Anholt Havmøllepark - Energinet.dk

energinet.dk

Anholt Havmøllepark - Energinet.dk

Ref. 977201/0550_09_0_001_035

Viden der bringer mennesker videre---

Anholt Havmøllepark

Miljøredegørelse

Transformerplatform og ilandføringskabel

April 2010


Energinet.dk

Anholt Havmøllepark

Miljøredegørelse

Transformerplatform og ilandføringskabel

April 2010

Ramboll Oil & Gas Energinet.dk

Teknikerbyen 31 Tonne Kjærsvej 65

2830 Virum 7000 Fredericia

Denmark Denmark

Phone +45 4598 6000 Phone +45 7010 2244

www.ramboll-oilgas.com www.energinet.dk

Rev. Date Made by Checked by Appr. by Description

05 2010-04-22 MLLR,

JCXS,

MBK

Ref 977201

0550_09_0_001_03

Ref. 977201/0550_09_0_001_035

MBK Final version


Indhold

1. Sammenfatning 1

1.1 Projektet 1

1.2 Virkninger på miljøet 2

2. Indledning og baggrund 6

3. Alternativer til projekt 8

3.1 Transformerplatform 8

3.2 Ilandføringskabel 10

4. Projektbeskrivelse 12

4.1 Projektets placering 12

4.2 Tidsplan 13

4.3 Beskrivelse af anlægget 15

4.4 Anlægsfasen 20

4.5 Driftsfasen 26

5. Eksisterende forhold 28

5.1 Indledning 28

5.2 Bundtopografi og sediment 29

5.3 Hydrografi 31

5.4 Geomorfologi 38

5.5 Kystmorfologi 40

5.6 Vandkvalitet 42

5.7 Marine bundtyper, bundfauna og vegetation 45

5.8 Fisk 52

5.9 Fugle 56

5.10 Havpattedyr 64

5.11 Landskabsforhold 68

5.12 Råstoffer 70

5.13 Marinarkæologi 71

5.14 Rekreative forhold 73

5.15 Beskyttede og fredede områder 75

5.16 Skibstrafik 81

5.17 Kommercielt fiskeri 83

5.18 Øvrige forhold 88

6. Vurdering af mulige miljøkonsekvenser 91

6.1 Indledning 91

6.2 Projekttekniske rammer 91

6.3 Metode 92

6.4 Kilder til påvirkninger 96

6.5 Bundtopografi og sediment 98

6.6 Hydrografi 101

6.7 Geomorfologiske forhold 103

6.8 Kystmorfologiske forhold 105

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 I


6.9 Vandkvalitet 106

6.10 Luftkvalitet 111

6.11 Marine bundtyper og vegetation 115

6.12 Bundfauna 118

6.13 Fisk 122

6.14 Fugle 125

6.15 Havpattedyr 128

6.16 Landskabsforhold 133

6.17 Råstoffer 135

6.18 Marinarkæologi 136

6.19 Rekreative forhold 137

6.20 Beskyttede og fredede områder 140

6.21 Skibstrafik 142

6.22 Kommercielt fiskeri 144

6.23 Øvrige forhold 147

7. Afvikling 149

8. Afværgeforanstaltninger 151

8.1 Anlægsfasen 151

8.2 Driftsfasen 151

9. Referencer 152

9.1 Tekniske baggrundsrapporter 152

9.2 Referencer 153

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 II


Ordliste

Forkortelser

AEWA African-Eurasian Waterbird Agreement

AIS Automatic Identification System

ASCOBANS Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the

Baltic and North Seas

C-POD Akustisk datalogger, der genkender marsvins navigationsog

kommunikationslyde (klik-tog)

DPM Detection Positive Minutes (antal minutter med detekterede

klik-tog pr. time)

EfS Efterretninger for Søfarende

ENFA Ecological Niche Factor Analysis (en statistisk metode)

GIS Geographic Information System

GPS Global Positioning System

IBA International Bird Areas

OSPAR Oslo-Paris Konventionen

PEX Krydslinket polyethylen

ROV Remotely Operated Vehicle (undervandsrobot / ubemandet

mini-ubåd)

SRO Styrings-, Regulerings- og Overvågningssystem

SWEDENGER Trilateral aftale mellem Sverige, Danmark og Tyskland

UTM32N Universal Transverse Mercator (UTM)-koordinatsystemet.

Danmark er dækket af zone 32 og 33

VMS Fishing Vessel Monitoring Systems

VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet

WGS84 World Geodetic System (internationalt, geodætisk koordinatsystem)

Organisationer og institutioner

DHI Dansk Hydraulisk Institut

DKCPC Danish Cable Protection Committee

DMU Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

FKO Forsvarskommandoen

FN Forenede Nationer

GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og

Grønland

HELCOM Helsinki Kommissionen

ICES International Council for the Exploration of the Sea

IMO International Maritime Organization

SOK Søværnets Operative Kommando

UNCLOS United Nations Convention on the Law of the Seas

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 III


Enheder

% procent hundrededele

BT bruttoton rummål (for skibe)

cd candela lysstyrke

cm centimeter længde

dB decibel lydstyrke

g gram masse

gC/m 2 /år gram kulstof per kvadratmeter

per år

produktion af biomasse

g/m 2

gram per kvadratmeter vægt

Hz hertz frekvens

km kilometer længde

km 2

kvadratkilometer areal

kV kilovolt elektrisk spænding

l liter volumen

m meter længde

m 2

m 3

kvadratmeter areal

kubikmeter volumen

mg/l milligram/liter koncentration

mm millimeter længde

m/s m per sekund hastighed

MW megawatt effekt

Kemiske stoffer og forbindelser

CO2

kuldioxid

NO kvælstofoxid

NOX kvælstofoxider (fællesbetegnelse for NO og NO2) NO2 kvælstofdioxid

NO3 nitrat

PO4 fosfat

svovldioxid

SO 2

Ordforklaringer

Aggregater En rumlig orientering af enkeltpartikler (ler, silt og sand) i

større sammenhængende enheder.

Bathymetri Dybdeforhold i fx en sø eller hav, oftest en geometrisk repræsentation

af bundniveauer.

Bentisk fauna Dyr/organismer, der lever ved havbunden.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 IV


Bentivore fugle Fugle, der lever af bentisk fauna.

Bundfauna Dyr/organismer, der lever/opholder sig i havbunden.

EF-

Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2.

fuglebeskyttelses april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændirektivetdringer)

forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege

og sikre levesteder for fugle (fuglebeskyttelsesområder),

der er truede, følsomme overfor ændringer af levesteder,

sjældne eller på anden måde særligt opmærksomhedskrævende.

EF-habitatdirektivet Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere

ændringer) forpligter EU's medlemsstater til at bevare

naturtyper og arter, som er af betydning for EU gennem

udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder.

EF-habitatområder Et EF-habitatområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder,

der samlet betegnes Natura 2000. Natura

2000 omfatter: EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder

samt Ramsar-områder.

Emission Udledning af forurenende stoffer. Fx den vægtmængde, der

udsendes fra en skorsten, målt fx i kg pr. time.

Epifaunasamfund Dyrearter, der sidder fast på eksempelvis sten.

Flokkulation Proces, hvormed fine partikler klumper sammen.

Generalister Fugle, som kan klare sig i flere forskellige naturtyper.

Gravitations-

Et fundament fremstillet i beton, stål eller en kombination

fundament

heraf, som sænkes ned på havbunden, hvorefter det fyldes

med sand eller andet materiale for at øge vægten og dermed

stabiliteten.

Habitat Det præcise levested for en levende organisme eller for et

samfund af organismer.

Holocæn Geologisk betegnelse for det 11.500 år lange tidsrum i

kvartær, der strækker sig fra sidste istids afslutning til nutid.

Multibeam echo- Akustisk undersøgelsesinstrument, der ved hjælp af ultralyd

sounder

anvendes til kortlægning og undersøgelse af havbunden.

Natura 2000 Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne, der er

udpeget på grundlag af EU’s naturdirektiver, udgør tilsammen

Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede

områder i hele EU.

Pelagisk Pelagisk flora og fauna er planter og dyr, der lever i åbent

vand og ikke på havbunden eller i kystfarvande.

Piscivore arter Fugle, som lever af fisk.

Radiokæder En kæde af kombinerede modtage- og sendestationer, som

tilsammen overfører et bundt trafikkanaler mellem kædens

ender. Radiokæderne benytter høje radiofrekvenser, som

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 V


sendes og modtages i strålebundter ved hjælp af parabolantenner,

der er placeret i tårne. Derved kan der være 30-50

km mellem hvert radiokædetårn.

Radiopejleanlæg Radionavigationssystem.

Receptor Modtager, fx dyrearter, økosystem og område (kyst, havbund).

Risikoacceptkriterier Kriterier, der angiver den maksimalt tilladte hyppighed af

hændelse, som kan forårsage en given skade på miljøet.

Rød og gul liste Den danske Rødliste er fortegnelsen over de danske planteog

dyrearter, hvor risikoen for at uddø er blevet vurderet

efter retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation

(IUCN). Gullisten er en fortegnelse

over plante- og dyrearter i tilbagegang men dog stadig er

så hyppige, at de ikke er optaget på Rødliste 1997 og arter,

som Danmark i international sammenhæng har et særligt

ansvar for.

Side-scan sonar Akustisk undersøgelsesinstrument, der ved hjælp af ultralyd

anvendes til kortlægning og undersøgelse af havbunden.

Snurrevod Et snurrevod består af et antal tov, der udlægges i en halvcirkel.

Når tovene trækkes ind, samler tovene fiskene, som

dermed går i voddet, når det nærmer sig skibet.

Stålfundament Et fundament bestående af flere lange stålrør, 3-4 m i diameter,

som placeres 10-25 meter nede i havbunden. Rørene

kan enten hamres ned i havbunden eller installeres i

borede huller.

Substrattyper Sedimentbundtyper.

Toggegarn Fiskegarnstype, der bruges til fiskeri efter rødspætter og

tunger.

Trawlfiskeri Et trawl er et stort vod, der slæbes gennem vandet af en

trawler.

Økotonen Grænseområde mellem to naturområder.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 VI


1. Sammenfatning

I 2008 blev det på baggrund af en politisk aftale mellem regeringen og en række af

folketingets partier besluttet, at der i farvandet mellem Anholt og Djursland skal opføres

en havmøllepark med en samlet kapacitet på 400 MW. Havmølleparken skal

være tilsluttet det danske elnet inden udgangen af 2012.

Klima- og Energiministeriet pålagde i 2008 den danske transmissionssystemoperatør

Energinet.dk at igangsætte aktiviteter med henblik på nettilslutning af havmølleparken.

For at havmølleparken kan blive sluttet til det eksisterende elnet, vil der blive etableret

en platform med en transformerstation umiddelbart vest for havmølleparken

samt et enkelt 25 km ilandføringskabel, der vil gå fra transformerplatformen til ilandføringspunktet

på Djursland.

1.1 Projektet

1.1.1 Transformerplatform

Transformerplatformen vil blive placeret ca. 25 km fra Djursland i et på forhånd udpeget

område på 100 x 100 m. Platformen vil bestå af et fundament og en overbygning.

Fundamentet vil enten blive udformet som en stålstruktur, der nedrammes i havbunden,

eller et gravitationsfundament af beton, der placeres direkte på havbunden

på et underlag af småsten. For at forhindre erosion omkring fundamentet vil der blive

udlagt erosionsbeskyttelse i form af sten omkring fundamentet.

Overbygningen vil indeholde et kabeldæk samt to dæk til teknisk udstyr og mandskabsmodul.

Selve overbygningen vil måle omkring 60 x 60 m. Platformens underste

del vil befinde sig ca. 10 m over havniveau, mens den øvre højde vil være på op til

26 m over havniveau. Den totale vægt af overbygningen vil være omkring 3.100 ton.

Transformerplatformen forventes installeret i 2. kvartal 2012 og vil kunne spændingssættes

den 1. august 2012. Kontrol og overvågning af transformerplatformen

og eksporten af el fra havmølleparken vil foregå fra Energinet.dk’s centrale kontrolcenter

i Fredericia. Gennem hele driftsfasen vil transformerplatformen blive serviceret

og vedligeholdt fra en havn i nærheden, sandsynligvis fra enten Århus eller Grenaa

havn.

1.1.2 Ilandføringskabel

Et enkelt 220 kV ilandføringskabel vil blive lagt fra transformerplatformen mod vest

til ilandføringspunket på stranden ved Saltbæk nord for Grenaa.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 1/154


Kablet vil bestå af tre aluminiumsledere isoleret med PEX-isolering (plast) og beskyttet

med søarmering af stål. Kablet vil blive nedgravet i havbunden for at beskytte

det mod fiskeudstyr, slæbte ankre og lignende. Det forventes, at kablet vil blive

nedgravet til en dybde på omkring 1 m afhængig af bundforhold og udstyr.

Udgravning af kabelrende samt udlægning og nedbringning af ilandføringskablet vil

vare ca. 1-2 måneder og forventes afsluttet inden spændingssætningen af transformerstationen

senest 1. august 2012.

1.1.3 Sikkerhedsforanstaltninger

Under anlægsfasen vil der blive etableret en midlertidig sikkerhedszone med en radius

på 500 m omkring arbejdsfartøjerne for at beskytte både fartøjer og besætninger

samt tredjepart. Sikkerhedszonen vil blive afmærket i overensstemmelse med krav

fra Farvandsvæsenet.

Under driftsfasen vil der blive etableret en permanent sikkerhedszone omkring transformerplatformen.

Sikkerhedszonen vil have en udstrækning på 500 m omkring platformen,

målt fra ethvert punkt på dennes ydre kant. Transformerplatformen vil blive

udstyret med en permanent afmærkning for skibstrafikken efter gældende bestemmelser.

Der vil ligeledes blive etableret en 200 m bred sikkerhedszone langs med og

på hver side af ilandføringskablet.

Inden for beskyttelseszonen omkring kablet vil aktiviteter såsom ankring, klapning,

sandsugning, stenfiskning samt enhver brug af redskaber o.a., der slæbes på bunden,

være forbudt. Der kan evt. gives dispensation for forbud mod fiskeri i de permanente

sikkerhedszoner.

1.2 Virkninger på miljøet

Etableringen af ilandføringsprojektet vil give anledning til mulige påvirkninger af miljøet

under både anlægsfasen og driftsfasen. En vurdering af omfanget af disse effekter

er foretaget på baggrund af en beskrivelse af de eksisterende miljøforhold i området.

Denne beskrivelse er baseret på geofysiske og geotekniske feltundersøgelser,

dykkerundersøgelser af biologiske parametre samt overvågning af fugle og havpattedyr

i området.

Ud fra beskrivelsen af de eksisterende forhold og det generelle kendskab til projektaktiviteterne

er der ved hjælp af en række forskellige værktøjer, herunder computermodellering,

GIS og faglig viden, foretaget en vurdering af ilandføringsprojektets

mulige virkninger på miljøet. Disse virkninger er vurderet i forhold til forskellige parametre,

herunder geografisk udbredelse, intensitet og varighed.

1.2.1 Anlægsfasen

I anlægsfasen vil der være et højt aktivitetsniveau i området for ilandføringsprojektet,

og der vil generelt foregå flere aktiviteter, der kan give anledning til miljøpåvirkninger,

end i driftsfasen. Til gengæld vil de fleste aktiviteter være af begrænset varighed.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 2/154


Afhængig af hvilken type fundament der vælges til transformerplatformen, vil de

primære kilder til påvirkninger være:

• Fysisk aktivitet i området med fartøjer

• Gravearbejder og udlægning af sten på havbunden

• Nedramning eller placering af fundament på havbunden

• Udlægning og nedgravning af kabler i havbunden

De påvirkninger på miljøet, som disse aktiviteter kan medføre, er:

• Støj og vibrationer

• Forstyrrelse af havbunden og suspenderet sediment

• Midlertidig begrænsning i adgangen til anlægsområdet grundet sikkerhedszoner

omkring anlægsaktiviteterne.

En del af disse potentielle påvirkninger vil igen have en række følgevirkninger på

vand- og luftkvaliteten i området, samt have betydning for plante- og dyreliv, erhvervsfiskeri,

kulturarv og rekreative forhold.

1.2.1.1 Støj og vibrationer

Hvis der vælges et stålfundament til transformerplatformen, vil det medføre støj som

følge af nedramningen i havbunden. Ligeledes vil den generelle aktivitet i anlægsområdet

med forskellige fartøjer give anledning til støj.

Ramningen vil typisk starte forsigtigt og derefter tiltage i intensitet for derved at give

fisk og havpattedyr en mulighed for at flygte fra området. Ligeledes forventes det, at

der vil blive brugt akustiske skræmmeinstrumenter før ramningen påbegyndes.

Støj og vibrationer kan påvirke både havpattedyr, fisk og fugle i området.

Effekten af støj og vibrationer på sæler og marsvin som følge af eventuel ramning vil

være af kort varighed, hvorfor den samlede påvirkning som følge af forstyrrelse ved

ramning vurderes at være moderat.

Den primære effekt af støj på fisk vurderes at være, at fiskene forlader området i de

perioder, hvor anlægsaktiviteter og støj er mest intensiv. Det forventes dog, at fisk,

som eventuelt har forladt anlægsområdet, hurtigt vil komme tilbage, når anlægsarbejdet

er ophørt. Der forventes kun en mindre påvirkning på fisk som følge af støj i

anlægsfasen. Derfor vurderes virkningen på det kommercielle fiskeri som følge af

fiskenes undvigende adfærd også at være begrænset og kortvarig.

For rastende fugle i området er det vurderet, at anlægsaktiviteterne kun vil have en

lille effekt. Især skal fremhæves, at der ikke forventes direkte tab af habitat, bl.a.

fordi det påvirkede område er meget lille.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 3/154


1.2.1.2 Forstyrrelse af havbunden og suspenderet sediment

I tilfælde af at transformerplatformen opstilles på et gravitationsfundament, vil det

være nødvendigt med planering af havbunden under fundamentet. Gravearbejdet vil

give anledning til suspension af sediment, som vil spredes i vandfasen og sedimentere.

Ligeledes vil nedgravning af kablet medføre suspension af sediment.

Da havbundens øverste lag primært består af sand med kun et lille indhold af finere

partikler, vil det suspenderede materiale hurtigt sedimentere. Der forventes ikke

nævneværdige effekter på plante- og dyreliv, hverken som følge af suspensionen i

vandfasen eller som følge af sedimenteringen på havbunden.

Det vurderes, at dyr og planter på havbunden vil blive påvirket meget lokalt ved

selve fundamentet og kablet. Disse områder udgør tilsammen et meget lille areal og

det umiddelbare tab af levesteder for dyr og planter vurderes derfor til at være begrænset

og uden større betydning.

De fysiske ændringer ved konstruktionen af transformerplatform og ilandføringskabel

er vurderet at have en mindre effekt på fugle i område. Det skal dog fremhæves, at

der ikke forventes direkte tab af habitat, da det påvirkede område er meget lille.

1.2.1.3 Midlertidig begrænsning i adgangen til anlægsområdet grundet sikkerhedszoner

Begrænsningen i adgangen til anlægsområdet som følge af opretholdelsen af en midlertidig

sikkerhedszone i anlægsfasen vil kunne få betydning for erhvervsfiskeriet i

området, da kabeltracéet krydser vigtige områder for trawl- og snurrevodsfiskeri.

Fiskeri inden for et område af 500 m fra hhv. transformerplatformen og ilandføringskablet

vil således ikke være muligt i anlægsperioden. Bl.a. på baggrund af optegnelser

over de samlede fiskefangster fra området samt tidshorisonten for anlægsfasen

vurderes det imidlertid, at det samlede tab for erhvervsfiskeriet i området er af

mindre betydning.

Afspærringen og sikkerhedszonerne forventes kun at påvirke rekreative forhold som

lystsejlads, lystfiskeri og jagt i mindre grad.

1.2.2 Driftsfasen

I driftsfasen vil der være få aktiviteter i og omkring transformerplatformen og ilandføringskablet.

De primære kilder, der kan give anledning til påvirkninger af miljøet,

er:

• Fysisk tilstedeværelse af transformerplatformen

• Restriktioner i området og omlægning af sejlruter

Til gengæld vil påvirkningerne være til stede under hele driftsfasen på ca. 25 år.

1.2.2.1 Fysisk tilstedeværelse af transformerplatformen

Den visuelle oplevelse på Djurslands kyst vil blive ændret som følge af etableringen

af transformerplatformen. Den visuelle påvirkning af havmølleparken inklusive transformerplatformen

er i VVM-redegørelsen for Anholt Havmøllepark vurderet at være

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 4/154


stor. Der vurderes dog, at effekten fra transformerplatformen alene er meget begrænset

i sammenligning.

Strøm- og bølgeforhold i projektområdet er undersøgt med computermodeller. På

denne baggrund er det vurderet, at transformerplatformens fundament ikke vil give

anledning til påvirkninger.

Udlægningen af sten til erosionsbeskyttelse omkring transformerplatformens fundament

vil medføre en dannelse af et kunstigt rev. Dette vil medføre en mindre forøgelse

i antal arter af såvel alger som fauna samt en forøgelse af biomassen. Reveffekten

vil formentlig ligeledes medføre en mindre forøgelse af fisk i området.

Der er ikke fundet marine ressourcer i området for transformerplatformen og ilandføringskablet

i mængder, der er interessante fra et indvindingssynspunkt.

Transformerplatformen forventes ikke at influere på radar- og radiosignaler, men det

skal sikres, at platformen placeres mindst 200 m fra sigtelinjen for radiokædesystemet

mellem Grenaa og Anholt, da der ellers er risiko for, at den vil kunne forstyrre

signalet.

1.2.2.2 Restriktioner i området og omlægning af sejlruter

Transformerplatformen vil blive placeret i den vestligste del af projektområdet for

Anholt Havmøllepark og uden for de markante trawlspor i området. Transformerplatformen

vil således ikke have nogen væsentlig negativ effekt på det kommercielle

fiskeri.

Ilandføringskablet vil krydse vigtige områder for trawl- og snurrevodsfiskeriet. Hvis

der opretholdes et forbud mod brug af bundslæbende redskaber inden for sikkerhedszonen

omkring kablet, vil konsekvenserne for fiskeriet med trawl og snurrevod

være betydelige.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 5/154


2. Indledning og baggrund

I 2008 blev det på baggrund af en politisk aftale mellem regeringen og en række af

folketingets partier besluttet, at der i farvandet mellem Anholt og Djursland skal opføres

en havmøllepark med en samlet kapacitet på 400 MW. Havmølleparken skal

være tilsluttet det danske eltransmissionsnet inden udgangen af 2012. Den overordnede

placering af havmølleparken er udpeget af Energistyrelsen på baggrund af rapporten

”Fremtidens havmølleplaceringer 2025” udgivet i april 2007 /17/.

For at havmølleparken kan blive sluttet til det eksisterende elnet, skal der etableres

en transformerstation på en platform på havet ved selve havmølleparken for at sikre

en spænding tilsvarende den på land. Ligeledes skal der etableres en kabelforbindelse

ind til land. Disse to anlæg omtales herefter under ét som "ilandføringsprojektet".

Klima- og Energiministeriet pålagde i 2009 den danske transmissionssystemoperatør

Energinet.dk at igangsætte aktiviteter med henblik på at etablere ilandføringsfaciliteterne

fra havmølleparken og iværksætte forundersøgelserne for havmølleparken.

Etablering af kabelforbindelsen fra Anholt Havmøllepark er planlagt at være afsluttet

senest 1. maj 2012 og spændingssætning af transformeren skal ske senest den 1.

august 2012.

En vurdering af de miljømæssige konsekvenser er nødvendig, hvis elproduktionsanlæg

på havet antages at påvirke miljøet i væsentlig grad.

Anholt Havmøllepark er et VVM-pligtigt anlæg (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

VVM-proceduren for havmølleparken behandles i separat VVM-redegørelse /18/ i

henhold til Bekendtgørelse nr. 815 af 28. august 2000 om vurderinger af virkninger

på miljøet af elproduktionsanlæg på havet.

Ilandføringsanlægget er omfattet af lov om elforsyning § 22 a. For at der kan opnås

tilladelse til etablering af anlægget, så skal anlægsprojektet, jævnfør lov om elforsyning

§ 22 b, vurderes med hensyn til dets eventuelle påvirkning af naturbeskyttelsesområder.

Energinet.dk har derfor bedt Rambøll med underrådgivere om at udarbejde

en miljøredegørelse for nettilslutningsprojektet, som beskriver anlægsprojektets

miljøpåvirkninger.

Nærværende miljøredegørelse omfatter transformerplatform og ilandføringskabel.

Miljøredegørelsen omfatter kun de nettilslutningsfaciliteter, der etableres i havet og

afgrænses således ved kystlinien ved ilandføringspunktet. Energinet.dk forestår herudover

også udarbejdelse af miljøvurderinger vedrørende kabelføringen på land,

hvilket vil blive beskrevet i en særskilt rapport.

Miljøredegørelsen er skrevet på baggrund af en række tekniske baggrundsrapporter.

Der refereres til baggrundsrapporterne i de enkelte afsnit i Miljøredegørelsen. Bag-

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 6/154


grundsrapporterne er tilgængelige for offentligheden og fuldstændige titler fremgår

af referencelisten.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 7/154


3. Alternativer til projekt

Den konceptuelle tekniske udformning af nettilslutningsprojektet er bl.a. valgt ud fra

en miljømæssig og økonomisk screening af flere alternativer.

Som led i VVM-processen for Anholt Havmøllepark gennemførte Energinet.dk i starten

af forløbet en screening af det udpegede bruttoområde for havmølleparken på

ca. 570 km 2 . Formålet var dels at klarlægge egnetheden for en havmøllepark og

tranformerplatform og dels at kortlægge diverse arealinteresser inden for bruttoområdet.

Screeningen er præsenteret i detaljer i /1/.

På baggrund af screeningen reduceredes det udpegede bruttoområde fra de ca. 570

km 2 til at omfatte et areal på ca. 144 km 2 med en afgrænsning som vist i Figur 3-1.

Det nye og mindre område blev valgt som det endelige projektområde for Anholt

Havmøllepark.

3.1 Transformerplatform

Energinet.dk har valgt at transformerplatformen skal placeres inden for et 100x100

m stort område i den vestlige del af projektområdet for Anholt Havmøllepark.

Energinet.dk har valgt et 100x100 m stort område, selvom dette er væsentligt større

end det areal fundamentet til transformerplatformen vil optage. Dette er gjort for at

give fleksibilitet og gøre det muligt at flytte på den præcise placering, efter at de

detaljerede forhold omkring bundforhold m.m. er klarlagt.

Placeringen i den vestligste del af projektområdet er med til at reducere afstanden til

land og dermed de økonomiske omkostninger for ilandføringskablet. Placeringen på

grænsen til projektområdet og dermed på grænsen til den kommende møllepark er

ligeledes valgt for at undgå at krydse kablerne i det interne ledningsnet i havmølleparken.

Placeringen midt for på den nord-syd gående udstrækning af projektområdet er valgt

med henblik på at reducere afstanden fra det interne ledningsnet mellem møllerne til

transformerplatformen.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 8/154


Figur 3-1 Bruttoområdet for den kommende havmøllepark mellem Djursland og Anholt samt

afgrænsning af projektområde for havmølleparken. Arealet af bruttoområdet er ca. 570 km 2 .

Arealet af projektområdet er ca. 144 km 2 .

Det har været overvejet at udlægge et alternativt undersøgelsesområde. Det er dog

vurderet, at den betydeligt større afstand til havn ved eksempelvis en mere nordlig

eller østlig placering af mølleparken og transformerplatformen vil medføre en betydelig

fordyrelse i forbindelse med såvel anlæg som drift på grund af den øgede

transportafstand fra Grenaa Havn. Ligeledes vil en øget længde af kablet til land fra

transformerstationen reducere effektiviteten på grund af et større energitab. Endelig

indikerer de indledende vurderinger, at de største fugleforekomster er i det nordlige

område. På den baggrund blev det vurderet, at der ikke var realistiske alternativer til

en placering af undersøgelsesområdet for havmølleparken eller transformerplatformen.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 9/154


Sammenfattende vurderes det, at den valgte placering af transformerstationen er

optimeret på baggrund af hensyn til en række parametre for at minimere mulige

virkninger på miljø, socio-økonomi og generel anvendelse af havområdet.

3.2 Ilandføringskabel

Energinet.dk har foretaget en vurdering af 5 mulige ilandføringspunkter for kablet.

Imidlertid kunne det ud fra den indledende screening af områderne konkluderes, at

kun to ilandføringspunkter var egnede for ilandføring: Gjerrild Bugt og Grenaa Nord.

På baggrund af beslutningen om placeringen af transformerplatformen og to mulige

ilandføringspunkter, blev der i starten af projektet udarbejdet to alternative kabeltracéer

for ilandføringskablet, se Figur 3-2.

Der er i begge kabeltracéer gennemført geofysiske undersøgelser og efterfølgende

naturtypekortlægning i foråret 2009 /5//6/. Der er desuden foretaget landskabsanalyser

og -vurderinger for placering af en kabelstation på land ved henholdsvis Gjerrild

Bugt og Grenaa Nord /19/.

Figur 3-2 De to kabeltraceer: ”Gjerrild Bugt” mod nord og ”Grenaa Nord” mod syd.

Gjerrild Bugt

Tracéet til ilandføringskablet er omtrent 21 kilometer langt, og det vil være muligt at

placere kabelstationen 1-2 km fra kysten.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 10/154


Af den gennemførte landskabsanalyse kunne det konkluderes, at området ved Gjerrild

Bugt er et område med særdeles attraktive landskabelige og rekreative forhold,

og det vil kræve megen omtanke, at skulle indpasse en kabelstation i det åbne land.

Fra den geofysiske undersøgelse og naturtypekortlægningen kunne det konkluderes,

at den inderste del (nogle få hundrede meter fra kysten) af tracéet til Gjerrild Bugt

er domineret af områder med sten (områder med en stendækning på 25-100 %). I

miljøkonsekvensvurderingen i afsnit 6 er det konkluderet, at effekter på flora/fauna i

disse områder vil være reversible.

Grenaa Nord

Ilandføringspunktet Grenaa Nord ligger i Grenaas nordlige udkant, som består af

industri- og erhvervsbyggeri. Havneområdet er under udbygning.

I den gennemførte landskabsanalyse blev det konkluderet, at en kabelstation ved

Grenaa Nord kan placeres i bymæssig kontekst og ikke i det åbne land. Det vil ikke

være oplagt at nedgrave bygningen, da en 8,5 m høj bygning fint vil kunne indpasses

blandt områdets øvrige høje bygninger.

Selve tracéet er omtrent 24 km langt, altså omtrent 3 km længere end tracéet til

Gjerrild Bugt. Ud fra et teknisk og økonomisk synspunkt betragtes denne forskel ikke

som betydelig.

Fra den geofysiske undersøgelse og naturtypekortlægningen kunne det konkluderes,

at der på den inderste del (nærmest kysten) af tracéet er kalkformationer. Selvom

etableringen af ilandføringskablet vil forårsage en irreversibel effekt på kalkformationerne,

vil effekten på flora/fauna i disse områder være reversible.

Norddjurs Kommune har ved brev af 19. februar 2009 foreslået en ilandføring umiddelbart

nord for Grenaa ved Saltbækken, da denne placering giver god mulighed for

placering af en kabelstation i området nord for Grenaa Havn.

Energinet.dk har på baggrund af ovenstående besluttet at ilandføringspunktet Grenaa

Nord ved en sammenstilling af miljømæssige, landskabelige, tekniske og økonomiske

forhold er det foretrukne, og at der derfor skal arbejdes videre med denne

løsning.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 11/154


4. Projektbeskrivelse

Afsnittet er baseret på /3/.

4.1 Projektets placering

Anholt Havmøllepark vil som nævnt blive etableret i Kattegat i farvandet mellem

Djursland og Anholt. Energinet.dk er ansvarlig for den del af projektet, der vedrører

tilslutningen til transmissionsnettet på land. Ilandføringsprojektet omfatter en platform

med en transformerstation, som vil blive etableret umiddelbart vest for havmølleparken

samt et enkelt eller et dobbelt 25 km ilandføringskabel, der vil gå fra

transformerplatformen til ilandføringspunktet på Djursland. Placeringen af transformerplatformen

samt ilandføringskablet er vist i Figur 4-1. Placeringen af projektområdet

for Anholt Havmøllepark er også angivet.

Figur 4-1 Placeringen af transformerplatform og ilandføringskabel. Placeringen af Anholt Havmøllepark

er angivet for reference.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 12/154


Strømmen fra vindmøllerne vil via det interne ledningsnet i havmølleparken blive ledt

til transformerplatformen i havmølleparkens vestlige del, hvorfra et ilandføringskabel

vil sende strømmen til land. Strømmen, der bliver produceret af møllerne, er lavspænding

(33 kV), der inden ilandføring transformeres til højspænding (220 kV) således,

at den svarer til spændingen på ledningsnettet på land. Transformerplatformen

placeres offshore for at begrænse ledningstabet og antallet af kabler til land.

Transformerplatformen vil blive placeret inden for et område på 100x100 m. Området

er afgrænset af koordinaterne i Tabel 4-1.

Tabel 4-1 Afgrænsende koordinater for placeringen af transformerplatformen.

Hjørne

Projektion UTM32N

Geografiske koordinater

Referencesystem Euref89 (WGS84) Referencesystem Euref89 (WGS84)

Easting

Northing

Breddegrad Længdegrad

(m)

(m)

(grader decimal- (grader decimalminutter)minutter)

1 632 160 6 274 518 56 35.7757 11 35.7757

2 632 260 6 274 518 56 35.7740 11 35.7740

3 632 260 6 274 418 56 35.7202 11 35.7202

4 632 160 6 274 418 56 35.7218 11 35.7218

Ilandføring af kablet er planlagt nord for Grenaa. Koordinaterne for ilandføringspunktet

er angivet i Tabel 4-2.

Tabel 4-2 Koordinater for ilandføring af kabel.

Hjørne

Grenaa

Nord

Projektion UTM32N

Referencesystem Euref89 (WGS84)

Easting

(m)

Northing

(m)

Geografiske koordinater

Referencesystem Euref89 (WGS84)

Breddegrad

(grader decimalminutter)

Længdegrad

(grader decimalminutter)

618 956 6 255 169 56 25.5637 10 55.7245

4.2 Tidsplan

Anholt Havmøllepark skal nettilsluttes senest 31. december 2012 /19/ og forventes

at være fuldt idriftsat inden udgangen af 2013. Anholt Havmøllepark har en forventet

levetid på 25 år.

Da det tekniske design endnu ikke er udarbejdet, ligger tidsplanen for projektet heller

ikke fast. Der er dog udarbejdet en realistisk tidsplan for implementering af projektet

baseret på viden fra Energistyrelsens udbudsbetingelser /19/ samt erfaringer

fra andre havmølleprojekter. Den foreløbige tidsplan for projektet er vist i Figur 4-2.

Projektets indledende faser med feltundersøgelser, VVM-rapportering, offentlige høringer,

koncession og detaljeret design forventes at foregå frem til starten af 2011,

hvor den endelige tilladelse til at påbegynde anlægsarbejdet også forventes.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 13/154


Selve konstruktionsarbejdet vil starte omkring 2. kvartal 2011 med installation af

fundamenter, kabler, transformerplatform og til sidst vindmøllerne. Idriftsættelse af

alle vindmøllerne i Anholt Havmøllepark forventes at ske inden udgangen af 2013.

Forundersøgelser til VVM

Stjernehøring af VVM-redegørelse

VVM-redegørelse i offentlig høring

Tildeling af concession

Projektering og kontrahering

Tilladelse til opstart af anlægsarbejde

Opstart af offshore anlægsarbejde

Udgravning af kabelrender

Installation af fundamenter

Udlægning af kabler

Installation af transformerplatform

Optræk af kabler i transformerstation

Spændingssætning af transformerstation

Installation af vindmøller

Nettilslutning af vindmøller

2009 2010 2011 2012 2013

1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4

Figur 4-2 Foreløbig tidsplan for Anholt Havmøllepark og ilandføringsprojektet.

Anlægsarbejdet indledes med, at projektområdet afmærkes som sikkerhedszone, se

afsnit 4.4.3, og dette forventes at ske i 2. kvartal 2011. Afmærkningen vil bestå i

hele anlægsperioden.

Udgravning af kabelrender forventes at være den første del af anlægsarbejdet med

en varighed på omkring 15 måneder. Efter de første 6 måneder med udgravning af

kabelrender forventes installation af kabler med udlægning og nedbringning af såvel

ilandføringskablet såvel som det interne ledningsnet at starte op. Dette arbejde vil

forsætte til udgangen af 2012.

Transformerplatformen installeres i 2. kvartal 2012, og der vil være mulighed for

optræk af kabler fra møllerne fra 1. maj 2012. Transformerplatformen vil kunne

spændingssættes den 1. august 2012. Opstilling af møllerne forventes at starte

umiddelbart efter spændingssætning af transformerplatformen. Møllerne idriftsættes

løbende, og første møller skal i henhold til Udbudsbetingelserne være nettilsluttet

senest 31. december 2012 /19/. Det forventes at alle møller er installeret og sat i

drift inden udgangen af 2013.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 14/154


4.3 Beskrivelse af anlægget

Det detaljerede design af transformerplatform og ilandføringskabel er endnu ikke

fastlagt. I forhold til udarbejdelsen af denne miljøredegørelse er der fastlagt nogle

tekniske rammer for ilandføringsprojektet baseret på minimum- og maksimumstørrelser,

typiske komponenter samt tilhørende installationsmetoder.

4.3.1 Transformerplatform

Transformerplatformen vil blive placeret ca. 25 km fra Djursland på en vanddybde på

mellem 12 og 14 m. Platformen vil måle omkring 60 x 60 m og vil have en højde på

op til 26 m over havniveau. Fundamentet vil enten blive udformet som en stålstruktur

eller et gravitationsfundament af beton.

Fundament

Stålstrukturen er en simpel konstruktion, der består af en stålramme med fire ben,

der hver har en diameter på 1 til 2 m, der rammes ned i havbunden. Nedramningsdybden

varierer afhængig af havbundsforhold og vanddybde samt platformens størrelse.

Nedramningsprocessen er forholdsvis hurtig, og det er som oftest ikke nødvendigt at

præparere havbunden inden installation. Nedramningen kræver dog en del tungt

udstyr, og processen kan vanskeliggøres af dybereliggende lag af groft grus og sten.

I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at bore for.

Transformerplatformens overbygning fastgøres til toppen af stålstrukturen med injektionsmørtel.

En typisk stålstruktur er vist i Figur 4-3.

Figur 4-3 Stålstruktur til transformerplatform, Horns Rev 2 (foto: Energinet.dk).

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 15/154


Et gravitationsfundament er en betonstruktur, der hviler på havbunden ved hjælp af

tyngdekraften. Fundamentets masse (egenvægt samt ekstra ballast) gør det i stand

til at fastholde sin position på havbunden og modstå ydre påvirkninger.

Gravitationsfundamentet vil bestå af en cirkulær sænkekasse af beton med skaftet til

platformen placeret i centrum. Fundamentet vil have en diameter på ca. 15 m ved

bunden, mens skaftets diameter vil være ca. 5 m.

Fundamentet vil blive bygget på land eller i tørdok af armeret beton og sejlet ud til

dets endelige placering. Inden gravitationsfundamentet placeres på havbunden fjernes

det øverste lag sediment og erstattes med sten for at sikre et stabilt fundament.

Gravitationsfundamentet placeres på havbunden og fyldes efterfølgende med ballastmateriale,

typisk marint sand. Et stålskørt, der trænger ned i havbunden, installeres

ofte omkring fundamentet for at reducere evt. afretningsarbejder af havbunden

og efterfølgende efterfyldning med sten under fundamentfladen.

Et typisk gravitationsfundament er vist i Figur 4-4.

Figur 4-4 Gravitationsfundament, Rødsand 2 (foto: Energinet.dk).

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 16/154


Overbygning

På platformen vil alt udstyr blive placeret i en dertil indrettet bygning, og et helidæk

med landingsplads for helikopter vil blive placeret på toppen af bygningen.

Bygningen vil indeholde et kabeldæk samt to dæk til teknisk udstyr og mandskabsmodul.

Selve overbygningen vil måle omkring 60 x 60 x 20 m. Det nederste dæk vil

være ca. 10 m over havniveau. Den totale vægt af overbygningen vil være omkring

3.100 ton.

Transport til og fra platformen vil foregå med enten skib eller helikopter. Der vil ikke

blive etableret nogen form for fast beboelse på eller omkring platformen, som det

ellers kendes fra andre havmølleparker i Danmark. Mandskabsmodulet vil dog omfatte

faciliteter for nødbeboelse.

Udover koblingsanlæg og transformere vil udstyret på platformen omfatte:

• kontrol- og SRO-faciliteter til lokal- og fjernovervågning af møllerne og transformerstationen

• førstehjælpsudstyr

• kommunikationsudstyr

• opbevaring af reservedele

• værksted til mindre reparationer

• nødgenerator med tilhørende dieseltank

• batterier til backup af styresystemet

På transformerplatformen vil kablerne i det interne ledningsnet være tilsluttet et 33

kV koblingsanlæg. Strømspændingen vil blive omformet fra 33 kV til 220 kV ved

hjælp af to eller tre transformere som vil forbinde koblingsanlægget med ilandføringskablet.

Det tekniske udstyr vil omfatte:

• et 33 kV koblingsanlæg, som er samlingspunkt for 33 kV kablerne fra det interne

ledningsnet mellem havmøllerne. Koblingsanlægget er designet så en fremtidig

tilslutning med et 33 kV kabel til Anholt er mulig

• 220/33/33 kV transformere, der er tilsluttet koblingsanlæggets samleskinne

• et 220 kV GIS (gasisoleret) koblingsanlæg, som forbinder transformerne med

kablet til land

• to 33/0,4 kV transformere til platformens egen strømforsyning

Transformeren vil være kølet med olie. For at undgå spild til havet vil et eventuelt

oliespild fra transformatorerne blive opsamlet i et drænsystem og ledt igennem en

olieseparator og videre til en oliebeholder. Spildolien vil blive transporteret til land

for bortskaffelse eller genanvendelse. I tilfælde af større uheld eller spild vil der være

mulighed for at opsamle hele oliemængden fra kølersystemet.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 17/154


Alle olieprodukter og kemikalier som bruges på transformerplatformen skal være

godkendt til marint brug. Inden idriftsættelse af transformerplatformen skal opstilles

lister med alle kemikalier og væsker, som påtænkes brugt. Sådanne lister skal anføre

fysiske, kemiske og økotoksikologiske egenskaber samt mængder, der skal bruges.

Spild undgås ved, at der opstilles procedurer for håndtering, samt at alle kemikalier

er forsvarligt oplagret.

Erosionsbeskyttelse

På steder med blød havbund vil der være risiko for, at havbunden omkring fundamentet

eroderes væk af havstrømmene og danner et hul. For at forhindre dette vil

der typisk blive etableret erosionsbeskyttelse i form af sten, der lægges omkring

fundamentet. En anden mulighed er at anvende måtter af kunstigt søgræs (polypropylen).

Måtterne anbringes i rækker med en standardhøjde på 1,25 m.

Udformningen af erosionsbeskyttelse med sten afhænger af fundamenttype. For stålstrukturen

vil stenene blive anbragt omkring hvert ben i en radius på 10 til 15 m fra

benet og i en højde på mellem 1 og 1,5 m. Den totale diameter af stenlaget vil typisk

være 5 gange diameteren af benet. Stenene vil blive anbragt på et filterlag af

småsten og/eller sand, der strækker sig op til 2,5 m længere ud fra benet end stenlaget

og med en typisk højde på 0,8 m. Stenene vil have en størrelse (diameter), der

varierer mellem 30 og 50 cm.

Placering af erosionsbeskyttelse omkring et stålfundament er vist i Figur 4-5.

Figur 4-5 Eksempel på erosionsbeskyttelse omkring et ben på et stålfundament (tegning: Rambøll).

Som nævnt vil der blive placeret sten under et eventuelt gravitationsfundament for

at sikre et stabilt fundament. Derudover kan der lægges erosionsbeskyttelse i en

ring omkring fundamentet. Diameteren af erosionsbeskyttelsen vil være ca. 25 m.

Placering af erosionsbeskyttelse omkring et gravitationsfundament er vist i Figur 4-6.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 18/154


Figur 4-6 Eksempel på erosionsbeskyttelse omkring et gravitationsfundament (tegning: Rambøll).

Omfanget af erosionsbeskyttelsen vil blive nærmere bestemt under udarbejdelsen af

det detaljerede design.

4.3.2 Ilandføringskabel

Et enkelt 220 kV ilandføringskabel vil blive lagt fra transformerplatformen mod vest

til ilandføringspunket på stranden ved Saltbæk nord for Grenaa.

Kablet vil være beregnet til trefaset vekselstrøm og vil bestå af tre aluminiumsledere.

Hver aluminiumsleder vil være isoleret med en trelags isolering bestående af

PEX-isolering (plast), en blykappe samt en PE-kappe (plast). Desuden vil kablet indeholde

et optisk fiberkabel til overførsel af telemetri-data. Imellem kablerne vil der

være et syntetisk fyldmateriale, og hele kablet vil være omgivet af et lag søarmering

bestående af kraftig ståltråd. Yderst vil kablet være forsynet med et lag polypropylengarn

forseglet med asfalt.

Kablets opbygning er illustreret i Figur 4-7.

Figur 4-7 Opbygning af ilandføringskabel.

Leder af trukne aluminiumstråde

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 19/154


Kablets udvendige diameter vil være ca. 20 cm og vægten vil være mellem 70 og 90

kg pr. m. Den gennemsnitlige vægt af hele kablet vil således være omkring 2.000

tons for et enkelt kabel og 4.000 tons for et dobbeltkabel.

Kablet vil blive nedgravet i havbunden for at beskytte det mod fiskeudstyr, slæbte

ankre og lignende. Det forventes at kablet vil blive nedgravet til en dybde på omkring

1 m afhængig af bundforhold og udstyr.

4.4 Anlægsfasen

Anlæg af henholdsvis transformerplatform og ilandføringskabel forventes at vare ca.

1 til 2 måneder hver, afhængig af graden af nedgravning af ilandføringskablet, dvs.

om kablet lægges i en forgravet rende eller om det blot lægges direkte på havbunden

og derefter nedgraves. Rækkefølgen af installationsarbejderne er endnu ikke

fastlagt, men det forventes, at fundamentet til transformerplatformen vil blive installeret

på samme tid som installationen af fundamenterne til havmøllerne. Ilandføringskablet

kan enten blive lagt før eller efter installation af fundamentet, men tilslutning

kan først ske, når transformerstationen er på plads.

4.4.1 Transformerplatform

Komponenterne til transformerplatformen vil blive opbevaret på en havn i nærheden

og transporteret til projektområdet på en pram eller på selve installationsfartøjet.

Alternativt vil komponenterne blive transporteret direkte fra leverandøren til anlægsområdet.

Fundament

Det forventes ikke, at forberedelse af havbunden i form af afgravning af sediment

eller udlægning af sten vil være nødvendig for et stålfundament. Dog kan det blive

nødvendigt at fjerne forhindringer såsom større sten.

Installation af pælene vil foregå fra enten et jack-up fartøj eller et flydende fartøj

udstyret med 1-2 kraner samt ramningsudstyr. Andet udstyr, herunder boreudstyr,

kan blive anvendt, hvis nedramning viser sig vanskelig. Derudover vil det være nødvendigt

med flere hjælpefartøjer, bl.a. ekstra jack-up fartøj, støttefartøj, slæbebåd,

sikkerhedsfartøj og et fartøj til mandskabsoverførsel.

Stålfundamentet nedrammes i havbunden til den påkrævede dybde og hammeren

fjernes. Når strukturen er anbragt installeres overgangsstykkerne med mørtel.

Installation af en stålstruktur ved hjælp af et jack-up fartøj er vist i Figur 4-8.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 20/154


Figur 4-8 Installation af stålstruktur med jack-up fartøj, Horns Rev 2 (foto: Energinet.dk).

Injektionsmørtelen vil enten blive blandet i store tanke ombord på jack-up fartøjet

eller på land og derefter transporteret til installationsstedet. Mørtelen vil typisk blive

pumpet gennem præinstallerede rør i stålbenene for at sikre, at mørtelen bliver introduceret

direkte mellem benene og overgangsstykket. En silikoneforsegling sørger

for, at mørtelen fastholdes mellem monopælen og overgangsstykket, og at det ikke

spildes til havmiljøet, se Figur 4-9. Risiko for spild vil kun være i tilfælde af, at en

forsegling brister eller løsrives under påfyldning af mørtelen, hvilket kun sker yderst

sjældent.

Figur 4-9 Illustration af overgangsstykke monteret på en monopæl. På forstørrelsen ses hvordan

silikoneforseglingen under injektionsrørets indløb forhindrer mørtelen i at løbe ud.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 21/154


Nedramning af hvert ben forventes at kunne gøres på 1 til 2 timer, og det forventes,

at der kan nedrammes op til 2 ben på et døgn.

Undervandsstøj under nedramningsprocessen vil bl.a. afhænge af bendiameteren.

Nedramningstøjen fra nedramning af monopæle er tidligere blevet målt og vurderet i

forbindelse med etablering af havmølleparker i Danmark, Sverige og England /21/,

/22/. Baseret på disse målinger anslås det typiske støjniveau til under 200 dB re 1Pa

@ 1m 1 , da stålfundamentets ben vil være mindre end en typisk monopæl.

I tilfælde af at der vælges et gravitationsfundament skal havbunden forberedes inden

installation af selve fundamentet. Den anvendte metode vil variere afhængig af

havbundsforholdene, men vil typisk omfatte fjernelse af det øverste lag havbund ned

til de faste aflejringer. Mængden af det afgravede materiale vil være op til 4.000 m 3

fordelt over et areal på ca. 1.000 m 2 . Det afgravede materiale vil blive erstattet med

grus eller sten for at etablere et stabilt fundament for gravitationsfundamentet.

Gravearbejdet vil typisk foregå med en gravemaskine ombord på en pram. En afgravning

med en gennemsnitsdybde på 2 m vil kunne udføres på omkring 3 dage.

Det vil tage yderligere ca. 3 dage at genfylde med sten.

Det forventes, at der under gravearbejdet vil ske et spild af sediment til vandsøjlen.

Det anslås, at dette spild vil udgøre ca. 5 % af det afgravede materiale. Spildet vil

være fordelt over de dage gravearbejdet pågår.

Det afgravede materiale vil blive lastet på splitpramme. Afgravningen forventes at

producere mellem 5 og 10 pramlastninger. Det vil blive undersøgt om det afgravede

materiale kan anvendes som ballastmateriale eller som byggemateriale for andre

anlægsarbejder, fx havnebyggeri. Hvis udnyttelse af det afgravede materiale ikke er

muligt vil det blive deponeret til havs på en af myndighederne anvist klapningsplads.

Fundamentet vil enten blive transporteret til projektområdet på pramme eller blive

slæbt ved hjælp af flydere. Ved ankomst til installationsstedet vil fundamentet ved

hjælp af et jack-up fartøj blive sænket ned på det præinstallerede stenfundament og

efterfølgende fyldt med ballast. Selve installationen vil typisk tage 2 dage.

Installation af et gravitationsfundament ved hjælp af et jack-up fartøj er vist i Figur

4-10.

1

”re 1Pa @ 1m” er et udtryk for referenceforholdene for målingen af støj. For støj under vand

refereres trykket som 1Pa, mens det i luft refereres som 20Pa (svarende til 1.000 Hz, som svarer

nogenlunde til grænsen af hvad det menneskelige øre kan høre). Desuden er nævnt afstanden

til støjkilden (1 meter)

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 22/154


Figur 4-10 Installation af gravitationsfundament med jack-up fartøj, Rødsand 2 (foto: Energinet.dk).

Der vil ikke forekomme nævneværdig støj fra installation af gravitationsfundamenterne.

Overbygning

Overbygningen inklusive de tekniske installationer vil blive samlet på en havn i nærheden

eller hos producenten og transporteret til området på en flydekran. Derefter

vil den blive løftet på plads på fundamentet. Selv monteringen vil kunne klares i løbet

af få timer.

Installation af en overbygning er vist i Figur 4-11.

Figur 4-11 Installation af overbygning, Horns Rev 2 (foto: Energinet.dk).

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 23/154


Erosionsbeskyttelse

Sten til udlægning som erosionsbeskyttelse omkring fundamentet vil blive placeret

ved hjælp af et specielt stenudlægningsfartøj. Stenene vil blive forarbejdet til en

passende størrelse på land og lastet direkte på stenudlægningsfartøjet. På lokaliteten

vil stenene blive placeret på havbunden ved brug af en gravemaskine eller et teleskopisk

faldrør.

Måtterne af kunstigt søgræs installeres af dykkere, og der er således ikke behov for

specielt udstyr.

4.4.2 Ilandføringskabel

Udlægning af ilandføringskablet forventes foretaget af et specielt kabellægningsfartøj.

Kablerne opbevares enten på ruller eller på en karrusel ombord på skibet.

Et typisk kabellægningsfartøj er vist i Figur 4-12.

Figur 4-12 Eksempel på kabellægningsfartøj (foto: SeaRoc).

Kabellægningen vil typisk starte så tæt på land som muligt (kabellægningsfartøjet vil

typisk kræve en minimumsdybde på 6 til 8 m). Kablet trækkes i land ved hjælp af

flydere og forankres. Herefter fortsætter kabellægningen mod transformerplatformen.

Under kabellægningen vil skibet bevæge sig langs den forudbestemte rute ved

hjælp af dynamisk positionering. Ved transformerplatformen vil kablet blive trukket

op igennem et præinstalleret J-rør og monteret i koblingsanlægget.

Under eller efter lægning vil kablet blive nedgravet i havbunden for at beskytte det

mod skader fra ankre, fiskeudstyr mv. Dette vil sandsynligvis blive gjort ved hjælp af

en af følgende to teknikker:

• en plov, der lægger kablet samtidig med, at den laver en plovfure under kablet,

som det derefter vil synke ned i

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 24/154


• en kabelnedgravnings-ROV (remotely operated vehicle, dvs. en ubemandet miniubåd),

der anvender højtryksspuling til at grave en smal grøft under kablet, som

det derefter vil synke ned i

Eksempler på udstyr til henholdsvis nedpløjning og nedspuling er vist i Figur 4-13.

Udstyret styres fra et ovenliggende moderskib.

Figur 4-13 Eksempler på plov og nedspuler (foto: CTC Marine).

En lille del af kabelføringen vil ske i et område med kalksten i havbunden. Det kan

på denne strækning tæt på ilandføringspunktet være nødvendigt at lægge kablet i en

forgravet rende. En sådan rende vil typisk være mellem 0,7 og 1,5 m dyb og 1 til 2

m bred. Renden vil blive gravet med en almindelig rendegraver på en pram. Alternativt

vil der blive anvendt en kædegravemaskine. Kædegraveren graver en rende, der

kun er 40 til 50 cm bred ved hjælp af en roterende kæde med skålformede gravetænder.

Det opgravede materiale vil sandsynligvis blive lagt ved siden af renden og dermed

blive anvendt til enten naturlig eller mekanisk tilbagefyldning.

Kabellægningen vil ske med en hastighed med 500-1.000 m/time. Ved nedlægning i

forgravet rende vil hastigheden være omkring halvdelen, afhængig af metode, da det

skal sikres, at kablet "rammer" renden.

4.4.3 Sikkerhedsforanstaltninger

Under anlægsfasen vil der blive etableret en midlertidig sikkerhedszone med en radius

på 500 m omkring arbejdsfartøjerne for at beskytte både fartøjer og besætninger

samt tredjepart. Der vil ikke være adgang for tredjepart i den midlertidige sikkerhedszone.

Omfanget af den midlertidige sikkerhedszone vil på alle tidspunkter afhænge

af omfanget af aktiviteter og kan om nødvendigt omfatte hele kabeltracéet

og området for transformerplatformen.

Sikkerhedszonen vil blive afmærket i overensstemmelse med krav fra Farvandsvæsenet.

Den midlertidige afmærkning vil bestå af gule lystønder med karakteren

Fl(3)Y10s. Den effektive rækkevidde vil være mindst 2 sømil, svarende til en lysstyr-

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 25/154


ke på minimum 10 cd. Alle lystønder vil være forsynet med gul krydsoptegnelse,

radarreflektor og refleksbånd, og ejerforhold vil fremgå af hver enkelt lystønde og

fortøjning.

I god tid før arbejdets begyndelse vil Energinet.dk underrette Farvandsvæsenet om

tidspunktet for afmærkningens etablering, således at den kan bekendtgøres i ”Efterretninger

for Søfarende” (EfS). Farvandsvæsenet vil desuden løbende blive underrettet

om arbejdets udførelse, herunder oplysninger om brug af arbejdsfartøjer. Oplysninger

om konstruktionsarbejdet vil blive udsendt gennem EfS med jævne mellemrum.

4.5 Driftsfasen

Anholt Havmøllepark nettilsluttes i 2012. Havmølleparken og dermed også transformerplatformen

og ilandføringskablet forventes at være i drift i 25 år.

4.5.1 Kontrol og overvågning

Kontrol og overvågning af transformerplatformen og eksporten af el fra havmølleparken

vil foregå fra Energinet.dk’s centrale kontrolcenter, som er beliggende i hovedkontoret

i Erritsø ved Fredericia. Kontrolcenter El i Erritsø styrer i forvejen hele

det danske transmissionsnet og er bemandet 24 timer i døgnet året rundt.

En hovedopgave for kontrolcenteret er at forudsige eventuelle ændringer i havmølleparkens

elproduktion og håndtere sådanne ændringer i forhold til resten af transmissionsnettet.

Ved vindhastigheder mellem 5 og 15 m/s vil selv en lille ændring af

vindhastigheden føre til en betydelig ændring i det antal MW, som vindmøllerne producerer,

og som dermed tilføres transmissionsnettet mere eller mindre.

Energinet.dk’s kontrolcenter for gas i Egtved fungerer som nødkontrolrum for Kontrolcenter

El i Erritsø.

4.5.2 Inspektion og vedligehold

Gennem hele driftsfasen vil transformerplatformen blive serviceret og vedligeholdt

fra en havn i nærheden, sandsynligvis fra enten Århus eller Grenaa havn. Forholdsvis

små skibe vil forestå dette arbejde.

Omfanget af aktiviteterne kendes ikke, men baseret på erfaringer fra Horns Rev og

Nysted havmølleparker anslås frekvensen af besøg på transformerstationen at være

ca. 20 om året, men kan variere mellem 15 og 30 besøg.

Også inspektion af ilandføringskablet vil blive udført jævnligt.

4.5.3 Sikkerhedsforanstaltninger

Transformerplatformen vil blive udstyret med en permanent afmærkning for skibstrafikken

efter gældende bestemmelser. Afmærkningen af transformerplatformen vil

bestå af minimum to hvide lanterner placeret på øverste dæk på to af platformens

modstående hjørner. Blinkfrekvensen vil følge Farvandsvæsenets krav, og afmærkningen

vil være synlig i en afstand af minimum 5 sømil.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 26/154


I henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om beskyttelse af søkabler og undersøiske

rørledninger (Kabelbekendtgørelsen) vil der blive etableret en 200 m bred

beskyttelseszone langs med og på hver side af ilandføringskablet. Kablet vil desuden

blive indtegnet i søkort og omtalt i de tilhørende sejladsbeskrivelser under det pågældende

farvandsafsnit. Kablet bekendtgøres i ”Efterretninger for Søfarende” (EfS)

og i ”Søkortrettelser”. Inden for beskyttelseszonen vil aktiviteter såsom ankring,

klapning, sandsugning, stenfiskning samt enhver brug af redskaber o.a., der slæbes

på bunden, være forbudt. Der kan evt. gives dispensation for forbud mod fiskeri med

bundslæbende redskaber.

Der vil desuden blive etableret en permanent sikkerhedszone omkring transformerplatformen,

jf. Energiministeriets bekendtgørelse om sikkerhedszoner og zoner til

overholdelse af orden og forebyggelse af fare. I henhold til bekendtgørelsen vil sikkerhedszonen

have en udstrækning på 500 m omkring platformen målt fra ethvert

punkt på dennes ydre kant. Adgang vil ikke være tilladt for tredjepart i sikkerhedszonen.

Der kan evt. gives dispensation for forbud mod fiskeri. Placeringen af anlægget

vil blive meddelt i EfS.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 27/154


5. Eksisterende forhold

5.1 Indledning

I dette afsnit beskrives de eksisterende forhold i relation til relevante fysiske/kemiske

og biologiske parametre i området omkring ilandføringsprojektet. Endvidere

beskrives naturbeskyttelsesforhold og relevant kommerciel aktivitet i området.

Ilandføringsprojektet er nærmere defineret i afsnit 4 og er afbildet i Figur 4-1.

Afsnittet omfatter følgende forhold, der er vurderet at kunne blive påvirket som følge

af etableringen af ilandføringsprojektet:

• Bundtopografi og sediment

• Hydrografi

• Geomorfologi

• Kystmorfologi

• Vandkvalitet

• Marine bundtyper og vegetation

• Bundfauna

• Bentiske habitatforhold

• Fisk

• Fugle

• Havpattedyr

• Landskabsforhold

• Råstoffer

• Marinarkæologi

• Rekreative forhold

• Beskyttede og fredede områder

• Skibstrafik

• Luftfart

• Kommercielt fiskeri

• Øvrige forhold

Beskrivelsen er foretaget på baggrund af eksisterende data suppleret med data fra

en række forundersøgelser udført i 2009. Endvidere er der anvendt data indsamlet i

forbindelse med VVM-processen for Anholt Havmøllepark /18/. I hvert afsnit redegøres

indledningsvist for den metode, der er anvendt til beskrivelsen af de pågældende

eksisterende forhold.

Det skal bemærkes, at de gennemførte forundersøgelser ikke omfatter den helt

kystnære zone (< 500 m) med meget lave vanddybder.

Beskrivelsen af de eksisterende forhold udgør grundlaget for den efterfølgende vurdering

af virkning på miljøet i afsnit 6.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 28/154


5.2 Bundtopografi og sediment

Afsnittet er baseret på /4/ og /5/.

5.2.1 Metode

Bundtopografien og sedimentforholdene i området omkring ilandføringsprojeket er

vurderet og beskrevet på baggrund af eksisterende data samt feltarbejde udført i

forbindelse med projektet.

Dybdeforholdene er primært beskrevet ud fra de seneste eksisterende søopmålinger,

mens sedimentforholdene er beskrevet på baggrund af geofysiske undersøgelser,

hvor bunden er kortlagt ved brug af sidescan sonar. Desuden er vurderingerne baseret

på sedimentprøver udtaget fra havbundens overflade i projektområdet for Anholt

Havmøllepark.

5.2.2 Bathymetri (bundtopografi)

Bathymetrien (vanddybder) i området omkring ilandføringsprojektet er skitseret på

Figur 5-1. Det fremgår, at havbunden i Kattegat mellem Djursland og Anholt generelt

er meget flad med vanddybder, der varierer mellem 10 og 20 m. Vanddybderne i

området langs det planlagte kabeltracé strækker sig fra 0 m ved kysten til ca. 17,5

m ved transformerplatformen. Over størstedelen af strækningen er dybden mellem

15 og 17,5 m.

Figur 5-1 Bathymetri (vanddybder) i området omkring ilandføringsprojektet. Det planlagte kabeltracé

og området for placering af transformerplatformen er angivet.

5.2.3 Geologi og bundsedimenter

Fordelingen af overfladesedimenter på havbunden er skitseret på Figur 5-2. Baseret

på de geofysiske undersøgelser og analyse af bundprøver optaget i projektområdet

for Anholt Havmøllepark vurderes det, at havbundens overfladesedimenter langs

kabeltracéet især består af sand og grus uden indhold af meget fine sedimenter (ek-

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 29/154


sempelvis ler). Tæt ved land, nord for Grenaa, er der påvist enkelte områder bestående

af kalkstenformationer.

Figur 5-2 Havbunden langs de to undersøgte muligheder for placering af kabeltracé. Det valgte

tracé er det sydlige tracé med retning mod Grenaa Havn. Farvekoden er: Grus/småsten (blå);

Sand og småsten med højst 25% større sten (rød); Sand og småsten med enkelte større sten

(grøn); sand og silt (gul); kalksten (lyserød).

5.2.4 Resumé

Havbunden i Kattegat mellem Djursland og Anholt er meget flad med vanddybder,

der generelt varierer mellem 10 og 20 m. Overfladesedimenterne langs det planlagte

kabeltracé forventes i hovedsagen at bestå af sand, nogle steder iblandet med grus.

I enkelte områder nær land består havbunden af kalksten.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 30/154


5.3 Hydrografi

Afsnittet er baseret på /4/.

5.3.1 Metode

Beskrivelsen af de hydrografiske forhold er baseret på analyser af omfattende numeriske

modelstudier. Modeldata er anvendt, idet det ikke er muligt på grundlag af målinger

alene at opnå en sammenhængende beskrivelse af de hydrografiske forhold

over større områder og længere perioder. Til computermodelleringen er året 2005

blevet benyttet som repræsentativt år.

Modelstudierne er foretaget med modelværtøjerne MIKE 3 (strøm- og lagdelingsforhold)

og MIKE 21-FM SW (bølgeforhold). Der henvises til /4/ for detaljer vedrørende

opsætning, inputdata, kalibrering og analyse.

5.3.2 Strøm, tidevand og lagdeling

I området omkring ilandføringsprojektet er strømforholdene domineret af tidevandsstrømme

og afstrømning fra land, hvilket giver anledning til varierende og dynamiske

strømforhold.

Generelt ses en forøget opblanding i vintermånederne, hvor frekvensen af storme er

høj, og strømforholdene derfor er mere markante. I sommermånederne med mere

stillestående forhold ses generelt en udbredt lagdeling. Et tværsnit (N-S) igennem

projektområdet for Anholt Havmøllepark med typiske salinitetsforhold henholdsvis

om sommeren og om vinteren fremgår af Figur 5-3.

Figur 5-3 Modellerede saltholdighedsprofiler gennem projektområdet for Anholt Havmøllepark.

Øverst: sommer. Nederst: vinter. Venstre del af figurerne er nord, mens højre del er syd.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 31/154


De typiske strømforhold i overfladevandet er illustreret på Figur 5-4. Det fremgår, at

der i perioder forekommer større strømhvirvler i Kattegat, hvilket især gør sig gældende

umiddelbart nord og syd for Anholt. Nogle strømhvirvler bliver næsten stationære

i længere perioder.

Figur 5-4 Eksempler på den typiske variationen i strømmønstret i overfladen, resultater fra

modelberegningerne. Af figuren fremgår ilandføringskablet placeret mellem

transformerplatformen og land.

Strømforholdene i tre punkter omkring det planlagte kabeltracé fremgår af Figur 5-5.

Strømroserne illustrerer de generelle strømforhold (størrelse og retning) for det repræsentative

år (2005), for hvilket modelsimuleringen er gennemført. Det fremgår,

at den dybdemidlede strøm er næsten ens langs tracéet, og strømmen er orienteret

langs retningerne nord-nordvest - syd-sydøst med dominerende strømme i nordlig

retning. Den maksimale strømhastighed er omkring 0,5 m/s og hastigheden 0,3 m/s

overskrides mindre end 5 % af tiden.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 32/154


Figur 5-5 Strømroser, der viser strømstatistikken fra modelberegningerne for tre positioner

langs det planlagte kabeltracé. Strømretningen er "strømning mod". Strømhastighederne er

midlet over dybden.

5.3.3 Vind og bølger

I området omkring ilandføringsprojektet er vindforholdene generelt karakteriseret

ved vestlige og sydvestlige vindretninger, dog med en vis læeffekt forårsaget af

Djursland. En vindrose, der illustrerer de generelle vindforhold, er afbildet på Figur

5-6. Vindhastigheden overstiger 20 m/s i kun 0,1 % af tiden i perioden fra 1998 til

2008.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 33/154


Figur 5-6 Vindstatistikken i området omkring ilandføringsprojektet illustreret ved en vindrose,

der viser hyppigheden af kombinationer af vindhastighed og retning. Vindretningen er "vind

fra".

Bølgeforholdene er styret af en kombination af vindpåvirkningen og det frie stræk,

som er længden over hvilken vinden blæser. Det frie stræk beskriver i denne sammenhæng

afstanden til landområder som især Djursland i vest-sydvestlig retning og

Jyllands østkyst i vestlig retning, men også Anholt i nordøstlig retning, Læsø i nordlig

retning og længere væk Skagen, Sverige, Sjællands Odde og Samsø. Voldsomme

bølgeforhold observeres typisk i forbindelse med passage af lavtryk.

Typiske bølgefelter er illustreret på Figur 5-7. Figuren illustrerer fordelingen af bølgehøjder

på udvalgte tidspunkter i henholdsvis november 2005 og december 2005.

Bølgehøjderne svarer til den såkaldte signifikante bølgehøjde, svarende til et gennemsnit

af de største 33 % af bølgerne.

På den øverste figur kommer vinden fra sydvestlige retninger, og læeffekten fra

Djursland ses tydeligt. I området omkring ilandføringsprojektet er bølgehøjden begrænset

på grund af denne læeffekt og på grund af den relativt korte afstand til

Djursland, der gør, at bølgerne ikke kan nå at vokse sig store. På den nederste figur

kommer vinden fra nordvestlige retninger. Her er der ikke læeffekt fra Djursland, og

afstanden til nærmeste landområde er længere i denne retning, hvilket betyder, at

bølgerne kan vokse sig større. Nordvestlige vindretninger medfører derfor større

bølgehøjder i området omkring ilandføringsprojektet.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 34/154


Figur 5-7 Eksempler på modellerede bølgefelter i området omkring ilandføringsprojektet. Pilene

angiver bølgernes udbredelsesretning, farverne angiver bølgehøjden. Øverst: vind fra sydvest,

13 m/s. Nederst: vind fra nordvest 16 m/s. Den sorte streg indikerer korridoren for

ilandføringskablet fra transformerplatformen til land.

Figur 5-8 viser det årlige bølgeklima i form af bølgeroser langs det planlagte kabeltracé.

Betydningen af afstanden til Djursland ses tydeligt. Det fremgår således, at

Djurslands læeffekt medfører, at bølgerne i nærheden af kysten primært kommer fra

sydøstlige retninger og kun i meget begrænset omfang fra østlige retninger. Længere

fra kysten er bølgeklimaet mere varierende, dog med overvægt af bølger fra sydøstlige

og nordvestlige retninger.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 35/154


Figur 5-8 Bølgeroser langs det planlagte kabeltracé. Bølgerosen illustrerer hyppigheden af

forskellige kombinationer af bølgehøjde og -retning. Bølgeretningen er "bølger fra".

5.3.4 Resumé

Strømforholdene i området omkring det planlagte ilandføringsprojekt er domineret af

tidevandsstrømme og afstrømning fra land, hvilket giver anledning til varierende og

dynamiske strømningsforhold. Generelt ses størst opblanding i vintermånederne med

større frekvens af storme, mens der i sommermånederne med stillestående vand

forekommer udbredt lagdeling. I overfladevandet følger vandstrømningen overordnet

en nord-sydgående akse med overvejende nordlige strømningsretninger. I bundvandet

forekommer generelt nordlige strømningsretninger i den nordlige del af området,

mens strømningsretningen i den sydlige del af området varierer.

Bølgeforholdene er styret af en kombination af vindpåvirkningen og det frie stræk,

som er længden over hvilken vinden blæser. Området er generelt karakteriseret ved

vestlige og sydvestlige vindretninger. Ved vestlige vindretninger forekommer større

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 36/154


ølger end ved sydvestlige vindretninger pga. læeffekten fra Djursland. I området

omkring ilandføringsprojektet er bølgehøjden generelt begrænset på grund af denne

læeffekt fra Djursland.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 37/154


5.4 Geomorfologi

Afsnittet er baseret på /4/.

5.4.1 Metode

Sedimentmobiliteten i området omkring ilandføringsprojektet er vurderet på baggrund

af beregninger med en avanceret sedimenttransportmodel. Modellen inkluderer

både sediment på havbunden og sediment i vandsøjlen, og den beskriver påvirkninger

fra både bølger og strøm.

Modellen er anvendt til at skønne den årlige sedimenttransportkapacitet i to punkter

på det planlagte kabeltracé. Den årlige sedimenttransportkapacitet beskriver den

samlede sedimenttransport i en given retning (nettotransporten) på et år. Den totale

sedimenttransport over året i varierende retninger på grund af vekslende strøm- og

bølgeforhold vil således være større, men indgår ikke i vurderingerne. Det vurderes,

at den totale bruttotransport kan være op til dobbelt så stor som nettotransporten.

Der er lavet beregninger for både fine og grove sedimenter fra området og for mere

eller mindre velsorterede sedimenter.

5.4.2 Sedimenttransportkapacitet

Den årlige sedimenttransportkapacitet er beregnet i to punkter på det planlagte kabeltracé,

jf. Figur 5-9. De skønnede transportkapaciteter er angivet som øvre estimater.

Det fremgår, at transporten er meget beskeden og mindst i punktet tættest

på kysten.

De gennemførte beregninger er behæftet med en vis usikkerhed, da det er under

forholdsvis få situationer, at sandet transporteres. Bundforholdene varierer således

omkring grænsen mellem en stabil bund og en bund med sedimenttransport.

Udover transportkapaciteten i de betragtede delområder, jf. Figur 5-9, er det vigtigt

at vurdere variationen af sedimenttransport. Det er først, hvis der transporteres mere

sand ind i et område, end der transporteres ud (eller omvendt), at bunden bevæger

sig op eller omvendt eroderes. Variationerne i de drivende kræfter, dvs. bølger

og strøm samt vanddybder og sedimentparametre, er så små, at ophobning og fjernelse

af sand fra de forskellige områder er meget lille. Sedimenttransporten vurderes

således ikke at være i stand til at forårsage relevante ændringer i havbundens niveau

inden for området for ilandføringsprojektet. Dette afspejles også i, at der ikke

observeres signifikante bundformer (sandbanker) i området omkring ilandføringsprojeket.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 38/154


Figur 5-9 Beregnet sedimenttransportkapacitet langs kabeltracéet, skønnede øvre grænser,

m 3 /m/år. Beregningerne er udført for punkt 1 og 3. Den sorte linje indikerer kabeltracéet.

5.4.3 Resumé

Sedimentmobiliteten i området omkring ilandføringsprojektet er belyst ved beregninger

af sedimenttransportkapaciteten i to punkter.

Den årlige transport af sediment er meget beskeden, hvilket svarer godt overens

med, at der ikke observeres signifikante bundformer (sandbanker) i området omkring

ilandføringsprojektet som følge af ophobning eller fjernelse af sediment fra

området.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 39/154


5.5 Kystmorfologi

Afsnittet er baseret på /4/.

5.5.1 Metode

Der er foretaget inspektion af relevante kyststrækninger på Djursland. Beskrivelserne

af processerne langs kyststrækningerne er baseret på denne inspektion samt på

eksisterende baggrundslitteratur.

5.5.2 Ilandføring, Grenaa nord

Kyststrækningen på den nordlige del af Djursland er illustreret på Figur 5-10. På

figuren ses ligeledes det forventede punkt for ilandføringen.

Figur 5-10 Den nordøstlige kyst på Djursland. Det forventede ilandføringspunkt er markeret

med et rødt punkt og indrammet foto.

Den nordøstlige kyst på Djursland er en såkaldt udligningskyst. Den fremstår som en

guirlandekyst med fremtrædende kystpartier, der er under langsom nedbrydning,

mens kysten i bugterne mellem fremspringene tilføres materiale fra nedbrydningen.

Den gradvise udligning af kysten er foregået i årtusinder. Processen er i dag vidt

fremskredet og forgår meget langsomt. Den eroderende kyst på fremspringene udgøres

af stejle eller endog lodrette skrænter bestående af kalksten og på den østlige

del af moræne. Stedvis beskyttes fremspringene delvist af undersøiske kalkstensrev.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 40/154


Strandene her består primært af ral og sten. Den nordlige kyst består af en åben

bred sandstrand som ikke er udsat for erosion.

Den omtrentlige placering af ilandføringspunktet er vist på Figur 5-10. Det er ved

Saltbækken, der i en lille lavning løber ud i Kattegat. Ilandføringspunktet er tæt på

en nylig udvidelse af Grenaa Havn i form af en stenkastningsmole, der går vinkelret

ud fra kysten, Figur 5-11. Det kan forventes, at der i fremtiden aflejres sediment i

hjørnet mellem molen og kysten.

Figur 5-11 Nylig udvidelse af Grenaa Havn i form af en stenkastningsmole, der går vinkelret ud

fra kysten umiddelbart syd for ilandføringspunktet. Ilandføringspunket er indikeret ved en rød

prik.

5.5.3 Resumé

Forholdene med hensyn til erosion, transport og aflejring er beskrevet for kysten på

det nordøstlige Djursland på baggrund af en kystinspektion og eksisterende litteratur.

Djurslands nordøstlige kyst består af fremtrædende klinter bestående af kalksten

og moræne. Klinterne er under meget langsom nedbrydning, og det nedbrudte

materiale føres til strandene i bugterne mellem de fremtrædende strækninger. Ilandføringen

forventes at finde sted tæt på en nylig udvidelse af Grenaa Havn.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 41/154


5.6 Vandkvalitet

Afsnittet er baseret på /4/.

5.6.1 Metode

Beskrivelsen af vandkvaliteten er baseret på analyser af modelstudier, idet der ikke

eksisterer overvågningsdata, der dækker området for ilandføringsprojektet. Modelstudierne

er foretaget med et økologisk løsningsmodul til modelværktøjet MIKE 3.

Der henvises til /4/ for detaljer vedrørende opsætning, inputdata, kalibrering og analyse

med modellerne.

5.6.2 Karakteristik af vandkvaliteten

Områdets saltholdighed, koncentration af uorganiske næringsstoffer, klorofyl, iltforhold

og sigtdybde er vist i Figur 5-12 for det repræsentative år 2005, jf. afsnit 5.3.1,

for hvilket modelleringen er foretaget.

Dybden langs det planlagte kabeltracé varierer mellem 15 og 17,5 m over lange

stræk som beskrevet i afsnit 5.2.2. Der optræder lagdeling (springlag) i omkring 10-

12 m dybde gennem store dele af året som følge af densitets- og temperaturforskelle

i overflade- og bundvand. Springlaget er dog svagere udviklet om vinteren, jf.

afsnit 5.3.

Koncentrationen af uorganiske næringssalte (NO3 og PO4) akkumuleres i løbet af

vinteren, men koncentrationen over springlaget begynder at falde i slutningen af

februar, når væksten af planteplankton (beskrevet ved klorofyl) begynder at stige.

Forårsopblomstringen af planteplankton topper i midten af marts. I løbet af sommeren

sker der opblomstringer omkring springlaget. Næringsstofbidraget til disse opblomstringer

hidrører fra en blanding mellem overflade- og bundvand. Koncentrationen

af næringsstoffer begynder at stige i oktober, når produktionen bliver lysbegrænset

og mineraliserede næringssalte ikke kan optages i algerne.

Sigtdybden langs kabeltracéet varierer mellem 4 og 9 m i den produktive periode,

hvilket indikerer, at der kun kommer begrænset lys til bunden, og at muligheder for

bentisk produktion er forholdsvis begrænset undtagen nær Djurslands kyst.

Iltkoncentrationen i bundvandet kommer kun sjældent under 6 mg/l i området, og

varigheden af iltsænkninger er tidsligt begrænset ved bunden. Iltforholdene betragtes

således som gode. I perioder med kraftige springlag vil der være større risiko for

forringede iltforhold på vanddybder under springlaget (ca. 11-12 m), da iltmængden

forbruges relativt hurtigt af bundens respiration.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 42/154


Figur 5-12 Isoplet diagrammer for saltholdighed, NO3, PO4, klorofyl, iltkoncentration og sigtdybde

for det repræsentative år 2005.

Den modellerede produktion af planktonalger (primærproduktion 2 ) er stort set ens

langs ilandføringskablet med værdier mellem 120 og 140 gC/m 2 /år, jf. Figur 5-13.

Den højeste primærproduktion ses ved kysten, fordi der her sker en blanding mellem

det mere næringsrige bundvand og overfaldevandet.

2

Primærproduktion er inden for økologien produktionen af organisk stof (f.eks. i alger) ud fra

kuldioxid. Primærproduktionen foregår i den del af havmiljøet, hvor der er tilstrækkeligt med

lys til fotosyntese.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 43/154


Figur 5-13 Modelleret pelagisk primærproduktion i området mellem Anholt og Djursland. Produktionen

er akkumuleret over modelåret 2005.

5.6.3 Resumé

De eksisterende vandkvalitetsforhold i området omkring ilandføringsprojeket er beskrevet

på basis af en økologisk model.

Modelresultater viser, at sæsondynamik i næringsstoffer og plankton i området omkring

ilandføringsprojektet er sammenligneligt med andre områder i Kattegat med

tilsvarende dybde, og hvor springlaget ligger 3-5 m over bunden. Primærproduktionen

varierer kun lidt langs kabeltracéet (mellem 120 og 140 gC/m 2 /år). En middel

sigtdybde på 6-7 m indikerer, at lysforholdene ved bunden er marginale for udbredt

bentisk vegetation undtagen langs Djurslands kyst.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 44/154


5.7 Marine bundtyper, bundfauna og vegetation

Afsnittet er baseret på /6/, /7/.

5.7.1 Metode

Der er gennemført kvalitativ kortlægning af marine bundtyper, bundfauna og vegetation

baseret på undersøgelser med sidescan sonar kombineret med visuel dokumentation.

Der er ikke gennemført kvantitative undersøgelser af bundfaunaen i det

planlagte kabeltracé.

Den akustiske kortlægning af bundtyper omfattede opmåling og tolkning af generelle

bundtyper i området ved hjælp af sidescan sonar. På baggrund af tolkningen blev

interessante positioner udvalgt som mål for en nærmere visuel dokumentation af

fysisk-biologiske parametre.

Den visuelle verifikation er gennemført ved henholdsvis punktdykning med undervandvideo

og ved brug af ROV (mini-ubåd) med undervandsvideo på i alt 11 udvalgte

positioner af forskellige bundtyper tolket ud fra sidescan kortlægningen langs kabeltracéet.

Udført logbog, jf. /5/, og visuelle verifikationer samt sidescan billeder med eksempler

af de identificerede naturtyper udgør det primære grundlag for følgende beskrivelse.

5.7.2 Bundtyper

På baggrund af de gennemførte undersøgelser er substratet i området inddelt i 4

forskellige substrattyper. I tilknytning til de 4 forskellige substrattyper knytter sig

forskellige bentiske flora og epifaunasamfund. I det følgende vil substrattyperne med

tilknyttede biologiske forhold blive præsenteret.

Bundtype 1, sand

Bundtypen er kendetegnet ved områder bestående primært af sand med varierende

bundformer. Sand er i geologisk forstand defineret med en kornstørrelse på 0,06 til

2,0 millimeter.

Bundtype 1 er domineret af fauna, men med et relativt begrænset antal arter og

individer. Dominerende arter var hestemusling (Modiolus modiolus) og molboøsters

(Arctica islandica). Desuden blev der registreret spredte pigget søstjerne (Marthasterias

glacialis) og almindelig søstjerne (Asterias rubens). Det kan forventes, at der

også vil være en arts- og individrig bundfauna af arter, som lever nedgravet i sedimentet.

En række af de arter af bunddyr, som blev registreret i projektområdet for

Anholt Havmøllepark, vil sandsynligvis også optræde i de sanddominerede områder

langs det planlagte kabeltracé.

Et eksempel på bundtype 1 er vist i Figur 5-14.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 45/154


Figur 5-14 Billedeksempel på bundtype 1 (fra ROV) med sandbund og siphonåbninger fra

spredte molboøsters.

Bundtype 2, sand, grus og småsten

Bundtypen er kendetegnet ved områder domineret af sand, men med varierende

mængder af grus og småsten samt enkelte spredte store sten. Bundtype 2 består af

et miks af sand og grus med en kornstørrelse på ca. 2–20 mm og småsten med en

størrelse på ca. 2–10 cm. Bundtypen indeholder også enkelte større sten fra ca. 10

cm og større, der dækker


Figur 5-15 Billedeksempel på bundtype 2 (fra ROV) med sand og grusbund med spredte søpindsvin

og dødningehåndkoral

Bundtype 3, sand, grus og småsten samt stenbestrøning med store sten dækkende 1-

25 %

Bundtypen er kendetegnet ved områder bestående af blandede substratformer med

sand, grus og småsten som dominerende og med en variabel mængde spredte, større

sten (stenbestrøning). Bundtype 3 adskiller sig fra type 2 ved at indeholde et større,

men variabelt, antal større sten fra ca. 10 cm og op til over 1 meter. Stenene

ligger oftest spredt (bestrøning) og altid i et lag.

Bundtype 3 har det største antal epifaunaarter og det højeste antal individer. Desuden

blev der registreret en række makroalgearter. Dominerende arter var hestemusling

(Modiolus modiolus), høner (Psolus phantapus), dødningehåndkoral (Alcyonium

digitatum), stort søpindsvin (Echinus esculentus) og grønt søpindsvin (Strongylocentrotus

droebachiensis). Derudover blev der registreret et større antal arter som

sønelliker (Tealia sp.), pelikanfod (Aporrhais pespelecani), trekantorm (Pomatoceros

triqueter), slangestjerner (Ophiuroidea sp.), svampe (Porifera sp.), forskellige søstjerner

samt taskekrabber (Cancer pagurus).

Ud over fauna blev der registreret en del forskellige makroalgearter, som ledtang

(Polysiphonia fibrillosa), kilerødblad (Coccothylus truncatus), bugtet ribbeblad (Phycodrys

rubens), blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea), søl (Palmaria palmata),

kødblad (Dilsea carnosa) og fin kællingehår (Desmarestia viridis), dels på de spredte

sten men i særdeleshed på toppen af hestemuslingerne.

Et eksempel på bundtype 3 er vist i Figur 5-16.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 47/154


Figur 5-16 Billedeksempel på bundtype 3 (fra ROV) med større sten og søpindsvin og en taskekrabbe

på en ellers sandet bund

Bundtype 4, sten dækkende ca. 25–100 %

Bundtypen omfatter områder domineret af større sten, men også med varierende

indslag af sand, grus og småsten. Som for bundtype 3 kan stenene ligge spredt i ét

lag, men bundtypen kan også indeholde egentlige stenrev, som rejser sig over den

omkringliggende bund med sten i flere lag.

I denne kategori er massiv kalkgrund inkluderet. Denne bundtype har samme

sidescan sonar ”udtryk” som stenrev og de samme bentiske flora- og faunaforhold

som stenrev. Bundtypen blev registreret kystnært i det planlagte kabeltracé.

Bundtype 4 er i mindre grad domineret af epifauna (med færre arter end i bundtype

3) og i højere grad domineret af makroalger primært på de større sten / kalkbunden,

men også på hestemuslingerne. De dominerende epifaunaarter var hestemusling

(Modiolus modiolus), dødningehåndkoral (Alcyonium digitatum) og søpindsvin.

Derudover blev der registreret spredte eremitkrebs (Eupagurus bernhardus),

sønelliker (Tealia sp.), trakantorm (Pomatoceros triqueter), rur (Cirripedia sp.) samt

forskellige søstjerner.

I forbindelse med den højere dækningsgrad af sten og kalkbunden blev der registreret

en høj dækningsgrad af forskellige makroalger. Makroalgesamfundene var domineret

af flerårige arter som fingertang (Laminaria digitata), sukkertang (Laminaria

saccharina), skulpetang (Halidrys siliquosa), kødblad (Dilsea carnosa) bugtet ribbeblad

(Phycodrys rubens), blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea), kilerødblad (Coccothylus

truncates) og horntang (Ahnfeltia plicata), samt en række enårige arter

som ledtang (Polysiphonia fibrillosa), klotang (Ceramium rubrum), girsehaletang

(Cystoclonium purpureum) og fin kællingehår (Desmarestia viridis).

Et eksempel på bundtype 4 er vist i Figur 5-17.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 48/154


Figur 5-17 Billedeksempel på bundtype 4 (fra ROV) med et stenrev med en lang række forskellige

makroalgearter.

Bunddyr og alger observeret i relation til de 4 substrattyper er sammenfattet i Tabel

5-1.

Tabel 5-1 Karakterisering af de fire substrattyper defineret langs linjeføringerne, samt bunddyr

og alger observeret i relation til substrattyperne. Signatur: + til stede, ++ dominerende

Substrattype/arter observeret

Karakteristik af substrattype Sand Sand, grus

og småsten

Type 1 Type 2 Type 3 Type 4

Sand, grus,

småsten og

1-25% stendækning

Sand, grus,

småsten og

100% stendækning

Bunddyr observeret

Modiolus modiolus ++ ++ ++ ++

Arctica islandica ++ ++

Marthasteria glacialis + + + +

Asteria rubens + + + +

Tealia sp. + + +

Echinus esculentus + ++ ++

Strongylocentrotus

droebachiensis

+ ++ ++

Aporrhais pespelicani + +

Buccinum undatum + +

Ascidiella aspersa + +

Crossaster paposus + +

Metridium senile +

Alcyonium digitatum + ++ ++

Psolus phantapus ++

Ophiuroidea (slangestjerner) +

Pomatoceros triqueter + +

Echinocardium cordatum +

Cancer pagurus +

Porifera sp. (sponges) + +

Eupagus bernhardus +

Cirripedia (barnacles) +

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 49/154


Substrattype/arter observeret

Alger observeret

Type 1 Type 2 Type 3 Type 4

Polysiphonia fibrillosa + + +

Coccotylus truncatus + + ++

Phycodrys rubens + + ++

Delesseria sanguinea + ++

Desmarestia viridis +

Palmaria palmata +

Laminaria digitata ++

Laminaria saccharina ++

Halidrys siliquosa ++

Dilsea carnosa +

Ahnfeltia plicata +

Ceramium rubrum +

Cystoclonium purpureum +

5.7.3 Resumé

Bundtypekortlægningen er baseret på 100 % dækkende sidescan sonering med efterfølgende

visuel verifikation i 11 positioner langs kabeltracéet, foretaget dels ved

dykning og dels ved benyttelse af ROV. Der er ikke gennemført kvantitative undersøgelser

af bundfaunaen.

På grundlag af de visuelle verifikationer er der identificeret varierede samfund af

bunddyr og makroalger i tilknytning til få grove og stendominerede substrattyper.

Kabeltracéet er domineret af sandbund med få synlige bundfaunaarter.

Resultatet af kortlægningen er nedenstående naturtypekort (Figur 5-18), baseret på

et endeligt substrattypekort fra /5/. Kortet viser de 4 bundtyper, som området er

inddelt i, og de forskellige bundtypers distribution og arealudbredelse.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 50/154


Figur 5-18 Bundtypekort over kabeltracéet /5/.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 51/154


5.8 Fisk

Afsnittet er baseret på /8/.

5.8.1 Metode

Der er ikke foretaget specifikke fiskeundersøgelser i det planlagte kabeltracé. Der er

imidlertid foretaget undersøgelser i det nærliggende projektområde for Anholt Havmøllepark

i forbindelse med VVM-redegørelsen for denne. Fiskeundersøgelserne blev

gennemført ved brug af oversigtsgarn, ruser samt kommercielle toggegarn. Undersøgelsen

var rettet mod forekomst af fisk, der lever på eller nær havbunden.

Resultaterne af disse undersøgelser er i nedenstående afsnit brugt til at give en generel

beskrivelse af fiskeforekomster i området omkring ilandføringsprojektet. Det

vurderes, at artssammensætningen og hyppigheden er generel for området, idet der

dog kan forekomme afvigelser omkring den del af kabeltracéet, der ligger på lavere

vand i nærheden af kysten.

5.8.2 Fiskearter

De dominerende fiskearter i området er fladfiskearter. Der er registreret 7 fladfiskearter

og især ising (Limanda limanda), men også tunge (Solea solea) og rødspætte

(Pleuronectes platessa) forekom i relativt stort antal. Disse 3 arter dominerer ligeledes

fangsterne i det kommercielle fiskeri (se afsnit 5.17). Fladfiskearterne skrubbe

(Platichthys flesus), slethvarre (Scophthalmus rhombus), rødtunge (Microstomus

kitt) og håising (Hippoglossoides platessoides) forekommer også i undersøgelsesområdet,

men i langt mindre antal. Kun fladfiskearten håisingen kan siges ikke at have

nogen kommerciel betydning.

Der er herudover registreret forholdsvis store bestande af hvilling (Merlangius merlangus),

fjæsing (Trachinus draco) og almindelig ulk (Myoxocephalus scorpius), som

må formodes både at opholde sig temporært i området (hvilling) og mere permanent

(fjæsing og almindelig ulk).

Fangsterne af arterne torsk (Gadus morhua) og stenbider (Cyclopterus lumpus) var

så begrænset, at de må anses for at være tilfældige, hvilket indikerer, at der ikke er

mange individer tilstede inden for området omkring ilandføringsprojektet. Sild (Clupea

harengus) er en pelagisk art, som kun undtagelsesvis vil kunne fanges med de

anvendte redskaber.

Andre arter, der er fåtallige, er stribet fløjfisk (Callionymus lyra), panserulk (Agonus

cataphractus), tangspræl (Pholis gunnellus) og sortkutling (Gobius niger). Alle fire

arter er forholdsvis små og typiske bundfisk, der foretrækker varierede bundforhold,

og som er forholdsvis stationære. De fanges sjældent i kommercielle fiskeredskaber,

og der er derfor en relativ sparsom viden om deres forekomst.

De tre kommercielt vigtigste arter for området, ising, tunge og rødspætte, beskrives

i de følgende afsnit. Detaljerede beskrivelser af de øvrige arter, der er registreret i

forbindelse med de gennemførte undersøgelser, fremgår af /8/.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 52/154


Ising (Limanda limanda)

Ising er meget almindelig i alle danske farvande, hvor den især er knyttet til sandog

blødbundshabitater, primært på dybder fra 5-70 m. Isingen er generelt en stationær

fisk, der gyder i hele dens udbredelsesområde. Væksten er langsom, og de er

derfor relativt små, når de bliver kønsmodne i en alder af 2-3 år (fra 12 cm). Gydningen

foregår inden for perioden januar-juni. Længdefordelingen af ising i det undersøgte

område indikerer, at der er flere årgange repræsenteret i bestanden. Området

er sandsynligvis også et opvækstområde for ising, da deres yngel forbliver i

det forholdsvis dybe vand i modsætning til yngel af flere andre fladfiskearter, der

primært har opvækstområder inde på lavt vand. Ising lever primært af diverse

bunddyr (børsteorme, krebsdyr, tyndskallede muslinger og små fisk) og er i et vist

omfang fødekonkurrent med rødspætten, der dog i højere grad lever af muslinger,

som den med sine kraftigere tænder nemmere kan knuse.

Tunge (Solea solea)

Tunge er mest almindelig på mudderblandet sand og på blød bund på 10-60 m

vanddybde. Om vinteren trækker den ud på det dybere og varmere vand, mens den

i sommerperioden kan træffes på ren sandbund ved kysterne. Gydningen foregår

inden for hele udbredelsesområdet. Tydelige gydevandringer ses om foråret (april til

juli). Juvenile tunger forekommer typisk i mere lavvandede områder. Tungen lever af

bunddyr som børsteorme, krebsdyr og små, tyndskallede muslinger, større fisk tager

også småfisk/yngel af andre fiskearter.

Rødspætte (Pleuronectes platessa)

Rødspætten opholder sig hovedsagelig på sandbund - de ældre rødspætter foretrækker

den lidt mere grove sandbund. Rødspætten søger mod dybere vand med alderen

og foretager små fourageringsvandringer i løbet af døgnet og længere vandringer i

gydeperioden. Rødspætter gyder om vinteren/foråret (januar til juni) i de frie vandmasser

på 20-50 m vanddybde. Juvenile rødspætter foretrækker typisk opvækstområder

i lavvandede sandbundsområder. Rødspættens vigtigste fødeemner er tyndskallede

muslinger og forskellige børsteorme- og krebsdyrarter.

5.8.3 Områdets betydning for fiskebestande

Resultaterne af de gennemførte fiskeundersøgelser tyder på, at området omkring

ilandføringsprojektet først og fremmest er en del af et større fouragerings- og opholdsområde

for fladfiskearter som ising, tunge og rødspætte, og at det anvendes

som standplads for bundlevende arter som fjæsing, almindelig ulk og en del mindre

bentiske arter som fløjfisk og panserulk. Hertil kommer at enkelte forekomster af

arter som tangspræl og sortkutling, som stiller særligt specifikke krav til habitatet,

tyder på, at der er nicher for disse arter inden for området omkring ilandføringsprojektet.

Resultaterne tyder også på, at området fungerer som opvækstområde for juvenile

tunger, håising, ising og hvilling. Tilsyneladende er området knap så vigtigt for juvenile

rødspætter og skrubber, eftersom hovedparten af fangsten bestod af individer

over 20 cm.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 53/154


Undersøgelserne indikerer at bunden i området kan betegnes som en såkaldt ”leopardbund”,

hvor sand og hård bund er blandet ind i hinanden. Sådanne områder har

potentielt set mulighed for at huse et stort antal arter. Undersøgelsen kan ikke fuldt

ud dokumentere dette.

Undersøgelsen bekræfter oplysningerne fra fiskerne om, at grundlaget for det lokale

fiskeri primært udgøres af tunge og rødspætte med skrubbe og ising som en væsentlig

bifangst.

5.8.4 Høreevne hos fisk

Der er markant forskel på fisks evne til at opfatte lyd (støj og vibrationer). Dette er

interessant i denne sammenhæng, da fiskenes høreevne har betydning for deres

reaktionsmønster i forbindelse med anlægning og drift af ilandføringsprojektet. En

detaljeret gennemgang af forskellige fiskearters høreevne er foretaget i /8/.

Gruppen af fisk med ringe evner til at opfatte lyd er primært fladfiskearterne og andre

bundfisk, eksempelvis ulkearterne. Fladfiskene ising, tunge, rødspætte, skrubbe

og slethvarre, der alle er observeret i området, har derfor generelt en høj tolerance

for lyd.

Andre bundlevende fisk som forekommer med relativ stor hyppighed i projektområdet,

såsom almindelig ulk, stenbider og kutlinger, er ligeledes ikke særligt følsomme

over for lyd.

5.8.5 Resumé

Der er gennemført fiskeundersøgelser i projektområdet for Anholt Havmøllepark,

hvori transformerplatformen skal bygges. Der er ikke gennemført specifikke fiskeundersøgelser

langs kabeltracéet for ilandføringskablet.

De dominerende fiskearter er fladfiskearter. Der er registreret 7 fladfiskearter, hvor

især ising, men også tunge og rødspætte forekommer i relativt stort antal. Fladfiskearterne

skrubbe, slethvarre, rødtunge og håising forekommer også men i langt mindre

antal. Fladfiskearten håisingen har ikke kommerciel betydning.

Der er herudover registreret forholdsvis store bestande af hvilling, fjæsing og almindelig

ulk.

Fangst af de 3 kommercielle arter (torsk, stenbider og sild) er meget begrænset og

anses for at være tilfældig, hvilket indikerer, at der for så vidt angår de bundlevende

arter torsk og stenbider på undersøgelsestidspunktet ikke kan være mange individer

til stede. Silden er en pelagisk art, som kun undtagelsesvis vil kunne fanges i de anvendte

redskaber.

Andre arter, der er fåtallige, er stribet fløjfisk, panserulk, tangspræl og sortkutling.

Alle fire arter er forholdsvis små og typiske bundfisk, der foretrækker varierede

bundforhold, og som er forholdsvis stationære. De fanges sjældent i kommercielle

fiskeredskaber, og der er derfor en relativ sparsom viden om deres forekomst.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 54/154


De fladfisk og bundlevende fisk, som er registreret i området, er generelt ikke følsomme

overfor lyd, da de mangler eller har små svømmeblærer.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 55/154


5.9 Fugle

Afsnittet er baseret på /9/.

5.9.1 Metode

Data vedrørende udbredelsen og antallet af vandfugle i regionen omkring ilandføringsprojektet

omfatter observationer fra skib, fly samt historiske data fra DMU og

den Europæiske Havfugledatabase. Omfanget af trækkende landfugle, der passerer

området under forårstrækket, er belyst på baggrund af et målrettet fugletræksstudie

gennemført i foråret 2009.

Overordnet inkluderer felttogterne følgende metoder:

• Observationer fra fly af nøglearter af vandfugle med fokus på overvintrende

vandfugle

• Observationer fra skib af nøglearter med fokus på arter, der typisk underestimeres

ved optællinger fra fly: lappedykkere (Podicepedidae), fløjlsand (Melanitta

fusca) og alkefugle (Alcidae)

• Kombinerede visuelle og radarbaserede observationer af trækkende fugle er

anvendt til undersøgelse af trækintensitet fordelt på fuglegrupper og perioder i

fem 4x4 km statistiske zoner placeret på den forventede trækrute mellem

Djursland og Anholt, se Figur 5-19

Udbredelse og tæthed af de relevante arter af vandfugle i hvert segment af de flyog

skibsbaserede linjetransekter er beskrevet og analyseret ved udvikling og anvendelse

af rumlige, statistiske modeller. Modellerne er baseret på data for landskab,

topografi, hydrografi og fødeforekomst i hele regionen mellem Anholt og Djursland.

Figur 5-19 Fem zoner anvendt til analyse af tidsserier af radardata på fugletræk (Kort: Google

Earth).

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 56/154


5.9.2 Vandfugle

De indre danske farvande, herunder den centrale del af Kattegat, udgør en vigtig

region for overvintrende og trækkende land- og vandfugle. Mere end 30 arter overvintrer

og mange flere raster og passerer under træk. I visse tilfælde er hele yngleeller

trækbestanden af palæarktiske arter til stede i regionen, og flere arter er repræsenteret

på den danske Rød og Gul liste 3 .

Figur 5-20 Kortet viser EF fuglebeskyttelsesområderne i regionen. Områderne er udvalgt ud fra

internationalt vigtige koncentrationer af vandfugle.

3

Rød liste omfatter fugle, som er forsvundet i nyere tid, i fare for at forsvinde eller sjældne.

Gul liste omfatter fugle i tilbagegang og arter, som Danmark i international sammenhæng har

et særligt ansvar for

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 57/154


Som konsekvens af regionens store internationale betydning for trækkende og rastende

fugle er Danmark forpligtet til at beskytte de regionale bestande og levesteder.

Beskyttelsen skal ske i overensstemmelse med gældende internationale konventioner

såsom EF-fugledirektivet og Bonn- og Ramsar-konventionen. Figur 5-20 illustrerer

EF fuglebeskyttelsesområder i regionen omkring projektområdet.

Ilandføringsprojektet ligger i umiddelbar nærhed af det vigtigste område for overvintrende

vandfugle i Danmark (nordvestlige Kattegat), jf. Figur 5-20. Ilandføringsprojektet

ligger endvidere på grænsen mellem to distinkte økosystemer og

vandfuglesamfund: det bentiske samfund i det store lavvandede område mellem

Anholt, Læsø, og Jylland og det pelagiske samfund ved bankerne i det østlige og

centrale Kattegat. Derudover er ilandføringsprojektet placeret centralt på en trækrute,

der antages at være strategisk vigtig for landfugletrækket i forårsmånederne, se

Figur 5-21.

Figur 5-21 Teoretiske ruter for landfugletræk om foråret mellem Djursland og Skandinavien.

Ruten, der benytter Anholt som ‘springbræt’, krydser ilandføringsprojektet ved transformerplatformen.

Resultaterne fra de rumlige modeller og observationer fra eksisterende forhold og

historiske togter viser, at ilandføringsprojektet er placeret i en region med stor diversitet

og store bestande af vandfugle, særligt uden for yngletiden. Regionens observerede

og modellerede diversitet af vand- og havfugle uden for ynglesæsonen

dækker over bentivore fugle (primært havdykænder), dykkende piscivore arter som

rødstrubet og sortstrubet lom (Gavia stellata/arctica), jagende bentiske fisk og arter

som alk (Alca torda) og lomvie (Uria aalge), jagende pelagiske fisk samt overfladefouragerende

rider (Rissa tridactyla) og generalister som måger (Lariidae).

Denne rigdom af fugleøkotyper er unik også i international sammenhæng, da den

repræsenterer Nordeuropas største åbne lavvandede (< 15 m) område kombineret

med dybere områder og banker domineret af plankton- og fiskerige vandmasser fra

Nordsøen og Nordatlanten. Modelarbejdet har vist, at det lavvandede område i den

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 58/154


nordvestlige del af regionen har en stor muslingeproduktion. Det er vigtigt at understrege,

at ilandføringsprojektet er placeret uden for såvel dette område som det pelagiske

økosystem (primært øst for området). Området med stor muslingeproduktion

er vist i Figur 5-22. Området strækker sig ca. 8 og 12 km nord for Anholt og Djursland,

respektivt. Dette matcher præcist afstanden til de i internationalt perspektiv

vigtigste og mest følsomme elementer af fuglefaunaen i det nordlige Kattegat: koncentrationerne

af havdykænder, her især sortand (Melanitta nigra), edderfugl (Somateria

mollissima) og fløjlsand (Melanitta fusca).

Figur 5-22 Modelleret gennemsnitligt muslingeindeks for blåmusling (Mytilus edulis) mellem

2000 og 2007.

På trods af variationen i de generelle mønstre i udbredelsen af muslinger understreger

det store datamateriale, at havdykænderne ikke benytter området for ilandføringsprojektet

i større grad. Da ilandføringsprojektet er placeret uden for de to vigtige

marine samfund i det centrale Kattegat, kan det beskrives som værende placeret

i økotonen 4 , der markerer overgangen mellem samfundene. Økotonen er karakteri-

4 Grænseområde mellem to naturområder.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 59/154


seret ved relativ markant frontaktivitet og salinitetsgradienter. Denne struktur har

en udtalt betydning for de fugle, der benytter stedet hyppigst, nemlig rødstrubet og

sortstrubet lom. Det er velkendt, at lommer udnytter hydrografiske fronter som fødehabitat,

da byttedyr opkoncentreres langs fronterne i lange perioder. Den modellerede

tæthed af de to lomarter på baggrund af de gennemførte flytællinger er vist i

Figur 5-23. Endvidere blev der i regionen registreret en hidtil ukendt forekomst af de

sjældne arter islom og hvidnæbbet lom i områder umiddelbart nord for området for

ilandføringsprojektet.

Figur 5-23 Modellerede middeltætheder af rødstrubet/sortstrubet lom (antal fugle/km 2 ) baseret

på flyobservationer gennemført i januar til april 2009.

For at få et summeret eksplicit indeks over regionens betydning for alle vigtige vandog

havfuglearter er der beregnet et indeks over den totale standardiserede tæthed i

regionen. Det standardiserede tæthedsindeks er en simpel summering af densiteter

af alle arter, der optræder med mere end 1 % af den totale europæiske vinterpopulation.

Densiteten af hver art blev standardiseret til en værdi mellem 0 og 1.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 60/154


Det totale standardiserede tæthedsindeks angiver 5 områder med høje tætheder og

overlappende med de nævnte habitater, se Figur 5-24. Området for ilandføringsprojektet

viser således relativt lave akkummulerede tætheder, evalueret over den totale

fuglefauna.

Figur 5-24 Modellerede totale (standardiserede) tætheder af vandfugle om vinteren (arter optrædende

i internationalt vigtige koncentrationer) baseret på rumlige tæthedsmodeller. Skalaen

er arbitrær.

5.9.3 Fugletræk

Resultaterne fra fugletræksstudiet i foråret 2009 indikerer eksistensen af en korridor

for landfugletræk mellem det nordøstlige Djursland og Anholt. Den geografiske variation

i tætheden af landfugletrækket fulgte således den forventede gradient som en

funktion af de vigtigste udgangspunkter på Djursland og afstanden til kysten på Anholt.

Trækket omfatter såvel mellem- som langdistancetrækkere blandt småfugle og

rovfugle.

Øeffekten (et velkendt fænomen fra mange øer) er tydelig, og Anholt synes at fungere

som en magnet på trækkende fugle i foråret. Selvom en ukendt andel af fugle-

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 61/154


ne, der ankommer til Anholt, kan stamme fra andre træk, ”hot spots”, end det nordøstlige

Djursland, så er den temporære tendens i timingen af trækket ens over alle

fem statistiske zoner i korridoren som vist i graferne i Figur 5-25 (se Figur 5-24 for

oversigt over zonerne). Dette sandsynliggør, at majoriteten af trækfugle, der ankommer

til Anholt, har benyttet Djursland som udgangspunkt. Selvom ilandføringsprojektet

er placeret i denne korridor, må det antages at tætheden af trækfugle

i området er mindre end ved Djursland og Anholt.

120

100

80

60

40

20

0

120

100

80

60

40

20

0

120

100

80

60

40

20

0

Gjerrild V1

Gjerrild Ø1

Gjerrild Ø2

120

100

80

60

40

20

0

120

100

80

60

40

20

0

Gjerrild V2

Gjerrild V1

Figur 5-25 Trækintensiteter på den forventede trækkorridor mellem Djursland og Anholt, registreret

som det totale antal af radarsporinger over en 5-dags periode korrigeret for scannet

volumen i hver af de fem statistiske zoner angivet i Figur 5-24.

Højdefordelingen af fugletrækket i foråret 2009 indikerer, at de fleste trækfugle passerer

Anholt ved lav højde (< 100 m), hvorimod de fleste fugle forlader Djursland i

300-1.000 m højde ved træk om dagen og i 700-1.000 m højde ved træk om natten.

Disse mønstre er i overensstemmelse med visuelle trækobservationer. Det faktum at

trækkende landfugle trækker ved stor højde om natten sammenlignet med om dagen

er bekræftet ved adskillige tidligere radarstudier. Ud fra disse forskelle i træk-

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 62/154


højderne mellem Anholt og Djursland er det ikke muligt at angive en generel højdefordeling

af fugletrækket over området for ilandføringsprojektet. Det er dog sandsynligt,

at trækhøjden repræsenterer en gennemsnitlig situation over åbent hav med

25-75 % af fuglene trækkende under 200 m, afhængigt af de lokale vejrforhold.

5.9.4 Resumé

Området for ilandføringsprojektet er placeret i en region som i international sammenhæng

er meget vigtig for vandfugle i perioden uden for yngletiden. Vandfuglene

er koncentreret i de lavvandede områder med høj muslingeproduktion nord for ilandføringsprojektet

(især havdykænder) og i områder karakteriseret ved store forekomster

af stimefisk øst for ilandføringsprojektet (især alkefugle). Afstanden til områder

af international betydning for vandfugle er minimum 6 km for ilandføringskablet og

minimum 11 km for transformerplatformen.

Selve området for ilandføringsprojektet er karakteriseret ved forholdsvis lav muslingeproduktion

og lave tætheder af havdykænder som sortand, fløjlsand og edderfugl.

Til gengæld er området karakteriseret ved forekomsten af hydrografiske fronter og

middelhøje tætheder af rødstrubet og sortstrubet lom. Bestanden af lommer i området

er ikke af international betydning. I regionen blev der under undersøgelsen af de

eksisterende forhold registreret en hidtil ukendt forekomst af de sjældne arter islom

og hvidnæbbet lom i områder umiddelbart nord og nordvest for området for ilandføringsprojektet.

Endvidere viser undersøgelsen af de eksisterende forhold, at området for ilandføringsprojektet

er placeret på en vigtig trækkorridor for landfugle om foråret mellem

det nordøstlige Djursland og Anholt. Forårstrækket i korridoren mellem Djursland og

Anholt omfatter såvel mellem- som langdistancetrækkere blandt småfugle og rovfugle.

Det er sandsynligt, at en stor del af trækket passerer området for ilandføringsprojektet

i højder under 200 m.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 63/154


5.10 Havpattedyr

Afsnittet er baseret på /9/.

5.10.1 Metoder

Data over forekomsten af gråsæl (Halichoerus grypus), spættet sæl (Phoca vitulina)

og marsvin (Phocoena phocoena) i regionen omkring ilandføringsprojektet er baseret

på følgende data:

• Akustiske data på marsvin (C-PODs)

• Satellitsporingsdata fra DMU på spættet sæl fra Totten (Anholt) og på marsvin

fra hele Kattegat

• Optællinger af spættet sæl og gråsæl på Totten (Anholt) udført af DMU

• Tilfældige observationer af marsvin gjort af DMU i forbindelse med vandfugletællinger

Udbredelse og habitatkvalitet for marsvin og spættet sæl er estimeret ved anvendelse

af rumlige modeller på satellitsporings- og surveydata. Modellerne er baseret på

data for landskab, topografi og hydrografi i hele regionen mellem Anholt og Djursland.

Der findes ikke satellitsporingsdata for gråsæl, hvorfor beskrivelserne af de

eksisterende forhold vedrørende gråsælen er baseret på optællinger.

De rumlige modeller er udviklet ved anvendelse af en robust statistisk metode, ENFA

(Ecological Niche Factor Analysis), der muliggør estimering af gradienter i habitatkvalitet

på baggrund af såvel systematiske optællingsdata som telemetri-data. Metoden

er endvidere robust i forhold til håndtering af stærkt autokorrelerede data som

satellitsporingsdata.

Et akustisk program med målinger af baggrundsstøjen i området og registrering af

kliktog fra marsvin blev gennemført i sommeren 2009. Baggrundsstøj blev målt med

hydrofon med og uden færgetrafik ved hjælp af punktmålinger efter samme metode,

som anvendt i forbindelse med havmølleparkerne Horns Rev 1 og Nysted. Registreringer

af kliktog fra marsvin blev gennemført ved brug af C-PODs. To C-PODs var

udlagt på tre stationer i projektområdet for Anholt Havmøllepark og tre stationer

umiddelbart øst for projektområdet for Anholt Havmøllepark i perioden 16. juni til

16. august 2009.

5.10.2 Marsvin

De indre danske farvande udgør et meget vigtigt område for marsvin med en samlet

bestand på omkring 37.000 dyr. Eksisterende surveys (observationer?) indikerer, at

der er stor variation i tætheden af marsvin inden for Kattegat, og at højtæthedsområderne

er begrænset til Lillebælt og Storebælt. De områder af en vis betydning, der

ligger nærmest ilandføringsprojektet, er havet nord for Samsø og Lille Middelgrund

øst for Anholt.

Den modellerede habitatkvalitet ud fra satellitsporingsdata og tilfældige observationer

fra vandfugletællinger viste resultater, som til dels var modstridende. Da satellitsporingsdata

må antages at indeholde færre fejlkilder end tilfældige observationer,

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 64/154


er habitatmodelresultatet ud fra satellitsporingsdata blevet anvendt til analysen af

dyrenes regionale udbredelse. Marsvinenes udbredelse i det nordvestlige Kattegat

synes primært styret af gradienter i saltholdighed kombineret med havbund med

stejlt relief og stor kompleksitet. Inden for områder med disse karakteristika udnytter

dyrene især mere pelagiske (offshore) områder. Implementeringen af habitatmodellen

i GIS viste, at den centrale og sydlige del af regionen og området nord for

Anholt anvendes mere intensivt end de lavvandede områder med lav saltholdighed

og flad havbund, se Figur 5-26. Den estimerede habitatkvalitet for marsvin i området

for ilandføringsprojektet er medium til høj inden for det spektrum af habitatkvalitet,

der findes i det nordvestlige Kattegat.

Figur 5-26 Modelleret habitatkvalitet for marsvin i den nordvestlige del af Kattegat ud fra nyere

satellitsporingsdata. Satellitsporingsdata (lokaliseringsklasse 1-3) er vist som røde prikker.

De akustiske data på frekvenser af kliktog (DPM pr. time) målt over perioden 16.

juni til 16. august 2009 viste, at marsvin forekommer i området igennem hele perioden,

og at den akustiske aktivitet lå på et medium niveau i forhold til områder med

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 65/154


lavere værdier i den vestlige Østersø og områder langs Vestkysten med højere værdier,

se Figur 5-27.

30

25

20

15

10

5

0

Station 4

Bund TopBottom

Top

30

25

20

15

10

5

0

Station 6

Bund Top

Bottom Top

Figur 5-27 Akustiske data på kliktog fra marsvin fra en station i projektområdet for Anholt

Havmøllepark (station 4) og en station øst for (station 6) i perioden 16. juni til 15. august

2009. Graferne viser antal minutter med detekterede kliktog pr. time (DPM).

5.10.3 Spættet sæl og gråsæl

Anholt (Totten) udgør den vigtigste liggeplads for spættet sæl i Kattegat med omkring

1.000 dyr. Gråsæl forekommer også regelmæssigt i antal på omkring 25 dyr.

Den modellerede habitatkvalitet gav entydige resultater, der indikerer at dyrene er

knyttet til saltfronten rundt om og nord for Anholt. Den beregnede habitatmarginalitet

og -specialisering pegede på, at sælernes habitat adskiller sig signifikant fra det

generelle havmiljø i det nordvestlige Kattegat. Implementeringen af habitatmodellen

i GIS viser, at området med høj habitatkvalitet strækker sig 30 km fra Totten, se

Figur 5-28. Mere end 80 % af den modellerede region, inkl. området for ilandføringsprojektet,

blev estimeret til at have lav habitatkvalitet for spættet sæl. Området

for ilandføringsprojektet ligger i en afstand på mere end 10 km vest for området

med høj habitatkvalitet.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 66/154


Figur 5-28 Modelleret habitatkvalitet for spættet sæl i den nordvestlige del af Kattegat ud fra

recente satellitsporingsdata. Satellitsporingsdata (lokaliseringsklasse 1-3) er vist som røde

prikker.

5.10.4 Resumé

Såvel de akustiske data som de modellerede habitatforhold for marsvin tyder på, at

arten forekommer regelmæssigt i området for ilandføringsprojektet i middelhøje

tætheder. Dyrene udnytter særligt den centrale og sydlige del af regionen og området

nord for Anholt med højere saltholdighed og komplekst eller stejlt relief. Den

modellerede habitatkvalitet for spættet sæl gav entydige resultater, der indikerer at

dyrene er knyttet til saltfronten rundt om og nord for Anholt. Dette område strækker

sig 30 km fra Totten og ligger i en afstand på mere end 10 km øst for området for

ilandføringsprojetktet.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 67/154


5.11 Landskabsforhold

Afsnittet er baseret på /11/ og /25/.

5.11.1 Metode

Beskrivelsen af de landskabelige forhold bygger på oplysninger fra Danmarks Miljøportal,

der bl.a. indeholder informationer om regionalt udpegede områder af særlig

landskabelig interesse og områder af geologisk interesse, topografiske kort, ortofotos,

diverse hjemmesider med oplysninger om lokale forhold samt registrering og

fotos fra besigtigelse i forbindelse med forarbejde til visualiseringer af havmølleparken

og transformerplatformen.

5.11.2 Djursland

Kystlandskabet på Djursland imellem Bønnerup Strand og Grenaa er karakteriseret

ved sandstrande og klitter, hvis bagvedliggende landskab er domineret af landbrugsarealer,

naturområder og skovarealer, se Figur 5-29.

Den nordlige del af landskabet er præget af et større sammenhængende skovareal,

Emmedsbo Plantage, mens landskabet længere mod syd er præget af intensivt landbrug

med en veldefineret mosaikstruktur af marker i større skala med landsbyer og

spredte gårde og husmandssteder. Der ses kun i begrænset omfang levende hegn og

bevoksninger. Tæt på kysten er landskabet mere ekstensivt, hvilket kommer til udtryk

i naturområder, særlig omkring Fornæs nord for Grenaa.

Det åbne landskab og relativt flade terræn betyder, at der langs kysterne mange

steder er lange kig igennem landskabet og over havet. En stor del af landskabet er

af det tidligere Århus Amt udpeget som "område af særlig landskabelig interesse" og

"område af særlig geologisk interesse" i Regionplan 2005. Sidstnævnte er knyttet til

klitterne langs kysten, der udover en geologisk værdi også besidder en rekreativ

værdi.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 68/154


Figur 5-29 Landskab og geologi, Djursland.

5.11.3 Resumé

Landskabet på Djursland er meget alsidigt med landbrugsarealer, skov- og naturområder

samt klitområder og sandstrande. Mange steder er der mulighed for lange kig

igennem landskabet og over havet. En stor del af landskabet er af det tidligere Århus

Amt udpeget som "område af særlig landskabelig interesse" og "område af særlig

geologisk interesse" i Regionplan 2005.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 69/154


5.12 Råstoffer

Afsnittet er delvist baseret på /5/.

5.12.1 Metode

Kortlægning af marine råstoffer i området for ilandføringsprojektet er baseret på en

analyse af de geofysiske data indsamlet i forbindelse med de geofysiske undersøgelser

udført i 2009, jf. afsnit 5.2. Da det primært er holocæne aflejringer, der anvendes

som råstof, har analysen været koncentreret om disse aflejringer.

5.12.2 Marine råstoffer

Det fremgår af de geologiske profiler, at holocæne aflejringer bestående af fint sand

til groft sand med grus og småsten og enkelte større sten er udbredte over store

dele af kabeltracéet. Imidlertid er tykkelsen i langt størstedelen af området meget

beskeden, og hvor tykkelsen er større, afspejler det tilstedeværelsen af lavninger i

den underliggende flade, som er udfyldt med vekslende lag af sand, ler, silt og organisk

materiale.

5.12.3 Resumé

Der er ikke marine ressourcer til stede i området i mængder, der er interessante fra

et indvindingssynspunkt.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 70/154


5.13 Marinarkæologi

Det ansvarlige marinarkæologiske museums tolkning af data findes i /38/.

Afsnittet er baseret på /12/ og /38/.

5.13.1 Metode

Den maritime kulturarv i og omkring ilandføringsprojektet er beskrevet på baggrund

af data fra feltundersøgelser samt databasesøgninger. Feltundersøgelserne består i

maringeofysiske opmålinger (herunder sidescan sonar, magnetometer og seismik)

samt visuelle inspektioner af udvalgte objekter med dykker eller ROV /5/. Data (både

arkivale og fra feltundersøgelserne) er gennemgået og tolket af det ansvarlige

marinarkæologiske museum (Moesgård Museum) i samarbejde med Vikingeskibsmuseet.

Resultatet af denne gennemgang er beskrevet i /38/, hvortil der henvises for

en detaljeret beskrivelse af datatolkning og vurderinger.

5.13.2 Generelt

Den maritime kulturarv i Kattegat består primært af to kategorier, nemlig skibsvrag

og oversvømmede stenalderbopladser.

Skibsvrag

Skibsvragene i Kattegat udgør en bred gruppe af fartøjer, der varierer i alder, størrelse

og type. Nogle af vragene er ikke af arkæologisk interesse, mens andre vrag

har unikke kendetegn, der gør dem arkæologisk interessante. Alle vrag, der er sunket

for mere end 100 år siden, er beskyttet af Museumsloven /23/.

Det ansvarlige marinarkæologiske museum har ved tolkning af data fra kabeltraceet

”Grenaa Nord” fundet tre side scan sonar anomalier /38/.

Oversvømmede stenalderbopladser

Siden den sidste istid har Kattegat gennemgået en række ændringer i det relative

havspejlsniveau. Disse ændringer betyder, at nogle af stenalderlandskabets tidligere

landområder i dag er oversvømmede. Fund af organisk materiale fra oversvømmede

stenalderbopladser er i mange tilfælde bedre bevarede end stenalderbopladser på

land, hvorved de oversvømmede bopladser udgør vigtige arkæologiske fundsteder.

Oversvømmede stenalderbopladser kan være til stede inden for området for ilandføringsprojektet,

idet dele af Kattegat har været landjord i visse perioder af stenalderen.

Det ansvarlige marinarkæologiske museum finder det ikke muligt, ud fra de foreliggende

geofysiske data, at udpege oplagte steder for stenalderbosættelse eller spor

af andre stenalderaktiviteter i området for ilandføringsprojektet. Nær land findes dog

et område, hvor museet vurderer, at bosættelse er sandsynligt forekommende. For

at undgå indgreb i dette område anbefales det, at kabelgrøften nær land lægges i

den nordlige del af det opmålte tracé /38/.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 71/154


5.13.3 Resumé

Det ansvarlige marinarkæologiske museum har ved tolkning af data fundet tre side

scan sonar anomalier i kabeltraceet ”Grenaa Nord” /38/.

Det ansvarlige marinarkæologiske museum finder det ikke muligt, ud fra de foreliggende

geofysiske data, at udpege oplagte steder for stenalderbosættelse eller spor

af andre stenalderaktiviteter i området for ilandføringsprojektet. Der peges dog på et

enkelt område nær land, hvor det anbefales at kabelgrøften lægges i den nordlige

del af det opmålte tracé /38/.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 72/154


5.14 Rekreative forhold

Afsnittet er baseret på /13/ og /25/.

5.14.1 Metode

Informationer vedrørende rekreative forhold er primært indsamlet fra Danmarks Miljøportal.

Herudover er der indhentet information om sejlads, jagt og lignende aktiviteter

fra relevante hjemmesider. Med henblik på at få information om lokale interesser

er der ligeledes indhentet information fra lokale turistinformationer.

Der er taget udgangspunkt i et område, der strækker sig ud over selve området omkring

ilandføringsprojektet, idet rekreative værdier i kystnære områder på Djursland

og i dele af Kattegat potentielt kan blive påvirket.

5.14.2 Generelt

En stor del af de kystnære områder på Djursland har rekreativ værdi og er af betydning

for turismen. De rekreative værdier er primært knyttet til kystnære områder,

hvor strande og skovområder er blandt de mest populære besøgsmål. Af populære

rekreative aktiviteter kan nævnes vandreture, lystsejlads, lystfiskeri, dykning og

jagt.

5.14.3 Landskabet

Landskabet og naturen på Djursland er meget alsidig med landbrugsarealer, skovog

naturområder med rig flora samt klitområder og sandstrande. Mange steder er

der mulighed for lange kig igennem landskabet og over havet. Dette gør Djursland til

et populært udflugtsmål. En stor del af kystområderne på Djursland er udpeget som

”område af særlig landskabelig interesse”, og flere områder er af det tidligere Århus

Amt ligeledes udpeget som ”bevaringsværdige kulturmiljøer” i Regionplan 2005. Se i

øvrigt afsnit 5.11 vedrørende landskabsforhold.

5.14.4 Kystlinie/strande

På Djursland findes både kyststrækninger med lange sandstrande og sandklitter og

kyststrækninger med klinter. De sidstnævnte er af særlig geologisk interesse, se

Figur 5-29. Strandenes karakter varierer således, at nogle strande er børnevenlige

badestrande, som anvendes til svømning og solbadning, mens andre dele af kystlinien

er mere velegnede til vandreture langs kysten og i de uopdyrkede områder nær

kysten. Som resultat af strandenes høje kvalitet er flere blevet tildelt EU’s blå flag.

5.14.5 Turisme

Turismen på Djursland er tæt knyttet til områdets mange attraktioner, landskabet og

naturen samt hoteller og andre overnatningsmuligheder. Overnattende gæster på

Djurslands hoteller, feriehytter, campingpladser mv. var i 2008 ca. 2 mio., og antallet

af solgte billetter til attraktioner var ca. 1,3 mio.

5.14.6 Lystsejlads

Kattegat er populært blandt lystsejlere, og der forekommer lystsejlads i stort omfang

i og omkring området for ilandføringsprojektet. De mest benyttede lystsejladsruter

løber langs Djurslands kyst fra det sydlige Jylland og Tyskland via Grenaa til Anholt.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 73/154


Herudover forekommer der lystsejlads fra Nordjylland samt Norge og Sverige, der

krydser Kattegat og følger Læsørenden til Anholt. Endelig forekommer der lystsejlads

fra Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord og Bønnerup. De nærmeste lystbådehavne

er Bønnerup Marina og Grenaa Marina.

5.14.7 Lystfiskeri

Mulighederne for at fiske langs kysterne på Djursland er gode. Det er muligt at fiske

både fra kysten og fra båd. Der er flere lystfiskerklubber med forbindelse til marinaerne

på Djursland.

5.14.8 Dykning

De primære dykkerinteresser i området relaterer sig til vragdykning i farvandet mellem

Djursland og Anholt samt naturdyk langs kysterne.

5.14.9 Jagt

Grenaa Jagtforening er del af Danmarks Jægerforbund og dækker den nordlige del af

Djursland og Anholt. Foreningen har ca. 335 medlemmer og er en sammenlægning

af oprindeligt 3 jagtklubber, herunder en strandjagtforening. Herudover er der en

lokal strand- og havjagtforening i Bønnerup (Bønnerup Strand- og Havjagt). Denne

type jagt foregår enten fra stranden, fra en pram på lavt vand eller fra en motorbåd.

Strand- og havjagt er forbudt i en zone på 1 km rundt om Bønnerup Marina samt på

strandene omkring Grenaa, Bønnerup og Gjerrild Nordstrand.

5.14.10 Andre udflugtsmål

Kattegatcentret i Grenaa umiddelbart syd for havnen tilbyder en blanding af oplevelser

og oplysninger om marine emner. Centret dækker ca. 6.000 m 2 og omfatter et

indendørs akvarium og et udendørs bassin med sæler. Centret åbnede i 1993 og har

i de sidste sæsoner haft op imod 200.000 besøgende om året.

Fornæs Fyrtårn ca. 4,5 km nord for Grenaa Havn er en attraktion langs kysten. Fyrtårnet

blev bygget i 1892 og har værdi som vartegn for området.

5.14.11 Resumé

En stor del af de kystnære områder på Djursland har rekreativ værdi og er af betydning

for turismen. De rekreative værdier er primært knyttet til kystnære områder,

hvor strande og skovområder er blandt de mest populære besøgsmål. Af populære

rekreative aktiviteter i området kan nævnes vandreture, lystsejlads, lystfiskeri, dykning

og jagt. Turismen på Djursland er tæt knyttet til områdets mange attraktioner,

landskabet og naturen samt hoteller og andre overnatningsmuligheder.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 74/154


5.15 Beskyttede og fredede områder

Afsnittet er baseret på /25/, /26/, /27/.

5.15.1 Metode

Der er indhentet data fra Danmarks Miljøportal, By- og Landskabstyrelsen og Dansk

Ornitologisk Forening vedrørende placering af eventuelle beskyttede og fredede områder

i nærheden af området for ilandføringsprojektet.

5.15.2 Internationale konventioner

Danmark har tiltrådt og er dermed underkastet en række internationale aftaler om

beskyttelse af havmiljøet i danske farvande. Forholdene i området omkring ilandføringsprojektet

er således reguleret af en række internationale konventioner, der

kortfattet beskrives nedenfor.

OSPAR: Oslo–Paris (OSPAR) konventionen blev vedtaget den 22. september 1992

med det formål at beskytte havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (Nordsøen).

Konventionen er en samling og opdatering af Oslo-konventionen fra 1972 og Pariskonventionen

fra 1974, der omhandlede hhv. forurening fra landbaserede kilder og

dumpning fra skibe og fly. I danske farvande dækker OSPAR-konventionen et område,

der strækker fra Nordsøen ind i Skagerrak og Kattegat med en sydlig afgrænsning

ved Lillebælt, Storebælt og Øresund /28/. Der er udgivet OSPAR-retningslinier

for miljømæssige vurderinger i relation til etablering af havmølleparker /30/.

Helsinki-konventionen: Helsinki-konventionen blev indgået af Østersølandende den

22. marts 1974 med det formål at beskytte havmiljøet i østersøområdet. Konventionens

forvaltning varetages af Helsinki Kommissionen (HELCOM). Konventionen pålægger

medlemslandene at samarbejde med henblik på at undgå eller formindske

forurening af Østersøen med olie eller andre skadelige stoffer. Konventionen forpligter

endvidere medlemslandene til at have et passende beredskab bestående af udstyr,

skibe og mandskab som er egnet til brug i østersøområdet. I danske farvande

dækker Helsinki-konventionen et område, der strækker sig fra Østersøen igennem

Bælthavet, Øresund og Kattegat med en nordlig afgrænsning ved Skagerrak /29/.

København-aftalen og SWEDENGER: København-aftalen og SWEDENGER er aftaler

indgået i henholdsvis 1993 og 2002 om samarbejde vedrørende bekæmpelse af forurening

af havet med olie eller andre skadelige stoffer. København-aftalen er indgået

mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige mens SWEDENGER er indgået

mellem Sverige, Danmark og Tyskland.

Bonn- og Bern-konventionen: Bonn- og Bern-konventionen blev begge indgået i

1979 med henblik på at beskytte henholdsvis dyr, der trækker over landegrænserne,

og truede arter i Europa. Danmark har bl.a. indgået aftale om beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske

migrerende vandfugle (AEWA) og aftale om beskyttelse af småhvaler

i Østersøen og Nordsøen (ASCOBANS) i henhold til Bonn-konventionen. Aftalerne

rummer dog ikke konkrete bestemmelser om, hvordan arterne skal beskyttes.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 75/154


5.15.3 Vildtreservater

Området for ilandføringsprojektet ligger ikke i umiddelbar nærhed af vildtreservater.

Det nærmeste vildtreservat er Anholts østlige spids, der er udpeget som vildtreservat

i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 488 af 25. juni 1990.

5.15.4 Internationale beskyttelsesområder

Omkring ilandføringsprojektet forekommer flere Natura 2000-områder, jf. Figur

5-30, der dels omfatter områder udpeget på baggrund af arter og naturtyper i medfør

af EF-habitatdirektivet og dels fuglearter i medfør af EFfuglebeskyttelsesdirektivet.

Figur 5-30 Natura 2000-områder omkring ilandføringsprojektet. Områder med sort ramme er i

høring og omfatter udvidelser eller ændringer i udpegningsgrundlag. Administrativt skal disse

områder betragtes som værende udpegede.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 76/154


De nærmeste Natura 2000-områder omfatter Ålborg Bugt, sydlige del 12 km mod

nordvest, Læsø, sydlige del 36 km mod nord, Farvandet nord for Anholt 24 km mod

nordøst og Briseis Flak 30 km mod syd. Området for ilandføringsprojektet ligger således

uden for eksisterende Natura 2000-områder.

I Tabel 5-2 er EF-habitatområder i området for ilandføringsprojektet samt udpegningsgrundlag

listet, idet kun marine naturtyper og arter er nævnt. Flere af de

nævnte EF-habitatområder indeholder bl.a. en lang række terrestriske naturtyper og

arter i udpegningsgrundlaget. I Tabel 5-3 er EF-fuglebeskyttelsesområder i området

for ilandføringsprojektet samt udpegningsgrundlaget opstillet.

Ifølge By- og Landskabsstyrelsen er der en høringsproces i gang med henblik på at

foreslå nye områder, øge arealet af eksisterende marine Natura 2000-områder eller

supplere udpegningsgrundlaget. Dette fremgår ligeledes af Figur 5-30, og i Tabel 5-2

og Tabel 5-3 neden for er der også taget højde for disse justeringer.

Tabel 5-2 EF-habitatområder samt udpegningsgrundlag i området omkring ilandføringsprojektet.

* indikerer prioriterede naturtyper.

EF-habitatområder Udpegningsgrundlag

Strandenge på Læsø og havet

syd herfor (nr. H9)

Ålborg Bugt, Randers Fjord og

Mariager Fjord (nr. H14)

Anholt og havet nord for (nr.

H42)

Begtrup Vig og kystområder ved

Helgenæs (nr. H47)

1110 / Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1140 / Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1150 / * Kystlaguner og strandsøer

1170 / Rev

1180 / Boblerev

Gråsæl

Spættet sæl

Arealudvidelse

1110 / Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1130 / Flodmundinger

1140 / Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1150 / * Kystlaguner og strandsøer

1160 / Større lavvandede bugter og vige

Spættet sæl

Stavsild

Flodlampret

Havlampret

1110 / Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1170 / Rev

Gråsæl

Spættet sæl

1110 / Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1150 / * Kystlaguner og strandsøer

1160 / Større lavvandede bugter og vige

1170 / Rev

Landlevende arter

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 77/154


EF-habitatområder Udpegningsgrundlag

Hesselø med omliggende stenrev

(nr. H112)

Mols Bjerge med kystvande (nr.

186)

1110 / Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1170 / Rev

Gråsæl

Spættet sæl

Kims Ryg (nr. H190) 1170 / Rev

1180 / Boblerev

1160 / Større lavvandede bugter og vige

1170 / Rev

Arealudvidelse

Store Middelgrund (nr. H169) 1110 / Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1170 / Rev

1180 / Boblerev

Marsvin

Schultz Grund (nr. H194) 1170 / Rev

Arealudvidelse

Briseis Flak (nr. H195) 1170 / Rev

Arealudvidelse

Hastens Grund (nr. H204) 1110 / Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1170 / Rev

Arealudvidelse

Lysegrund (nr. H207) 1110 / Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1170 / Rev

Kaløskovene og Kaløvig (nr.

H230)

Kobberhage kystarealer (nr.

H231)

1110 / Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1140 / Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1150 / * Kystlaguner og strandsøer

1160 / Større lavvandede bugter og vige

1170 / Rev

Landlevende arter

1170 / Rev

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 78/154


Tabel 5-3 EF-fuglebeskyttelsesområder samt udpegningsgrundlag i området omkring ilandføringsprojektet.

Arter i kursiv er ynglefugle og øvrige arter er rastende arter.

EF-fuglebeskyttelsesområder Udpegningsgrundlag

Ålborg Bugt, nordlige del (nr.

F2)

Bjergand, lysbuget knortegås, almindelig ryle, pibesvane, sangsvane,

fløjlsand, sortand, hjejle, edderfugl, dværgterne, havterne, splitterne,

gravand

Læsø (nr. F10) Mørkbuget knortegås, almindelig ryle, trane, lille kobbersneppe, fløjlsand,

sortand, klyde, edderfugl, dværgterne, havterne, splitterne,

tinksmed

Randers og Mariager Fjorde og

Ålborg Bugt, sydlige del (nr.

F15)

Farvandet nord for Anholt (nr.

F32)

Ålborg Bugt, østlig del (nr.

F112)

Bjergand, lysbuget knortegås, gravand hvinand, pibesvane, sangsvane,

fløjlsand, sortand, edderfugl, knopsvane, stor skallesluger, hjejle,

klyde, dværgterne, fjordterne, havterne

Fløjlsand, sortand, edderfugl

Lysbuget knortegås, sortand, edderfugl

Udover Natura 2000-områderne er der knyttet internationale fugleinteresser til hele

Kattegatområdet på baggrund af områdets betydning for en række overvintrende

fugle. Området består således af en række marine IBA–områder (International Bird

Areas), hvor nogle også er beliggende i svensk territorialt farvand. Dette fremgår af i

nedenstående Tabel 5-4.

Tabel 5-4 Øvrige internationale fugleinteresser samt udpegningsgrundlag i området omkring

ilandføringsprojektet. Arter i kursiv er ynglefugle og øvrige arter er rastende arter.

Fuglebeskyttelsesområde Udpegningsgrundlag

Nordlige Kattegat Rødstrubet lom, sortstrubet lom, gråstrubet lappedykker, bjergand,

edderfugl, sortand, fløjlsand, hvinand, sølvmåge, svartbag, alk

Dele af Randers og Mariager

Fjord og Ålborg Bugt

Lille Middelgrund

Båtafjorden Fjord

Sangsvane, lysbuget knortegås

Ride, lomvie, alk

Klyde

Getterön Sangsvane, klyde og krikand

5.15.5 Resumé

Området for ilandføringsprojektet ligger uden for eksisterende beskyttelsesområder,

herunder Natura 2000-områder, der dels omfatter områder udpeget på baggrund af

arter og naturtyper i medfør af EF-habitatdirektivet og dels fuglearter i medfør af EFfuglebeskyttelsesdirektivet

og vildtreservater.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 79/154


Ref. 977201/0550_09_0_001_035 80/154


5.16 Skibstrafik

Afsnittet er baseret på /14/.

5.16.1 Metode

Beskrivelsen af den nuværende skibstrafik i og omkring området for ilandføringsprojeket

er foretaget på baggrund af AIS-data (Automatic Identification System) dækkende

perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2008. Alle skibe over 300 BT

(bruttoton) har installeret en AIS-sender, der løbende sender informationer om bl.a.

hastighed, størrelse, placering, skibstype mv. til modtagere placeret på land. Disse

data opsamles og opbevares hos Farvandsvæsenet.

5.16.2 Skibstrafikruter

En række trafikruter krydser Kattegat i og omkring ilandføringsprojektet. Ikke alle

ruter er lige trafikerede, og selvom en væsentlig andel af trafikken forekommer syd

for kabeltracéet, er der del trafik på tværs af området for ilandføringsprojeket.

Figur 5-31 Densitetsplot af skibstrafik med angivelse af trafikruter i og omkring området for

ilandføringsprojektet. Mørkere områder indikerer større densitet af skibe.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 81/154


På Figur 5-31 er trafikruter i området for ilandføringsprojeket afbildet som et densitetsplot

på baggrund af de indhentede AIS-data. Antallet af skibe på de forskellige

ruter fremgår også. Det fremgår, at en væsentlig andel af skibstrafikken forekommer

syd for kabeltracéet, da der udgår flere ruter fra Grenaa Havn umiddelbart syd for

ilandføringspunktet. Dog foregår der også en del trafik igennem selve området for

ilandføringsprojektet, primært nord-syd gående.

Trafikrute E krydser på nuværende tidspunkt kabeltracéet. Denne rute forventes på

baggrund af oplysninger fra Søfartsstyrelsen at blive nedlagt fra 2013, og en ny trafikrute

vil blive introduceret i en afstand af 3 sømil vest for transformerplatformen.

Den nye rute E vil altså også i fremtiden krydse kabeltracéet, men vil være placeret i

større afstand til transformerplatformen.

Færgen mellem Grenaa og Anholt (M/F Anholt) og færgen mellem Grenaa og Varberg

(Stena Nautica) sejler umiddelbart syd for kabeltracéet, men uden at krydse dette.

Begge færgeruter forventes lagt om efter etableringen af Anholt Havmøllepark.

Endelig er der en uofficiel skibstrafikrute, der krydser kabeltracéet, se Figur 5-31.

5.16.3 Skibstyper

Skibstyperne kan inddeles i grupper efter skibenes dimensioner. På rute E samt den

uofficielle rute har de fleste skibe længder mellem 60 og 120 m. Skibstrafikken på

denne rute domineres af fragt- og tankskibe, mens kun et meget begrænset antal

passagerskibe anvender ruten.

5.16.4 Resumé

Relevante skibstrafikruter i området for ilandføringsprojeket og den tilhørende fordeling

af skibstyper og -størrelser er beskrevet på baggrund af AIS-data.

Der forekommer skibstrafik igennem området for ilandføringsprojektet. En officiel og

en uofficiel skibstrafikrute krydser på nuværende tidspunkt kabeltracéet. To færgeruter

udgår fra Grenaa Havn umiddelbart syd for ilandføringsprojektet, men krydser

ikke området. Både skibstrafikruten og færgeruterne forventes lagt om efter etableringen

af Anholt Havmøllepark. En væsentlig andel af skibstrafikken i området forekommer

syd for kabeltracéet, men også en stor del af trafikken går igennem området

for ilandføringsprojektet. Den primære trafik består af fragt- og tankskibe samt

færgesejlads.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 82/154


5.17 Kommercielt fiskeri

Afsnittet er baseret på /15/.

5.17.1 Metode

Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra den officielle

fiskeristatistik fra Fiskeridirektoratets dataregister og dels ved interviews af en række

fiskere som fisker i farvandsområdet mellem Anholt og Djursland.

Den officielle fiskeristatistik er ikke designet til at kunne give et mål for fiskeriets

omfang inden for et så relativt lille areal, som transformerplatformen og ilandføringskablet

vil optage. Fangster opgøres på ICES-rektangelniveau (30x30 sømil), se

Figur 5-32. Dette gælder endog kun for fartøjer over 10 m. Mindre fartøjer opgiver

kun deres fangster på hele farvandsområder og i dette tilfælde Kattegat (ICES subområde

3A). Fangster fra de større fartøjer udgør imidlertid hovedparten af de

samlede fangster.

Figur 5-32 ICES-rektangeler i Kattegat. Transformerplatformen er placeret i ICES-rektangel

42G1, mens ilandføringskablet strækker sig igennem ICES-rektanglerne 42G1, 41G1 og 41G0.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 83/154


Det er imidlertid muligt at få et rimeligt præcist indblik i det pågældende farvandsområdes

fiskerimæssige betydning ved at kombinere den officielle fangststatistik

med dels såkaldte VMS-data 5 og dels oplysninger og elektroniske kort fra fiskerne.

5.17.2 Fiskeri i ICES-rektangel 42G1

Nedenstående analyser er foretaget med udgangspunkt i ICES-rektangel 42G1, der

omfatter transformerplatformen og størstedelen af ilandføringskablet.

Fiskeriaktiviteterne over året fordeler sig således, at der er relativt stor aktivitet og

et stort antal fangster i årets første måneder frem til maj samt i august-september,

mens det mindste antal fangster gøres i sommermånederne juni-juli.

I Tabel 5-5 fremgår udviklingen i den årlige fangst (i tons) fra fartøjer over 10 m

fordelt på arter samt summeret.

Tabel 5-5 Udvikling i danske fiskeres fangster (tons) per art fra ICES-rektangel 42G1 (fra fartøjer

større end 10 m).

Art 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Torsk 543 424 301 147 103 82 65 60 51 55

Kuller 3 3 2 17 23 5 26 7 17 31

Brisling 1.585 117 126 2.046 1.476 1.062 383 913 294 425

Sild 535 365 1.376 528 103 174 87 165 100 113

Rødspætte 195 222 201 254 231 201 187 159 207 149

Tunge 93 89 43 67 31 38 83 72 52 59

Skrubbe 87 68 87 60 68 42 49 33 59 36

Ising 54 46 37 18 12 18 20 15 17 15

Pighvarre 1,0 0,7 0,8 0,9 1,3 3,5 1,1 0,9 1,6 2,1

Slethvarre 2,2 1,6 0,5 0,7 4,4 4,4 2,6 2,7 6,0 7,2

Rødtunge 10,9 6,4 6,5 3,8 3,7 4,5 6,2 0,3 0,7 0,2

Tobis 63 775 176 1.414 381 81 231 - 170 401

Jomfruhummer 289 273 248 179 222 230 281 131 240 263

Stor fjæsing 2 3 9 9 9 9 12 583 4 13

Hestemakrel - - - - 47 457 - - - -

Kulso 145 31 59 124 7 4 - 11 15 -

Stenbider 0,8 1,8 1,6 1,2 32 0,6 - 0,1 -

Uspecificeret 64 55 39 44 38 40 49 32 29 30

Diverse 7 4 8 7 22 7 4 5 2 2

Total 3.679 2.486 2.721 4.921 2.812 2.462 1.487 2.190 1.265 1.603

5

GPS lokalisering af fiskeriaktiviteter udført af fartøjer over 15 m. VMS-data (Vessel Monitoring

System) omfatter bl.a. fiskerbådens position, tidspunkt, kurs og hastighed

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 84/154


Den samlede fangst har varieret betydeligt, men har udvist en klart nedadgående

tendens de seneste 10 år, og fangsten i 2008 fra ICES-rektangel 42G1 (1.603 tons)

udgør således kun omkring 50 % af niveauet omkring årtusindeskiftet, se Tabel 5-5.

Fangsterne af de fleste arter har ligeledes udvist store variationer. Udviklingstendenserne

for de vigtigste arter kan dog sammenfattes på følgende vis:

• Fangst af arter der er gået markant tilbage: Torskefangsterne udgør nu kun ca.

10 % af niveauet for 10 år siden. Fangsterne af sild (Clupea harengus) har siden

2003 ligget på et relativt lavt niveau. Fangst af kulso (hun af stenbider (Cyclopterus

lumpus)) har i visse år haft væsentlig betydning for garnfiskeriet, men

fangsterne heraf har siden 2002 været meget beskedne.

• Fangst af arter der har ligget på et relativt konstant niveau: Jomfruhummer har

igennem hele perioden været den vigtigste art for fiskeriet, og fangsterne har

igennem hele perioden ligget på et relativt konstant, højt niveau. Det samme

gælder for den næstvigtigste art tungen (Solea solea) og for den ligeledes vigtige

art rødspætten (Pleuronectes platessa). Det skal bemærkes, at jomfruhummer

ikke indgår i fangsterne fra projektområdet for Anholt Havmøllepark.

• Fangst af arter der har vist en stigende tendens: Fangsterne af de 2 fladfiskearter

pighvarre og slethvarre (Scophthalmus rhombus) er målt i meget beskedne

mængder, men er på grund af deres høje kilopris ikke uvæsentlige. Fangsterne

af disse er i de seneste år steget markant.

• Fangst af arter der optræder med store variationer: Fangsterne af de primære

industrifiskearter brisling (Sprattus sprattus) og tobis har varieret meget mellem

de enkelte år, og nogen tendens kan ikke spores. Der er i 2006 registreret en

ekstraordinær stor fangst af fjæsing (Trachinus draco), hvilket har sammenhæng

ikke alene med en stor fiskeriindsats det pågældende år, men også med en mangelfuld

registrering af fangsterne i tidligere år og med indførslen af nye fangstrestriktioner.

Den store forekomst af hestemakrel i 2003-2004, i øvrigt sammen

med en stor forekomst af ansjos, skyldes indvandring fra Nordsøen, hvor bestandene

i disse år var ekstraordinært store og usædvanligt nordligt forekommende.

Fiskeriet fra Kattegat kan opdeles i fiskeri med trawl, garn og snurrevod. Langt hovedparten

af fangsterne i Kattegat gøres af de større fartøjer (> 10 m). Dette gælder

især for fiskeriet efter jomfruhummer og industrifisk, hvor de mindre fartøjer kun

står for omkring en halv procent af de samlede landinger af disse arter.

De mængdemæssigt set vigtigste arter for trawlfiskeriet er følgende: brisling, tobis,

sild, jomfruhummer, torsk og rødspætte. Fangsten af tunge er målt i mængde ikke

så stor, men målt i værdi er tungen af stor betydning også for trawlfiskeriet. De vigtigste

arter for garnfiskeriet er tunge, rødspætte, torsk og kulso/stenbider. Rødspætte,

torsk, skrubbe og ising udgør de vigtigste arter for vodfiskeriet.

I perioden 1999-2008 er antallet af større fartøjer med fangster fra ICES–rektangel

42G1 halveret fra omkring 180 fartøjer (1999-2002) til omkring 90 i de senere år

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 85/154


(2007-2008). Nedgangen i antallet af fartøjer har været gældende for alle 3 fiskeriformer.

Trawlere har igennem hele perioden udgjort mere end 75 % af det samlede

antal fartøjer. Endelig skal det bemærkes, at der i det pågældende ICES-rektangel i

2008 kun er registreret 2 snurrevodsfartøjer.

Antallet af fangstrejser (dvs. fra fartøjet forlader havn til det returnerer til havn),

hvor der er registreret fangster fra ICES-rektangel 42G1, er ligeledes halveret igennem

de sidste 10 år. Nedgangen gælder for alle typer fiskeri. De fleste fangstrejser

er gennemført af trawlerne, svarende til 70-80 % af det samlede antal fangstrejser.

Indsatsen med snurrevod med et væsentligt lavere antal fartøjer har haft en indsats

(fangstrejser) på niveau med garnfiskeriet.

Trawlfiskeriets dominerende betydning afspejles endnu tydeligere i fangsterne end i

antallet af fangstrejser. Fangsterne fra perioden 1999-2008 fra ICES-rektangel 42G1

gjort af trawlere udgør således godt 90 % af de samlede fangster fra alle andre typer

fiskeri.

Det skal bemærkes, at det kun er 16-33 % af de samlede fangster, som er fanget af

fartøjer hjemmehørende i en af de 3 lokale havne: Grenaa, Bønnerup og Anholt.

Fartøjer fra havnene på den jyske vestkyst og på Skagerrakkysten står for den største

andel af de samlede fangster svarende til 23-57 % heraf.

5.17.3 Fiskeri langs kabeltracéet

På baggrund af VMS-data (2005-2008) og elektronisk kortlægning er de kommercielle

fiskeriaktiviteter i området omkring ilandføringsprojektet beskrevet i det følgende.

De generelle fiskerimønstre og fiskeripladser over de sidste ca. 10 år er skitseret på

Figur 5-33. Det fremgår, at trawlfiskeriet vest for Anholt er begrænset til helt bestemte

”spor” (angivet med turkis streg) hovedsageligt afgrænset af sten, som det

ikke er muligt at fiske hen over med bundslæbende redskaber. Trawlfiskeriet foregår

både i nærheden af transformerplatformen og langs ilandføringskablet. I nærheden

af transformerplatformen foregår trawlfiskeriet i nord-sydgående retning umiddelbart

øst for den planlagte placering. Den nordøstlige del af ilandføringskablet er placeret

umiddelbart langs og oven på ruter for trawlfiskeri, mens den sydvestlige del af

ilandføringskablet skærer igennem et område, hvor der forekommer udbredt trawlfiskeri.

For mange år siden blev der fisket torsk med særlige bobbins-trawl i stenfelterne

uden for trawlruterne. Dette fiskeri praktiseres ikke længere pga. få

torsk/reducerede kvoter.

Nordvest for transformerplatformen er der periodisk (september til oktober) en del

garnfiskeri efter tunge. Dette fiskeri foretages af større, udefra kommende garnfartøjer

bl.a. fra Hvide Sande. Der foregår kun et meget begrænset fiskeri med større

snurrevodsfartøjer inde i området.

Fiskeriet med trawl, garn og snurrevod er målrettet mod fangst af fladfisk, herunder

primært tunge og rødspætte med skrubbe og ising som væsentlig bifangst.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 86/154


Figur 5-33 Trawlfiskeri i området omkring ilandføringsprojektet er markeret med turkis streg.

Syd for Anholt er trawlfiskeri angivet med blå streg (hummer-trawlfiskeri). Garnsætninger er

markeret med rette linjer i forskellig farve.

5.17.4 Resumé

Den samlede fangst fra større fartøjer (> 10 m) opgøres årligt for ICES-rektangel

42G1. Den samlede fangst har varieret betydeligt, men har udvist en klar nedadgående

tendens de seneste 10 år, og fangsten i 2008 (1.603 tons) udgør således kun

omkring 50 % af niveauet omkring årtusindeskiftet.

Fiskeriet fra Kattegat kan opdeles i fiskeri med trawl, garn og snurrevod. Trawlere

udgør mere end 75 % af det samlede antal fartøjer, og fangster gjort af trawlere fra

ICES-rektangel 42G1 i perioden 1999-2008 har udgjort over 90 % af de samlede

fangster fra alle andre typer fiskeri.

I området for ilandføringsprojektet er fiskeriet målrettet mod fangst af fladfisk, herunder

primært tunge og rødspætte med skrubbe og ising som væsentlig bifangst.

I nærheden af transformerplatformen foregår trawlfiskeri i nord-sydgående retning

umiddelbart øst for den planlagte placering. Den nordøstlige del af ilandføringskablet

er placeret umiddelbart langs og oven på ruter for trawlfiskeri, mens den sydvestlige

del af ilandføringskablet skærer igennem et område, hvor der forekommer udbredt

trawlfiskeri.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 87/154


5.18 Øvrige forhold

Afsnittet er baseret på /31/, /32/, /33/.

5.18.1 Metode

Data er udtrukket fra gældende søkort. Informationer om radar-, radiokæde- og

navigationsanlæg er søgt ved personlig henvendelse til Søværnets Operative Kommando

(SOK), IT- & Telestyrelsen og Lyngby Radio. Desuden er der søgt oplysninger

om søkabler hos DKCPC (Danish Cable Protection Committee) 6 .

5.18.2 Radar-, radiokæde- og navigationsanlæg

I nærheden af området for ilandføringsprojektet har SOK opstillet radarer på én lokalitet

Anholt samt på to lokaliteter i Jylland (Bønnerup på Djursland og Hals ved

Ålborg Bugt). Forsvarskommandoen (FKO) kan også have radarer i området, men

det har ikke været muligt at få oplyst eventuelle placeringer, da disse er hemmelige.

Radiokæder benyttes i Danmark til telekommunikation og datatransmission af fx

radio- og TV-signaler på samme måde som kabelnettet. Konstruktioner kan, hvis de

er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet. De bør derfor placeres

mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie. Ifølge IT- & Telestyrelsen har TDC og

Sonofon mobilmaster, som sender med sigtelinje mellem Anholt og Grenaa.

Lyngby Radio oplyser, at de har et navigationsanlæg (radiopejleanlæg) til brug for

skibsfarten placeret på Anholt. SOK oplyser, at de ikke har radiopejleanlæg i området.

5.18.3 Militære øvelsesområder

Omkring 25 km syd for Anholt findes skydepladserne EK D 352 Lysegrund N og EK D

353 Lysegrund S. Området anvendes af forsvaret til øvelser til søs. Placeringen af

skydepladserne er vist i Figur 5-34.

I forbindelse med skydning etableres midlertidige fareområder omkring skydepladserne,

idet der skelnes mellem Lysegrund N og Lysegrund S. Skydetider bekendtgøres

i EfS og/eller i Farvandsefterretninger.

5.18.4 Områder med forbud mod ankring mv.

I farvandet omkring Anholt findes en række områder, hvor der på grund af udlagte

miner og andre sprængstofholdige genstande er fastsat indskrænkninger i adgangen

til ankring, fiskeri med bundslæbende redskaber samt arbejder på havbunden. Placeringen

af ammunitionsområderne er vist i Figur 5-34.

Der er ikke forbud mod sejlads i disse områder.

6

DKCPC er en sammenslutning af tele- og elselskaber, som ejer alle søkabler på dansk territorium

samt dem hos Farvandsvæsenet (Det Levende Søkort)

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 88/154


5.18.5 Kabler og rørledninger

På gældende søkort er markeret et søkabel, der udgår fra Nordbjerg på Anholts vestlige

kyst og strækker sig ca. 6 km i sydvestlig retning. I området omkring Fornæs

nord for Grenaa findes et kabel, der strækker sig ca. 1 km i nordøstlig retning ud fra

kysten. Ifølge Farvandsvæsenet er disse kabler inaktive. Kablernes placering er angivet

i Figur 5-34.

I området omkring Fornæs nord for Grenaa udgår tre mindre udløbsledninger (rørledninger)

fra industrielle anlæg i området. Den længste rørledning er 640 m lang.

Rørledningerne kan ses i Figur 5-34.

Figur 5-34 Placering af militære øvelsesområder, områder med forbud mod ankring mm. samt

søkabler og rørledninger.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 89/154


5.18.6 Resumé

I området omkring ilandføringsprojektet findes flere anlæg til kommunikation og

datatransmission. Dette omfatter SOK's radarer på Anholt, på Djursland og ved Ålborg,

en radiokæde mellem Grenaa og Anholt samt et radiopejleanlæg på Anholt.

25 km syd for Anholt findes et militært øvelsesområde (skydeplads). I farvandet

mellem Anholt og Djursland ligger en række områder med forbud mod ankring, fiskeri

med bundslæbende udstyr samt havbundsarbejder. Alle disse områder ligger

uden for området for transformerplatformen og tracéet for ilandføringskablet. Fra

Anholts vestkyst og Djurslands østkyst udgår enkelte inaktive kabler. Kablet ud for

Djurslands kyst ligger i nærheden af tracéet for ilandføringskablet (


6. Vurdering af mulige miljøkonsekvenser

6.1 Indledning

I dette afsnit beskrives vurderinger af mulige miljøkonsekvenser i anlægsfasen og

driftsfasen af ilandføringsprojektet. Afvikling af komponenter beskrives kort i afsnit

7, men indgår pga. manglende beslutning om, hvorledes afviklingen skal gennemføres,

ikke i de videre vurderinger af mulige miljøkonsekvenser.

Indledningsvis beskrives i afsnit 6.2 den overordnede metode, som er anvendt i vurderingen

af de mulige virkninger på miljøet. Derefter gives i afsnit 6.4 en oversigt

over de generelle forhold (kilder), som kan give anledning til påvirkninger i henholdsvis

anlægsfasen og driftsfasen.

Endeligt følger i afsnittene 6.5 til 6.23 vurderinger af mulige miljøkonsekvenser.

Vurderingerne omfatter det fysiske/kemiske miljø (geologi, luft, vand osv.), det biologiske

miljø (flora og fauna) samt det socioøkonomiske miljø (fiskeri, turisme, kulturarv,

osv.) for både anlægsfasen og driftsfasen. Yderligere dokumentation for vurderingerne

er præsenteret i de 18 baggrundsrapporter udarbejdet for VVMredegørelsen

for Anholt Havmøllepark. De relevante baggrundsrapporter er refereret

i hvert enkelt afsnit.

6.2 Projekttekniske rammer

Som nævnt i afsnit 4 vil det endelige design af ilandføringsprojektet først blive udarbejdet

efter at vinderen af koncessionen for Anholt Havmøllepark er udpeget i april

2010. Vurderingen af virkningerne på miljøet er derfor baseret på de tekniske rammer,

der er defineret for projektet. Udformningen af transformerplatformen, herunder

fundamenttype og udformning af overbygning er endnu ikke bestemt, ligesom

det heller ikke er fastlagt om ilandføringskablet skal være enkelt eller dobbelt.

Alle effektvurderinger er foretaget ud fra en ”worst case” betragtning, dvs. scenariet

med den størst tænkelige miljøbelastning.

Der kan i visse tilfælde forekomme mindre afvigelser mellem de arealer, materialemængder,

kabellængder, tidsangivelser mm. som vurderingerne i afsnittene 6.5 til

6.23 er baseret på og de data, der er opgivet i afsnit 4. Dette skyldes, at det pga.

ønsket om en hurtig udarbejdelse af denne miljøredegørelse har været nødvendigt at

igangsætte modelleringsarbejdet inden de projekttekniske rammer blev endeligt defineret.

Afvigelserne vurderes ikke at have nogen indflydelse på resultatet af vurderingerne.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 91/154


6.3 Metode

Afsnittet er baseret på /2/.

Identificeringen af mulige virkninger på miljøet er overordnet gjort på baggrund af

de aktiviteter, som er beskrevet i hhv. projektbeskrivelsen i afsnit 4 og beskrivelsen

af de eksisterende forhold i afsnit 5.

6.3.1 Kriterier for kategorisering af virkninger på miljøet

Virkningerne på miljøet er vurderet særskilt for hvert emne med fokus på følgende

forhold:

• Intensitet

• Udbredelse

• Varighed

• Følsomhed

• Overordnet betydning

I denne miljøredegørelse er en virkning på miljøet defineret som betydningen af en

påvirkning på ressourcen eller recipientmiljøet før gennemførelsen af afværgeforanstaltninger.

De kriterier, der er anvendt til vurderingen af hvert af ovenstående forhold, gennemgås

i nedenstående afsnit. Tildelingen af værdien af hvert kriterium til en bestemt

virkning vil i nogle tilfælde være subjektiv. Eksperterne, der har foretaget disse

vurderinger, har trukket på deres faglige dømmekraft og tidligere erfaringer fra

lignende projekter og fysiske miljøer for at sikre en rimelig grad af konsensus om

vurderingerne.

Intensitet, omfang og varighed

Virkningerne på miljøet er ligeledes vurderet ud fra deres intensitet, udbredelse og

varighed. Forskellige metoder er anvendt ved vurderingerne. Disse omfatter:

• Brug af modelberegninger til at fastslå omfanget af samspillet mellem en projektaktivitet

og recipientmiljøet

• Brug af geografiske informationssystemer (GIS) til at plotte ressourcer / receptorer

i forhold til projektområdet og influensområdet af en effekt (opgjort ved

modelberegning, tidligere undersøgelser og tilgængelig litteratur)

• Statistiske vurderinger

• Anvendelse af resultaterne af litteratur og feltundersøgelser omkring en ressource

/ receptors tilstedeværelse og følsomhed

• Eksperternes erfaring fra lignende opgaver

Kriterier for intensitet, udbredelse og varighed er præsenteret i Tabel 6-1.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 92/154


Tabel 6-1 Kriterier for intensitet, omfang og varighed af virkninger på miljøet.

Intensitet af virkning

Ingen: Der vil ikke være nogen virkning på strukturen eller funktionen af

ressourcen / receptoren inden for det berørte område.

Lille: Der vil være en mindre virkning på strukturen eller funktionen af

ressourcen / receptoren inden for det berørte område, men dens

grundlæggende struktur / funktion er bevaret.

Mellem: Der vil i nogen grad være en virkning på strukturen eller funktionen

af ressourcen / receptoren inden for det berørte område. Strukturen

/ funktionen af ressourcen / receptoren vil delvist gå tabt.

Stor: Der vil i høj grad være en virkning på strukturen og funktionen af

ressourcen / receptoren inden for det berørte område. Strukturen /

funktionen af ressourcen / receptoren vil fuldstændig gå tabt.

Geografisk udbredelse af virkning

Lokal: Virkningen vil være begrænset til området for ilandføringsprojektet.

Regional: Virkningen vil være begrænset til området for ilandføringsprojektet

og op til ca. 20 km radius omkring dette.

National: Virkninger vil være begrænset til dansk territorialfarvand og til den

danske EEZ.

Grænseoverskridende: Virkningen vil brede sig uden for den danske EEZ.

Varighed af virkning

Kort: Virkningen vil ske under og umiddelbart efter anlægsfasen, men vil

stoppe i det øjeblik den påvirkende aktivitet stopper.

Mellemlang: Virkningen vil ske i hele anlægsfasen og indtil tre år efter.

Lang: Virkningen vil ske i hele anlægsfasen og fortsætte i en længere

periode efter (> 3 år).

Følsomhed

Følsomheden af de ressourcer / receptorer, der vil kunne blive påvirket af projektets

aktiviteter er også vurderet. Forskellige egenskaber er brugt til at bestemme graden

af følsomheden, herunder bl.a. modstand mod forandring, tilpasningsevne, sjældenhed,

mangfoldighed, værdi for andre ressourcer / receptorer, naturlighed, skrøbelighed

og om en ressource / receptor er faktisk til stede under en projektaktivitet. Disse

bestemmende kriterier er beskrevet i Tabel 6-2.

Tabel 6-2 Kriterier for følsomhed af en ressource /receptor.

Følsomhed

Lav: En ressource / receptor, der ikke er vigtig for økosystemets funktion, eller

som er vigtig, men er resistent over for ændringer (i forbindelse med projektets

aktiviteter) og som naturligt og hurtigt vil vende tilbage til før-effekt

status, når aktiviteterne ophører.

Mellem: En ressource / receptor, der er vigtig for økosystemets funktion. Er ikke modstandsdygtig

over for ændringer, men kan aktivt gendannes til før-effekt

status eller vil naturligt vende tilbage over tid.

Høj: En ressource / receptor, der er afgørende for økosystemets funktion, som ikke

er resistent over for forandringer og som ikke kan gendannes til før-effekt

status.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 93/154


Overordnet betydning

Den overordnede betydning af en virkning er vurderet på grundlag af evalueringen af

de enkelte kriterier behandlet ovenfor, samt ressourcens / receptorens følsomhed

overfor påvirkninger jf. Tabel 6-3.

Tabel 6-3 Kriterier for overordnet betydning af miljøpåvirkningen.

Overordnet betydning af påvirkningen

Ingen: Der vil ikke være nogen virkning på miljøet

Mindre: Strukturer eller funktioner i området vil delvist blive berørt, men der vil ikke

være nogen virkning uden for det berørte område, og virkningen vil være af

kort til lang varighed uden væsentlige virkninger på miljøet.

Moderat: Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, men virkningen vil ikke

have nogen væsentlig betydning uden for det berørte område. Virkningen vil

være af mellemlang til lang varighed uden væsentlige virkninger på miljøet;

Væsentlig: Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, og virkningen vil også få

virkning uden for området for ilandføringsprojektet.

I vurderingen af hver ressource / receptor er vurderingen for hhv. anlægs- og driftsfasen

ledsaget af et skema i slutningen af afsnittet, som opsummerer vurderingen af

påvirkningen i forhold til de ovennævnte kriterier, jf. Tabel 6-4.

Tabel 6-4 Kriterier for vurdering af virkningerne på miljøet forårsaget af ilandføringsprojektet.

Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning 1

Ingen Lokal Kort Ingen

Lille Regional Mellemlang Mindre

Mellem National Lang Moderat

Stor Grænseoverskridende - Væsentlig

1

Evalueringen af den samlede betydning af effekten omfatter en evaluering af de viste kriterier samt en

vurdering af følsomheden af den ressource / receptor, som er vurderet

Kvaliteten og omfanget af det data og dokumentation, som er anvendt til vurderingen,

er evalueret ved hjælp af følgende kategorier:

1: Begrænset (spredte data, noget viden)

2: Tilstrækkelig (spredte data, feltforsøg, dokumenteret viden)

3: God (tidsserier, feltundersøgelser, veldokumenteret viden)

Den overordnede vurdering af virkningerne på miljøet i hhv. anlægs- og driftsfasen

samt kvaliteten af den data, der er anvendt, er opsummeret i konklusionen til hvert

af miljøvurderingens kapitler, jf. eksemplet i Tabel 6-5.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 94/154


Tabel 6-5 Eksempel på skema til overordnet vurdering af en virkning på miljøet.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ DE KYSTMORFOLOGISKE FORHOLD

Anlægsfasen

Ændring af den naturlige erosion langs kystlinien Ingen

Etc. …… Mindre 3

Driftsfasen

Etc. …….

Moderat 2

Væsentlig 1

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 95/154


6.4 Kilder til påvirkninger

Afsnittet er baseret på /2/.

6.4.1 Anlægsfasen

De aktiviteter, der vurderes at kunne være mulige årsager til påvirkning af det omkringliggende

miljø i anlægsfasen, er listet i Tabel 6-6.

Tabel 6-6 Potentielle påvirkninger i anlægsfasen - kilder til påvirkning, type af påvirkning og

ressource / receptor, der påvirkes.

Projektaktivitet / kilde til

påvirkning

Fysisk aktivitet i området med

fartøjer (jack-up fartøjer,

pramme, hjælpefartøjer, kabellægningsfartøj,ankerhåndteringsfartøjer)

Konstruktionsarbejder på havbunden

(stenudlægning samt

placering af ben til jack-up på

havbunden)

Interventions (grave)arbejder

på havbunden

Installation af evt. gravitationsfundament

Installation af evt. stålkonstruktionsfundament

Kabellægning

Nedpløjning / nedspuling af

kabler

Type af påvirkning Ressource / receptor, der

påvirkes

Støj fra skibe og installationsarbejde

Sikkerhedszone omkring fartøjer

Ændrede visuelle forhold fra skibe

og afmærkninger

Ændrede lysforhold i vandet

Udledning af forurenende stoffer til

atmosfæren fra forbrug af brændstof

Sedimentspredning og sedimentering

Spredning af næringsstoffer samt

organiske og uorganiske forurenende

stoffer.

Sedimentspredning og sedimentering

Støj fra nedramning

Sedimentspredning og sedimentering

Spredning af næringsstoffer samt

organiske og uorganiske forurenende

stoffer.

Fisk, fugle, havpattedyr, mennesker,

kulturarv, fiskeri

Mennesker, turisme, fiskeri,

skibsfart

Mennesker, turisme, fiskeri,

skibsfart

Fugle, fisk, marine pattedyr

Luftkvalitet, vandkvalitet

Fisk, fugle, havpattedyr, mennesker

Fisk, fugle, havpattedyr, mennesker

Fisk, fugle, havpattedyr, mennesker

Fisk, fugle, havpattedyr, mennesker

Overfladesediment, vandkvalitet,

bentisk flora og fauna,

plankton, fisk, fugle, havpattedyr,

mennesker, turisme, fiskeri,

kulturarv

Fisk, fugle, havpattedyr, mennesker

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 96/154


6.4.2 Driftsfasen

De aktiviteter, der vurderes at kunne være mulige årsager til påvirkning af det omkringliggende

miljø i driftsfasen, er listet i Tabel 6-7.

Tabel 6-7 Potentielle påvirkninger i driftsfasen - kilder til påvirkning, type af påvirkning og ressource

/ receptor, der påvirkes.

Projektaktivitet / kilde til Type af påvirkning Ressource / receptor, der

påvirkning

potentielt kan påvirkes

Tilstedeværelse af transformerplatform

og kabler på havet /

havbunden

Inspektion og vedligehold

Støj

Sikkerhedszone omkring transformerplatform

og kabler, hvor opankring

mm ikke er tilladt (optaget

areal på havet)

Optaget areal på havbunden og

reveffekter

Ændringer i bathymetri

Elektromagnetiske felter og varmeafgivelse

Fisk, fugle, havpattedyr, mennesker

Skibsfart, fiskeri

Fisk, fugle, havpattedyr, fiskeri

Sedimentforhold, bentisk flora

og fauna, fiskeri

Fisk, havpattedyr

Støj fra skibe Fugle, havpattedyr

Udledning af forurenende stoffer til

atmosfæren

Luftkvalitet, vandkvalitet

6.4.3 Afviklingsfasen

De aktiviteter, der vurderes at kunne være mulige årsager til påvirkning af det omkringliggende

miljø i afviklingsfasen er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Aktiviteterne

vil afhænge af den anvendte afviklingsmetode, der igen vil afhænge af den

teknologi og praksis, der er tilgængelig på tidspunktet for afvikling.

Valg af afviklingsmetode bør derfor baseres på en miljøredegørelse af de forskellige

tekniske alternativer, der er tilgængelige, når tiden for afvikling nærmer sig. På denne

måde sikres det, at den mindst miljøbelastende løsning vælges. Ligeledes sikres

det, at de kriterier, der anvendes til at vurdere miljøeffekterne ved de forskellige

afviklingsalternativer vurderes ud fra de forhold, der er gældende på det pågældende

tidspunkt, fx værdien af genbrug eller genanvendelse af materialer.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 97/154


6.5 Bundtopografi og sediment

Afsnittet er baseret på /4/.

Mulige virkninger på bundtopografi og sediment i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Nedgravning eller nedspuling af ilandføringskablet

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet. Virkninger

på vandkvaliteten som følge af opslemmet sediment i vandsøjlen er beskrevet i afsnit

6.9 om vandkvalitet.

6.5.1 Metode

Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i, at nedgravningen af kablet sker med

en kabelnedlægnings ROV med højtryksspuling, da dette er vurderet at bidrage til

størst frigivelse og opslemning af sediment ("worst case"). Rater og mængder af

sediment, som frigives og opslemmes ved kabellægningen er vurderet ud fra beskrivelserne

af fremgangsmåden for kabellægningen samt sedimenternes egenskaber.

Vurderingen tager udgangspunkt i en computermodel, der beskriver, hvorledes sedimentet

frigives i vandsøjlen eller nær bunden, hvorledes det føres rundt af vandstrømmen,

og hvorledes det falder ned gennem vandet for at bundfældes. Computermodellen

baserer sig på de simulerede strømfelter i området for ilandføringsprojektet,

jf. afsnit 5.3. Modellen inkluderer en beskrivelse af, hvorledes bundfældet

sediment kan resuspenderes under kraftige strømsituationer. For detaljer vedrørende

opsætning, kalibrering og analyse af modellen henvises til /4/.

Nedspulingen af kablet foregår så hurtigt, at strømforholdene vil afhænge meget af

det aktuelle tidspunkt. For at vise de forskellige mulige udfald er beregningerne udført

for seks forskellige perioder med karakteristiske strømhastigheder i nord- eller

sydgående retning. Hver beregning er udført for en periode på tre døgn, et døgn

med selve operationen og to døgn, hvor sedimentet efterfølgende føres med strømmen

og bundfældes.

6.5.2 Anlægsfasen

Kablet forventes nedgravet til en dybde på ca. 1 m under havbunden. Dette vil kun

berøre sandaflejringer med et skønnet indhold af fint sediment på omkring 10 %.

Det forventes, at der vil blive frigivet i alt ca. 1.000 tons sediment ved lægning af

kablet. Det forventes, at kablet kan lægges på omkring et døgn.

Når sedimentet er opslemmet vil de fine korn klumpe sig sammen i større aggregater

(flokkulation) og faldhastigheden vil være væsentlig større end faldhastigheden

af de enkelte korn. Beregningerne er udført med en faldhastighed for sedimentet på

knap 2 m i timen, hvilket svarer til at sedimentet kan falde gennem en vandsøjle på

10 m på 5 timer. Med en gennemsnitlig strømhastighed på 0,1 m/s vil sedimentet

således bevæge sig ca. 2 km, før det atter når havbunden.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 98/154


Figur 6-1 viser aflejringsmønstret af sedimenter efter anlægsfasen. Aflejringerne er

meget små og forekommer pletvis. De største sedimentaflejringer er omkring 400

g/m 2 , hvilket svarer til en tykkelse på omkring 0,5 mm. Der er således tale om meget

begrænset sedimentation som følge af ilandføringsprojektet.

Figur 6-1 Modelleret udbredelse af aflejringen af fine sedimenter efter anlægssfasen.

Såfremt transformerplatformen skal funderes direkte på havbunden med et gravitationsfundament,

vil der også opslemmes fint sediment i forbindelse med udgravningen

til fundamentet. I VVM-redegørelsen for Anholt Havmøllepark er effekten af en

eventuel udgravning til samtlige møllefundamenter (174 møller) vurderet at være

lille. Effekten af en udgravning for den enkeltstående transformerplatform vil være

langt mindre og dermed af mindre betydning.

Nedenstående Tabel 6-8 sammenfatter de overordnede virkninger af sedimentspredning

i anlægsfasen for ilandføringsprojektet.

Tabel 6-8 Sammenfatning af virkninger af sedimentspredning i anlægsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Sedimentation på havbunden

Lille Lokal Kort Mindre

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 99/154


6.5.3 Driftsfasen

Spild og opslemning af sediment forekommer kun i anlægsfasen.

6.5.4 Konklusion

Spild og opslemning af sediment og følgende spredning i vandfasen og aflejring på

havbunden i etableringsfasen af ilandføringsprojektet er undersøgt ved hjælp af

computermodellering, der simulerer sedimentets transport med strømmen og dets

sedimentation på havbunden.

De forventede virkninger på bundtopografi og sediment i anlægs- og driftsfasen af

transformerplatformen og ilandføringskablet er sammenfattet i Tabel 6-9.

Tabel 6-9 Overordnet vurdering af virkninger på bundfauna og sediment i anlægs- og driftsfase

af transformerplatform og ilandføringskabel.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ BUNDTOPOGRAFI OG SEDIMENT

Anlægsfasen

Sedimentation på havbunden Mindre 2

Driftsfasen

Øget sedimentation forekommer kun i anlægsfase - -

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 100/154


6.6 Hydrografi

Afsnittet er baseret på /4/.

Mulige virkninger på de hydrografiske forhold i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Transformerplatformens fysiske placering på havbunden

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.6.1 Metode

Vurderingerne er primært foretaget på baggrund af beskrivelser i VVM-redegørelsen

for Anholt Havmøllepark /18/, herunder teoretiske energibetragtninger og avanceret

computermodellering. Herudover danner etableringsmetoderne, jf. afsnit 4, grundlag

for vurderingerne.

6.6.2 Anlægsfasen

Eventuelle virkninger på de hydrografiske forhold vil udvikle sig gradvist gennem

anlægsfasen og vil til sidst svare til forholdene i driftsfasen. Der er derfor ikke foretaget

en særskilt vurdering af anlægsfasen.

6.6.3 Driftsfasen

Kablet mellem transformerplatformen og ilandføringspunktet vil være nedgravet på

hele strækningen, og havbunden vil retableres til oprindeligt niveau umiddelbart efter

afslutningen af anlægsfasen. De hydrografiske forhold vurderes derfor ikke at

blive påvirket som følge af ilandføringskablet.

Ved transformerplatformen vil de hydrografiske forhold blive ændret permanent i

umiddelbar nærhed af fundamentet. Ved vandets strømning omkring fundamentet vil

det blive påført en strømkraft, og der vil danne sig et kølvand bag fundamentet.

Strømkraften vil virke bremsende på strømmen, og hvirvlerne i kølvandet vil øge

opblandingen og kan således reducere en evt. lagdeling i vandsøjlen. Mekanismerne

svarer i størrelsesorden til det, der observeres omkring havmøllefundamenterne eller

mindre platforme. I VVM-redegørelsen for Anholt Havmøllepark blev påvirkningen af

hydrografien fra samtlige møllefundamenter (op til 174 fundamenter) undersøgt ved

teoretiske energibetragtninger og computermodellering. Det blev vurderet, at påvirkningen

fra hele havmølleparken vil være lille. Effekten af den enlige transformerplatform

vurderes derfor at være ubetydelig.

6.6.4 Konklusion

De forventede virkninger på hydrografien i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet er sammenfattet i Tabel 6-10.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 101/154


Tabel 6-10 Overordnet vurdering af virkninger på hydrografien i anlægs- og driftsfasen af

transformerplatformen og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ HYDROGRAFI

Anlægsfasen

Der er ikke foretaget særskilt vurdering af anlægsfase - -

Driftsfasen

Lagdeling og opblanding i vandsøjlen Ingen 2

Strømmønstre og -hastigheder Ingen 3

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 102/154


6.7 Geomorfologiske forhold

Afsnittet er baseret på /4/.

Mulige virkninger på de geomorfologiske forhold i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Transformerplatformens fysiske placering på havbunden

• Nedgravning eller nedspuling af ilandføringskablet

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.7.1 Metode

Betydningen af ændringer i havbundsniveauet er vurderet med udgangspunkt i sedimenttransportberegningerne,

jf. afsnit 5.4.

6.7.2 Anlægsfasen

Påvirkningerne i den relativt korte anlægsfase vurderes at være ubetydelige.

6.7.3 Driftsfasen

Kablet vil blive nedgravet til en dybde på minimum 1 m under havbunden. Den meget

begrænsede transport af sediment og den lille variation i transporten over området

betyder, at havbundsniveauet er konstant og bunden dermed betragtes som stabil.

Den enkeltstående transformerplatform vil ikke påvirke morfologien i området. Det

bør dog bemærkes, at lige omkring transformerplatformen (inden for en afstand af

få gange diameteren af fundamentet) vil strømningsforholdene blive påvirket og lokalt

vil transportkapaciteten forøges. Dette forventes at medføre en lokal erosion til

en dybde, der er skaleret med konstruktionens diameter. Der vil skulle tages højde

for denne lokale erosion, som typisk imødegås ved erosionsbeskyttelse i form af udlægning

af et stenlag omkring konstruktionen, se afsnit 4.

6.7.4 Konklusion

Transformerplatformens og ilandføringskablets påvirkning på geomorfologiske

forhold er ubetydelig. Kablet forventes ikke at blive blotlagt i driftsfasen. Det kan

dog forventes, at der vil opstå lokal erosion omkring transformerplatformen, såfremt

der ikke foretages erosionsbeskyttelse. Denne erosion vil have et omfang, der relaterer

sig til fundamentets diameter.

De forventede virkninger på de geomorfologiske forhold i anlægs- og driftsfasen af

transformerplatformen og ilandføringskablet er sammenfattet i Tabel 6-11.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 103/154


Tabel 6-11 Overordnet vurdering af virkninger på de geomorfologiske forhold i anlægs- og

driftsfasen af transformerplatformen og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ GEOMORFOLOGISKE FORHOLD

Anlægsfasen

Sedimenttransport og bundniveau Ingen 2

Driftsfasen

Sedimenttransport og bundniveau Ingen 2

Lokal erosion omkring fundament (uden beskyttelse)*

* Vurderingen baseres på, at der ikke foretages erosionsbeskyttelse

Moderat 2

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 104/154


6.8 Kystmorfologiske forhold

Afsnittet er baseret på /4/.

Mulige virkninger på kystmorfologiske forhold i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Nedgravning af ilandføringskablet ved Djurslands kyst

• Potentiel blotlæggelse af ilandføringskablet i driftsfasen

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.8.1 Metode

De kystmorfologiske forhold ved ilandføringspunktet er vurderet på baggrund af

kystinspektioner og analyse af kystforholdene.

6.8.2 Anlægsfasen

I forbindelse med etablering (og retablering) af en rende til kablet tæt på kystlinien

må graveaktiviteter påregnes. Dette kan medføre opslemning og spredning af fint

sediment svarende til, hvad der er beskrevet for nedspulingen, se afsnit 6.5.

6.8.3 Driftsfasen

Det nedgravede kabel vil ikke påvirke kysten ved ilandføringspunktet. Som beskrevet

forventes fremtidig pålejring frem for erosion ved ilandføringen, således at kablet

ikke forventes at blive blotlagt. I givet fald vil kablet på denne position lige ved havnens

mole kunne beskyttes med en stenkastning, uden at det vil påvirke transportforholdene

på kysten.

6.8.4 Konklusion

De forventede virkninger på de kystmorfologiske forhold i anlægs- og driftsfasen af

ilandføringskablet er sammenfattet i Tabel 6-12. Ilandføringskablet vurderes ikke at

påvirke kysten mærkbart.

Tabel 6-12 Overordnet vurdering af virkninger på de kystmorfologiske forhold i anlægs- og

driftsfasen af ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ KYSTMORFOLOGISKE FORHOLD

Anlægsfasen

Opslemning og spredning af sediment Mindre 2

Driftsfasen

Ændringer vedrørende kystlinjen og morfologi Ingen 2

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 105/154


6.9 Vandkvalitet

Afsnittet er baseret på /4/.

Mulige virkninger på vandkvaliteten i anlægsfasen af det planlagte kabeltracé kan

forårsages af følgende:

• Nedgravning eller nedspuling af ilandføringskablet

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.9.1 Metode

Vurderingerne i dette afsnit tager udgangspunkt i forudsætningerne og computermodelleringen

beskrevet i afsnit 6.5. Herudover er størrelsen af de mulige påvirkninger

kvantificeret med vandkvalitetsmodellen, som er opsat og kalibreret på baggrund

af data for det repræsentative år 2005 (se afsnit 5.6.1). Effekter af graveaktivitet i

anlægsfasen er kvantificeret på baggrund af beregninger af reduktionen i lysintensitet

i vandsøjlen og ved bunden.

6.9.2 Anlægsfasen

Som beskrevet i afsnit 6.5 vil graveaktiviteter i anlægsfasen medfører spild og opslemning

af fint sediment i vandfasen. Dette vil medføre perioder med reduceret

tilgængelighed af lys for planteplankton og bundvegetation.

Karakteristiske grænser for påvirkning fra opslemmet fint sediment er:

• Over 2 mg/l: Synlig sedimentfane

• Over 10 mg/l: Påvirkning af fisk

• Over 15 mg/l: Påvirkning af dykkende fugle

Den normale baggrundskoncentration vurderes at være ca. 1 mg/l, men kan i forbindelse

med hårdt vejr ligge på et niveau omkring 10 mg/l. Det skal i øvrigt nævnes,

at der i dele af området omkring det planlagte kabeltracé foregår fiskeri med

slæbende redskaber (trawl-fiskeri). Undersøgelser viser, at denne type fiskeri giver

store mængder opslemmet materiale (100-550 mg/l, hvilket således er op til 10-50

gange baggrundsniveauet) i en afstand op til 50 m fra trawlet. Disse mængder overstiger

det spild, der opstår ved nedspulingen af ilandføringskablet, jf. nedenstående.

De maksimale dybdemidlede koncentrationer af opslemmet fint sediment i anlægsfasen

er vist i Figur 6-2. Det fremgår, at de maksimale koncentrationer kan nå over 15

mg/l (0,015 kg/m 3 ), men som det ses senere kun i meget korte tidsrum. Figuren

viser den maksimale koncentration for samtlige seks beregninger, jf. metodebeskrivelser

i afsnit 6.5.1.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 106/154


Figur 6-2 Fordelingen af maksimumkoncentrationer af opslemmet fint sediment i forbindelse

med nedspuling af ilandføringskablet.

Figur 6-3 Antal timer med koncentration af fint opslemmet sediment over 10 mg/l.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 107/154


Figur 6-3 viser, hvor længe (i timer) koncentrationen af opslemmet sediment overskrider

grænsen på 10 mg/l, som kan påvirke fisk. Det ses, at grænsen kun overskrides

i 1-4 timer af anlægsperioden.

Ud over de fine sedimenter vil også sand blive hvirvlet op, men sand har en langt

større faldhastighed gennem vandet og vil lægge sig igen hurtigt og nær på udgravningsområdet.

Effekter på lysforhold forårsaget af opslemmet fint sediment er beregnet til at være

meget små med maksimal gennemsnitlig reduktion i lystilgængelighed for fytoplankton

på 1-3 % inden for et areal på ca. 200 km 2 . Den procentvise lysreduktion ved

bunden vil være noget lavere, typisk mellem 0,5 og 2 % (Figur 6-4 og Figur 6-5). Da

varigheden af forringede lysforhold er meget begrænset (ca. 1 dag), vil ændringerne

i primærproduktionen på årsbasis være langt under 0,5 % midlet over længden af

kabeltracéet. Frigivelse af næringsstoffer og iltforbrugende stoffer under gravearbejdet

vurderes at være begrænset pga. overfladesedimentets lave organiske indhold.

Efterfølgende ændring i algernes produktion forventes også at være minimal.

Figur 6-4 Beregnet reduktion i lystilgængelighed for algeplankton (% i forhold til nuværende)

som følge af gravearbejde. Reduktionen er beregnet over perioden for det samlede gravearbejde.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 108/154


Figur 6-5 Beregnet reduktion i lystilgængelighed for bundvegetation (% i forhold til intensitet

ved vandoverfladen) som følge af gravearbejde. Reduktionen er beregnet over perioden for det

samlede gravearbejde.

Indholdet af næringsstoffer og reducerede forbindelser (iltforbrugende stoffer) i sedimentet

vurderes på baggrund af karakteristikken af bundsedimenterne i projektområdet

for Anholt Havmøllepark at være lavt. Næringsstoffer og reducerede forbindelser

i det opslemmede sediment vurderes derfor at være uden betydning for påvirkningen

af vandkvaliteten.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at virkningen på vandkvaliteten af opslemmet

sediment i vandsøjlen som følge af nedspuling af ilandføringskablet vil være

af mindre betydning.

Som tidligere nævnt (se afsnit 6.9) vil der også opslemmes fint sediment i forbindelse

med udgravningen til fundamentet, såfremt transformerplatformen skal funderes

direkte på havbunden med gravitationsfundament. Dette er undersøgt for møllernes

vedkommende, og påvirkningen blev bedømt til at være lille. Effekten af en udgravning

for den enkeltstående transformerplatform vil være langt mindre og dermed af

mindre betydning.

Nedenstående Tabel 6-13 sammenfatter de overordnede virkninger på vandkvaliteten

i anlægsfasen af transformerplatform og ilandføringskabel.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 109/154


Tabel 6-13 Sammenfatning af virkninger på vandkvaliteten i anlægsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Øgede koncentrationer af

sediment i vandfase

Øgede koncentrationer af

næringsstoffer og reducerende

stoffer i vandfasen

Reduktion i pelagisk og

bentisk primærproduktion

Stimulering af primærproduktion

Mellem Lokal Kort Mindre

Lille Lokal Kort Mindre

Lille Lokal Kort Mindre

Lille Lokal Kort Mindre

6.9.3 Driftsfasen

Der forventes ikke permanente effekter, da afdækningen af kablet forventes at ligge

i niveau med den omgivende bund.

6.9.4 Konklusion

På basis af de gennemførte modelberegninger må det konkluderes, at transformerplatformen

og ilandføringskablet ikke vil have nogen effekt på vandkvaliteten og

bundplanternes primærproduktion.

De forventede virkninger på vandkvalitet i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet er sammenfattet i Tabel 6-14.

Tabel 6-14 Overordnet vurdering af virkninger på vandkvaliteten i anlægs- og driftsfasen af

transformerplatformen og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning

VIRKNING PÅ VANDKVALITET

Samlet betydning Grundlag for

vurdering

Anlægsfasen

Øgede koncentrationer af sediment i vandfase Mindre 2

Øgede koncentrationer af næringsstoffer og reducerende

stoffer i vandfasen

Mindre 2

Reduktion i pelagisk og bentisk primærproduktion Mindre 3

Stimulering af primærproduktion Mindre 2

Driftsfasen

Ændring i primærproduktion, sedimentation og iltforhold Mindre 3

Øget opslemning af sediment sker kun i anlægsfasen - -

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 110/154


6.10 Luftkvalitet

Afsnittet er baseret på /16/.

Mulige påvirkninger af luft og luftkvalitet under anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

samt ilandføringskablet til land kan forårsages af følgende:

• Aktiviteter, som medfører afbrænding af fossile brændsler

I det følgende er alle udledninger af forurenende stoffer til luften som følge af disse

aktiviteter estimeret.

6.10.1 Metode

De stoffer, som udledes til atmosfæren ved afbrænding af fossile brændsler i skibsmotorer,

omfatter bl.a.:

• Kuldioxid (CO2) • Kvælstofilter (NOX, fællesbetegnelse for NO og NO2) • Svovldioxid (SO2)

CO2 og SO2 dannes som konsekvens af brændstoffets indhold af kulstof og svovl,

mens NO2 dannes som et biprodukt pga. atmosfærens indhold af kvælstof.

Emissioner fra anlæg og drift af transformerplatformen og ilandføringskablet er beregnet

for stofferne CO2, NOX og SO2 ud fra den forventede anvendelse af skibe og

deres estimerede brændstofforbrug. Anvendelsen af skibe er vurderet på baggrund

af erfaringer fra andre nyere havmølleparkprojekter, såsom de danske Rødsand 2,

/34/, og Horns Rev 2, /35/, samt den tyske Alpha Ventus Offshore Wind Farm i

Nordsøen /36/.

6.10.2 Anlægsfasen

Anlægsfasen tegner sig på grund af de mange anlægsaktiviteter for størstedelen af

projektets udledninger af forurenende stoffer til atmosfæren. Udledningerne vil altså

være tidsbegrænsede og hovedparten vil også være geografisk afgrænset til anlægsområdet

bortset fra transporter af fundament, overbygning og andre komponenter.

Resultatet af beregningerne af de forventede emissioner fra afbrænding af fossile

brændstoffer i forbindelse med anlæg af transformerplatformen samt ilandføringskablet

til land er vist i Tabel 6-15.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 111/154


Tabel 6-15 Estimerede emissioner fra afbrænding af fossile brændsler i forbindelse med anlæg

af transformerplatformen samt ilandføringskablet til land.

Estimerede emissioner i tons

Aktivitet

CO2 NOX SO2

Installation af fundament 14.258 281 19

Installation af overbygning 14.466 286 21

Kabellægning og nedgravning i havbunden

Total

474 A 9,4 A 4,4 A

948 B 18,8 B 8,8 B

29.198 A

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 112/154

576 A

44 A

29.672 B 586 B 48 B

Totale nationale emissioner 2007 /37/ 102.341.120 1.439.087 471.389

A Ét kabel

B To kabler

Emissionerne fra anlægsfasen er meget lave (


Tabel 6-17 Estimerede emissioner fra afbrænding af fossile brændsler i forbindelse med drift af

transformerplatformen samt ilandføringskablet til land.

Estimerede emissioner i tons

Aktivitet

CO2 NOX SO2

Inspektion af kabler

5.253 A

103,7 A

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 113/154

3,3 A

10.506 B 207,4 B 6,6 B

Vedligehold mm. af transformerplatform 1,459 28,8 0,9

Total

6.712 A

132,5 A

4,2 A

11.965 B 236,2 B 7,5 B

Totale nationale emissioner 2007 /37/ 102.341.120 1.439.087 471.389

A Ét kabel

B To kabler

Nedenstående Tabel 6-18 sammenfatter de overordnede virkninger på luftkvaliteten

i driftsfasen.

Tabel 6-18 Sammenfatning af virkninger på luftkvaliteten i driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Udledning af forurenende

stoffer til luften

Lille Regional Lang Mindre

6.10.4 Konklusion

Emissionerne fra anlæg og drift af transformerplatformen og ilandføringskablet vil

være af mindre betydning. Dette vurderes på baggrund af flere forhold. For det første

udgør emissionerne i alle tilfælde en meget begrænset del af Danmarks samlede

udledning af forurenende stoffer til atmosfæren. Derudover vil udledningerne ske

over en tidsbegrænset periode. På baggrund af dette vurderes det, at emissioner fra

transformerplatformen samt ilandføringskablet til land ikke vil have væsentlig påvirkning

på miljøet. Det vurderes tillige, at sundhedseffekter og socioøkonomiske

effekter pga. emissionerne vil være ubetydelige, da udledningerne vil ske på havet,

hvor der ikke er receptorer til stede i form af mennesker eller bygninger.

De forventede virkninger på luftkvaliteten i anlægs- og driftsfasen af transformerplatform

og ilandføringskabel er sammenfattet i Tabel 6-19.


Tabel 6-19 Overordnet vurdering af virkninger på luftkvaliteten i anlægs- og driftsfasen af

transformerplatformen og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ LUFTKVALITET

Anlægsfasen

Ændring af luftens indhold af forurenende stoffer Mindre 2

Driftsfasen

Ændring af luftens indhold af forurenende stoffer Mindre 2

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 114/154


6.11 Marine bundtyper og vegetation

Afsnittet er baseret på /6/.

Mulige påvirkninger af marine bundtyper og vegetation i anlægs- og driftsfasen af

transformerplatformen og ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Konstruktions- og interventionsarbejde på havbunden

• Fysisk tilstedeværelse af transformerplatformen i driftsfasen

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.11.1 Metode

I relation til de potentielle virkninger af marine bundtyper og vegetation betragtes et

”worst case” scenario, hvor ilandføringskablet vil blive nedspulet/nedpløjet i havbunden.

6.11.2 Anlægsfasen

De mest dominerende substrattyper i området for der planlagte kabeltracé er sand

(type 1) og sand med varierende mængder grus, småsten samt spredte større sten

(type 2 og 3). I store dele af områderne er der registreret bølge- og strømribber i

havbunden, hvilket betyder, at bunden er dynamisk med en vis form for resuspension

af sediment under kraftige strøm- eller bølgehændelser. De arter, der er knyttet

til disse sandede substrater, er adapteret til de dynamiske forhold og vil derfor ikke

være specielt udsatte eller påvirkede af sedimentspild.

I forbindelse med etablering af ilandføringskablet vil sedimentspildet være meget

begrænset, jf. afsnit 6.5.

Det vurderes, at de bentiske samfund knyttet til bundtype 1, 2 og 3 ikke vil blive

påvirket af den sedimentspredning og sedimentation, der opstår i forbindelse med

etablering af kablet. Resultater fra eksisterende større anlægsprojekter som Øresundsbroen

har vist, at selv et stort sedimentspild (tusinder af m³) over en lang periode

ikke har signifikant negativ virkning på de bentiske samfund.

Bundtype 4, der indeholder den største dækningsgrad af større sten samt kalkbund,

er den mindst udbredte naturtype i det planlagte kabeltracé. Som for de øvrige

bundtyper er denne også udsat for en vis form for resuspension af finere materiale i

forbindelse med vinterstorme mm., specielt fordi den pågældende bundtype primært

er registreret på lavere vanddybder (< 10 meter). Erfaringer fra stenrevsundersøgelser

i relation til nærliggende råstofindvindingsområder har vist, at de bentiske samfund

knyttet til stenene ikke har været påvirket af den indvinding, der er foregået i

umiddelbar nærhed.

I relation til sedimentspild skal det nævnes, at der i dele af området omkring ilandføringsprojektet

foregår fiskeri med bundslæbende redskaber. Undersøgelser har vist,

at denne type fiskeri giver store mængder resuspenderet materiale (100-550 mg/l,

hvilket er op til 10-50 gange baggrundsniveauet) i en afstand op til 50 meter fra

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 115/154


trawlet. Disse mængder overstiger det spild, der opstår i forbindelse med udgravningerne

til ilandføringskablet.

I forbindelse med etableringen af ilandføringskablet vil der ikke blive beslaglagt havbund,

men havbund indeholdende bundtype 4 vil blive berørt på de inderste dele af

kabeltracéet. Virkningerne på bundtypen ved gennemgravning af de stenede områder

eller kalkbunden vil være irreversibel.

Nedenstående Tabel 6-20 sammenfatter de overordnede virkninger på bundtyperne i

det planlagte kabeltracé i anlægsfasen.

Tabel 6-20 Sammenfatning af virkninger på bundtyperne i kabeltracéet i anlægsfasen af ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Fysisk forstyrrelse af

havbunden under anlægsfasen

Sedimentspredning og

sedimentation

Beslaglæggelse af havbund

Lille Lokal Kort tid Mindre

Lille Lokal Kort tid Mindre

Lille Lokal Lang tid Mindre

6.11.3 Driftsfasen

Det vurderes, at forstyrrede områder under driftsfasen vil blive rekoloniseret efter et

år eller to. Under driftsfasen vil der derfor ikke være nogen direkte påvirkninger på

de bentiske samfund i de 4 bundtyper.

Nedenstående Tabel 6-21 sammenfatter de overordnede påvirkninger på naturtyperne

i kabeltracéet for ilandføringen i driftsfasen.

Tabel 6-21 Sammenfatning af virkninger på bundtyperne i kabeltracéet i driftsfasen af ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Fysisk forstyrrelse af

havbunden under driftsfasen

Sedimentspredning og

sedimentation

Beslaglæggelse af havbund

Ingen - - Ingen

Ingen - - Ingen

Ingen - - Ingen

6.11.4 Konklusion

Kabeltracéet for ilandføringskablet er domineret af bundtyperne 1, 2 og 3 indeholdende

sandede substrater med varierende mængder grus, småsten samt spredte

sten. Bundtype 4, indeholdende de højeste stendækninger og kalkbund, findes kun i

få begrænsede områder, og i et mindre område ved kysten forekommer kalkbund.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 116/154


Dybden varierer fra ca. 17,5 meter ved transformerplatformen til ca. 6 m tæt på

Djurslands kyst.

Den potentielle påvirkning af de bentiske samfund ved sedimentspild og fjernelse af

substrat under nedspulingen/nedpløjningen af ilandføringskablet vil ikke være signifikant

og er desuden reversibel for størstedelen af områderne. Der vil heller ikke

være varige påvirkninger, idet kablet ikke permanent beslaglægger havbund.

Selve transformerplatformen beslaglægger et minimalt område inde i selve projektområdet

for Anholt Havmøllepark og vil i den sammenhæng være af meget begrænset

betydning i relation til de 80-174 møllefundamenter, der planlægges opsat.

Samlet set vurderes det, at ilandføringskablet fra transformerplatformen til kysten

på Djursland ikke vil have nogen væsentlig virkning på de registrerede naturtyper i

området omkring kabeltracéet. Dette gælder for såvel anlægsfasen som driftsfasen.

De forventede virkninger på marine bentiske bundtyper i anlægs- og driftsfasen af

ilandføringskablet er sammenfattet i Tabel 6-22.

Tabel 6-22 Overordnet vurdering af virkninger på de marine bentiske bundtyper i anlægs- og

driftsfasen af transformerplatformen og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning

VIRKNING PÅ BENTISKE NATURTYPER

Samlet betydning Grundlag for

vurdering

Anlægsfasen

Fysiske forstyrrelser under anlægsfasen Mindre 3

Sediment spredning og sedimentation under anlægsfasen Mindre 3

Beslaglæggelse af havbund under anlægsfasen Mindre 3

Driftsfasen

Fysiske forstyrrelser under driftsfasen Ingen 3

Sediment spredning og sedimentation under driftsfasen Ingen 3

Beslaglæggelse af havbund under driftsfasen Ingen 3

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 117/154


6.12 Bundfauna

Afsnittet er baseret på /7/.

Mulige påvirkninger af bundfaunaen i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Nedspuling eller nedpløjning af ilandføringskabel

• Elektromagnetiske felter omkring ilandføringskabel

• Varmeafgivelse fra ilandføringskabel

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.12.1 Metode

Den forventede påvirkning af bundfaunaen i anlægs- og driftsfasen er baseret på

modelberegninger af spredning af suspenderet stof som følge af sedimentspild ved

nedspuling af ilandføringskablet samt sedimentation af spildmaterialet, jf. afsnit 6.5.

Nedspuling er betragtet som ”worst case” scenario i forhold til nedpløjning.

Sedimentforstyrrelse ved nedspuling samt forøgede koncentrationer af suspenderet

stof og forøget sedimentation, som følge af kabelarbejdet kan direkte og indirekte

påvirke bundfaunaen via ændringer i vandsøjlen og på bunden. Påvirkningen er artsspecifik

og afhænger udover af ændringernes karakter, omfang og varighed også af

arternes tolerance over for ændringerne og deres evne til at rekolonisere påvirkede

områder ved indvandring og rekruttering.

Følsomheden af en række af de arter, der er observeret i området omkring ilandføringsprojektet

i forhold til definerede ændringer (”benchmarks”), er i /7/ karakteriseret

for en række påvirkninger, som er relevante i anlægs- og driftsfasen, dvs. suspenderet

stof, tildækning (ved sedimentation af spild) samt temperaturstigning.

6.12.2 Anlægsfasen

Nedlægning af det ca. 25 km lange ilandføringskabel forventes gennemført ved nedspuling,

se Figur 6-6.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 118/154


Havbund

Vandstrøm

Finkornet sediment vaskes ud som

følge af nedspulingsprocessen

Vandgennemstrømning

gennem sediment

Figur 6-6 Illustration af nedspulingsprocessens virkning på sedimentet.

Nedspulingen medfører en kortvarig destabilisering af sedimentet i en ca. 3 m bred

zone langs kabeltracéet, hvilket forventes at medføre en væsentlig dødelighed af

bunddyr i det påvirkede område. Muslinger forudses at blive begravet ved nedsynkning

i det fluidiserede sediment, og andre arter af bunddyr kan blive eksponeret på

sedimentoverfladen og udsat for øget predation af fisk, som lever af bunddyr. Efter

konsolidering af sedimentet vil bundfaunaen genetableres i de påvirkede områder

ved indvandring fra upåvirkede naboområder og rekruttering, hvilket forventes at

vare mellem 1-5 år for de fleste arter. Rekolonisering af følsomme arter som molboøsters

(Arctica islandica) og hestemusling (Modiolus modiolus) vil vare væsentligt

længere.

Det areal, som påvirkes af nedspuling af ilandføringskablet, er i disse vurderinger

antaget at være ca. 66.000 m 2 , hvilket vil være et ubetydeligt areal i forhold til upåvirkede

havbundsarealer med en tilsvarende bundfauna i området for ilandføringsprojektet.

Forøgede koncentrationer af suspenderet stof som følge af sedimentspild ved nedspuling

af ilandføringskablet vil være af meget begrænset omfang og varighed, jf.

Figur 6-2 og Figur 6-3 i afsnittet om vandkvalitet, og vil ikke påvirke bundfaunaen.

Sedimentation af finkornet spildmateriale vil ligeledes være af yderst begrænset omfang

og varighed, jf. Figur 6-1 i afsnittet om hydrografi, og vil ikke påvirke bundfaunaen.

Nedenstående Tabel 6-23 sammenfatter de overordnede virkninger på bundfauna i

det planlagte kabeltracé i anlægsfasen.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 119/154


Tabel 6-23 Sammenfatning af virkninger på bundfauna i kabeltracéet i anlægsfasen af ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Sedimentforstyrrelse ved

nedspuling af ilandføringskablet

Suspenderet stof som

følge af sedimentspild ved

nedspuling

Sedimentation som følge

af sedimentspild ved

nedspuling

Lille Lokal Kort tid Mindre

Ingen - - Ingen

Ingen - - Ingen

6.12.3 Driftsfasen

Magnetiske felter omkring beskyttede strømkabler er svage og reduceres inden for få

meter til værdier, som er langt under jordens magnetfelt. Viden om virkningen af

elektromagnetiske felter på bunddyr er mangelfuld og tillader ikke en direkte vurdering

af effekter. Målinger af varmeafgivelse fra nedgravede kabler ved Nysted/Rødsand

viser, at opvarmningen af sedimentet var mindre end 0,1 o C ca. 10 cm

under havbunden. Resultater af undersøgelser langs strømkablet gennem Rødsandlagunen

giver ikke anledning til at forvente en påvirkning af bundfaunaen fra hverken

elektromagnetiske felter eller varmeafgivelse langs ilandføringskablet.

Nedenstående Tabel 6-25 sammenfatter de overordnede virkninger på bundfauna i

det planlagte kabeltracé i driftsfasen.

Tabel 6-24 Sammenfatning af virkninger på bundfauna i kabeltracéet i driftsfasen af ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Elektromagnetiske felter

og varmeafgivelse fra

kabler

Lille Lokal Lang tid Ingen

6.12.4 Konklusion

De forventede virkninger af bundfaunaen i anlægs- og driftsfasen af ilandføringskablet

er sammenfattet i Tabel 6-25.

Tabel 6-25 Overordnet vurdering af virkninger på bundfaunaen i anlægs- og driftsfasen af

transformerplatformen og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning

VIRKNING PÅ BUNDFAUNA

Samlet betydning Grundlag for

vurdering

Anlægsfasen

Sedimentforstyrrelse ved nedspuling af ilandføringskablet Mindre 3

Suspenderet stof som følge af sedimentspild ved nedspuling Ingen 3

Sedimentation som følge af sedimentspild ved nedspuling Ingen 3

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 120/154


Driftsfasen

Elektromagnetiske felter og varmeafgivelse fra kabler Ingen 3

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 121/154


6.13 Fisk

Afsnittet er baseret på /8/.

Mulige påvirkninger af fisk i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen og

ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Støj og fysisk forstyrrelse fra anlægsarbejder

• Nedgravning eller nedspuling af ilandføringskablet

• Støj fra transformerplatform i drift

• Inddragelse af havbund

• Elektromagnetiske felter omkring ilandføringskabel

• Forøget forekomst af revstrukturer

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.13.1 Metode

Vurderingerne er foretaget på baggrund af forsøgsfiskeri foretaget i forbindelse med

udarbejdelsen af VVM-redegørelsen for Anholt Havmøllepark. Undersøgelserne blev

udført ved brug af oversigtsgarn, ruser og kommercielle toggegarn og var rettet mod

forekomst af fisk, der lever på eller nær havbunden. Se i øvrigt afsnit 5.8.1 for yderligere

detaljer.

6.13.2 Anlægsfase

I forbindelse med anlæg af transformerplatform og ilandføringskabel vil der være et

forhøjet støjniveau forårsaget af øget lokal skibstrafik samt fra grave- og nedspulingsaktiviteter.

Det er mest sandsynligt, at støjfølsomme arter som sild (Clupea harengus) og til dels

torsk (Gadus morhua) vil påvirkes, mens mindre følsomme arter, som eksempelvis

de i området dominerende fladfiskearter, må forventes at blive påvirket mindst. Det

skal bemærkes, at der kun er registreret et meget lille antal støjfølsomme arter som

sild og torsk i projektområdet. Kun undtagelsesvis og kun i umiddelbar nærhed af

grave- og nedspulingsarbejder vil fisk kunne få fysiske skader og eventuelt dø.

Den primære effekt vil sandsynligvis være at fiskene forlader området i den relativt

korte anlægsperiode, hvor støjen er mest intensiv. Det forventes dog, at eventuelle

fortrængte fisk hurtigt vil vende tilbage, når anlægsarbejdet er ophørt, og samlet set

forventes der kun en mindre påvirkning på fisk som følge af støj i anlægsfasen.

I forbindelse med spule-/graveaktiviteter vil der forekomme perioder med forøgede

mængder suspenderet materiale i vandfasen og øget sedimentation. Bentiske

fiskeæg og -larver er følsomme over for sedimentation, og en effekt på disse i korte

perioder og nær aktiviteterne kan ikke udelukkes. Effekter som reduceret sigtbarhed

og reduceret iltindhold, der har betydning for juvenile og voksne fisk og for migrationsmønstret

hos eksempelvis tunge (Solea solea) og stenbider (Cyclopterus lumpus)

må forventes at være marginal og kortvarig.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 122/154


Nedenstående Tabel 6-26 sammenfatter de overordnede påvirkninger af fisk i anlægsfasen

af transformerplatform og ilandføringskabel.

Tabel 6-26 Sammenfatning af virkninger på fisk i anlægsfasen af transformerplatformen og

ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Støj og fysiske forstyrrelser

Lille Lokal Kort Mindre

Sedimentspredning og

sedimentation

Lille Lokal Kort Mindre

6.13.3 Driftsfase

Transformerplatformens fundament (nedrammet stålfundament eller gravitationsfundament

af beton) inklusiv erosionsbeskyttelse beslaglægger en ganske lille del af

havbunden. Generelt vil det betyde en reduktion af arealet med blandet

bund/sandbund og en forøgelse af revstrukturer i området. Dette vil favorisere fiskearter,

som har tilknytning til revhabitater, mens fiskearter, som foretrækker blandet

bund, især fladfiskene, vil få indskrænket deres leveområder. Fundamentets relativt

lille areal medfører dog, at denne effekt vurderes at være minimal.

Elektromagnetiske felter har vist sig at have en vis effekt på især ål (Anguilla anguilla)

og skrubber (Platichthys flesus) og måske også på andre fladfiskearter. Eftersom

det elektromagnetiske felt omkring nedgravede kabler inden for ganske få meter er

nær detektionsgrænsen for selv de mest følsomme fiskearter, vurderes det, at elektromagnetiske

felter ikke vil have nogen effekt på bestandsniveau.

I nedenstående Tabel 6-27 sammenfattes de overordnede virkninger på fisk i driftsfasen

af transformerplatform og ilandføringskabel.

Tabel 6-27 Sammenfatning af virkninger på fisk i driftsfasen af transformerplatformen og ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Inddragelse af havbund

og ændringer i bathymetri

Lille Lokal Lang Mindre

Elektromagnetiske felter

omkring elektriske kabler

Reveffekt ”kunstige rev”

fysisk inddragelse

Lille Lokal Lang Mindre

Lille Lokal Lang Mindre

6.13.4 Konklusion

Det vurderes, at forøget støj, vibrationer og opslemmet sediment i anlægsfasen kan

medføre, at fisk forlader området, hvor anlægsarbejderne forekommer for hurtigt at

vende tilbage, når anlægsarbejdet er ophørt. Det vurderes yderligere, at elektromagnetiske

felter omkring ilandføringskablet i driftsfasen kun har mindre betydning

for fiskebestandene.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 123/154


De vurderede virkninger på fisk er sammenfattet i nedenstående Tabel 6-28.

Tabel 6-28 Overordnet vurdering af virkninger på fisk i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning

Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ FISK

Anlægsfasen

Støj og fysiske forstyrrelser fra skibstrafik, uddybningsarbejder

og evt. nedramning i etableringsperioden

Mindre 2

Sedimentspredning og sedimentation fra uddybningsarbejder

og kabeludlægningsaktiviteter

Driftsfasen

Mindre 1

Inddragelse af havbund af fundament og ændringer i

bathymetri

Mindre 2

Elektromagnetiske felter fra elektriske kabler Mindre 1

Reveffekt ”kunstige rev” fysisk inddragelse - fundament og

erosionsbeskyttelse af fundament

Mindre 2

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 124/154


6.14 Fugle

Afsnittet er baseret på /9/.

Mulige påvirkninger af fuglene under anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Habitatfortrængning ved forstyrrelse

• Habitatændringer ved reduktion i føderessourcer og habitater

• Barriereeffekter på trækkende fugle forårsaget af reaktioner på strukturer og

associerede aktiviteter

• Kollision med transformerplatformen

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.14.1 Metode

Vurderingen af konsekvenserne ved habitatfortrængning for de forskellige vandfuglearter,

der forekommer almindeligt i regionen udenfor yngletiden, er udført vha.

data fra overvågningsprogrammerne ved eksisterende havmølleparker i Danmark og

England. Habitatændringer er vurderet ud fra effekterne på sedimentstruktur og føderessourcer

(muslinger, fisk). Vurderingerne af barriereeffekter og kollisionsrisici for

fugletrækket er udført ved anvendelse af publicerede data på adfærdsændringer hos

de forskellige fuglegrupper i forbindelse med passage af vindmølleparker.

6.14.2 Anlægsfasen

Da antallet af fugle i projektområdet viser store sæsonmæssige variationer afhænger

konsekvenserne af tidspunktet for anlægsfasen. Da flest arter forekommer i de største

antal i perioden fra oktober til april, er risikoen for habitatfortrængning størst i

vinterperioden.

De fysiske ændringer som følge af anlægsfasen af transformerplatformen og ilandføringskablet

vurderes ikke at have væsentlig betydning for regionens fuglefauna. Forstyrrelsen

af byttedyr vurderes ligeledes at være yderst begrænset. Effekten af sedimentspredning

på fødetilgængelighed vurderes at være lille, og der forventes ikke

direkte tab af habitat som følge af forøgede sedimentkoncentrationer. Modelsimuleringer

af spredning af opslemmet materiale viste meget lave koncentrationer, der

kun i 1-4 timer af anlægsperioden nåede over 10 mg/l og i endnu kortere perioder

nåede grænseværdien på 15 mg/l, der er relevant for fødesøgende fugle. Til sammenligning

kan koncentrationen af opslemmet materiale nå op til 100-550 mg/l, når

der fiskes med bundslæbende redskaber (trawl-fiskeri) i området.

Baseret på habitatmodellerne for vandfugle i området vurderes det potentielle habitattab

for fouragerende vandfugle at udgøre mindre end 0,01 % af det tilgængelige

habitat i regionen.

Nedenstående Tabel 6-29 sammenfatter de overordnede virkninger på fugle i anlægsfasen

af transformerplatform og ilandføringskabel.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 125/154


Tabel 6-29 Sammenfatning af virkninger på fugle i anlægsfasen af transformerplatformen og

ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Habitatfortrængning Lille Lokal Kort Mindre

Habitatændring Lille Lokal Kort Mindre

Barriereeffekt Ingen - - Ingen

Kollisionsrisiko Ingen - - Ingen

6.14.3 Driftsfasen

Der forventes kun habitatfortrængning i mindre skala som følge af etablering af

transformerplatform og ilandføringskabel. Habitatfortrængning vil især kunne finde

sted nær transformer platformen i relation til rødstrubet og sortstrubet lom, der forekommer

regelmæssigt i området uden for yngletiden. Yderligere forventes der ingen

konsekvens i form af reduktion af den tilgængelige muslingebiomasse for havdykænder,

og konsekvenserne for disse arter forventes at være ubetydelige, hvilket

også gælder for effekterne af de mulige fysiske ændringer.

Med hensyn til barriereeffekt og kollisionsrisiko for trækkende fugle i området forventes

der ikke negative effekter ved driften af transformerplatformen.

Nedenstående Tabel 6-30 sammenfatter de overordnede virkninger på fugle i driftsfasen

af transformerplatform og ilandføringskabel.

Tabel 6-30 Sammenfatning af virkninger på fugle i driftsfasen af transformerplatformen og

ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Habitatfortrængning Lille Lokal Kort Mindre

Habitatændring Ingen - - Ingen

Barriereeffekt Ingen - - Ingen

Kollisionsrisiko Ingen - - Ingen

6.14.4 Konklusion

De vurderede virkninger på fugle i anlægs- og driftsfasen af transformerplatform og

ilandføringskabel er sammenfattet i Tabel 6-31.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 126/154


Tabel 6-31 Overordnet vurdering af virkninger på fugle i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning

VIRKNING PÅ FUGLE

Samlet betydning Grundlag for

vurdering

Anlægsfasen

Habitatfortrængning Mindre 2

Habitatændring Mindre 2

Barriereeffekt Ingen 3

Kollisionsrisiko Ingen 3

Driftsfasen

Habitatfortrængning Mindre 2

Habitatændring Ingen 2

Barriereeffekt Ingen 3

Kollisionsrisiko Ingen 3

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 127/154


6.15 Havpattedyr

Afsnittet er baseret på /10/.

Mulige virkninger på havpattedyr i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Støj, vibrationer og fysisk forstyrrelse fra anlægsarbejder

• Nedgravning eller nedspuling af ilandføringskablet

• Habitattab

• Elektromagnetiske felter omkring ilandføringskabel

• Dannelse af kunstige rev

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.15.1 Metode

Potentielle støjpåvirkninger på marsvin, spættet sæl og gråsæl er beskrevet ved at

relatere de klassificerede områder med høj habitatkvalitet for marsvin og spættet

sæl (se afsnit 5.10) til detaljerede analyser af støjrelateret forstyrrelse. Støjrelaterede

forstyrrelser er beskrevet på baggrund af in-situ målinger, målingerne af baggrundsstøj

i projektområdet og frekvensafhængige effektvurderinger. Vurderingerne

fokuserer på det værst tænkelige scenario i forbindelse med effekter af undervandsstøj;

ramning af stålpæle til transformerplatformens fundament.

I vurderingerne er det antaget, at gråsæl har samme følsomhed over for undervandsstøj

som spættet sæl. På baggrund af det mindre datamateriale på forekomsten

og habitatkvalitet hos gråsæl er vurderingerne af effekter udført på marsvin og

spættet sæl. For vurderingen af TTS (se Figur 6-7) under anlægsfasen er forudsat, at

afværgeforanstaltninger som fx sælskræmmer implementeres, så dyrene ikke opholder

sig i umiddelbar nærhed af rammestedet under aktiviteten.

Figur 6-7 illustrerer influenszoner for undervandsstøj i relation til havpattedyr. Høreafstanden

defineres som arealet inden for hvilket, dyrene kan opfatte lyden. Zonen

for adfærdsreaktion defineres som arealet inden for hvilket, dyrenes adfærd eller

fysiologi påvirkes af lyden. Zonen for maskering af kommunikation kan variere meget

i størrelse, men beskriver arealet inden for hvilket, lyden kan forstyrre dyrenes

kommunikation eller orienteringsevne. Endelig er zonen for tab af høreevne defineret

som arealet inden for hvilket, lydniveauet er stærkt nok til at forårsage midlertidigt

eller permanent tab af høreevne (TTS).

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 128/154


Influenszoner

1 2 3 4

1 Tab af hørevne (TTS)

2 Adfærdsreaktion

3 Høreafstand

4 Maskering af kommunikation

Figur 6-7 Illustration af de forskellige influenszoner for undervandsstøj i relation til havpattedyr.

6.15.2 Anlægsfasen

Ud fra det værst tænkelige scenario med ramning af stålpæl til transformerplatformen

vil effekterne på marsvin, gråsæl og spættet sæl svare til de forventede effekter

ved ramning af monopælfundamenter til havmøllerne. Dette er nærmere beskrevet i

VVM-redegørelsen for Anholt Havmøllepark /18/.

Den estimerede spredning af undervandsstøj i anlægsfasen fra nedramningsaktiviteter

sammenlignet med baggrundsstøj og høretærsklen for marsvin og spættet sæl er

illustreret i Figur 6-8. På baggrund af modelberegninger for spredning af undervandsstøj

fra ramning og audiogrammer for de to arter er en hørezone på mindre

end 50 km estimeret. En reaktionszone, inden for hvilken moderate til kraftige adfærdsændringer

hos begge arter kan finde sted, blev estimeret til 20 km. Af Tabel

6-32 fremgår estimerede radier af influens-zonerne i relation til undervandsstøj på

havpattedyr i Kattegat.

For området omkring ilandføringsprojektet vil en radius på 20 km dække områder

med både lav, medium og høj habitatkvalitet for begge arter. Effekten vurderes at

være af kort varighed, hvorfor denne samlede påvirkning som følge af forstyrrelse

ved ramning vurderes at være moderat. Der vurderes ingen væsentlige påvirkninger

på dyrenes kommunikation fra ramning.

Zoner, inden for hvilke dyrene kan lide fysisk skade på hørelsen (TTS), er estimeret

til 1.000 m og 250 m for henholdsvis marsvin og spættet sæl. Estimeringen af TTSradius

for marsvin er imidlertid usikker og vurderes potentielt at kunne være større

end 1.000 m, afhængig af om frekvensafhængig TTS anvendes. I tilfælde af at afværgeforanstaltninger

ikke gennemføres, vurderes effekten på marsvins hørelse at

være betydelig i den del af anlægsområdet, der overlapper høj habitatkvalitet.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 129/154


Støjbelastning (dB re 1 uPa)

220

170

120

70

20

0.040.07 0.1 0.2 0.3 0.4 0.6 0.8 1 2 3 4 5 7 10 20

Frekvens (kHz)

Baggrundsstøj

Baggrundsstøj, inkl. færger

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 130/154

SPL 1 m

SPL 100 m

SPL 400 m

SPL 1 km

SPL 10 km

SPL 80 km

Audiogram Spættet sæl

Audiogram Marsvin

Figur 6-8 Estimeret spredning af undervandsstøj ved ramning af monopæl og baggrundsstøj

sammenlignet med høretærsklen for marsvin og spættet sæl (audiogramværdier i dBrms re 1

µPa, SPL = dBrms re 1 µPa 1/3 oktav).

Havmølleparken ved Store Middelgrund (Sverige) planlægges anlagt i samme periode

som Anholt Havmøllepark og anlæg af ilandføringsprojekt. Hvis ramning af pæle

foregår begge steder i samme periode, vil potentielle adfærdsændringer hos alle tre

arter kunne forekomme over afstande på indtil 80 km, svarende til 2/3 af Kattegats

bredde. Kumulative effekter med andre menneskelige aktiviteter på havpattedyr vil

være underordnede i forhold til effekterne ved ramningsaktiviteterne.

Såvel habitatfortrængning som habitatændringer i forbindelse med anlægsfasen er

vurderet som minimale. Disse inkluderer forstyrrelse i forbindelse med trafik og støj

fra skibe samt indirekte effekter af spredning af suspenderet materiale på dyrenes

fouragering.

Tabel 6-32 Radius af influenszonerne på havpattedyr i Kattegat i relation til undervandsstøj.

Spættet sæl og

gråsæl

Marsvin

Hørezone (km) 50 50

Reaktionszone (km) 20 20

Maskering af kommunikation (km) >20 >20

TTS effekt (km) 0,25 1

Nedenstående Tabel 6-33 sammenfatter de overordnede virkninger på havpattedyr i

anlægsfasen af transformerplatform og ilandføringskabel.


Tabel 6-33 Sammenfatning af virkninger på havpattedyr i anlægsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Støj og vibrationer Mellem Regional Mellemlang Moderat*

Spredning af sediment Lille Lokal Mellemlang Mindre

Trafik og andre fysiske

forstyrrelser

Lille Lokal Mellemlang Mindre

Habitattab Lille Lokal Lang Mindre

* Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i at fundering af transformerplatform sker på monopæl

6.15.3 Driftsfasen

Der forventes meget små effekter af støj og kollision med servicebåde, elektromagnetisme

og kunstige rev som følge af etablering af kabler og transformerplatform.

Nedenstående Tabel 6-34 sammenfatter de overordnede virkninger på havpattedyr i

driftsfasen af transformerplatform og ilandføringskabel.

Tabel 6-34 Sammenfatning af virkninger på havpattedyr i driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Støj og vibrationer Lille Lokal Mellemlang Mindre

Trafik Lille Lokal Mellemlang Mindre

Elektromagnetisme Lille Lokal Lang Mindre

Dannelse af kunstige rev Lille Lokal Lang Mindre

6.15.4 Konklusion

De forventede påvirkninger af havpattedyr i anlægs- og driftsfasen af transformerplatform

og ilandføringskabel er sammenfattet i Tabel 6-35.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 131/154


Tabel 6-35 Overordnet vurdering af virkninger på havpattedyr i anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ HAVPATTEDYR

Anlægsfasen

Støj og vibrationer - monopæl ramning Moderat 3

Støj og vibrationer - skibe Mindre

Spredning af sediment Mindre 3

Trafik og andre fysiske forstyrrelser Mindre 3

Habitattab Mindre 3

Driftsfasen

Støj og vibrationer - skibe Mindre 3

Trafik Mindre 3

Elektromagnetisme Mindre 3

Dannelse af kunstige rev Mindre 3

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 132/154


6.16 Landskabsforhold

Afsnittet er baseret på /11/.

Mulige påvirkninger af landskabsforhold under anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Fysisk tilstedeværelse af transformerplatformen (visuel forstyrrelse)

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.16.1 Metode

De visuelle påvirkninger af havmølleparken og transformerplatformen er analyseret

fra syv udvalgte standpunkter i landskabet, illustreret ved visualiseringer, synlighedsdiagrammer

mv.

Analysen omfatter kystlandskabet på Djursland imellem Bønnerup Strand og syd for

Grenaa, samt den vestlige del af Anholt, da det er her, der vurderes at være den

største synlighed og dermed visuelle påvirkning. I forhold til visuelle påvirkninger til

havs er der udvalgt punkter fra den eksisterende færgerute imellem Anholt og Grenaa

som eksempel.

6.16.2 Anlægsfasen

De visuelle effekter knyttet til anlægsfasen er ikke visualiseret eller vurderet særskilt.

6.16.3 Driftsfasen

De visuelle virkninger ved etablering af Anholt Havmøllepark, herunder transformerplatformen,

er belyst med fokus på ændringerne af oplevelsen af kystlandskabet,

landskabet til havs og af relationen imellem hav og kyst.

I VVM-redegørelsen er den samlede visuelle påvirkning af vindmølleparken i driftsfasen

vurderet at være stor. Det vurderes dog, at ændringerne af den visuelle oplevelse

forårsaget af transformerplatformen alene er meget begrænset i sammenligning

med havmølleparken som helhed.

6.16.4 Konklusion

De forventede virkninger på det visuelle indtryk i landskabet i anlægs- og driftsfasen

af transformerplatform og ilandføringskabel er sammenfattet i Tabel 6-36. Det skal

bemærkes, at vurderingen kun omfatter transformerplatformens virkning.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 133/154


Tabel 6-36 Overordnet vurdering af virkninger på det visuelle indtryk i driftsfasen af transformerplatformen.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VISUELLE VIRKNING

Anlægsfasen

- - -

Driftsfasen

Djursland Mindre 1

Anholt Mindre 1

Offshore Mindre 1

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 134/154


6.17 Råstoffer

Afsnittet er baseret på /5/.

Mulige påvirkninger af råstofinteresser under anlægs- og driftsfasen af transformerplatform

og ilandføringskabel kan forårsages af følgende:

• Transformerplatformens og ilandføringskablets fysiske placering på havbunden

I det følgende er potentielle påvirkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.17.1 Metode

Der er ingen udlagte områder til råstofindvinding inden for området for transformerplatformen

og ilandføringskablet eller i umiddelbar nærhed af dette.

Til vurdering af hvorvidt anlæg af transformerplatformen og ilandføringskablet vil

medføre båndlæggelse af marine ressourcer, er forekomsten af anvendelige holocæne

aflejringer vurderet. Det fremgår af de geologiske profiler, at holocæne aflejringer

bestående af fint sand til groft sand med grus er udbredte over store dele af det

kortlagte område. Imidlertid er tykkelsen i langt størstedelen af området meget beskeden,

og hvor tykkelsen er større, afspejler det tilstedeværelse af lavninger i den

underliggende flade, som er udfyldt med vekslende lag af sand, ler, silt og organisk

materiale.

6.17.2 Konklusion

Det kan konkluderes, at der ikke er marine ressourcer til stede i området i mængder,

der er interessante fra et indvindingssynspunkt, og at den planlagte placering af

transformerplatformen og ilandføringskablet ikke vil medføre båndlæggelse af marine

ressourcer.

De forventede virkninger på tilgængeligheden af marine råstoffer i anlægs- og driftsfasen

af transformerplatform og ilandføringskabel er sammenfattet i Tabel 6-37.

Tabel 6-37 Overordnet vurdering af virkninger på tilgængeligheden af marine råstoffer i anlægs-

og driftsfasen af transformerplatformen og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ MARINE RÅSTOFFER

Anlægsfasen

Båndlæggelse af marine råstofressourcer Ingen 3

Driftsfasen

Båndlæggelse af marine råstofressourcer Ingen 3

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 135/154


6.18 Marinarkæologi

Afsnittet er baseret på /12/ og /38/.

Mulige påvirkninger af marinarkæologiske interesser under anlægs- og driftsfasen af

transformerplatformen og ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Installations- og gravearbejde på havbunden

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.18.1 Metode

Idet ilandføringsprojektets endelige udformning ikke er kendt, er vurderingen af

virkninger på den maritime kulturarv baseret på et "worst case" scenario. Dette omfatter

etablering af det største og dybeste fundament til transformerplatformen og

den dybeste placering af kablerne og brugen af ankerpositioneret kabellægningsfartøj.

6.18.2 Anlægsfasen

I anlægsfasen er den mulige effekt på den maritime kulturarv primært relateret til

direkte fysisk påvirkning fra anlægsarbejdet, dvs. konstruktion af transformerplatformens

fundament, opankring af fartøjer samt nedgravning af kabel. Disse aktiviteter

vil udelukkende have en effekt, hvis objekter/lokaliteter af kulturhistorisk interesse

er til stede netop dér, hvor den fysiske påvirkning finder sted. Der vil ikke ske

påvirkning af vrag eller større kulturhistoriske objekter, da sådanne ikke findes, hvor

transformerplatformen planlægges placeret /38/. Anomalierne i det undersøgte kabeltracé

kan undviges og påvirkning derved undgås.

6.18.3 Driftsfasen

Der forventes ikke påvirkninger under driftsfasen, da de forventede vedligeholdelsesarbejder

ikke omfatter havbundsforstyrrende aktiviteter.

6.18.4 Konklusion

De forventede virkninger på den maritime kulturarv i anlægs- og driftsfasen af transformerplatform

og ilandføringskabel er sammenfattet i Tabel 6-38.

Tabel 6-38 Overordnet vurdering af virkninger på den maritime kulturarv i anlægs- og driftsfasen

af transformerplatformen og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ MARINARKÆOLOGI

Anlægsfasen

Opankring af kabellægningsfartøj Ingen 2

Nedgravning af kabel Ingen 2

Konstruktion af fundament til transformerplatform Ingen 2

Driftsfasen

-

- -

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 136/154


6.19 Rekreative forhold

Afsnittet er baseret på /13/.

Mulige påvirkninger af rekreative forhold og turisme under anlægs- og driftsfasen af

transformerplatformen og ilandføringskablet kan forårsages af følgende:

• Ændrede visuelle oplevelser (se også afsnit 6.16)

• Støj

• Restriktionsområder

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.19.1 Metode

Vurderingerne er foretaget på baggrund af informationer indsamlet fra Danmarks

Miljøportal, fra relevante hjemmesider fra havneforeninger og organisationer samt

fra lokale turistinformationer på Anholt og Djursland. Se i øvrigt afsnit 5.14 for yderligere

detaljer.

Det forudsættes i vurderingerne, at Grenaa Havn anvendes som hovedhavn for opbevaring

af alt materiel, herunder opbevaring af komponenter til transformerplatformen.

6.19.2 Anlægsfase

Virkningerne på de rekreative forhold i anlægsfasen vil omfatte støjgener og ændrede

visuelle oplevelser forårsaget af transport, oplag og håndtering af elementer samt

anlægsarbejder. Herudover kan restriktionszoner på havet potentielt påvirke aktiviteter

som lystsejlads, lystfiskeri, jagt og dykning.

I forårs- og sommerperioderne er den rekreative anvendelse af landskabet og havet

mest følsom overfor virkninger, idet anvendelsen af udendørsfaciliteter af turister og

lokalsamfund især sker i disse perioder.

Rekreative forhold på land

Støj og ændrede visuelle oplevelser i anlægsfasen forekommer kun i en relativt kort

periode og vurderes overordnet at have mindre virkning på de rekreative forhold.

Udsigten langs kysterne på Djursland og Anholt vil således ændres i anlægsfasen, og

der kan forekomme støj fra nedgravning af ilandføringskablet og fra håndtering og

transport af komponenter til transformerplatformen. Da Grenaa Havn er en industrihavn,

vurderes den imidlertid at være mindre følsom over for virkningerne fra oplag

og håndtering af komponenter til transformerplatformen.

Rekreative forhold offshore

I anlægsfasen vil der forekomme adgangsrestriktion i arbejdsområdet omkring kabellægningsfartøjet

af sikkerhedsmæssige årsager. En sikkerhedszone vil ligeledes

blive opretholdt omkring anlægsarbejderne for transformerplatformen i henhold gældende

regler. Dette er beskrevet nærmere i afsnit 4.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 137/154


Lystsejlads vil kun blive påvirket af restriktionszoner i relativt korte perioder, hvor

lystsejlere mellem Djursland og Anholt må sejle uden om arbejdsområdet. Virkningerne

på lystsejlads vurderes derfor at være mindre.

Lystfiskeri og jagt vurderes kun at blive påvirket i mindre grad af restriktionszoner,

idet anlægsarbejderne sker på lokalt plan over en kort tidsperiode.

Endelig vurderes der ikke at være virkninger på dykning i anlægsperioden, da der

ikke forekommer skibsvrag i området for ilandføringsprojektet.

Sedimentspredning i forbindelse med nedspulingen/-gravningen af ilandføringskablet

(se afsnit 6.9) er så begrænset, at det ikke vurderes at have betydning for badevandet

på strandene på Djursland.

Turisme

I forhold til turismen vurderes støj og ændrede visuelle oplevelser i anlægsperioden

at have mindre negativ virkning, da den rekreative værdi i området i høj grad kan

tilskrives naturen og stilheden. Virkningerne kan imidlertid også være positive, da

nogle mennesker vil finde det interessant at følge anlægsarbejderne, og da projektet

vil blive set som et positivt bidrag til forbedringen af klimaet.

Nedenstående Tabel 6-39 sammenfatter de overordnede virkninger på rekreative

forhold og turisme i anlægsfasen af transformerplatform og ilandføringskabel.

Tabel 6-39 Sammenfatning af virkninger på rekreative forhold og turisme i anlægsfasen af

transformerplatformen og ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet

betydning

Visuel Lille Regional Kort Mindre

Støj Lille Regional Kort Mindre

Adgangsrestriktion Mellem Lokal Kort Mindre

6.19.3 Driftsfase

I driftsfasen vil de primære virkninger på rekreative forhold være forårsaget af visuelle

forstyrrelser fra transformerplatformen.

Rekreative forhold på land

Der vurderes ikke at være virkninger på de rekreative forhold på land som følge af

driften af transformerplatformen og ilandføringskablet.

Rekreative forhold offshore

Etablering af et opankringsforbud i en zone på hver side af ilandføringskablet, vil

medføre mindre virkninger på lystsejlads, lystfiskeri og fritidsdykning.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 138/154


Turisme

Som beskrevet for anlægsfasen kan virkningerne på turisme både være positive og

negative. På trods af at transformerplatformen vil have en visuel virkning med regional

udbredelse, vurderes turismen ikke at blive påvirket.

Nedenstående Tabel 6-40 sammenfatter de overordnede virkninger på rekreative

forhold og turisme i driftsfasen af transformerplatform og ilandføringskabel.

Tabel 6-40 Sammenfatning af virkninger på rekreative forhold og turisme i driftsfasen af transformerplatformen

og ilandføringskablet.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet

betydning

Adgangsrestriktioner Lille Lokal Lang Mindre

6.19.4 Konklusion

De forventede virkninger på rekreative forhold og turisme i anlægs- og driftsfasen af

transformerplatform og ilandføringskabel er sammenfattet i Tabel 6-41.

Tabel 6-41 Overordnet vurdering af virkninger på rekreative forhold og turisme i anlægs- og

driftsfasen af transformerplatformen og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ REKREATIVE FORHOLD OG TURISME

Anlægsfasen

Visuel Mindre 2

Støj Mindre 3

Adgangsrestriktion Mindre 3

Driftsfasen

Adgangsrestriktion Mindre 3

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 139/154


6.20 Beskyttede og fredede områder

Mulige virkninger på beskyttede og fredede områder i nærheden af ilandføringsprojektet

kan forårsages af følgende:

• Suspenderet sediment fra anlægsarbejde

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.20.1 Metode

Vurderingerne er foretaget på baggrund af data indhentet fra Danmarks Miljøportal,

By- og Landskabsstyrelsen og Dansk Ornitologisk Forening, jf. afsnit 5.15.

For effektvurderinger for specifikke arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget

for de beskyttede og fredede områder henvises til de respektive baggrundsrapporter,

som omhandler disse emner (eksempelvis fugle, marine pattedyr

og kystmorfologi), samt til relevante afsnit i nærværende miljøredegørelse.

6.20.2 Anlægsfase

Etableringen af transformerplatformen og ilandføringskablet sker i en afstand af minimum

10 km fra udpegede Natura 2000-områder, dvs. EFfuglebeskyttelsesområder,

EF-habitatområder og andre beskyttede og fredede områder,

jf. afsnit 5.15.

Det vurderes, at den potentielt væsentligste effekt vil kunne hidrøre fra spredning af

sediment i anlægsfasen. Som beskrevet i afsnit 6.5 vil spredningen af suspenderet

sediment i anlægsfasen imidlertid kun påvirke et lille lokalt område nærmest anlægsarbejdet.

Da anlægsområdet for ilandføringsprojektet holder en afstand til de

internationale naturbeskyttelsesområder på mere end 10 km, vurderes det på det

grundlag, at der ikke vil ske påvirkning af beskyttede og fredede områder i nærheden

af ilandføringsprojektet, herunder de naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget.

6.20.3 Driftsfasen

Der forventes ikke påvirkninger under driftsfasen, da de forventede vedligeholdelsesarbejder

ikke omfatter havbundsforstyrrende aktiviteter.

6.20.4 Konklusion

Det vurderes, at anlæg og drift af transformerplatform og ilandføringskabel ikke vil

forårsage væsentlige virkninger på beskyttede og fredede områder.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 140/154


Tabel 6-42 Overordnet vurdering af virkning på beskyttede og fredede områder i anlægs- og

driftsfase af ilandføringsprojektet.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ BESKYTTEDE OG FREDEDE OMRÅDER

Anlægsfasen

Suspenderet sediment fra anlægsarbejde Ingen 3

Driftsfasen

Suspenderet sediment fra anlægsarbejde Ingen 3

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 141/154


6.21 Skibstrafik

Afsnittet er baseret på /14/.

Ændringer i sejladssikkerheden under driftsfasen af transformerplatformen kan forårsages

af følgende:

• Risiko for skibe i tilfælde af påsejling af transformerstationen

• Forøgelse af skib-skib kollisioner som følge af (introduktionen af) transformerplatformen

I det følgende er potentielle ændringer i sejladssikkerheden beskrevet og vurderet.

Desuden beskrives sikkerhedsforanstaltninger i forhold til ilandføringskablet.

6.21.1 Metode

Grundlaget for søfartssikkerhedsanalysen er transformerplatformens karakteristika,

samt områdets karakteristika såsom vind og havdybder. Derudover er anvendt en

skibstrafikanalyse af placeringen af officielle sejl- og færgeruter samt skibstypefordeling.

Denne analyse er baseret på AIS-data over skibstrafik i området i perioden 1.

januar til 31. december 2008.

En analyse af disse forhold benyttes til at estimere frekvens og konsekvens af skibtransformerplatform

kollisioner. Kollisionsfrekvenser estimeres ved brug af en matematisk

model. Denne model er baseret på kollisionsscenarier og inkluderer direkte

påsejling, drivende skibe, knæk i rute og fejl i styresystemet. Konsekvenser vurderes

i forhold til tab af menneske liv samt påvirkninger på miljøet og sammenholdes med

relevante risikoacceptkriterier. På baggrund af frekvens- og konsekvensvurderinger

gives anbefalinger til sikkerhedsforanstaltninger, der vil øge søfartssikkerheden i

området.

6.21.2 Anlægsfasen

Anlæg af henholdsvis transformerplatform og ilandføringskabel forventes at vare ca.

1 til 2 måneder hver, afhængig af graden og type af nedgravning af kablet. Under

anlægsfasen vil der blive etableret en midlertidig sikkerhedszone omkring arbejdsfartøjerne

for at beskytte både fartøjer og besætninger samt tredjepart. Den sædvanlige

skibstrafik i området er forment adgang til sikkerhedszonen og kan derfor blive

nødt til at omlægge deres rute.

Omfanget af den midlertidige sikkerhedszone vil på alle tidspunkter afhænge af omfanget

af aktiviteter og kan om nødvendigt omfatte hele kabeltracéet og området for

transformerplatformen. Sikkerhedszonen vil blive afmærket i overensstemmelse med

krav fra Farvandsvæsenet. I god tid før arbejdets begyndelse vil Energinet.dk underrette

Farvandsvæsenet om tidspunktet for afmærkningens etablering, således at den

kan bekendtgøres i ”Efterretninger for Søfarende” (EfS).

6.21.3 Driftsfasen

Der er udført en risikoanalyse af ændringer i sejladssikkerheden som følge af transformerplatformen.

Risikoanalysen af driftsfasen er foretaget med udgangspunkt i et

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 142/154


ute-layout, der forventes indført omkring 2013 som følge af etableringen af Anholt

Havmøllepark. På baggrund af en matematisk model, der inkluderer direkte påsejling,

drivende skibe, knæk i rute og fejl i styresystemet, estimeres returperioden 7 for

påsejling af transformerplatformen til 8.300 år.

Det forventes, at der vil blive etableret en permanent sikkerhedszone med en diameter

på 50 m omkring transformeren, hvor adgang for tredjepart ikke er tilladt. Afmærkningen

på transformeren vil bestå af blinkende lanterner med en udbredelse på

mindst fem sømil, og sikkerhedszonen vil blive markeret med bøjer. Den konkrete

afmærkning vil ske efter Farvandvæsenets anvisninger og godkendelse. Placeringen

af anlægget vil blive meddelt i EfS.

I henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om beskyttelse af søkabler og undersøiske

rørledninger (Kabelbekendtgørelsen) vil der blive etableret en 200 m bred

beskyttelseszone langs med og på hver side af ilandføringskablet. Kablet vil desuden

blive indtegnet i søkort og omtalt i de tilhørende sejladsbeskrivelser under det pågældende

farvandsafsnit. Kablet bekendtgøres i ”Efterretninger for Søfarende” (EfS)

og i ”Søkortrettelser”.

6.21.4 Konklusion

Returperioden for påsejling af transformerstationen er estimeret til 8.300 år. På den

baggrund vurderes det at returperioden for påsejlinger af transformerstationen er

acceptabel i forhold til, hvad der er standard inden for området. Dette betyder, at de

sædvanlige sikkerhedsforanstaltninger omkring afmærkning og sikkerhedszoner beskrevet

ovenfor er tilstrækkelige, og at der ikke stilles krav om yderligere risikoreducerende

tiltag.

På baggrund af det fremtidige rute-layout vurderes det desuden, at transformer stationen

ikke vil medføre en forøgelse af skib-skib kollisioner.

7 Returperioden beskriver perioden mellem to hændelser

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 143/154


6.22 Kommercielt fiskeri

Afsnittet er baseret på /15/.

Der må forventes både midlertidige og langvarige virkninger på det kommercielle

fiskeri i forbindelse med anlæggelse og drift af transformerplatformen og ilandføringskablet.

De potentielle virkninger vurderes at forårsages af følgende:

• Virkning på fiskebestandene og dermed fiskeriudbyttet (se afsnit 6.13 for detaljer

vedrørende virkninger på fisk)

• Inddragelse af areal hvor der foregår fiskeri

I det følgende er potentielle virkninger af ovennævnte forhold vurderet.

6.22.1 Metode

Vurderingerne er foretaget på baggrund af dels data fra Fiskeridirektoratets dataregister

(opgørelser på ICES-rektangel niveau) og dels oplysninger indhentet ved interviews

af en række fiskere. Dette er kombineret med dels såkaldte VMS data (GPS

lokalisering af fiskeriaktiviteter udført af fartøjer over 15 m) og dels oplysninger og

elektroniske kort fra fiskerne for at få et rimeligt præcist indblik i det pågældende

farvandsområdes fiskerimæssige betydning. For yderligere detaljer henvises til afsnit

5.8.

Det skal bemærkes, at det ikke kun er størrelsen af fangsten, der er af betydning for

erhvervsfiskerne, men i højere grad værdien af fangsten.

6.22.2 Anlægsfase

Inddragelse af areal (restriktionszoner)

Anlægsfasen vil generelt have midlertidig negativ virkning på driften af fiskeri, da en

del af arbejdsområdet vil være afspærret af sikkerhedshensyn. Fiskeri inden for en

afstand af 500 m fra arbejdsområdet vil således ikke være muligt i anlægsperioden.

Anlæg af henholdsvis transformerplatform og ilandføringskabel forventes at vare ca.

1 til 2 måneder hver, forudsat at kablet lægges i en forgravet rende i hele tracéet.

Hvis kablet ikke lægges i en forgravet rende, vil kablet kunne lægges i løbet af få

døgn.

Det er ikke muligt at foretage en nøjagtig beregning af omfanget eller værdien af

fiskeriet alene inden for området for ilandføringsprojektet. De samlede landinger fra

ICES-rektangel 42G1 har været faldene inden for de sidste 10 år og var i 2008 ca.

1.600 tons, jf. afsnit 5.8. Selve ilandføringskablet vil kun komme til at udgøre en

meget lille del af arealet af ICES-rektangel 42G1. Selvom fiskene ikke er jævnt fordelt

over hele ICES-rektanglet, er de samlede tab af fiskeri som følge af inddragelsen

af areal under anlægsfasen vurderet at være ubetydelige.

Fiskeforekomst

Sedimentspredning og støj i anlægsfasen kan medføre, at fiskebestande udviser

undvigeadfærd. Disse forhold er beskrevet i nærmere detaljer i afsnit 6.13.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 144/154


Virkningen på det kommercielle fiskeri i anlægsfasen som følge af undvigende adfærd

fra fiskebestande er dog vurderet at være mindre, og når anlægsfasen er afsluttet,

vurderes evt. berørte fiskebestande at vende tilbage til området.

Nedenstående Tabel 6-43 sammenfatter de overordnede virkninger på det kommercielle

fiskeri i anlægsfasen af transformerplatform og ilandføringskabel.

Tabel 6-43. Sammenfatning af virkninger på det kommercielle fiskeri i anlægsfasen af transformerplatform

og ilandføringskabel

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Restriktionszoner Stor Lokal Kort Moderat

Sedimentspredning og

sedimentation

Lille Lokal Kort Mindre

6.22.3 Driftsfasen

Inddragelse af areal (restriktionszoner)

Transformerplatformen tænkes placeret i den vestligste del af projektområdet for

Anholt Havmøllepark og uden for de markante trawlspor i området. Transformerplatformen

vil således ikke have nogen væsentlig negativ effekt på fiskeriet.

Ilandføringskablet vil krydse vigtige områder for trawl- og snurrevodsfiskeriet. Hvis

der opretholdes et forbud mod brug af bundslæbende redskaber inden for sikkerhedszonen

omkring kablet, vil konsekvenserne for fiskeriet med trawl og snurrevod

være betydelige.

Fiskeri med bundgarn ville kunne generes af kabeludlægning og evt. gravning af

kabelrende, men tidligere tiders fiskeri med bundgarn ud for den aktuelle kyststrækning

nord for Grenaa er nu ophørt.

Fiskeforekomst

Elektromagnetiske felter omkring ilandføringskablet kan lede til, at fiskearter i området

forstyrres i driftsfasen. Disse forhold er beskrevet i nærmere detaljer i afsnit

6.13. De elektromagnetiske felter omkring kablerne vurderes for svage til at kunne

have en væsentlig effekt på fisk.

Nedenstående Tabel 6-44 sammenfatter påvirkninger af det kommercielle fiskeri i og

omkring transformerplatformen og ilandføringskablet i driftsfasen. Overordnet vurderes

virkningen på det kommercielle fiskeri i driftsfasen som følge af virkninger på

fiskeforekomsten dog ikke at have betydning.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 145/154


Tabel 6-44. Sammenfatning af virkninger på det kommercielle fiskeri i driftsfasen

Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

af påvirkningen

Restriktionszoner (trawlfiskeri)

Restriktionszoner (garnfiskeri)

Stor Regional Lang Moderat

Lille Lokal Lang Mindre

Inddragelse af havbund Lille Lokal Lang Mindre

Ændringer i bathymetri Lille Lokal Lang Mindre

Reveffekter Lille (+) Lokal Lang Mindre (+)

Trafik og fysiske forstyrrelser

Lille Lokal Lang Mindre

(+) Potentielt positive effekter, da tilført substrat og kunstige reveffekter kan lede til forøgelse

af habitater og potentielt antallet af fisk og fiskearter. * Betydningen afhænger af, om sikkerhedszonen

omkring ilandføringskablet opretholdes, således at fiskeri med bundslæbende redskaber ikke er tilladt i

driftsperioden.

6.22.4 Konklusion

De vurderede effekter på det kommercielle fiskeri er opsummeret i nedenstående

Tabel 6-45.

Tabel 6-45. Overordnet vurdering af virkning på kommercielt fiskeri i anlægs- og driftsfasen af

transformerplatform og ilandføringskabel.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ KOMMERCIELT FISKERI

Anlægsfasen

Restriktionszoner Moderat 3

Sedimentspredning og sedimentation Mindre 2

Driftsfasen

Restriktionszoner (trawlfiskeri) Moderat* 3

Restriktionszoner (garnfiskeri) Mindre 2

Inddragelse af havbund Mindre 2

Ændringer i bathymetri Mindre 2

Reveffekter Mindre (+) 2

Trafik og fysiske forstyrrelser Mindre 2

(+) Potentielt positive effekter, da tilført substrat og kunstige reveffekter kan lede til forøgelse af habitater

og potentielt antallet af fisk og fiskearter. * Betydningen afhænger af, om sikkerhedszonen omkring ilandføringskablet

opretholdes, således at fiskeri med bundslæbende redskaber ikke er tilladt i driftsperioden.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 146/154


6.23 Øvrige forhold

Det vurderes, at mulige påvirkninger af øvrige forhold (radar- og radioanlæg, militære

øvelsesområder, områder med forbud mod ankring mv. samt undersøiske kabler

og rørledninger) under anlægs- og driftsfasen af transformerplatformen og ilandføringskablet

kan forårsages af følgende:

• Planlagte anlægsarbejder på havbunden

• Planlagt sejlads med installations- og hjælpefartøjer

• Den fysiske tilstedeværelse af transformerplatformen

I det følgende er potentielle virkninger på ovennævnte forhold vurderet.

6.23.1 Metode

Vurderingen er baseret på viden om planlagte havbundsarbejder og forventede sejlmønstre

samt en vurdering af anlæggets placering i forhold til radar- og radioanlæg.

6.23.2 Anlægsfasen

Sejlads med installationsfartøjer og hjælpefartøjer samt transport af komponenter til

transformerplatformen vil blive planlagt til i størst muligt omfang at foregå uden for

de i søkortene afmærkede ammunitionsområder. Selve anlægsarbejdet vil ikke foregå

i nærheden af disse områder. Der vil ligeledes ikke være sejlads eller anlægsarbejder

i nærheden af det militære øvelsesområde ved Lysegrund eller ved kablerne

udgående fra hhv. Anholts vestkyst eller Djurslands østkyst.

Der forventes således ingen effekter i anlægsfasen.

6.23.3 Driftsfasen

I nærheden af projektområdet findes radarer på Anholt og på Jyllands østkyst.

Transformerplatformen forventes ikke at påvirke SOK's radarer.

Området for transformerplatformen er placeret i nærheden af sigtelinjen for radiokædesystemet

mellem Grenaa og Anholt. Transformerplatformen vil ifølge IT- og

Telestyrelsen kunne forstyrre signalet, hvis den bliver placeret i en afstand af


6.23.4 Konklusion

De forventede virkninger på øvrige forhold i anlægs- og driftsfasen af transformerplatform

og ilandføringskabel er sammenfattet i Tabel 6-46.

Tabel 6-46 Overordnet vurdering af virkninger på øvrige forhold i anlægs- og driftsfasen af

transformerplatformen og ilandføringskablet.

Sandsynlig virkning Samlet betydning Grundlag for

vurdering

VIRKNING PÅ ØVRIGE FORHOLD

Anlægsfasen

Radar-, radiokæde- og navigationsanlæg Ingen 3

Militære øvelsesområder Ingen 3

Områder med forbud mod ankring mv. Ingen 3

Undersøiske kabler og rørledninger Ingen 3

Driftsfasen

Radar-, radiokæde- og navigationsanlæg Mindre 3

Militære øvelsesområder Ingen 3

Områder med forbud mod ankring mv. Ingen 3

Undersøiske kabler og rørledninger Ingen 3

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 148/154


7. Afvikling

Afvikling af transformerplatformen og ilandføringskablet vil ske under hensyntagen

til begrænsning af kortvarige såvel som langvarige påvirkninger på miljøet samt under

hensyntagen til sikkerhedsmæssige hensyn i forhold til skibstrafikken. Disse forpligtelser

er angivet i FN's Havretskonvention (the United Nations Convention on the

Law of the Seas, UNCLOS) fra 1982.

Den Internationale Søfartsorganisation (International Maritime Organization, IMO)

har desuden fastsat en række globale standarder og retningslinjer vedrørende fjernelsen

af offshoreinstallationer. Retningslinjerne fra 1989 kræver fuldstændig fjernelse

af alle strukturer i havet på vanddybder på mindre end 100 m og med en vægt

under 4.000 tons.

Artikel 60 (3) i FN's Havretskonvention fra 1994 tillader dog delvis fjernelse af strukturer,

hvis IMO-kriterierne opfyldes. Ved delvis fjernelse skal der efterlades klart

vand på mindst 55 m af hensyn til søfartssikkerheden. Alle strukturer, der installeres

efter 1. januar 1998, skal konstrueres, så fuldstændig fjernelse er mulig.

Der findes ingen dansk lovgivning eller danske retningslinjer for afviklingen af

offshoreinstallationer. Afviklingen skal ske under hensyntagen til individuelle omstændigheder

såsom alternative afviklingsmuligheder, fuldstændig eller delvis fjernelse

i forhold til, hvad der ikke giver anledning til signifikante negative påvirkninger

på miljøet, den forventede nedbrydning af byggematerialerne, muligheder for materialegenvinding

eller -genanvendelse såvel som til de umiddelbare og fremtidige effekter

på havmiljøet.

Baseret på de teknologiske muligheder, der findes i dag, ville den nuværende praksis

for afvikling indbefatte en fuldstændig fjernelse af transformerstationen til havbundsniveau.

Derudover ville ilandføringskablet enten blive fjernet, forsvarligt efterladt

på havbunden, begravet i havbunden eller beskyttet af stenudlægning afhængigt

af de lokale hydrodynamiske forhold.

Transformerstation og kabel ville blive afmonteret ved brug af de samme metoder og

det samme udstyr som brugt ved installationen, blot ville processen ske i omvendt

rækkefølge. Materialerne ville blive transporteret til land til genvinding, genanvendelse

eller endelig deponi.

I forbindelse med fjernelse af anlægget efter endt brug skal det sikres, at materialer

og eventuelle kemikalier håndteres således, at spild undgås. Særlig vurderes, at

spild vil kunne forekomme ved håndtering af olie og oplagrede kemikalier. I transformerstationen

findes relativt store mængder olie, som skal håndteres forsvarligt.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 149/154


En mere detaljeret plan for afviklingen vil blive udviklet i løbet af driftsfasen, da såvel

lovgivningsmæssige forhold, teknologiske muligheder og gældende industripraksis

forventes at have ændret sig om 25 år, når havmølleparken skal afvikles. Dette

skyldes bl.a., at den generelle viden om miljøpåvirkninger i forbindelse med forskellige

afviklingsstrategier til den tid vil være udviklet som følge af omfattende afviklingsarbejder

i Nordsøen og andre steder af verden i de kommende år.

Uanset afviklingsmetoden vil denne være i overensstemmelse med alle gældende

lovkrav vedrørende afvikling på det pågældende tidspunkt.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 150/154


8. Afværgeforanstaltninger

Ilandføringsprojektet for Anholt Havmøllepark vil blive udført i henhold til anerkendte

standarder, der sikrer, at transformerplatformen og ilandføringskablet opfylder de

højeste kvalitetskrav. Energinet.dk vil ved indgåelse af kontrakt med entreprenører

sikre, at alle involverede parter overholder nationale og internationale regler, herunder

relevante miljøkrav under anlægsaktiviteterne.

De væsentligste tiltag til minimering af miljøpåvirkninger sker ved optimering af ruten

for ilandføringskablet. Som beskrevet tidligere er ruten valgt under hensyn til de

eksisterende forhold, herunder at områder med særlig følsom natur er undgået. Ligeledes

vil valg af materialer og metoder ved anlægsaktiviteterne så vidt det er muligt

ske under hensyn til at begrænse de miljømæssige påvirkninger.

8.1 Anlægsfasen

I anlægsfasen har Energinet.dk det overordnede ansvar for, at entreprenøren gennemfører

anlægsaktiviteterne efter internationale regler om marine operationer.

Overvågning af anlægsarbejdet offshore sker indirekte ved at information både gives

og indhentes fra forskellige myndigheder og aktører, som har aktiviteter ved eller i

nærheden af kabeltracéet og området for transformerplatformen.

Oplysninger om planlagte aktiviteter gives til Søfartsstyrelsen, Forsvaret, fiskerimyndigheder

og fiskeriorganisationer. Endvidere informeres lokale myndigheder og naboer

i forbindelse med ilandføringen af kablet. Oplysninger om aktiviteter, lokaliteter

og forventede tidsplaner publiceres i de danske” Efterretninger for søfarende”. Efter

behov er der mulighed for at anvende et bevogtningsfartøj ved anlægsaktiviteterne

for at sikre, at sikkerheden til søs opretholdes. Der vil blive taget hensyn til andre

igangværende aktiviteter i området. Ambitionen er, at påvirkningen af andre aktiviteter

i anlægsperioden skal være så lille som mulig.

Energinet.dk vil sikre, at der bliver udarbejdet en beredskabsplan for anlægsfasen.

Beredskabsplanen vil blive udarbejdet i samarbejde med alle entreprenører som er

involveret i anlæg af ilandføringsprojektet, de relevante nationale myndigheder samt

øvrige relevante parter. Planen vil omfatte potentielle utilsigtede hændelser, herunder

hændelser, der potentielt kan medføre miljøpåvirkninger.

8.2 Driftsfasen

Transformerplatformen og ilandføringskablet vil i driftsfasen blive overvåget af Energinet.dk

24 timer i døgnet.

Herudover vil Energinet.dk gennemføre inspektion af ilandføringskablet og transformerplatformen

efter nærmere fastlagte planer.

Der vil blive udarbejdet beredskabsplaner for driften af ilandføringsprojektet. Energinet.dk

har etablerede beredskabsteam, som har vagt hele året.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 151/154


9. Referencer

9.1 Tekniske baggrundsrapporter

/1/ Energinet.dk (2009), Anholt Havmøllepark, Indledende kortlægning og afgrænsning

af forundersøgelsesområde, Rambøll og DHI.

/2/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Method for impact assessment,

Rambøll.

/3/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Project Description, Rambøll.

/4/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Hydrography, Sediment spill,

water quality, geomorphology and costal morphology, DHI.

/5/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Marine Geophysical Investigations

- The Cable Corridors 2009/47. Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelser.

/6/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Mapping of Substrates and

Benthic Community Types, Rambøll.

/7/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Benthic Fauna, DHI.

/8/ Energinet.dk (2009), Anholt Havmøllepark, Kortlægning af fiskearter/bestande

samt effektvurdering ved etablering af Anholt mølleparken, KrogConsult.

/9/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Birds, DHI.

/10/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Marine mammals, Rambøll.

/11/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Visualization Report, Rambøll.

/12/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Maritime Archaeology, Rambøll.

/13/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Tourism and Recreational

Activities, Rambøll.

/14/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Analysis of Risks to Ship

Traffic, Rambøll.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 152/154


15/ Energinet.dk (2009), Anholt Havmøllepark, Kortlægning af fiskeriet samt vurdering

af de fiskerimæssige konsekvenser ved etablering af Anholt havmølleparken,

KrogConsult.

/16/ Energinet.dk (2009), Anholt Offshore Wind Farm, Air Emissions, Rambøll.

9.2 Referencer

/17/ Energistyrelsen, Fremtidens havmølleplaceringer - 2025, Udvalget for fremtidens

havmølleplaceringer, 2007.

/18/ Energinet.dk, Anholt Havmøllepark, Vurdering af virkninger på miljøet, VVMredegørelse,

December 2009.

/19/ Energinet.dk (2009). Kabelstation på Djursland – landskabelige undersøgelser

i forbindelse med ny havmøllepark ved Anholt. Møller & Grønborg.

/20/ Energistyrelsen, Betingelser for offentligt udbud om Anholt havmøllepark 30.

april 2009.

/21/ Measure and interpretation of underwater noise during construction and operation

of offshore windfarms in UK waters’, Subacoustech Report No. 544R0738

to COWRIE, December 2007.

/22/ Measurement of wind turbine construction noise at Horns Rev II’, ITAP, December

2008.

/23/ Museumsloven, LBK nr. 1505 af 14/12/2006.

/24/ KUAS databasen www.dkconline.dk.

/25/ Danmarks Miljøportal: http://www.miljoeportal.dk/Arealinformation/

/26/ By og Landskabsstyrelsen: http://www.blst.dk/

/27/ Dansk Ornitologisk Forening: http://www.dof.dk/

/28/ OSPAR Commission: http://www.ospar.org/

/29/ Helsinki Commission: http://www.helcom.fi/

/30/ OSPAR Guidance on Environmental Consideration for Offshore Wind Farm Developement

(Reference number: 2008-3), OSPAR Convention for the Protection

of the Marine Environment of the North-East Atlantic

/31/ Kattegat Northern part, no. 2107, 1:200.000, United Kingdom Hydrographic

Office, 3rd August 2006.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 153/154


32/ Kattegat Southern part. no. 2108, 1:200.000, United Kingdom Hydrographic

Office, 15th September 2005.

/33/ Kattegat S for Anholt, no. 124, 1:75:000, 4. udgave, Kort & Matrikelstyrelsen,

maj 2006.

/34/ E.On, Rødsand 2 Havmøllepark, Vurdering af Virkninger på Miljøet, VVMredegørelse,

Juni 2007.

/35/ Dong Energy, Horns Rev 2, Vurdering af Virkninger på Miljøet, VVMredegørelse,

oktober 2006.

/36/ Alpha Ventus Offshore Wind Farm, http://www.alphaventus.de/index.php?id=80.

/37/ Danmarks Statistiks hjemmeside, www.dst.dk. Besøgt 23. september 2009.

/38/ Moesgård Museum og Vikingeskibs Museet, FHM 5002 Anholt Havvindmøllepark,

Kulturhistorisk vurdering af geofysiske data vedr. Anholt Havvindmøllepark.

Ref. 977201/0550_09_0_001_035 154/154

More magazines by this user
Similar magazines