Miljøvurdering - Del 2 - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

Miljøvurdering - Del 2 - Vejdirektoratet

NY FJORDFORBINDELSE

VED FREDERIKSSUND

VVM-redegørelse >>> Miljøvurdering - Del 2

R APPORT 353 - 2010


NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND

VVM-redegørelse >>> Miljøvurdering - Del 2

Rapport 353 - 2010

UNDERSØGELSEN ER LØBENDE BLEVET DRØFTET OG KOORDINERET I ET TEKNIKERUDVALG

MED FØLGENDE MEDLEMMER:

Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet

Projektleder Niels Korsgaard, Vejdirektoratet

Afdelingsleder Jarl Ahlers Mortensen, Vejdirektoratet

Civilingeniør Jakob Fryd, Vejdirektoratet

Myndighedschef Winnie Vestergård, Kystdirektoratet

Geolog Line Henriette Broen, Kystdirektoratet

Teknisk direktør Ejvind Mortensen, Frederikssund Kommune

Civilingeniør Hans Riis Laursen, Frederikssund Kommune

Civilingeniør Sigurbjörn Hallsson, Region Hovedstaden

Direktør Jacob Madsen, Egedal Kommune, Bycirklen i Frederikssundfingeren

Arkitekt Søren Rasmussen fra By- og Landskabsstyrelsen

har deltaget som observatør i teknikerudvalget.

FØLGENDE KONSULENTFIRMAER HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN:

COWI, Rambøll, Claus Bjarrum Arkitekter, DHI og Hansen & Henneberg

REDAKTION: Marianne Lund Ujvári og Niels Korsgaard, Vejdirektoratet

LAYOUT: Rambøll

FOTOS: Barker & Barker, Claus Bjarrum Arkitekter, Rambøll, COWI og Vejdirektoratet

GRUNDKORT: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen

OPLAG: 100

TRYK: Lassen Offset

ISBN: 978-87-7060-212-9

ISBNnet: 978-87-7060-213-6

COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2010


NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND

VVM-REDEGØRELSE >>> MILJØVURDERING – DEL 2

RAPPORT 353

INDHOLDSFORTEGNELSE

DEL 1

1. Indledning 1

2. Sammenfatning 3

3. Forslag 45

4. Metode 53

5. Lovgrundlag og planforhold 61

6. Fredninger og reservater 85

7. Landskab og jordbund 103

8. Arkæologi og kulturarv 131

9. Friluftsliv 161

10. Støj 171

DEL 2

11. Luft og klima 223

12. Lys 247

13. Forurenet jord 259

14. Grundvand 273

15. Overfladevand 325

16. Råstoffer og affald 351

17. Plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området 363

DEL 3

18. Fjorden 407

19. Plante- og dyreliv i Natura 2000-området 473

20. Befolkning, erhverv og socioøkonomi 599

21. Mangler 607

Appendix 1: Vurdering af forslag S2c 611

Kort- og bilagsoversigt (i del 4) 625

DEL 4

Kortbilag


Kapitel 11 - Luft og klima

Indholdsfortegnelse

11. Luft og klima 224

11.1 Metode og afgrænsning 224

11.1.1 Anlæg 227

11.1.2 Drift 229

11.2 De nordlige forslag 230

11.2.1 Basis 2018 230

11.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene 231

11.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene 233

11.3 De sydlige forslag 234

11.3.1 Basis 2018 234

11.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget 235

11.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene 237

11.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene 239

11.4 Konsekvenser af S6 forslaget 240

11.5 Sammenligning af forslagene 242

11.5.1 Grundlag for vurdering 243

11.6 Afværgeforanstaltninger 243

11.6.1 Anlæg 243

11.6.2 Drift 244

11.6.3 Forslag til reduktion af energiforbrug og CO 2 emissioner i

anlægsfasen 245

11.7 Referencer 246

RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

223


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

224

11. LUFT OG KLIMA

11.1 Metode og afgrænsning

Der er foretaget en beregning af udledningen (emissionen) af en række luftarter og partikler i

forbindelse med byggeriet af Fjordforbindelsen og fra vejtrafikken efter åbningen af Fjordforbindelsen

samt en vurdering af mulige gener forbundet hermed.

Der redegøres for de væsentligste kilder til luftforurening samt deres emissioner af NO X (kvælstofilter),

CO (kulmonooxid), CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid), VOC (flygtige organiske forbindelser

- Volatile Organic Compounds) og partikler.

NO X og partikler har den største indflydelse på den lokale luftforurening. Erfaringsmæssigt vil de

andre emissioner være af underordnet betydning i relation til lokal påvirkning. CO vurderes ikke

at have direkte effekt på miljøet, men indgår dog som komponent i fotokemiske reaktioner i luften,

hvor der dannes andre luftforurenende stoffer herunder drivhusgassen CO 2.

Den regionale forurening med NO X skyldes især vejtrafik og andre mobile kilder samt strømproduktion

i kraftværker, der i Danmark primært producerer strøm på basis af kul. Elforbruget i forbindelse

med anlægsarbejderne giver således en indirekte emission, idet en stor del af forbruget

dækkes af strøm fra kraftværker. Hertil kommer en regional forurening med SO 2, hvor kraftværker

også yder et væsentligt bidrag. Vejtrafikken bidrager direkte til den regionale forurening gennem

forbruget af brændstof. Det samme gør anlægsarbejderne med forskellige entreprenørmaskiner

samt til søtransport og transport i lastbiler af materialer, opgravet jord m.m. i forbindelse

med byggeriet.

NO X medfører forsuring, overgødskning og dannelse af ozon. NO 2 omdannes i lungerne til nitrat,

nitrit, salpetersyrling og salpetersyre, som er luftvejsirriterende.

Der sker i atmosfæren en kemisk omdannelse af NO x, hvorved der hurtigt dannes NO 2. NO 2 har

en typisk levetid i atmosfæren på ca. et døgn, hvilket svarer til en typisk transport på ca. 400

km. Danske udslip af NO x bidrager kun meget lidt til afsætningen af kvælstof til dansk natur. NO 2

kan tørafsættes på beplantningen, hvilket dog sker relativt langsomt og derfor kun har ringe betydning

for belastningen af naturen. NO 2 omdannes langsomt i atmosfæren til salpetersyre, som

hurtigt tørafsættes, men da omdannelsen sker langsomt transporteres hovedparten ud af landet,

inden de afsættes på overfladen//11-14/.

Når SO 2 kommer i kontakt med fugten i luften omdannes det gradvist til svovlsyre og svovlsyrling,

der begge er slimhindeirriterende med gener for øjne, næse og luftveje. Svovldioxid kan

desuden virke forsurende på søer og jorde med lav kalkindhold. Koncentrationen i danske byer er

normalt så lave, at svovldioxid er uden sundhedsmæssig betydning.

VOC er en samlebetegnelse for en række flygtige organiske forbindelser som fx Benzen, C6H6 og

er sammen med partikler kræftfremkaldende. Herudover medvirker VOC til dannelsen

af ozon, der virker luftvejsirriterende og reducerer lungefunktionen hos børn og astmatikere.

Partikelforurening medfører gener i øjne, næse og hals, udvikling eller forværring af hjerte- karsygdomme,

allergi, astma og bronkitistilfælde samt kræft. Partiklernes størrelse har stor betydning.

Selv om de store partikler umiddelbart er dem, der forekommer mest generende, er de

mindste partikler de farligste, fordi de trænger længere ned i lungernes alveoler og bronkier. Partiklernes

størrelse opgøres normalt som PM 10, dvs. partikler mindre end 10 µm.


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

Koncentrationen af skadelige stoffer tæt ved Fjordforbindelsen er afhængig af emissionerne fra

anlægsarbejder og trafik, baggrundsforureningen, meteorologiske og topografiske forhold, vegetation

og bygninger, der eventuelt forhindrer spredning og fortynding af luftforureningsstofferne.

EU´s grænseværdi for sundhedsbeskyttelse overfor NO 2 er på 40 μg/m 3 som årligt gennemsnitsniveau

med en timeværdi på 200 μg/m 3 (som dog må overskrides op til 18 gange/år),

mens årsgrænseværdien for beskyttelse af plantevækst er på 30 μg/m 3 . For Danmark er disse

værdier gældende fra 2010 //11-1/.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) måler luftkvalitet på repræsentativt udvalgte steder i større

byer og i landområder/ /11-2/. Målestationerne opdeles i "typer" efter hvor de er opstillet:

Gade - på stærkt trafikerede gader

Bybaggrund - på tage eller i gårde i byområder

Land - i åbne områder langt fra større forureningskilder.

Landstationerne registrerer den generelle forurening over Danmark. Den er i mange tilfælde domineret

af den forurening som udsendes i områder uden for landets grænser.

På bybaggrundsstationerne registreres desuden den forurening, som udsendes i byområdet. Her

bidrager kilder som trafik og boligomvarmning samt eventuelle bidrag fra industrier. Resultaterne

er repræsentative for forureningen i områder (fx boligkvarterer), som ikke ligger direkte op til

stærkt trafikerede gader.

På gadestationerne er trafikken umiddelbart forbi stationen den væsentligste kilde for stoffer som

kvælstofoxider, kulmonooxid og til dels PM 10. Gadestationerne er i alle tilfælde placeret på fortovet

umiddelbart op til kørebanerne på en tæt trafikeret gade i bymidten.

I Tabel 11-1 er gengivet resultaterne af målte NO 2 koncentrationer på en række målestationer.

Det fremgår, at årsgennemsnittet på 40 µg/m³ blev overskredet på de gadestationerne i København

og Århus i 2007 og 2008. I bybaggrunden, som er målt på hustage i de 4 største byer eller

inde i parker, er grænseværdien ikke overskredet. Modelberegninger viser, at grænseværdien på

40 µg/m³ også overskrides på mange andre trafikerede gader i København og på Frederiksberg.

Der har ikke været problemer med at overholde timemiddelværdien på 200 µg/m³ //11-3/. I mere

åbne gaderum og uden for byerne vil forureningsniveauerne ved trafikerede veje være forholdsvis

lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Modelberegninger for 16 udvalgte gader

i Frederiksborg Amt i år 2000 viste koncentrationer under 40 µg/m³ ved trafikmængder op til

knap 20.000 biler//11-4/.

Tabel 11-1 Målte NO2 koncentrationer (µg/m³) i Danmark 2007 / 2008

Station Type Årsmiddelværdi 19. højeste enkelttime

København/1103* Gade 52 / 55 158 / 169

København/1257**

Gade 41 / 45 139 / 149

Århus/6153 Gade 40 / 41 140 / 120

Odense/9155 Gade 32 / 29 133 / 136

Aalborg/8151 Gade 34 / 40 128 / 138

København/1259*** Bybaggrund 19 / 20 74 / 79

Århus/6159 Bybaggrund 19 / 19 74 / 81

Odense/9159 Bybaggrund 17 / 16 74 / 73

225


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

226

Station Type Årsmiddelværdi 19. højeste enkelttime

Aalborg/8159 Bybaggrund 16 / 17 78 / 94

Lille Valby/2090 Regional 9 / 11 53 / 50

Keldsnor/9055 Regional 9 / 9 55 / 51

Grænseværdi 40 200

* Gadestation H.C. Andersens Boulevard, nr. 1103, ca. 70.000 køretøjer pr. dag

** Gadestation, Jagtvej, nr. 1257, ca. 20.000 køretøjer pr. dag

***Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr. 1259

Det fremgår direkte af Tabel 11-1, at en grænseværdi for vegetation på 30 µg/m³ ikke er noget

problem i Danmark, da niveauet i åbne landområder er under 20 µg/m³. I Lille Valby syd for Frederikssund

lå forureningen således på 1/3 af grænseværdien.

Der er to grænseværdier for partikler, som tager udgangspunkt dels i et årsgennemsnit, og dels i

en døgnmiddelværdi. For PM 10 skal årsgennemsnittet overholde en grænse på 40 µg/m 3 . En

døgnmiddelværdi på 50 µg/m 3 må højst overskrides 35 gange om året.

Tabel 11-2 viser målte partikel koncentrationer for PM 10 på de samme målestationer som ovenfor.

Det fremgår, at grænseværdien for årsmiddelværdien ikke var overskredet ved målestationerne.

Derimod har der været overskridelser af døgnværdien på 50 µg/m³ både i 2007 og i 2008.

Også her vil mere åbne byrum medføre lavere forureningsniveauer. Langs Holbækmotorvejen i

Fløng med en årsdøgntrafik på ca. 58.000 biler blev der i 2008 målt et niveau for PM 10, der lå

væsentligt under grænseværdien.

Tabel 11-2 Målte partikel koncentrationer (µg/m³) PM10 i Danmark 2007 / 2008

Station Type Årsmiddelværdi 36. højeste døgnmiddelværdi

København/1103* Gade 38 / 39 60 / 59

København/1257** Gade 30 / 30 47 / 47

Århus/6153 Gade 27 / 27 39 / 40

Odense/9155 Gade 35 / 31 57 / 46

Aalborg/8151 Gade 33 / - 44 / -

København/1259*** Bybaggrund 24 / 21 39 / 30

Århus/6159 Bybaggrund 25 / - 36 / -

Aalborg/8159 Bybaggrund 27 / - 40 / -

Lille Valby/2090 Regional 24 / 18 37 / 27

Keldsnor/9055 Regional 24 / 19 39 / 31

Grænseværdi 40 50

* Gadestation H.C. Andersens Boulevard, nr. 1103, ca. 70.000 køretøjer pr. dag

** Gadestation, Jagtvej, nr. 1257, ca. 20.000 køretøjer pr. dag

***Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr. 1259

I takt med indførelsen af katalysatorer på biler er der sket et fald i emissionen af kulilte fra trafikken.

CO-niveauerne forventes at være faldet med en faktor 4 fra 1995 til 2010 pga. forbedring

af bilparken og brændstof //11-5/.

Der er fastsat en grænseværdi på 10.000 µg/m 3 målt som den største 8-timers glidende middelværdi

over et år.


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

Tabel 11-3 viser målte koncentrationer for CO på de samme målestationer. Det fremgår, at den

gældende grænseværdi ikke er overskredet ved målestationerne.

Tabel 11-3 Målte CO koncentrationer (µg/m³) i Danmark 2007

Station Type Årsmiddelværdi 8 timers maks. værdi (glidende

middelværdi)

København/1103* Gade 530 / 489 1.874 / 1.424

København/1257** Gade 556 / 547 2.460 / 2.531

Århus/6153 Gade 372 / 363 1.463 / 1.288

Odense/9155 Gade 463 / 457 3.661 / 2.980

Aalborg/8151 Gade 540 / 503 2.062 / 1.618

København/1259*** Bybaggrund 287 / 250 1.020 / 693

Lille Valby/2090 Regional 251 / 228 1.040 / 2.392

Grænseværdi 10.000

* Gadestation H.C. Andersens Boulevard, nr. 1103, ca. 70.000 køretøjer pr. dag

** Gadestation, Jagtvej, nr. 1257, ca. 20.000 køretøjer pr. dag

*** Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr. 1259

Flygtige organiske stoffer (VOC) udgøres af en lang række stoffer, herunder bl.a. benzen. Målinger

på Jagtvej i København viste i 2007 en årsmiddelkoncentration på 2,0 μg benzen/m 3 i luften,

samt at niveauet er mere end halveret over en 10 års periode. Grænseværdien er 5,0 μg benzen/m

3 .

Det samlede udslip af SO 2 fra vejtrafikken er efter indførelsen af svovlfattig benzin/diesel i 1999

lavt. Således udgør udslippet af SO 2 fra vejtrafikken kun omkring 2 % af det samlede SO 2 udslip i

Danmark.

I supplement hertil er der for alle kilder opgjort energiforbrug og CO 2 bidrag, som vil have indflydelse

på det globale klima. Der er ikke regnet på andre drivhusgasser, da deres bidrag i denne

sammenhæng ikke forventes at betyde noget.

Der er ikke foretaget en beregning af luftkvaliteten langs vejene efter etablering af Fjordforbindelsen,

men alene foretaget vurderinger ud fra foreliggende viden, herunder ovennævnte luftkvalitetsmålinger

samt fra andre beregninger foretaget i forbindelse med miljøundersøgelser//11-6//11-7/.

Der angives forslag til afværgeforanstaltninger til formindskelse af luftforureningen samt anbefalinger

til overvågning.

11.1.1 Anlæg

I anlægsfasen vil forureningen fra landbaseret udstyr primært komme fra følgende kilder:

Transport med lastbil af materialer til byggepladserne

Transport med lastbil af jord fra gravearbejder

Brug af gravemaskiner og andet entreprenørmateriel

Tomgangsemission på byggepladsen

Diffus emission af støv ved arbejde og kørsel på byggepladsen

Indirekte emission som følge af energiforbrug

Indirekte emission som følge af materialeforbrug.

227


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

228

Forureningen fra marint baseret udstyr vil primært komme fra følgende kilder:

Transport af bløde aflejringer på pram med motor eller pram med slæbebåde fra udgravning

til deponeringssted i Kattegat. Her er kalkuleret med slæbebåde.

Transport på pram af beton til fundamenter og piller i N1, N2 og S1 forslagene

Pram med gravemaskiner til afgravning / oprensning af bløde aflejringer fra pram

Pram med rammemaskine til ramning af pæle på vand til fundamenter og skibsstødsikring i

N1, N2 og S1 forslagene samt spuns i S2 og S3 forslagene

Pram med maskine med grab / skovl til placering af del af materiale til ny dæmning og fjernelse

af eksisterende dæmning i N1 og N2 forslagene

Pram med maskine til trækning af spuns i S2 og S3 forslagene

Pram med pumpe til indbygning af sand under tunnel og tilbagefyld ved tunnel i S2a og S3

Flydende Rig til placering af tunnelelementer i S2a og S3a

Arbejdsbåde / hjælpebåde til lokal transport og bugsering.

Forslag S6 indebærer ingen marin transport eller arbejde udført fra pramme, idet det antages, at

udboret materiale ikke sejles væk, men deponeres på land. Der er medtaget emissioner fra dieseldrevet

entreprenørmateriel og transport samt den indirekte CO2 emission fra materialeforbrug

(fremstilling og transport af materialer).

I anlægsarbejdet indgår en række entreprenørmaskiner og fartøjer, som skønnes anvendt på basis

af tidligere erfaringer med lignende anlægsarbejder. Da de præcise maskintyper ikke er fastlagt

endnu, er der defineret en række standard entreprenørmaskiner og fartøjer med en given

motorstørrelse.

Der er ikke regnet på emissionerne fra tomgangskørsel i forbindelse med læsning og lastning. I

kraft af den megen transport af både jord og materialer vil lastbilerne have en emission meget

lokalt på pladserne.

Emissioner fra anvendelse af entreprenørmateriel og både er beregnet på basis af EU-krav til

emissionsfaktorer og et skøn over deres samlede driftstid /11-9/.

Emissioner fra transport af jord internt og eksternt samt materialer er beregnet på basis af antallet

af transportkilometre /11-10/. Tilsvarende er der regnet for transport på pramme til søs.

Udledning af CO 2 kommer dels fra forbrænding af fossile brændstoffer (benzin og diesel) i entreprenørmaskiner,

både og lastbiler samt indirekte via et forbrug af materialer.

Herudover vil der være et energiforbrug forbundet med brug af eldrevet udstyr i forbindelse med

konstruktionsarbejdet f.eks. pumper, kraner, kompressorer og mindre el-drevet værktøj samt i

løsning S6 en tunnelboremaskine.

Udledning af CO 2 fra fremstilling af stål, beton og asfalt er baseret på nøgletal, tal fra betonproducenter

samt LCA studier /11-8/.

Bygge- anlægsarbejder er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på

den lokale luftkvalitet. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet,

de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold. En stor del

skyldes håndtering af løs jord, midlertidige oplag samt trafik af tunge køretøjer på ikke befæstede

veje. Den diffuse støvemission kan ved hjælp af de rette afhjælpende foranstaltninger reduceres

betydeligt.


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

Da der er relativ stor usikkerhed forbundet til opgørelsen er opsummeringen af de samlede emissioner

for det enkelte forslag afrundet.

11.1.1.1 Emission fra transport på land

For transport medtages transport af jord fra vej og bro-/tunnelarbejde. Transporten er beregnet

ud fra estimerede jordmængder, antallet af lastbiler samt transportlængde og fordelingen mellem

land- og bykørsel//11-9/.

Ved transport af materialer medregnes:

Beton

Stål og armering

Spuns.

Herudover vil der være et energiforbrug forbundet med brug af eldrevet udstyr i forbindelse med

konstruktionsarbejdet fx pumper, kraner, kompressorer og mindre el-drevet værktøj samt i løsning

S6 en tunnelboremaskine. Erfaringen viser, at både brug af pumper til grundvandssænkning

og boremaskiner giver et ikke ubetydeligt bidrag til den samlede CO 2 emission.

11.1.1.2 Emission fra transport til søs

Ved transport af bløde aflejringer forudsættes i beregningerne anvendt pramme, der trækkes af

slæbebåde fra udgravningsområdet til en deponering i Kattegat. Det samme materiel forudsættes

anvendt til transport af beton til fundamenter og piller //11-10/.

En del af entreprenørarbejdet foregår med entreprenørmateriel placeret på pramme. Der er i beregningerne

ikke medregnet transport til arbejdsstedet af de enkelte entreprenørmaskiner, selv

om transporten forbundet hermed godt kan implicere betydelige transportafstande, fx hvis materiellet

skal hentes fra et fremmed land.

Herudover anvendes mindre arbejds-/hjælpebåde til transport af mandskab og lokal bugsering af

pramme med entreprenørmaskiner.

11.1.2 Drift

Emissionerne fra vejtrafikken efter åbningen af Fjordforbindelsen er afhængige af trafikmængde,

hastighed og sammensætning af køretøjer på de enkelte strækninger. Vurderingerne er foretaget

på baggrund af trafikmodelberegningerne samt tilhørende beregninger af emissioner for et basisscenario

2018 (0-alternativ) //11-11///11-12/.

Luftforureningsberegningerne er baseret på resultaterne fra trafikmodelberegningerne, samt på

emissionsfaktorer for de forskellige køretøjstyper. Beregningerne er gennemført for trafik udlagt

på det samlede beregningsvejnet i Hovedstadsområdet inkl. zoneophæng, men ekskl. zoneintern

trafik.

Luftforureningen fra vejtrafikken er for hvert forslag beregnet som de samlede emissioner af de

betragtede luftforureningskomponenter i ton pr. år på modelvejnettet. På baggrund af trafikberegningerne

for person-, vare- og lastbiltrafik i de enkelte forslag samt den danske bilparks

sammensætning og alder beregnes de samlede emissioner for hvert forslag. Nogle forslag er dog

ikke selvstændigt beregnet, da de minder om hinanden.

Der er ikke foretaget spredningsberegninger af luftkvaliteten. Som tidligere nævnt vil forureningsniveauerne

ved trafikerede veje i mere åbne gaderum og uden for byerne være forholdsvis

lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Luftkvaliteten er vurderet ud fra de omtalte må-

229


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

230

linger og beregninger foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser på andre lokaliteter og sammenholdt

med situationen i de forskellige vejforslag.

11.2 De nordlige forslag

11.2.1 Basis 2018

11.2.1.1 Trafik

Til brug for de trafikale vurderinger er der etableret en basis 2018 prognose, hvor Frederikssundsmotorvejen

forudsættes ført helt til Frederikssund. Prognosen for de overordnede veje i

Frederikssund fremgår af den følgende Figur 11-1.

Figur 11-1 Referenceprognose 2018 for Frederikssund by, hverdagsdøgntrafik

Som det ses har Kronprins Frederiks Bro den største trafikbelastning, idet der her forventes en

trafik på godt 25.000 biler på en hverdag i 2018 uden etablering af en fjordforbindelse. Trafikken

på J. F. Willumsens Vej er noget mindre, idet der kører ca. 20.000 biler på strækningen mellem

Færgevej og Frederiksværkvej.

11.2.1.2 Luftforurening

Luftkvalitetsgrænserne vurderes ikke overskredet langs J. F. Willumsens Vej hverken i dag eller i

2018. Dette er begrundet i følgende:

Modelberegninger af koncentrationer for NO 2 langs Nordstensvej/Hostrupsvej i Hillerød i 2000

viste ingen overskridelser af grænseværdierne. Trafikintensiteten og hastigheden på

Nordstensvej/Hostrupsvej er lidt lavere end på J.F. Willumsens Vej. Til gengæld har J. F. Wil-


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

lumsens Vej et væsentligt bredere gadeprofil og lavere bygninger langs siderne, hvilket medfører

bedre spredningsforhold //11-4/.

I forhold til 2000 vil NO 2-koncentrationerne alt andet lige være lavere på grund af skærpede

krav til køretøjernes emissioner.

PM 10-grænseværdierne overskrides ikke på Jagtvej i København, hvor trafikniveauet er af

samme størrelsesorden som på J. F. Willumsens Vej i 2018.

Partikelemissionen fra bilernes udstødning falder fremover som følge af skærpede krav til nye

biler //11-13/.

11.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene

11.2.2.1 Anlæg

I Tabel 11-4 vises emissionerne under anlæg i N1 forslagene.

Tabel 11-4 Samlet emission under anlæg af N1 forslagene

Emissioner

NOX

(ton)

PM

(kg)

NMVOC

(kg)

CO

(kg)

SO2

(kg)

CO2

(ton)

N1a 24 1.100 2.650 16.000 220 31.000

N1b 20 960 2.350 14.000 210 19.000

N1c 24 1.100 2.650 16.000 220 31.000

NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med

vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides ved

de nærmest liggende boliger, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningen

er mindre i forslag N1b og moderat i forslag N1a og N1c i forbindelse med arbejdet med etablering

af niveauskilte kryds på J. F. Willumsens Vej ved Odinsvej/Kocksvej og Frederiksværksvej,

hvor der ligger enkelte boliger nær krydsene. Det samlede CO 2-udslip svarer til, hvad ca. 2000

(N1b) - 3.000 (N1a og N1c) danskere udleder på et år.

Tabel 11-5 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Mellem

PM10 Lille Lokal

N1a og N1c: Moderat

N1b: Mindre

Mellem N1a og N1c: moderat

N1b: Mindre

NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre

CO Lille Regional/global Mellem Mindre

SO2 Lille Regional Mellem Mindre

CO2 Lille Global Mellem Mindre

231


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

232

11.2.2.2 Drift

I Tabel 11-6 vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018.

Tabel 11-6 Ændringer i årligt trafikarbejde, energiforbrug, samt emissioner for N1 forslagene i forhold til

Basis 2018

Trafikarbejde

(Mio. km pr. år)

Energiforbrug

(GJ pr. år)

Emissioner

Basis 2018

Ændringer i forhold til Basis 2018

N1a og N1c N1b

13.977 22 0,16 % 19 0,13 %

31.715.411 29.515 0,09 % 25.413 0,08 %

CO (Ton pr. år) 7.517 1,14 0,02 % 1,54 0,02 %

NOX (Ton pr. år) 2.568 1,47 0,06 % 1,36 0,05 %

PM10 (Ton pr. år) 96 0,06 0,06 % 0,06 0,06 %

VOC (Ton pr. år) 266 0,06 0,02 % 0,06 0,02 %

SO2 (Ton pr. år) 75 0,07 0,09 % 0,06 0,08 %

CO2

(Ton pr. år)

2.309.564 2.142 0,09 % 1.845 0,08 %

Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet

øges med omkring 2.000 ton pr. år i forslag N1 svarende til 200 danskeres forbrug.

Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter,

og i forhold til de regionale emissioner fra trafikken er tilvæksten ubetydelig. Trafikken på J.

F. Willumsens Vej stiger vest for Odinsvej-Kocksvej fra ca. 20.000 biler på et hverdagsdøgn til

ca. 24.000 biler. Emissionerne øges tilsvarende, men dette vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten

langs J. F. Willumsens Vej så meget, at grænseværdierne overskrides.

Tabel 11-7 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N1a, N1b og N1c i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre

PM10 Lille Lokal Lang Mindre

NMVOC Lille Lokal Lang Mindre

CO Lille Regional/global Lang Mindre

SO2 Lille Regional Lang Mindre

CO2 Lille Global Lang Mindre


11.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene

11.2.3.1 Anlæg

I de følgende tabel vises emissionerne ved anlæg i N2 forslagene.

Tabel 11-8 Samlet emission under anlæg af N2a

Emissioner

NOx

(ton)

PM

(kg)

NMVOC

(kg)

RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

CO

(kg)

SO2

(kg)

CO2

(ton)

N2a 24 1.020 2.450 15.000 210 23.000

N2b 18 870 2.150 13.000 200 14.000

NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med

vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for

de nærmest liggende boliger, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningen

er mindre i forslag N2b og moderat i forslag N2a i forbindelse med arbejdet med etablering af niveauskilte

kryds på J. F. Willumsens Vej ved Odinsvej-Kocksvej og Frederiksværksvej, hvor der

ligger enkelte boliger nær krydsene. Det samlede CO 2-udslip svarer til hvad ca. 1.500 (N2b) -

2.500 (N2a) danskere udleder på et år.

Tabel 11-9 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N2a og N2b i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Mellem N2a: Moderat

N2b: Mindre

PM10 Lille Lokal Mellem N2a: Moderat

N2b: Mindre

NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre

CO Lille Regional/global Mellem Mindre

SO2 Lille Regional Mellem Mindre

CO2 Lille Global Mellem Mindre

11.2.3.2 Drift

I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018.

Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet

øges med omkring 2.000 ton pr. år i forslag N2 svarende til ca. 200 danskeres forbrug.

Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter,

og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig. Trafikken på J. F. Willumsens

Vej stiger vest for Odinsvej-Kocksvej fra ca. 20.000 biler på et hverdagsdøgn til ca. 24.000

biler. Emissionerne øges tilsvarende, men dette vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten langs J. F.

Willumsens Vej i en grad, at grænseværdierne overskrides.

233


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

234

Tabel 11-10 Ændringer i årligt trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner for N2a og N2b i forhold til

Basis 2018

Trafikarbejde

(Mio. km pr år)

Energiforbrug

(GJ pr år)

Emissioner

Basis 2018

Ændringer i forhold til Basis 2018

N2a N2b

13.977 22 0,16 % 19 0,13 %

31.715.411 29.515 0,09 % 25.413 0,08 %

CO (Ton pr. år) 7.517 1,14 0,02 % 1,54 0,02 %

NOX (Ton pr. år) 2.568 1,47 0,06 % 1,36 0,05 %

PM10 (Ton pr. år) 96 0,06 0,06 % 0,06 0,06 %

VOC (Ton pr. år) 266 0,06 0,02 % 0,06 0,02 %

SO2 (Ton pr. år) 75 0,07 0,09 % 0,06 0,08 %

CO2

(Ton pr. år)

2.309.564 2.142 0,09 % 1.845 0,08 %

Tabel 11-11 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring N2a og N2b i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre

PM10 Lille Lokal Lang Mindre

NMVOC Lille Lokal Lang Mindre

CO Lille Regional/global Lang Mindre

SO2 Lille Regional Lang Mindre

CO2 Lille Global Lang Mindre

11.3 De sydlige forslag

11.3.1 Basis 2018

11.3.1.1 Trafik

Der er ingen betydende veje i området, hverken i dag eller i 2018 inden etablering af en mulig

fjordforbindelse her.

11.3.1.2 Luftforurening

Forureningen vil her svare til en situation ude på landet langt fra trafikerede veje svarende til situationen

på Danmarks Miljøundersøgelsers målestation i Lille Valby.


11.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget

11.3.2.1 Anlæg

I den følgende tabel vises emissionerne for S1.

Tabel 11-12 Samlet emission under anlæg af S1

Emissioner

NOX

(ton)

PM

(kg)

NMVOC

(kg)

RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

CO (kg)

SO2

(kg)

CO2

(ton)

S1 36 1.320 3.000 17.000 290 41.000

NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med

vej- og brobyggeriet. Der vil evt. kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides

for de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger.

Påvirkningen vil svare til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større

vejarbejder. Det samlede CO 2-udslip svarer til hvad ca. 4.000 danskere udleder på et år.

Tabel 11-13 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S1 i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Mellem Mindre

PM10 Lille Lokal Mellem Mindre

NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre

CO Lille Regional/global Mellem Mindre

SO2 Lille Regional Mellem Mindre

CO2 Lille Global Mellem Mindre

11.3.2.2 Drift

I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018.

Åbningen af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet

Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke

at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger.

235


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

236

Tabel 11-14 Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner i forhold til basis 2018 for forslag

S1

Trafikarbejde (Mio. km pr.

år)

Ændringer i forhold til Ændringer i forhold til

Basis 2018 Basis 2018

Basis 2018 S1, 80 km/t S1, 90 km/t

13.977 32 0,23 % 32 0,23 %

Energiforbrug (GJ pr. år) 31.715.411 67.069 0,21 % 74.073 0,23 %

Emissioner

CO (Ton pr. år) 7.517 20,58 0,27 % 29,28 0,39 %

NOX (Ton pr. år) 2.568 3,64 0,14 % 4,56 0,18 %

PM10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 %

VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 %

SO2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 %

CO2 (Ton pr. år) 2.309.564 4.873 0,21 % 5.384 0,23 %

Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet

øges med omkring 5.000 ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug.

Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca. 19.000 biler. Dette vurderes ikke at

påvirke luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 og PM 10 overskrides ved de nærliggende

sommerhuse på Tørslev Hage.

Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter,

og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig.

Tabel 11-15 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S1 i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed

Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre

PM10 Lille Lokal Lang Mindre

NMVOC Lille Lokal Lang Mindre

CO Lille Regional/global Lang Mindre

SO2 Lille Regional Lang Mindre

CO2 Lille Global Lang Mindre


11.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene

11.3.3.1 Anlæg

I den følgende tabel vises emissionerne for S2 forslagene i anlægsperioden.

Tabel 11-16: Samlet emission under anlæg i S2a og S2b

Emissioner NOX

(ton)

PM

(kg)

NMVOC

(kg)

RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

CO

(kg)

SO2

(kg)

CO2(ton)

S2a 90 3.540 7.750 44.000 790 93.000

S2b 92 3.270 7.000 40.000 710 95.000

NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med

vej- og brobyggeriet. Der vil evt. kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides

for de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger.

Påvirkningen vil svare til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større

vejarbejder. Det samlede CO 2-udslip for begge forslag svarer til hvad ca. 9.000 danskere udleder

på et år.

Tabel 11-17 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S2a og S2b i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Mellem Mindre

PM10 Lille Lokal Mellem Mindre

NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre

CO Lille Regional/global Mellem Mindre

SO2 Lille Regional Mellem Mindre

CO2 Lille Global Mellem Mindre

11.3.3.2 Drift

I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018.

Åbningen af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet

Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke

at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger.

237


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

238

Tabel 11-18 Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner forslag S2a og S2b.

S2

Trafikarbejde (Mio. km pr.

år)

Ændringer i forhold til Ændringer i forhold til

Basis 2018 Basis 2018

Basis 2018 S2, 80 km/t S2, 90 km/t

13.977 32 0,23 % 32 0,23 %

Energiforbrug (GJ pr. år) 31.715.411 67.069 0,21 % 74.073 0,23 %

Emissioner

CO (Ton pr. år) 7.517 20,58 0,27 % 29,28 0,39 %

NOX (Ton pr. år) 2.568 3,64 0,14 % 4,56 0,18 %

PM10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 %

VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 %

SO2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 %

CO2 (Ton pr. år) 2.309.564 4.873 0,21 % 5.384 0,23 %

Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca. 19.000 biler. Dette vurderes ikke at

påvirke luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 og PM 10 overskrides ved de nærliggende

sommerhuse på Tørslev Hage.

Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet

øges med omkring 5.000 ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug.

Nær rampeanlæggene, vil der kunne være områder hvor luftkvalitetskriterierne overskrides, men

dette vil næppe berøre sommerhuse på Tørslev Hage.

Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter,

og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig.

Tabel 11-19 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S2 forslagene i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre

PM10 Lille Lokal Lang Mindre

NMVOC Lille Lokal Lang Mindre

CO Lille Regional/global Lang Mindre

SO2 Lille Regional Lang Mindre

CO2 Lille Global Lang Mindre


11.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene

11.3.4.1 Anlæg

I den følgende tabel vises emissionerne opdelt på en række poster.

Tabel 11-20: Samlet emission under anlæg af S3a

NOX

(ton)

PM

(kg)

NMVOC

(kg)

RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

CO (kg)

SO2

(kg)

NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med

vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for

de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger.

Påvirkningen er størst nær arbejdspladsen ved rampeanlægget, men vil ellers svare

til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større vejarbejder. Det samlede CO 2udslip

svarer til hvad 13-14.000 danskere udleder på et år.

Tabel 11-21: Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S3a og S3b i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Mellem Moderat

PM10 Lille Lokal Mellem Moderat

NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre

CO Lille Regional/global Mellem Mindre

SO2 Lille Regional Mellem Mindre

CO2 Lille Global Mellem Mindre

CO2(ton)

S3a 136 5.960 12.900 68.000 1.530 134.000

S3b 111 4.320 9.450 52.000 1.080 144.000

11.3.4.2 Drift

I den følgende tabel vises ændringer i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018. Åbningen

af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet Marbækvej

tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke at

give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger.

Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca. 19.000 biler. Dette vurderes at påvirke

luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 sandsynligvis overskrides ved de nærliggende

sommerhuse liggende ved rampeanlæggene på Tørslev Hage.

Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet

øges med omkring 5.000 ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug.

239


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

240

Tabel 11-22 Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug, samt emissioner i forhold til basis 2018 for for forslag

S3a og S3b

Trafikarbejde (Mio. km pr.

år)

Ændringer i forhold til Ændringer i forhold til

Basis 2018 Basis 2018

Basis 2018 S3, 80 km/t S3, 90 km/t

13.977 32 0,23 % 32 0,23 %

Energiforbrug (GJ pr. år) 31.715.411 67.069 0,21 % 74.073 0,23 %

Emissioner

CO (Ton pr. år) 7.517 20,58 0,27 % 29,28 0,39 %

NOX (Ton pr. år) 2.568 3,64 0,14 % 4,56 0,18 %

PM10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 %

VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 %

SO2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 %

CO2-(Ton pr. år) 2.309.564 4.873 0,21 % 5.384 0,23 %

Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter,

og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig.

Tabel 11-23 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S3 forslagene i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Lang Moderat

PM10 Lille Lokal Lang Mindre

NMVOC Lille Lokal Lang Mindre

CO Lille Regional/global Lang Mindre

SO2 Lille Regional Lang Mindre

CO2 Lille Global Lang Mindre

11.4 Konsekvenser af S6 forslaget

11.4.1.1 Anlæg

I den følgende tabel vises emissionerne opdelt for S6.

Tabel 11-24: Samlet emission under anlæg af S6

S6

NOX

(ton)

PM

(kg)

NMVOC

(kg)

CO (kg)

SO2

(kg)

CO2(ton)

I alt 92 1.820 3.300 23.000 110 277.000


Der foregår her intet arbejde fra pramme eller transport til søs.

RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med

vej- og brobyggeriet. Der vil ikke forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for de

nærmest liggende boliger. Det samlede CO 2-udslip svarer til hvad ca. 28.000 danskere udleder

på et år.

Tabel 11-25 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S6 i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Mellem Mindre

PM10 Lille Lokal Mellem Ingen

NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre

CO Lille Regional/global Mellem Mindre

SO2 Lille Regional Mellem Mindre

CO2 Lille Global Mellem Mindre

11.4.1.2 Drift

I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018. Åbningen

af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet

Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke

at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger.

Tabel 11-26 Ændringerne i trafikarbejde, energiforbrug, CO2-emissioner i linjeføring S6

S6

Basis 2018 Ændringer i forhold til Basis 2018

Trafikarbejde (Mio. km pr. år) 13.977 32 0,23 %

Energiforbrug (GJ pr. år) 31.715.411 72.343 0,23 %

Emissioner

CO (Ton pr. år) 7.517 27,13 0,36 %

NOX (Ton pr. år) 2.568 4,33 0,17 %

PM10 (Ton pr. år) 96 0,22 0,23 %

VOC (Ton pr. år) 266 0,47 0,18 %

SO2 (Ton pr. år) 75 0,18 0,23 %

CO2-udslip (Ton pr. år) 2.309.564 5.258 0,23 %

Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet

øges med omkring 5.000 ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug.

241


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

242

Nær rampeanlæggene vil der kunne være områder, hvor luftkvalitetskriterierne overskrides, men

ingen sommerhuse på Tørslev Hage berøres heraf. Samlet set er der tale om små stigninger i

emissionerne for de beregnede forureningskomponenter, og i forhold til de regionale emissioner

er tilvæksten ubetydelig.

Tabel 11-27 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S6 i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre

PM10 Lille Lokal Lang Ingen

NMVOC Lille Lokal Lang Mindre

CO Lille Regional/global Lang Mindre

SO2 Lille Regional Lang Mindre

CO2 Lille Global Lang Mindre

11.5 Sammenligning af forslagene

I alle forslag er der beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis

2018 i driftsfasen. CO 2-udslippet øges med omkring 2.000 Ton pr år i forslag N1a, N1b og N1c og

N1b og med omkring 5.000 ton pr. år i de sydlige forslag.

Samlet set er der tale om stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter.

Stigningerne er samlet set størst for de sydlige forslag. .

For de nordlige løsninger med niveaufri krydsning, N1a, N1c og N2a, vil grænseværdierne for NO 2

formentligt overskride grænseværdierne periodevist under anlægsarbejdet, ved de boliger som

ligger lige op de kryds, hvor der skal underføres (Odinsvej/Kocksvej og Frederiksværksvej)

S3 forslagene vil på Tørslev Hage sandsynligvis resultere i, at grænseværdierne for NO 2,ved de

sommerhuse som ligger nærmest rampeanlæggene, i perioder overskrides. Dette gælder både i

anlægs- og driftsfasen.


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

Tabel 11-28 Oversigt over de forskellige forslags virkning på luftkvaliteten i forskellige områder.

VIRKNIGER AF LUFTKVALITET OVERORDNET VIRKNING

Anlægsfasen

Tørslev Hage

Øst for fjorden, nord

Øst for fjorden, syd

Vest for fjorden, nord

Vest for fjorden, syd

Driftsfasen

Tørslev Hage

Øst for fjorden, nord

Øst for fjorden, syd

Vest for fjorden, nord

Vest for fjorden, syd

Signaturforklaring: Ingen virkning

N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6

Lille virkning

Moderat virkning

Væsentligvirkning

11.5.1 Grundlag for vurdering

Ovenstående beregninger skal ses som forenklede overslag og et bedste estimat med den nuværende

viden på det nuværende stadie af projektet. Tallene er forbundet med usikkerhed, både

hvad angår mængder, og specielt hvad angår emissionsfaktorer.

Emissionsfaktorerne tager blandt andet ikke hensyn til forskellige betontyper eller ståltyper, hvilket

kan ændre billedet for den enkelte løsning men næppe signifikant de enkelte løsninger i mellem.

Der er ikke udført følsomhedsanalyser eller foretaget beregninger af usikkerhederne, Ved beregning

af emissioner i forbindelse med anlægsarbejderne er der dog så vidt muligt foretaget skøn,

der ligger på den sikre side, dvs. overestimerer emissionerne.

11.6 Afværgeforanstaltninger

11.6.1 Anlæg

Generelt vil der forud for anlægsarbejdet blive informeret om arbejdets karakter, varighed og

mulige gener. Oplysningerne vil blive offentliggjort i medierne samt direkte til de berørte beboere

i området. Der vil løbende være en dialog imellem borgere og Vejdirektoratet for at sikre, at særligt

beboere i nærområdet, der risikerer at blive påvirket direkte, får tilbudt de afværgeforanstaltninger,

der bedst muligt afhjælper eventuelle gener.

243


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

244

Der foreslås følgende generelle foranstaltninger til at nedbringe emissioner til luften. Følgende

afværgeforanstaltninger til reduktion af gener fra emission fra dieselmotorer vil blive overvejet i

forbindelse med detailprojekteringen og planlægningen af anlægsarbejderne:

Partikelfiltre monteres på diesel entreprenørmaskiner og stationære dieselmotorer (kompressor,

generator, o.l.) anvendt i anlægsfasen

Katalysator til fjernelse af NO 2 monteres på entreprenørmaskiner og lastbiler anvendt i anlægsfasen

Krav om anvendelse af entreprenørmaskiner, kompressorer mv. som opfylder specifikke

skærpede emissionskrav fx Trin 3b.

Krav om anvendelse af lastbiler til transport mv. som opfylder specifikke skærpede emissionskrav

fx EURO 5

Der anvendes diesel med maks. 0,005 % svovl i alle diesel køretøjer og maskiner (reducerer

også partikelemission)

Anvendelse af miljødiesel i slæbebåde og arbejdsbåde med max. 0,05 % svovl

Håndhævelse af maksimalt tilladt tid for tomgangskørsel

Brug af eldrevet udstyr, hvor muligt (pumper, kompressor mv.)

Dokumentation for løbende vedligehold af maskiner

Indhente miljødeklaration hos leverandører med henblik på at benyttede de materialer, der

er bedst egnede og mindst miljøbelastende.

Følgende afværgeforanstaltninger til reduktion af diffuse støvgener vil blive overvejet i forbindelse

med detailprojekteringen og planlægningen af anlægsarbejderne:

Vanding ved støvproblemer

Alle veje, indkørsler, fortov mm. som skal have belægning, bør færdiggøres hurtigst muligt.

Belægning eller stålplader anbringes på jordområder hvor lastbiler og entreprenørmaskiner

kører. Det gøres så hurtigt som muligt efter planering

Installation af hjulvaskere, hvor køretøjer kører ud fra en byggeplads eller afvaskning af lastbiler

og udstyr før de forlader området

Fejning af de omkringliggende transportveje jævnligt. Vandfejemaskiner med genbrugsvand

bør om muligt anvendes.

Det skal primært af arbejdsmiljømæssige hensyn sikres, at både emissioner af partikler fra jordhåndtering

og dieselemissioner reduceres mest muligt. For at sikre arbejdsmiljøet er der friskluftindblæsning

til den underjordiske arbejdsplads i forslag 6. Overskudsluften blæser ud gennem

skakter og andre huller til det fri. Udblæsningsluften vil indeholde en ukendt mængde af støv fra

håndtering og transport af jord samt dieselpartikler fra entreprenørmateriel og lastbiler, som kører

i tunnelen. Udblæsningen skal derfor foregå på steder, hvor spredningsforholdene er gunstige,

således at der ikke forekommer lokale overskridelser af grænseværdier.

11.6.2 Drift

Der planlægges etableret længdeventilation med impulsventilatorer, også kaldet jetfans

i tunnellerne i S2, S3 og S6 forslagene. De danske vejtunneller, Limfjorden og Guldborgsund, er

udført med længdeventilation. Ventilationssystemet vil i det daglige være med til at sørge

for det nødvendige luftskifte og samtidigt være i stand til at kontrollere luften i situationer, hvor

grænseværdierne i tunnelerne overskrides.

I forbindelse med S3 forslagene, hvor en overskridelse af grænseværdierne for NO2 for de nærmeste

sommerhuse ved tunnelramperne er sandsynlig, vil der kunne etableres to former for af-


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

værgeforanstaltninger for at nedbringe NO2 bidraget i nærområdet. Dels kan selve udformningen

af tunnelportalerne og de nærmeste omgivelser medvirke til spredning af NO2 så nærbidraget

nedsættes og dels vil der kunne etableres rensning af luften fra tunnelen, med en deraf følgende

generel lavere belastning med NO2. 11.6.3 Forslag til reduktion af energiforbrug og CO2 emissioner i anlægsfasen

Afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsfasen, med henblik på minimering af energiforbruget

kan være følgende:

Arbejde med konstruktionsmetoder, der begrænser oppumpningen af grundvand

Effektiv udnyttelse af kraner, så belastningen af disse minimeres

Så vidt muligt at benytte eldrevet udstyr samt entreprenørmaskiner med ny teknologi.

Det er muligt at nedbringe CO2-udslippet fra anlægsarbejderne fx ved i projekteringsfasen at

lægge vægt på at vælge armeringsstål og beton, der er fremstillet med mindst mulig brug af

energi, og på at vælge metoder og procedurer, der begrænser energiforbruget. Der vil blive

iværksat tiltag at fremme de ansattes brug af kollektiv transport eller øget samkørsel i privatbil.

245


RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA

246

11.7 Referencer

/11-1/ Bekendtgørelse nr. 137 af 10-02-2007: Bekendtgørelse om mål- og grænseværdier for luftens

indhold af visse forurenende stoffer /luftkvalitetsbekendtgørelsen)

/11-2/ Danmarks Miljøundersøgelser. Luftforurening i danske byer: Niveauer og tendenser . On line

data.

http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoetilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveauer/default.asp

/11-3/ Danmarks miljøundersøgelser, 2010. Spørgsmål 687 til Trafikministeren: Faglig vurdering vedr.

luftforurening fra motorvej. Svar fra DMU 3. februar

/11-4/ Danmarks miljøundersøgelser, 2004. Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg

amt, Faglig rapport nr. 503

/11-5/ Jensen, S.S., 2000: Luftkvaliteten i byerne bliver bedre. - Ny Viden fra Miljøstyrelsen

/11-6/ Rambøll, november 2008, Nordhavnsvej. Luftforurening i anlægsfasen.

/11-7/ Rambøll, november 2008, Nordhavnsvej. Luftforurening i driftsfasen.

/11-8/ K. A. Pihl og H. Birgisdottir, 2008. Anlæg af 1 km motorvej samt Power point præsentation fra

ASI Solutions Plc. www.apse.org.uk/.../roads.../070907_sustainable_road_maintenance.pdf

/11-9/ COWI, 2010. Emissionsopgørelse anlægsfasen FRSU

/11-10/ COWI, 2010. Emission fra sejlads, fartøjer, skibskilometre og udnyttelsesgrad

/11-11/ Tetraplan, 2009. VVM for udbygning af ny fjordforbindelse ved Frederikssund – trafikberegninger.

Trafikafledte miljø- og sikkerhedsmæssige effekter.

/11-12/ TMM-systemet (version 3.0)

/11-13/ Faglig vurdering vedr. luftforurening fra motorvej, DMU-notat, 2010

/11-14/ Danmarks miljøundersøgelser, 2007. Luftbåren kvælstofforurening


Kapitel 12 - Lys

Indholdsfortegnelse

12. Lys 248

12.1 Metode og afgrænsning 248

12.2 De nordlige forslag 248

12.2.1 Eksisterende forhold 248

12.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene 249

12.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene 250

12.3 De sydlige forslag 251

12.3.1 Eksisterende forhold 251

12.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget 252

12.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene 253

12.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene 254

12.3.5 Konsekvenser af S6 forslaget 254

12.4 Sammenligning af forslagene 255

12.4.1 Grundlag for vurderingen 256

12.5 Afværgeforanstaltninger 256

12.6 Referencer 257

RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

247


RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

248

12. LYS

12.1 Metode og afgrænsning

I dette afsnit præsenteres de gener, der kan være forbundet med lys både i anlægs- og driftsfasen.

Der kan være tale om en række forskellige typer lys, afhængig af om det er belysning fra

arbejdspladser, maskiner, trafik, broer eller veje. Påvirkningerne kan være midlertidige eller

permanente og medføre påvirkninger på en række miljøforhold.

I vurderingen af konsekvenser af en øget lyspåvirkning er sårbarheden af området og miljøet en

vigtig faktor. Områder, der i dag ikke er påvirket af lys, vurderes generelt at være mere sårbare,

mens der i lyspåvirkede områder forventes en lavere sårbarhed. Det gælder eksempelvis det åbne

land contra byområder.

I dette kapitel beskrives de eksisterende lysforhold overordnet set, hvorefter principperne for belysning

ved de forskellige linjeføringer beskrives. Der gives en generel beskrivelse af konsekvensen

af belysning under anlæg og drift, men for detaljerede beskrivelser af påvirkningerne henvises

til de respektive fagkapitler. De specifikke effekter af lyspåvirkningerne som eksempelvis påvirkninger

af fugle eller landskab, behandles i de respektive fagkapitler.

12.2 De nordlige forslag

12.2.1 Eksisterende forhold

De nordlige linjeføringer ligger overvejende i områder, der allerede er lyspåvirkede. Størsteparten

af N1 og N2 ligger inden for byområdet, hvor der er en høj grad af vejbelysning. Bolig- og erhvervsområderne

er derved allerede i dag præget af lys, både fra vejbelysning og fra trafikken på

J. F. Willumsens Vej og det tilstødende vejnet.

På østsiden af fjorden, på strækningen mellem Frederikssundsvej og bygrænsen, er det omkringliggende

landskab i mindre grad påvirket af lys, idet der ligger rekreative arealer og landbrugsarealer

op til J. F. Willumsens Vej.

Figur 12-1 J. F. Willumsens Vej set i østlig retning ud for afkørslen til Frederikssund sygehus - her ses

vejbelysning i begge sider af vejen.


RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

Selve Kronprins Frederiks Bro er belyst, hvilket betyder, at der allerede i dag er lyspåvirkninger

på tværs af fjorden.

På vestsiden af fjorden er landskabet og miljøet som beskrevet for området øst for Frederikssund,

kun i mindre omfang præget af lyspåvirkninger. Der er lyspåvirkninger fra Skovnæsvej, der

ved koblingen til Kronprins Frederiks Bro er belyst, men i øvrigt er området ikke belyst. Lyspåvirkningerne

er derved begrænset til lyskegler fra biltrafikken. Det omkringliggende landskab består

af naturområder, landbrugsarealer og rekreative områder, som i dag ikke er særligt lyspåvirket

sammenlignet med bymæssig bebyggelse.

12.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene

12.2.2.1 Anlæg

Under anlægsfasen vil der være lyspåvirkninger fra arbejdspladserne. Desuden vil der være

lyspåvirkninger fra selve arbejdsarealerne, i det omfang det er nødvendig at arbejde, når det er

mørkt.

Arealer i det åbne land vurderes generelt at være mest sårbare over for lyspåvirkninger. Ved

etablering af N1 arbejdes der primært i byområdet og i mindre grad i det åbne land. Imidlertid

etableres arbejdspladser øst for bygrænsen på nordsiden af J. F. Willumsens Vej i det rekreative

område, Græse Ådal.

Langs linjeføringen etableres arbejdspladser ved over- eller underføringer af stiforbindelser på

tværs af J. F. Willumsens Vej samt ved Kronprins Frederiks Bro. Disse arbejdspladser vil sandsynlig

medføre lysgener af omgivelserne.

På vestsiden af fjorden etableres ligeledes broarbejdspladser tæt på vandet, dels ved broens forbindelse

til Skovnæsvej, dels ved faunapassagen og den nye adgangsvej til Golfbanen. Disse arbejdspladser

ligger i det åbne land og tilfører derved området en større lyspåvirkning. Derudover

etableres en arbejdsplads syd for Skovnæsvej ved krydset af Bygaden. Placeringen i det åbne

land kan medføre lysgener i et område, der ikke i dag er præget af lyspåvirkninger. Påvirkningen

vurderes at være på regionalt niveau på fjorden, da der kan være en større spredning af lys på

fjorden sammenlignet med på land, hvor bevoksning og bebyggelse kan have en afskærmende

effekt.

Ved N1b arbejdes der med niveaufrie skæringer på J. F. Willumsens Vej. Dette medfører, at der

skal etableres færre arbejdspladser sammenlignet med N1a og N1c, hvor der etableres broarbejdspladser

langs vejen.

Tabel 12-1 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Lyspåvirkning af J. F. Willumsens

Vej

Lille Lokal Kort Mindre

Lyspåvirkning af fjorden Mellem Regional Kort Moderat

Lyspåvirkning af Skovnæsvej

Mellem Lokal Kort Mindre

249


RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

250

12.2.2.2 Drift

På strækningen gennem bymæssig bebyggelse opsættes der vejbelysning efter de generelt gældende

vejregler ved:

Signalregulerede kryds

På vejstrækningen igennem Frederikssund By, inkl. brostrækningen, der både belyses på kørebanen

og på undersiden i brofaget

Ramper ved Frederiksværkvej

Sideveje hvor der sker ændringer i forbindelse med eksisterende belysningsanlæg.

I detailprojekteringen skal omfanget af vejbelysning endeligt fastlægges.

Bolig- og erhvervsområderne i Frederikssund vurderes at være mindre følsomme over for belysning

fra vej og trafik, eftersom der allerede i dag findes faste lyskilder og lys fra trafikken. Den

øgede trafikmængde vurderes derfor kun i begrænset omfang at øge lyspåvirkningen. Derfor er

intensiteten i Tabel 12-2 angivet som ”ingen”.

Ved en broløsning kan der forekomme gener forårsaget af bilernes lyskegler, der vil feje hen over

fjorden. Da der allerede er en bro i dag, vurderes det omkringliggende miljø at være mindre sårbart

over for denne påvirkning. Der kan være tale om en øget påvirkning i forhold til i dag, grundet

øget trafik på længere sigt, men samlet set vurderes ændringerne af lysforholdene at være

marginale, hvorfor intensiteten igen er angivet som ”ingen”.

På strækningen i åbent land er det ikke planlagt at opsætte vejbelysning. Her vil lyspåvirkningerne

udelukkende stamme fra trafikken. Intensiteten vurderes minimal, da der ikke etableres ny

vej, men er tale om et eksisterende vejtracé.

I driftsfasen vurderes der ikke at være væsentlige forskelle mellem påvirkningerne af N1a, N1b

og N1c.

Tabel 12-2 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Lyspåvirkning af J. F. Willumsens

Vej

Ingen Ingen Ingen Ingen

Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Lyspåvirkning af Skovnæsvej

Ingen Ingen Ingen Ingen

12.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene

12.2.3.1 Anlæg

Lyspåvirkningerne ved etablering af broen i N2 vil være mindre end ved N1, hvad angår arbejdsarealer

i forbindelse med etablering af selve broen. Det skyldes at broen i N2 etableres i tilknytning

til eksisterende bro. Derved koncentreres lyspåvirkningerne langs eksisterende vejtracé,

frem for at blive spredt over et større areal på fjorden.

Arbejdspladserne har imidlertid samme placering som ved N1, på nær de arbejdspladser, der

knytter sig til broen. Samlet set vurderes påvirkningerne af N2 i store træk, at blive de samme


RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

som beskrevet for N1. Ligeledes vurderes påvirkninger fra N2a og N2b også at være ens, med

undtagelse af etableringen af broer ved J. F. Willumsens Vej ved løsning N2a.

Tabel 12-3 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Lyspåvirkning af J. F. Willumsens

Vej

Lille Lokal Kort Mindre

Lyspåvirkning af fjorden Mellem Regional Kort Moderat

Lyspåvirkning af Skovnæsvej

Mellem Lokal Kort Mindre

12.2.3.2 Drift

Principperne for belysningen af vejen i forslag N2 svarer til de beskrevne retningslinjer for N1,

dvs. at der opsættes belysning inden for den bymæssige bebyggelse samt på broen.

De samlede påvirkninger i driftsfasen forventes at være sammenlignelige med effekterne fra N1

forslagene.

Tabel 12-4 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Lyspåvirkning af J. F. Willumsens

Vej

Ingen Ingen Ingen Ingen

Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Lyspåvirkning af Skovnæsvej

Ingen Ingen Ingen Ingen

12.3 De sydlige forslag

12.3.1 Eksisterende forhold

Ved de sydlige linjeføringer er mængden af belysning i dag langt mere begrænset end tilfældet er

ved de nordlige linjeføringer. På østsiden af fjorden ligger vejforslagene i det åbne land, hvor der

på nuværende tidspunkt ikke er belysning, men blot en mindre lyspåvirkning fra Sydbyen og

spredte bebyggelser i området.

Fjorden vurderes at være sårbar over for belysning, da der i dag ingen belysning er ved denne

del af fjorden, bortset fra begrænset belysning af skibstrafikken.

På Tørslev Hage og i Tørslev er der belysning, der dog er begrænset, da der er tale om henholdsvis

et sommerhusområde og en mindre landsby. På de øvrige strækninger på den vestlige side af

fjorden vil vejen blive placeret i det åbne land, der ikke er præget af lyspåvirkninger i dag, og

derfor vurderes at være sårbare over for lyspåvirkninger i både anlægs- og driftsfasen.

251


RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

252

Figur 12-2 Gammel Færgegårdsvej, der går igennem Tørslev Hage set i vestlig retning. Der er ikke belysning

på vejen i dag og kun begrænset belysning ved selve sommerhusene. De sydlige linjeføringer

følger dette tracé, og medfører derved en væsentlig øget lyspåvirkning.

12.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget

12.3.2.1 Anlæg

Ved anlæg af S1 kan der forekomme gener i anlægsfasen fra selve arbejdsarealet, samt fra arbejdspladser.

Da der både arbejdes på land og på vand ved etablering af broen, er influensområdet

relativt stort. Lyspåvirkningen vil stamme fra maskiner, transport af materialer på land og til

vands samt fra belysning af arbejdsarealer.

På østsiden af fjorden vil der blive placeret en arbejdsplads ved tilslutningsanlægget ved Marbækvej.

Derudover etableres en større arbejdsplads ved kysten, der delvis placeres ude i fjorden.

På grund af fjordens sårbarhed over for lyspåvirkninger, vurderes arbejdspladsen ved fjorden at

være den mest kritiske af de planlagte arbejdspladser i relation til lysgener.

På vestsiden af fjorden etableres ligeledes en arbejdsplads ved kysten. Desuden etableres mindre

arbejdspladser ved faunabroen vest for Tørslev Hage, ved Tørslevvej, tilslutningen til Ny Landerslevvej

samt ved tilslutningen til Skibbyvej. Arbejdspladserne på vestsiden af fjorden er relativt

små sammenlignet med arbejdspladserne på østsiden af kysten, men de ligger ved kysten eller

i det åbne land, hvor der i dag kun er lille lyspåvirkning, hvorved sårbarheden over for belysning

er høj. Ved tilslutningen til Skibbyvej/Lyngerupvej etableres en større arbejdsplads, hvorfra

der også kan forventes lysgener.

Tabel 12-5 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Lyspåvirkning af kystlandskabet

– øst for fjorden

Lille Lokal Kort Mindre

Lyspåvirkning af fjorden Mellem Regional Kort Moderat

Lyspåvirkning af kystlandskabet

– vest for fjorden

Lille Lokal Kort Mindre


RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

12.3.2.2 Drift

Der er ikke regnet med opsætning af vejbelysning på strækningen, men der opsættes vejbelysning

efter vejreglerne ved rundkørslerne. I detailprojekteringen skal omfanget af vejbelysning på

den dobbeltrettede cykelsti ved Lyngerup/Skibbyvej fastlægges, ligesom afgrænsningen af vejbelysningen

fra rundkørslerne ved tilslutningsanlæggene op ad ramperne skal fastlægges.

Generelt vil biler i det åbne land samt over fjorden tilføre en ny vedvarende lyspåvirkning til området.

Vejen vil ligge under terræn igennem Tørslev Hage, og der vil desuden være støjskærme

og beplantning, der i en vis udstrækning også vil afskærme lyskeglerne og vejbelysningen.

Da broen passerer igennem følsom natur og er tæt på sommerhusområdet på Tørslev Hage vurderes

det, at hverken bro eller kørebane skal oplyses, ud over hvad der kræves af markeringslys

af hensyn til skibstrafikken og evt. flytrafik. Der vil dog være lyskegler fra bilerne, der vil øge

mængden af lys over fjorden. Fjorden er sårbar over for belysning, men intensiteten af påvirkningen

vurderes at være lille. I det åbne land vil påvirkningen generelt være størst på de strækninger,

hvor vejen ligger på dæmning, hvilket bl.a. er tilfældet nord for Onsved.

Tabel 12-6 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Lyspåvirkning af kystlandskabet

– øst for fjorden

Lille Lokal Lang Mindre

Lyspåvirkning af fjorden Lille Regional Lang Moderat

Lyspåvirkning af kystlandskabet

– vest for fjorden

Lille Lokal Lang Mindre

12.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene

12.3.3.1 Anlæg

Påvirkningerne af begge S2 forslag forventes at være sammenlignelige med påvirkningerne af

S1. På østsiden af fjorden vil der blive etableret en supplerende arbejdsplads ved Marbækvej, og

arbejdspladsen ved kysten vil blive placeret længere ude i fjorden.

På vestsiden af fjorden er arbejdspladsen ved kysten afløst af en tunnelarbejdsplads vest for

Tørslev Hage. Det betyder imidlertid ikke, at kysten friholdes for lyspåvirkning, idet selve anlægsprojektet

foregår på tværs af fjorden.

12.3.3.2 Drift

I driftsfasen er påvirkningerne på land sammenlignelige med påvirkningerne fra S1 på land, men

der vil være begrænsede effekter af fjorden. Den korte tunnel vurderes ikke at påvirke fjorden

lysmæssigt, fordi bilerne allerede inden kysten føres via ramper ned i sænke- eller ”cut-andcover”

tunnelen.

253


RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

254

Tabel 12-7 Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Lyspåvirkning af kystlandskabet

– øst for fjorden

Lille Lokal Lang Mindre

Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Lyspåvirkning af kystlandskabet

– vest for fjorden

Lille Lokal Lang Mindre

12.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene

12.3.4.1 Anlæg

På østsiden af fjorden vil arbejdspladsen ved kysten være større end for S2 forslagene, og der

kan derfor i dette område forventes en lidt større lyspåvirkninger. Samlet set vurderes påvirkningerne

i anlægsfasen dog at være på niveau med S2, da anlægsarbejderne i relation til lyspåvirkningen

ikke adskiller sig nævneværdigt fra hinanden.

12.3.4.2 Drift

I driftsfasen er påvirkningerne også sammenlignelige med S2, men der kan forventes en mindre

påvirkning ved Tørslev Hage, idet tunnelen er længere, og bilerne derved kører under terræn på

en længere strækning igennem sommerhusområdet.

12.3.5 Konsekvenser af S6 forslaget

12.3.5.1 Anlæg

Placeringen af arbejdspladserne ved S6 adskiller sig fra de øvrige sydlige linjeføringer bl.a. ved at

friholde kysten. På østsiden af fjorden er arbejdspladsarealerne koncentreret omkring tilslutningsanlægget

ved Marbækvej, mens arbejdspladsen på vestsiden er trukket længere mod vest i

tilknytning til den borede tunnels rampe.

Overordnet set vurderes påvirkningerne fra arbejdspladserne, at svare til påvirkningerne ved de

øvrige sydlige forslag. Derimod er påvirkningerne væsentligt reducerede i forhold til påvirkning af

fjorden samt på Tørslev Hage, grundet anlægsmetoden og tunnelens længde.

Tabel 12-8 Sammenfatning af konsekvenser af S6 i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Lyspåvirkning af kystlandskabet

– øst for fjorden

Mellem Lokal Kort Mindre

Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Lyspåvirkning af kystlandskabet

– vest for fjorden

Lille Lokal Kort Mindre

12.3.5.2 Drift

På udvalgte strækninger kan der i driftsfasen, forventes påvirkninger svarende til de beskrevne

påvirkninger for de øvrige sydlige løsninger. Det gælder på østsiden af fjorden fra Frederikssundsvej

mod tunnelen og på vestsiden af fjorden, hvor vejen igen føres i terræn i det åbne land


RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

vest for Tørslev. Der vil ikke være lyspåvirkninger på hele strækningen, der føres i tunnel, hvilket

betyder, at de samlede lyspåvirkninger vil være mindre end for de øvrige sydlige forslag. Dette

ses dog ikke afspejlet i Tabel 12-9, på grund af detaljeringsgraden i tabellens kategorier.

Tabel 12-9 Sammenfatning af konsekvenser af S6 i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Lyspåvirkning af kystlandskabet

– øst for fjorden

Lille Regional Lang Mindre

Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Lyspåvirkning af kystlandskabet

– vest for fjorden

Lille Regional Lang Mindre

12.4 Sammenligning af forslagene

Belysningen i anlægsfasen omfatter ved alle linjeføringer belysning af arbejdspladser og arbejdsarealer.

Der vil være forskelle i antal arbejdspladser og arbejdets art og omfang. Selve graden af

påvirkningen skal findes ved at vurdere sårbarheden af de berørte områder. Det er også tilfældet

i driftsfasen, hvor der vil være lyspåvirkninger fra bilernes lyskegler og vejbelysning.

Generelt er områder der allerede er præget af lys fra enten bebyggelse, vejbelysning eller biler,

mindre sårbare over for lys, end områder der ikke allerede er præget af lys.

Derfor er lyspåvirkningen i Frederikssund by mindre, sammenlignet med strækninger i det åbne

land. Ved de nordlige linjeføringer placeres vejen i eksisterende tracé hvorved påvirkningen i

driftsfasen bliver mindre end tilfældet er ved de sydlige linjeføringer, der primært placeres i det

åbne land, der stort set er upåvirket af lys i dag.

Fjorden vurderes ligeledes at være sårbar over for lyspåvirkninger, da der i dag kun er meget

sparsom belysning ved fjorden. Den nordlige del af fjorden omkring Frederikssund vurderes således

at være mindre sårbar over for lys, idet der allerede i dag eksisterer en lyskilde på tværs af

fjorden i form af Kronprins Frederiks Bro.

255


RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

256

Tabel 12-10 Sammenfattende tabel forlys påvirkninger af de 11 forslag.

Lysåvirkning Samlet vurdering

Anlægsfasen

Lyspåvirkning af landskabet – øst for

Lyspåvirkning af fjorden

Lyspåvirkning af landskabet – vest for

Driftsfasen

Lyspåvirkning af landskabet – øst for

Lyspåvirkning af fjorden

Lyspåvirkning af landskabet – vest for

Signaturforklaring: Ingen

N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6

Mindre

Moderat

Væsentlig

12.4.1 Grundlag for vurderingen

Vurderingerne er foretaget på baggrund af en teori om at områder, der ikke er påvirkede af lys i

dag, vil være mere sårbare over for etablering af et vejanlæg. Påvirkningerne ses derved som

forskellen imellem de eksisterende forhold og forventningerne til fremtidige lysforhold. Lysforholdene

kan ændre sig i det endelige projekt, både i forhold til den endelige placering af arbejdspladser

og omfanget af arbejde i mørke samt i forhold til belysning af veje. Vejbelysningen forventes

at svare til de beskrevne retningslinjer anvendt i denne vurdering, som på visse strækninger

er reguleret af vejreglerne. Ved belysning af den sydlige højbro, S1, ligger omfanget af

belysning dog ikke helt fast, da dette skal fastsættes efter krav til skibs- og flysikkerheden.

12.5 Afværgeforanstaltninger

I anlægsfasen kan der med fordel opsættes hegn omkring arbejdspladserne og i det omfang det

er muligt langs arbejdsarealer. Hegnene skal fungere som afskærmning af en del af belysningen

på pladserne. Endvidere skal det sikres, at belysningen ikke medfører ”blænding” af beboere eller

trafikanter.

Belysning af rundkørsler er en trafiksikkerhedsmæssig foranstaltning, som er foreskrevet i Vejreglerne.

Der vil i de konkrete tilfælde blive valgt armaturer, der giver så lille en påvirkning af

landskabet som muligt

I forhold til belysning på broforslagene (N1a, N1b, N1c, N2a, N2b og S1) kan der blive tale om

særlige forhold i relation til fugle, hvilket beskrives særskilt i Kapitel 19.


12.6 Referencer

RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

/12-1/ Vejdirektoratet, Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse – Landskabsmæssig

vurdering og arkitektonisk koncept.

257


RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS

258


Kapitel 13 - Forurenet jord

Indholdsfortegnelse

13. Forurenet jord 260

13.1 Metode og afgrænsning 260

13.2 De nordlige forslag 260

13.2.1 Eksisterende forhold 260

13.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene 262

13.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene 265

13.3 De sydlige forslag 265

13.3.1 Eksisterende forhold 265

13.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget 266

13.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene 267

13.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene 269

13.3.5 Konsekvenser af S6 forslaget 269

13.4 Sammenligning af forslagene 271

13.4.1 Grundlag for vurdering 271

13.5 Afværgeforanstaltninger 271

13.6 Referencer 272

RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

259


RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

260

13. FORURENET JORD

13.1 Metode og afgrænsning

Oplysninger om ejendomme kortlagt efter jordforureningsloven /13-1/ i korridorer omkring henholdsvis

de nordlige og de sydlige linjeføringer stammer fra Region Hovedstaden – Koncern Miljø

fra november 2008 /13-2/ med supplerende oplysninger i september 2009 /13-3/, mens oplysninger

om afgrænsningen af de områdeklassificerede arealer er indhentet fra Danmarks Miljøportal

i 2008 /13-4/.

Derudover er luftfotos fra Kort- og Matrikelstyrelsen fra syv udvalgte år i perioden 1945-2006

gennemgået systematisk med henblik på at identificere fokusarealer i det åbne land omkring linjeføringerne,

hvor der kan være risiko for forurening fra deponeret affald. De identificerede fokusarealer

er fyld- og lossepladser, tørve- og grusgravsområder, opfyldninger, blødbundsområder,

vandhuller og industri- og erhvervsarealer. Umiddelbart synes der at være sammenfald mellem

identificerede potentielt forurenede fokusarealer og de allerede kortlagte arealer, hvorfor

arealerne nævnes ved deres kortlægningsnummer, et fortløbende unikt nummer i henhold til

jordforureningsloven /13-1/.

Grundlaget for konsekvensvurderingerne er de udarbejdede skitseprojekter til de enkelte forslag.

Vurderingerne af de potentielle påvirkninger omfatter midlertidige påvirkninger i anlægsfasen og

de permanente påvirkninger i driftsfasen.

Forureningskortlagte ejendomme inddeles på vidensniveau 1 og 2. Arealer kortlagt på vidensniveau

1 (V1), kan potentielt være forurenet på baggrund af de aktiviteter, der har været på arealet.

Arealer kortlægges på vidensniveau 2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag,

der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening.

13.2 De nordlige forslag

13.2.1 Eksisterende forhold

På østsiden af Roskilde Fjord følger begge de nordlige linjeføringer, N1 og N2, den eksisterende J.

F. Willumsens Vej, som udbygges i forbindelse med etableringen.

Hele vejtracéet fra omkring udkørslen ved Øglekærgård og videre mod vest ud til Fjorden, er områdeklassificeret,

hvilket vil sige, at jorden i hele tracéet kan være lettere forurenet i henhold til

jordforureningslovens § 50a.

Herudover er der langs nordsiden af vejtracéet et antal V1-kortlagte lokaliteter. Umiddelbart syd

for vejtracéet er der ligeledes flere V1-kortlagte ejendomme, samt tillige flere ejendomme kortlagt

på vidensniveau 2. I Tabel 13-1 er angivet de kortlagte ejendomme, der øst for Fjorden

grænser op til de foreslåede vejtracéer. Ejendommene er benævnt fra øst mod vest. Se kort Bilag

13-1.

De V2-kortlagte ejendomme øst for fjorden er nærmere beskrevet i det følgende.

Lokalitet 209-00290

Frederikssund Transformerstation, Ådalsvej 3, 3600 Frederikssund. V2-kortlagt i 2005. Der er

påvist forurening med olie og chlorerede opløsningsmidler i poreluft og trichlorethylen (TCE) og

BAM (et nedbrydningsproduktet fra pesticiderne chlorthiamid og dichlobenil) i primært grundvand.

Der er påvist TCE på op til 140 µg/l og BAM på op til 5,7 µg/l. I 2006 er der udarbejdet forslag

til et afværgeprogram i form af en ventilationsløsning for oprensning af forureningen i det


RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

umættede sandlag. Det videre forløb er på nuværende tidspunkt ikke kendt. De aktuelle forureningsforhold

skal undersøges i forbindelse med en detailprojektering.

Lokalitet 209-00311

Nasser Auto, Falkenborgvej 1A, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i 2006. I 2006 er der i poreluften

i området ved tidligere sprøjtemalingsværksted og TCE-kar påvist benzen på 0,018 mg/m 3 og

TCE på op til 1,9 mg/m 3 . Der er i 2 boringer filtersat 2-4 meter under terræn (m u.t). i det sekundære

grundvand konstateret total kulbrinter på op til 110 µg/l, TCE på op til 3,1 µg/l samt

spor af cis-1,2-DCE under grundvandskvalitetskriteriet. I området er der ca. 6-10 m moræneler,

10 m smeltevandssand og derpå kalk. Der er ikke fundet forurening i jorden.

Lokalitet 209-00029

Bohnstedt-Petersen A/S, Kocksvej 23, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i 2005. I 1994 konstateres

en diesel/benzin forurening i forbindelse med udvidelse af Kocksvej. Oliebranchens Miljøpulje

(OM) har i 2005 udført afværgeforanstaltning ved fjernelse af tanke og forurenet jord. Restforurening

udgør 39 kg kulbrinter, ca. 0,5 kg BTEX under bygning samt ca. 72 kg kulbrinter og 0,125

kg BTEX under Kocksvej. På ejendommen er der fortsat forurening i jorden omkring olieudskiller

og kloak fra værksted med en koncentration af total kulbrinter på op til 9.700 mg/kg TS, ligesom

der i det sekundære grundvandsmagasin er koncentrationer af kulbrinter på 650 µg/l.

Lokalitet 209-00127

Shell Service, Færgevej 88, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt. I 1999 er der udført afværgeforanstaltninger

i form af opgravning af 10 tanke, olieudskiller, sandfang samt det gamle kloaksystem.

I alt 1464 tons forurenet jord er fjernet. Der er efterladt forurening i tre gravefronter og tre steder

i bunden af udgravningen centralt på grunden. Forureningen er vurderet ikke at udgøre en risiko

for miljøet.

Tabel 13-1 Kortlagte V1 og V2 ejendomme øst for Roskilde Fjord langs linjeføringerne N1 og N2

Lokalitetsnr.

Nordsiden af vejen

Adresse / Branche

209-00298 Frederikssundssundvej 30.

Olietanke over 6000 liter

209-00307 Askelundsvej 2, 4 og 6.

Benzin- og servicestationer

209-00263 Askelundsvej 1.

Benzin- og servicestationer

209-00020 Askelundsvej 3.

Olietanke over 6000 liter

209-00108 Frederiksværkvej 20.

Olietanke over 6000 liter

209-00396 Frederiksværkvej 18

Olietanke over 6000 liter

Sydsiden af vejen

Ådalsvej 3.

209-00290

Transformerstation

209-00019 Frederiksværkvej 16.

Statoil servicestation, autoreparationsværksteder

209-00155 Falkenborgvej 5.

Autoservice

Falkenborgvej 1A.

209-00311

Fremstillingsvirksomhed

Kortlagt

Forurenetme-

die 1)

V1 Olie

V1

V1

V1 Olie

V1

V1

V2 J + Gv.

V1

V1

V2 Gv.

Potentielle stoffer /

Påviste stoffer

Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre,

organiske opløsningsmidler, PAH’er

Ved lakeri også chlorerede opløsningsmidler

Olie, TCE, BAM

Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre,

organiske opløsningsmidler, PAH’er

Ved lakeri også chlorerede opløsningsmidler

Olie, TCE

261


RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

262

Lokalitetsnr.

Adresse / Branche

209-00015 Kocksvej 34.

Olietanke over 6000 liter

209-00135 Kocksvej 40.

Autoreparationsværksteder

209-00029 Kocksvej 23.

Benzin- og servicestationer

209-00127 Færgevej 88.

Shell Service, benzin- og

servicestation

Kort-

lagt

Forure-

netme- die 1)

V1 Olie

Potentielle stoffer /

Påviste stoffer

V1 Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre,

organiske opløsningsmidler, PAH’er.

Ved lakeri også chlorerede opløsningsmidler

V2 Diesel-benzin

V2 J Olie-benzin

1) J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er foretaget un-

dersøgelser.

Vest for Fjorden er en enkelt V2-kortlagt ejendom (225-00181) beliggende umiddelbart op til N1

linjeføringen. Det er et træskibsværft beliggende ud til fjorden, hvor den vestlige del af anlægsarbejdet

i forbindelse med vej- og dæmningsarbejdet til N1 skal udføres.

Lokalitet 225-00181

Brandt-Møller, O. Bådebyggeri, Skovnæsvej 6, 3630 Jægerspris. V2 kortlagt i 2006. I 2008 udtages

matr.nr. 8i og 10b af kortlægningen, da jorden kun er lettere forurenet med tjærestoffer og

tungmetaller. Herefter er kun en del af matr.nr. 8y V2-kortlagt pga. overfladeforurening med total

kulbrinter på op til 1.800 mg/kg TS, benz(a)pyren 11 mg/kg TS, PAH’er 66 mg/kg TS, bly

8.000 mg/kg TS, kobber 1.900 mg/kg TS og zink 1.800 mg/kg TS.

Tabel 13-2 V2-kortlagte ejendomme vest for Fjorden ved linjeføring N1.

Lokalitetsnr. Branche

Forure-

netme- die 1)

Påviste stoffer

225-00181 Skovnæsvej 6

Træskibsværft

V2 J Kulbrinter, PAH’er og metaller

1)

J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er

foretaget undersøgelser.

13.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene

13.2.2.1 Anlæg

For linjeføringen N1 findes tre forskellige forslag benævnt N1a, N1b og N1c. N1a og N1c udføres

begge som niveaufrie krydsninger af J.F. Willumsens Vej, ved at J.F. Willumsens Vej nedgraves

og føres under henholdsvis Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej. Forslagene afviger udelukkende

fra hinanden ved to forskellige broløsninger. N1b har samme broløsning som N1a, men afviger

fra N1a og N1c ved gennem Frederikssund by at blive etableret i niveau med eksisterende

J.F. Willumsens Vej og med lyskryds til de to krydsende veje: Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej.

Der vil ved anlægsarbejdet, hvor der graves fra terræn, skulle bortgraves store mængder jord,

der vil omfatte såvel forurenet som uforurenet jord.

Hovedparten af den forurenede jord vil være fyldjord. I tilfælde med hotspot forureninger kan

den intakte jord dog også være forurenet. Der vil således skulle håndteres forurenet jord under

alt gravearbejdet.


RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

Vejforslagene går igennem flere kortlagte arealer, hvor der er en øget risiko for forekomst af

jordforurening ikke mindst ved V1-kortlagte arealer (bl.a. Statoil servicestation på Frederiksværkvej

16), hvor der altså kan optræde forurening, der endnu ikke er dokumenteret.

I de tilfælde, hvor en større jordforurening fjernes i forbindelse med anlægsarbejdet, kan dette

overordnet have en gavnlig effekt på miljøet. Omvendt vil en fjernelse af en mindre/ikke kraftig

forurening ikke have nogen mærkbar effekt på miljøet i anlægsområdet.

I forbindelse med selve håndteringen af forurenet jord vurderes der teoretisk at kunne være følgende

miljøpåvirkninger:

Spredning af jord via støv fra gravning i forurenet jord

Spredning af forurenet jord som følge af transport af jorden fra opgravningssted til disponeringssted

(dels fra ladet og dels fra materiel etc.)

Afdampning af forureningskomponenter (flygtige) i forbindelse med opgravning af forurenet

jord og transport af jorden

Udvaskning af forureningskomponenter (opløselig) fra evt. mellemdepoter. Påvirkningens intensitet

og varighed afhænger af, hvor kraftig forureningen er.

I den konkrete planlægning af anlægsarbejdet skal der tages højde for disse miljøpåvirkninger.

Det skal i hele processen tilstræbes at jord flyttes så få gange som muligt, og at jorden transporteres

over kortest mulig afstand.

I forbindelse med anlægsarbejderne for N1a og N1c skal der ske grundvandssænkning eller afledning

af vand nær forurenede arealer, hvilket kan medvirke til en spredning af forureninger i

grundvandet i sænkningens influenszone. I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder skal de

eventuelle påvirkninger fra en grundvandssænkning undersøges nærmere. Bortskaffelse af oppumpet

forurenet vand vil kræve tilladelse fra myndighederne, og der kan blive stillet krav om

rensning af vandet inden afledning.

Grundvandssænkningens influenszone og konsekvenserne af en mobilisering af grundvandsforureningerne

fra de enkelte ejendomme er behandlet i kapitel 14, Grundvand. De V2-kortlagte

ejendomme beliggende indenfor influenszonen, men udenfor det egentlige anlægsområde, er

kort omtalt i det følgende:

209-00024 (V2), Smedetoften 9, Frederikssund

Fra 1976/77 til 1992 var der HT-busserviceanlæg på lokaliteten. I 1995 er der udført en orienterende

forureningsundersøgelse, hvor der blev påvist en kraftig olieforurening på et areal for overjordiske

dieselolietanke på den nordøstlige del af ejendommen. Jorden var forurenet med olieforbindelser

fra terræn og ned til grundvandet, hvor der blev fundet frifase. I jorden blev der i 4 m

u.t. påvist 5.500 mg/kg dieselolie.

I 1996 er olieforureningens udbredelse i jord og grundvand undersøgt. Jordforureningen er begrænset

til den nordligste halvdel af ejendommen. Det er i rapporten vurderet, at grundvandsforureningen

ikke udgør en risiko fro Frederikssund Kommunes kildeplads ved Ådalsværket. Forureningen

er vurderet at bevæge sig mod nordvest.

En del af ejendommen er i 2003 kortlagt på V2.

209-00010 (V2), Ellekær 4, Frederikssund

Phønix Tagpap og Vejmaterialer A/S har været på ejendommen fra 1969-1989.

263


RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

264

I 1989 blev der på den sydøstlige del af ejendommen fundet forurening med butanol og terpentin.

Forureningen blev gravet bort. Samtidig blev der i det terrænnære grundvandsmagasin påvist

lavt indhold af tri- og tetrakloethylen, som ikke kunne henføres til virksomheden.

Grundvandsforureningen blev undersøgt nærmere i 1991. En boring placeret i et dødishul af begrænset

omfang viste indhold af TCE på 42 µg/l og PCE på 1 µg/l, mens nedbrydningsprodukterne

med Cis-1,2-diklorethylen var på 7.300 µg/l og vinylklorid på 950 µg/l. Udenfor dødishullet

blev der i boringer filtersat i sandlag, der ligger direkte ovenpå kalken, kun fundet relativt lave

koncentrationer af PCE og TCE og ingen nedbrydningsprodukter. Forureningen i dødishullet blev i

1991 og igen i 1993 fundet til at udgøre en isoleret grundvandsforurening, som ikke havde sammenhæng

med forureningen påvist i det primære magasin. Det vurderedes i rapporten, at forureningen

i dødishullet kunne skyldes deponering af tønder eller lignende i forbindelse med opfyldning

af dødishullet, men at der ikke var truffet tegn på dette ved de udførte boringer. Forureningen

afgrænset til dødishullet kan tilføres det primære magasin ved lækage gennem morænelerslaget.

Med de på daværende tidspunkt konstaterede potentialeforhold blev det vurderet, at

forureningen ville bevæge sig mod Roskilde Fjord og dermed ikke true vandindvindingsinteresser.

209-00313 (V2), Holmensvej 19, Frederikssund

Der har på ejendommen været en entreprenørvirksomhed uden vedligeholdelse af materiale fra

1976-1991 og med vedligeholdelse af materiel samt påfyldningsplads til brændstof fra 1991-

1997. Det daværende Frederiksborg Amt fik i 2003 fra Danbolig oplyst, at jorden var forurenet

med oliestoffer, hvorfor ejendommen efterfølgende (i 2003) blev kortlagt som forurenet (V2).

Der er i sagsmaterialet fra regionen ingen oplysninger om omfanget af forureningen.

209-00285 (V2), Holmensvej 9, Frederikssund

Fra 1962 – ca. 2001 har der været skumplastvirksomhed på ejendommen. Op til midt i 80’erne

er TCE anvendt til at vaske gulve i.

I 2000 er der udført en orienterende undersøgelse på ejendommen. Der blev i 5 af 13 boringer

påvist indhold af total kulbrinter på 81 – 5.500 mg/kg. Kraftig forurening med gasolie til 5 m u.t.

blev påvist omkring to nedgravede 30.000 l olietanke. Omkring et udendørs kemikalielager blev

der i poreluften til en dybde af 4,5 m u.t. fundet kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler

TCE og TCA på op til 3.500 µg/m 3 . TCE og TCA er også fundet i området omkring udendørs

brandbokse. Endvidere er der fundet overfladeforurening med et tjærelignende produkt ved en

dieselolietank. Det er vurderet i rapporten, at forureningerne kun udgør en begrænset risiko for

grundvandsressourcen, da ejendommen ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser

og med strømningsretning mod fjorden.

Ejendommen er kortlagt i 2001 som forurenet på V2. I 2002 er fremsendt oplæg til supplerende

undersøgelser. Resultatet af disse foreligger ikke i det fremsendte materiale fra Regionen.

Tabel 13-3 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Mellem Lokal Kort Mindre

13.2.2.2 Drift

Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet

jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav herfor sikrer mod

efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.


Tabel 13-4 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i driftsfasen.

RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen

13.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene

13.2.3.1 Anlæg

Hovedparten af de forurenede ejendomme er beliggende øst for fjorden, hvor de to nordlige linjeføringer

N1 og N2 er identiske. Øst for fjorden er påvirkningerne af forslag N2a og N2b under anlægsfasen

derfor sammenlignelige med påvirkningerne beskrevet for N1 forslagene. Vest for fjorden

er der kun én kortlagt ejendom i undersøgelsesområdet, og denne berøres ikke af anlægsarbejdet

af hverken forslag N2a eller N2b.

Tabel 13-5 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Mellem Lokal Kort Mindre

13.2.3.2 Drift

Der forventes ikke at være påvirkninger med hensyn til forurenet jord i driftsfasen for N2 forslagene.

Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav

sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.

Tabel 13-6 Sammenfatning af konsekvenser, N2 a og N2b driftsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen

13.3 De sydlige forslag

13.3.1 Eksisterende forhold

Ingen af de sydlige forslag forløber gennem områdeklassificerede arealer. Endvidere er der meget

få kortlagte ejendomme i det sydlige område. Linjeføring S1 går øst for fjorden tæt forbi den

V2 kortlagte ejendom 209-00325 og til- og frakørselsramper ved Marbækvej skærer ind over den

kortlagte ejendom. Der er på ejendommen deponeret affald i opfyldte vandhuller. Endvidere er

der påvist forurening i forbindelse med værkstedsaktiviteter.

Vest for fjorden går linjeføringen forbi den V2 kortlagte ejendom 229-00139 og nord for Lyngerup

skærer Ny Landerslevvej ind over det V1 kortlagte areal 225-00207. Begge de kortlagte

ejendomme er tidligere råstofgrave, der efterfølgende er anvendt som losseplads.

265


RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

266

Tabel 13-7 Kortlagte V1- og V2-ejendomme langs de sydlige linjeføringer

Lokalitetsnr.

Øst for Fjorden:

Branche

209-00325 Marbækvej 49

Losseplads, autoreparationsværksted,maskinfabrik

Vest for Fjorden:

229-00139 Vangedvej 1B, Onsved

Losseplads

225-00207 Lyngerupvej 52 / Landerslevvej

50

Losseplads

Kort-

lagt

Forure-

netme- die 1)

Potentielle stoffer /

Påviste stoffer

V2 J + Gv. Olie, Pb, Zn, TCE

V2 J Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre

afhængigt af fyldtypen

V1 J Olie

1) J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er foretaget un-

dersøgelser.

De V2-kortlagte ejendomme ved de sydlige løsningsforslag er nærmere beskrevet i det følgende.

Lokalitet 209-00325

Losseplads, Marbækvej 49, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i 2006. Der har været losseplads,

autoværksted og maskinfabrik, mens der i dag er værksted og flyveplads. Der er konstateret forurening

i forbindelse med værkstedsaktiviteter og opfyldte vandhuller, hvorfor de kortlagte områder

ligger noget spredt på ejendommen. I 2004 er der påvist jordforurening med tungmetaller

(især bly og zink) og et mindre indhold af olie i en opfyldt mose. Endvidere er der 2 m u.t. ved

overjordiske tanke vest for værkstedsbygninger påvist gasolie på 2.600 mg/kg TS og øst for

bygninger lettere forurening med kulbrinter i overfladen.

I 2006 er der udført en supplerende undersøgelse, hvori det konkluderes, at de tidligere konstaterede

olieforureninger omkring og under værkstedsbygningen ikke har spredt sig til det primære

grundvand. I en boring på den centrale del af ejendommen er der 7-9 m u.t påvist indhold af TCE

på 3,1 µg/l, mens der i de øvrige 3 filtersatte boringer ikke er fundet indhold af chlorerede opløsningsmidler

over kvalitetskriteriet. Der er heller ikke påvist indhold af kulbrinter i vandprøverne.

Lokalitet 229-00139

Maglehøjgård Losseplads, Vangevej 1B, Onsved, 4050 Skibby. V2 kortlagt i 2003. Der har været

kontrolleret losseplads fra 1980-1990. Pladsen er slutafdækket med lettere blyforurenet jord. Der

er ikke udført forureningsundersøgelser af pladsen. Der moniteres løbende for forurening i

grundvandet. I 1988 er der konstateret perkolatudsivning fra lossepladsen. Kontrolboringer står

nord for lossepladsen i grundvandets afstrømningsretning.

13.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget

13.3.2.1 Anlæg

Der er kun meget få kortlagte ejendomme ved linjeføring S1, hvorfor påvirkningerne i forbindelse

med håndtering af forurenet jord er meget begrænset set for projektet som helhed.

Der vil lokalt ved anlægsarbejde på de kortlagte ejendomme, hvor der graves fra terræn, skulle

bortgraves og håndteres forurenet jord. Påvirkningerne vil i disse tilfælde lokalt svare til påvirkningerne

beskrevet for de nordlige løsninger.


RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

Det er ikke usandsynligt, at man vil støde på ukendt/ikke kortlagte forureninger i forbindelse

med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det forventes imidlertid, at der ved de sydlige løsninger

skal håndteres en mindre mængde forurenet jord end i tilfældet med de nordlige løsninger, hvilket

afspejler sig i vurderingen af den overordnede betydning.

Tabel 13-8 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen

13.3.2.2 Drift

Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet

jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav herfor sikrer mod

efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.

Tabel 13-9 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen

13.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene

13.3.3.1 Anlæg

Idet linjeføringen er horisontalt sammenfaldende med S1 er påvirkningerne fra S2a og S2b sammenlignelige

ved anlæg af de tre forslag. S2 forslagene omfatter en kort tunnel, der enten kan

udføres som sænketunnel (S2a) eller "cut-and-cover" tunnel (S2b). Der er ikke kendskab til forurening

i de aktuelle fjordsedimenter, hvorfor det vurderes, at ingen af løsningerne vil have en

negativ påvirkning ved håndtering og deponering af fjordsedimenter. Øvrige påvirkninger fra sedimenthåndtering

i fjordmiljøet behandles andet sted i nærværende rapport (Kapitel 18, Fjorden).

I forbindelse med anlægsarbejderne for S2a og S2b skal der ske grundvandssænkning. Dette kan

mobilisere grundvandsforureninger fra kortlagte ejendomme indenfor grundvandssænkningens

influenszone. Omfanget af denne zone samt konsekvenserne af en grundvandssænkning er behandlet

i Kapitel 14, Grundvand. De V2-kortlagte ejendomme, der er beliggende i influenszonen

for en grundvandssænkning i forbindelse med etableringen af S2a og S2b, er kort beskrevet i det

følgende:

209-00110 (V2), Roskildevej 156, Frederikssund

En tidligere metalvarefabrik og vulkaniseringsvirksomhed. Ejendommen har fra før 1972 været

anvendt til metalvarefabrik. I dag er der autoværksted, beboelse, butik og kontorer. I 1995 er

der i det terrænnære grundvand 8 m u.t. påvist TCE på op til 1.000 µg/l. TCE er også påvist i poreluften.

I 2006 er der i en undersøgelse for risikovurdering over for indeklima fundet lave koncentrationer

af PCE og TCE på op til 0,008mg/m 3 i poreluften i 2 á 10 poreluftprøver.

209-00046 (V2), Vinkelvej 30 A, Frederikssund

I 1970-84 var der på ejendommen møntvask- og rens. I 2003 er der i en boring filtersat i det

terrænnære grundvand 5 m u.t. påvist PCE på 2.750 µg/l, TCE på 83 µg/l og nedbrydningsprodukter

primært i form af cis-1,2 dichlorethylen på 83 µg/l. I hovedsageligt én af 3 poreluftprøver

er der fundet PCE på 6 mg/m 3 . Forureningen i grundvandet er påvist på den nordlige del af grunden,

mens poreluftforureningen er fundet på den sydlige del. Det er i rapporten vurderet, at

grundvandsforureningen udgør en risiko for det primære grundvandsmagasin, men at den ikke

267


RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

268

udgør en risiko for vandindvindingen. Den overordnede strømningsretning for grundvandet er

vurderet at være mod vest mod Roskilde Fjord. I 2004 er der ved supplerende poreluftundersøgelser

på naboejendomme fundet PCE på op til 73.000 µg/m 3 . Der er ikke sket yderligere i sagen

siden.

209-00016 (V2), Maglehøjparken 1 / Marbækvej 4, Frederikssund

Ejendommen har fra 1923-1969 været benyttet til tjærefabrik (bl.a. af firmaet Phønix). I 1952

blev der registreret fenolforurening (0,8-0,9 mg/l) i vandet i en boring til Søndre Vandværk samt

i Frederikssund Andels Svineslagteris boring. Der blev udført en afværgeboring på tjæregrunden,

som senere på året i 1952 blev stoppet igen, da der ikke længere blev konstateret fenol i de omtalte

boringer. Der er efterfølgende lavet flere udredninger af forureningsfanens udbredelse. I

1969 og 1977 blev der igen konstateret forhøjet fenolindhold i flere boringer. Ådalsvandværkets

boringer, der var placeret i nordlig retning for forureningen, blev på et tidspunkt flyttet mod øst,

samtidig med at boringen på svineslagteriet, blev nedlagt, hvorved grundvandsbevægelsen ved

depotet ændredes. Det er i Region Hovedstaden konkluderet at fenolforureningen ikke mere truer

vandforsyningen.

Grunden blev solgt og skulle i 1975 bebygges, hvorved der i jorden blev fundet nedgravet tjære-

og bitumenrester, tromler, kar etc. i flere meters dybde. I jorden blev der påvist indhold af tjære

på 25 µg – 89 mg/kg. Forurenet jord til 2 m u.t. blev afgravet (påbegyndt i 1981) og anbragt i

en miljøgodkendt støjvold (specialdepot) på den vestlige del af ejendommen. Der er ingen renbundsprøver

efter opgravningen.

209-00415 (V2), Engtoftevej 8, Frederikssund

Området udgør i dag kommunens rensningsanlæg og stadion. Tidligere var der losseplads på området

med bl.a. dagrenovation fra København. Pladsen var aktiv frem til 1979. Ved etablering af

et bassin blev der fundet gamle cykelstel og andet lossepladsaffald. Der synes ikke at være udført

egentlige forureningsundersøgelser på området.

209-0147 (V1 og V2), Stationsparken 1-36 og A.C. Hansensvej 14, Frederikssund

Kortlagt på V1 (i 2006) på baggrund af at DSB i perioden 1957-1962 har benyttet matriklerne

som fyldplads, oplag og baneterræn. Fylden er oplyst til at bestå af jord, sten, grus, skærver

samt sveller- og skinneaffald fra DSB’s centralværksted. Der er i 1992 fundet kulbrinter og chlorerede

opløsningsmidler på sporniveau i poreluften.

I 1996 er et område beliggende syd for banegårdsarealet omkring Frederikssund Gl. Station undersøgt.

Der blev fundet 3,2 m fyld bestående af muldblandet sand iblandet bygningsaffald, slagger

og mindre mængder erhvervsaffald. Der er herud over ikke fundet indikation på forurening i

de 12 boringer. I overfladeprøverne er der påvist lettere forurenet jord med indhold af tungmetaller.

I 1997 er der på en del af ejendommen i forbindelse med opførelsen af boliger sket udskiftning

af de øverste fyldlag.

På Frederikssund Gl. station er der i 1996 udført oprydning af en olieforurening omkring et dieselpåfyldningsanlæg

og olieoplag. Der er ikke efterladt forurening på selve DSB-arealet, men i

skellet mod nord, indeholder jorden oliekomponenter på omkring 17.000 mg/kg.

Tabel 13-10 Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i anlægsfasen

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen

13.3.3.2 Drift

Som for linjeføring S1 forventes der i driftsfasen af S2 ikke at være påvirkninger i forbindelse

med forurenet jord. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede

myndighedskrav sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.


Tabel 13-11 Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i driftsfasen

RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen

13.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene

13.3.4.1 Anlæg

Linjeføringen for S3 er horisontalt sammenfaldende med S1 og S2. S3 forslagene omfatter en

lang tunnel, der enten kan udføres som sænketunnel (S3a) eller "cut-and-cover" tunnel (S3b).

Påvirkningerne i anlægsfasen af S3a og S3b vurderes at svare til påvirkningerne af S1 og S2 forslagene.

Tabel 13-12 Sammenfatning af konsekvenser af S3a og S3b i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen påvirkning

13.3.4.2 Drift

Tilsvarende for S1 og S2 forslagene forventes der i driftsfasen for S3 forslagene ikke at være påvirkninger

i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages

det, at de opstillede myndighedskrav sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.

Tabel 13-13 Sammenfatning af konsekvenser af S3a og S3b i driftsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen påvirkning

13.3.5 Konsekvenser af S6 forslaget

13.3.5.1 Anlæg

Forslag S6 afviger fra de øvrige sydlige løsninger ved at være en boret tunnel under fjorden og

Tørslev Hage med kombination af vej i terræn.

Der vil i forbindelse med anlægsarbejderne af vej i terræn og ramper skulle håndteres, bortskaffes

og deponeres jord på tilsvarende vis som beskrevet for S1, S2 og S3 forslagene.

I forbindelse med etableringen af en boret tunnel vil der ved borearbejdet med tunnelboremaskiner

(TBM) fremkomme store mængder opboret materiale fra undergrunden kaldet tunnelmuck,

som efterfølgende skal håndteres, bortskaffes og deponeres. Slutdeponeringen for tunnelmucken

er ikke besluttet.

I forbindelse med borearbejdet og afhængigt af konsistensen af de gennemborede jordarter samt

boremetoden, kan der blive tilsat forskellige typer af kemiske produkter som f.eks. skum med

tensider, forseglingsfedt og smøreolie. Disse stoffer vil potentielt kunne findes i tunnelmucken og

den efterladte jord. Det forventes, at der udarbejdes en vurdering af risikoen for udvaskningen af

disse kemiske stoffer fra mucken. I den samlede vurdering af konsekvenserne af S6 bibeholdes

risikoen dog for udvaskningen af kemiske stoffer fra de store mængder tunnelmuck. Risikoen

vurderes imidlertid til at være moderat og kortvarig.

Endvidere skal der tages højde for, at der ved boring i kalk kan forekomme et naturligt højt indhold

af cadmium, der kan overskride grænseværdien for ren jord på 0,5 mg/kg.

269


RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

270

Ved anlægsarbejdet for S6 skal der ske en grundvandsænkning, der har en væsentlig større influenszone

end for de øvrige linjeføringer. Dette betyder at grundvandsforureninger fra flere V2kortlagte

ejendomme, end ved de øvrige linjeføringer, skal inddrages i vurderingen af, om der

sker en utilsigtet mobilisering af forureningen. Konsekvenserne af grundvandssænkningen er behandlet

i Kapitel 14. Grundvand, mens de V2-kortlagte ejendomme i influenszonen kort er beskrevet

i det følgende.

Øst for fjorden er der tale om de samme V2-kortlagte ejendomme som omtalt under anlægsarbejdet

for S2, mens der vest for fjorden er tale om følgende:

225-00089 (V2), Lyngerupvej 69, Lyngerup By, 3630 Jægerspris

DK-benzin. I forbindelse med udskiftning af et tankanlæg i 1995 fandtes en forurening med benzin

på op til 370 mg/kg i 5,2 m u.t. Der fjernes ca. 1.170 t forurenet jord. Der efterlades restforurening

i bunden af udgravningen skønnet til 2.500 t jord. Nedstrøms for forureningen er der i

1997 påvist indhold af kulbrinter på 85.000 µg/l i en boring filtersat 6-8 m u.t.

Det er i 1998 og 2006 vurderet, at der skal gøres yderligere af hensyn til grundvandet. Forureningen

er genfundet i 2006. Der er ikke foretaget yderligere i sagen siden. Det vides derfor ikke,

hvordan forureningssituationen ser ud i 2010, eller hvor forureningsfanen har bevæget sig hen.

Hvis forureningen er nået ned i det primære magasin er det sandsynligt, at fanen har bevæget

sig mod nord.

De aktuelle forureningsforhold for lokaliteter som 225-00196 (V2), 225-00117 (V2) og 225-

00324 (V2), der alle er beliggende i periferien af influenszonen, skal evt. ligeledes undersøges

nærmere i forbindelse med en detailprojektering.

Tabel 13-14 Sammenfatning af konsekvenser, S6 anlæg

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Ingen Lokal Kort Moderat

13.3.5.2 Drift

Tabel 13-15 Sammenfatning af konsekvenser, S6 drift

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen


RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

13.4 Sammenligning af forslagene

Der vil hovedsageligt skulle håndteres forurenet jord i forbindelse med anlægsfasen for de nordlige

løsningsforslag samt evt. håndteringen af kemikalier i tunnelmucken fra borearbejdet i forslag

S6. Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord for nogen

af løsningerne.

Tabel 13-16 Oversigt over forslagenes virkning på forurenet jord

PÅVIKNING PÅ FORURENET JORD OVERORDNET VIRKNING

Anlægsfasen

Forurenet jord

Driftsfasen

Forurenet jord

Signaturforklaring: Ingen

N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6

Mindre

Moderat

Væsentlig

13.4.1 Grundlag for vurdering

De kortlagte ejendommes placering i forhold til de enkelte linjeføringer er velkendte. Kortlægningerne

er baseret på systematiske undersøgelser af historiske data, hvorfor kendskabet til de forurenede

ejendomme vurderes at være godt. Imidlertid er selve forureningernes udstrækning og

koncentration på de enkelte ejendomme ikke altid fuldt ud belyst. På trods af de systematiske

kortlægninger kan der i områder være ikke kendte jordforureninger, hvilket imidlertid vurderes at

være af mindre omfang.

13.5 Afværgeforanstaltninger

I forbindelse med håndtering af forurenet jord, hvilket især er aktuelt for de nordlige løsninger,

skal der forud for anlægsarbejdet laves forureningsundersøgelser og udarbejdes en jordhåndteringsplan

samt en plan for håndtering af oppumpet forurenet grundvand.

Der skal i forbindelse med jordarbejdet træffes foranstaltninger til at nedbringe støvgener ved

gravearbejdet. Dette kan være i form af vanding, overdækning af jorddepoter, overdækning af

lastvognes lad ved transport, vaskesluser osv. Endvidere skal lugtgener nedbringes ved f.eks.

overdækning af jorddepoter og gravning i lukkede telte med undertryk og endelig kan spredning

af jord mindskes ved renholdelse af færdselsveje såvel inde som uden for byggeområdet.

I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at iværksætte oprensning af forureninger på

stedet før anlægsarbejdet påbegyndes.

I forbindelse med afværgeforanstaltninger kan der være behov for at iværksætte overvågning af

opstillede vilkår.

Ved S6 skal der i forbindelse med håndtering af tunnelmuck fastlægges hvilke borekemikalier,

der må benyttes, herunder vurdering og godkendelse af kemikalierne inden ibrugtagning.

271


RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD

272

13.6 Referencer

/13-1/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 04-12-2009 ”Bekendtgørelsen af lov om forurenet

jord” (jordforureningsloven)

/13-2/ Materiale tilsendt i mail fra Koncern Miljø, Region Hovedstaden, 18. november 2008.

/13-3/ Materiale tilsendt i mail fra Koncern Miljø, Region Hovedstaden, 10. august 2009 med supplement

27. oktober 2009, 11. november 2009, 17. december 2009 og 18. januar 2010.

/13-4/ Udtræk fra Danmarks Miljøportal november 2008: www.miljoeportal.dk


Kapitel 14 - Grundvand

Indholdsfortegnelse

14. Grundvand 274

14.1 Metode og afgrænsning 274

14.1.1 Definitioner og begreber 276

14.1.2 Beskrivelse af kort 279

14.1.3 Metode til vurdering af kvælstofproblematikker 280

14.1.4 Forudsætninger og antagelser for de sydlige forslag 282

14.2 De nordlige forslag 285

14.2.1 Eksisterende forhold 286

14.2.2 Konsekvenser af N1a, N1c og N2a forslagene 286

14.2.3 Konsekvenser af N1b og N2b forslagene 289

14.3 De sydlige forslag 289

14.3.1 Eksisterende forhold 289

14.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget 289

14.3.3 Konsekvenser af S2a forslaget 291

14.3.4 Konsekvenser af S2b forslaget 300

14.3.5 Konsekvenser af S3a forslaget 302

14.3.6 Konsekvenser af S3b forslaget 306

14.3.7 Konsekvenser af S6 forslaget 309

14.4 Sammenligning mellem alternativer 316

14.5 Afværgeforanstaltninger 317

14.5.1 Muligt reinfiltrationsanlæg ved underføringen af J. F.

Willumsens Vej ved krydsningen af Odinsvej/Kocksvej. 320

14.5.2 Mulige effekter af reinfiltration af grundvand ved de sydlige

forslag 320

14.6 Referencer 324

RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

273


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

274

14. GRUNDVAND

Med de relativt dybe udgravninger som indeholdes i specielt de sydlige tunnelforslag, er det vurderet,

at det bliver nødvendigt at foretage store indgreb i grundvandsforholdene for S2, S3 og S6

forslagene. Grundvandsforholdene er derfor medtaget som selvstændigt kapitel i rapporten. Vurderingen

af grundvandsforholdene anses for vigtige, idet de vurderes at have betydning for:

Vandindvindingsforholdene i området

Påvirkninger af bygninger som er utilstrækkeligt funderede

Afdræning af vådområder

Spredning af forurening fra forurenede lokaliteter, depoter mm.

Fjorden som recipient for det oppumpede grundvand.

14.1 Metode og afgrænsning

Til belysning af grundvandsforholdene og konsekvenserne af de enkelte forslag er der udført en

omfattende dataindsamling bestående af:

Eksisterende viden fra diverse offentlige databaser, herunder GEUS Jupiter-databasen

Geofysisk kortlægning i to større områder ved landfæsterne for de sydlige linjeføringer S2,

S3 og S6

Information fra boringer til kortlægning af geologi i landfæsteområderne

Flowlogs og geofysisk borehulslogging i en række boringer

En serie længerevarende prøvepumpninger med relevante observationsboringer i området

En række vandprøvetagninger og vandanalyser af grundvand fra forskellige grundvandsmagasiner

i området

Flowlogging i en eksisterende vandforsyningsboring i området

Indsamling af pejledata for grundvandspejlet fra Region Hovedstadens pejlinger i området

fra november 2008.

Data er beskrevet nærmere i referencerne /14-2//14-3//14-4//14-5/.

Den indsamlede eksisterende data og den nye geologiske/hydrogeologiske viden er efterfølgende

analyseret, vurderet og samlet, så den bl.a. udgør parametergrundlaget i en numerisk hydraulisk

grundvandsmodel for området, omfattende de sydlige forslag /14-1/. I grundvandsmodellen er

der opstillet en detaljeret lokalmodel med finere netstørrelse og med afgrænsning som angivet

på Figur 14-1. Uden for lokalmodellens geografiske udbredelse er den grovere ”sjællandsmodel”

anvendt /14-19/. Sjællandsmodellen er en del af en landsdækkende grundvandsmodel opstillet af

Danmarks og Grønlands geologisk Undersøgelser (GEUS). Modellen er, ud fra den tolkede geologi

fra lokalmodellen samt sjællandsmodellen, koblet med de kortlagte hydrogeologiske parametre,

som grundvandsspejl og hydrauliske ledningsevne for hver af de ligeledes kortlagte geologiske

lag. Grundvandsmodellen er opstillet i modelsoftwaren MIKE Zero og udgør en model for

jordlagenes sammensætning i området, som den er kortlagt udfra de udførte borings- og geofysikundersøgelser.

Inden for lokalmodellens geografiske afgrænsning er geologien tolket detaljeret

ud fra geofysiske undersøgelser og al tilgængelig viden fra boringer. Inden for dette område er

udbredelser tolket for, hvor der:

Findes områder med sand i terræn

Findes et øvre sandmagasin

Findes et dybere sandmagasin

Ligger sand direkte aflejret ovenpå kalkmagasinet

Findes sand hele vejen fra terræn og ned til kalkmagasinet.


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Da datagrundlaget er bedst i de områder, hvor de nye boringer er etableret og de nye geofysiske

undersøgelser er foretaget, er de tolkede udbredelser af de forskellige sandmagasiner mest pålidelige

i disse områder, jf. /14-3//14-4/.

Modellen er nærmere beskrevet i /14-1/ og lokalmodellens geografiske afgrænsning fremgår af

Figur 14-1.

Figur 14-1 Geografisk afgrænsning for lokalmodel

Der er udarbejdet geologiske længdesnit langs de forslag, som kræver sænkninger af grundvandspejlet,

herunder S2, S3 og S6 forslagene. Disse er anvendt til afklaring af, hvordan de enkelte

forslag kan gennemføres, og hvilke påvirkninger disse vil medføre for grundvandet. De geologiske

snit fremgår af referencerne /14-4//14-5/.

Figur 14-2 Geologisk længdeprofil med magasintyper og S6 forslag

Grundvandsmodellen er efterfølgende brugt til simulering af de grundvandsmæssige tiltag inden

for de enkelte forslag, herunder at estimere de vand- og kvælstofmængder, som fjorden tilføres

med det oppumpede grundvand fra grundvandssænkningerne.

275


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

276

Konsekvenserne for udledning af oppumpet grundvand til fjorden behandles i kapitel 18. Fjorden.

Andre konsekvenser for vandmiljøet ved øget kvælstofindhold i grundvandet behandles i Kapitel

15. Overfladevand.

Grundvandssænkningernes konsekvenser for overfladevand behandles i kapitel 15. Overfladevand,

for natur i Kapitel 17. Plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området samt Kapitel 19,

Konsekvensvurdering jf. Natura 2000.

Sænkningerne i det øvre grundvandsmagasin vil desuden kunne påvirke landbrugsarealer (udtørring

m.v.). Disse konsekvenser er behandlet i Kapitel 20. Befolkning, erhverv og socioøkonomi.

14.1.1 Definitioner og begreber

I de følgende kapitler anvendes flere specifikke fagbegreber. For at sikre den rette forståelse, er

disse beskrevet/defineret i dette afsnit.

Grundvandsmagasin: Afgrænset vandførende lag, hvorfra der kan indvindes vand.

Primært grundvandsmagasin: Det mest betydende grundvandsmagasin, hvorfra der foregår indvinding

til drikkevandsforsyning og vandindvinding. Typisk anvender man de dybere magasiner i

områder, hvor der også findes mere terrænnære grundvandsmagasiner, da de oftest er bedre beskyttet

og indvindingsmulighederne større. Se Figur 14-2.

Sekundært grundvandsmagasin: Typisk terrænnære grundvandsmagasiner, hvorfra der ikke indvindes

grundvand til drikkevandsformål. Alle andre grundvandsmagasiner end de primære -se

Figur 14-2.

Grundvandsspejl: Grundvandets niveau i et jordlag/geologisk aflejring. Det kan måles fx i en boring,

som er filtersat i det geologiske lag. Omregnes ofte til meter over en defineret standard

som fx DVR90. Koten angiver grundvandspotentialet i det lag, som boringens filter står i.

Frit grundvandspejl: Frit vandspejl i et grundvandsmagasin findes, når koten for vandspejlet ligger

lavere end koten for toppen af den geologiske aflejring, hvor grundvandsmagasinet findes.

Dette betyder, at den øverste del af magasinet ikke indeholder grundvand, men er tørt eller delvist

tørt.

Frit grundvandsmagasin: Betegnelse for et grundvandsmagasin, hvis vandspejl ikke er under tryk.

Frie magasiner er som regel meget sårbare overfor forurening. Det drejer sig fx om grundvand i

sand eller kalk, som er ubeskyttet og sårbart uden et overliggende vandstandsende lerlag. Se også

”Spændt grundvandsmagasin”.

Spændt grundvandsmagasin: Betegnelse for et grundvandsmagasin, hvor vandet står under tryk.

Vandets trykniveau ligger over det vandførende lags øvre begrænsning. Over det vandførende

lag findes et vandstandsende lerlag af en vis tykkelse. På grund af lerlagets tykkelse og trykforhold,

er spændte grundvandsmagasiner ikke nær så sårbare overfor forurening som frie magasiner.

Artesisk grundvandsmagasin: Hvis vandspejlets trykniveau ligger over terræn, betegnes magasinet

som artesisk.

Magasintype: Grundvandsmagasiner inddeles alt efter de fysiske forhold, såsom om det er sand eller

kalk og om trykforholdene er spændte eller frie, i forskellige typer.

Kildeplads: Det område, hvor et vandforsyningsanlægs indvindingsboringer er placeret.


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Geologisk vindue: Et hul i lerdæklaget enten fra terræn og ned til grundvandsmagasinet eller

mellem to grundvandsmagasiner. Kan bestå af sand/grus eller andet som er mere permeabelt

end ler. Et geologisk vindue er et centralt element ved beskrivelse af grundvandsmagasinerne og

deres dæklag og i forbindelse med vurdering af nedbørens nedsivning til grundvandet.

FREDSØL: Vandsamarbejde mellem Frederikssund Forsyning og Ølstykke Vandværk.

Figur 14-3 Drikkevandsinteresser i området

Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD): Områder med særlige drikkevandsinteresser

dækker de grundvandsmagasiner, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. OSDområderne

omfatter grundvand, der indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional

betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden (Figur 14-3).

Område med almindelige drikkevandsinteresser (OD): I områder med almindelige drikkevandsinteresser

(OD) skal den generelle grundvandsbeskyttelse opretholdes, og det skal i videst muligt

omfang sikres, at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource (Figur

14-3).

277


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

278

Område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD): Nye særligt grundvandstruende virksomheder

skal så vidt muligt placeres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (Figur

14-3).

Område med særlige begrænsninger på vandindvindingen:

Områder, hvor der som hovedregel ikke meddeles nye vandindvindings- og bortledningstilladelser,

med mindre påvirkningen af natur- og kulturværdier er ubetydelig, eller at der stilles krav

om foranstaltninger, der sikrer mod grundvandssænkning (Figur 14-3).

Nitratfølsomme indvindingsoplande: De nitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor

grundvandet er nitratbelastet, samt områder, hvor der er en lille geologisk beskyttelse over for

nitrat. Områderne er udpeget der, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i

grundvandet samt der, hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet.

I nitratfølsomme indvindingsområder må der ikke placeres anlæg, som kan

medføre væsentlige forøgelser af grundvandets nitratindhold (Figur 14-3).

Saltvandsindtrængning: Saltvandsindtrængning kan forekomme i kystnære indvindingsboringer,

hvor havvandet trænger gennem havbunden og ind under fastlandet som en kile under det ferske

grundvand. Saltvandskilens form og udstrækning afhænger bl.a. af afstrømningen fra grundvandsmagasinet

til havzonen. Øges en kystnær indvinding, kan det medføre at afstrømningen til

havet mindskes, hvorved saltvandskilen vil bevæge sig længere ind under land, hvilket giver en

øget saltvandsindtrængning.

Ved de grundvandssænkninger, som forventes foretaget ved de sydlige linjeføringer, kan der være

tale om saltvandsindtrængning. Der er ikke i dag viden omkring indholdet af saltvand i kalkmagasinet

under Roskilde Fjord.

Redox: Dækker over to processer, reduktion og oxidation, hvor der sker en udveksling af elektroner

imellem det stof, der reduceres, og det stof, der oxideres. Processerne kan foregå rent

kemisk, men ofte kan bakterier spille en rolle. Disse processer spiller en væsentlig betydning i

forhold til mulig pyritoxidation og mulig nitratreduktion.

Redoxgrænse: Det sted i et geologisk lag, hvor oxidationen er nået til fra jordoverfladen. Grænsen

vil typisk kunne ses som et farveskift i sedimentet. Over redoxgrænsen, hvor der hersker iltrige

forhold, vil rødlige og gullige farver dominere. Under redoxgrænse, hvor der er reducerende

forhold og iltfrit, vil farverne typisk være grålige og sorte.

Nitratreduktion: Proces, hvor nitrat overordnet er reduceret til frit kvælstof (N 2). Nitratreduktion

opdeles typisk i to overordnede grupper, hvor den ene er mikrobiel reduktion ved organisk stof

(normalt omtalt som denitrifikation), og den anden er kemisk reduktion, som dog sandsynligvis

også er katalyseret af biologisk aktivitet. Kemisk reduktion af nitrat kan finde sted, hvis der er

pyrit (FeS 2 – jernsulfid) i systemet. Oxidationen af sulfid i pyrit er en forholdsvis langsom proces.

Andre måder, hvorved nitrat kan reduceres, er ved reduktion med iltfrit jern og dannelse af frit

kvælstof, ved reduktion med iltfrit jern og dannelse af ammonium, og ved reduktion med methan

og dannelse af frit kvælstof. Ved reduktion til ammonium bevares N i systemet, mens de andre

reaktioner fjerner N fra systemet. Hvilke af de former for nitratreduktion (reduktion ved organisk

stof eller kemisk reduktion), som er den mest betydende, kan undersøges ved analyse af redoxfølsomme

komponenter og bakterietællinger/14-15/.

Pyritoxidation: Pyrit er en kemisk forbindelse, jernsulfid (FeS 2), som kan findes i jordlagene. De

dannes ved omsætning af organisk materiale under iltfattige forhold. Ved oxidering (iltning) af

forbindelsen, kan der frigives jern og sulfat samt eventuelt nikkel, der har været bundet i forbin-


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

delsen. Pyritoxidation kan foregå med enten ilt eller nitrat, opløst i grundvandet, eller med atmosfærisk

ilt i en umættet zone. Hovedårsagen til pyritoxidationen vurderes at være faldende vandspejl

som følge af vandindvinding/grundvandssænkning, hvorved der skabes mulighed for, at ilt

kan transporteres til tidligere vandmættede og iltfrie zoner. Der henvises til /14-13//14-14/ for

yderligere teori. På kildepladsen for nødforsyningsanlægget nord for Marbæk, kan der i dag forekomme

pyritoxidation med enten ilt eller nitrat, opløst i grundvandet. Ved grundvandssænkninger

og ved introduktion af geologiske vinduer omkring tørdokke og udgravninger til tunnelmaskiner,

kan der blive tilført atmosfærisk ilt til grundvandet ved kildepladsen. Dette kan medføre højere

koncentrationer af nikkel og sulfat i grundvandet i forhold til i dag, hvor der ikke er noget

problem i forhold til drikkevandskvaliteten.

Projektundersøgelser: Forundersøgelser til beskrivelse/kortlægning af de geotekniske, geologiske,

hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold således, at alle forhold er kortlagt og projektet

kan planlægges og projekteres i alle detaljer inden byggestart

Analytiske beregninger: Analytiske beregninger er helt eksakte beregninger baseret på det teoretiske

matematiske grundlag. Analytiske beregninger kan specielt anvendes, når kendskabet til

jordlagenes opbygning enten understøtter en plan simpel model, bestående af vandrette jordlag

med samme permeabilitet (gennemstrømmelighed) i hele laget, eller hvor kendskabet til jordlagene

er så begrænset, at der kun kan opstilles en plan model.

Numerisk hydraulisk grundvandsmodel: En matematisk beregningsmodel, der i princippet er en

simulering af forholdene i naturen. Den kan anvendes til beregninger af strømninger i jordlagene,

når der regnes på forskellige ”påvirkninger”. Modellen er opbygget af såkaldte kasser med indbyggede

parametre, tolket eller estimeret ud fra forsøg, boringer eller anden kortlægning. Påvirkning

kan evt. være en kraftig vandindvinding, en dyb sænkning for et tunnelanlæg eller måske

forureningsspredning fra en forurenet grund.

Cellefangedæmninger: Cellefangedæmning anvendes, når konstruktioner skal bygges på vand.

Eksempelvis etableres 2 stk. spunsvægge med eks. 10 m’s afstand mellem hinanden i en hesteskoform

ud i fjorden. Mellemrummet (cellen) udfyldes med sand, og derefter kan det omsluttede

areal udgraves tørt under grundvandssænkning, afskåret fra fjorden.

Konstruktionsomrids: Det omrids, som konstruktionen udgør, når den ses fra oven.

Portal: Portalbygning er det betonbygværk, som udgør forbindelsesleddet mellem rampen og

tunnelen. Portalbygningen indeholder tunnelmundingen/åbningen.

Pumpesump: Laveste sted i udgravning/færdig konstruktion, hvor afdrænet vand samles og

bortpumpes.

Trug: I dette tilfælde er det anvendt om et betontrug og skal forstås som en tæt konstruktion af

beton, der enten udføres så tung, eller forankres til de underliggende jordlag, at vejen ovenover

kan føres under grundvandspejlet uden at grundvand skal afdrænes. Løsningen er markant dyrere

end en traditionelt udført drænet vejkasse.

14.1.2 Beskrivelse af kort

Grundvandsmodellen simulerer, hvilke påvirkninger af grundvandsmagasinerne der vil være ved

de sydlige forslag, S2a, S2b, S3a, S3b og S6. Endvidere er der simuleret, hvilken effekt eventuelle

afværgetiltag kan have for forslagene, S2a, S3a og S6.

279


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

280

Fra hver simulering er der uddraget data, som viser, hvilken effekt grundvandssænkningerne vil

have for grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin og det øvre sandmagasin i området.

Der er i alt 17 kort, der løbende refereres til i nærværende kapitel: Kort 14.1 B til kort 14.16 B

samt 14.21 B. På kort 14.1 B til kort 14.16 B er placeringen af indvindingsboringer vist, tilhørende

Åbjerg og Marbæk vandværker, andre indvindingsboringer til vandværker i området, aktive

private indvindingsanlæg (markvandingsboringer, enkeltanlæg til husholdningsbrug samt andre

virksomhedstyper), indvindingsboringer til Frederikssunds Forsynings nødforsyningsanlæg i samarbejde

med Ølstykke Vandværk (FREDSØL) nord for Marbæk og det tidligere Strandvangens

Vandværk (Vandværket er lukket i 1995 pga. forurening, men har fungeret som afværgeanlæg

indtil 2005).

For hvert forslag er vist:

Et kort, som viser påvirkningen af vandspejlet i kalkmagasinet fra sænkningen i kalkmagasinet

kombineret med det simulerede grundvandspotentiale i kalkmagasinet

Et kort, som viser påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin fra sænkningen i

kalkmagasinet. Påvirkningen i det øvre sandmagasin fra sænkningerne i kalkmagasinet er

kun vist, hvor der i følge den tolkede geologiske model findes sandmagasiner.

Hvor de forskellige sandmagasiner findes og dermed deres udbredelser, er i nærværende undersøgelse

kun vurderet inden for den geografiske afgrænsning af lokalmodellen i grundvandsmodellen,

jf. Figur 14-1. Tolkninger af, hvor disse magasiner findes i området uden for lokalmodellen,

er taget fra den Nationale Vandressource Model /14-19/. Udbredelserne er bedst tolket, hvor datagrundlaget

er mest fyldestgørende, dvs. i de områder, hvor der i 2009 i forbindelse med de

supplerende undersøgelser blev etableret nye boringer og foretaget geofysiske undersøgelser

/14-3//14-4/. På kortene, som viser påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin, er endvidere

vist de tolkede udbredelser af områder, hvor der findes sand/grus i terræn (fra jordartskort

og boringsdata), og hvor der ifølge data er sand hele vejen fra terræn og ned til kalken.

I de sidstnævnte områder er der direkte hydraulisk kontakt mellem jordoverfladen og grundvandsmagasinet.

De kort, som viser påvirkningerne af vandspejlet i kalkmagasinet fra sænkningen

i kalkmagasinet, er bl.a. anvendt til en vurdering af om:

Sænkningerne kan påvirke private indvindingsanlæg som markvandingsboringer og drikkevandsboringer

til private hushold negativt

Der vil ske en forringelse af forholdene på kildepladsen ved de tre nødforsyningsboringer tilhørende

FREDSØL

Hvordan sænkningerne kan påvirke forholdene i OSD-områderne, både øst og vest for Roskilde

Fjord

Hvad risikoen er for nedsivning af kvælstof fra det øvre sandmagasin til kalkmagasinet.

De kort, som viser sænkningen i det øvre sandmagasin anvendes i miljøvurderingens Kapitel 15.,

Overfladevand, Kapitel 17. Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området samt Kapitel 19,

Konsekvensvurdering jf. Natura 2000, til vurdering af henholdsvis målsatte vandløb og sårbar natur.

14.1.3 Metode til vurdering af kvælstofproblematikker

I forbindelse med grundvandssænkninger vil der ske en udledning af det oppumpede grundvand

primært til Roskilde Fjord. Det udledte vand indeholder kvælstof, som vil belaste fjorden. Størrel-


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

sen af denne belastning vil være afhængig af, hvor meget vand der skal udledes, og hvor stor

koncentrationen af kvælstof er.

I forbindelse med forundersøgelserne er koncentrationen af total kvælstof, koncentrationen af

ammonium og koncentrationen af nitrat målt i grundvandet i de forskellige magasiner. I beregningerne

fra grundvandsmodellen er simuleret, hvor stor koncentrationen af total N vil være i det

oppumpede vand, ud fra en udgangskoncentration på 15 mg/l total N i det øvre sandmagasin og

et indhold i kalkmagasinet på 0,6 mg/l total N. Disse mængder udgør gennemsnitsværdierne ud

fra de målte koncentrationer i grundvandet.

Øget grundvandsoppumpning vil ændre nedsivningen fra det øvre grundvandsmagasin til kalkmagasinet

og dermed sandsynligvis sænke det nedsivende vands opholdstid i sedimenterne mellem

de to grundvandsmagasiner. Dermed mindskes den tid, der er til at opnå ligevægt, og den

aktuelle reduktionskapacietet mindskes. Øget vandindvinding vil ofte også øge oxidationen i sedimenterne

som følge af en vandspejlssænkning. Derved vil ilt ”bruge af” reduktionskapaciteten

og mindske muligheden for, at de reducerende stoffer i sedimenterne er tilgængelige for nitratreduktion

fremover /14-18/.

Der er opstillet et scenarium uden nitratreduktion og et scenarium med nitratreduktion, hvor halveringstiden

ud fra de målte koncentrationer i det øvre sandmagasin og kalkmagasinet er estimeret

til 1,5 år. En nærmere vurdering af nitratreduktionskapaciteten er foretaget i afsnit 14.1.3.1.

14.1.3.1 Nitratsårbarhed i området

For nærmere at vurdere den konkrete nitratsårbarhed i de områder, som påvirkes af grundvandssænkningerne,

er der med udgangspunkt i /14-17/ foretaget vurdering af dybden til redoxgrænse,

dæklagstykkelser, vandspejlets beliggenhed i de øvre aflejringer og geologiens sammensætning

fra redoxgrænsen til toppen af det primære grundvandsmagasin.

Til en vurdering af reduktionskapaciteten i området omkring de sydlige linjeføringer er der foretaget

en analyse af, hvor dybt redoxgrænsen befinder sig i de nye boringer, som blev etableret i

forbindelse med forundersøgelserne /14-4/.

Over redoxgrænsen forventes kapaciteten for nitratreduktion at være opbrugt, mens der forventes

at være kapacitet for nitratreduktion i aflejringerne i de reducerede sedimenter.

Nitratreduktion kræver desuden vandmættede forhold, og derfor er grænsen til det første vandspejl

kortlagt ud fra vandspejlspejlinger i de nye boringer /14-4/. Endvidere betyder opholdstiden

af vandet meget for, hvor lang tid der er til at reaktionerne kan foregå, hvilket afhænger af typen

af de geologiske aflejringer mellem de to grundvandsmagasiner. Opholdstiden er længere, jo mere

ler, der findes mellem de to magasiner. Derimod er opholdstiden forholdsvis kort i de områder,

hvor der er geologiske sandvinduer mellem de to magasiner /14-18/. Det kan ligeledes være

meget forskelligt, hvad indholdet af reducerende stoffer er i de forskellige sedimenter, og hvor

meget kapacitet, der dermed er for reduktion af nitrat /14-16/. Herudover vil reduktionspotentialet

afhænge af tilførsel af reducerende stoffer. Bl.a. medfører plantedække løbende tilførsel af organisk

stof på overfladen, hvor det vaskes ned. Dette sker generelt i de øverste jordlag fra 0 til 3

m under terræn. Overordnet findes det øverste grundvandsmagasin med høje koncentrationer af

nitrat dybere end 3 m under terræn, og derfor forventes reduktion med organisk stof ikke at være

den dominerende reaktion ved nedsivningen fra det øvre grundvandsmagasin til kalkmagasinet.

På Figur 14-4 ses resultatet af den analyse, som er foretaget på baggrund af de nye boringer.

Generelt ses store variationer i dybden til redoxgrænsen og variationer i andelen af ler i de aflejringer,

som ligger mellem redoxgrænsen og det primære grundvandsmagasin. I flere boringer

har det ikke været muligt at kortlægge grænsen, da den ligger dybere end boringens dybde. Det

281


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

282

har kun været muligt med sikkerhed at angive andelen af lerede aflejringer mellem det øverste

grundvandsmagasin og kalkmagasinet i de boringer, som går ned i kalkmagasinet.

Figur 14-4 Kortlægning af redoxgrænsen

På Tørslev Hage ligger redoxgrænsen højt, hvilket stemmer godt overens med at Tørslev Hage

ikke er landbrugsområde og ikke har været belastet med kvælstof fra gødning.

På baggrund af den nuværende viden forventes reduktionskapaciteten at være meget varierende

i de områder, hvor der vil ske grundvandssænkning, og de områder, som påvirkes heraf. I området

omkring kildepladsen nord for Marbæk vurderes nitratsårbarheden at være forholdsvis høj,

og der er målt høje koncentrationer af nitrat i det øvre grundvandsmagasin. Det samme gør sig

gældende vest for Roskilde Fjord, sydvest for Tørslev Hage.

Der er indsat en ensartet nedbrydningskonstant i grundvandsmodellen for hele modelområdet.

Dette forhold er en væsentlig forenkling af virkeligheden. Der er ikke nok viden om indholdet af

reducerende stoffer i de geologiske aflejringer til at kunne foretage en mere detaljeret vurdering

af reduktionsraten. En del af nitraten i grundvandet vil med stor sandsynlighed blive reduceret i

zonen under redoxgrænsen, afhængigt af mængden og reaktiviteten af de reducerende stoffer,

som dog ikke kendes med det nuværende datagrundlag.

14.1.4 Forudsætninger og antagelser for de sydlige forslag

De sydlige forslag vil alle give påvirkninger af grundvandet. De forventede påvirkninger er kortlagt

gennem en screening af de foreliggende skitseprojekter for S1, S2 og S3, S6 forslagene/14-

9//14-10//14-11//14-12/.


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

I Tabel 14-1 fremgår de direkte påvirkninger af forslagene, i form sænkningsbehovet, samt varigheden

og stationeringen af det berørte område.

Tabel 14-1 S1, Højbro. Stationering, tidsperioder og sænkningskrav.

Løsning Sektion Stationering Sænkningskrav

S1 Trug 14.900 til 15.800

Bredde 22 m

S2a Tørdok 17.600 til 17.800

Bredde 180 m

Øst C&C

samt øst

rampe

Vest C&C

samt vest

rampe

S2b Øst C&C.

Sektion 4-6

17.700 til 18.000

Bredde 30 m

Fra 17.175 til 16.900

Bredde 30 m

Fra 17.350 til 17.750

Bredde 40 m

Øst rampe Fra 17.750 til 18.000

Bredde 30 m

Vest C&C.

Sektion 1-3

17.050 til 17.400

Bredde 40 m

Vest rampe 16.300 til 17.100

Bredde 30 m

S3a Tørdok 17.780 til 18.050

Bredde 200 m

S3b Øst C&C.

Sektion 6+7

Tørdok 17.780 til 18.050.

Bredde 200 m.

Øst C&C 17.780 til 18.100

Bredde 30 m

Øst rampe 18.100 til 18.150

Bredde 30 m

Vest C&C 16.750 til 16.500

Bredde 30 m

Vest rampe 16.520 til 16.250

Bredde 30 m

Øst C&C.

Sektion 8

Øst C&C.

Sektion 9

17.350 til 17.720.

Bredde 40 m

17.700 til 17.920.

Bredde 40 m

17.880 til 18.120.

Bredde 30 m

Øst rampe 18.050 til 18.150

Bredde 30 m

Vest C&C.

Sektion 4+5

Vest C&C.

Sektion 3

Varighed Sænkning

5. måned til 8. måned

1. måned til 23. måned

24 måned til 35. måned

11. måned til 23 måned

2. måned til 22. måned

12. måned til 28.

måned

23. måned til 40.

måned

10. måned til 25.

måned

Fra 1. måned til 20.

måned

21. måned til 35.

måned

Fra 35. måned til 44.

måned

Fra 32 måned til 44.

måned

Fra 8. måned til 25.

måned

Fra 8 måned til 25.

måned

Fra 2. måned til 28.

måned

Fra 2. måned til 28.

måned

Fra 2. måned til 28.

måned

Fra 12. måned til 28.

måned

17.400 til 17.000 Fra 23. måned til 43.

måned

17.010 til 16.800 Fra 23. måned til 43.

måned

Behovet for sænkning af

grundvandsspejlet for

strækningen varierer fra 0

m op til 1,5 m i det primære

grundvandsmagasin

-11 m

Fra -8 m ved 17.700 til 0

ved 18.060

Fra -12,5 m -7 m.

Fra -20 m til -10 m

Fra -10 m til 0

Fra -10 m til -20 m

Fra 0 m til -10 m.

-11 m

-11 m

Fra -11 til -5 m

Fra -5 m til 0 m

Fra -12 m til -8 m

Fra -8 m til 0 m

Fra -19 m til -14 m

Fra -14 m til -9 m.

Fra -9 m til -3 m.

Fra -5 m til 0 m.

Fra -19 m til -17 m

Fra -17 m til -14 m

283


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

284

Løsning Sektion Stationering Sænkningskrav

Vest C&C.

Sektion 1-2

Varighed Sænkning

16.850 til 16.500 Fra 23. måned til 43.

måned

Vest rampe 16.520 til 16.250 Fra 10 måned til 25.

måned

S6 Øst rampe 18.220 til 18.700

Bredde 30 m

Vest rampe 15.450 til 15.800

Bredde 30 m

2. måned til 36. måned

Fra 18 måned til 42.

måned

Fra -14 m til -8 m

Fra -9 m til 0 m

Fra -20 m til 0 m.

Fra -18 m til 0 m

Der er under denne gennemgang af skitseprojekterne gjort følgende antagelser:

De foreliggende overordnede tids- og arbejdsplaner fra skitseprojekterne har ikke muliggjort

en detaljeret opdeling af arbejderne for S2a og S2b, og der er her formentlig påregnet lidt

længere sænkningsperioder, end det vil være nødvendigt i en detaljeret tidsplan

De nødvendige oppumpningsboringer for tørholdelsen er placeret på ”vand” 2 m uden for

konstruktionsomridset for forslagene, mens de på land er placeret ca. 5 m uden for konstruktionsomridset.

Forskellen i afstand skyldes, at det forventes, at der for alle de marine midlertidige

anlæg udføres dæmninger, som udformes til de aktiviteter som skal udføres. Derfor vil

oppumpningsboringer stå tættere ved konstruktionerne på vanddelen end på landdelen

I skitseprojekterne er det oplyst, at grundvandet skal sænkes i det primære magasin (lag af

kalk og sand/grus på kalk i lagene under udgravningsstederne, Figur 14-2). Herved sænkes

grundvandet til et niveau, der hindrer at vandtrykket kan løfte lagene i udgravningens bund.

Ligeledes sikres det, at der ikke vil forekomme opadrettet strømning fra det primære grundvandsmagasin,

som kan forårsage opblødning af udgravningens bund. På baggrund af de

kommende projektundersøgelser er det muligt, at der kan afgrænses områder, hvor fuld

sænkning af grundvandspejlet i lag under udgravningsstederne ikke er nødvendig. På baggrund

af det eksisterende geologiske længdeprofil er der udført en indledende afgrænsning,

hvor sænkning i de dybe lag formentlig ikke er nødvendig. Denne afgrænsning er anvendt i

beregninger af påvirkninger fra grundvandssænkningen for de aktuelle forslag (S1, S2a, S2b,

S3a, S3b og S6). Afgrænsningen er beskrevet i Tabel 14-2. Data fra tabellen er efterfølgende

anvendt i den opstillede grundvandsmodel og til beregning af påvirkningerne på omgivelserne

af forslagene.

Tabel 14-2 Sænkningskrav i det primære grundvandsmagasin, som konsekvens af planlagte udgravninger

for de valgte forslag.

Forslag Aktivitets

Stationering Nødvendig sænkning i primært

Område

grundvandsmagasin.

S1 Trug på Tørslev Hage 14.900 til 15.800

Bredde 22 m

Ja

S2a Tørdok 17.600 til 17.800

Bredde 180 m

Øst C&C samt rampe 17.700 til 18.000

Bredde 30 m

Vest C&C samt rampe

S2b Øst C&C.

Sektion 4-6

Fra 17.175 til 16.900

Bredde 30 m

Fra 17.350 til 17.750

Bredde 40 m

Øst rampe Fra 17.750 til 18.000

Bredde 30 m

Ja

Ja

Ja fra 17.000 til 17.175

Ja fra 17.500 til 17.750

Ja


Forslag Aktivitets

Område

Vest C&C.

Sektion 1-3

RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Stationering Nødvendig sænkning i primært

17.050 til 17.400

Bredde 40 m

Vest rampe 16.300 til 17.100

Bredde 30 m

S3a Tørdok 17.780 til 18.050

Bredde 200 m

Tørdok 17.780 til 18.050. Bredde

200 m.

Øst C&C. 17.780 til 18.100

Bredde 30 m

Øst rampe 18.100 til 18.150

Bredde 30 m

Vest C&C 16.750 til 16.500

Bredde 30 m

Vest rampe 16.520 til 16.250

Bredde 30 m

S3B Øst C&C.

Sektion 6+7

Øst C&C.

Sektion 8

Øst C&C.

Sektion 9

17.350 til 17.720. Bredde

40 m

17.700 til 17.920.

Bredde 40 m

17.880 til 18.120. Bredde

30 m

Øst rampe 18.050 til 18.150

Bredde 30 m

Vest C&C.

Sektion 4+5

Vest C&C.

Sektion 3

Vest C&C.

Sektion 1-2

grundvandsmagasin.

Ja

Ja, fra 16.900 til 17.100. På resterende

strækning anses den opnåede sænkning

at være tilstrækkelig

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja, fra 16.400 til 16.520.

På resterende strækning anses den opnåede

sænkning at være tilstrækkelig

Ja

Ja

Ja

Ja

17.400 til 17.000 Ja

17.010 til 16.800 Ja

16.850 til 16.500 Ja

Vest rampe 16.520 til 16.250 Ja, fra 16.400 til 16.500

På resterende strækning anses den opnåede

sænkning at være tilstrækkelig

S6 Øst rampe 18.220 til 18.700

Bredde 30 m

Ja

Vest rampe 15.450 til 15.800

Bredde 30 m

14.2 De nordlige forslag

For de nordlige forslag vil der kun skulle grundvandsænkes i forbindelse med underføringen af J.

F. Willumsens Vej ved krydsningen af Odinsvej/Kocksvej, dvs. forslag N1a, N1c og N2a.

Dette skyldes at J. F. Willumsens Vej føres til kote -3 m, svarende til ca. 6 m under terræn, mens

trug og pumpesump føres til kote -5 m, hvilket er ca. 7-8 m under niveauet for det aktuelle

grundvandspejl, der ligger ca. 0,5-1 m under terræn. jf. /14-7//14-8/.

Underføringen ved Frederiksværksvej vurderes at kunne udføres tørt uden påvirkning af grundvandspejlet.

Ja

285


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

286

Alle øvrige steder (brofundamenter) udføres udgravninger under grundvandspejlet som våde udgravninger

med støbninger under vand. Denne metode kræver hverken oppumpning af grundvand

eller sænkning af grundvandspejlet.

14.2.1 Eksisterende forhold

I dag ligger J. F. Willumsens Vej over grundvandsspejlet. Med den planlagte underføring føres vejen

med pumpesump ned i kote -5 m. Underføringen vil blive ført ned i de bestående lag af

senglacialt smeltevandssand, der iht. det udførte pumpeforsøg, er relativt permeabelt. Aflejringerne

er ikke kortlagt i detaljer mod øst, nord og syd. De udførte boringer mod vest viser dog, at

laget af smeltevandssand er betydeligt, og at det formentligt står i forbindelse med de sandaflejringer,

som andre steder i Frederikssund har givet anledning til væsentlige grundvandsoppumpninger

i forbindelse med anlægsarbejder, f. eks Sivegadeprojektet.

Nordvest og sydvest for underføringsområdet er der registreret en del blødbundsaflejringer, hvor

sætningsprocesser kan risikere at blive igangsat, hvis disse lag tørlægges. Såfremt der findes

bygninger funderet på disse aflejringer, vil sætninger af bygningerne kunne forekomme.

I området for underføringerne findes adskillige forureninger, som grundvandssænkningen vil

kunne påvirke. Den overordnede retning af den eksisterende grundvandsstrømning er fra øst

mod vest dvs. mod fjorden.

Vandindvindingen på Ådalsværket fra kalkmagasinet er beliggende i en afstand af 1500 m fra

underføringen. Kalkmagasinet antages at være i hydraulisk forbindelse til de lag, som underføringen

skal funderes i, og hvori grundvandsænkningen skal udføres.

14.2.2 Konsekvenser af N1a, N1c og N2a forslagene

For både forslag N1a og N1c og N2c skal der udføres den samme underføring af J. F. Willumsens

Vej ved Odinsvej/Kocksvej, hvorfor konsekvenserne af forslagene er de samme. De grundvandsmæssige

konsekvenser ved en tørholdelse i forbindelse med etableringen af underføringen vurderes

at være:

Påvirkning af nærliggende forureninger i området

Påvirkning af grundvandsindvindingsforholdene på Frederikssund Forsynings indvinding øst

for byen

Risiko for at igangsætte eller forøge sætningsprocesser i jordlag under utilstrækkeligt funderede

huse og andre bygninger i nærområdet.

I det foreliggende skitseprojekt er tørholdelsen af afgravningen til underføringen under Odinsvej/Kocksvej

ikke beskrevet i detaljer /14-7/. Derfor er der, på baggrund af det udførte pumpeforsøg

ved J. F. Willumsens Vej /14-3/ /14-5/ samt skitseprojektet /14-7/, udført analytiske beregninger

af grundvandssænkningen i forbindelse med etableringen af underføringen. De udførte

boringer når ikke til en dybde, der kan afgøre, om det vil være hensigtsmæssigt at føre spunsvægge

til en sådan dybde, at det afskærer grundvandsstrømningen fra syd og fra nord. I det følgende

antages det, at der ikke gennemføres dyb spunsning.

Såfremt de kommende detailundersøgelser for underføringen viser, at en afskæring af de vandførende

sandlag vil være mulig, bør det overvejes at indføre dette i projektet.

14.2.2.1 Anlæg

Grundvandssænkning

Ved underføringen ved Odinsvej/Kocksvej føres N1a med pumpesump ned i kote -5 m og vil derfor

kræve en sænkning af grundvandsspejlet i området for selve underføringen og for ramperne


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

på hver side af underføringen. Underføringen vil blive ført ned i de bestående lag af senglacialt

smeltevandssand, som iht. det udførte pumpeforsøg vil give anledning til en væsentlig oppumpning

af grundvand for at holde afgravningsområdet tørt i anlægsfasen.

Boringerne skønnes, på baggrund af den tolkede transmissivitet for pumpeforsøget i boring X3

(DGUnr. 192.1357) og analytiske beregninger, at kunne give anledning til en grundvandsoppumpning

på op mod 100 m 3 /time for at sikre tørholdelsen. Grundvandsoppumpningen vil påvirke

omgivelserne betydeligt, idet den vil give betydelig sænkning af vandspejlet i området. En påvirkningsradius

på op mod 1000 m må anses for realistisk. En samlet oppumpning vil, såfremt

vandet ikke reinfiltreres, over anlægsperioden på et år være på lidt under 900.000 m 3 grundvand.

På baggrund af det foreliggende skitseprojekt af N1a og den geologiske lagdeling, vurderes

grundvandssænkning at kræve op mod 7 oppumpningsboringer syd for og 7 nord for J. F. Willumsens

Vej.

Endvidere vil den forventede relativt store grundvandssænkning medføre sænkning af grundvandsspejlet

i området mod nordvest og sydvest, hvor der ifølge de geologiske kort er markeret

en del sætningsgivende aflejringer. Disse består formentlig af tørv og gytje. Huse og andre bygninger,

funderet på disse aflejringer, risikerer at få sætningsskader, såfremt grundvandssænkningen

uhindret breder sig i området.

Forurenede lokaliteter (V2 kortlagte grunde)

Den overordnede grundvandsstrømning er fra øst mod vest, og en grundvandssænkning for underføringen

kan forøge strømningen af evt. forurenet grundvand fra kortlagte forurenede lokaliteter,

beliggende mod øst, jf. Kort 13.1 A. Samtidigt kan det nedsætte strømningen, eller måske

opfange strømningen af evt. forurenet grundvand fra de vestlige forurenede lokaliteter, der ellers

afvander mod kysten.

Der er registreret en V2 kortlagt forurenet lokalitet, 00029, tæt på oppumpningen, og der er

endvidere konstateret en trichlorethylenforurening i boring X4 (DGUnr. 192.1358), som kan

stamme fra denne kilde. Grundvandssænkningen vil enten tiltrække forureningen eller nedsætte

udstrømningen mod fjorden. Efter stop af oppumpningen vil den oprindelige tilstand genetablere

sig og udstrømningen mod fjorden fortsætte. Der er desuden nord for oppumpningen registreret

følgende V2-kortlagte lokaliteter: 00024 (olieforurening), 00010 (klorerede opløsningsmidler),

00313 (oliestoffer) og 00285 (Oliestoffer og klorerede opløsningsmidler), som er nærmere beskrevet

i kapitel 13, Forurenet jord. Specielt lokalitet 00285 indeholder kraftig forurening med

klorerede opløsningsmidler i jorden, men dette er pt. ikke undersøgt i grundvandet. Lokalitet

00010 indeholder forurening påvist i det øvre grundvand. Placeringen af de forurenede lokaliteter

fremgår af kort 13.1 A.

Der er på baggrund af de foreliggende geologiske oplysninger ikke viden om den hydrauliske

kontakt mellem oppumpningsanlæggene og de to sidstnævnte kortlagte V2 lokaliteter. Den nødvendige

grundvandssænkning kan tiltrække grundvandet beliggende under de to lokaliteter, hvis

der er hydraulisk kontakt. Såfremt den hydrauliske kontakt gennem sandlag skulle være til stede,

vil en evt., forurening under lokaliteterne blive trukket mod grundvandssænkningen ved underføringen.

Den evt. forureningsfane vil således i oppumpningstiden få en markant drejning mod

syd. Forureningen kan evt. også sent i grundvandssænkningsperioden risikere at slå igennem til

oppumpningsboringerne og medføre, at det oppumpede grundvand kan være forurenet.

287


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

288

Den evt. forureningsspredning anses ikke at kunne true drikkevandsindvindingen, hvorfor den

vurderes som en acceptabel påvirkning. Trænger forurening frem til oppumpningsstedet kan det

blive nødvendigt at rense det oppumpede vand, inden det udledes.

Grundvandspejl i indvindingsboringer

Vandindvindingen mod øst (Ådalsværkets indvinding), som ligger ca. 1500 m fra grundvandssænkningen,

vil forventeligt kun blive marginalt påvirket, dvs. sige en grundvandsænkning på <

0,25 m. Kildepladsen er beliggende uden for den afstand som pt. estimeres at være grundvandssænkningens

påvirkningsradius. Kildepladsen har dog selv en påvirkningsradius og kombineret

med grundvandssænkningens vil der, som følge af en fastholdt indvinding, være en marginal påvirkning

af vandspejlet.

Utilstrækkeligt funderede bygninger

For evt. utilstrækkeligt funderede bygninger og tekniske anlæg er der risiko for, at grundvandssænkningen

giver sætninger i lagene under disse. For at afklare omfanget af utilstrækkeligt funderede

bygninger skal der i detailfasen gennemføres en bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering

skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget for et evt. reinfiltrationsprojekt,

dvs. et anlæg som leder det oppumpede grundvand tilbage til grundvandsmagasinet i en rimelig

afstand fra udgravningen. Derved kan sænkninger under utilstrækkeligt funderede bygninger reduceres

eller fuldstændigt undgås.

Udledning til Roskilde Fjord

Kvælstof- og fosforindholdet i det oppumpede grundvand forventes på baggrund af målte koncentrationer

af nitrat-, nitrit og ammonium i grundvandet til skønsmæssigt at være beliggende

fra 2-4 mg/l for kvælstof og ca. 0,1 mg/l for fosfor. I kortlægningen blev den højeste kvælstofkoncentration

målt et godt stykke nedstrøms for underføringen under Odinsvej/Kocksvej, hvorfor

det er antaget at kvælstof- og fosforkoncentrationen i det udledte vand vil være på henholdsvis 2

mg N/l og 0,1 mg P/l.

De miljømæssige konsekvenser af udledningen til fjorden er behandlet i kapitel 18, Fjorden.

Tabel 14-3 Sammenfatning af virkningerne på grundvand af forslag N1a, N1c og N2a i anlægsfasen

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Spredning fra nærliggende

forureninger

Ændringer i grundvandskvalitet

ved Frederikssund Forsynings

kildeplads til Ådalsværket

Sætning af utilstrækkeligt

funderede bygninger (inklusive

reinfiltration)

Mellem Regional Kort Mindre

Lille Regional Kort Mindre

Lille Lokal Kort Mindre*

*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt

korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

14.2.2.2 Drift

Underføringen af J. F. Willumsens Vej udføres som en tæt konstruktion, som et betontrug, gravitationssikret

eller forankret med jordankre i de underliggende jordlag. Der udføres derfor ikke

grundvandssænkning for dette anlæg i driftsfasen. Der vil derfor heller ikke være påvirkninger af

grundvandet i driftsfasen som følge af denne underføring.

14.2.3 Konsekvenser af N1b og N2b forslagene

Der sker ingen grundvandssænkninger i forbindelse med disse forslag i hverken anlægs- eller

driftsfasen, hvorfor der ingen konsekvenser er for grundvandet.

14.3 De sydlige forslag

14.3.1 Eksisterende forhold

I forslag S1 anlægges vejen på det meste af strækningen over det eksisterende grundvandspejl.

På en strækning mellem stationering 14.900 og 15.800 anlægges vejen med et drænniveau, der

ligger under grundvandspejlet. På denne strækning afgraves vejen i geologiske lag, bestående af

moræneler og smeltevandssand til et niveau, der er under det øvre grundvandsspejl.

Udgravninger for brofundamenter udføres som såkaldte våde løsninger, hvor udgravning og betonstøbning

udføres vådt. Anlæg af brofundamenter vil derfor ikke kræve grundvandssænkning.

Ved gennemførelse af tunnelforslagene, S2a, S2b, S3a, S3b og S6, skal der udgraves i morænelersaflejringer,

i sand direkte oven på kalklagene eller direkte ned i kalken. Udgravningen i forbindelse

med anlægsarbejdet vil kræve tørholdelse for ramper, portaler, ”cut-and-cover” tunneler

og tørdokke.

I de områder, som bliver påvirket af grundvandssænkningerne, er der flere steder registreret en

del blødbundsaflejringer, hvor sætningsprocesser kan risikere at blive igangsat, hvis disse lag

tørlægges, jf. kort 5.2 i /14-2/. Såfremt der findes bygninger funderet på disse aflejringer, vil

sætninger af bygninger kunne forekomme.

Alle grundvandspåvirkninger af de sydlige forslag skal beskrives og løses inden for de bindinger,

der er fastlagt i love og planer. Disse er beskrevet i kapitel 5, Planforhold, specielt på basis af de

udpegede grundvands- og drikkevandsinteresser, jf. Figur 14-3.

Følgende anlæg/forhold kan blive påvirket af de forventede grundvandssænkninger:

Aktive private indvindingsanlæg (bl.a. markvandingsanlæg og husholdningsanlæg)

Kildepladser (Nødforsyningsanlægget til FREDSØL og Marbæk Vandværk samt Åbjerg Vandværk)

Ændringer i grundvandskemien (saltvandsindtrængning, pyritoxidation mm.)

Forureninger i området. Disse er nærmere beskrevet i kapitel, 13 Forurenet jord, og tilhørende

kort 13.1B

Sætningsskader på utilstrækkeligt funderede bygninger.

14.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget

14.3.2.1 Anlæg

Grundvandssænkning

Som konsekvens af den lave beliggenhed for dræn og vejbane i de eksisterende aflejringer af

smeltevandssand med højt vandspejl på strækningen fra stationering 14.900 til 15.800, skal der

udføres en mindre grundvandssænkning over den angivne strækning. Grundvandssænkningen vil

betyde en sænkning af det primære grundvandspejl i området med tilhørende dræning af nærområdet.

Grundvandssænkningen vurderes over en større delstrækning i midtområdet at skulle

289


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

290

udføres i moræneler og i randområderne i smeltevandssand med hydraulisk kontakt til kalkmagasinet.

Forurenede lokaliteter (V2 kortlagte grunde)

Der forventes ikke påvirkninger i form af spredning fra forurenede lokaliteter ved grundvandssænkningerne

ved forslag S1.

Grundvandspejl i indvindingsboringer

Der forventes ingen negativ påvirkning af kildepladserne til vandforsyningerne i området.

Utilstrækkeligt funderede bygninger

For evt. utilstrækkeligt funderede bygninger og tekniske anlæg er der risiko for, at grundvandssænkningen

giver sætninger i lagene under disse. Til afklaring af dette skal der gennemføres en

bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget

for et evt. reinfiltrationsprojekt. I et sådant projekt ledes grundvandet tilbage til

grundvandsmagasinet i en rimelig afstand fra udgravningen, så sænkninger under utilstrækkelig

funderede bygninger undgås eller reduceres. Det er ikke muligt på det nuværende grundlag at

projektere/dimensionere det for projektet evt. nødvendige reinfiltrationsanlæg, til beskyttelse af

bygninger og tekniske anlæg.

Udledning til Roskilde Fjord

Der vurderes på baggrund af analytiske beregninger kun at være behov for en mindre grundvandsoppumpning

på 20-30 m 3 /time, som forventes udført med en blanding af filterboringer, sugespidser

og dræn. Ifølge tidsplanen er disse udgravninger angivet at skulle udføres over 4 måneder.

På baggrund af den foreliggende vandanalyse fra boring S41 (192.1344), filtersat i det

primære grundvandsmagasin på Tørslev Hage siden, angives et kvælstofindhold på 0,5 mg N/l.

Fosfor er her målt til 0,2 mg P/l.

Tabel 14-4 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S1 i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Sænkning af vandspejl i primært

grundvandsmagasin, kildepladser

Ændring af nedsivningsforhold

og strømningsforhold ved forurenede

lokaliteter.

Ændring af strømningsretning i

primært magasin for forurenet

vand fra forurenede lokaliteter

Sætning af utilstrækkeligt funderede

bygninger (inklusive

reinfiltration)

Ingen Regional Kort Ingen

Ingen Lokal Kort Ingen

Ingen Regional Kort Ingen

Lille Lokal Kort Ingen*

*: Under forudsætning af de beskrevne projektforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt

korrekt projekteret, etableret og drevet overvågningsprogram/reinfiltrationsprojekt).

14.3.2.2 Drift

Der udføres ikke nogen permanent dræning af anlægget, og der anses derfor heller ikke at være

nogen påvirkninger af grundvandet i driftsfasen.


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

14.3.3 Konsekvenser af S2a forslaget

Anlæg

For at opnå tørholdelse af arbejdsområder og lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger.

Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden mens den anden udføres

på Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning.

Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel 14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg

er beregnet med den opstillede grundvandsmodel og oppumpningen er beregnet og angivet i

Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne for de andre løsningsforslag.

Oppumpning m 3 /time

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

0

0 år

S2a

S2b

S3a

S3b

S6

Oppumpningsmængder ved de forskellige sydlige forslag

1 år

Figur 14-5 Forslag S2a, S2b, S3a, S3b og S6. Oppumpningsrater i m 3 /time.

På baggrund af skitseprojektet for forslag S2a vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning

i det primære grundvandsmagasin. For forslag S2a består dette af sand og sand på

kalk for de aktuelle udgravninger på de 3 ovennævnte lokaliteter.

De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden som på Tørslev Hage-siden, vil

dog blive afskåret fra udgravningen med tætte spunsvægge. Disse spunsvægge vil blive rammet/vibreret

ned i den nedre moræne, som er aflejret over kalkmagasinet. Herved forventes

sænkningen af grundvandet at kunne begrænses til de nedre lag af smeltevandssand og kalk.

Beregnede påvirkninger af sænkningen af vandspejlet i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet

i det øvre sandmagasin fra sænkningen i kalkmagasinet er vist på kort 14.1 B og 14.2 B.

På kort 14.1 B er der også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet.

2 år

3 år

291


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

292

Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende:

Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 3-4

m af grundvandspejlet i de øvre sekundære sandmagasiner i de områder, hvor morænelersdækket

er tyndt eller ikke forekommer. Større sænkninger i sekundære magasiner under

fjorden er beregnet, men disse anses dels behæftet med større beregningsusikkerhed, dels

anses sænkninger af vandspejlet under fjorden for uproblematiske og behandles ikke nærmere

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 2-3 m i de tre nødforsyningsboringer

administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED-

SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk

Ændringer af strømningsretningen for trichlorethylenforureningen (TCE-forurening) ved det

tidligere Strandvangens Vandværk. Vandværket er lukket i 1995, men har fungeret som afværgeanlæg

efterfølgende indtil 2005. Kilderne til denne forurening stammer sandsynligvis

fra de to V2-kortlagte lokaliteter 00046 og 00110, jf. kapitel 13 Forurenet jord

Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter

Kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831, forsynende Marbækvej 58 (markvanding)

med en sænkning på 4-6 m i det primære magasin. Anvendelse af boring til indvindingsformål

må forventes tvivlsom i den nuværende udformning

Sænkninger af grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin ved øvrige private indvindingsanlæg

(markvanding og husholdning) inden for det påvirkede område, både øst og

vest for fjorden

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige

kalkmagasin

Svag påvirkning (


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

somme indvindingsoplande. Desuden vil sænkningen i anlægsperioden bortlede noget af det

grundvand, som primært er reserveret til drikkevand, men som der pt. ikke er behov for at indvinde

i området.

Ibrugtagning af de 3 nødforsyningsboringer på kildepladsen ved Marbæk med fuld ydelse svarende

til ca. 500.000 m 3 /år i perioden, hvor grundvandssænkningen pågår, vil formentlig ikke være

mulig. Det vurderes, at vandspejlet i få tilfælde vil blive sænket for dybt, hvilket vil sige til niveauer

ned i kalken. Herved blotlægges kalken og der føres ilt ned til kalkmagasinet. Denne ændring

kan medføre oxidation af den pyrit, der findes i kalken og derved skabe en uønsket stigning

i nikkelindholdet i grundvandet. En yderligere spredning af nødforsyningen på yderligere en eller

2 boringer længere væk fra såvel kyst som anlæg vil dog formentlig kunne sikre den omtalte

nødforsyning. De udestående detailundersøgelser, som foretages ved detailprojekteringen, (når

der er valgt et forslag), kan muligvis klarlægge om nødforsyningen på de 3 eksisterende nødforsyningsboringer

kan opretholdes.

Ændring af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk

Grundvandsstrømmen under det tidligere Strandvangens vandværk går i dag mod kysten.

Grundvandssænkningen for tørdok og ramper vil ændre strømningsretningen, så den drejer hen

mod grundvandsænkningen og vil trække den potentielle forurening med sig. Retningen vil stadig

være mod kysten, idet tørdok og ramper er beliggende ved kysten. Det vurderes at forureningen

kan nå frem til oppumpningsanlægget under anlægsarbejdet, og det oppumpede vand vil herefter

få et indhold af TCE, som vil blive udledt i Roskilde fjord.

Koncentrationsniveauet for TCE, i det primære grundvandsmagasin i området ved det tidligere

Strandvangens Vandværk, kendes ikke i dag. Den sidste måling var på 20 g/l i boring 192.821,

og den måling er pt. 10 år gammel. Koncentrationen kan være på et noget lavere niveau i dag.

På baggrund af opblandingen med vand under strømningen fra Strandvangen til oppumpningsstedet

ved tørdokken forventes en fortynding af koncentrationen af TCE af størrelsesordenen

1/10 til 1/100.

Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter

Ved forurenede lokaliteter, i de områder hvor der er en påvirkning af det øvre grundvandsmagasin,

kan der evt. forekomme en øget nedsivning af forureningskomponenter eller ændrede nedbrydningsforhold

af forureningskomponenter i de øvre geologiske aflejringer grundet ændringer i

jordens vandindhold. De forureninger, som der kan være tale om, fremgår af Kort 13.1 B.

Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring 192.831 på Marbækvej 58

Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære

magasin ved boring 192.831 med ca. 5 m, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende

for de aktuelle indvindingsforhold. Det må derfor påregnes enten at ændre pumpeinstallationen

eller at sikre en anden forsyning i anlægsperioden.

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg

Den beregnede sænkning af vandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg

som markvandingsboringer vil formentlig ikke give anledning til problemer. Markvandingsboringerne

anvendes kun periodevis i vækstsæsonen, og den samlede oppumpning er begrænset.

Eventuelle oxidationsprocesser i kalken skønnes ikke at kunne give vandkvalitetsproblemer, idet

perioden for mulig oxidation vil være kortvarig. Vandet vil også fremover kunne anvendes til

markvanding. Det samme vurderes at være tilfældet for indvindingsanlæg til private husholdninger.

Disse anvendes hele året, men generelt er vandforbruget meget mindre for disse anlæg i

forhold til spidsbelastningerne i markvandingsboringerne. Der forventes derfor ikke at være problemer

i forhold til private indvindingsanlæg til husholdning.

293


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

294

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand

Den relativt store grundvandssænkning i området kan give anledning til en forøget nedsivning af

det øvre kvælstofholdige grundvand i de øvre terrænnære sandmagasiner. Nedsivningen foregår i

dag allerede i de geologiske åbne sandvinduer, men sænkningen i det primære grundvandsmagasin

vil i påvirkningsområdet skabe en forøget nedadrettet gradient, der markant vil forstærke

denne proces. Det nedre grundvandsmagasin har i dag generelt lave koncentrationer af kvælstofforbindelser

svarende til 0-1 mg N/l, dette til trods for at magasinet stedvist kun er ringe beskyttet.

Det nedsivende øvre grundvand har indhold af kvælstof i størrelsesordenen 10-15 mg N/l.

Forholdet er modelleret i den opstillede grundvandsmodel. På baggrund af modelleringen er beregnet,

at det nedre sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et kvælstofindhold på 0,3-0,6 mg N/l i løbet

af anlægsfasen, som dermed ikke afviger væsentligt fra de nuværende gennemsnitlige koncentrationer

i grundvandsmagasinet. Disse modelberegninger er udført på baggrund af forventet

nedbrydning af nitraten under transporten til det primære magasin og er således kun et udtryk

for kvælstofindholdet ved oppumpningsstedet og ikke ved nedsivningsområderne (sandvinduerne).

Idet vandkvalitetskriteriet for nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på 0,3-0,6 mg total

kvælstof/l svarende til 2-2,5 mg nitrat/l for acceptabel, men det vil betyde en mindre stigning i

nitratindholdet ved kildepladsen for nødforsyningsanlægget til FREDSØL. Den beregnede stigning

i kvælstofindholdet i det primære grundvandsmagasin forventes umiddelbart acceptabel, set ud

fra en længerevarende indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduer under anlægsarbejdet

vil blive stærkt opblandet med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde.

Hvis nitraten mod forventning ikke bliver nedbrudt, vil koncentrationen af nitrat i det oppumpede

grundvand ligge på 10-11 mg/l.

Påvirkning af vandspejlet i indvindingsboringerne på kildepladsen ved Marbæk Vandværk

Sænkning af vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd vil være begrænset ( 20 år. Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme

tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt som acceptable påvirkninger i forhold til den planlagte

anvendelse af grundvandsmagasinet.

Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på 500.000 m 3, fordelt ligeligt over året, vurderes

den saltvandsindtrængning, som der formentlig vil forekomme under etablering af forslag S2a,

ikke at få betydning for de fremtidige indvindingsforhold på kildepladsen (indvindingsmængde og

grundvandskvalitet.)


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Udledning af oppumpet grundvand til fjorden

Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand og som udledes til fjorden, er beregnet

som mængde pr. måned og er vist i nedenstående Figur 14-6.

Stofmængde (kg total N/måned)

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden - med

nitratreduktion

S2a

S2b

S3a

S3b

S6

0

0 42005 år

1 42370 år

2 42736 år

43101 3 år

Figur 14-6 Sydlige forslag. Oppumpede og udledte kvælstofmængder angivet i kg/måned.

Der er forudsat nitratreduktion ved strømning fra sandmagasin til det primære

magasin.

Tilsvarende er de samlede oppumpede grundvandsmængder i anlægsperioden opdelt på år angivet

i den efterfølgende tabel.

Tabel 14-5 Samlede oppumpede grundvandsmængder fordelt år i anlægsperioden

År

S2a S2b S3a S3b S6

Vest

mio.

m 3 Øst

mio.

/år m 3 Vest

mio.

/år m 3 Øst

mio.

/år m 3 Vest

mio.

/år m 3 Øst

mio.

/år m 3 Vest

mio.

/år m 3 Øst

mio.

/år m 3 Vest

mio.

/år m 3 Øst

mio.

/år m 3 /år

1 0,3 3,3 0,0 4,4 1,5 3,8 0,5 5,0 0,0 3,6

2 4,1 2,8 0,5 4,5 4,7 3,6 3,2 5,0 4,3 3,2

3 0,0 1,4 4,4 0,4 0,5 3,6 8,9 1,4 8,1 3,1

4 0,0 0,0 1,7 0,0 0,0 1,5 5,9 0,0 4,0 0,0

Total (m 3 ) 4,4 7,4 6,6 9,2 6,8 12,5 18,5 11,4 16,5 10,0

I arbejdet med grundvandsmodellerne er det supplerende søgt estimeret, hvor stor en del af den

oppumpede grundvandsmængde, som er hentet inde fra de udpegede OD og OSD områder. I

denne proces er på Kort 14.21 B angivet det område, hvorfra vandet strømmer til oppumpningsstederne

under anlægsperioden. Den angivne perimeter angiver området hvor det senest oppumpede

vand befandt sig, da oppumpningsperioden i sin tid begyndte. Kvantificeringen af

grundvandsmængderne og områderne er bestemt med en betydelig usikkerhed, men giver dog et

omfang og en størrelsesorden af de områder og vandmængder, der strømmer til oppumpningsstederne

fra de udpegede OD og OSD områder. Vandmængderne er angivet i Tabel 14-6.

295


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

296

Tabel 14-6 Oversigt over tiltrækningsoplande for de enkelte løsningsforslag.

Løsnings-

forslag

Vest for

Fjorden

mio. m 3

OSD

mio.

m 3

OD

mio.

m 3

OBD

mio.

m 3

Total

mio.

m 3

Øst for

Fjorden

mio. m 3

S2a 2,0 1,8 0,6 0,0 4,4 1,9 2,7 2,7 0,1 7,4

S2b 4,8 1,3 0,4 0,0 6,6 3,1 3,1 2,9 0,2 9,2

S3a 2,2 3,5 1,1 0,0 6,8 2,6 6,0 3,7 0,2 12,5

S3b 8,9 7,3 2,4 0,0 18,5 4,0 4,0 3,3 0,2 11,4

S6 1,0 14,3 1,1 0,0 16,5 0,7 5,9 3,4 0,0 10,0

OSD

mio.

m 3

OD

mio.

m 3

OBD

mio.

m 3

Total

Det skal understreges, at ovennævnte tabel ikke er reduceret for de vandmængder, som til daglig

strømmer fra drikkevandsområderne og ud i fjorden. Tabellen er heller ikke et udtryk for de

grundvandsmængder, som mistes til drikkevandsforsyning, idet områderne i dag ikke anvendes

til vandindvinding.

Den udledte kvælstofmængde er beregnet på baggrund af de i dag målte kvælstofkoncentrationer

i såvel de øvre sekundære, som de nedre primære grundvandsmagasiner. Kvælstofindholdet i

de øvre magasiner er højest 10-15 mg/l for total N, svarende til 30-50 mg/l nitrat. Kvælstoffet,

som forefindes som nitrat, vil specielt blive nedbrudt under redoxgrænsen, som beskrevet i afsnit

14.1.3. Der er anvendt en nedbrydningsrate, som er søgt valideret ud fra en forventning om, at

der i dag er en ligevægt mellem kvælstofindholdene i det sekundære og det primære magasin

(Valideringen er rapporteret i /14-1/). Det skal understreges, at den anvendte nedbrydningsrate,

som er brugt i grundvandsmodellen kan være mindre, da nedbrydningsforholdene (størrelsen af

nitratreduktionen) er komplekse og derfor ikke umiddelbart kan modelleres med stor sikkerhed.

Den forøgede nedsivning, som er en følge af grundvandssænkningen, kan ændre på de forhold,

hvorunder grundvandsmodellen er valideret. Betragtes kvælstofkoncentrationen i de øvrige sandlag

som konservativ, hvilket betyder at det ikke nedbrydes under strømningen til det primære

magasin, forøges de mængder af kvælstof, der oppumpes fra grundvandssænkningerne markant.

Figur 14-6 viser de oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden med nitratreduktion. Det

ses af figuren, at der ved S2a i de første 12 måneder udledes ca. 100 kg total kvælstof/md. De

følgende 12 måneder udledes der ca. 300 kg/md. De sidste 12 måneder udledes der ca. 50

kg/md.

I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og

fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden.

mio.

m 3


Stofmængde (kg total N/måned)

3000

2750

2500

2250

2000

1750

1500

1250

1000

750

500

250

Oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden - uden

nitratreduktion

S2a

S2b

S3a

S3b

S6

0

42005 0 år

1 42370 år

2 42736 år

43101 3 år

RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Figur 14-7 Oppumpede og udledte kvælstofmængder under forudsætning af at kvælstoffet ikke

nedbrydes under strømningen i det primære/sekundære magasin. Mængder angivet i

kg/måned.

På Figur 14-8 og Figur 14-9 er indholdet af nitrat i det oppumpede vand vist for de sydlige forslag,

med og uden reduktion. Når det er afklaret hvilket forslag, der skal gennemføres, bør man i

detailundersøgelserne sørge for at medtage analyser af reducerende stoffer i de geologiske aflejringer

og andre faktorer til belysning af reduktionskapaciteten.

297


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

298

Koncentration (mg/l)

16

15

14

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

Simuleret indhold af nitrat i oppumpet grundvand - uden nitratreduktion

S2a

S2b

S3a

S3b

S6

0

0 42005 år

1 42370 år

2 42736 år

3 43101 år

Figur 14-8 Koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ved de forskellige sydlige

forslag – uden nitratreduktion

Koncentration (mg/l)

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Simuleret indhold af nitrat i oppumpet grundvand - med nitratreduktion

S2a

S2b

S3a

S3b

S6

0,0

42005 0 år

1 42370 år

2 42736 år

3 43101 år

Figur 14-9 Koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ved de forskellige sydlige

forslag – med nitratreduktion

Utilstrækkeligt funderede bygninger

For evt. utilstrækkeligt funderede bygninger og tekniske anlæg er der risiko for, at grundvandssænkningen

giver sætninger i lagene under disse. Til afklaring af dette skal der gennemføres en


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget

for et overvågningsprogram og evt. reinfiltrationsprojekt. I et sådant projekt ledes

grundvandet tilbage til grundvandsmagasinet i en rimelig afstand fra udgravningen, så sænkninger

under utilstrækkelig funderede bygninger undgås eller reduceres. Det er ikke muligt på det

nuværende grundlag at projektere/dimensionere det for projektet nødvendige overvågningsprogram

og evt. reinfiltrationsanlæg til beskyttelse af bygninger og tekniske anlæg.

Tabel 14-7 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S2a i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Sænkning af vandspejl i sekundære

magasiner

Sænkning af vandspejl i primært

magasin ved nødforsyningsboringer

Ændring af strømningsretning i

primært magasin for TCEholdigt

vand fra området ved

Strandvangens Vandværk

Ændring af nedsivningsforhold

og strømningsforhold ved forurenede

lokaliteter

Sænkning af vandspejl i primært

magasin, indvinding Marbækvej

58

Sænkning af vandspejl i primært

magasin, indvinding i øvrige

aktive private indvindingsanlæg

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt

øvre sekundært grundvand

i indvindingsområde

Sænkning af vandspejl i primært

magasin ved Marbæk

Vandværk

Saltvandsindtrængning til det

primære magasin.

Risiko for sætning af utilstrækkeligt

funderede bygninger (inklusive

reinfiltration)

Stor Regional Kort Mindre

Stor Regional Kort Moderat

Lille Regional Kort Mindre

Mellem Lokal Kort Mindre

Stor Lokal Kort Mindre

Lille Regional Kort Mindre

Mellem Regional Kort Moderat

Lille Regional Kort Mindre

Stor Regional Lang Mindre

Lille Lokal Kort Mindre*

*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt

korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).

299


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

300

14.3.3.1 Drift

Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning

af grundvand.

14.3.4 Konsekvenser af S2b forslaget

14.3.4.1 Anlæg

For tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger.

Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden mens den anden udføres på

Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel

14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel,mens

oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne

for de andre forslag.

På baggrund af skitseprojektet for forslag S2b vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning

i det primære grundvandsmagasin. For S2b består dette af sand og sand på kalk for

de aktuelle udgravninger på de 3 ovennævnte områder. Dette betyder bl.a. at grundvandssænkningen

også vil omfatte lagene under fjorden. De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden

som på Tørslev Hage-siden, vil blive behandlet som beskrevet under forslag

S2a.

Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet (det primære grundvandsmagasin) fra

sænkningen i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin er vist på

kort 14.3 B og 14.4 B. På kort 14.3 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet.

Oppumpningen og grundvandssænkningerne i S2b afviger fra forslag S2a i følgende forhold:

Påvirkning af grundvandspejlet i boring 192.831, der forsyner Marbækvej 58 (markvanding)

med en sænkning på 2-3 m, hvilket er mindre end for forslag S2a. Anvendelse af boring til

indvindingsformål kan være påvirket

Saltvandsindtrængning til det primære magasin

Udledning af oppumpet grundvand til fjorden.

Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring 192.831 på Marbækvej 58

Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære

magasin ved boring 192.831 med ca. 2-3 m, hvilket kan være generende eller direkte ødelæggende

for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring af

pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden. Påvirkningerne er mindre end for

S2a.

Saltvandsindtrængning til det primære magasin

Der vil under oppumpningsperioden på ca. 3 år med en oppumpningsmængde på op til 800

m 3 /time være tale om vending af strømningsretningen under fjorden fra at være opadgående i

fjordens bundlag til at være nedadgående. Saltvandsfrontens beliggenhed i bundlaget eller i det

primære magasin under fjorden er ikke kortlagt, men den store oppumpning vil få saltvandsfronten

til at bevæge sig mod ramper og udgravninger for ”cut-and-cover” tunneler. Det er usikkert

hvor langt denne front vil bevæge sig. Det er muligt, at denne front vil blive standset af de eksisterende

meget lidt permeable bundlag, men det er også muligt, at den over de 3 år vil trænge

sig frem til oppumpningsstedet ved "cut-and–cover" anlægget og ramperne.


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

I en længere årrække efter at oppumpningen er ophørt må det forventes, at naturen vil genskabe

de aktuelle forhold med begrænset saltholdighed i det primære magasin, men tidshorisonten

kan være lang og formentlig > 20 år. Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme

tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt som acceptable påvirkninger i forhold til den planlagte

anvendelse af grundvandsmagasinet. Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på 500.000 m 3

fordelt ligeligt over året vurderes den saltvandsindtrængning, som formentlig vil ske under etablering

af forslag S2b, ikke at få betydning for de fremtidige indvindingsforhold på kildepladsen

(indvindingsmængde og grundvandskvalitet.)

Udledning af oppumpet grundvand til fjorden

Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som der udledes

til fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur 14-6.

Figur 14-6 viser, at der de første 12 måneder udledes ca. 125 kg total kvælstof/md. De følgende

12 måneder udledes der ca. 220 kg/md. De sidste 18 måneder udledes der ca. 180 kg/md. I det

oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og fosfor

på 0,25 mg/l i hele perioden.

Tabel 14-8 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S2b i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Sænkning af vandspejl i sekundære

magasiner

Sænkning af vandspejl i primært

magasin ved nødforsyningsboringer

Ændring af strømningsretning i

primært magasin for TCEholdigt

vand fra området ved

Strandvangens Vandværk

Ændring af nedsivningsforhold

og strømningsforhold ved forurenede

lokaliteter

Sænkning af vandspejl i primært

magasin, indvinding

Marbækvej 58

Sænkning af vandspejl i primært

magasin, indvinding i øvrige

aktive private indvindingsanlæg

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt

øvre sekundært

grundvand i indvindingsområde

Stor Regional Kort Mindre

Stor Regional Kort Moderat

Lille Regional Kort Mindre

Mellem Lokal Kort Mindre

Mellem Lokal Kort Mindre

Lille Regional Kort Mindre

Mellem Regional Kort Moderat

301


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

302

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Sænkning af vandspejl i primært

magasin ved Marbæk

Vandværk

Saltvandsindtrængning til det

primære magasin.

Risiko for sætning af utilstrækkeligt

funderede bygninger (inklusive

reinfiltration)

Lille Regional Kort Mindre

Mellem Regional Lang Mindre

Lille Lokal Kort Mindre*

*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt

korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).

14.3.4.2 Drift

Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning.

14.3.5 Konsekvenser af S3a forslaget

14.3.5.1 Anlæg

For tørholdelsen af arbejdsområder og lign. skal udføres to større grundvandssænkninger. Den

ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på Tørslev Hagesiden

for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel 14-2. Grundvandssænkningerne

for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel og oppumpningen

er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne for de

andre løsningsforslag.

På baggrund af skitseprojektet for S3a vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning

i det primære magasin for de 2 områder på henholdsvis øst og vestsiden. For forslag S3a

består dette af sand og sand på kalk for de aktuelle udgravninger.

De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden som på Tørslev Hage-siden, vil

blive behandlet som beskrevet under forslag S2a.

Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre

sandmagasin fra sænkningen i kalkmagasinet er vist på kort 14.5 B og 14.6 B. På kort 14.5 B er

også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet.

Oppumpning og grundvandssænkningerne resulterer i følgende påvirkninger:


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 5-6

m i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller ikke forekommer. Sænkninger under

fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 5-6 m i de tre nødforsyningsforinger

administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED-

SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk

Ændringer af strømningsretningen for den TCE-forurening ved tidligere Strandvangens Vandværk,

som kan få større betydning end for forslag S2a og S2b, da strømningsretningen vil

være mod syd og mod tørdokken i forhold til S2a og S2b, hvor retningen var mod fjorden.

Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter

Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831 forsynende Marbækvej 58 (markvanding)

med en sænkning på ca. 8 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål må forventes

tvivlsom i den nuværende udformning. Påvirkningen er større end for S2a

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige

kalkmagasin, som er højere end for S2a

Svag påvirkning (1-2 m) af vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd ved Marbæk vandværk

(Marbæk Vandværks kildeplads), samt


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

304

Alt efter størrelsen af forureningen kan der være en mindre risiko for spredning af TCE til kildepladsen.

Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter

Da påvirkningen af det øvre vandspejl er større ved S3a end ved S2a kan betydningen af dette

være større i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og

strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog svare til påvirkningerne ved S2a, men

(marginalt) kunne være større end for S2a.

Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring 192.831 på Marbækvej 58

Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære

magasin ved boring 192.831 med ca. 8 m, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende

for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring

af pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden. Påvirkningen er større end for

forslag S2a, hvor konsekvensen betyder en mindre virkning på recipienten, mens konsekvensen

ved S3a betyder en moderat virkning på recipienten.

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand

Betingelserne er de samme som for S2a, Forholdet er som ved de andre forslag modelleret i den

opstillede numeriske grundvandsmodel. På baggrund af modelleringen er beregnet, at det nedre

sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et kvælstofindhold på 0,4-0,9 mg N/l i løbet af anlægsfasen,

som dermed er lidt højere end de nuværende gennemsnitlige koncentrationer i grundvandsmagasinet.

Idet vandkvalitetskriteriet for kvælstof for nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på 0,4-

0,8 mg total kvælstof/l, svarende til 2-4 mg nitrat/l, for acceptabel i forhold til drikkevandskriteriet.

Dette vil betyde en mindre stigning i nitratindholdet i grundvandet ved kildepladsen for nødforsyningsanlægget

til FREDSØL. Stigningen, som der må forudses for kvælstofindholdet i det

primære grundvandsmagasin, forventes umiddelbart acceptabel, set ud fra en længerevarende

indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduet under anlægsarbejdet vil blive stærkt opblandet

med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde.

Hvis nitraten mod forventning ikke bliver nedbrudt, vil koncentrationen af nitrat i det oppumpede

grundvand ligge på 10-15 mg/l.

Påvirkning af vandspejlet i indvindingsboringerne på kildepladsen ved Marbæk Vandværk og

Åbjerg Vandværk

Sænkningen af vandspejlet i indvindingsboringerne ved Marbæk Vandværk og Åbjerg Vandværk

vurderes til 1-2 m og anses ikke at give anledning til problemer for indvindingen fra drikkevandsboringerne,

idet kalken ikke forventes tørlagt af de planlagte grundvandssænkninger.

Saltvandsindtrængning til det primære magasin

Påvirkningen af vandspejlet i det primære grundvandsmagasin er større end for S2a og S2b.

Sænkningerne vurderes dog at have den samme overordnede konsekvens for grundvandsressourcen

og saltvandsindtrængning som ved S2a.

I forbindelse med detailfasen bør koncentrationen i kalkmagasinet under fjorden og de ovenliggende

lag undersøges nærmere, og det ovenstående estimat revurderes.

Udledning af oppumpet grundvand til fjorden

Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som udledes til

fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur 14-6. Der henvises i øvrigt til afsnit

14.3.4.1.


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Figur 14-6 viser, at der de første 12 måneder udledes ca. 150 kg total kvælstof/md. De følgende

12 måneder udledes der ca. 400 kg/md. De sidste 12 måneder udledes der ca. 250 kg/md.

I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og

fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden.

Ændringer i grundvandkvalitet på kildeplads for nødforsyningsanlæg

Hvis der i forbindelse tørdokken introduceres et geologisk sandvindue, kan dette forårsage pyritoxidation,

som kan påvirke grundvandskvaliteten i forhold til sulfat og nikkel, jf. 14.1.1 under anlægsfasen.

Det forventes dog at være en mindre påvirkning, som ikke vil give en negativ effekt

på kildepladsen ved nødforsyningsanlægget nord for Marbæk.

Utilstrækkeligt funderede bygninger

Konsekvenserne er som beskrevet for S2a.

Tabel 14-9 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S3a i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Sænkning af vandspejl i sekundære

magasiner

Sænkning af vandspejl i primært

magasin ved nødforsyningsboringer

Ændring af strømningsretning i

primært magasin for TCEholdigt

vand fra området ved

Strandvangens Vandværk

Ændring af nedsivningsforhold

og strømningsforhold ved forurenede

lokaliteter

Sænkning af vandspejl i primært

magasin, indvinding

Marbækvej 58

Sænkning af vandspejl i primært

magasin, indvinding i øvrige

aktive private indvindingsanlæg

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt

øvre sekundært

grundvand i indvindingsområde

Sænkning af vandspejl i primært

magasin ved Marbæk

Vandværk og Åbjerg Vandværk

Stor Regional Kort Mindre

Stor Regional Kort Moderat

Lille Regional Kort Moderat

Mellem Lokal Kort Moderat

Stor Lokal Kort Moderat

Lille Regional Kort Mindre

Mellem Regional Kort Moderat

Lille Regional Kort Mindre

305


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

306

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Saltvandsindtrængning til det

primære magasin.

Risiko for sætning af utilstrækkeligt

funderede bygninger (inklusive

reinfiltration)

Stor Regional Lang Mindre

Lille Lokal Kort Mindre*

*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt

korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).

14.3.5.2 Drift

Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen grundvands

påvirkning.

14.3.6 Konsekvenser af S3b forslaget

14.3.6.1 Anlæg

For at sikre tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger.

Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på

Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4, afsnit

14.1.5 og Tabel 14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede

grundvandsmodel mens oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne

for de andre forslag.

På baggrund af skitseprojektet for S3b vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning

i det primære grundvandsmagasin for de nævnte områder. For forslag S3a består dette af

sand og sand på kalk for de aktuelle udgravninger på de ovennævnte områder. I lighed med S2a

vil grundvandssænkningen også omfatte lagene under fjorden.

De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden som på Tørslev Hage-siden, vil

blive behandlet som beskrevet under forslag S2a.

Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet (det primære grundvandsmagasin) fra

sænkningen i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin er vist på

kort 14.7 B og 14.8 B. På kort 14.7 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet.


Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende konsekvenser:

RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 4-5

m i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller ikke forekommer. Sænkninger under

fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 3-4 m i de tre nødforsyningsforinger,

administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED-

SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk.

Ændringer af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens

Vandværk, som ved S2a

Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter. Større end

for S2a og S2b, men mindre i forhold til S3a

Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831, som forsyner Marbækvej 58 (markvanding)

med en sænkning på ca. 6-7 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål må forventes

at være tvivlsom i den nuværende udformning. Påvirkningen er større end for forslag

S2a, men mindre i forhold til S3a

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige

kalkmagasin. Højere end for forslag S2a, men mindre i forhold til S3a

Saltvandsindtrængning til det primære magasin som for S2b

Det oppumpede grundvand udledes til fjorden.

Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin

Påvirkningen af vandspejlet i det øvre grundvandsmagasin på land minder om S2a og S2b, men

er (marginalt) større for sænkningerne, men mindre i forhold til S3a. S3b vurderes at have den

samme overordnede konsekvens for recipienten som S2a, S2b og S3a.

Sænkninger af det primære grundvandspejl ved nødforsyningsanlæg

Påvirkningen af vandspejlet i det primære grundvandsmagasin på kildepladsen er større end for

forslag S2a og S2b, men mindre end for S3a. Sænkningerne vurderes dog at have den samme

overordnede konsekvens for kildepladsen som ved S2a, S2b og S3a.

Ændring af strømningsretningen for den TCE-forureningen

Vurderingen er den samme som for S2a.

Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter

Da påvirkningen af det øvre vandspejl er lidt mindre ved S3b end ved S3a, kan betydningen af

dette være mindre i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og

strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog ligne de samme som for S3a.

Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring 192.831 på Marbækvej 58

Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære

magasin ved boring 192.831 med ca. 6-7, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende

for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring

af pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden.

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand

Forholdet er som ved de andre forslag modelleret i den opstillede numeriske grundvandsmodel.

På baggrund af modelleringen er det beregnet, at det nedre sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et

kvælstofindhold på 0,3-0,7 mg N/l i løbet af anlægsfasen, hvilket er på samme niveau som de

nuværende gennemsnitlige koncentrationer i grundvandsmagasinet.

307


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

308

Idet vandkvalitetskriteriet for kvælstof i form af nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på

0,3-0,7 mg total kvælstof/l, svarende til 2-3 mg nitrat/l, for acceptabel i forhold til drikkevandskriteriet,

men det kan betyde en mindre stigning i nitratindholdet i grundvandet ved kildepladsen

for nødforsyningsanlægget til FREDSØL. Stigningen, som der må forudses for kvælstofindholdet i

det primære grundvandsmagasin, forventes umiddelbart acceptabel set ud fra en længerevarende

indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduet under anlægsarbejdet vil blive stærkt

opblandet med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde.

Hvis nitraten mod forventning ikke bliver nedbrudt, vil koncentrationen af nitrat i det oppumpede

grundvand ligge på 10-12 mg/l.

Udledning af oppumpet grundvand til fjorden

Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som udledes til

fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur 14-6. Der henvises i øvrigt til afsnit

14.3.4.1.

Figur 14-6 viser, at der de første 9 måneder udledes ca. 150 kg total kvælstof/md. De følgende

18 måneder udledes der ca. 400 kg/md. De sidste 12 måneder udledes der ca. 300 kg/md.

I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og

fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden.

Saltvandsindtrængning til det primære magasin

Vurderingen er den samme som for S2b.

Utilstrækkeligt funderede bygninger.

Konsekvenserne er som for S2a.

Tabel 14-10 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S3b i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Sænkning af vandspejl i sekundære

magasiner

Sænkning af vandspejl i primært

magasin ved nødforsyningsboringer

Ændring af strømningsretning i

primært magasin for TCEholdigt

vand fra området ved

Strandvangens Vandværk

Ændring af nedsivningsforhold

og strømningsforhold ved forurenede

lokaliteter

Sænkning af vandspejl i primært

magasin, indvinding

Marbækvej 58

Stor Regional Kort

(4år)

Mindre

Stor Regional Kort Moderat

Lille Regional Kort Mindre

Mellem Lokal Kort Moderat

Stor Lokal Kort Moderat


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Sænkning af vandspejl i primært

magasin, indvinding i øvrige

aktive private indvindingsanlæg

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt

øvre sekundært

grundvand i indvindingsområde

Sænkning af vandspejl i primært

magasin ved Marbæk

Vandværk og Åbjerg Vandværk

Saltvandsindtrængning til det

primære magasin.

Risiko for sætning af utilstrækkeligt

funderede bygninger (inklusive

reinfiltration)

Lille Regional Kort Mindre

Mellem Regional Kort Moderat

Lille Regional Kort Mindre

Mellem Regional Lang Mindre

Lille Lokal Kort Mindre*

*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt

korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).

14.3.6.2 Drift

Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen grundvandspåvirkning.

14.3.7 Konsekvenser af S6 forslaget

14.3.7.1 Anlæg

For at sikre tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger.

Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på

Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel

14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel,

mens oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne

for de andre løsningsforslag.

Som en konsekvens af de dybe startniveauer for tunnelboremaskinerne samt etablering af ramper,

skal der udføres betydelige grundvandssænkninger på Frederikssundssiden samt vest for

Tørslev Hage. På baggrund af skitseprojektet for S6 løsningen vurderes det, at projektet vil medføre

grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin, som består af lag af kalk og sand

på kalk i de to områder /14-12/.

De øvre sandlag, som findes på Frederikssundssiden, vil blive afskåret fra udgravningen med

tætte spunsvægge, som vil blive rammet/vibreret ned i den nedre moræne, som er aflejret over

kalkmagasinet. Herved forventes sænkningen, at kunne begrænses til de nedre lag af smeltevandssand

og kalk.

På Tørslev Hage-siden forventes kun begrænsede mængder af øvre sand. De kortlagte sandforekomster

har alle fuld kontakt til det primære grundvandsmagasin, så her vil en afskæring ved

spunsvægge stort set ikke virke reducerende på vandtilstrømningen.

309


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

310

Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet (det primære grundvandsmagasin) fra

sænkningen i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin er vist på

kort 14.9 B og 14.10 B. På kort 14.9 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet.

Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende konsekvenser:

Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 5-7

m i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller ikke forekommer. Sænkninger under

fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere. Påvirkningen af vandspejlet

det øvre grundvandsmagasin på land er større end for de andre forslag

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 6-12 m i de tre nødforsyningsforinger,

administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED-

SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk. Påvirkningen af vandspejlet i

det primære grundvandsmagasin på kildepladsen er noget større end for de andre forslag

Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter. Større end

for de andre forslag

Ændringer af strømningsretningen for den TCE-forurening ved tidligere Strandvangens Vandværk,

som kan få større betydning end for de andre forslag

Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831, der forsyner Marbækvej 58 (markvanding)

med mere end 12 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål i anlægsfasen forventes

tvivlsom. Større påvirkning end for de andre forslag

Sænkninger af grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin ved øvrige private indvindingsanlæg

(markvanding og husholdning) inden for det påvirkede område både øst og

vest for fjorden. Øst for fjorden op til 1 m og vest for fjorden op til 5 m

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige

kalkmagasin. Større end for de andre forslag

Svag påvirkning (3-4 m) vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd ved Marbæk Vandværks

kildeplads samt 1 m mod nord ved Åbjerg Vandværks kildeplads

Saltvandsindtrængning til det primære magasin. Større risiko end ved de andre forslag

Det oppumpede grundvand udledes til fjorden. Højere koncentrationer i forhold til de andre

forslag

Risiko for ændringer af grundvandskemi på kildepladserne i området

Påvirkning af forurening ved Lyngerup på lokalitet 00089 for tidligere benzinstation.

Brug af grout.

Sænkninger af vandspejlet i øvre sekundært magasin

Påvirkningen af vandspejlet i det øvre grundvandsmagasin på land er større end for de andre forslag.

S6 vurderes imidlertid at have den samme overordnede konsekvens for recipienten som de

andre forslag.

Sænkninger af det primære grundvandspejl

Sænkningerne af det primære grundvandspejl ved de 3 nødforsyningsboringer nord for Marbæk

kan være kritiske for grundvandsmagasinet, idet grundvandspejlet bliver frit og kalken blotlægges

i anlægsperioden.

Sænkningen vil række ind i området med særlige drikkevandsinteresser, områder med særlige

begrænsninger på vandindvindingen og nitratfølsomme indvindingsoplande, og i anlægsperioden


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

bortlede noget af det grundvand, som primært er reserveret til drikkevand, men som der pt. ikke

er behov for at indvinde i området.

Ibrugtagning af de 3 nødforsyningsboringer på kildepladsen ved Marbæk med fuld ydelse svarende

til ca. 500.000 m 3 /år i perioden, hvor grundvandssænkningen pågår, vil formentlig ikke være

mulig. Den ene af boringerne skal sløjfes, da den ligger midt i vejtraceet. I de andre to boringer

vurderes vandspejlet at blive sænket for dybt og i endnu højere grad blotlægge kalken.

Ved blotlægning af kalken føres ilt ned til kalkmagasinet. Denne ændring kan medføre oxidation

af den tilstedeværende mængde pyrit i kalken, hvorved der kan skabes en uønsket stigning i nikkelindholdet

i grundvandet.

En yderligere spredning af nødforsyningen, på yderligere en eller to boringer længere væk fra såvel

kyst som anlæg, vil dog formentlig kunne sikre den beskrevne nødforsyning. I detailprojekteringen

bør problemstillingen i forhold til opretholdelse af nødforsyningen i anlægsperioden kortlægges

nærmere.

Kildepladsen bliver potentielt påvirket af saltvandsindtrængning, spredning af TCE, kvælstofnedsivning

samt pyritoxidation. Det betyder, at det er usikkert om kildepladsen kan bevares på et

acceptabelt kvalitetsniveau efter anlægsarbejdet er afsluttet.

Ændring af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk

Grundvandsstrømmen under Strandvangens tidligere vandværk går i dag mod kysten. Grundvandssænkningen

ved udgravninger for tunnelboremaskiner vil ændre strømningsretningen, så

den drejer hen mod grundvandsænkningen og trækker forureningen med sig. Retningen vil være

mod syd.

Det vurderes, at forureningen kan nå frem til oppumpningsanlægget ved anlægsarbejdet, og det

oppumpede vand herefter vil få et indhold af TCE, som vil blive udledt i Roskilde fjord. Efter anlægsarbejdet

er stoppet, vil den efterladte TCE-forurening blive trukket mod nødforsyningsanlægget

nord for Marbæk, såfremt dette igen sættes i drift.

Koncentrationsniveauet for TCE i det primære grundvandsmagasin i området ved det tidligere

Strandvangens Vandværk kendes ikke i dag. Den højeste måling var på 20 g/l i boring 192.821

og den er pt. 10 år gammel. Koncentrationen kan være på et noget lavere niveau i dag. På baggrund

af opblandingen med vand under strømningen fra Strandvangen til oppumpningssted ved

anlægsstedet ved tørdokken, forventes en fortynding af koncentrationen af TCE af størrelsesordenen

1/10 til 1/100.

Alt efter størrelsen af forureningen kan der være en stor risiko for spredning af TCE til kildepladsen.

311


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

312

Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter

Da påvirkningen af det øvre vandspejl er større end for de andre forslag, kan betydningen af dette

være større i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og

strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog ligne de samme som for de andre forslag.

Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring 192.831 på Marbækvej 58

Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære

magasin ved boring 192.831 med > 12 m, hvilket vurderes at være direkte ødelæggende for de

aktuelle indvindingsforhold.

Der må for denne ejendom forventes, at en anden forsyning etableres i anlægsperioden.

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg

Den beregnede sænkning af vandspejlet i det primære magasin i de private indvindingsboringer

kan give anledning til problemer i forhold til opretholdelse af den nødvendige vandforsyning.

Vest for fjorden ses påvirkninger af grundvandsspejlet på 2 til 5 m for 15 boringer fra og øst for

fjorden ses kun små påvirkninger (


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Saltvandsindtrængning til det primære magasin

Der vil under oppumpningsperioden på ca. 4 år med en oppumpningsmængde på op til 1400

m 3 /time være tale om vending af strømningsretning i fjorden fra at være opadgående i fjordens

bundlag til at være nedadgående. Saltvandsfrontens beliggenhed i bundlag eller i det primære

magasin under fjorden er ikke kortlagt, men den store oppumpning vil få saltvandsfronten til at

bevæge sig mod udgravninger til tunnelboremaskiner. Det er usikkert, hvor langt denne front vil

bevæge sig. Det er muligt at den vil blive standset af de eksisterende meget lidt permeable

bundlag, men det er også muligt at den over de 4 år vil nå oppumpningsstedet.

I en længere årrække efter at oppumpningen er ophørt må det forventes, at naturen vil genskabe

de aktuelle forhold med formodentlig begrænset saltholdighed i det primære magasin, men

tidshorisonten vil være lang og formentlig > 100 år, hvilket er længere end for de andre forslag.

Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt

som uacceptable påvirkninger med den planlagte anvendelse af grundvandsmagasinet.

Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på 500.000 m 3 fordelt ligeligt over året vurderes

saltvandsindtrængningen at kunne få en væsentlig betydning for indvindingsmængde og grundvandskvalitet.

I en detailfase bør bl.a. koncentrationsniveauet i kalkmagasinet under fjorden og de ovenliggende

lag kortlægges nøjere og ovenstående estimat bør revurderes.

Udledning af oppumpet grundvand til fjorden

Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som udledes til

fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur 14-6. Der henvises i øvrigt til afsnit

14.3.4.1.

Figur 14-6 viser, at der de første 12 måneder udledes ca. 175 kg total kvælstof/md. De følgende

18 måneder udledes der ca. 800 kg/md. De sidste 6 måneder udledes der ca. 600 kg/md.

I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og

fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden.

Ændringer i grundvandkvalitet på kildeplads for nødforsyningsanlæg

I forbindelse med udgravninger til tunnelmaskiner forventes, at der introduceres geologiske

sandvinduer ned til kalkmagasinet. Samtidigt blotlægges kalken ved udgravningsområderne i anlægsperioden.

Dette vil forårsage pyritoxidation, som påvirker grundvandskvaliteten negativt i forhold til sulfat

og nikkel, jf. 14.1.1. Der forventes, at være en større påvirkning af kildepladsen ved nødforsyningen

nord for Marbæk, som ligger, hvor udgravningen til tunnelmaskinerne vest for fjorden er

placeret. Disse ændringer i grundvandskemien efterlades, når anlægsarbejdet indstilles og indholdet

af nikkel kan være steget til niveauer over kvalitetskriteriet for drikkevand på 20 g/l.

Påvirkning af forurening ved Lyngerup på lokalitet 00089 for tidligere benzinstation

Grundvandssænkningen i det primære magasin vil på Tørslev Hage-siden få en udstrækning, der

gør at den vil påvirke grundvandet under Lyngerup og under den V2 kortlagte lokalitet 225-

00089.

Status for den forurenede lokalitet kan ses i kapitel 13 Forurenet jord, hvor det fremgår at der

findes restforurening på lokaliteten, som i dag truer bl.a. Femhøj Vandværks kildeplads. Der er

313


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

314

ikke i dag etableret afværgeforanstaltninger i forhold til denne forurening, som dermed kan blive

mobiliseret i retning mod fjorden ved de planlagte grundvandssænkninger.

Idet den kortlagte forurening er meget kraftig, og det ikke vides, hvornår der lokalt tages hånd

om forureningen, foreslås det, at der i detailfasen laves supplerende undersøgelser med henblik

på den fremtidige håndtering af forureningens. En igangsætning af en afværgeoppumpning ved

lokaliteten i anlægsperioden for grundvandssænkningerne kan muligvis være den optimale løsning

for fastholdelse af forurening på stedet så forureningen spredes yderligere.

Utilstrækkeligt funderede bygninger

Konsekvenserne er som beskrevet for S2a.

Brug af grout

S6 adskiller sig fra de forslag ved behovet for injicering af cementbaseret grout i lagene over

tunnelboremaskinen ved startgruben på Frederikssund-siden og over boremaskinen ved modtagegruben

på Hornsherred-siden samt ved hver enkelt af de planlagte ni tværtunneler.

En cement baseret grout er en flydende masse, der består af vand tilsat cement og forskellige

procesforbedrende og produktstabiliserende additiver. En recept vil typisk indeholde ca. 800 kg

cement og 100 kg additiv i 450 l vand.

Med udgangspunkt i generelle erfaringer, er der i det følgende beskrevet potentielt indhold af

kemiske stoffer, deres skadevirkninger på miljøet, risiko for udslip, samt muligheder for at reducere

miljøpåvirkning.

Cement og cementprodukter består af kalciumaluminater og silikater, der under forbrænding i rotérovn

danner cementklinker. Efterfølgende foretages en formalning af de fremstillede klinker, og

ved formalningen tilsættes ofte formalningsmidler (grinding aid), der typisk vil indeholde forskellige

aminer og alkoholaminer. Aminer og alkoholaminer har en miljømæssig effekt og kan ved

udslip med eksempelvis oppumpet grundvand kunne påvirke miljøet i nærområdet omkring udledningsstedet.

Cement indeholder krom VI i ganske små koncentrationer på typisk under 2

mg/kg (0,0002 %).

De procesforbedrende og produktstabiliserende additiver vil typisk omfatte stoffer, der forhindrer

sedimentation, samt sikrer trykstabilitet og pumpbarhed. Der vil typisk være tale om enten uorganiske

produkter af typen mikrosilika eller bentonit, eller om organiske produkter af typen polymerer

af sulfonerede organiske stoffer, der som følge af indholdet af organisk stof ofte vil være

tilsat konserveringsmidler i form af fungicider og bakteriedræbende stoffer. Der kan for enkelte

produkters vedkommende være tilsat glycoler, alkoholer, organiske syrer eller lignende, og i enkelte

tilfælde også salte af eksempelvis tin.

Foruden de anvendte fungicider og bakteriedræbende stoffer vil der være stoffer, der skal mærkes

som miljøfarlige (N) og med risikosætningerne R50/53, R51/53 eller R52/53. Herud over vil

der naturligt være et indhold af metaller og tungmetaller i de uorganiske komponenter.

En del af indholdsstofferne vil være opløselige i vand, og vil kunne påvirke grundvandet i nærheden

af injektionsstederne. Hvor grundvand fra disse områder oppumpes og udledes bør der foretages

en risikovurdering af de produkter, der påtænkes anvendt.

Ved større anlægsarbejder kan der med fordel fokuseres på et aktivt tilvalg af det miljømæssigt

bedste produkt blandt lige egnede produkter, ligesom der ofte vil kunne opnås fjernelse af konserveringsmidler

hvor volumen er stort og opbevaringstiden er kort.


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Den nøjagtige sammensætning og mængde af den cementbaserede grout er ikke fastlagt, men

vil blive fastlagt under de supplerende geotekniske, geologiske undersøgelser i området og ved

aktivt tilvalg af miljøacceptable produkter, hvor uønskede miljøpåvirkninger indbygges i projektet

sideløbende med projekteringen af cementinjiceringen.

Tabel 14-11 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S6 i anlægsfasen

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Sænkning af vandspejl i sekundære

magasiner

Sænkning af vandspejl i primært

magasin ved nødforsyningsboringer

Ændring af strømningsretning i

primært magasin for TCEholdigt

vand fra området ved

Strandvangens Vandværk

Ændring af nedsivningsforhold

og strømningsforhold ved forurenede

lokaliteter

Sænkning af vandspejl i primært

magasin, indvinding

Marbækvej 58

Sænkning af vandspejl i primært

magasin, indvinding i øvrige

aktive private indvindingsanlæg

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt

øvre sekundært

grundvand i indvindingsområde

Sænkning af vandspejl i primært

magasin ved Marbæk

Vandværk og Åbjerg Vandværk

Saltvandsindtrængning til det

primære magasin.

Ændringer i grundvandskvalitet

på kildeplads

Påvirkning af forurening ved

Lyngerup

Stor Regional Kort Mindre

Stor Regional Lang Væsentlig

Lille Regional Op til lang Moderat

Mellem Lokal Kort Moderat

Stor Lokal Moderat Væsentlig

Lille til mellem

Regional Kort Mindre

Mellem Regional Kort Moderat

Lille Regional Kort Mindre

Stor Regional Lang Op til væsentlig

Lille Regional Kort Mindre

Mellem Regional Kort Moderat

315


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

316

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Risiko for sætning af utilstrækkeligt

funderede bygninger (inklusive

reinfiltration)

Brug af grout, Injicering af cementbaseret

injektionsmasse

Lille Lokal Kort Mindre*

Mellem Regional Lang Moderat

*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt

korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).

14.3.7.2 Drift

Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning.

14.4 Sammenligning mellem alternativer

De sydlige forslag vil i anlægsfasen omfatte større grundsænkninger end de nordlige forslag,

hvorfor der generelt er flere grundvandsrelaterede effekter i de sydlige forslag. De største indgreb

sker for den borede tunnel, S6.

I driftsfasen giver hverken de nordlige eller de sydlige forslag anledning til grundvandsoppumpninger.


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Tabel 14-12 Oversigt over linjeføringernes virkning på grundvandsforhold Farvekoderne refererer til den

samlede betydning for delelementerne.

VIKNINGER PÅ GRUNDVAND

Anlægsfasen

Grundvand i øvre magasin i nord

Grundvand i øvre magasin i syd

Bygninger i Nord

Bygninger i syd

Kildeplads for Ådalens vandværk

Kildeplads for Åbjerg vandværk

Kildeplads ved nødforsyningsanlæg

Kildeplads for Marbæk vandværk

Grundvand i primært magasin i syd

Privat indvindingsanlæg Marbækvej 58

Øvrige private indvindingsanlæg

Signaturforklaring: Ingen virkning

N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6

Mindre virkning

Moderat virkning

Væsentlig virkning

14.4.1 Grundlag for vurdering

Det skal for de udførte vurderinger og sammenligninger understreges, at alle vurderinger er udført

på baggrund af, hvad der må betegnes som indledende undersøgelser. Undersøgelsesniveauet

skal opgraderes i forbindelse med en projekteringsfase, så det eksempelvis inden for de projekteringsmæssige

rammer opfylder kravene, som beskrevet i den gældende funderingsnorm EC

7 (Eurocode 7).

Kvaliteten af de foreliggende data anses for rimelig, men tætheden af kortlægningen er på et

indledende niveau, og det er absolut nødvendigt at dette grundlag udbygges når det endelige

forslag er valgt. Det kan være i form af såvel supplerende geologisk, geofysisk og hydrogeologisk

kortlægning, mens det i andre områder vil gælde kortlægning af bygninger og eksisterende indvindingsinstallationer.

Forholdet er for de enkelte forslag søgt skitseret nærmere i Tabel 14.12.

Det anses ligeledes for vigtigt at den opstillede vurdering af den overordnede betydning efterprøves

i forbindelse med udbygningen af kortlægningen, og såfremt der mod forventning skulle opstå

afvigelse der forværre betydningen, skal dette nødvendigvis kompenseres eller afværges ved

overvågning, afskæring eller reinfiltration af grundvand.

14.5 Afværgeforanstaltninger

Foranstaltninger til sikring af de enkelte projekters gennemførelse udføres på 4 niveauer:

317


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

318

Geologiske/hydrogeologiske projektundersøgelser til detailkortlægning af oppumpningssteder

og reinfiltrationssteder, afskærende spunsvægge, blødbundsområder, saltvandsforhold, redoxforhold

mm.

Registrering af bygninger indenfor risikozone ved underføring for J. F. Willumsens

Vej,tunnelløsningeri syd, herunder også indhentning af oplysninger om forurenede lokaliteter

(V2)og potentielt forurenede lokaliteter (V1) udenfor de undersøgelsesområder, som indgik i

kortlægningen /14-2/ og /14-3/. Herunder kan der også være tale om efterprøvninger af statusrapporteringer

af en vis alder. Desuden registreringer af enkeltindvindingsanlæg og muligvis

også større indvindingsanlæg for afklaring af detailpåvirkning og konsekvens

Overvågning af potentielt påvirkede områder herunder områder, som risikerer at blive tørlagt

af grundvandssænkninger, fx vådområder og forurenede lokaliteter, sætningstruede bygninger

Beredskab/reinfiltrationsanlæg for at imødegå uønskede påvirkninger. Kulfilteranlæg for

rensning af oppumpet grundvand.

I forhold til kvælstofproblematikken kan der foretages afværgetiltag med reinfiltrering af oppumpet

grundvand på principielt to måder:

Infiltration af det oppumpede vand ned i kalkmagasinet. Dette vand forventes at have en

grundvandskemisk sammensætning svarende til grundvandskvaliteten i kalkmagasinet. Generelt

vil denne løsning have en positiv effekt på nedsivningshastigheden mellem magasinerne

(længere opholdstid) og også være positivt i forhold til påvirkningerne af vandspejlet i det

øvre sandmagasin, som vil være mindre.

Infiltration af det oppumpede vand ned i det øvre sandmagasin. Dette vil have en positiv effekt

i forhold til påvirkningerne af vandspejlet i det øvre sandmagasin, som vil være mindre,

men den vil også kunne være give en større nitratudvaskning fra overfladen til det øvre magasin.

Denne løsning vil forøge nedsivningen af grundvand fra det øvre magasin til det nedre,

da gradienten mellem de to vandspejl vil blive forøget.

Hvis der skal afværges i forhold til kvælstofproblematikken bør løsningen planlægges, så de andre

grundvandskemiske problemstillinger også tilgodeses.

I nedenstående Tabel 14-13 er opstillet de afværgeforanstaltninger, som foreslås udført for de

enkelte forslag.


Tabel 14-13 Sammenfatning af mulige afværgeforanstaltninger for de enkelte forslag.

Forslag Projektundersøgelser Registrering

N1a Geologiske / hydrogeologiske

undersøgelser

N1b

N1c Geologiske / hydrogeologiske

undersøgelser

N2a Geologiske / hydrogeologiske

undersøgelser

N2b

S1 Geologiske / hydrogeologiske

undersøgelser

S2a Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske

undersøgelser

S2b Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske

undersøgelser

S3a Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske

undersøgelser

Projekterings-

aktiviteter/

overvågning

Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg.

Bygningsovervågning

Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg.

Bygningsovervågning

Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg.

Registrering af indvindingsanlæg.

Bygningsregistrering

Registrering af indvindingsanlæg.

Bygningsregistrering

Registrering af indvindingsanlæg.

Bygningsregistrering

Bygningsovervågning

Overvågning af

vådområde

Overvågning

ved TCE forurening

Efterprøvning

vedr. vurdering

vedr. TCE fremtrængning

og

saltvandsfremtrængning.

Overvågning

ved TCE forurening

RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Beredskab

Kulfilterbehandling af oppumpet

grundvand

Reinfiltration ved reduktion

af udledning til fjord

Kulfilterbehandling af oppumpet

grundvand

Reinfiltration ved reduktion

af udledning til fjord

Kulfilterbehandling af oppumpet

grundvand

Reinfiltration ved reduktion

af udledning til fjord

Reinfiltration ved reduktion

af udledning til fjord

Reinfiltration ved reduktion

af udledning til fjord

Reinfiltration ved reduktion

af udledning til fjord

319


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

320

Forslag Projektundersøgelser Registrering

S3b Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske

undersøgelser

S6 Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske

undersøgelser

Registrering af indvindingsanlæg.

Bygningsregistrering

Bygningsregistrering.

Registrering af indvindingsanlæg

Suppl. V2 kortlægning

af 225-00089

Projekterings-

aktiviteter/

overvågning

Afklaring af

fremtidig kildeplads

for FRED-

SØL.

Afværgeanlæg

ved V2 lokalitet

Beredskab

Reinfiltration ved reduktion

af udledning til fjord

Reinfiltration ved reduktion

af udledning til fjord.

Afværgeoppumpning.

14.5.1 Muligt reinfiltrationsanlæg ved underføringen af J. F. Willumsens Vej ved krydsningen

af Odinsvej/Kocksvej.

Det er ikke muligt på det nuværende grundlag, at projektere/dimensionere et evt. reinfiltrationsanlæg

i detaljer. Der er dog, ud fra den foreliggende analytiske model, opstillet et reinfiltrationsscenarie,

som vurderes at neutralisere ændringerne i grundvandstanden så meget, at den ligger

inden for normale årstidsvariationer i områderne under anlægs- og reinfiltrationsområdet

I reinfiltrationsscenariet er der regnet med 8-12 reinfiltrationsboringer, hvor 75-80 % af det oppumpede

grundvand reinfiltreres tilbage i sandmagasinet i en afstand af 100-200 m fra underføringens

dybdepunkt. Reinfiltration skønnes at omfatte op mod 50 m 3 /t, hvilket vil medføre en

forøgelse af oppumpningen til op mod 125 m 3 /time, hvorved netto oppumpningen (vandoverskuddet)

vil være ca. 75 m 3 /time. Der findes ikke naturlige recipienter i området, hvorfor alt

overskydende vand forventes udledt til fjorden gennem fx regnvandsledninger langs J. F. Willumsens

Vej. På baggrund af de ovenfor nævnte oppumpnings- og reinfiltrations ydelser kan forventes

følgende samlede vandmængder over anlægstidsplanen på 1 år og som angivet i Tabel 14-14

for en 40 % reinfiltration og en ca. 80 % reinfiltration.

Tabel 14-14 Oppumpede, reinfiltrerede og udledte vandmængder

Grundvandsmængder m 3 /år Oppumpet Reinfiltreret Udledt

40 % reinfiltration 1,2 mio. 0,5 mio. 0,7 mio.

80 % reinfiltration 1,6 mio. 1,3 mio. 0,3 mio.

Ændringer i grundvandsstanden vurderes på denne måde neutraliseret, så den ligger inden for

normale årstidsvariationer i områderne uden for anlægs- og infiltrationsområdet. Det påpeges

dog, at de opgivne ydelser og grundvandsmængder er angivet med en betydelig usikkerhed, og

at et evt. design af et reinfiltrationsanlæg derfor vil kræve yderligere forundersøgelser i detailfasen

indholdene bygningsregistreringer samt supplerende geologiske, geotekniske og hydrogeologiske

undersøgelser i området.

14.5.2 Mulige effekter af reinfiltration af grundvand ved de sydlige forslag

For at belyse, hvilke effekter reinfiltration af grundvand under grundvandssænkningerne kan have

for de mulige påvirkninger, er der undersøgt 3 forskellige kompenserende tiltag (afværgeforanstaltninger).

Der er kun undersøgt reinfiltration i det primære magasin for S2a, S3a og S6, og


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

disse kan ses som eksempler på, hvilke slags hydrauliske påvirkninger, der kan forventes kompenseret

ved reinfiltration i kalkmagasinet.

14.5.2.1 Reinfiltration for S2a

Der er for S2a ved modelberegning undersøgt muligheder for at stoppe sænkningsudbredelsen

ved reinfiltration for at:

undgå tilstrømning fra TCE forureningen ved tidligere Strandvangens Vandværk

minimere påvirkningen af forurenede lokaliteter mod nord udenfor undersøgelsesområde

minimere påvirkning af nødforsyningsboringer

afgrænse saltvandsindtrængning i primært magasin

reducere nedsivning af nitratholdigt vand til primært grundvandsmagasin

Vandmængden, der oppumpes i S2a er beregnet til ca. 900 m 3 /time. Heraf reinfiltreres 250

m 3 /time, hvilket betyder at nettobelastningen af fjorden reduceres fra en udledningsmængde

over 800 m3/time til ca. 680 m 3 /time, samtidig med at nitratindholdet reduceres.

Resultatet af modelleringen kan ses af kort 14.11 B og 14.12 B.

Af kortene fremgår følgende:

Sænkningen i det primære magasin vil være begrænset ved nødforsyningsboringerne, hvorved

kvælstofnedsivningen vil være reduceret.

Nødforsyningsanlægget må forventes ved den rette reinfiltration, at kunne holdes operativt

uden andre indgreb.

Saltvandsindtrængningen vil være reduceret, men dette er dog betinget af, at det oppumpede

vand kan fordeles hensigtsmæssigt

Tilstrømningen fra det tidligere Strandvangens Vandværk strømmer nu direkte mod kysten,

hvor det før strømmede mod oppumpningsanlægget. Dette betyder, at der ikke længere er

risiko for en evt. efterladt forurening i nødforsyningsboringernes indvindingsopland.

Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af detaljerede projektundersøgelser

af de geologiske aflejringers kapacitet for reduktion (denitrificering) af nitrat.

14.5.2.2 Reinfiltration for S3a

Der er for S3a ved modelberegning undersøgt muligheder for at stoppe sænkningsudbredelse og

reduktion af kvælstofoppumpning ved reinfiltration for at:

Undgå tilstrømning fra TCE forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk

Minimere påvirkningen af forurenede lokaliteter mod nord udenfor undersøgelsesområde

Minimere påvirkning af nødforsyningsboringer

Afgrænse saltvandsindtrængning i primært magasin

Reducere nedsivning af nitratholdigt vand til primært grundvandsmagasin

Vandmængden der oppumpes S3a er beregnet til ca. 1080 m 3 /time. Heraf reinfiltreres 360

m 3 /time. Nettooppumpningen som før var beregnet til ca. 950 m 3 /time vil således blive reduceret

til 720 m 3 /time og samtidigt forventes nitratkoncentrationen ligeledes at blive reduceret i oppumpningsvandet.

Resultatet af modelleringen kan ses af kort 14.13 B og 14.14 B.

Af kortene fremgår følgende:

321


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

322

Sænkningen i det primære magasin vil være mere begrænset ved Marbæk og syd for Marbæk.

Nedsivningen af nitrat vil herved blive reduceret, hvorved udledningen af kvælstof til

fjorden ligeledes vil blive reduceret

Påvirkningen af nødforsyningen er reduceret

Saltvandsindtrængningen vi være reduceret, men dette er dog betinget af at det oppumpede

vand infiltreres mere hensigtsmæssigt i forhold til det viste scenarium.

Tilstrømningen fra det tidligere Strandvangens Vandværk ses nu på basis af det optegnede

grundvandspotentiale i det primære magasin på kort 14.13 B i højere grad at strømme direkte

mod kysten.

Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af detaljerede projektundersøgelser

af de geologiske aflejringer kapacitet for reduktion (denitrificering) af nitrat.

14.5.2.3 Reinfiltration for S6

Der er for forslag S6 ved modelberegninger undersøgt muligheder for at stoppe saltvandsindtrængningen

til kildepladsen/områder med særlige drikkevandsinteresser ved reinfiltration. I beregningen

er dog forudsat, at saltvandsgrænsen er beliggende vest for kysten på Frederikssundssiden.

Resultatet af modelleringen kan ses af kort 14.15 B og 14.16 B.

Vandmængden der oppumpes i S6 er beregnet til ca. 1800 m 3 /time. Heraf reinfiltreres 1330

m 3 /time. Det er simuleret en meget kraftig reinfiltration idet ca. 75 % reinfiltreres. Med disse resultater

reduceres nettooppumpning til ca. 500 m3/time i sammenligning med de tidligere beregnede

op til 1350 m 3 /time.

På baggrund af kortene 14.15 og 14.16 vurderes det at:

Saltvand bør kunne holdes væk fra kildeplads

Sænkninger i både det primære grundvandsmagasin og det øvre grundvandsmagasin området

begrænses

Tilstrømning af TCE-holdigt vand fra det tidligere Strandvangens Vandværk afværges, så

dette ikke længere ender indenfor kildepladsens opland og efterfølgende tiltrækkes af indvindingsboringerne

Nødforsyningsboringer vil formentlig stadig ikke kunne anvendes bæredygtigt til fuld forsyning

i anlægsperiode, men de vil formentligt kunne anvendes efterfølgende omend den ene

boring skal forsegles, idet den ligger i vejtrace

Sænkningen af vandspejlet i det primære magasin reduceres, hvorved nedsivning af nitratholdigt

grundvand fra øvre magasiner ligeledes reduceres.


Overvejelser om reinfiltration bør afvente:

RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

Vurderinger af fjordmiljøet om fjorden kan tåle de beregnede udledningsmængder af kvælstof

Supplerende projektundersøgelser til kortlægning af dels sandvinduer og dels nedbrydningsforhold

af nitrat.

Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af:

Supplerende geologisk hydrogeologisk kortlægning

Detaljerede undersøgelser af de geologiske aflejringers kapacitet og evne til reduktion af nitrat,

En nærmere analyse på baggrund af mere detaljerede hydrogeologiske undersøgelser, som

forventes i forbindelse med detailprojektering af et givent forslag og

Flere målinger af grundvandets indhold af specielt nitrat, ammonium, total kvælstof og samt

andre parametre.

Der bør også i boringer til kalkmagasinet under Roskilde Fjord udtages vandprøver til analyse af

grundvandskvaliteten. Eventuelle afværgeforanstaltninger både i forhold til mulig saltvandsindtrængning

og i forhold til kvælstofproblematikken bør ses samlet i forhold til den for projektet

mest optimale løsning for minimering af uacceptable påvirkninger.

323


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND

324

14.6 Referencer

/14-1/ Fjordforbindelsen. Grundvandsmodel. Modelopsætning. Rambøll Januar 2010.

/14-2/ Vejdirektoratet. Fjordforbindelsen. Kortlægningsrapport. Februar 2009.

/14-3/ Vejdirektoratet. Fjordforbindelsen. Supplerende kortlægningsrapport. Udkast November/december

2009.

/14-4/ Vejdirektoratet. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM undersøgelse. Geoteknisk og hydrogeologisk

placeringsundersøgelse Datarapport nr. 1 inklusive bilag. September 2009.

/14-5/ Vejdirektoratet. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM undersøgelse. Geoteknisk og hydrogeologisk

placeringsundersøgelse Datarapport nr. 2 inklusive bilag. Oktober 2009.

/14-6/ Frederikssund. Supplerende kortlægning. Flowlogging i 192.1059. Rambøll december 2009.

/14-7/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag N1 – Ny fjordforbindelse syd for den nuværende

bro.

/14-8/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag N2 – Udbygning af den nuværende fjordforbindelse.

/14-9/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S1 – Ny motortrafikvej på Højbro mellem Marbæk

og Tørslev Hage.

/14-10/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S2 – Ny motortrafikvej i kort tunnel mellem Marbæk

og Tørslev Hage.

/14-11/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S3 – Ny motortrafikvej i lang tunnel mellem Marbæk

og Tørslev Hage.

/14-12/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S6 – Ny motortrafikvej i boret tunnel under Roskilde

Fjord og Tørslev Hage.

/14-13/ Jensen, T.F., Larsen, F., Kjøller, C. og Larsen, J.W, 2003. Nikkelfrigivelse ved pyritoxidation

forårsaget af barometerånding/-pumpning. Arbejdsrapport Nr. 5 fra Miljøstyrelsen, 2003.

/14-14/ Larsen, F. og Postma, D., 1997. Nickel mobilization in a groundwater well field: Release by pyrite

oxidation and desorption from manganese oxides. Environ. Sci. Technol., 35, 2589-2595.

/14-15/ Urup, J. Undersøgelse og matematisk modellering af nitrattransport og –reduktion i vandmættet

makroporøs moræneler på henholdsvis en skov- og en landbrugslokalitet. Geologisk Institut,

Københavns Universitet, Januar 2001.

/14-16/ Ernstsen, V. Reduktion af nitrat under rodzonen. Plantekongres 2006, Herning, 10.januar

2006.

/14-17/ Hansen, B, Nielsen, A.M., Iversen, C.H. og Søndergaard, V. Vurdering af grundvandsmagasiners

nitratsårbarhed. Geo- Vejledning 5. GEUS Maj 2009.

/14-18/ Mossin, L., Olesen, H., Larsen, G. og Greve, C, 2004. Nitratreduktion – jordens naturlige evne

til at nedbryde nitrat. Geologisk nyt 1/04.

/14-19/ Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2008/65. National Vandressource

Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars

Troldborg, Per Nyegaard, Maria Ondracek, Simon Stisen, Britt S. B. Christensen & Anette Nørgaard.


Kapitel 15 - Overfladevand

Indholdsfortegnelse

15. Overfladevand 326

15.1 Metode og afgrænsning 326

15.1.1 Målsætning for overfladevand 328

15.2 De nordlige forslag 330

15.2.1 Eksisterende forhold 330

15.2.2 Det fremtidige afvandingssystem 331

15.2.3 Konsekvenser af N1 forslagene 334

15.2.4 Konsekvenser af N2 forslagene 336

15.3 De sydlige forslag 336

15.3.1 Eksisterende forhold 336

15.3.2 Det fremtidige afvandingssystem 339

15.3.3 Konsekvenser af S1 forslaget 343

15.3.4 Konsekvenser af S2 forslagene 344

15.3.5 Konsekvenser af S3 forslagene 345

15.3.6 Konsekvenser af S6 forslaget 346

15.4 Sammenligning mellem alternativer 347

15.4.1 Grundlag for vurdering 348

15.5 Afværgeforanstaltninger 348

15.6 Referencer 349

RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

325


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

326

15. OVERFLADEVAND

Såvel udbygningen af den eksisterende fjordforbindelse som etableringen af en ny forbindelse

kan påvirke vandløb, søer og kystvande midlertidigt eller permanent gennem:

Omlægning af vandløb

Nedlæggelse af søer

Ændring af kystlinje og dybdeforhold

Reduceret vandføring i vandløb som følge af grundvandssænkning

Oprettelse af regnvandsbassiner

Ændret hydrologi i vandløb ved tilledning af vejvand

Udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet (vandløb, søer og kystvande) sammen med

vejvandet.

De to første punkter er behandlet i Kapitel 17 om Plante og dyreliv, mens de fysiske ændringer i

fjorden og effekter i fjorden af udpumpet grundvand i forbindelse med grundvandssænkning i anlægsfasen

er behandlet i Kapitel 18 om fjorden. Nærværende kapitel behandler de fire sidste

punkter i forhold til gældende krav og målsætninger for vandområderne.

Grundvandssænkning

Under bygning af enkelte vejstrækninger kan det være nødvendigt at sænke grundvandsspejlet

midlertidigt. Det er især nødvendigt ved tunnelløsningerne S2, S3 og S6. Ved S2a og S3a er det

især etableringen og tørholdelse af tørdokken til støbning af tunnelelementer, der kræver en anseelig

grundvandssænkning, mens det for S2b og S3b er in-situ-støbegruben, der kræver tørholdelse.

En analyse af grundvandspotentialet i områderne omkring vejstrækningerne indikerer, at

der lokalt kan være behov for dræning eller permanent grundvandssænkning ved flere af de åbne

regnvandsbassiner. Disse er, for de sydlige løsninger S1, S2 og S3, bassin B1 og bassin B2. For

den sydlige løsning S6 er der behov for lokal sænkning af grundvandet under de åbne bassiner

B1, B2 og B3. For de nordlige løsninger N1 og N2 er der behov for lokal, men permanent, grundvandssænkning

under bassin B2. Overvejelser vedrørende grundvandssænkning under bassiner

er detaljeret beskrevet af /15-16/.

Nedbør, der falder på befæstede overflader, nedsiver ikke, men afstrømmer overfladisk uden forsinkelse

fra topografi eller vegetation. Dette kan give anledning til både oversvømmelser, store

vandføringsvariationer og eventuelt erosion i de fraførende vandløb. Vejvandet indeholder desuden

en række stoffer, der stammer fra fx dækslid, biludstødning, vejsalt, nedfald fra luften og

spild fra uheld på vejen. Hvis vandet nedsives, kan det forurene jorden, og i værste fald grundvandet,

og hvis vandet ledes til søer og vandløb, kan det påvirke dyr og planter dér. Det er derfor

standard i større vejanlæg at opsamle vejvandet i mere eller mindre lukkede afvandingssystemer

og lede det til regnvandsbassiner med reguleret afløb. Dette vil dels udjævne vandføringsvariationerne

og dels tilbageholde en del af de forurenende stoffer.

15.1 Metode og afgrænsning

De berørte vandområders nuværende tilstand er beskrevet i en Kortlægningsrapport /16-12/ på

grundlag af feltbesigtigelser, regulativer, regionplaner, recipientkvalitetsplaner og supplerende

oplysninger fra Frederikssund Kommune, fra det nu nedlagte Frederiksborg Amt og Hovedstadens

Udviklingsråd (HUR). Virkningerne af grundvandssænkningen er vurderet på baggrund af en modellering

af grundvandssænkningens effekt på det øvre grundvandsspejl (Kapitel 15 Grundvand).

Virkningerne af afstrømning fra vejen er vurderet på baggrund af oplysninger om vejens længde-

og tværprofil og nedbørsdata fra DMI. Vurderingerne er foretaget på baggrund af Vejdirektoratets

regler om afvandingskonstruktioner /15-1/. Afvandingssystemet er detaljeret beskrevet i /15-2/

og /15-3/.


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

Afløbene fra regnvandsbassinerne reguleres, så afstrømningen udjævnes. Afstrømningen begrænses

til max. 2 l/ha/s ved afledning til vandløb. Afledningen til fjorden begrænses til max. 50

l/ha/s, da der her ikke er risiko for erosion.

Forurenende stoffer

Vejvand indeholder en række forurenende stoffer, der kan påvirke tilstanden i recipienten:

Suspenderet stof

Kvælstof, fosfor, organisk stof

Tungmetaller

PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer

Pesticider

Vejsalt og øvrige glatførebekæmpelsesmidler.

Stofferne stammer fra slitage af selve vejen, slid på bilernes dæk og bremser, korrosion samt

udstødning og endvidere forskelligt materialespild fra bilerne samt atmosfærisk nedfald.

Disse stoffer kan påvirke vandløb og søer på hver deres måde. Partiklerne sedimenterer i vandløbene

og ændrer eksempelvis gydeforholdene for fisk. Gødningsstofferne fosfor og kvælstof øger

planktonproduktionen især i søer og hav, mens atter andre stoffer er toksiske og kan evt. ophobes

i de vandlevende organismer. Om koncentrationen af stofferne er så høj, at den vil påvirke

organismer i recipienten afhænger af trafikbelastningen, vandets eventuelle rensning og vandets

fortynding i recipienten.

I Tabel 15-1 er angivet nogle koncentrationsniveauer af forurenende stoffer i vejvand fra danske

og udenlandske undersøgelser /15-1/. Det skal bemærkes, at de angivne koncentrationer af forurenende

stoffer stammer fra undersøgelser af veje med stor variation i trafikmængde og med

store variationer i fundne koncentrationer. Det er påvist en sammenhæng mellem trafikmængden

og koncentrationen af stoffer, men der er derudover en stor tidsmæssig variation i sammensætningen

af vejvand; ved regn efter lang tids tørke indeholder den første afstrømning væsentlig højere

koncentrationer af skadelige stoffer end afstrømningen efter lang tids regn.

327


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

328

Tabel 15-1 Koncentrationsniveauer for nogle af de vigtigste forurenende stoffer i vejvand samt angivelse

af de indtil 2006 gældende miljøkvalitetskrav (benævnt vejledende kvalitetskrav i tabellen) for hhv.

ferskvand og havvand. Det er nu kommunerne, der i forbindelse med behandling af udledningstilladelser

opstiller konkrete krav til den enkelte udledning /15-1/, /15-9/, /15-10/,/15-11/ og /15-20/.

Forurenende

stoffer i vej-

vand

Suspenderet

stof

Typiske stof-

koncentrationer

i vejvand

Typiske udløbs-

koncentrationer

fra regnvandsbas-

sin

Vejledende

kvalitets-

krav

Ferskvand

Vejledende

kvalitets-

krav

Havvand

mg/l mg/l mg/l mg/l

30 – 60 10 – 20 - -

Organisk stof 25 - 60 20 - 35 - -

Total N (kvælstof)

1 - 2 0,8 – 1,2 - -

Total P (fosfor) 0,2 - 0,5 0,1 – 0,2 - -

Nødvendig

fortynding i

recipienten

Cu (kobber)* 0,005 – 0,025 0,004 – 0,020 0,012* 0,0029* 3 – 12x

Pb (bly)** 0,05-0,125 0,015 – 0,090 0,0072 0,0072 2 – 12x

Zn (zink) 0,125 – 0,40 0,1 – 0,2 0,110 0,086 0 – 3x

PAH, (polycykliskearomatiske

kulbrinter)

0,002 µg/l 0,0006 µg/l 0,001 0,001 0x

* For kobber er de anførte kvalitetskrav øvre værdier, mens selve udledningen ikke må øge baggrundsniveauet

med mere end 0,001 mg/l.

**Afspejler ikke fuldstændig det reducerede koncentrationsniveau som følge af blyfri benzin

Fastsættelsen af krav til udledning af vejvand er efter kommunalreformen i 2007 udlagt til kommunerne.

Samtidig blev en række generelle nationale kvalitetskrav til stofkoncentrationer i overfladevand

/15-9/ afløst af en myndighedsvurdering i de konkrete tilfælde /15-10/. Vejvand har

dog så varierende en sammensætning, at Miljøstyrelsens Spildevandsvejledning /15-8/ anbefaler,

at der stilles krav til selve regnvandsanlæggets udformning og funktion frem for til koncentrationen

af enkelstoffer. Herunder tages hensyn til vandområdets følsomhed jf. Vandrammedirektivet.

Et passende udgangspunkt vil være at vurdere, om de tidligere gældende nationale kvalitetskrav

kan overholdes efter passage af afvandingssystemet med forsinkelsesbassiner og efter fortynding

i recipienten.

Ved langsom afstrømning gennem beplantede forsinkelsesbassiner kan 40 – 80 % af de forurenende

stoffer i vejvandet tilbageholdes; især indholdet af partikler og partikelbundne stoffer reduceres

effektivt /15-4/. En fortynding i recipienten er dog alligevel nødvendig for at overholde

kravene til vandkvalitet for bl.a. kobber, bly og zink (Tabel 15-1).

15.1.1 Målsætning for overfladevand

I den tidligere regionplan, nu Landsplandirektiv, er der fastlagt målsætninger for vandløbs, søers

og kystvandes kvalitet, anvendelse og beskyttelse ved brug af et målsætningssystem, der bygger

på tre hovedmålsætninger: A - skærpet, B - generel og C – lempet /15-6/,/15-7/.

Som udgangspunkt skal alle vandområder mindst have en vandkvalitet, der svarer til den generelle

målsætning; et upåvirket eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv. De vandområder, der

specifikt er nævnt i Landsplandirektivet, skal opfylde de fastlagte målsætninger.


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

På Figur 15-1 ses målsatte vandløb i undersøgelsesområderne. To generelt målsatte vandløb berøres

direkte af de sydlige linjeføringer. Roskilde Fjord er udlagt med en skærpet målsætning og

berøres også af linjeføringerne.

Ingen målsatte søer berøres af linjeføringerne, og søer behandles derfor ikke yderligere. Nedenfor

specificeres, hvordan vandløb og kystvande placeres i de tre hovedmålsætninger.

Vandløb

Målsætninger for vandløb er baseret på den biologiske tilstand og inddeles i følgende klasser:

A - Særligt naturvidenskabeligt interesseområde

B0 - Vandløb uden fiskeinteresse, men hvor der ønskes et alsidigt plante- og dyreliv

B1 - Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk

B2 - Laksefiskevand, dvs. opvækst og opholdsområde for laksefisk

B3 - Karpefiskevand, dvs. opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk

C-F - Forskellige grader af lempet målsætning.

Vandløbene klassificeres desuden efter sammensætningen af smådyrsfaunaen (Dansk Vandløbsfauna

Indeks, DVFI) /15-6/.

Kystvande

Målsætningssystemet for kystvande følger samme overordnede hovedmålsætningskategorier A, B

og C som vandløb og søer.

A1 - Særligt naturvidenskabeligt interesseområde

A2 – Badevand

A3 - Kritiske naturforhold

A4 - Opvækstområde for fisk

A5 - Bundgarnsfiskeri

B - Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv

C1-4 - Forskellige grader af lempet målsætning, f.eks. klappladser og erhvervshavne.

Tilstanden beskrives på basis af en række indikatorer, og der kan være tilknyttet specifikke mål

for sigtdybde, næringsstofkoncentrationer, miljøfremmede stoffer og andre biologiske og vandkemiske

parametre. Der er desuden specifikke krav til belastningen af kystvande med næringsstofferne,

kvælstof og fosfor.

329


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

330

Figur 15-1 Målsatte vandløb i projektområdet. Der er ingen målsatte søer, men til gengæld er fjorden Amålsat

i hele det viste område.

15.2 De nordlige forslag

15.2.1 Eksisterende forhold

Langs de første ca. 1,3 km af den eksisterende J. F. Willumsensvej, fra Frederikssundsvej til

Ådalsvej, sker afvandingen blot til kantnedsivning. Fra Ådalsvej til Kronprins Frederiks Bro sker

afvandingen til et separat vejafvandingssystem, der dog delvist er integreret med det kommunale

regnvandssystem, ligesom der er et fælles udløb til Roskilde Fjord umiddelbart syd for broen.

Vest for fjorden afvander vejen formodentlig til markdræn og kantnedsivning.

15.2.1.1 Vandløb og kystvande

Der er ingen målsatte vandløb og søer nær de nordlige linjeføringsforslag, men via det kommunale

regnvandssystem sker der en afledning af vejvand til Græse Å, ca. 1 km nord for linjeføringen.


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

Græse Å

Græse Å udspringer syd for Lynge og udmunder efter ca. 15 km i Roskilde Fjord nord for Frederikssund.

Åen har et opland på 33 km 2 og har ved udløbet en median vandføring på ca. 210 l/s

om vinteren og ca. 100 l/s om sommeren.

Hele Græse Å er B-målsat, hvoraf de nederste ca. 10 km er målsat som gyde- og yngelopvækstområde

for laksefisk (B1). Målsætningen er ikke opfyldt i dag, bl.a. på grund af spildevandspåvirkning

/15-7/.

Roskilde Fjord

Roskilde Fjord har som udpeget Natura 2000 område en skærpet målsætning (A1), og enkelte

kyststrækninger er udpeget som badevand (A2). Til målsætningen hører en række specifikke

krav, herunder om belastning af kvælstof og fosfor og om koncentrationer af miljøfremmede stoffer

i vand, sediment og muslinger /15-7/.

Fosforbelastningen er reduceret gennem de senere år og målsætningen herfor opfyldt, men stort

set alle øvrige del-målsætninger, inklusive kvælstofbelastning og indhold af miljøfremmede stoffer,

er endnu ikke opfyldt. De miljøfremmede stoffer er vurderet på målinger i Frederiksværk

Bredning (nær det gamle Stålværk) og i Roskilde bredning, men ikke rutinemæssigt i Løbet. Det

er især indholdet af kobber og zink i muslinger, der er for høje, mens indholdet i vandet generelt

lever op til kravene i /15-9/. Analyser af overfladesedimentet på 21 stationer i Løbet i forbindelse

med nærværende undersøgelse viste, at for 6 stationer lå indholdet af et eller flere stoffer over

den forventede baggrundskoncentration, men under et niveau hvor der forventes skadelige effekter.

Det drejede sig især om TBT, cadmium, kobber og zink. En enkelt station syd for klappladsen

ved Kølholm havde et kobberindhold på et niveau, hvor der kan være begyndende økotoksikologiske

effekter.

15.2.2 Det fremtidige afvandingssystem

For begge de nordlige linjeføringsforslag vil der blive etableret et nyt afvandingssystem med

kantopsamling og afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand

til grundvandet. Vejvandet bliver ledt til regnvandsbassiner, der kan være åbne eller overdækkede.

Bassinerne etableres med olieudskilning og reguleret afløb, således at olie tilbageholdes

og partikler bundfælder. Afløbet er reguleret, således at hydraulisk overbelastning af recipienterne

undgås, og stuvningsvoluminet er af en størrelse, så overløb beregningsmæssigt højst

finder sted en gang hvert femte år. Ved dimensioneringen af afvandingssystemet er der regnet

med årsmiddelnedbør på 600 mm. Overfladevand fra de nye forslag separeres fuldstændigt fra

Frederikssund Kommunes afløbssystem. Dette medfører separat vejafvandingsledninger, bassiner,

pumpestationer, udløb og udløbsledninger /15-3/. Der bliver fem nye regnvandsbassiner,

hvoraf de tre beliggende udenfor Frederikssund by er åbne bassiner.

331


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

332

Figur 15-2 Placering af regnvandsbassiner langs de to nordlige linjeføringer. Kun placeringen af bassin

B2 syd for Færgegården er forskellig i de to forslag.

I tabellen nedenfor er de enkelte regnvandsbassiner og deres udledning gennemgået.

Tabel 15-2 Gennemgang af de enkelte bassiner ved de nordlige forslag. Bassinerne er ens for N1 og N2

forslagene bortset fra bassinet B2 syd for Færgegården. Den maksimale udledning fra bassinerne

er vist i tabellen; den gennemsnitlige udledning er ca. 1/10 heraf.

Placering af nye regnvandsbassiner

Øst for fjorden

Beskrivelse Årsmiddel

og (maks.)

udledning

l/s

B5, linjeføring N1/N2. Der

etableres et jordbassin i en

lavning syd for sygehuset

øst for Frederikssund. Bassinet

modtager vejvand fra

2,63 ha vej og har et areal

på 1292 m 2 . Udledningen foregår

mod nord til et kommunalt

regnvandsbassin ved

sygehuset, og derfra til den

nedre del af Græse Å og

Roskilde Fjord.

0,5

(5,3)

Recipient Middelvandføring,

recipienten

l/s

Kommunalt

ledningssystem

( og via

Græse Å til

Roskilde

Fjord)

160

(Græse Å.

ved udløbet til

Roskilde

Fjord)


Placering af nye regnvandsbassiner

Vest for fjorden

Beskrivelse Årsmiddel

og (maks.)

udledning

l/s

B4, linjeføring N1/N2. Overdækket

betonbassin under

terræn mellem Birkevænget

og Odinsvej. Bassinet modtager

vand fra 3,1 ha vej og

har et volumen på 950 m 3 .

Vandet pumpes til Roskilde

Fjord.

B3, linjeføring N1/N2. Overdækket

betonbassin under

terræn ved Færgevej.

Modtager vand fra 2,2 ha vej

og har et volumen på 575

m 3 . Vandet pumpes til Roskilde

Fjord

B2, linjeføring N1. Der etableres

et jordbassin på 1680

m 2 øst for Skovnæsvej. Bassinet

modtager vand fa 2,8

ha vej. Bassinet ligger ca. i

kote -1 m, og afløbsvandet

pumpes via en trykledning til

Roskilde Fjord

RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

0,60

(50)

0,4

(50)

0,5

(50)

Recipient Middelvandføring,

recipienten

l/s

Roskilde

Fjord

Roskilde

Fjord

Roskilde

Fjord

-

-

-

333


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

334

Placering af nye regnvandsbassiner

Beskrivelse Årsmiddel

og (maks.)

udledning

l/s

B2, linjeføring N2. Der etableres

et jordbassin på 1915

m 2 på engarealet syd for

Færgegården. Bassinet

modtager vand fra 3,5 ha

vej. Bassinet ligger ca. i kote

-1 m, og afløbsvandet pumpes

via en trykledning til

Roskilde Fjord.

B1, linjeføring N1/N2. Der

etableres et jordbassin på

1230 m 2 sydvest for Skovfogedhus.

Bassinet modtager

vand fra ca. 2,5 ha vej. Bassinet

ligger i en granbeplantning

hvoraf en del er fredskov.

Bassinet har afløb til et

markdræn i et lavbundsareal

ca. 200 m sydøst for bassinet

0,5

(50)

0,5

(5,0)

Recipient Middelvandføring,

recipienten

l/s

Roskilde

Fjord

Markdræn i

kanten af

golfbanen,

sydøst for

bassinet.

Arealet

dræner til

Roskilde

Fjord.

15.2.3 Konsekvenser af N1 forslagene

15.2.3.1 Anlæg

Når der bygges en ny vej eller udføres andet jordarbejde, afrømmes overjorden, og ved regn er

de blottede jordoverflader udsat for erosion og udvaskning af finkornet materiale til dræn, grøfter

og vandløb. Desuden er der risiko for spild af materialer og kemikalier, der bruges under byggeriet.

For at beskytte recipienterne, etableres de kommende regnvandsbassiner tidligt i byggefasen,

og hvor dette ikke er muligt eller praktisk, etableres midlertidige bassiner, hvor opholdstiden

er tilstrækkelig lang til at partikler kan bundfældes inden en eventuel udledning til recipienterne.

Beskyttelsen skal gælde både afstrømning fra de nye vejarealer og de midlertidige arbejdsarealer

og jorddepoter. Langs de nordlige linjeføringer er der ingen nærliggende ferske recipienter. Kun

fjorden modtager overfladeafstrømning og fortyndingen er her stor. Ved anvendelse af ovennævnte

afhjælpende foranstaltninger vurderes virkningen på fjordens miljø at være uden betydning.

-

-


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

Tabel 15-3 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N1 forslagene, anlægsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed

Overordnet

betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og fjord.

Lille Lokal Kort Mindre

15.2.3.2 Drift

Samtidig med at vejens befæstede areal øges væsentligt bliver hele strækningen forsynet med

kantopsamling og afledning af regnvand via tætte rør til bassiner med lang opholdstid og reguleret

afløb. Der er i forvejen ingen erosionsproblemer ved direkte udledning til Roskilde Fjord, men

tilføjelse af bassiner til afvandingssystemet giver mulighed for tilbageholdelse af suspenderet materiale

og af partikelbundne forurenende stoffer. Der vil også være en bedre mulighed for opsamling

af olie og kemikaliespild ved eventuelle ulykker, og dette giver en forøget beskyttelse af fjorden.

Den østligste del af strækningen vil få afløb via bassin B5 og videre i det kommunale regnvandssystem

til et bassin vest for hospitalet og derfra til Græse Å. Vejafstrømningen bidrager med 2-3

promille af åens vandføring og vil ingen negativ effekt have på vandløbets mulighed for at leve

op til målsætningen (B1, gyde- og opvækstvand for laksefisk) engang i fremtiden. Strækningen

gennem Frederikssund By afvandes via de to nye, overdækkede bassiner B3 og B4, som vil bidrage

til at forbedre kvaliteten af det vejvand, der allerede nu udledes i fjorden. Udledningen

sker nær broen, der er det mest strømfyldte sted i fjorden, og opblandingen vil derfor ske hurtigt.

På den vestlige strækning har bassin B2 udløb direkte til fjorden. Da der ikke er erosionsrisiko i

fjorden, er der, for at begrænse bassinvolumen, planlagt en højere maksimal afløbshastighed end

ved afløb til et vandløb (

Tabel 15-2). Selvom udløbet sker i et forholdsvist roligt område af fjorden, er fortyndingen også

her hurtig og tilstrækkelig til, at der heller ikke lokalt vil ske en negativ påvirkning af fjordens

miljø. Afløbsvandet fra bassin B1 tænkes nedsivet via dræn i et lavbundsareal i kanten af golfbanen

oven for strandengen. Området afvandes i forvejen mod fjorden via dræn og grøfter, og det

er derfor ikke sandsynligt at grundvandet påvirkes. Alternativt kan det foreslås at føre afløbet

helt ud til fjorden, evt. via en af de eksisterende dræn eller grøfter.

Afløbet fra regnvandsbassiner har et indhold af kvælstof i størrelsesordenen 1 mg N/l eller ca. 5

kg N/ha/år, og det svarer stort set til den atmosfæriske deposition. For de nordlige forslag svarer

det til ca. 70 kg N/år, mens de noget længere sydlige forslag giver ca. 140 kg N/år. Dette betyder

dog ikke en forøget belastning af vandløb eller fjord (herunder Natura 2000-området). Hvis

regnen var faldet på jorden, ville den alligevel ende i vandløb og fjord via grundvand, dræn eller

overfladisk afstrømning og ville her formentlig have opnået en kvælstofkoncentration i størrelsesordenen

3-5 mg N/l, som er niveauet for vandløb og øvre grundvand i området /15-17/. I de

områder, hvor vejen lægges over tidligere landbrugsjord, eller hvor den fortrænger fredsskov,

der typisk erstattes med skovrejsning på landbrugsjord, vil udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet

reduceres yderligere, da udvaskningen fra landbrugsjord er væsentlig højere end fra andre

områder. Fosforkoncentrationen er i størrelsesordenen 0,1-0,2 mg P/l, hvilket svarer nogenlunde

til områdets vandløb. Fosforbelastningen er et af de få områder, hvor fjorden opfylder målsætningen

/15-7/.

335


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

336

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer tilbageholdes i nogen grad sammen med suspenderet stof

i regnvandsbassinerne. Når den udledte mængde fortyndes i vandløb eller fjord, vil der ikke være

problemer med at overholde grænseværdierne for hverken ferskvand eller havvand. Dette gælder

også for et stof som kobber, hvor baggrundsniveauerne for fjorden er forholdsvis høje i forhold

til kvalitetskravene. Effekterne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er yderligere behandlet

i kapitel 18, Fjorden.

Tabel 15-4. Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N1 forslagene, driftsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed

Overordnet

betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og fjord.

Lille Lokal Lang Mindre

15.2.4 Konsekvenser af N2 forslagene

Placeringen af regnvandsbassiner for N2 vil være ligesom for N1, bortset fra at Bassin B2 er rykket

ca. 300 m mod nordvest. Der vurderes ikke at være forskel mellem N1 og N2 på virkningerne

på miljøet hverken under anlæg eller drift.

15.2.4.1 Anlæg

Tabel 15-5. Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N2 forslagene, anlægsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed

Overordnet

betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Lille lokal Kort Mindre

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og fjord.

15.2.4.2 Drift

Lille Lokal Kort Mindre

Tabel 15-6. Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N2 forslagene, driftsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed

Overordnet

betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Lang Mindre

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og fjord.

Lille Lokal Lang Mindre

15.3 De sydlige forslag

15.3.1 Eksisterende forhold

Da linjeføringen i modsætning til de nordlige forslag ikke følger eksisterende veje, er der ingen

eksisterende afvanding. Men der er planlagt et regnvandsbassin for den kommende Frederikssundsmotorvej

med afløb til Marbækrenden.


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

15.3.1.1 Vandløb og kystvande

Langs de sydlige linjeføringer findes der to målsatte vandløb, der desuden er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens

§ 3.

Marbækrenden

Øst for fjorden passerer linjeføringerne det rørlagte vandløb Marbækrenden. Vandløbet udspringer

få hundrede meter øst for Frederikssundsvej og passerer under det planlagte tilslutningsanlæg

mellem den kommende Frederikssundsmotorvej og den nye fjordforbindelse. Vandløbet er

2,7 km langt og rørlagt på hele strækningen bortset fra de sidste 100 m inden udløbet i Roskilde

Fjord mellem Marbæk og Hammer Hage. Vandløbet modtager 11 rørlagte dræn- og spildevandstilløb

på strækningen.

Figur 15-3 Bortset fra de nederste 100 m er Marbækrenden rørlagt på hele sit løb. Alligevel er den B3målsat

på hele strækningen nedstrøms Frederikssundsvej, og det meste af strækningen er

desuden beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3.

Der er ikke foretaget måling af vandføring i vandløbet, men ud fra oplandsareal (5,5 km 2 ) og

målt arealafstrømning i nærliggende vandsystemer kan sommer- og vintermiddelvandføring anslås

til hhv. 20 og 40 l/s ved udløbet til Roskilde Fjord, og omkring det halve hvor afløbet fra det

planlagte regnvandsbassin vil blive tilsluttet. Der er desuden planlagt et regnvandsbassin i forbindelse

med den kommende Frederikssundsmotorvej med udløb til Marbæk Rende lige vest for

Frederikssundsvej. Dette bassin modtager vand fra 8 ha vejareal og kan forventes af have en

middelafstrømning på 1,3 l/s med en afløbsbegrænsning på 2 l/ha/s. Dette giver en maksimal afstrømning

på 16 l/s.

B3-målsætningen på hele strækningen fra Frederikssundsvej til udløbet i fjorden betyder, at

vandløbet skal have et alsidigt plante- og dyreliv og kunne anvendes som opholds- og opvækstområde

for ål, aborre, gedder og karpefisk. Der er også knyttet et krav om at forureningsgraden

ikke må overstige forureningsgrad II, svarende til faunaklasse 5 (DVFI/15-6/). Denne målsætning

er ikke opfyldt, og væsentlige forbedringer kan først opnås, når større dele af vandløbet frilægges.

Frederikssund Kommune har til hensigt at frilægge strækninger af vandløbet, når det bliver

muligt, og målsætningen betyder også, at eventuelle indgreb i vandløbet ikke må forhindre,

at målsætningen kan opfyldes i fremtiden. Vandløbet er desuden beskyttet efter Naturbeskyttel-

337


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

338

seslovens §3, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af vandløbet uden

en dispensation fra Kommunen.

Mademose Å

Vest for fjorden krydser linjeføringen Mademose Å nord for Tagmosen vest for Lyngerup. Åen er

ca. 4,6 km lang fra udspringet i Mademosen til udløbet i Roskilde Fjord syd for Tørslev Hage.

Nord for Tagmosen er vandløbets længde ca. 1,3 km, hvoraf hovedparten, ca. 1 km, er rørlagt.

Af de 3,3 km vandløb mellem Tagmosen og fjorden er kun ca. 200 m rørlagt (Figur 15-4).

Figur 15-4 Der er planlagt et nyt rampeanlæg over en rørlagt strækning af Mademose Å nord for Tagmosen.

Denne strækning foreslås frilagt og rykket mod øst (markeret med en hvid streg), således

at den kun krydses af linjeføringen en enkelt gang. Den målsatte del af vandløbet ligger

nedstrøms rampeanlægget.

Der er ikke foretaget måling af vandføring i åen, men ud fra oplandsareal (5,7 km 2 ) og målt arealafstrømning

i nærliggende vandsystemer kan sommer- og vintermiddelvandføring anslås til

hhv. 8 l/s og 23 l/s ved udløbet til Roskilde Fjord, og omkring det halve ved afløbet fra Tagmosen.

Mellem Mademosen og Tagmosen er vandløbet ikke målsat, men nedstrøms Tagmosen ændres

målsætningen successivt. Således er de første ca. 900 m B0-målsat, de næste ca. 1000 m er

B3 målsat og de resterende ca. 1,4 km, fra Tørslevvej og indtil udl/15-15øbet i Roskilde Fjord, er

B1-målsat, dvs. som gyde- og opvækstvand for laksefisk. Mademose Å er desuden beskyttet efter

Naturbeskyttelseslovens §3. Ændringer i vandløbet, f.eks om- eller frilægninger, kræver således

dispensation både fra vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven /15-13/,/15-15/.


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

Figur 15-5 Mademose Å fremtræder som en bred grøft, når vandføringen er lav om sommeren. Mademose

Å, ved krydsningen med Tørslevvej, august 2009.

Roskilde Fjord

Roskilde Fjord har som udpeget Natura 2000 område en skærpet målsætning (A1) og enkelte

kyststrækninger, bl.a. rundt om Tørslev Hage, er udpeget som badevand (A2). Til målsætningen

hører en række specifikke krav, herunder om belastning af kvælstof og fosfor og om koncentrationer

af miljøfremmede stoffer i vand, sediment og muslinger /15-7/. Til badevandsmålsætningen

hører især hygiejniske og æstetiske krav.

Målsætningerne for fjorden og deres manglende opfyldelse er omtalt ovenfor i afsnit 15.2.1

15.3.2 Det fremtidige afvandingssystem

Afvandingssystemet vil ligesom for de nordlige forslag blive etableret som et tæt system med

kantopsamling og afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand

til grundvandet. Ligeledes vil systemet indeholde åbne og lukkede bassiner med reguleret

afløb og olieudskilning. Overløb kan beregningsmæssigt højst finde sted en gang hvert femte år.

Ved dimensioneringen af afvandingssystemet er regnet med en dimensionsgivende årsmiddelnedbør

på 600 mm.

For S1 er der planlagt ét regnvandsbassin øst for fjorden og tre bassiner vest for fjorden (Tabel

15-7). For S2 og S3 er der planlagt ét åbent og ét lukket regnvandsbassin øst for fjorden og 2

åbne og 2 lukkede bassiner vest for fjorden. Nær den østlige og vestlige tunnelportal etableres 2

af de i alt 3 lukkede bassiner som portal bassiner som en integreret del af tunnelrampen.

Den borede tunnel S6 er væsentlig forskellig fra de øvrige sydlige linjeføringer, især pga. af et

anderledes længdeprofil. S6 omfatter 5 bassiner, heraf 3 åbne bassiner og 2 lukkede portalbassiner

i tunnelramperne (Tabel 15-8)

339


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

340

Figur 15-6 Placering af regnvandsbassiner langs de sydlige linjeføringer. Portalbassiner ved tunnelportalerne

er ikke vist.

Tabel 15-7 Placering af regnvandsbassiner for S1, S2 og S3 forslagene. Den gennemsnitlige og maksimale

udledning af vand fra bassinerne er vist i tabellen.

Placering af nye regnvandsbassiner

Øst for fjorden

Beskrivelse Årsmiddel

og (maks.)

udledning

l/s

B 4. Der etableres et jordbassin

på arealet mellem

jernbanen og den nye vej.

Bassinet har afløb via et rør

til Marbækrenden ca. 400 m

mod syd.

Bassinareal:

S1: 3130 m 2

S2: 2800 m 2

S3: 2300 m 2

Portal Øst. Der etableres et

lukket bassin i tunnelrampen.

Afløbet pumpes via udløbsledning

til fjorden.

Bassinvolumen:

S2: 1155 m 3

S3: 700 m 3

S1: 1,2 (12,8)

S2: 1,1 (11,5)

S3: 0,9 (9,4)

S2: 0,5 (50)

S3: 0,3 (50)

Recipient Middelvandføring,

recipienten

l/s

Marbækrenden

Roskilde

Fjord

15

I den øvre

del af vandløbet


Placering af nye regnvandsbassiner

Vest for fjorden

Beskrivelse Årsmiddel

og (maks.)

udledning

l/s

Portal Vest. Der etableres et

lukket bassin i tunnelrampen.

Afløbet pumpes via udløbsledning

til fjorden.

Bassinvolumen:

S2: 1155 m 3

S3: 370 m 3

B 3. Der etableres et lukket

bassin på det ubebyggede

areal i sommerhusbebyggelsen

syd for linjeføringen.

Bassinet ligger højt i terrænet

(men dybt) og tæt på vejen

og afløbet pumpes via et

kort rør mod syd til fjorden.

Bassinareal:

S1: 3850 m 2

S2: 2960 m 2

S3: 1690 m 2

B 2. Der etableres et jordbassin

nordøst for Maglehøjgård

Afløb mod syd via en ca.

500 m lang ledning til Roskilde

Fjord.

Bassinareal:

S1:1950 m 2

S2: 3500 m 2

S3: 2020 m 2

B 1. Der etableres et jordbassin

i forbindelse med

ramperne ved vejudfletningen

nord for Tagmosen.

Bassinareal:

S1: 3360 m 2

S2: 3360 m 2

S3: 3360 m 2

RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

S2: 0,5 (50)

S3: 0,2 (50)

S1: 1,0 (50)

S2: 0,8 (50)

S3: 0,5 (50)

S1: 0,8 (50)

S2: 0,8 (50)

S3: 0,8 (50)

S1: 1,3 (13,7

S2: 1,3 (13,7)

S3: 1,3 (13,7)

Recipient Middelvandføring,

recipienten

l/s

Roskilde

Fjord

Roskilde

Fjord

Roskilde

Fjord

Mademose

Å, hvis rørlagte

løb

bliver åbnet

på en 700

m lang

strækning

og forlagt

ca. 200 m

mod øst

-

15

8

341


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

342

Tabel 15-8 Placering af regnvandsbassiner for det sydlige linjeføringsforslag S6, boret tunnel. Den gennemsnitlige

og den maksimale udledning fra bassinerne er vist i tabellen.

Placering af nye regnvandsbassiner

Øst for fjorden

Vest for fjorden

Beskrivelse Årsmiddel

og (maks.)

udledning

l/s

B 3. Der etableres et jordbassin

på 1660 m 2 nær tunnelrampen

øst for udfletningen

til Marbækvej. Bassinet

betjener 3,7 ha reduceret

areal og udløbet føres til

Roskilde Fjord.

Portal Øst. Der etableres et

lukket bassin i tunnelrampen.

Afløbet pumpes via udløbsledning

til fjorden.

Bassinvolumen:

S6: 430 m 3

Portal Vest. Der etableres et

lukket bassin i tunnelrampen.

Afløbet pumpes via udløbsledning

til fjorden.

Bassinvolumen:

S2: 100 m 3

B 2. Der etableres et jordbassin

på 2460 m 2 øst for

Maglehøjgård. Bassinet betjener

4,8 ha reduceret areal

og udløbet føres til Roskilde

Fjord.

Afløb mod sydøst via en ca.

500 m lang ledning Roskilde

Fjord.

0,7 (50)

S6: 0,2 (50)

S6: 0,1 (50)

S1: 0,9 (50

Recipient Middelvandføring,

recipienten

l/s

Roskilde

Fjord

Roskilde

Fjord

Roskilde

Fjord

Roskilde

Fjord

-

-


Placering af nye regnvandsbassiner

Beskrivelse Årsmiddel

og (maks.)

udledning

l/s

B 1. Der etableres et jordbassin

på 3285 m 2 i forbindelse

med tilkørselsramperne

ved vejudfletningen nord

for Tagmosen.

RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

1,3 (13,4) Mademose

Å, hvis rørlagte

løb

bliver åbnet

og forlagt

ca. 200 m

mod øst

Recipient Middelvandføring,

recipienten

l/s

15.3.3 Konsekvenser af S1 forslaget

15.3.3.1 Anlæg

Når der bygges en ny vej eller udføres andet jordarbejde, afrømmes overjorden, og ved regn er

der risiko for at de blottede ubevoksede jordoverflader udsættes for erosion og udvaskning af

finkornet materiale til dræn, grøfter og vandløb. Desuden er der risiko for spild af materialer og

kemikalier (olie og brændstof), der anvendes i forbindelse med byggeriet. For at beskytte recipienterne

etableres de planlagte regnvandsbassinerne tidligt i byggefasen. Hvor dette ikke er

muligt, etableres midlertidige bassiner, hvor opholdstiden er tilstrækkelig lang til, at partikler kan

bundfældes inden en evt. udledning til recipienterne. Beskyttelsen skal gælde både afstrømning

fra de nye vejarealer og de midlertidige arbejdsarealer og jorddepoter. Langs de sydlige linjeføringer

er der især risiko for udvaskning direkte til fjorden og til Mademose Å, som er det eneste

åbne vandløb i området. Hvor linjeføringen krydser Mademose Å nord for Tagmosen, er åen i dag

rørlagt, men åbnes og forlægges op til 200 m mod øst på en ca. 700 m lang strækning i forbindelse

med vejanlægget. Denne del af vandløbet er ikke målsat, men der er risiko for, at især finkornet

materiale føres med strømmen til de nedstrøms målsatte områder. Denne risiko nedsættes

ved at etablere den nye vandløbsstrækning tørt og først lede vand til, når den er færdiganlagt.

Marbækrenden, der er rørlagt på hele strækningen, er kun i ringe grad truet af anlægsarbejderne.

Ved først at slutte bassin B4 til renden når det er færdigetableret, reduceres risikoen

for utilsigtet udledning af suspenderet materiale.

Ved anvendelse af ovennævnte afhjælpende foranstaltninger vurderes virkningerne af anlægsfasen

på vandløbenes og på fjordens miljø at være minimale.

Tabel 15-9 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af forslag S1, anlægsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre

Næringsstoffer til fjorden

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og fjord.

Ingen Ingen Ingen Ingen

lille Lokal Kort Mindre

8

343


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

344

15.3.3.2 Drift

Ved anlæg af en ny vej, hvor et areal befæstes, og regnvandet opsamles og afledes via bassiner i

stedet for via dræn eller nedsivning til grundvandet, sker der en ændring af de hydrologiske forhold

snarere end yderligere hydraulisk belastning af recipienten. Vandet, der opsamles og udledes,

ville under alle omstændigheder være endt i recipienten blot på et senere tidspunkt og måske

i en jævnere strøm. I det omfang at en ny vej og sideanlæg er lagt på tidligere landbrugsjord,

spares miljøet endvidere for den mængde gødning, der ellers ville være udbragt og udvasket

fra arealet. Dette er i særlig grad tilfældet for S1 og de øvrige sydlige forslag, hvor langt

størstedelen af den nye vej løber over mere eller mindre intensivt drevne landbrugsarealer. I

driftsfasen belaster vejanlægget således ikke fjorden (Natura 2000-området) yderligere med

kvælstof og fosfor.

Den østligste del af strækningen vil få afløb via bassin B4 til Marbækrenden. Vejvand fra B4 vil

udgøre ca. 7 % af middelvandføringen i Marbækrenden, og de miljøfremmede stoffer i vejvandet

vil bliver fortyndet tilstrækkeligt til at de ikke udgør en risiko. Vejvandet vil således ingen negativ

effekt have på vandløbets mulighed for at leve op målsætningen (B3, karpefiskevand) på et senere

tidspunkt. Effekterne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er yderligere behandlet i kapitel

18, Fjorden.

På den vestlige del af strækningen vil bassinerne B2 og B3 have udløb direkte til fjorden. Da der

ikke er erosionsrisiko i fjorden, er der, for at begrænse bassinvolumen, planlagt en højere maksimal

afløbshastighed end ved afløb til et vandløb. Selvom udløbet sker i et forholdsvist roligt

område af fjorden, vurderes fortyndingen at være hurtig, og tilstrækkelig til at der ikke vil ske en

negativ påvirkning af fjordens miljø. Udledningen fra bassin B1 tilføres Mademose Å ved Tagmosen

ved starten af den målsatte del af åen. Udledningen vurderes ikke at forhindre at målsætningen

for vandløbet kan realiseres i fremtiden idet regnvandsudledningen fortyndes tilstrækkeligt i

recipienten.

Tabel 15-10 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af forlsag S1, driftsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og fjord.

Lille Lokal Lang Mindre

15.3.4 Konsekvenser af S2 forslagene

Regnvandsbassinerne for S2 er ligesom for S1, bortset fra at bassinerne B3 og B4 er en smule

mindre, da der ikke falder regn i en tunnel. Der vurderes ikke at være forskel på virkningerne på

overfladevandet hverken under anlæg eller drift, bortset fra at det ved anlæg af tunnelen er nødvendigt

at foretage en grundvandssænkning i området omkring den kommende tunnel og ramper.

15.3.4.1 Anlæg

Virkningerne for S2 er identiske med virkningerne beskrevet for S1. Derudover gælder for S2, at

grundvandssænkningen i anlægsfasen betyder, at vandføringen i Marbækrenden og Mademose Å


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

kan blive påvirket. Det er særlig kritisk i sommermånederne, hvor den naturlige vandføring i forvejen

er lav. Det kan derfor som en afværgeforanstaltning blive nødvendigt at tilbageføre en del

af det oppumpede grundvand enten direkte i åerne eller for Mademose Ås vedkommende til de

omliggende vådområder, Tagmosen og Mademosen, ved udpumpning eller reinfiltrering.

Tabel 15-11 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S2 forslagene, anlægsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og fjord.

15.3.4.2 Drift

Lille Lokal Kort Mindre

Tabel 15-12 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S2 forslagene, driftsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Mindre

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og fjord.

Lille Lokal Lang Mindre

15.3.5 Konsekvenser af S3 forslagene

15.3.5.1 Anlæg

Regnvandsbassinerne for S3 svarer til S1, bortset fra at bassinerne B3 og B4 er en smule mindre,

da der ikke falder regn i en tunnel. Der vurderes ikke at være forskel mellem de sydlige løsninger

på virkningerne på overfladevandet hverken under anlæg eller drift. Ligesom for S2 betyder

grundvandssænkningen ved tunnelen, at det kan blive nødvendigt, at tilbageføre grundvand til

Mademose Å og Marbækrende.

345


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

346

Tabel 15-13 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S3 forslagene, anlægsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og

fjord.

15.3.5.2 Drift

Lille Lokal Kort Mindre

Tabel 15-14 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S3 forslagene, driftsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og

fjord.

Lille Lokal Lang Mindre

15.3.6 Konsekvenser af S6 forslaget

15.3.6.1 Anlæg

S6 har et mindre vejareal over jorden end de øvrige sydlige linjeføringer og har, foruden de to

portalbassiner, og kun tre regnvandsbassiner, hvor de andre har fire. Bassinet B3 på østsiden af

fjorden er rykket helt tæt på nedkørselsrampen, og det har udløb via et rør direkte til Roskilde

Fjord, således at påvirkning af Marbækrende undgås bortset fra krydsningen med åen samme

sted som anlægget krydser Frederikssundsvej. På vestsiden af fjorden undgås bassinet i sommerhusområdet,

og det første bassin B2 ligger syd for tunnelrampen nær Bavnehøj og har direkte

udløb til fjorden, dvs. uden påvirkning af Maglemose Å. Bassin B1 ligger i rampen nord for

Tagmosen lige som ved de øvrige sydlige linjeføringer, og det har afløb til Maglemose Å ved

Tagmosen. Også ved denne linjeføring om- og frilægges et stykke af åen, og der kan derfor kortvarigt

afgives noget suspenderet stof til den nedstrøms liggende del af åen. Ligesom for S2 og

S3 betyder grundvandssænkningen ved anlægget af tunnelen, at det kan blive nødvendigt, at tilbageføre

grundvand til Mademose Å og Marbækrende i anlægsfasen.


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

Tabel 15-15 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S6 forslaget, anlægsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og

fjord.

Lille Lokal Kort Mindre

15.3.6.2 Drift

Sammenlignet med de øvrige sydlige forslag, er der kun tre bassiner i alt, hvoraf de to afvander

direkte til fjorden, og kun B4 afleder til Maglemose Å. Fortyndingen i vandløbet er tilstrækkelig til

at fortynde evt. skadelige stoffer i vejvandet, og vil ikke være til hinder for at målsætningerne

bliver opfyldt. Der vurderes ikke at være forskel på virkningerne på overfladevand mellem S6 og

de øvrige sydlige linjeføringer.

Tabel 15-16 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S6 forslaget, driftsfase.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen

Tungmetaller og miljøfremmede

stoffer til vandløb og

fjord.

Lille Lokal Lang Mindre

15.4 Sammenligning mellem alternativer

Forskellen mellem de nordlige og sydlige linjeføringer er små og uvæsentlige, og forskellene

imellem forslagene er endnu mindre. Forskellene er så små, at enkelte forslag ikke kan fremhæves

frem for andre.

Ingen af forslagene vil, med de indbyggede regnvandsbassiner, give anledning til belastning af

Natura 2000-området med større mængder næringssalte end tilfældet er i dag. Belastningen af

Roskilde Fjord med tungmetaller og miljøfremmede stoffer er behandlet i kapitel 18, Fjorden.

347


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

348

Tabel 15-17 Sammenfattende tabel for påvirkninger af overfladevand af de 11 forslag.

Græse Å

Mademose Å

Marbækrenden

Roskilde Fjord

Grundvand

Græse Å

Mademose Å

Marbækrenden

Roskilde Fjord

Grundvand

Påvirkning af overfladevand Samlet vurdering

Anlægsfasen

Driftsfasen

Signaturforklaring: Ingen

N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6

Mindre

Moderat

Væsentlig

15.4.1 Grundlag for vurdering

Der stilles normalt ikke specifikke krav til indholdet i regnbetingede udledninger, men der stilles

derimod krav til indretning og funktion af afløbssystemet inklusive regnvandsbassiner /15-8/. Det

skal dog sikres, at udledningen ikke forårsager erosion i vandløbene, akut giftvirkning i vandområdet

og ikke er til hinder for, at de modtagne vandområder kan opnå god økologisk kvalitet inden

år 2015, jf. Vandrammedirektivet og /15-20/. Til at vurdere dette, er det undersøgt, om de

overordnede målsætninger og bekendtgørelsens kvalitetskrav er opfyldt ved middelvandføring i

vandløbet og middelafstrømning fra vejen, og om udledningen af næringsstoffer er i modstrid

med målene og fjorden /15-7//15-10//15-20/.

15.5 Afværgeforanstaltninger

Vejvandssystemet inklusive kantopsamling og hensigtsmæssigt indrettede regnvandsbassiner

udgør tilsammen effektive afværgeforanstaltninger, der skal beskytte grundvand, vandløb, søer

og kystvande mod de potentielt skadelige virkninger af vejvand. Ved rigtig udformning og den

rette hensyntagen under etableringen, kan virkningen af et vejprojekt på grund- og overfladevand

begrænses væsentlig eller helt forhindres.

Risikoen for reduceret vandføring eller tørlægning af vandløbene, som følge af grundvandssænkning

i anlægsfasen ved de sydlige løsninger, kan afværges ved reinfiltration af det oppumpede

grundvand eller ved direkte udpumpning af grundvandet øverst i vandløbet. Der bør foranstaltes

overvågning af vandløbene således at afværgeforanstaltninger kan iværksættes efter behov.


15.6 Referencer

RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

/15-1/ Vejdirektoratet 2005. Konstruktion og vedligehold af veje og stier. Hæfte 2, Afvandingskonstruktioner.

Vejregelrådet. 84pp.

/15-2/ 2010. Regnearket ”JJ Bassinberegning Ver6.xls” fra 21. januar 2010.

/15-3/ COWI 2009 Beregningsforudsætninger afvanding 68686-NOT-017_Rev 2.0

/15-4/ Hvitved-Jacobsen et al. 1994. Treatment systems for urban and highway run-off in Denmark.

Science of the Total Environment. 146/147: 499-506

/15-5/ Iversen, H.L. & Ovesen 1997. Vandføringsevne i danske vandløb 1976-95. Danmarks Miljøundersøgelser.

Faglig rapport fra DMU nr. 218. 56 pp.

/15-6/ Miljøstyrelsen 1998. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.

5/1998.

/15-7/ HUR 2005. 2005. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Visioner og hovedstruktur. Retningslinjer

og redegørelse. Hovedstadens Udviklingsråd, Plandivisionen.

/15-8/ Miljøstyrelsen 1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens

kapitel 3 og 4. Miljøstyrelsens vejl. nr. 5/1999

/15-9/ Miljøstyrelsen 1996. Bekendtgørelse nr. 921 af 8.oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder

og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Miljøministeriet. (i

2006 delvist erstattet af /15-10/)

/15-10/ Miljøministeriet 2006. Bekendtgørelse nr. 1669 af 14/12/2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder

og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

/15-11/ EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav

inden for vandpolitikken.

/15-12/ Miljøstyrelsen 2006. Lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006 om miljømål m.v. for

vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Miljøministeriet.

/15-13/ Miljøministeriet 2007. Bekendtgørelse nr. 1436 af 11/12/2007 om vandløbsregulering og -

restaurering m.v. Miljøministeriet.

/15-14/ Miljøstyrelsen 1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens

kapitel 3 og 4. 155 pp.

/15-15/ Miljøministeriet 2009. Naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009. Miljøministeriet.

/15-16/ Miljø- og Energiministeriet. 1997. Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede

arealer. Miljøprojekt nr. 355.

/15-17/ Bøgestrand, J. (red.) 2009: Vandløb 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

108 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 711

/15-18/ Rambøll 2009. Fjordforbindelse – Kortlægningsrapport. Udarbejdet for Vejdirektoratet.

/15-19/ Ellermann, T. 2007. Luftbåren kvælstofforurening. Danmarks Miljøundersøgelser. Hovedland. 86

pp.

/15-20/ By- og Landskabsstyrelsen 2010. Vandplan. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord.

Udkast i forhøring, Januar 2010. Miljøministeriet, 190 pp + bilag.

/15-21/ COWI 2009. Bassiner (efter overvejelser vedr. grundvand), Notat til VD, 11. november 2009.

349


RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND

350


Kapitel 16 - Råstoffer og affald

Indholdsfortegnelse

RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

16. Råstoffer og affald 352

16.1 Metode og afgrænsning 352

16.2 De nordlige forslag 353

16.2.1 Jordbalance 353

16.2.2 Forbrug af råstoffer 354

16.2.3 Bortskaffelse af affald 355

16.2.4 Konsekvenser af de nordlige forslag 355

16.3 De sydlige forslag 356

16.3.1 Jordbalancen 356

16.3.2 Forbrug af råstoffer 358

16.3.3 Bortskaffelse af affald 359

16.3.4 Konsekvenser af de sydlige forslag 359

16.4 Sammenligning af forslag 360

16.4.1 Grundlag for vurdering 361

16.5 Afværgeforanstaltninger 361

16.6 Referencer 362

351


RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

352

16. RÅSTOFFER OG AFFALD

16.1 Metode og afgrænsning

I dette kapitel er jord-/sedimentbalancen og det skønnede forbrug af de mest betydende råstoffer,

herunder bygge- og anlægsmaterialer, samt den forventede affaldsmængde i projektet, opgjort

overslagsmæssigt for hver af de nordlige og sydlige forslag. Samtlige mængder fremgår af

/16-1/ og er udregnet på baggrund af de foreliggende skitseprojekter.

Forbruget af råstoffer er forsøgt sat i forhold til den tilgængelige ressource ud fra oplysninger

hentet i Danmarks Statistik /16-2/. Der er ikke kendskab til øvrige store anlægsprojekter i området,

der vil kunne begrænse adgangen til ressourcer.

I det følgende er de overordnede jordhåndteringsmæssige aspekter beskrevet og vurderet, og

der er opstillet en jordbalance for de enkelte forslag, opdelt på muld, råjord, fjordsedimenter og

tunnelmuck. Konsekvensvurderingerne tager udgangspunkt i de mængder, der ifølge jordbalancen

skal transporteres ud af projektet. Der er ikke taget højde for de mængder, der genanvendes

i projektet, da mængderne til dette er af samme størrelsesorden for de enkelte forslag.

Muld og råjord forventes fjernet på lastvogne via det eksisterende vejnet, mens fjordsedimenterne

forventes fjernet ad søvejen på pramme. Der er ikke set på transportafstande, da det er forudsat

i projektet, at alt materiale kan disponeres/afsættes indenfor en radius af 20 km på land

og indenfor 30,5 sømil til vands, vel vidende, at såfremt der træffes jord med kraftig forurening,

skal dette transporteres til godkendt modtageanlæg i fx København, Sorø eller Kalundborg.

Mængderne af forurenet jord er for nuværende ikke kendt, hvorfor der ikke kan regnes på transporten

af disse.

Der vil i projektet og især for strækningen igennem Frederikssund skulle håndteres forurenet

jord, da strækningen etableres langs flere forureningskortlagte ejendomme. Håndtering af forurenet

jord skal ske i henhold til Jordforureningsloven /16-3/, Jordflytningsbekendtgørelse /16-4/,

Restproduktbekendtgørelsen /16-5/ og Miljøbeskyttelseslovens §19 /16-6/. Der er i konsekvensvurderingerne

imidlertid ikke taget stilling til håndtering af forurenet jord, da jorden forud for anlægsfasen

forudsættes klassificeret, så jord/sediment i anlægsfasen kan håndteres og disponeres

miljømæssigt korrekt og forsvarligt på baggrund af gældende lovmæssige regler og de heraf affødte

tilladelser, der måtte foreligge forud for projektet. Dette gælder for både transport, genindbygning,

lokal mellemdisponering samt slutdeponering. De eksisterende forhold vedrørende forurenede

og potentielt forurenede arealer er beskrevet i Kapitel 13, Forurenet jord.

I forbindelse med transport af jord- og sedimenter er der ikke set på den generelle belastning fra

transport, da dette er vurderet i Kapitel 11, Luft og klima.

Foruden jordbalancen er der udfærdiget en opgørelse over det skønnede forbrug af de væsentligste

råstoffer i de enkelte forslag. Konsekvensvurderingerne er også her baseret på mængden af

råstoffer i de enkelte forslag, da en større mængde alt andet lige har en større indflydelse på miljøet.

Der er ikke set på energiregnskaber for fremstilling/indvinding af de forskellige typer af råstoffer,

da det i de enkelte forslag er de samme typer af råstoffer, der indgår. Der er ligeledes ikke

taget hensyn til, at der ved både opgravning og fjernelse af jord/sedimenter vil være et

brændstofforbrug. Der henvises til Kapitel 11 om Luft og klima for nærmere beskrivelse af dette.

Endelig er der i konsekvensvurderingerne vurderet mængder af affald. Det forudsættes, at alt affald

fra projektet håndteres og bortskaffes forsvarligt i henhold til gældende regler, hvorfor forskellen

imellem de enkelte forslag alene er et spørgsmål om mængder.


RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

Der er i nærværende kapitel ikke foretaget en vurdering af miljøpåvirkninger i driftsfasen, da der

ikke skal håndteres jord/sediment og affald i driftsfasen.

16.2 De nordlige forslag

16.2.1 Jordbalance

De skønnede jord-/og sedimentbalancer for de nordlige forslag fremgår af Tabel 16-1.

Tabel 16-1 Skønnet jord-/ sedimentbalance for de nordlige forslag.

Jordarbejder Enhed

Muld

N1a N1b N1c N2a N2b

Muldafrømning m 3 165.000 158.500 165.000 177.000 170.500

Muld til genanvendelse i projektet m 3 61.000 62.000 61.000 64.500 65.500

Muld til genanvendelse andre steder m 3 0 0 0 0 0

Muld til bortskaffelse m 3 104.000 96.500 104.000 112.500 105.000

Råjord

Jordafgravning m 3 247.500 127.000 247.500 257.000 137.500

Jord til genanvendelse i projektet m 3 160.000 127.000 160.000 103.500 97.000

Jord til genanvendelse andre steder m 3 0 0 0 0 0

Jord til bortskaffelse m 3 87.500 0 87.500 153.500 40.500

Fjordmateriale

Fjordsediment til oppumpning/

våd afgravning

m 3 10.000 10.000 10.000 7.500 7.500

Fjordsediment tør afgravning m 3 0 0 0 0 0

Fjordsediment til genbrug m 3 0 0 0 0 0

Fjordsediment til bortskaffelse m 3 10.000 10.000 10.000 7.500 7.500

Sum afrømning/afgravning m 3 422.500 295.500 422.500 441.500 315.500

Sum genanvendelse m 3 221.100 189.000 221.100 168.000 162.500

Sum bortskaffelse m 3 201.500 106.500 201.500 273.500 153.000

Jord-/sedimentbalancen for N1a og N1c er ens, da forslagene kun adskiller sig fra hinanden ved

forskellige broløsninger. Der fremkommer ved forslagene et overskud af både muld, råjord og

fjordsediment, som skal bortskaffes. Den samlede mængde muld og råjord til bortskaffelse er

omkring 191.500 m3 og hertil 10.000 m3 fjordsediment, der skal fragtes bort.

N1b etableres i niveau med den eksisterende J. F. Willumsens Vej og afviger dermed fra N1a og

N1c, der føres under de eksisterende veje, Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej. De to forskellige

forslag afspejles i jordbalancen, hvor der skal håndteres en mindre mængde jord i N1b

end ved N1a og N1c. Det skønnes, at der i N1b ikke skal bortskaffes råjord, men at der er overskud

af muld på ca. 96.500 m3, som skal bortskaffes. Mængden af fjordsediment til oppumpning

og bortskaffelse er ens for de tre forslag, nemlig på 10.000 m3.

N2a og N2b adskiller fra de øvrige nordlige forslag i valget af brotype og placeringen af denne,

hvilket giver en ændret og øget linjeføring på landdelen vest for fjorden. Dette betyder, at en

større mængde muld skal afrømmes. Forskellen på N2a og N2b er, at N2a anlægges med niveaufrie

krydsninger af J. F. Willumsensvej (altså nedgraves), mens den anden anlægges i terræn.

Muldafrømningen og afgravningen af råjord er således større for N2a end for N2b. Den samlede

mængde af muld og råjord til bortskaffelse er henholdsvis 266.000 m 3 for N2a og 145.500

m 3 for N2b, mens oppumpningen og bortskaffelsen af fjordsedimenter er ens for N2a og N2b,

nemlig på 7.500 m 3 .

353


RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

354

Samlet set skal der for de nordlige linjeføringer således bortskaffes mest muld/råjord i forslag

N2a. Inddrages mængden af fjordsedimenter er den totale mængde af jord/sediment ligeledes

størst for N2a, selvom der skal fjernes mindre fjordsediment end i N1-forslagene. Den mindste

mængde jord-/sediment til bortskaffelse på 106.500 m 3 er fra forslag N1b.

Langs linjeføringerne øst for fjorden er der kortlagt adskillige ”potentielt forurenede” (V1) og

”forurenede” (V2) ejendomme. Endvidere er hele området områdeklassificeret, hvilket vil sige, at

jorden er vurderet som ”lettere forurenet”. Der vil ved alle de nordlige forslag øst for fjorden således

skulle håndteres forurenet jord. Omfanget af forureningerne er ikke kendt fuldt ud, jf. Kapitel

13, Forurenet jord.

I alle de nordlige forslag regnes der med genanvendelse af både muld og råjord, mens der ikke

genanvendes fjordsedimenter. De samlede mængder materiale til genanvendelse fremgår af

Tabel 16-1 og er i størrelsesordenen 162.500 m 3 i N2b til 221.000 m 3 i N1a og N1c. Der forventes

at være behov for midlertidigt jorddepot til opbevaring af genbrugsmaterialer. I forbindelse med

detailprojekteringen skal hele jordlogistikken og placering af mellemdepoter planlægges nøjere.

Hvis forurenet jord eller muligt forurenet jord ønskes mellemdeponeret, skal det ske efter aftale

med myndighederne, og det kan kræve tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven §19. I særlige tilfælde

fx hvis der er tale om et større omfang eller langvarige aktiviteter, kan tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5 komme på tale.

16.2.2 Forbrug af råstoffer

Det skønnede forbrug af de væsentligste råstoffer fremgår af Tabel 16-2.

Tabel 16-2 Skønnet forbrug af væsentligste råstoffer for de nordlige forslag.

Belægningsarbejder

Enhed

N1a N1b N1c N2a N2b

Asfalt totalt forbrug tons 53.000 51.500 53.000 54.500 53.000

Heraf genbrug tons 0 0 0 0 0

Stabilgrus og bundsikring totalt forbrug

m 3 86.000 84.000 86.000 88.500 86.000

Heraf genbrug m 3 0 0 0 0 0

Beton - ny tons 0 0 0 0 0

Bro- og tunnelarbejder

Beton m 3 30.500 10.600 29.500 24.600 4.800

Friktonsmateriale/sten mm. importeret m 3 0 0 0 0 0

Stål og jern tons 9.100 4.100 9.900 6.500 1.500

Forbruget af asfalt er i samme størrelsesorden for alle de nordlige forslag, varierende mellem

51.500 tons og 54.500 tons, med størst forbrug i N2a og mindst i N1b. Asfaltmængderne svarer

til ca. 1,8 % af det samlede årlige forbrug af asfalt til vejformål i Danmark (2007 tal) /16-8/. Det

forventes, at asfalten vil kunne skaffes inden for regionen. Der er ikke oplysninger om genanvendelse

af asfalt i projektet. Forbrug af asfalt giver anledning til miljøbelastning såvel ved produktion

som ved udlægning, hvorfor genanvendelse så vidt muligt bør prioriteres.

Forbrug af stabil- og bundsikringsgrus varierer fra 84.000 m 3 i N1b til 88.500 m 3 i N2a. Den

samlede indvinding af sand, grus og sten i Region Hovedstaden og Region Sjælland var i 2007 og

2008 henholdsvis 8,6 mio. m 3 og 6,4 mio. m 3 /16-2/. Da vejprojektet for de nordlige linjeføringer

forventes etableret over en 3-årig periode, vurderes det årlige forbrug ikke at give problemer i

forhold til muligheden for at få adgang til ressourcerne.


RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

Det materiale, der skal anvendes til at bygge dæmninger med i både forslag N1 og N2 indgår ikke

i Tabel 16-2, da materialet antages at være omfattet i det materiale, der genanvendes i jordbalancen

i Tabel 16-1. På fjorden og i de anlæg, der støder op til fjorden forventes der imidlertid

ikke anvendt lettere forurenet eller forurenet jord til genindbygning.

Forbruget af råstoffer til belægningsarbejder er således størst for N2a og mindst for N1b. Dette

skyldes, at der generelt skal udføres mest belægningsarbejde i forbindelse med det nedgravede

forslag (a) og i forslaget med længst vejstrækning på landsiden vest for fjorden (N2). Ved bro-

og tunnelarbejdet er forbruget af beton og stål/jern størst for N1a og mindst for N2b. Gøres det

samlede forbrug op i hhv. m 3 og tons er dette størst for N1a og N1c, efterfulgt af N2a, N1b og til

sidst N2b med det mindste forbrug. De forslag, der omfatter niveaufrie krydsninger, er således

de mest råstofforbrugende.

Udover forbruget af råstoffer, angivet i Tabel 16-2, vil der være forbrug af bl.a. materialer til

etablering af autoværn, støjskærme, kørebaneafmærkning, belysning og skiltning, hvilket forventes

at være næsten ens for de enkelte forslag.

16.2.3 Bortskaffelse af affald

Den forventede affaldsmængde for de nordlige forslag er vist i Tabel 16-3.

Tabel 16-3 Skønnet affaldsmængde for de nordlige forslag

Enhed

N1a N1b N1c N2a N2b

Opbrudt asfalt til bortskaffelse tons 41.500 41.000 41.500 41.500 41.000

Beton (bygværk og kørebane)

til bortskaffelse m3 4.100 4.100 4.100 0 0

Stål og jern til bortskaffelse tons 500 500 500 0 0

Produktion af affald og genanvendeligt materiale vil stamme fra opbrydning af eksisterende vejarealer,

nedbrydning af ejendomme og ikke mindst nedtagningen af den eksisterende Kronprins

Frederiks Bro med tilhørende dæmninger. Endvidere skal det eksisterende brofogedhus rives ned.

I en senere fase af projekteringen vil muligheder for genanvendelse af visse materialer, herunder

til stenkastning og som erstatning for visse af dæmningsmaterialerne, blive undersøgt.

Der skønnes at være en ensartet mængde af opbrudt asfalt, der skal bortskaffes fra de enkelte

forslag, på 41.000 - 41.500 tons. Hertil kommer for de tre N1 forslag 4.100 m 3 beton og 500

tons stål og jern fra nedrivning af den eksisterende bro. I N2 bevares den eksisterende bro til

den vestgående trafik, mens der syd for denne etableres en ny bro til den østgående trafik. Affaldsmængden

er derfor mindre for N2.

Generelt skal det producerede affald kildesorteres og opdeles i fraktioner og så vidt muligt genanvendes

i projektet. De producerede affaldsmængder skal behandles efter Frederikssund Kommunes

anvisninger i erhvervsaffaldsregulativet /16-7/. Overholdes gældende regler, forventes

det, at der ikke vil være ekstra konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald

i projektet, men der vil i forbindelse med bortskaffelsen, fx ved transport af affald og ved slutbortskaffelsen,

være en generel miljøpåvirkning.

16.2.4 Konsekvenser af de nordlige forslag

Jord- sedimentbalancen i N1a og N1c er ens, mens der i N1b skal bortskaffes en noget mindre

mængde muld. Forbruget af råstoffer og mængden af affald for N1a, N1b og N1c er ens. Over-

355


RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

356

ordnet vurderes konsekvenserne for de enkelte forslag i N1 således at være stort set identiske,

som det fremgår af Tabel 16-4.

Tabel 16-4 Sammenfatning af konsekvenser for N1a, N1b og N1c i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Mindre

Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Mindre

Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre

Påvirkninger i anlægsfasen vurderes for N2 at være sammenlignelige med påvirkningerne i N1,

da jordbalancen og forbruget af råstoffer til de to forslag er af samme størrelsesorden, om end

affaldsmængden er lidt mindre i N2.

Tabel 16-5 Sammenfatning af konsekvenser for N2a og N2b i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Mindre

Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Mindre

Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre

16.3 De sydlige forslag

16.3.1 Jordbalancen

De skønnede jord-/sedimentbalancer for de sydlige forslag fremgår af Tabel 16-6.

Jord-/sedimentbalancen er opgjort for henholdsvis den østlige og vestlige side af fjorden, da det,

grundet anlægslogistik og udførelsesperioder, ikke vil være muligt at transportere materiale på

tværs af fjorden ad de nye forbindelser. Imidlertid ses der i nærværende kun på de samlede

mængder, hvorfor de summerede mængder ikke er splittet op, men er angivet samlet for hver

enkelt forslag.

I tabellen er opgravning/oppumpning af fjordmaterialer splittet op på henholdsvis tør og våd afgravning.

Fjordsedimenter, der afgraves vådt, giver anledning til sedimentspild, mens de øvrige

fjordmaterialer afgraves bag spuns.


RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

Tabel 16-6 Skønnet jord-/ sedimentbalance for de sydlige forslag, alle tal er i 1.000 m 3

S1 S2a S2b S3a S3b S6

Jordarbejder Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest

Muld

Afrømning 37,5 105,0 42,5 109,5 42,5 109,5 51,5 110,5 39,0 110,

5

143,3

Genanvendelse

i projektet

17,5 37,5 12,5 37,5 12,5 37,5 27,5 39,5 15,0 39,5 65,3

Genanvendelse

andre steder

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Bortskaffelse 20,0 67,5 30,0 72,0 30,0 72,0 24,0 71,0 24,0 71,0 78,0

Råjord

Jordafgravning

90,0 417,5 211,5 395,5 211,5 395,5 970,0 500,0 120,0 342,5 1.412,7

Genanvendelse

i projektet

90,0 167,5 38,5 214,0 38,5 214,0 841,5 187,5 30,0 127,5 883,5

Genanvendelse

andre steder

0 45,0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Bortskaffelse 0 250,0 173,0 181,5 173,0 181,5 128,5 312,5 90,0 215,0 529,2

FjordmaterialeOppumpning/vådafgravning

40,0 0 295,0 50,0 480,0 20,0 0

Tør afgravning 0 0 555,9 412,3 295,0 625,0 0

Genbrug 30,0 0 482,3 130,8 47,0 106,0 0

Bortskaffelse 10,0 0 368,6 331,5 728,0 539,0 0

Tunnelmuck 660,0

Sum

afrømning/gravning

Sum genanvendelse

Sum bortskaffelse

690,0 1.609,9 1.221,3 2.407,0 1.257,0 2.216,0

387,5 784,8 433,3 1.143,0 318,0 1.608,8

347,5 825,1 788,0 1.264,0 939,0 1.267,2

Linjeføringerne S1, S2 og S3 er horisontalt sammenfaldende og adskiller sig kun fra hinanden

ved overførslen over fjorden, hvor S1 er en højbro, S2 omfatter en kort tunnel, der enten kan

udføres som sænketunnel (S2a) eller ”cut-and-cover” tunnel (S2b) og S3, der omfatter en lang

tunnel, der enten kan udføres som sænketunnel (S3a) eller ”cut-and-cover” tunnel (S3b).

Da det er valgt at lægge vejen lavt af hensyn til tracering og støjgener ved Tørslev og Tørslev

Hage, er der et større jordarbejde en normalt forventet. Beregninger af balancen af jord (muld og

råjord) på land viser for alle forslag et overskud af jord, undtagen ved det østlige vejarbejde for

S1. Det er endnu ikke planlagt, hvordan jorden genanvendes/deponeres. Da det af anlægstekniske

årsager ikke vil være muligt at transportere jorden på tværs af fjorden, skal der findes en

anvendelse af jorden på både øst og vest siden. Overskudsjord forventes disponeret indenfor en

radius af 20 km på land og 30,5 sømil til vands.

Den samlede mængde af muld og råjord til bortskaffelse er 337.500 m 3 (i S1) – 536.000 m 3

(S3a) samt 607.200 m 3 ved den borede tunnel. Hertil kommer fjordsedimenter på mellem

10.000 m 3 (S1) – 728.000 m 3 (S3a) og 606.000 tons tunnelmuck (S6). Samlet skal der borttransporteres

den største mængde fra S6, efterfulgt af S3a.

Det forventes, at størstedelen af overskudsjorden for de sydlige forslag er uforurenet, da linjeføringerne

kun passerer ganske få kortlagte arealer, og er uden for de områdekortlagte arealer.

357


RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

358

Imidlertid er det ikke usandsynligt, at man vil støde på ukendt/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse

med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre

mindre selektive oprydninger inden for projektets rammer.

I de sydlige forslag forventes der genanvendt muld, råjord og fjordsedimenter på samlet mellem

387.500 m 3 i S1 op til 1.143.000 m 3 i S3a.

Arealer for midlertidige jorddeponier for de sydlige forslag (S2, S3 og S6) fremgår af Kapitel 7,

Landskab og jordbund. Jorddeponierne er skitsemæssigt placeret, idet der skal ske en nøjere

planlægning af hele jordlogistikken og placeringen af mellemdepoter i forbindelse med detailprojekteringen.

16.3.2 Forbrug af råstoffer

Det skønnede forbrug af de væsentligste råstoffer er vist i Tabel 16-7.

Tabel 16-7 Skønnet råstofmængde for de sydlige forslag

S1 S2a S2b S3a S3b S6

BelægningsEn- Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest

arbejder

Asfalt totalt

hed

forbrug tons 23.600 54.000 23.200 53.000 23.200 53.000 23.100 50.500 23.100 50.500 68.500

Heraf genbrug tons 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Stabilgrus og

bundsikring, totalt

forbrug m 3 455.000 145.000 48.000 143.500 48.000 143.500 43.000 139.500 43.000 139.500 155.000

Heraf genbrug m 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Beton – ny tons 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Bro- og tunnelarbejder

Beton m 3 46.500 0 135.000 137.000 217.000 223.000 352.000

Friktionsmateriale/sten

mm.

importeret m 3 215.000 262.000 227.000 180.000

Stål og jern tons 12.200 0 16.700 17.900 26.800 27.500 34.000

Forbruget af råstoffer er opgjort for henholdsvis den østlige og vestlige side af fjorden, da det af

anlægstekniske årsager ikke vil være muligt at transportere råstofferne på tværs af fjorden i anlægsfasen.

Imidlertid ses der her kun på de samlede mængder, som for både asfalt og stabilgrus

er i samme størrelsesorden for alle de sydlige forslag. Størst mængde af asfalt og stabilgrus forventes

brugt i S1, S2a og S2b, derefter i S3a og S3b og til sidst S6. Der er ikke taget stilling til

om noget kan genbruges. Mængden af asfalt og stabilgrus/bundsikring forventes ikke at give

problemer i forhold til de tilgængelige ressourcer.

Forbruget af råstoffer til bro- og tunnelarbejder varierer for de sydlige linjeføringer - hvis der ses

på beton og friktionsmaterialer samlet – mellem 46.500 m 3 til 444.000 m 3 med størst mængde i

S3a. Hertil kommer mængden af stål og jern på mellem 12.200 – 34.000 tons.

Det stenmateriale, der skal anvendes til at sikre portalerne og dæmningerne i S1, S2 og S3

fremgår ikke af tabellen, da det indgår som en del af genbrugsmaterialerne i jordbalancen. Ligeledes

fremgår mængden af stenbeskyttelsen af de færdige tunnelanlæg (S2a, S2b, S3a og S3b)

heller ikke af tabellen.

Udover forbruget af råstoffer, angivet i Tabel 16-7, vil der være forbrug af bl.a. materialer til

etablering af autoværn, støjskærme, kørebaneafmærkning, belysning og skiltning. Dette forventes

at være tilnærmelsesvis ens for de enkelte forslag.


16.3.3 Bortskaffelse af affald

Den forventede affaldsmængde for de sydlige forslag er vist i Tabel 16-8.

Tabel 16-8 Skønnet affaldsmængde for de sydlige forslag.

RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

S1 S2a S2b S3a S3b S6

Enhed

Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest

Opbrudt asfalt

til bortskaffelse

Beton (bygværk

og kørebane)

til bort-

tons 1.500 13.000 1.500 13.500 1.500 13.500 1.500 14.500 1.500 14.500 12.000

skaffelse

Stål og jern til

tons 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

bortskaffelse m 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Produktion af affald i de sydlige linjeføringer stammer alene fra opbrydning af eksisterende vejarealer

og er i størrelsesordenen 12.000 - 16.000 tons.

De producerede affaldsmængder skal behandles efter den enkelte kommunes anvisninger i erhvervsaffaldsregulativet

/16-7/. Overholdes gældende regler, forventes det, at der ikke vil være

ekstra konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet, men der vil

i forbindelse med bortskaffelsen, fx ved transport af affald og ved slutbortskaffelsen, være en

generel miljøpåvirkning.

16.3.4 Konsekvenser af de sydlige forslag

Påvirkninger i anlægsfasen ved S1 vurderes at være sammenlignelige med påvirkningerne i de

nordlige forslag N1 og N2, da mængden af jord- og sediment til bortskaffelse er i samme størrelsesorden,

om end råstofforbruget er noget højere for S1.

Tabel 16-9 Sammenfatning af konsekvenser for S1 i anlægsfasen.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Mindre

Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Mindre

Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre

I forslag S2 og S3 er mængden af muld og råjord til bortskaffelse sammenlignelige med mængderne

i forslag S1. Derimod er mængden af fjordsediment til bortskaffelse væsentligt højere i S2

og S3 forslagene, hvorfor den overordnede påvirkning mht. jordbalancen vurderes at være moderat

for disse to forslag.

De råstofmængder, der skal anvendes er mht. belægningsarbejder tilnærmelsesvis ens for S1, S2

og S3, mens råstofmængden til bro- og tunnelarbejder er væsentligt øget for S2 og S3 forslagene

i forhold til S1. Den overordnede påvirkning mht. råstoffer vurderes som mindre for S1 og

moderat for de øvrige sydlige forslag.

359


RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

360

Tabel 16-10 Sammenfatning af konsekvenser for S2a og S2b i anlægsfasen.

Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Moderat

Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Moderat

Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre

Tabel 16-11 Sammenfatning af konsekvenser for S3a og S3b i anlægsfasen.

Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Moderat

Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Moderat

Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre

Mængden af overskudsmuld/-råjord for S6 er større i forhold til de øvrige sydlige forslag og dertil

kommer en væsentlig mængde tunnelmuck, der skal håndteres.

Tabel 16-12 Sammenfatning af konsekvenser for S6 i anlægsfasen.

Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Moderat

Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Moderat

Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre

16.4 Sammenligning af forslag

Der vil ved anlægsarbejdet for N1, afhængigt af hvilket forslag der vælges, skulle bortskaffes

muld/råjord i størrelsesordenen 96.500 m 3 – 191.500 m 3 samt omkring 10.000 m 3 fjordsediment.

For N2 er den samlede mængde af muld og råjord til bortskaffelse 145.500 m 3 - 266.000

m 3 samt 7.500 m 3 fjordsedimenter. Samlet set skal der for de nordlige linjeføringer således bortskaffes

mest muld/råjord i forslag N2a, selvom der skal fjernes mindre fjordsediment end i N1

forslagene.

I anlægsarbejdet for S1 er mængden af jord- og sediment til bortskaffelse i samme størrelsesorden

som i de nordlige forslag, mens der ved S2 og S3 skal borttransporteres en væsentlig større

mængde af især fjordsediment. Størst mængde skal borttransporteres i forslag S3a, hvor mængden

af muld og råjord til bortskaffelse er på 536.000 m 3 og hertil kommer 728.000 m 3 fjordsediment.

Forbruget af råstoffer til belægningsarbejder er højere i de sydlige forslag end ved de nordlige

forslag. Råstofforbruget til belægningsarbejderne i S2 og S3 er med hensyn til mængden af asfalt

og stabilgrus af samme størrelse som for S1, mens mængden af beton, friktionsmaterialer, stål

og jern er væsentlig højere end i S1. Alt andet lige vil det betyde en større miljøpåvirkning fra S2

og S3 forslagene.


RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

Affaldsmængden fra de sydlige løsninger stammer kun fra bortskaffelse af opbrudt asfalt, mens

der ikke skønnes at være beton og stål/jern til bortskaffelse. Den samlede affaldsmængde for de

sydlige løsninger er således mindre end for de nordlige forslag. Der vil i forbindelse med bortskaffelsen

af affald fx ved transport og slutbortskaffelsen være en generel miljøpåvirkning. Generelt

regnes der dog med, at de producerede affaldsmængder behandles efter gældende anvisninger,

hvorfor der ikke forventes at være yderligere konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen

af affald i projektet.

Anlæggelsen af S6 afviger fra de øvrige forslag ved at være en boret tunnel under fjorden i kombination

med vej i terræn. Mængden af overskudsmuld/-råjord er større i forhold til de øvrige

sydlige forslag, og dertil kommer en væsentlig mængde tunnelmuck, der skal håndteres. Råstofforbruget

og affaldsmængden i form af opbrudt asfalt er af samme størrelsesorden som for de

øvrige sydlige forslag.

Tabel 16-13 Oversigt over løsningsforslagenes miljøpåvirkninger ved håndtering af råstoffer og affald

PÅVIKNING AF RÅSTOFFER OG AFFALD OVERORDNET VIRKNING

Anlægsfasen

Muld-/ jordbortskaffelse

Forbrug af råstoffer

Bortskaffelse af affald

Signaturforklaring: Ingen

N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6

Mindre

Moderat

Væsentlig

16.4.1 Grundlag for vurdering

Vurderingerne af jord, jordbalance og ressourceforbrug er foretaget på et stadie, hvor omfang og

udførelse af anlægsarbejdet ikke kendes i detaljer. Derfor er der foretaget en række antagelser

vedrørende arbejdsprocesserne, som måske ændres, når der foreligger en detaljeret plan for anlægsarbejdet.

16.5 Afværgeforanstaltninger

Der skal i projektet gøres en særlig indsats for, at optimere ressourceudnyttelsen ved at anvende

genanvendelige materialer og ved genanvendelse af alle potentielle genanvendelig affaldsfraktioner.

Umiddelbart vil det for linjeføringen gennem bymæssig bebyggelse være vanskelig at genanvende

større mængder råjord i projektet, hvorfor der må træffes aftaler med Frederikssund

Kommune om evt. nyttiggørelse i nærliggende projekter.

361


RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD

362

16.6 Referencer

/16-1/ Mail fra COWI til Rambøll d. 20-01-2010 med skema over råstoffer og jordbalance

/16-2/ Udtræk fra Danmarks statistik 20-11-2009, www.statistikbanken.dk

/16-3/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 04-12-2009 ”Bekendtgørelse af lov om forurenet

jord” (Jordforureningsloven).

/16-4/ Miljøministeriet, bekendtgørelse nr. 1479 af 12-12-2007 ”Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation

i forbindelse med flytning af jord” (Jordflytningsbekendtgørelsen).

/16-5/ Miljøministeriets, bekendtgørelse nr. 1480 af 12-12-2007 ”Bekendtgørelse om genanvendelse af

restprodukter og jord til bygge – og anlægsarbejder” (Restproduktbekendtgørelsen).

/16-6/ Miljøministeriets, lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22-12-2006 ”Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse”

(Miljøbeskyttelsesloven)

/16-7/ Regulativ for erhvervsaffald i Frederikssund Kommune,

http://www.frederikssund.dk/media(692,1030)/Erhvervsaffaldsregulativ.pdf

/16-8/ Asfaltindustrien, asfalt nr. 1, 2008: http://www.asfaltindustrien.dk


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Kapitel 17 - Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000området

Indholdsfortegnelse

17. Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området 364

17.1 Metode og afgrænsning 364

17.1.1 Dataindsamling 364

17.1.2 Baggrund for vurderinger 365

17.2 Eksisterende naturforhold 367

17.2.1 Nordlige linjeføringer 368

17.2.2 Sydlige linjeføringer 369

17.3 Nordlige forslag 370

17.3.1 Konsekvenser af N1 forslagene 370

17.3.2 Konsekvenser af N2 forslagene 376

17.4 Sydlige forslag 378

17.4.1 Konsekvenser af S1 forslaget 378

17.4.2 Konsekvenser af S2 forslagene 390

17.4.3 Konsekvenser af S3 forslagene 393

17.4.4 Konsekvenser af S6 forslaget 396

17.5 Sammenligning af forslagene 400

17.5.1 Grundlag for vurdering 402

17.6 Afværgeforanstaltninger 403

17.7 Referencer 406

363


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

17. PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR

NATURA 2000-OMRÅDET

I dette kapitel beskrives konsekvenserne for plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området ved

gennemførelse af hver af de seks mulige linjeføringer for ny forbindelse over Roskilde Fjord. De

vurderede naturforhold omfatter:

§3-beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (eng, mose, overdrev, heder,

strandeng, vandløb og søer)

Områder med særlige naturværdier som f.eks. skovarealer, gamle skovbryn, der kan fungere

som vigtige ledelinjer i landskabet eller som yngle-/rasteplads for flagermus, samt øvrige

spredningsveje

Arter, der er beskyttede i henhold til EF-Habitatdirektivets bilag IV

Områdets øvrige dyrearter, herunder rødlistede eller fredede arter.

17.1 Metode og afgrænsning

Naturforholdene for de nordlige og sydlige linjeføringer beskrives enkeltvis fra øst mod vest. Dernæst

vurderes mulige konflikter med hver enkelt linjeføring i anlægs- og driftsfase. De forskellige

forslag til de enkelte linjeføringer behandles ikke i dette kapitel, da de er ens på de strækninger,

hvor der er berøring med naturforhold (for tekniske beskrivelser af forslagene, se /17-7/). En

undtagelse er i forbindelse med grundvandssænkning ved anlæg af forskellige tunnelforslag, hvor

der er en mindre forskel i påvirkning mellem forslagene. Til sidst sammenlignes de 11 forslag, og

der gives en overordnet vurdering af konsekvenser for de behandlede naturforhold (se kapitel 4

for beskrivelse af metode). Lovmæssige bindinger for områderne er beskrevet i kapitel 5 om planforhold

og lovmæssige bindinger.

Beskrivelser af påvirkninger i anlægsfasen omhandler alle inddragede arealer til anlægget. Det vil

typisk være arbejdspladser langs med vejanlæg og større arbejdspladser til maskiner og skurvogne

m.m. samt det inddragede areal til tracéet. Midlertidige arbejdspladser i forbindelse med anlægsfase

er vist på relevante figurer i teksten. Der projekteres med en midlertidig ekspropriationsgrænse

på 10 m på hver side af vejen i åbent land, langs veje i bymæssig bebyggelse anvendes

5 m og langs lokalveje kun 2 - 5 m. Grænserne kan afviges og er fastsat for hver enkelt linjeføring

med hensyn til bebyggelse og andre følsomme forhold.

I dette kapitel henvises til kortene:

Kort 17.1 A Naturforhold, Nordlige linjeføringer

Kort 17.1 B Naturforhold, Sydlige linjeføringer

Kort 17.2 A Afværgeforanstaltninger, Nordlige linjeføringer

Kort 17.2 B Afværgeforanstaltninger, Sydlige linjeføringer

Kort 17.3 Biologiske værdier.

17.1.1 Dataindsamling

Information om eksisterende naturforhold, herunder afgrænsning af naturtyper, følger kortlægningen

til nærværende rapport /17-8/ /17-9/. Feltarbejdet til kortlægningen blev gennemført i

forår/sommer 2008 samt i sommeren 2009 i to på forhånd definerede undersøgelsesområder

(Figur 17-1). Feltarbejdet er afgrænset og målrettet følgende arter eller arealer:

364


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Arter opført på EF-Habitatdirektivets bilag IV

Arter og habitatnaturtyper der udgør udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 120,

Roskilde Fjord

Habitatnaturtyper generelt

Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3

Fortidsminder og sten- og jorddiger omfattet af museumslovens §29a

Fredede og rødlistede arter.

Af specifikt eftersøgte arter blev følgende bilag II- og IV-arter ikke fundet ved kortlægningen:

skæv vindelsnegl, kildevældsvindelsnegl, løgfrø, grønbroget tudse samt mygblomst.

Figur 17-1 Undersøgelsesområder hvori der er foretaget feltundersøgelser

17.1.2 Baggrund for vurderinger

Påvirkninger af §3-arealer, der ligger inden for Natura 2000-området, er ikke omtalt i dette kapitel.

Der henvises til kapitel 20, Plante- og dyreliv i Natura 2000-området, for en nærmere beskrivelse

af disse områder. Barriereeffekten af linjeføringerne er dog omtalt for hele strækningen i

nærværende kapitel.

Støj i anlægsfasen samt trafikstøj i driftsfasen er ikke inddraget i vurderingerne, da der ikke er

registreret støjfølsomme dyrearter i undersøgelsesområderne.

Angivelse af mål for inddraget eller påvirket areal er udelukkende vejledende, da disse først endeligt

fastlægges i projekteringsfasen.

365


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Fauna

Vurdering af faunaen i området er foretaget på grundlag af de kortlagte observationer samt generel

viden om dyrenes adfærd. De store pattedyr bevæger sig generelt over større afstande end de

mindre dyr, selv om både rådyr og ræv er relativt stedfaste det meste af deres liv (Figur 17-2). I

vurderingerne er der taget udgangspunkt i, at det er essentielt, at arterne har mulighed for at

sprede sig over maksimale afstande for at sikre deres overlevelse og mulighed for genetisk tilpasning

til ændrede miljøfaktorer.

366

Stor vandsalamander

Spissnudet frø

Skrubtudse

Brud

Pindsvin

Lækat

Husmår

Rådyr

Ræv

0,1 1 10 100 1000

Figur 17-2 Spredningsafstande for pattedyr, padder og krybdyr (efter/17-13/).

km

Daglig aktivitetsafstand

Maksimal spredningsafstand

For de mindre mobile dyrearter er det desuden af stor betydning at sikre deres levesteder. Dette

gælder i særdeleshed for et land som Danmark med et intensivt udnyttet landskab, hvor mange

populationer allerede er forholdsvis små og isolerede. Padder er ofte tilknyttet et bestemt vandhul,

hvor de yngler om foråret (marts-maj), og omkringliggende enge, moser og skove, hvor de

søger føde og opholder sig resten af året. I forbindelse med årstidsbestemt vandring kan padder

dog søge nye egnede levesteder, og her er de afhængige af korridorer i landskabet, da de ikke

kan bevæge sig gennem for eksempel store markområder. Påvirkning af paddearterne og deres

levesteder afværges bl.a. ved udlægning af erstatningsbiotoper, etablering af faunapassager

over/under veje eller andre barrierer samt opsætning af paddehegn /17-1//17-14//17-15/.

Det er umiddelbart vanskeligt at observere flagermus, da de er nataktive og vanskelige at studere

og optælle i felten. Om dagen sover dyrene i gamle træer eller på åbne lofter/under taget af fx

gamle huse og kirker. De enkelte arter har forskellig adfærd med hensyn til fødesøgning, yngle-

og rasteområder samt vinterkvarterer. For de arter, der er observeret i undersøgelsesområderne

under feltundersøgelserne, opholder brun-, dværg- og langøret flagermus sig primært i gamle

træer, mens skimmel- og sydflagermus foretrækker bygninger. Om vinteren går flagermusene i

dvale i gamle træer eller bygninger for de fleste arters vedkommende, men vand- og langøret flagermus

kan også trække længere væk for at gå i dvale under jorden, fx i kalkgruber /IV/. Da det

er vanskeligt at skelne arterne fra hinanden og at bestemme deres lokale udbredelse, foretages

vurderingerne i dette kapitel for dyregruppen som helhed.


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Fugle, der er omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 105, Roskilde

Fjord, omtales i kapitel 19, Konsekvensvurdering jf. Natura 2000. Der er ikke registreret andre

beskyttelseskrævende fuglearter i undersøgelsesområderne.

Kvælstofemission

Effekten af øget emission fra trafik og anlægsarbejde vurderes ud fra mængden af kvælstofoxider

(NO x) samt den forventede anslåede trafikbelastning, som beregnet i kapitel 11, Luft og klima

/17-7/.

Der er ikke foretaget modellering af spredning og nedfald af kvælstof i landskabet, men ud fra

undersøgelser omkring andre danske mortorveje laves en kvalitativ vurdering. Modellering (se

/17-21/) af kvælstofdeposition for den nye motorvejsstrækning ved Kliplev-Sønderborg viser, at

der med en trafikbelastning på ca. 15.000 køretøjer udledes kvælstof svarende til ca. 187 ton

NO x/år eller ca. 0,5 kg/ha/år på selve vejen. Kvælstofdepositionen falder eksponentielt med stigende

afstand fra midterrabatten, og størstedelen af nedfaldet findes inden for en afstand på ca.

500 m fra midterrabatten /17-20/.

Størstedelen af kvælstofemissionen i anlægsfasen stammer fra transport af opgravet sediment på

pramme ud af fjorden samt transport af materiel og jord til og fra arbejdspladserne på lastbiler.

Begge kilder spredes altså over et stort område, og den lokale påvirkning er yderst begrænset og

vurderes for ingen af forslagene at udgøre en påvirkning af beskyttede naturtyper eller dyrearter.

17.2 Eksisterende naturforhold

Omgivelserne omkring de seks linjeføringer til en ny fjordforbindelse domineres af Roskilde Fjord.

Den særlige udformning af Roskilde Fjord med dens bredninger, snævringer, de mange øer og

holme, de lavvandede forhold samt de forskelligartede kystformer med strandenge, lavbundsområder,

overdrev og skove danner grundlag for fjordens store betydning som naturområde. Omkring

de sydlige linjeføringer er øen Kølholm et markant indslag i fjordlandskabet med den 14

meter høje bakke på sydenden. Geologisk er Kølholm en del af Skuldelev Ås-formationen, som

strækker sig fra Endelev Rev 10 km nord for Frederikssund over Kølholm til Lejre. Langs kysten

på den vestlige bred af Roskilde Fjord domineres af store sammenhængende arealer med strandenge

og rørsump. Øst for fjorden er strandengsarealerne mere begrænsede. Fjorden har især

stor betydning for både yngle- og rastefugle, og af hensyn til rugende fugle blev der i 1995 oprettet

et vildtreservat i Roskilde Fjord (jf. kapitel 6 om fredninger og reservater). Roskilde Fjord er

desuden udpeget som Natura 2000-område, bestående af EF-Habitatområde nr. 120 og EF-

Fuglebeskyttelsesområde nr. 105. (jf. kapitel 19, Plante- og dyreliv i Natura 2000-området).

367


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-3 Udsigt til den eksisterende Kronprins Frederiks bro fra rørsump langs vestsiden af Roskilde

Fjord

17.2.1 Nordlige linjeføringer

Omkring de nordlige linjeføringer består omgivelserne på land, uden for Natura 2000-området,

overvejende af bymæssig bebyggelse i Frederikssund og derudover et kulturlandskab med landbrug

og spredt bebyggelse. Øst for fjorden findes to vandløbssystemer: Sillebro Å, der er udpeget

som et område med biologisk værdi og vurderes at fungere som en spredningskorridor for områdets

dyreliv, samt Græse Å. Omkring begge vandløb er der udpeget områder med lavbundsarealer,

som er reserveret til eventuelle naturgenopretningsprojekter. Yderligere er der i 1999 plantet

50 ha ny skov, som er udlagt til fredskov syd for den eksisterende J. F. Willumsens Vej.

Vest for fjorden findes store sammenhængende naturområder i og omkring Færgelunden, der

sammen med strandengene, Egelunden og Nordskoven, længere mod nord udgør et stort område

med biologisk værdi. Færgelunden er en gammel løvskov på stejle skrænter med flere gamle

stendiger og gravhøje, som har store naturmæssige såvel som rekreative værdier. Skoven huser

også gamle træer, der sandsynligvis fungerer som levested for flere arter af flagermus, der alle er

optaget på EF-Habitatdirektivets bilag IV. Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret egentlige

faunapassager på den del af Skovnæsvej, der udvides ved begge de nordlige linjeføringer, men

ved Frederikssund Golfklub er der etableret en underføring, der forbinder golfbanen nord og syd

for vejen, og som sandsynligvis benyttes af mindre pattedyr i området. Den vigtigste ledelinje

vurderes på nuværende tidspunkt at være skovbrynene i Egelunden og Færgelunden, som strækker

sig i forlængelse af hinanden på begge sider af den eksisterende Skovnæsvej. Omkring de

nordlige linjeføringer er der registreret spidssnudet frø, stor vandsalamander og arter af flagermus.

368


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

17.2.2 Sydlige linjeføringer

Omgivelserne ved de sydlige linjeføringer på land adskiller sig fra de nordlige ved at der på nuværende

tidspunkt ikke findes en større vej i landskabet. Området er stærkt domineret af kulturlandskab

med landbrug. Området rummer beskyttede naturarealer, der ligger spredt i landskabet.

Det drejer sig øst for fjorden om Marbæk Rende samt en række §3-beskyttede søer og moser.

Nogle af disse søer og moser har en god paddefauna, herunder bilag IV-arter. Mellem Oppe

Sundby og Store Rørbæk er der inden for de sidste ti år plantet et nyt skovareal på ca. 10 ha,

som dog på grund af den unge alder endnu ikke er af større naturværdi.

Vest for fjorden udgøres de §3-beskyttede arealer af Mademose Å samt en række spredte vandhuller

og moselokaliteter, der overvejende har en god paddefauna, omfattende bilag IV-arterne

spidssnudet frø og stor vandsalamander. Omkring udløbet for Mademose Å til Roskilde Fjord er

der udpeget lavbundsarealer, og det samme gælder for et areal nord for Tørslev Hage (Kort

17.3). Alle de sydlige linjeføringer forløber gennem eller syd for Tørslev Hage, der er et stykke

randmoræne, som danner et næs ud i fjorden. Størstedelen af Tørslev Hage fungerer i dag som et

sommerhusområde, og der er beskyttet strandeng langs hele kysten. Desuden ligger der et åbent

areal, der er fredet på grund af udsigten over fjorden. Der er registreret flere arter af flagermus

på Tørslev Hage. Den vigtigste ledelinje i landskabet omkring de sydlige linjeføringer vurderes at

være selve kysten på begge sider af fjorden.

I Tabel 17-1 gives en kort beskrivelse af de §3-områder, der i dette kapitel vurderes potentielt at

kunne blive påvirket af en eller flere af de seks linjeføringer.

Tabel 17-1 Oversigt over §3-beskyttede områder, der omtales i teksten. Områder, der ud fra en konkret

vurdering, antages potentielt at kunne blive påvirket direkte eller indirekte af de mulige linjeføringer

er medtaget. Forekomst af bilag IV- arter i de omtalte lokaliteter er markeret med ”+”.

Lokalitetsnumre og beskrivelse følger tidligere kortlægning /17-8//17-9/.

§3 type Lok. nr. Bilag

IV-arter

Naturværdier

Nordlige linjeføringer

Sø Ø103 + Sø syd for J. F. Willumsens Vej ved Øglekærgård med forekomst af

bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Søen er

eutrofieret og under tilgroning med bredbladet dunhammer.

Sø V112,

Søer i golfbane med en rimelig vandkvalitet og en varieret bredve-

V113

getation domineret af bredbladet dunhammer.

Mose V102 + Afgræsset mose med vældpræg. Mosen vurderes at være et fint

fourageringsområde for padder og flagermus.

Sydlige linjeføringer

Mose ø209 + Oversvømmet mose.

Sø ø206, ø207,

+ Søer i opdyrkede arealer. I ø206 og ø207 er der forekomst af spids-

ø208

snudet frø og stor vandsalamander.

Overdrev v2135 Overdrev på Tørslev Hage, uafgræsset, udlagt som ubebygget zone

langs vej i sommerhusområdet. Vegetationen er domineret af draphavre,

men vegetationen er generelt artsrig med forekomst af gul

snerre, blåhat, stor knopurt og vellugtende gulaks. Meget rig dagsommerfuglelokalitet,

potentielt levested for markfirben.

Sø V2080, v2084,

v2085, v2090

+ Søer af varierende kvalitet, dog med forekomst af stor vandsalamander

i v2084 på trods af ringe forhold for arten, samt spidssnudet

frø i de andre to søer, som er af bedre naturkvalitet.

369


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

§3 type Lok. nr. Bilag

370

IV-arter

Naturværdier

Mose v2122 + Tagmosen, mose, sø samt eng. Engen i den østlige del af mosen

består af en artsrig vegetation, domineret af mose-bunke, stortoppet

hvene og blåtop samt en stor bestand af den sjældne stivtoppet

rørhvene.

Mose v2121 Tagrørssumpe samt en fin mose med almindelig star, toradet star

og trenervet snerre.

Sø v2118 Lille vandhul med stejle brinker og ringe vandkvalitet.

Mose v2073, v2075 + Tilgroet mose med spidssnudet frø. I mosen ligger et lille fladvandet

vandhul med fin vandkvalitet (v2075).

Sø v2110 + Sø i grusgravsområde med stejle, fortrinsvist åbne skrænter og pilekrat

i bunden.

Sø v2124 Sø med ø og omgivende lavtliggende arealer, der for en stor del

som minimum oversvømmes i hele vinterperioden.

Sø v2084, + Oprenset Sø med stejle bredder og uklart vand.

Sø v2085 + Langstrakt, lysåben sø med bilag IV-arten spidssnudet frø og god

naturværdi.

17.3 Nordlige forslag

Forløbet af de to nordlige linjeføringer er stort set ens, med undtagelse af strækningen på vestsiden

af Roskilde Fjord, hvor N1 ilandføres ca. 350 m syd for den eksisterende bro og tilsluttes den

eksisterende Skovnæsvej. På begge sider af fjorden udvides eksisterende veje (J. F. Willumsens

Vej og Skovnæsvej) fra to til fire vejbaner.

På kort 17.1 A ses hvilke naturarealer der er registreret omkring forslagene. De registrerede

arealer omfatter både §3-natur og beskyttet natur inden for EF-Habitatområdet, men alle områder

er registreret i henhold til terminologien for habitatnatur. Der er registreret spidssnudet frø,

stor vandsalamander samt arter af flagermus, som alle er listet på EF-Habitatdirektivets bilag IV.

Af øvrige padder er lille vandsalamander, grøn frø og skrubtudse registreret. Alle tre arter er fredet.

Af øvrige pattedyr er almindelig markmus og ræv registreret i undersøgelsesområdet. Desuden

kan der forventes pindsvin, hare, egern, grævling, lækat, ilder, husmår og måske brud og

skovmår samt andre arter af mus og spidsmus. Der er desuden registreret rådyr på lokaliteter,

spredt ud over hele undersøgelsesområdet.

17.3.1 Konsekvenser af N1 forslagene

17.3.1.1 Anlæg

§3-områder

Øst for fjorden findes en §3-beskyttet sø syd for J. F. Willumsens Vej (lokalitet ø103, Figur 17-4).

Da den midlertidige ekspropriationsgrænse til vejen er på 10 m, er afstanden mellem søen og vejen

i anlægsfasen ca. 70 m. Da søen ligger højere end vejen, vurderes det, at søen ikke vil blive

påvirket i anlægsfasen.

Syd for Skovnæsvej, vest for fjorden, findes to §3-beskyttede vandhuller på Frederikssund Golfklubs

baner. Fra et regnvandsbassin, der etableres syd for vejen, er der en afstand til vandhullerne

på ca. 130 m, og det vurderes, at der ikke vil ske en påvirkning af disse vandhuller i anlægsfasen

for N1 (lokalitet v112 og v113, Figur 17-5).


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-4 Grønlien skov og §3-vandhul med bilag IV-arter i umiddelbar nærhed af de nordlige forslag.

Øvrige naturforhold

Øst for Roskilde Fjord udvides J. F. Willumsens Vej mod syd ind i Grønlien Skov, der består af et

nyplantet skovområde udlagt til fredskov (Figur 17-4). Der inddrages et areal på ca. 13.000 m 2 til

anlæg af N1, og arealet består af blandet løvskov, der er meget tæt og mere eller mindre uden

urtelag /17-8/17-9/. Det vurderes, at skoven på nuværende tidspunkt har størst værdi for fugle

og mindre pattedyr, og at inddragelsen af det nordligste skovbryn ikke vil medføre en forringelse

af denne værdi.

Vest for fjorden udvides den eksisterende Skovnæsvej, der etableres en underføring af den eksisterende

Egelundsvej, og der placeres et regnvandsbassin, hvorved der sammenlagt inddrages et

areal på ca. 12.000 m 2 af skovarealerne i Færgelunden (Figur 17-5). En del heraf består af nytilplantede

arealer og unge nåletræsbeplantninger, der er biologisk uinteressante, ligesom urtelaget

i skoven generelt er præget af forstyrrelse. Dog findes der skovbryn både nord og syd for N1, der

består af gamle bøge, aske og stilk-egetræer. Den fredede art, skov-hullæbe, findes enkelte steder

i skoven. Det vurderes, at inddragelse af arealer, der nu består af skovbryn med gamle løvtræer

både nord og syd for den eksisterende Skovnæsvej, vil have mindre betydning for naturværdien

samt strukturen og funktionen af området. Der vil blive udlagt erstatningsskov i henhold

til skovloven som beskrevet i kapitel 5, Planforhold og lovmæssige bindinger.

371


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-5 Fredskovsarealer ved Færgelunden, §3-beskyttede søer, underføring af en lokalvej til Egelundsvej

samt faunapassage under Skovnæsvej. Desuden er angivet lokalitetsnumre for besigtigede

lokaliteter.

Bilag IV-arter

I søen øst for Frederikssund (ø103, Figur 17-4) findes bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor

vandsalamander. Da afstanden mellem arbejdsområderne og søen i anlægsfasen er på ca. 70 m,

vurderes der ikke at ske en direkte påvirkning af disse to arter. Eftersom padderne ikke er registreret

nord for vejen, vurderes en midlertidig forøgelse af barriereeffekten af vejen ikke at have

betydning for arternes spredningsmuligheder. Det vurderes endvidere, at den eksisterende vejs

barriereeffekt er så stor for padder, at de ikke kan passere vejen uden at blive kørt over (fuldstændig

barriere), hvorfor det ikke formodes, at padderne i lokalitet ø103 har rasteområder nord

for vejen. Det vurderes således, at der i anlægsfasen ikke vil være en påvirkning af bilag IVpaddernes

økologiske funktionalitet i området øst for fjorden. Der er ikke registreret spidssnudet

frø og stor vandsalamander vest for fjorden ved de nordlige linjeføringer.

Vest for fjorden er skovene omkring Færgelunden levested for arter af flagermus (Figur 17-6,) og

skovbrynene vurderes at fungere som ledelinjer for flagermus /17-8//17-10/. Ved etablering af

N1 forslagene vil der, omkring den eksisterende Skovnæsvej, blive inddraget omkring 200 m

skovbryn med gamle træer, som potentielt er mulige raste- og ynglepladser for flagermus. Det

forudsættes at der i detailfasen foretages feltundersøgelser af eksakte levesteder for flagermus,

og hvis det viser sig at være nødvendigt at fælde træer, der huser flagermus, vil det blive sikret,

at fældningen foregår i september eller oktober i samarbejde med en kyndig flagermusekspert

/17-23/. Herved minimeres risikoen for at forstyrre ynglende- eller rastende flagermus. Det anbefales

at den erstatningsskov, der skal kompensere for det inddragede areal, af hensyn til flagermusene,

etableres i nærområdet og således, at insektlivet stimuleres og dermed på sigt giver nye

yngle- og rasteområder for områdets flagermus. Der vil desuden blive opsat flagermuskasser som

midlertidig kompensation for de eventuelle tab af træer, der fungerer som raste- og yngleplads

for flagermus (Kort 17.2 A). Det inddragede areal udgør dog kun en begrænset del af et stort

sammenhængende område, der ligeledes er levested for flagermus. Det vurderes derfor, med

forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger, at den økologiske funktionalitet for flagermus

i området kan opretholdes.

372


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Andre bilag IV-arter (bl.a. markfirben og løgfrø) er eftersøgt ved de nordlige linjeføringer, men er

ikke fundet /17-8/ /19-9/.

Figur 17-6 Registreringer af flagermus omkring Færgelunden /17-8/. Linjeføring N1 og N2 er angivet

med henholdsvis hvid og sort farve.

Øvrige dyrearter

I anlægsfasen for N1a, N1b og N1c vil der være en midlertidig forøgelse af barriereeffekten af vejen

på grund af arbejdspladser og færdsel med store maskiner. Dette har især betydning for de

større pattedyr. Da der vest for fjorden primært arbejdes i det åbne land, antages det, at der ikke

opsættes afskærmning af tracéet, hvorved passage af vejen vil være mulig. Det vurderes således,

at barriereeffekten for større pattedyr i anlægsfasen er af mindre betydning.

Foruden de nævnte bilag IV-padder (jf. ovenstående afsnit) der er registreret i søen (ø103) øst

for fjorden, er der ligeledes registreret grøn frø i søen. I søerne på golfbanen vest for fjorden er

der registreret lille vandsalamander (v112) og skrubtudse (v113). Jævnfør beskrivelse af bilag IVpadder

i anlægsfasen for N1 forslagene vurderes det heller ikke, at de øvrige padder på lokalitet

ø103 vil blive påvirket negativt i anlægsfasen. Det samme gælder for padderne på lokalitet v112

og v113, da der i anlægsfasen vil være en afstand på mindst 130 m mellem søerne og arbejdspladsen

med regnvandsbassinet. Det vurderes således, at der ikke vil være en negativ påvirkning

af de øvrige padder grundet anlægget af N1 forslagene.

373


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Tabel 17-2 Sammenfatning af virkning af linjeføring N1 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse

af afværgeforanstaltninger.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

§3 søer (øst og vest) Ingen Ingen Ingen Ingen

Arealinddragelse Grønlien Skov Mindre Lokal Lang Ingen

Arealinddragelse Færgelunden Mindre Lokal Lang Mindre

Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen

Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen

Barriereeffekt, øvrige dyrearter Lille Regional Mellem Mindre

Øvrige Padder Ingen Ingen Ingen Ingen

17.3.1.2 Drift

§3-områder

Da afstanden til §3-søen øst for fjorden (ø103, Figur 17-4) i driftsfasen er på ca. 80 m, vurderes

det, at søen ikke vil blive påvirket.

Vest for fjorden passerer linjeføring N1 to mindre vandhuller (Lokalitet v112 og v113, Figur 17-5)

beliggende på Frederikssund Golfklubs baner ca. 100 m sydøst for vejudvidelsen af Skovnæsvej.

Der nedsives regnvand fra vejen i området, men det vurderes, at der i driftsfasen for N1 forslagene

ikke vil være nogen påvirkning af disse vandhuller.

Øvrige naturforhold

Det vurderes, at der ikke vil være en negativ påvirkning af skovarealer i driftsfasen for N1 forslagene.

På strækningen umiddelbart vest for Roskilde Fjord er strandengene og Færgelunden i forslaget til

ny kommuneplan for Frederikssund Kommune udpeget som en del af et større område med biologiske

værdier /17-12/. Ifølge planen må der i de udpegede områder ikke foretages ændringer,

der overskærer de udpegede områder, reducerer eller i øvrigt forringer deres biologiske værdi,

uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Ved etablering af N1a, N1b eller N1c øges

den eksisterende Skovnæsvej fra to til fire spor, og vil dermed skabe en øget barriereeffekt på

tværs af den biologiske udpegning, som dermed vurderes at blive forringet. Da der etableres en

faunapassage under linjeføringen, vurderes det dog, at der er foretaget tilstrækkelige kompenserende

foranstaltninger til at afværge den negative effekt. Faunapassagen dimensioneres til rådyr

(B-niveau) /17-18/.

Bilag IV-arter

For bilag IV-padderne i søen øst for Roskilde Fjord (ø103, Figur 17-4) vurderes en udvidelse af J.

F. Willumsens Vej ikke at påvirke arternes økologiske funktionalitet. Selv bredden af vejen forøges

fra to til fire spor, vil padderne ikke blive mere isoleret end under de nuværende forhold, da

den eksisterende vej allerede i dag udgør en så markant barriere, at padder vil have meget vanskeligt

ved at krydse vejen.

374


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Det vurderes, at linjeføringen ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus i området.

Vandflagermus flyver generelt lavt, men da arten oftest følger vand og desuden er gode til

at manøvrere og undvige forhindringer, vurderes det ikke at etablering af N1 forslagene vil påvirke

den økologiske funktionalitet for arten. Af de øvrige registrerede arter (Figur 17-6) vurderes

det desuden, at dværgflagermus i en vis udstrækning vil anvende den nye faunapassage.

Øvrige dyrearter

Ved etablering af N1 forslagene udvides den eksisterende veje. Fordoblingen af anlægsbredden

fra to til fire spor, etableringen af autoværn, hævningen af vejen samt den forventede trafikstigning

vurderes at udgøre så stor en ændring i barriereeffekten, at det fra et faunamæssigt

synspunkt er sammenligneligt med anlæg af en helt ny vej. Behovet for faunapassager vurderes

at være størst i skoven og ved naturlige stærke ledelinjer i det åbne land fx ved kysten eller

skovbrynene.

Øst for Roskilde Fjord vurderes der at være tilstrækkelig passagemulighed mellem Grønlien

Skov og naturområderne ved Græse Å ved den eksisterende tunnel med tilhørende ledebeplantning.

Det kan dog overvejes at erstatte en del af asfaltbelægningen i tunnelen med

jord/sand.

Vest for fjorden mindskes barriereeffekten af N1 forslagene ved at udforme den nye adgangsvej

til Egelundsvej hensigtsmæssigt i forhold til passage af fauna samt ved at forsyne den med ledebeplantning

på sydsiden. Selvom der er tale om en vejtunnel, der ikke er ideel som faunapassage,

vurderes det, at den kan fungere som spredningsvej for de fleste mindre og mellemstore pattedyr,

herunder grævling samt den rødlistede skovmår. Desuden vil der som udgangspunkt blive

etableret faunarør for hver ca. 250 m på de dele af Skovnæsvej der hæves i forbindelse udbygningen.

Rådyr formodes derimod ikke at ville bruge vejtunnelen, men kan i stedet bruge den

planlagte faunapassage vest herfor (Figur 17-5). Placeringen af denne faunapassage i en lille dal

langs et skovbryn vurderes at være ideel fra et naturmæssigt synspunkt. Hvis den resterende

strækning af Skovnæsvej (fra lige nord for Gerlev og videre sydvest mod Lyngerup) på et tidspunkt

skal udvides til fire spor, vil det ikke være muligt at etablere en faunapassage, da det meste

af strækningen ligger i niveau. Etableringen af denne faunapassage sikrer således en forbindelse

mellem områderne nord og syd for linjeføringen, hvorfor det vurderes, at den tilbageværende

barriereeffekt i driftsfasen for N1 forslagene vil være af mindre betydning for dyrelivet generelt.

For de registrerede padder, der ikke er optaget på EF-Habitatdirektivets bilag IV, vurderes der ikke

at være nogen øget barriereeffekt i driftsfasen. Den eksisterende vej øges fra to til fire spor,

men for padderne i søen på lokalitet ø103 vurderes vejen allerede på nuværende tidspunkt at have

en så omfattende barriereeffekt, at de ikke kan passere vejen uden at blive kørt over (fuldstændig

barriere), og effekten på padderne øges dermed ikke. For padderne i søerne vest for

fjorden (v112 og v113) etableres der en faunapassage ca. 170 m nordvest for søernes placering,

hvorved passage af vejen er sikret, og padderne dermed ikke påvirkes negativt.

375


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Tabel 17-3 Sammenfatning af virkning af linjeføring N1 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse

af afværgeforanstaltninger.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Potentiel påvirkning Skov Ingen Ingen Ingen Ingen

Nærhed til §3 søer Ingen Ingen Ingen Ingen

Økologisk funktionalitet,

flagermus

Økologisk funktionalitet,

padder

Barriereeffekt, øvrige dyrearter

376

Ingen Ingen Ingen Ingen

Ingen Ingen Ingen Ingen

Mellem Regional Lang Mindre

17.3.2 Konsekvenser af N2 forslagene

Linjeføring N2 er i store træk sammenfaldende med linjeføring N1, bortset fra at broen løber parallelt

med Kronprins Frederiks Bro og tilslutter i en udvidelse af det eksisterende kryds på vestsiden

af broen (Kort 17.1 A). Med undtagelse af et §3-område ved Færgegården, der beskrives nedenfor,

er påvirkningen af naturforhold derfor som beskrevet for N1 forslagene.

17.3.2.1 Anlæg

§3-områder

Vest for Roskilde Fjord passerer linjeføring N2 en §3-beskyttet mose vest for Færgegården (lokalitet

v102, Figur 17-7). Arealet er svagt vældpåvirket og domineret af fløjlsgræs, lysesiv og sumpkællingetand.

Mosen afgræsses af kreaturer og vurderes at være et meget fint fourageringsområde

for padder og flagermus /17-8//17-9/. Der er ca. 90 m mellem vejanlægget og mosen, og der

vurderes derfor ikke at være en påvirkning af arealet i anlægsfasen.


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-7 Linjeføring N2 vest for Roskilde Fjord. §3-beskyttede arealer samt registrerede bilag IV-arter

er angivet.

Tabel 17-4 Sammenfatning af virkning af linjeføring N2 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse

af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.3.1

for forslag N1.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Nærhed til §3 søer (øst og

vest)

Nærhed til §3 mose, Færgegården

Arealinddragelse Grønlien

skov og Færgelunden.

Økologisk funktionalitet, flagermus

Økologisk funktionalitet, padder

Barriereeffekt, øvrige dyrearter

Ingen Ingen Ingen Ingen

Ingen Ingen Ingen Ingen

Mindre Lokal Lang Mindre

Ingen Ingen Ingen Ingen

Ingen Ingen Ingen Ingen

Mellem Regional Mellem Mindre

17.3.2.2 Drift

Driftsfasen for linjeføring N2 afviger udelukkende fra de påvirkninger, der er beskrevet for N1 forslagene,

ved den §3-beskyttede mose ved Færgegården. Her udvides Skovnæsvej asymmetrisk

377


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

mod øst, og på grund af den nuværende afstand på ca. 90 m vurderes det, at §3-arealet, ikke vil

blive påvirket i driftsfasen (Tabel 17-5).

Tabel 17-5 Sammenfatning af virkning af linjeføring N2 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse

af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.3.1

for forslag N1.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Potentiel påvirkning Skov Ingen Ingen Ingen Ingen

Nærhed til §3-søer, mose Ingen Ingen Ingen Ingen

Økologisk funktionalitet, flagermus

Økologisk funktionalitet, padder

Barriereeffekt, øvrige dyrearter

378

Ingen Ingen Ingen Ingen

Ingen Ingen Ingen Ingen

Mellem Regional Lang Mindre

17.4 Sydlige forslag

Linjeføringerne S1, S2 og S3 er sammenfaldende uden for Natura 2000-området, og deres påvirkninger

af naturforholdene er således stort set ens. Den borede tunnel, S6, løber i et tracé, der

er delvist sammenfaldende med S1, S2 og S3 (Kort 17.1 B).

På kort 17.1 B ses, hvilke naturarealer der er registreret omkring de sydlige linjeføringer. De registrerede

arealer omfatter både §3-natur og beskyttet natur inden for EF-Habitatområdet, men alle

områder er registreret i henhold til terminologien for habitatnatur Af bilag IV-arter er der registreret

spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus,

skimmelflagermus og langøret flagermus. Af øvrige dyr er der registreret hare, almindelig

markmus, egern, brun rotte og ræv. Desuden kan der forventes pindsvin, grævling, lækat,

ilder, måske brud og husmår samt yderligere arter af mus og spidsmus. Der er registreret rådyr

på lokaliteter spredt ud over hele undersøgelsesområdet.

I Tabel 17-1 findes en oversigt over de registrerede §3-arealer, der vurderes potentielt at kunne

blive påvirket ved etablering af en af de sydlige forslag, og som derfor omtales i det efterfølgende.

17.4.1 Konsekvenser af S1 forslaget

17.4.1.1 Anlæg

§3-områder

På østsiden af fjorden passerer linjeføring S1 en mose (lokalitet ø209, Figur 17-8), der ligger ca.

35 m nord for tracéet. Vejen passerer her den mindre Torøgelgårdsvej, som lukkes på begge sider

af den nye vej. Det medfører et lidt større arbejdsområde nord for vejen end den generelle

ekspropriationsgrænse, og det forudsættes, at der foretages afværgeforanstaltninger, som sikrer,

at der ikke sker en direkte påvirkning og udledning til mosen.


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Umiddelbart nord for mosen findes lokaliteterne ø206, ø207 og ø208, som alle er §3-beskyttede

søer (Figur 17-8). Da afstanden til søerne er mindst 170 m fra tracéet, vurderes de ikke at blive

påvirket i anlægsfasen.

Figur 17-8 Fredskovsarealer samt §3-arealer omkring linjeføring S1 øst for Roskilde Fjord. Placering af

faunarør og arbejdspladser er angivet (orienteringen af faunarøret vil blive langs markskellet).

Vest for Roskilde Fjord, på Tørslev Hage, anlægges en ny vej parallelt med den eksisterende lokalvej

i et §3-beskyttet overdrev (lokalitet v2135, Figur 17-9). I alt inddrages ca. 33.000 m 2 af

overdrevet permanent, hvilket udgør størstedelen af lokaliteten. Overdrevet er uafgræsset men

generelt artsrigt med rig forekomst af gul snerre, blåhat, stor knopurt og vellugtende gulaks

/17-8//17-9/. Denne inddragelse er kritisk på regionalt såvel som lokalt niveau, da overdrev er en

naturtype, der i hele landet er truet af eutrofiering, fragmentering og tilgroning /17-17/. Som

kompensation for det inddragede areal udlægges et nyt overdrev (arealberegning 2:1 i forhold til

inddragede areal), og der igangsættes naturgenopretning (græsning samt rydning af krat) af det

tilbageværende overdrev, som i dag er dårligt plejet. Da overdrev er en naturtype, der udvikles

meget langsomt, og som er vanskeligt at etablere inden for en acceptabel tidshorisont /17-5/,

vurderes samspillet af disse to afværgeforanstaltninger at være den bedste kompensation for inddragelsen

af overdrev i anlægsfasen. Den samlede påvirkning af naturtypen i den relativt lange

anlægsfase vurderes dermed at være af moderat betydning.

379


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-9 §3-beskyttede områder samt fund af bilag IV-arter omkring Tørslev Hage. Placering af faunabro

er angivet.

Vest for Tørslev Hage passerer S1 en sø (lokalitet v2090), der ligger ca. 90 m nord for den færdige

linjeføring. Lokaliteterne v2080, v2084 og v2085, der også er §3-beskyttede søer, ligger ca.

220 m syd for tracéet (Figur 17-12). Det vurderes, at der ikke vil være nogen påvirkning af søerne

i anlægsfasen som følge af afstanden til linjeføringen.

Linjeføring S1 ligger ca. 70 m nord for Tagmosen (lokalitet v2122, Figur 17-10). Mosen er følsom

over for næringsberigelse, og der vil derfor blive stillet krav om, at overfladevand i anlægsfasen

ledes væk fra naturområdet. Med forudsætning i disse hensyn vurderes det, at anlægsfasen ikke

påvirker naturværdierne i mosen.

Umiddelbart nord for Tagmosen ligger en lille mose ca. 10 m syd for en ny adgangsvej til ejendommen

for enden af Mejerigårdsvej (Figur 17-10, lokalitet v2121). For at undgå arealinddragelse

i mosen projekteres der ikke med midlertidigt arbejdsområde syd for den færdige vej, og der

vil blive stillet krav om at bortlede vejvand i anlægsfasen. Det vurderes dermed, at anlægsfasen

ikke påvirker naturværdierne i mosen.

380


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-10 Forslag S1 samt tilslutningsanlæg ved Tagmosen. Frilægning af Mademose Å, §3-registrerede

lokaliteter, registrerede bilag IV-arter samt arbejdsområder er angivet. Mademose Å fungerer

som faunapassage under S1, idet underføringen etableres med mindst 1,5 m banketter på hver

siden af vandløbet.

Mademose Å løber fra Mademosen i nord sydpå igennem mosen på lokalitet v2073, øst om den

føromtalte mose på lokalitet v2121, videre til Tagmosen og herfra mod øst ind til den munder ud i

Roskilde Fjord. Med undtagelse af en lille strækning gennem lokalitet v2073 er åen i dag rørlagt

på hele strækningen mellem Mademosen og Tagmosen, mens resten af strækningen ud til Roskilde

Fjord, bortset fra en lille strækning, ikke er rørlagt. Ved gennemførelse af S1 vil Mademose Å

blive genåbnet på strækningen mellem Mademosen og Tagmosen, og den vil blive underført motortrafikvejen

som en faunapassage med mindst 1,5 m brede banketter på hver side af vandløbet.

Åen bliver forlagt mod øst, da den nuværende placering vil være beliggende under et tilslutningsanlæg

til S1. Det vurderes, at der vil være en sedimenttransport nedstrøms projektområdet ved

forlægning og frilægning af vandløbet. Dette arbejde bør derfor udføres om sommeren, hvor der

er mindst vandføring i vandløbet, og sedimenttransporten således kan reduceres. Desuden skal

der etableres midlertidig opsamling af vejvand i anlægsfasen, således at forurening af vandløbet

mindskes mest muligt. Det vurderes, at frilægningen og forlægningen af Mademose Å i anlægsfasen

vil have en mindre negativ betydning for vandløbet, men i driftsfasen vil der være en positiv

effekt ved frilægningen (jf. afsnit om driftsfasen nedenfor).

På grund af afstanden til §3-arealerne i Tagmosen og det lille vandhul vest herfor (v2118) vurderes

områderne ikke at blive påvirket i anlægsfasen.

Moseområdet på lokalitet v2073 og v2075 (Figur 17-10) ligger ca. 200 m nord for vejanlægget til

linjeføring S1, men ved frilægningen af Mademose Å inddrages et mindre areal af moseområdet til

arbejdsområde. Denne påvirkning er midlertidig og reversibel, og vurderes at medføre en mindre

påvirkning af naturværdierne i mosen.

Syd for Lyngerup passerer linjeføring S1 et område, hvor der ca. 65 m vest for linjeføringen ligger

et grusgravsområde (lokalitet v2110) og ca. 250 m øst for linjeføringen ligger en sø (lokalitet

v2124, Figur 17-11). Der er registreret spidssnudet frø på lokalitet v2110, men på grund af afstanden

til tracéet vurderes det, at lokaliteterne ikke vil blive påvirket i anlægsfasen.

381


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-11 Forslag S1 omkring §3-beskyttede søer syd for Lyngerup. Forekomst af bilag IV-arter samt

placering af faunarør er angivet.

Øvrige naturforhold

Linjeføring S1 løber gennem et skovområde, der er udlagt til fredskov i den østlige ende af vejanlægget

(Figur 17-8). Der inddrages et areal på ca. 9500 m 2 af skoven, som består af et ungt uudviklet

skovbryn, og påvirkningen vurderes at have en mindre betydning for skovens naturværdi.

Der vil blive udlagt erstatningsskov i henhold til skovloven som beskrevet i kapitel 5, Planforhold

og lovmæssige bindinger.

Bilag IV-arter

Markfirben er registreret i det sydlige undersøgelsesområde, men dog så langt væk fra linjeføring

S1, at der ikke vurderes at være en risiko for påvirkning af artens yngle- og rasteområder.

Øst for Roskilde Fjord ligger der nord for linjeføring S1 to §3-beskyttede søer samt en §3beskyttet

mose, hvor der er registreret forekomster af bilag IV-arterne, stor vandsalamander og

spidssnudet frø (ø206, ø207 og ø209, Figur 17-8 og kort 17.1 B). Begge arter er også registreret

syd for S1 (afstand ca. 1 km). Det vurderes dog, at lokaliteterne nord og syd for S1 allerede i dag

fungerer som to isolerede bestande, og at padderne yngler i vandhullerne og overvintrer i beplantningen

omkring dem. Padder spreder sig sjældent over åbne marker, og da området omkring

de omtalte søer består af landbrug, vurderes det som usandsynligt, at padderne vil vandre imellem

lokaliteterne, så længe leveforholdene er egnede på stedet. Da de omtalte søer ikke påvirkes

i anlægsfasen, vurderes det derfor, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne øst for

fjorden ikke vil blive påvirket i anlægsfasen for S1.

Det vurderes ikke, at anlægsfasen til S1 vil påvirker den økologiske funktionalitet for flagermusene

i dette område. Det skyldes først og fremmest, at der i anlægsperioden ikke inddrages gamle

træer eller bygninger, som er potentielle leve- og ynglesteder for flagermus. Derudover er der ingen

af de registrerede arter (dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus

og langøret flagermus (Figur 17-17)) der er lavtflyvende, hvorfor flagermusene uden problemer

vil navigere over arbejdspladserne.

382


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Omkring Tørslev passerer linjeføring S1 en sø på lokalitet v2090, der ligger ca. 90 m nord for linjeføringen,

hvor der er registreret spidssnudet frø. Cirka 220 m syd for S1 ligger lokaliteterne

v2084 og v2085, der også begge er søer, og her er der registreret spidssnudet frø (v2085), stor

vandsalamander (v2084) samt arter af flagermus (v2085, Figur 17-12). På grund af afstanden

mellem søerne med padder samt et landskab domineret af dyrkede marker, vurderes det, at padderne

i dag ikke tilhører en samlet bestand. Dermed vurderes det, at den relativt korte anlægsperiode

ikke vil true overlevelsen af lokaliteternes paddebestande og dermed ikke vil påvirke arternes

økologiske funktionalitet.

Figur 17-12 § 3-beskyttede arealer omkring Tørslev. Registrerede bilag IV-arter samt placering for arbejdspladser

og faunapassage er angivet.

Længere mod vest i Tagmosen (v2122) er der registreret spidssnudet frø og stor vandsalamander.

Der er også registreret stor vandsalamander på lokalitet v2075 nord for S1 (Figur 17-10).

Som beskrevet ovenfor vurderes det ligeledes i dette tilfælde, at der ikke foregår årstidsbestemt

vandring på tværs af S1 i et stort omfang idet afstanden er relativt stor (600 m), og landskabet

imellem lokaliteterne ikke er ideelt for paddernes vandring. Det vurderes således, at bilag IVarternes

økologiske funktionalitet ikke bliver påvirket i den relativt korte anlægsfase for denne

delstrækning af S1.

I grusgravsområdet på lokalitet v2110 syd for Lyngerup er bilag IV-arten, spidssnudet frø, registreret

(Figur 17-11). Grundet afstanden til S1 i anlægsfasen på ca. 65 m vurderes det, at artens

økologiske funktionalitet ikke vil blive påvirket i anlægsfasen.

Andre bilag IV-arter (bl.a. markfirben og løgfrø) er eftersøgt ved de sydlige linjeføringer, men er

ikke fundet /17-8/ /19-9/.

383


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Øvrige dyrearter

Af øvrige padder er der registreret lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø i søerne

omkring S1. Desuden er der registreret hare, almindelig markmus, egern, brun rotte og ræv i undersøgelsesområdet.

Det vurderes, at den overordnede barriereeffekt af anlægsfasen for disse arter

vil være af mindre betydning.

Tabel 17-6 Sammenfatning af virkninger af linjeføring S1 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse

af afværgeforanstaltninger.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:

ø206, ø207,

ø208, ø209, v2073, v2075,

v2080, v2084, v2085, v2090,

v2110, v2121, v2122, v2124

Arealinddragelse af §3 overdrev,

Tørslev Hage

Arbejdsområder i Mademose

Å samt §3 lokalitet v2073

384

Ingen Ingen Ingen Ingen

Stor Regional Lang Moderat

Lille Lokal Kort Mindre

Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre

Økologisk funktionalitet, flagermus

Økologisk funktionalitet, padder

Barriereeffekt, øvrige dyrearter

Ingen Ingen Ingen Ingen

Ingen Ingen Ingen Ingen

Mindre Regional Mellem Moderat

17.4.1.2 Drift

§3-områder

Øst for fjorden ligger en mose (ø209), der i driftsfasen har en afstand til tracéet på ca. 35 m

(Figur 17-13). Da vejvand opsamles og ledes til regnvandsbassin, vil der ikke i driftsfasen blive

ledt vejvand til moseområdet, og det vurderes, at naturværdierne i mosen dermed ikke bliver påvirket

i driftsfasen.


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-13 Fredskovsarealer samt §3-beskyttede arealer omkring linjeføring S1 øst for Roskilde Ford.

Placering af faunarør er angivet (Faunarøret vil blive orienteret langs markskellet). Foreslåede

afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet på Kort 17.2 B.

Figur 17-14 Forekomst af §3-beskyttede søer og registrerede bilag IV-arter ved Tørslev. Placering for

faunapassage er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet

på Kort 17.2 B.

Ved landsbyen Tørslev passerer S1 forbi en række §3-beskyttede søer, fordelt nord og syd for linjeføringen

(lokaliteterne v2087, v2080, v2084, v2085 og v2090, Figur 17-14). På grund af en

mindste afstand på ca. 100 m til linjeføring S1 vurderes det, at søernes naturværdier ikke vil blive

påvirket i driftsfasen.

385


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-15 Forslag S1 omkring Tagmosen. Der er angivet planlagt regnvandsbassin, frilægning af

Mademose Å, registrerede §3-lokaliteter samt registrerede bilag IV-arter. Foreslåede afværgeforanstaltninger

på denne delstrækning er angivet på Kort 17.2 B.

I driftsfasen ligger Tagmosen (v2122) ca. 70 m syd for tilslutningsanlægget til S1, og på grund af

afstanden vurderes det, at mosen ikke vil blive påvirket. Det samme gælder den lille sø vest for

Tagmosen (v2118). Den lille mose på lokalitet v2121 ligger kun ca. 10 m syd for en ny adgangsvej

til ejendommen for enden af Mejerigårdsvej (Figur 17-15). Det forventes, at der ikke vil være

meget trafik på denne vej, og det vurderes derfor, at mosen ikke vil blive påvirket i driftsfasen.

Mosen og søen på henholdsvis lokalitet v2073 og v2075 ligger ca. 200 m nord for tilslutningsanlægget

til S1, og på grund af afstanden vurderes det, at lokaliteterne ikke vil blive påvirket i

driftsfasen.

Frilægningen af Mademose Å (Figur 17-15) etableres som en faunapassage under motortrafikvejen

med to banketter af 1,5 m på hver side af vandløbet svarende til en niveau B vådpassage

/17-18/. Dette vurderes for driftsfasen af linjeføring S1 at have en positiv effekt på naturkvaliteten

i vandløbet samt for spredningsmulighederne i området, idet vandløbet vil fungere som en ledelinje,

der binder flere mindre naturområder sammen.

386


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-16 Forslag S1 omkring §3-søer syd for Lyngerup. Besigtigede §3-lokaliteter, placering af faunarør

samt registrerede bilag IV-arter er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne

delstrækning er angivet på Kort 17.2 B.

Syd for Lyngerup ligger beskyttede søer i grusgravsområdet på lokalitet v2110 samt vest for forslaget

på lokalitet v2124 (Figur 17-16). Søerne ligger henholdsvis 65 m øst og 250 m vest for S1,

og da vejvandet ledes til andre recipienter, vurderes de ikke at blive påvirket i driftsfasen for S1.

Bilag IV-arter

Øst for Roskilde fjord er der registreret bilag IV-padder, både nord og syd for S1. På lokaliteterne

ø206, ø207 og ø209 nord for S1 er der registreret spidssnudet frø og stor vandsalamander (Figur

17-13), og de samme arter er registreret på lokaliteterne ø223 og ø226, henholdsvis ca. 600 m

og ca. 800 m syd for S1 (Kort 17.1 B). Som beskrevet for anlægsfasen vurderes det, at lokaliteterne

nord og syd for vejen på nuværende tidspunkt fungerer som to adskilte bestande, men ved

etablering af S1 vil lokaliteterne nord for linjeføringen blive særligt isoleret uden mulighed for genetisk

udveksling med bestande mod syd, hvis forholdene ved de nuværende levesteder forringes.

For at afværge dette forhold, etableres der bl.a. et faunarør (ø50 cm, eller evt. omvendt Uformet

1 m bred og 0,5 m høj) ca. 140 m øst for lokalitet ø209 (Figur 17-13). Lokalitet ø209 ligger

tæt på S1 og for at forhindre trafikdrab på padder på strækningen, vil der yderligere blive

etableret et paddehegn (ca. 900 m) (Kort 17.2 B). Paddehegnet vil på nordsiden af vejen strække

sig fra et stykke vest for paddevandhullerne, omkring faunarøret og mod øst et stykke forbi det

projekterede regnvandsbassin og tilsvarende på sydsiden af vejen. Yderligere etableres afværgevandhuller

nord for linjeføringen i området omkring faunapassagen for at styrke forholdene for bilag

IV-arterne her. Antal, placering samt udformning af disse vil blive besluttet i detailprojekteringsfasen,

men det vurderes at være passende med 3 vandhuller (jf. generel beskrivelse i afsnit

17.1). Under forudsætning af at de nævnte afværgeforanstaltninger etableres, vurderes det, at

den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne kan opretholdes øst for Roskilde Fjord.

387


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-17 Registrerede arter af flagermus på Tørslev Hage.

Vest for Roskilde Fjord er sommerhusområdet på Tørslev Hage registreret som levested for arter

af flagermus (Figur 17-17), /17-8/. Arterne yngler og raster sandsynligvis i sommerhusene og i

gamle træer i området. Der inddrages ikke bygninger eller gamle træer, som eventuelt fungerer

som yngle- og rasteområder for flagermus. Ligeledes vurderes der ikke at være stor risiko for trafikdrab

i driftsfasen, da S1 forløber i afgravning gennem Tørslev Hage. Vest for Tørslev hage er

planlagt en faunabro (ca. B: 20 m, L: 50m) over vejen, der på denne delstrækning ligger i afgravning.

Der etableres ledelinjer fra Tørslev Hage mod faunabroen, og lavtflyvende arter af flagermus

vil således blive ledt mod broen. Det vurderes således, at forslag S1 ved Tørslev Hage ikke

vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus.

Der er registreret forekomster af bilag IV-arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø i søerne

på begge sider af linjeføring S1 ved landsbyen Tørslev (Figur 17-18). Lokaliteterne ligger med

en indbyrdes afstand på ca. 600 m og det vurderes, at linjeføring S1 kan fungere som en barriere

for bilag IV-arternes spredning mellem disse lokaliteter. Der vil derfor blive etableret tre afværgevandhuller

på begge sider af linjeføringen (Kort 17.2 B). Desuden vil faunabroen øst for Tørslev

sikre, at linjeføringen kan passeres uden risiko for trafikdrab, og at en effektiv bestandsstørrelse

kan opretholdes. For at afværge trafikdrab samt at lede padderne mod faunapassagen, etableres

der paddehegn på en ca. 600 m lang strækning fordelt øst og vest for faunapassagen (Kort 17.2

B). Sikring af passagen er essentiel for på længere sigt at undgå indavl og risiko for at bestanden

uddør. Med forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger vurderes det, at den økologiske

funktionalitet for bilag IV-arterne i området kan opretholdes.

388


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-18 Forekomst af §3-beskyttede søer og registrerede bilag IV-arter ved Tørslev. Placering af faunapassage

er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet på

Kort 17.2 B.

I Tagmosen (v2122) og på lokalitet v2073 er bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander

registreret (Figur 17-15) og mosen vurderes at være et potentielt levested for løgfrø. Ved

frilægning af Mademose Å som faunapassage under vejtracéet vil de to områder forblive forbundet,

og den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne i området vil blive opretholdt. For at lede

padderne mod faunapassagen og dermed afværge trafikdrab etableres paddehegn på en ca. 400

m lang strækning langs vejen og tilslutningsanlæg på nordsiden af vejen. Tilsvarende etableres

paddehegn på langs tracéet samt omkring tilslutningsanlæg på en ca. 700 m lang strækning på

sydsiden af vejen (Kort 17.2 B). Denne afværgeforanstaltning vurderes at opveje de negative påvirkninger,

som forslaget har generelt for områdets bilag IV-arter, der i forvejen er stærkt fragmenteret.

Med forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger vurderes det dermed, at den

økologiske funktionalitet og gunstige bevaringsstatus for bilag IV-arterne i området kan opretholdes

på lang sigt.

Syd for Lyngerup ligger et grusgravsområde med tre mindre søer 250 m vest for vejen og en sø

80 m øst for vejen. Der er registreret spidssnudet frø i grusgravsområdet øst for vejen på lokalitet

v2110 (Figur 17-16). Ved etablering af S1 vil lokalitet v2110 blive yderligere isoleret i landskabet

med store afstande til andre egnede søer (mere end 1 km), og det vurderes dermed, at forslag

S1 i driftsfasen vil udgøre en barriereeffekt for spredning af bl.a. padder i området. For at afværge

denne barriereeffekt etableres et faunarør (ø150 eller evt. firkantet med samme eller bedre effekt)

under vejen (Kort 17.2 B), så spredning mellem lokaliteterne øst og vest for linjeføring S1

vil være mulig. Der etableres dobbeltsidet paddehegn på en strækning på ca. 700 m fordelt på

begge sider af faunarøret. Der vil ligeledes blive etableret tre afværgevandhuller mellem lokalitet

v2124 og Tagmosen (Kort 17.2 B). Afværgevandhullerne vil opretholde sammenhængen mellem

egnede lokaliteter og dermed fastholdes den økologiske funktionalitet for områdets bilag IVpadder.

Med forudsætning i disse afværgeforanstaltninger vurderes det, at linjeføring S1 i driftsfasen

ikke påvirker den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter på den vestligste strækning af

S1.

389


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Øvrige dyrearter

I nærhed til S1 er der foruden bilag IV-padder registreret lille vandsalamander, skrubtudse og

butsnudet frø. Desuden er der registreret hare, almindelig markmus, egern, brun rotte og ræv i

undersøgelsesområdet.

På trods af at linjeføring S1 hovedsageligt krydser over agerland, og at der, bortset fra selve kysten,

hverken krydses væsentlige naturområder eller økologiske forbindelser vest for Roskilde

Fjord, vurderes vejen at udgøre en moderat barriere i landskabet. Både nord, syd og vest for linjeføringen

er der inden for en afstand på 2-3 km væsentlige naturområder, og den nye vej vil

dermed udgøre en barriere, der strækker sig over halvdelen af Hornsherreds bredde. Behovet for

faunapassager er derfor åbenbar. Den vigtigste ledelinje i området er kysten, og her bevares en

faunapassagemulighed ved etablering af S1, idet broen anlægges med tilbagetrukne landfæster

dvs. der opretholdes passagemulighed langs fjorden på hhv. 180 m bredde (øst) og 90 m bredde

(vest). Mademose Å og den nye faunapassage hér får med tiden en øget betydning i takt med at

flere af de rørlagte strækninger frilægges. For yderligere at sikre spredning på tværs af S1 etableres

en faunabro med tilhørende ledelinjer vest for Tørslev Hage. Udformning af faunabroen vil blive

fastlagt i en senere detailprojekteringsfase, men det foreslås, at broen udføres med en bredde

på 20 m og med et vegetationsdække af græs og småbuske, afskærmning langs siderne mod støj

og lys og kombineres med hegn og ledebeplanting. Desuden forudsættes der faunarør for hver

250 m hvor vejen ligger på dæmning eller i terræn. Den samlede vurdering er foretaget med forudsætning

i de nævnte afværgeforanstaltninger, og uden disse vil vejen udgøre en væsentlig barriere

for spredning af områdets dyreliv.

Tabel 17-7 Sammenfatning af virkninger af S1 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:

ø206, ø207,

ø208, ø209, v2073, v2075,

v2080, v2084, v2085, v2090,

v2110, v2121, v2122, v2124

Frilægning af Mademose Å Stor

(positiv)

390

Ingen Ingen Ingen Ingen

Regional Lang Positiv

Potentiel påvirkning af skov Ingen Ingen Ingen Ingen

Økologisk funktionalitet, padder

Økologisk funktionalitet, flagermus

Barriereeffekt, øvrige dyrearter

Ingen Ingen Ingen Ingen

Ingen Ingen Ingen Ingen

Mindre Regional Mellem Moderat

17.4.2 Konsekvenser af S2 forslagene

Linjeføring S2 er sammenfaldende med S1 på de strækninger, der har betydning for naturforhold

på land, bortset fra at der i S2 forslagene anlægges en kort tunnel under fjorden. S2a og S2b ad-


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

skiller sig fra S1 ved at medføre en grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet for

selve tunnelen i fjorden. Dette vil kunne få betydning for det sekundære grundvandsspejl og

dermed påvirke naturlokaliteter langt ind på land. Miljøvurderingen følger derfor den, der er givet

for linjeføring S1 ovenfor bortset fra på nedenstående områder. Derudover er der en større kvælstofemission

i anlægsfasen for S2 forslagene.

17.4.2.1 Anlæg

§3-områder

Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S2 forslagene viser, at sænkning af grundvand

ved anlæg af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder ind i landet (Figur

17-19). Påvirkning af vandløb er beskrevet i kapitel 15, Overfladevand.

Figur 17-19 Kort over modellerede virkninger af grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde i

fjorden for S2 forslagene. Periode med størst potentiel påvirkning for forslag S2a og S2b er

vist.

For forslag S2a og S2b er der øst for fjorden risiko for at en sø og en mose påvirkes af grundvandssænkningen.

Dog kendes den eksakte geologi for områderne ikke og risikoen for om grundvandssænkning

slår igennem på overfladen og udtørrer nogle af de våde naturtyper afhænger af

placeringen af permeable sandlag og af kontakten mellem lokalitetens vandspejl og det øvre

grundvandsspejl der risikerer at blive påvirket (jf. kapitel 14, Grundvand). Vest for fjorden kan to

søer blive påvirket, hvoraf den ene sø ligger i et område med sand hele vejen fra terræn til den

dybe kalk. En mere præcis kortlægning af påvirkningerne vil finde sted i detailprojekteringen. I

selve anlægsfasen afværges eventuel påvirkning ved reinfiltration eller tilbagepumpning af over-

391


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

fadevand såvel øst som vest for fjorden, og den midlertidige påvirkning vurderes dermed ikke at

have nogen betydning for §3 naturtyperne.

Tabel 17-8 Sammenfatning af virkninger af forslag S2a og S2b på naturforhold i anlægsfasen efter

indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger, se afsnit

17.4.1 for forslag S1.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:

ø206, ø207,

ø208, ø209, v2073, v2075,

v2080, v2084, v2085, v2090,

v2110, v2121, v2122, v2124

Arbejdsområder i Mademose

Å samt §3 lokalitet v2073

Arealinddragelse §3 overdrev,

Tørslev Hage

Grundvandssænkning på §3

lokaliteter

392

Ingen Ingen Ingen Ingen

Lille Lokal Kort Mindre

Stor Regional Lang Moderat

Lille Lokal Kort Ingen

Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre

Økologisk funktionalitet, flagermus

Økologisk funktionalitet, padder

Barriereeffekt, øvrige dyrearter

Ingen Ingen Ingen Ingen

Ingen Ingen Ingen Ingen

Mindre Regional Mellem Moderat

17.4.2.2 Drift

Øvrige dyrearter

S2 forslagene vurderes i driftsfasen at udgøre en større barriere sammenlignet med S1, idet kystlinjen

på begge sider af fjorden forskydes ud langs med de nye rampeanlæg (hhv. ca. 100 m ud

(øst) og 350 m ud (vest)). I ”vigene” nord og syd for den vestlige rampe fyldes der ud med sediment,

hvorved der opnås en strandengslignende habitat. I forlængelse heraf samt langs hele den

østlige rampe etableres en smal passage (ca. 10 m) rundt om ramperne ud mod sejlrenden, hvor

sediment forstærkes med sten, der kan modstå erosion fra vandstrømmen i fjorden. Selve ramperne

anlægges med kampesten på den ydre skråning, men nærmest land anlægges de med en

passende skråning samt jordlag og vegetation, der muliggør, at dyr også kan passere op over

ramperne. På selve ramperne anlægges ligeledes en passende vegetation med græs og buske.

For områdets fauna vil det således stadig være muligt at bevæge sig enten langs vandet på den

indre mudderflade og ydre stenstrand eller på den vegetationsdækkede rampe. Med forudsætning

i de afværgeforanstaltninger, der er beskrevet under forslag S1, vurderes det, at S2 forslgene har

moderat betydning for områdets dyreliv.


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Tabel 17-9 Sammenfatning af virkninger af S2a og S2b på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af

afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1 for forslag

S1.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:

ø206, ø207, ø208,

ø209, v2073, v2075, v2080,

v2084, v2085, v2090, v2110,

v2121, v2122, v2124

Frilægning af Mademose Å Stor

(positiv)

Ingen Ingen Ingen Ingen

Regional Lang Positiv

Potentiel påvirkning af skov Ingen Ingen Ingen Ingen

Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen

Økologisk funktionalitet, flagermus

Ingen Ingen Ingen Ingen

Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Lang Moderat

17.4.3 Konsekvenser af S3 forslagene

Linjeføring S3 er sammenfaldende med S1 og S2 på de strækninger, der har betydning for naturforhold

på land bortset fra selve kysten, hvor der i S3 forslagene anlægges som en lang tunnel

under fjorden. Derudover vil grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet for selve

tunnelen i fjorden kunne få betydning for naturlokaliteter længere ind på land end S2 forslagene.

Miljøvurderingen følger derfor miljøvurderingen for forslag S1 ovenfor, bortset fra nedenstående.

17.4.3.1 Anlæg

§3-områder

Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S3a og S3b viser, at sænkning af grundvand

ved anlæg af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder langt ind i landet (Figur

17-20).

393


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Figur 17-20 Kort over modellerede virkninger af grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde i

fjorden for S3 forslagene. Periode med størst potentiel påvirkning for forslag S3a og S3b er

vist.

For S3 forslagene er der øst for fjorden risiko for at en sø og to moser påvirkes af grundvandssænkningen

og vest for fjorden kan syv søer og en mose blive påvirket, hvoraf fire søer ligger i et

område med sand hele vejen fra terræn til den dybe kalk. En mere præcis kortlægning af påvirkningerne

(jf. afsnit 17.4.2) vil finde sted i detailprojekteringen. I selve anlægsfasen afværges

eventuel påvirkning ved reinfiltration eller tilbagepumpning af overfadevand, og den midlertidige

påvirkning vurderes dermed ikke at have nogen betydning for §3 naturtyperne.

394


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Tabel 17-10 Sammenfatning af virkninger af S3a og S3b på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse

af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1

for forslag S1.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:

ø206, ø207,

ø208, ø209, v2073, v2075,

v2080, v2084, v2085, v2090,

v2110, v2121, v2122, v2124

Arbejdsområder i Mademose

Å samt §3 lokalitet v2073

Arealinddragelse §3 overdrev,

Tørslev Hage

Grundvandssænkning på §3

lokaliteter

Ingen Ingen Ingen Ingen

Lille Lokal Kort Mindre

Stor Regional Lang Moderat

Lille Lokal Kort Ingen

Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre

Økologisk funktionalitet, flagermus

Økologisk funktionalitet, padder

Barriereeffekt, øvrige dyrearter

Ingen Ingen Ingen Ingen

Ingen Ingen Ingen Ingen

Mindre Regional Mellem Moderat

17.4.3.2 Drift

I driftsfasen for S3 forslagene, er kystlinjen på begge sider af fjorden bevaret i hhv. ca. 250 m

(øst) og 200 m (vest) bredde og den naturlige ledelinje hermed intakt. Vurderingen af den samlede

barriereeffekt af S3a og S3b følger derfor den der er angivet for S1, og med forudsætning i de

afværgeforanstaltninger der her nævnes, vurderes påvirkningen for områdets dyreliv generelt at

være af moderat betydning.

395


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Tabel 17-11 Sammenfatning af virkninger af S3a og S3b på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse

af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1

for forslag S1.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:

ø206, ø207,

ø208, ø209, v2073, v2075,

v2080, v2084, v2085, v2090,

v2110, v2121, v2122, v2124

Frilægning af Mademose Å Stor

(positiv)

396

Ingen Ingen Ingen Ingen

Regional Lang Positiv

Potentiel påvirkning af skov Ingen Ingen Ingen Ingen

Økologisk funktionalitet, padder

Økologisk funktionalitet, flagermus

Barriereeffekt, øvrige dyrearter

Ingen Ingen Ingen Ingen

Ingen Ingen Ingen Ingen

Mindre Regional Mellem Moderat

17.4.4 Konsekvenser af S6 forslaget

Forslag S6 består af en boret tunnel under Roskilde Fjord. På land er strækningen delvis sammenfaldende

med linjeføringerne for S1, S2 og S3. Ved kysterne, hvor S6 løber under jordoverfladen

ca. 600 m ind på land på østsiden og helt til Tørslev landsby vest for fjorden (ca. 1,2 km). Mange

af konsekvenserne for naturforhold er derfor som beskrevet ovenfor for forslag S1, og kun de

konsekvenser, der alene gælder for S6, er beskrevet i dette afsnit. Grundvandssænkning i forbindelse

med anlægsarbejdet for selve tunnelen i fjorden kan få betydning for det sekundære grundvandsspejl

på naturlokaliteter i et stort område inde i baglandet.

17.4.4.1 Anlæg

§3-områder

Vest for Roskilde Fjord passerer linjeføring S6 tæt forbi tre §3-beskyttede søer på lokaliteterne

v2084, v2085, v2087 (Figur 17-22). Lokalitet v2080 inddrages til regnvandsbassin og afstanden

til v2084 og v2085 er på under 10 m, og det vurderes, at vandhullernes naturværdi ikke kan opretholdes,

hvorfor der vil blive etableret erstatningsvandhuller i forholdet 2:1 (6 stk.) syd for tracé

(Kort 17.2 B). Lokalitet v2080 er et eutrofieret vandhul med andeø og lokalitet v2084 er et firkantet

oprenset vandhul med stejle bredder, tilløb og uklart vand, og det vurderes, at en tilsvarende

eller bedre naturkvalitet relativt hurtigt kan indfinde sig i nyetablerede vandhuller. Søen på

lokalitet v2085 er af bedre naturkvalitet med lysåbne bredder, veludviklet bredzone og den virker

overvejende fladvandet. Anlægsfasen inddrager her kun et mindre areal, og der etableres passende

afskærmning, som beskytter den resterende sø mod forurening fra vejanlægget. Erstatningsvandhullerne

skal anlægges op til to år inden anlægsfasen, så de kan nå at udvikle et naturligt

plante- og dyreliv, inden de oprindelige vandhuller nedlægges.


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

For at undgå påvirkning af de øvrige vandhuller i dette område i anlægsfasen, projekteres der ikke

med arbejdsområde syd for vejen på strækningen forbi disse vandhuller. Desuden etableres

der midlertidig afvanding fra vejen, således at vandhullerne ikke modtager forurenet vand i anlægsfasen.

Med forudsætning i disse afværgeforanstaltninger vurderes anlægsfasen for S6 at udgøre

en mindre påvirkning af søerne.

Figur 17-21 Kort over modellerede virkninger af grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde i

fjorden for forslag S6. Periode med størst potentiel påvirkning er vist.

Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S6 viser, at sænkning af grundvand ved anlæg

af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder langt ind i landet (Figur 17-21). Påvirkning

af vandløb er beskrevet i kapitel 15, Overfladevand.

For linjeføring S6 er der øst for fjorden risiko for at to søer og to moser påvirkes af grundvandssænkningen.

Dog kendes den eksakte geologi for områderne ikke, og såfremt der findes et vandstandsende

lag imellem det dybere sandlag og sandlaget i terræn, som danner grundlag for mo-

397


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

dellen, er risikoen på en påvirkning mindre. Vest for fjorden kan otte søer og en mose blive påvirket

med en sænkning i det øvre sandmagasin på op til tre meter. To af søerne ligger i et område

med sand hele vejen fra terræn til den dybe kalk. En mere præcis kortlægning af påvirkningerne

vil finde sted i detailprojekteringen. I selve anlægsfasen afværges eventuel påvirkning ved reinfiltration

eller tilbagepumpning af overfadevand, og den midlertidige påvirkning vurderes dermed

ikke at have nogen betydning for §3 naturtyperne.

Figur 17-22 Forekomst af §3-beskyttede søer, registrerede bilag IV-arter samt arbejdsområder for linjeføring

S6 syd for Tørslev er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning

er angivet på Kort 17.2 B.

Bilag IV-arter

Bilag IV-arterne, stor vandsalamander og spidssnudet frø, er registreret i de føromtalte søer på

lokaliteterne v2084 og v2085 syd for Tørslev (Figur 17-22). Søen på lokalitet v2084 ligger så tæt

på linjeføringen, at det vurderes, at den ikke vil kunne opretholdes, og bilag IV-arter flyttes eventuelt

forud for anlægsfasen til andre passende lokaliteter eller til de etablerede erstatningsvandhuller.

Med forudsætning i afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter såvel som for naturtypen

som nævnt ovenfor, vurderes anlægsfasen for S6 ikke at påvirke den økologiske funktionalitet for

bilag IV-arter på denne strækning.

398


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Øvrige dyrearter

Jf. afsnit 17.4.1 for beskrivelse af forekomst af øvrige pattedyr i området.

Tabel 17-12 Sammenfatning af virkninger af forslag S6 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse

af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1 for forslag

S1.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:

ø206, ø207, ø208, ø209,

v2090, v2110, v2121, v2122,

v2124

Arbejdsområder i Mademose Å

samt §3 lokalitet v2073

Arealinddragelse i §3 vandhuller,

v2084 v2085

Ingen Ingen Ingen Ingen

Lille Lokal Kort Mindre

Moderat Lokal Mellem Mindre

Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre

Grundvandssænkning på §3 lokaliteter

Lille Lokal Kort Ingen

Økologisk funktionalitet, padde Ingen Ingen Ingen Ingen

Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen

Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Mellem Moderat

17.4.4.2 Drift

§3-områder

Vest for Roskilde Fjord passerer linjeføring S6 tæt forbi fire §3-beskyttede søer (lokalitet v2080,

v2084, v2085, v2087, Figur 17-22). Lokalitet v2084 erstattes før anlægsfasen, og det vurderes,

at der i driftsfasen ikke vil være nogen påvirkning af de øvrige vandhuller eller erstatningsvandhuller.

Bilag IV-arter

Der er registreret stor vandsalamander og spidssnudet frø i søerne på henholdsvis lokalitet v2084

og v2085 syd for linjeføring S6 (Figur 17-22). Ligeledes er der registreret stor vandsalamander i

en sø (lokalitet v2090) ca. 400 m nord for linjeføringen (indbyrdes afstand på ca. 600 m). Da der

i driftsfasen kun er ca. 10 m mellem vejen og søen på lokalitet v2085, vil der blive etableret dobbeltsiddet

paddehegn på denne strækning (ca. 600 m på hver side af vejen) med ledelinjer rundt

om tunnelportalen, der ligger ca. 300 m længere mod øst (Figur 17-22). Herved sikres der mulighed

for spredning på tværs af vejen. Ved etablering af passende erstatningsvandhuller samt afværgeforanstaltninger

i form af paddehegn og ledelinjer vurderes det, at den økologiske funktionalitet

for bilag IV-arterne i området kan opretholdes.

399


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Øvrige dyrearter

Som for de øvrige sydlige forslag vil der med S6 blive etableret en ny barriere i landskabet.

Sammenlignet med den barriereeffekt, der er beskrevet for forslag S1 (afsnit 17.4.1), er effekten

ved S6 dog mindre, da den i en del af tracéet løber under jorden. Det vurderes, at barriereeffekten

af forslag S6 overordnet har en mindre betydning for øvrige dyrearter i området, men det skal

understreges, at barriereeffekten trods alt vurderes større end for de nordlige linjeføringer, hvor

eksisterende veje udvides.

Tabel 17-13 Sammenfatning af virkninger af S6 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger.

For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1 for forslag S1.

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning

Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:

ø206, ø207, ø208,

ø209, v2073, v2075, v2085,

v2090, v2110, v2122, v2124

Frilægning af Mademose Å Stor

400

Ingen Ingen Ingen Ingen

(positiv)

Regional Lang Positiv

Nærhed til skov Mindre Lokal Lang Mindre

Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen

Økologisk funktionalitet, flagermus

Ingen Ingen Ingen Ingen

Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mellem Regional Lang Mindre

17.5 Sammenligning af forslagene

Den samlede strækning gennem åbent land er væsentligt kortere for de nordlige linjeføringer end

for de sydlige. Der er derfor også langt færre konsekvenser for plante- og dyrelivet af de nordlige

linjeføringer.

De to nordlige linjeføringer adskiller sig kun fra hinanden på land ved en ganske kort strækning,

og konsekvenserne for palnter og dyr er i store træk identiske:

Der inddrages fredskovsarealer og skovbryn med gamle træer, som er mulige levesteder for

flere arter af flagermus. Omfanget af flagermusetræer, der inddrages afklares ved feltundersøgelselser

i detailfasen

Barriereeffekten for dyrelivet øges generelt ved udvidelse af den eksisterende vej.

S1, S2 og S3 forsalgene har stort set sammenfaldende tracéer på land og dermed mange sammenfaldende

konsekvenser for dyr og planter.


Ved etablering af disse linjeføringer:

RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Inddrages et mindre fredskovareal

Inddrages et stort område af et §3-beskyttet overdrev

Er der en mindre påvirkning af §3-områderne Mademose å og lokalitet v2075 i anlægsfasen,

som dog resulterer i en positiv påvirkning af naturværdierne i driftsfasen

Påvirkes fem lokaliteter med bilag IV-arter i mindre grad, men den økologiske funktionalitet

vurderes at være bevaret ved hjælp af de indbyggede afværgeforanstaltninger

Mademose Å flyttes og frilægges. Herved vurderes det, at spredningsveje for lokalområdets

bilag IV-arter er sikret på tværs af vejen, hvormed den økologiske funktionalitet for disse arter

kan opretholdes i området

Den nye vej udgør en moderat barriere i landskabet med konsekvenser for især de større pattedyr,

som dog kompenseres med faunapassager.

De sydlige forsalg adskiller sig fra hinanden ved at S2a og S2b udgør en større barriere for pattedyr

i området, både øst og vest for fjorden. Dette skyldes de lange rampeanlæg, der bryder den

naturlige kystlinje. S1 forstyrrer denne ledelinje ved bropiller placeret i kystlinjen, der dog sagtens

kan passeres. S3a og S3b er således det af de sydlige forslag der har færrest konsekvenser

for naturen generelt, idet kystlinjen efter endt anlæg genoprettes og er nogenlunde intakt.

Den borede tunnel, linjeføring S6, påvirker ikke kysterne og området fra Tørslev Hage til Tørslev,

men i øvrigt har forslaget mange af de samme konsekvenser for plante- og dyrelivet på land som

de andre sydlige forslag. Det påvirker også nogle mindre vandhuller syd for Tørslev med bilag IVarter,

men denne påvirkning afværges ved at etablere erstatningsvandhuller samt paddehegn

rundt om tunnelportalen.

Med forudsætning i de valgte afværgeforanstaltninger kan det sammenfattende vurderes, at de

sydlige forslag S1, S2a, S2b, S3a og S3b har flest konsekvenser for naturforhold generelt, med

inddragelse af overdrev på Tørslev Hage samt den nye barriereeffekt af vejen som de væsentligste

elementer.

401


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Tabel 17-14 Samlet vurdering af påvirkningerne på naturforhold udenfor Natura 2000-området for de 11

forslag (+ angiver forbedring af naturforholdene).

402

PÅVIKNING AF NATURFORHOLD OVERORDNET VIRKNING

Anlægsfasen

§3 søer

§3 overdrev

§3 vandløb (Mademose Å)

Øvrig §3 natur

Naturværdi, skov

Økologisk funktionalitet, padder

Økologisk funktionalitet, flagermus

Øvrige dyrearter, barriereeffekt

Driftsfasen

§3 søer

§3 overdrev

N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6

* * * * * *

§3 vandløb (Mademose Å) + + + + + +

§3 natur øvrige

Naturværdi, skov

Økologisk funktionalitet, padder

Økologisk funktionalitet, flagermus

Øvrige dyrearter, barriereeffekt

Signaturforklaring: Ingen

Mindre

Moderat

Væsentlig

*

gælder Lokalitet v2073 hvor der er anlægsarbejde i forbindelse med frilægning af Mademose Å,

samt påvirkning fra grundvandssænkning i anlægsfasen generelt.

17.5.1 Grundlag for vurdering

Sammenligningerne af forslagene i dette kapitel er foretaget på et fyldestgørende og godt datagrundlag.

Der er foretaget feltundersøgelser af alle naturområder i to på forhånd definerede undersøgelsesområder,

som rummer et bredt opland til alle linjeføringer.

Feltundersøgelserne er udført på tidspunkter, hvor frøerne kvækker, og alle bilag IV-arter er i

forbindelse med feltundersøgelserne eftersøgt på potentielt egnede lokaliteter.

Forekomst af flagermus er undersøgt med ultralyddetektor, der opfanger deres forskellige lyde,

men da det er en dyregruppe, der er vanskelig at følge og artsbestemme, er yngle- og overvintringspladser

ikke kendt. I miljøvurderingen i dette kapitel vurderes derfor virkninger på gamle

træer, der anses for at være mulige yngle- og overvintringspladser for flagermus. Datagrundlaget

for flagermus må dog betegnes som begrænset. I detailfasen vil der blive undersøgt for forekomst

af flagermus i samtlige modne træer, der skal fældes. Herved bliver det klart om der vil være en

konkret påvirkning af områdets flagermus og hvor stor denne påvirkning eventuelt vil være.


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

17.6 Afværgeforanstaltninger

For at mindske de negative konsekvenser af en ny forbindelse over Roskilde Fjord for naturforhold

er der indarbejdet forskellige afværgeforanstaltninger i projektet, som vist i oversigten i Tabel

17-15. Ved etablering af faunapassager eller faunarør i områder med forekomst af bilag IVpadder

er der i overensstemmelse med /17-19/ i alle tilfælde etableret paddehegn i forbindelse

hermed.

Tabel 17-15 Oversigt over faunapassager, der er indbygget i projektet for de nordlige forslag.

Placering Linjeføring Dyregrupper Begrundelse

Nordlige linjeføringer

Ny faunatunnel ved Færgelunden

N1 og N2 Rådyr, små og

mellemstore pattedyr,

flagermus og

padder

Der etableres en ny faunatunnel.

Dimensioner afhænger af længden.

Hvis 35 m lang: højde 4 m,

bredde 7 m. Jord og græs i bunden.

Ledebeplantning

403


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Tabel 17-16 Oversigt over faunapassager, der er indbygget i projektet for de sydlige forslag.

Placering Linjeføring Dyregrupper Begrundelse

Sydlige linjeføringer

Faunarør * ved lokalitet S1, S2, S3 og Padder (bl.a.

ø209, øst for tilslut- S6

spidssnudet frø og

ningsanlæg ved Marbæk

stor vandsalamander)

Kysten S1, S2, S3, S6 Rådyr, små og

mellemstore pattedyr

og padder

Faunabro øst for Tørslev

Mademose Å ved Tagmosen

(1,5 m brede

banketter)

404

S1, S2 og S3 Rådyr, små og

mellemstore pattedyr

og padder

(bl.a. spidssnudet

frø og stor vandsalamander)

S1, S2, S3 og

S6

Padder (bl.a.

spidssnudet frø og

stor vandsalamander)

og små og

mellemstore pattedyr

Faunarør på ø50 for at afværge

isolering af dyr, herunder bilag IVarter

nord for løsningsforlagene

S1: hhv. 180 m og 90 m fri

kystlinje

S2: Passage rundt om dæmningsanlægget

S3: hhv. 250 og 200 m fri kystlinje

S6: hhv. 600 og 1200 m fri

kystlinje

20 m bred, jorddækket (0,6 m),

bevokset med græs og småbuske,

afskærmet langs siderne mod støj

og udsyn, kombineret med dyrehegn.

Mademose Å frilægges på den rørlagte

strækning mellem Tagmosen

og den lille åbne strækning ved lokalitet

v2073 nord herfor.

Faunarør* ved Maglehøj S1, S2, S3 og Padder (bl.a. En eksisterende vej (Vangevej)

(ø 150 cm)

S6

spidssnudet frø og nedlægges i forbindelse med etab-

stor vandsalamanlering af et sydligt forslag. En under)

og små og derføring i form af et faunarør

mellemstore pattedyr

* på

ø1,5 m etableres for at afværge

isolering af dyr, herunder bilag IVarter

vest for vejen.

*

kan erstattes af en ”omvendt U-formet” passage med større grundareal men samme højde.

Der udlægges nye afværgende vandhuller, når der direkte inddrages vandhuller som følge af projektet

eller når det vurderes at være nødvendigt for at opretholde den økologiske funktionalitet

for bilag IV-arterne. De beregnes med et forhold i areal på minimum 2:1 (dobbelt areal i forhold

til påvirket areal i vandhuller, der vurderes at kræve erstatning) og i et antal der ud fra en konkret

vurdering anses som passende på den enkelte lokalitet for at kunne opretholde den økologiske

funktionalitet for bilag IV-arterne. På steder, hvor en øget barriereeffekt af vejen isolerer eksisterende

vandhuller, udlægges der på omtalte steder vandhuller som kompenserende foranstaltning

for at sikre områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne. Begge typer af afværgevandhuller

vil blive etableret mindst to år før anlægsfasen, således at de nye lokaliteter kan

forventes at have et vegetationsdække og fødegrundlag for arter af padder, inden de gamle

vandhuller nedlægges. Vandhullerne vil blive etableret, så de er egnede for padder, herunder lavvandede

flade brinker og solbeskinnede forhold.


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

Hvis det i detailfasen vurderes at være nødvendigt at flytte en bestand af padder fra et vandhul,

der vil blive påvirket af et forslag, fx hvis padderne forud for anlægsfasen ikke er flyttet til erstatningsvandhullerne,

skal dette ske i tæt dialog med myndighederne og fagspecialister på området

/17-14/.

Det understreges, at alle de nævnte afværgeforanstaltninger i dette afsnit såvel som i hele kapitlet

er en forudsætning for de vurderinger, der er givet. Såfremt enkelte afværgeforanstaltninger

ikke etableres øges konsekvenserne af projektet væsentligt, og det kan medføre, at områdets

økologiske integritet eller arters økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes.

405


RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET

17.7 Referencer

/17-1/ Retsinformation, 2009. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 1042 af

20/10/2008). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121204

/17-2/ Tybirk, K., Jørgensen, V. 1999. Ammoniak i landbrug og natur. Jordbrug & Miljø 1

/17-3/ Retsinformation. 2009. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter.

htps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13043

/17-4/ Sand-Jensen, K. 2007. Naturen i Danmark – Det åbne land.

/17-5/ Naturplejebogen, 1993. Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen.

/17-6/ Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009: Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes

karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727.

http://www.dmu.dk/Pub/FR727.pdf

/17-7/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag N1, N2, S1, S2, S3 og S6 – Ny fjordforbindelse.

/17-8/ Rambøll, 2009. Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, Supplerende kortlægning af miljøforhold,

december 2009

/17-9/ Rambøll, 2009. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund, Kortlægning af miljøforhold, februar

2009

/17-10/ Limpens, H.J.G.A. Twisk, P. & Veenbba, G. 2005. Bats and road construction. Rijkswaterstaat,

Dienst- Weg- en Waterbouwkunde.

/17-11/ Fog, K. 2001. Naturrådet. Responsum som bevaringsstatus og naturforvaltningsbehov for

padder i relation til Habitatdirektivet.

/17-12/ Forslag til Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2020

/17-13/ Madsen, A.B., Simonsen, V., Pertoldi, C., Loeschcke, V. 2002. Barrierer i landskabet – betyder

de noget for de vilde dyr? TEMA-rapport fra DMU, 40/2002.

/17-14/ Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug

i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig

rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf

/17-15/ Rambøll. 2009. Ny forbindelse ved Frederikssund. Faunapassager.

/17-16/ De Europæiske Fællesskabers Tidende (EFT) nr. L 206 af 22. 7.92, s.7-50. Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

http://europa.eu.int/comm/environment/nature/habdirda.ht

/17-17/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. 2010. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.

Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-område nr. 136. Habitatområde H120,

H199. Fuglebeskyttelsesområde F105, F107.

/17-18/ Vejdirektoratet, 2000. Fauna- og menneskepassager, en vejledning.

/17-19/ Vejdirektoratet, 2009. Hegning langs veje, en vejledning.

/17-20/ Sønderjyllands Amt (2005) Tillæg nr. 27 til Regionplan 2001 - 2012 vedr. Ny motorvej mellem

Kliplev og Sønderborg Bilag 1: VVM-redegørelse

/17-21/ Jensen, S.S., Løfstrøm, P., Berkowicz, R., Olesen, H.R., Frydendall, J., Fuglsang, K. & Hummelshøj,

P. 2004. Luftkvalitet langs motorveje. Målekampagne og modelberegninger. Danmarks

Miljøundersøgelser. 67 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 522. http://fagligerapporter. dmu.dk

/17-22/ DMU. 2010. Deposition af kvælstof. Beregningsresultater fra DEHM-modellen i kommuner.

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoetilstand/3_luft/4_spredningsmodeller/5_Depositions

beregninger/depositiontables.asp?period=2007&water=kommuner&Select=Vis+tabel

/17-23/ Retsinformation, 2010. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning

af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr. 901 af 11/07/2007).

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13138

406


KØBENHAVN

Niels Juels Gade 13

Postboks 9018

1022 København K

Telefon 7244 3333

HEDEHUSENE

Guldalderen 12

2640 Hedehusene

Telefon 7244 7000

SKANDERBORG

Thomas Helsteds Vej 11

Postboks 529

8660 Skanderborg

Telefon 7244 2200

vd@vd.dk

vejdirektoratet.dk

More magazines by this user
Similar magazines