Miljøvurdering - Del 2 - Vejdirektoratet
Miljøvurdering - Del 2 - Vejdirektoratet
Miljøvurdering - Del 2 - Vejdirektoratet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
NY FJORDFORBINDELSE<br />
VED FREDERIKSSUND<br />
VVM-redegørelse >>> <strong>Miljøvurdering</strong> - <strong>Del</strong> 2<br />
R APPORT 353 - 2010
NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND<br />
VVM-redegørelse >>> <strong>Miljøvurdering</strong> - <strong>Del</strong> 2<br />
Rapport 353 - 2010<br />
UNDERSØGELSEN ER LØBENDE BLEVET DRØFTET OG KOORDINERET I ET TEKNIKERUDVALG<br />
MED FØLGENDE MEDLEMMER:<br />
Planlægningschef Ole Kirk, <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Projektleder Niels Korsgaard, <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Afdelingsleder Jarl Ahlers Mortensen, <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Civilingeniør Jakob Fryd, <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Myndighedschef Winnie Vestergård, Kystdirektoratet<br />
Geolog Line Henriette Broen, Kystdirektoratet<br />
Teknisk direktør Ejvind Mortensen, Frederikssund Kommune<br />
Civilingeniør Hans Riis Laursen, Frederikssund Kommune<br />
Civilingeniør Sigurbjörn Hallsson, Region Hovedstaden<br />
Direktør Jacob Madsen, Egedal Kommune, Bycirklen i Frederikssundfingeren<br />
Arkitekt Søren Rasmussen fra By- og Landskabsstyrelsen<br />
har deltaget som observatør i teknikerudvalget.<br />
FØLGENDE KONSULENTFIRMAER HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN:<br />
COWI, Rambøll, Claus Bjarrum Arkitekter, DHI og Hansen & Henneberg<br />
REDAKTION: Marianne Lund Ujvári og Niels Korsgaard, <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
LAYOUT: Rambøll<br />
FOTOS: Barker & Barker, Claus Bjarrum Arkitekter, Rambøll, COWI og <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
GRUNDKORT: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen<br />
OPLAG: 100<br />
TRYK: Lassen Offset<br />
ISBN: 978-87-7060-212-9<br />
ISBNnet: 978-87-7060-213-6<br />
COPYRIGHT: <strong>Vejdirektoratet</strong>, 2010
NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND<br />
VVM-REDEGØRELSE >>> MILJØVURDERING – DEL 2<br />
RAPPORT 353<br />
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
DEL 1<br />
1. Indledning 1<br />
2. Sammenfatning 3<br />
3. Forslag 45<br />
4. Metode 53<br />
5. Lovgrundlag og planforhold 61<br />
6. Fredninger og reservater 85<br />
7. Landskab og jordbund 103<br />
8. Arkæologi og kulturarv 131<br />
9. Friluftsliv 161<br />
10. Støj 171<br />
DEL 2<br />
11. Luft og klima 223<br />
12. Lys 247<br />
13. Forurenet jord 259<br />
14. Grundvand 273<br />
15. Overfladevand 325<br />
16. Råstoffer og affald 351<br />
17. Plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området 363<br />
DEL 3<br />
18. Fjorden 407<br />
19. Plante- og dyreliv i Natura 2000-området 473<br />
20. Befolkning, erhverv og socioøkonomi 599<br />
21. Mangler 607<br />
Appendix 1: Vurdering af forslag S2c 611<br />
Kort- og bilagsoversigt (i del 4) 625<br />
DEL 4<br />
Kortbilag
Kapitel 11 - Luft og klima<br />
Indholdsfortegnelse<br />
11. Luft og klima 224<br />
11.1 Metode og afgrænsning 224<br />
11.1.1 Anlæg 227<br />
11.1.2 Drift 229<br />
11.2 De nordlige forslag 230<br />
11.2.1 Basis 2018 230<br />
11.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene 231<br />
11.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene 233<br />
11.3 De sydlige forslag 234<br />
11.3.1 Basis 2018 234<br />
11.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget 235<br />
11.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene 237<br />
11.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene 239<br />
11.4 Konsekvenser af S6 forslaget 240<br />
11.5 Sammenligning af forslagene 242<br />
11.5.1 Grundlag for vurdering 243<br />
11.6 Afværgeforanstaltninger 243<br />
11.6.1 Anlæg 243<br />
11.6.2 Drift 244<br />
11.6.3 Forslag til reduktion af energiforbrug og CO 2 emissioner i<br />
anlægsfasen 245<br />
11.7 Referencer 246<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
223
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
224<br />
11. LUFT OG KLIMA<br />
11.1 Metode og afgrænsning<br />
Der er foretaget en beregning af udledningen (emissionen) af en række luftarter og partikler i<br />
forbindelse med byggeriet af Fjordforbindelsen og fra vejtrafikken efter åbningen af Fjordforbindelsen<br />
samt en vurdering af mulige gener forbundet hermed.<br />
Der redegøres for de væsentligste kilder til luftforurening samt deres emissioner af NO X (kvælstofilter),<br />
CO (kulmonooxid), CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid), VOC (flygtige organiske forbindelser<br />
- Volatile Organic Compounds) og partikler.<br />
NO X og partikler har den største indflydelse på den lokale luftforurening. Erfaringsmæssigt vil de<br />
andre emissioner være af underordnet betydning i relation til lokal påvirkning. CO vurderes ikke<br />
at have direkte effekt på miljøet, men indgår dog som komponent i fotokemiske reaktioner i luften,<br />
hvor der dannes andre luftforurenende stoffer herunder drivhusgassen CO 2.<br />
Den regionale forurening med NO X skyldes især vejtrafik og andre mobile kilder samt strømproduktion<br />
i kraftværker, der i Danmark primært producerer strøm på basis af kul. Elforbruget i forbindelse<br />
med anlægsarbejderne giver således en indirekte emission, idet en stor del af forbruget<br />
dækkes af strøm fra kraftværker. Hertil kommer en regional forurening med SO 2, hvor kraftværker<br />
også yder et væsentligt bidrag. Vejtrafikken bidrager direkte til den regionale forurening gennem<br />
forbruget af brændstof. Det samme gør anlægsarbejderne med forskellige entreprenørmaskiner<br />
samt til søtransport og transport i lastbiler af materialer, opgravet jord m.m. i forbindelse<br />
med byggeriet.<br />
NO X medfører forsuring, overgødskning og dannelse af ozon. NO 2 omdannes i lungerne til nitrat,<br />
nitrit, salpetersyrling og salpetersyre, som er luftvejsirriterende.<br />
Der sker i atmosfæren en kemisk omdannelse af NO x, hvorved der hurtigt dannes NO 2. NO 2 har<br />
en typisk levetid i atmosfæren på ca. et døgn, hvilket svarer til en typisk transport på ca. 400<br />
km. Danske udslip af NO x bidrager kun meget lidt til afsætningen af kvælstof til dansk natur. NO 2<br />
kan tørafsættes på beplantningen, hvilket dog sker relativt langsomt og derfor kun har ringe betydning<br />
for belastningen af naturen. NO 2 omdannes langsomt i atmosfæren til salpetersyre, som<br />
hurtigt tørafsættes, men da omdannelsen sker langsomt transporteres hovedparten ud af landet,<br />
inden de afsættes på overfladen//11-14/.<br />
Når SO 2 kommer i kontakt med fugten i luften omdannes det gradvist til svovlsyre og svovlsyrling,<br />
der begge er slimhindeirriterende med gener for øjne, næse og luftveje. Svovldioxid kan<br />
desuden virke forsurende på søer og jorde med lav kalkindhold. Koncentrationen i danske byer er<br />
normalt så lave, at svovldioxid er uden sundhedsmæssig betydning.<br />
VOC er en samlebetegnelse for en række flygtige organiske forbindelser som fx Benzen, C6H6 og<br />
er sammen med partikler kræftfremkaldende. Herudover medvirker VOC til dannelsen<br />
af ozon, der virker luftvejsirriterende og reducerer lungefunktionen hos børn og astmatikere.<br />
Partikelforurening medfører gener i øjne, næse og hals, udvikling eller forværring af hjerte- karsygdomme,<br />
allergi, astma og bronkitistilfælde samt kræft. Partiklernes størrelse har stor betydning.<br />
Selv om de store partikler umiddelbart er dem, der forekommer mest generende, er de<br />
mindste partikler de farligste, fordi de trænger længere ned i lungernes alveoler og bronkier. Partiklernes<br />
størrelse opgøres normalt som PM 10, dvs. partikler mindre end 10 µm.
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
Koncentrationen af skadelige stoffer tæt ved Fjordforbindelsen er afhængig af emissionerne fra<br />
anlægsarbejder og trafik, baggrundsforureningen, meteorologiske og topografiske forhold, vegetation<br />
og bygninger, der eventuelt forhindrer spredning og fortynding af luftforureningsstofferne.<br />
EU´s grænseværdi for sundhedsbeskyttelse overfor NO 2 er på 40 μg/m 3 som årligt gennemsnitsniveau<br />
med en timeværdi på 200 μg/m 3 (som dog må overskrides op til 18 gange/år),<br />
mens årsgrænseværdien for beskyttelse af plantevækst er på 30 μg/m 3 . For Danmark er disse<br />
værdier gældende fra 2010 //11-1/.<br />
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) måler luftkvalitet på repræsentativt udvalgte steder i større<br />
byer og i landområder/ /11-2/. Målestationerne opdeles i "typer" efter hvor de er opstillet:<br />
Gade - på stærkt trafikerede gader<br />
Bybaggrund - på tage eller i gårde i byområder<br />
Land - i åbne områder langt fra større forureningskilder.<br />
Landstationerne registrerer den generelle forurening over Danmark. Den er i mange tilfælde domineret<br />
af den forurening som udsendes i områder uden for landets grænser.<br />
På bybaggrundsstationerne registreres desuden den forurening, som udsendes i byområdet. Her<br />
bidrager kilder som trafik og boligomvarmning samt eventuelle bidrag fra industrier. Resultaterne<br />
er repræsentative for forureningen i områder (fx boligkvarterer), som ikke ligger direkte op til<br />
stærkt trafikerede gader.<br />
På gadestationerne er trafikken umiddelbart forbi stationen den væsentligste kilde for stoffer som<br />
kvælstofoxider, kulmonooxid og til dels PM 10. Gadestationerne er i alle tilfælde placeret på fortovet<br />
umiddelbart op til kørebanerne på en tæt trafikeret gade i bymidten.<br />
I Tabel 11-1 er gengivet resultaterne af målte NO 2 koncentrationer på en række målestationer.<br />
Det fremgår, at årsgennemsnittet på 40 µg/m³ blev overskredet på de gadestationerne i København<br />
og Århus i 2007 og 2008. I bybaggrunden, som er målt på hustage i de 4 største byer eller<br />
inde i parker, er grænseværdien ikke overskredet. Modelberegninger viser, at grænseværdien på<br />
40 µg/m³ også overskrides på mange andre trafikerede gader i København og på Frederiksberg.<br />
Der har ikke været problemer med at overholde timemiddelværdien på 200 µg/m³ //11-3/. I mere<br />
åbne gaderum og uden for byerne vil forureningsniveauerne ved trafikerede veje være forholdsvis<br />
lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Modelberegninger for 16 udvalgte gader<br />
i Frederiksborg Amt i år 2000 viste koncentrationer under 40 µg/m³ ved trafikmængder op til<br />
knap 20.000 biler//11-4/.<br />
Tabel 11-1 Målte NO2 koncentrationer (µg/m³) i Danmark 2007 / 2008<br />
Station Type Årsmiddelværdi 19. højeste enkelttime<br />
København/1103* Gade 52 / 55 158 / 169<br />
København/1257**<br />
Gade 41 / 45 139 / 149<br />
Århus/6153 Gade 40 / 41 140 / 120<br />
Odense/9155 Gade 32 / 29 133 / 136<br />
Aalborg/8151 Gade 34 / 40 128 / 138<br />
København/1259*** Bybaggrund 19 / 20 74 / 79<br />
Århus/6159 Bybaggrund 19 / 19 74 / 81<br />
Odense/9159 Bybaggrund 17 / 16 74 / 73<br />
225
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
226<br />
Station Type Årsmiddelværdi 19. højeste enkelttime<br />
Aalborg/8159 Bybaggrund 16 / 17 78 / 94<br />
Lille Valby/2090 Regional 9 / 11 53 / 50<br />
Keldsnor/9055 Regional 9 / 9 55 / 51<br />
Grænseværdi 40 200<br />
* Gadestation H.C. Andersens Boulevard, nr. 1103, ca. 70.000 køretøjer pr. dag<br />
** Gadestation, Jagtvej, nr. 1257, ca. 20.000 køretøjer pr. dag<br />
***Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr. 1259<br />
Det fremgår direkte af Tabel 11-1, at en grænseværdi for vegetation på 30 µg/m³ ikke er noget<br />
problem i Danmark, da niveauet i åbne landområder er under 20 µg/m³. I Lille Valby syd for Frederikssund<br />
lå forureningen således på 1/3 af grænseværdien.<br />
Der er to grænseværdier for partikler, som tager udgangspunkt dels i et årsgennemsnit, og dels i<br />
en døgnmiddelværdi. For PM 10 skal årsgennemsnittet overholde en grænse på 40 µg/m 3 . En<br />
døgnmiddelværdi på 50 µg/m 3 må højst overskrides 35 gange om året.<br />
Tabel 11-2 viser målte partikel koncentrationer for PM 10 på de samme målestationer som ovenfor.<br />
Det fremgår, at grænseværdien for årsmiddelværdien ikke var overskredet ved målestationerne.<br />
Derimod har der været overskridelser af døgnværdien på 50 µg/m³ både i 2007 og i 2008.<br />
Også her vil mere åbne byrum medføre lavere forureningsniveauer. Langs Holbækmotorvejen i<br />
Fløng med en årsdøgntrafik på ca. 58.000 biler blev der i 2008 målt et niveau for PM 10, der lå<br />
væsentligt under grænseværdien.<br />
Tabel 11-2 Målte partikel koncentrationer (µg/m³) PM10 i Danmark 2007 / 2008<br />
Station Type Årsmiddelværdi 36. højeste døgnmiddelværdi<br />
København/1103* Gade 38 / 39 60 / 59<br />
København/1257** Gade 30 / 30 47 / 47<br />
Århus/6153 Gade 27 / 27 39 / 40<br />
Odense/9155 Gade 35 / 31 57 / 46<br />
Aalborg/8151 Gade 33 / - 44 / -<br />
København/1259*** Bybaggrund 24 / 21 39 / 30<br />
Århus/6159 Bybaggrund 25 / - 36 / -<br />
Aalborg/8159 Bybaggrund 27 / - 40 / -<br />
Lille Valby/2090 Regional 24 / 18 37 / 27<br />
Keldsnor/9055 Regional 24 / 19 39 / 31<br />
Grænseværdi 40 50<br />
* Gadestation H.C. Andersens Boulevard, nr. 1103, ca. 70.000 køretøjer pr. dag<br />
** Gadestation, Jagtvej, nr. 1257, ca. 20.000 køretøjer pr. dag<br />
***Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr. 1259<br />
I takt med indførelsen af katalysatorer på biler er der sket et fald i emissionen af kulilte fra trafikken.<br />
CO-niveauerne forventes at være faldet med en faktor 4 fra 1995 til 2010 pga. forbedring<br />
af bilparken og brændstof //11-5/.<br />
Der er fastsat en grænseværdi på 10.000 µg/m 3 målt som den største 8-timers glidende middelværdi<br />
over et år.
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
Tabel 11-3 viser målte koncentrationer for CO på de samme målestationer. Det fremgår, at den<br />
gældende grænseværdi ikke er overskredet ved målestationerne.<br />
Tabel 11-3 Målte CO koncentrationer (µg/m³) i Danmark 2007<br />
Station Type Årsmiddelværdi 8 timers maks. værdi (glidende<br />
middelværdi)<br />
København/1103* Gade 530 / 489 1.874 / 1.424<br />
København/1257** Gade 556 / 547 2.460 / 2.531<br />
Århus/6153 Gade 372 / 363 1.463 / 1.288<br />
Odense/9155 Gade 463 / 457 3.661 / 2.980<br />
Aalborg/8151 Gade 540 / 503 2.062 / 1.618<br />
København/1259*** Bybaggrund 287 / 250 1.020 / 693<br />
Lille Valby/2090 Regional 251 / 228 1.040 / 2.392<br />
Grænseværdi 10.000<br />
* Gadestation H.C. Andersens Boulevard, nr. 1103, ca. 70.000 køretøjer pr. dag<br />
** Gadestation, Jagtvej, nr. 1257, ca. 20.000 køretøjer pr. dag<br />
*** Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr. 1259<br />
Flygtige organiske stoffer (VOC) udgøres af en lang række stoffer, herunder bl.a. benzen. Målinger<br />
på Jagtvej i København viste i 2007 en årsmiddelkoncentration på 2,0 μg benzen/m 3 i luften,<br />
samt at niveauet er mere end halveret over en 10 års periode. Grænseværdien er 5,0 μg benzen/m<br />
3 .<br />
Det samlede udslip af SO 2 fra vejtrafikken er efter indførelsen af svovlfattig benzin/diesel i 1999<br />
lavt. Således udgør udslippet af SO 2 fra vejtrafikken kun omkring 2 % af det samlede SO 2 udslip i<br />
Danmark.<br />
I supplement hertil er der for alle kilder opgjort energiforbrug og CO 2 bidrag, som vil have indflydelse<br />
på det globale klima. Der er ikke regnet på andre drivhusgasser, da deres bidrag i denne<br />
sammenhæng ikke forventes at betyde noget.<br />
Der er ikke foretaget en beregning af luftkvaliteten langs vejene efter etablering af Fjordforbindelsen,<br />
men alene foretaget vurderinger ud fra foreliggende viden, herunder ovennævnte luftkvalitetsmålinger<br />
samt fra andre beregninger foretaget i forbindelse med miljøundersøgelser//11-6//11-7/.<br />
Der angives forslag til afværgeforanstaltninger til formindskelse af luftforureningen samt anbefalinger<br />
til overvågning.<br />
11.1.1 Anlæg<br />
I anlægsfasen vil forureningen fra landbaseret udstyr primært komme fra følgende kilder:<br />
Transport med lastbil af materialer til byggepladserne<br />
Transport med lastbil af jord fra gravearbejder<br />
Brug af gravemaskiner og andet entreprenørmateriel<br />
Tomgangsemission på byggepladsen<br />
Diffus emission af støv ved arbejde og kørsel på byggepladsen<br />
Indirekte emission som følge af energiforbrug<br />
Indirekte emission som følge af materialeforbrug.<br />
227
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
228<br />
Forureningen fra marint baseret udstyr vil primært komme fra følgende kilder:<br />
Transport af bløde aflejringer på pram med motor eller pram med slæbebåde fra udgravning<br />
til deponeringssted i Kattegat. Her er kalkuleret med slæbebåde.<br />
Transport på pram af beton til fundamenter og piller i N1, N2 og S1 forslagene<br />
Pram med gravemaskiner til afgravning / oprensning af bløde aflejringer fra pram<br />
Pram med rammemaskine til ramning af pæle på vand til fundamenter og skibsstødsikring i<br />
N1, N2 og S1 forslagene samt spuns i S2 og S3 forslagene<br />
Pram med maskine med grab / skovl til placering af del af materiale til ny dæmning og fjernelse<br />
af eksisterende dæmning i N1 og N2 forslagene<br />
Pram med maskine til trækning af spuns i S2 og S3 forslagene<br />
Pram med pumpe til indbygning af sand under tunnel og tilbagefyld ved tunnel i S2a og S3<br />
Flydende Rig til placering af tunnelelementer i S2a og S3a<br />
Arbejdsbåde / hjælpebåde til lokal transport og bugsering.<br />
Forslag S6 indebærer ingen marin transport eller arbejde udført fra pramme, idet det antages, at<br />
udboret materiale ikke sejles væk, men deponeres på land. Der er medtaget emissioner fra dieseldrevet<br />
entreprenørmateriel og transport samt den indirekte CO2 emission fra materialeforbrug<br />
(fremstilling og transport af materialer).<br />
I anlægsarbejdet indgår en række entreprenørmaskiner og fartøjer, som skønnes anvendt på basis<br />
af tidligere erfaringer med lignende anlægsarbejder. Da de præcise maskintyper ikke er fastlagt<br />
endnu, er der defineret en række standard entreprenørmaskiner og fartøjer med en given<br />
motorstørrelse.<br />
Der er ikke regnet på emissionerne fra tomgangskørsel i forbindelse med læsning og lastning. I<br />
kraft af den megen transport af både jord og materialer vil lastbilerne have en emission meget<br />
lokalt på pladserne.<br />
Emissioner fra anvendelse af entreprenørmateriel og både er beregnet på basis af EU-krav til<br />
emissionsfaktorer og et skøn over deres samlede driftstid /11-9/.<br />
Emissioner fra transport af jord internt og eksternt samt materialer er beregnet på basis af antallet<br />
af transportkilometre /11-10/. Tilsvarende er der regnet for transport på pramme til søs.<br />
Udledning af CO 2 kommer dels fra forbrænding af fossile brændstoffer (benzin og diesel) i entreprenørmaskiner,<br />
både og lastbiler samt indirekte via et forbrug af materialer.<br />
Herudover vil der være et energiforbrug forbundet med brug af eldrevet udstyr i forbindelse med<br />
konstruktionsarbejdet f.eks. pumper, kraner, kompressorer og mindre el-drevet værktøj samt i<br />
løsning S6 en tunnelboremaskine.<br />
Udledning af CO 2 fra fremstilling af stål, beton og asfalt er baseret på nøgletal, tal fra betonproducenter<br />
samt LCA studier /11-8/.<br />
Bygge- anlægsarbejder er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på<br />
den lokale luftkvalitet. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet,<br />
de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold. En stor del<br />
skyldes håndtering af løs jord, midlertidige oplag samt trafik af tunge køretøjer på ikke befæstede<br />
veje. Den diffuse støvemission kan ved hjælp af de rette afhjælpende foranstaltninger reduceres<br />
betydeligt.
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
Da der er relativ stor usikkerhed forbundet til opgørelsen er opsummeringen af de samlede emissioner<br />
for det enkelte forslag afrundet.<br />
11.1.1.1 Emission fra transport på land<br />
For transport medtages transport af jord fra vej og bro-/tunnelarbejde. Transporten er beregnet<br />
ud fra estimerede jordmængder, antallet af lastbiler samt transportlængde og fordelingen mellem<br />
land- og bykørsel//11-9/.<br />
Ved transport af materialer medregnes:<br />
Beton<br />
Stål og armering<br />
Spuns.<br />
Herudover vil der være et energiforbrug forbundet med brug af eldrevet udstyr i forbindelse med<br />
konstruktionsarbejdet fx pumper, kraner, kompressorer og mindre el-drevet værktøj samt i løsning<br />
S6 en tunnelboremaskine. Erfaringen viser, at både brug af pumper til grundvandssænkning<br />
og boremaskiner giver et ikke ubetydeligt bidrag til den samlede CO 2 emission.<br />
11.1.1.2 Emission fra transport til søs<br />
Ved transport af bløde aflejringer forudsættes i beregningerne anvendt pramme, der trækkes af<br />
slæbebåde fra udgravningsområdet til en deponering i Kattegat. Det samme materiel forudsættes<br />
anvendt til transport af beton til fundamenter og piller //11-10/.<br />
En del af entreprenørarbejdet foregår med entreprenørmateriel placeret på pramme. Der er i beregningerne<br />
ikke medregnet transport til arbejdsstedet af de enkelte entreprenørmaskiner, selv<br />
om transporten forbundet hermed godt kan implicere betydelige transportafstande, fx hvis materiellet<br />
skal hentes fra et fremmed land.<br />
Herudover anvendes mindre arbejds-/hjælpebåde til transport af mandskab og lokal bugsering af<br />
pramme med entreprenørmaskiner.<br />
11.1.2 Drift<br />
Emissionerne fra vejtrafikken efter åbningen af Fjordforbindelsen er afhængige af trafikmængde,<br />
hastighed og sammensætning af køretøjer på de enkelte strækninger. Vurderingerne er foretaget<br />
på baggrund af trafikmodelberegningerne samt tilhørende beregninger af emissioner for et basisscenario<br />
2018 (0-alternativ) //11-11///11-12/.<br />
Luftforureningsberegningerne er baseret på resultaterne fra trafikmodelberegningerne, samt på<br />
emissionsfaktorer for de forskellige køretøjstyper. Beregningerne er gennemført for trafik udlagt<br />
på det samlede beregningsvejnet i Hovedstadsområdet inkl. zoneophæng, men ekskl. zoneintern<br />
trafik.<br />
Luftforureningen fra vejtrafikken er for hvert forslag beregnet som de samlede emissioner af de<br />
betragtede luftforureningskomponenter i ton pr. år på modelvejnettet. På baggrund af trafikberegningerne<br />
for person-, vare- og lastbiltrafik i de enkelte forslag samt den danske bilparks<br />
sammensætning og alder beregnes de samlede emissioner for hvert forslag. Nogle forslag er dog<br />
ikke selvstændigt beregnet, da de minder om hinanden.<br />
Der er ikke foretaget spredningsberegninger af luftkvaliteten. Som tidligere nævnt vil forureningsniveauerne<br />
ved trafikerede veje i mere åbne gaderum og uden for byerne være forholdsvis<br />
lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Luftkvaliteten er vurderet ud fra de omtalte må-<br />
229
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
230<br />
linger og beregninger foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser på andre lokaliteter og sammenholdt<br />
med situationen i de forskellige vejforslag.<br />
11.2 De nordlige forslag<br />
11.2.1 Basis 2018<br />
11.2.1.1 Trafik<br />
Til brug for de trafikale vurderinger er der etableret en basis 2018 prognose, hvor Frederikssundsmotorvejen<br />
forudsættes ført helt til Frederikssund. Prognosen for de overordnede veje i<br />
Frederikssund fremgår af den følgende Figur 11-1.<br />
Figur 11-1 Referenceprognose 2018 for Frederikssund by, hverdagsdøgntrafik<br />
Som det ses har Kronprins Frederiks Bro den største trafikbelastning, idet der her forventes en<br />
trafik på godt 25.000 biler på en hverdag i 2018 uden etablering af en fjordforbindelse. Trafikken<br />
på J. F. Willumsens Vej er noget mindre, idet der kører ca. 20.000 biler på strækningen mellem<br />
Færgevej og Frederiksværkvej.<br />
11.2.1.2 Luftforurening<br />
Luftkvalitetsgrænserne vurderes ikke overskredet langs J. F. Willumsens Vej hverken i dag eller i<br />
2018. Dette er begrundet i følgende:<br />
Modelberegninger af koncentrationer for NO 2 langs Nordstensvej/Hostrupsvej i Hillerød i 2000<br />
viste ingen overskridelser af grænseværdierne. Trafikintensiteten og hastigheden på<br />
Nordstensvej/Hostrupsvej er lidt lavere end på J.F. Willumsens Vej. Til gengæld har J. F. Wil-
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
lumsens Vej et væsentligt bredere gadeprofil og lavere bygninger langs siderne, hvilket medfører<br />
bedre spredningsforhold //11-4/.<br />
I forhold til 2000 vil NO 2-koncentrationerne alt andet lige være lavere på grund af skærpede<br />
krav til køretøjernes emissioner.<br />
PM 10-grænseværdierne overskrides ikke på Jagtvej i København, hvor trafikniveauet er af<br />
samme størrelsesorden som på J. F. Willumsens Vej i 2018.<br />
Partikelemissionen fra bilernes udstødning falder fremover som følge af skærpede krav til nye<br />
biler //11-13/.<br />
11.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene<br />
11.2.2.1 Anlæg<br />
I Tabel 11-4 vises emissionerne under anlæg i N1 forslagene.<br />
Tabel 11-4 Samlet emission under anlæg af N1 forslagene<br />
Emissioner<br />
NOX<br />
(ton)<br />
PM<br />
(kg)<br />
NMVOC<br />
(kg)<br />
CO<br />
(kg)<br />
SO2<br />
(kg)<br />
CO2<br />
(ton)<br />
N1a 24 1.100 2.650 16.000 220 31.000<br />
N1b 20 960 2.350 14.000 210 19.000<br />
N1c 24 1.100 2.650 16.000 220 31.000<br />
NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med<br />
vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides ved<br />
de nærmest liggende boliger, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningen<br />
er mindre i forslag N1b og moderat i forslag N1a og N1c i forbindelse med arbejdet med etablering<br />
af niveauskilte kryds på J. F. Willumsens Vej ved Odinsvej/Kocksvej og Frederiksværksvej,<br />
hvor der ligger enkelte boliger nær krydsene. Det samlede CO 2-udslip svarer til, hvad ca. 2000<br />
(N1b) - 3.000 (N1a og N1c) danskere udleder på et år.<br />
Tabel 11-5 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Mellem<br />
PM10 Lille Lokal<br />
N1a og N1c: Moderat<br />
N1b: Mindre<br />
Mellem N1a og N1c: moderat<br />
N1b: Mindre<br />
NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre<br />
CO Lille Regional/global Mellem Mindre<br />
SO2 Lille Regional Mellem Mindre<br />
CO2 Lille Global Mellem Mindre<br />
231
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
232<br />
11.2.2.2 Drift<br />
I Tabel 11-6 vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018.<br />
Tabel 11-6 Ændringer i årligt trafikarbejde, energiforbrug, samt emissioner for N1 forslagene i forhold til<br />
Basis 2018<br />
Trafikarbejde<br />
(Mio. km pr. år)<br />
Energiforbrug<br />
(GJ pr. år)<br />
Emissioner<br />
Basis 2018<br />
Ændringer i forhold til Basis 2018<br />
N1a og N1c N1b<br />
13.977 22 0,16 % 19 0,13 %<br />
31.715.411 29.515 0,09 % 25.413 0,08 %<br />
CO (Ton pr. år) 7.517 1,14 0,02 % 1,54 0,02 %<br />
NOX (Ton pr. år) 2.568 1,47 0,06 % 1,36 0,05 %<br />
PM10 (Ton pr. år) 96 0,06 0,06 % 0,06 0,06 %<br />
VOC (Ton pr. år) 266 0,06 0,02 % 0,06 0,02 %<br />
SO2 (Ton pr. år) 75 0,07 0,09 % 0,06 0,08 %<br />
CO2<br />
(Ton pr. år)<br />
2.309.564 2.142 0,09 % 1.845 0,08 %<br />
Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet<br />
øges med omkring 2.000 ton pr. år i forslag N1 svarende til 200 danskeres forbrug.<br />
Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter,<br />
og i forhold til de regionale emissioner fra trafikken er tilvæksten ubetydelig. Trafikken på J.<br />
F. Willumsens Vej stiger vest for Odinsvej-Kocksvej fra ca. 20.000 biler på et hverdagsdøgn til<br />
ca. 24.000 biler. Emissionerne øges tilsvarende, men dette vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten<br />
langs J. F. Willumsens Vej så meget, at grænseværdierne overskrides.<br />
Tabel 11-7 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N1a, N1b og N1c i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre<br />
PM10 Lille Lokal Lang Mindre<br />
NMVOC Lille Lokal Lang Mindre<br />
CO Lille Regional/global Lang Mindre<br />
SO2 Lille Regional Lang Mindre<br />
CO2 Lille Global Lang Mindre
11.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene<br />
11.2.3.1 Anlæg<br />
I de følgende tabel vises emissionerne ved anlæg i N2 forslagene.<br />
Tabel 11-8 Samlet emission under anlæg af N2a<br />
Emissioner<br />
NOx<br />
(ton)<br />
PM<br />
(kg)<br />
NMVOC<br />
(kg)<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
CO<br />
(kg)<br />
SO2<br />
(kg)<br />
CO2<br />
(ton)<br />
N2a 24 1.020 2.450 15.000 210 23.000<br />
N2b 18 870 2.150 13.000 200 14.000<br />
NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med<br />
vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for<br />
de nærmest liggende boliger, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningen<br />
er mindre i forslag N2b og moderat i forslag N2a i forbindelse med arbejdet med etablering af niveauskilte<br />
kryds på J. F. Willumsens Vej ved Odinsvej-Kocksvej og Frederiksværksvej, hvor der<br />
ligger enkelte boliger nær krydsene. Det samlede CO 2-udslip svarer til hvad ca. 1.500 (N2b) -<br />
2.500 (N2a) danskere udleder på et år.<br />
Tabel 11-9 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N2a og N2b i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Mellem N2a: Moderat<br />
N2b: Mindre<br />
PM10 Lille Lokal Mellem N2a: Moderat<br />
N2b: Mindre<br />
NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre<br />
CO Lille Regional/global Mellem Mindre<br />
SO2 Lille Regional Mellem Mindre<br />
CO2 Lille Global Mellem Mindre<br />
11.2.3.2 Drift<br />
I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018.<br />
Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet<br />
øges med omkring 2.000 ton pr. år i forslag N2 svarende til ca. 200 danskeres forbrug.<br />
Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter,<br />
og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig. Trafikken på J. F. Willumsens<br />
Vej stiger vest for Odinsvej-Kocksvej fra ca. 20.000 biler på et hverdagsdøgn til ca. 24.000<br />
biler. Emissionerne øges tilsvarende, men dette vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten langs J. F.<br />
Willumsens Vej i en grad, at grænseværdierne overskrides.<br />
233
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
234<br />
Tabel 11-10 Ændringer i årligt trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner for N2a og N2b i forhold til<br />
Basis 2018<br />
Trafikarbejde<br />
(Mio. km pr år)<br />
Energiforbrug<br />
(GJ pr år)<br />
Emissioner<br />
Basis 2018<br />
Ændringer i forhold til Basis 2018<br />
N2a N2b<br />
13.977 22 0,16 % 19 0,13 %<br />
31.715.411 29.515 0,09 % 25.413 0,08 %<br />
CO (Ton pr. år) 7.517 1,14 0,02 % 1,54 0,02 %<br />
NOX (Ton pr. år) 2.568 1,47 0,06 % 1,36 0,05 %<br />
PM10 (Ton pr. år) 96 0,06 0,06 % 0,06 0,06 %<br />
VOC (Ton pr. år) 266 0,06 0,02 % 0,06 0,02 %<br />
SO2 (Ton pr. år) 75 0,07 0,09 % 0,06 0,08 %<br />
CO2<br />
(Ton pr. år)<br />
2.309.564 2.142 0,09 % 1.845 0,08 %<br />
Tabel 11-11 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring N2a og N2b i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre<br />
PM10 Lille Lokal Lang Mindre<br />
NMVOC Lille Lokal Lang Mindre<br />
CO Lille Regional/global Lang Mindre<br />
SO2 Lille Regional Lang Mindre<br />
CO2 Lille Global Lang Mindre<br />
11.3 De sydlige forslag<br />
11.3.1 Basis 2018<br />
11.3.1.1 Trafik<br />
Der er ingen betydende veje i området, hverken i dag eller i 2018 inden etablering af en mulig<br />
fjordforbindelse her.<br />
11.3.1.2 Luftforurening<br />
Forureningen vil her svare til en situation ude på landet langt fra trafikerede veje svarende til situationen<br />
på Danmarks Miljøundersøgelsers målestation i Lille Valby.
11.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget<br />
11.3.2.1 Anlæg<br />
I den følgende tabel vises emissionerne for S1.<br />
Tabel 11-12 Samlet emission under anlæg af S1<br />
Emissioner<br />
NOX<br />
(ton)<br />
PM<br />
(kg)<br />
NMVOC<br />
(kg)<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
CO (kg)<br />
SO2<br />
(kg)<br />
CO2<br />
(ton)<br />
S1 36 1.320 3.000 17.000 290 41.000<br />
NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med<br />
vej- og brobyggeriet. Der vil evt. kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides<br />
for de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger.<br />
Påvirkningen vil svare til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større<br />
vejarbejder. Det samlede CO 2-udslip svarer til hvad ca. 4.000 danskere udleder på et år.<br />
Tabel 11-13 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S1 i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Mellem Mindre<br />
PM10 Lille Lokal Mellem Mindre<br />
NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre<br />
CO Lille Regional/global Mellem Mindre<br />
SO2 Lille Regional Mellem Mindre<br />
CO2 Lille Global Mellem Mindre<br />
11.3.2.2 Drift<br />
I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018.<br />
Åbningen af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet<br />
Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke<br />
at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger.<br />
235
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
236<br />
Tabel 11-14 Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner i forhold til basis 2018 for forslag<br />
S1<br />
Trafikarbejde (Mio. km pr.<br />
år)<br />
Ændringer i forhold til Ændringer i forhold til<br />
Basis 2018 Basis 2018<br />
Basis 2018 S1, 80 km/t S1, 90 km/t<br />
13.977 32 0,23 % 32 0,23 %<br />
Energiforbrug (GJ pr. år) 31.715.411 67.069 0,21 % 74.073 0,23 %<br />
Emissioner<br />
CO (Ton pr. år) 7.517 20,58 0,27 % 29,28 0,39 %<br />
NOX (Ton pr. år) 2.568 3,64 0,14 % 4,56 0,18 %<br />
PM10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 %<br />
VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 %<br />
SO2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 %<br />
CO2 (Ton pr. år) 2.309.564 4.873 0,21 % 5.384 0,23 %<br />
Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet<br />
øges med omkring 5.000 ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug.<br />
Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca. 19.000 biler. Dette vurderes ikke at<br />
påvirke luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 og PM 10 overskrides ved de nærliggende<br />
sommerhuse på Tørslev Hage.<br />
Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter,<br />
og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig.<br />
Tabel 11-15 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S1 i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed<br />
Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre<br />
PM10 Lille Lokal Lang Mindre<br />
NMVOC Lille Lokal Lang Mindre<br />
CO Lille Regional/global Lang Mindre<br />
SO2 Lille Regional Lang Mindre<br />
CO2 Lille Global Lang Mindre
11.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene<br />
11.3.3.1 Anlæg<br />
I den følgende tabel vises emissionerne for S2 forslagene i anlægsperioden.<br />
Tabel 11-16: Samlet emission under anlæg i S2a og S2b<br />
Emissioner NOX<br />
(ton)<br />
PM<br />
(kg)<br />
NMVOC<br />
(kg)<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
CO<br />
(kg)<br />
SO2<br />
(kg)<br />
CO2(ton)<br />
S2a 90 3.540 7.750 44.000 790 93.000<br />
S2b 92 3.270 7.000 40.000 710 95.000<br />
NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med<br />
vej- og brobyggeriet. Der vil evt. kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides<br />
for de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger.<br />
Påvirkningen vil svare til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større<br />
vejarbejder. Det samlede CO 2-udslip for begge forslag svarer til hvad ca. 9.000 danskere udleder<br />
på et år.<br />
Tabel 11-17 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S2a og S2b i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Mellem Mindre<br />
PM10 Lille Lokal Mellem Mindre<br />
NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre<br />
CO Lille Regional/global Mellem Mindre<br />
SO2 Lille Regional Mellem Mindre<br />
CO2 Lille Global Mellem Mindre<br />
11.3.3.2 Drift<br />
I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018.<br />
Åbningen af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet<br />
Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke<br />
at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger.<br />
237
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
238<br />
Tabel 11-18 Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner forslag S2a og S2b.<br />
S2<br />
Trafikarbejde (Mio. km pr.<br />
år)<br />
Ændringer i forhold til Ændringer i forhold til<br />
Basis 2018 Basis 2018<br />
Basis 2018 S2, 80 km/t S2, 90 km/t<br />
13.977 32 0,23 % 32 0,23 %<br />
Energiforbrug (GJ pr. år) 31.715.411 67.069 0,21 % 74.073 0,23 %<br />
Emissioner<br />
CO (Ton pr. år) 7.517 20,58 0,27 % 29,28 0,39 %<br />
NOX (Ton pr. år) 2.568 3,64 0,14 % 4,56 0,18 %<br />
PM10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 %<br />
VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 %<br />
SO2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 %<br />
CO2 (Ton pr. år) 2.309.564 4.873 0,21 % 5.384 0,23 %<br />
Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca. 19.000 biler. Dette vurderes ikke at<br />
påvirke luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 og PM 10 overskrides ved de nærliggende<br />
sommerhuse på Tørslev Hage.<br />
Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet<br />
øges med omkring 5.000 ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug.<br />
Nær rampeanlæggene, vil der kunne være områder hvor luftkvalitetskriterierne overskrides, men<br />
dette vil næppe berøre sommerhuse på Tørslev Hage.<br />
Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter,<br />
og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig.<br />
Tabel 11-19 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S2 forslagene i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre<br />
PM10 Lille Lokal Lang Mindre<br />
NMVOC Lille Lokal Lang Mindre<br />
CO Lille Regional/global Lang Mindre<br />
SO2 Lille Regional Lang Mindre<br />
CO2 Lille Global Lang Mindre
11.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene<br />
11.3.4.1 Anlæg<br />
I den følgende tabel vises emissionerne opdelt på en række poster.<br />
Tabel 11-20: Samlet emission under anlæg af S3a<br />
NOX<br />
(ton)<br />
PM<br />
(kg)<br />
NMVOC<br />
(kg)<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
CO (kg)<br />
SO2<br />
(kg)<br />
NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med<br />
vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for<br />
de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger.<br />
Påvirkningen er størst nær arbejdspladsen ved rampeanlægget, men vil ellers svare<br />
til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større vejarbejder. Det samlede CO 2udslip<br />
svarer til hvad 13-14.000 danskere udleder på et år.<br />
Tabel 11-21: Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S3a og S3b i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Mellem Moderat<br />
PM10 Lille Lokal Mellem Moderat<br />
NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre<br />
CO Lille Regional/global Mellem Mindre<br />
SO2 Lille Regional Mellem Mindre<br />
CO2 Lille Global Mellem Mindre<br />
CO2(ton)<br />
S3a 136 5.960 12.900 68.000 1.530 134.000<br />
S3b 111 4.320 9.450 52.000 1.080 144.000<br />
11.3.4.2 Drift<br />
I den følgende tabel vises ændringer i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018. Åbningen<br />
af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet Marbækvej<br />
tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke at<br />
give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger.<br />
Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca. 19.000 biler. Dette vurderes at påvirke<br />
luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 sandsynligvis overskrides ved de nærliggende<br />
sommerhuse liggende ved rampeanlæggene på Tørslev Hage.<br />
Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet<br />
øges med omkring 5.000 ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug.<br />
239
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
240<br />
Tabel 11-22 Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug, samt emissioner i forhold til basis 2018 for for forslag<br />
S3a og S3b<br />
Trafikarbejde (Mio. km pr.<br />
år)<br />
Ændringer i forhold til Ændringer i forhold til<br />
Basis 2018 Basis 2018<br />
Basis 2018 S3, 80 km/t S3, 90 km/t<br />
13.977 32 0,23 % 32 0,23 %<br />
Energiforbrug (GJ pr. år) 31.715.411 67.069 0,21 % 74.073 0,23 %<br />
Emissioner<br />
CO (Ton pr. år) 7.517 20,58 0,27 % 29,28 0,39 %<br />
NOX (Ton pr. år) 2.568 3,64 0,14 % 4,56 0,18 %<br />
PM10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 %<br />
VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 %<br />
SO2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 %<br />
CO2-(Ton pr. år) 2.309.564 4.873 0,21 % 5.384 0,23 %<br />
Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter,<br />
og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig.<br />
Tabel 11-23 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S3 forslagene i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Lang Moderat<br />
PM10 Lille Lokal Lang Mindre<br />
NMVOC Lille Lokal Lang Mindre<br />
CO Lille Regional/global Lang Mindre<br />
SO2 Lille Regional Lang Mindre<br />
CO2 Lille Global Lang Mindre<br />
11.4 Konsekvenser af S6 forslaget<br />
11.4.1.1 Anlæg<br />
I den følgende tabel vises emissionerne opdelt for S6.<br />
Tabel 11-24: Samlet emission under anlæg af S6<br />
S6<br />
NOX<br />
(ton)<br />
PM<br />
(kg)<br />
NMVOC<br />
(kg)<br />
CO (kg)<br />
SO2<br />
(kg)<br />
CO2(ton)<br />
I alt 92 1.820 3.300 23.000 110 277.000
Der foregår her intet arbejde fra pramme eller transport til søs.<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med<br />
vej- og brobyggeriet. Der vil ikke forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for de<br />
nærmest liggende boliger. Det samlede CO 2-udslip svarer til hvad ca. 28.000 danskere udleder<br />
på et år.<br />
Tabel 11-25 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S6 i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Mellem Mindre<br />
PM10 Lille Lokal Mellem Ingen<br />
NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre<br />
CO Lille Regional/global Mellem Mindre<br />
SO2 Lille Regional Mellem Mindre<br />
CO2 Lille Global Mellem Mindre<br />
11.4.1.2 Drift<br />
I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018. Åbningen<br />
af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet<br />
Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke<br />
at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger.<br />
Tabel 11-26 Ændringerne i trafikarbejde, energiforbrug, CO2-emissioner i linjeføring S6<br />
S6<br />
Basis 2018 Ændringer i forhold til Basis 2018<br />
Trafikarbejde (Mio. km pr. år) 13.977 32 0,23 %<br />
Energiforbrug (GJ pr. år) 31.715.411 72.343 0,23 %<br />
Emissioner<br />
CO (Ton pr. år) 7.517 27,13 0,36 %<br />
NOX (Ton pr. år) 2.568 4,33 0,17 %<br />
PM10 (Ton pr. år) 96 0,22 0,23 %<br />
VOC (Ton pr. år) 266 0,47 0,18 %<br />
SO2 (Ton pr. år) 75 0,18 0,23 %<br />
CO2-udslip (Ton pr. år) 2.309.564 5.258 0,23 %<br />
Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet<br />
øges med omkring 5.000 ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug.<br />
241
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
242<br />
Nær rampeanlæggene vil der kunne være områder, hvor luftkvalitetskriterierne overskrides, men<br />
ingen sommerhuse på Tørslev Hage berøres heraf. Samlet set er der tale om små stigninger i<br />
emissionerne for de beregnede forureningskomponenter, og i forhold til de regionale emissioner<br />
er tilvæksten ubetydelig.<br />
Tabel 11-27 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S6 i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre<br />
PM10 Lille Lokal Lang Ingen<br />
NMVOC Lille Lokal Lang Mindre<br />
CO Lille Regional/global Lang Mindre<br />
SO2 Lille Regional Lang Mindre<br />
CO2 Lille Global Lang Mindre<br />
11.5 Sammenligning af forslagene<br />
I alle forslag er der beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis<br />
2018 i driftsfasen. CO 2-udslippet øges med omkring 2.000 Ton pr år i forslag N1a, N1b og N1c og<br />
N1b og med omkring 5.000 ton pr. år i de sydlige forslag.<br />
Samlet set er der tale om stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter.<br />
Stigningerne er samlet set størst for de sydlige forslag. .<br />
For de nordlige løsninger med niveaufri krydsning, N1a, N1c og N2a, vil grænseværdierne for NO 2<br />
formentligt overskride grænseværdierne periodevist under anlægsarbejdet, ved de boliger som<br />
ligger lige op de kryds, hvor der skal underføres (Odinsvej/Kocksvej og Frederiksværksvej)<br />
S3 forslagene vil på Tørslev Hage sandsynligvis resultere i, at grænseværdierne for NO 2,ved de<br />
sommerhuse som ligger nærmest rampeanlæggene, i perioder overskrides. Dette gælder både i<br />
anlægs- og driftsfasen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
Tabel 11-28 Oversigt over de forskellige forslags virkning på luftkvaliteten i forskellige områder.<br />
VIRKNIGER AF LUFTKVALITET OVERORDNET VIRKNING<br />
Anlægsfasen<br />
Tørslev Hage<br />
Øst for fjorden, nord<br />
Øst for fjorden, syd<br />
Vest for fjorden, nord<br />
Vest for fjorden, syd<br />
Driftsfasen<br />
Tørslev Hage<br />
Øst for fjorden, nord<br />
Øst for fjorden, syd<br />
Vest for fjorden, nord<br />
Vest for fjorden, syd<br />
Signaturforklaring: Ingen virkning<br />
N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
Lille virkning<br />
Moderat virkning<br />
Væsentligvirkning<br />
11.5.1 Grundlag for vurdering<br />
Ovenstående beregninger skal ses som forenklede overslag og et bedste estimat med den nuværende<br />
viden på det nuværende stadie af projektet. Tallene er forbundet med usikkerhed, både<br />
hvad angår mængder, og specielt hvad angår emissionsfaktorer.<br />
Emissionsfaktorerne tager blandt andet ikke hensyn til forskellige betontyper eller ståltyper, hvilket<br />
kan ændre billedet for den enkelte løsning men næppe signifikant de enkelte løsninger i mellem.<br />
Der er ikke udført følsomhedsanalyser eller foretaget beregninger af usikkerhederne, Ved beregning<br />
af emissioner i forbindelse med anlægsarbejderne er der dog så vidt muligt foretaget skøn,<br />
der ligger på den sikre side, dvs. overestimerer emissionerne.<br />
11.6 Afværgeforanstaltninger<br />
11.6.1 Anlæg<br />
Generelt vil der forud for anlægsarbejdet blive informeret om arbejdets karakter, varighed og<br />
mulige gener. Oplysningerne vil blive offentliggjort i medierne samt direkte til de berørte beboere<br />
i området. Der vil løbende være en dialog imellem borgere og <strong>Vejdirektoratet</strong> for at sikre, at særligt<br />
beboere i nærområdet, der risikerer at blive påvirket direkte, får tilbudt de afværgeforanstaltninger,<br />
der bedst muligt afhjælper eventuelle gener.<br />
243
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
244<br />
Der foreslås følgende generelle foranstaltninger til at nedbringe emissioner til luften. Følgende<br />
afværgeforanstaltninger til reduktion af gener fra emission fra dieselmotorer vil blive overvejet i<br />
forbindelse med detailprojekteringen og planlægningen af anlægsarbejderne:<br />
Partikelfiltre monteres på diesel entreprenørmaskiner og stationære dieselmotorer (kompressor,<br />
generator, o.l.) anvendt i anlægsfasen<br />
Katalysator til fjernelse af NO 2 monteres på entreprenørmaskiner og lastbiler anvendt i anlægsfasen<br />
Krav om anvendelse af entreprenørmaskiner, kompressorer mv. som opfylder specifikke<br />
skærpede emissionskrav fx Trin 3b.<br />
Krav om anvendelse af lastbiler til transport mv. som opfylder specifikke skærpede emissionskrav<br />
fx EURO 5<br />
Der anvendes diesel med maks. 0,005 % svovl i alle diesel køretøjer og maskiner (reducerer<br />
også partikelemission)<br />
Anvendelse af miljødiesel i slæbebåde og arbejdsbåde med max. 0,05 % svovl<br />
Håndhævelse af maksimalt tilladt tid for tomgangskørsel<br />
Brug af eldrevet udstyr, hvor muligt (pumper, kompressor mv.)<br />
Dokumentation for løbende vedligehold af maskiner<br />
Indhente miljødeklaration hos leverandører med henblik på at benyttede de materialer, der<br />
er bedst egnede og mindst miljøbelastende.<br />
Følgende afværgeforanstaltninger til reduktion af diffuse støvgener vil blive overvejet i forbindelse<br />
med detailprojekteringen og planlægningen af anlægsarbejderne:<br />
Vanding ved støvproblemer<br />
Alle veje, indkørsler, fortov mm. som skal have belægning, bør færdiggøres hurtigst muligt.<br />
Belægning eller stålplader anbringes på jordområder hvor lastbiler og entreprenørmaskiner<br />
kører. Det gøres så hurtigt som muligt efter planering<br />
Installation af hjulvaskere, hvor køretøjer kører ud fra en byggeplads eller afvaskning af lastbiler<br />
og udstyr før de forlader området<br />
Fejning af de omkringliggende transportveje jævnligt. Vandfejemaskiner med genbrugsvand<br />
bør om muligt anvendes.<br />
Det skal primært af arbejdsmiljømæssige hensyn sikres, at både emissioner af partikler fra jordhåndtering<br />
og dieselemissioner reduceres mest muligt. For at sikre arbejdsmiljøet er der friskluftindblæsning<br />
til den underjordiske arbejdsplads i forslag 6. Overskudsluften blæser ud gennem<br />
skakter og andre huller til det fri. Udblæsningsluften vil indeholde en ukendt mængde af støv fra<br />
håndtering og transport af jord samt dieselpartikler fra entreprenørmateriel og lastbiler, som kører<br />
i tunnelen. Udblæsningen skal derfor foregå på steder, hvor spredningsforholdene er gunstige,<br />
således at der ikke forekommer lokale overskridelser af grænseværdier.<br />
11.6.2 Drift<br />
Der planlægges etableret længdeventilation med impulsventilatorer, også kaldet jetfans<br />
i tunnellerne i S2, S3 og S6 forslagene. De danske vejtunneller, Limfjorden og Guldborgsund, er<br />
udført med længdeventilation. Ventilationssystemet vil i det daglige være med til at sørge<br />
for det nødvendige luftskifte og samtidigt være i stand til at kontrollere luften i situationer, hvor<br />
grænseværdierne i tunnelerne overskrides.<br />
I forbindelse med S3 forslagene, hvor en overskridelse af grænseværdierne for NO2 for de nærmeste<br />
sommerhuse ved tunnelramperne er sandsynlig, vil der kunne etableres to former for af-
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
værgeforanstaltninger for at nedbringe NO2 bidraget i nærområdet. <strong>Del</strong>s kan selve udformningen<br />
af tunnelportalerne og de nærmeste omgivelser medvirke til spredning af NO2 så nærbidraget<br />
nedsættes og dels vil der kunne etableres rensning af luften fra tunnelen, med en deraf følgende<br />
generel lavere belastning med NO2. 11.6.3 Forslag til reduktion af energiforbrug og CO2 emissioner i anlægsfasen<br />
Afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsfasen, med henblik på minimering af energiforbruget<br />
kan være følgende:<br />
Arbejde med konstruktionsmetoder, der begrænser oppumpningen af grundvand<br />
Effektiv udnyttelse af kraner, så belastningen af disse minimeres<br />
Så vidt muligt at benytte eldrevet udstyr samt entreprenørmaskiner med ny teknologi.<br />
Det er muligt at nedbringe CO2-udslippet fra anlægsarbejderne fx ved i projekteringsfasen at<br />
lægge vægt på at vælge armeringsstål og beton, der er fremstillet med mindst mulig brug af<br />
energi, og på at vælge metoder og procedurer, der begrænser energiforbruget. Der vil blive<br />
iværksat tiltag at fremme de ansattes brug af kollektiv transport eller øget samkørsel i privatbil.<br />
245
RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA<br />
246<br />
11.7 Referencer<br />
/11-1/ Bekendtgørelse nr. 137 af 10-02-2007: Bekendtgørelse om mål- og grænseværdier for luftens<br />
indhold af visse forurenende stoffer /luftkvalitetsbekendtgørelsen)<br />
/11-2/ Danmarks Miljøundersøgelser. Luftforurening i danske byer: Niveauer og tendenser . On line<br />
data.<br />
http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoetilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveauer/default.asp<br />
/11-3/ Danmarks miljøundersøgelser, 2010. Spørgsmål 687 til Trafikministeren: Faglig vurdering vedr.<br />
luftforurening fra motorvej. Svar fra DMU 3. februar<br />
/11-4/ Danmarks miljøundersøgelser, 2004. Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg<br />
amt, Faglig rapport nr. 503<br />
/11-5/ Jensen, S.S., 2000: Luftkvaliteten i byerne bliver bedre. - Ny Viden fra Miljøstyrelsen<br />
/11-6/ Rambøll, november 2008, Nordhavnsvej. Luftforurening i anlægsfasen.<br />
/11-7/ Rambøll, november 2008, Nordhavnsvej. Luftforurening i driftsfasen.<br />
/11-8/ K. A. Pihl og H. Birgisdottir, 2008. Anlæg af 1 km motorvej samt Power point præsentation fra<br />
ASI Solutions Plc. www.apse.org.uk/.../roads.../070907_sustainable_road_maintenance.pdf<br />
/11-9/ COWI, 2010. Emissionsopgørelse anlægsfasen FRSU<br />
/11-10/ COWI, 2010. Emission fra sejlads, fartøjer, skibskilometre og udnyttelsesgrad<br />
/11-11/ Tetraplan, 2009. VVM for udbygning af ny fjordforbindelse ved Frederikssund – trafikberegninger.<br />
Trafikafledte miljø- og sikkerhedsmæssige effekter.<br />
/11-12/ TMM-systemet (version 3.0)<br />
/11-13/ Faglig vurdering vedr. luftforurening fra motorvej, DMU-notat, 2010<br />
/11-14/ Danmarks miljøundersøgelser, 2007. Luftbåren kvælstofforurening
Kapitel 12 - Lys<br />
Indholdsfortegnelse<br />
12. Lys 248<br />
12.1 Metode og afgrænsning 248<br />
12.2 De nordlige forslag 248<br />
12.2.1 Eksisterende forhold 248<br />
12.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene 249<br />
12.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene 250<br />
12.3 De sydlige forslag 251<br />
12.3.1 Eksisterende forhold 251<br />
12.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget 252<br />
12.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene 253<br />
12.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene 254<br />
12.3.5 Konsekvenser af S6 forslaget 254<br />
12.4 Sammenligning af forslagene 255<br />
12.4.1 Grundlag for vurderingen 256<br />
12.5 Afværgeforanstaltninger 256<br />
12.6 Referencer 257<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
247
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
248<br />
12. LYS<br />
12.1 Metode og afgrænsning<br />
I dette afsnit præsenteres de gener, der kan være forbundet med lys både i anlægs- og driftsfasen.<br />
Der kan være tale om en række forskellige typer lys, afhængig af om det er belysning fra<br />
arbejdspladser, maskiner, trafik, broer eller veje. Påvirkningerne kan være midlertidige eller<br />
permanente og medføre påvirkninger på en række miljøforhold.<br />
I vurderingen af konsekvenser af en øget lyspåvirkning er sårbarheden af området og miljøet en<br />
vigtig faktor. Områder, der i dag ikke er påvirket af lys, vurderes generelt at være mere sårbare,<br />
mens der i lyspåvirkede områder forventes en lavere sårbarhed. Det gælder eksempelvis det åbne<br />
land contra byområder.<br />
I dette kapitel beskrives de eksisterende lysforhold overordnet set, hvorefter principperne for belysning<br />
ved de forskellige linjeføringer beskrives. Der gives en generel beskrivelse af konsekvensen<br />
af belysning under anlæg og drift, men for detaljerede beskrivelser af påvirkningerne henvises<br />
til de respektive fagkapitler. De specifikke effekter af lyspåvirkningerne som eksempelvis påvirkninger<br />
af fugle eller landskab, behandles i de respektive fagkapitler.<br />
12.2 De nordlige forslag<br />
12.2.1 Eksisterende forhold<br />
De nordlige linjeføringer ligger overvejende i områder, der allerede er lyspåvirkede. Størsteparten<br />
af N1 og N2 ligger inden for byområdet, hvor der er en høj grad af vejbelysning. Bolig- og erhvervsområderne<br />
er derved allerede i dag præget af lys, både fra vejbelysning og fra trafikken på<br />
J. F. Willumsens Vej og det tilstødende vejnet.<br />
På østsiden af fjorden, på strækningen mellem Frederikssundsvej og bygrænsen, er det omkringliggende<br />
landskab i mindre grad påvirket af lys, idet der ligger rekreative arealer og landbrugsarealer<br />
op til J. F. Willumsens Vej.<br />
Figur 12-1 J. F. Willumsens Vej set i østlig retning ud for afkørslen til Frederikssund sygehus - her ses<br />
vejbelysning i begge sider af vejen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
Selve Kronprins Frederiks Bro er belyst, hvilket betyder, at der allerede i dag er lyspåvirkninger<br />
på tværs af fjorden.<br />
På vestsiden af fjorden er landskabet og miljøet som beskrevet for området øst for Frederikssund,<br />
kun i mindre omfang præget af lyspåvirkninger. Der er lyspåvirkninger fra Skovnæsvej, der<br />
ved koblingen til Kronprins Frederiks Bro er belyst, men i øvrigt er området ikke belyst. Lyspåvirkningerne<br />
er derved begrænset til lyskegler fra biltrafikken. Det omkringliggende landskab består<br />
af naturområder, landbrugsarealer og rekreative områder, som i dag ikke er særligt lyspåvirket<br />
sammenlignet med bymæssig bebyggelse.<br />
12.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene<br />
12.2.2.1 Anlæg<br />
Under anlægsfasen vil der være lyspåvirkninger fra arbejdspladserne. Desuden vil der være<br />
lyspåvirkninger fra selve arbejdsarealerne, i det omfang det er nødvendig at arbejde, når det er<br />
mørkt.<br />
Arealer i det åbne land vurderes generelt at være mest sårbare over for lyspåvirkninger. Ved<br />
etablering af N1 arbejdes der primært i byområdet og i mindre grad i det åbne land. Imidlertid<br />
etableres arbejdspladser øst for bygrænsen på nordsiden af J. F. Willumsens Vej i det rekreative<br />
område, Græse Ådal.<br />
Langs linjeføringen etableres arbejdspladser ved over- eller underføringer af stiforbindelser på<br />
tværs af J. F. Willumsens Vej samt ved Kronprins Frederiks Bro. Disse arbejdspladser vil sandsynlig<br />
medføre lysgener af omgivelserne.<br />
På vestsiden af fjorden etableres ligeledes broarbejdspladser tæt på vandet, dels ved broens forbindelse<br />
til Skovnæsvej, dels ved faunapassagen og den nye adgangsvej til Golfbanen. Disse arbejdspladser<br />
ligger i det åbne land og tilfører derved området en større lyspåvirkning. Derudover<br />
etableres en arbejdsplads syd for Skovnæsvej ved krydset af Bygaden. Placeringen i det åbne<br />
land kan medføre lysgener i et område, der ikke i dag er præget af lyspåvirkninger. Påvirkningen<br />
vurderes at være på regionalt niveau på fjorden, da der kan være en større spredning af lys på<br />
fjorden sammenlignet med på land, hvor bevoksning og bebyggelse kan have en afskærmende<br />
effekt.<br />
Ved N1b arbejdes der med niveaufrie skæringer på J. F. Willumsens Vej. Dette medfører, at der<br />
skal etableres færre arbejdspladser sammenlignet med N1a og N1c, hvor der etableres broarbejdspladser<br />
langs vejen.<br />
Tabel 12-1 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Lyspåvirkning af J. F. Willumsens<br />
Vej<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
Lyspåvirkning af fjorden Mellem Regional Kort Moderat<br />
Lyspåvirkning af Skovnæsvej<br />
Mellem Lokal Kort Mindre<br />
249
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
250<br />
12.2.2.2 Drift<br />
På strækningen gennem bymæssig bebyggelse opsættes der vejbelysning efter de generelt gældende<br />
vejregler ved:<br />
Signalregulerede kryds<br />
På vejstrækningen igennem Frederikssund By, inkl. brostrækningen, der både belyses på kørebanen<br />
og på undersiden i brofaget<br />
Ramper ved Frederiksværkvej<br />
Sideveje hvor der sker ændringer i forbindelse med eksisterende belysningsanlæg.<br />
I detailprojekteringen skal omfanget af vejbelysning endeligt fastlægges.<br />
Bolig- og erhvervsområderne i Frederikssund vurderes at være mindre følsomme over for belysning<br />
fra vej og trafik, eftersom der allerede i dag findes faste lyskilder og lys fra trafikken. Den<br />
øgede trafikmængde vurderes derfor kun i begrænset omfang at øge lyspåvirkningen. Derfor er<br />
intensiteten i Tabel 12-2 angivet som ”ingen”.<br />
Ved en broløsning kan der forekomme gener forårsaget af bilernes lyskegler, der vil feje hen over<br />
fjorden. Da der allerede er en bro i dag, vurderes det omkringliggende miljø at være mindre sårbart<br />
over for denne påvirkning. Der kan være tale om en øget påvirkning i forhold til i dag, grundet<br />
øget trafik på længere sigt, men samlet set vurderes ændringerne af lysforholdene at være<br />
marginale, hvorfor intensiteten igen er angivet som ”ingen”.<br />
På strækningen i åbent land er det ikke planlagt at opsætte vejbelysning. Her vil lyspåvirkningerne<br />
udelukkende stamme fra trafikken. Intensiteten vurderes minimal, da der ikke etableres ny<br />
vej, men er tale om et eksisterende vejtracé.<br />
I driftsfasen vurderes der ikke at være væsentlige forskelle mellem påvirkningerne af N1a, N1b<br />
og N1c.<br />
Tabel 12-2 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Lyspåvirkning af J. F. Willumsens<br />
Vej<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Lyspåvirkning af Skovnæsvej<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
12.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene<br />
12.2.3.1 Anlæg<br />
Lyspåvirkningerne ved etablering af broen i N2 vil være mindre end ved N1, hvad angår arbejdsarealer<br />
i forbindelse med etablering af selve broen. Det skyldes at broen i N2 etableres i tilknytning<br />
til eksisterende bro. Derved koncentreres lyspåvirkningerne langs eksisterende vejtracé,<br />
frem for at blive spredt over et større areal på fjorden.<br />
Arbejdspladserne har imidlertid samme placering som ved N1, på nær de arbejdspladser, der<br />
knytter sig til broen. Samlet set vurderes påvirkningerne af N2 i store træk, at blive de samme
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
som beskrevet for N1. Ligeledes vurderes påvirkninger fra N2a og N2b også at være ens, med<br />
undtagelse af etableringen af broer ved J. F. Willumsens Vej ved løsning N2a.<br />
Tabel 12-3 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Lyspåvirkning af J. F. Willumsens<br />
Vej<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
Lyspåvirkning af fjorden Mellem Regional Kort Moderat<br />
Lyspåvirkning af Skovnæsvej<br />
Mellem Lokal Kort Mindre<br />
12.2.3.2 Drift<br />
Principperne for belysningen af vejen i forslag N2 svarer til de beskrevne retningslinjer for N1,<br />
dvs. at der opsættes belysning inden for den bymæssige bebyggelse samt på broen.<br />
De samlede påvirkninger i driftsfasen forventes at være sammenlignelige med effekterne fra N1<br />
forslagene.<br />
Tabel 12-4 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Lyspåvirkning af J. F. Willumsens<br />
Vej<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Lyspåvirkning af Skovnæsvej<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
12.3 De sydlige forslag<br />
12.3.1 Eksisterende forhold<br />
Ved de sydlige linjeføringer er mængden af belysning i dag langt mere begrænset end tilfældet er<br />
ved de nordlige linjeføringer. På østsiden af fjorden ligger vejforslagene i det åbne land, hvor der<br />
på nuværende tidspunkt ikke er belysning, men blot en mindre lyspåvirkning fra Sydbyen og<br />
spredte bebyggelser i området.<br />
Fjorden vurderes at være sårbar over for belysning, da der i dag ingen belysning er ved denne<br />
del af fjorden, bortset fra begrænset belysning af skibstrafikken.<br />
På Tørslev Hage og i Tørslev er der belysning, der dog er begrænset, da der er tale om henholdsvis<br />
et sommerhusområde og en mindre landsby. På de øvrige strækninger på den vestlige side af<br />
fjorden vil vejen blive placeret i det åbne land, der ikke er præget af lyspåvirkninger i dag, og<br />
derfor vurderes at være sårbare over for lyspåvirkninger i både anlægs- og driftsfasen.<br />
251
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
252<br />
Figur 12-2 Gammel Færgegårdsvej, der går igennem Tørslev Hage set i vestlig retning. Der er ikke belysning<br />
på vejen i dag og kun begrænset belysning ved selve sommerhusene. De sydlige linjeføringer<br />
følger dette tracé, og medfører derved en væsentlig øget lyspåvirkning.<br />
12.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget<br />
12.3.2.1 Anlæg<br />
Ved anlæg af S1 kan der forekomme gener i anlægsfasen fra selve arbejdsarealet, samt fra arbejdspladser.<br />
Da der både arbejdes på land og på vand ved etablering af broen, er influensområdet<br />
relativt stort. Lyspåvirkningen vil stamme fra maskiner, transport af materialer på land og til<br />
vands samt fra belysning af arbejdsarealer.<br />
På østsiden af fjorden vil der blive placeret en arbejdsplads ved tilslutningsanlægget ved Marbækvej.<br />
Derudover etableres en større arbejdsplads ved kysten, der delvis placeres ude i fjorden.<br />
På grund af fjordens sårbarhed over for lyspåvirkninger, vurderes arbejdspladsen ved fjorden at<br />
være den mest kritiske af de planlagte arbejdspladser i relation til lysgener.<br />
På vestsiden af fjorden etableres ligeledes en arbejdsplads ved kysten. Desuden etableres mindre<br />
arbejdspladser ved faunabroen vest for Tørslev Hage, ved Tørslevvej, tilslutningen til Ny Landerslevvej<br />
samt ved tilslutningen til Skibbyvej. Arbejdspladserne på vestsiden af fjorden er relativt<br />
små sammenlignet med arbejdspladserne på østsiden af kysten, men de ligger ved kysten eller<br />
i det åbne land, hvor der i dag kun er lille lyspåvirkning, hvorved sårbarheden over for belysning<br />
er høj. Ved tilslutningen til Skibbyvej/Lyngerupvej etableres en større arbejdsplads, hvorfra<br />
der også kan forventes lysgener.<br />
Tabel 12-5 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Lyspåvirkning af kystlandskabet<br />
– øst for fjorden<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
Lyspåvirkning af fjorden Mellem Regional Kort Moderat<br />
Lyspåvirkning af kystlandskabet<br />
– vest for fjorden<br />
Lille Lokal Kort Mindre
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
12.3.2.2 Drift<br />
Der er ikke regnet med opsætning af vejbelysning på strækningen, men der opsættes vejbelysning<br />
efter vejreglerne ved rundkørslerne. I detailprojekteringen skal omfanget af vejbelysning på<br />
den dobbeltrettede cykelsti ved Lyngerup/Skibbyvej fastlægges, ligesom afgrænsningen af vejbelysningen<br />
fra rundkørslerne ved tilslutningsanlæggene op ad ramperne skal fastlægges.<br />
Generelt vil biler i det åbne land samt over fjorden tilføre en ny vedvarende lyspåvirkning til området.<br />
Vejen vil ligge under terræn igennem Tørslev Hage, og der vil desuden være støjskærme<br />
og beplantning, der i en vis udstrækning også vil afskærme lyskeglerne og vejbelysningen.<br />
Da broen passerer igennem følsom natur og er tæt på sommerhusområdet på Tørslev Hage vurderes<br />
det, at hverken bro eller kørebane skal oplyses, ud over hvad der kræves af markeringslys<br />
af hensyn til skibstrafikken og evt. flytrafik. Der vil dog være lyskegler fra bilerne, der vil øge<br />
mængden af lys over fjorden. Fjorden er sårbar over for belysning, men intensiteten af påvirkningen<br />
vurderes at være lille. I det åbne land vil påvirkningen generelt være størst på de strækninger,<br />
hvor vejen ligger på dæmning, hvilket bl.a. er tilfældet nord for Onsved.<br />
Tabel 12-6 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Lyspåvirkning af kystlandskabet<br />
– øst for fjorden<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
Lyspåvirkning af fjorden Lille Regional Lang Moderat<br />
Lyspåvirkning af kystlandskabet<br />
– vest for fjorden<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
12.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene<br />
12.3.3.1 Anlæg<br />
Påvirkningerne af begge S2 forslag forventes at være sammenlignelige med påvirkningerne af<br />
S1. På østsiden af fjorden vil der blive etableret en supplerende arbejdsplads ved Marbækvej, og<br />
arbejdspladsen ved kysten vil blive placeret længere ude i fjorden.<br />
På vestsiden af fjorden er arbejdspladsen ved kysten afløst af en tunnelarbejdsplads vest for<br />
Tørslev Hage. Det betyder imidlertid ikke, at kysten friholdes for lyspåvirkning, idet selve anlægsprojektet<br />
foregår på tværs af fjorden.<br />
12.3.3.2 Drift<br />
I driftsfasen er påvirkningerne på land sammenlignelige med påvirkningerne fra S1 på land, men<br />
der vil være begrænsede effekter af fjorden. Den korte tunnel vurderes ikke at påvirke fjorden<br />
lysmæssigt, fordi bilerne allerede inden kysten føres via ramper ned i sænke- eller ”cut-andcover”<br />
tunnelen.<br />
253
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
254<br />
Tabel 12-7 Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Lyspåvirkning af kystlandskabet<br />
– øst for fjorden<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Lyspåvirkning af kystlandskabet<br />
– vest for fjorden<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
12.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene<br />
12.3.4.1 Anlæg<br />
På østsiden af fjorden vil arbejdspladsen ved kysten være større end for S2 forslagene, og der<br />
kan derfor i dette område forventes en lidt større lyspåvirkninger. Samlet set vurderes påvirkningerne<br />
i anlægsfasen dog at være på niveau med S2, da anlægsarbejderne i relation til lyspåvirkningen<br />
ikke adskiller sig nævneværdigt fra hinanden.<br />
12.3.4.2 Drift<br />
I driftsfasen er påvirkningerne også sammenlignelige med S2, men der kan forventes en mindre<br />
påvirkning ved Tørslev Hage, idet tunnelen er længere, og bilerne derved kører under terræn på<br />
en længere strækning igennem sommerhusområdet.<br />
12.3.5 Konsekvenser af S6 forslaget<br />
12.3.5.1 Anlæg<br />
Placeringen af arbejdspladserne ved S6 adskiller sig fra de øvrige sydlige linjeføringer bl.a. ved at<br />
friholde kysten. På østsiden af fjorden er arbejdspladsarealerne koncentreret omkring tilslutningsanlægget<br />
ved Marbækvej, mens arbejdspladsen på vestsiden er trukket længere mod vest i<br />
tilknytning til den borede tunnels rampe.<br />
Overordnet set vurderes påvirkningerne fra arbejdspladserne, at svare til påvirkningerne ved de<br />
øvrige sydlige forslag. Derimod er påvirkningerne væsentligt reducerede i forhold til påvirkning af<br />
fjorden samt på Tørslev Hage, grundet anlægsmetoden og tunnelens længde.<br />
Tabel 12-8 Sammenfatning af konsekvenser af S6 i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Lyspåvirkning af kystlandskabet<br />
– øst for fjorden<br />
Mellem Lokal Kort Mindre<br />
Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Lyspåvirkning af kystlandskabet<br />
– vest for fjorden<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
12.3.5.2 Drift<br />
På udvalgte strækninger kan der i driftsfasen, forventes påvirkninger svarende til de beskrevne<br />
påvirkninger for de øvrige sydlige løsninger. Det gælder på østsiden af fjorden fra Frederikssundsvej<br />
mod tunnelen og på vestsiden af fjorden, hvor vejen igen føres i terræn i det åbne land
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
vest for Tørslev. Der vil ikke være lyspåvirkninger på hele strækningen, der føres i tunnel, hvilket<br />
betyder, at de samlede lyspåvirkninger vil være mindre end for de øvrige sydlige forslag. Dette<br />
ses dog ikke afspejlet i Tabel 12-9, på grund af detaljeringsgraden i tabellens kategorier.<br />
Tabel 12-9 Sammenfatning af konsekvenser af S6 i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Lyspåvirkning af kystlandskabet<br />
– øst for fjorden<br />
Lille Regional Lang Mindre<br />
Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Lyspåvirkning af kystlandskabet<br />
– vest for fjorden<br />
Lille Regional Lang Mindre<br />
12.4 Sammenligning af forslagene<br />
Belysningen i anlægsfasen omfatter ved alle linjeføringer belysning af arbejdspladser og arbejdsarealer.<br />
Der vil være forskelle i antal arbejdspladser og arbejdets art og omfang. Selve graden af<br />
påvirkningen skal findes ved at vurdere sårbarheden af de berørte områder. Det er også tilfældet<br />
i driftsfasen, hvor der vil være lyspåvirkninger fra bilernes lyskegler og vejbelysning.<br />
Generelt er områder der allerede er præget af lys fra enten bebyggelse, vejbelysning eller biler,<br />
mindre sårbare over for lys, end områder der ikke allerede er præget af lys.<br />
Derfor er lyspåvirkningen i Frederikssund by mindre, sammenlignet med strækninger i det åbne<br />
land. Ved de nordlige linjeføringer placeres vejen i eksisterende tracé hvorved påvirkningen i<br />
driftsfasen bliver mindre end tilfældet er ved de sydlige linjeføringer, der primært placeres i det<br />
åbne land, der stort set er upåvirket af lys i dag.<br />
Fjorden vurderes ligeledes at være sårbar over for lyspåvirkninger, da der i dag kun er meget<br />
sparsom belysning ved fjorden. Den nordlige del af fjorden omkring Frederikssund vurderes således<br />
at være mindre sårbar over for lys, idet der allerede i dag eksisterer en lyskilde på tværs af<br />
fjorden i form af Kronprins Frederiks Bro.<br />
255
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
256<br />
Tabel 12-10 Sammenfattende tabel forlys påvirkninger af de 11 forslag.<br />
Lysåvirkning Samlet vurdering<br />
Anlægsfasen<br />
Lyspåvirkning af landskabet – øst for<br />
Lyspåvirkning af fjorden<br />
Lyspåvirkning af landskabet – vest for<br />
Driftsfasen<br />
Lyspåvirkning af landskabet – øst for<br />
Lyspåvirkning af fjorden<br />
Lyspåvirkning af landskabet – vest for<br />
Signaturforklaring: Ingen<br />
N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
Mindre<br />
Moderat<br />
Væsentlig<br />
12.4.1 Grundlag for vurderingen<br />
Vurderingerne er foretaget på baggrund af en teori om at områder, der ikke er påvirkede af lys i<br />
dag, vil være mere sårbare over for etablering af et vejanlæg. Påvirkningerne ses derved som<br />
forskellen imellem de eksisterende forhold og forventningerne til fremtidige lysforhold. Lysforholdene<br />
kan ændre sig i det endelige projekt, både i forhold til den endelige placering af arbejdspladser<br />
og omfanget af arbejde i mørke samt i forhold til belysning af veje. Vejbelysningen forventes<br />
at svare til de beskrevne retningslinjer anvendt i denne vurdering, som på visse strækninger<br />
er reguleret af vejreglerne. Ved belysning af den sydlige højbro, S1, ligger omfanget af<br />
belysning dog ikke helt fast, da dette skal fastsættes efter krav til skibs- og flysikkerheden.<br />
12.5 Afværgeforanstaltninger<br />
I anlægsfasen kan der med fordel opsættes hegn omkring arbejdspladserne og i det omfang det<br />
er muligt langs arbejdsarealer. Hegnene skal fungere som afskærmning af en del af belysningen<br />
på pladserne. Endvidere skal det sikres, at belysningen ikke medfører ”blænding” af beboere eller<br />
trafikanter.<br />
Belysning af rundkørsler er en trafiksikkerhedsmæssig foranstaltning, som er foreskrevet i Vejreglerne.<br />
Der vil i de konkrete tilfælde blive valgt armaturer, der giver så lille en påvirkning af<br />
landskabet som muligt<br />
I forhold til belysning på broforslagene (N1a, N1b, N1c, N2a, N2b og S1) kan der blive tale om<br />
særlige forhold i relation til fugle, hvilket beskrives særskilt i Kapitel 19.
12.6 Referencer<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
/12-1/ <strong>Vejdirektoratet</strong>, Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse – Landskabsmæssig<br />
vurdering og arkitektonisk koncept.<br />
257
RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS<br />
258
Kapitel 13 - Forurenet jord<br />
Indholdsfortegnelse<br />
13. Forurenet jord 260<br />
13.1 Metode og afgrænsning 260<br />
13.2 De nordlige forslag 260<br />
13.2.1 Eksisterende forhold 260<br />
13.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene 262<br />
13.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene 265<br />
13.3 De sydlige forslag 265<br />
13.3.1 Eksisterende forhold 265<br />
13.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget 266<br />
13.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene 267<br />
13.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene 269<br />
13.3.5 Konsekvenser af S6 forslaget 269<br />
13.4 Sammenligning af forslagene 271<br />
13.4.1 Grundlag for vurdering 271<br />
13.5 Afværgeforanstaltninger 271<br />
13.6 Referencer 272<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
259
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
260<br />
13. FORURENET JORD<br />
13.1 Metode og afgrænsning<br />
Oplysninger om ejendomme kortlagt efter jordforureningsloven /13-1/ i korridorer omkring henholdsvis<br />
de nordlige og de sydlige linjeføringer stammer fra Region Hovedstaden – Koncern Miljø<br />
fra november 2008 /13-2/ med supplerende oplysninger i september 2009 /13-3/, mens oplysninger<br />
om afgrænsningen af de områdeklassificerede arealer er indhentet fra Danmarks Miljøportal<br />
i 2008 /13-4/.<br />
Derudover er luftfotos fra Kort- og Matrikelstyrelsen fra syv udvalgte år i perioden 1945-2006<br />
gennemgået systematisk med henblik på at identificere fokusarealer i det åbne land omkring linjeføringerne,<br />
hvor der kan være risiko for forurening fra deponeret affald. De identificerede fokusarealer<br />
er fyld- og lossepladser, tørve- og grusgravsområder, opfyldninger, blødbundsområder,<br />
vandhuller og industri- og erhvervsarealer. Umiddelbart synes der at være sammenfald mellem<br />
identificerede potentielt forurenede fokusarealer og de allerede kortlagte arealer, hvorfor<br />
arealerne nævnes ved deres kortlægningsnummer, et fortløbende unikt nummer i henhold til<br />
jordforureningsloven /13-1/.<br />
Grundlaget for konsekvensvurderingerne er de udarbejdede skitseprojekter til de enkelte forslag.<br />
Vurderingerne af de potentielle påvirkninger omfatter midlertidige påvirkninger i anlægsfasen og<br />
de permanente påvirkninger i driftsfasen.<br />
Forureningskortlagte ejendomme inddeles på vidensniveau 1 og 2. Arealer kortlagt på vidensniveau<br />
1 (V1), kan potentielt være forurenet på baggrund af de aktiviteter, der har været på arealet.<br />
Arealer kortlægges på vidensniveau 2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag,<br />
der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening.<br />
13.2 De nordlige forslag<br />
13.2.1 Eksisterende forhold<br />
På østsiden af Roskilde Fjord følger begge de nordlige linjeføringer, N1 og N2, den eksisterende J.<br />
F. Willumsens Vej, som udbygges i forbindelse med etableringen.<br />
Hele vejtracéet fra omkring udkørslen ved Øglekærgård og videre mod vest ud til Fjorden, er områdeklassificeret,<br />
hvilket vil sige, at jorden i hele tracéet kan være lettere forurenet i henhold til<br />
jordforureningslovens § 50a.<br />
Herudover er der langs nordsiden af vejtracéet et antal V1-kortlagte lokaliteter. Umiddelbart syd<br />
for vejtracéet er der ligeledes flere V1-kortlagte ejendomme, samt tillige flere ejendomme kortlagt<br />
på vidensniveau 2. I Tabel 13-1 er angivet de kortlagte ejendomme, der øst for Fjorden<br />
grænser op til de foreslåede vejtracéer. Ejendommene er benævnt fra øst mod vest. Se kort Bilag<br />
13-1.<br />
De V2-kortlagte ejendomme øst for fjorden er nærmere beskrevet i det følgende.<br />
Lokalitet 209-00290<br />
Frederikssund Transformerstation, Ådalsvej 3, 3600 Frederikssund. V2-kortlagt i 2005. Der er<br />
påvist forurening med olie og chlorerede opløsningsmidler i poreluft og trichlorethylen (TCE) og<br />
BAM (et nedbrydningsproduktet fra pesticiderne chlorthiamid og dichlobenil) i primært grundvand.<br />
Der er påvist TCE på op til 140 µg/l og BAM på op til 5,7 µg/l. I 2006 er der udarbejdet forslag<br />
til et afværgeprogram i form af en ventilationsløsning for oprensning af forureningen i det
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
umættede sandlag. Det videre forløb er på nuværende tidspunkt ikke kendt. De aktuelle forureningsforhold<br />
skal undersøges i forbindelse med en detailprojektering.<br />
Lokalitet 209-00311<br />
Nasser Auto, Falkenborgvej 1A, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i 2006. I 2006 er der i poreluften<br />
i området ved tidligere sprøjtemalingsværksted og TCE-kar påvist benzen på 0,018 mg/m 3 og<br />
TCE på op til 1,9 mg/m 3 . Der er i 2 boringer filtersat 2-4 meter under terræn (m u.t). i det sekundære<br />
grundvand konstateret total kulbrinter på op til 110 µg/l, TCE på op til 3,1 µg/l samt<br />
spor af cis-1,2-DCE under grundvandskvalitetskriteriet. I området er der ca. 6-10 m moræneler,<br />
10 m smeltevandssand og derpå kalk. Der er ikke fundet forurening i jorden.<br />
Lokalitet 209-00029<br />
Bohnstedt-Petersen A/S, Kocksvej 23, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i 2005. I 1994 konstateres<br />
en diesel/benzin forurening i forbindelse med udvidelse af Kocksvej. Oliebranchens Miljøpulje<br />
(OM) har i 2005 udført afværgeforanstaltning ved fjernelse af tanke og forurenet jord. Restforurening<br />
udgør 39 kg kulbrinter, ca. 0,5 kg BTEX under bygning samt ca. 72 kg kulbrinter og 0,125<br />
kg BTEX under Kocksvej. På ejendommen er der fortsat forurening i jorden omkring olieudskiller<br />
og kloak fra værksted med en koncentration af total kulbrinter på op til 9.700 mg/kg TS, ligesom<br />
der i det sekundære grundvandsmagasin er koncentrationer af kulbrinter på 650 µg/l.<br />
Lokalitet 209-00127<br />
Shell Service, Færgevej 88, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt. I 1999 er der udført afværgeforanstaltninger<br />
i form af opgravning af 10 tanke, olieudskiller, sandfang samt det gamle kloaksystem.<br />
I alt 1464 tons forurenet jord er fjernet. Der er efterladt forurening i tre gravefronter og tre steder<br />
i bunden af udgravningen centralt på grunden. Forureningen er vurderet ikke at udgøre en risiko<br />
for miljøet.<br />
Tabel 13-1 Kortlagte V1 og V2 ejendomme øst for Roskilde Fjord langs linjeføringerne N1 og N2<br />
Lokalitetsnr.<br />
Nordsiden af vejen<br />
Adresse / Branche<br />
209-00298 Frederikssundssundvej 30.<br />
Olietanke over 6000 liter<br />
209-00307 Askelundsvej 2, 4 og 6.<br />
Benzin- og servicestationer<br />
209-00263 Askelundsvej 1.<br />
Benzin- og servicestationer<br />
209-00020 Askelundsvej 3.<br />
Olietanke over 6000 liter<br />
209-00108 Frederiksværkvej 20.<br />
Olietanke over 6000 liter<br />
209-00396 Frederiksværkvej 18<br />
Olietanke over 6000 liter<br />
Sydsiden af vejen<br />
Ådalsvej 3.<br />
209-00290<br />
Transformerstation<br />
209-00019 Frederiksværkvej 16.<br />
Statoil servicestation, autoreparationsværksteder<br />
209-00155 Falkenborgvej 5.<br />
Autoservice<br />
Falkenborgvej 1A.<br />
209-00311<br />
Fremstillingsvirksomhed<br />
Kortlagt <br />
Forurenetme-<br />
die 1)<br />
V1 Olie<br />
V1<br />
V1<br />
V1 Olie<br />
V1<br />
V1<br />
V2 J + Gv.<br />
V1<br />
V1<br />
V2 Gv.<br />
Potentielle stoffer /<br />
Påviste stoffer<br />
Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre,<br />
organiske opløsningsmidler, PAH’er<br />
Ved lakeri også chlorerede opløsningsmidler<br />
Olie, TCE, BAM<br />
Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre,<br />
organiske opløsningsmidler, PAH’er<br />
Ved lakeri også chlorerede opløsningsmidler<br />
Olie, TCE<br />
261
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
262<br />
Lokalitetsnr.<br />
Adresse / Branche<br />
209-00015 Kocksvej 34.<br />
Olietanke over 6000 liter<br />
209-00135 Kocksvej 40.<br />
Autoreparationsværksteder<br />
209-00029 Kocksvej 23.<br />
Benzin- og servicestationer<br />
209-00127 Færgevej 88.<br />
Shell Service, benzin- og<br />
servicestation<br />
Kort-<br />
lagt <br />
Forure-<br />
netme- die 1)<br />
V1 Olie<br />
Potentielle stoffer /<br />
Påviste stoffer<br />
V1 Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre,<br />
organiske opløsningsmidler, PAH’er.<br />
Ved lakeri også chlorerede opløsningsmidler<br />
V2 Diesel-benzin<br />
V2 J Olie-benzin<br />
1) J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er foretaget un-<br />
dersøgelser.<br />
Vest for Fjorden er en enkelt V2-kortlagt ejendom (225-00181) beliggende umiddelbart op til N1<br />
linjeføringen. Det er et træskibsværft beliggende ud til fjorden, hvor den vestlige del af anlægsarbejdet<br />
i forbindelse med vej- og dæmningsarbejdet til N1 skal udføres.<br />
Lokalitet 225-00181<br />
Brandt-Møller, O. Bådebyggeri, Skovnæsvej 6, 3630 Jægerspris. V2 kortlagt i 2006. I 2008 udtages<br />
matr.nr. 8i og 10b af kortlægningen, da jorden kun er lettere forurenet med tjærestoffer og<br />
tungmetaller. Herefter er kun en del af matr.nr. 8y V2-kortlagt pga. overfladeforurening med total<br />
kulbrinter på op til 1.800 mg/kg TS, benz(a)pyren 11 mg/kg TS, PAH’er 66 mg/kg TS, bly<br />
8.000 mg/kg TS, kobber 1.900 mg/kg TS og zink 1.800 mg/kg TS.<br />
Tabel 13-2 V2-kortlagte ejendomme vest for Fjorden ved linjeføring N1.<br />
Lokalitetsnr. Branche<br />
Forure-<br />
netme- die 1)<br />
Påviste stoffer<br />
225-00181 Skovnæsvej 6<br />
Træskibsværft<br />
V2 J Kulbrinter, PAH’er og metaller<br />
1)<br />
J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er<br />
foretaget undersøgelser.<br />
13.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene<br />
13.2.2.1 Anlæg<br />
For linjeføringen N1 findes tre forskellige forslag benævnt N1a, N1b og N1c. N1a og N1c udføres<br />
begge som niveaufrie krydsninger af J.F. Willumsens Vej, ved at J.F. Willumsens Vej nedgraves<br />
og føres under henholdsvis Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej. Forslagene afviger udelukkende<br />
fra hinanden ved to forskellige broløsninger. N1b har samme broløsning som N1a, men afviger<br />
fra N1a og N1c ved gennem Frederikssund by at blive etableret i niveau med eksisterende<br />
J.F. Willumsens Vej og med lyskryds til de to krydsende veje: Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej.<br />
Der vil ved anlægsarbejdet, hvor der graves fra terræn, skulle bortgraves store mængder jord,<br />
der vil omfatte såvel forurenet som uforurenet jord.<br />
Hovedparten af den forurenede jord vil være fyldjord. I tilfælde med hotspot forureninger kan<br />
den intakte jord dog også være forurenet. Der vil således skulle håndteres forurenet jord under<br />
alt gravearbejdet.
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
Vejforslagene går igennem flere kortlagte arealer, hvor der er en øget risiko for forekomst af<br />
jordforurening ikke mindst ved V1-kortlagte arealer (bl.a. Statoil servicestation på Frederiksværkvej<br />
16), hvor der altså kan optræde forurening, der endnu ikke er dokumenteret.<br />
I de tilfælde, hvor en større jordforurening fjernes i forbindelse med anlægsarbejdet, kan dette<br />
overordnet have en gavnlig effekt på miljøet. Omvendt vil en fjernelse af en mindre/ikke kraftig<br />
forurening ikke have nogen mærkbar effekt på miljøet i anlægsområdet.<br />
I forbindelse med selve håndteringen af forurenet jord vurderes der teoretisk at kunne være følgende<br />
miljøpåvirkninger:<br />
Spredning af jord via støv fra gravning i forurenet jord<br />
Spredning af forurenet jord som følge af transport af jorden fra opgravningssted til disponeringssted<br />
(dels fra ladet og dels fra materiel etc.)<br />
Afdampning af forureningskomponenter (flygtige) i forbindelse med opgravning af forurenet<br />
jord og transport af jorden<br />
Udvaskning af forureningskomponenter (opløselig) fra evt. mellemdepoter. Påvirkningens intensitet<br />
og varighed afhænger af, hvor kraftig forureningen er.<br />
I den konkrete planlægning af anlægsarbejdet skal der tages højde for disse miljøpåvirkninger.<br />
Det skal i hele processen tilstræbes at jord flyttes så få gange som muligt, og at jorden transporteres<br />
over kortest mulig afstand.<br />
I forbindelse med anlægsarbejderne for N1a og N1c skal der ske grundvandssænkning eller afledning<br />
af vand nær forurenede arealer, hvilket kan medvirke til en spredning af forureninger i<br />
grundvandet i sænkningens influenszone. I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder skal de<br />
eventuelle påvirkninger fra en grundvandssænkning undersøges nærmere. Bortskaffelse af oppumpet<br />
forurenet vand vil kræve tilladelse fra myndighederne, og der kan blive stillet krav om<br />
rensning af vandet inden afledning.<br />
Grundvandssænkningens influenszone og konsekvenserne af en mobilisering af grundvandsforureningerne<br />
fra de enkelte ejendomme er behandlet i kapitel 14, Grundvand. De V2-kortlagte<br />
ejendomme beliggende indenfor influenszonen, men udenfor det egentlige anlægsområde, er<br />
kort omtalt i det følgende:<br />
209-00024 (V2), Smedetoften 9, Frederikssund<br />
Fra 1976/77 til 1992 var der HT-busserviceanlæg på lokaliteten. I 1995 er der udført en orienterende<br />
forureningsundersøgelse, hvor der blev påvist en kraftig olieforurening på et areal for overjordiske<br />
dieselolietanke på den nordøstlige del af ejendommen. Jorden var forurenet med olieforbindelser<br />
fra terræn og ned til grundvandet, hvor der blev fundet frifase. I jorden blev der i 4 m<br />
u.t. påvist 5.500 mg/kg dieselolie.<br />
I 1996 er olieforureningens udbredelse i jord og grundvand undersøgt. Jordforureningen er begrænset<br />
til den nordligste halvdel af ejendommen. Det er i rapporten vurderet, at grundvandsforureningen<br />
ikke udgør en risiko fro Frederikssund Kommunes kildeplads ved Ådalsværket. Forureningen<br />
er vurderet at bevæge sig mod nordvest.<br />
En del af ejendommen er i 2003 kortlagt på V2.<br />
209-00010 (V2), Ellekær 4, Frederikssund<br />
Phønix Tagpap og Vejmaterialer A/S har været på ejendommen fra 1969-1989.<br />
263
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
264<br />
I 1989 blev der på den sydøstlige del af ejendommen fundet forurening med butanol og terpentin.<br />
Forureningen blev gravet bort. Samtidig blev der i det terrænnære grundvandsmagasin påvist<br />
lavt indhold af tri- og tetrakloethylen, som ikke kunne henføres til virksomheden.<br />
Grundvandsforureningen blev undersøgt nærmere i 1991. En boring placeret i et dødishul af begrænset<br />
omfang viste indhold af TCE på 42 µg/l og PCE på 1 µg/l, mens nedbrydningsprodukterne<br />
med Cis-1,2-diklorethylen var på 7.300 µg/l og vinylklorid på 950 µg/l. Udenfor dødishullet<br />
blev der i boringer filtersat i sandlag, der ligger direkte ovenpå kalken, kun fundet relativt lave<br />
koncentrationer af PCE og TCE og ingen nedbrydningsprodukter. Forureningen i dødishullet blev i<br />
1991 og igen i 1993 fundet til at udgøre en isoleret grundvandsforurening, som ikke havde sammenhæng<br />
med forureningen påvist i det primære magasin. Det vurderedes i rapporten, at forureningen<br />
i dødishullet kunne skyldes deponering af tønder eller lignende i forbindelse med opfyldning<br />
af dødishullet, men at der ikke var truffet tegn på dette ved de udførte boringer. Forureningen<br />
afgrænset til dødishullet kan tilføres det primære magasin ved lækage gennem morænelerslaget.<br />
Med de på daværende tidspunkt konstaterede potentialeforhold blev det vurderet, at<br />
forureningen ville bevæge sig mod Roskilde Fjord og dermed ikke true vandindvindingsinteresser.<br />
209-00313 (V2), Holmensvej 19, Frederikssund<br />
Der har på ejendommen været en entreprenørvirksomhed uden vedligeholdelse af materiale fra<br />
1976-1991 og med vedligeholdelse af materiel samt påfyldningsplads til brændstof fra 1991-<br />
1997. Det daværende Frederiksborg Amt fik i 2003 fra Danbolig oplyst, at jorden var forurenet<br />
med oliestoffer, hvorfor ejendommen efterfølgende (i 2003) blev kortlagt som forurenet (V2).<br />
Der er i sagsmaterialet fra regionen ingen oplysninger om omfanget af forureningen.<br />
209-00285 (V2), Holmensvej 9, Frederikssund<br />
Fra 1962 – ca. 2001 har der været skumplastvirksomhed på ejendommen. Op til midt i 80’erne<br />
er TCE anvendt til at vaske gulve i.<br />
I 2000 er der udført en orienterende undersøgelse på ejendommen. Der blev i 5 af 13 boringer<br />
påvist indhold af total kulbrinter på 81 – 5.500 mg/kg. Kraftig forurening med gasolie til 5 m u.t.<br />
blev påvist omkring to nedgravede 30.000 l olietanke. Omkring et udendørs kemikalielager blev<br />
der i poreluften til en dybde af 4,5 m u.t. fundet kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler<br />
TCE og TCA på op til 3.500 µg/m 3 . TCE og TCA er også fundet i området omkring udendørs<br />
brandbokse. Endvidere er der fundet overfladeforurening med et tjærelignende produkt ved en<br />
dieselolietank. Det er vurderet i rapporten, at forureningerne kun udgør en begrænset risiko for<br />
grundvandsressourcen, da ejendommen ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser<br />
og med strømningsretning mod fjorden.<br />
Ejendommen er kortlagt i 2001 som forurenet på V2. I 2002 er fremsendt oplæg til supplerende<br />
undersøgelser. Resultatet af disse foreligger ikke i det fremsendte materiale fra Regionen.<br />
Tabel 13-3 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Mellem Lokal Kort Mindre<br />
13.2.2.2 Drift<br />
Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet<br />
jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav herfor sikrer mod<br />
efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.
Tabel 13-4 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i driftsfasen.<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen<br />
13.2.3 Konsekvenser af N2 forslagene<br />
13.2.3.1 Anlæg<br />
Hovedparten af de forurenede ejendomme er beliggende øst for fjorden, hvor de to nordlige linjeføringer<br />
N1 og N2 er identiske. Øst for fjorden er påvirkningerne af forslag N2a og N2b under anlægsfasen<br />
derfor sammenlignelige med påvirkningerne beskrevet for N1 forslagene. Vest for fjorden<br />
er der kun én kortlagt ejendom i undersøgelsesområdet, og denne berøres ikke af anlægsarbejdet<br />
af hverken forslag N2a eller N2b.<br />
Tabel 13-5 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Mellem Lokal Kort Mindre<br />
13.2.3.2 Drift<br />
Der forventes ikke at være påvirkninger med hensyn til forurenet jord i driftsfasen for N2 forslagene.<br />
Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav<br />
sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.<br />
Tabel 13-6 Sammenfatning af konsekvenser, N2 a og N2b driftsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen<br />
13.3 De sydlige forslag<br />
13.3.1 Eksisterende forhold<br />
Ingen af de sydlige forslag forløber gennem områdeklassificerede arealer. Endvidere er der meget<br />
få kortlagte ejendomme i det sydlige område. Linjeføring S1 går øst for fjorden tæt forbi den<br />
V2 kortlagte ejendom 209-00325 og til- og frakørselsramper ved Marbækvej skærer ind over den<br />
kortlagte ejendom. Der er på ejendommen deponeret affald i opfyldte vandhuller. Endvidere er<br />
der påvist forurening i forbindelse med værkstedsaktiviteter.<br />
Vest for fjorden går linjeføringen forbi den V2 kortlagte ejendom 229-00139 og nord for Lyngerup<br />
skærer Ny Landerslevvej ind over det V1 kortlagte areal 225-00207. Begge de kortlagte<br />
ejendomme er tidligere råstofgrave, der efterfølgende er anvendt som losseplads.<br />
265
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
266<br />
Tabel 13-7 Kortlagte V1- og V2-ejendomme langs de sydlige linjeføringer<br />
Lokalitetsnr.<br />
Øst for Fjorden:<br />
Branche<br />
209-00325 Marbækvej 49<br />
Losseplads, autoreparationsværksted,maskinfabrik<br />
Vest for Fjorden:<br />
229-00139 Vangedvej 1B, Onsved<br />
Losseplads<br />
225-00207 Lyngerupvej 52 / Landerslevvej<br />
50<br />
Losseplads<br />
Kort-<br />
lagt <br />
Forure-<br />
netme- die 1)<br />
Potentielle stoffer /<br />
Påviste stoffer<br />
V2 J + Gv. Olie, Pb, Zn, TCE<br />
V2 J Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre<br />
afhængigt af fyldtypen<br />
V1 J Olie<br />
1) J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er foretaget un-<br />
dersøgelser.<br />
De V2-kortlagte ejendomme ved de sydlige løsningsforslag er nærmere beskrevet i det følgende.<br />
Lokalitet 209-00325<br />
Losseplads, Marbækvej 49, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i 2006. Der har været losseplads,<br />
autoværksted og maskinfabrik, mens der i dag er værksted og flyveplads. Der er konstateret forurening<br />
i forbindelse med værkstedsaktiviteter og opfyldte vandhuller, hvorfor de kortlagte områder<br />
ligger noget spredt på ejendommen. I 2004 er der påvist jordforurening med tungmetaller<br />
(især bly og zink) og et mindre indhold af olie i en opfyldt mose. Endvidere er der 2 m u.t. ved<br />
overjordiske tanke vest for værkstedsbygninger påvist gasolie på 2.600 mg/kg TS og øst for<br />
bygninger lettere forurening med kulbrinter i overfladen.<br />
I 2006 er der udført en supplerende undersøgelse, hvori det konkluderes, at de tidligere konstaterede<br />
olieforureninger omkring og under værkstedsbygningen ikke har spredt sig til det primære<br />
grundvand. I en boring på den centrale del af ejendommen er der 7-9 m u.t påvist indhold af TCE<br />
på 3,1 µg/l, mens der i de øvrige 3 filtersatte boringer ikke er fundet indhold af chlorerede opløsningsmidler<br />
over kvalitetskriteriet. Der er heller ikke påvist indhold af kulbrinter i vandprøverne.<br />
Lokalitet 229-00139<br />
Maglehøjgård Losseplads, Vangevej 1B, Onsved, 4050 Skibby. V2 kortlagt i 2003. Der har været<br />
kontrolleret losseplads fra 1980-1990. Pladsen er slutafdækket med lettere blyforurenet jord. Der<br />
er ikke udført forureningsundersøgelser af pladsen. Der moniteres løbende for forurening i<br />
grundvandet. I 1988 er der konstateret perkolatudsivning fra lossepladsen. Kontrolboringer står<br />
nord for lossepladsen i grundvandets afstrømningsretning.<br />
13.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget<br />
13.3.2.1 Anlæg<br />
Der er kun meget få kortlagte ejendomme ved linjeføring S1, hvorfor påvirkningerne i forbindelse<br />
med håndtering af forurenet jord er meget begrænset set for projektet som helhed.<br />
Der vil lokalt ved anlægsarbejde på de kortlagte ejendomme, hvor der graves fra terræn, skulle<br />
bortgraves og håndteres forurenet jord. Påvirkningerne vil i disse tilfælde lokalt svare til påvirkningerne<br />
beskrevet for de nordlige løsninger.
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
Det er ikke usandsynligt, at man vil støde på ukendt/ikke kortlagte forureninger i forbindelse<br />
med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det forventes imidlertid, at der ved de sydlige løsninger<br />
skal håndteres en mindre mængde forurenet jord end i tilfældet med de nordlige løsninger, hvilket<br />
afspejler sig i vurderingen af den overordnede betydning.<br />
Tabel 13-8 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen<br />
13.3.2.2 Drift<br />
Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet<br />
jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav herfor sikrer mod<br />
efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.<br />
Tabel 13-9 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen<br />
13.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene<br />
13.3.3.1 Anlæg<br />
Idet linjeføringen er horisontalt sammenfaldende med S1 er påvirkningerne fra S2a og S2b sammenlignelige<br />
ved anlæg af de tre forslag. S2 forslagene omfatter en kort tunnel, der enten kan<br />
udføres som sænketunnel (S2a) eller "cut-and-cover" tunnel (S2b). Der er ikke kendskab til forurening<br />
i de aktuelle fjordsedimenter, hvorfor det vurderes, at ingen af løsningerne vil have en<br />
negativ påvirkning ved håndtering og deponering af fjordsedimenter. Øvrige påvirkninger fra sedimenthåndtering<br />
i fjordmiljøet behandles andet sted i nærværende rapport (Kapitel 18, Fjorden).<br />
I forbindelse med anlægsarbejderne for S2a og S2b skal der ske grundvandssænkning. Dette kan<br />
mobilisere grundvandsforureninger fra kortlagte ejendomme indenfor grundvandssænkningens<br />
influenszone. Omfanget af denne zone samt konsekvenserne af en grundvandssænkning er behandlet<br />
i Kapitel 14, Grundvand. De V2-kortlagte ejendomme, der er beliggende i influenszonen<br />
for en grundvandssænkning i forbindelse med etableringen af S2a og S2b, er kort beskrevet i det<br />
følgende:<br />
209-00110 (V2), Roskildevej 156, Frederikssund<br />
En tidligere metalvarefabrik og vulkaniseringsvirksomhed. Ejendommen har fra før 1972 været<br />
anvendt til metalvarefabrik. I dag er der autoværksted, beboelse, butik og kontorer. I 1995 er<br />
der i det terrænnære grundvand 8 m u.t. påvist TCE på op til 1.000 µg/l. TCE er også påvist i poreluften.<br />
I 2006 er der i en undersøgelse for risikovurdering over for indeklima fundet lave koncentrationer<br />
af PCE og TCE på op til 0,008mg/m 3 i poreluften i 2 á 10 poreluftprøver.<br />
209-00046 (V2), Vinkelvej 30 A, Frederikssund<br />
I 1970-84 var der på ejendommen møntvask- og rens. I 2003 er der i en boring filtersat i det<br />
terrænnære grundvand 5 m u.t. påvist PCE på 2.750 µg/l, TCE på 83 µg/l og nedbrydningsprodukter<br />
primært i form af cis-1,2 dichlorethylen på 83 µg/l. I hovedsageligt én af 3 poreluftprøver<br />
er der fundet PCE på 6 mg/m 3 . Forureningen i grundvandet er påvist på den nordlige del af grunden,<br />
mens poreluftforureningen er fundet på den sydlige del. Det er i rapporten vurderet, at<br />
grundvandsforureningen udgør en risiko for det primære grundvandsmagasin, men at den ikke<br />
267
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
268<br />
udgør en risiko for vandindvindingen. Den overordnede strømningsretning for grundvandet er<br />
vurderet at være mod vest mod Roskilde Fjord. I 2004 er der ved supplerende poreluftundersøgelser<br />
på naboejendomme fundet PCE på op til 73.000 µg/m 3 . Der er ikke sket yderligere i sagen<br />
siden.<br />
209-00016 (V2), Maglehøjparken 1 / Marbækvej 4, Frederikssund<br />
Ejendommen har fra 1923-1969 været benyttet til tjærefabrik (bl.a. af firmaet Phønix). I 1952<br />
blev der registreret fenolforurening (0,8-0,9 mg/l) i vandet i en boring til Søndre Vandværk samt<br />
i Frederikssund Andels Svineslagteris boring. Der blev udført en afværgeboring på tjæregrunden,<br />
som senere på året i 1952 blev stoppet igen, da der ikke længere blev konstateret fenol i de omtalte<br />
boringer. Der er efterfølgende lavet flere udredninger af forureningsfanens udbredelse. I<br />
1969 og 1977 blev der igen konstateret forhøjet fenolindhold i flere boringer. Ådalsvandværkets<br />
boringer, der var placeret i nordlig retning for forureningen, blev på et tidspunkt flyttet mod øst,<br />
samtidig med at boringen på svineslagteriet, blev nedlagt, hvorved grundvandsbevægelsen ved<br />
depotet ændredes. Det er i Region Hovedstaden konkluderet at fenolforureningen ikke mere truer<br />
vandforsyningen.<br />
Grunden blev solgt og skulle i 1975 bebygges, hvorved der i jorden blev fundet nedgravet tjære-<br />
og bitumenrester, tromler, kar etc. i flere meters dybde. I jorden blev der påvist indhold af tjære<br />
på 25 µg – 89 mg/kg. Forurenet jord til 2 m u.t. blev afgravet (påbegyndt i 1981) og anbragt i<br />
en miljøgodkendt støjvold (specialdepot) på den vestlige del af ejendommen. Der er ingen renbundsprøver<br />
efter opgravningen.<br />
209-00415 (V2), Engtoftevej 8, Frederikssund<br />
Området udgør i dag kommunens rensningsanlæg og stadion. Tidligere var der losseplads på området<br />
med bl.a. dagrenovation fra København. Pladsen var aktiv frem til 1979. Ved etablering af<br />
et bassin blev der fundet gamle cykelstel og andet lossepladsaffald. Der synes ikke at være udført<br />
egentlige forureningsundersøgelser på området.<br />
209-0147 (V1 og V2), Stationsparken 1-36 og A.C. Hansensvej 14, Frederikssund<br />
Kortlagt på V1 (i 2006) på baggrund af at DSB i perioden 1957-1962 har benyttet matriklerne<br />
som fyldplads, oplag og baneterræn. Fylden er oplyst til at bestå af jord, sten, grus, skærver<br />
samt sveller- og skinneaffald fra DSB’s centralværksted. Der er i 1992 fundet kulbrinter og chlorerede<br />
opløsningsmidler på sporniveau i poreluften.<br />
I 1996 er et område beliggende syd for banegårdsarealet omkring Frederikssund Gl. Station undersøgt.<br />
Der blev fundet 3,2 m fyld bestående af muldblandet sand iblandet bygningsaffald, slagger<br />
og mindre mængder erhvervsaffald. Der er herud over ikke fundet indikation på forurening i<br />
de 12 boringer. I overfladeprøverne er der påvist lettere forurenet jord med indhold af tungmetaller.<br />
I 1997 er der på en del af ejendommen i forbindelse med opførelsen af boliger sket udskiftning<br />
af de øverste fyldlag.<br />
På Frederikssund Gl. station er der i 1996 udført oprydning af en olieforurening omkring et dieselpåfyldningsanlæg<br />
og olieoplag. Der er ikke efterladt forurening på selve DSB-arealet, men i<br />
skellet mod nord, indeholder jorden oliekomponenter på omkring 17.000 mg/kg.<br />
Tabel 13-10 Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i anlægsfasen<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen<br />
13.3.3.2 Drift<br />
Som for linjeføring S1 forventes der i driftsfasen af S2 ikke at være påvirkninger i forbindelse<br />
med forurenet jord. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede<br />
myndighedskrav sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.
Tabel 13-11 Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i driftsfasen<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen<br />
13.3.4 Konsekvenser af S3 forslagene<br />
13.3.4.1 Anlæg<br />
Linjeføringen for S3 er horisontalt sammenfaldende med S1 og S2. S3 forslagene omfatter en<br />
lang tunnel, der enten kan udføres som sænketunnel (S3a) eller "cut-and-cover" tunnel (S3b).<br />
Påvirkningerne i anlægsfasen af S3a og S3b vurderes at svare til påvirkningerne af S1 og S2 forslagene.<br />
Tabel 13-12 Sammenfatning af konsekvenser af S3a og S3b i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen påvirkning<br />
13.3.4.2 Drift<br />
Tilsvarende for S1 og S2 forslagene forventes der i driftsfasen for S3 forslagene ikke at være påvirkninger<br />
i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages<br />
det, at de opstillede myndighedskrav sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.<br />
Tabel 13-13 Sammenfatning af konsekvenser af S3a og S3b i driftsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen påvirkning<br />
13.3.5 Konsekvenser af S6 forslaget<br />
13.3.5.1 Anlæg<br />
Forslag S6 afviger fra de øvrige sydlige løsninger ved at være en boret tunnel under fjorden og<br />
Tørslev Hage med kombination af vej i terræn.<br />
Der vil i forbindelse med anlægsarbejderne af vej i terræn og ramper skulle håndteres, bortskaffes<br />
og deponeres jord på tilsvarende vis som beskrevet for S1, S2 og S3 forslagene.<br />
I forbindelse med etableringen af en boret tunnel vil der ved borearbejdet med tunnelboremaskiner<br />
(TBM) fremkomme store mængder opboret materiale fra undergrunden kaldet tunnelmuck,<br />
som efterfølgende skal håndteres, bortskaffes og deponeres. Slutdeponeringen for tunnelmucken<br />
er ikke besluttet.<br />
I forbindelse med borearbejdet og afhængigt af konsistensen af de gennemborede jordarter samt<br />
boremetoden, kan der blive tilsat forskellige typer af kemiske produkter som f.eks. skum med<br />
tensider, forseglingsfedt og smøreolie. Disse stoffer vil potentielt kunne findes i tunnelmucken og<br />
den efterladte jord. Det forventes, at der udarbejdes en vurdering af risikoen for udvaskningen af<br />
disse kemiske stoffer fra mucken. I den samlede vurdering af konsekvenserne af S6 bibeholdes<br />
risikoen dog for udvaskningen af kemiske stoffer fra de store mængder tunnelmuck. Risikoen<br />
vurderes imidlertid til at være moderat og kortvarig.<br />
Endvidere skal der tages højde for, at der ved boring i kalk kan forekomme et naturligt højt indhold<br />
af cadmium, der kan overskride grænseværdien for ren jord på 0,5 mg/kg.<br />
269
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
270<br />
Ved anlægsarbejdet for S6 skal der ske en grundvandsænkning, der har en væsentlig større influenszone<br />
end for de øvrige linjeføringer. Dette betyder at grundvandsforureninger fra flere V2kortlagte<br />
ejendomme, end ved de øvrige linjeføringer, skal inddrages i vurderingen af, om der<br />
sker en utilsigtet mobilisering af forureningen. Konsekvenserne af grundvandssænkningen er behandlet<br />
i Kapitel 14. Grundvand, mens de V2-kortlagte ejendomme i influenszonen kort er beskrevet<br />
i det følgende.<br />
Øst for fjorden er der tale om de samme V2-kortlagte ejendomme som omtalt under anlægsarbejdet<br />
for S2, mens der vest for fjorden er tale om følgende:<br />
225-00089 (V2), Lyngerupvej 69, Lyngerup By, 3630 Jægerspris<br />
DK-benzin. I forbindelse med udskiftning af et tankanlæg i 1995 fandtes en forurening med benzin<br />
på op til 370 mg/kg i 5,2 m u.t. Der fjernes ca. 1.170 t forurenet jord. Der efterlades restforurening<br />
i bunden af udgravningen skønnet til 2.500 t jord. Nedstrøms for forureningen er der i<br />
1997 påvist indhold af kulbrinter på 85.000 µg/l i en boring filtersat 6-8 m u.t.<br />
Det er i 1998 og 2006 vurderet, at der skal gøres yderligere af hensyn til grundvandet. Forureningen<br />
er genfundet i 2006. Der er ikke foretaget yderligere i sagen siden. Det vides derfor ikke,<br />
hvordan forureningssituationen ser ud i 2010, eller hvor forureningsfanen har bevæget sig hen.<br />
Hvis forureningen er nået ned i det primære magasin er det sandsynligt, at fanen har bevæget<br />
sig mod nord.<br />
De aktuelle forureningsforhold for lokaliteter som 225-00196 (V2), 225-00117 (V2) og 225-<br />
00324 (V2), der alle er beliggende i periferien af influenszonen, skal evt. ligeledes undersøges<br />
nærmere i forbindelse med en detailprojektering.<br />
Tabel 13-14 Sammenfatning af konsekvenser, S6 anlæg<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Ingen Lokal Kort Moderat<br />
13.3.5.2 Drift<br />
Tabel 13-15 Sammenfatning af konsekvenser, S6 drift<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
13.4 Sammenligning af forslagene<br />
Der vil hovedsageligt skulle håndteres forurenet jord i forbindelse med anlægsfasen for de nordlige<br />
løsningsforslag samt evt. håndteringen af kemikalier i tunnelmucken fra borearbejdet i forslag<br />
S6. Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord for nogen<br />
af løsningerne.<br />
Tabel 13-16 Oversigt over forslagenes virkning på forurenet jord<br />
PÅVIKNING PÅ FORURENET JORD OVERORDNET VIRKNING<br />
Anlægsfasen<br />
Forurenet jord<br />
Driftsfasen<br />
Forurenet jord<br />
Signaturforklaring: Ingen<br />
N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
Mindre<br />
Moderat<br />
Væsentlig<br />
13.4.1 Grundlag for vurdering<br />
De kortlagte ejendommes placering i forhold til de enkelte linjeføringer er velkendte. Kortlægningerne<br />
er baseret på systematiske undersøgelser af historiske data, hvorfor kendskabet til de forurenede<br />
ejendomme vurderes at være godt. Imidlertid er selve forureningernes udstrækning og<br />
koncentration på de enkelte ejendomme ikke altid fuldt ud belyst. På trods af de systematiske<br />
kortlægninger kan der i områder være ikke kendte jordforureninger, hvilket imidlertid vurderes at<br />
være af mindre omfang.<br />
13.5 Afværgeforanstaltninger<br />
I forbindelse med håndtering af forurenet jord, hvilket især er aktuelt for de nordlige løsninger,<br />
skal der forud for anlægsarbejdet laves forureningsundersøgelser og udarbejdes en jordhåndteringsplan<br />
samt en plan for håndtering af oppumpet forurenet grundvand.<br />
Der skal i forbindelse med jordarbejdet træffes foranstaltninger til at nedbringe støvgener ved<br />
gravearbejdet. Dette kan være i form af vanding, overdækning af jorddepoter, overdækning af<br />
lastvognes lad ved transport, vaskesluser osv. Endvidere skal lugtgener nedbringes ved f.eks.<br />
overdækning af jorddepoter og gravning i lukkede telte med undertryk og endelig kan spredning<br />
af jord mindskes ved renholdelse af færdselsveje såvel inde som uden for byggeområdet.<br />
I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at iværksætte oprensning af forureninger på<br />
stedet før anlægsarbejdet påbegyndes.<br />
I forbindelse med afværgeforanstaltninger kan der være behov for at iværksætte overvågning af<br />
opstillede vilkår.<br />
Ved S6 skal der i forbindelse med håndtering af tunnelmuck fastlægges hvilke borekemikalier,<br />
der må benyttes, herunder vurdering og godkendelse af kemikalierne inden ibrugtagning.<br />
271
RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD<br />
272<br />
13.6 Referencer<br />
/13-1/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 04-12-2009 ”Bekendtgørelsen af lov om forurenet<br />
jord” (jordforureningsloven)<br />
/13-2/ Materiale tilsendt i mail fra Koncern Miljø, Region Hovedstaden, 18. november 2008.<br />
/13-3/ Materiale tilsendt i mail fra Koncern Miljø, Region Hovedstaden, 10. august 2009 med supplement<br />
27. oktober 2009, 11. november 2009, 17. december 2009 og 18. januar 2010.<br />
/13-4/ Udtræk fra Danmarks Miljøportal november 2008: www.miljoeportal.dk
Kapitel 14 - Grundvand<br />
Indholdsfortegnelse<br />
14. Grundvand 274<br />
14.1 Metode og afgrænsning 274<br />
14.1.1 Definitioner og begreber 276<br />
14.1.2 Beskrivelse af kort 279<br />
14.1.3 Metode til vurdering af kvælstofproblematikker 280<br />
14.1.4 Forudsætninger og antagelser for de sydlige forslag 282<br />
14.2 De nordlige forslag 285<br />
14.2.1 Eksisterende forhold 286<br />
14.2.2 Konsekvenser af N1a, N1c og N2a forslagene 286<br />
14.2.3 Konsekvenser af N1b og N2b forslagene 289<br />
14.3 De sydlige forslag 289<br />
14.3.1 Eksisterende forhold 289<br />
14.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget 289<br />
14.3.3 Konsekvenser af S2a forslaget 291<br />
14.3.4 Konsekvenser af S2b forslaget 300<br />
14.3.5 Konsekvenser af S3a forslaget 302<br />
14.3.6 Konsekvenser af S3b forslaget 306<br />
14.3.7 Konsekvenser af S6 forslaget 309<br />
14.4 Sammenligning mellem alternativer 316<br />
14.5 Afværgeforanstaltninger 317<br />
14.5.1 Muligt reinfiltrationsanlæg ved underføringen af J. F.<br />
Willumsens Vej ved krydsningen af Odinsvej/Kocksvej. 320<br />
14.5.2 Mulige effekter af reinfiltration af grundvand ved de sydlige<br />
forslag 320<br />
14.6 Referencer 324<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
273
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
274<br />
14. GRUNDVAND<br />
Med de relativt dybe udgravninger som indeholdes i specielt de sydlige tunnelforslag, er det vurderet,<br />
at det bliver nødvendigt at foretage store indgreb i grundvandsforholdene for S2, S3 og S6<br />
forslagene. Grundvandsforholdene er derfor medtaget som selvstændigt kapitel i rapporten. Vurderingen<br />
af grundvandsforholdene anses for vigtige, idet de vurderes at have betydning for:<br />
Vandindvindingsforholdene i området<br />
Påvirkninger af bygninger som er utilstrækkeligt funderede<br />
Afdræning af vådområder<br />
Spredning af forurening fra forurenede lokaliteter, depoter mm.<br />
Fjorden som recipient for det oppumpede grundvand.<br />
14.1 Metode og afgrænsning<br />
Til belysning af grundvandsforholdene og konsekvenserne af de enkelte forslag er der udført en<br />
omfattende dataindsamling bestående af:<br />
Eksisterende viden fra diverse offentlige databaser, herunder GEUS Jupiter-databasen<br />
Geofysisk kortlægning i to større områder ved landfæsterne for de sydlige linjeføringer S2,<br />
S3 og S6<br />
Information fra boringer til kortlægning af geologi i landfæsteområderne<br />
Flowlogs og geofysisk borehulslogging i en række boringer<br />
En serie længerevarende prøvepumpninger med relevante observationsboringer i området<br />
En række vandprøvetagninger og vandanalyser af grundvand fra forskellige grundvandsmagasiner<br />
i området<br />
Flowlogging i en eksisterende vandforsyningsboring i området<br />
Indsamling af pejledata for grundvandspejlet fra Region Hovedstadens pejlinger i området<br />
fra november 2008.<br />
Data er beskrevet nærmere i referencerne /14-2//14-3//14-4//14-5/.<br />
Den indsamlede eksisterende data og den nye geologiske/hydrogeologiske viden er efterfølgende<br />
analyseret, vurderet og samlet, så den bl.a. udgør parametergrundlaget i en numerisk hydraulisk<br />
grundvandsmodel for området, omfattende de sydlige forslag /14-1/. I grundvandsmodellen er<br />
der opstillet en detaljeret lokalmodel med finere netstørrelse og med afgrænsning som angivet<br />
på Figur 14-1. Uden for lokalmodellens geografiske udbredelse er den grovere ”sjællandsmodel”<br />
anvendt /14-19/. Sjællandsmodellen er en del af en landsdækkende grundvandsmodel opstillet af<br />
Danmarks og Grønlands geologisk Undersøgelser (GEUS). Modellen er, ud fra den tolkede geologi<br />
fra lokalmodellen samt sjællandsmodellen, koblet med de kortlagte hydrogeologiske parametre,<br />
som grundvandsspejl og hydrauliske ledningsevne for hver af de ligeledes kortlagte geologiske<br />
lag. Grundvandsmodellen er opstillet i modelsoftwaren MIKE Zero og udgør en model for<br />
jordlagenes sammensætning i området, som den er kortlagt udfra de udførte borings- og geofysikundersøgelser.<br />
Inden for lokalmodellens geografiske afgrænsning er geologien tolket detaljeret<br />
ud fra geofysiske undersøgelser og al tilgængelig viden fra boringer. Inden for dette område er<br />
udbredelser tolket for, hvor der:<br />
Findes områder med sand i terræn<br />
Findes et øvre sandmagasin<br />
Findes et dybere sandmagasin<br />
Ligger sand direkte aflejret ovenpå kalkmagasinet<br />
Findes sand hele vejen fra terræn og ned til kalkmagasinet.
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Da datagrundlaget er bedst i de områder, hvor de nye boringer er etableret og de nye geofysiske<br />
undersøgelser er foretaget, er de tolkede udbredelser af de forskellige sandmagasiner mest pålidelige<br />
i disse områder, jf. /14-3//14-4/.<br />
Modellen er nærmere beskrevet i /14-1/ og lokalmodellens geografiske afgrænsning fremgår af<br />
Figur 14-1.<br />
Figur 14-1 Geografisk afgrænsning for lokalmodel<br />
Der er udarbejdet geologiske længdesnit langs de forslag, som kræver sænkninger af grundvandspejlet,<br />
herunder S2, S3 og S6 forslagene. Disse er anvendt til afklaring af, hvordan de enkelte<br />
forslag kan gennemføres, og hvilke påvirkninger disse vil medføre for grundvandet. De geologiske<br />
snit fremgår af referencerne /14-4//14-5/.<br />
Figur 14-2 Geologisk længdeprofil med magasintyper og S6 forslag<br />
Grundvandsmodellen er efterfølgende brugt til simulering af de grundvandsmæssige tiltag inden<br />
for de enkelte forslag, herunder at estimere de vand- og kvælstofmængder, som fjorden tilføres<br />
med det oppumpede grundvand fra grundvandssænkningerne.<br />
275
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
276<br />
Konsekvenserne for udledning af oppumpet grundvand til fjorden behandles i kapitel 18. Fjorden.<br />
Andre konsekvenser for vandmiljøet ved øget kvælstofindhold i grundvandet behandles i Kapitel<br />
15. Overfladevand.<br />
Grundvandssænkningernes konsekvenser for overfladevand behandles i kapitel 15. Overfladevand,<br />
for natur i Kapitel 17. Plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området samt Kapitel 19,<br />
Konsekvensvurdering jf. Natura 2000.<br />
Sænkningerne i det øvre grundvandsmagasin vil desuden kunne påvirke landbrugsarealer (udtørring<br />
m.v.). Disse konsekvenser er behandlet i Kapitel 20. Befolkning, erhverv og socioøkonomi.<br />
14.1.1 Definitioner og begreber<br />
I de følgende kapitler anvendes flere specifikke fagbegreber. For at sikre den rette forståelse, er<br />
disse beskrevet/defineret i dette afsnit.<br />
Grundvandsmagasin: Afgrænset vandførende lag, hvorfra der kan indvindes vand.<br />
Primært grundvandsmagasin: Det mest betydende grundvandsmagasin, hvorfra der foregår indvinding<br />
til drikkevandsforsyning og vandindvinding. Typisk anvender man de dybere magasiner i<br />
områder, hvor der også findes mere terrænnære grundvandsmagasiner, da de oftest er bedre beskyttet<br />
og indvindingsmulighederne større. Se Figur 14-2.<br />
Sekundært grundvandsmagasin: Typisk terrænnære grundvandsmagasiner, hvorfra der ikke indvindes<br />
grundvand til drikkevandsformål. Alle andre grundvandsmagasiner end de primære -se<br />
Figur 14-2.<br />
Grundvandsspejl: Grundvandets niveau i et jordlag/geologisk aflejring. Det kan måles fx i en boring,<br />
som er filtersat i det geologiske lag. Omregnes ofte til meter over en defineret standard<br />
som fx DVR90. Koten angiver grundvandspotentialet i det lag, som boringens filter står i.<br />
Frit grundvandspejl: Frit vandspejl i et grundvandsmagasin findes, når koten for vandspejlet ligger<br />
lavere end koten for toppen af den geologiske aflejring, hvor grundvandsmagasinet findes.<br />
Dette betyder, at den øverste del af magasinet ikke indeholder grundvand, men er tørt eller delvist<br />
tørt.<br />
Frit grundvandsmagasin: Betegnelse for et grundvandsmagasin, hvis vandspejl ikke er under tryk.<br />
Frie magasiner er som regel meget sårbare overfor forurening. Det drejer sig fx om grundvand i<br />
sand eller kalk, som er ubeskyttet og sårbart uden et overliggende vandstandsende lerlag. Se også<br />
”Spændt grundvandsmagasin”.<br />
Spændt grundvandsmagasin: Betegnelse for et grundvandsmagasin, hvor vandet står under tryk.<br />
Vandets trykniveau ligger over det vandførende lags øvre begrænsning. Over det vandførende<br />
lag findes et vandstandsende lerlag af en vis tykkelse. På grund af lerlagets tykkelse og trykforhold,<br />
er spændte grundvandsmagasiner ikke nær så sårbare overfor forurening som frie magasiner.<br />
Artesisk grundvandsmagasin: Hvis vandspejlets trykniveau ligger over terræn, betegnes magasinet<br />
som artesisk.<br />
Magasintype: Grundvandsmagasiner inddeles alt efter de fysiske forhold, såsom om det er sand eller<br />
kalk og om trykforholdene er spændte eller frie, i forskellige typer.<br />
Kildeplads: Det område, hvor et vandforsyningsanlægs indvindingsboringer er placeret.
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Geologisk vindue: Et hul i lerdæklaget enten fra terræn og ned til grundvandsmagasinet eller<br />
mellem to grundvandsmagasiner. Kan bestå af sand/grus eller andet som er mere permeabelt<br />
end ler. Et geologisk vindue er et centralt element ved beskrivelse af grundvandsmagasinerne og<br />
deres dæklag og i forbindelse med vurdering af nedbørens nedsivning til grundvandet.<br />
FREDSØL: Vandsamarbejde mellem Frederikssund Forsyning og Ølstykke Vandværk.<br />
Figur 14-3 Drikkevandsinteresser i området<br />
Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD): Områder med særlige drikkevandsinteresser<br />
dækker de grundvandsmagasiner, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. OSDområderne<br />
omfatter grundvand, der indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional<br />
betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden (Figur 14-3).<br />
Område med almindelige drikkevandsinteresser (OD): I områder med almindelige drikkevandsinteresser<br />
(OD) skal den generelle grundvandsbeskyttelse opretholdes, og det skal i videst muligt<br />
omfang sikres, at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource (Figur<br />
14-3).<br />
277
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
278<br />
Område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD): Nye særligt grundvandstruende virksomheder<br />
skal så vidt muligt placeres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (Figur<br />
14-3).<br />
Område med særlige begrænsninger på vandindvindingen:<br />
Områder, hvor der som hovedregel ikke meddeles nye vandindvindings- og bortledningstilladelser,<br />
med mindre påvirkningen af natur- og kulturværdier er ubetydelig, eller at der stilles krav<br />
om foranstaltninger, der sikrer mod grundvandssænkning (Figur 14-3).<br />
Nitratfølsomme indvindingsoplande: De nitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor<br />
grundvandet er nitratbelastet, samt områder, hvor der er en lille geologisk beskyttelse over for<br />
nitrat. Områderne er udpeget der, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i<br />
grundvandet samt der, hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet.<br />
I nitratfølsomme indvindingsområder må der ikke placeres anlæg, som kan<br />
medføre væsentlige forøgelser af grundvandets nitratindhold (Figur 14-3).<br />
Saltvandsindtrængning: Saltvandsindtrængning kan forekomme i kystnære indvindingsboringer,<br />
hvor havvandet trænger gennem havbunden og ind under fastlandet som en kile under det ferske<br />
grundvand. Saltvandskilens form og udstrækning afhænger bl.a. af afstrømningen fra grundvandsmagasinet<br />
til havzonen. Øges en kystnær indvinding, kan det medføre at afstrømningen til<br />
havet mindskes, hvorved saltvandskilen vil bevæge sig længere ind under land, hvilket giver en<br />
øget saltvandsindtrængning.<br />
Ved de grundvandssænkninger, som forventes foretaget ved de sydlige linjeføringer, kan der være<br />
tale om saltvandsindtrængning. Der er ikke i dag viden omkring indholdet af saltvand i kalkmagasinet<br />
under Roskilde Fjord.<br />
Redox: Dækker over to processer, reduktion og oxidation, hvor der sker en udveksling af elektroner<br />
imellem det stof, der reduceres, og det stof, der oxideres. Processerne kan foregå rent<br />
kemisk, men ofte kan bakterier spille en rolle. Disse processer spiller en væsentlig betydning i<br />
forhold til mulig pyritoxidation og mulig nitratreduktion.<br />
Redoxgrænse: Det sted i et geologisk lag, hvor oxidationen er nået til fra jordoverfladen. Grænsen<br />
vil typisk kunne ses som et farveskift i sedimentet. Over redoxgrænsen, hvor der hersker iltrige<br />
forhold, vil rødlige og gullige farver dominere. Under redoxgrænse, hvor der er reducerende<br />
forhold og iltfrit, vil farverne typisk være grålige og sorte.<br />
Nitratreduktion: Proces, hvor nitrat overordnet er reduceret til frit kvælstof (N 2). Nitratreduktion<br />
opdeles typisk i to overordnede grupper, hvor den ene er mikrobiel reduktion ved organisk stof<br />
(normalt omtalt som denitrifikation), og den anden er kemisk reduktion, som dog sandsynligvis<br />
også er katalyseret af biologisk aktivitet. Kemisk reduktion af nitrat kan finde sted, hvis der er<br />
pyrit (FeS 2 – jernsulfid) i systemet. Oxidationen af sulfid i pyrit er en forholdsvis langsom proces.<br />
Andre måder, hvorved nitrat kan reduceres, er ved reduktion med iltfrit jern og dannelse af frit<br />
kvælstof, ved reduktion med iltfrit jern og dannelse af ammonium, og ved reduktion med methan<br />
og dannelse af frit kvælstof. Ved reduktion til ammonium bevares N i systemet, mens de andre<br />
reaktioner fjerner N fra systemet. Hvilke af de former for nitratreduktion (reduktion ved organisk<br />
stof eller kemisk reduktion), som er den mest betydende, kan undersøges ved analyse af redoxfølsomme<br />
komponenter og bakterietællinger/14-15/.<br />
Pyritoxidation: Pyrit er en kemisk forbindelse, jernsulfid (FeS 2), som kan findes i jordlagene. De<br />
dannes ved omsætning af organisk materiale under iltfattige forhold. Ved oxidering (iltning) af<br />
forbindelsen, kan der frigives jern og sulfat samt eventuelt nikkel, der har været bundet i forbin-
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
delsen. Pyritoxidation kan foregå med enten ilt eller nitrat, opløst i grundvandet, eller med atmosfærisk<br />
ilt i en umættet zone. Hovedårsagen til pyritoxidationen vurderes at være faldende vandspejl<br />
som følge af vandindvinding/grundvandssænkning, hvorved der skabes mulighed for, at ilt<br />
kan transporteres til tidligere vandmættede og iltfrie zoner. Der henvises til /14-13//14-14/ for<br />
yderligere teori. På kildepladsen for nødforsyningsanlægget nord for Marbæk, kan der i dag forekomme<br />
pyritoxidation med enten ilt eller nitrat, opløst i grundvandet. Ved grundvandssænkninger<br />
og ved introduktion af geologiske vinduer omkring tørdokke og udgravninger til tunnelmaskiner,<br />
kan der blive tilført atmosfærisk ilt til grundvandet ved kildepladsen. Dette kan medføre højere<br />
koncentrationer af nikkel og sulfat i grundvandet i forhold til i dag, hvor der ikke er noget<br />
problem i forhold til drikkevandskvaliteten.<br />
Projektundersøgelser: Forundersøgelser til beskrivelse/kortlægning af de geotekniske, geologiske,<br />
hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold således, at alle forhold er kortlagt og projektet<br />
kan planlægges og projekteres i alle detaljer inden byggestart<br />
Analytiske beregninger: Analytiske beregninger er helt eksakte beregninger baseret på det teoretiske<br />
matematiske grundlag. Analytiske beregninger kan specielt anvendes, når kendskabet til<br />
jordlagenes opbygning enten understøtter en plan simpel model, bestående af vandrette jordlag<br />
med samme permeabilitet (gennemstrømmelighed) i hele laget, eller hvor kendskabet til jordlagene<br />
er så begrænset, at der kun kan opstilles en plan model.<br />
Numerisk hydraulisk grundvandsmodel: En matematisk beregningsmodel, der i princippet er en<br />
simulering af forholdene i naturen. Den kan anvendes til beregninger af strømninger i jordlagene,<br />
når der regnes på forskellige ”påvirkninger”. Modellen er opbygget af såkaldte kasser med indbyggede<br />
parametre, tolket eller estimeret ud fra forsøg, boringer eller anden kortlægning. Påvirkning<br />
kan evt. være en kraftig vandindvinding, en dyb sænkning for et tunnelanlæg eller måske<br />
forureningsspredning fra en forurenet grund.<br />
Cellefangedæmninger: Cellefangedæmning anvendes, når konstruktioner skal bygges på vand.<br />
Eksempelvis etableres 2 stk. spunsvægge med eks. 10 m’s afstand mellem hinanden i en hesteskoform<br />
ud i fjorden. Mellemrummet (cellen) udfyldes med sand, og derefter kan det omsluttede<br />
areal udgraves tørt under grundvandssænkning, afskåret fra fjorden.<br />
Konstruktionsomrids: Det omrids, som konstruktionen udgør, når den ses fra oven.<br />
Portal: Portalbygning er det betonbygværk, som udgør forbindelsesleddet mellem rampen og<br />
tunnelen. Portalbygningen indeholder tunnelmundingen/åbningen.<br />
Pumpesump: Laveste sted i udgravning/færdig konstruktion, hvor afdrænet vand samles og<br />
bortpumpes.<br />
Trug: I dette tilfælde er det anvendt om et betontrug og skal forstås som en tæt konstruktion af<br />
beton, der enten udføres så tung, eller forankres til de underliggende jordlag, at vejen ovenover<br />
kan føres under grundvandspejlet uden at grundvand skal afdrænes. Løsningen er markant dyrere<br />
end en traditionelt udført drænet vejkasse.<br />
14.1.2 Beskrivelse af kort<br />
Grundvandsmodellen simulerer, hvilke påvirkninger af grundvandsmagasinerne der vil være ved<br />
de sydlige forslag, S2a, S2b, S3a, S3b og S6. Endvidere er der simuleret, hvilken effekt eventuelle<br />
afværgetiltag kan have for forslagene, S2a, S3a og S6.<br />
279
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
280<br />
Fra hver simulering er der uddraget data, som viser, hvilken effekt grundvandssænkningerne vil<br />
have for grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin og det øvre sandmagasin i området.<br />
Der er i alt 17 kort, der løbende refereres til i nærværende kapitel: Kort 14.1 B til kort 14.16 B<br />
samt 14.21 B. På kort 14.1 B til kort 14.16 B er placeringen af indvindingsboringer vist, tilhørende<br />
Åbjerg og Marbæk vandværker, andre indvindingsboringer til vandværker i området, aktive<br />
private indvindingsanlæg (markvandingsboringer, enkeltanlæg til husholdningsbrug samt andre<br />
virksomhedstyper), indvindingsboringer til Frederikssunds Forsynings nødforsyningsanlæg i samarbejde<br />
med Ølstykke Vandværk (FREDSØL) nord for Marbæk og det tidligere Strandvangens<br />
Vandværk (Vandværket er lukket i 1995 pga. forurening, men har fungeret som afværgeanlæg<br />
indtil 2005).<br />
For hvert forslag er vist:<br />
Et kort, som viser påvirkningen af vandspejlet i kalkmagasinet fra sænkningen i kalkmagasinet<br />
kombineret med det simulerede grundvandspotentiale i kalkmagasinet<br />
Et kort, som viser påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin fra sænkningen i<br />
kalkmagasinet. Påvirkningen i det øvre sandmagasin fra sænkningerne i kalkmagasinet er<br />
kun vist, hvor der i følge den tolkede geologiske model findes sandmagasiner.<br />
Hvor de forskellige sandmagasiner findes og dermed deres udbredelser, er i nærværende undersøgelse<br />
kun vurderet inden for den geografiske afgrænsning af lokalmodellen i grundvandsmodellen,<br />
jf. Figur 14-1. Tolkninger af, hvor disse magasiner findes i området uden for lokalmodellen,<br />
er taget fra den Nationale Vandressource Model /14-19/. Udbredelserne er bedst tolket, hvor datagrundlaget<br />
er mest fyldestgørende, dvs. i de områder, hvor der i 2009 i forbindelse med de<br />
supplerende undersøgelser blev etableret nye boringer og foretaget geofysiske undersøgelser<br />
/14-3//14-4/. På kortene, som viser påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin, er endvidere<br />
vist de tolkede udbredelser af områder, hvor der findes sand/grus i terræn (fra jordartskort<br />
og boringsdata), og hvor der ifølge data er sand hele vejen fra terræn og ned til kalken.<br />
I de sidstnævnte områder er der direkte hydraulisk kontakt mellem jordoverfladen og grundvandsmagasinet.<br />
De kort, som viser påvirkningerne af vandspejlet i kalkmagasinet fra sænkningen<br />
i kalkmagasinet, er bl.a. anvendt til en vurdering af om:<br />
Sænkningerne kan påvirke private indvindingsanlæg som markvandingsboringer og drikkevandsboringer<br />
til private hushold negativt<br />
Der vil ske en forringelse af forholdene på kildepladsen ved de tre nødforsyningsboringer tilhørende<br />
FREDSØL<br />
Hvordan sænkningerne kan påvirke forholdene i OSD-områderne, både øst og vest for Roskilde<br />
Fjord<br />
Hvad risikoen er for nedsivning af kvælstof fra det øvre sandmagasin til kalkmagasinet.<br />
De kort, som viser sænkningen i det øvre sandmagasin anvendes i miljøvurderingens Kapitel 15.,<br />
Overfladevand, Kapitel 17. Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området samt Kapitel 19,<br />
Konsekvensvurdering jf. Natura 2000, til vurdering af henholdsvis målsatte vandløb og sårbar natur.<br />
14.1.3 Metode til vurdering af kvælstofproblematikker<br />
I forbindelse med grundvandssænkninger vil der ske en udledning af det oppumpede grundvand<br />
primært til Roskilde Fjord. Det udledte vand indeholder kvælstof, som vil belaste fjorden. Størrel-
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
sen af denne belastning vil være afhængig af, hvor meget vand der skal udledes, og hvor stor<br />
koncentrationen af kvælstof er.<br />
I forbindelse med forundersøgelserne er koncentrationen af total kvælstof, koncentrationen af<br />
ammonium og koncentrationen af nitrat målt i grundvandet i de forskellige magasiner. I beregningerne<br />
fra grundvandsmodellen er simuleret, hvor stor koncentrationen af total N vil være i det<br />
oppumpede vand, ud fra en udgangskoncentration på 15 mg/l total N i det øvre sandmagasin og<br />
et indhold i kalkmagasinet på 0,6 mg/l total N. Disse mængder udgør gennemsnitsværdierne ud<br />
fra de målte koncentrationer i grundvandet.<br />
Øget grundvandsoppumpning vil ændre nedsivningen fra det øvre grundvandsmagasin til kalkmagasinet<br />
og dermed sandsynligvis sænke det nedsivende vands opholdstid i sedimenterne mellem<br />
de to grundvandsmagasiner. Dermed mindskes den tid, der er til at opnå ligevægt, og den<br />
aktuelle reduktionskapacietet mindskes. Øget vandindvinding vil ofte også øge oxidationen i sedimenterne<br />
som følge af en vandspejlssænkning. Derved vil ilt ”bruge af” reduktionskapaciteten<br />
og mindske muligheden for, at de reducerende stoffer i sedimenterne er tilgængelige for nitratreduktion<br />
fremover /14-18/.<br />
Der er opstillet et scenarium uden nitratreduktion og et scenarium med nitratreduktion, hvor halveringstiden<br />
ud fra de målte koncentrationer i det øvre sandmagasin og kalkmagasinet er estimeret<br />
til 1,5 år. En nærmere vurdering af nitratreduktionskapaciteten er foretaget i afsnit 14.1.3.1.<br />
14.1.3.1 Nitratsårbarhed i området<br />
For nærmere at vurdere den konkrete nitratsårbarhed i de områder, som påvirkes af grundvandssænkningerne,<br />
er der med udgangspunkt i /14-17/ foretaget vurdering af dybden til redoxgrænse,<br />
dæklagstykkelser, vandspejlets beliggenhed i de øvre aflejringer og geologiens sammensætning<br />
fra redoxgrænsen til toppen af det primære grundvandsmagasin.<br />
Til en vurdering af reduktionskapaciteten i området omkring de sydlige linjeføringer er der foretaget<br />
en analyse af, hvor dybt redoxgrænsen befinder sig i de nye boringer, som blev etableret i<br />
forbindelse med forundersøgelserne /14-4/.<br />
Over redoxgrænsen forventes kapaciteten for nitratreduktion at være opbrugt, mens der forventes<br />
at være kapacitet for nitratreduktion i aflejringerne i de reducerede sedimenter.<br />
Nitratreduktion kræver desuden vandmættede forhold, og derfor er grænsen til det første vandspejl<br />
kortlagt ud fra vandspejlspejlinger i de nye boringer /14-4/. Endvidere betyder opholdstiden<br />
af vandet meget for, hvor lang tid der er til at reaktionerne kan foregå, hvilket afhænger af typen<br />
af de geologiske aflejringer mellem de to grundvandsmagasiner. Opholdstiden er længere, jo mere<br />
ler, der findes mellem de to magasiner. Derimod er opholdstiden forholdsvis kort i de områder,<br />
hvor der er geologiske sandvinduer mellem de to magasiner /14-18/. Det kan ligeledes være<br />
meget forskelligt, hvad indholdet af reducerende stoffer er i de forskellige sedimenter, og hvor<br />
meget kapacitet, der dermed er for reduktion af nitrat /14-16/. Herudover vil reduktionspotentialet<br />
afhænge af tilførsel af reducerende stoffer. Bl.a. medfører plantedække løbende tilførsel af organisk<br />
stof på overfladen, hvor det vaskes ned. Dette sker generelt i de øverste jordlag fra 0 til 3<br />
m under terræn. Overordnet findes det øverste grundvandsmagasin med høje koncentrationer af<br />
nitrat dybere end 3 m under terræn, og derfor forventes reduktion med organisk stof ikke at være<br />
den dominerende reaktion ved nedsivningen fra det øvre grundvandsmagasin til kalkmagasinet.<br />
På Figur 14-4 ses resultatet af den analyse, som er foretaget på baggrund af de nye boringer.<br />
Generelt ses store variationer i dybden til redoxgrænsen og variationer i andelen af ler i de aflejringer,<br />
som ligger mellem redoxgrænsen og det primære grundvandsmagasin. I flere boringer<br />
har det ikke været muligt at kortlægge grænsen, da den ligger dybere end boringens dybde. Det<br />
281
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
282<br />
har kun været muligt med sikkerhed at angive andelen af lerede aflejringer mellem det øverste<br />
grundvandsmagasin og kalkmagasinet i de boringer, som går ned i kalkmagasinet.<br />
Figur 14-4 Kortlægning af redoxgrænsen<br />
På Tørslev Hage ligger redoxgrænsen højt, hvilket stemmer godt overens med at Tørslev Hage<br />
ikke er landbrugsområde og ikke har været belastet med kvælstof fra gødning.<br />
På baggrund af den nuværende viden forventes reduktionskapaciteten at være meget varierende<br />
i de områder, hvor der vil ske grundvandssænkning, og de områder, som påvirkes heraf. I området<br />
omkring kildepladsen nord for Marbæk vurderes nitratsårbarheden at være forholdsvis høj,<br />
og der er målt høje koncentrationer af nitrat i det øvre grundvandsmagasin. Det samme gør sig<br />
gældende vest for Roskilde Fjord, sydvest for Tørslev Hage.<br />
Der er indsat en ensartet nedbrydningskonstant i grundvandsmodellen for hele modelområdet.<br />
Dette forhold er en væsentlig forenkling af virkeligheden. Der er ikke nok viden om indholdet af<br />
reducerende stoffer i de geologiske aflejringer til at kunne foretage en mere detaljeret vurdering<br />
af reduktionsraten. En del af nitraten i grundvandet vil med stor sandsynlighed blive reduceret i<br />
zonen under redoxgrænsen, afhængigt af mængden og reaktiviteten af de reducerende stoffer,<br />
som dog ikke kendes med det nuværende datagrundlag.<br />
14.1.4 Forudsætninger og antagelser for de sydlige forslag<br />
De sydlige forslag vil alle give påvirkninger af grundvandet. De forventede påvirkninger er kortlagt<br />
gennem en screening af de foreliggende skitseprojekter for S1, S2 og S3, S6 forslagene/14-<br />
9//14-10//14-11//14-12/.
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
I Tabel 14-1 fremgår de direkte påvirkninger af forslagene, i form sænkningsbehovet, samt varigheden<br />
og stationeringen af det berørte område.<br />
Tabel 14-1 S1, Højbro. Stationering, tidsperioder og sænkningskrav.<br />
Løsning Sektion Stationering Sænkningskrav<br />
S1 Trug 14.900 til 15.800<br />
Bredde 22 m<br />
S2a Tørdok 17.600 til 17.800<br />
Bredde 180 m<br />
Øst C&C<br />
samt øst<br />
rampe<br />
Vest C&C<br />
samt vest<br />
rampe<br />
S2b Øst C&C.<br />
Sektion 4-6<br />
17.700 til 18.000<br />
Bredde 30 m<br />
Fra 17.175 til 16.900<br />
Bredde 30 m<br />
Fra 17.350 til 17.750<br />
Bredde 40 m<br />
Øst rampe Fra 17.750 til 18.000<br />
Bredde 30 m<br />
Vest C&C.<br />
Sektion 1-3<br />
17.050 til 17.400<br />
Bredde 40 m<br />
Vest rampe 16.300 til 17.100<br />
Bredde 30 m<br />
S3a Tørdok 17.780 til 18.050<br />
Bredde 200 m<br />
S3b Øst C&C.<br />
Sektion 6+7<br />
Tørdok 17.780 til 18.050.<br />
Bredde 200 m.<br />
Øst C&C 17.780 til 18.100<br />
Bredde 30 m<br />
Øst rampe 18.100 til 18.150<br />
Bredde 30 m<br />
Vest C&C 16.750 til 16.500<br />
Bredde 30 m<br />
Vest rampe 16.520 til 16.250<br />
Bredde 30 m<br />
Øst C&C.<br />
Sektion 8<br />
Øst C&C.<br />
Sektion 9<br />
17.350 til 17.720.<br />
Bredde 40 m<br />
17.700 til 17.920.<br />
Bredde 40 m<br />
17.880 til 18.120.<br />
Bredde 30 m<br />
Øst rampe 18.050 til 18.150<br />
Bredde 30 m<br />
Vest C&C.<br />
Sektion 4+5<br />
Vest C&C.<br />
Sektion 3<br />
Varighed Sænkning<br />
5. måned til 8. måned<br />
1. måned til 23. måned<br />
24 måned til 35. måned<br />
11. måned til 23 måned<br />
2. måned til 22. måned<br />
12. måned til 28.<br />
måned<br />
23. måned til 40.<br />
måned<br />
10. måned til 25.<br />
måned<br />
Fra 1. måned til 20.<br />
måned<br />
21. måned til 35.<br />
måned<br />
Fra 35. måned til 44.<br />
måned<br />
Fra 32 måned til 44.<br />
måned<br />
Fra 8. måned til 25.<br />
måned<br />
Fra 8 måned til 25.<br />
måned<br />
Fra 2. måned til 28.<br />
måned<br />
Fra 2. måned til 28.<br />
måned<br />
Fra 2. måned til 28.<br />
måned<br />
Fra 12. måned til 28.<br />
måned<br />
17.400 til 17.000 Fra 23. måned til 43.<br />
måned<br />
17.010 til 16.800 Fra 23. måned til 43.<br />
måned<br />
Behovet for sænkning af<br />
grundvandsspejlet for<br />
strækningen varierer fra 0<br />
m op til 1,5 m i det primære<br />
grundvandsmagasin<br />
-11 m<br />
Fra -8 m ved 17.700 til 0<br />
ved 18.060<br />
Fra -12,5 m -7 m.<br />
Fra -20 m til -10 m<br />
Fra -10 m til 0<br />
Fra -10 m til -20 m<br />
Fra 0 m til -10 m.<br />
-11 m<br />
-11 m<br />
Fra -11 til -5 m<br />
Fra -5 m til 0 m<br />
Fra -12 m til -8 m<br />
Fra -8 m til 0 m<br />
Fra -19 m til -14 m<br />
Fra -14 m til -9 m.<br />
Fra -9 m til -3 m.<br />
Fra -5 m til 0 m.<br />
Fra -19 m til -17 m<br />
Fra -17 m til -14 m<br />
283
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
284<br />
Løsning Sektion Stationering Sænkningskrav<br />
Vest C&C.<br />
Sektion 1-2<br />
Varighed Sænkning<br />
16.850 til 16.500 Fra 23. måned til 43.<br />
måned<br />
Vest rampe 16.520 til 16.250 Fra 10 måned til 25.<br />
måned<br />
S6 Øst rampe 18.220 til 18.700<br />
Bredde 30 m<br />
Vest rampe 15.450 til 15.800<br />
Bredde 30 m<br />
2. måned til 36. måned<br />
Fra 18 måned til 42.<br />
måned<br />
Fra -14 m til -8 m<br />
Fra -9 m til 0 m<br />
Fra -20 m til 0 m.<br />
Fra -18 m til 0 m<br />
Der er under denne gennemgang af skitseprojekterne gjort følgende antagelser:<br />
De foreliggende overordnede tids- og arbejdsplaner fra skitseprojekterne har ikke muliggjort<br />
en detaljeret opdeling af arbejderne for S2a og S2b, og der er her formentlig påregnet lidt<br />
længere sænkningsperioder, end det vil være nødvendigt i en detaljeret tidsplan<br />
De nødvendige oppumpningsboringer for tørholdelsen er placeret på ”vand” 2 m uden for<br />
konstruktionsomridset for forslagene, mens de på land er placeret ca. 5 m uden for konstruktionsomridset.<br />
Forskellen i afstand skyldes, at det forventes, at der for alle de marine midlertidige<br />
anlæg udføres dæmninger, som udformes til de aktiviteter som skal udføres. Derfor vil<br />
oppumpningsboringer stå tættere ved konstruktionerne på vanddelen end på landdelen<br />
I skitseprojekterne er det oplyst, at grundvandet skal sænkes i det primære magasin (lag af<br />
kalk og sand/grus på kalk i lagene under udgravningsstederne, Figur 14-2). Herved sænkes<br />
grundvandet til et niveau, der hindrer at vandtrykket kan løfte lagene i udgravningens bund.<br />
Ligeledes sikres det, at der ikke vil forekomme opadrettet strømning fra det primære grundvandsmagasin,<br />
som kan forårsage opblødning af udgravningens bund. På baggrund af de<br />
kommende projektundersøgelser er det muligt, at der kan afgrænses områder, hvor fuld<br />
sænkning af grundvandspejlet i lag under udgravningsstederne ikke er nødvendig. På baggrund<br />
af det eksisterende geologiske længdeprofil er der udført en indledende afgrænsning,<br />
hvor sænkning i de dybe lag formentlig ikke er nødvendig. Denne afgrænsning er anvendt i<br />
beregninger af påvirkninger fra grundvandssænkningen for de aktuelle forslag (S1, S2a, S2b,<br />
S3a, S3b og S6). Afgrænsningen er beskrevet i Tabel 14-2. Data fra tabellen er efterfølgende<br />
anvendt i den opstillede grundvandsmodel og til beregning af påvirkningerne på omgivelserne<br />
af forslagene.<br />
Tabel 14-2 Sænkningskrav i det primære grundvandsmagasin, som konsekvens af planlagte udgravninger<br />
for de valgte forslag.<br />
Forslag Aktivitets<br />
Stationering Nødvendig sænkning i primært<br />
Område<br />
grundvandsmagasin.<br />
S1 Trug på Tørslev Hage 14.900 til 15.800<br />
Bredde 22 m<br />
Ja<br />
S2a Tørdok 17.600 til 17.800<br />
Bredde 180 m<br />
Øst C&C samt rampe 17.700 til 18.000<br />
Bredde 30 m<br />
Vest C&C samt rampe<br />
S2b Øst C&C.<br />
Sektion 4-6<br />
Fra 17.175 til 16.900<br />
Bredde 30 m<br />
Fra 17.350 til 17.750<br />
Bredde 40 m<br />
Øst rampe Fra 17.750 til 18.000<br />
Bredde 30 m<br />
Ja<br />
Ja<br />
Ja fra 17.000 til 17.175<br />
Ja fra 17.500 til 17.750<br />
Ja
Forslag Aktivitets<br />
Område<br />
Vest C&C.<br />
Sektion 1-3<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Stationering Nødvendig sænkning i primært<br />
17.050 til 17.400<br />
Bredde 40 m<br />
Vest rampe 16.300 til 17.100<br />
Bredde 30 m<br />
S3a Tørdok 17.780 til 18.050<br />
Bredde 200 m<br />
Tørdok 17.780 til 18.050. Bredde<br />
200 m.<br />
Øst C&C. 17.780 til 18.100<br />
Bredde 30 m<br />
Øst rampe 18.100 til 18.150<br />
Bredde 30 m<br />
Vest C&C 16.750 til 16.500<br />
Bredde 30 m<br />
Vest rampe 16.520 til 16.250<br />
Bredde 30 m<br />
S3B Øst C&C.<br />
Sektion 6+7<br />
Øst C&C.<br />
Sektion 8<br />
Øst C&C.<br />
Sektion 9<br />
17.350 til 17.720. Bredde<br />
40 m<br />
17.700 til 17.920.<br />
Bredde 40 m<br />
17.880 til 18.120. Bredde<br />
30 m<br />
Øst rampe 18.050 til 18.150<br />
Bredde 30 m<br />
Vest C&C.<br />
Sektion 4+5<br />
Vest C&C.<br />
Sektion 3<br />
Vest C&C.<br />
Sektion 1-2<br />
grundvandsmagasin.<br />
Ja<br />
Ja, fra 16.900 til 17.100. På resterende<br />
strækning anses den opnåede sænkning<br />
at være tilstrækkelig<br />
Ja<br />
Ja<br />
Ja<br />
Ja<br />
Ja<br />
Ja, fra 16.400 til 16.520.<br />
På resterende strækning anses den opnåede<br />
sænkning at være tilstrækkelig<br />
Ja<br />
Ja<br />
Ja<br />
Ja<br />
17.400 til 17.000 Ja<br />
17.010 til 16.800 Ja<br />
16.850 til 16.500 Ja<br />
Vest rampe 16.520 til 16.250 Ja, fra 16.400 til 16.500<br />
På resterende strækning anses den opnåede<br />
sænkning at være tilstrækkelig<br />
S6 Øst rampe 18.220 til 18.700<br />
Bredde 30 m<br />
Ja<br />
Vest rampe 15.450 til 15.800<br />
Bredde 30 m<br />
14.2 De nordlige forslag<br />
For de nordlige forslag vil der kun skulle grundvandsænkes i forbindelse med underføringen af J.<br />
F. Willumsens Vej ved krydsningen af Odinsvej/Kocksvej, dvs. forslag N1a, N1c og N2a.<br />
Dette skyldes at J. F. Willumsens Vej føres til kote -3 m, svarende til ca. 6 m under terræn, mens<br />
trug og pumpesump føres til kote -5 m, hvilket er ca. 7-8 m under niveauet for det aktuelle<br />
grundvandspejl, der ligger ca. 0,5-1 m under terræn. jf. /14-7//14-8/.<br />
Underføringen ved Frederiksværksvej vurderes at kunne udføres tørt uden påvirkning af grundvandspejlet.<br />
Ja<br />
285
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
286<br />
Alle øvrige steder (brofundamenter) udføres udgravninger under grundvandspejlet som våde udgravninger<br />
med støbninger under vand. Denne metode kræver hverken oppumpning af grundvand<br />
eller sænkning af grundvandspejlet.<br />
14.2.1 Eksisterende forhold<br />
I dag ligger J. F. Willumsens Vej over grundvandsspejlet. Med den planlagte underføring føres vejen<br />
med pumpesump ned i kote -5 m. Underføringen vil blive ført ned i de bestående lag af<br />
senglacialt smeltevandssand, der iht. det udførte pumpeforsøg, er relativt permeabelt. Aflejringerne<br />
er ikke kortlagt i detaljer mod øst, nord og syd. De udførte boringer mod vest viser dog, at<br />
laget af smeltevandssand er betydeligt, og at det formentligt står i forbindelse med de sandaflejringer,<br />
som andre steder i Frederikssund har givet anledning til væsentlige grundvandsoppumpninger<br />
i forbindelse med anlægsarbejder, f. eks Sivegadeprojektet.<br />
Nordvest og sydvest for underføringsområdet er der registreret en del blødbundsaflejringer, hvor<br />
sætningsprocesser kan risikere at blive igangsat, hvis disse lag tørlægges. Såfremt der findes<br />
bygninger funderet på disse aflejringer, vil sætninger af bygningerne kunne forekomme.<br />
I området for underføringerne findes adskillige forureninger, som grundvandssænkningen vil<br />
kunne påvirke. Den overordnede retning af den eksisterende grundvandsstrømning er fra øst<br />
mod vest dvs. mod fjorden.<br />
Vandindvindingen på Ådalsværket fra kalkmagasinet er beliggende i en afstand af 1500 m fra<br />
underføringen. Kalkmagasinet antages at være i hydraulisk forbindelse til de lag, som underføringen<br />
skal funderes i, og hvori grundvandsænkningen skal udføres.<br />
14.2.2 Konsekvenser af N1a, N1c og N2a forslagene<br />
For både forslag N1a og N1c og N2c skal der udføres den samme underføring af J. F. Willumsens<br />
Vej ved Odinsvej/Kocksvej, hvorfor konsekvenserne af forslagene er de samme. De grundvandsmæssige<br />
konsekvenser ved en tørholdelse i forbindelse med etableringen af underføringen vurderes<br />
at være:<br />
Påvirkning af nærliggende forureninger i området<br />
Påvirkning af grundvandsindvindingsforholdene på Frederikssund Forsynings indvinding øst<br />
for byen<br />
Risiko for at igangsætte eller forøge sætningsprocesser i jordlag under utilstrækkeligt funderede<br />
huse og andre bygninger i nærområdet.<br />
I det foreliggende skitseprojekt er tørholdelsen af afgravningen til underføringen under Odinsvej/Kocksvej<br />
ikke beskrevet i detaljer /14-7/. Derfor er der, på baggrund af det udførte pumpeforsøg<br />
ved J. F. Willumsens Vej /14-3/ /14-5/ samt skitseprojektet /14-7/, udført analytiske beregninger<br />
af grundvandssænkningen i forbindelse med etableringen af underføringen. De udførte<br />
boringer når ikke til en dybde, der kan afgøre, om det vil være hensigtsmæssigt at føre spunsvægge<br />
til en sådan dybde, at det afskærer grundvandsstrømningen fra syd og fra nord. I det følgende<br />
antages det, at der ikke gennemføres dyb spunsning.<br />
Såfremt de kommende detailundersøgelser for underføringen viser, at en afskæring af de vandførende<br />
sandlag vil være mulig, bør det overvejes at indføre dette i projektet.<br />
14.2.2.1 Anlæg<br />
Grundvandssænkning<br />
Ved underføringen ved Odinsvej/Kocksvej føres N1a med pumpesump ned i kote -5 m og vil derfor<br />
kræve en sænkning af grundvandsspejlet i området for selve underføringen og for ramperne
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
på hver side af underføringen. Underføringen vil blive ført ned i de bestående lag af senglacialt<br />
smeltevandssand, som iht. det udførte pumpeforsøg vil give anledning til en væsentlig oppumpning<br />
af grundvand for at holde afgravningsområdet tørt i anlægsfasen.<br />
Boringerne skønnes, på baggrund af den tolkede transmissivitet for pumpeforsøget i boring X3<br />
(DGUnr. 192.1357) og analytiske beregninger, at kunne give anledning til en grundvandsoppumpning<br />
på op mod 100 m 3 /time for at sikre tørholdelsen. Grundvandsoppumpningen vil påvirke<br />
omgivelserne betydeligt, idet den vil give betydelig sænkning af vandspejlet i området. En påvirkningsradius<br />
på op mod 1000 m må anses for realistisk. En samlet oppumpning vil, såfremt<br />
vandet ikke reinfiltreres, over anlægsperioden på et år være på lidt under 900.000 m 3 grundvand.<br />
På baggrund af det foreliggende skitseprojekt af N1a og den geologiske lagdeling, vurderes<br />
grundvandssænkning at kræve op mod 7 oppumpningsboringer syd for og 7 nord for J. F. Willumsens<br />
Vej.<br />
Endvidere vil den forventede relativt store grundvandssænkning medføre sænkning af grundvandsspejlet<br />
i området mod nordvest og sydvest, hvor der ifølge de geologiske kort er markeret<br />
en del sætningsgivende aflejringer. Disse består formentlig af tørv og gytje. Huse og andre bygninger,<br />
funderet på disse aflejringer, risikerer at få sætningsskader, såfremt grundvandssænkningen<br />
uhindret breder sig i området.<br />
Forurenede lokaliteter (V2 kortlagte grunde)<br />
Den overordnede grundvandsstrømning er fra øst mod vest, og en grundvandssænkning for underføringen<br />
kan forøge strømningen af evt. forurenet grundvand fra kortlagte forurenede lokaliteter,<br />
beliggende mod øst, jf. Kort 13.1 A. Samtidigt kan det nedsætte strømningen, eller måske<br />
opfange strømningen af evt. forurenet grundvand fra de vestlige forurenede lokaliteter, der ellers<br />
afvander mod kysten.<br />
Der er registreret en V2 kortlagt forurenet lokalitet, 00029, tæt på oppumpningen, og der er<br />
endvidere konstateret en trichlorethylenforurening i boring X4 (DGUnr. 192.1358), som kan<br />
stamme fra denne kilde. Grundvandssænkningen vil enten tiltrække forureningen eller nedsætte<br />
udstrømningen mod fjorden. Efter stop af oppumpningen vil den oprindelige tilstand genetablere<br />
sig og udstrømningen mod fjorden fortsætte. Der er desuden nord for oppumpningen registreret<br />
følgende V2-kortlagte lokaliteter: 00024 (olieforurening), 00010 (klorerede opløsningsmidler),<br />
00313 (oliestoffer) og 00285 (Oliestoffer og klorerede opløsningsmidler), som er nærmere beskrevet<br />
i kapitel 13, Forurenet jord. Specielt lokalitet 00285 indeholder kraftig forurening med<br />
klorerede opløsningsmidler i jorden, men dette er pt. ikke undersøgt i grundvandet. Lokalitet<br />
00010 indeholder forurening påvist i det øvre grundvand. Placeringen af de forurenede lokaliteter<br />
fremgår af kort 13.1 A.<br />
Der er på baggrund af de foreliggende geologiske oplysninger ikke viden om den hydrauliske<br />
kontakt mellem oppumpningsanlæggene og de to sidstnævnte kortlagte V2 lokaliteter. Den nødvendige<br />
grundvandssænkning kan tiltrække grundvandet beliggende under de to lokaliteter, hvis<br />
der er hydraulisk kontakt. Såfremt den hydrauliske kontakt gennem sandlag skulle være til stede,<br />
vil en evt., forurening under lokaliteterne blive trukket mod grundvandssænkningen ved underføringen.<br />
Den evt. forureningsfane vil således i oppumpningstiden få en markant drejning mod<br />
syd. Forureningen kan evt. også sent i grundvandssænkningsperioden risikere at slå igennem til<br />
oppumpningsboringerne og medføre, at det oppumpede grundvand kan være forurenet.<br />
287
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
288<br />
Den evt. forureningsspredning anses ikke at kunne true drikkevandsindvindingen, hvorfor den<br />
vurderes som en acceptabel påvirkning. Trænger forurening frem til oppumpningsstedet kan det<br />
blive nødvendigt at rense det oppumpede vand, inden det udledes.<br />
Grundvandspejl i indvindingsboringer<br />
Vandindvindingen mod øst (Ådalsværkets indvinding), som ligger ca. 1500 m fra grundvandssænkningen,<br />
vil forventeligt kun blive marginalt påvirket, dvs. sige en grundvandsænkning på <<br />
0,25 m. Kildepladsen er beliggende uden for den afstand som pt. estimeres at være grundvandssænkningens<br />
påvirkningsradius. Kildepladsen har dog selv en påvirkningsradius og kombineret<br />
med grundvandssænkningens vil der, som følge af en fastholdt indvinding, være en marginal påvirkning<br />
af vandspejlet.<br />
Utilstrækkeligt funderede bygninger<br />
For evt. utilstrækkeligt funderede bygninger og tekniske anlæg er der risiko for, at grundvandssænkningen<br />
giver sætninger i lagene under disse. For at afklare omfanget af utilstrækkeligt funderede<br />
bygninger skal der i detailfasen gennemføres en bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering<br />
skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget for et evt. reinfiltrationsprojekt,<br />
dvs. et anlæg som leder det oppumpede grundvand tilbage til grundvandsmagasinet i en rimelig<br />
afstand fra udgravningen. Derved kan sænkninger under utilstrækkeligt funderede bygninger reduceres<br />
eller fuldstændigt undgås.<br />
Udledning til Roskilde Fjord<br />
Kvælstof- og fosforindholdet i det oppumpede grundvand forventes på baggrund af målte koncentrationer<br />
af nitrat-, nitrit og ammonium i grundvandet til skønsmæssigt at være beliggende<br />
fra 2-4 mg/l for kvælstof og ca. 0,1 mg/l for fosfor. I kortlægningen blev den højeste kvælstofkoncentration<br />
målt et godt stykke nedstrøms for underføringen under Odinsvej/Kocksvej, hvorfor<br />
det er antaget at kvælstof- og fosforkoncentrationen i det udledte vand vil være på henholdsvis 2<br />
mg N/l og 0,1 mg P/l.<br />
De miljømæssige konsekvenser af udledningen til fjorden er behandlet i kapitel 18, Fjorden.<br />
Tabel 14-3 Sammenfatning af virkningerne på grundvand af forslag N1a, N1c og N2a i anlægsfasen<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Spredning fra nærliggende<br />
forureninger<br />
Ændringer i grundvandskvalitet<br />
ved Frederikssund Forsynings<br />
kildeplads til Ådalsværket<br />
Sætning af utilstrækkeligt<br />
funderede bygninger (inklusive<br />
reinfiltration)<br />
Mellem Regional Kort Mindre<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Lille Lokal Kort Mindre*<br />
*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt<br />
korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
14.2.2.2 Drift<br />
Underføringen af J. F. Willumsens Vej udføres som en tæt konstruktion, som et betontrug, gravitationssikret<br />
eller forankret med jordankre i de underliggende jordlag. Der udføres derfor ikke<br />
grundvandssænkning for dette anlæg i driftsfasen. Der vil derfor heller ikke være påvirkninger af<br />
grundvandet i driftsfasen som følge af denne underføring.<br />
14.2.3 Konsekvenser af N1b og N2b forslagene<br />
Der sker ingen grundvandssænkninger i forbindelse med disse forslag i hverken anlægs- eller<br />
driftsfasen, hvorfor der ingen konsekvenser er for grundvandet.<br />
14.3 De sydlige forslag<br />
14.3.1 Eksisterende forhold<br />
I forslag S1 anlægges vejen på det meste af strækningen over det eksisterende grundvandspejl.<br />
På en strækning mellem stationering 14.900 og 15.800 anlægges vejen med et drænniveau, der<br />
ligger under grundvandspejlet. På denne strækning afgraves vejen i geologiske lag, bestående af<br />
moræneler og smeltevandssand til et niveau, der er under det øvre grundvandsspejl.<br />
Udgravninger for brofundamenter udføres som såkaldte våde løsninger, hvor udgravning og betonstøbning<br />
udføres vådt. Anlæg af brofundamenter vil derfor ikke kræve grundvandssænkning.<br />
Ved gennemførelse af tunnelforslagene, S2a, S2b, S3a, S3b og S6, skal der udgraves i morænelersaflejringer,<br />
i sand direkte oven på kalklagene eller direkte ned i kalken. Udgravningen i forbindelse<br />
med anlægsarbejdet vil kræve tørholdelse for ramper, portaler, ”cut-and-cover” tunneler<br />
og tørdokke.<br />
I de områder, som bliver påvirket af grundvandssænkningerne, er der flere steder registreret en<br />
del blødbundsaflejringer, hvor sætningsprocesser kan risikere at blive igangsat, hvis disse lag<br />
tørlægges, jf. kort 5.2 i /14-2/. Såfremt der findes bygninger funderet på disse aflejringer, vil<br />
sætninger af bygninger kunne forekomme.<br />
Alle grundvandspåvirkninger af de sydlige forslag skal beskrives og løses inden for de bindinger,<br />
der er fastlagt i love og planer. Disse er beskrevet i kapitel 5, Planforhold, specielt på basis af de<br />
udpegede grundvands- og drikkevandsinteresser, jf. Figur 14-3.<br />
Følgende anlæg/forhold kan blive påvirket af de forventede grundvandssænkninger:<br />
Aktive private indvindingsanlæg (bl.a. markvandingsanlæg og husholdningsanlæg)<br />
Kildepladser (Nødforsyningsanlægget til FREDSØL og Marbæk Vandværk samt Åbjerg Vandværk)<br />
Ændringer i grundvandskemien (saltvandsindtrængning, pyritoxidation mm.)<br />
Forureninger i området. Disse er nærmere beskrevet i kapitel, 13 Forurenet jord, og tilhørende<br />
kort 13.1B<br />
Sætningsskader på utilstrækkeligt funderede bygninger.<br />
14.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget<br />
14.3.2.1 Anlæg<br />
Grundvandssænkning<br />
Som konsekvens af den lave beliggenhed for dræn og vejbane i de eksisterende aflejringer af<br />
smeltevandssand med højt vandspejl på strækningen fra stationering 14.900 til 15.800, skal der<br />
udføres en mindre grundvandssænkning over den angivne strækning. Grundvandssænkningen vil<br />
betyde en sænkning af det primære grundvandspejl i området med tilhørende dræning af nærområdet.<br />
Grundvandssænkningen vurderes over en større delstrækning i midtområdet at skulle<br />
289
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
290<br />
udføres i moræneler og i randområderne i smeltevandssand med hydraulisk kontakt til kalkmagasinet.<br />
Forurenede lokaliteter (V2 kortlagte grunde)<br />
Der forventes ikke påvirkninger i form af spredning fra forurenede lokaliteter ved grundvandssænkningerne<br />
ved forslag S1.<br />
Grundvandspejl i indvindingsboringer<br />
Der forventes ingen negativ påvirkning af kildepladserne til vandforsyningerne i området.<br />
Utilstrækkeligt funderede bygninger<br />
For evt. utilstrækkeligt funderede bygninger og tekniske anlæg er der risiko for, at grundvandssænkningen<br />
giver sætninger i lagene under disse. Til afklaring af dette skal der gennemføres en<br />
bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget<br />
for et evt. reinfiltrationsprojekt. I et sådant projekt ledes grundvandet tilbage til<br />
grundvandsmagasinet i en rimelig afstand fra udgravningen, så sænkninger under utilstrækkelig<br />
funderede bygninger undgås eller reduceres. Det er ikke muligt på det nuværende grundlag at<br />
projektere/dimensionere det for projektet evt. nødvendige reinfiltrationsanlæg, til beskyttelse af<br />
bygninger og tekniske anlæg.<br />
Udledning til Roskilde Fjord<br />
Der vurderes på baggrund af analytiske beregninger kun at være behov for en mindre grundvandsoppumpning<br />
på 20-30 m 3 /time, som forventes udført med en blanding af filterboringer, sugespidser<br />
og dræn. Ifølge tidsplanen er disse udgravninger angivet at skulle udføres over 4 måneder.<br />
På baggrund af den foreliggende vandanalyse fra boring S41 (192.1344), filtersat i det<br />
primære grundvandsmagasin på Tørslev Hage siden, angives et kvælstofindhold på 0,5 mg N/l.<br />
Fosfor er her målt til 0,2 mg P/l.<br />
Tabel 14-4 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S1 i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
grundvandsmagasin, kildepladser<br />
Ændring af nedsivningsforhold<br />
og strømningsforhold ved forurenede<br />
lokaliteter.<br />
Ændring af strømningsretning i<br />
primært magasin for forurenet<br />
vand fra forurenede lokaliteter<br />
Sætning af utilstrækkeligt funderede<br />
bygninger (inklusive<br />
reinfiltration)<br />
Ingen Regional Kort Ingen<br />
Ingen Lokal Kort Ingen<br />
Ingen Regional Kort Ingen<br />
Lille Lokal Kort Ingen*<br />
*: Under forudsætning af de beskrevne projektforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt<br />
korrekt projekteret, etableret og drevet overvågningsprogram/reinfiltrationsprojekt).<br />
14.3.2.2 Drift<br />
Der udføres ikke nogen permanent dræning af anlægget, og der anses derfor heller ikke at være<br />
nogen påvirkninger af grundvandet i driftsfasen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
14.3.3 Konsekvenser af S2a forslaget<br />
Anlæg<br />
For at opnå tørholdelse af arbejdsområder og lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger.<br />
Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden mens den anden udføres<br />
på Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning.<br />
Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel 14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg<br />
er beregnet med den opstillede grundvandsmodel og oppumpningen er beregnet og angivet i<br />
Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne for de andre løsningsforslag.<br />
Oppumpning m 3 /time<br />
1600<br />
1400<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
0 år<br />
S2a<br />
S2b<br />
S3a<br />
S3b<br />
S6<br />
Oppumpningsmængder ved de forskellige sydlige forslag<br />
1 år<br />
Figur 14-5 Forslag S2a, S2b, S3a, S3b og S6. Oppumpningsrater i m 3 /time.<br />
På baggrund af skitseprojektet for forslag S2a vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning<br />
i det primære grundvandsmagasin. For forslag S2a består dette af sand og sand på<br />
kalk for de aktuelle udgravninger på de 3 ovennævnte lokaliteter.<br />
De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden som på Tørslev Hage-siden, vil<br />
dog blive afskåret fra udgravningen med tætte spunsvægge. Disse spunsvægge vil blive rammet/vibreret<br />
ned i den nedre moræne, som er aflejret over kalkmagasinet. Herved forventes<br />
sænkningen af grundvandet at kunne begrænses til de nedre lag af smeltevandssand og kalk.<br />
Beregnede påvirkninger af sænkningen af vandspejlet i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet<br />
i det øvre sandmagasin fra sænkningen i kalkmagasinet er vist på kort 14.1 B og 14.2 B.<br />
På kort 14.1 B er der også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet.<br />
2 år<br />
3 år<br />
291
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
292<br />
Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende:<br />
Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 3-4<br />
m af grundvandspejlet i de øvre sekundære sandmagasiner i de områder, hvor morænelersdækket<br />
er tyndt eller ikke forekommer. Større sænkninger i sekundære magasiner under<br />
fjorden er beregnet, men disse anses dels behæftet med større beregningsusikkerhed, dels<br />
anses sænkninger af vandspejlet under fjorden for uproblematiske og behandles ikke nærmere<br />
Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 2-3 m i de tre nødforsyningsboringer<br />
administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED-<br />
SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk<br />
Ændringer af strømningsretningen for trichlorethylenforureningen (TCE-forurening) ved det<br />
tidligere Strandvangens Vandværk. Vandværket er lukket i 1995, men har fungeret som afværgeanlæg<br />
efterfølgende indtil 2005. Kilderne til denne forurening stammer sandsynligvis<br />
fra de to V2-kortlagte lokaliteter 00046 og 00110, jf. kapitel 13 Forurenet jord<br />
Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter<br />
Kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831, forsynende Marbækvej 58 (markvanding)<br />
med en sænkning på 4-6 m i det primære magasin. Anvendelse af boring til indvindingsformål<br />
må forventes tvivlsom i den nuværende udformning<br />
Sænkninger af grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin ved øvrige private indvindingsanlæg<br />
(markvanding og husholdning) inden for det påvirkede område, både øst og<br />
vest for fjorden<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige<br />
kalkmagasin<br />
Svag påvirkning (
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
somme indvindingsoplande. Desuden vil sænkningen i anlægsperioden bortlede noget af det<br />
grundvand, som primært er reserveret til drikkevand, men som der pt. ikke er behov for at indvinde<br />
i området.<br />
Ibrugtagning af de 3 nødforsyningsboringer på kildepladsen ved Marbæk med fuld ydelse svarende<br />
til ca. 500.000 m 3 /år i perioden, hvor grundvandssænkningen pågår, vil formentlig ikke være<br />
mulig. Det vurderes, at vandspejlet i få tilfælde vil blive sænket for dybt, hvilket vil sige til niveauer<br />
ned i kalken. Herved blotlægges kalken og der føres ilt ned til kalkmagasinet. Denne ændring<br />
kan medføre oxidation af den pyrit, der findes i kalken og derved skabe en uønsket stigning<br />
i nikkelindholdet i grundvandet. En yderligere spredning af nødforsyningen på yderligere en eller<br />
2 boringer længere væk fra såvel kyst som anlæg vil dog formentlig kunne sikre den omtalte<br />
nødforsyning. De udestående detailundersøgelser, som foretages ved detailprojekteringen, (når<br />
der er valgt et forslag), kan muligvis klarlægge om nødforsyningen på de 3 eksisterende nødforsyningsboringer<br />
kan opretholdes.<br />
Ændring af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk<br />
Grundvandsstrømmen under det tidligere Strandvangens vandværk går i dag mod kysten.<br />
Grundvandssænkningen for tørdok og ramper vil ændre strømningsretningen, så den drejer hen<br />
mod grundvandsænkningen og vil trække den potentielle forurening med sig. Retningen vil stadig<br />
være mod kysten, idet tørdok og ramper er beliggende ved kysten. Det vurderes at forureningen<br />
kan nå frem til oppumpningsanlægget under anlægsarbejdet, og det oppumpede vand vil herefter<br />
få et indhold af TCE, som vil blive udledt i Roskilde fjord.<br />
Koncentrationsniveauet for TCE, i det primære grundvandsmagasin i området ved det tidligere<br />
Strandvangens Vandværk, kendes ikke i dag. Den sidste måling var på 20 g/l i boring 192.821,<br />
og den måling er pt. 10 år gammel. Koncentrationen kan være på et noget lavere niveau i dag.<br />
På baggrund af opblandingen med vand under strømningen fra Strandvangen til oppumpningsstedet<br />
ved tørdokken forventes en fortynding af koncentrationen af TCE af størrelsesordenen<br />
1/10 til 1/100.<br />
Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter<br />
Ved forurenede lokaliteter, i de områder hvor der er en påvirkning af det øvre grundvandsmagasin,<br />
kan der evt. forekomme en øget nedsivning af forureningskomponenter eller ændrede nedbrydningsforhold<br />
af forureningskomponenter i de øvre geologiske aflejringer grundet ændringer i<br />
jordens vandindhold. De forureninger, som der kan være tale om, fremgår af Kort 13.1 B.<br />
Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring 192.831 på Marbækvej 58<br />
Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære<br />
magasin ved boring 192.831 med ca. 5 m, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende<br />
for de aktuelle indvindingsforhold. Det må derfor påregnes enten at ændre pumpeinstallationen<br />
eller at sikre en anden forsyning i anlægsperioden.<br />
Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg<br />
Den beregnede sænkning af vandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg<br />
som markvandingsboringer vil formentlig ikke give anledning til problemer. Markvandingsboringerne<br />
anvendes kun periodevis i vækstsæsonen, og den samlede oppumpning er begrænset.<br />
Eventuelle oxidationsprocesser i kalken skønnes ikke at kunne give vandkvalitetsproblemer, idet<br />
perioden for mulig oxidation vil være kortvarig. Vandet vil også fremover kunne anvendes til<br />
markvanding. Det samme vurderes at være tilfældet for indvindingsanlæg til private husholdninger.<br />
Disse anvendes hele året, men generelt er vandforbruget meget mindre for disse anlæg i<br />
forhold til spidsbelastningerne i markvandingsboringerne. Der forventes derfor ikke at være problemer<br />
i forhold til private indvindingsanlæg til husholdning.<br />
293
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
294<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand<br />
Den relativt store grundvandssænkning i området kan give anledning til en forøget nedsivning af<br />
det øvre kvælstofholdige grundvand i de øvre terrænnære sandmagasiner. Nedsivningen foregår i<br />
dag allerede i de geologiske åbne sandvinduer, men sænkningen i det primære grundvandsmagasin<br />
vil i påvirkningsområdet skabe en forøget nedadrettet gradient, der markant vil forstærke<br />
denne proces. Det nedre grundvandsmagasin har i dag generelt lave koncentrationer af kvælstofforbindelser<br />
svarende til 0-1 mg N/l, dette til trods for at magasinet stedvist kun er ringe beskyttet.<br />
Det nedsivende øvre grundvand har indhold af kvælstof i størrelsesordenen 10-15 mg N/l.<br />
Forholdet er modelleret i den opstillede grundvandsmodel. På baggrund af modelleringen er beregnet,<br />
at det nedre sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et kvælstofindhold på 0,3-0,6 mg N/l i løbet<br />
af anlægsfasen, som dermed ikke afviger væsentligt fra de nuværende gennemsnitlige koncentrationer<br />
i grundvandsmagasinet. Disse modelberegninger er udført på baggrund af forventet<br />
nedbrydning af nitraten under transporten til det primære magasin og er således kun et udtryk<br />
for kvælstofindholdet ved oppumpningsstedet og ikke ved nedsivningsområderne (sandvinduerne).<br />
Idet vandkvalitetskriteriet for nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på 0,3-0,6 mg total<br />
kvælstof/l svarende til 2-2,5 mg nitrat/l for acceptabel, men det vil betyde en mindre stigning i<br />
nitratindholdet ved kildepladsen for nødforsyningsanlægget til FREDSØL. Den beregnede stigning<br />
i kvælstofindholdet i det primære grundvandsmagasin forventes umiddelbart acceptabel, set ud<br />
fra en længerevarende indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduer under anlægsarbejdet<br />
vil blive stærkt opblandet med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde.<br />
Hvis nitraten mod forventning ikke bliver nedbrudt, vil koncentrationen af nitrat i det oppumpede<br />
grundvand ligge på 10-11 mg/l.<br />
Påvirkning af vandspejlet i indvindingsboringerne på kildepladsen ved Marbæk Vandværk<br />
Sænkning af vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd vil være begrænset ( 20 år. Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme<br />
tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt som acceptable påvirkninger i forhold til den planlagte<br />
anvendelse af grundvandsmagasinet.<br />
Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på 500.000 m 3, fordelt ligeligt over året, vurderes<br />
den saltvandsindtrængning, som der formentlig vil forekomme under etablering af forslag S2a,<br />
ikke at få betydning for de fremtidige indvindingsforhold på kildepladsen (indvindingsmængde og<br />
grundvandskvalitet.)
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Udledning af oppumpet grundvand til fjorden<br />
Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand og som udledes til fjorden, er beregnet<br />
som mængde pr. måned og er vist i nedenstående Figur 14-6.<br />
Stofmængde (kg total N/måned)<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
Oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden - med<br />
nitratreduktion<br />
S2a<br />
S2b<br />
S3a<br />
S3b<br />
S6<br />
0<br />
0 42005 år<br />
1 42370 år<br />
2 42736 år<br />
43101 3 år<br />
Figur 14-6 Sydlige forslag. Oppumpede og udledte kvælstofmængder angivet i kg/måned.<br />
Der er forudsat nitratreduktion ved strømning fra sandmagasin til det primære<br />
magasin.<br />
Tilsvarende er de samlede oppumpede grundvandsmængder i anlægsperioden opdelt på år angivet<br />
i den efterfølgende tabel.<br />
Tabel 14-5 Samlede oppumpede grundvandsmængder fordelt år i anlægsperioden<br />
År<br />
S2a S2b S3a S3b S6<br />
Vest<br />
mio.<br />
m 3 Øst<br />
mio.<br />
/år m 3 Vest<br />
mio.<br />
/år m 3 Øst<br />
mio.<br />
/år m 3 Vest<br />
mio.<br />
/år m 3 Øst<br />
mio.<br />
/år m 3 Vest<br />
mio.<br />
/år m 3 Øst<br />
mio.<br />
/år m 3 Vest<br />
mio.<br />
/år m 3 Øst<br />
mio.<br />
/år m 3 /år<br />
1 0,3 3,3 0,0 4,4 1,5 3,8 0,5 5,0 0,0 3,6<br />
2 4,1 2,8 0,5 4,5 4,7 3,6 3,2 5,0 4,3 3,2<br />
3 0,0 1,4 4,4 0,4 0,5 3,6 8,9 1,4 8,1 3,1<br />
4 0,0 0,0 1,7 0,0 0,0 1,5 5,9 0,0 4,0 0,0<br />
Total (m 3 ) 4,4 7,4 6,6 9,2 6,8 12,5 18,5 11,4 16,5 10,0<br />
I arbejdet med grundvandsmodellerne er det supplerende søgt estimeret, hvor stor en del af den<br />
oppumpede grundvandsmængde, som er hentet inde fra de udpegede OD og OSD områder. I<br />
denne proces er på Kort 14.21 B angivet det område, hvorfra vandet strømmer til oppumpningsstederne<br />
under anlægsperioden. Den angivne perimeter angiver området hvor det senest oppumpede<br />
vand befandt sig, da oppumpningsperioden i sin tid begyndte. Kvantificeringen af<br />
grundvandsmængderne og områderne er bestemt med en betydelig usikkerhed, men giver dog et<br />
omfang og en størrelsesorden af de områder og vandmængder, der strømmer til oppumpningsstederne<br />
fra de udpegede OD og OSD områder. Vandmængderne er angivet i Tabel 14-6.<br />
295
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
296<br />
Tabel 14-6 Oversigt over tiltrækningsoplande for de enkelte løsningsforslag.<br />
Løsnings-<br />
forslag<br />
Vest for<br />
Fjorden<br />
mio. m 3<br />
OSD<br />
mio.<br />
m 3<br />
OD<br />
mio.<br />
m 3<br />
OBD<br />
mio.<br />
m 3<br />
Total<br />
mio.<br />
m 3<br />
Øst for<br />
Fjorden<br />
mio. m 3<br />
S2a 2,0 1,8 0,6 0,0 4,4 1,9 2,7 2,7 0,1 7,4<br />
S2b 4,8 1,3 0,4 0,0 6,6 3,1 3,1 2,9 0,2 9,2<br />
S3a 2,2 3,5 1,1 0,0 6,8 2,6 6,0 3,7 0,2 12,5<br />
S3b 8,9 7,3 2,4 0,0 18,5 4,0 4,0 3,3 0,2 11,4<br />
S6 1,0 14,3 1,1 0,0 16,5 0,7 5,9 3,4 0,0 10,0<br />
OSD<br />
mio.<br />
m 3<br />
OD<br />
mio.<br />
m 3<br />
OBD<br />
mio.<br />
m 3<br />
Total<br />
Det skal understreges, at ovennævnte tabel ikke er reduceret for de vandmængder, som til daglig<br />
strømmer fra drikkevandsområderne og ud i fjorden. Tabellen er heller ikke et udtryk for de<br />
grundvandsmængder, som mistes til drikkevandsforsyning, idet områderne i dag ikke anvendes<br />
til vandindvinding.<br />
Den udledte kvælstofmængde er beregnet på baggrund af de i dag målte kvælstofkoncentrationer<br />
i såvel de øvre sekundære, som de nedre primære grundvandsmagasiner. Kvælstofindholdet i<br />
de øvre magasiner er højest 10-15 mg/l for total N, svarende til 30-50 mg/l nitrat. Kvælstoffet,<br />
som forefindes som nitrat, vil specielt blive nedbrudt under redoxgrænsen, som beskrevet i afsnit<br />
14.1.3. Der er anvendt en nedbrydningsrate, som er søgt valideret ud fra en forventning om, at<br />
der i dag er en ligevægt mellem kvælstofindholdene i det sekundære og det primære magasin<br />
(Valideringen er rapporteret i /14-1/). Det skal understreges, at den anvendte nedbrydningsrate,<br />
som er brugt i grundvandsmodellen kan være mindre, da nedbrydningsforholdene (størrelsen af<br />
nitratreduktionen) er komplekse og derfor ikke umiddelbart kan modelleres med stor sikkerhed.<br />
Den forøgede nedsivning, som er en følge af grundvandssænkningen, kan ændre på de forhold,<br />
hvorunder grundvandsmodellen er valideret. Betragtes kvælstofkoncentrationen i de øvrige sandlag<br />
som konservativ, hvilket betyder at det ikke nedbrydes under strømningen til det primære<br />
magasin, forøges de mængder af kvælstof, der oppumpes fra grundvandssænkningerne markant.<br />
Figur 14-6 viser de oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden med nitratreduktion. Det<br />
ses af figuren, at der ved S2a i de første 12 måneder udledes ca. 100 kg total kvælstof/md. De<br />
følgende 12 måneder udledes der ca. 300 kg/md. De sidste 12 måneder udledes der ca. 50<br />
kg/md.<br />
I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og<br />
fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden.<br />
mio.<br />
m 3
Stofmængde (kg total N/måned)<br />
3000<br />
2750<br />
2500<br />
2250<br />
2000<br />
1750<br />
1500<br />
1250<br />
1000<br />
750<br />
500<br />
250<br />
Oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden - uden<br />
nitratreduktion<br />
S2a<br />
S2b<br />
S3a<br />
S3b<br />
S6<br />
0<br />
42005 0 år<br />
1 42370 år<br />
2 42736 år<br />
43101 3 år<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Figur 14-7 Oppumpede og udledte kvælstofmængder under forudsætning af at kvælstoffet ikke<br />
nedbrydes under strømningen i det primære/sekundære magasin. Mængder angivet i<br />
kg/måned.<br />
På Figur 14-8 og Figur 14-9 er indholdet af nitrat i det oppumpede vand vist for de sydlige forslag,<br />
med og uden reduktion. Når det er afklaret hvilket forslag, der skal gennemføres, bør man i<br />
detailundersøgelserne sørge for at medtage analyser af reducerende stoffer i de geologiske aflejringer<br />
og andre faktorer til belysning af reduktionskapaciteten.<br />
297
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
298<br />
Koncentration (mg/l)<br />
16<br />
15<br />
14<br />
13<br />
12<br />
11<br />
10<br />
9<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
Simuleret indhold af nitrat i oppumpet grundvand - uden nitratreduktion<br />
S2a<br />
S2b<br />
S3a<br />
S3b<br />
S6<br />
0<br />
0 42005 år<br />
1 42370 år<br />
2 42736 år<br />
3 43101 år<br />
Figur 14-8 Koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ved de forskellige sydlige<br />
forslag – uden nitratreduktion<br />
Koncentration (mg/l)<br />
4,5<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
Simuleret indhold af nitrat i oppumpet grundvand - med nitratreduktion<br />
S2a<br />
S2b<br />
S3a<br />
S3b<br />
S6<br />
0,0<br />
42005 0 år<br />
1 42370 år<br />
2 42736 år<br />
3 43101 år<br />
Figur 14-9 Koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ved de forskellige sydlige<br />
forslag – med nitratreduktion<br />
Utilstrækkeligt funderede bygninger<br />
For evt. utilstrækkeligt funderede bygninger og tekniske anlæg er der risiko for, at grundvandssænkningen<br />
giver sætninger i lagene under disse. Til afklaring af dette skal der gennemføres en
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget<br />
for et overvågningsprogram og evt. reinfiltrationsprojekt. I et sådant projekt ledes<br />
grundvandet tilbage til grundvandsmagasinet i en rimelig afstand fra udgravningen, så sænkninger<br />
under utilstrækkelig funderede bygninger undgås eller reduceres. Det er ikke muligt på det<br />
nuværende grundlag at projektere/dimensionere det for projektet nødvendige overvågningsprogram<br />
og evt. reinfiltrationsanlæg til beskyttelse af bygninger og tekniske anlæg.<br />
Tabel 14-7 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S2a i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Sænkning af vandspejl i sekundære<br />
magasiner<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved nødforsyningsboringer<br />
Ændring af strømningsretning i<br />
primært magasin for TCEholdigt<br />
vand fra området ved<br />
Strandvangens Vandværk<br />
Ændring af nedsivningsforhold<br />
og strømningsforhold ved forurenede<br />
lokaliteter<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding Marbækvej<br />
58<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding i øvrige<br />
aktive private indvindingsanlæg<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt<br />
øvre sekundært grundvand<br />
i indvindingsområde<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved Marbæk<br />
Vandværk<br />
Saltvandsindtrængning til det<br />
primære magasin.<br />
Risiko for sætning af utilstrækkeligt<br />
funderede bygninger (inklusive<br />
reinfiltration)<br />
Stor Regional Kort Mindre<br />
Stor Regional Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Lokal Kort Mindre<br />
Stor Lokal Kort Mindre<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Regional Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Stor Regional Lang Mindre<br />
Lille Lokal Kort Mindre*<br />
*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt<br />
korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).<br />
299
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
300<br />
14.3.3.1 Drift<br />
Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning<br />
af grundvand.<br />
14.3.4 Konsekvenser af S2b forslaget<br />
14.3.4.1 Anlæg<br />
For tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger.<br />
Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden mens den anden udføres på<br />
Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel<br />
14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel,mens<br />
oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne<br />
for de andre forslag.<br />
På baggrund af skitseprojektet for forslag S2b vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning<br />
i det primære grundvandsmagasin. For S2b består dette af sand og sand på kalk for<br />
de aktuelle udgravninger på de 3 ovennævnte områder. Dette betyder bl.a. at grundvandssænkningen<br />
også vil omfatte lagene under fjorden. De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden<br />
som på Tørslev Hage-siden, vil blive behandlet som beskrevet under forslag<br />
S2a.<br />
Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet (det primære grundvandsmagasin) fra<br />
sænkningen i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin er vist på<br />
kort 14.3 B og 14.4 B. På kort 14.3 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet.<br />
Oppumpningen og grundvandssænkningerne i S2b afviger fra forslag S2a i følgende forhold:<br />
Påvirkning af grundvandspejlet i boring 192.831, der forsyner Marbækvej 58 (markvanding)<br />
med en sænkning på 2-3 m, hvilket er mindre end for forslag S2a. Anvendelse af boring til<br />
indvindingsformål kan være påvirket<br />
Saltvandsindtrængning til det primære magasin<br />
Udledning af oppumpet grundvand til fjorden.<br />
Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring 192.831 på Marbækvej 58<br />
Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære<br />
magasin ved boring 192.831 med ca. 2-3 m, hvilket kan være generende eller direkte ødelæggende<br />
for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring af<br />
pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden. Påvirkningerne er mindre end for<br />
S2a.<br />
Saltvandsindtrængning til det primære magasin<br />
Der vil under oppumpningsperioden på ca. 3 år med en oppumpningsmængde på op til 800<br />
m 3 /time være tale om vending af strømningsretningen under fjorden fra at være opadgående i<br />
fjordens bundlag til at være nedadgående. Saltvandsfrontens beliggenhed i bundlaget eller i det<br />
primære magasin under fjorden er ikke kortlagt, men den store oppumpning vil få saltvandsfronten<br />
til at bevæge sig mod ramper og udgravninger for ”cut-and-cover” tunneler. Det er usikkert<br />
hvor langt denne front vil bevæge sig. Det er muligt, at denne front vil blive standset af de eksisterende<br />
meget lidt permeable bundlag, men det er også muligt, at den over de 3 år vil trænge<br />
sig frem til oppumpningsstedet ved "cut-and–cover" anlægget og ramperne.
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
I en længere årrække efter at oppumpningen er ophørt må det forventes, at naturen vil genskabe<br />
de aktuelle forhold med begrænset saltholdighed i det primære magasin, men tidshorisonten<br />
kan være lang og formentlig > 20 år. Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme<br />
tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt som acceptable påvirkninger i forhold til den planlagte<br />
anvendelse af grundvandsmagasinet. Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på 500.000 m 3<br />
fordelt ligeligt over året vurderes den saltvandsindtrængning, som formentlig vil ske under etablering<br />
af forslag S2b, ikke at få betydning for de fremtidige indvindingsforhold på kildepladsen<br />
(indvindingsmængde og grundvandskvalitet.)<br />
Udledning af oppumpet grundvand til fjorden<br />
Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som der udledes<br />
til fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur 14-6.<br />
Figur 14-6 viser, at der de første 12 måneder udledes ca. 125 kg total kvælstof/md. De følgende<br />
12 måneder udledes der ca. 220 kg/md. De sidste 18 måneder udledes der ca. 180 kg/md. I det<br />
oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og fosfor<br />
på 0,25 mg/l i hele perioden.<br />
Tabel 14-8 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S2b i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Sænkning af vandspejl i sekundære<br />
magasiner<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved nødforsyningsboringer<br />
Ændring af strømningsretning i<br />
primært magasin for TCEholdigt<br />
vand fra området ved<br />
Strandvangens Vandværk<br />
Ændring af nedsivningsforhold<br />
og strømningsforhold ved forurenede<br />
lokaliteter<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding<br />
Marbækvej 58<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding i øvrige<br />
aktive private indvindingsanlæg<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt<br />
øvre sekundært<br />
grundvand i indvindingsområde<br />
Stor Regional Kort Mindre<br />
Stor Regional Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Lokal Kort Mindre<br />
Mellem Lokal Kort Mindre<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Regional Kort Moderat<br />
301
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
302<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved Marbæk<br />
Vandværk<br />
Saltvandsindtrængning til det<br />
primære magasin.<br />
Risiko for sætning af utilstrækkeligt<br />
funderede bygninger (inklusive<br />
reinfiltration)<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Regional Lang Mindre<br />
Lille Lokal Kort Mindre*<br />
*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt<br />
korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).<br />
14.3.4.2 Drift<br />
Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning.<br />
14.3.5 Konsekvenser af S3a forslaget<br />
14.3.5.1 Anlæg<br />
For tørholdelsen af arbejdsområder og lign. skal udføres to større grundvandssænkninger. Den<br />
ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på Tørslev Hagesiden<br />
for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel 14-2. Grundvandssænkningerne<br />
for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel og oppumpningen<br />
er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne for de<br />
andre løsningsforslag.<br />
På baggrund af skitseprojektet for S3a vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning<br />
i det primære magasin for de 2 områder på henholdsvis øst og vestsiden. For forslag S3a<br />
består dette af sand og sand på kalk for de aktuelle udgravninger.<br />
De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden som på Tørslev Hage-siden, vil<br />
blive behandlet som beskrevet under forslag S2a.<br />
Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre<br />
sandmagasin fra sænkningen i kalkmagasinet er vist på kort 14.5 B og 14.6 B. På kort 14.5 B er<br />
også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet.<br />
Oppumpning og grundvandssænkningerne resulterer i følgende påvirkninger:
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 5-6<br />
m i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller ikke forekommer. Sænkninger under<br />
fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere<br />
Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 5-6 m i de tre nødforsyningsforinger<br />
administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED-<br />
SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk<br />
Ændringer af strømningsretningen for den TCE-forurening ved tidligere Strandvangens Vandværk,<br />
som kan få større betydning end for forslag S2a og S2b, da strømningsretningen vil<br />
være mod syd og mod tørdokken i forhold til S2a og S2b, hvor retningen var mod fjorden.<br />
Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter<br />
Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831 forsynende Marbækvej 58 (markvanding)<br />
med en sænkning på ca. 8 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål må forventes<br />
tvivlsom i den nuværende udformning. Påvirkningen er større end for S2a<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige<br />
kalkmagasin, som er højere end for S2a<br />
Svag påvirkning (1-2 m) af vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd ved Marbæk vandværk<br />
(Marbæk Vandværks kildeplads), samt
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
304<br />
Alt efter størrelsen af forureningen kan der være en mindre risiko for spredning af TCE til kildepladsen.<br />
Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter<br />
Da påvirkningen af det øvre vandspejl er større ved S3a end ved S2a kan betydningen af dette<br />
være større i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og<br />
strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog svare til påvirkningerne ved S2a, men<br />
(marginalt) kunne være større end for S2a.<br />
Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring 192.831 på Marbækvej 58<br />
Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære<br />
magasin ved boring 192.831 med ca. 8 m, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende<br />
for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring<br />
af pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden. Påvirkningen er større end for<br />
forslag S2a, hvor konsekvensen betyder en mindre virkning på recipienten, mens konsekvensen<br />
ved S3a betyder en moderat virkning på recipienten.<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand<br />
Betingelserne er de samme som for S2a, Forholdet er som ved de andre forslag modelleret i den<br />
opstillede numeriske grundvandsmodel. På baggrund af modelleringen er beregnet, at det nedre<br />
sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et kvælstofindhold på 0,4-0,9 mg N/l i løbet af anlægsfasen,<br />
som dermed er lidt højere end de nuværende gennemsnitlige koncentrationer i grundvandsmagasinet.<br />
Idet vandkvalitetskriteriet for kvælstof for nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på 0,4-<br />
0,8 mg total kvælstof/l, svarende til 2-4 mg nitrat/l, for acceptabel i forhold til drikkevandskriteriet.<br />
Dette vil betyde en mindre stigning i nitratindholdet i grundvandet ved kildepladsen for nødforsyningsanlægget<br />
til FREDSØL. Stigningen, som der må forudses for kvælstofindholdet i det<br />
primære grundvandsmagasin, forventes umiddelbart acceptabel, set ud fra en længerevarende<br />
indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduet under anlægsarbejdet vil blive stærkt opblandet<br />
med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde.<br />
Hvis nitraten mod forventning ikke bliver nedbrudt, vil koncentrationen af nitrat i det oppumpede<br />
grundvand ligge på 10-15 mg/l.<br />
Påvirkning af vandspejlet i indvindingsboringerne på kildepladsen ved Marbæk Vandværk og<br />
Åbjerg Vandværk<br />
Sænkningen af vandspejlet i indvindingsboringerne ved Marbæk Vandværk og Åbjerg Vandværk<br />
vurderes til 1-2 m og anses ikke at give anledning til problemer for indvindingen fra drikkevandsboringerne,<br />
idet kalken ikke forventes tørlagt af de planlagte grundvandssænkninger.<br />
Saltvandsindtrængning til det primære magasin<br />
Påvirkningen af vandspejlet i det primære grundvandsmagasin er større end for S2a og S2b.<br />
Sænkningerne vurderes dog at have den samme overordnede konsekvens for grundvandsressourcen<br />
og saltvandsindtrængning som ved S2a.<br />
I forbindelse med detailfasen bør koncentrationen i kalkmagasinet under fjorden og de ovenliggende<br />
lag undersøges nærmere, og det ovenstående estimat revurderes.<br />
Udledning af oppumpet grundvand til fjorden<br />
Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som udledes til<br />
fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur 14-6. Der henvises i øvrigt til afsnit<br />
14.3.4.1.
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Figur 14-6 viser, at der de første 12 måneder udledes ca. 150 kg total kvælstof/md. De følgende<br />
12 måneder udledes der ca. 400 kg/md. De sidste 12 måneder udledes der ca. 250 kg/md.<br />
I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og<br />
fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden.<br />
Ændringer i grundvandkvalitet på kildeplads for nødforsyningsanlæg<br />
Hvis der i forbindelse tørdokken introduceres et geologisk sandvindue, kan dette forårsage pyritoxidation,<br />
som kan påvirke grundvandskvaliteten i forhold til sulfat og nikkel, jf. 14.1.1 under anlægsfasen.<br />
Det forventes dog at være en mindre påvirkning, som ikke vil give en negativ effekt<br />
på kildepladsen ved nødforsyningsanlægget nord for Marbæk.<br />
Utilstrækkeligt funderede bygninger<br />
Konsekvenserne er som beskrevet for S2a.<br />
Tabel 14-9 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S3a i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Sænkning af vandspejl i sekundære<br />
magasiner<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved nødforsyningsboringer<br />
Ændring af strømningsretning i<br />
primært magasin for TCEholdigt<br />
vand fra området ved<br />
Strandvangens Vandværk<br />
Ændring af nedsivningsforhold<br />
og strømningsforhold ved forurenede<br />
lokaliteter<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding<br />
Marbækvej 58<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding i øvrige<br />
aktive private indvindingsanlæg<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt<br />
øvre sekundært<br />
grundvand i indvindingsområde<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved Marbæk<br />
Vandværk og Åbjerg Vandværk<br />
Stor Regional Kort Mindre<br />
Stor Regional Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Moderat<br />
Mellem Lokal Kort Moderat<br />
Stor Lokal Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Regional Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
305
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
306<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Saltvandsindtrængning til det<br />
primære magasin.<br />
Risiko for sætning af utilstrækkeligt<br />
funderede bygninger (inklusive<br />
reinfiltration)<br />
Stor Regional Lang Mindre<br />
Lille Lokal Kort Mindre*<br />
*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt<br />
korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).<br />
14.3.5.2 Drift<br />
Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen grundvands<br />
påvirkning.<br />
14.3.6 Konsekvenser af S3b forslaget<br />
14.3.6.1 Anlæg<br />
For at sikre tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger.<br />
Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på<br />
Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4, afsnit<br />
14.1.5 og Tabel 14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede<br />
grundvandsmodel mens oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne<br />
for de andre forslag.<br />
På baggrund af skitseprojektet for S3b vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning<br />
i det primære grundvandsmagasin for de nævnte områder. For forslag S3a består dette af<br />
sand og sand på kalk for de aktuelle udgravninger på de ovennævnte områder. I lighed med S2a<br />
vil grundvandssænkningen også omfatte lagene under fjorden.<br />
De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden som på Tørslev Hage-siden, vil<br />
blive behandlet som beskrevet under forslag S2a.<br />
Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet (det primære grundvandsmagasin) fra<br />
sænkningen i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin er vist på<br />
kort 14.7 B og 14.8 B. På kort 14.7 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet.
Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende konsekvenser:<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 4-5<br />
m i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller ikke forekommer. Sænkninger under<br />
fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere<br />
Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 3-4 m i de tre nødforsyningsforinger,<br />
administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED-<br />
SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk.<br />
Ændringer af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens<br />
Vandværk, som ved S2a<br />
Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter. Større end<br />
for S2a og S2b, men mindre i forhold til S3a<br />
Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831, som forsyner Marbækvej 58 (markvanding)<br />
med en sænkning på ca. 6-7 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål må forventes<br />
at være tvivlsom i den nuværende udformning. Påvirkningen er større end for forslag<br />
S2a, men mindre i forhold til S3a<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige<br />
kalkmagasin. Højere end for forslag S2a, men mindre i forhold til S3a<br />
Saltvandsindtrængning til det primære magasin som for S2b<br />
Det oppumpede grundvand udledes til fjorden.<br />
Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin<br />
Påvirkningen af vandspejlet i det øvre grundvandsmagasin på land minder om S2a og S2b, men<br />
er (marginalt) større for sænkningerne, men mindre i forhold til S3a. S3b vurderes at have den<br />
samme overordnede konsekvens for recipienten som S2a, S2b og S3a.<br />
Sænkninger af det primære grundvandspejl ved nødforsyningsanlæg<br />
Påvirkningen af vandspejlet i det primære grundvandsmagasin på kildepladsen er større end for<br />
forslag S2a og S2b, men mindre end for S3a. Sænkningerne vurderes dog at have den samme<br />
overordnede konsekvens for kildepladsen som ved S2a, S2b og S3a.<br />
Ændring af strømningsretningen for den TCE-forureningen<br />
Vurderingen er den samme som for S2a.<br />
Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter<br />
Da påvirkningen af det øvre vandspejl er lidt mindre ved S3b end ved S3a, kan betydningen af<br />
dette være mindre i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og<br />
strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog ligne de samme som for S3a.<br />
Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring 192.831 på Marbækvej 58<br />
Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære<br />
magasin ved boring 192.831 med ca. 6-7, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende<br />
for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring<br />
af pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden.<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand<br />
Forholdet er som ved de andre forslag modelleret i den opstillede numeriske grundvandsmodel.<br />
På baggrund af modelleringen er det beregnet, at det nedre sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et<br />
kvælstofindhold på 0,3-0,7 mg N/l i løbet af anlægsfasen, hvilket er på samme niveau som de<br />
nuværende gennemsnitlige koncentrationer i grundvandsmagasinet.<br />
307
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
308<br />
Idet vandkvalitetskriteriet for kvælstof i form af nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på<br />
0,3-0,7 mg total kvælstof/l, svarende til 2-3 mg nitrat/l, for acceptabel i forhold til drikkevandskriteriet,<br />
men det kan betyde en mindre stigning i nitratindholdet i grundvandet ved kildepladsen<br />
for nødforsyningsanlægget til FREDSØL. Stigningen, som der må forudses for kvælstofindholdet i<br />
det primære grundvandsmagasin, forventes umiddelbart acceptabel set ud fra en længerevarende<br />
indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduet under anlægsarbejdet vil blive stærkt<br />
opblandet med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde.<br />
Hvis nitraten mod forventning ikke bliver nedbrudt, vil koncentrationen af nitrat i det oppumpede<br />
grundvand ligge på 10-12 mg/l.<br />
Udledning af oppumpet grundvand til fjorden<br />
Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som udledes til<br />
fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur 14-6. Der henvises i øvrigt til afsnit<br />
14.3.4.1.<br />
Figur 14-6 viser, at der de første 9 måneder udledes ca. 150 kg total kvælstof/md. De følgende<br />
18 måneder udledes der ca. 400 kg/md. De sidste 12 måneder udledes der ca. 300 kg/md.<br />
I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og<br />
fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden.<br />
Saltvandsindtrængning til det primære magasin<br />
Vurderingen er den samme som for S2b.<br />
Utilstrækkeligt funderede bygninger.<br />
Konsekvenserne er som for S2a.<br />
Tabel 14-10 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S3b i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Sænkning af vandspejl i sekundære<br />
magasiner<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved nødforsyningsboringer<br />
Ændring af strømningsretning i<br />
primært magasin for TCEholdigt<br />
vand fra området ved<br />
Strandvangens Vandværk<br />
Ændring af nedsivningsforhold<br />
og strømningsforhold ved forurenede<br />
lokaliteter<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding<br />
Marbækvej 58<br />
Stor Regional Kort<br />
(4år)<br />
Mindre<br />
Stor Regional Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Lokal Kort Moderat<br />
Stor Lokal Kort Moderat
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding i øvrige<br />
aktive private indvindingsanlæg<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt<br />
øvre sekundært<br />
grundvand i indvindingsområde<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved Marbæk<br />
Vandværk og Åbjerg Vandværk<br />
Saltvandsindtrængning til det<br />
primære magasin.<br />
Risiko for sætning af utilstrækkeligt<br />
funderede bygninger (inklusive<br />
reinfiltration)<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Regional Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Regional Lang Mindre<br />
Lille Lokal Kort Mindre*<br />
*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt<br />
korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).<br />
14.3.6.2 Drift<br />
Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen grundvandspåvirkning.<br />
14.3.7 Konsekvenser af S6 forslaget<br />
14.3.7.1 Anlæg<br />
For at sikre tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger.<br />
Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på<br />
Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel<br />
14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel,<br />
mens oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne<br />
for de andre løsningsforslag.<br />
Som en konsekvens af de dybe startniveauer for tunnelboremaskinerne samt etablering af ramper,<br />
skal der udføres betydelige grundvandssænkninger på Frederikssundssiden samt vest for<br />
Tørslev Hage. På baggrund af skitseprojektet for S6 løsningen vurderes det, at projektet vil medføre<br />
grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin, som består af lag af kalk og sand<br />
på kalk i de to områder /14-12/.<br />
De øvre sandlag, som findes på Frederikssundssiden, vil blive afskåret fra udgravningen med<br />
tætte spunsvægge, som vil blive rammet/vibreret ned i den nedre moræne, som er aflejret over<br />
kalkmagasinet. Herved forventes sænkningen, at kunne begrænses til de nedre lag af smeltevandssand<br />
og kalk.<br />
På Tørslev Hage-siden forventes kun begrænsede mængder af øvre sand. De kortlagte sandforekomster<br />
har alle fuld kontakt til det primære grundvandsmagasin, så her vil en afskæring ved<br />
spunsvægge stort set ikke virke reducerende på vandtilstrømningen.<br />
309
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
310<br />
Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet (det primære grundvandsmagasin) fra<br />
sænkningen i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin er vist på<br />
kort 14.9 B og 14.10 B. På kort 14.9 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet.<br />
Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende konsekvenser:<br />
Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 5-7<br />
m i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller ikke forekommer. Sænkninger under<br />
fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere. Påvirkningen af vandspejlet<br />
det øvre grundvandsmagasin på land er større end for de andre forslag<br />
Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 6-12 m i de tre nødforsyningsforinger,<br />
administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED-<br />
SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk. Påvirkningen af vandspejlet i<br />
det primære grundvandsmagasin på kildepladsen er noget større end for de andre forslag<br />
Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter. Større end<br />
for de andre forslag<br />
Ændringer af strømningsretningen for den TCE-forurening ved tidligere Strandvangens Vandværk,<br />
som kan få større betydning end for de andre forslag<br />
Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831, der forsyner Marbækvej 58 (markvanding)<br />
med mere end 12 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål i anlægsfasen forventes<br />
tvivlsom. Større påvirkning end for de andre forslag<br />
Sænkninger af grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin ved øvrige private indvindingsanlæg<br />
(markvanding og husholdning) inden for det påvirkede område både øst og<br />
vest for fjorden. Øst for fjorden op til 1 m og vest for fjorden op til 5 m<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige<br />
kalkmagasin. Større end for de andre forslag<br />
Svag påvirkning (3-4 m) vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd ved Marbæk Vandværks<br />
kildeplads samt 1 m mod nord ved Åbjerg Vandværks kildeplads<br />
Saltvandsindtrængning til det primære magasin. Større risiko end ved de andre forslag<br />
Det oppumpede grundvand udledes til fjorden. Højere koncentrationer i forhold til de andre<br />
forslag<br />
Risiko for ændringer af grundvandskemi på kildepladserne i området<br />
Påvirkning af forurening ved Lyngerup på lokalitet 00089 for tidligere benzinstation.<br />
Brug af grout.<br />
Sænkninger af vandspejlet i øvre sekundært magasin<br />
Påvirkningen af vandspejlet i det øvre grundvandsmagasin på land er større end for de andre forslag.<br />
S6 vurderes imidlertid at have den samme overordnede konsekvens for recipienten som de<br />
andre forslag.<br />
Sænkninger af det primære grundvandspejl<br />
Sænkningerne af det primære grundvandspejl ved de 3 nødforsyningsboringer nord for Marbæk<br />
kan være kritiske for grundvandsmagasinet, idet grundvandspejlet bliver frit og kalken blotlægges<br />
i anlægsperioden.<br />
Sænkningen vil række ind i området med særlige drikkevandsinteresser, områder med særlige<br />
begrænsninger på vandindvindingen og nitratfølsomme indvindingsoplande, og i anlægsperioden
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
bortlede noget af det grundvand, som primært er reserveret til drikkevand, men som der pt. ikke<br />
er behov for at indvinde i området.<br />
Ibrugtagning af de 3 nødforsyningsboringer på kildepladsen ved Marbæk med fuld ydelse svarende<br />
til ca. 500.000 m 3 /år i perioden, hvor grundvandssænkningen pågår, vil formentlig ikke være<br />
mulig. Den ene af boringerne skal sløjfes, da den ligger midt i vejtraceet. I de andre to boringer<br />
vurderes vandspejlet at blive sænket for dybt og i endnu højere grad blotlægge kalken.<br />
Ved blotlægning af kalken føres ilt ned til kalkmagasinet. Denne ændring kan medføre oxidation<br />
af den tilstedeværende mængde pyrit i kalken, hvorved der kan skabes en uønsket stigning i nikkelindholdet<br />
i grundvandet.<br />
En yderligere spredning af nødforsyningen, på yderligere en eller to boringer længere væk fra såvel<br />
kyst som anlæg, vil dog formentlig kunne sikre den beskrevne nødforsyning. I detailprojekteringen<br />
bør problemstillingen i forhold til opretholdelse af nødforsyningen i anlægsperioden kortlægges<br />
nærmere.<br />
Kildepladsen bliver potentielt påvirket af saltvandsindtrængning, spredning af TCE, kvælstofnedsivning<br />
samt pyritoxidation. Det betyder, at det er usikkert om kildepladsen kan bevares på et<br />
acceptabelt kvalitetsniveau efter anlægsarbejdet er afsluttet.<br />
Ændring af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk<br />
Grundvandsstrømmen under Strandvangens tidligere vandværk går i dag mod kysten. Grundvandssænkningen<br />
ved udgravninger for tunnelboremaskiner vil ændre strømningsretningen, så<br />
den drejer hen mod grundvandsænkningen og trækker forureningen med sig. Retningen vil være<br />
mod syd.<br />
Det vurderes, at forureningen kan nå frem til oppumpningsanlægget ved anlægsarbejdet, og det<br />
oppumpede vand herefter vil få et indhold af TCE, som vil blive udledt i Roskilde fjord. Efter anlægsarbejdet<br />
er stoppet, vil den efterladte TCE-forurening blive trukket mod nødforsyningsanlægget<br />
nord for Marbæk, såfremt dette igen sættes i drift.<br />
Koncentrationsniveauet for TCE i det primære grundvandsmagasin i området ved det tidligere<br />
Strandvangens Vandværk kendes ikke i dag. Den højeste måling var på 20 g/l i boring 192.821<br />
og den er pt. 10 år gammel. Koncentrationen kan være på et noget lavere niveau i dag. På baggrund<br />
af opblandingen med vand under strømningen fra Strandvangen til oppumpningssted ved<br />
anlægsstedet ved tørdokken, forventes en fortynding af koncentrationen af TCE af størrelsesordenen<br />
1/10 til 1/100.<br />
Alt efter størrelsen af forureningen kan der være en stor risiko for spredning af TCE til kildepladsen.<br />
311
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
312<br />
Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter<br />
Da påvirkningen af det øvre vandspejl er større end for de andre forslag, kan betydningen af dette<br />
være større i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og<br />
strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog ligne de samme som for de andre forslag.<br />
Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring 192.831 på Marbækvej 58<br />
Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære<br />
magasin ved boring 192.831 med > 12 m, hvilket vurderes at være direkte ødelæggende for de<br />
aktuelle indvindingsforhold.<br />
Der må for denne ejendom forventes, at en anden forsyning etableres i anlægsperioden.<br />
Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg<br />
Den beregnede sænkning af vandspejlet i det primære magasin i de private indvindingsboringer<br />
kan give anledning til problemer i forhold til opretholdelse af den nødvendige vandforsyning.<br />
Vest for fjorden ses påvirkninger af grundvandsspejlet på 2 til 5 m for 15 boringer fra og øst for<br />
fjorden ses kun små påvirkninger (
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Saltvandsindtrængning til det primære magasin<br />
Der vil under oppumpningsperioden på ca. 4 år med en oppumpningsmængde på op til 1400<br />
m 3 /time være tale om vending af strømningsretning i fjorden fra at være opadgående i fjordens<br />
bundlag til at være nedadgående. Saltvandsfrontens beliggenhed i bundlag eller i det primære<br />
magasin under fjorden er ikke kortlagt, men den store oppumpning vil få saltvandsfronten til at<br />
bevæge sig mod udgravninger til tunnelboremaskiner. Det er usikkert, hvor langt denne front vil<br />
bevæge sig. Det er muligt at den vil blive standset af de eksisterende meget lidt permeable<br />
bundlag, men det er også muligt at den over de 4 år vil nå oppumpningsstedet.<br />
I en længere årrække efter at oppumpningen er ophørt må det forventes, at naturen vil genskabe<br />
de aktuelle forhold med formodentlig begrænset saltholdighed i det primære magasin, men<br />
tidshorisonten vil være lang og formentlig > 100 år, hvilket er længere end for de andre forslag.<br />
Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt<br />
som uacceptable påvirkninger med den planlagte anvendelse af grundvandsmagasinet.<br />
Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på 500.000 m 3 fordelt ligeligt over året vurderes<br />
saltvandsindtrængningen at kunne få en væsentlig betydning for indvindingsmængde og grundvandskvalitet.<br />
I en detailfase bør bl.a. koncentrationsniveauet i kalkmagasinet under fjorden og de ovenliggende<br />
lag kortlægges nøjere og ovenstående estimat bør revurderes.<br />
Udledning af oppumpet grundvand til fjorden<br />
Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som udledes til<br />
fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur 14-6. Der henvises i øvrigt til afsnit<br />
14.3.4.1.<br />
Figur 14-6 viser, at der de første 12 måneder udledes ca. 175 kg total kvælstof/md. De følgende<br />
18 måneder udledes der ca. 800 kg/md. De sidste 6 måneder udledes der ca. 600 kg/md.<br />
I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og<br />
fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden.<br />
Ændringer i grundvandkvalitet på kildeplads for nødforsyningsanlæg<br />
I forbindelse med udgravninger til tunnelmaskiner forventes, at der introduceres geologiske<br />
sandvinduer ned til kalkmagasinet. Samtidigt blotlægges kalken ved udgravningsområderne i anlægsperioden.<br />
Dette vil forårsage pyritoxidation, som påvirker grundvandskvaliteten negativt i forhold til sulfat<br />
og nikkel, jf. 14.1.1. Der forventes, at være en større påvirkning af kildepladsen ved nødforsyningen<br />
nord for Marbæk, som ligger, hvor udgravningen til tunnelmaskinerne vest for fjorden er<br />
placeret. Disse ændringer i grundvandskemien efterlades, når anlægsarbejdet indstilles og indholdet<br />
af nikkel kan være steget til niveauer over kvalitetskriteriet for drikkevand på 20 g/l.<br />
Påvirkning af forurening ved Lyngerup på lokalitet 00089 for tidligere benzinstation<br />
Grundvandssænkningen i det primære magasin vil på Tørslev Hage-siden få en udstrækning, der<br />
gør at den vil påvirke grundvandet under Lyngerup og under den V2 kortlagte lokalitet 225-<br />
00089.<br />
Status for den forurenede lokalitet kan ses i kapitel 13 Forurenet jord, hvor det fremgår at der<br />
findes restforurening på lokaliteten, som i dag truer bl.a. Femhøj Vandværks kildeplads. Der er<br />
313
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
314<br />
ikke i dag etableret afværgeforanstaltninger i forhold til denne forurening, som dermed kan blive<br />
mobiliseret i retning mod fjorden ved de planlagte grundvandssænkninger.<br />
Idet den kortlagte forurening er meget kraftig, og det ikke vides, hvornår der lokalt tages hånd<br />
om forureningen, foreslås det, at der i detailfasen laves supplerende undersøgelser med henblik<br />
på den fremtidige håndtering af forureningens. En igangsætning af en afværgeoppumpning ved<br />
lokaliteten i anlægsperioden for grundvandssænkningerne kan muligvis være den optimale løsning<br />
for fastholdelse af forurening på stedet så forureningen spredes yderligere.<br />
Utilstrækkeligt funderede bygninger<br />
Konsekvenserne er som beskrevet for S2a.<br />
Brug af grout<br />
S6 adskiller sig fra de forslag ved behovet for injicering af cementbaseret grout i lagene over<br />
tunnelboremaskinen ved startgruben på Frederikssund-siden og over boremaskinen ved modtagegruben<br />
på Hornsherred-siden samt ved hver enkelt af de planlagte ni tværtunneler.<br />
En cement baseret grout er en flydende masse, der består af vand tilsat cement og forskellige<br />
procesforbedrende og produktstabiliserende additiver. En recept vil typisk indeholde ca. 800 kg<br />
cement og 100 kg additiv i 450 l vand.<br />
Med udgangspunkt i generelle erfaringer, er der i det følgende beskrevet potentielt indhold af<br />
kemiske stoffer, deres skadevirkninger på miljøet, risiko for udslip, samt muligheder for at reducere<br />
miljøpåvirkning.<br />
Cement og cementprodukter består af kalciumaluminater og silikater, der under forbrænding i rotérovn<br />
danner cementklinker. Efterfølgende foretages en formalning af de fremstillede klinker, og<br />
ved formalningen tilsættes ofte formalningsmidler (grinding aid), der typisk vil indeholde forskellige<br />
aminer og alkoholaminer. Aminer og alkoholaminer har en miljømæssig effekt og kan ved<br />
udslip med eksempelvis oppumpet grundvand kunne påvirke miljøet i nærområdet omkring udledningsstedet.<br />
Cement indeholder krom VI i ganske små koncentrationer på typisk under 2<br />
mg/kg (0,0002 %).<br />
De procesforbedrende og produktstabiliserende additiver vil typisk omfatte stoffer, der forhindrer<br />
sedimentation, samt sikrer trykstabilitet og pumpbarhed. Der vil typisk være tale om enten uorganiske<br />
produkter af typen mikrosilika eller bentonit, eller om organiske produkter af typen polymerer<br />
af sulfonerede organiske stoffer, der som følge af indholdet af organisk stof ofte vil være<br />
tilsat konserveringsmidler i form af fungicider og bakteriedræbende stoffer. Der kan for enkelte<br />
produkters vedkommende være tilsat glycoler, alkoholer, organiske syrer eller lignende, og i enkelte<br />
tilfælde også salte af eksempelvis tin.<br />
Foruden de anvendte fungicider og bakteriedræbende stoffer vil der være stoffer, der skal mærkes<br />
som miljøfarlige (N) og med risikosætningerne R50/53, R51/53 eller R52/53. Herud over vil<br />
der naturligt være et indhold af metaller og tungmetaller i de uorganiske komponenter.<br />
En del af indholdsstofferne vil være opløselige i vand, og vil kunne påvirke grundvandet i nærheden<br />
af injektionsstederne. Hvor grundvand fra disse områder oppumpes og udledes bør der foretages<br />
en risikovurdering af de produkter, der påtænkes anvendt.<br />
Ved større anlægsarbejder kan der med fordel fokuseres på et aktivt tilvalg af det miljømæssigt<br />
bedste produkt blandt lige egnede produkter, ligesom der ofte vil kunne opnås fjernelse af konserveringsmidler<br />
hvor volumen er stort og opbevaringstiden er kort.
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Den nøjagtige sammensætning og mængde af den cementbaserede grout er ikke fastlagt, men<br />
vil blive fastlagt under de supplerende geotekniske, geologiske undersøgelser i området og ved<br />
aktivt tilvalg af miljøacceptable produkter, hvor uønskede miljøpåvirkninger indbygges i projektet<br />
sideløbende med projekteringen af cementinjiceringen.<br />
Tabel 14-11 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S6 i anlægsfasen<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Sænkning af vandspejl i sekundære<br />
magasiner<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved nødforsyningsboringer<br />
Ændring af strømningsretning i<br />
primært magasin for TCEholdigt<br />
vand fra området ved<br />
Strandvangens Vandværk<br />
Ændring af nedsivningsforhold<br />
og strømningsforhold ved forurenede<br />
lokaliteter<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding<br />
Marbækvej 58<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin, indvinding i øvrige<br />
aktive private indvindingsanlæg<br />
Forøget nedsivning af kvælstofholdigt<br />
øvre sekundært<br />
grundvand i indvindingsområde<br />
Sænkning af vandspejl i primært<br />
magasin ved Marbæk<br />
Vandværk og Åbjerg Vandværk<br />
Saltvandsindtrængning til det<br />
primære magasin.<br />
Ændringer i grundvandskvalitet<br />
på kildeplads<br />
Påvirkning af forurening ved<br />
Lyngerup<br />
Stor Regional Kort Mindre<br />
Stor Regional Lang Væsentlig<br />
Lille Regional Op til lang Moderat<br />
Mellem Lokal Kort Moderat<br />
Stor Lokal Moderat Væsentlig<br />
Lille til mellem<br />
Regional Kort Mindre<br />
Mellem Regional Kort Moderat<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Stor Regional Lang Op til væsentlig<br />
Lille Regional Kort Mindre<br />
Mellem Regional Kort Moderat<br />
315
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
316<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Risiko for sætning af utilstrækkeligt<br />
funderede bygninger (inklusive<br />
reinfiltration)<br />
Brug af grout, Injicering af cementbaseret<br />
injektionsmasse<br />
Lille Lokal Kort Mindre*<br />
Mellem Regional Lang Moderat<br />
*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt<br />
korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).<br />
14.3.7.2 Drift<br />
Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning.<br />
14.4 Sammenligning mellem alternativer<br />
De sydlige forslag vil i anlægsfasen omfatte større grundsænkninger end de nordlige forslag,<br />
hvorfor der generelt er flere grundvandsrelaterede effekter i de sydlige forslag. De største indgreb<br />
sker for den borede tunnel, S6.<br />
I driftsfasen giver hverken de nordlige eller de sydlige forslag anledning til grundvandsoppumpninger.
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Tabel 14-12 Oversigt over linjeføringernes virkning på grundvandsforhold Farvekoderne refererer til den<br />
samlede betydning for delelementerne.<br />
VIKNINGER PÅ GRUNDVAND<br />
Anlægsfasen<br />
Grundvand i øvre magasin i nord<br />
Grundvand i øvre magasin i syd<br />
Bygninger i Nord<br />
Bygninger i syd<br />
Kildeplads for Ådalens vandværk<br />
Kildeplads for Åbjerg vandværk<br />
Kildeplads ved nødforsyningsanlæg<br />
Kildeplads for Marbæk vandværk<br />
Grundvand i primært magasin i syd<br />
Privat indvindingsanlæg Marbækvej 58<br />
Øvrige private indvindingsanlæg<br />
Signaturforklaring: Ingen virkning<br />
N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
Mindre virkning<br />
Moderat virkning<br />
Væsentlig virkning<br />
14.4.1 Grundlag for vurdering<br />
Det skal for de udførte vurderinger og sammenligninger understreges, at alle vurderinger er udført<br />
på baggrund af, hvad der må betegnes som indledende undersøgelser. Undersøgelsesniveauet<br />
skal opgraderes i forbindelse med en projekteringsfase, så det eksempelvis inden for de projekteringsmæssige<br />
rammer opfylder kravene, som beskrevet i den gældende funderingsnorm EC<br />
7 (Eurocode 7).<br />
Kvaliteten af de foreliggende data anses for rimelig, men tætheden af kortlægningen er på et<br />
indledende niveau, og det er absolut nødvendigt at dette grundlag udbygges når det endelige<br />
forslag er valgt. Det kan være i form af såvel supplerende geologisk, geofysisk og hydrogeologisk<br />
kortlægning, mens det i andre områder vil gælde kortlægning af bygninger og eksisterende indvindingsinstallationer.<br />
Forholdet er for de enkelte forslag søgt skitseret nærmere i Tabel 14.12.<br />
Det anses ligeledes for vigtigt at den opstillede vurdering af den overordnede betydning efterprøves<br />
i forbindelse med udbygningen af kortlægningen, og såfremt der mod forventning skulle opstå<br />
afvigelse der forværre betydningen, skal dette nødvendigvis kompenseres eller afværges ved<br />
overvågning, afskæring eller reinfiltration af grundvand.<br />
14.5 Afværgeforanstaltninger<br />
Foranstaltninger til sikring af de enkelte projekters gennemførelse udføres på 4 niveauer:<br />
317
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
318<br />
Geologiske/hydrogeologiske projektundersøgelser til detailkortlægning af oppumpningssteder<br />
og reinfiltrationssteder, afskærende spunsvægge, blødbundsområder, saltvandsforhold, redoxforhold<br />
mm.<br />
Registrering af bygninger indenfor risikozone ved underføring for J. F. Willumsens<br />
Vej,tunnelløsningeri syd, herunder også indhentning af oplysninger om forurenede lokaliteter<br />
(V2)og potentielt forurenede lokaliteter (V1) udenfor de undersøgelsesområder, som indgik i<br />
kortlægningen /14-2/ og /14-3/. Herunder kan der også være tale om efterprøvninger af statusrapporteringer<br />
af en vis alder. Desuden registreringer af enkeltindvindingsanlæg og muligvis<br />
også større indvindingsanlæg for afklaring af detailpåvirkning og konsekvens<br />
Overvågning af potentielt påvirkede områder herunder områder, som risikerer at blive tørlagt<br />
af grundvandssænkninger, fx vådområder og forurenede lokaliteter, sætningstruede bygninger<br />
Beredskab/reinfiltrationsanlæg for at imødegå uønskede påvirkninger. Kulfilteranlæg for<br />
rensning af oppumpet grundvand.<br />
I forhold til kvælstofproblematikken kan der foretages afværgetiltag med reinfiltrering af oppumpet<br />
grundvand på principielt to måder:<br />
Infiltration af det oppumpede vand ned i kalkmagasinet. Dette vand forventes at have en<br />
grundvandskemisk sammensætning svarende til grundvandskvaliteten i kalkmagasinet. Generelt<br />
vil denne løsning have en positiv effekt på nedsivningshastigheden mellem magasinerne<br />
(længere opholdstid) og også være positivt i forhold til påvirkningerne af vandspejlet i det<br />
øvre sandmagasin, som vil være mindre.<br />
Infiltration af det oppumpede vand ned i det øvre sandmagasin. Dette vil have en positiv effekt<br />
i forhold til påvirkningerne af vandspejlet i det øvre sandmagasin, som vil være mindre,<br />
men den vil også kunne være give en større nitratudvaskning fra overfladen til det øvre magasin.<br />
Denne løsning vil forøge nedsivningen af grundvand fra det øvre magasin til det nedre,<br />
da gradienten mellem de to vandspejl vil blive forøget.<br />
Hvis der skal afværges i forhold til kvælstofproblematikken bør løsningen planlægges, så de andre<br />
grundvandskemiske problemstillinger også tilgodeses.<br />
I nedenstående Tabel 14-13 er opstillet de afværgeforanstaltninger, som foreslås udført for de<br />
enkelte forslag.
Tabel 14-13 Sammenfatning af mulige afværgeforanstaltninger for de enkelte forslag.<br />
Forslag Projektundersøgelser Registrering<br />
N1a Geologiske / hydrogeologiske<br />
undersøgelser<br />
N1b<br />
N1c Geologiske / hydrogeologiske<br />
undersøgelser<br />
N2a Geologiske / hydrogeologiske<br />
undersøgelser<br />
N2b<br />
S1 Geologiske / hydrogeologiske<br />
undersøgelser<br />
S2a Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske<br />
undersøgelser<br />
S2b Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske<br />
undersøgelser<br />
S3a Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske<br />
undersøgelser<br />
Projekterings-<br />
aktiviteter/<br />
overvågning<br />
Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg. <br />
Bygningsovervågning<br />
Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg. <br />
Bygningsovervågning<br />
Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg.<br />
Registrering af indvindingsanlæg.<br />
Bygningsregistrering<br />
Registrering af indvindingsanlæg.<br />
Bygningsregistrering<br />
Registrering af indvindingsanlæg.<br />
Bygningsregistrering<br />
Bygningsovervågning<br />
Overvågning af<br />
vådområde<br />
Overvågning<br />
ved TCE forurening<br />
Efterprøvning<br />
vedr. vurdering<br />
vedr. TCE fremtrængning<br />
og<br />
saltvandsfremtrængning.<br />
Overvågning<br />
ved TCE forurening<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Beredskab<br />
Kulfilterbehandling af oppumpet<br />
grundvand<br />
Reinfiltration ved reduktion<br />
af udledning til fjord<br />
Kulfilterbehandling af oppumpet<br />
grundvand<br />
Reinfiltration ved reduktion<br />
af udledning til fjord<br />
Kulfilterbehandling af oppumpet<br />
grundvand<br />
Reinfiltration ved reduktion<br />
af udledning til fjord<br />
Reinfiltration ved reduktion<br />
af udledning til fjord<br />
Reinfiltration ved reduktion<br />
af udledning til fjord<br />
Reinfiltration ved reduktion<br />
af udledning til fjord<br />
319
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
320<br />
Forslag Projektundersøgelser Registrering<br />
S3b Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske<br />
undersøgelser<br />
S6 Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske<br />
undersøgelser<br />
Registrering af indvindingsanlæg.<br />
Bygningsregistrering<br />
Bygningsregistrering.<br />
Registrering af indvindingsanlæg<br />
Suppl. V2 kortlægning<br />
af 225-00089<br />
Projekterings-<br />
aktiviteter/<br />
overvågning<br />
Afklaring af<br />
fremtidig kildeplads<br />
for FRED-<br />
SØL.<br />
Afværgeanlæg<br />
ved V2 lokalitet<br />
Beredskab<br />
Reinfiltration ved reduktion<br />
af udledning til fjord<br />
Reinfiltration ved reduktion<br />
af udledning til fjord.<br />
Afværgeoppumpning.<br />
14.5.1 Muligt reinfiltrationsanlæg ved underføringen af J. F. Willumsens Vej ved krydsningen<br />
af Odinsvej/Kocksvej.<br />
Det er ikke muligt på det nuværende grundlag, at projektere/dimensionere et evt. reinfiltrationsanlæg<br />
i detaljer. Der er dog, ud fra den foreliggende analytiske model, opstillet et reinfiltrationsscenarie,<br />
som vurderes at neutralisere ændringerne i grundvandstanden så meget, at den ligger<br />
inden for normale årstidsvariationer i områderne under anlægs- og reinfiltrationsområdet<br />
I reinfiltrationsscenariet er der regnet med 8-12 reinfiltrationsboringer, hvor 75-80 % af det oppumpede<br />
grundvand reinfiltreres tilbage i sandmagasinet i en afstand af 100-200 m fra underføringens<br />
dybdepunkt. Reinfiltration skønnes at omfatte op mod 50 m 3 /t, hvilket vil medføre en<br />
forøgelse af oppumpningen til op mod 125 m 3 /time, hvorved netto oppumpningen (vandoverskuddet)<br />
vil være ca. 75 m 3 /time. Der findes ikke naturlige recipienter i området, hvorfor alt<br />
overskydende vand forventes udledt til fjorden gennem fx regnvandsledninger langs J. F. Willumsens<br />
Vej. På baggrund af de ovenfor nævnte oppumpnings- og reinfiltrations ydelser kan forventes<br />
følgende samlede vandmængder over anlægstidsplanen på 1 år og som angivet i Tabel 14-14<br />
for en 40 % reinfiltration og en ca. 80 % reinfiltration.<br />
Tabel 14-14 Oppumpede, reinfiltrerede og udledte vandmængder<br />
Grundvandsmængder m 3 /år Oppumpet Reinfiltreret Udledt<br />
40 % reinfiltration 1,2 mio. 0,5 mio. 0,7 mio.<br />
80 % reinfiltration 1,6 mio. 1,3 mio. 0,3 mio.<br />
Ændringer i grundvandsstanden vurderes på denne måde neutraliseret, så den ligger inden for<br />
normale årstidsvariationer i områderne uden for anlægs- og infiltrationsområdet. Det påpeges<br />
dog, at de opgivne ydelser og grundvandsmængder er angivet med en betydelig usikkerhed, og<br />
at et evt. design af et reinfiltrationsanlæg derfor vil kræve yderligere forundersøgelser i detailfasen<br />
indholdene bygningsregistreringer samt supplerende geologiske, geotekniske og hydrogeologiske<br />
undersøgelser i området.<br />
14.5.2 Mulige effekter af reinfiltration af grundvand ved de sydlige forslag<br />
For at belyse, hvilke effekter reinfiltration af grundvand under grundvandssænkningerne kan have<br />
for de mulige påvirkninger, er der undersøgt 3 forskellige kompenserende tiltag (afværgeforanstaltninger).<br />
Der er kun undersøgt reinfiltration i det primære magasin for S2a, S3a og S6, og
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
disse kan ses som eksempler på, hvilke slags hydrauliske påvirkninger, der kan forventes kompenseret<br />
ved reinfiltration i kalkmagasinet.<br />
14.5.2.1 Reinfiltration for S2a<br />
Der er for S2a ved modelberegning undersøgt muligheder for at stoppe sænkningsudbredelsen<br />
ved reinfiltration for at:<br />
undgå tilstrømning fra TCE forureningen ved tidligere Strandvangens Vandværk<br />
minimere påvirkningen af forurenede lokaliteter mod nord udenfor undersøgelsesområde<br />
minimere påvirkning af nødforsyningsboringer<br />
afgrænse saltvandsindtrængning i primært magasin<br />
reducere nedsivning af nitratholdigt vand til primært grundvandsmagasin<br />
Vandmængden, der oppumpes i S2a er beregnet til ca. 900 m 3 /time. Heraf reinfiltreres 250<br />
m 3 /time, hvilket betyder at nettobelastningen af fjorden reduceres fra en udledningsmængde<br />
over 800 m3/time til ca. 680 m 3 /time, samtidig med at nitratindholdet reduceres.<br />
Resultatet af modelleringen kan ses af kort 14.11 B og 14.12 B.<br />
Af kortene fremgår følgende:<br />
Sænkningen i det primære magasin vil være begrænset ved nødforsyningsboringerne, hvorved<br />
kvælstofnedsivningen vil være reduceret.<br />
Nødforsyningsanlægget må forventes ved den rette reinfiltration, at kunne holdes operativt<br />
uden andre indgreb.<br />
Saltvandsindtrængningen vil være reduceret, men dette er dog betinget af, at det oppumpede<br />
vand kan fordeles hensigtsmæssigt<br />
Tilstrømningen fra det tidligere Strandvangens Vandværk strømmer nu direkte mod kysten,<br />
hvor det før strømmede mod oppumpningsanlægget. Dette betyder, at der ikke længere er<br />
risiko for en evt. efterladt forurening i nødforsyningsboringernes indvindingsopland.<br />
Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af detaljerede projektundersøgelser<br />
af de geologiske aflejringers kapacitet for reduktion (denitrificering) af nitrat.<br />
14.5.2.2 Reinfiltration for S3a<br />
Der er for S3a ved modelberegning undersøgt muligheder for at stoppe sænkningsudbredelse og<br />
reduktion af kvælstofoppumpning ved reinfiltration for at:<br />
Undgå tilstrømning fra TCE forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk<br />
Minimere påvirkningen af forurenede lokaliteter mod nord udenfor undersøgelsesområde<br />
Minimere påvirkning af nødforsyningsboringer<br />
Afgrænse saltvandsindtrængning i primært magasin<br />
Reducere nedsivning af nitratholdigt vand til primært grundvandsmagasin<br />
Vandmængden der oppumpes S3a er beregnet til ca. 1080 m 3 /time. Heraf reinfiltreres 360<br />
m 3 /time. Nettooppumpningen som før var beregnet til ca. 950 m 3 /time vil således blive reduceret<br />
til 720 m 3 /time og samtidigt forventes nitratkoncentrationen ligeledes at blive reduceret i oppumpningsvandet.<br />
Resultatet af modelleringen kan ses af kort 14.13 B og 14.14 B.<br />
Af kortene fremgår følgende:<br />
321
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
322<br />
Sænkningen i det primære magasin vil være mere begrænset ved Marbæk og syd for Marbæk.<br />
Nedsivningen af nitrat vil herved blive reduceret, hvorved udledningen af kvælstof til<br />
fjorden ligeledes vil blive reduceret<br />
Påvirkningen af nødforsyningen er reduceret<br />
Saltvandsindtrængningen vi være reduceret, men dette er dog betinget af at det oppumpede<br />
vand infiltreres mere hensigtsmæssigt i forhold til det viste scenarium.<br />
Tilstrømningen fra det tidligere Strandvangens Vandværk ses nu på basis af det optegnede<br />
grundvandspotentiale i det primære magasin på kort 14.13 B i højere grad at strømme direkte<br />
mod kysten.<br />
Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af detaljerede projektundersøgelser<br />
af de geologiske aflejringer kapacitet for reduktion (denitrificering) af nitrat.<br />
14.5.2.3 Reinfiltration for S6<br />
Der er for forslag S6 ved modelberegninger undersøgt muligheder for at stoppe saltvandsindtrængningen<br />
til kildepladsen/områder med særlige drikkevandsinteresser ved reinfiltration. I beregningen<br />
er dog forudsat, at saltvandsgrænsen er beliggende vest for kysten på Frederikssundssiden.<br />
Resultatet af modelleringen kan ses af kort 14.15 B og 14.16 B.<br />
Vandmængden der oppumpes i S6 er beregnet til ca. 1800 m 3 /time. Heraf reinfiltreres 1330<br />
m 3 /time. Det er simuleret en meget kraftig reinfiltration idet ca. 75 % reinfiltreres. Med disse resultater<br />
reduceres nettooppumpning til ca. 500 m3/time i sammenligning med de tidligere beregnede<br />
op til 1350 m 3 /time.<br />
På baggrund af kortene 14.15 og 14.16 vurderes det at:<br />
Saltvand bør kunne holdes væk fra kildeplads<br />
Sænkninger i både det primære grundvandsmagasin og det øvre grundvandsmagasin området<br />
begrænses<br />
Tilstrømning af TCE-holdigt vand fra det tidligere Strandvangens Vandværk afværges, så<br />
dette ikke længere ender indenfor kildepladsens opland og efterfølgende tiltrækkes af indvindingsboringerne<br />
Nødforsyningsboringer vil formentlig stadig ikke kunne anvendes bæredygtigt til fuld forsyning<br />
i anlægsperiode, men de vil formentligt kunne anvendes efterfølgende omend den ene<br />
boring skal forsegles, idet den ligger i vejtrace<br />
Sænkningen af vandspejlet i det primære magasin reduceres, hvorved nedsivning af nitratholdigt<br />
grundvand fra øvre magasiner ligeledes reduceres.
Overvejelser om reinfiltration bør afvente:<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
Vurderinger af fjordmiljøet om fjorden kan tåle de beregnede udledningsmængder af kvælstof<br />
Supplerende projektundersøgelser til kortlægning af dels sandvinduer og dels nedbrydningsforhold<br />
af nitrat.<br />
Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af:<br />
Supplerende geologisk hydrogeologisk kortlægning<br />
Detaljerede undersøgelser af de geologiske aflejringers kapacitet og evne til reduktion af nitrat,<br />
En nærmere analyse på baggrund af mere detaljerede hydrogeologiske undersøgelser, som<br />
forventes i forbindelse med detailprojektering af et givent forslag og<br />
Flere målinger af grundvandets indhold af specielt nitrat, ammonium, total kvælstof og samt<br />
andre parametre.<br />
Der bør også i boringer til kalkmagasinet under Roskilde Fjord udtages vandprøver til analyse af<br />
grundvandskvaliteten. Eventuelle afværgeforanstaltninger både i forhold til mulig saltvandsindtrængning<br />
og i forhold til kvælstofproblematikken bør ses samlet i forhold til den for projektet<br />
mest optimale løsning for minimering af uacceptable påvirkninger.<br />
323
RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND<br />
324<br />
14.6 Referencer<br />
/14-1/ Fjordforbindelsen. Grundvandsmodel. Modelopsætning. Rambøll Januar 2010.<br />
/14-2/ <strong>Vejdirektoratet</strong>. Fjordforbindelsen. Kortlægningsrapport. Februar 2009.<br />
/14-3/ <strong>Vejdirektoratet</strong>. Fjordforbindelsen. Supplerende kortlægningsrapport. Udkast November/december<br />
2009.<br />
/14-4/ <strong>Vejdirektoratet</strong>. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM undersøgelse. Geoteknisk og hydrogeologisk<br />
placeringsundersøgelse Datarapport nr. 1 inklusive bilag. September 2009.<br />
/14-5/ <strong>Vejdirektoratet</strong>. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM undersøgelse. Geoteknisk og hydrogeologisk<br />
placeringsundersøgelse Datarapport nr. 2 inklusive bilag. Oktober 2009.<br />
/14-6/ Frederikssund. Supplerende kortlægning. Flowlogging i 192.1059. Rambøll december 2009.<br />
/14-7/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag N1 – Ny fjordforbindelse syd for den nuværende<br />
bro.<br />
/14-8/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag N2 – Udbygning af den nuværende fjordforbindelse.<br />
/14-9/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S1 – Ny motortrafikvej på Højbro mellem Marbæk<br />
og Tørslev Hage.<br />
/14-10/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S2 – Ny motortrafikvej i kort tunnel mellem Marbæk<br />
og Tørslev Hage.<br />
/14-11/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S3 – Ny motortrafikvej i lang tunnel mellem Marbæk<br />
og Tørslev Hage.<br />
/14-12/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S6 – Ny motortrafikvej i boret tunnel under Roskilde<br />
Fjord og Tørslev Hage.<br />
/14-13/ Jensen, T.F., Larsen, F., Kjøller, C. og Larsen, J.W, 2003. Nikkelfrigivelse ved pyritoxidation<br />
forårsaget af barometerånding/-pumpning. Arbejdsrapport Nr. 5 fra Miljøstyrelsen, 2003.<br />
/14-14/ Larsen, F. og Postma, D., 1997. Nickel mobilization in a groundwater well field: Release by pyrite<br />
oxidation and desorption from manganese oxides. Environ. Sci. Technol., 35, 2589-2595.<br />
/14-15/ Urup, J. Undersøgelse og matematisk modellering af nitrattransport og –reduktion i vandmættet<br />
makroporøs moræneler på henholdsvis en skov- og en landbrugslokalitet. Geologisk Institut,<br />
Københavns Universitet, Januar 2001.<br />
/14-16/ Ernstsen, V. Reduktion af nitrat under rodzonen. Plantekongres 2006, Herning, 10.januar<br />
2006.<br />
/14-17/ Hansen, B, Nielsen, A.M., Iversen, C.H. og Søndergaard, V. Vurdering af grundvandsmagasiners<br />
nitratsårbarhed. Geo- Vejledning 5. GEUS Maj 2009.<br />
/14-18/ Mossin, L., Olesen, H., Larsen, G. og Greve, C, 2004. Nitratreduktion – jordens naturlige evne<br />
til at nedbryde nitrat. Geologisk nyt 1/04.<br />
/14-19/ Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2008/65. National Vandressource<br />
Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars<br />
Troldborg, Per Nyegaard, Maria Ondracek, Simon Stisen, Britt S. B. Christensen & Anette Nørgaard.
Kapitel 15 - Overfladevand<br />
Indholdsfortegnelse<br />
15. Overfladevand 326<br />
15.1 Metode og afgrænsning 326<br />
15.1.1 Målsætning for overfladevand 328<br />
15.2 De nordlige forslag 330<br />
15.2.1 Eksisterende forhold 330<br />
15.2.2 Det fremtidige afvandingssystem 331<br />
15.2.3 Konsekvenser af N1 forslagene 334<br />
15.2.4 Konsekvenser af N2 forslagene 336<br />
15.3 De sydlige forslag 336<br />
15.3.1 Eksisterende forhold 336<br />
15.3.2 Det fremtidige afvandingssystem 339<br />
15.3.3 Konsekvenser af S1 forslaget 343<br />
15.3.4 Konsekvenser af S2 forslagene 344<br />
15.3.5 Konsekvenser af S3 forslagene 345<br />
15.3.6 Konsekvenser af S6 forslaget 346<br />
15.4 Sammenligning mellem alternativer 347<br />
15.4.1 Grundlag for vurdering 348<br />
15.5 Afværgeforanstaltninger 348<br />
15.6 Referencer 349<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
325
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
326<br />
15. OVERFLADEVAND<br />
Såvel udbygningen af den eksisterende fjordforbindelse som etableringen af en ny forbindelse<br />
kan påvirke vandløb, søer og kystvande midlertidigt eller permanent gennem:<br />
Omlægning af vandløb<br />
Nedlæggelse af søer<br />
Ændring af kystlinje og dybdeforhold<br />
Reduceret vandføring i vandløb som følge af grundvandssænkning<br />
Oprettelse af regnvandsbassiner<br />
Ændret hydrologi i vandløb ved tilledning af vejvand<br />
Udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet (vandløb, søer og kystvande) sammen med<br />
vejvandet.<br />
De to første punkter er behandlet i Kapitel 17 om Plante og dyreliv, mens de fysiske ændringer i<br />
fjorden og effekter i fjorden af udpumpet grundvand i forbindelse med grundvandssænkning i anlægsfasen<br />
er behandlet i Kapitel 18 om fjorden. Nærværende kapitel behandler de fire sidste<br />
punkter i forhold til gældende krav og målsætninger for vandområderne.<br />
Grundvandssænkning<br />
Under bygning af enkelte vejstrækninger kan det være nødvendigt at sænke grundvandsspejlet<br />
midlertidigt. Det er især nødvendigt ved tunnelløsningerne S2, S3 og S6. Ved S2a og S3a er det<br />
især etableringen og tørholdelse af tørdokken til støbning af tunnelelementer, der kræver en anseelig<br />
grundvandssænkning, mens det for S2b og S3b er in-situ-støbegruben, der kræver tørholdelse.<br />
En analyse af grundvandspotentialet i områderne omkring vejstrækningerne indikerer, at<br />
der lokalt kan være behov for dræning eller permanent grundvandssænkning ved flere af de åbne<br />
regnvandsbassiner. Disse er, for de sydlige løsninger S1, S2 og S3, bassin B1 og bassin B2. For<br />
den sydlige løsning S6 er der behov for lokal sænkning af grundvandet under de åbne bassiner<br />
B1, B2 og B3. For de nordlige løsninger N1 og N2 er der behov for lokal, men permanent, grundvandssænkning<br />
under bassin B2. Overvejelser vedrørende grundvandssænkning under bassiner<br />
er detaljeret beskrevet af /15-16/.<br />
Nedbør, der falder på befæstede overflader, nedsiver ikke, men afstrømmer overfladisk uden forsinkelse<br />
fra topografi eller vegetation. Dette kan give anledning til både oversvømmelser, store<br />
vandføringsvariationer og eventuelt erosion i de fraførende vandløb. Vejvandet indeholder desuden<br />
en række stoffer, der stammer fra fx dækslid, biludstødning, vejsalt, nedfald fra luften og<br />
spild fra uheld på vejen. Hvis vandet nedsives, kan det forurene jorden, og i værste fald grundvandet,<br />
og hvis vandet ledes til søer og vandløb, kan det påvirke dyr og planter dér. Det er derfor<br />
standard i større vejanlæg at opsamle vejvandet i mere eller mindre lukkede afvandingssystemer<br />
og lede det til regnvandsbassiner med reguleret afløb. Dette vil dels udjævne vandføringsvariationerne<br />
og dels tilbageholde en del af de forurenende stoffer.<br />
15.1 Metode og afgrænsning<br />
De berørte vandområders nuværende tilstand er beskrevet i en Kortlægningsrapport /16-12/ på<br />
grundlag af feltbesigtigelser, regulativer, regionplaner, recipientkvalitetsplaner og supplerende<br />
oplysninger fra Frederikssund Kommune, fra det nu nedlagte Frederiksborg Amt og Hovedstadens<br />
Udviklingsråd (HUR). Virkningerne af grundvandssænkningen er vurderet på baggrund af en modellering<br />
af grundvandssænkningens effekt på det øvre grundvandsspejl (Kapitel 15 Grundvand).<br />
Virkningerne af afstrømning fra vejen er vurderet på baggrund af oplysninger om vejens længde-<br />
og tværprofil og nedbørsdata fra DMI. Vurderingerne er foretaget på baggrund af <strong>Vejdirektoratet</strong>s<br />
regler om afvandingskonstruktioner /15-1/. Afvandingssystemet er detaljeret beskrevet i /15-2/<br />
og /15-3/.
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
Afløbene fra regnvandsbassinerne reguleres, så afstrømningen udjævnes. Afstrømningen begrænses<br />
til max. 2 l/ha/s ved afledning til vandløb. Afledningen til fjorden begrænses til max. 50<br />
l/ha/s, da der her ikke er risiko for erosion.<br />
Forurenende stoffer<br />
Vejvand indeholder en række forurenende stoffer, der kan påvirke tilstanden i recipienten:<br />
Suspenderet stof<br />
Kvælstof, fosfor, organisk stof<br />
Tungmetaller<br />
PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer<br />
Pesticider<br />
Vejsalt og øvrige glatførebekæmpelsesmidler.<br />
Stofferne stammer fra slitage af selve vejen, slid på bilernes dæk og bremser, korrosion samt<br />
udstødning og endvidere forskelligt materialespild fra bilerne samt atmosfærisk nedfald.<br />
Disse stoffer kan påvirke vandløb og søer på hver deres måde. Partiklerne sedimenterer i vandløbene<br />
og ændrer eksempelvis gydeforholdene for fisk. Gødningsstofferne fosfor og kvælstof øger<br />
planktonproduktionen især i søer og hav, mens atter andre stoffer er toksiske og kan evt. ophobes<br />
i de vandlevende organismer. Om koncentrationen af stofferne er så høj, at den vil påvirke<br />
organismer i recipienten afhænger af trafikbelastningen, vandets eventuelle rensning og vandets<br />
fortynding i recipienten.<br />
I Tabel 15-1 er angivet nogle koncentrationsniveauer af forurenende stoffer i vejvand fra danske<br />
og udenlandske undersøgelser /15-1/. Det skal bemærkes, at de angivne koncentrationer af forurenende<br />
stoffer stammer fra undersøgelser af veje med stor variation i trafikmængde og med<br />
store variationer i fundne koncentrationer. Det er påvist en sammenhæng mellem trafikmængden<br />
og koncentrationen af stoffer, men der er derudover en stor tidsmæssig variation i sammensætningen<br />
af vejvand; ved regn efter lang tids tørke indeholder den første afstrømning væsentlig højere<br />
koncentrationer af skadelige stoffer end afstrømningen efter lang tids regn.<br />
327
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
328<br />
Tabel 15-1 Koncentrationsniveauer for nogle af de vigtigste forurenende stoffer i vejvand samt angivelse<br />
af de indtil 2006 gældende miljøkvalitetskrav (benævnt vejledende kvalitetskrav i tabellen) for hhv.<br />
ferskvand og havvand. Det er nu kommunerne, der i forbindelse med behandling af udledningstilladelser<br />
opstiller konkrete krav til den enkelte udledning /15-1/, /15-9/, /15-10/,/15-11/ og /15-20/.<br />
Forurenende<br />
stoffer i vej-<br />
vand<br />
Suspenderet<br />
stof<br />
Typiske stof-<br />
koncentrationer<br />
i vejvand<br />
Typiske udløbs-<br />
koncentrationer<br />
fra regnvandsbas-<br />
sin<br />
Vejledende<br />
kvalitets-<br />
krav<br />
Ferskvand<br />
Vejledende<br />
kvalitets-<br />
krav<br />
Havvand<br />
mg/l mg/l mg/l mg/l<br />
30 – 60 10 – 20 - -<br />
Organisk stof 25 - 60 20 - 35 - -<br />
Total N (kvælstof)<br />
1 - 2 0,8 – 1,2 - -<br />
Total P (fosfor) 0,2 - 0,5 0,1 – 0,2 - -<br />
Nødvendig<br />
fortynding i<br />
recipienten<br />
Cu (kobber)* 0,005 – 0,025 0,004 – 0,020 0,012* 0,0029* 3 – 12x<br />
Pb (bly)** 0,05-0,125 0,015 – 0,090 0,0072 0,0072 2 – 12x<br />
Zn (zink) 0,125 – 0,40 0,1 – 0,2 0,110 0,086 0 – 3x<br />
PAH, (polycykliskearomatiske<br />
kulbrinter)<br />
0,002 µg/l 0,0006 µg/l 0,001 0,001 0x<br />
* For kobber er de anførte kvalitetskrav øvre værdier, mens selve udledningen ikke må øge baggrundsniveauet<br />
med mere end 0,001 mg/l.<br />
**Afspejler ikke fuldstændig det reducerede koncentrationsniveau som følge af blyfri benzin<br />
Fastsættelsen af krav til udledning af vejvand er efter kommunalreformen i 2007 udlagt til kommunerne.<br />
Samtidig blev en række generelle nationale kvalitetskrav til stofkoncentrationer i overfladevand<br />
/15-9/ afløst af en myndighedsvurdering i de konkrete tilfælde /15-10/. Vejvand har<br />
dog så varierende en sammensætning, at Miljøstyrelsens Spildevandsvejledning /15-8/ anbefaler,<br />
at der stilles krav til selve regnvandsanlæggets udformning og funktion frem for til koncentrationen<br />
af enkelstoffer. Herunder tages hensyn til vandområdets følsomhed jf. Vandrammedirektivet.<br />
Et passende udgangspunkt vil være at vurdere, om de tidligere gældende nationale kvalitetskrav<br />
kan overholdes efter passage af afvandingssystemet med forsinkelsesbassiner og efter fortynding<br />
i recipienten.<br />
Ved langsom afstrømning gennem beplantede forsinkelsesbassiner kan 40 – 80 % af de forurenende<br />
stoffer i vejvandet tilbageholdes; især indholdet af partikler og partikelbundne stoffer reduceres<br />
effektivt /15-4/. En fortynding i recipienten er dog alligevel nødvendig for at overholde<br />
kravene til vandkvalitet for bl.a. kobber, bly og zink (Tabel 15-1).<br />
15.1.1 Målsætning for overfladevand<br />
I den tidligere regionplan, nu Landsplandirektiv, er der fastlagt målsætninger for vandløbs, søers<br />
og kystvandes kvalitet, anvendelse og beskyttelse ved brug af et målsætningssystem, der bygger<br />
på tre hovedmålsætninger: A - skærpet, B - generel og C – lempet /15-6/,/15-7/.<br />
Som udgangspunkt skal alle vandområder mindst have en vandkvalitet, der svarer til den generelle<br />
målsætning; et upåvirket eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv. De vandområder, der<br />
specifikt er nævnt i Landsplandirektivet, skal opfylde de fastlagte målsætninger.
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
På Figur 15-1 ses målsatte vandløb i undersøgelsesområderne. To generelt målsatte vandløb berøres<br />
direkte af de sydlige linjeføringer. Roskilde Fjord er udlagt med en skærpet målsætning og<br />
berøres også af linjeføringerne.<br />
Ingen målsatte søer berøres af linjeføringerne, og søer behandles derfor ikke yderligere. Nedenfor<br />
specificeres, hvordan vandløb og kystvande placeres i de tre hovedmålsætninger.<br />
Vandløb<br />
Målsætninger for vandløb er baseret på den biologiske tilstand og inddeles i følgende klasser:<br />
A - Særligt naturvidenskabeligt interesseområde<br />
B0 - Vandløb uden fiskeinteresse, men hvor der ønskes et alsidigt plante- og dyreliv<br />
B1 - Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk<br />
B2 - Laksefiskevand, dvs. opvækst og opholdsområde for laksefisk<br />
B3 - Karpefiskevand, dvs. opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk<br />
C-F - Forskellige grader af lempet målsætning.<br />
Vandløbene klassificeres desuden efter sammensætningen af smådyrsfaunaen (Dansk Vandløbsfauna<br />
Indeks, DVFI) /15-6/.<br />
Kystvande<br />
Målsætningssystemet for kystvande følger samme overordnede hovedmålsætningskategorier A, B<br />
og C som vandløb og søer.<br />
A1 - Særligt naturvidenskabeligt interesseområde<br />
A2 – Badevand<br />
A3 - Kritiske naturforhold<br />
A4 - Opvækstområde for fisk<br />
A5 - Bundgarnsfiskeri<br />
B - Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv<br />
C1-4 - Forskellige grader af lempet målsætning, f.eks. klappladser og erhvervshavne.<br />
Tilstanden beskrives på basis af en række indikatorer, og der kan være tilknyttet specifikke mål<br />
for sigtdybde, næringsstofkoncentrationer, miljøfremmede stoffer og andre biologiske og vandkemiske<br />
parametre. Der er desuden specifikke krav til belastningen af kystvande med næringsstofferne,<br />
kvælstof og fosfor.<br />
329
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
330<br />
Figur 15-1 Målsatte vandløb i projektområdet. Der er ingen målsatte søer, men til gengæld er fjorden Amålsat<br />
i hele det viste område.<br />
15.2 De nordlige forslag<br />
15.2.1 Eksisterende forhold<br />
Langs de første ca. 1,3 km af den eksisterende J. F. Willumsensvej, fra Frederikssundsvej til<br />
Ådalsvej, sker afvandingen blot til kantnedsivning. Fra Ådalsvej til Kronprins Frederiks Bro sker<br />
afvandingen til et separat vejafvandingssystem, der dog delvist er integreret med det kommunale<br />
regnvandssystem, ligesom der er et fælles udløb til Roskilde Fjord umiddelbart syd for broen.<br />
Vest for fjorden afvander vejen formodentlig til markdræn og kantnedsivning.<br />
15.2.1.1 Vandløb og kystvande<br />
Der er ingen målsatte vandløb og søer nær de nordlige linjeføringsforslag, men via det kommunale<br />
regnvandssystem sker der en afledning af vejvand til Græse Å, ca. 1 km nord for linjeføringen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
Græse Å<br />
Græse Å udspringer syd for Lynge og udmunder efter ca. 15 km i Roskilde Fjord nord for Frederikssund.<br />
Åen har et opland på 33 km 2 og har ved udløbet en median vandføring på ca. 210 l/s<br />
om vinteren og ca. 100 l/s om sommeren.<br />
Hele Græse Å er B-målsat, hvoraf de nederste ca. 10 km er målsat som gyde- og yngelopvækstområde<br />
for laksefisk (B1). Målsætningen er ikke opfyldt i dag, bl.a. på grund af spildevandspåvirkning<br />
/15-7/.<br />
Roskilde Fjord<br />
Roskilde Fjord har som udpeget Natura 2000 område en skærpet målsætning (A1), og enkelte<br />
kyststrækninger er udpeget som badevand (A2). Til målsætningen hører en række specifikke<br />
krav, herunder om belastning af kvælstof og fosfor og om koncentrationer af miljøfremmede stoffer<br />
i vand, sediment og muslinger /15-7/.<br />
Fosforbelastningen er reduceret gennem de senere år og målsætningen herfor opfyldt, men stort<br />
set alle øvrige del-målsætninger, inklusive kvælstofbelastning og indhold af miljøfremmede stoffer,<br />
er endnu ikke opfyldt. De miljøfremmede stoffer er vurderet på målinger i Frederiksværk<br />
Bredning (nær det gamle Stålværk) og i Roskilde bredning, men ikke rutinemæssigt i Løbet. Det<br />
er især indholdet af kobber og zink i muslinger, der er for høje, mens indholdet i vandet generelt<br />
lever op til kravene i /15-9/. Analyser af overfladesedimentet på 21 stationer i Løbet i forbindelse<br />
med nærværende undersøgelse viste, at for 6 stationer lå indholdet af et eller flere stoffer over<br />
den forventede baggrundskoncentration, men under et niveau hvor der forventes skadelige effekter.<br />
Det drejede sig især om TBT, cadmium, kobber og zink. En enkelt station syd for klappladsen<br />
ved Kølholm havde et kobberindhold på et niveau, hvor der kan være begyndende økotoksikologiske<br />
effekter.<br />
15.2.2 Det fremtidige afvandingssystem<br />
For begge de nordlige linjeføringsforslag vil der blive etableret et nyt afvandingssystem med<br />
kantopsamling og afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand<br />
til grundvandet. Vejvandet bliver ledt til regnvandsbassiner, der kan være åbne eller overdækkede.<br />
Bassinerne etableres med olieudskilning og reguleret afløb, således at olie tilbageholdes<br />
og partikler bundfælder. Afløbet er reguleret, således at hydraulisk overbelastning af recipienterne<br />
undgås, og stuvningsvoluminet er af en størrelse, så overløb beregningsmæssigt højst<br />
finder sted en gang hvert femte år. Ved dimensioneringen af afvandingssystemet er der regnet<br />
med årsmiddelnedbør på 600 mm. Overfladevand fra de nye forslag separeres fuldstændigt fra<br />
Frederikssund Kommunes afløbssystem. Dette medfører separat vejafvandingsledninger, bassiner,<br />
pumpestationer, udløb og udløbsledninger /15-3/. Der bliver fem nye regnvandsbassiner,<br />
hvoraf de tre beliggende udenfor Frederikssund by er åbne bassiner.<br />
331
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
332<br />
Figur 15-2 Placering af regnvandsbassiner langs de to nordlige linjeføringer. Kun placeringen af bassin<br />
B2 syd for Færgegården er forskellig i de to forslag.<br />
I tabellen nedenfor er de enkelte regnvandsbassiner og deres udledning gennemgået.<br />
Tabel 15-2 Gennemgang af de enkelte bassiner ved de nordlige forslag. Bassinerne er ens for N1 og N2<br />
forslagene bortset fra bassinet B2 syd for Færgegården. Den maksimale udledning fra bassinerne<br />
er vist i tabellen; den gennemsnitlige udledning er ca. 1/10 heraf.<br />
Placering af nye regnvandsbassiner<br />
Øst for fjorden<br />
Beskrivelse Årsmiddel<br />
og (maks.)<br />
udledning<br />
l/s<br />
B5, linjeføring N1/N2. Der<br />
etableres et jordbassin i en<br />
lavning syd for sygehuset<br />
øst for Frederikssund. Bassinet<br />
modtager vejvand fra<br />
2,63 ha vej og har et areal<br />
på 1292 m 2 . Udledningen foregår<br />
mod nord til et kommunalt<br />
regnvandsbassin ved<br />
sygehuset, og derfra til den<br />
nedre del af Græse Å og<br />
Roskilde Fjord.<br />
0,5<br />
(5,3)<br />
Recipient Middelvandføring,<br />
recipienten<br />
l/s<br />
Kommunalt<br />
ledningssystem<br />
( og via<br />
Græse Å til<br />
Roskilde<br />
Fjord)<br />
160<br />
(Græse Å.<br />
ved udløbet til<br />
Roskilde<br />
Fjord)
Placering af nye regnvandsbassiner<br />
Vest for fjorden<br />
Beskrivelse Årsmiddel<br />
og (maks.)<br />
udledning<br />
l/s<br />
B4, linjeføring N1/N2. Overdækket<br />
betonbassin under<br />
terræn mellem Birkevænget<br />
og Odinsvej. Bassinet modtager<br />
vand fra 3,1 ha vej og<br />
har et volumen på 950 m 3 .<br />
Vandet pumpes til Roskilde<br />
Fjord.<br />
B3, linjeføring N1/N2. Overdækket<br />
betonbassin under<br />
terræn ved Færgevej.<br />
Modtager vand fra 2,2 ha vej<br />
og har et volumen på 575<br />
m 3 . Vandet pumpes til Roskilde<br />
Fjord<br />
B2, linjeføring N1. Der etableres<br />
et jordbassin på 1680<br />
m 2 øst for Skovnæsvej. Bassinet<br />
modtager vand fa 2,8<br />
ha vej. Bassinet ligger ca. i<br />
kote -1 m, og afløbsvandet<br />
pumpes via en trykledning til<br />
Roskilde Fjord<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
0,60<br />
(50)<br />
0,4<br />
(50)<br />
0,5<br />
(50)<br />
Recipient Middelvandføring,<br />
recipienten<br />
l/s<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
-<br />
-<br />
-<br />
333
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
334<br />
Placering af nye regnvandsbassiner<br />
Beskrivelse Årsmiddel<br />
og (maks.)<br />
udledning<br />
l/s<br />
B2, linjeføring N2. Der etableres<br />
et jordbassin på 1915<br />
m 2 på engarealet syd for<br />
Færgegården. Bassinet<br />
modtager vand fra 3,5 ha<br />
vej. Bassinet ligger ca. i kote<br />
-1 m, og afløbsvandet pumpes<br />
via en trykledning til<br />
Roskilde Fjord.<br />
B1, linjeføring N1/N2. Der<br />
etableres et jordbassin på<br />
1230 m 2 sydvest for Skovfogedhus.<br />
Bassinet modtager<br />
vand fra ca. 2,5 ha vej. Bassinet<br />
ligger i en granbeplantning<br />
hvoraf en del er fredskov.<br />
Bassinet har afløb til et<br />
markdræn i et lavbundsareal<br />
ca. 200 m sydøst for bassinet<br />
0,5<br />
(50)<br />
0,5<br />
(5,0)<br />
Recipient Middelvandføring,<br />
recipienten<br />
l/s<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
Markdræn i<br />
kanten af<br />
golfbanen,<br />
sydøst for<br />
bassinet.<br />
Arealet<br />
dræner til<br />
Roskilde<br />
Fjord.<br />
15.2.3 Konsekvenser af N1 forslagene<br />
15.2.3.1 Anlæg<br />
Når der bygges en ny vej eller udføres andet jordarbejde, afrømmes overjorden, og ved regn er<br />
de blottede jordoverflader udsat for erosion og udvaskning af finkornet materiale til dræn, grøfter<br />
og vandløb. Desuden er der risiko for spild af materialer og kemikalier, der bruges under byggeriet.<br />
For at beskytte recipienterne, etableres de kommende regnvandsbassiner tidligt i byggefasen,<br />
og hvor dette ikke er muligt eller praktisk, etableres midlertidige bassiner, hvor opholdstiden<br />
er tilstrækkelig lang til at partikler kan bundfældes inden en eventuel udledning til recipienterne.<br />
Beskyttelsen skal gælde både afstrømning fra de nye vejarealer og de midlertidige arbejdsarealer<br />
og jorddepoter. Langs de nordlige linjeføringer er der ingen nærliggende ferske recipienter. Kun<br />
fjorden modtager overfladeafstrømning og fortyndingen er her stor. Ved anvendelse af ovennævnte<br />
afhjælpende foranstaltninger vurderes virkningen på fjordens miljø at være uden betydning.<br />
-<br />
-
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
Tabel 15-3 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N1 forslagene, anlægsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed<br />
Overordnet<br />
betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre<br />
Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og fjord.<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
15.2.3.2 Drift<br />
Samtidig med at vejens befæstede areal øges væsentligt bliver hele strækningen forsynet med<br />
kantopsamling og afledning af regnvand via tætte rør til bassiner med lang opholdstid og reguleret<br />
afløb. Der er i forvejen ingen erosionsproblemer ved direkte udledning til Roskilde Fjord, men<br />
tilføjelse af bassiner til afvandingssystemet giver mulighed for tilbageholdelse af suspenderet materiale<br />
og af partikelbundne forurenende stoffer. Der vil også være en bedre mulighed for opsamling<br />
af olie og kemikaliespild ved eventuelle ulykker, og dette giver en forøget beskyttelse af fjorden.<br />
Den østligste del af strækningen vil få afløb via bassin B5 og videre i det kommunale regnvandssystem<br />
til et bassin vest for hospitalet og derfra til Græse Å. Vejafstrømningen bidrager med 2-3<br />
promille af åens vandføring og vil ingen negativ effekt have på vandløbets mulighed for at leve<br />
op til målsætningen (B1, gyde- og opvækstvand for laksefisk) engang i fremtiden. Strækningen<br />
gennem Frederikssund By afvandes via de to nye, overdækkede bassiner B3 og B4, som vil bidrage<br />
til at forbedre kvaliteten af det vejvand, der allerede nu udledes i fjorden. Udledningen<br />
sker nær broen, der er det mest strømfyldte sted i fjorden, og opblandingen vil derfor ske hurtigt.<br />
På den vestlige strækning har bassin B2 udløb direkte til fjorden. Da der ikke er erosionsrisiko i<br />
fjorden, er der, for at begrænse bassinvolumen, planlagt en højere maksimal afløbshastighed end<br />
ved afløb til et vandløb (<br />
Tabel 15-2). Selvom udløbet sker i et forholdsvist roligt område af fjorden, er fortyndingen også<br />
her hurtig og tilstrækkelig til, at der heller ikke lokalt vil ske en negativ påvirkning af fjordens<br />
miljø. Afløbsvandet fra bassin B1 tænkes nedsivet via dræn i et lavbundsareal i kanten af golfbanen<br />
oven for strandengen. Området afvandes i forvejen mod fjorden via dræn og grøfter, og det<br />
er derfor ikke sandsynligt at grundvandet påvirkes. Alternativt kan det foreslås at føre afløbet<br />
helt ud til fjorden, evt. via en af de eksisterende dræn eller grøfter.<br />
Afløbet fra regnvandsbassiner har et indhold af kvælstof i størrelsesordenen 1 mg N/l eller ca. 5<br />
kg N/ha/år, og det svarer stort set til den atmosfæriske deposition. For de nordlige forslag svarer<br />
det til ca. 70 kg N/år, mens de noget længere sydlige forslag giver ca. 140 kg N/år. Dette betyder<br />
dog ikke en forøget belastning af vandløb eller fjord (herunder Natura 2000-området). Hvis<br />
regnen var faldet på jorden, ville den alligevel ende i vandløb og fjord via grundvand, dræn eller<br />
overfladisk afstrømning og ville her formentlig have opnået en kvælstofkoncentration i størrelsesordenen<br />
3-5 mg N/l, som er niveauet for vandløb og øvre grundvand i området /15-17/. I de<br />
områder, hvor vejen lægges over tidligere landbrugsjord, eller hvor den fortrænger fredsskov,<br />
der typisk erstattes med skovrejsning på landbrugsjord, vil udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet<br />
reduceres yderligere, da udvaskningen fra landbrugsjord er væsentlig højere end fra andre<br />
områder. Fosforkoncentrationen er i størrelsesordenen 0,1-0,2 mg P/l, hvilket svarer nogenlunde<br />
til områdets vandløb. Fosforbelastningen er et af de få områder, hvor fjorden opfylder målsætningen<br />
/15-7/.<br />
335
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
336<br />
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer tilbageholdes i nogen grad sammen med suspenderet stof<br />
i regnvandsbassinerne. Når den udledte mængde fortyndes i vandløb eller fjord, vil der ikke være<br />
problemer med at overholde grænseværdierne for hverken ferskvand eller havvand. Dette gælder<br />
også for et stof som kobber, hvor baggrundsniveauerne for fjorden er forholdsvis høje i forhold<br />
til kvalitetskravene. Effekterne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er yderligere behandlet<br />
i kapitel 18, Fjorden.<br />
Tabel 15-4. Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N1 forslagene, driftsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed<br />
Overordnet<br />
betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og fjord.<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
15.2.4 Konsekvenser af N2 forslagene<br />
Placeringen af regnvandsbassiner for N2 vil være ligesom for N1, bortset fra at Bassin B2 er rykket<br />
ca. 300 m mod nordvest. Der vurderes ikke at være forskel mellem N1 og N2 på virkningerne<br />
på miljøet hverken under anlæg eller drift.<br />
15.2.4.1 Anlæg<br />
Tabel 15-5. Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N2 forslagene, anlægsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed<br />
Overordnet<br />
betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Lille lokal Kort Mindre<br />
Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og fjord.<br />
15.2.4.2 Drift<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
Tabel 15-6. Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N2 forslagene, driftsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed<br />
Overordnet<br />
betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Lang Mindre<br />
Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og fjord.<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
15.3 De sydlige forslag<br />
15.3.1 Eksisterende forhold<br />
Da linjeføringen i modsætning til de nordlige forslag ikke følger eksisterende veje, er der ingen<br />
eksisterende afvanding. Men der er planlagt et regnvandsbassin for den kommende Frederikssundsmotorvej<br />
med afløb til Marbækrenden.
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
15.3.1.1 Vandløb og kystvande<br />
Langs de sydlige linjeføringer findes der to målsatte vandløb, der desuden er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3.<br />
Marbækrenden<br />
Øst for fjorden passerer linjeføringerne det rørlagte vandløb Marbækrenden. Vandløbet udspringer<br />
få hundrede meter øst for Frederikssundsvej og passerer under det planlagte tilslutningsanlæg<br />
mellem den kommende Frederikssundsmotorvej og den nye fjordforbindelse. Vandløbet er<br />
2,7 km langt og rørlagt på hele strækningen bortset fra de sidste 100 m inden udløbet i Roskilde<br />
Fjord mellem Marbæk og Hammer Hage. Vandløbet modtager 11 rørlagte dræn- og spildevandstilløb<br />
på strækningen.<br />
Figur 15-3 Bortset fra de nederste 100 m er Marbækrenden rørlagt på hele sit løb. Alligevel er den B3målsat<br />
på hele strækningen nedstrøms Frederikssundsvej, og det meste af strækningen er<br />
desuden beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3.<br />
Der er ikke foretaget måling af vandføring i vandløbet, men ud fra oplandsareal (5,5 km 2 ) og<br />
målt arealafstrømning i nærliggende vandsystemer kan sommer- og vintermiddelvandføring anslås<br />
til hhv. 20 og 40 l/s ved udløbet til Roskilde Fjord, og omkring det halve hvor afløbet fra det<br />
planlagte regnvandsbassin vil blive tilsluttet. Der er desuden planlagt et regnvandsbassin i forbindelse<br />
med den kommende Frederikssundsmotorvej med udløb til Marbæk Rende lige vest for<br />
Frederikssundsvej. Dette bassin modtager vand fra 8 ha vejareal og kan forventes af have en<br />
middelafstrømning på 1,3 l/s med en afløbsbegrænsning på 2 l/ha/s. Dette giver en maksimal afstrømning<br />
på 16 l/s.<br />
B3-målsætningen på hele strækningen fra Frederikssundsvej til udløbet i fjorden betyder, at<br />
vandløbet skal have et alsidigt plante- og dyreliv og kunne anvendes som opholds- og opvækstområde<br />
for ål, aborre, gedder og karpefisk. Der er også knyttet et krav om at forureningsgraden<br />
ikke må overstige forureningsgrad II, svarende til faunaklasse 5 (DVFI/15-6/). Denne målsætning<br />
er ikke opfyldt, og væsentlige forbedringer kan først opnås, når større dele af vandløbet frilægges.<br />
Frederikssund Kommune har til hensigt at frilægge strækninger af vandløbet, når det bliver<br />
muligt, og målsætningen betyder også, at eventuelle indgreb i vandløbet ikke må forhindre,<br />
at målsætningen kan opfyldes i fremtiden. Vandløbet er desuden beskyttet efter Naturbeskyttel-<br />
337
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
338<br />
seslovens §3, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af vandløbet uden<br />
en dispensation fra Kommunen.<br />
Mademose Å<br />
Vest for fjorden krydser linjeføringen Mademose Å nord for Tagmosen vest for Lyngerup. Åen er<br />
ca. 4,6 km lang fra udspringet i Mademosen til udløbet i Roskilde Fjord syd for Tørslev Hage.<br />
Nord for Tagmosen er vandløbets længde ca. 1,3 km, hvoraf hovedparten, ca. 1 km, er rørlagt.<br />
Af de 3,3 km vandløb mellem Tagmosen og fjorden er kun ca. 200 m rørlagt (Figur 15-4).<br />
Figur 15-4 Der er planlagt et nyt rampeanlæg over en rørlagt strækning af Mademose Å nord for Tagmosen.<br />
Denne strækning foreslås frilagt og rykket mod øst (markeret med en hvid streg), således<br />
at den kun krydses af linjeføringen en enkelt gang. Den målsatte del af vandløbet ligger<br />
nedstrøms rampeanlægget.<br />
Der er ikke foretaget måling af vandføring i åen, men ud fra oplandsareal (5,7 km 2 ) og målt arealafstrømning<br />
i nærliggende vandsystemer kan sommer- og vintermiddelvandføring anslås til<br />
hhv. 8 l/s og 23 l/s ved udløbet til Roskilde Fjord, og omkring det halve ved afløbet fra Tagmosen.<br />
Mellem Mademosen og Tagmosen er vandløbet ikke målsat, men nedstrøms Tagmosen ændres<br />
målsætningen successivt. Således er de første ca. 900 m B0-målsat, de næste ca. 1000 m er<br />
B3 målsat og de resterende ca. 1,4 km, fra Tørslevvej og indtil udl/15-15øbet i Roskilde Fjord, er<br />
B1-målsat, dvs. som gyde- og opvækstvand for laksefisk. Mademose Å er desuden beskyttet efter<br />
Naturbeskyttelseslovens §3. Ændringer i vandløbet, f.eks om- eller frilægninger, kræver således<br />
dispensation både fra vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven /15-13/,/15-15/.
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
Figur 15-5 Mademose Å fremtræder som en bred grøft, når vandføringen er lav om sommeren. Mademose<br />
Å, ved krydsningen med Tørslevvej, august 2009.<br />
Roskilde Fjord<br />
Roskilde Fjord har som udpeget Natura 2000 område en skærpet målsætning (A1) og enkelte<br />
kyststrækninger, bl.a. rundt om Tørslev Hage, er udpeget som badevand (A2). Til målsætningen<br />
hører en række specifikke krav, herunder om belastning af kvælstof og fosfor og om koncentrationer<br />
af miljøfremmede stoffer i vand, sediment og muslinger /15-7/. Til badevandsmålsætningen<br />
hører især hygiejniske og æstetiske krav.<br />
Målsætningerne for fjorden og deres manglende opfyldelse er omtalt ovenfor i afsnit 15.2.1<br />
15.3.2 Det fremtidige afvandingssystem<br />
Afvandingssystemet vil ligesom for de nordlige forslag blive etableret som et tæt system med<br />
kantopsamling og afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand<br />
til grundvandet. Ligeledes vil systemet indeholde åbne og lukkede bassiner med reguleret<br />
afløb og olieudskilning. Overløb kan beregningsmæssigt højst finde sted en gang hvert femte år.<br />
Ved dimensioneringen af afvandingssystemet er regnet med en dimensionsgivende årsmiddelnedbør<br />
på 600 mm.<br />
For S1 er der planlagt ét regnvandsbassin øst for fjorden og tre bassiner vest for fjorden (Tabel<br />
15-7). For S2 og S3 er der planlagt ét åbent og ét lukket regnvandsbassin øst for fjorden og 2<br />
åbne og 2 lukkede bassiner vest for fjorden. Nær den østlige og vestlige tunnelportal etableres 2<br />
af de i alt 3 lukkede bassiner som portal bassiner som en integreret del af tunnelrampen.<br />
Den borede tunnel S6 er væsentlig forskellig fra de øvrige sydlige linjeføringer, især pga. af et<br />
anderledes længdeprofil. S6 omfatter 5 bassiner, heraf 3 åbne bassiner og 2 lukkede portalbassiner<br />
i tunnelramperne (Tabel 15-8)<br />
339
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
340<br />
Figur 15-6 Placering af regnvandsbassiner langs de sydlige linjeføringer. Portalbassiner ved tunnelportalerne<br />
er ikke vist.<br />
Tabel 15-7 Placering af regnvandsbassiner for S1, S2 og S3 forslagene. Den gennemsnitlige og maksimale<br />
udledning af vand fra bassinerne er vist i tabellen.<br />
Placering af nye regnvandsbassiner<br />
Øst for fjorden<br />
Beskrivelse Årsmiddel<br />
og (maks.)<br />
udledning<br />
l/s<br />
B 4. Der etableres et jordbassin<br />
på arealet mellem<br />
jernbanen og den nye vej.<br />
Bassinet har afløb via et rør<br />
til Marbækrenden ca. 400 m<br />
mod syd.<br />
Bassinareal:<br />
S1: 3130 m 2<br />
S2: 2800 m 2<br />
S3: 2300 m 2<br />
Portal Øst. Der etableres et<br />
lukket bassin i tunnelrampen.<br />
Afløbet pumpes via udløbsledning<br />
til fjorden.<br />
Bassinvolumen:<br />
S2: 1155 m 3<br />
S3: 700 m 3<br />
S1: 1,2 (12,8)<br />
S2: 1,1 (11,5)<br />
S3: 0,9 (9,4)<br />
S2: 0,5 (50)<br />
S3: 0,3 (50)<br />
Recipient Middelvandføring,<br />
recipienten<br />
l/s<br />
Marbækrenden<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
15<br />
I den øvre<br />
del af vandløbet
Placering af nye regnvandsbassiner<br />
Vest for fjorden<br />
Beskrivelse Årsmiddel<br />
og (maks.)<br />
udledning<br />
l/s<br />
Portal Vest. Der etableres et<br />
lukket bassin i tunnelrampen.<br />
Afløbet pumpes via udløbsledning<br />
til fjorden.<br />
Bassinvolumen:<br />
S2: 1155 m 3<br />
S3: 370 m 3<br />
B 3. Der etableres et lukket<br />
bassin på det ubebyggede<br />
areal i sommerhusbebyggelsen<br />
syd for linjeføringen.<br />
Bassinet ligger højt i terrænet<br />
(men dybt) og tæt på vejen<br />
og afløbet pumpes via et<br />
kort rør mod syd til fjorden.<br />
Bassinareal:<br />
S1: 3850 m 2<br />
S2: 2960 m 2<br />
S3: 1690 m 2<br />
B 2. Der etableres et jordbassin<br />
nordøst for Maglehøjgård<br />
Afløb mod syd via en ca.<br />
500 m lang ledning til Roskilde<br />
Fjord.<br />
Bassinareal:<br />
S1:1950 m 2<br />
S2: 3500 m 2<br />
S3: 2020 m 2<br />
B 1. Der etableres et jordbassin<br />
i forbindelse med<br />
ramperne ved vejudfletningen<br />
nord for Tagmosen.<br />
Bassinareal:<br />
S1: 3360 m 2<br />
S2: 3360 m 2<br />
S3: 3360 m 2<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
S2: 0,5 (50)<br />
S3: 0,2 (50)<br />
S1: 1,0 (50)<br />
S2: 0,8 (50)<br />
S3: 0,5 (50)<br />
S1: 0,8 (50)<br />
S2: 0,8 (50)<br />
S3: 0,8 (50)<br />
S1: 1,3 (13,7<br />
S2: 1,3 (13,7)<br />
S3: 1,3 (13,7)<br />
Recipient Middelvandføring,<br />
recipienten<br />
l/s<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
Mademose<br />
Å, hvis rørlagte<br />
løb<br />
bliver åbnet<br />
på en 700<br />
m lang<br />
strækning<br />
og forlagt<br />
ca. 200 m<br />
mod øst<br />
-<br />
15<br />
8<br />
341
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
342<br />
Tabel 15-8 Placering af regnvandsbassiner for det sydlige linjeføringsforslag S6, boret tunnel. Den gennemsnitlige<br />
og den maksimale udledning fra bassinerne er vist i tabellen.<br />
Placering af nye regnvandsbassiner<br />
Øst for fjorden<br />
Vest for fjorden<br />
Beskrivelse Årsmiddel<br />
og (maks.)<br />
udledning<br />
l/s<br />
B 3. Der etableres et jordbassin<br />
på 1660 m 2 nær tunnelrampen<br />
øst for udfletningen<br />
til Marbækvej. Bassinet<br />
betjener 3,7 ha reduceret<br />
areal og udløbet føres til<br />
Roskilde Fjord.<br />
Portal Øst. Der etableres et<br />
lukket bassin i tunnelrampen.<br />
Afløbet pumpes via udløbsledning<br />
til fjorden.<br />
Bassinvolumen:<br />
S6: 430 m 3<br />
Portal Vest. Der etableres et<br />
lukket bassin i tunnelrampen.<br />
Afløbet pumpes via udløbsledning<br />
til fjorden.<br />
Bassinvolumen:<br />
S2: 100 m 3<br />
B 2. Der etableres et jordbassin<br />
på 2460 m 2 øst for<br />
Maglehøjgård. Bassinet betjener<br />
4,8 ha reduceret areal<br />
og udløbet føres til Roskilde<br />
Fjord.<br />
Afløb mod sydøst via en ca.<br />
500 m lang ledning Roskilde<br />
Fjord.<br />
0,7 (50)<br />
S6: 0,2 (50)<br />
S6: 0,1 (50)<br />
S1: 0,9 (50<br />
Recipient Middelvandføring,<br />
recipienten<br />
l/s<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
Roskilde<br />
Fjord<br />
-<br />
-
Placering af nye regnvandsbassiner<br />
Beskrivelse Årsmiddel<br />
og (maks.)<br />
udledning<br />
l/s<br />
B 1. Der etableres et jordbassin<br />
på 3285 m 2 i forbindelse<br />
med tilkørselsramperne<br />
ved vejudfletningen nord<br />
for Tagmosen.<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
1,3 (13,4) Mademose<br />
Å, hvis rørlagte<br />
løb<br />
bliver åbnet<br />
og forlagt<br />
ca. 200 m<br />
mod øst<br />
Recipient Middelvandføring,<br />
recipienten<br />
l/s<br />
15.3.3 Konsekvenser af S1 forslaget<br />
15.3.3.1 Anlæg<br />
Når der bygges en ny vej eller udføres andet jordarbejde, afrømmes overjorden, og ved regn er<br />
der risiko for at de blottede ubevoksede jordoverflader udsættes for erosion og udvaskning af<br />
finkornet materiale til dræn, grøfter og vandløb. Desuden er der risiko for spild af materialer og<br />
kemikalier (olie og brændstof), der anvendes i forbindelse med byggeriet. For at beskytte recipienterne<br />
etableres de planlagte regnvandsbassinerne tidligt i byggefasen. Hvor dette ikke er<br />
muligt, etableres midlertidige bassiner, hvor opholdstiden er tilstrækkelig lang til, at partikler kan<br />
bundfældes inden en evt. udledning til recipienterne. Beskyttelsen skal gælde både afstrømning<br />
fra de nye vejarealer og de midlertidige arbejdsarealer og jorddepoter. Langs de sydlige linjeføringer<br />
er der især risiko for udvaskning direkte til fjorden og til Mademose Å, som er det eneste<br />
åbne vandløb i området. Hvor linjeføringen krydser Mademose Å nord for Tagmosen, er åen i dag<br />
rørlagt, men åbnes og forlægges op til 200 m mod øst på en ca. 700 m lang strækning i forbindelse<br />
med vejanlægget. Denne del af vandløbet er ikke målsat, men der er risiko for, at især finkornet<br />
materiale føres med strømmen til de nedstrøms målsatte områder. Denne risiko nedsættes<br />
ved at etablere den nye vandløbsstrækning tørt og først lede vand til, når den er færdiganlagt.<br />
Marbækrenden, der er rørlagt på hele strækningen, er kun i ringe grad truet af anlægsarbejderne.<br />
Ved først at slutte bassin B4 til renden når det er færdigetableret, reduceres risikoen<br />
for utilsigtet udledning af suspenderet materiale.<br />
Ved anvendelse af ovennævnte afhjælpende foranstaltninger vurderes virkningerne af anlægsfasen<br />
på vandløbenes og på fjordens miljø at være minimale.<br />
Tabel 15-9 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af forslag S1, anlægsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre<br />
Næringsstoffer til fjorden<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og fjord.<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
lille Lokal Kort Mindre<br />
8<br />
343
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
344<br />
15.3.3.2 Drift<br />
Ved anlæg af en ny vej, hvor et areal befæstes, og regnvandet opsamles og afledes via bassiner i<br />
stedet for via dræn eller nedsivning til grundvandet, sker der en ændring af de hydrologiske forhold<br />
snarere end yderligere hydraulisk belastning af recipienten. Vandet, der opsamles og udledes,<br />
ville under alle omstændigheder være endt i recipienten blot på et senere tidspunkt og måske<br />
i en jævnere strøm. I det omfang at en ny vej og sideanlæg er lagt på tidligere landbrugsjord,<br />
spares miljøet endvidere for den mængde gødning, der ellers ville være udbragt og udvasket<br />
fra arealet. Dette er i særlig grad tilfældet for S1 og de øvrige sydlige forslag, hvor langt<br />
størstedelen af den nye vej løber over mere eller mindre intensivt drevne landbrugsarealer. I<br />
driftsfasen belaster vejanlægget således ikke fjorden (Natura 2000-området) yderligere med<br />
kvælstof og fosfor.<br />
Den østligste del af strækningen vil få afløb via bassin B4 til Marbækrenden. Vejvand fra B4 vil<br />
udgøre ca. 7 % af middelvandføringen i Marbækrenden, og de miljøfremmede stoffer i vejvandet<br />
vil bliver fortyndet tilstrækkeligt til at de ikke udgør en risiko. Vejvandet vil således ingen negativ<br />
effekt have på vandløbets mulighed for at leve op målsætningen (B3, karpefiskevand) på et senere<br />
tidspunkt. Effekterne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er yderligere behandlet i kapitel<br />
18, Fjorden.<br />
På den vestlige del af strækningen vil bassinerne B2 og B3 have udløb direkte til fjorden. Da der<br />
ikke er erosionsrisiko i fjorden, er der, for at begrænse bassinvolumen, planlagt en højere maksimal<br />
afløbshastighed end ved afløb til et vandløb. Selvom udløbet sker i et forholdsvist roligt<br />
område af fjorden, vurderes fortyndingen at være hurtig, og tilstrækkelig til at der ikke vil ske en<br />
negativ påvirkning af fjordens miljø. Udledningen fra bassin B1 tilføres Mademose Å ved Tagmosen<br />
ved starten af den målsatte del af åen. Udledningen vurderes ikke at forhindre at målsætningen<br />
for vandløbet kan realiseres i fremtiden idet regnvandsudledningen fortyndes tilstrækkeligt i<br />
recipienten.<br />
Tabel 15-10 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af forlsag S1, driftsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og fjord.<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
15.3.4 Konsekvenser af S2 forslagene<br />
Regnvandsbassinerne for S2 er ligesom for S1, bortset fra at bassinerne B3 og B4 er en smule<br />
mindre, da der ikke falder regn i en tunnel. Der vurderes ikke at være forskel på virkningerne på<br />
overfladevandet hverken under anlæg eller drift, bortset fra at det ved anlæg af tunnelen er nødvendigt<br />
at foretage en grundvandssænkning i området omkring den kommende tunnel og ramper.<br />
15.3.4.1 Anlæg<br />
Virkningerne for S2 er identiske med virkningerne beskrevet for S1. Derudover gælder for S2, at<br />
grundvandssænkningen i anlægsfasen betyder, at vandføringen i Marbækrenden og Mademose Å
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
kan blive påvirket. Det er særlig kritisk i sommermånederne, hvor den naturlige vandføring i forvejen<br />
er lav. Det kan derfor som en afværgeforanstaltning blive nødvendigt at tilbageføre en del<br />
af det oppumpede grundvand enten direkte i åerne eller for Mademose Ås vedkommende til de<br />
omliggende vådområder, Tagmosen og Mademosen, ved udpumpning eller reinfiltrering.<br />
Tabel 15-11 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S2 forslagene, anlægsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre<br />
Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og fjord.<br />
15.3.4.2 Drift<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
Tabel 15-12 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S2 forslagene, driftsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Mindre<br />
Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og fjord.<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
15.3.5 Konsekvenser af S3 forslagene<br />
15.3.5.1 Anlæg<br />
Regnvandsbassinerne for S3 svarer til S1, bortset fra at bassinerne B3 og B4 er en smule mindre,<br />
da der ikke falder regn i en tunnel. Der vurderes ikke at være forskel mellem de sydlige løsninger<br />
på virkningerne på overfladevandet hverken under anlæg eller drift. Ligesom for S2 betyder<br />
grundvandssænkningen ved tunnelen, at det kan blive nødvendigt, at tilbageføre grundvand til<br />
Mademose Å og Marbækrende.<br />
345
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
346<br />
Tabel 15-13 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S3 forslagene, anlægsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre<br />
Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og<br />
fjord.<br />
15.3.5.2 Drift<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
Tabel 15-14 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S3 forslagene, driftsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og<br />
fjord.<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
15.3.6 Konsekvenser af S6 forslaget<br />
15.3.6.1 Anlæg<br />
S6 har et mindre vejareal over jorden end de øvrige sydlige linjeføringer og har, foruden de to<br />
portalbassiner, og kun tre regnvandsbassiner, hvor de andre har fire. Bassinet B3 på østsiden af<br />
fjorden er rykket helt tæt på nedkørselsrampen, og det har udløb via et rør direkte til Roskilde<br />
Fjord, således at påvirkning af Marbækrende undgås bortset fra krydsningen med åen samme<br />
sted som anlægget krydser Frederikssundsvej. På vestsiden af fjorden undgås bassinet i sommerhusområdet,<br />
og det første bassin B2 ligger syd for tunnelrampen nær Bavnehøj og har direkte<br />
udløb til fjorden, dvs. uden påvirkning af Maglemose Å. Bassin B1 ligger i rampen nord for<br />
Tagmosen lige som ved de øvrige sydlige linjeføringer, og det har afløb til Maglemose Å ved<br />
Tagmosen. Også ved denne linjeføring om- og frilægges et stykke af åen, og der kan derfor kortvarigt<br />
afgives noget suspenderet stof til den nedstrøms liggende del af åen. Ligesom for S2 og<br />
S3 betyder grundvandssænkningen ved anlægget af tunnelen, at det kan blive nødvendigt, at tilbageføre<br />
grundvand til Mademose Å og Marbækrende i anlægsfasen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
Tabel 15-15 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S6 forslaget, anlægsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre<br />
Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og<br />
fjord.<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
15.3.6.2 Drift<br />
Sammenlignet med de øvrige sydlige forslag, er der kun tre bassiner i alt, hvoraf de to afvander<br />
direkte til fjorden, og kun B4 afleder til Maglemose Å. Fortyndingen i vandløbet er tilstrækkelig til<br />
at fortynde evt. skadelige stoffer i vejvandet, og vil ikke være til hinder for at målsætningerne<br />
bliver opfyldt. Der vurderes ikke at være forskel på virkningerne på overfladevand mellem S6 og<br />
de øvrige sydlige linjeføringer.<br />
Tabel 15-16 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S6 forslaget, driftsfase.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Tungmetaller og miljøfremmede<br />
stoffer til vandløb og<br />
fjord.<br />
Lille Lokal Lang Mindre<br />
15.4 Sammenligning mellem alternativer<br />
Forskellen mellem de nordlige og sydlige linjeføringer er små og uvæsentlige, og forskellene<br />
imellem forslagene er endnu mindre. Forskellene er så små, at enkelte forslag ikke kan fremhæves<br />
frem for andre.<br />
Ingen af forslagene vil, med de indbyggede regnvandsbassiner, give anledning til belastning af<br />
Natura 2000-området med større mængder næringssalte end tilfældet er i dag. Belastningen af<br />
Roskilde Fjord med tungmetaller og miljøfremmede stoffer er behandlet i kapitel 18, Fjorden.<br />
347
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
348<br />
Tabel 15-17 Sammenfattende tabel for påvirkninger af overfladevand af de 11 forslag.<br />
Græse Å<br />
Mademose Å<br />
Marbækrenden<br />
Roskilde Fjord<br />
Grundvand<br />
Græse Å<br />
Mademose Å<br />
Marbækrenden<br />
Roskilde Fjord<br />
Grundvand<br />
Påvirkning af overfladevand Samlet vurdering<br />
Anlægsfasen<br />
Driftsfasen<br />
Signaturforklaring: Ingen<br />
N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
Mindre<br />
Moderat<br />
Væsentlig<br />
15.4.1 Grundlag for vurdering<br />
Der stilles normalt ikke specifikke krav til indholdet i regnbetingede udledninger, men der stilles<br />
derimod krav til indretning og funktion af afløbssystemet inklusive regnvandsbassiner /15-8/. Det<br />
skal dog sikres, at udledningen ikke forårsager erosion i vandløbene, akut giftvirkning i vandområdet<br />
og ikke er til hinder for, at de modtagne vandområder kan opnå god økologisk kvalitet inden<br />
år 2015, jf. Vandrammedirektivet og /15-20/. Til at vurdere dette, er det undersøgt, om de<br />
overordnede målsætninger og bekendtgørelsens kvalitetskrav er opfyldt ved middelvandføring i<br />
vandløbet og middelafstrømning fra vejen, og om udledningen af næringsstoffer er i modstrid<br />
med målene og fjorden /15-7//15-10//15-20/.<br />
15.5 Afværgeforanstaltninger<br />
Vejvandssystemet inklusive kantopsamling og hensigtsmæssigt indrettede regnvandsbassiner<br />
udgør tilsammen effektive afværgeforanstaltninger, der skal beskytte grundvand, vandløb, søer<br />
og kystvande mod de potentielt skadelige virkninger af vejvand. Ved rigtig udformning og den<br />
rette hensyntagen under etableringen, kan virkningen af et vejprojekt på grund- og overfladevand<br />
begrænses væsentlig eller helt forhindres.<br />
Risikoen for reduceret vandføring eller tørlægning af vandløbene, som følge af grundvandssænkning<br />
i anlægsfasen ved de sydlige løsninger, kan afværges ved reinfiltration af det oppumpede<br />
grundvand eller ved direkte udpumpning af grundvandet øverst i vandløbet. Der bør foranstaltes<br />
overvågning af vandløbene således at afværgeforanstaltninger kan iværksættes efter behov.
15.6 Referencer<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
/15-1/ <strong>Vejdirektoratet</strong> 2005. Konstruktion og vedligehold af veje og stier. Hæfte 2, Afvandingskonstruktioner.<br />
Vejregelrådet. 84pp.<br />
/15-2/ 2010. Regnearket ”JJ Bassinberegning Ver6.xls” fra 21. januar 2010.<br />
/15-3/ COWI 2009 Beregningsforudsætninger afvanding 68686-NOT-017_Rev 2.0<br />
/15-4/ Hvitved-Jacobsen et al. 1994. Treatment systems for urban and highway run-off in Denmark.<br />
Science of the Total Environment. 146/147: 499-506<br />
/15-5/ Iversen, H.L. & Ovesen 1997. Vandføringsevne i danske vandløb 1976-95. Danmarks Miljøundersøgelser.<br />
Faglig rapport fra DMU nr. 218. 56 pp.<br />
/15-6/ Miljøstyrelsen 1998. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.<br />
5/1998.<br />
/15-7/ HUR 2005. 2005. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Visioner og hovedstruktur. Retningslinjer<br />
og redegørelse. Hovedstadens Udviklingsråd, Plandivisionen.<br />
/15-8/ Miljøstyrelsen 1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens<br />
kapitel 3 og 4. Miljøstyrelsens vejl. nr. 5/1999<br />
/15-9/ Miljøstyrelsen 1996. Bekendtgørelse nr. 921 af 8.oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder<br />
og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Miljøministeriet. (i<br />
2006 delvist erstattet af /15-10/)<br />
/15-10/ Miljøministeriet 2006. Bekendtgørelse nr. 1669 af 14/12/2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder<br />
og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.<br />
/15-11/ EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav<br />
inden for vandpolitikken.<br />
/15-12/ Miljøstyrelsen 2006. Lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006 om miljømål m.v. for<br />
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Miljøministeriet.<br />
/15-13/ Miljøministeriet 2007. Bekendtgørelse nr. 1436 af 11/12/2007 om vandløbsregulering og -<br />
restaurering m.v. Miljøministeriet.<br />
/15-14/ Miljøstyrelsen 1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens<br />
kapitel 3 og 4. 155 pp.<br />
/15-15/ Miljøministeriet 2009. Naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009. Miljøministeriet.<br />
/15-16/ Miljø- og Energiministeriet. 1997. Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede<br />
arealer. Miljøprojekt nr. 355.<br />
/15-17/ Bøgestrand, J. (red.) 2009: Vandløb 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.<br />
108 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 711<br />
/15-18/ Rambøll 2009. Fjordforbindelse – Kortlægningsrapport. Udarbejdet for <strong>Vejdirektoratet</strong>.<br />
/15-19/ Ellermann, T. 2007. Luftbåren kvælstofforurening. Danmarks Miljøundersøgelser. Hovedland. 86<br />
pp.<br />
/15-20/ By- og Landskabsstyrelsen 2010. Vandplan. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord.<br />
Udkast i forhøring, Januar 2010. Miljøministeriet, 190 pp + bilag.<br />
/15-21/ COWI 2009. Bassiner (efter overvejelser vedr. grundvand), Notat til VD, 11. november 2009.<br />
349
RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND<br />
350
Kapitel 16 - Råstoffer og affald<br />
Indholdsfortegnelse<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
16. Råstoffer og affald 352<br />
16.1 Metode og afgrænsning 352<br />
16.2 De nordlige forslag 353<br />
16.2.1 Jordbalance 353<br />
16.2.2 Forbrug af råstoffer 354<br />
16.2.3 Bortskaffelse af affald 355<br />
16.2.4 Konsekvenser af de nordlige forslag 355<br />
16.3 De sydlige forslag 356<br />
16.3.1 Jordbalancen 356<br />
16.3.2 Forbrug af råstoffer 358<br />
16.3.3 Bortskaffelse af affald 359<br />
16.3.4 Konsekvenser af de sydlige forslag 359<br />
16.4 Sammenligning af forslag 360<br />
16.4.1 Grundlag for vurdering 361<br />
16.5 Afværgeforanstaltninger 361<br />
16.6 Referencer 362<br />
351
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
352<br />
16. RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
16.1 Metode og afgrænsning<br />
I dette kapitel er jord-/sedimentbalancen og det skønnede forbrug af de mest betydende råstoffer,<br />
herunder bygge- og anlægsmaterialer, samt den forventede affaldsmængde i projektet, opgjort<br />
overslagsmæssigt for hver af de nordlige og sydlige forslag. Samtlige mængder fremgår af<br />
/16-1/ og er udregnet på baggrund af de foreliggende skitseprojekter.<br />
Forbruget af råstoffer er forsøgt sat i forhold til den tilgængelige ressource ud fra oplysninger<br />
hentet i Danmarks Statistik /16-2/. Der er ikke kendskab til øvrige store anlægsprojekter i området,<br />
der vil kunne begrænse adgangen til ressourcer.<br />
I det følgende er de overordnede jordhåndteringsmæssige aspekter beskrevet og vurderet, og<br />
der er opstillet en jordbalance for de enkelte forslag, opdelt på muld, råjord, fjordsedimenter og<br />
tunnelmuck. Konsekvensvurderingerne tager udgangspunkt i de mængder, der ifølge jordbalancen<br />
skal transporteres ud af projektet. Der er ikke taget højde for de mængder, der genanvendes<br />
i projektet, da mængderne til dette er af samme størrelsesorden for de enkelte forslag.<br />
Muld og råjord forventes fjernet på lastvogne via det eksisterende vejnet, mens fjordsedimenterne<br />
forventes fjernet ad søvejen på pramme. Der er ikke set på transportafstande, da det er forudsat<br />
i projektet, at alt materiale kan disponeres/afsættes indenfor en radius af 20 km på land<br />
og indenfor 30,5 sømil til vands, vel vidende, at såfremt der træffes jord med kraftig forurening,<br />
skal dette transporteres til godkendt modtageanlæg i fx København, Sorø eller Kalundborg.<br />
Mængderne af forurenet jord er for nuværende ikke kendt, hvorfor der ikke kan regnes på transporten<br />
af disse.<br />
Der vil i projektet og især for strækningen igennem Frederikssund skulle håndteres forurenet<br />
jord, da strækningen etableres langs flere forureningskortlagte ejendomme. Håndtering af forurenet<br />
jord skal ske i henhold til Jordforureningsloven /16-3/, Jordflytningsbekendtgørelse /16-4/,<br />
Restproduktbekendtgørelsen /16-5/ og Miljøbeskyttelseslovens §19 /16-6/. Der er i konsekvensvurderingerne<br />
imidlertid ikke taget stilling til håndtering af forurenet jord, da jorden forud for anlægsfasen<br />
forudsættes klassificeret, så jord/sediment i anlægsfasen kan håndteres og disponeres<br />
miljømæssigt korrekt og forsvarligt på baggrund af gældende lovmæssige regler og de heraf affødte<br />
tilladelser, der måtte foreligge forud for projektet. Dette gælder for både transport, genindbygning,<br />
lokal mellemdisponering samt slutdeponering. De eksisterende forhold vedrørende forurenede<br />
og potentielt forurenede arealer er beskrevet i Kapitel 13, Forurenet jord.<br />
I forbindelse med transport af jord- og sedimenter er der ikke set på den generelle belastning fra<br />
transport, da dette er vurderet i Kapitel 11, Luft og klima.<br />
Foruden jordbalancen er der udfærdiget en opgørelse over det skønnede forbrug af de væsentligste<br />
råstoffer i de enkelte forslag. Konsekvensvurderingerne er også her baseret på mængden af<br />
råstoffer i de enkelte forslag, da en større mængde alt andet lige har en større indflydelse på miljøet.<br />
Der er ikke set på energiregnskaber for fremstilling/indvinding af de forskellige typer af råstoffer,<br />
da det i de enkelte forslag er de samme typer af råstoffer, der indgår. Der er ligeledes ikke<br />
taget hensyn til, at der ved både opgravning og fjernelse af jord/sedimenter vil være et<br />
brændstofforbrug. Der henvises til Kapitel 11 om Luft og klima for nærmere beskrivelse af dette.<br />
Endelig er der i konsekvensvurderingerne vurderet mængder af affald. Det forudsættes, at alt affald<br />
fra projektet håndteres og bortskaffes forsvarligt i henhold til gældende regler, hvorfor forskellen<br />
imellem de enkelte forslag alene er et spørgsmål om mængder.
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
Der er i nærværende kapitel ikke foretaget en vurdering af miljøpåvirkninger i driftsfasen, da der<br />
ikke skal håndteres jord/sediment og affald i driftsfasen.<br />
16.2 De nordlige forslag<br />
16.2.1 Jordbalance<br />
De skønnede jord-/og sedimentbalancer for de nordlige forslag fremgår af Tabel 16-1.<br />
Tabel 16-1 Skønnet jord-/ sedimentbalance for de nordlige forslag.<br />
Jordarbejder Enhed<br />
Muld<br />
N1a N1b N1c N2a N2b<br />
Muldafrømning m 3 165.000 158.500 165.000 177.000 170.500<br />
Muld til genanvendelse i projektet m 3 61.000 62.000 61.000 64.500 65.500<br />
Muld til genanvendelse andre steder m 3 0 0 0 0 0<br />
Muld til bortskaffelse m 3 104.000 96.500 104.000 112.500 105.000<br />
Råjord<br />
Jordafgravning m 3 247.500 127.000 247.500 257.000 137.500<br />
Jord til genanvendelse i projektet m 3 160.000 127.000 160.000 103.500 97.000<br />
Jord til genanvendelse andre steder m 3 0 0 0 0 0<br />
Jord til bortskaffelse m 3 87.500 0 87.500 153.500 40.500<br />
Fjordmateriale<br />
Fjordsediment til oppumpning/<br />
våd afgravning<br />
m 3 10.000 10.000 10.000 7.500 7.500<br />
Fjordsediment tør afgravning m 3 0 0 0 0 0<br />
Fjordsediment til genbrug m 3 0 0 0 0 0<br />
Fjordsediment til bortskaffelse m 3 10.000 10.000 10.000 7.500 7.500<br />
Sum afrømning/afgravning m 3 422.500 295.500 422.500 441.500 315.500<br />
Sum genanvendelse m 3 221.100 189.000 221.100 168.000 162.500<br />
Sum bortskaffelse m 3 201.500 106.500 201.500 273.500 153.000<br />
Jord-/sedimentbalancen for N1a og N1c er ens, da forslagene kun adskiller sig fra hinanden ved<br />
forskellige broløsninger. Der fremkommer ved forslagene et overskud af både muld, råjord og<br />
fjordsediment, som skal bortskaffes. Den samlede mængde muld og råjord til bortskaffelse er<br />
omkring 191.500 m3 og hertil 10.000 m3 fjordsediment, der skal fragtes bort.<br />
N1b etableres i niveau med den eksisterende J. F. Willumsens Vej og afviger dermed fra N1a og<br />
N1c, der føres under de eksisterende veje, Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej. De to forskellige<br />
forslag afspejles i jordbalancen, hvor der skal håndteres en mindre mængde jord i N1b<br />
end ved N1a og N1c. Det skønnes, at der i N1b ikke skal bortskaffes råjord, men at der er overskud<br />
af muld på ca. 96.500 m3, som skal bortskaffes. Mængden af fjordsediment til oppumpning<br />
og bortskaffelse er ens for de tre forslag, nemlig på 10.000 m3.<br />
N2a og N2b adskiller fra de øvrige nordlige forslag i valget af brotype og placeringen af denne,<br />
hvilket giver en ændret og øget linjeføring på landdelen vest for fjorden. Dette betyder, at en<br />
større mængde muld skal afrømmes. Forskellen på N2a og N2b er, at N2a anlægges med niveaufrie<br />
krydsninger af J. F. Willumsensvej (altså nedgraves), mens den anden anlægges i terræn.<br />
Muldafrømningen og afgravningen af råjord er således større for N2a end for N2b. Den samlede<br />
mængde af muld og råjord til bortskaffelse er henholdsvis 266.000 m 3 for N2a og 145.500<br />
m 3 for N2b, mens oppumpningen og bortskaffelsen af fjordsedimenter er ens for N2a og N2b,<br />
nemlig på 7.500 m 3 .<br />
353
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
354<br />
Samlet set skal der for de nordlige linjeføringer således bortskaffes mest muld/råjord i forslag<br />
N2a. Inddrages mængden af fjordsedimenter er den totale mængde af jord/sediment ligeledes<br />
størst for N2a, selvom der skal fjernes mindre fjordsediment end i N1-forslagene. Den mindste<br />
mængde jord-/sediment til bortskaffelse på 106.500 m 3 er fra forslag N1b.<br />
Langs linjeføringerne øst for fjorden er der kortlagt adskillige ”potentielt forurenede” (V1) og<br />
”forurenede” (V2) ejendomme. Endvidere er hele området områdeklassificeret, hvilket vil sige, at<br />
jorden er vurderet som ”lettere forurenet”. Der vil ved alle de nordlige forslag øst for fjorden således<br />
skulle håndteres forurenet jord. Omfanget af forureningerne er ikke kendt fuldt ud, jf. Kapitel<br />
13, Forurenet jord.<br />
I alle de nordlige forslag regnes der med genanvendelse af både muld og råjord, mens der ikke<br />
genanvendes fjordsedimenter. De samlede mængder materiale til genanvendelse fremgår af<br />
Tabel 16-1 og er i størrelsesordenen 162.500 m 3 i N2b til 221.000 m 3 i N1a og N1c. Der forventes<br />
at være behov for midlertidigt jorddepot til opbevaring af genbrugsmaterialer. I forbindelse med<br />
detailprojekteringen skal hele jordlogistikken og placering af mellemdepoter planlægges nøjere.<br />
Hvis forurenet jord eller muligt forurenet jord ønskes mellemdeponeret, skal det ske efter aftale<br />
med myndighederne, og det kan kræve tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven §19. I særlige tilfælde<br />
fx hvis der er tale om et større omfang eller langvarige aktiviteter, kan tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens<br />
kapitel 5 komme på tale.<br />
16.2.2 Forbrug af råstoffer<br />
Det skønnede forbrug af de væsentligste råstoffer fremgår af Tabel 16-2.<br />
Tabel 16-2 Skønnet forbrug af væsentligste råstoffer for de nordlige forslag.<br />
Belægningsarbejder<br />
Enhed<br />
N1a N1b N1c N2a N2b<br />
Asfalt totalt forbrug tons 53.000 51.500 53.000 54.500 53.000<br />
Heraf genbrug tons 0 0 0 0 0<br />
Stabilgrus og bundsikring totalt forbrug<br />
m 3 86.000 84.000 86.000 88.500 86.000<br />
Heraf genbrug m 3 0 0 0 0 0<br />
Beton - ny tons 0 0 0 0 0<br />
Bro- og tunnelarbejder<br />
Beton m 3 30.500 10.600 29.500 24.600 4.800<br />
Friktonsmateriale/sten mm. importeret m 3 0 0 0 0 0<br />
Stål og jern tons 9.100 4.100 9.900 6.500 1.500<br />
Forbruget af asfalt er i samme størrelsesorden for alle de nordlige forslag, varierende mellem<br />
51.500 tons og 54.500 tons, med størst forbrug i N2a og mindst i N1b. Asfaltmængderne svarer<br />
til ca. 1,8 % af det samlede årlige forbrug af asfalt til vejformål i Danmark (2007 tal) /16-8/. Det<br />
forventes, at asfalten vil kunne skaffes inden for regionen. Der er ikke oplysninger om genanvendelse<br />
af asfalt i projektet. Forbrug af asfalt giver anledning til miljøbelastning såvel ved produktion<br />
som ved udlægning, hvorfor genanvendelse så vidt muligt bør prioriteres.<br />
Forbrug af stabil- og bundsikringsgrus varierer fra 84.000 m 3 i N1b til 88.500 m 3 i N2a. Den<br />
samlede indvinding af sand, grus og sten i Region Hovedstaden og Region Sjælland var i 2007 og<br />
2008 henholdsvis 8,6 mio. m 3 og 6,4 mio. m 3 /16-2/. Da vejprojektet for de nordlige linjeføringer<br />
forventes etableret over en 3-årig periode, vurderes det årlige forbrug ikke at give problemer i<br />
forhold til muligheden for at få adgang til ressourcerne.
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
Det materiale, der skal anvendes til at bygge dæmninger med i både forslag N1 og N2 indgår ikke<br />
i Tabel 16-2, da materialet antages at være omfattet i det materiale, der genanvendes i jordbalancen<br />
i Tabel 16-1. På fjorden og i de anlæg, der støder op til fjorden forventes der imidlertid<br />
ikke anvendt lettere forurenet eller forurenet jord til genindbygning.<br />
Forbruget af råstoffer til belægningsarbejder er således størst for N2a og mindst for N1b. Dette<br />
skyldes, at der generelt skal udføres mest belægningsarbejde i forbindelse med det nedgravede<br />
forslag (a) og i forslaget med længst vejstrækning på landsiden vest for fjorden (N2). Ved bro-<br />
og tunnelarbejdet er forbruget af beton og stål/jern størst for N1a og mindst for N2b. Gøres det<br />
samlede forbrug op i hhv. m 3 og tons er dette størst for N1a og N1c, efterfulgt af N2a, N1b og til<br />
sidst N2b med det mindste forbrug. De forslag, der omfatter niveaufrie krydsninger, er således<br />
de mest råstofforbrugende.<br />
Udover forbruget af råstoffer, angivet i Tabel 16-2, vil der være forbrug af bl.a. materialer til<br />
etablering af autoværn, støjskærme, kørebaneafmærkning, belysning og skiltning, hvilket forventes<br />
at være næsten ens for de enkelte forslag.<br />
16.2.3 Bortskaffelse af affald<br />
Den forventede affaldsmængde for de nordlige forslag er vist i Tabel 16-3.<br />
Tabel 16-3 Skønnet affaldsmængde for de nordlige forslag<br />
Enhed<br />
N1a N1b N1c N2a N2b<br />
Opbrudt asfalt til bortskaffelse tons 41.500 41.000 41.500 41.500 41.000<br />
Beton (bygværk og kørebane)<br />
til bortskaffelse m3 4.100 4.100 4.100 0 0<br />
Stål og jern til bortskaffelse tons 500 500 500 0 0<br />
Produktion af affald og genanvendeligt materiale vil stamme fra opbrydning af eksisterende vejarealer,<br />
nedbrydning af ejendomme og ikke mindst nedtagningen af den eksisterende Kronprins<br />
Frederiks Bro med tilhørende dæmninger. Endvidere skal det eksisterende brofogedhus rives ned.<br />
I en senere fase af projekteringen vil muligheder for genanvendelse af visse materialer, herunder<br />
til stenkastning og som erstatning for visse af dæmningsmaterialerne, blive undersøgt.<br />
Der skønnes at være en ensartet mængde af opbrudt asfalt, der skal bortskaffes fra de enkelte<br />
forslag, på 41.000 - 41.500 tons. Hertil kommer for de tre N1 forslag 4.100 m 3 beton og 500<br />
tons stål og jern fra nedrivning af den eksisterende bro. I N2 bevares den eksisterende bro til<br />
den vestgående trafik, mens der syd for denne etableres en ny bro til den østgående trafik. Affaldsmængden<br />
er derfor mindre for N2.<br />
Generelt skal det producerede affald kildesorteres og opdeles i fraktioner og så vidt muligt genanvendes<br />
i projektet. De producerede affaldsmængder skal behandles efter Frederikssund Kommunes<br />
anvisninger i erhvervsaffaldsregulativet /16-7/. Overholdes gældende regler, forventes<br />
det, at der ikke vil være ekstra konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald<br />
i projektet, men der vil i forbindelse med bortskaffelsen, fx ved transport af affald og ved slutbortskaffelsen,<br />
være en generel miljøpåvirkning.<br />
16.2.4 Konsekvenser af de nordlige forslag<br />
Jord- sedimentbalancen i N1a og N1c er ens, mens der i N1b skal bortskaffes en noget mindre<br />
mængde muld. Forbruget af råstoffer og mængden af affald for N1a, N1b og N1c er ens. Over-<br />
355
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
356<br />
ordnet vurderes konsekvenserne for de enkelte forslag i N1 således at være stort set identiske,<br />
som det fremgår af Tabel 16-4.<br />
Tabel 16-4 Sammenfatning af konsekvenser for N1a, N1b og N1c i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Mindre<br />
Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Mindre<br />
Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre<br />
Påvirkninger i anlægsfasen vurderes for N2 at være sammenlignelige med påvirkningerne i N1,<br />
da jordbalancen og forbruget af råstoffer til de to forslag er af samme størrelsesorden, om end<br />
affaldsmængden er lidt mindre i N2.<br />
Tabel 16-5 Sammenfatning af konsekvenser for N2a og N2b i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Mindre<br />
Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Mindre<br />
Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre<br />
16.3 De sydlige forslag<br />
16.3.1 Jordbalancen<br />
De skønnede jord-/sedimentbalancer for de sydlige forslag fremgår af Tabel 16-6.<br />
Jord-/sedimentbalancen er opgjort for henholdsvis den østlige og vestlige side af fjorden, da det,<br />
grundet anlægslogistik og udførelsesperioder, ikke vil være muligt at transportere materiale på<br />
tværs af fjorden ad de nye forbindelser. Imidlertid ses der i nærværende kun på de samlede<br />
mængder, hvorfor de summerede mængder ikke er splittet op, men er angivet samlet for hver<br />
enkelt forslag.<br />
I tabellen er opgravning/oppumpning af fjordmaterialer splittet op på henholdsvis tør og våd afgravning.<br />
Fjordsedimenter, der afgraves vådt, giver anledning til sedimentspild, mens de øvrige<br />
fjordmaterialer afgraves bag spuns.
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
Tabel 16-6 Skønnet jord-/ sedimentbalance for de sydlige forslag, alle tal er i 1.000 m 3<br />
S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
Jordarbejder Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest<br />
Muld<br />
Afrømning 37,5 105,0 42,5 109,5 42,5 109,5 51,5 110,5 39,0 110,<br />
5<br />
143,3<br />
Genanvendelse<br />
i projektet<br />
17,5 37,5 12,5 37,5 12,5 37,5 27,5 39,5 15,0 39,5 65,3<br />
Genanvendelse<br />
andre steder<br />
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Bortskaffelse 20,0 67,5 30,0 72,0 30,0 72,0 24,0 71,0 24,0 71,0 78,0<br />
Råjord<br />
Jordafgravning<br />
90,0 417,5 211,5 395,5 211,5 395,5 970,0 500,0 120,0 342,5 1.412,7<br />
Genanvendelse<br />
i projektet<br />
90,0 167,5 38,5 214,0 38,5 214,0 841,5 187,5 30,0 127,5 883,5<br />
Genanvendelse<br />
andre steder<br />
0 45,0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Bortskaffelse 0 250,0 173,0 181,5 173,0 181,5 128,5 312,5 90,0 215,0 529,2<br />
FjordmaterialeOppumpning/vådafgravning<br />
40,0 0 295,0 50,0 480,0 20,0 0<br />
Tør afgravning 0 0 555,9 412,3 295,0 625,0 0<br />
Genbrug 30,0 0 482,3 130,8 47,0 106,0 0<br />
Bortskaffelse 10,0 0 368,6 331,5 728,0 539,0 0<br />
Tunnelmuck 660,0<br />
Sum<br />
afrømning/gravning<br />
Sum genanvendelse<br />
Sum bortskaffelse<br />
690,0 1.609,9 1.221,3 2.407,0 1.257,0 2.216,0<br />
387,5 784,8 433,3 1.143,0 318,0 1.608,8<br />
347,5 825,1 788,0 1.264,0 939,0 1.267,2<br />
Linjeføringerne S1, S2 og S3 er horisontalt sammenfaldende og adskiller sig kun fra hinanden<br />
ved overførslen over fjorden, hvor S1 er en højbro, S2 omfatter en kort tunnel, der enten kan<br />
udføres som sænketunnel (S2a) eller ”cut-and-cover” tunnel (S2b) og S3, der omfatter en lang<br />
tunnel, der enten kan udføres som sænketunnel (S3a) eller ”cut-and-cover” tunnel (S3b).<br />
Da det er valgt at lægge vejen lavt af hensyn til tracering og støjgener ved Tørslev og Tørslev<br />
Hage, er der et større jordarbejde en normalt forventet. Beregninger af balancen af jord (muld og<br />
råjord) på land viser for alle forslag et overskud af jord, undtagen ved det østlige vejarbejde for<br />
S1. Det er endnu ikke planlagt, hvordan jorden genanvendes/deponeres. Da det af anlægstekniske<br />
årsager ikke vil være muligt at transportere jorden på tværs af fjorden, skal der findes en<br />
anvendelse af jorden på både øst og vest siden. Overskudsjord forventes disponeret indenfor en<br />
radius af 20 km på land og 30,5 sømil til vands.<br />
Den samlede mængde af muld og råjord til bortskaffelse er 337.500 m 3 (i S1) – 536.000 m 3<br />
(S3a) samt 607.200 m 3 ved den borede tunnel. Hertil kommer fjordsedimenter på mellem<br />
10.000 m 3 (S1) – 728.000 m 3 (S3a) og 606.000 tons tunnelmuck (S6). Samlet skal der borttransporteres<br />
den største mængde fra S6, efterfulgt af S3a.<br />
Det forventes, at størstedelen af overskudsjorden for de sydlige forslag er uforurenet, da linjeføringerne<br />
kun passerer ganske få kortlagte arealer, og er uden for de områdekortlagte arealer.<br />
357
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
358<br />
Imidlertid er det ikke usandsynligt, at man vil støde på ukendt/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse<br />
med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre<br />
mindre selektive oprydninger inden for projektets rammer.<br />
I de sydlige forslag forventes der genanvendt muld, råjord og fjordsedimenter på samlet mellem<br />
387.500 m 3 i S1 op til 1.143.000 m 3 i S3a.<br />
Arealer for midlertidige jorddeponier for de sydlige forslag (S2, S3 og S6) fremgår af Kapitel 7,<br />
Landskab og jordbund. Jorddeponierne er skitsemæssigt placeret, idet der skal ske en nøjere<br />
planlægning af hele jordlogistikken og placeringen af mellemdepoter i forbindelse med detailprojekteringen.<br />
16.3.2 Forbrug af råstoffer<br />
Det skønnede forbrug af de væsentligste råstoffer er vist i Tabel 16-7.<br />
Tabel 16-7 Skønnet råstofmængde for de sydlige forslag<br />
S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
BelægningsEn- Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest<br />
arbejder<br />
Asfalt totalt<br />
hed<br />
forbrug tons 23.600 54.000 23.200 53.000 23.200 53.000 23.100 50.500 23.100 50.500 68.500<br />
Heraf genbrug tons 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Stabilgrus og<br />
bundsikring, totalt<br />
forbrug m 3 455.000 145.000 48.000 143.500 48.000 143.500 43.000 139.500 43.000 139.500 155.000<br />
Heraf genbrug m 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Beton – ny tons 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Bro- og tunnelarbejder<br />
Beton m 3 46.500 0 135.000 137.000 217.000 223.000 352.000<br />
Friktionsmateriale/sten<br />
mm.<br />
importeret m 3 215.000 262.000 227.000 180.000<br />
Stål og jern tons 12.200 0 16.700 17.900 26.800 27.500 34.000<br />
Forbruget af råstoffer er opgjort for henholdsvis den østlige og vestlige side af fjorden, da det af<br />
anlægstekniske årsager ikke vil være muligt at transportere råstofferne på tværs af fjorden i anlægsfasen.<br />
Imidlertid ses der her kun på de samlede mængder, som for både asfalt og stabilgrus<br />
er i samme størrelsesorden for alle de sydlige forslag. Størst mængde af asfalt og stabilgrus forventes<br />
brugt i S1, S2a og S2b, derefter i S3a og S3b og til sidst S6. Der er ikke taget stilling til<br />
om noget kan genbruges. Mængden af asfalt og stabilgrus/bundsikring forventes ikke at give<br />
problemer i forhold til de tilgængelige ressourcer.<br />
Forbruget af råstoffer til bro- og tunnelarbejder varierer for de sydlige linjeføringer - hvis der ses<br />
på beton og friktionsmaterialer samlet – mellem 46.500 m 3 til 444.000 m 3 med størst mængde i<br />
S3a. Hertil kommer mængden af stål og jern på mellem 12.200 – 34.000 tons.<br />
Det stenmateriale, der skal anvendes til at sikre portalerne og dæmningerne i S1, S2 og S3<br />
fremgår ikke af tabellen, da det indgår som en del af genbrugsmaterialerne i jordbalancen. Ligeledes<br />
fremgår mængden af stenbeskyttelsen af de færdige tunnelanlæg (S2a, S2b, S3a og S3b)<br />
heller ikke af tabellen.<br />
Udover forbruget af råstoffer, angivet i Tabel 16-7, vil der være forbrug af bl.a. materialer til<br />
etablering af autoværn, støjskærme, kørebaneafmærkning, belysning og skiltning. Dette forventes<br />
at være tilnærmelsesvis ens for de enkelte forslag.
16.3.3 Bortskaffelse af affald<br />
Den forventede affaldsmængde for de sydlige forslag er vist i Tabel 16-8.<br />
Tabel 16-8 Skønnet affaldsmængde for de sydlige forslag.<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
Enhed<br />
Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest<br />
Opbrudt asfalt<br />
til bortskaffelse<br />
Beton (bygværk<br />
og kørebane)<br />
til bort-<br />
tons 1.500 13.000 1.500 13.500 1.500 13.500 1.500 14.500 1.500 14.500 12.000<br />
skaffelse<br />
Stål og jern til<br />
tons 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
bortskaffelse m 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Produktion af affald i de sydlige linjeføringer stammer alene fra opbrydning af eksisterende vejarealer<br />
og er i størrelsesordenen 12.000 - 16.000 tons.<br />
De producerede affaldsmængder skal behandles efter den enkelte kommunes anvisninger i erhvervsaffaldsregulativet<br />
/16-7/. Overholdes gældende regler, forventes det, at der ikke vil være<br />
ekstra konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet, men der vil<br />
i forbindelse med bortskaffelsen, fx ved transport af affald og ved slutbortskaffelsen, være en<br />
generel miljøpåvirkning.<br />
16.3.4 Konsekvenser af de sydlige forslag<br />
Påvirkninger i anlægsfasen ved S1 vurderes at være sammenlignelige med påvirkningerne i de<br />
nordlige forslag N1 og N2, da mængden af jord- og sediment til bortskaffelse er i samme størrelsesorden,<br />
om end råstofforbruget er noget højere for S1.<br />
Tabel 16-9 Sammenfatning af konsekvenser for S1 i anlægsfasen.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Mindre<br />
Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Mindre<br />
Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre<br />
I forslag S2 og S3 er mængden af muld og råjord til bortskaffelse sammenlignelige med mængderne<br />
i forslag S1. Derimod er mængden af fjordsediment til bortskaffelse væsentligt højere i S2<br />
og S3 forslagene, hvorfor den overordnede påvirkning mht. jordbalancen vurderes at være moderat<br />
for disse to forslag.<br />
De råstofmængder, der skal anvendes er mht. belægningsarbejder tilnærmelsesvis ens for S1, S2<br />
og S3, mens råstofmængden til bro- og tunnelarbejder er væsentligt øget for S2 og S3 forslagene<br />
i forhold til S1. Den overordnede påvirkning mht. råstoffer vurderes som mindre for S1 og<br />
moderat for de øvrige sydlige forslag.<br />
359
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
360<br />
Tabel 16-10 Sammenfatning af konsekvenser for S2a og S2b i anlægsfasen.<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Moderat<br />
Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Moderat<br />
Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre<br />
Tabel 16-11 Sammenfatning af konsekvenser for S3a og S3b i anlægsfasen.<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Moderat<br />
Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Moderat<br />
Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre<br />
Mængden af overskudsmuld/-råjord for S6 er større i forhold til de øvrige sydlige forslag og dertil<br />
kommer en væsentlig mængde tunnelmuck, der skal håndteres.<br />
Tabel 16-12 Sammenfatning af konsekvenser for S6 i anlægsfasen.<br />
Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Moderat<br />
Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Moderat<br />
Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre<br />
16.4 Sammenligning af forslag<br />
Der vil ved anlægsarbejdet for N1, afhængigt af hvilket forslag der vælges, skulle bortskaffes<br />
muld/råjord i størrelsesordenen 96.500 m 3 – 191.500 m 3 samt omkring 10.000 m 3 fjordsediment.<br />
For N2 er den samlede mængde af muld og råjord til bortskaffelse 145.500 m 3 - 266.000<br />
m 3 samt 7.500 m 3 fjordsedimenter. Samlet set skal der for de nordlige linjeføringer således bortskaffes<br />
mest muld/råjord i forslag N2a, selvom der skal fjernes mindre fjordsediment end i N1<br />
forslagene.<br />
I anlægsarbejdet for S1 er mængden af jord- og sediment til bortskaffelse i samme størrelsesorden<br />
som i de nordlige forslag, mens der ved S2 og S3 skal borttransporteres en væsentlig større<br />
mængde af især fjordsediment. Størst mængde skal borttransporteres i forslag S3a, hvor mængden<br />
af muld og råjord til bortskaffelse er på 536.000 m 3 og hertil kommer 728.000 m 3 fjordsediment.<br />
Forbruget af råstoffer til belægningsarbejder er højere i de sydlige forslag end ved de nordlige<br />
forslag. Råstofforbruget til belægningsarbejderne i S2 og S3 er med hensyn til mængden af asfalt<br />
og stabilgrus af samme størrelse som for S1, mens mængden af beton, friktionsmaterialer, stål<br />
og jern er væsentlig højere end i S1. Alt andet lige vil det betyde en større miljøpåvirkning fra S2<br />
og S3 forslagene.
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
Affaldsmængden fra de sydlige løsninger stammer kun fra bortskaffelse af opbrudt asfalt, mens<br />
der ikke skønnes at være beton og stål/jern til bortskaffelse. Den samlede affaldsmængde for de<br />
sydlige løsninger er således mindre end for de nordlige forslag. Der vil i forbindelse med bortskaffelsen<br />
af affald fx ved transport og slutbortskaffelsen være en generel miljøpåvirkning. Generelt<br />
regnes der dog med, at de producerede affaldsmængder behandles efter gældende anvisninger,<br />
hvorfor der ikke forventes at være yderligere konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen<br />
af affald i projektet.<br />
Anlæggelsen af S6 afviger fra de øvrige forslag ved at være en boret tunnel under fjorden i kombination<br />
med vej i terræn. Mængden af overskudsmuld/-råjord er større i forhold til de øvrige<br />
sydlige forslag, og dertil kommer en væsentlig mængde tunnelmuck, der skal håndteres. Råstofforbruget<br />
og affaldsmængden i form af opbrudt asfalt er af samme størrelsesorden som for de<br />
øvrige sydlige forslag.<br />
Tabel 16-13 Oversigt over løsningsforslagenes miljøpåvirkninger ved håndtering af råstoffer og affald<br />
PÅVIKNING AF RÅSTOFFER OG AFFALD OVERORDNET VIRKNING<br />
Anlægsfasen<br />
Muld-/ jordbortskaffelse<br />
Forbrug af råstoffer<br />
Bortskaffelse af affald<br />
Signaturforklaring: Ingen<br />
N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
Mindre<br />
Moderat<br />
Væsentlig<br />
16.4.1 Grundlag for vurdering<br />
Vurderingerne af jord, jordbalance og ressourceforbrug er foretaget på et stadie, hvor omfang og<br />
udførelse af anlægsarbejdet ikke kendes i detaljer. Derfor er der foretaget en række antagelser<br />
vedrørende arbejdsprocesserne, som måske ændres, når der foreligger en detaljeret plan for anlægsarbejdet.<br />
16.5 Afværgeforanstaltninger<br />
Der skal i projektet gøres en særlig indsats for, at optimere ressourceudnyttelsen ved at anvende<br />
genanvendelige materialer og ved genanvendelse af alle potentielle genanvendelig affaldsfraktioner.<br />
Umiddelbart vil det for linjeføringen gennem bymæssig bebyggelse være vanskelig at genanvende<br />
større mængder råjord i projektet, hvorfor der må træffes aftaler med Frederikssund<br />
Kommune om evt. nyttiggørelse i nærliggende projekter.<br />
361
RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD<br />
362<br />
16.6 Referencer<br />
/16-1/ Mail fra COWI til Rambøll d. 20-01-2010 med skema over råstoffer og jordbalance<br />
/16-2/ Udtræk fra Danmarks statistik 20-11-2009, www.statistikbanken.dk<br />
/16-3/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 04-12-2009 ”Bekendtgørelse af lov om forurenet<br />
jord” (Jordforureningsloven).<br />
/16-4/ Miljøministeriet, bekendtgørelse nr. 1479 af 12-12-2007 ”Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation<br />
i forbindelse med flytning af jord” (Jordflytningsbekendtgørelsen).<br />
/16-5/ Miljøministeriets, bekendtgørelse nr. 1480 af 12-12-2007 ”Bekendtgørelse om genanvendelse af<br />
restprodukter og jord til bygge – og anlægsarbejder” (Restproduktbekendtgørelsen).<br />
/16-6/ Miljøministeriets, lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22-12-2006 ”Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse”<br />
(Miljøbeskyttelsesloven)<br />
/16-7/ Regulativ for erhvervsaffald i Frederikssund Kommune,<br />
http://www.frederikssund.dk/media(692,1030)/Erhvervsaffaldsregulativ.pdf<br />
/16-8/ Asfaltindustrien, asfalt nr. 1, 2008: http://www.asfaltindustrien.dk
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Kapitel 17 - Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000området<br />
Indholdsfortegnelse<br />
17. Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området 364<br />
17.1 Metode og afgrænsning 364<br />
17.1.1 Dataindsamling 364<br />
17.1.2 Baggrund for vurderinger 365<br />
17.2 Eksisterende naturforhold 367<br />
17.2.1 Nordlige linjeføringer 368<br />
17.2.2 Sydlige linjeføringer 369<br />
17.3 Nordlige forslag 370<br />
17.3.1 Konsekvenser af N1 forslagene 370<br />
17.3.2 Konsekvenser af N2 forslagene 376<br />
17.4 Sydlige forslag 378<br />
17.4.1 Konsekvenser af S1 forslaget 378<br />
17.4.2 Konsekvenser af S2 forslagene 390<br />
17.4.3 Konsekvenser af S3 forslagene 393<br />
17.4.4 Konsekvenser af S6 forslaget 396<br />
17.5 Sammenligning af forslagene 400<br />
17.5.1 Grundlag for vurdering 402<br />
17.6 Afværgeforanstaltninger 403<br />
17.7 Referencer 406<br />
363
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
17. PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR<br />
NATURA 2000-OMRÅDET<br />
I dette kapitel beskrives konsekvenserne for plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området ved<br />
gennemførelse af hver af de seks mulige linjeføringer for ny forbindelse over Roskilde Fjord. De<br />
vurderede naturforhold omfatter:<br />
§3-beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (eng, mose, overdrev, heder,<br />
strandeng, vandløb og søer)<br />
Områder med særlige naturværdier som f.eks. skovarealer, gamle skovbryn, der kan fungere<br />
som vigtige ledelinjer i landskabet eller som yngle-/rasteplads for flagermus, samt øvrige<br />
spredningsveje<br />
Arter, der er beskyttede i henhold til EF-Habitatdirektivets bilag IV<br />
Områdets øvrige dyrearter, herunder rødlistede eller fredede arter.<br />
17.1 Metode og afgrænsning<br />
Naturforholdene for de nordlige og sydlige linjeføringer beskrives enkeltvis fra øst mod vest. Dernæst<br />
vurderes mulige konflikter med hver enkelt linjeføring i anlægs- og driftsfase. De forskellige<br />
forslag til de enkelte linjeføringer behandles ikke i dette kapitel, da de er ens på de strækninger,<br />
hvor der er berøring med naturforhold (for tekniske beskrivelser af forslagene, se /17-7/). En<br />
undtagelse er i forbindelse med grundvandssænkning ved anlæg af forskellige tunnelforslag, hvor<br />
der er en mindre forskel i påvirkning mellem forslagene. Til sidst sammenlignes de 11 forslag, og<br />
der gives en overordnet vurdering af konsekvenser for de behandlede naturforhold (se kapitel 4<br />
for beskrivelse af metode). Lovmæssige bindinger for områderne er beskrevet i kapitel 5 om planforhold<br />
og lovmæssige bindinger.<br />
Beskrivelser af påvirkninger i anlægsfasen omhandler alle inddragede arealer til anlægget. Det vil<br />
typisk være arbejdspladser langs med vejanlæg og større arbejdspladser til maskiner og skurvogne<br />
m.m. samt det inddragede areal til tracéet. Midlertidige arbejdspladser i forbindelse med anlægsfase<br />
er vist på relevante figurer i teksten. Der projekteres med en midlertidig ekspropriationsgrænse<br />
på 10 m på hver side af vejen i åbent land, langs veje i bymæssig bebyggelse anvendes<br />
5 m og langs lokalveje kun 2 - 5 m. Grænserne kan afviges og er fastsat for hver enkelt linjeføring<br />
med hensyn til bebyggelse og andre følsomme forhold.<br />
I dette kapitel henvises til kortene:<br />
Kort 17.1 A Naturforhold, Nordlige linjeføringer<br />
Kort 17.1 B Naturforhold, Sydlige linjeføringer<br />
Kort 17.2 A Afværgeforanstaltninger, Nordlige linjeføringer<br />
Kort 17.2 B Afværgeforanstaltninger, Sydlige linjeføringer<br />
Kort 17.3 Biologiske værdier.<br />
17.1.1 Dataindsamling<br />
Information om eksisterende naturforhold, herunder afgrænsning af naturtyper, følger kortlægningen<br />
til nærværende rapport /17-8/ /17-9/. Feltarbejdet til kortlægningen blev gennemført i<br />
forår/sommer 2008 samt i sommeren 2009 i to på forhånd definerede undersøgelsesområder<br />
(Figur 17-1). Feltarbejdet er afgrænset og målrettet følgende arter eller arealer:<br />
364
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Arter opført på EF-Habitatdirektivets bilag IV<br />
Arter og habitatnaturtyper der udgør udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 120,<br />
Roskilde Fjord<br />
Habitatnaturtyper generelt<br />
Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3<br />
Fortidsminder og sten- og jorddiger omfattet af museumslovens §29a<br />
Fredede og rødlistede arter.<br />
Af specifikt eftersøgte arter blev følgende bilag II- og IV-arter ikke fundet ved kortlægningen:<br />
skæv vindelsnegl, kildevældsvindelsnegl, løgfrø, grønbroget tudse samt mygblomst.<br />
Figur 17-1 Undersøgelsesområder hvori der er foretaget feltundersøgelser<br />
17.1.2 Baggrund for vurderinger<br />
Påvirkninger af §3-arealer, der ligger inden for Natura 2000-området, er ikke omtalt i dette kapitel.<br />
Der henvises til kapitel 20, Plante- og dyreliv i Natura 2000-området, for en nærmere beskrivelse<br />
af disse områder. Barriereeffekten af linjeføringerne er dog omtalt for hele strækningen i<br />
nærværende kapitel.<br />
Støj i anlægsfasen samt trafikstøj i driftsfasen er ikke inddraget i vurderingerne, da der ikke er<br />
registreret støjfølsomme dyrearter i undersøgelsesområderne.<br />
Angivelse af mål for inddraget eller påvirket areal er udelukkende vejledende, da disse først endeligt<br />
fastlægges i projekteringsfasen.<br />
365
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Fauna<br />
Vurdering af faunaen i området er foretaget på grundlag af de kortlagte observationer samt generel<br />
viden om dyrenes adfærd. De store pattedyr bevæger sig generelt over større afstande end de<br />
mindre dyr, selv om både rådyr og ræv er relativt stedfaste det meste af deres liv (Figur 17-2). I<br />
vurderingerne er der taget udgangspunkt i, at det er essentielt, at arterne har mulighed for at<br />
sprede sig over maksimale afstande for at sikre deres overlevelse og mulighed for genetisk tilpasning<br />
til ændrede miljøfaktorer.<br />
366<br />
Stor vandsalamander<br />
Spissnudet frø<br />
Skrubtudse<br />
Brud<br />
Pindsvin<br />
Lækat<br />
Husmår<br />
Rådyr<br />
Ræv<br />
0,1 1 10 100 1000<br />
Figur 17-2 Spredningsafstande for pattedyr, padder og krybdyr (efter/17-13/).<br />
km<br />
Daglig aktivitetsafstand<br />
Maksimal spredningsafstand<br />
For de mindre mobile dyrearter er det desuden af stor betydning at sikre deres levesteder. Dette<br />
gælder i særdeleshed for et land som Danmark med et intensivt udnyttet landskab, hvor mange<br />
populationer allerede er forholdsvis små og isolerede. Padder er ofte tilknyttet et bestemt vandhul,<br />
hvor de yngler om foråret (marts-maj), og omkringliggende enge, moser og skove, hvor de<br />
søger føde og opholder sig resten af året. I forbindelse med årstidsbestemt vandring kan padder<br />
dog søge nye egnede levesteder, og her er de afhængige af korridorer i landskabet, da de ikke<br />
kan bevæge sig gennem for eksempel store markområder. Påvirkning af paddearterne og deres<br />
levesteder afværges bl.a. ved udlægning af erstatningsbiotoper, etablering af faunapassager<br />
over/under veje eller andre barrierer samt opsætning af paddehegn /17-1//17-14//17-15/.<br />
Det er umiddelbart vanskeligt at observere flagermus, da de er nataktive og vanskelige at studere<br />
og optælle i felten. Om dagen sover dyrene i gamle træer eller på åbne lofter/under taget af fx<br />
gamle huse og kirker. De enkelte arter har forskellig adfærd med hensyn til fødesøgning, yngle-<br />
og rasteområder samt vinterkvarterer. For de arter, der er observeret i undersøgelsesområderne<br />
under feltundersøgelserne, opholder brun-, dværg- og langøret flagermus sig primært i gamle<br />
træer, mens skimmel- og sydflagermus foretrækker bygninger. Om vinteren går flagermusene i<br />
dvale i gamle træer eller bygninger for de fleste arters vedkommende, men vand- og langøret flagermus<br />
kan også trække længere væk for at gå i dvale under jorden, fx i kalkgruber /IV/. Da det<br />
er vanskeligt at skelne arterne fra hinanden og at bestemme deres lokale udbredelse, foretages<br />
vurderingerne i dette kapitel for dyregruppen som helhed.
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Fugle, der er omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 105, Roskilde<br />
Fjord, omtales i kapitel 19, Konsekvensvurdering jf. Natura 2000. Der er ikke registreret andre<br />
beskyttelseskrævende fuglearter i undersøgelsesområderne.<br />
Kvælstofemission<br />
Effekten af øget emission fra trafik og anlægsarbejde vurderes ud fra mængden af kvælstofoxider<br />
(NO x) samt den forventede anslåede trafikbelastning, som beregnet i kapitel 11, Luft og klima<br />
/17-7/.<br />
Der er ikke foretaget modellering af spredning og nedfald af kvælstof i landskabet, men ud fra<br />
undersøgelser omkring andre danske mortorveje laves en kvalitativ vurdering. Modellering (se<br />
/17-21/) af kvælstofdeposition for den nye motorvejsstrækning ved Kliplev-Sønderborg viser, at<br />
der med en trafikbelastning på ca. 15.000 køretøjer udledes kvælstof svarende til ca. 187 ton<br />
NO x/år eller ca. 0,5 kg/ha/år på selve vejen. Kvælstofdepositionen falder eksponentielt med stigende<br />
afstand fra midterrabatten, og størstedelen af nedfaldet findes inden for en afstand på ca.<br />
500 m fra midterrabatten /17-20/.<br />
Størstedelen af kvælstofemissionen i anlægsfasen stammer fra transport af opgravet sediment på<br />
pramme ud af fjorden samt transport af materiel og jord til og fra arbejdspladserne på lastbiler.<br />
Begge kilder spredes altså over et stort område, og den lokale påvirkning er yderst begrænset og<br />
vurderes for ingen af forslagene at udgøre en påvirkning af beskyttede naturtyper eller dyrearter.<br />
17.2 Eksisterende naturforhold<br />
Omgivelserne omkring de seks linjeføringer til en ny fjordforbindelse domineres af Roskilde Fjord.<br />
Den særlige udformning af Roskilde Fjord med dens bredninger, snævringer, de mange øer og<br />
holme, de lavvandede forhold samt de forskelligartede kystformer med strandenge, lavbundsområder,<br />
overdrev og skove danner grundlag for fjordens store betydning som naturområde. Omkring<br />
de sydlige linjeføringer er øen Kølholm et markant indslag i fjordlandskabet med den 14<br />
meter høje bakke på sydenden. Geologisk er Kølholm en del af Skuldelev Ås-formationen, som<br />
strækker sig fra Endelev Rev 10 km nord for Frederikssund over Kølholm til Lejre. Langs kysten<br />
på den vestlige bred af Roskilde Fjord domineres af store sammenhængende arealer med strandenge<br />
og rørsump. Øst for fjorden er strandengsarealerne mere begrænsede. Fjorden har især<br />
stor betydning for både yngle- og rastefugle, og af hensyn til rugende fugle blev der i 1995 oprettet<br />
et vildtreservat i Roskilde Fjord (jf. kapitel 6 om fredninger og reservater). Roskilde Fjord er<br />
desuden udpeget som Natura 2000-område, bestående af EF-Habitatområde nr. 120 og EF-<br />
Fuglebeskyttelsesområde nr. 105. (jf. kapitel 19, Plante- og dyreliv i Natura 2000-området).<br />
367
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-3 Udsigt til den eksisterende Kronprins Frederiks bro fra rørsump langs vestsiden af Roskilde<br />
Fjord<br />
17.2.1 Nordlige linjeføringer<br />
Omkring de nordlige linjeføringer består omgivelserne på land, uden for Natura 2000-området,<br />
overvejende af bymæssig bebyggelse i Frederikssund og derudover et kulturlandskab med landbrug<br />
og spredt bebyggelse. Øst for fjorden findes to vandløbssystemer: Sillebro Å, der er udpeget<br />
som et område med biologisk værdi og vurderes at fungere som en spredningskorridor for områdets<br />
dyreliv, samt Græse Å. Omkring begge vandløb er der udpeget områder med lavbundsarealer,<br />
som er reserveret til eventuelle naturgenopretningsprojekter. Yderligere er der i 1999 plantet<br />
50 ha ny skov, som er udlagt til fredskov syd for den eksisterende J. F. Willumsens Vej.<br />
Vest for fjorden findes store sammenhængende naturområder i og omkring Færgelunden, der<br />
sammen med strandengene, Egelunden og Nordskoven, længere mod nord udgør et stort område<br />
med biologisk værdi. Færgelunden er en gammel løvskov på stejle skrænter med flere gamle<br />
stendiger og gravhøje, som har store naturmæssige såvel som rekreative værdier. Skoven huser<br />
også gamle træer, der sandsynligvis fungerer som levested for flere arter af flagermus, der alle er<br />
optaget på EF-Habitatdirektivets bilag IV. Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret egentlige<br />
faunapassager på den del af Skovnæsvej, der udvides ved begge de nordlige linjeføringer, men<br />
ved Frederikssund Golfklub er der etableret en underføring, der forbinder golfbanen nord og syd<br />
for vejen, og som sandsynligvis benyttes af mindre pattedyr i området. Den vigtigste ledelinje<br />
vurderes på nuværende tidspunkt at være skovbrynene i Egelunden og Færgelunden, som strækker<br />
sig i forlængelse af hinanden på begge sider af den eksisterende Skovnæsvej. Omkring de<br />
nordlige linjeføringer er der registreret spidssnudet frø, stor vandsalamander og arter af flagermus.<br />
368
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
17.2.2 Sydlige linjeføringer<br />
Omgivelserne ved de sydlige linjeføringer på land adskiller sig fra de nordlige ved at der på nuværende<br />
tidspunkt ikke findes en større vej i landskabet. Området er stærkt domineret af kulturlandskab<br />
med landbrug. Området rummer beskyttede naturarealer, der ligger spredt i landskabet.<br />
Det drejer sig øst for fjorden om Marbæk Rende samt en række §3-beskyttede søer og moser.<br />
Nogle af disse søer og moser har en god paddefauna, herunder bilag IV-arter. Mellem Oppe<br />
Sundby og Store Rørbæk er der inden for de sidste ti år plantet et nyt skovareal på ca. 10 ha,<br />
som dog på grund af den unge alder endnu ikke er af større naturværdi.<br />
Vest for fjorden udgøres de §3-beskyttede arealer af Mademose Å samt en række spredte vandhuller<br />
og moselokaliteter, der overvejende har en god paddefauna, omfattende bilag IV-arterne<br />
spidssnudet frø og stor vandsalamander. Omkring udløbet for Mademose Å til Roskilde Fjord er<br />
der udpeget lavbundsarealer, og det samme gælder for et areal nord for Tørslev Hage (Kort<br />
17.3). Alle de sydlige linjeføringer forløber gennem eller syd for Tørslev Hage, der er et stykke<br />
randmoræne, som danner et næs ud i fjorden. Størstedelen af Tørslev Hage fungerer i dag som et<br />
sommerhusområde, og der er beskyttet strandeng langs hele kysten. Desuden ligger der et åbent<br />
areal, der er fredet på grund af udsigten over fjorden. Der er registreret flere arter af flagermus<br />
på Tørslev Hage. Den vigtigste ledelinje i landskabet omkring de sydlige linjeføringer vurderes at<br />
være selve kysten på begge sider af fjorden.<br />
I Tabel 17-1 gives en kort beskrivelse af de §3-områder, der i dette kapitel vurderes potentielt at<br />
kunne blive påvirket af en eller flere af de seks linjeføringer.<br />
Tabel 17-1 Oversigt over §3-beskyttede områder, der omtales i teksten. Områder, der ud fra en konkret<br />
vurdering, antages potentielt at kunne blive påvirket direkte eller indirekte af de mulige linjeføringer<br />
er medtaget. Forekomst af bilag IV- arter i de omtalte lokaliteter er markeret med ”+”.<br />
Lokalitetsnumre og beskrivelse følger tidligere kortlægning /17-8//17-9/.<br />
§3 type Lok. nr. Bilag<br />
IV-arter<br />
Naturværdier<br />
Nordlige linjeføringer<br />
Sø Ø103 + Sø syd for J. F. Willumsens Vej ved Øglekærgård med forekomst af<br />
bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Søen er<br />
eutrofieret og under tilgroning med bredbladet dunhammer.<br />
Sø V112,<br />
Søer i golfbane med en rimelig vandkvalitet og en varieret bredve-<br />
V113<br />
getation domineret af bredbladet dunhammer.<br />
Mose V102 + Afgræsset mose med vældpræg. Mosen vurderes at være et fint<br />
fourageringsområde for padder og flagermus.<br />
Sydlige linjeføringer<br />
Mose ø209 + Oversvømmet mose.<br />
Sø ø206, ø207,<br />
+ Søer i opdyrkede arealer. I ø206 og ø207 er der forekomst af spids-<br />
ø208<br />
snudet frø og stor vandsalamander.<br />
Overdrev v2135 Overdrev på Tørslev Hage, uafgræsset, udlagt som ubebygget zone<br />
langs vej i sommerhusområdet. Vegetationen er domineret af draphavre,<br />
men vegetationen er generelt artsrig med forekomst af gul<br />
snerre, blåhat, stor knopurt og vellugtende gulaks. Meget rig dagsommerfuglelokalitet,<br />
potentielt levested for markfirben.<br />
Sø V2080, v2084,<br />
v2085, v2090<br />
+ Søer af varierende kvalitet, dog med forekomst af stor vandsalamander<br />
i v2084 på trods af ringe forhold for arten, samt spidssnudet<br />
frø i de andre to søer, som er af bedre naturkvalitet.<br />
369
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
§3 type Lok. nr. Bilag<br />
370<br />
IV-arter<br />
Naturværdier<br />
Mose v2122 + Tagmosen, mose, sø samt eng. Engen i den østlige del af mosen<br />
består af en artsrig vegetation, domineret af mose-bunke, stortoppet<br />
hvene og blåtop samt en stor bestand af den sjældne stivtoppet<br />
rørhvene.<br />
Mose v2121 Tagrørssumpe samt en fin mose med almindelig star, toradet star<br />
og trenervet snerre.<br />
Sø v2118 Lille vandhul med stejle brinker og ringe vandkvalitet.<br />
Mose v2073, v2075 + Tilgroet mose med spidssnudet frø. I mosen ligger et lille fladvandet<br />
vandhul med fin vandkvalitet (v2075).<br />
Sø v2110 + Sø i grusgravsområde med stejle, fortrinsvist åbne skrænter og pilekrat<br />
i bunden.<br />
Sø v2124 Sø med ø og omgivende lavtliggende arealer, der for en stor del<br />
som minimum oversvømmes i hele vinterperioden.<br />
Sø v2084, + Oprenset Sø med stejle bredder og uklart vand.<br />
Sø v2085 + Langstrakt, lysåben sø med bilag IV-arten spidssnudet frø og god<br />
naturværdi.<br />
17.3 Nordlige forslag<br />
Forløbet af de to nordlige linjeføringer er stort set ens, med undtagelse af strækningen på vestsiden<br />
af Roskilde Fjord, hvor N1 ilandføres ca. 350 m syd for den eksisterende bro og tilsluttes den<br />
eksisterende Skovnæsvej. På begge sider af fjorden udvides eksisterende veje (J. F. Willumsens<br />
Vej og Skovnæsvej) fra to til fire vejbaner.<br />
På kort 17.1 A ses hvilke naturarealer der er registreret omkring forslagene. De registrerede<br />
arealer omfatter både §3-natur og beskyttet natur inden for EF-Habitatområdet, men alle områder<br />
er registreret i henhold til terminologien for habitatnatur. Der er registreret spidssnudet frø,<br />
stor vandsalamander samt arter af flagermus, som alle er listet på EF-Habitatdirektivets bilag IV.<br />
Af øvrige padder er lille vandsalamander, grøn frø og skrubtudse registreret. Alle tre arter er fredet.<br />
Af øvrige pattedyr er almindelig markmus og ræv registreret i undersøgelsesområdet. Desuden<br />
kan der forventes pindsvin, hare, egern, grævling, lækat, ilder, husmår og måske brud og<br />
skovmår samt andre arter af mus og spidsmus. Der er desuden registreret rådyr på lokaliteter,<br />
spredt ud over hele undersøgelsesområdet.<br />
17.3.1 Konsekvenser af N1 forslagene<br />
17.3.1.1 Anlæg<br />
§3-områder<br />
Øst for fjorden findes en §3-beskyttet sø syd for J. F. Willumsens Vej (lokalitet ø103, Figur 17-4).<br />
Da den midlertidige ekspropriationsgrænse til vejen er på 10 m, er afstanden mellem søen og vejen<br />
i anlægsfasen ca. 70 m. Da søen ligger højere end vejen, vurderes det, at søen ikke vil blive<br />
påvirket i anlægsfasen.<br />
Syd for Skovnæsvej, vest for fjorden, findes to §3-beskyttede vandhuller på Frederikssund Golfklubs<br />
baner. Fra et regnvandsbassin, der etableres syd for vejen, er der en afstand til vandhullerne<br />
på ca. 130 m, og det vurderes, at der ikke vil ske en påvirkning af disse vandhuller i anlægsfasen<br />
for N1 (lokalitet v112 og v113, Figur 17-5).
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-4 Grønlien skov og §3-vandhul med bilag IV-arter i umiddelbar nærhed af de nordlige forslag.<br />
Øvrige naturforhold<br />
Øst for Roskilde Fjord udvides J. F. Willumsens Vej mod syd ind i Grønlien Skov, der består af et<br />
nyplantet skovområde udlagt til fredskov (Figur 17-4). Der inddrages et areal på ca. 13.000 m 2 til<br />
anlæg af N1, og arealet består af blandet løvskov, der er meget tæt og mere eller mindre uden<br />
urtelag /17-8/17-9/. Det vurderes, at skoven på nuværende tidspunkt har størst værdi for fugle<br />
og mindre pattedyr, og at inddragelsen af det nordligste skovbryn ikke vil medføre en forringelse<br />
af denne værdi.<br />
Vest for fjorden udvides den eksisterende Skovnæsvej, der etableres en underføring af den eksisterende<br />
Egelundsvej, og der placeres et regnvandsbassin, hvorved der sammenlagt inddrages et<br />
areal på ca. 12.000 m 2 af skovarealerne i Færgelunden (Figur 17-5). En del heraf består af nytilplantede<br />
arealer og unge nåletræsbeplantninger, der er biologisk uinteressante, ligesom urtelaget<br />
i skoven generelt er præget af forstyrrelse. Dog findes der skovbryn både nord og syd for N1, der<br />
består af gamle bøge, aske og stilk-egetræer. Den fredede art, skov-hullæbe, findes enkelte steder<br />
i skoven. Det vurderes, at inddragelse af arealer, der nu består af skovbryn med gamle løvtræer<br />
både nord og syd for den eksisterende Skovnæsvej, vil have mindre betydning for naturværdien<br />
samt strukturen og funktionen af området. Der vil blive udlagt erstatningsskov i henhold<br />
til skovloven som beskrevet i kapitel 5, Planforhold og lovmæssige bindinger.<br />
371
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-5 Fredskovsarealer ved Færgelunden, §3-beskyttede søer, underføring af en lokalvej til Egelundsvej<br />
samt faunapassage under Skovnæsvej. Desuden er angivet lokalitetsnumre for besigtigede<br />
lokaliteter.<br />
Bilag IV-arter<br />
I søen øst for Frederikssund (ø103, Figur 17-4) findes bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor<br />
vandsalamander. Da afstanden mellem arbejdsområderne og søen i anlægsfasen er på ca. 70 m,<br />
vurderes der ikke at ske en direkte påvirkning af disse to arter. Eftersom padderne ikke er registreret<br />
nord for vejen, vurderes en midlertidig forøgelse af barriereeffekten af vejen ikke at have<br />
betydning for arternes spredningsmuligheder. Det vurderes endvidere, at den eksisterende vejs<br />
barriereeffekt er så stor for padder, at de ikke kan passere vejen uden at blive kørt over (fuldstændig<br />
barriere), hvorfor det ikke formodes, at padderne i lokalitet ø103 har rasteområder nord<br />
for vejen. Det vurderes således, at der i anlægsfasen ikke vil være en påvirkning af bilag IVpaddernes<br />
økologiske funktionalitet i området øst for fjorden. Der er ikke registreret spidssnudet<br />
frø og stor vandsalamander vest for fjorden ved de nordlige linjeføringer.<br />
Vest for fjorden er skovene omkring Færgelunden levested for arter af flagermus (Figur 17-6,) og<br />
skovbrynene vurderes at fungere som ledelinjer for flagermus /17-8//17-10/. Ved etablering af<br />
N1 forslagene vil der, omkring den eksisterende Skovnæsvej, blive inddraget omkring 200 m<br />
skovbryn med gamle træer, som potentielt er mulige raste- og ynglepladser for flagermus. Det<br />
forudsættes at der i detailfasen foretages feltundersøgelser af eksakte levesteder for flagermus,<br />
og hvis det viser sig at være nødvendigt at fælde træer, der huser flagermus, vil det blive sikret,<br />
at fældningen foregår i september eller oktober i samarbejde med en kyndig flagermusekspert<br />
/17-23/. Herved minimeres risikoen for at forstyrre ynglende- eller rastende flagermus. Det anbefales<br />
at den erstatningsskov, der skal kompensere for det inddragede areal, af hensyn til flagermusene,<br />
etableres i nærområdet og således, at insektlivet stimuleres og dermed på sigt giver nye<br />
yngle- og rasteområder for områdets flagermus. Der vil desuden blive opsat flagermuskasser som<br />
midlertidig kompensation for de eventuelle tab af træer, der fungerer som raste- og yngleplads<br />
for flagermus (Kort 17.2 A). Det inddragede areal udgør dog kun en begrænset del af et stort<br />
sammenhængende område, der ligeledes er levested for flagermus. Det vurderes derfor, med<br />
forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger, at den økologiske funktionalitet for flagermus<br />
i området kan opretholdes.<br />
372
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Andre bilag IV-arter (bl.a. markfirben og løgfrø) er eftersøgt ved de nordlige linjeføringer, men er<br />
ikke fundet /17-8/ /19-9/.<br />
Figur 17-6 Registreringer af flagermus omkring Færgelunden /17-8/. Linjeføring N1 og N2 er angivet<br />
med henholdsvis hvid og sort farve.<br />
Øvrige dyrearter<br />
I anlægsfasen for N1a, N1b og N1c vil der være en midlertidig forøgelse af barriereeffekten af vejen<br />
på grund af arbejdspladser og færdsel med store maskiner. Dette har især betydning for de<br />
større pattedyr. Da der vest for fjorden primært arbejdes i det åbne land, antages det, at der ikke<br />
opsættes afskærmning af tracéet, hvorved passage af vejen vil være mulig. Det vurderes således,<br />
at barriereeffekten for større pattedyr i anlægsfasen er af mindre betydning.<br />
Foruden de nævnte bilag IV-padder (jf. ovenstående afsnit) der er registreret i søen (ø103) øst<br />
for fjorden, er der ligeledes registreret grøn frø i søen. I søerne på golfbanen vest for fjorden er<br />
der registreret lille vandsalamander (v112) og skrubtudse (v113). Jævnfør beskrivelse af bilag IVpadder<br />
i anlægsfasen for N1 forslagene vurderes det heller ikke, at de øvrige padder på lokalitet<br />
ø103 vil blive påvirket negativt i anlægsfasen. Det samme gælder for padderne på lokalitet v112<br />
og v113, da der i anlægsfasen vil være en afstand på mindst 130 m mellem søerne og arbejdspladsen<br />
med regnvandsbassinet. Det vurderes således, at der ikke vil være en negativ påvirkning<br />
af de øvrige padder grundet anlægget af N1 forslagene.<br />
373
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 17-2 Sammenfatning af virkning af linjeføring N1 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse<br />
af afværgeforanstaltninger.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
§3 søer (øst og vest) Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Arealinddragelse Grønlien Skov Mindre Lokal Lang Ingen<br />
Arealinddragelse Færgelunden Mindre Lokal Lang Mindre<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter Lille Regional Mellem Mindre<br />
Øvrige Padder Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
17.3.1.2 Drift<br />
§3-områder<br />
Da afstanden til §3-søen øst for fjorden (ø103, Figur 17-4) i driftsfasen er på ca. 80 m, vurderes<br />
det, at søen ikke vil blive påvirket.<br />
Vest for fjorden passerer linjeføring N1 to mindre vandhuller (Lokalitet v112 og v113, Figur 17-5)<br />
beliggende på Frederikssund Golfklubs baner ca. 100 m sydøst for vejudvidelsen af Skovnæsvej.<br />
Der nedsives regnvand fra vejen i området, men det vurderes, at der i driftsfasen for N1 forslagene<br />
ikke vil være nogen påvirkning af disse vandhuller.<br />
Øvrige naturforhold<br />
Det vurderes, at der ikke vil være en negativ påvirkning af skovarealer i driftsfasen for N1 forslagene.<br />
På strækningen umiddelbart vest for Roskilde Fjord er strandengene og Færgelunden i forslaget til<br />
ny kommuneplan for Frederikssund Kommune udpeget som en del af et større område med biologiske<br />
værdier /17-12/. Ifølge planen må der i de udpegede områder ikke foretages ændringer,<br />
der overskærer de udpegede områder, reducerer eller i øvrigt forringer deres biologiske værdi,<br />
uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Ved etablering af N1a, N1b eller N1c øges<br />
den eksisterende Skovnæsvej fra to til fire spor, og vil dermed skabe en øget barriereeffekt på<br />
tværs af den biologiske udpegning, som dermed vurderes at blive forringet. Da der etableres en<br />
faunapassage under linjeføringen, vurderes det dog, at der er foretaget tilstrækkelige kompenserende<br />
foranstaltninger til at afværge den negative effekt. Faunapassagen dimensioneres til rådyr<br />
(B-niveau) /17-18/.<br />
Bilag IV-arter<br />
For bilag IV-padderne i søen øst for Roskilde Fjord (ø103, Figur 17-4) vurderes en udvidelse af J.<br />
F. Willumsens Vej ikke at påvirke arternes økologiske funktionalitet. Selv bredden af vejen forøges<br />
fra to til fire spor, vil padderne ikke blive mere isoleret end under de nuværende forhold, da<br />
den eksisterende vej allerede i dag udgør en så markant barriere, at padder vil have meget vanskeligt<br />
ved at krydse vejen.<br />
374
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Det vurderes, at linjeføringen ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus i området.<br />
Vandflagermus flyver generelt lavt, men da arten oftest følger vand og desuden er gode til<br />
at manøvrere og undvige forhindringer, vurderes det ikke at etablering af N1 forslagene vil påvirke<br />
den økologiske funktionalitet for arten. Af de øvrige registrerede arter (Figur 17-6) vurderes<br />
det desuden, at dværgflagermus i en vis udstrækning vil anvende den nye faunapassage.<br />
Øvrige dyrearter<br />
Ved etablering af N1 forslagene udvides den eksisterende veje. Fordoblingen af anlægsbredden<br />
fra to til fire spor, etableringen af autoværn, hævningen af vejen samt den forventede trafikstigning<br />
vurderes at udgøre så stor en ændring i barriereeffekten, at det fra et faunamæssigt<br />
synspunkt er sammenligneligt med anlæg af en helt ny vej. Behovet for faunapassager vurderes<br />
at være størst i skoven og ved naturlige stærke ledelinjer i det åbne land fx ved kysten eller<br />
skovbrynene.<br />
Øst for Roskilde Fjord vurderes der at være tilstrækkelig passagemulighed mellem Grønlien<br />
Skov og naturområderne ved Græse Å ved den eksisterende tunnel med tilhørende ledebeplantning.<br />
Det kan dog overvejes at erstatte en del af asfaltbelægningen i tunnelen med<br />
jord/sand.<br />
Vest for fjorden mindskes barriereeffekten af N1 forslagene ved at udforme den nye adgangsvej<br />
til Egelundsvej hensigtsmæssigt i forhold til passage af fauna samt ved at forsyne den med ledebeplantning<br />
på sydsiden. Selvom der er tale om en vejtunnel, der ikke er ideel som faunapassage,<br />
vurderes det, at den kan fungere som spredningsvej for de fleste mindre og mellemstore pattedyr,<br />
herunder grævling samt den rødlistede skovmår. Desuden vil der som udgangspunkt blive<br />
etableret faunarør for hver ca. 250 m på de dele af Skovnæsvej der hæves i forbindelse udbygningen.<br />
Rådyr formodes derimod ikke at ville bruge vejtunnelen, men kan i stedet bruge den<br />
planlagte faunapassage vest herfor (Figur 17-5). Placeringen af denne faunapassage i en lille dal<br />
langs et skovbryn vurderes at være ideel fra et naturmæssigt synspunkt. Hvis den resterende<br />
strækning af Skovnæsvej (fra lige nord for Gerlev og videre sydvest mod Lyngerup) på et tidspunkt<br />
skal udvides til fire spor, vil det ikke være muligt at etablere en faunapassage, da det meste<br />
af strækningen ligger i niveau. Etableringen af denne faunapassage sikrer således en forbindelse<br />
mellem områderne nord og syd for linjeføringen, hvorfor det vurderes, at den tilbageværende<br />
barriereeffekt i driftsfasen for N1 forslagene vil være af mindre betydning for dyrelivet generelt.<br />
For de registrerede padder, der ikke er optaget på EF-Habitatdirektivets bilag IV, vurderes der ikke<br />
at være nogen øget barriereeffekt i driftsfasen. Den eksisterende vej øges fra to til fire spor,<br />
men for padderne i søen på lokalitet ø103 vurderes vejen allerede på nuværende tidspunkt at have<br />
en så omfattende barriereeffekt, at de ikke kan passere vejen uden at blive kørt over (fuldstændig<br />
barriere), og effekten på padderne øges dermed ikke. For padderne i søerne vest for<br />
fjorden (v112 og v113) etableres der en faunapassage ca. 170 m nordvest for søernes placering,<br />
hvorved passage af vejen er sikret, og padderne dermed ikke påvirkes negativt.<br />
375
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 17-3 Sammenfatning af virkning af linjeføring N1 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse<br />
af afværgeforanstaltninger.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Potentiel påvirkning Skov Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Nærhed til §3 søer Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Økologisk funktionalitet,<br />
flagermus<br />
Økologisk funktionalitet,<br />
padder<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter<br />
376<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Mellem Regional Lang Mindre<br />
17.3.2 Konsekvenser af N2 forslagene<br />
Linjeføring N2 er i store træk sammenfaldende med linjeføring N1, bortset fra at broen løber parallelt<br />
med Kronprins Frederiks Bro og tilslutter i en udvidelse af det eksisterende kryds på vestsiden<br />
af broen (Kort 17.1 A). Med undtagelse af et §3-område ved Færgegården, der beskrives nedenfor,<br />
er påvirkningen af naturforhold derfor som beskrevet for N1 forslagene.<br />
17.3.2.1 Anlæg<br />
§3-områder<br />
Vest for Roskilde Fjord passerer linjeføring N2 en §3-beskyttet mose vest for Færgegården (lokalitet<br />
v102, Figur 17-7). Arealet er svagt vældpåvirket og domineret af fløjlsgræs, lysesiv og sumpkællingetand.<br />
Mosen afgræsses af kreaturer og vurderes at være et meget fint fourageringsområde<br />
for padder og flagermus /17-8//17-9/. Der er ca. 90 m mellem vejanlægget og mosen, og der<br />
vurderes derfor ikke at være en påvirkning af arealet i anlægsfasen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-7 Linjeføring N2 vest for Roskilde Fjord. §3-beskyttede arealer samt registrerede bilag IV-arter<br />
er angivet.<br />
Tabel 17-4 Sammenfatning af virkning af linjeføring N2 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse<br />
af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.3.1<br />
for forslag N1.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Nærhed til §3 søer (øst og<br />
vest)<br />
Nærhed til §3 mose, Færgegården<br />
Arealinddragelse Grønlien<br />
skov og Færgelunden.<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus<br />
Økologisk funktionalitet, padder<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Mindre Lokal Lang Mindre<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Mellem Regional Mellem Mindre<br />
17.3.2.2 Drift<br />
Driftsfasen for linjeføring N2 afviger udelukkende fra de påvirkninger, der er beskrevet for N1 forslagene,<br />
ved den §3-beskyttede mose ved Færgegården. Her udvides Skovnæsvej asymmetrisk<br />
377
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
mod øst, og på grund af den nuværende afstand på ca. 90 m vurderes det, at §3-arealet, ikke vil<br />
blive påvirket i driftsfasen (Tabel 17-5).<br />
Tabel 17-5 Sammenfatning af virkning af linjeføring N2 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse<br />
af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.3.1<br />
for forslag N1.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Potentiel påvirkning Skov Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Nærhed til §3-søer, mose Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus<br />
Økologisk funktionalitet, padder<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter<br />
378<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Mellem Regional Lang Mindre<br />
17.4 Sydlige forslag<br />
Linjeføringerne S1, S2 og S3 er sammenfaldende uden for Natura 2000-området, og deres påvirkninger<br />
af naturforholdene er således stort set ens. Den borede tunnel, S6, løber i et tracé, der<br />
er delvist sammenfaldende med S1, S2 og S3 (Kort 17.1 B).<br />
På kort 17.1 B ses, hvilke naturarealer der er registreret omkring de sydlige linjeføringer. De registrerede<br />
arealer omfatter både §3-natur og beskyttet natur inden for EF-Habitatområdet, men alle<br />
områder er registreret i henhold til terminologien for habitatnatur Af bilag IV-arter er der registreret<br />
spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus,<br />
skimmelflagermus og langøret flagermus. Af øvrige dyr er der registreret hare, almindelig<br />
markmus, egern, brun rotte og ræv. Desuden kan der forventes pindsvin, grævling, lækat,<br />
ilder, måske brud og husmår samt yderligere arter af mus og spidsmus. Der er registreret rådyr<br />
på lokaliteter spredt ud over hele undersøgelsesområdet.<br />
I Tabel 17-1 findes en oversigt over de registrerede §3-arealer, der vurderes potentielt at kunne<br />
blive påvirket ved etablering af en af de sydlige forslag, og som derfor omtales i det efterfølgende.<br />
17.4.1 Konsekvenser af S1 forslaget<br />
17.4.1.1 Anlæg<br />
§3-områder<br />
På østsiden af fjorden passerer linjeføring S1 en mose (lokalitet ø209, Figur 17-8), der ligger ca.<br />
35 m nord for tracéet. Vejen passerer her den mindre Torøgelgårdsvej, som lukkes på begge sider<br />
af den nye vej. Det medfører et lidt større arbejdsområde nord for vejen end den generelle<br />
ekspropriationsgrænse, og det forudsættes, at der foretages afværgeforanstaltninger, som sikrer,<br />
at der ikke sker en direkte påvirkning og udledning til mosen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Umiddelbart nord for mosen findes lokaliteterne ø206, ø207 og ø208, som alle er §3-beskyttede<br />
søer (Figur 17-8). Da afstanden til søerne er mindst 170 m fra tracéet, vurderes de ikke at blive<br />
påvirket i anlægsfasen.<br />
Figur 17-8 Fredskovsarealer samt §3-arealer omkring linjeføring S1 øst for Roskilde Fjord. Placering af<br />
faunarør og arbejdspladser er angivet (orienteringen af faunarøret vil blive langs markskellet).<br />
Vest for Roskilde Fjord, på Tørslev Hage, anlægges en ny vej parallelt med den eksisterende lokalvej<br />
i et §3-beskyttet overdrev (lokalitet v2135, Figur 17-9). I alt inddrages ca. 33.000 m 2 af<br />
overdrevet permanent, hvilket udgør størstedelen af lokaliteten. Overdrevet er uafgræsset men<br />
generelt artsrigt med rig forekomst af gul snerre, blåhat, stor knopurt og vellugtende gulaks<br />
/17-8//17-9/. Denne inddragelse er kritisk på regionalt såvel som lokalt niveau, da overdrev er en<br />
naturtype, der i hele landet er truet af eutrofiering, fragmentering og tilgroning /17-17/. Som<br />
kompensation for det inddragede areal udlægges et nyt overdrev (arealberegning 2:1 i forhold til<br />
inddragede areal), og der igangsættes naturgenopretning (græsning samt rydning af krat) af det<br />
tilbageværende overdrev, som i dag er dårligt plejet. Da overdrev er en naturtype, der udvikles<br />
meget langsomt, og som er vanskeligt at etablere inden for en acceptabel tidshorisont /17-5/,<br />
vurderes samspillet af disse to afværgeforanstaltninger at være den bedste kompensation for inddragelsen<br />
af overdrev i anlægsfasen. Den samlede påvirkning af naturtypen i den relativt lange<br />
anlægsfase vurderes dermed at være af moderat betydning.<br />
379
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-9 §3-beskyttede områder samt fund af bilag IV-arter omkring Tørslev Hage. Placering af faunabro<br />
er angivet.<br />
Vest for Tørslev Hage passerer S1 en sø (lokalitet v2090), der ligger ca. 90 m nord for den færdige<br />
linjeføring. Lokaliteterne v2080, v2084 og v2085, der også er §3-beskyttede søer, ligger ca.<br />
220 m syd for tracéet (Figur 17-12). Det vurderes, at der ikke vil være nogen påvirkning af søerne<br />
i anlægsfasen som følge af afstanden til linjeføringen.<br />
Linjeføring S1 ligger ca. 70 m nord for Tagmosen (lokalitet v2122, Figur 17-10). Mosen er følsom<br />
over for næringsberigelse, og der vil derfor blive stillet krav om, at overfladevand i anlægsfasen<br />
ledes væk fra naturområdet. Med forudsætning i disse hensyn vurderes det, at anlægsfasen ikke<br />
påvirker naturværdierne i mosen.<br />
Umiddelbart nord for Tagmosen ligger en lille mose ca. 10 m syd for en ny adgangsvej til ejendommen<br />
for enden af Mejerigårdsvej (Figur 17-10, lokalitet v2121). For at undgå arealinddragelse<br />
i mosen projekteres der ikke med midlertidigt arbejdsområde syd for den færdige vej, og der<br />
vil blive stillet krav om at bortlede vejvand i anlægsfasen. Det vurderes dermed, at anlægsfasen<br />
ikke påvirker naturværdierne i mosen.<br />
380
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-10 Forslag S1 samt tilslutningsanlæg ved Tagmosen. Frilægning af Mademose Å, §3-registrerede<br />
lokaliteter, registrerede bilag IV-arter samt arbejdsområder er angivet. Mademose Å fungerer<br />
som faunapassage under S1, idet underføringen etableres med mindst 1,5 m banketter på hver<br />
siden af vandløbet.<br />
Mademose Å løber fra Mademosen i nord sydpå igennem mosen på lokalitet v2073, øst om den<br />
føromtalte mose på lokalitet v2121, videre til Tagmosen og herfra mod øst ind til den munder ud i<br />
Roskilde Fjord. Med undtagelse af en lille strækning gennem lokalitet v2073 er åen i dag rørlagt<br />
på hele strækningen mellem Mademosen og Tagmosen, mens resten af strækningen ud til Roskilde<br />
Fjord, bortset fra en lille strækning, ikke er rørlagt. Ved gennemførelse af S1 vil Mademose Å<br />
blive genåbnet på strækningen mellem Mademosen og Tagmosen, og den vil blive underført motortrafikvejen<br />
som en faunapassage med mindst 1,5 m brede banketter på hver side af vandløbet.<br />
Åen bliver forlagt mod øst, da den nuværende placering vil være beliggende under et tilslutningsanlæg<br />
til S1. Det vurderes, at der vil være en sedimenttransport nedstrøms projektområdet ved<br />
forlægning og frilægning af vandløbet. Dette arbejde bør derfor udføres om sommeren, hvor der<br />
er mindst vandføring i vandløbet, og sedimenttransporten således kan reduceres. Desuden skal<br />
der etableres midlertidig opsamling af vejvand i anlægsfasen, således at forurening af vandløbet<br />
mindskes mest muligt. Det vurderes, at frilægningen og forlægningen af Mademose Å i anlægsfasen<br />
vil have en mindre negativ betydning for vandløbet, men i driftsfasen vil der være en positiv<br />
effekt ved frilægningen (jf. afsnit om driftsfasen nedenfor).<br />
På grund af afstanden til §3-arealerne i Tagmosen og det lille vandhul vest herfor (v2118) vurderes<br />
områderne ikke at blive påvirket i anlægsfasen.<br />
Moseområdet på lokalitet v2073 og v2075 (Figur 17-10) ligger ca. 200 m nord for vejanlægget til<br />
linjeføring S1, men ved frilægningen af Mademose Å inddrages et mindre areal af moseområdet til<br />
arbejdsområde. Denne påvirkning er midlertidig og reversibel, og vurderes at medføre en mindre<br />
påvirkning af naturværdierne i mosen.<br />
Syd for Lyngerup passerer linjeføring S1 et område, hvor der ca. 65 m vest for linjeføringen ligger<br />
et grusgravsområde (lokalitet v2110) og ca. 250 m øst for linjeføringen ligger en sø (lokalitet<br />
v2124, Figur 17-11). Der er registreret spidssnudet frø på lokalitet v2110, men på grund af afstanden<br />
til tracéet vurderes det, at lokaliteterne ikke vil blive påvirket i anlægsfasen.<br />
381
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-11 Forslag S1 omkring §3-beskyttede søer syd for Lyngerup. Forekomst af bilag IV-arter samt<br />
placering af faunarør er angivet.<br />
Øvrige naturforhold<br />
Linjeføring S1 løber gennem et skovområde, der er udlagt til fredskov i den østlige ende af vejanlægget<br />
(Figur 17-8). Der inddrages et areal på ca. 9500 m 2 af skoven, som består af et ungt uudviklet<br />
skovbryn, og påvirkningen vurderes at have en mindre betydning for skovens naturværdi.<br />
Der vil blive udlagt erstatningsskov i henhold til skovloven som beskrevet i kapitel 5, Planforhold<br />
og lovmæssige bindinger.<br />
Bilag IV-arter<br />
Markfirben er registreret i det sydlige undersøgelsesområde, men dog så langt væk fra linjeføring<br />
S1, at der ikke vurderes at være en risiko for påvirkning af artens yngle- og rasteområder.<br />
Øst for Roskilde Fjord ligger der nord for linjeføring S1 to §3-beskyttede søer samt en §3beskyttet<br />
mose, hvor der er registreret forekomster af bilag IV-arterne, stor vandsalamander og<br />
spidssnudet frø (ø206, ø207 og ø209, Figur 17-8 og kort 17.1 B). Begge arter er også registreret<br />
syd for S1 (afstand ca. 1 km). Det vurderes dog, at lokaliteterne nord og syd for S1 allerede i dag<br />
fungerer som to isolerede bestande, og at padderne yngler i vandhullerne og overvintrer i beplantningen<br />
omkring dem. Padder spreder sig sjældent over åbne marker, og da området omkring<br />
de omtalte søer består af landbrug, vurderes det som usandsynligt, at padderne vil vandre imellem<br />
lokaliteterne, så længe leveforholdene er egnede på stedet. Da de omtalte søer ikke påvirkes<br />
i anlægsfasen, vurderes det derfor, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne øst for<br />
fjorden ikke vil blive påvirket i anlægsfasen for S1.<br />
Det vurderes ikke, at anlægsfasen til S1 vil påvirker den økologiske funktionalitet for flagermusene<br />
i dette område. Det skyldes først og fremmest, at der i anlægsperioden ikke inddrages gamle<br />
træer eller bygninger, som er potentielle leve- og ynglesteder for flagermus. Derudover er der ingen<br />
af de registrerede arter (dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus<br />
og langøret flagermus (Figur 17-17)) der er lavtflyvende, hvorfor flagermusene uden problemer<br />
vil navigere over arbejdspladserne.<br />
382
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Omkring Tørslev passerer linjeføring S1 en sø på lokalitet v2090, der ligger ca. 90 m nord for linjeføringen,<br />
hvor der er registreret spidssnudet frø. Cirka 220 m syd for S1 ligger lokaliteterne<br />
v2084 og v2085, der også begge er søer, og her er der registreret spidssnudet frø (v2085), stor<br />
vandsalamander (v2084) samt arter af flagermus (v2085, Figur 17-12). På grund af afstanden<br />
mellem søerne med padder samt et landskab domineret af dyrkede marker, vurderes det, at padderne<br />
i dag ikke tilhører en samlet bestand. Dermed vurderes det, at den relativt korte anlægsperiode<br />
ikke vil true overlevelsen af lokaliteternes paddebestande og dermed ikke vil påvirke arternes<br />
økologiske funktionalitet.<br />
Figur 17-12 § 3-beskyttede arealer omkring Tørslev. Registrerede bilag IV-arter samt placering for arbejdspladser<br />
og faunapassage er angivet.<br />
Længere mod vest i Tagmosen (v2122) er der registreret spidssnudet frø og stor vandsalamander.<br />
Der er også registreret stor vandsalamander på lokalitet v2075 nord for S1 (Figur 17-10).<br />
Som beskrevet ovenfor vurderes det ligeledes i dette tilfælde, at der ikke foregår årstidsbestemt<br />
vandring på tværs af S1 i et stort omfang idet afstanden er relativt stor (600 m), og landskabet<br />
imellem lokaliteterne ikke er ideelt for paddernes vandring. Det vurderes således, at bilag IVarternes<br />
økologiske funktionalitet ikke bliver påvirket i den relativt korte anlægsfase for denne<br />
delstrækning af S1.<br />
I grusgravsområdet på lokalitet v2110 syd for Lyngerup er bilag IV-arten, spidssnudet frø, registreret<br />
(Figur 17-11). Grundet afstanden til S1 i anlægsfasen på ca. 65 m vurderes det, at artens<br />
økologiske funktionalitet ikke vil blive påvirket i anlægsfasen.<br />
Andre bilag IV-arter (bl.a. markfirben og løgfrø) er eftersøgt ved de sydlige linjeføringer, men er<br />
ikke fundet /17-8/ /19-9/.<br />
383
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Øvrige dyrearter<br />
Af øvrige padder er der registreret lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø i søerne<br />
omkring S1. Desuden er der registreret hare, almindelig markmus, egern, brun rotte og ræv i undersøgelsesområdet.<br />
Det vurderes, at den overordnede barriereeffekt af anlægsfasen for disse arter<br />
vil være af mindre betydning.<br />
Tabel 17-6 Sammenfatning af virkninger af linjeføring S1 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse<br />
af afværgeforanstaltninger.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:<br />
ø206, ø207,<br />
ø208, ø209, v2073, v2075,<br />
v2080, v2084, v2085, v2090,<br />
v2110, v2121, v2122, v2124<br />
Arealinddragelse af §3 overdrev,<br />
Tørslev Hage<br />
Arbejdsområder i Mademose<br />
Å samt §3 lokalitet v2073<br />
384<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Stor Regional Lang Moderat<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus<br />
Økologisk funktionalitet, padder<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Mindre Regional Mellem Moderat<br />
17.4.1.2 Drift<br />
§3-områder<br />
Øst for fjorden ligger en mose (ø209), der i driftsfasen har en afstand til tracéet på ca. 35 m<br />
(Figur 17-13). Da vejvand opsamles og ledes til regnvandsbassin, vil der ikke i driftsfasen blive<br />
ledt vejvand til moseområdet, og det vurderes, at naturværdierne i mosen dermed ikke bliver påvirket<br />
i driftsfasen.
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-13 Fredskovsarealer samt §3-beskyttede arealer omkring linjeføring S1 øst for Roskilde Ford.<br />
Placering af faunarør er angivet (Faunarøret vil blive orienteret langs markskellet). Foreslåede<br />
afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet på Kort 17.2 B.<br />
Figur 17-14 Forekomst af §3-beskyttede søer og registrerede bilag IV-arter ved Tørslev. Placering for<br />
faunapassage er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet<br />
på Kort 17.2 B.<br />
Ved landsbyen Tørslev passerer S1 forbi en række §3-beskyttede søer, fordelt nord og syd for linjeføringen<br />
(lokaliteterne v2087, v2080, v2084, v2085 og v2090, Figur 17-14). På grund af en<br />
mindste afstand på ca. 100 m til linjeføring S1 vurderes det, at søernes naturværdier ikke vil blive<br />
påvirket i driftsfasen.<br />
385
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-15 Forslag S1 omkring Tagmosen. Der er angivet planlagt regnvandsbassin, frilægning af<br />
Mademose Å, registrerede §3-lokaliteter samt registrerede bilag IV-arter. Foreslåede afværgeforanstaltninger<br />
på denne delstrækning er angivet på Kort 17.2 B.<br />
I driftsfasen ligger Tagmosen (v2122) ca. 70 m syd for tilslutningsanlægget til S1, og på grund af<br />
afstanden vurderes det, at mosen ikke vil blive påvirket. Det samme gælder den lille sø vest for<br />
Tagmosen (v2118). Den lille mose på lokalitet v2121 ligger kun ca. 10 m syd for en ny adgangsvej<br />
til ejendommen for enden af Mejerigårdsvej (Figur 17-15). Det forventes, at der ikke vil være<br />
meget trafik på denne vej, og det vurderes derfor, at mosen ikke vil blive påvirket i driftsfasen.<br />
Mosen og søen på henholdsvis lokalitet v2073 og v2075 ligger ca. 200 m nord for tilslutningsanlægget<br />
til S1, og på grund af afstanden vurderes det, at lokaliteterne ikke vil blive påvirket i<br />
driftsfasen.<br />
Frilægningen af Mademose Å (Figur 17-15) etableres som en faunapassage under motortrafikvejen<br />
med to banketter af 1,5 m på hver side af vandløbet svarende til en niveau B vådpassage<br />
/17-18/. Dette vurderes for driftsfasen af linjeføring S1 at have en positiv effekt på naturkvaliteten<br />
i vandløbet samt for spredningsmulighederne i området, idet vandløbet vil fungere som en ledelinje,<br />
der binder flere mindre naturområder sammen.<br />
386
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-16 Forslag S1 omkring §3-søer syd for Lyngerup. Besigtigede §3-lokaliteter, placering af faunarør<br />
samt registrerede bilag IV-arter er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne<br />
delstrækning er angivet på Kort 17.2 B.<br />
Syd for Lyngerup ligger beskyttede søer i grusgravsområdet på lokalitet v2110 samt vest for forslaget<br />
på lokalitet v2124 (Figur 17-16). Søerne ligger henholdsvis 65 m øst og 250 m vest for S1,<br />
og da vejvandet ledes til andre recipienter, vurderes de ikke at blive påvirket i driftsfasen for S1.<br />
Bilag IV-arter<br />
Øst for Roskilde fjord er der registreret bilag IV-padder, både nord og syd for S1. På lokaliteterne<br />
ø206, ø207 og ø209 nord for S1 er der registreret spidssnudet frø og stor vandsalamander (Figur<br />
17-13), og de samme arter er registreret på lokaliteterne ø223 og ø226, henholdsvis ca. 600 m<br />
og ca. 800 m syd for S1 (Kort 17.1 B). Som beskrevet for anlægsfasen vurderes det, at lokaliteterne<br />
nord og syd for vejen på nuværende tidspunkt fungerer som to adskilte bestande, men ved<br />
etablering af S1 vil lokaliteterne nord for linjeføringen blive særligt isoleret uden mulighed for genetisk<br />
udveksling med bestande mod syd, hvis forholdene ved de nuværende levesteder forringes.<br />
For at afværge dette forhold, etableres der bl.a. et faunarør (ø50 cm, eller evt. omvendt Uformet<br />
1 m bred og 0,5 m høj) ca. 140 m øst for lokalitet ø209 (Figur 17-13). Lokalitet ø209 ligger<br />
tæt på S1 og for at forhindre trafikdrab på padder på strækningen, vil der yderligere blive<br />
etableret et paddehegn (ca. 900 m) (Kort 17.2 B). Paddehegnet vil på nordsiden af vejen strække<br />
sig fra et stykke vest for paddevandhullerne, omkring faunarøret og mod øst et stykke forbi det<br />
projekterede regnvandsbassin og tilsvarende på sydsiden af vejen. Yderligere etableres afværgevandhuller<br />
nord for linjeføringen i området omkring faunapassagen for at styrke forholdene for bilag<br />
IV-arterne her. Antal, placering samt udformning af disse vil blive besluttet i detailprojekteringsfasen,<br />
men det vurderes at være passende med 3 vandhuller (jf. generel beskrivelse i afsnit<br />
17.1). Under forudsætning af at de nævnte afværgeforanstaltninger etableres, vurderes det, at<br />
den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne kan opretholdes øst for Roskilde Fjord.<br />
387
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-17 Registrerede arter af flagermus på Tørslev Hage.<br />
Vest for Roskilde Fjord er sommerhusområdet på Tørslev Hage registreret som levested for arter<br />
af flagermus (Figur 17-17), /17-8/. Arterne yngler og raster sandsynligvis i sommerhusene og i<br />
gamle træer i området. Der inddrages ikke bygninger eller gamle træer, som eventuelt fungerer<br />
som yngle- og rasteområder for flagermus. Ligeledes vurderes der ikke at være stor risiko for trafikdrab<br />
i driftsfasen, da S1 forløber i afgravning gennem Tørslev Hage. Vest for Tørslev hage er<br />
planlagt en faunabro (ca. B: 20 m, L: 50m) over vejen, der på denne delstrækning ligger i afgravning.<br />
Der etableres ledelinjer fra Tørslev Hage mod faunabroen, og lavtflyvende arter af flagermus<br />
vil således blive ledt mod broen. Det vurderes således, at forslag S1 ved Tørslev Hage ikke<br />
vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus.<br />
Der er registreret forekomster af bilag IV-arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø i søerne<br />
på begge sider af linjeføring S1 ved landsbyen Tørslev (Figur 17-18). Lokaliteterne ligger med<br />
en indbyrdes afstand på ca. 600 m og det vurderes, at linjeføring S1 kan fungere som en barriere<br />
for bilag IV-arternes spredning mellem disse lokaliteter. Der vil derfor blive etableret tre afværgevandhuller<br />
på begge sider af linjeføringen (Kort 17.2 B). Desuden vil faunabroen øst for Tørslev<br />
sikre, at linjeføringen kan passeres uden risiko for trafikdrab, og at en effektiv bestandsstørrelse<br />
kan opretholdes. For at afværge trafikdrab samt at lede padderne mod faunapassagen, etableres<br />
der paddehegn på en ca. 600 m lang strækning fordelt øst og vest for faunapassagen (Kort 17.2<br />
B). Sikring af passagen er essentiel for på længere sigt at undgå indavl og risiko for at bestanden<br />
uddør. Med forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger vurderes det, at den økologiske<br />
funktionalitet for bilag IV-arterne i området kan opretholdes.<br />
388
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-18 Forekomst af §3-beskyttede søer og registrerede bilag IV-arter ved Tørslev. Placering af faunapassage<br />
er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet på<br />
Kort 17.2 B.<br />
I Tagmosen (v2122) og på lokalitet v2073 er bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander<br />
registreret (Figur 17-15) og mosen vurderes at være et potentielt levested for løgfrø. Ved<br />
frilægning af Mademose Å som faunapassage under vejtracéet vil de to områder forblive forbundet,<br />
og den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne i området vil blive opretholdt. For at lede<br />
padderne mod faunapassagen og dermed afværge trafikdrab etableres paddehegn på en ca. 400<br />
m lang strækning langs vejen og tilslutningsanlæg på nordsiden af vejen. Tilsvarende etableres<br />
paddehegn på langs tracéet samt omkring tilslutningsanlæg på en ca. 700 m lang strækning på<br />
sydsiden af vejen (Kort 17.2 B). Denne afværgeforanstaltning vurderes at opveje de negative påvirkninger,<br />
som forslaget har generelt for områdets bilag IV-arter, der i forvejen er stærkt fragmenteret.<br />
Med forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger vurderes det dermed, at den<br />
økologiske funktionalitet og gunstige bevaringsstatus for bilag IV-arterne i området kan opretholdes<br />
på lang sigt.<br />
Syd for Lyngerup ligger et grusgravsområde med tre mindre søer 250 m vest for vejen og en sø<br />
80 m øst for vejen. Der er registreret spidssnudet frø i grusgravsområdet øst for vejen på lokalitet<br />
v2110 (Figur 17-16). Ved etablering af S1 vil lokalitet v2110 blive yderligere isoleret i landskabet<br />
med store afstande til andre egnede søer (mere end 1 km), og det vurderes dermed, at forslag<br />
S1 i driftsfasen vil udgøre en barriereeffekt for spredning af bl.a. padder i området. For at afværge<br />
denne barriereeffekt etableres et faunarør (ø150 eller evt. firkantet med samme eller bedre effekt)<br />
under vejen (Kort 17.2 B), så spredning mellem lokaliteterne øst og vest for linjeføring S1<br />
vil være mulig. Der etableres dobbeltsidet paddehegn på en strækning på ca. 700 m fordelt på<br />
begge sider af faunarøret. Der vil ligeledes blive etableret tre afværgevandhuller mellem lokalitet<br />
v2124 og Tagmosen (Kort 17.2 B). Afværgevandhullerne vil opretholde sammenhængen mellem<br />
egnede lokaliteter og dermed fastholdes den økologiske funktionalitet for områdets bilag IVpadder.<br />
Med forudsætning i disse afværgeforanstaltninger vurderes det, at linjeføring S1 i driftsfasen<br />
ikke påvirker den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter på den vestligste strækning af<br />
S1.<br />
389
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Øvrige dyrearter<br />
I nærhed til S1 er der foruden bilag IV-padder registreret lille vandsalamander, skrubtudse og<br />
butsnudet frø. Desuden er der registreret hare, almindelig markmus, egern, brun rotte og ræv i<br />
undersøgelsesområdet.<br />
På trods af at linjeføring S1 hovedsageligt krydser over agerland, og at der, bortset fra selve kysten,<br />
hverken krydses væsentlige naturområder eller økologiske forbindelser vest for Roskilde<br />
Fjord, vurderes vejen at udgøre en moderat barriere i landskabet. Både nord, syd og vest for linjeføringen<br />
er der inden for en afstand på 2-3 km væsentlige naturområder, og den nye vej vil<br />
dermed udgøre en barriere, der strækker sig over halvdelen af Hornsherreds bredde. Behovet for<br />
faunapassager er derfor åbenbar. Den vigtigste ledelinje i området er kysten, og her bevares en<br />
faunapassagemulighed ved etablering af S1, idet broen anlægges med tilbagetrukne landfæster<br />
dvs. der opretholdes passagemulighed langs fjorden på hhv. 180 m bredde (øst) og 90 m bredde<br />
(vest). Mademose Å og den nye faunapassage hér får med tiden en øget betydning i takt med at<br />
flere af de rørlagte strækninger frilægges. For yderligere at sikre spredning på tværs af S1 etableres<br />
en faunabro med tilhørende ledelinjer vest for Tørslev Hage. Udformning af faunabroen vil blive<br />
fastlagt i en senere detailprojekteringsfase, men det foreslås, at broen udføres med en bredde<br />
på 20 m og med et vegetationsdække af græs og småbuske, afskærmning langs siderne mod støj<br />
og lys og kombineres med hegn og ledebeplanting. Desuden forudsættes der faunarør for hver<br />
250 m hvor vejen ligger på dæmning eller i terræn. Den samlede vurdering er foretaget med forudsætning<br />
i de nævnte afværgeforanstaltninger, og uden disse vil vejen udgøre en væsentlig barriere<br />
for spredning af områdets dyreliv.<br />
Tabel 17-7 Sammenfatning af virkninger af S1 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:<br />
ø206, ø207,<br />
ø208, ø209, v2073, v2075,<br />
v2080, v2084, v2085, v2090,<br />
v2110, v2121, v2122, v2124<br />
Frilægning af Mademose Å Stor<br />
(positiv)<br />
390<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Regional Lang Positiv<br />
Potentiel påvirkning af skov Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Økologisk funktionalitet, padder<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Mindre Regional Mellem Moderat<br />
17.4.2 Konsekvenser af S2 forslagene<br />
Linjeføring S2 er sammenfaldende med S1 på de strækninger, der har betydning for naturforhold<br />
på land, bortset fra at der i S2 forslagene anlægges en kort tunnel under fjorden. S2a og S2b ad-
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
skiller sig fra S1 ved at medføre en grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet for<br />
selve tunnelen i fjorden. Dette vil kunne få betydning for det sekundære grundvandsspejl og<br />
dermed påvirke naturlokaliteter langt ind på land. <strong>Miljøvurdering</strong>en følger derfor den, der er givet<br />
for linjeføring S1 ovenfor bortset fra på nedenstående områder. Derudover er der en større kvælstofemission<br />
i anlægsfasen for S2 forslagene.<br />
17.4.2.1 Anlæg<br />
§3-områder<br />
Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S2 forslagene viser, at sænkning af grundvand<br />
ved anlæg af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder ind i landet (Figur<br />
17-19). Påvirkning af vandløb er beskrevet i kapitel 15, Overfladevand.<br />
Figur 17-19 Kort over modellerede virkninger af grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde i<br />
fjorden for S2 forslagene. Periode med størst potentiel påvirkning for forslag S2a og S2b er<br />
vist.<br />
For forslag S2a og S2b er der øst for fjorden risiko for at en sø og en mose påvirkes af grundvandssænkningen.<br />
Dog kendes den eksakte geologi for områderne ikke og risikoen for om grundvandssænkning<br />
slår igennem på overfladen og udtørrer nogle af de våde naturtyper afhænger af<br />
placeringen af permeable sandlag og af kontakten mellem lokalitetens vandspejl og det øvre<br />
grundvandsspejl der risikerer at blive påvirket (jf. kapitel 14, Grundvand). Vest for fjorden kan to<br />
søer blive påvirket, hvoraf den ene sø ligger i et område med sand hele vejen fra terræn til den<br />
dybe kalk. En mere præcis kortlægning af påvirkningerne vil finde sted i detailprojekteringen. I<br />
selve anlægsfasen afværges eventuel påvirkning ved reinfiltration eller tilbagepumpning af over-<br />
391
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
fadevand såvel øst som vest for fjorden, og den midlertidige påvirkning vurderes dermed ikke at<br />
have nogen betydning for §3 naturtyperne.<br />
Tabel 17-8 Sammenfatning af virkninger af forslag S2a og S2b på naturforhold i anlægsfasen efter<br />
indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger, se afsnit<br />
17.4.1 for forslag S1.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:<br />
ø206, ø207,<br />
ø208, ø209, v2073, v2075,<br />
v2080, v2084, v2085, v2090,<br />
v2110, v2121, v2122, v2124<br />
Arbejdsområder i Mademose<br />
Å samt §3 lokalitet v2073<br />
Arealinddragelse §3 overdrev,<br />
Tørslev Hage<br />
Grundvandssænkning på §3<br />
lokaliteter<br />
392<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
Stor Regional Lang Moderat<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus<br />
Økologisk funktionalitet, padder<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Mindre Regional Mellem Moderat<br />
17.4.2.2 Drift<br />
Øvrige dyrearter<br />
S2 forslagene vurderes i driftsfasen at udgøre en større barriere sammenlignet med S1, idet kystlinjen<br />
på begge sider af fjorden forskydes ud langs med de nye rampeanlæg (hhv. ca. 100 m ud<br />
(øst) og 350 m ud (vest)). I ”vigene” nord og syd for den vestlige rampe fyldes der ud med sediment,<br />
hvorved der opnås en strandengslignende habitat. I forlængelse heraf samt langs hele den<br />
østlige rampe etableres en smal passage (ca. 10 m) rundt om ramperne ud mod sejlrenden, hvor<br />
sediment forstærkes med sten, der kan modstå erosion fra vandstrømmen i fjorden. Selve ramperne<br />
anlægges med kampesten på den ydre skråning, men nærmest land anlægges de med en<br />
passende skråning samt jordlag og vegetation, der muliggør, at dyr også kan passere op over<br />
ramperne. På selve ramperne anlægges ligeledes en passende vegetation med græs og buske.<br />
For områdets fauna vil det således stadig være muligt at bevæge sig enten langs vandet på den<br />
indre mudderflade og ydre stenstrand eller på den vegetationsdækkede rampe. Med forudsætning<br />
i de afværgeforanstaltninger, der er beskrevet under forslag S1, vurderes det, at S2 forslgene har<br />
moderat betydning for områdets dyreliv.
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 17-9 Sammenfatning af virkninger af S2a og S2b på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af<br />
afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1 for forslag<br />
S1.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:<br />
ø206, ø207, ø208,<br />
ø209, v2073, v2075, v2080,<br />
v2084, v2085, v2090, v2110,<br />
v2121, v2122, v2124<br />
Frilægning af Mademose Å Stor<br />
(positiv)<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Regional Lang Positiv<br />
Potentiel påvirkning af skov Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Lang Moderat<br />
17.4.3 Konsekvenser af S3 forslagene<br />
Linjeføring S3 er sammenfaldende med S1 og S2 på de strækninger, der har betydning for naturforhold<br />
på land bortset fra selve kysten, hvor der i S3 forslagene anlægges som en lang tunnel<br />
under fjorden. Derudover vil grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet for selve<br />
tunnelen i fjorden kunne få betydning for naturlokaliteter længere ind på land end S2 forslagene.<br />
<strong>Miljøvurdering</strong>en følger derfor miljøvurderingen for forslag S1 ovenfor, bortset fra nedenstående.<br />
17.4.3.1 Anlæg<br />
§3-områder<br />
Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S3a og S3b viser, at sænkning af grundvand<br />
ved anlæg af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder langt ind i landet (Figur<br />
17-20).<br />
393
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Figur 17-20 Kort over modellerede virkninger af grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde i<br />
fjorden for S3 forslagene. Periode med størst potentiel påvirkning for forslag S3a og S3b er<br />
vist.<br />
For S3 forslagene er der øst for fjorden risiko for at en sø og to moser påvirkes af grundvandssænkningen<br />
og vest for fjorden kan syv søer og en mose blive påvirket, hvoraf fire søer ligger i et<br />
område med sand hele vejen fra terræn til den dybe kalk. En mere præcis kortlægning af påvirkningerne<br />
(jf. afsnit 17.4.2) vil finde sted i detailprojekteringen. I selve anlægsfasen afværges<br />
eventuel påvirkning ved reinfiltration eller tilbagepumpning af overfadevand, og den midlertidige<br />
påvirkning vurderes dermed ikke at have nogen betydning for §3 naturtyperne.<br />
394
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 17-10 Sammenfatning af virkninger af S3a og S3b på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse<br />
af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1<br />
for forslag S1.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:<br />
ø206, ø207,<br />
ø208, ø209, v2073, v2075,<br />
v2080, v2084, v2085, v2090,<br />
v2110, v2121, v2122, v2124<br />
Arbejdsområder i Mademose<br />
Å samt §3 lokalitet v2073<br />
Arealinddragelse §3 overdrev,<br />
Tørslev Hage<br />
Grundvandssænkning på §3<br />
lokaliteter<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
Stor Regional Lang Moderat<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus<br />
Økologisk funktionalitet, padder<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Mindre Regional Mellem Moderat<br />
17.4.3.2 Drift<br />
I driftsfasen for S3 forslagene, er kystlinjen på begge sider af fjorden bevaret i hhv. ca. 250 m<br />
(øst) og 200 m (vest) bredde og den naturlige ledelinje hermed intakt. Vurderingen af den samlede<br />
barriereeffekt af S3a og S3b følger derfor den der er angivet for S1, og med forudsætning i de<br />
afværgeforanstaltninger der her nævnes, vurderes påvirkningen for områdets dyreliv generelt at<br />
være af moderat betydning.<br />
395
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 17-11 Sammenfatning af virkninger af S3a og S3b på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse<br />
af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1<br />
for forslag S1.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:<br />
ø206, ø207,<br />
ø208, ø209, v2073, v2075,<br />
v2080, v2084, v2085, v2090,<br />
v2110, v2121, v2122, v2124<br />
Frilægning af Mademose Å Stor<br />
(positiv)<br />
396<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Regional Lang Positiv<br />
Potentiel påvirkning af skov Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Økologisk funktionalitet, padder<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Mindre Regional Mellem Moderat<br />
17.4.4 Konsekvenser af S6 forslaget<br />
Forslag S6 består af en boret tunnel under Roskilde Fjord. På land er strækningen delvis sammenfaldende<br />
med linjeføringerne for S1, S2 og S3. Ved kysterne, hvor S6 løber under jordoverfladen<br />
ca. 600 m ind på land på østsiden og helt til Tørslev landsby vest for fjorden (ca. 1,2 km). Mange<br />
af konsekvenserne for naturforhold er derfor som beskrevet ovenfor for forslag S1, og kun de<br />
konsekvenser, der alene gælder for S6, er beskrevet i dette afsnit. Grundvandssænkning i forbindelse<br />
med anlægsarbejdet for selve tunnelen i fjorden kan få betydning for det sekundære grundvandsspejl<br />
på naturlokaliteter i et stort område inde i baglandet.<br />
17.4.4.1 Anlæg<br />
§3-områder<br />
Vest for Roskilde Fjord passerer linjeføring S6 tæt forbi tre §3-beskyttede søer på lokaliteterne<br />
v2084, v2085, v2087 (Figur 17-22). Lokalitet v2080 inddrages til regnvandsbassin og afstanden<br />
til v2084 og v2085 er på under 10 m, og det vurderes, at vandhullernes naturværdi ikke kan opretholdes,<br />
hvorfor der vil blive etableret erstatningsvandhuller i forholdet 2:1 (6 stk.) syd for tracé<br />
(Kort 17.2 B). Lokalitet v2080 er et eutrofieret vandhul med andeø og lokalitet v2084 er et firkantet<br />
oprenset vandhul med stejle bredder, tilløb og uklart vand, og det vurderes, at en tilsvarende<br />
eller bedre naturkvalitet relativt hurtigt kan indfinde sig i nyetablerede vandhuller. Søen på<br />
lokalitet v2085 er af bedre naturkvalitet med lysåbne bredder, veludviklet bredzone og den virker<br />
overvejende fladvandet. Anlægsfasen inddrager her kun et mindre areal, og der etableres passende<br />
afskærmning, som beskytter den resterende sø mod forurening fra vejanlægget. Erstatningsvandhullerne<br />
skal anlægges op til to år inden anlægsfasen, så de kan nå at udvikle et naturligt<br />
plante- og dyreliv, inden de oprindelige vandhuller nedlægges.
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
For at undgå påvirkning af de øvrige vandhuller i dette område i anlægsfasen, projekteres der ikke<br />
med arbejdsområde syd for vejen på strækningen forbi disse vandhuller. Desuden etableres<br />
der midlertidig afvanding fra vejen, således at vandhullerne ikke modtager forurenet vand i anlægsfasen.<br />
Med forudsætning i disse afværgeforanstaltninger vurderes anlægsfasen for S6 at udgøre<br />
en mindre påvirkning af søerne.<br />
Figur 17-21 Kort over modellerede virkninger af grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde i<br />
fjorden for forslag S6. Periode med størst potentiel påvirkning er vist.<br />
Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S6 viser, at sænkning af grundvand ved anlæg<br />
af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder langt ind i landet (Figur 17-21). Påvirkning<br />
af vandløb er beskrevet i kapitel 15, Overfladevand.<br />
For linjeføring S6 er der øst for fjorden risiko for at to søer og to moser påvirkes af grundvandssænkningen.<br />
Dog kendes den eksakte geologi for områderne ikke, og såfremt der findes et vandstandsende<br />
lag imellem det dybere sandlag og sandlaget i terræn, som danner grundlag for mo-<br />
397
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
dellen, er risikoen på en påvirkning mindre. Vest for fjorden kan otte søer og en mose blive påvirket<br />
med en sænkning i det øvre sandmagasin på op til tre meter. To af søerne ligger i et område<br />
med sand hele vejen fra terræn til den dybe kalk. En mere præcis kortlægning af påvirkningerne<br />
vil finde sted i detailprojekteringen. I selve anlægsfasen afværges eventuel påvirkning ved reinfiltration<br />
eller tilbagepumpning af overfadevand, og den midlertidige påvirkning vurderes dermed<br />
ikke at have nogen betydning for §3 naturtyperne.<br />
Figur 17-22 Forekomst af §3-beskyttede søer, registrerede bilag IV-arter samt arbejdsområder for linjeføring<br />
S6 syd for Tørslev er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning<br />
er angivet på Kort 17.2 B.<br />
Bilag IV-arter<br />
Bilag IV-arterne, stor vandsalamander og spidssnudet frø, er registreret i de føromtalte søer på<br />
lokaliteterne v2084 og v2085 syd for Tørslev (Figur 17-22). Søen på lokalitet v2084 ligger så tæt<br />
på linjeføringen, at det vurderes, at den ikke vil kunne opretholdes, og bilag IV-arter flyttes eventuelt<br />
forud for anlægsfasen til andre passende lokaliteter eller til de etablerede erstatningsvandhuller.<br />
Med forudsætning i afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter såvel som for naturtypen<br />
som nævnt ovenfor, vurderes anlægsfasen for S6 ikke at påvirke den økologiske funktionalitet for<br />
bilag IV-arter på denne strækning.<br />
398
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Øvrige dyrearter<br />
Jf. afsnit 17.4.1 for beskrivelse af forekomst af øvrige pattedyr i området.<br />
Tabel 17-12 Sammenfatning af virkninger af forslag S6 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse<br />
af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1 for forslag<br />
S1.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:<br />
ø206, ø207, ø208, ø209,<br />
v2090, v2110, v2121, v2122,<br />
v2124<br />
Arbejdsområder i Mademose Å<br />
samt §3 lokalitet v2073<br />
Arealinddragelse i §3 vandhuller,<br />
v2084 v2085<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Lille Lokal Kort Mindre<br />
Moderat Lokal Mellem Mindre<br />
Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre<br />
Grundvandssænkning på §3 lokaliteter<br />
Lille Lokal Kort Ingen<br />
Økologisk funktionalitet, padde Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Mellem Moderat<br />
17.4.4.2 Drift<br />
§3-områder<br />
Vest for Roskilde Fjord passerer linjeføring S6 tæt forbi fire §3-beskyttede søer (lokalitet v2080,<br />
v2084, v2085, v2087, Figur 17-22). Lokalitet v2084 erstattes før anlægsfasen, og det vurderes,<br />
at der i driftsfasen ikke vil være nogen påvirkning af de øvrige vandhuller eller erstatningsvandhuller.<br />
Bilag IV-arter<br />
Der er registreret stor vandsalamander og spidssnudet frø i søerne på henholdsvis lokalitet v2084<br />
og v2085 syd for linjeføring S6 (Figur 17-22). Ligeledes er der registreret stor vandsalamander i<br />
en sø (lokalitet v2090) ca. 400 m nord for linjeføringen (indbyrdes afstand på ca. 600 m). Da der<br />
i driftsfasen kun er ca. 10 m mellem vejen og søen på lokalitet v2085, vil der blive etableret dobbeltsiddet<br />
paddehegn på denne strækning (ca. 600 m på hver side af vejen) med ledelinjer rundt<br />
om tunnelportalen, der ligger ca. 300 m længere mod øst (Figur 17-22). Herved sikres der mulighed<br />
for spredning på tværs af vejen. Ved etablering af passende erstatningsvandhuller samt afværgeforanstaltninger<br />
i form af paddehegn og ledelinjer vurderes det, at den økologiske funktionalitet<br />
for bilag IV-arterne i området kan opretholdes.<br />
399
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Øvrige dyrearter<br />
Som for de øvrige sydlige forslag vil der med S6 blive etableret en ny barriere i landskabet.<br />
Sammenlignet med den barriereeffekt, der er beskrevet for forslag S1 (afsnit 17.4.1), er effekten<br />
ved S6 dog mindre, da den i en del af tracéet løber under jorden. Det vurderes, at barriereeffekten<br />
af forslag S6 overordnet har en mindre betydning for øvrige dyrearter i området, men det skal<br />
understreges, at barriereeffekten trods alt vurderes større end for de nordlige linjeføringer, hvor<br />
eksisterende veje udvides.<br />
Tabel 17-13 Sammenfatning af virkninger af S6 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger.<br />
For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1 for forslag S1.<br />
Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning<br />
Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne:<br />
ø206, ø207, ø208,<br />
ø209, v2073, v2075, v2085,<br />
v2090, v2110, v2122, v2124<br />
Frilægning af Mademose Å Stor<br />
400<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
(positiv)<br />
Regional Lang Positiv<br />
Nærhed til skov Mindre Lokal Lang Mindre<br />
Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus<br />
Ingen Ingen Ingen Ingen<br />
Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mellem Regional Lang Mindre<br />
17.5 Sammenligning af forslagene<br />
Den samlede strækning gennem åbent land er væsentligt kortere for de nordlige linjeføringer end<br />
for de sydlige. Der er derfor også langt færre konsekvenser for plante- og dyrelivet af de nordlige<br />
linjeføringer.<br />
De to nordlige linjeføringer adskiller sig kun fra hinanden på land ved en ganske kort strækning,<br />
og konsekvenserne for palnter og dyr er i store træk identiske:<br />
Der inddrages fredskovsarealer og skovbryn med gamle træer, som er mulige levesteder for<br />
flere arter af flagermus. Omfanget af flagermusetræer, der inddrages afklares ved feltundersøgelselser<br />
i detailfasen<br />
Barriereeffekten for dyrelivet øges generelt ved udvidelse af den eksisterende vej.<br />
S1, S2 og S3 forsalgene har stort set sammenfaldende tracéer på land og dermed mange sammenfaldende<br />
konsekvenser for dyr og planter.
Ved etablering af disse linjeføringer:<br />
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Inddrages et mindre fredskovareal<br />
Inddrages et stort område af et §3-beskyttet overdrev<br />
Er der en mindre påvirkning af §3-områderne Mademose å og lokalitet v2075 i anlægsfasen,<br />
som dog resulterer i en positiv påvirkning af naturværdierne i driftsfasen<br />
Påvirkes fem lokaliteter med bilag IV-arter i mindre grad, men den økologiske funktionalitet<br />
vurderes at være bevaret ved hjælp af de indbyggede afværgeforanstaltninger<br />
Mademose Å flyttes og frilægges. Herved vurderes det, at spredningsveje for lokalområdets<br />
bilag IV-arter er sikret på tværs af vejen, hvormed den økologiske funktionalitet for disse arter<br />
kan opretholdes i området<br />
Den nye vej udgør en moderat barriere i landskabet med konsekvenser for især de større pattedyr,<br />
som dog kompenseres med faunapassager.<br />
De sydlige forsalg adskiller sig fra hinanden ved at S2a og S2b udgør en større barriere for pattedyr<br />
i området, både øst og vest for fjorden. Dette skyldes de lange rampeanlæg, der bryder den<br />
naturlige kystlinje. S1 forstyrrer denne ledelinje ved bropiller placeret i kystlinjen, der dog sagtens<br />
kan passeres. S3a og S3b er således det af de sydlige forslag der har færrest konsekvenser<br />
for naturen generelt, idet kystlinjen efter endt anlæg genoprettes og er nogenlunde intakt.<br />
Den borede tunnel, linjeføring S6, påvirker ikke kysterne og området fra Tørslev Hage til Tørslev,<br />
men i øvrigt har forslaget mange af de samme konsekvenser for plante- og dyrelivet på land som<br />
de andre sydlige forslag. Det påvirker også nogle mindre vandhuller syd for Tørslev med bilag IVarter,<br />
men denne påvirkning afværges ved at etablere erstatningsvandhuller samt paddehegn<br />
rundt om tunnelportalen.<br />
Med forudsætning i de valgte afværgeforanstaltninger kan det sammenfattende vurderes, at de<br />
sydlige forslag S1, S2a, S2b, S3a og S3b har flest konsekvenser for naturforhold generelt, med<br />
inddragelse af overdrev på Tørslev Hage samt den nye barriereeffekt af vejen som de væsentligste<br />
elementer.<br />
401
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 17-14 Samlet vurdering af påvirkningerne på naturforhold udenfor Natura 2000-området for de 11<br />
forslag (+ angiver forbedring af naturforholdene).<br />
402<br />
PÅVIKNING AF NATURFORHOLD OVERORDNET VIRKNING<br />
Anlægsfasen<br />
§3 søer<br />
§3 overdrev<br />
§3 vandløb (Mademose Å)<br />
Øvrig §3 natur<br />
Naturværdi, skov<br />
Økologisk funktionalitet, padder<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus<br />
Øvrige dyrearter, barriereeffekt<br />
Driftsfasen<br />
§3 søer<br />
§3 overdrev<br />
N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6<br />
* * * * * *<br />
§3 vandløb (Mademose Å) + + + + + +<br />
§3 natur øvrige<br />
Naturværdi, skov<br />
Økologisk funktionalitet, padder<br />
Økologisk funktionalitet, flagermus<br />
Øvrige dyrearter, barriereeffekt<br />
Signaturforklaring: Ingen<br />
Mindre<br />
Moderat<br />
Væsentlig<br />
*<br />
gælder Lokalitet v2073 hvor der er anlægsarbejde i forbindelse med frilægning af Mademose Å,<br />
samt påvirkning fra grundvandssænkning i anlægsfasen generelt.<br />
17.5.1 Grundlag for vurdering<br />
Sammenligningerne af forslagene i dette kapitel er foretaget på et fyldestgørende og godt datagrundlag.<br />
Der er foretaget feltundersøgelser af alle naturområder i to på forhånd definerede undersøgelsesområder,<br />
som rummer et bredt opland til alle linjeføringer.<br />
Feltundersøgelserne er udført på tidspunkter, hvor frøerne kvækker, og alle bilag IV-arter er i<br />
forbindelse med feltundersøgelserne eftersøgt på potentielt egnede lokaliteter.<br />
Forekomst af flagermus er undersøgt med ultralyddetektor, der opfanger deres forskellige lyde,<br />
men da det er en dyregruppe, der er vanskelig at følge og artsbestemme, er yngle- og overvintringspladser<br />
ikke kendt. I miljøvurderingen i dette kapitel vurderes derfor virkninger på gamle<br />
træer, der anses for at være mulige yngle- og overvintringspladser for flagermus. Datagrundlaget<br />
for flagermus må dog betegnes som begrænset. I detailfasen vil der blive undersøgt for forekomst<br />
af flagermus i samtlige modne træer, der skal fældes. Herved bliver det klart om der vil være en<br />
konkret påvirkning af områdets flagermus og hvor stor denne påvirkning eventuelt vil være.
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
17.6 Afværgeforanstaltninger<br />
For at mindske de negative konsekvenser af en ny forbindelse over Roskilde Fjord for naturforhold<br />
er der indarbejdet forskellige afværgeforanstaltninger i projektet, som vist i oversigten i Tabel<br />
17-15. Ved etablering af faunapassager eller faunarør i områder med forekomst af bilag IVpadder<br />
er der i overensstemmelse med /17-19/ i alle tilfælde etableret paddehegn i forbindelse<br />
hermed.<br />
Tabel 17-15 Oversigt over faunapassager, der er indbygget i projektet for de nordlige forslag.<br />
Placering Linjeføring Dyregrupper Begrundelse<br />
Nordlige linjeføringer<br />
Ny faunatunnel ved Færgelunden<br />
N1 og N2 Rådyr, små og<br />
mellemstore pattedyr,<br />
flagermus og<br />
padder<br />
Der etableres en ny faunatunnel.<br />
Dimensioner afhænger af længden.<br />
Hvis 35 m lang: højde 4 m,<br />
bredde 7 m. Jord og græs i bunden.<br />
Ledebeplantning<br />
403
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Tabel 17-16 Oversigt over faunapassager, der er indbygget i projektet for de sydlige forslag.<br />
Placering Linjeføring Dyregrupper Begrundelse<br />
Sydlige linjeføringer<br />
Faunarør * ved lokalitet S1, S2, S3 og Padder (bl.a.<br />
ø209, øst for tilslut- S6<br />
spidssnudet frø og<br />
ningsanlæg ved Marbæk<br />
stor vandsalamander)<br />
Kysten S1, S2, S3, S6 Rådyr, små og<br />
mellemstore pattedyr<br />
og padder<br />
Faunabro øst for Tørslev<br />
Mademose Å ved Tagmosen<br />
(1,5 m brede<br />
banketter)<br />
404<br />
S1, S2 og S3 Rådyr, små og<br />
mellemstore pattedyr<br />
og padder<br />
(bl.a. spidssnudet<br />
frø og stor vandsalamander)<br />
S1, S2, S3 og<br />
S6<br />
Padder (bl.a.<br />
spidssnudet frø og<br />
stor vandsalamander)<br />
og små og<br />
mellemstore pattedyr<br />
Faunarør på ø50 for at afværge<br />
isolering af dyr, herunder bilag IVarter<br />
nord for løsningsforlagene<br />
S1: hhv. 180 m og 90 m fri<br />
kystlinje<br />
S2: Passage rundt om dæmningsanlægget<br />
S3: hhv. 250 og 200 m fri kystlinje<br />
S6: hhv. 600 og 1200 m fri<br />
kystlinje<br />
20 m bred, jorddækket (0,6 m),<br />
bevokset med græs og småbuske,<br />
afskærmet langs siderne mod støj<br />
og udsyn, kombineret med dyrehegn.<br />
Mademose Å frilægges på den rørlagte<br />
strækning mellem Tagmosen<br />
og den lille åbne strækning ved lokalitet<br />
v2073 nord herfor.<br />
Faunarør* ved Maglehøj S1, S2, S3 og Padder (bl.a. En eksisterende vej (Vangevej)<br />
(ø 150 cm)<br />
S6<br />
spidssnudet frø og nedlægges i forbindelse med etab-<br />
stor vandsalamanlering af et sydligt forslag. En under)<br />
og små og derføring i form af et faunarør<br />
mellemstore pattedyr<br />
* på<br />
ø1,5 m etableres for at afværge<br />
isolering af dyr, herunder bilag IVarter<br />
vest for vejen.<br />
*<br />
kan erstattes af en ”omvendt U-formet” passage med større grundareal men samme højde.<br />
Der udlægges nye afværgende vandhuller, når der direkte inddrages vandhuller som følge af projektet<br />
eller når det vurderes at være nødvendigt for at opretholde den økologiske funktionalitet<br />
for bilag IV-arterne. De beregnes med et forhold i areal på minimum 2:1 (dobbelt areal i forhold<br />
til påvirket areal i vandhuller, der vurderes at kræve erstatning) og i et antal der ud fra en konkret<br />
vurdering anses som passende på den enkelte lokalitet for at kunne opretholde den økologiske<br />
funktionalitet for bilag IV-arterne. På steder, hvor en øget barriereeffekt af vejen isolerer eksisterende<br />
vandhuller, udlægges der på omtalte steder vandhuller som kompenserende foranstaltning<br />
for at sikre områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne. Begge typer af afværgevandhuller<br />
vil blive etableret mindst to år før anlægsfasen, således at de nye lokaliteter kan<br />
forventes at have et vegetationsdække og fødegrundlag for arter af padder, inden de gamle<br />
vandhuller nedlægges. Vandhullerne vil blive etableret, så de er egnede for padder, herunder lavvandede<br />
flade brinker og solbeskinnede forhold.
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
Hvis det i detailfasen vurderes at være nødvendigt at flytte en bestand af padder fra et vandhul,<br />
der vil blive påvirket af et forslag, fx hvis padderne forud for anlægsfasen ikke er flyttet til erstatningsvandhullerne,<br />
skal dette ske i tæt dialog med myndighederne og fagspecialister på området<br />
/17-14/.<br />
Det understreges, at alle de nævnte afværgeforanstaltninger i dette afsnit såvel som i hele kapitlet<br />
er en forudsætning for de vurderinger, der er givet. Såfremt enkelte afværgeforanstaltninger<br />
ikke etableres øges konsekvenserne af projektet væsentligt, og det kan medføre, at områdets<br />
økologiske integritet eller arters økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes.<br />
405
RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET<br />
17.7 Referencer<br />
/17-1/ Retsinformation, 2009. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 1042 af<br />
20/10/2008). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121204<br />
/17-2/ Tybirk, K., Jørgensen, V. 1999. Ammoniak i landbrug og natur. Jordbrug & Miljø 1<br />
/17-3/ Retsinformation. 2009. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder<br />
samt beskyttelse af visse arter.<br />
htps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13043<br />
/17-4/ Sand-Jensen, K. 2007. Naturen i Danmark – Det åbne land.<br />
/17-5/ Naturplejebogen, 1993. Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen.<br />
/17-6/ Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009: Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes<br />
karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser,<br />
Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727.<br />
http://www.dmu.dk/Pub/FR727.pdf<br />
/17-7/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag N1, N2, S1, S2, S3 og S6 – Ny fjordforbindelse.<br />
/17-8/ Rambøll, 2009. Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, Supplerende kortlægning af miljøforhold,<br />
december 2009<br />
/17-9/ Rambøll, 2009. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund, Kortlægning af miljøforhold, februar<br />
2009<br />
/17-10/ Limpens, H.J.G.A. Twisk, P. & Veenbba, G. 2005. Bats and road construction. Rijkswaterstaat,<br />
Dienst- Weg- en Waterbouwkunde.<br />
/17-11/ Fog, K. 2001. Naturrådet. Responsum som bevaringsstatus og naturforvaltningsbehov for<br />
padder i relation til Habitatdirektivet.<br />
/17-12/ Forslag til Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2020<br />
/17-13/ Madsen, A.B., Simonsen, V., Pertoldi, C., Loeschcke, V. 2002. Barrierer i landskabet – betyder<br />
de noget for de vilde dyr? TEMA-rapport fra DMU, 40/2002.<br />
/17-14/ Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug<br />
i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig<br />
rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf<br />
/17-15/ Rambøll. 2009. Ny forbindelse ved Frederikssund. Faunapassager.<br />
/17-16/ De Europæiske Fællesskabers Tidende (EFT) nr. L 206 af 22. 7.92, s.7-50. Rådets direktiv<br />
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.<br />
http://europa.eu.int/comm/environment/nature/habdirda.ht<br />
/17-17/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. 2010. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.<br />
Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-område nr. 136. Habitatområde H120,<br />
H199. Fuglebeskyttelsesområde F105, F107.<br />
/17-18/ <strong>Vejdirektoratet</strong>, 2000. Fauna- og menneskepassager, en vejledning.<br />
/17-19/ <strong>Vejdirektoratet</strong>, 2009. Hegning langs veje, en vejledning.<br />
/17-20/ Sønderjyllands Amt (2005) Tillæg nr. 27 til Regionplan 2001 - 2012 vedr. Ny motorvej mellem<br />
Kliplev og Sønderborg Bilag 1: VVM-redegørelse<br />
/17-21/ Jensen, S.S., Løfstrøm, P., Berkowicz, R., Olesen, H.R., Frydendall, J., Fuglsang, K. & Hummelshøj,<br />
P. 2004. Luftkvalitet langs motorveje. Målekampagne og modelberegninger. Danmarks<br />
Miljøundersøgelser. 67 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 522. http://fagligerapporter. dmu.dk<br />
/17-22/ DMU. 2010. Deposition af kvælstof. Beregningsresultater fra DEHM-modellen i kommuner.<br />
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoetilstand/3_luft/4_spredningsmodeller/5_Depositions<br />
beregninger/depositiontables.asp?period=2007&water=kommuner&Select=Vis+tabel<br />
/17-23/ Retsinformation, 2010. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning<br />
af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr. 901 af 11/07/2007).<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13138<br />
406
KØBENHAVN<br />
Niels Juels Gade 13<br />
Postboks 9018<br />
1022 København K<br />
Telefon 7244 3333<br />
HEDEHUSENE<br />
Guldalderen 12<br />
2640 Hedehusene<br />
Telefon 7244 7000<br />
SKANDERBORG<br />
Thomas Helsteds Vej 11<br />
Postboks 529<br />
8660 Skanderborg<br />
Telefon 7244 2200<br />
vd@vd.dk<br />
vejdirektoratet.dk