Landsbyer med speciale i plastikaffald - Dansk Vietnamesisk Forening

davifo.dk

Landsbyer med speciale i plastikaffald - Dansk Vietnamesisk Forening

A J O U R

Foto: Nis Jensen

Dansk Vietnamesisk Forening · Nr 4 · 4 kvt · 2010 · 35 årgang

Landsbyer

med speciale i plastikaffald

GENMODIFICEREDE AFGRØDER REJSEN TILBAGE TIL FØDELANDET


A J O U R

Redaktion:

Wilfred Gluud (ansv),

Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen

Side 2

Oversættere:

Heidi Senderowitz, Leny Landgent,

Grafisk tilrettelæggelse:

Nis Jensen

Redaktionen er afsluttet 6. december

Deadline nr 1, 2011: 10. feb.

Dansk Vietnamesisk Forening

Nattergalevej 6, 1. sal

2400 København NV

Kontortid:

Tirs- og torsdag 13-17

Tlf: 38 86 07 01 (hele døgnet)

mail: info@davifo.dk

www.davifo.dk

Foreningens formål

er at befordre samarbejde

og forståelse mellem Danmark

og Vietnam og fremme venskabet

mellem danskere og vietnamesere.

1 årigt prøvemedlemskab: 125 kr.

Derefter årligt 215 kr. inkl. blad

160 kr. for unge under uddannelse,

pensionister og andre ubemidlede.

Yderligere medlemmer

af samme husstand: 60 kr. hver

600 kr. for organisationer.

Abonnement:

110 kr. årligt

Giro: Reg. nr. 1551 konto 229-18 00

Foreningens formand:

Ole Riis, tlf. 38 71 16 80

Forslag til foredrag og andre aktiviteter

modtages gerne

Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm

bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr,

fast indrykning: -1 kr

Tryk og repro: Lassen Offset A/S

Oplag: 1.000

ISSN · 1902-4428

VietNam

A J O U R

INDHOLD

Rejsen tilbage til fødelandet _________________________________________ 3

Genmodificerede afgrøder er at flirte med katastrofen __________________ 5

Pangasius-fileten: Et produktionseventyr _____________________________ 8

"Solidaritet, ikke almisser" __________________________________________ 10

Fortsat modstand mod bauxit-miner _________________________________ 12

Engelsk er svært for vietnamesiske tunger ____________________________ 13

Landsbyer med speciale i plastikaffald _______________________________ 14

Miljømagasin på internettet _________________________________________ 16

Hvad er de virkelige omkostninger ved vandkraft? ____________________ 17

Forebyggelse af seksuelt misbrug ____________________________________ 18

Nyt fra Hospitalsindsamlingen ______________________________________ 19

Kort nyt: Hårde straffe til aktivister __________________________________ 19

Rejedøden i Tam Giang Lagunen _____________________________________ 20

En helhjertet oplevelse. Anmeldelse: Restaurant VietSense _____________ 22

Trekantssamarbejde om landbrug ___________________________________ 23

Nye bøger _________________________________________________________ 24

Støt ofre for oversvømmelser i de centrale provinser ___________________ 25

Kort nyt ___________________________________________________________ 26

Støt provinshospitalet i Bao Loc

Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam

Giro (1551) 7 00 84 30






interkulturel kommunikation

intensive sprogkurser

tolkning

oversættelse

specialrejser

Vestergade 16, 2. 1456 København K

Tlf. 32 96 56 36 Fax 32 96 56 37

E-mail: danviet@danviet.dk

4 · 2010


4 · 2010

Malene med Vietnam hat

Rejsen tilbage til fødelandet

Lajka og Poul Lassen har to børn, som er adopteret fra Vietnam. Som mange andre adoptivforældre gør,

besluttede de i 1999, at de ca. 10 år senere ville vende tilbage til Vietnam sammen med børnene

Af Lajka og Poul Lassen

Rasmus på 12 år og Malene på 10 er begge

adopteret fra Pham Thuan i Binh Thuan-

provinsen i det sydlige Vietnam, ca. 200 km

nordøst fra Ho Chi Minh Byen. I december 1999

hentede vi Rasmus, der dengang var 21 måneder.

I maj 2002 var vi tilbage og hentede Malene. Hun

blev to år dagen efter hjemkomsten til Danmark.

Styrket baggrund

Da vi i 1999 gik rundt i Vietnam med den lille

dreng, besluttede vi, at vi om ca. 10 år ville rejse

tilbage til Vietnam for at styrke børnenes baggrund.

Det mener vi vil være godt for børnene, at de

i skolen eller med venner kan snakke om, hvordan

det er at være født i et andet land. Så må det være

dejligt at kunne sætte billede på, hvordan livet og

landskabet er i Vietnam. Den slags gadeliv finder

man jo ikke i Danmark.

Rejsens planlægning

Vi havde planlagt, at rejsen skulle vare i tre uger.

Vi skrev det ned, vi gerne ville og hvor mange

overnatninger vi gerne ville have i de forskellige

byer, vi besøgte. Da det jo ikke er den slags ferie, vi

plejer at tage på, stod vi tilbage som amatør.

Vi kontaktede FDM Travel i Viborg, som arrangerer

rigtig mange adoptionsrejser. Det viste

sig at de var rigtig gode til at arrangere ture rundt

i Vietnam. Ud over flybilletter, havde de rserveret

18 overnatninger på rigtig fine hoteller. De havde

sørget for transfer fra lufthavnen til hotellet, fra

Ho Chi Minh Byen til Da Lat, fra Da Lat til Phan

Thiet, fra Phan Thiet tilbage til Ho Chi Minh

VietNam

A J O U R

Byen – og til sidst tilbage til lufthavnen. Tilbage

for os var kun at rejse og opleve. Alt andet havde

FDM Travel jo klaret. Da de har gode kontakter i

Vietnam, var der gode priser til os.

Glædeligt gensyn

Rejsen var således delt op i forskellige faser.

Hovedformålet var naturligvis, at børnene skulle

opleve Vietnam og få et indtryk af, hvordan man

Familien Lassen består af Lajka og Poul og deres to børn, Rasmus og Malene

Side 3


lever i Vietnam. Hvordan man handler, kommer

rundt, maden og ikke mindst den store venlighed

og den evige varme der strømmer ud over landet.

Så skulle de møde dem, der passede dem på

børnehjemmet og gense selve børnehjemmet.

Vi havde forinden fået kontakt til deres plejere

Side 4

Rasmus som gadesælger

og skrevet et brev til dem, at vi var der i denne

periode. Det var med store følelser, at de genså

hinanden.

Det var svært for både plejere og børn igen at

give slip på hinanden. Vi havde nok ikke ventet,

at et gensyn også betyder nok en afsked. Vi må

VietNam

A J O U R

dog konstatere, at det var det hele værd at gense

plejerne.

Rasmus og Malene fik sat en masse på plads. Der

var pludselig nogle fra den tid, de boede i Vietnam,

som havde savnet dem og var utrolig glade for at se

dem igen. Faktisk havde begge plejere drømt om,

at de nok aldrig fik børnene at se igen.

Der gik mange tanker og glæder igennem os

alle som var tilstede.

En oplevelse for livet

Så var der gensynet med børnehjemmet. Her kunne

børnene sagtens huske, at de havde boet. Da der

ikke var nogen plejere tilstede fra den tid, hvor

vores børn boede der, var det knap så rørende. Vi

var dog rundt og så det meste af børnehjemmet.

Det var ubeskriveligt vigtigt for børnene at se.

Resten af turen var vi turister og nød det utrolige

land. Vi havde flere dage i Ho Chi Minh Byen. Vi

havde fem dejlige dage i det frodige Da Lat, nød

den dejlige strand i Phan Thiet med lunkne bølger

fra det Sydkinesiske Hav.

Vi besøgte Cu Chi Tunnellerne og sluttede

af med en dejlig rundtur nede i Mekongdeltaget,

inden det gik tilbage til Danmark med en fantastisk

oplevelse for livet.

Rejsen blev en gave til børnene

Hvis der skulle være nogle, der ikke ved, om det er

en god ide at rejse tilbage, kan vi mærke på vores

børn, at de er blevet utrolig afklaret med at have

genset Vietnam. De var glade og føler selv, at de

har fået en kabale til at gå op.

Selv om de ikke mødte nogen fra deres biologiske

familie, var det største helt klart at møde

dem, der stod dem nærmest, nemlig deres plejere

og gensynet med børnehjemmet.

Hvor er vi glade og lettet over at vi gjorde det.

Det føles som en stor gave for børnene. Vi har da

også aftalt, at der fortsat skal sættes penge i banken.

Der skal nemlig højst gå fem år, inden vi er tilbage

med den næste livsrejse til Vietnam.

4 · 2010


4 · 2010

Genmodificerede afgrøder

er at flirte med katastrofen

Profitjagende selskaber og bekymrede videnskabsfolk står over for enten

fordele eller frygtelige konsekvenser af genmodificerede planter.

GMO-baserede planter kan næppe være til fordel for nogen, med undtagelse

af selskaber, som vil vinde kontrol over fødevareproduktionen, advarer eksperterne

Vietnam diskuterer GMO-baserede planter

Efterhånden som Vietnam bliver rigere, bliver god agerjord og marker

inddraget til byer og fabrikker. Folk har råd til at købe mere kød, men opfedning

af flere dyr kræver mere foder, som i det store og hele skal importeres.

At producere flere fødevarer ved at bruge GMO-baserede afgrøder lyder til at være løsningen.

Kan man stole på denne teknologi? Kan den give bagslag, når et af de store selskaber, der tilbyder

løsningen, er Monsanto, som producerede det berygtede afløvningsmiddel Agent Orange?

Avisen Thanh Nien bragte 8. og 15. oktober en usædvanlig skarp kritik af

regeringens politik i to artikler: ”At flirte med en katastrofe” og ” At miste

fødevaresuverænitet”. Nedenfor er de to artikler gengivet og forkortet til én artikel.

Thanh Nien udkommer dagligt, og har over to millioner læsere om ugen. Det gør

den til en af de mest læste aviser i Vietnam. Den findes også online både på

vietnamesisk og engelsk, samt en ugentlig, trykt udgave på engelsk. Den er udgivet

af Vietnam National Youth Federation med hovedkontor i Ho Chi Minh City.

www thanhniennews.com

Af Minh Hung, Thanh Nien

De vietnamesiske myndigheder forfølger en

ambitiøs plan ved at inddrage halvdelen

af landets dyrkbare areal til dyrkning af

kontroversielle gen- modificerede afgrøder inden

udgang af 2020. Vietnam har afsluttet det første

forsøg med GMO-majs i to områder: i Den Røde

Flod-deltaets Hung Yen-provins og i Ba Ria-Vung

Tau-provinsen i det sydøstlige Vietnam. Ministeriet

for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter oplyser,

at den store amerikanske landbrugsvirksomhed

Monsanto og Syngenta Vietnam står bag det første

forsøg.

Fortalere for GMO-baserede planter, som

regel kæmpestore landbrugs-selskaber, påstår, at

det giver store økonomiske fordele og fødevaresikkerhed

efterhånden som verdens landbrugsareal

krymper. Men, siger flere eksperter, hvis Vietnam

vælger GMO-afgrøder, løber landet risikoen for at

blive afhængig af udenlandske selskaber, såsæd og

sprøjtemidler, som er nødvendige for at beskytte

afgrøderne.

Ministeriet for Landbrug og Udvikling af

Landdistrikter og den amerikanske ambassade i

VietNam

A J O U R

Vietnam organiserede sammen en række foredrag

fra 27. september til 1. oktober for at fremhæve

bioteknologiens og GMO-baserede planters fordele

for Vietnams fødevaresikkerhed og dets økonomiske

udvikling. I en pressemeddelelse fra den

amerikanske ambassade hedder det: ”Den globale

økonomiske fordel af bioteknologi alene i 2008 bliver

anslået til 9.2 mia. dollar netto, – hvor halvdelen

at dette beløb kommer bønder i udviklingslande

til gode. Disse fordele stammer fra højere udbytter

og en reducering af produktionsomkostningerne.

I Vietnam vil fordelene være højere indtægter og

højere levestandard for landets landbefolkning”.

Side 5


Planen om GMO-baserede afgrøder blev godkendt

i 2006 af daværende premierminister Phan

Van Khai. Beslutningen indebærer et gennemgribende

program for udvikling og anvendelse af bioteknologi

i landbrug og udvikling af landdistrikter

frem til 2020. Planen forudser færdiggørelse af

laboratorie - og markforsøg af nogle GMO-baserede

afgrøder, dyrkning senest i 2015 og såning med

GMO-baserede afgrøder senest i 2020 af 30-50

procent af landets landbrugsareal.

Vellykket markforsøg

Forsøget har indledningsvis været en succes, siger

Le Duy Ham, direktør i Det Landbrugs Genetiske

Institut under Landbrugsministeriet. GMO-majsen

er mere resistent over for sygdoms - og ukrudtsangreb

end økologiske planter: ” Regeringen har

givet tilladelse til forsøgsmarker med GMO-majs,

bomuld og sojabønner, inden de dyrkes på større

arealer. Vi har i denne sæson haft forsøg med såsæd

leveret af to udenlandske firmaer og tilsået næsten

10.000 m2 for at kunne vurdere virkninger på

biodiversiteten og miljøet”.

”Vi har for nylig fået høsten i hus. De første

resultater viser stor resistens over for insekter og

ukrudtsmidler. Således er udbyttet steget uden

ekstra udgifter til pesticider og ukrudtsmidler”,

forklarede han til avisen, og kunne bekræfte at

markforsøgene ville blive udvidet. GMO-baserede

afgrøder vil blive kommercialiseret i 2012.

Duong Hoa Xo, direktør i Ho Chi Minh Byens

Bioteknologiske Center, siger, at et undersøgelseslaboratorium

for GMO-baserede planter vil stå

færdigt i 2011, og at massedyrkning af GMObaserede

afgrøder forventes at starte i 2012. Xos

center fik i september bevilliget 24 mio. Dollar til

12 moderne forskningslaboratorier for landbrug,

fisk og skaldyr, herunder bioteknologi.

Markedsorienteret produktion

Dr. Reynaldo Ebora, direktør for det Nationale

Side 6

Institut for Molekylær Biologi og Bioteknologi ved

Universitetet på Filippinerne, siger, at tilgængelige

analyser og videnskabelige studier af fødevaresikkerhed

og proteintestede GMO-baserede afgrøder,

herunder majs viser at være lige så sikre som de

konventionelle produkter. Der er ikke meldt

om problemer, siden markedsføringen af de

landbrugs-bioteknologiske afgrøder startede i 1996.

Dr. Ebora var en af hovedtaleren ved en række

forelæsninger med titlen ’ Genetisk Modificerede

Majs i Filippinerne: Fra begrænsede markforsøg til

markedsorienteret produktion’. Han forklarede, at

der havde været bekymring på grund af et toksin

– et udtryk brugt for at antyde et specielt protein

i GMO-processen.

”Dette er faktisk ikke et toksin for mennesker,

men for en speciel gruppe insekter”, sagde Ebora,

og tilføjede, at dette endotoksin skulle hjælpe

afgrøderne med at blive resistente over for insekter,

VietNam

A J O U R

herunder majsbillen. Landmænd skal regne med at

sprøjte med insekticider for at beskytte afgrøderne,

hvis ikke de dyrker biotek-afgrøder; og det er ikke

specielt godt for forbrugerne og miljøet. ”Vi ved, at

sprøjterester bliver tilbage i planterne og forårsager

miljøproblemer”.

Ebora nævnte ikke indvirkninger på mennesker

og miljøet på grund af ukrudtsprøjtning, som

normalt bruges ved dyrkning af GMO-baseredeafgrøder.

Fødevaresikkerhed

Eksperterne siger til Thanh Nien Weekly, at

den vietnamesiske regering er meget optaget af

fødevaresikkerhed, fødevaresuverænitet og biodiversitet;

emner som ikke har fået den nødvendige

opmærksomhed. Eksperterne opfordrer til en mere

forsigtig fremgangsmåde og alvorlige overvejelser

af alternative dyrkningsmetoder, inden man går ad

Test af Yellow QPM hybrid HQ 2000 i Vietnam

4 · 2010


GMO-vejen. De siger, at nogle få store landbrugsvirksomheder

som Monsanto er de store fortalere

af GMO-baserede afgrøder. (Monsanto som infamt

fremstillede afløvningsmidlet Agent Orange og som

har afvist at påtage sig ansvaret. Agent Orange

forgiftede millioner af vietnamesere og ødelagde

landbrugs-infrastrukturen). Eksperterne hævder,

at Monsanto er ude på at få kontrol over fødevareproduktionen.

I direkte modsætning til Eboras udtalelser og de

vietnamesiske myndigheders forventninger står eksperternes

advarsler af de frygtelige følgevirkninger,

som GMO-teknologien kan have på biodiversiteten,

miljøet og det menneskelige helbred. De forklarer

også, at GMO-baserede afgrøder i virkeligheden

ikke medfører nogen fordel, kun for kemiske og

bioteknologiske kæmpevirksomheder.

GMO-planter smitter andre afgrøder

Daniel Ocampo, Greenpeace-repræsentant for

bæredygtig landbrug i Sydøstasien og bosat i

Filippinerne, siger, at ”det af hensyn til miljøet

vil være en stor fejltagelse af Vietnam at tillade

markforsøg og markedsføring af GMO-baserede

produkter”.

”Når genmodificerede organismer én gang

er frigivet i miljøet, kan de smitte traditionelle

sorter og det vil være ekstremt dyrt og svært at

genoprette normalt landbrug,” siger han til Thanh

Nien Weekly via email.

Ocampo henviser til rapporten International

Assessment of Agricultural Science and

Technology for Development (IAASTD), der

er sponsoreret af Verdensbanken, FAO og andre

FN-organisationer.

Heri nævnes det presserende behov for at

fjerne sig fra det destruktive og kemisk-afhængige

industrielle landbrug og i stedet vælge miljøvenlige

metoder, som fremmer biodiversiteten og gavner

det lokale samfund. Rapporten konkluderer, at

genteknologi ikke kan løse problemerne omkring

skyhøje priser på fødevarer, sult og fattigdom.

Ifølge en undersøgelse fra Union of Concerned

Scientists fra april 2009 er udbyttet fra GMOplanter

kun steget meget lidt i USA. ”Når man

betragter fordelen for hele samfundet, har BTgenens

bidrag til det generelle udbytte i majs

været beskedent. Rapporten kom samtidig nmed,

at genmodificerede afgrøder af nogle blev hyldet

som helt afgørende for at garantere tilstrækkelig

4 · 2010

fødevareforsyning i fremtiden. Store områder

med gmo-sojabønner og gmo bomuld i USA er

nu angrebet af glyphosa- resistente og tolerante

ukrudtstyper.

Det amerikanske landbrugsministerium siger,

at landmænd i stigende grad bruger glyphosat-behandlinger

samtidig med, at mængden af herbicider

på HT-sojabønner nu er betragteligt højere end det

var før HT-afgrøden kom på markedet.

En ny bio-imperialisme

Hervé le Crosnier, forsker ved Caen Universitet

og det Franske Nationale Forskning Center, råder

til en mere sikker måde end GMO-afgrøder: ”

Hvorfor tror folk, at fødevaresikkerhed kun kan

opnås gennem teknologi? IAASTD (et mellemstatsligt

organ for flere end 400 videnskabsfolk og

30 regeringer) mener, at landbrugssektoren bør

vokse på en måde, såt det ikke fører til sociale

problemer eller forringelse af miljøet”, skriver han

i en email til Thanh Nien Weekly. ”Eksperter

mener, at der må være fokus på små landmænd

med forskelligartede økosystemer”.

”Jorden er ikke et forsøgslaboratorium. Enhver

forandring som ikke stemmer overens med de lokale

forhold vil have større negative konsekvenser end

man kan forestille sig. Det tager århundreder for

landmænd at dyrke afgrøder som passer til de lokale

forhold og som giver de bedste næringsmæssige

forhold lokalt. Kan vi tage den risiko for fremtiden?”,

spørger han.

”Med hensyn til vores helbred er konsekvenserne

af GMO-baserede planter globalt ukendte”.

”GM er hovedsageligt en måde for agrokemiske

virksomheder at sælge flere og flere pesticider….

Nogle lande og landmænd ser kun på løfterne fra

biotekselskaber.

I årevis har de lovet en lys fremtid med nye

plante, som giver vitaminer, helbred og beskyttelse

til folk… Men vi kan ikke se, at der sker noget,

kun pesticidresistente afgrøder, som er en del af

industrialiseringen i landbruget”.

Le Crosnier siger også: ”De fire største såsædsfirmaer

tegner sig for 44% af det kommercielle

såsæds-marked på verdensplan. Verdens største

såsædfirma, Monsanto, tegner sig for 20% af

verdens kommercielle såsædsmarked. Sådan en

koncentration er en stor fare for landmænd og

fødevaresikkerhed i verden. Måden hvorpå disse

selskaber håndhæver deres førerposition er at tilføje

VietNam

A J O U R

’intellektuelle ejendomsrettigheder’ til deres markedsføringsposition…

Hvorfor tillader rige lande

dominansen af deres store biotekfirmaer igennem

intellektuelle ejendomsrettigheder? Vi står over for

en ny ’bio-imperialisme’”, siger han.

GRAIN: Mulighed for fravalg

Vietnam er måske det mest velegnede sted for

Monsanto til at sælge sine produkter, fordi regeringen

er opsat på at skære ned på sin GM-import

af majs og sojabønner og i stedet dyrke afgrøderne

i landet, siger Shalid Bhutani fra GRAIN. Denne

indisk baseret nonprofit organisation støtter små

landmænd og små sociale bevægelser i deres

kamp for samfundskontrollerede og biodiverse

fødevarer.

”Vi så, hvordan ’denne plantagedagsorden’ tog

form, da regeringen reorganiserede jordbesiddelser,

hvor landmændenefik tilbudt et alternativt levebrød

mod at de afstod deres jord”.

Sagen er, at det vietnamesiske folk burde

have en mulighed for at fravælge GMO-baserede

afgrøder, tilføjer hun.

Fødevaresuverænitet

Daniel Ocampo fra Greenpeace råder de vietnamesiske

videnskabsfolk til en mere forsigtig

tilgang. ”Vietnam skal først og fremmest besvare

spørgsmålet, hvorvidt GMO-baserede afgrøder er

nødvendige for at opnå fødevaresikkerhed. Der

er to grundlæggende træk ved GMO-afgrøder:

herbicid tolerance og indhold af pesticider – eller

skadedyrsresistens -, som er en forkert betegnelse

for BT-afgrøder, da de kun er resistente over for

et bestemt skadedyr. Ikke en af GMO-afgrøderne

bliver udviklet for at forøge udbyttet,” siger han.

”Vejen frem er at få ’fødevaresuverænitet’ til

at virke. Løsningerne findes kun i Vietnam”, siger

Shalid Bhutani fra GRAIN. Hun siger, at der er

gruppe forskere, som laver forsøg og fremmer alternative

landbrugsmetoder ved at bruge traditionelle

metoder og landmændenes såsæd, gennem biologisk

landbrug og botaniske pesticider.

”Den rigdom af viden, de får, lærer dem, at de

vietnamesiske landmænd foretrækker disse mere

økonomisk rentable og fødevaresikre systemer,

som passer til de lokale forhold. Derfor er det i

virkeligheden op til den vietnamesiske regering at

formidle denne fremgangsmåde i stedet for blindt

at forfølge GMO-vejen”.

Side 7


Af Dinh Thi Thuy, ph.d.

og professor Kurt Buchmann, LIFE-KU

Pangasius eller haj-malle står der på posen med

den frosne fisk i supermarkedets frysedisk,

og danskerne har forlængst taget fisken fra

Vietnam til sig som et let tilgængeligt fiskeprodukt

til en lav pris. Forbrugere, som enten ikke er udtalte

fiskespisere eller som finder laks og ørreder for

kraftige i smagen, har således med stor entusiasme

inddraget pangasius-fileterne i deres køkkenkunst.

Antallet af fiskespisere er i den forbindelse nok

steget en anelse, og nogle af disse nytilkommere vil

måske siden forsøge sig med andre andre hjemlige

fiskearter. Men hvor kommer den nye fisk fra og

hvordan er kvaliteten?

Kvalitet

Hajmallen er et anderledes produkt, end vi er vant

til fra danske farvande. Nyligt udførte studier

har påvist, at der kan forekomme mikroskopiske

snyltere i pangasius-fileten, hvilket ikke er ønskværdigt

ud fra et kvalitets- og sundhedsmæssigt

synspunkt.

Nogle af snylterne kan inficere forbrugeren,

hvis produktet indtages i rå og ubehandlet form.

Livscyklus-undersøgelser har imidlertid peget på, at

Side 8

Pangasius-fileten:

Et produktionseventyr

De nye asiatiske fiskeprodukter i supermarkedets køledisk er indbydende, og de beskriver en

interessant historie krydret med udviklingsbistand, økonomi, biologi og ikke mindst parasitologi

Typisk dambrug i Mekong-deltaet. Vandoverfladen brydes konstant af fisk, der snapper luft

parasitterne stammer fra snegle i opdrætsdammene,

men det giver til gengæld mulighed for med ny

teknologi at kontrollere sygdommene til glæde for

fisk og forbrugere.

Fisken er produceret i det vandrige Mekongdelta

i det sydlige Vietnam, hvor den mere end 4.000 km

lange Mekong-flod løber ud i havet.

Parasittens livscyklus

Der findes flere typer hajmalle-opdræt i

Mekongdeltaet. Den mere intensive form i hvilken

dammene tørlægges efter hver produktionscyklus

og vandet regelmæssigt desinficeres, adskiller sig

fra den primitive form, hvor hygiejnen på samme

vis ikke er i højsædet. Den intensive produktionsform

med høj hygiejne giver færre infektionssygdomme.

Vi har i de senere år gennemført en række

VietNam

A J O U R

Foto: Kurt Buchmann

analyser af sygdommene. Der findes både snyltere

på gællerne og i fiskens tarm. De kan måske nedsætte

fiskens vækst, men de har ikke betydning for

kvaliteten og kan ikke smitte mennesker.

Til gengæld findes der i huden, i finnerne og

tilmed i fileten mikroskopiske fladorme, som kan

være problematiske.

Paracitterne er på larvestadiet. De bliver først

voksne, når de indtages af en fugl eller et pattedyr,

f.eks. et menneske, hvis de finder på at spise fisken

frisk og ubehandlet. Derefter tager de ophold i

tarmen hos denne slutvært. Snylterne overføres

til fisken af en særlig art af snegle, som florerer i

opdrætsdammene.

I dambrugene holdes infektionen i gang af både

hunde, katte, grise samt sandsynligvis både mus

og rotter, men inficerede mennesker kan snildt

bidrage til forureningen.

Kog eller steg fisken

Den voksne parasit kan fremkalde tarmbetændelse

hos slutværten, hvadenten der er tale om et menneske,

en mus, en kat eller en fugl. De mikroskopiske

snyltere fjernes dog i en vis udstrækning, når fisken

flåes. De resterende orme dræbes ved indfrysningen

på fabrikkerne.

Derfor er produktet i frysediskene sikkert at

indtage. Det kan dog anbefales forbrugerne at

4 · 2010


Danske supermarkeder sælger pangasius

fra flere importører. Ved indfrysning

fjernes og dør alle parasitter, så man

kan roligt spise de frosne fileter

stege, koge eller ovnbage fiskefilten, idet en sådan

behandling ikke levner en eneste levedygtig parasit

i produktet.

En del steder i Asien foretrækker man imidlertid

at indtage rå og ubehandlet fisk, og i de tilfælde vil

parasitter udgøre en fare.

Bæredygtig forebyggelse

Det vil dog være at foretrække hvis man helt

kunne undgå infektionerne. Vore undersøgelser

fra hjemlige egne har vist, at de infektive cercarier

kan fjernes ved vandfiltrering, en teknologi som

vinder stadig større indpas i fiskeopdræt verden

over. Mikrosigter vil fange cercarierne og på den

måde på en bæredygtig måde forhindre infektion

af fisken. De infektive cercarier er relativt store og

kan let fanges i mikrosigter med maskevidder på

40-70 mikrometer, som er almindeligt anvendte

systemer i f.eks. danske dambrug.

Denne metode bør kombineres med udryddelse

af snegle fra dammene. Det kan ske ved regelmæssig

tørlægning. Det vil naturligvis også være relevant at

forhindre hunde, katte, mus, rotter, svin og fugle

i at levere deres fækalier i vandmiljøet, men da

vandtilførslen til dammene kommer fra floder, der

afvander et stort område, kan netop den indsats

blive vanskelig.

Vandrensningsteknologier, omfattende mekanisk

og biologisk filtrering, som er indført i

moderne fiskeopdræt, bl.a. i Danmark, vil således

kunne vise vejen frem også for fremtidigt opdræt i

Mekong-deltaet. Ikke alene vil en række infektioner

kunne forebygges, men udledning af forurenende

stoffer fra dambrugene vil kunne minimeres, så

man i fremtiden med god samvittighed kan skrive

”bæredygtig produktion” på produktet.

Dinh Thi Thuy er ph.d. studerende, Fakultet

for Biovidenskab, Københavns Universitet

Kurt Buchmann er professor i akvatisk

patobiologi, Fakultet for Biovidenskab,

Københavns Universitet

Opskrifter www.davifo.dk/?p=35

www pangasius-vietnam.com

4 · 2010

VietNam

A J O U R

Foto: Nis Jensen

Hajmallen

Pangasius kaldes også for hajmalle, idet den har en strømlinet form, der for en overfladisk

betragtning kan minde om en haj. Der er dog slet ikke tale om hajer, men derimod

maller, som lyder det videnskabelige navn Pangasionodon hypophthalmus. Pangasiusnavnet

er opgivet og fødevarestyrelsen anvender og anbefaler ikke dette navn.

Den har den fordel, at den kan klare sig i relativt godt i iltfattige damme, da den

kan opsnappe atmosfærisk luft i vandoverfladen. Luften kan så opbevares i en

særlig anatomisk parret lomme-struktur i gællehulen og siden optages af fisken dels

gennem nogle særlige lameller med rig blodforsyning eller gennem gællerne.

Der er travl trafik i en dam med maller. Vandoverfladen brydes konstant, når fiskene

svømmer op og snapper luft, for derefter at dykke og give plads til andre lufthungrende

artsfæller. Vandtemperaturen ligger på 20-30 grader og det passer mallen godt. Den

vokser nemlig så hurtigt ved den temperatur, at man kan producere fisk med en vægt 1

kg på blot seks måneder. De lokale opdrættere høster således fisk to gange om året..

Foto: Nis Jensen

Hvorfor fisk helt fra Vietnam?

Hvad er baggrunden for at der i frysedisken ligger fisk, som er blevet transporteret til os

fra den anden side af jordkloden? Produktionen af især hajmaller er steget eksplosivt i de

seneste ti år, fra en nærmest ubetydelig produktion i 1999 til mere end 1,3 millioner ton i

2008. Til sammenligning kan nævnes, at den norske produktion af burlaks i 2008 var på

knap 750.000 ton. Fiskefarme er skudt op som paddehatte og fiskeindustrier, der tager

sig af slagtning, filettering, indfrysning og pakning, har sat gang i beskæftigelsen.

Der er flere grunde til produktionens succes: Omkostningerne til bl.a. lønninger er

særdeles lave i Vietnam, udgifterne til vandrensning er meget lave eller ikke eksisterende,

iltning af vandet er ikke nødvendigt, da fisken kan opsnappe atmosfærisk

luft i overfladen, fisken vokser særdeles hurtigt i de vietnamesiske dambrug.

Derfor kan fiskene produceres billigt, og netop prisen er en af de væsentligste konkurrenceparametre

på det internationale marked. Danske fiskere og fiskeopdrættere føler sig

naturligvis – med god grund – presset, men det er den velkendte bagside af globaliseringen.

Bæredygtig produktion?

Det angives ofte, at opdrættet af flodmallen foregår under bæredygtige forhold. Nu er

bæredygtighedsbegrebet jo åbent for fortolkning, men det er sandt, at energiforbruget ved

opdrættet er relativt beskedent og dermed klimavenligt. Der bruges ikke energi til iltning af

vandet, og vandet renses ikke efter brug. Det sparer energi. Det er dog ikke en bæredygtig

strategi set fra vandmiljøets side. Den store produktion går i vid udstrækning til eksport,

selv til den anden side af jordkloden, hvilket er godt for Vietnams økonomi, men til gengæld

kræver transport over lange afstande og derved bidrager til kul-dioxyd-udledningen.

Kvaliteten

Fisken er ikke en rig kilde til de sundhedsgavnende marine fedtsstoffer, som vi finder hos

sild, makrel, laks og ørred, fordi der er tale om en knap så fed fisk. Det er derfor ikke overraskende,

at den ikke indeholder så mange omega-3-fedtsyrer som f.eks. laks og ørreder.

Det hænger også sammen med den føde fiskene får. Der er betydeligt mindre protein og

fedt i mallefoderet. Der anvendes noget fiskemel og fiskeolie, men især planteproteiner

er udover vitaminer vigtige ingredienser. Foderet leveres hovedsagligt af specielle fiskefoderfabrikker.

I mindre familieopdræt producerer dambrugerne selv fiskefoder. I de

tilfælde er sammensætningen af foder og dermed fiskeproduktet ikke standardiseret.

Foderet til flodmaller kan være sammensat som vist i tabellen.

Til sammenligning er vist sammensætningen i en type ørredfoder samt et ålefoder.

Mallefoder Ørredfoder Ål

Protein 28% 44% 50%

Fedt 6% 26% 26%

Side 9


Chris Holmsted Larsen (mag.art. i historie,

født1973) leverer et spændende portræt af

kommunisten og mennesket Otto Sand

1915-1984. Hans arbejde i Vietnambevægelsen

førte til stiftelsen af De Danske Vietnamkomiteer

(DDV), og han formåede at samle ungdommen på

venstrefløjen i solidaritetsarbejdet med Vietnam.

Han var en markant person, der ikke ville rette ind

efter partilinjen i Danmarks Kommunistiske Parti

(DKP), og blev ekskluderet i 1969.

Chris Holmsted Larsen er også forfatter til bogen

”Tiden arbejder for os – DKP og Vietnamkrigen

1963-1973”, hvor han gennemgår DKPs arkiver. Til

den nye artikel har han lavet en række interview.

Artiklen koncentrerer sig om at formidle det nye

kildemateriale og i mindre omfang den politiske

udvikling i Vietnam-arbejdet.

Barndom og ungdom

Otto Sand blev født i 1915. Han var påvirket af

moderens »kristne tro, men nok vigtigere: hendes

vedholdenhed og intellektuelle overskud og ambitioner

om at give børnene en bedre tilværelse«.

Han var som 17-årig meget religiøs, men blev stærkt

påvirket af andre familiers ekstreme fattigdom.

I 1935 var det slut med pacifisme og kristendom,

som han skrev til datteren i 1959: »Jeg havde gennemskuet

kirkens løgn om, at bare vi beder til gud

vil alt blive bedre, så jeg meldte mig ind i først

DKU og en måned senere i partiet. Det har jeg

ikke fortrudt siden, selv om jeg naturligvis ikke

altid har været tilfreds med den måde, vi gjorde

tingene på«.

Han mødte sin første kone Lis, som fulgte

ham ind i DKU, og blev påvirket af den spanske

borgerkrig, der startede i 1936, og fascismens

fremmarch.

Besættelsen og 1950’erne

Under krigen indeholdt hjemmet i Vanløse et

illegalt trykkeri. Efter en ransagning i 1942,

måtte han gå under jorden. Han var med i lokal

modstandsgruppe under det kommunistisk ledede

BOPA (Borgerlige Partisaner), hvor han stod for

instruktion og distribution af våben. Han deltog

i tyverier af våben og stikkerlikvideringer, og var

psykisk mærket resten af livet af sine oplevelser

under krigen. Efter befrielsen havde familien det

svært. Manglen på arbejde fik ham i 1947 til at

emigrere til Stockholm, hvor han og konen boede

til 1956.

Efter hjemkomsten fik han arbejde, og kom i

Side 10

"Solidaritet, ikke almisser"

Sådan lød parolen for Vietnamindsamlingen Giro 1616

og titlen på ny artikel om kommunisten og mennesket Otto Sand

Af Wilfred Gluud

Foto: Nis Jensen

Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens

Bibliotek og Arkiv. 152 sider, 99 kr.

Tema om Danmarks

Kommunistiske Parti (DKP).

Artiklen ”Solidaritet, ikke almisser” om

kommunisten og mennesket

Otto Sand 1915-1984

af Chris Holmsted Larsen, side 56-81.

DKPs ledelse i København. Under Ungarn-krisen

og opgøret med Aksel Larsen i 1958, som endte

med dannelsen af SF, forblev han trofast mod

partilinjen. I 1958 rejste Sand med familien til

Lenin-skolen i Moskva, og kort før hjemrejsen i

1959 skrev han, at »det eneste jeg er rigtig sikker på

er den ideologiske – eller politiske om du vil - kamp

vi fører er helt i overensstemmelse med både mine

instinkter, intuition og tilværelse«.

Otto Sand var fra 1960 arbejdsløs i næsten

to år, hvor han arbejdede som partiaktivist. I

1962 blev han ansat på partiavisen Land og Folk.

Datteren Kira Sand husker: »Han kendte jo godt

korruptionen og lortet derinde. Men det at opleve

det på egen hånd, det havde han det ikke godt

med. Han var jo en blød mand, og han var et

dybt hæderligt menneske, der ikke havde det godt

med de småintriger, smiger og snusk, der trivedes

i Dronningens Tværgade. Sådan ville han ikke

arbejde«.

I Vietnam voksede antallet af militære rådgivere

fra USA til 23.300 i 1964, og 8. marts 1965

landsættes de første 3.500 regulære kamptropper,

Otto Sand

VietNam

A J O U R

Årbog 2009

som blev udvidet til 184.300 amerikanske soldater

inden årets udgang.

Nørrebro Vietnamkomite

I 1965 blev Otto Sand skilt fra konen, og flyttede

ind i et værelse i Havnearbejdernes Forbund på

Nørrebro. Her var det »Sand, der tog initiativ til den

første regulære Vietnam-komite, da han i (2. marts)

1966 dannede Nørrebro Vietnamkomite« (som

har kontor, hvor han bor), men artiklen uddyber

ikke dette afgørende skridt. Komiteen består mest

af fagforeninger. Dengang var der mange mindre

fagforeninger eller afdelinger med hovedkvarter på

Nørrebro, og »mange yngre DKP’ere, der alle delte

Sands kritik af partiledelsen og dennes angivelige

revisionistiske kurs«.

Formålet var ikke længere fred, men »USA

ud af Vietnam«, og man arrangerede en vellykket

’Vietnamweekend’ 14-15. maj med 150 deltagere.

Den var bakket op af 21 lokale fagforeninger og

10 politiske organisationer.

DKPs københavnske afdelinger havde 19. januar

et fælles Vietnammøde, og Erik Jensen skriver

i sine erindringer, »at vores folk havde flertal i DKPs

Københavnsledelse. Der sad Otto Sand, og han

blev støttet af sine gamle frihedskæmpervenner.«

Man fik snart følge af Amager Vietnamkomite og

fem komiteer mere.

Vietnamindsamlingen Giro 1616

I juni 1966 oprettedes den betingelsesløse

Vietnamindsamling Giro 1616 til fordel for DRV-

Nordvietnam og befrielsesfronten FNL. DKPs

internationale sekretær Ingmar Wagner kom i

mindretal med et gammelt forslag om en ”tre-fløjet”

humanitær indsamling. Otto Sand blev valgt som

sekretær og man fik kontor hos havnearbejderne

sammen med Nørrebro Vietnamkomite.

Det kontroversielle er, at indsamlingen ikke

er humanitær, men at pengene gives uden nogen

betingelse for deres anvendelse. Det overlades til

vietnameserne selv at bestemme, så de kunne anvende

dem til våben. Det medførte, at man ikke fik

Justitsministeriets tilladelse, men fortsatte flere år

uden. I virkeligheden gik bidragene sandsynligvis

mest til Informationskontorer i Vesteuropa, måske

også til medicin.

Vietnamkomiteerne

I utilfredshed med den brede Vietnambevægelses

fokus på fred og stop bombardementer, sluttede de

syv komiteer i København sig i marts 1967 sammen

til De Storkøbenhavnske Vietnamkomiteer

(DSVK). De bestod af enkeltmedlemmer med

mange var menige DKP’ere og DKU’ere. Målet var

4 · 2010


”USA ud af Vietnam”, og støtte til Befrielsesfrontens

5-punkts og Nordvietnams 4-punkts erklæringer. I

slutningen af 1967 var der 15 komiteer.

Største demonstration 27. april 1968

Den største demonstration var arrangeret af

DSVK, og fandt sted 27. april 1968 med over

25.000 deltagere. Demonstrationen gik fra

Christiansborg Slotsplads til USA’s ambassade

på Dag Hammarskjölds Allé med paroler som

”Bekæmp den amerikanske imperialisme”, ”USA

ud af Vietnam - Danmark ud af NATO” samt ”Bryd

med Saigon - anerkend FNL og Nordvietnam”.

Da demonstrationen sluttede, udbrød der

uroligheder og politiet for hårdt frem. De voldelige

sammenstød kom til at præge debatten, og striden

forstærkedes mellem den radikale fløj omkring

DSVK, og de, der mente, at politisering af bevægelsen

vanskeliggjorde arbejdet med at skabe bred

folkelig opbakning mod krigen.

De Danske Vietnamkomiteer

7.-8. december 1968 afholdt De Storkøbenhavnske

Vietnamkomiteer (DSVK) landskonference for

at samle alle landets 26 Vietnamkomiteer. Op til

mødet havde Land og Folk fremhævet, at DKPledelsen

ønskede at bevare bredden i Vietnamarbejdet

og var imod en radikalisering. Chris

Holmsted Larsen har fejlagtigt fået den opfattelse,

at Ingmar Wagner deltog, men det var DKP’ere fra

lokale Vietnamkomiteer, der stod for mindretallets

synspunkter.

Otto Sand holdt et indledende oplæg (som Chris

Holmsted Larsen ikke nævner) på landskonferencen,

hvor han slutter med at sige: »Uden et klart

politisk sigt i arbejdet, med en målsætning, der i

størst mulig grad understøtter det vietnamesiske

folks behov for politisk og moralsk støtte, er det

heller ikke muligt at tilrettelægge de praktiske

handlinger. Den første betingelse herfor er, at vi

klart ser sammenhængen i tingene - både nationalt

og internationalt. Vi har stillet os entydigt på dette

tapre folks side - det er vor pligt at angribe og afsløre

vor fælles fjende: USA-IMPERIALISMEN. Det er

tåbeligt at arbejde for og ønske "fred i Vietnam"

og samtidig vige udenom kampen imod årsagen til

det vietnamesiske folks lidelser. Den politik, vi skal

føre, bestemmes i denne sal og hverken i Moskva,

Peking, Havanna eller nogen andre steder – inden

for eller uden for dette lands grænser.«

Otto Sand-fløjen prøvede at få opbakning i

DKP, men blev udmanøvreret af ledelsen, og i

marts blev Otto Sand og fem andre medlemmer af

DDVs landsledelse ekskluderet af DKP. Allerede i

efteråret 1968 havde en gruppe højskolelærere og

intellektuelle startet et initiativ til en ny bred humanitær

Vietnam-indsamling, som DKP-ledelsen

tilsluttede sig. Det blev offentliggjort 19. januar

1969 flere uger inden partikongressen i februar.

Verdensbankdemonstrationer

De Danske Vietnamkomiteer var initiativtager til

demonstrationer i forbindelse med Verdensbankens

4 · 2010

kongres i København 20.-25. september 1970.

Sammen med en række andre organisationer på

venstrefløjen blev demonstrationerne forberedt med

udgivelsen af en Verdensbankpjece.

Efter demonstration 21. september var der

voldsomme uroligheder, som strakte sig over flere

dage med regulære gadekampe mellem politi og

demonstranter. Otto Sand var hurtigt ude med

at udsende en udtalelse der fordømte aktionerne.

Men flertallet i DDVs landsledelse var uenig og

udsendte en ny pressemeddelelse, der tog afstand

fra Sands erklæring. På det efterfølgende møde

var Otto Sand i mindretal, og blev ikke genvalgt

til DDVs landsledelse.

Otto Sand havde fra 1969 lidt af sukkersyge,

og helbredet blev ikke bedre med årene. I 1982

fik Otto Sand lov til at blive genoptaget i DKP,

sikkert for at pleje gamle venskaber, men han døde

to år efter, 69 år.

VietNam

A J O U R

Nekrolog

Citater fra en nekrolog i Vietnam nr. 4,1984:

Dansk Vietnamesisk Forening, der var

Vietnam-bevægelsens arvtager, bragte en

mere respektfuld nekrolog (end DKPs avis

Land og Folk), skrevet af Wilfred Gluud, som

tilskrev Sand hovedansvaret for, at Giro

1616 under parolen ”Ikke almisse – men

solidaritet” blev et politisk brændpunkt for

ungdomsoprøret. Gluud skrev videre, at

Sand kunne være skarp og kompromisløs,

men også inspirerende og parat til at lytte til

andres synspunkter samt, at »Otto vil blive

husket for sin betydning for politisering

og radikalisering af Vietnambevægelsen

– et arbejde som både DVF og andre

venskabsforeninger bygger på i dag.«

Side 11


Bauxit er en malm, der anvendes til udvinding

af aluminium, og hovedparten af den

aluminium der i dag fremstilles, er baseret

på bauxit. Vietnam har store forekomster af bauxit.

Nogle kilder taler om, at Vietnams bauxitforekomster

kan være verdens tredjestørste.

De aktuelle planer handler om udvinding af

bauxit i Det Centrale Højland, især i provinserne

Lam Dong og Dak Nong, og det første anlæg ventes

at gå drift i Tan Rai i Lam Dong-provinsen i april

2011.

Bauxit brydes i åbne miner, hvor betydelige

mængder jord skal fjernes fra overfladen.

Raffineringsprocessen producerer som biprodukt

store mængder af ætsende rødligt slam. Normalt

regner man med, at der produceres tre ton slam for

hvert ton aluminium. Derfor kritiseres projektet for

at kunne blive til stor skade for den produktion af

kaffe og kakao, der i øjeblikket findes i området.

Netop produktionen af bl.a. kaffe har gjort store

fremskridt i de seneste år, især i frugtbare områder

i Det Centrale Højland, og har dermed bidraget

til Vietnams økonomiske fremgang. Det er altså

netop disse områder, der er i centrum for planerne

om bauxit-minedrift.

Ætsende rødt slam

I Vietnam Ajour nr. 4, 2009, fortalte vi om de

protester, der blev rejst i løbet af 2009. Protesterne

handlede dels om faren for miljøkatastrofer ved

udslip af ætsende rødt slam, dels om bekymring

for øget kinesisk indflydelse og den øgede afhængighed

af Kina. En af de største investorer i

det vietnamesiske bauxit-eventyr er det statslige

kinesiske aluminiumselskab, Chalco, der er verdens

næststørste aluminiumsproducent. Protesterne

kom ikke kun fra oppositionsgrupper, men også

fra kredse som myndighederne ikke uden videre

kunne afvise. En af de fremtrædende kritikere af

projekterne var den 97-årige tidligere general Vo

Nguyen Giap.

Hvis læseren synes, at historien om miljøkatastrofer

i forbindelse med ætsende rødt slam, der

slipper ud i floderne, lyder bekendt, er det ikke

underligt. Der var nemlig netop det, der skete i

Ungarn 4. oktober, hvor slam fra bauxit-produktion

slap ud i Donau med omfattende konsekvenser

for miljøet. Ulykken i Ungarn blev meget omtalt

Side 12

Fortsat modstand mod

bauxit-miner

Den vietnamesiske regerings planer om storstilet udvinding af bauxit møder

modstand i brede kredse. Frygt for yderligere afhængighed af Kina

Af Morten Rasmussen

i europæisk presse, og nyheden nåede også frem

til Vietnam, hvor den forståeligt nok fyrede op

under diskussionen om de vietnamesiske bauxitprojekter.

2.000 bag protestbrev

Det blev forfattet et åbent brev 22. oktober til

Vietnams øverste ledere underskrevet af over

2.000 fremtrædende personer, herunder forskere,

økonomer, militærfolk, forfattere og andre kulturpersonligheder.

Den mest bemærkelsesværdige

underskriver er den højt respekterede madame

Nguyen Thi Binh. Hun blev verdenskendt for

sin deltagelse i fredsforhandlingerne, der førte

til Vietnam-krigens afslutning, og hun har senere

beklædt poster som undervisningsminister

og vicepræsident for Vietnam. I dag er hun 83 år,

men ganske som for general Giaps vedkommende

er alder ingen hindring for fortsat engagement i

samfundsanliggender.

I brevet foreslås, at konstruktionsarbejdet i Tan

Rai øjeblikkelig stilles i bero, og at forhandlinger

om opførelse af et anlæg i Nhan Co i Dak Nongprovinsen

stoppes indtil videre. Man foreslår også,

at der oprettes en uafhængig gruppe af forskere

til nærmere at belyse konsekvenserne af planerne

om bauxit-udvinding. Gruppens resultater skal

VietNam

A J O U R

præsenteres for både Nationalforsamlingen og

offentligheden, så alle har mulighed for at give

deres mening til kende.

I brevet betvivler man den økonomiske rentabilitet

af projekterne, blandt fordi der foruden selve

anlæggene kræves udbygning af vejnettet såvel som

havnefaciliteter.

Det fremhæves også, at den forventede produktionskapacitet

ikke kommer til at forsyne andre

markeder end det kinesiske – med yderligere

afhængighed af Kina til følge.

I værste tilfælde kan Vietnam blive nødt til at

droppe sine planer om bauxit-udvinding, hedder

det i brevet. Det vil være et hårdt økonomisk slag i

betragtning af de ressourcer, der allerede er brugt.

Men prisen for at gennemføre projekterne vil blive

endnu højere i tilfælde af miljøkatastrofer.

Regeringen fastholder indtil videre planerne.

Den hævder, at der er taget fornøden højde for

miljørisikoen, men miljøministeren har dog udtalt,

at ”efter katastrofen i Ungarn må vi yderligere

studere sikkerheden ved aluminiums udvinding

for at sikre os yderligere”.

Internetavisen Vietnam Net har været meget

aktiv i denne sag, og også lavet en online debat.

www davifo.dk

3 · 2010


Da jeg ankom i august, var der mange elever,

der startede med at lære engelsk. Mange af

de ”gamle” og en del nye. Det viste sig, at

en del af de ”frafaldne” skyldtes højgraviditet eller

nedkomst, så det måtte siges at være plausibelt!

Jeg har måttet udvide holdantallet til fem. Sidste

år var der tre. Da jeg også har 2 aftenskolehold,

underviser jeg 27 timer om ugen, så man kan roligt

sige, jeg får min lyst styret.

Det er naturligvis en stor udfordring, når

holdene – dog ikke lægeholdet – således bliver

blandet af kendte og ukendte, men det går. Der

meldte sig ca. 80 elever, men hen ad vejen er der et

vist frafald! Der er nogle, der føler, det er for svært

og nogle, der føler sig presset på tid.

Tårnhøj beundring

Min beundring for mange af disse sygeplejersker

er tårnhøj. Mange af dem skal hjem og styre et hus

med mand og børn og hvad der ellers hører til. Og

de står som regel uden de hjælpemidler, jeg har

derhjemme – her er der tale om hjemmelavet mad

fra grunden, ingen halvfabrikata!!. Men de klør på,

og jeg føler stor glæde ved at høre og mærke, at for

de gamle var der virkelig noget at bygge på fra sidste

år, og blandt de nye er der en del, der bare vil.

3 · 2010

Engelsk er svært

for vietnamesiske tunger

Indsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam har igen haft Anette Winther udsendt som

volontør som engelsklærer på hospitalet i Bao Loc. Hun var udsendt i toogenhalv måned fra

1. august, og afsluttede besøget med en tre ugers ferie og udforskning af det dejlige land

Af Annette Winther

Men det er også svært for en lærer at kæmpe

mod mandagstravlhed. Her som hjemme i Danmark

føler mange patienter stor trang til at komme til

læge efter en weekend. Der er møder, som der er

mange af, konferencer, hvor de inviterede oftest skal

deltage, og partimøder, lægernes hastværk med at

komme hjem til deres privatpraksis – og en gang

imellem også forståelig træthed.

Men det betyder, at en klasse sjældent præsterer

de samme elever alle tre undervisningsgange om

ugen – og det strider imod alt, hvad jeg tænker om

disse elever, at forlange hjemmearbejde gjort – det

sker, men sjældent.

Men efter min bedste vurdering vil der, efter

jeg er rejst 13. oktober være ansatte på Bao Loc

Hospital, der har forbedret deres engelsk betydeligt,

andre, der har fået lyst til at ”studere” videre og

mange, der kan noget/en del/ lidt. Men engelsk er

et svært sprog for en vietnamesisk tunge.

Gamle og dårlige vaner

Med til en slags status hører også at fortælle, at det

bedste hold – lægernes – i høj grad har udvidet deres

ordforråd. Vi diskuterer mange ting, politiske,

moralske, opdragelse, kulturforskelle etc., og der

er brug for mange ord og mange slags ord. Det

klarer de fint. Men gamle og dårlige vaner har

jeg ikke kunnet udrydde, jo, i klassen, men når

vi så mødes og taler privat, falder de tilbage i de

VietNam

A J O U R

manglende endelser, det for hurtigt talte sprog og

andre faldgruber. Det absolutte begynderhold er

helt fri af disse dårlige vaner. Det er en fornøjelse.

Til gengæld kræver det stor selvdisciplin af dem

at skulle fortsætte på egen hånd. Hvis de ikke gør

det – så ”visner” deres nylærte færdigheder.

Udover dette er det jo stadig en fornøjelse

at ankomme til hospitalet om morgenen og om

eftermiddagen og hilse på alle. Smilene er store,

og jeg føler mig virkelig velkommen. Alle viser

den største lyst til at hjælpe mig med alt tænkeligt.

Børnene på hospitalet er vidunderlige. Både dem,

der kommer på besøg og de indlagte.

Et besøg givet af Gud

Jeg havde en fantastisk oplevelse. En ældre (ja, han

var såmænd kun 61 år!) kræftpatient havde hørt,

der var en engelsklærer på hospitalet. Han mente

selv at kunne noget engelsk, så ville jeg besøge ham?

Naturligvis, og han kunne meget engelsk. Da jeg

gik efter mit første besøg, erklærede han, at dette

besøg var givet ham af Gud og han var meget glad.

Jeg nåede at besøge ham to gange, før han døde.

Det skal fremhæves, at jeg har haft mange meget

fine oplevelser. Det er 10 år siden, jeg besluttede

efter min pensionering at forsøge at undervise i

engelsk i Vietnam. Det har været en vidunderlig

måde at afslutte mit aktive virke, så tak til alle, der

i DVF og udenfor har gjort det muligt.

Side 13


Side 14

Landsbyer med speciale i plastikaffald

Hvert år bliver der produceret mange millioner ton plastik. Den estimerede

produktion på verdensplan varierer, men er sandsynligvis langt over 300 millioner ton.

I Vietnam specialiserer nye håndværkslandsbyer sig i genbrug af al slags affaldsplastik

Af Warwick Pearse, OurWorld 2.0

Plastik er et allestedsnærværende materiale,

der bruges til at fremstille enorme mængder

af forskellige varer. Disse varer bliver i mange

tilfælde kun brugt én gang – som eksempelvis

de 500-1.000 milliarder plastikposer, der bliver

produceret på verdensplan hvert eneste år. Store

mænger af denne plastik ender som affald på land

og i havet. Dertil kommer de drivhusgasser, der

udsendes både fra produktionen og bortskaffelsen

af plasten.

De folk, der indsamler og genbruger plastik,

spiller derfor en vigtig rolle i at mindske forureningen

og bevare ressourcer. I udviklingslandene

samler og sorterer folk affald på gaden og fra

lossepladser til gensalg. Når de forskellige typer

affald er indsamlet og sorteret, bliver det solgt til

skrothandlere.

Traditionelt har byer på landet i Vietnam

produceret kunsthåndværk, når man ikke havde

travlt med at så eller høste. Efterhånden har mange

landsbyer opbygget en ekspertise i at fremstille

særligt specialiserede varer. Bestemte landsbyer er

blevet kendt for eksempelvis vævning, træarbejde,

lakerede produkter og metalvarer.

I takt med industrialiseringen flyttede mange

landsbybeboere til byerne, men bevarede deres

netværk og evner til håndværket, og fremstillede

varer til markederne i byerne. Nogle landsbyer

fremstillede for eksempel møbler, dyrkede blomster

eller lavede redskaber til folk i byerne. Andre

landsbyer skiftede fra at fremstille de traditionelle

håndværk til at fremstille andre varer, der var mere

efterspurgte af det industrialiserede samfund. Nu

findes der mange landsbyer med speciale i genbrug

af plastik, papir eller metal.

Der findes 2.800 landsbyer med et håndværksspeciale

– ikke blot de, der fremstiller kunsthåndværk

til turister, men andre, der specialiserer sig i

genbrug af alle typer af plastik, også plastikaffald.

Indbyggerne i disse landsbyer køber plastik fra

skrothandlere eller direkte fra affaldsindsamlerne

og bearbejder det til plastikkugler eller plastfilm,

der kan bruges til at fremstille nye plastvarer.

Trieu Khuc uden for Hanoi

Indbyggerne i landsbyen Trieu Khuc, der ligger ca.

30 minutters kørsel fra Hanois centrum, skiftede

fra traditionel fremstilling af papir til genbrug af

plastik. Ifølge en undersøgelse af Pham Le Duc fra

Vietnam Environment Technologies Corporation

og det vietnamesiske Urban Environment

VietNam

A J O U R

Company, der specialiserer sig i affaldsbehandling,

er 77 firmaer og 300 mennesker beskæftiget med

genbrug i landsbyen.

Trieu Khuc ligner de fleste traditionelle vietnamesiske

landsbyer med smalle veje med høje mure,

4 · 2010


der omkranser gårdhaver og huse. Plastikaffaldet

bliver ofte opbevaret på de små veje, mens det

meste af genbrugsarbejdet foregår i familiens lille

gårdhave eller i nærliggende små bygninger.

Mange af dem, der er beskæftiget med genbrug

af plastik i Trieu Khuc, er selvstændige. Mange

får hjælp af familiemedlemmer, mens de mere

lønsomme forretninger ansætter betalt arbejdskraft.

Hver familievirksomhed koncentrerer sig

om en bestemt del af genbrugsprocessen og en

bestemt type plastik, som for eksempel at fjerne

mærkater fra brugt tætningsmiddelemballage og

dernæst kværne emballagen til småstykker. Andre

specialiserer sig i at kværne og opvarme ølkasser

og fremstille røde kugler af dem.

For det meste fremstiller familievirksomhederne

i Trieu Khuc småstykker eller flager, de sælger til

fabrikker i Ho Chi Minh City eller Kina. Disse fabrikker

producerer de færdige varer eller fibre til tøj,

tæpper mv. Der er dog også familievirksomheder i

4 · 2010

Trieu Khuc, der køber kuglerne lokalt og fremstiller

de færdige varer i landsbyen, for eksempel stole,

bøjler og blinklysdæksler til biler.

Større investeringer

Virksomheder fra en anden landsby uden for Hanoi,

Minh Khai, har investeret mere i udstyr end Trieu

Khuc. En undersøgelse fra 2008 viste, at af 293 familier,

der er beskæftiget med genbrugsaktiviteter,

ejer 38 af dem deres egne lastbiler, som de bruger

til at transportere plastikaffald til landsbyen og de

færdigforarbejdede varer til markederne.

De 600 mennesker, der er beskæftiget med

genbrugsaktiviteter i denne landsby, fremstiller

omkring 5.000 ton varer hvert år. Størstedelen er

enten plastikkugler eller plastfilm, der bliver solgt

til fabrikker i Ho Chi Minh City eller Kina.

Selv om noget af plastikaffaldet bliver sorteret

i landsbyen, er meget af det, der kommer til Minh

Khai, allerede blevet sorteret af affaldsindsamlere

og skrothandlere, f.eks. flasker, plastikposer og

plastfilm. Efter sorteringen bliver visse typer, som

for eksempel plastikposer, renset og opvarmet til

flydende plastik, som derefter forarbejdes til film

eller kugler.

Miljø og helbred

Der er dog nogle alvorlige helbreds- og miljømæssige

risici ved rensningen og opvarmningen.

Plastik kan udsende giftige dampe, når det bliver

opvarmet, og PVC-dampe kan forårsage astma.

Blandet affald skaber yderligere risiko, fordi det

kan indeholde patogener og giftige stoffer som

asbest eller bly. Røgen fra det kul og træ, der bruges

til opvarmningen, kan sammen med dampene fra

det opvarmede plastik føre til luftforurening i

landsbyen.

Derudover bliver plastikaffaldet renset i vandtrug

med mekanisk omrøring. Spildevandet, der

indeholder fine stykker af plastik og plastikslam,

bliver udledt i landsbyens kloakker, hvorfra det kan

trænge ind i lokale vandveje og ødelægge den lokale

VietNam

A J O U R

drikkevandsforsyning, vanding og fiskefarmene.

Luftforureningsproblemet kan dog reduceres

ved at forbedre opvarmnings- og ventilationsteknologien.

For eksempel kunne ventilation fjerne

de varme plastikdampe fra arbejdspladserne. Disse

dampe kunne indfanges af simple filtre, før de udledes

i atmosfæren. Nogle indbyggere i landsbyen har

installeret termostatkontrolleret elektrisk opvarmning,

hvilket reducerer risikoen for overophedning

og brændende plastik betydeligt.

Vandforureningen kan også reduceres betydeligt

ved at indsamle plastikslammet og plastikkuglerne,

før de udledes i vandvejene. Genbrug af rensevandet

er også en teknisk mulighed. Nogle indbyggere

forsøger allerede at filtrere vandet og installere

ventilation, men bestræbelserne sker kun langsomt.

I Vietnam bliver miljødirektiver for familiedrevne

virksomheder kun sjældent håndhævet, fordi der

er en opfattelse af, at det affald, de genererer,

ikke har nogen stor betydning i forhold til større

virksomheder.

Model for genbrug af plastik

På trods af de helbreds- og miljømæssige omkostninger

undgår man med genbrugsplastik

problemerne med unødvendige lossepladser og

forurening samt de drivhusgasser, der opstår ved

syntetiseringen af nyt plastik – hvoraf meget af det

alligevel kun bliver brugt en gang.

Landsbyerne nær Hanoi med speciale i plastikhåndværk

har en stor miljømæssig gavn, samtidig

med at de giver beskæftigelse til mange mennesker.

Desuden har de vist, at traditionelle former for

produktion kan omstilles til at bruge materialerne

fra det industrielle samfund, uden at det kræver de

store investeringer.

Når man tænker på, at det globale marked for

genbrugsplastik med al sandsynlighed vil blive

større i takt med den hastige udvikling og urbanisering,

kunne den driftige og innovative ånd fra

indbyggerne i håndværkslandsbyerne være en god

økonomisk model for andre lande.

www.ourworld.unu.edu

Side 15


Birdlife International er et globalt netværk

for over 60 uafhængige organisationer fra

mere end 100 lande. Birdlife International

in Indochina er en underorganisation, der omfatter

Vietnam, Laos, Cambodja og Myanmar (Burma)

med kontorer i Vietnam (Hanoi) og Cambodja

(Phnom Penh). Selv om navnet refererer til fugle,

er organisationens virke bredere og omfatter natur-

og miljøbeskyttelse i almindelighed, værn

om biodiversitet, udvikling af naturreservater og

meget andet.

Babbler er en publikation, der udgives af Birdlife

International in Indochina. Den udgives ikke på

papir, men på internettet. Man kan downloade

alle de hidtidige 35 numre - og det er helt gratis.

Der kommer fire numre årligt, og størrelsen er

vokset støt med tiden - de seneste numre er nået

op omkring de 60 sider. Så der er rigeligt med

læsestof.

Lad os se lidt nærmere på nr. 34, dateret juli

2010. Som mangeårigt redaktionsmedlem på

Vietnam Ajour ser man hurtigt nogle forskelle,

der hænger sammen med, at dette er en internetpublikation.

Nummeret er på 61 sider, et sidetal

der ville være umuligt for en papirpublikation, hvor

sidetallet skal være deleligt med fire. Siderne har

Side 16

Miljømagasin på internettet

Af Morten Rasmussen

også et format, der ikke ligner en papirpublikation.

En ”side” i Babbler svarer til et skærmbillede.

Udgiverne behøver tydeligvis ikke at bekymre

sig om at begrænse sidetallet af hensyn til trykkeog

portoomkostninger. Layoutet i øvrigt er godt

gennemarbejdet, med flotte farvefotos m.m. På

papir ville det have været et rigtig lækkert blad at

holde i hænderne.

Selv om artiklerne altså ofte er lange, og der i

almindelighed er mange af dem, mener jeg ikke, at

der er problemer med kvaliteten. Det er tydeligt,

at artiklerne er skrevet at folk med forstand på

emnerne. De er præget af både begejstring og

indignation.

Når det kommer til miljøpolitiske spørgsmål

er tonen aldeles bramfri. Kommentaren – en slags

lederartikel – på side 1, kritiserer med mange konkrete

eksempler myndighederne for manglende vilje

til at værne om biodiversiteten i Vietnam. Vietnam

kritiseres for bidrag til skovfældning i Laos, og

vietnamesiske kriminelle bander – og muligvis også

ambassadepersonale – hævdes at være involveret i

ulovlig jagt på næsehorn i Sydafrika (hvor hornene

siden eksporteres til Vietnam).

I nr. 34 kan man derudover finde:



Et syv siders tema om den nyligt åbnede

nationalpark Chu Yang Sin i Vietnams

centrale højland.

Regionale nyheder om f.eks. tørke og

VietNam

A J O U R

dæmningsbyggeri ved Mekong-floden.

• Oprettelse af en politienhed til bl.a.

bekæmpelse af handel med og jagt på

fredede dyr (noget myndighederne godt

kan finde på).

• Elefanters mystiske død, muligvis forårsaget

af brug af pesticider.

• Oprettelse af ”gribberestauranter”, som

ikke er restauranter, hvor mennesker

spiser gribbe, men steder hvor gribbe, der

er truet af sultedøden, fodres med døde

køer og vandbøfler.

• Afvikling af vandreservoirer, der truer

med at udtørre den store Tonple Slap sø

i Cambodja.

• Detaljerede rapporter (i alt 16 sider) fra

diverse miljø- og naturprojekter.

• Boganmeldelser.

Som det ses er der meget stof bare i dette ene

nummer, og for enhver, der er interesseret i miljø

og natur i relation til Vietnam og dets nabolande,

må Babbler være et must. Og så er det som sagt

helt gratis.

Links

Birdlife International: www.birdlife.org

Birdlife International in Indochina:

www.birdlifeindochina.org

Babbler:

www.birdlifeindochina.org/content/babbler

4 · 2010


4 · 2010

Artikel fra Babbler nr. 34, lettere forkortet

Hvad er de virkelige

omkostninger ved vandkraft?

Bidraget fra vandkraft til Vietnams industrialiseringsproces

er uklart. Vandkraftens

indvirkning på miljøet er ofte ikke en del

af beregningen.

Investorer kender den kontante pris på 1 kilowatttime

elektricitet fra vandkraft. Derimod er

der ikke regnet på omkostningerne ved, at tusinder

af hektar naturskov bliver ødelagt af vandkraftprojekter

eller omkostningerne ved, at tusinder af

mennesker skal genbosættes, når deres jord skal

anvendes til vandkraftværker.

Mange vandkraftværker bliver bygget ved Dong

Nai floden i det centrale Vietnam. Det bekymrer

forskere og miljøforkæmpere og de næsten 17

millioner mennesker, hvis tilværelse afhænger af

denne flod.

Hidtil er 26 vandkraftprojekter ved Dong Nai

blevet godkendt. Nogle er allerede taget i brug.

Når de alle er færdige, vil de tilsammen producere

3.208 megawatt elektricitet.

Vandkraft kommer, skove forgår

Ministeriet for Industri og Handel har bedt regeringen

om at afvise planer for 38 vandkraftværker og

om at begrænse omfanget af 35 andre for at mindske

deres indvirkning på miljø og samfund. Der er op

til 393 vandkraftprojekter med en kapacitet på

i alt 7.381 megawatt i ni provinser i de centrale

kystområder og det centrale højland, herunder

Quang Nam, Quang Ngai, Binh Dinh, Phu Yen,

Kon Tum, Gia Lai, Dak Lak, Dak Nong og Lam

Dong. Dak Lak alene har udpeget 79 potentielle

steder til bygning af vandkraftværker.

Ud fra ovenstående projekter, som blev godkendt

af regeringen på forslag fra Ministeriet for

Industri og Handel, har nogle provinser i den nedre

del af Dong Nai-floden godkendt hundredvis af

små og mellemstore projekter.

Lam Dong-provinsen, som ligger i den øvre del

af Dong Nai-floden, har godkendt 57 projekter.

25 af dem er under opførelse eller allerede sat i

drift. Vandkraftdæmninger omgiver de kystnære

dele af Dong Nai-floden, hvor naturskove er ved at

forsvinde. Miljø, økologi og livsgrundlaget for millioner

af mennesker er truet. Vicedirektør Luong

Van Ngu fra Lam Dong-provinsens Institut for

Naturressourcer og Miljø siger, at de 25 igangværende

og allerede færdige vandkraftværker har

betydet, at mere end 15.000 hektar skov er blevet

fjernet. I gennemsnit kræver en produktionskapacitet

på 1 megawatt elektricitet, at der fældes 10-16

hektar naturskov. Det betyder, at en produktion

på 3.208 megawatt strøm fra 26 anlæg ved Dong

Nai-floden vil kræve, at 32.080-51.328 hektar skov

bliver fældet.

Hvor er folkets stemme?

Hvis alle 26 vandkraftværker bliver bygget ved

Dong Nai-floden, vil antallet af mennesker, der

bliver tvunget til at flytte, blive enormt. Opførelsen

af anlægget Dong Nai 3 vil alene fremtvinge genbosættelse

af 550 familier med 5000 mennesker.

VietNam

A J O U R

Dr. Dao Trong Tu fra Center for Bæredygtig

Udvikling af Vandressourcer og Tilpasning til

Klimaændringer og tidligere generalsekretær for

Vietnams kommission for Mekong-floden, siger

at genbosættelse forårsaget af vandkraftprojekter

er en "yderst alvorlig sag".

Når et projekt bliver designet, skal investorerne

korrekt og udtømmende beregne de udgifter, de

skal betale, men deres beregninger er relative. Da

lederne fra tre landsbyer i Tra Bui-kommunen i Bac

Tra My-distriktet i den centrale provins Quang

Nam sammen med lokale folk protesterede mod

to vandkraftprojekter, viste det folkets holdning

mod investorers og lokalregeringers mangel på

socialt ansvar.

Nguyen Van Du fra Ministeriet for Landbrug

og Udvikling af Landdistrikter med ansvar for at

følge levevilkårene for mennesker efter genbosættelse

siger: "Vi ønsker forskningsprojekter om

virkningerne af vandkraftprojekter for de mennesker,

der bliver genbosat. Uden dette arbejde

kan jeg ikke sige noget".

Side 17


Jeg var lige ved at tro, at jeg var stået af flyet en

gang for tidligt, da jeg, efter at være ankommet

i Saigons lufthavn, kørte ind igennem byen.

Efter fem år siden jeg sidst var i Vietnam, mindede

Saigon mig umiddelbart mere om Bangkok end den

by, jeg huskede. Glitrende Gucci og Louis Vuittonforretninger

med varer til europæiske priser lå side

om side med lokale fast food-kæder, oplyste shoppingmalls

og store internationale hoteller. Gaderne

var om muligt endnu mere trafikerede end før, og

stort set alle motorcyklister bar hjelm.

Førstehåndsindtrykket af Saigon som asiatisk

storby i rivende udvikling stod i skærende kontrast

til den virkelighed, der mødte mig på den anden

side af Tan Thuan-broen og ude i District 7,

hvor i Little Rose Warm Shelter ligger på en lille

forsømt og hullet sidevej knap fem kilometer syd

for centrum.

En anden verden

Her i huset bag den anonyme låge bor omkring 20

piger, som med hjælp fra en håndfuld dedikerede

medarbejdere, forsøger at skabe sig et liv, der er

bedre end det, de kommer fra. Det kan være en

opvækst i slum, alkoholiserede forældre eller et liv

på gaden med tiggeri som primær beskæftigelse.

De konkrete omstændigheder er forskellige,

men et gennemgående træk er, at pigerne kommer

Side 18

Forebyggelse af seksuelt misbrug

Der er langt fra pigerne i Little Rose Warm Shelter til beslutningstagerne i Hanoi.

Men faglig styrkelse af medarbejderne på shelteret, faglige netværk imellem

socialarbejdere og oplysningsarbejde på lokalt niveau er små skridt på vejen i den rigtige retning

Af Katrine Riisgaard Pedersen

fra familier på samfundets bund. Familier, som er

faldet igennem det - noget hullede – sikkerhedsnet,

der er spændt ud under den del af befolkningen,

som ikke umiddelbart drager nytte af de rekordhøje

vækstrater, Vietnam har oplevet de sidste 15-20

år.

Det er en svær start på livet for børn, der vokser

op i sådanne familier. Fattigdom kombineret med

manglende uddannelse, alkohol- eller stofmisbrug

og vold er medvirkende årsag til, at disse børn er

socialt udsatte – og nogle af dem udsat for seksuelt

misbrug.

Behandling og forebyggelse

Der er en iøjenfaldende mangel på viden om årsager

og metoder til forebyggelse af seksuelt misbrug i

Vietnam. I de konkrete tilfælde ageres der kun

sjældent på det, selv i tilfælde, hvor barnets nære

omgivelser ved, at det foregår.

Derfor handler shelterprojektet ikke bare om at

styrke rehabiliteringsforløbet for de piger, der har

været udsat for seksuelt misbrug, men også om at

hjælpe de øvrige piger til at sige fra og – gennem

oplysningsarbejde på lokalt niveau – at forebygge,

at det sker for andre børn som er i risikozonen.

Når det handler om forebyggelsesindsatsen

omfatter projektet ikke bare Little Rose Warm

Shelter, men også fire andre sheltre og projekter,

som alle arbejder med udsatte børn og unge i Ho

Chi Minh Byen

Medarbejderne fra de fem sheltre og projekter

VietNam

A J O U R

har en central funktion i forhold til at udbrede

viden om seksuelt misbrug og metoder til forebyggelse

heraf.

Med en solid træning og et velforberedt oplysningsmateriale

i rygsækken går de ud et par gange

om måneden og oplyser og skaber debat om emnet

blandt ngo’er, lokalt i beboelseskvarterne og på

universiteter.

Medarbejderne fra de fem sheltre og projekter

er meget begejstrede for det materiale – bøger

og film – der er blevet udviklet på vietnamesisk,

for der fandtes ikke noget oplysningsmateriale i

forvejen. De fortæller engageret om den nye viden,

de har fået, og om det faglige fællesskab, de har

fået med andre kolleger – en mangelvare i et land

hvor socialområdet som fag og profession først nu

er ved at blive officielt anerkendt og udviklet.

Og selv om der er langt fra shelteret i syd til

beslutningstagerne i nord, er der noget, der tyder

på, at projektet har ramt rigtigt i forhold til nogle af

de udmeldinger, der kommer fra central hånd i disse

år. I erkendelse af, at det eksisterende system ikke

formår at håndtere de voksende sociale problemer

Vietnam oplever, har regeringen således fremlagt

ambitiøse planer for en styrkelse af den sociale

sektor, herunder uddannelse af socialarbejdere.

Forhåbentlig kan shelterprojektet med sit fokus

på faglig styrkelse, netværk og lokalt oplysningsarbejde

– ikke mindst i forhold til universiteterne

– være et lille bidrag til denne proces, og på den

måde et lille skridt i den rigtige retning.

4 · 2010


Nyt fra

Hospitalsindsamlingen

Hospitalsindsamlingen holdt møde 21.

november. Her blev det endeligt besluttet,

hvilket apparatur vi vil støtte hospitalet

i Bao Loc med. Det har været en meget lang

proces. Dels fordi vi ville sikre os, at det var det

rette udstyr for hospitalet, kvalitetsmæssigt og

vedligeholdelsesmæssigt, og så fordi vi meget gerne

ville indkøbe lokalt i Vietnam for at støtte lokale

virksomheder.

Vi har drøftet indkøbet med direktøren på

hospitalet, som er meget taknemmelig for vores

hjælp. Han og hygiejnelægen på Børnehospital

Nr. 1 havde en præference på, hvilken maskine de

gerne ville have. Det tog vi hensyn til i processen.

Vi foretog en afvejning af fordele og ulemper, og

valget blev besluttet derudfra. Det blev til et indkøb

i udlandet og to maskiner, der indkøbes lokalt.

De nye maskiner, en desinficerende instrument-opvaskemaskine,

en vaskemaskine og en

tørretumbler, vil alle være med til at forbedre de

hygiejniske forhold på hospitalet. Det er meget

vigtigt, idet mange børn og andre patienter på

hospitalet får svære infektioner under deres indlæggelse.

Hospitalsinfektioner er også et fokusområde

for Child Survival Projektet (Børneoverlevelse i det

Sydlige Vietnam), som er et DVF projekt under

Danida.

Fortsat engelskundervisning

Annette Winther er tilbage efter sit ophold med

undervisning i engelsk på hospitalet i Bao Loc (se

Annettes artikel andet steds i bladet). Det har været

en meget vellykket mission, hun har været på. De

mange studerende, Annette havde, er nu sat sammen

i studiekredse og har fået opgaver, de skal løse

resten af året. Annette satser på at rejse derud igen

i starten af 2012. Det vil hospitalet meget gerne,

og vi i udvalget har også besluttet at bruge nogle

af vores midler til undervisning af personalet. Det

er en stor fordel, at hospitalspersonalet kan læse og

tale engelsk. Mange medicinske tidsskrifter, bøger

og manualer er kun på engelsk, og vi, der kommer

derud, kan jo ikke vietnamesisk.

Annette Winther har sagt ja til at holde

4 · 2010

Af Helle Blom,

Formand Hospitalsindsamlingen

Hjælp syge Børn i Vietnam

foredrag om sit ophold på hospitalet i Bao Loc,

på vores Kulturdag lørdag 19. marts. Det kan I

glæde jer til. Annette er en spændende og farverig

foredragsholder.

Desværre lykkedes det ikke for Annette at få

hygiejnesygeplejersken på hospitalet til at være

med på et hold. Hun startede fint, men havde

meget svært ved det og valgte så at blive væk. Det

er ærgerligt, da hun er en vigtig person netop

vedrørende hele hospitalets hygiejne - og ærgerligt

fordi vi ikke kan kommunikere med hende, når vi er

derude. Jeg ville meget gerne have mulighed for at

tale med hende, da hun er overordentlig kompetent

inden for sit fagområde. Men som der netop har

stået i en vietnamesisk avis, citat: ”Vietnameserne

er for generte til at tale engelsk. De er bange for at

dumme sig …” så der er nok en årsag.

Hygiejnesygeplejersken er en fagligt meget

dygtig sygeplejerske (jeg mødte hende da jeg var

derude), og det er klart hun taber ansigt ved slet

ikke at kunne følge med i engelskundervisningen

over for de andre ansatte, som har mindre ansvar

end hende. Men måske lykkes det næste gang,

Annette kommer derud, at få hende med.

22. november havde vi tv- og radiospot til støtte

for vores indsamling. Måske hørte eller så nogen

af jer det?

Glæde over bistand

Dansk Vietnamesisk Forening har fået flere positive

henvendelser vedrørende støtte til hospitalsindsamlingen.

Vi er glade for at kunne hjælpe hospitalet

i Bao Loc, og i første omgang sender vi 230.000

kr. derud til de indkøb, der er besluttet. Når vi har

garanti for, at det er i orden, sender vi det resterende

beløb. Direktøren har ved flere lejligheder udtrykt

sin taknemmelighed, og Annette Winther kunne

bekræfte dette. Han og personalet sætter stor pris

på vores bistand.

Jeg vil også benytte lejligheden her ved årets

afslutning til at sige jer alle en stor tak for de bidrag,

vi har modtaget. Det er her i november blevet til

109.000 kr. i 2010. Mange tak til jer alle samt en

rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Indsamlingens nye folder kan ses på

hjemmesiden og rekvireres på kontoret

VietNam

A J O U R

KORT NYT

HÅRDE STRAFFE TIL AKTIVISTER

Tre aktivister blev 25. oktober dømt at forstyrre

sikkerheden efter en retssag, der varede mindre

end en dag. Nguyen Hoang Quoc Hung fik den

hårdeste straf på ni år, mens Doan Huy Chuong og

Do Thi Minh Hanh hver fik syv års fængsel, oplyser

en tjenestemand ved Tra Vinh folkedomstol i det

sydlige Mekongdelta. Den maksimale straf for at

forstyrre sikkerheden er 15 år i fængsel.

Avisen Nguoi Lao Dong skrev, at de tre havde

iværksat flere strejker i Ho Chi Minh Byen og

Dong Nai-provinsen. De blev også anklaget for

at distribuere "reaktionære" brochurer i de to

områder.

Human Rights Watch sagde, at de tre, der alle

er i 20'erne, blev arresteret i februar for distribution

af pjecer mod regeringen og for at hjælpe arbejdere

med at organisere strejker for bedre løn. Chuong

blev arresteret i oktober 2006 efter at have været

med til at stifte Organisationen af arbejdstagere

og landbrugere (UWFO), som myndighederne

forbød. Han blev idømt 18 måneders fængsel for "at

sprede forvrængede oplysninger for at undergrave

staten". Fagforeningerne er under streng offentlig

kontrol i Vietnam, hvor uafhængige fagforeninger

er forbudt.

Amnesty International har fordømt fængselsstraffene

til de tre aktivister for at udføre deres

legitime arbejde om arbejdstageres rettigheder.

"Myndighederne bør omgående løslade de tre

aktivister, og stoppe disse meningsløse angreb på

regeringens kritikere og fredelige aktivister", siger

Donna Guest, Amnesty Internationals vicedirektør

for Asien- og Stillehavsområdet.

"De hårde domme og de fortsatte anholdelser

af aktivister og bloggere, maler et stadig mere

dystert billede af ytrings- og foreningsfriheden i

Vietnam".

Mindst 30 samvittighedsfanger er i øjeblikket

fængslet i Vietnam, herunder medlemmer og

tilhængere af forbudte politiske grupper, uafhængige

fagforeninger, bloggere, forretningsmænd,

journalister og forfattere.

Amnesty International

26/10, AFP 27/10

Side 19


Hvordan er jeg som dansker blevet involveret

i at hjælpe rejedambrug i Vietnam? – Det

begyndte i Vietnam i 2001, hvor jeg arbejdede

som ingeniør på et større Danida vandprojekt i

byen Boun Ma Thout. Min guide, som skulle passe

på mig i fritiden, var en ung smuk pige, som hed

Cho. For at gøre en lang historie kort er vi gift på 6.

år, og bor sammen med vores børn i Danmark.

Hun kommer fra landsbyen Thon Xuan Thien

Ha i Vinh Xuan kommunen, Phu Vang distrikt, i

Thien Thua-Hue provinsen. Cho er meget bevidst

om sin tidligere fattigdom og hårde tilværelse, hvor

hun alene, med sin lille indkomst på få dollars om

dagen, skulle forsørge sig selv og sin mor. Min kone

har altid været dybt engageret i sin landsbys ”ve og

vel”, og hun har været dybt involveret i oprettelsen

af en sammenslutning bestående af de betrængte

dambrugsejere, og skabe fælles fodslag.

Vinh Xuan Huyen er et vietnamesisk landsbysamfund,

som ligger på landtangen, der er

afgrænset mod øst af det Sydkinesiske Ocean, og

mod vest af Tam Giang Lagunen. Kommer man

fra storbyen Hue eller fra lufthavnen Phu Bai, og

kører ad landevejen Phu Bai Truong Ha, er der i

dag fin broforbindelse over Tam Giang Lagunen

til forbindelsesvejen Quoc Lo 49B, som forbinder

yderområderne på landtangen.

Første besøg i landsbyen

I begyndelsen af 2001 besøgte jeg for første gang, i

selskab med min vietnamesiske kæreste Cho (vi var

endnu ikke gift dengang), hendes lille landsby Thon

Xuan Thien Ha, for at mødes med hendes familie

og især hilse på hendes mor Tho Thi Pham, som

var familiens suveræne overhoved. Anledningen var

bryllup, hvor brudgommen var Chos nevø.

Hvad jeg især husker fra denne tur, var overfarten

over Tam Giang Lagunen i åben båd – dengang

var broen endnu ikke bygget. Kære læser, forestil

dig nu, at du lige er landet med fly i lufthavnen

Phu Bai under et frygteligt tropisk storm- og

regnvejr. Det er aften og tusmørket sænker sig.

Herefter bagpå en knallert ud til overfartsstedet

for Tam Giang Lagunen - i øsende regn og i fuld

fart ud ad skumle og uoplyste veje og stier. Med

Side 20

Rejedøden

i Tam Giang Lagunen

I marts måned 2010 indtraf en uforklarlig sygdom i rejedambrugene

i Tam Giang Lagunen ud for Hue, og rejerne dør langs hele lagunens kystlinie.

Hvordan løser man dette når man har en vietnamesisk kone fra området?

Af Hans Jørgen Nielsen

et snuptag placeres min omfangsrige bagage i

overfartsbåden. Jeg, stadig ør i hovedet og gennemblødt

fra top til tå, betragter overfartsbåden, og

vurderer at mine chancer for at overleve sejlturen er

minimale. Båden ser bestemt ikke sødygtig ud, og

med mange mærkelige tiltag på reparationer. Især

bådmotoren bekymrer mig. Den fremstår som en

fantasifuldt ombygget ”tuk-tuk’er”, forstærket med

gummibånd, trækiler og ståltråd. To unge piger

forestår håndteringen af båden på professionelt vis.

Alle øvrige passagerer i båden virker påfaldende

afslappede, og følger pigernes mindste vink. Jeg

bliver sat til at holde på motoren med venstre hånd

og fod, medens jeg øser vand ud af båden med

højre hånd. Vi kom over uden uheld, men under

overfarten synes jeg at skimte flere misbilligende

blikke fra min kæreste, grundet mine tiltagende

bange anelser og spørgende blikke.

På den anden side af lagunen fortsatte turen på

bagsædet af en ny knallert i rasende fart ud ad den

bælgmørke landevej, medens lastbilerne strøg tæt

forbi os i modsat retning. Mere død end levende

nåede jeg endelig min kærestes mors hus.

Jeg glemmer aldrig næste morgen, da jeg gik

omkring og skuede ud over landsbyen og grøntsagshaverne,

hørte naboernes snak, børnenes leg,

larmen fra hønsene og ellers en vidunderlig stilhed.

Alt horisonten rundt stod mejslet i stærke farver –

og pludselig, i et kort sekund mærkes en dyb indre

ro, som giver plads til følelsen af ydmyghed, visdom

og forståelse – alt omkring mig skaber kontrast - og

solskin, blå himmel, grøn baggrund og dampende

rismarker bringer mig tilbage i nuet – og netop i

dette øjeblik kom jeg virkelig til at elske Vietnam

for stedse.

Mødet med landsbyen var også mødet med

fattigdommen. Små familieindtægter og lavstatus

der satte sine klare begrænsninger for ændring af

den sociale arv med hensyn til udvikling, uddannelse,

beskæftigelse og giftermål. Hovedparten af

landsbyens beboere havde hus, ofte med tilhørende

grøntsagshave. Hertil kom landsbyens kollektive

fællesarealer, der var udlagt til rismarker i området

langs Tam Giang Lagunen. De enkelte familier

kunne leje sig ind på disse områder og dyrke ris

til eget forbrug. I årene 2000-2001 begyndte flere

familier at arbejde med rejeopdræt. Det foregik i

området mellem udkanten af rismarkerne og Tam

VietNam

A J O U R

Giang Lagunen, hvor der blev anlagt rejedambrug

side om side med tilhørende ind- og udløbskanaler

til vandforsyning.

Tam Giang Lagunen

Tam Giang Lagunen betegnes som ideel for

rejedambrug. Floden Song Huong, som løber

gennem Hue, og har sit udløb i Tam Giang lagunen,

sikrer sammen med tidevandspassager til det

Syd Kinesiske Ocean en god vandudskiftning og

saltbalance i rejedambrugene.

Efterfølgende er samtlige kystnære områder

lagunen rundt da også blevet udnyttet med bygning

af de mange hundrede rejedambrug, som findes

i dag. Disse kystnære områder var før udlagt til

rismarker, men risudbyttet herfra var ringe grundet

de dårlige jordbundsforhold ud til lagunen. Det

var derfor en stor gevinst for lokalsamfundene, at

disse jorde efterhånden blev inddraget til givtige

rejedambrug.

Rejedammene blev anlagt i årene 2000 til

2001, både som private og kommunalt ejede anlæg.

De kommunalt ejede blev lejet ud for en flerårig

periode. Vietnamesiske rejedamseksperter blev på

et tidligt tidspunkt tilkaldt fra både kommunen

og Phu Vang distriktet, for at undervise i drift af

rejedambrug. Udbyttet var pænt i årene frem til

2009, og flere rejedambrug høstede rejer to gange

om året.

Danmark har længe været engageret i udvikling

og fremme af akvakulturer i nært samarbejde med

Den Socialistiske Republik Vietnam. Danmark har

i den forbindelse ydet støtte til flere akvakulturprojekter

i Vietnam. Som led i en langsigtet strategi om

uddannelse, forbedring og fremme af den vietnamesiske

akvakultur, blev der sidst i november måned

2009 med støtte fra Danmark afhold et 4 dages

akvakultur-seminar i Hue. Undervisningen blev

udført af 3 vietnamesiske fiskerieksperter, hvoraf

den ledende ekspert kom fra Hanoi. Nøglepersoner

indenfor rejedambrugene i hele Thinh Thua Thien

Hue var indbudt. Seminariet omhandlede optimering

af rejedambrugsdriften, og forståelse for den

moderne akvakultur-økologi, og bød på mange

nye tiltag. To personer fra landsbyen Thon Xuan

Thien Ha deltog i seminariet. Heraf vil jeg især

fremhæve hr. Tu Ngoc Nguyen for hans kloge og

rolige gemyt, eftertænksomme holdning og en

4 · 2010


Formanden for sammenslutningen af Rejedambrugere i Thon Xuan Thien Ha, Tu Ngoc Nguyen

stedlig respekt, som tydelig kom til udtryk ved

den efterfølgende rejedødskatastrofe - hvor han

angiveligt var til stor hjælp og støtte for landsbyens

øvrige rejedambrugere i en svær tid.

I marts måned 2010 indtræffer så på uforklarlig

vis sygdom i rejedambrugene, med den frygtelige

udgang, at rejerne i de mange rejedambrug, rundt

langs hele lagunens kystlinie, dør. Jeg kender kun

til konsekvenserne for de 62 rejedambrug fra landsbyen

Thon Xuan Thien Ha - men informationer

fra de øvrige mange hundrede berørte rejedambrug

fortæller, at de er havnet i samme situation, hvor et

halvt eller helt års indtjening er gået tabt.

Rejedøden i dambrugene i Tam Giang Lagunen

indberettes, og vietnamesiske eksperter forestår

efterfølgende undersøgelser af den omfattende

rejedød i området. Omfanget af denne undersøgelse

kendes ikke, og senere meddeles det, at der ikke er

fundet sygdom eller andre symptomer, som kan

identificere årsagen til den pludselige rejedød. Med

andre ord, man ved ikke, hvad der har forårsaget

denne rejedød, der pludselig er opstået, og som

næsten samtidig har udslettet al rejeyngel i det

store område, som udgøres af Tam Giang Lagunen,

og som berører økonomien i hundredevis af små

rejedambrug. Værd at bemærke er også, at der ikke

før har været lignende problemer med rejedød i

4 · 2010

Rejedamme og rismarker

dambrugene helt tilbage fra begyndelsen i 2000.

Med eksperternes udsagn besluttede omkring

30 rejedambrug, fra landsbyen Thon Xuan Thien

Ha, at genudsætte ny rejeyngel. Det skete i slutningen

af april måned 2010. Allerede i midten

af maj måned 2010 begyndte rejerne igen at dø,

og ved udgangen af maj måned var alle rejerne

døde for anden gang. Efterfølgende blev al drift

af rejedambrugene indstillet, og rådvildheden

bredte sig.

Vil rejedøden fortsætte?

Som sagen således står, ligger alle rejedambrug i

Tam Giang Lagunen uproduktive hen, der er ingen

klarhed over fremtiden – vil rejedøden fortsætte

når man sidst i februar 2011 sætter ny yngel ud?,

og vil banken låne penge ud til driften?, når det

ikke vides med sikkerhed, hvad der forårsagede

rejedøden i 2010.

I landsbyen Thon Xuan Thien Ha har de

personlige omkostninger foranlediget af den tabte

rejehøst været enorme. De fleste har ikke kunnet

overholde deres bankforpligtigelser, og ordet

”henstand” er nærmest et fremmedord i Vietnam.

Flere er rejst til Laos for at tage arbejde. Andre

hutler sig igennem på bedste vis. Atter andre har

lånt penge af familie og venner. Der er problemer

VietNam

A J O U R

med betaling af skolepenge. De få, som har børn

gående på en videregående uddannelse, har virkelig

problemer – for ingen penge, ingen uddannelse.

Så er der spørgsmålet om, hvordan man kommer i

gang igen, herunder indkøb af rejeyngel og foder

– og vil rejedøden fortsætte i 2011?

Hvad kan der gøres? – jeg ved, at rejedambrugene

i landsbyen Thon Xuan Thien Ha har

udvist mange initiativer og forsøgt mange ting for

at overkomme de nuværende problemer, men alt

har været resultatløst. Jeg har her i Danmark haft

kontakt til flere eksperter på området. Alle uden

undtagelse har været meget hjælpsomme med gode

råd og vejledning. I mange sammenhænge nævnes

DANIDA, der med sit mangeårige engagement

i Vietnam udpeges som den organisation, der

kunne udrede rejedødsproblematikken og gøre en

forskel. Men at søge DANIDA om hjælp er ingen

let sag, og da slet ikke for privatpersoner uden nære

forbindelser til nøglepersoner i organisationen og

i lobbykredse.

Flere danske eksperter på området har givet

tilsagn om teknisk og videnskabelig støtte, og

efterlyser i den forbindelse en bærende organisation.

De giver samtidig udtryk for, at omfanget

af rejedøden er så stor, at kun en storstilet indsats

kan gøre en forskel. Det vides heller ikke, om der

er fare for smittespredning til andre områder og

rejedambrug i Vietnam - spørgsmålet må anses for

relevant, al den stund at rejedødsårsagen endnu

ikke er fastslået.

Som en start på ansøgningsarbejdet, forsøgte

jeg tidligere i september måned at ansøge den

danske ambassade i Hanoi, ved ambassadør John

Nielsen, om bistand på vegne af rejedambrugssammenslutningens

formand Tu Ngoc Nguyen.

Formålet var at få udsendt 2 rejedambrugskyndige

personer til landsbyen Thon Xuan Thien Ha, for

at klarlægge katastrofens omfang både i teknisk og

økonomisk henseende.

Lis Rosenholm fra ambassaden svarede tilbage

samme måned med afslag på min ansøgning, tillige

med en forklaring om, at landsbyen støttes

indirekte gennem dansk programstøtte til de vietnamesiske

myndigheder med det formål at fremme

en bæredygtig udvikling af Vietnams fiskerisektor.

Det er en god sag, som har bred tilslutning og

et godt omdømme hos rejedambrugene i Thon

Xuan Thien Ha. De var jo netop inviteret til et

sådan seminar i november måned 2009, som

beskrevet tidligere – men alle disse nyttige tiltag

som seminariet omhandlede nytter jo ikke, når

alle lagunens rejedamme ligger øde og uproduktive

hen grundet ukendte årsager, som stadig ikke er

klarlagt 7 måneder efter, at den store rejedød første

gang indtraf.

Fortsættelsen bliver svær, men også lærerig. Jeg

er da sikker på, at der vil ske en lille afdækning

af hvordan Danmarks bistand administreres og

prioriteres, og det er da i sig selv interessant.

Det er mit håb, at der blandt bladets læsere vil

være nogen, som kan bidrage med råd og vejledning

– på forhånd tak.

Side 21


Side 22

En helhjertet oplevelse

Restaurant VietSense på Frederiksberg fokuserer på god vietnamesisk smag,

både når det handler om mad, betjening og ikke mindst kaffen

Af Vinh Prag

I

et halvt års tid har restauranten VietSense ligget

på Frederiksberg. Som en af de få vietnamesiske

restauranter i Danmark har VietSense et slogan,

nemlig ’When food is love’, men kan de leve op til

det? Læs roligt videre.

Når undertegnede anmelder vietnamesiske

restauranter, trænger der sig altid en vis forpligtelse

på - forpligtelsen til at prøve de mest berømte og

klassiske vietnamesiske retter på kortet (som ofte

også er blandt menukortets bedste). Denne gang

var ingen undtagelse.

Så ruller vi

Min ledsager og jeg valgte at lægge ud med at

dele to rullede forretter, nemlig friske ruller og

stegte forårsruller. Ja, så bliver det næsten ikke

mere klassisk.

De friske sommerruller var rigtig gode, især hvis

man har gode tænder. Dejen var ingenlunde sej,

men rullerne havde et vist bid, og det er smag og

behag. Den friske og sunde smag af krydderurter,

svinekødsstrimler og rejer var det absolut ikke en

finger at sætte på.

Noget lignende gjaldt de stegte forårsruller.

Smagen af kødfars og svampe var ramt lige i plet,

men igen var det yderste lag af rispapir ikke helt

så papirtyndt og sprødt, som man nogle gange kan

finde det, og som jeg selv foretrækker.

To søde unge vietnamesiske kvinder betjente

os skiftevis. Det skete med stor årvågenhed og

imødekommende snakkesalighed, men uden den

asiatiske accent, man ellers tit møder på vietnamesiske

restauranter. Lidt ekstra chili i en lille

skål blev straks leveret med et smil, og vi ventede

ikke længe mellem retterne. Omkring kl. 19 var

restauranten godt fyldt op, og de to tjenere nok at

gøre. Men stedet er ikke kolossalt, og man kunne

relativt nemt få deres opmærksomhed. De tog sig

VietSense, H.C. Ørstedsvej 33,

1879 Frederiksberg C

Alle dage 16-23. Tlf. 33 26 20 00

To nye vietnamesisk restaurant er åbnet:

Restaurant Saigon

Gl. Kongevej 27, 1610 Kbh. V

33 23 46 77, www.saigon.dk

Kivi Bistro,

Colbjørnsensgade 7, 1652 Kbh. V

33 86 18 38, www.bistrokivi.dk

www vietsense.dk

endda tid til at forklare, hvordan man spiste de lidt

mere avancerede retter på den rigtige vietnamesiske

måde.

VietNam

A J O U R

VietSense

Hovedattraktionen

Da en af restaurantens specialiteter, Bánh Xèo,

desværre var udgået denne aften (vores tjener beklagede

dybt, fordi det var hendes egen favorit), valgte

min ledsager til hovedret et braiseret kyllingelår

med citrongræs og ingefær, naturligvis serveret

med kogte hvide ris. Citrongræsset og ingefæren

trængte godt igennem i smagen, og retten blev glad

beskrevet som frisk og forårsagtig.

Selv nåede jeg ikke at bladre længe i menukortet,

før jeg vidste, at jeg nok var nødt til at

tage en af mine personlige favoritter blandt det

vietnamesiske køkkens flagskibe, Pho. En delikat

stilfærdig nudelsuppe med kød, som vietnameserne

gerne spiser til morgenmad eller snack, men som

for danskere egner sig perfekt som en varmende

suppe i vinterkulden og en svendeprøve udi ens

evner med spisepinde.

Som det sig hør og bør, blev den serveret i en

simpel hvid skål med krydderurter og lime på en

tallerken for sig. En lille klat hoisin- og chilisauce lå

også på krydderitallerkenen. I modsætning til flere

andre vietnamesiske steder i byen, fulgte der ikke

kun sød basilikum med, men hele tre-fire forskellige

krydderurter, som man efter smag kunne tilsætte

suppen.

Desværre var hverken krydderurter eller bønnespirer

struttende friske. På trods af den lidt for

moderne ske, blev min Pho dog spist med stor

glæde. Suppen var godt gennemsimret, og enhver

vietnamkender ville føle sig hensat til en af de

pænere Pho-boder i Hanoi.

Vi drak begge øl til måltidet, henholdsvis en

Tiger og en Bia Sài Gòn, som altid gør sig rigtig

godt til asiatisk mad.

Indretningen på VietSense er klassisk nordisk

med hvide vægge og sparsomt fordelte billeder.

Sammen med det kraftige lys fra pendellamperne

gav det os desværre et lille jag af kontor- eller

kantinestemning. Især min ledsager efterlyste

historiefortælling i indretningen.

Finalen

Afslutningen på måltidet satte en flot prik over

i’et. Vi sprang desserten over og bestilte i stedet

begge varm vietnamesisk kaffe. Som på de mest

autentiske vietnamesiske cafeer blev to slanke glas

båret ind med individuelle Cà phê phin-kaffefiltre

ovenpå. På bunden af glassene lå et fint lag kondenseret

mælk, som langsomt blev dækket af den

karakteristisk parfumerede vietnamesiske kaffe

fra det i hjemlandet mest populære kaffemærke,

Trung Nguyên. De søde, men stærke duftindtryk

blev snart afløst af den stærke, men søde smag af

varm kaffe, som holdt sig i behagelig afstand fra den

kvalmegrænse, som overdreven brug af kondenseret

mælk kan føre med sig.

”When food is love” er måske ikke et dårligt

slogan for en restaurant, som har prioriteret den

gode mad over ”autentisk” indretning. Jeg glæder

mig til at vende tilbage til den smilende betjening

og prøve nogle af de andre retter på menuen.

4 · 2010


ADDA’s bidrag til den store fælles kampagne

for FN's 2015-mål var at invitere Nguyen

Thi Thu Hang, der er ansat af ADDA i

Vietnam, og John Wihallah, der er leder af NADO,

en lokal landboforening i Tanzania, til Danmark.

De fortalte om det unikke samarbejde, der er

iværksat med ADDA’s nye Danida-støttede projekt

i Njombe i det sydlige Tanzania. Her bruges den

ekspertise i uddannelse af lokale trænere (TOT)

og markskoleundervisning (FFS), der er opbygget

i Vietnam på landbrugsskolen Xuan Mai og

hos ADDA’s ansatte til at forbedre de afrikanske

bønders dyrkningsmetoder. Bønder i Vietnam,

der har deltaget i undervisning i dyrkning af majs,

har forbedret indkomsten fra majs med i snit 40

procent.

Under besøget præsenterede Hang og John ved

tre vellykkede arrangementer arbejdsmetoderne og

de indhøstede erfaringer, der har været så succesfulde

i Vietnam og som også tegner godt i Tanzania.

Som John udtrykte det: trekanten Danmark –

Vietnam – Tanzania tegner til at blive en succes,

der på længere sigt vil kunne forbedre livsvilkårene

for mange fattige afrikanske bønder.

4 · 2010

Trekantssamarbejde

om landbrug

Landbrugs ngo’en ADDA arrangerede besøg fra

Vietnam og Tanzania for at vise, at ulandsbistand

nytter - og bidrager til at opfylde 2015-målene

Af Inger V. Johansen og W. Gluud

Det største arrangement, lørdag 25. september

i København, kom i stand som et spændende og

inspirerende samarbejde mellem ADDA, DVF

og Dansk Tanzaniansk Venskabsforening

(DANTAN), hvor de tre foreninger præsenterede

deres forskellige projekter. Præsentationerne og de

mange engagerede spørgsmål bageftere gav stof til

eftertanke og til nye ideer hos både deltagere og

arrangører. Mødet var vellykket, selv om der kl.

13 kun var godt 25 deltagere. Men der kom flere

til, så vi kom op næsten 40 i løbet af de fire timer,

mødet varede. Folk lyttede interesseret til oplæggene,

der alle var med powerpoint eller fotoserier,

der kan ses på DVF’s hjemmeside. Midt i mødet

var der forfriskninger, friske Vietnam-ruller fra

restaurant Kim og tanzanianske samosaer. Efter

pausen fortalte DVF’s formand, Ole Riis, om

shelterprojektet og Jørgen Prag orienterede om

sundhedsprojekter. Bo Bramming fra DANTAN

fortalte om biogasanlæg på Zanzibar og viste en

film.

Det var rart at møde aktivisterne fra ADDA

der ellers bor i Jylland. ADDA’s initiativtager og

tidligere formand Niels Dumas-Johansen var der

med sin kone Evelyn, som har været med i DVF’s

bestyrelse, og på en delegationsrejse i 1981 sammen

med Wilfred Gluud.

VietNam

A J O U R

Kære alle,

Jeg følte stor glæde som følge af jeres

varme velkomst og gode plan for vores

program for at et trekantet udviklingssamarbejde

mellem Europa (Danmark),

Asien (Vietnam) og Afrika (Tanzania). Det

var en glædelig mulighed for mig at komme

til i Danmark, siden jeg har arbejdet med

MS Tanzania i lang tid. Også mødet med

de danske ulandsfrivillige og frivillige

piger, så vi lærte at kende hinanden, var

en ny side. Ikke mere, men kun en dyb

tak fra mit hjerte for værtsskab og for at

I tog jer af mig fysisk og økonomisk.

Fotos giver mig mange minder fra

København og Jylland. Jeg føler, at

nogle dage hvor der ikke nok for os.

Velkommen i Tanzania for at nyde

freden og ADDA-projektets frugter.

Med de bedste hilsner,

John Wihallah

www davifo.dk

Side 23


Side 24

Af Wilfred Gluud

Luke Nguyen:

The Songs of Sapa: Stories

and Recipes from Vietnam

344 pages, 2009, £14.25

Luke Nguyens familie bor i Australien, efter

at være flygtet fra Vietnam i 1978. Luke er

kok og ejer af den berømte vietnamesiske

Red Lantern restaurant i Sydney og forfatter til

den gode og flotte kogebog ’Secrets of the Red

Lantern’. Hans nye bog er en kulinarisk rejse gennem

familiens hjemland, begyndende i nord og

sluttende i syd. Det er en stor og meget flot bog

på 32 x 22 cm, hvor helsides farvefotografier og

personlige anekdoter fylder lige så mange sider som

opskrifterne selv.

Den kulinariske rejse gennem Vietnam er

meget personlig. Luke besøger familie og venner,

og inviteres inden for hos lokale madeksperter og

kokke for at lære mere om et af de rigeste, mest

forskelligartede køkkener i verden. Man bliver

fristet af de mere end 100 regionale opskrifter og

de levende, flotte fotografier sprængfyldt med farver

der fanger skønheden i de vietnamesiske retter.

Vietnamese Food by Bobby Chinn

224 pages, June 2010, £9.72

Guide til vietnamesisk mad, som den spises

i dag, fra snacks og gadekøkken som

risnoodle-wraps, kejserlige forårsruller og

grillede kyllingvinger til fusion-stil restaurantretter

som ens egne tamarind krabbekager med

purløgsblomster og grøn te, røget andebryst med

klæbrig ris og baby bok choi. Et omfattende afsnit

om vietnamesiske ingredienser og byggesten til

opskrifter såsom saucer og font.

Bogen indeholder mere end 100 opskrifter og

er spækket med historier og køkkenfortællinger.

Bl.a. Bobby Chinns første erfaringer med at drive

et køkken, hvordan han fandt ud af opskriften på

den hemmelige sauce på hans grillede kylling og

hans fortællinger om mere usædvanlige mad og

ingredienser. Bobby Chinn har egen restaurant

i Hanoi.

På dansk kan man kun købe ”Lê Lê’s gadekøkken”

til 299,95 kr. Alle tidligere kogebøger er

udsolgt. På www.davido.dk under Cookbooks på

engelsk er der 12 forskellige at vælge imellem.

James Zumwalt: Bare Feet, Iron will

- Stories from the Other Side

of Vietnams Battlefields

2010, 348 pages, £11.25

En meget usædvanlig bog hvor James G.

Zumwalt, Vietnam veteran fra USA og søn

og broder til Vietnam veteraner, vender

tilbage til Vietnam, hvor han møder tidligere

fjender og fortæller deres historier fra krigen på

en levende og spændende måde.

James Zumwalt kommer fra en familie, der har

tjent i militæret gennem generationer. Han er søn

af tidligere viceadmiral Elmo Zumwalt Jr, der som

chef for flodoperationer i Sydvietnam besluttede

at fjerne den naturlige dækning på flodbredderne

ved at beordre sprøjtning af dioxin. Det var en stor

succes og med til at reducere USA's militære tab

i den tætte jungle. Men den kemiske gift viste sig

at være dødbringende for mennesker - herunder

sønnen Elmo Zumwalt III, som fik lymfekræft

og døde i 1988.

James Zumwalt ledsagede sin far på en rejse i

1994 til Vietnam i et forsøg på at overbevise den

vietnamesiske regering om at at deltage i en fælles

undersøgelse om virkningerne af Agent Orange.

Zumwalts antagelser om sine tidligere fjender blev

vendt på hovedet pådette første besøg, da han mødte

en general fra det nordvietnamesiske lægekorps, der

havde mistet en far under krigen mod Frankrig

VietNam

A J O U R

NYE BØGER

og en bror under krigen mod USA. I samtale med

denne nordvietnamesiske læge erkender Zumwalt

for første gang de enorme menneskelige omkostninger,

fjenden led.

Det førte til en personlig holdningsændring,

og i løbet af de næste 15 år rejste han over hele

Vietnam og interviewede mere end 200 soldater

fra den anden side. Han fik uhindret adgang til

de veteraner, han interviewede. Resultatet er et

detaljeret, intimt og fascinerende syn på vietnamesiske

erfaringer fra krigen. Over hele skalaen

fra personlige perspektiver og beretninger om

strategien bag bygningen af Ho Chi Minh- stien til

det omfattende Cu Chi tunnelsystem. Den fortæller

om det innovative antiluftskytsforsvar, forberedelser

til store offensiver, lægers improvisationer

på slagmarken og om fleksibilitet, innovation og

beslutsomhed i hele befolkningen.

Han ser den anden sides ”jernvilje" som en

dedikeret styrke motiveret af patriotisme. Den

var en drivende kraft for dem. Han mener, at

mange blev tvunget ind i militæret, men der var

ingen tvivl om at soldaterne følte sig forpligtet til

at genforene deres land og gøre ethvert offer som

var nødvendigt.

I indledningen til bogen skriver James

Zumwalt, at han kom til den slutning, der for ham

betyder anerkendelse af "de udbredte lidelser, så når

kampene slutter, kan et fælles grundlag pløjes, hvor

frøene af venskab er sået."

Læsestof

Mange nye bøger på engelsk:

Catherine Cole (red): The Perfume River

- An Anthology of Writing from Vietnam

312 pages, 2010. £24.60

Dat Duong: Childbirth and Infant Feeding:

Major Determinants in Rural Vietnam.

236 pages. Aug 2010. £65.00

Mark Sidel: Law and Society in Vietnam:

The Transition from Socialism in

Comparative Perspective. 270 pages £19.99

Martin Gainsborough:

Vietnam: Rethinking the State

192 pages. £16.49.

Bruce M. Lockhart and William Duiker:

The A to Z of Vietnam

558 pages, July 2010 £26.55

Dale A. Olsen: Popular Music of Vietnam:

The Politics of Remembering, the

Economics of Forgetting

308 pages, Jun 2010 £22.33h

www davifo.dk

4 · 2010


4 · 2010

NYE BØGER

Irene Quist Mortensen

og Thue Quist Thomasen:

Globale udfordringer:

Strategisk CSR i Vietnam

Forlaget Systime, 2010

43 sider, 75,00 kr.

Hæftet fortæller om de seks danske firmaer,

der har etableret sig i Vietnam med en

progressiv personalepolitik: Scancom

(havemøbler), Viedam (metalforme til støbning

af plastprodukter), Hue Breweries (joint venture

Carlsberg), Esoft Systems (billedbehandling),

Mascot (arbejdstøj) og Capacient (analysevirksomhed).

Corporate Social Responsibility (CSR) er

mødet mellem virksomhedernes profitable forretningsprincipper

og deres sociale og miljømæssige

forpligtelser, og hvordan firmaet fastholder den arbejdskraft,

de uddanner. Bogen beskriver, hvordan

virksomhederne sammenfletter erhvervsstrategi

med etiske og sociale udfordringer.

Hæftet er rettet mod ungdomsuddannelser som

htx og hhx, og kan anvendes til undervisningsforløb

i fag som virksomhedsøkonomi, samfundsfag,

innovation og teknologi. Bogen præsenterer

forskellige definitioner på CSR, og skitserer,

hvorfor CSR er et begreb med stigende relevans

for internationale virksomheder. Et centralt tema

i bogen er derfor mødet mellem virksomhedernes

profitable forretningsprincipper og deres sociale og

miljømæssige forpligtelser.

På den tilhørende temaside er der supplerende

materiale, hvor ledelsesrepræsentanter fra

de vietnamesiske virksomheder fortæller historier

om deres konkrete oplevelser med CSR. Foruden

selve publikationen (som kan downloades) er der

arbejdsspørgsmål, opgaver, quizzer, opgaver om

etiske dilemmaer samt supplerende viden om CSR.

Bogen er udgivet med støtte fra Danida og Hedorfs

Fond. Rabat på klassesæt.

Støt ofre for oversvømmelser

i de centrale provinser

Store oversvømmelser på grund af kraftig regn i oktober

i det centrale Vietnam krævede knapt 180 dødsofre.

400.000 huse blev oversvømmet.

Yderligere 22 døde i november.

DVF opfordrer til at sende bidrag

De vietnamesiske myndigheder rapporterer

at mellem 21. september og 21. oktober er

173 mennesker døde eller savnede, og 168

sårede. De skønnede materielle tab er på mere end

1,7 milliarder kroner.

Den første oversvømmelse fandt sted 1-5.

oktober i provinserne Nghe An, Ha Tinh, Quang

Binh, Quang Tri, Thua Thien-Hue. Den anden

oversvømmelse begyndte 14. oktober i Nghe

An, Ha Tinh og Quang Binh-provinserne. Der

faldt mellem 50 til 120 cm fra 14. til 19. oktober.

Enkelte dele af Ha Tinh og Nghe An provinserne

rapporterede om to meter nedbør.

Mere end 200.000 familier er berørt og 400.000

huse og 51.000 hektar afgrøder er oversvømmet.

Mange dyr er druknet og 20.000 hektar akvakulturbrug

beskadiget. Desuden er 280 km diger

gået til.

Hovedveje oversvømmet

De to vigtige nord-syd ruter, Highway 1 og

jernbanen, blev oversvømmet flere steder, og

lukket i perioder. Pludselige oversvømmelser har

fortsat med at skabe kaos i de centrale regioner.

Oversvømmelserne har blokeret mange veje.

Beboerne kæmper med udbrud af sygdom og øgede

omkostninger til fornødenheder med prisstigninger

på 200 til 500 pct.

I weekenden 30-31. oktober var der igen kraftig

regn i de centrale regioner, især i provinserne

Khanh Hoa, Phu Yen og Ninh Thuan. De seneste

oversvømmelser har dræbt seks, mens fire fortsat

er forsvundet.

VietNam

A J O U R

Det Internationale Røde Kors i Geneve appellerede

18. november om at der blev givet bidrag til

nødhjælp til ofrene for de alvorlige oversvømmelser

i Vietnam.

Mål: 1 mio. dollar

Appellen har til formål at indsamle 1 million dollar,

der skal hjælpe 28.500 nødstedte familier med

mad, rent vand, gødning, frø, ris og psykologisk

bistand.

Formanden for Vietnams Røde Kors, Tran

Ngoc Tang, oplyste 19. oktober, at de havde sendt

forsyninger til 12.000 familier, men at det langt fra

dækkede behovet i de oversvømmede områder.

Vietnams ambassadør i København Vu Van

Luu har udsendt en appel. Bidrag fra alle venner af

Vietnam til ofrene og befolkningerne i de centrale

provinser vil blive meget værdsat.

Appel

Dansk Vietnamesisk Forening

appellerer om at sende bidrag, som vi vil

sende videre til Vietnams Røde Kors,

der er meget aktiv i hjælpearbejdet.

Bidrag sendes til foreningens

bankkonto, reg.nr. 1551, konto 229-1800,

evt. til giro giro 229-1800 mærket STORM

Indsamlingen lukkes 31. december 2010,

og regnskab bringes i Vietnam Ajour.

www davifo.dk

Side 25


www davifo.dk/news

DANMARKS NYE AMBASSADØR

september overrakte den nye danske

30. ambassadør i Vietnam, John Nielsen,

sine akkreditiver til Vietnams præsident Nguyen

Minh Triet. De to drøftede de dansk-vietnamesiske

relationer og bekræftede det fremragende forhold

mellem de to lande. John Nielsen erklærede, at

Side 26

VOKSENDE VIETNAMESISK

FORBRUGSMARKED

Det vietnamesiske forbrugsmarked er i hastig

vækst. Vietnam er inden for relativt få år

blevet et attraktivt marked for detailhandlere og

andre virksomheder der tilbyder forbrugsvarer.

Samtidig med den høje økonomiske vækst

vokser den vietnamesiske befolkning med en million

mennesker om året. Landets middelklasse er

ligeledes voksende og skønnes at ville udgøre 25

millioner i 2013. Analfabetismen er lav, estimeret til

omkring 20 procent, og antallet af gymnasieelever

og universitetsstuderende er næsten fordoblet fra

2003 til 2008. 40 procent af landets konsum udgøres

af kun seks byer: Can Tho, Danang, Haiphong,

Hanoi, Ho Chi Minh Byen og Nha Trang.

Detailsalget er næsten fordoblet på fem år, og

udgjorde ifølge de vietnamesiske myndigheder 39,1

milliarder dollar i 2009. Vietnam er i dag blandt de

lande med det laveste detailsalg i Asien (ca. 450 dol-

Danmark er forpligtet til at fortsætte bistanden

til fattigdomsbekæmpelse frem til 2015.

Samtidig vil Danmark fortsætte med at udvide

samarbejdet på det kommercielle område. Den

fremtidige danske bistand til Vietnam vil fokusere

på erhvervsudvikling, klimaændringer, regeringsførelse,

kultur og forskning.

Ambassaden i Hanoi, 7/10

lar pr. indbygger), hvilket betyder, at markedet har

stort potentiale for at vokse yderligere. Spørgsmålet

for mange detailhandlere er imidlertid, hvordan

man kan klare sig i et marked, der er fragmenteret

og svært at nå.

Konsulentfirmaet McKinsey har interviewet

omkring 20 forretningsfolk i Vietnam. Det interessante

ved den vietnamesiske forbruger er tendensen

til at klatre hurtigt op ad forbrugsstigen – det der

på engelsk kaldes ”leapfrogging”. Når det kommer

til personlig pleje, købes der i højere grad mere

sofistikerede produkter, og den vietnamesiske

bykvinde i alderen 20-45 år anvender 18 procent

af sin indkomst på beklædning.

Vietnam udgør et interessant marked med store

muligheder også for danske virksomheder. Den

danske ambassade i Vietnam står klar til at hjælpe

i alle forretningshenseender..

Ambassaden i Hanoi, 15/10

AMNESTI TIL 17.520 FANGER

forbindelse med nationaldagen 2. september fik

I 17.520 fanger amnesti, herunder 37 udlændinge,

12 fra Kina og 8 fra Laos. Resten var fra Cambodja,

Frankrig, USA og Canada. 20 af dem har været

anklaget for forbrydelser mod den nationale sikkerhed.

Ingen højtprofilerede prodemokratiske

dissidenter blev inkluderet. Flere var etniske

VietNam

A J O U R

KORT NYT

minoriteter fra centrale højland på grænsen til

Cambodja. Siden 1990 har Vietnam ti gange givet

amnesti for i alt 114.913 fanger.

VNA 28/8, AP 30/8

PARTIKONGRES FORBEREDES

Et ugelangt møde i Centralkomiteen for

Vietnam Kommunistiske Parti sluttede 14.

oktober. Formålet med mødet var at forberede

den kommende partikongres, som vil finde sted

i begyndelsen af 2011.

Generalsekretær Nong Duc Manh sagde

ved afslutningen, at Vietnam vil implementere

finansielle og monetære politikker for at sikre

makroøkonomisk stabilitet og fremme en hurtig og

bæredygtig vækst, fortsat økonomisk omstrukturering

i retning af at styrke økonomiens effektivitet

og konkurrenceevne, øge eksporten og sænke

handelsunderskuddet. Der skal skabes flere job,

fattigdommen skal reduceres, den sociale sikring,

folks levevilkår og effektiviteten i den offentlige

sektor skal forbedres.

Politisk fornyelse skal intensiveres for at opbygge

Vietnam til en stærk nation med en rig befolkning

og et demokratisk, lige og civiliseret samfund.

Centralkomiteen understregede nødvendigheden

at forbedre produktionen, videnskabelige og

teknologiske fremskridt og forbedre produktionsrelationer

og status for de socialistisk orienterede

markedsøkonomi. Man drøftede også grundigt den

socioøkonomiske udvikling de næste fem år (2011-

2015), samt udvælgelse af personer til ledelsen til

kommende periode.

Vietnam Investment Review 15/10

STIGNING I MINDSTELØNNEN

FOR UFAGLÆRTE

Ansatte i ikke-statsejede virksomheder og

organisationer får glæde af en stigning i

mindstelønnen på op til 370,000 VND (18,5 dollar)

om måneden i 2011.

Lønstigningen vil i henhold til to direktiver

udstedt af regeringen gælde for ansatte fordelt på

fire regioner pr. 1. januar 2011 og 1. juli 2011.

Den månedlige mindsteløn for arbejdere i region

1, der omfatter Hanoi og Ho Chi Min Byen, stiger

med mellem 210,000-370,000 VND (10,5-18,5

dollar), mens arbejderne i de tre andre regioner vil

få et ryk opad på mellem 100,000-320,000 VND

(5-16 dollar).

Lønreguleringen vil øge mindstelønnen for ansatte

i virksomheder med udenlandske investeringer

til mellem 1,1-1,55 millioner VND (55-75 dollar)

sammenlignet med det nuværende niveau på 1-1,34

millioner VND (50-67 dollar) om måneden.

4 · 2010


www davifo.dk/news

Ansatte i nationale virksomheder og organisationer

vil stige med 730,000-980,000 VND

(36,5-49 dollar) om måneden til 830,000-1,35

millioner VND (41,5-67,5 dollar..

VNS 4/11

Den britiske Agent Orange-aktivist Len Aldis

fejrede sin 80 års fødselsdag ved en reception

til hans ære på Vietnams ambassade i London 2.

oktober. Aldis besøgte første gang Vietnam i 1989,

og siden er han hvert år kommet tilbage til landet

for at mødes med og bistå ofre for Agent Orange/

dioxin. UK-Vietnam Friendship Association har

doneret 50.000 pund via Vietnams Røde Kors til

støtte for ofrene og taget initiativer til at rejse flere

midler til formålet.

I 2004-2007 indsamlede Len Aldis tæt på

711.000 underskrifter online til støtte for Agent

Orange ofre. Han har sendt åbne breve til amerikanske

præsidenter som Bill Clinton, George W.

Bush og Barack Obama samt hans kone, Michelle

Obama. Hans seneste åbne brev i november 2010 er

at alle medarbejdere i Monsanto, hvor han skriver:

"I Vietnam er der over tre millioner ofre, som lider

under virkningerne af Agent Orange. Det firma, du

arbejder for, Monsanto, er en af de ansvarlige.”

www.davifo.dk/agentorange

4 · 2010

BRITISK AGENT ORANGE-

AKTIVIST FYLDER 80

STREJKE PÅ SYDKOREANSK

EJET SKOFABRIK

oktober strejkede 2.000 ansatte på syvende

27. dag på en sydkoreansk ejet skofabrik i

Vietnam, meddeler virksomheden. En så langvarig

strejke som på Samil Tong Sang skofabrikken er

usædvanlig i Vietnam, hvor de fleste strejker bliver

løst på få dage ved mellemkomst af de regeringsas-

Verdens største keramiske mosaikmur ligger

ikke længere i Kina, men i Hanoi. Guinness

World Records kan fortælle, at muren er 3,85 km

lang og dækker 6.950 m2.

Hanois mosaikmur er blevet lavet af 20 vietnamesiske

og 15 udenlandske kunstnere, bl.a. den

danske keramiker Michael Geertsen. 500 børn har

også bidraget til dele af muren.

Arbejdet har taget tre år, og keramikken er

VietNam

A J O U R

Del af Hanois nye mosaikmur. Foto Wilfred Gluud

VERDENS STØRSTE KERAMISKE

MOSAIKMUR INDVIET I HANOI

socierede fagforeninger. "Der har ikke været nogen

udvikling i forhandlingerne – ingen aftale mellem

virksomheden og de ansatte indtil nu," siger Nguyen

Van Duc, næstformand i arbejdernes fagforening

i Thuan An-distriktet i Binh Duong-provinsen.

Fagforeningen forsøger at mægle i konflikten mellem

virksomheden og de ansatte, som opfordrede

til den uautoriserede strejke.

Hoang Anh Tuan fra distriktspolitiet siger,

at de ansatte, der nedlagde arbejdet, protesterede

fredeligt, men situationen blev mere anspændt,

da virksomheden indkaldte strejkens ledere og

truede dem.

Den statsejede avis Lao Dong rapporterer, at de

fleste ansatte forlanger en lønstigning på 200.000

dong (10 dollar) om måneden. Van Thi Mong Linh

fra virksomhedens personaleafdeling siger, at de

allerede betaler 1,32 mio. dong pr. måned, 130.000

dong mere end den lovpligtige mindsteløn.

Ifølge arbejdsministeriet har der været 96

uautoriserede strejker i Vietnam i første kvartal

2010. Ministeriets tal viser et fald i antallet af strejker

fra 650 i 2008 til 216 i 2009. De fleste strejker

finder sted i tekstil- og beklædningssektoren med

udenlandske investorer.

DPA 27/10

KORT NYT

fremstillet af håndværkere i traditionelle keramiklandsbyer

som f. eks. Bat Trang, der ligger

lidt sydøst for Hanoi. Mosaikmuren er blevet til

på initiativ af billedkunstneren Nguyen Thi Thu

Thuy. Blandt sponsorerne er den danske ambassade

i Hanoi.

Mosaikmuren blev officielt indviet 5. oktober

2010 som en del af Hanois 1.000 års jubilæum.

Muren kan ses langs diget ud mod Den Røde Flod,

der løber langs gaden Yen Phu.

www.hanoimural.vn

CYKELREJSER

OVERTAGET AF TOPAS TRAVEL

Topas Travel har overtaget Region Rejser, som

er specialiseret i cykelrejser, og dermed samlet

alle vandre- og cykelrejser på hjemmesiden www.

topas.dk fra 1. august 2010.

Hans Holm, som har startet og ledet Region

Rejser siden 1986, samt alle medarbejdere flytter

med over i Topas Travel, hvilket sikrer, at ekspertisen

bliver bevaret.

Region Rejsers cykelrejser til Vietnam har været

meget populære og de fleste ture udsolgt lang tid

i forvejen. Man kan vælge mellem ”Cykelferie ved

Hanoi og Halong Bay” og ”Det tropiske syd og

Mekongdeltaet”, som begge fortsat gennemføres

to gange om året.

De 15 dage koster fra 19.750 kr.

Der er også en tur til Cambodia, ”Cykelglæder

blandt tempelruiner og jungle ved Angkor Wat”,

samt til Laos, ”Cykelferie ved Mekongfloden”.

Region Rejser har sponseret tre skoler i

Cambodia, og for at markere sammenlægningen

af Topas og Region Rejser har man valgt at sponsorere

yderligere to skoler. Læs om skolerne: www.

cambodiaschools.com

Hjemmeside: www.topas.dk

Side 27


Dansk Vietnamesisk Forening

Nattergalevej 6, 1. sal

2400 København NV

Side 28

SHELTER INDSAMLINGEN

VietNam

A J O U R

Hjælp socialt udsatte børn i Vietnam

Ved at yde et bidrag til shelterindsamlingen støtter du det pædagogiske abejde med socialt

udsatte børn og unge i Ho Chi Minh City. De indsamlede midler går ubeskåret til at dække

de udgifter i Litte Rose Warm Shelter og Green Bamboo Warm Shelter som ikke er dækket

af Danida. Gennem en tryg og kompetent indsats får omsorgssvigtede og misbrugte

piger og drenge en ny start på livet.

Indsamlingens konto i Nordea: (2290) 6448 4356 85

Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen kan trækkes fra i skatten, dog ikke de første 500 kr. Det højeste beløb man kan trække fra er 14.500 pr. person. Cpr-nr skal indberettes.

Generalforsamling i Dansk Vietnamesisk Forening

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk Vietnamesisk Forening

Lørdag 26. marts 2011 kl. 15.00

i foreningens lokaler Nattergalevej 6, 1. sal , 2400 København NV

Dagsorden ifølge vedtægterne (kan hentes på hjemmesiden, eller tilsendes) med beretninger fra bestyrelsen,

de to indsamlinger og bistandsprojekter, regnskab samt valg af formand og bestyrelse.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde

senest 1 uge før generalforsamlingen, og lægges ud på hjemmesiden.

Formanden Ole Riis afgår, og vi vil gerne komme med en ekstra opfordring til, at interesserede

møder op. Vi har brug for nye til bestyrelsen for at kunne drive foreningen videre i fremtiden.

Sæt x

ved

Vietnam Kulturdag 2011 · Lørdag 19. marts kl. 11 - 16

Spændende foredrag og udstillinger om kultur, historie og udviklingsbistand - og musik.

Foredrag om Vietnam aktuelt og 2015-målene.

Lækker vietnamesisk frokost.

4 · 2010

More magazines by this user
Similar magazines