NorFor – praktisk anvendelse

NorFor – praktisk anvendelse 

Af Anders Rønn, Peter Lauridsen og Peder Rauff 


Af Anders Rønn – ar.ringe@vetnet.dk 

Peter Lauridsen – pela@vetnet.dk 

Peder Rauff – rauff.hansen@mail.dk 

Danske Kvægfagdyrlægers Forenings Årsmøde 2007 

Hindgavl Slot 

NorFor er et fælles nordisk fodervurderingssystem, der efterhånden skal erstatte vores 

nuværende FE-system. Fordelen ved NorFor er, at der ved beregning af værdierne for AAT, 

PBV og NEL (nettoenergi til laktation) tages hensyn til foderets sammensætning og 

foderoptagelsen. Energiudnyttelsen og PBV falder ved øget foderoptagelse modsat AAT der 

stiger ved øget foderoptagelse. I det nuværende system har et fodermiddel konstant AAT, 

PBV og energiværdi uafhængig af foderoptagelse og sammensætning. I Norfor er 

fodermidlerne mere detaljeret kemisk opdelt. Stivelse, protein og NDF opdeles i fraktionerne 

opløselig, potentiel nedbrydelig og ufordøjelig. Den mikrobielle proteinsyntese er variabel, 

der korrigeres for foderoptagelse, letforgærbart kulhydrat og vomfordøjet organisk stof. 

Desuden indgår både ammoniak N og forgæringsprodukter i beregning af NEL, AAT og 

PBV, samt i foderoptagelsessystemet. En detaljeret beskrivelse af NorFor kan hentes på : 

http://www.lr.dk/kvaeg/diverse/beskriv-af-NorFor-Plan.pdf 

Foderprogrammet Kvægpakken, der blev taget i brug i maj 2006, er koblet på en server på 

Landbrugets Rådgivningscenter. De besætninger, man er legaliseret i, og har adgang til i 

Dyregistrering, har man også adgang til i Kvægpakken. Der justeres stadig på 

foderprogrammet og på værdierne af råvarer og kraftfodermidler, der ligger i Kvægpakken. 

Konsulenterne er så småt ved at lave foderplaner i Kvægpakken. Ca. 1/3 af alle analyser, der 

er taget af majsensilage i år er også analyseret, så de kan bruges i Kvægpakken. Når man får 

en analyse af et grovfoder, er det meget hurtigt at lægge det ind i Kvægpakken. Selve 

programmet optimerer på 2. kalvs køer 9 uger efter kælvning, hvilket gør at energiniveauet 

bliver ca. 2 kg tørstof over det nuværende system, hvilket generelt betragtes at være for højt 

til at bruge på besætningsniveau. Programmet kan for nuværende kun lave foderplaner til 

køer. 

Foderanalyse af græsensilage i NorFor 

I tabel 1 fremgår de indholdsstoffer, man analyserer for i Norfor. Værdierne stammer fra en 

græsensilage. Indholdsstofferne forklares efter tabellen. 

Faneblad 8, side 1 af 7

Tabel 1 Græsensilage analyseret til brug i Norfor 

Norfor 

g/kg medmindre 

andet er angivet 

Resultat 

tørstof 




Hindgavl Slot 

Resultat 

tørstof 

Tørstof 258 NDF-Mertens 341 

Råaske 126 INDF (g/kg NDF) 57 

OS ford.(%OS) Mælkesyre 93 

Råprotein 245 Eddikesyre 18 

sRåpr.(g/kg råpr) 603 Smørsyre 4,2 

NH3-N(g/kg Ntot) 84 Sukker




Hindgavl Slot 

nedbrydelig NDF, der har stor betydning for foderværdien. Potentiel nedbrydelig NDF = 1000 

– ufordøjelig NDF. 

Mælkesyre, eddikesyre, smørsyre, sukker og pH: Er beregnet som hidtil. 

Alle analyser, der er lavet på grovfoder i 2006 både til det nuværende system og NorFor, kan 

findes på: http://www.lr.dk/kvaeg/diverse/fodo6.htm 

For hvert fodermiddel lægges alle de analyserede værdier ind i Kvægpakken. Ud fra disse 

beregnes blandt andet AAT og PBV, samt tyggetid. Da AAT, PBV og energiindhold (NEL) 

afhænger af foderoptaget, er opslagsværdierne baseret på foderoptag på 20 kg tørstof. Men 

ved optimering af en foderblanding beregnes disse værdier ud fra det aktuelle foderniveau. 

Tyggetid (minutter/kg tørstof) beregnes fremover som den tid, det tager at æde foderet, + 

den tid koen tygger drøv på foderet. I beregningen af ædetid og drøvtygningstid indgår 

partikelstørrelsen, der er lig med den teoretiske snitlængde. Desuden indgår NDF og 

ufordøjelig NDF, der er et udtryk for fibrenes hårdhed. Tyggetiden bliver højere i Norfor end 

i FE-systemet. 

Fyldeværdi laktation: Der tages hensyn til, at ensilagens indhold af forgæringsprodukter ( 

mælkesyre- og eddikesyre) påvirker foderoptagelsen, således at ensilage med et højt indhold 

af syre og ammonium kvælstof får en højere fylde. 

Fodermiddelvurdering i Norfor 

Generelt øges energiindholdet for grovfoderet, mens energitilskuddet fra tilskudsfoderet 

bliver lavere. Rapskage og sojaskrå får lavere energiindhold, fordi protein vægter lavere i 

NorFor. Råvarer med stort indhold af NDF bliver vurderet lavere. Det skyldes, at det er 

cellevægge fra plantemateriale på sent udviklingstrin, samt findelingsgraden som betyder, at 

de får kort opholdstid i vommen, og således ikke når at blive forgæret. De relativt lave priser 

på korn, og den lavere energivurdering af andre kornerstatningsråvarer kan komme til at 

betyde, at korn bliver mere anvendt i foderplaner optimeret i NorFor systemet. Det vil sige, at 

prisen pr. MJ kan bliver en interessant parameter sammen med (selvfølgelig) indholdet af 

PBV og AAT. 

Figur 1 Oversigt over ændring i energivurdering i de mest anvendte fodermidler 





Hindgavl Slot 

Eksempler på foderplaner i bedriftsløsning og Norfor 

I tabel 2 vises et eksempel på en foderplan optimeret i bedriftsløsning. Analyserne for 

fodermidlerne er lagt ind i Kvægpakken, så præcis samme foderplan kan konsekvensberegnes 

i NorFor (tabel 3). Derefter er der lavet en optimering i NorFor, hvor foderblandingen ses i 

tabel 2 og energifordelingen i tabel 3. 

Tabel 2 Foderplan optimeret i bedriftsløsning og Norfor 

Fodermiddel Kg foder 

Bedrifts- 

løsning 

FE 

Bedrifts- 

løsning 

Kg foder efter 

Optimering 

I Norfor 

Forskel 

Kg foder 

Rajgræs Halm 0,29 0,29 0,3 0 

Malko Lac 2 Vin 6,17 6,17 8,8 +2,63 

Sojaskrå 0,55 0,55 0,5 -0,05 

Roepiller 1,84 1,65 0 -1,84 

5. slæt græs 22,42 5,31 23,0 +0,58 

Majs06 26,89 7,61 24,2 -2,69 

Kridt 0,090 0 0,090 0 

Type 0 0,150 0 0,150 0 

Foderplanen anvendes i en SDM besætning, som fodrer efter 10.500 kg mælk med fuldmix 

og separat kraftfodertildeling. Om ensilagerne oplyses: Majs2006 indeholder 35.2 % tørstof, 

34,9 % stivelse og er af god kvalitet. Græs 5. slæt 2006 (Tabel 1) indeholder 25,8% tørstof – 

altså en meget våd ensilage. Ammoniaktallet er 84, hvilket er i overkanten, da det helst skal 

være under 80. Smørsyre, som skal være under 2 g/kg ts, er med 4,2 g/kg ts også for høj. 

Endelig er råaske med 126 g/kg ts. også for højt (skal helst være omkring 100). 





Hindgavl Slot 

Tabel 3 Energifordeling af foderplan i tabel 2, beregnet i FE system og i Norfor. Fremhævet med rødt er 

de værdier, som er uden for det optimale niveau ved konsekvensberegning i Norfor 

Fe system Norfor 

Indhold Min- Indhold før Min – max Indhold efter 

max optimering 

optimering 

AAT 90 g/FE 14,9 g/MJ 15 15,3 g/MJ 

PBV 15 g/FE 0 – 15 12 g/kg ts 20 – 25 25 g/kg ts 

Fedtsyrer 25 g/FE 20 

51 

– 34 g/kg ts 20 – 45 27 g/kg ts 

Sukker 36 g/FE Max 

280 

Stivelse 211 Max 194 g/kg ts 201 g/kg ts 

g/FE 280 

Kraftfoder 7,9 kg ts 8,5 kg ts 

Ford. 

367 Min 

Cellevægge g/FE 220 

NDF 334 g/kg ts 313 g/kg ts 

Tyggetid 29 Min 34 min/kg ts Min 32 31 min/kg ts 

min/FE 27 

Fylde 8 7,78 – 

8 

8,3 7,7 – 8,0 8,2 

Vombelastning 0,43 g/g NDF Max 0,6 0,47 g/g NDF 

AAT balance 95 % 97 – 103 97 % 

Foderoptagelse 23,4 kg ts 23,2 kg ts 

Energi (NEL) 6,65 MJ/kg ts 6,81 MJ/kg ts 

Energibalance 98 % 99,5 – 100,5 99,5 

Som det fremgår af tabel 3 over energifordeling, skal man vænne sig til at se på flere og 

anderledes værdier. NDF ”erstatter” fordøjelige cellevægge. Sukkerindholdet beregnes ikke. 

Til gengæld bliver kraftfodermængden (fodermidler med partikelstørrelse under 6 mm) oplyst 

på planen. Vombelastning er et udtryk for fordelingen af let fordøjelige kulhydrater og NDF. 

Nettoenergi til laktation, NEL, måles i MJ/kg tørstof og skal sammenholdes med 

foderoptagelsen for at få et reelt billede af det samlede energioptag. Det bliver beregnet i 

forhold til det teoretisk optimale niveau i energibalance, udtrykt i procent. 

Ved konsekvensberegning i Norfor Plan er energibalancen for lav. Dette kan blandt andet 

forklares ved, at der i NorFor sker en optimering i forhold til en 2 kalvs ko 9 uger efter 

kælvning, som har et stort energibehov. Desuden bliver roepiller vurderet lavere i Norfor end 

i FE systemet. AAT er på et minimumniveau i udregning i bedriftsløsning, og bliver vurderet 

for lav i Norfor. Fylden bliver højere, fordi man tager hensyn til forgæringsprodukter, som der 

er rigeligt af i græsensilagen. 

Energiindholdet/FE i blandingen før optimering i Norfor findes ved at gange energiniveauet 

(MJ/kg ts) med foderoptagelsen (kg ts) og dividere med antal FE. I denne foderplan svarer 1 

FE til = 7.24 MJ. Ved optimering i Norfor fjernes lidt majsensilage og alle roepiller. 

Kraftfoderniveauet øges for at få energiniveauet op. 

Optimeringen hjælper en smule på AAT-balancen. Den er hævet til 96,8. Man kan frit vælge 

hvilke parametre man vil optimere efter, og derfor kunne man give AAT-balancen højere 





Hindgavl Slot 

prioritet, hvis man fandt det fornuftigt. I dette tilfælde synes der i højere grad at være 

optimeret efter energi. 

Eksempel 2: En RDM besætning fodres efter 9500 kg mælk med ren TMR-blanding, som 

fremgår af tabel 4. Om ensilagerne oplyses: Majsstak 4, venstre indeholder 35.8 % tørstof, 

40,2 % stivelse og er af god kvalitet. Græs markstak 4. slæt indeholder 44 % tørstof, med lidt 

for højt ammoniaktal (94), ellers ok. 

Tabel 4 Foderplan optimeret i bedriftsløsning og Norfor 

Fodermiddel Kg foder 

Bedrifts- 

løsning 

FE 

Bedrifts- 

løsning 

Kg foder efter 

Optimering 

I Norfor 

Forskel 

Kg foder 

Vinterbyg-halm 0,6 0,1 0,5 -0,06 

Roemelasse 1,3 1 1,3 0 

Citruskvas 3,0 2,8 0 -3,02 

Mættet fedt 0,3 0,9 0,3 0 

Majsstak 4 venstre 19,3 6,0 24,2 +4,92 

Markstak 4. slæt 15,2 5,6 15 0 

50 Raps/ 50 Soya 3,2 3,6 3,8 +0,6 

Kridt 0,05 0 

Type 2 0,150 0 

I alt 21,1 FE 

Ved konsekvensberegning i Norfor ses, at energiforsyningen er i overkanten, da 

energibalancen er på næsten 102 %. PBV er for lav, selv om PBV var holdt indenfor 

normerne i bedriftsløsning. Energi/ FE er beregnet til 7,54 MJ/FE. Ved optimering droppes 

citruskvas, og majs og sojaskrå øges. Der giver en øget PBV og en sænkning af 

energiniveauet. 

Tabel 5 Energifordeling af foderplan i tabel 4, beregnet i FE system og i Norfor. Fremhævet med rødt er 

de værdier, som er uden for det optimale niveau ved konsekvensberegning i Norfor 

Fe system Norfor 

Indhold/FE Min-max Indhold/kg ts Min – max Optimering 

AAT 89,9 g/FE Min 90 15,2 g/MJ 15 15,4 

PBV 20 g/FE 0 – 15 12 g/kg ts 20 – 25 20 

Fedtsyrer 37 g/FE 20 – 51 33 g/kg ts 20 – 45 34 

Sukker 97,9 g/FE Max 280 

Stivelse 149.6 g/FE Max 280 142 g/kg ts 181 

Kraftfoder 7,1 kg ts/ko/dag 4,8 

Cellevægge 331 g/FE Min 220 

NDF 301 g/kg ts 310 

Tyggetid 31,6 min/FE Min 27 35 min/kg ts Min 32 37 

Fylde 7,20 7,78 – 8 7,7 7,7 – 8,0 7,7 

Vombelastning 0,46 g/g NDF Max 0,6 0,52 

AAT balance 93,4 % 97 – 103 93.9 

Foderoptagelse 21,1 kg ts 20,5 

Energi 7,15 MJ/kg ts 7,18 

Energibalance 101,9 % 99,5 – 100,5 99,5 

De to eksempler illustrerer, at de i bedriftsløsning optimerede foderplaner kan vise sig ikke at 

opfylde koens behov – på papiret. Desuden er der en bemærkelsesværdig forskel på 





Hindgavl Slot 

energiindholdet/FE i de 2 blandinger. I eksempel 2 er energiniveauet 0,3 MJ/ FE (svarende til 

4 %) højere end i blandingen i eksempel 1. Et udmærket eksempel på, at en FE ikke er en fast 

størrelse. 

Opsummering 

Foderprogrammet er ikke helt færdigudviklet, da der optimeres på et for højt foderniveau. 

Fodermiddeltabellen justeres løbende, da der jævnligt laves nye analyser på de forskellige 

fodermidler, og analyserne sammenlignes desuden på fælles nordisk plan. 

I det nuværende system er Fe et af nøgletallene. Dette bliver i NorFor kg tørstof og MJ/kg ts. 

De fleste ved, at 1 FE giver 2.5 kg EKM, men de færreste ved nok, at der kræves 3,0498 MJ 

til 1 kg EKM. Der er ikke lavet så mange foderplaner endnu, så man nøjagtigt ved, hvordan 

værdierne skal ligge men dog nogenlunde. AAT er udtrykt i g/MJ og skal ligge på ca. 15, og 

man kan desuden aflæse AAT balancen i %. PBV g/kg ts skal være ca. 20, men må aldrig 

blive negativ, da der tages hensyn til recirkuleret kvælstof til vommen. Fedtsyrer er stort set 

det samme som i nuværende dog g/kg ts. I stedet for cellevægge er der opgivet en værdi for 

NDF i g/kg tørstof. Desuden bliver oplyst, hvor meget kraftfoder de får udtrykt i kg ts/ko/dag. 

Som noget nyt er der et tal for vombelastning, der ikke må blive alt for høj, nok max 0,6. 

Hvor tyggetid og fylde skal ligge er ikke helt afklaret; køerne skal nok fortælle, hvor meget de 

kan æde. Desuden kan man aflæse energibalancen i %. 

Selve programmet er meget brugervenligt, og kan forholdsvis nemt læres af IT-vante folk, 

som de fleste kvægdyrlæger vel også hører til. Der har i efteråret 2006 været afholdt flere 

kurser, som dog indtil videre primært har henvendt sig til fodringskonsulenter. Det er meget 

nemt at gå ind og kigge på en foderplan, når det hele ligger på en central server. Det giver det 

perspektiv, at de dyrlæger, som vil anvende programmet, også får mulighed for at justere eller 

ændre i foderplaner, hvis der fx erkendes fordøjelsesproblemer.. 

Overordnet set bliver NorFor et godt værktøj, da programmet tager hensyn til samspillet 

mellem de forskellige fodermidler og foderstyrken. Det bliver en udfordring at lære at 

anvende de nye værdier, som energiniveau udtrykkes i. Dertil kommer, at kommunikation 

med kvægbrugeren om foderværdier kræver, at man er nogenlunde enige om, hvilke termer 

der skal bruges. Umiddelbart vil kg tørstof være den værdi, som ligger tættest på den kendte 

foderenhed, men optaget kg tørstof kan bare ikke stå alene. Der er mange der allerede i dag 

bruger kg tørstof optaget som et nøgletal, man skal dog lige vænne sig til at tænke i MJ. 

Referencer, ud over de i teksten anførte, kan fås ved henvendelse til forfatterne.

NorFor – praktisk anvendelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?