Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob
Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob
Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Er det uanset om man under normale omstændigheder er jaloux anlagt?<br />
Det tror jeg. Man er så magtesløs.<br />
Hvorfor tror du, så mange forhold ikke kan klare det?<br />
Personligt og hvad jeg har talt <strong>med</strong> andre om, er det frustration over, at vedkommende ikke forstår én og<br />
hænger sig i, hvad der nu virker som detaljer. Det var også underligt, sådan at blive gift lige før jeg tog af sted,<br />
men det var pga. livsforsikring og sådan. Ikke særlig romantisk. Efter 4 år ringer jeg to dage før jeg skal af sted<br />
fra Oksbøl-lejren og spørger. En tur på rådhuset og 48 timer senere letter mit fly. Vi tog på bryllupsrejse en<br />
måned da jeg kom hjem og 14 dage efter det, gik vi fra hinanden. Man har brugt et halvt år på at tænke over<br />
en masse ting, set en masse, og så stresses der stadig over, om der er købt grøntsager. Man vokser fra<br />
hinanden.<br />
I forestillingen ender Carsten <strong>med</strong> at begå selvmord. Kender du noget til selvmordsstatistiker eller -tanker?<br />
Jeg tror det skete oftere før i tiden, hvor de ikke fik hjælp, efter Kroatien f.eks. Jeg tror ikke, at det er mange,<br />
men jeg tror, der er flere selvmord, end der er dødsfald i regulær kamp – men det tør jeg ikke forsikre.<br />
Personligt har jeg aldrig overvejet selvmord, men jeg har lidt af søvnløshed. Det var pga. billeder fra Irak, som<br />
blev ved at poppe op. Dertil kommer at man har været sammen <strong>med</strong> 500 andre mennesker 24 timer i døgnet;<br />
gået på toilettet, badet, sovet sammen … Bang! Så er man alene. Dernede er det hverdag – ”jeg så en der blev<br />
massakreret i dag” men nåja. Når billederne kommer, hvem skal man snakke <strong>med</strong> hér? Din kone forstår dig<br />
ikke, din mor forstår dig ikke, der er ikke nogen, der forstår dig. Det er frustrerende. Jeg har mine gamle<br />
soldater venner at snakke <strong>med</strong>. Det er vigtigt at have nogen.<br />
Skal man passe på <strong>med</strong>, hvad man siger her hjemme? I den forstand at man f.eks. ikke kan sige, at man savner<br />
det dernede, så tænker folk, at man er helt galt afmarcheret. Har du oplevet, at du skulle passe på <strong>med</strong> at<br />
fortælle, hvad du egentlig følte og tænkte?<br />
Ja, absolut! Jeg er kommet til at sige, at jeg savner Irak, og så blive haglet ned! Så må man forklare om<br />
sammenholdet, og at man synes, man gjorde en forskel. At undervise var jeg vild <strong>med</strong>. Og man lærte meget af<br />
at gå op ad læger og sygeplejersker. Man er ikke stresset,<br />
maden bliver lavet for én, godt nok skal man selv vaske<br />
op og vaske tøj, men det er afslappet. Men det forstår folk<br />
ikke. Man passer sit arbejde og har altid nogen at snakke<br />
<strong>med</strong>. Det kan så også blive for meget, og det er svært.<br />
Men jeg kan godt savne det.<br />
Er det ikke vigtigt, at en psykolog kan fortælle én, at ens<br />
reaktion er normal?<br />
Jo. De er knaldende dygtige på kasernen. De startede<br />
<strong>med</strong> at sige at ”jeg har ikke været i området, så jeg kan<br />
ikke tale <strong>med</strong> om dine oplevelser, men jeg kan konkret<br />
fortælle, hvad der var galt”, og så prøver man at finde<br />
frem til en løsningen i fællesskab. De giver én redskaber<br />
til, hvordan man kommer videre f.eks. ved at lade være ICDC træning (Foto © Lasse Jensen 2004)<br />
<strong>med</strong> at se nyheder, acceptere at i forhold til danske<br />
standarder er det for meget, at stå længe i kø i en discountforretning, at Danmark er et tought samfund.<br />
Kan man kalde din reaktion på Danmark, efter du kom hjem, for en form for fordom?<br />
Jo jo. Jeg generaliserede og syntes, at danskerne var nogle forkælede møgsvin. Men så begyndte jeg at tænkte<br />
anderledes på det og kunne slappe af igen, men jeg synes nu stadigvæk…