Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob
Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob
Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
udvikling, der er i fokus. Iben går fra 0 til 100. Hun begynder at forstå, hvis Kim gerne vil af sted til<br />
Irak/Afghanistan. Så falder skuddet, og hvad bliver konsekvensen af det? Alle Pillivuyt tallerkenerne ryger på<br />
gulvet. Per Scheel-Krüger og jeg blev vist ret tidligt blev enige om, at det var dér Carsten måtte ende. Der er<br />
ikke andet.<br />
Har Carsten været i tvivl om Irak-projektet.<br />
Han blev i hvert fald i tvivl på et tidspunkt dernede, men det er først når han kommer hjem, at det for alvor<br />
presser sig på. Fordi han også føler et svigt både fra folk inden for militæret men også fra sit bagland.<br />
Så Iben og Kim indser, at det at handle er bedre end ikke at gøre noget, men på samme tid får de selvmordet<br />
smidt lige i hovedet – og så er handling måske alligevel ikke altid det bedste?<br />
Det er jo dét! Og det er det, jeg bedst kan lide – at slutte fuldstændig åbent. Så må vi selv drage konklusioner<br />
om, hvad der sker <strong>med</strong> Kim og Iben.<br />
Har du selv noget billede af, hvor de kommer til at bevæge sig hen?<br />
Jeg tror faktisk, at hvis Carsten ikke havde skudt sig, ville det være et vendepunkt for dem. Ikke at Kim <strong>med</strong> det<br />
samme ville hive kampstøvlerne på, og at Iben ville sige op på damebladet, men ”den første vej til forandring er<br />
erkendelsen af problemet”. Og den har de da fået. Men pga. selvmordet tror jeg, at de ryger helt tilbage igen.<br />
Så på den måde er det, ligesom det jeg også prøver at sige <strong>med</strong> stykket, at du ser noget, og fem minutter efter<br />
er du igen ligeglad <strong>med</strong> det. Vi er enormt tilpasningsdygtige. Det er en måde at overleve på. Hvis du sætter dig<br />
ned og begræder verden så kan man jo bare sidde dér.<br />
Irak versus Hvidovre<br />
Hvordan arbejder du i forhold til din politiske holdning?<br />
Selvfølgelig har jeg mit eget standpunkt, men for det meste bruger jeg mange kræfter på at modbevise mine<br />
holdninger i et stykkes argumentation – for det første, er det det, jeg lærer mest af, og for det andet er det<br />
også mest interessant for folk at se på.<br />
Hvordan har du det så <strong>med</strong> det såkaldte politiske teater? Er dette politisk teater?<br />
Måske bruger de fleste betegnelsen politisk teater om sen-’60erne start-’70ernes ”op-på-ølkassen-og-råb-dinebudskaber”.<br />
Politisk teater bør vel dreje sig om dialog. Hvorimod det i det førnævnte er nærmest demagogisk<br />
enetale (siger jeg uden dog at have set særlig meget af den slags, men det, jeg har set, har ikke været<br />
interessant). Siger man politisk teater, er man nødt til at redefinere det. For mig betyder det, at det er noget,<br />
der berører noget politisk, hvad enten det er historisk eller samtidigt. På den front kan man trække det tilbage til<br />
Macbeth og kalde næsten alle teaterstykker politiske, og det er jeg helt klart optaget af at se og lave.<br />
Du lader på et tidspunkt i stykket en af karaktererne lave en sammenligning mellem terror og frihedskamp. Som<br />
forfatter bider du så mærke i hele retorikken omkring krigen?<br />
Det er ikke noget jeg selv har fundet på. Den der har ordene i sin magt vinder debatten. Det er på den ene side<br />
interessant og på den anden dybt skræmmende, for det viser, at du kan være løgnagtig så længe du har ordet i<br />
din magt og formår at latterliggøre din modstander. Sagligheden er forsvundet. Det er blevet et stort pr-stunt. Vi<br />
kan jo se hvilke ledere, der kommer til magten rundt omkring. George Bush kan blive valgt, fordi folk forestiller<br />
sig, at de ville kunne drikke en øl <strong>med</strong> ham. En ny form og nogle andre ord. En tone, som ikke tidligere er set i<br />
Europa, hvor man latterliggør hinanden og taler helt nede på jorden, er nu ved at komme hertil.