Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob
Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob
Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lige præcis, vi burde alle ”genfødes” hver nytårsaften! Og justere vores holdninger! Det er også sjovt at arbejde<br />
<strong>med</strong> et ufærdigt toilet i scenografien. Dér kan man aflæse karakterernes grænser – hvor tæt går de på den<br />
ikke-eksisterende dør? Spillemæssigt kommer der dynamik af forhindringer i rummet. Derfor har vi også valgt,<br />
at det skal være flyttekassekaos. Frem for at alt er nyt og lækkert er alt til diskussion, alt er pakket ned og kaos.<br />
Symbolsk er det også en krigszone soldaten kommer hjem til.<br />
Dette hjem står i kontrast til soldaternes hjem – Carsten er gået fra sin kæreste, Benjamin har slået sin osv.<br />
Som soldat kommer man hjem og er forandret. For dem har hjemmet en helt anden betydning, og deres<br />
værdier skal redefineres. Man bliver forandret af at se døden. Jeg har selv set min far dø af kræft. Man tænker<br />
dybere over livet og får lyst til at fortælle en historie, som får folk til at tænke sig om og også sætte pris på<br />
livet. Kim og Iben skal have et ar på sjælen og leve videre, ligesom vi skal leve <strong>med</strong> de kister, der kommer hjem<br />
fra Irak.<br />
Hvilke tanker gør du dig i forhold til slutningen?<br />
Jeg kender selv til tanken om at tage sit eget liv. Det handler<br />
primært om flugten fra noget, fra sin mentale tilstand. Jeg<br />
synes også, det er det, det handler om for soldaten.<br />
Nu du selv kom ind på det, må jeg godt spørge mere til dine<br />
private overvejelser i forhold til selvmord?<br />
Jeg var inde i en dårlig periode og overvejede at slukke for<br />
mit liv. De fleste går vel igennem en eksistentiel krise, hvor<br />
det er et spørgsmål om, om livet giver mening, og om ens<br />
tilstedeværelse ikke er ligegyldig, for det er alligevel på lånt<br />
tid. I mit liv og som historiefortæller er det vigtigt at have<br />
forgængeligheden og døden <strong>med</strong>. Men jeg kan godt forstå,<br />
at folk ikke har lyst til at se døden i øjnene, og jeg ønsker jo<br />
egentlig ikke at gøre folk dødsbevidste, men for mig betyder<br />
det, at jeg er mere tilstede i hverdagen ved at have døden<br />
<strong>med</strong>.<br />
Det virker som om Kim og Iben aldrig har mødt døden og ikke har den dimension <strong>med</strong> i deres bagage.<br />
Det ville være interessant at sige, at som udgangspunkt har de ikke haft det, og at det først er i denne<br />
forestilling de møder den. Og det er dét, jeg mener <strong>med</strong> et ar på sjælen og et ar på samvittigheden.<br />
Tror du Iben og Kim vil ændre sig?<br />
God Bless America<br />
(Irving Berlin (1938). Brugt i The Deer Hunter)<br />
While the storm clouds gather far across the sea,<br />
Let us swear allegiance to a land that's free,<br />
Let us all be grateful for a land so fair,<br />
As we raise our voices in a solemn prayer.<br />
God Bless America,<br />
Land that I love.<br />
Stand beside her, and guide her<br />
Thru the night with a light from above.<br />
From the mountains, to the prairies,<br />
To the oceans, white with foam<br />
God bless America, My home sweet home.<br />
(http://www.scoutsongs.com/lyrics/godblessamerica.html)<br />
Mit håb for karaktererne lige nu er, at de kan gøre noget, men om de reelt er i stand til det, er jeg ikke sikker<br />
på. Hvad sker der tre måneder efter? Det kan godt være, de har lært at leve <strong>med</strong> det og skal i IKEA, fordi<br />
møblerne er blevet ødelagte af blod. Men jeg håber, de ville blive så rystede, at det forandrer dem, for de ser jo<br />
ikke bare en forestilling. Når jeg ser en god forestilling eller film, går jeg ud <strong>med</strong> dårlig samvittighed og sværger,<br />
at jeg vil forandre mit liv til noget bedre. Nogen gange gør man det, og jeg vil i hvert fald gøre mere end at se<br />
nyhederne nu, og andre gange glemmer man det igen. Men det er en måde at råbe verden op på. Det er derfor<br />
jeg laver teater!<br />
Selvom Hjem Kære Hjem har fokus på parret herhjemme og ikke soldatens rejse, kan man<br />
alligevel drage paralleller til den klassiske rejsemytologi, der bygger på hjem-ude-hjem<br />
strukturen. I nærværende stykke følger vi ikke rejsen men soldatens oplevelser ude bliver<br />
bragt tilbage til dagligdagen herhjemme. Der er naturligvis forskellige udlægninger af den<br />
symbolske værdi af rejsens oplevelser og hjemkomsten, men i forbindelse <strong>med</strong> Odysseus<br />
skriver Mads Thranholm f.eks. at:<br />
Hjemmet er en form for død, et rum, der modtager tiden, manden. At nå<br />
hjem vil i virkeligheden sige at vende tilbage til moderskødet, til døden, til<br />
førlivstilstanden. Her<strong>med</strong> viser det sig, at hvad enten Odysseus centrifugerer<br />
eller centripeterer, så bliver resultatet opslugning, tilbagevenden, regression.<br />
Odysseus vender tilbage til død-i-liv. I den sovende tilstand mister han<br />
myndigheden. I fødsels- eller genfødsels- eller tilbagefødselsøjeblikket er<br />
han forsvarsløs, blottet, nøgen, ikke-herskende.<br />
(Mads Thranholm, Fragmenter af rejsens mytologi: Odysseus-motivet hos Homer og i<br />
den senborgerlige litteratur ([København]: Gyldendal, 1979), p.31)