Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob

Regeringen har taget skridt til at sikre en forsvarlig retlig status for det personel, som udsendes i forbindelse
med operationen.
[…] Indsættelse af de danske militære bidrag i og omkring Irak samt Den Persiske Golf vil være forbundet med
risiko. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at trusselsniveauet for danske styrker, herunder stabspersonel,
lægehold og logistikelementer, indsat i støtteopgaver i landene omkring Irak generelt er lav, mens truslen fra
terrorangreb og angreb med biologiske og kemiske våben generelt vurderes som middel. Ved indsættelse af
lægehold i selve Irak er trusselsniveauet højt. […]
Bidragene skønnes at kunne indebære udgifter i størrelsesordenen 60 mio. kr. for en seks måneders udsendelse
[…]
Afstemning: Vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 50 (S, SF, RV, EL, KRF og SIU). 2
Uddrag fra ”Sagen kort: Resumé fra stævningen”
Den 11/10 2005 anlagde 24 borgere retssag mod vedtagelsen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen. 3
”Grundlovskomitéen af 2003 vedr. Irak-krigen” er en tværpolitisk forening, der støtter retssagen. Den blev
dannet i 2003 og arbejder nu med oplysning om og indsamling af penge til retssagen, som først forventes
afsluttet i 2011 og føres af advokaterne Christian Harlang og Bjørn Elmquist.
Følgende uddrag klarlægger hvordan man mener at Grundloven blev overtrådt:
[…] 4. Folketingsbeslutningen af 21. marts 2003 er foretaget i medfør af Grundlovens § 19, stk. 2, der
indebærer, at Folketinget kun kan tillade, og regeringen kun kan anvende, militære magtmidler som forsvar
mod angreb eller som deltagelse i sanktioner i overensstemmelse med de Forenede Nationers pagt.[…]
6. Vedtagelsen af Grundlovens § 19, stk. 2 [1953] indebar således, at det danske folk tilsluttede sig et
forfatningsmæssigt grundlag, der som følge af forudsætningerne om militære aktioner i overensstemmelse med
international lov og ret, er baseret på fredelig konfliktløsning som udgangspunkt i stedet for krig som middel.
[…]
8. I bestemmelsens oprindelige udformning stod der, at »Kongen kan ikke uden Rigsdagens samtykke erklære
Krig eller slutte Fred «. Dette ændredes ved revisionen [1953] til, at »bortset fra forsvar mod væbnet angreb…
kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat.« Det
fremgår udtrykkeligt af Grundlovens forarbejder, at ændringen af grundlovsbestemmelsens ordlyd var begrundet
i, at Danmark gennem folkeretlige forpligtelser havde afskåret sig fra mulighederne for at anvende angrebskrig
som politisk redskab.
9. De politikere, der forestod ændringen af Grundloven i 1953, havde således et klart erklæret ønske om, at den
ny grundlovs regler skulle afspejle den folkeretlige udvikling, hvorved det gjordes grundlovsstridigt at gå i
angrebskrig i strid med folkeretten. […]
14. For så vidt angår international ret, gælder der efter FN-pagten et generelt forbud mod magtanvendelse. Ved
trussel mod den internationale fred kan FN´s Sikkerhedsråd imidlertid ved resolutioner bemyndige
medlemsstaterne til at anvende militær magt på Sikkerhedsrådets vegne. Sagsøgerne redegør indgående for, at
der ikke var hjemmel i FN´s resolutioner til at gå i krig mod Irak. En magtanvendelse kræver udtrykkelig
bemyndigelse fra FN´s Sikkerhedsråd. En sådan bemyndigelse forelå ikke i marts 2003.
15. Den danske regering benyttede FN- resolutionerne 678, 687 og 1441 som hjemmel til angrebskrigen. Hertil
anfører sagsøgerne, at bemyndigelsen i resolution 678 blev givet af Sikkerhedsrådet i 1990 som en specifik
bemyndigelse til at befri Kuwait. Denne bemyndigelse kan ikke benyttes mange år senere i en helt anden
sammenhæng […]
18. Ved vedtagelsen af resolution 1441 lagde flere af Sikkerhedsrådets medlemmer […] udtrykkeligt vægt på at
resolutionen ikke indeholdt bemyndigelse til magtanvendelse, og at Iraks eventuelle fortsatte krænkelser ikke
automatisk skulle medføre en ret for de enkelte medlemsstater til at anvende militær magt, men at spørgsmålet
om magtanvendelse skulle afgøres af Sikkerhedsrådet […]
2
http://www.ft.dk/Samling/20021/beslutningsforslag_som_fremsat/B118.htm
3
I november 2005 blev kredsen af sagsøgere udvidet med Kirsten og Johan Kirkmand, som mistede deres søn, premierløjtnant Bjarke
Kirkmand, der blev dræbt af en vejsidebombe i Irak den 1. oktober 2005.