Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob

Krisepsykologi
Militærpsykologien i Danmark startede i 1918, da Københavns Universitet bistod med udvælgelse af
militærpiloter. I 1952 blev den fast forankret ved oprettelsen af Militærpsykologisk Tjeneste (MPT) som en
selvstændig enhed og har siden gennemgået forskellige udviklinger, sammenlægninger ol.
Uddrag fra ”Krisepsykologisk bistand til personer og enheder i forbindelse
med belastende hændelser i tjenesten”
Når der i forbindelse med den almindelige tjeneste i Danmark eller i forbindelse med tjeneste i internationale
missioner sker alvorlige hændelser, hvor personellet er involveret, er der mulighed for at modtage psykologisk
støtte fra krisepsykologerne ved Institut for Militærpsykologi.
Ved henvendelse til Instituttets vagthavende psykolog - hvilket telefonisk kan ske såvel indenfor normal
arbejdstid, som om aftenen og i weekends og helligdage - vil der kunne rådgives om, hvorledes en konkret
situation eller hændelse bedst håndteres. Rådgivningen kan føre til, at enheden […] i første omgang støttes i
selv at arbejde videre med en bearbejdning - for muligvis senere at rekvirere yderligere hjælp. Rådgivningen kan
også føre til, at krisepsykologer vælger at yde direkte psykologisk bistand ved at ”rykke ud” med det samme
overfor de berørte. […] Instituttet råder over et udrykkeberedskab, som er parat til at tage til
missionsområderne med meget kort varsel. Ofte vil psykologerne - afhængigt af transportforholdene - befinde
sig i missionsområdet indenfor de første døgn efter en anmodning om bistand er modtaget. […]
Det er i Forsvarets personalepolitik slået fast, at ”hvis en medarbejder … har risiko for eller lider af psykiske
efterreaktioner på grund af hændelser i tjenesten, eksisterer der tilbud om støtte. Tilbuddet gælder, hvad enten
man er ansat eller hjemsendt, og pårørende er også omfattet af tilbuddet. Støtten er gratis.” […] Dette sker ved
Institut for Militærpsykologi eller ved en af de psykologer, der er tilknyttet Instituttets psykolognetværk.
Netværket består af privatpraktiserende psykologer, som gennem en årrække har været tilknyttet Forsvaret.
Psykologerne har gennem årene på forskellig vis deltaget i foredrag og kurser om de specifikke forhold i
Forsvaret og ikke mindst det at gøre tjeneste i internationale missioner.
Principperne for den krisepsykologiske behandling er, at behandlingen skal være kortvarig, da soldaterne, der
henvender sig om psykologisk behandling, som udgangspunkt er sunde og velfungerende mennesker. I
gennemsnit varer en psykologisk behandling heller ikke mere end 5-6 timer.
Behandlingen består i samtaler om de hændelser, soldaten har været udsat for, og de følger der ofte støder til.
Hændelserne kan således ligge ganske mange år tilbage i tiden, men som det fremgår af personalepolitikken er
også hjemsendt personel omfattet af Forsvarets tilbud, der principielt er tidsubegrænset. 5
Normale efterreaktioner
Der findes både fysiske og psykiske efterreaktioner. Her giver Institut for Militærpsykologi nogle af de mest almindelige:
De fysiske
træthed
uoplagthed
hovedpine
anspændthed
svimmelhed
Disse reaktioner er almindelige også i andre
sammenhænge; men hvis de varer ved eller generer din hverdag, skal du gøre noget ved det. Det er tit tegn på, at der er
nogle hændelser eller episoder, der plager dig og skal bearbejdes.
- og de psykiske
_ Søvnproblemer og/eller mareridt.
Efter deltagelse i internationale missioner kræves det at man
udfylder et 127siders spørgeskema, der berører såvel fysisk
som psykisk helse. Der spørges om alt, fra skulder-smerter og
om man har fløjet helikopter, til om man har hørt stemmer,
lider af søvnløshed eller holder sig påvirket af stoffer eller
alkohol. Desuden er der mulighed for at tilkendegive sin
tilfredshed eller mangel på samme m.h.t. arbejdet og
arbejdsmiljø – om man er blevet beskudt, eller om man har
måttet skjule sine følelser og meninger på arbejdspladsen.
5 http://forsvaret.dk/FAK/Fakulteter+og+Centre/FMLP/Institut+for+Milit%C3%A6rpsykologi/Krisepsykologisk+sektion/Akut+kriseberedskab/