Samtale med dramatiker Andreas Garfield - Teater Grob

Stykket
Handling
Historien udspiller sig i Iben og Kims flyttekaos i Hvidovre, hvor parret får Kims
gamle soldaterkammerat Carsten på besøg. Flyttekasserne er endnu ikke
pakket helt ud, og vi fornemmer, de gemmer mere end bare materielle goder.
Titel: Hjem Kære Hjem er
en fast frase, der minder én
om lignende fraser så som ”I
krig og kærlighed…”; ”Ude
godt men hjemme bedst”.
Da forestillingen kredser om
hjemkomst efter krig dukker
ord som hjemmeværn,
hjemmestyre, hjemmefront,
hjemsøge, familiekrig og
hjemløs op.
Det udpakkede hvide Pillivuyt stel signalerer en ren pæn livsstil, mens glemte idealer og eksistentiel usikkerhed
stadig er pakket væk. Med Carstens besøg bliver de mentale kasser åbnet, og der bliver pirket til de kasser, vi
med vores fordomme har tendens til at putte hinanden i.
Husets rum skal alle indvies kærligt, og det sætter Kim bagud i forhold til middagsforberedelserne. Kim forsikrer
dog, at han har ”styr på det”, men da gæsten ankommer, er Kim dog forsvundet i de tilstødende gemakker for
at lede efter en soldatersang han, Carsten og deres fælles ven Benjamin lavede da de var i Varde. Han og
Carsten er vokset op sammen, fulgtes gennem værnepligten, og var udstationeret sammen i Kosovo… så vidt
Iben er orienteret...
Torden og lyden af ambulancer fra det nærliggende hospital bryder ind i middagsselskabet. For Kim og Iben
minder lydene om, at det var heldigt, at de ikke dækkede op i haven og at nattesøvnen ofte bliver dem berøvet
pga. sirenerne. For Carsten giver de pludselige lyde andre billeder. Han er tydeligt berørt af sine oplevelser i
Irak. Samtalen kommer også ind på Irak-emnet og løgne og sandheder, fordomme overfor militæraktioner såvel
som for livet i Tryggedanmark, politiske standpunkter og en frustrerende mangel på oplysninger kommer på
bordet. Undervejs afsløres det, at Kim aldrig har været i Kosovo, at Iben har spillet ungdomsteater, og at
Carsten er blevet sendt hjem før tid, og at ingen ved, han er kommet hjem.
Resultatet af den skæbnesvangre aften bliver blodigt – Carsten har ikke længere noget hjem at komme hjem til
og føler sig ikke hjemme i Iben og Kims flyttekassehelvede, der minder mistænkeligt meget om en krigszone.
Udsynet til at hentes ”hjem” til barndomshjemmets kælder giver ingen anden flugtvej end at tage sit liv.