Haandbog - BAT-KARTELLET
Haandbog - BAT-KARTELLET
Haandbog - BAT-KARTELLET
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer henvender<br />
sig til alle dem, der af deres kollegaer er blevet indvalgt i bestyrelsen<br />
og dermed betroet et medansvar for både den overordnede ledelse af<br />
deres virksomhed og for beslutningerne, der kommer til at afgøre dens<br />
fremtid. Bogen er bygget op som et leksikon, der på overskuelig og<br />
lettilgængelig vis præsenterer de regler og rammer, der vedrører medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer. Sproget, der anvendes i bogen,<br />
gør den læsevenlig for såvel nye som erfarne bestyrelsesmedlemmer.<br />
Bogen beskriver proceduren ved valg af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,<br />
fra anmodningen fremsættes, til valget er gennemført<br />
– både ved valg til selskabsrepræsentation og koncernrepræsentation.<br />
Bogen præsenterer i oversigtsform de strategiske overvejelser, de juridiske<br />
aspekter og de økonomiske forhold, der er relevante i bestyrelseslokalet<br />
– herunder særligt bestyrelsesmedlemmets opgaver, rettigheder<br />
og pligter. Håndbogens formål er således at medvirke til proaktiv deltagelse<br />
i bestyrelsesarbejdet - til gavn for alle virksomhedens interessenter.<br />
Forfatterne er begge jurister. Advokat Martin Lavesen er partner på et<br />
advokatkontor og advokatfuldmægtig Jesper Kragh-Stetting er juridisk<br />
konsulent i CO-industri. Håndbogen er opdateret og udvidet i denne<br />
udgivelse.<br />
Erhvervsskolernes Forlag<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
Håndbog for<br />
medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer<br />
MARTIN LAVESEN<br />
JESPER KRAGH-STETTING<br />
Erhvervsskolernes Forlag
Håndbog<br />
for medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer<br />
2008<br />
– 277 begreber om valgproceduren, arbejdet og ansvaret;<br />
masser af gode råd og ordforklaringer til bestyrelsesmedlemmet<br />
Martin Lavesen og Jesper Kragh-Stetting
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
1. udgave 2007<br />
© Erhvervsskolernes Forlag 2007<br />
Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk<br />
Omslag: Henrik Stig Møller<br />
Omslagsfoto: gettyimages®<br />
Grafi sk tilrettelæggelse: Stig Bing<br />
Dtp: Formprint ApS<br />
Tryk: Narayana Press<br />
ISBN: 978-87-7881-916-1<br />
CO meddelelsesnummer 2005-00498<br />
Bogen er sat med Legacy Sans<br />
Bogen er trykt på 90 g Offset<br />
Forfattere:<br />
Martin Lavesen, advokat<br />
Jesper Kragh-Stetting, advokatfuldmægtig<br />
Redaktion:<br />
Camilla Vakgaard, <strong>BAT</strong>-kartellet<br />
Kurt Bosse, GIMK<br />
Susie Christensen, HANDELS<strong>KARTELLET</strong> i Danmark<br />
Ole Larsen, CO-industri<br />
Peter Rimfort, CO-industri<br />
Redaktionen er afsluttet juli 2007<br />
Bogen er udgivet af CO-industri, <strong>BAT</strong>-kartellet, HANDELS<strong>KARTELLET</strong> i Danmark og Grafi sk Industri- & Mediekartel<br />
Erhvervsskolernes Forlag<br />
Munkehatten 28<br />
5220 Odense SØ<br />
info@ef.dk<br />
www.ef.dk<br />
Tlf. +45 63 15 17 00<br />
Fax +45 63 15 17 28
Introduktion<br />
Siden 1995 har kartellerne varetaget opgaven med at yde rådgivning mv. til medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer. I 1997 udgav vi den første håndbog for medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer. Håndbogen blev meget positivt modtaget blandt vore medlemmer<br />
og er blevet et fast værktøj i bestyrelsesarbejdet. De forløbne 10 år har været præget af en<br />
stigende travlhed for kartellerne med at yde råd og vejledning til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,<br />
hvilket har medført en opprioritering af området. Dette er naturligt, da<br />
bestyrelsesarbejdet i perioden er blevet mere komplekst og mere krævende for det enkelte<br />
medlem.<br />
Den konkurrencesituation, som danske virksomheder befi nder sig i, er i konstant forandring<br />
mod en endnu højere grad af internationalisering og globalisering. Strategiske overvejelser<br />
om sammenlægninger, tilkøb og frasalg af virksomheder er i dag et fast punkt på<br />
erhvervslivets dagsorden, og således også et tema, der ofte diskuteres i bestyrelseslokalerne.<br />
Det er derfor i dag endnu vigtigere end tidligere, at vi i så mange virksomheder som muligt<br />
får valgt medarbejdere til bestyrelsen, da medarbejderne herved får direkte indfl ydelse på de<br />
strategiske beslutninger, der skal træffes i virksomheden – beslutninger, der gerne skulle være<br />
til gavn for alle.<br />
Den seneste udgave af håndbogen udkom i 2002, og vi har derfor nu fundet tiden moden<br />
til at foretage en revision af håndbogen. Dette er dels begrundet i et generelt behov for<br />
opdatering, dels et udtrykt ønske fra de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer om et<br />
øget fokus på de juridiske aspekter af bestyrelsesarbejdet. Beslutninger træffes i dag generelt<br />
hurtigere end tidligere og på grundlag af et mere omfangsrigt og detaljeret materiale, måske<br />
endda forelagt på andre sprog. Dermed er de krav, der stilles til de medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmers viden og indsigt, i stadig vækst – hvilket øger behovet for brugbare<br />
hjælpemidler.<br />
Uagtet udgivelsen af denne nye håndbog står kartellerne selvsagt fortsat til rådighed for<br />
personlige henvendelser fra en medarbejder, som ønsker at få opstartet processen med at få<br />
valgt medarbejdere ind i bestyrelsen eller fra en medarbejder, der som valgt bestyrelsesmedlem<br />
har et spørgsmål eller et konkret problem. Den bistand vi yder, består både af juridisk<br />
og regnskabsteknisk karakter. Som et yderligere supplement udgiver vi jævnligt nyhedsbreve<br />
og har en særlig hjemmeside, hvor det er muligt at få yderligere oplysninger, debattere og<br />
fremkomme med spørgsmål.<br />
Vi takker advokat Martin Lavesen og advokatfuldmægtig Jesper Kragh-Stetting for, at de<br />
endnu engang har villet påtage sig forfatterskabet til håndbogen. Vi håber, at håndbogen vil<br />
være til hjælp for dem, der ønsker at få valgt medarbejdere ind i bestyrelsen, og dem, som<br />
allerede fungerer som bestyrelsesmedlemmer.<br />
København, oktober 2007<br />
CO-industri – www.co-industri.dk<br />
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet – www.batkartellet.dk<br />
Grafi sk Industri- og Medie Kartel – www.gimk.dk<br />
HANDELS<strong>KARTELLET</strong> i Danmark – www.handelskartellet.org<br />
Introduktion
4<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
Forord<br />
At påtage sig hvervet som bestyrelsesmedlem i en virksomhed er en udfordring. Et nyvalgt<br />
bestyrelsesmedlem skal sætte sig ind i et nyt område præget af regler, rammer og særlige<br />
"spilleregler" – til gengæld er arbejdet sædvanligvis karakteriseret ved en høj grad af indsigt i<br />
og indfl ydelse på driften af den pågældende virksomhed.<br />
Medlemmerne i en bestyrelse repræsenterer ofte både fælles og forskellige interesser,<br />
hvorfor et godt kendskab til ”spillereglerne” er en nødvendig forudsætning for, dels at bestyrelsesarbejdet<br />
bliver en positiv oplevelse for det enkelte medlem, dels at medlemmet bliver en<br />
god repræsentant i bestyrelsen for sine kolleger. Imidlertid kan det være en vanskelig opgave<br />
at opnå den nødvendige viden på dette område. Bestyrelsesmedlemmet er ofte henvist til at<br />
søge oplysninger i bøger, der giver generelle beskrivelser af selskabslovgivningen. Det giver<br />
ikke altid det bedste grundlag for at tage stilling til en konkret sag på bestyrelsens dagsorden.<br />
I det følgende gives derfor en oversigt over bestyrelsens opgaver, rettigheder og pligter i<br />
bred forstand med fokus på de spørgsmål, som det enkelte bestyrelsesmedlem kan blive stillet<br />
overfor. I denne udgave har vi valgt at genskabe håndbogen som et opslagsværk – en slags<br />
leksikon – med det håb, at håndbogen bliver let tilgængelig og let anvendelig. Dette også for<br />
at understrege, at vi ikke har stræbt efter at udarbejde en lærebog, men i stedet har ønsket at<br />
præsentere de regelsæt, som eksisterer for et bestyrelsesmedlem. Et godt bestyrelsesmedlem<br />
er en god håndværker, der kender sig fag, og som ved, hvilket værktøj der kan og skal anvendes<br />
for at få det rigtige resultat.<br />
Vi håber, at håndbogen dels vil blive anvendt af nye bestyrelsesmedlemmer, der skal tilegne<br />
sig værktøjer, dels kan tjene som opslagsværk for erfarne bestyrelsesmedlemmer. Målet<br />
har været at skabe et teoretisk fundament for, at bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af<br />
medarbejdere, er rustet til at spille ”bestyrelsesspillet”. Håndbogen er blevet til qua en fælles<br />
interesse for at sikre ”fair play” for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Vi mødte hinanden<br />
for en række år siden, hvor vi sammen udkæmpede principielle slag for at sikre lige løn<br />
til bestyrelsesmedlemmer og reel inddragelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
Det danske retssystem giver kun i begrænset omfang mulighed for at sanktionere sådanne<br />
overtrædelser af selskabslovgivningen (ingen bøder eller erstatninger), men desuagtet er det<br />
vor opfattelse, at der siden årtusindeskiftet er sket en forbedring i holdningen til medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer blandt virksomhedsejerne. Vi forventer, at dette fortsætter,<br />
og erkender, at dette stiller øgede krav til den medarbejder, der vælges til bestyrelsen. Indfl ydelse<br />
kræver indsigt. Vi har sammen på kurser for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
prøvet at formidle dette og har også i håndbogen anført vejledning og gode råd til bestyrelsesmedlemmet<br />
for at lette forståelsen for omfanget af arbejdet og ansvaret.<br />
Ingen kamp er uden problemer. Da vi første gang skulle udarbejde denne håndbog, kunne<br />
vi konstatere, at der kun i begrænset omfang var materiale tilgængeligt, som var skrevet<br />
med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer for øje. I de senere år er der dog kommet en<br />
række bidrag, som der også er henvist til i litteraturlisten. Dette understreger, at der nu er<br />
mere fokus på medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers position, hvilket er glædeligt.<br />
Desuagtet har der har været behov for mange diskussioner på vor vej. Det har været nyttigt<br />
og har efter vor egen opfattelse gjort håndbogen bedre. Vi håber og tror på, at håndbogen<br />
i sin opdaterede version kan være med til at forbedre vilkårene for medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer i Danmark. Dette sker nemlig ved at højne forståelsen for bestyrelsesarbejdets<br />
forskellige aspekter.
Forord<br />
Vi vil være taknemmelige for kommentarer til håndbogen og vil gerne høre om konkrete<br />
problemstillinger, der giver anledning til tvivl i det daglige arbejde. Henvendelse<br />
bedes ske via e-mail til jks@co-industri.dk. Tanken er fortsat, at der jævnligt skal ske en<br />
opdatering af håndbogen, og nyt materiale er derfor meget velkomment.<br />
Kartellerne har velvilligt givet os mulighed for igen at være forfattere til håndbogen og den<br />
nedsatte arbejdsgruppe ledet af Peter Rimfort, CO-industri, har ydet os god støtte i processen.<br />
Kolleger i organisationsverdenen og advokatbranchen har åbent delt deres erfaringer<br />
med os. Vi skylder dem en varm tak.<br />
København, juli 2007<br />
Martin Lavesen<br />
Jesper Kragh-Stetting<br />
5
6<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
Læsevejledning<br />
Denne håndbog er bygget op som et leksikon. Bogen indeholder i alt 3 registre. Det centrale<br />
afsnit er gennemgangen af 277 temaer for bestyrelsesarbejde og valg af medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemer. Formålet er at give en overskuelig og lettilgængelig samlet fremstilling<br />
af de regler, som vedrører medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
Herudover indeholder bogen 2 lister til brug for hurtige opslag. Dels en liste med ordforklaringer<br />
med mere end 300 ord - særligt med fokus på regnskabstekniske og fi nansielle ord,<br />
dels en ordbog med oversættelse fra engelsk til dansk af mere end 1.000 ord, der ofte bruges<br />
i regnskaber, juridiske dokumenter og andet materiale, som bruges i bestyrelseslokalet.<br />
Gennemgangen af begreber er bygget alfabetisk op, og der er tilstræbt en håndbogspræget<br />
stil. Hensigten er således ikke at forklare alle nuancerne i de udvalgte begreber, men at<br />
give læseren en god indsigt i begrebet, så læseren på kompetent vis kan deltage i bestyrelsens<br />
drøftelser om et givet emne eller medvirke til de nødvendige procedureskridt.<br />
Der er fl ere steder indarbejdet eksempler på de dokumenter, der skal udarbejdes, ligesom<br />
der er søgt givet gode råd i tekstbokse og indsat en række skemaer og oversigter for at gøre<br />
materialet mere læsevenligt. Regler om bestyrelsesarbejde – såvel valg af medlemmer som<br />
selve udførelsen er hvervet – er ikke simpelt. Målet med fremstillingen er derfor også at gøre<br />
materialet mere tilgængeligt og praktisk orienteret, uden at det bliver populistisk.<br />
Overordnet afdækkes via beskrivelsen i det centrale afsnit 4 kerneområder for det medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlem, nemlig<br />
Procedure ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen. For at få et overblik herover foreslås<br />
det, at der tages udgangspunkt i ”Valgprocedure...”, idet der herfra kan udledes de<br />
relevante temaer, som andre steder er beskrevet i fl ere detaljer.<br />
Strategisk arbejde i bestyrelsen. Det foreslås, at der startes ved beskrivelsen af ”Strategi” og<br />
de begreber, der er afl edet heraf. Der er medtaget beskrivelser af forskellige analyser og<br />
redskaber, som en bestyrelse ofte benytter.<br />
Juridiske aspekter i bestyrelsen. Baseret på reglerne i selskabslovene gennemgås forskellige<br />
begreber. Bestemmelserne om bestyrelsens arbejde og rolle på generalforsamlingen er<br />
vigtige – særligt i relation til ansvaret, rettighederne og pligterne.<br />
Økonomiske forhold i bestyrelsen. Beskrivelser med et regnskabsmæssigt fokus er medtaget,<br />
herunder nøgletalsberegning. Afsnittet ”Årsrapporten...” kan med fordel gennemgås for<br />
at tilegne sig et overblik.<br />
Det er håbet, at læseren med kendskab til denne 4-deling vil have lettere ved at fi nde rundt<br />
i bogen. Henvisninger til andre begreber er markeret i teksten med ”fed”, således at det er<br />
muligt at slå op på kryds. Det anbefales også at gøre brug af indholdsfortegnelsen, der jo ved<br />
den valgte opbygning reelt kommer til at fungere som stikordsregister.<br />
Baseret på de tidligere udgaver er det vor erfaring, at håndbogen særligt anvendes ved 3<br />
begivenheder, nemlig (a) af initiativtagere, der ønsker etableret en medarbejderordning om<br />
repræsentation, (b) af det nyvalgte bestyrelsesmedlem, der skal til de første bestyrelsesmøder,<br />
og (c) af det bestyrelsesmedlem, der er nervøs for at pådrage sig ansvar. Med dette in<br />
mente er nedenfor udarbejdet 3 stikordslister, der gør samlet søgning af nøgleord lettere.<br />
Målet er, at en kronologisk gennemgang af listernes nøgleord giver en sammenhængende<br />
beskrivelse, som desværre ikke er mulig at præsentere i et opslagsværk.
Valg af medarbejderrepræsentant – spiseseddel<br />
1. Lovregler for medarbejderrepræsentation<br />
2. Selskabsrepræsentation/koncernrepræsentation<br />
3. Betingelser for selskabs-/koncernrepræsentation<br />
4. Skibsbesætninger<br />
5. Valgprocedure, selskabs-/koncernrepræsentation<br />
6. Ja/nej-afstemning, anmodning<br />
7. Valgudvalgets opbygning, selskabs-/koncernrepræsentation<br />
8. Valgudvalgets opgaver, selskabs-/koncernrepræsentation<br />
9. Ja/nej-afstemning, gennemførelse<br />
10. Valgdato, fastsættelse<br />
11. Antallet af selskabs-/koncernrepræsentanter<br />
12. Valgdato, offentliggørelse<br />
13. Valgbarhed, selskabs-/koncernrepræsentation<br />
14. Habilitetskrav<br />
15. Myndighedskrav, værgemål<br />
16. Kandidatlister<br />
17. Fredsvalg<br />
18. Valgret<br />
19. Stemmesedler<br />
20. Valgkomite<br />
21. Valgmandskollegium<br />
22. Valgets afholdelse, selskabs-/koncernrepræsentation<br />
23. Ordinært valg og valgperiode<br />
24. Anmeldelse til styrelsen<br />
25. Omkostninger ved valg<br />
Det nye bestyrelsesmedlem – top 20 interessepunkter<br />
1. Nyvalgt medarbejderrepræsentant<br />
2. Kompetencer for et bestyrelsesmedlem<br />
3. Aftalefrihed, selskabsretlig<br />
4. Ledelsesorganer<br />
5. Opgaver i bestyrelsen<br />
6. Ligestillingsprincippet<br />
7. Forholdet til direktionen<br />
8. Indkaldelse af bestyrelsesmødet<br />
9. Bestyrelsesmappen<br />
10. Dagsorden for bestyrelsesmødet<br />
11. Materiale til bestyrelsesmødet<br />
12. Deltagelse i bestyrelsesmødet<br />
13. Bestyrelsesmødet<br />
14. Protokoller og andre dokumenter<br />
15. Forretningsorden<br />
16. Årsplan for bestyrelsen<br />
17. Økonomisk overvågning<br />
18. Intern rapportering<br />
19. Informationskanal til medarbejderne<br />
20. Ekstern rapportering<br />
Læsevejledning<br />
7
8<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
Det nervøse bestyrelsesmedlem – top 20 advarselslamper<br />
1. Selskabsretlige krav til bestyrelsen<br />
2. Lovlig og forsvarlig administration<br />
3. Tavshedspligt<br />
4. Ansvar<br />
5. Erstatningsansvar<br />
6. Straffeansvar<br />
7. Afgifter og A-skat, manglende betaling af<br />
8. Fejlskøn, bestyrelsens forkerte beslutning<br />
9. Passivitet, bestyrelsens<br />
10. Hæftelsesgennembrud<br />
11. Udbytte<br />
12. Aktionærlån<br />
13. Selvfi nansiering<br />
14. Tilbagebetaling af ulovligt udbytte og lån<br />
15. Kapitaltab<br />
16. Konkurs<br />
17. Revisionsprotokollen<br />
18. Årsrapporten, uenighed<br />
19. Advokatbistand, behov for<br />
20. Ansvarsforsikring<br />
Uanset de forskellige tiltag for at lette tilgangen til håndbogen, kan det nok alligevel ikke<br />
undgås, at det af og til vil vise sig nødvendigt at bladre lidt for at få det fulde overblik over<br />
et givet tema. Vi satser dog på, at denne proces vil føre til ny og brugbar viden, som kan<br />
anvendes i bestyrelseslokalet.
Medarbejderrepræsentationens<br />
udbredelse<br />
Medarbejderrepræsentation i tal<br />
Det har været muligt for medarbejderne at vælge medlemmer til selskabernes bestyrelser<br />
siden midten af 1970erne, og ordningen har opnået god udbredelse.<br />
Antallet af selskaber (aktieselskaber, anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde) med<br />
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer varierer fra år til år.<br />
Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og medarbejderrepræsentationen<br />
i virksomhederne. I de små og mellemstore virksomheder er antallet af bestyrelser<br />
med medarbejderrepræsentation mindre end i de store virksomheder. Andelen af bestyrelser<br />
med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan illustreres som følger:<br />
Januar<br />
2005<br />
Maj<br />
2007<br />
35-99 ansatte 13,6 % 12,4 %<br />
100-199 ansatte 38,5 % 38,3 %<br />
200-499 ansatte 63,8 % 55,2 %<br />
500 ansatte og fl ere 65,0 % 81,3 %<br />
Af samtlige ansatte i selskaber med bestyrelser er 55,2 % af lønmodtagerne beskæftiget i et<br />
selskab med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i 2007. I 2005 var tallet 57,4 %. Faktisk<br />
er fl ertallet af lønmodtagere således ansat i virksomheder med medarbejdervalgte i bestyrelsen,<br />
forudsat at der er mulighed for at have medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
9
10<br />
Statistik for 2005 og 2007:<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
Januar 2005 Maj 2007<br />
Bestyrelser fordelt på selskabsformer 2005 Bestyrelser fordelt på selskabsformer 2007<br />
Bestyrelser med<br />
medarbejdervalgte<br />
medlemmer<br />
Antal selskaber<br />
med bestyrelser<br />
Selskabsform Antal selskaber<br />
i Danmark<br />
Bestyrelser med<br />
medarbejdervalgte<br />
Antal selskaber<br />
med bestyrelser<br />
Selskabsform Antal selskaber<br />
i Danmark<br />
medlemmer<br />
Aktieselskaber 36.136 35.580 1.348 Aktieselskaber 40.143 39.688 1.205<br />
Anpartsselsskaber 94.097 13.468 53 Anpartsselsskaber 140.038 15.859 43<br />
Erhvevsdrivende fonde 1.196 1.183 53 Erhvevsdrivende fonde 1.233 1.217 53<br />
Total 131.429 50.231 1.454 Total 181.414 56.764 1.301<br />
Antallet af bestyrelsesmedlemmer 2005 Antallet af bestyrelsesmedlemmer 2007<br />
Antal<br />
medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer<br />
Antal bestyrelsesmedlemmer<br />
i<br />
bestyrelser med<br />
medarbejdervalgt<br />
Selskabsform Antal<br />
bestyrelsesmedlemmer<br />
Antal<br />
medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer<br />
Antal bestyrelsesmedlemmer<br />
i<br />
bestyrelser med<br />
medarbejdervalgt<br />
Selskabsform Antal<br />
bestyrelsesmedlemmer<br />
medlem<br />
medlem<br />
Aktieselskaber 130.567 9.052 3.108 Aktieselskaber 144.403 7.865 2.735<br />
Anpartsselsskaber 42.174 326 106 Anpartsselsskaber 48.745 235 86<br />
Erhvevsdrivende fonde 6.493 475 126 Erhvevsdrivende fonde 6.649 464 121<br />
Total 179.234 9.853 3.340 Total 199.797 8.564 2.942<br />
Antal selskaber fordelt på antal ansatte 2005 Antal selskaber fordelt på antal ansatte 2007<br />
Bestyrelser med<br />
medarbejdervalgte<br />
medlemmer<br />
Antal selskaber<br />
med bestyrelser<br />
Antal selskaber<br />
i Danmark<br />
Antal ansatte i<br />
selskabet<br />
Bestyrelser med<br />
medarbejdervalgte<br />
Antal selskaber<br />
med bestyrelser<br />
Antal selskaber<br />
i Danmark<br />
Antal ansatte i<br />
selskabet<br />
medlemmer<br />
Ukendt 57.822 5.349 93 Ukendt 23.962 15.502 16<br />
Januar 2005 Maj 2007<br />
Antal selskaber fordelt på amter 2005 Antal selskaber fordelt på regioner 2005<br />
35 eller fl ere ansatte i<br />
35 eller fl ere ansatte i<br />
industrivirksomheder<br />
Antal selskaber Bestyrelser med<br />
med bestyrelser medarbejdervalgte<br />
medlemmer<br />
industrivirksomheder<br />
Antal industrivirksomheder<br />
Region Antal selskaber<br />
i Danmark<br />
Bestyrelser med<br />
medarbejdervalgte<br />
Antal selskaber<br />
med bestyrelser<br />
Antal industrivirksomheder<br />
Amt Antal selskaber<br />
i Danmark<br />
medlemmer<br />
København 17.613 855 73 41 Nordjylland 16.638 1.275 206 73<br />
Frederiksberg 2.417 114 8 3 Midtjylland 40.766 3.086 503 163<br />
Københavns amt 19.356 1.433 233 108 Syddanmark 35.240 2.700 453 165<br />
Frederiksborg amt 11.222 865 85 24 Hovedstaden 67.396 3.303 357 157<br />
Roskilde amt 5.897 492 47 18 Sjælland 21.374 1.422 146 53<br />
Vestsjællands amt 5.313 541 84 22 Total 181414 11786 1665 611<br />
Storstrøms amt 3.896 401 40 16<br />
Bornholm 554 68 10 4<br />
Fyns amt 9.479 1.071 171 78<br />
Sønderjyllands amt 4.719 502 95 29<br />
Ribe amt 5.284 542 120 35<br />
Vejle amt 8.832 989 195 73<br />
Ringkjøbing amt 6.341 809 152 42<br />
Århus amt 15.539 1.492 229 88<br />
Viborg amt 4.568 588 115 30<br />
Nordjyllands amt 10.399 998 175 65<br />
Total 131.429 11.760 1.832 676<br />
Medarbejderrepræsentation i tal<br />
Selskaber med mere end 35 ansatte 2005 Selskaber med mere end 35 ansatte<br />
Bestyrelser med<br />
medarbejdervalgte<br />
medlemmer i %<br />
Bestyrelser med<br />
medarbejdervalgt<br />
Selskaber med<br />
bestyrelser<br />
Selskaber i<br />
Danmark<br />
Bestyrelser med<br />
medarbejdervalgte<br />
Bestyrelser med<br />
medarbejdervalgt<br />
Selskaber med<br />
bestyrelser<br />
Selskaber i<br />
Danmark<br />
medlem<br />
medlemmer i %<br />
medlem<br />
Antal selskaber 4.554 4.348 1.144 26,3 Antal selskaber 4.734 4.478 1.078 24,1%<br />
Antal ansatte 754.519 741.063 425.391 57,4 Antal ansatte 804.828 783.695 432.218 55,2%<br />
11
12<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
Kartellerne – her får du hjælp<br />
Som organiseret medarbejdervalgt medlem af en bestyrelse i et selskab eller i en koncern kan<br />
du få hjælp og service i det kartel, du via dit forbund er tilsluttet. Kartellerne er som udgangspunkt<br />
opdelt branchevis. Er du i tvivl om, hvor du skal hente hjælp, kan du i din afdeling/<br />
forbund få oplyst, hvilket kartel du er tilsluttet.<br />
Du er velkommen til at henvende dig direkte i det kartel, du tilhører, når du har brug<br />
for hjælp. I kartellerne samarbejdes der på tværs for at yde god service og fremkomme med<br />
tilbud til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
De 4 karteller præsenteres kort i det følgende:<br />
Bygge,- Anlægs-og Trækartellet (<strong>BAT</strong> <strong>KARTELLET</strong>)<br />
<strong>BAT</strong> dækker alle virksomheder i bygge og anlæg, træ- og møbelindustrien, det private skovbrug<br />
samt anlægsgartnere. Medlemsforbund er 3F, TIB, Malerforbundet, Dansk El-forbund,<br />
Blik og Rør, Dansk Metal, HK/privat og Teknisk Landsforbund.<br />
<strong>BAT</strong> svarer på alle spørgsmål om bestyrelsesarbejdet, fx om valgprocedurer og tavshedspligt.<br />
<strong>BAT</strong> tilbyder også rådgivning om regnskaber samt gratis, personlig juridisk bistand i<br />
forbindelse med alvorlige problemer knyttet til bestyrelsesarbejdet.<br />
Telefon: 70 300 300<br />
Mail: bat@batkartellet.dk<br />
www.batkartellet.dk<br />
Centralorganisationen af Industriansatte I Danmark (CO-industri)<br />
CO-industri dækker industrivirksomhederne i Danmark. Det vil sige alle virksomheder, der<br />
er medlem af arbejdsgiverforeningen Dansk Industri og uorganiserede virksomheder i industrien.<br />
CO-industri tilbyder personlig juridisk service for medarbejdervalgte i forhold til problemer,<br />
der knytter sig til bestyrelsesarbejdet. Servicen ydes både telefonisk og skriftligt. Når det<br />
er nødvendigt, stiller CO-industri bistand til rådighed via en advokatforbindelse. Herudover<br />
gives også bistand til økonomiske og regnskabsmæssige spørgsmål via en økonom.<br />
Telefon: 33 63 80 00<br />
Mail: co@co-industri.dk<br />
www.co-industri.dk<br />
Grafi sk Industri- & Medie Kartel (GIMK)<br />
Grafi sk Industri- & Medie Kartel dækker 4 fagforbund (HK/Privat, 3F Industri, 3F Transport,<br />
Dansk Metal, og Dansk El-Forbund).<br />
GIMK har ansvaret for servicering og rådgivning af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
inden for kartellets brancheområde. Sekretariatet har tilknyttet juridiske-/økonomiske<br />
rådgivere. Spørgsmål besvares om valgprocedurer, inhabilitet, tavshedspligt, informationspligt,<br />
regnskabsanalyser, vedtægter, erstatningsansvar, virksomhedsøkonomi, forretningsorden<br />
og honorarer.<br />
Telefon: 33 30 43 43<br />
Mail: gimk@hk.dk<br />
www.gimk.dk
Kartellerne<br />
HANDELS<strong>KARTELLET</strong> i Danmark<br />
HANDELS<strong>KARTELLET</strong> i Danmark dækker alle handels- og engrosvirksomheder. Medlemsforbund<br />
er HK HANDEL, 3F, NNF, DFKF, DFF, Dansk Metal og Dansk El-forbund.<br />
HANDELS<strong>KARTELLET</strong> i Danmark tilbyder juridisk hjælp til alle spørgsmål og problemer,<br />
der måtte opstå for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Hvis problemet er meget<br />
omfattende, stiller kartellet gratis advokatbistand til rådighed. Desuden tilbydes dybdegående<br />
regnskabsanalyser, og kartellets økonom besvarer regnskabstekniske spørgsmål.<br />
Telefon: 38 18 20 10<br />
Mail: handelskartellet@net.dialog.dk<br />
www.handelskartellet.dk<br />
Kartellernes fælles tilbud præsenteres kort i det følgende:<br />
Hjemmeside for medarbejdervalgte (A/S service)<br />
Kartellerne har en hjemmeside for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Du får adgang<br />
til hjemmesiden ved at gå ind på CO-industris hjemmeside: www.co-industri.dk.<br />
Adgang til A/S service på hjemmesiden kræver et password, som du kan bestille via den<br />
åbne del af hjemmesiden. A/S service er forbeholdt medarbejdervalgte, og her fi nder du det,<br />
der svarer til indholdet i denne bog, og aktuelle kursustilbud, ofte forekommende spørgsmål<br />
med tilknyttede svar, links til andre relevante informationskilder, A/S Nyt, et regnskabsanalyseprogram<br />
mv.<br />
Register over medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
Kartellerne har et fælles register over medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
Det samlede register ajourføres af CO-industri. For at modtage A/S Nyt og andre tilbud<br />
skal du være tilmeldt registret via dit kartel – det er ikke nok at oprette sig på hjemmesiden.<br />
Nyhedsbrev (A/S Nyt)<br />
3 til 4 gange om året udkommer ”A/S Nyt”, som sætter fokus på aktuelle emner og problemer,<br />
aktuelle uddannelsestilbud mv. Nyhedsbrevet sendes til alle, vi har i registret over<br />
medarbejdervalgte.<br />
13
Indhold<br />
Indhold<br />
A ............................................................................................................................ 23<br />
Advokatbistand, behov for ....................................................................................... 24<br />
Afgifter og A-skat, manglende betaling af .................................................................. 25<br />
Afsættelse af bestyrelsesmedlem ............................................................................... 26<br />
Aftalefrihed, selskabsretlig ....................................................................................... 27<br />
Aktieafl ønningsordninger, modeller .......................................................................... 28<br />
Aktieafl ønningsordninger, skat ................................................................................. 29<br />
Aktie, aktiebrev og bekræftelse for anpart ................................................................. 30<br />
Aktiebogen og anpartshaverfortegnelsen .................................................................. 31<br />
Aktie- eller anpartskapital, indbetaling af .................................................................. 32<br />
Aktietegningsretter (warrants) .................................................................................. 33<br />
Aktionæraftalt ordning om repræsentation ............................................................... 34<br />
Aktionærfortegnelsen ............................................................................................... 35<br />
Aktionærlån ............................................................................................................ 36<br />
Aktionæroverenskomst ............................................................................................. 37<br />
Aktiver .................................................................................................................... 38<br />
Andelsselskab .......................................................................................................... 39<br />
Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ............................................................. 40<br />
Ansvar ..................................................................................................................... 41<br />
Ansvarsforsikring ..................................................................................................... 43<br />
Ansættelsesbevis ...................................................................................................... 44<br />
Ansættelsesophør .................................................................................................... 45<br />
Antallet af koncernrepræsentanter ............................................................................ 46<br />
Antallet af selskabsrepræsentanter ............................................................................ 47<br />
Arbejdsgiver-/arbejdstageransvar .............................................................................. 48<br />
Associeret selskab .................................................................................................... 49<br />
B ............................................................................................................................ 51<br />
Balancen ................................................................................................................. 52<br />
Beskyttelse af medarbejderrepræsentanter ................................................................. 53<br />
Beskyttelse ved virksomhedsoverdragelse ................................................................... 54<br />
Beslutningsdygtighed ............................................................................................... 55<br />
Bestyrelsen .............................................................................................................. 56<br />
Bestyrelseskontrakten .............................................................................................. 57<br />
Bestyrelsesmappen .................................................................................................. 58<br />
Bestyrelsesmødet ..................................................................................................... 59<br />
Bestyrelsesprotokollen ............................................................................................. 61<br />
Betalingsstandsning ................................................................................................. 62<br />
Betingelser for koncernrepræsentation ...................................................................... 63<br />
Betingelser for selskabsrepræsentation ...................................................................... 64<br />
Bopælskrav.............................................................................................................. 65<br />
Budget .................................................................................................................... 66<br />
Børsnotering ........................................................................................................... 67<br />
Børsselskaber .......................................................................................................... 68<br />
15
16<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
C ............................................................................................................................ 69<br />
Corporate Governance ............................................................................................. 70<br />
Culpa-reglen............................................................................................................ 71<br />
D ............................................................................................................................ 73<br />
Dagsorden for bestyrelsesmødet ............................................................................... 74<br />
Datterselskab .......................................................................................................... 75<br />
Decharge ................................................................................................................ 76<br />
Deltagelse i bestyrelsesmøder ................................................................................... 77<br />
Deltagelse i generalforsamling ................................................................................. 78<br />
Direktionen ............................................................................................................. 79<br />
Direktør, forholdet til ............................................................................................... 80<br />
Direktørkontrakt ..................................................................................................... 81<br />
Dirigent på generalforsamling .................................................................................. 82<br />
Due diligence .......................................................................................................... 83<br />
Dupont-pyramiden .................................................................................................. 84<br />
Død ........................................................................................................................ 85<br />
E ............................................................................................................................ 87<br />
Egenkapital ............................................................................................................. 88<br />
Egne aktier ............................................................................................................. 89<br />
Eksportfremstød ...................................................................................................... 90<br />
Ekstern rapportering ................................................................................................ 91<br />
Elektronisk kommunikation ...................................................................................... 92<br />
Erhvervsdrivende fonde ............................................................................................ 93<br />
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen .................................................................................. 94<br />
Erstatningsansvar .................................................................................................... 95<br />
Etiske regnskaber ..................................................................................................... 97<br />
Evaluering af bestyrelsen og dens medlemmer ........................................................... 98<br />
Evaluering af bestyrelsesmedlem (skema) .................................................................. 99<br />
Evaluering af bestyrelse som helhed (skema) ............................................................. 100<br />
Evaluering af direktør (skema) .................................................................................. 101<br />
Evaluering af formanden (skema) ............................................................................. 102<br />
F ............................................................................................................................. 103<br />
Favørkurs ................................................................................................................ 104<br />
Fejlskøn (bestyrelsens forkerte beslutning) ................................................................ 105<br />
Filial ........................................................................................................................ 106<br />
Finansielle instrumenter ........................................................................................... 107<br />
Finansieringsmuligheder ........................................................................................... 108<br />
Fondsemission ........................................................................................................ 109<br />
Formanden, begrænsninger i arbejdet ....................................................................... 110<br />
Forretningsområdet, Boston-modellen...................................................................... 111<br />
Forretningsorden ..................................................................................................... 112<br />
Forretningsplan ....................................................................................................... 114<br />
Forsikringer ............................................................................................................. 115<br />
Forslagsret på generalforsamling .............................................................................. 116
Indhold<br />
Fredsvalg ................................................................................................................. 117<br />
Fristberegning.......................................................................................................... 118<br />
Frivillig udtræden ..................................................................................................... 119<br />
Fuldmagt ................................................................................................................ 120<br />
Fusion ..................................................................................................................... 121<br />
G ............................................................................................................................ 123<br />
Gaver ...................................................................................................................... 124<br />
Gearing ................................................................................................................... 125<br />
Generalforsamlingen ................................................................................................ 126<br />
Generalforsamlingsprotokollen ................................................................................ 127<br />
Generalforsamlingsvalgte medlemmer ...................................................................... 128<br />
Granskning.............................................................................................................. 129<br />
Grønne regnskaber .................................................................................................. 130<br />
H ............................................................................................................................ 131<br />
Habilitetskrav .......................................................................................................... 132<br />
Hensigtserklæring .................................................................................................... 133<br />
Hensættelser ........................................................................................................... 134<br />
Holdingselskab ........................................................................................................ 135<br />
Honorar .................................................................................................................. 136<br />
Hæftelsesgennembrud ............................................................................................. 138<br />
I ............................................................................................................................. 139<br />
Indkaldelse af bestyrelsesmøder ................................................................................ 140<br />
Indkaldelse af generalforsamling .............................................................................. 141<br />
Indløsning af aktier eller anparter ............................................................................. 142<br />
Indsendelse af årsrapport ......................................................................................... 143<br />
Informationskanal til medarbejderne ........................................................................ 144<br />
Inhabilitet ............................................................................................................... 145<br />
Insiderhandel .......................................................................................................... 146<br />
Interessenter ............................................................................................................ 147<br />
Interessentskaber ..................................................................................................... 148<br />
Internationale regler om ansvar ................................................................................ 149<br />
Intern rapportering .................................................................................................. 150<br />
Investeringer ............................................................................................................ 151<br />
J ............................................................................................................................. 153<br />
Ja/nej-afstemning, anmodning ................................................................................. 154<br />
Ja/nej-afstemning, gennemførelse ............................................................................. 155<br />
Joint venture ............................................................................................................ 157<br />
K ............................................................................................................................ 159<br />
Kandidatlister .......................................................................................................... 160<br />
Kapitalforhøjelse ..................................................................................................... 161<br />
Kapitalnedsættelse ................................................................................................... 162<br />
Kapitalstruktur ........................................................................................................ 164<br />
17
18<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
Kapitaltab ............................................................................................................... 165<br />
Kaution ................................................................................................................... 166<br />
Kilder til selskabsoplysninger .................................................................................... 167<br />
Kollektive afskedigelser, varsling ............................................................................... 168<br />
Kommanditselskaber ............................................................................................... 169<br />
Kompetencer hos bestyrelsesmedlem ........................................................................ 170<br />
Koncern .................................................................................................................. 171<br />
Koncernregnskab ..................................................................................................... 172<br />
Koncernrepræsentation, retten til ............................................................................. 173<br />
Konkurrencestrategi ................................................................................................. 174<br />
Konkurs .................................................................................................................. 175<br />
Konkursbegæring, indgivelse .................................................................................... 176<br />
Konkursprivilegium .................................................................................................. 177<br />
Konvertible obligationer ........................................................................................... 178<br />
Kortfristet gæld ....................................................................................................... 179<br />
Købs- og salgsbogen ................................................................................................ 180<br />
L ............................................................................................................................. 181<br />
Langfristet gæld ....................................................................................................... 182<br />
Ledelsesberetning .................................................................................................... 183<br />
Ledelseserklæring, overdragelse ............................................................................... 184<br />
Ledelseserklæring, årsrapport ................................................................................... 185<br />
Ledelsesorganer ....................................................................................................... 186<br />
Leveringsklausuler, Incoterms 2000 .......................................................................... 187<br />
Ligestillingsprincippet .............................................................................................. 188<br />
Likvidation .............................................................................................................. 189<br />
Likviditet ................................................................................................................. 190<br />
Lovlig og forsvarlig administration ............................................................................ 191<br />
Lovregler for medarbejderrepræsentation ................................................................. 192<br />
Lønkonti indestående i selskabet .............................................................................. 193<br />
Lønmodtagerbeskyttelse ......................................................................................... 194<br />
M ........................................................................................................................... 195<br />
Management Buy-Out ............................................................................................. 196<br />
Materiale til bestyrelsesmødet .................................................................................. 197<br />
Medarbejderaktier, skattefri ..................................................................................... 198<br />
Medarbejderinvestering i selskabet ........................................................................... 199<br />
Minoritetsbeskyttelse ............................................................................................... 200<br />
Moderselskab .......................................................................................................... 201<br />
Mortifi kation ........................................................................................................... 202<br />
Myndighedskrav (værgemål) ..................................................................................... 203<br />
Mødested for generalforsamlingen ........................................................................... 204<br />
N ............................................................................................................................ 205<br />
Nachgründung ........................................................................................................ 206<br />
Nationalitet ............................................................................................................. 207<br />
Navn, selskabets ...................................................................................................... 208
Indhold<br />
Negativ erklæring ..................................................................................................... 209<br />
Noter ...................................................................................................................... 210<br />
Noterede og unoterede selskaber, oplysninger ........................................................... 211<br />
Nyvalgt medarbejderrepræsentant ............................................................................ 212<br />
Nøgletal .................................................................................................................. 213<br />
O ............................................................................................................................ 215<br />
Observatør .............................................................................................................. 216<br />
Omdannelse fra drifts- til holdingselskab .................................................................. 217<br />
Omdannelse mellem selskabsformer ......................................................................... 218<br />
Omkostninger ved valg ............................................................................................. 219<br />
Opgaver i bestyrelsen ............................................................................................... 220<br />
Opløsning af selskab ................................................................................................ 222<br />
Ordinært valg og valgperiode ................................................................................... 223<br />
Ordningens ophør, afstemning ................................................................................. 224<br />
Ordningens ophør, bortfald af betingelser ................................................................ 225<br />
Ordningens ophør, bortfald af koncern..................................................................... 226<br />
Overkursfond .......................................................................................................... 227<br />
Overtagelse ............................................................................................................. 228<br />
P ............................................................................................................................ 229<br />
Pantsætning ............................................................................................................ 230<br />
Partnerselskaber ...................................................................................................... 231<br />
Passiver ................................................................................................................... 232<br />
Passivitet (bestyrelsens undladelser) ......................................................................... 233<br />
Pengeinstitutter, kassekredit og lån i ......................................................................... 234<br />
Pengestrømsanalyse ................................................................................................. 235<br />
Perioderegnskaber ................................................................................................... 236<br />
Personvalg i bestyrelsen, metoder ............................................................................. 237<br />
Produktansvar ......................................................................................................... 238<br />
Produktudvikling ..................................................................................................... 239<br />
Prokura ................................................................................................................... 240<br />
Protokoller og andre dokumenter ............................................................................. 241<br />
Præferenceaktier (aktieklasser) ................................................................................. 242<br />
R ............................................................................................................................ 243<br />
Realkreditinstitutter ................................................................................................. 244<br />
Registrering af nyt selskab ....................................................................................... 245<br />
Regnskabsanalyse, operationel ................................................................................. 246<br />
Regnskabsanalyse, strategisk .................................................................................... 248<br />
Regnskabsklasser ..................................................................................................... 249<br />
Regnskabsprincipper ................................................................................................ 250<br />
Regnskabsår ............................................................................................................ 251<br />
Rekonstruktion, frivillig ............................................................................................ 252<br />
Repræsentantskab ................................................................................................... 253<br />
Resultatopgørelsen .................................................................................................. 254<br />
Revisionsprotokollen ............................................................................................... 255<br />
19
20<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
Revisionspåtegningen .............................................................................................. 256<br />
Revisor, funktion ..................................................................................................... 257<br />
Revisor, rollefordelingen ........................................................................................... 259<br />
Risikostyring, fokusområder ..................................................................................... 260<br />
Risikostyring, vurdering (skema) ............................................................................... 261<br />
S ............................................................................................................................. 263<br />
Samarbejdsudvalget ................................................................................................. 264<br />
Sammenslutning ...................................................................................................... 265<br />
Sammensætning af bestyrelsen ................................................................................. 266<br />
Selskabsrepræsentation, retten til ............................................................................. 267<br />
Selskabsretlige krav til bestyrelsen ............................................................................. 268<br />
Selskabsskat ............................................................................................................ 269<br />
Selskabstyper........................................................................................................... 270<br />
Selvfi nansiering ........................................................................................................ 271<br />
SE-selskabet ............................................................................................................ 272<br />
Skibsbesætninger ..................................................................................................... 273<br />
Spaltning ................................................................................................................ 274<br />
Statslige selskaber .................................................................................................... 275<br />
Stemmeregler i bestyrelsen ....................................................................................... 276<br />
Stemmeret på generalforsamling .............................................................................. 277<br />
Stemmesedler .......................................................................................................... 278<br />
Stiftelse ................................................................................................................... 279<br />
Storaktionærfortegnelse, fl agning ............................................................................. 280<br />
Strafansvar .............................................................................................................. 281<br />
Strategi ................................................................................................................... 282<br />
Strategiske alliancer (ikke karteller) ........................................................................... 283<br />
Strategisk profi l-analyse ........................................................................................... 284<br />
Støtteerklæring ........................................................................................................ 285<br />
Suppleant, permanent indtræden ............................................................................. 286<br />
Suppleant, temporær indtræden ............................................................................... 287<br />
SWOT-analyse ......................................................................................................... 288<br />
T ............................................................................................................................ 289<br />
Take-over bids ......................................................................................................... 290<br />
Taleret på generalforsamling .................................................................................... 291<br />
Tavshedspligt .......................................................................................................... 292<br />
Tegningsret for bestyrelsen ....................................................................................... 293<br />
Tilbagebetaling af ulovligt udbytte og lån .................................................................. 294<br />
Tilbagetrædelseserklæring ........................................................................................ 295<br />
Tilskud .................................................................................................................... 296<br />
Time-/sagsregnskab ................................................................................................. 297<br />
Tvangsakkord .......................................................................................................... 298<br />
Tvangsopløsning ...................................................................................................... 299<br />
U ............................................................................................................................ 301<br />
Udbytte ................................................................................................................... 302<br />
Udbyttegivende gældsbreve ...................................................................................... 303
Indhold<br />
Udenlandske selskaber ............................................................................................. 304<br />
Udlæg ..................................................................................................................... 305<br />
Udtræden, medarbejderrepræsentant ....................................................................... 306<br />
Udvalg .................................................................................................................... 307<br />
Udviklingsstadier for selskabet .................................................................................. 308<br />
Underskud .............................................................................................................. 309<br />
Uoverensstemmelse om brug af regelsæt ................................................................... 310<br />
V ............................................................................................................................ 311<br />
Valgbarhed, koncern ................................................................................................ 312<br />
Valgbarhed, selskab ................................................................................................. 313<br />
Valgdato, fastsættelse .............................................................................................. 314<br />
Valgdato, offentliggørelse ......................................................................................... 315<br />
Valgets afholdelse, koncern ...................................................................................... 316<br />
Valgets afholdelse, selskab ....................................................................................... 318<br />
Valgkomite .............................................................................................................. 320<br />
Valgmandskollegium ................................................................................................ 321<br />
Valgprocedure, koncern (tidslinje) ............................................................................ 322<br />
Valgprocedure, selskab (tidslinje) ............................................................................. 323<br />
Valgret ................................................................................................................... 324<br />
Valgudvalgets opbygning, koncern ............................................................................ 325<br />
Valgudvalgets opbygning, selskab ............................................................................. 326<br />
Valgudvalgets opgaver, koncern ................................................................................ 327<br />
Valgudvalgets opgaver, selskab ................................................................................. 328<br />
Valutakurs, risiko ..................................................................................................... 329<br />
Valutakurs, sikring ................................................................................................... 330<br />
Vedtægter ................................................................................................................ 331<br />
Vedtægtsbestemt ordning om repræsentation ........................................................... 332<br />
Vedtægtsændringer .................................................................................................. 333<br />
Virksomhedsoverdragelse ......................................................................................... 334<br />
Værdiansættelse af selskaber .................................................................................... 335<br />
Ø ............................................................................................................................ 337<br />
Økonomisk overvågning ........................................................................................... 338<br />
Å ............................................................................................................................ 339<br />
Årsplan for bestyrelsen ............................................................................................. 340<br />
Årsrapporten, opbygning ......................................................................................... 341<br />
Årsrapporten, proces ............................................................................................... 342<br />
Årsrapporten, uenighed ........................................................................................... 343<br />
Årsregnskabet.......................................................................................................... 344<br />
Ordforklaringer ....................................................................................................... 345<br />
Ordliste – engelsk/dansk .......................................................................................... 365<br />
Forkortelser ............................................................................................................. 388<br />
21
22<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
Domsregister ........................................................................................................... 389<br />
Figuroversigt ............................................................................................................ 392<br />
Litteraturliste ........................................................................................................... 394<br />
Bilagsfortegnelse ..................................................................................................... 396<br />
Bilag 1: Aktieselskabsloven ....................................................................................... 397<br />
Bilag 2: Anpartsselskabsloven ................................................................................... 461<br />
Bilag 3: Koncernrepræsentation ................................................................................ 487<br />
Bilag 4: Selskabsrepræsentation ............................................................................... 497<br />
Bilag 5: Lov om medarbejderindfl ydelse i SE-selskaber ............................................... 505<br />
Bilag 6: Anbefalinger for god selskabsledelse ............................................................. 515
A<br />
A<br />
23
24<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Advokatbistand, behov for<br />
Som led i bestyrelsesarbejdet kan et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem få behov for at<br />
kontakte en rådgiver for at få vurderet bestyrelsesmedlemmets egen retsstilling i en konkret<br />
situation. Dette behov skal vejes op mod den tavshedspligt, som bestyrelsesmedlemmet er<br />
underlagt.<br />
Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem har dog lov til at rette henvendelse til en advokat<br />
for at få hjælp i konkrete situationer. Henvendelsen kan fx vedrøre usikkerhed om risiko for<br />
erstatningsansvar for bestyrelsesmedlemmet på baggrund af en beslutning truffet i bestyrelsen<br />
eller spørgsmål om inhabilitet, etc.<br />
Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem skal ikke forud for henvendelsen til advokat<br />
drøfte forespørgslen i den samlede bestyrelse med det formål at komme til enighed om en<br />
fælles henvendelse. Bestyrelsesmedlemmet kan derfor selv kontakte advokater uden først at<br />
bringe emnet op i den samlede bestyrelse. Advokatbistanden indhentes for bestyrelsesmedlemmets<br />
egen regning.<br />
For at et bestyrelsesmedlem retmæssigt kan kontakte en rådgiver, skal rådgiveren via sin<br />
profession være underlagt tavshedspligt. Hvis selskabet er børsnoteret, skal bestyrelsesmedlemmet<br />
være opmærksom på reglerne i VPHL og Udstederreglerne for Københavns Fondsbørs,<br />
der indeholder visse begrænsninger i den viden, der må videreformidles for at undgå<br />
risiko for insiderhandel.<br />
Situation<br />
Du er ikke tryg ved lovligheden af en beslutning i bestyrelsen og frygter at være ansvarlig.<br />
Gode råd<br />
Du skal søge juridisk bistand gennem din organisation, alternativt hos en advokat, der er<br />
vidende inden for selskabsret og professionsansvar.
Afgifter og A-skat, manglende<br />
betaling af<br />
Virksomheden opkræver en række afgifter (fx<br />
moms) for staten og afregner A-skat fra de ansatte<br />
til staten. Selskabet har disse penge til rådighed<br />
indtil betalingsforfald, men skal styre sin<br />
likviditet, så pengene kan betales til det offentlige<br />
på det krævede tidspunkt.<br />
Visse selskaber med anstrengt likviditet kan<br />
alligevel fi nde på at tilbageholde betalingen. Det<br />
er ansvarspådragende at undlade at indbetale indeholdte<br />
beløb til det offentlige, som i de senere<br />
år har haft øget fokus på inddrivelse af skyldige<br />
beløb. Bestyrelsen skal derfor være opmærksom<br />
på, at det offentlige ikke bliver påført tab som<br />
følgende af manglende indbetalinger.<br />
Retspraksis om ikke-afregnede A-skatter var<br />
tidligere hård, men der er i de senere år sket en vis<br />
opblødning, jf. fx UfR 1985.29H, hvor en hovedanpartshaver<br />
frifandtes for manglende betaling af<br />
A-skatter. Werlauff beskriver bestyrelsens erstatningsansvar<br />
for det offentliges tab på afgifter mv.<br />
således:<br />
Systematisk anvendelse af det offentlige som fi nansieringskilde medfører erstatningsansvar.<br />
Optimistisk tro på selskabets levedygtighed og en følgelig forøgelse af skatterestancen<br />
medfører ikke erstatningspligt (fejlskøn).<br />
Erstatningspligt indtræder kun, såfremt selskabet fortsætter sin drift ud over håbløshedpunktet,<br />
hvor ledelsen burde have indset, at det ikke var muligt at videreføre selskabet.<br />
I UfR 2002.2263H statueres erstatningsansvar, fordi selskabets direktør og hovedanpartshaver<br />
disponerede efter håbløshedspunktet baseret på et grundløst påstået modkrav; og i<br />
UfR 2006.243H blev fondsbestyrelsen dømt erstatningspligtig for at have videreført fondens<br />
restaurant ud over håbløshedstidspunktet.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen udskyder indbetalingen af indeholdte A-skatter.<br />
Gode råd<br />
Tilførsel af likviditet må overvejes for at undgå betalingsstandsning. Bestyrelsen kan blive<br />
erstatningsansvarlig, hvis selskabet undlader at betale offentlige kreditorer - og i stedet<br />
betaler andre långivere.<br />
A<br />
25
26<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Afsættelse af bestyrelsesmedlem<br />
Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af dem, som har valgt eller udpeget bestyrelsesmedlemmet,<br />
uanset om valgperioden for medlemmet ikke er udløbet og uanset årsag<br />
til afsættelsen (intet krav om saglighed), jf. ASL § 50, stk. 1. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
kan kun afsættes af de ansatte i selskabet, jf. SBK § 31 og KBK § 32. Afstemning<br />
om afsættelse skal iværksættes i følgende 2 tilfælde:<br />
Der er et fl ertal blandt medarbejderne i samarbejdsudvalget eller faglige organisationer<br />
på selskabet, der repræsenterer mindst 1/10 af selskabets medarbejdere.<br />
1/10 af selskabets medarbejdere ønsker det.<br />
Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kan ikke indgå en bindende aftale med de medarbejdere,<br />
som har valgret til valget af medarbejderrepræsentanter, om ikke at kunne afsættes.<br />
Dette er i strid med reglerne, da en sådan aftale ville binde medarbejdere, som senere bliver<br />
ansat og får valgret. Hvis aftalen alligevel indgås, vil den ikke binde nye medarbejdere, der<br />
kan erklære aftalen ugyldig.<br />
Afstemning kan kræves over for alle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer eller blot<br />
et bestemt medlem. Ingen kan uden videre kræve bestyrelsesmedlemmet afsat, men alene<br />
kræve afstemning herom afholdt. Igangsætning af en afstemning kan medføre, at medlemmet<br />
selv vælger udtræden af bestyrelsen.<br />
Valgudvalget forestår afstemningen efter reglerne om valgets afholdelse ved medarbejdervalg,<br />
jf. SBK og KBK. Beslutning om afsættelse kræver alene, at et simpelt fl ertal af deltagerne<br />
i afstemningen har afgivet deres stemme for, at medlemmet skal afsættes. Der er ikke<br />
krav om en vis deltagelse, men for at bestyrelsesmedlemmer bliver afsat, kræves der fl ertal<br />
for dette forslag.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen beslutter at afsætte dig som bestyrelsesmedlem, da du angiveligt ikke bidrager<br />
til et godt samarbejde i bestyrelsen.<br />
Gode råd<br />
Beslutningen er ugyldig. Det er alene medarbejderne, som kan afsætte et medarbejdervalgt<br />
bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen kan drages til ansvar ved domstolene med krav om erstatning<br />
for eventuelt opståede tab som følge af den ugyldige beslutning.
Aftalefrihed, selskabsretlig<br />
På trods af selskabers store betydning for den almindelige erhvervsudøvelse og samhandel,<br />
er en væsentlig del af selskabsretten ulovreguleret i Danmark.<br />
I tråd med den manglende lovgivning bygger dansk selskabsret på en grundsætning om<br />
aftalefrihed. Udgangspunktet er således, at det står enhver frit at vælge de retlige rammer<br />
for sin virksomhed, som den pågældende fi nder hensigtsmæssig. Interessenterne, herunder<br />
kreditorer og offentlige myndigheder, må respektere stifterens beslutninger med hensyn til<br />
kapitalforhold, ledelse mv. Bestemmelser om begrænset gældshæftelse for deltagerne kan<br />
vedtages, men efter praksis vil disse kun kunne håndhæves i tilfælde, hvor der er tale om en<br />
forsvarlig begrænsning, og hvor begrænsningen samtidig er kendelig for samarbejdspartneren.<br />
Grundsætningen om den selskabsretlige aftalefrihed modifi ceres dog af ASL og APSL, da<br />
disse love indeholder en meget grundig regulering af aktieselskaber henholdsvis anpartsselskaber.<br />
Som følge af den stadig større samhandel – også på tværs af grænserne – sker der til<br />
stadighed en intensivering af den lovgivningsmæssige regulering inden for selskabsretten, jf.<br />
også de selskabsretlige krav til bestyrelsen.<br />
Som ledelse i et selskab er det væsentligt at være opmærksom på, at der er 3 grupper, der<br />
hver især har en beskyttelsesværdig interesse, der skal værnes om, hvilket kan illustreres som<br />
følger:<br />
Beskyttelsesinteresse Forhold, der skal iagttages<br />
Enkelt aktionær Mindretallet og fl ertallet<br />
Kreditorer Kapitaltilgangs- og kapitalafgangsregler<br />
Samfundet Myndigheder, arbejdstagere<br />
Bestyrelsens autonomi er også afhængig af selskabets ejerkreds, og aftalefriheden skal også<br />
ses i dette lys. Uagtet bestyrelsen skal sikre en lovlig og forsvarlig administration af selskabet,<br />
er bestyrelsens mulighed for at træffe beslutninger forskellig. Bestyrelsens beslutningsgrad<br />
kan illustreres som følger (hvem bestemmer):<br />
Børsnoteret selskab<br />
Børsnoteret selskab<br />
Privatejet selskab<br />
Privatejet selskab<br />
Privatejet selskab<br />
Privatejet selskab<br />
Privatejet selskab<br />
Datterselskab<br />
Statsselskab<br />
–<br />
–<br />
–<br />
–<br />
–<br />
–<br />
–<br />
–<br />
–<br />
spredt aktionærkreds<br />
få aktionærer<br />
spredt aktionærkreds<br />
få aktionærer<br />
ejet af kapitalfond<br />
direktøren er hovedaktionær<br />
direktøren er eneaktionær<br />
100 % koncernejet<br />
ejet af staten<br />
Høj<br />
Lav<br />
A<br />
27
28<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Aktieafl ønningsordninger, modeller<br />
Der fi ndes i praksis en række forskellige aktieafl ønningsordninger for lønmodtagere, hvoraf<br />
nogle falder ind under aktieoptionsloven. Denne lov forudsætter, at der er tale om en ret til<br />
at købe eller tegne aktier eller anparter (aktietegningsretter) på et senere tidspunkt. Som hovedregel<br />
gælder, at aktieoptionsordninger falder inden for lovens anvendelsesområde, mens<br />
lønmodtageres aktieerhvervelse (medarbejderaktieordninger) modsat falder uden for lovens<br />
anvendelsesområde. Ordninger, som ikke er omfattet af den særlige regulering i aktieoptionsloven,<br />
reguleres af almindelige aftaleretlige principper og i visse tilfælde af Funktionærloven<br />
eller funktionærlignende bestemmelser. I det følgende beskrives typerne af aktieafl ønning:<br />
Navn Indhold Omfattet af<br />
loven<br />
Aktieoption/<br />
aktiekøbsret<br />
Aktietegningsret/<br />
warrant<br />
Umiddelbar<br />
erhvervelse<br />
Ret til på nærmere bestemt tidspunkt og kurs at<br />
købe udstedte aktier<br />
Ret til på nærmere bestemt tidspunkt og kurs at<br />
tegne nyudstedte aktier<br />
Tildeling af aktier ved køb til markeds- eller favørpris<br />
Fantomaktie Bonusordning fastsat på grundlag af kursudviklingen<br />
på selskabets aktier<br />
Restricted stock Tildeling af gratis aktier og straks opnåelse af<br />
ejerskab, men betinget af fortsat ansættelse<br />
Restricted stock<br />
units<br />
Shared performance<br />
stock awards (SPSA)<br />
Konvertible<br />
obligationer<br />
Employee stock purchase<br />
plans (ESPP)<br />
Matching shares<br />
Kilde: Wendelboe med enkelte tilpasninger.<br />
Ret til på et senere tidspunkt at erhverve fastsat<br />
antal aktier betinget af fortsat ansættelse på et<br />
angivet modningstidspunkt<br />
Løfte om tildeling af betingede aktier efter en<br />
vis periode. Endeligt antal afhænger af visse<br />
fastsatte mål<br />
Lån med ret til senere at vælge at konvertere til<br />
aktier til fastsat kurs<br />
Løbende tilbageholdelse af en %-del af lønnen<br />
over en periode til køb af aktier til favørkurs<br />
Køb af aktier til dagskurs og løfte fra selskabet om<br />
senere tildeling af et tilsvarende antal gratis aktier<br />
Ja<br />
Ja<br />
Nej<br />
Nej<br />
Nej<br />
Ja<br />
Ja<br />
Ja<br />
Ja<br />
Ja
Aktieafl ønningsordninger, skat<br />
Beskatningen af aktieafl ønningsordninger fraviger det generelle udgangspunkt om, at beskatning<br />
af løn og lignende sker på det tidspunkt, hvor medarbejderen har opfyldt sin arbejdsforpligtelse<br />
og erhvervet endelig ret til lønnen. Der eksisterer 2 sideordnede regelsæt<br />
for beskatning af aktieafl ønningsordninger (aktiekøbe- og aktietegnerettigheder), nemlig<br />
ligningslovens § 7 H og § 28.<br />
Begge ordninger medfører, at beskatning ikke sker på erhvervelsestidspunktet. Hovedreglen<br />
er, at ligningslovens § 28 har et bredt anvendelsesområde, mens fl ere betingelser skal<br />
være opfyldt for, at ligningslovens § 7 H kan anvendes. I det følgende er en oversigt over<br />
beskatning efter de forskellige regelsæt:<br />
Ligningslovens § 28 Ligningslovens § 7 H<br />
Type ordning Købe-/tegningsretter til<br />
aktier<br />
Tildeles Bestyrelse, direktør, medarbejdere,<br />
m.fl .<br />
Pris for option Betaling for tildeling skal<br />
være lavere end markedsværdien<br />
Begrænsninger ved<br />
tildeling<br />
Begrænsninger i<br />
rådighed<br />
Købe-/tegningsretter til aktier, aktier<br />
Direktør, medarbejdere<br />
Betaling for tildeling skal være lavere<br />
end markedsværdien<br />
Ingen Værdien må ikke udgøre mere end 10 % af<br />
årsløn, eller udnyttelseskursen må maksimalt<br />
ligge 15 % under markedskurs<br />
Ingen Uoverdragelig<br />
Yderligere krav Udstedt af det selskab, der<br />
yder købe-/tegningsretten<br />
eller et koncernforbundet<br />
selskab<br />
Beskatning Som løn på udnyttelses-<br />
eller afståelsestidspunktet<br />
Kilde: Wendelboe med enkelte tilpasninger.<br />
A<br />
Aftalt, at § 7 H fi nder anvendelse. Ikke<br />
særskilt aktieklasse. Attest fra advokat<br />
eller revisor<br />
Aktieavancebeskatning ved afståelse af<br />
de erhvervede aktier<br />
29
30<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Aktie, aktiebrev og bekræftelse<br />
for anpart<br />
En aktie i et aktieselskab er udtryk for en ejerandel,<br />
der svarer til forholdet mellem aktiens pålydende<br />
beløb og aktiekapitalen.<br />
Et aktieselskab kan (men skal ikke) udstede<br />
aktiebreve til aktionærerne som bevis for deres<br />
ejerandel, jf. ASL §§ 21 og 25a. Selskabet skal<br />
dog udstede aktiebreve, hvis dette ønskes af blot<br />
én aktionær, eller hvis aktierne er omsætningspapirer<br />
eller er udstedt til ihændehaveren, jf. ASL<br />
§§ 21, stk. 2 og 24 stk. 2.<br />
Et aktiebrev er et bevisdokument og et værdipapir.<br />
Det kan omfatte fl ere aktier og viser i så<br />
fald summen af disse aktiers pålydende. Et børsselskab<br />
vil i almindelighed udstede sine aktier<br />
gennem en værdipapircentral.<br />
ASL indeholder ikke regler om antallet af aktier,<br />
hvorfor hele aktiekapitalen kan modsvares af<br />
en enkelt aktie. Der er ikke fastsat et mindste- eller<br />
et størstebeløb for aktiernes pålydende, og et<br />
selskab kan udstede aktier med forskellige pålydende.<br />
Selskaber benytter forskellige beløb som<br />
enhed, fx 1, 10 eller 100 kr. Aktiernes pålydende<br />
skal angives i vedtægterne, jf. ASL § 4, nr. 5.<br />
Et aktiebrev skal indeholde oplysninger om selskabet (navn, hjemsted og registreringsnummer)<br />
og skal oplyse løbenummer og pålydende for den eller de aktier, der er omfattet<br />
af aktiebrevet, samt angive, om aktien skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaveren. I<br />
selskaber med fl ere aktieklasser skal det angives, hvilken klasse aktien tilhører. Tidspunktet<br />
for udstedelse skal anføres, jf. ASL § 21, stk. 3.<br />
Selskabets vedtægter skal ikke optrykkes på aktiebrevet, men aktiebrevet skal indeholde<br />
oplysning om de særlige bestemmelser i vedtægterne, der direkte angår aktieretten, fx at der<br />
gælder indskrænkninger i omsætteligheden af navneaktier, eller at der kan ske mortifi kation<br />
af aktier.<br />
Endvidere bør det på aktiebrevet angives, at de vedtægtsbestemmelser, der refereres til i<br />
aktiebrevet, kan være ændret efter udstedelsen af aktiebrevet. Bestyrelsen skal søge at sikre,<br />
at aktiebrevene får påtegning om vedtægtsændringer. Aktionærerne er dog desuagtet bundet<br />
af de til enhver tid gældende vedtægter. Bestyrelsen må først udlevere aktiebrevet efter<br />
registreringen af selskabet eller kapitalforhøjelsen, og aktiebreve, som omfatter aktier, der<br />
lyder på navn, må kun udleveres til aktionærer, som er noteret i aktiebogen, jf. ASL § 21,<br />
stk. 2.<br />
Et anpartsselskab kan ikke udstede anpartsbeviser, jf. APSL § 18, men kan give anpartshaveren<br />
en bekræftelse på, at der er sket indførsel i anpartshaverfortegnelsen, jf. APSL § 16, stk. 3<br />
om anpartshaverens ejerskab af selskabet.
Aktiebogen og anpartshaverfortegnelsen<br />
Bestyrelsen skal føre en fortegnelse – aktiebogen - over alle selskabets aktier, jf. ASL § 25. Det<br />
øverste ledelsesorgan i et anpartsselskab skal føre en fortegnelse over anpartshaverne, jf. APSL<br />
§ 16.<br />
Selskabets vedtægter kan bestemme, at aktiebogen føres af en af selskabet valgt aktiebogsfører<br />
på selskabets vegne, fx af selskabets bank eller af en værdipapircentral, hvis selskabet<br />
er et børsselskab.<br />
Ved udstedelsen af navneaktier skal aktionærens navn indføres i aktiebogen. For at få ret<br />
til udbytte, stemmeret mv. skal en senere erhverver af navneaktier anmelde sin erhvervelse til<br />
selskabet, og noteringen i aktiebogen skal da ændres, jf. ASL § 27. Ved udstedelsen af ihændehaveraktier<br />
indføres kun nummeret for aktier i aktiebogen. En ihændehaveraktionær godtgør<br />
sin legitimation som aktionær ved sin besiddelse af aktien.<br />
Aktiebogen er ikke offentlig tilgængelig, men myndigheder har dog altid adgang til aktiebogen.<br />
Anpartshaverfortegnelsen er som udgangspunkt heller ikke offentlig tilgængelig, undtagen<br />
i de tilfælde, hvor vedtægterne måtte bestemme andet, eller hvis anpartskapitalen er på mindst<br />
500.000 kr. Anpartshaverfortegnelsen er altid tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige<br />
myndigheder.<br />
Medarbejderrepræsentanter har som øvrige bestyrelsesmedlemmer ret til indsigt i aktiebogen<br />
og anpartshaverfortegnelsen. Denne regel er undergivet de almindelige regler om<br />
tavshedspligt i ASL § 160 (APSL § 79). I selskaber, der opfylder kravene til medarbejderrepræsentation,<br />
men hvor der ikke er valgt medarbejderrepræsentanter, har en repræsentant<br />
for medarbejdere ret til at efterse aktiebogen, jf. ASL § 26, stk. 2 (APSL § 17, stk. 2). Denne<br />
ret fremgår også af SBK § 35, stk. 1 og KBK § 36. Uagtet det ikke er anført, må medarbejdere,<br />
der opnår den særlige ret til indsigt, også være underlagt tavshedspligt.<br />
I en koncern gælder, at medarbejderne i datterselskaber også har ret til indseende i moderselskabets<br />
aktiebog, idet det forudsættes, at datterselskabet opfylder betingelserne for<br />
medarbejderrepræsentation.<br />
Situation<br />
Du ønsker oplysning om selskabets aktionærkreds.<br />
Gode råd<br />
Hvis aktierne er navneaktier, kan alle aktionærernes navne fi ndes i aktiebogen. Kig også i<br />
aktionærfortegnelsen, som angiver aktionærer med mere end 5 % af aktiekapitalen eller af<br />
stemmerne.<br />
A<br />
31
32<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Aktie- eller anpartskapital, indbetaling<br />
af<br />
Reglerne i ASL og APSL om indbetaling af den tegnede kapital gælder både for kapital, som<br />
tegnes ved selskabets stiftelse, og for kapital, som tegnes ved senere forhøjelser af aktie- eller<br />
anpartskapitalen. Selskabs kapital fremgår af vedtægter og årsrapporter og er derfor<br />
offentlig tilgængelig. For aktieselskaber skal kapitalen mindst udgøre 500.000 kr., og for<br />
anpartsselskaber skal kapitalen mindst udgøre 125.000 kr.<br />
Et nystiftet selskab kan først registreres, når hele aktiekapitalen er tegnet, og hele det<br />
tegnede beløb med tillæg af eventuel overkurs er indbetalt til selskabet. Registrering af en kapitalforhøjelse<br />
forudsætter også, at hele forhøjelsen (eller et særligt fastsat mindstebeløb) er<br />
tegnet og indbetalt til selskabet, jf. ASL §§ 36 og 38, stk. 2 (APSL § 42). Overkursbeløbet er<br />
det beløb, som skal betales ud over den pålydende værdi af de tegnede aktier, når tegningskursen<br />
er over pari (kurs100 for én aktie a 100 kr.).<br />
Et indskud i selskabet i penge eller i andre værdier (apportejendom) er først ”indbetalt”,<br />
når selskabet har fået rådighed over indskuddet. Et kontant beløb skal indbetales til selskabet,<br />
en advokat eller anden repræsentant for selskabet. En indbetaler kan efter anmodning få<br />
en bekræftelse på, at indbetaling har fundet sted og efter registrering, at notering i aktiebog<br />
(anpartshaverfortegnelse) er sket.<br />
Et aktieselskab, der udsteder aktiebreve, må ikke udlevere aktiebrevene til aktionærerne,<br />
før selskabet eller kapitalforhøjelsen er registreret. Navneaktier må kun udleveres til aktionærer,<br />
der er noteret i aktiebogen, jf. ASL § 21, stk. 2.<br />
Bestyrelsen har, sammen med anmelder, ansvar for tab, som selskabets kreditorer eller<br />
aktionærer måtte lide, hvis det tegnede beløb, som efter anmeldelsens udvisende skulle være<br />
indbetalt, de facto ikke er betalt og nu ikke kan fås betalt.<br />
Situation<br />
Direktionen ønsker at få adgang til hele eller dele af beløbet fra en kapitalforhøjelse, selv<br />
om kapitalforhøjelsen ikke er afsluttet og derfor heller ikke registreret.<br />
Gode råd<br />
Meddel, at dette ikke må ske. Først når registrering af kapitalforhøjelsen har fundet sted i<br />
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan selskabet disponere over beløbet.
Aktietegningsretter (warrants)<br />
Et selskab kan udstede tegningsretter (warrants), der via en kapitalforhøjelse giver mulighed<br />
for at tegne nye aktier i selskabet, jf. ASL §§ 40a-b. En aktietegningsret er en ret til at tegne et<br />
nærmere bestemt antal aktier inden for en bestemt periode og til en given kurs.<br />
Igangsætning af et warrantprogram kræver, at generalforsamlingen vedtager dette med<br />
samme majoritet som en vedtægtsændring, idet aktionærernes fortegningsret fraviges. Beslutning<br />
om udstedelse af warrants kan træffes af generalforsamlingen eller af bestyrelsen<br />
efter generalforsamlingens bemyndigelse. Bestyrelsen kan få en sådan bemyndigelse i op<br />
til 5 år og for et beløb af indtil halvdelen af aktiekapitalen. Bemyndigelsen skal medtages i<br />
selskabets vedtægter.<br />
Warrants tildeles i en række selskaber til ledelsen og/eller medarbejderne som motivation<br />
for at yde en særlig indsats, idet modtagerne af tegningsretterne vil arbejde for, at kursen<br />
på aktien stiger til op over tegningskursen. Ud over det incitamentskabende element kan<br />
der også være en skattemæssig fordel for medarbejderen ved at modtage aktier mv. som en<br />
del af afl ønningen, jf. Ligningslovens § 7A. Forholdet mellem selskabet og medarbejderen<br />
er reguleret af Lov om brug af købsret eller tegningsret til aktier mv. ansættelsesforhold og<br />
Funktionærlovens § 17a, stk. 2. For at sikre motivationen kan anvendes en række forskellige<br />
aktieafl ønningordninger.<br />
Retten til at kræve aktier efter aktietegningsretter kan og vil, hvis selskabet udvikler sig<br />
gunstigt, bliver fremsat af ejeren af retten, og selskabet må opfylde dette krav enten ved en<br />
kapitalforhøjelse eller ved udlevering af egne aktier. Selskabet har altså forpligtet sig ved<br />
udstedelsen af en aktietegningsret til at levere aktier til den fastsatte tid, til den fastsatte kurs<br />
og på de øvrige aftalte vilkår.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer, om direktionen skal have aktietegningsretter.<br />
Gode råd<br />
Formålet er at skabe større overensstemmelse mellem aktionærernes og direktionens interesser.<br />
En stigning i aktiernes markedsværdi vil også øge værdien af aktietegningsretterne.<br />
Warrants må ikke udgøre en for stor del af lønnen, da disse da kan blive styrende og i værste<br />
fald føre til, at der anlægges for kortsigtede betragtninger. Den periode, hvor tegningsretterne<br />
kan udnyttes, bør ligge nogle år efter tildelingen, og udnyttelse bør være afhængig<br />
af fortsat ansættelse i selskabet. Foreslå, at der udarbejdes udkast til et generelt program,<br />
som omfatter alle medarbejdere i selskabet.<br />
A<br />
33
34<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Aktionæraftalt ordning om<br />
repræsentation<br />
Aktionærer, som sammen kontrollerer ejerskabet<br />
af selskabet, kan frit aftale, at selskabets medarbejdere<br />
skal have ret til at være repræsenteret<br />
i bestyrelsen. Dette sker i praksis ved, at disse<br />
aktionærer på generalforsamlingen i fællesskab<br />
foreslår valg af en eller fl ere kandidater til bestyrelsen,<br />
som forud er valgt eller udpeget af medarbejderne,<br />
en gruppe medarbejdere eller en personaleforening.<br />
De nærmere regler herom fastlægges<br />
af aktionærerne.<br />
Reglerne om valg af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
efter ASL § 49 og SBK (og<br />
KBK) fi nder ikke anvendelse. Ofte skeles til disse<br />
regler, når aktionærerne fastlægger rammerne,<br />
men de er ikke bundet heraf. Såfremt en medarbejder<br />
vælges som bestyrelsesmedlem på baggrund<br />
af en aktionæraftale, er medarbejderen<br />
valgt på generalforsamlingen.<br />
Hvis betingelserne om selskabsrepræsentation<br />
(koncernrepræsentation) i selskabet er<br />
opfyldt eller senere bliver opfyldt, er medarbejderne<br />
- uagtet en aktionæraftale - berettiget til at<br />
fremsætte krav om afholdelse af en ja/nej-afstemning. Hvis der blandt medarbejdere opnås<br />
tilslutning til medarbejderrepræsentation, kan medarbejderne da også vælge bestyrelsesmedlemmer.<br />
Den aktionæraftalte ordning er som sådan uafhængig af, hvorvidt der indføres den lovregulerede<br />
medarbejderrepræsentation – ordningens levetid, afhænger af ordlyden af aktionæraftalen.<br />
Medarbejderne er ikke deltagere i aktionæraftalen og kan ikke kræve, at denne<br />
håndhæves. Oftest vil resultatet være, at den aftalte ordning ophører på førstkommende<br />
ordinære generalforsamling.<br />
Situation<br />
Selskabets ejere tilbyder medarbejderne en plads i bestyrelsen.<br />
Gode råd<br />
Ejernes ønske om, at medarbejderne skal inddrages i ledelsen af selskabet, er positivt. Det<br />
bør dog drøftes, om medarbejdere ikke kan få 2 pladser i bestyrelsen, således at de valgte<br />
repræsentanter kan støtte sig op ad hinanden. Endvidere bør det også sikres, at ledelsen af<br />
selskabet varetages på forsvarlig måde under hensyn til det ansvar, som påhviler et bestyrelsesmedlem.<br />
Om muligt bør det sikres, at der er henvisninger til SBK (og KBK), således at de<br />
valgte medarbejdere ikke bliver ”gidsler” ved manglende kommunikation til medarbejderne.
Aktionærfortegnelsen<br />
Selskabet skal føre en oversigt over aktionærer, som besidder aktier, der har mindst 5 % af<br />
aktiekapitalens stemmerettigheder, eller hvor den værdi, der er anført på aktien/aktierne,<br />
udgør mindst 5 % af den samlede aktiekapital, dog mindst 100.000 kr., jf. ASL § 28a.<br />
Relevante ændringer på 5 % af stemmer eller kapital skal af aktionæren selv – uagtet om<br />
aktionæren har hjemsted i Danmark eller i udlandet – anmeldes til selskabet (i børsselskaber<br />
skal anmeldelse tillige ske til Fondsbørsen). Ejes aktierne af et eller fl ere selskaber, der indgår<br />
i samme koncern, anses de for at være ejet af en aktionær, og pligten til anmeldelse påhviler<br />
moderselskabet. Aktier, der ejes af aktionærer, som har fælles interesser, lægges ikke sammen,<br />
og disse er kun anmeldelsespligtige, hvis de hver især overstiger de fastsatte grænser.<br />
Anmeldelse skal ske senest 4 uger efter, at grænsen er nået, eller at der er sket en anmeldelsespligtig<br />
ændring. Er aktierne børsnoterede, skal anmeldelsen ske straks. Aktionæren<br />
skal til brug for fortegnelsen opgive eget navn – modsat aktiebogen, der ikke nødvendigvis<br />
indeholder aktionærens navn. Endvidere skal der oplyses om stilling, bopæl eller hjemsted,<br />
størrelsen af aktieposten og aktieklassen. Alle disse oplysninger medtages i oversigten.<br />
Offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer og eventuelle andre interesserede<br />
har adgang til aktionærfortegnelsen. Den medtages også i selskabets årsrapport. Anmeldte<br />
procenter skal oplyses af selskabet ved henvendelse fra interesserede, jf. ASL § 28b, stk.<br />
3 og 4.<br />
Et anpartsselskab skal føre en anpartshaverfortegnelse, der er tilgængelig for anpartshaverne.<br />
I selskaber med en anpartskapital på over 500.000 kr., er den tilgængelig for offentligheden,<br />
jf. APSL § 17.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen konstaterer, at fl ere af selskabets 5 %-aktionærer framelder deres registrering i<br />
aktionærfortegnelsen.<br />
Gode råd<br />
Det kan være et tegn på, at kredsen af aktionærer er blevet større, hvorved de tilbageværende<br />
store aktionærer måske vil søge at opnå mere indfl ydelse. Det kan også være tegn på<br />
et opkøbsforsøg, hvor en investor søger at tilegne sig kontrol med selskabet. Bestyrelsen<br />
bør følge udviklingen nøje.<br />
A<br />
35
36<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Aktionærlån<br />
Et selskab må jf. ASL §§ 115 og 115a (APSL §§ 49-50) ikke yde lån til eller stille sikkerhed<br />
for lån til:<br />
Aktionærer (anpartshavere).<br />
Medlemmer af bestyrelse og direktion.<br />
Alles disses nærtstående.<br />
Ved nærtstående forstås ægtefæller, slægtninge i op- eller nedstående linje og andre særligt<br />
nærtstående (fx en samlever). Selskabets revisor skal være uafhængig af selskabet og kan ikke<br />
få lån eller sikkerhedsstillelse fra selskabet.<br />
Forbuddet mod aktionærlån omfatter ikke udlån fra et datterselskab eller sikkerhedsstillelse<br />
for lån til sit moderselskab. Forbuddet omfatter ikke udlån til koncernselskaber eller<br />
andre selskaber, der har samme ejerkreds, men ikke er aktionærer (fx et søsterselskab).<br />
Kun lån, der modtages af en person, som er omfattet af personkredsen i ASL § 115, er et<br />
aktionærlån. Et lån til en person, der senere vælges til selskabets bestyrelse, er ikke et aktionærlån.<br />
Et sådant lån må dog ikke forhøjes eller forlænges efter tidspunktet, hvor låntageren<br />
er blevet omfattet af personkredsen.<br />
Forbuddet omfatter lån af penge og lån til eje af aktiver, der reelt repræsenterer penge.<br />
Lån til brug eller leje af fx et hus er ikke omfattet. Forbuddet gælder heller ikke, hvis selskabet<br />
yder lån til fi nansiering af medarbejdernes udnyttelse af aktietegningsretter, så længe medarbejderen<br />
ikke er direktør eller bestyrelsesmedlem.<br />
Et lån, der er ydet, eller en sikkerhed, der er stillet, i strid med ASL § 115, er ugyldigt.<br />
Selskabet kan kræve lån og sikkerhed tilbage, dog er sikkerhedsstillelse ydet over for en godtroende<br />
tredjemand (långiveren) bindende. Beløb, som selskabet ulovligt har udbetalt, skal<br />
tilbagebetales med en rente på 2 % over rentelovens rentesats.<br />
Kan låntageren ikke tilbagebetale beløbet, er den/de, der har truffet dispositionen på<br />
selskabets vegne, erstatningsansvarlig for selskabets tab, jf. UfR 1998.1172H, der tager ”indestår”<br />
meget bogstaveligt. Dette har altså som konsekvens, at et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem<br />
skal være meget opmærksom på dispositioner i strid med ASL § 115.<br />
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at moderselskab, direktion eller bestyrelsesmedlemmer<br />
yder lån til selskabet eller kautioner for selskabet, idet vilkårene for sådanne lån skal<br />
afspejle markedets vilkår, herunder i relation til forrentning.<br />
Situation<br />
Revisionen bemærker, at der er ydet et ulovligt aktionærlån.<br />
Gode råd<br />
Gør opmærksom på, at et sådant lån skal forrentes og tilbagebetales straks, da bestyrelsen<br />
indestår for selskabets eventuelle tab.
Aktionæroverenskomst<br />
Selskabets aktionærer (anpartshavere) kan uden nærmere formkrav indgå aftaler med hinanden<br />
om indbyrdes rettigheder og pligter og om varetagelsen af interesser i selskabet, medmindre<br />
andet følger af ufravigelige lovbestemmelser. Sådanne aftaler er meget sædvanlige og<br />
betegnes aktionæroverenskomster (anpartshaveroverenskomster).<br />
Der kan blandt ejerkredsen træffes bestemmelser om emner, som kan eller skal være aftalt<br />
i selskabets vedtægter, fx om fordelingen af poster i bestyrelsen, om forkøbsret til hinandens<br />
aktier, eller om valg af revisor. Aftaler om sådanne spørgsmål er gyldige for aftalens parter<br />
og kræver ikke, at spørgsmålene bringes op på en generalforsamling i selskabet.<br />
Som andre aftaler kan en aktionæroverenskomst tilsidesættes helt eller delvist, hvis aftalen<br />
er urimelig og strider mod aftalelovens regler, fx kan en aftale om en åbenbart urimelig<br />
pris ved handel med aktier tilsidesættes.<br />
De aktionærer, der har indgået en aktionæraftale, kan frit vælge, om aftalen skal holdes<br />
hemmelig, eller om bestyrelsen skal gøres bekendt med aftalen og/eller indholdet heraf. I<br />
visse tilfælde ønsker aktionærerne endda, at selskabet er medunderskriver på aftalen og således<br />
bliver aftalepart. Af og til fremgår det direkte af selskabets vedtægter, at der er indgået<br />
en aktionæroverenskomst mellem selskabets ejere.<br />
En aktionæroverenskomsts virkning for selskabet og for andre udenforstående tredjemænd<br />
begrænser sig til, at den, der kender aftalen, er forpligtet til at respektere ordlyden i<br />
aftalen inden for rimelige rammer.<br />
Situation<br />
Selskabets aktionærer ønsker, at bestyrelsen skal gøre sig bekendt med deres aktionæroverenskomst.<br />
Gode råd<br />
Der er ikke noget til hinder for, at bestyrelsen gennemgår overenskomsten, men uagtet<br />
bestemmelserne i denne er bestyrelsen forpligtet til at iagttage selskabslovgivningen og<br />
selskabets vedtægter, selv om aktionæroverenskomsten efter sin ordlyd har forrang over<br />
for vedtægterne.<br />
A<br />
37
38<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Aktiver<br />
Et aktiv er et gode, fx penge, maskiner, varelagerbeholdning, eller fordringer på kunder. Aktiver<br />
indgår i selskabets balance.<br />
Aktiver opdeles i anlægs- og omsætningsaktiver. Anlægsaktiver er defi neret som aktiver,<br />
der er bestemt til vedvarende eje eller brug for selskabet. Øvrige aktiver er forbundet med salg<br />
og betegnes derfor omsætningsaktiver.<br />
Anlægsaktiver er typisk opdelt i 3 undergrupper, nemlig:<br />
Materielle anlægsaktiver, der er det fysiske produktionsanlæg, herunder grunde, bygninger,<br />
tekniske anlæg og maskiner.<br />
Immaterielle anlægsaktiver, fx erhvervede patentrettigheder og it-systemer.<br />
Finansielle anlægsaktiver, som typisk er kapitalandele i datterselskaber.<br />
Omsætningsaktiver er ligeledes underopdelt i 3 grupperinger, nemlig:<br />
Varebeholdninger, der er en opgørelse over værdien af varelageret på statusdagen.<br />
Tilgodehavender fra salg og mellemværender med tilknyttede virksomheder.<br />
Likvide beholdninger, der er den kontante kassebeholdning og indeståender på bankkonti,<br />
idet beholdningen skal være til fri disposition, og uden vanskeligheder skal kunne<br />
omsættes til rede penge.
Andelsselskab<br />
Et andelsselskab har til formål at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem<br />
deltagelse i virksomheden som aftagere eller leverandører (andelsformålet). Afkastet fordeles<br />
blandt andelshaverne i forhold til deres omsætning med selskabet bortset fra normal<br />
forrentning af den indskudte kapital.<br />
Andelsselskaber er omfattet af LEV, hvad enten deltagerne hæfter personligt og ubegrænset,<br />
eller ingen af deltagerne hæfter personligt. I førstnævnte tilfælde er virksomheden<br />
organiseret som et ansvarligt andelsselskab (interessentskab eller kommanditselskab), og i<br />
sidstnævnte som en andelsselskab med begrænset hæftelse (A.m.b.a.).<br />
Organisationen af et andelsselskab beror på den aftale, som de oprindelige deltagere har<br />
indgået ved stiftelsen af selskabet. Bestemmelserne herom gives i almindelighed i form af en<br />
vedtægt for selskabet. Der fi ndes således ingen lovgivning, som regulerer andelsselskabers<br />
ledelse eller organisation. Strukturmæssigt arbejdes ofte med en organisation, der minder<br />
om et aktieselskab, nemlig med en generalforsamling (andelshavermøde), en bestyrelse<br />
(styrelse) og en direktion.<br />
Der er ikke regler om medarbejderrepræsentation i andelsselskaber – om end der har<br />
været visse tiltag i denne retning hertil, hvilket nok beror på, at der i Danmark er tradition<br />
for, at der eksisterer en række større andelsselskaber, fx mejerier. Nogle andelsselskaber har<br />
indarbejdet regler om medarbejderrepræsentation i sine vedtægter.<br />
Situation<br />
Formanden foreslår, at virksomheden ændrer selskabsform til et andelsselskab.<br />
Gode råd<br />
For at et andelsselskab kan blive registreret, kræves det, at selskabet opfylder andelsformålet.<br />
Det er således langt fra alle selskaber, der kan ændres til andelsselskaber.<br />
A<br />
39
40<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Anmeldelse til<br />
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />
Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved<br />
deres indtræden, jf. SBK § 30, stk. 2 og KBK § 31, stk. 2.<br />
Anmeldelse af ledelsesændringer skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest<br />
2 uger efter, at der er truffet beslutning herom. Bestyrelsen har ansvaret for, at ændringer<br />
i bestyrelsens sammensætning anmeldes behørigt, men typisk foretages anmeldelsen af<br />
direktionen eller af selskabets advokat.<br />
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer indtræder i bestyrelsen efter selskabets førstkommende<br />
ordinære generalforsamling. Anmeldelsen skal derfor være modtaget 2 uger efter<br />
den ordinære generalforsamling og altså ikke 2 uger efter afholdelse af valget af bestyrelsesmedlemmer<br />
og suppleanter.<br />
Anmeldelsen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal som andre anmeldelser<br />
indeholde de valgtes navn, stilling og adresse. CPR-nr. skal angives ved udfyldelse af anmeldelsesblanketten.<br />
Det skal fremgå, hvilket bestyrelsesmedlem hver enkelt suppleant er valgt<br />
som suppleant for.<br />
Der skal ved anmeldelsen medsendes dokumentation for, at beslutningen, der anmeldes,<br />
også er behørigt gennemført. Der er ikke i SBK eller KBK bestemmelser om, hvilken<br />
dokumentation der skal medsendes, men efter styrelsens praksis skal der indsendes kopi af<br />
protokollen for valgudvalget som dokumentation for valgresultatet.<br />
Situation<br />
Den siddende bestyrelse anmelder ikke de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer over<br />
for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, uagtet at tiden er inde.<br />
Gode råd<br />
Giv bestyrelsesformanden meddelelse om, at det påhviler bestyrelsen at sikre, at anmeldelse<br />
fi nder sted. Medfører dette ikke noget resultat, foreslås det, at der sker egen anmeldelse<br />
med bemærkning om, at den hidtidige bestyrelse ikke har overholdt sine pligter. Du bør<br />
være opmærksom på, at manglende anmeldelse kan være symptom på, at selskabet ikke<br />
ledes optimalt, og dette bør følges nøje.
Ansvar<br />
Hvis bestyrelsen handler i strid med selskabslovgivningen og påfører selskabet forpligtelser<br />
og/eller ansvar, der strider mod selskabets interesse, kan bestyrelsen ifalde erstatningsansvar,<br />
jf. ASL §§ 140-141 (APSL §§ 80a-80b) og i grove tilfælde strafansvar, jf. ASL §§ 160-<br />
161 (APSL §§ 79-80). Bestyrelsesmedlemmer, som forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet<br />
skade, er pligtige til at erstatte skaden. Samme pligt gælder også, når skade er tilføjet<br />
aktionærer, kreditorer eller tredjemand.<br />
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder og pligter som de øvrige<br />
bestyrelsesmedlemmer og derfor også det samme ansvar. At et bestyrelsesmedlem er<br />
valgt af medarbejderne, medfører ikke i sig selv en mildere bedømmelse. I praksis kan det dog<br />
blive tillagt betydning, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke har den fornødne<br />
indsigt i de trufne dispositioner eller ikke er blevet inddraget fuldt ud i debatten. Såfremt et<br />
medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem ikke er i stand til at påtage sig de naturlige pligter, der<br />
udspringer af bestyrelseshvervet, må medlemmet:<br />
Uddanne sig hertil.<br />
Undlade at kandidere til bestyrelsen.<br />
Der gælder ikke et kollektivt ansvar for alle medlemmer af bestyrelsen. Hvis fl ere bestyrelsesmedlemmer<br />
er ansvarlige, hæfter de i fællesskab. Har et enkelt bestyrelsesmedlem ikke<br />
deltaget i en ansvarspådragende beslutning eller handling, vil medlemmet være ansvarsfri.<br />
Det er derfor meget vigtigt, at bestyrelsesmedlemmet får indført i bestyrelsesprotokollen,<br />
at medlemmet stemte imod en given beslutning. I særlige situationer kan det endda være<br />
nødvendigt at udtræde af bestyrelsen, hvis det ikke kan sandsynliggøres, at selskabet kan<br />
overleve på kort sigt.<br />
Bestyrelsesopgaver, der umiddelbart virker som formelle pligter, fx underskrivelse af forhandlingsprotokollen,<br />
kan have væsentlig betydning ved ansvarsbedømmelsen, da medlemmet<br />
ved sin underskrift erklærer at kende til de forhold, der fremgår af protokollen.<br />
De fl este sager i relation til bestyrelsen drejer sig netop om ansvar for passivitet snarere<br />
end ansvar for aktivitet. Det er lettere at bebrejde et bestyrelsesmedlem, som ikke handler,<br />
end et bestyrelsesmedlem, der handler, selv om det efterfølgende viser sig ikke at være optimalt.<br />
Det er således ikke godt nok, hvis bestyrelsen ikke sørger for en lovlig og forsvarlig<br />
organisation af selskabets virksomhed, jf. ASL § 54, stk. 1, 2. pkt. Der stilles i stigende omfang<br />
krav fra domstolenes side om, at bestyrelsesmedlemmer skal være deres tilsynspligter<br />
bevidst.<br />
Dette fremgår af UfR 1962.452H, hvor et ejendomsselskabs bestyrelse ikke havde opdaget,<br />
at låneprovenuet fra pantsætning af selskabets ejendomme ikke blev anvendt i selskabet,<br />
men til uvedkommende formål. Højesteret fremhævede, at bestyrelsesmedlemmerne ikke<br />
havde haft pligt til nøje indseende med alle detaljer i de omfattende transaktioner, men at<br />
de ikke havde foretaget de undersøgelser og den kontrol, der kunne kræves af dem.<br />
Dette fremgår ligeledes af Vestre Landsrets dom af 22. oktober 1984, der er en udløber af<br />
UfR 1985.940H, hvor bestyrelsen forholdt sig passiv over for hovedaktionærens udtræk af<br />
midler i selskabet, og hele bestyrelsen fantes ansvarlige. At bestyrelsesmedlemmerne (bl.a.<br />
som medarbejdere i selskabet) hver for sig havde befundet sig i et afhængighedsforhold, og<br />
at de havde følt sig begrænset i deres mulighed for at reagere, blev ikke tillagt betydning af<br />
domstolene<br />
A<br />
41
42<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Werlauff sammenfatter retstilstanden om tilsyns- og kontrolpligter således:<br />
Bestyrelsesmedlemmet må ikke være eftergivende og passiv.<br />
Bestyrelsesmedlemmet skal overvåge selskabet grundigt.<br />
Bestyrelsesmedlemmet skal sørge for effektivt tilsyn med ansatte, som disponerer over<br />
selskabets midler.<br />
Bestyrelsesmedlemmet har ikke pligt til nøje indseende med alle detaljer i komplicerede<br />
sager, men skal foretage de undersøgelser og den kontrol, som konkret er nødvendig.<br />
Bestyrelsesmedlemmet må ikke forholde sig passiv over for noget, der kan indebære, at<br />
penge strømmer ud af selskabet.<br />
Hvis bestyrelsesmedlemmet får mistanke om misbrug, kan bestyrelsesmedlemmet ikke<br />
altid nøjes med at udtræde, men skal også underrette selskabets aktionærer.<br />
Det centrale område for bestyrelsesansvaret i dag er manglende kontrol. Derfor er det vigtigt,<br />
at hver enkelt medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem er opmærksom på at sikre procedurer i<br />
bestyrelseslokalet, der underbygger, at fornøden kontrol iagttages. Bestyrelsen bør afdække<br />
sin risiko gennem tegning af en ansvarsforsikring for bestyrelsen.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen afholder kun et par meget korte møder om året, hvor direktionen hen over en<br />
kop kaffe løst orienterer om selskabets virksomhed. Der udleveres ikke noget materiale.<br />
Gode råd<br />
Meddel formanden, at denne fremgangsmåde ikke er god nok. Ingen bestyrelsesmedlemmer<br />
kan på denne måde varetage deres opgaver, herunder foretage den nødvendige kontrol<br />
af, at selskabet ledes forsvarligt.
Ansvarsforsikring<br />
Selskabet kan forsikre sig mod tab, som bestyrelsesmedlemmer (og direktionen) via deres<br />
hverv påfører selskabet, aktionærer, kreditorer eller tredjemand. Forudsætningen for, at et<br />
tab er omfattet af forsikringen, er typisk, at der er rejst et krav om erstatning, og at der er<br />
faldet en dom herfor eller forsikringsselskabet accepterer bestyrelsens ansvar. Ansvarsforsikringer<br />
er i de senere år blevet mere almindelige.<br />
I retspraksis var det tidligere således, at hvis kun ét bestyrelsesmedlem var forsikringsdækket,<br />
var domstolene tilbøjelige til at anvende lempelses- og regresreglerne på en sådan måde,<br />
at det ultimative ansvar endte hos den forsikringsdækkede. Dette var ofte en advokat, jf. fx<br />
afgørelsen UfR 1998.1137H om fodboldselskabet, der fortsatte sin drift for længe. Ved at<br />
tegne en generel ansvarsforsikring opnås en mere rimelig fordeling.<br />
Forsikringen dækker typisk ikke de forsikredes egne interesser, forsætlig (og måske groft<br />
uagtsom) skadeforvoldelse, og ofte heller ikke ved overtrædelse af skattelovgivningen. Hverken<br />
personskade eller tingsskade er normalt indeholdt i en ansvarsforsikring for bestyrelsen<br />
– og alene det civilretlige erstatningsansvar er dækket.<br />
Forsikringsaftalelovens hovedregel er, at ansvarsforsikring dækker skader, der har deres<br />
årsag inden for den periode, hvor forsikringen er i kraft (skadesårsagsprincippet), men de<br />
konkrete vilkår kan – og bør – være således, at der tillige dækkes skader, hvis virkning viser sig<br />
i den periode, hvor forsikringen er i kraft (skadevirkningsprincippet). Bestyrelsen bør undersøge,<br />
hvad der er anført herom i forsikringsbetingelserne.<br />
Præmien på en bestyrelsesansvarsforsikring afhænger som udgangspunkt af forsikringssummens<br />
størrelse, der er det maksimale beløb, som forsikringsselskabet skal betale ved en<br />
skade. Herudover vurderer forsikringsselskabet selskabet individuelt efter samme parametre<br />
som investorer og långivere, nemlig en vurdering af årsregnskabet, bestyrelsen, direktionen<br />
og branchefølsomheden.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer at tegne en forsikring imod bestyrelsesansvar.<br />
Gode råd<br />
Hvis der tegnes en bestyrelsesansvarsforsikring for selskabets regning, skal den omfatte alle<br />
bestyrelsens medlemmer. Undersøg, hvad forsikringen dækker, og hvad den ikke dækker.<br />
A<br />
43
44<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Ansættelsesbevis<br />
Ansættelsesbevisloven omfatter alle lønmodtagere, der er ansat mere end 1 måned, inkl.<br />
eventuelt opsigelsesvarsel, og med en ugentlig arbejdstid på minimum 8 timer. Loven fi nder<br />
kun anvendelse, hvis arbejdsgiverens pligt til at oplyse om ansættelsesforholdet ikke fremgår<br />
af en overenskomst. Arbejdsgiveren har pligt til at oplyse lønmodtageren om alle væsentlige<br />
vilkår for ansættelsesforholdet senest 1 måned efter ansættelsesforholdets påbegyndelse.<br />
Oplysningspligten omfatter mindst:<br />
1. Arbejdsgivers og lønmodtagers navn og adresse.<br />
2. Arbejdsstedet.<br />
3. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af stilling.<br />
4. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvis ikke tidsubestemt.<br />
5. Rettigheder med hensyn til ferie.<br />
6. Opsigelsesvarsel.<br />
7. Begyndelsesløn og tillæg samt angivelse af udbetalingstidspunkt.<br />
8. Arbejdstid.<br />
9. Kollektive overenskomster, der regulerer arbejdsforholdet.<br />
10. Andre væsentlige oplysninger.<br />
Oplysningerne i pkt. 6-9 kan gives ved henvisning til de love, administrative bestemmelser,<br />
vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, der gælder for ansættelsesforholdet.<br />
Væsentlige vilkår kan fx være aftaler om overtid, kunde- og konkurrenceklausuler,<br />
forlængede opsigelsesvarsler, prøvetid, eksklusivaftaler, optionsaftaler, krav om kørekort,<br />
rejseaktivitet.<br />
Arbejdsgiveren kan opfylde sin oplysningspligt bl.a. ved en skriftlig arbejdskontrakt eller<br />
et ansættelsesbrev. Oplysningspligten gælder også ved senere ændringer af ansættelsesforholdet.<br />
Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren tilkendes<br />
en godtgørelse ved domstolene.<br />
Det påhviler ikke bestyrelsen som sådan at sikre, at alle selskabets medarbejdere har<br />
modtaget et behørigt ansættelsesbevis, men såfremt bestyrelsen får en ansættelseskontrakt<br />
til godkendelse, bør det sikres, at de anførte punkter er adresseret.
Ansættelsesophør<br />
Det er en forudsætning for valgret og for valgbarhed som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem,<br />
at medarbejderen er ansat i selskabet.<br />
En medarbejder, der er opsagt, men stadig arbejder i eller er til rådighed for selskabet i<br />
opsigelsesperioden, er ansat. Den, der er bortvist eller fratrådt efter aftale, er ikke ansat og<br />
har ikke valgret og er ikke valgbar.<br />
Er medarbejderen fritstillet og således ikke har nogen arbejdsforpligtelse over for selskabet,<br />
har medarbejderen ikke længere valgret og er ikke valgbar, selv om medarbejderen<br />
fortsat modtager løn fra selskabet. Er medarbejderen alene suspenderet – arbejdsgiveren<br />
ønsker ikke arbejdstagerens arbejdskraft indtil videre – har medarbejderen både valgret og<br />
er valgbar.<br />
Fra det tidspunkt, hvor det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem ansættelsesretligt ikke<br />
længere er ansat, eller selskabet ubetinget har givet afkald på medarbejderens arbejdskraft,<br />
indtræder suppleanten i bestyrelsen. Konsekvensen af ansættelsesophør er således udtræden<br />
af bestyrelsen.<br />
Hvis en koncernrepræsentant tager ansættelse i et andet koncernselskab, skal repræsentanten<br />
ikke udtræde af moderselskabets bestyrelse under forudsætning af, at medarbejderen<br />
ansættes i et selskab, hvor moderselskabet ejer fl ertallet af stemmerettighederne. Omvendt<br />
gælder, at hvis en medarbejder, der er ansat i moderselskabet og valgt som selskabsrepræsentant,<br />
tager ansættelse i et datterselskab, så skal medlemmet udtræde.<br />
Medarbejderen kan bevare medlemskabet af bestyrelsen, hvis medarbejderen udlånes fra<br />
det selskab, hvor medarbejderen formelt er ansat, til et andet selskab.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen meddeler i forbindelse med en ja/nej-afstemning, at en opsagt medarbejder<br />
ikke kan stemme.<br />
Gode råd<br />
Oplys om, at dette ikke er korrekt. Alle medlemmer, der ikke er endeligt fratrådt, har stemmeret.<br />
A<br />
45
46<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Antallet af koncernrepræsentanter<br />
Antallet af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i et koncernselskabs bestyrelse afhænger<br />
af, hvor mange bestyrelsesmedlemmer er valgt af andre end medarbejderne.<br />
Medarbejderne har ret til at vælge et antal koncernrepræsentanter og suppleanter svarende<br />
til halvdelen, dog mindst 3, af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges af generalforsamlingen<br />
og af andre i henhold til selskabets vedtægter, jf. ASL § 49, stk. 1 og KBK § 8.<br />
Hvis beregningsreglen medfører, at der skal vælges et antal medarbejdere, der ikke udgør et<br />
helt tal, skal der rundes opad.<br />
Er der selskabsrepræsentanter i moderselskabet, påvirker det koncernrepræsentationsordningen.<br />
I disse tilfælde reduceres antallet af koncernrepræsentanter med 2. Ordningen<br />
påvirker en allerede etableret selskabsrepræsentationsordning i moderselskabet, da medarbejderne<br />
i moderselskabet fremover kun vil have ret til at vælge 2 selskabsrepræsentanter<br />
– uanset antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer. Det samlede antal medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer i moderselskabet vil dog stadig udgøre halvdelen af de generalforsamlingsvalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer, dog mindst 3. Ordningen kan illustreres som<br />
følger:<br />
Generalforsamlingsvalgte og<br />
udpegede medlemmer<br />
Koncernrepræsentation<br />
(ingen selskabsrepræsentation)<br />
ELLER<br />
Koncernrepræsentation<br />
(også selskabsrepræsentation)<br />
4 5 6 7 8<br />
3 3 3 4 4<br />
1 1 1 2 2<br />
Bestyrelse i alt 7 8 9 11 12<br />
Hvis selskabrepræsentationen ophører, vil det begrænsede antal koncernrepræsentanter sidde<br />
valgperioden ud. Herefter vil medarbejderne i koncernen have mulighed for at vælge et<br />
antal koncernrepræsentanter svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Antallet af selskabsrepræsentanter<br />
Antallet af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i et selskabs bestyrelse afhænger af,<br />
hvor mange bestyrelsesmedlemmer er valgt af andre end medarbejderne.<br />
Medarbejderne har ret til at vælge et antal selskabsrepræsentanter og suppleanter svarende<br />
til halvdelen, dog mindst 2, af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges af generalforsamlingen<br />
og af andre i henhold til selskabets vedtægter, jf. ASL § 49, stk. 1 og SBK § 8. Hvis<br />
beregningsreglen medfører, at der skal vælges et antal medarbejdere, der ikke udgør et helt tal,<br />
skal der rundes opad.<br />
Ordningen kan illustreres som følger:<br />
Generalforsamlingsvalgte og udpegede medlemmer 3 4 5 6 7<br />
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 2 2 3 3 4<br />
Bestyrelse i alt 5 6 8 9 11<br />
Hvis selskabets vedtægter har fastsat antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
til et et interval, fx 3-5 medlemmer, er antallet af bestyrelsesmedlemmer valgt på<br />
tidspunktet for bekendtgørelsen af valgdatoen afgørende for beregningen. Antallet af medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer skal ikke ændres i valgperioden, uanset om antallet af<br />
bestyrelsesmedlemmer valgt af andre ændres.<br />
Hvis der indføres koncernrepræsentation, påvirker dette selskabsrepræsentationen i moderselskabet.<br />
Medarbejderne i moderselskabet har så kun fremover ret til at vælge 2 selskabsrepræsentanter<br />
– uanset antallet af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. ASL § 49, stk. 3, 2.<br />
pkt. Hvis koncernrepræsentationen ophører, vil det begrænsede antal selskabsrepræsentanter<br />
sidde valgperioden ud. Herefter vil medarbejderne i moderselskabet have mulighed for at<br />
vælge et antal selskabsrepræsentanter svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer,<br />
dog mindst 2.<br />
Indførelsen af en selskabsrepræsentationsordning kan få indfl ydelse på ledelsesorganerne<br />
i et anpartsselskab, hvor udgangspunktet er, at ejerne frit kan beslutte, om selskabet skal ledes<br />
af en direktion og/eller af en bestyrelse. Efter APSL § 19, stk. 2, skal anpartsselskaber dog<br />
have en bestyrelse, hvis medarbejderne ønsker selskabsrepræsentation.<br />
Nedsættelse af en bestyrelse i et anpartsselskab skal ske seneest på den ordinære generalforsamling,<br />
hvor de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal indtræde. Anpartshaverne må<br />
følgelig være forpligtet til loyalt at oplyse om, hvor stor en bestyrelse der påregnes etableret.<br />
Situation<br />
Det er uklart, hvordan bestyrelsen sammensættes efter den kommende ordinære generalforsamling,<br />
idet antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke er oplyst.<br />
På generalforsamlingen skal medarbejderrepræsentanterne indtræde i bestyrelsen.<br />
Gode råd<br />
Anmod bestyrelsesformanden om at fremkomme med den relevante oplysning, idet det<br />
må forventes, at ejerkredsen tidligt lægger sig fast herpå eller i hvert fald kan anmodes om<br />
at træffe beslutning under hensyn til medarbejderrepræsentation.<br />
A<br />
47
48<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Arbejdsgiver-/arbejdstageransvar<br />
En virksomheds ansvar for sine ansattes fejl er reguleret af en gammel regel i Danske Lov<br />
3-19-2, der pålægger en ”husbond” ansvar for, hvad hans tjener forvolder af skade over for<br />
tredjemand under hvervets udførelse. De gamle udtryk, husbond og tjener, skal oversættes<br />
til moderne sprogbrug, og reglen har i dag fået en langt større anvendelse end oprindeligt<br />
tiltænkt.<br />
Efter reglen hæfter en arbejdsgiver for den skade, som de ansatte uagtsomt forvolder<br />
under udførelse af deres hverv. Ansvaret er dog begrænset til, at det kun er skadegørende<br />
handlinger, som står i naturlig forbindelse med arbejdets udførelse, som arbejdsgiveren bærer<br />
ansvaret for. Arbejdsgiveransvaret er traditionelt et hæftelsesansvar, da virksomheden<br />
hæfter over for tredjemand, hvis den ansatte er ansvarlig, men kan, hvis kravet rettes mod<br />
arbejdsgiveren og ikke mod den ansatte, gøre regres (fremsætte krav) mod den ansatte.<br />
I dag kan forholdet mere præcist beskrives således, at en arbejdsgiver er endeligt ansvarlig<br />
for de skader, der forvoldes ved uagtsomhed i virksomheden, uanset hvem der har udvist<br />
uagtsomhed - medmindre én bestemt ansat har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt,<br />
idet arbejdsgiveren i så fald kan gøre regres mod denne, for så vidt det fi ndes rimeligt.<br />
Dette viser sig bl.a. ved, at arbejdsgiveren er ansvarlig også for anonyme fejl. Det samme gælder<br />
ved kumulerede fejl, hvor en række i sig selv ubetydelige fejl og ikke ansvarspådragende<br />
svigt begået af forskellige personer tilsammen udgør en fejl, som er ansvarspådragende.<br />
Da et bestyrelsesmedlem ikke er ansat af virksomheden, kan bestyrelsesmedlemmet ikke<br />
blive fri for ansvar med henvisning til bestemmelsen i Danske Lov. For medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer må der således foretages en opdeling i rollen som ansat og som bestyrelsesmedlem.<br />
Situation<br />
Tredjemand rejser krav mod selskabet som følge af en af selskabets medarbejderes påståede<br />
mangelfulde arbejde.<br />
Gode råd<br />
Sagen skal formentlig anlægges mod selskabet som følge af reglen om arbejdsgiveransvaret.<br />
Inden bestyrelsen tager stilling til, hvorvidt ansvaret kan anerkendes, bør situationen<br />
nærmere afklares, herunder om medarbejderen har disponeret indenfor sine beføjelser.
Associeret selskab Et selskab, hvori et andet selskab udøver en indfl ydelse,<br />
som er betydelig, men ikke bestemmende,<br />
betegnes som et associeret selskab.<br />
Et selskab, der besidder 20 % eller fl ere af stemmerne<br />
i et andet, formodes at have en betydelig<br />
indfl ydelse i dette selskab, jf. defi nitionerne i ÅRL.<br />
Såfrem selskabet besidder mere end 50 % af stemmerne,<br />
betegnes selskabet som bestemmende, og<br />
reelt er betydelig interesse således fra 20 % til 50 %<br />
af stemmerne.<br />
Resultat og kapitalandel i en associeret virksomhed<br />
skal vises særskilt i resultatopgørelsen og<br />
balancen i ejerselskabets årsregnskab.<br />
Bestyrelsen i et moderselskab/selskab, der besidder<br />
kapitalandele i andre selskaber, skal være<br />
opmærksom herpå og med jævne mellemrum følge<br />
op på udviklingen i disse selskaber.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer, om et selskab er et datterselskab eller et associeret selskab.<br />
Gode råd<br />
Spørgsmålet har betydning for, på hvilken måde det pågældende selskab skal behandles i<br />
koncernregnskabet. Er der tale om et datterselskab, skal der ske fuld udligning af gevinst<br />
og tab på handel med moderselskabet. I et associeret selskab skal udligningen kun stå i<br />
forhold til moderselskabets ejerandel. Samtidigt skal der kun ske udligning i det omfang,<br />
moderselskabet har de nødvendige oplysninger til rådighed. I tvivlstilfælde bør revisionen<br />
konsulteres.<br />
A<br />
49
B<br />
B<br />
51
52<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Balancen<br />
Balancen er en oversigt over virksomhedens aktiver og passiver ved regnskabsperiodens udløb.<br />
De samlede aktiver og passiver er lig hinanden (balancerer). Aktiverne er inddelt i:<br />
Anlægsaktiver.<br />
Omsætningsaktiver.<br />
Anlægsaktiverne er de aktiver, som er bestemt til vedvarende eje eller brug for selskabet, og<br />
således udtryk for de investeringer, som selskabet foretager. Alle andre aktiver er omsætningsaktiver.<br />
De består bl.a. af selskabets tilgodehavender og likvider.<br />
Passiverne er inddelt i:<br />
Egenkapital, herunder aktiekapital.<br />
Gældsforpligtelser.<br />
Egenkapitalen er et udtryk for formuen og beregnes som værdien af aktiverne fratrukket værdien<br />
af gæld og eventuelle hensættelser.<br />
Ved opgørelsen af balancen er værdisætningen af aktiverne som regel mest vanskeligt. De<br />
anvendte regnskabsprincipper bør så vidt muligt være de samme som det foregående år.<br />
Balancen er en opgørelse af selskabets fi nansielle stilling på balancedagen. Selskabets<br />
balance på sidste dag i regnskabsåret skal indgå i årsregnskabet og skal være opstillet efter<br />
regnskabsskemaerne i ÅRL.<br />
Situation<br />
Direktionen foreslår en ændring af regnskabsprincipper.<br />
Gode råd<br />
Ændringen skal være begrundet i, at balancen hermed bliver mere retvisende. En ændring<br />
skal angives i årsrapporten. Foreslå, at direktionen - eventuelt med bistand af revisionen –<br />
fremkommer med en redegørelse for baggrunden forud for bestyrelsens stillingtagen.
Beskyttelse af medarbejderrepræsentanter<br />
Der er ikke i ASL særlige regler om beskyttelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
Ved indførelsen af reglerne blev det dog forudsat, at der skulle gælde en ansættelsesretlig beskyttelse,<br />
og der er givet Erhvervsministeren en mulighed for at indføre særlige regler herom.<br />
I ASL § 178, stk. 1, nr. 7, 2. pkt. fremgår det, at uoverensstemmelse om den ansættelsesmæssige<br />
beskyttelse og fortolkning af omfanget af beskyttelsen afgøres ad fagretlig vej. En<br />
sag om en medarbejderrepræsentants ansættelse behandles normalt ved faglig voldgift, jf.<br />
Arbejdsretslovens § 22. Hvis bestyrelsesmedlemmet ikke er medlem hos den overenskomstdækkende<br />
organisation, kan sagen indbringes for domstolene. Der er ikke retspraksis på,<br />
om selskabet skal medvirke til faglig voldgift, hvis selskabet ikke er omfattet af en relevant<br />
overenskomst, men dette må antages.<br />
Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlems beskyttelse mod opsigelse er ikke absolut, og<br />
opsigelse kan altså ske. Efter SBK § 32, stk. 1 (KBK § 33, stk. 1) er medarbejderrepræsentanter<br />
og deres suppleanter beskyttet mod afskedigelse og anden ansættelsesretlig forringelse på<br />
samme måde som tillidsrepræsentanter i selskabet.<br />
Inden for de fl este overenskomstområder kan tillidsrepræsentanter kun opsiges, hvis der<br />
foreligger ”tvingende årsager”. Dette kræver, at der foreligger meget stærke grunde til opsigelse<br />
over for den pågældende (og stærkere end over for øvrige medarbejdere). Selskabet<br />
har bevisbyrden for, at betingelserne for opsigelse er opfyldt. Foreligger der ikke tvingende<br />
årsager, og/eller kan dette ikke bevises, kan medarbejderen kræve sig genansat eller kræve<br />
godtgørelse – og der kan foreligge overenskomstbrud.<br />
Det forudsættes, at den relevante tillidsrepræsentant nyder en særlig beskyttelse. Hvis<br />
dette af en eller anden grund ikke er tilfældet, har medarbejderrepræsentanten ikke nogen<br />
beskyttelse. Kravet til saglighed i opsigelsen vil dog nok alt andet lige være skærpet.<br />
Situation<br />
Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem bliver du uden videre opsagt med varsel i henhold<br />
til din ansættelsesaftale.<br />
Gode råd<br />
Gør din overordnede opmærksom på, at du har en særlig position i selskabet og nyder en<br />
vis beskyttelse mod opsigelse. Søg rådgivning hos din organisation og/eller det kartel, du<br />
er tilknyttet.<br />
B<br />
53
54<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Beskyttelse ved virksomhedsoverdragelse<br />
I tilfælde af en virksomhedsoverdragelse vil medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og<br />
disses suppleanter – som jo fortsat er lønmodtagere - være beskyttet af Virksomhedsoverdragelsesloven.<br />
Efter lovens § 4 bevarer lønmodtagerrepræsentanter, der berøres af en overdragelse<br />
af en virksomhed eller en del heraf, som udgangspunkt deres hidtidige retsstilling og<br />
funktion også efter overdragelsen.<br />
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og deres suppleanter fastholder dog ikke altid<br />
deres hidtidige rolle og beskyttelse ved en virksomhedsoverdragelse. Opretholdelse heraf<br />
forudsætter nemlig, at den overdragne virksomhed videreføres under nyt ejerskab uden at<br />
blive integreret i købers virksomhed således, at medarbejdere og funktioner ikke blandes. I<br />
praksis vil dette være forholdsvis sjældent, da overdragelse af aktier ikke omfattes af loven,<br />
så situationen opstår alene, hvor overtagelse sker som en overdragelse af aktiviteter, der<br />
placeres over i et nyt selskab.<br />
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som omfattes af overdragelsen, vil således<br />
typisk reelt ikke bevare deres ret til at virke som medarbejderrepræsentanter og har ikke ret til<br />
at indtræde i købers bestyrelse. For at sikre de overdragne medarbejderes rettigheder gælder<br />
dog nok, at hvis køber ikke har medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, kan de medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer fortsætte deres virke, uanset om de nødvendige betingelser<br />
er til stede efter overdragelsen, indtil nyvalg skal fi nde sted.<br />
Nyvalg skal foretages ved udløb af valgperioden, og fortsættelse af ordningen forudsætter<br />
da, at betingelserne for repræsentation er opfyldt. UfR 1985.965V har taget stilling til forståelsen<br />
af § 4 og fastslået, at bestemmelsen ikke forhindrer, at der ved opgørelsen af 3-års<br />
reglen i ASL § 49 medregnes aktiviteten/antallet af medarbejdere i det overdragne selskab.<br />
Hvis det købende selskab i forvejen har selskabsrepræsentation i bestyrelsen, giver loven<br />
ikke de overdragne medarbejdere et særligt krav på at være repræsenteret i det købende<br />
selskab. Den repræsentation, der allerede forefi ndes, udgør repræsentation efter reglerne i<br />
ASL (APSL).<br />
Hvis det selskab, hvorfra aktiviteter er blevet overdraget (sælger), havde medarbejderrepræsentation,<br />
bevares ordningen, såfremt selskabet fortsætter, efter overdragelsen er gennemført.<br />
Hvis bestyrelsesmedlemmerne er overdraget, indtræder deres suppleanter, og fi ndes<br />
de ikke, afholdes suppleringsvalg efter de almindelige regler i SBK (KBK).
Beslutningsdygtighed<br />
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer er til<br />
stede, medmindre der efter vedtægterne stilles større krav, jf. ASL § 57. Ud fra ligestillingsprincippet<br />
vil en bestemmelse i forretningsordenen om, at fx mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte<br />
medlemmer skal være til stede for, at bestyrelsen er beslutningsdygtig,<br />
være ugyldig.<br />
Beslutning må ikke tages uden, at samtlige bestyrelsesmedlemmer i videst muligt omfang<br />
har haft adgang til at deltage i sagens behandling, hvilket forudsætter, at alle bestyrelsesmedlemmer<br />
skal have modtaget indkaldelse til bestyrelsesmødet med behørigt varsel, jf.<br />
ASL § 56, stk. 2 med mulighed for at være ”til stede”, hvilket skal påses af formanden. Udtrykket<br />
til stede udelukker ikke elektronisk kommunikation, eller at enkelte sager behandles<br />
skriftligt, jf. ASL § 56, stk. 3 og 4.<br />
Bestyrelsen træffer afgørelse ved almindeligt stemmefl ertal af de fremmødte medlemmer,<br />
medmindre andet fremgår af vedtægterne, der kan indeholde bestemmelser om stemmeregler<br />
i bestyrelsen. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i<br />
tilfælde af stemmelighed, jf. ASL § 57. I modsat fald gælder, at såfremt stemmerne står lige,<br />
falder forslaget bort. Ved valg af formand trækkes der lod i tilfælde af stemmelighed. Da<br />
fl ertallet af bestyrelsens medlemmer er valgt af generalforsamlingen, jf. ASL § 49, kan de<br />
bestyrelsesmedlemmer, som aktionærerne har valgt – såfremt de er enige – sætte deres vilje<br />
igennem.<br />
En beslutning, der træffes i bestyrelsen uden deltagelse af alle bestyrelsesmedlemmer, kan<br />
godt være gyldig. Det fremgår fx af UfR 1967.41H, hvor de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
bad direktøren om at afskedige en servicedirektør. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
blev orienteret umiddelbart efter afskedigelsen, uden at de reagerede herpå. I<br />
praksis stilles næppe store krav til en bemyndigelse eller efterfølgende godkendelse, der kan<br />
ske stiltiende ved, at mindretallet underrettes om en beslutning, som er truffet.<br />
Såfrem mindretallet ikke er enig i beslutningen, skal denne uenighed anføres. Konsekvensen<br />
afhænger af omstændighederne om beslutningens omfang, men uenigheden bør begæres<br />
indført i bestyrelsesprotokollen.<br />
Situation<br />
Bestyrelsesformanden hævder, at kun de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
kan deltage i stemmeafgivningen.<br />
Gode råd<br />
Opfattelsen strider mod princippet om, at alle medlemmer har de samme rettigheder og<br />
pligter. I bestemte sager kan enkelte medlemmer dog være afskåret fra at deltage grundet<br />
inhabilitet.<br />
B<br />
55
56<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Bestyrelsen<br />
Et aktieselskab skal have en bestyrelse på mindst 3 medlemmer, jf. ASL § 49, stk. 1. Flertallet<br />
af medlemmerne skal vælges af aktionærer, som møder op på generalforsamlingen. Vedtægterne<br />
skal indeholde en bestemmelse om antallet af medlemmer af bestyrelsen, jf. ASL § 4,<br />
stk. 1, nr. 6. I et anpartsselskab er der frihed til at vælge ledelsesform, dog skal selskabet have<br />
en bestyrelse, hvis der er valgt medarbejderrepræsentanter, jf. APSL § 19.<br />
Med simpel stemmefl erhed besættes alle pladser i bestyrelsen (bortset fra medarbejderrepræsentanter<br />
og eventuelt særligt udpegede) på en generalforsamling, hvor valg er på<br />
dagsordenen. Sådanne bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode fra 1 til højst 4 år. Generalforsamlingen<br />
kan når som helst med simpelt fl ertal afsætte bestyrelsesmedlemmer, som<br />
ikke er på valg, men er valgt for en bestemt længere periode, som ikke er udløbet, jf. ASL § 50.<br />
Der eksisterer ingen tilsvarende regel i APSL, men dette gælder desuagtet.<br />
Der kan i selskabets vedtægter gives andre end generalforsamlingen ret til at udpege medlemmer<br />
af bestyrelsen. En sådan udpegningsret kan være givet til en enkelt aktionær eller<br />
en gruppe af aktionærer. Da fl ertallet af den samlede bestyrelse skal vælges af generalforsamlingen<br />
i aktieselskaber, og da medarbejdere kan vælge halvt så mange medlemmer af<br />
bestyrelsen som valgt på generalforsamlingen og udpeget af andre, jf. ASL § 49, stk. 3, er<br />
udpegningsretten begrænset.<br />
Bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af et aktieselskab, og der eksisterer<br />
i denne sammenhæng en række opgaver i bestyrelsen. Ofte fi ndes supplerende regler i<br />
selskabets vedtægter og i retningslinjer, som bestyrelsen kan og i børsselskaber skal vedtage<br />
i sin forretningsorden. Bestyrelsen skal specifi kt efterse, om selskabets kapitalberedskab er<br />
forsvarligt, og om kontrol med regnskabsføring og formueforvaltning er tilfredsstillende, jf.<br />
ASL § 54, stk 3. Kontrollen af formueforvaltningen indebærer, at bestyrelsen skal sikre sig, at<br />
selskabets aktiver ikke udsættes for unødige risici.<br />
Reglerne i ASL § 54 angår den interne opgave- og kompetencefordeling mellem bestyrelse<br />
og direktion. Repræsentation af selskabet udadtil er reguleret i ASL §§ 60-62 (APSL §§ 24 og<br />
25) om tegningsret. Hverken direktion eller hovedaktionær kan gyldigt træffe afgørelser på<br />
egen hånd i bestyrelsesanliggender.<br />
En bestyrelse kan ikke følge og tage ansvar for den daglige ledelse. Bestyrelsens muligheder<br />
for at yde en indsats bør være fokuseret på at fastlægge selskabets generelle strategi og at<br />
træffe beslutning i større anliggender. Der er nok en tendens i retning af at kræve og forvente<br />
større medleven og indsats fra bestyrelsen, end det tidligere har været tilfældet.
Bestyrelseskontrakten<br />
De fl este selskaber ejes af en enkelt eller få personer. Ejeren vil ofte selv forestå den daglige<br />
ledelse og også vælge sin egen bestyrelse, da den selskabsretlige aftalefrihed giver mulighed<br />
herfor. Ledelsesstrukturen er derfor anderledes, end der er lagt op til i ASL, da bestyrelsen<br />
i sådanne selskaber vælges af den eller de samme, der sidder i direktionen. Erkendelse af<br />
dette forhold har ført til, at der nu af og til indgås aftaler med bestyrelsesmedlemmer om<br />
udførelsen af deres hverv.<br />
En sådan bestyrelseskontrakt er et godt udgangspunkt for at afstikke gensidige forventninger<br />
til arbejdet i bestyrelsen. Kontrakten bør således præcisere bestyrelsesmedlemmets<br />
opgaver, arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion såvel som gensidige forventninger.<br />
Wiwel foreslår, at en aftale med et generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem i hvert fald<br />
skal forholde sig til følgende forhold, idet kontrakten bør følges op af jævnlig evaluering:<br />
Bestyrelsens forretningsorden skal respekteres af ejeren.<br />
Der skal være mindst 2 eksterne bestyrelsesmedlemmer.<br />
Bestyrelsen skal involveres i alle større beslutninger og skal løbende informeres om selskabets<br />
resultater.<br />
Der skal regelmæssigt holdes bestyrelsesmøder.<br />
Honorar skal være aftalt.<br />
Kontraktens varighed og forhold ved opsigelse (ophør som bestyrelsesmedlem) bør være<br />
reguleret.<br />
Reglerne i ASL om opgaver og rollefordeling mellem bestyrelse og direktion er generelle og<br />
fl eksible. En bestyrelseskontrakt kan medvirke til at fi nde den ordning, som er bedst for det<br />
enkelte selskab. Kontrakten kan dog ikke håndhæves i bestyrelseslokalet.<br />
Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem har ikke ret til at få indsigt i en bestyrelseskontrakt,<br />
da det er en aftale mellem ejeren og bestyrelsesmedlemmet.<br />
Situation<br />
Ejeren vil indgå bestyrelseskontrakt med alle bestyrelsesmedlemmer, også de medarbejdervalgte.<br />
Gode råd<br />
Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem bør du ikke indgå sådan kontrakt, da dit mandat<br />
er baseret på et valg foretaget af selskabets medarbejdere. Du skal henholde dig til det<br />
lovfæstede regelsæt.<br />
B<br />
57
58<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Bestyrelsesmappen<br />
Et bestyrelsesmedlem bør konstant være ajour<br />
med selskabets forhold og skal således kende til<br />
relevant materiale for arbejdet i bestyrelsen. En<br />
ofte anvendt måde til sikring af disse forhold er,<br />
at selskabet udarbejder en bestyrelsesmappe til<br />
hvert enkelt bestyrelsesmedlem, som medlemmet<br />
løbende selv opdaterer med materiale fra afholdte<br />
og kommende bestyrelsesmøder. Såfremt selskabet<br />
ikke laver mappen, og der ikke i bestyrelsen er<br />
fl ertal for at efterspørge denne, så bør det enkelte<br />
medlem udarbejde sin egen mappe.<br />
Ved konsekvent anvendelse af en bestyrelsesmappe<br />
bliver forberedelsen til et bestyrelsesmøde<br />
lettere, da det er let at slå efter i tidligere materiale.<br />
Herudover undgås problemer med, at fortroligt<br />
materiale fl yder, og endeligt er det let at tilbagelevere<br />
eller videregive materiale i forbindelse<br />
med udtræden af bestyrelsen<br />
Wiwel foreslår følgende disposition for en bestyrelsesmappe,<br />
som virker fornuftig:<br />
Dagsorden samt materiale til det aktuelle bestyrelsesmøde.<br />
Referat af seneste bestyrelsesmøder (bestyrelsesprotokoller).<br />
Organisationsplan og selskabsoversigt.<br />
Adresse-, telefon- og mailliste for bestyrelse m.fl .<br />
Vedtægter.<br />
Aktionæroverenskomst (hvis bestyrelsen er gjort bekendt med denne).<br />
Aftale med direktionen.<br />
Forretningsorden for bestyrelsen.<br />
Beskrivelse af mission, mål og strategi.<br />
Referat af generalforsamlinger (generalforsamlingsprotokoller).<br />
Årsrapporter med eventuelle specifi kationer.<br />
Revisionsprotokollater.<br />
Løbende budget.<br />
Forsikringsoversigt (herunder særligt ansvarsforsikring).<br />
Sammenskrevet resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.<br />
En bestyrelse bør have klare regler for, hvordan udsendelse af materiale sker (e-mail eller<br />
brev), også så tavshedspligten overholdes.
Bestyrelsesmødet<br />
Bestyrelsesmødet er det helt centrale i bestyrelsesarbejdet, og det er derfor vigtigt at deltage<br />
i alle de møder, der indkaldes til. For at gøre sin indfl ydelse gældende er det nødvendigt at<br />
møde velforberedt op, bl.a. ved at læse det materiale, der er blevet fremsendt forud for mødet.<br />
Forberedelsen til et bestyrelsesmøde kan kræve en del tid.<br />
ASL indeholder en række regler af mødeteknisk karakter om bestyrelsens konstitution (fx<br />
valg af formand mv.) og virke. Disse regler er i væsentligt omfang udtryk for en almindelig<br />
dansk tradition om afholdelse af møder, og reglerne gælder i det store og hele også for anpartsselskaber.<br />
Bestyrelsen vælger et af sine medlemmer som formand og kan tillige vælge en næstformand,<br />
som træder i formandens sted i dennes forfald, jf. ASL § 56. Formanden vælges med<br />
simpelt fl ertal af bestyrelsen. Det kan bestemmes i vedtægterne, at formanden vælges på en<br />
anden måde, fx ved direkte valg på generalforsamlingen.<br />
Bestyrelsen kan også beslutte, eller det kan fremgå af forretningsordenen, at der skal<br />
nedsættes udvalg under bestyrelsen.<br />
For at sikre et udbytterigt arbejde i bestyrelsen kan det være hensigtsmæssigt at lave en<br />
årsplan for, hvilke mål bestyrelsen sætter sig for arbejdet i det kommende år. Planen har<br />
sædvanligvis 3 hovedpunkter, nemlig lovmæssige forhold (årsrapport, generalforsamling),<br />
forretningsmæssige forhold (strategi, målsætning mv.) og kontrolmæssige forhold (information,<br />
kontrol af den løbende drift).<br />
Formanden for bestyrelsen sørger for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt.<br />
Det kan bestemmes i vedtægterne eller i bestyrelsens forretningsorden, at bestyrelsen<br />
(mindst) skal holde et vist antal møder, fx en gang om måneden eller i kvartalet. Ethvert<br />
bestyrelsesmedlem og direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. Formanden udsender<br />
indkaldelsen. Samtlige medlemmer af bestyrelsen skal indkaldes til bestyrelsesmøderne, jf.<br />
ASL § 56, stk. 2, og bør så vidt muligt have haft adgang til at deltage i behandlingen af alle<br />
(væsentlige) sager.<br />
Formanden varetager den formelle mødeledelse og påser, at forskrifter om quorum (nødvendigt<br />
antal deltagere er til stede), afstemninger, referater m.m. overholdes, men i øvrigt<br />
er formanden ligestillet med de øvrige medlemmer i bestyrelsen. Vedtægterne kan give dog<br />
give formanden en afgørende stemme (”casting vote”) i tilfælde af stemmelighed. Direktionen<br />
deltager i bestyrelsesmødet, medmindre bestyrelsen beslutter at mødes alene, fx om<br />
spørgsmål om afskedigelse eller udnævnelse af en direktør. En direktør har taleret, men kun<br />
en direktør, der også er bestyrelsesmedlem, har stemmeret i bestyrelsen.<br />
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige dens medlemmer er til<br />
stede, jf. ASL § 57. Møderne refereres i bestyrelsesprotokollen, som kun er tilgængelig for<br />
bestyrelsen selv og for revisor, jf. ASL § 54b. Både medlemmer af bestyrelsen og direktionen<br />
kan kræve indført i bestyrelsesprotokollen, at de har gjort et særligt standpunkt gældende,<br />
jf. ASL § 56, stk. 5.<br />
Det er meget forskelligt, hvor lang tid et bestyrelsesmøde bør vare, da det afhænger af<br />
dagsordenen, men en tommelfi ngerregel er, at mødet ikke bør strække sig over mere end 3-4<br />
timer. Mødet skal styres stramt, og de orienterede punkter bør ikke tage mere end (højst)<br />
halvdelen af mødet, således at der er god tid til at drøfte emner af mere strategisk karakter,<br />
ofte som fastlagt i årsplanen. I sidste ende er det dog resultaterne af arbejdet i bestyrelseslokalet,<br />
der er afgørende i vurderingen af, hvorvidt bestyrelsen har leveret et godt stykke<br />
arbejde.<br />
B<br />
59
60<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Hvis selskabet er et børsselskab, skal bestyrelsen vurdere, om der på bestyrelsesmødet<br />
er truffet beslutninger, som skal meddeles Fondsbørsen. Også i andre selskaber bør der tages<br />
stilling til, om der på bestyrelsesmødet er truffet beslutninger, som bør meddeles medarbejdere,<br />
kunder, offentligheden eller andre. I så fald bør det afklares, hvem der forestår<br />
meddelelse, og hvordan og hvornår dette sker. Medarbejderne har i øvrigt krav på at blive<br />
orienteret efter reglerne om repræsentation, jf. SBK §§ 33 og 34 og KBK §§ 34 og 35 (informationskanal).<br />
Uagtet, at bestyrelsen har meget vide beføjelser i sit arbejdsområde som følge af den lovfæstede<br />
opgave om at skulle lede selskabet, er der sager, der ikke er bestyrelsesanliggender.<br />
Dette er fx ansættelsesforhold, som forestås af direktionen og andre sager, der typisk klares<br />
af tillidsrepræsentanterne eller hører hjemme i samarbejdsudvalget. Bestyrelsen skal være sig<br />
dette bevidst i sit arbejde.<br />
Situation<br />
Materialet, der følger med dagsordenen, er på et fremmed sprog.<br />
Gode råd<br />
Bestyrelsen må ikke træffe beslutning, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer<br />
har haft adgang til at deltage i sagens behandling, herunder at forstå materialet. Bestyrelsesmedlemmet<br />
har krav på dels at få materialet oversat, dels at diskussionen foregår<br />
på dansk, eller at der deltager tolk. Gør bestyrelsesformanden opmærksom på problemet<br />
så snart som muligt. Visse selskaber tilbyder sprogkurser for de medlemmer, der ikke er<br />
sprogkyndige.
Bestyrelsesprotokollen<br />
Over forhandlingerne i bestyrelsen skal tages referat, jf. ASL § 56. Protokollen er kun tilgængelig<br />
for bestyrelsesmedlemmer og revisor, og skal ikke kun indeholde beslutninger, men<br />
også referere forhandlinger. Bestyrelsesprotokollen skal underskrives af samtlige tilstedeværende<br />
medlemmer. Det er ikke umiddelbart klart, hvad der skal forstås hermed, men det må<br />
være de bestyrelsesmedlemmer, der var til stede på det møde, der refereres fra.<br />
Underskrivelse sker ikke blot som bekræftelse på, at medlemmet er bekendt med indholdet,<br />
men indebærer også en godkendelse af, at referatet er i overensstemmelse med det<br />
faktisk passerede. Derfor skal protokollen gennemgås nøje før underskrift.<br />
Deltager et bestyrelsesmedlem ikke i et møde, har medlemmet ret og pligt til at sætte<br />
sig ind i beslutningerne ved en gennemgang af protokollen. Det er sædvanligt – men ikke et<br />
krav - at et fraværende medlem markerer at have læst protokollen med et ”læst”, ”set” eller<br />
tilsvarende. Et bestyrelsesmedlem kan kræve at modtage en kopi af protokollen og indsætte<br />
denne i bestyrelsesmappen.<br />
Hvert bestyrelsesmedlem kan kræve indført i protokollen, at medlemmet har gjort et afvigende<br />
standpunkt gældende (dissens), jf. ASL 56, stk. 3, 2. pkt. Bestyrelsesmedlemmet bør<br />
normalt have ret til selv at formulere sine særstandpunkter, men denne ret fremgår ikke af<br />
loven. Flertallet kan nægte en meget detaljeret angivelse af et særstandpunkt, dog forudsat,<br />
at det som anføres i protokollen, er en loyal gengivelse.<br />
Et særstandpunkt tilført protokollen kan efter omstændighederne fritage det pågældende<br />
bestyrelsesmedlem for ansvar for en ulovlig eller uforsvarlig beslutning. Det vil dog ofte være<br />
nødvendigt at foretage sig noget andet og mere for at hindre, at en given beslutning bliver<br />
gennemført, ligesom udtræden kan være nødvendigt for at undgå ansvar.<br />
Situation<br />
Du har været forhindret i at deltage i et bestyrelsesmøde.<br />
Gode råd<br />
Bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været til stede på et møde, skal efterfølgende gøre sig<br />
bekendt med indholdet af protokollen og påtegne protokollen herom. Eventuelle forbehold<br />
over for de beslutninger, som den øvrige bestyrelse har truffet, skal samtidig anføres.<br />
B<br />
61
62<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Betalingsstandsning<br />
Hvis et selskab ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, kan bestyrelsen<br />
beslutte – og vil oftest være forpligtet hertil – at anmelde til Skifteretten, at selskabet har<br />
standset sine betalinger. Anmeldelser til Skifteretten er offentligt tilgængelige.<br />
Efter Konkurslovens § 1, stk. 1 er det bestyrelsen i et selskab, der anmelder betalingsstandsning.<br />
I UfR 1985.429H skulle en anmeldelse af betalingsstandsning fra det eneste tilbageværende<br />
medlem af bestyrelsen accepteres af Skifteretten. Dommen betyder, at er de<br />
generalforsamlingsvalgte medlemmer fratrådt som følge af en konkurslignende situation,<br />
vil anmeldelse fra de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer være tilstrækkeligt over for<br />
Skifteretten.<br />
Formålet med en betalingsstandsning er at sikre, at selskabet får tid og ro til at undersøge<br />
mulighederne for, at selskabet kan undgå konkurs via en rekonstruktion. Retsvirkningen<br />
af en betalingsstandsning er derfor også, at selskabets kreditorer ikke kan foretage udlæg i<br />
selskabets aktiver.<br />
Betalingsstandsning er et signal til omverdenen om, at selskabets overlevelse er usikker.<br />
Derfor er det svært at undgå, at selskabets afsætningsmuligheder svækkes, ligesom leverandørerne<br />
ofte strammer deres betalingsbetingelser. En betalingsstandsning kan derfor i sig<br />
selv medføre, at selskabets overlevelsesmuligheder forringes.<br />
Efter anmeldelsen udpeger Skifteretten et tilsyn – ofte en advokat. I betalingsstandsningsperioden<br />
er det fortsat bestyrelsen og direktionen, der har ansvaret for selskabets drift.<br />
Dog kan der ikke foretages væsentlige dispositioner uden tilsynets samtykke. Skifteretten kan<br />
nedsætte et kreditorudvalg, der løbende skal holdes underrettet om betalingsstandsningens<br />
forløb. Hvis der er mere end 25 ansatte, er de ansatte berettiget til at udpege en repræsentant<br />
til kreditorudvalget.<br />
Betalingsstandsningen ophører 3 måneder efter anmeldelsen, men kan af Skifteretten forlænges<br />
med indtil 3 måneder ad gangen - i op til i alt et år. Betalingsstandsningen ophører,<br />
hvis selskabet tilbagekalder anmeldelsen, eller hvis der afsiges konkursdekret over selskabet.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer at udsætte anmeldelse af betalingsstandsning for at undgå, at offentlig<br />
omtale forringer økonomien yderligere.<br />
Gode råd<br />
Vær opmærksom på, at denne strategi indebærer en risiko for ansvar - særligt hvis selskabet<br />
fortsætter med at påtage sig gæld.
Betingelser for koncernrepræsentation<br />
Hvis et moderselskab og/eller dets i Danmark registrerede datterselskaber enkeltvis eller<br />
samlet i de sidste 3 år gennemsnitligt har beskæftiget mindst 35 medarbejdere, kan medarbejderne<br />
i datterselskaberne kræve, at der afholdes en ja/nej-afstemning om, hvorvidt der skal<br />
vælges koncernrepræsentanter og suppleanter til moderselskabets bestyrelse, jf. KBK § 4.<br />
Moderselskabets ledelse skal ikke selv orientere om, at betingelserne for koncernrepræsentation<br />
er opfyldt, men skal besvare en forespørgsel fra medarbejderne herom.<br />
Selskabsretligt består en koncern af et moderselskab og dets datterselskaber, jf. ASL § 2,<br />
stk. 1 (APSL § 3). Denne defi nition er delvis fraveget ved reglerne om koncernrepræsentation,<br />
idet medarbejderne i et datterselskab kun kan kræve repræsentation i et moderselskab, hvis<br />
fl ertallet af stemmerettighederne i datterselskabet besiddes af moderselskabet, jf. ASL § 49,<br />
stk. 3.<br />
Ved beregningen af 3-års perioden skal der regnes 3 år bagud fra det planlagte tidspunkt<br />
for ja/nej-afstemningen. Der tages således ikke udgangspunkt i antal medarbejdere for fx de<br />
3 seneste regnskabsår. Det er i en koncern tilstrækkeligt, at ét af koncernselskaberne, herunder<br />
moderselskabet, opfylder betingelsen om at have beskæftiget mindst 35 medarbejdere i<br />
3 år, jf. KBK § 1, men betingelsen kan også opfyldes ved, at fl ere koncernselskaber tilsammen<br />
opfylder kravet.<br />
Det er ikke et krav, at selve koncernen skal have bestået i 3 år. En koncern anses for i de<br />
seneste 3 år at have beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, når et eller fl ere af<br />
koncernselskaberne tilsammen for de seneste 12 kvartaler har indbetalt et beløb svarende<br />
til 105 gange 45,5 ugebidrag til ATP, dog efter fradrag af bidrag fra direktører anmeldt til<br />
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og medarbejdere, der permanent har deres arbejdssted uden<br />
for Danmark, jf. KBK § 1. Der er ikke ret til koncernrepræsentation, hvis koncernen ikke inden<br />
for de seneste 12 kvartaler har indbetalt det angivne ATP-beløb.<br />
Medarbejdere i udenlandske datterselskaber har ikke krav på koncernrepræsentation i et<br />
dansk moderselskab.<br />
Medarbejdere i et dansk selskab, der ejes af et udenlandsk moderselskab, har ikke krav på<br />
koncernrepræsentation i det udenlandske moderselskab efter de danske regler.<br />
B<br />
63
64<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Betingelser for selskabsrepræsentation<br />
Hvis et selskab i de sidste 3 år gennemsnitligt har beskæftiget mindst 35 medarbejdere, kan<br />
medarbejderne kræve, at der afholdes en ja/nej-afstemning om, hvorvidt der skal vælges<br />
selskabsrepræsentanter og suppleanter til selskabets bestyrelse, jf. SBK § 4.<br />
Selskabets ledelse skal ikke selv orientere om, at betingelserne for selskabsrepræsentation<br />
er opfyldt, men skal besvare en forespørgsel fra medarbejderne herom.<br />
Ved beregningen af 3-års perioden skal der regnes 3 år bagud fra det planlagte tidspunkt<br />
for ja/nej-afstemningen. Der tages således ikke udgangspunkt i antal medarbejdere for fx de<br />
3 seneste regnskabsår. Hvis ja/nej-afstemningen afholdes før det tidspunkt, hvor selskabet i<br />
3 år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, kan det senere valg af selskabsrepræsentanter<br />
være ugyldigt.<br />
Et selskab anses for i de seneste 3 år at have beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere,<br />
når selskabet for de seneste 12 kvartaler har indbetalt et beløb svarende til 105<br />
gange 45,5 ugebidrag til ATP, dog efter fradrag af bidrag fra direktører anmeldt til Erhvervs-<br />
og Selskabsstyrelsen og medarbejdere, der permanent har deres arbejdssted uden for Danmark,<br />
jf. SBK § 1. Der er ikke ret til selskabsrepræsentation, hvis selskabet ikke inden for de<br />
seneste 12 kvartaler har indbetalt det angivne ATP-beløb.<br />
Situation<br />
Det er uklart, om selskabet opfylder betingelserne for medarbejderrepræsentation.<br />
Gode råd<br />
Såfremt det ikke er åbenbart, om betingelserne er opfyldt eller ej, må initiativtagerne i<br />
medarbejdergruppen anmode selskabets ledelse om indsigt i de relevante indbetalinger<br />
foretaget af selskabet til ATP i de sidste 3 år og på basis heraf beregne, om antallet af<br />
medarbejdere er tilstrækkeligt. I de fl este tilfælde forestår selskabets bogholderi denne beregning<br />
for medarbejdergruppen.
Bopælskrav<br />
Der eksisterede tidligere en bestemmelse i ASL<br />
om, at mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne<br />
skulle have bopæl i Danmark eller i en anden<br />
EU- eller EØS-stat.<br />
Bestemmelsen blev ophævet i 2004, da et sådant<br />
krav ikke har en naturlig plads i en åben verden.<br />
Der er således ikke i dag noget krav til, hvor<br />
bestyrelsesmedlemmer i danske selskaber har deres<br />
bopæl.<br />
Situation<br />
På generalforsamlingen udskiftes hele bestyrelsen, således at alle de generalforsamlingsvalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer er bosat uden for Danmark.<br />
Gode råd<br />
Der er ikke noget til hinder herfor, da der ikke længere kan stilles krav til bestyrelsesmedlemmernes<br />
bopæl. Ændringen medfører dog ikke lempeligere krav til fx bestyrelsesmødernes<br />
frekvens og indhold.<br />
B<br />
65
66<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Budget<br />
Budgettet er en forudsigelse af selskabets økonomiske udvikling og et realistisk budget er<br />
vigtigt for den økonomiske styring af selskabet. Bestyrelsen vedtager på et bestyrelsesmøde<br />
budgettet på grundlag af et forslag fra direktionen. Godkendelsen bør ske inden starten af<br />
det regnskabsår, som budgettet vedrører.<br />
Bestyrelsen bør ikke uden videre acceptere direktionens oplæg til budget, men skal forholde<br />
sig kritisk til det forelagte budget, herunder forudsætningerne for det. Usikkerheden<br />
kan på visse områder være så stor, at det er svært at opstille præcise budgetforudsætninger.<br />
I så fald bør der udarbejdes fl ere udgaver af budgettet, der tilsammen fremviser betydningen<br />
af usikkerheden.<br />
Budgetperioden kan være længere end regnskabsåret afhængig af selskabets forretningsområde<br />
og størrelse. Budgetter for en periode på 1-2 år er mest anvendt. Bestyrelsen kan<br />
kræve ajourførte budgetter i tilfælde af, at forholdene ændrer sig, og sådant krav kan fremsættes<br />
af det enkelte bestyrelsesmedlem. Tilsvarende kan det enkelte bestyrelsesmedlem anmode<br />
om prognoser for en længere periode, fx 5 eller 10 år.<br />
Werlauff har opstillet en række punkter til overvejelse i forbindelse med budgetbehandling:<br />
Årsbudget bør senest foreligge én måned før regnskabsårets start.<br />
Budgettet bør indeholde resultat- og balancebudget såvel som investerings- og likviditetsbudget.<br />
Direktionen bør hvert kvartal udsende budgetopfølgning med angivelse af målopfyldelse<br />
og -forskydelse såvel som forklaringer på forskydelser.<br />
Budgettet bør indeholde oplysning om, at der eksisterer usikkerhedsfaktorer (fx rente),<br />
og om der er der tegn på, at kapitalberedskabet er uforsvarligt.<br />
Budgettering er også vigtig i forhold til ansvar. God og grundig budgettering, som forekommer<br />
realistisk, vil i en sag tale til fordel for bestyrelsen.<br />
Situation<br />
Der udarbejdes ikke budget.<br />
Gode råd<br />
Gør opmærksom på, at der i ledelsesberetningen til årsrapporten skal gives oplysninger<br />
om selskabets forventede udvikling. Foreslå, at direktionen - eventuelt med bistand fra<br />
revisoren - påbegynder udarbejdelsen af et budget. Budget er en vigtig forudsætning for<br />
bestyrelsesarbejdet og af betydning for at undgå et ansvar for bestyrelsen. Manglende budget<br />
er ikke acceptabelt.
Børsnotering<br />
Et aktieselskab kan som en af fl ere fi nansieringsmuligheder<br />
foretage en børsnotering af aktier.<br />
Baggrunden for en børsnotering er ofte, at selskabet<br />
skal bruge yderligere kapital til vækst eller omlægning<br />
af selskabets aktiviteter. Der kan fx være<br />
behov for kapital til overtagelse af virksomheder,<br />
indførelse af ny teknologi, styrkelse af forskning<br />
og produktudvikling eller opdyrkning af nye markeder.<br />
Forud for en børsindtroduktion vil ofte gå en<br />
længere periode, hvor bestyrelsen og direktionen<br />
sammen med en række rådgivere forbereder<br />
en børsnotering. For at selskabet kan opfylde<br />
kravene til et børsselskab, vil normalt skulle ske<br />
organisatoriske, fi nansielle, regnskabsmæssige og<br />
juridiske ændringer i selskabet. I denne periode<br />
skal bestyrelsen gøre sig fortrolig med de specifi<br />
kke krav – særligt den øgede offentlighed om<br />
selskabets forhold – som er en konsekvens af en<br />
børsnotering.<br />
For at gennemføre en børsnotering, hvad enten<br />
der er tale om en børsintroduktion eller en kapitalforhøjelse<br />
i et børsselskab, skal reglerne i ASL overholdes. Herudover opstiller børslovgivningen,<br />
bl.a. VPHL, en række krav og betingelser, som skal opfyldes i forbindelse med<br />
optagelse af aktierne på en fondsbørs, herunder:<br />
Offentlig interesse. Fondsbørsen skal skønne, at handel og kursnotering af selskabets aktier<br />
har offentlig interesse.<br />
Kapitalkrav og eksistens. Der er visse krav til minimum aktiekapital og samlet kursværdi, ligesom<br />
selskabet skal have afl everet mindst 3 årsrapporter.<br />
Frit omsættelige. Børsnoterede aktier skal være frit omsættelige.<br />
Spredning. Aktierne skal på noteringstidspunktet være tilstrækkeligt spredt i offentligheden.<br />
I forbindelse med en børsnotering skal der udarbejdes og offentliggøres et prospekt. Prospektet<br />
skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at investorerne kan danne<br />
sig et fornuftigt skøn over selskabets aktiver og passiver, fi nansielle stilling, resultater og<br />
udsigter. Et prospekt skal udarbejdes i overensstemmelse med god prospektskik, og der fi ndes<br />
meget detaljerede regler herfor, jf. VPHL kap. 6. Selskabets ledelse har hovedansvaret for<br />
prospektet.<br />
B<br />
67
68<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Børsselskaber<br />
Såfremt selskabets aktier er noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret<br />
markedsplads, gælder for bestyrelsen særlige pligter. Disse pligter træder i kraft, når børsnotering<br />
er sket.<br />
Efter ASL § 56, stk. 7 skal bestyrelsen ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse<br />
om udførelsen af sit hverv. Denne regel gælder for alle aktieselskaber, men for børsnoterede<br />
selskaber skal forretningsordenen mindst indeholde bestemmelser om en række<br />
konkrete punkter, som fremgår af bestemmelsen. Der bør være indeholdt en uddybet regel<br />
om tavshedspligt.<br />
Bestyrelsen skal sikre, at formanden for bestyrelsen i et børsselskab ikke udfører hverv for<br />
selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra enkeltstående<br />
opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.<br />
Bestyrelsen skal sikre, at selskabets aktier er noteret på navn. Bestemmelsen er indført for<br />
at søge at håndhæve forbuddet i VPHL mod insiderhandel. Efter VPHL §§ 27-27a eksisterer<br />
en forpligtelse til at offentliggøre nye oplysninger over for markedet så hurtigt som muligt<br />
og på en sådan måde, at offentligheden kan foretage en vurdering af den nye viden. Der bør<br />
udarbejdes interne regler for ledelsens egen handel med aktier.<br />
Børsselskaber skal nedsætte visse særlige udvalg. Således skal der være en udvælgelseskomite<br />
og en afl ønningskomite, der begge udelukkende skal bestå af uafhængige bestyrelsesmedlemmer.<br />
Flere børsselskaber har også en revisionskomite, der også udelukkende består<br />
af uafhængige bestyrelsesmedlemmer. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan ikke<br />
indgå i disse udvalg, da de i kraft af deres ansættelsesforhold ikke er uafhængige.<br />
Situation<br />
Selskabet bliver børsnoteret. Hvad betyder det for bestyrelsen?<br />
Gode råd<br />
Som udgangspunkt fortsætter den samme regulering som hidtil, idet selskabet fortsat er<br />
undergivet ASL’s regler. Dog er selskabet nu også underlagt supplerende opgaver, ligesom<br />
der vil være større fokus på tavshedspligten. Det foreslås, at alle bestyrelsesmedlemmerne<br />
gør sig bekendt med VPHL’s regler.
C<br />
C<br />
69
70<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Corporate Governance<br />
Corporate Governance er et forholdsvis nyt begreb i selskabsretten og kan nærmest oversættes<br />
til “god selskabsledelse”. Det kom til Danmark i december 2001 via det såkaldte Nørbyudvalg.<br />
Anbefalingerne er et sæt spilleregler for samspillet mellem ejerne af et selskab og<br />
dem, der er sat til at varetage ejernes interesser. Anbefalingerne skal hele tiden anvendes med<br />
det formål at gavne selskabet og dets interessenter.<br />
Ansvaret for anbefalingerne ligger i dag i et udvalg under Københavns Fondsbørs. Den<br />
seneste revision af anbefalingerne fremkom i august 2005. Anbefalingerne retter sig mod<br />
børsselskaber, men indeholder aspekter, som kan bruges i alle selskaber. De fl este af anbefalingerne<br />
gælder kun for de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, men der er<br />
alligevel særlige relationer, som har betydning for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,<br />
jf. også Schaumburg-Müller.<br />
For det første er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer qua deres ansættelsesforhold<br />
ikke uafhængige, hvilket kan skabe tvivl om bestyrelsens uafhængighed, hvis ordningen ikke<br />
forklares over for især udenlandske investorer. Det anbefales derfor, at modellen med medarbejderrepræsentation<br />
forklares i årsrapporten.<br />
For det andet er de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke underlagt nogen aldersgrænse,<br />
da der ikke kan fastsættes bindende regler herom, som går ud over bestemmelserne<br />
i ASL, hvilket står i kontrast til anbefalingen for de generalforsamlingsvalgte.<br />
For det tredje er der en anbefaling om introduktion og uddannelse af nye bestyrelsesmedlemmer,<br />
som må gælde alle i bestyrelsen. Det betyder dog nok ikke, at et medarbejdervalgt<br />
bestyrelsesmedlem kan kræve at få betalt deltagelse i særlige eksterne kurser for medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer.<br />
For det fjerde er der en anbefaling om (selv)evaluering af bestyrelsens arbejde, som må<br />
gælde alle i bestyrelsen. En evaluering, der udviser en ringe indsats fra en medarbejderrepræsentant,<br />
kan dog ikke medføre sanktioner og må heller ikke offentliggøres over for de øvrige<br />
medarbejdere, medmindre det generelt er besluttet at offentliggøre bestyrelsens evalueringer.
Culpa-reglen<br />
En person eller en virksomhed, der uforsvarligt beskadiger en person eller en ting, ifalder<br />
ansvar, hvis adfærden kan tilregnes skadevolderen som fortsætlig eller uagtsom - medmindre<br />
der foreligger særlige fritagelses- eller undskyldningsgrunde, eller skaden er så atypisk, at den<br />
objektivt set ikke kan anses som påregnelig.<br />
Denne regel er dansk rets almindelige erstatningsregel. Den er ikke fastslået i lovgivningen,<br />
men bygger på retspraksis. Reglen betyder, at der er ansvar for de skader, en skadevolder<br />
kunne og burde have undgået at forvolde.<br />
Reglen kaldes culpa-reglen. Anvendelsen af det latinske ord "culpa" i erstatningsretten i<br />
stedet for det danske ord "skyld" er begrundet i, at culpa over tid har fået en betydning som<br />
en teknisk-juridisk betegnelse for de krav, der stilles til at pålægge erstatningsansvar.<br />
Hvorvidt erstatningsansvar foreligger, vurderes af domstolene efter et skøn, hvor der fastlægges<br />
en norm for, hvorledes der bør ageres i den givne situation. Der tages udgangspunkt<br />
i ”bonus pater familias”, altså den gode og kyndige familiefar og dennes ideelle handlemønster.<br />
Virksomheden er ansvarlig for sine ansatte i henhold til reglerne om arbejdsgiver-/arbejdstageransvaret.<br />
Dette ændrer ikke på, at vurderingen af, hvorvidt der i det hele taget<br />
foreligger ansvar sker efter culpa-reglen, medmindre der foreligger særlige ansvarsregler inden<br />
for et givet område fx produktansvar.<br />
Culpa-reglen gælder alene erstatning uden for kontrakt, fx hvor bestyrelsen via sin ageren<br />
måske ifalder et ansvar over for selskabets aktionærer. Såfremt selskabet har indgået en<br />
kontrakt med en medkontrahent, vil spørgsmålet om erstatning blive vurderet med udgangspunkt<br />
i det enkelte kontraktforhold (erstatning i kontrakt).<br />
C<br />
71
D<br />
D<br />
73
74<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Dagsorden for bestyrelsesmødet<br />
Bestyrelsens forretningsorden vil ofte angive,<br />
hvilke faste punkter er på dagsordenen på de ordinære<br />
møder i bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem<br />
kan til enhver tid få et punkt ført til dagsordenen,<br />
hvis punktet vedrører forhold, som hører under<br />
bestyrelsens kompetence.<br />
En dagsorden for et bestyrelsesmøde indeholder<br />
typisk følgende punkter:<br />
Godkendelse af bestyrelsesprotokol fra det<br />
seneste møde og underskrivelse heraf.<br />
Tilføjelser til revisionsprotokol og selskabets<br />
øvrige protokoller samt underskrivelse heraf.<br />
Meddelelser fra formanden og øvrige bestyrelsesmedlemmer.<br />
Orientering fra direktionen om selskabets udvikling.<br />
Gennemgang af seneste perioderegnskab med<br />
afvigelser i henhold til budget samt selskabets<br />
likviditet.<br />
Særlige emner.<br />
Eventuelt.<br />
Som særlige emner til dagsordenen nævner Wiwel følgende: godkendelse af regnskab, godkendelse<br />
af budget, forberedelse af generalforsamling, konstituering, strategidrøftelse, risikostyring,<br />
de forsikringsmæssige forhold, den beskæftigelsesmæssige situation og udvikling,<br />
salgets udvikling og markedsføringsmæssige tiltag, og bestyrelsens evaluering. De særlige<br />
emner indplaceres på årets møder i forhold til bestyrelsens årsplan, hvis der arbejdes med<br />
en sådan.<br />
Under eventuelt bør på hvert møde tages stilling til, hvorledes selskabets medarbejdere<br />
skal orienteres, jf. reglerne i SBK og KBK herom (informationskanal).
Datterselskab<br />
Et aktieselskab, hvor et andet selskab besidder fl ertallet af aktierne, betegnes et datterselskab,<br />
jf. ASL § 2 (APSL § 3). Ordet ”besidder” omfatter ejere og panthavere, såfremt panthaveren<br />
kan udøve stemmeretten på de pantsatte aktier i egen interesse. Også selskaber, hvor<br />
et andet selskab uden fl ertal af stemmerne på aktierne kan udøve eller udøver ”en bestemmende<br />
indfl ydelse”, anses som datterselskaber.<br />
Selskabslovene indeholder enkelte særregler om forholdet mellem et moderselskab og<br />
dets datterselskab, der tilsammen udgør en koncern. Bl.a. må et datterselskab uanset det<br />
almindelige forbud mod aktionærlån yde lån til sit moderselskab. Selskaber, der ikke er datterselskaber,<br />
men hvor et andet selskab dog udøver en indfl ydelse, som er betydelig, men ikke<br />
bestemmende, kaldes associerede selskaber.<br />
Et datterselskab har sine egne ledelsesorganer, men er reelt undergivet moderselskabets<br />
indfl ydelse på generalforsamlinger og koncernledelsens fastlagte forretningspolitik. Mange<br />
koncerner har foruden fælles ejerskab også i praksis en fælles ledelse og driver en samordnet<br />
virksomhed, og det er accepteret, at sådan fælles ledelse er en både forsvarlig og hensigtsmæssig<br />
driftsmåde. En afgørelse i et bestyrelsesanliggende truffet af moderselskabet er ikke<br />
gyldig, men kan gøres gyldig af bestyrelsen ved efterfølgende samtykke eller passivitet.<br />
Som bestyrelsesmedlem i et datterselskab, særligt hvor moderselskabet er et større selskab,<br />
kan der af og til opstå problemer i forholdet til moderselskabet. Dette kan bl.a. ske ved<br />
udbetaling af meget stort udbytte til moderselskabet, der svækker datterselskabets likviditet,<br />
overførsel af gunstige kontrakter til moderselskabet, eller betaling af store administrationsbidrag<br />
til moderselskabet. Opstår en sådan situation, giver Werlauff følgende råd til et bestyrelsesmedlem<br />
i datterselskabet:<br />
At medlemmet stedse forholder sig kritisk til instrukser og ønsker fra moderselskabet.<br />
At medlemmet overvejer, om medlemmet på selskabets vegne ville indgå en tilsvarende<br />
aftale med andre, der ikke havde en bestemmende indfl ydelse over selskabet.<br />
At medlemmet sikrer sig, at datterselskabet har tegnet en ansvarsforsikring for bestyrelsen.<br />
Er bestyrelsesmedlemmet med disse råd in mente fortsat utryg, bør medlemmet få protokolleret<br />
sin holdning i bestyrelsesprotokollen og om nødvendigt overveje udtræden af bestyrelsen.<br />
D<br />
75
76<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Decharge<br />
I nogle selskaber er der i vedtægternes bestemmelse om dagsorden for den ordinære generalforsamling<br />
indeholdt et punkt om, at bestyrelsen stiller forslag om, at generalforsamlingen<br />
giver direktionen og bestyrelse decharge (ansvarsfrihed) for ledelsen af selskabet i det afsluttede<br />
regnskabsår, jf. ASL § 144, stk. 2 (ingen tilsvarende bestemmelse i APSL).<br />
Også i tilfælde, hvor der ikke er nogen vedtægtsbestemmelse herom, kan bestyrelsen på<br />
generalforsamlingen foreslå, at ledelsen gives en særlig decharge. Vedtagelse af sådant forslag<br />
kræver alene vedtagelse med simpel majoritet.<br />
En generalforsamlingsbeslutning om ansvarsfrihed forhindrer ikke en aktionær i at anlægge<br />
en sag om erstatningsansvar mod ledelsen, såfremt der ikke blev givet rigtige og fuldstændige<br />
oplysninger til generalforsamlingen forud for beslutningen om decharge, jf. UfR<br />
1962.151H.<br />
Såfremt bestyrelsesmedlemmer selv har stemt for at give decharge – fordi de selv er aktionærer<br />
og/eller under anvendelse af indkomne fuldmagter - og deres stemmer bliver afgørende,<br />
kan beslutningen om decharge efterfølgende tilsidesættes allerede af denne grund.<br />
Hvis 1/10 af aktiekapitalen modsætter sig at give decharge, kan enhver aktionær inden<br />
visse frister udtage stævning på selskabets vegne, jf. ASL § 144, stk. 3. Den pågældende<br />
aktionær fører da erstatningssagen for egen regning og risiko, men vindes den, og indgår<br />
der herved et beløb til selskabet, får aktionæren dog sine sagsomkostninger betalt. Sådanne<br />
minoritetssøgsmål er ikke set i Danmark, og modellen motiverer heller ikke hertil.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen stiller forslag om decharge, men der opnås ikke fl ertal til at få decharge bevilliget.<br />
Gode råd<br />
Det er aktionærernes gode ret ikke at ville meddele bestyrelsen ansvarsfrihed. Det kan være,<br />
at der er brug for mere tid til at overveje forslaget. Bestyrelsesmedlemmerne bør dog i sådanne<br />
tilfælde overveje deres situation, og herunder tage stilling til, om hver enkelt fortsat<br />
ønsker at opretholde sit hverv.
Deltagelse i bestyrelsesmøder<br />
Alle bestyrelsesmedlemmer har selvsagt ret til at deltage i alle bestyrelsesmøder. Retten til at<br />
deltage i bestyrelsesmøder kan ikke bortfalde ved fl ertalsbeslutninger eller fjernes på anden<br />
måde. I meget grove tilfælde kan der nok ske suspension af et bestyrelsesmedlem, men dette<br />
forudsætter en åbenbar og væsentlig misligholdelse af hvervet som bestyrelsesmedlem, fx<br />
erkendt misbrug af selskabets midler.<br />
Forud for bestyrelsesmødet skal formanden drage omsorg for at udsende en indkaldelse<br />
og medfølgende materiale til underbyggelse af punkterne på dagsordenen. I praksis er det<br />
ofte direktionen, der forestår udsendelsen. For at diskussionerne på bestyrelsesmødet kan<br />
have et reelt indhold, er det afgørende, at hvert medlem har haft lejlighed til at overveje de<br />
temaer, som skal drøftes på mødet, herunder gennemgå oplæg og andet relevant materiale.<br />
De nærmere regler herom vil ofte være fastlagt i forretningsordenen for bestyrelsen.<br />
Formanden har ikke særrettigheder i bestyrelseslokalet, men varetager den formelle mødeledelse<br />
og påser, at forskrifter om quorum (beslutningsdygtighed), afstemninger, referater<br />
mv. overholdes. Herudover kan vedtægterne give formanden den afgørende stemme i tilfælde<br />
af stemmelighed.<br />
Hele direktionen, også direktører, der ikke er medlemmer af bestyrelsen, deltager i bestyrelsesmøderne.<br />
Bestyrelsen kan dog beslutte at mødes alene, hvilket særligt sker, når forhold,<br />
der relaterer sig til direktionen er på dagsordenen.<br />
Situation<br />
Du bliver på et bestyrelsesmøde præsenteret for omfattende materiale, der vedrører en<br />
beslutning om køb af en ny maskine.<br />
Gode råd<br />
Meddel, at du ikke ser dig i stand til at tage stilling til en beslutning herom, da du ikke har<br />
haft nogen mulighed for at sætte dig ind i grundlaget for at foretage investeringen. Foreslå,<br />
at beslutningen udskydes til et senere møde og få fastlagt eller præciceret de gældende<br />
retningslinjer for udsendelse af materiale.<br />
D<br />
77
78<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Deltagelse i generalforsamling<br />
En generalforsamling er et lukket møde. Udenforstående har ingen adgang, medmindre<br />
bestyrelsen særligt giver adgang til mødet. I børsselskaber og i statslige selskaber er generalforsamlinger<br />
åbne for pressen. Enhver aktionær i selskabet har adgang til at deltage<br />
i selskabets generalforsamling, jf. ASL § 65, stk. 2. (tilsvarende gælder i anpartsselskaber<br />
uanset, at APSL ikke indeholder nogen bestemmelse herom). En aktionær, der er til stede,<br />
har også taleret.<br />
ASL indeholder ikke regler om bestyrelsens rettigheder i forhold til generalforsamlingen.<br />
Det er dog fast antaget, at selskabets bestyrelse har ret og pligt til at være til stede på generalforsamlingen<br />
for at forelægge bestyrelsens forslag og deltage i diskussionen. Bestyrelsens<br />
deltagelse i mødet er ligefrem nødvendig for at kunne besvare spørgsmål fra aktionærerne,<br />
jf. ASL § 76, og for at overhøre eventuelle spørgsmål til og svar fra revisor. Der gælder ingen<br />
særlige indskrænkninger for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i denne sammenhæng.<br />
Taleretten for bestyrelsesmedlemmerne kan ikke begrænses til at vedrøre bestyrelsens<br />
afrapportering på generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlemmer har ikke stemmeret på generalforsamlingen,<br />
medmindre medlemmet selv er aktionær eller har fået fuldmagt fra en<br />
aktionær til at stemme på dennes vegne.<br />
En generalforsamling kan ikke afholdes som en såkaldt ”skrivebordsgeneralforsamling” –<br />
hvor ingen deltager - uden at der foreligger udtrykkelig eller stiltiende accept fra alle aktionærer<br />
og bestyrelsesmedlemmer, også ud fra den betragtning, at det er bestyrelsen, der forestår<br />
indkaldelse af generalforsamling.<br />
Sanktionen for manglende indkaldelse af hele bestyrelsen til generalforsamling er ikke<br />
fastlagt i praksis. I særlige tilfælde kan konsekvensen være ugyldighed, men det vil afhænge<br />
af de konkrete omstændigheder. Såfremt et bestyrelsesmedlem vil påberåbe sig manglende<br />
deltagelse, bør dette ske snarest.<br />
Situation<br />
Du indkaldes ikke til generalforsamlingen.<br />
Gode råd<br />
Gør bestyrelsesformanden opmærksom herpå og giv udtryk for, at det forudsætningsvis<br />
følger af selskabslovene, at bestyrelsesmedlemmer skal indkaldes til generalforsamlingen,<br />
da bestyrelsen har pligt til at besvare spørgsmål på generalforsamlingen. Sådan forpligtelse<br />
kan alene efterleves, hvis bestyrelsesmedlemmerne er til stede på generalforsamlingen.
Direktionen<br />
Bestyrelsen i et aktieselskab skal ansætte en direktion bestående af ét eller fl ere medlemmer,<br />
jf. ASL § 51, stk. 1. Udnævnelse og afskedigelse af direktionen kan ikke henlægges til en<br />
dominerende aktionær eller generalforsamlingen. I anpartsselskaber er der frihed til at vælge<br />
bestyrelse og ansætte direktion, jf. APSL § 19.<br />
Kun den eller de personer, der udøver den øverste daglige ledelse af selskabet, er direktør<br />
i selskabslovenes forstand og skal anmeldes som direktør over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.<br />
Det er ikke noget til hinder for, at et selskab giver sine mellemledere titlen ”direktør”.<br />
I praksis benyttes titlerne direktør, vicedirektør og underdirektør i fl æng som stillingsbetegnelse<br />
for dem, der har lederstillinger under direktionen.<br />
En direktør – i selskabslovenes forstand – er hverken omfattet af Funktionærloven eller<br />
Ferieloven og kan ikke vælges som eller deltage i valget af medarbejderrepræsentanter. Ansættelsesforholdet<br />
er reguleret i en direktørkontrakt mellem direktøren og selskabet.<br />
Direktionen skal varetage den daglige ledelse af selskabet i overensstemmelse med de<br />
retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver. Bestyrelsen skal ikke blande sig i den<br />
daglige drift, men overlade dette til direktionen. Derfor er samarbejdet mellem bestyrelse og<br />
direktion vigtigt for et effektivt og værdiskabende bestyrelsesarbejde. Direktionen må dog<br />
ikke foretage usædvanlige eller store beslutninger. Sådanne dispositioner kan ikke foretages<br />
uden særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes<br />
uden væsentlig ulempe for selskabet.<br />
Direktionen deltager i bestyrelsesmøder, og mellem møderne kommunikerer bestyrelsen<br />
med direktionen gennem formanden. Det enkelte bestyrelsesmedlem har formelt ikke nogen<br />
direkte adgang til direktionen mellem møderne, men må henvende sig til formanden.<br />
Ifølge dansk praksis varetager bestyrelsen 3 roller i forhold til direktionen. Dette kan illustreres<br />
som følger:<br />
Tilsyn Sparringspartner<br />
Bestyrelse<br />
Arbejdsgiver<br />
Vægtningen mellem de 3 roller er forskellig, alt afhængig af arbejdsfordelingen og ejerstruktur,<br />
jf. også selskabsretlig aftalefrihed.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen er utilfreds med direktionens arbejdsindsats.<br />
Gode råd<br />
Bestyrelsen har ledelsesansvaret over for direktionen og bør derfor løbende foretage en<br />
vurdering af direktionens indsats. Foreslå derfor, at formanden tager problemet op med<br />
direktionen. Det er vigtigt, at bestyrelsen præcist formulerer, hvad utilfredsheden består i<br />
og skitserer mulige løsninger.<br />
D<br />
79
80<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Direktør, forholdet til<br />
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er ansatte i virksomheden. Via deres rolle som<br />
bestyrelsesmedlemmer kan der let opstå et særligt forhold mellem dem og direktionen, som<br />
jo også deltager på bestyrelsesmøder. Den tættere dialog accepteres sædvanligvis, også<br />
uden at formanden deltager eller hver gang er underrettet om kontakten.<br />
I visse selskaber er der praksis for, at bestyrelsesformanden sammen med direktøren med<br />
faste intervaller holder kontaktmøder med de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
Hvis formanden ikke deltager, bør det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem orientere formanden<br />
om mødet og de emner, der drøftes på sådanne møder – i hvert fald, hvis der er<br />
berøring til emner, som også drøftes eller skal besluttes i bestyrelsen.<br />
Omvendt ses desværre også i praksis, at direktionen af og til nærmest chikanerer de medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer – ofte blot begrundet i irritation over ordningen med<br />
medarbejderrepræsentation. En sådan opførsel er ikke acceptabel. Forholdet bør tages op i<br />
bestyrelsen, og eventuelt bør medlemmet søge assistance hos sin faglige organisation.<br />
Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem skal naturligvis være opmærksom på, hvad der<br />
rører sig i selskabet og bringe sådanne relevante observationer med ind i bestyrelseslokalet<br />
og/eller rejse forholdet over for samarbejdsudvalget. Dette kan også være forhold om direktionens<br />
ageren i forbindelse med udførelsen af den daglige ledelse.<br />
Situation<br />
Samarbejdet mellem direktionen og medarbejderne fungerer ikke.<br />
Gode råd<br />
Det er normalt tillidsrepræsentanterne og/eller samarbejdsudvalget, som tager sig af disse<br />
problemstillinger. Imidlertid kan der forekomme tilfælde, hvor situationen går i hårdknude.<br />
I en sådan situation kan de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer overveje at få<br />
sagen sat på dagsordenen på et bestyrelsesmøde. Direktionen bør på forhånd informeres<br />
om overvejelserne. En anden mulighed består i at lufte problemstillingerne i de mere uformelle<br />
sammenhænge, som knytter sig til bestyrelsesarbejdet.
Direktørkontrakt<br />
Direktionens ansættelsesforhold reguleres i en ansættelsesaftale mellem direktøren og selskabet.<br />
Aftalen forhandles sædvanligvis af formanden på selskabets vegne. I den senere tid<br />
har der været øget fokus på direktørers afl ønning, idet visse direktører via en gunstig udvikling<br />
på deres aktietegningsretter har opnået meget store lønninger.<br />
En direktørs ansættelsesvilkår kan på nogle punkter fx med hensyn til løn og opsigelsesvarsel<br />
være væsentlig bedre end andre medarbejderes, men kan på andre punkter være mere<br />
restriktive, fx med hensyn til adgang til bijob og konkurrenceklausul. En direktør har en særlig<br />
loyalitetsforpligtelse over for selskabet, også uden en særlig aftalt bestemmelse i direktørkontrakten<br />
herom, jf. Markedsføringslovens §§ 1 og 19.<br />
Sædvanligvis har direktørkontrakten fokus på de ansættelsesmæssige aspekter. Afgrænsningen<br />
mellem bestyrelsen, formanden og direktionen reguleres ofte gennem forretningsorden.<br />
Det er fornuftigt for både bestyrelse og direktion at have en mere præcis angivelse af<br />
samspillet, særligt hvis formanden er meget aktiv i selskabet. Derfor kan direktørkontrakten<br />
også forholde sig til denne afgrænsning i et særskilt afsnit. Wivel anfører, at følgende punkter<br />
bør overvejes i denne sammenhæng:<br />
Direktionens kompetenceområder.<br />
Arbejdsdeling mellem direktion og bestyrelsens formand.<br />
Direktionens repræsentation af selskabet udadtil.<br />
Situation<br />
Der skal ansættes en ny administrerende direktør.<br />
Gode råd<br />
Bestyrelsen ansætter den administrerende direktør, hvilket ofte sker efter indstilling fra<br />
bestyrelsesformanden eller et ansættelsesudvalg, som er valgt af og blandt bestyrelsens<br />
medlemmer. Bestyrelsen bør dog forinden have haft en drøftelse af, hvilke kvalifi kationer<br />
den ny direktør skal have, og hvilke overordnede vilkår der skal gælde for direktørens ansættelse<br />
og fratræden.<br />
D<br />
81
82<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Dirigent på generalforsamling<br />
Generalforsamlingen ledes af en i princippet<br />
udenforstående og upartisk mødeleder. Dirigenten<br />
vælges af generalforsamlingen ved simpelt<br />
stemmefl ertal eller udpeges alt efter, hvad der<br />
fremgår af vedtægterne, jf. ASL § 75, stk. 1. Det<br />
kan gyldigt være anført, at dirigenten udpeges af<br />
bestyrelsen, og en sådan bestemmelse er efterhånden<br />
sædvanlig.<br />
En dirigent valgt af generalforsamlingen kan<br />
afsættes af generalforsamlingen på selve mødet.<br />
Dette kræver også alene simpel majoritet. En kvalifi<br />
ceret og upartisk dirigent udpeget af bestyrelsen<br />
kan derimod ikke afsættes af generalforsamlingen.<br />
En ny dirigent kan annullere eller ændre<br />
afgørelser truffet af den vragede dirigent.<br />
ASL indeholder ikke bestemmelser om, at en<br />
dirigent ikke må være inhabil. En aktionær (anpartshaver)<br />
eller et bestyrelsesmedlem er derfor<br />
ikke afskåret fra at modtage valg eller at lade sig<br />
udpege som dirigent. Det kræves dog, at dirigenten<br />
er upartisk, da der på mødet kan opstå diskussion<br />
og uenighed.<br />
Dirigenten skal forestå den formelle mødeledelse<br />
og træffe afgørelse om de spørgsmål af mødeteknisk og juridisk karakter, som måtte<br />
opstå, og hvor en afgørelse er påkrævet. Dirigenten skal sikre, at mødet afvikles inden for<br />
rammerne af selskabslovgivningen, selskabets vedtægter og kendte aktionæroverenskomster.<br />
Selskabets vedtægter indeholder typisk ikke særlige retningslinjer om dirigentens hverv.<br />
Som en del af ansvaret for overholdelse af formalia skal dirigenten afklare, om indkaldelsen<br />
er lovlig, om indholdet af dagsordenen er i overensstemmelse med vedtægterne, om<br />
de diskussioner, der fi nder sted, er relevante, og om hvorledes afstemninger tilrettelægges<br />
og gennemføres. Dirigenten bør normalt træffe afgørelse om formalia selv og ikke henskyde<br />
tvivlsspørgsmål til afgørelse ved afstemning i forsamlingen. Ofte spørger dirigenten dog forsamlingen<br />
om dens holdning forud for, at dirigenten træffer sin afgørelse. En dirigent kan på<br />
generalforsamlingen omgøre sine beslutninger.<br />
Beslutninger skal refereres i generalforsamlingsprotokollen, og dirigenten skal bekræfte<br />
rigtigheden af referatet med sin underskrift. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan foretage en<br />
vis formel kontrol med lovligheden af trufne beslutninger, der skal anmeldes.
Due diligence<br />
I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse gennemføres ofte en ”due diligence” for at<br />
vurdere virksomheden, der er ved at skifte ejer. Der er ikke nogen dansk oversættelse af begrebet,<br />
men det dækker over de undersøgelser, som bør gennemføres ved køb af en virksomhed,<br />
herunder en vurdering af de oplysninger, som sælger stiller til rådighed for køber.<br />
Under en due diligence gennemgår køber og købers eksterne rådgivere (fx advokater, revisorer,<br />
teknikere) sælgers virksomhed. Der indgås ofte en aftale mellem køber og sælger om<br />
den praktiske gennemførelse af due diligence.<br />
Due diligence er typisk delt op i en detaljeret gennemgang af virksomhedens juridiske og<br />
økonomiske forhold, måske suppleret af en teknisk og kommerciel due diligence. Gennemgangen<br />
omfatter ofte følgende:<br />
Virksomhedsbeskrivelse, herunder den historiske udvikling, forretningsgrundlag (markeder,<br />
konkurrenter, produkter, kunder, leverandørforhold) og strukturgrundlag (produktionsapparat,<br />
ledelse, nøglepersoner, ansættelsesforhold).<br />
Selskabsretlige forhold, herunder datterselskaber, ejerkreds, referat af generalforsamlinger,<br />
referat af bestyrelsesmøder, tildelte aktietegningsretter og andre fi nansielle instrumenter.<br />
Kontraktmæssige forhold, herunder en gennemgang af selskabets kommercielle aftaler,<br />
fx licensaftaler, udviklingsaftaler, serviceaftaler, lejeaftaler, ansættelsesaftaler og samarbejdsaftaler.<br />
Registrerings- og informationssystemer for beskrivelse af it, interne kontroller og rapportering.<br />
Regnskabspraksis og principper for afl æggelse af årsregnskaber såvel som en regnskabsanalyse<br />
af effektivitet, rentabilitet, likviditet og soliditet såvel som vurdering af budgetplanlægningsprocedurer.<br />
Drift og balance, herunder omsætningsstruktur fordelt på produkttyper, markeder, divisioner<br />
og geografi ske markeder og vurdering af aktiver.<br />
Skatteforhold og forsikringsforhold såvel som undersøgelse af eventuelle retssager.<br />
Due diligence gennemgangen afsluttes sædvanligvis med udarbejdelse af en rapport, som<br />
giver bestyrelsen hos køber grundlag for en nuanceret vurdering af sælgers virksomhed.<br />
D<br />
83
84<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Dupont-pyramiden<br />
Dupont-pyramiden er et regnskabsmæssigt hjælpemiddel, der kan anvendes til nærmere at<br />
undersøge afkastgraden, fx hvorfor afkastgraden bliver lavere i årsregnskabet end forudsat<br />
i budgettet. Ved at indsætte de forskellige parametre i modellen kan det analyseres, om det<br />
er aktiverne, der omsættes for langsomt, eller om dækningsgraden falder. Modellen kan således<br />
betragtes som en praktisk måde, hvorpå nøgletal kan anvendes. Pyramiden kan grafi sk<br />
illustreres som følger:<br />
Omsætning<br />
minus<br />
Variable<br />
omkostninger<br />
<br />
Dækningsbidrag<br />
minus Overskud før renter<br />
Faste omkostninger divideret med Overskudsgrad<br />
Omsætning<br />
Omsætning<br />
Omsætnings-aktiver divideret med Omsætningshastighed<br />
aktiver<br />
plus Totale aktiver<br />
Anlægsaktiver<br />
gange med Afkastningsgrad
Død<br />
Ethvert bestyrelsesmedlem udtræder automatisk af bestyrelsen, hvis medlemmet afgår ved<br />
døden. Udtræden sker på dødsdagen, hvilket i Danmark konstateres ved en dødsattest.<br />
Når et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem er konstateret død og udtrådt af bestyrelsen,<br />
indtræder suppleanten straks i det afdøde bestyrelsesmedlems sted.<br />
D<br />
85
E<br />
E<br />
87
88<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Egenkapital<br />
Værdien af selskabets aktiver med fradrag af<br />
fremmedkapital udgør selskabets egenkapital.<br />
Et selskabs egenkapital er selskabets formue og<br />
viser, hvor stor ejernes opsparing er i selskabet.<br />
Egenkapitalen kan afl æses i balancen i årsregnskabet.<br />
Regnskabsteknisk er egenkapitalen en forpligtelse,<br />
der består af følgende elementer:<br />
Aktiekapital.<br />
Overkurs ved emission.<br />
Opskrivningshenlæggelser.<br />
Reserver.<br />
Overført resultat.<br />
Aktiekapitalen udgør aktiernes samlede pålydende<br />
værdi.<br />
Overkurs ved emission opstår, når tegningskursen<br />
ved en kapitaludvidelse overstiger den nominelle<br />
værdi.<br />
Opskrivningshenlæggelser fremkommer, når<br />
der foretages opskrivning af værdien af materielle<br />
og fi nansielle anlægsaktiver, varebeholdninger eller værdipapirer.<br />
Reserven for indre værdis metode øges, når værdien af datterselskaber stiger. Reserven<br />
for egne aktier øges, hvis selskabet har købt egne aktier. Andre reserver kan være bestemt i<br />
vedtægterne eller af generalforsamlingen.<br />
Overført resultat er udtryk for den del af selskabets indtjening, som generalforsamlingen<br />
endnu ikke har disponeret over, herunder udbetalt som udbytte. Det overførte resultat kan<br />
være negativt, dvs. være et underskud.<br />
Kravet om kontinuitet i årsregnskaberne, der muliggør sammenligning fra år til år, er et<br />
væsentligt regnskabsprincip i ÅRL. Ændringen af egenkapitalen fra det beløb, der blev vist i<br />
balancen det foregående år til beløbet i det nuværende årsregnskab, skal derfor specifi ceres,<br />
jf. ÅRL § 56.<br />
Denne ændring betegnes "egenkapitalopgørelsen" og viser årets bevægelser i egenkapitalen.<br />
Der skal ikke anvendes noget skema, og alene primo-ultimo-bevægelser skal vises.<br />
Opgørelsen kan præsenteres selvstændigt eller i noterne.
Egne aktier<br />
Et selskabs køb af egne aktier har samme økonomiske virkning som kapitalnedsættelse med<br />
de købte aktiers pålydende værdi. Køb af egne aktier øger de resterende aktionærers andel<br />
i selskabets formue, da den udestående del af aktiekapitalen er blevet mindre. Et anpartsselskab<br />
må ikke erhverve egne anparter, jf. APSL § 51.<br />
Ingen kan stemme på de egne aktier, som selskabet måtte eje, jf. ASL § 67, stk. 3. Egne<br />
aktier indgår ikke i beregningen af stemmer eller aktiekapital ved afstemning på en generalforsamling.<br />
Et selskab må ikke selv tegne egne aktier i selskabet. Selskabet kan derfor ikke udnytte en<br />
fortegningsret til at tegne aktier på sine egne aktier, jf. ASL § 48h, stk. 1. Selskabet kan dog<br />
sælge tegningsretten. Ved fondsemission har selskabet ret til fondsaktier.<br />
Et selskab må kun erhverve egne aktier, hvis bestyrelsen har fået en bemyndigelse af generalforsamlingen,<br />
medmindre der foreligger helt særlige forhold, der vil medføre skade for<br />
selskabet. Bemyndigelse skal gives for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 18 måneder.<br />
Generalforsamlingens beslutning om bemyndigelsen skal fastsætte et maksimum for erhvervelsen<br />
(i praksis normalt de maksimalt tilladte 10 %) såvel som et mindste og største vederlag,<br />
som selskabet må betale for aktierne. Salg af egne aktier kræver ingen bemyndigelse.<br />
Et selskab må ikke mod vederlag erhverve så mange aktier til eje eller pant, at selskabets<br />
beholdning af egne aktier overstiger 10 % af aktiekapitalen, jf. ASL § 48, stk. 1. Selskabet må<br />
kun benytte midler af sin frie egenkapital til erhvervelse af egne aktier, og pålydendet af de<br />
resterende udestående aktier skal mindst udgøre 500.000 kr.<br />
Et selskabs beholdning af egne aktier optages i årsregnskabet som et særligt aktiv i form<br />
af et anlægsaktiv eller omsætningsaktiv, alt efter om det er selskabets tanke at beholde eller<br />
snart igen at skille sig af med aktierne. Aktierne kan optages i regnskabet uden angivelse af<br />
en værdi eller med en fastsat værdi, i almindelighed kostprisen, jf. ÅRL § 35.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer at bede om bemyndigelse til køb af egne aktier.<br />
Gode råd<br />
Formålet med bemyndigelsen skal afklares – er ønsket begrundet i reelt at gennemføre en<br />
kapitalnedsættelse eller er det et ønske om at øge omsætteligheden på selskabets aktier?<br />
En beholdning af egne aktier kan også anvendes som betaling ved køb af virksomhed.<br />
E<br />
89
90<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Eksportfremstød<br />
Det danske hjemmemarked er i international målestok af begrænset størrelse. Mange virksomheder<br />
oplever efter et stykke tid, at hjemmemarkedet er mættet, og at mulighederne for<br />
fortsat vækst er begrænset. Derfor søges nye markeder i udlandet. Et eksportfremstød bør<br />
derfor betragtes som en investering i øgede afsætningsmuligheder.<br />
Selskaber, som ikke har erfaring i at eksportere, kan deltage i et eksportnetværk eller på<br />
anden måde samarbejde med virksomheder, der kender til de relevante eksportmarkeder.<br />
Erhvervsfremmestyrelsen orienterer i øvrigt om mulighederne for at søge offentlige tilskud til<br />
medfi nansiering af eksportindsatsen.<br />
I første omgang bør et selskab uden eksporterfaring koncentrere indsatsen om et eller<br />
meget få lande. Gennem de danske ambassader kan selskabet få generel eksportrådgivning<br />
og markedsoplysninger om de enkelte lande. Et selskabs eksportindsats til et bestemt land<br />
vil ofte foregå i følgende 3 faser, der gradvist øger interessen for og investeringen i det nye<br />
marked.<br />
Salg gennem lokale agenter – det kræver en relativt begrænset investering at indlede eksport<br />
på denne måde, men agenten beregner sig ofte en pæn provision for sin indsats.<br />
Salg gennem datterselskab – efter at have opnået et større lokalt markedskendskab kan<br />
det være fordelagtigt at oprette eget salgsselskab.<br />
Salg og produktion gennem datterselskab – med en tilstrækkelig stor afsætning på et<br />
marked kan det måske betale sig at etablere et decideret operativt selskab.<br />
Situation<br />
Selskabet har ledig produktionskapacitet og overvejer at bevæge sig ind på et nyt geografi<br />
sk marked.<br />
Gode råd<br />
Foreslå, at selskabet i første omgang søger oplysninger hos relevante ambassader, brancheorganisationer<br />
og Erhvervsfremmestyrelsen.
Ekstern rapportering<br />
Omverdenens billede af et selskab baseres på den information, som selskabet mere eller<br />
mindre bevidst giver. Bestyrelsen skal arbejde for, at interessenterne får et rigtigt og positivt<br />
billede af selskabet. Dette sker typisk på 2 måder.<br />
Dels ved udformningen af selskabets årsrapport. Hovedformålet med årsrapporten er at<br />
give troværdige oplysninger om selskabets økonomiske situation. Disse oplysninger skal give<br />
et ”retvisende billede” af selskabet, og det påhviler bestyrelsen at sikre dette.<br />
Dels ved, at bestyrelsen er sig bevidst om den samlede kommunikation udadtil og sikrer<br />
en sammenhæng til personalepolitik, markedsføring mv. Selskabet kommunikerer udadtil<br />
på mange måder, bl.a. gennem annoncer, opslag om rekruttering, pressemeddelelser og via<br />
medarbejdernes omtale af selskabet. Der bør være en ”rød tråd” i denne kommunikation<br />
baseret på selskabets sædvanlige ønske om en samlet profi lering, der tegner et pænt billede<br />
af selskabet.<br />
I henhold til Wiwel bør bestyrelsen – ud over medarbejderne – være opmærksom på særligt<br />
2 væsentlige eksterne interessenter:<br />
Minoritetsaktionærer kan give selskabet unødvendige problemer, hvis selskabet ikke sikrer<br />
sig, at disse føler sig godt behandlet og trygge ved selskabets ledelse.<br />
Finansieringskilder, herunder selskabets bankforbindelse, skal informeres løbende – ikke<br />
kun ved at sende økonomisk information, men også ved møder, der sikrer bankens forståelse<br />
for forretningsområdet og selskabets fi nansieringsstruktur.<br />
Kommunikation er vigtig, da det alt andet lige er med til at skabe troværdighed og tryghed<br />
hos modtageren om selskabets udvikling.<br />
Situation<br />
Selskabets minoritetsaktionær anmoder bestyrelsen om et møde for at få en opdatering<br />
om selskabets forhold.<br />
Gode råd<br />
Bestyrelsen bør tage imod anmodningen, da et sådant møde er en rigtig god måde at<br />
udøve aktionærpleje på. Normalt vil alene formanden og direktionen deltage, og de skal<br />
naturligvis iagttage deres tavshedspligt.<br />
E<br />
91
92<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Elektronisk kommunikation<br />
Efter ASL § 65a kan bestyrelsen beslutte, at der som et supplement til fremmøde på en<br />
generalforsamling kan gives aktionærerne mulighed for at deltage elektronisk i selskabets<br />
generalforsamlinger (delvis elektronisk generalforsamling), forudsat at vedtægterne giver<br />
mulighed herfor. Det kan også besluttes, at generalforsamlinger i det hele afholdes som en<br />
elektronisk generalforsamling (fuldstændig elektronisk generalforsamling), idet også dette<br />
kræver indsættelse af en bestemmelse herom i vedtægterne.<br />
Bestyrelsen fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, der skal anvendes<br />
ved elektronisk generalforsamlinger, idet det er en betingelse for at kunne vedtage sådanne<br />
tiltag, at det system, der anvendes, sikrer, at lovens krav til afholdelse af generalforsamling<br />
opfyldes. I tilknytning hertil kan generalforsamlingen beslutte, at spørgsmål til dagsordenen<br />
skal stilles inden selve afholdelsen af generalforsamlingen. Beslutning herom og angivelse af<br />
en frist skal optages i selskabets vedtægter.<br />
Herudover fastslår ASL § 65b, at generalforsamlingen kan beslutte at anvende elektronisk<br />
dokumentudveksling og elektronisk post mellem selskabet og selskabets aktionærer (elektronisk<br />
kommunikation). Muligheden for sådan kommunikation kræver også optagelse af en<br />
bestemmelse i selskabets vedtægter, hvor det skal præciseres, hvilke meddelelser er omfattet<br />
af beslutningen.<br />
Det må antages, at kommunikationen i fremtiden i større og større omfang bliver elektronisk,<br />
og at selskabets aktionærer kun ved anmodning herom vil modtage materiale på papir.<br />
Dette stiller også større krav til hvert bestyrelsesmedlems kendskab til og tryghed ved it.<br />
Situation<br />
Bestyrelsesformanden foreslår, at indkaldelse til generalforsamling fremover alene sker via<br />
e-mail.<br />
Gode råd<br />
En sådan fremgangsmåde kan være legitim, hvis der er optaget bestemmelse herom i selskabets<br />
vedtægter. Er dette ikke tilfældet, vil en indkaldelse fremsendt via e-mail ikke være<br />
tilstrækkelig.
Erhvervsdrivende fonde<br />
Fonde har en række karakteristika, som adskiller sig fra selskaber, nemlig:<br />
En fond er en selvejende institution, hvorfor ingen ejer fonden.<br />
Det øverste ledelsesorgan i en fond er fondsbestyrelsen.<br />
En fond skal have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og fondens<br />
midler kan ikke tilbageføres.<br />
En fond skal have en selvstændig ledelse i forhold til stifteren.<br />
En fond er forpligtet til at foretage uddelinger i overensstemmelse med fondens formål.<br />
Det følger af Lov om erhvervsdrivende fonde, at reglerne om medarbejderrepræsentanter<br />
fi nder tilsvarende anvendelse på en fond og dens datterselskaber, idet der typisk er tale om<br />
koncernrepræsentation. Der må dog ske med de nødvendige tilpasninger, som følger af, at<br />
en fond er en selvejende institution, og derfor fx ikke har nogen generalforsamling.<br />
Ligestillingsprincippet kan give særlige udfordringer. Fonde er underlagt de fondsretlige<br />
krav, bl.a. om, at de skal foretage uddelinger til de formål, der er fastlagt i fondens vedtægter.<br />
Sådanne formål kan have et almengørende islæt, som ikke har noget med fondens øvrige<br />
virksomhed at gøre. Medarbejderrepræsentanter deltager som udgangspunkt kun i behandlingen<br />
af spørgsmål, som vedrører erhvervsvirksomheden. Hvis medarbejderrepræsentanten<br />
ikke deltager i det arbejde, der ligger uden for fondens erhvervsvirksomhed, vil dette udgøre<br />
en saglig begrundelse for en reduktion af honorar.<br />
Bestemmelserne om medarbejderrepræsentation fi nder ikke anvendelse på moderfonde,<br />
hvor den erhvervsmæssige virksomhed består i drift af massemedier og beslægtet virksomhed<br />
(mediefonde). Dette skyldes et ønske om at bevare en redaktionel uafhængighed.<br />
Når et bestyrelsesmedlem fratræder, udpeges et ny medlem efter vedtægternes bestemmelser,<br />
der ofte angiver, at bestyrelsen skal være selvsupplerende. Dette gælder ikke for medarbejderrepræsentanter,<br />
og resten af bestyrelsen skal således ikke udpege et nyt medlem.<br />
Suppleanten indtræder for den resterende del af den 4-årige valgperiode, hvor der foretages<br />
nyvalg, hvis betingelserne er opfyldt, jf. reglerne i SBK og KBK.<br />
Ansvaret i erhvervsdrivende fonde adskiller sig ikke væsentligt fra, hvad der gælder for<br />
aktieselskaber. Fonden har ganske vist ikke nogen ejerkreds, der kunne tænkes at gøre et<br />
erstatningsansvar gældende som følge af tab, men i stedet har fonden sit vedtægtsmæssige<br />
uddelingsformål at varetage, og det er ansvarspådragende at forringe en fonds egenkapital<br />
gennem fejldispositioner. Derfor er det muligt for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at iværksætte<br />
granskning, ansvarssag mv. mod en sådan fondsbestyrelse, jf. Østre Landsrets dom af 4.<br />
december 1998.<br />
E<br />
93
94<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />
Alle selskaber, der har hjemsted i Danmark, jf. ASL § 4, stk. 1, nr. 2 (APSL § 5, stk. 2) skal registreres<br />
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i København og skal indsende årsrapporten dertil.<br />
Styrelsen opkræver hverken registreringsafgift eller årsgebyrer for selskaber.<br />
Styrelsen er en central, landsdækkende administrativ myndighed med det formål at sikre<br />
alle registreringer om selskaber. Registreringen har 2 formål: dels at gøre vedtægter og årsrapporter<br />
mv. tilgængelige for offentligheden, dels at foretage en vis legalitetskontrol af de<br />
modtagne anmeldelser og årsrapporter. Registrering skal nemlig nægtes, hvis en anmeldelse<br />
er i strid med eller ikke er blevet til på den måde, som er foreskrevet i ASL (APSL) eller i selskabets<br />
vedtægter, jf. ASL §§ 157 (APSL § 73) og 156a (APSL §§ 73 og 72).<br />
Både anmeldelser og årsrapporter kan indsendes til Styrelsen i papirbaseret eller i elektronisk<br />
form, idet anmeldelser i elektronisk form (Webreg) dog forudsætter en aftale med<br />
Styrelsen herom. Anmelderen indestår for at have nødvendig fuldmagt, at anmeldelsen er<br />
lovlig foretaget, og at de elektronisk indsendte dokumenter er gyldige. Styrelsen kan forlange<br />
bevis herfor.<br />
Styrelsen skal straks bekendtgøre registreringer vedrørende selskaber i sine registre. Modtagelsen<br />
af årsrapporter, fusionsplaner mv. bekendtgøres i Styrelsens edb-informationssystem.<br />
Anmeldelse og bilag skal være på dansk.<br />
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undersøger ved stikprøver, om de modtagne årsrapporter<br />
mv. indeholder åbenbare overtrædelser af ÅRL og af ASL (APSL). Styrelsen kan forlange de<br />
oplysninger, som er nødvendige for at tage stilling til, om der foreligger lovovertrædelser.<br />
Situation<br />
Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem ønsker ikke at fortsætte i bestyrelsen og meddeler<br />
dette til formanden, som ikke gør noget.<br />
Gode råd<br />
Medlemmet skal sikre sig, at meddelelse om udtræden også sker over for Erhvervs- og<br />
Selskabsstyrelsen, således at medlemmet kan blive afregistreret som bestyrelsesmedlem.<br />
Såfremt formanden ikke drager omsorg herfor, bør medlemmet selv meddele sin udtræden<br />
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Erstatningsansvar<br />
Erstatningspligten for bestyrelsesarbejde følger dansk rets almindelige erstatningsregler<br />
(culpa-reglen). Et bestyrelsesmedlem ifalder dermed ansvar for retsstridige handlinger og<br />
undladelser, hvis det enkelte medlem har ageret anderledes, end hvad der kan forventes af et<br />
bestyrelsesmedlem, der opfylder sine forpligtelser. Erstatningskrav for tab rejses ofte af enkelte<br />
kreditorer eller af selskabets konkursbo. Culpareglen gælder uanset, hvem der påføres<br />
et tab, der kræves erstattet. Bevisbyrden påhviler skadelidte.<br />
Ifølge ASL § 140 (APSL § 80a) er bestyrelsesmedlemmer, som forsætligt eller uagtsomt<br />
har tilføjet selskabet skade, pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skade er tilføjet<br />
aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand ved overtrædelse af ASL eller vedtægterne.<br />
Som følge af ligestillingsprincippet vil de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer være undergivet<br />
det samme erstatningsansvar som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.<br />
Der er mulighed for, at erstatningen, når det fi ndes rimeligt under hensyn til skyldgraden,<br />
skadernes størrelse og omstændighederne i øvrigt kan nedsættes, jf. ASL § 143 (APSL § 80d)<br />
og i øvrigt Erstatningsansvarslovens § 24. Lempelsesreglerne indebærer en de facto fravigelse<br />
af princippet om ensartet ansvarsbedømmelse for alle til fordel for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
Er fl ere erstatningsansvarlige, hæfter de solidarisk (alle for én) for erstatningen. Har et<br />
bestyrelsesmedlem betalt erstatningen, kan dette medlem afkræve de øvrige ansvarlige for<br />
deres andel af erstatningen (regres). I øvrigt gælder Erstatningsansvarslovens § 25 om fordeling<br />
af ansvaret mellem fl ere skadevoldere.<br />
Erstatningsansvaret er individuelt, men omfatter også beslutninger, som et bestyrelsesmedlem<br />
har været modstander af, men måske har affundet sig med, eller ligefrem har stemt<br />
imod. For at gardere sig mod et eventuelt senere erstatningsansvar, er det nødvendigt, at det<br />
enkelte medlem får tilført sin indsigelse til bestyrelsesprotokollen, jf. ASL § 56 (APSL § 21).<br />
Dette er dog ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at undgå erstatningsansvar, og det kan være<br />
nødvendigt at udtræde af bestyrelsen.<br />
Af retspraksis kan udledes, at bestyrelsesmedlemmer er ansvarlige for uhæderlig og grov<br />
forsømmelighed og for at negligere kontrollen med direktionens ledelse af virksomheden.<br />
Den adfærd, der kan medføre ansvar, er af Gomard delt op i følgende punkter:<br />
Overordnet politik og strategi. Et bestyrelsesmedlem skal være kvalifi ceret til at varetage<br />
hvervet, herunder tage overordnede beslutninger og udøve kontrol med den daglige ledelse.<br />
Det er særligt passivitet, som fører til ansvar, hvorfor det enkelte bestyrelsesmedlem<br />
skal være opmærksom og sætte sig ind i de informationer, som modtages.<br />
Selskabets økonomi og betalingsevne. Det er uforsvarligt i erstatningsretlig forstand at udsætte<br />
kreditor for en for denne upåregnelig kreditrisiko, hvor det endda er sandsynligt, at kreditor<br />
vil lide tab, jf. fx UfR 1998.1137H, hvor bestyrelsen et år før konkursens indtræden<br />
burde have indset, at en videreførelse af selskabet ikke var mulig uden yderligere tab. Ligeledes<br />
er der uforsvarligt, hvis bestyrelsen ikke har fulgt virksomheden og ikke har grebet<br />
ind over for dispositioner, som en normal rapportering ville afdække og kræve en aktiv<br />
handling.<br />
Omstødelsessituationer. Hvis et selskab er i økonomiske vanskeligheder, ses det af og til,<br />
at nogle kreditorer fyldestgøres umiddelbart før selskabets konkurs, således at det insolvente<br />
selskabs aktiver ikke fordeles ligeligt mellem selskabets kreditorer. Bestyrelsen<br />
E<br />
95
96<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
ifalder ansvar, såfremt den foretager eller godkender<br />
en planlagt eller dog åbenbar skævfordeling<br />
af midler til kreditorerne.<br />
“The business judgment rule”. En afgørelse, som<br />
en bestyrelse har truffet, der bygger på et skøn,<br />
den har udøvet i god tro – med god vilje – på et<br />
tilsyneladende forsvarligt beslutningsgrundlag,<br />
medfører ikke ansvar, selv om beslutningen må<br />
betegnes som et fejlskøn, og afgørelsen får<br />
skadelige følger. Det er forbundet med risiko<br />
at drive virksomhed, og er en bestyrelse ikke<br />
parat til at tage en afvejet risiko, er det ikke en<br />
god bestyrelse.<br />
Særlige lovfæstede bestemte pligter. Bestyrelsen er<br />
ansvarlig, hvis bestemte pligter, som lovgivningen<br />
har pålagt bestyrelsen at opfylde eller at<br />
påse bliver opfyldt, er tilsidesat. Dette er bl.a.<br />
reglerne i ASL §§ 109 og 110 om størrelsen<br />
af udbytte, i ASL § 115 om aktionærlån og<br />
selvfi nansiering og i ASL § 46, stk. 2 om kapitalnedsættelse.<br />
Situation<br />
Selskabet er i økonomiske problemer. Formanden foreslår, at selskabets mellemregning<br />
med sit moderselskab betales af selskabet, selv om der er tale om et stort beløb.<br />
Gode råd<br />
Meddel, at du ikke kan medvirke til en sådan ekstraordinær betaling, der sker på bekostning<br />
af selskabets øvrige kreditorer. Såfrem selskabet går konkurs, er der stor sandsynlighed for,<br />
at betalingen vil blive omstødt.
Etiske regnskaber<br />
Det etiske regnskab tager udgangspunkt i virksomhedens interessenter. Det etiske regnskab<br />
er ikke en lovfæstet del af årsrapporten, men derimod et kvalitetsledelsesværktøj. Udgangspunktet<br />
for et etisk regnskab er, at virksomheden påvirkes af eller påvirker en række interessenter,<br />
herunder ledelse, medarbejdere, kunder, offentlige myndigheder og leverandører.<br />
Målet er således at udarbejde et fælles værdigrundlag for virksomheden og dens interessegrupper<br />
ved at inddrage andet end økonomiske værdier.<br />
Hensigten med dette regnskab er, at jo bedre virksomheden tilfredsstiller sine interessenters<br />
ønsker, jo bedre vil det gå virksomheden. Der skal således være enighed mellem virksomheden<br />
og dens interessenter om, hvilke værdier der er væsentlige i deres indbyrdes forhold. Et<br />
etisk regnskab indeholder typisk:<br />
Driftsregnskab med en beskrivelse af, hvad virksomheden i periodens løb har foretaget<br />
sig over for interessenterne.<br />
Status baseret på en måling blandt interessenterne, der viser, i hvilken grad interessenterne<br />
vurderer, at virksomheden lever op til de fælles værdier.<br />
Budget, som beskriver, hvilke værdier virksomheden vil fremme i den kommende periode.<br />
Ved udarbejdelse af et etisk regnskab indgår virksomheden i en tæt dialog med interessenterne.<br />
Selve processen er mere værdifuld end det etiske regnskab i sig selv, idet forløbet danner<br />
et godt beslutningsgrundlag for virksomhedens fremtidige beslutninger og handlinger.<br />
En række virksomheder lægger vægt på holdninger og viser interesse for etik og socialt<br />
ansvar. I de senere år er begrebet Corporate Social Responsibility (CSR) vundet indpas og<br />
bruges aktivt af virksomheder for at illustrere, at disse virksomheder lægger vægt på ansvarlighed<br />
og bæredygtighed særligt ved produktion i 3. verdens lande.<br />
Situation<br />
I forbindelse med, at selskabet skal afl ægge etisk regnskab, foreslår bestyrelsesformanden,<br />
at nye værdier for selskabet proklameres.<br />
Gode råd<br />
Gør opmærksom på vigtigheden af, at selskabets interessenter inddrages i beslutningen for<br />
at sikre, at der er opbakning fra interessenterne.<br />
E<br />
97
98<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Evaluering af bestyrelsen og dens<br />
medlemmer<br />
Bestyrelsen er valgt til at forestå den overordnede ledelse af selskabet og bør derfor også<br />
med mellemrum foretage en vurdering af, om denne opgave løses på tilfredsstillende vis.<br />
Mange bestyrelser gennemfører dog ikke en sådan evaluering.<br />
Hvis bestyrelsen vælger at igangsætte en evalueringsproces, er det vigtigt, at processen<br />
bliver positiv, og det er derfor afgørende at få fastlagt formålet med evalueringen, nemlig<br />
fremover at gøre det (endnu) bedre i bestyrelseslokalet.<br />
Der bør både ske en evaluering af bestyrelsen under ét og af det enkelte bestyrelsesmedlem.<br />
Der eksisterer efterhånden en række skemaer, som danner rammen for de centrale<br />
spørgsmål i en evaluering. Der er medtaget eksempler på et kollektivt skema, et individuelt<br />
skema, og et skema målrettet mod formanden, idet der er hentet inspiration hos Nørbyudvalget<br />
(og til dels Wivel).<br />
Resultatet af den foretagne evaluering – som ofte koordineres af formanden – bør drøftes<br />
i den samlede bestyrelse. Der skal tages stilling til, om der skal ske offentliggørelse af resultatet<br />
eller et sammenskriv heraf. Det er ikke ualmindeligt, at de overordnede konklusioner<br />
lægges ud på selskabets intranet.<br />
Evalueringen kan muligvis bruges til at afklare, om der er mangler i bestyrelsens samlede<br />
profi l, således at en kandidat med de pågældende kompetencer kan efterspørges. Konsekvenserne<br />
af en negativ evaluering må afhænge af den konkrete situation.<br />
Medarbejderrepræsentanterne er forpligtet til at deltage i en evaluering, såfremt bestyrelsen<br />
beslutter, at sådan evaluering skal gennemføres, og medarbejderrepræsentanterne må<br />
også tåle offentliggørelse, såfremt der generelt sker offentliggørelse af resultatet. Til gengæld<br />
er medarbejderrepræsentanterne ikke i risiko for at blive udskiftet som følge af en negativ<br />
evaluering, medmindre medarbejdergruppen afsætter dem.<br />
Det enkelte medlem kan også løbende evaluere sin egen indsats under møderne ved at<br />
overveje en række spørgsmål. Eksempler på sådanne evaluerede spørgsmål er:<br />
Fik medlemmet læst materialet udsendt før mødet?<br />
Fremkom medlemmet med supplerende oplysninger, der belyste det relevante emne?<br />
Kunne medlemmet dokumentere og underbygge sine synspunkter?<br />
Lyttede medlemmet uden at lade sig dominere?<br />
Undlod medlemmet at være påståelig og respekterede andres synspunkter?<br />
Undlod medlemmet at afbryde?<br />
Bevarede medlemmet roen?<br />
Situation<br />
Der skal gennemføres en general evaluering af bestyrelsens medlemmer, men et medlem<br />
ønsker ikke at deltage.<br />
Gode råd<br />
Såfrem der er besluttet at foretage en evalueringsproces, skal hele bestyrelsen deltage.
Evaluering af bestyrelsesmedlem<br />
(skema)<br />
FOKUSOMRÅDE KARAKTER<br />
Arbejder godt sammen med andre<br />
Forstår virksomhedens formål og strategi<br />
Er velforberedt til møder<br />
Deltager effektivt i bestyrelsesmøder<br />
Giver værdifuldt input og tilfører nye tanker<br />
Lytter og forholder sig til andres kommentarer<br />
Udøver selvstændig dømmekraft<br />
Har mod til at sige sin selvstændige mening<br />
Fokuserer på de væsentlige problemstillinger<br />
Skærer igennem komplekse problemstillinger<br />
Tilfører værdifuld erfaring/viden til diskussioner<br />
Fremmøde<br />
Tilgængelig, når der er behov for det<br />
Vågen og opvakt<br />
Samlet bidrag<br />
Grad af opfyldelse angives med 1-5 med 5 som den største grad af opfyldelse. Kilde: Nørbyudvalget<br />
med enkelte tilpasninger.<br />
E<br />
99
100<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Evaluering af bestyrelse som helhed<br />
(skema)<br />
ARBEJDSFACON OG RESULTATER KARAKTER<br />
Tilrettelæggelse og udførelse af arbejde<br />
(arbejdes efter årsplan, tilfredsstillende antal møder, materiale til møderne<br />
udsendes i god tid)<br />
Samarbejde/arbejdsdeling med daglig ledelse<br />
(hensigtsmæssig fordeling med direktionen, formandens rolle klar)<br />
Ressourcer til bestyrelsesarbejdet<br />
(materialet er dækkende, mødernes længde er passende)<br />
Samlede kompetenceprofi l<br />
(sammensætningen af medlemmer er god)<br />
Udarbejdelse og effektuering af strategi<br />
(afholdelse af et årligt strategimøde, velforberedt oplæg, god fremdrift)<br />
Intern måling og rapportering<br />
(fastlagt klare mål for virksomheden, krav til rapportering, måling på<br />
handlingsplan og budget)<br />
Risikostyring og kontrol<br />
(fastlagt risikostyringspolitik, væsentligste risici identifi ceret, rapportering<br />
om kontrol med risici)<br />
Kommunikation med revision<br />
(mindst en årlig drøftelse med revision, reel drøftelse af valg af revision)<br />
Kommunikation med virksomhedens interessenter<br />
(kontakt til evt. minoritetsaktionærer, drøftet årsrapporten med bank)<br />
Samlede resultater på kort og lang sigt<br />
(realisering af de lagte planer, tilfredsstillende udsigter for kommende år)<br />
Grad af opfyldelse angives med 1-5 med 5 som den største grad af opfyldelse. Kilde: Wiwel<br />
med enkelte tilpasninger.
Evaluering af direktør (skema)<br />
Direktionen er ansvarlig over for bestyrelsen for selskabets økonomiske succes og langsigtede<br />
levedygtighed. Dette ansvar afspejles typisk i forskellige måleparametre. Det er hensigtsmæssigt<br />
årligt at evaluere direktionens præstationer, og følgende skema kan anvendes:<br />
TEMA VURDERING<br />
Strategisk ledelse<br />
Udvikler passende strategier, opnår støtte og opbakning til strategierne,<br />
og evner at allokere de nødvendige økonomiske, tekniske og<br />
menneskelige ressourcer.<br />
Finansielle præstationer<br />
Udvikler og gennemfører såvel årlige som langsigtede driftsplaner,<br />
realiserer det bedst mulige fi nansielle resultat i forhold til potentialet<br />
i selskabets forretning.<br />
Strukturel integritet<br />
Opretholder og udvikler en passende organisatorisk struktur i selskabet<br />
til at understøtte driftsplaner, ledelse og præstationsfremmende<br />
mekanismer.<br />
Optræde som selskabets beskytter (guardian)<br />
Sætter ”tonen i toppen” vedrørende omdømme og etik og sikrer, at<br />
selskabet opnår den rette balance mellem resultater og troværdighed.<br />
Forholdet til bestyrelsen<br />
Arbejder godt sammen med bestyrelsen, inddrager bestyrelsen i vigtige<br />
spørgsmål og videregiver information på en rettidig og ligefrem<br />
måde.<br />
Vurdering sker med angivelse af ”dårligere end forventet”, ”opfyldt som forventet” eller ”bedre<br />
end forventet”. Der kan suppleres med en samlet vurdering, herunder hvad der er gjort<br />
særlig godt, og hvad der skuffede. Kilde: Nørby-udvalget med tilpasninger.<br />
E<br />
101
102<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Evaluering af formanden (skema)<br />
Formanden for bestyrelsen er ansvarlig for en god og sikker gennemførelse af bestyrelsesmøder.<br />
Det er hensigtsmæssigt årligt at evaluere formandens præstation som leder, og følgende<br />
skema kan anvendes:<br />
TEMA VURDERING<br />
Sikrer formanden, at bestyrelsen fokuserer på de rigtige problemstillinger<br />
i drøftelserne på møderne?<br />
Sikrer formanden, at den information, bestyrelsen modtager forud for<br />
møderne, er brugbar, tilstrækkelig, i et effektivt format og relevant for<br />
bestyrelsesarbejdet?<br />
Sikrer formanden, at bestyrelsespræsentationerne er fokuserede på de<br />
rigtige problemstillinger, klare og forståelige og til hjælp for bestyrelsen?<br />
Er bestyrelsesmøderne konstruktive, effektive, fokuserede og<br />
værdiforøgende for selskabet?<br />
Får formanden det bedste ud af bestyrelsen under møderne og uden for<br />
møderne?<br />
Er formanden effektiv i at sikre, at bestyrelsen gennemfører evaluering af<br />
direktionen og løbende forholder sig til ledelsesarvefølgen?<br />
Sikrer formanden, at der er passende og løbende evalueringer af<br />
selskabets strategi og effektivitet i implementering heraf?<br />
Vurdering sker med angivelse af ”dårligere end forventet”, ”opfyldt som forventet” eller ”bedre<br />
end forventet”. Der kan suppleres med en samlet vurdering, herunder hvad der er gjort<br />
særligt godt, og hvad der skuffede. Kilde: Nørby-udvalget med tilpasninger.
F<br />
F<br />
103
104<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Favørkurs<br />
Ved en kapitalforhøjelse i både aktie- og anpartsselskaber opstår spørgsmålet om favørkurs.<br />
En favørkurs foreligger, hvor nye aktier udbydes til en tegningskurs, der på tidspunktet for kapitalforhøjelsen<br />
ligger under markedskursen for selskabets aktier. Tegning til favørkurs indebærer,<br />
at de investorer, som får adgang til at tegne de udbudte aktier, høster en umiddelbar<br />
økonomisk gevinst på bekostning af de ejere, som ikke får adgang til at tegne de nye aktier.<br />
Tegning til favørkurs kan således som udgangspunkt kun fi nde sted, hvis der er fortegningsret<br />
for samtlige hidtidige ejere. Dette må også gælde i anpartsselskaber, selv om det<br />
ikke er entydigt, at der er fortegningsret i anpartsselskaber. Kravet om fortegningsret ved<br />
udbud til favørkurs kan imidlertid fraviges i visse situationer.<br />
Dette gælder således, hvis de udbudte aktier tilbydes selskabets medarbejdere, jf. ASL §<br />
30, stk. 3 – typisk som led i en aktieafl ønningsordning.<br />
I aktieselskaber kan kravet endvidere fraviges med tilslutning af 9/10 af aktiekapitalen,<br />
såfremt den aktietegner, som tegner de til favørkurs udbudte aktier, ikke allerede er aktionær,<br />
jf. ASL § 79, stk. 2, nr. 1.<br />
Der kan også ske en fravigelse af fortegningsretten ved udbud til favørkurs i forbindelse<br />
med spaltning af et aktieselskab, jf. ASL § 79, stk. 2, nr. 5.<br />
Bortset fra disse situationer vil en fravigelse af fortegningsretten, hvor aktier udbydes til<br />
en favørkurs, være i strid med lighedsgrundsætningen i ASL § 17. Beslutning kræver derfor<br />
samtykke fra alle aktionærerne.
Fejlskøn (bestyrelsens forkerte<br />
beslutning)<br />
Bestyrelsen har en ganske bred margin for at foretage fejlskøn uden at ifalde erstatningsansvar,<br />
særligt i spørgsmål, hvor det er selskabets interesser, der skal varetages. Dette skøn<br />
kaldes ofte ”the business judgment rule” og er underlagt en mild ansvarsbedømmelse.<br />
Hvis bestyrelsen imidlertid lader sig påvirke af andre interesser end selskabets, påhviler<br />
det bestyrelsen at sandsynliggøre, at den alligevel efter bedste skøn varetog selskabets interesser.<br />
Fejlmarginen er lille, hvis bestyrelsen medvirker til, at bestemte aktionærer opnår<br />
fordele, jf. fx UfR 1989.812H, hvor der blev givet et blankolån til aktionærens familie.<br />
Som tommelfi ngerregel gælder, at jo mere åben bestyrelsen er over for omverdenen om<br />
transaktioner mellem selskabet og nærtstående, jo mere kan den enkelte medkontrahent<br />
vurdere, om samarbejdet med selskabet skal fortsætte, og risikoen for ansvar for bestyrelsen<br />
begrænses dermed.<br />
Når der skal tages stilling til, om et fejlskøn resulterer i erstatningsansvar, anvendes begrebet<br />
”bonus pater familias”, altså den gode og kyndige familiefar – i dette tilfælde bestyrelsesmedlem<br />
– og dennes ideelle handlemønster. Der fastlægges altså en norm for, hvorledes der<br />
bør ageres som bestyrelsesmedlem, og kun såfremt der udvises culpa, ifaldes der ansvar.<br />
Herved får bestyrelsesansvaret ikke den strenghed, som det såkaldte professionsansvar<br />
(fx ansvaret for en advokat) har. I bestyrelsesansvaret accepteres efter Werlauffs opfattelse<br />
fortsat individuelle undskyldningsgrunde, som kan medføre ansvarsfrihed. Af Sø- og Handelsrettens<br />
dom i Hafnia-sagen fremgår, at ansvaret, der blev pålagt en bank og revisorer,<br />
ikke samtidigt skulle pålægges bestyrelse og direktion, der havde en lidt bredere margin for<br />
fejlskøn. Højesteret, der frifandt alle de sagsøgte, jf. UfR 2002.2067H, fi k ikke anledning til<br />
at tage stilling hertil.<br />
F<br />
105
106<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Filial<br />
Er et selskab allerede stiftet i udlandet, kan det<br />
efter omstændighederne vælge at etablere sig ved<br />
en fi lial i Danmark. Efter EU-retten har selskaber,<br />
der er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats<br />
ret og har sit vedtægtsmæssige eller faktiske<br />
hovedkvarter inden for EU eller EØS (Norge,<br />
Island og Liechtenstein), nemlig en ret til at etablere<br />
sig ved fi lial i andre medlemsstater. Selskaber<br />
fra andre stater har ret til fi lialetablering, hvis det<br />
følger af international aftale.<br />
I sag C212/97 (Centros) har EF-domstolen fastslået,<br />
at det er tilladt for et udenlandsk selskab at<br />
foretage fi lialetablering i Danmark, uanset at selskabet<br />
ikke driver virksomhed uden for Danmark.<br />
Alle selskaber, herunder udenlandske selskaber<br />
med fast forretningssted i Danmark, skal dog<br />
stille sikkerhed ved registrering for moms mv., såfremt<br />
selskabet ikke har aktiver for 125.000 kr.<br />
Filialen er en del af det udenlandske selskab<br />
og ikke et selvstændigt selskab. Retssystemet i<br />
den stat, hvor selskabet har hjemme, afgør derfor<br />
reglerne om navn, kapital og ledelse.<br />
De danske krav til fi lialen er, at den anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Filialen<br />
skal ledes af en eller fl ere fi lialbestyrere, der skal være myndge, og som tegner fi lialen.<br />
Anmeldelsen skal bilægges offi cielt bevis for, at selskabet er lovligt bestående i hjemlandet,<br />
samt selskabets stiftelsesoverenskomst og vedtægter såvel som fuldmagt til fi lialbestyreren.<br />
Filialen skal inden 6 måneder efter udløbet af selskabets regnskabsår indsende selskabets<br />
årsregnskab og årsberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Finansielle instrumenter<br />
Normalt er forskellen mellem egenkapital og fremmedkapital klar, men der forekommer<br />
mellemformer mellem de to kategorier af kapital. Lån og kapitalindskud med en retsstilling<br />
mellem egenkapital og gæld er i de senere år blevet populære.<br />
Interessen kan skyldes et ønske hos aktionærerne om at bevare indfl ydelsen i selskabet,<br />
et ønske om at gøre investering i selskabet mere tiltrækkende ved at give investorerne visse<br />
fordele, eller et ønske om optimere de skattemæssige forhold – eller interessen kan komme<br />
fra investorerne, der forudsætter en sådan model for investering.<br />
ASL indeholder i §§ 41-43 (ingen tilsvarende bestemmelser i APSL) regler om konvertible<br />
obligationer og udbyttegivende gældsbreve såvel som regler om fremgangsmåden ved et<br />
selskabs udstedelse af aktietegningsretter (warrants).<br />
Indholdet af de særlige gældsbreve og af tegningsoptioner beror i det væsentligste på parternes<br />
aftale, men skal indeholde bestemmelser om konverterings-/udnyttelseskurs, løbetid,<br />
forrentning, og hvorledes aftalerne påvirkes, såfremt selskabets kapitalforhold ændrer sig<br />
under løbetiden.<br />
ASL er ikke udtømmende forstået således, at den ikke udelukker at anvende nye fi nansielle<br />
produkter, som ikke er omtalt i loven. Det er tværtimod muligt at anvende andre instrumenter<br />
end dem, der er beskrevet i ASL, og det kan nok påregnes, at nye fi nansielle instrumenter<br />
ser dagens lys i de kommende år.<br />
Situation<br />
Bestyrelsesformanden foreslår, at der udbydes konvertible obligationer blandt selskabets<br />
aktionærer på vilkår, som fastlægges af formanden og selskabets advokat i fællesskab.<br />
Gode råd<br />
Foreslå, at der gives en gennemgang af det fi nansielle instrument, der er bragt i forslag,<br />
således at alle er bekendt hermed. Anfør endvidere, at det er bestyrelsen, der i sidste ende<br />
skal godkende vilkårene i obligationen og endda forudsat godkendelse på en generalforsamling<br />
eller ved udnyttelse af bemyndigelse givet af en generalforsamling.<br />
F<br />
107
108<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Finansieringsmuligheder<br />
Anskaffelse af væsentlige anlægsaktiver fi nansieres med langfristet gæld og/eller egenkapital.<br />
Finansieringsmulighederne afhænger af aktivets art og virksomhedens forretningsområde.<br />
Der fi ndes en lang række branche- og sektorspecifi kke institutter, fonde mv., der udbyder<br />
fi nansiering af selskabets aktiver. De kan opdeles i følgende grupper:<br />
Industri og håndværk.<br />
Landbrug, skovbrug og gartneri.<br />
Handel og service.<br />
Skibsfart og fi skeri.<br />
EU-ordninger.<br />
Statslige erhvervsfremmeordninger.<br />
De fl este institutter yder lån til en bred vifte af anlægsinvesteringer, herunder maskiner, grunde<br />
og bygninger, immaterielle aktiver, køb af virksomheder mv. Mulighederne for fi nansiering<br />
er mangfoldige fra lån med fast eller variabel rente til lån i fremmed valuta. Løbetiden<br />
varierer afhængig af låneformålet, og der er sædvanligvis mulighed for en afdragsfri periode.<br />
Instituttet vil oftest kræve pantsætning af det pågældende aktiv og/eller virksomhedens<br />
faste ejendom. Det er nu muligt at tage et generelt pant i alle virksomhedens aktiver (virksomhedspant).<br />
Situation<br />
Selskabet overvejer at købe en ny maskine. Formanden foreslår, at hele anskaffelsessummen<br />
fi nansieres af selskabets pengeinstitut, da det er det nemmeste.<br />
Gode råd<br />
Dette er ikke nødvendigvis den billigste eller mest fl eksible fi nansieringsmulighed. Foreslå,<br />
at selskabet indhenter tilbud fra andre fi nansieringskilder. Delfi nansiering via et kreditinstitut<br />
kan være billigere end ren bankfi nansiering.
Fondsemission<br />
Et selskab kan beslutte ved en vedtægtsændring at overføre midler fra sine frie reserver til<br />
selskabskapitalen ved at udstede fondsaktier til aktionærerne, jf. ASL § 39 (APSL § 43).<br />
Også overskud i det løbende regnskabsår, som ikke er forbrugt, kan anvendes til udstedelse<br />
af fondsaktier. Der er tale om en forholdsvis simpel procedure, som kan gennemføres på en<br />
generalforsamling, og hvor der efterfølgende sker notering i selskabets aktiebog.<br />
En fondsemission skal komme alle aktionærer ligeligt til gode, jf. ASL § 17 (APSL § 14).<br />
Et aktieselskab modtager fondsaktier på lige fod med andre indehavere af aktier baseret på<br />
egne aktier. I et selskab med aktieklasser bevares aktiefordelingen mellem klasserne ved, at<br />
der udstedes forskellige klasser af fondsaktier.<br />
Konsekvensen er, at den anmeldte selskabskapital bliver forhøjet med det antal fondsaktier,<br />
der udstedes. Dette betyder også, at de midler, der overføres, herved bindes til selskabet.<br />
Selskabskapital er ikke fri egenkapital, der kan udbetales som udbytte, men kan kun udloddes<br />
eller overføres til reserverne ved likvidation eller kapitalnedsættelse.<br />
Resultatet af en fondsemission for aktionærerne er et skattefrit højere pålydende, men<br />
formentlig en tilsvarende lavere kurs på aktierne. Selskabet kan fremvise en højere selskabskapital<br />
udadtil i vedtægter og årsrapport, hvilket kan give tryghed hos medkontrahenter.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen ønsker at omdanne selskabet fra et anpartsselskab til et aktieselskab.<br />
Gode råd<br />
For at kunne registreres som et aktieselskab kræves en minimumskapital på 500.000 kr.<br />
Såfremt selskabet kun har minimumskapitalen for anpartsselskaber på 125.000 kr., men<br />
en betydende egenkapital på fl ere millioner kr., vil der være hensigtsmæssigt at gennemføre<br />
en kapitalforhøjelse til en selskabskapital på 500.000 kr. via udstedelse af fondsaktier og<br />
derefter gennemføre omdannelsen.<br />
F<br />
109
110<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Formanden, begrænsninger i<br />
arbejdet<br />
ASL § 51, stk. 3 vedrører alene børsselskaber og statslige selskaber. I disse selskaber må<br />
formanden ikke udføre arbejde for selskabet, som ikke indgår som en naturlig del af hvervet<br />
som bestyrelsesformand. Formanden kan ikke påtage sig opgaver, der angår den daglige<br />
ledelse eller drift af selskabet.<br />
Efter bestemmelsen kan bestyrelsesformanden dog godt udføre ad hoc opgaver. Sådanne<br />
opgaver kunne være kontraktforhandlinger, tilrettelæggelse af fusion eller virksomhedsoverdragelse,<br />
udarbejdelse af børsprospekt etc. Det kræver dog, at bestyrelsen beslutter, at formanden<br />
for bestyrelsen skal udføre en sådan opgave. Bestyrelsens beslutning herom skal<br />
indføres i bestyrelsesprotokollen.<br />
Herudover kan en advokat ikke både være advokat og bestyrelsesformand for et børsselskab<br />
eller et statsligt aktieselskab. Andre bestyrelsesmedlemmer kan godt varetage andre<br />
opgaver for selskabet, herunder advokatopgaver. Det advokatfi rma, som formanden er tilknyttet,<br />
kan nok levere advokatydelser til selskabet.<br />
Bestemmelsen har ikke direkte relevans for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,<br />
men de skal dog sammen med de generalforsamlingsvalgte medlemmer sikre, at reglen ikke<br />
overtrædes. Der har tidligere været situationer, hvor formanden reelt forestod driften af selskabet,<br />
og da lovgiver i de store aktieselskaber ønsker en reel opdeling af ledelsesorganerne,<br />
er reglen indsat.<br />
Situation<br />
Formanden leder reelt selskabet, og har de facto ansvaret for den daglige drift. Direktøren<br />
udfører alene opgaver vedrørende almindelige forhold.<br />
Gode råd<br />
Hvis selskabet ikke er børsnoteret eller statsligt ejet, er der ikke noget forbud mod en sådan<br />
arbejdsdeling. Forholdet bør dog bringes op på et bestyrelsesmøde, da hensigten med<br />
opdelingen af bestyrelsens og direktionens opgaver netop er at styrke selskabet. Ofte er en<br />
sådan model heller ikke holdbar i længden, da direktøren bliver frustreret, og samtidig er<br />
der en stor risiko for, at bestyrelsen ikke får tilstrækkelig information.
Forretningsområdet,<br />
Boston-modellen<br />
Som en del af selskabets strategi bør der jævnligt foretages en vurdering af selskabets forretningsområde<br />
via produktporteføljens bæredygtighed og sårbarhed. Med andre ord, er<br />
produkterne i stand til at bære virksomheden økonomisk på længere sigt – eller er de sårbare<br />
over for pludselige ændringer i efterspørgselsmønsteret og/eller afsætningsstrukturen.<br />
En virksomheds produkter kan vurderes ved hjælp af Boston-modellen. Modellen beskriver<br />
4 forretningsmæssige positioner, idet den sammenstiller markedets vækstudsigter med<br />
virksomhedens relative markedsandel på de enkelte forretningsområder. Produkterne indplaceres<br />
i modellen og den samlede portefølje kan vurderes:<br />
Total markedsvækst<br />
10<br />
1<br />
Question mark Star<br />
Dog Cash cow<br />
1/10 1<br />
Relativ markedsandel<br />
En lav relativ markedsandel vil som regel være ensbetydende med en lavere indtjeningsevne<br />
end de større udbydere på markedet. Høj markedsvækst kræver som hovedregel øgede investeringer<br />
og pengebinding, mens lav vækst som hovedregel betyder en faldende og uændret<br />
pengebinding.<br />
Modellen forudsætter, at et forretningsområde, der er placeret i et marked med lav vækst<br />
og lav relativ markedsandel (”Dog”), kun giver et meget beskedent indtjeningsbidrag. Modellen<br />
antager endvidere, at forretningsområder med en relativ lav markedsandel i et vækstmarked<br />
(”Question mark”) kræver likviditet, såfremt virksomheden satser på at bevare eller<br />
øge markedsandelen på dette marked.<br />
Forretningsområder med høj markedsvækst og høj relativ markedsandel er attraktive<br />
(”Star”), og forretningsområder med lav markedsvækst, men med en høj relativ markedsandel,<br />
vil ifølge modellen give et positivt indtjeningsbidrag, såfremt virksomheden bevarer den<br />
nuværende markedsandel (”Cash cow”).<br />
Modellen er meget brugt i bestyrelseslokaler til på en simpel måde at identifi cere, hvor<br />
selskabets produkter befi nder sig, markedet taget i betragtning.<br />
F<br />
111
112<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Forretningsorden<br />
Bestyrelsen skal vedtage en forretningsorden, som indeholder de nærmere bestemmelser om<br />
bestyrelsens arbejdsmåde, jf. ASL § 56, stk. 7. Bestyrelsen skal vurdere, hvad der er nødvendigt<br />
eller nyttigt at regulere som supplement til reglerne i ASL, fx regler om udsendelse af materiale,<br />
om adgang til at stemme ved fuldmagt og om afgørelse af haste- eller rutinesager ved skriftlig<br />
behandling. Bestyrelsens forretningsorden i børsselskaber og i statslige selskaber skal indeholde<br />
bestemmelser om et antal spørgsmål, som er opregnet i ASL § 56, stk. 7, nemlig:<br />
Fastlægge bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med hvilket interval<br />
der skal afholdes møder.<br />
Fastlægge retningslinjer for arbejdsfordelingen, herunder forretningsgange, bemyndigelser<br />
og instrukser mellem bestyrelsen og direktionen eller andre etablerede organer.<br />
Fastlægge, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse af selskabets virksomhed<br />
og med datterselskaber.<br />
Fastlægge retningslinjer for oprettelse og føring af bøger, fortegnelser og protokoller efter<br />
loven.<br />
Pålægge bestyrelsen at tage stilling til selskabets organisation såsom regnskabsfunktion,<br />
intern kontrol, edb-organisation og budgettering.<br />
Pålægge bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter<br />
om selskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner, overordnede<br />
forsikringsforhold, fi nansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici.<br />
Pålægge bestyrelsen at skaffe sig oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens<br />
opgaver.<br />
Pålægge bestyrelsen at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes<br />
underskrivelse.<br />
Pålægge bestyrelsen at gennemgå selskabets perioderegnskab og lignende i løbet af hvert<br />
regnskabsår, og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra.<br />
Pålægge bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision,<br />
herunder tage stilling til, om der er behov for intern revision.<br />
Forretningsordenen i andre selskaber forholder sig ofte til mange af de samme punkter.<br />
Bestyrelsen er ikke bundet af sin forretningsorden som af selskabslovene eller selskabets vedtægter.<br />
Visse forretningsordener indeholder også regler om bestyrelsens kompetence i selskabet.<br />
Forretningsordenen har således betydning for arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion.<br />
I disse tilfælde er der reelt tale om en instruks til direktionen om, hvilke sager bestyrelsen<br />
ønsker forelagt. Der kan være indgået særskilt aftale med direktionen herom, typisk i et afsnit<br />
i direktørkontrakten.
Bestyrelsen kan også i forretningsordenen beslutte<br />
at nedsætte et forretningsudvalg eller andre<br />
udvalg under bestyrelsen.<br />
F<br />
113
114<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Forretningsplan<br />
En forretningsplan (business plan) er et dokument, der beskriver, hvorledes virksomheden<br />
vil realisere sine mål. Forretningsplanen skal anvendes både internt og eksternt. Internt som<br />
en retningspil for direktionen og medarbejdere. Eksternt til brug for at opnå fi nansiering af<br />
driften.<br />
Mange selskaber har ikke en forretningsplan, hvorved selskabets strategi ofte kommer<br />
til at fremtræde lidt vilkårlig. Wiwel anfører, at en forretningsplan godt kan være enkel, idet<br />
denne skal fastslå:<br />
Hvad er virksomhedens mission (formål).<br />
Hvad er virksomhedens vision for, hvor den vil være om nogle år.<br />
Hvor er virksomheden i dag (status).<br />
Hvilke mål skal nås for at realisere visionen.<br />
Hvordan kommer virksomheden derhen (strategi/handlingsplan).<br />
Hvordan vil virksomheden styre efter målet (rapportering).<br />
Direktionen udarbejder typisk udkast til forretningsplanen, der skal godkendes af bestyrelsen,<br />
efter at denne har foretaget et kvalitets- og realitetstjek. En disposition til en forretningsplan<br />
kunne være:<br />
FORRETNINGSPLAN FOR A/S - INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
1. Executive summary (kort referat).<br />
2. Præsentation af selskab og historik.<br />
3. Mission, vision og værdier.<br />
4. Markedet.<br />
5. Produkter og unikke salgsargumenter.<br />
6. Aktuelle situation og nye forretningsmuligheder.<br />
7. Mål for at realisere visionen.<br />
8. Operationel strategi.<br />
9. Organisation og ledelse.<br />
10. Finansiel historie og nøgletalsanalyse.<br />
11. Økonomisk prognose for de kommende 5 år.<br />
12. Eventuelle fi nansieringsbehov.<br />
Forretningsplanen bør ikke være mere end 30-40 sider. Supplerende/tekniske beskrivelser<br />
kan præsenteres i bilag. Det er vigtigt, at planen er letforståelig og overskuelig. Den skal<br />
henvise til fakta og være tilpasset til formålet, herunder være så konkret, at den kan anvendes<br />
som beslutningsgrundlag.
Forsikringer<br />
Det påhviler bestyrelsen at sikre, at virksomhedens aktiver er forsvarligt forsikrede, så der i<br />
tilfælde af brand eller andre begivenheder udbetales en forsikringsdækning til genopbygning<br />
af produktionsapparatet.<br />
Ud over en almindelig brandforsikring bør bestyrelsen overveje en driftstabsforsikring.<br />
Hvis det kun er aktiverne, der er forsikret, er der hjælp til genopbygning, men ingen erstatning<br />
for den manglende indtjening, mens driften ligger stille. Dette stiller krav til virksomhedens<br />
egenkapital, og der er risiko for, at medarbejdere siger op, fordi der ikke er råd til at fastholde<br />
dem.<br />
Forsikring for produktansvar kan være relevant, hvis virksomheden er producerende – og<br />
særligt, hvis der opereres på et marked, hvor den kan blive mødt af omfattende erstatningskrav,<br />
fx det amerikanske marked. Sådanne forsikringer er sædvanligvis dyre i præmie, og<br />
tegning heraf kræver grundig overvejelse. I visse tilfælde kan det dog være et krav, at der er<br />
tegnet fornødne forsikringer mod produktansvar.<br />
Virksomheden skal have tegnet de lovpligtige ansvarsforsikringer i forhold til medarbejderne,<br />
herunder i tilfælde af arbejdsskade. Inden for de senere år er det også blevet mere<br />
sædvanligt at tegne en ansvarsforsikring for bestyrelsen.<br />
Virksomhedens revisor påser ved sin gennemgang, at de lovpligtige forsikringer er tegnet<br />
med en rimelig dækning. Imidlertid bør bestyrelsen mindst en gang årligt diskutere, om<br />
omfanget og forsikringsdækningen er hensigtsmæssig. Med mellemrum kan der indhentes<br />
alternative forsikringstilbud for at få undersøgt, om der kan opnås besparelser på de tegnede<br />
forsikringer.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen er i tvivl om, hvorvidt selskabet er tilstrækkeligt forsikret.<br />
Gode råd<br />
Foreslå, at direktionen - eventuelt sammen med en forsikringsmægler - udarbejder en redegørelse<br />
over selskabets forsikringer. Behovet for særlige forsikringer, fx en driftstabsforsikring,<br />
bør analyseres. Desuden bør indarbejdes en vurdering af forsikringsporteføljen, og<br />
der skal tages stilling til, om der skal indhentes alternative tilbud.<br />
F<br />
115
116<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Forslagsret på generalforsamling<br />
ASL § 71 giver enhver aktionær ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen,<br />
såfremt aktionæren skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at<br />
emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen.<br />
En tilsvarende ret fremgår ikke eksplicit i ASL for bestyrelsen eller for bestyrelsens enkelte<br />
medlemmer, men det er fast antaget, at bestyrelsesmedlemmerne enten samlet eller hver<br />
for sig har ret til at få et bestemt emne behandlet på en forestående generalforsamling mod<br />
behørigt at fremsætte forslaget.<br />
Et forslag til behandling på en generalforsamling fra et bestyrelsesmedlem kan fremsættes<br />
under et bestyrelsesmøde, og såfremt det anføres i bestyrelsesprotokollen, vil det ikke<br />
være nødvendigt at fremsætte forslaget skriftligt. Hvis medlemmet desuagtet ønsker at fremkomme<br />
med forslaget skriftligt, kunne det ud som følger:<br />
Til bestyrelsen i A/S-selskabet<br />
Vedr.: Forslag til behandling på generalforsamling<br />
[sted og dato]<br />
I min egenskab af medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i A/S-selskabet skal jeg i<br />
overensstemmelse med vedtægternes [pkt.] venligst anmode om, at nedennævnte<br />
forslag sættes på dagsordenen på selskabets forestående ordinære generalforsamling<br />
til afholdelse [dato]:<br />
[… forslag …]<br />
Jeg beder om, at jeg selv får lejlighed til at motivere forslaget på generalforsamlingen.<br />
Med venlig hilsen<br />
Hvis der af vedtægterne fremgår et tidspunkt for indsendelse af forslag, må denne tidsfrist<br />
også gælde for forslag, der fremsættes af et bestyrelsesmedlem. Er der enighed i bestyrelsen<br />
om fremsættelse af et forslag, og tidsfristen i vedtægterne er fastsat til tidligere end nødvendigt,<br />
er der en tendens til at medtage forslaget på dagsordenen, også ud fra den betragtning,<br />
at det er bestyrelsen, der forbereder generalforsamlingen.
Fredsvalg<br />
Ved valget til medarbejderrepræsentanter kan det være, at der ved udløbet af fristen for<br />
opstilling af kandidater alene er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesrepræsentanter<br />
og suppleanter. I dette tilfælde kan fredsvalg fi nde sted.<br />
Dette forudsætter dog, at samtlige kandidater tilslutter sig afholdelse af fredsvalg, og de<br />
indbyrdes bliver enige om, hvilket bestyrelsesmedlem den enkelte suppleant i givet fald skal<br />
indtræde for. Meddelelse om, at valget er afgjort ved fredsvalg, skal ske senest 2 uger før den<br />
fastsatte valgdato. Det skal meddeles, hvem der valgt som bestyrelsesmedlemmer og suppleanter<br />
med angivelse af, hvem de enkelte suppleanter er suppleanter for.<br />
Ved fredsvalg skal medarbejdergruppen være opmærksom på, hvordan suppleanterne<br />
fordeles. Det kan være hensigtsmæssigt, at den suppleant, der skal indtræde, kommer fra<br />
samme personalegruppe som det bestyrelsesmedlem, som suppleanten skal erstatte. Ved et<br />
faktisk valg vil dette ofte ske, da medarbejderne har en klar tendens til at stemme på kandidater,<br />
der kommer fra samme personalegruppe som dem selv. Dette ændrer ikke på, at de<br />
medarbejdere, der vælges ind i bestyrelsen, bør arbejde uafhængigt af, hvilken personalegruppe<br />
de kommer fra.<br />
Situation<br />
Der er opstillet det antal kandidater og suppleanter, der skal vælges, men der kan ikke<br />
opnås enighed om, hvem der skal være suppleant for hvem.<br />
Gode råd<br />
Såfremt enighed ikke opnås, vil det være nødvendigt at gennemføre valget, således at der<br />
fremkommer en afklaring på sammensætningen af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.<br />
F<br />
117
118<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Fristberegning<br />
Fristerne i SBK og KBK skal beregnes i overensstemmelse<br />
med reglerne i ASL § 154a. Fristerne<br />
begynder at løbe fra og med dagen efter den dag,<br />
hvor den begivenhed, som udløser fristen, fi nder<br />
sted. Det betyder følgende i praksis:<br />
Hvis fristen er angivet i uger, udløber fristen<br />
på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed,<br />
som udløste fristen, fandt sted.<br />
Hvis fristen er angivet i måneder, udløber fristen<br />
på månedsdagen for den dag, hvor den<br />
begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.<br />
Efter SBK § 13 påhviler det valgudvalget inden<br />
4 uger efter sin nedsættelse at afholde ja/nejafstemning.<br />
Hvis valgudvalget er nedsat mandag<br />
den 1. januar, er første dag i perioden tirsdag<br />
den 2. januar, mens sidste dag er tirsdag den 30.<br />
januar. Fristen udløber dermed tirsdag den 30.<br />
januar, således at ja/nej-afstemningen skal være<br />
afholdt senest denne dato.<br />
Efter SBK § 16, stk. 2 bortfalder beslutningen om selskabsrepræsentation, hvis valget ikke<br />
er afholdt senest 6 måneder efter ja/nej-afstemning. Hvis der har været afholdt afstemning<br />
den 1. januar, er første dag i perioden den 2. januar, mens sidste dag er den 2. juli. Fristen<br />
udløber dermed den 2. juli, således at valget skal være afholdt senest denne dato.
Frivillig udtræden<br />
Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kan vælge selv at udtræde af bestyrelsen; jf. SBK<br />
og KBK såvel som ASL § 50, hvorefter ethvert bestyrelsesmedlem til enhver tid kan udtræde<br />
af bestyrelsen. Meddelelse skal gives til bestyrelsen. Endvidere skal der gives meddelelse til<br />
valgudvalget og suppleanten, der skal indtræde.<br />
Frivillig udtræden kan have sammenhæng med risikoen for at ifalde ansvar. Hvis et bestyrelsesmedlem<br />
er uenig i en beslutning, som fl ertallet i bestyrelsen har truffet, og medlemmet<br />
ikke vurderer, at det er tilstrækkeligt at sikre sig gennem en indsigelse i bestyrelsesprotokollen,<br />
er udtræden en korrekt fremgangsmåde. Udtræden vil dog ikke altid fritage for ansvar,<br />
men det antages at være tilfældet for et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.<br />
Tidspunktet for udtrædelse regnes fra meddelelsen til selskabet (bestyrelsen), og ikke fra<br />
det senere tidspunkt, hvor meddelelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registreres. Styrelsen<br />
kan registrere en meddelelse underskrevet af den udtrædende selv.<br />
Ved en senere sag om ansvar, kan det være praktisk at kunne dokumentere, hvornår udtræden<br />
er sket. Meddelelsen bør derfor af bevismæssige grunde sendes anbefalet eller som<br />
e-mail med kvittering på, at den er kommet frem og læst af modtageren.<br />
Situation<br />
Du ønsker at udtræde af bestyrelsen af personlige årsager.<br />
Gode råd<br />
Informer snarest muligt bestyrelsesformanden og fortæl – hvis rimeligt - om baggrunden<br />
for udtræden. Underret herefter dine kolleger og foretag en god overleveringsforretning til<br />
din suppleant.<br />
F<br />
119
120<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Fuldmagt<br />
Det kan fremgå af selskabets vedtægter eller bestyrelsens forretningsorden, at et bestyrelsesmedlem,<br />
som har forfald til et bestyrelsesmøde, kan meddele specialfuldmagt til et andet<br />
bestyrelsesmedlem.<br />
En sådan vedtægtsbestemmelse gælder dog ikke, hvis der er valgt en suppleant for det pågældende<br />
bestyrelsesmedlem. Det er altså kun i tilfælde, hvor der ikke er valgt suppleanter, at<br />
der kan gives fuldmagt til en bestyrelseskollega. I praksis er det dermed forholdsvis sjældent,<br />
at et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kan give fuldmagt.<br />
En specialfuldmagt er en fuldmagt til at afgive stemme om bestemte punkter på dagsordenen.<br />
Omfanget af en sådan fuldmagt er reguleret af de almindelige fuldmagtsregler.<br />
Fuldmagten kan tilbagekaldes af bestyrelsesmedlemmet når som helst.<br />
Den person, der har modtaget fuldmagten, har fuldmagt inden for de grænser, som fremgår<br />
af fuldmagten, jf. Aftalelovens § 16, og der er derfor vigtigt, at ordlyden af fuldmagten<br />
er præcis.<br />
Indkaldelse med dagsorden og andet materiale skal udsendes til medlemmet, som ofte<br />
kan gøre sig bekendt med dette, inden fuldmagten gives, hvorved dens omfang kan begrænses.<br />
Deltagelse i en beslutning ved at give fuldmagt til et andet bestyrelsesmedlem indebærer<br />
samme ansvar, som hvis bestyrelsesmedlemmet selv havde deltaget i bestyrelsesmødet.<br />
En fuldmagt kunne se ud som vist nedenfor:<br />
Til bestyrelsesformanden i A/S-selskabet<br />
Vedr.: Bestyrelsesmødet den [dato]<br />
[sted og dato]<br />
Undertegnede, [navn], der er forhindret i at deltage i ovennævnte bestyrelsesmøde,<br />
befuldmægtiger hermed [navn] (uden substitutionsret) til at møde og stemme på<br />
mine vegne på alle de punkter, der fremgår af den modtagne dagsorden, som havde<br />
jeg selv været til stede på mødet.<br />
Fuldmagten vedrører alene ovennævnte bestyrelsesmøde.<br />
Med venlig hilsen
Fusion<br />
En virksomhed kan bl.a. opnå vækst ved at fusionere (slutte sig sammen med andre). Fusion<br />
mellem moder- og datterselskab kaldes en lodret eller vertikal fusion. Andre selskaber kan<br />
slutte sig sammen til ét selskab ved en vandret eller horisontal fusion, enten således at det<br />
ene (ophørende) indgår i det andet (fortsættende) eller således, at begge selskaber ophører<br />
og indgår i et nyt selskab, jf. ASL § 134.<br />
Fusion medfører, at det ophørende selskab opløses, og at aktierne (anparterne) i det<br />
eller disse selskaber ophører med at eksistere. Alle det ophørende selskabs rettigheder og<br />
forpligtelser overgår ved fusionen til det fortsættende selskab, jf. ASL § 134h. Kreditorer og<br />
medkontrahenter i de fusionerende selskaber får det fortsættende selskab som debitor eller<br />
medkontrahent på uændrede vilkår.<br />
Fusion sker ved aftale mellem bestyrelserne for de berørte selskaber. Aftalen om fusionen<br />
(fusionsplanen), jf. ASL § 134a, skal bl.a. indeholde bestemmelser om vederlaget til aktionærerne<br />
i det ophørende selskab og om det regnskabsmæssige tidspunkt for fusionen.<br />
Fusionsplanen offentliggøres og forelægges i det eller de ophørende selskaber på en generalforsamling<br />
til endelig godkendelse med majoritet som til en vedtægtsændring. Forelæggelse<br />
i det fortsættende selskab er kun nødvendig, hvis fusionen kræver en vedtægtsændring.<br />
Bestyrelserne i hvert selskab skal udarbejde en skriftlig redegørelse for fusionsplanen. De<br />
fusionerende selskaber skal indhente en udtalelse fra en uvildig sagkyndig vurderingsmand<br />
om, hvorvidt vederlaget til aktionærerne i det ophørende selskab er rimeligt og sagligt begrundet<br />
og om kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen.<br />
Fusionen kommer kun i stand, hvis fusionsplanen vedtages med samme indhold i begge<br />
(alle) selskaber. En fusion får virkning, når fusionsplanen er vedtaget i begge (alle) de berørte<br />
selskaber.<br />
For så vidt angår de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer gælder samme regler som<br />
ved beskyttelse ved virksomhedsoverdragelse.<br />
Situation<br />
Det er uklart, hvem der er medarbejderrepræsentanter efter fusionen.<br />
Gode råd<br />
Sammensætningen af bestyrelsen i det selskab, der fortsætter ændres ikke, og de medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer fortsætter også deres hverv. De medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer i det opløste selskab må nedlægge deres hverv, medmindre de kan<br />
blive observatører i bestyrelsen i det fortsættende selskab.<br />
F<br />
121
G<br />
G<br />
123
124<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Gaver<br />
Virksomheder kan uden videre give gaver til kunder og forretningsforbindelser i rimeligt og<br />
sædvanligt omfang, idet det forudsættes, at gaverne gives for at erhverve og bevare kunder.<br />
Selskabet kan give enkelte aktionærer og ledere sædvanlige lejlighedsgaver til jubilæer, runde<br />
fødselsdage, til- og fratrædelse, men en usædvanlig kostbar gave til en aktionær eller et ledelsesmedlem<br />
kan være en handling, som er uforsvarlig og medfører ansvar.<br />
Der fi ndes i ASL § 114 (ingen tilsvarende regel i APSL) en regel om gaver af selskabets<br />
midler, der ikke har en reklamemæssig værdi for selskabet. Efter reglen er det muligt for et<br />
selskab at yde gaver ”til almennyttige eller dermed ligestillede formål”, hvis det efter en vurdering<br />
af hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling og omstændighederne i øvrigt<br />
er rimeligt.<br />
Det betyder, at der kan gives gaver til humanitære, kulturelle og videnskabelige formål,<br />
men også til politisk virksomhed. Et mindretal i bestyrelsen med en anden politisk holdning<br />
end fl ertallet kan fi nde dette forkert, men fl ertallets ønsker er her udslagsgivende.<br />
Bestyrelsen kan selv træffe beslutning om, at selskabet skal give en gave, hvis beløbet efter<br />
selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning. Der kræves simpelt fl ertal på generalforsamlingen<br />
for at give større gaver, som fortsat skal være rimelige.<br />
Situation<br />
Du modtager en uforholdsmæssig stor gave efter at have siddet i bestyrelsen i 2 år.<br />
Gode råd<br />
Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem bør være varsom med at modtage gaver, som ikke<br />
er begrundet i fødselsdag, jubilæum eller lignende. Gaven kan få karakter af, at medlemmet<br />
er blevet ”købt”, og det er et uheldigt signal at sende til kolleger mv.
Gearing<br />
Ved gearing forstås en forøgelse af et engagement gennem låneoptagelse. Låntager løber<br />
hele risikoen, bortset fra risiko for manglende betaling af renter og afdrag, men får også<br />
gevinsten. Långiver deltager ikke i risikoen og modtager en forrentning, der er uafhængig af<br />
et eventuelt resultat.<br />
En gearet investering er fx optagelse af lån, som placeres i aktier med forventning om<br />
fremtidig kursstigning. Virksomheden modtager hele kursstigningen/gevinsten, men bærer<br />
også hele risikoen.<br />
Samtlige investeringer, som en virksomhed ikke fi nansierer med egenkapital, kan anses<br />
som en form for gearing. Virksomheden kan med resultatmæssig fordel forøge andelen af<br />
fremmedkapital og hermed mindske soliditeten, så længe afkastet af investeringerne overstiger<br />
omkostningerne til lånekapitalen.<br />
”Prisen” for den forventede resultatforbedring er en forøgelse af virksomhedens fi nansielle<br />
risiko. Der er derfor følgende sammenhæng mellem låneoptagelse og afkast:<br />
Afkast af investering er større end omkostninger til fremmedkapital = forøget resultat.<br />
Afkast af investering svarer til omkostninger til fremmedkapital = ingen resultatpåvirkning.<br />
Afkast af investering er mindre end omkostninger til fremmedkapital = negativt resultat.<br />
Situation<br />
Formanden foreslår en meget aggressiv gearing i udenlandsk valuta.<br />
Gode råd<br />
Anfør, at en høj gearing forøger virksomhedens mulige gevinst, men også dens risiko. Det<br />
bør overvejes at konsultere en kyndig inden for fi nansielle forhold, inden der træffes beslutning<br />
om forøgelse af engagementet, da de fi nansielle markeder og tilbud hurtigt ændrer<br />
sig. Ofte bør virksomheden fokusere på sit eget forretningsområde og føre en forholdsvis<br />
konservativ investeringsstrategi.<br />
G<br />
125
126<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Generalforsamlingen<br />
Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. Ethvert spørgsmål om selskabet kan<br />
forelægges for generalforsamlingen af bestyrelsen eller af en aktionær, jf. ASL § 71, og generalforsamlingen<br />
kan, inden for de grænser som lovgivningen sætter, træffe afgørelse i sådanne<br />
spørgsmål.<br />
På ordinær generalforsamling skal der vælges bestyrelse og revisor, ligesom årsrapporten<br />
skal godkendes, og i denne forbindelse skal der træffes beslutning om anvendelse af overskud<br />
eller dækning af tab. Endvidere påhviler det generalforsamlingen at træffe beslutning<br />
om vedtægtsændringer og om likvidation af selskabet.<br />
Generalforsamlingen afholdes én gang om året til behandling af årsregnskabet og andre<br />
spørgsmål, som loven eller vedtægterne har henlagt til generalforsamlingen, jf. ASL § 69<br />
(APSL § 29). Generalforsamlingen kan indkaldes ekstraordinært, jf. ASL §§ 70 og 72 (APSL<br />
§§ 30 og 31).<br />
Alle aktionærer (anpartshavere) skal modtage indkaldelse til generalforsamlingen, og<br />
alle har ret til deltagelse, taleret og i almindelighed også stemmeret, jf. ASL § 65 (APSL §§<br />
28, stk. 1 og 31).<br />
Generalforsamlingen skal afholdes i den kommune, hvor selskabet har hjemsted, medmindre<br />
det i vedtægterne er bestemt, at generalforsamlingen kan eller skal afholdes et andet<br />
sted i Danmark eller i udlandet, jf. ASL §§ 4, stk. 1, nr. 2 og 68, 1. pkt. (ingen tilsvarende<br />
bestemmelse i APSL).<br />
Den ordinære generalforsamling skal afholdes inden 5 måneder efter udløb af regnskabsår,<br />
da årsrapporten skal være indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 5 måneder.<br />
For selskaber omfattet af regnskabsklasse D (alle børsselskaber og statslige selskaber, jf.<br />
ÅRL § 7, stk. 1, nr. 4) skal det ske inden 4 måneder efter udløbet af regnskabsåret, jf. ASL §<br />
69 (APSL § 29) og ÅRL § 138.<br />
Generalforsamlingens beslutninger skal i alle selskaber træffes som en egentlig generalforsamlingsbeslutning<br />
og kan ikke uden om bestyrelse og minoritetsaktionærer træffes ved<br />
uformelle instruktioner. Formalia om møder i generalforsamlingen kan fraviges, hvis alle<br />
involverede er enige. Der kan også af alle aktionærerne gives samme person, fx bestyrelsesformanden<br />
eller selskabets advokat, fuldmagt til at udøve deres stemmeret til at træffe de<br />
afgørelser, som der er enighed om at træffe. Denne fælles fuldmægtig kan så afholde generalforsamlingen<br />
og indskrive beslutningerne i generalforsamlingsprotokollen. Hvis der en<br />
konsensus om beslutningerne, træffes disse ofte i et "papirmøde".
Generalforsamlingsprotokollen<br />
Møder i generalforsamlingen skal refereres i en<br />
særlig protokol, og dirigenten skal bekræfte rigtigheden<br />
af referatet i generalforsamlingsprotokollen<br />
med sin underskrift, jf. ASL § 75, stk. 2 og<br />
3 (APSL § 28, stk. 2).<br />
Senest 14 dage efter afholdelsen af generalforsamlingen<br />
skal protokollen være tilgængelig for<br />
aktionærerne på selskabets kontor.<br />
Referatet fra generalforsamlingen skal indsendes<br />
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for<br />
visse frister sammen med en anmeldelse, såfremt<br />
der på generalforsamlingen er foretaget nyvalg<br />
af bestyrelse eller revisor, eller der er sket en vedtægtsændring.<br />
Der eksisterer ikke noget krav til udformningen<br />
af protokollen, men ligesom bestyrelsesprotokollen<br />
gælder, at referatet skal indeholde en<br />
loyal gengivelse af det passerede, anføre de trufne<br />
beslutninger og angive eventuelle divergerende<br />
holdninger fra minoritetsaktionærer.<br />
Situation<br />
Du ønsker at få kendskab til indholdet af protokollen. Formanden vil ikke udlevere den til<br />
dig.<br />
Gode råd<br />
Gør opmærksom på, at bestyrelsen er forpligtet til at følge generalforsamlingens beslutninger,<br />
medmindre de strider imod vedtægter eller lovgivning. Du kan derfor ikke leve op til<br />
denne forpligtelse uden at kende indholdet af generalforsamlingsprotokollen.<br />
G<br />
127
128<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Generalforsamlingsvalgte<br />
medlemmer<br />
Et aktieselskab skal have en bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer, jf. ASL § 49, stk.<br />
1. Flertallet af medlemmerne af bestyrelsen skal i alle aktieselskaber vælges af generalforsamlingen.<br />
I anpartsselskaber er der frihed til at vælge ledelsesform, medmindre selskabet<br />
har medarbejderrepræsentation og derfor skal have en bestyrelse, jf. APSL § 19.<br />
I aktieselskaber kan fl ertallet på generalforsamlingen vælge samtlige de bestyrelsesmedlemmer,<br />
som skal vælges af aktionærerne. Disse bestyrelsesmedlemmer kan - såfremt de er<br />
enige - sætte deres vilje igennem i bestyrelsen, uanset afvigende meninger hos medarbejdervalgte<br />
medlemmer.<br />
Generalforsamlingen foretager valg til bestyrelsen med simpel stemmefl erhed, hvor ikke<br />
andet er foreskrevet i vedtægterne, jf. ASL § 77 (APSL § 32). Bestyrelsesmedlemmer vælges<br />
for den periode, der er fastsat i vedtægterne fra 1 til højst 4 år. Står stemmerne lige, træffes<br />
der afgørelse om valg ved lodtrækning, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.<br />
Generalforsamlingen kan når som helst med simpelt fl ertal afsætte bestyrelsesmedlemmer,<br />
der ikke er på valg, men er valgt for en bestemt længere periode, som ikke er udløbet,<br />
jf. ASL § 50, stk. 1 (APSL § 23, stk. 1). Generalforsamlingen kan herefter foretage nyvalg til<br />
den eller de ledige pladser.<br />
Situation<br />
Et generalforsamlingsvalgt medlem af bestyrelsen er trådt ud af bestyrelsen før udløbet af<br />
medlemmets valgperiode.<br />
Gode råd<br />
Hvis der ikke er nogen suppleant til at træde i den fratrådtes plads, skal de øvrige bestyrelsesmedlemmer<br />
foranledige valg af et nyt medlem for resten af det afgående medlems<br />
valgperiode. Såfremt det er generalforsamlingen, som skal foretage valget, kan det afvente<br />
næste ordinære generalforsamling under forudsætning af, at bestyrelsen er beslutningsdygtig<br />
og opfylder minimumskravet på 3 medlemmer med de tilbageværende medlemmer.<br />
Overvej baggrunden for, at medlemmet er fratrådt.
Granskning<br />
Hvis en aktionær føler sig forurettet, fx fordi aktionæren mener, at bestyrelsen har begået<br />
alvorlige fejl, men ikke har et sikkert bevis, kan aktionæren stille forslag om, at nærmere angivne<br />
forhold i selskabet bliver underkastet en sagkyndig undersøgelse, jf. ASL § 86. (APSL<br />
§ 28d).<br />
En aktionær kan stille forslag om granskning på den ordinære generalforsamling, uanset<br />
om forslaget er på dagsordenen. På en ekstraordinær generalforsamling kan et forslag om<br />
granskning kun vedtages, hvis forslag herom er på dagsordenen. Generalforsamlingen kan<br />
vedtage et forslag om granskning med almindeligt fl ertal.<br />
Bliver et forslag om granskning ikke vedtaget, men opnår dog tilslutning fra aktionærer,<br />
som repræsenterer mindst 25 % af aktiekapitalen, kan enhver aktionær anmode Skifteretten<br />
om at udpege granskningsmænd, hvis anmodningen er tilstrækkelig begrundet.<br />
Granskningsmænd kan, men behøver ikke at være revisorer – det vil afhænge af granskningens<br />
tema. En granskningsmand, der er underlagt tavshedspligt, kan kræve at få alle<br />
fornødne oplysninger og har adgang til selskabets bøger og arkiver. Om fornødent kan en<br />
granskningsmand med fogedens hjælp ved en umiddelbar fogedforretning skaffe sig adgang<br />
til relevant materiale.<br />
Granskningsmændene skal afgive en skriftlig beretning til generalforsamlingen. Bestyrelsen<br />
skal fremlægge beretningen til eftersyn for aktionærerne og indkalde til en generalforsamling<br />
til drøftelse af beretningen.<br />
Anvendelse af granskning er ikke særlig almindeligt i danske selskaber, men det er en mulighed,<br />
der kan anvendes af en gruppe mindretalsaktionærer, hvis de føler, at deres interesser<br />
ikke bliver tilgodeset ved ledelsen af selskabet.<br />
Situation<br />
Et forslag om granskning er fremsat til behandling på en ekstraordinær generalforsamling.<br />
Gode råd<br />
Forslaget er ofte udtryk for vaklende tillid til selskabets bestyrelse fra en eller fl ere af selskabets<br />
aktionærer. Overvej det berettigede i kritikken af de forhold, der ønskes undersøgt, og<br />
om der er behov for, at bestyrelsen foretager sin egen undersøgelse - eventuelt med bistand<br />
af revisionen.<br />
G<br />
129
130<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Grønne regnskaber<br />
I Miljøbeskyttelsesloven eksisterer der regler om grønne regnskaber. Formålet er at sikre offentligheden<br />
lettilgængelig information om, hvorledes de miljøtunge virksomheder påvirker<br />
miljøet. Via det grønne regnskab får kunder, medarbejdere, bestyrelse, långivere, underleverandører,<br />
forsikringsselskaber mv. (interessenterne) mulighed for at vurdere virksomhedens<br />
belastning af miljøet og ledelsens prioritering af nedbringelse af miljøbelastningen.<br />
Loven pålægger alle danske listevirksomheder at afl ægge et grønt regnskab. En listevirksomhed<br />
er en virksomhed, hvortil der kræves en miljøgodkendelse. Virksomheder, der deltager<br />
i den europæiske forordning om frivillig deltagelse i miljøstyring og miljørevision (EMASordningen),<br />
er undtaget.<br />
Virksomheder, der er omfattet af loven, skal selv oplyse dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.<br />
Virksomheder, der ikke er omfattet, kan frivilligt lade sig registrere, men skal så<br />
også følge gældende regler. Det grønne regnskab skal for selskaber indsendes til Erhvervs- og<br />
Selskabsstyrelsen sammen med årsrapporten.<br />
Som led i udarbejdelsen af et miljøregnskab sættes fokus på miljøledelse. Hensigten er at<br />
få etableret et miljøstyringssystem, der systematisk overvåger virksomhedens miljøforhold,<br />
herunder valg af råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser mv., i forhold til det ydre<br />
miljø og arbejdsmiljøet. Virksomhedens medarbejdere bør inddrages i arbejdet med udarbejdelsen,<br />
ikke mindst da de miljømæssige forhold i vidt omfang angår de ansatte.<br />
Virksomheden kan i vidt omfang selv designe det grønne regnskab. Regnskabet skal opstilles<br />
i en overskuelig form og indeholder ofte en redegørelse for miljø- og ressourceparametre,<br />
oplysninger om arbejdsmiljømæssige forhold, information om forbrug af energi, vand og råvarer<br />
samt angivelse af art og mængde af forurenende stoffer mv. (inkl. støj og lugt), som<br />
indgår i produktionsprocesserne og udsendes til luft, vand og jord og/eller indgår i produkter<br />
og affald.<br />
Situation<br />
Det overvejes i bestyrelsen, om der frivilligt skal udarbejdes et grønt regnskab.<br />
Gode råd<br />
Hvis virksomheden er i en for loven relevant branche, giver det god mening at udarbejde et<br />
grønt regnskab. Det betyder bedre image, og ofte medfører det besparelser på ressourceforbruget.
H<br />
H<br />
131
132<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Habilitetskrav<br />
Vedtægterne kan indeholde generelle habilitetskrav til bestyrelsesmedlemmerne, fx en maksimumsalder<br />
eller et maksimalt antal bestyrelsesposter mv., jf. reglerne om Corporate Governance.<br />
Sådanne regler gælder ikke for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer valgt i<br />
henhold til ASL’s regler.<br />
Situation<br />
Vedtægterne indeholder en bestemmelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke kan sidde i bestyrelsen<br />
i mere end 8 år. Du har nu siddet 8 år og bliver anmodet om ikke at genopstille<br />
til valget som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.<br />
Gode råd<br />
Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem er du ikke underlagt sådanne krav i vedtægterne,<br />
og du kan frit genopstille.
Hensigtserklæring<br />
Brug af betegnelsen hensigtserklæring (letter of intent) er normalt en tilkendegivelse af, at<br />
afgiver først vil binde sig, når en fuldstændig og endelig kontrakttekst er udarbejdet.<br />
En hensigtserklæring er en erklæring, der udtrykker afgiverens planer for, hvorledes afgiveren<br />
agter (”har til hensigt”) at disponere i fremtiden. Hensigtserklæringen i sin klassiske form<br />
er alene en markering af en hensigt og bør ikke skabe nogen forventning om, at der etableres<br />
noget retskrav om et givet forhold.<br />
Hensigtserklæringer anvendes ofte i følgende tilfælde:<br />
Hvor der er tidsnød.<br />
Hvor der ikke er mulighed for at forhandle en færdig aftale her og nu.<br />
Til afprøvning af, om der er fælles vilje hos parterne til at nå et forhandlingsresultat.<br />
Til fastlæggelse af fælles spilleregler.<br />
Som aftale om hovedpunkter, der skal uddybes ved efterfølgende forhandlinger.<br />
Som led i en aftale om fortrolighed.<br />
Ved aftale om yderligere materiale i forbindelse med due diligence og salg.<br />
Hensigtserklæringer bruges på meget forskellige måder, og den retlige betydning afhænger<br />
af en konkret fortolkning, dvs. hvad afgiveren af erklæringen må antages at have ment med<br />
erklæringen, og hvordan erklæringen må opfattes af modtageren.<br />
En hensigtserklæring er ikke det samme som en støtteerklæring (letter of comfort, letter<br />
of support), hvor et moderselskab sædvanligvis indestår for opfyldelse af et datterselskabs<br />
forpligtelser i en angivet fremtidig periode og nogle gange endda de facto stiller kaution.<br />
H<br />
133
134<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Hensættelser<br />
Hensatte forpligtelser er pligter opstået som<br />
følge af tidligere begivenheder. De er sædvanligvis<br />
uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt<br />
for afvikling, fx udskudt skat, garantiforpligtelser,<br />
omstruktureringshensættelser og pensionsforpligtelser.<br />
Tommelfi ngerreglen er, at der er mere end<br />
50 % sandsynlighed for, at pligten realiseres. Hensættelser<br />
sker typisk til amortiseret kostpris.<br />
Opskrivningshensættelser er udtryk for, at der<br />
er konstateret en væsentlig og varig værdistigning<br />
på et aktiv, som hidtil har været optaget i balancen<br />
til anskaffelsesprisen, jf. ÅRL § 30 (anlægsaktiver)<br />
og ÅRL § 34 (omsætningsaktiver). Da selskabet<br />
endnu ikke har realiseret den værdistigning<br />
på et aktiv, som en opskrivningshensættelse er<br />
udtryk for, er det ikke tilladt at anvende denne til<br />
udbyttebetaling. Det er således en forudsætning<br />
for at udbetale udbytte, at selskabet har haft et<br />
driftmæssigt overskud ved sin virksomhed.<br />
Besiddelse af egne aktier har ingen værdi for selskabet, og der skal derfor i henhold til<br />
ÅRL § 39 hensættes en bunden reserve i regnskabet, hvis egne aktier er opført i regnskabet<br />
til en værdi større end 0 kr.<br />
Vedtægterne kan foreskrive, at der skal hensættes et beløb af en vis størrelse som en bunden<br />
reserve. En sådan vedtægtsbestemmelse kan ændres ved en generalforsamlingsbeslutning<br />
med almindelig vedtægtsændringsmajoritet. Herved bliver der beløb, som hidtil har været en<br />
del af den bundne egenkapital, overført til den frie egenkapital.
Holdingselskab<br />
Selskabslovene indeholder ikke særlige bestemmelser om holdingselskaber.<br />
Begrebet ”holdingselskab” anvendes som betegnelse for det selskab, som alene eller primært<br />
har til formål at besidde aktier eller anparter i et operationelt selskab. Ofte er det<br />
således, at holdingselskabet besidder alle eller i hvert fald hovedparten af aktierne eller anparterne<br />
i det operationelle selskab, og i sådant tilfælde fungerer holdingselskabet selskabsretligt<br />
som et moderselskab, mens det operationelle selskab er et datterselskab.<br />
Dette illustreres grafi sk typisk på følgende måde:<br />
Holdingselskab<br />
100<br />
%<br />
Driftselskab<br />
Formålet med en holdingselskabs-konstruktion er at agere ”pengetank” for ejeren af holdingselskabet.<br />
Udbytter fra det operationelle selskab kan skattefrit trækkes op i holdingselskabet, såfremt<br />
holdingselskabet ejer en vis andel, pt. 15 % af kapitalen i det operationelle selskab.<br />
Samtidig opnås der den sikkerhed, at de midler, der er trukket op i holdingselskabet, ikke kan<br />
gøres til genstand for betaling af det operationelle selskabs kreditorer.<br />
H<br />
135
136<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Honorar<br />
Efter ASL § 64 kan bestyrelsesmedlemmer afl ønnes både med fast vederlag og med tantieme.<br />
Fast vederlag betyder, at der ydes et på forhånd fastsat honorar. Tantieme er en resultatafhængig<br />
honorarform. Det honorar, som fastsættes for bestyrelsesarbejdet, må ikke overstige,<br />
hvad der er sædvanligt og forsvarligt.<br />
Bestyrelseshonorar kan enten fastsættes i vedtægterne eller vedtages på generalforsamlingen<br />
i forbindelse med godkendelse af årsrapporten efter indstilling fra bestyrelsen. Bestyrelsen<br />
kan ikke på egen hånd tildele sig honorar for bestyrelseshvervet. En vedtægtsbestemmelse<br />
kan dog bemyndige bestyrelsen til at fastsætte honoraret inden for et vist spillerum.<br />
Dette betyder, at bestyrelsen selv fastsætter sit honorar inden for de givne rammer, og bestyrelsen<br />
vil ikke i en sådan situation være inhabil. Det samme må gælde efter APSL.<br />
Ligestillingsprincippet mellem bestyrelsesmedlemmerne betyder, at der skal gives de<br />
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer samme honorar som andre bestyrelsesmedlemmer.<br />
Der kan gives særligt honorar, hvis dette er sagligt begrundet i forskelle i arbejdets art<br />
og omfang. I praksis kan der tillægges forhøjet honorar til formand, næstformand og medlemmer<br />
af udvalg.<br />
I UfR 1997.1475H blev en ordning, hvorefter de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
modtog et bestyrelseshonorar, der udgjorde halvdelen af det, der blev tillagt de eksterne<br />
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, tilsidesat. Dommen var en milepæl, da den<br />
engang for alle fastslog, at der ikke kunne gøres forskel – heller ikke ved honorering – mellem<br />
de medarbejdervalgte og de generalforsamlingsvalgte medlemmer.<br />
Der er ikke noget til hinder for, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer tildeles<br />
honorar, mens de øvrige medlemmer af bestyrelsen afstår fra at modtage honorar. Tilsvarende<br />
kan det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem frivilligt frasige sig honorar. Dette kan<br />
være relevant, hvis bestyrelsen afl ønnes med et program om aktietegningsretter, som det<br />
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem måske af principielle politiske grunde ikke ønsker at<br />
tage del i. Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem skal dog være klar over, hvad der gives<br />
afkald på (informeret samtykke). Afkaldet kan kun gives for bestyrelsesmedlemmet selv og<br />
kun indtil videre.<br />
Der må ikke ske fradrag i bestyrelseshonorar for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
begrundet i, at møderne afholdes i arbejdstiden, og medarbejderen ikke bliver trukket i<br />
arbejdsløn, jf. UfR 1990.271Ø. Derimod hindrer selskabslovene ikke, at medarbejderen trækkes<br />
i løn for den arbejdstid, der medgår til bestyrelsesarbejdet.<br />
Vederlaget til bestyrelsen beregnes oftest årligt og udbetales bagud, men der kan ske<br />
forud udbetaling af honorar for det kommende år eller en a conto udbetaling af det fastsatte<br />
honorar. Hvis et bestyrelsesmedlem afsættes eller udtræder før valgudløb, må der for den tid,<br />
medlemmet har fungeret, tilkomme vedkommende en forholdsmæssig andel af det løbende<br />
års vederlag.<br />
ASL § 64, stk. 2 indeholder en regel, der supplerer Konkurslovens regler om omstødelse.<br />
Ved konkurs skal bestyrelsesmedlemmer tilbagebetale, hvad de i de sidste 5 år før fristdagen<br />
har modtaget som tantieme for bestyrelsesarbejdet, forudsat at selskabet var insolvent,<br />
da tantiemen blev fastsat. Reglen gælder ikke fast vederlag, som bestyrelsesmedlemmet har<br />
modtaget, idet alene Konkurslovens almindelige omstødelsesregler gælder i sådant tilfælde.<br />
Er der tale om et børsselskab, gælder særlige oplysningsregler i forhold til honorering. I<br />
en række selskaber oplyses om størrelsen af det samlede honorar til bestyrelsen. Såfrem et<br />
medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem er i tvivl om, hvorvidt medlemmet modtager det kor-
ekte honorar, er det fornuftigt at gøre sig bekendt med årsrapporten, der for større selskaber<br />
indeholder oplysninger om honorar.<br />
Situation<br />
Der udbetales ikke honorar for bestyrelsesarbejdet.<br />
Gode råd<br />
Få temaet på dagsordenen til et bestyrelsesmøde. Anmod bestyrelsesformanden om en<br />
redegørelse for, hvorfor der ikke udbetales honorar. Anfør, at bestyrelsen har det overordnede<br />
ansvar for selskabets drift, og at udførelsen af bestyrelsesarbejdet er forbundet med<br />
et juridisk ansvar. Afhængigt af virksomhedens størrelse kan arbejdet være forbundet med<br />
en stor arbejdsindsats.<br />
Situation<br />
Andre bestyrelsesmedlemmer modtager et større bestyrelseshonorar end de medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer.<br />
Gode råd<br />
Anmod bestyrelsesformanden om en redegørelse for de enkelte bestyrelsesmedlemmers<br />
honorar sammen med en begrundelse for forskellen, og om nogle bestyrelsesmedlemmer<br />
modtager særskilt honorar for arbejde, de udfører for virksomheden i øvrigt. Forskelle, der<br />
ikke er sagligt begrundet, er i strid med lovgivningen.<br />
H<br />
137
138<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Hæftelsesgennembrud<br />
Aktie- og anpartsselskaber er selskaber med begrænset hæftelse. Ejerne hæfter ikke almindeligvis<br />
personligt for selskabets handlinger eller aftaler.<br />
Kun med en helt særlig begrundelse kan begrænsningen af en ejers hæftelse maksimeret<br />
til sit kapitalindskud tilsidesættes. Hvis dette sker, anvendes betegnelsen ”hæftelsesgennembrud”,<br />
der netop beskriver, at ansvaret bryder igennem fra et selskab til et andet eller til en<br />
person (ejeren).<br />
Hæftelsesgennembrud kan ske ved grov uansvarlig adfærd fra en eneaktionærs eller en<br />
dominerende aktionærgruppes side, jf. ASL § 142, eller ved en sammenblanding af privat<br />
formue og selskabsformue, jf. UfR 1997.1642H.<br />
Hæftelsesgennembrud giver enhver, der konstaterer tab som følge af den uansvarlige adfærd,<br />
mulighed for at rejse krav om erstatning for dette tab. Ansvarsreglen giver den skadelidte<br />
minoritetsaktionær mulighed for i stedet for eller ved siden af krav om erstatning at<br />
kunne kræve indløsning af sine aktier.<br />
En personlig ene- eller hovedaktionær eller ledelsen af et moderselskab, der forestår ledelsen<br />
af selskabet ("a shadow director"), er ansvarlig efter reglerne om erstatning i ASL §§<br />
140 og 142 uagtet, at hovedaktionæren eller ledelsen i moderselskabet ikke er registreret<br />
som bestyrelsesmedlem eller direktør, jf. UfR 1997.364H. Dette medfører ikke nødvendigvis<br />
ansvarsfrihed for bestyrelsen i det operative selskab, da denne bestyrelse ikke blot kan udvise<br />
passivitet.
I<br />
I<br />
139
140<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Indkaldelse af bestyrelsesmøder<br />
Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder bestyrelsesmøde, når det er nødvendigt.<br />
Det bestemmes nogle gange i vedtægterne eller i bestyrelsens forretningsorden, at bestyrelsen<br />
(mindst) skal holde et vist antal møder, fx en gang om måneden eller i kvartalet.<br />
Formanden drager omsorg for, at der sker indkaldelse af alle bestyrelsens medlemmer til<br />
møde. Efter indførelse af anbefalingerne om Corporate Governance for børsselskaber, er<br />
der kommet øget fokus på, at der rent faktisk afholdes jævnlige bestyrelsesmøder.<br />
Ethvert bestyrelsesmedlem og enhver direktør kan forlange bestyrelsen indkaldt, jf. ASL §<br />
56, stk 2., 2. pkt. Såfremt en sådan anmodning fremsættes, må indkaldelse ske uden ugrundet<br />
ophold. Der kan ikke stilles store krav til anmodningens saglighed, men hvis anmodningen<br />
fremsættes gentagne gange inden for kort tid og har et chikanøst præg, er formanden<br />
ikke forpligtet til at imødekomme anmodningen.<br />
Situation<br />
Du indkaldes ikke til et bestyrelsesmøde, der afholdes.<br />
Gode råd<br />
Kontakt bestyrelsesformanden og meddel, at dette er i strid med lovgivningen, og at beslutninger<br />
truffet på bestyrelsesmødet er ugyldige.<br />
Situation<br />
Du ønsker, at der skal indkaldes til bestyrelsesmøde snarest muligt.<br />
Gode råd<br />
Kontakt bestyrelsesformanden (gerne skriftligt) og fremsæt din anmodning. Præciser samtidigt,<br />
hvilken sag du ønsker behandlet. Hvis det virker nødvendigt, kan der gøres opmærksom<br />
på i anmodningen, at formanden skal indkalde til møde, når et medlem af bestyrelsen<br />
ønsker det.
Indkaldelse af generalforsamling<br />
Selskabet skal afholde en generalforsamling en gang om året efter udløb af regnskabsåret<br />
og tids nok til, at den reviderede og godkendte årsrapport er afl everet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />
senest 5 - eller 4 for selskaber i regnskabsklasse D – måneder efter afslutningen<br />
af regnskabsåret.<br />
Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen, jf. ASL § 72 (APSL § 31). Fra tidspunktet,<br />
hvor bestyrelsen har modtaget meddelelse om beslutningen om indførelse af medarbejderrepræsentation,<br />
jf. ASL § 177, stk. 1, skal bestyrelsen give medarbejderne meddelelse om<br />
indkaldelse til generalforsamling.<br />
På den ordinære generalforsamling skal der behandles de punkter, der opregnet i ASL §<br />
69, stk. 2 (APSL § 29, stk 2.), dvs. godkendelse af årsrapporten, disponering af regnskabsresultatet<br />
og andre spørgsmål, som efter vedtægterne skal forelægges den ordinære generalforsamling<br />
enten hvert år eller visse år, herunder valg til bestyrelsen og valg af revisor. Disse<br />
punkter skal sammen med forslag, som er stillet af bestyrelsen eller en aktionær, optages på<br />
dagsordenen for mødet. Dagsordenen skal angives i indkaldelsen, jf. ASL § 73, stk. 4 (APSL<br />
§ 31).<br />
Bestyrelsen skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, når det ønskes af bestyrelsen,<br />
revisor eller repræsentantskabet (hvis et sådant fi ndes). I et aktieselskab kan aktionærer,<br />
der ejer mindst 10 % (eller en mindre brøkdel fastsat i vedtægterne) af aktiekapitalen,<br />
og i et anpartsselskab kan enhver anpartshaver kræve en ekstraordinær generalforsamling<br />
indkaldt. De emner, som ønsket behandlet på generalforsamlingen, skal angives i anmodningen,<br />
jf. ASL §§ 70 og 71 (APSL § 30).<br />
Det er ikke det enkelte bestyrelsesmedlem, der indkalder til en ekstraordinær generalforsamling,<br />
men bestyrelsen som helhed. Ved almindelig fl ertalsbeslutning på et bestyrelsesmøde<br />
skal beslutningen om indkaldelse således træffes.<br />
Er bestyrelsen trådt tilbage, således at selskabet ingen bestyrelse har, indkalder Erhvervs-<br />
og Selskabsstyrelsen på begæring til generalforsamling.<br />
Situation<br />
Du ønsker, at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling.<br />
Gode råd<br />
Din anmodning skal bringes op på et bestyrelsesmøde. På bestyrelsesmødet skal du skaffe<br />
et fl ertal for, at der skal foretages indkaldelse. Opnås fl ertal, skal bestyrelsen indkalde til<br />
generalforsamling med det punkt på dagsordenen.<br />
I<br />
141
142<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Indløsning af aktier eller anparter<br />
Et selskab kan indløse en del af sine aktier, hvis selskabets vedtægter giver mulighed for<br />
indløsning af aktier (anparter). Aktier, der indløses, bliver annulleret, og selskabskapitalen<br />
nedsættes efter de almindelige regler om kapitalnedsættelse (ingen tilsvarende bestemmelse<br />
i APSL). I de senere år er såkaldte tilbagekøbsprogrammer blevet populære i en række børsselskaber,<br />
idet selskabet i markedet opkøber egne aktier og indløser disse.<br />
Beslutningen om at foretage indløsning af aktier i overensstemmelse med vedtægternes<br />
bestemmelser kan træffes af bestyrelsen, og bestyrelsen kan i så fald foretage de ændringer<br />
af vedtægterne, som er nødvendige efter indløsningen og kapitalnedsættelsen.<br />
Kapitalnedsættelse ved indløsning (amortisation) kan kun ske, såfremt egenkapitalen<br />
efter nedsættelsen er lig med eller større end den nye reducerede aktie- eller anpartskapital<br />
og bundne reserver. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at betingelsen er opfyldt. Indløsningen<br />
og kapitalnedsættelsen kræver som udgangspunkt ikke en opfordring til kreditorerne<br />
om at anmelde deres krav.<br />
Med et fl ertal på 90 % af de mødte aktionærer på en generalforsamling (ikke af samtlige<br />
aktionærer) kan et aktieselskab vedtage en vedtægtsændring om, at aktionærerne er forpligtet<br />
til at lade deres aktier indløse af selskabet, jf. ASL § 79, stk. 2, nr. 3. Temaet er blevet<br />
aktualiseret i forbindelse med salget af TDC i 2006 til 5 kapitalfonde, der søgte at indløse<br />
minoriteten uden at have kontrol over de fornødne 90 % via en vedtægtsændring.<br />
En enkelt aktionær, der ejer mere end 90 % af aktierne og har en tilsvarende del af stemmerne,<br />
kan indløse minoriteten, og enhver minoritet i et selskab, der i øvrigt ejes af en enkelt<br />
aktionær, kan kræve, at denne aktionær indløser minoritetens aktier, jf. ASL §§ 20b og 20d.<br />
Prisen for aktierne, der fastsættes ved aftale eller vurdering, udredes af hovedaktionæren, jf.<br />
ASL § 20c. Tvangssalget berører hverken selskabets egenkapital eller selskabskapital.
Indsendelse af årsrapport<br />
Bestyrelsen har pligt til at sørge for, at årsrapporten<br />
indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />
inden for lovens frister, jf. ÅRL § 138. Årsrapporten<br />
skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />
senest 5 måneder efter regnskabsårets<br />
afslutning. Årsrapporter fra selskaber omfattet af<br />
regnskabsklasse D – børsselskaber og statslige<br />
selskaber – skal dog indsendes senest 4 måneder<br />
efter regnskabsårets afslutning.<br />
Hvis fristerne ikke overholdes, pålægger Erhvervs-<br />
og Selskabsstyrelsen hvert medlem af<br />
bestyrelsen daglige eller ugentlige bøder, jf. ÅRL<br />
§ 162. Afgiften er personlig, og hvert bestyrelsesmedlem<br />
hæfter således personligt for beløbet.<br />
Praksis er, at der ca. 14 dage efter udløbet<br />
af fristen for indsendelse sendes en rykker fra Erhvervs-<br />
og Selskabsstyrelsen med en angivelse af<br />
en endelig frist for indsendelse. Manglende overholdelse<br />
af denne frist medfører bøde. Der er således<br />
en lille smule tid at løbe på, selv efter udløbet<br />
af de af lovgiver fastsatte tidsfrister.<br />
Situation<br />
På bestyrelsesmødet meddeler direktionen, at årsrapporten ikke kan nå at blive indsendt<br />
rettidigt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.<br />
Gode råd<br />
Gør opmærksom på, at bestyrelsen er ansvarlig for, at årsrapporten indsendes rettidigt, og<br />
at bestyrelsen vil blive pålagt bøde ved for sen indsendelse. Begrundelsen for en eventuel<br />
forsinkelse skal være ualmindelig god for at undgå sanktioner.<br />
I<br />
143
144<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Informationskanal til medarbejderne<br />
Når der er valgt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, har bestyrelsen pligt til at skabe<br />
gode og effektivt virkende informationskanaler til selskabets medarbejdere for at sikre, at de<br />
er orienteret om selskabets forhold, jf. SBK § 33 (KBK § 34).<br />
Orienteringen kan fx gives af direktionen og i selskaber, hvor der fi ndes et samarbejdsudvalg,<br />
gennem dette. Udgivelse af informationsblade, personaleblade og fællesmøder er gode<br />
fora til orientering.<br />
Bestyrelsen beslutter selv, hvilke informationskanaler der efter selskabets forhold og efter<br />
orienteringens natur er mest hensigtsmæssige, jf. SBK § 34 (KBK § 35). Hvis bestyrelsen ikke<br />
kan blive enige om valget af informationskanaler, træffes beslutning ved almindelig fl ertalsbeslutning.<br />
Hvis medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen er uenige i fl ertalsbeslutningen,<br />
kan forholdet sættes på dagsordenen på en generalforsamling.<br />
Orienteringen kan fx omfatte oplysning om selskabets økonomi, produktmæssige forhold<br />
og beskæftigelsesmæssige tiltag. Der er ikke fastsat minimumskrav eller krav til indhold<br />
om de forhold, der skal orienteres om.<br />
En medarbejderrepræsentant må ikke fravige sin tavshedspligt og selv forestå en orientering<br />
af kollegerne på arbejdspladsen. Forhold, der ikke er underlagt tavshedspligt efter<br />
reglerne i ASL § 160, må repræsentanten dog gerne orientere om.<br />
Situation<br />
De ansatte orienteres ikke om forholdene på virksomheden.<br />
Gode råd<br />
Gør opmærksom på, at bestyrelsen har pligt til at drage omsorg for, at der tilvejebringes effektivt<br />
virkende informationskanaler til selskabets medarbejdere til orientering om selskabets<br />
forhold. Foreslå, at det fast drøftes, hvilke emner der skal orienteres om, og omfanget<br />
heraf. Fremkom også med forslag til, hvorledes orienteringen praktisk kan ske.
Inhabilitet<br />
Efter ASL § 58 må et bestyrelsesmedlem ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler<br />
mellem selskabet og sig selv eller om søgsmål mod sig selv. Bestyrelsesmedlemmet må heller<br />
ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler med eller søgsmål mod tredjemand, hvis<br />
medlemmet har en væsentlig interesse heri, der kan stride mod selskabets interesse. I så fald<br />
er bestyrelsesmedlemmet inhabil. Bestyrelsen afgør selv spørgsmål om inhabilitet.<br />
Et medlem af et selskabs ledelse har en væsentlig interesse i det selskab, hvor medlemmet<br />
deltager i ledelsen. Derfor må et bestyrelsesmedlem, der også er medlem af et andet selskabs<br />
ledelse, ikke deltage i bestyrelsens behandling af aftaler med dette andet selskab.<br />
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil være inhabile i spørgsmål om arbejdsretlige<br />
konfl ikter, spørgsmål om selskabet skal melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation og<br />
forhandling af kollektive aftaler med arbejdstagerorganisationer, og kan derfor ikke deltage<br />
i bestyrelsens behandling af sådanne spørgsmål.<br />
I øvrigt er der sjældent inhabilitet hos de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Der<br />
er fx ikke inhabilitet ved generelle personalemæssige spørgsmål, herunder spørgsmål om ansættelse<br />
eller afskedigelse af direktionen, løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne og<br />
personalenedskæringer.<br />
Hvis der foreligger en betydelig personlig eller økonomisk særinteresse hos det medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlem, foreligger der inhabilitet. I så fald har suppleanten ret til at<br />
deltage i behandlingen af det pågældende punkt, hvis dette er meldt ud på forhånd.<br />
Et inhabilt bestyrelsesmedlem kan eventuelt deltage i en helt indledende drøftelse af<br />
spørgsmålet og har ret til at afl evere et notat vedrørende det faktiske forløb i sagen. Et inhabilt<br />
bestyrelsesmedlem har efterfølgende ret til gennemgå bestyrelsesprotokollen også for<br />
det pågældende punkt.<br />
Situation<br />
Et inhabilt bestyrelsesmedlem giver et andet bestyrelsesmedlem fuldmagt til det møde,<br />
hvor sagen behandles.<br />
Gode råd<br />
Anfør, at fuldmagten ikke er gyldig, da en anerkendelse af fuldmagten i realiteten ville<br />
medføre, at bestyrelsesmedlemmet deltager i behandlingen, hvilket er i strid med lovgivningen.<br />
I<br />
145
146<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Insiderhandel<br />
Ved insiderhandel forstås, at en person, der har kendskab til ikke-offentliggjorte oplysninger<br />
af betydning for kursdannelsen på et selskabs aktier, handler aktier i det pågældende selskab.<br />
ASL § 53, stk. 3 (APSL § 20, stk. 2) indeholder et forbud, således at direktion og bestyrelse<br />
ikke må udføre eller deltage i spekulationsforretninger om aktier i selskabet eller selskaber<br />
inden for samme koncern. Spekulation omfatter både noterede og ikke noterede aktier.<br />
For så vidt angår børsselskabers aktier, er det forbudt for enhver, der misbruger intern<br />
viden, at købe, sælge og tilskynde til køb eller salg af aktier, jf. VPHL § 35. Intern viden er<br />
oplysninger, som er relevante for kursen og som ikke har været offentliggjort.<br />
Et børsselskab skal holde offentligheden orienteret om udviklingen i virksomheden, så<br />
aktiekursen kan fastsættes på et realistisk, informeret grundlag. Bestyrelsen skal straks offentliggøre<br />
oplysninger om væsentlige forhold, der kan få betydning for kursdannelsen. Bestyrelsen<br />
skal også straks efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet behandles, offentliggøre<br />
en regnskabsmeddelelse med oplysning om regnskabsårets resultat mv.<br />
Bestyrelsen i et børsselskab skal udarbejde interne regler, som så vidt muligt hindrer, at<br />
fortrolig viden bliver kendt af nogen, der ikke har behov for det. Overtrædelse af reglerne<br />
om insiderhandel straffes med bøde eller fængsel. Spørgsmålet, om en medarbejder kan<br />
orientere sit forbund, er forelagt EF-domstolen i sag C-384/02. Sagen er endnu ikke afgjort,<br />
men omhandler en ansat i det forbund, som blev orienteret, der misbrugte fortrolighed til<br />
insiderhandel, jf. UfR 2004.1252H.<br />
Et børsselskab skal også udarbejde interne regler om ledelsens og ledende medarbejderes<br />
køb og salg af aktier i selskabet. Disse må kun handle aktier i bestemte perioder på højst 6<br />
uger efter offentliggørelsen af regnskabsmeddelelse og delårsrapport. Undladelse af at have<br />
de fornødne regelsæt, der udspringer af VPHL, kan medføre bøde fra de offentlige myndgheder.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer at købe egne aktier, da de anses at stå lavt.<br />
Gode råd<br />
Hvis bestyrelsens vurdering bygger på intern viden, må selskabet ikke købe aktier forud<br />
for offentliggørelse af de pågældende oplysninger, der i øvrigt skal ske straks, hvis de har<br />
betydning for kursdannelsen.
Interessenter<br />
Et selskabs aktiviteter bringer det i kontakt med en række interessenter. Selskabets bestyrelse<br />
vil ofte have fl ere bestyrelsesmedlemmer, der har en eller anden relation til selskabets interessenter,<br />
dvs. aktionærer, medarbejdere, kreditorer, kunder mv.<br />
Relationerne til disse grupper er af stor betydning for selskabets drift og udvikling, og<br />
som konsekvens heraf må de interne interessenter, dvs. ledelsen, sikre sig, at disse relationer<br />
udvikler sig så godt som muligt. Skematisk kan omverdenen for et selskab i overordnet form<br />
opstilles som følger:<br />
Medarbejdere<br />
Leverandører<br />
Konkurrenter<br />
<br />
Samarbejdspartnere Interesseorganisationer<br />
Virksomhed<br />
Pengeinstitutter<br />
<br />
<br />
Aktionærer Kommune/region<br />
Kunder<br />
I virkelighedens verden vil det ofte opleves, at visse interessenter er tættere på selskabet end<br />
andre, og at der opstår konfl ikter mellem disses interesser og selskabets interesser.<br />
Stat<br />
I<br />
147
148<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Interessentskaber<br />
Et interessentskab – forkortet I/S – er et fællesskab om en enhvervsdrivende virksomhed mellem<br />
2 eller fl ere deltagere (interessenter), som hæfter personligt, solidarisk og direkte for alle<br />
virksomhedens forpligtelser. Interessentskaber er defi neret i LEV. På grund af den personlige<br />
hæftelse for virksomhedens gæld betegnes interessentskaber undertiden ”personselskaber”<br />
eller ”navngivne selskaber”.<br />
Et interessentskab, der har en eller fl ere fysiske personer som interessenter, skal ikke registreres.<br />
Et interessentskab, hvor alle interessenterne er aktieselskaber eller anpartsselskaber,<br />
skal derimod registreres efter reglerne i LEV. Et interessentskab kan være part i kontrakter og<br />
i andre retsforhold som selvstændigt retsubjekt. Et interessentskab kan sagsøge og sagsøges<br />
om selskabets rettigheder og pligter.<br />
Interessenterne kan aftale, hvordan de ønsker, at deres virksomhed skal ledes, og normalt<br />
sker dette i en interessentskabskontrakt. Medmindre andet er aftalt, udgøres interessentskabets<br />
ledelsesorganer af interessenterne i forening og af hver interessent.<br />
Sædvanligvis afholdes et årligt interessentmøde, hvor årsregnskabet godkendes. På dette<br />
møde kan det vedtages at oprette permanente eller ad hoc ledelsesorganer med bestyrelse<br />
og/eller direktion, hvilket ofte sker i interessentskaber med mange deltagere. Spørgsmålet<br />
om ledelse er stort set altid reguleret i en interessentskabskontrakt.<br />
Regler om medarbejderrepræsentantion fi ndes ikke i relation til interessentskaber. Medarbejderne<br />
har således ikke noget krav på at deltage i ledelsen eller ret til at være til stede på<br />
interessentmødet, uagtet interessentskabets størrelse. Medarbejderrepræsentation i et givet<br />
ledelsesorgan kan aftales blandt interessenterne og medarbejderne - men dette sker ikke i<br />
praksis.
Internationale regler om ansvar<br />
Det er svært at fremkomme med generelle betragtninger om ansvaret for bestyrelsen i internationalt<br />
perspektiv. I visse lande (fx Tyskland) er der tradition for, at bestyrelsen koncentrerer<br />
sig om tilsyn og kontrol, mens selve ledelsesrollen er placeret hos direktionen. Dette får<br />
betydning ved ansvarsvurderingen, da kravet til agtpågivenhed så stiger. Denne udvikling kan<br />
nok også ses i Danmark – i hvert fald i større selskaber.<br />
EU har kun i begrænset omfang og indirekte reguleret bestyrelsesansvaret, nemlig i fusionsdirektivet,<br />
spaltningsdirektivet og direktivet om takeovers. Der har været ønske om en direkte<br />
regulering via et direktiv om aktieselskaber (5. selskabsdirektiv), men der har ikke kunne<br />
opnås enighed blandt medlemsstaterne, og dette tiltag ser ud til at være opgivet.<br />
Visse lande har såkaldt omvendt bevisbyrde, således, at det er bestyrelsen, der skal bevise,<br />
at den ikke har begået fejl og derved forvoldt skade for selskabet for at undgå ansvar. De<br />
fl este retssystemers regler minder dog om de danske regler om ansvar, dog med nuancer, der<br />
gør, at der skal trædes varsomt, når der disponeres på tværs af landegrænser.<br />
Lovvalget - altså hvilket lands lovregler, der skal anvendes ved en tvist – fører som oftest til,<br />
at spørgsmål om et bestyrelsesmedlems erstatningsansvar over for selskabet må afgøres efter<br />
loven i det land, hvor selskabet har sit hjemsted, jf. UfR 1998.1071Ø om et Gibraltar-selskabs<br />
konkursbos krav mod et dansk selskab, idet sagen skulle afgøres af retten på Gibraltar.<br />
Situation<br />
Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem bliver du anmodet om at besætte en plads i<br />
bestyrelsen i et engelsk datterselskab.<br />
Gode råd<br />
Du skal være varsom med at takke ja uden nærmere at kende til det engelske selskab. Såfremt<br />
dette går konkurs, og der rejses en sag mod bestyrelsen, skal ansvaret afgøres efter<br />
engelsk ret. Kontakt derfor din organisation for rådgivning.<br />
I<br />
149
150<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Intern rapportering<br />
Intern rapportering er vigtig, således at bestyrelsen får et overblik over, hvor virksomheden er<br />
i forhold til de mål, som er udstukket som led i den fastlagte strategi. Dette kan fx dreje sig<br />
om rapporter vedrørende økonomiske, salgsmæssige og projektmæssige forhold. Rapporteringsformen<br />
skal være enkel og opstillet i en overskuelig form med de af bestyrelsen udstukne<br />
mål (ofte tal fra godkendt budget) som sammenligningsgrundlag.<br />
Det ses særligt i mindre selskaber, at direktionen ønsker at blive fritaget for at bruge<br />
ressourcer på at udarbejde rapporter alene til brug for bestyrelsen og forsøger sig med rapporter,<br />
som i forvejen bliver lavet i virksomheden. Bestyrelsen må vurdere, om det er godt<br />
nok i det konkrete tilfælde.<br />
Rapportering til bestyrelsen bør i henhold til Wiwel have et af følgende formål:<br />
Informationen skal bruges til styring af et givet område.<br />
Informationen skal bruges til kontrol.<br />
Informationen skal give overblik om et givet område.<br />
Der er næppe tale om nødvendig information, såfremt rapporteringen ikke har et af disse<br />
formål. Det påhviler bestyrelsen at sikre, at de informationer, som bestyrelsen træffer sine<br />
beslutninger på grundlag af, er fyldestgørende og troværdige. Hvis de rapporter, der modtages<br />
fra direktionen, ikke er tilstrækkeligt relevante, må bestyrelsen instruere direktionen om<br />
at udarbejde mere præcise rapporter.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen er ikke tilfreds med antallet af mangelfulde produkter og ønsker at sætte fokus<br />
herpå.<br />
Gode råd<br />
Anmod direktionen om at udarbejde en rapport, der både historisk og for igangværende<br />
serier viser antallet af produkter, der er mangelfulde – og om muligt således at der kan<br />
sammenlignes med den tolerancetærskel, som hidtil har været accepteret fra selskabet.
Investeringer<br />
Det er en vigtig forudsætning for et selskabs vækst og overlevelse, at der løbende foretages<br />
investeringer - til vedligeholdelse og til forøgelse af aktiverne. Ved bestyrelsens overvejelser<br />
om, hvorvidt en investering skal foretages, er det et afgørende spørgsmål, om investeringen<br />
vil forøge selskabets egenkapital efter udløbet af aktivets levetid. Det kan der sjældent gives<br />
et sikkert svar på, og der må foretages en risikovurdering i hvert enkelt tilfælde.<br />
Forud for beslutningen bør udarbejdes et beslutningsgrundlag, som viser betydningen af<br />
investeringen i forskellige mulige scenarier. Det bliver herved muligt at foretage risikostyring<br />
og efterfølgende vurdere, om forudsætningerne har holdt stik. Beslutningsgrundlaget bør<br />
indeholde oplysninger om følgende:<br />
Formålet med investeringen/anskaffelsen af aktivet.<br />
Aktivets forventede levetid (afskrivninger).<br />
Finansieringen af investeringen (skattemæssige konsekvenser).<br />
Egenkapitalens forventede udvikling uden investeringen.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer en større investering i et materielt anlægsaktiv.<br />
Gode råd<br />
Beslutningsgrundlaget skal være udformet, så bestyrelsen kan vurdere, om forudsætningerne<br />
for investeringens lønsomhed er realistiske. I forbindelse med, at der træffes beslutning<br />
om investeringen, anmod om, at der årligt sker en opfølgning på investeringen.<br />
Situation<br />
Selskabet har i en længere periode ikke foretaget investeringer.<br />
Gode råd<br />
Selskabets overlevelse vil ofte være truet på sigt uden investeringer. Anmod direktionen<br />
om en redegørelse for de manglende investeringer og betydningen for selskabets fortsatte<br />
drift.<br />
I<br />
151
J<br />
J<br />
153
154<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Ja/nej-afstemning, anmodning<br />
Hvis et selskab opfylder betingelsen om i de sidste 3 år at have beskæftiget i gennemsnit 35<br />
medarbejdere, kan det kræves, at der holdes afstemning om, hvorvidt der skal være medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer, jf. SBK § 4 (KBK § 4). Kravet om denne afstemning kan<br />
fremsættes af:<br />
Et fl ertal blandt medarbejderne i selskabets samarbejdsudvalg.<br />
Faglige organisationer i selskabet, der repræsenterer mindst 10 % af selskabets medarbejdere.<br />
10 % af selskabets medarbejdere.<br />
Kravet skal fremsættes skriftligt over for selskabets bestyrelse – formentlig kan det også ske<br />
over for direktionen. Afl everingsattest eller personlig overbringelse sikrer dokumentation for<br />
modtagelsen. Henvendelsen kan se ud som følger (selskabsrepræsentation):<br />
Til bestyrelsen i A/S-selskabet<br />
Vedr.: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer - afstemning<br />
[sted og dato]<br />
I henhold til § 49 i aktieselskabsloven og bekendtgørelse nr. 942 af 9. december<br />
1993 anmoder vi om, at der blandt selskabets medarbejdere afholdes afstemning<br />
om, hvorvidt der skal vælges selskabsrepræsentanter og suppleanter til selskabets<br />
bestyrelse.<br />
Vi foreslår, at følgende medarbejdere indtræder som medlemmer af det valgudvalg,<br />
der skal nedsættes i forbindelse med valgets afholdelse [navn, stilling, adresse,<br />
mv.]<br />
Med venlig hilsen<br />
Bestyrelsen skal på sit første møde efter have modtaget anmodningen nedsætte et valgudvalg.<br />
Der må ikke gå længere end 6 uger efter modtagelsen af anmodningen til den formelle<br />
nedsættelse af valgudvalget. Manglende overholdelse straffes med bøde.
Ja/nej-afstemning, gennemførelse<br />
Alle medarbejdere, der er ansat på tidspunktet for afstemningen, har stemmeret. Det er valgudvalget,<br />
der afgør tvivlstilfælde, hvorvidt en medarbejder har stemmeret til afstemningen.<br />
Det påhviler valgudvalget inden 4 uger efter etablering at afholde ja/nej-afstemningen.<br />
Valgudvalget skal orientere medarbejderne om, hvor og hvornår afstemning afholdes. Meddelelsen<br />
skal gives på den måde, som der sædvanligvis kommunikeres på i virksomheden, fx<br />
opslag i kantinen eller på intranettet.<br />
En meddelelse herom kan se ud som følger (selskabsrepræsentation):<br />
AFHOLDELSE AF JA/NEJ-AFSTEMNING<br />
Bestyrelsen har [dato] modtaget en anmodning om, at der blandt A/S-selskabets<br />
medarbejdere ønskes afstemning om, hvorvidt der skal være valg af medarbejdere til<br />
selskabets bestyrelse. På baggrund heraf har bestyrelsen nedsat et valgudvalg, der vil<br />
forestå gennemførelsen af ja/nej-afstemningen, og et eventuelt efterfølgende valg af<br />
medarbejdere til bestyrelsen og suppleanter.<br />
Der afholdes derfor ja/nej-afstemning om selskabsrepræsentation til bestyrelsen<br />
[dato] kl. [tid] i [sted].<br />
Enhver medarbejder over 15 år, som er ansat i A/S-selskabet på tidspunktet for ja/<br />
nej-afstemningens afholdelse, er stemmeberettiget.<br />
De medarbejdere, der allerede ved, at de ikke kan stemme den pågældende dag, kan<br />
henvende sig til valgudvalget og brevstemme. Henvendelse skal ske senest [dato].<br />
Mindst halvdelen af de stemmeberettigede skal stemme ”ja”, før der kan afholdes<br />
valg af medarbejdere til selskabets bestyrelse.<br />
Valgudvalget<br />
Der kan forud for afstemningen afholdes et informationsmøde, hvor valgudvalget eller en<br />
indbudt taler forklarer ordningen med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. De faglige<br />
organisationer møder gerne op til sådanne møder.<br />
Ja/nej-afstemningen er skriftlig og hemmelig. Stemmesedlerne til denne afstemning skal<br />
kun indeholde ”ja” og ”nej”. Der kan ikke stemmes via fuldmagt til en kollega. Afstemningen<br />
skal afvikles, således at alle stemmeberettigede får en rimelig adgang til stemme - om nødvendigt<br />
ved at brevstemme – men der er i øvrigt ikke regler for den praktiske gennemførelse<br />
af afstemningen.<br />
J<br />
155
156<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
For at indføre ordningen om medarbejderrepræsentation<br />
kræves det, at mindst halvdelen af<br />
de stemmeberettigede har stemt ja. Det er altså<br />
ikke tilstrækkeligt, hvis der kun foreligger et fl ertal<br />
af ja-stemmer blandt dem, der har stemt.<br />
Så snart afstemningens resultat foreligger,<br />
skal valgudvalget skriftligt orientere bestyrelsen<br />
herom, jf. ASL § 177, stk. 1 og SBK § 14, stk. 4.<br />
Valgudvalget skal også drage omsorg for, at resultatet<br />
bliver meddelt medarbejderne.<br />
Hvis der ikke er tilslutning blandt medarbejderne<br />
til at indføre medarbejderrepræsentation<br />
(resultatet er ”nej”), kan krav om en ny ja/nej-afstemning<br />
først fremsættes igen tidligst 6 måneder<br />
efter afstemningsdatoen.<br />
Hvis der er tilslutning til at indføre medarbejderrepræsentation<br />
(resultatet er ”ja”), skal der<br />
vælges medarbejdere til bestyrelsen efter de nærmere<br />
regler om valgets afholdelse.
Joint venture<br />
Samarbejde mellem virksomheder kan have form af et joint venture. Joint venture er traditionelt<br />
etableret i entreprenørbranchen, men konstruktionen kan anvendes i andre brancher.<br />
Ofte bruges joint ventures til lidt mere eksperimenterende projekter på tværs af brancher og<br />
landegrænser.<br />
Et joint venture er karakteriseret ved, at deltagerne i fællesskab leder virksomheden mod<br />
et fælles mål (joint venture). Den fælles ledede virksomhed kan organiseres som et aktieselskab,<br />
interessentskab, privat virksomhed mv. Der er ingen formkrav, og et joint venture er<br />
således ikke en sammenslutning eller en selskabsform, men derimod blot betegnelsen for et<br />
fælles projekt mellem to virksomheder.<br />
Et joint venture er ikke en datterselskab, men vil ofte være en associeret virksomhed for<br />
(moder)selskabet og skal i selskabets regnskab i givet fald behandles som sådant.<br />
Situation<br />
Direktionen foreslår, at der indgås et joint venture med en virksomhed i Uganda om etablering<br />
af en fælles fabrik.<br />
Gode råd<br />
Anmod om at få en nærmere redegørelse for de økonomiske og juridiske aspekter af det<br />
påtænkte joint venture, særligt om hvorledes samarbejdes skal reguleres, og hvornår det<br />
påtænkes opstartet og afsluttet.<br />
J<br />
157
K<br />
K<br />
159
160<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Kandidatlister<br />
Valgudvalget skal forud for valgets afholdelse udfærdige dels en liste over dem, der stiller<br />
op til bestyrelsen, dels en liste over dem, der stiller op som suppleanter, jf. SBK § 20, stk. 3.<br />
Listerne skal alene indeholde navne. Der kan kun kandideres på en liste.<br />
Valgudvalget skal sikre sig, at kandidaterne ønsker at modtage valg, og at de er valgbare.<br />
En kandidatliste for valg kan se ud som følger (selskabsrepræsentation):<br />
KANDIDATLISTE<br />
[Dato] skal der afholdes valg til selskabsrepræsentanter og suppleanter til bestyrelsen<br />
i A/S-selskabet.<br />
Der skal vælges [..] selskabsrepræsentanter og [..] suppleanter.<br />
Til selskabsrepræsentanter<br />
kan der stemmes på<br />
1. [Navn]<br />
2. [Navn]<br />
3. [Navn]<br />
Til suppleanter kan der<br />
stemmes på<br />
1. [Navn]<br />
2. [Navn]<br />
3. [Navn]<br />
Valg foregår [dato] kl. [tid] i [sted].<br />
De medarbejdere, der på forhånd ved, at de ikke kan stemme den pågældende dag,<br />
kan henvende sig til valgudvalget med henblik på at brevstemme. Henvendelse skal<br />
ske senest [dato].<br />
Valgudvalget<br />
Kandidatlisterne skal bekendtgøres for medarbejderne senest 2 uger før valgdatoen via opslag<br />
i kantinen, på selskabets intranet mv.
Kapitalforhøjelse<br />
En ændring af selskabskapitalen ved forhøjelse kræver ændring af vedtægterne. Kompetencen<br />
til at træffe beslutning om forhøjelse af kapitalen ligger hos generalforsamlingen, jf.<br />
ASL § 29 (APSL § 37). Beslutningen om forhøjelse af kapitalen kræver vedtagelse med fl ertal<br />
som til vedtægtsændringer. Selskabskapitalen kan forhøjes ved tegning af nye aktier enten<br />
mod indbetaling af rede penge eller mod indskud af andre aktiver (apportindskud) efter<br />
vurdering.<br />
For at kunne tage stilling til et forslag om kapitalforhøjelse må aktionærerne have kendskab<br />
til selskabets økonomiske stilling og formålet med forslaget. På den ordinære generalforsamling<br />
er årsrapporten fremlagt, og den indeholder de fornødne oplysninger. På en<br />
ekstraordinær generalforsamling skal forslaget ledsages af den seneste årsrapport og af en<br />
beretning fra bestyrelsen om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som<br />
er indtruffet efterfølgende samt en udtalelse fra revisor.<br />
Aktionærerne har fortegningsret til de nye aktier ved kontant forhøjelse af aktiekapitalen,<br />
men fortegningsretten kan fraviges med majoritet som til vedtægtsændring. Tegning af de<br />
nye aktier kan ske til generalforsamlingsprotokollen (hvis alle aktietegnerne er til stede) eller<br />
på tegningslister. I et anpartsselskab skal beslutningen om forhøjelse af anpartskapitalen<br />
oplyse, hvem der tegner de nye anparter.<br />
Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at forhøje kapitalen ved tegning af<br />
nye aktier kontant, mod apportindskud eller ved konvertering af gæld. Bemyndigelse skal<br />
optages i vedtægterne.<br />
Kapitalforhøjelsen skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men kan først registreres,<br />
når hele tegningsbeløbet er fuldt indbetalt til selskabet. Anmeldelsen skal indgives<br />
inden 1 år efter, at beslutningen om forhøjelsen blev truffet.<br />
I oversigt ser sagsgangen i en kapitalforhøjelse ud som følger:<br />
1. Idé<br />
2. Bestyrelsens forslag (kontant, apport, gældskonvertering)<br />
3. Fremlæggelse for aktionærerne og udarbejdelse af nødvendige erklæringer<br />
4. Indkaldelse til generalforsamling (stillingtagen til fortegningsret, kurs)<br />
5. Generalforsamling (majoritetskrav for vedtagelse)<br />
6. Indbetaling af ny kapital<br />
7. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />
8. Eventuel udstedelse af aktiebreve<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer at fremsætte forslag om kapitalforhøjelse rettet mod en ny investor<br />
til kurs pari.<br />
Gode råd<br />
Foreslå, at det sikres, at kurs pari også er den reelle markedskurs. Tegningskursen er væsentlig,<br />
da emissionen sker uden fortegningsret for selskabets hidtidige aktionærer, hvilket<br />
betyder, at der ikke må være tale om en favørkurs, medmindre mindst 90 % af selskabets<br />
aktionærer erklærer sig enige heri.<br />
K<br />
161
162<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Kapitalnedsættelse<br />
En ændring af selskabskapitalen ved nedsættelse kræver ændring af vedtægterne. Kapitalen<br />
kan ikke nedsættes til beløb, der er mindre end det legale minimum, 500.000 kr. for aktieselskaber<br />
(125.000 kr. for anpartsselskaber) jf. ASL § 44 (APSL § 46).<br />
Dog kan kapitalen nedsættes til et beløb, som er mindre end minimum, hvis der samtidig<br />
sker en kapitalforhøjelse op til mindst dette beløb (nedskrivning til 0 forud for opskrivning).<br />
Dette kan være en nødvendig fremgangsmåde, hvor der tilføres frisk kapital for at undgå,<br />
at de gamle aktionærer, som har mistet deres kapital, får en ubegrundet gevinst på de nye<br />
aktionærers bekostning.<br />
En beslutning om kapitalnedsættelse kræver vedtagelse på en generalforsamling med<br />
majoritet som til vedtægtsændring, jf. ASL §§ 44 og 78 (APSL §§ 33 og 46). Generalforsamlingen<br />
skal som led i sin beslutning om nedsættelse af aktiekapitalen tage stilling til kursen<br />
for nedsættelsen af selskabskapitalen og anvendelsen af nedsættelsesbeløbet. Anvendelsen<br />
er begrænset til 3 muligheder, som er opregnet i ASL § 44a, stk. 1 (APSL § 46, stk. 2):<br />
Kapitalnedsættelsen kan anvendes til dækning af underskud. Gennemførelsen af en sådan<br />
beslutning består i en ændring af selskabets balance, således at posterne aktiekapital<br />
og underskud reduceres med nedsættelsesbeløbet. Underskud er det konstaterede tab ud<br />
over eventuelle frie reserver.<br />
Kapitalnedsættelsen gennemføres således, at nedsættelsesbeløbet udbetales til aktionærerne<br />
(anpartshaverne). Ved udlodning af en del af selskabets kapital formindskes<br />
selskabets egenkapital. Offentligheden får kendskab til det reducerede kapitalgrundlag<br />
ved registreringen af beslutningen om kapitalnedsættelse. Selve gennemførelsen sker først<br />
efter, at anmeldte forfaldne krav er blevet betalt, og anmeldte uforfaldne eller omtvistede<br />
krav er blevet sikret (fx ved en bankgaranti). Aktiekapitalen kan reduceres med det beløb,<br />
der udbetales (pari), men det kan også besluttes, at nedsættelsen skal ske til en højere<br />
eller lavere kurs.<br />
Kapitalnedsættelsen gennemføres således, at nedsættelsesbeløbet overføres til en fond,<br />
der er en fri reserve, som kan anvendes fx til udbytte straks i samme år eller i senere år. I<br />
dette tilfælde gælder tilsvarende regler som ved udlodning til aktionærerne.<br />
Såfremt forslaget om kapitalnedsættelse fremsættes på en ekstraordinær generalforsamling,<br />
skal bestyrelsen i et aktieselskab foruden den senest godkendte årsrapport fremlægge en<br />
beretning fra bestyrelsen om udviklingen i tiden efter afgivelse af årsberetningen. Der fi ndes<br />
ingen tilsvarende bestemmelse i APSL.<br />
Generalforsamlingens beslutning om nedsættelse af kapitalen skal anmeldes til registrering<br />
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 4 uger efter vedtagelsen. Også gennemførelsen<br />
af kapitalnedsættelsen skal senere anmeldes til registrering. Dette skal ske inden 1 år efter<br />
registreringen af beslutning om kapitalnedsættelsen. Oversiddes fristerne, mister beslutningen<br />
sin gyldighed.<br />
Ved udlodning eller henlæggelse til reserverne skal der - efter at nedsættelsen er endeligt<br />
gennemført - være dækning for den nedsatte kapital og de bundne reserver. Bestyrelsen pådrager<br />
sig ansvar over for generalforsamlingen, såfremt dette ikke er tilfældet.
I oversigt ser sagsgangen i en kapitalnedsættelse ud som følger:<br />
1. Idé<br />
2. Bestyrelsens forslag (underskud, udbetaling, henlæggelse)<br />
3. Fremlæggelse for aktionærerne og udarbejdelse af nødvendige erklæringer<br />
4. Indkaldelse til generalforsamling (begrundelse)<br />
5. Generalforsamling (majoritetskrav for vedtagelse)<br />
6. Anmeldelse om beslutning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />
7. Eventuel udbetaling til aktionærerne, posteringer<br />
8. Anmeldelse om gennemførelse til Styrelsen<br />
Situation<br />
Selskabet kan ikke udbetale udbytte, og bestyrelsen overvejer at foreslå generalforsamlingen<br />
en nedskrivning af kapitalen med det formål at udbetale det nedskrevne beløb til<br />
aktionærerne.<br />
Gode råd<br />
Gennemføres forslaget, vil det øge risikoen for selskabets kreditorer, fordi egenkapitalen vil<br />
blive mindre. Kreditorerne skal derfor gøres bekendt med nedskrivningen, så de har mulighed<br />
for at anmelde og få fyldestgjort deres krav. Foreslå, at selskabets advokat udarbejder<br />
et oplæg hertil.<br />
K<br />
163
164<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Kapitalstruktur<br />
Virksomhedens sammensætning af forpligtelser er udtryk for dens kapitalstruktur og kan<br />
afl æses af passiverne i selskabets balance. Der skelnes mellem 3 hovedtyper af posteringer,<br />
nemlig egenkapital, (herunder aktiekapital), hensættelser og gæld.<br />
Bortset fra kravet til mindste kapital, er der ikke begrænsninger i forpligtelsernes indbyrdes<br />
forhold (uden for den fi nansielle sektor), idet bestyrelsen dog stedse som led i den lovlige<br />
og forsvarlige administration af selskabet skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab<br />
til enhver tid er tilstrækkeligt.<br />
Egenkapitalens andel af de samlede forpligtelser er udtryk for selskabets soliditet. Muligheden<br />
for at modstå (få fi nansieret) uforudsete tab vokser i takt med, at soliditeten stiger. I<br />
brancher, hvor risikoen for uforudsete tab er stor, bør soliditeten også være det.<br />
Hensættelser har til formål at dække bestemte tab eller omkostninger, som kan henføres<br />
til regnskabsåret eller tidligere år og som på opgørelsestidspunktet er sandsynlige eller sikre,<br />
men dog uvisse i forhold til størrelse og/eller betalingstidspunkt.<br />
Kortfristet gæld er den del af gælden, der forfalder til betaling inden for 1 år. Den kortfristede<br />
gæld bør konstant være mindre end værdien af omsætningsaktiverne - hvor meget<br />
mindre afhænger af sikkerheden på omsætningsaktiverne. Med andre ord, anlægsaktiverne<br />
bør være fi nansieret med egenkapital eller langfristet gæld. I modsat fald kan likviditeten<br />
hurtigt blive for stram.<br />
Optagelse af langfristet gæld kan for ejerne i visse situationer være en mere attraktiv fi -<br />
nansieringskilde end forøgelse af egenkapitalen ved aktietegning gennem kontant indskud.<br />
Modsat signalerer en aktietegning, at ejerne har positive forventninger til selskabets fremtid.<br />
Situation<br />
Soliditeten er for lav i forhold til forretningsområdet.<br />
Gode råd<br />
Egenkapitalen skal øges, eller gælden skal nedbringes. Egenkapitalen kan øges gennem<br />
aktietegning. Gælden kan nedbringes ved salg af aktiver. Er soliditeten meget lav (negativ),<br />
må rekonstruktion overvejes. Det kan indebære, at gælden konverteres til selskabskapital.<br />
Foreslå, at direktionen udarbejder en handlingsplan til genopretning af soliditeten. Få sikkerhed<br />
for, at samarbejdsudvalget inddrages så hurtigt som muligt, hvis handlingsplanen<br />
kommer til at indeholde salg af anlægsaktiver, da dette oftest vil få konsekvenser for de<br />
ansatte.
Kapitaltab<br />
Hvis bestyrelsen konstaterer, at selskabet har tabt så meget af sin egenkapital, at denne nu<br />
udgør mindre end halvdelen af aktiekapitalen, skal generalforsamlingen indkaldes inden 6<br />
måneder.<br />
Bestyrelsen skal på generalforsamlingen gøre rede for selskabets økonomiske stilling og<br />
stille de forslag, der er påkrævede, fx om kapitalforhøjelse eller likvidation, jf. ASL § 69a<br />
(APSL § 52). Såfremt bestyrelsen forventer, at selskabet i løbet af kort tid kan retablere kapitalen,<br />
kan bestyrelsen informere herom.<br />
Bestyrelsen kan afvente den ordinære generalforsamling, hvis denne vil blive afholdt inden<br />
for 6 måneders fristen. Er egenkapitalen steget, så den igen udgør mere end halvdelen af<br />
selskabskapitalen inden udløbet af perioden, skal der ikke indkaldes.<br />
Reglen i ASL tager udgangspunkt i omfanget af den beholdne egenkapital. Beregningen<br />
kræver stillingtagen til, hvilke aktiver der kan medregnes til egenkapitalen, hvilken værdi disse<br />
aktiver skal ansættes til, og hvilke forpligtelser der skal fratrækkes og med hvilke beløb. Besvarelsen<br />
heraf er i et vist omfang skønsbaseret, men hvis det er åbenbart, at der foreligger<br />
kapitaltab, skal der handles.<br />
Et selskab kan genoprette tabet af egenkapital fx ved at forhøje aktiekapitalen til en kurs<br />
over pari, således at egenkapitalen stiger mere end den registrerede kapital. Andre muligheder<br />
er, at en kreditor giver helt eller delvist afkald på sit tilgodehavende i selskabet eller vælger<br />
at konvertere tilgodehavendet til selskabskapital.<br />
Bestyrelsen har en særlig pligt til at følge selskabets økonomiske situation og en tilsidesættelse<br />
af pligten til at indkalde til en generalforsamling, når der foreligger kapitaltab, indgår<br />
som et moment i vurderingen af, om bestyrelsen ifalder erstatningsansvar.<br />
Situation<br />
Selskabet har tabt hele sin egenkapital, men formanden meddeler, at denne vil blive genetableret<br />
i det kommende år ved egen indtjening.<br />
Gode råd<br />
I forbindelse med den generalforsamling, der skal indkaldes som følge af kapitaltabet,<br />
skal bestyrelsen fremkomme med forslag til, hvordan egenkapitalen kan reetableres. Dette<br />
forslag skal være realistisk og troværdigt. Drøft derfor i bestyrelsen formandens holdning,<br />
inden denne meldes ud på generalforsamlingen.<br />
K<br />
165
166<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Kaution<br />
Kaution er en form for sikkerhed, der består i, at kautionisten over for kreditor indestår for<br />
opfyldelse af en nærmere angiven forpligtelse. Kaution er et af de få retsområder i dansk<br />
ret, hvor der i hovedsagen ikke fi ndes nogen lovgivning. Reglerne er fastlagt i mangeårig<br />
retspraksis. Kautionistens forpligtelse er betinget af skyldnerens misligholdelse. Den bliver<br />
først aktuel, når skyldneren ikke betaler, hvad skyldneren skal. Der fi ndes 2 hovedformer for<br />
kaution:<br />
Selvskyldnerkaution, hvor kautionisten hæfter, som om kautionisten selv var skyldner,<br />
dvs. at kautionisten bliver pligtig at betale, når skyldneren ikke betaler til tiden. Kreditor<br />
behøver ikke først at sagsøge eller rykke skyldneren for betaling.<br />
Simpel kaution, hvor kautionistens forpligtelse først bliver aktuel, når det via retsforfølgning<br />
eller på anden måde er dokumenteret, at skyldneren ikke kan betale. Kreditor må<br />
normalt erhverve dom over skyldneren og bevise skyldnerens manglende betalingsevne.<br />
Hvorvidt der foreligger simpel kaution eller selvskyldnerkaution, beror på aftalen - i mangel<br />
af aftale er kautionen simpel. Ofte fortolkes aftalen dog som en selvskyldnerkaution, selv<br />
om ordet ikke er benyttet. Dette er fx tilfældet, hvis kautionisten har garanteret for betaling<br />
til et bestemt tidspunkt. Dette er tilfældet, når et moderselskab udsteder en støtteerklæring<br />
(letter of support, letter of comfort) for sit datterselskab.<br />
Kautionen kan være begrænset eller ubegrænset. Er intet aftalt, er kautionen ubegrænset<br />
- kautionisten hæfter for hele gælden uanset dens størrelse. Ved begrænset kaution har kautionisten<br />
begrænset sin forpligtelse til et givet beløb, uanset gældens størrelse.<br />
Ofte vil kreditor forlange mere end én kautionist for at begrænse sin risiko. I sådant tilfælde<br />
kan hæftelsen være solidarisk eller pro rata. Ved solidarisk hæftelse kan kreditor gøre<br />
enhver af kautionisterne ansvarlig for gælden (en for alle og alle for en). Hvis kautionisterne<br />
hæfter pro rata, er de hver især kun ansvarlig for en bestemt, forud fi kseret andel af gælden.<br />
I mangel af aftale hæftes solidarisk.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer at kautionere for sit datterselskab.<br />
Gode råd<br />
Det kan være nødvendigt at stille kaution, men der bør forud foretages en grundig risikovurdering<br />
og vurdering af kautionsvilkårene.
Kilder til selskabsoplysninger<br />
Nedenfor er listet 6 væsentlige kilder i forbindelse med indhentelse af information om virksomheder,<br />
deres ledelse og resultater:<br />
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (www.eogs.dk)<br />
Styrelsen har det mest komplette og omfattende materiale af selskabsoplysninger. Styrelsen<br />
modtager årligt årsrapporter fra alle danske selskaber samt erhvervsdrivende fonde. Årsrapporterne<br />
kan gennemses hos styrelsen og kan endvidere rekvireres mod et gebyr. Ud over<br />
regnskabsregisteret har styrelsen online databaser, hvor en stor mængde oplysninger er registreret.<br />
Visse ydelser er gratis, men fuld adgang koster et gebyr.<br />
Købmandstandens Oplysningsbureau (www.kob.dk)<br />
KOB er en kreditoplysningsvirksomhed, hvorfra der kan rekvireres regnskaber fra selskaber,<br />
fonde og også fra visse udenlandske virksomheder. Derudover har KOB eget selskabsregister<br />
elektronisk.<br />
Greens (www.greens.dk)<br />
Forlaget Børsen udgiver opslagsværket Greens, der er et af de eneste samlede værker om<br />
større danske virksomheder, erhvervsledere, organisationer mv. Derudover har Greens en<br />
sorteringstjeneste.<br />
Kraks (www.krak.dk)<br />
Kraks Forlag udgiver en vejviser for dansk erhvervsliv. Værket omfatter et meget stort antal<br />
virksomheder, der er ordnet alfabetisk efter henholdsvis navn og branche.<br />
Danmarks Statistik (www.dst.dk)<br />
Danmarks Statistik udgiver hvert år en regnskabsstatistik for industrien, der bl.a. indeholder<br />
regnskabstal for danske industrivirksomheder.<br />
Bizigate (www.bizigate.dk)<br />
Bizigate er en hjemmeside, som er resultatet af samarbejdet mellem 4 danske forskningsbiblioteker.<br />
Siden indeholder links til information om selskaber både herhjemme og i udlandet.<br />
Herudover kan andre links anbefales til brug for indhentelse af yderlige viden om selskaber<br />
og disses ledelse og arbejdsforhold:<br />
Corporate Governance: www.corporategovernance.dk (portal)<br />
www.ds.dk (Dansk Standard)<br />
Virksomhedsviden generelt: www.virk.dk (portal)<br />
www.nyt-om-arbejdsliv.dk (portal)<br />
Internationalt: www.etui-rehs.org (Europæisk LO)<br />
www.nordic-in.org (Nordiske industriansatte)<br />
K<br />
167
168<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Kollektive afskedigelser, varsling<br />
Lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser i større omfang pålægger virksomheden<br />
at forhandle med medarbejderne og at varsle det regionale arbejdsmarkedsråd, inden afskedigelserne<br />
får virkning. Loven gælder i forbindelse med afskedigelser, som påtænkes foretaget<br />
af grunde, der ikke kan tilregnes medarbejderen, når antallet af påtænkte afskedigelser inden<br />
for et tidsrum af 30 dage vil udgøre:<br />
Mindst 10 medarbejdere i virksomheder med over 20 og færre end 100 medarbejdere.<br />
Mindst 10 % af antallet af medarbejdere i virksomheder med mindst 100 og færre end<br />
300 medarbejdere.<br />
Mindst 30 medarbejdere i virksomheder med mindst 300 medarbejdere.<br />
Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt underrette medarbejderne, hvis virksomheden ønsker<br />
at foretage afskedigelser omfattet af loven. Underretningen skal opfylde en række formkrav<br />
med bl.a. oplysninger om årsager, antallet af afskedigelser, medarbejderkategorier og<br />
bestemmelser om fratrædelsesgodtgørelser. En kopi af den skriftlige meddelelse til medarbejderne<br />
skal sendes til det regionale arbejdsmarkedsråd.<br />
Herefter skal der gennemføres forhandlinger med medarbejderne eller disses repræsentanter,<br />
fx tillidsrepræsentanterne. Medarbejderne har ret til at inddrage særligt sagkyndige<br />
under forhandlingerne med ledelsen.<br />
Hvis arbejdsgiveren efter afslutningen af forhandlingerne fastholder ønsket om at foretage<br />
afskedigelser af større omfang, skal det regionale arbejdsmarkedsråd underrettes igen.<br />
Den fornyede underretning skal omfatte et referat af forhandlingerne og en opgørelse af<br />
det endelige antal afskedigelser. Snarest muligt og inden 10 dage efter denne anden underretning<br />
af arbejdsmarkedsrådet skal ledelsen sende navnene på de medarbejdere, der skal<br />
afskediges, til rådet. Senest samtidig skal de enkelte afskedigede underrettes.<br />
Afskedigelser kan tidligst får virkning efter 30 dage fra den fornyede underretning af rådet.<br />
Ved større afskedigelser og større virksomheder er der særlige forlængelser.<br />
Sager om overtrædelse behandles ved domstolene, medmindre reglerne om kollektiv afskedigelser<br />
er indskrevet i en kollektiv overenskomst, som virksomheden er omfattet af, fx<br />
Industriens Overenskomst. Hvis en arbejdsgiver ikke overholder loven, kan ledelsen idømmes<br />
en bøde.<br />
Såfremt bestyrelsen overvejer en større personalereduktion, skal bestyrelsen drage omsorg<br />
for, at der sker behørig varsling.
Kommanditselskaber<br />
Et kommanditselskab – forkortet K/S – er i LEV defi neret som et selskab, hvor mindst en af<br />
deltagerne (komplementaren) hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for selskabets<br />
forpligtelser, og en eller fl ere deltagere (kommanditisterne) hæfter begrænset for selskabets<br />
forpligtelser, idet denne eller disse alene er forpligtet til at foretage et kapitalindskud i<br />
selskabet.<br />
Både fysiske og juridiske personer kan stifte et kommanditselskab og kan deltage i et sådant<br />
selskab som komplementar eller kommanditist. Der skal mindst være 2 deltagere.<br />
Kommanditselskaber er kun i begrænset omfang reguleret af lovregler. Parterne kan dog<br />
ikke indrette administrationen helt, som de vil, idet komplementaren skal have ”forvaltningsmæssige<br />
og økonomiske beføjelser”. Selskabsformen er populær særligt inden for investering,<br />
idet der er såkaldt skatteretlig transparens, hvilket betyder, at overskud og underskud<br />
indgår direkte i kommanditistens skatteopgørelse. Mange investeringsprojekter er således<br />
placeret i et kommanditselskab.<br />
Forholdet mellem deltagerne i et kommanditselskab beror på deres indbyrdes aftale eller<br />
vedtægterne. Såfremt ikke andet er aftalt, tilkommer ledelsen og bestemmelsesretten komplementaren<br />
alene, og komplementaren fungerer som både bestyrelse og direktion. Såfremt<br />
der er en bestyrelse i et kommanditselskab, har bestyrelsen alene de kompetencer, den har<br />
fået tillagt i vedtægterne, hvorfor disse kan være meget forskellige for selskab til selskab.<br />
Medmindre det er anført i selskabets vedtægter, er der ingen generalforsamling, men der<br />
afholdes sædvanligvis et regnskabsmøde.<br />
Regler om medarbejderrepræsentantion gælder ikke i relation til kommanditselskaber.<br />
Medarbejderne har således ikke noget krav på at deltage i ledelsen eller ret til at være til stede<br />
på regnskabsmødet, uagtet kommanditselskabets størrelse. Medarbejderrepræsentation i et<br />
givet ledelsesorgan kan aftales blandt komplementaren og kommanditisterne på den ene<br />
side og medarbejderne på den anden side – men dette sker ikke i praksis.<br />
K<br />
169
170<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Kompetencer hos bestyrelsesmedlem<br />
Indfl ydelse på arbejdet i bestyrelsen kræver for det første, at bestyrelsesmedlemmet er sagligt<br />
velfunderet vedrørende de forhold, der ønskes indfl ydelse på. Men selv med den bedste<br />
forberedelse kan bestyrelsesmedlemmet komme til kort, hvis medlemmet står alene med sine<br />
synspunkter. Det er derfor nødvendigt at oparbejde sin taktiske sans og forstå både det, der<br />
bliver sagt, og det, der ikke bliver sagt, i bestyrelseslokalet.<br />
For en nyvalgt medarbejderrepræsentant kan der være tale om møde med en fremmed<br />
kultur. Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem kommer ofte fra en anden branche, og der<br />
kan være en vis aldersforskel i forhold til de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
Det er normalt indledningsvist at føle sig usikker over for bestyrelseskulturen, men for at få<br />
gennemført sine synspunkter kræves ofte et åbent samspil i bestyrelsen, hvor aktiv deltagelse<br />
er nødvendig. Generelt gælder, at et bestyrelsesmedlem skal være parat til at mødes<br />
og arbejde sammen med andre mennesker med en – måske – forskellig samfundsmæssig,<br />
erfaringsmæssig og politisk baggrund.<br />
Ud over indlevelsesevne bør bestyrelsesmedlemmer også have en vis pondus og gennemslagskraft.<br />
Dette er langt fra noget entydigt begreb, men gode kommunikationsevner og en<br />
evne til at skabe tillid hos andre både om sin person og sine synspunkter er vigtige styrker.<br />
At skabe tillid om sine synspunkter kræver bl.a., at bestyrelsesmedlemmet har en solid viden<br />
om et kompetenceområde samt om, hvordan dette fungerer i forhold til andre områder.<br />
Lyst og evne til at argumentere for at påvirke andre og samtidig have tålmodigheden og viljen<br />
til at lytte til andres argumenter er vigtige kompetencer. Måske derfor er det ikke ukendt, at<br />
det er tillidsrepræsentanter, der vælges til bestyrelsen.<br />
Situation<br />
Du overvejer at kandidere til hvervet som medarbejderrepræsentant.<br />
Gode råd<br />
Overvej grundigt, om du har tid, lyst og evner. Drøft din kandidatur med familie og kolleger,<br />
inden endelig beslutning træffes.
Koncern<br />
Koncernbegrebet dækker over 2 situationer.<br />
For det første er der tale om et koncernforhold, hvis et moderselskab har fl ertallet af<br />
stemmerne i et andet selskab, jf. ASL § 2, stk. 2, nr. 1 (APSL § 3, stk. 2, nr. 1). Halvdelen af<br />
stemmerne er ikke et fl ertal. Ejer to selskaber hver 50 % af aktierne i et tredje selskab, er dette<br />
selskab et associeret selskab til begge de aktieejende selskaber.<br />
For det andet er der tale om et koncernforhold, hvis et selskab - uden at have fl ertallet<br />
af stemmerne - kan udøve eller udøver ”en bestemmende indfl ydelse” over et andet selskab.<br />
Dette er tilfældet, når selskabet:<br />
Er aktionær (anpartshaver) og har ret til at udnævne eller afsætte et fl ertal af medlemmerne<br />
af bestyrelsen i denne virksomhed.<br />
Er aktionær (anpartshaver) og har ret til at udøve en bestemmende indfl ydelse over denne<br />
virksomhed via vedtægter eller aftale.<br />
Er aktionær (anpartshaver) og via aftale med andre ejere råder over fl ertallet af stemmerettighederne<br />
i virksomheden.<br />
Besidder aktier, anparter eller kapitalandele i virksomheden og faktisk udøver en bestemmende<br />
indfl ydelse over virksomheden.<br />
Det kan være vanskeligt at afgøre, om der foreligger en koncern, når en mulig bestemmende<br />
indfl ydelse beror på en anvendelse af reglerne markeret ovenfor. Koncernrepræsentationen<br />
kan da også kun kræves, hvor koncernforholdet bygger på stemmefl ertal, jf. ASL § 49, stk. 3.<br />
Grundtanken i koncerndefi nitionen i ÅRL er, at en virksomhed, der udøver en bestemmende<br />
indfl ydelse over andre virksomheder som moderselskab, skal udarbejde et fælles<br />
(konsolideret) årsregnskab for virksomhederne i koncernen, ”som om de var en enkelt virksomhed”.<br />
Situation<br />
Der ønskes medarbejderrepræsentanter i moderselskabet i koncernen. Moderselskabet har<br />
ikke fl ertallet af stemmerne i datterselskabet.<br />
Gode råd<br />
Koncerndannelse på den måde giver ikke ret til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i<br />
moderselskabet. Retten består alene i de tilfælde, hvor moderselskabet har stemmefl ertallet<br />
i datterselskabet.<br />
K<br />
171
172<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Koncernregnskab<br />
Et moderselskab, som har en eller fl ere datterselskaber, skal ud over den årsrapport, som<br />
alle selskaber skal udarbejde, tillige udarbejde et samlet koncernregnskab for alle koncernvirksomhederne,<br />
som om de var en enkelt virksomhed, jf. ÅRL §§ 114-116.<br />
Koncernregnskabet er en sammenfatning (konsolidering) af de enkelte selskabers årsregnskaber,<br />
således at koncernregnskabet viser alle aktiver, passiver, indtægter og omkostninger<br />
i koncernens selskaber under ét, mens interne ejerforhold og mellemværender elimineres.<br />
Desuden kan der være behov for at regulere værdien af moderselskabets aktier i<br />
datterselskaberne eller i de associerede selskaber.<br />
I den ledelsesberetning, som et moderselskab udarbejder som en del af årsrapporten,<br />
skal der gøres rede for udviklingen af koncernen som helhed og koncernens forventede udvikling.<br />
Selskabet skal så vidt muligt anvende de samme målemetoder som i sit eget årsregnskab<br />
ved udarbejdelsen af koncernregnskab. Det betyder også, at datterselskaberne bør anvende<br />
de samme målemetoder som modervirksomheden. I en koncern, hvor moderselskabet er et<br />
børsselskab eller et statsligt selskab, skal om muligt vælges samme revisor i hele koncernen,<br />
jf. ASL § 83, da det nedsætter risikoen for forskellig fortolkning af målemetoderne.<br />
Situation<br />
Koncernens struktur er ikke gennemskuelig.<br />
Gode råd<br />
Gør opmærksom på, at du ikke kan tage stilling til, om koncernregnskabet giver et retvisende<br />
billede, uden at du kan gennemskue koncernens struktur. Foreslå, at revisoren<br />
udarbejder en redegørelse om koncernens struktur.
Koncernrepræsentation, retten til<br />
Retten for medarbejderne i et moderselskabs danske datterselskaber til at opnå medarbejderrepræsentation<br />
i moderselskabets bestyrelse kaldes koncernrepræsentation. De valgte<br />
medarbejdere kaldes koncernrepræsentanter.<br />
Da et moderselskabs egne medarbejdere har ret til selskabsrepræsentation, kan et moderselskabs<br />
bestyrelse bestå af både selskabsrepræsentanter og koncernrepræsentanter.<br />
Reglerne kan kort beskrives således:<br />
Retten til koncernrepræsentation indtræder, når koncernen har opfyldt betingelsen om<br />
igennem de sidste 3 år i gennemsnit at have beskæftiget mindst 35 medarbejdere.<br />
Hvis dette krav er opfyldt, kan medarbejderne i datterselskaberne kræve en afstemning<br />
foretaget om, hvorvidt der ønskes koncernrepræsentation (ja/nej-afstemningen).<br />
Hvis mindst halvdelen af datterselskabernes medarbejdere stemmer for at indføre koncernrepræsentation,<br />
skal repræsentanter for koncernens medarbejdere vælge koncernrepræsentanter<br />
til moderselskabets bestyrelse. Valget afholdes som indirekte valg via et<br />
valgmandskollegium.<br />
Koncernens medarbejdere har krav på at vælge et antal koncernrepræsentanter svarende<br />
til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer i moderselskabet, dog minimum 3 samt et<br />
tilsvarende antal suppleanter. Koncernrepræsentanterne vælges for 4 år ad gangen.<br />
K<br />
173
174<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Konkurrencestrategi<br />
Bestyrelsen bør gøre sig klart, hvad det egentlig er, virksomheden konkurrerer på. Det kan<br />
være kvalitet, pris eller service. Udviklingen viser, at der er stadig tættere sammenhæng mellem<br />
disse konkurrenceparametre.<br />
Alligevel er det nødvendigt, at bestyrelsen forstår, hvad der er kernekompetencen og<br />
dermed konkurrenceparametre for virksomheden netop nu, og hvorledes dette svarer til de<br />
fremtidige betingelser for at klare sig i branchen.<br />
En virksomhed kan principielt vælge mellem 3 typer af konkurrencestrategier, nemlig:<br />
En differentieringsstrategi, hvor virksomheden udvikler et synligt og attraktivt særpræg og<br />
satser på et segment med højt pris- og kvalitetsniveau.<br />
En omkostningsminimeringsstrategi, hvor virksomheden satser på at udvikle en omkostningsmæssig<br />
fordel med henblik på lavprismarkedet.<br />
En fokuseringsstrategi, hvor virksomheden specialiser sig i et begrænset antal produkter<br />
eller serviceydelser, kundegrupper eller geografi ske markeder for at få en omkostningsfordel<br />
eller en høj pris.<br />
I virkelighedens verden er der naturligvis overlap mellem dele af disse strategier og ved bestyrelsens<br />
vurdering af, hvilken strategi der bør satses på, skal konkurrencevilkårene i den<br />
konkrete branche haves in mente.<br />
Situation<br />
Direktionen har konstateret, at grundet høje produktionsomkostninger er selskabet ikke<br />
længere konkurrencedygtig på pris.<br />
Gode råd<br />
Bestyrelsen må forholde sig aktivt til denne realitet. En tilgang er fremover at satse på en<br />
differentieringsstrategi, hvor selskabet søger at skabe sig en niche, hvor det vil være muligt<br />
at opretholde høje priser, således at der fortsat er en fornuftig dækningsgrad på selskabets<br />
produkter.
Konkurs<br />
Et selskab kan erklæres konkurs efter reglerne i Konkursloven. Et selskab, der er insolvent,<br />
skal erklæres konkurs og tages under konkursbehandling af Skifteretten, når selskabet selv<br />
eller en kreditor indgiver konkursbegæring.<br />
Et selskab betragtes som insolvent i Konkurslovens forstand, hvis det ikke kan opfylde<br />
sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre den manglende betalingsevne<br />
er forbigående. Såfremt ledelsen vurderer, at det er muligt at rekonstruere selskabet, kan det<br />
overvejes at indgive anmodning om betalingsstandsning.<br />
Fra det tidspunkt, Skifteretten har afsagt konkursdekret, er selskabets ledelse ikke længere<br />
berettiget til at disponere over selskabets ejendele, modtage betaling, indgå forpligtende<br />
aftaler eller andet. Det betyder, at bestyrelsens funktioner ophører. Det medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlems rettigheder og pligter som bestyrelsesmedlem stopper således, herunder<br />
også retten til honorar.<br />
Kompetencen til at lede selskabet ligger i stedet hos en af kreditorerne valgt og af Skifteretten<br />
udpeget kurator.<br />
Formålet med konkursen – og dermed kurators opgave – er at afvikle selskabets aktiver,<br />
så der bliver det størst mulige beløb (dividende) til udbetaling til selskabets kreditorer. Det<br />
beløb, der er til rådighed, når alle aktiver er solgt, og omkostningerne hertil er betalt, fordeles<br />
mellem kreditorerne i forhold til deres tilgodehavende, dog således at fx lønkrav betales<br />
før visse andre krav. Lønmodtagernes Garantifond betaler til en vis grænse medarbejderens<br />
lønkrav og indtræder herefter som kreditor i boet.<br />
Når dividenden er udloddet til kreditorerne, ophører selskabet med at eksistere.<br />
Situation<br />
Efter konkursdekret er afsagt, bliver du afskediget med normalt varsel, altså uden samme<br />
varsel som en tillidsrepræsentant inden for dit eller et tilsvarende fagligt område.<br />
Gode råd<br />
Da bestyrelsens funktion er ophørt, er du ikke længere omfattet af reglerne om beskyttelse<br />
mod afskedigelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Du har krav på forholdsmæssigt<br />
honorar for bestyrelsesarbejdet for perioden frem til afsigelsen af konkursdekretet.<br />
K<br />
175
176<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Konkursbegæring, indgivelse<br />
Konkursloven pålægger ikke insolvente skyldnere, hverken fysiske eller juridiske personer,<br />
pligt til at indgive konkursbegæring mod sig selv. Heller ikke i ASL eller APSL er indeholdt et<br />
sådant krav for et insolvent selskab. Ledelsen af et insolvent selskab vil imidlertid efter omstændighederne<br />
ifalde erstatningsansvar og endog strafansvar, dersom den disponerer på<br />
en måde, der giver kreditorerne tab eller begunstiger nogle kreditorer frem for andre.<br />
Bestyrelsen i et selskab, der har konstateret et kapitaltab, skal inden for en nærmere<br />
angivet frist indkalde generalforsamlingen til drøftelse og vedtagelse af eventuelle foranstaltninger,<br />
jf. ASL § 69a (APSL § 52).<br />
Bestyrelsen kan, hvis det vurderes, at selskabet er insolvent, og det ikke er forsvarligt at<br />
fortsætte selskabets drift, indgive konkursbegæring til Skifteretten. Konkursbegæringen skal<br />
underskrives af bestyrelsen, og et mindre gebyr skal betales. Herudover skal selskabet stille<br />
sikkerhed for omkostningerne ved konkursens behandling.<br />
En konkursbegæring kunne se ud som følger:<br />
Til Skifteretten<br />
Vedr.: Egen konkursbegæring for A/S-selskabet<br />
[sted og dato]<br />
Underskrevne bestyrelse for A/S-selskabet, CVR. nr. [nummer], anmoder hermed<br />
Skifteretten om at tage selskabet under konkursbehandling, eftersom selskabet ikke<br />
er i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. Konkurslovens<br />
§ 17.<br />
Til dokumentation for tegningsreglen vedlægges sammenskrevet resume fra Erhvervs-<br />
og Selskabsstyrelsen. Endvidere vedlægges opgørelse over selskabets aktiver<br />
og passiver såvel som en kreditorliste.<br />
Til dækning af gebyr vedlægges check.<br />
Med venlig hilsen
Konkursprivilegium<br />
Efter Konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-5 har lønmodtagerkrav i nærmere defi neret omfang<br />
en privilegeret stilling i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs. Således er krav på løn og andet<br />
vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldent i tidsrummet fra 6 måneder før<br />
fristdagen og indtil konkursdekretets afsigelse, privilegeret. Dette privilegium gælder både<br />
for funktionærer og ikke-funktionærer, idet de er i skyldnerens ”tjeneste”. Direktører og visse<br />
ledende medarbejdere er ikke omfattet af tjenestebegrebet. Når medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
har privilegium efter Konkurslovens § 95, har de mulighed for at få deres<br />
lønkrav dækket hos Lønmodtagernes Garantifond efter reglerne herom.<br />
Hvervet som bestyrelsesmedlem giver ikke privilegium for eventuelle krav opstået i denne<br />
forbindelse. Bestyrelseshonoraret er ikke omfattet af lønprivilegiet, som alene relaterer sig til<br />
løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste. Bestyrelsesvederlaget ydes ikke for<br />
arbejde i skyldnerens tjeneste, men derimod netop for at være et valgt bestyrelsesmedlem og<br />
deltage i ledelsen af selskabet. Krav på bestyrelseshonorar er derfor et almindeligt simpelt<br />
krav. Derved er kravet heller ikke dækket af garantien fra Lønmodtagernes Garantifond.<br />
Det har været drøftet, om det forhold, at en medarbejder er medlem af bestyrelsen,<br />
skulle medføre bortfald af privilegiet som lønmodtager. Det helt klare udgangspunkt er, at<br />
der ikke sker tab af privilegium – der er tale om forskellige forhold. Det medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlem har ikke en afgørende rolle i bestyrelsen. Kun helt særlige omstændigheder,<br />
hvor det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem netop får afgørende indfl ydelse på driften,<br />
vil derfor efter omstændighederne kunne medføre fortabelse af privilegium for lønnen<br />
som lønmodtager.<br />
Situation<br />
Efter at selskabet er gået konkurs, får du at vide, at du ikke er kvalifi ceret til en privilegeret<br />
stilling i konkursordenen.<br />
Gode råd<br />
Meddel, at det er forkert, da du ikke har haft afgørende indfl ydelse i bestyrelseslokalet.<br />
Du er følgelig berettiget til at bevare dit privilegium og modtage dækning for din løn fra<br />
Lønmodtagernes Garantifond.<br />
K<br />
177
178<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Konvertible obligationer<br />
En almindelig obligation lyder på et bestemt beløb, som skal forrentes og tilbagebetales<br />
efter nærmere fastsatte regler. Ejerne af konvertible obligationer kan vælge mellem at kræve<br />
deres obligationer indfriet med disses pålydende eller ombyttet med aktier i det udstedende<br />
selskab til en aftalt kurs. En konvertibel obligation er således et fi nansielt instrument, der af<br />
og til med fordel kan anvendes af selskabet for at sikre fi nansiering.<br />
Obligationens ejer får en fordel, hvis kursen på aktierne stiger, men har ingen risiko, hvis<br />
kursen falder. I så fald løber obligationen blot uændret videre til udløb. Værdien af en konvertibel<br />
obligation for obligationens ejer beror på forventningen til den fremtidige udvikling<br />
af aktiernes kurs. Såfremt der er tale om unoterede aktier, kan det dog være vanskeligt at<br />
vurdere, om der ved udløb skal konverteres eller kræves indfrielse.<br />
Beslutning om udstedelse af konvertible obligationer træffes af generalforsamlingen eller<br />
af bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse, jf. ASL § 41b. Bemyndigelsen kan<br />
gives i op til 5 år og for et beløb på indtil halvdelen af aktiekapitalen. Gennemførelse af en<br />
kapitalforhøjelse ved en efterfølgende konvertering til aktier kræver ikke en ny vedtagelse af<br />
generalforsamlingen.<br />
Selskabet udsteder typisk en obligation til obligationsejeren, hvoraf de nærmere vilkår,<br />
som gælder for obligationen, fremgår. Ejere af konvertible obligationer er ikke aktionærer og<br />
har derfor ikke adgang til generalforsamlingen.<br />
Et selskab, der har udstedt konvertible obligationer, skal i sit årsregnskab oplyse summen<br />
af de udestående obligationers pålydende, konverteringskursen og tidsfristen for konvertering<br />
af obligationerne med aktier, jf. ÅRL § 93.<br />
Situation<br />
En gruppe investorer ønsker at tegne konvertible obligationer i selskabet, men ønsker samtidig<br />
at få indfl ydelse på ledelsen.<br />
Gode råd<br />
En obligationsejer er ikke aktionær. Der kan dog optages bestemmelser i vedtægterne, der<br />
giver obligationsejerne visse rettigheder, fx retten til at vælge et bestyrelsesmedlem.
Kortfristet gæld<br />
Kortfristet gæld er gæld, der forfalder til betaling inden for 1 år. I selskaber er kortfristet gæld<br />
typisk (uden for den fi nansielle sektor):<br />
Gæld til kreditinstitutter (pengeinstitutter og realkreditinstitutter).<br />
Modtagne forudbetalinger fra kunder.<br />
Leverandørgæld.<br />
Skyldig selskabsskat.<br />
Anden gæld.<br />
Periodeafgrænsningsposter.<br />
Skyldigt udbytte.<br />
Kortfristet gæld til pengeinstitutter er typisk selskabets kassekredit, der ofte genforhandles<br />
årligt. Kortfristet gæld omfatter også det kommende års ydelse på selskabets lån til realkreditinstitutter.<br />
Modtagne forudbetalinger fra kunder er betalinger for varer og tjenester, der endnu ikke<br />
er faktureret og leveret. Leverandørgæld er gæld til virksomhedens leverandører af råvarer,<br />
halvfabrikata og tjenester.<br />
Selskabsskat er årets selskabsskat for det pågældende år. Beløbet er således opgjort, men<br />
forfalder først til betaling senere og er derfor opført som en gældspost.<br />
Anden gæld kan ikke placeres under de andre poster. Det er bl.a. gæld til det offentlige,<br />
herunder A-skat og ATP. Periodeafgrænsningsposter er indtægter, der er forfaldne til betaling,<br />
men som vedrører det efterfølgende regnskabsår.<br />
Skyldigt udbytte til aktionærerne er angivet med det af bestyrelsen foreslåede beløb. Betalingen<br />
forfalder umiddelbart efter, at udbyttet er vedtaget på generalforsamlingen.<br />
Situation<br />
Af årsregnskabet fremgår, at leverandørgæld er steget væsentligt.<br />
Gode råd<br />
Anmod direktionen om at redegøre for udviklingen. Stigningen i leverandørgæld kan skyldes<br />
forbedrede betalingsbetingelser, men det kan også dække over, at likviditeten er anstrengt,<br />
så en del af gælden er forfalden til betaling.<br />
K<br />
179
180<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Købs- og salgsbogen<br />
Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal give bestyrelsen meddelelse om deres besiddelser<br />
af aktier i selskabet og andre koncernselskaber. Disse meddelelser skal indføres i en særlig<br />
aktieprotokol (købs- og salgsbogen) om ledelsens aktier, jf. ASL § 53, stk. 1. Meddelelser om<br />
aktiebesiddelsen og noteringen på navn i købs- og salgsboen skal være korrekte – det er ikke<br />
muligt at anvende stråmand.<br />
En meddelelse kan se ud som følger:<br />
Til Bestyrelsen<br />
Vedr.: Købs- og salgsbogen A/S-selskabet<br />
[sted og dato]<br />
For at opfylde mine forpligtelser i henhold til ASL § 53, skal jeg oplyse, at jeg har<br />
erhvervet [antal] aktier a 100 kr. i A/S-selskabet, hvorefter jeg i alt ejer [antal] aktier<br />
a 100 kr. i selskabet. Jeg beder om, at der sker behørig registrering i selskabets Købs-<br />
og salgsbog.<br />
Jeg vedlægger kopi af fondsnota, hvoraf fremgår, at handlen er endelig, idet denne<br />
også dokumenterer, at sælger er fyldestgjort for købesummen. Jeg anmoder om at<br />
modtage bekræftelse, når registrering er sket.<br />
Med venlig hilsen<br />
Formålet med købs- og salgsbogen er at sikre, at bestyrelsesmedlemmer ikke deltager i spekulationsforretninger<br />
om aktier i selskabet eller inden for samme koncern. Spekulationsforretninger<br />
omfatter bl.a. handler, som udnytter intern viden (insiderhandel) for at opnå<br />
en kursgevinst. Købs- og salgsbogen gør det muligt at efterspore de aktiehandler, som alle<br />
ledelsesmedlemmer har foretaget.<br />
I børsselskaber skal bestyrelsen, direktører og ledende medarbejdere give selskabet meddelelse<br />
om køb og salg for egen regning af selskabets aktier. Selskabet skal videregive oplysningerne<br />
til Finanstilsynet, der offentliggør oplysningerne, jf. VPHL § 28a. Der stilles ikke i<br />
selskabslovgivningen krav om, at ledelsens aktiebesiddelse og ændringer heri offentliggøres.
L<br />
L<br />
181
182<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Langfristet gæld<br />
Langfristet gæld er defi neret ved at have en forfaldstid på ud over 1 år. Summen af poster,<br />
der vedrører langfristet gæld, bør normalt overstige summen af poster, der vedrører kortfristet<br />
gæld. I modsat fald vil der ofte let opstå problemer med likviditeten. I det omfang det<br />
er muligt og hensigtsmæssigt, kan det overvejes at få omlagt dele af den kortfristede gæld til<br />
langfristet gæld.<br />
Tidligere involverede bestyrelsen sig ikke særligt aktivt i virksomhedens optagelse af langfristet<br />
gæld. Men da bestyrelsen skal være opmærksom på selskabets kapitalberedskab for<br />
at sikre en lovlig og forsvarlig administration, bør bestyrelsen deltage i beslutningen om,<br />
hvorledes selskabet får dækket sit behov for fremmedkapital. Bestyrelsen bør derfor inddrages<br />
i selskabets optagelse af lån.<br />
Kreditforeningslån og faste lån ydes gennem realkreditinstitutter og til dels pengeinstitutter.<br />
Disse lån gives pantsætning i fast ejendom, maskineri eller inventar. Det er nu også<br />
muligt for långiver at tage såkaldt virksomhedspant, hvorefter långiver under ét har sikkerhed<br />
i alle selskabets aktiver.<br />
For virksomhederne er disse lån relativt lavt forrentede og uopsigelige for långiver i løbetiden.<br />
Virksomheden behøver således ikke i sin planlægning at medtage risiko for krav om<br />
tilbagebetaling af denne type lån.<br />
Der spekuleres en del i optimering af lån i disse år, og bestyrelsen bør sikre, at direktionen<br />
er instrueret om, hvorledes den skal agere på lånemarkedet.<br />
Situation<br />
Direktionen foreslår, at selskabets lån omlægges og at der fremover anvendes valutaswops.<br />
Gode råd<br />
En del af de nye produkter fra realkreditinstitutterne og bankerne kan være svært gennemskuelige.<br />
Det kan godt være, at et givent lån umiddelbart fremtræder attraktivt, men det<br />
skal opvejes mod risikoen for en negativ ændring i rente og valutakursudsving.
Ledelsesberetning<br />
Ledelsesberetningen for større selskaber indgår i selskabets årsrapport, jf. ÅRL § 2. Ledelsesberetningen<br />
er en rapport fra bestyrelsen om selskabets virksomhed i regnskabsåret. Ledelsesberetningen<br />
skal forelægges aktionærerne på den ordinære generalforsamling og indsendes<br />
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som en del af årsrapporten, og er derfor offentlig.<br />
Kravene til indholdet af ledelsesberetningen fi ndes i ÅRL § 99 om regnskabsklasse C<br />
(for børsselskaber yderligere i ÅRL § 107a). For selskaber i regnskabsklasse B kræves kun en<br />
ledelsesberetning, der redegør for væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske<br />
forhold, jf. ÅRL § 77.<br />
Ledelsesberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske<br />
aktiviteter i årets løb og bl.a. omtale selskabets forsknings- og udviklingsaktiviteter,<br />
udenlandske aktiviteter og ledelsens forventninger til selskabets fremtidige udvikling.<br />
Hvis årets resultat i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, eller hvis der er væsentlig<br />
usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives særskilt oplysning herom.<br />
Ligeledes skal omtales vigtige begivenheder, som er indtruffet i tiden efter regnskabsårets<br />
udløb.<br />
Oplysninger om forventningerne til fremtiden og begivenheder efter regnskabsårets afslutning<br />
øger årsrapportens aktualitet og dens værdi som videnskilde. Visse selskaber går<br />
videre, end hvad der er krævet og bringer i ledelsesberetningen udtalelser om elementer i<br />
den almindelige økonomiske udvikling, som er af betydning for selskabet. En del selskaber<br />
anvender ledelsesberetningen som en del af den eksterne kommunikation.<br />
Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i indholdet af ledelsesberetningen, kan kræve sin<br />
uenighed optaget både i bestyrelsesprotokollen, jf. ASL § 56, stk. 3, og i ledelsens påtegning<br />
på årsregnskabet, jf. ÅRL § 10. Det kan ikke kræves, at der udarbejdes en alternativ<br />
ledelsesberetning.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer om en hændelse, der er indtruffet efter udløbet af regnskabsåret, bør<br />
omtales i ledelsesberetningen.<br />
Gode råd<br />
Hændelsen skal omtales, hvis den har væsentlig betydning for den forventede økonomiske<br />
udvikling for selskabet. Foreslå derfor, at revisionen om nødvendigt udtaler sig om spørgsmålet.<br />
L<br />
183
184<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Ledelseserklæring, overdragelse<br />
Ved en virksomhedsoverdragelse er det blevet sædvanligt, at køber ønsker at modtage en<br />
ledelseserklæring med et garantikatalog. Den, der køber en virksomhed vil gerne vide, hvad<br />
der købes – både hvis der købes aktier, og hvis der købes aktiver.<br />
En anmodning til bestyrelsen om, at bestyrelsen skal give en ledelseserklæring til en køber,<br />
som påtænker at købe aktiemajoriteten i selskabet, bør afslås af bestyrelsen. Det er ikke det<br />
selskab, hvor bestyrelseshvervet udøves, der har noget til salg. Sælger er de hidtidige aktionærer,<br />
og det er herfra, at en detaljeret erklæring om selskabets forhold i givet fald skal fremkomme.<br />
Der er ikke noget incitament for bestyrelsen til at afgive en sådan erklæring og den<br />
hermed forbundne risiko for senere at blive ramt af en sag om ansvar. Afgivelse af en sådan<br />
erklæring ligger ud over de funktioner, der påhviler et bestyrelsesmedlem.<br />
Bestyrelsen skal også være varsom med at give en ledelseserklæring til en potentiel køber<br />
af selskabets væsentlige aktiver – i hvert fald, hvis den får karakter af et reelt garantikatalog<br />
med indeståelser fra bestyrelsen. Nogle overdragelser ender desværre med mangels- og/eller<br />
ansvarssager, og det er ubehageligt som bestyrelsesmedlem at blive sagsøgt af køberen eller<br />
det sælgende selskab med krav om friholdelse (regres) efter, at selskabet har måtte betale<br />
afslag eller erstatning til køberen. Langt bedre er det derfor, at bestyrelsen opfordrer køberen<br />
til at foretage sine egne grundige undersøgelser forud for købet (due diligence).<br />
Hvis der afgives en erklæring, bør den begrænses til faktiske forhold, fx konstatering af<br />
ejendomsret, ingen verserende retssager mv. Det skal præciseres over for køberen, at et eventuelt<br />
ansvar for selskabet om budgetter, prognoser mv. i givet fald kun vedrører de foreliggende<br />
fakta – aldrig de konklusioner, der drages på baggrund heraf.<br />
Krav på afslag eller erstatning vil så kun kunne rejses (og da kun over for det sælgende selskab,<br />
ikke bestyrelsen), såfremt der konstateres så alvorlige mangler ved den købte virksomhed,<br />
at disse har betydning for de overdragne aktivers funktionsdygtighed/værdi som helhed.<br />
Ligeledes bør der i forlængelse af afgivne erklæringer indsættes en ansvarsbegrænsning.<br />
Eftersom kravene til erklæringerne er blevet skærpet i den senere tid, ses det ikke sjældent,<br />
at det alene er de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer - der ofte har en<br />
tæt kontakt til aktionæren eller aktionærerne – der underskriver en erklæring, således at de<br />
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke tages til indtægt for de forhold, der erklæres<br />
om. Dette virker rigtigt.
Ledelseserklæring, årsrapport<br />
Ledelseserklæring (fuldstændighedserklæring) er ikke beskrevet i ÅRL, men spiller efterhånden<br />
en betydelig rolle i praksis og kan få betydning i sager om ansvar. Modtageren af denne<br />
erklæring er revisionen.<br />
Baggrunden for udbredelsen af disse erklæringer skyldes formentlig den øgede fokus, der<br />
i de senere år har været på revisors kontrol af selskabets værdier. Oftest er det direktionen,<br />
der underskriver ledelseserklæringen, eventuelt sammen med økonomichefen.<br />
Ledelseserklæringen i forbindelse med årsrapporten er tiltænkt at fungere som en tjekliste<br />
med hensyn til aktivernes værdi og tilstedeværelse, passivernes størrelse, kontrol med<br />
balanceførte poster mv. Ledelseserklæringen indeholder typisk et ønske fra revisor om, at<br />
selskabets ledelse bekræfter:<br />
At revisor har fået adgang til alt relevant materiale.<br />
At der ikke har været foretaget uregelmæssigheder i selskabet.<br />
At alle transaktioner med tilknyttede personer er rigtigt vist.<br />
At alle kautions- og garantiforpligtelser mv. er registreret.<br />
At der ikke foreligger uoplyste krav eller retssager.<br />
At bogføringen korrekt viser alle transaktioner.<br />
At selskabet har adkomst til alle sine aktiver.<br />
At aktiverne ikke er behæftet ud over det angivne.<br />
Bestyrelsen bør ikke selv underskrive sådanne erklæringer. Hvis bestyrelsen gør det, påtager<br />
bestyrelsen sig ansvaret for en del af det, som revisor netop for bestyrelsen skal kontrollere.<br />
Hvis revisor fastholder ønsket om en erklæring fra bestyrelsen, er en praktisk løsning<br />
ifølge Werlauff, at bestyrelsen erklærer at være bekendt med, at direktionen har underskrevet<br />
ledelseserklæringen, der bestyrelsen bekendt er rigtig. Revisor bør samtidig opfordres til at<br />
foretage de samme undersøgelser, som hvis ledelseserklæringen ikke forelå.<br />
L<br />
185
186<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Ledelsesorganer<br />
Ledelsen i et aktieselskab er delt mellem bestyrelse og direktion. Generalforsamlingen vælger<br />
bestyrelsen - og bestyrelsen ansætter direktionen. I et anpartsselskab vælger generalforsamlingen<br />
en bestyrelse og/eller en direktion. Anpartshaverne er frit stillet med hensyn til<br />
indretningen af ledelsen, men ønsker medarbejderne at vælge bestyrelsesmedlemmer, skal<br />
der vælges en bestyrelse.<br />
I et aktieselskab ser det grafi sk således ud:<br />
Generalforsamling Bestyrelse Direktion<br />
Opdelingen af ledelsen i 2 organer skal i alle aktieselskaber være reel. Personsammenfald<br />
mellem bestyrelse og direktion skal være begrænset i aktieselskaber. En direktør kan vælges<br />
som bestyrelsesmedlem, men fl ertallet af bestyrelsens medlemmer må ikke være direktører i<br />
selskabet, jf. ASL § 51, stk. 2. En direktør kan ikke vælges til formand for bestyrelsen, jf. ASL<br />
56, stk. 1.<br />
Bestyrelsen udøver den overordnede styring og kontrol, mens den daglige ledelse af virksomheden<br />
varetages af direktionen, jf. ASL § 54 (APSL § 19). Denne generalklausul suppleres<br />
ofte med regler i selskabets vedtægter og retningslinjer, som bestyrelsen kan og i<br />
børsselskaber skal vedtage i sin forretningsorden, jf. ASL § 56, stk. 7. Bestyrelsen kan også<br />
vedtage en stillingsbeskrivelse for direktionen, der indgår direkte i eller som tillæg til direktørkontrakten.<br />
Reglerne i selskabslovene om opgaver og rollefordeling mellem bestyrelse og direktion er<br />
generelle og fl eksible – dog med behørig respekt for, at der skal eksistere en ledelsesmæssig<br />
opdeling. Opgaven med at fi nde den ordning, som er bedst for det enkelte selskab, kræver<br />
kendskab til dette selskabs forhold og persongalleri og støttes for børsselskaber på anbefalingerne<br />
om Corporate Governance. Tendensen går i retning af at kræve og forvente en<br />
større medleven og indsats fra bestyrelsen, end det tidligere var almindeligt.<br />
Bestyrelsen skal således for det første udøve kontrol med direktionen, herunder godkendte<br />
direktionsoplæg på væsentlige områder, og overvåge, at direktionen udfylder sin rolle<br />
i henhold til sit mandat. Bestyrelsen skal for det andet samtidig fungere som sparringspartner<br />
for direktionen, herunder fungere som coach ved udarbejdelse af selskabets strategi, og<br />
sætte klare mål såvel internt som eksternt.
Leveringsklausuler, Incoterms 2000<br />
For alle producerende virksomheder er det væsentligt ved levering at fastlægge, hvornår der<br />
sker overgang af risikoen, og hvem der betaler fragt og forsikring. Der eksisterer i dag et sæt<br />
internationalt accepterede leveringsklausuler, som beskrives nedenfor:<br />
EXW Ex Works Risikoovergang, når varen stilles til købers disposition på aftalt<br />
sted. Forsikring tegnes af køber. Fragt betales af køber.<br />
FCA Free carrier Risikoovergang, når sælger leverer varen til at køber udpeget<br />
transportør på aftalt sted. Forsikring tegnes af køber.<br />
FAS Free alongside<br />
ship<br />
Risikoovergang på kajen ved skibssiden i en af køber udpeget<br />
havn. Forsikring tegnes af køber fra havn. Fragt på skib betales<br />
af køber.<br />
FOB Free on board Risikoovergang, når varen passerer rælingen i en af køber udpeget<br />
havn. Forsikring tegnes af køber fra havn. Fragt på skib<br />
betales af køber.<br />
CFR Cost and<br />
freight<br />
CIF Cost, insurance<br />
and freight<br />
CPT Carriage<br />
paid to …<br />
CIP Carriage and<br />
insurance paid<br />
to …<br />
DAF Delivered at<br />
frontier<br />
DES Delivered Ex<br />
Ship<br />
DEQ Delivered Ex<br />
quay<br />
DDU Delivered duty<br />
unpaid<br />
DDP Delivered duty<br />
paid<br />
Risikoovergang, når varen passerer rælingen i en af køber udpeget<br />
havn. Forsikring tegnes af køber fra havn. Fragt betales af<br />
sælger.<br />
Risikoovergang, når varen passerer rælingen i en af køber udpeget<br />
havn. Forsikring tegnes af sælger. Fragt betales af sælger.<br />
Risikoovergang, når varen er overgivet til første transportør.<br />
Forsikring tegnes af køber. Fragt betales af sælger til aftalt sted.<br />
Risikoovergang, når varen er overgivet til første transportør.<br />
Forsikring tegnes af sælger. Fragt betales af sælger til aftalt sted.<br />
Risikoovergang, når varen afl everes ved grænseovergang. Forsikring<br />
aftales. Fragt arrangeres normalt af sælger.<br />
Risikoovergang, når varen afl everes på skib i ankomsthavn.<br />
Forsikring tegnes af sælger. Fragt betales af sælger.<br />
Risikoovergang, når varen afl everes på kajen i ankomsthavn.<br />
Forsikring tegnes af sælger. Fragt betales af sælger.<br />
Risikoovergang, når varen stilles til købers disposition på aftalt<br />
sted. Forsikring tegnes af og fragt betales af sælger. Told betales<br />
af køber.<br />
Risikoovergang, når varen stilles til købers disposition på aftalt<br />
sted. Forsikring tegnes af og fragt betales af sælger. Told betales<br />
af sælger.<br />
L<br />
187
188<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Ligestillingsprincippet<br />
Der er ikke i selskabslovene særlige regler for bestyrelsesmedlemmer, som er valgt af aktionærer,<br />
af medarbejderne eller er udpeget af andre. Alle medlemmer af bestyrelsen har samme<br />
retsstilling. Denne ligestilling omfatter både rettigheder og pligter, bl.a.:<br />
Beføjelsen til at kræve oplysninger om selskabet.<br />
Beføjelsen til at tegne selskabet i overensstemmelse med tegningsretten.<br />
Pligten til at deltage på en kvalifi ceret måde i arbejdet.<br />
Pligten til at give oplysning om aktiebesiddelse.<br />
Pligten til at iagttage regler om inhabilitet.<br />
Pligten til at varetage tavshedspligt.<br />
Retten til at stemme.<br />
Kravet på honorar.<br />
Reglerne om ansvar (straf eller erstatning) er i princippet også ens for alle bestyrelsesmedlemmer.<br />
Der eksisterer således ikke indskrænkninger i de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers<br />
ansvar.<br />
Ligestillingsprincippet kan ikke læses direkte ud af ASL (APSL), men er fastlagt i SBK § 36<br />
og KBK § 38, og det må antages at være udtryk for et almindeligt retsprincip. Højesteret har<br />
også udtrykt sig meget klart i UfR 1997.1475H, der vedrørte størrelsen af honorar, hvor det i<br />
domspræmisserne er anført:<br />
”Denne generelle forudsætning om ligestilling, der er begrundet i, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
skal deltage i bestyrelsesarbejdet på lige fod med generalforsamlingsvalgte,<br />
må efter Højesterets opfattelse indebære, at de har krav på honorar af samme størrelse<br />
som eksterne bestyrelsesmedlemmer …”.<br />
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har ikke nogen særlig forpligtelse til at varetage<br />
medarbejdernes interesser. Derimod skal de varetage selskabets interesser – også selv<br />
om dette ud fra en snæver betragtning måtte komme medarbejderne til skade, fx i form af<br />
virksomhedslukning. Realiteten er nok, at dette udgangspunkt bøjes en smule, og de medarbejdervalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer ofte anlægger en medarbejdersynsvinkel i bestyrelsesarbejdet.
Likvidation<br />
Aktionærerne (anpartshaverne) kan ønske at opløse selskabet, fx hvis selskabets opgaver er<br />
løst, eller der ikke kan opnås en rimelig indtjening i selskabet.<br />
Kompetencen til at beslutte, at et selskab træder i likvidation, ligger hos generalforsamlingen,<br />
jf. ASL § 116 (APSL § 53). Vedtagelse af et forslag om likvidation kræver samme<br />
majoritet, som er nødvendig til en vedtægtsændring. Likvidation kan dog vedtages med<br />
simpelt fl ertal, såfremt selskabet efter lovgivningen eller vedtægterne har pligt til at træde i<br />
likvidation. Et selskab i likvidation er fortsat undergivet reglerne i ASL (APSL) og ÅRL, herunder<br />
kravet om afholdelse af generalforsamling.<br />
Generalforsamlingen vælger - efter beslutningen om likvidation er truffet - en eller fl ere<br />
likvidatorer til at gennemføre likvidationen. Likvidator træder i ledelsens sted, jf. ASL § 121<br />
(APSL § 54, 3. pkt.) Direktør og bestyrelsesmedlemmer kan vælges til likvidator. Reglerne om<br />
bestyrelsens opgaver i ASL fi nder med de fornødne lempelser anvendelse på likvidator.<br />
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal have meddelelse om, at selskabet er trådt i likvidation.<br />
Meddelelse om likvidation skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edbsystem<br />
med en opfordring til selskabets kreditorer om at anmelde deres krav.<br />
Udlodning af selskabets formue (likvidationsprovenuet) må først ske, når fristen for anmeldelse<br />
af krav er udløbet, tvister om bestridte anmeldte fordringer er afgjort, og gælden er<br />
betalt. Viser det sig, at kreditorerne ikke vil få fuld dækning, skal likvidator i et aktieselskab<br />
indkalde til en generalforsamling med forslag om, at der indleveres en konkursbegæring. I<br />
et anpartsselskab kan likvidator selv indgive konkursbegæring.<br />
Et selskab i likvidation er ophørt, når det endelige likvidationsregnskab er godkendt og<br />
udbetaling af eventuelt likvidationsprovenu har fundet sted. Selskabet slettes da i Erhvervs-<br />
og Selskabsstyrelsen.<br />
Situation<br />
Selskabet har genereret underskud i en længere periode, og formanden foreslår, at der til<br />
generalforsamlingen stilles forslag om likvidation.<br />
Gode råd<br />
Likvidation kan alene gennemføres, såfremt alle kreditorer kan modtage deres tilgodehavende.<br />
Inden der fremsættes forslag om likvidation, bør det afdækkes, om der påregneligt<br />
er tilstrækkeligt med midler – alternativet er en konkurs.<br />
L<br />
189
190<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Likviditet<br />
Likviditeten udgør et væsentligt element i vurderingen af en virksomheds fi nansielle risiko,<br />
idet en solvent virksomhed godt kan blive illikvid. Ved illikviditet forstås i regnskabsmæssig<br />
forstand, at virksomheden ikke kan betale sine forpligtelser, efterhånden som disse forfalder,<br />
uanset om virksomheden i øvrigt er solvent - altså har en positiv egenkapital. Hovedparten<br />
af konkurser er begrundet i likviditetsproblemer.<br />
For løbende at kunne betale løn til medarbejderne, husleje, ydelser på virksomhedens<br />
kortfristede gældsposter mv., er det nødvendigt med en tilstrækkelig beholdning af omsætningsaktiver.<br />
Kontanter, indskud i pengeinstitutter mv. udgør de likvide beholdninger. Likvide<br />
beholdninger er sikre omsætningsaktiver, mens varebeholdninger og kundetilgodehavender<br />
er de mindst sikre.<br />
Såfremt virksomheden ikke har de fornødne likvide beholdninger i forhold til den kortfristede<br />
gæld, er den sårbar over for uforudsete svigt i betalingerne. Det gælder i særlig grad,<br />
hvis egenkapitalen samtidig er så lav, at det ikke er muligt at øge den kortfristede gæld.<br />
I en sådan situation kan selskabet blive tvunget til at sælge aktiver til en ufordelagtig pris<br />
- hvis ikke situationen er så alvorlig, at selskabet må træde i betalingsstandsning.<br />
Derfor bør selskabet konstant arbejde med et likviditetsbudget, som illustrerer, om selskabet<br />
har tilstrækkeligt med likvide beholdninger i fremtidige perioder.<br />
Situation<br />
Selskabet har en meget stram likviditet og betaler en høj rente til banken på de kortfristede<br />
lån.<br />
Gode råd<br />
Dette er umiddelbart signal om, at selskabets likviditetsstyring er for dårlig. Foreslå, at<br />
direktionen udarbejder et likviditetsbudget, idet budgetforudsætningerne bør være forsigtige.<br />
På kort sigt kan selskabets likvide beholdning muligvis forøges ved – om muligt - at<br />
forkorte kundernes og forlænge leverandørernes betalingsfrister. På lidt længere sigt bør<br />
kortfristet gæld søges omlagt til langfristet, og kapitalstrukturen kan søges ændret ved en<br />
forøgelse af egenkapitalen.
Lovlig og forsvarlig administration<br />
Selskabets bestyrelse og direktion skal varetage deres ledelseshverv forsvarligt, jf. ASL §§<br />
54 og 140 (APSL §§ 20 og 80a). Hverken generalforsamling, bestyrelse eller direktion må<br />
foretage dispositioner, som åbenbart er egnet til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig<br />
fordel på andre aktionærers bekostning, jf. ASL §§ 80 og 63 (APSL §§ 35 og 27).<br />
Bestyrelsen skal som udgangspunkt efterleve beslutninger truffet af generalforsamlingen.<br />
Bestyrelsen har dog en selvstændig pligt til at varetage den overordnede ledelse af selskabet<br />
efter loven – og er derfor ikke forpligtet til at efterkomme et pålæg fra generalforsamlingen,<br />
hvis den fi nder, at dette vil være ulovligt og uforsvarligt og derfor ansvarspådragende.<br />
Der er imidlertid ikke altid entydigt, hvad der er uforsvarligt. Et fl ertal i generalforsamlingen<br />
har mulighed for at afsætte de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer af bestyrelsen,<br />
såfremt fl ertallet ikke kan acceptere, at bestyrelsen nægter at følge fl ertallets ønsker.<br />
Manglende opfyldelse af sine forpligtelser på en forsvarlig måde kan dels begrunde afsættelse<br />
af et bestyrelsesmedlem eller afskedigelse af en direktør, dels et muligt erstatningsansvar<br />
over for selskabet eller andre. Dette gælder uagtet om trufne dispositioner kan omgøres<br />
og faktisk bliver omgjort.<br />
Situation<br />
Generalforsamlingen pålægger via en fl ertalsbeslutning bestyrelsen at gennemføre en kapitalforhøjelse,<br />
hvor den største aktionær via en rettet emission får mulighed for at tegne<br />
aktier til favørkurs.<br />
Gode råd<br />
Sådan beslutning er ikke gyldig, da den kræver tilslutning af hele aktionærkredsen, da der<br />
sker fravigelse af fortegningsretten til favørkurs. Bestyrelsen bør derfor ikke gennemføre<br />
kapitalforhøjelsen. Dette bør meddeles til aktionærkredsen.<br />
L<br />
191
192<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Lovregler for medarbejderrepræsentation<br />
Medarbejdernes ret til at vælge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i et aktieselskab<br />
fremgår af ASL §§ 49, 177 og 178. Tilsvarende regler for et anpartsselskab fi ndes i APSL §<br />
22, bl.a. med en henvisning til reglerne i ASL.<br />
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udstedt 2 bekendtgørelser til uddybning af reglerne<br />
– særligt om etablering og administration af ordningen med medarbejderrepræsentation.<br />
Den ene vedrører selskabsrepræsentation, den anden koncernrepræsentation. De seneste<br />
versioner er bekendtgørelse nr. 942 af 9. december 1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer<br />
i aktie- og anpartsselskaber mv. som ændret ved bekendtgørelse nr. 335 af<br />
30. maj 1996 (SBK), henholdsvis bekendtgørelse nr. 943 af 9. december 1993 om medarbejderes<br />
valg af bestyrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber<br />
mv. som ændret ved bekendtgørelse nr. 446 af 30. maj 1996 (KBK).<br />
Bekendtgørelserne er – bortset fra enkelte undtagelser – enslydende. Grunden til, at der<br />
alligevel er udarbejdet 2 bekendtgørelser, bygger på lovgivers ønske om at lette reglernes<br />
anvendelse i praksis.<br />
Såvel ASL og APSL som de 2 bekendtgørelser er medtaget som bilag bagerst i håndbogen.<br />
Medarbejderrepræsentanter nyder en særlig beskyttelse mod afskedigelse. Denne beskyttelse<br />
forudsætter dog, at valget sker efter SBK eller KBK. Hvis ordningen om medarbejderrepræsentation<br />
er vedtægtsbestemt eller i øvrigt er aftalt med medarbejderne, bør der være<br />
en henvisning til bekendtgørelserne for at sikre repræsentanterne beskyttelse.<br />
Der fi ndes også bestemmelser om medarbejderrepræsentanter for erhvervsdrivende fonde<br />
i lov om erhvervsdrivende fonde og for partnerselskaber via ASL. For andre selskabsformer<br />
– andelsselskaber, interessentskaber og kommanditselskaber - er der ikke regler om<br />
medarbejderrepræsentation i bestyrelsen. Dette udelukker ikke, at der kan indgås aftaler om<br />
medarbejderrepræsentation i en eller anden form på ledelsesniveau.
Lønkonti indestående i selskabet<br />
Visse selskaber tilbyder deres medarbejdere, at en del af lønnen kan tilbageholdes og opspares<br />
i selskabet til en favorabel rente. Selskabet kan tilbyde en højere rente end pengeinstituttet,<br />
hvilket skyldes, at selskabet lader beløbet indgå i selskabets pengestrømme og anvender<br />
det til investering - dermed spares udlånsrenten på kassekreditten.<br />
Når selskabet er velkonsolideret, er en sådan ordning favorabel for begge parter. Kommer<br />
selskabet derimod i betalingsvanskeligheder og går konkurs, vil medarbejdernes indestående<br />
indgå som et almindeligt krav i konkursboet, medmindre ordningen følger af en overenskomst<br />
og der til denne ordning er knyttet en garantiordning. Realiteten vil ofte i sådanne<br />
tilfælde være, at beløbet er tabt.<br />
Uanset om selskabets økonomi er god på det tidspunkt, hvor ordningen etableres, bør<br />
medarbejderne være tilbageholdende med at indgå i en sådan en ordning. Hvis medarbejderne<br />
alligevel beslutter sig herfor, bør medarbejderne stille krav om, at deres indeståender<br />
til enhver tid sikres. Det kan ske enten ved håndpantsætning af beløbet på en særskilt pengeinstitutkonto<br />
eller ved en ubetinget garantistillelse fra pengeinstitut eller et forsikringsselskab.<br />
En sådan sikkerhed vil betyde, at medarbejderne i tilfælde af selskabets konkurs får<br />
deres indestående udbetalt.<br />
Inden for det område, som er dækket af Industriens Overenskomst, er der ved overenskomstfornyelsen<br />
i 2007 indgået aftale om etablering af såkaldte fritvalgs-lønkonti, der netop<br />
svarer til det beskrevne. I overenskomsten er der fastsat regler, der sikrer, at ordningen er<br />
dækket hos Lønmodtagernes Garantifond, og hvis det ikke er tilfældet, er disse konti omfattet<br />
af en af Dansk Industri etableret garantiordning.<br />
Situation<br />
Direktionen har foreslået bestyrelsen, at selskabet etablerer en ordning, hvor medarbejderne<br />
kan opspare et beløb i selskabet.<br />
Gode råd<br />
Meddel, at sådanne drøftelser skal foregå med tillidsrepræsentanterne, som skal tiltræde,<br />
at en ordning skal indføres og kriterierne herfor. Angiv i øvrigt, at det må være et krav, at<br />
beløbet er sikret ved en ubetinget garanti fra pengeinstitut, eller at beløbet på tilsvarende<br />
måde er sikret mod tab, selv i tilfælde af virksomhedens konkurs.<br />
L<br />
193
194<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Lønmodtagerbeskyttelse<br />
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bevarer deres status som lønmodtagere på trods<br />
af, at de er bestyrelsesmedlemmer.<br />
Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem vil således fortsat være omfattet af Funktionærloven,<br />
hvis medlemmet er funktionær. Det afgørende er, om der foreligger en ”tjenestestilling”,<br />
jf. Funktionærlovens § 1, stk. 2.<br />
Såfremt det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem er ansat under en overenskomst, sker<br />
der heller nogen ændringer i ansættelsen, og medlemmet har fortsat de rettigheder, der er<br />
tillagt gruppen af overenskomstansatte under overenskomsten.<br />
Situation<br />
Din overordnede fremkommer med et nyt udkast til ansættelsesaftale til dig, hvor alle dine<br />
overenskomstbestemte rettigheder er fjernet med argumentet om, at du via din rolle som<br />
medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem ikke længere er omfattet af overenskomsten.<br />
Gode råd<br />
Udlægningen er forkert. Dit ansættelsesforhold som lønmodtager ændrer sig ikke, fordi du<br />
bliver valgt med medarbejderrepræsentant.
M<br />
195
196<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Management Buy-Out<br />
Ved et management buy-out (MBO) overtager selskabets direktion og/eller andre ledere ejerskabet<br />
af selskabet eller dele heraf. Ved et MBO er en stor del af købesummen sædvanligvis<br />
lånefi nansieret, sælgerfi nansieret eller betalt af et investeringsselskab, som medinvestor. En<br />
investor vil typisk stille krav om, at der i tilknytning til overtagelsen aftales en plan for tilbagebetaling<br />
af lån eller mulighed for afhændelse af investeringen inden for en kortere årrække.<br />
Ofte indebærer et MBO, dels at der forinden handlen udloddes så stort udbytte som<br />
muligt for at formindske egenkapitalen og dermed sænke salgsprisen, dels at sælger i en<br />
periode fremover modtager en andel af overskuddet som vederlag for købet (earn-out). Et<br />
MBO er et venligsindet take-over, som gennemføres i snævert samarbejde mellem køber og<br />
sælger efter forskellige modeller:<br />
Ledelsen overtager personligt aktierne i selskabet og kan anvende de købte aktier som<br />
sikkerhed over for långivere.<br />
Ledelsen etablerer et nyt selskab, som overtager selskabets aktiviteter med tilhørende aktiver<br />
og passiver, hvilket gør det muligt at belåne aktiver i forbindelse med overtagelsen,<br />
da det er det nystiftede selskab, som køber aktiverne.<br />
Ledelsen etablerer et nyt selskab, som overtager selskabets aktier, hvilket sikrer en betydelig<br />
fi nansiel fl eksibilitet, idet der skattefrit kan overføres udbytte til holdingselskabet.<br />
For så vidt angår medarbejderrepræsentation som følge af et MBO, sker der oftest ingen<br />
ændringer.<br />
Situation<br />
Der gennemføres et MBO, og du bliver bedt om at blive i bestyrelsen.<br />
Gode råd<br />
Et MBO via et aktiekøb medfører som oftest ingen ændringer i en eksisterende medarbejderrepræsentation,<br />
og du fortsætter derfor automatisk.
Materiale til bestyrelsesmødet<br />
Materialet til bestyrelsesmødet skal være relevant og pålideligt. Godt materiale gør det lettere<br />
at træffe gode beslutninger. God intern rapportering er vigtig, herunder at direktionen<br />
udarbejder gode oplæg til drøftelse og godkendelse.<br />
I nogle bestyrelser udleveres alt for meget materiale, hvilket ødelægger overblikket. I andre<br />
bestyrelser udleveres nærmest intet materiale, og al rapportering sker mundtligt. Det påhviler<br />
bestyrelsen at fastlægge rammerne for, hvilken information bestyrelsen ønsker, og i hvilken<br />
form denne skal leveres. Dette skal selvfølgelig ske i samråd med direktionen, men det er<br />
bestyrelsens beslutning.<br />
Det er formanden, der forestår indkaldelse af bestyrelsesmøder, og sammen med indkaldelsen<br />
udsendes en dagsorden, hvor materialet bør følge med. Formanden skal med direktionen<br />
afklare, hvilket materiale der skal udarbejdes og vedlægges. Materialet skal udsendes i<br />
så god tid, at hvert medlem har en rimelig tid til at sætte sig ind i materialet og til at overveje<br />
sine holdninger til punkterne på dagsordenen.<br />
Som hovedregel bør materiale til hvert bestyrelsesmøde inkludere:<br />
Udkast til referat fra seneste møde.<br />
Skriftlig direktionsberetning i punktform.<br />
Seneste balance sammenholdt med budget og eventuelt tilrettet estimat samt en nærmere<br />
specifi kation af salget opdelt på en hensigtsmæssig måde.<br />
Hertil er der nogle bestyrelser, der til hvert møde ønsker at modtage fx et notat om selskabets<br />
juridiske risici (eventuelle mulige tvister) eller et notat om personaleforhold.<br />
Såfremt der er et særligt emne på dagsorden, vil dette normalt betinge, at der følger et<br />
oplæg eller notat med.<br />
Situation<br />
Til trods for, at bestyrelsen skal godkende budgettet for det kommende år, modtages udkast<br />
først på mødet, idet dette så ledsages af en grundig gennemgang af direktionen.<br />
Gode råd<br />
Du skal ikke lade dig spise af med direktionens mundtlige betragtninger. Uagtet hvor godt<br />
oplægget er, vil det normalt være nødvendigt at gennemgå budgetoplægget i fred og ro.<br />
Foreslå derfor, at godkendelse udsættes til næste møde, eller hvis godkendelse ikke kan<br />
afvente dette, så foreslå, at der snarest aftales et telefonmøde.<br />
M<br />
197
198<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Medarbejderaktier, skattefri<br />
Medarbejderaktier er almindelige aktier, som er tegnet på særlige gunstige skattevilkår af de<br />
ansatte i selskabet. Generalforsamlingen kan – med fravigelse af fortegningsretten, hvilket<br />
kræver vedtagelse med majoritet som til vedtægtsændring – bestemme, at nye aktier kan tegnes<br />
(eller købes af en beholdning af egne aktier) af medarbejderne, og at aktietegningen (købet)<br />
kan ske til favørkurs, jf. ASL §§ 30, stk. 3 og 79, stk. 2, nr 1 (APSL § 34, stk. 1, nr. 1).<br />
Ordningen er normalt attraktiv for medarbejderne, da værdien af tegningsretten er skattefri,<br />
såfremt betingelserne i Ligningslovens § 7A er opfyldt, nemlig:<br />
At værdien af aktierne eller tegningsretten ikke overstiger 10 % af medarbejdernes løn pr. år.<br />
At medarbejderaktierne båndlægges i 5 år.<br />
At ordningen står åben for alle ansatte, dog kan begrænsninger efter almene kriterier<br />
godkendes.<br />
Medarbejderaktionærerne har i båndlæggelsesperioden samme rettigheder som andre aktionærer,<br />
bl.a. møderet på generalforsamlingen, ret til udbytte og ret til fortegningsret.<br />
Selskabet er ikke begrænset til kun at kunne give sine medarbejdere aktier på ovennævnte<br />
vilkår. Der kan således udstedes aktietegningsretter til medarbejderne, eller der kan indbydes<br />
generelt til medarbejderinvestering i selskabet.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer etablering af en medarbejderaktieordning.<br />
Gode råd<br />
Vær opmærksom på, om baggrunden for forslaget er et behov for likviditetstilførsel til selskabet.<br />
Da køb af medarbejderaktier er forbundet med risiko for kurstab, bør den enkelte<br />
medarbejder ikke investere et større beløb, end at et eventuelt tab ikke vil være truende for<br />
privatøkonomien. Vær sikker på, at medarbejderaktierne bliver fordelt blandt kollegerne<br />
på en rimelig måde. Principperne herfor bør drøftes med tillidsrepræsentanterne.
Medarbejderinvestering i selskabet<br />
I særlige tilfælde kan opstå den situation, at virksomhedens samlede gruppe af medarbejdere<br />
tilbydes at nytegne eller erhverve aktier (helt eller delvist) i selskabet. Det er en spændende<br />
mulighed, som kræver grundig overvejelse, men hver medarbejder skal være opmærksom på,<br />
at ved en sådan konstruktion risikerer medarbejderen både at miste sit job og en del af sin<br />
opsparing, hvis selskabets økonomiske udvikling slår fejl.<br />
Forud for at et sådant tilbud om aktiekøb fra den hidtidige aktionær eller aktietegning<br />
ved kapitalforhøjelse forelægges medarbejderne, skal bestyrelsen nøje overveje fordele og<br />
ulemper. Medarbejderne skal ihvertfald gøres opmærksom på de risici, der er forbundet med<br />
investeringen. Ofte er realiteten ydermere sådan, at ved medarbejderkøb/tegning erhverver<br />
en stor gruppe personer aktier i selskabet, hvilket typisk medfører visse praktiske udfordringer<br />
i forbindelse med generalforsamlinger mv.<br />
Medarbejderne har en interesse i at nytegne aktier, da det samlede beløb da tilgår selskabet<br />
og kan anvendes i driften. Ved køb fra den hidtidige aktionær er det alene aktionæren,<br />
der oppebærer kapital.<br />
Ejer medarbejderne i fællesskab en tilstrækkelig stor andel af selskabets kapital, kan de<br />
opnå de sådan indfl ydelse, at de får ret til at udpege et eller fl ere af medlemmer til bestyrelsen.<br />
Denne ret bør anvendes til at sikre selskabet den bedst mulige ledelse. Der bør lægges<br />
vægt på, at den samlede bestyrelse besidder den nødvendige viden og erfaring.<br />
Situation<br />
Selskabet har gennem længere tid været i økonomiske og likviditetsmæssige vanskeligheder.<br />
På et bestyrelsesmøde godtgøres det, at situationen er faretruende, og selskabet har behov<br />
for hurtigt at fremskaffe ny kapital. Det vurderes, at der ikke fi ndes andre muligheder for<br />
at fremskaffe kapital, end at opfordre medarbejderne til at tegne aktier.<br />
Gode råd<br />
Du bør være tilbageholdende med at give din tilslutning til et sådant forslag. Når selskabets<br />
aktionærer og kreditorer ikke ønsker at lade driften fortsætte gennem en nytegning<br />
henholdsvis en konvertering af gæld til aktiekapital, er forklaringen formentlig den, at de<br />
vurderer, at en fortsat drift er forbundet med væsentlig risiko. Som led i tilbuddet skal<br />
medarbejderne i hvert fald gøres opmærksom på de risici for tab af den investerede kapital,<br />
der foreligger. Henvend dig i denne situation til din faglige organisation.<br />
M<br />
199
200<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Minoritetsbeskyttelse<br />
Kravet om kvalifi ceret majoritet og enstemmighed giver, så langt kravet rækker, en minoritet<br />
henholdsvis enhver aktionær vetoret mod ændring af et bestående forhold. Afstemninger, der<br />
kræver mere end simpel majoritet, er således en beskyttelse af minoriteten mod fl ertallet.<br />
Aktionærer kan udnytte deres minoritetsbeføjelser, bl.a. retten til at kræve generalforsamlingen<br />
indkaldt til ekstraordinært møde, begære udnævnelse af en minoritetsrevisor,<br />
kræve erstatning trods decharge eller kræve granskning - såfremt de kan samle 10 % (25 %<br />
til granskning) af kapitalen.<br />
Herudover er der i ASL opstillet en generalklausul i §§ 63 og 80 (APSL §§ 27 og 35), der<br />
vedrører dispositioner, som skaffer nogle aktionærer en utilbørlig fordel på andre aktionærers<br />
eller selskabets bekostning. Bestemmelserne bygger på erkendelsen af, at der blandt<br />
majoriteten og minoriteten kan være forskellige interesser og hensyn at varetage. Gomard<br />
sammenfatter domspraksis således:<br />
At fl ertallet ikke på utilbørlig måde må misbruge sin overvægt af stemmer til at skaffe sig<br />
en urimelig fordel på mindretallets bekostning.<br />
At reglen om aktionærers ligestilling ikke må fraviges uden saglig grund, og alle aktionærer<br />
skal have en rimelig og ligelig andel i selskabets indtjening og formue ved udbytte og<br />
kapitalforhøjelse.<br />
At fl ertallet ikke må gennemføre beslutninger, som ikke kan være truffet i selskabets interesse.<br />
At ledelsen skal administrere selskabet ansvarligt og med hensyntagen til alle aktionærer<br />
og skal holde disse informeret.<br />
Bestemmelserne i ASL §§ 63 og 80 medfører således, at der er visse dispositioner, som bestyrelse<br />
og generalforsamling ikke må foretage. Sanktionerne over for selskabet ved generalforsamlingens<br />
krænkelse af bestemmelsen er ugyldighed, erstatningsansvar, opløsning af<br />
selskabet eller indløsning af en krænket aktionær. Sanktionen over for bestyrelsen er erstatningsansvar.
Moderselskab<br />
Et aktieselskab, der har fl ertallet af stemmerne i et andet selskab, jf. ASL § 2 (APSL § 3),<br />
betegnes som et moderselskab. Stemmerne kan besiddes både som ejer eller panthaver, hvis<br />
panthaveren kan udøve stemmeretten på de pantsatte aktier i egen interesse. Et aktieselskab<br />
– selv uden fl ertallet af stemmerne - der udøver ”en bestemmende indfl ydelse” over et andet<br />
selskab anses også som moderselskab.<br />
Selskaber, der indgår i en koncern må og vil normalt tage hensyn til det interessefællesskab,<br />
som består imellem selskaberne via det fælles ejerskab. Et moderselskab har som<br />
hovedaktionær stor indfl ydelse på datterselskabets generalforsamling. Moderselskabet kan<br />
også udøve en fælles ledelse af koncernen via en koncerndirektion og kan udnævne sine<br />
ledende medarbejdere til ledelsen i datterselskabet, hvorved der skabes tæt kontakt med<br />
moderselskabet.<br />
Etableringen af et effektivt samarbejde i en koncern forudsætter, at selskaberne har kendskab<br />
til hinandens forhold. Moderselskabets kendskab til årsregnskabet for datterselskabet<br />
er også en forudsætning for, at der kan udarbejdes det koncernregnskab, som ÅRL kræver.<br />
Selskabslovene indeholder ikke regler om samarbejdet mellem koncernselskaber, men bestyrelsen<br />
i et datterselskab skal underrette moderselskabet om forhold af interesse for hele<br />
koncernen, jf. ASL § 55. Tilsvarende skal et moderselskabs bestyrelse underrette bestyrelsen i<br />
et datterselskab om beslutninger af betydning for datterselskabet inden endelig stillingtagen<br />
fi nder sted, jf. ASL § 55 a.<br />
Selskabslovene indeholder enkelte særregler om forholdet mellem et moderselskab og<br />
dets datterselskab, fx er adgangen for et datterselskab til at erhverve aktier i moderselskabet<br />
begrænset, mens et datterselskab til gengæld godt må yde lån til sit moderselskab, uanset<br />
forbuddet mod aktionærlån.<br />
Situation<br />
Der modtages et notat fra moderselskabet om, at der vil ske en ændring af datterselskabets<br />
fokus, hvilket vil medføre en ændret organisationsstruktur.<br />
Gode råd<br />
Anfør, at forud for sådan beslutning – der har stor betydning for datterselskabet – skal<br />
datterselskabet orienteres. Fremkom med kommentarer til notatet og de planlagte tiltag.<br />
Foreslå, at samarbejdsudvalget inddrages i overvejelserne.<br />
M<br />
201
202<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Mortifi kation<br />
Aktiebreve er værdipapirer. Såfremt et aktiebrev<br />
bortkommer, kan der ske mortifi kation efter reglerne<br />
i Mortifi kationsloven. Når mortifi kationen<br />
er gennemført, er aktiebrevet dødt, og der kan<br />
ske nyudstedelse til erstatning for det bortkomne<br />
dokument.<br />
Selve mortifi kationsproceduren er ikke helt<br />
ukompliceret og tager også tid, da der skal ske<br />
offentliggørelse af hensigten om mortifi kation,<br />
og da det er domstolene, der til sidst ved dom<br />
erklærer aktiebrevet for mortifi ceret.<br />
Det kan bestemmes i vedtægterne, at selskabet<br />
kan træffe beslutning om mortifi kation uden<br />
dom. Herved opnås en væsentlig forkortelse af de<br />
lange tidsfrister i Mortifi kationsloven, jf. nærmere<br />
ASL § 24, stk. 3 og 4.<br />
I de fl este selskaber bortkommer der jævnligt<br />
aktiebreve, og det er derfor hensigtsmæssigt med<br />
en smidig procedure for mortifi kation.<br />
Situation<br />
Hovedaktionærens aktiebrev er bortkommet, og formanden foreslår pragmatisk, at der<br />
blot udstedes et nyt samtidig med, at hovedaktionæren erklærer, at aktiebrevet vitterlig er<br />
blevet væk.<br />
Gode råd<br />
Denne procedure er ikke farbar. Såfremt vedtægterne indeholder en bestemmelse om, at<br />
aktierne kan mortifi ceres uden dom, kan der ageres herefter. I modsat fald må proceduren<br />
i Mortifi kationsloven anvendes.
Myndighedskrav (værgemål)<br />
ASL § 52, stk. 1 fastslår, at bestyrelsesmedlemmer skal være myndige personer og ikke må<br />
være under værgemål (tidligere: umyndiggjort) efter Værgemålslovens § 5 eller være under<br />
samværgemål (tidligere: lavværgemål) efter Værgemålslovens § 7. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
er også underlagt dette krav.<br />
Medarbejderne kan således ikke vælge en mindreårig som medarbejderrepræsentant.<br />
Hvis et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i sin valgperiode kommer under værgemål, må<br />
medlemmet udtræde af bestyrelsen, når kendelse er herom er afsagt.<br />
ASL indeholder ikke regler om, at et bestyrelsesmedlem ikke må være erklæret konkurs.<br />
Hvis et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem bliver erklæret personlig konkurs eller anmelder<br />
betalingsstandsning, skal medlemmet således ikke udtræde af bestyrelsen.<br />
M<br />
203
204<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Mødested for generalforsamlingen<br />
Generalforsamlingen skal afholdes i den kommune, hvor selskabet har hjemsted, medmindre<br />
det af vedtægterne fremgår, at generalforsamlingen kan eller skal afholdes et andet sted<br />
i Danmark eller i udlandet. Nogle vedtægter nævner ét bestemt sted, og andre vedtægter<br />
angiver fl ere muligheder, som bestyrelsen kan vælge imellem, jf. ASL §§ 4, stk. 1, nr. 2 og 68,<br />
1. pkt. (ingen tilsvarende bestemmelse i APSL).<br />
Uagtet ovennævnte, kan generalforsamlingen afholdes et andet sted, fx i en nabokommune,<br />
hvis det er meget vanskeligt at holde generalforsamlingen på hjemstedet eller på det i<br />
vedtægterne angivne sted – fx hvor det ikke er muligt at fi nde et egnet lokale den pågældende<br />
dag. Såfremt alle selskabets aktionærer er enige om at afholde generalforsamlingen på et<br />
givet sted – fx hos selskabets advokat - kan vedtægtsbestemmelsen også tilsidesættes.<br />
Situation<br />
Selskabets vedtægter indeholder en bestemmelse om, at generalforsamlinger skal afholdes<br />
i København eller London. Formanden foreslår, at generalforsamlingen afholdes i London.<br />
Gode råd<br />
Selskabsretligt er der ikke noget til hinder for en sådan bestemmelse, men det bør overvejes,<br />
om det er i aktionærernes interesse, at generalforsamlingen afholdes i udlandet. Det vil<br />
afhænge af en konkret vurdering.
N<br />
N<br />
205
206<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Nachgründung<br />
Når et selskab stiftes helt eller delvist ved apportindskud, skal der foretages en vurdering af<br />
aktivernes værdi af en vurderingsmand. Formålet er at sikre, at selskabet får tilført værdier,<br />
som mindst svarer til det beløb, der er tegnet aktier eller anparter for. Reglen i ASL § 6c<br />
(APSL § 9) sikrer opretholdelsen af dette formål, således at der ikke kan ske en ”efterfølgende<br />
stiftelse” (nachgründing).<br />
Reglen går ud på, at køb fra en stifter eller en aktionær i tiden fra stiftelsen og indtil 2<br />
år efter registreringen skal vurderes på samme måde som apportindskud, hvis værdien er en<br />
1/10 af aktiekapitalen eller mere. Kravet om efterfølgende indskud gælder ikke, hvor stifterne<br />
allerede i stiftelsesdokumentet havde truffet bestemmelse om erhvervelsen.<br />
Selskabets efterfølgende erhvervelser, der omfattes af reglen i ASL § 6c, skal godkendes<br />
af generalforsamlingen. Bestyrelsen skal forelægge forslag om godkendelse med en redegørelse<br />
for erhvervelsen sammen med en vurderingsberetning, der indsendes til Erhvervs- og<br />
Selskabsstyrelsen. Det påhviler således bestyrelsen at sikre, at der ikke sker en erhvervelse fra<br />
en stifter i strid med reglen.<br />
Situation<br />
Bestyrelsesformanden foreslår, at selskabet – der ikke har eksisteret i 2 år - skal erhverve en<br />
patentportefølje fra sin stifter.<br />
Gode råd<br />
Gør opmærksom på, at når selskabet endnu ikke er 2 år gammelt, er det nødvendigt forud<br />
for erhvervelsen dels at få udarbejdet en vurderingsberetning, der dokumenterer værdien,<br />
dels at få erhvervelsen godkendt af generalforsamlingen. Der kan således alene på nuværende<br />
tidspunkt indgås en betinget købsaftale med stifteren.
Nationalitet<br />
Der eksisterede tidligere en bestemmelse i ASL om, at mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne<br />
skulle være danske statsborgere eller statsborgere i en anden EU- eller EØS-stat.<br />
Bestemmelsen blev ophævet i 2004, da et sådant krav ikke har en naturlig plads i en åben<br />
verden.<br />
Situation<br />
På generalforsamlingen udskiftes hele bestyrelsen, således at alle de generalforsamlingsvalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer er udlændinge.<br />
Gode råd<br />
Der er ikke noget til hinder herfor, da der ikke længere kan stilles krav til bestyrelsesmedlemmernes<br />
nationalitet.<br />
N<br />
207
208<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Navn, selskabets<br />
Et selskab skal have et navn, som skal fremgå af vedtægterne, jf. ASL § 4, stk. 1, nr. 1 (APSL<br />
§ 5, nr. 1). Selskabet skal i breve og andre forretningspapirer samt på selskabets hjemmeside<br />
oplyse både navn, hjemsted og registreringsnummer. Et selskab kan ændre sit navn ved at<br />
ændre vedtægterne, og ændring af navn kræver således vedtagelse på en generalforsamling<br />
med majoritet som til en vedtægtsændring.<br />
Ordet ”aktieselskab” (”anpartsselskab”) skal enten skrives helt ud eller forkortet indgå<br />
i selskabets navn, jf. ASL § 153, stk. 1 (APSL § 2, stk. 1). Pligten til at benytte den korrekte<br />
selskabsbetegnelse udelukker ikke, at selskabet både internt og udadtil blot benævner sig<br />
med en enkelt markant del af det fulde offi cielle navn. Det fulde navn med angivelse af selskabets<br />
karakter skal kun bruges i sammenhænge, hvor det er sædvanligt at angive fuldstændigt<br />
navn.<br />
En virksomheds navn kan repræsentere en betydelig værdi, og et navn er overdrageligt. Et<br />
selskab kan have adkomst til fl ere navne og til den goodwill, som knytter sig til disse navne.<br />
Derfor kan der også være en interessant for et selskab at opnå eller bevare eneretten til et<br />
navn, selv om navnet ikke anvendes (defensiv beskyttelse).<br />
Navneret erhverves ved registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Foruden hovednavnet<br />
kan selskabet få registreret et eller fl ere binavne. Et binavn må ikke anvendes alene,<br />
men skal efterfølges af hovednavnet i parentes. Registrering af mere end 5 binavne koster et<br />
mindre gebyr.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer at foreslå generalforsamlingen at registrere visse nye binavne, således<br />
at selskabets konkurrent ikke lader disse registrere.<br />
Gode råd<br />
Foreslå, at det indledningsvist kontrolleres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registre, om<br />
det er muligt at få registreret de ønskede navne. Gør derefter opmærksom på, at en registrering<br />
i Styrelsen ikke er nogen sikkerhed for, at konkurrenten ikke har registreret samme<br />
navn som fx et varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Negativ erklæring<br />
En kreditor har ikke i kraft af sit krav mod selskabet indfl ydelse på selskabets ledelse.<br />
Kreditor kan dog ved aftale med selskabet opnå en vis indfl ydelse på driften af selskabet.<br />
Kreditor kan fx som vilkår for at yde et lån til selskabet kræve, at selskabet ikke disponerer<br />
over visse aktiver ved salg eller pantsætning uden kreditors samtykke, jf. Tinglysningslovens<br />
§ 43, stk. 2. En sådan aftale betegnes som en negativ erklæring (negativ pledge).<br />
Tinglysning af en negativ erklæring på fast ejendom giver ikke kreditor beskyttelse mod<br />
selskabets andre kreditorer, hverken ved udlæg eller konkurs. Kreditor er derfor nødt til at<br />
forlade sig på en aftale med selskabet, hvorfor en sådan aftale ofte vil indeholde en klausul<br />
om, at bestyrelsen skal indestå for, at aktivet ikke afhændes.<br />
Situation<br />
En investor er indstillet på at yde selskabet et lån til sikring af fortsat drift mod, at bestyrelsen<br />
underskriver en erklæring om, at selskabet ikke vil sælge sit produktionsapparat.<br />
Gode råd<br />
Investor ønsker en såkaldt negativ erklæring fra selskabet til sikkerhed for, at værdierne<br />
bevares i selskabet. Bestyrelsen skal være tilbageholdende med at underskrive en sådan<br />
erklæring, hvis de hæfter personligt for, at aktivet ikke sælges.<br />
N<br />
209
210<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Noter<br />
Et årsregnskab skal indeholde forklaringer og<br />
supplerende oplysninger til posterne i resultatopgørelse<br />
og balance, jf. ÅRL kap. 8 for regnskabsklasse<br />
B, kap. 11 for regnskabsklasse C og kap.<br />
12 for regnskabsklasse D.<br />
Oplysningerne angår både almindelige regnskabsprincipper<br />
og informationer om særlige<br />
poster i regnskabet. Sidstnævnte gives typisk i noterne<br />
til regnskabet, når der er tale om informationer<br />
af mere generel karakter. Oplysningerne i<br />
noterne omhandler typisk følgende:<br />
Aktiernes antal og pålydende værdi.<br />
Beholdning af egne aktier.<br />
Vilkårene for lån, som er optaget mod konvertible<br />
eller udbyttegivende gældsbreve eller<br />
erklæring fra kreditor om at træde tilbage for<br />
andre kreditorer.<br />
Om der er givet pant eller anden sikkerhed i<br />
selskabets aktiver for egen eller andres gæld.<br />
Det gennemsnitlige antal medarbejdere, som<br />
selskabet har beskæftiget i regnskabsåret og i<br />
det foregående regnskabsår.<br />
Vederlag til direktion og bestyrelse skal i store selskaber oplyses hver for sig.<br />
Angivelse af nærtstående parter.<br />
Angivelse af eventualforpligtelser.<br />
På regnskabsmødet er det hensigtsmæssigt at gennemgå noterne og vurdere, om de giver<br />
de relevante oplysninger. Ofte anføres i noterne også information, der ikke er påkrævet, fx<br />
oplysning om en hensigtserklæring eller en negativ erklæring.<br />
Noterne indeholder således en række yderligere oplysnings- og specifi kationskrav for selskabet.
Noterede og unoterede selskaber,<br />
oplysninger<br />
Det juridiske regelkompleks for noterede og unoterede selskaber er forskelligt. Ved et noteret<br />
selskab forstås et børsselskab, hvis aktier helt eller delvist er optaget til notering på en børs.<br />
I Danmark er det Københavns Fondsbørs (OMX) eller First North. Ved et unoteret selskab<br />
forstås et selskab, hvis aktier ikke er noteret på en børs, og hvor aktierne er placeret hos<br />
private investorer.<br />
Bestyrelsens ansvar, rettigheder og pligter er som udgangspunkt de samme i de to typer<br />
af selskaber, men de facto udføres opgaverne meget forskelligt. Både i ASL og i VPHL er der<br />
fastsat minimumskrav for børsselskabers orientering af markedet. Et unoteret selskab er ikke<br />
underkastet de samme strenge krav.<br />
Et børsselskab skal ud over regnskabsmeddelelser offentliggøre alle væsentlige forhold,<br />
der kan have betydning for kursen på virksomhedens aktier. Dette indebærer, at bl.a. oplysninger<br />
om følgende skal offentliggøres:<br />
Større udvidelser eller indskrænkninger af selskabets aktiviteter.<br />
Køb eller salg af større anlægsaktiver, herunder fast ejendom.<br />
Konjukturudsving af særlig betydning for selskabet.<br />
Indgåelse/opsigelse af større samarbejdsaftaler.<br />
Betydelig gevinst/tab på enkelte dispositioner.<br />
Væsentlige forskningsresultater og nye produkter.<br />
Større investeringer.<br />
Beslutning om større opkøb af egne aktier.<br />
Væsentlige retstvister anlagt af eller mod selskabet.<br />
Disse krav er alle meget generelle, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere, hvorvidt en<br />
given oplysning skal offentliggøres. I tvivlstilfælde kan virksomheden kontakte Fondsbørsen.<br />
Listen kan også tjene som inspiration i unoterede selskaber til, hvilke sager direktionen i<br />
hvert fald skal forelægge for bestyrelsen.<br />
N<br />
211
212<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Nyvalgt medarbejderrepræsentant<br />
Bestyrelsen bør sikre, at nye bestyrelsesmedlemmer kender og forstår deres forpligtelser.<br />
Dette gælder fx deres ansvar for virksomhedens økonomi og overordnede ledelse, tavshedspligt<br />
og pligt til at varetage virksomhedens tarv. For nye og uerfarne bestyrelsesmedlemmer<br />
kan dette ske ved en samtale med bestyrelsesformanden forud for optagelse i bestyrelsen,<br />
hvor der også bør orienteres grundigt om bestyrelsens forretningsorden (som det nyvalgte<br />
medlem skal påtegne). Bestyrelsen bør sikre, at nye medlemmer opnår et grundigt kendskab<br />
til virksomheden via samtaler med direktionen og kendskab til relevant skriftlig information<br />
om virksomhedens forhold.<br />
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er i bestyrelsesarbejdet underlagt lovgivningen,<br />
vedtægterne og forretningsordenen. Et nyvalgt medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem<br />
bør hurtigt få en teoretisk viden om bestyrelsens opgaver. Det anbefales derfor at deltage på<br />
relevante kurser så hurtigt som muligt efter valget.<br />
Hvis der generelt eller konkret eksisterer interessemodsætninger mellem selskabet og<br />
medarbejdernes særinteresser, må selskabets interesser gå forud. Særlige arbejdstagerinteresser<br />
må varetages i andre fora - af tillidsrepræsentanterne og i samarbejdsudvalget.<br />
Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem er i bestyrelsen overordnet direktionen, mens<br />
medlemmet i sit daglige arbejde i selskabet er underlagt selskabets daglige ledelse. En noget<br />
dualistisk situation – men som oftest håndteres uden de store problemer i praksis. En medarbejder,<br />
der vælges til bestyrelsen, nyder beskyttelse mod forringelse af sine ansættelsesforhold<br />
og mod afskedigelse på samme måde som en tillidsrepræsentant.<br />
En god indtjeningsevne i selskabet er det bedste grundlag for at bevare og forbedre kollegers<br />
løn- og arbejdsvilkår. At medvirke til, at virksomheden tjener penge, er en af de opgaver<br />
i bestyrelsesarbejdet, som også medarbejderrepræsentanten skal fokusere på. Opbakning<br />
fra medarbejderne er vigtig, og derfor skal bestyrelsen også sikre sig, at der eksisterer gode<br />
informationskanaler til virksomhedens ansatte.<br />
Kendskabet til kollegerne og den daglige gang i selskabet er en af medarbejderrepræsentantens<br />
forcer i bestyrelsesarbejdet. Indfl ydelsen i bestyrelsesarbejdet kan svækkes, hvis<br />
forudsigelser af kollegernes reaktioner ikke viser sig at holde stik. Derfor er det vigtigt at have<br />
nøje overvejet en forventet medarbejderreaktion på et tiltag fra bestyrelsen, inden der i bestyrelseslokalet<br />
gives et bud på, hvorledes medarbejdergruppen vil reagere.<br />
Der fi ndes ikke en opskrift på, hvorledes et nyvalgt bestyrelsesmedlem debuterer i bestyrelsesmødet.<br />
Personlige og faglige kompetencer betyder en del. Det kan være fornuftigt at<br />
træde ind i rollen som bestyrelsesmedlem i 3 faser. I den første fase ses forholdene an. I den<br />
anden fase stilles spørgsmål. I den tredje fase stilles forslag. Et nyvalgt bestyrelsesmedlem<br />
skal være indstillet på, at der kan tales et særligt ”klansprog” i bestyrelseslokalet, som det<br />
også kan kræve lidt tilvænning at mestre.<br />
Situation<br />
Du er nyvalgt bestyrelsesmedlem og indtræder i bestyrelsen efter førstkommende ordinære<br />
generalforsamling.<br />
Gode råd<br />
Prøv at være til stede på generalforsamlingen. Som regel afholder den nyvalgte bestyrelse et<br />
konstituerende bestyrelsesmøde i forlængelse af generalforsamlingen, hvor bl.a. formanden<br />
vælges. Anmod direktionen om en generel orientering om selskabets forhold.
Nøgletal<br />
Nøgletal anvendes til regnskabsanalyse og til at underbygge en formodning for, hvordan<br />
virksomheden klarer sig. I det følgende er oplistet en kort beskrivelse af de 11 mest anvendte<br />
nøgletal og en angivelse af, hvorledes nøgletallet beregnes:<br />
Overskudsgrad<br />
= Resultat af primær drift/omsætning x 100 %<br />
Overskudsgraden viser, hvor stor en procentdel det primære overskud udgør af den realiserede<br />
omsætning. Viser driftens effektivitet.<br />
Afkastningsgrad<br />
= Resultat af primær drift/samlede aktiver x 100 %<br />
Afkastningsgraden er et mål for virksomhedens rentabilitet. Beskriver virksomhedens driftsmæssige<br />
forhold, uden at fi nansieringsforholdene indvirker på det beregnede nøgletal. Afkastningsgraden<br />
kan bruges til sammenligning med andre virksomheder. Lave afkastningsgrader<br />
i en branche gør det svært at tiltrække risikovillig kapital.<br />
Egenkapitalens forrentning<br />
= Nettoresultat/egenkapital, primo x 100 %<br />
Egenkapitalens forrentning belyser aktionærernes privatøkonomiske afkast af den investerede<br />
kapital. Beregnet efter selskabsskat.<br />
Egenkapitalandel<br />
= Egenkapital, ultimo/samlede aktiver, ultimo x 100 %<br />
Egenkapitalandelen udregnes som den procentdel af de samlede aktiver der - på forpligtelsessiden<br />
- modsvares af egenkapitalen. Udtryk for virksomhedens soliditet - grad af sårbarhed<br />
over for tab som følge fx af pludselig efterspørgselssvigt.<br />
Dækningsgrad I<br />
= Bruttoresultat/omsætning x 100 %<br />
Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem dækningsbidrag og omsætning. Dækningsbidraget<br />
er den del af omsætningen, som er tilbage til dækning af de faste omkostninger, når<br />
produktionens variable omkostninger er afholdt. En dækningsgrad på fx 40 % betyder, at for<br />
hver omsætning på 100 kr. er der 40 kr. til dækning af de faste omkostninger (ved konstant<br />
skalaafkast).<br />
Nulpunktsomsætning<br />
= Faste omkostninger/dækningsgrad I x 100 %<br />
Nulpunktsomsætningen i kr. viser, hvor stor omsætning der skal til med den givne dækningsgrad<br />
for, at resultatet bliver 0 kr. Faste omkostninger er bruttoresultat fratrukket resultat før<br />
ekstraordinære poster.<br />
N<br />
213
214<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Sikkerhedsmargin<br />
= (Omsætning – nulpunktsomsætning)/omsætning x 100 %<br />
Sikkerhedsmarginen viser, hvor meget omsætningen procentvis kan tåle at falde uden, at der<br />
bliver underskud - forudsat, at den beregnede dækningsgrad forbliver uændret. Hvis sikkerhedsmarginen<br />
er negativ, viser tallet, hvor meget omsætningen skal stige, før der er balance.<br />
Kapitalens omsætningshastighed<br />
= Omsætning/samlede aktiver<br />
Omsætningshastigheden viser, hvor mange gange det indsatte kapitalbeløb har været omsat<br />
i perioden. Stigning i hastigheden medfører, at renteomkostningernes andel (ved konstant<br />
renteniveau) af omsætningen vil falde og afkastningsgraden stige.<br />
Kapacitetsgrad<br />
= Bruttoresultat/faste omkostninger x 100 %<br />
Kapacitetsgraden udtrykker forholdet mellem dækningsbidrag og faste omkostninger. Hvis<br />
de faste omkostninger er større end bruttoresultatet, bliver kapacitetsgraden under 100 %,<br />
hvilket svarer til et underskud i virksomheden. Faste omkostninger defi neres som bruttoresultat<br />
fratrukket resultat før ekstraordinære poster.<br />
Indre værdi<br />
= Egenkapital/aktiekapital x 100 %<br />
Virksomhedens indre værdi er kursværdien. Den beregnede kurs er isoleret set udtryk for<br />
aktiens værdi. Den kurs, som aktien handles til, vil dog typisk være påvirket af en række forventninger.<br />
Likviditetsgrad<br />
= Omsætningsaktiver/kortfristet gæld x 100 %<br />
Likviditetsgraden er et udtryk for, hvor let omsættelige aktiverne er i en situation med et akut<br />
opstået fi nansieringsbehov. Likviditetsgraden skal gerne være større end 100 % - helst mindst<br />
150 %.<br />
Nøgletallene spiller sammen på forskellig måde. Dupontpyramiden er et eksempel herpå.<br />
Generelt kan anføres, at nøgletal er gode til at give et talmæssigt overblik, men forudsætter<br />
et sammenligningsgrundlag – enten samme virksomhed over tid eller andre virksomheder<br />
inden for samme branche.
O<br />
O<br />
215
216<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Observatør<br />
Det kan fremgå af selskabets vedtægter eller være aftalt i en aktionæroverenskomst mellem<br />
selskabets aktionærer, at en eller fl ere aktionærer skal være berettiget til at udpege en eller<br />
fl ere observatører til selskabets bestyrelse. En observatør har ingen stemmeret i bestyrelsen,<br />
men har ret til at deltage i bestyrelsesmøderne. Observatøren tillægges sædvanligvis taleret,<br />
men det er op til bestyrelsen, hvorledes dette håndteres i praksis.<br />
Da observatøren ikke indgår som medlem i bestyrelsen, er observatøren ikke omfattet<br />
af ansvar, rettigheder og pligter, der udspringer af bestyrelseshvervet. Observatøren er dog<br />
underlagt tavshedspligt om alt, hvad observatøren erfarer under sit virke som observatør, og<br />
der udarbejdes typisk separat aftale herom mellem observatøren og selskabet. Observatøren<br />
modtager sædvanligvis ikke noget honorar for sit hverv – i givet fald honoreres observatøren<br />
af den eller de aktionærer, der har udpeget observatøren.<br />
I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, der resulterer i, at 2 virksomheder sammenlægges,<br />
er konsekvensen ofte, at de medarbejderrepræsentanter, der følger med over i<br />
den købende virksomhed, ikke er berettiget til at fortsætte som bestyrelsesmedlemmer. En<br />
pragmatisk måde at løse dette på er at lade disse medlemmer få observatørstatus i bestyrelsen<br />
frem til førstkommende nyvalg af medarbejderrepræsentanter.<br />
Situation<br />
Der indsættes en bestemmelse i selskabets vedtægter om, at hovedaktionæren kan udpege<br />
en observatør.<br />
Gode råd<br />
Du må acceptere en sådan ordning, idet den er besluttet af et kvalifi ceret fl ertal af selskabets<br />
aktionærer. Modellen er sikkert resultatet af drøftelser om bestyrelsessammensætning<br />
i aktionærkredsen, hvor observatørmodellen er blevet kompromiset.
Omdannelse fra drifts- til holdingselskab<br />
Et selskab kan blive omdannet til en koncern med selskabet selv som moderselskab. Fremgangsmåden<br />
er, at selskabet stifter et eller fl ere datterselskaber, som efterfølgende helt eller<br />
delvist får overdraget selskabets aktiver og medarbejdere.<br />
Består moderselskabets aktiver efter omdannelsen fortrinsvis af aktier i datterselskabet,<br />
betegnes det som et holdingselskab. Selskabets kreditorer vil sjældent være tilbøjelige til at<br />
acceptere, at gælden overdrages til datterselskabet, uden at moderselskabet stiller garanti<br />
for denne. Ny gæld kan derimod normalt optages af datterselskabet, såfremt dette forretningsmæssigt<br />
er fornuftigt.<br />
Omdannelsen kan fi nde sted, uden at der i praksis fi nder nogen ændring af ledelsen sted.<br />
Sædvanligvis sker der ikke ændringer i bestyrelsens sammensætning i det nye moderselskab<br />
som led i transaktionen, medmindre et eller fl ere af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers<br />
ansættelsesforhold overgår til ansættelse i et datterselskab. Disse må i så fald udtræde<br />
af bestyrelsen, i hvert fald for det nye holdingselskab.<br />
Såfremt medarbejderne fremover ønsker koncernrepræsentation, hvilket vil sige koncernrepræsentanter<br />
i det nye moderselskab, må proceduren om valg hertil igangsættes. Tilsvarende<br />
kan det være, at der skal etableres selskabsrepræsentation i det nye datterselskab.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen overvejer at overføre en del af selskabets aktiviteter til et nyetableret datterselskab<br />
for at få en mere hensigtsmæssig selskabsstruktur.<br />
Gode råd<br />
Anmod om at få en redegørelse for de nærmere overvejelser for denne model. Spørg til,<br />
hvorvidt datterselskabet skal have samme bestyrelse og direktion som moderselskabet.<br />
Spørg også til, hvorledes der vil blive forholdt med selskabets aktiver, medarbejdere og<br />
gæld.<br />
O<br />
217
218<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Omdannelse mellem selskabsformer<br />
Ved omdannelse mellem selskabsformer forstås, at et selskab overgår fra en selskabsform til<br />
en anden. For aktieselskaber fi ndes der regler herom i ASL §§ 134l-135, fx omdannelse af et<br />
aktieselskab til et anpartsselskab. Tilsvarende fi ndes der i APSL §§ 66-67 regler om omdannelse<br />
af et anpartsselskab til et aktieselskab.<br />
Medarbejderrepræsentation vil fortsætte uanfægtet af omdannelsen. Dette skyldes, at<br />
den omdannede juridiske enhed bevarer sin identitet efter omdannelsen. Ved omdannelse<br />
til et anpartsselskab vil selskabet fortsætte med at have en bestyrelse, såfremt der allerede<br />
foreligger medarbejderrepræsentation.<br />
Hvis en personligt drevet virksomhed ønskes omdannet til et selskab, sker dette ved at<br />
foretage apportindskud af den personligt drevne virksomhed som led i stiftelsen af et aktieselskab,<br />
jf. reglerne i ASL §§ 6 og 6a. Ved en sådan omdannelse vil der ikke være nogen<br />
medarbejderrepræsentation at overføre.<br />
Det er nu også muligt at omdanne et dansk selskab til et europæisk selskab (SE-selskab)<br />
efter de nærmere regler herom, idet der forudsættes europæiske relationer.<br />
Situation<br />
Formanden foreslår, at selskabet – der hidtil har været drevet som et anpartsselskab – bliver<br />
omdannet til et aktieselskab, da signalværdien er bedre.<br />
Gode råd<br />
Vurder indledningsvist, om selskabets egenkapital giver mulighed for en omdannelse via<br />
udstedelse af fondsaktier op til det legale minima, eller om det vil være nødvendigt at gennemføre<br />
en decideret kapitalforhøjelse forud for omdannelsen. Anmod om at få udkast<br />
til nye vedtægter mv. til gennemgang forud for afholdelsen af den generalforsamling, hvor<br />
forslag om omdannelse fremsættes. Omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab medfører<br />
ikke nogen reel ændring i bestyrelsesarbejdet.
Omkostninger ved valg<br />
Omkostninger forbundet med gennemførelsen af ja/nej-afstemningen og et eventuelt efterfølgende<br />
valg af selskabsrepræsentanter og koncernrepræsentanter skal afholdes af selskabet<br />
respektivt moderselskabet, jf. SBK § 38, stk. 1 og KBK § 40, stk. 1.<br />
Tilsvarende gælder for de omkostninger, der er forbundet med at oprette informationskanaler,<br />
jf. SBK §§ 33 og 34 (KBK §§ 34 og 35), med henblik på at orientere medarbejderne<br />
om selskabets (moderselskabets) forhold.<br />
Valgudvalget må ikke afholde usædvanlige eller store omkostninger uden bestyrelsens<br />
forudgående godkendelse. Er valgudvalget i tvivl om, hvorvidt en omkostning er usædvanlig<br />
eller stor, bør spørgsmålet forelægges for bestyrelsen, før udgiften afholdes.<br />
Situation<br />
Formanden fi nder, at valgudvalget har brugt for mange penge på valget af selskabsrepræsentanter<br />
og mener, at udgiften bør afholdes af medarbejderkassen.<br />
Gode råd<br />
Anfør, at det fremgår af regelsættet, at det er selskabet, der afholder udgiften. Hvorvidt<br />
udgiften er rimelig, afhænger af en konkret vurdering i forhold til selskabets størrelse. Der<br />
må være et vist råderum for valgudvalget.<br />
O<br />
219
220<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Opgaver i bestyrelsen<br />
Da bestyrelsen har det overordnede ansvar for virksomhedens ledelse, påhviler det bestyrelsen<br />
at træffe beslutning om større investeringer og alle andre beslutninger af væsentlig<br />
betydning for selskabet. Rammerne for selskabets strategi lægges af bestyrelsen, der ofte<br />
vil være den erfarne og professionelle part i styring af strategiprocessen. Den daglige ledelse<br />
har det bedste kendskab til virksomhedens faktiske forhold, og derfor vil udfyldelsen af rammerne<br />
ofte ske efter oplæg fra direktionen.<br />
Ved allokeringen af ressourcer bør bestyrelsen lægge vægt på planer, principper og væsentlige<br />
forhold. Det betyder også, at der i bestyrelseslokalet bør lægges mindre vægt på<br />
formalia, kontrol (forudsætter velfungerende direktion) og enkeltsager.<br />
Det er op til bestyrelsen at fastlægge virksomhedens strategi i samarbejde med direktionen.<br />
Strategien fastlægger, hvad virksomheden overordnet set skal beskæftige sig med,<br />
hvilke mål der er med virksomheden, og hvad dette indebærer for virksomhedens udvikling i<br />
de kommende år. Strategien bør lægge rammerne både for bestyrelsens overordnede ledelse<br />
af virksomheden og for direktionen, som forestår den daglige ledelse. Handlingsplaner bør<br />
gøres operationelle ved at blive udmøntet i ansvarsområder, tidsfrister og mål for opfyldelse.<br />
Herved bliver det muligt at følge op på virksomhedens aktiviteter.<br />
Grafi sk kan det illustreres som følger:<br />
<br />
<br />
Budget og<br />
kalkuler<br />
Grundlag for<br />
virksomhed Strategi Handlingsplan Regnskab<br />
Evaluering; nye indsatsområder<br />
Risikostyring<br />
Bestyrelsen udgør den overordnede ledelse, og direktionen udgør den daglige ledelse. Arbejdsdelingen<br />
mellem ledelsesorganer varierer fra virksomhed til virksomhed afhængigt af<br />
bl.a. erfaring, men vil ofte have følgende kendetegn:<br />
Direktionen foreslår strategier, planer og investeringsbeslutninger.<br />
Bestyrelsen drøfter, godkender eller forkaster forslagene.<br />
Direktionen omsætter beslutningerne i handling.<br />
Bestyrelsen fører tilsyn hermed, specielt vedrørende økonomien.<br />
Overordnet skal bestyrelsen påse, at virksomheden har en lovlig og forsvarlig administration,<br />
og godkende alle beslutninger af væsentlig betydning for virksomhedens økonomi. Dette<br />
sker ved, at bestyrelsen diskuterer og om nødvendigt tilpasser virksomhedens budget og stra-
tegiplaner, såvel som bestyrelsen holdes orienteret om afvigelser fra budgettet, likviditeten,<br />
uforudsete tab og andre vigtige økonomiske forhold.<br />
Bestyrelsen bør som hovedregel tilstræbe det bedst mulige afkast på den investerede kapital.<br />
Andre hensyn – fx hensynet til medarbejderne – kan også tillægges vægt, men må så nok<br />
hvile på et mandat fra ejerkredsen.<br />
En betingelse for, at bestyrelsen kan træffe de rigtige beslutninger, er, at den har adgang<br />
til pålidelig, relevant og rettidig information, herunder perioderegnskaber, likviditetsrapporter,<br />
ordrebeholdning, særlige risici.<br />
Juridisk set er det bestyrelsens opgave at ansætte og afskedige direktionen, hvilket er en<br />
naturlig rolle i virksomheder med en ekstern direktion. Men også i ejerledede virksomheder<br />
må bestyrelsen kunne stå inde for direktionen – eller vælge at gå af. Sagt på en anden måde,<br />
bestyrelsen skal kunne ”hire and fi re – and in between be friendly”.<br />
O<br />
221
222<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Opløsning af selskab<br />
Et selskab kan som udgangspunkt alene opløses ved likvidation efter reglerne i ASL (APSL)<br />
eller ved konkurs efter reglerne i Konkursloven. Der er imidlertid nu indført en bestemmelse,<br />
hvorefter et selskab kan opløses uformelt på grundlag af en erklæring fra aktionærerne (anpartshaverne)<br />
om, at al selskabets gæld – også skattegæld er betalt, og at selskabet er opløst,<br />
jf. ASL § 126a (APSL § 59). Aktionærerne (anpartshaverne) hæfter personligt og solidarisk<br />
for eventuel udækket gæld.<br />
Aktionærer (anpartshavere) kan aftale, at selskabet skal ophøre under visse betingelser,<br />
fx når et projekt er fuldført, eller når en vis tid er forløbet. En sådan aftale fremgår normalt af<br />
aktionæroverenskomsten. I så fald kan en aktionær om fornødent få dom for, at betingelsen<br />
er opfyldt og at selskabet skal træde i likvidation.<br />
Situation<br />
Selskabet har et par tomme datterselskaber, hvor der ikke har været noget drift. Formanden<br />
foreslår, at selskaberne likvideres ved afgivelse af erklæring fra selskabet som ejer af<br />
datterselskaberne.<br />
Gode råd<br />
For at anvende modellen med opløsning ved erklæring skal der være rimelig sikkerhed for,<br />
at der ikke fremkommer nogen erstatningskrav fra kreditorer mv. i de selskaber, der påtænkes<br />
likvideret, da aktionæren i modsat fald hæfter herfor. Dette skal derfor først afdækkes,<br />
før beslutning kan træffes.
Ordinært valg og valgperiode<br />
Valgperioden for medarbejderrepræsentanter er 4 år med mulighed for genvalg, jf. ASL § 49,<br />
stk. 7 og SBK § 27 (KBK § 28).<br />
Bestemmelser i selskabets vedtægter om kortere valgperiode end 4 år for de generalforsamlingsvalgte<br />
bestyrelsesmedlemmer vedrører ikke medarbejderrepræsentanterne.<br />
Under forudsætning af, at betingelserne for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer<br />
fortsat er opfyldt, skal ordinært valg afholdes, så (ny)valgte medarbejderrepræsentanter kan<br />
indtræde i bestyrelsen efter den ordinære generalforsamling, der ligger i slutningen af valgperioden.<br />
Valgperioden på 4 år skal ikke tages bogstaveligt, således at medarbejderrepræsentanten<br />
skal sidde præcis 4 år fra datoen for indtræden. Valgperioden udløber derimod på den fjerde<br />
ordinære generalforsamling efter, at medarbejderrepræsentanterne er indtrådt som bestyrelsesmedlem.<br />
Dette betyder i praksis, at den siddende medarbejderrepræsentant deltager i hele generalforsamlingen<br />
og fratræder ved slutningen heraf. Den nyvalgte medarbejderrepræsentant<br />
indtræder først ved generalforsamlingens afslutning. Indtræden sker således ikke under<br />
punktet valg af bestyrelsesmedlemmer, der jo vedrører de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.<br />
De siddende medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal således varetage<br />
hvervet, indtil de nyvalgte reelt kan indtræde.<br />
Antallet af medarbejderrepræsentanter, der skal vælges, afgøres af det konkrete antal<br />
bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af generalforsamlingen eller andre på tidspunktet for bekendtgørelsen<br />
af valgdatoen. Der skal vælges et antal medarbejderrepræsentanter svarende<br />
til halvdelen af de bestyrelsesmedlemmer, der vælges af generalforsamlingen og andre, dog<br />
mindst 2 selskabsrepræsentanter og mindst 3 koncernrepræsentanter.<br />
Det er valgudvalgets opgave at varetage de praktiske aspekter ved afholdelse af ordinært<br />
valg, suppleringsvalg mv. Valgudvalget er permanent fra det tidspunkt, det nedsættes.<br />
O<br />
223
224<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Ordningens ophør, afstemning<br />
Ordningen med medarbejderrepræsentation ophører, hvis selskabets (koncernens) medarbejdere<br />
træffer beslutning herom efter afstemning. Selv om medarbejderne er enige herom,<br />
kan det ikke besluttes, at ordningen skal ophøre uden en formel afstemning.<br />
Efter SBK § 29 (KBK § 30) skal afstemning om en ordnings ophør iværksættes, hvis der<br />
fremsættes skriftligt krav over for bestyrelsen fra:<br />
Et fl ertal af medarbejderne i selskabets (koncerndatterselskabernes) samarbejdsudvalg.<br />
Faglige organisationer, som fx klubber og personaleforeninger, der repræsenterer mindst<br />
1/10 af selskabets (koncernsdatterselskabernes) medarbejdere.<br />
1/10 af selskabets (koncerndatterselskabernes) medarbejdere.<br />
Ved anmodning om afstemning om ordningens ophør skal valgudvalget forestå afholdelse<br />
af afstemningen, der skal ske efter reglerne for ja/nej-afstemningen. Hvis afstemningen ender<br />
med et ønske om at bibeholde ordningen, kan krav om ny afstemning om ordningens<br />
ophør tidligst fremsættes 6 måneder senere.<br />
Enhver medarbejder, der er ansat i selskabet på tidspunktet for afstemningens afholdelse,<br />
er stemmeberettiget.<br />
For at afskaffe ordningen kræves det, at mindst halvdelen af de stemmeberettigede har<br />
stemt ”ja”. Det er ikke tilstrækkeligt, at mindst halvdelen (eller mere) af de faktiske afgivne<br />
stemmer er ja-stemmer.<br />
Hvis der er opnået de nødvendige ja-stemmer til at afskaffe ordningen, vil den ophøre<br />
umiddelbart efter vedtagelsen herom. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer anses<br />
for fratrådt på dagen for afholdelsen af afstemningen om afskaffelse.
Ordningens ophør, bortfald af<br />
betingelser<br />
Ordningen med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ophører automatisk ved valgperiodens<br />
udløb, hvis selskabet eller koncernen på dette tidspunkt ikke længere opfylder betingelsen<br />
om gennemsnitligt at have beskæftiget mindst 35 medarbejdere inden for de sidste<br />
3 år.<br />
Det er uden betydning, om selskabet eller koncernen i løbet af valgperioden har haft et<br />
stærkt nedadgående medarbejderantal, når blot gennemsnitsopgørelsen ved valgperiodens<br />
udløb opfylder beskæftigelsesbetingelsen.<br />
Tilsvarende bevarer valgte medarbejderrepræsentanter deres sæde i bestyrelsen for resten<br />
af deres 4-årige valgperiode, uagtet om medarbejderantallet reduceres i valgperioden,<br />
og medarbejderne ikke længere ville have ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer, hvis valget<br />
havde fundet sted i perioden.<br />
Situation<br />
Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem udtræder midt i sin valgperiode og på dette tidspunkt<br />
er betingelserne for medarbejderrepræsentation ikke længere til stede.<br />
Gode råd<br />
Også i dette tilfælde indtræder suppleanten for den resterende del af valgperioden.<br />
O<br />
225
226<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Ordningens ophør, bortfald af<br />
koncern<br />
Ordningen med koncernrepræsentation ophører automatisk, hvis der ikke længere foreligger<br />
en koncern, jf. KBK § 29, stk. 2. Dette betyder, at ordningen også ophører midt i en<br />
valgperiode, såfremt koncernforholdet ophører.<br />
Det er dog kun ordningen for det enkelte koncernselskab, der ikke længere indgår i koncernen,<br />
som ophører, hvilket betyder, at ved koncerner med fl ere datterselskaber, kan ordningen<br />
godt fortsætte.<br />
Situation<br />
Moderselskabet – hvor du er koncernrepræsentant i bestyrelsen- sælger aktierne i datterselskabet<br />
– hvor du er ansat - til tredjemand.<br />
Gode råd<br />
Der eksisterer ikke længere noget koncernforhold mellem de 2 selskaber, og du har ikke ret<br />
til at opretholde din bestyrelsesplads i moderselskabet. Fra tidspunktet, hvor overdragelsen<br />
af aktierne har fundet sted, er ordningen om koncernrepræsentation, for så vidt angår<br />
det pågældende datterselskab, ophørt.
Overkursfond<br />
Ved selskabets stiftelse eller ved senere kapitalforhøjelser kan aktier eller anparter tegnes til<br />
overkurs.<br />
Aktionærerne indbetaler et beløb til selskabet svarende til den nominelle kapital af de<br />
tegnede aktier med tillæg af en eventuel overkurs. Det beløb, som selskabet modtager fra<br />
aktionærerne som vederlag for de tegnede aktier eller anparter, der overstiger den nominelle<br />
selskabskapital, skal overføres til en særlig overkursfond, jf. ASL § 111, stk. 2.<br />
Beløb, som af selskabet er anvendt til omkostninger i forbindelse med stiftelsen eller en<br />
kapitalforhøjelse, kan fratrækkes i det beløb, der skal overføres til overkursfonden. Overkursfonden<br />
skal anføres i årsregnskabet som en særskilt post i balancen på passivsiden under<br />
egenkapitalen. Tegning til overkurs kan ske såvel ved kontantindskud som ved apportindskud.<br />
Både i aktie- og anpartsselskaber kan selskabet frit gøre brug af de beløb, der er blevet<br />
indbetalt som overkurs.<br />
Situation<br />
I forbindelse med en kapitalforhøjelse med fortegningsret foreslår formanden, at tegning<br />
sker til kurs 200 for hver aktie a 100 kr. Denne kurs svarer til selskabets markedsværdi.<br />
Gode råd<br />
Mens indbetaling til underkurs er forbudt, er indbetaling til overkurs tilladt, da selskabet<br />
derved tilføres værdier, som er større end den nominelle kapital.<br />
O<br />
227
228<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Overtagelse<br />
Virksomhedsoverdragelse kan tilrettelægges efter forskellige modeller – alt afhængig af størrelse,<br />
skatteforhold, tvister, integrationsønsker og strategi med overtagelsen. En overtagelse<br />
kan gennemføres på tre forskellige måder:<br />
Modeller for overtagelse<br />
Køb af aktiver Køber af aktier Fusion mod vederlag<br />
Ved køb af aktiviteter overtages den ønskede virksomheds aktiviteter med tilhørende produkter,<br />
kunder, medarbejdere og aktiver (produktionsmidler) og passiver. Ved denne løsning<br />
købes aktiviteterne ud af det gamle selskab, som fortsat består og modtager betaling for sine<br />
aktiviteter. Selskabsretlig har løsningen den fordel, at køberen ikke overtager skjulte forpligtelser<br />
i form af ikke oplyste aftaler mellem den gamle virksomhed og tredjemand. Der er heller<br />
ingen risiko for at overtage erstatningskrav, som kunne fremsættes mod virksomheden.<br />
Det er kontraktmæssigt vanskeligt og omfattende at gennemføre en overtagelse af alle<br />
en virksomheds aktiviteter med tilhørende rettigheder og pligter. Der er ofte formelle krav<br />
om kreditorers og debitorers godkendelse af gældsovergang. Medarbejdernes forhold og<br />
ansættelsesbetingelser skal også afklares. Som hovedregel vil medarbejderne ved overtagelse<br />
af aktiviteterne fortsætte i deres gamle ansættelsesforhold, men der skal udarbejdes tillæg<br />
til aftalerne.<br />
Ved køb af aktier er processen mere simpel. Selskabsretligt overtager køber alle aktier i<br />
selskabet, som herved bliver et datterselskab. Løsningen er kontraktligt mere enkel, og der<br />
skal kun opfyldes få formelle krav. Ved denne model overtages alle skjulte forpligtelser, herunder<br />
mulige fremtidige rets- og erstatningssager samt skattekrav mod selskabet.<br />
Ved fusion mod kontant vederlag sker der en overtagelse af virksomhedens aktiviteter ved<br />
fusion. Ved fusionen opløses det overtagne selskab, og dets aktiviteter fusioneres ind i det<br />
fortsættende selskab, der overtager alle aktiver og al gæld.
P<br />
P<br />
229
230<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Pantsætning<br />
Pant i et aktiv vil sige, at panthaver har en retsbeskyttet adgang til at søge fyldestgørelse i<br />
aktivet frem for ejerens (pantsætters) øvrige kreditorer.<br />
Panteretten stiftes normalt ved en aftale mellem pantsætter og panthaver, men kan dog<br />
også opstå uden pantsætterens vilje. Når en kreditor ved fogedens hjælp gør udlæg i debitors<br />
ejendele, stiftes der en panteret til fordel for kreditor. Der kendes 2 former for pantsætning:<br />
Håndpant, hvorved det pantsatte aktiv (pantet) overgives til panthaveren eller i hvert opbevares<br />
på en sådan måde, at pantsætter berøves dispositionsmuligheden over pantet.<br />
Underpant, hvorved pantet forbliver i pantsætterens besiddelse, og panthaverens ret sikres<br />
gennem tinglysning.<br />
Pant i fast ejendom er altid underpant. Fast ejendom egner sig som regel ikke til overgivelse<br />
i en andens besiddelse, og overgivelse ville i øvrigt ikke give nogen indskrænkning i ejerens<br />
retlige rådighed. Tinglysning af panteretten sikrer, at eventuelle købere og kreditorer effektivt<br />
underrettes om pantet.<br />
Pant i løsøre kan være både håndpant og underpant. Håndpant er navnlig praktisk ved<br />
mindre, lettransportable genstande, men forekommer også hyppigt ved varepartier i pakhuse.<br />
Underpant benyttes navnlig ved større løsøreting, som panthaveren ikke let kan opbevare<br />
eller som pantsætteren dårligt kan undvære.<br />
Der er også nu muligt at etablere virksomhedspant, hvorved virksomhedens samlede aktiver<br />
pantsættes. Særligt pengeinstitutter benytter sig af dette universalpant som sikkerhed<br />
for kassekreditter.<br />
Selskabets aktier kan også pantsættes, medmindre der i aktionæroverenskomsten er<br />
forbud mod pantsætning. Pantsætning medfører ikke uden videre, at panthaver kan udøve<br />
stemmeretten, der er knyttet til aktierne. Som hovedregel vil en panthaver, fx en bank, dog<br />
betinge sig i pantsætningsaftalen, at pantsætningen også omfatter stemmeretten.
Partnerselskaber<br />
Partnerselskabet – forkortet P/S – er en selskabsform, der integrerer 2 velkendte selskabsformer,<br />
nemlig kommanditselskabet og aktieselskabet. Selskabsformen kaldes derfor også<br />
”kommanditsaktieselskabet”. Et partnerselskab er enten et kommanditselskab, hvor et aktieselskab<br />
er kommanditist med hele sin aktiekapital eller et kommanditselskab, hvor kommanditisterne<br />
har en bestemt kapital, der er fordelt på aktier, jf. ASL § 173, stk 7.<br />
Partnerselskabet har endnu ikke fået den helt store udbredelse i Danmark, men anvendes<br />
dog i stigende omfang.<br />
Bestemmelserne i ASL med de fornødne lempelser skal som udgangspunkt efterleves af<br />
et partnerselskab. Et partnerselskab kan ligne et aktieselskab eller et kommanditistselskab<br />
– alt afhængig af, hvilken ledelsesstruktur der vælges for selskabet. Fordelen ved et partnerselskab<br />
er da netop også, at der opnås skatteretlig transparens, mens regelsættet er velkendt<br />
fra ASL. Ved skatteretlig transparens forstås, at partnerselskabets skattemæssige resultat<br />
indgår direkte i ejerens egen skatteopgørelse – både ved gevinst og tab – beregnet i henhold<br />
til ejerandel.<br />
Vedtægterne for partnerselskabet fastlægger de nærmere regler om ledelsen. I partnerselskaber<br />
med kommanditselskabspræg varetager komplementaren sædvanligvis den daglige<br />
og overordnede ledelse, mens det for partnerselskaber med aktieselskabspræg er aktieselskabets<br />
ledelsesorganer (bestyrelse og direktion), der leder selskabet med respekt for generalforsamlingen.<br />
Henvisningen til regelsættet i ASL må have som konsekvens, at medarbejderne i et partnerselskab<br />
med aktieselskabspræg har ret til medarbejderrepræsentation i partnerselskabets<br />
bestyrelse i medfør af de sædvanlige regler i ASL § 49, hvis betingelserne for repræsentation<br />
i øvrigt er opfyldt. I praksis ses dog endnu ikke eksempler herpå, formentlig fordi de eksisterende<br />
partnerselskaber endnu ikke opfylder betingelsen for medarbejderepræsentation.<br />
P<br />
231
232<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Passiver<br />
Virksomhedens samlede aktiver skal svare nøjagtigt til virksomhedens samlede passiver. Passiver<br />
i balancen omhandler selskabets kapitalanskaffelse og redegør for, hvordan den på<br />
aktivsiden opgjorte kapital er fi nansieret. Passiverne er opdelt i:<br />
Egenkapital.<br />
Hensættelser.<br />
Fremmedkapital (gæld).<br />
Egenkapitalen udgør forskellen mellem aktiver og passiver, hvorfor egenkapitalen kan være<br />
både negativ og positiv. Egenkapitalen er såkaldt ansvarlig kapital, hvilket betyder, at eventuelle<br />
tab skal dækkes af denne, før kreditorerne lider tab. Jo større egenkapitalen er i forhold<br />
til de samlede aktiver, jo mere solid er virksomheden.<br />
Egenkapitalen kan bestå af aktiekapital (anpartskapital), overkursfond og reserver, der<br />
typisk skabes ved at bevare et overført overskud, som således ikke udloddes til ejerkredsen<br />
(konsolidering).<br />
Hensættelser optages, hvor selskabet forventer at lide tab som følge af driften eller til at<br />
dække omkostninger, som kan henføres til den pågældende regnskabsperiode. Bestyrelsen<br />
skal have en forventning om, at den pågældende hændelse vil indtræffe, men kender ikke<br />
beløbets nøjagtige størrelse eller det præcise tidspunkt for begivenhedens indtræden.<br />
Fremmedkapital opdeles i kortfristet gæld og langfristet gæld. Det er sædvanligt, at den<br />
kortfristende gæld skal betales inden for 1 år. For langt de fl este virksomheder er der fl ere<br />
kortfristede gældsposter end langfristede.
Passivitet (bestyrelsens undladelser)<br />
Bestyrelsen ifalder langt oftere erstatningsansvar for at have undladt at handle end for<br />
faktisk at have ageret. Det er mere nærliggende at bebrejde et bestyrelsesmedlem, der har<br />
forholdt sig passiv, end et bestyrelsesmedlem, der har foretaget et fejlskøn.<br />
Passivitet skal efter Werlauffs opfattelse forstås således, at bestyrelsesmedlemmet ikke<br />
drager de nødvendige konsekvenser af en given situation, fx at lukke en fortsat tabsgivende<br />
afdeling. Passivitet er sjældent udtryk for fuldstændigt fravær af handlinger, men snarere at<br />
der ikke tages konsekvensen af et alvorligt problem, der har manifesteret sig i selskabet.<br />
Ansvar kan være forårsaget af, at et bestyrelsesmedlem ikke selv har forestået bestyrelsesfunktioner,<br />
men ganske har overladt dette til andre, jf. TfS 2002.85V om en hustrus passive<br />
rolle i en bestyrelse.<br />
Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed, jf. ASL §<br />
54, stk. 1, 2. pkt. – sker dette ikke, er der tale om en undladelse, som kan medføre ansvar.<br />
Omfanget af bestemmelsen er ikke uden videre klart, men domspraksis viser, at der er 2 fokusområder,<br />
hvor der ifaldes ansvar for tilsidesættelse af tilsynspligter:<br />
Bestyrelsen må ikke være for eftergivende og passiv over for en stærk direktør, jf. UfR<br />
1959.421SH, hvor bestyrelsen ikke reagerede, selv om hovedaktionæren blandede sin<br />
egen økonomi sammen med selskabets økonomi.<br />
Bestyrelsen må ikke undlade at reagere på et forhold, der medfører, at penge ”forsvinder”<br />
ud af selskabet, jf. UfR 1979.777V, hvor bestyrelsen tillod hovedaktionærens ulovlige udtræk<br />
af midler.<br />
Situation<br />
Selskabet har en meget enerådende direktør, som mere eller mindre agerer efter eget for<br />
godt befi ndende.<br />
Gode råd<br />
Bring situationen op i bestyrelsen og meddel, at bestyrelsen har et kontrolansvar over for<br />
direktionens handlinger, og at dette må tages alvorligt. Det er derfor nødvendigt at ”tøjle”<br />
direktøren.<br />
P<br />
233
234<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Pengeinstitutter, kassekredit og lån i<br />
Pengeinstitutter fi nansierer de fl este selskabers drift – derfor er det vigtigt med en god relation<br />
til selskabets bankforbindelse. Pengeinstituttet er således en central interessent for<br />
selskabet, og god ekstern kommunikation med banken er vigtig.<br />
Sædvanligvis har selskabet en kassekredit i banken til at klare sine løbende forpligtelser.<br />
Afhængig af selskabets kreditværdighed etableres ofte pantsætning af aktiver som sikkerhed<br />
for denne kassekredit. Pengeinstituttets panteret betyder, at i tilfælde af misligholdelse af<br />
kreditten har banken ret til at afhente og realisere (sælge) de aktiver, der er stillet til sikkerhed.<br />
Der skal ikke foreligge en dom.<br />
Ofte er kassekreditten knyttet til selskabets almindelige driftskonto. Det er væsentligt, at<br />
selskabet jævnligt søger at forhandle sig til mere attraktive vilkår, for så vidt angår rente og<br />
sikkerhed. I tilknytning hertil kan det også være, at selskabet har optaget supplerende lån i<br />
banken.<br />
Såfremt der ydes lån med sikkerhed i et specifi kt aktiv, har aktivet mange gange ikke<br />
nogen større værdi i almindelig handel. Men pantet giver pengeinstituttet en stærk forhandlingsposition<br />
i tilfælde af virksomhedens økonomiske problemer og sikrer pengeinstituttet<br />
en bedre retsstilling i tilfælde af virksomhedens konkurs. Ofte vil banken anmode om virksomhedspant,<br />
der er blevet indført inden for de seneste år. Herigennem får pengeinstituttet<br />
sikkerhed i alle virksomhedens aktiver, som de måtte være over tid.<br />
Pengeinstitutter yder oftest lån med variabel rente. Kun sjældent ydes banklån med fast<br />
rente, hvilket vil sige med samme rentesats i hele lånets løbetid. Udlånsrenten er bestemt af<br />
Nationalbankens diskonto med et tillæg, som er afhængigt af kundens kreditværdighed og<br />
lånets formål. Pengeinstitutterne tilbyder overordnet følgende typer af lån:<br />
Serielån, hvor afdragene er konstante, mens rentebeløbet falder i takt med, at lånet nedbringes,<br />
således at den årlige ydelse falder over lånets løbetid.<br />
Annuitetslån, hvor den årlige ydelse er fast i hele lånets løbetid.<br />
Stående lån, hvor der kun betales rente af lånet i løbetiden, således at lånet forfalder med<br />
den fulde hovedstol ved udløb.<br />
Hvilken lånetype selskabet skal vælge, vil afhænge af selskabets fi nansielle situation. Den<br />
mest anvendte lånetype er annuitetslån. Bestyrelsen bør sikre sig, at bestyrelsen inddrages<br />
ved optagelse af større lån.
Pengestrømsanalyse<br />
Formålet med at opstille en pengestrømsanalyse – også kaldet en fi nansieringsanalyse – er at<br />
vise, hvordan ændringerne i årets kapitalanvendelse er fi nansieret. Herved opnås samtidig et<br />
bidrag til belysning af udviklingen i likviditeten.<br />
I pengestrømsanalysen indgår sammenhængen mellem årets resultatopgørelse, ændringerne<br />
i kapitalanvendelsen og ændringerne i kapitalfremskaffelsen, hvilket giver mulighed for<br />
at belyse årets selvfi nansiering. Forbindelsen mellem resultatopgørelse og balance illustreres<br />
på denne måde.<br />
Bestyrelsen bør bede direktionen om at lave en pengestrømsanalyse til intern brug. Analysen<br />
kan være ganske simpel, blot således at den viser oversigten over driftens likviditetsbidrag.<br />
Kravene til en ”rigtig” pengestrømsanalyse efter ÅRL § 86 - som er lovpligtig fra og med<br />
regnskabsklasse C - er som følger:<br />
Ind- og udbetalinger skal indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen<br />
sker i resultatopgørelsen eller balancen.<br />
Periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og fi nansieringsaktiviteterne<br />
skal vises.<br />
Periodens forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og slutning<br />
skal vises.<br />
De tilsvarende beløb for posterne i den foregående periode skal anføres og eventuelt<br />
tilpasses, hvis de ikke er sammenlignelige.<br />
Werlauff foreslår, at en mere simpel pengestrømsanalyse udarbejdes på den måde, at der fra<br />
likviditetsbeholdningen ultimo trækkes likviditetsbeholdningen primo, kapitaludvidelser fratrækkes,<br />
udbetalt udbytte tillægges, låneoptagelse netto fratrækkes og anlægsinvesteringer<br />
tillægges.<br />
Selv om denne analyse ikke nødvendigvis er fuldstændig retvisende, kan den over en periode<br />
udvise en tendens til afklaring af, om virksomheden får overskud på sine aktiviteter.<br />
Den bliver herved et godt redskab for bestyrelsen i den løbende sikring af, at selskabet har en<br />
lovlig og forsvarlig administration.<br />
P<br />
235
236<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Perioderegnskaber<br />
Et perioderegnskab er et styringsredskab, der illustrerer, hvorledes selskabet økonomisk har<br />
klaret sig i den periode, som regnskabet vedrører. For visse fi nansielle virksomheder og børsselskaber<br />
gælder dog, at perioderegnskab skal udarbejdes.<br />
Perioderegnskabet er et internt dokument, som kun bør anvendes eksternt, hvis det forud<br />
for udlevering bliver revideret af revisor, der ved sin gennemgang foretager en kontrol af rigtigheden.<br />
Hvis udlevering til interessenter alligevel sker – nok særligt til pengeinstitut – bør<br />
det udtrykkeligt oplyses, at der er tale om et ikke revideret internt regnskab.<br />
Perioderegnskabet indgår som et element i bestyrelsens kontrol med bogføringen i selskabet,<br />
jf. ASL § 54, stk. 3. Ofte fremgår det derfor af forretningsordenen eller instruks til<br />
direktionen, at bestyrelsen månedsvis eller kvartalsvis skal modtage perioderegnskab. På en<br />
given dato bør perioderegnskabet således udsendes til bestyrelsens medlemmer.<br />
Perioderegnskab bør ikke stå alene, og direktionen bør derfor samtidig udsende en tekst,<br />
der nærmere begrunder de væsentligste værdier i perioderegnskabet og forklaringer på eventuelle<br />
afvigelser. Den nærmere udformning af denne interne rapportering aftales mellem<br />
bestyrelse og direktion.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen har ikke noget overblik over selskabets løbende driftsmæssige situation. Det<br />
eneste regnskabsmateriale, bestyrelsen modtager, er det færdige udkast til årsrapport.<br />
Gode råd<br />
Dette er ikke holdbart, da bestyrelsen herved ikke kan udføre den kontrol, som kræves<br />
efter selskabslovene. Bring problemet op på et bestyrelsesmøde og foreslå, at der fremover<br />
udarbejdes perioderegnskaber hvert kvartal, der på en fast dato – fx den 10. i den måned,<br />
der efterfølger afslutningen af et kvartal – fremsendes til bestyrelsen.
Personvalg i bestyrelsen, metoder<br />
I forbindelse med bestyrelsens konstituering kan det ske, at der til udvalg mv. opstilles fl ere<br />
kandidater, end der er ledige pladser, og der må da ske afstemning. Der kan være særlige<br />
forskrifter herom enten i selskabets vedtægter eller i selskabets forretningsorden.<br />
Er disse dokumenter tavse om spørgsmålet, er det normalt, at formanden forestår en simpel<br />
afstemningsprocedure, hvor det alene drejer sig om at fi nde ud af, hvilke(n) kandidat(er)<br />
der relativt opnår fl est stemmer (bunkemetoden).<br />
Ved stemmelighed mellem fl ere kandidater sker valget ved lodtrækning. Nedenfor er beskrevet<br />
de forskellige mulige valgmetoder, men brug af en anden metode end bunkemetoden<br />
må nok kræve hjemmel eller enighed i bestyrelsen:<br />
NAVN BESKRIVELSE<br />
Bunkemetoden<br />
(gangstermetoden)<br />
Hvert medlem skriver på sin stemmeseddel lige så mange<br />
navne, som der skal besættes poster, idet rækkefølgen er ligegyldig.<br />
Skrives der færre navne på stemmesedlen, end der er<br />
kandidater, opnår kun disse stemmer. Skrives der fl ere på, er<br />
stemmesedlen ugyldig. De ledige poster besættes med de kandidater,<br />
der har opnået fl est stemmer.<br />
Karaktermetoden Hvert medlem anfører på sin stemmeseddel de opstillede kandidater<br />
i prioriteret rækkefølge. Ved optællingen tillægges den<br />
øverste fx 10 point, den næste 9 point osv.<br />
Kumulativ metode Hvert medlem har en fl erhed af stemmer, der efter medlemmets<br />
ønske kan kastes på én enkelt kandidat eller deles ud over<br />
fl ere kandidater. Ved at samle stemmerne kan et mindretal få<br />
deres kandidat valgt.<br />
Præferencemetoden<br />
(tvekampsmetoden)<br />
Hvert medlem opfører alle kandidaterne i den foretrukne indbyrdes<br />
prioriterede orden. Der foretages en afprøvning af hver<br />
enkelt kandidat mod enhver anden. Ved lodtrækning afgøres,<br />
hvilke to kandidater der først skal prøves mod hinanden. Det<br />
undersøges, hvor mange medlemmer der har prioriteret den<br />
ene kandidat over den anden. Den besejrede udgår og den, der<br />
til sidst fremstår som ubesejret, er valgt.<br />
P<br />
237
238<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Produktansvar<br />
Når et produkt under brug forvolder skade på person eller ting, foreligger en produktskade.<br />
Produktansvar er det erstatningsansvar, som de forskellige led i produktions- og omsætningskæden<br />
kan ifalde for skade forvoldt af et produkt.<br />
Grundbetingelsen for ansvar er, at produktet var defekt, og at der derfor er sket skade på<br />
person eller ting. En defekt foreligger, når produktet ikke frembyder den sikkerhed, som med<br />
rette kan forventes. Produktet må ikke udsætte brugerne for risici, de ikke kender til eller ikke<br />
kan håndtere.<br />
Hvis et industrielt fremstillet produkt afviger fra sin standard (”mandagsprodukt”), og<br />
det derfor forvolder skade, medfører dette uden videre ansvar. Hvis skaden kan henføres til<br />
produktets konstruktion eller mangelfuld brugsanvisning eller -afvisning (advarsel), foreligger<br />
ansvar, hvis defekten ved produktet skyldes en fejl, der kunne og burde have været undgået.<br />
Hvert led i den omsætningskæde, som produktet har fulgt, er ansvarlig for fejl begået i<br />
leddet. Derudover hæfter erhvervsvirksomheder for tidligere leds fejl (objektivt ansvarlige).<br />
Over for skadelidte er fx producent og forhandler solidarisk ansvarlige for konstruktionsfejl,<br />
men i det indbyrdes forhold kan forhandleren gøre krav (regres) mod producenten.<br />
Producenten er således ansvarlig, hvis produktet har været defekt - nærmest på objektivt<br />
grundlag, medmindre der er særlige ansvarsfrihedsgrunde. Ansvaret kan ikke fraskrives over<br />
for skadelidte eller den, som indtræder i dennes krav. Derimod kan der i produktionskæden,<br />
fx i et underleverandørforhold, træffes nærmere aftale om ansvarbyrdens fordeling.<br />
Situation<br />
En produktionsvirksomhed overvejer under et bestyrelsesmøde, hvorledes den skal forholde<br />
sig til afdækning af produktansvar.<br />
Gode råd<br />
Såfremt virksomheden agerer på udenlandske markeder eller handler direkte med forbrugere,<br />
bør bestyrelsen sikre sig, at der er tegnet en produktansvarsforsikring med en behørig<br />
dækning.
Produktudvikling<br />
Produktudvikling omfatter både tilpasning af eksisterende produkter og udvikling af nye<br />
produkter. Det er nødvendigt at produktudvikle for at sikre selskabets overlevelse på sigt. I<br />
modsat fald vil selskabet blive udkonkurreret af andre virksomheder. Produktudvikling kan<br />
både rette sig mod ændret efterspørgsel hos eksisterende kundegrupper og mod nye kundegrupper.<br />
I det hele taget bør et selskab være opmærksom på de konstante forandringer i<br />
omverdenens behov. Mange virksomheder udvikler produkter og teknologi i tæt dialog med<br />
sine kunder og eventuelt andre interessenter.<br />
Produktudvikling er ofte omkostningskrævende og forøger ikke indtjeningen på kort sigt<br />
– men kræver derimod investeringer. Selskaber med økonomiske problemer gennemfører<br />
derfor ofte nedskæringer og besparelser netop i afdelinger, der beskæftiger sig med produktudvikling.<br />
Dette er en kortsigtet løsning, idet selskabet på den måde ikke forbereder sig på<br />
fremtidige ændringer i efterspørgslen.<br />
Omkostningerne skal afskrives systematisk over en fastsat periode, jf. ÅRL § 43. Omkostningerne<br />
kan kun aktiveres, hvis de kan henføres direkte til et identifi cerbart produkt eller en<br />
proces.<br />
Selskabet kan også vælge at udgiftsføre omkostningerne i det enkelte år. Da det er usikkert,<br />
om produktudviklingsomkostninger giver sig udslag i øget indtjening, vil det være overensstemmende<br />
med forsigtighedsprincippet at udgiftsføre hele beløbet. Disse omkostninger<br />
er imidlertid også en investering, der er bestemt for fl ere driftsperioder. Der kan derfor argumenteres<br />
for begge principper.<br />
I årsregnskabet skal der informeres om virksomhedens produktudviklingsindsats. Udgiftsførte<br />
udviklingsomkostninger bør også fremgå af noterne til regnskabet.<br />
Situation<br />
Selskabet har i længere tid haft vanskeligheder med indtjeningen. Formanden foreslår, at<br />
et produktudviklingsprogram udskydes på ubestemt tid, hvilket vil betyde en forbedring af<br />
årets resultat.<br />
Gode råd<br />
Produktudvikling er en investering. Manglende produktudvikling kan true selskabets overlevelse<br />
og vækst på længere sigt. Imidlertid er det ikke alle investeringer, som er fordelagtige<br />
for selskabet. Anmod om, at direktionen udarbejder en vurdering af konsekvenserne af at<br />
udskyde programmet.<br />
P<br />
239
240<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Prokura<br />
Prokura er en særlig type fuldmagt, der nærmere er fastsat i LEV § 7. Prokura tildeles ved, at<br />
selskabets ledelse har givet en person en fuldmagt, der udtrykkeligt betegner sig som prokura,<br />
og/eller har tillagt den pågældende stillingsbetegnelsen prokurist.<br />
En prokurist er berettiget til at handle for virksomheden i alle forhold, der hører til driften.<br />
En prokurist kan dog ikke uden særlig tilladelse afhænde eller pantsætte virksomhedens<br />
faste ejendomme, jf. LEV § 7, stk. 1, 2. og 3. pkt. Prokura kan begrænses således, at den kun<br />
kan udøves af fl ere i forening (kollektiv prokura), jf. LEV § 7, stk. 2. En prokurist kan ikke<br />
overføre prokuraen til andre.<br />
Prokura kan – i modsætning til tidligere - ikke registreres i noget register og vil derfor<br />
formentlig fremover blive brugt sjældnere end tidligere.<br />
I aktieselskaber kan kun bestyrelsen meddele prokura, jf. ASL § 54, stk. 4. Da en prokura<br />
ikke registreres, må det i hvert enkelt tilfælde konkret bevises, at den handlende er indehaver<br />
af en prokura. Dette kan fx ske ved forevisning af en udskrift af bestyrelsesprotokollen vedrørende<br />
det møde, hvor den pågældende blev antaget som prokurist.<br />
Situation<br />
Selskabets økonomichef anmoder bestyrelsen om prokura til at underskrive bankdokumenter.<br />
Gode råd<br />
Det er helt sædvanligt, at bestyrelsen giver betroede medarbejdere prokura til i daglige<br />
forhold at disponere inden for deres respektive kompetenceområder. Såfremt bestyrelsen<br />
ønsker at sikre sig yderligere, kan prokuraen udformes således, at der alene kan disponeres<br />
ved fælles underskrift fra 2 prokurister.
Protokoller og andre dokumenter<br />
Når der i bestyrelsesmæssig sammenhæng henvises til begrebet protokol, tænkes der sædvanligvis<br />
på bestyrelsesprotokollen, der indeholder referat over bestyrelsens møder. Denne<br />
protokol er dog kun en ud af fl ere selskabsretlige dokumenter, som ethvert bestyrelsesmedlem<br />
skal være opmærksom på.<br />
Listen over ”bøger” for et aktieselskab, der ikke er et børsselskab, er som følger:<br />
Aktiebogen (anpartshaverfortegnelse).<br />
Køb- og salgsbogen.<br />
Storaktionærfortegnelsen.<br />
Generalforsamlingprotokollen.<br />
Bestyrelsesprotokollen.<br />
Revisionsprotokollen.<br />
For såvel generalforsamlings- som bestyrelsesprotokollen bør det af hvert protokollat fremgå,<br />
hvem der har været til stede (eller i større selskaber, hvor mange procent af aktiekapitalen<br />
der var repræsenteret på en generalforsamling), tid og sted, hvilken dagsorden der har været,<br />
og hvilke beslutninger der er truffet.<br />
Hertil kommer en række dokumenter, som også indgår i selskabets dokumentsæt på linje<br />
med de nævnte protokoller:<br />
Vedtægter.<br />
Bestyrelsens forretningsorden.<br />
Direktørkontrakt.<br />
Aktionæroverenskomst, hvis selskabet er part heri.<br />
En stor del af de dokumenter, der er nævnt ovenfor, har også betydning for det enkelte bestyrelsesmedlem<br />
og bør derfor indgå i bestyrelsesmappen.<br />
P<br />
241
242<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Præferenceaktier (aktieklasser)<br />
Præferenceaktier er en gruppe af aktier i selskabet, der har særlige rettigheder i forhold til<br />
selskabets øvrige aktier. Dette gennemføres i praksis ved, at der oprettes fl ere aktieklasser i<br />
selskabet – ofte betegnet A-aktier og B-aktier, idet vedtægterne skal indeholde en beskrivelse<br />
af, hvorledes de to aktieklasser afviger fra hinanden.<br />
Vedtægterne kan fx indeholde en bestemmelse om, at aktionærerne i en aktieklasse har<br />
ret til forlods udbytte og forlods udlodning i tilfælde af likvidation (likvidationspræference).<br />
Sådan bestemmelse kan vedtages ved stiftelsen af selskabet, i forbindelse med en kapitalforhøjelse,<br />
hvorved aktieklassen er skabt, eller på en anden generalforsamling.<br />
Andre forskelle i den retsstilling, der er knyttet til et selskabs aktier, kan fx være krav på<br />
indløsning, beskyttelse mod udvanding af aktiebesiddelse ved efterfølgende kapitalforhøjelser<br />
(anti-fortynding), særlig fortegningsret og differentieret stemmeret.<br />
Kravet om præference opstår typisk i forbindelse med optagelse af en ny aktionær, der<br />
som investor indskyder et væsentligt kapitalbeløb i selskabet. Ud over forhandlingen om,<br />
hvilken kurs der skal investeres til, drøftes ofte, hvorvidt investoren skal tillægges præferencerettigheder.<br />
Alt andet lige, er det lettest for selskabet at undgå at skulle arbejde med forskellige<br />
aktieklasser.<br />
Oprettelse af aktieklasser med forskellige rettigheder fraviger reglen om alle aktiers lige<br />
ret i selskabet, jf. ASL §§ 4, stk. 2, nr, 3 og 17. Vedtagelse af sådant forslag kræver tiltrædelse<br />
af samtlige de aktionærer, hvis retsstilling vil blive forringet ved opdelingen i klasser, jf. ASL<br />
§ 79, stk. 3, 1. pkt.<br />
Situation<br />
En investor kræver, at de aktier, som investoren tegner som led i en planlagt kapitalforhøjelse,<br />
skal have særlige rettigheder, nemlig at hvis en senere aktietegner tegner aktier i<br />
selskabet til en lavere kurs end investoren, skal investorens tegningskurs reduceres til den<br />
nye aktietegners kurs.<br />
Gode råd<br />
Investoren anmoder om beskyttelse mod efterfølgende fortynding. Bestyrelsen bør drøfte<br />
det tilbud, som investoren er fremkommet med, og også have en holdning hertil. I sidste<br />
ende er det dog de eksisterende aktionærer, der skal afgøre, om tilbuddet er interessant.<br />
Der skal udvises omhyggelighed ved formuleringen af bestemmelsen.
R<br />
R<br />
243
244<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Realkreditinstitutter<br />
Der eksisterer et antal realkreditinstitutter, der yder særlige lån til industri, håndværk og landbrug.<br />
Afhængig af branche og ejendommens karakter yder institutterne fi nansiering inden<br />
for forskellige grænser af ejendommens anskaffelsessum. Realkreditinstitutterne kan tilbyde<br />
mange forskellige produkter med variabel løbetid, afvikling og forrentning.<br />
Realkreditlån udbetales sædvanligvis i obligationer, således at realkreditinstituttet sælger<br />
obligationerne for selskabet, hvorefter selskabet modtager et kontant beløb. Hvis selskabet<br />
vil indfri et realkreditlån, skal det enten købe de tilhørende obligationer til levering til realkreditinstituttet<br />
eller opsige lånet og indfri restgælden.<br />
I forbindelse med rentefald bør det overvejes at omlægge fastforrentede realkreditlån til<br />
en lavere rente. I perioder med rentestigning er der mulighed for at omlægge fastforrentede<br />
lån til en højere rente og derved få reduceret restgælden på lånet.<br />
Ved at pleje sine kreditforeningslån kan selskabet opnå en væsentlig reduktion af ydelsen.<br />
Hvis restløbetiden på det bestående lån er relativ kort, og selskabet ved, at det ved udløb<br />
skal ud og optage nye lån, bør løbetidsforlængelse overvejes. På den måde spares omkostninger<br />
samtidig med, at der opnås en likviditetsforbedring, da ydelserne på det nye lån bliver<br />
mindre.<br />
Realkreditlån har traditionelt været en relativ billig fi nansieringskilde sammenlignet med<br />
bankfi nansiering, men i de senere år er pengeinstitutterne begyndt at udbyde konkurrerende<br />
produkter, fx prioritetslån.<br />
Realkreditinstitutterne kræver inden for lovgivningens rammer sikkerhed for lånet via<br />
pantsætning af selskabets faste ejendom, ofte med pant på førsteprioriteten. Lån i kreditforeningerne<br />
vil derfor ved tvangssalg af ejendommen blive indfriet først, hvorefter andre<br />
panthavere bliver indfriet.
Registrering af nyt selskab<br />
Selskaber skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved anmeldelsen til registrering<br />
kontrollerer styrelsen – i hvert fald stikprøvevis - at lovens betingelser er opfyldt. Nægter styrelsen<br />
registrering, kan afslaget indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn.<br />
Registrering er en betingelse for, at et aktieselskab (anpartsselskab) kan opnå retsevne.<br />
Uden registrering kan virksomheden ikke erhverve og have rettigheder eller indgå forpligtelser,<br />
som selskabet alene hæfter for som selskab med begrænset ansvar.<br />
Hvis virksomheden ikke foretager anmeldelse som aktieselskab (anpartsselskab) til styrelsen<br />
senest 6 måneder (8 uger) efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, falder stifternes forpligtelse<br />
til tegning bort, og registrering vil blive nægtet gennemført, jf. ASL § 11 (APSL § 11).<br />
De, der handler på vegne af et (endnu) ikke registreret selskab, og de, der har medansvar<br />
herfor, hæfter personligt og solidarisk for de forpligtelser, som de har påtaget sig for det ikke<br />
registrerede selskab.<br />
Når registrering har fundet sted, fremsender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et sammenskrevet<br />
resume til det nystiftede selskab, der kan anvendes til dokumentation af selskabets<br />
tegningsforhold mv. Af dette resume fremgår også, hvilket CVR nummer det nye selskab har<br />
fået tildelt. Resumeet bekræfter, at registrering har fundet sted.<br />
Samtidig sker der offentliggørelse af stiftelsen i styrelsens edb-informationssystem (www.<br />
publi-com.dk) Det, som er blevet offentliggjort i edb-informationssystemet, anses for at være<br />
kommet til tredjemands kundskab.<br />
Situation<br />
Bestyrelsen beslutter at oprette et datterselskab og overføre en eksisterende aktivitet hertil,<br />
således at det nye selskab umiddelbart går i drift. Stiftelsesdokument bliver underskrevet<br />
på bestyrelsesmødet.<br />
Gode råd<br />
Bestyrelsen bør sikre sig, at registrering af det nye selskab rent faktisk fi nder sted – særligt<br />
når det er operativt fra dag ét. Anmod eventuelt om at modtage kopi af det sammenskrevne<br />
resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til dokumentation af registreringen.<br />
R<br />
245
246<br />
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon<br />
Regnskabsanalyse, operationel<br />
Regnskabsanalyse bruges til at analysere virksomhedens årsregnskab for at få en bedre forståelse<br />
af virksomhedens situation. Dette kan være hensigtsmæssigt for medarbejderne ved<br />
lønforhandlinger og for aktionærerne ved overvejelser om salg eller ved en krise i virksomheden,<br />
hvor det overvejes at indskyde ny kapital.<br />
Ved begrebet regnskabsanalyse forstås indsamling, bearbejdning og vurdering af regnskabsmæssigt<br />
materiale vedrørende en virksomhed, med henblik på at få et grundlag for at<br />
bedømme denne virksomheds økonomiske situation. Elementerne i analysen opfatter typisk<br />
grundanalysen (beregning af nøgletal), den reelle analyse (vurdering på basis af nøgletal),<br />
tidssammenligning og branchesammenligning.<br />
En regnskabsanalyse tager udgangspunkt i virksomhedens økonomiske udvikling over en<br />
periode på fl ere år og fokuserer på følgende begreber, der analyseres bl.a via beregning af<br />
nøgletal ved udgangspunktet i årsrapporten:<br />
Indtjening.<br />