Klinisk Sygepleje nr.3 2004 - Klinisksygepleje - Munksgaard

klinisksygepleje.munksgaarddanmark.dk

Klinisk Sygepleje nr.3 2004 - Klinisksygepleje - Munksgaard

4

Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark 18. årgang · nr. 3 · august 2004 KLINISK SYGEPLEJE

SUNDHED Peter Thybo

Sygdom er, hvordan man

har det – sundhed er,

hvordan man ta’r det

For centuries the aim of medical science has been to cure and prevent diseases.

This effort has been founded on natural science and technological development

which has influenced the understanding of the concept of health. Traditionally

health has been conceived of as a biological function of the body, as a healthillness

dichotomy where pathogenesis has prevailed.

But health is much more than absence of illness. Aaron Antonovsky’s research

has led to the Salutogenetic idea: The theory of the origin and genesis of health.

Salutogenesis focusses on the learning processes of real life. From this point of

view, new paths within the field of healthwork can be explored. Pedagogical

awareness and thinking, however, are demanded from a health system which, in

spite of its name, still focusses on illness.

Key words:

health, empowerment, learning, pedagogy

Hensigten med denne artikel er at

præsentere et mere nuanceret syn

på sundhed som begreb samt de

perspektiver, det kan få for sundhedsarbejdet.

I århundreder har den medicinske

forskning haft til formål at helbrede og

forebygge sygdomme. Indsatsen har ganske

naturligt været præget af medicinens

forankring i naturvidenskab og den teknologiske

udvikling, hvilket har sat sit

præg på opfattelsen af, hvad sundhed er:

I traditionel forstand er sundhed overvejende

knyttet til kroppens biologi i en

rask-syg-dikotomi, hvor patogenesen,

læren om sygdommenes opståen og udvikling

har været i højsædet.

Men sundhed er meget mere end blot

fravær af sygdom. Vægtige bidrag til en

mere nuanceret sundhedsforståelse er

bl.a. givet af Aaron Antonovsky (1923-

1994), der indtil sin død var professor i

medicinsk sociolog ved det sundhedsvi-

denskabelige fakultet, Ben Gurion University

of Negev i Israel. Han nåede gennem

mange artikler og bøger at påvirke en hel

verdens forståelse for nogle af de psykosociale

mekanismer, herunder stress, som

har indflydelse på vores fysiske helbred.

Men det, der for alvor gør Antonovsky interessant

i sundhedssammenhænge, er, at

han fik en spændende idé, som skulle vise

sig at åbne op for nye vinkler til forståelsen

af sundhed og dermed også nye muligheder

i sundhedsarbejdet.

En undren

Aaron Antonovsky havde ingen anelse

om, at den undersøgelse, han gik i gang

med i begyndelsen af 1970’erne, skulle

bidrage til nye måder at opfatte sundhed

på. Han forskede i medicinsk sociologi og

© Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan

er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


stress, og det egentlige formål med den

nye undersøgelse var at finde ud af, hvordan

israelske kvinder tilpassede sig overgangsalderen

både fysisk og psykisk. Undersøgelsen

havde endvidere et blik for

stress og helbredstilstand, idet man i

1960’erne var begyndt at blive mere opmærksom

på sammenhænge mellem psykiske

belastninger og helbredet. I de mange

interview med kvinderne spurgte Antonovsky

også, om de havde været i koncentrationslejr

under anden verdenskrig.

Ikke overraskende viste det sig, at en

langt større procentdel af de kvinder, som

havde stærke traumatiske oplevelser med

sig fra krigstiden, også var dem, der gav

udtryk for, at de ikke havde den livskvalitet,

de kunne ønske sig.

Men Antonovsky mødte imidlertid en

gang imellem nogle kvinder, der på trods

af deres oplevelser i koncentrationslejrene,

havde formået at komme videre i tilværelsen,

og som udtrykte tillid til og glæde

ved livet. Gruppen var lille, men stor nok

til, at Antonovsky begyndte at interessere

sig for den: Havde disse kvinder monstro

nogle fællestræk, der gjorde, at de klarede

sig bedre i livet end andre kvinder?

Langsomt gik det op for Antonovsky, at

han var begyndt at vende formålet med

sin forskning. Udgangspunktet havde været

at uddybe årsager til sygdommenes

opståen og udvikling, men nu gjaldt det

om at finde årsager til sundhedens opståen

og udvikling. Et par ideer var opstået:

Sundhed er ikke blot fravær af sygdom,

og hvad nu hvis sundhed oven i

købet har sine egne mekanismer. Det var

banebrydende tænkning på det tidspunkt,

hvor man traditionelt rettede forskningen

mod behandling og forebyggelse af sygdom

som et biologisk fænomen.

Den salutogenetiske idé

I dag omtales Antonovsky som en af pionererne

inden for forskningen i sundhed,

ikke mindst pga. hans centrale begreb

den salutogenetiske idé: læren om sund-

hedens opståen og udvikling (saluto =

sundhed; genese = opståen, udvikling). I

dag står idéen som et vægtigt supplement

til sundhedssystemets kendte og

nødvendige interesse for patogenese:

læren om sygdommenes opståen og udvikling.

Det er således to vidt forskellige,

men lige nødvendige perspektiver i arbejdet

for sundhed: salutogenese med fokus

på liv og sundhed og patogenese med fokus

på krop og sygdom.

I deres roste bog om sundhedsfremme

skriver Jensen & Johnsen:

„... Antonovsky repræsenterer på mange

måder en kopernikansk vending indenfor

sundhedsforskningen. På lignende

måde som Kopernikus inden for

astronomien vendte opmærksomheden

fra jorden som verdens centrum til solen,

foreslår Antonovsky, at vi vender

opmærksomheden fra sygdom til

sundhed“ (1, s. 96).

Egentlig bygger Antonovskys begreber på

en meget gammel tanke, som måske blot

er blevet gemt eller glemt i den rivende

udvikling af den europæiske kultur. Allerede

for små tusinde år siden skrev Hildegard

von Bingen (1098-1179), at:

„... sundhed er ikke en fast definerbar

norm eller et legemligt og sjæleligt eller

socialt velbefindende, men en aktiv

realisering af den livsmulighed, der

findes i alt liv“ (2, s. 83).

Men lad os vende tilbage til nutiden og

resultaterne. Hvad var det, Antonovsky

fandt ud af?

Læreprocesser giver følelse af

sammenhæng

På baggrund af mange års forskning udgav

Antonovsky i 1987 bogen Unravelling

the Mystery of Health. Bogen blev oversat

til dansk i 2000 under titlen Helbredets

mysterium. Her præsenterer han sine bud

© Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan

er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

5

KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang · nr. 3 · august 2004 Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark


6 på, hvad der opretholder og genopretter

vores sundhed; hvad der er menneskets

almene modstandskraft. Det drejer sig

ganske enkelt om at have en følelse af

sammenhæng i sit liv (på engelsk „sense

of coherence“, forkortet SOC). Eller med

andre ord jo højere følelse af sammenhæng

man har i sit liv, jo sundere er man,

fordi det giver robusthed til bedre at

takle de udfordringer og knubs, livet giver.

Antonovsky bruger udtrykket stressorer

om alle de oplevelser, man bliver udsat

for nærmest dagligt og ikke har et automatisk

svar på. Det vil sige, at man skal

problemløse for at handle sig ud af situationen

og dermed enten komme af med

eller lære at håndtere en given stressor. At

leve i balance med livet og sig selv er således

hele tiden et dynamisk forhold, man

skal arbejde for. På den måde har sundhed

efter Antonovskys mening noget at

gøre med, hvor god man er til at mestre

sit liv (3).

Med sin holdningen til psykens indflydelse

på sundhedstilstanden er Antonovsky

på linje med adskillige andre forskere,

der har påpeget denne betydning, fx

„psychological hardiness“ (Kobasa et al.

1985), „self-efficacy“ (Bandura 1977),

„self-esteem“ (Cohen & Lazarus 1983),

„personal control“ (Steptoe & Appels

1989). Raeburn & Rootman forsøger at

samle alle disse udtryk i et overbegreb,

som de kalder „personal empowerment“

(Raeburn & Rootman 2001).

Følelse af sammenhæng er imidlertid

desværre ikke noget, der kommer gratis.

Det skal læres gennem det levede liv – og

helst grundlægges i opvæksten. Læreprocessen

udfolder sig bedst, når man har en

global tillid til, at tilværelsen er meningsfuld,

begribelig og håndterbar, hvilket er

tre andre centrale begreber hos Antonovsky.

Jo bedre vi er til at føle tilværelsen

som meningsfuld, begribelig og håndterbar

på trods af modgang, traumatiske oplevelser

og handicap, jo bedre præmisser

gives følelsen af sammenhæng og derfor

sundheden (Fig. 1).

At det meningsfulde kan opstå, når

man deler sine oplevelser med andre, ind-

Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark 18. årgang · nr. 3 · august 2004 KLINISK SYGEPLEJE

Delagtighed giver

meningsfuldhed

Følelse af

sammenhæng

Forudsigelighed Belastningsbalance

giver giver

begribelighed håndterbarhed

Figur. 1. Ovenstående figur blev præsenteret på

Ringkøbing Amts temakonference om sundhedsplanlægning

i 2001 (4). Den illustrerer de tre forskellige

livslange læreprocesser, som Antonovsky

mener er flettet ind i hinanden, og som, hvis kvaliteten

af læreprocesserne er i orden, styrker mennesket

i kraft af større følelse af sammenhæng i

livet. Det drejer sig om:

1. Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden

til begribelighed

2. Den rette belastningsbalance lægger grunden

til håndterbarhed

3. Delagtighed i resultatet giver meningsfuldhed.

drager den personlige livshistorie i mestringsteorien.

Det er et aspekt, som

Antonovsky imidlertid ikke uddyber videre

i sine skrifter, men det er netop igennem

fortællingen om sit livsforløb set i et

langtidsperspektiv fra nuet med en skuen

bagud og forestillinger om fremtiden, at

mennesket oplever og forstår sit liv i sammenhæng.

Livsfortællingen er således

selvforståelsens smeltedigel, og fortællingen

har en værdi, der ikke bør underkendes

i arbejdet for sundhed. I et samfund,

hvor det er moderne at være postmoderne

og „surfe rundt på overfladen“, kan

livsfortællingen imidlertid have trange

kår. Psykologen Svend Aage Madsen udtrykker

det således:

„Det er en forvirret tid og en forvirret

verden. Ved du hvorfor? Fordi ingen lytter

mere. Ingen har tid til at lytte længe-

© Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan

er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


e. Derfor får man aldrig styr på sig selv,

fordi man aldrig får fortalt sit liv. Det tager

nemlig lang tid. Man må prøve sig

frem, indtil ens liv finder sin rette form.

Når man ikke får lejlighed til det, forbliver

det hele usammenhængende, uforarbejdet,

uforståeligt“ (5, s. 267).

Flodmetaforen

For at illustrere, hvordan Antonovsky forestiller

sig betydningen af følelse af sammenhæng

i vores liv, tager han afsæt i

det billede, sundhedssystemet ofte bruger

om sig selv, nemlig flodmetaforen. Her

betragtes patienterne som mennesker, der

er faldet eller måske selv sprunget i en rivende

flod og som er i færd med at drukne.

Sundhedsarbejdernes opgave er

(tørskoede) at stå på en bro tværs over

floden og fiske de uheldige op af vandet,

hvilket illustrerer behandlingen. Forebyggelse

drejer sig om at gå imod strømmen

og finde ud af, hvorfor menneskene falder

i floden, og forsøge at forhindre det.

Antonovsky angriber imidlertid den

måde at forklare tingene på. Han mener,

at man hverken falder, springer eller bliver

skubbet i floden; tværtimod er vi alle født

i floden. Floden er nemlig selve livets

flod, som vi på ethvert tidspunkt befinder

os i. Nogle mennesker kommer ret nænsomt

igennem floden og kan måske bunde

det meste af vejen, hvorimod andre

bliver ført hen mod farlige passager med

dybt vand, klippeskær og strømhvirvler,

der truer med at trække dem ned under

vandet. Derfor drejer det sig om, hvor

man befinder sig i floden, hvor godt man

har lært at svømme, og hvor udholdende

man er! I denne metafor er det ganske

vist stadig sundhedssystemets opgave at

forhindre folk i at drukne, men ikke ved

at trække dem op på land, for det giver

ingen mening i Antonovskys univers. Derimod

er det opgaven at lære de nødstedte

at svømme bedre. Det er især følelsen af

sammenhæng i livet, der giver gode

svømmere.

At skelne mellem helbred og

sundhed

Man kan måske på nuværende tidspunkt

høre indvendinger fra skeptikerne: Vrøvl –

kan en høj følelse af sammenhæng i mit

liv fx forhindre mig i at blive syg, få ondt

i ryggen eller brække et ben? Hertil svarer

Antonovsky, at det kan det naturligvis

ikke, men – og det er et vigtigt men – at

man må adskille sundhed og sygdom, for

de to begreber hører til i hver deres dimension.

Hvad mener han med det?

Piet Heins velkendte gruk: „Sygdom er,

hvordan man har det – sundhed er, hvordan

man ta’r det“ er et godt eksempel på

en skelnen mellem sygdom og sundhed.

Det at være rask er ikke det samme som

at være sund, og at være syg er ikke det

samme som at være usund. Syg-raskdikotomien

handler om helbredet og

knytter sig overvejende til kroppen og

dens biologi. I denne forbindelse hentes

der viden fra naturvidenskaben, der søger

forklaringer på fænomener. „Sundusund“

knytter sig derimod til det levede

liv, idet sundhed handler om vitalitet, dvs.

glæden ved og lysten til at leve samt følelsen

af at kunne håndtere hverdagslivets

mangfoldige udfordringer og situationer.

Her hentes viden først og fremmest fra

hermeneutikken, der søger forståelsen af

fænomener og livssituationer (Fig. 2).

På baggrund af forskellen mellem helbred

og sundhed mener Antonovsky, at

man må gøre op med den traditionelle

måde at anskue begrebet sundhed på.

Opfattelsen må nuanceres og præciseres,

for når man taler om sundhed i det daglige,

er der som regel noget andet på spil.

Tag som eksempel de gode råd fra diverse

folkesundhedskampagner, fx stop rygning,

spis mindre fedt, og tag trapperne.

Den brede befolkning er vant til at forbinde

eksemplerne med sundhed, hvilket

heller ikke er direkte forkert, for det er jo

„sundt“ at dyrke motion, men eksperternes

råd knytter sig til helbredet med henblik

på bl.a. at forebygge hjerte-kar-lidelser

og rygproblemer. Således er rådene

© Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan

er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

7

KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang · nr. 3 · august 2004 Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark


8

Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark 18. årgang · nr. 3 · august 2004 KLINISK SYGEPLEJE

USUND

Svag følelse af sammenhæng

(svag følelse af begribelighed,

håndterbarhed og meningsfuldhed)

SYG

Dårligt helbred

først og fremmest adresseret til kroppen i

biologisk forstand. Den af Antonovsky eftersøgte

psykosociale sundhed bliver desværre

ikke tilgodeset direkte, men ligger

mere indforstået under devisen „En sund

sjæl i et sundt legeme“. Det gamle græske

postulat bliver imidlertid bekræftet af

forskning inden for psykoneuroimmunologi:

Der er sammenhænge den anden

vej, altså fra humøret til helbredet.

Inden for psykoneuroimmunlogi arbejdes

der med mekanismer, som befinder

sig i spændingsfeltet mellem psykologi og

biologi. Nærmere bestemt drejer det sig

om samspillet mellem psyken, nervesystemet

og immunsystemet. Interessen går

især på psykens indflydelse på biologiske

processer med stress, kriser, traumer på

den ene side og „det gode humør“ på

den anden. I forlængelse heraf forsøger

man at måle effekten af psykisk intervention,

fx visualisering og hypnose, i forhold

til forskellige inflammatoriske lidelser

og funktionen af immunsystemet.

Bobby Zachariae, forskningsprofessor ved

psyko-onkologisk afdeling på Aarhus Uni-

versitetshospital, har gennem en årrække

arbejdet ihærdigt med psykoneuroimmunologi

og udgivet talrige forskningsartikler

om emnet (6-8). Og billedet er tydeligt:

Helbredet hos tilfredse mennesker er

generelt bedre end helbredet hos mennesker,

der ikke er tilfredse med tilværelsen.

Derfor er pointen, at man med fordel kan

adskille begreberne helbred (med sit biologiske

perspektiv) og sundhed (med sit

psykosociale perspektiv), idet man herigennem

paradoksalt nok kan få et bedre

overblik over sammenhænge og på den

måde bedre kan målrette indsats og midler

inden for sundhedsarbejdet.

Projekt Styrke- &

Sundhedsprofil

SUND

Stærk følelse af sammenhæng

(stærk følelse af begribelighed,

håndterbarhed og meningsfuldhed)

RASK

Godt helbred

Figur 2. Om man er syg eller rask, er knyttet til krop og helbred og drejer sig om, hvordan man har det.

Sundhed er knyttet til livet og drejer sig om, hvordan man ta’r det. En stærk følelse af sammenhæng i

livet giver en psykisk robusthed, der gør, at man bedre kan klare de svære situationer og kriser, livet kan

byde. Derfor kan man godt være syg og sund på én gang, fx være forkølet, samtidig med at man oplever

en stærk følelse af sammenhæng og dybest set er tilfreds med tilværelsen. Omvendt kan man også

være rask og usund på en og samme tid, dvs. at det fysiske helbred er fint, men man er ikke tilfreds med

sit liv, savner måske mål og mening og har generelt svært ved at håndtere sin livssituation (1, s. 97).

Efter Antonovskys mening bør man generelt

vende opmærksomheden fra sygdom

til sundhed. I stedet for at fokusere på,

hvad det er, der gør folk syge, bør man

fokusere på, hvad det er, der holder dem

© Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan

er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


aske. Man bør have et blik for ressourcer

og handlemuligheder, som sigter efter at

mobilisere det overskud, der gør folk robuste

over for livets stressorer.

Opmærksomhed på ressourcer kan give

et tiltrængt modspil til den risikotænkning,

der præger sundhedsarbejdet. Det

bekræftes bl.a. af nye erfaringer fra Projekt

Styrke- & Sundhedsprofil, hvor undertegnede

var projektleder. 1 Projektet er

et sundhedsfremmeprojekt gennemført af

sundhedsafdelingen i Ikast Kommune i

samarbejde med Sundhedsfremmeafdelingen

i Ringkøbing Amt. Ikast Kommune

har som den første i landet forsøgt at afdække

et lokalområdes ressourcer på

både individ-, gruppe- og lokalsamfundsplan

i et sundhedsperspektiv. Bording er

det udvalgte lokalområde, og omdrejningspunktet

i projektet har været, hvad

det er, borgerne i området selv mener, der

er sundt for dem.

Projektet, som Kommunernes Landsforening

netop har udnævnt til at være ét

ud af ti mønsterprojekter i Danmark inden

for „ægte“ borgerinvolvering og borgerdemokrati

i et kommunalt udviklingsarbejde,

førte frem til, at der kunne tegnes

en styrkeprofil for lokalområdet. Profilen

er fremkommet gennem en lang

række interview, der er analyseret med

Grounded Theory-metoden, og indeholder

seks forskellige karakteristika, som

borgerne har vurderet som ressourcer og

styrker i deres dagligdag i forhold til egen

sundhed. Borgerne, unge som ældre,

fremhævede, at lokalområdet bl.a. var karakteriseret

ved 1) et stærkt og udbredt

netværk på tværs af alder og interesser, 2)

gode rammer og overskuelig samfundsstruktur,

samt 3) at områdets ildsjæle

med deres store personlige engagement

kan samle grupper af borgere og „få ting

til at ske“. Den fundne styrkeprofil blev

endvidere perspektiveret med en mindre

undersøgelse af borgernes følelse af sammenhæng

målt ud fra Antonovskys spørgeskema.

Den stærke borgerinvolvering i projektet

samt analysen af styrkeprofilens indre

„liv“ og dynamik har i dag vist sig som et

vigtigt ressourceorienteret supplement til

det samme områdes sundhedsprofil, der

traditionelt og lidt misvisende tager udgangspunkt

i helbred og risikofaktorer.

Således perspektiverer og udfordrer de to

profiler hinanden i et mere nuanceret syn

på sundhed, hvilket har åbnet op for nye

og spændende muligheder i det videre

sundhedsarbejde i Ikast Kommune, hvor

borgerne helt anderledes kan involveres

(9-11).

Sundhedens relativitet

Projekt Styrke- & Sundhedsprofil afslørede,

at såvel individer som lokalsamfund

rummer både skjulte og forskellige ressourcer,

som kan styrke individuel og kollektiv

oplevelse af sammenhænge i livet.

Interviewene viste også en mangfoldighed

inden for sundhed: Mennesker har forskellige

temperamenter, personligheder,

drømme og mål, hvilket gør, at fru Jensen

og hr. Nielsen ikke altid har samme opfattelse

af, hvad der er sundt. De kan godt

blive enige om, at det er sundt at spise

frugt, dyrke motion og lade være med at

ryge, men det er sundhed på biologiens

præmisser, og derfor rettet mod det fysiske

helbred. Når snakken derimod drejer

sig om, hvad der giver sammenhæng og

overskud i livet, bliver sandhederne langt

mere komplekse og individuelle. Disse

forskelle kom fx tydeligt til udtryk i interview

med henholdsvis pensionister i det

lokale dagcenter og skoleelever i de to 9.

klasser på Bording Skole. Begge grupper

sagde samstemmende, at „man bliver

holdt øje med i Bording“, hvilket pensionisterne

følte som social tryghed, hvorimod

eleverne opfattede kendsgerningen

som en form for social kontrol.

Sundhed er derfor et yderst personligt

anliggende; den er relativ i forhold til det

enkelte menneske, den situation, man befinder

sig i, og påvirket af de erfaringer,

gode som dårlige, der er gjort gennem livet.

Styrkeprofilen fra Projekt Styrke- &

Sundhedsprofil viser imidlertid også nogle

© Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan

er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

9

KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang · nr. 3 · august 2004 Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark


Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark 18. årgang · nr. 3 · august 2004 KLINISK SYGEPLEJE

10 sammenfaldende udtalelser på tværs af

alder, køn og holdninger, som alle grupper

vægter positivt, og det er en vigtig

pointe i et fremtidens sundhedsarbejde,

der stræber efter at bedre borgernes forudsætninger

for at kunne tackle livet i

alle aldersklasser.

Naturvidenskabens magt

og afmagt

Mangfoldigheden og sundhedens relativitet

sætter en grænse for videnskabeliggørelsen

af sundhed. Derfor kan man ikke

lave en egentlig sundhedsvidenskab, hvilket

dog ikke er ensbetydende med, at

sundhedsomsorgen og sundhedsfagligheden

bliver uvidenskabelig. For at folde

begrebet sundhed ud og skabe sig viden

om og forståelse for mekanismerne bag

må man imidlertid drage videre ad forskningens

fænomenologiske og hermeneutiske

veje. Det betyder først og fremmest

at tale med borgerne i øjenhøjde i det

område, hvor de lever deres liv, og hvorudfra

deres forforståelse springer, som det

blev forsøgt i Projekt Styrke- & Sundhedsprofil.

Metoden står i kontrast til de naturvidenskabelige

sandheder, der samtidig indeholder

den evidensbaserede forsknings

svaghed at ville forklare alt, for selve livet

har (heldigvis) mere at byde på end det,

der kan opfanges af naturvidenskab. Naturvidenskaben

fylder imidlertid meget i

sundhedssystemet, hvilket en gang imellem

kan give problemer. Som hovedpointe

og appetitvækker skriver den norske professor

i filosofi Hjørdis Nerheim på bagsiden

af sin fremragende bog Vitenskab og

kommunikasjon om patienten Tone, der

bliver gidsel i sundhedssystemets snævre

logik, fordi det ikke magter at give hende

en diagnose:

„Tone [bliver] en person prisgitt logikken

i et velutviklet moderne behandlingssystem,

der den andres symptomer

beskrives i et nøkternt-observerende

vitenskapsspråk uten at det bliver klart

hva som feiler henne: Tone mangler en

diagnose, og er således fratatt identitet

i strengt klinisk forstand“ (12).

Sundhedssystemet og dets forankring i

naturvidenskaben fratager således utilsigtet

Tone følelsen af sammenhæng i en situation,

hvor hun aldrig har haft mere

brug for den.

At udvikle sundhedsarbejdet er derfor

bl.a. at udvikle behandlersproget til at

omfatte mere end blot naturvidenskab.

Eksemplet med patienten Tone fremhæver

behovet for en større pædagogisk

parathed og tænkning inden for et sundhedssystem,

der navnet til trods stadig

har et patogenetisk og derfor – efter Antonovskys

mening – et paradoksalt syn på

sundhed.

Sundhedsarbejdet i

spændingsfeltet mellem

naturvidenskab og

hermeneutik

Forskere forholder sig også kritisk til Antonovskys

teorier (13-15). Det svenske

Forskningsrådsnämnden har fx bedt 15

forskere med sociologen Thomas Kumlin i

spidsen om at se nærmere på Antonovskys

centrale begreb: følelse af sammenhæng.

Her konkluderes det, at Antonovskys

teorier ikke er uden videnskabelige

problemer, og at hans overvejende psykosociale

definition på sundhed er for

snæver. Det har Antonovsky også selv været

inde på, men alligevel er mange forskere

verden over enige om, at Antonovsky

har fat i noget centralt, og at hans

teorier giver et tiltrængt og vigtigt skub

videre i forståelsen af sundhed.

Med en generelt øget opmærksomhed

på sundhedens kompleksitet kan det

næste skridt i arbejdet for sundhed i Danmark

blive stort. Af samme grund skal

man passe på ikke at miste balancen undervejs.

Det er ikke nok blot at skue fremad,

idet fremskridt med succes beror på,

© Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan

er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


at man kender det fundament, man sætter

af fra. En kritisk stillingtagen omkring

sundhedssystemets selvforståelse er ønskværdig,

da man i arbejdet for sundhed

må starte med at studere sin egen skygge

i stedet for at søge det evige lys. Refleksioner

over egen praksis er et nødvendigt

middel til at forstå udvikling, kontraster

og den mangfoldighed, der ligger i arbejdet

for sundhed.

Fundamentet for det traditionelle

sundhedsarbejde er først og fremmest opbygget

gennem århundreders medicinsk

forskning. Naturvidenskaben har indtil videre

været eneherskende og har givet især

lægerne en betydelig social magt, hvilket

har præget samarbejdet med borgerne.

En fremragende gennemgang og analyse

af kulturen bag medicinhistorien er givet i

Roy Porters Ve og Vel – Medicinens historie

fra oldtid til nutid (16). Men for at

sundhedsarbejdet kan udvikle sig, skal

borgerens opfattelse omkring „det gode

liv“ inddrages. Hermed tegnes et sundhedsarbejde,

der ligger i spændingsfeltet

mellem naturvidenskabens forklaringer og

hermeneutikkens forståelse af mennesket

og dets liv. Begge dele er vigtige, for

spændingsfeltet ligger samtidig i mødet

mellem sundhedsarbejderens fag og borgerens

sag. Borgerinddragelse kan give

sundhedssystemet et udfordrende modspil,

der – hvis det bliver håndteret korrekt

– kan bringe nytænkning ind i måden

at arbejde med sygdom og især

sundhed på (17-18).

En idé til det videre samarbejde om

sundhed kan være at se mødet med borgeren

som et møde mellem to eksperter:

Sundhedsarbejderen, der med udgangspunkt

i sin faglige ekspertise behandler

og underviser, og borgeren, der med sin

personlige ekspertise lærer og handler på

baggrund af ny forståelse af egen situation.

Det er et samarbejde, der stiller krav

til sundhedsarbejderens pædagogiske

tæft, kreativitet og kommunikative kompetence,

specielt med henblik på evnen til

at lytte (19).

At inddrage teorier som Antonovskys i

sundhedsarbejdet er at inddrage uhyre

komplekse problemstillinger, hvor det er

svært at finde sandheder. Med disse teorier

lægges der op til, at fremtidens sundhedsarbejde

er et janushoved med blikket

vendt i to forskellige retninger: ét blik for

risici i medicinverdenens videnskabelige

perspektiv og ét blik for sammenhængsfølelse

og muligheder i et eksistentielt

livsperspektiv. Her vil den pædagogiske

tænkning blive sat på en afgørende

prøve, når sundhedsarbejderen skal kunne

kende forskel på de to perspektiver henholdsvis

som „fejlfinder“ og „talentspejder“.

Begge perspektiver har deres eksistensberettigelse

i arbejdet for sundhed,

men det er sundhed i et livsperspektiv, vi

især kan takke Antonovsky for. Om de

professionelle sundhedsarbejdere i den

fremtidige udvikling af sundhedsarbejdet

er villige til at sætte magten på spil i en

øget inddragelse af borgerne, må tiden

vise.

„And the end of all our exploring

will be to arrive where we started and

know the place for the first time“

T.S. Elliot (1888-1965)

Four Quartets, final section

Fysioterapeut, PD

Peter Thybo

Sundhedscentret

Frisenborgparken 26

7430 Ikast

peter-thybo@webspeed.dk

www.peterthybo.dk

Note

1. Det er muligt at downloade Projekt Styrke-

& Sundhedsprofil på www.peterthybo.dk.

Klik ind under „Projekter“. I projektets teoridel

bliver bl.a. Antonovsky præsenteret.

På hjemmesiden findes også flere publicerede

anmeldelser af bøger brugt i projektet.

Litteratur

01. Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i

teori og praksis. Ringkøbing: Sundhedsfremmeafdelingen,

Ringkjøbings Amt;

2002.

© Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan

er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

11

KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang · nr. 3 · august 2004 Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark


Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark 18. årgang · nr. 3 · august 2004 KLINISK SYGEPLEJE

12 02. Kjærulff K. Den ildfyldte kraft: Middelalderens

mystik hos Hildegard af Bingen.

København: Gyldendal; 1992.

03. Antonovsky A. Helbredets mysterier.

København: Hans Reitzels Forlag; 2000.

04. Thybo P, Motsi S. Postermateriale til Ringkjøbing

Amts temakonference om sundhedsplanlægning

2001. Ikast: Sundhedsafdelingen,

Ikast Kommune; 2001.

05. Eriksen FH. Rationalitet og poesi i skolen.

I: Reinskolen N, Pedersen HC (red) Pædagogiske

grundfortællinger. Århus: Kvan;

1999.

06. Zachariae B. Psykoneuroimmunologi:

Stress, sygdomsrisiko og psykologisk behandling.

I: Hjørting-Hansen E et al., eds.

Odontologi 94. København: Munksgaards

Forlag; 1994: 149-62.

07. Zachariae B. Mind, immunity, and psychological

intervention. Experimental studies

and clinical perspectives. I: Johannesen H,

Launsø L, Olesen SG, Staugaard F, eds.

Studies in alternative therapy (1). Contributions

from the Nordic countries. Odense:

Odense University Press; 1994: 227-

39.

08. Zachariae B. Evnen til selvregulering:

sundhed i biopsykosocialt perspektiv. I:

Hansen HP, Ramhøj P, eds. Tværvidenskabeligt

perspektiv på sundhed og sygdom.

København: Akademisk Forlag; 1997:

253-77.

09. Thybo P. Projekt Styrke- & Sundhedsprofil

– Et udviklingsprojekt omkring sundhedsfremme

i et lokalområde. Projektrapport.

Ikast: Sundhedsafdelingen, Ikast Kommune;

2002.

10. Thybo P. Projekt Styrke- & Sundhedsprofil.

Danske Fysioterapeuters Geronto-

Geriatrisk Nyhedsbrev; 2002; 3: 8-13.

11. Thybo P. Projekt Styrke- & Sundhedsprofil.

I: Barslund L, Gaba M, Jensen P, Hagel

A, eds. Op på cyklen igen – en bog om rehabilitering.

København: Ergoterapeutforeningen;

2003: 76-9.

12. Nerheim H. Vitenskap og kommunikasjon

– Paradigmer, modeller og kommunikative

strategier i helsefagenes vitenskapsteori.

Oslo: Universitetets Forlag; 1995.

13. Kumlin T. Korruptionen av den existensiella

insikten: en när(synt)läsning av den salutogenetiska

modellen. I: Forskningsrådsnämnden.

Röster om KASAM – 15 forskare

granskar begreppet Känsla av sammanhang.

Uppsala: Ord & Vetande; 1998.

14. Due PE, Holstein BE. „Sense of coherence“,

socialgruppe og helbred i en dansk

befolkningsundersøgelse. Ugeskr Læger

1998: 160 (51): 7424-8.

15. Tishelman C. Några kritiske refleksioner

över vårt ukritiske bruk af KASAM [känsla

av sammanhang]. Vård i Norden 1996: 16

(1): 33-8.

16. Porter R. Ve og Vel – Medicinens historie

fra oldtid til nutid. København: Forlaget

Rosinante; 2000.

17. Thybo P. Fysioterapi i spændingsfeltet

mellem naturvidenskab og hermeneutik.

Skive: Skive Seminarium; 2001.

18. Thybo P. Hvem har sandheden om sundheden?

Om sundhed, sygdom og livsstil.

Danske Fysioterapeuters Geronto-Geriatriske

Fagforum 2003; (3): 6-10.

19. Thybo P, Fredens K. Den terapeutiske tanke

– nye roller i det fysioterapeutiske arbejde.

Danske Fysioterapeuter 1998; (21):

4-10.

© Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan

er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

More magazines by this user
Similar magazines