Klinisk Sygepleje nr.3 2004 - Klinisksygepleje - Munksgaard

4 

Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark 18. årgang · nr. 3 · august 2004 KLINISK SYGEPLEJE 

SUNDHED Peter Thybo 

Sygdom er, hvordan man 

har det – sundhed er, 

hvordan man ta’r det 

For centuries the aim of medical science has been to cure and prevent diseases. 

This effort has been founded on natural science and technological development 

which has influenced the understanding of the concept of health. Traditionally 

health has been conceived of as a biological function of the body, as a healthillness 

dichotomy where pathogenesis has prevailed. 

But health is much more than absence of illness. Aaron Antonovsky’s research 

has led to the Salutogenetic idea: The theory of the origin and genesis of health. 

Salutogenesis focusses on the learning processes of real life. From this point of 

view, new paths within the field of healthwork can be explored. Pedagogical 

awareness and thinking, however, are demanded from a health system which, in 

spite of its name, still focusses on illness. 

Key words: 

health, empowerment, learning, pedagogy 

Hensigten med denne artikel er at 

præsentere et mere nuanceret syn 

på sundhed som begreb samt de 

perspektiver, det kan få for sundhedsarbejdet. 

I århundreder har den medicinske 

forskning haft til formål at helbrede og 

forebygge sygdomme. Indsatsen har ganske 

naturligt været præget af medicinens 

forankring i naturvidenskab og den teknologiske 

udvikling, hvilket har sat sit 

præg på opfattelsen af, hvad sundhed er: 

I traditionel forstand er sundhed overvejende 

knyttet til kroppens biologi i en 

rask-syg-dikotomi, hvor patogenesen, 

læren om sygdommenes opståen og udvikling 

har været i højsædet. 

Men sundhed er meget mere end blot 

fravær af sygdom. Vægtige bidrag til en 

mere nuanceret sundhedsforståelse er 

bl.a. givet af Aaron Antonovsky (1923- 

1994), der indtil sin død var professor i 

medicinsk sociolog ved det sundhedsvi- 

denskabelige fakultet, Ben Gurion University 

of Negev i Israel. Han nåede gennem 

mange artikler og bøger at påvirke en hel 

verdens forståelse for nogle af de psykosociale 

mekanismer, herunder stress, som 

har indflydelse på vores fysiske helbred. 

Men det, der for alvor gør Antonovsky interessant 

i sundhedssammenhænge, er, at 

han fik en spændende idé, som skulle vise 

sig at åbne op for nye vinkler til forståelsen 

af sundhed og dermed også nye muligheder 

i sundhedsarbejdet. 

En undren 

Aaron Antonovsky havde ingen anelse 

om, at den undersøgelse, han gik i gang 

med i begyndelsen af 1970’erne, skulle 

bidrage til nye måder at opfatte sundhed 

på. Han forskede i medicinsk sociologi og 

© Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan 

er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

stress, og det egentlige formål med den 

nye undersøgelse var at finde ud af, hvordan 

israelske kvinder tilpassede sig overgangsalderen 

både fysisk og psykisk. Undersøgelsen 

havde endvidere et blik for 

stress og helbredstilstand, idet man i 

1960’erne var begyndt at blive mere opmærksom 

på sammenhænge mellem psykiske 

belastninger og helbredet. I de mange 

interview med kvinderne spurgte Antonovsky 

også, om de havde været i koncentrationslejr 

under anden verdenskrig. 

Ikke overraskende viste det sig, at en 

langt større procentdel af de kvinder, som 

havde stærke traumatiske oplevelser med 

sig fra krigstiden, også var dem, der gav 

udtryk for, at de ikke havde den livskvalitet, 

de kunne ønske sig. 

Men Antonovsky mødte imidlertid en 

gang imellem nogle kvinder, der på trods 

af deres oplevelser i koncentrationslejrene, 

havde formået at komme videre i tilværelsen, 

og som udtrykte tillid til og glæde 

ved livet. Gruppen var lille, men stor nok 

til, at Antonovsky begyndte at interessere 

sig for den: Havde disse kvinder monstro 

nogle fællestræk, der gjorde, at de klarede 

sig bedre i livet end andre kvinder? 

Langsomt gik det op for Antonovsky, at 

han var begyndt at vende formålet med 

sin forskning. Udgangspunktet havde været 

at uddybe årsager til sygdommenes 

opståen og udvikling, men nu gjaldt det 

om at finde årsager til sundhedens opståen 

og udvikling. Et par ideer var opstået: 

Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, 

og hvad nu hvis sundhed oven i 

købet har sine egne mekanismer. Det var 

banebrydende tænkning på det tidspunkt, 

hvor man traditionelt rettede forskningen 

mod behandling og forebyggelse af sygdom 

som et biologisk fænomen. 

Den salutogenetiske idé 

I dag omtales Antonovsky som en af pionererne 

inden for forskningen i sundhed, 

ikke mindst pga. hans centrale begreb 

den salutogenetiske idé: læren om sund- 

hedens opståen og udvikling (saluto = 

sundhed; genese = opståen, udvikling). I 

dag står idéen som et vægtigt supplement 

til sundhedssystemets kendte og 

nødvendige interesse for patogenese: 

læren om sygdommenes opståen og udvikling. 

Det er således to vidt forskellige, 

men lige nødvendige perspektiver i arbejdet 

for sundhed: salutogenese med fokus 

på liv og sundhed og patogenese med fokus 

på krop og sygdom. 

I deres roste bog om sundhedsfremme 

skriver Jensen & Johnsen: 

„... Antonovsky repræsenterer på mange 

måder en kopernikansk vending indenfor 

sundhedsforskningen. På lignende 

måde som Kopernikus inden for 

astronomien vendte opmærksomheden 

fra jorden som verdens centrum til solen, 

foreslår Antonovsky, at vi vender 

opmærksomheden fra sygdom til 

sundhed“ (1, s. 96). 

Egentlig bygger Antonovskys begreber på 

en meget gammel tanke, som måske blot 

er blevet gemt eller glemt i den rivende 

udvikling af den europæiske kultur. Allerede 

for små tusinde år siden skrev Hildegard 

von Bingen (1098-1179), at: 

„... sundhed er ikke en fast definerbar 

norm eller et legemligt og sjæleligt eller 

socialt velbefindende, men en aktiv 

realisering af den livsmulighed, der 

findes i alt liv“ (2, s. 83). 

Men lad os vende tilbage til nutiden og 

resultaterne. Hvad var det, Antonovsky 

fandt ud af? 

Læreprocesser giver følelse af 

sammenhæng 

På baggrund af mange års forskning udgav 

Antonovsky i 1987 bogen Unravelling 

the Mystery of Health. Bogen blev oversat 

til dansk i 2000 under titlen Helbredets 

mysterium. Her præsenterer han sine bud 


er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug. 

5 

KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang · nr. 3 · august 2004 Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark

6 på, hvad der opretholder og genopretter 

vores sundhed; hvad der er menneskets 

almene modstandskraft. Det drejer sig 

ganske enkelt om at have en følelse af 

sammenhæng i sit liv (på engelsk „sense 

of coherence“, forkortet SOC). Eller med 

andre ord jo højere følelse af sammenhæng 

man har i sit liv, jo sundere er man, 

fordi det giver robusthed til bedre at 

takle de udfordringer og knubs, livet giver. 

Antonovsky bruger udtrykket stressorer 

om alle de oplevelser, man bliver udsat 

for nærmest dagligt og ikke har et automatisk 

svar på. Det vil sige, at man skal 

problemløse for at handle sig ud af situationen 

og dermed enten komme af med 

eller lære at håndtere en given stressor. At 

leve i balance med livet og sig selv er således 

hele tiden et dynamisk forhold, man 

skal arbejde for. På den måde har sundhed 

efter Antonovskys mening noget at 

gøre med, hvor god man er til at mestre 

sit liv (3). 

Med sin holdningen til psykens indflydelse 

på sundhedstilstanden er Antonovsky 

på linje med adskillige andre forskere, 

der har påpeget denne betydning, fx 

„psychological hardiness“ (Kobasa et al. 

1985), „self-efficacy“ (Bandura 1977), 

„self-esteem“ (Cohen & Lazarus 1983), 

„personal control“ (Steptoe & Appels 

1989). Raeburn & Rootman forsøger at 

samle alle disse udtryk i et overbegreb, 

som de kalder „personal empowerment“ 

(Raeburn & Rootman 2001). 

Følelse af sammenhæng er imidlertid 

desværre ikke noget, der kommer gratis. 

Det skal læres gennem det levede liv – og 

helst grundlægges i opvæksten. Læreprocessen 

udfolder sig bedst, når man har en 

global tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, 

begribelig og håndterbar, hvilket er 

tre andre centrale begreber hos Antonovsky. 

Jo bedre vi er til at føle tilværelsen 

som meningsfuld, begribelig og håndterbar 

på trods af modgang, traumatiske oplevelser 

og handicap, jo bedre præmisser 

gives følelsen af sammenhæng og derfor 

sundheden (Fig. 1). 

At det meningsfulde kan opstå, når 

man deler sine oplevelser med andre, ind- 


Delagtighed giver 

meningsfuldhed 

Følelse af 

sammenhæng 

Forudsigelighed Belastningsbalance 

giver giver 

begribelighed håndterbarhed 

Figur. 1. Ovenstående figur blev præsenteret på 

Ringkøbing Amts temakonference om sundhedsplanlægning 

i 2001 (4). Den illustrerer de tre forskellige 

livslange læreprocesser, som Antonovsky 

mener er flettet ind i hinanden, og som, hvis kvaliteten 

af læreprocesserne er i orden, styrker mennesket 

i kraft af større følelse af sammenhæng i 

livet. Det drejer sig om: 

1. Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden 

til begribelighed 

2. Den rette belastningsbalance lægger grunden 

til håndterbarhed 

3. Delagtighed i resultatet giver meningsfuldhed. 

drager den personlige livshistorie i mestringsteorien. 

Det er et aspekt, som 

Antonovsky imidlertid ikke uddyber videre 

i sine skrifter, men det er netop igennem 

fortællingen om sit livsforløb set i et 

langtidsperspektiv fra nuet med en skuen 

bagud og forestillinger om fremtiden, at 

mennesket oplever og forstår sit liv i sammenhæng. 

Livsfortællingen er således 

selvforståelsens smeltedigel, og fortællingen 

har en værdi, der ikke bør underkendes 

i arbejdet for sundhed. I et samfund, 

hvor det er moderne at være postmoderne 

og „surfe rundt på overfladen“, kan 

livsfortællingen imidlertid have trange 

kår. Psykologen Svend Aage Madsen udtrykker 

det således: 

„Det er en forvirret tid og en forvirret 

verden. Ved du hvorfor? Fordi ingen lytter 

mere. Ingen har tid til at lytte længe- 



e. Derfor får man aldrig styr på sig selv, 

fordi man aldrig får fortalt sit liv. Det tager 

nemlig lang tid. Man må prøve sig 

frem, indtil ens liv finder sin rette form. 

Når man ikke får lejlighed til det, forbliver 

det hele usammenhængende, uforarbejdet, 

uforståeligt“ (5, s. 267). 

Flodmetaforen 

For at illustrere, hvordan Antonovsky forestiller 

sig betydningen af følelse af sammenhæng 

i vores liv, tager han afsæt i 

det billede, sundhedssystemet ofte bruger 

om sig selv, nemlig flodmetaforen. Her 

betragtes patienterne som mennesker, der 

er faldet eller måske selv sprunget i en rivende 

flod og som er i færd med at drukne. 

Sundhedsarbejdernes opgave er 

(tørskoede) at stå på en bro tværs over 

floden og fiske de uheldige op af vandet, 

hvilket illustrerer behandlingen. Forebyggelse 

drejer sig om at gå imod strømmen 

og finde ud af, hvorfor menneskene falder 

i floden, og forsøge at forhindre det. 

Antonovsky angriber imidlertid den 

måde at forklare tingene på. Han mener, 

at man hverken falder, springer eller bliver 

skubbet i floden; tværtimod er vi alle født 

i floden. Floden er nemlig selve livets 

flod, som vi på ethvert tidspunkt befinder 

os i. Nogle mennesker kommer ret nænsomt 

igennem floden og kan måske bunde 

det meste af vejen, hvorimod andre 

bliver ført hen mod farlige passager med 

dybt vand, klippeskær og strømhvirvler, 

der truer med at trække dem ned under 

vandet. Derfor drejer det sig om, hvor 

man befinder sig i floden, hvor godt man 

har lært at svømme, og hvor udholdende 

man er! I denne metafor er det ganske 

vist stadig sundhedssystemets opgave at 

forhindre folk i at drukne, men ikke ved 

at trække dem op på land, for det giver 

ingen mening i Antonovskys univers. Derimod 

er det opgaven at lære de nødstedte 

at svømme bedre. Det er især følelsen af 

sammenhæng i livet, der giver gode 

svømmere. 

At skelne mellem helbred og 

sundhed 

Man kan måske på nuværende tidspunkt 

høre indvendinger fra skeptikerne: Vrøvl – 

kan en høj følelse af sammenhæng i mit 

liv fx forhindre mig i at blive syg, få ondt 

i ryggen eller brække et ben? Hertil svarer 

Antonovsky, at det kan det naturligvis 

ikke, men – og det er et vigtigt men – at 

man må adskille sundhed og sygdom, for 

de to begreber hører til i hver deres dimension. 

Hvad mener han med det? 

Piet Heins velkendte gruk: „Sygdom er, 

hvordan man har det – sundhed er, hvordan 

man ta’r det“ er et godt eksempel på 

en skelnen mellem sygdom og sundhed. 

Det at være rask er ikke det samme som 

at være sund, og at være syg er ikke det 

samme som at være usund. Syg-raskdikotomien 

handler om helbredet og 

knytter sig overvejende til kroppen og 

dens biologi. I denne forbindelse hentes 

der viden fra naturvidenskaben, der søger 

forklaringer på fænomener. „Sundusund“ 

knytter sig derimod til det levede 

liv, idet sundhed handler om vitalitet, dvs. 

glæden ved og lysten til at leve samt følelsen 

af at kunne håndtere hverdagslivets 

mangfoldige udfordringer og situationer. 

Her hentes viden først og fremmest fra 

hermeneutikken, der søger forståelsen af 

fænomener og livssituationer (Fig. 2). 

På baggrund af forskellen mellem helbred 

og sundhed mener Antonovsky, at 

man må gøre op med den traditionelle 

måde at anskue begrebet sundhed på. 

Opfattelsen må nuanceres og præciseres, 

for når man taler om sundhed i det daglige, 

er der som regel noget andet på spil. 

Tag som eksempel de gode råd fra diverse 

folkesundhedskampagner, fx stop rygning, 

spis mindre fedt, og tag trapperne. 

Den brede befolkning er vant til at forbinde 

eksemplerne med sundhed, hvilket 

heller ikke er direkte forkert, for det er jo 

„sundt“ at dyrke motion, men eksperternes 

råd knytter sig til helbredet med henblik 

på bl.a. at forebygge hjerte-kar-lidelser 

og rygproblemer. Således er rådene 



7 


8 


USUND 

Svag følelse af sammenhæng 

(svag følelse af begribelighed, 

håndterbarhed og meningsfuldhed) 

SYG 

Dårligt helbred 

først og fremmest adresseret til kroppen i 

biologisk forstand. Den af Antonovsky eftersøgte 

psykosociale sundhed bliver desværre 

ikke tilgodeset direkte, men ligger 

mere indforstået under devisen „En sund 

sjæl i et sundt legeme“. Det gamle græske 

postulat bliver imidlertid bekræftet af 

forskning inden for psykoneuroimmunologi: 

Der er sammenhænge den anden 

vej, altså fra humøret til helbredet. 

Inden for psykoneuroimmunlogi arbejdes 

der med mekanismer, som befinder 

sig i spændingsfeltet mellem psykologi og 

biologi. Nærmere bestemt drejer det sig 

om samspillet mellem psyken, nervesystemet 

og immunsystemet. Interessen går 

især på psykens indflydelse på biologiske 

processer med stress, kriser, traumer på 

den ene side og „det gode humør“ på 

den anden. I forlængelse heraf forsøger 

man at måle effekten af psykisk intervention, 

fx visualisering og hypnose, i forhold 

til forskellige inflammatoriske lidelser 

og funktionen af immunsystemet. 

Bobby Zachariae, forskningsprofessor ved 

psyko-onkologisk afdeling på Aarhus Uni- 

versitetshospital, har gennem en årrække 

arbejdet ihærdigt med psykoneuroimmunologi 

og udgivet talrige forskningsartikler 

om emnet (6-8). Og billedet er tydeligt: 

Helbredet hos tilfredse mennesker er 

generelt bedre end helbredet hos mennesker, 

der ikke er tilfredse med tilværelsen. 

Derfor er pointen, at man med fordel kan 

adskille begreberne helbred (med sit biologiske 

perspektiv) og sundhed (med sit 

psykosociale perspektiv), idet man herigennem 

paradoksalt nok kan få et bedre 

overblik over sammenhænge og på den 

måde bedre kan målrette indsats og midler 

inden for sundhedsarbejdet. 

Projekt Styrke- & 

Sundhedsprofil 

SUND 

Stærk følelse af sammenhæng 

(stærk følelse af begribelighed, 

håndterbarhed og meningsfuldhed) 

RASK 

Godt helbred 

Figur 2. Om man er syg eller rask, er knyttet til krop og helbred og drejer sig om, hvordan man har det. 

Sundhed er knyttet til livet og drejer sig om, hvordan man ta’r det. En stærk følelse af sammenhæng i 

livet giver en psykisk robusthed, der gør, at man bedre kan klare de svære situationer og kriser, livet kan 

byde. Derfor kan man godt være syg og sund på én gang, fx være forkølet, samtidig med at man oplever 

en stærk følelse af sammenhæng og dybest set er tilfreds med tilværelsen. Omvendt kan man også 

være rask og usund på en og samme tid, dvs. at det fysiske helbred er fint, men man er ikke tilfreds med 

sit liv, savner måske mål og mening og har generelt svært ved at håndtere sin livssituation (1, s. 97). 

Efter Antonovskys mening bør man generelt 

vende opmærksomheden fra sygdom 

til sundhed. I stedet for at fokusere på, 

hvad det er, der gør folk syge, bør man 

fokusere på, hvad det er, der holder dem 



aske. Man bør have et blik for ressourcer 

og handlemuligheder, som sigter efter at 

mobilisere det overskud, der gør folk robuste 

over for livets stressorer. 

Opmærksomhed på ressourcer kan give 

et tiltrængt modspil til den risikotænkning, 

der præger sundhedsarbejdet. Det 

bekræftes bl.a. af nye erfaringer fra Projekt 

Styrke- & Sundhedsprofil, hvor undertegnede 

var projektleder. 1 Projektet er 

et sundhedsfremmeprojekt gennemført af 

sundhedsafdelingen i Ikast Kommune i 

samarbejde med Sundhedsfremmeafdelingen 

i Ringkøbing Amt. Ikast Kommune 

har som den første i landet forsøgt at afdække 

et lokalområdes ressourcer på 

både individ-, gruppe- og lokalsamfundsplan 

i et sundhedsperspektiv. Bording er 

det udvalgte lokalområde, og omdrejningspunktet 

i projektet har været, hvad 

det er, borgerne i området selv mener, der 

er sundt for dem. 

Projektet, som Kommunernes Landsforening 

netop har udnævnt til at være ét 

ud af ti mønsterprojekter i Danmark inden 

for „ægte“ borgerinvolvering og borgerdemokrati 

i et kommunalt udviklingsarbejde, 

førte frem til, at der kunne tegnes 

en styrkeprofil for lokalområdet. Profilen 

er fremkommet gennem en lang 

række interview, der er analyseret med 

Grounded Theory-metoden, og indeholder 

seks forskellige karakteristika, som 

borgerne har vurderet som ressourcer og 

styrker i deres dagligdag i forhold til egen 

sundhed. Borgerne, unge som ældre, 

fremhævede, at lokalområdet bl.a. var karakteriseret 

ved 1) et stærkt og udbredt 

netværk på tværs af alder og interesser, 2) 

gode rammer og overskuelig samfundsstruktur, 

samt 3) at områdets ildsjæle 

med deres store personlige engagement 

kan samle grupper af borgere og „få ting 

til at ske“. Den fundne styrkeprofil blev 

endvidere perspektiveret med en mindre 

undersøgelse af borgernes følelse af sammenhæng 

målt ud fra Antonovskys spørgeskema. 

Den stærke borgerinvolvering i projektet 

samt analysen af styrkeprofilens indre 

„liv“ og dynamik har i dag vist sig som et 

vigtigt ressourceorienteret supplement til 

det samme områdes sundhedsprofil, der 

traditionelt og lidt misvisende tager udgangspunkt 

i helbred og risikofaktorer. 

Således perspektiverer og udfordrer de to 

profiler hinanden i et mere nuanceret syn 

på sundhed, hvilket har åbnet op for nye 

og spændende muligheder i det videre 

sundhedsarbejde i Ikast Kommune, hvor 

borgerne helt anderledes kan involveres 

(9-11). 

Sundhedens relativitet 

Projekt Styrke- & Sundhedsprofil afslørede, 

at såvel individer som lokalsamfund 

rummer både skjulte og forskellige ressourcer, 

som kan styrke individuel og kollektiv 

oplevelse af sammenhænge i livet. 

Interviewene viste også en mangfoldighed 

inden for sundhed: Mennesker har forskellige 

temperamenter, personligheder, 

drømme og mål, hvilket gør, at fru Jensen 

og hr. Nielsen ikke altid har samme opfattelse 

af, hvad der er sundt. De kan godt 

blive enige om, at det er sundt at spise 

frugt, dyrke motion og lade være med at 

ryge, men det er sundhed på biologiens 

præmisser, og derfor rettet mod det fysiske 

helbred. Når snakken derimod drejer 

sig om, hvad der giver sammenhæng og 

overskud i livet, bliver sandhederne langt 

mere komplekse og individuelle. Disse 

forskelle kom fx tydeligt til udtryk i interview 

med henholdsvis pensionister i det 

lokale dagcenter og skoleelever i de to 9. 

klasser på Bording Skole. Begge grupper 

sagde samstemmende, at „man bliver 

holdt øje med i Bording“, hvilket pensionisterne 

følte som social tryghed, hvorimod 

eleverne opfattede kendsgerningen 

som en form for social kontrol. 

Sundhed er derfor et yderst personligt 

anliggende; den er relativ i forhold til det 

enkelte menneske, den situation, man befinder 

sig i, og påvirket af de erfaringer, 

gode som dårlige, der er gjort gennem livet. 

Styrkeprofilen fra Projekt Styrke- & 

Sundhedsprofil viser imidlertid også nogle 



9 



10 sammenfaldende udtalelser på tværs af 

alder, køn og holdninger, som alle grupper 

vægter positivt, og det er en vigtig 

pointe i et fremtidens sundhedsarbejde, 

der stræber efter at bedre borgernes forudsætninger 

for at kunne tackle livet i 

alle aldersklasser. 

Naturvidenskabens magt 

og afmagt 

Mangfoldigheden og sundhedens relativitet 

sætter en grænse for videnskabeliggørelsen 

af sundhed. Derfor kan man ikke 

lave en egentlig sundhedsvidenskab, hvilket 

dog ikke er ensbetydende med, at 

sundhedsomsorgen og sundhedsfagligheden 

bliver uvidenskabelig. For at folde 

begrebet sundhed ud og skabe sig viden 

om og forståelse for mekanismerne bag 

må man imidlertid drage videre ad forskningens 

fænomenologiske og hermeneutiske 

veje. Det betyder først og fremmest 

at tale med borgerne i øjenhøjde i det 

område, hvor de lever deres liv, og hvorudfra 

deres forforståelse springer, som det 

blev forsøgt i Projekt Styrke- & Sundhedsprofil. 

Metoden står i kontrast til de naturvidenskabelige 

sandheder, der samtidig indeholder 

den evidensbaserede forsknings 

svaghed at ville forklare alt, for selve livet 

har (heldigvis) mere at byde på end det, 

der kan opfanges af naturvidenskab. Naturvidenskaben 

fylder imidlertid meget i 

sundhedssystemet, hvilket en gang imellem 

kan give problemer. Som hovedpointe 

og appetitvækker skriver den norske professor 

i filosofi Hjørdis Nerheim på bagsiden 

af sin fremragende bog Vitenskab og 

kommunikasjon om patienten Tone, der 

bliver gidsel i sundhedssystemets snævre 

logik, fordi det ikke magter at give hende 

en diagnose: 

„Tone [bliver] en person prisgitt logikken 

i et velutviklet moderne behandlingssystem, 

der den andres symptomer 

beskrives i et nøkternt-observerende 

vitenskapsspråk uten at det bliver klart 

hva som feiler henne: Tone mangler en 

diagnose, og er således fratatt identitet 

i strengt klinisk forstand“ (12). 

Sundhedssystemet og dets forankring i 

naturvidenskaben fratager således utilsigtet 

Tone følelsen af sammenhæng i en situation, 

hvor hun aldrig har haft mere 

brug for den. 

At udvikle sundhedsarbejdet er derfor 

bl.a. at udvikle behandlersproget til at 

omfatte mere end blot naturvidenskab. 

Eksemplet med patienten Tone fremhæver 

behovet for en større pædagogisk 

parathed og tænkning inden for et sundhedssystem, 

der navnet til trods stadig 

har et patogenetisk og derfor – efter Antonovskys 

mening – et paradoksalt syn på 

sundhed. 

Sundhedsarbejdet i 

spændingsfeltet mellem 

naturvidenskab og 

hermeneutik 

Forskere forholder sig også kritisk til Antonovskys 

teorier (13-15). Det svenske 

Forskningsrådsnämnden har fx bedt 15 

forskere med sociologen Thomas Kumlin i 

spidsen om at se nærmere på Antonovskys 

centrale begreb: følelse af sammenhæng. 

Her konkluderes det, at Antonovskys 

teorier ikke er uden videnskabelige 

problemer, og at hans overvejende psykosociale 

definition på sundhed er for 

snæver. Det har Antonovsky også selv været 

inde på, men alligevel er mange forskere 

verden over enige om, at Antonovsky 

har fat i noget centralt, og at hans 

teorier giver et tiltrængt og vigtigt skub 

videre i forståelsen af sundhed. 

Med en generelt øget opmærksomhed 

på sundhedens kompleksitet kan det 

næste skridt i arbejdet for sundhed i Danmark 

blive stort. Af samme grund skal 

man passe på ikke at miste balancen undervejs. 

Det er ikke nok blot at skue fremad, 

idet fremskridt med succes beror på, 



at man kender det fundament, man sætter 

af fra. En kritisk stillingtagen omkring 

sundhedssystemets selvforståelse er ønskværdig, 

da man i arbejdet for sundhed 

må starte med at studere sin egen skygge 

i stedet for at søge det evige lys. Refleksioner 

over egen praksis er et nødvendigt 

middel til at forstå udvikling, kontraster 

og den mangfoldighed, der ligger i arbejdet 

for sundhed. 

Fundamentet for det traditionelle 

sundhedsarbejde er først og fremmest opbygget 

gennem århundreders medicinsk 

forskning. Naturvidenskaben har indtil videre 

været eneherskende og har givet især 

lægerne en betydelig social magt, hvilket 

har præget samarbejdet med borgerne. 

En fremragende gennemgang og analyse 

af kulturen bag medicinhistorien er givet i 

Roy Porters Ve og Vel – Medicinens historie 

fra oldtid til nutid (16). Men for at 

sundhedsarbejdet kan udvikle sig, skal 

borgerens opfattelse omkring „det gode 

liv“ inddrages. Hermed tegnes et sundhedsarbejde, 

der ligger i spændingsfeltet 

mellem naturvidenskabens forklaringer og 

hermeneutikkens forståelse af mennesket 

og dets liv. Begge dele er vigtige, for 

spændingsfeltet ligger samtidig i mødet 

mellem sundhedsarbejderens fag og borgerens 

sag. Borgerinddragelse kan give 

sundhedssystemet et udfordrende modspil, 

der – hvis det bliver håndteret korrekt 

– kan bringe nytænkning ind i måden 

at arbejde med sygdom og især 

sundhed på (17-18). 

En idé til det videre samarbejde om 

sundhed kan være at se mødet med borgeren 

som et møde mellem to eksperter: 

Sundhedsarbejderen, der med udgangspunkt 

i sin faglige ekspertise behandler 

og underviser, og borgeren, der med sin 

personlige ekspertise lærer og handler på 

baggrund af ny forståelse af egen situation. 

Det er et samarbejde, der stiller krav 

til sundhedsarbejderens pædagogiske 

tæft, kreativitet og kommunikative kompetence, 

specielt med henblik på evnen til 

at lytte (19). 

At inddrage teorier som Antonovskys i 

sundhedsarbejdet er at inddrage uhyre 

komplekse problemstillinger, hvor det er 

svært at finde sandheder. Med disse teorier 

lægges der op til, at fremtidens sundhedsarbejde 

er et janushoved med blikket 

vendt i to forskellige retninger: ét blik for 

risici i medicinverdenens videnskabelige 

perspektiv og ét blik for sammenhængsfølelse 

og muligheder i et eksistentielt 

livsperspektiv. Her vil den pædagogiske 

tænkning blive sat på en afgørende 

prøve, når sundhedsarbejderen skal kunne 

kende forskel på de to perspektiver henholdsvis 

som „fejlfinder“ og „talentspejder“. 

Begge perspektiver har deres eksistensberettigelse 

i arbejdet for sundhed, 

men det er sundhed i et livsperspektiv, vi 

især kan takke Antonovsky for. Om de 

professionelle sundhedsarbejdere i den 

fremtidige udvikling af sundhedsarbejdet 

er villige til at sætte magten på spil i en 

øget inddragelse af borgerne, må tiden 

vise. 

„And the end of all our exploring 

will be to arrive where we started and 

know the place for the first time“ 

T.S. Elliot (1888-1965) 

Four Quartets, final section 

Fysioterapeut, PD 

Peter Thybo 

Sundhedscentret 

Frisenborgparken 26 

7430 Ikast 

peter-thybo@webspeed.dk 

www.peterthybo.dk 

Note 

1. Det er muligt at downloade Projekt Styrke- 

& Sundhedsprofil på www.peterthybo.dk. 

Klik ind under „Projekter“. I projektets teoridel 

bliver bl.a. Antonovsky præsenteret. 

På hjemmesiden findes også flere publicerede 

anmeldelser af bøger brugt i projektet. 

Litteratur 

01. Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i 

teori og praksis. Ringkøbing: Sundhedsfremmeafdelingen, 

Ringkjøbings Amt; 

2002. 



11 



12 02. Kjærulff K. Den ildfyldte kraft: Middelalderens 

mystik hos Hildegard af Bingen. 

København: Gyldendal; 1992. 

03. Antonovsky A. Helbredets mysterier. 

København: Hans Reitzels Forlag; 2000. 

04. Thybo P, Motsi S. Postermateriale til Ringkjøbing 

Amts temakonference om sundhedsplanlægning 

2001. Ikast: Sundhedsafdelingen, 

Ikast Kommune; 2001. 

05. Eriksen FH. Rationalitet og poesi i skolen. 

I: Reinskolen N, Pedersen HC (red) Pædagogiske 

grundfortællinger. Århus: Kvan; 

1999. 

06. Zachariae B. Psykoneuroimmunologi: 

Stress, sygdomsrisiko og psykologisk behandling. 

I: Hjørting-Hansen E et al., eds. 

Odontologi 94. København: Munksgaards 

Forlag; 1994: 149-62. 

07. Zachariae B. Mind, immunity, and psychological 

intervention. Experimental studies 

and clinical perspectives. I: Johannesen H, 

Launsø L, Olesen SG, Staugaard F, eds. 

Studies in alternative therapy (1). Contributions 

from the Nordic countries. Odense: 

Odense University Press; 1994: 227- 

39. 

08. Zachariae B. Evnen til selvregulering: 

sundhed i biopsykosocialt perspektiv. I: 

Hansen HP, Ramhøj P, eds. Tværvidenskabeligt 

perspektiv på sundhed og sygdom. 

København: Akademisk Forlag; 1997: 

253-77. 

09. Thybo P. Projekt Styrke- & Sundhedsprofil 

– Et udviklingsprojekt omkring sundhedsfremme 

i et lokalområde. Projektrapport. 

Ikast: Sundhedsafdelingen, Ikast Kommune; 

2002. 

10. Thybo P. Projekt Styrke- & Sundhedsprofil. 

Danske Fysioterapeuters Geronto- 

Geriatrisk Nyhedsbrev; 2002; 3: 8-13. 

11. Thybo P. Projekt Styrke- & Sundhedsprofil. 

I: Barslund L, Gaba M, Jensen P, Hagel 

A, eds. Op på cyklen igen – en bog om rehabilitering. 

København: Ergoterapeutforeningen; 

2003: 76-9. 

12. Nerheim H. Vitenskap og kommunikasjon 

– Paradigmer, modeller og kommunikative 

strategier i helsefagenes vitenskapsteori. 

Oslo: Universitetets Forlag; 1995. 

13. Kumlin T. Korruptionen av den existensiella 

insikten: en när(synt)läsning av den salutogenetiska 

modellen. I: Forskningsrådsnämnden. 

Röster om KASAM – 15 forskare 

granskar begreppet Känsla av sammanhang. 

Uppsala: Ord & Vetande; 1998. 

14. Due PE, Holstein BE. „Sense of coherence“, 

socialgruppe og helbred i en dansk 

befolkningsundersøgelse. Ugeskr Læger 

1998: 160 (51): 7424-8. 

15. Tishelman C. Några kritiske refleksioner 

över vårt ukritiske bruk af KASAM [känsla 

av sammanhang]. Vård i Norden 1996: 16 

(1): 33-8. 

16. Porter R. Ve og Vel – Medicinens historie 

fra oldtid til nutid. København: Forlaget 

Rosinante; 2000. 

17. Thybo P. Fysioterapi i spændingsfeltet 

mellem naturvidenskab og hermeneutik. 

Skive: Skive Seminarium; 2001. 

18. Thybo P. Hvem har sandheden om sundheden? 

Om sundhed, sygdom og livsstil. 

Danske Fysioterapeuters Geronto-Geriatriske 

Fagforum 2003; (3): 6-10. 

19. Thybo P, Fredens K. Den terapeutiske tanke 

– nye roller i det fysioterapeutiske arbejde. 

Danske Fysioterapeuter 1998; (21): 

4-10.

Klinisk Sygepleje nr.3 2004 - Klinisksygepleje - Munksgaard

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?