Klinisk Sygepleje nr.3 2004 - Klinisksygepleje - Munksgaard

klinisksygepleje.munksgaarddanmark.dk

Klinisk Sygepleje nr.3 2004 - Klinisksygepleje - Munksgaard

aske. Man bør have et blik for ressourcer

og handlemuligheder, som sigter efter at

mobilisere det overskud, der gør folk robuste

over for livets stressorer.

Opmærksomhed på ressourcer kan give

et tiltrængt modspil til den risikotænkning,

der præger sundhedsarbejdet. Det

bekræftes bl.a. af nye erfaringer fra Projekt

Styrke- & Sundhedsprofil, hvor undertegnede

var projektleder. 1 Projektet er

et sundhedsfremmeprojekt gennemført af

sundhedsafdelingen i Ikast Kommune i

samarbejde med Sundhedsfremmeafdelingen

i Ringkøbing Amt. Ikast Kommune

har som den første i landet forsøgt at afdække

et lokalområdes ressourcer på

både individ-, gruppe- og lokalsamfundsplan

i et sundhedsperspektiv. Bording er

det udvalgte lokalområde, og omdrejningspunktet

i projektet har været, hvad

det er, borgerne i området selv mener, der

er sundt for dem.

Projektet, som Kommunernes Landsforening

netop har udnævnt til at være ét

ud af ti mønsterprojekter i Danmark inden

for „ægte“ borgerinvolvering og borgerdemokrati

i et kommunalt udviklingsarbejde,

førte frem til, at der kunne tegnes

en styrkeprofil for lokalområdet. Profilen

er fremkommet gennem en lang

række interview, der er analyseret med

Grounded Theory-metoden, og indeholder

seks forskellige karakteristika, som

borgerne har vurderet som ressourcer og

styrker i deres dagligdag i forhold til egen

sundhed. Borgerne, unge som ældre,

fremhævede, at lokalområdet bl.a. var karakteriseret

ved 1) et stærkt og udbredt

netværk på tværs af alder og interesser, 2)

gode rammer og overskuelig samfundsstruktur,

samt 3) at områdets ildsjæle

med deres store personlige engagement

kan samle grupper af borgere og „få ting

til at ske“. Den fundne styrkeprofil blev

endvidere perspektiveret med en mindre

undersøgelse af borgernes følelse af sammenhæng

målt ud fra Antonovskys spørgeskema.

Den stærke borgerinvolvering i projektet

samt analysen af styrkeprofilens indre

„liv“ og dynamik har i dag vist sig som et

vigtigt ressourceorienteret supplement til

det samme områdes sundhedsprofil, der

traditionelt og lidt misvisende tager udgangspunkt

i helbred og risikofaktorer.

Således perspektiverer og udfordrer de to

profiler hinanden i et mere nuanceret syn

på sundhed, hvilket har åbnet op for nye

og spændende muligheder i det videre

sundhedsarbejde i Ikast Kommune, hvor

borgerne helt anderledes kan involveres

(9-11).

Sundhedens relativitet

Projekt Styrke- & Sundhedsprofil afslørede,

at såvel individer som lokalsamfund

rummer både skjulte og forskellige ressourcer,

som kan styrke individuel og kollektiv

oplevelse af sammenhænge i livet.

Interviewene viste også en mangfoldighed

inden for sundhed: Mennesker har forskellige

temperamenter, personligheder,

drømme og mål, hvilket gør, at fru Jensen

og hr. Nielsen ikke altid har samme opfattelse

af, hvad der er sundt. De kan godt

blive enige om, at det er sundt at spise

frugt, dyrke motion og lade være med at

ryge, men det er sundhed på biologiens

præmisser, og derfor rettet mod det fysiske

helbred. Når snakken derimod drejer

sig om, hvad der giver sammenhæng og

overskud i livet, bliver sandhederne langt

mere komplekse og individuelle. Disse

forskelle kom fx tydeligt til udtryk i interview

med henholdsvis pensionister i det

lokale dagcenter og skoleelever i de to 9.

klasser på Bording Skole. Begge grupper

sagde samstemmende, at „man bliver

holdt øje med i Bording“, hvilket pensionisterne

følte som social tryghed, hvorimod

eleverne opfattede kendsgerningen

som en form for social kontrol.

Sundhed er derfor et yderst personligt

anliggende; den er relativ i forhold til det

enkelte menneske, den situation, man befinder

sig i, og påvirket af de erfaringer,

gode som dårlige, der er gjort gennem livet.

Styrkeprofilen fra Projekt Styrke- &

Sundhedsprofil viser imidlertid også nogle

© Munksgaard Danmark. Denne side er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan

er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

9

KLINISK SYGEPLEJE 18. årgang · nr. 3 · august 2004 Kopiering ikke tilladt – © Munksgaard Danmark

More magazines by this user
Similar magazines