Om Antonovskys salutogenetiske idé - Danske Fysioterapeuter

fysio.dk

Om Antonovskys salutogenetiske idé - Danske Fysioterapeuter

©

www.peterthybo.dk

Peter Thybo ©

Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det

Sygdom er hvordan man har det -

Sundhed er hvordan man ta'r det

- Om Antonovskys salutogenetiske idé

af Peter Thybo,

led. fysioterapeut, PD. alm. pæd.

I århundreder har den medicinske forskning haft til formål at helbrede og forebygge

sygdomme. Indsatsen har ganske naturligt været præget af medicinens

forankring i naturvidenskab og den teknologiske udvikling, hvilket også

har sat sit præg på opfattelsen af, hvad sundhed er: I traditionel forstand er

sundhed overvejende knyttet til kroppens biologi i en rask – syg dikotomi,

hvor patogenesen, dvs. læren om sygdommenes opståen og udvikling har

været i højsædet.

Men sundhed er meget mere end blot fravær af sygdom. Vægtige bidrag til

en mere nuanceret sundhedsforståelse er givet bl.a. af Aaron Antonovsky,

professor i medicinsk sociologi. Hans inspirerende forskning førte frem til den

salutogenetiske idé, dvs. læren om sundhedens opståen og udvikling. Salutogenese

har især fokus på læreprocesser i det levede liv og med denne

indgangsvinkel trædes nye stier i arbejdet for sundhed. Det stiller imidlertid

også nye krav om pædagogisk parathed og tænkning i et sundhedssystem,

der navnet til trods, stadig har sit fokus på sygdom.

Nøgleord:

Aaron Antonovsky, sundhed, (livs)læring, pædagogik, roller.

Aaron Antonovsky 1

Aaron Antonovsky (1923 - 1994) havde ingen anelse om, at den undersøgelse han

gik i gang med i begyndelsen af 1970'erne skulle bidrage til nye måder at opfatte

sundhed på. Som professor i medicinsk sociologi og stressforsker var det egentlige

formål med undersøgelsen at finde ud af, hvordan israelske kvinder tilpassede sig

overgangsalderen både fysisk og psykisk. Undersøgelsen havde endvidere et blik for

stress og helbredstilstand, idet man i 1960’erne var begyndt at blive mere opmærksomme

på sammenhænge mellem psykiske belastninger og helbredet. I de mange

1 Aaron Antonovsky var indtil sin død professor i medicinsk sociolog ved det sundhedsvidenskabelige

fakultet, Ben Gurion University of Negev i Israel. Han nåede gennem mange artikler

og bøger at påvirke en hel verdens forståelse for nogle af de psykosociale mekanismer,

herunder stress, der har indflydelse på vores helbred bl.a. beskrevet i ”Health, Stress and

Coping: New Perspectives on Mental and Physical Well-being” fra 1979. I 1987 udkom "Unravelling

the Mystery of Health" som blev oversat til dansk i 2000 under titlen "Helbredets

mysterium".

1


©

www.peterthybo.dk

Peter Thybo ©

Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det

interview med kvinderne spurgte Antonovsky også om de havde været i koncentrationslejr

under 2. verdenskrig. Ikke overraskende viste det sig, at en langt større procentdel

af de kvinder der havde stærkt traumatiske oplevelser med sig fra krigstiden,

også var dem der gav udtryk for, at de ikke havde den livskvalitet de kunne ønske

sig.

Men Antonovsky mødte imidlertid en gang imellem nogle kvinder der, på trods af

deres oplevelser i koncentrationslejrene, havde formået at komme videre i tilværelsen

og udtrykte en tillid til og glæde ved livet. Gruppen var lille, men stor nok til at

Antonovsky begyndte at interesserer sig for dem: Havde disse kvinder monstro nogle

fællestræk der gjorde, at de klarede sig bedre i livet end andre kvinder?

Langsomt gik det op for Antonovsky at han var begyndt at vende formålet med

sin forskning. Udgangspunktet havde været at uddybe årsager til sygdommenes opståen

og udvikling, men nu gjaldt det for ham om at finde årsager til sundhedens

opståen og udvikling. Et par idéer var opstået: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom,

og hvad nu hvis, sundhed måske oven i købet har sine egne mekanismer. Det

var banebrydende tænkning på det tidspunkt, hvor man traditionelt havde forskningen

rettet mod behandling af sygdom som et biologisk fænomen og at forhindre sygdomme

i at opstå.

Den salutogenetiske idé

I dag omtales Antonovsky som en af pionererne indenfor forskningen omkring sundhed,

ikke mindst på grund af hans centrale begreb den salutogenetiske idé 2 . Det drejer

sig om læren om sundhedens opståen og udvikling. I dag står idéen som et vægtigt

supplement til sundhedssystemets kendte og nødvendige interesse for patogenese,

læren om sygdommenes opståen og udvikling. Det drejer sig således om to vidt

forskellige, men lige nødvendige perspektiver i arbejdet for sundhed: Salutogenese

med fokus på liv og sundhed og patogenese med fokus på krop og sygdom.

Jensen og Johnsen skriver i deres roste bog om sundhedsfremme, at "Antonovsky

repræsenterer på mange måder en kopernikansk vending indenfor sundhedsforskningen.

På lignende måde som Kopernikus inden for astronomien vendte opmærksomheden

fra jorden som verdens centrum til solen, foreslår Antonovsky, at vi vender

opmærksomheden fra sygdom til sundhed" (Jensen og Johnsen, 2000).

Egentlig bygger Antonovskys begreber på en meget gammel tanke, som måske

blot er blevet gemt eller glemt i den rivende udvikling af den europæiske kultur. Allerede

for små tusinde år siden skrev Hildegard von Bingen (1098 – 1179), at ”sundhed

er ikke en fast definerbar norm eller et legemligt og sjæleligt eller socialt velbefindende,

men en aktiv realisering af den livsmulighed, der findes i alt liv". Men lad

os vende os mod nutiden og resultaterne. Hvad var det Antonovsky fandt ud af?

Læreprocesser giver

følelse af sammenhæng

På baggrund af mange års forskning udgav Antonovsky i 1987 bogen ”Unravelling

the Mystery of Health” (på dansk ”Helbredets Mysterium”, 2000). Her præsenterer

han sine bud på, hvad der opretholder og genopretter vores sundhed; hvad der er

menneskets almene modstandskraft. Det drejer sig ganske enkelt om at have en følel-

2 Saluto=sundhed; genese=opståen, udvikling.

2


©

www.peterthybo.dk

Peter Thybo ©

Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det

se af sammenhæng i sit liv (på engelsk ”sence of coherence”, forkortet SOC). Eller

med andre ord, jo højere følelse af sammenhæng man har i sit liv, jo sundere er man,

fordi det giver en robusthed til bedre at tackle de udfordringer og knubs livet giver.

Antonovsky bruger udtrykket stressorer om alle de oplevelser man bliver udsat for

nærmest dagligt og ikke har et automatisk svar på. Det vil sige, at man skal problemløse

for at handle sig ud af situationen og dermed håndtere eller komme af med en

given stressor. At leve i balance med livet og sig selv er således hele tiden et dynamisk

forhold der skal arbejdes for. På den måde har sundhed efter Antonovskys mening

noget at gøre med, hvor god man er til at mestre sit liv 3 .

Følelse af sammenhæng er desværre ikke noget der kommer gratis. Det skal læres

gennem det levede liv – og helst grundlægges i opvæksten. Læreprocessen udfolder

sig bedst, når man har en global tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og

håndterbar, hvilket er tre andre centrale begreber hos Antonovsky. Jo bedre vi er til

at føle tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig på trods af modgang,

traumatiske oplevelser og handicap, jo bedre præmisser gives følelsen af sammenhæng

og derfor sundheden (fig. 1).

Forudsigelighed

giver

Begribelighed

Delagtighed

giver

Meningsfuldhed

FØLELSE AF

SAMMENHÆNG

Belastningsbalance

giver

Håndterbarhed

Fig. 1 4

Antonovsky fremhæver tre forskellige livslange læreprocesser, der er flettet ind i hinanden og -

hvis kvaliteten af læreprocesserne er i orden - styrker mennesket i kraft af større følelse af sammenhæng

i livet. Det drejer sig om:

• Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed.

• Den rette belastningsbalance lægger grunden til håndtérbarhed.

• Delagtighed i resultatet giver meningsfuldhed.

At det meningsfulde kan opstå, når man deler sine oplevelser med andre, trækker et

narrativt aspekt ind i mestringsteorien. Det er et aspekt, som Antonovsky imidlertid

ikke uddyber videre i sine skrifter, men det er netop igennem fortællingen om sit

3

Med holdningen til psykens indflydelse på sundhedstilstanden lægger Antonovsky sig op af

adskillige andre forskere der har påpeget denne betydning, fx "psychological hardiness" (Kobasa

et al., 1985), "self-efficacy" (Bandura, 1977), "self-esteem" (Cohen & Lazarus, 1983),

"personal control" (Steptoe & Appels, 1989). Raeburn & Rootman forsøger at samle alle

disse udtryk i et overbegreb som de kalder "Personal Empowerment".

4

Figuren blev første gang præsenteret på Ringkjøbing Amts temakonference om sundhedsplanlægning

2001 (Thybo, 2001a).

3


©

www.peterthybo.dk

Peter Thybo ©

Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det

livsforløb set i et langtidsperspektiv fra nuet, med en skuen bagud og forestillinger

om fremtiden, at mennesket oplever og forstår sit liv i sammenhænge. Livsfortællingen

er således selvforståelsens smeltedigel, og har en værdi der ikke bør underkendes

i arbejdet for sundhed. Men i et samfund, hvor det er moderne at være post-moderne

og ”surfe rundt på overfladen” kan livsfortællingen have trange kår, hvilket psykologen

Svend Aage Madsen udtrykker således: “Det er en forvirret tid og en forvirret

verden. Ved du hvorfor? Fordi ingen lytter mere. Ingen har tid til at lytte længere.

Derfor får man aldrig styr på sig selv, fordi man aldrig får fortalt sit liv. Det tager

nemlig lang tid. Man må prøve sig frem, indtil ens liv finder sin rette form. Når man

ikke får lejlighed til det, forbliver det hele usammenhængende, uforarbejdet, uforståeligt”.

Det er en forvirret tid vi lever i. Ved at fortælle om sit liv til andre

kan man få mere styr på det, men det kræver selvsagt

at der er nogen der har tid til at lytte…

At skelne mellem helbred og sundhed

Man kan måske på nuværende tidspunkt høre indvendinger fra skeptikerne: Vrøvl -

kan en høj følelse af sammenhæng i mit liv fx forhindre mig i et blive syg, få ondt i

ryggen eller brække et ben? Hertil svarer Antonovsky, at det kan det naturligvis ikke,

men - og det er et vigtigt men - man må adskille sundhed og sygdom, for de to begreber

hører til i hver deres dimension. Hvad mener han med det?

En nøgle der kan åbne for en skelnen mellem sygdom og sundhed er Piet Heins

velkendte gruk: "Sygdom er hvordan man har det. Sundhed er hvordan man ta'r det".

Det at være rask er ikke det samme som at være sund, og det være syg ikke det samme

som at være usund. 'Syg – Rask' dikotomien handler om helbredet og knytter sig

overvejende til kroppen og biologien. I denne forbindelse hentes der viden fra naturvidenskaben

der søger forklaringer på fænomener. 'Sund – Usund' knytter sig derimod

til det levede liv, idet sundhed handler om vitalitet, dvs. glæden ved og lysten

til at leve og følelsen af at kunne håndtere hverdagslivets mangfoldige udfordringer

og situationer. Her hentes viden først og fremmest fra hermeneutikken, der søger

forståelsen af fænomener og livssituationer (fig. 2).

4


©

www.peterthybo.dk

Peter Thybo ©

Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det

USUND

Svag følelse af

sammenhæng

(svag følelse af

begribelighed,

håndtérbarhed og

meningsfuldhed)

SYG

Dårligt helbred

SUND

Stærk følelse af

sammenhæng

(stærk følelse af

begribelighed,

håndtérbarhed og

meningsfuldhed)

RASK

Godt helbred

Fig. 2

Om man er syg eller rask er knyttet til krop og helbred og drejer sig om, hvordan man har det.

Sundhed er knyttet til livet og drejer sig om hvordan man ta'r det. En stærk følelse af sammenhæng

i livet giver en psykisk robusthed der gør, at man bedre klare de svære situationer og kriser

livet kan byde. Derfor kan man godt være syg og sund på én gang, fx være forkølet samtidig med

at opleve en stærk følelse af sammenhæng og dybest set være tilfreds med tilværelsen. Omvendt

kan man også være rask og usund på én og samme tid, dvs. det fysiske helbred er fint, men man

er ikke tilfreds med sit liv, savner måske mål og mening og har generelt svært ved at håndtere sin

livssituation (efter Jensen og Johnsen, 2000)

På baggrund af forskellen mellem helbred og sundhed mener Antonovsky, at man må

gøre op med den traditionelle måde at anskue begrebet sundhed på. Opfattelsen må

nuanceres og præciseres, for når man taler om sundhed i det daglige er der som regel

noget andet på spil. Tag som eksempel de gode råd fra diverse folkesundhedskampagner,

fx spis mindre fedt og tag trapperne. Den brede befolkning er vant til at forbinde

eksemplerne med sundhed, hvilket heller ikke er direkte forkert for det er jo

”sundt” at dyrke motion, men eksperternes råd er knyttet til helbredet for bl.a. at

forebygge hjerte-kar lidelser og rygproblemer. Derfor er rådene først og fremmest

adresseret til kroppen i en biologisk forstand og således gode for helbredet. Den af

Antonovsky eftersøgte psykosociale sundhed bliver desværre ikke tilgodeset direkte,

men ligger mere indforstået under devisen ”En sund sjæl i et sundt legeme”. Omvendt

viser forskning indenfor psyko-neuro-immunologi at der også er sammenhænge

den anden vej, altså fra humøret til helbredet. Således er tilfredse menneskers

helbred generelt bedre end helbredet hos mennesker der ikke er tilfreds med tilværelsen

5 . Pointen er under alle omstændigheder, at man med fordel bør skille begreberne

fra hinanden fordi man derigennem får et bedre overblik over sammenhænge og derfor

også bedre kan målrette indsats og midler.

5 I psyko-neuro-immunlogi forskes der i spændingsfeltet mellem psykologi og biologi, nærmere

bestemt mellem samspillet af psyken, nervesystemet og immunsystemet. Der drejer sig

bl.a. i effekten af psykisk intervention, fx visualisering og hypnose, i forhold til forskellige

immunsystem og inflammatoriske lidelser, men også omkring psykens indflydelse på biologiske

processer med fx stress, kriser, traumer på den ene side og ”det gode humør” på den anden.

Bl.a. Bobby Zachariae, forskningsprofessor ved psyko-onkologiske afdeling på Aarhus

Universitetshospital, har gennem en årrække arbejdet med psyko-neuro-immunologi og udgivet

talrige forskningsartikler om emnet.

5


©

www.peterthybo.dk

Peter Thybo ©

Flodmetaforen

Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det

For at illustrere hvordan Antonovsky forestiller sig betydningen af følelse af sammenhæng

i vores liv, tager han afsæt i et billede sundhedssystemet ofte bruger om

sig selv, nemlig flodmetaforen. Her betragtes patienterne som mennesker der er faldet

eller skubbet i en rivende flod og i færd med at drukne. Sundhedssystemets opgave

er (tørskoet) at stå på en bro tværs over floden og fiske de uheldige op af vandet,

hvilket skal illustrere behandlingen. Forebyggelse drejer sig om at gå opstrøms

floden og finde ud af, hvorfor menneskene falder i floden og derefter forsøge at forhindre

dette.

Antonovsky angriber imidlertid den måde

at forklare tingene på. Han mener, at man

hverken falder eller bliver skubbet i floden,

tværtimod er vi alle født i floden. Floden er

nemlig selve livets flod, som vi på ethvert

tidspunkt befinder os i. Nogle mennesker

kommer rimelig nænsomt igennem floden og

kan måske bunde det meste af vejen, hvorimod

andre bliver ført hen mod farlige passager

med dybt vand, klippeskær og strømhvirvler

der truer med at trække dem ned i vandet.

Derfor drejer det sig dels om, hvor man befinder

sig i floden, dels hvor godt man har lært at

svømme og hvor udholden man er! Sundhedssystemets

opgave er ganske vist stadig i denne

metafor at forhindre folk i at drukne, men ikke

ved at trække dem op på land, for det giver

ingen mening i Antonovskys univers. Derimod

skal man lære de nødstedte at svømme bedre.

Det er især følelsen af sammenhæng i livet der

giver gode svømmere.

Sundhedens relativitet

Vi er alle født i livets flod…

Efter Antonovskys mening bør man generelt vende opmærksomheden fra sygdom til

sundhed. I stedet for at fokusere på, hvad der gør folk syge, bør vi fokusere på, hvad

der holder folk raske. Det er et blik for ressourcer og handlemuligheder, hvor man

sigter efter at mobilisere det overskud der gør folk robuste over for livets stressorer 6 .

Men her trives mangfoldigheden imidlertid. Menneskers forskellige temperamenter,

personligheder, mål og drømme gør, at dét der er et sundt liv for den ene, ikke nødvendigvis

er sundt for den anden. Sundhed er derfor et yderst personligt anliggende,

og alene af den grund er der grænser for videnskabeliggørelsen. Eller med andre ord:

6 Blikket for styrker kan give et godt modspil til den risicitænkning der præger sundhedsarbejdet.

Ikast kommune har fx som den første kommune i landet afdækket en styrkeprofil i et

lokalområde, som tager udgangspunkt i borgeres og lokalområdets ressourcer og muligheder.

Desuden er Antonovskys spørgeskema til afdækning af følelse af sammenhænge brugt i en

spørgeskemaundersøgelse. Styrkeprofilen er et supplement til det samme områdes sundhedsprofil,

som lidt misvisende tager udgangspunkt i helbred og risikofaktorer (Thybo, 2002a;

2002b).

6


©

www.peterthybo.dk

Peter Thybo ©

Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det

Sundhed er relativ i forhold til den enkelte, og derfor kan man ikke kan lave en

egentlig sundhedsvidenskab, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at sundhedsomsorgen

og sundhedsfagligheden bliver uvidenskabelig.

For at folde begrebet sundhed ud og skabe sig viden om og forståelse for mekanismerne

bag, må man drage videre af forskningens fænomenologiske og hermeneutiske

veje. Det betyder først og fremmest, at tale med borgerne i øjenhøjde i det område,

hvori de lever deres liv, og hvorudfra deres for-forståelse springer. Det står i

kontrast til de naturvidenskabelige sandheder, som samtidig er den evidensbaserede

forsknings svaghed. Selve livet har (heldigvis) mere at byde på, end det der kan fanges

op af naturvidenskab, men det faktum kan samtidig give problemer. Den norske

professor i filosofi Hjørdis Nerheim skriver i sin fremragende bog ”Vitenskab og

Kommunikasjon” om patienten Tone, som bliver et gidsel i sundhedssystemets

snævre logik fordi det ikke magter at give hende en diagnose: "Tone [bliver] en person

prisgitt logikken i et velutviklet moderne behandlingssystem, der den Andres

symptomer beskrives i et nøkternt-observerende vitenskapsspråk uten at det bliver

klart hva som feiler henne: Tone mangler en diagnose, og er således fratatt identitet

i strengt klinisk forstand". Sundhedssystemet fratager således utilsigtet Tones følelse

af sammenhæng, i en situation hvor hun aldrig har haft mere brug for den.

At udvikle sundhedsarbejdet er derfor bl.a. at udvikle behandlersproget til at omfatte

mere end blot naturvidenskab. Dertil kommer behovet for en større pædagogisk

parathed og tænkning indenfor et sundhedssystem, der navnet til trods, stadig har et

patogenetisk og derfor, efter Antonovsky, et paradoksalt syn på sundhed.

Patogenese og salutogenese lever fint

side om side, men perspektiverer

tilværelsen ganske forskelligt.

(M.C. Escher: Dag og Nat, 1928)

Sundhedsarbejdet i spændingsfeltet

mellem naturvidenskab og hermeneutik

Forskere forholder sig også kritisk til Antonovskys teorier (Kumlin, 1998; Due &

Holstein, 1998; Tishelman, 1996). Det svenske Forskningsrådsnämnden har fx bedt

15 forskere med sociologen Thomas Kumlin i spidsen om at se nærmere på Antonovskys

centrale begreb, følelse af sammenhæng. Her konkluderes det, at Antonovsky

ikke er uden videnskabelige problemer og at hans overvejende psykosociale

definition på sundhed er for snæver. Det har Antonovsky også selv har været inde på,

men alligevel er mange forskere verden over enige om, at Antonovskys teorier har

fat i noget centralt og giver et tiltrængt og vigtigt skub videre i forståelsen af sundhed.

Med en generel øget opmærksomhed på sundhedens kompleksitet, kan det næste

skridt i arbejdet for sundhed i Danmark gå hen at blive stort. Af samme grund skal

man passe på ikke at miste balancen undervejs. Det er ikke nok blot at skue fremad,

7


©

www.peterthybo.dk

Peter Thybo ©

Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det

idet et fremskridt med succes beror på, at man kender det fundament man sætter af

fra. En kritisk stillingtagen omkring sundhedssystemets selvforståelse er ønskværdig,

da man i arbejdet for sundhed må, i stedet for at søge det evige lys, starte med at

studere sin egen skygge. Refleksioner over egen praksis er et nødvendigt middel til at

forstå udvikling, kontraster og den mangfoldighed der ligger i arbejdet for sundhed.

Fundamentet for det traditionelle sundhedsarbejde er først og fremmest opbygget

gennem århundreders medicinsk forskning 7 . Naturvidenskaben har indtil videre været

eneherskende og har givet især lægerne en betydelig social magt, hvilket har præget

samarbejdet med borgerne. Men for at sundhedsarbejdet kan udvikle sig må borgerens

forståelse omkring mekanismerne for 'det gode liv' inddrages. Hermed tegnes

et sundhedsarbejde der ligger i spændingsfeltet mellem naturvidenskabens forklaringer

og hermeneutikkens forståelse. Begge dele er vigtige, for det er her sundhedsarbejderens

fag møder borgerens sag. Borgerinddragelse kan give sundhedssystemet et

udfordrende modspil som, hvis det bliver håndteret korrekt, kan bringe nytænkning

ind i måden at arbejde med sygdom og især sundhed på (Thybo, 2001b).

En idé til det videre samarbejde mod sundhed kan være, at se mødet med borgeren

som et møde mellem to eksperter: Sundhedsarbejderen, der med udgangspunkt i

sin faglige ekspertise behandler og underviser, og borgeren der med sin personlige

ekspertise lærer og handler på baggrund af ny forståelse af egen situation. Det er til

gengæld et samarbejde der stiller krav til sundhedsarbejderens pædagogiske tæft,

kreativitet og kommunikative kompetence, specielt med henblik på evnen til at lytte

(Thybo & Fredens, 1998).

Carl Lewis, 1980’ernes stjerneatlet.

Det drejer sig om at have fundamentet i orden, så man

ikke mister balancen undervejs i kampen for udvikling.

(Billede stammer fra en reklame fra dækfirmaet Pirelli).

At inddrage forskere som Antonovsky i sundhedsarbejdet er at inddrage uhyre komplekse

problemstillinger, hvor det er svært at finde sandheder. Med Antonovsky lægges

der op til, at fremtidens sundhedsarbejde består af et Janushoved med blikket

vendt i to forskellige retninger: Ét blik der holder øje med risici i medicinverdens

7 En fremragende gennemgang og analyse af kulturen bag medicinhistorien er givet i ”Ve og

Vel – Medicinens historie fra oldtid til nutid”, Roy Porter, 2000.

8


©

www.peterthybo.dk

Peter Thybo ©

Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det

videnskabelige perspektiv, og et andet blik der holder øje med sammenhængsfølelse

og muligheder i sundhedsfremmens eksistentielle livsperspektiv. Her vil den pædagogiske

tænkning blive sat på en afgørende prøve, når sundhedsarbejderen skal kunne

kende forskel på de to perspektiver, henholdsvis som ”Fejlfinder” og ”Talentspejder”.

De har begge deres eksistensberettigelse i arbejdet for sundhed, men det er

sundhed i et livsperspektiv vi især kan takke Antonovsky for. Om de professionelle

sundhedsarbejdere i den fremtidige udvikling af sundhedsarbejdet tilmed er villige til

at sætte magten på spil i en øget inddragelse af borgerne, må tiden vise.

Litteraturhenvisning

Antonovsky, Aaron (1987)

Helbredets mysterier.

Hans Reitzels Forlag, 2000.

"And the end of all our exploring

will be to arrive where we started and

know the place for the first time"

T.S. Elliot

Due, Pernille Eva & Bjørn E. Holstein (1998)

"Sense of coherence", socialgruppe og helbred i en dansk befolkningsundersøgelse.

Ugeskrift for Læger, 160/51, 14. december 1998; 7424 – 7428.

Jensen, Torben K. & Tommy J. Johnsen (2000)

Sundhedsfremme i teori og praksis.

Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing Amt.

Kumlin, Thomas (1998)

Korruptionen av den existensiella insikten: en när(synt)läsning av den salutogenetiska modellen.

I: Forskningsrådsnämnden:

Röster om KASAM – 15 forskare granskar begreppet Känsla av sammanhang.

Ord & Vetande AB, Uppsala.

Hjördis Nerheim (1995)

"Vitenskap og Kommunikasjon – Paradigmer, Modeller og Kommunikative Strategier

i Helsefagenes Vitenskapsteori".

Universitetets Forlag, Oslo.

9


©

www.peterthybo.dk

Peter Thybo ©

Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det

Porter, Roy (2000)

Ve og Vel - Medicinens historie fra oldtid til nutid.

Forlaget Rosinante

Tishelman C. (1996)

Några kritiske refleksioner över vårt ukritiske bruk af KASAM [känsla av sammanhang].

Vård i Norden 1, Vol. 16, no. 1; 33 – 38.

Thybo, Peter & Kjeld Fredens (1998)

Den terapeutiske tanke – nye roller i det fysioterapeutiske arbejde.

Danske Fysioterapeuter, nr. 21, 4 – 10.

Thybo, Peter, Stephen Motsi m.fl. (2001a)

Postermateriale til Ringkjøbing Amts temakonference om sundhedsplanlægning 2001.

Sundhedsafdelingen, Ikast Kommune.

Thybo, Peter (2001b)

Fysioterapi i spændingsfeltet mellem naturvidenskab og hermeneutik.

PD-afhandling, Skive Seminarium.

Thybo, Peter (2002a)

Projekt Styrke- & Sundhedsprofil – Et udviklingsprojekt omkring sundhedsfremme i et lokalområde.

Projektrapport, Sundhedsafdelingen, Ikast kommune.

Thybo, Peter (2002b)

Projekt Styrke- & Sundhedsprofil (artikel).

Danske Fysioterapeuters Geronto-Geriatrisk Nyhedsbrev, nr. 3, 17. årg.; 8 – 13.

Thybo, Peter (2003)

Hvem har sandheden om sundheden? Om sundhed, sygdom og livsstil.

Danske Fysioterapeuters Geronto-Geriatriske Fagforum, nr. 3, 18. årg.

Det er muligt at downloade ”Projekt Styrke- & Sundhedsprofil” på www.peterthybo.dk

Klik ind under ”Projekter”. I projektets teoridel bliver bl.a. Antonovsky præsenteret.

Biografi:

Peter Thybo er ledende fysioterapeut i Sundhedscentret Frisenborgparken i Ikast. PD. i almen pædagogik

samt uddannet af Kommunernes Landsforening som udviklingskonsulent indenfor sundhedsområdet.

Er projektleder for sundhedsfremmeprojektet ”Projekt Styrke- & Sundhedsprofil”. Har skrevet

talrige fagartikler om bl.a. pædagogik og læring inden for motorik og sundhed til ind- og udenlandske

fagblade. Der refereres i øvrigt til hjemmesiden www.peterthybo.dk.

Kontakt:

Peter Thybo

Sundhedscentret Frisenborgparken 26

DK-7430 Ikast

Tlf.: (00 45) 99 60 44 06

E-mail: peter-thybo@post.tele.dk

www.peterthybo.dk

Se kommenteret udvalgsbibliografi,

anmeldelser, kursustilbud og meget

mere på…

www.peterthybo.dk

10

More magazines by this user
Similar magazines