Læs anmeldelse - Historie-nu.dk

historienu.dk

Læs anmeldelse - Historie-nu.dk

ANMELDELSE

Anne Applebaum

Gulag - historien om de sovjetiske

straffelejre.

716sider, kr.399,00

Schønbergs forlag, 2004

Historie Historie Netmagasinet

Netmagasinet

www.historie-nu.dk

www.historie-nu.dk

Historie-nu.dk er et gratis

historie magasin, der sætter

nutiden i perspektiv, giver

baggrunden og skaber diskussionerne.

Historien

TEKST Mikkel Thrane Lassen

ingenvilarve

Det er med moderat bange anelser at man påbegynder læsningen af den

amerikanske historiker Anne Applebaums „Gulag - historien om de sovjetiske

straffelejre“, som hun i 2003 modtog Pulitzer-prisen for.

Bagsideteksten kan sensationspræget fortælle at det ikke var nazisterne,

men kommunisterne, der opfandt koncentrationslejrene, kaster sig dernæst

hæsblæsende ud i et skøn på hvor mange døde kommunismen har

på sin samvittighed, for at slutte af med følgende svada: „[bogen] er et

tragisk vidnesbyrd om hvordan en ond ideologi kan udvikle sig til en befolknings

mareridt“.

Med et suk åbner man mastodontværket med en forudanelse om klichéprægede

angreb på ondskabens imperium gennem knapt 700 sider.

Og overraskes.

For Applebaum har med sin historie om Gulag-lejrene i Sovjet leveret et

ovenud velafbalanceret bidrag til vores forståelse netop dette element i

denne epoke af de sidste 100 års europæiske historie. Det er et værk,

der er båret af nysgerrighed, fordomsfrihed og respekt over for de mennesker,

hvis historie fortælles. Applebaum lægger ikke skjul på at hun tillige

er drevet af et andet, også i den hjemlige debat ganske velkendt motiv,

nemlig frustrationen over, dels at så mange europæiske venstreintellektuelle

er gået fri, til trods for deres helhjertede støtte til et system,

der blandt andet producerede Gulag, dels over at stalintidens Sovjet i dag

omgærdes med nostalgi, snarere end den væmmelse, der burde være

perioden til del. Disse ting slås fast i indledningen, ligesom det i afslutningen

slås fast at Applebaums historiesyn er særdeles konservativt.

Applebaums væsentligste argument for at denne historie skal fortælles, er

dels det ovenfor nævnte opgør, dels at vi i Vesten ellers står i fare for at

glemme „...hvad det var, der mobiliserede os, inspirerede os [under den

kolde krig, mtl] og holdt den vestlige civilisation sammen i så lang tid. Vi er

i gang med at glemme hvad det var, vi kæmpede imod.“ (p. 626). Men

dette historiesyn er ikke unødvendigt styrende for formidlingen.


www.historie-nu.dk www.historie-nu.dk - - side side 2

2

Bogen er delt i tre dele, hvilket har nogle klare formidlingsmæssige fordele,

såvel som nogle ulemper.

Der er to historiske dele, første del går til Anden Verdenskrig, anden del til

Sovjetunionens sammenbrud. Disse omkranser bogens midterste og bedste

del, nemlig en slags Gulags kulturhistorie.

I første del gør Applebaum naturligt nok en del ud af at sammenligne to

historiske fænomener, nemlig de nazistiske koncentrationslejre og de sovjetiske

Gulag-lejre. Som optakt til dette kommer en fin lille historisk gennemgang

af koncentrationslejre som fænomen. Og til trods for hvad

bagsideteksten proklamerer, er det ingenlunde Applebaums ærinde at

placere oprindelsen til disse hos hverken Lenin eller kommunisterne. I

snæver forstand er oprindelsen at finde hos Spanierne, der i 1895 oprettede

lejre på kolonien Cuba med henblik „reconcentratión“ af lokale oprørere,

et ord, der 5 år senere blev overtaget af englænderne som en beskrivelse

af de lejre hvori de internerede boerne under Boerkrigen i Sydafrika.

Men i videre forstand placerer Applebaum koncentrationslejre som

fænomen i en del af den fælles europæiske fængselshistorie, der „rækker

ligeså langt tilbage som civilisationen selv“ (p. 27).

I sin sammenligning af de to fænomener, de nazistiske lejre og de sovjetiske,

har Applebaum et fint blik for at ting, der ligner hinanden ikke nødvendigvis

er hinanden lig. Nazisternes lejre var først og fremmest dødslejre.

Det var lejre, der havde menneskelig destruktion og nedbrydning til

formål. Dette var aldrig tilfældet i Gulag, endskønt resultatet var det

samme. Der var faktisk forskel på at blive dømt til døden, og til at blive

dømt til et ophold i en lejr. At det første i mange tilfælde var at foretrække

er så en ganske anden sag. Gulags formål forandrede sig over tid,

men størstedelen af tiden forblev det, ifølge Applebaum simpelthen en

uudtømmelig kilde til gratis arbejdskraft og derved til gratis eller billig produktion,

til trods for at det forblev en underskudsforretning.

Dette sidstnævnte forhold er en af bogens store svagheder. Applebaum

fastholder denne (i øvrigt ganske almindelige) teori om lejrenes funktion

hele vejen gennem bogen, skønt hun selv gør meget for at tilbagevise

netop denne teori. Lejrene kørte med underskud i hele Gulags historie,

der blev intet gjort for at optimere produktionsforholdene ved at tildele

fangerne ordentlige redskaber, fødevarer, arbejdsbetingelser eller realistiske

mål. Når de centralt stillede krav til fangernes produktion præsenteres

føler man sig hensat til folkeeventyret om den fattige pige, der placeres

i et rum fuld af hø og forventes at spinde det til guld på en enkelt nat.

Det var uden bund i realiteterne.

Den midterste del, der er betitlet „Livet og Arbejdet i Lejrene“, er en beskrivelse

af netop dette på alle niveauer, og det er en fascinerende historie,

der oprulles, ikke mindst sociologisk. Applebaum følger i en vis udstrækning

Solsjenitsyns velkendte opbygning fra „Gulag Øhavet“, med kapitler

der beskriver arrestation, forhør, fængsel, transport etc.

Men det er i det fascinerende stykke lejr-sociologi at bogen viser sin store

styrke. Her beskrives de indbyrdes forhold mellem mennesker, kulturer og

hierarkier i Gulag. Forholdet mellem mænd og kvinder, mellem mænd,

mellem kvinder, heteroseksuelle og homoseksuelle kulturer, forholdet

mellem vagter indbyrdes, mellem fanger og vagter, mellem børn og

voksne, mellem politiske fanger og kriminelle, mellem kriminelle indbyr-


www.historie-nu.dk www.historie-nu.dk www.historie-nu.dk - - side side 3

3

des, mellem politiske fanger indbyrdes, forholdet mellem levende og døende

etc., samt alle de flydende grænser der var mellem disse.

Dette studie af en verden for sig, der går på tværs af alle lejre, med egne

regler, normer og kultur, med egne helte og skurke er ganske enkelt så

blændende godt beskrevet at man sluger det, også de passager, man har

mest lyst til at springe over.

Beskrivelsen af disse forhold udmærker sig ved en ganske særlig ting,

nemlig fraværet af traditionelle skurke og helte i fortællingen.

Applebaum tilegner bogen til alle de, der har beskrevet, hvad der skete.

Og dette, fornemmer man, er særdeles ærligt ment. Applebaums fortælling

er båret af en dyb respekt for og kærlighed til de mennesker, der har

været involveret i Gulag. Her er ingen speciel forkærlighed for de, der

satte sig op imod lejradministrationen og tog straffen og ingen særlig foragt

for de, der fra begyndelsen valgte den lette løsning og samarbejdede

betingelsesløst. Undersøgelsen er drevet af to væsentlige kræfter: nysgerrighed

og respekt. Nysgerrighed overfor hele dette komplekse fænomen,

som Gulag var og respekt for alle som var involveret i det. Også vagterne

og lejradministratorerne. For som Applebaum konsekvent viser, kunne

man ikke så simpelt dele folk i lejrene op i det ene eller det andet. Alle var

underlagt samme vilkår; også vagterne var ofre for Gulag, og selv om deres

tilværelse naturligvis var bekvemmere, var det ikke meget. Og vejen

fra vagt til fange og tilbage igen var ikke så lang.

Heller ikke centraladministrationen i Moskva fremstilles som skurke.

Tværtimod fremhæves det igen og igen hvorledes de forsøger at håndhæve

en smule disciplin og menneskerettigheder i lejrene ved at udsende

advarsler og dekreter og sågar lejlighedsvist levende mennesker. Men de

er heller ikke fortællingens helte for lige så ofte gøres opmærksom på at

der intet blev gjort for at følge op på dette.

Gentagne gange gør Applebaum således opmærksom på at vilkårlig ondskabsfuldhed,

sadisme, ydmygelse og vold nok var en uomgængelig del af

lejrenes anatomi, men at dette aldrig var et krav fra centraladministrationens

side, tværtimod. Klager over vold og lignende blev faktisk ofte undersøgt,

også under Stalin, og advarsler uddelt til de ansvarlige vagter,

skønt det sjældent førte til deciderede konsekvenser for de involverede

vagter. På den anden side var systemet således indrettet at der strukturelt

blev opfordret til vold: vagter fik fx en kontant (og dermed kærkommen)

belønning, hvis det lykkedes dem at skyde en fange under et flugtforsøg.

For de dårligt lønnede vagter har der ikke skullet meget til for at

det lignede et flugtforsøg...

Efter det brillante kultursociologiske afsnit, føles det som et antiklimaks,

da Applebaum i tredje del atter vender sig imod en kronologisk historisk

gennemgang, fra Anden Verdenskrig og frem. De første fire-fem kapitler

viser at livet i lejrene fortsatte deres tragiske gang, men dette havde ikke

været nødvendigt at dokumentere i dette omfang. Først da Stalin dør,

indtræffer noget nyt i Gulag-systemet, nemlig protester, oprør og forhandlinger.

Her begynder denne sidste del at vise sin berettigelse, i beretningen om

hvor hurtigt efter Stalins død lejrsystemet bryder sammen. Der sker en

række ting samtidig, som alle er afledt af Stalins død:

1. Der havde i årene op til Stalins død udbredt sig en almindelig forestilling

af nærmest mytologisk eller, om man vil, eskatologisk karakter, gående

på at når Stalin døde ville Den Almene Amnesti ramme Gulag-systemet.


www.historie-nu.dk www.historie-nu.dk - - side side 4

4

Dette var for manges vedkommende det eneste håb, der havde været i

de trøstesløse tilværelser lejrene husede. Da dette ikke viste sig at holde

stik blev håbet naturligt nok erstattet af desperation og viljen til at gøre

oprør.

2. Lejrvagter og kommandanter synes i mange tilfælde at have slækket

på disciplinen nærmest øjeblikkeligt ved nyheden om Stalins død; om

dette har været af angst for de repressalier, der måtte komme i kølvandet

på et forventet opgør med Stalins villige bødler eller om det var affødt

af en ægte følt lettelse over atter at kunne lade sit humanitære sindelag

dukke op til overfladen melder Applebaums historie ikke noget om.

3. Centraladministrationen er fra første færd indstillet på at lempe på lejrsystemets

barske vilkår samt at lytte på de protester og krav, der følger i

kølvandet på de første protester. Dette er en udvikling allerede Beria sætter

i gang og som fortsættes af Khrustjov.

Her er med andre ord tale om et praktisk eksempel på Toquevilles ord om

at en regerings farligste øjeblik er når den begynder at forbedre sig!

De sidste kapitler er atter på højde, særligt kap 26 om

dissident-bevægelsen, og om hvorledes det brutale voldsherredømme i

Gulag-lejrene erstattes af bestialske behandlinger på sindssygehospitaler.

Bogen afsluttes med en refleksion over det manglende opgør med fortiden

i Rusland, med en historie som ingen i det tidligere Sovjet synes villige

til at arve. Applebaum angiver flere årsager til dette manglende opgør:

den almindelige befolkning frygter for at opdage hvad deres forældre og

bedsteforældre har været involveret i, og den herskende elite i de tidligere

sovjetstater er selv for tæt knyttet til de centrale sovjetiske magtorganer.

Applebaums bog har både en væsentlig force og en væsentlig svaghed.

Dens styrke ligger i den formidabelt fortalte kulturhistorie, samt i den

grundige historiske gennemgang. Man får ikke noget nyt at vide her, men

det er blændende godt fortalt, og det er rent ud utroligt at det kan lade

sig gøre at fortælle denne historie så velafbalanceret og nøgternt som det

gøres her, uden skinger stemmeføring og med nysgerrigheden intakt hele

vejen. Dens svaghed ligger i, at den aldrig for alvor forsøger at analysere

sig frem til en egentlig forklaring på Gulag-systemet. Den eneste forklaring,

forfatteren for alvor griber fat i, er det skulle bidrage til sovjetøkonomien,

men dette dementerer Applebaum på den anden side selv

grundigt. Det efterlader læseren med en utilfredstillet undren, og en ærgrelse

over at Applebaum ikke har forsøgt at gå dybere ind i den indre logik

i Gulag, ikke blot som sovjetisk fænomen, men som paneuropæisk kulturfænomen.

Men måske siger en af de i bogen citerede gulagfanger, Vladimir

Bukovski, det bedre end nogen anden, under sit eget forsøg på at forstå

hvad Gulags funktion egentlig var: „De ønskede ikke kun at undertrykke

os. De ønskede, at vi skulle takke dem for at gøre det.“ (p. 275).

Bogen kan på det kraftigste anbefales, og det kan endog som kuriosum

nævnes at den engelske udgave fik de varmeste anbefalinger af Bent

Blüdnikow såvel som Arne Herløv Petersen, hvilket må siges at dække

spektret så vidt som menneskeligt og ideologisk muligt.

More magazines by this user
Similar magazines