Tillæg 3 - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Tillæg 3 - Naturstyrelsen

Invitation til debat

Affaldsselskabet Kavo behandler affald fra 12 kommuner i den

sydvestlige del af amtet. Kavo ønsker at samle selskabets aktiviteter

og etablere nye anlæg til at behandle affaldet. Derfor har selskabet

søgt amtet om tilladelse til at udvide Forlev Miljøanlæg

ved Vemmelev i Korsør Kommune. Formålet er at gøre affaldsbehandlingen

mere effektiv og forbedre kvaliteten af affaldsbehandlingen.

Dette debatoplæg indleder den første offentlighedsfase, i en såkaldt

VVM-proces, hvor formålet er at diskutere de overordnede

spørgsmål omkring en udvidelse af Forlev Miljøanlæg. Når den er

afsluttet, vil amtet udarbejde en detaljeret Vurdering af Virkninger

på Miljøet (VVM-redegørelse) og et udkast til et tillæg til regionplanen.

Sideløbende vil amtet udarbejde et udkast til en miljøgodkendelse.

Derefter bliver materialet sendt ud i den anden offentlige

høring. Når den er gennemført, vil amtsrådet tage endeligt

stilling til Kavos’ ønske om at udvide Forlev Miljøanlæg. Hvis Kavo

får tilladelsen, skal kommunen derefter udarbejde en lokalplan for

området.

Kavo’s aktiviteter

Kavo spiller en meget stor rolle i håndteringen af affald fra

Sydvestsjælland. Kavo driver 15 genbrugsstationer. Her bliver

blandt andet papir, plast, glas og metaller indsamlet til genbrug. I

dag er Kavo’s aktiviteter spredt på mange forskellige lokaliteter.

Brændbart affald går til Kavo’s forbrændingsanlæg i Slagelse og

anlæg uden for amtet. Haveaffaldet og den grønne dagrenovation

bliver komposteret på pladser i Høng og Skælskør. Slagger bliver

sorteret i Vemmelev med henblik på genbrug. Olie- og kemikalieaffald

bliver indsamlet i Sorø og sendt til forbrænding hos

KommuneKemi i Nyborg.

Fra de 12 kommuner i Kavo-området er der i øjeblikket behov for

at deponere omkring 16.000 tons affald hvert år. Det er affald, der

hverken kan genanvendes eller brændes. Affaldet bliver deponeret

på Forlev Miljøanlæg, der med de nuværende arealer har kapacitet

til de kommende 30-40 år.

Affaldsbehandlingen i fremtiden

Den fremtidige affaldsbehandling vil kræve bedre sortering af affaldet

- både hjemme i den enkelte husstand og på Kavo’s anlæg.

Målet er, at en større del af affaldet skal genanvendes, og en mindre

del skal deponeres. Der vil blive behov for, at affaldsselskaberne

håndterer flere forskellige affaldsfraktioner. Nogle skal opbevares

midlertidigt, mens andre straks bliver sendt videre for at

blive særligt behandlet eller genanvendt.

Kavo ønsker at samle sine aktiviteter. Derfor har virksomheden

behov for arealer til: Komposteringsanlæg; slaggesorteringsanlæg;

olie- og kemikalieopsamling; beton- og stenknusning; haller hvor

affaldet kan blive sorteret, omlastet og oplagret. Der er behov for midlersentlige interesser. I hovedparten af det område, Kavo modtager

tidigt oplag af særlige affaldsfraktioner som for eksempel PVC, trykim-

affald fra, vil affaldsanlægget være i konflikt med væsentlige inteprægneret

træ og forbrændingsegnet affald, som bliver fjernet fra områresser som: Byer; områder med særlige drikkevandsinteresser; fordet

igen. Det område, der bliver taget i brug, ønsker virksomheden på

skellige typer af fredninger; internationale beskyttelsesområder og

sigt at udnytte til deponering af affald, der ikke kan brændes eller genan- lavbundsarealer. I de øvrige områder skal amtet foretage en konvendes.kret

vurdering af, om aktiviteterne kan placeres her. Der kan for eksempel

være konflikter med beskyttelseslinier rundt om søer, kir-

Miljøpåvirkninger

ker og fortidsminder. Der er beskyttede naturtyper, og der er områder

med drikkevandsinteresser. Herudover bør deponeringsanlæg

Alle affaldsfraktioner vil påvirke miljøet i større eller mindre grad. Der vil placeres kystnært - ca. tre kilometer fra kysten. Det sikrer, at

være risiko for forurening af grundvand og overfladevand fra det depone- grundvandet strømmer mod havet og derfor ikke påvirker det

rede affald og fra oplag af farligt affald. Der kan forekomme støj fra drif- grundvand, som bliver anvendt til drikkevand. Begrænsningerne

ten og fra transporten til og fra anlægget. Der kan opstå lugt- og støvgener,

og ved håndtering af forbrændingsegnet affald er der risiko for

fremgår af kortet nedenunder.

brand. Et deponeringsanlæg kan ikke umiddelbart flyttes igen. Landska- Det vil - som udgangspunkt - være utænkeligt at placere aktivitebet

tager form efter anlægget, og der vil være en påvirkning af grundvanterne i de mørkerøde områder. Der skal være væsentlige grunde for

det mange år efter, at deponeringen er ophørt.

at lægge aktiviteterne i de lyserøde områder. De hvide områder kan

Hvis et deponeringsanlæg bliver placeret, hvor der er grusforekomster, vil

der først skulle udgraves grus. Det er tilfældet

ved Forlev Miljøanlæg. Både råstof-

overordnet set anvendes. Men der kan være lokale konflikter, der

gravningen og den efterfølgende deponering

Svinninge

af affald lægger beslag på et relativt stort

område, hvor landbrugsjord og natur vil gå

tabt.

Kalundborg

Bjergsted

Placering af affaldsanlæg

På grund miljøpåvirkningerne, er det vanskeligt

at finde en god beliggenhed til nye anlæg.

Vestsjællands Amt har ikke foretaget detaljerede

undersøgelser af mulighederne for

at placere nye deponeringsanlæg i det område,

Kavo dækker. I et regionplantillæg fra

1990, hvor amtet skulle placere et flyveaskedepot,

pegede amtet på Halsskov i Korsør

Kommune og Mullerup i Gørlev Kommune.

Depotet blev placeret i Krusesminde ved Halskov.

I regionplan 1997-2008 står der, at Forlev

Miljøanlæg kan udvides med ca. 18 ha i retning

mod sydøst . Udvidelsen skal ske under

hensyn til grundvand og landskab, og den

skal tage hensyn til naboerne.

Ifølge forslag til regionplan 2001-2012 må anlægget

kun udvides, hvis en VVM-redegørelse

kan vise, at det kan ske uden væsentlige

miljøproblemer.

Det nye affaldsanlæg skal først og fremmest

håndtere affald fra Kavo’s interessentkommuner.

Derfor bør det placeres i Kavoområdet.

Forlev er et af de steder, hvor der

ikke umiddelbart er konflikter med andre væ-

Forlev Miljøanlæg

Områder hvor deponeringsanlæg

ikke bør placeres

Områder hvor deponeringsanlæg

er i konflikt med andre interesser

Områder hvor deponeringsanlæg

som udgangspunkt kan placeres

Kystnærhedszonen,

cirka 3 km fra kysten

Afgrænsning af Kavos område

Hvidebæk

Gørlev

Korsør

Skælskør

Høng

Slagelse

Kort Kort A A viser mulighederne for at placere anlægget i Kavo’s område.

Hashøj

Tornved

Dianalund

Fuglebjerg

Jernløse

Stenlille

Sorø


















Storstrøms


Amt






















Kort A




lægger hindringer i vejen. Det kan for eksempel vise sig, at der er

vigtige vandboringer i nærheden, at der er beboelse meget tæt på,

at landskabet bliver ændret på uacceptabel måde, eller at de trafikale

forhold er for dårlige.

Et udvidet Forlev Miljøanlæg

Uanset hvor et affaldsanlæg bliver placeret, skal der tages stilling

til en lang række miljø- og driftsforhold.

Hvis de fortsatte undersøgelser peger på, at Kavo’s aktiviteter kan

samles på Forlev Miljøanlæg, vil overvejelserne om miljøpåvirkningerne

gå på de emner, der er nævnt i den følgende beskrivelse.

Miljøpåvirkningerne vil stort set være de samme, hvis aktiviteterne

bliver placeret et andet sted - men konsekvenserne for omgivelserne

vil være forskellige.

Indretning

Indretning

Kavo ønsker at gennemføre udvidelsen af miljøanlægget i løbet af

fem år. Først vil virksomheden etablere afskærmende, beplantede

jordvolde langs udvidelsens grænse (se figur 1), og derefter bliver

aktiviteterne sat i gang etapevis.

Der vil blive gravet 1-2 meter af jorden, så de enkelte delområder

bliver sænket i forhold til terrænet. Formålet er at gøre aktiviteterne

mindre synlige og at skabe læ og afskærmning.

Det nuværende deponeringsanlæg ligger i et område med sand og

grus, hvoraf hovedparten nu er gravet bort. På området, hvor Kavo

ønsker at udvide, ligger der stadig et 10-12 meter tykt lag sand og

grus, der er dækket af ler og muld. Før virksomheden kan anvende

området til deponering, skal råstofferne graves ud.

Indvinding af sand og grus og efterfølgende etablering af deponeringsområder

starter i den nordlige del (9 på kort B), hvor der graves

cirka 13 meter ned. I løbet af 5-15 år vil råstofindvindingen

rykke mod syd, og de midlertidige anlæg og aktiviteter må flyttes

rundt internt. Når deponeringen på sigt nærmer sig slutopfyldning,

skal de midlertidige anlæg flyttes - enten internt eller til en helt ny

lokalitet.

Landskab Landskab

Landskab

Det eksisterende deponeringsanlæg (B, C og D på kort B) vil om

30-40 år være formet som en bakke. Bakken bliver formet og beplantet

i overensstemmelse med lokalplanen. Det vil sige med

træer og buske. Landskabet vil blive påvirket af udvidelsen allerede

i driftsfasen, der strækker sig over mange år. De

afskærmende volde og beplantningen er illustreret på kort B og på

foto 1-3. Når deponeringen ophører, er det planen, at den bliver afsluttet

som en delvis beplantet bakke med top cirka 15 meter over

det nuværende terræn (Kort C). I VVM-redegørelsen skal amtet undersøge,

hvordan landskabelige ændringer kan passes ind i området

på en god måde.

A. Administrationsbygning

B. Afsluttet og tildækket deponeringsområde

C. Sortering og indpakning af affald til forbrænding

D. Endelig deponering af affald og mellemlager af indpakket affald

E. Modtageområde med vejebod, mandskabsbyging og maskinhal

Indretningen Indretningen i i løbet løbet af af af en en årrække:

årrække:

1. Parkering

2. Containerplads og modtageområde til sortering

3. Modtagelse og opbevaring af olie- og kemikalieaffald

4. Komposteringsanlæg

5. Knusning og mellemlager af beton, tegl og asfalt

6. Mellemlager af særligt affald

7. Sortering og mellemlager af slagge

8. Deponering af særlige affaldstyper

9. Råstofindvinding

10. Disponibelt areal efter råstofindvinding

Grund- Grund- og og overfladevand

overfladevand

Ved Forlev er der adskilte grundvandsmagasiner. Fra det øverste

magasin strømmer vandet mod nord, mens vandet i det nedre magasin

strømmer mod vest. Der bliver ikke indvundet drikkevand fra

magasinerne vest for Forlev Miljøanlæg. I forbindelse med VVMredegørelsen

skal grundvandsstrømningerne beskrives mere præcist.

Deponeringsanlægget vil Kavo i givet fald skulle indrette med

membran under affaldet. Membranen skal i en årrække opsamle

det vand, der siver ned gennem affaldet. Så længe der er risiko for,

at det kan forurene grundvandet, skal virksomheden pumpe det op

og rense det. Efter omkring 30 år forventer amtet, at det vand, der

siver gennem affaldet, vil at være rent nok til, at det kan sive videre

til grundvandet. Dette skal amtet undersøge nærmere i VVM-redegørelsen.

Vandet fra det øverste magasin strømmer mod Tude Å. Derfor skal

amtet undersøge, hvordan det kan undgås, at åen bliver påvirket

på en måde, som ikke er acceptabel.

Trafik

Trafik

En samling af aktiviteterne vil medføre en stigning i trafikken.

Kavo forventer ca. 30.000 biler pr. år til affaldsanlæggene. VVMredegørelsen

skal beskrive konsekvenserne af den øgede trafikbelastning

nærmere.

Lugt, Lugt, støv støv og og papirflugt

papirflugt

Lugtgener fra komposteringsanlægget skal virksomheden nedsætte

ved en optimal drift af anlægget. Omfanget af lugtende og

støvende aktiviteter i øvrigt vil blive nærmere undersøgt i forbindelse

med VVM-redegørelsen. En godkendelse fra amtet vil indebære

krav om, at lugt- og støvgener samt papirflugt så vidt muligt

undgås.

Risiko

Risiko

Kavo vil kun skulle have mindre oplag af olie- og kemikalieaffald

samt oplag af affald, der skal sendes til forbrænding. Alligevel

skal det undersøges, hvordan oplagene sikres bedst muligt. Virksomheden

skal udarbejde en samlet beredskabsplan for hele anlægget.

Kort Kort B B viser det eksisterende Forlev Miljøanlæg og Kavos

ønske om udvidelse.

Kort Kort C C C viser forslag til en fremtidige landskabsplan.

More magazines by this user
Similar magazines