Definitioner - eksempler

Definitioner
I ”Nordisk leksikografisk ordbok” defineres en definition på følgende måde:
”Enhver definisjon uttrykker en ekvivalensrelasjon ved at noe ukjent (definiendum)
defineres ved hjelp af noe kjent (definiens)” (H. Bergenholtz et al.: Nordisk
leksikografisk ordbok, s. .92)
En definition er opbygget som en ligning
X = ?
hvor X er begrebet, der skal defineres, og definitionen på den anden side af lighedstegnet er en
opsplitning (analyse) af begrebet, der enten kan være intentional (dvs. baseret på begrebets
indhold) eller ekstentional (dvs. baseret på begrebets udstrækning). Den intentionale definition
opregner alle de karakteristiske træk ved begrebet, mens den ekstentionale definition refererer til
begrebets udstrækning, idet den opregner de underbegreber, det pågældende begreb omfatter.
Ved den intentionale definition (indholdsdefinitionen) er udgangspunktet oftest det nærmeste
overbegreb, der derefter afgrænses ved de i forhold til over- og sideordnede begreber adskillende
træk.
Aktie = ejerandel i et aktieselskab
Obligation = frit omsættelige fordringer, der udstedes i store serier
De adskillende træk mellem de to typer værdipapirer ligger i, at ihændehaveren er hhv. ejer og en
person, der har en fordring, dvs. kreditor i finansieringsforholdet. Aktien afgrænses dernæst i
forhold til andre ejercertifikater, mens obligationen afgrænses i forhold til gældsbreve, der ikke er
frit omsættelige, og gældsbreve, der udstedes enkeltvis (f.eks. pantebreve)
Ved den ekstentionale definition (omfangsdefinitionen) opremses som nævnt alle underbegreber
Aktie = A-aktie, B-aktie, fondsaktie, medarbejderaktie
Obligation = statsobligation, kreditforeningsobligation, indeksobligation, Eurobonds,
Foreign Bonds
Endelig kan man tale om indholdsdefinitioner, hvor begrebets enkeltdele opregnes:
Årsregnskab = resultatopgørelse, balance, noter, beretning
Uanset hvilken definitionspraksis, der anvendes, er reglerne for udformningen, at disse skal være
præcise og dækkende. En definition holder op lige der, hvor de væsentlige træk er opregnet og
grænsen er trukket til andre begreber.

Ensproglige ordbøger, der ofte betegnes som definitionsordbøger, indeholder i reglen mere end den
information, der afgrænser begrebet. Se f.eks. følgende ordbogsartikel om ”aktie”:
”Aktie den normale betegnelse for en ejerandel i et aktieselskab. Aktien er et værdipapir, men
eksisterer ikke længere som aktiebrev, idet den er registreret i Værdipapircentralens elektroniske
aktieregister. Den officielle handel med aktier organiseres af Københavns fondsbørs og foregår
ligeledes elektronisk. Hovedparten af handelen sker i ca. 50 af de børsnoterede selskaber, resten
handles ret sjældent.”
Artiklen fortsætter med en beskrivelse af overgangen til elektronisk handel på børsen
(Erhvervsordbogen: A-Å)
Formålet med disse leksika er ofte ikke kun at give definitioner, der afgrænser, men at formidle en
generel viden om begrebet, og de går derfor langt videre end til den førnævnte ækvivalensrelation.