gun-britt - Hair Magazine

hairmagazine.dk

gun-britt - Hair Magazine

Tekst > Karen Ellegaard

Fotograf > Tine Harden

EKSAMEN HVER DAG

”Hvis man arbejder seriøst som frisør og

sørger for løbende at træne og efteruddanne

sig, kan man skabe en god forretning

med mulighed for at tjene gode penge.

Læretiden stopper ikke med svendebrevet

som uddannet frisør.Tværtimod er det vigtigt,

at man hele tiden holder sig ajour med

de nye tendenser ved at lære nye teknikker

og følge med i moden.Mode,makeup og hår

er tæt forbundne faktorer.”

Ordene kommer fra en af Danmarks dygtigste

frisører, Gun-Britt Zeller, 55 år, der

allerede tidligt i Jylland drømte om at blive

frisør.I dag har Gun-Britt tre saloner i Københavns

indre by og en i Hellerup.

Lige siden hun som 13-årig fik en frisørlæreplads

i Aalborg,har Gun-Britt villet lære mere

6 > Eksamen hver dag

DENGANG HAVDE FRISØRFAGET LAVSTATUS, HVOR

MAN SAGDE, AT HVIS MAN IKKE KUNNE BLIVE TIL

ANDET, KUNNE MAN JO ALTID BLIVE FRISØR



I SIN OVER 42-ÅRIGE LANGE KARRIERE SOM FRISØR HAR GUN-BRITT ARBEJDET

FOR FAGETS FORTJENTE ANERKENDELSE. I DAG TEGNER GUN-BRITT TOPPEN AF

FRISØRFAGET MED SIN VEDHOLDENDE IDÉ OM TRÆNING OG ATTER TRÆNING

SOM DEN NØDVENDIGE VEJ TIL SUCCES I BRANCHEN.

end det, man på den tid lavede i en frisørsalon.Allerede

som elev rejste hun rundt til

konkurrencer og vandt også et danmarksmesterskab.

Med store ambitioner og sit

svendebrev i hånden tog Gun-Britt toget til

København, hvor hun blev ansat som frisør

hos Helmersen på Strøget. Hun vandt både

kundernes og kollegernes respekt.Men hun

ville videre.Mødet med den engelske frisørguru

Vidal Sassoon i Bella Centret blev afgørende

for Gun-Britt. Hun besluttede sig

for at rejse til London for at lære mere om

klipning hos mesteren.I København begyndte

kendte kunder at strømme til hos Gun-Britt.

Nu var det ikke kun Erik og Margit Brandt,

der skulle klippes af Gun-Britt,men også skuespillere

og sangere. Selv om hendes planer

var at lære mere i Paris, ville kunderne ikke

slippe hende. Hun tog en hurtig beslutning

og åbnede sin egen salon. Året efter kunne

hun notere sin første succes som selvstændig

med 10 ansatte frisører.

HØJNELSE AF FAGET

”Der er sket meget indenfor vores fag,siden

jeg var i lære. Dengang havde frisørfaget

lavstatus, hvor man sagde, at hvis man ikke

kunne blive til andet,kunne man jo altid blive

frisør. Mit mål har gennem alle årene været

at højne fagets anseelse.Men respekt opnår

man kun, hvis man er dygtig. Derfor mente

jeg og mener stadig,at alfa og omega i vores

fag er at følge med i udviklingen og dygtiggøre

os.”

For Gun-Britt er der slet ingen tvivl om, at

træning og atter træning er den altafgørende

nøgle til at skabe fagligt gode resultater. Især

Eksamen hver dag < 7

More magazines by this user
Similar magazines