Visionsprogram for Vestre Fjordpark, Aalborg. - Aalborg Kommune

aalborgkommune.dk

Visionsprogram for Vestre Fjordpark, Aalborg. - Aalborg Kommune

Vestre Fjordpark, aalborg

Visionsprogram


2

Indhold

Indbydelse 3

Visionen 4

Konkurrenceområdet 6

Forudsætninger 11

opgaven 12

Byggeprogram 13


I samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden indbyder Aalborg Kommune hermed de prækvalificerede

team til deltagelse i arkitektkonkurrencen om en moderne og visionær helhedsplan for området omkring

byens gamle og traditionsrige friluftsbad, der ligger i den vestlige del af Aalborg.

Foruden en helhedsplan, som indeholder en nytænkning af friluftsbadet, skal konkurrencen give bud på

indpasning af et nyt, multifunktionelt bygningskompleks, der både kan danne rammen om foreningsliv,

vandsportskurser og formidling af viden om Limfjordens natur- og kulturhistorie, forslag til en etapeplan

samt bud på, hvordan områdets potentiale kan udfoldes over tid.

Fokus skal være på at skabe en moderne, funktionel og arkitektonisk spændende facilitet, der kan

understøtte en unik mangfoldighed af vandrelaterede aktiviteter og samtidig sikre tilknytningen til

Limfjorden, Vestbyens omkringliggende tætte byområde og byen som helhed.

Udgangspunktet for konkurrencen er visionerne om den attraktive storby i Aalborg Kommunes planstrategi

fra 2011, og kommuneplanens rammedel, der bl.a. beskriver de overordnede og langsigtede visioner for

en fornyelse og en styrkelse af det rekreative fritidslandskab langs fjorden, som det aktuelle område er

en central del af.

Luftfoto 2012

IndBydelse

Omdannelsen af området har i en årrække afventet afklaring af linjeføringen for en 3. Limfjordsforbindelse.

I kommuneplanen har en del af området været reserveret til ’Lindholmlinjen’ som én af tre

mulige linjeføringer. I en transportpolitisk aftale fra februar 2012 blev Lindholmlinjen fravalgt, hvorfor en

længe ønsket og tiltrængt fornyelse af området nu ønskes igangsat.

I dette hæfte kan man læse nærmere om de visioner og konkrete programkrav, som deltagerne i

konkurrencen skal søge at opfylde. Konkurrencegrundlaget inkl. diverse bilag kan downloades på www.

aalborgkommune.dk/vestre-fjordpark.

Vi håber, at programmet vil inspirere konkurrencedeltagerne og ser frem til en række spændende

løsningsforslag. Rigtig god arbejdslyst!

Torben Frølich, Lokale- og Anlægsfonden

Rådmand Mariann Nørgaard, Teknik- og Miljøforvaltningen

Rådmand Anne-Dorte Krog, Skole- og Kulturforvaltningen

Rådmand Thomas Kastrup-Larsen, Sundhed og Bæredygtig Udvikling

3


4

VIsIonen

Baggrund

Limfjorden har gennem de seneste 20 år udviklet

sig fra primært at være en industriel transportvej

til at være et centralt omdrejningspunkt for Aalborgs

transformation fra industri- og arbejderby

til en moderne regional storby med fokus på videnøkonomi

og uddannelse.

Langs fjorden ligger en lang perlerække af attraktive

by- og landskabsområder. Mange af arealerne

er tidligere industriarealer, men i takt med

den moderne byudvikling og andre funktioner er

de kommet til at spille en større og større rolle i

borgernes kultur- og fritidsliv. Limfjorden og de

tilstødende arealer er på mange måder blevet det

centrale vandaktivitetsstrøg i byen, der summer

af kultur-, frilufts-, vand- og sejlsportsaktiviteter

og danner ramme om en lang række af events og

oplevelsesaktiviteter.

I takt med denne byudvikling i Aalborg har aktiviteter

med tilknytning til fjorden udviklet sig

eksplosivt. Roklubber, kajakklubber, sejlsportsforeninger,

vinterbadere, wakeboardforeninger

m.fl. har oplevet stor fremgang. Potentialet er dog

langtfra helt udfoldet. Aalborg rummer muligheder

for at lave helt unikke aktivitetsplatforme, der

kan være med til at formidle fjorden langt bedre

end tilfældet er i dag.

I den vestlige del af Aalborg ligger det meget populære

friluftsbad, som i dag - udover friluftsbadet

- indeholder vinterbadeklub, naturvejledning,

dykkerklub, sportsfiskerforening, vandcenter samt

forskellige andre aktiviteter. Friluftsbadet holder

åbent i tre måneder i sommerperioden og besøges

årligt af op mod 80.000 gæster. Badet trænger til

fornyelse, er præget af manglende sammenhæng

med Limfjorden og udnytter ikke til fulde muligheden

for at være et åbent, rekreativt område,

der kan danne ramme om en mangfoldighed af

aktiviteter for byens borgere.

Vision

For at udfolde Limfjordens og områdets potentiale

for byens borgere er der derfor opstået et ønske

om at skabe et nyt, maritimt lærings- og oplevelsesrum

ved Vestre Fjordpark - et sammenhængende,

rekreativt område, der kan danne ramme

om en lang række af forskellige aktiviteter med

tilknytning til strand, vand, natur og fysisk aktivitet,

herunder bl.a. friluftbadet og et nyt multifunktionelt

bygningskompleks til områdets brugere.

Det er visionen, at området over en årrække - med

udgangspunkt i områdets eksisterende kvaliteter

- skal omdannes til et helt unikt og multianvendeligt

friluftsområde med en stærk identitet, der set

i et overordnet byperspektiv styrker perlerækken

af rekreative opholds- og friluftsmuligheder langs

Limfjordens kyststrækning.

Det er samtidig visionen, at der både i områdets

disponering, i nyt byggeri og i forhold til driften af

området tænkes i sunde og bæredygtige løsninger

- her tænkes på bæredygtighed i den bredeste

forstand som en afvejning af miljø, natur, sociale

hensyn, lokale værdier og økonomi.

Følgende temaer skal være det bærende for omdannelsen

af området, hvor bæredygtighed i princippet

er indtænkt i alle temaerne:

Forbindelser og sammenhænge

• Styrke de rekreative forbindelser fra baglandet

til og langs fjorden.

• Skabe sammenhæng til de øvrige omkringliggende

fjord- og byområder.

• Skabe synergi med andre kultur- og fritidsaktiviteter

og institutioner i nærheden.

landskab, natur og arkitektur

• Fortolke landskabet med respekt for områdets

karakteristika, så det fremstår med en stærk

og naturpræget profil og kan være det bærende

element som rammen for aktiviteter.

• Indpasse det nye bygningsmæssige miljø som

en del af det store landskabstræk, men samti-

dig som et vigtigt identitetsskabende element.

• Bevare og styrke områdets kulturarv og identitet

i en ny og moderne ramme.

• Skabe uderum, der varierer i skala og karakter

og som veksler fra den ’plejede’ til den ’vilde’

natur.

• Have fokus på det barske fjordmiljø i valget af

planter og materialer - også i forhold til den

efterfølgende pleje.

• Have fokus på nærheden til fjorden og på sanseoplevelser

– vand, lyd, dufte m.m.

• Danne læ samt gode solkroge og opholdsmuligheder.

• Danne gode rammer for uformelle mødesteder.

område med en stærk identitet i forhold til

vandrelaterede aktiviteter

• Styrke områdets identitet via en udfoldelse af

begrebet vandrelaterede friluftsaktiviteter.

• Skabe et multianvendeligt bygningskompleks

for områdets brugere, der kan udbygges over

en årrække ud fra et fleksibelt koncept.

• Gentænke friluftsbadet som aktivitet i nye

landskabelige rammer.

• Danne rammen om en bred vifte af rekreative

og friluftsprægede aktiviteter/faciliteter til en

bred brugergruppe - hele døgnet, året rundt.

• Sikre tilbud, som understøtter og fremmer en

sund livsstil.


• Sikre mulighed for formidling af natur og kultur

omkring Limfjorden

Målgrupper af brugere

• Målrette området til en bred brugergruppe, der

både omfatter den almindelige borger, turisten,

motionisten, skoleklasser, foreninger og de foreningsløse

- børn samt kvinder og mænd i alle

aldre.

• Indtænke både det organiserede og selvorganiserede

friluftliv.

• Sikre en proces med inddragelse af brugerne

(særligt de daglige) som fremtidige brugere af

området.

• Sikre fortsat gode vilkår for fugle og mindre

pattedyr.

Tilgængelighed

• Styrke selve områdets tilknytning til fjorden.

• Skabe en øget synlighed af området.

• Skabe en god tilgængelighed til området - for

alle brugere - fra både byen og fjorden.

• Sikre tryghed i forhold til at færdes i og bruge

området, fx via planens disponering, plantevalg,

transparens, belysning mv.

• Sikre let tilgængelighed for områdets brugere i

forhold til brugernes materiel (fx kajakker o.l.).

Klima og bæredygtighed

• Tænke i bæredygtige løsninger i forhold til byggeri

og andre centrale brugselementer (fx selve

friluftsbadets teknik) etc.

• Tænke i solorientering, lavenergi og klimatilpasning

ved kommende vandstandsstigninger.

• Anvende materialer og tekniske løsninger, som

er langtidsholdbare samt energi- og ressourcemæssigt

optimerede.

• Afsætte plads og faciliteter til kildesortering af

affald.

• Sikre, at de valgte løsninger holdes inden for en

realiserbar økonomisk ramme, således at der

er en sammenhængende proces, både i udbygnings-

og i brugsfasen.

• Minimere omkostninger til håndtering og bortskaffelse

af forurenet jord, fx ved genanvendelse.

• Have fokus på driftsøkonomi.

• Aflede regnvand fra bygninger og belægninger

lokalt (LAR-løsninger).

stemninger

Området er rummeligt - forstået på den måde, at

der er plads og nicher til både dem, der søger aktivitet,

og til dem, der søger fred og ro til at slappe

af i området med en god bog ved hånden.

Om sommeren er det stedet, hvor unge mødes i

en naturpræget kontekst og solbader, spiller bold,

hygger sig og gør brug af områdets mange aktivitetsmuligheder.

Det er her, hvor familier med større og mindre

børn tager hen for at nyde sommerdage eller

weekendens udflugt, hvor de trygt kan færdes,

bade, lege, lære og bruge områdets faciliteter.

Det er her, hvor voksne – yngre som ældre – føler

sig velkomne og godt tilpas i rammer, der tilgodeser

deres behov for afslapning og/eller aktiviteter

i tilknytning til vandet.

Det er her, hvor foreningsfolk har til huse og kan

dyrke deres vandsport eller friluftsaktivitet, stedet,

hvor der afholdes konkurrencer inden for

vandsport, og stedet, hvor vinterbaderne oplever

’det kolde gys’.

Det er området, som bruges af nære og fjerne

skoler og institutioner til leg og læring og hvor

den medbragte madpakke nydes i læ for regn og

blæst, når vejret viser tænder.

Det er området, som motionisten ofte indpasser

på sin daglige løberute, og området, hvor pensionisten

går aftentur og holder pause på sin yndlingsbænk

med udsigt over fjorden.

Og det er her, hvor Limfjordens natur- og kulturhistorie

formidles i et spændende og inspirerende

bygningskompleks.

VIsIonen

5


6

KonKurrenceoMrådeT

Beliggenhed og afgrænsning

Konkurrenceområdet er beliggende i den vestlige

del af Aalborg - en del af byen, som indgår i en

unik sammenhæng med fjordlandskabets forskellige

rekreative områder. Disse områder ligger som

perler på en snor med hver sin karakteristik og

funktion og danner rammen om rekreation og det

organiserede og uorganiserede friluftsliv.

Konkurrenceområdet afgrænses mod vest af Egholm

Færgevej, mod øst af Vestre Fjordvej og

Fjordbyen, mod nord af Limfjorden og mod syd af

’Skovstien’, der løber langs campingpladsen og de

offentlige institutioner, der ligger mellem Skydebanevej

og det aktuelle område.

Hasseris Skov

Mod Klitgaard

Hasseris Enge

Lergravssøerne

Karakteristik

Området er - især om sommeren - et yndet udflugtsmål

for byens borgere og brugere. Man er

tæt på byen, men har alligevel oplevelsen af at

befinde sig midt i naturen. Samtidig præges området

- trods beliggenheden - af manglende sammenhæng

til fjorden, diffuse rumoplevelser og

utidssvarende, slidte faciliteter. Området savner

et greb, der kan sikre sammenhæng, identitet og

helhed i området, nytænkning i forhold til aktiviteterne

og ikke mindst en klar sammenhæng til

Limfjorden.

Vestre Fjordpark

Marina Fjordparken

Området, der rummer selve friluftbadet, er afskærmet

af trådhegn og beplantede volde. Inden

for voldene er området åbent og let at overskue,

men man oplever ikke den nære kontakt til Limfjorden

og de omkringliggende grønne arealer.

Området uden for friluftsbadets volde har karakter

af overskudsarealer og rummer forskellige mere

eller mindre stedsrelaterede funktioner, der synes

lidt tilfældigt placeret - til eksempel er sandbanen

i den vestlige del af området ikke hensigtsmæssigt

placeret pga. den kraftige vestenvind, der undertiden

forårsager problemer med sandflugt.

Fjordbyen

Skudehavnen

Vestre Bådehavn

Søheltens Have

Fjordmarken

Obels Kanal

Aalborg Centrale

Havnefront

Mod Utzonparken og

Musikkens Hus-området

Konkurrenceområdet ligger som en del af en række grønne og rekreative områder langs Limfjorden

Området omkring selve friluftbadet er i dag afgrænset af trådhegn

og volde - også mod fjorden.

Inden for voldene fremstår området med åbne græsarealer

omkring bassinet.

Udspringstårnet til 5 og 10 meters udspring udgør et landmark

i området. Funktionen ønskes fastholdt.


Himmerland Boligforening

ABF Marina Fjordpark

Egholm færgeleje

Egholm Færgevej

Parkering

Sandbane

Græsbane

Aalborg Forsvars- og

Garnisonsmuseum

Pumpehus

Børnehuset

Egholm Færgevej

Aalborg Sportsdykkerklub

Limfjorden

’Fjordstien’

Badebro

Livreddere

Friluftsbadet Vandcenter

Adgang(funktion

flyttes)

Aalborg Familie Camping

Strandparken

Båderampe

Vinterbadeklubben

Isbjørn

Kiosk

Hovedindgang.

Naturvejlederne.

Fiskeklubben ’Pirken’.

Hundeklub (funktion flyttes).

Parkering

Sneafladningsplads

(funktion flyttes)

Helikopterlandingsplads

Hundeskov

(funktion flyttes)

Atletklubben

Jyden

BMX bane

(funktion flyttes)

’Skovstien’

Skydebanevej

Fjordbyen

Fritidscentret Vesterkæret.

Daginstitutionen

Kometen.

Aalborg Dartklub.

Vesterkærets

Skole

Præstebolig

Vuggestuen

Skydebanevej

KonKurrenceoMrådeT

Bådoplagsplads og

parkering

Vesterkær

Kirke

Daginstitutionen

Vesterkær Sogn

Aalborg Søfarts- og

Marinemuseum

FDF Søspejderne

Vestre Fjordvej

ABF Fjordblink

7


8

KonKurrenceoMrådeT

Bevæger man sig ud til fjorden er der en storslået

udsigt, men kun enkelte steder er der mulighed

for fysisk kontakt til vandet; dels er der en badebro,

som bl.a. benyttes af vinterbaderne, dels

er der et slæbested, der bruges til eksempelvis

kajakker. I dag ligger der kampesten som kystsikring

helt ned til vandet. På grund af strømforhold

er det - som det ser ud - ikke muligt at opretholde

en egentlig strand langs fjorden.

Sydligt i området ligger de gamle skydebanevolde

og bunkers. Voldene fremstår tilgroede og utilgængelige.

Udnyttelse af potentialet i forhold til

udsigtspunkter og synliggørelse af den kulturhistoriske

fortælling synes oplagt.

Bygningerne og faciliteterne i området ligger

spredt og fremstår slidte og utidssvarende. Det

eksisterende udspringstårn udgør i dag et landmark

i området. Det er ønsket at fastholde funktionen

og et udspringstårn som vartegn.

Parkeringspladsen ved den primære adgang til friluftbadet

fra syd fremstår grøn og frodig, men en

manglende definering af parkeringspladserne gør,

at der ofte hersker kaotiske tilstande på p-pladsen.

Adgangen mod øst forekommer på en gang

snæver og udefineret og med en næsten klondykeagtig

karakter.

Beplantning

Områdets nuværende beplantning består hovedsageligt

af vindtålende og nøjsomme planter som

ulfsrøn, hyld, havtorn, almindelig hvidtjørn, mirabel,

naur, lind og eg. Tættest på fjorden findes

den lave beplantning, mens højere træer findes i

arealets sydlige del. Almindelig plænegræs, klippet

eller uklippet, præger området. En elmeallé

har tidligere fulgt den øst-vestgående skovsti i

områdets sydlige ende. Den er delvist erstattet af

en ny egetræsplantning.

I den nuværende drift af Vestre Fjordpark søges

et forholdsvist naturnært udtryk, kombineret med

hensyn til forskellige anvendelser af enkeltområderne.

I forslag til ny beplantning vil en bæredyg-

Blomstrende, duftende buske er et karaktertræk, der ønskes

fastholdt.

Stien langs den østlige afgrænsning af friluftbadet udgør nærmest

en trampet sti, hvor der er et kig til fjorden.

Der hersker til tider kaotiske tilstande ved parkeringspladsen.

Beplantning m.m.

Egholm Færgevej

Limfjorden

Lavt krat Højt krat Græs Kystsikring Træer Grøft Fugtigt

Veje, stier, parkering m.m.

Egholm Færgevej

Limfjorden

Sti til Annebergstien Bilvej Vejadgang Parkering Kantparkering

Skydebanevej

0

Skydebanevej

0

50

50

100

Bådoplag og parkering

100

Vestre Fjordvej

Vestre Fjordvej

200m

200m


Kulturhistorie m.m.

Bunker fra Anden Verdenskrig Skydebanevold Kanonstilling Gammel kystlinje

udsigt fra området

Udsigt

Egholm Færgevej

Egholm Færgevej

1

2

Limfjorden

Limfjorden

3

6

7

4 5

Kystlinje 1960’erne

Skydebanevej

Kystlinje ca. 1900

8

0

Skydebanevej

0

50

50

100

100

Vestre Fjordvej

Vestre Fjordvej

200m

200m

1

2

3

KonKurrenceoMrådeT

5

6

7

4 8

9


10

KonKurrenceoMrådeT

tig tilgang til plantevalg, beplantningsudtryk og

drift foretrækkes.

Der er ingen deciderede bevaringsværdige træer

i området, men det vægtes dog alligevel højt, at

den eksisterende beplantning fortsat benyttes i

det omfang, den understøtter forslagets koncept

og ide.

naturen i området

Der findes et varieret dyreliv i området. Bl.a. ses

ofte harer, ligesom en del forskellige fugle holder

til i beplantningen og ved vandet.

Limfjorden lige ud for Vestre Fjordpark rummer

et ekstremt spændende dyreliv. Står man på

10-metervippen er der udsigt over hele det ølandskab

af kridtbakker, Aalborg er bygget på, og som

den grønne struktur i stort omfang ligger på. Ud

over Egholm og vest over fjorden ser man ind i et

kæmpemæssigt Natura 2000-område med en stor

mængde af mange forskellige slags fugle, knortegæs

mv. I vandoverfladen kan man fra vippens

højde spotte sæler og skarver, og går man ned til

vandkanten kan man let finde en masse fisk, smådyr

og planter - undersøisk og oversøisk liv.

Veje, stier og parkering

Gæster i bil kan ankomme og parkere ved områdets

hovedindgang fra Skydebanevej, fra Egholm

Færgevej, hvor der er parkeringspladser i tilknytning

til færgelejet, samt fra Vestre Fjordvej, hvor

et område dobbeltudnyttes til henholdsvis parkering

og bådoplag.

Cyklende og gående kan også komme fra de ovennævnte

adgange, men har herudover adgang fra

to gennemgående stiforbindelser: Langs fjorden

løber ’Fjordstien’ med den fantastisk flotte udsigt

over fjorden, Egholm og Lindholm Strandpark, og

langs den sydlige afgrænsning af området løber

’Skovstien’ igennem mere lukkede rumforløb. I

nord-syd-gående retning forbindes de ovennævnte

stier af en sti på hver side af friluftbadet, hvoraf

den østlige mest har karakter af en trampet sti.

Der er pt. to busstoppesteder: Ét ved friluftsbadets

hovedindgang ved Skydebanevej og ét ved

Egholmfærgen.

Der arbejdes pt. med at undersøge mulighederne

for en letbane i Aalborg. Et af de scenarier, der undersøges,

er at lade letbanens tracé løbe fra Aalborg

Øst via midtbyen til Vestbyen - en mulighed,

der vil øge mobiliteten i byen og potentielt bringe

endnu flere brugere til Vestre Fjordpark.

Klima

Området er udsat for kraftig vindpåvirkning, hovedsageligt

fra vest og sydvest. Plantning af eventuelle

læhegn eller placering af andre lægivende

elementer skal ske i en afvejning/overvejelse mellem

ønsket om læ, åbenhed og sigtelinjer.

Området er ligeledes lavt beliggende og jordbunden

består hovedsageligt af sandet opfyld. I den

vestlige ende af konkurrenceområdet, mellem Friluftsbadet

og volden mod Egholm Færgevej, er

området fugtigt - der står ofte blankt vand om

vinteren.

Kort om historien

Konkurrenceområdet har en vekslende fortid mellem

militært område og som bade- og fritidsområde

for Aalborgs borgere.

I starten af det forrige århundrede var der, hvor

friluftsbadet ligger i dag, et militært skydebaneanlæg.

De gamle volde fra anlægget findes stadig

i dele af området. De gik til den gamle kystlinje,

som gik i den indre del af konkurrenceområdet.

Størstedelen af området er altså opfyldt areal, der

er skabt ved etapevis påfyldning af affaldsmaterialer

og sand i midten af 1900-tallet.

Historiske kort fra 1919 til 1968 med udvikling af kystlinjen.

Under anden verdenskrig oprettede tyskerne en

militær vandflyveplads i området. De byggede

veje, bunkers, kommandocentraler og kanonstillinger.

Nogle af disse er efterfølgende blevet fjernet,

men mange af dem findes stadig, begravet af

jord og gemt i beplantning. Bakkerne omkring friluftsbadet

indeholder levn fra vandflyvepladsen.

Vandflyverhangaren er bevaret og bruges i dag til

Garnisonsmuseum.

Før anden verdenskrig badede byens borgere på

en kunstigt skabt tange, i folkemunde kaldet Fluepapiret,

som senere blev udbygget til det nuværende

friluftsbad. Området var dengang en del

større end i dag, men nåede dog aldrig at blive

indviet pga. krigen. Badende i friluftsbadet - ’Fluepapiret’. Foto: Aalborg Stads- Der er tradition for vinterbadning i Aalborg. Foto: Aalborg

arkiv

Stadsarkiv


Areal- og ejerforhold

Konkurrenceområdet omfatter på land et landzo-

neareal på ca. 165.300 m 2 , der afgrænses som

vist på kortet herunder.

På vand er der vist et oplæg til en mulig udvidelse

af projektafgrænsningen til søsportsaktiviteter

som fx kajak, dykning mv. samt evt. til en mindre

fast konstruktion til en funktion, der er fuldt tilgængelig

for offentligheden. Sidstnævnte kræver

dog accept fra Kystdirektoratet og Naturstyrelsen.

Planforhold

I planstrategien fra 2011 er et af fokusområderne

at understøtte Aalborg som den attraktive og

unikke storby. Der skal bl.a. arbejdes særligt med

landskab og natur som en del af byen med fokus

på æstetik, sundhed, bevægelse og nye rekreative

tilbud, og det at skabe en levende by - hele

døgnet - som er præget af vedkommende byrum,

multifunktionalitet og oplevelser.

ejerforhold

Konkurrenceområdet er

ejet af Aalborg Kommune

Himmerland

Boligforening

Egholm Færgevej

ABF Marina Fjordparken

Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Limfjorden

Aalborg Kommune

Matrikelgrænse Aalborg Kommune Anden offentlig organisation Boligforeninger m.m.

Konkurrenceområdet er omfattet af den gældende

kommuneplanramme ’3.4.R6 Fjordbadet’. Det er

hensigten, at området skal anvendes til friluftbad

med en bred vifte af vandaktiviteter, som naturligt

hører hjemme ved fjorden, samt støttefunktioner.

I den østlige del af området er der en arealreservation

til Lindholmlinjen - en af tre mulige traceer

til en 3. Limfjordsforbindelse. Kommuneplanrammen

anviser, at der skal udarbejdes en helhedsplan,

såfremt arealreservationen for Lindholmlinjen

fjernes.

Der foreligger nu en transportpolitisk aftale af 7.

februar 2012. Af aftalen fremgår:

”Planlægningsmæssig afklaring af linjeføring - Vejdirektoratet

har præsenteret en VVM-redegørelse

for en 3. Limfjordsforbindelse, som peger på tre

forskellige linjeføringer: Egholmlinjen, Lindholmlinjen

og en parallel tunnelforbindelse. Med henblik

på så vidt muligt at skabe lokal klarhed omkring

planlægning og arealudvikling er parterne

Boligforeningen

Fjordblink

Skydebanevej

0

Daginstitutionen

Vesterkær Sogn

50

100

Vestre Fjordvej

HEF NET

A/S

Aalborg

Forsyning,

Kloak A/S

Vesterkær Sogns

Menighedsråd

200m

enige om, på baggrund af VVM-redegørelsen, at

Lindholmlinjen fravælges”.

Konkurrenceområdet er beliggende i kommuneplanens

kystnærhedszones område A. Inden for

område A kan der som hovedregel ikke planlægges

for byudvikling og ferie-/fritidsanlæg af regional

betydning. Arealudlæg til sådanne formål kan

kun indpasses efter fornyet kommuneplanlægning.

Aalborg Kommune har derfor til hensigt at ændre

kommuneplanen, dels for at ophæve reservationen

til Lindholmlinjen og dels for at få området

overført til et område B inden for kystnærhedszonen

- et område, hvor de ønskede aktiviteter kan

realiseres. Herudover har kommunen til hensigt

at udarbejde et lokalplanforslag for området for

realisering af vinderprojektet.

Adgang, veje, stier og parkering

Vejadgangen til området sker fortsat fra hhv. Egholm

Færgevej, Skydebanevej og Vestre Fjordvej.

Bilkørsel i området skal kunne reguleres.

helikopterlandingsplads

Landingspladsen for akutlægehelikopteren skal

blive i området, indtil funktionen flyttes til Aalborg

Øst, når det nye universitetshospital er etableret

i 2020.

Funktioner der flyttes

Sneafladningspladsen, Hundeskoven og BMX-banen

forudsættes flyttet.

Brugsaftale om bådoplag

Ved den østlige adgang er der et areal, der frem til

2041 via en brugsaftale mellem Aalborg Kommune

og Aalborg/Nørresundby Fritidshavne kan anvendes

til såvel parkering som bådoplag. Bådoplaget

bidrager positivt til den maritime stemning i

området. Aftalen kan dog bringes til ophør med et

års varsel, såfremt byrådet ønsker, at arealet skal

overgå til andet formål i forbindelse med udarbejdelse

af en lokalplan.

ForudsæTnInger

strøm og vandforhold

Vandstanden i Limfjorden er skiftende (se bilag

13) og forholdsvis barske strømforhold i fjorden

bevirker, at mindre børn ikke uden opsyn kan lege

og undersøge naturen i vandkanten.

I den nuværende udformning af Friluftsbadet benyttes

et pumpesystem til at udskifte vandet i badet.

Systemet er med til at fastholde en fast vandstand

i badet, og i samme proces renses vandet

for brand- og vandmænd etc. Systemet muliggør

desuden en tømning af badet ved sæsonens afslutning,

så bunden kan renses.

Afhængig af projektanlæggets udformning og de

specifikke lokale hydrografiske forhold, vil der

kunne opstå sedimentationsområder/aflejringer,

som konkurrencedeltagerne skal være opmærksomme

på.

Jordforurening

Arealet er anført som uafklaret i Region Nordjyllands

database over forurenede og muligt forurenede

arealer, idet der er tale om opfyldt areal. Der

er endnu ikke taget stilling til kortlægning efter

jordforureningsloven.

Ved fremtidige projekter på arealet skal Aalborg

Kommunes Miljøafdeling vurdere, hvorvidt der

forud for projekterne skal udføres forureningsundersøgelser.

Det kan fx være i forbindelse med en

ændring af arealanvendelsen samt ved bygge- og

anlægsarbejder på legepladser, alment tilgængelige

eller rekreative arealer.

Økonomi og fase 1

Fase 1 - det multifunktionelle hus (se funktions/

kapacitetsbeskrivelse) - har en anlægsramme på

10 mio. kr. Det forudsættes, at faciliteterne til vinterbaderne

kan tages i brug primo 2015.

Finansieringen af den resterende del af området

har ikke en anlægsramme.

11


12

Opgaven

Opgavens elementer

Konkurrenceopgaven består af følgende elemen-

ter:

• En helhedsplan for det samlede område, herunder

forslag til, hvordan områdets potentiale

kan udfoldes over tid - en programmering af

området, der kan understøtte ønsket om en

unik identitet for området jf. visionen.

• Udformning og hoveddisponering af et multifunktionelt

bygningskompleks til foreninger og

kommunale institutioner.

• En etapeplan for gennemførelse af projektet.

Helhedsplanen

Der ønskes et forslag til en attraktiv, robust og realiserbar

helhedsplan for det samlede område, som

kan danne rammen om en successiv udvikling af

området. Helhedsplanen skal tage udgangspunkt i

en forståelse for området og dets helt særlige karakter.

Tilpasningsdygtighed og indbygget fleksibilitet

er vigtige forudsætninger for, at helhedsplanen

har den nødvendige robusthed til at rumme

og håndtere uforudsigelige forhold og vekslende

tendenser.

Helhedsplanen skal redegøre for følgende:

• Områdets fremtidige identitet samt den landskabelige

og bymæssige sammenhæng med

fjorden og byen.

• Den overordnede forståelse af stedet og den

arkitektoniske og landskabelige tilgang til omdannelsen

af området, herunder placering af

bygninger, opholds- og aktivitetsarealer, på

land såvel som ved vandet, forbindelser samt

parkeringsfaciliteter til både den kørende og

cyklende trafik.

• En fornyelse af friluftbadet, der sikrer sammenhæng

mellem området og Limfjorden, men

også sikrer sammenhæng til den nye bygningsmasse

jf. nedenstående afsnit.

• En fleksibel og mangfoldig anvendelse af området

afpasset efter dagsrytmen og skiftende

årstider.

• Hvordan der kan skabes gode og varierede opholds-,

aktivitets- og oplevelsesmuligheder -

tilpasset det lokale klima - som retter sig mod

den brede brugergruppe beskrevet i visionsafsnittet.

• Hvordan der sikres en høj grad af tryghed og

tilgængelighed med veldefinerede, gode adgangs-

og ankomstforhold.

• Hvordan områdets natur og kulturarv kan synliggøres

og aktiveres og hermed medvirke til at

skabe identitet og fortælle historie.

• Hvordan den visuelle og fysiske kontakt til fjorden

kan styrkes.

• Hvordan sunde og bæredygtige løsninger er

tænkt ind i planen.

Yderligere programmering

Der ønskes gode forslag til en yderligere programmering

af området, der kan være med skabe et

moderne og attraktivt område med en lang række

vandrelaterede og rekreative friluftsaktiviteter -

også over tid.

Det multifunktionelle bygningskompleks

Der ønskes forslag til placering og indretning af et

multifunktionelt bygningskompleks, der kan danne

ramme for klubber, foreninger, institutioner og

vandcenter samt sikre støttefunktioner til friluftsbadet

og området som helhed.

Det er ønsket, at bygningsmassen udformes med

udgangspunkt i stedet og tilpasses området i

smuk sammenhæng med landskabet - såvel ude

som inde. Samtidig er det ønsket, at byggeriet i

sin arkitektur udgør en unik og identitetsskabende

’perle’ som et centralt omdrejningspunkt og samlingssted

for områdets aktører.

Bygningskomplekset skal gennem princippet om

multifunktionalitet kunne rumme følgende brugergrupper:

Fase 1:

1. Vinterbadeklubben Isbjørnen – ca. 1.000 medlemmer.

2. Aalborg Vandcenter – en kommunal institution,

der tilbyder kurser og aktiviteter inden for havkajak,

kano, surf-kajakker, kajak-polo, standup

paddle boards og lign.

3. Havkajakklubben – en klub, der udspringer af

Aalborg Vandcenter og anvender centrets faciliteter.

Klubben er netop startet med ca. 50

medlemmer.

4. Bademesterfunktionen for Friluftsbadet – ca. 5

ansatte og ca. 80-100.000 besøgende om året.

5. Lystfiskerne i Sportsfiskerforeningen ’Pirken’ –

ca. 500 medlemmer.

6. Naturvejlederne.

Evt. senere faser:

7. Dykkerklubben – ca. 50 medlemmer.

8. Limfjordscenter – et center, der kan formidle

Limfjordens natur- og kulturhistorie til børn,

unge og voksne og som kan drives af Aalborg

Kommunes naturvejledere.

Udover ovennævnte brugergrupper er der også

alle de, som bruger området og faciliteterne uden

at være en del af en forening eller klub. Der ønskes

forslag til, hvordan en kiosk, en café eller lignende

kan tænkes ind i bygningskomplekset, enten som

en del af et sammenhængende bygningskompleks

eller som en selvstændig facilitetet.

I disponering af bygningsmassen er det centralt

at kombinere brugernes ønske om mulighed for

egenidentitet med ønsket om fællesskab.

I forhold til det bæredygtige perspektiv skal det

nævnes, at kommunalt byggeri skal opføres som

byggeri i lavenergiklasse 2015 jf. bygningsreglement

BR2010. Desuden vil der også være krav om

solceller eller anden vedvarende energiforsyning

for nybyggeri. Det er ligeledes ønsket, at der skal

tænkes i bæredygtige løsninger i forhold til driften

af byggeriet.

etapeplan

Etapeplanen for gennemførelse af projektet skal

indeholde forslag til etaper for realisering af delprojekter

i området, med etaper, som hver især

kan fremstå som arkitektoniske og funktionelt

afsluttede enheder, og hvor bygningsfaciliteter

til brugergrupperne nævnt som fase 1 etableres

først.

aflåsning af friluftbadet?

Selve Friluftsbadet har hidtil været aflåst uden for

badets åbningstid. Dette kan have fordele i forhold

til sikkerhed og driften af badet. Omvendt

kan aflåsningen virke begrænsende for brugen af

området og sammenhængen mellem friluftsbadet

og de omkringliggende områder. Der ønskes gode

bud på, hvordan problemstillingen kan løses.

Bevaring

Kulturhistoriske spor som de gamle skydebanevolde

og bunkers skal bevares og synliggøres. Også

udspringstårnet har værdi som vartegn og historiefortæller

i området. Det skal ikke nødvendigvis

være en bevaring af det eksisterende tårn, men

mere af funktionen.

De to øst-vestgående stiforbindelser (Fjordstien

og Skovstien vist på kortet side 7) ønskes i princippet

bevaret med den nuværende placering,

men kan bearbejdes i deres udformning.

Bygninger og faciliteter

I det følgende vises fire tabeller, der beskriver minimumskrav

til lokaler/arealer, funktion og kapacitet

for:

• Det multifunktionelle bygningskompleks, fase 1

• Arealer og støttefaciliteter til friluftsbadet

• Arealer og støttefaciliteter til hele området

• Andre faciliteter.

Der er tale om minimumsangivelser i forhold til

antallet af brugere og faciliteter. Der kan således

godt foreslås faciliteter, der er større, ligesom

velargumenterede ændringsforslag i sammenhænge

accepteres. Både bygninger og badearealer

kan tænkes i sammenhængende enheder eller

i mindre og selvstændige enheder, dog under hensyntagen

til synergieffekter.

pumpe eller ej?

Jf. afsnit om strøm og vandforhold skal konkurrencedeltagene,

alt efter om der er foreslået et

Limfjordsbad med eller uden pumpefunktion, belyse

projektets konsekvenser i forhold til sedimentationsforhold

mv.


det multifunktionelle bygningskompleks

- fase 1

Funktionerne, der er beskrevet i bygningskom-

pleksets fase 1, er primært rettet mod byggeriets

daglige brugere. Fase 1 er den del af bygningskomplekset,

der skal opføres først og inden for

den angivne økonomiske ramme.

Referenceeksempel: Det Maritime Ungdomshus, Sundby

Havn. Samlingssted for vandrelaterede ungdomsaktiviteter,

tegnet af PLOT Arkitekter. Opført af Københavns Kommune

i 2004 med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden. Foto: Julien

De Smedt.

Referenceeksempel: Klubhus og strandpromenade i Esbjerg.

Arkitekter: Spektrum Arkitekter ApS, arkitekt MAA Sofie Willems

og arkitekt MAA Nathan Romero. Opført i 2010 og 2011

med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden.

lokaler Brugere/Kapacitet Funktion/Krav

Køkken Vinterbadere

Lystfiskerforening

Vandcenter

Livredderne fra friluftsbadet

Ca. 8 samtidige brugere

Omklædning 1 og 2 Vinterbadeklubben skal have eksklusiv adgang

Ca. 25 samtidige brugere i hvert lokale (mænd/kvinder)

Sauna Vinterbadeklubben skal have eksklusiv adgang

Ca. 40 samtidige brugere

Klublokale 1* Vinterbadeklubben skal have eksklusiv adgang

Klublokale 2 og 3*

(to særskilte lokaler)

Ca. 60 samtidige brugere

Lystfiskerforening

Vandcenter

Livreddere

Havkajakklubben

Naturvejlederne

Omklædning 3 og 4 Vandcenter

Kontor 1 Vinterbadeklubben

Vandcenter

Ca. 30 samtidige brugere i hvert lokale

Maks. 2 samtidige brugere

Kontor 2 Livreddere/bademester

Ca. 15 samtidige brugere i hvert lokale (mænd/kvinder)

Enmandskontor

Mødelokale Alle husets brugere

Maks. 12 samtidige brugere

Livredder-udkigspunkt Livreddere

To samtidige brugere

ByggeProgrAM

Tekøkken.

Mulighed for at varme mad.

Hvis kiosken skal være bruger af køkkenet, skal kapaciteten

være større og lokalet være indrettet til industrikøkken.

Mulighed for aflåste skabe til de enkelte foreninger/brugere.

Mulighed for let adgang til både Klublokale 1 og 2.

Omklædning med mulighed for opbevaring af tøj/værdier.

Baderum.

Let adgang til fjord – under hensyntagen til ’nøgenhedskultur’.

Et toilet i hvert omklædningsrum.

Fællessauna m/k.

Direkte adgang fra Omklædning 1 og 2.

Udsigt over fjorden.

Mulighed for sammenlægning med Klublokale 2 og/eller Køkken,

så lokalet kan blive større.

Udsigt over fjorden.

Mulighed for sammenlægning med Klublokale 1 og/eller Køkken,

så lokalet kan blive større.

Tæt på livreddernes udkigsplatform til friluftsbadet.

Let adgang til fjord og friluftsbad.

Baderum

Et toilet i tilknytning til hvert omklædningsrum.

Uhindret udsigt over friluftsbadets bassiner og adgangsveje

uden blinde vinkler.

Tæt på køkken.

Mulighed for hurtig adgang til friluftsbadet til håndtering af

nødsituationer.

Uhindret udsigt over friluftsbadets bassiner og adgangsveje

uden blinde vinkler.

Tæt på Køkken.

Mulighed for hurtig adgang til friluftsbadet til håndtering af

nødsituationer.

Livredderindgang Livreddere/bademester Oplagring af brandudstyr og livredderudstyr, som kan anvendes

i nødsituationer.

I umiddelbar nærhed af Kontor 2 og Livredder-udkigspunkt.

Førstehjælpsstue med et toilet tilknyttet Livreddere samt tilskadekomne I tilknytning til Livredderindgang.

Personalefaciliteter Livreddere Omklædning, garderobe, toilet- og badefacilitet

Lukket solgård Vinterbadeklubben skal have eksklusiv adgang Adgang fra Klublokale 1 og i naturlig tilknytning til vinterbadernes

adgangsvej til fjorden.

Depotrum Alle brugere

Ca. 30-40 m2 Teknikrum Alle brugere

Rengøringsrum Alle brugere

Foyer Husets og (i senere fase) områdets brugere Fælles indgang til bygningen.

Garderobe.

Plads til mindre udstillinger.

Toilet 1 Vinterbadeklubben Et handicaptoilet i tilknytning til Klublokale 1.

Toilet 2 Alle brugere Et toilet i tilknytning til Klublokale 2.

* mindst to klublokaler skal kunne lægges sammen Et af lokalerne skal kunne bruges som kantine.

13


14

ByggeProgrAM

Arealer og støttefaciliteter til friluftsbadet

Badearealerne er offentligt tilgængelige.

Arealer og støttefaciliteter til hele

området

Facilliteter, der er offentligt tilgængelige.

Areal Brugere/Kapacitet Funktion/Krav

Stort familiebassin Fra 0-1,20 meter dybt.

Vandlegeelementer.

Svømmebassin Vanddybde 2,10 meter.

Opdeling i svømmebaner mulig.

Udspringsbassin Udspring fra forskellige højder, hvor den højeste minimum skal

være fra 10 meters udspring.

Udspringstårn

Livreddertårn 3 samtidige brugere Udsigt over alle vandbassiner.

Mulighed for direkte kontrol med udspringstårn.

Øvelsesområde for vandcenter Maks. 20 samtidige brugere Kan udformes som et selvstændigt landskabeligt element eller

være en del af et af de andre områder, der kan spærres af

med en flydespærre. Mulighed for øvelsessejlads med kajakker/kanoer.

Kajakpolobane (36x24 meter - min. 90 cm dybt).

Omklædningsfaciliteter Maks. 2.500 brugere i løbet af en dag Omklædning.

Aflåselige rum til værdier.

Uopvarmede rum.

Evt. pumpehus Teknik til vandrensning af friluftsbadet.

Facilitet Brugere/Kapacitet Funktion/Krav

Snorkelsti/-kanal/-lagune Dykkerklubben

Naturvejlederne med brugere

Vandcenter

Undervisning/formidling af naturen under vand.

Sikkert udgangspunkt for fx kajakker.

Overdækket område Ca. 30 samtidige brugere Til ophold - fx i regnvejr.

Toiletter Maks. 2.500 brugere af området pr. dag

Brusere Maks. 2.500 brugere af området pr. dag Koldtvandsbrusere/varmtvandsbrusere.

Evt. solopvarmet vand.

Handicaptoilet med plads til omklædning

Græsplæner Ophold med læskærme/beplantning.

Boldspil (ikke med standardmål og udstyr).

Bane til strandhåndbold/beachvolleyball Til strandhåndbold/beachvolleyball.

Legeplads I tilknytning til familiebassinet.

Skylleplads til kajakker Maks. 10 kajakker ad gangen (ca. 7x15 meter) Foran depotbygning.

Adgangsveje til vandcenter Mulighed for bilkørsel til depotfaciliteter for vandcenter. Det

skal være muligt at bakke hen til depotfaciliteterne med trailer.

Cykelstativer

Parkering

Badebro Minimum samme udstrækning som eksisterende badebro


Andre faciliteter - kapacitet og

funktion

Udover de faciliteter, der er tænkt ind i 1. fase af

det multifunktionelle bygningskompleks, skal der

tænkes en reservation af arealer ind til følgende

funktioner. Disse funktioner kræves ikke disponeret,

men blot placeret. Beskrivelsen er lavet for at

illustrere, hvilken type funktioner, der er tale om.

Bygningerne kan tænkes sammen med det multifunktionelle

bygningskompleks eller være fritstående

og placeret et andet sted end de øvrige

faciliteter.

lokaler Brugere/Kapacitet Funktion/Krav

Limfjordscenter 300 personer/dag

Areal anslået til ca. 300-400 m 2

Dykkerklub 50 brugere

Ca. 200 m 2

ByggeProgrAM

Formidling af natur- og kulturhistorie for Limfjorden.

Eksperimentarium for natur-/vandoplevelser.

Tæt kontakt til vandet.

Klublokale med tekøkken.

To store garager med tilkørselsmuligheder.

Værkstedsfaciliteter.

Sikret, aflåseligt lokale til udstyr.

Depot for naturvejledere Ca. 150 m 2 Koldt rum til opbevaring af udstyr.

Kiosk/café/traktørsted (ikke nødvendigvis en del af et samlet

bygningskompleks)

Depotbygning Vandcenter (ikke nødvendigvis en del af et samlet

bygningskompleks)

Udsigtspunkt (ikke nødvendigvis en del af et samlet bygningskompleks)

Bygningsdel 1: Ca. 20 m 2 opvarmet til maks. 15 grader.

Bygningsdel 2: Uopvarmet depot til 60 kajakker.

Ca. 100 m 2

Der skal være plads til at udvide depotet.

Mulighed for salg både ind mod friluftsbadet og i området

omkring friluftsbadet.

Skal ligge i tilknytning til den del af byggeriet, der er indeholdt

i fase 1.

Bygningsdel 1: Til affugtning af våddragter og lign.

Bygningsdel 2: Plads til 60 kajakker plus veste, pagajer.

30 kajakker lagt i 3 lag fylder ca. 5,6 x 8,0 x 1,5 meter.

Direkte adgang til vandet fra depotbygning (maks. 30 meter).

Udsigt over Limfjorden og kystlandskabet, Natura 2000 området

mod vest, dyreliv i vandoverfladen (fx. sæler) mv.

15


Teknik- og Miljøforvaltningen

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Tlf. 9931 2000

www.aalborgkommune.dk

teknik.miljoe@aalborg.dk

Februar 2013

More magazines by this user
Similar magazines