Visionsprogram for Vestre Fjordpark, Aalborg. - Aalborg Kommune

Vestre Fjordpark, aalborg
Visionsprogram

2
Indhold
Indbydelse 3
Visionen 4
Konkurrenceområdet 6
Forudsætninger 11
opgaven 12
Byggeprogram 13

I samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden indbyder Aalborg Kommune hermed de prækvalificerede
team til deltagelse i arkitektkonkurrencen om en moderne og visionær helhedsplan for området omkring
byens gamle og traditionsrige friluftsbad, der ligger i den vestlige del af Aalborg.
Foruden en helhedsplan, som indeholder en nytænkning af friluftsbadet, skal konkurrencen give bud på
indpasning af et nyt, multifunktionelt bygningskompleks, der både kan danne rammen om foreningsliv,
vandsportskurser og formidling af viden om Limfjordens natur- og kulturhistorie, forslag til en etapeplan
samt bud på, hvordan områdets potentiale kan udfoldes over tid.
Fokus skal være på at skabe en moderne, funktionel og arkitektonisk spændende facilitet, der kan
understøtte en unik mangfoldighed af vandrelaterede aktiviteter og samtidig sikre tilknytningen til
Limfjorden, Vestbyens omkringliggende tætte byområde og byen som helhed.
Udgangspunktet for konkurrencen er visionerne om den attraktive storby i Aalborg Kommunes planstrategi
fra 2011, og kommuneplanens rammedel, der bl.a. beskriver de overordnede og langsigtede visioner for
en fornyelse og en styrkelse af det rekreative fritidslandskab langs fjorden, som det aktuelle område er
en central del af.
Luftfoto 2012
IndBydelse
Omdannelsen af området har i en årrække afventet afklaring af linjeføringen for en 3. Limfjordsforbindelse.
I kommuneplanen har en del af området været reserveret til ’Lindholmlinjen’ som én af tre
mulige linjeføringer. I en transportpolitisk aftale fra februar 2012 blev Lindholmlinjen fravalgt, hvorfor en
længe ønsket og tiltrængt fornyelse af området nu ønskes igangsat.
I dette hæfte kan man læse nærmere om de visioner og konkrete programkrav, som deltagerne i
konkurrencen skal søge at opfylde. Konkurrencegrundlaget inkl. diverse bilag kan downloades på www.
aalborgkommune.dk/vestre-fjordpark.
Vi håber, at programmet vil inspirere konkurrencedeltagerne og ser frem til en række spændende
løsningsforslag. Rigtig god arbejdslyst!
Torben Frølich, Lokale- og Anlægsfonden
Rådmand Mariann Nørgaard, Teknik- og Miljøforvaltningen
Rådmand Anne-Dorte Krog, Skole- og Kulturforvaltningen
Rådmand Thomas Kastrup-Larsen, Sundhed og Bæredygtig Udvikling
3

4
VIsIonen
Baggrund
Limfjorden har gennem de seneste 20 år udviklet
sig fra primært at være en industriel transportvej
til at være et centralt omdrejningspunkt for Aalborgs
transformation fra industri- og arbejderby
til en moderne regional storby med fokus på videnøkonomi
og uddannelse.
Langs fjorden ligger en lang perlerække af attraktive
by- og landskabsområder. Mange af arealerne
er tidligere industriarealer, men i takt med
den moderne byudvikling og andre funktioner er
de kommet til at spille en større og større rolle i
borgernes kultur- og fritidsliv. Limfjorden og de
tilstødende arealer er på mange måder blevet det
centrale vandaktivitetsstrøg i byen, der summer
af kultur-, frilufts-, vand- og sejlsportsaktiviteter
og danner ramme om en lang række af events og
oplevelsesaktiviteter.
I takt med denne byudvikling i Aalborg har aktiviteter
med tilknytning til fjorden udviklet sig
eksplosivt. Roklubber, kajakklubber, sejlsportsforeninger,
vinterbadere, wakeboardforeninger
m.fl. har oplevet stor fremgang. Potentialet er dog
langtfra helt udfoldet. Aalborg rummer muligheder
for at lave helt unikke aktivitetsplatforme, der
kan være med til at formidle fjorden langt bedre
end tilfældet er i dag.
I den vestlige del af Aalborg ligger det meget populære
friluftsbad, som i dag - udover friluftsbadet
- indeholder vinterbadeklub, naturvejledning,
dykkerklub, sportsfiskerforening, vandcenter samt
forskellige andre aktiviteter. Friluftsbadet holder
åbent i tre måneder i sommerperioden og besøges
årligt af op mod 80.000 gæster. Badet trænger til
fornyelse, er præget af manglende sammenhæng
med Limfjorden og udnytter ikke til fulde muligheden
for at være et åbent, rekreativt område,
der kan danne ramme om en mangfoldighed af
aktiviteter for byens borgere.
Vision
For at udfolde Limfjordens og områdets potentiale
for byens borgere er der derfor opstået et ønske
om at skabe et nyt, maritimt lærings- og oplevelsesrum
ved Vestre Fjordpark - et sammenhængende,
rekreativt område, der kan danne ramme
om en lang række af forskellige aktiviteter med
tilknytning til strand, vand, natur og fysisk aktivitet,
herunder bl.a. friluftbadet og et nyt multifunktionelt
bygningskompleks til områdets brugere.
Det er visionen, at området over en årrække - med
udgangspunkt i områdets eksisterende kvaliteter
- skal omdannes til et helt unikt og multianvendeligt
friluftsområde med en stærk identitet, der set
i et overordnet byperspektiv styrker perlerækken
af rekreative opholds- og friluftsmuligheder langs
Limfjordens kyststrækning.
Det er samtidig visionen, at der både i områdets
disponering, i nyt byggeri og i forhold til driften af
området tænkes i sunde og bæredygtige løsninger
- her tænkes på bæredygtighed i den bredeste
forstand som en afvejning af miljø, natur, sociale
hensyn, lokale værdier og økonomi.
Følgende temaer skal være det bærende for omdannelsen
af området, hvor bæredygtighed i princippet
er indtænkt i alle temaerne:
Forbindelser og sammenhænge
• Styrke de rekreative forbindelser fra baglandet
til og langs fjorden.
• Skabe sammenhæng til de øvrige omkringliggende
fjord- og byområder.
• Skabe synergi med andre kultur- og fritidsaktiviteter
og institutioner i nærheden.
landskab, natur og arkitektur
• Fortolke landskabet med respekt for områdets
karakteristika, så det fremstår med en stærk
og naturpræget profil og kan være det bærende
element som rammen for aktiviteter.
• Indpasse det nye bygningsmæssige miljø som
en del af det store landskabstræk, men samti-
dig som et vigtigt identitetsskabende element.
• Bevare og styrke områdets kulturarv og identitet
i en ny og moderne ramme.
• Skabe uderum, der varierer i skala og karakter
og som veksler fra den ’plejede’ til den ’vilde’
natur.
• Have fokus på det barske fjordmiljø i valget af
planter og materialer - også i forhold til den
efterfølgende pleje.
• Have fokus på nærheden til fjorden og på sanseoplevelser
– vand, lyd, dufte m.m.
• Danne læ samt gode solkroge og opholdsmuligheder.
• Danne gode rammer for uformelle mødesteder.
område med en stærk identitet i forhold til
vandrelaterede aktiviteter
• Styrke områdets identitet via en udfoldelse af
begrebet vandrelaterede friluftsaktiviteter.
• Skabe et multianvendeligt bygningskompleks
for områdets brugere, der kan udbygges over
en årrække ud fra et fleksibelt koncept.
• Gentænke friluftsbadet som aktivitet i nye
landskabelige rammer.
• Danne rammen om en bred vifte af rekreative
og friluftsprægede aktiviteter/faciliteter til en
bred brugergruppe - hele døgnet, året rundt.
• Sikre tilbud, som understøtter og fremmer en
sund livsstil.

• Sikre mulighed for formidling af natur og kultur
omkring Limfjorden
Målgrupper af brugere
• Målrette området til en bred brugergruppe, der
både omfatter den almindelige borger, turisten,
motionisten, skoleklasser, foreninger og de foreningsløse
- børn samt kvinder og mænd i alle
aldre.
• Indtænke både det organiserede og selvorganiserede
friluftliv.
• Sikre en proces med inddragelse af brugerne
(særligt de daglige) som fremtidige brugere af
området.
• Sikre fortsat gode vilkår for fugle og mindre
pattedyr.
Tilgængelighed
• Styrke selve områdets tilknytning til fjorden.
• Skabe en øget synlighed af området.
• Skabe en god tilgængelighed til området - for
alle brugere - fra både byen og fjorden.
• Sikre tryghed i forhold til at færdes i og bruge
området, fx via planens disponering, plantevalg,
transparens, belysning mv.
• Sikre let tilgængelighed for områdets brugere i
forhold til brugernes materiel (fx kajakker o.l.).
Klima og bæredygtighed
• Tænke i bæredygtige løsninger i forhold til byggeri
og andre centrale brugselementer (fx selve
friluftsbadets teknik) etc.
• Tænke i solorientering, lavenergi og klimatilpasning
ved kommende vandstandsstigninger.
• Anvende materialer og tekniske løsninger, som
er langtidsholdbare samt energi- og ressourcemæssigt
optimerede.
• Afsætte plads og faciliteter til kildesortering af
affald.
• Sikre, at de valgte løsninger holdes inden for en
realiserbar økonomisk ramme, således at der
er en sammenhængende proces, både i udbygnings-
og i brugsfasen.
• Minimere omkostninger til håndtering og bortskaffelse
af forurenet jord, fx ved genanvendelse.
• Have fokus på driftsøkonomi.
• Aflede regnvand fra bygninger og belægninger
lokalt (LAR-løsninger).
stemninger
Området er rummeligt - forstået på den måde, at
der er plads og nicher til både dem, der søger aktivitet,
og til dem, der søger fred og ro til at slappe
af i området med en god bog ved hånden.
Om sommeren er det stedet, hvor unge mødes i
en naturpræget kontekst og solbader, spiller bold,
hygger sig og gør brug af områdets mange aktivitetsmuligheder.
Det er her, hvor familier med større og mindre
børn tager hen for at nyde sommerdage eller
weekendens udflugt, hvor de trygt kan færdes,
bade, lege, lære og bruge områdets faciliteter.
Det er her, hvor voksne – yngre som ældre – føler
sig velkomne og godt tilpas i rammer, der tilgodeser
deres behov for afslapning og/eller aktiviteter
i tilknytning til vandet.
Det er her, hvor foreningsfolk har til huse og kan
dyrke deres vandsport eller friluftsaktivitet, stedet,
hvor der afholdes konkurrencer inden for
vandsport, og stedet, hvor vinterbaderne oplever
’det kolde gys’.
Det er området, som bruges af nære og fjerne
skoler og institutioner til leg og læring og hvor
den medbragte madpakke nydes i læ for regn og
blæst, når vejret viser tænder.
Det er området, som motionisten ofte indpasser
på sin daglige løberute, og området, hvor pensionisten
går aftentur og holder pause på sin yndlingsbænk
med udsigt over fjorden.
Og det er her, hvor Limfjordens natur- og kulturhistorie
formidles i et spændende og inspirerende
bygningskompleks.
VIsIonen
5

6
KonKurrenceoMrådeT
Beliggenhed og afgrænsning
Konkurrenceområdet er beliggende i den vestlige
del af Aalborg - en del af byen, som indgår i en
unik sammenhæng med fjordlandskabets forskellige
rekreative områder. Disse områder ligger som
perler på en snor med hver sin karakteristik og
funktion og danner rammen om rekreation og det
organiserede og uorganiserede friluftsliv.
Konkurrenceområdet afgrænses mod vest af Egholm
Færgevej, mod øst af Vestre Fjordvej og
Fjordbyen, mod nord af Limfjorden og mod syd af
’Skovstien’, der løber langs campingpladsen og de
offentlige institutioner, der ligger mellem Skydebanevej
og det aktuelle område.
Hasseris Skov
Mod Klitgaard
Hasseris Enge
Lergravssøerne
Karakteristik
Området er - især om sommeren - et yndet udflugtsmål
for byens borgere og brugere. Man er
tæt på byen, men har alligevel oplevelsen af at
befinde sig midt i naturen. Samtidig præges området
- trods beliggenheden - af manglende sammenhæng
til fjorden, diffuse rumoplevelser og
utidssvarende, slidte faciliteter. Området savner
et greb, der kan sikre sammenhæng, identitet og
helhed i området, nytænkning i forhold til aktiviteterne
og ikke mindst en klar sammenhæng til
Limfjorden.
Vestre Fjordpark
Marina Fjordparken
Området, der rummer selve friluftbadet, er afskærmet
af trådhegn og beplantede volde. Inden
for voldene er området åbent og let at overskue,
men man oplever ikke den nære kontakt til Limfjorden
og de omkringliggende grønne arealer.
Området uden for friluftsbadets volde har karakter
af overskudsarealer og rummer forskellige mere
eller mindre stedsrelaterede funktioner, der synes
lidt tilfældigt placeret - til eksempel er sandbanen
i den vestlige del af området ikke hensigtsmæssigt
placeret pga. den kraftige vestenvind, der undertiden
forårsager problemer med sandflugt.
Fjordbyen
Skudehavnen
Vestre Bådehavn
Søheltens Have
Fjordmarken
Obels Kanal
Aalborg Centrale
Havnefront
Mod Utzonparken og
Musikkens Hus-området
Konkurrenceområdet ligger som en del af en række grønne og rekreative områder langs Limfjorden
Området omkring selve friluftbadet er i dag afgrænset af trådhegn
og volde - også mod fjorden.
Inden for voldene fremstår området med åbne græsarealer
omkring bassinet.
Udspringstårnet til 5 og 10 meters udspring udgør et landmark
i området. Funktionen ønskes fastholdt.

Himmerland Boligforening
ABF Marina Fjordpark
Egholm færgeleje
Egholm Færgevej
Parkering
Sandbane
Græsbane
Aalborg Forsvars- og
Garnisonsmuseum
Pumpehus
Børnehuset
Egholm Færgevej
Aalborg Sportsdykkerklub
Limfjorden
’Fjordstien’
Badebro
Livreddere
Friluftsbadet Vandcenter
Adgang(funktion
flyttes)
Aalborg Familie Camping
Strandparken
Båderampe
Vinterbadeklubben
Isbjørn
Kiosk
Hovedindgang.
Naturvejlederne.
Fiskeklubben ’Pirken’.
Hundeklub (funktion flyttes).
Parkering
Sneafladningsplads
(funktion flyttes)
Helikopterlandingsplads
Hundeskov
(funktion flyttes)
Atletklubben
Jyden
BMX bane
(funktion flyttes)
’Skovstien’
Skydebanevej
Fjordbyen
Fritidscentret Vesterkæret.
Daginstitutionen
Kometen.
Aalborg Dartklub.
Vesterkærets
Skole
Præstebolig
Vuggestuen
Skydebanevej
KonKurrenceoMrådeT
Bådoplagsplads og
parkering
Vesterkær
Kirke
Daginstitutionen
Vesterkær Sogn
Aalborg Søfarts- og
Marinemuseum
FDF Søspejderne
Vestre Fjordvej
ABF Fjordblink
7

8
KonKurrenceoMrådeT
Bevæger man sig ud til fjorden er der en storslået
udsigt, men kun enkelte steder er der mulighed
for fysisk kontakt til vandet; dels er der en badebro,
som bl.a. benyttes af vinterbaderne, dels
er der et slæbested, der bruges til eksempelvis
kajakker. I dag ligger der kampesten som kystsikring
helt ned til vandet. På grund af strømforhold
er det - som det ser ud - ikke muligt at opretholde
en egentlig strand langs fjorden.
Sydligt i området ligger de gamle skydebanevolde
og bunkers. Voldene fremstår tilgroede og utilgængelige.
Udnyttelse af potentialet i forhold til
udsigtspunkter og synliggørelse af den kulturhistoriske
fortælling synes oplagt.
Bygningerne og faciliteterne i området ligger
spredt og fremstår slidte og utidssvarende. Det
eksisterende udspringstårn udgør i dag et landmark
i området. Det er ønsket at fastholde funktionen
og et udspringstårn som vartegn.
Parkeringspladsen ved den primære adgang til friluftbadet
fra syd fremstår grøn og frodig, men en
manglende definering af parkeringspladserne gør,
at der ofte hersker kaotiske tilstande på p-pladsen.
Adgangen mod øst forekommer på en gang
snæver og udefineret og med en næsten klondykeagtig
karakter.
Beplantning
Områdets nuværende beplantning består hovedsageligt
af vindtålende og nøjsomme planter som
ulfsrøn, hyld, havtorn, almindelig hvidtjørn, mirabel,
naur, lind og eg. Tættest på fjorden findes
den lave beplantning, mens højere træer findes i
arealets sydlige del. Almindelig plænegræs, klippet
eller uklippet, præger området. En elmeallé
har tidligere fulgt den øst-vestgående skovsti i
områdets sydlige ende. Den er delvist erstattet af
en ny egetræsplantning.
I den nuværende drift af Vestre Fjordpark søges
et forholdsvist naturnært udtryk, kombineret med
hensyn til forskellige anvendelser af enkeltområderne.
I forslag til ny beplantning vil en bæredyg-
Blomstrende, duftende buske er et karaktertræk, der ønskes
fastholdt.
Stien langs den østlige afgrænsning af friluftbadet udgør nærmest
en trampet sti, hvor der er et kig til fjorden.
Der hersker til tider kaotiske tilstande ved parkeringspladsen.
Beplantning m.m.
Egholm Færgevej
Limfjorden
Lavt krat Højt krat Græs Kystsikring Træer Grøft Fugtigt
Veje, stier, parkering m.m.
Egholm Færgevej
Limfjorden
Sti til Annebergstien Bilvej Vejadgang Parkering Kantparkering
Skydebanevej
0
Skydebanevej
0
50
50
100
Bådoplag og parkering
100
Vestre Fjordvej
Vestre Fjordvej
200m
200m

Kulturhistorie m.m.
Bunker fra Anden Verdenskrig Skydebanevold Kanonstilling Gammel kystlinje
udsigt fra området
Udsigt
Egholm Færgevej
Egholm Færgevej
1
2
Limfjorden
Limfjorden
3
6
7
4 5
Kystlinje 1960’erne
Skydebanevej
Kystlinje ca. 1900
8
0
Skydebanevej
0
50
50
100
100
Vestre Fjordvej
Vestre Fjordvej
200m
200m
1
2
3
KonKurrenceoMrådeT
5
6
7
4 8
9

10
KonKurrenceoMrådeT
tig tilgang til plantevalg, beplantningsudtryk og
drift foretrækkes.
Der er ingen deciderede bevaringsværdige træer
i området, men det vægtes dog alligevel højt, at
den eksisterende beplantning fortsat benyttes i
det omfang, den understøtter forslagets koncept
og ide.
naturen i området
Der findes et varieret dyreliv i området. Bl.a. ses
ofte harer, ligesom en del forskellige fugle holder
til i beplantningen og ved vandet.
Limfjorden lige ud for Vestre Fjordpark rummer
et ekstremt spændende dyreliv. Står man på
10-metervippen er der udsigt over hele det ølandskab
af kridtbakker, Aalborg er bygget på, og som
den grønne struktur i stort omfang ligger på. Ud
over Egholm og vest over fjorden ser man ind i et
kæmpemæssigt Natura 2000-område med en stor
mængde af mange forskellige slags fugle, knortegæs
mv. I vandoverfladen kan man fra vippens
højde spotte sæler og skarver, og går man ned til
vandkanten kan man let finde en masse fisk, smådyr
og planter - undersøisk og oversøisk liv.
Veje, stier og parkering
Gæster i bil kan ankomme og parkere ved områdets
hovedindgang fra Skydebanevej, fra Egholm
Færgevej, hvor der er parkeringspladser i tilknytning
til færgelejet, samt fra Vestre Fjordvej, hvor
et område dobbeltudnyttes til henholdsvis parkering
og bådoplag.
Cyklende og gående kan også komme fra de ovennævnte
adgange, men har herudover adgang fra
to gennemgående stiforbindelser: Langs fjorden
løber ’Fjordstien’ med den fantastisk flotte udsigt
over fjorden, Egholm og Lindholm Strandpark, og
langs den sydlige afgrænsning af området løber
’Skovstien’ igennem mere lukkede rumforløb. I
nord-syd-gående retning forbindes de ovennævnte
stier af en sti på hver side af friluftbadet, hvoraf
den østlige mest har karakter af en trampet sti.
Der er pt. to busstoppesteder: Ét ved friluftsbadets
hovedindgang ved Skydebanevej og ét ved
Egholmfærgen.
Der arbejdes pt. med at undersøge mulighederne
for en letbane i Aalborg. Et af de scenarier, der undersøges,
er at lade letbanens tracé løbe fra Aalborg
Øst via midtbyen til Vestbyen - en mulighed,
der vil øge mobiliteten i byen og potentielt bringe
endnu flere brugere til Vestre Fjordpark.
Klima
Området er udsat for kraftig vindpåvirkning, hovedsageligt
fra vest og sydvest. Plantning af eventuelle
læhegn eller placering af andre lægivende
elementer skal ske i en afvejning/overvejelse mellem
ønsket om læ, åbenhed og sigtelinjer.
Området er ligeledes lavt beliggende og jordbunden
består hovedsageligt af sandet opfyld. I den
vestlige ende af konkurrenceområdet, mellem Friluftsbadet
og volden mod Egholm Færgevej, er
området fugtigt - der står ofte blankt vand om
vinteren.
Kort om historien
Konkurrenceområdet har en vekslende fortid mellem
militært område og som bade- og fritidsområde
for Aalborgs borgere.
I starten af det forrige århundrede var der, hvor
friluftsbadet ligger i dag, et militært skydebaneanlæg.
De gamle volde fra anlægget findes stadig
i dele af området. De gik til den gamle kystlinje,
som gik i den indre del af konkurrenceområdet.
Størstedelen af området er altså opfyldt areal, der
er skabt ved etapevis påfyldning af affaldsmaterialer
og sand i midten af 1900-tallet.
Historiske kort fra 1919 til 1968 med udvikling af kystlinjen.
Under anden verdenskrig oprettede tyskerne en
militær vandflyveplads i området. De byggede
veje, bunkers, kommandocentraler og kanonstillinger.
Nogle af disse er efterfølgende blevet fjernet,
men mange af dem findes stadig, begravet af
jord og gemt i beplantning. Bakkerne omkring friluftsbadet
indeholder levn fra vandflyvepladsen.
Vandflyverhangaren er bevaret og bruges i dag til
Garnisonsmuseum.
Før anden verdenskrig badede byens borgere på
en kunstigt skabt tange, i folkemunde kaldet Fluepapiret,
som senere blev udbygget til det nuværende
friluftsbad. Området var dengang en del
større end i dag, men nåede dog aldrig at blive
indviet pga. krigen. Badende i friluftsbadet - ’Fluepapiret’. Foto: Aalborg Stads- Der er tradition for vinterbadning i Aalborg. Foto: Aalborg
arkiv
Stadsarkiv

Areal- og ejerforhold
Konkurrenceområdet omfatter på land et landzo-
neareal på ca. 165.300 m 2 , der afgrænses som
vist på kortet herunder.
På vand er der vist et oplæg til en mulig udvidelse
af projektafgrænsningen til søsportsaktiviteter
som fx kajak, dykning mv. samt evt. til en mindre
fast konstruktion til en funktion, der er fuldt tilgængelig
for offentligheden. Sidstnævnte kræver
dog accept fra Kystdirektoratet og Naturstyrelsen.
Planforhold
I planstrategien fra 2011 er et af fokusområderne
at understøtte Aalborg som den attraktive og
unikke storby. Der skal bl.a. arbejdes særligt med
landskab og natur som en del af byen med fokus
på æstetik, sundhed, bevægelse og nye rekreative
tilbud, og det at skabe en levende by - hele
døgnet - som er præget af vedkommende byrum,
multifunktionalitet og oplevelser.
ejerforhold
Konkurrenceområdet er
ejet af Aalborg Kommune
Himmerland
Boligforening
Egholm Færgevej
ABF Marina Fjordparken
Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Limfjorden
Aalborg Kommune
Matrikelgrænse Aalborg Kommune Anden offentlig organisation Boligforeninger m.m.
Konkurrenceområdet er omfattet af den gældende
kommuneplanramme ’3.4.R6 Fjordbadet’. Det er
hensigten, at området skal anvendes til friluftbad
med en bred vifte af vandaktiviteter, som naturligt
hører hjemme ved fjorden, samt støttefunktioner.
I den østlige del af området er der en arealreservation
til Lindholmlinjen - en af tre mulige traceer
til en 3. Limfjordsforbindelse. Kommuneplanrammen
anviser, at der skal udarbejdes en helhedsplan,
såfremt arealreservationen for Lindholmlinjen
fjernes.
Der foreligger nu en transportpolitisk aftale af 7.
februar 2012. Af aftalen fremgår:
”Planlægningsmæssig afklaring af linjeføring - Vejdirektoratet
har præsenteret en VVM-redegørelse
for en 3. Limfjordsforbindelse, som peger på tre
forskellige linjeføringer: Egholmlinjen, Lindholmlinjen
og en parallel tunnelforbindelse. Med henblik
på så vidt muligt at skabe lokal klarhed omkring
planlægning og arealudvikling er parterne
Boligforeningen
Fjordblink
Skydebanevej
0
Daginstitutionen
Vesterkær Sogn
50
100
Vestre Fjordvej
HEF NET
A/S
Aalborg
Forsyning,
Kloak A/S
Vesterkær Sogns
Menighedsråd
200m
enige om, på baggrund af VVM-redegørelsen, at
Lindholmlinjen fravælges”.
Konkurrenceområdet er beliggende i kommuneplanens
kystnærhedszones område A. Inden for
område A kan der som hovedregel ikke planlægges
for byudvikling og ferie-/fritidsanlæg af regional
betydning. Arealudlæg til sådanne formål kan
kun indpasses efter fornyet kommuneplanlægning.
Aalborg Kommune har derfor til hensigt at ændre
kommuneplanen, dels for at ophæve reservationen
til Lindholmlinjen og dels for at få området
overført til et område B inden for kystnærhedszonen
- et område, hvor de ønskede aktiviteter kan
realiseres. Herudover har kommunen til hensigt
at udarbejde et lokalplanforslag for området for
realisering af vinderprojektet.
Adgang, veje, stier og parkering
Vejadgangen til området sker fortsat fra hhv. Egholm
Færgevej, Skydebanevej og Vestre Fjordvej.
Bilkørsel i området skal kunne reguleres.
helikopterlandingsplads
Landingspladsen for akutlægehelikopteren skal
blive i området, indtil funktionen flyttes til Aalborg
Øst, når det nye universitetshospital er etableret
i 2020.
Funktioner der flyttes
Sneafladningspladsen, Hundeskoven og BMX-banen
forudsættes flyttet.
Brugsaftale om bådoplag
Ved den østlige adgang er der et areal, der frem til
2041 via en brugsaftale mellem Aalborg Kommune
og Aalborg/Nørresundby Fritidshavne kan anvendes
til såvel parkering som bådoplag. Bådoplaget
bidrager positivt til den maritime stemning i
området. Aftalen kan dog bringes til ophør med et
års varsel, såfremt byrådet ønsker, at arealet skal
overgå til andet formål i forbindelse med udarbejdelse
af en lokalplan.
ForudsæTnInger
strøm og vandforhold
Vandstanden i Limfjorden er skiftende (se bilag
13) og forholdsvis barske strømforhold i fjorden
bevirker, at mindre børn ikke uden opsyn kan lege
og undersøge naturen i vandkanten.
I den nuværende udformning af Friluftsbadet benyttes
et pumpesystem til at udskifte vandet i badet.
Systemet er med til at fastholde en fast vandstand
i badet, og i samme proces renses vandet
for brand- og vandmænd etc. Systemet muliggør
desuden en tømning af badet ved sæsonens afslutning,
så bunden kan renses.
Afhængig af projektanlæggets udformning og de
specifikke lokale hydrografiske forhold, vil der
kunne opstå sedimentationsområder/aflejringer,
som konkurrencedeltagerne skal være opmærksomme
på.
Jordforurening
Arealet er anført som uafklaret i Region Nordjyllands
database over forurenede og muligt forurenede
arealer, idet der er tale om opfyldt areal. Der
er endnu ikke taget stilling til kortlægning efter
jordforureningsloven.
Ved fremtidige projekter på arealet skal Aalborg
Kommunes Miljøafdeling vurdere, hvorvidt der
forud for projekterne skal udføres forureningsundersøgelser.
Det kan fx være i forbindelse med en
ændring af arealanvendelsen samt ved bygge- og
anlægsarbejder på legepladser, alment tilgængelige
eller rekreative arealer.
Økonomi og fase 1
Fase 1 - det multifunktionelle hus (se funktions/
kapacitetsbeskrivelse) - har en anlægsramme på
10 mio. kr. Det forudsættes, at faciliteterne til vinterbaderne
kan tages i brug primo 2015.
Finansieringen af den resterende del af området
har ikke en anlægsramme.
11

12
Opgaven
Opgavens elementer
Konkurrenceopgaven består af følgende elemen-
ter:
• En helhedsplan for det samlede område, herunder
forslag til, hvordan områdets potentiale
kan udfoldes over tid - en programmering af
området, der kan understøtte ønsket om en
unik identitet for området jf. visionen.
• Udformning og hoveddisponering af et multifunktionelt
bygningskompleks til foreninger og
kommunale institutioner.
• En etapeplan for gennemførelse af projektet.
Helhedsplanen
Der ønskes et forslag til en attraktiv, robust og realiserbar
helhedsplan for det samlede område, som
kan danne rammen om en successiv udvikling af
området. Helhedsplanen skal tage udgangspunkt i
en forståelse for området og dets helt særlige karakter.
Tilpasningsdygtighed og indbygget fleksibilitet
er vigtige forudsætninger for, at helhedsplanen
har den nødvendige robusthed til at rumme
og håndtere uforudsigelige forhold og vekslende
tendenser.
Helhedsplanen skal redegøre for følgende:
• Områdets fremtidige identitet samt den landskabelige
og bymæssige sammenhæng med
fjorden og byen.
• Den overordnede forståelse af stedet og den
arkitektoniske og landskabelige tilgang til omdannelsen
af området, herunder placering af
bygninger, opholds- og aktivitetsarealer, på
land såvel som ved vandet, forbindelser samt
parkeringsfaciliteter til både den kørende og
cyklende trafik.
• En fornyelse af friluftbadet, der sikrer sammenhæng
mellem området og Limfjorden, men
også sikrer sammenhæng til den nye bygningsmasse
jf. nedenstående afsnit.
• En fleksibel og mangfoldig anvendelse af området
afpasset efter dagsrytmen og skiftende
årstider.
• Hvordan der kan skabes gode og varierede opholds-,
aktivitets- og oplevelsesmuligheder -
tilpasset det lokale klima - som retter sig mod
den brede brugergruppe beskrevet i visionsafsnittet.
• Hvordan der sikres en høj grad af tryghed og
tilgængelighed med veldefinerede, gode adgangs-
og ankomstforhold.
• Hvordan områdets natur og kulturarv kan synliggøres
og aktiveres og hermed medvirke til at
skabe identitet og fortælle historie.
• Hvordan den visuelle og fysiske kontakt til fjorden
kan styrkes.
• Hvordan sunde og bæredygtige løsninger er
tænkt ind i planen.
Yderligere programmering
Der ønskes gode forslag til en yderligere programmering
af området, der kan være med skabe et
moderne og attraktivt område med en lang række
vandrelaterede og rekreative friluftsaktiviteter -
også over tid.
Det multifunktionelle bygningskompleks
Der ønskes forslag til placering og indretning af et
multifunktionelt bygningskompleks, der kan danne
ramme for klubber, foreninger, institutioner og
vandcenter samt sikre støttefunktioner til friluftsbadet
og området som helhed.
Det er ønsket, at bygningsmassen udformes med
udgangspunkt i stedet og tilpasses området i
smuk sammenhæng med landskabet - såvel ude
som inde. Samtidig er det ønsket, at byggeriet i
sin arkitektur udgør en unik og identitetsskabende
’perle’ som et centralt omdrejningspunkt og samlingssted
for områdets aktører.
Bygningskomplekset skal gennem princippet om
multifunktionalitet kunne rumme følgende brugergrupper:
Fase 1:
1. Vinterbadeklubben Isbjørnen – ca. 1.000 medlemmer.
2. Aalborg Vandcenter – en kommunal institution,
der tilbyder kurser og aktiviteter inden for havkajak,
kano, surf-kajakker, kajak-polo, standup
paddle boards og lign.
3. Havkajakklubben – en klub, der udspringer af
Aalborg Vandcenter og anvender centrets faciliteter.
Klubben er netop startet med ca. 50
medlemmer.
4. Bademesterfunktionen for Friluftsbadet – ca. 5
ansatte og ca. 80-100.000 besøgende om året.
5. Lystfiskerne i Sportsfiskerforeningen ’Pirken’ –
ca. 500 medlemmer.
6. Naturvejlederne.
Evt. senere faser:
7. Dykkerklubben – ca. 50 medlemmer.
8. Limfjordscenter – et center, der kan formidle
Limfjordens natur- og kulturhistorie til børn,
unge og voksne og som kan drives af Aalborg
Kommunes naturvejledere.
Udover ovennævnte brugergrupper er der også
alle de, som bruger området og faciliteterne uden
at være en del af en forening eller klub. Der ønskes
forslag til, hvordan en kiosk, en café eller lignende
kan tænkes ind i bygningskomplekset, enten som
en del af et sammenhængende bygningskompleks
eller som en selvstændig facilitetet.
I disponering af bygningsmassen er det centralt
at kombinere brugernes ønske om mulighed for
egenidentitet med ønsket om fællesskab.
I forhold til det bæredygtige perspektiv skal det
nævnes, at kommunalt byggeri skal opføres som
byggeri i lavenergiklasse 2015 jf. bygningsreglement
BR2010. Desuden vil der også være krav om
solceller eller anden vedvarende energiforsyning
for nybyggeri. Det er ligeledes ønsket, at der skal
tænkes i bæredygtige løsninger i forhold til driften
af byggeriet.
etapeplan
Etapeplanen for gennemførelse af projektet skal
indeholde forslag til etaper for realisering af delprojekter
i området, med etaper, som hver især
kan fremstå som arkitektoniske og funktionelt
afsluttede enheder, og hvor bygningsfaciliteter
til brugergrupperne nævnt som fase 1 etableres
først.
aflåsning af friluftbadet?
Selve Friluftsbadet har hidtil været aflåst uden for
badets åbningstid. Dette kan have fordele i forhold
til sikkerhed og driften af badet. Omvendt
kan aflåsningen virke begrænsende for brugen af
området og sammenhængen mellem friluftsbadet
og de omkringliggende områder. Der ønskes gode
bud på, hvordan problemstillingen kan løses.
Bevaring
Kulturhistoriske spor som de gamle skydebanevolde
og bunkers skal bevares og synliggøres. Også
udspringstårnet har værdi som vartegn og historiefortæller
i området. Det skal ikke nødvendigvis
være en bevaring af det eksisterende tårn, men
mere af funktionen.
De to øst-vestgående stiforbindelser (Fjordstien
og Skovstien vist på kortet side 7) ønskes i princippet
bevaret med den nuværende placering,
men kan bearbejdes i deres udformning.
Bygninger og faciliteter
I det følgende vises fire tabeller, der beskriver minimumskrav
til lokaler/arealer, funktion og kapacitet
for:
• Det multifunktionelle bygningskompleks, fase 1
• Arealer og støttefaciliteter til friluftsbadet
• Arealer og støttefaciliteter til hele området
• Andre faciliteter.
Der er tale om minimumsangivelser i forhold til
antallet af brugere og faciliteter. Der kan således
godt foreslås faciliteter, der er større, ligesom
velargumenterede ændringsforslag i sammenhænge
accepteres. Både bygninger og badearealer
kan tænkes i sammenhængende enheder eller
i mindre og selvstændige enheder, dog under hensyntagen
til synergieffekter.
pumpe eller ej?
Jf. afsnit om strøm og vandforhold skal konkurrencedeltagene,
alt efter om der er foreslået et
Limfjordsbad med eller uden pumpefunktion, belyse
projektets konsekvenser i forhold til sedimentationsforhold
mv.

det multifunktionelle bygningskompleks
- fase 1
Funktionerne, der er beskrevet i bygningskom-
pleksets fase 1, er primært rettet mod byggeriets
daglige brugere. Fase 1 er den del af bygningskomplekset,
der skal opføres først og inden for
den angivne økonomiske ramme.
Referenceeksempel: Det Maritime Ungdomshus, Sundby
Havn. Samlingssted for vandrelaterede ungdomsaktiviteter,
tegnet af PLOT Arkitekter. Opført af Københavns Kommune
i 2004 med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden. Foto: Julien
De Smedt.
Referenceeksempel: Klubhus og strandpromenade i Esbjerg.
Arkitekter: Spektrum Arkitekter ApS, arkitekt MAA Sofie Willems
og arkitekt MAA Nathan Romero. Opført i 2010 og 2011
med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden.
lokaler Brugere/Kapacitet Funktion/Krav
Køkken Vinterbadere
Lystfiskerforening
Vandcenter
Livredderne fra friluftsbadet
Ca. 8 samtidige brugere
Omklædning 1 og 2 Vinterbadeklubben skal have eksklusiv adgang
Ca. 25 samtidige brugere i hvert lokale (mænd/kvinder)
Sauna Vinterbadeklubben skal have eksklusiv adgang
Ca. 40 samtidige brugere
Klublokale 1* Vinterbadeklubben skal have eksklusiv adgang
Klublokale 2 og 3*
(to særskilte lokaler)
Ca. 60 samtidige brugere
Lystfiskerforening
Vandcenter
Livreddere
Havkajakklubben
Naturvejlederne
Omklædning 3 og 4 Vandcenter
Kontor 1 Vinterbadeklubben
Vandcenter
Ca. 30 samtidige brugere i hvert lokale
Maks. 2 samtidige brugere
Kontor 2 Livreddere/bademester
Ca. 15 samtidige brugere i hvert lokale (mænd/kvinder)
Enmandskontor
Mødelokale Alle husets brugere
Maks. 12 samtidige brugere
Livredder-udkigspunkt Livreddere
To samtidige brugere
ByggeProgrAM
Tekøkken.
Mulighed for at varme mad.
Hvis kiosken skal være bruger af køkkenet, skal kapaciteten
være større og lokalet være indrettet til industrikøkken.
Mulighed for aflåste skabe til de enkelte foreninger/brugere.
Mulighed for let adgang til både Klublokale 1 og 2.
Omklædning med mulighed for opbevaring af tøj/værdier.
Baderum.
Let adgang til fjord – under hensyntagen til ’nøgenhedskultur’.
Et toilet i hvert omklædningsrum.
Fællessauna m/k.
Direkte adgang fra Omklædning 1 og 2.
Udsigt over fjorden.
Mulighed for sammenlægning med Klublokale 2 og/eller Køkken,
så lokalet kan blive større.
Udsigt over fjorden.
Mulighed for sammenlægning med Klublokale 1 og/eller Køkken,
så lokalet kan blive større.
Tæt på livreddernes udkigsplatform til friluftsbadet.
Let adgang til fjord og friluftsbad.
Baderum
Et toilet i tilknytning til hvert omklædningsrum.
Uhindret udsigt over friluftsbadets bassiner og adgangsveje
uden blinde vinkler.
Tæt på køkken.
Mulighed for hurtig adgang til friluftsbadet til håndtering af
nødsituationer.
Uhindret udsigt over friluftsbadets bassiner og adgangsveje
uden blinde vinkler.
Tæt på Køkken.
Mulighed for hurtig adgang til friluftsbadet til håndtering af
nødsituationer.
Livredderindgang Livreddere/bademester Oplagring af brandudstyr og livredderudstyr, som kan anvendes
i nødsituationer.
I umiddelbar nærhed af Kontor 2 og Livredder-udkigspunkt.
Førstehjælpsstue med et toilet tilknyttet Livreddere samt tilskadekomne I tilknytning til Livredderindgang.
Personalefaciliteter Livreddere Omklædning, garderobe, toilet- og badefacilitet
Lukket solgård Vinterbadeklubben skal have eksklusiv adgang Adgang fra Klublokale 1 og i naturlig tilknytning til vinterbadernes
adgangsvej til fjorden.
Depotrum Alle brugere
Ca. 30-40 m2 Teknikrum Alle brugere
Rengøringsrum Alle brugere
Foyer Husets og (i senere fase) områdets brugere Fælles indgang til bygningen.
Garderobe.
Plads til mindre udstillinger.
Toilet 1 Vinterbadeklubben Et handicaptoilet i tilknytning til Klublokale 1.
Toilet 2 Alle brugere Et toilet i tilknytning til Klublokale 2.
* mindst to klublokaler skal kunne lægges sammen Et af lokalerne skal kunne bruges som kantine.
13

14
ByggeProgrAM
Arealer og støttefaciliteter til friluftsbadet
Badearealerne er offentligt tilgængelige.
Arealer og støttefaciliteter til hele
området
Facilliteter, der er offentligt tilgængelige.
Areal Brugere/Kapacitet Funktion/Krav
Stort familiebassin Fra 0-1,20 meter dybt.
Vandlegeelementer.
Svømmebassin Vanddybde 2,10 meter.
Opdeling i svømmebaner mulig.
Udspringsbassin Udspring fra forskellige højder, hvor den højeste minimum skal
være fra 10 meters udspring.
Udspringstårn
Livreddertårn 3 samtidige brugere Udsigt over alle vandbassiner.
Mulighed for direkte kontrol med udspringstårn.
Øvelsesområde for vandcenter Maks. 20 samtidige brugere Kan udformes som et selvstændigt landskabeligt element eller
være en del af et af de andre områder, der kan spærres af
med en flydespærre. Mulighed for øvelsessejlads med kajakker/kanoer.
Kajakpolobane (36x24 meter - min. 90 cm dybt).
Omklædningsfaciliteter Maks. 2.500 brugere i løbet af en dag Omklædning.
Aflåselige rum til værdier.
Uopvarmede rum.
Evt. pumpehus Teknik til vandrensning af friluftsbadet.
Facilitet Brugere/Kapacitet Funktion/Krav
Snorkelsti/-kanal/-lagune Dykkerklubben
Naturvejlederne med brugere
Vandcenter
Undervisning/formidling af naturen under vand.
Sikkert udgangspunkt for fx kajakker.
Overdækket område Ca. 30 samtidige brugere Til ophold - fx i regnvejr.
Toiletter Maks. 2.500 brugere af området pr. dag
Brusere Maks. 2.500 brugere af området pr. dag Koldtvandsbrusere/varmtvandsbrusere.
Evt. solopvarmet vand.
Handicaptoilet med plads til omklædning
Græsplæner Ophold med læskærme/beplantning.
Boldspil (ikke med standardmål og udstyr).
Bane til strandhåndbold/beachvolleyball Til strandhåndbold/beachvolleyball.
Legeplads I tilknytning til familiebassinet.
Skylleplads til kajakker Maks. 10 kajakker ad gangen (ca. 7x15 meter) Foran depotbygning.
Adgangsveje til vandcenter Mulighed for bilkørsel til depotfaciliteter for vandcenter. Det
skal være muligt at bakke hen til depotfaciliteterne med trailer.
Cykelstativer
Parkering
Badebro Minimum samme udstrækning som eksisterende badebro

Andre faciliteter - kapacitet og
funktion
Udover de faciliteter, der er tænkt ind i 1. fase af
det multifunktionelle bygningskompleks, skal der
tænkes en reservation af arealer ind til følgende
funktioner. Disse funktioner kræves ikke disponeret,
men blot placeret. Beskrivelsen er lavet for at
illustrere, hvilken type funktioner, der er tale om.
Bygningerne kan tænkes sammen med det multifunktionelle
bygningskompleks eller være fritstående
og placeret et andet sted end de øvrige
faciliteter.
lokaler Brugere/Kapacitet Funktion/Krav
Limfjordscenter 300 personer/dag
Areal anslået til ca. 300-400 m 2
Dykkerklub 50 brugere
Ca. 200 m 2
ByggeProgrAM
Formidling af natur- og kulturhistorie for Limfjorden.
Eksperimentarium for natur-/vandoplevelser.
Tæt kontakt til vandet.
Klublokale med tekøkken.
To store garager med tilkørselsmuligheder.
Værkstedsfaciliteter.
Sikret, aflåseligt lokale til udstyr.
Depot for naturvejledere Ca. 150 m 2 Koldt rum til opbevaring af udstyr.
Kiosk/café/traktørsted (ikke nødvendigvis en del af et samlet
bygningskompleks)
Depotbygning Vandcenter (ikke nødvendigvis en del af et samlet
bygningskompleks)
Udsigtspunkt (ikke nødvendigvis en del af et samlet bygningskompleks)
Bygningsdel 1: Ca. 20 m 2 opvarmet til maks. 15 grader.
Bygningsdel 2: Uopvarmet depot til 60 kajakker.
Ca. 100 m 2
Der skal være plads til at udvide depotet.
Mulighed for salg både ind mod friluftsbadet og i området
omkring friluftsbadet.
Skal ligge i tilknytning til den del af byggeriet, der er indeholdt
i fase 1.
Bygningsdel 1: Til affugtning af våddragter og lign.
Bygningsdel 2: Plads til 60 kajakker plus veste, pagajer.
30 kajakker lagt i 3 lag fylder ca. 5,6 x 8,0 x 1,5 meter.
Direkte adgang til vandet fra depotbygning (maks. 30 meter).
Udsigt over Limfjorden og kystlandskabet, Natura 2000 området
mod vest, dyreliv i vandoverfladen (fx. sæler) mv.
15

Teknik- og Miljøforvaltningen
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2000
www.aalborgkommune.dk
teknik.miljoe@aalborg.dk
Februar 2013