Grønt reGnskab 2012 - Herning Kommune

herning.dk

Grønt reGnskab 2012 - Herning Kommune

Grønt

reGnskab

2012


Grønt regnskab 2012

FAKTA

Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Redaktionsgruppe:

Miljøkoordinator, Line Thastum

Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen

Biolog, Jesper Thomsen

Grønt reGnskab 2012

2


INDLEDNING ............................................................................. 4

LEDELSENS EVALUERING ....................................................... 5-6

MÅLOPFYLDELSE ....................................................................... 7

HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED ....................................8

Skoler, institutioner og administration ......................................... 8

Energiforbrug ..................................................................... 8

Økologiske fødevarer .........................................................15

Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter ................................20

Borgerrettede aktiviteter og samarbejde ...................................23

Indkøb ..................................................................................30

Klima ....................................................................................35

Kommunal transport ...........................................................37

Kommunale ejendomme ......................................................39

Vejbelysning ......................................................................40

DRIFT ...................................................................................41

HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE .....................44

Natur ....................................................................................44

Beskyttet natur ..................................................................44

Skov ................................................................................47

Vandløb ............................................................................49

Ansvarsarter .................................................................... 52

Invasive planter og dyr ......................................................56

Klima ....................................................................................58

El og varme ...........................................................................61

Vandindvinding og grundvandsbeskyttelse ..................................65

Transport ...............................................................................69

Planlægning og byggeri ...........................................................73

Genbrug og affald ...................................................................76

Husholdningssaffald ............................................................76

Genbrugspladser ................................................................79

Grønt reGnskab 2012

3


Indledning

Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere

kommunens grønne indsats og udvikling samt miljøets

tilstand. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan

bruge regnskabet til at udvikle og fastholde den grønne

indsats og målopfyldelse. Desuden sikrer Grønt regnskab

at kommunen kan få ’”mest miljø for pengene”.

Regnskabet er opdelt i to dele: kommunen som virksomhed

og kommunen som geografisk område. Det er

derfor både en oversigt over den kommunale indsats og

borgernes og virksomhedernes ageren.

En grøn udvikling skabes nemlig på baggrund af en

lokal indsats fra mange parter, både individuelt og i

partnerskaber mellem erhvervsliv, borger og kommune.

Det grønne regnskab skal gerne afspejle dette samspil!

Et almindeligt talregnskab kan ikke vise hele billedet

af den grønne udvikling i kommunen, da ikke alt kan

Grønt reGnskab 2012

opgøres i tal, og nogle opgørelser er alt for omfattende

at foretage. Derfor indeholder det grønne regnskab

også opgørelser over indsatser samt gode historier. Vi

arbejder hele tiden med at forbedre data og indikatorer.

Grønt regnskab består af en populærudgave, en

hovedrapport, samt et antal bilagsrapporter der bl.a.

viser energiforbrug mv. på de enkelte institutioner. Alle

rapporter findes på kommunens hjemmeside.

For at styrke kommunens grønne udvikling er der i

2012 igangsat et organiseret samarbejde på tværs af

forvaltningerne. Derfor har direktionen for første gang

foretaget ledelsens evaluering af årets grønne regnskab,

som kan læses nedenfor.

Vi håber, at Grønt regnskab kan skabe inspiration og interesse,

så flere får lyst til at være med til at gøre en indsats

for en grøn og positiv udvikling i Herning Kommune!

4


Ledelsens evaluering

Ledelsens evaluering sammenfatter de væsentligste

tendenser i årets grønne regnskab og peger samtidig

på den fremtidige indsats for at fremme de enkelte

målområder og kommunens grønne udvikling.

HVOR GÅR DET FREMAD?

Vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i

Herning Kommune som geografisk område

Vi er godt på vej mod målet om CO2-netral energiforsyning

i 2025! Omstillingen til grøn energi slår endnu

tydeligere igennem i 2012 end de forrige år. I Herning

Kommune er vi stolte af at være oppe på 84 % vedvarende

energi i elproduktionen og 50 % i varmeforsyningen.

Med et fald i varmeforsyning fra oliefyr på 50 % og

fra naturgasfyr på 79 % siden 2007, er vi på rette vej.

Den positive status viser Herning Kommune som en

grøn vækst-kommune, der tiltrækker og skaber innovative

virksomheder og aktører, der tænker og investerer

i en grønnere fremtid. Resultaterne skyldes mange

parters indsats gennem flere år, herunder energiproducenternes

omstilling til grøn energi koblet med kommunens

administration og planlægning. Også erhvervslivet

og borgerne er med til at skabe den positive udvikling.

Det viser sig bl.a. gennem stor stigning i opsætning af

solceller og en tredobling af ansøgninger om husstandsvindmøller

siden 2009.

Vindmølleplan implementeret og biogas tænkt

ind i ny kommuneplan

Kommunens vindmølleplan er nu implementeret og

projektplanlægningen er i fuld gang. De første tre

vindmøller er opstillet i Vildbjerg med en kapacitet, der

opfylder 15 % af klimaplanens mål om vindmøllestrøm.

Vi håber, at det etablerede plangrundlag vil tiltrække

endnu flere vindmølleprojekter de kommende år.

Biogasplanlægningen er i 2012 blevet indarbejdet i

forslag til Kommuneplan 2013-2024. Mulighederne for

at etablere ét nyt stort anlæg i kommunen vil sammen

med en revideret klimaplan i 2013 bane yderligere vej

for opfyldelse af vores klimamål.

Inddragelse af borgere og erhvervsliv flerdobles

gennem Herning Cykler og Carbon 20

Herning Kommune har altid haft stor fokus på samarbejde

med borgere og erhvervsliv. I 2012 er aktiviteterne

næsten tredoblet bl.a. gennem projekt ”Herning

Cykler”. Også EU- og Green Cities-projektet ”Carbon

20” kører godt på andet år. I projektet samarbejder

kommunen og 16 lokale virksomheder om nedbringelse

af virksomhedernes CO2-udledning. Målet om 20 %

reduktion er inden for rækkevidde.

Grønt reGnskab 2012

Næsten tre gange så mange mennesker har deltaget

i kommunens naturture end i 2011. Derved styrkes

kommunens mål om borgernes benyttelse og forståelse

for naturen.

I 2013 vil borgersamarbejdet også få høj prioritet

gennem et nyt fælles Green Cities projekt, hvor flere

metoder til at skabe adfærdsændringer i en grøn retning

afprøves. Projektet vil i Herning Kommune blive

gennemført i samarbejde med boligselskabet

Fruehøjgård.

Naturpleje på højt niveau i Herning Kommune

Vi kan være stolte af vores indsats for at skabe en

varieret natur med adgang til gode naturoplevelser for

borgerne. Alle vores mål i naturpolitikken for 2012 er

opfyldt og kommunens naturpleje og naturgenopretningsindsats

er af høj standard.

I 2012 er der også udviklet og implementeret en grøn

struktur i den nye kommuneplan for Herning Kommune.

Men kommunens indsats alene er ikke nok til at sikre

naturen og den biologiske mangfoldighed i kommunen.

For eksempel er den sammenhængende natur nødvendig

for mange dyr og planters udviklingsmuligheder og

overlevelse. Der er derfor behov for at forene alle gode

kræfter i samarbejde mellem lodsejere og kommune,

ligesom en national indsats er nødvendig.

Kommunalt byggeri langt over målet om

lavenergibyggeri

Ser vi på Herning Kommune som virksomhed, er det

centralt, at vi går foran og viser vej for en grøn udvikling.

Derfor har vi også en lang række mål for

bæredygtighed i egne rækker.

Partnerskab for offentlige grønne indkøb, som Herning

Kommune er tilsluttet, er et af de steder, hvor vi har

konkrete grønne mål for indkøb og ydelser, og hvor vi

er godt på vej til målopfyldelse. For målet om at 25 %

af det kommunale nybyggeri skal være en energiklasse

bedre end lovgivningen, er vi endda langt over målet

med hele 89 % af byggeriet i 2012.

5


Ledelsens evaluering

HVOR KAN DET bLIVE ENDNU bEDRE?

Kommunens egen indsats for reduktion af

CO2-udldning får et løft

Med 20 millioner afsat til energirenovering over de

næste tre år og med et kommende samarbejde på

tværs af forvaltningerne om energibesparelser, adfærdsændringer

og ejerskab, får kommunens egen indsats

for reduktion af CO2-udledning et løft. Udledningen har

ganske vist været faldende, men ikke nok til at nå målet

om 3,5 % reduktion årligt, og 25 % reduktion i 2015 i

forhold til 2007.

Et af de steder, hvor der er et stort potentiale for at

nedbringe CO2-udledningen, er i forhold til den kommunale

transport. Vi vil derfor i løbet af 2013 undersøge

mulighederne for at udnytte dette potentiale og reducere

CO2-udledningen.

Der er en langsigtet økonomisk fornuft i at nedbringe

ressourceforbruget i såvel kommunens bygninger

som den kommunale transport. På dem måde går den

miljømæssige og den økonomiske bæredygtighed hånd

i hånd!

Skolekøkken opnår 89 % økologi på et halvt år

- samtidig er kommunens samlede økologiprocent

stagneret.

Den nye skole og integrerede institution ”Stjernen” i

Tjørring tænker grønt hele vejen rundt. Her har skolens

køkken på et halvt år - og inden for budgetrammerne -

opnået 89 % økologi og er dermed over målet om 75 %

økologiske fødevarer i kommunens

køkkener i 2015.

Vuggestuerne har omkring 70 % økologi, og daginstitutionsområdet

som helhed er der, hvor økologiprocenten

er højest.

Samlet har andelen af økologiske fødevarer dog været

faldende siden 2009, og er nu stagneret på 20 %.

Ældreområdet har det største fødevareforbrug og en

økologiprocent på 10. På området ligger en politisk

beslutning fra 2010 om at ophøre med indkøb af økologiske

fødevarer begrundet i et ønske om en økonomisk

besparelse.

Grønt reGnskab 2012

I 2013 vil det blive undersøgt, om der er mulighed for

at tilbyde et økologisk alternativ i fritvalgsordningen

til ældre, og der vil blive arbejdet med at forbedre de

økologiske indkøbsmuligheder. Desuden vil der blive lagt

vægt på en målrettet kommunikation for at inspirere

køkkenerne til at øge andelen af økologiske fødevarer

inden for de økonomiske rammer.

bæredygtighed i byggeri sættes i system

fremover

En af kommunens forpligtelser og mål igennem partnerskab

for grønne indkøb er at anvende bæredygtige

løsninger i kommunalt byggeri og renovering. Målet

søges opfyldt i forbindelse med en større skolerenovering

for 45 mio. kr. Renoveringen igangsættes i 2013.

Gennem renoveringerne vil vi få erfaringer, der skal

bruges til fremadrettet at sætte bæredygtighed i byggeriet

i system og få de grønne krav med i udbud og

kravspecifikationer.

Grøn transport og CO2-reduktion fra landbruget

opnås kun med indsats fra såvel lokale som

regionale og landsdækkende parter

Samtidig med at udledningen af CO2 fra energiforbruget

i hele kommune falder, er udledningen fra transportsektoren

og landbrug stigende. De to sektorer udgør nu

henholdsvis 35 og 42 % af kommunens samlede CO2udledning.

Som kommune kan vi arbejde med en fornuftig trafikplanlægning,

gode muligheder for kollektiv transport

og øget cykeltransport, som vi gør det gennem projekt

Herning Cykler”. Vi samarbejder også med nationale

og regionale parter som fx Better Place, Arriva og

Midtrafik, men der er behov for landsdækkende initiativer,

hvis CO2-udledningen for transportsektoren virkelig

skal begrænses.

Det samme gælder for landbrugsområdet, hvor det er

en indsats og et samarbejde mellem erhvervets parter,

både lokalt, regionalt og landsdækkende, der skal

etableres for at nå et resultat.

6


Målopfyldelse

Herning Kommunes grønne regnskab forholder sig til

kommunens grønne mål og forpligtigelser. Både de mål

kommunen selv har sat og de mål vi har tilsluttet os

via grønne aftaler. I øjeblikket er der grønne mål og

forpligtigelser inden for følgende områder:

Lovpligtige områder:

- Agenda 21 forpligtelser

- Miljølovgivning

Indgåede aftaler og forpligtelser:

- Green Cities miljøsamarbejde

- Klimakommuneaftalen under Danmarks

Naturfredningsforening

- Partnerskab for grønne indkøb

Grønt reGnskab 2012

Herning Kommunes egne miljø-, natur-

og klimamål:

- Klimaplan for Herning Kommune 2009 – 2013

- Naturpolitik for Herning Kommune

- Grønne mål i Herning Kommunes kommuneplan

- Andre grønne mål inden for forskellige fagområder

(fremgår under de enkelte afsnit i grønt regnskab)

Målopfyldelse

Nedenfor er opstillet et skøn over, i hvor høj grad

Herning Kommune efterlever indgåede og egne aftaler

og politikker, samt en overordnet vurdering af målene

under de enkelte aftaler.

Aftale, forpligtelser eller egen politik Efterleves aftalen?

Agenda 21 forpligtelser Ja, i middel grad

Green Cities aftalen samlet Ja, i middel grad

• Green Citiesmål Klima

• Green Cities mål Vand

• Green Cities mål Økologi

• Green Cities mål Natur

• Green Cities mål Trafik

• Green Cities mål Affald

• Green Cities mål Fundament

Klimakommuneaftalen Nej, men forbedret i forhold til tidligere år

Partnerskab for grønne indkøb Ja, i middel grad

• Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for:

Børneartikler, papir, IT, træ, el-artikler

• Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for:

Fødevarer, tryksager, rengøringsartikler

• Mål vedr. transport

• Mål vedr. byggeri - energikrav til byggeri

• Mål vedr. byggeri - krav til byggeri og materialer

Klimaplanen Ja, i middel grad

Naturpolitikken Ja, i høj grad



7


Herning Kommune som virksomhed

Skoler, institutioner og

administration

Energiforbrug

Herning Kommune ”administrerer” en samlet bygningsmasse

på ca. 550.000 m² inkl. de selvejende institutioner

såsom haller og lignende. Det drejer sig om

institutioner, skoler, plejehjem, administrationsbygninger,

bygninger til kulturelt formål mv. I grønt

regnskab for 2012 er medtaget 543.054 m², hvoraf

507.439 m² er opvarmet.

Det resterende areal er udlejningsarealer og plejeboliger,

hvor beboerne selv betaler størstedelen af

driftsudgifterne. Denne del er ikke medtaget i grønt

regnskab.

FAKTA

Mål Green Cities aftalen:

Grønt reGnskab 2012

Energiforbruget i de kommunale bygninger udgør en

væsentlig udgift i skolernes, institutionernes og kommunens

budgetter. De samlede udgifter til el, vand og

varme er i 2012 på ca. 54 mio. kr. for de forbrugsafhængige

områder. Tallet er ekskl. faste udgifter som

arealbidrag, målerleje m.v. Energiforbruget fra kommunale

ejendomme udgør samtidig den største del af

CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed,

nemlig 61 %. Derfor er indsatsen på dette område

central for at nå kommunens mål om CO2-reduktion.

Læs mere om CO2-udledning fra kommunen som

virksomhed under afsnittet om klima.

• Vores el- og varmeforsyning er CO2-neutral inden udgangen af 2025.

• Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO2 reduceret med 25 % i forhold til 2007.

• Vandforbruget i de kommunale bygninger skal reduceres med 25 % i 2020 i forhold til 2010.

Mål fra Klimakommuneaftalen: Herning kommune som virksomhed skal reducere sin

CO2-udledning med 3,5 % om året frem til 2015.

Mål fra kurveknækkeaftalen 1 2009 - 2012 er at:

• Reducere elforbruget 5 % inden udgangen af 2012 i forhold til forbruget i 2006 (2007).

• Gennemføre adfærdskampagner på rådhuset og andre institutioner herunder

undervisning af pedeller.

• Indføre alle energibesparende foranstaltninger som påpeges ved energimærkning af

ejendomme og som har tilbagebetalingstid på 5 år eller derunder.

Målsætning for Kommunale Ejendomme er:

• Få reduceret forbruget eller helt udfaset brugen af fossile brændstoffer (naturgas og olie).

• Etablere alternativ energiforsyning til de kommunale bygninger i form af solceller,

husstandsmøller eller solvarmeanlæg, hvor det er fornuftigt.

• Energitrimme ejendomme med højt varmeforbrug og dårlig afkøling.

• Få alle daginstitutioner, skoler og administrationsbygninger på automatisk energiopsamling.

[ 1 Kurveknækkeraftalen er en aftale indgået mellem en kommune og El-sparefonden. I aftalen binder kommunen

sig for en række energibesparelser og modtager til gengæld hjælp fra El-sparefonden.]

8


Skoler, institutioner og administration Energiforbrug

Opgørelser

Vi har i år medtaget stort set samme areal som i 2011.

Dog er der bygninger, som i løbet af 2012 ophørte med

deres anvendelse, og dertil er der kommet nogle få nye

bygninger. Læs mere om forudsætningerne for beregningerne

i bilagsrapporten.

MWh

MWh

20000

15000

10000

5000

0

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0

18.177

2007 2008 2009 2010 2011 2012

53.708

18.619

Elforbrug samlet

18.736

18.554

18.491

Graddag korr. varmeforbrug samlet

54.017

53.872

52.222

56.505

17.882

55.332

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Grønt reGnskab 2012

Samlet forbrug af el vand og varme

I 2012 forbrugte bygningsmassen på 543.054 m²,

hvoraf de 507.439 m² er opvarmet, følgende:

• 17.882 kWh el

• 161.354 m³ vand

• 52.189 MWh varme eller 55.332 MWh

varme graddagekorrigeret*

• CO2-udledningen var i 2012 på 10.762 ton

[*Varme er graddagekorrigeret i forhold til graddagetal fra DMI målt i Herning. Dvs. at man regner på et gennemsnitstal og derfor

udligner, så man kan sammenligne data fra år til år.]

m 3

ton

200000

150000

100000

50000

15000

12000

9000

6000

3000

0

0

177.634

12.160

179.177

12.520

Vandforbrug samlet

181.697

2007 2008 2009 2010 2011 2012

CO2-udledning samlet

12.512

173.128

12.962

164.820

10.685

161.354

10.762

2007 2008 2009 2010 2011 2012

9


Skoler, institutioner og administration Energiforbrug

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

El

Det samlede elforbrug faldt 3,2 % i forhold til 2011 og

1,6 % i forhold til 2007, (som er basisår).

Forbruget pr. m² har i 2012 været 32,9 kWh/m².

Dette giver en fald på 4,7 % i forhold til 2011 og et fald

på 7,3 % i forhold til 2007. Det er en positiv udvikling,

men det afspejler dog ikke udelukkende ”aktive” energibesparelser,

da der er indregnet tomme bygninger

med et lavt energiforbrug og nyt areal, hvor der ikke

har været forbrug for hele året. Det relativt store fald

i det samlede elforbrug fra 2011 – 2012 skyldes bl.a.

institutioner, der er lukkede eller ikke er kommunale

længere, hvilket også reducerer energiforbruget.

Efter at elforbruget toppede i 2009 har der været et

fald 3 år i træk, og for første gang er forbruget mindre

end referenceåret 2007.

Vand

Vandforbruget er faldet med 2,1 % i forhold til 2011

og 9,1 % i forhold til 2007. Her har der været en god

udvikling de sidste par år. Udviklingen viser, at kommunens

institutioner er bevidste om at spare på vandet.

Varme

Det samlede varmeforbrug er steget med 4,2 % i

forhold til 2011. Det samlede graddage korrigerede

varmeforbrug er dog faldet med 2,0 % i forhold til

2011.

Graddagetallet for 2012 var større end 2011. Der har

derfor været flere kolde dage i 2012 end i 2011, og

derfor har vi i brugt mere varme i 2012. Men graddage

korrigerer vi varmeforbruget, så det svarer til et normalt

år, er der brugt mindre varme end i 2011.

Varmeforbruget er dog sammenlagt steget og er i

2012 højere end udgangsåret 2007.

CO2

Den landsdækkende CO2-udledningsfaktor for el

ændres fra år til år pga. mere vedvarende energi i

elproduktionen og pga. vejromstændigheder. For at

kunne sammenligne direkte fra år til år har vi valgt

altid at bruge samme faktor som året før. Denne måde

at måle på viser derfor CO2-udledningen for 2012 fastsat

til 405 g/kWh som i 2011. Derved er de to år helt

sammenlignelige.

Når vi regner med den nævnte CO2-udledningsfaktor

for el, så har Herning Kommune opnået en CO2besparelse

på 11,49 % i forhold til forbruget i 2007.

Men sammenligner vi 2012 med 2011 så var der en

stigning i udledningen. Stigningen skyldes formentlig et

relativt koldt år, og at der derved reelt blev brugt mere

varme. Læs mere i afsnittet om klima under kommunen

som virksomhed.

Grønt reGnskab 2012

Hvor står kommunale ejendomme i forhold til

opfyldelse af de grønne forpligtelser:

Kurveknækkeraftalen: I alt opnåede Herning Kommune

at reducere elforbruget med 1,6 % totalt skønt

det samlede bygningsareal samtidig er vokset med

6,13 %. Vi har fået vendt stigningen i elforbrug til et

lille fald i forhold til forbruget i 2007, men der er lang

vej endnu. Kurveknækkeraftalen blev opsagt medio

2012, da Go’ Energi blev nedlagt (tidligere Elsparefonden).

Aftalen var alligevel udløbet ved årets udgang.

Green Cites mål:

CO2: Med udgangspunkt i at CO2-udledningen for el var

405 g/kwh, er der på ejendomssiden opnået et fald på

11,49 % i forhold til udledningen i 2007. Kommunen

har derfor fortsat en stor opgave i at få indhentet det

resterende, hvis vi skal nå 25 % reduktion i 2015.

Vand: Med de sidste års reduktion i vandforbruget er vi

på rette vej. Den årlige reduktion skal dog forbedres en

smule for at nå målet om 25 % reduktion i 2020.

Klimakommuneaftalen: Fra 2009, hvor aftalen blev

indgået, til 2012 er der sket et samlet fald på 13,9 %

svarende til et årligt fald i gennemsnit på 4,6 % - hvor

målsætningen er 3,5 %. CO2-udledningen er dog steget

fra 2011 til 2012, og målsætningen er derfor langt fra

opnået. Målet om 3,5 % reduktion gælder ikke kun

CO2-udledningen fra kommunale ejendomme, men også

for kommunal transport og vejbelysning. Det samlede

fald i CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed

har kun været ca. 1,5 % om året siden 2009. Læs mere

i afsnittet om klima under kommunen som virksomhed.

10


Skoler, institutioner og administration Energiforbrug

Daginstitutioner:

I 2012 forbrugte den i regnskabet medregnede

bygningsmasse følgende:

• El: 1.723.830 kWh mod 1.846.007 kWh i 2011

• Vand: 26.197 m³ vand mod 27.091 m³ i 2011

• Graddage korrigeret varme:

5.677.164 kWh mod 6.245.316 kWh i 2011

• CO2-udledningen var på 1.064 tons mod

1.129 ton i 2011

MWh

MWh

2000

1500

1000

500

0

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

1.859

2007 2008 2009 2010 2011 2012

5.056

Elforbrug - Daginstitutioner

1.881

1.888

1.963

1.846

Varmeforbrug - Daginstitutioner

5.238

5.523

6.493

5.524

1.724

5.336

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Grønt reGnskab 2012

El

Faldet i elforbrug fra 2011 til 2012 skyldes primært,

at der er lukket børnehaver i løbet af 2011. Enkelte

børnehaver har haft øget forbrug, som bl.a. skyldes,

at de har fået øget antal børn og at enkelte er elopvarmet.

Andre institutioner har opnået en besparelse

ved adfærdsændringer.

(Se bilagsrapport).

Vand

Vandforbruget er faldet med 3,3 % fra 2011 til 2012

og samlet 7 % i forhold til 2007. Årsagen ligger

både i lukninger af institutioner, og i at ledere og

medarbejdere er meget bevidste om at opdage spild.

Varme

Både det faktiske forbrug og det graddage korrigerede

forbrug er faldet. Igen er årsagen hovedsagelig

lukninger af institutioner.

m 3

ton

30000

25000

20000

15000

10000

5000

1500

1200

900

600

300

0

0

1.257

28.180

Vandforbrug - Daginstitutioner

29.728

2007 2008 2009 2010 2011 2012

CO2-udledning - Daginstitutioner

1.288

29.857

1.292

28.722

1.374

27.091

1.258

26.197

1.184

2007 2008 2009 2010 2011 2012

11


Skoler, institutioner og administration Energiforbrug

Administrationsbygninger:

I 2012 forbrugte den i regnskabet medregnede

bygningsmasse, følgende:

• EL: 1.540.485 kWh el mod 1.495.021 i 2011

• Vand: 4618 m³ vand mod 4763 i 2011

• Graddage korrigeret varmeforbrug var

2.215 MWh mod 2.165 MWh i 2011

• CO2-udledningen var på 740 ton mod 710 ton i 2011

MWh

MWh

2000

1500

1000

500

0

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

1.649

2007 2008 2009 2010 2011 2012

1.951

Elforbrug - Administration

1.658

1.471

1.471

1.495

Varmeforbrug - Administration

2.012

2.109

2.545

1.918

1.540

2.089

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Grønt reGnskab 2012

Samlet har der i administrationsbygninger været en

stigning i forbruget af el og varme.

Stigningen i el skyldes bl.a. samlingen af EDB

serverrum i en central enhed.

m 3

ton

5000

4000

3000

2000

1000

1000

800

600

400

200

0

0

4.964

2007 2008 2009 2010 2011 2012

923

Vandforbrug - Administration

4.693

CO2-udledning - Administration

941

4.834

838

4.914

852

4.764

818

4.619

851

2007 2008 2009 2010 2011 2012

12


Skoler, institutioner og administration Energiforbrug

Skoler:

I 2012 var der følgende forbrug:

• El: 4.324.342 kWh el mod 4.363.592 i 2011

• Vand: 36.058 m³ mod 34.413 m³ i 2011

• Graddage korrigeret varme: 21.503 MWh

mod 21.567 MWh i 2011

• CO2-udledningen var på 3.198 ton

mod 3.438 ton i 2011

MWh

MWh

5000

4000

3000

2000

1000

0

25000

20000

15000

10000

5000

0

4.334

2007 2008 2009 2010 2011 2012

18.411

4.442

18.532

Elforbrug - Skoler

4.414

4.433

Varmeforbrug - Skoler

19.360

22.782

4.364

19.073

4.324

20.279

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Grønt reGnskab 2012

I skolerne er der et lille fald i el-forbruget. Mens der

er en stigning i både vand- og varmeforbruget.

For vandforbruget er det andet år i træk, at der er sket

en stigning, mens der for alle andre ejendomstyper er

sket et fald.

m 3

ton

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

0

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

39.369

2007 2008 2009 2010 2011 2012

3.443

38.530

3.539

Vandforbrug - Skoler

37.556

CO2-udledning - Skoler

3.531

33.682

3.723

34.413

3.436

36.058

3.497

2007 2008 2009 2010 2011 2012

13


Skoler, institutioner og administration Energiforbrug

Aktiviteter igangsat i 2012 der har bidraget til

områdets målopfyldelse

• Opstart af energitrimning på 5 skoler og på rådhuset.

• Uddannelse af skolepedeller.

• Udbygning af automatisk energiopsamling.

• Fokus på at opnå en forbedret udnyttelse af

fjernvarmen på de ejendomme, som har haft en

dårlig udnyttelse, med såvel økonomisk som

energimæssig fordel til følge.

• Samling af aktiviteter i færre ejendomme (lukninger)

giver også reduceret energiforbrug.

• Udbygning af automatisk energiopsamling.

Grønt reGnskab 2012

Den gode historie

Herning Kommune startede i 2010 energitrimning på

Holtbjergskolen. Trimningen af varmeanlægget bliver

udført af Danfoss. Arbejdet er fortsat i 2011. Her i 2012

er energitrimningen startet op på 5 andre skoler og på

Rådhuset.

Igen i 2012 sendte Herning Kommune en række

tekniske servicemedarbejdere på kursus i ejendomsservice.

Dette har resulteret i at mange af

servicemedarbejderne har fået nogle værktøjer til

at finde måder at reducere energiforbruget på.

Bl.a. er det lykkes for Rosenlund i Snejbjerg at

nedbringe det årlige elforbrug i 2011 med 10 % i

forhold til tidligere og fastholde det der i 2012.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for yderligere målopfyldelse

Byrådet har vedtaget at oprette en energisparepulje på

ca. 20 mio. kr.

Heraf skal ca. 13 mio. kr. gå til gennemførelse af

besparelsesforslag, som står beskrevet i bygningernes

energimærker. Byrådet vedtog, at forslag med en

tilbagebetalingstid på op til 10 år skal gennemføres.

Der vil i 2013 blive anvendt 7 mio. kr. fra denne pulje til

energirenoveringen.

Der igangsættes samtidig med energirenoveringen

en proces omkring adfærdsændringer og ejerskab til

energibesparelser i skoler, institutioner, plejehjem og

administration. Bl.a. med inddragelse af pedellerne,

skole- og institutionsledere mv.

14


Skoler, institutioner og administration

Økologiske fødevarer

Herning Kommune har i en årrække sammen med

aftaleparterne i Green Cities haft fokus på fremme af

økologi. Økologimålet er i høj grad bundet op på ønsket

om at beskytte grundvandet, at gavne den biologiske

mangfoldighed og minimere pesticid- og kemikalieforbrug

i fødevareproduktionen. Målet er i 2012 ændret fra

udelukkende at omfatte indkøb af økologiske fødevarer

til nu også at inkludere mål om økologisk dyrket areal

indenfor kommunegrænsen. Et mål kommunen, hvad

privatejet landbrugsjord angår, kun kan påvirke indirekte

gennem oplysning og dialog, og for den jord

kommunen selv ejer, gennem forpagtningsaftaler.

Herning Kommune har til gengæld med samtlige

køkkener, kantiner og boder et betydeligt budget og

dermed en potentiel handlekraft i forhold til indkøb af

økologiske fødevarer, med plejehjemsområdet med

langt det største fødevareforbrug. Green Cities målet

understøttes af Statens nye Økologiske Handleplan.

Her er målet at nå op på 60 % økologi i alle offentlige

køkkener i 2020. Omlægning til økologi er også innovation,

som bidrager til grøn omstilling og beskæftigelsen

i Danmark og i Herning Kommune.

FAKTA

Mål:

Mål fra Green Cities aftalen:

Opgørelse

Grønt reGnskab 2012

Nedenfor er opgjort antal institutioner, der alle har et

fødevareindkøb, hvor minimum 75 % er økologisk:

2009 2010 2011 2012

SFO/klubber 3 1 0 2

Integrerede inst. 7 4 5 4

Børnehaver 2 2 2 0

Vuggestuer 4 2 4 4

I alt 16 9 11 10

En række institutioner blev fusioneret i august 2012.

Tallene er derfor ikke sammenlignelige, idet flere institutioner

i 2012 tæller for 1-3 af de tidligere. Børnehaver er i 2012

registreret under integrerede institutioner.

Mindst 75 % af fødevareforbruget i de kommunale køkkener skal være økologisk i 2015*.

Mindst 20 % af landbrugsarealet indenfor kommunegrænsen er økologisk ved udgangen

af 2025 (herunder også kommunalt ejet areal).

[*Målet er i 2012 ændret således, at slutdatoen for opnåelse af 75 % økologi i kommunens køkkener er

rykket fra 2012 til 2015.]

15


Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer

Fritidshjem/klubber

Hjemkundskab

Skolemad

Plejehjem/madservice *

Kantiner/caféer

Døgninstitutioner

Integrerede institutioner

Børnehaver

Vuggestuer

I alt

80

70

60

50

40

30

20

10

0

2006

Mål: 75 % økologi i 2015

2007

2008

2009

Mål = 75 %

Grønt reGnskab 2012

2012

2011

2010

2009

0 20 40 60 80 100

Økologiprocenter fordelt på institutionstype i Herning 2009-2012.

2010

2011

Økologiprocenter i Herning Kommunes køkkener.

[* Indrapportering på 0 % for 2011 fra plejehjem/madservice er sandsynligvis en fejl.

Indkøbene har ikke ændret sig fra 2011 til 2012, hvorved det antages at økologiprocenten

for 2011 burde være på 6 % ligesom den seneste registrering for 2012 viser.]

2012

16


Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

Det grønne regnskab for økologi i Herning Kommune for

2012 afspejler fortsat en stagnerende udvikling. Samtidig

er opgørelsen pga. færre indberetninger mindre valid.

Registreringerne for 2011 viser sandsynligvis en lavere

økologiprocent, end hvad der reelt er blevet indkøbt,

idet der har været en fejlregistrering (se * ved grafen).

Konklusionen kan dermed være, at økologiprocenten i

Herning Kommune har været status quo siden 2010.

Andelen af køkkener i Herning Kommune, der har leveret

oplysninger til opgørelsen, har dog samtidig været rekordlav

for 2012. I forhold til aftalen i Green Cities skal 70 %

af alle kommunens køkkener indberette, før resultaterne

er valide. I 2012 har 49 % af køkkenerne indberettet

deres indkøb. Da det sandsynligvis er de økologisk bevidste

institutioner, der har størst fokus på at få registreret

deres arbejde med økologi i hverdagen, vil registreringen

formodentlig afspejle en højere økologiprocent, end hvad

der reelt er indkøbt.

En overordnet konklusion for udviklingen af økologi i

Herning Kommune vil derfor være forbundet med en vis

usikkerhed. Det kan dog med sikkerhed konstateres, at

den samlede mængde af økologi i Herning Kommune har

været faldende over de sidste år.

Grønt reGnskab 2012

Samtidig kan man se en tydelig fordeling af økologi på de

forskellige institutionstyper og langt størstedelen af det

økologiske fødevareindkøb ligger i Børn og Unge-forvaltningen

på daginstitutionsområdet. Det er også her man

finder størstedelen af de køkkener, som har nået målet

med 75 % økologi, med vuggestuerne i spidsen.

Det er indenfor ældreområdet der er det største fødevareforbrug,

på området ligger dog en politisk beslutning fra

2010 om at ophøre med indkøb af økologiske fødevarer,

af økonomiske årsager.

Med hensyn til skolemad skal det nævnes at indføring af

økologi besværliggøres af at madtilbuddet ofte kommer

fra eksterne leverandører.

Med en økologiprocent på omkring 20 % i kommunens

køkkener er Herning Kommune langt fra målet, og der

skal ske en betydelig indsats, hvis kommunen skal rykke

sig fra 20 til 75 % på to år. Økonomien er stadig en af

flere barrierer for indføring af økologiske fødevarer, men

der arbejdes dog videre for at opnå en øget andel af

økologi.

17


Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer

Den gode historie

Mad, måltider og økologi i Stjernekøkkenet

Stjernekøkkenet på den nye Tjørring skole og institution

”Stjernen” startede 1. august 2012, samtidig med

at huset blev befolket af 450 børn og ca. 80 voksne.

Alle daginstitutionsbørn får fuld forplejning. Skolebørn,

fritidshjemsbørn og medarbejdere bestiller individuelt

og fra dag til dag.

Fra marts 2013 kan Lundgårdskolens elever og medarbejdere

bestille mad fra stjernekøkkenet. Der arbejdes

på, at køkkenet på sigt også kan levere mad ud af

huset bl.a. til forældre og personale mv.

Der har fra dag ét været enighed blandt alle Stjernens

aktører om at udvikle det bedst tænkelige mad- og

måltidstilbud som et dagligt bidrag til sundhed og

trivsel og med fokus på ansvarlighed overfor miljø og

ressourcer.

Forældrebetalingen på 19 kr. pr. barn pr. dag, dækker

70 – 80 % af alle udgifter (råvarer, lønninger mv.)

resten finansieres af ”Stjernens” budget. Målet er, at

køkkenet skal være selvbærende bl.a. gennem salg ud

af huset.

FAKTA

Fra skolens mad– og måltidspolitik:

Hvordan går det med økologien?

Skolen fortæller:

Grønt reGnskab 2012

- Vi benytter en lokal, økologisk slagter. Alt kød,

undtagen fjerkræ og en del af pålægget, er

økologisk. På køddage beregner vi 50 g kød pr. barn.

- Vi køber økologisk mel lokalt.

- Vi handler desuden med Solhjulet

(ren økologisk grossist) og BC Catering.

- Vi laver alt med udgangspunkt i råvarer, dvs. fra

bunden. Det holder prisen nede og giver det sjoveste

og mest udfordrende køkken!

- Vi er meget sæsonorienterede i menuplanlægningen.

Det giver variation, billigste

pris OG masser af næringsstoffer.

- Vi er hysterisk opmærksomme på at minimere

madspild!

- Vi er oppe på 89 % økologi.

I Stjernen tænkes sundhed og miljø som en sammenhængende helhed. For, også i fremtiden,

at kunne fremstille sunde måltider af sunde råvarer, forpligter vi os til at være ressourcebevidste

både i valg af råvarer og i hele produktionen. Økologiske råvarer vil udgøre en væsentlig del af

det samlede forbrug, og der arbejdes målrettet på en øget andel.

18


Skoler, institutioner og administration

Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets

målopfyldelse

• Samarbejde med Økologisk Landsforening om tilbud

til en række konventionelle landmænd i Herning

Kommune om et uforpligtende omlægningstjek fra

konventionel produktion til økologisk. Samarbejdet

er fortsat fra 2011 og forventes afsluttet i 2014.

• Grøn Inspirationsdag, hvor daginstitutioner i Herning

Kommune inviteres til en grøn dag med fokus på

miljø, klima og økologi. Afholdes årligt og er planlagt

til 30. maj 2013.

Grønt Nyhedsbrev omkring økologi, sund mad og

udeliv til daginstitutionerne 4 gange om året.

Grønt reGnskab 2012

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

• Fortsættelse af tilbagevendende aktiviteter.

• Det undersøges, om der er mulighed for at tilbyde et

økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, da

det er på ældreområdet, der bruges flest fødevarer.

• Øget indsats for forbedrede økologiske

indkøbsmuligheder.

19


Skoler, institutioner og administration

Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter

Miljøledelse er en måde, hvorpå man kan styre en virksomheds

miljøpåvirkning. Med et miljøledelsessystem

registrerer man status, sætter mål, udarbejder handleplan

og afrapporterer årets indsats.

Derefter sætter man nye mål for det kommende år, i

forhold til den nye status. I grønt regnskab sætter vi

fokus på alle de tiltag, der er i familie med miljøledelse,

fx skoler og daginstitutioner med Grønt Flag og Grønt

Spireflag.

At arbejde med grønt flagordningen er ikke det samme

som miljøledelse, men det er et redskab til en bevidst

styring af grønne tiltag i skoler og daginstitutioner, ikke

mindst på det pædagogiske område.

Endelig fortælles der i dette afsnit også noget om

grønne tiltag for skoler og daginstitutioner, der er med

til skabe inspiration til at tænke miljø, sundhed og natur

ind hverdag og drift.

FAKTA

Mål:

Grønt reGnskab 2012

Green Cities fundamentet:

At kommunen gennem miljøledelse sikrer, at

der arbejdes systematisk med miljø i hele kommunen,

og at der følges op på miljøarbejdet.

Opgørelser

DRIFT og genbrugspladser

I Herning Kommune er DRIFT det eneste område, der

har et miljøledelsessystem certificeret efter ISO 14.001.

I 2012 er DRIFT ophørt med at administrere den

eksterne bemanding af kommunens genbrugspladser.

Bemandingen er overgået til kommunens Genbrug og

Affaldsafdeling og dermed ophørt med at arbejde under

miljøledelse.

20


Grønt reGnskab 2012

Skoler, institutioner og administration Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter

Skoler og daginstitutioner

Grønt flag, grøn skole

Grønt Flag, Grøn Skole er et undervisningsprogram

for bæredygtig udvikling for grundskolerne i Danmark

udarbejdet af Friluftsrådet. Det grønne flag symboliserer,

at skolen har gennemført et omfattende

miljøundervisningsforløb af høj kvalitet og har opprioriteret

miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Eleverne

arbejder aktivt med forslag til løsning af miljøspørgsmål

og lærer på den måde, hvordan de selv kan bidrage til

løsning af miljøproblemer.

Skolerne skal hvert år gennemføre et miljøtema for at

få fornyet deres grønne flag.

Ud af de 41 skoler i Herning Kommune, har følgende

grønt flag:

2008: 2 skoler med grønt flag:

Sdr. Felding Skole,

Tjørring Skole.

2009: 1 skole med grønt flag:

Tjørring Skole.

2010: 3 skoler med grønt flag:

Fasterholt Skole

Gjellerup Skole

Tjørring Skole

2011: 1 skole med grønt flag:

Tjørring Skole

2012: 1 skole med grønt flag:

Tjørring Skole

Grønt spireflag

Grønt Spireflag er en minicertificeringsordning for

daginstitutioner. Ved at gennemføre en række natur-

og miljøaktiviteter med børnene - og dokumentere

forløbet - modtager institutionen et grønt spireflag fra

Friluftsrådet. Spireflaget skal ligesom skolernes grønne

flag holdes ved lige med årlige aktiviteter for at institutionen

kan bevare flaget.

2007

3 stk.

2008

5 stk.

2009

8 stk.

2010

13 stk.

2011

8 stk.

2012

12 stk.

År Grønt spireflag

• Børnegården

• Regnbuens Søbørnehave

• Holtbjerg Børnehus

• Børnegården

• Regnbuens Søbørnehave

• Holtbjerg Børnehus

• Qualsholm Daginstitution

• Børnehaven Steen Blicher

• Qualsholm Daginstitution

• Bakkebo Fritidscenter,

• Børnehaven Steen Blicher Børnegården

• Regnbuens Søbørnehave

• Holtbjerg Børnehus

• Børnehaven Tusindfryd

• Lindbjerg

• Qualsholm Daginstitution

• Bakkebo Fritidscenter

• Børnehaven Steen Blicher Børnegården

• Trætoppen

• Bulderby

• Solsikken Sdr. Felding

• Børnehuset Holmegården

• Brønsgård

• Tangsøgård

• D.I.I PUFF

• Børnehaven Tusindfryd

• Lindbjerg

• Børnehaven Steen Blicher

• Børnehuset Holmegården

• Koustrupgård

• Lindbjerg

• Tangsøgård

• Qualsholm Daginstitution

• Børnehaven Tusindfryd

• D.I.I. PUFF

• Skalmejegården

• Kvalsholm

• Børnehaven Steen Blicher

• Børnehuset Holmegården

• Koustrupgård

• Lindbjerg

• Tangsøgård,

• Børnehaven Tusindfryd

• D.I.I. PUFF

• Bakkebo

21


Grønt reGnskab 2012

Skoler, institutioner og administration Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

Green Cities målet om miljøledelse i alle kommunens

forvaltninger inden 2015 er i 2012 ændret fra at være

et mål til at være en selvfølgelig del af det fundament,

som Green Cities kommunerne bygger på. Formuleringen

er desuden ændret, så miljøledelse kan forstås

mere bredt og ikke kun som systemerne ISO 14.001

eller EMAS. I Herning Kommune forsøger vi at bruge

kommunens grønne regnskab som en form for miljøledelse,

hvor alle afdelinger og forvaltninger sætter sig

individuelle grønne mål, som de løbende følger op på,

og hvor resultaterne årligt samles i det grønne regnskab.

Det sker i en erkendelse af, at de to anerkendte

miljøledelsessystemer er svære at håndtere i kommunalt

regi og kræver især mange tidsressourcer i en tid,

hvor der snarere skæres ned på medarbejderne end der

opgraderes.

Der er stadig kun en enkelt skole i Herning Kommune,

der har Grønt Flag, nemlig Tjørring Skole. Det

må konkluderes, at interessen for ordningen ikke har

kunnet etableres eller prioriteres i skolerne i Herning

Kommune.

Antallet af daginstitutioner med Grønt Spireflag er igen

steget. Generelt må det siges, at der er god interesse

omkring ordningen blandt daginstitutionerne. Efter

store omstruktureringer og sammenlægninger er der

nu måske også lidt mere ro i daginstitutionerne til at

arbejde med områder som Grønt Spireflag. Den positive

udvikling med Grønne Spireflag i dagplejen ser ud til at

fortsætte i år med tre dagplejere med Spireflag.

Grønne tiltag i skoler og daginstitutioner

Skoler

Løvbakke Naturcenter er skolernes omdrejningspunkt

for natur- og miljøforståelse. Centeret er drevet af

kommunens naturskoleleder i skoleafdelingen, men

henvender sig til børn i alle aldre. Her undervises i

hvordan mennesker kan have indflydelse på naturen

og kredsløbet. Der forsøges skabt en forståelse og

glæde ved naturen, så den får bevaringsværdighed for

den enkelte. Naturcentret benyttes ikke kun af kommunens

skoler, også mange voksne, familier og grønne

foreninger benytter stedet.

Daginstitutioner

Ørre Naturskole er - ligesom Løvbakke Naturcenter -

drevet af kommunens naturskoleleder. Skolen, der har

et lille dyrehold med geder, høns og gæs, henvender

sig mest til daginstitutionerne. Her får børnene et tæt

forhold til husdyr, og lærer hvordan vi skal behandle

dyrene godt. På en økologisk gård i gåafstand, er ca.

15 hold om året med til at malke og dermed se, hvor

mælken kommer fra.

Grøn inspirationsdag

Daginstitutionernes årlige grønne inspirationsdag er et

andet omdrejningspunkt for grønne tanker og pædagogik.

Her foregår en lang række grønne aktiviteter til

inspiration for daginstitutionerne i deres hverdag, fx

bålmad, legetøj af naturens råvarer, genbrug, krible

krable-dyr, filtning, økomad og meget mere. Grøn

Inspirationsdag arrangeres af Daginstitutionernes

grønne råd i samarbejde med kommunens grønne

guide. Det grønne råd, der består af 11 daginstitutioner,

har siden det startede i 2000 arbejdet aktivt for mere

miljø, natur og økologi i daginstitutionerne.

antal personer

1500

1200

900

600

300

0

Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets

målopfyldelse

Herning Kommune har i slutningen af 2012 etableret

en tværfaglig organisering omkring kommunens

grønne udvikling og målopfyldelse. Organiseringen

omfatter et ledelsesmæssigt ophæng i direktionen

og i en porteføljegruppe af stabschefer, samt en

koordinerende gruppe med medarbejdere fra alle

forvaltninger. Omdrejningspunktet er kommunens

grønne regnskab. Samtidig skal dette nye tiltag

understøtte kommunens grønne udvikling og mål-

opfyldelse og sammenkoble denne med økonomiske,

sundheds- og udviklingsmæssige fordele.

• Grøn Inspirationsdag

Deltagere på Grøn Inspirationsdag

2009 2010 2011 2012

• Formidlingsaktiviteter på naturskolerne

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

• Fortsat fokus på grønt regnskab som redskab til

styring af grøn udvikling og målopfyldelse, via den

nye tværfaglige organisering.

• Fortsættelse af faste aktiviteter.

22


Herning Kommune som virksomhed

borger- og erhvervsrettede

aktiviteter og partnerskaber

Miljøformidling og samarbejde med borgere og

erhvervsliv

Herning Kommune er kendt for en høj grad af samarbejde

og partnerskaber med erhvervsliv og borgere

ikke mindst når det gælder grøn omstilling og

bæredygtig vækst.

Kommunen sætter desuden fokus på miljø- og naturformidling

gennem kampagner, events og projekter.

Formålet er at give borgerne viden, ejerskab og handlemuligheder

til at træffe grønne valg, samt forståelse

for og viden om naturen.

Opgørelsen af resultater er udtryk for en fælles indsats

borgerne, erhvervslivet og kommunen imellem. Det

viser dermed også den borgerrettede del af Herning

Kommunes Agenda 21 indsats, der lovgives om gennem

planloven.

FAKTA

Mål:

Green Cities fundament:

Medlemskommunerne skal inddrage borgere

og virksomheder, så miljøarbejdet bliver bredt

forankret i kommunen.

Opgørelser

Grønt reGnskab 2012

Borgerrettede arrangementer med miljøfokus

med direkte kontakt til borgere:

År

2008 19 arrangementer - 3.250 deltagere

2009 21 arrangementer - 5.290 deltagere

2010 17 arrangementer - 3.890 deltagere

2011 10 arrangementer - 4.440 deltagere

2012 29 arrangementer - 7.557 deltagere*

Ressourcer afsat til miljø- og klimaformidling

samt samarbejde med borgere og virksomheder:

År

2008 1,5 årsværk og 75.000 kr.

2009 1,5 årsværk og 150.000 kr.

2010 1,25 årsværk og 100.000 kr.

2011 1 årsværk og 100.000 kr.

2012 2,25 årsværk og ca. 1.200.000 kr.*

borgerrettede arrangementer med naturfokus,

naturformidling, offentlige ture mv.:

År

2009 64 arrangementer - ca. 3.000 deltagere

2010 58 arrangementer - ca. 4.000 deltagere

2011 20 arrangementer - ca. 1.500 deltagere

2012 35 arrangementer - ca. 3.580 deltagere

Ressourcer afsat til naturformidling, offentlige

ture og samarbejde med borgerne om friluftsliv,

naturpleje mv.:

År

2009 3,5 årsværk og ca. 300.000 kr.

2010 3,5 årsværk og ca. 300.000 kr.

2011 3 årsværk og ca. 280.000 kr.

2012 2,5 årsværk og ca. 200.000 kr.

[* Den store øgning i antal arrangementer, deltagere og ressourcer skyldes opstarten af cykelprojektet ”Herning Cykler”.]

23


Borgerrettede aktiviteter og samarbejde

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

Antallet af arrangementer og deltagere er et udtryk for

den aktivitet og interesse, der er på området, men antallet

er ikke i sig selv et mål. Målet er derimod, at det

er kvalitativt gode arrangementer, fx i samarbejde mellem

mange aktører, som fører til adfærdsændringer i en

grøn retning. De kommunale ressourcer prioriteres ved

at vælge de projekter, der giver ”mest miljø for indsatsen”,

og hvor der er størst interesse hos borgerne.

Miljø- og naturformidling

Miljø- og naturformidlingen har haft et godt år i 2012!

Projekt ”Herning Cykler” har fået vind i sejlene, og der

er brugt et årsværk og 1,1 million kr. på de direkte

borgerrelaterede projekter. Der er afholdt 22 cykelrelaterede

arrangementer med i alt 7.557 deltagere.

Hertil kommer den indirekte formidling via hjemmeside,

spørgeundersøgelse mv. Den øvrige miljøformidling har

ligget på lidt lavere niveau end i 2011. Til gengæld har

også Carbon 20-projektet, et EU-støttet offentlig-privat

samarbejde om energibesparelser i virksomheder, kørt

godt i 2012 (læs mere nedenfor).

Naturformidlingsaktiviteterne er øget betydeligt med

næsten dobbelt så mange aktiviteter og over dobbelt

så mange deltagere. Det skyldes bl.a. ansættelse af en

ny naturvejleder. Udover de offentlige ture og arrangementer

formidler kommunen også naturforståelse til

skoler og daginstitutioner gennem naturskolen.

(Læs også afsnittene grønne tiltag for skoler og

daginstitutioner).

Opgørelser for særlige projekter:

Grønt reGnskab 2012

CIDEA Borgerundersøgelse

Herning Kommune deltager i et forskningsprojekt,

CIDEA, (Citizen Driven Environmental Action) ved

Københavns Universitet. Gennem projektet er der i

2012 foretaget en borgerundersøgelse i Herning Kommune

baseret på oplysninger fra 600 borgere, der er

repræsentative for befolkningen i kommunen. Undersøgelsen

giver et billede af Herningborgernes viden,

motivation, adfærd og holdninger på klimaområdet.

Følgende resultater kan fremhæves:

42 % af mændene og 21 % af kvinderne har økonomien

som primære motivation til en klimavenlig

adfærd.

36 % af kvinderne og 24 % af mændene har familiens

sundhed som primære motivation til en klimavenlig

adfærd. - Det er først og fremmest adspurgte under

55 år og de med erhvervsrettede eller videregående

uddannelse, der er motiveret af sundhed.

Den største potentielle motivationskilde til klimavenlig

adfærd er opfordringer fra familie, venner og kolleger

(32 % af de adspurgte), som den næststørste motivationskilde

er opfordringer fra kommunen (64 % af de

adspurgte).

43 % er enige i, at der burde lovgives mere for at

skabe klimavenlig adfærd, mens 38 % er uenige.

Lidt under halvdelen af de adspurgte har kendskab til

Grøn Herning Uge, mens 12 % har deltaget i arrangementer

og/eller brugt råd fra temaavisen eller arrangementerne.

(Dette er et højt tal i forhold til hvad man

normalt kan regne med af borgerdeltagelse og adfærdsændringer

vedrørende den type arrangementer).

24


Borgerrettede aktiviteter og samarbejde

Grøn Herning Uge

Formålet med den grønne uge er at inspirere borgere

og erhvervsliv til at handle energivenligt og grønt.

I løbet af ugen kan borgerne deltage i en række aktiviteter.

Der udgives en husstandsomdelt grøn avis med

artikler, informationer og annoncer om energi, miljø

og sundhed. Ugen arrangeres i samarbejde mellem

Herning Kommune, Klimanetværk Herning og andre

lokale aktører. I 2012 var der særligt fokus på cykler,

og Herning Kommune benyttede den grønne uge til

at fejre, at kommunen i 2012 blev udnævnt til årets

cykelby.

Antal aktiviteter, deltagere og samarbejdsparter

i Grøn Herning Uge:

2010

- 7 aktiviteter med direkte kontakt til ca. 1.200 borgere

- 7 formidlingstiltag via avis, radio, plakater, flyers mv.

- 25 aktive lokale samarbejdspartnere.

2011

- 15 aktiviteter med direkte kontakt til

ca. 1.800 borgere

- 7 formidlingstiltag via avis, radio, plakater, flyers mv.

- 19 aktive lokale samarbejdspartnere, samt

kommunale medarbejdere fra 7 forskellige afdelinger.

2012

- 20 aktiviteter med direkte kontakt til

ca. 1.200 borgere

- 6 formidlingstiltag via avis, radio, plakater, flyers mv.

- 24 aktive lokale samarbejdspartnere og kommunale

medarbejdere.

Anerkendelse for en aktiv klima og energiindsats

Herning Kommune uddeler sammen med Klimanetværk

Herning anerkendelse for en aktiv klima- og energiindsats

til lokale ildsjæle. Vi vil gerne påskynde den lokale

indsats og inspirere andre til at handle grønt. I 2012 er

der uddelt tre anerkendelser:

Grønt reGnskab 2012

Daginstitutionen Børneoasen (tidl. Koustrupgård):

- Har udviklet en grøn og bæredygtig institution, der

trods besparelser har bevaret 80 % økologiske fødevarer

siden 2005. Institutionen sparer på el, vand

og varme og sætter fokus på genbrug og anvendelse

af miljø- og sundhedsvenlige produkter. Har fået de

grønne tanker med ved den nylige sammenlægning

og har gjort en aktiv indsats for at udbrede de grønne

tanker.

Café og bageri Aroma

v. Mette Meldgaard og Martin Herlak

- Har udviklet bageri og café med mange økologiske

produkter. Fremmer ”jord til bord-konceptet” og økologi

ved i 2010 at købe et landbrug, som skal levere økologiske

produkter til Aroma. Minimerer spild ved bl.a. at

forædle rester til nye produkter og forære gårsdagens

brød til Blå Kors. Minimerer energiforbruget i forretningen.

Vivi Lykke Jensen, Uppercut Pure

- Har fået miljøcertificering til ”Grøn Salon” med

miljøforbedringer til følge: En række miljø- og sundhedsskadelige

kemikalier er droppet, der anvendes

svanemærkede rengøringsmidler, der affaldssorteres og

en løbende energiindsats er påbegyndt.

Klimanetværk Herning

- Klimanetværkets aktiviteter har været faldende i

2012. Netværksmøderne har været færre og netværket

inddrages mere ad hoc i forbindelse med særlige aktiviteter.

Netværkets parter er stadig aktive i forbindelse

med Grøn Herning Uge. Den faldende aktivitet skyldes

både et faldende engagement blandt deltagerne, og at

kommunen ikke pt. kan prioritere at varetage en egentlig

sekretariatsfunktion. Fremadrettet vil netværket derfor

fungere mere ad hoc. Det forventes bl.a. at parter

fra netværket inddrages i forbindelse med revision af

kommunens klimaplan i 2013.

25


Borgerrettede aktiviteter og samarbejde

Klimalandsby Studsgård

Studsgård Borgerforening har sat som mål, at landsbyen

skal nedbringe sin CO2-udledning med 25 % i

2012 (i forhold til 2007). Herning Kommune bakker op

om initiativet, og kommunens Grønne Guide hjælper

med planlægning og formidling. Nedenfor ses vigtige

aktiviteter og resultater i Studsgård.

Tidsrum

Aktiviteter i

klimalandsby Studsgård

Grønt reGnskab 2012

Carbon 20

Projektet har som mål at etablere et forpligtende samarbejde

med 100 virksomheder i 7 kommuner, for at

få virksomhederne til at reducere deres udledning af

CO2 og andre drivhusgasser med 20 % i den treårige

projektperiode fra 1. januar 2011. I Herning Kommune

deltager 16 virksomheder. Der blev foretaget energiscreeninger

i 2012, og virksomhederne har ud fra disse

lavet klimaregnskaber, som hjælper dem med at følge

udviklingen. Kommunen følger og støtter virksomhederne

i projektet, der fortsætter til og med 2013.

Reduceret tons CO2

fra 2009 til 31.12. 2012

2009 og frem Fællesspisning med klimavenlig mad 4,1 tons CO2

2012 og frem 11 stk. 6 kW solcelleanlæg opsat 20,3 ton CO2/år

2010 5 oliefyr skiftet til fjernvarme, 23,4 tons CO2/år

2010

5 ha landbrugsjord omlægges til

blandet løvskov

67 tons CO2/år

2011 og frem Genbrugsbutik – salg af tøj* 4,5 tons CO2

2011 og frem Papcontainer på Torvet 4,7 tons CO2

2009 og frem Metalcontainer på Torvet 5,5 tons CO2

CO2 i alt siden 2009 220 tons CO2

[* Ved at købe genbrugstøj i stedet for nyt tøj spares der i gennemsnit 3 kg CO2 for hver 100 kr. der købes for.

Dette svarer til den CO2-udledning, det giver at producere fx et sæt børnetøj og to stk. voksentøj.]

26


Borgerrettede aktiviteter og samarbejde

Herning Cykler

Herning Kommune blev i maj 2011 udpeget til trafiksikkerhedsby

og fik samtidig støtte fra Transportministeriets

cykelpulje til at sætte projektet “Herning Cykler”

i gang.

Projektets udgangspunkt er kommunens klimaplan

med et mål om at flytte 5 % af de korte bilture fra bil

til cykel. Derfor er Herning Kommunes mål at få flere

op på cyklen til skole, uddannelse, arbejde og fritid.

Vi arbejder sammen med virksomheder, skoler, Cyklistforbundet

og Vejdirektoratet om at forankre cykelprojektet

hos borgerne.

Cykelprojektet er selvstændigt projekt, hvor ambitionerne

er at skabe forandring, forankring og information.

Formidling:

I slutningen af 2011 og i 2012 er der i Herning Cyklerprojektet

afholdt 12 arrangementer med direkte kontakt

til ca. 752 borgere og indirekte kontakt til 3.950

borgere gennem formidlingsaktiviteter:

• Gennemført transportvaneundersøgelse.

• Transportvaneundersøgelse udsendt til samtlige

skoler i kommunen.

• Transportvaneundersøgelse hos de tre

ambassadørvirksomheder.

• Stand på HP Hansens Vej, hvor borgerne havde

mulighed for at prøve elcykler.

• Cykelleg afholdt af Dansk Cyklistforbund for

Herning Cykler.

• Kommunal konkurrence i forbindelse med

Alle Børn Cykler.

• Fejring af Herning Årets Cykelby på Torvet under

Grøn Herning Uge.

• Fire cykelture fra Torvet i forbindelse med fejring af

Årets Cykelby.

• Fotokonkurrence i forbindelse med fejring af

Årets Cykelby.

• Morgenbrødsuddeling i forbindelse med fejring af

Årets Cykelby.

Hertil kommer etablering af hjemmesiden

www.herningcykler.dk.

Grønt reGnskab 2012

Samarbejdsprojekter:

Herning Cykler har desuden startet syv samarbejdsprojekter,

som har involveret omkring 2.150 deltagere:

• Samarbejde med tre ambassadørvirksomheder.

• Trafikpolitik og ombygning af trafikforhold ved de tre

ambassadørskoler.

• Oprettelse af cykelambassadørkorps.

• Samarbejde med Ryge Stop omkring

Cykelturspræmie.

• Sikkerhedskampagne for unge, kvindelige cyklister

i alderen 16-24 år i samarbejde med fire piger fra

målgruppen.

• Opstart af samarbejde med 3 cykelklubber.

27


Borgerrettede aktiviteter og samarbejde

Affaldsindsamling i landsbyerne

Danmarks Naturfredningsforening arrangerer hvert år

en landsdækkende affaldsindsamling i april. Herning

Kommune støtter indsamlingen med praktisk hjælp i

forbindelse med at hente og bringe affaldscontainere,

annoncering mv.

Grønt reGnskab 2012

Det er femte år at den frivillige indsamling foregår i

Herning Kommune, og i år har rigtig mange været med

til indsamlingen – næsten 70 % flere end sidste år!

Til gengæld er der ikke indsamlet så stor en mængde

affald som de foregående år. Vi håber, at det skyldes,

at folk er blevet bedre til ikke at smide affald i naturen

- måske netop på grund af at den frivillige indsamling

sætter fokus på problemet. Hvis tendensen fortsætter,

kan vi mere sikkert konkludere, om der smides mindre

affald i naturen.

Antal deltagere, affaldsmængde og affaldsfraktioner ved den årlige affaldsindsamling:

2008 2009 2010 2011 2012

Deltagere 500 450 400 366 622

Lokaliteter 20 23 30 34 35

Affald samlet 4.625 kg 5.150 kg 6.605 kg

5.589 kg brændbart,

425 kg glas/flasker

488 kg metal

103 kg problemaffald

4.889 kg

3.952 brændbart

422 kg glas/flasker

461 kg metal

3.978 kg

3210 kg brændbart

375 kg glas/flasker

304 kg dåser/metal

89 kg problemaffald

28


Borgerrettede aktiviteter og samarbejde

Den gode historie

Delebiler kommet til Herning

I forbindelse med Grøn Herning Uge i september blev

delebiler lanceret i Herning. ”LetsGo” hedder konceptet,

der udbydes af Delebilfonden, som står for selve driften

og alt det administrative. Ordningen fungerer ved, at

medlemmerne betaler et fast beløb om måneden, og så

kan man booke en bil via internettet, når man har brug

for den.

Dermed slipper man for at tænke på mekanikerregninger,

vægtafgift og andre udgifter, der hører med til

det at eje en bil. Desuden er der en miljøgevinst at

hente, for ejer man ikke selv en bil, tager man oftere

cyklen eller bussen til småturene, hvor man ellers

kunne lade sig friste af at sætte sig ind bag rattet.

Der er opstillet to delebiler i Herning den ene ved

Rådhuset og den anden på P-pladsen ved Føtex

(Dalgas Plads). Det bliver spændende at se, om der er

nok Herningborgere, som er interesseret i konceptet til

at fastholde og måske udvide ordningen.

Aktiviteter der i 2012 har bidraget til områdets

målopfyldelse

• Grøn Inspirationsdag for daginstitutionerne.

• Landsskue – fokus på klimamad.

• Affaldsindsamling i lokalområderne i samarbejde

med Danmarks Naturfredningsforening.

• ”Bedre billigere klimabolig”, energiarrangement i to

landsbyer i 2011.

• Klimaanerkendelse uddelt til tre lokale grønne

frontløbere.

• Grøn Herning Uge.

• Deltagelse i CIDEA, forskningsprojekt om borgernes

klimavaner under Københavns Universitet.

• 12 aktiviteter under Herning Cykler.

• 35 naturformidlingsaktiviteter bl.a. Forårets fugle,

Natursyn, Natsværmeri, Naturnær skovdrift, Med

biologen på arbejde, Urtedeller i naturen, De vilde

blomsters dag, Bitur og meget mere.

Andre aktiviteter

Grønt reGnskab 2012

”Carbon 20”: Erhvervssamarbejde om nedbringelse af

CO2-udledningen fra 16 virksomheder.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

I 2013 vil vi forsat afholde de tilbagevendende arrangementer

og støtte netværks- og samarbejdsaktiviteter.

I 2013 vil vi arbejde mere på projekter, der sammenkobler

miljø, natur og sundhed.

I 2013 påbegyndes et fælles Green Cities borgerrettet

klimaprojekt: I Herning samarbejder vi lokalt med

boligselskabet Fruehøjgård / det boligsocialeprojekt

Tryghed Under Tag, lokale klimaambassadører og

andre lokale aktører.

29


Herning Kommune som virksomhed

Indkøb

Herning Kommune har indgået centrale indkøbsaftaler

for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som

samlet har en indkøbsværdi på ca. 400 mio. kr. Derudover

har kommunen indkøb i forbindelse med bygge-

og anlægsopgaver samt diverse enkeltstående indkøb,

som ikke opgøres i Grønt Regnskab. Kommunen er med

andre ord en stor og vigtig kunde for mange

FAKTA

Grønt reGnskab 2012

leverandører. Derfor kan vi gøre en forskel og gå foran

ved at stille miljøkrav, i de aftaler kommunen indgår.

Ud over vores medlemskab af Green Cities miljøsamarbejdet

er Herning Kommune med i ”Partnerskab for

offentlige grønne indkøb”, hvor en række kommuner

har forpligtet hinanden på helt konkrete grønne mål

inden for kommunernes indkøb.

Mål: Mål fra Green Cities fundament: Medlemskommunerne skal sikre, at der bliver taget

hensyn til miljøet ved indkøb af varer og tjenesteydelser – herunder bygge- og anlægsopgaver.

Dette kan enten ske gennem en grøn indkøbspolitik for kommunen eller gennem andre tiltag,

der sikrer, at kommunen efterlever en grøn indkøbspolitik.

Mål fra Klimakommuneaftalen: Herning Kommune som virksomhed skal reducere sin

CO2-udledning med 3,5 % om året frem til 2015.

Mål fra kurveknækkeaftalen 2009 - 2012 er at:

Vi skal købe energirigtigt ind - i forhold til Elsparefondens indkøbsvejledning * .

Mål fra partnerskabsaftalen om offentlige grønne indkøb:

Herning Kommune vil opfylde konkrete grønne mål i forhold til indkøb på følgende områder:

(Se målene i detaljer på http://www.gronneindkob.dk/indkoebsmaal)

Bygge- og anlæg

• Nybyggeri af bygninger

• Renovering af eksisterende byggeri

• Specifikke krav og anbefalinger til byggeri

og renovering

Bæredygtigt træ

• Trælast

• Legepladser

Børneartikler

• Legetøj

• Beskæftigelsesmaterialer til børn

• Børnebleer

IT

• Computere og skærme

Transport

• Nyindkøb af personbiler og nyudbud

af personbefordring

Papir og tryksager

• Papir

• Tryksager

Rengøringsartikler

• Universal- og sanitetsrengøringsmidler

• Aftørringspapir

Fødevarer

• Transport/logistik

• Årstidens frugt/grønt

• Bæredygtighed

• Emballage

• Økologi

[* Kurveknækkeraftalen er en aftale indgået mellem en kommune og El-sparefonden. I aftalen binder kommunen

sig for en række energibesparelser og modtager til gengæld hjælp fra El-sparefonden.]

30


Indkøb

Opgørelser

Green Cities fundament:

Herning Kommune opfylder kravene til Green Cities fundamentet

om grønne indkøb via kommunens tilslutning

til partnerskab for offentlige grønne indkøb samt kommunens

indkøbspolitik.

Klimakommuneaftalen:

Herning Kommune har indgået kontrakter vedr. indkøb

af nedenstående. Indkøb via kontrakterne tager højde

for kravene i Energistyrelsens indkøbsvejledning.

• Lyskilder

• Kopimaskiner

• Computere og skærme

Kurveknækkeraftalen:

Kurveknækkeaftalen er udløbet i 2012 og Go-energi

(tidligere Elsparefonden) er nedlagt. Gennem partnerskab

for grønne indkøb er vi dog stadig forpligtet til at

anvende Energistyrelsens indkøbsvejledning i forbindelse

med energiforbrugende indkøb. Nedenstående

indkøbsaftaler tager højde for kravene i indkøbs-

vejledningen:

• Lyskilder

• Kopimaskiner

• Computere og skærme

Partnerskab for offentlige grønne indkøb:

I 2012 lever indkøbene fra centralt indgåede indkøbsaftaler

op til målene i partnerskabsaftalen inden for

følgende områder:

Børneartikler

• Legetøj

• Beskæftigelsesmaterialer

• Børnebleer

[* Oplysningerne er indhentet fra kommunens aftaleleverandører.]

IT

• Computere og skærme

Papir og tryksager

• Papir til print og kopiering

Fødevarer

• Årstidens frugt/grønt

Grønt reGnskab 2012

Byggeri og anlæg

• Højere energikrav end byggeregulativet i 25 %

af nybyggeriet

I 2012 lever indkøbene fra centralt indgåede indkøbsaftaler

for følgende områder delvis op til målene:

Rengøringsartikler

• Rengøringsmidler

• Aftørringspapir

Fødevarer

• Bæredygtighed

• Økologi (er også et Green Cities mål)

I 2012 lever indkøbsaftalerne for følgende områder op

til målene, hvilket er reguleret i de indgåede kontrakter.

Herning Kommune har ikke foretaget kontrol, da

samarbejdet i udgangspunktet er baseret på gensidig

tillid. Kontrol vil kun blive foretaget ved mistanke om

misligholdelse af kontrakt.

Fødevarer

• Transport

• Emballage

31


Indkøb

Tryksager

Herning Kommune har ikke koordineret området, og

det er således ikke muligt at opgøre, hvorvidt tryksager

lever op til målet.

Bæredygtigt træ

Herning Kommune har udbudt legepladser og tømmer/

trævarer i 2012 med kontraktstart henholdsvis december

2012 og januar 2013. Aftalerne lever op til målene.

Byggeri og anlæg

Området koordineres primært decentralt gennem kommunale

ejendomme og de forvaltninger, der står som

bygherrer.

Målet om nybyggeri stiller krav om, at 25 % af det opførte

areal mellem 2011 og 2015 skal være mindst en

lavenergiklasse bedre end energiklassen i det gældende

bygningsreglement. Herning Kommune lever til fulde op

til målet med 82 % nybyggeri i en energiklasse bedre

end bygningsreglementet siden 2011.

2011:

Byggeri i alt 855 m 2

Bedre byggeri 0 m 2

Procent bedre 0 %

2012:

Byggeri i alt 10.012 m 2

Bedre byggeri 8.928 m 2

Procent bedre 89 %

2011 og 2012 samlet:

[* Oplysningerne er indhentet fra kommunens aftaleleverandører.]

Grønt reGnskab 2012

Målet om at hver kommune skal opstille specifikke

miljøkrav og anbefalinger til nybyggeri og renovering

senest i 2012, er ikke opfyldt.

Målet om bæredygtighed i renovering af eksisterende

bygninger er endnu ikke implementeret.

Transport

Aftaler inden for transport, som sætter mål om nyindkøb

af personbiler og nyudbud af personbefordring

skal være euronorm 6 og energimærke A+, lever endnu

ikke op til målene for partnerskab for grønne indkøb.

Disse områder koordineres ikke centralt.

Standard byggeri

Bedre byggeri

32


Indkøb

Statistik

For at følge udviklingen i andelen af grønne indkøb

inden for målene i partnerskab for grønne indkøb

foretager Indkøb, Udbud og Forsikring nogle statistiske

stikprøver inden for forskellige indkøbsområder. I 2012

har vi set på rengøringsmidler og aftørringspapir.

Køb af universal- og sanitetsrengøringsmidler, tekstilvaskemidler

og opvaskemidler.

Statistikken omfatter indkøb af produkter omfattet af

kommunens centralt indgåede indkøbsaftale. Mængden

er opgjort i kr.

For enkelte produkter findes der ikke kriterier til

miljømærkerne Svanen eller Blomsten.

Indkøb af rengøringsmidler - opgjort i kr.

Opfylder kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten

Opfylder ikke kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten

Der findes ikke kriterier til Svanen eller Blomsten

Grønt reGnskab 2012

Køb af aftørringspapir. Statistikken omfatter indkøb af

produkter omfattet af kommunens centralt indgåede

indkøbsaftale. Mængden er opgjort i kr.

Indkøb af aftørringspapir - opgjort i kr.

Opfylder kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten

og/eller er 100 % genbrugspapir

Opfylder ikke kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten

og/eller er 100 % genbrugspapir

33


Indkøb

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

Herning Kommunes indsats for grønne indkøb

Herning Kommune arbejder løbende med forbedring af

miljø- og energivenlige indkøb, og indgår i forskellige

samarbejder, bl.a. Partnerskabsaftalen for offentlige

grønne indkøb og miljøsamarbejdet Green Cities. For

at mindske miljøbelastningen arbejdes målrettet på

at øge antallet af indkøbsaftaler med dokumenterede

miljøhensyn.

Herning Kommune stiller ved alle EU-udbud miljøkrav

til leverandører og produkter i relevant omfang, så

længe det ikke strider mod gældende ret, herunder EUs

udbudsdirektiver. Miljøkrav indgår således som et af

flere konkurrenceparametre i vurderingen af tilbud eller

formuleres som ufravigelige krav.

Aktiviteter igangsat i 2012 som fremmer mål om

grønne indkøb

Herning Kommune har i 2012 haft fokus på at

implementere e-handel i alle kommunens afdelinger

og institutioner. E-handel via kommunens indkøbs-

portal vil kunne øge grønne indkøb, idet bestilleren

nemt kan prioritere grønne produkter, da disse

tydeligt er markeret med symboler på portalen.

Endvidere tager størstedelen af kommunens indgåede

indkøbsaftaler højde for grønne mål.

• Indkøb, Udbud og Forsikring har i 2012 gennemført

nedenstående udbud/indgået nedenstående aftaler

som opfylder partnerskabsmålene:

- Legepladser

- Tømmer/trævarer fra trælasthandel

- PC´ere

- Rengøringsmidler

Grønt reGnskab 2012

Herning Kommune har i slutningen af 2012 etableret

en tværfaglig organisering omkring kommunens

grønne udvikling og målopfyldelse. Organiseringen

omfatter et ledelsesmæssigt ophæng i direktionen

og i en porteføljegruppe af stabschefer, samt en

koordinerende gruppe med medarbejdere fra alle

forvaltninger. Omdrejningspunktet er kommunens

grønne regnskab. Samtidig skal dette nye tiltag

understøtte kommunens grønne udvikling og mål-

opfyldelse og sammenkoble denne med økonomiske,

sundhedsmæssige og udviklingsmæssige fordele.

Et af de udpegede indsatsområder for 2013 og frem

er sikring af grønne indkøb.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for yderligere målopfyldelse

• I forbindelse med den store indvendige renovering af

en række skoler i 2013, indarbejdes bæredygtigheds-

krav, i det omfang det er muligt i forhold til tid og

økonomi. Erfaringerne herfra kan bidrage til, at der

opstilles specifikke miljøkrav og anbefalinger til ny-

byggeri og renovering, således at målet herom kan

opfyldes.

• Inden udgangen af 2013 udarbejdes projektplan for

kommunal transport. Projektplanen omfatter såvel

målopfyldelse for transportmål under partnerskab for

grønne indkøb samt klimakommune- og Green Cities

mål om nedbringelse af kommunens CO2-udledning.

• Kortlægning af grafiske ydelser med henblik på evt.

indgåelse af en central aftale.

• Der arbejdes videre med sikring af grønne indkøb

generelt som indsatsområde i 2013, bl.a. med afsæt i

det påbegyndte arbejde med e-handel.

• Det undersøges om der er mulighed for at tilbyde et

økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, da

det er på ældreområdet, der bruges flest fødevarer.

• Øget indsats for forbedrede økologiske

indkøbsmuligheder.

34


Herning Kommune som virksomhed

Klima

Herning Kommune er klimakommune under Danmarks

Naturfredningsforening og med i Green Cities miljøsamarbejdet

- begge aftaler forpligter til at nedbringe

CO2-udleningen fra kommunen som virksomhed. Skønt

udledningen fra kommunale aktiviteter kun udgør ca.

1,7 % af den samlede CO2-udledning fra kommunen

geografisk set, har det stor betydning at gå foran og

feje for egen dør.

FAKTA

Grønt reGnskab 2012

Vi måler udledningen fra kommunale aktiviteter på

følgende områder:

• Transport

• Energiforbrug i kommunale ejendomme

• Vejbelysning

Mål fra Green Cities-aftalen:

CO2-udledningen skal nedbringes med 25 % inden 2015 i forhold til 2007.

Vores el- og varmeforsyning er CO2-neutral inden udgangen af 2025.

Mål fra Klimakommuneaftalen:

Herning Kommune som virksomhed skal reducere sin CO2-udledning med 3,5 % om året frem til 2015.

Mål fra partnerskab for grønne indkøb (som vedrører CO2-udledningen):

Transport: Nyindkøb af personbiler og nyudbud af personbefordring skal leve op til Center for Grøn

Transports anbefalinger ved offentligt indkøb af energieffektive køretøjer. Anbefaling i 2012 er euronorm

6 og energimærke A+.

byggeri: 25 % af det areal der opføres mellem 2011 og 2015, skal være mindst en lavenergi-klasse

bedre end kravet i det gældende bygningsreglement.

35


Klima

Opgørelser

Samlet CO2-udledning

Kommunen som virksomhed har samlet set i 2012

udledt 17.220 ton CO2, hvilket er et fald på 624 ton,

svarende til 3,4 % siden 2009. Gennemsnitligt er det

godt 1,5 % årligt, hvor klimakommunemålet er 3,5 %

reduktion om året. Fra 2011 til 2012 har reduktionen

kun været på 0,5 %.

19000

18500

18000

17500

17000

16500

16000

15500

15000

CO2-udledning

2009 2010 2011

Udledning ton

Mål, Klimakommuneaftalen

CO2-udledning fra Herning Kommune i forhold til

forpligtelse/klimakommunemålet.

2012

Grønt reGnskab 2012

Det reelle fald i udledningen kan dog vise sig at være

lidt højere end ovenstående opgørelse indikerer, idet

der gennem de sidste par år har været igangsat et

omfattende arbejde med registrering på flere og flere

lokationer, maskiner, biler m.m. I beregningerne er der

forsøgt at justere herfor, ved at regne baglæns på de

nye aflæsninger. Desværre må vi erkende, at skulle der

have været et reelt større fald i perioden, vil dette ikke

til fulde blive taget til indtægt i beregningen.

4 %

3 %

Fordeling af CO2-udledning

15 %

61 %

Fordeling af CO2-udledning på sektorerne.

Bygninger

Kørsel: Kommunens bilpark

Kørsel: Medarbejdernes egne biler

Kørsel: Maskiner mv.

Kørsel: Øvrige - rennovation, brand og redning mv.

Vejbelysning

5 %

11 %

36


Klima

Kommunal transport

Kørsel i kommunale biler

I 2012 har Herning Kommune registreret kørsel på

144 køretøjer. Der er registreret et forbrug på 57.668

liter benzin og 24.704 liter diesel. Dette giver en samlet

CO2-udledning på 718 ton.

Opgørelse er baseret på faktisk kørte kilometer i

kommunens biler. I opgørelsen er medregnet kørsel

i samtlige kommunens afdelinger inklusiv DRIFT -

kommunens egen entreprenørafdeling.

Det kommunale brandvæsen/beredskab er udeladt i

opgørelserne på grund af meget varierende kørsel,

afhængig af udrykninger. Endvidere er udeladt biler/

varevogne på institutioner, skoler samt specialkørsel,

da data er komplicerede at fremskaffe. På sigt skal

også disse data med sammen med delebilordninger

m.m., hvor kommunen er en aktiv del af løsningen.

2010 2011 2012

Benzinforbrug, liter 23.271 23.178 24.704

Dieselforbrug, liter 43.781 54.445 57.668

CO2-udledning, ton 657 654 718

Brændstofforbrug og CO2-udledning fra kommunal kørsel.

68 %

Aktivitet og Pleje

1 %

5 %

2 %

Teknik og Miljø ekskl. DRIFT

24 %

Rengøring DRIFT

Tandplejen

CO2-udledning fra kommunal kørsel fordelt på

kommunale områder.

Grønt reGnskab 2012

Tjenestekørsel i private biler

Udover kørsel i kommunens biler, er der en del

erhvervskørsel i medarbejdernes egne biler. I 2012 blev

der kørt 3.606.359 km. Omregnes dette i forhold til en

”gennemsnitsbil” som defineret af Danmarks Naturfredningsforening,

svarer det til en CO2-udledning på

592 ton, altså næsten lige så meget som kørslen i de

kommunalt ejede biler.

592 ton

Ton CO2 i egne biler

Ton CO2 i kommunens biler

718 ton

Fordelingen mellem erhvervsmæssig kørsel i medarbejdernes

egne biler og kørsel i kommunens biler.

bybusser

CO2-udledning fra bybusserne indgår også som en del

af CO2-målet i klimakommuneaftalen. Den opgøres dog

separat, da den ikke er direkte kommunal, men administreres

gennem Midt-trafik og kontraktaftale med

Herning Kommune. Data kommer sent på året, så de

sidste nye tal er fra 2011. Tendensen er faldende pga.

kørsel med mindre busser samt øget indsats for CO2reduktion

generelt.

1500

1200

900

CO2-udledning fra busdrift

2009 2010 2011

CO2-udledning

CO2-udledning fra busdriften. Seneste tilgængelige data 2011.

37


Klima Kommunal transport

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

På trods af lokale indsatser om miljøkørsel og indkøb af

mere miljøvenlige biler end tidligere bl.a. i Aktivitet og

Pleje, er der ikke sket nogen synlig reduktion af CO2udledningen

fra kommunal kørsel.

Da dataindsamling. På grund af det meget differentierede

område, som kommunal kørsel udgør, er

dataindsamlingen vanskelig, og data er samtidig ikke

fyldestgørende.

Det konkluderes dog, at CO2-udledning fra kommunal

kørsel snarere er stigende end faldende. Der ligger

derfor et stort potentiale for fremtidig reduktion.

Tendensen er derfor negativ i forhold til målopfyldelse.

Grønt reGnskab 2012

Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets

målopfyldelse

Der er ikke foretaget nogen central indsats i forhold

til nedbringelse af CO2-udledning fra kommunal kørsel

eller for opfyldelse af kravene fra partnerskab for

grønne indkøb.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for yderligere målopfyldelse

Inden udgangen af 2013 udarbejdes projektplan for

kommunal transport. Projektplanen omfatter såvel

målopfyldelse for transportmål under partnerskab for

grønne indkøb samt klimakommune- og Green Cities

mål om nedbringelse af kommunens CO2-udledning.

38


Klima

Kommunale ejendomme

CO2-udledning

Nedenstående opgørelser sætter udelukkende fokus

på den samlede CO2-udledning fra el og varmeforbrug

i kommunale ejendomme. I grønt regnskab for 2012 er

medtaget 543.054 m², hvoraf 507.439 m² er opvarmet.

Læs mere om el, vand- og varmeforbrug under

afsnittet om Skoler, institutioner og administration

Energiforbrug.

ton

15000

12000

9000

6000

3000

0

12.160

12.520

CO2-udledning samlet

Hvor tæt er kommunale ejendomme på

målopfyldelse?

12.512

Green Cities-mål: CO2

Med et fald på 11,49 % siden 2007 er der fortsat en

stor opgave i at få indhentet det resterende,

hvis vi skal nå 25 % reduktion i 2015.

Mål fra partnerskab for grønne indkøb:

Målet om nybyggeri stiller krav om, at 25 % af det

opførte areal mellem 2011 og 2015 skal være mindst

en lavenergiklasse bedre end det gældende bygningsreglements.

Herning Kommune lever til fulde op til

målet med 82 % nybyggeri i en energiklasse bedre end

bygningsreglementet siden 2011. – Det er primært den

nye Tjørring Skole, der er årsag til dette.

Klimakommuneaftalen:

Fra 2009, hvor aftalen blev indgået, til 2012 er der

sket et samlet fald på 13,9 %. CO2-udledningen er dog

steget fra 2011 til 2012

12.962

10.685

2007 2008 2009 2010 2011 2012

CO2-udledning fra forbrug af el og varme i

Herning Kommunes ejendomme.

10.762

Grønt reGnskab 2012

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

Den landsdækkende CO2-udledningsfaktor for el ændres

fra år til år på grund af mere vedvarende energi i

elproduktionen og på grund af vejrforhold. For at kunne

sammenligne direkte fra år til år, har vi valgt altid at

bruge samme faktor som året før. Denne måde at måle

på, viser derfor CO2-udledningen for 2012 fastsat til

405 g/kWh som i 2011. Derved er 2012 helt sammenlignelig

med 2011.

Ud fra dette har Herning Kommune opnået en CO2besparelse

på 11,49 % i forhold til forbruget i 2007.

Sammenligner vi 2012 med 2011, så var der en stigning

i udledningen. Stigningen skyldes et større varmeforbrug,

formentlig pga. et relativt koldt år.

Aktiviteter igangsat i 2012 der har bidraget til

områdets målopfyldelse

• Opstart af energitrimning på 5 skoler og på rådhuset.

• Uddannelse af skolepedeller.

• Udbygning af automatisk energiopsamling.

• Fokus på at opnå en forbedret udnyttelse af

fjernvarmen på de ejendomme, som har haft en

dårlig udnyttelse, med såvel økonomisk som

energimæssig fordel til følge.

• Samling af aktiviteter i færre ejendomme (lukninger)

giver også reduceret energiforbruget.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for yderligere målopfyldelse

• Byrådet har afsat 20 mio. kr. til energirenovering.

Heraf skal ca. 13 mio. kr. gå til gennemførelse af

besparelsesforslag, som er beskrevet i bygningernes

energimærker. Alle forslag med en tilbagebetalingstid

på op til 10 år skal gennemføres. Der vil i 2013 blive

anvendt 7 mio. kr. fra denne pulje til energirenoveringen.

• Der igangsættes samtidig med energirenoveringen

en proces omkring adfærdsændringer og ejerskab til

energibesparelser.

39


Klima

Vejbelysning

Vejbelysning administreres gennem EnergiMidt og

udgør 11 % af CO2-udledningen fra Herning Kommune

som virksomhed.

Der er et væsentligt potentiale for nedbringelse af

energiforbruget til vejbelysning, som også rummer

økonomiske besparelser. Kommunen samarbejder med

EnergiMidt om mulighederne.

Grønt reGnskab 2012

Aktiviteter igangsat i 2012 der har bidraget til

områdets målopfyldelse

I 2012 har Energimidt på tretten gader i Vildbjerg

udskiftet den udtjente gadebelysning med 70 stk. nye

energieffektive LED-armaturer med en energibesparelse

på mindst 50 %.

Gaderne er udstyret med armaturer fra forskellige

fabrikanter, på den måde testes, hvordan armaturerne

klarer sig i praksis.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for yderligere målopfyldelse

I løbet af 2013 udarbejdes der målsætninger, milepæle

og indikatorer for indsatsen til opfyldelse af Herning

Kommunes klima- og CO2-mål.

40


Herning Kommune som virksomhed

DRIFT

DRIFT – kommunens egen driftsherre

DRIFT er en selvstændig enhed i Herning Kommune.

I 2012 havde DRIFT en omsætning på ca. 94 mio.

kr. DRIFT blev etableret i 1999, som Teknik og Miljøs

udførende enhed. DRIFT beskæftiger sig primært med

drift af veje, grønne områder og, indtil 1.1.2013, også

bemanding og drift af kommunens genbrugs- og

affaldspladser.

Pr. 1.1.2013 er driften af genbrugs- og affaldspladser

overført til Genbrug- og Affaldsafdelingen i Teknik og

Miljø. I praksis betyder det, at ca. 30 fuldtidsansatte

ikke længere er tilknyttet DRIFT.

DRIFT har siden 2010 gennemgået en større udvikling

og forandring til en ændret organisations- og styringsmodel.

En model der kaldes ”Helhedsorienteret Drift”,

som skal skabe rammerne for fortsat professionel

udvikling af vej- og parkområdet. Afledt heraf er DRIFT

FAKTA

Mål for DRIFTs miljøledelse:

- sortere og håndtere affald

- spare på energi og ikke-fornybare ressourcer

- undgå påvirkning af naturforhold

- udvikle medarbejdernes viden på miljøområdet

Mål fra Green Cities aftalen:

Grønt reGnskab 2012

siden 2010 blevet driftsherre i Herning Kommune.

Det betyder, at DRIFT nu samlet set skal vedligeholde

eksisterende anlæg indenfor vej-, park-, idræts- og

skoleområdet sammen med eksterne entreprenører.

DRIFT aflægger ”regnskaber” indenfor 3 områder:

Økonomi, Miljøindsats og Social indsats. Det grønne

regnskab er regnskabet for DRIFTs miljøindsats.

DRIFT har siden 2002 været ISO 14.001 miljøcertificeret

på vej- og parkområdet. Driften af genbrugs- og

affaldspladser blev i 2004 miljøcertificeret, men certificeringen

bortfalder fra DRIFTs side fra og med 2013.

Certificeringen påtænkes ikke fortsat.

På vej- og parkområdet sikres det via ISO 14.001-certificeringen,

at der til stadighed arbejdes målrettet med

forbedringstiltag på både miljøområdet og i DRIFTs

tilfælde også på arbejdsmiljøområdet

CO2-udledningen skal nedbringes med 25 % inden 2015 i forhold til 2006. En reduktion

i vandforbruget på de kommunale bygninger som helhed på 25 % i 2020 i forhold til 2010.

Mål fra Klimakommuneaftalen:

Herning Kommune som virksomhed skal reducere sin CO2-udledning med 3,5 % om året

frem til 2015.

41


DRIFT

Opgørelser

DRIFT har i 2012 registreret enten kilometer- eller

maskintimeforbrug på i alt 140 maskiner. Kilometerforbruget

er opgjort på 56 køretøjer, hvilket resulterede

i 814.386 kørte kilometre med et forbrug på 187.043

liter diesel.

En større del af DRIFTs køretøjer registreres der ikke kilometerantal

på, da de oftest ikke tilbagelægger egentlige

kilometer, men står stille, når de er i funktion - fx

gravemaskiner. På en del maskiner er der timetællere.

I 2012 er der anvendt 37.731 maskintimer hvortil der er

anvendt 167.406 liter diesel. Sammen med kørsel giver

det en samlet CO2-udledning på 955 tons.

35 %

1 %

2 %

Diesel til kørsel

4 %

Diesel til drift af gravemaskiner

Benzin til småmaskiner

Erhvervsmæssig kørsel i privatbiler

38 %

14 %

Gas til asfaltopvarmning og ukrudtsbrænding

Elforbrug inkl. elvarme

Varmeforbrug ekskl. elvarme

DRIFTs samlede CO2-udledning.

DRIFTS samlede CO2-udledning var i 2012 på 1.299

ton, hvilket var en stigning på 7 % i forhold til 2011.

I 2012 udgjorde dieselforbruget 74 % af DRIFTS

samlede CO2-udledning på 1.299 ton.

Vandforbruget er opgjort til 5.339 m 3, hvilket er en

stigning på 25 % i forhold til forbruget i 2010, men

er dog faldet med 3 % i forhold til 2011.

DRIFT anvender primært pesticid til bekæmpelse af

bjørneklo. Den målrettede indsats har siden 2008

resulteret i et fald på 82 %.

6 %

Grønt reGnskab 2012

Konklusion

DRIFTs CO2-udledning skal ses i lyset af et svingende

aktivitetsniveau. Selv ved et uændret aktivitetsniveau

vil der være forskel på, hvilken type arbejde der

udføres, og hvilke maskiner der anvendes. Derfor er

det vanskeligt fra år til år at vurdere udviklingen i

udledningen.

I DRIFTs miljøledelse har vi særlig fokus på, at maskinindkøb

giver en mindre miljøbelastning end den

eksisterende løsning, hvorved en miljøforbedring alt

andet lige er realiseret. Alt andet lige vil det bevirke en

mindre udledning, selvom den faktiske udledning skulle

være stigende.

DRIFT forsøger hele tiden at være på forkant med

den teknologiske udvikling i forhold til effektivt og

miljørigtigt udstyr.

De seneste år har der været fokus på:

• Energiforbedringer iht. energirapporter.

• Anvendelse af Trimax-klippeaggregater.

• Anvendelse af robotgræsklippere.

• Anvendelse af forbedret gasbrændingsudstyr.

• Coating af og ændring af belægninger i helleanlæg.

• Forbedre kørselslogistik i forhold til affald og tømning

af skraldespande.

• Stille krav og følge op på krav omkring miljø-

og arbejdsmiljø til underleverandører.

Vandforbruget er faldet lidt i forhold til sidste år, men

er dog fortsat langt fra målet.

DRIFT har i 2012 fortsat arbejdet med udfasning af

farlige kemikalier, og har nu reduceret antallet af kemikalier,

der anvendes i den daglige drift, fra 467 til 180.

100

80

60

40

20

0

liter pesticid

kg aktivstof

2008 2009 2010 2011 2012

Pesticid

Aktiv stof

42


DRIFT

Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets

målopfyldelse

Indkøb af ny læssemaskine til erstatning for gammel

gummiged på Nederkærgård, hvilket vil medføre en

besparelse på 5.100 l diesel/år.

Energirapporternes anbefalinger omkring energibesparende

tiltag på bygninger mv. følges fortsat. Tiltagene

afvejes i forhold til omfang og økonomi. I 2012 er der

foretaget følgende:

• Tørrerum er efterisoleret og varmeforsyningen er

konverteret til fjernvarme.

• Facadebeklædning og efterisolering på

administrationsbygningens vestside.

• 6 lavenergivinduer monteret på vestsiden af

administrationsbygning.

I løbet af året har der hos DRIFT været 7 robotgræsklippere

i gang med at vedligeholde parker og

grønne områder. I Birk-området er der indkøbt en

Fenris-græsklipper, som klipper, hvad der tidligere

skulle 3 forskellige maskiner til at klare. Miljømæssigt

set betyder det sparet transport til og fra af almindelige

græsklippere og dermed mindre CO2-udledning.

På området for småmaskiner er der indkøbt yderligere

batteridrevet udstyr. Én stanghækklipper, én teleskopstangsav

og yderligere 4 hækklippere. Dette betyder

ingen lokal udledning af udstødningsgasser, ingen risiko

for benzinspild på jorden og et langt bedre arbejdsmiljø,

da det batteridrevne udstyr vejer mindre.

Siden 2008 er antallet af kemikalier reduceret fra 467

til 180 produkter. Produkter indeholdende flour og PFOS

er udfaset. Produkter indeholdende nafta/råolie er

reduceret fra 84 til 29. Udviklingen indenfor produkter

indeholdende brommerede flammehæmmere og klor

følges.

I efteråret er indført elektronisk timeregistrering og

programmeringsændring i økonomistyringen og dermed

betydelig reduktion i fakturaudskrifter, hvilket samlet

har givet en papirbesparelse på i alt 11.000 ark svarende

til ca. 55 kg papir. I 2013 vil besparelsen have

fuld effekt.

Den gode historie

DRIFTs motto er ”Virker det på værkstedet…virker det

også andre steder”.

Mekanikerne hos DRIFT er ofte dem, der står for skud,

når nye produkter skal afprøves. ”At være forsøgskanin

Grønt reGnskab 2012

er en del af jobbeskrivelsen” siger mekaniker Ernst

Thomsen. Ernst og de øvrige mekanikere forsyner den

øvrige del af DRIFT med forskellige kemiske produkter

og er selv storforbrugere af kemi.

Inden et nyt produkt tages i anvendelse har vi undersøgt

miljø- og arbejdsmiljøpåvirkningerne, og vi ser

på, om produktet duer i dagligdagen. Vi kigger nøje på

hvert enkelt produkt i forhold til fordele og ulemper, og

det er slet ikke så simpelt….

Typisk vil meget effektive produkter ofte have stor påvirkning

af miljø- og arbejdsmiljøet, hvilket betyder, at

produkterne kan være farlige og ubehagelige at arbejde

med. Er produkterne effektive og hurtige er kontakten

kortvarig. Omvendt kan ”grønne” produkter have en

mildere påvirkning, men man kan da være i kontakt

med stofferne i længere tid.

Spørgsmålet er, hvad der så er mest hensigtsmæssigt…

der må vi bruge vores sunde fornuft. Nogle gange må

vi stille os selv spørgsmålet, om vi nu også får brugt de

korrekte værnemidler eller vores kollegaer gør.

Siden 2008 og indtil sommeren 2012 er antallet af

kemiprodukter faldet fra 467 til 180 forskellige produkter.

Der arbejdes på at have få, men gode produkter,

hvilket også gør det meget nemmere at finde de rigtige

værnemidler. Kemien, som vælges, fordeles til de

steder, hvor der er behov – altså eksempelvis er det

den samme rustopløser, som findes i Aulum, Kibæk og

på værkstedet.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

• Udskiftning af vinduer og døre på nordsiden af både

administrations- og værkstedsbygningerne på

Hammershusvej.

• Opsætning af 66 solcellepaneler på taget af

værkstedsbygningen.

• Optimere bekæmpelse af ukrudt i fuget,

fast belægning.

• Afholdelse af Hold Herning Ren 13 i forbindelse med

Herning Kommunes 100 års by jubilæum.

• Indretning af materialepladsen på Hammershusvej,

så der opnås en forbedret håndtering og sortering

af affald.

• Forbedre intro-forløb for nye medarbejdere.

• Kursus i miljørigtig kørsel for flere medarbejdere.

43


Grønt reGnskab 2012

Herning Kommune som geografisk område

Natur

beskyttet natur

Herning Kommunes natur omfatter bl.a. heder, overdrev,

ferske enge, vandhuller, søer og moser samt

mange vandløb. En lang række af vores sjældne dyr

og planter er knyttet til disse naturtyper. Arealerne er

beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og er også en

del af den biodiversitet, vi skal beskytte.

De beskyttede naturtyper er truet på forskellig vis. Set

i den store skala er den største trussel opsplitning af

naturen. Meget af den natur vi har tilbage ligger i dag

som adskilte parceller omgivet af marker, veje, byområder

og andre barrierer. Andre trusler mod biodiversiteten

er tilgroning på grund af manglende afgræsning,

dræning og udtørring samt eutrofiering*. Især tidligere

er endvidere en del naturområder direkte inddraget til

anden anvendelse.

FAKTA

Mål: Mål fra Green Cities-aftale:

Ansvaret for at den såkaldt § 3-beskyttede natur sikres

ligger primært hos kommunen. Der ligger dog også

et væsentligt ansvar hos de private lodsejere og hos

staten, hvis ejendomme omfatter § 3-beskyttet natur.

Et vigtigt led i at sikre naturen, er at udføre den nødvendige

naturpleje.

I Herning Kommune er der tradition for samarbejde

mellem kommune, private lodsejere, foreninger m.fl.

om dette arbejde. En del af de beskyttede naturområder

i Herning Kommune er samtidig omfattet af en

fredning. Gennem fredningen er der ofte åbnet for publikums

adgang til at nyde naturen – også på privatejede

arealer.

• Vi vil bevare og udvikle naturen til gavn for dyr, planter og mennesker.

• Vi øger den biologiske mangfoldighed inden 2015.

• Vi øger tilgængeligheden til, anvendelsen af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur.

Mål fra naturpolitikken:

Al natur i Herning Kommune udvikles og benyttes, så der skabes mere natur, størst mulig sammenhæng

og øget bæredygtighed i naturgrundlaget.

Naturkvaliteten på de beskyttede arealer skal forbedres, og arealet af beskyttet natur skal øges fra

de nuværende ca. 9 % til ca. 12 % i 2030.

Hvert år skabes 1-2 sammenhænge, så den grønne struktur er en realitet i 2025.

Den grønne vision, som meget kort beskrives i naturpolitikken, skal konkretiseres og gøres

nærværende i relation til den faktiske natur: Ådale, skovstrækninger, landskabstræk, grønne og

blå kiler mv. med henblik på at synliggøre og få planlagt mere i detaljer, hvor nye naturområder

og korridorer skal etableres. Herunder skal den grønne struktur indarbejdes i kommuneplanen

I 2025 skal Herning Kommune rumme 2,2 % mere skov end i 2008 med 10 % lysåbne arealer

friholdt for beplantning.

[* Eutrofering betyder at næringsfattige naturområder utilsigtet bliver gødet pga. udslip af gødning fra landbruget. Særligt afdampning fra

gylletanke kan tilføre for meget næring til fx hedeområder, med den konsekvens at de planter og dyr der lever på den næringsfattige jord

trues.]

44


Natur Beskyttet natur

Arealfordeling, naturtyper i beskyttet natur

ha

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

2006 2010 2011 2012

Ved at følge udviklingen af arealerne, bliver man opmærksom på et

eventuelt behov for at gribe ind, hvis en naturtype er i tilbagegang.

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

Som det ses af opgørelserne er arealet af de fem naturtyper

samlet reduceret med ca. 8 ha siden 2006, men

med fremgang fra 2011 til 2012. Ændringerne er resultatet

af både positive og negative ændringer. Beskyttet

natur kan således både vokse ind i og ud af beskyttelsen,

registreres og afregistreres. Fremgangen fra

2011-2012 er sket indenfor enge, heder og moser, mens

arealet af overdrev og søer/vandhuller er uændret.

Naturstyrelsen har i 2012 gennemført registrering

i Herning Kommune, for at vurdere områdernes

naturstatus i forhold til Naturbeskyttelseslovens § 3.

Når Herning Kommune får disse resultater, og sammen

med lodsejerne har vurderet baggrunden for den eventuelt

ændrede naturstatus, kan der forventes afregistrering

og nyregistrering af en række arealer efter

naturbeskyttelseslovens § 3.

Der arbejdes hvert år på at forbedre kvaliteten på

naturarealerne. Dette sker ved pleje af arealerne, fx

ved afgræsning, afbrænding, slåning eller knusning.

Indsatsen sættes primært ind på de kommunalt ejede

naturarealer, samt de privatejede, fredede naturarealer,

hvor kommunen har plejeforpligtelsen. Plejen forventes

at være medvirkende til at stabilisere, eller endda øge,

antallet af arter tilknyttet de forskellige naturtyper.

Indsatsen for den beskyttede natur

Der er i 2011 og 2012 gjort en betydelig indsat for at få

indarbejdet og udviklet en grøn struktur i Hernings nye

kommuneplan, som skal vedtages i 2013. Dette skal

synliggøre, hvor i kommunen der primært skal være

plads til natur, og skabe et plangrundlag, der på sigt

kan være med til at sikre mere plads og sammenhæng

i naturen.

Fersk eng

Hede

Mose og lign.

Overdrev

Søer og vandhuller

Grønt reGnskab 2012

Plads og sammenhæng er nogle af de vigtigste faktorer,

hvis man skal sikre biodiversiteten i Danmark

og verden. I Herning har vi arbejdet med dette som et

væsentligt emne i vores naturpolitik og som et af kommunens

indsatsområder.

Grundstrukturerne er ådalene og de store hede- og

plantageområder i kommunen. Desuden er der arbejdet

med bynær natur omkring byerne, herunder hvordan

den bynære natur hænger sammen med byernes grønne

områder. Desuden er der, i mindre omfang arbejdet med

forbindelseslinjer mellem de større naturområder.

De overordnede grønne strukturer er udpeget, så

de omfatter langt hovedparten af de eksisterende

naturområder. Det vil sige:

1. Heder, enge, moser, overdrev, vandhuller/søer og

vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttelses-

lovens § 3.

2. Natura 2000-områder med habitat- og fuglebeskyttelsesområder.

3. Fredede områder.

4. Skove og plantager, herunder også egekrat.

Der er ikke etableret nye sammenhænge, som beskrevet

i målet. Det er et vigtigt område, men svært at

effektuere, da det omfatter en indsats fra mange andre

parter end kommunen. Fremadrettet vil vi muligvis

ændre på målformuleringen.

45


Natur Beskyttet natur

For at forbedre kvaliteten af naturen har vi i 2012

udført pleje, hegning og andre tiltag på en række

naturområder i Herning Kommune. Projekterne

omfatter blandt andet:

- Hegning og rydning af arealer i Kibæk ved Von Å.

- Hegning af engområder ved Gindeskov Krat.

- Hegning af areal ved Karup Å.

- Rydning af arealer i Knudmosen.

- Rydning af 75 ha hedearealer i Gindeskov Krat,

Stoubæk Krat, Præstbjerg, Skov Olesens

Plantage, Elkær Plantage, Gudumkær Plantage og i

Søby fredningen.

- Der er brændt 10 ha hedearealer på Yllebjerg Bakkeø,

Præstbjerg Høje, Tiphede, Kyndelhøj,

ved Præstbjerg Naturcenter og i Troldtoft Krat.

- I Sandet Plantage er et hedeareal blevet indhegnet.

- Der er afhøstet lyng på et areal ved Præstbjerg.

Projekt ”Vandrende hyrde”

I 2012 blev der gennemført et forsøgsprojekt med en

vandrende hyrde og dennes fåreflok. Metoden skulle

medvirke til at holde hedearealer plejet, ved at dyrene

åd uønsket opvækst af invasive arter og træer og

buske, samtidig med de ved bid på lyngen kunne medvirke

til en foryngelse af lyngen. Metoden var tænkt

som særligt velegnet på arealer der, fx pga. størrelse

eller jagtinteresser, ikke kan hegnes permanent ind.

Projektet forløb over 2 x én måned i henholdsvis marts/

april og september/oktober. Det var planlagt, at flokken

kunne vandre over i alt 60 ha hede i perioden.

Resultatet af plejen viste imidlertid, at der var for

ringe effekt af dyrenes afgræsning, når der var tale

om den relativt korte afgræsningsperiode. Ulempen

ved metoden er primært de høje omkostninger, der er

forbundet med hyrdens løn. Omkostningerne sammenholdt

med udbyttet af plejen er vurderet til at være for

ringe, hvorfor projektet ikke fortsættes i 2013.

Grønt reGnskab 2012

Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets

målopfyldelse

• Tilskudsordning til naturpleje med en pulje

på 250.000 kr.

• Uddeling af puljemidler til 4 projekter

(Se også under afsnittene om vandløb, om friluftsliv

og om borgerrettede aktiviteter og samarbejde).

• Udvikling af en grøn struktur til den nye

kommuneplan.

• Naturplejeprojekter som nævnt ovenfor.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

I 2013 vil en væsentlig opgave blive at få analyseret og

sammentænkt og koordineret den hidtidige praksis med

de nye tiltag og indsatser, der er på vej.

• I 2013 forventer vi at skulle sagsbehandle

kortlægningen af ny og eksisterende natur som

Naturstyrelsen har udført i 2011 og 2012.

• Regeringen forventes i 2013 at komme med sin nye

Naturplan Danmark.

• Vi skal have lavet en status for ansvarsarter i Herning

Kommune.

Hernings nye kommuneplan vedtages.

• Natura 2000-indsatsen falder vel også på plads.

• Der skal gang i klimatilpasningen.

Kommunens egen naturplejeindsats skal fortsættes

og udvikles.

Foto: Gert Thorhauge Andersen

46


Natur

Skov

Skov har betydning for samfundet på mange måder.

Ud over den rent produktionsmæssige værdi, er skov

også en vigtig med til at reducere udvaskning af

næringsstoffer til vandløb og grundvand. Gammel skov

og naturskove rummer mange arter af svampe, laver,

mosser og insekter. Samtidig har skove en stor værdi i

forhold til klimaindsatsen og som et både rekreativt og

landskabeligt element. Derfor er skovrejsning også et

indsatsområde i Herning Kommunes naturpolitik.

I nedenstående afsnit ser vi på skovudviklingen i hele

kommunen som geografisk område. Læs mere om

hvordan kommunen forvalter sine egne skove, i afsnittet

om skov under kommunen som virksomhed.

FAKTA

Mål fra naturpolitikken:

At øge skovarealet fra nuværende 17 %

(2008) til 25 % over en skovgeneration

(80 år) - dette er også et nationalt mål.

Det betyder, at i 2025 skal Herning Kommune

rumme 2,2 % mere skov end i 2008 med

10 % lysåbne arealer friholdt for beplantning.

Samtidig er det et ønske at øge muligheden

for bynær skov, så borgeren har let adgang til

oplevelser i skoven.

Opgørelser

ha.

30000

27500

25000

22500

20000

17500

15000

12500

10000

7500

5000

2500

0

Grønt reGnskab 2012

Primo 2008 Primo 2011 Mål 2025

Skovareal opgjort via luftfoto (FOT-skov) samt registrering af

fredsskov. Herfra er trukket § 3 arealer der omfatter særlig

sårbar natur, idet denne del ikke må blive til egentlig skov.

FOT-skov opgøres hvert 3. år. Næste opgørelse er i 2014.

Søjlediagrammet over areal med FOT-skov giver et

billede af udviklingen i det samlede træbevoksede areal

i kommunen for 2008 og 2011 sat op mod målet for

2025. Den enkelte værdi for FOT-skov rummer dog

mere end reel skov (eksisterende skov og nytilplantet

privat skovrejsning). Værdien rummer også vildtremiser

(under 0,5 ha) og produktion af juletræer samt flerårige

energiafgrøder (f.eks. poppel og pil).

Foto: Gert Thorhauge Andersen

47


Natur Skov

Fredskov

Hvis arealet med vildtremiser m.m. er nogenlunde

konstant i kommunen, er areal med fredskov en god

målestok for, om målet med 19,2 % skov i kommunen i

2025, er nået.

I 2012 lå det samlede areal med fredskovspligt på

20.158 ha, hvilket svarer til cirka 15,2 % af kommunens

samlede areal, mens vildtremisser m.m. udgjorde

cirka 3,2 %. For at nå målet med 19,2 % mere skov i

alt, estimeres fredskovsarealet derfor at skulle være på

cirka 16 % i 2025 svarende til cirka 21.200 ha fredskov.

Det samlede årlige areal der ansøges fredskov på, er

faldet fra godt 250 ha i 2008 til cirka 40 ha i 2012. (Se

detaljer i tabellen nedenfor). Tallene i tabellen er ikke

udtryk for det samlede areal, der bliver til fredskov

årligt, da nogle ansøgninger om skovrejsning afvises af

hensyn til andre landskabelige hensyn som beskyttet

natur, beskyttelseslinjer omkring vandløb, gravhøje

mv.. Andre afvises af Naturstyrelsen eller gennemføres

aldrig af ejer. Endelig kan der ved etablering af fredskov

indgå op til 10 % lysåben natur. Således kan op til 10

% af det samlede fredskovsareal være uden skovdække

– men ikke alle fredskovsprojekter benytter denne

mulighed.

Antallet af private, der ønsker at plante fredskov er

jævnt faldende i kommunen. I 2009 modtog kommunen

34 ansøgninger.. I 2012 modtog kommunen kun

5 ansøgninger.

År Private ansøgninger om plantning af fredsskov

2008 252 ha fordelt på 24 ansøgninger

2009 253 ha fordelt på 34 ansøgninger

2010 143 ha fordelt på 14 ansøgninger

2011 89 ha fordelt på 15 ansøgninger

2012 40 ha fordelt på 5 ansøgninger

Grønt reGnskab 2012

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

Hvis Herning Kommune skal nå målet om 19,2 % skov

i 2025 skal der plantes mindst 80 ha ny skov årligt. Så

hvis tendensen de sidste to år fortsætter, vil Herning

Kommune ikke kunne nå målet. Herning Kommunes

indsats for at nå målet om skov er, udover drift af kommunens

egne skove og bynær skovrejsning, primært

planmæssig. I forbindelse med den nye kommuneplan

er der derfor lavet tiltag til at revidere de udpegede

skovrejsningsområder for om muligt at øge interessen

for at plante skov igen. Hvorvidt det er nok til at nå

målet er svært at sige. Andre tiltag kunne være at øge

den kommunale skovrejsning eller at reservere arealer

til kommunal skov i forbindelse med udarbejdelse af

lokalplaner.

Læs om kommunal skovrejsning og drift under

kommunen som virksomhed.

Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets

målopfyldelse

Der er ikke igangsat nye initiativer i 2012 ud over det

løbende arbejde på området

48


Natur

Vandløb

Der er ca. 750 km offentlige vandløb og et stort antal

private vandløb i kommunen. Vandløbene hører til

enten Storå-systemet, Skjern Å-systemet eller Karup

Å-systemet. 2012 blev laksens år i vores vandløb. Flere

store projekter har både givet bedre passageforhold

og helt nye gyde- og opvækstmuligheder for laks,

havørred og stalling.

Vandløbsvedligeholdelsen 2012 i Herning Kommune har

fået en ny start, hvor et nyt udbud både har betydet

nye åmænd og gensyn med gamle. De nye udbudsbetingelser

skal være med til at sikre en endnu mere præcis

beskrivelse af den vedligeholdelse, der skal sikre en

opfyldelse af bestemmelserne i vandløbsregulativerne.

FAKTA

Mål fra Green Cities aftale:

• Vi vil bevare og udvikle naturen til gavn for

dyr, planter og mennesker.

• Vi øger den biologiske mangfoldighed inden

2015.

• Vi øger tilgængeligheden til, anvendelse af og

kendskabet til vores natur, herunder

bynær natur.

Mål fra naturpolitikken:

At gennemgå og forbedre de fysiske forhold på

ca. 1 km af de mest trængende vandløb.

Grønt reGnskab 2012

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

For at registrere antallet af bækørreder elfiskes der

hvert år i Herningsholm Å på en strækning på 50 meter

på 9 stationer fra Silkeborgvej i øst til Lundgårdskolen i

nordvest. Tabellen viser antallet af målestationer, hvor

der er fanget bækørred de seneste 20 år. Bækørred er

en rigtig god indikator, fordi den stiller store krav til

vandkvaliteten. Har bækørreden det godt, vil der også

være gode muligheder for at truede arter af vandinsekter,

fisk, fugle og odder kan trives i vandløbet.

De seneste års tilbagegang i fangst af bækørred ved

stationerne i Herningsholm Å kan skyldes for høje vandtemperatur

eller for meget vand når det regner rigtig

meget. Det er målet, at der atter vil være bækørred på

7 ud af 9 målestationer.

8

7

6

5

4

3

2

1

0

1993

1994

1995

1996

Herningsholm Å

Bækørredforekomst på 9 målestationer

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Storå ved Hodsager

49


Natur Vandløb

Udlægning af gydegrus og restaurering af vandløb

Restaurering af vandløb er genopretning af vandløbskvalitet,

som er blevet forringet eller ødelagt ved bl.a.

regulering og hårdhændet vedligeholdelse. For at give

laksefiskene nye gydebanker, kan man lægge grus og

småsten ud. Det skaber også levesteder for smådyr og

øger geniltningen af vandet.

Der er udlagt gydegrus i følgende vandløb i 2011:

Haderis Å

Karup Å

Der er foretaget restaurering i en

række vandløb i 2011:

Fjederholt Å

Projektet ved Fjederholt Å startede som en del af den

særlige vand – og naturindsats i et samarbejde mellem

Naturstyrelsen og Herning Kommune. Projektet er

gennemført for at fjerne næringsstoffer, især kvælstof,

og forbedre forholdene for flora og fauna, samt sikre

borgerne adgang til rekreative oplevelser. Der var bevilliget

11 mill. kr. til projektet, som blev gennemført i

2011 og afsluttet foråret 2012 med indvielse maj 2012.

Elfiskeri på indvielsesdagen viste vilde 1 års laks

samt en del spæd vild lakseyngel på en af de udlagte

gydebanker.

I december 2012 blev der observeret/registreret 30–40

laks og havørreder på de nederste 2 km af åen. En

hanlaks på imponerende 130 cm var dagens største.

Stalling blev ligeledes konstateret i et væsentligt større

antal i forhold til tidligere.

Fjernelsen af opstemningen i Skjern Å ved Hytten

Dambrug og Sandfeld-Hesselvig Kanalen.

Ved Sandfeld-Hesselvig Kanalen samt Hytten Dambrug

er der i løbet af 2011 og 2012 gennemført en fjernelse

af det nuværende stemmeværk og etablering af et

fuldt faunapassabelt stryg i et ca. 310 m langt forløb.

Formålet er at forbedre passagemuligheder og levesteder

for laks og andre habitatarter. Projektet er løst i

forståelse med de to lokale dambrugsejere; dambrugsarealet

ved Hytten Dambrug blev samtidigt reetableret

og der blev som erstatning for de gamle damme

etableret 3 søer.

Grønt reGnskab 2012

Karstoft Å og nedlæggelse af Karstoft Fiskeri

Det er ønsket at udføre et vådområde ved Karstoft Å

fra Karstoft By og til kommunegrænsen til Ikast-Brande

Kommune, dvs. en strækning på ca. 3 km.

Projektet har krævet en løsning med hensyn til den

fremtidige drift af Karstoft Fiskeri, idet det ikke vil være

muligt at drive dambruget under de fremtidige afvandingsmæssige

forhold som følge af vådområdeprojektet.

På den baggrund har Herning Kommune i 2012 opkøbt

stemmeretten ved indtaget til Karstoft Fiskeri og

reetableret det tidligere dambrugsareal.

Dette har betydet, at der er sikret faunapassage i

Karstoft Å på den aktuelle strækning, og at der på det

tidligere dambrugsareal er etableret tudsehuller.

Okkerbekæmpelse

Okker er et miljøproblem i mange vandløb i Herning

Kommune. Den røde okker gør vandet grumset i åer og

bække og er meget giftig for både fisk og smådyr.

For at mindske okkerforureningen anlægges okkerbassiner

i vandløbene. I et okkeranlæg iltes det opløste

jern på planter, og okkeren bundfælder. Et okkeranlæg

skal renses op, inden det bliver fyldt med okkerslam.

Det sker normalt hvert 4-5 år.

Herning Kommune har oprenset to af kommunens okkerrensningsanlæg

beliggende ved henholdsvis Gindeskov

Bæk og tilløb til Sokjær Grøft / Hodsager Lilleå /

Pajkær Grøft.

Vandstandshævning ved Dunnekær Bæk

I et tilløb til Sunds Nørreå, Dunnekær Bæk, hvor okkerbelastningen

har været betydelig og vandløbet ikke

har haft nogen målsætning, er der udført en hævning

af vandløbets bund til terræn.

Formålet med vandstandshævningen har været at

fremme dannelsen af et vådområde på de vandløbsnære

arealer syd for Sunds Nørreå samt at mindske

udvaskningen af jern til Sunds Nørreå.

50


Natur Vandløb

Aktiviteter igangsat i 2012, som fremmer målene:

• Udarbejdelse af restaureringsprojekter.

• Udlægning af gydegrus til laks, havørred og grøn

Kølleguldsmed.

• Øget opmærksomhed på odder og bævers levesteder.

• Oprensning af gamle okkeranlæg.

• Samarbejde med lystfiskerforeninger om udlægning

af gydegrus.

Den gode historie 2012

Før 2012 fandtes der ingen regnvandsbassiner i Kibæk.

Al overfladevand fra veje, tage m.m. løb direkte ud i

vandløbene. I perioder ved tøbrud og kraftig nedbør

gav det udledning af nærings – og miljøfremmede stoffer

og store svingninger i vandstanden i vandløbene

omkring Kibæk. Store svingninger i vandstanden

medfører ødelæggelse af brinkerne i vandløbene med

sandvandring til følge, hvilket er et stort problem i

hovedløbet Von Å. Det er til skade for gydebankerne,

som bliver dækket af sand og hindrer bl.a. laksefiskene

i at gyde.

Herning Vand A/S har anlagt de første regnvandsbassiner

ved Velhustedvej med udløb til Favsmose Bæk.

Nu anlægges desuden bassiner til Von Å mellem Sandfeldparken

og Bavnehøjen.

Grønt reGnskab 2012

Herning Kommune indgik i 2012 også et samarbejde

med Herning Vand A/S om et naturgenopretningsprojekt

på den øvre del af Von Å, hvor vandløbet er blevet

genslynget, der er etableret gydebanker, regnvandsbassiner,

sikret fortsat afgræsning af området, samt

sikret forbedret adgang for borgerne til området.

Området, i lokalområdet kaldet Sandfeldsøerne blev

indviet den 20. april 2012.

Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner er desuden

i fuld gang med både at lave et nyt vådområde og en

genslyngning af Von Å på en ca. 8,5 km lang strækning

fra Kibæk By til opstrøms Toudal Fiskeri nordøst for

Troldhede. Projektet skal være med til at fjerne kvælstof

fra vandmiljøet og forbedre levestederne for dyr og

planter i og langs med vandløbet.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for yderligere målopfyldelse

Det er nødvendigt at vi forbereder os på tendensen til

mere ekstreme regnvejrshændelser om sommeren.

Arbejdet med en klimatilpasningsplan er derfor et skridt

på vejen til både at afværge risikoen for oversvømmelser

og sikre flere målestationer med bækørred i

Herningsholm Å.

Indvielse af Sandfeldsøerne

51


Natur

Ansvarsarter

Herning Kommune har udvalgt en række arter som

lokale ansvarsarter. Arter som vi mener det er vigtigt

at gøre en indsats for at bevare. De udvalgte arter er

typisk arter der er omfattet af en eller flere beskyttelsesordninger,

og som ifølge den danske rødliste* er

truet eller i tilbagegang. Udgangspunktet har endvidere

været, at arterne skal findes eller have naturlige leve-

steder i eller lige udenfor Herning Kommune. Arterne

skal helst repræsentere forskellige artsgrupper og forskellige

naturtyper. De må også gerne have en spændende

naturhistorie. Den oprindelige liste over ansvarsarter

blev opstillet under udarbejdelsen af Herning

Kommunes naturpolitik i 2008. Den omfattede 49 arter

og blev umiddelbart derefter udvidet til 56 arter.

I 2010 blev listen udvidet til 57 arter med sommerfuglen

Ensianblåfugl og i 2012 har vi udvidet listen med

Grøn Mosaikguldsmed der er fundet i Knudmosen og

FAKTA

Grønt reGnskab 2012

Maj-Gøgeurt, der nok burde have været på listen fra

starten. I dag er der således 59 arter på listen.

Arbejdet med ansvarsarter er en del af kommunens bidrag

til at sikre biodiversiteten. Når vi beskytter truede

dyr og planter lokalt er vi både med til at sikre den genetiske

variation indenfor arterne, til at bevare arterne

og til at sikre de naturtyper, som arterne er dele af.

Når man vil beskytte dyr og planter lokalt, skal man se

på en række forhold. Arterne skal have tilstrækkeligt

med plads og levesteder af god kvalitet. Der skal være

sammenhæng mellem levestederne, så arterne kan

spredes og bestandene kan udvikle sig, og så skal de

ikke forstyrres så meget, af menneskelige aktiviteter fx

forurening eller indgreb i levestederne, at de ikke kan

overleve.

Mål fra Green Cities aftale:

• Vi vil bevare og udvikle naturen til gavn for dyr, planter og mennesker.

• Vi øger den biologiske mangfoldighed inden 2015.

• Vi øger tilgængeligheden til, anvendelse af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur.

Mål fra naturpolitikken:

Herning Kommune ønsker at kortlægge ansvarsarternes forekomst og herudfra fastlægge et

indsatsprogram, der beskytter den enkelte art og sigter mod artens videre udbredelse. Der er

generelt et stort behov for bedre viden om ansvarsarternes udbredelse for at kunne bruge denne

viden i prioritering af plejeindsatsen.

[* Den danske Rødliste er fortegnelsen over de danske plante- og dyrearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet

af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN). At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes

risiko for at uddø.]

Klokke-ensian i Stoubæk Krat, Foto: Gert Thorhauge Andersen

52


Natur Ansvarsarter

Opgørelser

Af de 59 ansvarsarter er der 12 arter som ikke er

observeret efter 2008 hvor Naturpolitikken blev

vedtaget. De 12 arter er vurderet i følgende tabel:

Art bemærkninger

Bjergulvefod Angives nogle steder som uddød i Danmark.

Dværgulvefod

Grønt reGnskab 2012

21 arter er set hvert år, 14 arter er set 4 af de 5 år, 9

arter er set 3 gange, 2 arter er set 2 gange og 4 arter

er kun set 1 af årene.

I dag meget sjælden. Findes kun i Nord- og Nordvestjylland.

Næppe relevant i Herning Kommune.

Flad ulvefod Et enkelt fund i Nørlund Plantage i 2009 i Ikast Brande Kommune.

Liden ulvefod Flere fund i Nørlund Plantage og på Harrild Hede i Ikast Brande kommune.

Vandranke Findes i Skjern Å og Storå nedstrøms kommunegrænsen.

Døgnfluen Metretopus Borealis

Flodlampret

Havlampret Larver er tidligere fundet i Rind Å.

Er meget sjælden og kan normalt kun findes om sommeren hvor vi ikke

normalt indsamler bundfaunaprøver i vandløb. Er Kendt fra Skjern Å.

Er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Skjern Å

og Karup Å.

Markfirben Mangler i et centralt område i Midt- og Vestjylland.

Hjejle

Tinksmed

Fuglen i Hernings byvåben. Tidligere karakterfugl på heden.

Har sidst ynglet på Boris Hede.

Er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

i Sdr. Feldborg Plantage. Kun observeret som trækfugl.

Damflagermus Er i 2006 registreret fouragerende over Gødstrup Sø.

Vind Hede, Foto: Gert Thorhauge Andersen

53


Natur Ansvarsarter

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

Løgfrø og stor vandsalamander

Både løgfrø og stor vandsalamander findes i Herning

Kommune i små og sårbare bestande. Begge arter er

strengt beskyttede dyrearter (jf. EF-habitatdirektivets

artikel 12), der kræver særlig opmærksomhed og pleje.

Haletudse af løgfrø. Foto: Per Klit

Grønt reGnskab 2012

Der arbejdes på at finde nye eksisterende levesteder

og at sikre de forekomster, der er kendt. Det giver

mulighed for at forøge bestandene ved at pleje de

vandhuller, de lever i, og ved at lave nye vandhuller

i disse områder. Derved får dyrene mulighed for at

kolonisere nye levesteder. Desuden bliver der hele tiden

ledt efter nye forekomster af arterne. Efter kortlægningen

vil der blive taget stilling til, hvilke konkrete

plejeaktiviteter, der evt. skal iværksættes.

Spidssnudet frø

Spidssnudet frø er ligesom løgfrø og stor vandsalamander

en strengt beskyttet art, men i modsætning

til de to øvrige arter er den forholdsvis almindeligt

forekommende. Den anses ikke for at være sårbar i

landsdelen. Da der løbende bliver oprenset og etableret

nye vandhuller hos private lodsejere, bliver der til

stadighed skabt mulighed for, at arten kan brede sig

til nye lokaliteter.

Arbejdet med løgfrø og spidssnudet frø er en fortsættelse

af tidligere igangsatte projekter. Arbejdet med

stor vandsalamander har indgået i et fælles projekt

imellem Naturstyrelsen Vestjylland, Holstebro og

Herning kommuner. I 2012 har Herning Kommune

finansieret etablering af 5 nye vandhuller og pleje af 2

vandhuller, specielt med henblik på fremme af løgfrø og

spidssnudet frø.

54


Natur Ansvarsarter

Aktiviteter igangsat i 2012 som fremmer mål

om at sikre biodiversiteten og beskytte

ansvarsarterne:

• Kortlægning af ansvarsarter er fortsat med

registrering på GIS.

• Vi er begyndt at lægge information om de enkelte

ansvarsarter på herning.dk.

• Den generelle naturpleje og vedligeholdelsesindsats

bliver, når der er kendskab til ansvarsarter

i de konkrete områder, optimeret i forhold til

ansvarsarternes krav til levesteder.

• Der er i 2012 lavet enkelte paddevandhuller i

Herning Kommune.

Den gode historie i 2012

Den gode historie i 2012 er 3 nye fund af ansvarsarter i

Herning Kommune:

• Der er fundet en ny population af klokke-ensian på

et fugtigt hedeareal i nærheden af Troldtoft egekrat.

• Der er observeret gydende laks på nye gydebanker i

Vegen Å ved Sørvad.

• Der er fundet grøn mosaikguldsmed ved et regn-

vandsbassin i Knudmosen.

Grøn mosaikguldsmed blev fundet af en privatperson.

Guldsmeden er observeret ynglende i Knudmosen i et

Grønt reGnskab 2012

regnvandsbassin ud mod Messevejen. Arten er speciel

ved at den normalt kun lægger æg i planten krebseklo.

Grøn mosaikguldsmed er en bilag IV-art, og dermed

strengt beskyttet.

Desværre blev regnvandsbassinet efterfølgende helt

oprenset, fordi ingen af kommunens naturmedarbejdere

har haft kendskab til tilstedeværelsen af grøn

mosaikguldsmed på lokaliteten. Regnvandsbassinet er

ikke registreret som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens

§ 3. Dette vil blive vurderet i foråret 2013, når

planterne i bassinet kommer i vækst igen.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for yderligere målopfyldelse

Herning Kommunes vandløbsgruppe har for 2013

valgt lampretter som særlig fokusart.

• Vi vil i 2013 udbygge vores viden om ansvarsarter, og

samtidigt gøre denne mere handlingsrettet.

• Vi vil i 2013 forsøge at finde levesteder for nogle af

de ansvarsarter, hvor vi ved mindst om udbredelsen

i Herning Kommune, herunder nogle af de 12 arter vi

ikke har fundet i perioden 2008-2012.

• Vi vil i 2013 gøre forsøg med punktvis naturpleje. Det

vil sige naturpleje på små arealer med forekomst af

ansvarsarter, for eksempel rydning af opvækst på 50-

100 m 2 hvor en art lever.

Okkergul randøje (ikke en ansvarsart), Foto: Gert Thorhauge Andersen

55


Invasive planter og dyr

Invasive arter er indførte eller indslæbte dyr og planter,

der udgør en trussel mod både almindelige og sjældne

arter i den danske natur, fx fordi de ikke har nogen

naturlige fjender i Danmark.

I Herning Kommune har vi problemer med mindst 10

planter og dyr. Nogle af de invasive arter er meget

dyre og vanskelige at bekæmpe effektivt. Derfor har vi

foreløbig valgt at koncentrere indsatsen til bekæmpelse

af kæmpe-bjørneklo, hvor bekæmpelsesmetoder er

kendte og velafprøvede. For at komme planten til livs

har Herning Kommune vedtaget en indsatsplan for

bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Med indsatsplanen

har lodsejere siden 2009 haft pligt til at bekæmpe

planten. Der har været - og er fortsat - god forståelse

for denne indsats.

Opgørelser

DRIFT (kommunens entreprenørvirksomhed) bekæmper

kæmpe-bjørneklo både på de kommunale arealer og

langs vandløb, og har i 2012 brugt 515 timer og 23 liter

sprøjtemiddel mod 832 timer og 41 liter sprøjtemiddel

i 2011. Udviklingen i forbrug af sprøjtemiddel og tid til

bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo kan ses i nedenstående

figur.

Timer

Natur

1000

800

600

400

200

FAKTA

Mål fra naturpolitikken:

Fortsat nedgang i udbredelsen af

kæmpe-bjørneklo

0

2009 2010 2011

Timer Sprøjtemiddel, L

2012

100

80

60

40

20

0

Sprøjtemiddel, L

Grønt reGnskab 2012

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

DRIFT bekæmper kæmpe-bjørneklo på kommunale

arealer og langs vandløb hos private lodsejere, ifølge en

indsatsplan, som blev udarbejdet i slutningen af 2008.

Det vurderes, at nedgangen fortsætter, både i antal

lokaliteter med kæmpe-bjørneklo men mest i antal

planter pr. lokalitet. Tidsforbruget til bekæmpelse falder

kun langsomt, da der fortsat skal bruges tid på den

grundige gennemgang af vandløbsbredderne. Desuden

er spredte mindre forekomster tidskrævende. Frøpuljen

bevarer sin spiringsevne i min. 10-15 år, hvilket kræver

fortsat tilsyn med lokaliteterne, selv efter at planterne

er væk. Der anvendes udelukkende midler med det

aktive stof glyphosat fx RoundUp.

Det har også i 2012 været muligt at indrapportere fund

af invasive arter via kommunens hjemmeside. Man

kan indrapportere følgende 8 arter: kæmpe-bjørneklo,

glansbladet hæg, kæmpebalsamin, havegyldenris,

pileurt (2 arter), rævehalespiræa og rød hestehov.

Der er i 2012 sat ind med massiv lodsejerkontakt, idet

der er sendt brev til 270 lodsejere. Det har betydet

mange henvendelser til administrationen, men samtidig

har det også sat fokus på problemet og fået mange

private lodsejere til selv at håndtere bekæmpelsen

af bjørneklo. I 5 tilfælde har kommunen bekæmpet

bjørneklo på privat jord på lodsejers regning.

Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets

målopfyldelse

• Fortsat bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo efter

indsatsplanen.

• Kontakt til 207 lodsejere vedr. bekæmpelse af

kæmpe-bjørneklo.

56


Natur Invasive planter og dyr

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

Bekæmpelse af glansbladet hæg

Herning Kommune har i samarbejde med

Naturstyrelsen og Skov & Landskab ved Københavns

Universitet medvirket i et projekt om glansbladet hæg,

hvor forskellige bekæmpelsesmetoder er blevet

afprøvet og dokumenteret.

Konklusionen på projektet er, at mekanisk bekæmpelse

af glansbladet hæg kræver en vedvarende stor

indsats i en længere årrække. Er et areal først groet til

i glansbladet hæg, er det meget vanskeligt at komme

den invasive art til livs uden brug af pesticid. Græsning

kan bruges forebyggende på lysåbne arealer. På arealer

som ikke er tilgængelige med større maskiner, som

f.eks. i skovene og på kuperet hedeterræn, er eneste

realistiske mulighed at bruge pesticid.

Grønt reGnskab 2012

Glansbladet hæg er allerede i dag et stort problem på

rigtig mange arealer i Herning Kommune. Den forekommer

på mange hedearealer og i de kommunale skove

og fredede egekrat findes den massivt.

Den bekæmpes i dag mekanisk. Men opvæksten er så

massiv at denne indsats ikke kan gøre det alene. Som

opfølgning på projektet har Herning Kommune valgt at

igangsætte en forsøgsrække med bekæmpelse af glansbladet

hæg med små mængder roundup.

Forsøgene vil begynde i 2013 og forløbe over de

kommende 2-4 år. Dette fremmer målet om biologisk

mangfoldighed, men har negativ konsekvens for målet

om ikke at anvende pesticider.

Kæmpe-bjørneklo i forgrunden

Glansbladet hæg breder sig til højre på foto

57


Grønt reGnskab 2012

Herning Kommune som geografisk område

Klima

Klimaplan 2009-2013 for Herning Kommune opstiller

mål og handlingsplaner for nedbringelse af CO2-udledningen

i kommunen som geografisk område. Klimabelastningen

er resultatet af mange samfundsaktiviteter.

Vi har opdelt CO2-udledningen i bidrag fra energiforbrug,

transport, landbrug og industri. Udviklingen sker

langsomt og CO2-udledningen i det geografiske område

FAKTA

Mål fra Klimaplanen:

25 % reduktion af CO2-udledningen (2007-2015)

15 % reduktion af samlede drivhusgasser (2007-2015)

35 % reduktion af samlede drivhusgasser (2007-2030)

Mål fra Green Cities aftalen:

Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO2 reduceret med 25 % ift. 2006.

Vores el- og varmeforsyning er CO2-neutral inden udgangen af 2025.

Opgørelse

GWh

1000

800

600

400

200

0

CO2-udledning i Herning Kommune

2007 2009 2010

2011 2012

Affald

Individuel opvarmning og procesvarme

Fjernvarmeforbrug

Elforbrug

Transport

Landbrug

opgøres derfor kun hvert andet år, næste gang for

2013. Den aktuelle opgørelse er den samme, som indgik

i Grønt Regnskab 2011. Vi opgør CO2-udledningen i

CO2-ækvivalenter*.

[ * CO2-ækv. er betegnelse for enheden for den vægtede sum af

forskellige drivhusgasser. Gasserne er vægtet efter deres individuelle

virkning på drivhuseffekten. Fx bidrager metan (CH4) 21 gange

mere til drivhuseffekten end CO2, hvorfor 1 ton CH4 = 21 ton CO2

ækvivalenter.]

35 %

8 %

CO2-udledning fordeling

5 %

CO2-udledning i Herning Kommune fra sektorerne

6 %

42 %

0 50000 100000 150000 200000 250000 300000

2007 2009 2011

4 %

Landbrug

Transport

Elforbrug

Fjernvarmeforbrug

Individuel opvarmning og procesvarme

Affald

58


Klima

CO2-udledning fra varmeforbrug

Fjernvarmeforbruget bidrager med 5 % af den samlede

CO2-udledning i kommunen. I 2011 blev der udledt

34.563 ton CO2 fra fjernvarme, hvilket var 14 % mindre

end i 2009 og 3 % mindre end i 2007. Øget tilslutning

til fjernvarme har gjort, at kWh-forbruget er steget

siden 2007, men på trods af dette er CO2-udledningen

faldet i takt med forbedret energiudnyttelse og øget

brug af biomasse og solvarme i produktionen.

Individuel opvarmning og procesvarme tegner sig for

6 % af den samlede CO2-udledning og gav i 2011

anledning til 41.122 ton CO2. Det er 37 % mindre end

i 2009 og 51 % mindre end i 2007. Årsagen er en øget

tilslutning til fjernvarme samt mindre forbrug af procesvarme

i industrien. I takt med udfasningen er varmeforsyning

fra oliefyr reduceret med 50 % og naturgasfyr

reduceret med 79 % med siden 2007.

Andelen af CO2-neutral energi i varmeforsyningen var

36 % i 2007, 44 % i 2009 og 50 % i 2011.

CO2-udledning fra elforbrug

Elforbruget bidrager med 8 % af den samlede CO2udledning

i kommunen. I 2011 var CO2-udledningen fra

el 59.031 ton CO2, hvilket er 25 % mindre end i 2009

og 33 % mindre end i 2007. Elforbruget er kun faldet

marginalt i perioden 2007-2011, men CO2-udledningen

er faldet markant i takt med forbedret energiudnyttelse

og øget brug af vindkraft og biomasse i produktionen.

Andelen af CO2-neutral energi i elforsyningen var 58 %

i 2007, 61 % i 2009 og 84 % i 2011.

800000

700000

600000

CO2-udledning i Herning Kommune

(inkl. CO2-ækv. fra landbrug)

Samtlige

drivhusgasser

reduceret 15 %

ift. 2007

2007 2009 2011 2013 2015

Figur 4. Udvikling i CO2-udledning i forhold til mål i Klimaplanen

om 15 % reduktion i CO2 og drivhusgasser i 2015 ift. 2007

Grønt reGnskab 2012

CO2-udledning fra landbrug

I 2011 var udledningen fra landbruget 294.627 ton

CO2-ækv., svarende til 42 % af den samlede udledning

i kommunen. Det er 2 % mere end i 2009 og 4 % mere

end i 2007. Der er i perioden sket en stigning i opdyrket

areal og antallet af kvæg.

CO2-udledning fra transport

I 2011 var CO2-udledningen fra transport knapt

244.441 ton, hvilket er 3 % mere end i 2009 og 6 %

mere end i 2007. Udledningen fra transport udgør 35 %

af den samlede CO2-udledning i Herning Kommune.

Vejtrafikken alene bidrager med 78 % af CO2-udledningen

fra transport.

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

Den samlede udledning af drivhusgasser i Herning

Kommune er i 2011 opgjort til 698.743 ton CO2.

Det svarer til 8 ton CO2 pr. indbygger mod 11 ton pr.

indbygger på landsplan. I 2011 var udledningen 10 %

lavere end i 2009 og 12 % lavere end i 2007. Det skyldes

dels en reduktion i energiforbruget og dels konvertering

til en mere og mere grøn energiproduktion.

Fortsætter tendensen vil klimaplanens mål om 25 %

reduktion af CO2-udledningen og 15 % reduktion af

samtlige drivhusgasser i perioden 2007-2015 være

opfyldt i 2013 (figur 4), hvorimod Green Cities fælles

mål om 25 % reduktion af samtlige drivhusgasser i

perioden 2006-2015 først vil være opfyldt i 2017 (figur

5). For landbrug og transport er udledningen af CO2

dog stigende.

800000

700000

600000

500000

CO2-udledning i Herning Kommune

(inkl. CO2-ækv. fra landbrug)

2007 2009 2011 2013 2015

Figur 5. Udvikling i CO2-udledning i forhold til mål

i Green Cities aftalen.

Samtlige

drivhusgasser

reduceret 25 %

ift. 2007

2017 2019

59


Klima

Aktiviteter i 2012, der har bidraget til områdets

målopfyldelse

• Tre vindmøller ved Vildbjerg med en samlet effekt på

9 MW er opstillet og idriftsat, hvilket opfylder 15 % af

klimaplanens målsætning om ny vindmølleenergi.

Vindmøllerne ved Vildbjerg er det første etablerede

vindmølleprojekt efter Herning Kommunes

Vindmølleplan.

• En udvidelse af Studsgaard Biogasanlæg med

ca. 50 % blev projektgodkendt. Anlægget vil

efterfølgende kunne levere 8.760.000 Nm 3 biogas

pr. år som erstatning for naturgas i varmeproduktionen.

• 5.000 m 2 solvarmeanlæg blev idriftsat ved Ørnhøj-

Grønbjerg Kraftvarme, og der blev godkendt

etablering af 4.000 m 2 solvarmeanlæg ved Feldborg

Kraftvarme. Anlæggene erstatter en del af naturgas

forbruget i varmeproduktionen.

• Der blev foretaget energiscreeninger på de 16

virksomheder, som deltager i projekt Carbon 20.

Virksomhederne har ud fra disse lavet klimaregnskaber,

som hjælper dem med at følge

udviklingen. Kommunen følger og støtter

virksomhederne i projektet, der fortsætter til og

med 2013.

• Det lokale Development Centre UMT blev udpeget

som operatør for Rethink Business, der er et treårigt

regionalt projekt, som skal få virksomheder og

kommuner engageret omkring grønne forretningsmodeller

og cirkulær økonomi. Formålet er at bruge

bæredygtighed som konkurrenceparameter og

drivkraft for grøn vækst.

• Grøn Herning Uge blev afviklet i september.

Arrangementet henvender sig særligt til borgerne

og har fokus på grøn livsstil og klimahensyn i

dagligdagen.

Grønt reGnskab 2012

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for yderligere målopfyldelse

• Det forventes, at Herning i 2013 underskriver EU’s

Borgmesterpagt (Convenant of Mayors). Med

tiltrædelse af Borgmesterpagten forpligter kommunen

sig til at gå videre end EUs krav om 20 % reduktion

af CO2-udledningen inden 2020. Dokumentation sker

i form af en klima- og energihandlingsplan og

periodiske kortlægninger af klimabelastningen.

Herning Kommunes Klimaplan 2009-2013 skal

revideres. Det overvejes, hvordan der kan skabes

en helhedsorienteret, dynamisk plan, som følger

Energistyrelsens anbefalinger for strategisk energi-

planlægning, sådan at kommunen får en samlet plan

for klima- og energiområdet, som samtidig kan tjene

som hoveddokument til Borgmesteraftalen.

• Region Midtjylland samler interesserede kommuner,

herunder Herning, i en koordinerende indsats omkring

strategisk energiplanlægning. Selve planlægningen

skal foregå ude i de enkelte kommuner, men

regionens initiativ vil give mulighed for at betragte

energiressourcerne på tværs af kommunegrænser

og værksoplande, så der kan arbejdes med centrale

problemstillinger for fremtidens energisystem ud fra

et regionalt geografisk perspektiv.

• Biogasplanlægningen er indarbejdet i forslag til

Kommuneplan 2013-2020, hvor der sigtes imod at

realisere ét nyt stort biogasanlæg. Mere specifik viden

til brug for den mere detaljerede planlægning

forventes at kunne fås gennem det tværgående,

regionale projekt om strategisk energiplanlægning.

Kommunen vil i 2013 facilitere møder med

varmeværkerne, hvor emner som fx effektivisering,

forbedring og udbredelse af fjernvarmeforsyning vil

blive diskuteret.

• Det skal undersøges, om det er muligt at fjernvarme-

forsyne individuelt forsynede landsbyer, herunder

individuelt forsynede naturgaskunder.

60


Grønt reGnskab 2012

Herning Kommune som geografisk område

El og varme

El

El produceres og leveres af private selskaber. Herning

Kommune har dog med Klimaplan 2009-2013 fremsat

mål for el, fordi el er årsag til en væsentlig del af klimapåvirkningen.

Hovedparten af el-forbrugerne i Herning

FAKTA

Mål fra klimaplanen:

Energibesparelser i bygninger skal sikre en

reduktion på 30.000 ton CO2 senest 2030 og

industrien skal reducere sin CO2-udledning med

1 % om året.

Mål fra Green Cities aftalen:

Vores el- og varmeforsyning er CO2-neutral

inden udgangen af 2025.

Industri

Hustande

Handel og Service

Offentlige institutioner

Landbrug

Byggeri

Elforbrug pr. installation [kWh/år]

0 50000 100000 150000 200000 250000

Figur 2 viser udviklingen indenfor de enkelte sektorer.

Handel og

service

21 %

Procentfordeling af elforbrug 2012

Landbrug

18 %

Offentlige institutioner

12 %

Industri

24 %

Kommune forsynes med el via EnergiMidt (> 80 %),

mens elforsyningerne i Vildbjerg, Sunds, Sdr. Felding,

Kibæk og Jysk Energi (tidligere NOE) tilsammen leverer

resten.

MWh/år

600000

500000

400000

300000

200000

100000

0

Elforbrug i Herning Kommune 2009-2012

Figur 1

Byggeri

1 %

527.311

2007

Husstande

24 %

(Kilde: EnergiMidt)

504.675

515.549

2009 2010 2011 2012

2009

2010

2011

2012

517.511

508.312

61


El og varme

Konklusion - beskrivelse af udviklingen

I 2012 var det samlede elforbrug i kommunen 508.312

MWh, hvilket er 1,8 % lavere end 2011 (figur 1, side

61)) og 3,6 % lavere end referenceåret 2007. Der er

altså ikke sket den store reduktion i el-forbruget. Til

gengæld er andelen af vedvarende energi i den lokale

el-produktion steget fra 59 % til 84 % i perioden 2007-

2011. Vi er godt på vej mod målet om CO2-neutral

elforsyning, forudsat at udviklingen fortsætter i samme

retning.

Sektorernes andele i det samlede elforbrug ligger

nogenlunde konstant (figur 2, side 61). Kigger vi på

gennemsnitsforbruget pr. installation (figur 3, side 61)

er der sket en jævn reduktion i elforbruget hos landbruget

og det offentlige, hvilket kan skyldes øget fokus

på styring af energiforbruget. Husstandenes og byggeriets

elforbrug ligger nærmest konstant, hvilket også

afspejler sig på lands-plan. Der ses et øget elforbrug

pr. installation indenfor industri, handel og service. Her

afhænger forbruget i høj grad af virksomhedernes størrelse,

omsætning og hvad de producerer.

Aktiviteter i 2012

Grønt reGnskab 2012

• Opstilling og idriftsættelse af tre vindmøller ved

Vildbjerg med en samlet effekt på 9 MW, hvilket

opfylder 15 % af klimaplanens målsætning om ny

vindmølleenergi. Læs også om vindmølleplanlægning i

afsnittet om planlægning og byggeri.

• Energiscreeninger på 16 virksomheder i

Carbon 20-projektet og udarbejdelse af handlings-

planer for de relevante energisparepotentialer.

Planlagte aktiviteter i 2013

Herning Kommunes Klimaplan 2009-2013 revideres.

• Region Midtjylland samler interesserede kommuner

i en koordinerende indsats omkring strategisk energi

planlægning. Herning Kommune deltager.

• Med forslag til Herning Kommuneplan 2013-2020 er

der taget beslutning om at skabe plangrundlag for ét

nyt stort biogasanlæg.

62


El og varme

Varmeforsyning i Herning Kommune

I Herning Kommune udgør den kollektive varmeforsyning

(fjernvarme og individuel naturgas) ca. 75 % af

varmeforbruget. De resterende 25 % af varmeforbruget

(hovedsageligt i åbent land) dækkes af individuelle

opvarmningsmetoder, som omfatter en lang række forskellige

teknologier fx varmepumper, jordvarme, oliefyr,

biobrændselsfyr (halm, træpiller, flis, brænde mm.),

solvarme, elvarme mv.

FAKTA

Mål fra klimaplan:

100 % vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen

inden 2030.

Fjernvarmens virkningsgrad min. 95 % og

nettab max. 15 % senest 2030.

Alle naturgasejendomme skal konverteres

til fjernvarme eller anden CO2-neutral varme

inden 2030.

Mål fra Green Cities aftalen:

Vores el- og varmeforsyning er CO2-neutral

inden udgangen af 2025.

Opgørelser

Grønt reGnskab 2012

Fjernvarmeforbruget

Samlet set blev der på varmeværkerne i Herning Kommune

som geografisk område produceret ca. 840 GWh

fjernvarme i 2012. Produktionen af fjernvarme i 2012

er dermed steget med ca. 4,7 % i forhold til året før.

I 2012 blev yderligere 232 ejendomme i Herning

Kommune tilsluttet den kollektive varmeforsyning.

GWh

1000

800

600

400

200

0

Samlet årlig fjernvarmeproduktion

i Herning Kommune

2007 2009 2010

2011 2012

Varmetab

Varmetabet i fjernvarmenettet i 2012 er uændret i

forhold til 2010 og 2011, og varmetabet i nettet er

gennemsnitligt for alle fjernvarmeforsyningsselskaber

ca. 26,6 %.

Naturgas

Individuel naturgasforsyning udgør mindre end 5 % af

den samlede varmeforsyning i Herning Kommune. HMN

Naturgas I/S oplyser, at forbruget af naturgas i Herning

Kommune er faldet med 31,7 % siden 2010. Forbruget

er faldet fra 54.382.578 m 3 naturgas til 37.117.717 m 3

i Herning Kommune.

Vedvarende energi i varmeforsyningen

Andelen af CO2-neutral energi i varmeforsyningen var

på 36 % i 2007, 44 % i 2009 og 50 % i 2011.

63


El og varme

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

Fjernvarmeproduktionen i 2012 er øget lidt siden året

før, det formodes, at denne stigning skyldes en stigning

i antallet af fjernvarmekunder, samt at 2012 var et lidt

koldere år end 2011.

Forbruget af naturgas er faldet markant i 2012 i forhold

til 2010. Årsagen til at naturgasforbruget falder, kan

bl.a. være øget energieffektivisering hos borgere og

virksomheder, og at der ifølge HMN Naturgas I/S er

sket et fald i antallet af større kunder, som forbruger

mere end 300.000 m 3 naturgas om året.

Aktiviteter igangsat i 2012 som fremmer målene i

klimaplanen og Green Cities mål

Herning Bioenergi A/S har fået varmeprojektgodkendt

udvidelse af Studsgaard Biogasanlæg – kapaciteten

på anlægget vil blive øget med ca. 50 % og vil årligt

kunne levere ca. 8.760.000 Nm 3. Biogassen vil

energimæssigt erstatte tilsvarende mængder

naturgas.

• Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarme har fået godkendt

etablering af 5.000 m 2 solvarmeanlæg. Anlægget

er taget i brug, og der vil dermed kunne ses en

reduktion af naturgasforbruget i det grønne regnskab

for næste år.

• Feldborg Kraftvarme har i 2012 fået godkendt og

etableret et 4.000 m 2 solvarmeanlæg. Ved brug af

anlægget vil naturgasforbruget på varmeværket blive

reduceret.

• Med forslag til Herning Kommuneplan 2013-2020 er

der taget beslutning om at skabe plangrundlag for ét

nyt stort biogasanlæg.

Den gode historie

Grønt reGnskab 2012

Herningværket oplyser, at værket havde varmeproduktionsrekord

i 2012, men oplyser samtidig,

at udledningen af CO2 i 2012 nåede den laveste

CO2-udledning i Herningværkets levetid, målt over

et kalenderår. Årsagen skal findes i den store andel

af biobrændsel og det dermed reducerede naturgasforbrug.

Således udgjorde 90,13 % af den indfyrede

brændselsmængde træflis og træpiller. De resterende

9,87 % blev dækket af naturgas. Med opnåelsen af

90,13 % indfyret biobrændsel i 2012, blev CO2-udledningen

således 25.905 tons, hvor CO2-udledningen det

foregående år blev beregnet til 46.038 tons, eller en

reduktion i CO2-udledningen i 2012 på 43,7 % i forhold

til 2011.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

• Vildbjerg Tekniske Værker vil ansøge om etablering

af et solvarmeanlæg på 20.000 m 2 i forbindelse med

varmeværket. Dette vil på sigt reducere naturgasfor

bruget og dermed være med til at realisere målet om

en reduktion af CO2-udledningen.

Herning Kommune vil i 2013 opdatere og videre-

udvikle kommunens varmeplan samtidig med revision

af klimaplanen og at arbejde med strategisk energi

planlægning.

Herning Kommune vil facilitere møder med

kommunens varmeværker, hvor emner som fx

effektivisering, forbedring og udbredelse af fjern

varmeforsyning kan diskuteres.

Herning Kommune vil undersøge mulighederne for

at fjernvarmeforsyne nogle af kommunens individuelt

forsynede landsbyer. Herunder konvertere individuelt

forsynede naturgaskunder til fjernvarme for at sikre

de miljø- og klimamæssige fordele til opfyldelse af

kommunens klimamål.

64


Grønt reGnskab 2012

Herning Kommune som geografisk område

Vandindvinding og

grundvandsbeskyttelse

Al drikkevand i Herning Kommune er grundvand, som

hentes op dybt nede fra jorden. Kvaliteten og mængden

af grundvand har stor betydning for såvel folkesundhed

som økonomi, både for den enkelte og for kommunen

som helhed. Grundvand dannes hele tiden, når regnen

falder på jordoverfladen. Derfor har aktiviteterne på

jordoverfladen betydning for kvaliteten af grundvandet,

og mængden af grundvand bestemmes af, hvor

meget regnvand, der får lov til at trænge gennem

jordoverfladen.

Rent grundvand er mange steder en begrænset ressource.

Vi har i Herning Kommune meget grundvand,

modsat fx det østlige Danmark. Men det er ikke altid så

rent, at det kan bruges til drikkevand. Derfor er der god

fornuft i at bruge vand med omtanke. Vi skal her i kommunen

være særlig opmærksomme på grundvandets

kvalitet, netop fordi der dannes grundvand her. Grundvandets

kvalitet er mange steder i landet truet af et

stigende indhold af pesticidrester, andre miljøfremmede

stoffer eller nitrat, og der er i de seneste år lukket

mange vandboringer på grund af dårlig vandkvalitet.

Også i Herning Kommune er en aktiv indsats for at

begrænse forurening af vores grundvand, helt nødvendig

for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer,

ligesom et lavt vandforbrug er vigtigt i en miljø- og

ressourcemæssig sammenhæng. Det er både borgere,

erhverv og vandværkerne selv, der kan gøre en

indsats for at spare på vandet. Tab af drikkevand i

ledningen fra værket til forbrugeren er unødigt spild

og skal minimeres mest muligt. Derfor arbejder vandforsyningerne

løbende på at udskifte gamle ledninger

og finde utætheder på egne ledninger og forbrugernes

ledninger.

FAKTA

Green Cities mål:

Vi beskytter de boringsnære områder og

grundvandsdannende oplande.

Vi nedbringer vandforbruget i kommunen, og

påviser en årlig reduktion med henblik på at opnå:

• Et gennemsnitligt forbrug pr. borger på

(max) 100 liter per døgn.

• En reduktion i vandforbruget i de

kommunale bygninger på 25 % i 2020 set i

forhold til 2010.

• Et ledningstab fra vandværkerne på

maksimalt 5 % i 2020.

65


Vandindvinding og grundvandsbeskyttelse

Opgørelser

Vandforbrug

Alle de private vandværker har for 2011 oplyst solgt

vandmængde til private. Denne mængde svarer til

forsyning af 95 % af kommunens borgere. De sidste

5 % har egen vandforsyning, og der findes ikke tal for

deres forbrug.

Beregningen viser, at borgerne i gennemsnit brugte

131 liter pr. døgn i 2011. Der er ikke tidligere lavet en

opgørelse for alle vandværkerne. Men opgørelser for

Herning Vand A/S, der dækker 60 % af kommunens

forsyning, viste i 2010 og 2011 et gennemsnitligt forbrug

på ca. 120 liter pr. døgn.

Ledningstab

Alle vandværker har for 2011 oplyst ledningstab. Der

er dog fire vandværker, der har et negativt ledningstab,

hvilket kan skyldes målerfejl eller aflæsningsfejl hos

forbrugere. Gennemsnitlig ledningstab for vandværkerne

er 5,3 %, dette er tæt på målet. Der er et par

af værkerne, der har haft store ledningstab, hvilket

skyldes brud på ledningerne, som ikke er opdaget eller

lokaliseret inden for kort tidsrum.

Grønt reGnskab 2012

Vandværk Ledningstab %

Abildå 4,9

Aulum 4,7

Fasterholt 20,7

Feldborg 20

Gødstrup 0

Haderup 0,8

Hammerum 5

Haunstrup 2,8

Karstoft 4,6

Kibæk 0,6

Sandet 0

Sdr. Felding 4,2

Skarrild 4,7

Snejbjerg 3,3

Stakroge 2,2

Studsgård 0

Sunds 7

Sørvad 14,1

Timring 11

Vildbjerg 0,5

Vind 0

Ørnhøj 4,2

Herning Vand 6,9

Gennemsnit 5,3

66


Vandindvinding og grundvandsbeskyttelse

Konklusion

Vandforbrug

Vandforbruget pr. borger er 131 liter pr. døgn, hvilket

er over målet. Det er ikke muligt at sige noget om

udviklingen af forbruget, da det er første år, at der ligger

en opgørelse for alle vandværker fordelt på privat

forbrug og erhverv.

Herning Kommune har ikke mangel på godt drikkevand.

Der er dog alligevel fordele ved at spare på drikkevandet.

Der nås følgende besparelser ved mindre drikkevandsforbrug:

- Der spares energi til oppumpning, rensning og

udpumpning af vand.

- Der spares på det grundvand, som har

drikkevandskvalitet.

- Mindre indvinding begrænser risikoen for at trække

forureninger fra overfladen ned til det gode

drikkevand.

- Der spares energi til pumpning i kloaksystemet og

spildevandsbehandling samt kemikalier til

spildevandsrensning.

Grundvandsbeskyttelse

Selvom der er drikkevand nok, er det ikke altid, det er

rent nok. Det er derfor vigtigt, at vi beskytter vores

drikkevand.

Ved vandværker er det vigtigst at beskytte tæt omkring

selve boringerne og i det areal, hvor det meste af

grundvandet til vandværket dannes (det grundvandsdannende

opland). Sidstnævnte kan ligge tæt på vandværksboringer

eller mange kilometer væk. Det kræver

god planlægning og langsigtede mål, at beskytte det

grundvand vi vil bruge til drikkevand. Denne planlægning

styres gennem indsatsplaner til beskyttelse af

drikkevandet.

Herning Kommune har i 2012 lavet 4 indsatsplaner til

beskyttelse af drikkevandet. Planerne indeholder her og

nu indsatser, der beskytter det grundvand, som vandværker

indvinder nu. Men også langsigtede indsatser

for at beskytte grundvand, der fremover kan bruges til

drikkevand.

Resultatet af god planlægning, der tager hensyn til

vandværkers indvinding, ses først efter mange år.

Derfor arbejder Herning Kommune på mange fronter

med planlægningen. Både Kommuneplan, Vandforsyningsplan

og Indsatsplaner bidrager til sikring af grundvandet.

Grønt reGnskab 2012

Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets

målopfyldelse

• 4 indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

• Påbegynde indsatsplaner til beskyttelse af

grundvandet i nye områder.

Herning Vand A/S

Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab,

der transporterer og renser spildevandet i Herning

Kommune, samt indvinder og leverer drikkevand til

60 % af kommunens borgere.

Herning Vand A/S er 100 % ejet af Herning Kommune.

Strategien for Herning Vand A/S indeholder indsats-

og resultatmål, der er retningsgivende for det daglige

arbejde, som ledelse og medarbejdere vedholdende

arbejder på at opfylde.

Herning Vand har 58 ansatte, hvor en stor del er på

deltid eller i flexjob, og Herning Vand omsætter for

ca. 125 mio. kroner årligt.

Vand

De tre vandværker i og omkring Herning leverer årligt

ca. 3,4 mio. m 3 vand gennem 650 km vandledninger til

ca. 46.000 personer.

Spildevand

Fra ca. 32.000 ejendomme ledes spildevandet via ca.

180 pumpestationer gennem 1200 km spildevandsledninger

til 14 renseanlæg. Herning Renseanlæg

behandler ca. 12 mio. m 3 svarende til ca. 75 % af

spildevandsmængden i forsyningsområdet.

FAKTA

Mål fra Carbon 20-aftalen:

Herning Vand vil nedbringe virksomhedens

CO2-udledning med 20 % inden udgangen af

2013 i forhold til 2011.

67


Vandindvinding og grundvandsbeskyttelse

Opgørelser

De viste opgørelser for såvel vand som spildevand

gælder udelukkende elforbrug og CO2-udledning,

da det er her, der er sat et konkret mål.

Læs mere om anvendte og udledte mængder af

andre stoffer og faktorer i bilagsrapporten om

Herning Vand A/S.

El bruges til oppumpning, behandling

og distribution af vand.

Elforbrug, vand 2011 2012

kWh 1.378.369 1.362.400

kWh/m 3 , distribueret vand 0,40 0,40

Ton CO2 udledt 489 445

El bruges også til pumper i kloaksystemet og til

renseprocesserne på renseanlæggene.

Elforbrug, spildevand 2011 2012

kWh 5.558.891 6.105.945

kWh/m 3 renset spildevand 0,43 0,39

Ton CO2 udledt 2.874 3.142

På renseanlægget i Herning bruges slammet i et

biogasanlæg. Den producerede biogasanlæg anvendes

til produktion af el, der sælges til el-nettet.

Elproduktion, spildevand 2011 2012

kWh 1.498.350 1.762.200

Ton CO2 sparet 761 893

Samlet CO2-udledning 2011 2012

Ton CO2 3.363 3.587

Ton CO2 fratrukket sparet

CO2 fra elproduktion

2.602 2.694

Grønt reGnskab 2012

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

I 2012 blev Herning Vand miljøcertificeret efter ISO

14.001-standarden. Målet med det indførte miljøledelsessystem

er, at Herning Vand arbejder ensartet,

systematisk og effektivt med drift og udvikling af

selskabet efter devisen ”mest mulig miljø for pengene”.

Herning Vand mener, at hvad der er godt for miljøet er

også godt for vore kunder, medarbejdere og ejere.

Aktiviteter i 2012, der har bidraget til områdets

målopfyldelse

Herning Vand A/S underskrev i efteråret 2011 en

Carbon 20-aftale, hvor selskabet forpligter sig til at

nedbringe CO2-udledningen med 20 % inden udgangen

af 2013.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

• Fortsætte med løbende forbedringer via

miljøledelsessystemet og tavlemøder.

• Afslutte Carbon 20-projektet.

68


Grønt reGnskab 2012

Herning Kommune som geografisk område

Transport

25 % af kommunens CO2-udledning stammer fra

transport. Transporten er den største bidragyder efter

landbruget, og andelen er stigende. Transportens

relative store andel af kommunens CO2-udledning

gør den attraktiv i forhold til forbedringer. Det er dog

erfaringsmæssigt et af de vanskeligste områder for

kommunen at påvirke udviklingen af, da alle samfunds-

FAKTA

Mål fra Green Cities samarbejdsaftalen:

aktiviteter er afhængige af transport. Dette giver nogle

meget store udfordringer, når kommunen skal reducere

klimabelastningen fra transportsektoren.

Den teknologiske udvikling i retning af mere miljøvenlige

køretøjer og alternative drivmidler synes dog at

hjælpe processen mod en reduktion i CO2-udledningen.

• Af den samlede trafik i medlemskommunerne skal cykeltrafikken og den kollektive trafik

samlet set være øget med 25 % i 2020 – alternativt skal biltrafikken reduceres med 25 %,

målt i forhold til 2010.

• I 2025 er mindst 50 % af biltransporten baseret på alternative drivmidler.

• Mængden af ultrafine partikler i byluften skal nedbringes inden 2015.

Mål fra klimaplanen:

• Vedvarende energidrivmidler og el til transportsektoren herunder 5 % el/plug-in hybrid

personbiler i 2020 og 10 % i 2030 samt 5 % brint-personbiler i 2030.

• Nedsat brændstofforbrug til kørsel herunder samkørsel, miljørigtig kørsel,

ITS (Intelligent transport systemer) mm.

• Øget cykel- og kollektiv transport. Her skal 5 % af privatbiltrafikken flyttes over til

kollektiv transport og cykel.

69


Transport

Opgørelser

Herning Kommune er geografisk set en af landets

største kommuner og har ansvaret for planlægning,

vedligehold og udbygning af sammenlagt 1.595 km

asfaltveje og 363 km grusveje – dertil kommer så

alle de private fællesveje, hvor borgerne selv står for

vedligehold.

Kørte kilometer i kommunen

(mio. km pr. år)

Grønt reGnskab 2012

Der blev kørt i alt ca. 1.072 mio. km i Herning

Kommune i 2012. Det svarer til en stigning på

1,8 % i forhold til 2011. Opgørelsen blev ændret i

2010 i forhold til tidligere og er siden opgjort som det

samlede antal kørte kilometer i kommunen beregnet

med udgangspunkt i Herning Kommunes trafikmodel.

2010 2011 2012

1.033 mio. km 1.053 mio. km 1.072 mio. km

Vækst i procent + 2,0 % + 1,8 %

Som indikator for opfyldelsen af målene for øget cykel-

og kollektiv transport benyttes passagertilvæksten i

bybusserne samt væksten i cykeltrafikken.

Passagertællingerne i bybusserne har indtil 2011 været

foretaget hvert andet år. På grund af et samarbejdsprojekt

mellem Midttrafik og Herning Kommune er der

Påstigning pr. køreplanstime

i bybusserne

+ 3,8 %

derudover også blevet talt i 2012. Fremover vil Midttrafik

kun lave passagertællinger hvert fjerde år.

I 2011 havde antallet af påstigere pr. køreplantime i

bybusserne taget et betydelig dyk nedad, men det er

vendt igen i 2012.

2009 2011 2012

36 passager 30 passagerer 33 passagerer

Udvikling i procent - 17,0 % + 9 %

- 8 %

70


Transport

Det er vigtigt at få påvirket kommunens unge allerede i en

tidlig alder, så de får øjnene op for fordelene ved at cykle.

Foto: Herning Cykler

Med opdatering af Herning Kommunens trafikmodel

i 2010 blev opgørelsen over udledningen af drivhusgasser

ændret i forhold til tidligere, idet Herning

Kommunes trafikmodel nu ligger til grund for

opgørelsen.

Udledning fra personbiler,

motorcykler og varevogne

Ton CO2

Grønt reGnskab 2012

Fra 2012 er der sat gang i udarbejdelsen af et cykelregnskab,

med opgørelser og indikatorer for mængden

af cykeltrafik i Herning Kommune.

Cykelregnskabet skal fremover udarbejdes hvert andet

år. Cykelregnskabet skal blandt andet bruges til at se,

om der er en sammenhæng mellem udviklingen i benyttelsen

af kollektiv trafik og mængden af cykeltrafik.

Der blev i 2012 lavet en undersøgelse af mængden af

cykeltrafik i Herning Kommune.

Cykelregnskabet, som er resultatet af knap 650 telefoninterview

med borgere over 18 år i kommunen, viste

at der i gennemsnit dagligt cykles 35.694 ture i hele

kommunen - et ærinde til fx bageren består af to ture.

Cykelregnskabet viste ligeledes, at hver indbygger i

kommunen i gennemsnit cykler 4,1 km på hverdage. Det

giver knap 123.870 cyklede km om dagen i kommunen.

Ton

partikler

Ton C Ton NOx Ton SO2

2012 148.300 17 706 346 0,93

2011 143.526 17,7 794 355 0,90

2010 141.405 19 911 372 0,90

Udledning fra

lastbiler og busser

Ton CO2

Ton

partikler

Ton CO Ton NOx Ton SO2

2012 48.148 7 59 350 0,3

2011 47.214 7,9 64 367 0,3

2010 47.547 9 72 396 0,3

Til elbiler findes der 2 offentlige ladestandere fra hhv.

Better Place og Clever, samt én batteri-skiftestation i

Herning Kommune; alle tre beliggende i Herning by.

Udledningen følger samme mønster som sidste år;

reduktion i partikler, CO og NOx, hvilket primært

skyldes forbedrede motorer, mens der er sket en

mindre stigning i CO2 og SO2, som følge af flere kørte

kilometer i bil.

71


Transport

Konklusion

Stigningen i påstigere pr. køreplantime i bybusserne

skyldes formentligt, at der i 2010/2011 skete store

ændringer i rutenettet for bybustrafikken, mens passagererne

nu har fået de nye ruter indpasset i deres

transportbehov. Dertil skal det også nævnes, at køreplantimetallet

er steget med 2,1 % i 2012 i forhold til

2011, hvorved servicen for borgerne også er blevet

forbedret.

Reduktionen i partikler, CO-udledning og NOx-udledning

skyldes primært mere miljøvenlige personbiler, der

kører længere på literen. Dertil kommer et fald i mængden

af den tunge trafik på landevejene med stadig flere

modulvogntog i stedet for de tidligere sættevogntog,

hvilket også bidrager til en reduktion i udledningerne.

Da det samlede antal kørte kilometer i kommunen er

steget med 1,8 % fra 2011 til 2012 er der fortsat en

stigning i CO2-udledningen og udledningen af SO2.

Aktiviteter i 2012, der har bidraget til områdets

målopfyldelse

• Projekt Herning Cykler, der gennem fysiske og

adfærdsregulerende tiltag skal få flere til at cykle.

Af tiltag kan nævnes: trafikpolitikker på

kommunens skoler, planlægning og anlæggelse af

cykelstier samt fejring af Cyklistforbundets kåring af

Herning som Årets Cykelby 2012 i forbindelse med

Grøn Herning Uge. Læs mere om projekt Herning

Cykler under afsnittet om borgeraktiviteter.

• Ansøgning om puljemidler til fortsættelse af projekt

Herning Cykler efter år 2013 og 2014.

• Forbedring af fremkommeligheden for bustrafikken

på strækningen Møllegade-Fredensgade i Herning by

på baggrund af signalhandlingsplanen, som blev

udarbejdet i 2011.

• Ansøgning om puljemidler til optimering af signal-

anlæg i Herning midtby med henblik på såvel

bus- som biltrafik.

• Ansøgning om puljemidler til styrkelse af den

kollektive trafik på Banegårdspladsen.

Den gode historie

Herning Cykler har indkøbt syv elcykler som en del af

virksomhedsprojektet, der skal hjælpe virksomheder

med at finde tiltag, der kan få flere medarbejdere til at

tage cyklen til/fra arbejde samt i arbejdstiden.

Derudover er der indkøbt fire løbecykler til institutionsbørnene,

for at få interessen for cyklen som transportmiddel

til at stige.

Grønt reGnskab 2012

Endelig er der købt tre firmacykler til den del af Teknik

og Miljøforvaltningen, der sidder på Enghavevej i

Herning. Alle cyklerne er købt som en del af strategien

om at få 6.500 daglige ture flyttet fra bilen til cyklen

eller kollektiv trafik. Lige fra starten har der været

interesse for cyklerne i de forskellige målgrupper.

Elcykler er også for den yngre del af kommunens borgere

– med en elcykel kan cykelpendlerafstanden forlænges.

Foto: Herning Cykler

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for yderligere målopfyldelse

• Anlæg af 3 cykelstiprojekter, samarbejde med tank-

stationer om puslepladser for cykler, motions- og

familiecykelløb i forbindelse med fejring af Hernings

100 års jubilæum som købstad samt en række andre

tiltag under projekt Herning Cykler.

• Ansøgning af puljemidler til yderligere tiltag i

forbindelse med Herning Cykler, så udbygning af

stinettet og faciliteter for cyklister kan fortsættes og

yderligere samarbejde og information til kommunens

skoler og borgere kan sikres.

• Optimering af flere signalanlæg i Herning by, så

signalanlæggene løbende tilpasser sig efter den

trafik, der er, og giver en mere glidende trafik-

afvikling med færre stop. Samtidig reduceres kø-

kørsel og ventetider på vejnettet.

• Der vil fortsat blive arbejdet på at indsætte flere

minibusser på relevante ruter.

72


Grønt reGnskab 2012

Herning Kommune som geografisk område

Planlægning og byggeri

Planlægning har stor betydning for i hvilken retning,

udviklingen går i kommunen. Det er i planlægningsfasen,

forudsætningerne for et givent projekt lægges.

Derfor er det vigtigt, at man allerede i planlægningsfasen

tænker bæredygtigt og klimavenligt. I det

planlægningsmæssige lovgrundlag er der dog ikke

lovhjemmel til at stille ret mange krav om konkrete

bæredygtige eller klimavenlige tiltag. Derfor afhænger

implementeringen af mere bæredygtige og klimavenlige

alternativer i høj grad af dialog, oplysning og opfordring

til aktuelle bygherrer. Der er dog pr. 1. juli 2012 trådt

en planlovsændring i kraft, der giver mulighed for at

indarbejde klimatilpasning mere indgående end tidligere

i planlægningen.

FAKTA

Mål fra Green Cities aftalen:

El- og varmeforsyning er CO2-neutral inden

udgangen af 2025.

Green Cities fundament:

Planlægning skal ske på et bæredygtigt

grundlag.

Mål fra klimaplanen:

Gennem kommuneplanlægningen at fremme

mulighederne for grøn energi ved at give

mulighed for etablering af vindmøller. Målet i

klimaplanen er, at vindmøllekapaciteten skal

øges med 60 MV inden 2030.

Gennem kommuneplanlægningen at fremme

mulighederne for grøn energi ved at give

mulighed for etablering af biogasanlæg.

Opgørelser

Planlægning for vindmøller

I 2010 fik Herning Kommune vedtaget en vindmølleplan,

som udlagde 9 områder til opsætning af vindmøller

med en totalhøjde mellem 100 og 150 meter.

I forbindelse med udarbejdelse af vindmølleplanen er

det vurderet, at den samlede effekt af de ni områder vil

være 106-152 MW, hvis de alle bliver udnyttet. Klimaplanens

mål er at tilføre 60 MW ny vindmølleenergi

inden 2030.

Der er i 2012 igangsat projektplanlægning for opsætning

af vindmøller i:

• Vindmølleområde ved Haugevej syd for Birk

(VVM-redegørelse, Kommuneplantillæg nr. 2 til

Herning Kommuneplan 2013-2024, Lokalplan

39.T20.1). Planlægningen vil muliggøre etablering

af 9 MW ny vindmølleenergi, svarende til 15 % af

målsætningen for ny vindenergi i henhold til Herning

Kommunes klimaplan.

• Vindmølleområde ved Krusbjergvej, Sunds

(VVM-redegørelse, Kommuneplantillæg nr. 61

til Herning Kommuneplan 2009-2020, Lokalplan

29.T15.1). Planlægningen vil muliggøre etablering

af 10 MW ny vindmølleenergi, svarende til ca. 16 %

af målsætningen for ny vindenergi i henhold til

Herning Kommunes klimaplan.

Der er i 2012 afsluttet projektplanlægning for

opsætning af vindmøller i:

• Vindmølleområde nær Tiphedevej ved Abildå

(VVM-redegørelse, Kommuneplantillæg nr. 63 og

Lokalplan 89.T17.1). Planlægningen vil muliggøre

etablering af 12 MW ny vindenergi, svarende til 20 %

af målsætningen for ny vindenergi i henhold til

Herning Kommunes klimaplan.

• Vindmølleområde ved Pårupvej vest for Assing

VVM-redegørelse, Kommuneplantillæg nr. 65 og

Lokalplan 99.T21.1). Planlægningen vil muliggøre

etablering af 6,65 MW ny vindenergi, svarende til

11 % af målsætningen for ny vindenergi i henhold til

Herning Kommunes klimaplan.

Der er i 2012 opsat vindmøller i følgende område:

•Ved Vildbjerg er opsat og idriftsat tre vindmøller med

en samlet effekt på 9 MW, hvilket opfylder 15 % af

klimaplanens målsætning om ny vindmølleenergi.

Vindmøllerne ved Vildbjerg er det første etablerede

vindmølleprojekt efter Herning Kommunes

Vindmølleplan.

73


Planlægning og byggeri

bæredygtighed i planlægningen

I lokalplanlægningen er det muligt at regulere

bæredygtige og klimavenlige forhold, som bygningers

energiklasser, opsamling af regnvand, støjafskærmning

og beplantning. Desuden kan der gives mulighed

for etablering af grønne tage, cykelparkering, solfangeranlæg

og andre bæredygtige tiltag. Som en del

af planlægningen vurderes bæredygtige aspekter i

lokalplanerne.

Hvor det er muligt, og i overensstemmelse med projekterne,

skabes der basis for og opfordres til anvendelse

af bæredygtige tiltag og alternativer.

Alle udarbejdede planer vurderes i henhold til lov om

miljøvurdering af planer og programmer. Arbejdet med

miljøvurdering udføres i samarbejde mellem kommunens

forvaltninger. Ud over de lovmæssige rammer

fokuseres der i forbindelse med miljøvurderingen på

klimaet. Intentionen er, hvor der er hjemmel til det

gennem lovgivningen, at opfylde vore grønne mål og

arbejde for målene i Herning Kommunes klimaplan.

Ved udarbejdelsen af miljørapporter er fokus ligeledes

på bæredygtighed og de forpligtende miljøsamarbejder

og aftaler, vi har i Herning Kommune, herunder bl.a.

målene om bæredygtighed i Green Cities aftalen.

Vindmøller

I 2012 er der igangsat, afsluttet og realiseret projektplanlægning

for opsætning af vindmøller med en totalhøjde

mellem 100 og 150 meter i fem ud af ni udlagte

vindmølleområder i Herning Kommune.

Projektplanlægningen er realiseret i et af de fem

vindmølleområder, hvor planlægningen er afsluttet i

yderligere to områder, og de resterende to områder

er planlægningen i gang. Det ser ud til, at udviklingen

fortsætter i 2013, da der er ansøgt om igangsætning

af planlægning i yderligere et område, som er udlagt i

vindmølleplanen.

Der ud over findes der små husstandsmøller, hvilket

omfatter vindmøller med en totalhøjde på maksimalt

25 meter. Disse møller kræver landzonetilladelse og

byggetilladelse.

Tilladelser givet til opsætning af

husstandsmøller:

2009 5 tilladelser

2010 9 tilladelser

2011 10 tilladelser

2012 19 tilladelser

Det er interessant at følge udviklingen af privat opstillede

husstandsmøller, da det giver et billede af

Grønt reGnskab 2012

borgernes interesse i at medvirke til indføring af mere

vedvarende energi, Denne interesse er tydeligvis stødt

stigende med mere end en tredobling siden 2009.

Kommunens rolle i denne sammenhæng omfatter sagsbehandling

samt information vedrørende tilladelser.

biogas

Biogasplanlægningen er i 2012 blevet indarbejdet i

forslag til Herning Kommuneplan 2013-2024. Det

prioriteres at etablere ét nyt stort anlæg i kommunen.

Solceller

Der er ingen tvivl om, at der i 2012 er opsat mange

solcelleanlæg på private bygninger, det vidner forespørgslen

til kommunens byggesagsafdeling og antallet

af tilladelser om.

Det er dog ikke muligt at registrere antallet af opsatte

solceller, bl.a. fordi det ikke er alle solcelleanlæg, der

kræver tilladelser. Interessen har været stor på grund

af de fordelagtige tilskudsmuligheder, og det forventes,

at den vil være stærkt dalende for private husstande

i 2013. Her bliver det dog interessant at se, om de

større erhvervsrelaterede anlæg, som nu har fået gode

etableringsvilkår, vil vinde indpas.

byggeri

Herning Kommune vil gerne fremme bæredygtigt byggeri

og energirenovering af den eksisterende boligmasse.

Bæredygtigt nybyggeri fremmes ved at skabe et

plangrundlag. Energirenovering kan fremmes gennem

vejledning og information til borgerne i forbindelse med

ansøgning om byggetilladelser. Derudover kan vi samarbejde

med og opfordre fx boligselskaber og større

bygherrer til at bygge lavenergi og bæredygtigt samt til

at energirenovere.

Vi har siden 2008 registreret privat opførte lavenergiboliger,

der stiller højere krav end lovgivningen, for

at give et billede af borgernes interesse i at medvirke

til en klimavenlig udvikling. Vi har nu droppet denne

indikator, da lovgivningen efterhånden stiller så høje

krav. at meget få bygger mere energivenligt. Samtidig

fortegner den nuværende lavkonjunktur i samfundet

billedet, idet byggeriet som sådan er stagneret.

Udfasning af oliefyr

Fremover vil vi i stedet se på udfasning af oliefyr. Med

den nye lovbestemmelse med virkning fra 1. januar

2013. må der ikke gives tilladelse til at etablere oliefyr

i nybyggeri. Det betyder, at vi kan forvente en gradvis

udfasning af oliefyr.

Pr. 1. januar 2013 er der i Herning Kommune registreret

i alt 4.256 oliefyr. Vi kan på den baggrund følge

op på udviklingen og evt. vurdere en reduktion af CO2

såfremt der i stedet anvendes kollektiv varmeforsyning

eller anden CO2-venlig brændsel.

74


Planlægning og byggeri

Opfølgning vedr. aktiviteter igangsat i 2011

Planafdelingen følger ikke systematisk op på lokalplaner

og andre planer og projekter med grønt fokus. Det

vides derfor ikke i alle tilfælde, om plangrundlaget for

grønne tiltag er udnyttet. Ofte tager det flere år efter

lokalplanens udformning inden de konkrete byggeprojekter

iværksættes. Der er derfor flere af de udarbejdede

planer fra 2011, der endnu ikke er realiseret.

Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets

målopfyldelse

Aktiviteter igangsat i 2012 som fremmer målene

for grøn planlægning

Der er i 2012 indarbejdet afsnit om klimatilpasning i

forslag til Herning Kommuneplan 2013-2024. Afsnittet

indeholder byrådets mål og intentioner samt redegørelse

og retningslinjer for tre områder udpeget som

mulige arealer til opmagasinering af overfladevand.

Projekter igangsat i 2012 med fokus på

bæredygtige tiltag, bl.a.:

Der er i 2012 igangsat projektplanlægning for

opsætning af vindmøller i:

• T15 Vindmølleområde ved Krusbjerg

• T20 Vindmølleområde ved Birk

Boligområde ved Søndergårdsvej i Skarrild (Lokalplan

92.BL.2.1). Lokalplanen indeholder afsnit og bestemmelser

om klimatilpasning. Bl.a. fastsættelse af befæstelsesprocent

samt mulighed for regnbede i vejprofilet.

Der er igangsat arbejde med en 10-punktsplan for

Herning by med en task force gruppe til hvert punkt.

Her er bl.a. arbejdet med ”Byfortætning” og ”Ly og læ”.

Der er i 2012 gennemført en friarealforbedring i

”Den glemte gade” i henhold til byfornyelsesloven.

Et af de primære elementer i projektet, er etablering af

tre større, grønne vægge på eksisterende facader samt

plantning af fem mindre træer. Desuden er chausséstenene

i gården delvis genbrug fra et andet sted i

bymidten.

Grønt reGnskab 2012

Byggesag har i 2012 deltaget med rådgivning om

energi- og miljøvenligt byggeri i ”Grøn Uge”. Herudover

har der særligt i sidste halvdel af 2012 været et omfattende

rådgivningsarbejde omkring opførelse af private

solcelleanlæg.

Den gode historie

I 2012 blev der opstillet og idriftsat tre vindmøller ved

Vildbjerg med en samlet energi på 9 MW, som opfylder

15 % af målsætningen om ny vindmølleenergi. Vindmøllerne

ved Vildbjerg er det første etablerede vindmølleprojekt

efter Herning Kommunes Vindmølleplan.

Med den vedtagne planlægning for vindmøller ved Vildbjerg,

Assing og Abildå er ca. 45% af målsætningen om

en ny vindmølleenergi opnået. (Hvis Krusbjerg, Sunds

tælles med, så er det ca. 62%).

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

• Der skal i 2013 udarbejdes en klimatilpasningsstrategi

forud for en klimatilpasningsplan, der i henhold til

krav fra staten skal vedtages af alle kommuner inden

udgangen af 2013. Der sættes med strategien fokus

på at få klimatilpasningstiltag indarbejdet i

kommunens planlægning.

• Vejledning til borgerne vedr. byggesager, herunder

vejledning om energi- og miljøvenligt byggeri, vil i

2013 blive centreret om en ny hjemmeside. Her

åbnes muligheder for flere forskellige former for

formidling.

Foto: Vindmøllesekretariatet

75


Grønt reGnskab 2012

Herning Kommune som geografisk område

Genbrug og affald

Husholdningsaffald

Den nationale affaldshåndteringsplan og den nationale

affaldsforebyggelsesplan forventes vedtaget i 2013.

De nationale planer for affaldsområdet, skal danne

grundlag for de kommunale affaldshåndteringsplaner,

som skal være vedtaget 1. januar 2014.

Det forventes, at de nye nationale planer stiller yderligere

krav til sortering af affaldet, for at opnå en bedre

udnyttelse af ressourcerne. Affaldsområdet står derfor

i øjeblikket overfor en stor udfordring, som kan kræve,

at der bliver tænkt anderledes i forhold til både sortering,

indsamling og behandling af affaldet.

I følge gældende affaldsbekendtgørelse skal affaldsordningerne

dog overordnet være i overensstemmelse med

affaldshierarkiet i følgende prioriterede rækkefølge:

1) Forberedelse med henblik på genbrug

2) Genanvendelse

3) Anden nyttiggørelse

4) Bortskaffelse

FAKTA

Mål Green Cities aftalen:

30 % reduktion af mængden af forbrændingsegnet

affald fra husholdninger i 2018 i forhold

til 2010.

25 % genanvendelse af plast og 20 % genanvendelse

af metal fra husholdninger i 2018 i

forhold til potentialet.

Mål fra Klimakommuneaftalen:

Herning Kommune som virksomhed skal

reducere sin CO2-udledning med 3,5 % om

året frem til 2015.

76


Genbrug og affald Husholdningsaffald

Opgørelser Husholdningsaffald

ton

50000

40000

30000

20000

10000

0

Genanvendelse

2008

2009

Se specifikke tal i

tabellerne nedenfor

Forbrænding Deponi Specialbehandling

2010 2011 2012

2008 2009

I alt ton % kg/indb. I alt ton % kg/indb.

Genanv. 38.015 60 451 42.306 66 495

Brændbart 23.618 37 280 20.348 31,7 238

Deponi 2.133 3 2 1.278 2 15

Specialbeh. 168 0 0 173 0,3 2

I alt 63.934 100 733 64.105 100 750

2010 2011 2012

I alt ton % kg/indb. I alt ton % kg/indb. I alt ton % kg/indb.

Genanv. 39.783 65 463 42.285 62,4 490 36.024 59,1 417

Brændbart 19.805 32 231 23.528 34,7 272 22.907 37,6 265

Deponi 1.491 2,4 17 1.710 2,5 20 1.830 3,0 21

Specialbeh. 188 0,3 2 240 0,4 3 173 0,3 2

I alt 61.267 100 713 67.763 100 785 60.934 100 705

Grønt reGnskab 2012

Tabel – Husholdningsaffald (dagrenovation indsamlet af kommunen og affald afleveret på genbrugspladserne inkl. byggeaffald)

2008 2009 2010 2011 2012

Dieselforbrug i liter 197.520 173.893 195.405 197.726 206.586

Kørte kilometer 341.849 315.326 347.140 350.345 343.340

km/liter 1,81 1,73 1,78 1,77 1,66

Dieselforbrug i liter ved indsamling af dagrenovation (12 renovationsbiler - se også under kommunal kørsel)

77


Genbrug og affald Husholdningsaffald

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

I 2012 er den samlede mængde husholdningsaffald i

Herning Kommune i alt 60.934 ton.

Det svarer til 705 kg affald pr. indbygger i Herning

Kommune.

Mængden af husholdningsaffald pr. indbygger i Herning

Kommune har igennem de sidste 4 år ligget under den

gennemsnitlige mængde på 833 kg husholdningsaffald

pr. indbygger i Danmark (Eurostat, DK-2009).

Den samlede affaldsmængde i 2012 er faldet med

6.802 ton i forhold til 2011, og gennemsnittet pr.

indbygger er faldet 80 kg.

Det store fald skyldes bl.a., at der i 2012 er knust ca.

6.000 ton mindre bygningsaffald i forhold til 2011. Det

giver et forholdsvis stort udsving i mængden af affald til

genanvendelse og påvirker både den samlede mængde,

den procentvise fordeling og mængden af affald pr.

indbygger.

I forhold til 2011 er genanvendelsen faldet med

3,3 %-point, forbrændingen er steget med 2,9 %-point,

deponi er steget med 0,5 %-point og specialbehandling

er faldet med 0,2 %-point.

Mængden af husholdningsaffald til forbrænding er i

2012 steget 16 % i forhold til 2010, men dog faldet

med 3 % i forhold til 2011.

Kørsel med dagrenovation er udliciteret, og der er ikke

på udbudstidspunktet stillet krav om løbende minimering

af CO2-udledningen fra transporten. Der er dog

stillet krav om EURO NORM 4 motorer på renovationsbilerne,

som er det næsthøjeste miljøkrav, der kan

stilles til motorer, hvilket bl.a. indebærer partikelfilter.

I 2012 har der været et mindre udsving på antal kørte

kilometer, som er faldet med 2 % i forhold til 2011.

Forbruget af diesel er dog steget med 4 %.

Grønt reGnskab 2012

Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets

målopfyldelse

• I løbet af 2012 er der etableret 41 nye nedgravede

affaldscontainere ved boligselskaberne. I alt er der

nu etableret 85 stk. De nedgravede affaldscontainere

er større og skal derfor tømmes sjældnere. Jo flere

nedgravede affaldscontainere, jo mindre brændstof-

forbrug.

• I slutningen af 2012 er etableret en ny og mere

centralt placeret omlastestation, det betyder en

forventet besparelse på kørslen af dagrenovation

på ca. 6 % i 2013.

• Forsøgsordningen med indsamling af pap i centralt

opstillede containere, er blevet tilpasset og forlænget

et år, hvorefter den vurderes.

• Borgerrettede aktiviteter:

- Deltagelse i grøn inspirationsdag for kommunens

institutioner.

- Grøn Herning Uge.

- Støtte til Danmarks Naturfrednings Forenings årlige

affaldsindsamlingsdag.

- Kampagne for ”klare sække” på genbrugspladserne,

som skal føre til en bedre sortering af affaldet.

- Opstart af skoletjeneste.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

• I løbet af 2013 skal potentialet af genanvendelige

materialer i dagrenovationen afdækkes, og der skal

laves en anbefaling af efterfølgende tiltag.

• Fra og med 1. juni 2013 er der skrevet kontrakt med

en ny renovatør til kørsel med dagrenovation i

Herning Kommune. I den forbindelse er borgerne

blevet tilbudt en skelordning, som bl.a. kan betyde,

at tømningen af affaldsbeholderne kan klares af

færre biler, på grund af hurtigere tømning. Det vil

forventeligt samtidig give en nedsættelse af diesel-

forbruget.

• Etablering af nedgravede affaldscontainere ved

boligselskaberne fortsætter. I 2013 skal løsningen

præsenteres for alle institutioner i Herning Kommune,

som har efterspurgt nedgravede affaldsbeholdere.

• I 2013 skal der udarbejdes en ny affaldshåndterings-

plan, som skal indeholde en strategi for, hvordan vi

i Herning Kommune kan opfylde de nationale krav til

indsamling og håndtering af affald.

78


Genbrug og affald

Genbrugspladser

Genbrugspladserne er godt besøgt af både borgere og

erhverv. I 2012 havde genbrugspladserne et samlet

FAKTA

Grønt reGnskab 2012

Mål Green Cities aftalen:

30 % reduktion af mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger i 2018 i forhold til 2010.

25 % genanvendelse af plast og 20 % genanvendelse af metal fra husholdninger i 2018 i forhold til

potentialet.

Mål fra Klimakommuneaftalen:

Herning Kommune som virksomhed skal reducere sin CO2-udledning med 3,5 % om året frem til 2015.

Mål fra Genbrug og Affald:

At flytte 250 ton småt brændbart til genanvendelse på genbrugspladserne på et år og fortsat stille

krav til sortering af småt brændbart i årene fremover.

2008 2009 2010 2011 2012

I alt ton % I alt ton % I alt ton % I alt ton % I alt ton %

Genanv. 37.317 86,1 43.857 92,3 34.436 87,9 36.020 88,7 30.258 87,0

Brændbart 3.350 7,7 1.948 4,1 3.094 7,9 2.724 6,7 2.540 7,3

Deponi 2.509 5,8 1.503 3,2 1.473 3,8 1.616 4,0 1.830 5,2

Specialbeh. 183 0,4 190 0,4 178 0,4 240 0,6 166 0,5

I alt 43.359 100 47.498 100 39.181 100 40.600 100 34.794 100

Tabel – Samlede affaldsmængder fra borgere, småerhverv, affald via

storskraldsordningen og farligt affald indsamlet via problemaffaldskassen.

besøgstal på 249.421. Det er 1.929 flere besøg end i

2011 og 7.754 flere end i 2010.

79


Genbrug og affald Genbrugspladser

Brændbart affald indsamlet på genbrugspladserne

Ton

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

2010 2011

Gulvtæpper

Stort brændbart på genbrugspladserne

Småt brændbart på genbrugspladserne

Mål

Plast indsamlet på genbrugspladserne

Ton

200

150

100

50

0

2010 2011

Bl. plast (indføres i 2012)

Plastfolie (udgår i 2012)

PP Plastmøbler

HDPE plastdunke

2012

Jern og metal indsamlet på genbrugspladserne

Ton

1500

1200

900

600

300

0

2010 2011

2012

2012

Grønt reGnskab 2012

80


Genbrug og affald Genbrugspladser

Konklusion – beskrivelse af udviklingen

I 2012 blev der i alt håndteret 34.794 ton affald fra

kommunens genbrugspladser. I denne mængde indgår

også mængden af indsamlet affald via storskraldsordningen

og farligt affald indsamlet via problemaffaldskassen.

I forhold til 2011 er det et fald på 5.806 ton.

I 2012 er der knust ca. 6.000 ton mindre bygningsaffald

i forhold til 2011. Det giver et forholdsvist stort

udsving i mængden af affald til genanvendelse, og

påvirker både den samlede mængde og den procentvise

fordeling af mængden af affald.

I 2012 er genanvendelsen faldet med 1,7 %-point, forbrænding

er steget med 0,6 %-point, deponi er steget

med 1,2 %-point og specialbehandling er faldet med

0,1 %-point i forhold til 2011.

I efteråret 2012 blev der igangsat en kampagne for

bedre sortering af småt brændbart på genbrugspladserne.

Målet med kampagnen var på et år, at flytte

250 ton småt brændbart til genanvendelse. På årsbasis

vil det spare miljøet for ca. 400 ton CO2.

Ved at flytte 250 ton småt brændbart fra forbrænding

til genanvendelse, vil der også være en økonomisk

gevinst. 1 ton småt brændbart koster ca. 500 kr. at

forbrænde, dvs. en besparelse på 125.000 kr. årligt og

en merindtægt for salg af genanvendelige materialer på

ca. 125.000 kr. årligt. Priserne er markedsafhængige.

Efter 3 måneder er der kørt 36 ton mindre småt brændbart

til forbrænding. Mængden af plast er steget fra ca.

6 ton til ca. 70 ton efter de 3 første måneder. Det tyder

på, at borgerne har været flittige til også at sortere

noget af den plast fra, som ellers ville være endt i dagrenovationen.

Forklaringen på faldet i indsamlingen af

metal kendes ikke.

Grønt reGnskab 2012

Mængden af affald til forbrænding er i 2012 faldet med

18 % i forhold til 2010.

Potentialet for indsamling af metal og plast kendes ikke

endnu og de indsamlede mængder kan derfor ikke vurderes

i forhold til målet.

Aktiviteter i 2012 der har bidraget til områdets

målopfyldelse

• Kampagne for bedre sortering af småt brændbart på

genbrugspladserne.

• I 2012 er der udviklet et nyt skiltekoncept til

genbrugspladserne. Det nye koncept er indbydende,

farverigt og nemt for borgerne at afkode.

Tiltag planlagt i 2013 som opfølgning på grønt

regnskab og for målopfyldelse

• I løbet af foråret 2013 skal der etableres en ny

genbrugsplads i umiddelbar nærhed af Aulum by.

Det vil øge borgerservicen betydeligt for de fleste

borgere i Aulum.

• I foråret 2013 skal der laves en halvårlig opgørelse,

for at se effekten af kampagnen for bedre sortering

af småt brændbart – og det skal vurderes, om der er

behov for en ekstra indsats for at nå målet.

• I løbet af 2013 skal der laves en undersøgelse af

deponimængden og potentialet af genanvendelige

materialer i deponifraktionen – og mulige tiltag skal

undersøges.

• Det nye skiltekoncept skal implementeres på alle

genbrugspladser i Herning Kommune.

81

More magazines by this user
Similar magazines