Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

revisor.team.dk

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Danske Revisorer

Nr. 4

37. Årgang · December 2010


XBRL

2

XBRl – er vi klar?

Regeringen har vedtaget, at standarden

på regnskabsområdet skal være XBRL

(eXtensible Business Reporting Language),

en digital indsendelsesform, der skal

sikre en ensartethed og en effektivisering

af indberetningsarbejdet til offentlige

myndigheder, herunder SKAT, Danmarks

Statistik, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

med flere.

Ordningens endelige igangsættelse forventes

at ske primo år 2012, men forinden

skal vi som revisorer være klar til,

at levere digitale regnskaber og det kan

blive lidt af en udfordring.

Ved en digitalisering af regnskabsaflæggelsen

forventes tillige effektivisering

hos banker, brancheorganisationer, aktieanalytikere

med flere.

Der har siden efteråret 2006 været en

forsøgsordning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

der sammen med Revisionsfirmaet

BDO har kørt et projekt for afprøvning

af en løsning.

Jeg kan anbefale, at man går ind på

www.eogs.dk og søger på XBRL og læser

om den eksisterende taksonomi, der

godt nok udfases gennem de næste par

år, men som alligevel giver en forståelse

og indblik i denne nye digitale regnskabsaflæggelse.

Der findes på internettet tillige mange

andre gode artikler om XBRL, ligesom

mange virksomheder der leverer regnskabsprogrammer

annoncerer eller beskriver

dette på sine hjemmesider. Det

Danske Revisorer 4-2010

Af registreret revisor FDR Merete Leth

er umagen værd at bruge nogle timer på,

at sætte sig ordentligt ind i denne nye

verden og have i tankerne inden længe,

at sætte gang i vores IT og Softwareleverandører

for, at sikre at de rent faktisk vil

være i stand til, at levere en løsning så vi

som revisorer er i stand til at levere vore

regnskaber digitalt.

For mange softwareleverandører er det

en svær opgave og det er derfor af største

vigtighed, at vi alle inden længe sikrer

os, at være XBRL klar i ordentlig tid.

Mit budskab med denne artikel er derfor,

at vi som revisorer står overfor en

udfordring som vi alle inden længe bør

sætte os ordentlig ind i og som vi skal

sikre et ordentligt forløb af med vor leverandør

så vi når det i tide og på ordentlig

vis.

Det skal pointeres, at det kan tage mange

måneder at blive klar.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen arbejder

på en indtastningsløsning som skal sikre,

at mindre virksomheder kan aflevere

digitalt uden eget XBRL-software, hvilket

skal foregå via internettet. Denne

løsning vil dog for revisor betyde ekstra

arbejde i en i forvejen meget presset periode

af året.

Vi vil her i vores kommende nummer af

Danske Revisorer forsøge, at få en mere

udførlig artikel, der beskriver XBRL-formatet,

taksonomier og krav til software

med mere. ■

FoReNiNgeN

DaNske RevisoReR

Munkehatten 32

5220 Odense SØ

Telefon 65 93 25 00

Telefax 65 93 25 08

BestyRelse:

Formand:

Merete Leth

Ulstrupvej 10

4682 Tureby

Tlf. 56 20 60 00

Næstformand:

Ejgil Petersen

Nygade 5

4200 Slagelse

Tlf. 58 53 07 65

Keld Dupont

Humlevej 17,

8240 Risskov

Tlf. 86 17 17 60

Søren Skree Nielsen

Købenshavnsvej 228,

4600 Køge

Tlf. 56 63 37 37

Arne M. Jakobsen

Porschevej 3. 1

7100 Vejle

Tlf. 76 40 83 88

Liselotte P. Jensen

Hareskovvej 19,

4400 Kalundborg

Tlf. 59 56 15 71

Henrik Wilson

Rådhustorvet 53-59

3660 Stenløse

Tlf. 70 20 07 13

stÅeNDe uDvalg:

Lovudvalg:

Merete Leth, formand

Ejgil Petersen

Henrik Wilson

Responsumudvalg/klageudvalg:

Arne Jakobsen

Keld Dupont

Søren Skree Nielsen

Optagelsesudvalg:

Ejgil Petersen, formand

Søren Skree Nielsen

Redaktionsudvalg:

Henrik Wilson, formand

Keld Dupont

Liselotte Jensen

Kursusudvalg:

Keld Dupont, formand

Liselotte P. Jensen

Henrik Wilson

De stående udvalg kan supplere sig

med andre medlemmer i og uden

for foreningen i forbindelse med

løsningen af mere specielle opgaver

m.v.

Foreningen har nedsat forskellige

projektgrupper, der arbejder inden

for områder som faglitteratur, revisors

fremtidsmuligheder, edb m.v.,

ligesom foreningen er repræsenteret

i forskellige udvalg og arbejdsgrupper.


Danske

Revisorer

Udgiver:

FORENINGEN DANSKE REVISORER

Munkehatten 32, 5220 Odense SØ

Telefon 65 93 25 00

Telefax 65 93 25 08

Webadresse: www.fdr.dk

E-mail: sekretariat@fdr.dk

DANSKE REVISORER’s målsætning er

at bringe kortfattede, relevante faglige

artikler.

Synspunkter, der kommer til udtryk i

DANSKE REVISORER, behøver ikke

nødvendigvis at være udtryk for

foreningens eller bestyrelsens

standpunkt.

Redaktion:

Carsten Klint, Odense (ansvarsh.)

Ole Nielsen, Randers

Liselotte Jensen, Kalundborg

Keld Dupont, Århus

DANSKE REVISORER udkommer:

medio marts – medio september

medio juni – medio december

Der tages forbehold for forsinkelser i

udgivelsestidspunktet.

Abonnementspris:

Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og

forsendelse. Løssalg kr. 35,-.

Annoncepriser:

1/1 side 265x185. . . . . . . . . . . . 6500,-

1/2 side 130x185. . . . . . . . . . . . 5000,-

1/3 side 85x185 . . . . . . . . . . 4000,-

1/4 side 85x120 . . . . . . . . . . 3500,-

Bagside 230x185. . . . . . . . . . . . 7000,-

Omslag side 2 . . . . . . . . . . . . . . 7000,-

Alle priser er excl. moms.

Ovenstående er gældende for

annoncer i 4 farver.

Gentagelsesrabat:

4 indrykninger 10%.

Annoncemateriale:

Elektronisk.

Indleveringsfrist:

4 uger før udgivelse.

Tryk:

Rounborgs grafiske hus

7500 Holstebro,

tlf. 9742 2344.

Oplag:

1000 eksemplarer.

Eftertryk tilladt med tydelig

kildeangivelse.

Medlem af:

Dansk

Fagpresseforening

INDHOLD nr. 4 • 2010

4

10

18

22

virksomhedspant - i korte træk

Af advokat og partner Jens Jerslev,

Bech-Bruun Advokatfirma

skattemæssig behandling af

personers fordringer og gæld

Af skatterådgiver John Rasmussen,

TimeTax A/S

opsigelser i praksis

Af Tina Reissmann, advokat,

partner og Claus Mikkelsen,

advokat, Plesner

Momsfradrag for bespisning

Af seniormomskonsulent

Marlene Frentzel Sørensen, BDO

sundhedsforsikring

- en sund investering

Af Michael Kofoed, direktør i dahlberg assurance brokers

Fradrag for sponsorkontrakter

Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO

Det innovative håndtryk

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen

aktuelt om moms

Af momskonsulent Dorthe Higham, BDO

6

14

20

24

Danske Revisorer 4-2010

3


Virksomhed

virksomhedspant

- i korte træk

4

Der har gennem de første år, efter tinglysningslovens bestemmelse om virksomhedspant

blev vedtaget, været stor tilbageholdenhed med at anvende samme.

Finanskrisen og de generelle økonomiske problemer har imidlertid ændret på dette forhold.

Der tinglyses virksomhedspant som aldrig før.

Hvad er virksomhedspant?

I tinglysningslovens § 47c, stk. 1, står

der:

”Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan

ved anvendelse af skadesløsbrev underpantsætte,

hvad virksomheden ejer og fremtidig

erhverver.”

Sikringsakten er tinglysning på indehaverens

blad i personbogen. Pantedokumentet

skal være et skadesløsbrev.

Før virksomhedspant

Før virksomhedspant var det umuligt

at pantsætte fremtidige erhvervelser, at

tinglyse pant i fordringer, at meddele

generalpant og tinglyse pantsætningsforbud.

Hvad kan virksomhedspantet

omfatte?

Virksomhedspant kan omfatte:

• Fordringer fra salg af varer og tjenesteydelser

• Råvarer, halvfabrikata, færdigvarer

og emballage

• Biler, der ikke er og ikke har været

indregistreret

• Driftsinventar og -materiel

• Drivmidler og andre hjælpestoffer

• Besætning

• Goodwill, domænenavne, patenter,

varemærker, beskyttede designs,

brugsmodeller, ophavsret og beskyttede

halvlederprodukter

Nærmere om fordringer fra salg

af varer og tjenesteydelser

Pantet kan alene omfatte alene fordringer,

der stammer fra et decideret salg.

Det er den samlede værdi af fordringer-

Danske Revisorer 4-2010

ne, panthaveren kan oppebære, hvilket

inkluderer tillagt moms.

Der skal ikke sendes meddelelse til den

enkelte debitor om virksomhedspantet,

hvilket er det sædvanlige ved udlæg eller

transport i fordringer.

Det er fordringernes opståen, der er det

relevante forhold. Det er følgelig uden

betydning, om der er sket fakturering.

Det er alene de fordringer, der består på

tidspunktet for pantets tiltræden, der

omfattes af virksomhedspantet.

Det er evident, at debitor opretholder

alle indsigelser i relation til fordringen

også over for panthaveren.

Nærmere om råvarer, halvfabrikata,

færdigvarer og emballage

Det afgørende for, om et etableret virksomhedspant

omfatter ovennævnte aktiver,

er spørgsmålet om, hvornår ejendomsretten

til aktiverne er opstået.

Disse aktiver kan ikke gribes af anden

form for tinglyst underpant, dog undtaget

en landbrugsvirksomheds afgrøder

og andre frembringelser, der vil være omfattet

af pantet i den faste ejendom, hvis

landbrugsejendommen ejes af pantsætter

i henhold til tinglysningslovens § 37.

Nærmere om driftsinventar

og -materiel

Aktivgruppen svarer til, hvad der omfattes

efter tinglysningslovens § 37 (pant

i fast ejendom) og tinglysningslovens §

47 b, stk. 1 (underpant i lejet ejendom).

Sidstnævnte bestemmelse forudsætter

dog, at driftsinventaret og -materiellet er

fysisk tilknyttet den pantsatte ejendom

eller har direkte tilknytning til driften.

Ved tinglysning af en panteret i fast

ejendom, der omfatter aktiver i medfør

af tinglysningslovens § 37, vil aktiver

med den tilstrækkelige tilknytning

til ejendommen ikke være omfattet af

virksomhedspantet, uanset om virksomhedspantet

er stiftet for panteretten

i den første ejendom.

Hvad kan virksomhedspant

ikke omfatte?

Virksomhedspant kan ikke omfatte:

• Fast ejendom og ejendomstilbehør

• Andelsboliger

• Inventar og varelagre i apoteker

• Biler, der er eller har været indregistreret

eller er fritaget for registrering

• Værdipapirer

• Fordringer, der ikke stammer fra salg

af varer eller tjenesteydelser

• Kontanter og pengeindeståender

• Luftfartøjer og registrerede skibe

• EU-retlige immaterielle rettigheder

• Pantets surrogater med undtagelse af

erstatnings- og forsikringssummer

Hvad skal virksomhedspant

respektere?

Eksisterende sikkerheder, som en anden

kreditor allerede har, skal virksomhedspanthaver

selvfølgelig respektere.

Virksomhedspanthaver skal videre respektere

pant i fast ejendom og ejendomstilbehør

i henhold til tinglysningslovens

§ 37, også selvom pantet i

ejendommen er tinglyst senere end virksomhedspantet.


spant Virks

Af advokat og partner Jens Jerslev, Bech-Bruun Advokatfirma

Ejendomsforbehold, tilbageholdsret

m.m. skal respekteres, ligesom udskillelse

af aktiver ifølge regelmæssig drift

må accepteres.

Herudover skal virksomhedspanthaver

acceptere senere udlæg, hvis udlægshaverne

seneste 3 hverdage efter udlæggets

foretagelse har givet meddelelse om udlæggets

foretagelse. Uagtet at en virksomhedsejer

således har meddelt virksomhedspant

til sin bankforbindelse,

vil en kreditor ikke stå uden muligheder,

idet kreditor ved at opnå dom, forlig eller

andet retsgrundlag via et udlæg kan

fortrænge virksomhedspanthavers pant

i de aktiver, hvori der foretages udlæg,

men hvis virksomhedspanthaver inden

3 måneder indgiver konkursbegæring,

bortfalder udlæg, jf. konkurslovens § 71.

Tiltrædelse af pantet

Virksomhedspanthaver har mulighed

for at realisere sit pant ved individuel

forfølgning og kan efter at have foretaget

udlæg lade de pantsatte aktiver sælge

på auktion og inkassere de pantsatte

fordringer.

Nærtstående

Der kan ikke stilles virksomhedspant til

fordel for den, der er skyldnerens eller

pantsætterens nærtstående. Hvis dette

sker, er pantsætningen uvirksom.

I det omfang en virksomhedsejer, der

driver virksomhed i selskabsform, skal

kautionere personligt for selskabets gæld

til pengeinstituttet, er det vigtigt, at pengeinstituttet

til sikkerhed for sit tilgodehavende

modtager virksomhedspant.

Dette beror på, at pengeinstituttet ved

en eventuel konkurs vil afkræve virksomhedsejeren

det skyldige beløb som

kautionist. Når det sker, og pengeinstituttets

tilgodehavende indfries, indtræder

virksomhedsejeren som kautionist i

pengeinstituttets sikkerheder og dermed

i virksomhedspantet. Dette er ikke en

omgåelse af reglen om nærtstående, men

en mulig sikring af kautionisten.

Konkurs og betalingsstandsning

Virksomhedspantet omfatter ikke aktiver,

der erhverves, efter at pantsætter er

erklæret konkurs eller har anmeldt betalingsstandsning.

Det pantsatte fryses og

tilfalder panthaver, medens nye aktiver

tilfalder skyldneren eller skyldnerens senere

konkursbo. I det omfang betalingsstandsning

ophører, vil nye aktiver tilfalde

virksomheden, og panthaver må,

hvis pantet skal omfatte de nye aktiver,

lyse nyt pant.

Virksomhedspanthaver hæfter med indtil

kr. 50.000 for konkursomkostninger.

Hvis virksomhedspanthaver også begærer

konkursen, kommer beløbet oven i

rekvirenthæftelsen på ca. kr. 30.000.

Omkostninger

Ud over pengeinstituttets/långivers låneomkostninger

skal skadesløsbrevet

tinglyses. Det koster et grundbeløb på

kr. 1.400 + 1,5 % af pantebrevets værdi.

Fordringspant

I henhold til tinglysningslovens § 47 d

kan virksomhedsejere ved anvendelse af

skadesløsbrev underpantsætte virksomhedens

nuværende og fremtidige simple

fordringer hidrørende fra salg af varer og

tjenesteydelser.

Ovennævnte omfatter de samme fordringer,

der kan pantsættes som virksomhedspant.

Panteretten sikres ved

tinglysning i personbogen.

Negativ pledge

Der er tale om det såkaldte ”discountpant”.

Tinglysningsloven foreskriver i §

43, stk. 2, at en person kan forpligte sig

til ikke at underpantsætte sine aktiver til

tredjemand uden samtykke fra de påtaleberettigede.

For at opnå gyldighed skal underpantsætningsforbuddet

tinglyses og kan kun

ændres af den påtaleberettigede, der typisk

vil være et pengeinstitut.

Pantsætningsforbuddet sikrer alene

mod, at der tinglyses pant, og ikke mod

udlæg og konkurs. ■

Danske Revisorer 4-2010

5


Skattemæss

skattemæssig behandling af

personers fordringer og gæld

6

Set i lyset af ændringerne i

kursgevinstloven, der blev

vedtaget i 2010

Kursgevinstloven har gennem hele lovens

levetid fra den spæde barndom i

midten af 80´erne ført en meget omskiftelig

tilværelse. Den første udgave bestod

ikke af mere end en halv snes paragraffer,

hvilket på det tidspunkt var

rigeligt.

Gang på gang har lovgivere efterfølgende

set sig nødsaget til at foretage justeringer

i loven i takt med at den finansielle

verden udviklede sig, og der blev

opfundet nye kreative metoder til at forsøge

at undgå beskatning af kapitalgevinster

og opnå tabsfradrag.

I starten var loven en jungle for alle,

men det er der trods alt blevet rettet op

på, således at loven i dag har en opbygning,

der gør at den er forholdsvis overskuelig.

Største fremskridt var, da lovgiver fik opdelt

loven mellem hvad der er gældende

for selskaber (juridiske personer) og

hvilke regler der gælder for personlige

skatteydere og dødsboer.

Til sidst i denne artikel er indsat en oversigt

over opbygningen af loven, således

at den rigtigt interesserede kan nærlæse

de kapitler, der har interesse.

Den seneste ændring i kursgevinstloven

blev vedtaget i juni 2010, men har virkning

fra erhvervelse af fordringer, der er

sket den 27. januar 2010 eller senere.

I det efterfølgende forsøger vi at give et

overordnet overblik af reglerne i kursgevinstloven

for den del der vedrører personer,

d.v.s. kapitel 1, 3 – 5 og 7.

Historik

Det har i gennem mange år været således,

at når man som privatperson er-

Danske Revisorer 4-2010

hvervede fordringer, så var fortjeneste

ved salg af disse fordringer undtaget fra

skattepligt, under forudsætning af, at en

nærmere bestemt mindsterente var opfyldt.

Hvis mindsterenten var opfyldt, så

talte man om en blåstemplet fordring,

hvorimod en fordring der ikke opfyldte

mindsterenten var sortstemplet, og gevinst

og tab på sådanne fordringer var

skattepligtige.

Der kunne ikke fratrækkes tab på blåstemplede

fordringer, hvilket var rimeligt

nok, når der heller ikke var skattepligt

af gevinsten.

Det skal anføres, at når der tales om fordringer,

så er en fordring i kursgevinstlovens

forstand en hver form for udlån,

det vil f.eks. være obligationer og gældsbreve

m.v.

De nye væsentlige ændringer

for personer

Der er en generel skattepligt af fortjeneste

på pengefordringer, obligationer,

gældsbreve m.v.

Der er en generel skattepligt for tab på

fordringer, bortset fra tab på fordringer

i familieforhold i op- og nedadgående

linje og hovedaktionærselskaber.

Baggrunden for de nye regler

Bevæggrunden for at indføre skattepligt

af fordringer, uanset mindsterente eller

ej er, at EU-systemet er af den opfattelse,

at de danske regler for gevinst og tab på

fordringer i danske kroner strider mod

princippet om kapitalens frie bevægelighed,

idet der i de hidtidige regler var en

forskelsbehandling mellem fordringer i

danske kroner og fordringer i fremmed

valuta.

Derfor har folketinget set sig nødsaget

til at indføre en generel skattepligt på

alle fordringer, uanset hvilken valuta

fordringer er stiftet i.

Denne generelle skattepligt har så medført,

at der ikke længere er behov for

mindsterentereglerne, idet gevinst og

tab på alle fordringer nu skal beskattes.

Ændringerne i kursgevinstlovens regler

om personers beskatning af gevinster

og tabsfradrag medfører, at der også

fremover vil vise sig en ganske stor grad

af skattemæssig kreativitet for at undgå

beskatning af avancer, men samtidig og

det er sjovt ofte det vigtigste, at få fradrag

for mere eller mindre kunstige tab

på sine fordringer.

Med de nye regler om generel skattepligt

på alle fordringer, så er der for at opretholde

symmetrien indført bestemmelser

om, at der kan foretages fradrag for

tab på fordringer.

Et tab på en fordring kan f.eks. skyldes at

en kautionsforpligtelse overfor 3. mands

gæld til en bank bliver aktuel eller at en

direkte debitor ikke kan betale.

I disse tilfælde vil personer have skattemæssigt

fradrag for tabet, hvis tabet

konstateres efter den 27. januar 2010,

idet det afgørende ikke er hvornår fordringen

er etableret, men derimod om

hvornår tabet på fordringen er konstateret.

Skatteret er som bekendt ikke et stort tag

selv-bord, derfor er der også visse restriktioner,

når der er et vist interessesammenfald

mellem debitor og kreditor. I

sådanne tilfælde er det den gængse og

formentlig også korrekte opfattelse, at

der ikke gælder helt normale markedsmæssige

forhold.

Tidligere har det skattemæssigt været

uden betydning om man tabte penge på

et udlån til sine børn eller sine søskende,

idet personer ikke havde fradrag for tab

på (blåstemplede) fordringer.

Et eksempel

Reglerne betyder nu, at hvis den gode far

har lånt sin håbløse datter f.eks. 250.000

kr. og det så viser sig, at hun har formøblet

lånet og mere til og derfor ikke

har mulighed for at tilbagebetale lånet


ig behandl

Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S

og faderen derfor har tabt pengene, så

kan han ikke skattemæssigt fratrække

tabet på fordringen på grund af familieforbindelsen.

Man kan godt forvente at få nogle diskussioner

med skattemyndighederne

om datterens manglende betaling ikke

kommer til at få en karakter af en gave,

således at der i stedet skal betales gaveafgift

i forbindelse med datterens manglende

betaling. Det er i hvert fald efter

min mening en nærliggende mulighed

i sådanne tilfælde.

Ovenstående gælder også, hvis faderen

låner pengene til sit eget eller datterens

selskab 250.000 kr., idet sådanne tab

heller ikke kan fratrækkes, idet interesseforbindelsen

også i disse tilfælde gør at

tabet på fordringen ikke skattemæssigt

kan fratrækkes.

Hvis det i stedet er den gode storebroder,

der udlåner f.eks. 250.000 kr. til sin

håbløse søster, og at det samme sker og

hun ikke har mulighed for at tilbagebetale

lånet, og det også efter normale vurderinger

må siges, at hun ikke er i stand

til det, så kan den gode storebroder som

et plaster på såret fratrække tabet ved

opgørelsen af sin skattepligtige kapitalindkomst.

Det vil ikke umiddelbart have skattemæssige

konsekvenser for søsteren.

Da der således er en stor forskel på mulighederne

for tabsfradrag på fordringer

i familieforhold, så kan det give anledning

til at forsøge at strikke nogle kreative

løsninger sammen, således at tab der

ikke umiddelbart kan fratrækkes bliver

fradragsberettigede tab.

Man kunne jo tænke sig, at den gode fader

lånte de 250.000 kr. ud til storebroderen,

et evt. tab ville ikke her kunne

fratrækkes, men hvis storebroderen så

videreudlånte det samme beløb til søsteren,

så ville storebroderen have tabsfradrag

for de 250.000 kr., hvis søsteren

ikke kunne betale. Faderen kunne jo så i

de følgende år give sønnen nogle afgifts-

fri gaver, som kunne dække sønnens

tab, der ville være ca. 167.600 kr. efter

skat. Søsteren skal jo ikke have noget, da

hun jo allerede har fået sin del i form af

at hun ikke kan tilbagebetale lånet. Der

findes nok masser af andre muligheder

for kreativ tænkning på dette område,

men lur mig om ikke SKAT allerede er

begyndt at tænke på hvilke kontroller

og undersøgelser, som de ændrede regler

vil medføre.

Reglerne for skattepligt

på fordringer og gæld

De helt overordnede regler for personers

skattepligt af gevinst og tab på fordringer

og gæld fremgår af lovens § 12.

Fordringer og gæld, hvor resultatet skal

medregnes i den skattepligtige indkomst

for personer er:

• pengefordringer, herunder obligationer,

pantebreve og gældsbreve

• Frigørelse for gæld

• terminskontrakter, køberetter og

salgsretter – uden hensyn til det underliggende

aktiv.

Følgende gevinster og tab skal IKKE behandles

efter kursgevinstlovens regler:

• gevinst og tab på konvertible obligationer

og præmieobligationer

Kursgevinstlovens bestemmelser er som

udgangspunkt en præcisering af skattepligten

i de tilfælde, hvor der ikke foreligger

næring.

De tilfælde hvor en person driver næring

med finansiering eller driver næring

med køb og salg af fordringer er

skattepligtig efter de almindelige regler

i statsskatteloven, men er for en sikkerheds

skyld også anført i KGL § 13 og § 17.

Fordringer

Skattepligt og tab på fordringer skal kun

medtages på i opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, hvis gevinsten eller

tabet er over kr. 2.000.

Fradrag for tab på fordringer (sædvanligvis

obligationer) der er optaget til handel

på et reguleret marked kan kun fratrækkes,

hvis SKAT er blevet oplyst om at

man har erhvervet sådanne fordringer,

hvad den nominelle værdi er, hvad anskaffelsessummen

har været og anskaffelsestidspunktet.

Oplysninger skal indgives

samtidig med fristen for indgivelse

af selvangivelse i det år man har købt

fordringen. Man skal enten selv oplyse

SKAT om det eller også skal oplysningerne

gives af det pengeinstitut m.m., som

erhvervelsen er sket igennem.

Fradrag for tab på fordringer på selskaber,

hvor kreditor har eller har haft bestemmende

indflydelse kan ikke fratrækkes.

Når den bestemmende indflydelse

gøres op, så tæller også ægtefælle,

børn, bedsteforældres aktiebesiddelser

også med, jf. hovedaktionær definitionen

i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Der gives heller ikke fradrag for tab på

fordringer, når debitor er en ægtefælle,

forældre, bedsteforældre, børn m.v.

Endelig er tabsfradrag udelukket i alle

de tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst

medfører, at renteindtægter

eller gevinster på fordringen ikke skal

medregnes i Danmark.

Gæld

De overordnede regler er, at gevinst og

tab på gæld skal medregnes i den skattepligtige

indkomst.

Der er for det første skattepligt efter

KGL, hvis man får en gevinst på gælden

i forbindelse med eftergivelse, forældelse

m.v. Der opstår gevinst på en gæld,

hvis gælden nedskrives til et beløb, der

er lavere end fordringens værdi for kreditor

på tidspunktet for forældelsen, eftergivelsen

m.v.

Eksempel

Hvis man har en gæld til TDC på 5.000

kr. og man bare har glemt at betale, og

Danske Revisorer 4-2010


7



8

kattemæss

denne gæld så bliver forældet, men hvor

man i øvrigt har rigeligt råd til at betale

(positiv formue), så vil værdien af

TDC´s fordring antages at være kurs 100,

hvorfor man reelt er skattepligtig af det

beløb, der forældes. Dette eksempel kan

godt blive aktuelt i forbindelse med den

3-årige forældelsesfrist.

Der er endvidere tale om gevinst på en

gæld, hvis fordringens værdi på stiftelsestidspunktet

er højere end det beløb,

der ifølge låneaftalen skal tilbagebetales.

Gevinst ved hel eller delvis indfrielse af

et kontantlån er ligeledes skattepligtig

for debitor.

Undtaget fra denne skattepligt er dog

kontantlån, der indfries i forbindelse

køb og salg af fast ejendom. Dette skal

ske inden for de første 6 måneder efter

overdragelsesdatoen og der skal være

tale om første indfrielse.

Det er vigtigt at bemærke, at fritagelsen

for beskatning i disse situationer ikke

gælder ved overdragelse mellem ægtefæller

– bortset fra i tilfælde af separation/skilsmisse

og heller ikke indfrielse

af kontantlån i forbindelse med overdragelse

af en ejendom til et hovedaktionærselskab.

Indfrielse der skyldes kreditors krav er

heller ikke omfattet af skattepligt, og

skattepligt indtræder heller ikke når

indfrielse sker i forbindelse med en efterlevende

ægtefælles overtagelse af et

dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen,

herunder når ægtefællen sidder

i uskiftet bo. Dog skal man her huske,

at skattefriheden alene er til stede, hvis

det var afdøde ægtefælle der ejede ejendommen.

De samme regler gælder for

samlevere, hvor en indfrielse sker i forbindelse

med en efterlevende samlevers

overtagelse af ejendommen. Her er det

også et krav, at det er den afdøde samlever,

der har stået som ejer af ejendommen.

Danske Revisorer 4-2010

Bundgrænse for at medregne

gevinster og tab på fordringer og

valuta

Gevinst og tab på fordringer og gæld i

fremmed valuta skal medregnes, hvis

beløbet sammen med gevinster og tab

på fordringer og gæld i øvrigt overstiger

et beløb på 2.000 kr.

Eks. 1:

Skattepligtige gevinster ........... 3.000 kr.

tab på fremmed valuta med ....-1.100 kr.

Nettogevinst .............................1.900 kr.

Gevinsten skal ikke medregnes, da beløbet

er under 2.000 kr.

Eks. 2:

Skattepligtige gevinster ............ 3.150 kr.

Tab på fremmed valuta ...........-1.100 kr.

Nettogevinst .............................2.050 kr.

Hele beløbet 2.050 kr. skal medregnes

Eks. 3:

Skattepligtige gevinster på fordringer

3.000 kr.

Tab på fremmed valuta .......... -4.900 kr.

Netto tab ..................................-1.900 kr.

Tabet kan ikke fratrækkes, da beløbet er

under 2.000 kr.

Eks. 4:

Skattepligtige gevinster på

fordringer ................................. 3.000 kr.

Tab på fremmed valuta ...........-5.050 kr.

Nettotab ...................................-2.050 kr.

Hele tabet kan fratrækkes, da beløbet er

over 2.000 kr.

Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.

Reglerne for beskatning af en gældsnedsættelse

i forbindelse med en tvangsakkord

eller hvor der er indgået en samlet

ordning mellem en debitor og dennes

kreditorer medregnes normalt ikke i den

skattepligtige indkomst. En meget vigtig

undtagelse er dog de situationer, hvor

fordringen nedskrives til et lavere beløb

end den værdi fordringen på nedskrivningstidspunktet

har for kreditor.

Sædvanligvis vil der være så store modsatrettede

interesser mellem debitor og

kreditor, at det vil være yderst sjældent,

at der sker en nedsættelse til et beløb under

fordringens værdi.

Det er meget vigtig om den ordning der

indgås omfatter alle kreditorer eller om

der kun er tale om en begrænset del af

kreditorerne, idet ordninger om gældsreduktion,

der kun omfatter nogle af

kreditorerne som udgangspunkt er omfattet

af skattepligt, idet det antages, at

når ikke alle kreditorer vil deltage i en

ordning, så har fordringerne en vis værdi,

hvorfor der kan ske en nedsættelse

af fordringen til et lavere beløb end fordringens

værdi reelt har for kreditor.

Da disse regler er meget omfattende, går

jeg ikke dybere ned i disse i dette skriv,

men vil opfordre til at man nøje undersøger

de skattemæssige konsekvenser inden

aftalerne indgås.

Hvordan opgøres gevinst og tab,

princip og beløb

Gevinst og tab opgøres for personer

overordnet på det tidspunkt hvor tabet

er realiseret, det såkaldte realisationsprincip.

Dog tillades det for personer, at anvende

lagerprincippet på obligationer, der

er optaget på et reguleret marked. Det

hænger sammen med, at man på disse

fordringer har meget nøjagtige opgørelser

over obligationernes værdi stort set

dagligt, og derfor ikke har problemer

med at fastsætte værdierne ved årets begyndelse

og ved årets slutning.

Man skal være opmærksom på, at hvis

man vælger lagerprincippet på obligationer,

så gælder det alle de obligationer

man har og som handles på et reguleret

marked.

Hvis man en gang har valgt lagerprincippet,

så kan det alene ændres ved en

tilladelse fra SKAT.


ig behandli

For at finde ud af om der er en gevinst

eller et tab tager man udgangspunkt i

fordringen/gældens anskaffelsessum

og sammenholder denne med anskaffelsessummen

for fordringen/gælden.

Anskaffelsessummen er udtryk for kursværdien

på stiftelses- eller købstidspunktet.

Hvis der er solgt en fordring i årets løb,

så skal man finde ud af hvilken fordring

der er der solgt.

Det vil sædvanligvis ikke give anledning

til problemer, men hvis der er tale om

salg af en del af en større obligationsbeholdning,

så skal FIFO-princippet (first

ind-first out) anvendes, når der er tale

om obligationer med samme fondskode

eller er udstedt af samme udsteder.

Vores reklamebureau, Bureau Plus, kan hjælpe

dig med alle former for markedsføringsopgaver.

Mangler du synlighed, kan vi hjælpe

– uanset om det drejer sig om web,

annoncering, tryk eller outdoor!

FIFO-princippet gælder i alle tilfælde,

hvor den der afstår fordringerne ikke er

næringsdrivende ved køb og salg af fordringer

og ikke driver næring ved finansieringsvirksomhed.

For de meget interesserede kan det oplyses,

at systematikken i kursgevinstloven

er, at den er opdelt således:

• kapitel 1 fortæller hvilke fordringer

m.v. der er omfattet af loven

• kapitel 2 vedrører selskabers beskatning

og tabsfradrag på fordringer og

gæld

• kapital 3 vedrører personers beskatning

og tabsfradrag på fordringer og

gæld

Synlighed?

G R A F I S K E H U S

S

B

U

R

E

A

U

by ROUNBORG

• kapitel 4 Vedrører særlige bestemmelser

i forbindelse med eftergivelse

af gæld ved akkord

• kapitel 5 Beskriver hvordan gevinst

og tab skal opgøres på fordringer og

gæld.

• kapitel 6 Omhandler finansielle kontrakter

og hvordan gevinst og tab gøres

op

• kapitel 7 Omhandler særlige bestemmelser,

herunder hvornår der er tale

om afståelse, ophørsbeskatning ved

fraflytning, indgangsværdi ved indtræden

af skattepligt m.v.

• kapitel 8 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelserne


Rasmus Færchs Vej 19 l 7500 Holstebro l Tlf. 9742 2344 l www.rounborg.dk

Danske Revisorer 4-2010

9


10

omsfradra

Momsfradrag for bespisning

EU-domstolen har afgjort,

at momslovens repræsentationsbegreb

ikke omfatter

bespisning af gæster i egne

lokaler, og dermed skal disse

udgifter anses som helt almindeligedriftsomkostninger

med ret til momsfradrag

efter lovens almindelige

bestemmelser herom. Det

samme gælder, når der sker

gratis bespisning af virksomhedens

medarbejder

i forbindelse med møder i

virksomheden.

Virksomheder med delvis

fradragsret har derfor kun

delvis fradragsret for disse

udgifter. Og i det hele taget

skal der ske en vurdering

af, om omkostningerne er

afholdt med et strengt erhvervsmæssigt

formål, idet

der fortsat findes masser af

eksempler, der ikke giver ret

til momsfradrag.

Denne artikel indeholder en nøje gennemgang

af de nye regler.

Da EU-domstolen i december 2008 afsagde

dom i de forenede sager Danfoss

A/S og AstraZeneca A/S, vedrørende

momsfradragsret for udgifter til bespisning

af forretningsforbindelser og personale

under møder i virksomheden,

skabte det jubel hos danske virksomheder.

Hvor de førhen har været forpligtet

til at betale udtagningsmoms af disse

Danske Revisorer 4-2010

gratis bespisningsaktiviteter, skulle udgiften

efter domstolens opfattelse derimod

anses som en generel omkostning i

virksomheden med ret til fradrag.

Dermed vil virksomheder, der udelukkende

har momspligtige aktiviteter,

have ret til fuld fradragsret for momsen

af udgiften afholdt til denne slags bespisning.

Samtidig betyder det jo også,

at virksomheder, der både har momspligtige

og momsfrie aktiviteter, kun har

ret til delvis momsfradragsret for udgiften

til denne slags bespisning.

Virksomhederne skal samtidig være opmærksomme

på, at det ikke er al slags

bespisning i kantinens lokaler, der giver

ret til fradrag, idet myndighederne stiller

krav om et ”strengt erhvervsmæssigt

formål” med bespisningen, før at fradragsret

kan indrømmes.

En sådan streng erhvervsmæssig karakter

er forskellig alt afhængig af om aktiviteten

foregår i virksomhedens egne

lokaler eller fx på en restaurant.

Streng erhvervsmæssig karakter

og virksomhedens behov

For at udgiften giver ret til momsfradrag,

skal bespisningen foregå i virksomhedens

egne lokaler, og derudover

udgiften vedrøre bespisning af streng

erhvervsmæssig karakter, når der er tale

om bespisning af forretningsforbindelser.

Når det gælder bespisning af personalet

under møder, skal der være tale

om, at virksomhedens behov gør det

nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for

bespisningen.

SKAT har i sin genoptagelsesmeddelelse,

SKM2010.622.SKAT, givet eksempler på,

hvornår formålet med bespisningen af

forretningsforbindelse i virksomhedens

lokaler er af streng erhvervsmæssig karakter.

Det er således SKAT’s opfattelse, at servering

inden for et fastsat mødetidsrum

finder sted med henblik på varetagelse

af strengt erhvervsmæssige formål. Som

eksempler herpå er nævnt:

• egentlige møder med forretningsforbindelser

• bestyrelsesmøder

Som eksempler på møder, hvor bespisningen

ikke anses for at være af streng

erhvervsmæssig karakter, har SKAT

nævnt generalforsamlinger.

SKAT ser således forskelligt på udgiften

til bespisning i forbindelse med afholdelse

af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger,

men det fremgår ikke,

hvorfor SKAT kommer til forskellige

vurderinger. Om det er fordi, at bestyrelsesmøder

oftest indeholder en ”strammere”

mødeafholdelse, eller om det er

fordi, der oftest deltager en mere snæver

kreds af personer, eller om det skyldes

helt tredje forhold, fremgår således ikke.

For at udgifter til bespisning til bespisning

af medarbejdere under møder i

virksomheden skal give ret til momsfradragsret,

skal virksomhedens behov

gøre det nødvendigt, at arbejdsgiveren

sørger for bespisningen. Hvis arbejdsgiveren

således har en fordel i, at mødet

afholdes sammenhængende og derfor

sørger for bespisningen af deltagerne

(medarbejderne), giver udgiften hertil

ret til momsfradrag.

SKAT har i den ovenfor nævnte meddelelse

også givet eksempler på, i hvilke situationer

bespisningen giver adgang til

momsfradragsret – der er nævnt følgende

eksempler:

• interne møder i virksomheden med

fagligt indhold, herunder også temadage

• interne kursusaktiviteter

Ved interne kursusaktiviteter er der forskel

på den situation, hvor bespisningen

foregår før, under og/eller i direkte forlængelse

af selve kurset, og den situation,

hvor det synes mere tilfældigt om


g for bespi

Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO

kursisterne (medarbejderne) deltager i

bespisningen.

Som eksempler på situationer, hvor betingelserne

for fradragsret ikke er opfyldt,

er nævnt følgende:

• daglig bespisning af medarbejderne

• gratis frugt, kaffe, te m.v. som står til

rådighed for medarbejderne

• sociale arrangementer, såsom personalefester

og julefrokoster m.m.

• markering af medarbejdernes fødselsdage,

jubilæer m.v.

Man skal således være opmærksom på,

at afholdelse af en julefrokost i egne lokaler

ikke giver ret til momsfradrag af de

udgifter, virksomheden afholder i forbindelse

hermed, hvis medarbejderne

ikke betaler for deltagelsen og dermed

ikke for maden. En sådan udgift anses

ikke for at være afholdt af hensyn til

arbejdsgiverens behov for et sammenhængende

og godt møde, og giver der-

for ikke ret til momsfradrag. Afholdes

julefrokosten derimod på restaurant, er

der i henhold til praksis 25 % fradragsret

for momsen – i hvert fald i den situation,

hvor julefrokosten bliver afholdt

som kombineret julefrokost- og jubilæumsarrangement.

Når SKAT nævner daglig bespisning af

medarbejderne, skal dette jo ses i lyset

af, at den er gratis for medarbejderen.

Det kan fx være tilfældet, hvis arbejdsgiveren

stiller morgenbrød og kaffe gratis

til rådighed for alle medarbejderne, eller

hvis arbejdsgiveren betaler for et måltid

mad i virksomhedens lokaler i forbindelse

med overarbejde.

Ønsker virksomheder fradragsret for disse

udgifter, kræver det altså, at udgiften

kan henføres til momspligtige aktiviteter.

Det vil være tilfældet, hvis arbejdsgiveren

kræver betaling for maden hos

medarbejderen. Arbejdsgiveren kan der-

for vælge at lade virksomhedens kantineordning

omfatte sådan bespisning.

Det vil imidlertid medføre, at udgiften

hertil også skal indgå i virksomhedens

beregning af kantinemoms, hvis medarbejderbetalingen

ikke dækker virksomhedens

udgifter til indkøbs- eller

fremstillingsprisen af virksomhedens

samlede mad- og kantineleverancer til

medarbejderne. Økonomisk set kan den

løsning ikke anbefales, idet udgiften til

råvarerne indgår med 105 % i henhold

til den administrativ forenklede ordning

langt de fleste virksomheder anvender

ved opgørelsen af momsgrundlaget

for beregning af kantinemomsen.

Virksomheder skal altså være opmærksomme

på, at nogle slags gratis bespisninger

i virksomhedens lokaler giver ret

til fradrag, mens andre slags gratis bespisninger

i virksomhedens lokaler ikke

giver ret til fradrag.

Danske Revisorer 4-2010


11



12

omsfradra

Hvilken indflydelse får det på

beregningen af kantinemoms

Har virksomheden udelukkende momspligtige

aktiviteter, har virksomheden

fuld fradragsret for momsen af udgifter

til gratis bespisning, hvis udgiften enten

anses for at være af streng erhvervsmæssig

karakter eller vedrøre virksomhedens

behov for afholdelse af gode og

sammenhængende møder.

Således har sådanne fuldt ud momspligtige

virksomheder ikke brug for at foretage

delvis fradragsret på indkøbet af råvarer

gennem virksomhedens kantine,

når alle ydelser således enten anvendes

af medarbejdere, der betaler for maden,

eller anvendes til gratis bespisning med

ret til fuld fradrags.

Derimod skal virksomhederne være opmærksomme,

når kantinemomsen beregnes.

Kantinemoms skal jo kun beregnes

af de leverancer, der foregår mellem

interesseforbundne parter (her mellem

arbejdsgiver og medarbejder),

når vederlaget herfor ikke

dækker virksomhedens

udgifter til kostprisen.

Hele udgiften til køb

af råvarer, interne pro-

Danske Revisorer 4-2010

duktionsomkostninger og anskaffelse

af køkkenmaskiner, skal således ikke

indgå i beregningen af kostprisen, når

nu en del af disse udgifter ikke vedrører

leverancer mellem interesseforbundne

parter. I den situation skal virksomheden

foretage et velbegrundet skøn over,

hvor stor en andel af kantineleverancerne,

der anvendes til gratis bespisning af

forretningsforbindelser og gratis bespisning

af medarbejdere under møder i

virksomheden, idet denne del af udgifterne

altså ikke skal indgå i beregningen

af grundlaget for kantinemomsen.

Virksomheder, der ikke ønsker at opgøre

en faktisk procentandel, kan anvende

en reduktionsprocent på 3, der dog så

ikke kan reguleres.

For virksomheder, der både har momspligtige

og momsfrie aktiviteter, har

den ændrede praksis for udgifter til bespisning

af forretningsforbindelse m.m.

også betydning. Har disse virksomheder

en kantine, hvor der sker momspligtigt

salg til medarbejderne, har de som

udgangspunkt ikke ret til fuld momsfradrag

af udgifter til indkøb af råvarer

m.m., idet disse udgifter også relaterer

sig til gratis bespisning af forretningsforbindelser,

der for disse virksomheder

kun giver ret til delvist momsfradrag.

Dog kan sådanne virksomheder

med delvis momsfradragsret alligevel

tage fuldt fradrag for momsen af

de udgifter, der skønnes af vedrøre leverancerne

til medarbejderne, hvoraf

der opkræves moms. Det gælder,

hvis der kun tages fradrag for den del

af udgifterne, der skønsmæssigt anses

for at vedrøre de momspligtige leverancer

i form af kantineydelser til medarbejderne.

For den del af udgifterne, der

skønsmæssigt anses for at vedrøre de

gratis leverancer til forretningsforbindelser

m.m., gives der delvist fradragsret

i henhold til virksomheden almindelige

fradragsprocent.

For alle virksomheder gælder det samtidig,

at de udgifter, der vedrører indkøb

af råvarer til tilberedning af kantineydelser,

der anvendes til formål, der

ikke anses for fradragsberettigede efter

SKAT’s nye praksis – det kan for eksempel

være en personalefest afholdt i

virksomhedens lokaler – er der ingen

fradragsret. I praksis vil det betyde, at

sådanne aktiviteter kræver, at virksomheden

fortsat betaler udtagningsmoms.

Resumé

Virksomheder, der bespiser forretningsforbindelser

og medarbejdere under møder

i virksomheden, skal kunne skelne

mellem, om disse slags bespisninger anses

for fradragsberettiget eller ikke.

Anses bespisningen af forretningsforbindelser

for at være af streng erhvervsmæssig

karakter og anses bespisningen

af medarbejdere under møder for at

være afholdt af hensyn til arbejdsgivers

behov, har virksomheden fradragsret for

udgiften afholdt hertil som en generel

udgift i virksomheden. Virksomheder

med delvis momspligtige og momsfrie

aktiviteter skal være opmærksom på, at

der for udgifterne kun indrømmes delvis

fradragsret.

Udover disse regler skal virksomheden

samtidig kunne håndtere beregningen

af kantinemoms, hvis der sker leverancer

af kantineydelser til medarbejderne

mod vederlag, hvor vederlaget ikke dækker

kantineydelsernes kostpris.

Risikoen er, at virksomheden beregner

for meget kantinemoms, hvis den ikke

foretager reducering af det grundlag,

hvoraf kantinemomsen beregnes. Reduceringen

svarer skønsmæssigt til den

del af kantineydelserne, der anvendes til

andre formål end bespisning af medarbejderne

mod vederlag. Et skøn på 3 %

anses almindeligvis som acceptabelt. ■


g for bespi

Danske Revisorer 4-2010

13


14

psigelser i

opsigelser i praksis

Det kan til tider være nødvendigt

at opsige en eller

flere medarbejdere. Artiklen

beskriver blot nogle af de

forhold, hvor en arbejdsgiver

bør være særligt opmærksom

i forbindelse med

opsigelser.

Der kan være mange grunde til, at en

arbejdsgiver ser sig nødsaget til at opsige

en medarbejder. Det kan skyldes medarbejderens

eller virksomhedens forhold,

og i hvert enkelt tilfælde må det vurderes,

om opsigelsen er saglig. I den forbindelse

er det vigtigt indledningsvist at få

afklaret, hvad medarbejderens status er.

Er der f.eks. tale om en direktør, en funktionær

eller en tredje type medarbejder,

da ansættelses- og opsigelsesvilkårene

kan være meget forskellige, ligesom der

kan være aftalt individuelle forhold i ansættelsesaftalen.

For funktionærer gælder der f.eks. en

særlig regel om, at opsigelse af en medarbejder,

der på opsigelsestidspunktet har

været ansat i mindst et år, skal være rimeligt

begrundet i virksomhedens eller

medarbejderens forhold, idet det ellers

kan udløse en godtgørelse på mellem

1-6 måneders løn afhængig af medarbejderens

anciennitet. Omvendt vil det

derfor som udgangspunkt ikke indebære

en risiko at opsige en funktionær, der

på opsigelsestidspunktet har været ansat

i under et år. Dette udgangspunkt modificeres

dog, hvis medarbejderen er omfattet

af nogle af de særlige beskyttelseslove,

jf. nedenfor.

Ved opsigelser begrundet i virksomhedens

forhold, f.eks. på grund af nedskæringer

eller omstruktureringer etc. har

virksomheden normalt et relativt frit

skøn i forbindelse med vurderingen af,

Danske Revisorer 4-2010

hvilke medarbejder(e), der bedst kan

undværes og dermed skal opsiges.

Ved opsigelser begrundet i medarbejderens

forhold er det som hovedregel et

krav, at der er givet en forudgående advarsel,

hvis ikke forholdet har en sådan

grovhed, at det i sig selv kan begrunde

en opsigelse eller måske endda en bortvisning.

Sidstnævnte kræver dog i praksis,

at der er tale om ganske grove forhold

som f.eks. konkurrerende handlinger, illoyalitet,

tyveri el.lign.

Opsigelsesvilkår

Når beslutningen om at opsige en medarbejder

er taget, må arbejdsgiveren sørge

for, at medarbejderen får det varsel

samt eventuelle fratrædelsesgodtgørelser,

som medarbejderen har ret til efter

funktionærloven, overenskomsten eller

individuelle aftaler.

Arbejdsgiveren må beslutte sig for, om

medarbejderen helt eller delvist skal

fortsætte med at arbejde i opsigelsesperioden,

eller om medarbejderen skal fritstilles.

En fritstilling medfører, at medarbejderen

ikke længere skal møde på

arbejde og heller ikke kan kaldes på arbejde,

selv om virksomheden får behov

herfor. En fritstillet medarbejder har såvel

ret som pligt til at søge anden beskæftigelse

i fritstillingsperioden; dog

ikke i en konkurrerende virksomhed.

Hvis medarbejderen i fritstillingsperioden

får nyt arbejde, vil den samlede

indtægt, som medarbejderen oppebærer

fra sit nye arbejde, blive fratrukket i

lønkravet mod den gamle arbejdsgiver.

Arbejdsgiveren skal dog som minimum

betale medarbejderen 3 måneders løn i

fritstillingsperioden.

En ”mellemvej” kan være at suspendere

medarbejderen, hvorved medarbejderen

skal stå til rådighed for arbejdsgiveren.

Det kræver dog normalt, at arbejdsgiveren

har en reel og loyal interesse i at

stille krav om, at medarbejderen står til

rådighed i hele opsigelsesperioden.

Der bør endvidere tages stilling til afholdelse

af optjent ferie i opsigelsesperioden.

Ved fritstilling anses medarbejderen

for at have afholdt mest muligt

optjent ferie i overensstemmelse med

ferielovens varslingsregler.

Herudover bør arbejdsgiveren forholde

sig til, hvad der skal ske med diverse personalegoder

i opsigelsesperioden, samt

om eventuelle erhvervsbegrænsende

klausuler, som f.eks. en kundeklausul,

skal opsiges.

Beskyttelseslove

I praksis er der en række ”faldgruber”,

som en arbejdsgiver bør være opmærksom

på i forbindelse med opsigelser. De

knytter sig navnlig til de ”beskyttelseslove”,

som medarbejdere generelt kan

være omfattet af hvis medarbejderen

f.eks. er graviditet eller lider af et handicap.

Beskyttelsen kan gælde allerede

fra det tidspunkt, hvor medarbejderen

er blevet ansat.

Medarbejdere omfattet af beskyttelseslovene

kan generelt set godt opsiges,

men opsigelsen må ikke ske på grund af

det forhold som gør, at medarbejderen

er beskyttet.

Hvis en medarbejder er omfattet af en

beskyttelseslov, er det særdeles vigtigt,

at virksomheden sikrer sig bevis for årsagen

til og nødvendigheden af opsigelsen

samt navnlig kriterierne for, hvorfor

netop denne medarbejder skal opsiges.

Årsagen hertil er, at flere af de relevante

love medfører, at arbejdsgiveren skal

kunne løfte bevisbyrden for, at opsigelsen

ikke har været begrundet i beskyttelseskriteriet.

Det kan være ved såkaldt delt bevisbyrde,

hvorefter medarbejderen skal ”påvise

faktiske omstændigheder”, der tyder

på, at arbejdsgiveren har udøvet direkte

eller indirekte forskelsbehandling. Hvis

medarbejderen kan påvise dette, hvilket

blandt andet kan være tilfældet,


praksis Op

Af Tina Reissmann, advokat, partner og Claus Mikkelsen, advokat, Plesner

hvis der er en nær tidsmæssig sammenhæng

mellem orienteringen om f.eks.

et handicap og opsigelsen, vil bevisbyrden

vende. Arbejdsgiveren skal derefter

bevise, at opsigelsen ikke har været

begrundet i f.eks. handicappet. Det kan

være meget vanskeligt at løfte denne bevisbyrde

i praksis.

Efter ligebehandlingsloven gælder der

under graviditet og afholdelse af orlov

en direkte omvendt bevisbyrde.

Hvis en opsigelse sker i strid med en beskyttelseslov

vil det typisk udløse en

godtgørelse på mellem 6-12 måneders

løn udover lønnen i opsigelsesperioden.

I det følgende nævnes nogle af de hyppigt

anvendte beskyttelseslove, der gælder

for medarbejdere. Foruden disse kan

også nævnes ligelønsloven, deltidsloven,

foreningsfrihedsloven m.fl.

Medarbejderrepræsentanter

Ved opsigelse af en tillidsrepræsentant

er der typisk efter den gældende overenskomst

et krav om, at der skal være

”tvingende årsager” til at opsige netop

denne medarbejder. Hvis afskedigelsen

sker på baggrund af virksomhedens forhold,

og valget står mellem en tillidsrepræsentant

og en eller flere almindelige

medarbejdere, bør arbejdsgiveren således

som udgangspunkt opsige en af de

øvrige medarbejdere, der ikke er særligt

beskyttede.

Efter arbejdsmiljøloven er arbejdsmiljørepræsentanter

(tidligere sikkerhedsrepræsentanter),

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

og høringsrepræsentanter

beskyttet mod afskedigelse på

samme måde som tillidsrepræsentanter

inden for vedkommende eller tilsvarende

faglige område. Dette gælder, uanset

om der eksisterer en overenskomst på

den pågældende virksomhed eller ej.

Ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsloven forbyder usaglig

forskelsbehandling af mænd og kvinder,

hvad enten dette sker på et direkte eller

indirekte grundlag. Det følger endvidere

direkte af loven, at en arbejdsgiver ikke

må afskedige en lønmodtager, der har

fremsat krav om udnyttelse af retten til

fravær eller har været fraværende efter

en række af barselslovens regler eller i

øvrigt på grund af graviditet, barsel eller

adoption. Også medarbejdere, der modtager

fertilitetsbehandling er beskyttet

af ligebehandlingslovens regler.

Ligebehandlingsloven har givet anledning

til en lang række sager. I praksis er

det meget vanskeligt for en arbejdsgiver

Danske Revisorer 4-2010


15



16

psigelser i

at løfte bevisbyrden for, at opsigelsen

ikke er sket på grund af graviditet/orlov.

Forskelsbehandlingsloven

Efter forskelsbehandlingsloven må en

arbejdsgiver ikke forskelsbehandle medarbejdere,

hverken direkte eller indirekte

på grund af race, hudfarve, religion,

politisk anskuelse, seksuel orientering,

alder, handicap eller national, social

eller etnisk oprindelse. Særligt forbuddene

mod forskelsbehandling på grund

af alder og handicap har i praksis givet

anledning til en række sager, og navnlig

handicapkriteriet stiller i stigende grad

krav til en arbejdsgiver.

Handicapbegrebet skal i praksis forstås

ud fra en bedømmelse af, om personen

har en konstaterbar fysisk, psykisk eller

intellektuel funktionsnedsættelse, som

medfører et kompensationsbehov i almindelighed.

Der er i den forbindelse

ikke opstillet noget krav om, at medarbejderen

har et konkret kompensationsbehov,

men retspraksis har i flere tilfælde

tillagt dette kriterium betydning.

Modsat alder er der således ikke tale om

noget entydigt begreb.

Domstolene foretager i sager om forskelsbehandling

på grund af handicap

en meget konkret vurdering af, om medarbejderen

har en funktionsnedsættelse,

og om denne har en varig karakter.

Det har medført, at sager om den samme

sygdomstype kan have forskelligt udfald

i relation til handicapbegrebet. Der

er eksempelvis afsagt to landsretsdomme,

der begge drejede sig ansatte med

sklerose, men hvor sygdommen kun i

det ene tilfælde fandtes konkret at udgøre

et handicap.

Hvis medarbejderen må anses for at

være handicappet, skal arbejdsgiveren

træffe foranstaltninger, der er hensigtsmæssige

i betragtning af de konkrete behov

for at give en person med handicap

adgang til at udøve beskæftigelse. Hvis

arbejdsgiveren opsiger en medarbejder

Danske Revisorer 4-2010

med begrundelse om, at medarbejderen

ikke kan udføre arbejdet på tilfredsstillende

vis, vil det derfor være i strid med

loven, hvis arbejdsgiveren ikke først har

truffet de nødvendige foranstaltninger.

Har arbejdsgiveren derimod truffet de

nødvendige foranstaltninger, kan et reelt

behov for nedskæring sammen med

en bevidst og reel prioritering af, hvem

der bedst kan undværes set ud fra virksomhedens

behov, medføre, at opsigelsen

er saglig.

I praksis giver navnlig handicapkriteriet

arbejdsgivere visse udfordringer, hvis

det er uklart, om medarbejderen reelt

har et handicap, hvilket principielt i sidste

ende kun kan afgøres af en domstol,

hvis der er tvist herom.

Endelig bemærkes, at handicapkriteriet

på baggrund af praksis fra EU-domstolen

og de danske domstole ikke kun er

begrænset til tilfælde, hvor medarbejderen

selv er handicappet, men tillige finder

anvendelse, når medarbejderen yder

størstedelen af den nødvendige pleje for

sit handicappede barn. En opsigelse i

denne situation kan derfor også være

en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Dette forudsætter naturligvis, at

arbejdsgiveren er bekendt med forholdene.

Sygdom

Sygefravær er lovligt fravær, men sygemeldte

medarbejdere er normalt ikke

beskyttet mod opsigelse, ligesom det

efter omstændighederne kan være sagligt

at opsige medarbejderen på grund

af selve det forhold, at medarbejderen

er syg. Som ved andre medarbejdere skal

en opsigelse på grund af sygdom være

sagligt begrundet. Sagligheden beror således

på en meget konkret vurdering af

sagen, hvor der blandt andet kan lægges

vægt på, om medarbejder en forventes

at blive rask igen, hvilke informationer

arbejdsgiveren har modtaget om mulighederne

for snarlig genoptagelse af arbejdet,

risikoen for tilbagefald, hvor be-

lastende sygdommen har været for virksomhedens

drift, sygdomsmønstret etc.

Hvis medarbejderen har en ”120-dages

regel” i sin ansættelseskontrakt, kan

ansættelsesforholdet endvidere opsiges

med et forkortet varsel på 1 måned. Anvendelsen

af denne regel er dog betinget

af, at opsigelsen sker mens medarbejderen

stadig er syg og i nær sammenhæng

med udløbet af de 120 dage, som optælles

på et rullende år. Reglen kan derfor

være vanskelig at anvende, hvis ikke arbejdsgiveren

har godt styr på medarbejderens

sygefravær og optællingen af sygedagene.

Navnlig i forhold til opsigelse på grund

af sygdom kan der være en glidende

overgang til handicapbegrebet, som kan

vanskeliggøre vurderingen for arbejdsgiveren,

når det er uafklaret om medarbejderen

reelt lider af et handicap.

I den forbindelse må det således anbefales,

at anvende den lægeerklæring

(mulighedserklæring), som har kunnet

anvendes siden oktober 2009 for at få

afdækket, hvilke funktioner medarbejderen

kan varetage – om nogen – og

hvilke passende støtteforanstaltninger

arbejdsgiveren eventuelt kan forsøge at

iværksætte.

Afsluttende bemærkninger

Som nævnt kan det godt betale sig nøje

at overveje konsekvenserne af en opsigelse,

før man som arbejdsgiver griber

til handling – også selvom den berømte

”dråbe flyder over”. Det kan således

blive dyrt, hvis man ikke har overvejet,

hvad det vil kunne risikere at koste, hvis

medarbejderen vælger at forfølge sagen.

Og i den forbindelse er det ikke blot de

økonomiske omkostninger, men også

det praktiske besvær og brug af tid på

en lille sag, der pludseligt fylder alt for

meget i en i forvejen travl hverdag, og

som måske kunne have været undgået

ved rettidig omhu. ■


praksis Op























⋅⋅⋅⋅⋅⋅

Danske Revisorer 4-2010


17


18

undhedsfo

sundhedsforsikring

- en sund investering

Hver eneste dag året rundt er 150.000 danskere sygemeldt fra deres arbejde. Det tal dækker

både langtidssygemeldte og sygdomsforløb af kortere varighed. Sygefraværet koster

det danske samfund penge - mange penge. Faktisk anslår Beskæftigelsesministeriet at udgifterne

til sygedagpenge og løn under sygdom udgør ikke mindre end 37 milliarder kroner

om året.

De 37 milliarder dækker over udgifterne

til sygedagpenge og løn, men virksomhedens

faktiske udgifter ved sygefravær

tæller faktisk også andre poster. Hvis

det skal gøres præcist op, må man også

medregne tab ved nedsat produktivitet,

eventuelle forsinkelser samt udgifter til

vikarer eller overarbejde. Sygefraværet

koster altså rigtig mange penge, og de

forsvinder direkte ud af virksomhedens

overskud.

Virksomhederne ved godt,

det er dyrt

Skandia, som leverer pensions- og sundhedsløsninger

til danske virksomheder,

gennemførte i foråret 2010 en undersøgelse

blandt 1.000 beslutningstagere i

danske virksomheder. Hele 92 procent

af de adspurgte var enige i, at sygefraværet

kan ses direkte på bundlinjen. Så

virksomhederne ved altså godt, at det er

dyrt at have sygemeldte medarbejdere.

På modsatte side er et regneeksempel,

som viser sygefraværets økonomiske

konsekvenser for en mindre virksomhed

med 15 ansatte (beregnet på baggrund

af tal fra Danmarks Statistik).

Medarbejdernes sygefravær koster altså

virksomheden godt 193.000 kroner i

dette tilfælde. Penge som forsvinder fra

virksomhedens bundlinje hvert eneste

år.

Danske Revisorer 4-2010

Hurtigt tilbage på jobbet

med en sundhedsforsikring

Sygdom og ulykke kan ramme os alle,

og når det sker, er det vigtigt at få kompetent

og hurtig hjælp, så man kan blive

rask og vende hurtigt tilbage til sit

job og en normal hverdag igen. Statistik

fra Center for Aktiv BeskæftigelsIndsats

(CABI) viser, at jo længere tid vi er sygemeldte,

jo sværere er det at holde tilknytningen

til arbejdspladsen. Hele 20

procent af de medarbejdere, der er sygemeldte

længere end et år, vender aldrig

tilbage til deres gamle job.

Både medarbejderne og virksomheden

har en interesse i, at et sygdomsforløb

er så kort som overhovedet muligt.

Men hurtig behandling forudsætter en

hurtig diagnose, og det er netop en af

sundhedsforsikringens store kvaliteter.

Behandlingsgarantierne i det offentlige

gælder nemlig kun selve behandlingen.

Det vil sige, at den tid, der går med at

stille en rigtig diagnose, ikke er omfattet

af garantien.

Med en sundhedsforsikring får medarbejderne

hjælp igennem hele forløbet.

Fra diagnose til behandling eller operation

og genoptræning. En koordineret

og effektiv indsats via sundhedsforsikringen

betyder, at medarbejderne ofte

kommer hurtigere igennem et sygdomsforløb,

end de ville være kommet i det

offentlige, fordi diagnosen stilles hurtigt

og behandlingen bliver sat i gang

med det samme.

Tryghed for både ledelse og ansatte

Som virksomhedsleder er det helt naturligt,

at man føler et ansvar for sine medarbejdere.

De bruger en stor del af deres

liv i virksomheden, og det er vigtigt for

virksomheden, at de er sunde og raske.

Når en medarbejder bliver syg eller kommer

ud for en ulykke, påvirker det i første

omgang medarbejderen og dennes

familie, men det påvirker også arbejdspladsen

og kollegaerne.

En sundhedsforsikring kan være med til

at skabe tryghed hos både medarbejderne

og virksomhedens ledelse. Medarbejderne

ved, at der er adgang til kompetent

og hurtig hjælp, hvis de bliver syge

eller kommer ud for en ulykke. Virksomhedens

ledelse ved, at medarbejderne er

i gode hænder, og at alle har de samme

muligheder for at få hjælp.

Også en konkurrenceparameter

Der har været en eksplosiv udvikling i

antallet af sundhedsforsikringer de seneste

5 år. I dag anslås det at mere end

1 mio. danskere er dækket af en sundhedsforsikring

gennem deres arbejde.

Udviklingen i antallet af sundhedsforsikringer

har også betydet, at en sundhedsforsikring

i dag er en vigtig para


sikring Sun

Af Michael Kofoed, direktør i dahlberg assurance brokers

Eksempel:

Sygefravær (3,4 procent) ...............................................7,6 dage årligt pr ansat

Antal ansatte ..................................................................... 15 fuldtidsstillinger

Gennemsnitlig timeløn ......................................................................... 226 kr.

Direkte årlige omkostninger ved sygefravær ..................... ca. 193.000 kr.

meter i kampen om nye dygtige medarbejdere.

En sundhedsforsikring er en

investering

For mange virksomheder er medarbejderne

deres vigtigste aktiv, og derfor er

det naturligt, at tænke på de ansattes

helbred og sundhed. Ifølge Skandias un-

dersøgelse fra foråret mener hele 60 procent

af lederne i danske virksomheder

da også, at virksomheden har et medansvar

for de ansattes sundhed.

Når man vælger at tilbyde de ansatte en

sundhedsforsikring, kan virksomheden

trække udgiften til forsikringen fra som

en driftsudgift, på samme måde som

man kan med løn og pension. Sundhedsforsikringen

kan etableres selvstændigt

eller indgå som en integreret

del af virksomhedens pensionsordning.

Man skal dog være opmærksom på, at

sundhedsforsikringen som udgangspunkt

skal tilbydes alle i virksomheden,

hvis den skal være skattefri for medarbejderne.


Danske Revisorer 4-2010

19


20

radrag for

Fradrag for sponsorkontrakter

En sponsorkontrakt dækker

normalt over en aftale, hvor

en virksomhed yder økonomisk

støtte til fx en fodboldklub,

en tennisspiller eller et

museum mod til gengæld at

modtage en reklameydelse.

Ikke kun store virksomheder tegner

sponsorkontrakter. Næsten alle mindre

og mellemstore virksomheder bliver

med jævne mellemrum kontaktet af

lokale sportshold m.v., der har brug for

et nyt sæt spilletrøjer eller økonomisk

hjælp til redskaber eller træningslejre.

I skatte- og momsmæssig henseende volder

den slags sjældent problemer, idet

Danske Revisorer 4-2010

udgifterne normalt kan fradrages fuldt

ud som reklameudgifter.

Der findes imidlertid undtagelser. Det

gælder de tilfælde, hvor sponsorbeløbet

er så stort, at der opstår tvivl om, hvorvidt

sponsoratet reelt er til gavn for virksomheden

eller om sponsoratet snarere

er ydet som følge af ejerens personlige

interesser.

En ny dom illustrerer

problemstillingen

Et selskab drev virksomhed inden for ITbranchen.

Der var tale om en mindre

virksomhed, der kun beskæftigede en

håndfuld medarbejdere og som omsatte

for 3 - 4 mio. kr.

Virksomheden brugte en del penge på

annoncer og reklamer. Blandt andet

havde den sponseret en golfturnering

med et beløb på 42.500 kr., købt reklamegolfbolde

for ca. 20.000 kr. og støttet

et cykelløb med ca. 10.000 kr. Endelig

havde virksomheden støttet en lokal

lystfiskerforening med et beløb over 2

år på i alt kr. 150.000. Som modydelse

herfor havde virksomheden fået påsat

et reklameskilt på lystfiskerforeningens

båd, ligesom virksomheden havde fået

adgang til at benytte båden til reklame-

og firmaarrangementer.

SKAT havde ingen indvendinger mod

udgifterne vedrørende golf og cykelløb,

men nægtede såvel skatte- som momsfradrag

for udgifterne til sponsering af

lystfiskerforeningen.

Dette blev tiltrådt af såvel Landsskatteretten

som nu også af byretten. Begge


sponsorkon

Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO

steder med den begrundelse, at virksomheden

kun kunne dokumentere at have

brugt båden til et enkelt firmaarrangement,

og at reklameværdien af sponsoraftalen

ikke stod i et rimeligt forhold til

den afholdte udgift.

Er der noget nyt i afgørelsen?

Afgørelsen er i sig selv hverken opsigtsvækkende

eller enestående. Der findes

flere af samme slags. Ikke desto mindre

er den god at tage ved lære af. Den viser

nemlig ganske klart, hvilke forhold,

man som sponsor skal tage sig i agt for.

For det første er det vigtigt at føre logbog.

Det vil sige at registrere, hvad man

bruger sponsoratet til.

For det andet skal man overveje, om

sponsoratets beløbsmæssige omfang

står i et rimeligt forhold til virksomhedens

omsætning, herunder om reklamen

i tilstrækkelig grad er rettet mod

virksomhedens kunder.

Især i forhold til mindre og mellemstore

virksomheder er disse fokuspunkter

vigtige, da disse virksomheder i praksis

er undergivet en skærpet bevisbyrde for,

at sponsorudgifter primært er afholdt af

kommercielle årsager.

Særligt om sponsorpakker

til fodboldklubber

Rigtig mange virksomheder sponsorer

fodboldklubber, da fodbold traditionelt

er en af de mest eksponerede sportsgrene.

Fælles for sponsorpakkerne er, at

sponsoren betaler et beløb for pakken,

og at fodboldklubben yder en modydelse

derfor.

Typisk indeholder modydelsen traditionel

reklame i en eller anden form, hvor

der normalt ikke er tvivl om fradragsretten,

hvis reklameværdien for virksomheden

står i rimeligt forhold til sponsorbidragets

størrelse. Modydelsen kan

eksempelvis være i form af sponsorens

navn og firmamærke på skilte, webside,

logovæg, reklamebanner, spillerdragter,

træningstøj mv.

Ofte indeholder sponsorpakker andre

end egentlige markedsføringsmæssige

dele. Der er typisk tale om billetter til

fodboldkampe – evt. siddepladser i særligt

VIP-loungeområde med bespisning.

Ofte opnås også adgang til forskellige erhvervsklubber

med tilknytning til fodboldklubben.

En modydelse fra en fodboldklub kan

således indeholde mange elementer,

hvorefter sponsorudgiften således ofte

kan kvalificeres både som reklame-, repræsentations-

og personaleudgift samt

gave.

I en dom fra 2006 tog Højesteret stilling

til, hvorvidt et bryggeri havde fradrag

for udgifterne til nogle fodboldbilletter,

som selskabet havde erhvervet i henhold

til nogle sponsorater indgået med

diverse fodboldklubber.

Spørgsmålet i sagen var nærmere, om

fodboldbilletterne kunne anses for anvendt

til fradragsberettiget reklame/

markedsføringsmæssige formål, eller

om billetterne var blevet anvendt til ikke-fradragsberettigede

formål i relation

til momsloven.

Højesteret udtalte, at billetter mv., der

var givet til udvalgte kunder (forretninger

og depoter m.v.) var at anse for

repræsentation, ved billetter m.v. givet

til ansatte forelå der naturalaflønning,

og billetter mv. anvendt til konkurrencer

var at betragte som gaveydelser, som

heller ikke berettiger til momsfradrag.

Det må formodes, at en tilsvarende skattesag

ville få samme udfald.

Beskatning og indberetning af

fodboldbilletter til ansatte

Når ansatte af deres arbejdsgiver modtager

fribilletter til sportsarrangementer

mv., vil de som udgangspunkt være

skattepligtige af billettens markedsværdi

med mindre deltagelsen er erhvervs-

mæssigt begrundet. Den erhvervsmæssige

begrundelse vil normalt kun være

opfyldt, hvis den ansatte har følgeskab

af kunder eller forretningsforbindelser.

Er deltagelsen i begivenheden ikke erhvervsmæssigt

begrundet, har arbejdsgiveren

siden den 1. januar 2010 haft

pligt til at indberette billettens værdi

(dvs. arbejdsgivers indkøbspris for billetten

inkl. moms) til SKAT som B-indkomst.

Er billetterne modtaget som en del af en

sponsorpakke, kan det være vanskeligt

at opgøre arbejdsgiverselskabets faktiske

købspris for sponsorbilletterne i forhold

til det samlede sponsorat. Momsmæssigt

er modtageren af sponsoratet

forpligtet til at opdele fakturaen i forskellige

ydelser i form af entrebilletter,

bespisning, rejser og reklame mv., og de

enkelte ydelser skal i forhold til momsreglerne

prisfastsættes til sælgerens sædvanlige

salgspris til tredjemand.

Medarbejdere, der modtager fribilletter

fra arbejdsgiveren, vil næppe kunne beskattes

af et højere beløb end arbejdsgiverens

faktiske købspris for billetterne.

Den faktiske købspris vil formentlig, i

hvert fald når der er tale om større sponsorater

indeholdende et betydeligt antal

billetter, være lavere end den sædvanlige

salgspris til tredjemand for en enkeltbillet.

Ved indberetning af billettens værdi, må

arbejdsgiverselskabet derfor rimeligvis

være berettiget til at foretage et individuelt

skøn over arbejdsgiverens faktiske

købspris for fodboldbilletterne. ■

Danske Revisorer 4-2010

21


22

et innovat

Det innovative håndtryk

INNOVATION OG KUNDER:

Når revisor Karsten Gorm

Sattrup indleder et kundemøde,

er det aldrig med

udgangspunkt i budget og

forretningsplan. Han mener,

at revisorbranchen generelt

er alt for dårlige til at tale innovation

med kunderne

- Alt for mange revisorer er uegnede til

at tale innovation med kunderne. De ser

det som deres mission i livet at få debet

og kredit til at stemme, men det er simpelthen

ikke tilstrækkeligt i mødet med

en kunde anno 2010. Kunder efterspørger

i dag mere og andet end et regnskab

fra revisoren.

Statsautoriseret revisor Karsten Gorm

Sattrup fra Brandt Revision & Rådgivning

i Århus har ikke noget imod at provokere

sin egen branche. Han mener, at

det er nødvendigt. Simpelthen for at

rykke på revisorens opfattelse af, at et

kundesamarbejde primært skal relatere

sig til budgetter og forretningsplaner.

- Når jeg siger goddag til en ny kunde, så

starter jeg aldrig med at kigge på budget

og forretningsplan. Jeg gør meget ud af

at vurdere personen og ideen. Er det for

eksempel en håndværker, der vil starte

egen virksomhed er det ikke tilstrække-

TEMA: Innovation og revision

ligt, at han er fagligt dygtig. Han skal

også kunne sælge og kommunikere. Det

handler om at danne sig et komplet billede

af kundens innovative potentiale,

siger Karsten Gorm Sattrup.

Den århusianske revisor har ikke nogen

skræddersyet model for, hvordan revisoren

kan træde ind i det innovative rum

i mødet med sin kunde. Men nysgerrighed

og åbenhed for en kundes samlede

virksomhedsplan er nødvendig, betoner

han. Samt modet til at provokere og stille

de grimme spørgsmål.

- Når en kunde kommer med en idé, så

har han krav på en kvalificeret sparring

– også fra revisoren. Og tror jeg ikke på

ideen, skal jeg også have modet til at sige

det.

Det handler ikke om at skyde en idé ned

og fratage kunden tro på egne evner.

Tværtimod ser Karsten Gorm Sattrup

revisoren som en væsentlig katalysator

for kundens udviklingspotentiale.

- Når en kunde kommer med en idé, er

det – i overført betydning - kundens

eget barn, man står med. Derfor kan

det også være svært selv at stille de kritiske

spørgsmål. Her kan spørgsmål som

”Fortæl mig, hvorfor dit produkt er interessant

for mig?”, ”Hvad er der af konkurrerende

produkter?” og ”Hvorfor er

dit bedre end konkurrenternes?” netop

være med til at åbne de innovative øjne,

forklarer Karsten Gorm Sattrup.

Også når det gælder etablerede virksomheder,

fremfører han vigtigheden af, at

revisoren kan træde i karakter som innovativ

sparringspartner.

- Enhver virksomhed har brug for en udviklingsstrategi.

Du står med et produkt,

der måske fungerer her og nu, men hvad

er det næste? Dét spørgsmål bør revisoren

altid stille sin kunde. På den måde

kan der føjes en yderligere dimension

til vores kernekompetence, som selvfølgelig

handler om udarbejdelse af konkrete

tal.

Innovation er ukendt land

På det personlige plan henter Karsten

Gorm Sattrup stor motivation i mødet

med innovative iværksættere. Han

har blandt andet deltaget som dommer

i iværksætterkonkurrencer for studerende.

Også i det regi bestræber han at

komme med mere og andet end et traditionelt

revisorblik på forretningsplan

og budget.

- Det interessante er altid ideen. Dybest

set er et budget ikke andet end tro, håb

og kærlighed. Tallene siger ikke noget i

sig selv, men giver kun mening i sammenhæng

med helhedsindtrykket af

iværksætteren. Hvis et ungt menneske

med en iværksætter i maven kan overbevise

mig om sin idé og sin evne til at

tænke nyt, er der for alvor perspektiver,

siger Karsten Gorm Sattrup.

I de kommende numre går Foreningen Danske Revisorer i en række artikler på opdagelse i forholdet mellem

innovation og revision.

Der kigges nærmere på, hvad innovation er for en størrelse og på dens berettigelse i revisionsbranchen.

Danske Revisorer 4-2010


ive håndtry

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen

At innovation er et begreb, der endnu

ikke har vundet rigtig indpas i revisionsbranchen,

bliver tydeligt, da Karsten

Gorm Sattrup åbner sin computer og

klikker ind på den elektroniske database,

TidsskriftsGuiden. Databasen, som

han har udviklet til revisor- og advokatbranchen

rummer en samlet oversigt

over omkring 48.000 artikler fra fagrelevante

tidsskrifter. Mens der er skrevet

meget om emner som skat, moms

og regnskab i revisorernes fagblade, så

dukker der blot 73 artikler op blandt de

48.000, da der skrives ”innovation” i søgefeltet.

- Tallet siger vel alt. Innovation optager

simpelthen ikke revisorer i stor stil.

Hverken på daglig basis eller i vores egne

fagmedier. Det er bekymrende, da enhver

virksomheds overlevelsesdygtighed

mere end nogensinde står og falder

med evnen til at tænke innovativt. Her

skal vi revisorer yde værdifuld sparring,

slutter Karsten Gorm Sattrup. ■

Revisors professionelle dømmekraft...

...erstatter vi ikke med simple regneregler, men vi understøtter

den effektivt med den totale revisorløsning IT Revisor

Revisors kvalitetsstyring i samarbejde med Thomson Reuters Professional

• Arbejdsplan for revisorer: Det komplette revisorfaglige indhold til IT Revisor, der sikrer forsvarlig

planlægning, udførelse og dokumentation af revision, review og alle de øvrige opgaver.

• Firma kvalitetsmanual: Den samlede overordnede procedurebeskrivelse, der også sikrer

gennemsigtigheden i forhold til Revisortilsynets checklister.

Ægte brancheløsning

• IT Revisor er bygget fra bunden med revisors behov for øje, og er ikke et tilpasset standard ERP

program. Du handler direkte med producenten, og løbende udvikling sikrer dig, at Danmarks mest udbredte

branchesystem også lever op til fremtidens krav.

Total løsning

• IT Revisor understøtter processerne i revisionsfirmaet, og indeholder alle de integrerede værktøjer,

der tilsammen sikrer optimal kvalitet og effektivitet i revisors arbejde. IT Revisor omfatter bredere og

dybere funktionalitet for revisor end noget andet branchesystem.

Focus på revisorer i mere end 35 år

• Focus IT a/s har altid haft revisorer som primært fokusområde, og sådan vil det blive ved med at være.

• Som kunde abonnerer du på en komplet service:

Hotline adgang med revisoruddannede konsulenter giver dig en professionel rådgivning og vejledning,

og en kompetent udviklingsafdeling sørger for løbende ajourføring, forbedringer og udvidelser.

www.focus-it.dk • info@focus-it.dk • Hundtofte 14 • 5771 Stenstrup • Telefon 62 21 53 53

Image_kvalitetsstyring_DRannonce.indd 1 01-11-2010 08:36:18

Danske Revisorer 4-2010

23


24

ktuel om m

aktuelt om moms

Kosmetiske indgreb – moms eller ej

Sygdomsbehandling - herunder også

zone- og fysioterapi samt kiropraktorbehandling

- er fritaget for moms under

2 forudsætninger. For det første skal

behandlingen udføres af en person, der

har de nødvendige faglige kvalifikationer.

For det andet skal behandlingen

have til formål at helbrede, forebygge

eller diagnosticere en sygdom eller lidelse.

Privathospitalers ydelser vil derfor

som udgangspunkt være fritaget for

moms. Til gengæld skal de betale lønsumsafgift.

Skønhedsoperationer, herunder plastikkirurgi,

og andre kosmetiske indgreb er

derimod som udgangspunkt momspligtige.

En del speciallægevirksomheder er

derfor helt eller delvist momspligtige.

Tandlægers aktiviteter inden for blegning/farvning

af tænder og hæftning af

smykker på tænder vil ligeledes normalt

være momspligtige.

Afgrænsningen mellem kosmetiske indgreb

og egentlig behandling er imidlertid

ikke helt fast. Kosmetiske operationer,

der har et terapeutisk formål og som

sker efter henvisning fra en læge, vil således

efter vores opfattelse kunne sidestilles

med egentlig behandling og kan

dermed være fritaget for moms.

Flere og flere virksomheder inden for

sundhedsområdet har derfor såvel

momsfrie som momspligtige aktiviteter.

Det gælder fx:

• Privathospitaler

• Speciallæger

• Tandlæger

Når det gælder optikere (optometrister)

er det nu afgjort, at de – ligesom øjenlæger

- kan sælge synsprøver momsfrit.

I økonomisk forstand er momspligt sjældent

nogen fordel, når det gælder ydelser,

der sælges til private. I forhold til

kosmetiske indgreb er det derfor vigtigt,

at det i virksomheden registreres, hvor-

Danske Revisorer 4-2010

vidt indgrebet har karakter af behandling

eller ej, sådan at honorarer for behandlingsydelser

ikke pålægges moms.

Momspligten for egentlige kosmetiske

indgreb modsvares af en ret til momsfradrag

for en del af virksomhedens udgifter.

Moms af udgifter, der direkte kan

henføres til den momspligtige aktivitet,

vil således kunne fradrages fuldt ud.

Moms af fællesudgifter, herunder af udgifter

til husleje, revisorbistand, instrumenter

og inventar, vil kunne fradrages

med en forholdsmæssig andel. Endvidere

vil der ikke skulle betales lønsumsafgift

af disse aktiviteter.

For virksomheder inden for sundhedsområdet,

der har blandede aktiviteter

(momsfrie henholdsvis momspligtige)

er det således vigtigt, at man ikke blot

er opmærksom på disse regler, men også

indretter sig herefter. Det vil sige tilrettelægger

de interne rutiner sådan, at

unødige udgifter undgås og mulige fradrag

bliver taget.

Rejsebureauer skal gøre klar

til momspligt

Fra den 1. januar 2011 omfattes rejsebureauer

af momspligt efter et helt særligt

regelsæt, som kaldes margenmoms.

Momspligten betyder, at rejsebureauernes

pligt til at betale lønsumsafgift

bortfalder, og at de får adgang til fuld

fradragsret for moms vedrørende omkostninger

til administration, køb af ITudstyr,

husleje, revision og rådgivning

mv.

Rejsebureauer omfatter ikke kun de traditionelle

rejsebureauer, men også rejseaktører,

som sælger kør-selv-ferier, studieophold

o.lign. Også disse virksomheder

skal være opmærksomme på, at få

implementeret de nye regler.

Ved salg af rejser skal bureauerne sondre

mellem rejser til EU-lande og rejser til

tredjelande.

Når et bureau sælger en rejse til et tredjeland,

skal der ikke afregnes moms af

rejsen, som sidestilles med en eksporttransaktion.

Dermed bliver rejser til lande

uden for EU alt andet lige billigere.

Når bureauet sælger rejser til et EU-land,

skal der beregnes moms af bureauets fortjeneste

på den enkelte rejse. Bureauet

skal foretage en kalkulation, hvor samtlige

omkostninger til fly, hotel, busbefordring

osv. indgår incl. moms (dansk

eller udenlandsk). Herefter skal bureauet

afregne moms af den margen, som er

mellem de samlede omkostninger og

rejsens pris (fortjenstmargenen).

Når der er tale om forretningsrejser til

EU-lande, vil kunden have adgang til at

fradrage momsen efter de almindelige

regler. Rejsebureauerne skal derfor oplyse

momsbeløbet på fakturaen, når der

er tale om erhvervskunder.

For rejsebureauer, som kun sælger rejser

til destinationer i EU, bliver momsbelastningen

mærkbar. For andre bureauer

bliver momsbelastningen til at overse,

og der er næppe tvivl om, at udviklingen

i oliepriserne står højere på dagsordenen

hos bureauerne end den kommende

momspligt.

Momspligten vil næppe i væsentligt

omfang ”flytte” rejsemål fra EU-lande til

tredjelande, men en vis effekt må forventes.

Ikke desto mindre skal bureauerne

henover efteråret i gang med at forberede

momspligten. Opgaven omfatter

blandt andet:

• Momsregistrering og afmeldelse fra

lønsumsafgift.

• Tilretning af IT-systemer, så momsgrundlaget

for den enkelte rejse kan

opgøres, og så der sondres mellem

rejser til EU-lande og til tredjelande.

• Overveje mulighederne for hvordan

der kan forholdes, hvis det ikke er

muligt at beregne momsgrundlaget

(margenen) på tidspunktet for salg af

rejse.


oms Aktue

Af momskonsulent Dorthe Higham, BDO

• Håndtering af egne ydelser. Der gælder

særlige regler, hvis rejsebureauet

selv råder over bus, fly, hotel eller andet,

der indgår i rejsens pris.

• Hvis der sælges rejser, der både har

destination i et EU-land og i et tredjeland,

skal der ske en fordeling af

momsen.

• Håndtering af overgangsfasen. Adskillige

rejser, der gennemføres i

2011, vil blive solgt i løbet af 2010.

Herudover indtræder momspligten

midt i skisæsonen, hvilket der skal

tages højde for ved udsendelse af vinterkataloget.

De nye regler har igennem adskillige år

været anvendt i flertallet af EU-landene.

Umiddelbart forekommer regelsættet

kompliceret, men når det først er – korrekt

– implementeret, er opgaven absolut

overkommelig.

Grænsehandel - Skatteministeriet

overfortolker jetski-dommen

Skatteministeriet har vundet den såkaldte

jetski-sag. Sagen vedrører et koncept,

hvor en dansk virksomhed solgte

blandt andet jetbåde via en tysk grænsehandelsbutik.

Når kunden havde valgt

sin båd i Danmark, blev den leveret til

den tyske grænsehandelsbutik, hvor

den blev overdraget til den danske kunde,

som selv forestod hjemtransporten.

Højesteret vurderede, at båden i realiteten

var solgt i Danmark, fordi den tyske

grænsehandelsbutik ikke løb nogen reel

risiko i forbindelse med dens køb og videresalg

af bådene.

Dommen vedrører en meget konkret situation,

hvilket kan være en af bevægegrundene

til, at man ikke har forelagt

præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen.

Dette er i sig selv skuffende. Det

havde således været ønskværdigt med

en principiel dom, som kunne bruges

til at udstikke generelle retningslinjer.

Selv om Skatteministeriet forsøger at

give et andet indtryk, så har dommen

nemlig kun begrænset betydning, fordi

den vedrørende et konkret og ganske

usædvanligt koncept. Behovet for en

principiel dom og for generelle retningslinjer

er ellers åbenbar. I øjeblikket hersker

der nærmest kaos, fordi såvel SKAT

som Landsskatteretten – ud fra princippet

om at målet helliger midlet – fortolker

reglerne til det yderste, hvilket giver

nogle meget besynderlige afgørelser.

Landsskatteretten har således i en nylig

kendelse fastslået, at der skal beregnes

dansk moms af varer, som leveres direkte

fra blandt andet tyske leverandører til

et lager i Tyskland, hvorfra de udleveres

til danske købere. Det retlige grundlag

for afgørelsen er efter vores opfattelse

mere end tvivlsomt. Vi finder det således

svært at forstå, at der kan blive tale om

Danske Revisorer 4-2010


25



26

ktuel om m

momspligt i Danmark, når varerne først

kommer her til landet i det øjeblik, hvor

kunden tager dem med over grænsen.

Hvis afgørelsen skal tages for pålydende,

må den betyde, at der IKKE skal beregnes

dansk moms i tilfælde, hvor tyske

virksomheder udleverer varer til danske

og svenske privatpersoner fra udleveringslagre

i Danmark, hvis blot varerne

er bestilt og betalt hos den tyske virksomhed,

eksempelvis via dennes hjemmeside.

Man kan dårligt forestille sig, at

dette skulle være Landsskatterettens –

endsige SKATs - oprigtige mening. I så

fald er der udsigt til, at Danmark mister

såvel momsindtægter som arbejdspladser

til Tyskland.

Den eneste holdbare løsning består i en

udjævning af momssatserne inden for

EU. Indtil dette er en realitet – hvilket

kan have lange udsigter - må det forventes,

at de danske skattemyndigheder vil

bruge Højesterets dom og kendelsen fra

Landsskatteretten til at fare frem mod

andre grænsehandels-koncepter, hvor

det er danske virksomheder, som har

valgt at sælge deres varer fra en adresse i

Tyskland og med tysk moms.

Om told og EU-fragt

Ved beregning af told skal udgifter til

fragt og forsikring tillægges varernes

toldværdi. Altså indgå i beregningsgrundlaget

for tolden. Der gælder imidlertid

en særlig undtagelse. Udgifter til

fragt inden for EU skal ikke medregnes

under forudsætning af, at denne del af

fragten er faktureret særskilt.

Vi har erfaret, at en del speditører ikke

længere specificerer på deres fakturaer,

om der er tale om en EU-transport eller

en ikke EU-transport. I stedet anføres

blot et samlet fragtbeløb. Dette er meget

uheldigt, fordi importøren herved kommer

til at betale told også af udgiften til

fragt inden for EU.

Danske Revisorer 4-2010

Dobbelt uheldigt bliver det, hvis importøren

uanset den manglende specifikation

undlader at medregne udgiften til

EU-transport i toldværdien. Dette medfører

nemlig en risiko for, at SKAT rejser

krav om betaling af yderligere told.

Dette kan ske med op til 3 års tilbagevirkende

kraft. Vi opfordrer derfor alle importører

til at kontrollere de fakturaer,

som de modtager fra deres speditør for

at sikre, at fragten er delt op i EU fragt

og ikke-EU fragt.

Tikkende momsbombe under

golfklubber?

Kun et mindretal af landets mange golfklubber

ejer den bane, hvor deres medlemmer

spiller. Det har de nemlig ikke

økonomi til. I langt de fleste tilfælde

forpagter klubberne deres bane af den

landmand eller det investeringsselskab,

som har anlagt denne.

Kontrakten mellem baneejeren og klubben

har i sådanne tilfælde stor økonomisk

betydning for begge parter. Baneejeren

ønsker naturligvis en forpagtningsafgift,

der er så stor, at han får en

fornuftig forrentning af sin investering.

Klubben ønsker derimod at forpagtningsafgiften

tilpasses antallet af medlemmer,

således at klubben ikke får underskud,

hvis antallet af medlemmer

pludseligt falder.

Da baneejeren jo i vidt omfang er afhængig

af klubben, ender man ofte med

at aftale en variabel forpagtningsafgift.

Den slags er imidlertid ikke ufarligt. I

værste fald kan golfklubben ende med

at skulle betale moms af sine indtægter.

Dette er golfklubber – ligesom mange

andre foreninger – ellers normalt fritaget

for, fordi de ikke drives med gevinst

for øje.

Landsskatteretten har netop offentliggjort

en kendelse, som illustrerer problemstillingen.

I den pågældende sag

havde SKAT rejst et momskrav på ikke

mindre end 8,5 mio. kr. mod en golfklub.

Kravet var foranlediget af, at klubben

ifølge lejeaftalen med baneejeren var

forpligtet til at betale 92,45 % af sine

indtægter til denne, ligesom et eventuelt

økonomisk overskud af klubbens

virksomhed – bortset fra et mindre fast

beløb - skulle tilfalde baneejeren. Til

gengæld skulle denne dække et eventuelt

underskud i klubben.

SKAT havde på denne baggrund fundet,

at klubben havde fået frataget sin

selvstændige økonomiske dispositionsret.

Klubbens indtægter skulle derfor

ses i sammenhæng med baneejerens

virksomhed. Dette blev tiltrådt af

Landsskatteretten, som dog ikke fandt,

at klubben kunne opkræves moms med

tilbagevirkende kraft, fordi SKAT tilbage

i tid positivt havde meddelt klubben, at

den var momsfri.

Toldangivelser – berigtigelse af fejl

Menneskelige fejl er umulige at undgå.

Derfor hænder det også, at virksomheder

angiver en forkert procedurekode –

eller begår andre fejl – i forbindelse med

indsendelse af toldangivelser.

Hidtil har SKAT været meget tilbageholdende

med at tillade rettelse af toldangivelser.

Også selv om det har været relativt

åbenbart, at der var tale om en menneskelig

fodfejl. Den restriktive praksis

har derfor i mange tilfælde ført til ærgerlige

toldregninger.

En nylig afgørelse fra EU-domstolen giver

imidlertid håb.

Sagen angik en virksomhed, der fremstiller

entreprenørmaskiner. Virksomheden

indførte en række maskindele,

som skulle bruges til fremstillingen af

maskinerne. Delene blev indført uden

told under proceduren for aktiv forædling.

Altså med henblik på udførsel igen,


oms Aktue

ANLÆG - NYHED

NU FÅR DU MARKEDETS MEST EFFEKTIVE ANLÆGSKARTOTEKSPROGRAM

Du bliver i stand til hurtigt og præcist at rådgive dine kunder om de skattemæssige og regnskabsmæssige

konsekvenser ved køb og salg af driftsmidler, værdipapirer og ejendomme.

En løsning, der kan anvendes for både enkeltpersoner og selskaber, hvilket bidrager til dit workflow.

Med Anlæg kan du registrere driftsøkonomiske og skattemæssige input i én og samme proces. Du kan desuden

udarbejde noter – lige til at anvende i årsregnskabet. Det giver dig overblik i hele arbejdsprocessen.

Anlæg kan anvendes på enhver form for værdipapirer, f.eks. aktier, obligationer, investeringsbeviser, pantebreve,

noterede og unoterede værdipapirer samt danske og udenlandske værdipapirer.

MED ANLÆG KAN DU BEREGNE:

• Skattemæssig avanceopgørelse for værdipapirer, ejendomme og driftsmidler

• Skattemæssig opgørelse for goodwill, indretning af lejede lokaler m.v.

• Leasingforpligtelser

• Momsreguleringsforpligtelse

Du kan yderligere registrere genanskaffelsesværdi, pantsætning og forsikringssum.

Med Anlæg er du nu fri for at anvende regnearksløsninger til anlægskartotek, og du slipper for at kontrollere og

opdatere regnearkets formler og beregninger.

FLERE VÆRDIPAPIRDEPOTER?

Anlæg giver mulighed for afstemning til årsopgørelse for værdipapirdepot – også selvom din kunde har to eller

flere depoter. Samtidig kan du udskrive værdipapirbeholdning samt afkast fordelt på de forskellige depoter.

MED ANLÆG ER DIN KUNDES VÆRDIER I SIKRE HÆNDER

BEST.NR.: 850430 UDGAVE: 2010

ANLÆG: 1. licens pris: kr. 4.495,- ekskl. moms

ANLÆG: 2. licens pris: kr. 3.145,- ekskl. moms

ANLÆG: 3. => licens pris: kr. 2.355,- ekskl. moms

Der tages forbehold for trykfejl.

KONTAKT VORES SALGSAFDELING På TLF. 33 74 07 00 – TAST 2 FOR AT HØRE NÆRMERE OM ANLÆG.

THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • F: 33 12 16 36 • THOMSONREUTERS.DK

5710 Anlæg_R&R (185x265).indd 1 30-11-2010 11:33:42

Danske Revisorer 4-2010

27



28

ktuel om m

når de færdige maskiner blev solgt til købere

uden for EU.

Ved udførslen af entreprenørmaskinerne

angav virksomhedens toldagent

ved en fejl en forkert procedurekode i

toldangivelsen. Det medførte, at myndighederne

anså de indførte dele for

overgået til fri omsætning i EU. Dermed

var betingelsen for toldfrihed ikke

opfyldt, og myndighederne opkrævede

told af de ellers toldfri maskindele.

Virksomheden anmodede naturligvis

om tilladelse til at korrigere fejlen, men

dette nægtede myndighederne.

EU-domstolen gav virksomheden medhold

og pålagde myndighederne at tilbagebetale

den efteropkrævede told.

Domstolen begrundede dette med, at

det kunne dokumenteres, at maskindelene

rent faktisk var blevet udført af EU.

Dermed var proceduren for aktiv forædling

ikke bragt i fare som følge af den

begåede fejl.

SKAT har overfor os erklæret sig enig

i, at dommen ændrer den praksis, som

også de danske myndigheder hidtil har

fulgt. SKAT understreger dog, at der fortsat

er tale om en individuel vurdering

fra sag til sag. Dommen medfører derfor

ikke en automatisk adgang til at korrigere

fejl.

Vi opfordrer dog alle virksomheder, der

inden for de sidste 3 år er blevet opkrævet

told som følge af angivelse af en forkert

procedurekode på udførelsesangivelsen

– eller andre former for fodfejl –

til at anmode SKAT om en revision af

deres toldangivelser med henblik på tilbagebetaling

af told.

Hvornår skal der moms på gebyrer?

Opkrævning af gebyrer er almindeligt

i en lang række situationer. Derfor opstår

der ofte spørgsmål om, hvorvidt et

givet gebyr skal pålægges moms eller er

momsfrit.

Danske Revisorer 4-2010

Skatterådet har i en ny afgørelse taget

stilling til, hvorvidt et benzinselskab

skal lægge moms på det gebyr, som selskabet

opkræver hos kunder, der anvender

selskabets benzinkort. Kortet kan

anvendes til betaling af brændstof samt

for en række andre leverancer, herunder

bilvask, broafgifter, færgebilletter og

parkering.

Skatterådet fastslog, at gebyret ikke skulle

pålægges moms. Det skete med den

begrundelse, at formålet med benzinkortet

var at give kunderne henstand

med betalingen. Gebyret er derfor betaling

for ydelse af henstanden, og ikke

betaling for det brændstof m.v., som købes

på kortet. Der blev i denne forbindelse

lagt vægt på, at gebyret faktureres

særskilt og uafhængigt af det bagvedliggende

køb.

Afgørelsen ligger på linje med en kendelse

fra Landsskatteretten. Det blev

heri fastslået, at oprettelsesgebyrer i

forbindelse med långivning er momsfrie,

fordi gebyret er en del af vederlaget

for lånet, ligesom ydelse af henstand

med betaling sidestilles med ydelse af et

momsfrit lån.

Hvis et gebyr derimod vedrører den vare

eller ydelse, som forbrugeren betaler for,

skal gebyret normalt pålægges moms.

Det gælder således for fragtgebyrer samt

for forskellige former for administrationsgebyrer.

Også forsyningsvirksomheders

gebyrer for genåbning af leverancerne

er momspligtige.

Moms på byggegrunde og nye

bygninger

Virksomheder og kommuners salg af

byggegrunde og nye bygninger bliver

omfattet af momspligt fra den 1. januar

2011.

Skatteministeriet har udsendt udkast til

såvel en bekendtgørelse som en vejledning

om de nye regler. Heri lægges der

op til en noget mere restriktiv fortolk-

ning af reglerne, end vi hidtil har forventet.

Er underskrivelse af slutseddel i 2010 nok til

at undgå moms på byggegrunde?

De nye regler har virkning for overdragelser,

der finder sted efter nytår. Mange

byggegrunde vil derfor givetvis blive

forsøgt handlet inden udgangen af 2010

for at undgå moms.

I bekendtgørelsen anfører ministeriet, at

det afgørende i forhold til momspligten

er, hvornår der foreligger en bindende

aftale.

Underskrives der i 2010 en ubetinget

slutseddel, er overdragelsen momsfri.

Dette gælder også selv om skødet først

underskrives i 2011.

Underskrives der i 2010 en betinget slutseddel,

beror det på en konkret vurdering,

om der er tale om en bindende aftale

eller ej. Det er ikke klart, hvor meget

der skal til. Hvis betingelserne medfører,

at der er reel usikkerhed om, hvorvidt

handlen bliver til noget, foreligger

der formentlig først en endelige aftale

på det tidspunkt, hvor betingelserne er

afklarede.

Er påbegyndt støbning af fundament i 2010

nok til at undgå moms?

Bygninger, der er påbegyndt opført i

2010, rammes ikke af momspligten. I

mange tilfælde vil det derfor være hensigtsmæssigt,

hvis der inden årets udgang

er påbegyndt støbning af fundament.

Den blotte tilstedeværelse af et fundament,

er dog ifølge vejledningen ikke i

sig selv tilstrækkeligt til at undgå moms.

Det vil også være et krav, at der allerede

på dette tidspunkt foreligger ikke blot

en reel hensigt om at ville færdiggøre

byggeriet, men også at fundamentet er

bestemt til det projekterede byggeri.


oms Aktue

Det vil dermed ikke være muligt at undgå

momspligt ved inden årets udgang

at påbegynde opførelsen af et standardfundament,

hvis dette så at sige ikke

kommer til at passe til det endelige

byggeri. Ligeledes kan et byggeri blive

momspligtigt, selv om det rigtige fundament

opføres i 2010, hvis der går meget

lang tid inden næste etape af byggeriet

sættes i gang.

Hvornår er der tale om en ”ny” ejendom?

Momspligten kommer som nævnt ikke

kun til at omfatte byggegrunde, men

også nye bygninger. Dog kun bygninger,

der påbegyndes opført i 2011 eller

senere. Gamle bygninger bliver kun

omfattet af momspligten, hvis de renoveres

i væsentligt omfang, jf. nærmere

nedenfor.

Foreløbig lægger ministeriet op til en

noget overraskende fortolkning af begrebet

”nye bygninger”.

For det første kommer det til at omfatte

alle tilfælde, hvor der sker salg af ikke

ibrugtagne (herunder halvfærdige) bygninger.

Det gælder uanset, hvor mange

gange byggeriet handles og hvor gammelt

det er.

For det andet omfattes ethvert tilfælde,

hvor en bygning sælges inden 5 år efter

det tidspunkt, hvor den stod færdig (førstegangssalg).

For det tredje skal en bygning også ved

efterfølgende salg anses for ”ny”, hvis

også det eller de efterfølgende salg sker

inden 5 års tidspunktet og bygningen

ikke på salgstidspunktet har været i brug

i en periode på mindst 2 år.

For det fjerde skal en bygning også anses

for ny, selv om der ikke er tale om et førstegangssalg

og selv om den har været i

brug i mere end 2 år, hvis bygningen er

ombygget eller renoveret i et sådant omfang,

at den fremstår som ny. Hvorvidt

dette er tilfældet, skal afgøres ved at sæt-

te istandsættelsesudgifterne i forhold til

den offentlige vurdering forud for ombygningen.

En renoveret/ombygget/tilbygget

ejendom skal således sidestilles

med en ny bygning, hvis prisen for ombygningen

overstiger 25 % af ejendommens

seneste offentlige vurdering forud

for ombygningen med tillæg af istandsættelsesudgifterne.

De tre sidstnævnte definitionstyper kan

illustreres med følgende eksempler:

Eksempel 1:

Et selskab opfører i 2011 en ny beboelsesejendom

til udlejning. I 2015 sælges

ejendommen i udlejet stand. Da salget

sker inden 5 år efter byggeriets afslutning,

skal der betales moms af salgsprisen.

Sker salget derimod først i 2017 er

salget IKKE momspligtigt.

Eksempel 2:

Et selskab opfører i 2011 et nyt kontorhus

til udlejning. Det lykkes ikke umiddelbart

at finde lejere til ejendommen,

hvorfor denne i 2012 sælges til en investor.

Dette salg er momspligtigt, da

ejendommen på salgstidspunktet endnu

ikke er 5 år gammel.

I starten af 2013 lykkes det at finde lejere

til bygningen, og i eftersommeren

2014 videresælger investoren ejendommen

i udlejet stand. Også dette salg er

momspligtigt, da ejendommen ved det

andet salg stadig er under 5 år gammel

og på dette tidspunkt ikke har været udlejet

i fulde 2 år. Hvis det sidste salg blev

udskudt til foråret 2015, ville der IKKE

skulle betales moms ved denne overdragelse.

Eksempel 3:

Den samlede offentlige vurdering pr.

01.10.2010 for en udlejningsejendom

udgør 8.600.000 kr. I 2011 renoveres

ejendommen for et samlet beløb på

3.200.000 kr. I 2015 sælges ejendommen

for 14.500.000 kr. Da renoveringsudgifterne

overstiger 25 % af vurderin-

gen med tillæg af renoveringsudgifterne

(8.600.000 + 3.200.000), skal bygningen

anses for en ny bygning fra og med

tidspunktet for færdiggørelsen af renoveringen.

Der skal derfor betales moms

ved salget i 2015, da der på dette tidspunkt

ikke er forløbet 5 år efter renoveringen.

Privates salg af byggegrunde

Privatpersoners salg af fast ejendom

kan også efter nytår normalt ske uden

moms. Der kommer dog til at gælde en

undtagelse i forhold til en- og tofamilieshuse

samt sommerhuse, når disse er

beliggende på en grund på over 1.400

m2. I så fald skal der betales moms af

den del af salgsprisen, som kan henføres

til den del af grundarealet, der overstiger

de 1.400 m2. Dette gælder dog kun, hvis

der ville kunne opnås tilladelse til udstykning

af en selvstændig grund uden

at dette ville medføre en væsentlig værdiforringelse

af den resterende ejendom.

Skatteministeriet har endnu ikke udsendt

den endelige vejledning om de

nye regler, hvorfor der fortsat er en række

tvivlsspørgsmål. Skatterådet har med

2 nye afgørelser bidraget til afklaringen

af en række af disse spørgsmål.

Om privates salg af byggegrunde

I det oprindelige udkast til vejledning

anførte skatteministeriet, at også private

kunne blive omfattet af momspligt. Det

skabte megen røre, og Skatteministeren

udsendte derfor en pressemeddelelse.

Heri blev det oplyst, at privatpersoner

alligevel ikke skulle betale moms ved

salg af deres bolig eller sommerhus og

heller ikke ved frasalg af en byggegrund.

Dog kunne der blive tale om momspligt

ved udstykning og salg af ”adskillige”

byggegrunde.

Vi ved nu, at ”adskillige” i alle tilfælde

omfatter salg af 5 grunde. Dette er fastslået

af Skatterådet i en ny afgørelse.

Afgørelsen handlede om et tilfælde,

hvor en privatperson ville købe et ned-

Danske Revisorer 4-2010


29



30

ktuel om m

lagt landbrug med et jordtilliggende på

5.742 m2 med henblik på at udstykke

dette i 5 grunde, hvilket der var mulighed

for. Skatterådet fastslog, at dette antal

var tilstrækkeligt til, at der skulle betales

moms ved salget af grundene. Det

blev ved afgørelsen tillagt betydning, at

der ikke var tale om udstykning fra en

ejendom, som ejeren hidtil havde beboet.

Afgørelsen viser, at der stadig består et

”gråzoneområde” for privates udstykning

af byggegrunde. Det er således

uklart, om resultatet ville være blevet

det samme, hvis der kun var sket udstykning

og salg af 2, 3 eller 4 grunde.

Man skal i denne forbindelse være opmærksom

på, at der indtræder momspligt,

når en aktivitet får karakter af

”økonomisk virksomhed”, hvilket ikke

i alle tilfælde er identisk med det skattemæssige

næringsbegreb.

Om underskrivelse af betingede slutsedler

i 2010

Som nævnt træder de nye regler i kraft

til nytår. Byggegrunde der sælges i 2010

er således momsfri, hvis der er tale om

en bindende aftale.

Skatterådet har nu fastslået, at en betinget

aftale også anses for bindende. Det

er således uden betydning, hvis det i en

overdragelsesaftale er bestemt, at handlen

kun skal gennemføres, hvis lokalplanen

for et givet område godkendes.

Selvom dette måske først afgøres i 2011,

anses overdragelsen for sket i 2010, hvis

aftalen er underskrevet her.

Afgørelsen tyder på, at man ikke vil lægge

vægt på indholdet af de betingelser,

som kan være knyttet til en ejendomsoverdragelse,

og at ingen former for betingelser

vil kunne fratage en aftale sin

bindende virkning i momsmæssig henseende.

Danske Revisorer 4-2010

Om støbning af fundament i 2010

Også salg af fast ejendom, hvor der inden

udgangen af 2010 er påbegyndt

støbning af fundament til en bygning,

er fritaget for moms. Ved afgørelsen af

hvorvidt en sådan støbning er påbegyndt,

lægges der vægt på følgende:

• Som støbning af fundament anses

alene støbning i jordhøjde til frostfri

dybde af ”stribe-/punktfundamenter”.

Piloteringsarbejde sidestilles

ikke med støbning af fundament,

selvom det benævnes borede fundamenter

eller pælefundering.

• Det er ikke et krav, at støbningen er

færdig ved nytårstide, men det udførte

arbejde skal være bestemt til

det projekterede byggeri og der skal

foreligge en reel hensigt om at videreføre

og færdiggøre byggeriet inden

for sædvanlig normeret tid for et

byggeri af den pågældende art. Dette

skal kunne underbygges ved fremlæggelse

af byggetilladelser, projektbeskrivelser

m.v. Liggeperioder, som

ikke er begrundet i udefrakommende

omstændigheder, godkendes som

udgangspunkt ikke.

Uanset om et fundament er helt eller

halvt færdigt ved årets udgang anbefaler

vi, at arbejdets stadig dokumenteres

med fotos i stort omfang, således at disse

kan fremlægges i tilfælde af, at SKAT vil

foretage en vurdering af, hvorvidt betingelsen

for, at byggeriet kan sælges uden

moms, er opfyldt.

Moms på ejendomsadministration

Med virkning fra 1. januar 2011 skal vederlag

for ejendomsadministration pålægges

moms.

Med henblik på at udskyde pinen længst

muligt har mange ejendomsadministratorer

overvejet, hvorvidt momsen kan

udskydes ved enten at forudfakturere

ejerne, eller ved at lade disse foretage

egentlige forudbetalinger inden udgangen

af 2010.

Der er nu kommet en afklaring på mulighederne.

Når det gælder forudfakturering har

Skatterådet i en ny afgørelse bekræftet,

at der IKKE skal pålægges moms på vederlag

for ejendomsadministration, der

faktureres i 2010. Heller ikke selv om arbejdet

rent faktisk først udføres og betales

i 2011 eller senere.

Glæden over denne afgørelse blev dog

kort. Skatteministeren har nemlig fremsat

et lovforslag, der ændrer reglerne i

en overgangsperiode. Tidspunktet for

hvornår arbejdet rent faktisk udføres,

bliver således afgørende for momspligten.

Dermed kan man ikke undgå moms

på ejendomsadministration bare ved at

forudfakturere denne. Ændringen er

kædet sammen med de nye regler og får

derfor ikke betydning i andre sammenhænge.

Der er således ikke tale om generel

ændring af periodiseringsreglerne.

Når det gælder egentlige forudbetalinger,

forholder det sig anderledes. Her

lægges der ikke op til ændringer. Ved

forudbetalinger anses ydelsen i momsmæssig

henseende for leveret på betalingstidspunktet.

Også selv om der forudbetales

for en flerårig periode.

Boligselskaber og andre ejere af udlejningsejendomme,

der inden udgangen

af 2010 forudbetaler vederlag for ejendomsadministration

for 2011 eller endog

for flere år, vil dermed kunne undgå

momsen på disse vederlag.

Skattemæssigt skal forudbetalingerne

som udgangspunkt fordeles – og dermed

beskattes henholdsvis fradrages – over

den periode, som de vedrører. På fradragssiden

kan forudbetalinger dog fradrages

på betalingstidspunktet, hvis betalingen

rækker ind over 2 indkomstår

og i øvrigt ikke dækker en periode på

over 12 måneder. ■


oms Aktue




dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde,

og vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid

parate til at rådgive Dem.

Kundens sikkerhed for en optimal forsikrings- og pensionsløsning, også

i fremtiden, bygger på vort servicekoncept, som indbe-


fatter en løbende rådgivning og informationer om alle


de forhold, som har betydning for dette vigtige områ-

de. Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver

tid har fuldt overblik over og tæt styring af virksomhedens forsikringsog

pensionsområde.


Kim Møller Telefon 33 11 48 28 Telefax 33 70 44 95 kim.moeller@dahlberg.dk

dahlberg assurance brokers a/s

Spotorno allé 2, 2630 Taastrup

Telefon 33 11 48 28 o Telefax 33 70 44 95

Se mere www.dahlberg.dk


Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ

kuRseR

På 4 regionale kurser i januar og februar 2011 sættes der fokus på nye

love, regler, praksis samt ændringer på skatteområdet

Skattenyt 2010/11

Mandag den 17. Januar 2011 kl. 9.00 – 16.00

Comwell, Roskilde

Onsdag den 19. januar 2011 kl. 9.00 – 16.00

Fredericia Messecenter, Fredericia

Torsdag den 20. Januar 2011 kl. 9.00 – 16.00

Comwell, Rebild

Underviser: Registreret revisor T. Helmo Madsen, Timetax A/S, Frederiksberg

Tilmelding senest 31. december 2010

Skattenyt 2010/2011 - Landbrug

Torsdag den 3. marts 2011 kl. 09.00 – 16.00

Vissenbjerg Storkro, Vissenbjerg

Underviser: Lektor Ole Aagesen, Professionshøjskolen Metropol

Tilmelding senest 16. februar 2011

Kursusgebyr pr. kursus

Kr. 1.437,50 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1

Kr. 1.093,75 inkl. moms for øvrige FDR-medlemer og medarbejdere

Kr. 2.250,00 inkl. moms for andre kursister

FDR kuRseR

Foreningen Danske Revisorer

Telefon 6593 2500 · Telefax 6593 2508

E-mail: sekretariat@fdr.dk · www.fdr.dk

More magazines by this user
Similar magazines