Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Danske Revisorer 

Nr. 4 

37. Årgang · December 2010

XBRL 

2 

XBRl – er vi klar? 

Regeringen har vedtaget, at standarden 

på regnskabsområdet skal være XBRL 

(eXtensible Business Reporting Language), 

en digital indsendelsesform, der skal 

sikre en ensartethed og en effektivisering 

af indberetningsarbejdet til offentlige 

myndigheder, herunder SKAT, Danmarks 

Statistik, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

med flere. 

Ordningens endelige igangsættelse forventes 

at ske primo år 2012, men forinden 

skal vi som revisorer være klar til, 

at levere digitale regnskaber og det kan 

blive lidt af en udfordring. 

Ved en digitalisering af regnskabsaflæggelsen 

forventes tillige effektivisering 

hos banker, brancheorganisationer, aktieanalytikere 

med flere. 

Der har siden efteråret 2006 været en 

forsøgsordning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 

der sammen med Revisionsfirmaet 

BDO har kørt et projekt for afprøvning 

af en løsning. 

Jeg kan anbefale, at man går ind på 

www.eogs.dk og søger på XBRL og læser 

om den eksisterende taksonomi, der 

godt nok udfases gennem de næste par 

år, men som alligevel giver en forståelse 

og indblik i denne nye digitale regnskabsaflæggelse. 

Der findes på internettet tillige mange 

andre gode artikler om XBRL, ligesom 

mange virksomheder der leverer regnskabsprogrammer 

annoncerer eller beskriver 

dette på sine hjemmesider. Det 

Danske Revisorer 4-2010 

Af registreret revisor FDR Merete Leth 

er umagen værd at bruge nogle timer på, 

at sætte sig ordentligt ind i denne nye 

verden og have i tankerne inden længe, 

at sætte gang i vores IT og Softwareleverandører 

for, at sikre at de rent faktisk vil 

være i stand til, at levere en løsning så vi 

som revisorer er i stand til at levere vore 

regnskaber digitalt. 

For mange softwareleverandører er det 

en svær opgave og det er derfor af største 

vigtighed, at vi alle inden længe sikrer 

os, at være XBRL klar i ordentlig tid. 

Mit budskab med denne artikel er derfor, 

at vi som revisorer står overfor en 

udfordring som vi alle inden længe bør 

sætte os ordentlig ind i og som vi skal 

sikre et ordentligt forløb af med vor leverandør 

så vi når det i tide og på ordentlig 

vis. 

Det skal pointeres, at det kan tage mange 

måneder at blive klar. 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen arbejder 

på en indtastningsløsning som skal sikre, 

at mindre virksomheder kan aflevere 

digitalt uden eget XBRL-software, hvilket 

skal foregå via internettet. Denne 

løsning vil dog for revisor betyde ekstra 

arbejde i en i forvejen meget presset periode 

af året. 

Vi vil her i vores kommende nummer af 

Danske Revisorer forsøge, at få en mere 

udførlig artikel, der beskriver XBRL-formatet, 

taksonomier og krav til software 

med mere. ■ 

FoReNiNgeN 

DaNske RevisoReR 

Munkehatten 32 

5220 Odense SØ 

Telefon 65 93 25 00 

Telefax 65 93 25 08 

BestyRelse: 

Formand: 

Merete Leth 

Ulstrupvej 10 

4682 Tureby 

Tlf. 56 20 60 00 

Næstformand: 

Ejgil Petersen 

Nygade 5 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 53 07 65 

Keld Dupont 

Humlevej 17, 

8240 Risskov 

Tlf. 86 17 17 60 

Søren Skree Nielsen 

Købenshavnsvej 228, 

4600 Køge 

Tlf. 56 63 37 37 

Arne M. Jakobsen 

Porschevej 3. 1 

7100 Vejle 

Tlf. 76 40 83 88 

Liselotte P. Jensen 

Hareskovvej 19, 

4400 Kalundborg 

Tlf. 59 56 15 71 

Henrik Wilson 

Rådhustorvet 53-59 

3660 Stenløse 

Tlf. 70 20 07 13 

stÅeNDe uDvalg: 

Lovudvalg: 

Merete Leth, formand 

Ejgil Petersen 

Henrik Wilson 

Responsumudvalg/klageudvalg: 

Arne Jakobsen 

Keld Dupont 


Optagelsesudvalg: 

Ejgil Petersen, formand 


Redaktionsudvalg: 

Henrik Wilson, formand 

Keld Dupont 

Liselotte Jensen 

Kursusudvalg: 

Keld Dupont, formand 

Liselotte P. Jensen 

Henrik Wilson 

De stående udvalg kan supplere sig 

med andre medlemmer i og uden 

for foreningen i forbindelse med 

løsningen af mere specielle opgaver 

m.v. 

Foreningen har nedsat forskellige 

projektgrupper, der arbejder inden 

for områder som faglitteratur, revisors 

fremtidsmuligheder, edb m.v., 

ligesom foreningen er repræsenteret 

i forskellige udvalg og arbejdsgrupper.

Danske 

Revisorer 

Udgiver: 

FORENINGEN DANSKE REVISORER 

Munkehatten 32, 5220 Odense SØ 

Telefon 65 93 25 00 

Telefax 65 93 25 08 

Webadresse: www.fdr.dk 

E-mail: sekretariat@fdr.dk 

DANSKE REVISORER’s målsætning er 

at bringe kortfattede, relevante faglige 

artikler. 

Synspunkter, der kommer til udtryk i 

DANSKE REVISORER, behøver ikke 

nødvendigvis at være udtryk for 

foreningens eller bestyrelsens 

standpunkt. 

Redaktion: 

Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) 

Ole Nielsen, Randers 

Liselotte Jensen, Kalundborg 

Keld Dupont, Århus 

DANSKE REVISORER udkommer: 

medio marts – medio september 

medio juni – medio december 

Der tages forbehold for forsinkelser i 

udgivelsestidspunktet. 

Abonnementspris: 

Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og 

forsendelse. Løssalg kr. 35,-. 

Annoncepriser: 

1/1 side 265x185. . . . . . . . . . . . 6500,- 

1/2 side 130x185. . . . . . . . . . . . 5000,- 

1/3 side 85x185 . . . . . . . . . . 4000,- 

1/4 side 85x120 . . . . . . . . . . 3500,- 

Bagside 230x185. . . . . . . . . . . . 7000,- 

Omslag side 2 . . . . . . . . . . . . . . 7000,- 

Alle priser er excl. moms. 

Ovenstående er gældende for 

annoncer i 4 farver. 

Gentagelsesrabat: 

4 indrykninger 10%. 

Annoncemateriale: 

Elektronisk. 

Indleveringsfrist: 

4 uger før udgivelse. 

Tryk: 

Rounborgs grafiske hus 

7500 Holstebro, 

tlf. 9742 2344. 

Oplag: 

1000 eksemplarer. 

Eftertryk tilladt med tydelig 

kildeangivelse. 

Medlem af: 

Dansk 

Fagpresseforening 

INDHOLD nr. 4 • 2010 

4 

10 

18 

22 

virksomhedspant - i korte træk 

Af advokat og partner Jens Jerslev, 

Bech-Bruun Advokatfirma 

skattemæssig behandling af 

personers fordringer og gæld 

Af skatterådgiver John Rasmussen, 

TimeTax A/S 

opsigelser i praksis 

Af Tina Reissmann, advokat, 

partner og Claus Mikkelsen, 

advokat, Plesner 

Momsfradrag for bespisning 

Af seniormomskonsulent 

Marlene Frentzel Sørensen, BDO 

sundhedsforsikring 

- en sund investering 

Af Michael Kofoed, direktør i dahlberg assurance brokers 

Fradrag for sponsorkontrakter 

Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO 

Det innovative håndtryk 

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen 

aktuelt om moms 

Af momskonsulent Dorthe Higham, BDO 

6 

14 

20 

24 


3

Virksomhed 

virksomhedspant 

- i korte træk 

4 

Der har gennem de første år, efter tinglysningslovens bestemmelse om virksomhedspant 

blev vedtaget, været stor tilbageholdenhed med at anvende samme. 

Finanskrisen og de generelle økonomiske problemer har imidlertid ændret på dette forhold. 

Der tinglyses virksomhedspant som aldrig før. 

Hvad er virksomhedspant? 

I tinglysningslovens § 47c, stk. 1, står 

der: 

”Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan 

ved anvendelse af skadesløsbrev underpantsætte, 

hvad virksomheden ejer og fremtidig 

erhverver.” 

Sikringsakten er tinglysning på indehaverens 

blad i personbogen. Pantedokumentet 

skal være et skadesløsbrev. 

Før virksomhedspant 

Før virksomhedspant var det umuligt 

at pantsætte fremtidige erhvervelser, at 

tinglyse pant i fordringer, at meddele 

generalpant og tinglyse pantsætningsforbud. 

Hvad kan virksomhedspantet 

omfatte? 

Virksomhedspant kan omfatte: 

• Fordringer fra salg af varer og tjenesteydelser 

• Råvarer, halvfabrikata, færdigvarer 

og emballage 

• Biler, der ikke er og ikke har været 

indregistreret 

• Driftsinventar og -materiel 

• Drivmidler og andre hjælpestoffer 

• Besætning 

• Goodwill, domænenavne, patenter, 

varemærker, beskyttede designs, 

brugsmodeller, ophavsret og beskyttede 

halvlederprodukter 

Nærmere om fordringer fra salg 

af varer og tjenesteydelser 

Pantet kan alene omfatte alene fordringer, 

der stammer fra et decideret salg. 

Det er den samlede værdi af fordringer- 


ne, panthaveren kan oppebære, hvilket 

inkluderer tillagt moms. 

Der skal ikke sendes meddelelse til den 

enkelte debitor om virksomhedspantet, 

hvilket er det sædvanlige ved udlæg eller 

transport i fordringer. 

Det er fordringernes opståen, der er det 

relevante forhold. Det er følgelig uden 

betydning, om der er sket fakturering. 

Det er alene de fordringer, der består på 

tidspunktet for pantets tiltræden, der 

omfattes af virksomhedspantet. 

Det er evident, at debitor opretholder 

alle indsigelser i relation til fordringen 

også over for panthaveren. 

Nærmere om råvarer, halvfabrikata, 

færdigvarer og emballage 

Det afgørende for, om et etableret virksomhedspant 

omfatter ovennævnte aktiver, 

er spørgsmålet om, hvornår ejendomsretten 

til aktiverne er opstået. 

Disse aktiver kan ikke gribes af anden 

form for tinglyst underpant, dog undtaget 

en landbrugsvirksomheds afgrøder 

og andre frembringelser, der vil være omfattet 

af pantet i den faste ejendom, hvis 

landbrugsejendommen ejes af pantsætter 

i henhold til tinglysningslovens § 37. 

Nærmere om driftsinventar 

og -materiel 

Aktivgruppen svarer til, hvad der omfattes 

efter tinglysningslovens § 37 (pant 

i fast ejendom) og tinglysningslovens § 

47 b, stk. 1 (underpant i lejet ejendom). 

Sidstnævnte bestemmelse forudsætter 

dog, at driftsinventaret og -materiellet er 

fysisk tilknyttet den pantsatte ejendom 

eller har direkte tilknytning til driften. 

Ved tinglysning af en panteret i fast 

ejendom, der omfatter aktiver i medfør 

af tinglysningslovens § 37, vil aktiver 

med den tilstrækkelige tilknytning 

til ejendommen ikke være omfattet af 

virksomhedspantet, uanset om virksomhedspantet 

er stiftet for panteretten 

i den første ejendom. 

Hvad kan virksomhedspant 

ikke omfatte? 

Virksomhedspant kan ikke omfatte: 

• Fast ejendom og ejendomstilbehør 

• Andelsboliger 

• Inventar og varelagre i apoteker 

• Biler, der er eller har været indregistreret 

eller er fritaget for registrering 

• Værdipapirer 

• Fordringer, der ikke stammer fra salg 

af varer eller tjenesteydelser 

• Kontanter og pengeindeståender 

• Luftfartøjer og registrerede skibe 

• EU-retlige immaterielle rettigheder 

• Pantets surrogater med undtagelse af 

erstatnings- og forsikringssummer 

Hvad skal virksomhedspant 

respektere? 

Eksisterende sikkerheder, som en anden 

kreditor allerede har, skal virksomhedspanthaver 

selvfølgelig respektere. 

Virksomhedspanthaver skal videre respektere 

pant i fast ejendom og ejendomstilbehør 

i henhold til tinglysningslovens 

§ 37, også selvom pantet i 

ejendommen er tinglyst senere end virksomhedspantet.

spant Virks 

Af advokat og partner Jens Jerslev, Bech-Bruun Advokatfirma 

Ejendomsforbehold, tilbageholdsret 

m.m. skal respekteres, ligesom udskillelse 

af aktiver ifølge regelmæssig drift 

må accepteres. 

Herudover skal virksomhedspanthaver 

acceptere senere udlæg, hvis udlægshaverne 

seneste 3 hverdage efter udlæggets 

foretagelse har givet meddelelse om udlæggets 

foretagelse. Uagtet at en virksomhedsejer 

således har meddelt virksomhedspant 

til sin bankforbindelse, 

vil en kreditor ikke stå uden muligheder, 

idet kreditor ved at opnå dom, forlig eller 

andet retsgrundlag via et udlæg kan 

fortrænge virksomhedspanthavers pant 

i de aktiver, hvori der foretages udlæg, 

men hvis virksomhedspanthaver inden 

3 måneder indgiver konkursbegæring, 

bortfalder udlæg, jf. konkurslovens § 71. 

Tiltrædelse af pantet 

Virksomhedspanthaver har mulighed 

for at realisere sit pant ved individuel 

forfølgning og kan efter at have foretaget 

udlæg lade de pantsatte aktiver sælge 

på auktion og inkassere de pantsatte 

fordringer. 

Nærtstående 

Der kan ikke stilles virksomhedspant til 

fordel for den, der er skyldnerens eller 

pantsætterens nærtstående. Hvis dette 

sker, er pantsætningen uvirksom. 

I det omfang en virksomhedsejer, der 

driver virksomhed i selskabsform, skal 

kautionere personligt for selskabets gæld 

til pengeinstituttet, er det vigtigt, at pengeinstituttet 

til sikkerhed for sit tilgodehavende 

modtager virksomhedspant. 

Dette beror på, at pengeinstituttet ved 

en eventuel konkurs vil afkræve virksomhedsejeren 

det skyldige beløb som 

kautionist. Når det sker, og pengeinstituttets 

tilgodehavende indfries, indtræder 

virksomhedsejeren som kautionist i 

pengeinstituttets sikkerheder og dermed 

i virksomhedspantet. Dette er ikke en 

omgåelse af reglen om nærtstående, men 

en mulig sikring af kautionisten. 

Konkurs og betalingsstandsning 

Virksomhedspantet omfatter ikke aktiver, 

der erhverves, efter at pantsætter er 

erklæret konkurs eller har anmeldt betalingsstandsning. 

Det pantsatte fryses og 

tilfalder panthaver, medens nye aktiver 

tilfalder skyldneren eller skyldnerens senere 

konkursbo. I det omfang betalingsstandsning 

ophører, vil nye aktiver tilfalde 

virksomheden, og panthaver må, 

hvis pantet skal omfatte de nye aktiver, 

lyse nyt pant. 

Virksomhedspanthaver hæfter med indtil 

kr. 50.000 for konkursomkostninger. 

Hvis virksomhedspanthaver også begærer 

konkursen, kommer beløbet oven i 

rekvirenthæftelsen på ca. kr. 30.000. 

Omkostninger 

Ud over pengeinstituttets/långivers låneomkostninger 

skal skadesløsbrevet 

tinglyses. Det koster et grundbeløb på 

kr. 1.400 + 1,5 % af pantebrevets værdi. 

Fordringspant 

I henhold til tinglysningslovens § 47 d 

kan virksomhedsejere ved anvendelse af 

skadesløsbrev underpantsætte virksomhedens 

nuværende og fremtidige simple 

fordringer hidrørende fra salg af varer og 

tjenesteydelser. 

Ovennævnte omfatter de samme fordringer, 

der kan pantsættes som virksomhedspant. 

Panteretten sikres ved 

tinglysning i personbogen. 

Negativ pledge 

Der er tale om det såkaldte ”discountpant”. 

Tinglysningsloven foreskriver i § 

43, stk. 2, at en person kan forpligte sig 

til ikke at underpantsætte sine aktiver til 

tredjemand uden samtykke fra de påtaleberettigede. 

For at opnå gyldighed skal underpantsætningsforbuddet 

tinglyses og kan kun 

ændres af den påtaleberettigede, der typisk 

vil være et pengeinstitut. 

Pantsætningsforbuddet sikrer alene 

mod, at der tinglyses pant, og ikke mod 

udlæg og konkurs. ■ 


5

Skattemæss 

skattemæssig behandling af 

personers fordringer og gæld 

6 

Set i lyset af ændringerne i 

kursgevinstloven, der blev 

vedtaget i 2010 

Kursgevinstloven har gennem hele lovens 

levetid fra den spæde barndom i 

midten af 80´erne ført en meget omskiftelig 

tilværelse. Den første udgave bestod 

ikke af mere end en halv snes paragraffer, 

hvilket på det tidspunkt var 

rigeligt. 

Gang på gang har lovgivere efterfølgende 

set sig nødsaget til at foretage justeringer 

i loven i takt med at den finansielle 

verden udviklede sig, og der blev 

opfundet nye kreative metoder til at forsøge 

at undgå beskatning af kapitalgevinster 

og opnå tabsfradrag. 

I starten var loven en jungle for alle, 

men det er der trods alt blevet rettet op 

på, således at loven i dag har en opbygning, 

der gør at den er forholdsvis overskuelig. 

Største fremskridt var, da lovgiver fik opdelt 

loven mellem hvad der er gældende 

for selskaber (juridiske personer) og 

hvilke regler der gælder for personlige 

skatteydere og dødsboer. 

Til sidst i denne artikel er indsat en oversigt 

over opbygningen af loven, således 

at den rigtigt interesserede kan nærlæse 

de kapitler, der har interesse. 

Den seneste ændring i kursgevinstloven 

blev vedtaget i juni 2010, men har virkning 

fra erhvervelse af fordringer, der er 

sket den 27. januar 2010 eller senere. 

I det efterfølgende forsøger vi at give et 

overordnet overblik af reglerne i kursgevinstloven 

for den del der vedrører personer, 

d.v.s. kapitel 1, 3 – 5 og 7. 

Historik 

Det har i gennem mange år været således, 

at når man som privatperson er- 


hvervede fordringer, så var fortjeneste 

ved salg af disse fordringer undtaget fra 

skattepligt, under forudsætning af, at en 

nærmere bestemt mindsterente var opfyldt. 

Hvis mindsterenten var opfyldt, så 

talte man om en blåstemplet fordring, 

hvorimod en fordring der ikke opfyldte 

mindsterenten var sortstemplet, og gevinst 

og tab på sådanne fordringer var 

skattepligtige. 

Der kunne ikke fratrækkes tab på blåstemplede 

fordringer, hvilket var rimeligt 

nok, når der heller ikke var skattepligt 

af gevinsten. 

Det skal anføres, at når der tales om fordringer, 

så er en fordring i kursgevinstlovens 

forstand en hver form for udlån, 

det vil f.eks. være obligationer og gældsbreve 

m.v. 

De nye væsentlige ændringer 

for personer 

Der er en generel skattepligt af fortjeneste 

på pengefordringer, obligationer, 

gældsbreve m.v. 

Der er en generel skattepligt for tab på 

fordringer, bortset fra tab på fordringer 

i familieforhold i op- og nedadgående 

linje og hovedaktionærselskaber. 

Baggrunden for de nye regler 

Bevæggrunden for at indføre skattepligt 

af fordringer, uanset mindsterente eller 

ej er, at EU-systemet er af den opfattelse, 

at de danske regler for gevinst og tab på 

fordringer i danske kroner strider mod 

princippet om kapitalens frie bevægelighed, 

idet der i de hidtidige regler var en 

forskelsbehandling mellem fordringer i 

danske kroner og fordringer i fremmed 

valuta. 

Derfor har folketinget set sig nødsaget 

til at indføre en generel skattepligt på 

alle fordringer, uanset hvilken valuta 

fordringer er stiftet i. 

Denne generelle skattepligt har så medført, 

at der ikke længere er behov for 

mindsterentereglerne, idet gevinst og 

tab på alle fordringer nu skal beskattes. 

Ændringerne i kursgevinstlovens regler 

om personers beskatning af gevinster 

og tabsfradrag medfører, at der også 

fremover vil vise sig en ganske stor grad 

af skattemæssig kreativitet for at undgå 

beskatning af avancer, men samtidig og 

det er sjovt ofte det vigtigste, at få fradrag 

for mere eller mindre kunstige tab 

på sine fordringer. 

Med de nye regler om generel skattepligt 

på alle fordringer, så er der for at opretholde 

symmetrien indført bestemmelser 

om, at der kan foretages fradrag for 

tab på fordringer. 

Et tab på en fordring kan f.eks. skyldes at 

en kautionsforpligtelse overfor 3. mands 

gæld til en bank bliver aktuel eller at en 

direkte debitor ikke kan betale. 

I disse tilfælde vil personer have skattemæssigt 

fradrag for tabet, hvis tabet 

konstateres efter den 27. januar 2010, 

idet det afgørende ikke er hvornår fordringen 

er etableret, men derimod om 

hvornår tabet på fordringen er konstateret. 

Skatteret er som bekendt ikke et stort tag 

selv-bord, derfor er der også visse restriktioner, 

når der er et vist interessesammenfald 

mellem debitor og kreditor. I 

sådanne tilfælde er det den gængse og 

formentlig også korrekte opfattelse, at 

der ikke gælder helt normale markedsmæssige 

forhold. 

Tidligere har det skattemæssigt været 

uden betydning om man tabte penge på 

et udlån til sine børn eller sine søskende, 

idet personer ikke havde fradrag for tab 

på (blåstemplede) fordringer. 

Et eksempel 

Reglerne betyder nu, at hvis den gode far 

har lånt sin håbløse datter f.eks. 250.000 

kr. og det så viser sig, at hun har formøblet 

lånet og mere til og derfor ikke 

har mulighed for at tilbagebetale lånet

ig behandl 

Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S 

og faderen derfor har tabt pengene, så 

kan han ikke skattemæssigt fratrække 

tabet på fordringen på grund af familieforbindelsen. 

Man kan godt forvente at få nogle diskussioner 

med skattemyndighederne 

om datterens manglende betaling ikke 

kommer til at få en karakter af en gave, 

således at der i stedet skal betales gaveafgift 

i forbindelse med datterens manglende 

betaling. Det er i hvert fald efter 

min mening en nærliggende mulighed 

i sådanne tilfælde. 

Ovenstående gælder også, hvis faderen 

låner pengene til sit eget eller datterens 

selskab 250.000 kr., idet sådanne tab 

heller ikke kan fratrækkes, idet interesseforbindelsen 

også i disse tilfælde gør at 

tabet på fordringen ikke skattemæssigt 

kan fratrækkes. 

Hvis det i stedet er den gode storebroder, 

der udlåner f.eks. 250.000 kr. til sin 

håbløse søster, og at det samme sker og 

hun ikke har mulighed for at tilbagebetale 

lånet, og det også efter normale vurderinger 

må siges, at hun ikke er i stand 

til det, så kan den gode storebroder som 

et plaster på såret fratrække tabet ved 

opgørelsen af sin skattepligtige kapitalindkomst. 

Det vil ikke umiddelbart have skattemæssige 

konsekvenser for søsteren. 

Da der således er en stor forskel på mulighederne 

for tabsfradrag på fordringer 

i familieforhold, så kan det give anledning 

til at forsøge at strikke nogle kreative 

løsninger sammen, således at tab der 

ikke umiddelbart kan fratrækkes bliver 

fradragsberettigede tab. 

Man kunne jo tænke sig, at den gode fader 

lånte de 250.000 kr. ud til storebroderen, 

et evt. tab ville ikke her kunne 

fratrækkes, men hvis storebroderen så 

videreudlånte det samme beløb til søsteren, 

så ville storebroderen have tabsfradrag 

for de 250.000 kr., hvis søsteren 

ikke kunne betale. Faderen kunne jo så i 

de følgende år give sønnen nogle afgifts- 

fri gaver, som kunne dække sønnens 

tab, der ville være ca. 167.600 kr. efter 

skat. Søsteren skal jo ikke have noget, da 

hun jo allerede har fået sin del i form af 

at hun ikke kan tilbagebetale lånet. Der 

findes nok masser af andre muligheder 

for kreativ tænkning på dette område, 

men lur mig om ikke SKAT allerede er 

begyndt at tænke på hvilke kontroller 

og undersøgelser, som de ændrede regler 

vil medføre. 

Reglerne for skattepligt 

på fordringer og gæld 

De helt overordnede regler for personers 

skattepligt af gevinst og tab på fordringer 

og gæld fremgår af lovens § 12. 

Fordringer og gæld, hvor resultatet skal 

medregnes i den skattepligtige indkomst 

for personer er: 

• pengefordringer, herunder obligationer, 

pantebreve og gældsbreve 

• Frigørelse for gæld 

• terminskontrakter, køberetter og 

salgsretter – uden hensyn til det underliggende 

aktiv. 

Følgende gevinster og tab skal IKKE behandles 

efter kursgevinstlovens regler: 

• gevinst og tab på konvertible obligationer 

og præmieobligationer 

Kursgevinstlovens bestemmelser er som 

udgangspunkt en præcisering af skattepligten 

i de tilfælde, hvor der ikke foreligger 

næring. 

De tilfælde hvor en person driver næring 

med finansiering eller driver næring 

med køb og salg af fordringer er 

skattepligtig efter de almindelige regler 

i statsskatteloven, men er for en sikkerheds 

skyld også anført i KGL § 13 og § 17. 

Fordringer 

Skattepligt og tab på fordringer skal kun 

medtages på i opgørelsen af den skattepligtige 

indkomst, hvis gevinsten eller 

tabet er over kr. 2.000. 

Fradrag for tab på fordringer (sædvanligvis 

obligationer) der er optaget til handel 

på et reguleret marked kan kun fratrækkes, 

hvis SKAT er blevet oplyst om at 

man har erhvervet sådanne fordringer, 

hvad den nominelle værdi er, hvad anskaffelsessummen 

har været og anskaffelsestidspunktet. 

Oplysninger skal indgives 

samtidig med fristen for indgivelse 

af selvangivelse i det år man har købt 

fordringen. Man skal enten selv oplyse 

SKAT om det eller også skal oplysningerne 

gives af det pengeinstitut m.m., som 

erhvervelsen er sket igennem. 

Fradrag for tab på fordringer på selskaber, 

hvor kreditor har eller har haft bestemmende 

indflydelse kan ikke fratrækkes. 

Når den bestemmende indflydelse 

gøres op, så tæller også ægtefælle, 

børn, bedsteforældres aktiebesiddelser 

også med, jf. hovedaktionær definitionen 

i aktieavancebeskatningslovens § 4. 

Der gives heller ikke fradrag for tab på 

fordringer, når debitor er en ægtefælle, 

forældre, bedsteforældre, børn m.v. 

Endelig er tabsfradrag udelukket i alle 

de tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst 

medfører, at renteindtægter 

eller gevinster på fordringen ikke skal 

medregnes i Danmark. 

Gæld 

De overordnede regler er, at gevinst og 

tab på gæld skal medregnes i den skattepligtige 

indkomst. 

Der er for det første skattepligt efter 

KGL, hvis man får en gevinst på gælden 

i forbindelse med eftergivelse, forældelse 

m.v. Der opstår gevinst på en gæld, 

hvis gælden nedskrives til et beløb, der 

er lavere end fordringens værdi for kreditor 

på tidspunktet for forældelsen, eftergivelsen 

m.v. 

Eksempel 

Hvis man har en gæld til TDC på 5.000 

kr. og man bare har glemt at betale, og 


➞ 

7

➞ 

8 

kattemæss 

denne gæld så bliver forældet, men hvor 

man i øvrigt har rigeligt råd til at betale 

(positiv formue), så vil værdien af 

TDC´s fordring antages at være kurs 100, 

hvorfor man reelt er skattepligtig af det 

beløb, der forældes. Dette eksempel kan 

godt blive aktuelt i forbindelse med den 

3-årige forældelsesfrist. 

Der er endvidere tale om gevinst på en 

gæld, hvis fordringens værdi på stiftelsestidspunktet 

er højere end det beløb, 

der ifølge låneaftalen skal tilbagebetales. 

Gevinst ved hel eller delvis indfrielse af 

et kontantlån er ligeledes skattepligtig 

for debitor. 

Undtaget fra denne skattepligt er dog 

kontantlån, der indfries i forbindelse 

køb og salg af fast ejendom. Dette skal 

ske inden for de første 6 måneder efter 

overdragelsesdatoen og der skal være 

tale om første indfrielse. 

Det er vigtigt at bemærke, at fritagelsen 

for beskatning i disse situationer ikke 

gælder ved overdragelse mellem ægtefæller 

– bortset fra i tilfælde af separation/skilsmisse 

og heller ikke indfrielse 

af kontantlån i forbindelse med overdragelse 

af en ejendom til et hovedaktionærselskab. 

Indfrielse der skyldes kreditors krav er 

heller ikke omfattet af skattepligt, og 

skattepligt indtræder heller ikke når 

indfrielse sker i forbindelse med en efterlevende 

ægtefælles overtagelse af et 

dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, 

herunder når ægtefællen sidder 

i uskiftet bo. Dog skal man her huske, 

at skattefriheden alene er til stede, hvis 

det var afdøde ægtefælle der ejede ejendommen. 

De samme regler gælder for 

samlevere, hvor en indfrielse sker i forbindelse 

med en efterlevende samlevers 

overtagelse af ejendommen. Her er det 

også et krav, at det er den afdøde samlever, 

der har stået som ejer af ejendommen. 


Bundgrænse for at medregne 

gevinster og tab på fordringer og 

valuta 

Gevinst og tab på fordringer og gæld i 

fremmed valuta skal medregnes, hvis 

beløbet sammen med gevinster og tab 

på fordringer og gæld i øvrigt overstiger 

et beløb på 2.000 kr. 

Eks. 1: 

Skattepligtige gevinster ........... 3.000 kr. 

tab på fremmed valuta med ....-1.100 kr. 

Nettogevinst .............................1.900 kr. 

Gevinsten skal ikke medregnes, da beløbet 

er under 2.000 kr. 

Eks. 2: 

Skattepligtige gevinster ............ 3.150 kr. 

Tab på fremmed valuta ...........-1.100 kr. 

Nettogevinst .............................2.050 kr. 

Hele beløbet 2.050 kr. skal medregnes 

Eks. 3: 

Skattepligtige gevinster på fordringer 

3.000 kr. 

Tab på fremmed valuta .......... -4.900 kr. 

Netto tab ..................................-1.900 kr. 

Tabet kan ikke fratrækkes, da beløbet er 

under 2.000 kr. 

Eks. 4: 

Skattepligtige gevinster på 

fordringer ................................. 3.000 kr. 

Tab på fremmed valuta ...........-5.050 kr. 

Nettotab ...................................-2.050 kr. 

Hele tabet kan fratrækkes, da beløbet er 

over 2.000 kr. 

Eftergivelse af gæld ved akkord m.v. 

Reglerne for beskatning af en gældsnedsættelse 

i forbindelse med en tvangsakkord 

eller hvor der er indgået en samlet 

ordning mellem en debitor og dennes 

kreditorer medregnes normalt ikke i den 

skattepligtige indkomst. En meget vigtig 

undtagelse er dog de situationer, hvor 

fordringen nedskrives til et lavere beløb 

end den værdi fordringen på nedskrivningstidspunktet 

har for kreditor. 

Sædvanligvis vil der være så store modsatrettede 

interesser mellem debitor og 

kreditor, at det vil være yderst sjældent, 

at der sker en nedsættelse til et beløb under 

fordringens værdi. 

Det er meget vigtig om den ordning der 

indgås omfatter alle kreditorer eller om 

der kun er tale om en begrænset del af 

kreditorerne, idet ordninger om gældsreduktion, 

der kun omfatter nogle af 

kreditorerne som udgangspunkt er omfattet 

af skattepligt, idet det antages, at 

når ikke alle kreditorer vil deltage i en 

ordning, så har fordringerne en vis værdi, 

hvorfor der kan ske en nedsættelse 

af fordringen til et lavere beløb end fordringens 

værdi reelt har for kreditor. 

Da disse regler er meget omfattende, går 

jeg ikke dybere ned i disse i dette skriv, 

men vil opfordre til at man nøje undersøger 

de skattemæssige konsekvenser inden 

aftalerne indgås. 

Hvordan opgøres gevinst og tab, 

princip og beløb 

Gevinst og tab opgøres for personer 

overordnet på det tidspunkt hvor tabet 

er realiseret, det såkaldte realisationsprincip. 

Dog tillades det for personer, at anvende 

lagerprincippet på obligationer, der 

er optaget på et reguleret marked. Det 

hænger sammen med, at man på disse 

fordringer har meget nøjagtige opgørelser 

over obligationernes værdi stort set 

dagligt, og derfor ikke har problemer 

med at fastsætte værdierne ved årets begyndelse 

og ved årets slutning. 

Man skal være opmærksom på, at hvis 

man vælger lagerprincippet på obligationer, 

så gælder det alle de obligationer 

man har og som handles på et reguleret 

marked. 

Hvis man en gang har valgt lagerprincippet, 

så kan det alene ændres ved en 

tilladelse fra SKAT.

ig behandli 

For at finde ud af om der er en gevinst 

eller et tab tager man udgangspunkt i 

fordringen/gældens anskaffelsessum 

og sammenholder denne med anskaffelsessummen 

for fordringen/gælden. 

Anskaffelsessummen er udtryk for kursværdien 

på stiftelses- eller købstidspunktet. 

Hvis der er solgt en fordring i årets løb, 

så skal man finde ud af hvilken fordring 

der er der solgt. 

Det vil sædvanligvis ikke give anledning 

til problemer, men hvis der er tale om 

salg af en del af en større obligationsbeholdning, 

så skal FIFO-princippet (first 

ind-first out) anvendes, når der er tale 

om obligationer med samme fondskode 

eller er udstedt af samme udsteder. 

Vores reklamebureau, Bureau Plus, kan hjælpe 

dig med alle former for markedsføringsopgaver. 

Mangler du synlighed, kan vi hjælpe 

– uanset om det drejer sig om web, 

annoncering, tryk eller outdoor! 

FIFO-princippet gælder i alle tilfælde, 

hvor den der afstår fordringerne ikke er 

næringsdrivende ved køb og salg af fordringer 

og ikke driver næring ved finansieringsvirksomhed. 

For de meget interesserede kan det oplyses, 

at systematikken i kursgevinstloven 

er, at den er opdelt således: 

• kapitel 1 fortæller hvilke fordringer 

m.v. der er omfattet af loven 

• kapitel 2 vedrører selskabers beskatning 

og tabsfradrag på fordringer og 

gæld 

• kapital 3 vedrører personers beskatning 

og tabsfradrag på fordringer og 

gæld 

Synlighed? 

G R A F I S K E H U S 

S 

B 

U 

R 

E 

A 

U 

by ROUNBORG 

• kapitel 4 Vedrører særlige bestemmelser 

i forbindelse med eftergivelse 

af gæld ved akkord 

• kapitel 5 Beskriver hvordan gevinst 

og tab skal opgøres på fordringer og 

gæld. 

• kapitel 6 Omhandler finansielle kontrakter 

og hvordan gevinst og tab gøres 

op 

• kapitel 7 Omhandler særlige bestemmelser, 

herunder hvornår der er tale 

om afståelse, ophørsbeskatning ved 

fraflytning, indgangsværdi ved indtræden 

af skattepligt m.v. 

• kapitel 8 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelserne 

■ 

Rasmus Færchs Vej 19 l 7500 Holstebro l Tlf. 9742 2344 l www.rounborg.dk 


9

10 

omsfradra 

Momsfradrag for bespisning 

EU-domstolen har afgjort, 

at momslovens repræsentationsbegreb 

ikke omfatter 

bespisning af gæster i egne 

lokaler, og dermed skal disse 

udgifter anses som helt almindeligedriftsomkostninger 

med ret til momsfradrag 

efter lovens almindelige 

bestemmelser herom. Det 

samme gælder, når der sker 

gratis bespisning af virksomhedens 

medarbejder 

i forbindelse med møder i 

virksomheden. 

Virksomheder med delvis 

fradragsret har derfor kun 

delvis fradragsret for disse 

udgifter. Og i det hele taget 

skal der ske en vurdering 

af, om omkostningerne er 

afholdt med et strengt erhvervsmæssigt 

formål, idet 

der fortsat findes masser af 

eksempler, der ikke giver ret 

til momsfradrag. 

Denne artikel indeholder en nøje gennemgang 

af de nye regler. 

Da EU-domstolen i december 2008 afsagde 

dom i de forenede sager Danfoss 

A/S og AstraZeneca A/S, vedrørende 

momsfradragsret for udgifter til bespisning 

af forretningsforbindelser og personale 

under møder i virksomheden, 

skabte det jubel hos danske virksomheder. 

Hvor de førhen har været forpligtet 

til at betale udtagningsmoms af disse 


gratis bespisningsaktiviteter, skulle udgiften 

efter domstolens opfattelse derimod 

anses som en generel omkostning i 

virksomheden med ret til fradrag. 

Dermed vil virksomheder, der udelukkende 

har momspligtige aktiviteter, 

have ret til fuld fradragsret for momsen 

af udgiften afholdt til denne slags bespisning. 

Samtidig betyder det jo også, 

at virksomheder, der både har momspligtige 

og momsfrie aktiviteter, kun har 

ret til delvis momsfradragsret for udgiften 

til denne slags bespisning. 

Virksomhederne skal samtidig være opmærksomme 

på, at det ikke er al slags 

bespisning i kantinens lokaler, der giver 

ret til fradrag, idet myndighederne stiller 

krav om et ”strengt erhvervsmæssigt 

formål” med bespisningen, før at fradragsret 

kan indrømmes. 

En sådan streng erhvervsmæssig karakter 

er forskellig alt afhængig af om aktiviteten 

foregår i virksomhedens egne 

lokaler eller fx på en restaurant. 

Streng erhvervsmæssig karakter 

og virksomhedens behov 

For at udgiften giver ret til momsfradrag, 

skal bespisningen foregå i virksomhedens 

egne lokaler, og derudover 

udgiften vedrøre bespisning af streng 

erhvervsmæssig karakter, når der er tale 

om bespisning af forretningsforbindelser. 

Når det gælder bespisning af personalet 

under møder, skal der være tale 

om, at virksomhedens behov gør det 

nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for 

bespisningen. 

SKAT har i sin genoptagelsesmeddelelse, 

SKM2010.622.SKAT, givet eksempler på, 

hvornår formålet med bespisningen af 

forretningsforbindelse i virksomhedens 

lokaler er af streng erhvervsmæssig karakter. 

Det er således SKAT’s opfattelse, at servering 

inden for et fastsat mødetidsrum 

finder sted med henblik på varetagelse 

af strengt erhvervsmæssige formål. Som 

eksempler herpå er nævnt: 

• egentlige møder med forretningsforbindelser 

• bestyrelsesmøder 

Som eksempler på møder, hvor bespisningen 

ikke anses for at være af streng 

erhvervsmæssig karakter, har SKAT 

nævnt generalforsamlinger. 

SKAT ser således forskelligt på udgiften 

til bespisning i forbindelse med afholdelse 

af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, 

men det fremgår ikke, 

hvorfor SKAT kommer til forskellige 

vurderinger. Om det er fordi, at bestyrelsesmøder 

oftest indeholder en ”strammere” 

mødeafholdelse, eller om det er 

fordi, der oftest deltager en mere snæver 

kreds af personer, eller om det skyldes 

helt tredje forhold, fremgår således ikke. 

For at udgifter til bespisning til bespisning 

af medarbejdere under møder i 

virksomheden skal give ret til momsfradragsret, 

skal virksomhedens behov 

gøre det nødvendigt, at arbejdsgiveren 

sørger for bespisningen. Hvis arbejdsgiveren 

således har en fordel i, at mødet 

afholdes sammenhængende og derfor 

sørger for bespisningen af deltagerne 

(medarbejderne), giver udgiften hertil 

ret til momsfradrag. 

SKAT har i den ovenfor nævnte meddelelse 

også givet eksempler på, i hvilke situationer 

bespisningen giver adgang til 

momsfradragsret – der er nævnt følgende 

eksempler: 

• interne møder i virksomheden med 

fagligt indhold, herunder også temadage 

• interne kursusaktiviteter 

Ved interne kursusaktiviteter er der forskel 

på den situation, hvor bespisningen 

foregår før, under og/eller i direkte forlængelse 

af selve kurset, og den situation, 

hvor det synes mere tilfældigt om

g for bespi 

Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO 

kursisterne (medarbejderne) deltager i 

bespisningen. 

Som eksempler på situationer, hvor betingelserne 

for fradragsret ikke er opfyldt, 

er nævnt følgende: 

• daglig bespisning af medarbejderne 

• gratis frugt, kaffe, te m.v. som står til 

rådighed for medarbejderne 

• sociale arrangementer, såsom personalefester 

og julefrokoster m.m. 

• markering af medarbejdernes fødselsdage, 

jubilæer m.v. 

Man skal således være opmærksom på, 

at afholdelse af en julefrokost i egne lokaler 

ikke giver ret til momsfradrag af de 

udgifter, virksomheden afholder i forbindelse 

hermed, hvis medarbejderne 

ikke betaler for deltagelsen og dermed 

ikke for maden. En sådan udgift anses 

ikke for at være afholdt af hensyn til 

arbejdsgiverens behov for et sammenhængende 

og godt møde, og giver der- 

for ikke ret til momsfradrag. Afholdes 

julefrokosten derimod på restaurant, er 

der i henhold til praksis 25 % fradragsret 

for momsen – i hvert fald i den situation, 

hvor julefrokosten bliver afholdt 

som kombineret julefrokost- og jubilæumsarrangement. 

Når SKAT nævner daglig bespisning af 

medarbejderne, skal dette jo ses i lyset 

af, at den er gratis for medarbejderen. 

Det kan fx være tilfældet, hvis arbejdsgiveren 

stiller morgenbrød og kaffe gratis 

til rådighed for alle medarbejderne, eller 

hvis arbejdsgiveren betaler for et måltid 

mad i virksomhedens lokaler i forbindelse 

med overarbejde. 

Ønsker virksomheder fradragsret for disse 

udgifter, kræver det altså, at udgiften 

kan henføres til momspligtige aktiviteter. 

Det vil være tilfældet, hvis arbejdsgiveren 

kræver betaling for maden hos 

medarbejderen. Arbejdsgiveren kan der- 

for vælge at lade virksomhedens kantineordning 

omfatte sådan bespisning. 

Det vil imidlertid medføre, at udgiften 

hertil også skal indgå i virksomhedens 

beregning af kantinemoms, hvis medarbejderbetalingen 

ikke dækker virksomhedens 

udgifter til indkøbs- eller 

fremstillingsprisen af virksomhedens 

samlede mad- og kantineleverancer til 

medarbejderne. Økonomisk set kan den 

løsning ikke anbefales, idet udgiften til 

råvarerne indgår med 105 % i henhold 

til den administrativ forenklede ordning 

langt de fleste virksomheder anvender 

ved opgørelsen af momsgrundlaget 

for beregning af kantinemomsen. 

Virksomheder skal altså være opmærksomme 

på, at nogle slags gratis bespisninger 

i virksomhedens lokaler giver ret 

til fradrag, mens andre slags gratis bespisninger 

i virksomhedens lokaler ikke 

giver ret til fradrag. 


➞ 

11

➞ 

12 

omsfradra 

Hvilken indflydelse får det på 

beregningen af kantinemoms 

Har virksomheden udelukkende momspligtige 

aktiviteter, har virksomheden 

fuld fradragsret for momsen af udgifter 

til gratis bespisning, hvis udgiften enten 

anses for at være af streng erhvervsmæssig 

karakter eller vedrøre virksomhedens 

behov for afholdelse af gode og 

sammenhængende møder. 

Således har sådanne fuldt ud momspligtige 

virksomheder ikke brug for at foretage 

delvis fradragsret på indkøbet af råvarer 

gennem virksomhedens kantine, 

når alle ydelser således enten anvendes 

af medarbejdere, der betaler for maden, 

eller anvendes til gratis bespisning med 

ret til fuld fradrags. 

Derimod skal virksomhederne være opmærksomme, 

når kantinemomsen beregnes. 

Kantinemoms skal jo kun beregnes 

af de leverancer, der foregår mellem 

interesseforbundne parter (her mellem 

arbejdsgiver og medarbejder), 

når vederlaget herfor ikke 

dækker virksomhedens 

udgifter til kostprisen. 

Hele udgiften til køb 

af råvarer, interne pro- 


duktionsomkostninger og anskaffelse 

af køkkenmaskiner, skal således ikke 

indgå i beregningen af kostprisen, når 

nu en del af disse udgifter ikke vedrører 

leverancer mellem interesseforbundne 

parter. I den situation skal virksomheden 

foretage et velbegrundet skøn over, 

hvor stor en andel af kantineleverancerne, 

der anvendes til gratis bespisning af 

forretningsforbindelser og gratis bespisning 

af medarbejdere under møder i 

virksomheden, idet denne del af udgifterne 

altså ikke skal indgå i beregningen 

af grundlaget for kantinemomsen. 

Virksomheder, der ikke ønsker at opgøre 

en faktisk procentandel, kan anvende 

en reduktionsprocent på 3, der dog så 

ikke kan reguleres. 

For virksomheder, der både har momspligtige 

og momsfrie aktiviteter, har 

den ændrede praksis for udgifter til bespisning 

af forretningsforbindelse m.m. 

også betydning. Har disse virksomheder 

en kantine, hvor der sker momspligtigt 

salg til medarbejderne, har de som 

udgangspunkt ikke ret til fuld momsfradrag 

af udgifter til indkøb af råvarer 

m.m., idet disse udgifter også relaterer 

sig til gratis bespisning af forretningsforbindelser, 

der for disse virksomheder 

kun giver ret til delvist momsfradrag. 

Dog kan sådanne virksomheder 

med delvis momsfradragsret alligevel 

tage fuldt fradrag for momsen af 

de udgifter, der skønnes af vedrøre leverancerne 

til medarbejderne, hvoraf 

der opkræves moms. Det gælder, 

hvis der kun tages fradrag for den del 

af udgifterne, der skønsmæssigt anses 

for at vedrøre de momspligtige leverancer 

i form af kantineydelser til medarbejderne. 

For den del af udgifterne, der 

skønsmæssigt anses for at vedrøre de 

gratis leverancer til forretningsforbindelser 

m.m., gives der delvist fradragsret 

i henhold til virksomheden almindelige 

fradragsprocent. 

For alle virksomheder gælder det samtidig, 

at de udgifter, der vedrører indkøb 

af råvarer til tilberedning af kantineydelser, 

der anvendes til formål, der 

ikke anses for fradragsberettigede efter 

SKAT’s nye praksis – det kan for eksempel 

være en personalefest afholdt i 

virksomhedens lokaler – er der ingen 

fradragsret. I praksis vil det betyde, at 

sådanne aktiviteter kræver, at virksomheden 

fortsat betaler udtagningsmoms. 

Resumé 

Virksomheder, der bespiser forretningsforbindelser 

og medarbejdere under møder 

i virksomheden, skal kunne skelne 

mellem, om disse slags bespisninger anses 

for fradragsberettiget eller ikke. 

Anses bespisningen af forretningsforbindelser 

for at være af streng erhvervsmæssig 

karakter og anses bespisningen 

af medarbejdere under møder for at 

være afholdt af hensyn til arbejdsgivers 

behov, har virksomheden fradragsret for 

udgiften afholdt hertil som en generel 

udgift i virksomheden. Virksomheder 

med delvis momspligtige og momsfrie 

aktiviteter skal være opmærksom på, at 

der for udgifterne kun indrømmes delvis 

fradragsret. 

Udover disse regler skal virksomheden 

samtidig kunne håndtere beregningen 

af kantinemoms, hvis der sker leverancer 

af kantineydelser til medarbejderne 

mod vederlag, hvor vederlaget ikke dækker 

kantineydelsernes kostpris. 

Risikoen er, at virksomheden beregner 

for meget kantinemoms, hvis den ikke 

foretager reducering af det grundlag, 

hvoraf kantinemomsen beregnes. Reduceringen 

svarer skønsmæssigt til den 

del af kantineydelserne, der anvendes til 

andre formål end bespisning af medarbejderne 

mod vederlag. Et skøn på 3 % 

anses almindeligvis som acceptabelt. ■

g for bespi 


13

14 

psigelser i 

opsigelser i praksis 

Det kan til tider være nødvendigt 

at opsige en eller 

flere medarbejdere. Artiklen 

beskriver blot nogle af de 

forhold, hvor en arbejdsgiver 

bør være særligt opmærksom 

i forbindelse med 

opsigelser. 

Der kan være mange grunde til, at en 

arbejdsgiver ser sig nødsaget til at opsige 

en medarbejder. Det kan skyldes medarbejderens 

eller virksomhedens forhold, 

og i hvert enkelt tilfælde må det vurderes, 

om opsigelsen er saglig. I den forbindelse 

er det vigtigt indledningsvist at få 

afklaret, hvad medarbejderens status er. 

Er der f.eks. tale om en direktør, en funktionær 

eller en tredje type medarbejder, 

da ansættelses- og opsigelsesvilkårene 

kan være meget forskellige, ligesom der 

kan være aftalt individuelle forhold i ansættelsesaftalen. 

For funktionærer gælder der f.eks. en 

særlig regel om, at opsigelse af en medarbejder, 

der på opsigelsestidspunktet har 

været ansat i mindst et år, skal være rimeligt 

begrundet i virksomhedens eller 

medarbejderens forhold, idet det ellers 

kan udløse en godtgørelse på mellem 

1-6 måneders løn afhængig af medarbejderens 

anciennitet. Omvendt vil det 

derfor som udgangspunkt ikke indebære 

en risiko at opsige en funktionær, der 

på opsigelsestidspunktet har været ansat 

i under et år. Dette udgangspunkt modificeres 

dog, hvis medarbejderen er omfattet 

af nogle af de særlige beskyttelseslove, 

jf. nedenfor. 

Ved opsigelser begrundet i virksomhedens 

forhold, f.eks. på grund af nedskæringer 

eller omstruktureringer etc. har 

virksomheden normalt et relativt frit 

skøn i forbindelse med vurderingen af, 


hvilke medarbejder(e), der bedst kan 

undværes og dermed skal opsiges. 

Ved opsigelser begrundet i medarbejderens 

forhold er det som hovedregel et 

krav, at der er givet en forudgående advarsel, 

hvis ikke forholdet har en sådan 

grovhed, at det i sig selv kan begrunde 

en opsigelse eller måske endda en bortvisning. 

Sidstnævnte kræver dog i praksis, 

at der er tale om ganske grove forhold 

som f.eks. konkurrerende handlinger, illoyalitet, 

tyveri el.lign. 

Opsigelsesvilkår 

Når beslutningen om at opsige en medarbejder 

er taget, må arbejdsgiveren sørge 

for, at medarbejderen får det varsel 

samt eventuelle fratrædelsesgodtgørelser, 

som medarbejderen har ret til efter 

funktionærloven, overenskomsten eller 

individuelle aftaler. 

Arbejdsgiveren må beslutte sig for, om 

medarbejderen helt eller delvist skal 

fortsætte med at arbejde i opsigelsesperioden, 

eller om medarbejderen skal fritstilles. 

En fritstilling medfører, at medarbejderen 

ikke længere skal møde på 

arbejde og heller ikke kan kaldes på arbejde, 

selv om virksomheden får behov 

herfor. En fritstillet medarbejder har såvel 

ret som pligt til at søge anden beskæftigelse 

i fritstillingsperioden; dog 

ikke i en konkurrerende virksomhed. 

Hvis medarbejderen i fritstillingsperioden 

får nyt arbejde, vil den samlede 

indtægt, som medarbejderen oppebærer 

fra sit nye arbejde, blive fratrukket i 

lønkravet mod den gamle arbejdsgiver. 

Arbejdsgiveren skal dog som minimum 

betale medarbejderen 3 måneders løn i 

fritstillingsperioden. 

En ”mellemvej” kan være at suspendere 

medarbejderen, hvorved medarbejderen 

skal stå til rådighed for arbejdsgiveren. 

Det kræver dog normalt, at arbejdsgiveren 

har en reel og loyal interesse i at 

stille krav om, at medarbejderen står til 

rådighed i hele opsigelsesperioden. 

Der bør endvidere tages stilling til afholdelse 

af optjent ferie i opsigelsesperioden. 

Ved fritstilling anses medarbejderen 

for at have afholdt mest muligt 

optjent ferie i overensstemmelse med 

ferielovens varslingsregler. 

Herudover bør arbejdsgiveren forholde 

sig til, hvad der skal ske med diverse personalegoder 

i opsigelsesperioden, samt 

om eventuelle erhvervsbegrænsende 

klausuler, som f.eks. en kundeklausul, 

skal opsiges. 

Beskyttelseslove 

I praksis er der en række ”faldgruber”, 

som en arbejdsgiver bør være opmærksom 

på i forbindelse med opsigelser. De 

knytter sig navnlig til de ”beskyttelseslove”, 

som medarbejdere generelt kan 

være omfattet af hvis medarbejderen 

f.eks. er graviditet eller lider af et handicap. 

Beskyttelsen kan gælde allerede 

fra det tidspunkt, hvor medarbejderen 

er blevet ansat. 

Medarbejdere omfattet af beskyttelseslovene 

kan generelt set godt opsiges, 

men opsigelsen må ikke ske på grund af 

det forhold som gør, at medarbejderen 

er beskyttet. 

Hvis en medarbejder er omfattet af en 

beskyttelseslov, er det særdeles vigtigt, 

at virksomheden sikrer sig bevis for årsagen 

til og nødvendigheden af opsigelsen 

samt navnlig kriterierne for, hvorfor 

netop denne medarbejder skal opsiges. 

Årsagen hertil er, at flere af de relevante 

love medfører, at arbejdsgiveren skal 

kunne løfte bevisbyrden for, at opsigelsen 

ikke har været begrundet i beskyttelseskriteriet. 

Det kan være ved såkaldt delt bevisbyrde, 

hvorefter medarbejderen skal ”påvise 

faktiske omstændigheder”, der tyder 

på, at arbejdsgiveren har udøvet direkte 

eller indirekte forskelsbehandling. Hvis 

medarbejderen kan påvise dette, hvilket 

blandt andet kan være tilfældet,

praksis Op 

Af Tina Reissmann, advokat, partner og Claus Mikkelsen, advokat, Plesner 

hvis der er en nær tidsmæssig sammenhæng 

mellem orienteringen om f.eks. 

et handicap og opsigelsen, vil bevisbyrden 

vende. Arbejdsgiveren skal derefter 

bevise, at opsigelsen ikke har været 

begrundet i f.eks. handicappet. Det kan 

være meget vanskeligt at løfte denne bevisbyrde 

i praksis. 

Efter ligebehandlingsloven gælder der 

under graviditet og afholdelse af orlov 

en direkte omvendt bevisbyrde. 

Hvis en opsigelse sker i strid med en beskyttelseslov 

vil det typisk udløse en 

godtgørelse på mellem 6-12 måneders 

løn udover lønnen i opsigelsesperioden. 

I det følgende nævnes nogle af de hyppigt 

anvendte beskyttelseslove, der gælder 

for medarbejdere. Foruden disse kan 

også nævnes ligelønsloven, deltidsloven, 

foreningsfrihedsloven m.fl. 

Medarbejderrepræsentanter 

Ved opsigelse af en tillidsrepræsentant 

er der typisk efter den gældende overenskomst 

et krav om, at der skal være 

”tvingende årsager” til at opsige netop 

denne medarbejder. Hvis afskedigelsen 

sker på baggrund af virksomhedens forhold, 

og valget står mellem en tillidsrepræsentant 

og en eller flere almindelige 

medarbejdere, bør arbejdsgiveren således 

som udgangspunkt opsige en af de 

øvrige medarbejdere, der ikke er særligt 

beskyttede. 

Efter arbejdsmiljøloven er arbejdsmiljørepræsentanter 

(tidligere sikkerhedsrepræsentanter), 

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 

og høringsrepræsentanter 

beskyttet mod afskedigelse på 

samme måde som tillidsrepræsentanter 

inden for vedkommende eller tilsvarende 

faglige område. Dette gælder, uanset 

om der eksisterer en overenskomst på 

den pågældende virksomhed eller ej. 

Ligebehandlingsloven 

Ligebehandlingsloven forbyder usaglig 

forskelsbehandling af mænd og kvinder, 

hvad enten dette sker på et direkte eller 

indirekte grundlag. Det følger endvidere 

direkte af loven, at en arbejdsgiver ikke 

må afskedige en lønmodtager, der har 

fremsat krav om udnyttelse af retten til 

fravær eller har været fraværende efter 

en række af barselslovens regler eller i 

øvrigt på grund af graviditet, barsel eller 

adoption. Også medarbejdere, der modtager 

fertilitetsbehandling er beskyttet 

af ligebehandlingslovens regler. 

Ligebehandlingsloven har givet anledning 

til en lang række sager. I praksis er 

det meget vanskeligt for en arbejdsgiver 


➞ 

15

➞ 

16 

psigelser i 

at løfte bevisbyrden for, at opsigelsen 

ikke er sket på grund af graviditet/orlov. 

Forskelsbehandlingsloven 

Efter forskelsbehandlingsloven må en 

arbejdsgiver ikke forskelsbehandle medarbejdere, 

hverken direkte eller indirekte 

på grund af race, hudfarve, religion, 

politisk anskuelse, seksuel orientering, 

alder, handicap eller national, social 

eller etnisk oprindelse. Særligt forbuddene 

mod forskelsbehandling på grund 

af alder og handicap har i praksis givet 

anledning til en række sager, og navnlig 

handicapkriteriet stiller i stigende grad 

krav til en arbejdsgiver. 

Handicapbegrebet skal i praksis forstås 

ud fra en bedømmelse af, om personen 

har en konstaterbar fysisk, psykisk eller 

intellektuel funktionsnedsættelse, som 

medfører et kompensationsbehov i almindelighed. 

Der er i den forbindelse 

ikke opstillet noget krav om, at medarbejderen 

har et konkret kompensationsbehov, 

men retspraksis har i flere tilfælde 

tillagt dette kriterium betydning. 

Modsat alder er der således ikke tale om 

noget entydigt begreb. 

Domstolene foretager i sager om forskelsbehandling 

på grund af handicap 

en meget konkret vurdering af, om medarbejderen 

har en funktionsnedsættelse, 

og om denne har en varig karakter. 

Det har medført, at sager om den samme 

sygdomstype kan have forskelligt udfald 

i relation til handicapbegrebet. Der 

er eksempelvis afsagt to landsretsdomme, 

der begge drejede sig ansatte med 

sklerose, men hvor sygdommen kun i 

det ene tilfælde fandtes konkret at udgøre 

et handicap. 

Hvis medarbejderen må anses for at 

være handicappet, skal arbejdsgiveren 

træffe foranstaltninger, der er hensigtsmæssige 

i betragtning af de konkrete behov 

for at give en person med handicap 

adgang til at udøve beskæftigelse. Hvis 

arbejdsgiveren opsiger en medarbejder 


med begrundelse om, at medarbejderen 

ikke kan udføre arbejdet på tilfredsstillende 

vis, vil det derfor være i strid med 

loven, hvis arbejdsgiveren ikke først har 

truffet de nødvendige foranstaltninger. 

Har arbejdsgiveren derimod truffet de 

nødvendige foranstaltninger, kan et reelt 

behov for nedskæring sammen med 

en bevidst og reel prioritering af, hvem 

der bedst kan undværes set ud fra virksomhedens 

behov, medføre, at opsigelsen 

er saglig. 

I praksis giver navnlig handicapkriteriet 

arbejdsgivere visse udfordringer, hvis 

det er uklart, om medarbejderen reelt 

har et handicap, hvilket principielt i sidste 

ende kun kan afgøres af en domstol, 

hvis der er tvist herom. 

Endelig bemærkes, at handicapkriteriet 

på baggrund af praksis fra EU-domstolen 

og de danske domstole ikke kun er 

begrænset til tilfælde, hvor medarbejderen 

selv er handicappet, men tillige finder 

anvendelse, når medarbejderen yder 

størstedelen af den nødvendige pleje for 

sit handicappede barn. En opsigelse i 

denne situation kan derfor også være 

en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. 

Dette forudsætter naturligvis, at 

arbejdsgiveren er bekendt med forholdene. 

Sygdom 

Sygefravær er lovligt fravær, men sygemeldte 

medarbejdere er normalt ikke 

beskyttet mod opsigelse, ligesom det 

efter omstændighederne kan være sagligt 

at opsige medarbejderen på grund 

af selve det forhold, at medarbejderen 

er syg. Som ved andre medarbejdere skal 

en opsigelse på grund af sygdom være 

sagligt begrundet. Sagligheden beror således 

på en meget konkret vurdering af 

sagen, hvor der blandt andet kan lægges 

vægt på, om medarbejder en forventes 

at blive rask igen, hvilke informationer 

arbejdsgiveren har modtaget om mulighederne 

for snarlig genoptagelse af arbejdet, 

risikoen for tilbagefald, hvor be- 

lastende sygdommen har været for virksomhedens 

drift, sygdomsmønstret etc. 

Hvis medarbejderen har en ”120-dages 

regel” i sin ansættelseskontrakt, kan 

ansættelsesforholdet endvidere opsiges 

med et forkortet varsel på 1 måned. Anvendelsen 

af denne regel er dog betinget 

af, at opsigelsen sker mens medarbejderen 

stadig er syg og i nær sammenhæng 

med udløbet af de 120 dage, som optælles 

på et rullende år. Reglen kan derfor 

være vanskelig at anvende, hvis ikke arbejdsgiveren 

har godt styr på medarbejderens 

sygefravær og optællingen af sygedagene. 

Navnlig i forhold til opsigelse på grund 

af sygdom kan der være en glidende 

overgang til handicapbegrebet, som kan 

vanskeliggøre vurderingen for arbejdsgiveren, 

når det er uafklaret om medarbejderen 

reelt lider af et handicap. 

I den forbindelse må det således anbefales, 

at anvende den lægeerklæring 

(mulighedserklæring), som har kunnet 

anvendes siden oktober 2009 for at få 

afdækket, hvilke funktioner medarbejderen 

kan varetage – om nogen – og 

hvilke passende støtteforanstaltninger 

arbejdsgiveren eventuelt kan forsøge at 

iværksætte. 

Afsluttende bemærkninger 

Som nævnt kan det godt betale sig nøje 

at overveje konsekvenserne af en opsigelse, 

før man som arbejdsgiver griber 

til handling – også selvom den berømte 

”dråbe flyder over”. Det kan således 

blive dyrt, hvis man ikke har overvejet, 

hvad det vil kunne risikere at koste, hvis 

medarbejderen vælger at forfølge sagen. 

Og i den forbindelse er det ikke blot de 

økonomiske omkostninger, men også 

det praktiske besvær og brug af tid på 

en lille sag, der pludseligt fylder alt for 

meget i en i forvejen travl hverdag, og 

som måske kunne have været undgået 

ved rettidig omhu. ■

praksis Op 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

⋅⋅⋅⋅⋅⋅ 


 

17

18 

undhedsfo 

sundhedsforsikring 

- en sund investering 

Hver eneste dag året rundt er 150.000 danskere sygemeldt fra deres arbejde. Det tal dækker 

både langtidssygemeldte og sygdomsforløb af kortere varighed. Sygefraværet koster 

det danske samfund penge - mange penge. Faktisk anslår Beskæftigelsesministeriet at udgifterne 

til sygedagpenge og løn under sygdom udgør ikke mindre end 37 milliarder kroner 

om året. 

De 37 milliarder dækker over udgifterne 

til sygedagpenge og løn, men virksomhedens 

faktiske udgifter ved sygefravær 

tæller faktisk også andre poster. Hvis 

det skal gøres præcist op, må man også 

medregne tab ved nedsat produktivitet, 

eventuelle forsinkelser samt udgifter til 

vikarer eller overarbejde. Sygefraværet 

koster altså rigtig mange penge, og de 

forsvinder direkte ud af virksomhedens 

overskud. 

Virksomhederne ved godt, 

det er dyrt 

Skandia, som leverer pensions- og sundhedsløsninger 

til danske virksomheder, 

gennemførte i foråret 2010 en undersøgelse 

blandt 1.000 beslutningstagere i 

danske virksomheder. Hele 92 procent 

af de adspurgte var enige i, at sygefraværet 

kan ses direkte på bundlinjen. Så 

virksomhederne ved altså godt, at det er 

dyrt at have sygemeldte medarbejdere. 

På modsatte side er et regneeksempel, 

som viser sygefraværets økonomiske 

konsekvenser for en mindre virksomhed 

med 15 ansatte (beregnet på baggrund 

af tal fra Danmarks Statistik). 

Medarbejdernes sygefravær koster altså 

virksomheden godt 193.000 kroner i 

dette tilfælde. Penge som forsvinder fra 

virksomhedens bundlinje hvert eneste 

år. 


Hurtigt tilbage på jobbet 

med en sundhedsforsikring 

Sygdom og ulykke kan ramme os alle, 

og når det sker, er det vigtigt at få kompetent 

og hurtig hjælp, så man kan blive 

rask og vende hurtigt tilbage til sit 

job og en normal hverdag igen. Statistik 

fra Center for Aktiv BeskæftigelsIndsats 

(CABI) viser, at jo længere tid vi er sygemeldte, 

jo sværere er det at holde tilknytningen 

til arbejdspladsen. Hele 20 

procent af de medarbejdere, der er sygemeldte 

længere end et år, vender aldrig 

tilbage til deres gamle job. 

Både medarbejderne og virksomheden 

har en interesse i, at et sygdomsforløb 

er så kort som overhovedet muligt. 

Men hurtig behandling forudsætter en 

hurtig diagnose, og det er netop en af 

sundhedsforsikringens store kvaliteter. 

Behandlingsgarantierne i det offentlige 

gælder nemlig kun selve behandlingen. 

Det vil sige, at den tid, der går med at 

stille en rigtig diagnose, ikke er omfattet 

af garantien. 

Med en sundhedsforsikring får medarbejderne 

hjælp igennem hele forløbet. 

Fra diagnose til behandling eller operation 

og genoptræning. En koordineret 

og effektiv indsats via sundhedsforsikringen 

betyder, at medarbejderne ofte 

kommer hurtigere igennem et sygdomsforløb, 

end de ville være kommet i det 

offentlige, fordi diagnosen stilles hurtigt 

og behandlingen bliver sat i gang 

med det samme. 

Tryghed for både ledelse og ansatte 

Som virksomhedsleder er det helt naturligt, 

at man føler et ansvar for sine medarbejdere. 

De bruger en stor del af deres 

liv i virksomheden, og det er vigtigt for 

virksomheden, at de er sunde og raske. 

Når en medarbejder bliver syg eller kommer 

ud for en ulykke, påvirker det i første 

omgang medarbejderen og dennes 

familie, men det påvirker også arbejdspladsen 

og kollegaerne. 

En sundhedsforsikring kan være med til 

at skabe tryghed hos både medarbejderne 

og virksomhedens ledelse. Medarbejderne 

ved, at der er adgang til kompetent 

og hurtig hjælp, hvis de bliver syge 

eller kommer ud for en ulykke. Virksomhedens 

ledelse ved, at medarbejderne er 

i gode hænder, og at alle har de samme 

muligheder for at få hjælp. 

Også en konkurrenceparameter 

Der har været en eksplosiv udvikling i 

antallet af sundhedsforsikringer de seneste 

5 år. I dag anslås det at mere end 

1 mio. danskere er dækket af en sundhedsforsikring 

gennem deres arbejde. 

Udviklingen i antallet af sundhedsforsikringer 

har også betydet, at en sundhedsforsikring 

i dag er en vigtig para

sikring Sun 

Af Michael Kofoed, direktør i dahlberg assurance brokers 

Eksempel: 

Sygefravær (3,4 procent) ...............................................7,6 dage årligt pr ansat 

Antal ansatte ..................................................................... 15 fuldtidsstillinger 

Gennemsnitlig timeløn ......................................................................... 226 kr. 

Direkte årlige omkostninger ved sygefravær ..................... ca. 193.000 kr. 

meter i kampen om nye dygtige medarbejdere. 

En sundhedsforsikring er en 

investering 

For mange virksomheder er medarbejderne 

deres vigtigste aktiv, og derfor er 

det naturligt, at tænke på de ansattes 

helbred og sundhed. Ifølge Skandias un- 

dersøgelse fra foråret mener hele 60 procent 

af lederne i danske virksomheder 

da også, at virksomheden har et medansvar 

for de ansattes sundhed. 

Når man vælger at tilbyde de ansatte en 

sundhedsforsikring, kan virksomheden 

trække udgiften til forsikringen fra som 

en driftsudgift, på samme måde som 

man kan med løn og pension. Sundhedsforsikringen 

kan etableres selvstændigt 

eller indgå som en integreret 

del af virksomhedens pensionsordning. 

Man skal dog være opmærksom på, at 

sundhedsforsikringen som udgangspunkt 

skal tilbydes alle i virksomheden, 

hvis den skal være skattefri for medarbejderne. 

■ 


19

20 

radrag for 

Fradrag for sponsorkontrakter 

En sponsorkontrakt dækker 

normalt over en aftale, hvor 

en virksomhed yder økonomisk 

støtte til fx en fodboldklub, 

en tennisspiller eller et 

museum mod til gengæld at 

modtage en reklameydelse. 

Ikke kun store virksomheder tegner 

sponsorkontrakter. Næsten alle mindre 

og mellemstore virksomheder bliver 

med jævne mellemrum kontaktet af 

lokale sportshold m.v., der har brug for 

et nyt sæt spilletrøjer eller økonomisk 

hjælp til redskaber eller træningslejre. 

I skatte- og momsmæssig henseende volder 

den slags sjældent problemer, idet 


udgifterne normalt kan fradrages fuldt 

ud som reklameudgifter. 

Der findes imidlertid undtagelser. Det 

gælder de tilfælde, hvor sponsorbeløbet 

er så stort, at der opstår tvivl om, hvorvidt 

sponsoratet reelt er til gavn for virksomheden 

eller om sponsoratet snarere 

er ydet som følge af ejerens personlige 

interesser. 

En ny dom illustrerer 

problemstillingen 

Et selskab drev virksomhed inden for ITbranchen. 

Der var tale om en mindre 

virksomhed, der kun beskæftigede en 

håndfuld medarbejdere og som omsatte 

for 3 - 4 mio. kr. 

Virksomheden brugte en del penge på 

annoncer og reklamer. Blandt andet 

havde den sponseret en golfturnering 

med et beløb på 42.500 kr., købt reklamegolfbolde 

for ca. 20.000 kr. og støttet 

et cykelløb med ca. 10.000 kr. Endelig 

havde virksomheden støttet en lokal 

lystfiskerforening med et beløb over 2 

år på i alt kr. 150.000. Som modydelse 

herfor havde virksomheden fået påsat 

et reklameskilt på lystfiskerforeningens 

båd, ligesom virksomheden havde fået 

adgang til at benytte båden til reklame- 

og firmaarrangementer. 

SKAT havde ingen indvendinger mod 

udgifterne vedrørende golf og cykelløb, 

men nægtede såvel skatte- som momsfradrag 

for udgifterne til sponsering af 

lystfiskerforeningen. 

Dette blev tiltrådt af såvel Landsskatteretten 

som nu også af byretten. Begge

sponsorkon 

Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO 

steder med den begrundelse, at virksomheden 

kun kunne dokumentere at have 

brugt båden til et enkelt firmaarrangement, 

og at reklameværdien af sponsoraftalen 

ikke stod i et rimeligt forhold til 

den afholdte udgift. 

Er der noget nyt i afgørelsen? 

Afgørelsen er i sig selv hverken opsigtsvækkende 

eller enestående. Der findes 

flere af samme slags. Ikke desto mindre 

er den god at tage ved lære af. Den viser 

nemlig ganske klart, hvilke forhold, 

man som sponsor skal tage sig i agt for. 

For det første er det vigtigt at føre logbog. 

Det vil sige at registrere, hvad man 

bruger sponsoratet til. 

For det andet skal man overveje, om 

sponsoratets beløbsmæssige omfang 

står i et rimeligt forhold til virksomhedens 

omsætning, herunder om reklamen 

i tilstrækkelig grad er rettet mod 

virksomhedens kunder. 

Især i forhold til mindre og mellemstore 

virksomheder er disse fokuspunkter 

vigtige, da disse virksomheder i praksis 

er undergivet en skærpet bevisbyrde for, 

at sponsorudgifter primært er afholdt af 

kommercielle årsager. 

Særligt om sponsorpakker 

til fodboldklubber 

Rigtig mange virksomheder sponsorer 

fodboldklubber, da fodbold traditionelt 

er en af de mest eksponerede sportsgrene. 

Fælles for sponsorpakkerne er, at 

sponsoren betaler et beløb for pakken, 

og at fodboldklubben yder en modydelse 

derfor. 

Typisk indeholder modydelsen traditionel 

reklame i en eller anden form, hvor 

der normalt ikke er tvivl om fradragsretten, 

hvis reklameværdien for virksomheden 

står i rimeligt forhold til sponsorbidragets 

størrelse. Modydelsen kan 

eksempelvis være i form af sponsorens 

navn og firmamærke på skilte, webside, 

logovæg, reklamebanner, spillerdragter, 

træningstøj mv. 

Ofte indeholder sponsorpakker andre 

end egentlige markedsføringsmæssige 

dele. Der er typisk tale om billetter til 

fodboldkampe – evt. siddepladser i særligt 

VIP-loungeområde med bespisning. 

Ofte opnås også adgang til forskellige erhvervsklubber 

med tilknytning til fodboldklubben. 

En modydelse fra en fodboldklub kan 

således indeholde mange elementer, 

hvorefter sponsorudgiften således ofte 

kan kvalificeres både som reklame-, repræsentations- 

og personaleudgift samt 

gave. 

I en dom fra 2006 tog Højesteret stilling 

til, hvorvidt et bryggeri havde fradrag 

for udgifterne til nogle fodboldbilletter, 

som selskabet havde erhvervet i henhold 

til nogle sponsorater indgået med 

diverse fodboldklubber. 

Spørgsmålet i sagen var nærmere, om 

fodboldbilletterne kunne anses for anvendt 

til fradragsberettiget reklame/ 

markedsføringsmæssige formål, eller 

om billetterne var blevet anvendt til ikke-fradragsberettigede 

formål i relation 

til momsloven. 

Højesteret udtalte, at billetter mv., der 

var givet til udvalgte kunder (forretninger 

og depoter m.v.) var at anse for 

repræsentation, ved billetter m.v. givet 

til ansatte forelå der naturalaflønning, 

og billetter mv. anvendt til konkurrencer 

var at betragte som gaveydelser, som 

heller ikke berettiger til momsfradrag. 

Det må formodes, at en tilsvarende skattesag 

ville få samme udfald. 

Beskatning og indberetning af 

fodboldbilletter til ansatte 

Når ansatte af deres arbejdsgiver modtager 

fribilletter til sportsarrangementer 

mv., vil de som udgangspunkt være 

skattepligtige af billettens markedsværdi 

med mindre deltagelsen er erhvervs- 

mæssigt begrundet. Den erhvervsmæssige 

begrundelse vil normalt kun være 

opfyldt, hvis den ansatte har følgeskab 

af kunder eller forretningsforbindelser. 

Er deltagelsen i begivenheden ikke erhvervsmæssigt 

begrundet, har arbejdsgiveren 

siden den 1. januar 2010 haft 

pligt til at indberette billettens værdi 

(dvs. arbejdsgivers indkøbspris for billetten 

inkl. moms) til SKAT som B-indkomst. 

Er billetterne modtaget som en del af en 

sponsorpakke, kan det være vanskeligt 

at opgøre arbejdsgiverselskabets faktiske 

købspris for sponsorbilletterne i forhold 

til det samlede sponsorat. Momsmæssigt 

er modtageren af sponsoratet 

forpligtet til at opdele fakturaen i forskellige 

ydelser i form af entrebilletter, 

bespisning, rejser og reklame mv., og de 

enkelte ydelser skal i forhold til momsreglerne 

prisfastsættes til sælgerens sædvanlige 

salgspris til tredjemand. 

Medarbejdere, der modtager fribilletter 

fra arbejdsgiveren, vil næppe kunne beskattes 

af et højere beløb end arbejdsgiverens 

faktiske købspris for billetterne. 

Den faktiske købspris vil formentlig, i 

hvert fald når der er tale om større sponsorater 

indeholdende et betydeligt antal 

billetter, være lavere end den sædvanlige 

salgspris til tredjemand for en enkeltbillet. 

Ved indberetning af billettens værdi, må 

arbejdsgiverselskabet derfor rimeligvis 

være berettiget til at foretage et individuelt 

skøn over arbejdsgiverens faktiske 

købspris for fodboldbilletterne. ■ 


21

22 

et innovat 

Det innovative håndtryk 

INNOVATION OG KUNDER: 

Når revisor Karsten Gorm 

Sattrup indleder et kundemøde, 

er det aldrig med 

udgangspunkt i budget og 

forretningsplan. Han mener, 

at revisorbranchen generelt 

er alt for dårlige til at tale innovation 

med kunderne 

- Alt for mange revisorer er uegnede til 

at tale innovation med kunderne. De ser 

det som deres mission i livet at få debet 

og kredit til at stemme, men det er simpelthen 

ikke tilstrækkeligt i mødet med 

en kunde anno 2010. Kunder efterspørger 

i dag mere og andet end et regnskab 

fra revisoren. 

Statsautoriseret revisor Karsten Gorm 

Sattrup fra Brandt Revision & Rådgivning 

i Århus har ikke noget imod at provokere 

sin egen branche. Han mener, at 

det er nødvendigt. Simpelthen for at 

rykke på revisorens opfattelse af, at et 

kundesamarbejde primært skal relatere 

sig til budgetter og forretningsplaner. 

- Når jeg siger goddag til en ny kunde, så 

starter jeg aldrig med at kigge på budget 

og forretningsplan. Jeg gør meget ud af 

at vurdere personen og ideen. Er det for 

eksempel en håndværker, der vil starte 

egen virksomhed er det ikke tilstrække- 

TEMA: Innovation og revision 

ligt, at han er fagligt dygtig. Han skal 

også kunne sælge og kommunikere. Det 

handler om at danne sig et komplet billede 

af kundens innovative potentiale, 

siger Karsten Gorm Sattrup. 

Den århusianske revisor har ikke nogen 

skræddersyet model for, hvordan revisoren 

kan træde ind i det innovative rum 

i mødet med sin kunde. Men nysgerrighed 

og åbenhed for en kundes samlede 

virksomhedsplan er nødvendig, betoner 

han. Samt modet til at provokere og stille 

de grimme spørgsmål. 

- Når en kunde kommer med en idé, så 

har han krav på en kvalificeret sparring 

– også fra revisoren. Og tror jeg ikke på 

ideen, skal jeg også have modet til at sige 

det. 

Det handler ikke om at skyde en idé ned 

og fratage kunden tro på egne evner. 

Tværtimod ser Karsten Gorm Sattrup 

revisoren som en væsentlig katalysator 

for kundens udviklingspotentiale. 

- Når en kunde kommer med en idé, er 

det – i overført betydning - kundens 

eget barn, man står med. Derfor kan 

det også være svært selv at stille de kritiske 

spørgsmål. Her kan spørgsmål som 

”Fortæl mig, hvorfor dit produkt er interessant 

for mig?”, ”Hvad er der af konkurrerende 

produkter?” og ”Hvorfor er 

dit bedre end konkurrenternes?” netop 

være med til at åbne de innovative øjne, 

forklarer Karsten Gorm Sattrup. 

Også når det gælder etablerede virksomheder, 

fremfører han vigtigheden af, at 

revisoren kan træde i karakter som innovativ 

sparringspartner. 

- Enhver virksomhed har brug for en udviklingsstrategi. 

Du står med et produkt, 

der måske fungerer her og nu, men hvad 

er det næste? Dét spørgsmål bør revisoren 

altid stille sin kunde. På den måde 

kan der føjes en yderligere dimension 

til vores kernekompetence, som selvfølgelig 

handler om udarbejdelse af konkrete 

tal. 

Innovation er ukendt land 

På det personlige plan henter Karsten 

Gorm Sattrup stor motivation i mødet 

med innovative iværksættere. Han 

har blandt andet deltaget som dommer 

i iværksætterkonkurrencer for studerende. 

Også i det regi bestræber han at 

komme med mere og andet end et traditionelt 

revisorblik på forretningsplan 

og budget. 

- Det interessante er altid ideen. Dybest 

set er et budget ikke andet end tro, håb 

og kærlighed. Tallene siger ikke noget i 

sig selv, men giver kun mening i sammenhæng 

med helhedsindtrykket af 

iværksætteren. Hvis et ungt menneske 

med en iværksætter i maven kan overbevise 

mig om sin idé og sin evne til at 

tænke nyt, er der for alvor perspektiver, 

siger Karsten Gorm Sattrup. 

I de kommende numre går Foreningen Danske Revisorer i en række artikler på opdagelse i forholdet mellem 

innovation og revision. 

Der kigges nærmere på, hvad innovation er for en størrelse og på dens berettigelse i revisionsbranchen. 

Danske Revisorer 4-2010

ive håndtry 

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen 

At innovation er et begreb, der endnu 

ikke har vundet rigtig indpas i revisionsbranchen, 

bliver tydeligt, da Karsten 

Gorm Sattrup åbner sin computer og 

klikker ind på den elektroniske database, 

TidsskriftsGuiden. Databasen, som 

han har udviklet til revisor- og advokatbranchen 

rummer en samlet oversigt 

over omkring 48.000 artikler fra fagrelevante 

tidsskrifter. Mens der er skrevet 

meget om emner som skat, moms 

og regnskab i revisorernes fagblade, så 

dukker der blot 73 artikler op blandt de 

48.000, da der skrives ”innovation” i søgefeltet. 

- Tallet siger vel alt. Innovation optager 

simpelthen ikke revisorer i stor stil. 

Hverken på daglig basis eller i vores egne 

fagmedier. Det er bekymrende, da enhver 

virksomheds overlevelsesdygtighed 

mere end nogensinde står og falder 

med evnen til at tænke innovativt. Her 

skal vi revisorer yde værdifuld sparring, 

slutter Karsten Gorm Sattrup. ■ 

Revisors professionelle dømmekraft... 

...erstatter vi ikke med simple regneregler, men vi understøtter 

den effektivt med den totale revisorløsning IT Revisor 

Revisors kvalitetsstyring i samarbejde med Thomson Reuters Professional 

• Arbejdsplan for revisorer: Det komplette revisorfaglige indhold til IT Revisor, der sikrer forsvarlig 

planlægning, udførelse og dokumentation af revision, review og alle de øvrige opgaver. 

• Firma kvalitetsmanual: Den samlede overordnede procedurebeskrivelse, der også sikrer 

gennemsigtigheden i forhold til Revisortilsynets checklister. 

Ægte brancheløsning 

• IT Revisor er bygget fra bunden med revisors behov for øje, og er ikke et tilpasset standard ERP 

program. Du handler direkte med producenten, og løbende udvikling sikrer dig, at Danmarks mest udbredte 

branchesystem også lever op til fremtidens krav. 

Total løsning 

• IT Revisor understøtter processerne i revisionsfirmaet, og indeholder alle de integrerede værktøjer, 

der tilsammen sikrer optimal kvalitet og effektivitet i revisors arbejde. IT Revisor omfatter bredere og 

dybere funktionalitet for revisor end noget andet branchesystem. 

Focus på revisorer i mere end 35 år 

• Focus IT a/s har altid haft revisorer som primært fokusområde, og sådan vil det blive ved med at være. 

• Som kunde abonnerer du på en komplet service: 

Hotline adgang med revisoruddannede konsulenter giver dig en professionel rådgivning og vejledning, 

og en kompetent udviklingsafdeling sørger for løbende ajourføring, forbedringer og udvidelser. 

www.focus-it.dk • info@focus-it.dk • Hundtofte 14 • 5771 Stenstrup • Telefon 62 21 53 53 

Image_kvalitetsstyring_DRannonce.indd 1 01-11-2010 08:36:18 


23

24 

ktuel om m 

aktuelt om moms 

Kosmetiske indgreb – moms eller ej 

Sygdomsbehandling - herunder også 

zone- og fysioterapi samt kiropraktorbehandling 

- er fritaget for moms under 

2 forudsætninger. For det første skal 

behandlingen udføres af en person, der 

har de nødvendige faglige kvalifikationer. 

For det andet skal behandlingen 

have til formål at helbrede, forebygge 

eller diagnosticere en sygdom eller lidelse. 

Privathospitalers ydelser vil derfor 

som udgangspunkt være fritaget for 

moms. Til gengæld skal de betale lønsumsafgift. 

Skønhedsoperationer, herunder plastikkirurgi, 

og andre kosmetiske indgreb er 

derimod som udgangspunkt momspligtige. 

En del speciallægevirksomheder er 

derfor helt eller delvist momspligtige. 

Tandlægers aktiviteter inden for blegning/farvning 

af tænder og hæftning af 

smykker på tænder vil ligeledes normalt 

være momspligtige. 

Afgrænsningen mellem kosmetiske indgreb 

og egentlig behandling er imidlertid 

ikke helt fast. Kosmetiske operationer, 

der har et terapeutisk formål og som 

sker efter henvisning fra en læge, vil således 

efter vores opfattelse kunne sidestilles 

med egentlig behandling og kan 

dermed være fritaget for moms. 

Flere og flere virksomheder inden for 

sundhedsområdet har derfor såvel 

momsfrie som momspligtige aktiviteter. 

Det gælder fx: 

• Privathospitaler 

• Speciallæger 

• Tandlæger 

Når det gælder optikere (optometrister) 

er det nu afgjort, at de – ligesom øjenlæger 

- kan sælge synsprøver momsfrit. 

I økonomisk forstand er momspligt sjældent 

nogen fordel, når det gælder ydelser, 

der sælges til private. I forhold til 

kosmetiske indgreb er det derfor vigtigt, 

at det i virksomheden registreres, hvor- 


vidt indgrebet har karakter af behandling 

eller ej, sådan at honorarer for behandlingsydelser 

ikke pålægges moms. 

Momspligten for egentlige kosmetiske 

indgreb modsvares af en ret til momsfradrag 

for en del af virksomhedens udgifter. 

Moms af udgifter, der direkte kan 

henføres til den momspligtige aktivitet, 

vil således kunne fradrages fuldt ud. 

Moms af fællesudgifter, herunder af udgifter 

til husleje, revisorbistand, instrumenter 

og inventar, vil kunne fradrages 

med en forholdsmæssig andel. Endvidere 

vil der ikke skulle betales lønsumsafgift 

af disse aktiviteter. 

For virksomheder inden for sundhedsområdet, 

der har blandede aktiviteter 

(momsfrie henholdsvis momspligtige) 

er det således vigtigt, at man ikke blot 

er opmærksom på disse regler, men også 

indretter sig herefter. Det vil sige tilrettelægger 

de interne rutiner sådan, at 

unødige udgifter undgås og mulige fradrag 

bliver taget. 

Rejsebureauer skal gøre klar 

til momspligt 

Fra den 1. januar 2011 omfattes rejsebureauer 

af momspligt efter et helt særligt 

regelsæt, som kaldes margenmoms. 

Momspligten betyder, at rejsebureauernes 

pligt til at betale lønsumsafgift 

bortfalder, og at de får adgang til fuld 

fradragsret for moms vedrørende omkostninger 

til administration, køb af ITudstyr, 

husleje, revision og rådgivning 

mv. 

Rejsebureauer omfatter ikke kun de traditionelle 

rejsebureauer, men også rejseaktører, 

som sælger kør-selv-ferier, studieophold 

o.lign. Også disse virksomheder 

skal være opmærksomme på, at få 

implementeret de nye regler. 

Ved salg af rejser skal bureauerne sondre 

mellem rejser til EU-lande og rejser til 

tredjelande. 

Når et bureau sælger en rejse til et tredjeland, 

skal der ikke afregnes moms af 

rejsen, som sidestilles med en eksporttransaktion. 

Dermed bliver rejser til lande 

uden for EU alt andet lige billigere. 

Når bureauet sælger rejser til et EU-land, 

skal der beregnes moms af bureauets fortjeneste 

på den enkelte rejse. Bureauet 

skal foretage en kalkulation, hvor samtlige 

omkostninger til fly, hotel, busbefordring 

osv. indgår incl. moms (dansk 

eller udenlandsk). Herefter skal bureauet 

afregne moms af den margen, som er 

mellem de samlede omkostninger og 

rejsens pris (fortjenstmargenen). 

Når der er tale om forretningsrejser til 

EU-lande, vil kunden have adgang til at 

fradrage momsen efter de almindelige 

regler. Rejsebureauerne skal derfor oplyse 

momsbeløbet på fakturaen, når der 

er tale om erhvervskunder. 

For rejsebureauer, som kun sælger rejser 

til destinationer i EU, bliver momsbelastningen 

mærkbar. For andre bureauer 

bliver momsbelastningen til at overse, 

og der er næppe tvivl om, at udviklingen 

i oliepriserne står højere på dagsordenen 

hos bureauerne end den kommende 

momspligt. 

Momspligten vil næppe i væsentligt 

omfang ”flytte” rejsemål fra EU-lande til 

tredjelande, men en vis effekt må forventes. 

Ikke desto mindre skal bureauerne 

henover efteråret i gang med at forberede 

momspligten. Opgaven omfatter 

blandt andet: 

• Momsregistrering og afmeldelse fra 

lønsumsafgift. 

• Tilretning af IT-systemer, så momsgrundlaget 

for den enkelte rejse kan 

opgøres, og så der sondres mellem 

rejser til EU-lande og til tredjelande. 

• Overveje mulighederne for hvordan 

der kan forholdes, hvis det ikke er 

muligt at beregne momsgrundlaget 

(margenen) på tidspunktet for salg af 

rejse.

oms Aktue 

Af momskonsulent Dorthe Higham, BDO 

• Håndtering af egne ydelser. Der gælder 

særlige regler, hvis rejsebureauet 

selv råder over bus, fly, hotel eller andet, 

der indgår i rejsens pris. 

• Hvis der sælges rejser, der både har 

destination i et EU-land og i et tredjeland, 

skal der ske en fordeling af 

momsen. 

• Håndtering af overgangsfasen. Adskillige 

rejser, der gennemføres i 

2011, vil blive solgt i løbet af 2010. 

Herudover indtræder momspligten 

midt i skisæsonen, hvilket der skal 

tages højde for ved udsendelse af vinterkataloget. 

De nye regler har igennem adskillige år 

været anvendt i flertallet af EU-landene. 

Umiddelbart forekommer regelsættet 

kompliceret, men når det først er – korrekt 

– implementeret, er opgaven absolut 

overkommelig. 

Grænsehandel - Skatteministeriet 

overfortolker jetski-dommen 

Skatteministeriet har vundet den såkaldte 

jetski-sag. Sagen vedrører et koncept, 

hvor en dansk virksomhed solgte 

blandt andet jetbåde via en tysk grænsehandelsbutik. 

Når kunden havde valgt 

sin båd i Danmark, blev den leveret til 

den tyske grænsehandelsbutik, hvor 

den blev overdraget til den danske kunde, 

som selv forestod hjemtransporten. 

Højesteret vurderede, at båden i realiteten 

var solgt i Danmark, fordi den tyske 

grænsehandelsbutik ikke løb nogen reel 

risiko i forbindelse med dens køb og videresalg 

af bådene. 

Dommen vedrører en meget konkret situation, 

hvilket kan være en af bevægegrundene 

til, at man ikke har forelagt 

præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen. 

Dette er i sig selv skuffende. Det 

havde således været ønskværdigt med 

en principiel dom, som kunne bruges 

til at udstikke generelle retningslinjer. 

Selv om Skatteministeriet forsøger at 

give et andet indtryk, så har dommen 

nemlig kun begrænset betydning, fordi 

den vedrørende et konkret og ganske 

usædvanligt koncept. Behovet for en 

principiel dom og for generelle retningslinjer 

er ellers åbenbar. I øjeblikket hersker 

der nærmest kaos, fordi såvel SKAT 

som Landsskatteretten – ud fra princippet 

om at målet helliger midlet – fortolker 

reglerne til det yderste, hvilket giver 

nogle meget besynderlige afgørelser. 

Landsskatteretten har således i en nylig 

kendelse fastslået, at der skal beregnes 

dansk moms af varer, som leveres direkte 

fra blandt andet tyske leverandører til 

et lager i Tyskland, hvorfra de udleveres 

til danske købere. Det retlige grundlag 

for afgørelsen er efter vores opfattelse 

mere end tvivlsomt. Vi finder det således 

svært at forstå, at der kan blive tale om 


➞ 

25

➞ 

26 

ktuel om m 

momspligt i Danmark, når varerne først 

kommer her til landet i det øjeblik, hvor 

kunden tager dem med over grænsen. 

Hvis afgørelsen skal tages for pålydende, 

må den betyde, at der IKKE skal beregnes 

dansk moms i tilfælde, hvor tyske 

virksomheder udleverer varer til danske 

og svenske privatpersoner fra udleveringslagre 

i Danmark, hvis blot varerne 

er bestilt og betalt hos den tyske virksomhed, 

eksempelvis via dennes hjemmeside. 

Man kan dårligt forestille sig, at 

dette skulle være Landsskatterettens – 

endsige SKATs - oprigtige mening. I så 

fald er der udsigt til, at Danmark mister 

såvel momsindtægter som arbejdspladser 

til Tyskland. 

Den eneste holdbare løsning består i en 

udjævning af momssatserne inden for 

EU. Indtil dette er en realitet – hvilket 

kan have lange udsigter - må det forventes, 

at de danske skattemyndigheder vil 

bruge Højesterets dom og kendelsen fra 

Landsskatteretten til at fare frem mod 

andre grænsehandels-koncepter, hvor 

det er danske virksomheder, som har 

valgt at sælge deres varer fra en adresse i 

Tyskland og med tysk moms. 

Om told og EU-fragt 

Ved beregning af told skal udgifter til 

fragt og forsikring tillægges varernes 

toldværdi. Altså indgå i beregningsgrundlaget 

for tolden. Der gælder imidlertid 

en særlig undtagelse. Udgifter til 

fragt inden for EU skal ikke medregnes 

under forudsætning af, at denne del af 

fragten er faktureret særskilt. 

Vi har erfaret, at en del speditører ikke 

længere specificerer på deres fakturaer, 

om der er tale om en EU-transport eller 

en ikke EU-transport. I stedet anføres 

blot et samlet fragtbeløb. Dette er meget 

uheldigt, fordi importøren herved kommer 

til at betale told også af udgiften til 

fragt inden for EU. 


Dobbelt uheldigt bliver det, hvis importøren 

uanset den manglende specifikation 

undlader at medregne udgiften til 

EU-transport i toldværdien. Dette medfører 

nemlig en risiko for, at SKAT rejser 

krav om betaling af yderligere told. 

Dette kan ske med op til 3 års tilbagevirkende 

kraft. Vi opfordrer derfor alle importører 

til at kontrollere de fakturaer, 

som de modtager fra deres speditør for 

at sikre, at fragten er delt op i EU fragt 

og ikke-EU fragt. 

Tikkende momsbombe under 

golfklubber? 

Kun et mindretal af landets mange golfklubber 

ejer den bane, hvor deres medlemmer 

spiller. Det har de nemlig ikke 

økonomi til. I langt de fleste tilfælde 

forpagter klubberne deres bane af den 

landmand eller det investeringsselskab, 

som har anlagt denne. 

Kontrakten mellem baneejeren og klubben 

har i sådanne tilfælde stor økonomisk 

betydning for begge parter. Baneejeren 

ønsker naturligvis en forpagtningsafgift, 

der er så stor, at han får en 

fornuftig forrentning af sin investering. 

Klubben ønsker derimod at forpagtningsafgiften 

tilpasses antallet af medlemmer, 

således at klubben ikke får underskud, 

hvis antallet af medlemmer 

pludseligt falder. 

Da baneejeren jo i vidt omfang er afhængig 

af klubben, ender man ofte med 

at aftale en variabel forpagtningsafgift. 

Den slags er imidlertid ikke ufarligt. I 

værste fald kan golfklubben ende med 

at skulle betale moms af sine indtægter. 

Dette er golfklubber – ligesom mange 

andre foreninger – ellers normalt fritaget 

for, fordi de ikke drives med gevinst 

for øje. 

Landsskatteretten har netop offentliggjort 

en kendelse, som illustrerer problemstillingen. 

I den pågældende sag 

havde SKAT rejst et momskrav på ikke 

mindre end 8,5 mio. kr. mod en golfklub. 

Kravet var foranlediget af, at klubben 

ifølge lejeaftalen med baneejeren var 

forpligtet til at betale 92,45 % af sine 

indtægter til denne, ligesom et eventuelt 

økonomisk overskud af klubbens 

virksomhed – bortset fra et mindre fast 

beløb - skulle tilfalde baneejeren. Til 

gengæld skulle denne dække et eventuelt 

underskud i klubben. 

SKAT havde på denne baggrund fundet, 

at klubben havde fået frataget sin 

selvstændige økonomiske dispositionsret. 

Klubbens indtægter skulle derfor 

ses i sammenhæng med baneejerens 

virksomhed. Dette blev tiltrådt af 

Landsskatteretten, som dog ikke fandt, 

at klubben kunne opkræves moms med 

tilbagevirkende kraft, fordi SKAT tilbage 

i tid positivt havde meddelt klubben, at 

den var momsfri. 

Toldangivelser – berigtigelse af fejl 

Menneskelige fejl er umulige at undgå. 

Derfor hænder det også, at virksomheder 

angiver en forkert procedurekode – 

eller begår andre fejl – i forbindelse med 

indsendelse af toldangivelser. 

Hidtil har SKAT været meget tilbageholdende 

med at tillade rettelse af toldangivelser. 

Også selv om det har været relativt 

åbenbart, at der var tale om en menneskelig 

fodfejl. Den restriktive praksis 

har derfor i mange tilfælde ført til ærgerlige 

toldregninger. 

En nylig afgørelse fra EU-domstolen giver 

imidlertid håb. 

Sagen angik en virksomhed, der fremstiller 

entreprenørmaskiner. Virksomheden 

indførte en række maskindele, 

som skulle bruges til fremstillingen af 

maskinerne. Delene blev indført uden 

told under proceduren for aktiv forædling. 

Altså med henblik på udførsel igen, 

➞

oms Aktue 

ANLÆG - NYHED 

NU FÅR DU MARKEDETS MEST EFFEKTIVE ANLÆGSKARTOTEKSPROGRAM 

Du bliver i stand til hurtigt og præcist at rådgive dine kunder om de skattemæssige og regnskabsmæssige 

konsekvenser ved køb og salg af driftsmidler, værdipapirer og ejendomme. 

En løsning, der kan anvendes for både enkeltpersoner og selskaber, hvilket bidrager til dit workflow. 

Med Anlæg kan du registrere driftsøkonomiske og skattemæssige input i én og samme proces. Du kan desuden 

udarbejde noter – lige til at anvende i årsregnskabet. Det giver dig overblik i hele arbejdsprocessen. 

Anlæg kan anvendes på enhver form for værdipapirer, f.eks. aktier, obligationer, investeringsbeviser, pantebreve, 

noterede og unoterede værdipapirer samt danske og udenlandske værdipapirer. 

MED ANLÆG KAN DU BEREGNE: 

• Skattemæssig avanceopgørelse for værdipapirer, ejendomme og driftsmidler 

• Skattemæssig opgørelse for goodwill, indretning af lejede lokaler m.v. 

• Leasingforpligtelser 

• Momsreguleringsforpligtelse 

Du kan yderligere registrere genanskaffelsesværdi, pantsætning og forsikringssum. 

Med Anlæg er du nu fri for at anvende regnearksløsninger til anlægskartotek, og du slipper for at kontrollere og 

opdatere regnearkets formler og beregninger. 

FLERE VÆRDIPAPIRDEPOTER? 

Anlæg giver mulighed for afstemning til årsopgørelse for værdipapirdepot – også selvom din kunde har to eller 

flere depoter. Samtidig kan du udskrive værdipapirbeholdning samt afkast fordelt på de forskellige depoter. 

MED ANLÆG ER DIN KUNDES VÆRDIER I SIKRE HÆNDER 

BEST.NR.: 850430 UDGAVE: 2010 

ANLÆG: 1. licens pris: kr. 4.495,- ekskl. moms 

ANLÆG: 2. licens pris: kr. 3.145,- ekskl. moms 

ANLÆG: 3. => licens pris: kr. 2.355,- ekskl. moms 

Der tages forbehold for trykfejl. 

KONTAKT VORES SALGSAFDELING På TLF. 33 74 07 00 – TAST 2 FOR AT HØRE NÆRMERE OM ANLÆG. 

THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • F: 33 12 16 36 • THOMSONREUTERS.DK 

5710 Anlæg_R&R (185x265).indd 1 30-11-2010 11:33:42 


27

➞ 

28 

ktuel om m 

når de færdige maskiner blev solgt til købere 

uden for EU. 

Ved udførslen af entreprenørmaskinerne 

angav virksomhedens toldagent 

ved en fejl en forkert procedurekode i 

toldangivelsen. Det medførte, at myndighederne 

anså de indførte dele for 

overgået til fri omsætning i EU. Dermed 

var betingelsen for toldfrihed ikke 

opfyldt, og myndighederne opkrævede 

told af de ellers toldfri maskindele. 

Virksomheden anmodede naturligvis 

om tilladelse til at korrigere fejlen, men 

dette nægtede myndighederne. 

EU-domstolen gav virksomheden medhold 

og pålagde myndighederne at tilbagebetale 

den efteropkrævede told. 

Domstolen begrundede dette med, at 

det kunne dokumenteres, at maskindelene 

rent faktisk var blevet udført af EU. 

Dermed var proceduren for aktiv forædling 

ikke bragt i fare som følge af den 

begåede fejl. 

SKAT har overfor os erklæret sig enig 

i, at dommen ændrer den praksis, som 

også de danske myndigheder hidtil har 

fulgt. SKAT understreger dog, at der fortsat 

er tale om en individuel vurdering 

fra sag til sag. Dommen medfører derfor 

ikke en automatisk adgang til at korrigere 

fejl. 

Vi opfordrer dog alle virksomheder, der 

inden for de sidste 3 år er blevet opkrævet 

told som følge af angivelse af en forkert 

procedurekode på udførelsesangivelsen 

– eller andre former for fodfejl – 

til at anmode SKAT om en revision af 

deres toldangivelser med henblik på tilbagebetaling 

af told. 

Hvornår skal der moms på gebyrer? 

Opkrævning af gebyrer er almindeligt 

i en lang række situationer. Derfor opstår 

der ofte spørgsmål om, hvorvidt et 

givet gebyr skal pålægges moms eller er 

momsfrit. 


Skatterådet har i en ny afgørelse taget 

stilling til, hvorvidt et benzinselskab 

skal lægge moms på det gebyr, som selskabet 

opkræver hos kunder, der anvender 

selskabets benzinkort. Kortet kan 

anvendes til betaling af brændstof samt 

for en række andre leverancer, herunder 

bilvask, broafgifter, færgebilletter og 

parkering. 

Skatterådet fastslog, at gebyret ikke skulle 

pålægges moms. Det skete med den 

begrundelse, at formålet med benzinkortet 

var at give kunderne henstand 

med betalingen. Gebyret er derfor betaling 

for ydelse af henstanden, og ikke 

betaling for det brændstof m.v., som købes 

på kortet. Der blev i denne forbindelse 

lagt vægt på, at gebyret faktureres 

særskilt og uafhængigt af det bagvedliggende 

køb. 

Afgørelsen ligger på linje med en kendelse 

fra Landsskatteretten. Det blev 

heri fastslået, at oprettelsesgebyrer i 

forbindelse med långivning er momsfrie, 

fordi gebyret er en del af vederlaget 

for lånet, ligesom ydelse af henstand 

med betaling sidestilles med ydelse af et 

momsfrit lån. 

Hvis et gebyr derimod vedrører den vare 

eller ydelse, som forbrugeren betaler for, 

skal gebyret normalt pålægges moms. 

Det gælder således for fragtgebyrer samt 

for forskellige former for administrationsgebyrer. 

Også forsyningsvirksomheders 

gebyrer for genåbning af leverancerne 

er momspligtige. 

Moms på byggegrunde og nye 

bygninger 

Virksomheder og kommuners salg af 

byggegrunde og nye bygninger bliver 

omfattet af momspligt fra den 1. januar 

2011. 

Skatteministeriet har udsendt udkast til 

såvel en bekendtgørelse som en vejledning 

om de nye regler. Heri lægges der 

op til en noget mere restriktiv fortolk- 

ning af reglerne, end vi hidtil har forventet. 

Er underskrivelse af slutseddel i 2010 nok til 

at undgå moms på byggegrunde? 

De nye regler har virkning for overdragelser, 

der finder sted efter nytår. Mange 

byggegrunde vil derfor givetvis blive 

forsøgt handlet inden udgangen af 2010 

for at undgå moms. 

I bekendtgørelsen anfører ministeriet, at 

det afgørende i forhold til momspligten 

er, hvornår der foreligger en bindende 

aftale. 

Underskrives der i 2010 en ubetinget 

slutseddel, er overdragelsen momsfri. 

Dette gælder også selv om skødet først 

underskrives i 2011. 

Underskrives der i 2010 en betinget slutseddel, 

beror det på en konkret vurdering, 

om der er tale om en bindende aftale 

eller ej. Det er ikke klart, hvor meget 

der skal til. Hvis betingelserne medfører, 

at der er reel usikkerhed om, hvorvidt 

handlen bliver til noget, foreligger 

der formentlig først en endelige aftale 

på det tidspunkt, hvor betingelserne er 

afklarede. 

Er påbegyndt støbning af fundament i 2010 

nok til at undgå moms? 

Bygninger, der er påbegyndt opført i 

2010, rammes ikke af momspligten. I 

mange tilfælde vil det derfor være hensigtsmæssigt, 

hvis der inden årets udgang 

er påbegyndt støbning af fundament. 

Den blotte tilstedeværelse af et fundament, 

er dog ifølge vejledningen ikke i 

sig selv tilstrækkeligt til at undgå moms. 

Det vil også være et krav, at der allerede 

på dette tidspunkt foreligger ikke blot 

en reel hensigt om at ville færdiggøre 

byggeriet, men også at fundamentet er 

bestemt til det projekterede byggeri.

oms Aktue 

Det vil dermed ikke være muligt at undgå 

momspligt ved inden årets udgang 

at påbegynde opførelsen af et standardfundament, 

hvis dette så at sige ikke 

kommer til at passe til det endelige 

byggeri. Ligeledes kan et byggeri blive 

momspligtigt, selv om det rigtige fundament 

opføres i 2010, hvis der går meget 

lang tid inden næste etape af byggeriet 

sættes i gang. 

Hvornår er der tale om en ”ny” ejendom? 

Momspligten kommer som nævnt ikke 

kun til at omfatte byggegrunde, men 

også nye bygninger. Dog kun bygninger, 

der påbegyndes opført i 2011 eller 

senere. Gamle bygninger bliver kun 

omfattet af momspligten, hvis de renoveres 

i væsentligt omfang, jf. nærmere 

nedenfor. 

Foreløbig lægger ministeriet op til en 

noget overraskende fortolkning af begrebet 

”nye bygninger”. 

For det første kommer det til at omfatte 

alle tilfælde, hvor der sker salg af ikke 

ibrugtagne (herunder halvfærdige) bygninger. 

Det gælder uanset, hvor mange 

gange byggeriet handles og hvor gammelt 

det er. 

For det andet omfattes ethvert tilfælde, 

hvor en bygning sælges inden 5 år efter 

det tidspunkt, hvor den stod færdig (førstegangssalg). 

For det tredje skal en bygning også ved 

efterfølgende salg anses for ”ny”, hvis 

også det eller de efterfølgende salg sker 

inden 5 års tidspunktet og bygningen 

ikke på salgstidspunktet har været i brug 

i en periode på mindst 2 år. 

For det fjerde skal en bygning også anses 

for ny, selv om der ikke er tale om et førstegangssalg 

og selv om den har været i 

brug i mere end 2 år, hvis bygningen er 

ombygget eller renoveret i et sådant omfang, 

at den fremstår som ny. Hvorvidt 

dette er tilfældet, skal afgøres ved at sæt- 

te istandsættelsesudgifterne i forhold til 

den offentlige vurdering forud for ombygningen. 

En renoveret/ombygget/tilbygget 

ejendom skal således sidestilles 

med en ny bygning, hvis prisen for ombygningen 

overstiger 25 % af ejendommens 

seneste offentlige vurdering forud 

for ombygningen med tillæg af istandsættelsesudgifterne. 

De tre sidstnævnte definitionstyper kan 

illustreres med følgende eksempler: 

Eksempel 1: 

Et selskab opfører i 2011 en ny beboelsesejendom 

til udlejning. I 2015 sælges 

ejendommen i udlejet stand. Da salget 

sker inden 5 år efter byggeriets afslutning, 

skal der betales moms af salgsprisen. 

Sker salget derimod først i 2017 er 

salget IKKE momspligtigt. 

Eksempel 2: 

Et selskab opfører i 2011 et nyt kontorhus 

til udlejning. Det lykkes ikke umiddelbart 

at finde lejere til ejendommen, 

hvorfor denne i 2012 sælges til en investor. 

Dette salg er momspligtigt, da 

ejendommen på salgstidspunktet endnu 

ikke er 5 år gammel. 

I starten af 2013 lykkes det at finde lejere 

til bygningen, og i eftersommeren 

2014 videresælger investoren ejendommen 

i udlejet stand. Også dette salg er 

momspligtigt, da ejendommen ved det 

andet salg stadig er under 5 år gammel 

og på dette tidspunkt ikke har været udlejet 

i fulde 2 år. Hvis det sidste salg blev 

udskudt til foråret 2015, ville der IKKE 

skulle betales moms ved denne overdragelse. 

Eksempel 3: 

Den samlede offentlige vurdering pr. 

01.10.2010 for en udlejningsejendom 

udgør 8.600.000 kr. I 2011 renoveres 

ejendommen for et samlet beløb på 

3.200.000 kr. I 2015 sælges ejendommen 

for 14.500.000 kr. Da renoveringsudgifterne 

overstiger 25 % af vurderin- 

gen med tillæg af renoveringsudgifterne 

(8.600.000 + 3.200.000), skal bygningen 

anses for en ny bygning fra og med 

tidspunktet for færdiggørelsen af renoveringen. 

Der skal derfor betales moms 

ved salget i 2015, da der på dette tidspunkt 

ikke er forløbet 5 år efter renoveringen. 

Privates salg af byggegrunde 

Privatpersoners salg af fast ejendom 

kan også efter nytår normalt ske uden 

moms. Der kommer dog til at gælde en 

undtagelse i forhold til en- og tofamilieshuse 

samt sommerhuse, når disse er 

beliggende på en grund på over 1.400 

m2. I så fald skal der betales moms af 

den del af salgsprisen, som kan henføres 

til den del af grundarealet, der overstiger 

de 1.400 m2. Dette gælder dog kun, hvis 

der ville kunne opnås tilladelse til udstykning 

af en selvstændig grund uden 

at dette ville medføre en væsentlig værdiforringelse 

af den resterende ejendom. 

Skatteministeriet har endnu ikke udsendt 

den endelige vejledning om de 

nye regler, hvorfor der fortsat er en række 

tvivlsspørgsmål. Skatterådet har med 

2 nye afgørelser bidraget til afklaringen 

af en række af disse spørgsmål. 

Om privates salg af byggegrunde 

I det oprindelige udkast til vejledning 

anførte skatteministeriet, at også private 

kunne blive omfattet af momspligt. Det 

skabte megen røre, og Skatteministeren 

udsendte derfor en pressemeddelelse. 

Heri blev det oplyst, at privatpersoner 

alligevel ikke skulle betale moms ved 

salg af deres bolig eller sommerhus og 

heller ikke ved frasalg af en byggegrund. 

Dog kunne der blive tale om momspligt 

ved udstykning og salg af ”adskillige” 

byggegrunde. 

Vi ved nu, at ”adskillige” i alle tilfælde 

omfatter salg af 5 grunde. Dette er fastslået 

af Skatterådet i en ny afgørelse. 

Afgørelsen handlede om et tilfælde, 

hvor en privatperson ville købe et ned- 


➞ 

29

➞ 

30 

ktuel om m 

lagt landbrug med et jordtilliggende på 

5.742 m2 med henblik på at udstykke 

dette i 5 grunde, hvilket der var mulighed 

for. Skatterådet fastslog, at dette antal 

var tilstrækkeligt til, at der skulle betales 

moms ved salget af grundene. Det 

blev ved afgørelsen tillagt betydning, at 

der ikke var tale om udstykning fra en 

ejendom, som ejeren hidtil havde beboet. 

Afgørelsen viser, at der stadig består et 

”gråzoneområde” for privates udstykning 

af byggegrunde. Det er således 

uklart, om resultatet ville være blevet 

det samme, hvis der kun var sket udstykning 

og salg af 2, 3 eller 4 grunde. 

Man skal i denne forbindelse være opmærksom 

på, at der indtræder momspligt, 

når en aktivitet får karakter af 

”økonomisk virksomhed”, hvilket ikke 

i alle tilfælde er identisk med det skattemæssige 

næringsbegreb. 

Om underskrivelse af betingede slutsedler 

i 2010 

Som nævnt træder de nye regler i kraft 

til nytår. Byggegrunde der sælges i 2010 

er således momsfri, hvis der er tale om 

en bindende aftale. 

Skatterådet har nu fastslået, at en betinget 

aftale også anses for bindende. Det 

er således uden betydning, hvis det i en 

overdragelsesaftale er bestemt, at handlen 

kun skal gennemføres, hvis lokalplanen 

for et givet område godkendes. 

Selvom dette måske først afgøres i 2011, 

anses overdragelsen for sket i 2010, hvis 

aftalen er underskrevet her. 

Afgørelsen tyder på, at man ikke vil lægge 

vægt på indholdet af de betingelser, 

som kan være knyttet til en ejendomsoverdragelse, 

og at ingen former for betingelser 

vil kunne fratage en aftale sin 

bindende virkning i momsmæssig henseende. 


Om støbning af fundament i 2010 

Også salg af fast ejendom, hvor der inden 

udgangen af 2010 er påbegyndt 

støbning af fundament til en bygning, 

er fritaget for moms. Ved afgørelsen af 

hvorvidt en sådan støbning er påbegyndt, 

lægges der vægt på følgende: 

• Som støbning af fundament anses 

alene støbning i jordhøjde til frostfri 

dybde af ”stribe-/punktfundamenter”. 

Piloteringsarbejde sidestilles 

ikke med støbning af fundament, 

selvom det benævnes borede fundamenter 

eller pælefundering. 

• Det er ikke et krav, at støbningen er 

færdig ved nytårstide, men det udførte 

arbejde skal være bestemt til 

det projekterede byggeri og der skal 

foreligge en reel hensigt om at videreføre 

og færdiggøre byggeriet inden 

for sædvanlig normeret tid for et 

byggeri af den pågældende art. Dette 

skal kunne underbygges ved fremlæggelse 

af byggetilladelser, projektbeskrivelser 

m.v. Liggeperioder, som 

ikke er begrundet i udefrakommende 

omstændigheder, godkendes som 

udgangspunkt ikke. 

Uanset om et fundament er helt eller 

halvt færdigt ved årets udgang anbefaler 

vi, at arbejdets stadig dokumenteres 

med fotos i stort omfang, således at disse 

kan fremlægges i tilfælde af, at SKAT vil 

foretage en vurdering af, hvorvidt betingelsen 

for, at byggeriet kan sælges uden 

moms, er opfyldt. 

Moms på ejendomsadministration 

Med virkning fra 1. januar 2011 skal vederlag 

for ejendomsadministration pålægges 

moms. 

Med henblik på at udskyde pinen længst 

muligt har mange ejendomsadministratorer 

overvejet, hvorvidt momsen kan 

udskydes ved enten at forudfakturere 

ejerne, eller ved at lade disse foretage 

egentlige forudbetalinger inden udgangen 

af 2010. 

Der er nu kommet en afklaring på mulighederne. 

Når det gælder forudfakturering har 

Skatterådet i en ny afgørelse bekræftet, 

at der IKKE skal pålægges moms på vederlag 

for ejendomsadministration, der 

faktureres i 2010. Heller ikke selv om arbejdet 

rent faktisk først udføres og betales 

i 2011 eller senere. 

Glæden over denne afgørelse blev dog 

kort. Skatteministeren har nemlig fremsat 

et lovforslag, der ændrer reglerne i 

en overgangsperiode. Tidspunktet for 

hvornår arbejdet rent faktisk udføres, 

bliver således afgørende for momspligten. 

Dermed kan man ikke undgå moms 

på ejendomsadministration bare ved at 

forudfakturere denne. Ændringen er 

kædet sammen med de nye regler og får 

derfor ikke betydning i andre sammenhænge. 

Der er således ikke tale om generel 

ændring af periodiseringsreglerne. 

Når det gælder egentlige forudbetalinger, 

forholder det sig anderledes. Her 

lægges der ikke op til ændringer. Ved 

forudbetalinger anses ydelsen i momsmæssig 

henseende for leveret på betalingstidspunktet. 

Også selv om der forudbetales 

for en flerårig periode. 

Boligselskaber og andre ejere af udlejningsejendomme, 

der inden udgangen 

af 2010 forudbetaler vederlag for ejendomsadministration 

for 2011 eller endog 

for flere år, vil dermed kunne undgå 

momsen på disse vederlag. 

Skattemæssigt skal forudbetalingerne 

som udgangspunkt fordeles – og dermed 

beskattes henholdsvis fradrages – over 

den periode, som de vedrører. På fradragssiden 

kan forudbetalinger dog fradrages 

på betalingstidspunktet, hvis betalingen 

rækker ind over 2 indkomstår 

og i øvrigt ikke dækker en periode på 

over 12 måneder. ■

oms Aktue 

 

 

 

dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde, 

og vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid 

parate til at rådgive Dem. 

Kundens sikkerhed for en optimal forsikringsog pensionsløsning, også 

i fremtiden, bygger på vort servicekoncept, som indbe- 

 

fatter en løbende rådgivning og informationer om alle 

 

de forhold, som har betydning for dette vigtige områ- 

de. Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver 

tid har fuldt overblik over og tæt styring af virksomhedens forsikringsog 

pensionsområde. 

 

Kim Møller Telefon 33 11 48 28 Telefax 33 70 44 95 kim.moeller@dahlberg.dk 

dahlberg assurance brokers a/s 

Spotorno allé 2, 2630 Taastrup 

Telefon 33 11 48 28 o Telefax 33 70 44 95 

Se mere www.dahlberg.dk

Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ 

kuRseR 

På 4 regionale kurser i januar og februar 2011 sættes der fokus på nye 

love, regler, praksis samt ændringer på skatteområdet 

Skattenyt 2010/11 

Mandag den 17. Januar 2011 kl. 9.00 – 16.00 

Comwell, Roskilde 

Onsdag den 19. januar 2011 kl. 9.00 – 16.00 

Fredericia Messecenter, Fredericia 

Torsdag den 20. Januar 2011 kl. 9.00 – 16.00 

Comwell, Rebild 

Underviser: Registreret revisor T. Helmo Madsen, Timetax A/S, Frederiksberg 

Tilmelding senest 31. december 2010 

Skattenyt 2010/2011 - Landbrug 

Torsdag den 3. marts 2011 kl. 09.00 – 16.00 

Vissenbjerg Storkro, Vissenbjerg 

Underviser: Lektor Ole Aagesen, Professionshøjskolen Metropol 

Tilmelding senest 16. februar 2011 

Kursusgebyr pr. kursus 

Kr. 1.437,50 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1 

Kr. 1.093,75 inkl. moms for øvrige FDR-medlemer og medarbejdere 

Kr. 2.250,00 inkl. moms for andre kursister 

FDR kuRseR 

Foreningen Danske Revisorer 

Telefon 6593 2500 · Telefax 6593 2508 

E-mail: sekretariat@fdr.dk · www.fdr.dk

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?