Forslag til kommuneplan 13

Forslag til 

kommuneplan 13 

skanderborg kommune 

OFFENTLIG HØRINGSPERIODE 9. NOVEMBER 2012 – 4. JANUAR 2013

Forslag til 


Forfatter og udgiver: 

© Skanderborg Kommune, januar 2012 

Layout: Det Kreative Center, Skanderborg Kommune 

Foto: 

BM Arkitekter 

Kirsten Boldt 

Eva Christensen 

Ivan Damborg 

Keld Guldhammer 

Dorthe Hansen 

Lidy Jensen 

Peter Jensen 

Pia Karmark 

Lis Kelså 

Kurt Kristiansen 

Kristian Lindskov 

Heidi Kilime Nancke 

Ole Nissen 

Bjarne Petersen 

Roger Pihl 

Viggo Rasmussen 

Sander Sieuwerts 

Lillian Stahlhut 

Ole Sørensen 

Merete Sørensen 

Illustration side 4-5: 

Alice Døj 

Kontaktperson: 

Plan- og erhvervschef Bente Hornbæk 

Plan og Erhverv 

Adelgade 44 

8660 Skanderborg 

Tlf. 8794 7171 

Mail: skanderborg.kommune@skanderborg.dk 

SKANDERBORG KOMMUNE 

OFFENTLIG HØRINGSPERIODE 9. NOVEMBER 2012 – 4. JANUAR 2013

Forord 

Dette forslag til Kommuneplan 13 er udarbejdet i forlængelse 

af Udviklings- og planstrategi 2011 – 2030, som blev 

vedtaget i november 2011. I planstrategien blev sporene 

for de lange perspektiver for kommunens udvikling lagt ud. 

Samtidig blev det besluttet, at der kun skulle fortages en 

lettere revision af Kommuneplanen. 

Forslaget er, som en mindre revision af Kommuneplan 09, 

en ajourføring af de faktuelle oplysninger og tilretninger 

som følge af nye statslige udmeldinger. Herudover er der 

enkelte nye tiltag, der åbnes mulighed for at gennemføre i 

den kommende planperiode. 

På trods af den økonomiske afmatning er de muligheder, 

som Kommuneplan 09 åbnede for vækst og udvikling i 

kommunen, i stort omfang blevet udnyttet. To store nye 

boligområder er påbegyndt: Skovby Nygård i Galten-Skovby 

og Anebjerg i Skanderborg, og en række initiativer og 

byggerier er i gang i vores midtbyer. 

Mange borgere, frivillige og repræsentanter for vores foreninger 

og erhvervsliv har deltaget aktivt i at omsætte Kommuneplan 

09 til virkelighed. Det har været en stor oplevelse 

at se denne interesse for at få indflydelse på kommunens 

planlægning og for at tage medansvar for realiseringen 

af planerne. 

Her tænker jeg bl.a. på de mange unge fra Campus Højvangen, 

som i 2011 bidrog med ideer til udviklingen af Skanderborg 

Midtby og til at få flere til at engagere sig i frivilligt 

arbejde, på Projektforum Galten-Skovby, som er dynamo 

for at skabe gode rammer for et godt liv i Galten-Skovby, 

på Højboskolen, institutioner og klubber i Hørning, som 

sammen har udarbejdet planer for og taget initiativer til realisering 

af »De 4 parker« ved Højboskolen og på de mange 

aktive, som har bidraget med ideer og aktiviteter på 

Posthusgrunden i Ry. Også i vores landsbyer er der vanen 

tro stor aktivitet. Projektet »Liv i forsamlingshusene« er via 

Landsbysamvirket og Kultursamvirke med til at understøtte 

og inspirere til nye og spændende tilbud i landsbyernes 

forsamlingshuse.

Det er mit håb, at det gode samarbejde mellem borgere, 

erhvervsliv, frivillige, institutioner og kommunen vil fortsætte 

i den kommende planperiode. 

Jeg er glad for, at den kommende kommuneplanperiode 

kan skydes i gang med et kommunalt budget, som rummer 

en række kommunale investeringer, som kan bidrage 

til at skabe rammerne for en fortsat positiv udvikling 

af vores kommune. Der er med det nye budget plads til 

udvikling og serviceforbedringer for vores skoler og institutionerne, 

til renovering og udbygning af flere af kommunens 

idrætshaller og der er afsat penge til forbedring af kommunens 

veje og stier samt en øget trafiksikkerhed. Det er 

håbet, at de kommunale investeringer og forbedringer vil 

blive fulgt op af privat virkelyst. 

I den kommende planperiode vil det største projekt blive 

opførelsen af idrætsfaciliteter og et nyt administrationscenter 

på Fælleden i Skanderborg. Projektet vil forbedre 

forholdene for kommunens idrætsudøvere, og samlingen 

af den kommunale administration vil betyde effektiviseringer 

og bedre service. 

Kommuneplan 13 sendes i offentlig høring i perioden 9. 

november 2012 til 4. januar 2013. Du kan give din mening 

til kende enten ved at deltage i borgermødet den 27. 

november 2012 i Kulturhuset i Skanderborg eller ved at 

indsende et høringssvar til skanderborg.kommune@skanderborg.dk 

inden den 4. januar 2013. 

Kommuneplan 13 findes på www.skanderborg.dk, i borgerservicebutikkerne 

og på bibliotekerne. 

Jørgen Gaarde 

borgmester

Indholdsfortegnelse 

del I: Hovedstruktur 

IndlednIng 8 

1. vIsIon og strategI 16 

2. byer 24 

2.1 Byfortætning 28 

2.2 Nye byområder 30 

2.3 Arealudlæg til byformål 33 

2.4 Erhvervsudvikling 34 

2.5 Detailhandel 35 

2.6 Skanderborg 50 

2.7 Galten-Skovby 70 

2.8 Hørning 78 

2.9 Ry 85 

2.10 Planprincipper for udviklingsområder 

i Skanderborg Kommune 92 

2.11 Lokalcentre 107 

2.12 Landsbyerne og det åbne land 116 


6 

3. det åbne land 122 

3.1 Jordbrugsinteresser 126 

3.2 Naturbeskyttelsesinteresser 129 

3.3 Lavbundsområder og 

mulige vådområder 142 

3.4 Landskab 144 

3.5 Kulturhistorie 150 

3.6 Skovrejsning 156 

3.7 Råstofindvinding 158 

4. vand 160 

4.1 Grundvand og drikkevand 162 

4.2 Overfladevand 164

5. kultur og FrItId 176 

5.1 Friluftsliv 178 

5.2 Kultur og idræt 186 

5.3 Ferieområder 191 

5.4 Andre fritidsinteresser 194 

6. traFIk 198 

6.1 Veje og stier 202 

6.2 Kollektiv trafik 205 

7. teknIske anlÆg 208 

7.1 Strækningsanlæg 210 

7.2 Vindmøller 211 

7.3 Antennemaster 212 

7.4 Renseanlæg 213 

7.5 Deponeringsanlæg 213 

7.6 Forbrændingsanlæg 214 

8. anden 

mIlJØbeskyttelse 216 

8.1 Støj 219 

8.2 Virksomheder og anlæg 

med nedsivningsrisiko 220 

8.3 Biogasanlæg 223 

8.4 Virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav 224 

del II: rammedel 

– se sÆrskIlt FIl 

del III: rÆkkeFØlgeplan 

kortbIlag 1-8 Fremgår aF 

sÆrskIlte pdF-FIler 

7 IndHoldsFortegnelse

Indledning 


8

9 IndlednIng

Indledning 

Kommuneplanen bygger på Udviklings- og planstrategien 

for Skanderborg Kommune 2011-2030, som blev vedtaget 

af byrådet den 30. november 2011. Strategien indeholder 

byrådets vision for, hvordan kommunen skal udvikle 

sig over de kommende år. Samtidig udstikker strategien de 

overordnede principper for, hvordan vi skal leve, bo, arbejde 

og uddanne os i Skanderborg Kommune. Både strategien 

og kommuneplanen er blevet til i tæt udviklingssamarbejde 

med kommunens borgere. 


10 

kommuneplanens 

opbygnIng 

Lov om planlægning sætter scenen for indholdet af Kommuneplanen. 

Ifølge loven skal kommuneplanen fastlægge 

en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for 

udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og indeholde 

retningslinjer for arealanvendelsen. Planens forudsætninger 

og hensigten med retningslinjerne skal fremgå af en 

redegørelse. For de enkelte dele af kommunen skal planen 

indeholde rammer for indholdet af lokalplaner. I lokalplanlægningen 

og ved behandling af enkeltsager skal kommunen 

virke for, at retningslinjer i kommuneplanens hovedstruktur 

efterleves. Kommuneplanens rammer er vejledende 

for behandlingen af de enkelte byggesager, og fastlægger 

de overordnede retningslinjer for fremtidige lokalplaners 

indhold. 

Kommuneplanens detaljeringsgrad følger derfor følgende 

hierarki: Retningslinjer for udviklingen og arealanvendelsen, 

redegørelse og rammer. 

Kommuneplanen for Skanderborg Kommune er opdelt i 

tre dele: 

Del I: Hovedstruktur, hvor retningslinjer og redegørelse 

er indarbejdet 

Del II: Rammedel, hvor rammerne for indholdet af 

lokalplaner for kommunens enkeltområder er fastsat. 

Del Ill: Rækkefølgeplan, der angiver rækkefølgen for 

udbygninger af nye områder i de enkelte 

centerbyer. 

Bilag: Kortbilag 1-8.

Herudover er udarbejdet en miljøvurdering for de få, men 

væsentlige ændringer af kommuneplan 09, der foreslås 

gennemført med Kommuneplan 13. 

Miljøvurderingen er foretaget med baggrund i følgende 

elementer, som svarer til definitionen af miljø i Lov om 

miljøvurdering: 

• biologisk mangfoldighed, fauna, flora og landskab 

• grundvand, overfladevand og jordbund 

• arkæologisk, arkitektonisk og kulturarv 

• klimapåvirkninger og luftkvaliteten 

• befolkningens levevilkår, sundhed og materielle goder. 

Lokal Agenda 21 strategi 

Skanderborg Kommune ønsker at være en kommune i 

balance. Det betyder at samtidig med, at naturen benyttes, 

skal den også beskyttes. Drikkevandsområder skal beskyttes 

mod nedsivning af miljøfremmede stoffer. Udledning 

af klimagasser skal minimeres ved at nedbringe forbruget 

af fossile brændstoffer og øge anvendelsen af vedvarende 

energi. Trafikken skal søges minimeret gennem hensigtsmæssig 

placering af f.eks. indkøbsmuligheder og flere 

cykelstier. Sociale uligheder i borgenes sundhed skal 

bekæmpes. Overvejelserne om balance og bæredygtighed 

er integreret i kommuneplanens temaer. 

sammenHÆng tIl anden 

planlÆgnIng 

Den regionale udviklingsplan 

Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland udstikker 

regionens overordnede vision: »I 2030 er Region Midtjylland 

en international vækstregion i et sammenhængende 

Danmark«. Den regionale udviklingsplan indeholder herudover 

en række visioner for indsatsområderne: Erhvervsud- 

vikling og turisme, arbejdskraft og beskæftigelse, uddannelse, 

sundhed, kultur, natur og miljø, energi, infrastruktur og 

kollektiv trafik. Kommuneplan for Skanderborg Kommune 

omhandler samme emner som Den regionale udviklingsplan 

og er i overensstemmelse med de regionale visioner. 

Landsplanredegørelsen 

Forslaget til Landsplanredegørelse 2012 »Grøn omstilling – 

nye muligheder for Danmark« har været udsendt i offentlig 

debat og forventes offentliggjort i efteråret 2012. 

Debatoplægget indeholdt følgende 6 temaer: 

Udvikling i hele landet: 

»Målet er at skabe udvikling, dynamik og vækst i 

hele Danmark.« (Uddrag fra regeringsgrundlaget.) 

Udviklingen skal skabes gennem prioritering af 

uddannelse og opkvalificering i hele landet. Men 

alle skal ikke kunne det samme. Vi skal supplere 

hinanden. 

Klimatilpasning og grøn energi: 

»Klimaudfordringen skal tages alvorligt og samtidig 

bruges som løftestang for innovation, jobskabelse, 

øget eksport af grønne teknologier, opkvalificering 

af arbejdsstyrken og involvering af kommuner og 

borgere i omstillingen.« (Uddrag fra regeringsgrundlaget.) 

Regeringen har en målsætning om, at Danmarks 

udslip af drivhusgasser i 2020 skal være reduceret 

med 40 procent i forhold til niveauet i 1990. Den 

grønne energi vil i øget grad komme fra bl.a. vindmøller 

og biogasanlæg. 

Bæredygtige byer: 

11 IndlednIng

»Byerne er også vigtige for dansk økonomi. Byerne 

er vækstcentre i en globaliseret økonomi. Bæredygtige 

byer skaber nye, grønne arbejdspladser.« 

(Uddrag fra regeringsgrundlaget.) 

Der er forskel på land og by, og Danmarks areal 

er en begrænset ressource. Vi skal derfor udnytte 

byerne bedre. Byerne skal være bæredygtige, både 

økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt. 

Landdistrikter: 

»Nogle af de yderste egne af Danmark er præget 

af stagnation og tilbagegang. Der skal også skabes 

en positiv udvikling i yderområderne.« (Uddrag fra 

regeringsgrundlaget.) 

Mange landdistrikter rummer stedbundne kvaliteter 

og attraktioner. Det er vigtigt for udviklingen af det 

enkelte område og den fremadrettede planlægning, 

at man lokalt finder ud af, hvad de unikke kvaliteter 

er. Mens traditionelle arbejdspladser forsvinder i 

landdistrikterne, er der brug for at være innovativ og 

skabe vækst og nye job. 

Det åbne land: 

»Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig 

natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både 

hverdag og ferier, er og bør være en central del af 

Danmarks værdi- og velfærdspolitik.« (Uddrag fra 

regeringsgrundlaget.) 

Vores natur er noget af det mest dyrebare, vi har, og 

den danske natur er generelt i tilbagegang. Har vi 

først ødelagt naturen, tager det generationer at genoprette 

skaderne, hvis naturen overhovedet kommer 

igen. 

Størstedelen af Danmarks arealer anvendes til 

natur, landbrugsdrift og skovbrug ligesom fiskeriet 

påvirker fjorde og det åbne hav. Nu er vi i gang med 


12 

en grøn omstilling. Denne omstilling vil påvirke det 

åbne land med for eksempel placering af vindmøller, 

biogasanlæg og energiafgrøder. Der er behov for 

ny teknologi, og der skal fortsat være plads til dyrkning 

af afgrøder og store husdyrproduktioner. 

Områder i det åbne land skal derfor som udgangspunkt 

holdes fri for bebyggelse. Vi skal værne om 

det åbne land og finde bæredygtige løsninger, hvorved 

vi sikrer både biologisk mangfoldighed, naturoplevelser, 

landbrug, skovbrug og fiskeri. 

Ønsker om at bevare natur og landskaber er ikke i 

modsætning til bæredygtig økonomisk vækst. De skal 

ses som elementer, der kan spille sammen i udviklingen 

af fødevareproduktion, industri og turisme. 

Danmark i en nordisk og europæisk kontekst: 

»Et aktivt Danmark i et stærkt Europa. Danmarks 

interesser og værdier varetages bedst gennem et 

stærkt europæisk samarbejde. Som et lille land med 

en åben økonomi bliver vi dybt påvirket af udviklingen 

i resten af Europa og verden.« (Uddrag fra regeringsgrundlaget.) 

Geografisk set ligger Danmark i skæringspunktet 

mellem Skandinavien og det europæiske kontinent 

og mellem Nordsøen og Østersøen. Den placering 

skal vi udnytte, så vi tænker vores nabolande og 

andre EU-lande med, når vi skal løse de udfordringer, 

Danmark står over for. 

Kommuner og regioner bør overveje hvordan man 

styrker handelen og samarbejde med omkringliggende 

lande.


retsvIrknInger 

Byrådet skal virke for Kommuneplanens gennemførelse. 

Inden for byzoner kan byrådet modsætte sig udstykning og 

bebyggelse, som er i strid med Kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, 

som beskriver rækkefølgen for udbygning 

i de enkelte byer og vedtages årligt i forbindelse med 

budgetlægningen. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det 

pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt 

eller lokalplan, der er tilvejebragt før Kommuneplan 

13. 

Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet 

modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse 

af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen 

eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i 

kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, 

når det pågældende område i Kommuneplanen 

er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet 

af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 

Byrådet kan nedlægge forbud mod, at der retsligt eller faktisk 

etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. 

Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Byrådet tinglyser 

forbuddet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er 

uden betydning for forbuddets gyldighed. 


IndHold 

del I: Hovedstruktur og redegØrelse 

Skanderborg Byråds vision er at: Enhver kan leve et godt 

liv i fællesskab med andre og i balance med den smukke 

natur – og at de, der kommer efter os kan få det mindst 

lige så godt som vi. 

Strategien for at gennemføre visionen baseres på dialog 

med de mennesker, der skal leve med resultaterne af planlægningen, 

dvs. med borgere og virksomheder, som bor i 

kommunen, færdes i byens rum, motionerer på stierne, 

bruger kulturen og naturen m.m. 

Byer 

Skanderborg er kommunens største by og kommunens 

hovedby. Galten-Skovby, Hørning og Ry er områdecentre 

for hvert deres opland. Herudover har kommunen 8 lokalcentre. 

Disse 12 centerbyer udgør tilsammen kommunens 

bystruktur. Inden for disse byer planlægges den fremtidige 

byvækst at foregå. Herudover vil der kun blive tale om placering 

af et mindre antal boliger, der kan indpasses inden 

for afgrænsningerne af kommunens mindre bysamfund. 

Nye, større erhvervsarealer udlægges i Skanderborg og der 

udlægges et nyt boligområde i Ry. Byudviklingen vil i stort 

omfang få karakter af byomdannelse eller byfortætning. 

Detailhandel og andre servicefunktioner planlægges samlet 

i bymidterne med henblik på at skabe størst mulig tilgængelighed 

for flest mulige og øge anvendeligheden af 

den kollektive trafik. 

Kommuneplanen udpeger byområder, som ved deres 

beliggenhed har særlige muligheder for en omdannelse, 

der vil styrke kommunens visioner. Principperne for områdernes 

omdannelse vil i hvert enkelt tilfælde være afhængig 

af offentlige eller private beslutninger og initiativer og 

afhænge af, hvornår disse beslutninger træffes. 

13 IndlednIng

Derfor indeholder Kommuneplanen en nærmere beskrivelse 

af disse områder og af Skanderborg Byråds visioner 

og mål for områderne. 

Når de konkrete beslutninger og initiativer for et område er 

truffet, skal der udarbejdes en områdeplan for områderne. 

Denne planlægning skal følge de fastsatte principper for 

områderne og foregå i en åben dialog med borgere, organisationer, 

interessenter m.fl. Områdeplanen vil munde ud 

i nye kommuneplanrammer. 

Det åbne land 

I det åbne land er interesserne mange og meget forskelligartede. 

På den ene side skal der være mulighed for at drive 

landbrug og skovbrug samt indvinde råstoffer. På den 

anden side er der store beskyttelsesinteresser i forhold til 

natur, kulturhistorie og landskabelige værdier samt grundvandet. 

Samtidig skal borgere og turister have god adgang 

til naturen, da dette er en vigtig forudsætning for friluftslivet. 

Planlægningen i det åbne land skal derfor sikre, at der bliver 

taget hensyn til de forskellige interesser, så der er en 

balance mellem disse. 

Vand 

Selv om beskyttelsen af drikkevandet ikke reguleres af 

kommuneplanen, har Skanderborg Kommune valgt at synliggøre 

grundvandsbeskyttelsen i kommuneplanen, da det 

er af afgørende betydning at beskytte drikkevandet mod 

forurening, bl.a. gennem etableringen af nye skovrejsningsområder 

og afvikling af anvendelsen af pesticider på offentlige 

arealer. 

I Kommuneplanen stilles krav til miljømål for vandkvaliteten 

i søer og vandløb, og krav om anvendelsen af vandområderne 

til badning, fiskeri, fiskeopdræt, sejlads og lystbådehavne 

beskrives. 

Med udgangen af 2011 blev de statslige vandplaner vedtaget. 

Disse planer er herefter gældende administrationsgrundlag 

for grundvand, søer og vandløb. 


14 

Kultur og fritid 

Både den organiserede og uorganiserede benyttelse af 

byerne og det åbne land til kultur- og friluftsaktiviteter er 

af væsentlig betydning for trivsel og livskvalitet. Skanderborg 

Kommune rummer alle naturgivne rammer for et alsidigt 

friluftsliv i skove, søer, åer og muligheder for oplevelser 

i landskaberne ved bl.a. Himmelbjerget, Ejer Bjerge, Illerup 

Ådal og den genoprettede Lyngbygård Å. Hertil kommer 

rige muligheder for at deltage i organiseret idræt og 

de mange kulturtilbud. 

Kommunen rummer flere overnatningsfaciliteter i form af 

hoteller, sommerhusområder, campingpladser og teltpladser. 

Trafikanlæg 

Skanderborg Kommune er velbeliggende i forhold til den 

overordnede infrastruktur, hvor motorvejene E45 og Herningmotorvejen, 

samt jernbaneforbindelserne til Aarhus, 

København og Silkeborg går gennem kommunen. Lufthavnene 

i Billund og Tirstrup ligger inden for rimelig afstand, 

og for kommunens erhvervsliv er der god adgang til landets 

største containerhavn i Aarhus. 

I den 12 årige periode, som kommuneplanen dækker, vil 

der blive arbejdet for at realisere vejprojekter, der har særlig 

betydning for Kommuneplanens virkeliggørelse samt projekter, 

der øger trafiksikkerheden og nedbringer antallet af 

trafikdræbte. 

Den kollektive trafik ventes forbedret bl.a. gennem etablering 

af let- og nærbane og forbedrede parkeringsforhold 

ved Skanderborg Station. 

Tekniske anlæg 

Der forventes ikke i planperioden at blive behov for udlæg 

af nye arealer til naturgasledninger, kraftvarmeledninger og 

højspændingsledninger. Kommuneplantillægget vedrørende 

vindmøller behandles politisk i efteråret 2012 og indarbejdes 

i den endelige kommuneplan. Affaldscenter Skårup, 

der behandler blandet affald skal nedlægges i 2020. Herefter 

skal deponeringsanlæg placeres kystnært, dvs. uden 

for Skanderborg Kommune.

Anden miljøbeskyttelse 

Støjende aktiviteter, som f.eks. lufthavne og skydebaner, 

søges så vidt muligt adskilt fra støjfølsom arealanvendelse, 

som eksempelvis boliger og institutioner. 

Ved eventuel placering af et biogasanlæg i kommunen vil 

der blive lagt vægt på, at lugtgener minimeres, og at transportvejen 

for gylle til anlægget bliver kortest mulig. 

Kommunen rummer to gårde, der betegnes som virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav på grund af deres 

væsentlige påvirkning af miljøet. Disse gårde er beskrevet 

enkeltvis. 

del II: kommuneplanens rammer 

I rammerne fastlægges, hvad kommunens enkelte områder 

må bruges til, og hvordan der må bygges. 

Rammerne indeholder de detaljerede bestemmelser for 

hvert af Kommuneplanens rammeområder, f.eks. bestemmelser 

om bebyggelsesprocenter, bebyggelseshøjder, 

materialevalg m.m. 

Del II findes alene i en digital udgave. Læs rammerne på 

www.skanderborg.dk/kommuneplan13 

del III: rÆkkeFØlgeplan 

Rækkefølgeplanen angiver alene rækkefølgen for udbygninger 

af nye områder i de enkelte centerbyer. Rækkefølgeplanen 

angiver derimod ikke, hvornår udbygningen vil ske. 

Byområder skal udbygges i overensstemmelse med kommuneplanens 

rækkefølgeplan, der indeholder kort, hvor 

områderne er vist, skema med rækkefølge og nødvendige 

følgeinvesteringer. 

Rækkefølgeplanen skal sikre, at udbygningen sker hensigtsmæssigt 

i forhold til områdernes beliggenhed og udbygningen 

af infrastruktur og de kommunale servicetilbud. 

I forbindelse med den årlige budgetlægning vil der ske en 

løbende koordinering i forhold til behovet for eventuelle 

kommunale følgeinvesteringer til skoler, institutioner og 

infrastruktur m.m. 

15 IndlednIng

1. vision og strategi 


16

17 kapItel 1 – vIsIon og strategI

62.000 

60.000 

58.000 

56.000 

54.000 

52.000 

50.000 

48.000 

46.000 

44.000 

1. vision og strategi 

Hvem er vI? 

– vi bliver hele tiden flere. 

Befolkningen i Skanderborg Kommune er fra 2000 til 2012 vokset fra 

ca. 51.000 til 58.000, svarende til en vækst på næsten 14%. Ifølge 

Skanderborg Kommunes prognose for befolkningsudviklingen ventes 

befolkningsvæksten at blive lavere i de kommende år. I 2025 forventes 

befolkningen at være steget til ca. 61.000 svarende til en tilvækst 

på ca. 5 % fra 2012 til 2025. 

Befolkning 

2000 

2002 

2004 

2006 

2008 

Væksten i befolkningen har været stærkest i Skanderborg og Hørning, 

men også Galten-Skovby og Ry har haft befolkningstilvækst. Fra 1. 

januar 2011 er befolkningen i Stilling-Gram statistisk en del af Skanderborg 

By. 

(Figur nr. 1.02) – Befolkning i områdecentrene 


2010 

2012 

2014 

2016 

Befolkningsudvikling og prognose 

Befolkning i områdecentrene 

• Skanderborg (inkl. Stilling-Gram) • Galten-Skovby • Hørning • Ry 

20000 

18000 

16000 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

2007 2008 2009 2010 2011 2012 

2018 

2020 

2022 

2022 

År 

skanderborg byråds vIsIon er at: 

Enhver kan leve et godt liv i fællesskab med andre og i balance med den 

smukke natur – og at de, der kommer efter os kan få det mindst lige så 

godt som vi. 

Vi gør det ved: 

• at sørge for gode boliger og arbejdspladser 

• at vi i byer og natur er attraktiv for de, der værdsætter skønhed, 

kvalitet og et godt liv 

• at sundhed bliver en naturlig del af dagligdagen og 

• at her er højt til himlen og brug for alle meninger. 

det gode lIv 

– udvikling med kvalitet, der giver værdi til borgere og erhvervsliv 

Det gode liv har forskelligt indhold for forskellige mennesker. Det er 

derfor vigtigt, at valgmulighederne bliver mange. I Skanderborg Kommune 

vil alle få mulighed for at tage en relevant uddannelse, få gode 

jobmuligheder, et stort udvalg af gode boliger, attraktive indkøbssteder, 

muligheder for at leve et sundt liv i et godt miljø og god adgang 

til kultur-, natur- og fritidsoplevelser. 

Der skal være plads til alle i Skanderborg Kommune. Mennesker med 

psykiske, sociale eller fysiske funktionsnedsættelser skal ses som en 

del af den mangfoldighed af forskelligheder, der er repræsenteret 

blandt borgerne i et samfund. 

18

Det gode liv er baseret på en stadig vækst i virksomheder, beskæftigelse 

og indkomster. Skanderborg Kommune skal derfor have en 

erhvervspolitik med et internationalt sigte, der sikrer, at kommunen 

kan tiltrække attraktive vækstvirksomheder, der giver gode muligheder 

for beskæftigelse. Virksomheder skal opleve en høj service ved 

sagsbehandling, i samarbejdet med jobcentret og i forbindelse med 

tilladelser og godkendelser. 

Skanderborg Kommune vil sikre og udvikle de serviceydelser, der er 

væsentlige for at få arbejds- og familielivet til at gå op i en højere 

enhed. Det omfatter gode pasningsmuligheder, gode folkeskoler 

og et varieret udbud af kultur- og fritidsfaciliteter. Det er vigtigt med 

et højt kvalitetsniveau på skolerne i Skanderborg. En ressourcestærk 

næste generation er forudsætningen for vækst og velfærd, og Skanderborg 

Kommune vil gøre en særlig indsats for, at kommunens yngste 

bliver sunde, kreative og veluddannede medborgere. 

Bibliotekerne skal være kommunens og lokalområdernes borgerservicecenter 

med en bred vifte af funktioner og tilbud. Her skal borgere 

kunne komme og søge og hente viden og underholdning. 

Kultur skaber identitet og er medvirkende til, at livet er indholdsrigt. 

Skanderborg Kommune vil arbejde for, at der er kulturtilbud og kulturelle 

aktiviteter over hele kommunen. Kultur- og fritidstilbuddene 

rummer både professionelle kulturinstitutioner og kulturelle vækstlag. 

Det er vigtigt for et dynamisk kulturliv, at begge dele er til stede og er 

sikret gode vilkår for udvikling. 

Skanderborg Kommune prioriterer sundhed og forebyggelse højt og 

vil udvikle rammer, der sikrer, at de bynære byområder, landskaberne 

og naturen indgår i kommunens indsats for sundhed og trivsel. 

De store naturværdier skal i højere grad gøres tilgængelige for kommunens 

borgere og besøgende. Flere steder kan adgangen til naturområder 

blive forbedret ved at etablere offentligt tilgængelige stisystemer. 

– især børnefamilier flytter til 

Skanderborg Kommune er en attraktiv kommune at bosætte sig i. 

Især børnefamilier fra Aarhus Kommune vælger at flytte til Skanderborg 

Kommune. Til gengæld flytter unge i den uddannelsessøgende 

alder hovedsagelig fra Skanderborg Kommune til Aarhus Kommune. 

Kilde til nedenstående data i dette kapitel er, hvor andet ikke er nævnt: 

Danmarks Statistik, Statistikbanken. 

Aldersfordelte flytninger mellem Skanderborg og 

Aarhus kommuner i 2011 

Alder Tilflytning fraflytning nettotilflytning 

0-14 236 72 164 

15-24 303 566 -263 

25-39 613 262 351 

40-64 171 159 12 

65+ 23 14 9 

I alt 1.346 1.073 273 

(Figur nr. 1.03) – Til- og fraflytninger 

I 2011 flyttede 2.737 personer til Skanderborg Kommune, mens 

2690 personer flyttede fra kommunen. Nettotilflytningen har været 

faldende siden 2007 og med et plus på 47 i 2011 er der nu næsten 

balance mellem til- og fraflytningen. Knap halvdelen af samtlige tilflyttere 

kommer fra Aarhus Kommune, og 4 ud af 10 fraflyttere tager til 

Aarhus Kommune. 

Flytninger I alt 

År Tilflytning fraflytning nettotilflytning 

2007 2.956 2.638 318 

2008 2.635 2.473 162 

2009 2.669 2.497 172 

2010 2.647 2.588 59 

2011 2.737 2.690 47 

(Figur nr. 1.04) – Flytninger 

– vi har et højt uddannelsesniveau 

Der er flere i Skanderborg Kommune, der har en erhvervskompetencegivende 

uddannelse, der enten er en erhvervsfaglig uddannelse 

eller en videregående uddannelse, herunder også forskeruddannelser 

som den højest fuldførte uddannelse, end der er på landsplan. 

Grundskole/ 

gymnasium 

Erhvervsuddannelse 

Videregående 

uddannelse/ 

forskeruddannelse 

Uoplyst 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 

Skanderborg 2012 Hele landet 2011 

– vi har en høj familieindkomst 

Den gennemsnitlige familieindkomst ligger væsentligt over landsgennemsnittet. 

Gennemsnitsindkomst for familier 2010 

Skanderborg Kommune 552.465 kr. 

Hele landet 458.527 kr. 


Thisted 

Struer 

Holstebro 

Nykøbing M 

Skive 

Løgstør 

Hvad lever vI aF? 

– vi har adgang til et stort antal arbejdspladser 

Bor man i Skanderborg by kan man inden for 30 minutters transport 

nå knap en kvart million arbejdspladser. Bruger man op til 60 minutter 

på transport til arbejdspladsen er der næsten ½ mio arbejdspladser 

at vælge imellem. 

Aars 

Randers 

Viborg 

Bjerringbro 

Hadsten Hornslet 

Kjellerup 

Løgten 

Hammel Hinnerup 

Lemvig 

Thisted 

Struer 

Holstebro 

Nykøbing M 

Aars 

Klarup 

Nibe Svenstrup 

Bjerringbro 

Hadsten Hornslet 

Sunds 

Ebeltoft 

Sunds 

Ebeltoft 

Herning Ikast 

Silkeborg Galten Aarhus 

Viby 

Herning Ikast 

Silkeborg Galten Aarhus 

Viby 

Videbæk 

Ry Hørning 

Ringkøbing Videbæk 

Ry 

Beder 

Skanderborg 

Hørning 

Beder 

Skanderborg 

Odder 

Frederiksværk 

Odder 

Frederiksværk 

Skjern 

Brande 

Skjern 

Brande 

Tarm 

Tarm 

Give 

Horsens 

Give 

Horsens 

Ølgod 

Grindsted 

Billund 

Hedensted 

Vejle 

Kalundborg 

Ølgod 

Holbæk 

Grindsted 

Billund 

Roskilde 

Hedensted 

Vejle 

Kalundborg 

Holbæk 

Roskilde 

Børkop 

Børkop 

arde 

Varde 

Fredericia 

Fredericia 

Strib 

Strib 

Otterup 

Høng 

Høng 

bjerg Bramming 

Brørup 

Kolding 

Middelfart 

Vejen 

Vamdrup 

Kerteminde 

Odense 

EsbjergRingsted 

Bramming 

Sorø 

Slagelse 

Køg 

Brørup 

Kolding 

Middelfart 

Vejen 

Vamdrup 

Otterup 

Kerteminde 

Odense 

Ringsted 

Sorø 

Slagelse 

Køg 

Ribe 

Bellinge 

Langeskov 

Nyborg 

Korsør 

Haslev 

Ribe 

Fensmark 

Bellinge 

Langeskov 

Nyborg 

Korsør 

Haslev 

Fensmark 

Assens 

Skælskør 

Vojens 

Ringe 

Næstved 

Vojens 

Assens 

Ringe 

Skælskør 

Næstved 

Faaborg 

Rødekro 

Svendborg 

Nordborg Transportafstande ½ og 

Landbrug, fiskeri og 

råstofudvinding 

Transport, post og 

telekommunikation 

IT, finansiering og 

forretningsservice 

Offentlig service og 

personlige tjenester 

gur nr. 1.08) – Skanderborg internationalt 


Skive 

Løgstør 

Viborg 

Kjellerup 

Støvring 

Hobro 

Hadsund 

Randers 

Løgten 

Hammel Hinnerup 

Faaborg 

Rødekro 

Svendborg 

Vordingborg 

Nordborg 

Transportafstande, ½ og 

– vi har en alsidig erhvervsstruktur 

De ansatte i virksomhederne i Skanderborg Kommune er især beskæftiget 

inden for industri, handel, hotel og restauration samt offentlige 

tjenesteydelser. Hertil kommer, at store grupper er ansat inden for 

finansiering og forretningsservice samt bygge- og anlægssektoren. 

Industri 

Energi- og 

vandforsyning 

Bygge og anlæg 

Handel, hotel og 

restauration 

Klarup 

Nibe Svenstrup 

Støvring 

Hobro 

Hadsund 

en 1 hel time i bil 

Grenaa 

1 hel time med tog/bus 

2011 2010 

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 9000 

Antal arbejdspladser i Skanderborg Kommune fordelt på branche 

I alt 23.275 arbejdspladser i 2011 

– vi har mange arbejdspladser 

Skanderborg Kommune har fra 2008 til 2010 haft en tilbagegang 

i antallet af arbejdspladser, ligesom resten af Danmark. Væksten i 

arbejdspladser i Skanderborg Kommune har fra 2000 til 2011 været 

på ca. 10%. I samme periode har der på landsplan været et fald i 

antallet af arbejdspladser på godt 2%. Væksten i beskæftigelsen har 

fra 2000 til 2011 været på ca. 3% i Skanderborg Kommune mod en 

tilbagegang på godt 3% på landsplan. En vækst, der har været større i 

Skanderborg Kommune end andre steder i regionen. Både ud- og indpendlingen 

til kommunen har været stort set uændret de senere år. 

Grenaa 

vÆkst 

– optimale betingelser for vækst i virksomheder 

og øget beskæftigelse 

Skanderborg Kommunes udvikling skal ses i tæt sammenhæng med 

den østjyske millionby, og de muligheder for uddannelse, job og kulturelle 

oplevelser, som den tilbyder. Skanderborg Kommune deltager 

derfor i det kommunale samarbejde Business Region Aarhus, 

som søger at styrke den østjyske udvikling gennem en velfungerende 

infrastruktur, sammenhæng mellem byudvikling (overordnet planlægning) 

og infrastrukturplanlægning. 

Vordingborg 

Kommunens erhvervspolitik har blandt andet som mål at tiltrække 

nye virksomheder inden for især videnintensive og kreative brancher. 

Nærheden til mange arbejdspladser i Aarhus-området giver sig blandt 

andet udslag i lav ledighed i Skanderborg Kommune. De mange 

uddannelsesinstitutioner i Aarhus-området påvirker uddannelsesniveauet 

i Skanderborg Kommune, fordi mange efter endt uddannelse 

bosætter sig i Østjylland, herunder i Skanderborg Kommune, der har 

en stor andel af indbyggere med videregående uddannelse. Den gennemsnitlige 

indkomst pr. indbygger er også markant højere end gennemsnittet. 

Disse karakteristika gør Skanderborg Kommune til den 

ene ud af de fire bykommuner, der er i Jylland. De øvrige er Aarhus, 

Ålborg og Kolding Kommuner. 

Erhvervsstrukturen er ikke domineret af en enkelt meget stor virksomhed 

eller en enkelt branche, hvilket mindsker afhængigheden af konjunkturbestemte 

udsving i beskæftigelsen. 

20

Den alsidige erhvervsstruktur i kommunen afspejler sig således også 

i udviklingen for beskæftigelsen, der siden 1999 har været inde i en 

mere positiv udvikling end den tilsvarende udvikling for landet som 

helhed. Fra 2004-2008 har væksten været særdeles kraftig. Efter 

2008 følger Skanderborg Kommune tendensen på landsplan, men 

på et betydeligt bedre niveau. 

Væksten i Skanderborg Kommune er planlagt til først og fremmest at 

skulle foregå langs med de to motorveje (vækstakserne), der løber 

gennem kommunen. Dels den nord-sydgående E45 og den tværgående 

Herningmotorvej samt i det attraktive bosætningsområde ved 

Ry. De udlagte rammer giver gode muligheder for udviklingen af både 

areal- og transportkrævende erhverv og for udvikling af videnerhverv. 

En væsentlig forudsætning for udviklingen i Skanderborg Kommune i 

de kommende år er, at tilgængeligheden forbedres. Den nuværende 

E45 er ikke længere tilstrækkelig til at klare den øgede trafikmængde. 

Det forventes derfor, at staten inden for en overskuelig tidshorisont 

udvider E45 fra de nuværende fire spor til seks spor. En mere effektiv 

transportmulighed mellem hovedstaden og den østjyske millionby 

i form af en bro over Kattegat vil forbedre mulighederne for udvikling 

både på Sjælland og i det østjyske område. 

Den kollektive trafik skal være attraktiv, og flere skal kunne gøre brug 

af den. Skanderborg har jernbaneforbindelse mod nord, syd og vest 

samt flere regionale rutebilsforbindelser. Realiseringen af en nær- og 

letbaneforbindelse med flere lokale stoppesteder vil give mange flere 

muligheder for at anvende den kollektive transportform, og skal 

derfor fremmes. 

Skanderborg Kommune vil koncentrere byvæksten omkring de kollektive 

forbindelsespunkter blandt andet ved at give mulighed for 

at bygge tættere i nærheden af disse punkter. Ved at øge den stationsnære 

byudvikling og ved at bygge tættere får flere borgere let 

adgang til at bruge den kollektive trafik og der skabes grundlag for en 

mere bæredygtig udvikling. 

Tilgængeligheden til det overordnede vejnet og til den regionale kollektive 

trafik skal sikres ved lokale vejanlæg, anlæg af cykelstier og 

gennem en effektiv kollektiv trafik i Skanderborg Kommune. Parkér 

& Rejs og andre omstigningspladser ved den kollektive trafiks knudepunkter, 

skal være med til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv 

for trafikanterne. 

10% Beskæftigelsen – vækstprocenter 

8% 

6% 

4% 

(Figur 2% nr. 1.101) – Beskæftigelse – vækstprocent 

0% 

-2% 

-4% 

20% 

18% 

16% 

14% 

12% 

10% 

8% 

6% 

4% 

2% 

0% 

-2% 

-4% 

-6% 

Skanderborg Kommune Hele landet 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Procentuel vækst i antallet af arbejdspladser 1999-2008 

Skanderborg Kommune Hele landet 

(Figur nr. 1.11) – Antallet af arbejdspladser 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Antal arbejdspladser i 

Skanderborg Kommune 

2007 24.190 

2008 24.897 

2009 24.441 

2010 23.114 

2011 23.275 

– vi er lidt mere mobile end tidligere 

Samtidig er der blevet flere, der både bor og arbejder i Skanderborg 

Kommune og lidt flere, der pendler ud af kommunen. 


År Indpendling Udpendling nettoindpendling 

2007 9.803 15.746 -5.943 

2008 10.271 15.895 -5.624 

2009 10.310 16.258 -5.948 

2010 9.930 16.071 -6.141 

2011 10.144 16.099 -5.955 

(Figur nr. 1.12) – Ind- o g udling 

Antal der bor og arbejder i 


2007 14.387 

2008 14.626 

2009 14.131 

2010 13.184 

2011 13.131 

(Figur nr. 1.13) – Antal der bor og arbejder i kommunen 

21 kapItel 1 – vIsIon og strategI 

År 

År

DIALOG OG SAMARBEJDE 

– ET GODT UDGANGSPUNKT FOR BALANcE 

God planlægning handler om at skabe de bedste rammer 

for de mennesker, som skal leve med resultaterne 

af planlægningen. De borgere, som bor i kommunen, 

færdes i byerne, motionerer på stierne og bruger 

kulturen og naturen. Det er derfor vigtigt, at planlægning 

og udvikling foregår i en tæt dialog med borgerne. 

På den måde bringes flere ressourcer i spil i form af 

ideer, erfaringer og viden. Samtidig skabes også mere 

holdbare og robuste løsninger, hvis der er bred opbakning 

fra borgerne. 

Inddragelse og medindflydelse giver medansvar for de 

fælles løsninger. Borgerne bliver ikke alene brugere af 

de offentlige tilbud, men aktive og ansvarlige deltagere 

i udviklingen af lokalsamfundet. På den måde hænger 

borgerinddragelse og udvikling af nærdemokratiet 

snævert sammen. Projekter, der giver borgerinddragelse, 

giver borgerne mulighed for at få indflydelse på de 

beslutninger, der lægger rammerne for deres lokalsamfund 

og hverdag, idet borgerne får direkte adgang til 

politikerne med deres idéer og forslag. Det vil blandt 

andet ske i forbindelse med Kommuneplan 09’s udvikling 

af byomdannelsesområderne, jf. Del III. De endelige 

diskussioner og beslutninger vil blive taget af byrådet. 

Men diskussionerne og beslutningerne bliver truffet 

på et grundlag, hvor manges synspunkter og idéer har 

været på banen forinden. 

Den gode og konstruktive dialog kommer imidlertid ikke 

af sig selv. Der er derfor behov for løbende at udvikle 

og styrke dialogen mellem borgere og kommune. Som 

udgangspunkt er der i Skanderborg Kommune en god 

platform for samarbejde på grund af ressourcestærke 

og engagerede borgere. Såvel i arbejdet med Udviklings- 

og planstrategien og i forarbejderne til Kommuneplan 

09 har borgerne således været aktive og idérige. 

Skanderborg Kommune ønsker at involvere borgerne 

meget tidligt i processerne, så der bliver mulighed for 

reel medindflydelse og for at gøre brug af borgernes ideer 

og forslag for alvor. Denne tidlige involvering afløser 

naturligvis ikke de mere formelle høringer om strategier 

og planer senere i processerne. 

De gode idéer skal omsættes til handling. Skanderborg 

Kommune ønsker derfor at spille en offensiv rolle, når 

det gælder om at sikre udviklingen og realiseringen af 

gode ideer, som opstår blandt borgere, virksomheder og 

i foreninger og organisationer. 


balance 

– væksten skal afbalanceres af hensyn til de 

enestående naturværdier 

Skanderborg Kommune har en helt unik natur med mange små og 

store søer, udbredte skovområder, en række ådale med enge og 

moser samt et meget kuperet landskab. 

Disse naturområder er en meget vigtig værdi i sig selv som levested 

for det vilde dyre- og planteliv. Naturen er samtidig en vigtig forudsætning 

for befolkningens friuftsliv, rekreative oplevelser og sundhed. 

Faktorer, som har stor betydning for valg af bosætning. For landbruget, 

skovbruget og råstofbranchen er benyttelsen af det åbne land en 

forudsætning. Interesserne er mange, og benyttelsen og beskyttelsen 

af naturen skal derfor afvejes nøje, så den planlagte byvækst ikke sker 

på bekostning af uerstattelige naturværdier og de erhvervsmæssige 

interesser i det åbne land. 

Beskyttelsen gælder også grundvandet og hermed drikkevandet. Der, 

hvor den naturlige beskyttelse er ringe, er risikoen for forurening stor, 

og her skal der gøres en særlig indsats for at sikre forsyning af rent 

drikkevand i fremtiden. 

I tilknytning til byerne skal der sikres klare afgrænsninger mellem land 

og by. Grønne kiler skal skabe rekreative muligheder og spredningskorridorer 

for dyrelivet. 

Søerne, åerne, ådalene, skovene, bakkerne og kulturlandskaber som 

f.eks. Illerup Ådal indgår som en væsentlig del af kommunens identitet, 

og den rige kulturhistoriske arv er blandt kommunens særkender. 

22

Der skal skabes god adgang til de større sammenhængende 

naturområder og oplevelseslandskaber for borgere og 

turister, samtidig med at områderne skal beskyttes mod 

anvendelse, der kan ødelægge naturindholdet og attraktionsværdien. 

I landskaber, hvor landbruget dominerer, skal der også skabes 

rum for natur og oplevelser, samtidig med at mulighederne 

for et stærkt og bæredygtigt landbrug bliver opretholdt. 

Udledning af drivhusgasser har betydning for klimaet. Skanderborg 

Kommune vil arbejde for at begrænse udledningen 

af drivhusgasser ved at minimere forbruget af fossile 

brændstoffer som kul, olie og gas og arbejde for at øge brugen 

af vedvarende energi. 

Trafikken tegner sig for ca. halvdelen af kommunens samlede 

CO 2 -udledning. Derfor er en indsats over for især privat- 

bilismen vigtig. I planlægningen prioriteres byfortætning og 

arbejdspladser med mange ansatte placeret nær knudepunkter 

for kollektiv trafik. Transporttunge erhverv placeres 

nær hovedfærdselsårerne. Fodgængere og cyklister skal 

sikres betryggende adgang mellem bolig og skole, fritidsinteresser, 

stationer og arbejdspladser. Ligeledes vil kommunen 

arbejde for et velfungerende kollektivt trafiksystem 

som gode busforbindelser, letbane og nærbane. 

I den nærmeste fremtid vil mulighederne for placering af 

vindmøller blive vurderet. Mulighederne for at skifte fra kul, 

olie og gas til vedvarende energi og biomasse vil blive vurderet 

i løbet af planperioden. Nye boliger skal opfylde kravene 

til lavenergi i det til enhver tid gældende bygningsreglement. 

Dvs. altid mindst én standard bedre end minimumskravene. 


2. byer 


24

25 kapItel 2 –byer

2. byer 

Skanderborg Byråd ønsker, at alle kommunens byer og 

landsbyer skal danne rammer om et godt hverdagsliv for 

kommunens borgere og virksomheder. De kvaliteter og 

styrker, som de forskellige byer har, skal understøttes og 

videreudvikles på et bæredygtigt grundlag. Kommunens 

største byer skal indeholde spændende midtbyer og gode 

fritids- og kulturtilbud, som kan skabe grundlag for øget 

bosætning og erhvervsudvikling. 

Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning og Ry er kommunens 

fire største byer. Skanderborg er kommunens hovedby. 

Kommunens bystruktur er bygget op med disse byer 

som områdecentre for offentlige og private serviceydelser. 

Låsby, Gl. Rye, Virring, Stjær, Tebstrup, Herskind, Voerladegård 

og Hylke er byer med folkeskole, dagligvarehandel og 

god trafikal beliggenhed, og i bystrukturen er disse udpeget 

som lokalcentre. Disse byer har eller vil få byzonestatus. 

Stilling-Gram blev officielt registreret som en del af Skanderborg 

by i 2010. Den ændrede registrering betyder, at 

Skanderborg by i forbindelse med udbygningen af Anebjerg 

vil kunne få et samlet indbyggertal på over 25.000 

og dermed være i kategori med landets større byer i statistikker, 

databaser og på kort, hvilket kan give fordele i forbindelse 

med lokalisering af især detailhandel. Den ændrede 

registrering forventes også at forbedre Stilling-Grams 

muligheder for bosætning, erhvervsudvikling og dagligvarehandel. 


26 

Balance mellem vækst og natur 

Gl. Rye 

Voerladegård 

Låsby 

Galten-Skovby 

Stjær 

Ry Hørning 

SKANDERBORG 

Virring 

Tebstrup 

Herskind 

Hylke 

Hovedby Områdecenter Lokalcenter 

Kort 2.01 Bystruktur

Centerbyernes indbyggertal pr. 1. januar 2012 

OMRåDEcENTRE LOKALcENTRE 

Skanderborg 18.246 Låsby 1.833 

Galten-Skovby 7.719 Gl. Rye 1.284 

Hørning 7.134 Virring 938 

Ry 5.619 Stjær 895 

Tebstrup 658 

Herskind 638 

Voerladegård 562 

Hylke 398 

Bystrukturen har betydning for udlæg af arealer til bolig- og 

erhvervsformål, butiksformål og placering af offentlige servicetilbud 

samt udbygningen af den trafikale infrastruktur. 

Byrådet ønsker at koncentrere bosætning, erhvervsudvikling 

og detailhandel i centerbyerne i vækstakserne langs 

E45 og Herningmotorvejen samt i Ry. En prioritering af 

byudviklingen vil skabe grundlag for en fastholdelse og 

udvikling af attraktive tilbud i centerbyerne, sikre borgere 

og virksomheder let adgang til velfungerende offentlige 

tilbud og infrastruktur og samtidig skabe grundlag for 

en bæredygtig kollektiv transport i form af bus, tog og på 

sigt også letbanedrift. Kommunens lokalcentre skal samtidig 

sikres en tilstrækkelig vækst, som kan understøtte disse 

byers offentlige og private serviceforsyning. Endelig skal 

landsbyernes kvaliteter understøttes sådan, at landsbyerne 

kan udgøre et attraktivt alternativ til bosætning i byerne. 

Centerbyernes udvikling skal i det omfang, det er muligt, 

ske ved byfortætning. Kommuneplanens udlæg af nye arealer 

til bolig- eller erhvervsformål sker under hensynstagen 

til interesserne i det åbne land og sådan, at der skabes kla- 

re og smukke grænser mod det åbne land. De store landskaber 

og naturområder uden for vækstbåndene friholdes 

derfor for en egentlig vækst. 

Byrådet ønsker, at miljø- og energimæssig bæredygtighed 

tænkes ind i planlægningen for kommunens byer. Energirigtigt 

byggeri skal fremmes, byerne skal fortættes og klimasikres 

og nye områder skal have gode stiforbindelser, så 

det bliver muligt for flere at anvende kollektiv trafik og cykel. 

Byrådets ønsker er omsat i retningslinjer for byfortætning, 

klimasikring, udlæg af nye byvækstområder, erhverv, detailhandel 

og for byggeri i landzone. Kapitlet indeholder desuden 

en mere detaljeret gennemgang af byrådets ønsker 

for udviklingen af kommunens fire områdecentre og otte 

lokalcentre samt en opgørelse over arealudlæg til byformål 

i planperioden. 

Ved fortætning af eksisterende byer og ved udlæg af nye 

områder ønsker byrådet, at der skabes bynær natur og 

rekreative arealer, der skaber nye rekreative og grønne 

oaser i byerne. Når byerne fortættes og ændres vil der 

være fokus på, at tilgængeligheden for kommunens handicappede 

medborgere forbedres. 

Byernes indretning kan fremme motion og bevægelse og 

danne grundlag for et sundt liv for alle kommunens borgere. 

Håndtering af regnvand i åbne systemer vil på én og samme 

tid klimasikre byerne og skabe nye rekreative og grønne 

oaser i byerne. 


2.1 byFortÆtnIng 

retnIngslInJe 2.1 

Stk. 1 

Områdecentrenes midtbyer skal i gadeniveau primært anvendes 

til centerformål som detailhandel, servicevirksomhed, kultur- 

og forlystelsesetablissementer og til offentlig service. Øvrige 

arealer kan anvendes til bolig- og kontorformål. 

Stk. 2 

Byområder, der grænser op til midtbyerne, skal primært anvendes 

til boligformål og offentlig service samt erhvervsformål, der 

kan indpasses i boligområder. Andre byarealer skal anvendes til 

boligformål, erhvervsformål og offentlig service. 

Stk. 3 

Der må ikke i midtbyerne og nær skoler, fritidsklubber o.lign. 

etableres spillehaller/spilleklubber med gevinstgivende spilleautomater. 

Stk. 4 

Byudvikling i midtbyerne skal så vidt muligt foregå ved byfortætning 

og byomdannelse, f.eks. gårdsaneringer. Byfortætning og 

byomdannelse må ikke ske på områder, der har risiko for oversvømmelse 

ved ekstreme regnskyl, se kortbilag 6. 

Stk 5 

Ved fortætning og byomdannelse af eksisterende områder 

skal der sikres grønne områder og tilgængelighed til rekreative 

områder uden for byen. 

Stk. 6 

Ved fortætning, byomdannelse eller øvrige nye tiltag i eksisterende 

byområder skal bygninger, udearealer og anlæg indrettes, 

så de negative konsekvenser af klimaforandringerne mindskes. 

Stk. 7 

Ved fortætning og byomdannelse skal der oprettes parkeringspladser 

i overensstemmelse med den gældende parkeringsnorm 

for Skanderborg Kommune. 

redegØrelse 

Stadig flere bor i byer. I Skanderborg Kommune er det knap 

8 ud af 10, der bor i byer. For at undgå, at byernes vækst 

lægger beslag på store arealer, er det nødvendigt med tættere 

byer. 

Byerne rummer flere muligheder for fortætning og omdannelse 

ved byggeri på frie arealer mellem eksisterende huse 

og ved byggeri i højden. Disse muligheder vil indgå i overvejelser 

om byernes udvikling, før der inddrages nye områder 

til byformål. 


28 

Byfortætning øger muligheden for at anvende cykel og kollektiv 

trafik. Derfor vil der blive arbejdet for, at der ved stationerne 

og andre trafikknudepunkter etableres muligheder 

for omstigning, der kan lette bilisters og cyklisters overgang 

mellem individuel og kollektiv transport. 

Områdecentrenes bymidter skal videreudvikles som centre 

for handel, service og kultur for byen og dens opland. Derfor 

forbeholdes arealer i stueetagen til detailhandel, service 

og kulturformål, mens øvrige etager og i baghuse kan 

anvendes til bolig og erhverv. 

Arealer i nærheden af midtbyen skal først og fremmest 

anvendes til boliger. Ældre, eksisterende erhvervsarealer 

kan omdannes til boligområder. Erhverv, der kan udøves 

uden at komme i konflikt med boliganvendelsen pga. støj 

og lignende gener, kan passes ind i disse områder. Områder, 

der ligger længere fra midtbyen, kan anvendes til bolig, 

blandet bolig- og erhvervsformål eller til egentlig erhverv. 

Det er ikke muligt at placere spillelokaler/haller i midtbyerne 

eller i områder ved skoler, uddannelsesinstitutioner 

eller idrætsanlæg. 

Større boligtæthed må ikke få negative konsekvenser. Ved 

byfortætning skal der sikres grønne områder til udeophold 

nær boligerne, og mulighederne for at forbedre tilgængeligheden 

til rekreative områder med mulighed for motion 

og bevægelse udenfor byen vil blive søgt udnyttet.

I fremtiden må forventes større regnskyl, derfor må der ikke 

bygges på arealer som er i risiko for oversvømmelse eller 

som kan anvendes til oversvømmelsesarealer i forbindelse 

med ekstreme regnskyl. Disse områder er som udgangspunkt 

de lavbundsområder, som fremgår af kortbilag 6. I 

løbet af 2013 udarbejder Skanderborg Kommune i samarbejde 

med Skanderborg Forsyningsvirksomhed en klimatilpasningsplan, 

som nærmere vil kortlægge områder, der er 

i risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn. Klimatilpasningsplanen 

vil blive indarbejdet i kommuneplanen som 

et tematillæg. 

I forbindelse med byfortætning, byomdannelse eller andre 

nye tiltag i byerne skal der være fokus på at mindske de 

negative konsekvenser af klimaforandringerne. I planlægningen 

skal der f.eks. være særlig opmærksomhed på, at 

der skabes komfort i forhold til sol-, skýgge- og vindfor- 

hold, og at regnvand så vidt muligt håndteres i åbne regnvandssystemer 

eller nedsives. Arealer udlagt til oversvømmelsesarealer 

kan indgå som grønne rekreative arealer i 

midtbyerne. 

Ved nybyggeri, fortætning og byomdannelse skal der oprettes 

parkeringspladser i overensstemmelse med bestemmelserne 

i Skanderborg Kommunes parkeringsnorm. Kan 

der ikke anvises det nødvendige antal parkeringspladser 

må omfanget af byggeriet som udgangspunkt mindskes. 

Antallet af offentlige tilgængelige parkeringspladser skal 

opretholdes. Anvendes nuværende offentlige tilgængelige 

parkeringsarealer til bebyggelse, skal det sikres, at antallet 

af offentlige parkeringspladser kan genskabes. 


2.2 nye byområder 


Arealer til nye byområder fremgår af Kortbilag 1. 

Stk. 1 

Udlæg af nye byområder skal ske under hensyntagen til mulighederne 

for at etablere en effektiv kollektiv trafikbetjening herunder, 

at der sikres en høj arealudnyttelse i stationsnære bydele. 

Stk. 2 

Udlæg af nye boligområder skal ske under hensyntagen til tilgængeligheden 

til offentlig service og arbejdspladser. 

Stk. 3 

Udlæg af nye byområder skal ske under hensyntagen til interesserne 

i det åbne land, herunder hensynet til grundvandsinteresserne. 

Stk. 4 

Specielt egnede områder med høj tilgængelighed ved motorvejene 

udlægges fortrinsvis til transporttunge virksomheder med 

store areal- og varetransportbehov eller til andre anvendelser 

med behov for optimal tilgængelighed. 

Stk. 5 

Lokalplanlægning for nye byområder skal ske i overensstemmelse 

med rækkefølgeplanen i Kommuneplanens, Del III. 

Stk. 6 

Ved lokalplanlægning af nye byområder, der indeholder potentielle 

naturområder, landskabelige og geologiske interesseområder 

eller spredningskorridorer skal det sikres, at dele af områderne 

holdes fri for bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende 

natur. 

redegØrelse 

Egentlig bevækst skal foregå i kommunens centerbyer. 

Koncentrationen af byvæksten er hensigtsmæssig både ud 

fra hensynet til at opnå velfungerende og bæredygtige byer 

og infrastruktur og ud fra hensynet til natur, landskab, miljø 

og landbrug i det åbne land. En egentlig byvækst skal derfor 

foregå i kommunens centerbyer. 

Ved den konkrete udlægning af nye byområder er der lagt 

vægt på at skabe sammenhæng til eksisterende byområder, 

udnyttelse af eksisterende infrastruktur, kapaciteten i 

skoler og nærhed til kollektiv trafikbetjening. Der er desuden 

lagt vægt på hensynet til beskyttelse af grundvand, 

natur, landskab og kulturhistorie samt hensynet til jordbrugserhverv 

og råstofgravningsinteresser. 


30 

Stk. 7 

Ved lokalplanlægning af nye byområder skal sikres arealer til 

ny bynær natur og skabes tilgængelighed til rekreative områder 

med mulighed for motion og bevægelse. Områderne skal 

så vidt muligt etableres som smukke og landskabelige overgange 

mellem byen og det åbne land. 

Stk. 8 

Ved lokalplanlægning af nye byområder skal der sikres gode 

stiforbindelser fra områderne og til byernes andre funktioner. 

Stk. 9 

Lokalplaner for nye byområder skal indeholde bestemmelser, 

der har til formål at klimasikre de nye byområder, herunder at 

mindske vandafstrømningen fra byområderne. 

Stk. 10 

Lokalplaner for nye boligområder skal indeholde bestemmelser, 

der sikrer, at de nye boliger opfylder kravene til lavenergi i 

bygningsreglementet. 

Stk. 11 

Lokalplaner for nye byområder langs motorvejene skal indeholde 

bestemmelser, der sikrer hensynstagen til trafiksikkerhed, 

landskabelige og støjmæssige forhold. 

Stk. 12 

Lokalplaner for nye områder til byformål langs veje og jernbaner 

skal sikre, at Miljøstyrelsens gældende vejledninger og normer 

for vejtrafikstøj samt støj og vibrationer fra jernbaner overholdes. 

På kortbilag 1 er vist de nye byudlæg og angivet mulige 

fremtidige perspektivarealer. Med perspektivarealerne 

ønsker Skanderborg Kommune at angive de enkelte byers 

mulige vækstpotentialer og vækstretninger. 

Ca. 40 procent af Skanderborg Kommune ligger i Områder 

med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Det er en 

statslig interesse, at OSD og indvindingsoplandene til de 

almene vandforsyninger, herunder de nitratfølsomme indvindingsoplande 

(NFI), så vidt muligt friholdes for byvækst 

og dermed danner ramme om en målrettet grundvandsbeskyttelse. 

Det er tilsvarende Skanderborg Kommunes 

ønske, at byudvikling sker under hensynstagen til beskyttelsen 

af de vigtige grundvandsressourcer.

Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning og Låsby og disse 

byers motorvejsnære arealer ligger alle OSD. I Ry ligger 

flere af arealerne, der er tænkt anvendt til byvækst i indvindingsområdet 

for Ry vandværk. Herudover er en række 

lokalcentre og landsbyer beliggende i OSD eller indvindningsoplande. 

Ovennævnte har betydet, at Kommuneplan 09 ikke kunne 

udlægge de ønskede byvækstarealer i nært samme 

omfang, som der har været behov for. I stedet blev arealerne 

udpeget som perspektivarealer og har siden afventet 

yderligere grundvandsundersøgelser. 

Naturstyrelsen har i august 2012 udmeldt, hvorledes der 

nu kan ske en nærmere afklaring af mulighederne for 

byudvikling i OSD og indvindingsoplandene. Udmeldingen 

sker på baggrund af vandplanernes retningslinje 40 og 41 

om anvendelse og planlægning indenfor OSD og indvindingsoplande. 

Udmeldingen åbner mulighed for, at der fremover kan 

planlægges for placering af boliger og mindre grundvandstruende 

virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande, 

herunder i NFI-områder, hvis der for et givet område 

er kortlagt og tilstrækkeligt redegjort for både planbehov 

og grundvandsbeskyttelse. Uden for NFI-områderne 

er der desuden mulighed for at planlægge for potentielt 

grundvandstruende virksomheder og anlæg, hvis kommunen 

overfor Naturstyrelsen kan godtgøre, at der iværksættes 

tekniske tiltag, som kan sikre grundvandsbeskyttelsen. 

På den baggrund har Skanderborg Kommune taget initiativ 

til dialog med Naturstyrelsen om den ønskede byvækst 

omkring især kommunens centerbyer. I første omgang er 

det særligt arealudlægget til erhvervsformål på Randersvej 

ved Stilling og arealudlægget til boligformål i Ry Øst, som 

ønskes afklaret. En endelig udpegning af disse arealudlæg 

håber Skanderborg Kommune kan ske i forbindelse kommuneplanforslagets 

høringsperiode. 

For de erhvervsudlæg, som er videreført fra Kommuneplan 

09, men som ligger på OSD eller i indvindingsoplande til 

almene vandværker, skal der tages særlig hånd om grundvandsbeskyttelse 

i forbindelse med den efterfølgende 

lokalplanlægning. Lokalplaner for disse arealer til erhvervsformål 

eller tekniske anlæg, skal for at beskytte den fremtidige 

drikkevandsforsyning mod unødvendig forureningsri- 

siko, sikre, at virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko 

ikke etableres, medmindre en konkret vurdering viser, at 

den pågældende virksomhed eller det pågældende anlæg 

indrettes og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening 

af grundvandet. 

De særlige vilkår, som godkendelsesmyndigheden kan stille, 

skal sikre, at forurening af grundvandet hindres både 

ved virksomhedernes etablering og drift. Vilkårene skal 

også sikre, at der foretages den nødvendige overvågning, 

så forureninger, der kunne ske som følge af uheld, kan 

afværges i tide. 

Specielt egnede områder tæt ved motorvejene er fortrinsvis 

reserveret til virksomheder med store og tunge transportbehov 

eller til andre anvendelser med behov for optimal 

tilgængelighed, så trafikbelastningen på mindre veje 

begrænses. 

I nye byområder, hvor der findes potentielle naturområder 

eller spredningskorridorer, skal disse områder så vidt muligt 

holdes fri for bebyggelse. Samtidig vil der blive arbejdet for, 

at der skabes nye grønne rekreative arealer til motion og 

bevægelse. Disse rekreative arealer kan supplere potentielle 

naturområder eller spredningskorridorer og danne 

smukke og landskabelige overgange og grønne forbindelser 

mellem byen og det åbne land til gavn for natur, miljø 

og befolkning. 

Ved planlægning af nye byområder skal der sikres gode 

stisystemer mellem områderne og byens andre funktioner, 

herunder til den kollektive trafiks knudepunkter. Det er 

samtidig vigtigt, at der indarbejdes løsninger, der sikrer en 

god tilgængelighed for handicappede. 


Klimaforandringerne resulterer bl.a. i større vandmængder i 

form af stigende mængder nedbør. For at mindske belastningen 

af kloaksystemet skal regnvand i nye boligområder 

nedsives eller afledes i åbne vandrender og der skal 

etableres oversvømmelsesarealer, hvor regnvand kan holdes 

tilbage. Nye regnvands- og oversvømmelsesbassiner 

kan udformes som naturlige søer el. lign, der samtidig øger 

områdernes rekreative og naturmæssige værdier. 

I nye erhvervsområder, hvor der er vished for, at den 

erhvervsmæssige anvendelse ikke giver anledning til forureningsrisiko, 

vil der blive arbejdet med lokal håndtering 

af regnvandet i form af nedsivning eller tilbageholdelse i 

regnvandssøer. I erhvervsområder, hvor den erhvervsmæssige 

anvendelse kan give risiko for forurening, vil regnvand 

som udgangspunkt forsat håndteres ved afledning til kloaksystemet. 

Der udlægges som udgangspunkt ikke nye byområder på 

arealer som er i risiko for oversvømmelse eller som kan 

anvendes til oversvømmelsesarealer i forbindelse med 

ekstreme regnskyl. Hvor en mindre del af et udlagt byområder 

er lavtliggende, skal dette friholdes for bebyggelse 

og anvendes til oversvømmelsesarealer og/eller rekreativt 

areal. 

I planlægningen af nye områder udløser klimasikringen 

krav om, at områderne og de nye bebyggelser indrettes 

med øje for sol, skygge og vindforhold, således at energiforbruget 

minimeres og der opnås størst mulig komfort. 

Boliger i nye byområder skal opfylde kravene til lavenergibebyggelse. 

Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, 

der på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse opfylder 

de energirammer for energiforbrug for lavenergibebyggelse, 

der er fastsat i det til enhver tid gældende bygningsreglement. 


32 

Ved planlægningen for nye byområder langs motorveje 

skal der tages hensyn til trafiksikkerhed, landskabelige og 

støjmæssige forhold. Dette kan ske ved særlig landskabelig 

indpasning af bebyggelsernes placering i landskabet og 

ved etablering af beplantning mellem områderne og vejen. 

Ved planlægningen af nye byområder langs veje og jernbaner 

skal det sikres, at der inden for områderne etableres 

sådanne foranstaltninger, at Miljøstyrelsens gældende 

vejledninger, normer for trafikstøj, og støj og vibrationer fra 

jernbaner overholdes. 

Kommuneplanen udlægger ikke nye sommerhusområder. 

Kommuneplanen udlægger ikke nye områder til virksomheder 

og anlæg m.v. med særlige beliggenhedskrav på grund 

af virksomhedernes eller anlæggenes støj eller anden miljøbelastning 

af omgivelserne. Der er tale om større virksomheder, 

der kræver godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 

kapitel 5. Opstår der grundlag for placering af biogasanlæg 

i kommunen, vil der blive arbejdet for at skabe 

det nødvendige plangrundlag, herunder udpegning af den 

rette placering.

2.3 arealudlÆg tIl byFormål 

Der udlægges i Kommuneplanen følgende arealer (ha) til byformål inden for den 12-årige planperiode (2013-2025): 

AREALUDLæG 

SAMLET UDLæG 

(A=B+c) 

Kommuneplanens arealudlæg består dels af restrummeligheden 

inden for allerede udlagte kommuneplanlagte 

områder, dvs. områder, der er fastsat rammer for i tidligere 

kommuneplaner, men som endnu ikke er lokalplanlagte, 

og nye arealudlæg. 

Bliver der i den kommende planperiode behov for yderligere 

arealudlæg, enten på grund af et særligt stort boligbyggeri, 

en særlig stor erhvervstilvækst, at særligt arealkrævende 

virksomheder beslaglægger store arealer, vil der efter 

dialog med Naturstyrelsen kunne ske en løbende justering 

af arealudlægget ved tillæg til kommuneplanen. 

Omfanget af de udlagte arealer særligt til erhvervsformål, 

er samlet set mindre end det hidtidige arealforbrug i perioden 

2001-2012. Dette skyldes, at flere af de arealer, der 

ønskes inddraget til byvækst ligger i OSD eller indvindingsoplande 

til almene vandværker og derfor ikke kan udlægges 

før der i dialog med Naturstyrelsen er sket en nærmere 

afklaring af mulighederne for byudvikling. Disse arealer 

er derfor alene udpeget som perspektivområder selvom 

Skanderborg Kommune håber på, at nogle af disse kan 

tages i anvendelse tíl byformål i denne planperiode. 

I kommuneplanen er vist arealudlæg til erhvervsformål på 

Randersvej ved Stilling på OSD og arealudlæg til boligformål 

i Ry Øst i indvindingsopland til Ry vandværk. I forbindelse 

med kommuneplanen har Skanderborg Kommune 

taget initiativ til dialog med Naturstyrelsen om den ønskede 

byvækst især for disse to områder. 

HERAF RESTRUMMELIGHED 

(B) 

HERAF NyUDLæG 

(c) 

HERUDOVER 

PERSPEKTIVOMRåDER 

Boligformål 319 252 67 229 

Erhvervsformål 156 96 60 254 

Offentlige formål 45 45 0 10 

I alt 585 393 192 493 

Tabel 1: Arealudlægget er baseret på et kendskab til arealforbruget i de forgange 12 år (2001-2012). I kommuneplanen er der udover de nye arealudlæg udpeget mulige nye perspektivarealer, som 

kan tages i anvendelse på længere sigt. Perspektivarealerne er vist for at angive byernes mulige vækstretninger. Perspektivarealerne vil som udgangspunkt først blive inddraget til byformål efter denne 

planperiode (2013-2025), altså i de efterfølgende kommuneplaner. 

En endelig afklaring af disse arealudlæg afventer denne 

dialog. 

Er det ikke muligt, at udlægge tilstrækkelige bolig- eller 

erhvervsudlæg inden for de viste perspektivarealer på 

grund af grundvandsforholdene, vil Skanderborg Kommune 

fortsætte arbejdet med at finde alternative muligheder 

for byvækst i områder, hvor der ikke er sårbare grundvandsinteresser. 

Det vil blive vanskeligt at finde mulige alternative 

erhvervsudlæg omkring Skanderborg, da der er andre 

væsentlige landskabelige, naturmæssige eller trafikale interesser, 

der skal tages hensyn til. 

Nye byområder skal udbygges i overensstemmelse med 

kommuneplanens rækkefølgeplan, som findes som Del III 

til kommuneplanen. Rækkefølgeplanen viser alene rækkefølgen 

for udbygninger af nye områder i de enkelte centerbyer. 

Rækkefølgeplanen viser ikke, hvornår udbygningen 

vil ske. 

Rækkefølgeplanen skal sikre, at udbygningen sker hensigtsmæssigt 

i forhold til områdernes beliggenhed og udbygningen 

af infrastruktur og kommunale servicetilbud. 

I forbindelse med den årlige budgetlægning vil der ske en 

løbende vurdering af behovet for eventuelle kommunale 

følgeinvesteringer til skoler, institutioner og infrastruktur 

m.m. 

I dette kapitels afsnit om kommunens enkelte centerbyer 

findes en mere detaljeret gennemgang af de nye bolig- og 

erhvervsudlæg. 


2.4 erHvervsudvIklIng 


Arealer til nye erhvervsområder fremgår af Kortbilag 1. 

Stk. 1 

Ældre erhvervsområder i byzone kan omdannes til boligformål 

eller blandet bolig- og erhvervsformål. 

Stk. 2 

Byerhverv, der kan udøves uden at skabe konflikt med byernes 

øvrige funktioner, kan indpasses i de centrale byområder. 

Stk. 3 

Eksisterende erhvervsområder kan under hensynstagen til arkitektoniske, 

landskabelige og miljømæssige forhold fortættes. 

redegØrelse 

Skanderborg Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner 

inden for industri og fremstilling skal fastholdes og 

styrkes. Kommuneplanen udlægger derfor velegnede 

erhvervsarealer. 

Der åbnes desuden for en fortætning af eksisterende 

erhvervsområder, hvorved der skabes mulighed for, at eksisterende 

virksomheder kan udvide på deres nuværende 

lokalitet. 

Områderne omkring Skanderborg, Hørning, Galten-Skovby 

og Låsby er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser 

(OSD) og for Ry gælder, at områderne øst 

for Ry ligger i indvindingsoplandet til Ry vandværk. Afklaring 

af mulighederne for erhvervsudvikling i disse områder 

afventer dialog med Naturstyrelsen. 

Kommuneplanen åbner mulighed for en række byomdannelser, 

der understøtter et skift i erhvervsstrukturen i byerne. 

Industri og håndværk i baggårde og ældre erhvervsområder 

skal afvikles til fordel for de nye byerhverv. Det vil sige 

virksomheder inden for mode, design, restauration, caféer, 

IT, foto, medie, reklame, sundhed, undervisning m.m. 


34 

Stærke og dynamiske virksomheder er forudsætningen for 

vækst og fortsat højt velfærdsniveau i Skanderborg Kommune. 

Virksomheder, som tilpasser sig de globale vilkår 

indgår i netværk med hinanden og med viden- og uddannelsesinstitutioner. 

Etablering af nye virksomheder er afgørende for dynamik 

og fornyelse og sammen med udvikling i de eksisterende 

virksomheder en forudsætning for vækst. Derfor skal 

virksomhedernes udvikling understøttes bedst muligt især 

gennem Skanderborg ErhvervsUdvikling. 

Indsatsen i Skanderborg ErhvervsUdvikling skal drage mest 

mulig nytte af det fælleskommunale Væksthus Midtjylland 

og det midtjyske Bruxelles-kontor. Videnoverførsel og nyttiggørelse 

af viden er den vigtigste enkeltfaktor for moderne 

videnbaseret erhvervsudvikling. Som led i udbygningen 

af tilbuddene til iværksættere og virksomheder bør samarbejdet 

med de stærke uddannelses- og forskningsmiljøer 

i især Aarhus styrkes, så nærheden til disse miljøer kan 

udnyttes endnu bedre.

2.5 detaIlHandel 


Midtbyer, bydelscentre og lokalcentrene i Skovby bydelen og 

ved Vroldvej i Skanderborg er afgrænset, som det fremgår af 

Kort 2.14 - 2.24. 

Stk. 1 

For lokalcentrene Gl. Rye, Virring, Stjær, Tebstrup, Herskind, 

Voerladegård og Hylke følger afgrænsningen byzonegrænsen 

eller landsbyafgrænsningen. 

Stk. 2 

Områder til særligt pladskrævende varegrupper (butikker, der 

alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, 

havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og beton) 

er afgrænset, som det fremgår af Kort 2.04 - 2.13. 

Stk. 3 

Der kan planlægges for nybyggeri og omdannelse af eksisterede 

byggeri til butiksformål, inden for de rammer, der fremgår af 

tabel 2 og tabel 3. 

Stk. 4 

Der kan ikke planlægges med et bruttoetageareal for de 

enkelte butikker, der er større end angivet i tabel 2 og tabel 3. 

Stk. 5 

Uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre kan der planlægges 

for enkeltstående butikker til et lokalområdes forsyning. 

Butikkens størrelse skal tilpasses lokalområdet, og den 

må max. være 1000 m². Som udgangspunkt vil nye enkeltstående 

dagligvarebutikker ikke kunne etableres nærmere end 

500 m fra anden dagligvarebutik eller afgrænsningen af midtbyer, 

bydelscentre eller lokalcentre. 

Stk. 6 

I tilknytning til tankstationer, idrætsfaciliteter, turistattraktioner, 

uddannelses institutioner og lignende faciliteter kan der etableres 

butikker til brug for de kunder, der besøger anlægget på 

grund af dets primære funktion. 

redegØrelse 

Kommunens detailhandel skal styrkes ved at give mulighed 

for udbygning af butiksområderne i bymidterne i Skanderborg, 

Galten-Skovby, Hørning og Ry. Tilgængeligheden 

til disse midtbyer er god for alle trafikarter. Samtidig gives 

der mulighed for at fastholde og udvikle primært dagligvaretilbuddene 

i kommunens lokalcentre. 

Den økonomiske afmatning har betydet, at detailhandelsstrukturen 

i kommunen ikke har ændret sig væsentligt i 

den forgangne planperiode og at behovet for væsentlige 

ændringer af detailhandelsbestemmelserne ikke er til stede 

i denne planperiode. Kommuneplanen viderefører derfor 

detailhandelsbestemmelserne fra Kommuneplan09, 

der var baseret på detailhandelsanalyse fra 2008. Som 

supplement til den tidligere detailhandelsanalyse fra 2008 

er der gennemført særskilt detailhandelsanalyse for Galten 

midtby i februar 2011. 

Detailhandelsanalyserne viser, at detailhandelsstrukturen i 

Skanderborg Kommune er i overensstemmelse med kommunens 

bystruktur. Skanderborg midtby er kommunens 

primære handelsby. Målt på antallet af udvalgsbutikker skiller 

Skanderborg midtby sig ud, da ca. halvdelen af kommunens 

udvalgsbutikker er placeret her. De øvrige områdecentre 

har et mere begrænset antal udvalgsvarebutikker 

men en veludbygget dagligvarehandel. 

detaIlHandelsreglernes Formål 

• at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i 

de enkelte bydele i de større byer 

• at sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed 

for alle trafikarter, især den gående, cyklende og kollektive trafik 

• at fremme en samfundsmæssig bæredygtig struktur for detailhandel, 

hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede 


OMRåDE TyPE STEDBETEGNELSE AREAL 2012 


36 

DAGLIGVARER UDVALGSVARER I ALT 

Bymidte Skanderborg midtby 13.290 22.930 36.220 

Galten-Skovby 5.900 6.300 12.200 

Hørning 4.800 3.300 8.100 

Ry 3.850 7.650 11.500 

Stilling 3.450 900 4.350 

Låsby 1.700 1.370 3.070 

Bydelscenter Højvang Centeret 3.850 250 4.100 

Skanderborg Bakker 0 0 0 

Lokalcenter Vroldvej (Skanderborg) 950 500 1.450 

Enkeltstående 

butikker til lokal 

forsyning 

Skovby 2.100 200 2.300 

Gl. Ry 620 1.100 1.720 

Virring 390 0 390 

Stjær 450 0 450 

Tebstrup 480 190 670 

Herskind 375 0 375 

Voerladegård 360 0 360 

Hylke 400 0 400 

By- og boligområder 3.380 1.085 4.465 

Landsbyer 665 1.260 1.925 

Skanderborg station 230 0 230 

I ALT 47.240 47.035 94.275 

Tabel 2: Bruttoetagearealer (m 2 ) for dagligvare- og udvalgsvarebutikker i kommunens forskellige områder i 2012

detaIlHandelsbestemmelsernes 

benÆvnelse aF de ForskellIge 

butIksområder adskIller sIg Fra 

de benÆvnelser, kommuneplanen 

I ØvrIgt anvender: 

Midtbyer: 

Afgrænsede midtbyer i eksisterende kommuneplaner. Stilling bymidte og Låsby 

har hidtil været afgrænset og fortsætter som sådanne, da butiksområderne 

fremover skal forsyne kommende byvækstområder. 

Bydelscentre: 

Områder der har været defineret som »Bydelscentre« før de nye bestemmelser 

trådte i kraft 21. juni 2007 kan fortsætte som sådanne med samme ramme 

for udlæg, som i tidligere kommuneplaner. Der kan ikke udlægges nye 

bydelscentre i byer under 20.000 indbyggere. 

Lokalcentre: 

Områder til betjening af en mindre by (lokalcentrene) eller en bydel. Butiksområderne 

ved Vroldvej i Skanderborg og i Skovby opretholdes som lokalcentre 

med nuværende rummelighed. 

Dækningsgraden for handelen med udvalgsvarer i kommunen 

skønnes uændret at være ca. 60. Det svarer til, at 

ca. 40 procent af omsætningen i udvalgsvarer sker uden 

for kommunen. Den relativt lave dækningsgrad skal ses i 

relation til kommunens beliggenhed som nabo til Aarhus. 

Det skønnes fortsat at være Skanderborg og sekundært Ry, 

der har størst dækningsgrader i udvalgsvarehandel. 

dÆknIngsgrad 

Dækningsgraden bruges som mål for detailhandelens styrke og attraktivitet. En 

dækningsgrad under 100 viser, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre 

end indbyggerne forbruger. 


Kort 2.02 og Kort 2.03 viser en modelberegning for handelsbalancen 

i oplandene for henholdsvis dagligvare- og 

udvalgsvarehandelen i Skanderborg Kommune. 

Dagligvarebutik 


Låsby 

Ry 

Galten-Skovby 

Højvangen 

Skanderborg 

Stilling-Gram 

Hørning 

Kort 2.02 Balance mellem dagligvareforbrug og omsætning på byniveau. Inden for de røde 

områder svarer hovedbyens dagligvareomsætning til befolkningen i det afgrænsede områdes 

forbrug af dagligvarer. 

38 

Kort 2.03 Balance mellem udvalgsvareforbrug og omsætning på byniveau. Inden for de primære 

oplande svarer hovedbyens udvalgsvareomsætning til det forbrug, befolkningen i det 

afgrænsede område har af udvalgsvarer. Der er kun foretaget skønnede oplande for udvalgsvarer 

i byer med en dækningsgrad på over 100. I de sekundære oplande forudsætter modelberegningen, 

at forbrugerne inden for de afgrænsede områder også lægger en del af deres 

forbrug udenfor hovedbyen i det afgrænsede områder.

Det fremtidige forbrug og arealbehov 

Udviklingen i omsætningen og forbruget i Skanderborg Kommune danner, sammen med et skøn over antallet af fremtidige kunder 

og deres forbrug, grundlag for Kommuneplanens udlæg af nye butikskvadratmeter til detailhandel. Butikskvadratmetrene ses 

i Tabel 2 og 3. 

OMRåDE 

TyPE 

Bymidte 

Bydelscenter 

Lokalcenter 

Butikker 

til lokal 

forsyning 

STED- 

BETEGNELSE 

Skanderborg 

midtby 

DAGLIG- 

VARER 

RAMME FOR UDByGNING MAX. BUTIKSTØRRLSE 

UDVALGS- 

VARER 

I ALT 

RUMMELIG- 

HED I EX. LP 

DAGLIG- 

VARER 

UDVALGS- 

VARER 

PLADS- 

KRæVENDE 

5.500 20.000 25.500 3.500 2.000 0 

Galten-Skovby 2.000 5.000 7.000 3.000 3.500 1.000 0 

Hørning 1.000 4.000 5.000 5.000 3.500 1.000 0 

Ry 1.000 5.000 6.000 3.470 3.500 1.000 0 

Stilling 3.000 500 3.500 2.500 500 0 

Låsby 1.000 500 1.500 1.000 500 0 

Højvang 

Centeret 

Skanderborg 

Bakker 

Vroldvej 

(Skanderborg) 

1.500 0 1.500 2.000 500 0 

0 0 0 2.000 2.000 0 0 

0 0 0 1.000 1.000 500 0 

Skovby 0 0 0 1.000 500 0 

Gl. Ry 500 500 1.000 1.000 250 0 

Virring 500 500 1.000 1.000 250 0 

Stjær 500 500 1.000 1.000 250 0 

Tebstrup 500 500 1.000 1.000 250 0 

Herskind 500 500 1.000 1.000 250 0 

Voerladegård 500 500 1.000 1.000 250 0 

Hylke 500 500 1.000 1.000 250 0 

By- og boligområder 

500 200 700 500 200 0 

Landsbyer - - - - - 

Skanderborg 

station 

I ALT 23.270 40.700 68.470 

270 0 270 250 0 0 

Tabel 3: Ramme for udbygning af dagligvare- og udvalgsvarebutikker og maks. butiksstørrelser for dagligvare- og udvalgsvarebutikker. 


OMRåDE 

TyPE 

Områder til 

pladskrævende 

varegrupper 

Der er forudsat, at antallet af indbyggere i Skanderborg 

Kommune fortsat vil stige i den kommende planperiode, 

og at der fortsat vil være vækst i privatforbruget, dog betydeligt 

lavere end væksten i perioden 2000–2007. Det er 

endvidere forudsat, at detailhandelen i Skanderborg Kommune 

vil kunne fastholde sin markedsandel inden for 

beklædning og udvalgsvarer i forhold til Aarhus. 

For at underbygge Skanderborgs rolle som hovedby, og 

blandt andet give god mulighed for, at Skanderborg fortsat 

kan få andel af den samlede omsætning, bliver der givet 

mulighed for at udbygge det samlede butiksareal med i 

alt 25.500 m². Dette forventes ikke i nævneværdig grad 

at påvirke handlen i kommunens andre centerbyer eller 

mulighederne for at opretholde butikker i lokalområderne. 

Kvadratmeterantallet ses som en nødvendighed for, at 

Skanderborg kan fastholde sin position i den regionale konkurrence. 

I Galten-Skovby, Hørning og Ry gøres det muligt at udbygge 

det samlede butiksareal med i alt henholdsvis 7.000, 

5.000 og 6.000 m². Sammen med de muligheder for 

detailhandel, der findes i eksisterende lokalplaner, jf. tabel 

2, bliver den enkelte midtby hermed sikret mulighed for at 

udbygge det samlede butiksareal med i alt ca. 10.000 m². 


STED- 

BETEGNELSE 

RAMME FOR UDByGNING MAX. BUTIK- 

STØRRLSE 

Ny UDLæG EKSISTERENDE LP 

Skanderborg 0 3.500 (Godthåbsvej) 1.500 

Højvangen 0 0 5.000 

Stilling 6.500 (Industrivej) 5.000 (Ørstedsvej) 5.000 

Galten 0 

Tabel 4: Ramme for udbygningen af butikker med pladskrævende varegrupper og maks. butiksstørrelse for butikker med pladskrævende varegrupper (m 2 ) 

40 

12.000 (Klank) 

6.500 (Klank Syd) 

1.500 

6.500 

Hørning 5.000 (Hørning Vest) 0 1.500 

Ry 0 7.500 (Kløfthøj) 1.500 

Låsby 5.000 (Mosegårdsvej) 6.000 (Egelykke) 1.500 

I ALT 16.500 40.500 

I butikscentrene i de enkelte bydele og i lokalcentrene bliver 

det gjort muligt at udvide de eksisterende butikker til 

tidssvarende størrelser. Samtidig bliver der givet mulighed 

for at etablere enkelte nye butikker, primært dagligvarebutikker, 

hvis der opstår behov herfor. 

Enkeltstående butikker skal placeres som en del af eller i 

umiddelbar tilknytning til det område, hvor de mulige kunder 

bor. Etableringen af en butik må ikke medføre væsentlige 

trafikale eller støjmæssige gener for omgivelserne. 

Kommuneplanen sikrer en decentral struktur for detailhandelen, 

hvor bil ikke altid er en nødvendighed, fordi afstanden 

mellem boliger og lokale butikker er forholdsvis kort. 

For at give cyklister og fodgængere bedre muligheder for at 

komme til og fra midtbyer og butikkerne i de enkelte bydele 

og lokalcentre, vil de lokale stier løbende blive udbygget.

pladskrÆvende detaIlHandel 

I byområder i tilknytning til de overordnede veje kan det i 

udpegede erhvervsområder gøres muligt at etablere butikker, 

som forhandler særligt pladskrævende varegrupper, 

som ikke umiddelbart kan indpasses i midtbyerne. Det drejer 

sig om butikker, der forhandler biler, lystbåde, campingvogne, 

planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, 

grus, sten og beton. 

Butikker, der forhandler møbler, kan under visse betingelser 

også placeres i erhvervsområder med mulighed for 

pladskrævende butikker. Det forudsætter dog, at det kan 

godtgøres, at der ikke er plads i midtbyerne. Vurdering af, 

om dette er tilfældet, skal ske i forbindelse med en konkret 

ansøgning om etablering af en møbelbutik. 

Skanderborgvej 

Butikker, som er muliggjort efter den tidligere gældende 

lovgivning, kan fortsætte som hidtil i de erhvervsområder, 

de er beliggende i, selvom butikkerne ikke falder ind under 

den nuværende definition af pladskrævende varegrupper 

i Planloven. 

I Skanderborg Kommune udpeges mulighed for butikker, 

der forhandler pladskrævende varegrupper, i de nye 

erhvervsområder i Stilling-Gram, Hørning vest og i Låsby 

vest. Herudover er der mulighed for sådanne butikker i en 

række eksisterende erhvervsområder. Erhvervsområderne, 

der forbeholdes denne type erhverv er afgrænsede, som 

det fremgår af Kort 2.04 - 2.13. 

I Kommuneplanens rammer er der redegjort for, hvorvidt 

alle typer af pladskrævende varegrupper kan etableres 

inden for det enkelte område, og hvor store butikkerne 

må være. I forbindelse med lokalplanlægning skal der 

redegøres for, i hvilke dele af de enkelte områder, butikkerne 

kan placeres. 

I tilknytning til butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, 

må arealet for et byggemarked tilpasses tømmerhandlens 

størrelse og aldrig overstige 2.000 m 2 . 

Christiansmindevej 

Østjyske Motorvej 

SkanderborgvejSkanderborgvej 

Iversvej 

Kort 2.04 Godthåbsvej i Skanderborg 

Solgårdsvej 

Oddervej 


Norgesvej 

Ladegårdsbakken 

Thomas 

Helsteds Vej 

Kort 2.05 Højvangen i Skanderborg 

Kildevej 

Augustas 

Vænge 

41 kapItel 2 –byer 

Godthåbsvej 

Højvangen 

Finlandsvej 

Låsbyvej 

Vroldvej 

Sverigesvej 

Grønnedalsvej 

Frederik d. II`s Allé 

Dronning Sophies Allè 

Danmarksvej 

Kristiansbakken 

Gl Randersvej 

Banegårdsvej 

Grønlandsvej 

Frueringvej 

Stilling Landevej 

Mallinggårdsvej

Niels Bohrs Vej 

Industrivej 

Kort 2.06 Industrivej i Stilling-Gram 

Randersvej 

Ørstedsvej 

Kort 2.07 Ørstedsvej ved Stilling-Gram 


Århusvej 


Århusvej 

Herredsvejen 

Bjertrupdalvej 


Dørupvej 


Skolevej 

Østjyske Østjyske Motorvej Motorvej 

42 



Kort 2.08 Hørning Syd 

Industrivej 

Røddikvej 

Kort 2.09 Klank i Galten-Skovby 

Bøgevænget 

Hvidkildevej 

Klankvej 

Østergårdsvej 

Århusvej 

Silkeborgmotorvejen 

Herredsvejen 

Århusvej 

Erhvervsparken Klank 

Hvedemarken 


Skanderbo

Boeletvej 

Boeletvej 

Tippethøj 

Kort 2.10 Kløftehøj i Ry 

Vessøvej 


Violvej 

Thorsvej 

Anemonevej 

Kort 2.11 Parallelvej i Ry 

Kornblomstvej 

Brunhøjvej 

Maglehøjvej 

Kløftehøj 

Industrivej 

Knudhulevej 

Ellemosen 

Parallelvej 


Bakkelyvej 

Boeletvej 

Pressalitvej 


Egelykke 

Ole Rømers Vej 

Århusvej 

Kort 2.12 Mosegårdsvej ved Låsby 

Hovedgaden 

Hammelvej 

Søndergade 

Kort 2.13 Egelykke i Låsby 

Mosegårdsvej 

Ulvehøjvej 




Egelykke 

Randersvej 

Ole Rømers Vej 

Gl Ravnsøvej 

Århusvej 

Scandiavej 

Elleskovvej 

Gl Århusvej 

Mosegårdsvej 

Ulvehøjvej 


Hammelvej

detaIlHandelen I skanderborg 

mIdtby og lokale butIksområder 

Egholmsvej 

Villavej 

Møllegade 

Kastanievej 

Åhaven 

Møllebakken Skanderupgade 

Vesterskovvej 

Vesterparken 

Lillesøstien 


Mindet 

Adelgade 

Vestergade 

Søtoften 

Emilievej 

Sygehusvej 

Stændervej 

Lillesøvej 

Lillesøstien 

Kulturtorvet 

Kort 2.14 Butiksområdet i Skanderborg midtby 

Parkvej 

Asylgade 

Alleen 

Borgergade 

Bakken 

Skanderborg sikres, som kommunens hovedby, fortsat 

mulighed for en væsentligt forbedret detailhandel. Velfungerende 

dagligvarebutikker og spændende, attraktive 

butikker med udvalgsvarer skal sammen med et attraktivt 

bymiljø og gode service- og kulturtilbud give synergi og flere 

handlende i byen. 

Med åbningen af Bloms Butikker centralt i Skanderborg 

midtby og ved at understøtte et bedre og mere spændende 

shoppingmiljø i Adelgade med fokus på gode opholds- 

og kulturtilbud langs gaden, på torve og pladser og ved 

byens rekreative arealer mod søen, skabes der grundlag 

for mere handel og mere liv i midtbyen. Det er ønsket, at 

Bloms Butikker og åbningen af flere små og spændende 

butikker og cafeer i Adelgades nordligere del, skal medføre 

at flere af kommunens borgere og turister vil nyde en 

»osetur i byen«. 

44 

Skanderborg midtby har en god tilgængelighed for alle trafikanter. 

Tilgængeligheden til midtbyen via Vestergade bliver 

forbedret bl.a. ved en ombygning af krydset Vestergade/Vroldvej. 

Dette vil sammen med en bedre skiltning til 

byens store parkeringspladser kunne nedbringe den parkeringssøgende 

trafik gennem Adelgade og dermed forbedre 

midtbyens shoppingmiljø og trafiksikkerheden for gående 

og cyklende i Adelgade 

Den nuværende afgrænsning af midtbyens butiksområde 

bliver fastholdt. 

I butiksområdet syd for Vestergade opretholdes muligheden 

for at der etableres butikker, der kan passes ind i områdets 

kulturhistoriske miljø, som f.eks. kunstgallerier, kunsthåndværkbutikker 

og lignende. 

De mindre butiksområder ved Vroldvej, i Højvangs Centeret 

og i Stilling udgør de væsentligste alternativer til dagligvarehandelen 

i Skanderborg midtby. De tre områder har en 

god beliggenhed i forhold til de større boligområder i Skanderborg, 

og der er en god tilgængelighed for alle trafikanter 

til områderne. 

Kommuneplanen sikrer, at dagligvarehandelen i disse 

områder kan blive opretholdt og/eller blive udvidet, så 

butikker kan få en tidssvarende størrelse og dermed bevare 

deres konkurrenceevne. Arealet til butikker med udvalgsvarer 

bliver dog begrænset i disse områder for at fastholde 

og styrke Skanderborg midtby. 

I 2012 er der gennemført en lokalplan for en ny dagligvarebutik 

på hjørnet af Vestergade og Vroldvej. Lokalplanen 

omdanner de hidtidige kvadratmetre til udvalgsbutik 

på arealet til dagligvarebutik.

Ottestoften 

Ottestoften 

Mosevangen 

Egevang 

Vroldvej 

Vroldvej 

Plantagevej 

Vroldvej 

Birkevej 

Kort 2.15 Butiksområdet ved Vroldvej 

Korsvejen 

Ryparken 

Skydebanevej 

Stjerneparken 

Tømmervænget 

Vroldvej 

Kirkevej 

Svanevænget 

Møllegade 

Vestergade 

De nye boligområder i Anebjerg vil med tiden få en sådan 

størrelse, at disse kan berettige til et lokalt butiksområde. 

Den kommende Anebjerg Skov deler imidlertid bebyggelserne, 

hvilket betyder, at beboerne i området vil have nemmest 

ved at komme til og fra butikker i henholdsvis Højvangen 

og Stilling. Det vurderes, at det er uhensigtsmæssigt 

at bygge et egentligt nyt butikscenter i tilknytning til Anebjerg. 

I stedet bør de nuværende områder med detailhandel 

i Højvangen og Stilling kunne forsyne det nye område. 

Højvangs Centret er i det store hele fuldt udbygget. Mulighederne 

for at opføre nye butikker er i de forgangne planperioder 

ikke udnyttet. Kommuneplanen fastholder muligheden 

for at udvide dagligvarekvadratmetrene i området. 

Thomas 

Helsteds Vej 

Skolestien 

Kildestien 

Bystien Kildevej 

Kildevej 

Kildeparken 

Kort 2.16 Butiksområdet i Højvangen 

Højvangen 

Højvangens Torv 

Skolestien 


Højvangen 

Kildevænget 

Henrik Hertz Vej 

Mallinggårdsvej 

I butiksområdet i Stilling fastholdes mulighed for at kunne 

udbygges mod sydvest og for at kunne forbedre adgangsforholdene, 

idet der åbnes mulighed for direkte vejadgang 

fra krydset Stilling Byvej/Gramvej til det udvidede område. 

Vinkelvej 

Vestervej 

Alhøjvej 

Stilling Byvej 

Violsti 

Lynghøjvej 


Kort 2.17 Butiksområdet i Stilling 

Østervej 

Århusvej 

Østerstien 

Stationsvej 

Hotelvej 

Thyrasvej 

Bakkevej 

Stadionvej 

Rønnevej 

Bøghsvej 

Søvejen 

Søparken 

Søfaldet 

Søbakken 

Afgrænsning af butiksområdet i Stilling vil gøre området 

mere attraktivt for de nye boligområder i Stilling-Gram og i 

Anebjerg. I forbindelse med en planlagt forlægning af Stil-

Motorvej 

ling Landevej over i Randersvej kan der skabes trafiksikre 

stiforbindelser fra butiksområdet til disse boligområder. 

Da der i sammenhæng med butiksområdet åbnes mulighed 

for en genåbning af et stoppested på nærbanen mod 

Aarhus, vil pendlere kunne handle på vej hjem uden brug 

af bil. 

I takt med udviklingen af Anebjerg kan rammen for ny 

detailhandel udvides i forbindelse med kommende kommuneplaner. 

I Skanderborg Bakker fastholdes udlægget til dagligvarehandel. 

Boligområdets beliggenhed nær Skanderborg Station 

vil motivere beboerne til at benytte offentlig transport, 

og derfor er det hensigtsmæssigt, at der kan handles dagligvarer 

i lokalområdet uden brug af bil. 

Godthåbsvej 

Christiansmindevej 

Godthåbsvej 


Fuglsangsvej 

Kort 2.18 Butiksområdet i Skanderborg Bakker 

Låsbyvej 


Kristiansvej 


Kongefolden 

Frederik d. II's Allé 

Augustas Vænge 


Vængestien 

Elisabeths Vænge 

Endelig fastholdes mulighed for at udvide dagligvarehandelen 

i forbindelse med Skanderborg Station. Udlægget 

gør det muligt at udvide den nuværende kiosk eller oprette 

endnu en kiosk. Udlægget skal sikre, at området kan fungere 

tidssvarende i forhold til de mange nuværende brugere 

og i forhold til brugerne af en evt. kommende Parkér og 

Rejs parkeringsplads ved stationen. 

46 

detaIlHandel I galten-skovby 

Galten-Skovby fastholdes som områdecenter mulighed for 

en relativ stor udbygning af detailhandelen. Udlæg af forholdsvis 

store arealer til nye butikker kan sammen med 

de muligheder, kommuneplanen rummer for nybyggeri og 

renovering af midtbyen, medvirke til at skabe grundlag for 

en modernisering af byens centrale dele. 

Midtbyen har en god tilgængelighed for både bilister og 

for cyklende, da stisystemet i byens grønne struktur forbinder 

de større boligområder med midtbyen. Busterminalens 

placering ved Torvet gør det desuden muligt for pendlere, 

der benytter kollektiv trafik, at handle på vej hjem uden 

brug af bil. 

I et samarbejde med projektforum Galten-Skovby vil der 

blive arbejdet for en mere aktiv og grøn midtby, som kan 

understøtte etableringen af flere nye butikker og medvirke 

til, at borgerne i Galten-Skovby området i højere grad vælger 

at købe ind i lokalområdet frem for at foretage deres 

indkøb i Aarhus. 

De lokale tiltag til at forbedre oplevelserne og shoppingmiljøet 

i midtbyen understøttes af detailhandelsanalysen fra 

februar 2011. Analysen fastslår, at det i forhold til de eksisterende 

boligområder i den nordlige del af Galten-Skovby, 

herunder på Skovby Nygaard, vil være væsentligt at sikre 

en fortsat attraktiv dagligvarehandel omkring Nørregade/ 

Torvet. En fastholdelse af dagligvarehandlen omkring Torvet 

vil samtidig styrke den øvrige handel i Galten midtby, 

idet erfaringen viser, at udvalgsbutikkerne ofte bliver besøgt 

i forbindelse med de daglige indkøb. 

For at sammenbinde Torveområdet med butiksområdet i 

den sydlige del af Søndergade, vil der blive arbejdet for, at 

nye butikker eller eksisterende butikker, der ønsker at flytte, 

lokaliseres inden for det eksisterende butiksområde syd 

for Torvet. Hermed vil butikkerne i den sydlige del af midtbyen 

kunne virke som »ankerbutikker«, der trækker handlende 

mod torveområdet.

Den nuværende afgrænsning af butiksområdet i Galten 

Midtby fastholdes med en mindre afrunding mod syd. 

Udvidelsen betyder, at den eksisterende tankstation omfattes 

af midtbyafgrænsningen. Denne udvidelse af afgrænsningen 

forventes at styrke detailhandlen i midtbyen. 

Det mindre butiksområde i bydelen Skovby fungerer med 

sin centrale beliggenhed som lokalt indkøbscenter for de 

store boligområder i denne del af byen. 

Det er let at handle for pendlere i bil på vej hjem fra arbejde 

eller fra hjemmet på cykel eller til fods. Den nuværende 

afgrænsning af butiksområdet fastholdes. Udover muligheden 

for en enkeltstående butik på Skovlundsvej skabes 

der, af hensyn til ønsket om en koncentration af handelslivet 

i midtbyen, ikke mulighed for yderligere butikker uden 

for midtbyen. 

Søvangen 

Horsevej 

Præstedamsstien 

Høvervej 

Rosenparken 

Præstdam 

Provstevænget 

Præstevænget 

Degnevænget 

Nørrevænget 

Fortevej 

Vestergade 

Søndergade 

Kort 2.19 Butiksområdet i Galten-Skovby 

Bakkevej 

Bytoftvej 

Nørregade 

Tværvej 

Syrenvej 

Svinget 

Torvet 

Røddikvej 

Silkeborgvej 

Elværksvej 

Nytorv 

Virkelyst 

Toftevænget 

Gyvelvej 

Østergade 

Toftevej 

Porskjærvej 

Århusvej 

Skolevej 

Agervej 

Frichsvej 

Østergårdsstien 

Gyvelparken 

Thorsvej 

Lokesvej 

Gyvelparken 

Kattegatstien 

Samsøvej 

Østervangen 

Schødtsmindevej 

Kort 2.20 Butiksområdet i bydelen Skovby 

Tunøvej 

Tinbækstien 

detaIlHandel I HØrnIng 

Mosagervænget 

Æblehaven 

Brombærvænget 

Hørslevvej 

Tinbækparken 

Hørning sikres som områdecenter mulighed for en relativ 

stor udbygning af detailhandelen. 

Butiksområdet består af to mere eller mindre adskilte 

butiksområder ved henholdsvis Nørre Allé og Allécenteret. 

Rambla-planen for torveområdet ved Nørre Allé vil medvirke 

til at skabe synergi i området og forbedre rammerne 

for ophold og aktiviteter på torvet og ved Rådhuspladsen. 

I butiksområdet ved Nørre Allé fastholder kommuneplanen 

mulighed for at bygge højere og indrette nye lejligheder og 

erhverv i etagerne over stueplanet. Dette forventes at kunne 

forbedre butiksområdets muligheder for indtjening og 

dermed skabe grundlag for en ønsket modernisering. 

Hørning midtby har med sin beliggenhed tæt ved Århusvej 

en god tilgængelighed for alle trafikarter. I forbindelse med 

omdannelsen af torveområdet vil der blive etableret bedre 

parkeringsfaciliteter. 


Parkeringspladsen ved Adslevvej vil kunne fungere både i 

forhold til butikkerne på Nørre Allé og i forhold til den øvrige 

midtby. De forbedrede parkeringsmuligheder uden for 

Nørre Allé vil kunne bidrage til at fredeliggøre torveområdet. 

Kommuneplanen fastholder den nuværende afgrænsning 

af butiksområdet i Hørning midtby. 

Toftevej 

Vestervej 

Adslevvej 

Bjertrupvej 

Møllevej 


Kirkevej 

Kort 2.21 Butiksområdet i Hørning 

Møllevænget 

Vester Alle 

Nørre Alle 

Stationsvej 

Rosenstien 

Damager 

Rosenhaven 

Brohaven 

Rosenvænget 

Århusvej 

Nydamshuse 

Kærvej 

48 

detaIlHandel I ry 

Ry sikres, som områdecenter, mulighed for en relativ stor 

udbygning af detailhandelen. Årsagen hertil er blandt andet 

at Ry, på grund af sin beliggenhed længere væk fra den 

overordnede infrastruktur og dermed fra Aarhus, i højere 

grad er »selvforsynende« end de øvrige områdecentre 

i kommunen. 

Siimtoften 

Søvangsvej 

Silkeborgvej 

Allingvej 

Kyhnsvej 

Enghavevej 

Kort 2.22 Butiksområdet i Ry midtby 

Fredensvej 

Kyhnsvej 

Skovstien 

Hostrupsvej 

Klostervej 

Birkevej 

Bytorvet 


Bodalsvej 

Randersvej 

Knudsvej 

Strungesvej 

Møllevej 

Alleen 

Byens eksisterende kvalitetsbevidste udvalgstilbud forventes 

at kunne fastholdes og udbygges. Ikke kun borgerne i 

Ry, men også borgere fra andre dele af kommunen og de 

mange turister, der året igennem besøger Ry, forventes at 

bidrage til den fremtidige handel i Ry midtby. 

Ry midtby har en god tilgængelighed for alle trafikanter. 

Byomdannelsen har blandt andet som mål at forbedre forholdene 

for de bløde trafikanter i midtbyen. Nye, spændende 

og forskelligartede byrum på bl.a. Ry Bytorv og Posthusgrunden 

vil forbedre mulighederne for udendørs aktiviteter 

i forhold til handel og turisme. Samtidig vil de nye 

byrum skabe bedre betingelser for krydsning af Klostervej 

og Skanderborgvej og dermed et forbedret shoppingmiljø 

i hele midtbyen.

Bycenterets sammenhæng med området ved jernbanestationen 

gør det desuden muligt for pendlere, der benytter 

kollektiv trafik, at handle på vej hjem uden brug af bil. 

Thorsvej 


Brunhøjvej 

Kort 2.23 Butiksområde på Parallelvej, Ry 

Industrivej 

Ellemosen 

Parallelvej 

På Parallelvej fastholdes muligheden for den nuværende 

dagligvarehandel. Dagligvarebutikkerne ligger hensigtsmæssigt 

i forhold til den udbygning af Ry, der er sket og 

fortsat sker i Kildebjerg. Der er ikke planlagt nye dagligvarebutikker 

i Kildebjerg. 

Knudhulevej 

Dagligvarebutikkerne ved Parallelvej fremgår ikke af Tabel 2, da de ikke ligger 

i bymidte, bydelscenter eller lokalcenter. Andre steder i kommunen kan der 

også være eksisterende dagligvarebutikker uden for byer, bymidter og lokalcentre, 

som ikke omtales i teksten, da de i størrelse, koncentration og beliggenhed 

ikke vurderes at have så stor betydning, som de to butikker på Parallelvej. 

Boeletvej 

detaIlHandelen I låsby 

Låsby sikres mulighed for en forholdsvis stor udbygning 

af dagligvarehandelen. Hermed vil det blive muligt, at det 

daglige indkøb af fødevarer kan ske, uden at borgerne i Låsby 

skal køre til de nærliggende større byer. 

Skovvej 

Rønnealle 

Toftevej 

Skolevej 

Bakkevej 

Kort 2.24 Butiksområdet i Låsby 

Parkvej 

Byskellet 

Schrødervej 

Lille Tværvej 

Hovedgaden 

Hovedgaden 

Blochgården 

Søndergade 


Århusvej 

Gl Silkeborgvej Århusvej 

Den nuværende afgrænsning af butiksområdet i Låsby 

fastholdes for dermed at koncentrere handelen i byens 

sydlige del. 


Egelykke

2.6 skanderborg 

Skanderborg skal med sine nuværende godt 18.000 indbyggere 

indeholde en lang række funktioner og tilbud, som 

understøtter byens rolle som hovedby og som en vækstby 

i det østjyske bybånd. 

Byen har oplevet en stor vækst de seneste 10-12 år i forhold 

til både bosætning og erhvervsudvikling. Skanderborg 

er kommunens foretrukne sted at bosætte sig, blandt 

andet på grund af en god beliggenhed i forhold til infrastruktur, 

smuk natur og gode kultur- og fritidstilbud. Boligområderne 

i Højvangen og Stilling-Gram er fuldt udbyggede, 

Skanderborg Bakker er næsten udbygget og udviklingen 

af den nye bydel Anebjerg er påbegyndt. I samme 

periode er der sket en fortætning og en højere bebyggelse 

i byens centrale dele, hovedsageligt langs Adelgade. 

Skanderborg midtby har bevaret byens handel på trods af, 

at de nærliggende større byer Aarhus, Horsens og Silkeborg 

har etableret nye indkøbscentre i samme periode. 

Skanderborg kan dog blive endnu mere attraktiv som handelsby. 

Det nye butikscenter Bloms Butikker vil i kombination 

med gode og kvalitetsbevidste dagligvarebutikker, 

spændende udvalgsvarebutikker, hyggelige restauranter og 

opholdssteder give yderligere kundeflow gennem byen. 


50 

unges Ønsker tIl skanderborg 

• Hyggelige og prisbillige samlingssteder for unge, 

for eksempel netcafeer og sportscafeer 

• Flere kædebutikker og trendbutikker for unge 

• Bedre adgang til søen og muligheder for at bade 

• Flere aktivitetsmuligheder på Mindet eller i Byparken, for eksempel 

multibaner og motions-byinventar 

• Spille- og øvesteder for up-coming bands 

• Mere grønt og mere vand i bybilledet 

• Flere ungdomsboliger 

• Lettere adgang mellem Campus Skanderborg 

og midtbyen 

Inspiration fra unge på Campus Skanderborg i forbindelse med den offentlige dialog om 

Udviklings- og planstrategien efteråret 2011 

skanderborgs bydele 

og byudvIklIng 

Skanderborg består af en række bydele adskilt af rekreative 

naturområder i form af skov og sø. Stilling-Gram, Anebjerg, 

Højvangen, Skanderborg midtby og Vrold ligger langs 

den gamle hovedlandevej, og nord for Skanderborg Station 

hægter Skanderborg Bakker sig på midtbyen. 

Stilling-Gram har med sin gode beliggenhed ved sø og 

natur samt tæt på velfungerende infrastruktur oplevet en 

stor vækst gennem de sidste 20 år. Nord for den tidligere 

stationsby er erhvervsområderne langs E45 nu stort set 

fuldt udbyggede, det samme er tilfældet for erhvervsområderne 

på Industrivej. Syd for byens centrum er boligområderne 

langs Virringvej fuldt udnyttede. I byens centrum findes 

en velfungerede dagligvarehandel. Initiativer der kan

forstærke Stilling midtby vil blive understøttet, ligesom der 

vil blive arbejdet for en forbedring af områdets kollektive 

trafik, for eksempel i form af let- og nærbanedrift mellem 

Aarhus og Skanderborg. 

vIsIoner Fra stIllIng-gram 

borgerForenIng 

Stilling-Gram Borgerforening har sommeren 2009 taget initiativ til udarbejdelse 

af en Vision 2020 for byen. Med visionen ønsker borgere, erhvervsliv, foreninger 

og organisationer i Stilling-Gram at markedsføre og synliggøre områdets 

kvaliteter og tilbud og dermed tiltrække og fastholde borgere og erhvervsliv 

i området. Det er ønsket, at visionen bl.a. skal munde ud i en helhedsplan for 

Stilling Midtby, som kan danne grundlag for initiativer og investeringer i området. 

Blandt ideerne kan nævnes: 

• Byfortætning omkring butiksområdet med indpasning af flere boliger 

og kulturelle tilbud 

• Genåbning af Stilling Station 

• Sammenhæng mellem butiksområdet og de rekreative arealer 

mod søen 

• Bebyggelse på boldbanerne på Rønnevej 

• Amfi-scene, outdoor fitness mv. på de rekreative arealer neden for 

boldbanerne 

• Borgerhus, festlokaler mv. på de rekreative arealer mod søen 

• Bedre rammer for friluftsliv langs søbredden og Søvejen 

• Bedre forbindelse fra Stilling Midtby til de rekreative arealer i Teglgraven 

Langs den sydvestlige side af Virringvej begynder den nye 

bydel Anebjerg at vokse frem. Anebjerg, der åbner mulighed 

for op til 1300 boliger, vil blive fysisk opdelt af det 

kommende store skovområde Anebjerg Skov, der med 

tiden kan vokse til 375 ha skov. Dette betyder, at Anebjergs 

to boligdele funktionelt vil knytte sig på hhv. Stilling- 

Gram og Højvangen. Skanderborg vil i takt med udbygningen 

af Anebjerg vokse til over 25.000 indbyggere og boligområderne 

vil understøtte de eksisterende centerområder 

i hhv. Stilling og Højvangen. 

Anebjerg omfatter også Skanderborg Fælled. Skanderborg 

Fælled vil udover idræts- og rekreative faciliteter (boldbaner 

og haller) også rumme mulighed for en række offentlige 

funktioner, herunder et nyt administrationscenter for 

Skanderborg Kommune og andre erhverv med tilknytning 

til områdets anvendelse til idræt og offentlig administration. 

Højvangen er byens største boligområde og indeholder 

desuden Campus Skanderborg med gymnasium, handelsskole, 

10. kl. - og ungdomscenter og folkeskole mm. I tilknytning 

til uddannelsescampus’en findes et butiksområde 

og en svømmehal. 


Skanderborg Bakker er med sin placering tæt på Skanderborg 

Station og midtbyen et attraktivt alternativ til bosætning 

i Aarhus, og tilflytningen til området har været stor 

gennem de sidste 6-7 år. 

Vrold er, pga. af sin meget nære beliggenhed ved skov, sø, 

jernbane og E45, fuldt udbygget. Senest er mulighederne 

for erhverv på arealerne ved Vestermose planlagt. Vrold 

området har stor betydning for afholdelsen af Danmarks 

Smukkeste Festival, som hvert år udnytter de dele af området, 

som ikke er udlagt til boligformål, til festivalcamping. 

På de motorvejsnære arealer mellem Horsensvej og Vroldvej 

planlægges nu for et eventområde, som kan udnyttes 

af Skanderborg Festival Klub til kontorformål, lagerformål 

og afholdelse af et fastsat antal koncerter. 

En velfungerende infrastruktur vil binde de enkelte bydele 

med deres forskellige funktioner sammen. Med bydelenes 

placering langs det overordnede vejnet og jernbanestrækningen 

sikres borgere og erhvervsliv en god mobilitet, 

ligesom grundlaget for en udbygning af infrastrukturen og 

en bæredygtig kollektiv transport vil være til stede. F.eks. vil 

kundegrundlaget til en kommende letbanedrift på strækningen 

blive sikret ved en forsat fortætning og byudvikling 


52 

i bybåndet. For at tilgodese ønsket om, at flest muligt kan 

cykle eller gå til arbejde, skole og fritidsaktiviteter, vil der 

blive arbejdet for at lave et velfungerende stisystem mellem 

de forskellige bydele og herfra til de kollektive trafikforbindelser. 

I hele Skanderborg vil der blive gode muligheder for motion, 

da der overalt i byen er naturområder, som er nemme 

at komme til og fra. Således ligger der skov, landskaber og 

søer mellem alle Skanderborgs bydele. 

Midtby med liv, kvalitet og bypræg 

Skanderborg midtby skal være levende og attraktiv og 

understøtte Skanderborg som kommunens hovedby. 

Bymidten skal opfylde mange behov og ønsker og rumme 

mange muligheder for udvikling. Den skal være en attraktion 

for byens og kommunens borgere, og den er et vigtigt 

udviklingsområde for butikker og byerhverv. Den øgede 

befolkningstilvækst giver muligheder for interessante kultur- 

og erhvervsaktiviteter, som kan skabe liv i bymiljøet for 

borgere, handlende og turister.

Møllegade 

Sølundsvej 

Vestergade 

Kort 2.25 Skanderborg midtby 

Banegårdsvej Adelgade 

Emilievej 

Sygehusvej 

Søtoften 

Asylgade 

Alleen 

Borgergade 

Flere boliger og erhverv i midtbyen 

En mere aktiv midtby fordrer flere »brugere«. Kommuneplanen 

fastholder derfor mulighederne for at etablere flere 

boliger og mere erhverv i midtbyen ved at åbne op for, at 

bymidten gøres tættere med højere bebyggelse langs Adelgades 

strøg og ny bebyggelse inde i karréerne. Der skønnes 

mulighed for at etablere 700 nye boliger og 30.000 

m² butikker og byerhverv. 

Langs Adelgade gives mulighed for at bygge i op til 4½ etage 

langs den centrale del af gaden fra Vestergade til Mindet. 

Der er herudover mulighed for at bygge i 4 etager på 

Søtoften og 6 etager på Gartnerigrunden ved Lille sø. 

Ønsket om at bygge højt og tæt skal altid afvejes i forhold 

til ønsket om at skabe en smuk og harmonisk midtby og at 

sikre midtbyens bevaringsværdige bygninger. Afvejningen 

vil blive baseret på Skanderborg Kommunes kommuneatlas 

over bevaringsværdige bygninger, samt den kommende 

arkitektur- og facadepolitik. Der vil normalt ikke blive givet 

tilladelse til nedrivning eller større ombygninger af bygninger 

med høj bevaringsværdi. Bygninger med middel bevaringsværdi 

vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde. 

Låsbyvej 

Vroldvej 

Kirkevej 

Egholmsvej 

Møllegade 

Vestergade 

Sølundstien 

1½ etager 

2 etager 

2½ etager 

Krøyer Kielbergs Vej 

Banegårdsvej 

Skanderupgade 

Villavej 

Vesterskovvej 

Kort 2.26 Etagerhøjder i Skanderborg midtby 

Nørre Alle 

Emilievej 


Nørregade 

Sygehusvej 

Søtoften 

Sølystvej 

3 etager 

3½ etager 

4 etager 


Parkvej 

Asylgade 

Oddervej 

Adelgade 

Alleen 

Borgergade 

4½ etager 

6 etager 

6½ etager

I de øvrige dele af midtbyen, hvor bygningerne i højere 

grad skal bruges til boligformål, er højden på bygningerne 

lavere og tætheden mellem dem som udgangspunkt mindre. 

I den ældre og mere bevaringsværdige del af midtbyen 

fra Adelgade til Dyrehaven fastholdes de nuværende 

strukturer for bebyggelse og højden på bygningerne for at 

bevare områdets kulturhistoriske værdi. 

På den ubebyggede tidligere gartnerigrund ved Vestergade/Sølundstien 

er der planlagt for en højere bebyggelse 

på 6 etager. 

På Søtoften er der fortsat muligheder for en yderligere 

byfortætning. På de ældre erhvervsarealer langs Søtoftens 

vestlige side åbner kommuneplanen mulighed for en højere 

bebyggelse i op til 4 etager. Bebyggelsen skal fremtræde 

som et særligt byggeri, der med vægt på arkitektoniske 

kvaliteter og bæredygtighed indskriver sig som noget 

specielt i bybilledet. Bebyggelsen skal aftrappes mod søen 

og der skal gennem området sikres offentlig adgang til og 

langs Lillesø. 

I området ved Krøyer Kielbergs Vej og langs Banegårdsvej 

kan der også ske en byfortætning. Kommuneplanen åbner 

for en højere bebyggelse i op til 6½ etage på den nuværende 

parkeringsplads ved Krøyer Kielbergs Vej. Den nye 

bebyggelse skal underordne sig Kielberghus (Frølageret). 

Udnyttes denne nye mulighed og de eksisterende muligheder 

for 2½ etages byggeri i området i øvrigt, vil denne 

del af byen kunne fremstå mere bymæssigt og skabe 

bedre visuel sammenhæng mellem stationsområdet og 

midtbyen. For at tilgodese de lette trafikanter fra stationen, 

Skanderborg Bakker og boligområdet i øvrigt sikres mulighed 

for en stiforbindelse gennem området mod Skanderborg 

midtby. 

Det bliver også muligt at bygge højere og tættere på udpegede 

omdannelses- og udviklingsområder langs indfaldsvejene 

Vestergade og Møllegade og ved Skanderborg Station. 

En fortætning og omdannelse af disse områder skal 

ske efter en samlet områdeplanlægning for disse områder, 

som nærmere redegør for bygningernes arkitektoniske 

fremtræden, trafikale følger m.m. En sådan områdeplanlægning 

vil sættes i gang, når der vurderes at være belæg 

for en omdannelse af hele eller væsentlige dele af områderne, 

og vil ske i en åben dialog med alle interessenter i 

de enkelte områder. 


54 










Arkitektur og design 

Kommuneplanen gør det muligt at omdanne og fortætte 

midtbyen. Dette skal følges op af en bevidst satsning på at 

øge kvaliteten i det nuværende bybillede. Byens kulturmiljøer 

og bevaringsværdige bygninger skal gøres mere synlige, 

og byens rum, gader og torve skal fremstå smukke og 

gøres attraktive at bevæge sig i og opholde sig på. Visioner 

og politikker for bæredygtighed, klimatilpasning og sundhed 

skal kunne afspejles i midtbyerne. F.eks. kan en klimasikring 

af midtbyerne tilføre byens rum kvaliteter i form 

af vandrender, træer og beplantninger mv. Samtidig kan 

en bevist satsning på, at byens rum skal anvendes af alle 

generationer og til mere bevægelse og leg gøre byerne 

mere attraktive for borgere, handlende og turister. 

I Skanderborg som i de øvrige byer vil der for midtbyen 

eller udvalgte dele af midtbyen blive udarbejdet retningslinjer 

for facader, skilte, beplantning, belægninger, byinventar 

som belysning, bænke og lignende. Sådanne retningslinjer 

vil blive udarbejdet i tæt dialog med byens handlende, 

borgere og fagfolk.

Ny bebyggelse kan som udgangspunkt opføres i moderne 

og tidssvarende stil under iagttagelse af bebyggelsens tilpasning 

til de omkringliggende bebyggelser. 

I områder og gadestrækninger med høj samlet bevaringsværdi 

skal nybyggeri udføres, så helheden bliver bevaret 

og fuldendt. Det gælder især Borgergadekvarteret, området 

omkring det nuværende rådhus og strækningen ad Adelgade 

fra Vestergade, Slotsholmen og til Dyrehaven. 

Også midtbyens parkeringspladser skal udformes med øje 

for kvalitet, arkitektur og design, og pladserne skal være 

velafskærmede mod tilgrænsende baggårdsbebyggelse. I 

det omfang det er muligt, skal større nye parkeringspladser 

etableres som parkeringskældre eller integreres i nyere 

større bebyggelser som tilfældet er i Bloms Butikker. 

Tilgængelighed i midtbyen 

En intim og levende bymidte kræver, at de besøgende kan 

komme let frem til midtbyen og færdes trygt heri. 

Der er i juni 2011 udarbejdet en plan, der viser flere modeller 

for en ny og mere levende Adelgade. Arbejdet er sket 

i tæt dialog med Skanderborg Cityforening, Skanderborg 

Grundejerforening og repræsentanter for Bloms Butikker 

og Ll. Nyhavnsprojektet. Planen viste, at Adelgade formentlig 

er for lang og for bred og det handelsmæssige potentiale 

for spinkelt til, at gaden kan fungere som en egentlig 

gågade. Det påpeges dog, at trafikken i gaden bør minimeres, 

hvis der skal skabes bedre mulighed for flere spændende 

by-aktiviteter i gadebilledet og der angives forskellige 

muligheder for en ombygning af Adelgade. 

En trafikanalyse fra foråret 2012 viser, at de igangværende 

tiltag i midtbyen, herunder opførelsen af Bloms Butikker, 

Lille Nyhavn og bebyggelse på Gartnerigrunden, vil skabe 

en mindre trafikforøgelse gennem Adelgade. Forøgelsen 

forventes ikke i sig selv at nødvendiggøre en ombygning 

af Adelgade. En forbedret skiltning og henvisning til ledige 

p-pladser vil kunne forbedre tilgængeligheden ved at lede 

den parkeringssøgende trafik via Vestergade til midtbyen 

og de store parkeringspladser vest for Adelgade. 

På sigt kan der imidlertid blive behov for en ændret trafikafvikling 

på en del af Adelgade, hvis midtbyens handelsmæssige 

potentiale ikke skal forringes. En ændret trafikafvikling 

kan forudsætte, at der skabes en bagadgang til de 

store p-pladser vest for Adelgade. En sådan bagadgang kan 

skabes ved et gadegennembrud fra Sygehusvej til Adelgade 

og kan foretages flere steder. Adelgade vil, som hidtil, 

lejlighedsvis afspærres og fungere som gågade i forbindelse 

med særlige kultur- eller handelsdage. 

Der kan ligeledes etableres nye hastighedsdæmpende foranstaltninger 

med det formål at forbedre Adelgades kvaliteter 

som shoppingområde og samtidig øge sikkerheden 

for gående og cyklende. Disse tiltag skal placeres og udformes 

så de giver bybilledet mere kvalitet og skaber en række 

forbindelser på tværs af gaden og mod Byparken og 

søen. Ved at lukke Ole Lund Kirkegaards Stræde og Asylgade 

fra Adelgade til Parkvej for gennemkørsel, kan der skabes 

bedre og flottere forbindelser fra Adelgade til Byparken. 

Byparken kan med andre ord trækkes op i byen, bl.a. 

ved en bevist planlægning for belægninger, beplantninger 

og vand i gadebilledet. 

Der kan ligeledes etableres nye hastighedsdæmpende foranstaltninger 

med det formål at forbedre Adelgades kvaliteter 

som shoppingområde og samtidig øge sikkerheden 

for gående og cyklende. Disse tiltag skal placeres og udformes 

så de giver bybilledet mere kvalitet og skaber en række 

forbindelser på tværs af gaden og mod Byparken og 

søen. Ved at lukke Ole Lund Kirkegaards Stræde og Asylgade 

fra Adelgade til Parkvej for gennemkørsel, kan der skabes 

bedre og flottere forbindelser fra Adelgade til Byparken. 

Byparken kan med andre ord trækkes op i byen, bl.a. 

ved en bevist planlægning for belægninger, beplantninger 

og vand i gadebilledet. 


Ved belægningsskift, mere grønt og mere vand i bybilledet få en sammenhæng på tværs af Adelgade fra Ole Lund Kirkegaards Stræde til Kulturhuset (Illustration: BM Arkitekter) 

Perler på en snor 

Området for detailhandel i Skanderborg midtby bliver som 

udgangspunkt opretholdt. Ved åbningen af Bloms Butikker 

får midtbyen en handelsmæssig attraktion, som forventes 

at kunne tiltrække og fastholde flere kunder fra byen og 

dens bydele og fra oplandet. 

Ved at gøre det muligt at udvide eksisterende butikker og 

skabe mere spændende og kvalitetsbevidste livsstilsbutikker 

i nye eller renoverede sidebebyggelser i øvrige dele af 

midtbyen, kan der skabes en synergieffekt, der gør handel 

i hele byen mere spændende. 


56 

Det må forventes, at nye mode- og kædebutikker vil søge 

en placering tæt på det nye center ligesom den igangværende 

tendens, at de eksisterende butikker flytter til ledige 

lokaler nær centeret, vil fortsætte. 

Denne udvikling åbner mulighed for, at bylivet kan udvikles 

som »perler på en snor«. Mens mode- og kædebutikkerne 

vil koncentrere sig omkring det nye center, vil del nordlige 

del af gaden i stedet kunne tiltrække de mere specielle 

butikker, for eksempel livstils- og trendbutikker, små caféer 

o.lign. En udvikling der allerede er begyndt.

Lille Nyhavn 

20 m 

Kulturtorvet 

Bloms Butikker 

Kort 2.27 Byens attraktioner ligger som »perler på snor« og synergien kan udnyttes. 

Realiseringen af tankerne om Ll. Nyhavn nær Kvickly åbner 

byen mod søen og kan skabe en rolig og afslappet atmosfære 

i denne del af byen. Åbningen af Adelgade mod 

søen må dog ikke forringe oplevelsen af Adelgades sammenhængende 

gadeforløb. 

Ved Kvickly bevares muligheden for adgang til søen. Den 

nuværende parkeringsplads ved Kvickly kan bebygges, hvis 

der bliver etableret en parkeringskælder/hus til erstatning 

for de nuværende og nødvendige parkeringspladser til den 

nye bebyggelse. Ny bebyggelse skal som udgangspunkt 

være facadebebyggelse langs Adelgade, og der skal ved 

en bebyggelse af området sikres offentlig adgang til søen 

og udlæg af offentligt tilgængelige arealer langs hele grundens 

søbred. 

De muligheder der hermed åbnes for i den nordlige del 

af byen imødekommer de ønsker som byens unge har 

givet udtryk for i forbindelse med den offentlige dialog om 

Udviklings- og planstrategien efteråret 2011. 

Mindet med aktiviteter for unge. (Illustration: BM Arkitekter) 

På Adelgade på strækningen mellem Bloms Butikker og Ll. 

Nyhavn vil aktiviteter i området ved Kulturhuset kunne binde 

gadens sydlige og nordlige dele sammen. En forbedret 

sammenhæng mellem Ole Lund Kirkegaards Stræde på 

tværs af Adelgade og en bedre udnyttelse af Kulturhustorvet 

til ophold og oplevelser, for eksempel ved beplantning 

og læafskærmning, kan gøre området til en central plads, 

hvor bylivet udfolder sig til hverdag og på særlige kultur- og 

handelsdage. 

(Illustration: BM Arkitekter) 


De nuværende bestemmelser, som hindrer, at større facader 

mod Adelgade kan indrettes til banker, ejendomsmæglere 

eller liberale erhverv, vil blive ført videre. Disse erhverv 

vil blive henvist til at etablere sig i etagerne over gadeplan, 

i sidegader og i de nye udviklings- og omdannelsesområder 

langs indfaldsvejene. 

I området langs Adelgade syd for Vestergade åbner Kommuneplanen 

fremover kun mulighed for mindre butikker, 

som f.eks. kunsthåndværkerbutikker, der naturligt vil kunne 

passes ind i områdets kulturhistoriske miljø. 

Byparken 

Ved at gøre adgangene og forbindelserne mod Byparken 

mere interessante, kan der skabes bedre betingelser for, at 

Byparken bliver en oase med et intenst og mangfoldigt friluftsliv. 

Kommuneplanen sikrer derfor en bedre udnyttelse 

af arealerne bag Adelgades facade på strækningen fra Kulturhuset 

mod syd. Der åbnes for nye bebyggelser, der kan 

udnytte den gode beliggenhed mod søen til mindre butikker 

og cafémiljøer og for, at der kan skabes flere adgange 

på tværs fra Adelgade og til Parkvej. Asylgade fra Adelgade 

til Parkvej kan samtidig indrettes med butikker og aktiviteter, 

der leder fodgængere til Byparken og Kulturhuset. 

Kulturhus, Bibliotek, 

Biograf og Café 

Niveau III I 

Vandfald 

Va Vandfald a 

Niveau u II 

Vendeplads 

A 

Parkering 

Asylgade 

Parkering 


Parkvej 

Picnic og Grill 

Parkering 

Plateau/terrasse e kan evt. vt etableres 

på kulturhus ul 

Kulturhus Niveau Ni II 

under parkering med facade og 

udsigt over Skanderborg Sø 

Byparken – skitse 

Parkvej 

kælkebakken 

Parkering 

Parkvej 

Vandtrapper 

Danse 

Scene 

Niveau I 

Stor Grøn plads 

A 

Boldspil 

Am Teater 

Parkering 

Niveau III 

Niveau II 

Niveau I 

Bådesejlads 

Leg og bevægelse 

Legepladsen 

Udendørs Fitness 

Sti 

Princip Snit AA 

Balance Park k 

Beach Volley 

Skanderborg Sø 

Kano og Kajak 

Bådebro 

58 

Kulturhuset har siden sin opførelse oplevet en stadig større 

tilstrømning af aktiviteter og ønsker om arrangementer. 

Derfor arbejdes der for at muliggøre en udvidelse af 

bygningen, for eksempel ved at udvide bygningen inde i 

Byparkens skrænt. En sådan udvidelse vil sikre, at udsigten 

mod parken og søen ikke brydes af ny bebyggelse. Udvidelsen 

vil samtidig kunne bidrage til at skabe mere liv i parken. 

Tilsvarende vil en realisering af ønske om placering 

af et søbad i parken kunne bidrage til mere liv i området. 

Vest for Adelgade 

Området vest for Adelgade vil fortsat blive prioriteret som 

ankomst- og parkeringsområde for midtbyens butikker og 

øvrige funktioner. Byens største parkeringspladser er placeret 

på Møllegade, i forbindelse med Bloms Butikker og på 

Søtoften. Vestergade er og vil fortsat være prioriteret som 

primær adgang til disse parkeringspladser, mens Møllegade 

er prioriteret som skolevej. En forbedret skiltning mod 

Vestergade og midtbyens parkeringspladser vest for Adelgade, 

sammen med en ombygning og trafikregulering af 

krydset Vestergade/Vroldvej og krydset Vestergade/Sygehusvej 

skal flytte flere biler fra Banegårdsvej til Vestergade 

og dermed nedbringe den parkeringssøgende trafik gennem 

Adelgade. 

Kapaciteten på Møllegades parkeringsplads kan øges 

væsentlig ved at etablere et dæk på pladsen, så der kan 

parkeres på flere dæk. I forbindelse med en ombygning af 

parkeringspladsen kan der indtænkes en højere bebyggelse 

langs Møllegade. Bebyggelsen kan anvendes til en kombination 

af butik, beboelses- og erhvervsformål. Den nuværende 

busterminal på Møllegades parkeringsplads vil ved 

en bebyggelse af grunden kunne flyttes til en ny placering 

for eksempel i tilknytning til Sundhedscenteret. 

Det forventes, at aktiviteterne i Sundhedscenteret, der drives 

af Hospitalsenhed Horsens, vil øges de kommende 

år med flere tilbud inden for sundhed og forebyggelse. I 

samme karré planlægger Skanderborg Kommune et plejecenter 

langs Vestergade. De større bygninger, der tidligere 

indeholdt »amtscentralen« (VIA) vil også kunne rumme 

aktiviteter inden for sundhed, forebyggelse, pleje og rekreation. 

Karréen, der har en god beliggenhed tæt på midtbyen, 

vil samlet set kunne omdannes til en form for sundhedscampus. 

Der vil blive arbejdet for en bedre sammenhæng 

inden for karréen og for en øget synergi mellem 

områdets tilbud.

På Søtoften er der gennem de sidste 10-12 år opført en 

række attraktive bylejligheder med let adgang til shoppingområdet 

og tæt på naturen omkring Lillesø. Udviklingen af 

området til et intimt og attraktivt boligområde skal understøttes 

også i den kommende planperiode. Eksisterende 

erhverv inden for området, som ikke skaber konflikter i forhold 

til beboelserne kan fortsætte og eventuelt udvides i 

begrænset omfang. Ny bebyggelse i området skal udnytte 

områdets placering og indarbejde fremtidssikrede klimahensyn, 

for eksempel ved at indtænke sol, skygge og vand 

i bebyggelsen. Som for ny bebyggelse på Gartnerigrunden 

skal der også i dette område sikres adgang for offentligheden 

til Lille Sø. Antallet af eksisterende offentligt tilgængelige 

parkeringspladser skal opretholdes inden for området. 

Stationsområdet 

Skanderborg Station er af historiske grunde placeret udenfor 

bymidten i det oprindelige Skanderup Sogn og by. I takt 

med udviklingen er de to byer vokset sammen og strækningen 

fra midtbyen og til stationen blevet bebygget med 

boliger og spredt erhverv. Stationsområdet og området 

omkring Krøyer Kielbergs Vej er med tiden også blevet et 

trafikknudepunkt med mange krydsende trafikanter i bil, 

bus, tog, på cykel eller gående. 

Udbygningen af Skanderborg Bakker nord for stationen har 

forstærket områdets karakter af knudepunkt og understreget 

behovet for en mere hensigtsmæssig trafikafvikling for 

alle trafikarter og for at området ved stationen, Krøyer Kielbergs 

Vej og langs Banegårdsvej tilføres et mere bymæssigt 

præg for at mindske den visuelle og psykologiske afstand 

mellem området og midtbyen. 

Der er i 2012 gennemført analyser af mulighederne for at 

fortætte området ved Krøyer Kielbergs Vej og langs Banegårdsvej. 

På baggrund af disse analyser er det vurderet, at 

området kan inddeles i tre kategorier. Området langs Banegårdsvej, 

som på den vestlige side er præget af en meget 

uensartet bebyggelse, bør sikres mulighed for en bymæssig 

bebyggelse, området ved Regnbuevænget, som kan 

karakteriseres som et rent boligområde, bør som sådan 

opfattes som del af villabyen op mod Skanderup Kirke 

og endelig området fra Regnbuevænget og til p-pladsen 

på Krøyer Kielbergs Vej, der har potentiale som en højere 

by. Kielberghus (det tidligere frølager) bør fortsat være 

områdets varetegn og ny højere bebyggelse underordne 

sig denne karakteristiske og historiske bygning. En fortæt- 

ning af området skal desuden iagttage de væsentlige indsigter 

mod Skanderup Kirke. En ny højere bebyggelse her 

kan opføres i 6½ etager. Der skal i det videre arbejde med 

området være fokus på områdets funktion som trafikknudepunkt. 

Antallet af eksisterende offentligt tilgængelige 

parkeringspladser skal opretholdes inden for området og 

der skal sikres en trafiksikker adgang for de lette trafikkanter 

fra stationstunnellen mod midtbyen og midtbyens skoler. 

Der blev i 2000/2001 gennemført en helhedsplan for stationsområdet. 

Planlægningen havde til formål at optimere 

områdets tilgængelighed og sikre mulighed for, at stationen 

kunne fungere som en Parker og Rejs station. Derfor 

indeholdt planen mulighed for et stort antal parkeringspladser 

på arealerne nord for sporarealet og på arealerne 

syd for sporene med indkørsel fra Oddervej. Ønsket om, 

at Skanderborg Station fortsat fungerer som en vigtig station 

på jernbanenettet Aarhus-København er ikke blevet 

mindre i takt med Skanderborgs vækst. Derfor vil der fortsat 

arbejdes på at forbedre forholdene omkring stationen. 

Det er også ønsket, at der på arealerne øst og vest for stationen 

kan opføres erhvervsbyggeri. En byfortætning i dette 

område vil bidrage til ønsket om at understøtte den kollektive 

transport, herunder ønsket om letbanedrift. 

Den kulturhistoriske bydel 

Skanderborg har unikke kvaliteter som en attraktiv by at bo 

og arbejde i og som oplevelse for besøgende og turister. 

Omdannelse og renovering skal derfor ske med øje for 

god arkitektur og under hensyn til det kulturhistoriske miljø. 

Midtbyens ældre bydele og gadestrækninger skal gøres 

synlige, og der skal skabes forbindelse mellem fortid og 

fremtid. Borgergadekvarteret, området omkring det nuværende 

rådhus og strækningen fra den sydlige del af Adelgade, 

Slotsholmen og til Dyrehaven, kaldet Kongebyen, ligger 

ideelt for at binde byens historie sammen. 

Der er udarbejdet en bevarende lokalplan for dele af området 

og der er udarbejdet en designmanual for renovering 

af områdets veje og pladser. Hermed skabes rammer for et 

kvalitetsløft af området. Ved en samling af den kommunale 

administration, vil det nuværende rådhus kunne omdannes 

til nye funktioner, for eksempel mindre byboliger for 

unge og ældre. 


en bÆredygtIg og 

klImasIkret mIdtby 

Grønne 

vægge 

En bæredygtig by er som udgangspunkt en tæt by. Bygges 

der tæt spares på areal- og energiressourcerne. Der skabes 

også de bedste forudsætninger for at udnytte og udbygge 

den kollektive trafik, mulighederne for at cykle og gå til sine 

gøremål og til de offentlige og private servicetilbud. Derfor 

åbner kommuneplanen for en byfortætning i form af 

mulighed for højere bebyggelser og tættere bebyggelser 

på centrale steder i Skanderborg. 

En bæredygtig by er ikke kun en tæt by, men også en by, 

der er rar at være i og som skaber gode og sunde rammer 

for befolkningen. Derfor skal der ved byfortætning være 

stor fokus på at opretholde eksisterende eller skabe ny 

grønne oaser som kan benyttes til rekreation og ophold. 

Grønne åndehuller skal have en høj kvalitet uanset størrelsen. 

I en tættere by kan grønne oaser for eksempel udføres 

som opholdsarealer på byens tage. 


Hvide tage El-biler 

Grønne tage 

med nyttehaver 

Intelligent energi 

Affaldssortering 

Pulszone 

Væksthus 

Rekreative 

Cykelparkering 

Rekreativ udnyttelse 

grønne områder Letbane 

og -stier 

af overfladevand 

Solfilm 

60 

Solstrøm 

Lavenergiruder 

Solvarme 

Underjordisk 

parkering 

Illustration med inspiration fra Mandag Morgen: »Sustainia« 

Når der bygges nyt eller renoveres i midtbyen skal der også 

være fokus på, at nye tiltag er klimasikrede. Bebyggelse bør 

indrettes så de udnytter sol og varme bedst muligt, facader 

og gårdmiljøer bør indrettes, så arealerne kan udnyttes 

optimalt i forhold til sol og skygge, og der skal i videst mulig 

omfang arbejdes med, at regnvand afledes i åbne systemer. 

Ligeledes skal der ved indretning af de nye bebyggelser 

være fokus på energibesparelser og genanvendelse. 

I forbindelse med ombygning og renovering af gader og 

pladser i midtbyen vil der også blive arbejdet med at disse 

områder klimasikres bedst mulig og bliver så bæredygtige 

som mulige. At plante træer, udnytte sol, åbne regnvandssystemer 

og indarbejde genanvendelighed kan tilføre 

midtbyen nye aktiviteter og kvaliteter. Vandløb og grønne 

oaser kan for eksempel skabe hyggelige og interessante 

byrum for alle aldre og byinventar til genanvendelse og 

energibesparelse kan gøres til små hverdagsattraktioner, 

som gør bæredygtighed og klimasikring nærværende og 

interessant.

Vrold 

Signatur 

Boligareal 

Erhvervareal 

Off.formål 

Skov 

Skanderborg 

Bakker 

Nyt boligareal 

Nyt erhvervsareal 

Nyt off.formål 

Naturområde 

stØrre byvÆkstområder 

Højvangen 

SKANDERBORG 

Boligområder 

I de forgangne planperioder har der været stor interesse 

for at bosætte sig i Skanderborgs forskellige boligområder. 

Områderne, der alle har forholdsvis let adgang til natur og 

god infrastruktur, har kunnet tiltrække mange nye borgere. 

De værdier, som kendetegner disse områder i dag, skal 

sikres, så områderne også i fremtiden kan være attraktive 

boligområder. Samtidig skal nye boligområder planlægges 

så de på moderne vis kan danne ramme om et godt 

hverdagsliv. 

Perspektiv bolig 

Perspektiv erhverv 

Perspektiv off.formål 

Rekreativt område 

Randersvej 


Anebjerg 

Ny vej 

Ny sti 

Industrivej 

Kort 2.28 Bolig- og 

erhvervsområder, Skanderborg 


Anebjerg 

Der er i forrige planperiode gennemført en helheds- og 

kvalitetsplanlægning for den nye bydel Anebjerg. Med 

planlægningen for Anebjerg viser Skanderborg Kommune, 

hvordan kommunen ønsker at skabe tidssvarende nye 

boligområder, der både er bæredygtige og klimasikrede og 

kan danne ramme om et sundt og godt hverdagsliv. De 

høje standarder for at skabe ny by i Anebjerg er brugt som 

inspiration i forbindelse med udviklingen af nye boligområder 

andre steder i kommunen. 

Anebjerg bydelen bliver på nænsom vis passet ind i det 

smukke, kuperede landskab mellem Højvangen og Stilling- 

Gram. Det nye boligområder skal være varierede og oplevelsesrige 

med god kontakt til landskabet og det nye skov- 

og naturområde, Anebjerg Skov. For også at sikre, at de 

eksisterende boligområder i Højvangen og Stilling-Gram får 

fornøjelse af de landskabelige værdier og den nye skov og 

natur, vil de nye boligenklaver blive placeret som øer i landskabet. 

Bebyggelserne yderst i øerne er mere åbne, mens 

bebyggelserne inde i enklaverne er tættere og mere intim. 

Udviklingen af Anebjerg forventes at skulle ske over de 

kommende 15-20 år, og derfor er der i planen for området 

skabt stor fleksibilitet, så de enkelte enklaver kan imødekomme 

skiftende efterspørgsel på boligtyper. Kommuneplanens 

rækkefølgeplan fastlægger en etapevis udbygning 

af området. 

For at opnå en høj grad af bæredygtighed vil bebyggelsestætheden 

i de enkelte enklaver være højere end i f.eks. 

almindelige parcelhusområder. Orientering i forhold til sol 

og vindretninger er også tænkt ind i områdets indretning. 

Inden for området vil udvalgte enklaver blive reserveret 

0-energihuse. Overordnet bidrager skovrejsningen i øvrigt 

til et positivt CO 2 -regnskab for området. 

Regnvand vil blive afledt i grøfter og åbne vandløb og genåbning 

af dræn og vandløb, oprensning af vandhuller og 

indretning af nye regnvandssøer vil ikke kun klimasikre 

området mod oversvømmelser, men også bidrage til oplevelserne 

i både skovområdet og den nye bydel. 

Skovens indretning vil ske i et tæt samarbejde mellem 

Naturstyrelsen, Skanderborg Kommune og et nedsat brugerråd 

med lokale repræsentanter. Der vil blive løbe- og 

motionsruter, opholds- og skovturspladser til brug for familier 

m.v. 


62 

w 

Højvangen 

Institution 


Institution 

Ny vej 

Skovrejsning 

Tæt-lav 

Åben-lav 

4 

Tæt-lav 

Tæt-lav 

Åben-lav 

Åben-lav 

Tæt-lav 

Åben-lav 

FælleshusTæt-lav 

Åben-lav 

Åben-lav 

5C 

Fælleshus 

Illustration, helhedsplan for Anebjerg 

1 

5B 

Tæt-lav 

Institution 

Åben-lav 

Tæt-lav 

Fælleshus 

5A 

Tæt-lav 

Åben-lav 

Anebjerggårdsvej 

2A 

Tæt-lav 

Fælleshus 

Åben-lav 

Skovrejsning 

Åben-lav 

2C 

Tæt-lav 

Fælleshus 

Fælleshus 

Tæt-lav 

Gram 

Åben-lav 

Tæt-lav 

Tæt-lav 

Åben-lav 

Åben-lav 

Fælleshus 

6 

2B 

Virringvej 

Fælleshus 

Tæt-lav 

Åben-lav 

Åben-lav 

3A 

Fælleshus 

Tæt-lav 

Åben-lav 

3B 

Åben-lav 

Tæt-lav 

Nærheden til Fælleden vil blive udnyttet. Fritidstilbuddene 

på Fælleden kan suppleres og udnyttes i sammenhæng 

med skovens mange rekreative tilbud. Også indplaceringen 

af offentlige institutioner og andre relaterede funktioner 

på Fælleden kan skabe en god synergi mellem Anebjerg 

og Fælleden. 

Korsvejen 

Udover Anebjerg er der alene udlagt et mindre boligområder 

ved Korsvejen tæt på Skanderborg midtby. I området 

kan opføres bebyggelse i op til 3 etager. Området ligger på 

en sydvestvendt skråning, og kommuneplanen fastlægger, 

at denne placering skal udnyttes til at etablere en bæredygtig 

bebyggelse baseret på vedvarende energi. 

Området er imidlertid belastet af støj fra E45, Skanderborgvej 

og jernbanen. Før der kan ske en lokalplanlægning 

for området skal det nærmere undersøges, om områdets 

bebyggelse kan placeres og indrettes, så Miljøstyrelsens 

støjgrænser kan overholdes i området. 

Fruering

Perspektivområder til boligformål 

Anebjerg vurderes, sammen med byfortætning i midtbyen, 

at indeholde byggemuligheder til hele planperioden, 

og kommuneplanen udpeger derfor ikke perspektivområder 

ved Skanderborg. 

Mulighederne for nye perspektivområder til boligformål 

ved Fruering er ved at blive undersøgt. Planlægning for 

byvækst ved Fruering vil ske således, at landsbyens særpræg 

og kvaliteter bevares og under respekt for de landskabelige 

og kulturhistoriske kvaliteter, der findes i området. 

Erhvervsområder 

Kommuneplanen rummer mulighed for at etablere ca. 

30.000 m² nyt erhverv i midtbyen. De nye kvadratmeter 

skal dels findes i de forøgede muligheder for at bygge langs 

Adelgades centrale del, dels i de udviklingsområder, der er 

udpeget i midtbyen og langs midtbyens indfaldsveje. Disse 

nye erhvervsarealer forventes at kunne opfylde den efterspørgsel 

på nye lokaler til kontor- og liberale erhverv i de 

centrale dele af Skanderborg, der har været i tidligere år. 

Liberale erhverv og kontorerhverv vil supplere bylivet og 

ikke give anledning til miljøkonflikter i forhold til de borgere, 

der bor i de mange nye boliger, der samtidig åbnes for 

i midtbyen. 

Industrivej 

I Skanderborg er der udlagt nyt område til håndværksvirksomhed 

og lettere erhverv i forlængelse af Industrivej i 

Stilling-Gram. Inden for området kan der i øvrigt placeres 

butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, som 

f.eks. biler, både og lignende. Området er let tilgængeligt fra 

det overordnede vejnet via kollektiv trafik og på cykel. I forbindelse 

med en lokalplanlægning for området skal behovet 

for bedre trafikafvikling i den vestlige del af det eksisterende 

erhvervsområde, som indeholder både boliger og 

erhvervsvirksomheder, vurderes. 

Randersvej 

Ved Stilling er udlagt erhvervsområder langs Randersvej, 

hvorfra der er let adgang til E45. Områderne er velegnede 

til transportrelaterede erhverv og andre erhverv, der har 

gavn af nær beliggenhed til god infrastruktur. På grund af 

områdets beliggenhed på OSD må der kun etableres virksomheder 

som er mindre grundvandstruende, og der skal 

i den videre planlægning indarbejdes bestemmelser, der 

sikrer, at området og områdets virksomheder i sin etablering 

og drift ikke skaber risiko for grundvandet. 

Vrold 

I Vrold er det motorvejsnære areal ved Vestermose planlagt 

til kontorformål. Planlægningen sikrer, at ny bebyggelse 

passes smukt ind i områdets landskab og natur, og giver 

byen en flot »port« mod sydvest. Der arbejdes for at etablere 

de sydvendte ramper til E45, som vil have stor betydning 

for erhvervsområdet. 

Perspektivområder til erhvervsformål 

I Kommuneplanen udpeges perspektivarealer til erhvervsformål 

i forlængelse af Ørstedsvej nord for Stilling og ved 

Christiansmindevej nord for Skanderborg. Områderne i forlængelse 

af Ørstedsvej kan ikke udlægges til erhvervsfomål 

før der er sket en afklaring af grundvandsproblematikken i 

området. For området ved Chrisitansmindevej gælder, at 

der skal ske en afklaring af områdets trafikbetjening førend 

området kan udlægges til erhvervsformål. 

Offentlig service 

Skanderborg skal som hovedby indeholde kommunens 

væsentligste offentlige servicetilbud. 

Rådhus på Skanderborg Fælled 

Kommuneplanen åbner mulighed for at placere et nyt 

samlet kommunalt administrationscenter sammen med 

kommende multihaller og sportsfaciliteter på Fælleden og 

i tilknytning til det store nye skov- og boligområde Anebjerg. 

En placering sammen med idrætsfaciliteter kan skabe 

synergi og sikre liv og aktiviteter i området hen over hele 

dagen. Der vil være mulighed for tilknytning af andre funktioner 

for eksempel sportskollegier, svømmehal og liberale 

erhverv. 

Bedre idrætsfaciliteter på Fælleden til både breddeidrætten 

og eliteidrætten vil også kunne bidrage til at profilere 

Skanderborg som hovedby og styrke sammenhængskraften 

i kommunen. 


Kulturhuset 

Kulturhuset har gennem de mere end 10 år, stedet har fungeret, 

vist sin berettigelse. En kommende udvidelse af bygningen 

vil ifølge en udarbejdet helhedsplan skabe plads til 

flere og større kulturaktiviteter. Flere og nye aktiviteter i Kulturhuset 

vil samtidig bidrage til at skabe mere liv i Skanderborg 

midtby og gøre det mere attraktivt for borgere fra 

andre egne af kommunen og for turister at besøge Skanderborg. 

For de unge skal der vedvarende fokuseres på at skabe 

gode og trygge steder at udfolde sig, også i lokaler og 

byrum, som er mindre storslåede end Kulturhuset, og som 

i højere grad tiltrækker unge. 

Dyrehaven 

Der er i 2010 udarbejdet en helhedsplan for Skanderborg 

Dyrehave. Planen har til formål at afveje de mange ønsker 

og hensyn til skovområdets anvendelse og overlevelse. 

Planen blev udarbejdet i tæt dialog mellem kommunens 

borgere, interessegrupper og, byrådet. Planen sikrer, at skoven 

kan overleve både som naturområde, som rekreativt 

besøgsmål og som årligt festivalområde. 


64 

Campus Skanderborg 

Campus Skanderborg indeholder nu Niels Ebbesen Skolen, 

Ungdomscenter Skanderborg (10. klasse og ungdomsskole), 

Skanderborg Gymnasium og Skanderborg-Odder 

Center for uddannelse (handelsskole, HF, HTX, VUC og kursusafdeling). 

Herudover har en afdeling af Silkeborg Social 

og Sundhedsskole til huse på Skanderborg-Odder Center 

for uddannelse. 

Campus Skanderborg vil gennem skabelse af fælles og 

attraktive studiemiljøer kunne tiltrække og motivere endnu 

flere unge til at tage en uddannelse. Samtidig vil den øgede 

mulighed for at veksle mellem ungdomsuddannelserne 

og sammenstykke en uddannelse på tværs af flere uddannelsesretninger 

kunne nedbringe frafaldet.

Folkeskoler, fritidstilbud og institutioner 

I Skanderborg findes tre større folkeskoler samt to privatskoler. 

De tre folkeskoler Morten Børup Skolen, Niels 

Ebbesen Skolen og Stilling Skole har alle overbygning og 

er placeret i henholdsvis midtbyen, Højvangen og Stilling- 

Gram. Disse tre skoler skal tilsammen betjene Skanderborg 

i fremtiden. Skolerne ligger tæt på grønne områder, 

som kan indgå i undervisningen og skabe rammer for mere 

bevægelse i skolen. I tilknytning til de tre folkeskoler findes 

SFO og klubfaciliteter. Også disse tilbud ligger tæt på grønne 

områder. 

Der findes en række daginstitutioner i Skanderborgs forskellige 

bydele. Heraf fem integrerede institutioner. I Anebjerg 

er der udlagt arealer til nye institutioner. 

Der vil i forbindelse med planlægning for nye institutioner 

blive arbejdet for gode stiforbindelser mellem boligområderne 

og institutionerne. Tilsvarende vil der blive arbejdet 

for at forbedre trafiksikkerheden, så skoleelever kan færdes 

sikkert til og fra skole samt mellem skole og fritidstilbud. 

Sundhedscenteret 

Skanderborg Sundhedscenter er ejet af Region Midtjylland 

med Hospitalsenhed Horsens som driftsherre. 

I Sundhedscenteret findes private praksis, blandt andet 

almene læger, tandlæger, speciallæger, fysioterapeuter og 

psykologer. Endvidere findes en række hospitalsambulatorier, 

f.eks. medicin, ortopædkirurgi, gynækologi, jordemodercenter 

og blodbank. I det omfang centerets lokaler 

ikke anvendes til sundhedsfaglige formål er der indrettet 

kommunale tilbud i sundhedscenteret, f.eks. dagtilbud 

for ældre, tilbud for sindslidende, sundhedscafé for alle 

borgere og det kommunale sundhedscenter med borger- 

og patienttilbud indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. 

Der vil, i det omfang disse aktiviteter ikke kan rummes 

i centeret, blive fundet alternative lokaler med en central 

placering. 

Plejecentrene 

I Skanderborg ligger to plejecentre – Møllehjørnet i midtbyen 

og Kildegården i Højvangen. Møllehjørnet ligger i samme 

karre som Sundhedscenteret. I løbet af de kommende 

år vil der blive opført yderligere plejeboliger langs Vestergade. 

Karreen er et af flere udviklingsområder, som gennem 

en områdeplanlægning skal gennemgå en mere omfattende 

planlægning i dialog med kommunens borgere, heriblandt 

særligt brugerne af tilbuddene i området. 

Handicap og socialpsykiatritilbud 

Skanderborg Kommune har landets største specialiserede 

bo- og aktivitetstilbud for voksne udviklingshæmmede. 

Sølund, som er hjem for ca. 230 beboere, er en del af 

bybilledet i Skanderborg. Både Sølunds beboerne og borgerne 

i kommunen nyder godt af naboskabet. Sølund ligger 

i naturskønne omgivelser nær Dyrehaven, hvor både 

Sølunds beboere og kommunens øvrige borgere nyder at 

færdes. Det skal ved nybyggeri og nyanlæg på såvel Sølund 

som i midtbyen sikres, at dette positive samspil opretholdes 

og forbedres. 


InFrastruktur 

veJe 

Skanderborg midtby og Skanderborg Bakker 

I Skanderborg midtby vil flere byomdannelsesprojekter 

give behov for flere nyanlæg og ombygninger af eksisterende 

veje. 

I forbindelse med opførelsen af flere nye butikker og bolig- 

og erhvervslejemål i midtbyen vil trafikken på de centrale 

veje i midtbyen vokse og Vestergade få større betydning 

som indfaldsvej til den sydlige del af midtbyen og de større 

P-pladser vest for Adelgade. Der vil blive arbejdet for en 

forbedret henvisning og skiltning, samt en forbedret trafikafvikling 

og øget trafiksikkerhed i området Vestergade, Møllegade 

og Vroldvej. 

I dag anvendes en del af parkeringspladsen ved Møllegade 

som busterminal for regionale rutebiler. Denne funktion 

kan flyttes til arealet foran Sundhedscenteret. Dette forudsætter, 

at der gennemføres ændringer af Sundhedscenterets 

parkeringsforhold. 

I Skanderborg Bakker forlænges Dr. Sophies Allé til Ladegårdsbakken. 

I samme forbindelse vil Thomas Helsteds 

Vejs eksisterende tilslutning til Ladegårdsbakken blive lukket 

og i stedet tilsluttet det nye kryds mellem Dr. Sophies 

Allé og Ladegårdsbakken. Edelsborgvejs tilslutning til Ladegårdsbakken 

lukkes ligeledes og får i stedet adgang fra Dr. 

Sophies Allé. 


66 

Behovet for en forbedring af trafikafviklingen ved Skanderborg 

Station vil løbende blive vurderet. Det er endnu ikke 

afklaret, om Låsbyvej fortsat skal være alternativ adgang fra 

Skanderborg Bakker, efter at Dr. Sophies Allé er videreført 

til den endelige tilslutning til Ladegårdsbakken. I så fald skal 

krydset ved Låsbyvejs udmunding forbedres sådan 

• at udkørselsmulighederne fra pladsen foran stationen 

bliver bedre 

• at fodgængere og cyklister kan færdes sikkert i krydset 

• at en Parkér og Rejs parkeringsplads kan gøres mulig 

nord for jernbanesporene. 



Nørregade 

Kort 2.29 Infrastruktur, Skanderborg 


Oddervej 

Danmarksvej 

Thomas 

Helsteds Vej 

Vrold 

Realiseringen af erhvervsområdet ved Vestermose nord for 

Vroldvej vil medføre øget trafik, og trafikken på Vroldvej vil 

stige, når der etableres sydvendte rampeanlæg til motorvejen. 

Vroldvej er skolevej og indfaldsvej til byen, og har mange 

ud- og indkørsler direkte fra vejen. Trafikstigninger på 

Vroldvej vil forøge behovet for trafiksikkerhedsforbedringer 

og krydsningsmuligheder for de lette trafikanter. 

Butik 

områ

Højvangen og området ved Højvangscenteret 

Trafikken på første del af Højvangen frem til Højvangs Centeret 

er intensiv. Derfor er der i 2011 etableret en rundkørsel 

ved Indkørsel til Skanderborg Campus på Højvangens 

Torv. 

For sikre bedre udkørselsforhold fra centerområdet planlægges 

en rundkørsel ved Kildevej 

Anebjerg 

I forbindelse med udviklingen af det nye byområde Anebjerg 

planlægges 

• at færdiggøre Frueringvej 

• at forlænge Skolestien, Digterstien, Fuglestien og Jægerstien 

i tunnel under Frueringvej 

• at videreføre Skolestien fra Højvangen til Stilling-Gram 

via en stitunnel under Virringvej. 

I 2011 er der gennemført trafiksanering af Vestermøllevej 

gennem Fruering. I efteråret 2012 gennemføres yderligere 

tiltag for at skabe bedre trafiksikkerhed på Storhøjvej, 

Vestermøllevej og Gl. Gramvej. 


For en øget tilgængelighed til E45 planlægges en forlægning 

af Stilling Landevej over i Randersvej. Dette forventes 

at ville nedbringe trafikken gennem Stilling-Gram. 

I forbindelse med en udvidelse af butiksområdet i Stilling- 

Gram planlægges 

• ny vejadgang til centeret fra krydset 

Stilling Byvej/Gramvej 

• lukning af Lynghøjvejs nuværende tilslutning til 

Stilling Byvej/Århusvej. 

Ved beslutning om etablering af nærbanestation i Stilling- 

Gram vil der skulle ske en fornyet vurdering af de foreslåede 

trafikale ændringer. 

Skanderborg-Stilling-Gram-Hørning 

Der skal gennemføres en større udbygning af Stilling Landevej 

og Randersvej mellem Skanderborg og motorvejstilslutningsanlægget 

på Randersvej. Trafikmodelberegninger 

viser, at den forventede udbygning af Skanderborg Bakker 

og Anebjerg vil der medføre fremkommelighedsproblemer. 

I forbindelse med udvidelsen af blandt andet Stilling Landevej 

mellem Højvangen og Stilling-Gram, men også i forbindelse 

med de øvrige vejændringer mellem Hasselager 

og Skanderborg skal der forberedes for en senere placering 

af en letbaneforbindelse igennem Hasselager, Hørning, 

Stilling-Gram og Skanderborg frem til busterminalen/jernbanestationen. 

Banen bliver placeret inden for det nuværende 

vejprofil eller i direkte tilknytning til vejanlægget. 

Der vil blive arbejdet for at gøre bymidterne i Stilling-Gram 

og Hørning fredeligere for trafik. Der er allerede gennemført 

forskellige tiltag for at fremme dette, men en egentlig 

fredeliggørelse vil nødvendiggøre »omfartsveje« uden om 

de centrale bycentre. På den måde ledes den uvedkommende 

transittrafik uden om bycentrene. 

Banedanmark har planer om at udskifte broen, som krydser 

jernbanen umiddelbart syd for Hørning på Skanderborgvej, 

inden for en kortere tidshorisont. Dette gør det 

aktuelt at forlænge Niels Bohrs Vej til Skanderborgvej og 

ændre tilslutningen til Herredsvej. Hermed vil der kunne 

skabes en »omfartvej«, der kan lede trafikken fra E45 mod 

Hørning syd uden om Stilling-Gram midtby og på sigt uden 

om Hørning midtby. 

En ændring af Niels Bohrs Vejs status til primær trafikvej gør 

det nødvendigt at opklassificere og udvide vejen. 


gangog cykelstIer 

Gode gangog stiforbindelser i byen har stor betydning, 

blandt andet for boligområdernes attraktive niveau og 

mulighederne for at have et sundt liv. Velbeliggende stier 

skal derfor forbinde Skanderborgs mange forskellige bydele 

og byfunktioner og grønne områder med hinanden. 

De mange nye muligheder i midtbyen giver behov for en 

række stier mellem de større parkeringspladser vest for 

Adelgade og til oplevelsesområderne øst for Adelgade. Ole 

Lund Kirkegaards Stræde indgår som en blandt flere forbindelser 

mellem den store parkeringsplads på Møllegade 

og shoppinggaden. 

Godthåbsvej 

Ryparken 

Vroldvej 

Sortesøstien 


Låsbyvej 


Mågevej 

Sølundsvej 

P B Lunds Vej 

Egholmsvej 

Møllebakken 

Dyrehaven 

Enghavevej 

Banegårdsvej 

Villavej 

Vibevej Bakkestien 

Skanderborg 

Sortesøstien 

Sti eget tracé 

Sti langs vej 

Kort 2.30 Gang- og cykelstier i Skanderborg 

Adelgade 

Vestergade 


Sølystvej 

Lillesøvej Asylgade 

Slotsholmen 

Alleen 

Cykelbane 

Ny sti 

Solgårdsvej 

Fredensborgvej 

Oddervej 

Næsset Stien 

Skolestien 

68 

Sundhedscenteret, og en eventuel terminal til rutebiler i 

forbindelse hermed, forbindes med Adelgade via stiforbindelse 

gennem Dagmarcenteret. Gennem Bloms Butikker 

vil der blive skabt mulighed for forbindelse fra områdets 

mange p-pladser og til Adelgade. 

I det ældre boligområde Egholmskvarteret skal mulighederne 

for at etablere stier på tværs fra Møllegade til Banegårdsvej 

og langs Skanderup-bækken undersøges. Stien 

vil kunne binde kvarteret og midtbyen bedre sammen. En 

restaurering og åbning af Skanderup-bækken på de strækninger, 

der i dag er rørlagte, vil desuden have stor rekreativ 

værdi for de omkringboende. 

Ud over disse tværgående stier skal der arbejdes for rekreative 

forbindelser til byens søer på 

• strækningen fra Kvickly til Byparken 

• strækningen fra Adelgade syd for Vestergade 

mod Dyrehaven. 

Stierne til og langs byens søstrækninger vil kunne indgå i 

en sammenhængende sti rundt om Skanderborg Sø. En 

række faciliteter og oplevelser, som badebroer, kajakudlejning, 

shelters og lignende vil kunne øge anvendelsen af 

en sådan sti.

Den nye bydel Skanderborg Bakker ligger som en ø afskåret 

fra midtbyen af større trafikanlæg. Det er vigtigt for bydelens 

tilknytning til midtbyen, at området kobles op på midtbyen 

med trafiksikre stier. Derfor vil der blive arbejdet for 

• at etablere en ny stibro mod Nørregade 

• at videreføre stien fra jernbanetunnellen mod midtbyen 

• at forlænge stien langs Dr. Sophies Allé til stisystemet i 

Højvangen. 

Fra Vrold vil den nye cykelsti langs Vroldvej øge trafiksikkerheden 

for cyklisterne fra denne bydel. Ved etablering af 

erhvervsbyggeri ved Vestermose skal behovet for at forlænge 

stiforbindelsen og sikre bedre krydsninger undersøges. 

Højvangen, Stilling-Gram og Anebjerg skal også knyttes til 

midtbyen via forbedrede stier. 

Derfor vil der blive arbejdet for 

• at færdigetablere Skolestien gennem Anebjerg til 


• at trafiksikre forbindelsen fra Skolestien og til Skanderborg 

midtby via Sølyst-kvarteret. 

I Stilling-Gram skal gangog cykelstierne fra de store boligområder 

på strækningen langs Virringvej og Anebjerg til 

Stilling-Gram midtbys butiksområde og evt. kommende 

nærbanestation forbedres. Dette kan ske i forbindelse med 

en kommende omlægning af trafikken fra Stilling Landevej 

over i Randersvej og en deraf mulig aflastning af hovedlandevejen 

gennem Stilling-Gram. 

I Stilling-Gram vil der desuden blive arbejdet for stier fra 

• Stilling-Gram mod motorvejslommen 

• Stilling-Gram mod Vitved langs Stilling Sø 

• Stilling-Gram mod Blegind langs Stilling Sø 

• Stilling-Gram mod Jeksendalen via erhvervsområderne 

nord for Stilling-Gram. 

Stierne skal være attraktive og trygge at anvende. Plantning 

af træer langs stierne og i byrummet i øvrigt kan synliggøre 

sammenhængene mellem stierne og byrummene og virke 

motiverende for bevægelse og motion. 

parkerIng 

Flere skal kunne færdes sikkert og bekvemt til fods, på 

cykel eller via kollektiv transport. Dette vil dog ikke betyde, 

at bilen helt kan undværes til f.eks. indkøbsture eller til 

varetransport. Kommuneplanen lægger op til, at der etableres 

effektive parkeringsanlæg, og at parkering samtidig 

gøres mindre synlig i bybilledet. Derfor vil der blive arbejdet 

for 

• at udvide den eksisterende parkeringsplads på Møllegade 

til to dæk evt. indbygget i en ny facadebebyggelse 

langs Møllegade 

• at flytte busterminalen på Møllegades parkeringsplads til 

en mere central placering ved Sundhedscenteret 

• at forbedre adgangen til parkeringspladserne i 

Løvbjerg-karréen og langs Parkvej ved en udvidelse 

af Alléen. 







opretholdes. Anvendes nuværende offentligt tilgængelige 



Der vil blive arbejdet for, at der i samarbejde med DSB 

kan etableres en større Parkér og Rejs parkeringsplads ved 

Skanderborg Station. Dette vil ske for at forbedre mulighederne 

for parkering ved stationen og for at sikre, at stationen 

er tidssvarende og kan byde på gode faciliteter for de 

rejsende. Der reserveres således areal til en Parkér og Rejs 

parkeringsplads nord for jernbanesporene og med adgang 

fra Låsbyvej. Kommuneplanen sikrer to mulige vejadgange 

til parkeringspladsen. Beslutning om hvilken af disse, der 

skal etableres, vil blive truffet ved beslutning om etableringen 

af Parkér og Rejs parkeringspladsen og vil afhænge af 

de trafikale forhold på Låsbyvej. 


2.7 galten-skovby 

Galten-Skovby er med sine godt 8.000 indbyggere kommunens 

næststørste by. Byen har som noget helt specielt 

mange grønne arealer, der strækker sig gennem byen og 

giver sammenhæng mellem de forskellige bydele. Det ses 

mest markant ved den grønne adskillelse mellem boligområdet 

og erhvervsområdet i Skovby bydelen og ved 

idrætsanlægget ved Klank. Østergårdsstien forbinder Galten-Skovbys 

forskellige boligområder og skal på sigt forlænges 

til Galten Vest. 

Galten-Skovby har gennem de seneste årtier haft en markant 

vækst, der blandt andet har medført at det oprindelige 

Galten og det oprindelige Skovby på det nærmeste er vokser 

sammen. Denne udvikling vil blive understøttet når det 

nye boligområde Skovby Nygaard er udbygget 

Byens kvaliteter som en attraktiv by for nye borgere og 

nye virksomheder skal understøttes ved at skabe mulighed 

for en indbydende midtby og et attraktivt handelsområde. 

Privat investeringsvilje skal resultere i, at midtbyen styrkes 

med flere grønne områder og hyggelige torve, som giver 

mulighed for forskellige kulturelle aktiviteter. Samtidig skal 

indfaldsvejene til byen gøres smukkere, så de virker indbydende 

og giver følelsen af at være kommet til et attraktivt 

byområde. Der vil være fortsat fokus på den specielle grønne 

struktur, der udgør byens rygrad. 

Projektforum Galten-Skovby arbejder bl.a. med realisering af ny bynær skov syd tindbækken. 


70 

proJektForum galten-skovby 

Projektforum Galten-Skovby er dannet i 2011. Projektgruppens målsætning er 

at medvirke til at gøre lokalsamfundet attraktivt for bosætning og erhvervsudvikling. 

Projektgruppen arbejder med en række tiltag som tilsammen vil styrke 

Galten-Skovby som stedet »hvor det gode liv leves«. Blandt ideerne kan 

nævnes: 

• Gennemtænkning af Galten Midtby 

• Lokale historier på farten 

• Grønne oplevelser i Lyngbygaard Ådal 

• Oplevelser og aktivitetsrum i bymiljøet 

• Østergårdsstien som »stimotorvej« 

• Skovby-skoven

Bymidte og byudvikling 

Galten-Skovby fungerer som områdecenter for den nordlige 

del af kommunen. Byens naturlige opland strækker sig 

fra Låsby til Harlev og fra Sjelle og Herskind i nord til Nørre 

Vissing og Stjær i syd. Det forholdsvist store opland er baggrunden 

for, at midtbyen har bevaret mange butikker med 

både udvalgsvarer og dagligvarer. 

På trods af de forholdsvis mange butikker i midtbyen er 

den store udfordring at gøre det meget lange shoppingområde 

til en god oplevelse. 

Kommuneplanen opretholder rammerne for udviklingen af 

især midtbyen. Ud over at give detailhandelen gode vilkår, 

åbner kommuneplanen også mulighed for at bygge flere 

boliger i midtbyen og etablere mere liberalt erhverv. Ved 

at give mulighed for at bygge tættere og højere bliver det 

attraktivt for investorer at indgå i projekter, der fremmer 

byomdannelsen. Hermed kan skabes en positiv spiral for 

udviklingen af midtbyen. 

Kommuneplanen lægger op til, at den lange udstrækning, 

som midtbyen har i dag, skal deles op i forskellige oplevelser 

og på denne måde udnytte længden til fordel for bylivet 

i midtbyen. Inden for hele strækningen vil der være 

mulighed for at etablere butikker. I den nordlige del af byen 

omkring torvet åbner kommuneplanen for at bygge tættere 

og lave et mere intenst handelsstrøg. En trafiksanering 

nord for krydset Søndergade/Røddikvej vil kunne understøtte 

muligheden for at indrette et velfungerende og hyggeligt 

shoppingmiljø med plads til udeservering og aktiviteter 

i gaden. 

Inspirationsfoto 

De grønne områder omkring Præstedamsøen og ved 

Bytoften kan trækkes ind i henholdsvis Søndergades sydlige 

del og i området ved Torvet. Der skal være mindre trafik 

i hovedgaden, og midtbyen opdeles i forskellige områder 

med hver sin profil, som henholdsvis Den grønne by, Den 

høje by, Den tætte by, Torvene og Bytoften. 

Den grønne by 

Den første etape fra Århusvej til Røddikvej er den grønne 

by, som i et åbent område byder velkommen til bymidten. 

Langs den vestlige side af Søndergade skabes mulighed for 

at opføre tre etagers enkeltstående huse, såkaldte punkthuse, 

i et parklignende terræn og samtidig etablere stier 

og muligheder for aktivitet som f.eks. en legeplads. Langs 

den østlige side af Søndergade mod Fakta og Super Brugsen 

vil plantning af flere træer og buske, og en forskønnelse 

af de grønne arealer og parkeringsarealer kunne forstærke 

det grønne indtryk. 

Det er ønsket, at byens port trækkes frem til krydset mellem 

Søndergade og Røddikvej. Placeringen af byporten på 

dette sted har flere fordele. Dels kan der etableres en trafiksikker 

løsning for fodgængere og kørende, og dels kan 

placeringen være med til at reducere fornemmelsen af et 

meget langstrakt gadeforløb. 

Den høje by 

Anden etape er den høje by fra Røddikvej til Porskjærvej. 

For at give strækningen den identitet, som er savnet i området, 

bliver der givet mulighed for op til fire etagers sluttet 

byggeri langs det relativt brede gadeforløb. Derved bliver 


der mulighed for at etablere et stort antal boliger, liberale 

erhverv, kontor og service, hvilket kan være med til at skabe 

liv og aktivitet i området. Friarealet mellem husene kan, 

foruden trafikafvikling, anvendes til ophold og leg i grønne 

omgivelser. 

Ud for den eksisterende sti mellem Præstedam og Søndergade 

kan der etableres et torv for på den måde yderligere 

at skabe en plads for aktiviteter og ophold i midtbyen. 

Ved en samling af den kommunale administration i Skanderborg, 

vil det tidligere Galten Rådhus, der nu fungerer 

som servicecenter kunne omdannes til nye funktioner. 

Den tætte by 

Tredje etape er den tætte by fra Porskærvej til Fortevej. For 

at give området endnu mere karakter af tæthed bliver det 

muligt at bygge i op til 2½ etage. Stueetagen bliver forbeholdt 

detailhandel med åbne butiksfacader mod gaden. 

Vejen fra Porskærvej til Fortevej kan ændres til en sivegade, 

der dæmper hastigheden. 

På både Torvet og i den tætte by ligger butikkerne med 

åbne facader ud til områderne. Her skal provinsbyens 

charme og karakter bevares og videreudvikles. Området 

ønskes åbnet mod Bytoften for at opnå en vekselvirkning 

mellem det aktive butiksstrøg og den aktive park. I den 

tætte by giver kommuneplanen mulighed for f.eks. caféer 

med udeservering, gode mødesteder og gode muligheder 

for ophold. 


72 

Torveområdet og Bytoften 

I Kommuneplanen er der mulighed for at der kan etableres 

nye torve, der er indbydende og hyggelige, og som 

supplerer Bytoften sådan, at handlende kan gå mellem de 

to områder. 

Torvene vil i sammenhæng med Søndergade fra Porskjærvej 

til Torvet kunne gøres bilfrie. 

Bytoften er i høj grad med til at styrke kvaliteterne i midtbyen. 

Den åbne park giver mulighed for læ, skygge, sol og 

byder på mange muligheder for kulturelle arrangementer, 

markedsdage, udeservering samt leg og bevægelse. Bytoften 

skal derfor tænkes sammen med udviklingen på Torvet, 

så områderne har et fælles arkitektonisk udtryk og kobles 

sammen. Projektforum Galten-Skovby arbejder på initiativer, 

der støtter op omkring disse visioner, og på at få Østergårdstien 

til i højere grad at fungere som »stimotorvej« mellem 

byens boligområder og torveområdet. 

Silkeborgvej 

Vestergade 

Kort 2.31 Galten-Skovby midtby 

Fortevej 

Præstdam 

Søndergade 

Nørregade 

Torvet 

Østergade 

Porskjærvej 

Røddikvej 

Skolevej 

Århusvej

Fornyelse af shoppingområdet 

Midtbyens shoppingområde strækker sig fra Århusvej langs 

Søndergade til Torvet og langs Nørregade til Fortevej. 

Shoppingområdet er i dag koncentreret i to områder, der 

ligger henholdsvis mod syd ved Super Brugsen og mod 

nord omkring Torvet. Butiksområdet i Skovby bydelen er 

færdigudbygget, dog er der mulighed for at etablere liberalt 

erhverv i forbindelse med området. Til supplering af lokalområdets 

dagligvarehandel er der inden for de seneste år 

opført en butik på Skovlundsvej. 

På trods af byens nærhed til de mange tilbud i især Aarhus, 

har Galten-Skovbys detailhandel kunnet holde trit 

med udviklingen i den forgangne planperiode, især gælder 

dette dagligvarehandelen. 

Kommunens detailhandelsundersøgelser peger på, at Galten-Skovby 

har mulighed for at kunne forbedre handelen, 

blandt andet ved at der bliver afholdt flere kulturelle arrangementer 

i midtbyen og ved at skabe bedre faciliteter. Dette 

harmonerer med de initiativer som projektforum Galten-Skovby 

har igangsat for bl.a. at forskønne midtbyen og 

skabe bedre rammer for aktiviteter på Torvet, for eksempel 

markedsdage, lejlighedsvis udeservering og spændende 

musikarrangementer. 

Galten-Skovby bliver som områdecenter sikret muligheden 

for en relativ stor udbygning af detailhandelen. De mange 

nye udlæg til nye butikker og til udvidelser af eksisterende 

butikker skal sikre, at den ønskede opkvalificering af midtbyen 

kan realiseres. Ved at skabe en mere spændende og 

levende by med flere butikker forventes det, at borgere i 

Galten-Skovby vil lægge en endnu større del af deres handel 

i byen. 

Den seneste detailhandelsundersøgelse, som er fra 2011, 

fastslår, at det, inden for den gældende detailhandelslovgivning, 

ikke er muligt at udvide detailhandelsområdet yderligere 

mod syd. For at understøtte handelslivet omkring 

torvet og bakke op om de initiativer, som byens borgere 

har igangsat for at fremme bylivet, åbner kommuneplanen 

muligheder for at udvide dagligvaretilbuddene omkring torvet. 

En udvidelse af den eksisterende butik på torvet kunne 

være en mulighed. I tilknytning til butikken er der gode 

parkeringsmuligheder og let adgang fra den kollektive trafik. 

Samtidig forventes det, at det store nye boligområde 

på Skovby Nygaard vil betyde, at flere handlende vil køre til 

midtbyen fra nord ad Elværksvej. 

En anden mulighed for udvidelse af dagligvarehandlen 

kunne være en placering i området omkring Porskjærvej, 

Søndergade og Nytorv. En butik her kunne fungere som en 

»ankerbutik« som kunne sikre et stabilt kundeflow mellem 

butikkerne i hele centerområdet. En placering her vil kunne 

skabe en synergi i forhold til strøgområdet, og markere 

starten på sivegaden. 

Den nuværende afgrænsning af butiksområdet i Galten 

Midtby fastholdes med en mindre afrunding mod syd. 

Udvidelsen betyder, at den eksisterende tankstation omfattes 

af midtbyafgrænsningen. 

Den nuværende dagligvarehandel i Skovby-bydelen fastholdes, 

men der åbnes ikke for yderligere detailhandel i 

denne del af byen af hensyn til ønsket om at styrke shoppingmiljøet 

langs Søndergade og Torvet. 










af midtbyerne tilføre byens rum kvaliteter i form af 

vandrender, træer og beplantninger mv. Samtidig kan en 

bevidst satsning på, at byens rum skal anvendes af alle 

generationer og til mere bevægelse og leg gøre byerne 


I Galten som i de øvrige byer vil der for midtbyen eller 

udvalgte dele af midtbyen kunne udarbejdes retningslinjer 




borgere og fagfolk. 


Galten 

Vest 

Boligområde 

Blandet bolig og erhverv 

Område til butiksformål 

Erhvervsområde 


Boligområder 

I den forgangne planperiode har Galten-Skovby først og 

fremmest udviklet sig mod øst i områderne Kirsebærvænget, 

Æblehaven og Rønnebærvænget og senest er boligområdet 

Videnskabsparken næsten fuld udbygget. 

Boligområde ved Skovby Nygaard 

Siden sidste kommuneplan er der gennemført en strukturplanlægning 

for det nye byområde på Skovby Nygaard. 

I forbindelse med strukturplanlægningen er der gennemført 

en dialogproces om indretningen af det grønne landskabsrum 

midt mellem de kommende boligområder og 

om sammenhængen mellem dette nye rekreative areal og 

de eksisterende grønne rum i Galten-Skovby. Dialogprojektet 

er bl.a. mundet ud i nedsættelsen af det lokale projektforum. 

Landskabsrummet skal fungere som rekreativt 


Søringen 

Område til offentlige formål 



Klank 

74 

Skovby 

Nygård 

GALTEN-SKOVBY 



Perspektiv offentligt formål 

Perspektiv rekreativt 

Skov 

Naturareal 

Potentielt naturareal 

Udkast til ny vej 

Udkast til ny stiforbindelse 

Kort 2.32 Bolig- og erhvervsområder 

Galten-Skovby 

område med mulighed for at etablere faciliteter, som for 

eksempel kan udnyttes af lokale institutioner. Det grønne 

rum danner også forbindelse til Lyngbygaard Ådal mod 

nord, og Klank Idrætsanlæg, og »Klankskoven« og stisystemet 

Østergårdsstien mod syd. 

Strukturplanlægningen for Skovby Nygaard er fulgt op af 

en kvalitetsmanual for området, som beskriver, hvordan 

området ønskes udviklet som et bæredygtigt og klimasikret 

område i lighed med Anebjerg i Skanderborg. 

Kommuneplanens rækkefølgeplan fastlægger en etapevis 

udbygning af området, som på sigt vil kunne rumme op 

mod 500 boligenheder.

Søringen 

Et mindre område ved Søringen tæt på midtbyen er udlagt 

til boligformål. Området vil kunne få vejadgang fra den nye 

vej Søringen, der forløber vest om Galten-Skovby og som 

påtænkes forlænget til Skjørringvej. 

Området har mod syd forbindelse til et grønt område, der 

løber langs de eksisterende boligområder til Præstedammen. 

Desuden har området naboskab til Gammelmose, 

der er et lokalt naturområde med stor rekreativ værdi. 

I området kan der bygges parcelhuse og rækkehuse. Der 

bliver samtidig udlagt et areal til offentligt formål. 

Perspektivarealer til boligformål 

I forlængelse af det ny boligområde i det vestlige Galten 

angives et perspektivareal til fremtidig byudvikling. Området 

vender ud mod de åbne landskaber mellem Galten- 

Skovby og Låsby. Disse landskaber skal sikre en markant 

grøn adskillelse af disse to bysamfund. 

Perspektivarealer til erhvervsformål 

Med den gode beliggenhed ved motorvejsystemet har Galten-Skovby 

fine muligheder for at tiltrække virksomheder. 

På den baggrund er arealerne syd for Klank udlagt til perspektivområde 

til fremtidig erhverv. Især virksomheder, der 

har megen tung transport, eller virksomheder, der i øvrigt 

kan drage nytte af at ligge tæt ved motorvejsnettet, kan placeres 

her. 

Arealerne er fortsat udpeget som perspektivområder, da 

de er beliggende i OSD. Afklaring af mulighederne for 

erhvervsudlæg i området afventer dialog med Naturstyrelsen. 

Byens grønne og blå områder 

Galten-Skovby er bundet sammen af en markant gennemgående 

hovedsti, Østergårdsstien, og adskillige grønne 

områder. Skanderborg Kommune arbejder i lighed med 

Projektforum Galten-Skovby for, at den grønne streng gennem 

byen bevares og udbygges. 

Bytoften, der er byens park, ligger centralt i midtbyen og 

har mange muligheder for at blive et mere aktivt samlingssted 

for byens borgere. Bytoften har direkte tilknytning til 

den grønne streng gennem byen. 

I det vestlige hjørne af Bytoften er anlagt et delvist overdækket 

torveområde, og i det modsatte hjørne er anlagt 

en stor amfiscene. På den store plæne er der mulighed for 

boldspil og andre aktiviteter. Bytoften giver samtidig mulighed 

for at etablere f.eks. skateboardbane eller klatrevæg, 

så området på den måde kan tilbyde aktiviteter til børn og 

unge. Dette vil være med til at understrege Bytoftens funktion 

som byens oplevelsesrige og rekreative oase med et 

mangfoldigt friluftsliv. 

Bytoften er et af de øvrige områder som Projektforum Galten-Skovby 

arbejder med. Et andet område Projektforum 

og kommune i samarbejde har fokus på er Lyngbygaard 

Ådal, der ligger nord for byen og som i 2008 blev omdannet 

til en engsø. Der arbejdes på at sikre flere og bedre stier 

gennem området og på tværs af engsøen, så byens borgere 

kan opleve dette unikke og rekreative naturområde. 

Der er ønsker om at etablere stiforbindelse fra det grønne 

landskabsrum på Skovby Nygaard og til arealerne ved 

Lyngbygaard Ådal og om at landskabsrummet på Skovby 

Nygaard åbner for en række grønne og blå oplevelser, som 

kan trække flere borgere ud i naturen uden for byen. Bl.a. 

vil der på Skovby Nygaard blive etableret åbne vandrender 

til afledning af regnvand og regnvandssøer med rekreative 

værdier. 

Udover en række mindre områder, hvis rekreative værdi 

kan øges ved etablering af nye og mere tidssvarende 

muligheder for motion, bevægelse og informationsposter, 

arbejder Projektforum Galten-Skovby for etablering af en 

ny, rekreativ, bynær skov syd for Tindbækparken i Skovby, 

Skovby-skoven. Kommuneplanen udlægger området til 

skovrejsning. 


oFFentlIg servIce 


Biblioteket ligger på Torvet i midtbyen tæt ved rutebilstationen. 

Biblioteket huser mange kulturaktiviteter, blandt andet 

udstillinger, foredrag og koncerter. 

Klank Idrætscenter dækker for en stor del idrætten i Galten-Skovby-området, 

og idrætsanlægget har moderne faciliteter 

f.eks. en aktivitetshal. Den tidligere Galten Kommune 

udarbejdede i 2005 »Helhedsplan for Klankområdet«. Planen 

omfattede såvel halfaciliteter som udearealer, herunder 

boldbaner, en træningshal, som er udbygget og taget 

i brug og en fremtidig etape med forslag om byggeri af 

svømmehal. Uden for idrætshallen ligger der adskillige træningsbaner 

samt en opvisningsbane. 


Galten-Skovby har to folkeskoler, Gyvelhøjskolen og Skovbyskolen, 

begge med overbygning. Skolerne er moderniseret 

med mediateker og undervisningslokaler specielt indrettet 

til undervisning i grupper. Skolerne vurderes at have 

kapacitet til den udbygning, der er udlagt i kommuneplanen 

Skanderborg Ungdomsskole har en afdeling, der dækker 

området. Lokalkontoret er placeret tæt på Gyvelhøjskolen, 

og undervisningen finder fortrinsvis sted på byens og 

områdets folkeskoler. 


76 

I forbindelse med boligområderne i Galten-Skovby findes 

fem daginstitutioner. Fire af disse institutioner ligger i tilknytning 

til Østergårdsstien. 

Biohuset 

Bio Huset i Galten ligger på Torvet, hvor der har været biograf 

siden midten af 1950’erne. Huset er ramme om mange 

forskellige kulturelle aktiviteter. Bio Huset har i alt 102 

siddepladser. 

Plejecentrene 

Der ligger to plejecentre i byen tæt ved servicecentret. Det 

mindste af de to centre, Bøgehaven, fungerer som enhed 

for demente. 

InFrastruktur 

Planlægningen af en ny letbane mellem Aarhus og Silkeborg 

er i sin opstartsfase, men det forventes, at banen bliver 

placeret inden for det nuværende vejprofil på hovedlandevejen 

eller i direkte tilknytning til vejanlægget. 

Aflastning af midtbyen 

Galten-Skovby ligger tæt på motorvejen Aarhus – Silkeborg. 

Byen har en tilkørsel ved bydelen Skovby samt et tilslutningsanlæg 

ved Klank. Denne lette adgang til motorvejen 

har stor betydning, både for byens erhverv og for 

byens borgere, idet en stor del af borgerne i Galten-Skovby 

er pendlere. 

I forbindelse med omdannelser i midtbyen skal det overvejes 

at gøre Søndergade fra Porskjærvej til Torvet bilfrit, hvilket 

også bør overvejes for selve Torvet. 

Når Søringen forlænges ud til Skjørringvej, vil behovet for 

trafikdæmpende foranstaltninger ved indkørsel til Galten- 

Skovby fra Skjørringvej blive vurderet. 

Tilsvarende vil behovet for trafikdæmpende foranstaltninger 

i bydelen Skovby blive vurderet, blandt andet ved indkørsel 

til byen fra nord og øst.

Bydelen Skovby 

Bydelen Skovby har på sigt behov for en tilslutning til rundkørslen 

ved motorvejstilslutningen. Denne tilslutning vil forventeligt 

kunne tage pendlertrafik og gøre skolevejen mere 

sikker for børnene på Skovbyskolen. 

Gang- og cykelstier 

Gode gangog stiforbindelser i byen har stor betydning. 

Det er vigtigt for at skabe forbindelse mellem boligområderne 

og midtbyen og for at skabe attraktive boligområder 

med tilgængelighed til blandt andet institutioner og naturen. 

De allerede eksisterende stiforbindelser i Galten-Skovbys 

grønne struktur skal opretholdes og udbygges i takt med 

udbygningen af de nye boligområder. Projektforum Galten-Skovby 

arbejder konkret med at forbedre Østergårdstien, 

så denne kan fungere som »stimotorvej« mellem boligområderne 

og midtbyen. I tilknytning til både denne sti og 

andre stier arbejder gruppen med etablering af oplevelses- 

og aktivitetsrum som kan gøre oplevelserne på stierne større. 

Et andet tiltag gruppen arbejder med er mulighederne 

for at fortælle historier på stituren via læse- og lytteposter, 

der aflæses med smartphones. 

I forbindelse med initiativer i midtbyen skal det sikres, at stiernes 

krydsning og tilslutninger til veje og pladser fungerer 

optimalt og er trafiksikre for de bløde trafikanter. 

I forbindelse med udbygningen af Skovby Nygaard vil der 

blive arbejdet for, at stiforbindelser til de rekreative områder 

ved Lyngbygaard Ådalen forbedres. 

Parkering 











2.8 HØrnIng 

Hørning har godt 7.000 indbyggere og har, med sin beliggenhed 

mellem Aarhus og Skanderborg, et godt fundament 

for udvikling både befolkningsmæssigt og erhvervsmæssigt 

På trods af byens nærhed til de mange tilbud i især Aarhus, 

har Hørnings detailhandel kunnet holde fint trit med 

udviklingen. Dette gælder især for handel med dagligvarer. 

Hørnings positive udvikling skal anvendes. Bymidten skal 

gøres mere synlig og tilføres flere kvaliteter som f.eks. grønne 

områder og udendørs aktiviteter. Samtidig skal flere kulturelle 

tilbud og fritidstilbud sikre borgerne et bedre tilhørsforhold 

til byen. 


78 

HelHedsplanen 

»RAMBLA«- modellen viser et samlende træ- og stielement fra Vester Allé over 

Kirkevej / Nørre Allé til det tidligere Rådhus. På denne strækning bygges videre 

på bycentrets nuværende udfomning. Tre nye torve anlægges og tre nye pavilloner 

vil skabe dynamik og styrke den rummelige oplevelse af at være i midtbyen. 

Torve og pavilloner kan inddele byrummet og skabe plads til både det 

planlagte og det tilfældige møde. Muligheden for at mødes er stærkt medvirkende 

til at skabe et godt byliv. 

Centeret kan lukkes helt eller delvist af mellem torvene og give fleksible muligheder 

for bymæssige arrangementer. 

I området foran sognegården tænkes en ny type byrum i Hørning, som knytter 

kirken og centeret sammen. Det foreslås, at der anvendes en særlig belægning, 

som inddrager det eksisterende store karakteristiske træ og Hørning Kirke 

og forener karakteren af en gårdsplads med byens bevægelser. 

Forslagets byggefelter giver mulighed for at bygge nyt, dels på torvet ud mod 

Vester Allé, dels på de arealer, der i dag er ramme om børnehaven ved Servicecenter 

Hørning. 

Rambla-modellen tegner en flot helhedsløsning på hvordan Hørning bymidte kunne se ud. Den bygger videre på strukturen og inddrager både Servicecenteret/Rådhuset og Kirken i et fælles midtbyplan.

Udvidelse af shoppingområdet 

Der er i 2011 gennemført en helhedsplanlægning for Hørning 

bymidte, som beskriver, hvordan området kan få et 

løft, der kan gøre midtbyen mere spændende og give 

plads til flere nye butikker. Helhedsplanen, der er udarbejdet 

i et samarbejde mellem byens handlende og interesserede 

borgere, viser en omdannelse af torvet til en såkaldt 

rambla. Ramblamodellen åbner mulighed for en udvidelse 

af shoppingområdet og en fortætning af bebyggelsen, 

som skaber betingelserne for et mere spændende udeliv 

i bymidten. 

Det er tanken, at det nye torv indrettes med flere pladsdannelser 

og en rumskabende beplantning, som motiverer 

til at gøre ophold. 

Som det første projekt bliver Marmorpladsens omdannelse 

til et aktivt butiksområde sat i gang. Planen giver mulighed 

for at opføre butikker til udvalgsvarer i stueplan, kontorer, 

liberale erhverv eller boliger i 1. og 2. sals plan. 

På sigt gives der mulighed for at indrette spisesteder, caféer 

og andre lignende aktiviteter i den sydlige del af Rådhuspladsen, 

hvor biblioteket og borgerservice ligger i dag. Dette 

kan supplere handelslivet og sikre gode rammer for kultur- 

og fritidsaktiviteter i bymidten, herunder særlige aktiviteter 

for unge. 

Bymidte og byudvikling 

For at gøre Hørning bymidte mere spændende og levende 

giver Kommuneplanen mulighed for, at der kan etableres 

flere boliger, butikker og andre erhverv i periferien af 

midtbyen. Flere beboere tæt på i midtbyen vil understøtte 

livet i midtbyen. 

Langs Vester Allés nordlige side ved Møllevej tænkes der 

i fremtiden flere boliger ind i eksisterende boligkvarterer. 

Etageboliger langs Vester Allé vil styrke planerne for midtbyen 

og samtidigt bidrage til at skabe mere byliv sammen 

med de fremtidige planer for bycenteret. En udbygning af 

området med etagepunkthuse langs Vester Allé skal ses i 

sammenhæng til Allécenteret ved rundkørslen ved Århusvej. 

Umiddelbart nordvest for midtbyen findes et større ubebygget 

område ved Toftegårdsvej. Området har hidtil været 

reserveret til offentlige formål. Denne reservation er nu ikke 

længere aktuel, som følge af det store institutionsbyggeri 

nord for Højboskolen. Derfor åbnes der mulighed for, at 

området kan anvendes til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse 

i op til 2½ etage. Der skal, før området lokalplanlægges 

udarbejdes en strukturplan for området, som forholder 

sig til områdets bæredygtighed, klimasikring og hvorledes, 

der kan skabes en grøn struktur gennem området og mod 

eksisterende grønne områder og stiforbindelser. Området 

skal vejbetjenes fra Toftegårdsvej. 

Boligudbygning i bymidten skal ses i sammenhæng med, 

at der i fremtiden kan vise sig begrænsede muligheder for 

at udbygge byen mod syd pga. hensynet til at sikre grundvandet 

mod forurening. Samtidigt er det attraktivt at bo i 

midtbyen tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder og 

kulturelle tilbud. 


Toftegårdsvej 


Fregerslevvej 

Vester Alle 

Nørre Alle 

Kort 2.33 Hørning midtby 


Stationsvej 

Århusvej 

Herredsvejen 

Blegindvej 

Den stærkt trafikerede Århusvej/Skanderborgvej og banen 

adskiller byen i en nordlig og en sydlig bydel. For at dæmpe 

trafikken fra den gennemgående vej fra Aarhus mod 

Skanderborg er Herredsvejen planlagt udbygget som 

aflastningsvej. Denne trafikomlægning skal ses i sammenhæng 

med Aarhus kommunens planer for den kommende 

Beder-Beringvej. 

Skanderborgvej på strækningen fra Agerskovvej til Allécenteret 

vil efter etablering af Herredsvejen som aflastningsvej 

kunne ombygges, forskønnes og gøres mere sikker for de 

lette trafikanter. Områder langs vejstrækningen, der i dag 

ligger som ældre blandende bolig- og erhvervsområder, 

kan blive attraktive for nye boliger og/eller kontorbyggerier. 










af midtbyerne tilføre byens rum kvaliteter i form af 

vandrender, træer og beplantninger mv. 

80 

Samtidig kan en bevidst satsning på, at byens rum skal 

anvendes af alle generationer til mere bevægelse og leg 

og gøre byerne mere attraktive for borgere, handlende og 

turister. 

I Hørning, som i de øvrige byer, vil der for midtbyen eller 

udvalgte dele af midtbyen kunne udarbejdes retningslinjer 




borgere og fagfolk. 

Større byvækstområder 

Boligområderne nord for Skanderborgvej er alle færdigudbyggede 

midt i halvfemserne. Boligområderne syd for 

byen er påbegyndt i midten af halvfemserne og er næsten 

fuldt udbyggede.

Boligområde 












Perspektivområder 

Kommuneplanen udpeger fortsat perspektivarealer til boliger 

syd for Herredsvej. 

Efter afklaring af grundvandsbeskyttelsen skal, der i det 

omfang grundvandet er velbeskyttet, igangsættes en strukturplan 

for arealerne. I forbindelse med en strukturplanlægning 

skal der ske en vurdering af de trafikale forhold, 

som følge af områdernes udbygning, herunder behovet for 

aflastning på Blegindvej. 


Hørning har gode muligheder for at tiltrække erhverv. Disse 

muligheder skal udnyttes, så flere virksomheder etablerer 

sig i byen. 

Vest for byen opretholdes arealudlægget til erhverv. Udnyttelsen 

skal ske under hensyn til de særlige drikkevandsinteresser, 

der er i området. Der kan skabes adgang til området 

fra Skanderborgvej, og trafikken fra området kan på sigt 

føres ad Herredsvejen syd om Hørning til den kommende 

Beder-Beringvej. 

Hørning 

Syd 

Skov 

Naturareal 


HØRNING 



Herredsvejen 

Syd 

Blegindvej 

Øst 


Hørning 

Alternativt kan området på sigt blive koblet op på Niels 

Bohrs Vej i Stilling-Gram, hvilket vil give en lettere adgang 

til E45. Derved vil den overordnede trafik til området ikke 

belaste hverken Stilling-Gram eller Hørning by. Der skal 

ved forlængelse af Niels Bohrs Vej tages særlige hensyn 

til naturinteresserne langs Sommerbækken. Ved at forlænge 

Niels Bohrs Vej vil områderne ligge attraktivt såvel i forhold 

til Hørning by som i forhold til den overordnede infrastruktur. 

Området udlægges til virksomheder, som ikke medfører 

nedsivningsrisiko. Inden for området kan der i øvrigt blive 

placeret butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, 

som f.eks. biler, både og lignende. 

Perspektivområder til erhvervsformål 

I Kommuneplanen udpeges perspektivarealer til erhvervsformål 

i forlængelse af Ørstedsvej nord for Stilling. Områderne 

kan ikke udlægges til erhvervsfomål før der er sket 

en afklaring af grundvandsproblematikken i området. 


Kultur 

PARKEN 

Idræts 

PARKEN 

PLACERING AF DELOMRÅDER 

Forslag til strukturplan – udarbejdet af Højboskolen 

byens grØnne områder 

Action 

PARKEN 

Hørning skal have en oplevelsesrig bymidte, der giver 

adgang til frisk luft og naturen. 

Mellem byen og jordvolden langs E45 ligger et grønt bælte. 

Dele af dette område er skov, og andre dele er mere åbne. 

Området er i stor udstrækning etableret som et rekreativt 

grønt område. Det er hensigten, at der skal laves flere stier 

i området, som motiverer til motion for borgere fra alle 

byens boligkvarterer. 

I forbindelse med en ny boligbebyggelse på arealerne 

omkring Toftegårdsvej skal der friholdes tilstrækkelige grønne 

arealer, således at området kan indgå i en grøn forbindelse 

fra midtbyen og til de omgivende grønne landskaber. 

Derved skabes gode muligheder for kortere og længere 

ture ud i landskabet. 

I forbindelse med nye byområder skal der etableres nye 

grønne rekreative arealer til motion og bevægelse. Disse 

rekreative arealer kan supplere eksisterende naturområder 

og danne smukke, landskabelige overgange og grønne forbindelser 

mellem byen og det åbne land til gavn for natur, 

miljø og befolkning. 


Området er opdelt i række delområder der består af 

- - KulturPARKEN 

- - IdrætsPARKEN 

- - ActionPARKEN 

- - NaturPARKEN 

Munkebo 

Idrætscenter 

- - Markedspladsen ved medborgerhuset 

- - Temahaver og nærområder 

Parkering 

82 

Temahaver og 

nærområder 


N 

Natur 

PARKEN 

Markedspladsen 

7 

SITUATIONSPLAN 1:1000 

Bibliotek 

På biblioteket foregår der ved siden af bibliotekets kerneydelser 

forskellige kulturaktiviteter – f.eks. foredragsvirksomhed 

og kulturarrangementer for børn og voksne. Biblioteket 

ligger centralt i byen i tilknytning til den nuværende 

kommunale administration og butikstorvet. Ved en samling 

af den kommunale administration skal der ske en revurdering 

af bibliotekets placering og tilbud. 

De 4 parker 

De grønne arealer omkring Højboskolen har en central placering 

i forhold til de mange boligbebyggelser i denne del 

af Hørning by og i forhold til Hørnings centerområde. Derfor 

er en forbedring af områdernes rekreative og sundhedsmæssige 

værdier væsentlige for byen og dens borgere. 

Et igangværende samarbejde mellem Højboskolen og de 

mange institutioner og fritidstilbud/klubber i området forventes 

at skabe grundlag for en omdannelse af området til 

et mere levende og dynamisk uderum, der kan anvendes 

på tværs af generationer og kulturer.


Hørning har to folkeskoler, henholdsvis Bakkeskolen og 

Højboskolen, som begge har en overbygning. Skolerne forventes 

at dække den udbygning, der er planlagt i planperioden. 

Skanderborg Ungdomsskole har en afdeling i Hørning. 

Lokalkontoret er placeret ved Bakkeskolen. Undervisningen 

finder fortrinsvis sted på byens folkeskoler. I tilknytning 

til undervisningen er der en ungdomsklub i byen. Skanderborg 

Ungdomsskole har desuden et alternativt skoletilbud 

placeret tæt på Hørning. 

Der findes fire eksisterende daginstitutioner, heraf tre integreret 

med vuggestue i Hørnings forskellige kvarterer. 

Plejecentrene 

I Hørning ligger plejecenter Præstehaven. Dette center er 

renoveret og ombygget i perioden 2005-2007. 

InFrastruktur 

veJe 

Planlægningen af en ny letbane mellem Aarhus og Skanderborg 

er i sin opstartsfase, men det forventes, at banen 

bliver placeret inden for den nuværende vejprofil eller i 

direkte tilknytning til vejanlægget. 

Aflastning af midtbyen 

I Stilling skal der ske en større ombygning af Stilling Landevej 

og Randersvej til motorvejen, da trafikberegninger 

viser, at der vil være risiko for store kødannelser i løbet af 

en årrække. 

Kommuneplanen lægger op til, at bymidterne i både Hørning 

og Stilling-Gram bliver fredeligere ved at lede den trafik, 

der ikke har ærinde i bycentrene, uden om. 

I Stilling er der planlagt en større udvidelse af Stilling Landevej 

og Randersvej til motorvejen, da trafikberegninger viser, 

at der vil være risiko for store kødannelser på denne strækning 

i løbet af en årrække. 

Mellem Stilling og Hørning er planlagt en vejombygning i 

forbindelse med, at Banedanmark som led i den planlagte 

elektrificering vil udskifte jernbanebroen. Det er planen, at 

forlænge Niels Bohrs Vej til Skanderborgvej og føre vejen 

videre over i Herredsvejen syd om Hørning. Herredsvejen 

kan på sigt forlænges til Beder-Bering vejen, hvorved der 

skabes en egentlig omfartsvej uden om både Stilling-Gram 

og Hørning. Planlægning for disse vejændringer afventer 

dog nærmere undersøgelser. 

Herredsvej 

Af hensyn til trafikal fredeliggørelse af Hørning samt eventuelle 

fremtidige boligområder syd for Herredsvejen reserveres 

der areal til, at den nuværende Herredsvejen på 

strækningen mellem krydset Agerskovvej og krydset Blegindvej 

kan forlægges ud for den nuværende Herredsvej. 

Den nye Herredsvej anlægges med stier gennem tunneler 

og med cykelsti langs begge vejsider. 

Skanderborg Kommune er i dialog med Aarhus Kommune 

om en mulig tilslutning af Herredsvejens forlængelse 

til den nye Beder-Bering Vej i Aarhus Kommune. Der skal 

udarbejdes en såkaldt VVM-redegørelse, der undersøger 

eventuelle miljømæssige konsekvenser ved det nye vejanlæg 

mellem Bering og Beder/Malling, herunder om Herredsvejens 

eventuelle tilslutning vil kunne indgå. 



Fregerslevvej 

Bohrs Vej Skanderborgvej 


Århusvej 

Herredsvejen 

Århusvej Blegindvej 

Nyt Kort 2.35 Infrastruktur, Hørning 

HØRNING 

Berring-Bedervejen 

Herredsvejens 

forlængelse 

Blegindvej 


Det er vigtigt, at både fodgængere og cyklister kan komme 

sikkert mellem midtbyen og boligområder. Byen skal 

derfor have gode cykelstier og gode stier for fodgængere. 

Samtidig skal der sikres stier til rekreation og motionsture. 

Det er tanken, at en fornyelse af butiksområdet i midtbyen 

vil kunne gøre torvet mere egnet for de lette trafikanter. 

Etableringen af gode nye parkeringspladser, f.eks. ved 

Damagervej eller ved Adslevvej, sikrer samtidigt, at der bliver 

mindre trafik på Vester Allé, og at der kan etableres 

bedre forbindelser for fodgængere mellem de to dele af 

butiksområdet. En trafikal fredeliggørelse af Skanderborg- 

84 

vej gennem byen vil forbedre forbindelserne for fodgængere 

på tværs af denne vej, blandt andet til Bakkeskolen 

og til stationen. 

De eksisterende stier skal suppleres af nye stier, som sammen 

skal forbinde de nye boligområder med skoler og 

institutioner. Bl.a. reserveres areal til en sti fra boligområderne 

ved Herredsvejen og mod Bakkeskolen. Det er en 

forudsætning herfor at Fregerslevvej lukkes. 

For at sikre gode rammer for et aktivt fritidsliv skal mulighederne 

for at forbedre stiforbindelserne mellem midtbyen 

og boligområderne til byens grønne områder undersøges. 

Samtidig skal muligheden for stier i og til det rekreative 

område langs E45 og herfra mod Jeksendalen. 

Sommerbækken ligger ideelt for at kunne skabe en grøn 

stiforbindelse »rundt om byen« med adgang fra de nye 

boligområder. 

Syd for de nye boligområder langs Herredsvejen ligger et 

naturområde med moser og eng ned mod Stilling- Solbjerg 

Sø. I samarbejde med Aarhus Kommune vil mulighederne 

for at etablere en sti til de sønære arealer ved Stilling-Solbjerg 

Sø blive undersøgt. I Stilling-Gram er dele af en sådan 

samlet søsti allerede etableret. 

Parkering 










I tilknytning til de nye butikker og til brug for det eksisterende 

butikstorv skal der indrettes en større parkeringsplads, 

f.eks. i området ved Damager eller ved Adslevvej.

2.9 ry 

Ry er med sine godt 5.600 indbyggere den mindste af de 

fire områdecentre i kommunen. 

Det er lykkedes Ry at tiltrække nye butikker, og flere borgere 

i Ry vælger at handle lokalt. Fornyelsen af bycentret skal 

bidrage til at fastholde denne positive udvikling. 

Kommuneplanen skaber gode rammer for en udvikling, 

der kan løfte stationsbyen Ry til en by med attraktive handels- 

og servicetilbud og gode opholdssteder. En by med 

en særlig naturskøn beliggenhed, der er attraktiv for både 

byens borgere og de mange turister, der besøger området. 

Ry skal fortsat være en grøn by, hvor natur og landskab spiller 

en fremtrædende rolle i alle nye projekter og initiativer. 

bymIdte og byudvIklIng 

Aktiviteten i Ry samles omkring Skanderborgvej, Kyhnsvej 

og Klostervej. I dette område ligger byens shoppingområde 

med størstedelen af byens butikker. Desuden ligger 

både jernbanestation, hotel, biograf, højskole og Mølleskolen 

langs disse veje. Denne samlede placering giver Ry en 

stærk midtby. 

Kort 2.36 

Silkeborgvej 

Rodelundvej 

Bytorvet 

P Steffensensvej 

Klostervej 

Søkildevej 

Knudsvej 

Strungesvej 

Bodalsvej 

Randersvej 


Ry bymidte 

For at sikre fortsat dynamik, og for samtidig at skabe grundlag 

for en modernisering af midtbyen, blev der i 2005 vedtaget 

en helhedsplan for Ry. Helhedsplanen indeholder forslag 

til omdannelse og forskønnelse af midtbyen og den 

øvrige del af byen. 

Helhedsplanen beskrev hvordan der kunne ske en fortætning 

af byen med opførelse af ny bebyggelse til butikker og 

erhverv, og hvordan etableringen af nye spændende torve 

i midtbyen kunne skabe grundlag for flere udendørs aktiviteter 

også efter butikkernes lukketid. 


Ry Bytorv 

Ry Bytorv er under etablering, og området giver samlet 

mulighed for 3.500 m² butikker i tilknytning til det nye torveområde, 

ca. 70 lejligheder og en parkeringskælder. Den 

allerede etablerede karrébebyggelse langs den nordøstlige 

side af Randersvej fra Skanderborgvej op til Liebingsplads/ 

Strungesvej er tænkt afsluttet i en gårdlignende karré ved 

Strungesvej med en bygningshøjde på op til tre etager. Vest 

for Randersvej bygges ligeledes en karré. Stueetagen i byggeriet 

tænkes indrettet til forretninger. 

’ 

Kastanie 

AREALBEREGNING: 

Tegl: ca. 3303 m2 

Glaseret tegl: ca. 275 m2 

Granit: ca. 965 m2 

Græsarmering: ca. 1574 m2 

Græs: ca. 2165 m2 

Prydgræs: ca. 89 m2 

Knust tegl el. røde granit skærver: ca. 335,5 m2 

BEPLANTNING: 

Kastanie: ca. 4 stk. 

Magnolie: ca. 18 stk. 

Robinie: ca. 38 stk. 

Vandspejl 

Ry Bytorv – skitse 

Græs 

Robinie 

Magnolie 

Vanddysser 

“Å” 

Vandelement / glaseret tegl 

Kastanie 


Magnolie 

Granit 

Granit 

Tegl 

Kastanie 

Robinie 

Knust tegl 

“Vandfald” 

Kastanie 

Granit 

Magnolie 

Tegl 

Tegl 

Græs 

Tegl 

Granit 

Robinie 

Græs 

Prydgræs 

Granit 

Armeret græs 

Tegl 

Robinie 

Armeret græs 

MIDTBYEN RY 15.11.2006 

Torvet opdeles i mindre pladser, som skaber en intim stemning. 

Fra torvet bliver der adgang til butikkerne, og ved at 

etablere bænke, vandelementer, beplantning og lignende 

sikres det, at torvet virker indbydende for ophold og aktiviteter. 

Torvepladsen mod Skanderborgvej bliver afgrænset med 

en trappe, der adskiller dette torv fra det højere liggende 

torv op mod Liebingsplads og parkeringspladsen ved 

86 

den eksisterende Randersvej. Mod Skanderborgvej er torvet 

afskærmet mod vejen og torvet er i princippet bilfrit 

opholdsområde. Torvet ved de nye butikker længere oppe 

ad Randersvej skal ligeledes gøres til et godt opholdsareal 

med kunst, vand og beplantninger. 

postHusgrunden 

Området omkring stationen og posthuset er et centralt sted i byen. Mange borgere 

i Ry har derfor gennem årene haft stor interesse for områdets omdannelse. 

Denne interesse er mundet ud i en dialogproces, hvor også byens borgere 

har udtrykt deres ønsker til områdets fremtidige anvendelse. Alt dette danner 

grundlag for en videre planlægning for, at området skal være et aktivt samlingspunkt 

for byen i form af et torv og en mindre bygning, der kan danne rammerne 

om forskellige arrangementer i løbet af året. 

Siimtoften 

Siimtoften er centralt beliggende i Ry i tilknytning til midtbyen, 

stationen og byens største dagligvarebutik, Kvickly 

har forbindelse til havnen, søerne og den omgivende 

natur. Mod sydvest afsluttes grunden med en karakteristisk 

skrænt mod vandet og havnen. Mod nordøst afgrænses 

den af jernbanen og af Kvickly, og mod sydøst afgrænses 

den af en rundkørsel. Grunden gennemskæres af en 

vej, der forbinder området med Bådhavnen, Roklubben og 

Skimminghøj. 

Siimtoften bibeholdes indtil videre som byens rekreative 

og kulturelle omdrejningspunkt. F.eks. danner området 

ramme for foreningen Ryst’s årlige festival, der strækker sig 

over hele sommerperioden, med aktiviteter og underholdning 

for både børn og voksne.

Områderne ved Ry Hallerne 

Områderne ligger midt i Ry omgivet af en række boligområder 

ved Thorsvej og ikke mindst Kildebjerg. Stedet er 

fysisk forbundet af gangog cykelstier med tunneller, der 

har forgreninger til de fleste af byens boligområder. Der er 

udarbejdet en strukturplan for området, der skal løse de 

trafikale problemer, der er ved Thorsvej, og samtidig give 

mulighed for bedre forhold til idrætten. Der er udlagt et 

større område til offentlig service. 

Fornyelse aF sHoppIngområdet 

Ry sikres som områdecenter mulighed for en relativ stor 

udbygning af detailhandelen. Dette skyldes blandt andet, 

at Ry i højere grad er »selvforsynende« end de øvrige områdecentre 

i kommunen, da byen ligger længere væk fra den 

overordnede infrastruktur og dermed fra Aarhus. 

Udlægget af en ny detailhandelsramme sikrer, at den planlagte 

omdannelse af Ry midtby kan realiseres ved at etablere 

nye samt udvide og renovere eksisterende butikker. 

Ry har i dag et stort udbud af udvalgsvarer. Disse butikker 

forventes at kunne fastholdes og udbygges. Ikke kun borgerne 

i Ry, men også borgere fra andre dele af kommunen 

og de mange turister, der året igennem besøger Ry, forventes 

at ville handle i Ry midtby. 

Ry midtby har en god tilgængelighed for alle trafikanter, hvilket 

blandt andet skyldes, at omdannelsen af byen har givet 

bedre forhold for de lette trafikanter i midtbyen. Udviklingen 

af Ry Bytorv og Posthusgrunden vil skabe bedre betingelser 

for butikkerne ud mod Skanderborgvej og Klostervej. 

Nye spændende torve vil forbedre mulighederne for udendørs 

aktiviteter. Samtidig vil torvene gøre det nemmere at 

krydse Klostervej og Skanderborgvej og dermed forbedre 

shoppingmiljøet i hele midtbyen 



midtbyen. Dette skal følges op af en bevidst satsning 

på at øge kvaliteten i det nuværende bybillede. Byens kulturmiljøer 

og bevaringsværdige bygninger skal gøres mere 

synlige, og byens rum, gader og torve skal fremstå smukke 

og gøres mere attraktive at bevæge sig i og opholde sig 

på. Visioner og politikker for bæredygtighed, klimatilpasning 

og sundhed skal kunne afspejles i midtbyerne. F.eks. 

kan en klimasikring af midtbyerne tilføre byens rum kvaliteter 

i form af vandrender, træer og beplantninger mv. Samtidig 

kan en bevidst satsning på, at byens rum skal anvendes 

af alle generationer til mere bevægelse og leg gøre byerne 


I Ry som i de øvrige byer, vil der for midtbyen eller udvalgte 

dele af midtbyen kunne udarbejdes retningslinjer for facader, 

skilte, beplantning, belægninger, byinventar som belysning, 

bænke og lignende. Sådanne retningslinjer vil blive 

udarbejdet i tæt dialog med byens handlende, borgere og 

fagfolk. 

Der er allerede udarbejdet en designmanual for Ry midtby. 

Med designmanualen ønskes der at skabe grundlag for en 

sammenhængende og homogen by. 


Birksø 

Boligområde 





Boligområder 

Kommuneplanen udlægger et større boligudlæg i det østlige 

Ry. 

Kildebjerg Ry 

Kildebjerg er et unikt område for byudvikling. Der er en 

stærk vision om at forene erhverv, bolig, natur og fritid i 

et samlet byområde. Der skabes et integreret bolig- og 

erhvervsområde, hvor størstedelen af områdets virksomheder 

er videnvirksomheder inden for f.eks. virksomhedsservice, 

design, healthcare samt fritids- og oplevelsesindustri. 

Området rummer mulighed for ca. 700 boliger, ca. 70.000 

m² erhvervsbyggeri og 10.000 m² byggeri til offentlige og 

fritidsformål. 

Et centralt element i Kildebjerg er desuden en 18-hullers 

golfbane. Golfbanen bliver et stort, rekreativt område for 

Rys beboere, medarbejderne i områdets virksomheder og 

for golfinteresserede fra Østjylland. Udover golfbanen er 

nu etableret pulszoner, der skaber rammer for motion og 

leg i området. 





Knudsø 

RY 

Lynghoved 





Haardalen 

88 

Kildebjerg 

Skov 

Naturareal 


Bakkelyvej 

Ry Øst 




Ry 

Kildebjerg afspejler en international tendens, hvor de fysiske 

grænser mellem arbejde og fritid nedbrydes ved at 

samle erhverv, boliger og fritidsaktiviteter. Ved at bo og 

arbejde i et sådan område kan der spares tid og penge 

til transport. Samtidig skåner den mindre pendling miljøet. 

Haardalen 

Boligudbygningen af Haardalen er påbegyndt og målet er 

dels at skabe et godt boligområde, som ligger tæt på den 

eksisterende by, og dels at sikre at landskabs- og kulturværdierne 

i området beskyttes. Planlægningen sikrer bl.a. 

gode stier mellem det eksisterende overordnede stinet og 

de omkringliggende grønne områder. 

Lynghoved 

Lynghoved er et attraktivt område midt i byen. Området 

afgrænses af fredskov mod nord og vest, hvor der også 

er et smukt terræn, samt af boliger mod syd og erhvervsområde 

mod øst. Skanderborg Kommune har beskyttede 

boliger i området. Området kan i dag udnyttes til almene 

ældreboliger og offentlig service.

Ry Øst 

Der er i 2012 uarbejdet en helhedsplan for områderne øst 

for Ry. Helhedsplanlægningen forholder sig især til områdets 

landskabelige og kulturhistoriske værdier. Området 

ligger inden for indvindingsområdet for Ry vandværk. Det 

er derfor en forudsætning for realisering af området er, at 

der udlægges BoringNært BeskyttelsesOmråde (BNBO) 

omkring vandværkets to boringer i området. Der må ikke 

ske udstykningen inden for BNBO før der er indgået aftale 

med Ry Vandværk, om at sikre den fremtidige forsyning fra 

denne kildeplads eller etablering af anden kildeplads udenfor 

området. Der skal i den videre planlægning for området 

indarbejdes bestemmelser, der forebygger risiko for forurening 

af grundvandet. 

Perspektivarealer til boligformål 

Der udpeges ikke nye perspektivarealer til boligformål i Ry 

i denne kommuneplan. 


De primære erhvervsområder ligger i den østlige bydel, 

omkring Skanderborgvej, ned til Bakkelyvej, Lundhøjvej og 

i Kildebjerg. Desuden ligger der et erhvervsområde, Skaftesvej, 

ved jernbanen. 

Bakkelyvej 

I området ved Bakkelyvej er der sikret mulighederne for 

at kunne etablere håndværksvirksomhed i Ry. Der vil blive 

udarbejdet en strukturplan for området. I denne planlægning 

skal indgå trafiksikkerhed, landskabelige og topografiske 

forhold, beplantning, mv. 

Kildebjerg Ry 

Der er udlagt ca. 70.000 m² til videnerhverv i Kildebjerg. 

Første fase er lokalplanlagt og under udbygning. I anden 

fase er der ligeledes mulighed for etablering af videnerhverv. 

Industri øst 

Erhvervsområdet Industri Øst er afgrænset af Skanderborgvej, 

Brunhøjvej, Bakkelyvej og Boeletvej og er stort set 

udbygget. 

Perspektivarealer til erhvervsformål 

Kommuneplanen angiver erhvervsarealer på længere sigt 

syd for Skanderborgvej. Det betyder, at området fremover 

også kan rumme håndværksvirksomhed udover de allerede 

fastlagte muligheder for lettere industri, lager, værkstedsvirksomhed, 

offentlige tekniske anlæg og administration. 


Byens grønne områder 

Ry har mange grønne områder tæt på byen. Sønder Ege 

ligger mod nord ud til Knudsø. Rådhusparken og Mølleskolens 

arealer ligger i den østlige del af midtbyen ved 

Skanderborgvej. Langs søbredden i byens vestlige del ligger 

Ry Højskole, Smørholmen og Siimtoften. Disse arealer 

ligger jævnt fordelt i en ring rundt langs midtbyen. Umiddelbart 

nordvest for byen ligger Skimminghøj som et rekreativt 

område i naturlig forlængelse af Siimtoften. 

I forbindelse med nye byområder skal der etableres nye 

grønne rekreative arealer til motion og bevægelse. Disse 

rekreative arealer kan supplere eksisterende naturområder 

og danne smukke og landskabelige overgange. Endvidere 

skabes grønne forbindelser mellem byen og det åbne land 

til gavn for natur, miljø og befolkning. 



Biblioteket i Ry ligger uden for midtbyen, men kunne med 

fordel placeres nærmere midtbyen. 

I umiddelbar nærhed til Kildebjerg ligger Ryhallerne og 

idrætsområdet centralt for byens boligområder. Fra området 

fører kondistier til de mange smukke grønne områder. 

Ved Ryhallerne anlægges én af de tre pulszoner – en del 

af Kildeberg-projektet. Den nye pulspark, vil fungere som 

fritidsfacilitet for hele Ry. 


90 


Ry-områdets skoler er Mølleskolen, Knudsøskolen, og 

Bjedstrup skole. De to førstnævnte med overbygning. De 

tre skoler kan rumme det samlede forventede elevtal for 

området ud fra det boligbyggeri, der danner grundlag for 

befolkningsprognosen. 

Skanderborg Ungdomsskole har en afdeling i Ry. Lokalkontoret 

ligger på Mølleskolen, og undervisningen finder fortrinsvis 

sted på områdets folkeskoler. Der er i tilknytning til 

skolen etableret ungdomsskoletilbud i Ry, Gl. Rye og Låsby. 

Der findes fem eksisterende daginstitutioner, heraf fire 

integreret med vuggestue i Rys forskellige kvarterer. 

Plejecentre 

I Ry ligger plejecenter Ryvang. Der forventes en stigning i 

behovet for plejeboliger i Ry.

InFrastruktur 

Veje 

Kommuneplanen indeholder en strukturel ændring af vejforløbet 

gennem den vestlige del af Kildebjerg ved Firgårde 


Det er vigtigt, at både fodgængere og cyklister kan komme 

sikkert mellem Rys boligområder og midtbyen, der 

på grund af jernbanens beliggenhed har særlige trafikale 

udfordringer. Der skal også sikres stier fra boligområderne 

og midtbyen og til de naturskønne omgivelser ved Ry. 

Omdannelsen af Ry midtby har særlig fokus på at skabe 

gode betingelser for de lette trafikanter. Det skal være mere 

sikkert at færdes rundt i byen og gøre ophold på torve og 

pladser. 

Der vil være særlig fokus på trafiksikkerheden i området 

omkring Mølleskolen, hvor mange børn hver dag krydser 

Skanderborgvej. 

Stiforbindelserne til Knudsøskolen skal tilsvarende forbedres. 

De mange børn, der allerede bor i Kildebjerg, og som 

vil blive flere fremover, skal sikres en bedre skolevej. Der 

vil blive arbejdet for at udvide eksisterende stiforbindelse 

fra Haldursslugten og gøre denne mere tilgængelig. For at 

nedbringe hastigheden på Randersvej påtænkes etableret 

signalanlæg ved Knudhulevej. I området ved Ry Hallerne 

vil der blive arbejdet for bedre vilkår for de lette trafikanter 

i områderne langs Thorsvej. 

Parkering 






Antallet af offentligt tilgængelige parkeringspladser skal 




I forbindelse med de planlagte fornyelser i Ry bymidte vil 

der blive arbejdet for at etablere tilstrækkelige parkeringsanlæg. 

I forbindelse med Ry bytorv vil der blive etableret et 

større antal parkeringspladser som kælderparkering. I forbindelse 

med Siimtoften vil behovet og muligheder for at 

indrette de nødvendige parkeringspladser blive vurderet. 


2.10 planprIncIpper 

For 

udvIklIngsområder 

I 

skanderborg 

kommune 

Kommuneplanen udpeger syv udviklingsområder 

i kommunens centerbyer. 

De syv udviklingsområder har det til fælles, 

at de er centrale omdrejningspunkter 

i midtbyerne eller knudepunkter for 

den kollektive transport, men alle behøver 

et løft for at tilføre byerne mere liv 

og kvalitet. 

Det er vigtigt, at byfortætte og byomdanne 

i midtbyerne og i disse knudepunkter 

dels for at skabe mere byliv og kvalitet 

og dels for at understøtte den kollektive 

transport og nedbringe udledningen 

af CO 2 . Udpegningen af udviklingsområderne 

tager derfor også afsæt i placeringen 

af kommende letbane og dennes 

stoppesteder. 

Følgende udviklingsområder er udpeget: 

1. Sundhedskarreen i Skanderborg 

2. Området mellem Vestergade, Møllegade, 

Vroldvej i Skanderborg 

3. Stationsområdet i Skanderborg 

4. Uddannelsescampus Skanderborg 

5. Stilling Midtby 

6. Torveområdet i Galten Midtby 

7. Områderne langs indfaldsvejen i Hørning 


Låsbyvej 


Horsensvej 

Vroldvej 

I Ry er der allerede er taget hul på omdannelsen af flere 

centrale områder (Ry Bytorv og Postgrunden). Derfor er 

der ikke udpeget byudviklingsområder her. 

Omdannelsen og udviklingen af de syv områder er både 

interessant og kompliceret, da mange interesser gør sig 

gældende i områderne. Områdernes udvikling har med 

andre ord stor betydning for mange borgere, erhvervsdrivende 

og frivillige. Som knudepunkter er der desuden nødvendigt 

at indtænke særlige fysiske eller funktionelle hensyn. 

Foerlev Møllevej 

92 

Vestergade 


Højvangen 


Frueringvej 

Vestermøllevej 

Oddervej 

Virringvej 

Som udgangspunkt skal planlægningen for disse centrale 

områder behandle emnerne: 

• områdets bymæssige potentiale 

• mulighederne for fortætning og byomdannelse 

• trafikale anlæg og løsninger for personbiler (herunder elbiler), 

kollektiv trafik, cyklister og fodgængere 

• arkitektur og design 

• byinventar og beplantning 

• tryghed og tilgængelighed 

• bæredygtighed og klimasikring 

Herudover er der for hvert af de syv områder specifikke 

planprincipper, som beskriver, hvilke særlige hensyn 

og interesser en kommende planlægning for de enkelte 

områder skal indeholde. 

Med planprincipperne ønsker Skanderborg Byråd, at planlægningen 

for områderne skal ske gennem åben dialog og 

en samarbejdende planlægningsform. En sådan planlægningsform 

skal give et nærværende og grundigt indblik i 

Randersvej 

Søvejen 

Kort 2.38

de aktuelle områders betydning for Skanderborg Kommune 

og kommunens borgere, erhvervsdrivende, turister m.fl. 

Den dialogbaserede og samarbejdende planlægning kan 

blive gennemført på forskellige måder og borgerne kan blive 

inddraget i forskellige faser af planlægningen ved hjælp 

af forskellige processer og metoder. 

I den forgangne planperiode er der f.eks. gennemført en 

dialogbaseret planlægning i forbindelse med Helhedsplanen 

for Skanderborg Dyrehave. Her blev nedsat et såkaldt 

§ 17, stk. 4 udvalg (Styrelsesloven åbner i § 17 stk. 4 mulighed 

for nedsættelse af ad hoc udvalg), hvor Skanderborg 

Byråd i samarbejde med byens borgere, repræsentanter 

for forskellige foreninger og Skanderborg Festival Klub 

udarbejdede en plan for Dyrehavens fremtid. 

En dialogbaseret planlægning kan også gennemføres i et 

mere uformelt forum. F.eks kan nævnes at det i 2011 nedsatte 

Klimaråd, som består af medlemmer fra Byrådets Miljø- 

og Planudvalg og samtlige energiselskaber, der opererer 

i kommunen. For andre områder vil processen kunne 

opstartes ved udskrivelse af en arkitektkonkurrence, som 

efterfølgende kan danne grundlag for borgerinddragelse. 

Efter gennemførelse af en dialogbaseret og samarbejdende 

planlægning, vil processen om nødvendigt blive fulgt op 

af nye kommuneplanrammer. 


sundHedskarreen 

I skanderborg 

planprIncIpper 

• Der skal skabes gode fysiske rammer for udviklingen af karreen 

som et Sundhedscampus med fokus på sundhed, forebyggelse 

og aktiv fritid for alle generationer. 

• Sundhedskarreen skal kunne fungere som hele Skanderborg 

Kommunes sundhedscampus. 

• Ved opførelse af nye bygninger i karreen eller ved ændret 

anvendelse af eksisterende bygninger og udearealer i området 

skal der sikres en hensigtsmæssig sammenhæng mellem 

områdets funktioner. 

• Ved områdets indretning skal der indarbejdes hensyn til ældre 

og handicappedes behov, f.eks. ved indretning af hensigtsmæssige 

stiforløb og opholdsarealer. 

• Områdets parkeringskapacitet må ikke mindskes. 

• Områdets eksisterende beplantning skal søges bevaret og der 

skal ved indretning og ændring af udearealer arbejdes for, 

at området bliver grønt og blåt f.eks. ved etablering af grønne 

tage, grønne facader og ved afledning af regnvand i åbne 

vandrender. 

• Områdets tilgængelighed via offentlig transport eller via gangog 

cykelstiforbindelser skal opretholdes og om nødvendigt 

udvikles. 

Området i dag 

Området består af karreen mellem Sygehusvej og Vesterskovvej, 

afgrænset af Møllevej mod nord og Vestergade 

mod syd. I karreen ligger i dag Skanderborg Sundhedscenter, 

som er ejet af Region Midtjylland og drives af Hospitalsenhed 

Regionshospital Horsens. Sundhedscenteret er 

indrettet i det tidligere Skanderborg Sygehus, som er en 

større og markant bygningsmasse midt i karreen. I sundhedscenteret 

findes forskellige hospitalsambulatorier, f.eks. 

medicin, ortopædkirurgi, gynækologi, jordemodercenter 

og blodbank. Endvidere findes en række private praksis, 

blandt andet almene læger, tandlæger, speciallæger, fysioterapeuter 

og psykologer. Der findes også flere kommunale 

tilbud i sundhedscenteret, f.eks. dagtilbud for ældre, tilbud 

for sindslidende, sundhedscafé for alle borgere og det 

kommunale sundhedscenter med borger- og patienttilbud 

indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. 


94 

Villavej 

Kastanievej 

Møllegade 

Vestergade 

Vesterskovvej 

Kort 2.39 Sundhedskarreen i Skanderborg 

Sygehusvej 

Søtoften 

I karreen ligger også kommunens største plejecenter, Møllehjørnet. 

I løbet af de kommende år vil der blive opført 

yderligere plejeboliger langs Vestergade. Plejeboligerne 

forventes opført i 2 etaper. I forbindelse med opførelsen 

af det nye plejecenter vil de nuværende boliger mellem 

Vestergade og sundhedscenteret blive nedrevet. 

Bag Sundhedscenteret mod Vestergade ligger to større 

bygninger, der oprindelig udgjorde en del af amtssygehuset. 

Bygningerne har siden sygehusets nedlæggelse været 

anvendt af Amtcentralen og siden af VIA. Bygningerne ejes 

i dag af Bygningsstyrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 

Bygningernes fremtidige anvendelse er 

ikke fastlagt. 

Adelgade 

Parkvej

Udover ovennævnte bygninger til offentlige formål findes 

en række boliger i området. Langs Sygehusvej ligger en 

ældre etagebebyggelse ejet af Skanderborg Andelsboligforening. 

Langs Møllegade og på øverste del af Vesterskovvej 

ligger en række ældre byejendomme, der anvendes til 

privat beboelse. 

Inden for karreen findes en række parkeringspladser i tilknytning 

til områdets offentlige funktioner. Herudover findes 

en række offentlige parkeringspladser bag Møllehjørnet. 

Midtbyens største parkeringspladser på Møllegades 

P-plads. Bloms Butikker og Søtoften ligger i øvrigt i umiddelbar 

nærhed af området. 

Der er i dag ikke nogle egentlige stiforbindelser gennem 

området eller mellem områdets nuværende funktioner. 

Derfor fremstår området lidt utilgængeligt og uoverskueligt. 

Udnyttelsen af områdets friarealer og parkeringspladser 

er ikke optimal. 

Trafikalt er karreen adgangsbetjent via flere overkørsler til 

hhv. Sygehusvej og Vesterskovvej. Mens Vesterskovvej har 

karakter af en mindre bygade, er Sygehusvej adgangsvej 

til byens største parkeringspladser. Sygehusvej betjenes i 

øvrigt af bybussen og af rutebilen mod Horsens. 

I forbindelse med opførelsen af flere nye butikker og bolig- 

og erhvervslejemål i midtbyen vil trafikken på de centrale 

veje i midtbyen vokse og Vestergade få større betydning 

som indfaldsvej til den sydlige del af midtbyen og de større 

P-pladser vest for Adelgade. Der vil derfor blive arbejdet for 

en forbedret henvisning og skiltning, og en forbedret trafikafvikling 

og øget trafiksikkerhed på Vestergade, Møllegade 

og Sygehusvej. Ombygges Adelgade f.eks. ved en ensretning 

vil dette forudsætte, at Sygehusvej forlænges mod 

nord til Adelgade og kommer til at fungere som adgangsvej 

fra nord til byens store parkeringspladser. 

Områdets omdannelse 

Området bør i fremtiden have en stærkere profil som kommunens 

sundhedsområde med en række tilbud inden for 

sundhed, forebyggelse og aktiv fritid for alle generationer – 

et egentlig Sundhedscampus. 

En sundhedscampus vil kunne tiltrække og motivere endnu 

flere til at have et sundt og aktivt liv. Samtidig vil en samling 

af flere funktioner inden for sundhed og forebyggelse 

kunne skabe en række synenergier. 

Det er Byrådets ønske, at området skal målrettes tilbud for 

en bredere del af byens borgere, f.eks. kan de fritidsaktiviteter, 

der i dag er i området udvides til flere tilbud på tværs 

af alle generationer. 

En vigtig forudsætning for områdets funktion som sundhedscampus 

er, at det er let at komme til og fra området 

og ikke kun i privatbil. Derfor skal områdets tilgængelighed 

med offentlig transport opretholdes, f.eks. vil en flytning 

af busterminalen på Møllegades P-plads til arealet foran 

sundhedscenteret være optimal for områdets brugere. 

Trafikken på Vestergade og Sygehusvej forventes at stige 

som følge af nybyggeri i midtbyen. Derfor skal der være 

fokus på at sikre trygge og lettilgængelige adgange til området 

for de bløde trafikanter. For at sikre en sammenhæng 

mellem de store parkeringspladser vest for Adelgade og 

shoppingområdet og mellem de offentlige funktioner i karreen 

og byens øvrige tilbud, vil der blive arbejdet for at skabe 

gode forbindelse på tværs af Sygehusvej og til Adelgade. 

En lukning af Ole Lund Kirkegaards Stræde for gennemkørsel 

kan være et af flere tiltag, der vil bedre tilgængeligheden 

mellem parkeringspladserne og shoppingområdet. 

Ved omdannelse af området skal der være særligt fokus 

på at arbejde med en bæredygtig og klimasikret omdannelse. 

En fortætning af området bebyggelse kan f.eks. ske 

ved at bygge højere i de dele af området, hvor bebyggelserne 

i dag ikke er så høje. Når det fortættes skal der være 

øje for, at områdets eksisterende grønne aktiver styrkes og 

gøres tilgængelige. Grønne tage og facader samt afledning 

af regnvand via åbne vandrender kan supplere områdets 

nuværende rekreative værdier. Muligheder for at etablere 

el-ladestationer for private eller offentlige el-biler/cykler 

skal fremmes ligesom tiltag der i øvrigt nedbringer privatbilismen 

til og fra området vil blive understøttet. 


området mellem vestergade, 

mØllegade og vroldveJ 

I skanderborg 


• Området skal fremtræde bymæssig og som en smuk port til 

bymidten. 

• Der kan etableres nye mere bymæssige bebyggelser. 

• Der skal sikres gode vilkår for den eksisterende detailhandel 

i området. 

• Kvaliteten af nye bygningers arkitektur og trafikarealernes 

anlæg og inventar skal øges. 

• Der skal etableres trafiksikre løsninger med fokus på de 

mange bløde trafikanter, der krydser gennem området. 

• Der skal etableres gode faciliteter for cykelparkering med 

henblik på omstigning til busser og rutebiler. 

• Trafikken skal prioriteres til fordel for brandstationens 

udrykningskøretøjer. 


Ved Vestergade og Møllegades tilslutning til Vroldvej ligger 

i dag et mindre butiksområde. Butiksområdet omfatter en 

dagligvarebutik, en tankstation, en farvehandler, en kiosk/ 

brødudsalg samt en butik, der forhandler hårde hvidevarer. 

Inden for området findes i øvrigt en række private boliger, 

et motionscenter, kommunens brandstation (samt ambulancecenter) 

samt en ubebygget grund. 

Området er trafikalt uheldig på grund af kombinationen 

af trafik til og fra bydelcenteret, gennemkørende trafik til 

midtbyen og mod Horsens, samt mange bløde trafikanter 

på Vroldvej og Møllegade, der er skolevej til Morten 

Børup Skolen. Hertil kommer, at mange børn krydser gennem 

området efter skoletid til og fra SFO’en og fritidshjemmet 

på Plantagevej. Busser og regionale rutebiler til og fra 

midtbyen passerer også dette knudepunkt på deres rute 

frem mod busterminalen i midtbyen. 


96 

Mosevangen 


Plantagevej 

Vroldvej 

Ryparken 

Korsvejen 

Birkevej 



Kort 2.40 Området ved Vestergade, Møllegade og Vroldvej i Skanderborg 

Kirkevej 

Møllegade 

Vestergade 


Da området ligger på indfaldsvejene ind til Skanderborg 

midtby, bør det fremtræde mere bymæssigt og fungere 

som port til Skanderborg fra vest. Vroldvejs brede vejudlæg 

rummer mulighed for en mere bymæssig indretning af 

vejen, f.eks. med allétræer på hver side af vejen. 

Den nære beliggenhed til Skanderborg bymidte og til den 

kollektive trafik kan udnyttes til at etablere bygninger til 

erhverv og kontor eller liberale erhverv som læger, banker, 

advokater, ejendomsmæglere eller lignende. Ligeledes kan 

der etableres flere attraktive etageboliger for beboere, der 

ønsker at bo tæt på midtbyen.

Bygningshøjden for bebyggelserne langs Vestergade og 

Møllegade og på hjørnerne af Vroldvej kan øges til 3½ etage. 

Dermed gives disse hjørner et mere karakterdannende 

og bymæssigt udtryk. Ny bebyggelse bør udføres som facadebebyggelse 

langs vejene. Bygningshøjden langs Vroldvej 

fastholdes til 2½ etage for at matche den eksisterende 

bebyggelse på vestsiden af Vroldvej. 

Den fremtidige detailhandel i området bliver begrænset, 

dels for at styrke midtbyens detailhandel og dels på grund 

af områdets trafikale situation. Detailhandelsområdet er 

afgrænset til området mellem Møllegade og Vestergade 

og hjørnet af Vroldvej/Vestergade, mens de øvrige dele af 

området bliver udlagt til boliger og erhverv med mulighed 

for at indrette liberale erhverv og kontorer. 

På grund af de mange trafikuheld, der sker i krydset Vestergade/Vroldvej, 

er dette registreret som en såkaldt »sort 

plet«. Derfor og for at sikre tilstrækkelig kapacitet i krydset, 

når trafikken forventeligt vokser med åbningen af Bloms 

Butikker i midtbyen, er det besluttet at ombygge krydset til 

et signalreguleret kryds. Dette forventes at ske i forbindelse 

med opførelsen af den nye dagligvarebutik. I samme 

forbindelse er det besluttet at forbedre forholdene for de 

mange bløde trafikanter, der krydser området på vej til skole 

eller fritidstilbuddene på Plantagevej, f.eks. arbejdes der 

med at skabe en trafiksikker krydsning af Vestergade mellem 

Kirkevej og Brandstationen og fra denne krydsning via 

stiforbindelse bag om Brandstationen til Plantagevej. Derudover 

bør der etableres gode faciliteter for cykelparkering 

for de mange, som skifter til de regionale busser her. 

Ny bebyggelse langs Møllegades nordøstlige side skal 

trækkes tilbage fra vejen, så der bliver plads til at udbygge 

krydset Møllegade/Vroldvej for dermed at forbedre afviklingen 

af trafikken og vilkårene for de cyklende i området. Der 

skal etableres vejadgang fra Tømmervænget til bebyggelsen, 

og en eventuel udvidelse af denne forholdsvis smalle 

vej kan komme på tale. 

Ved nye større bebyggelser langs Vroldvej skal antallet af 

udkørsler til Vroldvej begrænses mest muligt. 

statIonsområdet 

I skanderborg 


• Området skal fremtræde bymæssigt og som en smuk port 

til bymidten. 

• Områdets funktion, som trafikknudepunkt skal understøttes, 

bl.a. skal omstigningsmulighederne mellem forskellige transportmidler 

forbedres, herunder til en kommende letbanedrift 

mellem Skanderborg midtby og Aarhus. 

• Områdets potentialer for byfortætning skal udnyttes, og dermed 

bidrage til at understøtte driften af den kollektive trafik 


inventar skal forbedres. 

• •Der skal ske en udbygning af fodgænger- og cyklist forbindelser 

mellem området og Skanderborg bymidte. 

• Parkeringskapaciteten ved stationen skal øges, f.eks. ved etablering 

af en Parkér og Rejs parkeringsplads. 

• Stationen og dens nære omgivelser skal søges opgraderet. 


Området ved stationen er et trafikalt knudepunkt og fremtræder 

i dag først og fremmest som sådan. De overordnende 

veje, Jernbanevej, Skanderborgvej og Låsbyvej, mødes 

her i krydset ved stationen og adskiller den nordlige bydel 

fra midtbyen med trafik – hhv. ca. 14.000, ca. 14.000 og 

ca. 6.000 biler i døgnet. 

Området er forbundet med midtbyen af Banegårdsvej, der 

på sin nordlige del løber hævet over den omkringliggende 

bebyggelse. 

Der er i 2012 gennemført analyser af mulighederne for at 

fortætte den sydligere del af stationsområdet ved Krøyer 

Kielbergs Vej og langs Banegårdsvej. På baggrund af disse 

analyser er det vurderet, at området kan inddeles i 3 kategorier. 

Området langs Banegårdsvej, som på den vestlige 

side er præget af en meget uensartet bebyggelse, bør sikres 

mulighed for en bymæssig bebyggelse. Området ved 

Regnbuevænget, som kan karakteriseres som et rent boligområde, 

bør opfattes som del af villabyen op mod Skanderup 

Kirke og endeligt området fra Regnbuevænget og til 

p-pladsen på Krøyer Kielbergs Vej, der har potentiale til at 

blive en højere by. Kielberghus (det tidligere frølager) bør 


fortsat være områdets varetegn og ny højere bebyggelse 

underordne sig denne karakteristiske og historiske bygning. 

En fortætning af området skal desuden iagttage de væsentlige 

indsigter mod Skanderup Kirke. En ny højere bebyggelse 

her kan opføres i 6½ etager. 

Dette arbejde har mundet ud i nye kommuneplanrammer 

som muliggør en byfortæning i denne sydlige del af stationsområdet. 

Rammerne sikrer, at antallet af eksisterende 

offentligt tilgængelige parkeringspladser opretholdes inden 

for området og at der kan etableres en trafiksikker adgang 

for de lette trafikkanter fra stationstunnellen mod midtbyen. 

Hermed forbedres vilkårene også for skolebørnene fra 

Skanderborg Bakker, der går på midtbyens skoler. 

Den nordligere del af stationsområdet, udgør stationens 

nærområde og selve stationen, som er en nyere stationsbygning 

fra 1970-erne, er bygget sammen med posthusbygningen. 

Til- og frakørselsforholdene ved stationen 

fungerer ikke optimalt blandt andet på grund af udkørslen 

i Låsbyvej, som er blevet yderligere belastet i takt med 

udbygningen af Skanderborg Bakker. 

Øst for stationen ligger et ubebygget område, der fungerer 

som parkering for Skanderborg Station. Adgangen til dette 

parkeringsområde sker via krydset Oddervej/Ladegårdsbakken. 

I 2000/01 blev der gennemført en helhedsplanlægning 

for Skanderborg Station i samarbejde mellem det daværende 

Aarhus Amt, Skanderborg Kommune, DSB, Banedanmark 

og Postdanmark. Formålet med denne planlægning 

var dels at sikre bedre adgangs- og parkeringsforhold 

ved stationen og dels at finde en løsning for adgangsbetjeningen 

af Skanderborg Bakker nord for stationen. Baggrunden 

herfor var blandt andet, at krydset ved stationen var og 

stadig er registreret som såkaldt »sort plet« på grund af de 

mange ulykker i krydset. 


Bolig og kontor 

98 

Kristiansvej 

Låsbyvej 

Vængestien 

P B Lunds Vej 

Kirkevej 


Bakkestien 

Jernbanevej 

Banegårdsvej 

Engvej 

Kort 2.41 Stationsområdet i Skanderborg 

Nørre Alle 

Kongefolden 

Jernbanevej 

Krøyer Kielbergs Vej 

Østergade 

Nørregade 


Sølystvej 

Kvickly og adgang til sø

Den trafikale løsning, som arbejdet med helhedsplanen 

pegede på, og som Skanderborg Kommune siden har 

arbejdet hen i mod, var en aflastning af Låsbyvej gennem 

etablering af ny overordnet vej fra Låsbyvej mod øst (den 

nuværende Dr. Sophies Allé) til Ladegårdsbakken. Med 

hensyn til parkering blev der peget på en midlertidig løsning 

med flere parkeringspladser ved et anlæg øst for stationen, 

samt en langsigtet og større parkering med plads 

til 270-350 biler på banearealet nord for stationen med 

adgang fra Låsbyvej. Denne større parkeringsplads skulle 

kunne indrettes som en Parkér og Rejs parkeringsplads, 

hvor bilister både fra Horsens, Skanderborg og hele Aarhus- 

og Djursland-området kunne stige om fra bil til tog. 


Området bør med sin beliggenhed ved indfaldsvejene til 

Skanderborg midtby fremtræde mere bymæssig og fungere 

som en port til Skanderborg fra nord. 

For at understøtte at flest mulige anvender kollektiv transport 

skal der vedvarende være fokus på at forbedre vilkårene 

for at benytte den kollektive trafik. Gode adgangsforhold 

og velfungerende omstigningsmuligheder er vigtige. 

Planerne om letbanedrift mellem Skanderborg Midtby og 

Aarhus er i denne forbindelse vigtige. Stationsområdet skal 

fungere som vigtigt knudepunkt, ligesom en byfortætning i 

og omkring stationsområdet kan være med til at skabe det 

økonomiske grundlag for en rentabel letbanedrift. 

Kommuneplanen ændrer rammene for byfortætning i den 

sydligere del af stationsområdet langs Krøyer Kielbergs Vej. 

Med disse planprincipper lægges op til en åben dialog om 

visionerne for den resterende del af stationsområdet. Arealernes 

beliggenhed tæt ved stationen bør udnyttes til at 

etablere flere offentlige eller private kontorbygninger, liberale 

erhverv som læger, banker, advokater, ejendomsmæglere 

og lignende samt attraktive etageboliger for beboere, 

der ønsker at bo i byen, med nærhed til stationen. 

Det er af stor betydning, at der bliver etableret trafiksikre og 

attraktive gangog cykelstier fra området og til midtbyens 

skoler, fritids- og butikstilbud. 

For at Skanderborg Station kan fortsætte med at være en 

hovedstation på den nationale banestrækning og samtidig 

være et attraktivt omstigningssted mellem cykel/privatbil 

og kollektiv transport (bus, nærbane og på sigt også 

letbanedrift) skal der etableres gode faciliteter for omstigning 

mellem transportformerne, f.eks. tilstrækkeligt aflåst 

cykelparkering og gode parkeringsfaciliteter, herunder på 

sigt mulighed for en effektiv og velfungerende større parkeringsplads 

efter DSB’s Parkér og Rejs principper. I området 

skal også sikre gode faciliteter for elbiler og el-cykler. 


uddannelsescampus 

skanderborg 


• Uddannelsescampus Skanderborg skal sikres rammer for en 

fortsat udbygning af områdets tilbud og understøttelse af visionerne 

om at skabe et godt ungemiljø i området 

• Der skal åbnes mulighed for, at området omkring det tidligere 

butikstorv, svømmehallen og adgangs-/parkeringsvej fra 

Højvangscenteret kan udnyttes og udformes i sammenhæng 

med Campus Skanderborg 

• Der skal ved nybyggeri og ændret anvendelse af eksisterende 

bebyggelse inden for området være fokus på, at områdets tilbud 

koordineres med initiativerne for etageboligområdet på 

modsatte side af Højvangen, planerne for Skanderborg Fælled 

og de tilbud, der i øvrigt stilles til unge i Skanderborg Midtby. 

• Områdets parkeringskapacitet skal tilpasses områdets behov. 

• Områdets tilgængelighed via offentlig transport eller via gangog 

cykelstiforbindelser skal opretholdes og om nødvendigt 

udvikles. 


Uddannelsescampus Skanderborg ligger ved Højvangens 

Torv og adgangsbetjenes fra fordelingsvejen Højvangen. 

Ved området ligger butiksområdet Højvangscenteret. 

Inden for uddannelsescampussen findes: 

• Niels Ebbesen Skolen, der er en folkeskole med elever 

på 0. til 9. klassetrin 

• Skanderborg Gymnasium, der er et alment gymnasium 

• Skanderborg-Odder Center for Uddannelse der indeholder 

både handelsskole, HTX, HF, VUC samt kursusafdeling. 

• Skanderborg Ungdomscenter, der er kommunens 10. 

klasses-center og indeholder hovedafdelingen af ungdomsskolen 

i Skanderborg Kommune 

• Afdeling af Silkeborg Social- og Sundhedsskole har til 

huse på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse 

• Skanderborg Svømmehal 


100 

Sarabjerg 


Skolestien 

Kort 2.42 Uddannelsescampus Skanderborg 

Bystien 

Kildestien 

Højvangen 


Skolestien 

Kildevej 

Bystien 


Højvang Centret 

Skolestien 

Højvangen 

Kildevænget

I tilknytning til uddannelsesområdet ligger det oprindelige 

butikstorv, som er opført i forbindelse med etableringen af 

de første institutioner i området. Den oprindelige dagligvarebutik 

og bageren lukkede dog i 1990’erne, og butikkerne 

har siden stået tomme i længere perioder. I slutningen 

af 1990’erne blev der etableret et nyt butikscenter bag 

det oprindelige butikstorv. Det nye center, Højvangscenteret, 

har en mere direkte adgang til hovedfordelingsvejen 

Højvangen og fungerer i dag som butiksområde for hele 

bydelen og indeholder 4 forretninger, heraf 3 dagligvareforretninger 

og 1 udvalgsvarebutik. 

De to områder ligger i dag »med ryggen mod hinanden«, 

og adgangen mellem uddannelsesområdet og Højvangscenteret 

er ikke velfungerende. Gennem flere år har der 

været mulighed for at udvide centrets detailhandel med 

flere butikker. Det er væsentligt at sammentænke dette 

med en udvidelse af aktiviteterne på uddannnelsescampussen 

og det behov, der er for en renovering af det oprindelige 

butiksbyggeri og svømmehallen. 

Gennem skoleområdet forløber to hovedstier. Bystien, som 

starter ved Højvangens erhvervsområde nord for Skanderborgvej, 

går gennem centerområdet og videre gennem 

boligområderne syd herfor og tilsluttes Vestermøllestien. 

En række interne stier i Højvangen er tilsluttet Bystien. Skolestien 

er den anden sti gennem uddannelsesområdet. 

Skolestien forbinder området med midtbyen via Sølystkvarteret. 

Mod nord fører Skolestien via tunnel under Frueringvej 

til Fælleden og herfra videre gennem tunnel under Virringvej 

til Stilling-Gram. 

Trafikalt er der to separate vejadgange fra fordelingsvejen 

Højvangen. Udannelsescampussen har vejadgang fra 

rundkørslen på første del af Højvangen og parkering på 

områdets store centrale parkeringsplads. Parkeringspladsen 

benyttes også af de pizzarier mv., der i dag er indrettet 

i det gamle butiksområde og svømmehallen. Disse benytter 

også adgangsvejen fra Højvangcentret, som er i terræn 

med bebyggelsen. Ved denne adgangsvej findes desuden 

et mindre antal parkeringspladser. Adgangsvejen fra Højvangscentret 

vil i løbet af de kommende år blive ombygget, 

så tilslutning til Højvangen sker i en rundkørsel, der sikrer 

mere optimale udkørselsforhold fra området. 


Campus Skanderborg skal kendetegnes ved et stærkt 

ungemiljø, som kan tiltrække og motivere flere unge til en 

uddannelse. Den øgede mulighed for at veksle mellem 

ungdomsuddannelserne og sammenstykke en uddannelse 

på tværs af flere uddannelsesretninger kan fastholde 

den nuværende meget store gennemførelsesprocent. 

Campus Skanderborg vil kunne højne det generelle uddannelsesniveau 

i kommunen. Ikke blot for kommunens egne 

unge, men også for kommunens erhvervsaktive borgere, 

som Campus Skanderborg tilbyder relevant efter- og videreuddannelse. 

Skanderborg Byråd ønsker at understøtte den fortsatte 

udvikling af Campus Skanderborg og skabe en fælles vision 

for området. Der vil derfor forsat blive samarbejdet med 

områdets institutioner om at udvide tilbuddene i området 

både med nye uddannelsestilbud og med sociale/fritidstilbud 

for områdets unge. 

I det videre arbejde for at styrke områdets profil skal der 

arbejdes med at højne kvaliteten af områdets udearealer, 

ikke mindst torveområdet mellem institutionerne og i denne 

forbindelse integration mellem torvearealerne og de to 

hovedstier, der krydser området. Der skal være særlig fokus 

på, at torvearealerne kan understøtte visionen om en integration 

mellem områdets forskellige institutioner og at arealerne 

kan fungere som samlingspunkt for de unge. Områdets 

store parkeringspladser bør i denne forbindelse indtænkes 

som arealer, der kan fungere til andre formål, når 

de ikke bruges til parkering. 

Ved en renovering og omdannelse af torveområdet, parkeringsfaciliteterne 

og stiforbindelserne skal der indtænkes 

bæredygtighed, klimasikring, sundhed og bevægelse. 

F.eks. kan opsætning af installationer, der fremmer genanvendelse 

og energibesparelse ligesom åbne vandrender 

og grønne facader forbedre områdets rummelige oplevelser 

og mulighed for bevægelse. De unges interesse for og 

viden om selv at bidrage til en mere bæredygtig verden og 

sund levevis bør udnyttes. 

Det vil være vigtigt i det videre arbejde at sikre sammenhæng 

mellem campusområdets tilbud og tilbuddene på 

Skanderborg Fælled. Tilbuddene bør understøtte hinanden 

og ikke være i konkurrence med hinanden. 


F.eks. bør det potentiale områderne har for byens håndbold- 

og fodboldklubber som et samlet tilbud for unge 

talenter forsat understøttes. Muligheder for etablering af 

ungdomsboliger i tilknytning til campussen f.eks. på Kildevej, 

skal undersøges. 

Der skal skabes gode forbindelse mellem campusområdet 

og midtbyen. Dermed gøres det muligt for de unge at 

benytte midtbyens tilbud, når der ikke er skemalagte lektioner 

og efter skoletid. Dette kræver fokus på en god kollektiv 

trafik mellem områderne og gode, attraktive stiforbindelser. 

Ved en renovering af butikstorvet og svømmehallen kan 

de ubebyggede arealer, der er udlagt til butiksformål mellem 

det gamle og det nye butiksområde tænkes ind. En ny 

bebyggelse kan med de rigtige funktioner og en hensigtsmæssig 

fysisk og arkitektonisk indpasning i området binde 

campussen og centerområdet bedre sammen. 


102 

stIllIng mIdtby 


• Stilling-Gram midtby skal styrkes og fremtræde som et attraktivt 

centerområde i Skanderborg. 


bidrage til at understøtte driften af den kollektive trafik 


anlæg og inventar skal øges. 

• Der skal ske en trafikomlægning, som fredeliggør Stilling- 

Gram midtby, og som forebygger gennemkørende trafik på 

Lynghøjvej. 

• Butiksområdet kan udvides mod sydvest og trafikbetjenes 

via ny tilslutning til krydset Århusvej/Gramvej 

• Der skal sikres flere og mere trafiksikre gangog cykelstiforbindelser 

fra centerområdet til bolig-, erhvervs- og rekreative 

områder 

• Der skal arbejdes for at forbedre den kollektive trafikbetjening 

af Stilling-Gram, herunder bedre faciliteter for omstigning og 

parkering i forbindelse med centerområdet. 

• Der skal arbejdes for en større sammenhæng og interaktion 

mellem centerområdet og de rekreative arealer mod Stilling 

Sø, i Anebjerg og i Teglgraven. 


Stilling-Gram midtby består af den ældre bydel omkring 

stationen, et større boligområde nord for jernbanen, et 

stort parcelhuskvarter beliggende syd for Stilling Skole og 

nyere boligområder beliggende omkring den oprindelige 

landsby Gram. Boligområderne er bygget i perioden fra ca. 

1950 til ca. 2000. Nord og øst for Stilling-Gram ligger større 

erhvervsområder. På grund af de nordlige arealers gode 

beliggenhed i forhold til E45 har disse arealer været kommunens 

væsentligste erhvervsudbygningsområder de sidste 

10-15 år. 

Oprindeligt har butikkerne i Stilling-Gram ligget langs landevejen, 

der løber gennem byen. Den øgede trafikmængde 

på vejen har betydet, at placering af butikker langs vejen 

er blevet mindre attraktivt. Derfor har der udviklet sig et 

nyere butiksområde mellem vejen og jernbanen. Dette 

butiksområde er imidlertid ikke trafikalt velfungerende, da 

områdets rummelighed er forholdsvis begrænset, og tilkørselsforholdene 

uhensigtsmæssige.

Randersvej 

Vinkelvej 

Vestervej 

Kort 2.43 Stilling Midtby 

Alhøjvej 

Violsti 

Lynghøjvej 

Østervej 


Gramvej 

Østerstien 

Hotelvej 

Thyrasvej 

Stationsvej 

Århusvej 

Bakkevej 

Stadionvej 

Skovvej 

Århusvej 

Bøghsvej 

Søvejen 

Søbakken 

Byens udseende mod vejen er blevet stadig mere nedslidt 

og rodet. En stærk trafik fra E45 til Stilling midtby via Lynghøjvej 

betydet, at bebyggelserne langs denne vej også er 

blevet mindre attraktive. 

Den megen trafik på vejen gennem byen betyder, at byen 

er delt i to. De bløde trafikanter fra områderne nord for 

vejen, der bl.a. skal til og fra skole, har ikke optimale og sikre 

forhold. Det samme gør sig gældende for de bløde trafikanter 

fra områderne syd for landevejen, der skal mod 

butiksområdet. 


For at Stilling-Gram midtby skal kunne fungere bedre og 

udvikle sig til bydelscenter for Stilling-Gram, og den del 

af Anebjerg, som knytter sig op på Stilling-Gram, fastholder 

Kommuneplanen mulighed for, at koncentrationen af 

butikker kan rykke mod sydvest. Hermed vil centerområdet 

kunne blive mere rummeligt og funktionelt og der vil kunne 

skabes mulighed for flere boliger, erhvervslokaler og kulturelle 

tilbud i området. 

I forbindelse med udvidelse af centerområdet kan trafikbetjeningen 

forbedres ved en ny direkte udkørsel til krydset 

Gramvej/Århusvej. En sådan ændret trafikbetjening kan 

åbne mulighed for en regulering af trafikken på Lynghøjvej 

og bedre forhold for de lette trafikanter fra byens boligområder 

og til/fra centerområdet. 

I sammenhæng med butiksområdet vil der kunne skabes 

mulighed for at forbedre omstigningsmulighederne til den 

kollektive trafik. Der vil f.eks. kunne etableres bedre parkeringsfaciliteter 

for både biler og cykler og skabes mulighed 

for et stoppested på nærbanen mod Aarhus. I forbindelse 

med en realisering af letbanedrift mellem Aarhus og 

Skanderborg kan der også placeres et stoppested for letbanedriften. 


Aarhus understøtter, at der gennemføres en byfortætning 

i og omkring Stilling Midtby, som kan være med til at skabe 

det økonomiske grundlag for en rentabel letbanedrift. 

En planlagt ændring af krydset Randersvej/Stilling Landevej/Århusvej, 

så trafikken fra Stilling Landevej ledes direkte 

over i Randersvej, vil betyde mindre trafik gennem Stilling- 

Gram og sikre bedre betingelser for en fredeliggørelse og 

omdannelse af midtbyen. Bl.a. vil der kunne skabes bedre 

forbindelse og interaktion mellem midtbyen og de rekreative 

arealer mod Stilling Sø. I forbindelse med en ombygning 

af krydset på Randersvej kan der også skabes mulighed 

for stiforbindelser mod Anebjerg og de rekreative arealer 

i Teglgraven. 


torveområdet I galten mIdtby 


• Områdets anvendelse skal sigte mod at skabe et torv med en 

bygningsstruktur, som bedre understreger områdets funktion 

som torv 


anlæg og inventar skal øges 

• Områdets kulturhistoriske værdier skal synliggøres 

• Omdannelse skal ske i respekt for de værdier, som området 

repræsenterer 

• Omdannelsen skal sikre god tilgængelighed for gående og 

cyklende 

• Der skal sikres bedre visuel og trafikal sammenhæng mellem 

torvet og Bytoften 


Torvet ligger i centrum af Galten-Skovby. I tilknytning til Torvet 

ligger også busterminalen og byens handelsgade, Søndergade. 

I karréen bag Torvet og Søndergade findes en 

P-plads med plads til 100 personbiler, hvilket giver midtbyen 

god parkeringsdækning. I takt med en udvidelse af forretningslivet 

i midtbyen forventes P-pladsen udvidet. 

I dag findes der en del trafik i og omkring Torvet, og Søndergade 

fungerer som byens hovedgade både for trafik til 

og fra centeret, og i stor udstrækning for borgere, som skal 

handle. 

I forbindelse med planlægningen af Søringen er det hensigten, 

at trafikken i Søndergade fra Torvet til Porskjærvej 

skulle ensrettes på stykket fra Torvet til Porskjærvej. 

Torvet og Bytoften fungerer i dag både som åndehuller i 

midtbyen og ikke mindst som omdrejningspunkt for byfester. 


104 

Vestergade 

Kort 2.44 Galten Midtby 

Fortevej 

Nørregade 

Søndergade Torvet 

Elværksvej 

Porskjærvej 

Toftevej


Med Kommuneplanen skal midtbyen i Galten-Skovby 

gøres arkitektonisk smukkere med flere og forbedrede 

butikker. Visionen er at skabe nogle nye torve, der er mere 

intime og i sammenhæng til Bytoften. Torvene skal sammen 

med Søndergade fra Porskjærvej til Torvet gøres bilfrie. 

Dette gøres blandt andet ved at omlægge trafikken fra 

Vestergade til Fortevej. 

Bytoften er i høj grad med til at styrke kvaliteterne i midtbyen, 

f.eks. skal mulighederne for kulturelle arrangementer, 

markedsdage, udeservering samt leg og bevægelse udnyttes 

bedre. Bytoften skal tænkes sammen med udviklingen 

på Torvet, så områderne har et fælles arkitektonisk udtryk 

og kobles sammen. Projektforum Galten-Skovby arbejder 

på initiativer, der støtter op omkring disse visioner og på at 

få Østergårdstien til i højere grad at fungere som »stimotorvej« 

mellem byens boligområder og torveområdet. 

områderne langs 

IndFaldsveJen I HØrnIng 


• Området skal fremtræde bymæssigt og danne en smuk 

bebyggelsesmæssig helhed. 

• Vejstrækningen fra Bakkedraget og til Allécenteret skal 

ændres, så vejen bliver mere bymæssig og i højere grad 

tilgodeser de bløde trafikanter. 

• Der kan etableres nye boliger og byfunktioner i området. 

• Der skal sikres en bedre visuel og trafikal sammenhæng 

mellem byomdannelsen langs Århusvej/Skanderborgvej, 

bycenteret, skolen og stationen. 


bidrage til at understøtte driften af den kollektive trafik i 

dette stationsnære område. 


Kvartererne langs Århusvej/Skanderborgvej har i mange 

år lidt under, at vejstrækningen har fungeret som regional 

gennemfartsvej. Boliger og byfunktioner som bank, hotel, 

skoler samt liberale erhverv langs strækningen fra Vester 

Allé til Bakkedraget har været belastet med støj fra trafikken 

og en vis utryghed ved at krydse gaden. Midt i området ligger 

Bakkeskolen, som især er påvirket af den megen trafik. 

Gadebilledet er præget af en uensartet bebyggelse med en 

blanding af 1½ til 2½ etages huse langs den meget brede 

gade. Kun få huse har en egentlig bevaringsværdi, men alligevel 

findes der flere pæne rødstenshuse i området. Midt 

på strækningen ligger Hørning Kirke og kirkegård. 

Fra rundkørslen ved Allécenteret og fra lyskrydset ved Præstehaven 

er der adgang til midtbyens butiksområde og til 

de offentlige funktioner ved Rådhuspladsen. Fra lyskrydset 

er der mod syd adgang ad Blegindvej til Bakkeskolen og 

Hørning Station. 



Agerskovvej 

Sønderskovvej 

Bjertrupvej 



Fregerslevvej 

Alleen 

Kort 2.45 Områderne langs indfaldsvejene i Hørning 

Vester Alle 

Århusvej 

Blegindvej 

Nydamsvej 

106 


Ved en forlængelse af Herredsvejen til Bering – Bedervejen 

i Aarhus Kommune, og den deraf forventede nedbringelse 

af den gennemkørende trafik, vil der blive skabt mulighed 

for at nytænke vejforløbet gennem Hørning. 

Det brede gadebillede kan blive indsnævret og i en vis 

udstrækning indgå i udbygning og omdannelse af midtbyen. 

Områderne langs vejen vil blive mere attraktive i forhold 

til at opføre nye boliger og nyt erhverv. Ny bebyggelse langs 

vejen i 2½ til 3½ etager vil give området et mere bymæssigt 

udtryk og være en flottere indkørsel til midtbyen. 

I forbindelse med en aflastning af vejen og en omdannelse 

af områderne op mod vejen, skal de trafikale forhold 

for de bløde trafikanter forbedres. Sammenhængen mellem 

butiksområdet og de offentlige funktioner i Hørning 

bymidte og til områderne ved Bakkeskolen og Hørning Station 

skal forbedres. 


Aarhus er i denne forbindelse vigtige. Letbanen er planlagt 

til forløbe sammen med Skanderborgvej/Århusvejs. Derfor 

kan en byfortætning i og omkring Skanderborgvej/Århusvej 

være med til at skabe det økonomiske grundlag for en 

rentabel letbanedrift.

2.11 lokalcentre 

Skanderborg Kommunes otte lokalcentre er Låsby, Gl. Rye, 

Virring, Stjær, Tebstrup, Herskind, Voerladegård og Hylke. 

Lokalcentrene er fordelt i kommunens landområder 

og med en generel god tilgængelighed til den overordnede 

infrastruktur. Byrådet ønsker at understøtte og sikre 

gode vilkår for lokalcentrenes fortsatte udvikling, så de bliver 

bæredygtige og overskuelige enheder, som kan udgøre 

attraktive alternativer til bosætning i de større byer blandt 

andet ved byernes nære beliggenhed til naturen. Udviklingen 

skal være baseret på kvalitet og medbestemmelse. 

Kommunens otte lokalcentre har mellem 400 og 1830 

indbyggere og har alle daginstitution, skole og butik med 

dagligvarer. Den afmatning som kommunens største byer 

har mærket på grund af den økonomiske stagnation, har 

betydet, at væksten i lokalcentrene er aftaget. En følge af 

afmatningen er også, at det er blevet sværere at holde liv 

i tilbuddene i lokalcentrene, bl.a. har butikkerne haft det 

svært. 

Det er dog fortsat ønsket, at lokalcentrene skal have mulighed 

for at vokse og opretholde bæredygtige tilbud i nærområdet. 

Kommuneplanen udlægger derfor arealer til nye 

boliger, så lokalcentrene kan vokse med samme hastighed, 

som de gjorde før den økonomiske krise. For størstedelen 

af lokalcentrene vil dette sige med en vækst på 5-10 

boliger om året. I Låsby udlægges arealer, der giver mulighed 

for at udstykke ca. 18 boliger om året. Dette skal ses i 

lyset af, at byen med sin beliggenhed ved Herningmotorvejen 

har mulighed for på sigt at udvikle sig til områdecenter. 

Arealudlæggenes størrelse er tilpasset kapaciteten på skole- 

og fritidstilbuddene i byerne. 

Ved enkelte lokalcentre udlægges arealer til erhverv. Ved 

de øvrige lokalcentre er dette ikke fundet muligt eller hensigtsmæssigt 

i forhold til trafikken, landskabet, naturen eller 

drikkevandsinteresser. Dette hindrer dog ikke, at der kan 

etableres mindre virksomheder, der kan indpasses i byen 

i øvrigt. 

Ved udvælgelse af nye arealudlæg er der taget hensyn til 

de landskabelige, natur- og miljømæssige kvaliteter, som 

omgiver byerne. Samtidig er det forsøgt at indpasse grønne 

forbindelser fra det åbne landskab og ind i byerne. Der 

er lagt vægt på, at den overordnede infrastruktur skal være 

let tilgængelig fra lokalcentrene og forholdene skal være 

sikre for de bløde trafikanter. 

I kommuneplanen er der udover de nye arealudlæg udpeget 

mulige nye perspektivarealer, som kan tages i anvendelse 

på længere sigt. Perspektivarealerne er vist for at 

angive byernes mulige vækstretninger. Perspektivarealerne 

vil som udgangspunkt først blive inddraget til byformål 

efter denne planperiode (2013-2025), altså i de efterfølgende 

kommuneplaner. 

Der vil i forbindelse med den løbende planlægning for stier 

blive arbejdet for at sikre gode stier fra lokalcentrene 

til de nærliggende rekreative naturområder. I planlægningen 

for skovrejsning har der i tråd hermed og i dialog med 

lokalcentrene været særlig fokus på, at udpeges nye områder 

for skovrejsning, hvor det kan få positiv betydning for 

friluftslivet. 

Udviklingen af lokalcentrene skal ske med øje for byernes 

kulturhistoriske værdier og med fokus på at sikre byernes 

struktur. 

Det store arbejde som kommunens lokalcentre deltog i 

gennem dialogprojektet »Landsbyscenarier« i 2008-2009 

ligger fortsat til grund for kommunens visioner for lokalcentrene. 


Boligområde 



låsby 

Låsby har godt 1.800 indbyggere og er dermed det største 

lokalcenter i kommunen. I byen findes to dagligvarebutikker, 

skole med klassetrin fra 0. til og med 9. klasse samt to 

daginstitutioner. I Låsby ligger desuden et plejecenter med 

20 værelser, hvoraf de fire er aflastningsstuer. I byens østlige 

del ligger et større erhvervsområde. 








108 

Kort 2.46 Bolig og erhvervsområder i Låsby 

Skov 

Naturareal 


Ny vej 

Perspektiv vej 

Ny sti 

Låsby voksede med ca. 16 boliger om året før den økonomiske 

afmatning. 

Med de nuværende boligudlæg nord for Vestermarken 

samt de ledige grunde, der findes i allerede lokalplanlagte 

områder, er der mulighed for en udbygning på 16 boliger 

pr. år inden for kommuneplanens planperiode. Kommuneplanen 

udlægger derfor ikke nye områder til bolig i Låsby. 

Der vil samlet være mulighed for at bygge ca. 115 nye boliger, 

men områderne skal udbygges i etaper af ca. 40 boliger. 

Kommuneplanens rækkefølgeplan fastlægger en etapevis 

udbygning af områderne. 

Udenfor for kommuneplanens planperiode er der udpeget 

perspektivarealer til byvækst på længere sigt. 

Da disse arealer ligger i OSD vil afklaring af mulighederne 

for byvækst i områderne ske i dialog med Naturstyrelsen.

Følgende områder er udpeget som perspektivområder til 

hhv. boliger og erhverv på længere sigt 

• nord for Klankballevej 

• mellem Nørregade og Sorringvej 

• vest mod Flensted 

• øst for Hammelvej 

Der vil blive arbejdet for at etablere et nyt »ringvejssystem« 

til trafik til og fra boligerne på områderne. Disse veje kan 

samtidig aflaste midtbyen. 

De nye erhvervsområder øst for Hammelvej vil få adgang 

fra en forlængelse af Mosegårdsvej og en ny adgangsvej fra 

rundkørslen på Hammelvej. 

Der skal i lokalplanlægningen af de nye byområder sikres 

en naturlig overgang mellem by og land og en udbygning 

og styrkelse af de grønne kiler nord/syd og øst/vest i Låsby. 

De ovennævnte byområder ligger alle på sårbare grundvandsinteresser. 

Derfor skal det i lokalplanlægningen for 

områderne sikres, at udviklingen af disse ikke medfører 

nedsivningsrisiko og i øvrigt sker bæredygtigt og under 

hensyntagen til klimaforandringerne. 

Gl. Rye 

gl. rye 

Gl. Rye har ca. 1.300 indbyggere. I byen findes en butik 

med dagligvarer, skole med klassetrin fra 0. til og med 6. 

klasse samt en daginstitution. I Gl. Rye findes desuden plejecenteret 

Dalbogaard med 16 boliger. 

Gl. Rye voksede med ca. 8 boliger pr. år før den økonomiske 

afmatning. 

Boligområde 

Bl. bolig og erhverv 


Område til off. formål 

Kort 2.47 Bolig og erhvervsområder i Gl. Ry 




Skov 

Naturareal 


Med de ledige grunde, der findes inden for allerede lokalplanlagte 

områder, er der sikret mulighed for at kunne 

udbygge med 9 boliger pr. år inden for kommuneplanens 

planperiode. 

Kommuneplanen udlægger ikke nye områder til bolig eller 

erhverv i Gl. Rye. 

Det vil i forbindelse med en udbygning af de lokalplanlagte 

områder blive vurderet, om der er behov for nye stier og 

en trafiksanering gennem byen. 


vIrrIng 

Virring har godt 900 indbyggere. I byen findes en butik 


klasse samt specialklasser. I tilknytning til skolen findes en 

daginstitution. 

Virring er siden sidste planperiode vokset med ca. 15 nye 

boliger. Boligerne er opført i det nye boligområde Johannelunden, 

som blev lokalplanlagt i 2007. 

Inden for de eksisterende boligområder øst og vest for 

Svinsagervej er der mulighed for at bygge ca. 150 nye boliger. 

Der er i 2011 gennemført en lokalplan for den første 

etape på 36 boliger øst for Svingsagervej. 

Med disse muligheder samt de ledige grunde, der findes 

i allerede lokalplanlagte områder, er der mulighed for at 

udbygge med godt 10 boliger pr. år inden for kommuneplanens 

planperiode. 


erhverv i Virring. 

De nedenstående byområder ligger alle på sårbare grundvandsinteresser. 

Derfor skal lokalplanlægningen sikre, at 

udviklingen af områderne ikke medfører nedsivningsrisiko 

og i øvrigt sker bæredygtigt og under hensyntagen til klimaforandringerne. 


110 

Kort 2.48 Bolig og erhvervsområder i Virring (oprindelig kort 2.44, indsæt nyt ortofoto) 

Boligområde 







Skov 

Naturareal 


Der er udpeget perspektivarealer til byvækst på længere 

sigt. Da disse områder ligger i OSD vil afklaring af mulighederne 

for byvækst i områderne ske i dialog med Naturstyrelsen. 

Der angives perspektivarealer til boligformål sydøst for 

Skovkildeparken og øst for Skoletoften og der angives perspektivarealer 

til erhvervsformål til mindre håndværks- og 

servicevirksomheder over for Industritoften nord for Virringvej. 

Der skal i forbindelse med lokalplanlægningen af nye 

byområder sikres en smuk overgang mellem by og land. 

For at sikre sammenhæng mellem det åbne land og byområdet 

holdes et grønt område, der strækker sig fra øst mod 

Skovkildeparken, fri for bebyggelse. I forbindelse med lokalplanlægning 

for de nye boligområder skal sikres en grøn 

kile for det eksisterende grønne område mod det åbne 

land. 

I planlægningen for skovrejsning er der udpeget nye områder 

til skovrejsning vest for byen. Skovrejsning i dette område 

vil skabe en grøn forbindelse fra Virring mod Anebjerg 

Skov mellem Fruering og Skanderborg til gavn for både friluftsliv 

og miljø.

stJÆr 

Stjær har knap 900 indbyggere. I byen findes en butik med 

dagligvarer, skole med klassetrin fra 0. til og med 9. klasse 

samt en daginstitution. 

Stjær voksede med ca. 8 boliger om året før den økonomiske 

afmatning. 

Inden for de eksisterende udlæg er der mulighed for at 

bygge ca. 50 nye boliger. Området skal udbygges i etaper 

af ca. 20 boliger. 

Disse udlæg giver sammen med de ubebyggede grunde, 

som allerede er udlagt i den seneste kommuneplan og 

lokalplaner, mulighed for at bygge 4-5 boliger pr. år inden 

for kommuneplanens planperiode. 


erhverv i Stjær. 

Kort 2.49 Bolig og erhvervsområder i Stjær (Kort 2.45 Bolig- og erhvervsområder, Stjær) 

Boligområde 







Skov 

Naturareal 


Der er udpeget perspektivarealer til byvækst på længere 

sigt. Da disse områder ligger i OSD vil afklaring af mulighederne 

for byvækst i områderne ske i dialog med Naturstyrelsen. 

Der angives perspektivområder, som på sigt kan bebygges 

med boliger vest for Stenskovvej og mod syd ud mod 

Stjær Bakker og nyt perspektivareal til et mindre område for 

håndværks- og servicevirksomhed ved Tåstrupvej. Området 

er en forlængelse af et eksisterende erhvervsområde. 

Fra områderne ved Jeksenvej og Stjærvej kan der etableres 

sikre stier til skole og institutioner. Fra området ved Stenskovvej 

kan der etableres stier til Stenskoven øst for byen. 


tebstrup 

Tebstrup har ca. 650 indbyggere. I byen findes en butik 

med dagligvarer, skole med klassetrin fra 0. til og med 

6. klasse samt en døgninstitution i tilknytning til skolen. 

I Tebstrup findes desuden et mindre plejecenter med 23 

boliger. 

Tebstrup voksede med ca. 8 boliger om året før den økonomiske 

afmatning. 

Inden for de eksisterende udlæg vest for Tebstrup er der 

mulighed for at bygge ca. 25 boliger. 


som allerede er udlagt i eksisterende lokalplaner, mulighed 

for at bygge ca.7 boliger pr. år inden for kommuneplanens 

planperiode. 


erhverv i Tebstrup. 


112 

Boligområde 




Kort 2.50 Bolig og erhvervsområder i Tebstrup 




Skov 

Naturareal 


I forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder 

vil der blive taget højde for, at skolebørn skal kunne færdes 

sikkert til og fra Ejer Baunehøj Skolen. Der bliver arbejdet 

for en trafiksanering af Horsensvej gennem Tebstrup. 

Områderne nord, syd og øst for Tebstrup holdes fri for nye 

udlæg til boliger. Dette gøres for at sikre en smuk overgang 

mellem by og land. Særligt områderne øst for byen har en 

rekreativ værdi for byen. For at udnytte byens rekreative 

potentiale, undersøges mulighederne for at etablere stiadgang 

til Tebstrup Sø.

HerskInd 

Herskind har ca. 650 indbyggere. I byen findes en butik 


klasse samt en daginstitution i tilknytning til skolen. I byen 

findes Levefællesskabet Hertha, hvor bofællesskaber og 

beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede er en 

integreret del af fællesskabet. 

Herskind voksede med ca. 6 boliger om året inden den 

økonomiske afmatning. 

Inden for de eksisterende udlæg er der mulighed for at 

bygge ca. 65 nye boliger. Områderne udbygges i etaper af 

ca. 20 boliger. 


som allerede er udlagt i eksisterende lokalplaner, mulighed 

for at bygge 8 boliger pr. år inden for kommuneplanens 

planperiode. 


erhverv i Herskind. 

Boligområde 




Kort 2.51 Bolig og erhvervsområder i Herskind 




Skov 

Naturareal 


De dele af byen, der ligger i landzone, skal overføres til 

byzone senest i forbindelse med lokalplanlægning for de 

nye boligområder. 

Der angives perspektivområde til boligformål på længere 

sigt nord for boligudlægget ved Ladingvej. 

Ved udlæg af boligområder nord for Langelinie sikres det, 

at skolebørn får en sikker skolevej. 

Der udlægges et nyt erhvervsområde øst for det eksisterende 

erhvervsområde ved Langelinie. I forbindelse med 

lokalplanlægningen af det nye erhvervsområde vil behovet 

for en trafiksanering på Langelinie blive vurderet. 

Der skal i forbindelse med byområdernes lokalplanlægning 

sikres en naturlig overgang mellem by og land. 

Områderne syd for Herskind holdes fri for nye udlæg. Her 

findes Lyngbygaard Ådal, som har en stor rekreativ værdi 

for byen. 

113 kapItel 2 –byer

voerladegård 

Voerladegård har knap 600 indbyggere. I byen findes skole 

med klassetrin fra 0. til og med 6. klasse samt en daginstitution 

i tilknytning til skolen. Desuden findes et botilbud 

til voksne udviklingshæmmede. Tilbuddet har også et 

mindre dagtilbud. 

Voerladegård voksede med ca. 6 boliger om året før den 

økonomiske afmatning. 

Inden for de eksisterende udlæg i 2. etape af Blegsø Banke 

samt udlægget mellem Klostermøllevej og Holmedal er 

der mulighed for at bygge ca. 110 nye boliger. Områderne 

skal udbygges i etaper af ca. 20 boliger. 

Disse udlæg giver mulighed for at bygge 9 boliger pr. år 

inden for kommuneplanens planperiode. 


erhverv i Voerladegaard. 

Voerladegård skal ved lokalplanlægning overføres til byzone. 

Kommuneplanen udlægger også et område umiddelbart 

vest for Klostermøllevej for at sikre mulighed for en evt. 

udvidelse af Voerladegård Skole. En omlægning af Klostermøllevej 

vest om det nye skoleområde vil kunne sikre sammenhæng 

mellem det nye areal og skolens øvrige arealer. 

Omlægningen af Klostermøllevej skal vurderes i forbindelse 

med en lokalplanlægning for det nye boligudlæg mellem 

Klostermøllevej og Holmedal. 


114 

Boligområde 




Kort 2.52 Bolig og erhvervsområder i Voerladegård 




Skov 

Naturareal 


I forbindelse med lokalplanlægningen af de nye boligområder 

vil der ske en vurdering af behovet for en trafiksanering 

af landevejen gennem byen. 

For at sikre en harmonisk afslutning af Voerladegård mod 

syd angives perspektivområder til boligformål på længere 

sigt mellem Gantrupvej og Kirstinelundsvej. 

Der skal i forbindelse med lokalplanlægningen af boligområderne 

sikres en naturlig overgang mellem by og land. 

Inden for perspektivområdet skal der friholdes et grønt 

bælte mod landbrugsparcellerne mod øst.

Hylke 

Hylke har ca. 400 indbyggere og er dermed kommunens 

mindste lokalcenter. I byen findes en butik med dagligvarer, 

skole med klassetrin fra 0. til og med 2. klasse samt en 

daginstitution i tilknytning til skolen. 

Hylke voksende med ca. 1,5 boliger pr. år inden den økonomiske 

afmatning 

Inden for de eksisterende udlæg i Gl. Hylke ved Præstegården 

og i Hylke Stationsby vest for Ustrupvej, der mulighed 

for at bygge i alt ca. 35 boliger. 

Disse udlæg giver mulighed for at bygge 3 boliger om året 

inden for kommuneplanens planperiode. 


erhverv i Hylke. 

Der skal i forbindelse med lokalplanlægning af området 

ved Præstegården sikres en tilpasning til Præstegården og 

det øvrige kulturmiljø i Hylke, samt en landskabelig tilpasning 

i den meget kuperede del af området. Forud for en 

lokalplanlægning for området vest for Ustrupvej skal der 

udarbejdes en helhedsplan. Helhedsplanen skal omfatte et 

område vest og syd for boligudlægget, som angives til perspektivområde 

for nye boliger på længere sigt. 

Kort 2.53 Bolig og erhvervsområder i Hylke (Kort 2.49 Boligområder, Hylke) 

Boligområde 







Skov 

Naturareal 


Da områderne nord for og de lavtliggende områder syd for 

Hylke har store landskabelige og naturmæssige kvaliteter, 

og som sådan udgør en rekreativ værdi for byen, skal de 

holdes fri for bebyggelse. 

Der er i øvrigt udlagt perspektivarealer på østsiden af 

Ustrupvej. Endelig afgrænsning af dette område vil afhænge 

af støjbelastningen fra jernbanen. 

I forbindelse med lokalplanlægningen af de nye boligområder 

vil der ske en vurdering af behovet for en trafiksanering 

af Hylkevej gennem byen. 

Når der skal planlægges nye boligområder, skal der sikres 

mulighed for at etablere en sti fra områderne ud mod det 

åbne land, så det bliver muligt at etablere en sti syd om 

Hylke. 

I planlægningen for skovrejsning er der udpeget nye områder 

til skovrejsning syd for Hylke Skovrejsning i dette område 

vil skabe en grøn forbindelse fra Hylke mod Ustrup til 

gavn for både friluftsliv og miljø. 


2.12 landsbyerne 

og det åbne land 


I Skanderborg Kommune er landsbyerne afgrænsede mod det 

åbne land med en landsbyafgrænsning. Landsbyafgrænsningen 

fremgår af Kortbilag 1. 

Stk. 1 

Ny bebyggelse og anlæg i landzone skal placeres og udformes 

under hensyntagen til omgivelserne. 

Stk. 2 

Bebyggelse i landsbyer skal normalt ske som huludfyldning 

inden for landsbyafgrænsningen. Naturområder, grønninger af 

kulturhistorisk værdi mv. inden for landsbyafgrænsningen skal 

dog friholdes for bebyggelse. 

Stk. 3 

Byggetakten i landzonebyer skal begrænses til et omfang, der 

er tilpasset den enkelte landsby, og som sikrer, at landsbyens 

særlige landsbykarakter bibeholdes. Egentlig byvækst skal fortsat 

koncentreres i byzonebyerne. 

redegØrelse 

Det landskab, vi kender i dag, ligger med afgrænsede byer, 

sommerhusområder og fritliggende gårde spredt i landskabet. 

Dette landskab er resultatet af en mangeårig planlægning 

og en klar opdeling af landet i landzone, byzone 

og sommerhusområder gennem by- og landzoneloven fra 

1969. 


116 

I dag bliver det åbne land først og fremmest reguleret af 

planlovens bestemmelser for landzone. Det betyder, at der 

med få undtagelser kræves tilladelse til at udstykke, bygge 

og ændre på anvendelsen af bygninger og ubebyggede 

arealer. Herudover har en række andre love og planer, 

blandt andet kommuneplanen, betydning for brugen og 

benyttelsen af det åbne land. 

Retningslinjen danner grundlag for, at kommunen, gennem 

lokalplaner for landzone og gennem enkeltsagsadministration, 

har indflydelse på, hvordan ny bebyggelse og anlæg 

bliver placeret og udformet, så de bliver tilpasset omgivelserne. 

Hensigten er at sikre, at værdifulde bebyggelser og 

landskaber bliver bevaret, når der opføres ny bebyggelse 

eller nye anlæg, sådan som planloven tilsigter. Retningslinjen 

omfatter både byggeri inden for landsbyafgrænsninger 

og byggeri i det åbne land. 

Af hensyn til landskabet, og da egentlig byvækst skal ske i 

byzone, er det vigtigt, at der ikke bliver udlagt for store arealer 

til bebyggelse i landsbyer, samt at ny bebyggelse bliver 

lagt i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Udfyldning 

mellem bestående bebyggelse skal dog undgås, hvis 

andre beskyttelsesinteresser taler for at friholde arealerne. 

Dette kan eksempelvis være tilfældet i forbindelse med 

naturområder, kulturhistorisk betydende grønninger og tofter 

eller på grund af den landskabelige sammenhæng med 

det omgivende landskab.

landsbyer 

Samarbejde med landsbyerne 

Udviklingen i kommunens landsbyer sker i en dialog med 

Landsbysamvirket og borgerne i de enkelte landsbyer. 

I forbindelse med Kommuneplan 09 udarbejdede en række 

af kommunens landsbyer udviklingsplaner for deres by. 

Udviklingsplanerne er idékatalog for nye tiltag i forbindelse 

med planlægningsinitiativer igangsat af Skanderborg Kommune 

i samarbejde med landsbyerne. 

Landsbyafgrænsning 

Landsbyafgrænsningen er den planlægningsmæssige 

grænse mellem landsbyen og det åbne land. Som hovedregel 

er de eksisterende gårde holdt uden for landsbyafgrænsningen. 

Inden for landsbyafgrænsningen kan der 

gives tilladelse til at bygge boliger, hvis dette er foreneligt 

med natur og kulturhistoriske interesser, nabohensyn samt 

hensynet til planlægningen. 

Kommuneplanen fastholder den hidtidige afgrænsning af 

kommunens landsbyer bortset fra afgrænsningen af Adslev 

og Dørup. Afgrænsningen af Dørup er ændret således, at 

denne kommer i overensstemmelse med ovennævnte 

hovedregel om, at beboelsesejendomme ligger indenfor 

landsbyafgrænsningen, mens de eksisterende gårde holdes 

udenfor. Afgrænsningen af Adslev er ændret således, 

at der gives mulighed for udstykning af to parceller i den 

østlige del af byen, syd for Gl. Ryevej. 

I Skanderborg Kommune findes der, udover de afgrænsede 

landsbyer, en række mindre bebyggelser/samlinger af 

huse eller gårde uden en landsbyafgrænsning. Disse bliver 

i denne sammenhæng ikke betragtet som landsbyer. 

Bebyggelserne kan af den grund godt have kvaliteter 

og bevaringsværdige værdier og strukturer, som vil blive 

tillagt vægt i administrationen af Planlovens landzonebestemmelser. 

Afgrænsningen er baseret på en vurdering af de enkelte 

landsbyers muligheder for vækst. Vurderingen er foretaget 

ud fra overvejelser om planlægningen af kommunen 

som helhed samt en vurdering af tilpasningen til den 

enkelte landsby. Ligeledes er der lagt vægt på de ønsker 

om vækst, der er kommet frem i forbindelse med landsbysamarbejdet. 

Der er i forbindelse med afgrænsningen foretaget en sondring 

mellem 

• landsbyer, hvor der alene skal kunne bygges til det helt 

lokale behov, hvilket typisk sker ved udfyldning mellem 

bestående bebyggelse 

• landsbyer, hvor der reserveres areal til en noget større, 

men stadig begrænset bebyggelsestilvækst 

Egentlig byvækst skal ikke foregå i landsbyerne, men henvises 

til kommunens centerbyer. 

Bevaring af landsbymiljøet 

Mange landsbyer har af natur- og kulturhistoriske årsager 

en helt bestemt struktur, som stadig i dag kan aflæses i 

landsbyens opbygning. Det er af stor betydning for oplevelsen 

af landsbyen og dens historie, at dette særpræg eller 

særlige miljø bliver bevaret og understøttet. Det er derfor 

vigtigt, at der ved nybyggeri, ombygninger, tilbygninger 

og vedligeholdelse er en forståelse for landsbyens historie, 

landsbymiljøet og landskabet. 

Et karakteristisk træk for de fleste landsbyer er husenes 

tætte tilknytning til gaden. Denne nærhed bør bevares i forbindelse 

med nybyggeri, om- og tilbygninger. Ligeledes har 

bygningernes arkitektur betydning for den enkelte landsbys 

udtryk. Byggestil, farve- og materialevalg har stor betydning 

for, om et hus falder naturligt ind i landsbyen. Det er derfor 

af stor betydning for helhedsvirkningen i landsbyen, at der 

ved nybyggeri og tilbygninger tages udgangspunkt i landsbyens 

karakteristiske træk og byggestil. 

Tilpasningen til landsbyens øvrige bebyggelse skal ikke ses 

som en hindring for, at der kan bygges i en nutidig byggestil 

og anvendes moderne formsprog og materialer, blot dette 

sker med hensyn til de nævnte forhold. 


I de fleste landsbyer er der bygninger, som gennem tiden 

har haft en stor betydning for landsbylivet, men som i dag 

ikke længere er i brug til det oprindelige formål. Det kan 

være nedlagte gårde, forretninger, smedjer, forsamlingshuse, 

missionshuse, skoler, mejerier og lignende bygninger. 

Bygningerne er ofte bevaringsværdige, fordi de arkitektonisk 

er smukke og tidstypiske. Samtidig er de vigtige at 

bevare, da de er med til at fortælle den kulturelle historie 

om livet og dagligdagen i landsbyen gennem tiderne. 

I de landsbyer, der har en kirke, er det vigtigt, at nye bygninger 

placeres, så de ikke tager opmærksomheden fra kirken 

og dens omgivelser. Kirkerne er oftest markant placeret 

i landskabet. For at bevare denne position er de i de 

fleste tilfælde sikret ved udpegning af et kirkeindsigtsområde. 

Yderligere er arealerne umiddelbart omkring kirken ofte 

fredet for at sikre kirkens næromgivelser mod bebyggelse 

(Exner fredninger). 

Andre elementer kan have stor betydning for landsbyens 

helt egen karakter, eksempelvis store flotte og karakteristiske 

træer, karakteristiske beplantninger, diger, gade- og 

fortovsbelægninger, gadekær, landsbyfælleder og mødepladser. 

det åbne land 

I det åbne land kan der ikke ske egentlig byvækst ifølge 

planloven. Ligeledes er det udgangspunktet, at landzonen 

skal holdes fri for anden uplanlagt bebyggelse end den, der 

er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. 

Strukturændringerne i landbruget med faldende antal brug 

medfører flere overflødiggjorte landbrugsbygninger. I Skanderborg 

Kommune betyder det åbne lands nærhed til større 

byer, at det er attraktivt for nye befolkningsgrupper at 

flytte på landet. Dermed sker der ændringer i benyttelsen 

af de enkelte ejendomme i det åbne land. 


118 

Ved etablering af boliger og erhverv på de gårde, der ikke 

længere bliver brugt til landbrug, er det vigtigt, at bygningerne 

så vidt muligt bevarer deres oprindelige skikkelse og 

ikke ændrer væsentlig karakter. Dette er vigtigt for at bevare 

indtrykket af landskabet med spredte gårde. 

Der gives ikke tilladelse til at oprette nye beboelses- og 

erhvervsejendomme i det åbne land uden tilknytning til 

jordbrugserhvervet. Ligeledes må der som udgangspunkt 

ikke opføres nye bygninger til selvstændige boliger eller 

erhverv på mindre ejendomme og ejendomme uden landbrugspligt. 

Den enkelte bebyggelse eller gårdanlæg i det åbne land 

har sit eget karakteristiske udtryk, både hvad angår den 

måde bygninger er placeret på men også i sin arkitektur, 

som oftest afspejler anvendelsen til landbrugsdrift. 

Det har stor betydning for gårdenes indpasning i landskabet, 

at der ved nybyggeri og tilbygninger tages afsæt i det 

eksisterende gårdanlægs karakteristiske træk og byggestil. 

Nyt landbrugsbyggeri bør tilpasses ejendommens øvrige 

bygningsstrukturer med hensyn til placering, byggestil og 

materiale, således at gårdanlægget fremstår som et samlet 

hele. Tilpasningen til den eksisterende bebyggelse og det 

omgivende landskab skal dog ikke være en hindring for, 

at der kan bygges i en nutidig byggestil med et moderne 

formsprog og materialer. 

Det karakteristiske for det danske landskab er gårde og 

huse, der er lavt placeret i terrænet, hvor de nærmest putter 

sig neden for bakkerne og bag beplantningen. Det er 

derfor ofte ikke gårdens bygninger, der er det mest karakteristiske 

i landskabet men derimod placeringen og den 

beplantning, der omgiver gårdanlægget.



120


3. det åbne land 


122

123 kapItel 3 – det åbne land

3. det åbne land 

Skanderborg Kommune har en helt unik natur. Her er mange 

små og store søer, udbredte skovområder og ådale med 

enge og moser. Samtidig findes her et meget kuperet landskab 

med mange skråninger med store overdrev og ind 

imellem også enkelte arealer med hede. Denne del af 

kommunen, der ligger uden for byerne, bliver kaldt: Det 

åbne land. 

Interesserne i det åbne land 

I det åbne land er interesserne mange og meget forskelligartede. 

På den ene side skal der være mulighed for at drive 

landbrug og skovbrug samt indvinde råstoffer. På den 

anden side er der store beskyttelsesinteresser i forhold til 

natur, kulturhistorie og landskabelige værdier samt grundvandet. 

Samtidig skal borgere og turister have god adgang 

til naturen, da dette er en vigtig forudsætning for friluftslivet. 


124 

Planlægningen i det åbne land skal derfor sikre, at der bliver 

taget hensyn til de forskellige interesser, så der er en 

balance mellem disse. Varetagelsen af landskabs- og naturbeskyttelsesinteresserne 

er derfor en meget vigtig opgave i 

den kommunale planlægning. 

Flersidig og bæredygtig anvendelse 

Det åbne land er i kommuneplanen delt op i to områdetyper: 

jordbrugsområder og naturområder. Inden for begge 

disse områder er der også andre interesser, der skal varetages. 

Dette er f.eks. beskyttelsen af værdifulde landskaber, 

kulturhistorien, geologien og drikkevandet samt hensynet 

til råstofgravning, friluftsliv og turisme. 

Der vil derfor ofte være flere interesser, der arealmæssigt 

lapper ind over hinanden, eksempelvis i jordbrugsområder, 

hvor der også er udpeget landskabelige og geologiske interesser. 

Her vil det ofte være således, at landbrugets dyrkning 

af jorden er en forudsætning for bevarelsen af det 

værdifulde landskab. 

Det er således nødvendigt at afveje disse faktorer mod hinanden, 

så det sikres, at det åbne land både kan udnyttes til 

land- og skovbrug og være levested for vilde dyr og planter, 

samtidig med, at de landskabelige og miljømæssige interesser 

beskyttes.

Sammenhæng i naturen 

Naturen i dag er generelt opsplittet i små områder, der ligger 

langt fra hinanden. Det kan betyde, at de sjældne plante- 

og dyrearter bliver isolerede og på langt sigt risikerer at 

uddø. 

Der er derfor i Kommuneplan 13 udpeget et naturnetværk 

bestående af eksisterende naturområder og nye potentielle 

naturområder samt økologiske forbindelser mellem 

områderne. Skanderborg Kommune vil gennem planlægning, 

administration og naturforvaltning arbejde for at sikre 

sammenhæng i naturnetværket, også på tværs af kommunegrænsen, 

ligesom vi vil koordinere indsatsen med Vand- 

og Natura 2000 handleplanerne. 

DEFINITION På LANDSKAB OG NATUR 

LANDSKAB er mere end blot naturområder. Det, der skaber et landskab, er 

et samspil mellem flere enkeltelementer. Det danske landskab er et kulturlandskab, 

og derfor er opfattelsen af landskabet et samspil mellem elementerne, 

geologi, kulturhistorie, natur og det dyrkede land med marker og skove. 

NATUR – Begrebet natur er nært knyttet til den vilde flora og fauna samt deres 

levesteder. Levestederne er de forskellige naturtyper, enge, moser, overdrev, 

heder, søer, vandhuller og vandløb, som for hovedpartens vedkommende er 

beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovens § 3. 

Jordbrug i en bykommune 

Selvom Skanderborg Kommune er defineret som en 

bykommune, er landbruget det dominerende erhverv i 

mindre landsbyer og i det åbne land. Landbruget har en 

central rolle i udviklingen i landdistrikterne med hensyn til 

forvaltningen af kulturlandskabet. 

Strukturændringerne i landbruget har betydet, at der er blevet 

færre landbrug, blandt andet fordi flere landbrug er blevet 

lagt sammen. Dette har givet færre og større landbrug 

og medført flere tomme landbrugsbygninger. Denne udvikling 

giver mulighed for, at nye grupper kan flytte på landet, 

hvorved brugen af de enkelte ejendomme ændres. 


3.1 Jordbrugsinteresser 


Jordbrugsområderne fremgår af Kortbilag 7. 

Stk. 1 

Jordbrugsområderne skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift 

Stk. 2 

Jordbrugsarealer kan kun inddrages til ikke-jordbrugsmæssige 

formål, hvis arealerne har begrænset betydning for jordbruget, 

eller hvis en samlet vurdering viser, at den givne anvendelse 

mest hensigtsmæssigt kan placeres i et jordbrugsområde. 

Stk. 3 

Ved udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af arealer og 

bygninger skal der tages særligt hensyn til de jordbrugsmæssige 

interesser. 

Stk. 4 

Mængden af levende hegn, vandhuller og andre småbiotoper 

af værdi for det vilde dyre- og planteliv bør opretholdes, og nye 

etableres, hvor det kan ske uden væsentlig gene for jordbrugsdriften. 

redegØrelse 

Formålet med retningslinjen er, at dyrkningsjorde bliver forbeholdt 

landbrugsdrift. Hvis der skal bruges dyrkningsjord 

til andre formål, skal der derfor tages hensyn til denne drift. 

Prioritering af jordbrugsinteresserne skal og kan ikke udelukke 

hensynet til miljøet, som f.eks. beskyttelse af grundvand, 

søer, vandløb og andet natur. 

Naturindholdet i jordbrugsområderne er generelt begrænset. 

Ofte er naturen begrænset til små lokaliteter, som bliver 

til overs mellem markerne. Vilde dyr og planter er imid- 


126 

lertid afhængige af mindre, udyrkede områder som levesteder 

eller ’trædesten’ mellem større naturområder. Mindre 

vandhuller, småbeplantninger, levende hegn, grøftekanter 

og dyrkningsfri bræmmer kan fungere både som 

skjul og give mulighed for, at flora og fauna kan bevæge 

sig fra et større naturområde til et andet. 

For at sikre dyr og planter mulighed for at sprede sig, indeholder 

retningslinjens stk. 4 en henstilling om at sikre og 

om muligt udbygge levende hegn, vandhuller og andre 

småbiotoper, hvor det er muligt. 

Jord, der i dag bliver brugt til landbrug, kan blive inddraget 

til andre formål. Byerne vokser, og der bliver bygget 

nye veje, hvilket betyder, at der skal udlægges nye områder 

til byvækst. 

Retningslinjen skal sikre, at der ikke bliver brugt mere landbrugsjord 

end højst nødvendigt til andre formål. Samtidig 

skal retningslinjen sikre, at der i videst muligt omfang bliver 

taget hensyn til de berørte landbrugsejendomme, deres 

beliggenhed og deres arealbehov. 

Når der skal etableres nye landbrugsbygninger og anlæg, 

eller eksisterende landbrug skal udvides, vil der blive taget 

hensyn til naboer og det omgivende miljø, jf. Lov om Miljøgodkendelse 

m.v. af husdyrbrug. 

Ved udlægningen af nye byområder eller ved nye udstykninger 

skal der samtidig sikres en passende afstand til landbrug, 

så miljøkonflikter så vidt muligt undgås. 

Når der bliver udtaget jord fra landbrugsdrift til andre formål, 

skal større jordbrugsområder søges bevaret samlet.

Retningslinjerne for jordbrugsinteresser tager udgangspunkt 

i den nyeste analyse af jordbrugserhvervene, som 

er fra 2009. Analysen er udarbejdet af Statsforvaltningen 

Nordjylland og kan findes på www.jordbrugsanalyser.dk. 

udpegnIng aF Jordbrugsområder 

Jordbrugsområderne omfatter landbrug, gartneri og skove. 

Hovedparten udgøres af agerjord, med ét-årige afgrøder. 

Hovedparten af det areal, som i dag er dyrkede marker er 

lerjord, det vil sige frugtbare dykningsjord. Områderne med 

sandjord er overvejede bevokset med skov, er under søerne, 

eller allerede nu udlagt som byer og veje. 

Ry 

Skov Jordbrugsområde 

Kort 3.01 Jordbrugsområder 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 


Lokalisering af landbrugs driftsbygninger og anlæg. 

Stk. 1 

Nye store landbrugsbygninger og driftsanlæg skal placeres uden 

for særlige landskabelige interesseområder, jf. retningslinje 3.8 

(om landskabelige interesseområder) 

Stk. 2 

Ny store landbrugsbygninger og driftsanlæg kan med fordel placeres 

i nærheden af fællesbiogas anlæg 

Stk. 3 

Nye landbrugsbygninger skal tilpasses det aktuelle landskab de 

opføres i, jf. retningslinje 3.8 (om landskabelige interesseområder) 

redegØrelse 

Formålet med retningslinjen er at imødegå konflikter mellem 

landbrugsbyggeri og naboer, landskab og natur. De 

nye store husdyrbrug vil på mange områder have samme 

interesser i f.eks. at ligge tæt på en større vej, afstand 

til naboer, som biogasanlæg. Da biogasanlægget desuden 

skal modtage gylle fra husdyrproduktion vil det i mange tilfælde 

være en fordel, at de ligger i nærheden af hinanden. 

Når store nye landbrugsbygninger skal placeres finder kommunen 

det væsentligt, at disse opføres uden for de udpegede 

særlige landskabelige områder. Da nye landbrugsbygninger 

generelt er meget store, vil de ofte være dominerende 

i landskabet. Derfor finder kommunen det væsentligt, 

at ny landbrugsbygninger i særlig grad tilpasses det landskab 

de skal opføres i. 

For at lette trafik til og fra kommende nye landbrug, vil det 

være en fordel både for landbruget og øvrige borgere i 

kommunen, hvis de nye, store produktionsanlæg placeres, 

så der er nem adgang til det overordnede vejnet. Hermed 

kan de ofte store lastbiler lettere komme til og fra landbruget, 

og de mindre vej i kommunen belastes mindre. 

Hvis eventuelle fællesbiogas anlæg og store landbrugsdriftsbygninger 

bygges inden for samme område, vil transport 

af gylle mellem de to slags anlæg blive kortere. Hvis 

anlæggene ligger tæt nok, kan gyllen måske føres i rørledninger 

og transporter i lastbil eller traktor helt undgås. 


Retningslinjen omhandler ikke emner, som vil blive behandlet 

via husdyrgodkendelsesloven, f.eks. lugtgener og påvirkning 

af naturområder og drikkevand. 

Hvis der søges om at udvide husdyrproduktionen inden 

for jordbrugsområdet, kan udvidelsen stride mod hensynet 

til en eller flere interesser. Vurderingen af eventuelt modstridende 

interesser vil basere sig på et skøn, hvor blandt 

andet hensyn til særlige drikkevands-, beboelses- og naturområder 

afvejes. 

ANSØGNINGER OM UDVIDELSER AF HUSDyRPRODUKTIONEN 

Siden 1. januar 2007 er en stigende andel af de ansøgninger, Skanderborg 

Kommune har fået om udvidelse af husdyrproduktionen, kommet fra bedrifter, 

der ønsker at få over 250 dyreenheder. I 2007 var 20 procent af ansøgningerne 

på over 250 dyreenheder, mens det i 2008 var ca. 50 procent. I 

2009-11 har kommunen kun modtaget ganske få ansøgninger, formentlig på 

grund af finanskrisen. 

Som på landsplan forventes produktionerne at blive større. Uanset størrelse er 

de dog stadig underlagt den samme miljølovgivning, som skal sikre, at naboer 

ikke bliver generet urimeligt, og at natur og miljø ikke lider overlast som følge 

af de større produktioner. 

pIg cIty 

Skanderborg Kommune er i gang med en planlægning for 

Pig City – et kombineret svinebrug og gartneri med integreret 

slagteri, pakkeri, miljø- og energianlæg inkl. gårdbiogasanlæg 

mm. på Kollens Møllevej 33 i Stjær. Inden projektet 

kan realiseres skal der udarbejdes kommuneplantillæg 

med VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) 

og lokalplan. Der har været foroffentlighed på projektet 

i februar 2012. 


128 

ansØgnIng om Ændret HusdyrHold 

Hvis der ønskes at etablere, udvide eller omlægge et husdyrhold 

på en landbrugsejendom, skal der søges om tilladelse 

eller godkendelse afhængig af hvor mange dyr, der 

ønskes på bedriften. Hvis det drejer sig om mellem 15 og 

75 dyreenheder (DE), skal der søges en tilladelse, mens 

produktioner, der vil komme til at bestå af en produktion 

på mere end 75 dyreenheder (DE), skal søge om en miljøgodkendelse. 

Kommunen skal informeres, hvis der bliver etableret eller 

sker ændringer af husdyrhold med færre end 15 dyr. 

Når kommunen behandler ansøgninger om at etablere 

eller udvide husdyrproduktionen, vil hensynet til væsentlige 

natur- og miljøinteresser derfor blive prioriteret højt. 

F.eks. bliver det vurderet, om en ny etablering eller udvidelse 

kan ske uden væsentligt at forringe hensynet til natur, 

overfladevand eller grundvand. 

Ved hver enkelt ansøgning foretages i ansøgningssystemet 

jf. Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, en beregning 

af følgende: 

• Grænser for lugtgener 

• Deposition af ammoniak på naturområder 

• Udvaskning af nitrat til grundvand 

• Overskud af næringsstofferne kvælstof og fosfor ved 

produktionen. 

Det er herefter kommunens opgave at foretage en konkret 

vurdering af resultaterne af disse beregninger. Dette bliver 

gjort ud fra ejendommens og udbringningsarealernes placering 

i forhold til den omgivende natur og naboer. 

I Skanderborg Kommune afvander en meget stor del af 

landbrugsjorden til søer i kommunen. Hovedparten af disse 

søer er i vandplanerne vurderet til at være følsomme 

over for yderligere tilførsel af fosfor. I vandplanerne er dern 

et krav om, at kommunen skal tilstræbe en fortsat reduktion 

af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse 

kilder som punktkilder (retningslinje 5 i vandplanerne). 

På den baggrund betragtes alle jorde, som afvander til søer, 

som potentielle kilder til fosfor-tab til søerne. For at sikre, 

at der ikke sker en utilsigtet udvaskning af fosfor fra jorde, 

som indgår i en ansøgning om udvidelse af husdyrproduktionen, 

skal alle jorde derfor vurderes efter fosfor-klasse 

systemet i ’Vejledning til Lov om Miljøgodkendelse mv. af

husdyrbrug’. På denne baggrund foretages en vurdering af 

risikoen for udvaskning af fosfor til vandmiljøet. 

I Skanderborg Kommune ligger naturområderne i høj grad i 

tilknytning til søerne. Der findes dog også værdifulde naturområder 

andre steder. Alle naturområder inden for 1.000 

m fra en ejendom, der søger om udvidelse, vil blive vurderet 

ud fra ejendommens afsætning (deposition) af ammoniak. 

3.2 naturbeskyttelsesinteresser 

Naturområderne har en vigtig værdi i sig selv som levested 

for det vilde dyre- og planteliv, og sammen med de øvrige 

lande i EU har Danmark forpligtet sig til at beskytte naturen 

og den biologiske mangfoldighed. Det skal ske ved at sikre 

økosystemer, så levesteder for hjemmehørende arter af 

planter og dyr bevares, forbedres og genskabes (Biodiversitets 

målet 2020). 

Naturen er også en meget vigtig forudsætning for, at borgerne 

i kommunen kan have et godt friluftsliv, få rekreative 

oplevelser og mulighed for at motionere. Alt sammen 

faktorer, som igen har stor betydning for, hvor man vælger 

at bosætte sig. 

Et alsidigt dyre- og planteliv forudsætter, at der findes et 

netværk af større og mindre naturområder og spredningskorridorer, 

som kan forbinde naturområderne med hinanden, 

også på tværs af kommunegrænsen. Et sådan naturnetværk 

er nødvendigt, for at dyr og planter kan sprede sig 

fra et område til et andet og dermed sikre, at arterne kan 

overleve på langt sigt. 

Kommuneplanen indeholder derfor retningslinjer for, hvordan 

naturen skal varetages i områder der kræver særlig 

beskyttelse. Disse områder er: 

• De såkaldte Natura 2000-områder 

• De fredede områder 

• De områder, der er beskyttede efter 

naturbeskyttelseslovens § 3. 

Kommuneplanen indeholder også retningslinjer for nye 

naturområder og økologiske forbindelser, de såkaldte 

spredningskorridorer, mellem områderne. 

Kommuneplanen omfatter desuden en naturkvalitetsplanlægning, 

der er en metode til at sikre, at vi får mest og 

bedst natur for de penge og den indsats, der er rettet mod 

naturen. Naturkvalitetsplanlægningen gælder for områder 

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (naturområderne), 

dog undtaget søer over en ha, der er omfattet af vandplanen. 

Områderne i denne planlægning er opdelt i tre grupper: 

Målsætning A, B og C, hvor A har højeste målsætning. Målsætningen 

viser, hvordan byrådet vil administrere naturbeskyttelseslovens 

§ 3, og i hvor høj grad man vil arbejde for 

og eventuelt finansiere, at naturindholdet vil blive bevaret 

og udviklet. 

NATURINDHOLD 

Begrebet »naturindhold« dækker først og fremmest de vilde dyr og planter, 

som vi kan se i naturen. Begrebet kan også udvides til at omfatte f.eks. bakterier, 

der ikke er umiddelbart synlige, og de naturgivne forhold omkring jordbund, 

næringsstoffer og fugtighed. 

Naturkvalitetsplanlægningen indeholder også en tredelt 

vurdering af, hvilke dyrkede arealer der kan blive udtaget 

af omdrift med størst naturmæssig gevinst, de såkaldte 

potentielle naturområder. 

Samtlige temaer under afsnittet om naturbeskyttelsesinteresser 

fremgår af Kort 3.02. 


OVERSIGT OVER NATUROMRåDER MED SæRLIGE NATURVæRDIER 

Stjær Stenskov og Tåstrup Sø 

Stjær Stenskov, der overvejende består af bøg, og 

Søskoven nord herfor, ligger på stenet og delvis 

vældpræget bund. Begge skove rummer en artsrig 

og afvekslende skovbundsvegetation og er fredet. 

Syd for Tåstrup Sø findes moser og vældprægede 

enge med stor botanisk værdi. Hele området 

er udpeget som habitatområde (se afsnit om Natura 

2000-områder), og der arbejdes også med en ny 

fredning, som dækker en større område end hidtil – 

fra Lillering Skov i nord over Tåstrup Sø og moseområdet 

til Stjær Stenskov i syd. 

Storring Søhave og Gammelgård Sø 

Søhave er en lille stævningsskov med en del ask 

og hassel på kalkrig og overvejende fugtig bund. 

Skoven har en artsrig skovbundsvegetation, og i 

en skovlysning ligger et eng- og moseområde med 

sjældne planter som orkidéen majgøgeurt og den 

gule engblomme. Gammelgård Sø, der blev drænet 

bort i 1930’erne, fremstår nu som en mosaik af 

moser og forårsoversvømmede enge. 

Jeksendalen og Illerup ådal 

Arealerne langs den fredede Jeksendal har et stort 

naturindhold og mange forskellige naturtyper som 

bl.a. enge, overdrev, vældområder, aske/ellekrat, 

græs- og skovbevoksede skråninger. De lysåbne, 

græssede overdrev og enge rummer foruden mange 

typiske arter også en del sjældne arter. Flere af 

skovbrynene ud mod dalen udgør sammen med 

de fugtige, blomsterrige enge optimale levesteder 

for en rig insektfauna med især mange sommerfugle- 

og billearter. 

Længere mod sydvest ligger Illerup Ådal. På trods af, 

at ådalen er afvandet og åen reguleret, findes der 

et relativt stort naturindhold i dens mosaik af græsarealer 

og regulære enge. En mindre del af Illerup 

Ådal er fredet. 

Pilbrodalen 

Den smalle tunneldal syd for Stilling-Solbjerg Sø 

rummer et udvalg af tørre og fugtige biotoper med 

søer og mosetypen rigkær i bunden samt skov, krat 

og overdrev på skrænterne. Som helhed findes her 

en frodig og artsrig vegetation med en række sjældne 

arter. Hele dalen er fredet. 


Ringkloster å og Hylke Sø 

Langs Ringkloster Å øst for Båstrup ligger store områder 

med elle- og pilesumpe, moser og enge. Viemosen 

rummer såvel stærkt tilgroede partier omkring 

gamle tørvegrave som mere åbne arealer, der græsses 

eller har været græsset her indtil for nylig. 

Den artsrige vegetation indeholder bl.a. en stor 

bestand af orkidéen majgøgeurt. Hovedparten af 

området omkring Ringkloster Å er fredet. Langs sydsiden 

af Hylke Sø findes partier af ellesump, som 

ikke eller kun i meget ringe grad har været påvirket 

af mennesker og derfor har et vist naturskovspræg. 

Ejer Skov og yding Skov 

Skovene er en mosaik af frodig løvskov og mager 

nåleskov. I skovene udspringer en række kildevæld, 

der tilsammen danner den hurtigtløbende og rene 

Bjergskov Bæk, der løber til Mossø. I bækken lever 

vandinsekter, som her har deres eneste levested i 

Nord-Europa. Skovene er udpeget som habitatområde 

(se afsnit om Natura 2000-områder). 

Ravnsø og Knud å 

Øst for Ravn Sø og omkring Veng Sø ligger et stort, 

delvist uforstyrret moseområde, der rummer store 

bevoksninger med piletræer og lidt åben mose. 

Langs Knudå mellem mosen og Ravn Sø ligger et 

større åbent og græsset engareal, som har betydning 

for fuglelivet. Skovene omkring Ravn Sø, Firgårde 

Skov, Nygårde Skov, Hemstok Skov og Hylling 

Skov, danner samlet set et varieret skovområde 

med partier med aske/ellesump, bøgeskov og nåleskov. 

Skovbundsvegetationen og svampefloraen er 

også rig og varieret. 

Omkring Salten Langsø, Mossø, 

Gudensø og Vessø 

På nordsiden af Salten Langsø ligger en del mose- 

og hedeområder af stor naturværdi samt en række 

værdifulde små søer. På nordsiden af Mossø ligger 

områderne Lindholm Hoved og Emborg Odde. Her 

findes en mosaik af tørvegrave samt eng- og moseområder, 

som sammen med rørskoven ud mod 

søen har stor betydning for padder og fugle. 

På sydsiden af søen findes der værdifuld skræntskov 

med krogede ege ved Hem Odde og Dørup 

Skov. Sidstnævnte indeholder også gammel stævnings- 

og græsningsskov med bl.a. bøg og eg med 

krogede og flerstammede former. 

Ved Gudenåens løb fra Mossø mod Gudensø ligger 

130 

Odderholm. Her findes områder med artsrig mosevegetation 

med meget sjældne arter. På vestsiden 

af Vessø ligger et stort fugtigbundsområde kaldet 

Skærbro Kær. Området ligger som en mosaik af 

gamle vandfyldte tørvegrave og store sumpskove/ 

krat, der stedvis har smålysninger med kærmoser. 

Flere af områderne er under kraftig tilgroning med 

træer, men Skærbro Kær har samlet set en enestående 

flora med flere meget sjældne arter. 

Hele området er udpeget som Natura 2000-område, 

og hovedparten af området er også fredet. 

Boletts Banke og Knudsø 

Sydøst for Alling ligger et område af stor landskabelig 

værdi med stejle skrænter og kløfter. I den nordligste 

del er der lysåben, artsrig hede- og overdrevsvegetation 

med enkeltstående buske og mod syd 

store, lysåbne hedearealer med små krat. Sydøst for 

Maskenkol på odden, der går ud i Knudsø, findes en 

værdifuld, uforstyrret ellesump og flere kilder. Hele 

området er fredet. 

Rye Nørreskov 

Rye Nørreskov er et område af stor botanisk interesse 

på grund af den store højdeforskel, afvekslingen 

mellem åbne og skovklædte arealer og søområderne, 

hvor der findes rester af højmose og tidligere 

græssede arealer i forskellige stadier af tilgroning. I 

skoven ligger også Himmelbjerget med et større og 

stærkt kuperet hedeareal på nordsiden af bjerget ud 

mod Julsø. Himmelbjergområdet er fredet. 

Lyngbygård ådal 

Især den vestlige del af Lyngbygård Ådal indeholder 

store naturværdier. Her er ådalen dybt nedskåret 

i terrænet, og de terrænmæssige forhold er 

årsag til, at der findes et stort antal væld, hvilket 

er områder, hvor grundvandet siver frem til terrænoverfladen. 

De fleste af vældmoserne og de vældprægede 

enge er kun svagt eller slet ikke påvirket 

af landbrugsdrift, bortset fra græsning. De rummer 

en meget interessant flora med flere sjældne arter. 

Genopretningen af naturen ved den østlige del af 

Lyngbygård Ådal forventes over tid at ville øge naturindholdet 

i dette område.

Ry 

Galten-Skovby 

Naturbeskyttelsesinteresser 

Skanderborg 

Kort 3.02 Naturbeskyttelsesinteresser 

Naturbeskyttelsesinteresserne består af flg. fem områdetyper: 

Natura 2000, Fredede områder, Naturområder, Potentielle naturområder 

og Spredningskorridorer. 

Hørning 

natura 2000-områder 


Stk. 1 

Natura 2000 områderne skal beskyttes og videreudvikles i overensstemmelse 

med Vand- og Natura 2000 planerne samt handleplaner 

for kommunens realisering af disse planer. 

Stk. 2 

Inden for Natura 2000 områderne må der ikke udlægges nye 

arealer til byzone eller sommerhusområde, planlægges nye 

større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige 

udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende, 

eller udlægges nye områder til råstofindvinding på land. 

Stk. 3 

I øvrigt må der ikke planlægges for eller administreres således, 

at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller aktiviteter 

i og uden for Natura 2000-områder, hvis denne påvirkning kan 

indebære forringelser af områdernes naturtyper og levesteder 

for de arter, områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, 

der har betydelige konsekvenser for samme. 

Stk. 4 

Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, 

som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. 

Stk. 5 

Forholdene for de strengt beskyttede arter på Habitatdirektivets 

bilag IV skal sikres og forbedres gennem kortlægning af forekomst 

og særlig hensyntagen ved planlægning og administration. 

Disse arter er beskyttet overalt, det vil sige også uden for 

Natura 2000 områder. 

redegØrelse 

Natura 2000 områdernes værdier 

Natura 2000 områder er en fælles betegnelse for: 

• Habitatområder 

• Fuglebeskyttelsesområder 

Områderne danner tilsammen et geografisk naturnetværk 

af beskyttede områder gennem hele EU. 

I Skanderborg Kommune er der udpeget følgende 

Natura 2000-områder: 

• Natura 2000-område nr. 52: 

Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø 

og dele af Gudenå 


Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose 


Yding Skov og Ejer Skov 

131 kapItel 3 – det åbne land

HABITATOMRåDE 

• Habitatområder er udpeget for at sikre beskyttelsen af naturtyper som 

f.eks. særlige moser og skove samt for at sikre beskyttelsen af dyre- 

og plantearter, som er truede, sårbare eller sjældne i EU. 

• Hvert enkelt habitatområde er udpeget for at beskytte en række 

bestemte naturtyper og arter. Disse naturtyper og arter kaldes 

»områdets udpegningsgrundlag«. 

• Der er udpeget områder for 59 naturtyper og 14 dyre- og plantearter 

i Danmark. 

Der er bl.a. udpeget: 

• Områder med naturtyperne strandenge, klitter, overdrev, heder, 

moser, skove og søer. 

• Områder for flagermus, odder, padder og forskellige fisk, insektog 

sneglearter. 

• Områder for arter af orkidéer og vandplanter. 

FUGLEBESKyTTELSESOMRåDE 

• Områderne for fuglebeskyttelse er udpeget for at sikre levesteder for 

fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af 

levesteder i EU. Det gælder både for områder, hvor disse fugle yngler og for 

områder, som fuglene regelmæssigt gæster for at fælde fjer, raste under 

trækket eller overvintre. 

• Hvert enkelt fuglebeskyttelsesområde er udpeget for at beskytte bestemte 

fuglearter. Det kan f.eks. være isfugl, sortspætte, rørhøg, havørn og stor 

skallesluger. 

Kort 3.03 Habitat naturtyper nord for Salten Langsø 

Eksempel på udpegning af habitat naturtyper nord for Salten Langsø i Natura 2000-område nr. 

52 (skraveret areal). Numrene betegner bestemte naturtyper: 4030 Tør hede og 7140 Hængesæk. 

Farverne angiver naturtilstand. 

I alt er 250 ha landområder og 4350 ha vandområder i 

kommunen udpeget som Natura 2000-område. Dette svarer 

til henholdsvis 0,6 procent af kommunens landareal og 



9,6 procent af kommunens vandareal. I Danmark er der 

i alt udpeget 1.663.800 ha Natura 2000-områder. Heraf 

ligger 359.100 ha på land, hvilket svarer til 8,3 procent af 

Danmarks samlede landareal. 

Ry 

Natura 2000 område 

Kort 3.04 Natura 2000 – områder 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Hvad er værdierne sårbare overfor 

Naturtyperne er generelt sårbare overfor for mange 

næringsstoffer. For søernes vedkommende er det hovedsagligt 

fosfor, som er problematisk, mens det for naturtyperne 

på land er kvælstof, som er problemet. Kvælstoffet 

kommer til områderne med den gødning, der bliver spredt 

ud på områderne, med grundvandet og via luften. 

Når der kommer for meget kvælstof til disse områder, vil 

det med tiden betyde, at naturtypens karakteristiske sammensætning 

af planter bliver ændret. Derved bliver naturtypen 

mere ensformig, da de arter, der trives med meget 

kvælstof, vokser hurtigst og overskygger de mere nøjsomme 

arter, som med tiden vil forsvinde. Dermed forsvinder 

naturtypens særlige kendetegn også. 

Områderne er også sårbare over for tilgroning. Stoppes 

græsningen, eller går der for få dyr og græsser på et område, 

medfører dette, at højtvoksende urter og træer overskygger 

de lyskrævende arter, som over tid vil forsvinde.

De våde naturtyper som enge, moser og søer er desuden 

sårbare over for udtørring på grund af lavere vandstand, 

som opstår ved f.eks. dræning, grøftning og vandindvinding 

til drikkevand og markvanding. 

En anden væsentlig trussel mod naturtyperne og arterne 

er opsplitning i små, adskilte områder, som opstår ved 

opdyrkning, byudvikling og anlæg af infrastruktur. Det medfører, 

at naturarealerne bliver relativt små og kommer til at 

ligge stærkt opdelte og isolerede. Hermed bliver de meget 

følsomme over for påvirkninger fra omkringliggende arealer, 

og risikoen bliver stor for, at naturtypens arter forsvinder. 

Endelig er områderne og arterne også sårbare over for slid 

som følge af gang, sejlads eller anden færdsel på arealerne 

og forstyrrelse omkring leve- og ynglesteder. 

Formålet med retningslinjen 

Retningslinjen betyder, at der i den videre planlægning og 

ved behandling af enkeltsager ikke må blive truffet beslutninger, 

der forringer Natura 2000-områderne. Dette kan 

også have betydning for planer og tilladelser for aktiviteter 

uden for områderne, hvis det forventes, at aktiviteterne kan 

medføre en påvirkning ind i områderne. 

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng 

beskyttelse af forskellige dyre- og plantearter. Beskyttelsen 

af disse arter gælder også uden for Natura 2000-områderne. 

Der er f.eks. forbud mod at beskadige eller ødelægge 

arternes yngle- eller rasteområder. Det betyder, at sta- 

ten, regionen og kommunen er forpligtet til at tage særlige 

hensyn ved planlægning, tilladelser, dispensation eller 

godkendelser af aktiviteter, der vil kunne påvirke forholdene 

for disse arter. For at sikre bedst muligt kendskab til 

arternes yngle- og rasteområder vil Skanderborg Kommune 

derfor gennemføre en kortlægning af disse områder 

over en årrække. 

Vand- og Natura 2000 planlægning 

Natura 2000 områderne er, sammen med de fleste søer, 

vandløb, kystvande og grundvandsmagasiner, omfattet af 

Mljømålsloven og dermed af de statslige Natura 2000 planer 

og vandplaner. 

Naturstyrelsen har i december 2011 udsendt Natura 2000 

planer for alle Natura 2000 områder i Danmark. Kommunerne 

har derefter et år til at få vedtaget en handleplan, 

som skal udmønte målsætningerne for de lysåbne arealer 

i Natura 2000 planen. Naturstyrelsen skal tilsvarende vedtage 

en plan for de fredskovspligtige skovarealer. I Skanderborg 

Kommune laves én samlet plan pr. område i samarbejde 

med nabokommuner og Naturstyrelsen. 

Natura 2000 handleplanen skal beskrive: 

• hvilke mål, der er for planperioden (2010-2015, for 

skovbevoksede fredskovsområder dog 2010-2021), 

• hvilke metoder, som f.eks. rydning af uønsket opvækst, 

græsning eller høslæt, udlæg af ny natur, hævning af 

vandstand, der skal bruges for at fastholde eller forbedre 

naturtilstanden, 

• hvordan der prioriteres mellem de enkelte metoder eller 

områder, 

• den forventede effekt af indsatsen 

Nogle af de opstillede mål i Natura 2000 planerne forventes 

nået ved synergi med andre tiltag. Reduktion af kvælstof-deposition 

fra husdyrbrug forventes nået ved ændring 

af lovgivningen for godkendelse af husdyrbrug, og forbedringer 

af vandkvalitet m.v. i Natura 2000 vandområder og 

af levesteder for arter tilknyttet vand forventes opfyldt ved 

udmøntning af Vandplanerne. 


Natura 2000 planerne, herunder også handleplanerne, 

er bindende for kommuneplanlægningen. Det vil sige, at 

kommuneplanens retningslinjer ikke må være i strid med 

beskyttelseshensynene i planerne, men skal medvirke til 

at sikre, at målene bliver nået inden for den fastsatte frist. 

Indsatsen på de enkelte arealer skal gennemføres ved frivillige 

aftaler med lodsejerne omkring den fremtidige drift. 

Langt de fleste af aftalerne bliver indgået under de støtteordninger, 

der administreres af NaturErhvervstyrelsen (tidligere 

FødevareErhverv), og Skanderborg Kommunes opgave 

i den sammenhæng bliver alene at opfordre lodsejerne 

til at indgå aftalerne. I enkelte områder kan kommunen 

være nødt til at gennemføre en indsats ved et påbud, og 

skal så i givet fald yde erstatning via kommunale midler for 

evt. tab i ejendommens handelsværdi. 



Fredede områder 


Stk. 1 

De fredede områder skal plejes i henhold til fredningskendelserne. 

Naturplejen søges i videst muligt omfang gennemført 

ved indgåelse af græsningsaftaler med lodsejerne. 

Stk. 2 

Sammenhængende naturområder, biologisk mangfoldighed og 

landskabsfredninger gives høj prioritet i den fremtidige fredningsindsats. 

redegØrelse 

De fredede områders værdier 

Indholdet i fredningerne er forskelligt. De fleste tager 

udgangspunkt i at opretholde et bestemt landskab eller en 

bestemt naturtilstand og vil ofte også indeholde bestemmelser 

om, hvordan offentligheden har adgang til områderne. 

Fredningerne kan også indeholde bestemmelser 

om kulturhistoriske elementer. 

Ry 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Fredet område Forslag - Fredet område 

Kort 3.05 Fredede områder

En række naturarealer i kommunen er fredet ved en egentlig 

fredningskendelse. Det betyder, at der som regel er givet 

erstatning til de omfattede lodsejere, og at bestemmelserne 

for fredningen er tinglyst på de omfattede ejendomme. 

I de fredede områder er det Fredningsnævnet, der er myndighed 

i forhold til fredningsbestemmelserne. 

Det er ca. 14 procent af kommunens areal, der er omfattet 

af fredningerne, i alt ca. 6.400 ha. Mange af arealerne i 

fredningerne er beskyttede naturområder, og hovedparten 

af Natura 2000-områderne er fredede. 


Skanderborg Kommune er som plejemyndighed forpligtet 

til at pleje de privatejede, fredede områder i det omfang, 

som fredningen har fastlagt. Der bliver udarbejdet en plejeplan, 

der opstiller formål, omfang og metoder for den aktuelle 

pleje af et område. Plejen kan f.eks. være at fælde træer, 

at afbrænde lyng eller at lade dyr græsse på området. 

Fremtidig indsats 

Skanderborg Kommune har sat en gennemgang i gang 

af naturområderne i fredningerne for at vurdere behovet 

for naturpleje. Hvis gennemgangen viser, at der er behov 

for en revision af eksisterende plejeplaner eller behov for 

at udarbejde nye, vil dette arbejde blive gennemført i de 

kommende år. Naturplejen søges i videst muligt omfang 

gennemført ved at indgå græsningsaftaler med lodsejerne 

Miljøministeriet udgav i 2005 »Handlingsplan for fredning« 

i samarbejde med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening 

og Kommunernes Landsforening. I planen opfordrer man 

til, at sikring af sammenhængende naturområder, biologisk 

mangfoldighed og landskabsfredninger får højeste prioritet 

i fredningsindsatsen fremover. Det skal ske for at forhindre 

den stadig større fragmentering og opsplitning af naturarealerne 

og for at skabe plads og mulighed for øget biologisk 

mangfoldighed. Byrådet vil give de omtalte emner høj prioritet 

i nye fredninger. 

I den nye fredning ved Harlev, som Skanderborg Kommune 

arbejder på i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening 

og Aarhus Kommune, er sammenhængende 

natur og landskab netop i fokus. Fredningen har til formål 

at skabe et større sammenhængende naturområde 

med gode adgangsmuligheder for offentligheden ved at 

binde de to adskilte habitatområder ved Lillering Skov samt 

Tåstrup Sø og Stjær Stenskov sammen hen over de mellemliggende 

landbrugsarealer. Fredningsforslaget er pt. 

under behandling i Fredningsnævnet. 


naturområder og potentIelle 

naturområder 


Stk. 1 

I naturområder og potentielle naturområder skal levesteder for 

vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres jf. retningslinje 

3.5 om naturkvalitetsplanlægning. 

Stk. 2 

Dyrkede arealer udpeget som potentielle naturområder skal så 

vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, f.eks. ved at arealerne 

overgår til vedvarende græs. Byrådets indsats for at bevare 

og øge naturindholdet gennem ekstensivering af landbrugsdriften 

vil i videst muligt omfang blive kombineret med nationale 

og internationale natur- og miljø-støtteordninger. 

Stk. 3 

Inddragelse af arealer i naturområderne og potentielle naturområder 

til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt 

muligt undgås. Det samme gælder for formål, som kan vanskeliggøre, 

at landbrugsjord udpeget som potentielt naturområde 

på et senere tidspunkt udgår af omdrift. 

Stk. 4 

I forbindelse med udlæg af nye boligområder og løbende fortætning 

af eksisterende områder skal der sikres områder til ny 

bynær natur og grønne kiler. 

Stk. 5 

I byudviklingsområder, der indeholder potentielle naturområder 

eller spredningskorridorer, skal lokalplaner, der overfører 

området til byzone, sikre, at dele af området friholdes for 

bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende natur. 

redegØrelse 

Naturområders og potentielle 

naturområders værdier 

Naturområderne omfatter eksisterende natur såsom heder, 

overdrev, enge, moser og vandhuller, som efter naturbeskyttelseslovens 

§ 3 er beskyttet mod ændringer. Naturområder, 

der ligger i eksisterende byzone, er også beskyttet, i 

visse tilfælde dog kun delvist. Alle vandhuller og søer over 

100 m² er som udgangspunkt omfattet af § 3, men søer 

over 1 ha er ikke en del af Kommuneplanens naturområder 

og naturkvalitetsplanlægning. 

I alt er ca. 2580 ha eller 5,5 procent af kommunens ca. 

45.300 ha registreret som naturområder. 



De potentielle naturområder er landbrugsarealer, som i dag 

bliver dyrket. Det vil sige, det er landbrugsjord, som bliver 

pløjet hvert år eller med få års mellemrum, og hvor det er 

muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og 

planter, såfremt arealet overgår til en mere ekstensiv drift 

med vedvarende græs uden eller med meget lidt gødskning 

og sprøjtning. 

Ry 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Naturområde Potentielt naturområde 

Kort 3.06 Naturområder og potentielle naturområder 

Hørning 

En mere ekstensiv dyrkning af jorden i de potentielle naturområder 

har både positiv betydning for dyr og planter og 

for vandkvaliteten i vandløb og søer og i visse tilfælde også 

for beskyttelsen af grundvandet. Årsagen er, at udvaskning 

og afstrømning af overskudsgødning bliver nedsat, når der 

ikke bliver brugt så meget gødning på arealet. 

Når der bliver udpeget potentielle naturområder, skal der 

ske en afvejning af de forskellige interesser mellem landbruget 

på den ene side og gunstige forhold for naturen på 

den anden. Der vil her blive lagt vægt på, at naturgevinsten 

er stor i forhold til det tab, landbruget får ved ikke længere 

at kunne dyrke området.

Der er derfor især tale om lave, fugtige ådale, stejle skrænter 

og jord af ringe kvalitet. Udpegningen er foretaget ud 

fra følgende kriterier: 

1. prioritet: Arealer der, hvis de bliver udtaget af omdrift, 

vil kunne få særlige naturmæssige kvaliteter og 

væsentlig naturforbindende og naturudvidende 

funktion, samt arealer, der danner bufferzone 

omkring højt målsatte vandområder. 

2. prioritet: Arealer, hvor der vil kunne blive udviklet en 

karakteristisk og værdifuld natur, og som oftest 

vil kunne danne forbindelse til andre naturarealer. 

3. prioritet: Arealer, hvor der kan blive udviklet naturværdier 

af mere almindelig karakter, og som kan 

medvirke til at gøre sammenhængen mellem 

de forskellige områder i naturen bedre. 

Der er udpeget ca. 5740 ha potentielle naturområder i 

kommunen, heraf har ca. 970 ha 1. prioritet, ca. 4490 ha 

har 2. prioritet og ca. 260 ha har 3. prioritet. 


Naturtyperne er generelt sårbare overfor for mange 

næringsstoffer. For søernes vedkommende er det hovedsageligt 

fosfor, som er problematisk, mens det for naturtyperne 

på land er kvælstof, som er problemet. Kvælstoffet 

kommer til områderne med den gødning, der bliver spredt 

ud på områderne med grundvandet og via luften. 

Når der kommer for meget kvælstof til disse områder, vil 

det med tiden betyde, at naturtypens karakteristiske sammensætning 

af planter bliver ændret. Derved bliver naturtypen 

mere ensformig, da de arter, der trives med meget 

kvælstof, vokser hurtigst og overskygger de mere nøjsomme 

arter, som med tiden vil forsvinde. Dermed forsvinder 

naturtypens særlige kendetegn også. 

Områderne er også sårbare over for tilgroning. Stoppes 

græsningen, eller går der for få dyr og græsser på et område, 

medfører dette, at højtvoksende urter og vedplanter 

overskygger de lyskrævende arter, som over tid vil forsvinde. 

De våde naturtyper som enge, moser og søer er desuden 

sårbare over for udtørring på grund af ændret lavere vand- 

stand, som opstår ved f.eks. dræning, grøftning og vandindvinding 

til drikkevand og markvanding. 

En anden væsentlig trussel mod naturtyperne og arterne 

er opsplitning i små, adskilte områder, som opstår ved 

opdyrkning, byudvikling og anlæg af infrastruktur. Det medfører, 

at naturarealerne bliver relativt små og kommer til at 

ligge hver for sig. Hermed bliver de meget følsomme over 

for påvirkninger fra omkringliggende arealer, og risikoen for, 

at naturtypens arter forsvinder, bliver stor. 

Endelig er områderne og arterne også sårbare over for slid 

som følge af gang, sejlads og anden færdsel på arealerne 

og forstyrrelse omkring leve- og ynglesteder. 

Byudvikling og landbrugets intensive dyrkning af arealer har 

mange steder betydet, at naturområder er blevet splittet 

op. Ved at skabe en sammenhængende natur i forbindelse 

med byudvikling kan man bedre bibeholde og genskabe 

korridorer, der giver mulighed for, at dyr og planter kan 

sprede sig. 

En forudsætning for, at et sammenhængende naturområde 

kan fungere som spredningskorridor for dyrene, er, at 

tværgående hegn, oplyste områder, områder med stor aktivitet 

og andre barrierer ikke spærrer for passagen. 


Hensigten med udpegningerne er at sikre, at der i kommunen 

kan skabes et sammenhængende netværk af natur- 


områder i uberørt naturtilstand eller ekstensiv drift. Sammen 

med eksisterende og nye skove samt småbiotoper 

(små arealer med natur) er disse områder af afgørende 

betydning for opretholdelsen af et rigt og varieret dyre- og 

planteliv. 


Byrådet ønsker at motivere lodsejerne til at bevare deres 

naturværdier. Den indsats, som den enkelte lodsejer foretager, 

er af afgørende betydning for naturen i Skanderborg 

Kommune fremover. 

Derfor vil byrådets indsats og administration blive tilrettelagt, 

så den i videst muligt omfang tilgodeser, inspirerer og 

støtter lodsejernes ønsker om at arbejde for naturbeskyttelse. 

Skanderborg Kommune vil til brug for denne indsats 

udarbejde informationsmateriale, som giver anvisninger 

på, hvordan lodsejerne kan bevare og udvikle naturværdierne 

på deres ejendom. Herudover forventes der at blive 

gennemført informationskampagner, hvor lodsejere inviteres 

til at rette henvendelse til kommunen med henblik på 

at gennemgå ejendommens natur og potentielle naturområder 

med kommunens medarbejdere og få en uformel 

dialog om, hvordan de kan arbejde med naturbeskyttelse 

på ejendommen. 

Byrådet vil også arbejde for, at eksisterende og potentielle 

naturområder udvikler sig som ønsket. Dette vil blive 

gjort gennem administrationen af naturbeskyttelsesloven 

og ved i visse tilfælde at give støtte til omlægninger af driften 

samt ved genopretning af natur og naturpleje. Byrådets 

indsats skal suppleres mest muligt med stats- og EU-midler. 

Det er bl.a. muligt at opnå støtte til miljøvenlig drift af 

græs- og naturarealer med enten afgræsning eller høslet. 

Fælles for ordningerne er, at de forudsætter, at lodsejerne 

frivilligt ønsker at medvirke. 

Det er også byrådets ønske, at større projekter bliver sikret 

lokalt ejerskab og støtte ved at indgå lokale grønne partnerskaber 

mellem borgere, interesseorganisationer og myndigheder. 

Byrådet ønsker at sikre og forbedre naturområder i og 

omkring byerne samt sikre, at borgerne har god adgang til 

områderne. Denne adgang må dog generelt kun udbygges, 

hvor dette kan ske uden væsentlig påvirkning eller forstyrrelser 

af sårbar natur eller dyreliv. 



naturkvalItetsplanlÆgnIng 


Stk. 1 

Heder, overdrev, enge, moser og vandhuller, der er omfattet af 

naturbeskyttelseslovens § 3, skal bevares. Naturindholdet skal 

øges gennem naturpleje og naturgenopretning. Byrådets kanalisering 

af relevante støtte midler sker i overensstemmelse med 

de målsætninger, som de enkelte arealer har. 

Stk. 2 

Tilstanden i naturområder og vandhuller, der er omfattet af 

naturbeskyttelseslovens § 3, må ikke ændres. Byrådet vil dog i 

særlige tilfælde efter en konkret vurdering være indstillet på at 

tillade ændring af et naturområdes nuværende tilstand. 

A-målsætning: 

Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter 

kvaliteten af den naturtype, der befinder sig på arealet. 

Byrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen 

gennem plejeforanstaltninger. Byrådet vil søge at kanalisere 

stats- og EU-midler til plejeforanstaltninger til sikring af 

naturtypen. 

B-målsætning: 

Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre 

indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for 

naturen. Byrådet vil søge at kanalisere stats- og EU-midler til 

plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen. 

C-målsætning: 

Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb 

efter en konkret vurdering. Byrådet vil kun i forbindelse med 

samlede naturgenopretningsprojekter kanalisere midler til disse 

områder. 

redegØrelse 

Naturområderne blev vejledende registreret i 1994-95, 

men viden om områderne bliver løbende opdateret ved 

målrettet naturtilsyn i udvalgte områder og ved enkeltsagsbehandling. 

I Skanderborg kommune forventes naturarealerne 

at blive besøgt i en 8 årig cyklus. Derudover er staten 

i 2011-2013 i gang med et landsdækkende serviceeftersyn 

af den vejledende registrering af beskyttede naturområder 

(»§ 3 områder«), og vil i 2013 gennemgå registreringerne 

i Skanderborg kommune. 

I forbindelse med naturtilsynet bliver områdernes naturværdi 

registreret. Samtidig bliver det vurderet, hvilket naturindhold 

områderne i fremtiden vil kunne opnå, hvis de ikke 

bliver påvirket i form af dræning, oppløjning og påvirkning 

fra gødning og sprøjtemidler.

Naturområderne er herefter inddelt i tre grupper, alt efter 

hvilken natur, der kan udvikle sig på områderne. 

Følgende typer områder er A-målsatte: 

• Særligt typiske lokaliteter eller lokaliteter med forekomst 

af sjældne dyr og planter. 

• Uberørt natur, hvor naturen skal have lov til at udvikle sig 

helt uden menneskeligt indgreb som f.eks. sumpskove. 

Her er der naturligvis ikke behov for plejeforanstaltninger. 

• Karakteristiske lokaliteter, hvor der er gode muligheder 

for, at lokaliteterne kan udvikle sig til at indeholde ganske 

særlige naturværdier 

• Lokaliteter, der er kortlagt som habitatnaturtype eller 

potentiel habitatnaturtype inden for Natura 2000 område 

Følgende typer områder er B-målsatte: 

• De karakteristiske naturområder, som ikke har fået en 

A-målsætning, hvilket vil sige langt de fleste områder. 

• Naturområder, hvor der er gode muligheder for, at 

arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde 

naturtypelokaliteter. 

Følgende typer områder er C-målsatte: 

• Naturarealer med beskedent naturindhold og med ringe 

mulighed for udvikling af karakteristisk og sammenhængende 

natur. 

Ud af et samlet beskyttet areal på ca. 2580 ha, er ca. 818 

ha A-målsat, ca. 1620 ha B-målsat og 13 ha C-målsat. 


Målsætningerne viser, hvordan byrådet vil administrere 

Naturbeskyttelseslovens § 3, og i hvor høj grad byrådet vil 

arbejde for og eventuelt finansiere, at naturindholdet bliver 

bevaret og udviklet. 

Fremtidig planlægning 

Skanderborg Kommunes naturkvalitetsplanlægning er en 

videreførelse af den naturkvalitetsplanlægning, som er 

udviklet og gennemført af det tidligere Aarhus Amt. Et nyt 

standardiseret system bliver nu udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser 

i et samarbejde mellem Kommunernes 

Landsforening og Miljøministeriet. I dette system bliver 

naturområdernes tilstand vurderet, og der bliver opstillet 

mål for naturværdien på en 5-trins skala, svarende til det 

system, der bliver anvendt i Vand- og Natura 2000 planerne. 

Skanderborg Kommune forventer at overgå til det nye 

system over den kommende årrække, i takt med at kommunens 

naturområder bliver vurderet efter dette system. 

Ry 

Naturområde (§3) A målsætning 

Naturområde (§3) B målsætning 

Naturområde (§3) C målsætning 

Kort 3.07 Naturkvalitetsplanlægning 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Potentielt naturområde 1.prioritering 



Administration 

A, B og C målene er et udtryk for, i hvilken udstrækning 

byrådet efter en konkret vurdering vil være indstillet på at 

tillade en ændring af et naturareals nuværende tilstand. 

Som udgangspunkt må byrådet ikke tillade, at det samlede 

areal af beskyttede naturtyper bliver mindre. Arealet 

må gerne øges ved, at landbrugsarealer, der i dag ligger på 

potentielle naturområder, bliver omdannet til nye naturområder. 

Dette kan ske ved, at de udgår af omdrift. 

A-målsatte områder er værdifulde naturområder, som er 

vigtige at bevare. De er kendetegnede ved, at de har udviklet 

sig over en lang periode som f.eks. overdrev eller eng. 

Her vil derfor normalt kun blive tilladt indgreb, som kan 

være med til at sikre netop denne naturtype. Det kan f.eks. 

være tiltag, som sikrer arealer til afgræsning, og dermed at 

arealerne kan blive fastholdt som lysåbne arealer med lavtvoksende 

urter og græsser. 


B-målsatte områder er områder, hvor mindre ændringer 

fra én naturtype til en anden i særlige tilfælde vil kunne 

gøre området til et bedre levested for dyr og planter. Det 

kan f.eks. være ved at etablere et vandhul i en eng eller ved 

at etablere en mindre beplantning på et overdrev. 

C-målsatte områder er områder, hvor ændringer fra én 

naturtype til en anden eventuelt vil kunne blive tilladt efter 

en konkret vurdering. Hel eller delvis opdyrkning vil forringe 

naturindholdet og vil derfor normalt ikke blive tilladt. Hvis 

der helt undtagelsesvis bliver givet tilladelse til at bygge på 

området eller bruge arealet på en måde, som forringer et 

naturområdes tilstand, skal der stilles krav om, at der bliver 

udlagt nye naturarealer i stedet. Denne erstatning skal 

sikre, at naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret. 


140 

sprednIngskorrIdorer 

og spÆrrInger 


Stk. 1 

I spredningskorridorerne skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge 

bevares og om muligt forbedres. 

Stk. 2 

Spredningskorridorerne skal normalt søges friholdt for byudvikling 

og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner 

skærer spredningskorridorerne, skal anlæggene indrettes med 

faunapassager, så dyrelivets spredningsmuligheder opretholdes. 

Ved væsentlige eksisterende spærringer i spredningskorridorerne 

bør passage søges sikret, normalt gennem anlæg af 

faunapassager eller lignende. 

redegØrelse 

Spredningskorridorerne er først og fremmest udpeget for at 

give større pattedyr som odder, grævling og mårdyr mulighed 

for at sprede sig. Disse dyr stiller store og forskellige 

krav til naturindholdet i levesteder og spredningskorridorer. 

Hvis disse krav er opfyldt, vil det også opfylde en lang 

række mindre krævende arters krav til naturindhold i korridorerne. 

Spredningskorridorerne ligger både i de udpegede naturområder, 

i de potentielle naturområder og i skove. Korridorerne 

omfatter først og fremmest arealer tæt på vandløb og 

søer i ådalene, hvor sammenhænge mellem naturområder 

i forvejen er gode. Skove i tilknytning til disse områder forbedrer 

yderligere dyrenes mulighed for at sprede sig og forstærker 

derved korridorernes værdi. 

SPREDNINGSKORRIDORER 

Grønne passager i landskaber, som kan sikre dyrelivet fri bevægelighed i naturen. 

Passagerne kan f.eks. være naturområder, læhegn, vejkanter, diger, vandløb 

eller grøfter.

Ry 

Spredningskorridor 

Naturområde 

Kort 3.08 Spredningskorridorer og spærringer 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Spærring 1. prioritet 




Det vil bidrage væsentligt til spredningskorridorernes funktion, 

hvis der blev et større naturindhold i disse områder. 

Dette kan ske ved en mindre intensiv dyrkning af arealerne, 

eller ved at der bliver etableret »trædestensnatur« i form 

af f.eks. vandhuller, vildtplantninger eller ved, at der plantes 

flerrækkede løvtræshegn på langs af korridorerne. 

Når korridorerne er spærrede, er årsagen ofte, at større veje 

og jernbaner krydser ådale på høje dæmninger uden faunapassage 

langs vandløbsunderføringen. Der er lavet en 

konkret vurdering af hver enkelt spærrings negative effekt. 

Der er udført en prioritering fra 1 til 3 af, hvilke spærringer 

der skal fjernes først. 1 betegner den højeste prioritet for 

fjernelse, vurderet i forhold til spærringernes placering og 

negative effekt. 

Der er udpeget i alt 29 spærringer i kommunen, hvoraf 10 

har 1. prioritet, 9 har 2. prioritet og 10 har 3. prioritet med 

hensyn til at løse problemet. 

Formål med retningslinjen 

Hensigten med retningslinjen er at skabe og opretholde 

ubrudte og så vidt muligt uforstyrrede natursammenhænge 

uden væsentlige spærringer. 


Byrådet vil arbejde for, at spærringerne i spredningskorridorerne 

bliver fjernet. 


3.3 lavbundsområder og 

mulige vådområder 


Stk. 1 

Lavbundsarealer/mulige vådområder rummer mulighed for at 

udvikle sig til områder af stor værdi for naturen og skal derfor 

så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. 

Stk. 2 

Planlægning for anlæg m.v. på lavbundsarealer bør ske under 

hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand. Byggeri og 

anlæg skal undgås inden for lavbundsområder, som er mulige 

vådområder, som er udpeget til det, jf. Kort 3.09. 

Inden for de udpegede områder kan der gennemføres projekter 

til genskabelse af de naturgivne vandstands- og strømningsforhold 

med henblik på at fjerne kvælstof og fosfor fra det 

vand, som løber gennem området. For at opnå tilskud, skal staten 

søges, og i forbindelse med ansøgning vil det blive vurderet, 

om nitratfjernelsen er stor nok i det konkrete projekt til at oppebære 

tilskud. 

redegØrelse 

Lavbundsområder er arealer, hvor der tidligere har været 

vand, eller arealer, som er i risiko for at blive oversvømmet 

ved store mængder af kraftigt nedbør. Når der her tales om 

lavbundsarealer, menes der både lavbundsarealer generelt 

og de lavbundsarealer, der er særligt udpegede, og som er 

mulige vådområder. 

Hensigten med retningslinjen er at bevare muligheden for, 

at lavbundsarealer/mulige vådområder kan udvikle sig til 

værdifuld natur, og at give mulighed for at etablere Vandmiljøplan 

II/III vådområder eller andre vådområder. 

De mulige vådområder og 

lavbundsområdernes værdier 

Kommunen skal udpege lavbundsarealer, som er mulige 

vådområder, der er egnede til Vandmiljøplans III projekter. 

Som udgangspunkt har Skanderborg Kommune medtaget 

de lavbundsområder og vandmiljøplans II/III områder, som 

var udpeget i Aarhus Amts regionplan. Denne udpegning 

er suppleret med nye områder. Alle de mulige vådområdearealer 

ligger inden for områder udpeget som Særlig Følsomme 

Landbrugsområder (SFL-områder). 


142 

Ry 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Muligt vådområde Lavbundsområde 

Kort 3.09 Lavbundsområder 

Hørning 

For at Skanderborg Kommune kan udpege et areal til muligt 

vådområde, skal følgende kriterier være opfyldt: 

• Vandet fra arealerne skal afstrømme til sårbare fjorde/ 

havområder evt. søer 

• Arealerne gennemstrømmes af vandløb med høj 

kvælstoftilførsel 

• Vådområderne ligger i områder med højt vandspejl 

• Naturkvaliteten på arealerne øges 

• Der må ikke ske en netto-frigivelse af fosfor 

Skanderborg Kommune har vurderet alle de udpegede lavbundsområder 

ud fra disse kriterier. 

Hovedparten af vand fra jorderne i Skanderborg Kommune 

løber via Gudenåen til Randers Fjord. En mindre del af vandet 

i den nordlige del af kommunen løber via Lyngbygård Å 

og Brabrand Sø til Aarhus bugt, og en lille del, i den sydlige 

del af kommunen, løber ud i Horsens Fjord. Alle de nævnte 

fjorde og havområder er vurderet som sårbare over for 

øget tilførsel af kvælstof og fosfor. 

Inden for de udpegede områder vil det ikke være i strid 

med andre udpegninger i kommuneplanen, eller være 

umuliggjort af eksisterende anlæg i området, at genoprette 

et vådområde.

De lavbundsområder, som har mulighed for at kunne genoprette 

sig selv, er også med i udpegningen. Områderne 

omfatter bl.a. områder med et naturligt højt vandspejl, der 

bliver afvandet kunstigt ved hjælp af pumpe. Slukker man 

for pumpen, bliver arealet oversvømmet. 

Kvælstoffjernelsen i et muligt vådområde er alene vurderet 

ud fra arealanvendelsen i oplandet til vådområdet. I udpegningen 

er kun medtaget de områder, der hovedsageligt er 

dyrkede marker i oplandet. Derudover er der ikke foretaget 

en vurdering af kvælstoffjernelsen, fordi dette i forbindelse 

med et konkret projekt vil blive vurderet, når der søges 

om tilskud fra Staten. 

Ud fra gamle kort har Skanderborg Kommune ligeledes 

vurderet, hvor der tidligere har været moser og søer. Der 

vil i disse områder formentlig fortsat være højt vandspejl. 

Disse områder er ligeledes blevet udpeget som mulige lavbundsområder 

Hvis landbrugsdrift/afvanding på et område ophører, vil der 

af sig selv blive flere dyre- og plantearter i området, og dermed 

en større naturkvalitet. I de områder, hvor der i dag er 

områder beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven og/eller 

Natura 2000, vil det komme an på det konkrete projekt i 

det konkrete område, hvorvidt en genetablering af et vådområde 

er mulig af hensyn til bl.a. biodiversiteten og den 

natur, som skal beskyttes. 

Som hovedregel er det kun på tidligere søbund, der vil 

være sket en ophobning af fosfor, som vil kunne blive frigivet 

ved oversvømmelse af området igen. I hvert enkelt 

konkret projekt skal det derfor vurderes, om ophobet fosfor 

vil kunne blive frigivet ved oversvømmelse af et område. 

Områdeudpegning af øvrige lavbundsområder 

Øvrige lavbundsområder er udpeget på baggrund af en 

analyse af hvilke områder, der vil blive oversvømmet ved 

en stigning i vandstanden i søer og vandløb på henholdsvis 

0,5 og 1 m. Hvis klimaændringerne medfører, at der 

kommer mere nedbør, og at nedbøren kommer med større 

intensitet, vil der i fremtiden være risiko for at få oversvømmelser 

inden for lavbundsområderne. 

Arealer i ådale og langs søer vil i særlig grad blive udsat for 

påvirkninger som følge af de klimaændringer, der forventes 

gennem de kommende år. Dette kan medføre en ændring 

af vandstanden i vandløbene og en større variation i vandstanden 

og eventuelt give flere oversvømmelser på grund 

af det ændrede nedbørsmønster. 


Der bør derfor tages hensyn til disse påvirkninger, når der 

bliver planlagt nye anlæg, der ligger på lavbundsarealer. 

Samtidig skal der tages højde for, at landbrugets udbytte 

på lavbundsarealer vil blive mindre, efterhånden som klimaændringerne 

forventes at slå igennem. 

Områder, der tidligere var våde lavbundsområder, men 

som i dag er kunstigt afvandet via pumpelaug eller dræn, 

vil i stor udstrækning igen kunne udvikle sig til værdifuld 

natur, hvis den kunstige afvanding ophører. Disse arealer 

bør derfor så vidt muligt holdes fri for byggeri, nye veje 

(bortset fra markveje), elledninger m.v. Når nye anlæg skal 

udformes, bør det ske, så der bliver mulighed for en naturmæssig 

anvendelse af arealerne. 

Lavbundsarealer er som hovedregel indeholdt i Kommuneplanens 

udpegninger om naturområder eller potentielle 

naturområder. 

VANDMILJØPLANERNE I, II OG III 

I 1987 vedtog Folketinget den første vandmiljøplan, bl.a. med det formål at reducere 

udledningen af kvælstof fra de dyrkede arealer til vandmiljøet. I 1998 blev det 

med vedtagelsen af Vandmiljøplan II tilføjet et nyt element, der skulle bidrage til at 

mindske kvælstoftilførslen til havet, nemlig muligheden for at etablere vådområder. 

Ordningen løb til udgangen af 2005. Med vedtagelsen af Vandmiljøplan III blev 

der mulighed for at anlægge yderligere vådområder under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 

(MVJ). Områderne kan bl.a. etableres inden for de udpegede 

VMPII områder (potentielle vådområder). Et virkemiddel i de statslige vandplaner 

er at udlægge vådområder, som kan fjerne fosfor og kvælstof. Disse områder skal 

også placeres inden for lavbundsområder. 


3.4 landskab 

Landskabelige bevaringsværdier 

I Skanderborg Kommune har isens bevægelse og afsmeltning 

efterladt mange smukke landskaber med et meget 

varieret terræn. Landskabet giver mulighed for mange 

oplevelser med de store sammenhængende skovområder, 

søer, ådale, spændende dalstrøg, kuperet terræn og 

fantastiske udsigter. Som følge heraf er der mange områder 

i kommunen, som er udpeget som områder med særlig 

landskabelig interesse. Det betyder, at der i områderne 

skal tages særlige hensyn til landskabet samt, at større byggerier 

så vidt muligt skal undgås. 

Landskabet får ofte sin værdi ved et samspil mellem elementerne 

geologi, kulturhistorie, naturen og det dyrkede 

land med marker og skove. Det landskabelige indtryk af 

et område har stor betydning for opfattelsen af områdets 

kvaliteter. Skanderborg Kommunes rigt varierede landskaber 

er med til at gøre kommunen til et attraktivt sted at 

bosætte sig. 

Byudvikling og vejanlæg kan være med til at ændre landskabets 

karakter. Denne form for ændringer kan betyde, at 

de naturlige sammenhænge i landskabet forsvinder. 


144 

Det er derfor vigtigt at have en god forståelse for landskabet, 

så forandringer i form af f.eks. byudvikling sker i overensstemmelse 

med landskabets karakter. 

Geologiske bevaringsværdier 

En stor del af Skanderborg Kommune ligger i det Midtjyske 

Søhøjland, der er et stort og rigt varieret istidslandskab, 

som er helt unikt i Danmark. Søhøjlandet er afgrænset af 

den sidste istids hovedopholdslinje vest for Them og den 

Østjyske Israndslinje, som er særlig tydelig i området mellem 

Hylke og Fårbjerg syd for Skanderborg Sø. Landskabet 

afspejler tydeligt de geologiske processer, der har formet 

Søhøjlandet under isens bortsmeltning i sidste istid. 

Som følge heraf er en stor del af kommunen udpeget til 

områder af særlig geologisk interesse, hvilket vil sige, at det 

inden for områderne skal sikres, at der ved større byggerier, 

råstofindvinding og skovrejsning ikke sker en sløring af 

de geologiske dannelser. 

Forståelsen af landskabets oprindelse har stor betydning i 

forhold til bl.a. beskyttelsen af grundvandet og råstofindvinding. 

Herudover er mange af de landskaber, der geologisk 

set er de mest interessante, også områder af stor rekreativ 

værdi på grund af deres særpræg og skønhed.

LANDSKABER MED SæRLIG LANDSKABELIG OG GEOLOGISK VæRDI 

Ry 

Lyngbygård Ådal 

Søhøjlandet 

Særlige landskaber 

Kort 3.10 Særlige landskaber 

Galten-Skovby 

Ravnsø og 

Knudådalen 

Skanderborg 

Jeksendalen 

og Illerup Ådal 

Hørning 

Stilling Sø 

og 

Pilbrodalen 

LyNGByGåRD åDAL 

Lyngbygård Ådal er et markant dalforløb, som bryder et ellers ensartet landbrugslandskab. 

Ådalen og dens dalsider er udpeget som område af særlig landskabelig 

interesse. På dele af strækningen er dalen smal med stejle dalsider. 

Andre steder er ådalen bred og åben med en stor dybde i landskabet, med dyrkede 

marker og engarealer. Dalsiderne er flere steder bevokset med løvskov, 

der er med til at understrege ådalen. I forbindelse med ådalen ligger Wedelslund, 

der er udpeget som kulturmiljø i kraft af hovedbygningen med det omgivende 

herregårdslandskab. 

RAVNSØ OG KNUDåDALEN 

Området omfatter Ravnsø og det varierede dalparti omkring Knudå. Området er 

udpeget som område af særlig landskabelig interesse. Den brede og lave dalbund 

danner en landskabelig stor kontrast til bakkepartiet mod syd med den 

højt beliggende Veng Klosterkirke. Fra dalen er der en fin indsigt til hovedgården 

Sophiendal, der er udpeget som kulturmiljø. I skovområdet syd for Veng findes 

ligeledes kulturmiljøet Hemstok, der er en samling af flere gravhøje. 

SØHØJLANDET 

Størstedelen af Søhøjlandet er udpeget til områder af landskabelig og geologisk 

interesse med hovedvægten omkring skovene og søerne ved Ry, Mossø og 

Skanderborg Sø samt de bakkede partier ved Ejer Bavnehøj. 

Søhøjlandet hører til Danmarks smukkeste og mest illustrative istidslandskaber. 

Landskabet er stærk præget af de geologiske processer, der har formet Søhøjlandet 

under isens bortsmeltning i sidste istid. Det stærkt varierede terræn med 

store sammenhængende skove, søer og åer er med til at gøre området til noget 

helt særligt nationalt set. 

I området ved Himmelbjerget og Ry rejser skovklædte bakkepartier sig direkte 

op fra søernes vandflader. Der er tale om markante bakkepartier, der er helt 

unikke efter danske forhold, og som kan ses på lang afstand. Højdeforskellene 

mellem søernes vandspejl og de højeste punkterer er nogen steder helt op 

til 140 meter. 

Hele Søhøjlandet er gennemskåret af en række dybe dale, hvoraf flere er tunneldale. 

Søerne i området er i flere tilfælde dannet af dødis efterladt efter isens tilbagetrækning, 

herunder Mossø og Skanderborg Sø. I området ved Hylke og Fårbjerg 

ses randmoræner som langstrakte bakker, der tydeligt viser, hvor israndslinjen 

har gået på dette sted. 

Området er ligeledes kendetegnet ved tilstedeværelsen af et af landets højeste 

punkter ved Ejer Bavnehøj. 

I området findes der ligeledes flere kulturmiljøer med spor, der viser den klare 

sammenhæng mellem de naturgivne betingelser og den menneskelige udnyttelse 

heraf – tilbage fra forhistorisk tid og frem til i dag. Her iblandt kan nævnes 

vej og broforløb over Gudenåen, Øm Kloster, Vestermølle og hovedgårdene Nissumgård 

og Herschensgave. 

JEKSENDALEN OG ILLERUP åDAL 

Landskaberne Jeksendalen og Illerup Ådal er udpeget som område af både 

landskabelige og geologiske interesse. 

Jeksendalen er en markant erosionsdal dannet af smeltevandet efter isens 

bortsmeltning. Dalen er et særpræget, smukt og varieret landskab med stejle 

foldede dalsider med løvskov og overdrev, slyngede vandløb, eng og mosearealer 

i dalbunden. En stor del af Jeksendalen er ligeledes udpeget som kulturmiljø 

på grund af sporene af tidligere tiders udnyttelse af vandkraften til mølledrift. 

Illerup Ådal er en bred tunneldal, som forbinder den østlige ende af Mossø med 

den vestligste ende af Stilling Sø. Dalen er et meget smukt og markant dalparti, 

med store eng- og mosearealer og afgrænsede stejle og løvskovsdækkede dalsider, 

der danner smukke skovbryn mod dalbunden. Illerup Ådal er på grund af 

de store offerfund fra Jernalderen udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. 

STILLING SØ OG PILBRODALEN 

De skrånende arealer ned til Stilling Sø samt Pilbrodalen syd for søen er udpeget 

af landskabelige årsager. Desuden er Pilbrodalen og området syd og øst for 

Vitved udpeget som område af særlig geologisk interesse. 

Området med Stilling Sø og Pilbrodalen er et markant og varieret landskab, som 

er i kontrast til det åbne landbrugslandskab, der omgiver det. Pilbrodalen er en 

markant og velafgrænset tunneldal, som indeholder alle de terrænelementer, 

der anses for væsentlige for definitionen af en tunneldal. Vitved, der ligger med 

sit ejerlav grænsende til Stilling Sø, er med sin karakteristiske stjerneudskiftning 

udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø. 


landskabelIge Interesser 


I udpegningen af landskabelige interesser indgår områder af 

særlig landskabelig interesse og uforstyrrede landskaber. 

Stk. 1 

I områder af særlig landskabelig interesse kan inddragelse af 

areal til formål, der kan skæmme landskabet, kun ske i ubetydeligt 

omfang. Inden for områder af særlig landskabelig interesse 

skal landskabshensyn tillægges særlig stor vægt. 

Stk. 2 

I områder af særlig landskabelig interesse skal ikke-landbrugsmæssigt 

byggeri, større veje og større tekniske anlæg så vidt 

muligt undgås. Hvor anlæg og byggeri af særlige årsager tillades, 

skal de placeres og udformes under særlig hensyntagen til 

landskabet. 

Stk. 3 

De uforstyrrede landskaber skal friholdes for større byggeri og 

tekniske anlæg. 

redegØrelse 

Formålet med retningslinjen er at sikre, at der bliver taget 

hensyn til landskabet, når nyt byggeri eller nye anlæg skal 

placeres i det åbne land. 

Retningslinjen retter sig især mod større byggerier og tekniske 

anlæg, hvor udformning og placering af disse kan have 

stor betydning for oplevelsen af landskabet. 

Områder af særlig landskabelig interesse vil kun i ganske 

særlige tilfælde blive inddraget til byvækst. Egentlig byvækst 

bør som hovedregel kun ske uden for de særlige landskabelige 

områder. Ved planlægning af byudvikling tilstræbes 

sammenhængende byområder med klare grænser mellem 

by og land. Ligeledes bør det sikres, at det karakteristiske 

samspil mellem byernes placering og terrænformerne 

bliver bevaret, eksempelvis at byer, der ligger lavt i terrænet 

ikke vokser op på plateauerne over byen. 

Landbrugsbyggeri og andre nye bygningsanlæg i det åbne 

land bør af hensyn til landskabet så vidt muligt placeres ved 

eksisterende bebyggelse. 

Veje og højspændingsledninger vil i nogle tilfælde være 

nødt til at skulle passere værdifulde landskaber over kortere 

eller længere strækninger. Ved planlægningen skal 


146 

det dog sikres, at sådanne strækninger bliver så korte som 

muligt, og at anlægget bliver tilpasset landskabet bedst 

muligt. Højspændingsledninger kan i nogle tilfælde lægges 

som kabler i jorden. 

Ry 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Uforstyrret landskab 

Særligt landskabelig interesseområde 

Kort 3.11 Særlige landskabelige interesser 

Hørning 

De landskabelige værdier 

Områder af særlig landskabelig interesse kan være udpeget 

af flere forskellige årsager og bestå af: 

• Særprægede eller sjældne landskaber. 

• Særligt varierede landskaber eller landskaber, der bryder 

et ellers ensformigt område. 

• Landskaber, hvor der er et samspil med bevaringsværdige 

kulturmiljøer. 

Områder af særlig landskabelig interesse kan herudover 

være udpeget som uforstyrrede landskaber. Uforstyrrede 

landskaber er landskaber, som ikke er påvirket visuelt eller 

støjmæssigt af tekniske anlæg som f.eks. større elledningsnet, 

veje eller store produktionsanlæg.


Områder af særlig landskabelig interesse er især sårbare 

over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet 

og dermed landskabets karakter. 

Landskabet ændrer ofte karakter i forbindelse med ny, 

bymæssig bebyggelse, frit beliggende erhverv eller større 

fritidsanlæg. Herudover kan råstofgravning og terrænændringer 

helt fjerne markante terrænformer. Større tekniske 

anlæg som eksempelvis antennemaster, vindmøller 

og højspændingsledninger kan selv på lang afstand virke 

så dominerende, at de ændrer landskabet. Samtidig kan 

plantning af ny skov sløre karakteristiske træk i landskabet. 

Det er derfor vigtigt, at større tekniske anlæg, veje, byudvikling 

og skovtilplantning bliver placeret, så der bliver taget 

hensyn til de landskabelige værdier. 

Områder af særlig landskabelig interesse kan som nævnt 

være udpeget af mange forskellige årsager, og det er derfor 

heller ikke altid de samme påvirkninger, de er følsomme 

overfor. 

Ådalene er af kulturhistoriske årsager eksempelvis blevet 

brugt til græsning og høsletsarealer på grund af jordbundens 

fugtighed. Det er derfor vigtigt, at selve ådalen med 

dens moser, enge og vandløb så vidt muligt bliver holdt 

fri for såvel byggeri som bevoksning, hvis den skal bevare 

sin kulturhistoriske fortælleværdi og landskabelige karakter. 

I modsætning hertil er dalsiden ofte blevet anvendt som 

agerjord, græsningsoverdrev eller skov. Dalsiderne mister 

derfor ikke nødvendigvis den kulturhistoriske værdi ved at 

blive plantet yderligere til. Tilplantningen kan derimod ved 

fornuftig landskabsplanlægning være medvirkende til at 

understøtte landskabets karakter og forbedre de landskabelige 

sammenhænge. 


Skanderborg Kommune har udarbejdet en landskabsanalyse 

efter landskabskaraktermetoden for hele kommunen. 

Analysen skal danne grundlag for en vurdering af niveauet 

for landskabsbeskyttelsen og analysen vil derfor medføre, 

at der sker ændringer i forhold til de områder, der i 

dag er udpeget som områder af særlig landskabelig interesse. 

Forslag til temaplan for landskabet forventes offentliggjort 

i 2013. 


geologIske Interesser 


I udpegningen af geologiske interesser indgår områder af særlig 

geologisk interesse og det geologiske rammeområde »Det 

Midtjyske Søhøjland«. 

Stk. 1 

Landskabsformer og blottede profiler m.v., som særlig tydeligt 

afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, 

skal søges bevaret og beskyttet. Inden for områder af særlig 

geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig 

stor vægt. 

Stk. 2 

Råstofindvinding, terrænregulering og jorddeponering, som kan 

ødelægge de karakteristiske landskabsformer, samt byggeri og 

anlægsarbejder, skovrejsning, beplantning m.v., som kan sløre 

landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås i 

områder af særlig geologisk interesse. 

Stk. 3 

Geologisk interessante profiler, der afdækkes ved råstofgravning, 

bør ved efterbehandlingen søges friholdt og bevaret. 

Stk. 4 

I det geologiske rammeområde bør det sikres, at de geologiske 

landskabs former, deres indbyrdes overgange og landskabelige 

sammenhænge ikke forringes, således at området fortsat har 

værdi for den landskabsgeologiske forskning. 

redegØrelse 


hensyn til de geologiske interesser, når der bliver planlagt 

større bygge- og anlægsarbejder, skovrejsning, råstofindvinding 

med videre. Derved sikres det, at der fortsat er mulighed 

for at opleve, forske og undervise i de geologiske processer. 

Der kan komme profiler frem ved råstofgravning, som kan 

være geologisk interessante, og som det ikke på forhånd 

har været muligt at udpege. Retningslinjen skal derfor samtidig 

sikre, at efterbehandlingen af råstofgraven sker på en 

sådan måde, at profilet bliver bevaret. 


148 

Ry 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Særligt geologisk interesseområde 

Geologisk rammeområde 

Kort 3.12 Geologiske interesser 

Hørning 

De geologiske værdier 

Områder af særlig geologisk interesse er større sammenhængende 

områder, hvor terrænets form viser, hvordan 

landskabet er opstået. Dette ses f.eks. ved morænelandskaber, 

randmoræner (israndsbakker), smeltevandsterrasser 

samt tunnel- og smeltevandsdale (erosionsdale). 

Samtidig findes der mindre områder af geologisk interesse, 

som eksempelvis ler- og grusgrave med synlige aflejringer. 

Disse områder er vigtige i forbindelse med forskning og 

undervisning i eksempelvis geologi, da de forskellige lag, 

som jordbunden er opbygget af, her er synlige. 

Ud over områderne af særlig geologisk interesse er der 

udpeget ét geologisk rammeområde. Det er kun en mindre 

del af rammeområdet, som ligger i Skanderborg Kommune. 

Rammeområdet er udpeget i forbindelse med en 

landsdækkende kortlægning af de geologiske værdier foretaget 

af By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med De 

Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland 

(GEUS). 

Det geologiske rammeområde »Det Midtjyske Søhøjland« 

er et større samlet landskab mellem seneste istids hovedopholdslinje 

og den Østjyske Israndslinje, hvor isens betydning 

for landskabets dannelse er særlig tydelig. Retnings-

linjen for det geologiske rammeområde skal være med til 

at sikre, at landskabet fortsat dokumenterer, hvordan Det 

Midtjyske Søhøjland er opstået, så den forskningsmæssige 

værdi bliver fastholdt. 

Inden for det geologiske rammeområde findes der flere 

mindre områder af særlig geologisk interesse. I Skanderborg 

Kommune er der udpeget følgende ti områder af 

særlig geologisk interesse: Tulstrup/Laven, Himmelbjerget, 

Gl. Rye/Salten Langsø/Velling Skov, Vissing Kloster, Illerup 

Ådal/Mossø, Hylke/Fårbjerg, Pilbrodalen, Jeksendalen, 

Stjær Stenskov og Nørre Vissing. 


Områder af særlig geologisk interesse er især sårbare over 

for ændringer, som ødelægger eller slører landskabets 

oprindelige udseende. 

Med ødelæggelser menes her ændringer i de karakteristiske 

oprindelige landskabsformer, som ikke kan genoprettes. 

Det kan være ødelæggelser, der kan ske i forbindelse 

med råstofindvinding og terrænregulering. 

Herudover er de geologiske værdifulde områder også sårbare 

over for: 

• dominerende eller forstyrrende bebyggelse og anlæg 

• sløring af landskabet i form af tilplantning med skov, 

juletræskulturer og naturlig tilgroning 

• ændringer i jordlagsstrukturen i forbindelse med 

dræning 

Presset på de geologiske værdifulde landskaber er taget 

til med byudvikling, større vejanlæg, plantning af ny skov, 

råstofindvinding og lignende. Herudover er nogle anlæg, 

som f.eks. vindmøller, blevet så store, at de virker dominerende 

i landskabet over langt større afstande end tidligere. 


3.5 kulturHIstorIe 


Stk. 1 

Inden for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal der 

tages særligt hensyn til beskyttelsen af de kulturhistoriske 

værdier. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres 

anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer 

oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. 

Stk. 2 

Ved byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede 

bevarings værdige kulturmiljøer skal der tages særlig hensyn 

over for de bevarings værdige kulturhistoriske værdier og sammenhænge. 

Stk. 3 

Inden for kirkeomgivelserne skal hensynet til kirkens status og 

oplevelsen af kirken samt indsyn og udsyn til kirken tillægges 

særlig stor vægt. Byudvikling, placering af trafik- og tekniske 

anlæg med videre, byggeri, skovrejsning og andre indgreb må 

ikke ske, medmindre det kan ske uden at sløre eller forringe 

oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser. 

Stk. 4 

Uden for de udpegede kulturmiljøer kan der findes kulturhistoriske 

spor eller kulturhistoriske bevaringsværdier, der skal tages 

særlige hensyn til. 

redegØrelse 

Det danske landskab er præget af menneskers virke i årtusinder, 

og mange steder i det åbne land og i byerne er der 

fysiske spor i form af enkeltelementer eller mere komplekse 

strukturer, der fortæller om udviklingen helt tilbage fra 

stenalderen og frem til i dag. Sporene er en vigtig del i fortællingen 

af egnens historie samt for forståelsen for, hvem 

vi er, og hvorfor byerne og landskabet ser ud, som det gør. 

De forskellige kulturhistoriske spor kan eksempelvis være 

bopladser, gravhøje, landsbystrukturer, udskiftningsmønstre, 

hovedgårde, vandmøller og veje. 

Mangfoldigheden af kulturhistoriske spor fra alle tider er 

ikke nogen selvfølge. Sårbare og skrøbelige kulturspor er 

truet i en tid, hvor konstant byvækst, omfattende vejudbygning 

og industrialiseret landsbrugsproduktion foregår i stadig 

større skala og med stadig større konsekvens for omgivelserne. 

Derfor er det nødvendigt at sikre et repræsentativt 

og egnstypisk udsnit af værdifulde kulturmiljøer gennem 

kommuneplanlægningen. 


150 

Repræsentativt betyder her, at et kulturmiljø skal kunne 

træde frem og repræsentere en periode, et tema, en gældende 

byggeskik eller tilsvarende. Egnstypisk betyder, at 

kulturmiljøet samtidig, i et vist omfang, skal være typisk for 

området. 

KULTURMILJØ 

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område eller et enkelt element med 

historiske spor efter menneskers påvirkning af omgivelserne. Kulturmiljøet 

afspejler med sin fremtræden væsentlige træk af samfunds udvikling. 

Formidlingen af kulturmiljøerne kan være med til at give en 

forståelse for, hvorfor de enkelte miljøer er bevaringsværdige 

og derigennem være med til at sikre bevarelsen af dem. 

Formålet med retningslinjen er at sikre et udsnit af kommunens 

væsentlige repræsentative og egnstypiske kulturmiljøer 

mod byggeri, tekniske anlæg mv., der kan ødelægge 

eller sløre miljøerne. Det skal bemærkes, at de udpegninger 

der fremgår af Kommuneplanen, kun dækker et repræsentativt 

udsnit af de bevaringsmæssige kulturmiljøer. Det 

betyder, at der også uden for de udpegede områder findes 

værdifulde kulturmiljøer, som der skal tages særlige 

hensyn til. 

Retningslinjen skal sikre, at anvendelsen af de udpegede 

områder ikke ændres til formål, som ødelægger eller forringer 

de bevaringsværdige kulturspor. Det betyder dog ikke, 

at arealerne skal fastholde den nuværende anvendelse, 

men at en fremtidig anvendelse og ny bebyggelse i givet 

fald må tilpasses de kulturhistoriske interesser. Hvad der 

kan foregå i de enkelte områder afhænger af de konkrete 

kulturhistoriske interesser. 

Formålet med retningslinjen for de udpegede kirkeomgivelser 

er at sikre, at indsyn og udsyn til kirken bliver bevaret, 

samt at anlæg og bygninger bliver placeret og udformet, 

så de ikke skæmmer kirken.

Ry 

Galten-Skovby 

Kirke med indsigt 

Kirkeindsigtsområde 

Bevaringsværdig kulturmiljø 

Kort 3.13 Bevaringsværdige kulturmiljøer. 

Skanderborg 

Hørning 

De kulturhistoriske bevaringsværdier/ 

kulturmiljøer 

De kulturhistoriske værdier kan have karakter af enkeltelementer 

eller mere komplekse strukturer med en historisk 

tidsdybde. Der er tale om et kulturmiljø, når det enkelte 

element og/eller struktur kan afgrænses i landskabet eller 

byen, og når det afgrænsede fremtræder på en måde, som 

afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen. 

Afgrænsningen af kulturmiljøet er vigtig, ikke mindst af 

hensyn til at kunne administrere beskyttelsen af det. Uden 

en klar afgrænsning er en målrettet indsats vanskelig eller 

umulig. Kulturmiljøet skal ligeledes have en fysisk fremtræden, 

være synligt i terrænet. Skjulte fortidsminder, myter, 

sagn og historiske begivenheder er ikke synlige og derfor 

ikke kulturmiljøer, der kan udpeges i Kommuneplanen. 

Endelig skal kulturmiljøet afspejle væsentlige træk af samfundsudviklingen. 

Det er ikke noget særlig præcist krav, 

men er forbundet med begreberne repræsentativt og 

egns typisk uden dog kun at være dette. 

Det ideelle kulturmiljø viser strukturer og sammenhænge, 

der afspejler livsgrundlag, økonomi og magtforhold med 

stor historisk dybde, men i praksis vil mindre kunne gøre 

det. I nogle tilfælde vil kulturmiljøet afspejle træk i en speciel 

historisk epoke, i andre tilfælde vil det være knyttet til 

et overordnet tema. 

Beskrivelse af et kulturmiljø 

Et kulturmiljø kan beskrives i forhold til kategorierne landskab, 

periode og tema. Landskabet er kulturmiljøets forudsætning, 

det grundlag – både i bogstavelig og i mere overført 

betydning – som kulturmiljøet bygger på. Landskabets 

dominerende træk, markante elementer, klima, jordbundsforhold 

og råstoffer udgør kulturmiljøets naturgrundlag. 

Et kulturmiljø vil være repræsentativt for en eller flere perioder. 

Højgruppen fra tidlig bronzealder karakteriserer bronzealderen 

og hører entydigt den tid til, også selvom højene 

har ligget i landskabet lige siden. Anderledes med landsbyen, 

der ganske vist er grundlagt i middelalderen, men 

som hører flere perioder til, fordi den har gennemgået en 

udvikling, der også afspejler senere tiders samfundsmæssige 

udvikling. 

Endelig vil et kulturmiljø i særlig grad kunne repræsentere 

et kulturhistorisk tema med mere snævre økonomiske og 

funktionelle betydninger. Det gælder eksempelvis det kulturhistoriske 

tema jernbanedrift og stationsbyer. 

Hvad betyder udpegningerne 

Udpegningerne af de bevaringsværdige kulturmiljøer i 

Skanderborg Kommune skal ses i en større sammenhæng, 

da de bidrager til og er med til at give et overblik over kulturmiljøet 

i hele Danmark. 

Udpegningerne er ligeledes vigtige i forhold til den kommunale 

planlægning, i forbindelse med lokalplanlægning 

og i den daglige sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med 

varetagelsen af: 

• Naturbeskyttelsesloven (beskyttelse af særlige 

landskabstræk) 

• Museumsloven (beskyttelse af sten og jorddiger) 

• Planlovens landzonebestemmelser (beskyttelse af 

landskabet ved ændringer i landzonen) 


Udpegningen af bevaringsværdige kulturmiljøer er i øvrigt 

i sig selv en tilskyndelse til at tage vare på den lokale kulturhistorie. 


Da de udpegede kulturmiljøer er meget forskellige, er der 

stor forskel på, hvilke forandringer der vil kunne påvirke 

og ødelægge værdien af dem. Kulturmiljøerne kan være 

sårbare over for så forskellige påvirkninger som ændringer 

i landbrugsdriften, skovrejsning, ændring i vandforhold, 

tilgroning, master, vindmøller, større landbrugsbyggeri, 

nybyggeri, til- og ombygninger, nedrivning, etablering af 

nye veje og lignende. Hvilken påvirkning, det konkrete kulturmiljø 

er sårbar overfor, fremgår af beskrivelsen af det 

enkelte kulturmiljø. 

Information 

Information er et vigtigt redskab i beskyttelsen af de bevaringsværdige 

kulturmiljøer. Viden om hvordan og hvorfor 

kulturmiljøerne har betydning for vores fælles historie, skaber 

forståelse for og motivation til at bevare værdierne. 

Den viden, kommunen ligger inde med om hvert enkelt 

kulturmiljø, er derfor beskrevet og tilgængelig via kommunens 

kortservice. 

Der er i alt udpeget 52 bevaringsværdige kulturmiljøer i 

Skanderborg Kommune. 

Beskyttelse af kirkernes omgivelser 

Kirkerne er en meget vigtig del af den danske kulturarv og 

kirkernes oftest markante placering i landskabet har en stor 

historisk og kulturel betydning. 


152 

KIRKEOMGIVELSE 

Omgivelserne er udpeget for at sikre, at kirkens betydning i landskabet, og ind- 

og udsyn til kirken bevares. 

Kirkens status i landskabet trues dels af etableringen af store 

tekniske anlæg som landbrugsbyggeri, vindmøller, el- og 

antennemaster, dels af uhensigtsmæssig beplantning såvel 

i form af skovrejsning som i form af beplantning i kirkens 

næromgivelser. Ligeledes kan fejlproportionerede og uheldigt 

placerede servicebygninger som f.eks. menighedshuse 

og graverbygninger skæmme en lille landsbykirke. 

Kirkernes placering i landsbyerne medfører, at der kan opstå 

konflikt mellem ønsket om at sikre kirkens landskabelige 

betydning og ønsket om byudvikling. Det er hensigten 

med retningslinjen at sikre, at der kun sker byudvikling 

på arealer uden stor betydning for oplevelsen af kirken, og 

at en sådan byudvikling kun sker, hvor den ud fra en samfundsmæssig 

betragtning er nødvendig. 

Der er i alt udpeget 22 kirker med kirkeomgivelse i Skanderborg 

Kommune.

Hvad er kirkernes omgivelser sårbare overfor 

For at opretholde kirkens landskabelige betydning er det 

nødvendigt helt eller delvist at holde kirkeomgivelserne fri 

for byggeri. Herudover skal anlæg, som vindmøller, højspændingsledninger 

og lignende undgås i kirkeomgivelserne. 

I områder inden for de udpegede kirkeindsigtsområder, 

hvor der allerede er en lokalplan, skal der tages størst mulig 

hensyn til kirken ved behandling af sager om nybyggeri. 

Kommuneplanens udpegning af kirkeomgivelser ændrer 

ikke ved andre beskyttelser af kirkens omgivelser. Inden 

for en afstand af 300 m fra en kirke må der ikke opføres 

byggeri med en højde over 8,5 m, medmindre kirken 

er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseslinjen 

(naturbeskyttelseslovens § 19). Derudover er arealerne 

umiddelbart omkring kirken ofte fredet for at sikre kirkens 

næromgivelser mod bebyggelse og beplantning. (Provst 

Exner-fredninger). 


De udpegede kulturmiljøer i Kommuneplanen er alle overført 

fra Aarhus Amts Regionplan 2005, hvor udpegningen 

er sket med fokus på det amtslige niveau. Det er Skanderborg 

Kommunes ønske at udvide denne udpegning med 

en lokal udpegning. Skanderborg Kommune vil derfor i 

den kommende planperiode arbejde for en gennemgang 

af kommunen med henblik på en supplerende udpegning 

af kulturmiljøerne. 

Det er samtidig hensigten, at der på sigt skal udarbejdes et 

kommuneatlas med en kortlægning af byernes arkitektoniske 

kvaliteter og en registrering af bevaringsværdige bygninger. 

Der findes i dag et sådant atlas, som dækker den 

gamle Skanderborg Kommune. Det er ønsket at udbrede 

registreringen i atlasset, så det dækker hele kommunen. 

Kommuneatlasset skal skabe et overblik og give mulighed 

for at vurdere, hvilke arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, 

der bør værnes om i kommuneplanlægning, lokalplanlægning 

og i sagsbehandlingen af enkelte ansøgninger. 


kulturmIlJØerne – tIdsperIoder og temaer 


I det efterfølgende er der en beskrivelse af de seks 

tidsperioder historien kan inddeles i forbindelse med 

kulturmiljøer samt en beskrivelse af de væsentligste 

temaer inden for hver periode. Inden for hver periode 

er der eksempler på hvilke kulturmiljøer i Skanderborg 

Kommune, der knytter sig til perioden og de forskellige 

temaer. 

Forhistorisk tid – ca. 4200 f.Kr.-1050 e.Kr. 

Forhistorisk tid omfatter: Stenalderen, bronzealderen, 

jernalderen og vikingetiden. Stenalderen omfatter 

jægerstenalderen og bondestenalderen. Jægerstenalderens 

bopladser kendes særligt fra Søhøjlandet i 

Skanderborg Kommune. Her findes der to udpegninger 

fra denne periode: Hemstok og Odderholm. 

Fra bronzealderen er det de store og markant beliggende 

høje, der udgør det mest iøjnefaldende kulturspor. 

I kommuneplanen er der udpeget et område 

ved Borum, som delvist ligger i Århus Kommune. 

Fra den efterfølgende periode, romersk jernalder, er 

det ikke mindst krigsbytteofringerne i søer og moser, 

der påkalder sig interesse. Udpegede kulturmiljøer fra 

denne periode findes i Rye Nørreskov, Tovstrup og 

Illerup Ådal. 

Fra vikingetiden findes resterne af et broanlæg over 

Gudenåen, vejanlæg og bopladser ved Holmen og 

Skærbro Kær. 

Middelalderen 1050-1536 

De tilknyttede temaer er primært landsbyer og landsbykirker 

samt kirker i det åbne land. Kirken spillede 

en helt dominerende rolle i middelalderen. Det kom 

blandt andet til udtryk i de mange klostre og landsbykirker, 

som opførtes i denne periode. Middelalderen 

er også kendetegnet ved, at de fleste af vore landsbyer 

får deres endelige placering. Købstæderne hører 

ligeledes middelalderen til. Følgende af kommunens 

landsbyer er udpeget som kulturmiljøer: Alling, Boes, 

Båstrup og Vitved. Herudover er den nordlige del af 

Gl. Rye og den gamle bydel i Skanderborg (Kongeby- 

154 

en) udpeget som kulturmiljøer. Ring Kloster, Øm Kloster 

og Sct. Sørens Kilde ved Gl. Rye er tre andre kulturmiljøer 

fra perioden. 

Storlandbruget 1536-1750 

De tilknyttede temaer er primært herregårdslandskabet, 

landbrugslandskabet, veje og vandmøller. Perioden 

er ikke mindst præget af en øget velstand hos 

adelen, der blev omsat i sammenlægning, opkøb og 

inddragelse af bøndergods og en heftig byggeaktivitet 

i det østjyske område. Der er i kommunen udpeget 

fem hovedgårde, Herschendsgave, Kalbygård, Nissumgård, 

Sophiendal og Wedelslund. Herudover er 

Skanderborg Slot og Dyrehaven udpeget som kulturmiljø. 

Vandmøller er et tema, der rækker over flere perioder. 

Nogle af de ældste vandmøller kan føres tilbage 

til middelalderen. De udpegede møller i kommunen 

er Rye Mølle, Vestermølle, Hede Mølle, Jeksen Mølle, 

Kollens Mølle og Bodil Mølle. 

Landboreformerne 1750-1850 

De tilknyttede temaer er primært landbrugslandskabet, 

veje samt vandmøller. Perioden er ikke mindst 

kendetegnet ved den totale omstrukturering af 

landbruget, som landboreformerne i slutningen af 

1700-tallet satte i gang, og som kulminerede med

udskiftningen omkring år 1800 og den efterfølgende 

udflytning af gårde fra landsbyen til det åbne land. 

Udskiftningen betød, at landsbyfællesskabet blev 

opgivet til fordel for en individuel landbrugsdrift. I 

den forbindelse skete der ofte en udflytning af gårdene 

samtidig med, at jorderne blev opdelt med mange 

nye hegn og diger, som trak nye linjer i landskabet 

og markerede de forskellige udstykningsformer som 

stjerneudstykninger og blokudstykninger. Sporene fra 

udstykningerne kan nogle steder stadig ses i dag. Et 

særligt tydeligt sted i kommunen er Vitved, som er 

stjerneudskiftet. 

En del ældre vejforløb stammer ligeledes fra perioden, 

men temaet veje er også knyttet til de foregående 

og de efterfølgende perioder. Temaet omfatter 

desuden broer, i kommunen kendes Dagmar Bro. 

Landbrug, industrialisering og 

andelsbevægelse 1850-1920 

De tilknyttede temaer er industrialisme og kraftanlæg, 

jernbanedrift og stationsbyer samt veje. 

Mens landboreformerne især var synlige i det åbne 

land, gav de store reformer omkring midten af 1800- 

tallet sig i første omgang mest udtryk i byerne. Temaet 

industrialisme og kraftanlæg omfatter anlæg til industriel 

produktion, kommunikationsanlæg og anlæg til 

produktion og distribution af energi, herunder elværker 

og transformatorhuse, kalkbrænderier og teglværker 

mv. Skanderborg Vandværk er udpeget som et 

kulturmiljø, der hører til dette tema. 

Temaet jernbanedrift og stationsbyer omfatter alle 

spor efter jernbanedrift i det åbne land, herunder 

baneforløb, jernbanebroer, stationsbygninger, ledvogterhuse, 

vandtårne og remisser. Hvor en ny stationsby 

er vokset frem som et resultat af jernbanens 

ankomst, kan temaet også omfatte de dele af byen, 

som i særlig grad er repræsentative og typiske for 

stationsbyen og som foruden selve banebygningerne 

også omfatter jernbanehotellet, posthuset, apoteket 

mv. Ry Station er udpeget som kulturmiljø indenfor 

dette tema. 

Nyere tid – fra 1920 til i dag 

De tilknyttede temaer er primært landbrugslandskabet, 

havne og veje og fritidslandskabet. Bevægelsen 

fra land til by, der især tog fart i 1950’erne, er formodentlig 

det mest markante udtryk for udviklingen i 

nyere tid. Det umiddelbare resultat af den bevægelse 

var fremkomsten af nye store boligområder og parcelhuskvarterer 

omkring byerne. På landet gik udviklingen 

mod sammenlægninger og vækst i storlandbrugene, 

men også opkomsten af alternative landbrugsformer 

som deltidslandbrug og fritidslandbrug. 

Endelig har den økonomiske udvikling, kombineret 

med vores fritidskultur, medført væksten i fritidsanlæg 

som eksempelvis golfbaner. 

Fra denne tidsperiode er bunkersanlægget i Dyrehaven 

ved Skanderborg og Ejer Baunehøj udpeget som 

kulturmiljøer. 


3.6 skovreJsnIng 


Stk. 1 

Ny skov prioriteres inden for de udpegede skovrejsningsområder. 

Disse områder omfatter de dele af kommunen, hvor skovrejsning 

ud fra en helhedsbetragtning i særlig grad er ønskelig. 

Stk. 2 

Områder, hvor skovrejsning er uønsket skal friholdes for nye 

skov. I områder, der er reserveret til byudvikling, kan der være 

mulighed for »grøn byggemodning«, når skovelementet kan 

have positivt samspil med det omgivende landskab. 

redegØrelse 

Staten fastsatte i 1989 et mål om at fordoble Danmarks 

skovareal inden for en trægeneration, hvilket vil sige i løbet 

af 80 til 100 år. Målet betyder, at det samlede skovareal 

ved udgangen af dette århundrede skal være oppe på 20 

til 25 procent af Danmarks samlede areal. Ønsket om at få 

mere skov skyldes, at der samlet set er blevet mindre skov 

i Danmark over en længere periode. Plantning af ny skov 

skal bl.a. øge træproduktionen, give bedre vilkår for friluftsliv, 

biologisk mangfoldighed og beskyttelse af miljøet. 

Skovarealet i Skanderborg Kommune udgør ca. 8000 ha, 

hvilket svarer til godt 18 procent af kommunens areal. Således 

er store dele af kommunen allerede i dag dækket af 

skov. 

Skovrejsningsområderne er først og fremmest udpeget, 

hvor en tilplantning med skov kan medvirke til: 

• At beskytte grund- og drikkevandsressourcerne 

• At forbedre forholdene for dyr og plantelivet, 

herunder fremme deres spredningsmuligheder 

• At give bedre mulighed for friluftsoplevelser 

omkring byerne 

Tidligere udpegninger af skovrejsningsområder er ført videre 

i kommuneplanen og der er samtidig udpeget et nyt lille 

skovrejsningsområde øst for Skovby. 

Cirka 1500 ha af kommunen er udpeget som skovrejsningsområder, 

hvilket svarer til 3 procent af kommunens 

areal. 


156 

Udover skovrejsningsområder er der udpeget områder, 

hvor skovrejsning er uønsket. Områder, hvor skovtilplantning 

er uønsket, er de områder, hvor kommunen har vurderet, 

at skovrejsning vil stride mod andre hensyn. Ved 

udpegningen er der lagt vægt på: 

• At beskytte værdifulde landskaber og landskabsområder 

med særligt karakteristiske landskabstræk eller 

geologisk indhold. 

• At beskytte værdifulde naturtyper og kulturlandskaber 

mod at blive tilplantet med skov. Det gælder f.eks. enge 

og overdrev samt kirke- og herregårdsomgivelser. 

• At arealer, der er udlagt til råstofgraveområder eller 

råstofinteresseområder samt arealer reserveret til byudvikling 

eller infrastrukturformål, herunder fremtidige vejanlæg, 

udlægges som områder, hvor skovrejsning er 

uønsket. 

Udgangspunktet er derfor, at skovrejsning på ejendomme, 

der ligger i disse områder, ikke er tilladt. 

Ca. 8500 ha af kommunen er udpeget som områder, hvor 

skovrejsning er uønsket. 

Ry 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Ønsket skovrejsning Uønsket skovrejsning 

Kort 3.14 Skovrejsningsområder

Vurdering af virkning på miljøet (VVM) 

Store skovprojekter, hvor der enten rejses mere end 30 ha 

skov i områder, hvor skovrejsning er uønsket eller hvor der 

ryddes mere end 30 ha fredskov, forudsætter, at der bliver 

lavet særskilte kommuneplanretningslinjer for projektet 

på baggrund af en VVM-redegørelse, der vurderer de miljømæssige 

konsekvenser ved projektet. 

Andre nyplantninger eller rydninger skal screenes for at 

afgøre, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse og 

særskilte kommuneplanretningslinjer for projektet. 

Tilskud til privat skovrejsning 

Bestemmelser i bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 

giver staten mulighed for at yde tilskud til privat 

skovrejsning på landbrugsarealer. Ordningen administreres 

af Naturstyrelsen. 

– Udnyttelse til andre formål 

Skovrejsningsområderne er ikke arealreservationer med 

egentlige restriktioner. Det betyder, at et område, der i Kommuneplanen 

er udlagt til skovrejsning, kan blive anvendt til 

andre formål, indtil plantning har fundet sted. Dette kan 

ske, når det er tilladt/kan tillades i henhold til anden lovgivning, 

f.eks. planloven. 

– Beskyttelse af naturtyper og fortidsminder 

Naturbeskyttelseslovens beskyttelse af søer, vandløb, moser, 

heder, enge, overdrev og fortidsminder samt museumslovens 

beskyttelse af sten- og jorddiger gælder også 

inden for skovrejsningsområderne. Kommunen kan dog i 

visse særlige tilfælde give dispensation til at plante inden 

for disse områder. 

– Energiskov, pyntegrønt og juletræer 

Produktion af energiskov, pyntegrønt og juletræer bliver 

ikke anset for at være skovtilplantning og kan foregå inden 

for områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Kulturer med 

juletræer og pyntegrønt må dog ikke udvikle sig til skov, 

når de ligger i et område, hvor skovtilplantning er uønsket. 

– Områder med fredskovspligt 

Inden for områder, hvor skovrejsning er uønsket, er der flere 

steder arealer, som er fredskovspligtige. Her er der pligt 

til at vedligeholde skoven og til at plante ny skov i forlængelse 

af skovhugst. Disse arealer kan således genplantes, 

selv om de er udpeget som områder, hvor skovtilplantning 

er uønsket. 

– Plantning af træer 

På nær tilplantning i henhold til ovennævnte om fredskovspligt 

skal alle ønsker om at plante skov i områder, hvor 

skovtilplantning er uønsket, forelægges kommunen. Kommunen 

kan efter ansøgning og en konkret vurdering give 

dispensation til skovplantning, hvor særlige forhold taler for 

det. En dispensation forudsætter, at plantningen ikke strider 

imod de værdier, som Skanderborg Kommune ønsker 

at beskytte inden for områderne. 


Skanderborg Kommune har udarbejdet en landskabsanalyse 

efter landskabskaraktermetoden og vil med baggrund 

heri revidere udpegningerne af ønskede og uønskede 

skovrejsningsområder. Forslag til temaplan for skovrejsning 

forventes offentliggjort i 2013. 


3.7 råstoFIndvIndIng 

redegØrelse 

Der findes i Skanderborg Kommune flere områder, hvor 

der med fordel kan graves efter grus, sand og andre lignende 

råstoffer. Det er regionsrådet, der kortlægger, hvor i regionen 

der kan blive udvundet råstoffer. Samtidig fastsætter 

regionsrådet i en såkaldt Råstofplan nogle rammer, der skal 

administreres inden for. Herefter er det Skanderborg Byråd, 

der varetager den konkrete administration med at give gravetilladelser 

og føre tilsyn med de råstofgrave, der er i brug. 

RåSTOFPLAN 2008 OG FORSLAG TIL RåSTOFPLAN 2012 

Region Midtjylland har udsendt Forslag til Råstofplan 2012, som fastlægger, 

hvor der i fremtiden skal foregå indvinding af råstoffer. Planen træder i stedet 

for retningslinjerne i Råstofplan 2008 vedrørende anvendelse og beskyttelse 

af arealer til råstofindvinding og forventes godkendt af regionsrådet i slutningen 

af 2012. 

Råstofplanens retningslinjer fastsætter en række begrænsninger 

for kommunens administration: 

1. Råstofindvinding gives førsteprioritet inden for graveområderne 

2. Vigtige råstofressourcer skal bevares tilgængelige for 

fremtidig udnyttelse 

3. Råstofindvinding skal være bæredygtig, og en forekomst 

bør udnyttes fuldt ud 

4. Efterbehandling af råstofgrave skal primært tage ud-gangspunkt 

i drikkevandsinteresser i området, sekundært efterkomme 

indvinders ønske til efterbehandling under hensyntagen 

til landskabelige interesser, grundvands beskyttelse, 

naturområder m.v. landbrugspligtige arealer efterbehandles 

dog normalt til landbrugsmæssig drift. 

5. Bynære graveområder skal efterbehandles under hensyntagen 

til eventuelle byudviklingsinteresser. 

Ifølge Råstofplan 2008 må der i Skanderborg Kommune 

graves efter råstoffer på følgende udpegede arealer: 

• vest for Låsby 

• syd for Stjær 

• syd for Jeksen 

I Forslag til Råstofplan 2012 udlægges et nyt graveområde: 

• udvidelse af eksisterende område syd for Stjær 

Endvidere udlægges i forslaget to nye interesseområder: 

• udvidelse af eksisterende område nord for Flensted 

• vest for Søballe 


158 

Samtidig udgår følgende områder: 

• graveområde syd for Flensted 

• forslag til graveområde vest for Ry 

• interesseområde syd for Jeksen 

Fremtidig planlægning og administration 

Råstofplan 2008 og Forslag til Råstofplan 2012 udpeger 

hovedsageligt såkaldte graveområder på baggrund af den 

tidligere kortlægning i amterne. Graveområder er områder, 

hvor der i dag må graves efter grus, sand og andre råstoffer. 

Disse arealer er reserveret til råstofindvinding i planperioden 

indtil 2024 og må ikke blive inddraget i anden planlægning, 

hvis det forhindrer fremtidig indvinding. 

Der er yderligere udpeget såkaldte interesseområder, hvor 

der med en vis sandsynlighed vil være store mængder 

råstoffer. Det vil i løbet af planperioden blive undersøgt, 

hvorvidt de pågældende områder skal overgå til egentlige 

graveområder. Indtil da skal områderne beskyttes mod arealændringer, 

der kan forhindre fremtidig indvinding. 

Det er først og fremmest graveområder tæt på byer og 

store anlægsprojekter, som er attraktive fordi der er kort 

afstand mellem råstofferne og byerne, hvor de skal bruges. 

Disse råstoffer skal derfor indvindes, inden arealerne tages 

i brug til andre formål. 

Indvinding og efterbehandling 

Der vil blive givet tilladelse til at indvinde råstoffer efter 

bestemmelserne i Lov om Råstoffer (2007) med tilhørende 

vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. 

Der vil som altovervejende hovedregel kun blive givet tilladelse 

til at udvinde råstoffer inden for de udpegede graveområder, 

hvor indvinding er tillagt første prioritet efter 

en afvejning af øvrige interesser. Tilladelser uden for disse 

områder vil kun blive givet, når væsentlige samfundsmæssige 

interesser taler herfor. I så fald vil det samtidig kræve 

en godkendelse fra regionen.

Når byrådet skal tage stilling til, om en ansøger må udføre 

råstofindvinding, er der flere interesser, der skal tages hensyn 

til. På den ene side skal byrådet tage hensyn til råstofressourcens 

omfang og kvalitet, herunder sikre at ressourcerne 

bliver udnyttet og samtidig tager hensyn til de 

erhvervsmæssige interesser. På den anden side skal der 

lægges vægt på beskyttelsen af miljø og natur, herunder 

interesser i forhold til grundvandet, landskabelige værdier, 

arkæologiske og geologiske værdier samt hensynet til veje 

og trafikanlæg. 

Samtidig skal der udfærdiges en plan for efterbehandlingen 

af råstofgraven. Her vil der blive lagt vægt på at sikre 

en løbende efterbehandling af de udgravede arealer, samtidig 

med at gravningen fortsætter i andre dele af arealet. 

Herved bliver størrelsen af det åbne graveareal begrænset 

mest muligt. I områder, hvor der skal tages særligt hensyn 

til grundvandet, samt ved råstofgrave tæt på byer, vil 

det blive vurderet, om området efterfølgende skal bruges 

til natur, rekreativt formål eller landbrugsmæssig anvendelse 

uden brug af pesticider og gødning. 

Ry 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Råstofgraveområder 

Nyt interesseområde i Råstofplan 2012 

Kort 3.15 Råstofgraveområder og interesseområder 

Hørning 

For eksakte afgrænsninger på matrikelniveau henvises til 

Region Midtjyllands hjemmeside vedrørende Forslag til 

Råstofplan 2012. 

Kortlægning af råstoffer 

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at udpege de 

områder, hvor der kan forventes at blive gravet efter råstoffer 

i fremtiden. Dertil er kortlægningen af råstoffer i det tidligere 

Aarhus Amt for udetaljeret. Når man ser på de steder 

i kommunen, hvor der tidligere og i dag ligger grusgrave, 

og sammenholder dette med en overordnet geologisk 

tolkning af formerne på landskabet, er det imidlertid muligt 

at sige lidt om, hvor der eventuelt kan være råstoffer. 

Der er overvejende indvundet sand og grus, hvor der under 

den sidste istid har været efterladt store bakker omkring 

isranden ved isens tilbagesmeltning, som f.eks. grusgravene 

ved Stjær, Jeksen, Skårup, Hylke og Ry. Andre indvindinger 

finder sted i områder med store mængder grus i dale 

udformet af smeltevandet nær isranden, som f.eks. grusgraven 

ved Låsby. 

Selvom placeringen af isranden under isens afsmeltning 

er nogenlunde kendt, er f.eks. kvaliteten af grus- og sandforekomsten 

samt tykkelsen på det øverste lag jord dog 

også væsentlige at kende, før der kan udpeges nye områder 

for indvinding af råstoffer. Det kan derfor ikke umiddelbart 

siges, hvor der findes mulige indvindingsområder 

uden yderligere undersøgelser. 

Regionens forventede kortlægning af råstofområder vil 

i planperioden dog først og fremmest blive koncentreret 

om de udpegede interesseområder. Bl.a. af hensyn til en 

hurtig afklaring i forhold til områder, hvor der er planer om 

byudvikling. 


4. vand 


160

161 kapItel 4 – vand

4. vand 

4.1 grundvand og drikkevand 


Stk. 1 

Skanderborg Kommune vil leve op til den indgåede trepartsaftale 

mellem staten, regionerne og kommunerne om afvikling 

af pesticider på offentlige arealer, undtaget er bekæmpelsen af 

Kæmpe Bjørneklo. 

redegØrelse 

Det er vigtigt løbende at sætte fokus på, hvordan vi beskytter 

kommunens grundvand og på hvilke tiltag, som skal 

forhindre, at det bliver forurenet. Grundvandet er en vigtig 

ressource, som skal anvendes og beskyttes med omhu. 

Derfor skal kommunen sikre, at den vækst, kommuneplanen 

lægger op til, ikke vil medføre en forringelse af grundvandet. 

Skanderborg Kommune har således valgt, at beskyttelsen 

af grundvandet skal gøres synlig i forbindelse med kommuneplanen. 

BESKyTTELSE AF GRUNDVANDET 

Vandplanerne er vedtaget i december 2011. Vandplanerne er overordnet 

Kommuneplanen og indeholder retningslinjer for beskyttelse af grundvandet. 

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/ 

Der er ingen indsatser overfor grundvandet i denne planperiode. 

Skanderborg Kommune har udarbejdet handleplaner på baggrund af de målsætninger, 

der er fastlagt i Vandplanerne. 


162 

FremtIdIg Indsats og planlÆgnIng 

Skanderborg Kommune har valgt: 

• At sikre at målsætninger og retningslinjer i Vandplanerne 

bliver efterfulgt. 

• At opfordre borgere og virksomheder i kommunen til at 

undlade brug af pesticider til bekæmpelse af ukrudt 

m.m. 

• At opfordre borgere og virksomheder til at kontrollere og 

reducere vandforbruget. 

Ry 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Særlig drikkevandsinteresse 

Kort 4.01 OSD: Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. 

Hørning

Skanderborg Kommune har udarbejdet en vandforsyningsplan 

for kommunens vandværker for perioden 2008-2016. 

Vandforsyningsplanen er revideret med enkelte, mindre 

rettelser i 2012. Formålet med planen er bl.a. at sikre, at 

vandforsyningen fortsat skal være fordelt på mange vandværker 

i stedet for nogle enkelte. Ved på denne måde at 

indvinde grundvand mange forskellige steder i kommunen, 

undgås det, at der bliver indvundet en stor mængde grundvand 

enkelte steder med risiko for at overudnytte grundvandsressourcen, 

hvilket kan påvirke kvaliteten af grundvandet 

og vandføringen i vandløb. 

Skanderborg Kommune sikrer, at grundvandsressourcen 

ikke overudnyttes og at påvirkningen ikke bliver for stor i 

forhold til anden indvinding og vandløb, i forbindelse med 

tilladelser til indvinding af grundvand. 

Der er særlige regler i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. 

OSD er områder, hvor grundvandet i særlig grad 

skal beskyttes mod forurening, da disse er udpeget som 

områder for den fremtidige grundvandsressource. Skanderborg 

Kommune skal således lave indsatsplaner for 

beskyttelsen af grundvandet i disse områder på baggrund 

af grundvandskortlægning, som udføres af Naturstyrelsen. 

Indsatsplanerne skal sikre grundvandet mod forurening, så 

det er muligt også i fremtiden at indvinde grundvandet til 

drikkevand ved simpel vandbehandling, hvilket betyder, at 

jern og mangan fjernes efter iltning af vandet. 

Det skal laves indsatsplaner for ca. 40 % af arealerne i 

Skanderborg Kommune. Hvis grundvandskortlægningen 

viser at der er sårbare områder i forhold til nitrat, pesticider 

eller andre forurenende stoffer, kan indsatsen bl.a. være, 

at der laves rådighedsindskrænkninger for anvendelse af 

pesticider mod økonomisk kompensation. 

Ca. 40 % af Skanderborg Kommune ligger i Områder med 

Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Som udgangspunkt 

er en statslig interesse, at OSD og indvindingsoplandene til 

de almene vandforsyninger friholdes for byvækst og dermed 

danner ramme om en målrettet grundvandsbeskyttelse. 

Det er tilsvarende Skanderborg Kommunes ønske, at 

byudvikling sker under hensynstagen til beskyttelsen af de 

vigtige grundvandsressourcer. 

Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning og Låsby og disse 

byers motorvejsnærer arealer ligger alle i OSD. For Ry gælder, 

at de områder, der ligger øst for Ry ligger i indvindingsområdet 

for Ry vandværk. Herudover er en række lokalcentre 

og landsbyer beliggende i OSD eller indvindningsoplande. 

Ovennævnte har betydet, at der i de forrige kommuneplaner 

ikke kunne udlægges de ønskede byvækstarealer i 

nært samme omfang som der har været behov for. I stedet 

blev arealerne udpeget som perspektivarealer og har siden 

afventet yderligere grundvandsundersøgelser. 

På baggrund af vandplanernes retningslinje 40 og 41 om 

anvendelse og planlægning indenfor OSD og indvindingsoplande, 

har Naturstyrelsen imidlertid efteråret 2012 kommet 

med udmelding om, hvorledes der nu kan ske en 

nærmere afklaring af mulighederne for byudvikling i OSD 

og indvindingsoplandene. 

Udmeldingen åbner mulighed for, at der fremover kan 

planlægges for placering af boliger og mindre grundvandstruernde 

virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande, 

herunder nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), 

hvis der for et givet område er kortlagt og tilstrækkeligt 

redegjort for både planbehov og grundvandsbeskyttelse. 

I OSD kan potentielt grundvandstruende virksomheder og 

anlæg endvidere placeres efter en supplerende redegørel- 


se for, hvilke teknisk tiltag kommunen vil i værksætte for at 

sikre grundvandsbeskyttelsen. 

I forbindelse med Kommuneplan 13 har Skanderborg 

Kommune derfor taget initiativ til dialog med Naturstyrelsen 

om den ønskede byvækst omkring især kommunens 

centerbyer. I første omgang er det særligt arealudlægget til 

erhvervsformål på Randersvej ved Stilling og arealudlægget 

til boligformål i Ry Øst som ønskes afklaret. En endelig 

udpegning af disse arealudlæg forventes at kunne ske i forbindelse 

kommuneplanforslagets høringsperiode. De øvrige 

arealer, der ønskes inddraget til byvækst er forsat alene 

udpeget som perspektivarealer og afventer en fortsat dialog 

med Naturstyrelsen. 

generel grundvandsbeskyttelse 

Udpegning af områder til plantning af ny skov er et af de tiltag, 

kommunen kan anvende for at beskytte grundvandet. 

GRUNDVANDSMAGASINER 

Grundvandsmagasiner er de sand- og gruslag i jorden som grundvand kan 

blive indvundet fra. 

Skanderborg Kommune vil i forbindelse med udpegningen 

af nye områder til skovrejsning forsøge at tage hensyn 

til beskyttelsen af grundvandsmagasiner og samtidig give 

borgerne mulighed for at færdes i områderne, hvor dette 

er muligt. Dette er gjort i forbindelse med Anebjerg-projektet. 

Nye skovrejsningsområder vil blive udpeget i forbindelse 

med et kommuneplantillæg. 

Skanderborg Kommune kan ud fra en konkret vurdering 

stille skærpede krav til virksomheder, der bliver etableret i 

områder, hvor grundvandet skal beskyttes. 

Skanderborg Kommune vil løbende overveje anvendelsen 

af spildevandsslam på landbrugsjord og vurdere, om der 

er andre og bedre metoder, hvor slammet fra spildevandet 

kan anvendes, set i forhold til beskyttelsen af grundvandet. 

Skanderborg Kommune har vedtaget at der ikke må anvendes 

slam eller industriaffald på de arealer kommunen forpagter 

ud. Endvidere må der kun anvendes de plantebeskyttelsesmidler, 

der må anvendes i forbindelse med økologisk 

jordbrug. 


164 

4.2 overFladevand 

Skanderborg Kommune er kendt for sine mange søer og 

vandløb med store naturmæssige kvaliteter. Disse vandområder 

er med til at gøre kommunen attraktiv og tiltrækker 

derfor mennesker, der ønsker naturen tæt på i hverdagen. 

Skanderborg Kommune administrerer beskyttelsen af 

vandområderne efter den statslige Vandplan 2010 – 2015 

(Miljøministeriet 2011), bestemmelserne i bl.a. vandløbsloven, 

naturbeskyttelsesloven samt regulativer for offentlige 

søer og vandløb. 

I forhold til anvendelse af søer og vandløb til sejlads, badning 

m.v. er kommuneplanens retningslinjer og Bekendtgørelsen 

om ikke erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel 

på Gudenåen gældende. 

De fleste større søer og vandløb er en del af Gudenå-systemet, 

som udmunder i Randers Fjord, mens andre bla. Aarhus 

Å og Lyngbygård Å ligger i oplandet til Aarhus Bugt. 

Gudenåen er det længste vandløbssystem i Danmark og 

skærer sig igennem landskabet i flere kommuner. Skanderborg 

Kommune indgår derfor i et samarbejde med de kommuner, 

Gudenåen løber igennem, for at fremme Gudenåsystemets 

natur- og miljømæssige forhold, og koordinere 

den rekreative anvendelse.

Søer og vandløb har stor rekreativ værdi for kommunens 

borgere, erhvervsliv samt turister, der ønsker naturoplevelser 

og benytter mulighederne for at bade, sejle og fiske. 

Skanderborg Kommune ønsker i den forbindelse, at vandområderne 

skal være let tilgængelige og fortsat kunne 

benyttes til rekreative aktiviteter som giver værdifulde oplevelser 

i naturen. For at bevare vandområdernes attraktionsværdi 

fremover, er det afgørende, at anvendelsen af søerne 

og vandløbene foregår på et bæredygtigt grundlag, hvor 

der tages størst muligt hensyn til natur og miljø. 

Kommunen ønsker at fastholde og udvikle en stærk grøn 

profil. Der skal derfor fortsat arbejdes for at forbedre kvaliteten 

af vandområderne. Det kan f.eks. ske ved at restaurere 

vandløb, mindske tilførslen til vandområderne af næringsstoffer, 

eller mindske tilførslen af forurenende stoffer som 

bla. tungmetaller fra veje, parkeringspladser, virksomheder 

mm. Målet hermed er at skabe bedre forhold for dyr og 

planter i vandløb og søer. 

VANDPLAN 2010 -2015 (MILJØMINISTERIET 2011) 

EU vedtog i 2000 vandrammedirektivet, som fastlægger bindende rammer for 

vandplanlægningen i EU´s medlemslande. Direktivets overordnede mål er, at 

alt overfladevand inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst »god tilstand«. 

I Danmark er vandrammedirektivet implementeret i lovgivningen med 

miljømålsloven. Efter denne udarbejder staten for hvert vandopland en vandplan 

som omfatter en periode på 6 år. På baggrund af denne skal kommunerne 

senest 1 år efter vandplanens offentliggørelse vedtage en handleplan 

til udmøntning af vandplanen og det statslige indsatsprogram. Kommunen er 

bundet af vandplanen og skal sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og 

den kommunale handleplan. 

I vandplanerne er der fastsat miljømål for alle vandområder efter et nyt målsætningssystem. 

Det overordnede mål er, at vandkvaliteten og de fysiske forhold 

i vandområderne skal være så tæt på de naturgivne og oprindelige forhold 

som muligt, med få alger og klart vand, mange undervandsplanter, smådyr, 

fisk og fugle samt en god badevandskvalitet 

Overfladevand har en god tilstand, når både den økologiske og kemiske tilstand 

er god. 

sØer 

I Skanderborg Kommune er der omkring 1.100 søer og 

vandhuller over 100 m 2 . Tilsammen dækker søer og vandhuller 

et areal på ca. 4.000 ha, eller hvad der svarer til ca. 

9 procent af kommunens areal. De store søer i Gudenåsystemet 

udgør langt hovedparten af dette areal. 

Mål 

Skanderborg Kommune arbejder efter en række overordnede 

mål for, hvordan anvendelsen, vandkvaliteten og tilstanden 

i kommunens søer skal være. 

Skanderborg Kommune vil arbejde for: 

• At de fysiske forhold og kvaliteten af vandet i søerne og 

vandhuller er så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, 

som det er praktisk muligt. 

• At anvendelsen af vandområderne sker på en bæredygtig 

måde, hvor der tages størst muligt hensyn til vandområdernes 

natur- og miljømæssige forhold i og omkring 

vandområderne. 

• At der er gode muligheder for naturoplevelser og rekreative 

aktiviteter i og ved søerne, herunder badning, sejlads og 

fiskeri. 

• At byudvikling nær vandområderne sker på et bæredygtigt 

grundlag, hvor der tages størst muligt hensyn til de 

natur- og miljømæssige forhold. 

Ry 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Stor å Mellem å Lille å/bæk Sø 

Kort 4.02 Søer og vandløb 

Hørning 


MILJØMåL OG TILSTANDSKLASSER FOR SØER SOM FASTSAT 

AF VANDPLANERNE 

Miljømålene for søer omfatter en økologisk og kemisk tilstand. Den økologiske 

tilstand i søer klassificeres inden for en af følgende 5 tilstandsklasser: »Høj«, 

»god«, »moderat«, »Ringe« og »Dårlig«. I større søer bestemmes tilstanden ud 

fra hvor stor en algevækst der er i søerne i løbet af sommeren (klorofyl a-koncentration, 

sommermiddel). Fosfor og kvælstof anvendes desuden som støtteparameter 

til tilstandsvurderingen. Den kemiske tilstand, vurderes ud fra et 

antal udvalgte (prioriterede) stoffer som værende »god« eller »ikke god«. 

Miljømålene for de enkelte søer defineres forskelligt afhængig af søtype og 

referencetilstanden for algevækst (tilstand uden menneskelig aktivitet). 

Søtype 

Høj/God 


Økologiske tilstandsklasser (Klorofyl, µg/l) 

God/ 

Moderat 

Moderat/ 

Ringe 

Ringe/ 

Dårlig 

5 4,3 - 6,5 8,0 - 12,0 27 56 

9, 13 9,9 - 11,7 21,0 - 25,0 56 90 

10 4,6 - 7,0 8,0 - 12,0 27 56 

Hovedparten af søerne i Skanderborg Kommune er omfattet af den generelle 

målsætning om »god økologisk tilstand«, hvilket betyder at søens tilstand kun 

må afvige svagt fra den naturgivne referencetilstand. I Skanderborg Kommune 

opfylder Knudsø, Ravn Sø, og Vessø, målsætningen om »god økologisk tilstand«. 

Døjsø er som den eneste sø i Skanderborg Kommune målsat med en 

»Høj økologisk tilstand«, en målsætning som den opfylder. Flere detaljer kan 

ses i de statslige vandplaner. 

Vandkvalitet 

Målsætningen for søerne er bestemt i de statslige vandplaner. 

Målsætningen omfatter biologiske og kemiske forhold 

(se faktaboks om miljømål for søer), herunder den »økologiske 

tilstand« i en sø, som bestemmes ud fra algemængden. 

Algevæksten bestemmes i høj grad af indholdet af 

næringsstoffer og skal algevæksten i en sø begrænses, skal 

tilførslen af næringsstoffer reduceres. 

Søer som ikke opfylder Vandplanens målsætninger, er i 

de fleste tilfælde påvirket af diffus tilførsel af næringsstoffer 

og/eller interne fosforpuljer i søernes bundsedimenter. 

Fosforpuljerne i bundsedimentet er især opbygget efter 

tidligere tiders spildevandsudledninger fra renseanlæg og 

spredt bebyggelse. Den ophobede fosfor i søbunden kan 

frigives igen under iltfrie forhold, og det betyder, at effekten 

af de tiltag der fremover vil blive gennemført for at udbedre 

søernes tilstand, ofte først slår igennem efter en årrække 

når fosforpuljerne er blevet reduceret. Tilførslen af næringsstoffer 

fra dyrkede arealer via overfladisk afstrømning, dræn 

og udvaskning er i mange søer en væsentlig årsag til manglende 

målopfyldelse. 

Når indholdet af næringsstoffer i søerne bliver højt, vil der 

under de rette betingelser opstå uønsket algevækst. Alge- 

166 

væksten er til stor gene for rekreative aktiviteter som f.eks. 

badning, idet nogle arter af f.eks. blågrønalger kan være 

giftige. Store algemængder resulterer også i, at søvandet 

bliver uklart, at der kun er få eller ingen undervandsplanter, 

samt at fiskebestanden indeholder mange fredfisk og 

få rovfisk. 

De senere år er der gennemført en række indsatser på spildevandsområdet 

for at forbedre tilstanden i søerne. Der 

har været fokus på forbedring af spildevandsrensningen for 

boliger, der ligger i det åbne land, og som udleder dårligt 

renset spildevand til vandløb eller søer. I byerne er der fra 

veje, bolig og erhvervsområder fokus på de regnbetingede 

udledninger, som kan have en væsentlig betydning for 

vandkvaliteten i søer og vandløb (Se faktaboks for regnbetingede 

udledninger). Der er derfor blevet etableret mange 

regnvandsbassiner, der er med til at mindske udledningen 

af tungmetaller, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. 

Renseanlæggene i byerne, er blevet moderniseret flere 

steder for at optimere rensningen, en udvikling der forsat 

er i gang.

REGNBETINGEDE UDLEDNINGER 

Nedbør kan forårsage, at der kommer forurenet vand ud i vandløb og søer. 

Dette foregår på følgende måder: 

• Når regnvand rammer tage, veje, P-pladser og andre overflader, skyller regnen 

forurenende stoffer herfra ned i regnvandsledninger, og herfra videre 

ud i søer og vandløb. 

• Ved større regnskyl kan kloakkerne løbe over, og fortyndet spildevand løber 

ud i vandløb og søer. 

De regnbetingede udledninger omfatter 

• regnudløb fra separate kloaksystemer, hvor regnvand fra befæstede arealer og 

husspildevand løber i hver sin ledning (spildevandet ledes til renseanlæg). 

• overløb fra fælleskloaksystemer (både regnvand og spildevand ledes i samme 

ledning til renseanlæg). I fællessystemet udledes en blanding af regnvand fra 

befæstede arealer og urenset spildevand til vandløb og søer, med det formål 

at aflaste kloakledninger og renseanlæg under større regnhændelser. 

Fodring af vandfugle og udsætning af fisk 

Fodring af ænder og andre vandfugle kan i større mængder, 

f.eks. i forbindelse med jagt, medføre forringelse af 

især mindre søer og vandhuller, idet vandet tilføres store 

mængder organisk materiale og næringsstof fra foderet og 

afføringen fra fuglene. Afføringen kan også lede til hygiejniske 

problemer i forbindelse med badevand. Udsætning 

af fisk i søer, som f.eks. karper, kan påvirke søernes tilstand 

negativt, og kan i små søer og vandhuller føre til uklart 

vand med lav naturkvalitet, fordi karperne hvirvler søbunden 

op og æder smådyrene. Skanderborg Kommune vil 

derfor gennem den konkrete sagsbehandling og oplysning 

mv. sikre, at reglerne på området bliver overholdt, for på 

den måde at undgå de negative konsekvenser ved fodring 

af fugle samt udsætning af fisk. 

Fremtidig administration 

For at forbedre søernes tilstand og nå målsætningerne i 

vandplanerne, vil Skanderborg Kommune arbejde for at 

mindske tilførslen af forurenende stoffer og næringssalte. 

Indsatsen omfatter forbedret spildevandsrensning i det 

åbne land, etablering af regnvandsbassiner og kloakseparering 

samt andre initiativer, der kan forbedre vandkvaliteten 

i de søer, der ikke lever op til målsætningen. Nye forureningsbegrænsende 

metoder og ændringer i anvendelsen 

af arealer, som f.eks. etablering af fosforvådområder til tilbageholdelse 

af fosfor kan tages i anvendelse, såfremt det 

er økonomisk og praktisk muligt. Flere oplysninger kan findes 

i vandplaner og den kommunale vandhandlingsplan. 

Vandløb 

Skanderborg Kommune har ca. 800 km vandløb, hvoraf ca. 

130 km er kommunale vandløb, der vedligeholdes af kommunen 

i henhold til regulativerne. Vandløbene i Skanderborg 

Kommune hører til Gudenå -, Aarhus Bugt - og Horsens 

Fjord oplandene. Skanderborg Kommune har mange 

fine naturlige vandløb med gode livsbetingelser for fisk og 

smådyr. Blandt de fineste vandløb kan f.eks. nævnes Bjergskov 

Bæk, Horndrup Å, Borum Møllebæk og Jeksen Bæk, 

som på visse strækninger er naturlige og uregulerede vandløb, 

der rummer et varieret dyre- og planteliv med mange 

ørreder og sjældne vandløbsinsekter. 

For at sikre en god kvalitet i kommunens vandløb arbejder 

Skanderborg Kommune efter følgende overordnede målsætninger: 

• Vandkvaliteten i vandløbene skal bringes så tæt på den 

naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk 

muligt. 

• De fysiske forhold skal bringes så tæt på de naturgivne 

forhold som muligt. 

• Hvis der opstår nye, realistiske muligheder for at mindske 

forureningen af vandområderne, bør de blive iværksat. 

• Spærringer i vandløb i form af styrt eller rørlagte strækninger, 

der forhindrer fiskene i at passere, bør fjernes i 

vandløb der har strækninger med høj eller god økologisk 

tilstand opstrøms spærringerne. 


MILJØMåL FOR GOD OG HØJ ØKOLOGISK TILSTAND I VANDLØB 

Miljømålene er i Vandplan 2010-2015 fastsat ud fra smådyrfaunaen i vandløbene. 

Smådyrfaunaen bedømmes vha Dansk Vandløbsfauna Index (DVFI). Tilstanden 

angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den 

dårligste tilstand. I den bedste tilstand findes der mange forskellige arter af smådyr, 

der stiller krav om varierede og rene vandløb, mens der i den dårligste tilstand 

findes få, forureningstolerante, arter. 

Kravværdierne for faunaklasser i naturlige vandløb med målene høj og god tilstand, 

samt vandløb med »blød bund«, »kunstige« og »stærkt modificerede« vandløb 

ses i tabellen nedenfor: 

TyPE MILJØMåL FAUNAKLASSE 

»Normal« 


Høj 

God 

7 

5-6 

»Blødbund« God tilstand 4 

»Stærkt modificedere« Godt potentiale 4-7 

»Kunstige« Godt potentiale 4-7 

For vandløb af typen, »blødbund«, der ligger i områder hvor landskabet er fladt, og 

hvor vandhastigheden naturgivent er lille og bunden finkornet, betragtes tilstanden 

som god, hvis faunaklassen er 4 og høj hvis faunaklassen er 5. 

For vandløb i kategorierne »kunstige« og »stærkt modificerede« vandløb er miljømålet 

et godt økologisk potentiale. De stærkt modificerede vandløb omfatter 

strækninger, der er stærkt ændrede rent fysisk, f.eks rørlagte strækninger gennem 

byer, vandløb i pumpelag samt opstuvningszoner oven for visse bevaringsværdige 

opstemningsanlæg. De udpegede kunstige vandløb omfatter primært gravede 

og ofte inddigede afvandingskanaler. 

Vandkvalitet og natur 

I de senere år er der gjort en stor indsats for at forbedre 

kvaliteten af vandløbene. Renseanlæggene er blevet 

udbygget og forbedret, boliger, der ligger spredt i det åbne 

land, er blevet pålagt at rense deres spildevand, belastningen 

fra regnbetingede udledninger og dyrkede arealer er 

mindsket, og opbevaring af gødning, ensilagesaft m.v. er 

forbedret. Dette har betydet, at vandløbene er mindre forurenede 

end tidligere. 

Desværre har indsatsen endnu ikke givet fuldt udbytte. Det 

skyldes, at mange vandløb er forarmet af tidligere tiders 

udretninger samt mange års hårdhændet vedligeholdelse 

med opgravning af sten og grusmateriale og grødeskæring. 

Mange vandløb har derfor ensartede fysiske forhold med 

meget få levesteder for dyr og planter. Desuden er der faunaspærringer 

i form af styrt eller rørlagte strækninger i nogle 

vandløb, som gør det umuligt for fiskene at passere højere 

op i vandløbet. 

De forringede fysiske forhold er hovedårsagen til, at der 

stadig er mange vandløb, der ikke lever op til målsætningerne, 

og der skal i henhold til vandplanerne i årene fremover 

skal gøres en stor indsats for at leve op til kravene i 

disse. 

Skanderborg Kommune har gennemført forbedringer af 

de fysiske forhold i flere vandløb, f.eks. ved at åbne og 

genslynge rørlagte strækninger, fjerne spærringer, etablere 

gydebanker og udlægge større sten for at skabe levesteder. 

Investeringerne i at forbedre de fysiske forhold har sammen 

med forbedringer i vandkvaliteten resulteret i flere fisk 

og smådyr i mange vandløb. Det vil derfor fortsat blive prioriteret 

højt at forbedre de fysiske forhold og vandkvaliteten 

i vandløbene. 

Livsbetingelserne for dyr og planter kan forbedres ved: 

• At sikre at opstemninger og spærringer i vandløb bliver 

fjernet, eller at der bliver etableret stryg, så vandrende 

fisk og smådyr får mulighed for at passere. 

• At rørlagte strækninger bliver lagt fri. 

• At beskytte vandløbene mod unaturlig sandvandring. 

• At udlægge gydegrus og sten, der kan forbedre mulighederne 

for at gyde og give større variation. 

• At foretage en miljøvenlig vedligeholdelse af vandløb, 

der i højere grad skåner vandplanterne, eller helt 

ophøre med at foretage vedligeholdelse. Dette kan være 

med til at skabe mere variation og gode levesteder for 

fisk og smådyr. 

Derudover fortsættes indsatsen for at sikre renere vand i 

vandløbene ved at forbedre rensningen af spildevand fra 

ejendomme i det åbne land og ved at arbejde for at mindske 

belastningen fra regnbetingede udledninger. 

168

Udsætning af fisk 

I samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger udsætter 

DTU Aqua hvert år et stort antal ørredyngel i vandløbene i 

henhold til udsætningsplaner udarbejdet af DTU Aqua. Det 

sker for at få en ørredbestand, der opfylder potentialet i de 

enkelte vandløb. 

Skanderborg Kommune arbejder for, at der bliver etableret 

selvreproducerende bestande af fisk i vandløbene. Det 

betyder, at der flere steder skal skabes bedre forhold for 

fiskene. Målet med restaureringerne er blandt andet, at det 

ikke længere skal være nødvendigt at udsætte fisk. 

Skanderborg Kommune har restaureret flere vandløb ved 

at fjerne spærringer i vandløbene, frilægge rørlagte strækninger, 

etablere sandfang og udlægge gydegrus og sten. 

Samtidig arbejdes der for at gøre vedligeholdelsen så skånsom 

som muligt, så der bliver skabt flere gode levesteder 

for fisk og smådyr. 

Indsatsen for at forbedre tilstanden i vandløbene vil blive 

fortsat i de kommende år og efterhånden som tilstanden 

forbedres vil behovet for udsætninger mindskes. Når 

udsætningerne ophører bliver det muligt at følge effekten 

af indsatsen og den naturlige udvikling i fiskebestandene. 

anvendelsen aF vandområder 

badnIng 


Stk. 1 

Badning skal kunne foregå uden sundhedsmæssige risici i kommunens 

badevandssøer i badesæsonen fra 1. juni til 1. september. 

Søernes badevandskvalitet og hygiejniske forhold skal derfor 

være så gode, at algevækst og fækale bakterier fra mennesker 

og dyr ikke optræder i et omfang, der kan give anledning 

til sundhedsmæssige risici i badesæsonen. 

Stk. 2 

Benyttelsen af søerne til badning skal ske under hensyntagen til 

naturen i vandområdet, og må derfor ikke føre til forringede vilkår 

for sårbare plante- og dyrearter. 

redegØrelse 

Retningslinjen skal sikre, at der ikke er nogen sundhedsmæssig 

risiko forbundet med badning i kommunens badevandssøer. 

For at sikre at badevandkvaliteten er »tilfredsstillende«, 

jf. bekendtgørelse for badevand og badeområder, 

fører Skanderborg Kommune løbende kontrol med 

badestrandene i badesæsonen. Kontrollen består i at udtage 

prøver for at undersøge indholdet af fækale bakterier 

i badevandet, samt regelmæssigt at besigtige væksten af 

alger og sigtbarheden i søerne. Vandets pH-værdi bliver 

også undersøgt, fordi den kan blive meget høj, når der 

er stor vækst af alger i søen. Badevandskvaliteten følges 

løbende i badevandssæsonen i følgende badevandssøer: 

Ravnsø, Knudsø, Stilling-Solbjerg Sø, Vrold Sø, Mossø og 

Skanderborg Sø. 

Blå Flag 

Skanderborg Kommune har fem strande i 2012, som opfylder 

kravene til »Blå Flag«-strande: Knudhule Strand og Sønder 

Ege Strand ved Knudsø, Vædebrovej 53 ved Mossø, 

Søbadet ved Skanderborg Sø og Stilling Strand ved Stilling- 

Solbjerg Sø. Når en badestrand er såkaldt Blå Flag strand, 

opfylder stranden en række særlige krav til vandkvalitet, tilgængelighed 

og faciliteter. Om en strand opnår Blå Flag 

status, vurderes af Friluftsrådet hvert år og antallet af Blå 

Flag strande kan på den måde variere fra år til år. 


Ry 

Blå flag strand Badesø 

Kort 4.03 Badevandssøer og Blå Flag strande 


Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Hvad er badestrandene sårbare overfor 

Badevandssøerne er sårbare over for tilførsel af næringsstoffer 

og spildevandsudledninger. Spildevandsudledningerne 

kan medføre uhygiejniske forhold i badesøerne, når 

der ved store nedbørsmængder, sker overløb med urenset 

spildevand. Overløb med urenset spildevand medfører 

store mængder bakterier i badevandet og dermed også 

en smitterisiko. Denne smitterisiko overvåges via badevandsanalyser 

på indholdet af enterokokker og colibakterier. 

Næringsstoffer kan komme både fra spildevandsudledninger 

og diffus afstrømning fra dyrkede arealer. Med 

næringsstofferne følger der i sommermånederne en risiko 

for dannelse af store mængder alger, som kan være giftige. 

Algevæksten gør ofte vandet uklart og kan gøre søerne 

uegnet til badning på grund af sundhedsrisikoen forbundet 

med giftige alger. 

Da søerne gennem årene har fået tilført store mængder 

næringsstof, er der kommet flere og større mængder af 

alger i søerne. Ved at mindske tilførslen af næringsstoffer 

til badesøerne, kan algevæksten blive mindsket. Forekomst 

af potentielt giftige blågrønalger, som giver anledning 

til at badning frarådes, kan dog ikke helt undgås. Årsagen 

er, at algevæksten i et vist omfang er en naturlig del af 

søernes økologi. 


Skanderborg Kommune vil i planperioden arbejde for at 

forbedre badevandskvaliteten i søerne og dermed sikre 

gode badeforhold. 

Badevandskvaliteten sikres ved indsatser på spildevandsområdet 

og ved generelle tiltag der begrænser tilførslen 

af næringsstoffer til vandmiljøet. Skanderborg Kommune 

arbejder derfor på, at ejendomme i det åbne land opfylder 

kravene til spildevandsrensning, samt at tilførslen af fosfor 

fra dyrkede arealer reduceres. Der er samtidigt fokus på de 

regnbetingede udløb, herunder overløb fra fælleskloakerede 

områder mv., så udledningen af næringsstoffer og den 

bakteriologiske forurening til både vandløb og søer bliver 

reduceret eller ophører. 

Skanderborg Kommune har vedtaget en badevandspolitik, 

der skal fastsætter den videre udvikling for badestrandene 

i kommunen. 

170

FIskerI 


Stk. 1 

Fiskeri i vandløb og søer må ikke medføre tilstandsændringer 

eller forringelser af naturindholdet i vandområderne og den 

omkringliggende natur. Fiskeri må endvidere ikke have negative 

konsekvenser for kommunens internationalt beskyttede Natura 

2000 områder. 

Put-and-take søer skal fortsat være et rekreativt tilbud i kommunen, 

hvor søernes tilstedeværelse ikke har nogen væsentlig 

negativ påvirkning af den omgivende natur og miljø. Kommunen 

godkender normalt ikke, at §3 søer laves til put-andtake 

søer. 

redegØrelse 

Retningslinjen skal sikre, at borgerne har gode muligheder 

for rekreativt fiskeri, samtidigt med at der bliver taget de fornødne 

hensyn til natur og miljø. 

Fiskeriet i Gudenåsøerne går langt tilbage, hvad angår 

både fiskeri som erhverv og som lystfiskeri. Erhvervsfiskeriet 

er gået støt tilbage de seneste årtier, mens der stadig 

er mange lystfiskere. Lystfiskeriet i Skanderborg Kommunes 

vandområder foregår f.eks. efter aborre, sandart, gedde 

og ørred. Fiskeriet må foregå fra båd eller fra bredden, 

men må kun udføres af eller med tilladelse fra de fiskeriberettigede. 

Det er ejeren af den grund, der er nærmest 

fiskevandet i ferskvand, der har retten til at fiske. Jf. fiskeriloven, 

lov nr. 978 af 26/09/2008. Dette gælder, medmindre 

andre har fået en særlig ret til fiskeri i fiskevandet. På 

private fiskevande bruges der ruser og garn udover traditionelle 

lystfiskemetoder. 

Fiskeriforeningen Gudenaaen og Skanderborg Lystfiskerforening 

administrerer i samarbejde med Skanderborg Kommune 

lystfiskeriet på hovedparten af de kommunale fiskevande, 

og arealerne er angivet på kort 4.04. Ved fiskeri på 

disse arealer, kræves både det statslige lystfiskertegn og 

gæstekort fra ovennævnte lystfiskerforeninger. 

Det er kun personer, der har gyldigt lystfiskertegn, jf. § 54 i 

fiskeriloven, der må udøve lystfiskeri. Dette gælder ikke for 

børn og unge under 18 år og folkepensionister. En grundejer 

og dennes husstand er undtaget fra krav om lystfiskertegn, 

når fiskeriet udøves i det fiskevand, der støder op til grunden. 

Ry 

Kommunalt fiskevand 

Kort 4.04 Kommunale fiskevande 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Læs mere om fiskeribestemmelser i fiskeriloven, samt 

»Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand 

samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand«. 

Hvad er fiskebestanden og 

vandmiljøet sårbare overfor 

– Garnfiskeri 

Garnfiskeriet på de private fiskevande i Gudenåsystemet 

har ført til kritik af overfiskeri på især sandart, som er en 

attraktiv spisefisk. Overfiskning af rovfisk som gedde, aborre 

og sandart kan medføre, at der bliver flere fredfisk, som 

f.eks. skaller og brasen. Fredfisk er fisk, der lever af planter 

og mindre dyr i vandet i modsætning til rovfisk, der lever 

af fisk. Når fiskebestanden domineres af fredfisk, kan det 

resultere i flere alger og mere uklart vand, da de bl.a. lever 

af de smådyr, der lever af alger. 


Der mangler imidlertid viden om, hvorvidt der med det 

nuværende fiskeritryk overfiskes eller ej. Det er Ministeriet 

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der administrerer 

ophjælpning, beskyttelse og bevaring af fiskebestande. 

Ministeriet kan i henhold til § 30 i Fiskeriloven fastsætte 

regler om fredning af nærmere angivne bestande og vandområder, 

fastsætte mindstemål for fiskene og sætte kvoter 

på tilladte fangstmængder. 

– Medefiskeri 

Forfodring ved medefiskeri har fået kritik for at belaste 

vandmiljøet. Derfor er forfodringen begrænset til 0,5 kg 

foder per person per dag, og i de mængder anses tilførslen 

af næringssalte som ubetydelige for søens tilstand. Det 

anses derimod for at være i strid med Miljøbeskyttelsesloven 

§ 27, at fodre i større mængder end 0,5 kg foder per 

person per dag. 

– Eutrofiering (næringsstofbelastning) 

For at det fremover skal være attraktivt at fiske i kommunens 

vandløb og søer, skal fiskebestanden være varieret 

med mange rovfisk, som er de mest eftertragtede. Det 

kræver, at søerne er i en god tilstand med rent og klart 

vand. Uklart vand giver dårlige forhold for de rovfisk, der 

æder fredfiskene. Derfor skal tilførslen af næringsstoffer til 

vandsystemerne begrænses mest muligt, så væksten af 

alger mindskes, og vandet dermed bliver klarere. 


Skanderborg Kommune ønsker et bæredygtigt fiskeri, hvor 

en varieret og naturlig fiskebestand kan indfinde sig. Kommunen 

vil desuden følge fiskeriets og fiskebestandenes 

udvikling i søer og vandløb og om nødvendigt arbejde for, 

at der fastsættes lokale restriktioner i fiskeriet, så fremtidige 

målsætninger kan efterleves. 


FIskeopdrÆt 

172 


Stk. 1 

Der kan ikke oprettes nye ferskvandsdambrug, medmindre det 

kan ske uden at medføre væsentlig forurening af vandområder. 

redegØrelse 

Nogle vandløb bliver væsentligt forurenet af dambrug, selvom 

forureningen de seneste år er mindsket betydeligt. I 

forbindelse med fiskeopdræt bliver der tilført foder til fiskene, 

og der bliver anvendt en række potentielt miljøfarlige 

stoffer til at forebygge og bekæmpe sygdomme hos fiskene. 

Stofferne bliver enten tilsat foderet eller hældes direkte 

i vandet. I begge tilfælde er der fare for, at stofferne kan 

blive udledt til vandmiljøet. 

Der er i dag ingen dambrug i Skanderborg Kommune. 

Da fiskeopdræt kan være med til at forurene kommunens 

søer og vandløb, så de ikke når deres målsætning, er oprettelsen 

af nye dambrug i Skanderborg Kommune betinget 

af, at de ikke forurener eller ændrer de tilknyttede vandområder 

i væsentlig grad. Det kan tages op til vurdering, om 

der kan gives tilladelse til at etablere et nyt fiskeopdræt, 

såfremt der er næsten fuldstændig recirkulation i dambruget, 

og vandet bliver renset, så dambrugsdriften ikke medfører 

forurening.

seJlads 


Stk. 1 

Sejlads på søer og vandløb må ikke medføre, at den natur- og 

miljømæssige tilstand bliver væsentligt negativt påvirket. Sejladsen 

må endvidere ikke have negavive konsekvenser for kommunens 

internationalt beskyttede Natura 2000 område. 

Sejladsen må ikke forhindre, at målsætningerne for vandområderne 

og Natura 2000 områderne opnås. 

redegØrelse 

Retningslinjen skal sikre den høje rekreative kvalitet, der er 

til stede på Gudenåsystemets vande, samt beskytte natur 

og miljø. 

Sejlads 

Der er gode muligheder for at sejle i Skanderborg Kommune, 

idet Gudenåen og en lang række søer er tilgængelige 

for sejlads med sejl- og motorbåd, jolle, kano, kajak eller 

surfboard. Der er to havneanlæg i kommunen – Ry Marina 

i Birksø og Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub i Skanderborg 

Sø. På Stilling-Solbjerg Sø er der udlagt et område til 

vandskisport, forbeholdt Skanderborg Vandskiklub. 

Ry 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Sejlads tilladt med begrænsninger Sejlads forbudt 

Kort 4.05 Oversigt over sejlbare vande i Skanderborg Kommune 

En oversigt over de sejlbare vande i Skanderborg Kommunes 

fremgår af Kortbilag 4. De detaljerede oplysninger 

om sejladsbestemmelserne kan findes på kommunens 

hjemmeside og for Gudenåsystemets vedkommende på 

http://gudenaakomiteen.dk/. 

Sejlads på Gudenåsystemet 

Der er fastlagt en række regler for sejlads på Gudenåen for 

at sikre beskyttelsen af både natur og mennesker. Den vigtigste 

regel ved sejladsen er at udvise almindelig hensynsfuld 

adfærd over for natur og mennesker. 

Foruden de internationale søvejsregler gælder bl.a. Miljøministeriets 

»Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads 

og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og 

søer fra Tørring til Randers« (lovbekendtgørelse nr. 111 af 

26/1 2007). Bekendtgørelsen beskriver, hvor der må sejles, 

hvad der må sejles med og hvor hurtigt, der må sejles. 

Derudover er der i regulativerne for de enkelte vandområder 

fastlagt specifikke bestemmelser for sejlads. Reglerne 

for sejlads varierer afhængigt af, hvor man ønsker at 

sejle. Ovennævnte sejladsbekendtgørelse bliver revideret i 

2012-13, og der kan i den forbindelse komme ændringer 

i sejladsbestemmelserne. 

Der kræves tilladelse fra kommunen for at sejle på Gudenåsystemet 

med motordrevet fartøj. Båden skal være forsynet 

med et registreringsnummer udstedt af en Gudenå-kommune. 

Ikke-hjemmehørende både skal have en gæstenummerplade, 

som man kan købe på www.baad.gudsam.dk, eller 

rekvireres hos en af kommunens samarbejdspartnere. 

Forhandlere kan findes på www.gudenaakomiteen.dk. Fra 

2011 skal der betales en årlig afgift for hjemmehørende 

fartøjer. 



Kommunen arbejder løbende på at give borgerne flere 

muligheder for gode naturoplevelser. Dette arbejde består 

f.eks. i at vurdere effekterne af sejlads og vurdere mulighederne 

for at tilpasse områder til sejlads. Kommunen sikrer 

dermed, at sejladsen sker på en bæredygtig måde, hvor 

der tages hensyn til natur og miljø. Der arbejdes på at sikre, 

let adgang til sejlbare vande ved slæbesteder og anløbsbroer. 

Sejladstryk 

Gudenåsamarbejdet og Skanderborg Kommune følger 

løbende, sejladsens påvirkning på natur, miljø og mennesker, 

og om der er behov for, at der skal ske en regulering 

af antal, størrelse og bådtype, der kan tillades. F.eks. kan 

store hurtigtgående motorbåde skabe hækbølger, som kan 

påvirke dyrelivet og medføre farlige situationer for andre 

sejlende i mindre både og kanoer. Reguleringer af sejladsen 

på Gudenåen vil skulle ske i samarbejde med de øvrige 

Gudenå-kommuner. 


174 

lystbådeHavne, Jollepladser, 

anlØbsbroer og lIgnende anlÆg 


Stk. 1 

Der må som udgangspunkt ikke udvides eller anlægges lystbådehavne, 

jollepladser, anløbsbroer og lignende anlæg, der kan påvirke 

de naturmæssige eller landskabelige interesser væsentligt. 

redegØrelse 

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at udvide de 

eksisterende lystbådehavne i Birksø og Skanderborg Sø, da 

de omkringliggende arealer ikke er reserveret til dette. Der 

er pt. ikke taget stilling til, om havnene skal udvides eller 

flyttes. Hvis lystbådehavnene skal udvides eller flyttes, skal 

der tages vidtgående hensyn til naturen, landskabet og de 

rekreative interesser, og det vil som udgangspunkt kun kunne 

tillades, hvis det ikke har negativ effekt på natur og miljø. 

Ry 

Lystbådehavn 

Kort 4.06 Lystbådehavne 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning

Skanderborg Kommune ønsker ikke at øge sejladstrykket 

fra motorbåde på de søer og vandløb, hvor det er tilladt at 

sejle. Al sejlads skal ske på et bæredygtigt grundlag. Det 

forventes derfor ikke at bliver udbygget lystbådehavne og 

jollehavne i kommunen, medmindre det sker som erstatning 

for andre havne, eller spredte anløbsbroer og lign., 

så der dermed samlet set sker et fald i belastningen af 

natur og landskab. I Skanderborg Lillesø arbejdes f.eks. på 

at samle bådpladser og broanlæg på kommunalt areal. 

Skanderborg Kommune skal godkende enhver form for 

etablering af anlæg med kontakt til vandfladen i vandløb og 

søer. Som udgangspunkt kan der normalt gives tilladelse til 

at anlægge én bro på maks. 6 m i længden og 1 m i bredden 

pr. ejendom til én ejers brug (maks. 2 både). Andre 

anlæg i og ved vandet, såsom bolværker, større broer, platforme, 

jollehavne, lystbådehavne, og lignende, vurderes og 

sagsbehandles efter den til hver tid gældende administrative 

praksis i kommunen og lovgivningen på området. 

Der gives normalt ikke tilladelse til at grave ud i søer og 

vandløb for at kunne få en dybde, der gør det muligt at 

sejle. Der gives normalt heller ikke tilladelse til at udgrave 

for at kunne etablere et bolværk, hvor fartøjer kan fortøjes. 

Desuden gives der normalt ikke tilladelse til at bryde gennem 

rørskov for at kunne etablere en bro, medmindre der 

har været en bro tidligere, eller at en gennembrydning er 

af underordnet betydning. 


5. kultur & fritid 


176

177 kapItel 5 – kultur & FrItId

5. kultur & fritid 

FrItId 

Fritid og kultur byder på oplevelse og udfordring, hvor 

naturelskere, sportsfolk, læseheste og teatergængere finder 

sammen i interessefællesskaber, og nye verdener 

åbner sig. 

Kultur er dynamo og drivkraft for udvikling og medvirker 

til at skabe nye samarbejder og muligheder på tværs af 

erhvervsliv, kulturinstitutioner og frivilligt foreningsliv. Foreningsidrætten 

bygger på forpligtende fællesskab og frivilligt 

engagement omkring fælles interesser og aktiviteter, 

hvilket Skanderborg Kommune har stærke traditioner for. 

5.1 FrIluFtslIv 

Søerne, skovene, det bakkede morænelandskab og den 

rige kulturhistoriske arv er væsentlige elementer i billedet 

af Skanderborg Kommune. Det smukke landskab er med 

til at give Skanderborg Kommune et godt omdømme som 

en kommune med en unik natur og særligt gode muligheder 

for friluftsliv. Netop derfor tiltrækker kommunen mange 

nye borgere, ligesom turisterne i høj grad vælger Søhøjlandet 

på grund af den smukke natur. 

Friluftslivet udfolder sig både i byernes grønne og blå arealer 

og i det åbne land, hvor landskabet, søer, vandløb og 

skove danner ramme for friluftslivet. 

Byrådets langsigtede mål er, at alle borgerne har let adgang 

til rekreative arealer i nærområdet, at robuste naturområder 

er udviklet til rekreation, leg, bevægelse og andre oplevelser 

og at viden om natur- og kulturområder formidles 

bredt. 


178 

Friluftsliv i byerne 

For fortsat at kunne tiltrække og fastholde borgere og turister 

er det vigtigt, at der er mulighed for at få gode oplevelser 

i byernes parker, torve og andre udearealer. Det kan 

blandt andet ske ved, at disse områder indeholder elementer 

af mere natur til glæde for både mennesker, dyr 

og planter. 

Nem adgang til grønne områder er essentiel for sundhed 

og livskvalitet. Skanderborg Kommune prioriterer sundhed 

og forebyggelse højt og vil udvikle rammer, der sikrer, 

at byområder, landskaber og naturarealer bliver en del af 

kommunens indsats i forhold til sundhed og trivsel. Undersøgelser 

viser, at hvis arealer skal bruges dagligt, skal de 

ligge mindre end 300 meter fra boligen. Statens Institut 

for Folkesundhed har påvist, at naturen har stor betydning 

for helbredet. Bl.a. har grønne omgivelser en afstressende 

effekt, og det væsentligste i folks ønsker til grønne områder 

er et rigt og naturligt plante- og dyreliv. F.eks. indgår dette 

som et væsentligt element i udviklingen af det nye boligområde 

Anebjerg. 

Torve, parker og andre byrum kan mange steder udvikles, 

så de bliver mere attraktive. Hvor det er relevant, vil søer, 

vandløb og vandhuller blive indtænkt i udvikling af byområder. 

Det skal være let at komme fra byerne ud til de omgivende 

grønne områder. Ved planlægning af nye byområder 

vil landskaberne blive arbejdet ind i byen ved, at overgangen 

mellem by og land vil blive søgt etableret som grønne 

rekreative rum. Herudover etableres stier fra nye og eksisterende 

byområder ud til de store natur- og landskabsområder, 

som kommunen er så rig på.

Friluftsliv i det åbne land 

Søerne og Himmelbjergområdet er allerede velkendte og 

elskede udflugts- og turistmål. Lyngbygård Ådal, Illerup 

Ådal, Ejer Bjerge, området ved Kollens Møllesø og de mange 

spor (vandreruter) i kommunen, der bl.a. byder på primitive 

overnatningsmuligheder på Møgelhøj, udgør en perlerække 

af naturoplevelser i Skanderborg Kommune. Der 

er i dag gode muligheder for at nyde kommunens natur 

med de mange sammenhængende stinet, hvor der både 

er mulighed for de korte daglige ture og de længere ture 

på fridage og i ferier. På den måde får borgere og turister 

den bedst mulige adgang til natur og rekreative områder. 

Stisystemerne skal også hænge sammen med nabokommunernes 

stier, så der etableres en stærkt rekreativ infrastruktur. 

Samtidig skal der etableres knudepunkter, som er 

opholdsarealer i naturen med f.eks. borde og informationstavler. 

Opholdsarealer, primitive overnatningspladser og lignende 

friluftsanlæg er med til at give borgere og turister mulighed 

for at få gode oplevelser i det åbne land. Som hovedregel 

skal sådanne anlæg placeres i nær tilknytning til såvel 

større som lokale stisystemer og vandsystemer. Det er dog 

også væsentligt, at anlæg bliver etableret ved strande, skove, 

naturområder og andre steder af rekreativ værdi. Kommunen 

arbejder målrettet med inddragelse af aktive borgere 

og grupper af frivillige i afklaringen af placering af aktiviteter 

og processen med etablering og drift af aktiviteten. 

Arbejdsformen er ofte partnerskabssamarbejder, hvor myndigheder, 

institutioner og private lodsejere og interessenter 

går sammen om at udvikle og eller finansiere projekter. 

Formidling 

Skanderborg Kommune informerer i dag bredt om natur og 

kulturhistorie på kommunens hjemmeside, via foldere, guidede 

ture – herunder faste velkomstture for nye borgere 

- Blå Flag arrangementer, informationstavler og kortborde, 

som er opstillet i landskabet. Dette er dels for at informere 

om muligheder for færdsel, ophold og oplevelser, og dels 

for at fremme forståelsen for hensynsfuld færdsel i forhold 

til naturen og jordejere. 

Skanderborg Kommune vil fortsætte og udvikle sin informationsindsats. 

Dertil kommer fortsat udvikling og udbygning 

af faciliteter til skoletjenesten og udarbejdelse af kort, 

der viser friluftsfaciliteter og oprettelse af en natur- og kulturdatabase. 

Skoletjenesten udnytte museernes og naturvejlederes 

store viden om kulturarv og natur, så denne 

viden i højere grad når ud til eleverne på kommunens skoler. 

Dette skal gøres bl.a. ved at flytte undervisningen ud af 

klasseværelset og ud på museerne og til naturvejlederne. 


Fra 2012 er etableret en natur- og kulturdatabase, der 

muliggør en opdateret formidling på stedet pr. mobiltelefon 

og til fordybelse på hjemmesiden www.oplevgudenaa.com 

Skanderborg Kommune har i dag en elektronisk aktivitetskalender 

– »Det Sker« - på www.skanderborg.dk, som i vid 

udstrækning fortæller om arrangementer og aktiviteter i 

kommunen. Skanderborg Kommune vil videreudvikle aktivitetskalenderen 

»Det Sker«, så den bliver borgernes første 

valg, når de skal vide, hvad der foregår i kommunen. 

anvendelse aF sØer 

og vandlØb 


Stk. 1 

Søer og vandløbs rekreative muligheder skal udnyttes, så de 

kommer så mange som muligt til gode under forudsætning af, 

at det kan ske uden væsentlig negativ påvirkning af naturen. 

Stk. 2 

Mulighederne for badning i Skanderborg Kommunes søer søges 

bevaret og udviklet, så de er attraktive. 

Stk. 3 

Flere strande skal leve op til kravene for at opnå Blå Flag. 

redegØrelse 

I Skanderborg Kommune er der mange større søer og 

vandløb med offentlig adgang og fantastiske muligheder 

for naturoplevelser. Vandet tiltrækker mange borgere 

og turister, som i dag udnytter mulighederne i betydeligt 

omfang. Her kan bl.a. nævnes badning, fiskeri, naturobservation 

og jagt samt sejlads med ro-, motor- eller sejlbåd, 

større turistbåde, kano, kajak og brætsejlads. 


180 

Ry 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Lystbådehavn Blå flag strand Badesø 

Kort 5.01 Anvendelse af søer og vandløb 

Der skal fortsat være mange muligheder for at få gode 

oplevelser ved kommunens søer og vandløb, og disse skal 

derfor udvikles. Samtidig skal det sikres, at borgere og turister 

fortsat kan nyde mulighederne i naturen, uden at de 

smukke områder tager skade. 

Skanderborg Kommune vil sikre, at borgere og turister bliver 

godt informeret om, hvordan de færdes i naturen uden 

at påvirke den væsentligt negativt. Udvikling af informationsskilte 

og anden oplysning bliver til i et samarbejde med 

især nabokommuner, organisationer og Gudenåsamarbejdet 

inklusive brugerråd.

Der er mulighed for, at Skanderborg Sø kan udnyttes endnu 

mere til rekreative udfoldelser. Udvikling af Skanderborg 

midtby med en åbning ned mod søen kan eventuelt give 

mulighed for at etablere en anløbsbro mellem Adelgade og 

søen, eventuelt et flydende søbad, et foreningshus og et 

potentielt strandforløb. I så fald skal dette ske efter nærmere 

afvejning af påvirkningerne på natur og landskab. 

Udvikling af Dyrehaven og Vestermølle kan omfatte flytning 

af anløbsbroer, fiskesteder m.m. Denne udvikling skal ske 

ud fra en afvejning af hensynet mellem naturen og borgernes 

lyst til at bruge området. Marinaer, badeanstalter 

og andre rekreative muligheder i og omkring Skanderborg 

Sø skal tænkes sammen, så de danner en helhed, hvor de 

supplerer hinanden positivt. 

Kvaliteten af badevandet i kommunens søer er god. Dette 

er til glæde for mange borgere og turister. Foruden godt 

badevand ønsker mange badende dog omklædningsrum, 

toiletforhold, skraldespande m.m. Dette vil Skanderborg 

Kommune arbejde for, bl.a. via Blå Flag og udvikling 

af Knudhule Strand. 

Udviklingen af den rekreative anvendelse af naturen vil blive 

overvåget, og om nødvendigt skal der fastlægges nye 

retningslinjer for, hvordan søer og vandløb skal benyttes. 

Muligheder og begrænsninger i anvendelsen af søer og 

vandløb er bl.a. fastlagt i vandløbsregulativer, lokale fredninger, 

Naturbeskyttelsesloven samt Bekendtgørelse om 

ikke erhvervsmæssig sejlads m.v. på Gudenåen. 

vandreruter og 

cykelruter 


Stk. 1 

Ved planlægning af nye aktiviteter må muligheder for etablering 

af nye vandreruter ikke forringes. 

Stk. 2 

Lokale vandre- og cykelstisystemer bør integreres med de regionale 

vandre- og cykelstiruter. 

Stk. 3 

Ved samarbejde med interesseorganisationer og private lodsejere 

skal adgang til naturen og udbuddet af ruter i naturen forbedres 

via frivillige aftaler á la Spor i Landskabet. 

Stk. 4 

Der skal i samarbejde med statsskovdistriktet og private lodsejere 

tilvejebringes de fornødne arealer til rekreativt ophold i tilknytning 

til stisystemer og væsentlige rekreative områder. 

De regionale og lokale afmærkede vandreruter og cykelruter er vist på Kortbilag 4 og 

Kort 5.02. 

redegØrelse 

Der er to typer af afmærkede vandre- og cykelruter; de 

regionale ruter og de lokale ruter. De regionale vandre- 

og cykelruter udgør et sammenhængende net af afmærkede 

ruter, mens de lokale ruter går ud fra boligområder 

eller p-pladser til lokale naturområder. Ruterne følger dels 

selvstændige stier, dels eksisterende, svagt befærdede veje 

samt mark- og skovveje. 

Dette net af ruter skal sikre, at borgere og turister har nem 

adgang til det åbne land og samtidig medvirke til at sikre, 

at færdsel og ophold sker i robuste naturområder. Det tilstræbes, 

at ruterne ligger i naturskønne områder, og at de 

danner forbindelse mellem byerne og større naturområder. 


Vandreruterne bliver først og fremmest indrettet til færdsel 

til fods og i nogle tilfælde på cykel. Hvor det er muligt, 

søges stierne indrettet, så de også kan bruges til andre 

typer færdsel for eksempel til hest, med barnevogn eller 

i kørestol. 

De regionale cykelruter udgør i dag et sammenhængende 

net af skiltede cykelruter, fortrinsvis på svagt befærdede 

veje. Ruterne danner forbindelser mellem de større 

byer, naturområderne og færgehavne. Ruterne er lagt, så 

de giver mulighed for at få flest mulige oplevelser i naturen 

undervejs. 

Ry 

Afmærket cykelrute 

Afmærket vandrerute 

Kort 5.02 Afmærkede vandre- og cykelruter 


Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Vandrerute forslag 

Stiforbindelse - forslag 

For at kunne udnytte de ressourcer, der bliver brugt på at 

etablere offentlige vandre- og cykelstier bedst muligt, skal 

der skabes sammenhæng mellem de lokale stisystemer og 

det regionale stisystem. 

Der skal være god mulighed for at motionere og nyde 

naturen tæt på ens bolig, så adgang til natur og grønne 

områder vil blive prioriteret de steder, hvor der ikke er så 

mange stier i dag. Belyste stier, både ved hallerne i byerne 

og ud i landskabet, er også et element, der kan understøtte 

fleksible motionsformer som løbetræning. 

182 

»Spor i Landskabet« er etableret som et samarbejde mellem 

en række organisationer og landbruget. Formålet er at 

etablere vandreruter, der forbedrer befolkningens muligheder 

for at opleve den danske natur på egen hånd. Sporene 

bliver lavet på baggrund af frivillige aftaler med jordejerne, 

som lægger arealer til stier. Spor i Landskabet skal 

være med til at fremme dialogen mellem brugerne af spor 

og jordejerne. De markerede spor giver befolkningen nye 

oplevelser i naturen, øger kendskabet hertil samt skaber 

interesse og forståelse for landbrugets udnyttelse af jorden. 

Ofte vil det være en fordel for etablering af nye spor, 

at lokale borgere selv sikrer aftaler med lodsejerne. 

Ny Vandrerute rundt om Mossø 

Kommunen vil søge at skabe en sammenhængende regional 

vandrerute rundt om Mossø og fra sydenden af Mossø 

til Gl. Stilling landevej. Ruterne skal være med til at forbinde 

to væsentlige dele af vores oplevelseslandskab, nemlig 

Søhøjlandet og Illerup Ådal. Ruterne vil blive koblet på 

Aarhus - Silkeborg vandreruten og danne en ny forbindelse 

mellem Skanderborg og Ry.

oplevelseslandskaber 


Stk. 1 

Oplevelsesværdien af oplevelseslandskaberne omkring Himmelbjerget, 

Illerup-Ådal/Anebjerg, Vædebro/Alken Enge, Lyngbygård 

Å, Ravnsø og Knudådalen samt Gudenåsystemet skal 

understøttes under hensyntagen til natur, landskab og kulturarv. 

redegØrelse 

Skanderborg Kommune er rig på oplevelseslandskaber. 

Oplevelseslandskab 

Lyngbygård Ådal 

Galten-Skovby 

Himmelbjerget 

Ravnsø og 

Knudådalen 

Ry 

Hørning 

Illerup Ådal, Anebjerg 

Søhøjlandet 

og Pilbrodalen 

Skanderborg 

Kort 5.03 Oplevelseslandskaber 

Ejer Bjerge 

Himmelbjerget 

Området omkring Himmelbjerget er Skanderborg Kommunes 

største helårs turistattraktion. Området ligger meget 

naturskønt med skove og enestående udsigter. Her er et 

væld af stier, primitive overnatningssteder, anløbsbroer 

m.m. Samtidig er her gode informationstavler. Det er også 

i dette område, der findes naturvejledere i tilknytning til 

FDF – Friluftscenter Sletten. 

Der bliver arbejdet på at skabe endnu bedre muligheder 

for at færdes og opholde sig i området – bla. ved etablering 

af en naturlegeplads, der spiller sammen med stedets 

historie og traditioner. Målet er at få en bedre formid- 

ling af natur- og kulturmæssige forhold i området omkring 

Himmelbjerget som f.eks. sporene fra glasproduktionen 

omkring Glarbo. 

Illerup ådal/Anebjerg/Vædebro/Alken Enge 

og Pilbrodalen/Jeksendalen 

I Illerup Ådal lå i jernalderen en dyb sø på ca. 10 ha. Fire 

gange i perioden fra år 200 til 500 ofrede østjyske jernalderfolk 

krigsbytte i søen. Mere end 15.000 genstande er 

hentet frem fra jorden. Fundene bliver nu opbevaret og 

udstillet på Moesgaard Museum, og de har givet en uvurderlig 

viden om den ældre jernalder. Cirka halvdelen af den 

oprindelige offersø er i dag udgravet. Senest har man ved 

Alken Enge i 2009 gjort et af de største fund af sin art i 

Europa – et fund, der antagelig tæller op mod 1000 begravede 

krigere, der døde i tiden omkring Jesus fødsel. Alken 

Enge ligger, hvor Illerup Å løber ud i Mossø. 


I 1996 blev knap 30 hektar i Illerup Ådal fredet for bl.a. at 

sikre, at de arkæologiske værdier, der stadig ligger i jorden, 

ikke tørrer ud. Derfor blev det i forbindelse med fredningen 

bestemt, at vandstanden i området skulle hæves. Ådalen 

strækker sig fra Mossø via Anebjerg og videre til Pilbrodalen. 

På denne strækning kan der udvikles et unikt område 

med mange forskellige muligheder for oplevelser. Der 

arbejdes løbende med etablering af ruter og spor, hvor 

besøgende kan gå på opdagelse i kulturarvens fysiske og 

digitale landskab. Der skabes rammefortællinger, der knytter 

sig til bestemte steder i landskabet til underbygning af 

de kulturhistoriske værdier. 

En udvikling af et sådan unikt oplevelseslandskab kan blive 

gennemført, hvis myndigheder, institutioner og private 

lodsejere og interessenter går sammen om en fælles vision. 

Strækningen fra Illerup Ådal til Jeksendalen er sikret imod 

bebyggelse med en grøn spredningskorridor og mulighed 

for afmærket vandrerute med forbindelse til ruten mellem 

Aarhus og Silkeborg. 

Skov- og Naturstyrelsen har erhvervet en ejendom nederst 

i Illerup Ådal ned til Mossø. Her er lavet en offentlig badestrand 

og tilhørende faciliteter som bl.a. toilet, bålplads, 

parkering og information. 


184 

I Anebjerg bliver etableret en grøn kile med forbindelse fra 

Illerup Ådal til Pilbrodalen. Her vil blive områder med skov 

og områder med mere åbne udsyn og rekreative opholdsarealer. 

Det vil alt sammen være med til at gøre området 

spændende at færdes og opholde sig i. 

Lyngbygård å 

Lyngbygård Å ligger som en naturskøn strækning på tværs 

af den nordlige del af Skanderborg Kommune. Åen løber 

fra vest mod øst og når via Årslev Engsø ud i Brabrand sø, 

hvorfra vandet via Aarhus Å når Kattegat. 

Genslyngningen af den østlige del af åen med yderligere 

20 slyng giver med tiden ca. 60 ha nye våde arealer og et 

flottere landskab med en natur med mange forskellige dyr 

og planter. Formålet med genslyngningen er dels at mindske 

tilførslen af kvælstof til søer, åer og andre ferskvandsområder 

og til Aarhus Bugt, dels at forbedre naturforholdene 

i og omkring Lyngbygård Å i form af forbedrede levevilkår 

for dyre- og plantelivet i området. Samtidig har genslyngning 

af åen givet yderligere fokus på denne smukke 

strækning og på at sikre borgerne i området adgang hertil. 

Bolmose og Hørslev Mose rummer værdifulde planter, 

som maj-gøgeurt og trævlekrone. Oddere er registreret i 

ådalen mellem Galten-Skovby og Borum Møllebæk. Syd 

for Wedelslund og nord for Galten-Skovby er der fundet 

rester fra en bro over åen fra vikingetiden. Ådalen er i kommuneplanen 

udpeget som et område af særlig landskabelig 

og særlig geologisk interesse. 

Skanderborg Kommune ønsker at udvikle de rekreative 

muligheder omkring Lyngbygård Å med stisystemer 

og opholdsarealer. Flere projekter er undervejs, dels som 

private initiativer og dels som samarbejdsprojekter under 

Grønt Partnerskab.

Søhøjlandet 

Søhøjlandet giver mange muligheder for unikke oplevelser 

i naturen. I nogle områder er der et net af stier, gode rastepladser, 

adgang til toiletter og andre faciliteter. Andre steder 

er der områder for folk, som søger stilhed og oplevelser 

tæt på naturen. Disse arealer skal vi værne om, samtidig 

med at mange får mulighed for at opleve dem. Ejer Bavnehøj 

er et godt eksempel på udvikling af de rekreative tilbud. 

Søerne og åerne bliver nydt af både borgere og turister, 

som ofte kommer langvejsfra for at sejle, bade, fiske m.m. 

Området rummer samtidig flere af de højeste punkter i 

Danmark, og mange af højene har i mange år dannet rammen 

om koncerter, grundlovsmøder blandt andet kendt fra 

Ejer Baunehøj og Himmelbjerget. 

Nordmanden Roger Pihl udgav i 2002 og 2005 bøgerne 

»Guide til det danske høyfjellet« og »Guide til Danmarks 

Bjerge«. Det gav idéen til hjemmesiden »BestigBjerge.dk«, 

som nu omfatter 17 »bjerge« i Søhøjlandet. For foden og 

på toppen af hvert bjerg findes en 3-cifret kode, som man 

kan indtaste på hjemmesiden og dermed vise, at man har 

besteget bjergene. Det benytter mange familier, skoler og 

enkeltpersoner sig af. 

Områderne kan blive udnyttet endnu mere, uden at det 

går ud over naturkvaliteten. Et udredningsarbejde skal kortlægge, 

hvilke muligheder der er for at sejle og udøve andre 

aktiviteter på vandene omkring Mossø. Søen er et habitatområde, 

så der bliver stadig taget hensyn til de værdifulde 

naturområder. 

Skanderborg Kommune deltager i et samarbejde om brugen 

af Gudenåsystemet. Samarbejdet udvikler sig til stadighed 

og består af de respektive kommuner, turistforeninger, 

Naturstyrelsen og lodsejere. 

Samtidig har et samarbejde mellem de syv turistdestinationer 

langs åen til formål at: 

• styrke og udvikle Gudenåen og dens nærområder som 

rekreativt turisme- og fritidsområde såvel oplevelsesmæssigt, 

miljømæssigt, kulturmæssigt og profileringsmæssigt. 

• skabe længerevarende ophold, øget omsætning og 

forretningsudvikling i landområderne, der støder op til 

Gudenåen. 

• udvikle og etablere en fælles levende platform – via 

hjemmesiden www. oplevgudenaa.com – for profilering, 

information og viden om Gudenåen. Platformen gør det 

også muligt at få information på mobiltelefonen om det 

område man befinder sig i. 

Ravnsø og Knudådalen 

I en markant øst-vest-gående dal med høje erosionsskrænter 

ligger søerne Knudsø og Ravnsø, der gennemstrømmes 

af Knudå. Knudå har sit udspring i højlandet syd for Storring 

og gennemstrømmer de kunstigt afvandede søer Gammelgård 

Sø og Pittersø, inden den gennemstrømmer Veng Sø 

på dalbunden. 

Ved Knudsøs østlige ende ligger det store strandområde 

Knudhule, som har Blå Flag. Knudhule er Skanderborg 

Kommunes mest benyttede strandområde. 

Nord for Veng Sø ligger et af Søhøjlandets væsentligste 

kulturhistoriske bygningsværker, Veng Kirke, som var en af 

de tidlige klosterkirker i Danmark tilhørende det for længst 

nedlagte Veng Kloster. Veng Kloster var knyttet til landbruget 

Venggård, som senere indgik i Det Skanderborgske Rytterdistrikt, 

og som sidst i 1700-tallet blev opkøbt og ændret 

til godset Sophiendal. Området er udpeget som kulturmiljø. 

I de hovedsageligt privatejede skræntskove på dalsiderne 

nord og syd for Knudsø, Ravnsø og Veng Sø findes en 

spændende natur og kultur som f.eks. kildevæld, sumpskove, 

gamle veje og gravhøje m.v. En idé fra Aarhus Amts 

regionplan om en vandrerute fra Aarhus til Ry gennem disse 

skovområder fastholdes og udvides i kommuneplanen, 

idet der peges på ruter både nord og syd om Ravnsø, så 

der også kan laves ture rundt om søen. 


5.2 kultur og IdrÆt 

kultur 


Stk. 1 

Kulturarv og kulturarvsminder skal udnyttes optimalt – i undervisnings 

sammenhæng, fritidssammenhæng og som turistattraktioner. 

Stk. 2 

Skanderborg Kommunes bibliotekers tilbud og funktion som 

viden- og servicecenter skal fortsat udvikles. 

Stk. 3 

Skanderborg Museum og de historiske arkivers formidlingsvirksomhed 

skal fortsat udvikles. 

Stk. 4 

Kulturhuset skal fortsat udvikles og udvides med flere faciliteter 

og aktiviteter. 

Stk. 5 

Nye og eksisterende besøgsmål skal udvikles, så kultur- og 

naturhistorien bevares og bruges som fundament for oplevelser. 

redegØrelse 

Kultur er med til at gøre livet mere meningsfuldt og indholdsrigt 

for både børn og voksne, og Skanderborg Kommune 

har et ansvar for at være med til at udvikle kultur 

og fritidstilbud, som udfordrer og udvikler barnets og den 

unges kreative evner og færdigheder. 

Skanderborg Kommune rummer både kulturhus, museer 

og andre professionelle kulturinstitutioner. Kulturinstitutionerne 

skal, understøttet af kommunen, skabe attraktive og 

professionelle tilbud til borgerne. Samtidig skal institutionerne 

inspirere hinanden til nytænkning og kreative løsninger. 

Der kommer hele tiden nye aktiviteter som supplement 

til de mere traditionelle tilbud. Borgerne bliver således 

præsenteret for en bred vifte af tiltag og tilbud inden 

for genrer som musik, billedkunst, dans, teater og film m.m. 


186 

Bibliotek 

Kulturhus 

Museum 

Kort 5.04 Kulturinstitutioner 

Ry 

GALTEN - SKOVBY 

Galten-Skovby 

RY HØRNING 

SKANDERBORG 

Kulturskole 

Idrætsareal 

Idrætshal 

Skanderborg 

Hørning 

Historisk arkiv 

Biograf 

Kulturinstitution 

Formidling af kultur- og fritidstilbud skal ske på en vedkommende 

og interessant måde, så borgerne inspireres og får 

lyst til at opsøge og deltage i aktiviteten. Information om 

disse tilbud skal være lettilgængelig for alle, uanset forudsætninger. 

For at sikre dette er det vigtigt at have et godt 

samarbejde mellem kommune, foreningsliv, erhvervsliv og 

frivillige aktører. 

Skanderborg Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik 

definerer to særlige fokusområder: Børn og unges kultur- 

og fritidsliv samt de frivilliges rolle i foreningslivet. 

– Børn og unge 

Børn og unge har et særligt behov for anerkendelse og 

støtte i udviklingen af identitet og personlighed. Derfor har 

tilbud til børn og unge høj prioritet i kommunen. Der etableres 

løbende særlige kultur- og fritidsaktiviteter for, med 

og af børn i såvel dagligdag som i ferier. Skanderborg Kommune 

satser på kvalitetsrige og professionelle kulturtilbud 

med fokus på leg, læring og oplevelse til alle kommunens 

børn og unge. Ofte har tilbuddene karakter af workshops.

Kulturtilbuddene svinger fra år til år i antal og karakter og 

omfatter foruden motorik- og naturtilbud, museumsomvisninger 

og kunst/maletilbud, især teater, film, dans og 

musik. 

Årligt afholdes i dagpleje, daginstitution og skole til sammen 

op mod 70 årlige teaterforestillinger, 50 filmtilbud, 60 

dansetilbud og 125 musikarrangementer. 

– Frivillige 

De mange frivillige på kultur- og fritidsområdet er med til 

at give et rigt og mangfoldigt udbud af muligheder i fritiden. 

Det er vigtigt for bevarelsen af et dynamisk kulturliv, at 

både de professionelle og frivillige er til stede og i samspil 

sikres gode vilkår for en fortsat udvikling. 

Det er ikke mindst takket være mange frivilliges store indsats 

ved især Danmarks Smukkeste Festival og Sølundfestivalen, 

at Skanderborg er kommet på landkortet. Ildsjælene 

besidder kreativ kraft og nytænkning, og som frivillige gør 

de en stor indsats for at udvikle kultur- fritids- og idrætslivet. 

Frivilligtraditionerne på kultur- og fritidsområdet tjener til 

inspiration og efterlevelse i forbindelse med fremtidens forventninger 

til det aktive medborgerskab. 

– Samarbejdsfora 

Det brede udbud af kultur- og idrætsaktiviteter bliver til 

i samarbejde med mange forskellige parter. Her er ikke 

mindst de mange frivillige vigtige. Andre vigtige aktører 

er Folkeoplysningsudvalget, Børne og Ungdomsorganisationernes 

Samråd, Kultursamvirket, Aftenskolesamvirket, 

Landsbysamvirket, Idrætssamvirket, Søhøjlandets Turistforening, 

Grønt Råd, Det børnekulturelle netværk og Billedkunstrådet. 

Billedkunstrådet skal sikre kvaliteten ved kunstindkøb og 

udsmykning og stiller løbende sin kompetence til rådighed. 

Rådet vejleder virksomheder, foreninger m.m. i forbindelse 

med kunstindkøb, planlægning og gennemførelse af større 

kunstprojekter. Billedkunstrådet er obligatorisk høringspart, 

når Skanderborg Kommune indkøber kunst og ved 

kunstudsmykning af nybyggeri eller renoveringsarbejder. 

Billedkunstrådet høres også ved renovering eller omplacering 

af kommunens eksisterende kunstværker. 

Kulturarv og kulturarvsminder 

Søhøjlandets særlige kendetegn er det enestående, varierede 

terræn med store sammenhængende skove, søer 

og åer. Der er en klar sammenhæng mellem de naturgivne 

betingelser og den menneskelige udnyttelse heraf op 

gennem historien. Der er således stadig spor efter oldtidens 

færdselssystemer, klostrenes udnyttelse af vandet til 

fiskegårde og møller, vildtbaner og glasproduktion. Denne 

kulturarv bliver allerede i dag formidlet til offentligheden 

på mange måder bl.a. via Skoletjenesten Skanderborg, 

besøgssteder, informationsskilte, mobiltelefon, hjemmeside 

og guidede ture. 

Byer og landsbyer har hver deres særkende, som ligeledes 

er historisk betinget. I udviklingen af byer og landsbyer vil 

bevaringsværdige bygninger og andre kulturhistoriske værdier 

blive gjort mere synlige, så de i større grad kan bidrage 

til at skabe stemning og liv. Se mere om dette i kapitel 

2 under de enkelte byafsnit, bl.a. om Kongebyen i Skanderborg 

og i Kapitel 3, Kulturmiljøer. Kulturarven vil også 

fremover danne basis for udvikling af nye oplevelser i hele 

kommunen. 


Biblioteker og borgerservice 

Folkebiblioteket og skolebibliotekerne skal være kommunens 

videncentre og rumme meget mere end udlån af 

bøger. Her skal borgere og elever kunne komme og søge 

og hente informationer af såvel faglig som underholdende 

karakter. På biblioteket i Galten, Hørning, Ry og Skanderborg 

findes i dag en lang række borgerservicefunktioner, 

der til stadighed udvikles og suppleres med nye. En 

af fordelene ved at yde borgerservice på bibliotekernes er 

åbningstiderne om aftenen og i weekends, som matcher 

borgernes behov bedre. Udviklingen vil løbende udfordre 

bibliotekernes råd og vejledning til kommunens borgere. 

Biblioteks- og borgerservicetilbudet i Ry planlægges ændret 

med nye eller anderledes faciliteter 

Museer og historiske arkiver 

Generelt gennemgår museumsverdenen en række 

omstruktureringer i disse år. Særligt de mindre museumsenheder 

oplever store forandringer. Skanderborg Kommunes 

fem museer er i dag sammenlagt til én museumsenhed: 

Skanderborg Museum. De fem museumsafdelinger 

er Skanderborg Museum, Øm Kloster Museum, Ferskvandsmuseet, 

Gl. Rye Mølle og Skanderborg Frihedsmuseum. 

Sammenlægningen giver en bedre udnyttelse af de 

enkelte museers kompetencer og samarbejder på tværs. 

Kommunens historiske arkiver, de tidligere egnsarkiver, er 

ligeledes fusioneret for at opnå de samme fordele, som 

museernes. 


188 

Skanderborg Kommune har etableret en skoletjeneste, 

som i høj grad har fokus på den lokale kultur- og naturarv. 

Kommunens museer spiller en særlig rolle i denne sammenhæng, 

da de i samarbejde med skolerne skal være 

med til at tilbyde eleverne en anderledes undervisning. 

Kulturhuset i Skanderborg og andre kulturhuse 

Kulturhuset blev bygget i 1998 med faciliteter til biograf, 

bibliotek, café og forsamlingsaktiviteter. Kulturhuset er blevet 

en stor succes med 350.000 besøgende om året. Dermed 

er de nuværende rammer fuldt udnyttede, og en 

udvidelse står for døren. 

Formålet med udvidelsen er at give mulighed for, at Kulturhuset 

fortsat er Skanderborg Kommunes kulturelle dynamo. 

Også andre steder danner lokale kulturhuse rammen 

om et aktivt kulturliv. 

Skanderborg Kulturskole 

Den tidligere Skanderborg Musikskolen er blevet suppleret 

med en række andre kulturtilbud og overgået til at være 

kulturskole. Kulturskolen skal ses som et springbræt bl.a. 

for en professionel karriere. 

Besøgsmål 

– Kultur-, aktivitets- og formidlingscenter Vestermølle 

Skanderborg Kommune erhvervede i 1987 den tidligere 

vandmølle, Vestermølle, som allerede fra midten af 

1800-tallet var et yndet udflugtsmål for Skanderborgs indbyggere. 

Her var restaurant, dansepavillon, keglebane og 

keglehus i perioden 1912-1954. 

I dag er Vestermølle ved en frivillig indsats blevet restaureret. 

Der findes bl.a. restaurant på stedet, der igen er blevet 

et yndet udflugtsmål. Bygningerne på Vestermølle, der stadig 

udvikles og tilpasses visionerne for et kultur- og aktivitetscenter, 

er hjemsted for en lang række foreninger med 

tilsammen 1.500 medlemmer.

– Ejer Bavnehøj, Ejer Bjerge 

Ejer Bavnehøj er et godt eksempel på udvikling af de rekreative 

tilbud. Et flerårigt restaurerings- og anlægsarbejde 

startede i 2002 med etableringen af en elevator i det ene 

ben på tårnet, således at også handicappede og gangbesværede 

kan nyde stedets gode udsigtsforhold. I 2005- 

2007 er gennemført en gennemgribende facaderenovering 

af tårnet, og anlæg af parkeringsfaciliteter. Hertil kommer 

en unik kiosk,- toilet- og informationsbygning og shelters 

på det nærliggende højdedrag – Møgelhøj. Der arbejdes 

løbende på en videreudvikling af området omkring 

genforeningsstenen – der markerer den sønderjyske genforening 

– samt »Gryden«, der i dag har privat ejer. Arbejdet 

foregår i dialog mellem frivillige og Skanderborg Kommune. 

– Dyrehaven 

Skanderborg Dyrehave er det vigtigste, større rekreative 

område for Skanderborg bys borgere og gæster. Her findes 

rum til udendørs aktiviter og motion for alle. Dyrehavens 

potentialer for rekreativ anvendelse er beskrevet i Helhedsplanen 

for Dyrehaven. Det skal over de kommende år 

afklares hvilke af planens foreslåede aktiviteter, der vil kunne 

realiseres. 

Dyrehaven er kommunal ejendom og omfattet af fredskovspligt, 

hvilket betyder, at skoven skal vedligeholdes og 

forynges. 

Skanderborg Kommune nedsatte i 2010 et bredt sammensat 

udvalg som står bag indholdet Helhedsplanen for Dyrehaven. 

Helhedsplanen beskriver, 

• Dyrehavens fremtid som skov, herunder en plan for foryngelsen 

af skoven 

• Dyrehaven som bynært rekreativt område, med en lang 

række forslag til indretning af skoven og 

• Dyrehaven som ramme om den årlige festival. 

Festivaler 

Skanderborg er kendt vidt og bredt for sine festivaler. Den 

største er Smukfest, der sætter sit præg på hele Skanderborg 

by omkring den anden weekend i august. Festivalen 

tiltrækker tusindvis af mennesker fra ind- og udland og 

præsenterer både de største musiknavne og de mindre 

kendte, men lovende bands. 

En lige så kendt festival er Sølund Musik Festival, der er 

arrangeret for udviklingshæmmede, deres pårørende, 

og ledsagere. Festivalen varer tre dage og afholdes i juni 

måned. På festivalen præsenteres fortrinsvis toppen af 

dansk musik. Også denne festival sætter sit festlige præg 

på Skanderborg by. 

Børnefestivalen på Himmelbjerget afholdes over 5 tirsdage 

i juli måned. Her kan børn i alle aldre, deres forældre, bedsteforældre 

og venner høre populær musik og deltage i en 

række arrangementer der underholder og aktiverer børn. 

Publikum er både fastboende og turister, der kommer fra 

et stort opland omkring Himmelbjerget. 

De mange musikarrangementer rundt omkring i kommunen 

er mange steder baseret på frivillig kræfter og fællesskaber. 

Det giver værdifulde oplevelser for både de, der 

bidrager og de der deltager i festivalerne. 


IdrÆt 


Stk. 1 

Børn og unge skal prioriteres højt i forhold til såvel fysiske rammer 

som tilskud til aktiviteter. 

Stk. 2 

Idrætshaller og – faciliteter skal udnyttes så optimalt som muligt. 

Stk. 3 

Nye haller og ombygning af eksisterende haller skal gøres multifunktionelle 

og fleksible, så de matcher fremtidige behov og 

ønsker. 

Stk. 4 

Planlægning af faciliteter skal ske ud fra en helhedstænkning 

med de omgivende arealer og med de behov og muligheder for 

idrætsudøvelse, som er og kan opstå i kommunen som helhed. 

Stk. 5 

Kultur- og fritidslivet skal kunne udfolde sig i åbne rum – i 

byparker, på torve, ved søbredderne, på amfiscener, på naturlegepladser, 

i oaser i den frie natur, i området Teglgraven/Sletten 

og hvor borgerne i øvrigt ønsker det i det åbne landskab. 

redegØrelse 

Sport, idræt og motion er aktiviteter, der har stor betydning 

for børn og unges sociale og sundhedsmæssige udvikling, 

og retningslinjen skal derfor sikre gode rammer for motion 

og udvikling af nye og utraditionelle tilbud, så endnu flere 

får lyst til at bevæge sig. 

Skanderborg Kommune ønsker en optimal udnyttelse af 

idrætsfaciliteter. Det er f.eks. muligt online at booke tider 

i hallerne. 

I forbindelse med ombygning eller opførelse af nye haller 

skal der være fokus på muligheden for at lave forskellige 

typer aktiviteter. Nye haller skal i høj grad være multifunktionelle 

og fleksible og imødekomme fremtidige behov og 

ønsker. Sådanne større byggerier skal placeres og udformes 

ud fra et overordnet behov i hele kommunen. 

Smukke landskaber og grønne områder er en unik ressource 

for kommunen og for byerne. Rekreative arealer skal 

derfor være en del af nye boligområder samt i omdannelse 

og udvikling af eksisterende boligområder og bymidter. 

Grønne områder skal give mulighed for motion, bevægelse 

og afslapning og være en væsentlig kilde til borgernes 

sundhed. 


190 

Ved planlægning af nye boligområder skal der være fokus 

på, at der etableres grønne rekreative arealer til bevægelse. 

Samtidig skal der etableres gode stier fra boligområderne 

til nye og eksisterende idrætsfaciliteter. På den måde 

sikres det, at børn og andre beboere i det nyetablerede 

område får gode muligheder for at dyrke motion og få et 

godt fritidsliv. 

Kildebjerg i Ry er med sine pulszoner, hvor der kan foregå 

forskellige former for fysisk udfoldelse, et godt eksempel 

på nytænkning og udvikling af de rekreative og idrætslige 

udfoldelsesmuligheder i tilknytning til boligområdet. 

Skanderborg Kommune vil arbejde for, at parker, torve og 

andre åbne byrum bliver indrettet til motion, leg og bevægelse 

med særlig fokus på at kunne dyrke utraditionel 

idræt. Det kan eksempelvis ske ved at oprette skaterbane, 

ved at give mulighed for at spille basketball, løbe på rulleskøjter 

eller benytte motionsredskaber som f.eks. klatrevæg 

i det fri. 

Idræt 

Der er udlagt større områder til fritids- og idrætsformål på 

Fælleden i Skanderborg, ved Hørning Hallen, Ry Hallerne, 

og Klankområdet i Galten/Skovby. I alle områder er der 

udarbejdet inspirationsmateriale, der vil indgå i de fremtidige 

politiske prioriteringer. 

Herudover bliver der arbejdet med udvikling af idrætsfaciliteterne 

f.eks. på Fælleden ved Skanderborg, ved Hørning 

Hallen, Ry Hallerne, Klank området i Galten-Skovby, Borgernes 

Hus i Veng og Stjær Hallen. 

Fælleden 

Kommunens idræts- og motionsområde, Fælleden ved 

Anebjerg, skal kombineres med et nyt halkompleks og et 

nyt administrationscenter. Herved vil flere funktioner kunne 

udnyttes af både idrætsudøvere og administration, f.eks. 

mødelokaler og parkeringsanlæg. Fælleden skal udbygges 

og udvikles, så området giver mulighed for at dyrke mange 

forskellige former for idræt. Udviklingen af Fælleden sker 

med øje for planlægningen af det store kommende skov- 

og naturområde Anebjerg Skov, så borgerne får mulighed 

for at udnytte de unikke muligheder, der bliver for motion 

og rekreation.

Klank – Idrætscenter, Hørning Hallen, Ry Hallerne, 

Borgernes Hus i Veng og Stjær Hallen 

Ved siden af den idrætslige udvikling, der lægges op til på 

Fælleden, vil der blive prioriteret en række idrætsprojekter 

og -områder rundt omkring i kommunen. Disse vil sikre 

gunstige vilkår for idrætten og mulighederne for motion 

og bevægelse i lokalområderne. 

5.3 FerIeområder 


Stk. 1 

Der kan udlægges arealer til hoteller, feriebyer og lignende med 

over 100 sengepladser og sommerhuse på steder, hvor en kommuneplanmæssig 

afvejning af de rekreative ønsker mod andre 

arealinteresser i det åbne land tillader det. 

Stk. 2 

Nye sommerhusområder, hoteller, feriebyer eller lignende skal 

fortrinsvis placeres i forbindelse med centerbyer eller andre 

større ferie- og fritids-bebyggelser. Der skal ved udformningen 

tages særlige hensyn til de land skabelige interesser og naturbeskyttelsen. 

Stk. 3 

Ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder kan forbeholdes 

til ferieanlæg med indtil 100 sengepladser eller til offentlige, 

rekreative formål. Hvis ledige arealer i et sommerhusområde 

udlægges til hotel, ferieby eller lignende, skal det samtidig 

sikres, at væsentlige dele af området friholdes til gavn for 

offentligheden. 

Stk. 4 

Etablering af nye campingpladser og udvidelser af eksisterende 

pladser kan foretages i det omfang, en afvejning af de rekreative 

ønsker mod andre arealinteresser tillader det. 

Stk. 5 

Campingpladserne skal indrettes og afgrænses under hensyntagen 

til de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser 

samt det åbne lands interesser i øvrigt. 

Stk. 6 

Naturlejrpladser med plads til 10-20 telte kan i begrænset 

omfang og under hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsen 

placeres i tilknytning til større åsystemer og regionale cykelog 

vandreruter. 

Stk. 7 

Inden for byvækstområderne kan der udlægges arealer til kolonihaver. 

Kolonihaveområder skal så vidt muligt ligge i eller i 

nærheden af byzone med let adgang fra boligområderne også 

for de svage trafikanter. Områderne skal normalt rumme mindst 

20 haver pr. ha inkl. veje og fællesarealer, og husenes størrelse 

må ikke overstige 40 m². 

redegØrelse 

Sommerhusområder, hoteller, feriebyer 

og lignende 

Retningslinjen skal sikre, at hoteller, feriebyer og lignende 

bliver placeret under hensyntagen til forskellige interesser, 

herunder hensynet til naturen. I forbindelse med udarbejdelsen 

af Skanderborg Kommunes turismepolitik står 

det klart at behovet for planlægning for yderligere overnatningsfaciliteter 

ikke er aktuelt. Mulige arealudpegninger til 

et eventuelt feriecenter for personer med handicap vil blive 

undersøgt, idet et sådant center kan rumme både sociale, 

rekreative og erhvervsmæssige fordele for Skanderborg 

Kommune. 

I kommunen findes 340 sommerhuse, hvoraf knap halvdelen 

er i tre sommerhusområder, mens resten ligger som 

enkelthuse. Desuden findes der vandrerhjem, hoteller, kroer 

og lignende med tilsammen ca. 1.100 senge. De største 

er Ry Park Hotel med 225 senge, Knudhule Ferie- og Kursuscenter 

med 140 senge, Skanderborg Vandrehjem med 

120 senge, mens Hotel Skanderborghus, Låsby Kro, Nørre 

Vissing Kro og Sophiendal Gods har 85-90 senge hver. 

Dertil kommer en række mindre overnatningssteder. 

Ry 

Hotel/kro 

Campingplads 

Fremtidig campingplads 

Kort 5.05 Overnatningssteder 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Naturlejrplads 

Sommerhusområde 

Kolonihaver 


Kommuneplanen hindrer ikke, at feriebyer kan omfatte 

private ferieboliger. Byrådet vil som hovedregel prioritere 

ferieformer med udlejning, hvor tæthed sikrer en intensiv 

udnyttelse af arealet. 

Hoteller, feriebyer og lignende ferieanlæg med over 100 

sengepladser skal respektere punkt 1-2 i retningslinje 5.6. 

For ferieanlæg med indtil 100 sengepladser gælder punkt 

2 og 3. Det betyder, at nye anlæg fortrinsvis skal placeres 

i forbindelse med centerbyer eller større ferie- og fritidsanlæg, 

herunder i særlige tilfælde i sommerhusområder. Retningslinjen 

hindrer ikke, at eksisterende hoteller, kroer og 

lignende i landzone kan udvides i begrænset omfang. 

Forslag til en placering af et nyt anlæg vil normalt blive 

accepteret, hvis en konkret vurdering viser, at hensynet til 

andre forhold ikke taler imod dette. Det kan bl.a. være hensynet 

til landskabet, naturens bæreevne og infrastrukturen. 

Hvis et konkret anlægs størrelse, karakter og beliggenhed 

kræver det, vil der blive udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. 

Det vil ligeledes blive gjort, hvis byrådet af andre 

årsager ønsker at få en offentlig debat, inden det tager stilling. 

Byrådet vil dog først og fremmest prioritere former for 

ferieboliger, der kan lejes ud, og som ligger forholdsvis tæt 

på hinanden. 


192 

Retningslinjens Stk. 3 åbner mulighed for at bygge ferieanlæg 

med indtil 100 sengepladser inden for eksisterende 

sommerhusområder, hvis dert sikres at væsentlige dele af 

området friholdes til gavn for offentligheden. 

Feriekolonier, vandrehjem og andre mindre ferieanlæg 

med op til 100 sengepladser vil oftest kunne blive placeret 

i et sommerhusområde, uden at det påvirker omgivelserne 

væsentligt. De bliver derfor anset som uproblematiske. 

Anlæg ved internationale naturbeskyttelsesområder forudsætter 

en særlig vurdering af konsekvenserne. 

Campingpladser og lignende 

Retningslinjen skal sikre, at der ved placering eller udvidelse 

af en eksisterende campingplads bliver taget hensyn til 

forskellige interesser. 

Formålet med campingpladser er, at de skal give mulighed 

for at kunne holde en billig ferie. Inden for kommunegrænsen 

findes der i dag 3 campingpladser med tilsammen 

800 pladser. Kommuneplanen sætter ikke rammer 

for, hvor mange campingpladser, der må etableres i kommunen 

og for, hvornår eksisterende campingpladser kan 

udvides. Byrådet finder det mere hensigtsmæssigt at kunne 

vurdere konkrete ønsker herom inden for rammerne 

af kommuneplanens generelle retningslinjer for det åbne 

land. 

Det beror samtidig på en konkret vurdering, hvor en ny 

campingplads må placeres, og hvor stor den må være. 

Udlæg af arealer til nye campingpladser bør normalt være 

så store, at pladsen kan rumme mindst 500 enheder. 

På kortet over overnatningssteder er vist mulighed for at 

etablere en campingplads ved Veng. Det er ikke fastlagt, 

hvor campingpladsen skal ligge. Det vil først blive gjort ved 

en konkret ansøgning. Indtil for få år siden fungerede en 

campingplads syd for Mossø på Hem Odde. Den er nu lukket, 

men Mossø fredningen giver stadig en mulighed for 

campingplads på stedet.

Opholdsarealer, primitive overnatningspladser og lignende 

friluftsanlæg er med til at give borgere og turister mulighed 

for gode oplevelser i det åbne land. Som hovedregel 

skal sådanne anlæg placeres i nær tilknytning til såvel 

større som lokale stisystemer og vandsystemer. Det er dog 

væsentligt, at anlæg også bliver etableret ved strande, skove, 

naturområder og andre steder af rekreativ værdi. 

Kolonihaver 

De 170 kolonihaver, der findes i kommunen skal først og 

fremmest være et supplement til etageboliger. Nye områder 

til kolonihaverne kan udlægges inden for byvækstområderne. 

Kolonihaveområder skal fortrinsvis være offentligt ejede, og 

udlejning skal ske gennem kolonihave-forbundet eller tilsvarende 

selvejende institution. Alternativt må det gennem 

tinglysning sikres, at haverne tjener deres almennyttige formål 

om at være supplement til etageboliger. 

I juni 2001 vedtog Folketinget Lov om kolonihaver. Loven 

medfører, at alle kolonihaveområder får status af såkaldte 

varige kolonihaveområder, dog med visse undtagelser. 

Disse områder vil i fremtiden kun kunne nedlægges, hvis 

væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for det, og på 

betingelse af, at der bliver stillet nye kolonihaveområder til 

rådighed til erstatning for dem, der bliver nedlagt. 


5.4 andre 

FrItIdsInteresser 


Stk. 1 

Særligt arealkrævende fritidsanlæg skal som hovedregel placeres 

uden for områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk 

interesse og uden for naturområder og særlig værdifuld 

landbrugsjord. 

Stk. 2 

Placering og etablering af golfbaner og øvrige særligt arealkrævende 

fritidsanlæg skal endvidere ske under hensyntagen til 

grundvandsinteresser. 

Stk. 3 

Nye skydebaner og større motorsportsbaner kan normalt kun 

etableres, hvis det ud fra en kommuneplanmæssig vurdering 

skønnes ikke at med føre væsentlige miljømæssige belastninger. 

redegØrelse 

Særligt arealkrævende fritidsanlæg 

Retningslinjen skal sikre, at større fritidsanlæg bliver placeret 

under hensyntagen til natur og andre interesser. 

Ved planlægning af placering af forlystelsesparker, dyreparker, 

golfbaner og andre fritidsanlæg, der kræver meget 

plads, skal der bl.a. tages udgangspunkt i ikke at inddrage 

for meget landbrugsjord. Det gælder, hvad enten anlægget 

bliver placeret inden for et byvækstområde eller i det 

åbne land. 

Teglgraven/Sletten 

Den gamle teglgrav ved Stilling rummer i dag en lang række 

fritidsaktiviteter. Området, der hænger sammen med 

det tilstødende område Sletten, er både lokalt og regionalt 

et unikt sted, hvor 12-14 forskellige folkeoplysende 

foreninger har base og flere af dem har foreningshuse i 

området. Koncentrationen af brugere er stor, men området 

rummer stadig mulighed udvikling og placering af nye 

aktiviteter. 


194 

Skanderborg Byråd har i sommeren 2011 drøftet muligheden 

for placering af en vandskibane inden for området. I 

den kommende planlægning for området skal mulighederne 

for placering af en vandskibane i dette område vurderes 

nærmere – under hensyntagen til de øvrige aktiviteter 

og områdets rekreative værdi. 

Golfbaner 

En golfbane behøver ikke nødvendigvis at ændre terrænet 

eller kræve en stor bebyggelse. Den vil derfor i en del tilfælde 

kunne blive passet ind i det åbne land, uden at den 

kommer til at påvirke landskabsbilledet negativt. Golfbaner 

bør dog placeres uden for fredede områder, beskyttede 

naturtyper og værdifuld landbrugsjord. 

I Skanderborg Kommune ligger der to aktive golfbane, ved 

Hylke syd for Skanderborg Sø og ved Kildebjerg i Ry. En 

anden bane er planlagt ved Wedelslund nord for Galten. 

Særligt støjende fritidsanlæg 

Formålet med retningslinjen er at arealer til motorbaner og 

andre særligt støjende fritidsanlæg skal etableres på områder, 

hvor den miljømæssige belastning af omgivelserne vil 

være på et acceptabelt niveau, bl.a.. som det fremgår af 

Miljøstyrelsens vejledninger. 

Det kan være en fordel at samle særligt støjende aktiviteter 

på ét sted for derved at undgå, at flere områder bliver 

belastet af støjgener. Når nye anlæg skal afløse eksisterende 

anlæg eller skabe mulighed for udfoldelse, kan de 

med fordel etableres på arealer, hvor der i forvejen er et 

højt støjniveau, og hvor udviklingen på arealerne derfor er 

sket med kendskab til denne støjbelastning. Vedrørende 

støjgrænser henvises til retningslinjen herom i kapitlet om 

anden miljøbeskyttelse. 

Hvis anlæggets størrelse, karakter og beliggenhed kræver 

det, eller hvis der på anden måde opstår behov for det, 

vil der blive udformet et tillæg til kommuneplanen vedr. 

anlægget. Tillægget skal i nogle tilfælde være ledsaget af 

en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM-redegørelse).

Motorbane 

Golfbane 

Kort 5.06 Rekreative arealer 

Ry 

Skydebane 

Idrætsareal 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Skov 


Naturområde 

Motorbaner 

De mest almindelige typer motorsport er speedway, motocross, 

gokart og knallert. For at sikre at der bliver taget hensyn 

til både naboer til disse baner, til miljøet og til de, som 

ønsker at køre på banerne, har Miljøstyrelsen udarbejdet 

en vejledning om støj fra motorsportsbaner. 

Motorsportsbaner støjer og kan medføre fysiske ændringer 

i omgivelserne, så det er vigtigt at få afdækket, om der 

kan blive en konflikt med nuværende og allerede planlagte 

arealanvendelser. En etablering af motorsportsbaner skal 

derfor ske i et samspil mellem den fysiske planlægning og 

miljøadministrationen. 

Retningslinjen gælder for større motorsportsbaner, d.v.s. 

typisk for baner hvor der er publikumsfaciliteter. Skanderborg 

Kommune har ingen større motorsportsbaner. Retningslinjen 

hindrer ikke, at der kan blive etableret mindre 

motorsportsbaner til f.eks. motocross og gocartkørsel. 

En motorsportsbane skal godkendes efter Miljøbeskyttelsesloven, 

hvis følgende betingelser er opfyldt: 

• Kørslen foregår udendørs på en anlagt eller afmærket 

bane eller inden for et afgrænset areal 

• Kørslen er organiseret, eksempelvis i en klub 

• Kørslen foregår mindst 5 dage pr. år 

Hvis alle betingelser ikke er opfyldt, kan banen reguleres 

med påbud efter Miljøbeskyttelsesloven. Beslægtede aktiviteter 

som f.eks. køreteknisk undervisning, køreprøver, prøvekørsel 

med visse køretøjer er ikke motorsport. De skal 

derfor vurderes efter de retningslinjer, der benyttes for ekstern 

støj fra virksomheder (Støjvejledningen). 

For at sikre miljøet bedst muligt bør en ny motorsportsbane 

placeres, så den ikke påvirker miljøet væsentligt, og 

dermed ikke er VVM-pligtig. I forhold til motorsportsbaner 

handler det især om på forhånd at vurdere, i hvilket 

omfang banens størrelse og støjen derfra vil kunne påvirke 

rekreative, landskabelige, kultur- og naturværdier. 

Det kan i nogle tilfælde være en fordel at placere motorsportsbaner 

sammen med andre støjende anlæg i områder, 

der kan tåle en høj samlet støjpåvirkning. Det kan f.eks. 

være støjende trafikanlæg eller skydebaner og andre anlæg 

til støjende fritidsaktiviteter. Dette kan dog betyde, at Skanderborg 

Kommune kan stille krav om, at de enkelte anlæg 

kun må blive brugt inden for et bestemt tidsrum af hensyn 

til naboer i de omkringliggende områder. 


Desuden vil der i forbindelse med behandlingen af ansøgninger 

kunne stilles forskellige krav til støjdæmpning for at 

sikre, at tilstødende arealer ikke bliver støjbelastede. Det 

kan f.eks. være et krav om, at der skal etableres et beplantningsbælte, 

en støjvold, mur og lignende, samt et krav om 

at denne støjdæmpning skal være etableret, inden banen 

kan etableres. 

Skydebaner 

Der ligger flere skydebaner i Skanderborg Kommune fordelt 

på flugtskydebaner, riffel- og pistolbaner. Der vil fremover 

være flere, der vil ønske at benytte disse skydebaner, 

da nye krav til jægere betyder, at de skal aflægge hyppigere 

prøver for at beholde deres jagttegn. Presset på kommunens 

eksisterende skydebaner er stort, og flere af dem har 

ikke kapacitet til flere medlemmer eller skydedage. 


196 

Da skydebanerne støjer og ofte er store, skal de ligge på 

særligt udvalgte steder. Skydebaner er reguleret efter Miljøbeskyttelsesloven, 

og inden en skydebane kan blive etableret, 

kræves der en miljøgodkendelse samt en støjkortlægning 

fra ansøgeren. Miljøstyrelsen har lavet vejledning 

på området. 

Retningslinjen gælder både for målskydebaner og flugt- 

(lerdue)skydebaner. Når den samlede miljømæssige 

belastning af området omkring en flugtskydebaner skal vurderes, 

må der, ud over støjhensyn, også tages hensyn til 

den forurening af nedslagsområdet, der kan komme, når 

der bliver skudt efter lerduer.


6. trafik 


198

199 kapItel 6 – traFIkanlÆg

6. trafik 

Skanderborg Kommune ligger godt i forhold til den overordnede 

infrastruktur. Både den østjyske motorvej E45 og 

Silkeborg-motorvejen samt jernbaneforbindelsen til den 

øvrige del af landet går gennem kommunen. Også i forhold 

til Karup, Billund og Aarhus Lufthavn er afstanden relativ 

kort. Ligeledes kan Aarhus Havn og transportcentret i 

Taulov nås på forholdsvis kort tid. 

Selv om Skanderborg Kommune er begunstiget af sin 

beliggenhed med gode forbindelser til omverdenen, er 

det afgørende for Skanderborg Kommunes fortsatte vækst, 

at såvel den overordnede som den interne infrastruktur 

løbende bliver udbygget og opgraderet. Skanderborg Kommune 

står over for store trafikale udfordringer ligesom en 

lang række andre kommuner. Disse trafikale udfordringer 

er bl.a. forårsaget af en vækst i befolknings- og erhvervsudviklingen 

i Østjylland og i den store pendling mellem Skanderborg 

Kommune og nabokommunerne. En god og velfungerende 

infrastruktur er vigtig i forhold til borgerne og 

erhvervslivet og kan være den afgørende faktor for valg 

af bosætningskommune og for placering af virksomheder. 


200 

Skanderborg Kommune har valgt at øge sin indsats over for 

den stigende trafik i årene fremover. Dette vil fremgå bl.a. 

af kapitel 2 om byerne, hvor der bliver redegjort for de tiltag, 

der som minimum skal gennemføres over en årrække 

for at imødegå de øgede trafikale udfordringer. Denne 

udbygning af veje, stier og lignende vil blive foretaget med 

hensyntagen til regeringens »Handlingsplan for bæredygtig 

transport – bedre infrastruktur« fra 2008. 

FremkommelIgHed 

og traFIksIkkerHed 

De senere år er trafikken steget med gennemsnitlig 3% 

om året på motorvej E45 mellem Aarhus og Trekantområdet. 

Det betyder, at der ofte dannes køer og der må køres 

med nedsat hastighed. Ved at udvide E45 og etablere nær- 

og letbaner forventes disse problemer at blive løst. 

En trafikplan skal udarbejdes i løbet af 2012. Den vil, ud 

over at indeholde de overordnede mål, beskrive de nuværende 

trafikforhold, og indeholde en perspektivdel samt en 

handlingsplan. Der er udarbejdet delplaner for fremkommelighed 

og tilgængelighed. Parkering, kollektiv trafik, samt 

en revision af trafiksikkerhedsplan 09 er under udarbejdelse.

ByRåDETS LANGSIGTEDE MåL 

• Den trafikale infrastruktur skal give borgere og erhvervsliv gode forbindelser 

til mål i og uden for Skanderborg Kommune. 

• Den trafikale infrastruktur skal sikre hurtige og effektive forbindelser mellem 

kommunens fire største byer og udbygges i takt med, at byerne vokser. 

• Problemer med køer og nedsat hastighed på motorvejen skal afhjælpes 

ved, at jernbanen får tidssvarende standard, og at der bliver etableret en 

nærbane med stop i Stilling/Anebjerg og Skanderborg. 

• Den erhvervsmæssige udbygning sikres til fremtidige modulvogntog. 

• Trafiksikkerheden skal øges på især skoleveje og for cyklister og fod gængere 

i midtbyerne. 

• Den kollektive trafik skal være et godt alternativ til privatbilismen. Den kollektive 

trafik skal være med til at mindske trafikken i kommunen. 

• Udvikling af et sammenhængende letbanenet i det østjyske område, som 

sikrer et effektivt og bæredygtigt transportsystem. 

• Infrastrukturanlæg i det åbne land skal placeres og udformes, så der bliver 

taget vidtgående hensyn til miljøet, naturen og landskabet. 

• Stier skal sikre nem adgang fra boliger til skole, fritidsanlæg, natur, kollektiv 

transport og erhverv. 

• Der skal ved anlæg af nye vejforbindelser og ændring af eksisterende sikres 

nødvendig trafikal fredeliggørelse af miljøfølsomme områder, primært i 

tættere bebyggede områder. 

Motorvejsstrækningerne E45 og Herningmotorvejen er 

rygraden i det overordnede vejnet i Skanderborg Kommune. 

De primære kommuneveje forbinder de store bysamfund 

med hinanden og med motorvejstilslutningerne. De 

sekundære kommuneveje og de større lokalveje forbinder 

de mindre bysamfund med hinanden, med de store byer 

og med det overordnede vejnet. 

Inden For planperIoden vIl der 

blIve arbeJdet For: 

• at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken 

bliver bragt ned med 50 procent til udgangen af 2020 – 

baseret på gennemsnitstal fra EU kommissionen. 

• at trafiksikkerhed i landsbyerne bliver prioriteret højt, og 

trafikforbedringer bliver udformet i samarbejde med 

beboerne. 

• at vejprojekter, der har særlig betydning for kommuneplanens 

mål, kan blive realiseret. 

• at der ved nyanlæg og ændringer i eksisterende vej- og 

stianlæg tages hensyn til æstetik samt minimering af 

trafikskabte miljøgener, herunder støj. 

• at fremkommelighed og mobilitet for alle trafikanter 

forbedres. 

Ry 

Motor-/statsvej 

Primær kommunevej 

Kort 6.00 Overordnet vejnet i Skanderborg Kommune 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Sekundær kommunevej 

Større lokalvej 


1 

Planlagt ny vej 

6.1 veJe og stIer 


Stk. 1 

Kommuneplanen skal sikre arealer til anlæg af de viste nye veje, 

forlægninger og større udvidelser, jf. Kort 6.01. 

redegØrelse 

Formålet med retningslinjen er at reservere de nødvendige 

arealer til en udbygning af det overordnede vejnet. I kommuneplanen 

er kun beskrevet de overordnede veje og de 

principielle forløb, større udvidelser og forlægninger. I forbindelse 

med den videre vejplanlægning skal der forhandles 

med de involverede parter om den detaljerede linjeføring. 

Det må forventes, at nogle af de eksisterende veje skal forbedres. 

Kommuneplanen giver derfor mulighed for at foretage 

mindre udvidelser og reguleringer på samtlige eksisterende, 

overordnede veje. 


RY 

17 

20 

18 

19 

GALTEN - SKOVBY 

SKANDERBORG 

2 

16 

13 15 

202 

3 

4 

5 

14 

7 8 

6 

HØRNING 

Kommuneplanen reserverer 

arealer til følgende veje: 

• veje, kommunen har til hensigt at anlægge inden for 

Kommuneplanens planperiode. 

• veje, kommunen har til hensigt at anlægge uden for 

planperioden, men inden for 20 år. 

• veje, der ud fra særlige begrundelser bør reserveres 

areal til, selvom de først vil blive etableret om mere 

end 20 år. 

• veje, for hvilke der allerede på nuværende tidspunkt er 

tinglyst byggelinjepålæg i henhold til Lov om offentlige 

veje. Der kan være overlapning i forhold til de øvrige 

punkter. 

Tidspunktet for anlægsarbejdernes gennemførelse fastlægges 

af byrådet i forbindelse med den årlige budgetlægning. 

9 

10 

11 12 

Kort 6.01 Vejprojekter

nye veJanlÆg 

1. Voerladegård, forlægning af Klostermøllevej 

2. Vrold, rampe, Skanderborg S (motorvej, staten) 

3. Skanderborg, Stiforbindelse fra Skanderborg Bakker mod 

Skanderborg midtby 

4. Skanderborg, Dronning Sofies Alle – tilslutning til Ladegårdsbakken 

5. Højvangen, Frueringvej med vejtilslutninger 

6. Højvangen, Skolestiens forlængelse til Stilling-Gram 

7. Skanderborg-Stilling, Stilling Landevejs udvidelse og indføring 

i Randersvej 

8. Stilling, adgang til butiksområde 

9. Stilling, forlængelse af Niels Bohrs Vej 

10. Hørning, Herredsvej vestlige del 

11. Hørning, Herredsvej midterste del 

12. Hørning, Herredsvej østlige del (til Beder-Beringvej) 

13. Skovby øst, vejtilslutning 

14. Skovby øst, Ursusvejs forlængelse 

15. Galten, Søringens forlængelse 

16. Låsby, motorvej og vejtilslutninger syd 

17. Låsby, Mosegårdsvejs forlængelse 

18. Låsby, Scandiavejs forlængelse 

19. Kildebjerg, ny vej vest for Firgårde imellem Skovagervej/Skovbakkevej 

og Skanderborgvej – det konkrete vejforløb er endnu ikke fastlagt. 

stIer 


Stk. 1 

Det kommunale stinet skal være sammenhængende. 

Stk. 2 

Stinettet udbygges i takt med udbygning af nye boligområder. 

Stk. 3 

Fritids- og cykelturismen skal styrkes (regionale cykelruter). 

Stk. 4 

Bevægelse tænkes ind i stinettet. 

redegØrelse 

Formålet med retningslinjen er at sikre adskillelse af lette 

trafikanter (gående og cyklister) fra de øvrige trafikanter 

samt tilskynde flere til at gå og cykle. Skanderborg Kommune 

har fremadrettet fokus på at skabe interne stisystemer, 

der hænger sammen med det øvrige stinet og på at borgerne 

får nemmere til bevægelse. 

Stinettet 

Der findes allerede en del stier i Skanderborg Kommune. 

Enten stier langs veje eller stier i eget tracé. 

Vandreruter 

De regionale vandreruter udgør i dag et sammenhængende 

net af både ikke afmærkede ruter og afmærkede ruter. 

Ruterne følger dels selvstændige stier, dels eksisterende 

stier og dels svagt befærdede mark- og skovveje. Dette net 

af vandreruter skal sikre, at borgerne nemt kan komme ud 

til det åbne land og samtidig medvirke til at sikre, at færdsel 

og ophold sker i robuste naturområder, f.eks. større skove 

og lignende. Det tilstræbes, at ruterne ligger i naturskønne 

områder, og at de går fra byerne ud til større naturområder. 


Cykelruter 

De regionale cykelruter udgør i dag et sammenhængende 

net af skiltede cykelruter, fortrinsvis på kommuneveje 

med lidt trafik. Ruterne danner forbindelser mellem de 

større byer og naturområder, til færgehavnene og de større 

byer i nabokommunerne. Ruterne er lagt, så de giver 

mulighed for at få flest mulige oplevelser undervejs i naturen 

og landskabet. 


Stier ønskes på sigt koblet sammen, så vi får et fuldstændigt 

sammenhængende stinet. Vandreruterne skal som 

udgangspunkt indrettes for færdsel til fods og i nogle tilfælde 

på cykel. Hvis det er muligt, søges stierne indrettet 

sådan, at de også kan anvendes som ridesti, med barnevogn 

eller i kørestol. 

Det regionale net af vandreruter er ved at blive etableret. 

Som det fremgår af Kortbilag 4 er flere regionale forbindelser 

etableret og afmærket med skilte. På andre ruter er 

der endnu ikke skilte, men det forventes at ske flere steder, 

og at der etableres flere ruter inden for et kort tidsrum. 

Denne udbygning skal blive til et egentligt sammenhængende 

stinet. 

Ligesom for de regionale vandreruter bør der skabes gode 

og logiske forbindelser mellem lokale cykelstier og det regionale 

net af cykelruter, hvor det er muligt. 


204 

traFIksIkkerHed 


Stk. 1 

En trafiksikker infrastruktur omfatter hele vejnettet. Det skal indrettes, 

så alle kan komme sikkert og trygt frem. 

Stk. 2 

Trafiksikkerheden forbedres, således at antallet af dræbte og 

alvorligt tilskadekomne i trafikken bliver bragt ned med 50 % 

ved udgangen af 2020 - baseret på gennemsnitstal fra EU-kommissionen. 

redegØrelse 

Formålet med retningslinjen er at sikre, at alle kommer sikkert 

og trygt frem, uanset hvilken transport man har valgt. 

Mange ulykker sker på vore kommuneveje, og derfor har 

vi et ansvar for at gøre alt, hvad vi kan, for at få færre trafikulykker. 


Skanderborg Kommune vil have fokus på at skabe forbedringer 

i trafikken. Denne indsats vil blandt andet ske på baggrund 

af de undersøgelser der er lavet af skoleelevers og 

borgeres tryghed, undersøgelse om cyklisme, dialoger med 

borgere i landsbyerne, samt de planer der allerede er udarbejdet 

om trafiksikkerhed. 

Der er et behov for anlæg af stier i såvel byer som i det 

åbne land samt udvidelse af det rekreative stinet, der giver 

adgang til kommunens mange naturområder. Målet er et 

sammenhængende stinet, hvis primære formål er at give 

sikre forbindelser for de bløde trafikanter, bl.a. for de skolesøgende 

børn.

tIlgÆngelIgHed For alle 


Stk. 1 

Tilgængelighed for alle indgår som et element i den overordnede 

trafikplanlægning, herunder udformning af trafikanlæg og 

trafiksystemer. 

redegØrelse 

Alle skal have mulighed for at færdes i kommunen. Derfor 

er blandt andet handicappedes muligheder for tilgængelighed 

et selvstændigt tema i politikken om infrastruktur. 

En tilgængelighedsplan er udarbejdet som en delplan af 

Trafikplan 2012. Tilgængelighed kan også være et problem 

for andre grupper, for eksempel for folk med barnevogne 

eller for personer med midlertidige funktionsnedsættelser. 

Når der bliver placeret og udformet anlæg, skal det derfor 

overvejes, hvordan der bedst sikres god adgang til disse. 


Skanderborg Kommune vil have fokus på øget tilgængelighed 

i planlægning og anlæg af veje, stier og øvrige forhold. 

Det kan for eksempel være ved at undgå niveauspring, ved 

at etablere særlige rampeanlæg, anvende særlige belægninger 

m.m. Derudover skal der sikres et tilstrækkeligt antal 

parkeringspladser til »handicapbiler«. Visse stier i fredninger 

og mange vandreruter er fodtrampede stier, som ikke 

vil kunne forventes ændret, så de er egnet til eksempelvis 

kørestolsbrugere. 

Skanderborg Kommune agter at udarbejde et kort, der 

viser stier og lignende, som er egnede for handicappede 

og andre grupper med funktionsnedsættelser. 

6.2 kollektIv traFIk 

Også i de kommende år forventes stigninger i privatbilismen 

på landsplan og dermed også i Østjylland. Som konsekvens 

heraf vil kommunen prøve at påvirke en forøgelse 

af den kollektive trafik, hvilket er i god overensstemmelse 

med Region Midtjyllands politik for de regionale ruter. 

Skanderborg er et knudepunkt for kommunens kollektive 

trafik og for togtrafikken i Østjylland. De gode muligheder 

for at koble kollektiv trafik, sammen med motorvejs- 

og landevejstrafik skal derfor udnyttes og udvikles, så borgerne 

og erhvervslivet i Skanderborg Kommune får bedst 

mulig adgang til at bruge den nationale og regionale kollektive 

trafik. 

Den overordnede infrastruktur skal fortsat give borgerne 

og erhvervslivet gode bus- og togforbindelser til mål uden 

for Skanderborg Kommune. På samme måde skal det 

være nemt for flest muligt at komme til og fra kommunens 

arbejdspladser, butikker, kulturelle arrangementer m.v. Det 

er derfor vigtigt, at kapacitetsproblemerne på motorvejen 

bliver løst, at jernbanen har en tidssvarende standard, og at 

der bliver etableret en letbane/nærbane. Derudover er det 

vigtigt med busforbindelser fra Skanderborg til de tre øvrige 

områdecentre i kommunen. 

Samtidig skal der opretholdes en god lokal kollektiv trafik 

til kommunens lokalcentre og mindre bysamfund. Der skal 

løbende foretages vurderinger af den lokale buskørsel og 

mulighederne for forbedringer. 

Regional kollektiv trafik 

Region Midtjylland arbejder for, at det regionale net af busruter 

forbinder bycentre uden banebetjening i hver sin 

kommune, også i naboregionerne. Ruterne tilrettelægges 

ud fra følgende overordnede principper. 


Det regionale net af ruter dannes ved at forbinde hovedbyer 

i hver sin kommune, med et net af X busser på de lange 

ruter suppleret med dublerende X busser på de dele 

af ruterne, hvor der er mange pendlere. X busserne betjener 

regionale rejsemål på ruten, og stopper kun få steder. 

I det omfang dele af rutenettet ved konkret vurdering ikke 

opfylder formålet, f.eks. om at tilgodese uddannelsessøgende 

til ungdoms- og videregående uddannelser, kan X 

busserne blive suppleret med fortrinsvis parallelle regionale 

ruter, der også stopper i mindre byer på ruten og foretager 

små afstikkere til regionale og lokale rejsemål. Disse 

ruter kan fungere som »føderuter« og transportere passagerer 

til X busser og tog. 

Lokal kollektiv trafik 

Med udgangspunkt i den regionale trafikplanlægning 

opbygges en lokal kollektiv trafik, der medvirker til at binde 

Skanderborg Kommune bedre sammen trafikalt. Udgangspunktet 

er, at den kollektive trafik bliver et reelt alternativ 

til bilen for flest mulige borgere, og at planlægningen sker 

ud fra principperne om, at passagerer kan komme hurtigt 

frem på hyppige afgange. 


206 

Indsatsen skal især være et alternativ til kørsel mellem bolig 

og arbejde samt skolekørsel og kørsel for de befolkningsgrupper, 

der ikke råder over andre transportmidler. Dog 

satses der først og fremmest på uddannelsessøgende og 

pendlere. 

Den kollektive trafik skal gøre det lettere og hurtigere for 

borgerne at bevæge sig rundt i kommunen. 

Der skal endvidere skabes gode forbindelser til Campus 

Skanderborg på Højvangen, og til de nye idrætsfaciliteter 

og administrationscenter ved Fælleden. 

Det eksisterende net af bybusser i Skanderborg er omlagt, 

således at der er bedre sammenhæng med de regionale 

busruter og togdriften. 

Der er etableret et net af områdebetjente teletaxaruter, der 

kører inden for et bestemt geografisk område og inden for 

bestemte tidsintervaller, hvis den er bestilt forud. 


Fremtidige ændringer i trafikken i Aarhus midtby med færre 

centrale parkeringspladser, parkeringsrestriktioner og lignende 

kan også betyde, at flere af kommunens pendlere i 

fremtiden vil benytte den kollektive trafik til og fra arbejde. 

Herudover er det muligt, at pendlere fra syd tillige vil omstige 

til f.eks. tog i Skanderborg. 

Der bør arbejdes for, at den dobbeltsporede jernbanestrækning 

mellem Skanderborg og Aarhus bliver udvidet 

til en tresporet strækning, og at den enkeltsporede strækning 

mellem Skanderborg, Ry og Silkeborg bliver udbygget 

til en dobbeltsporet strækning. Det forudsættes, at det indsatte 

gennemgående hurtigtog mellem Aarhus, Skanderborg, 

Silkeborg og Herning fortsat standser i Ry.

Endvidere vil der blive arbejdet for, at Stilling Station bliver 

genåbnet for passagerer til eksisterende togforbindelser, 

hvilket vil være et attraktivt alternativ til de nuværende 

regionale busruter. 

Skanderborg Kommune deltager i arbejdet med at planlægge, 

hvordan der kan etableres en let- og nærbane mellem 

Aarhus og Skanderborg, samt hvordan der kan etableres 

stationer i Stilling og Skanderborg. Der vil blive arbejdet 

for at etablere en ny regionalbane mellem Aarhus og Silkeborg 

via Galten. Denne mulighed analyseres af Trafikstyrelsen 

som led i de strategiske analyser, som blev besluttet 

i den transportpolitiske aftale i Folketinget i januar 2009. 

Analysen afsluttes i efteråret 2013. Efter afslutningen drøfter 

parterne bag aftalen om en grøn transportpolitik resultaterne 

og perspektiverne. 

En forbedring af Skanderborg Station er særdeles vigtig i 

forhold til at styrke den kollektive trafik i Skanderborg Kommune. 

Kommunen har i 2001 sammen med blandt andet 

Aarhus Amt og DSB udarbejdet en helhedsplan for Skanderborg 

Station. Målet med planen er blandt andet at forbedre 

parkeringsforholdene ved etablering af større Parkér- 

og Rejsanlæg, da parkeringspladserne for langtidsparkering 

i dag bliver udnyttet fuldt ud. Stationens beliggenhed 

med den korte afstand til motorvejen gør den yderligere 

attraktiv, da mange pendlere fra den sydlige del af 

Aarhus kører til Skanderborg for at omstige til kollektiv trafik. 

Herudover har planen til formål at forbedre adgangene 

til og fra stationen. Hovedlinjerne i helhedsplanen ønskes 

fortsat gennemført. 


7. tekniske anlæg 


208

209 kapItel 7 – teknIske anlÆg

7. tekniske anlæg 

Samfundet har behov for en stabil energiforsyning, telekommunikation 

og mulighed for at bortskaffe affald. De 

tekniske anlæg er derfor nødvendige, for at samfundet kan 

udvikle sig. Kommuneplanen skal sikre, at disse kan blive 

etableret, så der samtidig bliver taget hensyn til naturen, 

landskab m.v. 

7.1 strÆknIngsanlÆg 


Stk. 1 

Tekniske strækningsanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger 

i omgivelserne og påvirkninger i øvrigt af det 

omgivende miljø begrænses mest muligt. 

redegØrelse 


hensyn til natur, landskab, naboer og lignende, når der skal 

placeres et teknisk anlæg. 

Eksisterende naturgasledninger, kraftvarmeledninger og 

højspændingsledninger fremgår af Kortbilag 1. 

Retningslinjen gælder for anlæg, der også har betydning for 

borgere og virksomheder udenfor Skanderborg Kommune. 

Det er anlæg, der typisk løber igennem flere kommuner, 

f.eks. højspændingsledninger, veje, jernbaner, naturgasledninger, 

spildevandsledninger, fjernvarmeledninger, olieforsyningsledninger 

m.m. 


210 

Selvom disse anlæg kun optager et begrænset areal, kan 

de påvirke omgivelserne i stor afstand. Der vil derfor blive 

reserveret større arealer omkring anlæggene, idet der 

omkring strækningsanlæggene bliver tinglyst deklarationer 

om bl.a. byggelinjer, sikkerhedszoner m.v. 

Der er i kommuneplanen ingen nye udlæg af areal til naturgasledninger, 

kraftvarmeledninger og højspændingsledninger. 

De eksisterende ledninger fremgår af Kortbilag 1. 

For så vidt angår veje, se Kapitel 6 om trafikanlæg. 

Når der bliver etableret anlæg med en højde på over 100 

m, skal det anmeldes efter Lufthavnsloven. Der er i samme 

lov krav til afstanden til militære anlæg og til lufthavne.

7.2 vIndmØller 


Stk. 1 

Der kan kun opstilles vindmøller inden for udlagte vindmølleområder. 

redegØrelse 

Danmark har forpligtet sig til et mål om 30% vedvarende 

energi i år 2020. Det er Statens mål, at Danmark på sigt 

skal gøre sin energiforsyning fri af fossile brændsler. Endvidere 

forventes, at vindmøller i fremtiden skal udgøre en 

væsentlig del af elforsyningen. Da det er et statsligt mål at 

fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs 

og til lands, ønskes der fortsat at kommunerne arbejder for 

udbygning med vindmøller. 

Det er kommunerne, der skal planlægge for opstilling af 

vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m. Miljøministeriet 

planlægger for opstilling af vindmøller med en totalhøjde 

over 150 m og for vindmøller på havet. 

Skanderborg Kommune ønsker at medvirke til at mindske 

klimatruslen og øge forsyningssikkerhed for energi i det 

omfang, det er muligt. Skanderborg Kommune har derfor 

undersøgt om der er egnede placeringsmuligheder for 

flere vindmøller i kommunen. Der har i sommeren 2012 

været fremlagt forslag til et kommuneplantillæg - temaplan 

for vindmøller - med 5 potentielle vindmølleområder. Der 

er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til i hvilket 

omfang forslaget skal vedtages som endeligt kommuneplantillæg, 

hvorfor der ikke fremgår nye vindmølleområder 

i kommuneplanen. 

Opstilling af nye, mere effektive, og højere vindmøller vil 

give møllerne en mere dominerende rolle i landskabet end 

set hidtil, og de medfører en langvarig ændring af landskabsbilledet. 

Skanderborg Kommunes planlægning vil sikre, 

at der er taget hensyn til naboer, natur, landskab, vind 

m.v., når der placeres vindmøller. Planlægningen skal også 

sikre, at potentielle vindmølleområder udnyttes optimalt, 

og at der sikres æstetisk sammenhæng mellem eksisterende 

grupper/enkeltstående vindmøller og nye grupper 

af vindmøller. 

Ry 

Galten-Skovby 

Naturgasledning 

150kv højspændingsledning 

Kort 7.01 Vindmøller og forsyningsanlæg 

Skanderborg 

Hørning 

Vindmølleområde 

Enkelt vindmølle 


Af Miljøministeriets Vindmøllecirkulære og vejledning hertil 

fremgår en række nærmere regler for planlægningen 

for vindmøller. I Miljøministeriets vindmøllecirkulære er det 

fastsat, at vindmøller kun må blive sat op inden for planlagte 

områder. Det betyder, at indtil kommunen har fundet 

nye egnede placeringsmuligheder for vindmøller eller 

vurderet, at eksisterende vindmølleområder kan bruges til 

større vindmøller, kan der ikke blive opstillet en eller flere 

vindmøller på et nyt sted, og en gammel mølle kan ikke 

blive skiftet ud med en ny og evt. større på samme sted. 

Vindmøller inden for lokalplanlagte vindmølleområder kan 

dog blive udskiftet i overensstemmelse med lokalplanens 

bestemmelser. 

Vurdering af virkning på miljøet (VVM) 

Der skal altid udarbejdes VVM-redegørelse for vindmøller, 

der er højere end 80 m og for grupper med flere end 3 

vindmøller. Dette skal ske ifølge Bekendtgørelse nr. 1510 

om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning 

på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bilag 1. 

Vindmøller, der er højere end 100 m, skal anmeldes efter 

Lufthavnsloven. Der er i samme lov afstandskrav til militære 

anlæg og lufthavne. 

Husstandsvindmøller 

Der kan blive opstillet husstandsvindmøller uden for planlagte 

vindmølleområder. Kommunen kan give en landzonetilladelse 

til opstilling af en husstandsvindmølle med en 

totalhøjde på op til 25 m i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen 

på en fritliggende ejendom, hvis det ud fra en konkret 

vurdering er foreneligt med hensynet til landskab, natur, 

kulturhistoriske interesser m.m. Da en husstandsvindmølle 

fylder forholdsvis meget i landskabet i forhold til den energimæssige 

effekt, vil kommunen tage vide hensyn til interesserne 

i det åbne land i forbindelse med behandling af 

ansøgninger om opstilling af husstandsvindmøller. 


212 

7.3 antennemaster 


Stk. 1 

Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission 

m.v. og deres påvirkning af landskabet skal begrænses 

mest muligt. 

redegØrelse 

I de seneste år har der 

været et øget behov for 

at opstille antennemaster 

til forskellige formål. 

Retningslinjen skal 

beskytte landskabet 

mod, at der opstilles flere 

master end nødvendigt 

for at opnå optimal 

radiokommunikation. 

Retningslinjen gælder ikke for mindre antenner, som kan 

opstilles uden landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 

1, nr. 8. 

Skanderborg Kommune har som landzonemyndighed og 

byggemyndighed mulighed for at sikre, at der ikke bliver 

opstillet flere antennemaster end nødvendigt for at opnå 

optimal radiokommunikation. Dette er muligt gennem 

bekendtgørelse af Lov om etablering og fælles udnyttelse 

af master til radiokommunikationsformål m.v. 

Det er vigtigt for varetagelsen af de landskabelige interesser 

at udnytte mastelovens muligheder. 

Bliver der opstillet antennemaster, der er over 100 m høje, 

skal disse anmeldes efter Lufthavnsloven. I samme lov er 

der krav til afstanden fra masten til militære anlæg og lufthavne.

7.4 renseanlÆg 


Stk. 1 

Ved placering af renseanlæg og ved udlæg af arealer til boligformål 

samt ved ændring af arealanvendelse skal der normalt 

sikres en sådan afstand mellem renseanlæg og beboelse, at 

der ikke opstår lugt-, støj eller andre forureningsgener. Som 

udgangspunkt for vurderingen anvendes en afstand på 100 m 

mellem renseanlæg og forureningsfølsom bebyggelse m.v. 

redegØrelse 

Retningslinjen skal forebygge miljøkonflikter mellem renseanlæg 

og boliger, institutioner, rekreative arealer og anden 

forureningsfølsom anvendelse. Retningslinjen gælder for 

såvel planlægning og etablering af nye renseanlæg som 

for planlægning og etablering af bebyggelse af nye boliger, 

institutioner og lignende forureningsfølsom arealanvendelse 

i nærheden af et eksisterende renseanlæg. 

Eksisterende renseanlæg fremgår af Kort 7.02 og Kortbilag 

1. 

Det kan ikke siges, hvilken afstand der generelt skal være 

mellem et renseanlæg og forureningsfølsom anvendelse. 

Afstanden afhænger af renseanlæggets størrelse, type og 

lignende forhold. 

Miljøstyrelsen har tidligere meldt ud, at der som vejledende 

krav til afstanden fra et renseanlæg til bebyggelse skal 

være 100 m. Denne afstand skulle under normale forhold 

kunne forhindre lugtgener. 

Ved etablering af renseanlæg og væsentlige ændringer af 

bestående renseanlæg, skal der, hvis anlægget vurderes at 

have væsentlige virkninger på miljøet, udarbejdes et kommuneplantillæg 

med VVM-redegørelse. For etablering af 

renseanlæg med en kapacitet på mere end 150.000 personækvivalenter, 

skal der altid udarbejdes kommuneplantillæg 

med VVM-redegørelse. 

7.5 deponerIngsanlÆg 


Stk. 1 

Deponeringsanlæg skal indrettes som kontrollerede anlæg. Nye 

deponeringsanlæg til blandet affald vil ikke kunne etableres i 

Skanderborg Kommune, da disse skal placeres kystnært. Øvrige 

anlæg til deponi skal placeres på steder, hvor der ikke er 

risiko for forurening af søer, vandløb, kystvande eller grundvand 

og under hensyntagen til gældende drikkevandsinteresser. 

Deponeringsanlæg skal som hovedregel placeres i områder 

med begrænsede drikkevandsinteresser. 

Stk. 2 

Affaldsindustri, der etableres i forbindelse med deponeringsanlæg 

for at sikre optimal sortering, behandling og genanvendelse 

skal etableres under hensyntagen til de regler, der i øvrigt 

gælder for anlægstypen og for deponeringsanlæg. 

redegØrelse 

Deponeringsanlæg gør det muligt at komme af med affald, 

der ikke kan nyttiggøres på anden måde. Dette er først og 

fremmest affald fra virksomheder, forurenet jord, restprodukter 

fra kraftværks- og affaldsforbrændinger og materialer, 

der kommer fra oprensning af havnebassiner. 

Ry 

Deponeringsanlæg 

Forbrændingsanlæg 

Kort 7.02 Tekniske anlæg – Affald 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Renseanlæg 

Genbrugsplads 

Hørning 

213 kapItel 7 – teknIske anlÆg

Formålet med retningslinjen er at sikre, at nye deponeringsanlæg 

bliver placeret og udformet på en måde, der 

er miljømæssigt forsvarlig i forhold til grundvand, søer og 

vandløb. Nye deponeringsdepoter skal etableres i overensstemmelse 

med kravene i bekendtgørelse nr. 719 fra 2011 

om deponeringsanlæg. 

Det vil ikke være muligt at etablere nye deponeringsanlæg 

til blandet affald i Skanderborg Kommune, da deponeringsanlæg 

fremover skal placeres kystnært, dvs. maksimalt 15 

km. fra kystlinjen. Andre typer deponeringsanlæg vil dog 

kunne placeres ikke-kystnært. 

Skanderborg Kommune råder over ét deponeringsanlæg 

til blandet affald (Affaldscenter Skårup). Fristen for nedlukning 

af anlæg til blandet affald, der ikke ligger ved kysten 

er sat til 2020. Der er mulighed for at søge om dispensation 

fra fristen for nedlukning. Renosyd I/S forventer, at 

den nuværende restkapacitet på deponeringsenheden 

på Affaldscenter Skårup vil være udnyttet med 70-80 % 

i 2020. 

Når der skal etableres et deponeringsanlæg, skal der udarbejdes 

et kommuneplanstillæg med VVM-redegørelse, 

der analyserer anlæggets påvirkning af miljøet. Denne skal 

udarbejdes ifølge Bekendtgørelse om vurdering af visse 

offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i 

medfør af Lov om planlægning. 


214 

7.6 ForbrÆndIngsanlÆg 


Stk. 1 

Ved placering af forbrændingsanlæg skal der tages videst muligt 

hensyn til muligheden for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarmeproduktion 

og evt. elektricitetsproduktion. 

Stk. 2 

Anlæggets miljøpåvirkninger skal begrænses mest muligt. 

Stk. 3 

For forbrændingsanlæg skal der fastlægges konsekvensområder 

for støj- og luftforureningsgener. Inden for konsekvensområdet 

må der ikke placeres nye forureningsfølsomme aktiviteter. 

redegØrelse 

Retningslinjen skal sikre, at der bliver taget hensyn til miljøet, 

når der bliver placeret et forbrændingsanlæg. Samtidig 

skal retningslinjen sikre, at der gives gode muligheder 

for, at overskudsvarmen fra forbrændingsanlægget bliver 

udnyttet. 

Eksisterende forbrændingsanlæg fremgår af Kortbilag 1. 

Kommunen råder over ét forbrændingsanlæg til affald, 

som er godkendt til forbrænding af 70.000 tons affald 

årligt. Anlægget er i stand til at forbrænde større mængder 

affald. Der er blevet etableret en varmetransmissionsledning, 

som gør det muligt at afsætte overskudsvarmen 

fra anlægget til VarmeplanAarhus. På den måde kan anlæggets 

forbrændingskapacitet, blive udnyttet bedre, og det 

kan undgås, at affald skal mellemdeponeres i en periode, 

indtil det kan blive brændt. 

Ved etablering af forbrændingsanlæg og væsentlige 

ændringer af bestående anlæg, skal der, hvis anlægget vurderes 

at have væsentlig virkning på miljøet, udarbejdes et 

kommuneplanstillæg med VVM-redegørelse, der analyserer 

anlæggets påvirkning af miljøet. Ved etablering af anlæg 

til forbrænding af farligt affald, samt anlæg til forbrænding 

af ikke-farligt affald med en kapacitet over 100 tons affald/ 

dag, skal der altid udarbejdes kommuneplantillæg med tilhørende 

VVM-redegørelse. Denne skal udarbejdes ifølge 

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private 

anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om 

planlægning.


8. anden miljøbeskyttelse 


216

217 kapItel 8 – anden mIlJØbeskyttelse

8. anden miljøbesky telse 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for at undgå 

konflikter ved planlægning af placeringen af særligt forurenende 

virksomheder og anlæg. 

For at forebygge miljøkonflikter kan man med fordel gennemføre 

en miljøkonsekvensvurdering af et projekt, en 

aktivitet eller en plan, hvis den kan påvirke miljøet væsentligt. 

Der foretages primært to forskellige typer af miljøvurderinger: 

Miljøvurdering af planer og programmer (MV) 

samt Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Det er lovbestemt, 

hvornår disse miljøvurderinger skal foretages. 

Miljøvurderingen er et redskab til at afveje positive og negative 

miljømæssige påvirkninger allerede i planlægningsfasen. 

Herved får miljøhensyn og –konsekvenser mulighed 

for at indgå på lige fod med øvrige hensyn, når der træffes 

beslutninger. 

Når der skal udpeges områder i kommunen til visse forurenende 

anlæg og aktiviteter, skal der foretages en miljøkonsekvensvurdering 

af både området og anlægstypen. Dette 

er nødvendigt for at indpasse anlægget i landskabet, så 

denne placering medfører mindst mulig belastning af miljøet. 

Disse store anlæg vil først og fremmest kunne belaste 

miljøet i form af støj, trafik og visuel fremtoning, men også 

via luftforurening, lugtgener og nedsivning af forurenende 

stoffer til jord og grundvand. 


218 

Miljøkonsekvensvurderingen kan udpege en bufferzone, 

et såkaldt støjkonsekvensområde, omkring de udpegede 

områder. Denne zone er et areal mellem anlægget og 

omkringliggende boliger, natur eller rekreative områder, der 

skal hindre, at placeringen af anlægget medfører belastning 

af de nærliggende områder. 

I Kommuneplanen er der foretaget overvejelser om, hvor 

i kommunen der kan placeres forskellige anlæg og aktiviteter 

af denne type. Konkrete ansøgninger om placering af 

særligt forurenende virksomheder eller støjende aktiviteter 

vil blive vurderet i forhold til kommuneplanens retningslinjer 

8.1, 8.2, 8.3 og 8.4 

vvm redegØrelse 

(vurderIng aF vIrknIngen på mIlJØet) 

For de konkrete anlæg og projekter, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, 

skal der foretages en vurdering af denne miljøpåvirkning ifølge bekendtgørelse 

nr. 1510 af 15/12-2010 Anlæg og projekter der skal vurderes fremgår af 

bilag 1 og 2. Vurderingen omfatter en lang række undersøgelser og skal indgå 

i en VVM-redegørelse for anlægget eller projektet, der danner grundlag for tillæg 

til kommuneplanen.

8.1 stØJ 


Stk. 1 

Støjbelastede områder kan ikke udlægges til støjfølsomme formål, 

medmindre der sikres et tilfredsstillende støjniveau. Samme 

hensyn skal varetages i forbindelse med enkelttilladelser til 

bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål. 

redegØrelse 

Formålet med retningslinjen er at undgå, at støjbelastede 

arealer overgår til støjfølsom anvendelse. Dette skal sikres 

såvel i forbindelse med lokalplanlægningen, som i forbindelse 

med enkelttilladelser efter Planlovens landzonebestemmelser 

og Byggeloven. 

områder tIl stØJFØlsomme Formål 

Boligområder, feriebyer, campingpladser, kolonihaver, sommerhusbebyggelser 

og rekreative områder. Rekreative områder kan undtages bestemmelsen, hvis 

de i kraft af deres anvendelse og karakter reelt ikke bliver vurderet at være støjfølsomme. 

STØJBELASTEDE OMRåDER: 

Støjbelastede områder er belastet med støj fra eksisterende aktiviteter som 

f.eks. virksomheder, veje og jernbaner. Samtidig er det områder, der må forventes 

at blive belastet med støj fra aktiviteter, som ifølge planlægningen kan placeres 

i nærliggende områder. 

Retningslinjen betyder, at støjbelastede arealer ikke kan blive 

udlagt til støjfølsomme formål i lokalplaner. På samme 

måde tillades ikke støjfølsom anvendelse af arealerne. 

Retningslinjen skal dels forebygge, at brugerne af et område 

bliver generet af støj, dels beskytte udøverne af den støjende 

aktivitet mod efterfølgende at få et krav om at skulle 

dæmpe støjen eller indskrænke aktiviteten. 

Støjbelastede arealer kan dog blive inddraget til støjfølsom 

anvendelse, hvis det sikres, at der kommer et tilfredsstillende 

støjniveau ved afskærmning, støjdæmpning eller lignende. 

Dette skal være etableret, inden anvendelsen kan 

tages i brug. 

Retningslinjen hindrer ikke, at der bliver lagt arealer ud i 

overensstemmelse med den anvendelse, der allerede finder 

sted. Dette kan ske, hvis der er udarbejdet en lokalplan 

for et allerede udbygget område, hvor lokalplanen har som 

væsentligste formål at fastholde den bestående anvendelse 

og bebyggelsens omfang. 

Der må tages udgangspunkt i de foreliggende miljøgodkendelser 

ved støj fra eksisterende virksomheder. 

Ved boliger i det åbne land er der ofte fastlagt samme 

grænse for støj som for »blandet bolig og erhverv«, idet 

grænseværdien dog skal være overholdt ved selve boligen 

og dens opholdsarealer – og ikke nødvendigvis ved naboskel. 

Det kan betyde, at en virksomhed i det åbne land reelt 

har miljøgodkendelse til et højere støjniveau mellem virksomhed 

og nabo, end hvis virksomheden lå i byzone. 

Retningslinjen skal sikre et tilfredsstillende støjniveau i 

overensstemmelse med de til enhver tid foreliggende vejledninger 

fra Miljøstyrelsen. Det forudsættes derfor, at de 

vejledende støjgrænseværdier danner grundlag for udpegninger 

af arealer og for behandling af enkeltsager. 

I Skanderborg Kommune bør det tilstræbes at undgå at 

blande bolig og erhverv, når der i fremtiden bliver udpeget 

arealer til erhverv. Erhverv skal her forstås som virksomheder 

og anlæg, der ligger i miljøklasse 3-4 og op. 


Opstår der problemer som følge af etablering af støjende 

virksomhed eller lignende, forudsættes disse generelt 

løst efter Miljøbeskyttelseslovens regler og ved en eventuel 

godkendelse for virksomheden. 

En undtagelse herfra er problemer med støj fra veje, jernbaner 

og lignende, som ikke kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. 

Problemer vedrørende trafikstøj skal derfor 

så vidt muligt søges løst gennem planlægningen. Ved 

lokalisering af nye veje, jernbaner og lignende bør det derfor 

tilstræbes ved hjælp af afstand eller støjafskærmning, 

at de vejledende grænseværdier for støjbelastningen af 

omkringliggende områder kan blive overholdt. 

Skanderborg Kommune vil i den kommende planperiode 

arbejde på at kortlægge de områder i kommunen, der 

anvendes til støjfølsomme formål, stilleområder og områder, 

hvor det er muligt at støje mere – dvs. foretage en støjkortlægning. 

Formålet med støjkortlægningen er at skabe 

et overblik over det forventelige støjbillede i kommunen. 

Støjkortlægningen vil kunne indgå i kommunens overvejelser 

om en hensigtsmæssig disponering af arealer, så konflikter 

mellem forskellige områdetyper kan forebygges. 


220 

8.2 vIrksomHeder og 

anlÆg med nedsIvnIngsrIsIko 


Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så 

grundvandet beskyttes mod forurening. 

Stk. 2 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko, dvs. 

potentielt grundvandstruende og særligt grundvandstruende 

virksomheder og anlæg (liste 2 og 3 i figur 8.1), må ikke etableres 

i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) 

eller i indvindingsoplande hørende til almene vandværker. 

Dog kan potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg 

på liste 2 i figur 8.1 tillades etableret i sådanne områder, hvis 

det er i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes overordnede 

planlægning for byvækst i OSD-områder og en supplerende 

redegørelse samt en konkret vurdering viser, at den 

pågældende virksomhed eller det pågældende anlæg indrettes 

og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af 

grundvandet. 

Stk. 3 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko, dvs. 

potentielt grundvandstruende og særligt grundvandstruende 

virksomheder og anlæg (liste 2 og 3 i figur 8.1) må ikke etableres 

i sårbare områder med særlige drikkevandsinteresser eller 

i indvindingsoplande hørende til almene vandværker. Dog kan 

mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg på liste 1 

i figur 8.1 tillades etableret i sådanne områder, hvis det er i 

overensstemmelse med Skanderborg Kommunes overordnede 

planlægning for byvækst i OSD-områder og en supplerende 

redegørelse samt en konkret vurdering viser, at den pågældende 

virksomhed eller det pågældende anlæg indrettes og drives 

på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet. 

Med sårbare områder med særlige drikkevandsinteresser 

menes OSD områder og indvindingsoplande, der også er udpeget 

som NFI områder 

generel redegØrelse 

Retningslinjen har til formål at beskytte grundvandsforekomster, 

der er væsentlige for den fremtidige drikkevandsforsyning, 

mod unødvendig forureningsrisiko. Den bedste 

beskyttelse opnås ved at friholde de områder, hvor grundvandet 

dannes, for virksomheder og anlæg, der medfører 

risiko for grundvandsforurening. De områder, hvor grundvandet 

dannes, er dog så store, at en sådan beskyttelse 

kun til en vis grad er mulig. I stedet må der træffes foranstaltninger, 

der mindsker forureningsrisikoen. De områder 

det er væsentligst at beskytte, er områder med særlige 

drikkevandsinteresser (OSD-områder) og sårbare områder

med særlige drikkevandsinteresser, hvilket betegnes som 

NFI-områder, nitratfølsomme indvindingsområder. Endvidere 

er det vigtigt at beskytte indvindingsoplande hørende 

til eksisterende almene vandværker af hensyn til at beskytte 

grundvandsforekomster, der er væsentlige for den lokale 

drikkevandsforsyning. Inden for indvindingsoplandet er der 

stor risiko for, at vandboringen vil kunne blive forurenet af 

potentielt grundsvandstruende aktiviteter. 

Med retningslinjens stk. 2 og stk. 3 er det hensigten at sikre, 

at der foretages en konkret vurdering af risikoen for, om 

den enkelte virksomhed eller det enkelte anlæg kan forurene 

grundvandet, inden der gives tilladelse til etablering i et 

område med særlige drikkevandsinteresser eller indenfor 

et indvindingsopland. Hvis det i forbindelse ansøgning om 

etablering af virksomhed ikke kan udelukkes, at der er risiko 

for grundvandsforurening, vil virksomheden eller anlægget 

kun kunne godkendes med den ønskede placering på særlige 

vilkår, såfremt det konkret vurderes, at sådanne vilkår 

udelukker risikoen for grundvandsforurening. I NFI-områder 

vil der ikke kunne etableres særligt grundvandstruende og 

potentielt grundvandstruende virksomheder, jf. liste 2 og 3 

i figur 8.1. Dog er der muligheder for at planlægge for udvidelse 

af allerede eksisterende potentielt grundvandstruende 

virksomheder og anlæg i NFI-områder og for allerede 

kommuneplanlagte uudnyttede områder udlagt til potentielt 

grundvandstruende virksomheder og anlæg, såfremt 

argumentationen i redegørelserne samt tiltagene til grundvandsbeskyttelse 

er vægtige. I NFI-områder vil der kunne 

etableres virksomheder/institutioner og anlæg, som betegnes 

som mindre grundvandstruende aktiviteter, jf. liste 1 i 

figur 8.1. Der er mulighed for i særlige tilfælde bl.a. at godkende 

udvidelse af allerede eksisterende, særligt grundvandstruende 

virksomheder og anlæg i OSD-områder og 

indvindingsoplande, samt mulighed for at udnytte allerede 

kommuneplanlagte uudnyttede områder udlagt til særligt 

grundvandstruende virksomheder og anlæg. 

Med de rigtige forureningsbegrænsende foranstaltninger 

kan en række virksomheder og anlæg med potentiel 

nedsivningsrisiko derfor etableres i områder med særlige 

drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande. Der vil 

dog være virksomheder, hvor det er teknisk vanskeligt og 

omkostningskrævende, at indrette og drive virksomheden, 

så risikoen for grundvandsforurening kan udelukkes. Disse 

virksomheder vil henvises til erhvervsområder, der ligger 

i områder med drikkevandsinteresser og områder med 

begrænsede drikkevandsinteresser samt uden for indvindingsoplande. 

Ved virksomheder med nedsivningsrisiko forstås primært 

virksomheder og anlæg, hvorpå der oplagres, håndteres 

eller anvendes store mængder af forurenende stoffer som 

f.eks.: 

• klorerede opløsningsmidler 

• øvrige opløsningsmider specielt BTEX, 

• olieprodukter, 

• pesticider, 

• gødningsstoffer, 

• vejsalt, 

• detergenter. 

I figur 8.1 er der en liste over de virksomhedstyper og 

anlæg, der erfaringsmæssigt håndterer forurenende stoffer 

og derfor som udgangspunkt betragtes som virksomheder 

med nedsivningsrisiko. Listen er opdelt i 3 typer af grundvandstruende 

virksomheder med stigende nedsivningsrisiko. 

Det skal understreges, at det ikke er muligt at generalisere 

og på forhånd afgøre nedsivningsrisikoen for den 

enkelte virksomheds-/anlægstype. Virksomheder på listen 

kan efter en konkret vurdering af anlæggets udformning 

vise sig ikke reelt at udgøre nogen nedsivningsrisiko. Ligeledes 

kan virksomheder og anlæg, som ikke er nævnt i listen, 

vise sig reelt at udgøre en risiko. 


lIste 1 

»Tilladelsesliste« 

Boliger og mindre grundvandstruende 

virksomheder og anlæg 

Boliger, mindre grundvandstruende virksomheder 

og anlæg er kendetegnet ved at 

have ingen eller kun ubetydelige oplag af 

eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. 

Figur 8.1: Lister over virksomheder og anlæg, der som udgangspunkt vurderes at udgøre en nedsivningsrisiko. Kilde: »Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. 

byudvikling og områder med særlige Drikkevnadsinteresser (OSD)«. 


lIste 2 

»Opmærksomhedsliste« 

Potentielt grundvandstruende 

virksomheder og anlæg. 

Potentielt grundvandstruende virksomheder 

og anlæg er kendetegnet ved at have oplag 

af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. 

222 

lIste 3 

»Tilladelsesliste« 

Boliger og mindre grundvandstruende 

virksomheder og anlæg 

Særligt grundvandstruende virksomheder og 

anlæg er kendetegnet ved, at de har større 

oplag af mobile forureningskomponenter, 

dvs. forureningskomponenter der på 

grund af manglende binding, nedbrydning 

eller omdannelse udvaskes til grundvandsressourcerne. 

Boliger Schredderanlæg Tjæredestillationsanlæg 

Hotel/restaurant/konference Anlæg for nyttiggørelse eller bortskaffelse 

af farligt affald 

Stålvalseværker, jern- og 

metalstøberier 

Kontorer Autoophugningspladser Jordrenseanlæg 

Service 

F.eks. Feriehusudlejning, pengeinstitutter, 

butikker m.v. 

Kulturelle formål 

F.eks. Medborgerhus, museum mm. 

Fritidsformål 

F.eks. Naturcentre, klub, vandrehjem, mm. 

Undervisning og institutioner 

F.eks. Gymnasium, børneinstitutioner mm. 

Rekreative anlæg 

F.eks. Grønne områder, naturcenter, mm. 


F.eks. Antenneanlæg, vindmøller, pumpestationer 

m.v. 

Større produktion af glas og mineraluld 

F.eks. Glasværker, glasuld- og mineraluldsfabrikker. 

Større oplag af organiske eller uorganiske 

produkter, kemikalier o. lign., 

herunder plantebeskyttelsesmidler. 

F.eks. Virksomheder der fremstiller eller 

håndtere de nævnte kemikalier og produkter 

farve-, lak- og limfabrikker. 

Overfladebehandling af metaller og 

plast med kemikalier. Overfladebehandling 

med organiske opløsningsmidler. 

Større nedgravede tanke og rørledninger 

med olie og kemikalier 

Gælder ikke villaolietanke under 6000 liter 

Mindre oplag af olie og benzin 

Lufthavne, flyvestationer og 

flyvepladser 

Alle arealer der kan være udsat for potentiel 

forurening 

Store husdyrbrug Autolakerier, benzinstationer o. lign. 

Træimprægneringsvirksomheder 

Garverier 

Renserier 

Asfaltfabrikker 

Virksomheder, der fremstiller skumplast 

og andre polymere materialer 

Kalkværker 

Svømmehaller, svømmebade, badelande 

og skøjtehaller 

Biogasanlæg 

Deponeringsanlæg 

F.eks. Flyveaske-, slagge- og forurenet jorddeponi, 

fyldpladser og specialdepoter. 

Store transportvirksomheder 

F.eks. Godsbanestationer, transportcentre, 

vareterminaler og lignende. 

Store oplag af mineralolieprodukter 

F.eks. Kraftværker og kraftvarmeværker, 

olieraffinaderier, andre store olieoplag.

8.3 bIogasanlÆg 


Stk. 1 

Ved placering af fælles biogasanlæg skal tages hensyn til: 

• Lugt- og støjgener for naboer. 

• Naturbeskyttelsesinteresser, kulturmiljøer, landskabelige og 

øvrige miljømæssige forhold. 

• Gode vej- og tilkørselsforhold med henblik på minimering af 

gener for miljø og naboer. 

• Hensigtsmæssig placering i forhold til biomasse grundlaget – 

herunder især gyllen. 

• Hensigtsmæssig placering i forhold til afsætning af biogassen. 

redegØrelse 

Der er et gård-biogasanlæg og ingen fælles biogasanlæg i 

Skanderborg Kommune. 

Ved fælles biogasanlæg forstås anlæg til produktion af biogas 

fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning 

fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en 

selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. 

Anlægget vil som udgangspunkt kunne behandle 200 t 

husdyrgylle eller derover pr. døgn. 

Ifølge »Grøn Vækst« skal kommuneplanen indeholde retningslinjer 

for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder 

arealer til fælles biogasanlæg. I »Grøn Vækst« er tillige 

en målsætning om, at 50 % af husdyrgødningen i Danmark 

anvendes til energiproduktion. Region Midtjylland har 

en målsætning om, at 75 % af alt husdyrgødning i 2020 

behandles i biogasanlæg. Det svarer til udnyttelse af gødning 

fra bedrifter med mere end 85 dyreenheder. 

Aarhus Universitet har i forbindelse med udarbejdelse af 

Energiregnskab for Skanderborg Kommune 2009 lavet en 

vurdering af det lokale potentiale for energi fra husdyrgødning. 

Potentialet er på knap 200 TJ, hvoraf kun ca. 3 % 

udnyttes i dag. Til sammenligning er forbruget af naturgas 

i kommunen på knap 300 TJ. 

I Klimapolitik Skanderborg Kommune 2011-2013 er den 

overordnede målsætning, at Skanderborg Kommune er 

CO 2 -neutral i 2020 i forhold til opvarmning og elforbrug. 

Biogas er CO 2 -neutral og vil kunne fortrænge brugen af 

andre CO 2 -udledende energikilder som kul, olie og naturgas. 

I forbindelse med placeringen af et muligt kommende biogasanlæg 

vil der især blive lagt vægt på, at anlægget bliver 

placeret tæt på en eller flere store landbrugsbedrifter, så 

gyllen kun skal transporteres over en kort afstand til anlægget, 

eventuelt via pumpeledning. Et middelstort anlæg vil 

typisk modtage 15-30 læs gylle om dagen. Ligeledes vil 

der blive lagt vægt på, at lugtgener fra anlægget bliver minimeret 

ved brug af BAT (Bedst tilgængelige teknik). 

De nærmeste eksisterende fælles biogasanlæg er Bånlev 

Biogas A/S nord for Aarhus og Thorsø Miljø og Biogasanlæg 

nord for Hammel. Disse anlæg ligger mere end 10-15 

km væk fra Skanderborg Kommune. Det er normalt den 

maksimale afstand for økonomisk rentabel transport af gylle. 

Horsens Kommune planlægger for et biogasanlæg nær 

Danish Crown. Anlægget vil bl.a. modtage slagteriaffald. 

Det er muligt, at gylle fra den sydligste del af Skanderborg 

Kommune vil kunne leveres til dette anlæg. 

Den producerede gas skal kunne afsættes. Det mest oplagte 

er opgradering (rensning) af biogassen, så den kan sendes 

i naturgasnettet nord for Galten-Skovby, hvor naturgasnettet 

har den nærmeste af sine hovedledninger. Alternativt 

kan biogassen bruges i en større virksomhed, som 

har/får eget gasfyr eller i et gasfyret kraftvarmeværk. Men 

det nærmeste gasfyrede kraftvarmeværk er i Gl. Rye, hvor 

afstanden til et muligt biogasanlæg vil være lang. 

Der findes ingen afstandskrav til boliger og bebyggelser 

for biogasanlæg. Miljøstyrelsen anbefaler at holde en 

minimumsafstand på 500 meter til nærmeste bebyggelse 

(landsby eller større samling af boliger). Det sker for 

at reducere gener fra den forøgede lastbilkørsel og for at 

mindske risikoen for lugtgener for så mange som muligt. 

Et fælles biogasanlæg er et stort teknisk anlæg, som skal 

indpasses i det eksisterende landskab. I forbindelse med 

den konkrete ansøgning skal der laves et kommuneplantillæg, 

lokalplan og VVM-redegørelse. 

Gårdbiogasanlæg er et mindre biogasanlæg placeret på et 

husdyrbrug, hvor der, foruden egen gylle, også kan modtages 

gylle fra andre gårde. Et gårdbiogasanlæg forudsætter 

ofte kommuneplantillæg og lokalplan, men det kan også 

gennemføres med en landzonetilladelse, hvis projektet 

ikke medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. 


8.4 vIrksomHeder med 

sÆrlIge belIggenHedskrav 


Stk. 1 

Etablering af anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, 

forudsætter, at der på baggrund af en vurdering af virkningerne 

på miljøet (VVM) bliver udarbejdet tillæg til Kommuneplanen. 

generel redegØrelse 

Retningslinjen gælder for anlæg og projekter, der er opført i 

bilag 1 og 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige 

og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør 

af lov om planlægning pt. Bek. nr 1510 af 15/12-2010. 

Miljøkonflikter mellem en virksomhed med bestemte miljømæssige 

beliggenhedskrav og omgivelserne undgås ved 

at tage stilling til, hvor disse virksomheder kan placeres og 

ved at planlægge anvendelsen af omgivelserne derefter. 

Udpegningen af et område medfører således, at der er bindinger 

til anvendelsen af de omkringliggende arealer. Herudover 

kan der opstå behov for at placere andre virksomhedstyper, 

som ikke kan indplaceres i de allerede udpegede 

erhvervsområder. 

For at kunne vurdere, hvordan virksomheden påvirker miljøet, 

skal der udarbejdes en VVM redegørelse. Redegørelsen 

skal ligge til grund for det tillæg til kommuneplanen, 

der i givet fald skal udarbejdes. 

Der skal endvidere udarbejdes miljøvurdering for planer og 

programmer, hvis gennemførelse har væsentlige indvirkninger 

på miljøet. Efterfølgende skal der udarbejdes et tillæg 

til kommuneplanen. 

Hvis der for et projekt både skal udarbejdes VVM redegørelse 

og miljøvurdering af planer og programmer kan disse 

med fordel udarbejdes som en samlet vurdering, som 

indeholder de lovbestemte miljøparametre for begge typer 

af miljøvurderinger. 


224 

Etablering af anlæg, der må antages at påvirke miljøet 

væsentligt, forudsætter, at der på baggrund af en vurdering 

af virkningerne på miljøet (VVM) optages retningslinjer 

i Kommuneplanen for anlæggets beliggenhed og udformning. 

I Skanderborg Kommune drejer det sig om to landbrugsejendomme, 

som fortsat har miljøgodkendelse, hvor 

VVM-redegørelsen ligger til grund herfor. 

Fra 2001 er VVM-reglerne for landbrug overført til en selvstændig 

husdyrlov, hvor der foretages VVM vurdering og 

miljøgodkendelse i en samlet sagsgang. Det har bl.a. betydet, 

at der skal ikke længere udarbejdes tillæg til kommuneplanen 

ved etablering og ændringer af landbrug. De to 

landbrugsejendomme, der fortsat har en miljøgodkendelse 

baseret på VVM-redegørelse og Kommuneplantillæg er 

følgende: 

nIssumgård 

På ejendommen Nissumgård, Nissumgårdsvej 10, 8660 

Skanderborg, matr.nr. 1a m.fl. Nissumgård, Hylke, Skanderborg 

Kommune, kan svineproduktionen udvides op til 500 

dyreenheder (DE). I forbindelse med udvidelsen kan der 

opføres en ny stald på 1.800 m² i tilknytning til den eksisterende 

stald. Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen 

kan gennemføres inden for ovenstående retningslinje, er 

baseret på følgende vilkår for produktionen: 

• Depositionen af kvælstof på enge og moser langs Ringkloster 

Å vest for Nissumgård må ikke øges i forhold til 

den nuværende produktion. 

• Fosforoverskuddet på ejendommens udspredningsarealer 

skal være 0. 

• Kvælstofoverskuddet må, samlet set, ikke overstige det 

nuværende overskud på 10.000 kg N/år, inkl. den 

ikke-udnyttelige del af kvælstof afsat via gylleaftaler. 

• 15 m bræmmer omkring vandhul umiddelbart nord for 

den nye stald.

deposItIon aF ammonIak/kvÆlstoF 

Deposition af ammoniak/kvælstof betyder afsætning af ammoniak fra luften. 

Blandt andet fra husdyrproduktionen afdamper ammoniak fra stalde og opbevaring 

af gødning, hvoraf hovedparten derefter vil afsættes i nærområdet. 

Ry 

Kort 8.01 Nissumgård – Ringkloster 

redegØrelse 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Retningslinjen er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 

2005 for daværende Aarhus Amt. Projektet og dets virkning 

er beskrevet i VVM-redegørelsen. Forudsætningen 

om, at depositionen af kvælstof ikke må øges, skal sikre, at 

enge og moser i det sammenhængende naturområde vest 

for Nissumgård ikke belastes yderligere af kvælstofdeposition, 

som følge af udvidelsen. 

Det er i VVM-redegørelsen sandsynliggjort, at dette kan 

overholdes ved at sænke indholdet af råprotein i foderet 

og ved at installere biologisk luftrensning i den nye slagtesvinestald. 

Forudsætningerne om begrænsning af overskud fra kvælstof 

og fosfor er opstillet for at sikre, at belastningen af 

Skanderborg Sø og de internationale naturbeskyttelsesområder 

ved Randers Fjord og Hevring Bugt ikke øges som følge 

af projektet. 

Forudsætningen om 15 m bræmmer omkring vandhullet 

i marken nord for staldanlægget, skal sikre vandhullet som 

levested for stor vandsalamander, som er beskyttet jf. EFhabitatets 

Bilag IV. 

Overholdelse af forudsætningerne vil kunne dokumenteres 

via en årlig opgørelse af næringsstofregnskabet, svarende 

til det, der er opstillet i kapitel 1 i VVM-redegørelsen, 

dokumentation for reduceret indhold af N og P i foderet, 

og eventuelt rapporter fra en logger på luftrensningsanlægget 

om driften, som indsendes til kontrolmyndigheden, 

Skanderborg Kommune. Forudsætningerne skal overholdes 

f.eks. som et løbende gennemsnit over 3 år. Det forventes, 

at forudsætningerne fastlægges via vilkår i den miljøgodkendelse, 

som Skanderborg Kommune udarbejder til 

godkendelse af produktionen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. 

Arealkravet kan ikke opfyldes efter den nuværende 

lovgivning, men det forventes, at inden regionplantillægget 

endeligt vedtages, så er kravene til ejet jord ændret, 

således at arealkravet vil være opfyldt på det tidspunkt, 

hvor udvidelsen sker. 

Væsentlige udvidelser eller ændringer af husdyrholdet, skal 

vurderes af Skanderborg Kommune efter reglerne i den 

gældende husdyrlov. 


Fregerslev Østergaard 

Fregerslev Østergård, Fregerslevvej 45, 8362 Hørning. Udvidelse 

af svineproduktion på Fregerslev Østergård. Projektet 

og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. 

Det er i den forbindelse særdeles vigtigt, at følgende 

vilkår for at udvide svineproduktionen overholdes: 

• Der må ikke udbringes nogen form for gødning inkl. husdyrgødning 

på den del af ejendommens arealer, der ligger 

på eller neden for skrænten mod Stilling-Solbjerg Sø. 

Denne bræmme er generelt minimum 50 m bred, et 

enkelt sted dog kun 25 m. Dette krav fastsættes for at 

forhindre øget tilførsel af næringsstoffer til søen. 

• Der må ikke udbringes slam fra rensningsanlæg på 

bedriftens jorder for at minimere udvaskningen af fosfor 

til Stilling-Solbjerg Sø. 

• Der må ikke udbringes husdyrgødning fra bedriften på 

det forpagtede areal på 22,3 ha i Jeksendalen (matr. nr. 

8n og 8o Jeksen by, Adslev) af hensyn til beskyttelse af 

grundvandet. 

• Der skal etableres og vedligeholdes en slørende beplantning 

af naturligt hjemmehørende arter af træer og buske 

nord og øst for den nye gyllebeholder og den nye stald. 

Beplantningen skal være etableret senest 1 år efter byggeriets 

afslutning. 


226 

Ry 

Kort 8.02 Fregerslev Østergård – Hørning 

redegØrelse 

Galten-Skovby 

Skanderborg 

Hørning 

Disse vilkår skal fastlægges i den miljøgodkendelse, som 

Skanderborg Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen 

i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Hvis der 

foretages ændringer eller udvidelser af husdyrbruget eller 

udbringningsarealerne, skal dette forelægges Skanderborg 

Kommune, som vil vurderer ændringen/udvidelsen efter 

den gældende husdyrlov.


Forslag til Kommuneplan 2013 

Rammeområde nr.: 10.B.01 

10.BE.01 

Låsbyvej 

10.R.01 

10.R.01 

10.B.03 

10.B.02 

P B Lunds Vej 

Jernbanevej 

Bryggervej 

Bakkestien 

10.O.01 

10.BE.02 

Egholmsvej 

Banegårdsvej 

Åhaven 

 

Signatur 

 

 

Nørre Alle 

Jernbanevej 

10.B.01 

Østergade 

10.O.02 

10.C.01 

10.B.04 

 

10.C.02 

10.C.03 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nørregade Sølystvej



10.BE.01 

10.E.01 

10.R.01 

Fuglsangsvej 


Låsbyvej 

Augustas Vænge 

Låsbyvej 

Vængestien 

10.B.03 


Kongefolden 

10.B.02 


10.BE.02 

Distrikt: Skanderborg 

Signatur 

Aktuelt rammeområde 

Boligområde 

Bakkestien 

Jernbanevej 

Dronning Sophies Allé 

10.O.01 

10.B.01 



10.E.02 

10.B.04 

12.E.01 

10.B.05 

12.B.01 

Oddervej 

Skanderborg Sø M 

0 165 330 



Plan nr.: 10.B.02 

Plannavn: Skanderborg Bakker 

Generalle anvendelse: Boligområde 

Specifikke anvendelse: Blandet byområde 

Konkrete anvendelse: Blanding af boligtyper 

Notat om generelle anvendelse: 

Åben-lav-, tæt-lav- og etageboligformål samt dagligvarebutik. 

Notat om områdeanvendelse: 

Inden for området kan det etableres institutioner til betjening 

af området. 

Notat om opholdsarealer: 

Friarealer og stier skal fastholdes og styrkes. Området 

udformes i overensstemmelse med "Helhedsplan for 

Skanderborg Bakker". I bebyggelsen anlægges grønninger, 

der omfatter kløften og et område mellem de to boligområder 

Notat om bebyggelsens omfang og placering: 

Bebyggelsesprocent åben-lav 30 og anden bebyggelse 45. 

Det øvrige boligområde må bebygges op til maksimalt 66.240 

m2. Maks 6 etager for bebyggelse, maks 2 etager for 

institutionsbyggeri og maks 1 etage for dagligvarebutik. 

Bebyggelse %: ej angivet for Den enkelte ejendom 

Maks. etager: - 

Maks. bygningshøjde: - 

Minimum miljøklasse: 2 

Maksimum miljøklasse: 3 

Notat om miljøforhold: 

Lokalplaner skal indeholde bestemmelser, der har til formål at 

hindre vandafstrømningen fra området. Interesseområde for 

kollektiv forsyning. 

Notat om infrastruktur: 

Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Tæt-lav - 1½ p-plads pr. 

bolig. Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. bolig. 

Dagligvareforretninger, supermarkeder eller lignende - 1 pplads 

pr. 25m2. Institutioner- parkeringskravet fastsættes 

individuelt. Kristiansbakken skal trafikbetjenes via Frederik 

den II´s Allé. Der skal reserveres vejadgang til 

boligbebyggelserne på Kristiansbakken, som skal vejbetjenes 

via Frederik D II´s Allé. Der skal udlægges sti til banearealet 

mod syd, hvorfra der er etableret tunneladgang til Krøyer 

Kielbergsvej. Der skal reserveres udlæg til vej og sti i 

forbindelse med vejtilslutning til Ladegårdsbakken. Der skal 

reserveres mulighed for etablering af sti til en ny stibro til 

Nørregade. Link til P-normen: 

http://www.skanderborg.dk/nsmk 

Notat om område: 

Rammeområdet er berørt af detailhandel, se 

kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.5. Rammeområdet er 

berørt af rækkefølgeplan, se kommuneplanens del III. 

Området skal udføres i overensstemmelse med "Helhedsplan 

for Skanderborg Bakker". 

Notat om støj og anden planlægning: 

Inden for området skal det sikres, at vejledende 

grænseværdier for vej- og jernbanestøj samt vibrationer fra 

jernbanen kan overholdes. Se flere oplysninger her: 

www.skanderborg.dk/nsmk Ved udarbejdelse af lokalplaner 

skal det sikres, at der ikke er bestemmelser, der strider mod 

kommuneplanens retningslinier og arealudpegninger. 

Planlægningen skal også ske under hensyn til de 

begrænsninger, der følger af bl.a. naturbeskyttelseslovens 

bestemmelser om beskyttet natur, bygge- og 

beskyttelseslinier, fredninger, lov om jordforurening m.v. samt 

de begrænsninger, der følger af den regionale udviklingsplan, 

statens vand- og naturplaner m.v. 

Fremtidig zone: byzone 

Nuværende zone: byzone og landzone 

Planstatus: Forslag 

Dato: 26-11-2012



10.B.06 

10.R.01 

10.B.10 

10.BE.03 

10.B.08 

Vestergade 

10.R.03 

10.O.05 

 

10.B.09 

Birkevej 

10.O.01 10.BE.02 

Mågevej 

P B Lunds Vej 

Kirkevej 

10.B.03 

 

Signatur 

 

 

10.O.04 

Banegårdsvej 

Egholmsvej 

10.B.01 

Villavej 

10.O.02 

Skanderupgade 

Møllegade 

 

 

10.C.01 

10.B.04 

10.C.02 

10.C.03 10.C.10 

10.C.13 

10.C.04 

10.C.05 

10.B.09 

 

10.C.06 10.C.07 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nørregade



10.B.02 

Nørregade 

10.B.01 

10.O.01 

Sølystvej 


10.B.05 

Niels Ebbesens Vej 


Signatur 


Boligområde 

10.B.04 


Oddervej 

12.B.01 

Sarabjerg 

Solgårdsvej 

12.R.03 

0 75 

M 

150 

Område til offentlige formål Rekreativt område 

Plan nr.: 10.B.04 

Plannavn: Sølyst-kvarteret 



Konkrete anvendelse: - 


- 



af området. 


Friarealer og stier skal fastholdes og styrkes. 


Bebyggelsesprocent åben-lav 30, anden bebyggelse 45 


Maks. etager: 1,5 


Minimum miljøklasse: - 

Maksimum miljøklasse: - 


- 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig, daginstitutioner - 

parkeringskravet fastsættes individuelt efter kommunens 

vurdering. Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 


Værdifulde bygninger med middel bevaringsværdi skal søges 

bevaret. Helheden i bymiljøet med bevaringsværdige 

bebyggelsessammenhænge skal understøttes med særlig 

opmærksomhed på steder hvor ny bebyggelse er højere end 

den eksisterende. 





Dato: 26-11-2012 











Nuværende zone: byzone 

Planstatus: Forslag



10.B.02 

10.O.01 


10.B.04 


Signatur 


Boligområde 

Edelsborgvej 

Oddervej 

10.B.05 

12.B.01 

12.E.01 

12.E.02 

Solgårdsvej 

0 65 

M 


Erhvervsområde Område til offentlige formål 

Plan nr.: 10.B.05 

Plannavn: Ladegårdsbakken 



Konkrete anvendelse: Åben lav bolig 


åben-lav- og tæt-lav boligformål. 



af området. 




Bebyggelsesprocent åben-lav 30, tæt-lav 40 og anden 

bebyggelse 45 







- 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig, tæt-lav 1,5 p-plads pr. bolig, 

daginstitutioner - Parkeringskravet fastsættes individuelt efter 

kommunens vurdering. Link til P-normen: 




bevaret. 






Dato: 26-11-2012 














11.E.01 

11.O.02 

Dalen 

Bakkefaldet 

11.B.01 

Legårdsvej 

11.B.02 

11.R.03 

11.R.04 

Eskebækparken 

10.B.07 

11.B.06 

Korsvejen 

10.B.06 

Vroldvej 

10.R.03 

Døjsøvej 

 

Signatur 

 

 

Vroldvej 

10.O.03 


Ottestoften 

Mosevangen 

10.BE.03 

10.B.08 

 

 

Vestergade 

 

10.R.01 

10.B.10 

10.B.03 

10.B.09 

10.O.05 

10.O.01 

10.O.10 

10.O.07 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mågevej



Legårdsvej 

11.B.01 

11.B.02 

Vroldvej 

10.B.06 

Vroldvej 

Skovparken 


Signatur 


Boligområde 

Vroldvej 

10.B.07 


10.R.03 

Sortesøstien 

Egholm Bæk 

Plan nr.: 10.B.07 

Plannavn: Skovparken 


Specifikke anvendelse: Boligområde - Åben lav 

Konkrete anvendelse: Åben lav fremherskende 


- 



af området. 











- 







bevaret. 








Døjsøvej 

0 65 

M 


Dato: 26-11-2012 












10.B.06 

Vroldvej 

Vroldvej 

10.BE.03 

Plantagevej 


Signatur 


Boligområde 

Birkevej 

10.B.08 

10.R.03 

Sortesøstien 

10.B.09 

Plan nr.: 10.B.08 

Plannavn: Birkevej og Plantagevej 


Specifikke anvendelse: Boligområde 



Åben-lav- og tæt-lav boligformål samt anden social 

institution. 



af området. 





bebyggelse 45. Bygningshøjde åben-lav og tæt-lav 1,5 

etager, institutioner 2. 







- 



daginstitutioner og andre institutioner - Parkeringskravet 

fastsættes individuelt efter kommunens vurdering. Link til Pnormen: 



- 





Vestergade 

0 45 

M 

90 

Blandet bolig og erhverv Rekreativt område 

Dato: 26-11-2012 















10.B.08 

10.BE.03 

Sortesøstien 

10.R.03 

 

Sortesøstien 

Birkevej 

10.B.10 

10.O.05 

Vibevej 

10.B.09 

10.O.07 

 

Signatur 

 

 

Mågevej 

10.O.10 

Sølundsvej 

10.B.03 

10.O.04 

Vestergade 

10.BE.02 

Villavej 

Møllegade 

10.C.03 

10.C.05 

10.C.06 

10.O.06 

10.BE.06 

10.O.12 

10.B.14 

 

10.B.11 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

P B Lunds Vej 

 

 

Møllebakken 

Skanderupgade 

Kastanievej 

Mindet



10.B.06 

Vroldvej 

10.BE.03 

Stjerneparken 


10.B.09 


Signatur 


Boligområde 

10.B.10 

10.R.01 

Møllegade 

10.B.03 

Plan nr.: 10.B.10 

Plannavn: Stjerneparken og Kirkevej 


Specifikke anvendelse: Blandet boligområde 



Åben-lav-, tæt-lav- og etageboligformål. 



af området. 




Bebyggelsesprocent åben-lav 30, tæt-lav 40 og etageboliger 

60, anden bebyggelse 45. Hvis der etableres 

kælderparkering er bebyggelsesprocenten for 

etagebebyggelse maks. 80. Etageantal langs Møllegade 4 

etager, langs Kirkevej 3 etager, i resten af kvarteret 2½ 

etage. 







- 



bolig. Etageboliger på mindre end 80 m2 -1 p-plads pr. bolig. 

Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. bolig. 

Daginstitutioner- Parkeringskravet fastsættes individuelt Link 

til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 



kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.5. Værdifulde bygninger 

Kirkevej 

Grumstrups Alle 

0 45 

M 

90 


Dato: 26-11-2012 

med middel bevaringsværdi skal søges bevaret. 

Eksisterende friareal skal bibeholdes 



















10.O.07 

10.B.14 

Lillesø 

10.B.09 

Vesterparken 

10.O.0610.BE.06 

10.O.12 10.C.11 10.B.12 

10.BE.07 

10.C.07 

10.C.12 

10.BE.05 10.BE.04 

10.BE.08 

Lillesøstien 


Signatur 


Boligområde 

Søtoften 

10.C.14 

Adelgade 

10.B.11 10.C.09 

10.BE.04 

Plan nr.: 10.B.11 

Plannavn: Søtoften og Lillesø-kvarteret 





Åben-lav-, tæt-lav- og etageboligformål, offentligt 

parkeringsareal. 


Inden for området kan der etableres institutioner til betjening 

af området. 




Bebyggelsesprocent åben-lav 30, tæt-lav 40, etageboliger 60 

og anden bebyggelse 45. Maks. etageantal langs Vestergade 

2½ etage, resten af området 4 etager trappende ned mod 

Lillesø til 2 etager. 







- 





Daginstitutioner- Parkeringskravet fastsættes individuelt efter 

kommunens vurdering Link til P-normen: 

http://www.skanderborg.dk/nsmk De eksisterende 182 

offentligt tilgængelige parkeringspladser skal opretholdes ved 

eventuel bebyggelse i området. 


Lillesøvej 

Lillesøstien 



M 

0 75 150 


Dato: 26-11-2012 


bevaret. Langs Lillesø skal der udlægges arealer til offentligt 

ophold og færdsel. Helheden i bymiljøet med 

bevaringsværdige bebyggelsessammenhænge skal 

understøttes med særlig opmærksomhed på steder hvor ny 

bebyggelse er højere end den eksisterende. 



















10.C.08 

10.C.11 

10.B.11 

Adelgade 

10.C.12 

Vestergade 

10.C.07 

10.C.09 

10.R.02 

Alleen 


Signatur 

Asylgade 


Boligområde 

Søgade 

10.B.12 

10.BE.04 

Bakken 




0 80 

M 

160 


Plan nr.: 10.B.12 

Plannavn: Alleen 





- 


Indenfor området kan der etableres institutioner til betjening 

af området. 











- 




vurdering. Langs Skanderborg Sø skal der udlægges arealer 

til offentligt ophold og færdsel Link til P-normen: 




bevaret. 






Dato: 26-11-2012 













Rammeområde nr.: 10.B.13 

Lillesø 

Dyrehaven 

10.R.05 

Slotsholmen 


Signatur 


Boligområde 

10.O.08 

10.B.13 




10.BE.04 

0 55 

M 

110 


Plan nr.: 10.B.13 

Plannavn: Slotsholmen 





- 


- 


- 


- 

Bebyggelse %: 30 for Den enkelte ejendom 






- 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Link til P-normen: 




bevaret. Ny bebyggelse skal tilpasses helheden ved 

Skanderborg Slotskirke og Skanderborg Sø 









Dato: 26-11-2012 











10.O.10 10.B.09 

10.O.06 

Sølundsvej 

10.R.03 

10.O.07 

Sølundstien 


Signatur 


Boligområde 

10.B.14 

Lillesø 



Vestergade 

10.O.12 

10.B.11 

10.BE.08 

Lillesøstien 

0 65 

M 



Plan nr.: 10.B.14 

Plannavn: Gartnerigrunden 





Tæt-lav-, åben-lav- og etageboligformål. 


Inden for området kan der etableres institutioner til betjening 

af området. 


Der skal sikres arealer til etablering af friarealer, interne stier 

og sti-forbindelser til byens andre funktioner. Langs Lillesø 

skal der udlægges arealer til offentligt ophold og færdsel. 


Etageboligbyggeri maks. 6 etager - maks. 21 m, Tæt-lav 

maks. 2 etager - maks. 10,5 m, Åben-lav maks. 2 etager - 

maks. 8,5 m. Mod Vestergade skal byggeriets gavle optage 

rytmen fra den eksisterende bebyggelse i Vestergade. 







Nye boligområder skal opfylde kravene til lavenergi i det til 

enhver tid gældende bygningsreglement, dvs. altid mindst en 

standard bedre end minimumskravene. Lokalplanen skal 

indeholde bestemmelser, der skal mindske 

vandafstrømningen fra området. 


Etageboliger på mindre end 80 m2 -1 p-plads pr. bolig. 

Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. bolig. Tæt-lav 

- 1½ p-plads pr. bolig. Link til P-normen: 


Dato: 26-11-2012 


- 


















Rammeområde nr.: 10.BE.01 

Godthåbsvej 

10.E.01 


Signatur 


Boligområde 

Låsbyvej 

Låsbyvej 

10.BE.01 

Kristiansvej 



10.B.02 

10.O.01 

M 

Låsbyvej 

0 6510.BE.02 


Plan nr.: 10.BE.01 

Plannavn: Kristiansvej og Kristiansbakken 

Generalle anvendelse: Blandet bolig og erhverv 


Konkrete anvendelse: Kontor og serviceerhverv 


- 


Åben-lav og tæt-lav boligformål samt kontor, serviceerhverv 

og offentlig administration. 


- 



Etageantal maks 1½ etage. Mindre bygningsdele 2 etager 







Virksomhederne skal overholde de gældende støjniveauer i 

forhold til andre støjfølsomme områder. Link om miljøklasser: 

www.skanderborg.dk/nsmk 


Der skal sikres stiforbindelse fra Kristiansvej til 

Kristiansbakken. Der skal gennem området reserveres 

mulighed for, at anlægge vejadgang til en kommende Parker 

og Rejs parkeringsplads syd for området og nord for 

jernbanesporene i overensstemmelse med principperne i 

helhedsplanen for Skanderborg Bakker Link til P-normen: 




bevaret. 

Vængestien 


Bakkestien 



Dato: 26-11-2012 



















10.E.01 

10.B.06 

10.R.01 

10.B.10 

10.BE.01 

Vroldvej Skanderborgvej 

10.B.03 

10.B.02 

10.O.01 

Skanderup Bæk 

P B Lunds Vej 

Kirkevej 

Skanderupgade 

Jernbanevej 

10.BE.02 

Banegårdsvej 

Åhaven 

Nørre Alle 

10.B.01 

Østergade 

10.O.02 

10.C.01 

10.C.02 

10.B.04 

10.C.03 

M 

10.B.09 0 10.C.10 115 230 


Signatur 


Boligområde 




Plannavn: Krøyer Kielbergsvej og Banegårdsvej 





Tæt-lav- og etageboligformål samt kontor, spisesteder, 

serviceerhverv, offentlig administration, rådhus o. lign. 


- 


For hver påbegyndt 10 bolig- eller erhvervsenheder skal der 

etableres et opholdsareal på min. 80 m². Opholdsarealer kan 

etableres på terræn, som fælles friarealer, tagterrasse, 

altaner o.lign. 


Facadebebyggelse kan altid bygges med maks. etageantal 

uanset bebyggelsesprocenten. Etageantal maks. 2½ etage. 

Den maksimale etagehøjde regnes som figuren af de 

maksimale bebyggelseshøjder for bebyggelse placeret i skel 

forbundet af en lige linje. Bebyggelse kan således overskride 

det maksimale etageantal, hvis bebyggelsen holdes indenfor 

den beskrevne figur. Mellem Krøyer Kielbergs Vej, 

Banegårdsvej og Jernbanevej Øst for Enghavevej kan der 

bygges i op til 6½ etage. Frølageret skal søges bevaret og 

nyt byggeri Vest herfor skal underordne sig frølageret set fra 

Skanderborg Sø og Højvangen. Med det formål at sikre 

indsigten mod Skanderup Kirke fra stationsområdet skal 

indsigtskilen mod Skanderup Kirke i forlængelse af 

Enghavevej friholdes. Området skal fremtræde bymæssig og 

som en smuk port til bymidten. Der skal sikres bedre visuel 

og trafikal sammenhæng mellem området og midtbyen. Der 

kan etableres nye mere bymæssige bebyggelser, som sikrer 

mere liv i området. Kvaliteten af nye bygningers arkitektur og 

trafikarealernes inventar skal forbedres. Enkelte af områdets 

Nørregade 





Dato: 26-11-2012 

bygninger kan være højere end de øvrige, såfremt deres 

funktion og arkitektur berettiger det. Der skal ske en 

udbygning af fodgænger- og cyklistforbindelser mellem 

området og Skanderborg bymidte. 

Bebyggelse %: 180 for Området under ét 












Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. bolig. Blandet 

bolig og erhvervsbyggeri - parkeringskravet fastsættes 

individuelt som summen af p-pladser afledt af de enkelte 

funktioner. De eksisterende ca. 80 offentligt tilgængelige 

parkeringspladser ved tunneludmundingen skal opretholdes 

ved eventuel bebyggelse i området. Link til P-normen: 

http://www.skanderborg.dk/nsmk Der skal sikres mulighed 

for, at der kan etableres en sti fra tunnel ved p-pladsen på Kr. 

Kielbergs Vej mod midtbyen. 


Rammeområdet er berørt af planprincipper, se 


med middel bevaringsværdi skal søges bevaret. Der kan ikke 

etableres spillehaller eller spilleklubber med gevinstgivende 

spilleautomater. Ny bebyggelse skal underopdeles i mindre 

volumener. 



















Eskebæk 

10.B.06 

10.O.03 

Vroldvej 

Ottestoften 

Mosevangen 

Æske Bæk 

Egevang 

Vroldvej 

Plantagevej 


Signatur 


Boligområde 

Vroldvej 

Korsvejen 

10.BE.03 

10.B.08 

10.R.03 



Møllegade 

10.B.09 

Birkevej 

10.R.01 

10.B.10 

Vestergade 

0 10.O.05 90 180 



Plannavn: Vestergade-, Kirkevejs- og Vroldvejsområdet 





Boliger, erhverv, detailhandel og offentlige instituioner 


- 


- 


Langs Møllegade kan der bygges i op til 3½ etage. 












bolig. Dagligvareforretninger, supermarkeder eller lignende - 

1 p-plads pr. 25m2. Mindre udvalgsvareforretninger - 1 pplads 

pr. 50m2. Daginstitutioner - parkeringskravet 






berørt af planprincipper, se kommuneplanens kapitel 2 afsnit 

2.10. Værdifulde bygninger med middel bevaringsværdi skal 

søges bevaret. Der kan ikke etableres spillehaller eller 

M 

Dato: 26-11-2012 

spilleklubber med gevinstgivende spilleautomater. 



















10.C.11 

10.C.12 10.C.07 

10.BE.05 

10.C.14 

10.B.11 

Lillesø 

10.C.09 

10.O.08 

Adelgade 


Signatur 


Boligområde 

Alleen 

Borgergade 

10.B.12 

10.BE.04 

10.O.08 10.B.13 




0 100 

M 

200 



Plannavn: Adelgade syd for torvet ved Politistationen og 

Borgergade-kvarteret 



Konkrete anvendelse: Blandet bolig og erhvervsbebyggelse 


- 


Boliger, butikker, klinikker, kultur, kontorer, værksteder, 

gallerier, caféer og offentlige institutioner 


- 


- 











Tæt-lav - 1½ p-plads pr. bolig. Etageboliger på mindre end 80 

m2 -1 p-plads pr. bolig. Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 

pladser pr. bolig. Mindre udvalgsvareforretninger - 1 p-plads 

pr. 50m2. Kontor og administration - 1 p-plads pr 50 m2. 

Daginstitutioner - parkeringskravet fastsættes individuelt efter 

kommunens vurdering. Der skal sikres mulighed for 

etablering af en stiforbindelse langs Skanderborg Sø og 

Lillesø Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 



Dato: 26-11-2012 

kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.5. Maks butiksstørrelse 

på 100 m2. Der kan etableres butikker, der kan indpasses i 

områdets kulturhistoriske miljø som f.eks. gallerier, 

kunsthåndværkerbutikker og lign. Værdifulde bygninger med 

middel bevaringsværdi skal søges bevaret. Der kan ikke 


spilleautomater. Bykvarter med kulturmiljøkvaliteter. Der må 

ikke etableres spillehaller/spilleklubber med gevinstgivende 

spilleautomater. 



















10.BE.07 10.C.12 

Stændervej 

10.B.11 

10.C.14 

Søtoften 


Signatur 


Boligområde 

10.BE.05 

10.C.09 

Vestergade 

10.C.11 

0 12,5 

M 

25 

Blandet bolig og erhverv Område til butiksformål 


Plannavn: Syd for citycenteret 


Specifikke anvendelse: Blandet bolig og erhverv 



- 


Etageboligformål, kontorer, klinikker o.lign. 


- 


Husdybde maks. 9-12 m. Ny bebyggelse skal tilpasses 

eksisterende bevaringsværdig bebyggelse. 












Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. bolig. Kontor 

og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Link til Pnormen: 





med middel bevaringsværdi skal søges bevaret. Der må ikke 

etableres spillehaller/spilleklubber med gevinstgivende 



Dato: 26-11-2012 


















10.O.06 

10.O.12 

Sygehusvej 


Signatur 



10.BE.06 

10.BE.07 

Stændervej 

10.C.08 

10.C.11 

0 20 

M 

40 

Område til butiksformål Område til offentlige formål 


Plannavn: Nordvest for Citycentret 





- 


Etageboligformål, kontorer, klinikker, offentlige instituioner 

o.lign. 


- 
























Dato: 26-11-2012 



















10.O.12 

10.O.06 

Sygehusvej 

10.B.11 


Signatur 


Boligområde 

10.BE.06 

10.BE.07 

Vestergade 



10.C.11 

10.BE.05 

0 10.C.14 20 40 


Plannavn: Sydvest for Citycentret 





- 


Etageboligformål, kontorer, klinikker o.lign. 


- 

























Stændervej 

M 


Dato: 26-11-2012 


















10.B.14 

Lillesø 

Vesterparken 

Lillesøstien 


Signatur 


Boligområde 

10.BE.08 

10.B.11 

10.C.14 


Plannavn: Søtoften sydvest 





- 


- 


- 


- 











Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 


Der kan ikke etableres spillehaller eller spilleklubber med 

gevinstgivende spilleautomater. 









Søtoften 

0 30 

M 

60 


Dato: 26-11-2012 










Rammeområde nr.: 10.C.01 

Åhaven 

10.BE.02 


10.B.03 

10.B.01 


Signatur 


Boligområde 

10.O.02 

10.C.03 

10.C.01 

Banegårdsvej 

Mindet 



10.B.01 

10.C.02 

10.C.10 

Plan nr.: 10.C.01 

Plannavn: Mindet 

Generalle anvendelse: Område til butiksformål 

Specifikke anvendelse: Bycenter 



Butiks-, etagebolig- og offentlige formål 


Butikker, hotel, restaurant, klinikker, kontorer, service, kultur, 

offentlige institutioner, parkering og boliger 


- 


Facadebebyggelse kan altid opføres med maks. etageantal 

uanset bebyggelsesprocenten. Facadebebyggelse langs 

Nørregade, Mindet og Banegårdsvej maks. 4½ etager. 

Husdybde maks 9-12 m. Ny bebyggelse skal tilpasses 








- 



Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. bolig. Mindre 

udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. 


pr. 25m2. Link til P-normen: 





Nørregade 


0 45 90 

M 


Dato: 26-11-2012 






















10.C.01 

Banegårdsvej 

10.C.03 

Mindet 


Signatur 


Boligområde 

Nørregade 

10.B.01 

10.C.02 

10.C.10 


0 30 

M 

60 


Plan nr.: 10.C.02 

Plannavn: Nørregade Skanderborg 


Specifikke anvendelse: 



- 


Etageboliger, hotel. restaurant, kontorer, klinikker, kultur og 

offentlige institutioner. 



etableres et opholdsareal på min. 80 m2. Opholdsarealer kan 

placeres på terræn, som fælles friarealer, tagterrasse, altaner 

o. lign. 



uanset bebyggelsesprocenten. Facadebebyggelse langs 

Adelgade maks. 2½ etager. Eksisterende bebyggelse i 3½ 

etager kan fastholdes. Sidebebyggelse max 1½ etage. Ny 

bebyggelse skal tilpasses eksisterende bevaringsværdig 

bebyggelse. 







Link om miljøklasser: www.skanderborg.dk/nsmk 




Daginstitutioner - Parkeringskravet fastsættes individuelt efter 


etablering af en stiforbindelse langs Skanderborg Sø Link til 

Dato: 26-11-2012 

P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 



bevaret. Der må ikke etableres spillehaller/spilleklubber med 





















10.BE.02 

10.B.03 

Villavej 

Skanderupgade 


Signatur 


Boligområde 

10.C.01 

Banegårdsvej 

10.C.03 

10.C.02 


10.C.10 

Adelgade 


M 

10.C.05 

0 50 10.C.04 100 


Plan nr.: 10.C.03 

Plannavn: Adelgade og Banegårdsvej 



Konkrete anvendelse: Butiksgade blandet med bolig 


- 








o. lign. 



uanset bebyggelsesprocenten. Facade bebyggelse langs 

Adelgade maks. 4½ etager og Banegårdsvej 2½ etager og 

husdybde på 9-12 m. Sidebebyggelse max 1½ etage. 

Stueetagerne langs Adelgade må kun anvendes til butikker, 

bortset fra lokaler under 50m2 og med kortere facadelængde 

end 6 m. Ny bebyggelse skal tilpasses eksisterende 

bevaringsværdig bebyggelse. 










pr. 25m2. Mindre udvalgsvareforretninger - 1 p-plads 

pr. 50m2. Etageboliger på mindre end 80 m2 -1 p-plads pr. 

Dato: 26-11-2012 





























Adelgade 

10.C.05 


10.C.04 


Signatur 




10.C.07 


10.R.02 

0 25 

M 

50 

Plan nr.: 10.C.04 

Plannavn: Adelgade nord for Kulturtorvet 





- 








o. lign. 




Adelgade maks. 4½ etager og husdybde på 9-12 m. Bag- og 

sidebebyggelse maks 1½ etager. Stueetagerne langs 

Adelgade må kun anvendes til butikker, bortset fra lokaler 

under 50m2 og med kortere facadelængde end 6 m. Ny 


bebyggelse. For at skabe sammenhæng til de rekreative 

områder ved Skanderborg Sø kan der enkelte steder laves 

gadegennembrud/ipassage for at skabe kig til søen og 

adgang for gående. Området skal udformes, så det er 

harmonisk set fra Søsiden 







- 

Dato: 26-11-2012 






pr. 50m2. Restauranter o. lign. min. 1 p-plads pr. 10m2 

serveringsareal. Der skal sikres udlæg til sti langs 

Skanderborg Sø Link til P-normen: 


























Villavej 

Møllegade 

10.B.09 

Vesterskovvej 

10.B.03 

10.O.06 

10.C.06 


Signatur 


Boligområde 

10.C.03 

Skanderupgade 

10.C.05 

Sygehusvej 

Emilievej 

10.C.08 




10.C.04 

10.R.02 

10.C.07 

Plan nr.: 10.C.05 

Plannavn: Adelgade fra Møllegade til Skanderupgade 





- 








o. lign. 




Adelgade maks. 4½ etager, Skanderupgade, Ole Lund 

Kirkegårdsstræde, Emilievej, Møllegade maks. 3½ etage. 

Husdybde på 9-12 . Side-/bagbebyggelse max 2½ etager. Ny 


bebyggelse. 







- 






Møllevænget 

Adelgade 


0 50 

M 

100 



Dato: 26-11-2012 


serveringsareal. Den eksisterende p-plads kan udvides til 2 

parkeringsdæk evt. i forbindelse med etablering af 

facadebebyggelse mod Møllegade. Link til P-normen: 


























10.B.09 

Vesterskovvej 

10.B.03 

Møllegade 

10.O.06 


Signatur 


Boligområde 

10.C.06 



10.C.05 

10.C.08 

Plan nr.: 10.C.06 

Plannavn: Sygehusvej og Møllegade hjørnet 





- 


Hotel, restaurant, klinikker, kontorer, service, offentlige 

institutioner, parkering og boliger 





o. lign. Der kan etableres rutebilstation i området. 



uanset bebyggelsesprocenten. Facadebebyggelse maks. 2½ 

etager. Bagbebyggelse maks 1½ etager. Husdybde for 

facadebebyggelse 9-12 m. Ny bebyggelse skal tilpasses 











Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. bolig. Link til 





Sygehusvej 

0 25 

M 

50 


Møllevænget 

Dato: 26-11-2012 






















10.B.03 

10.C.06 

10.B.09 

10.O.06 

10.B.11 

10.C.05 

10.C.08 

10.C.04 

10.C.11 

10.O.12 

10.BE.07 10.C.12 

10.BE.05 

10.BE.08 

Sygehusvej 

10.BE.06 

10.C.14 


Signatur 


Boligområde 

Kulturtorvet 

Adelgade 

Parkvej 

10.C.07 

10.C.09 

10.R.02 

Alleen 



10.B.12 

10.BE.04 




Plan nr.: 10.C.07 

Plannavn: Adelgade syd for Kulturtorvet 





- 



offentlige institutioner, parkering og boliger. 





o. lign. 




Adelgade 4½ etager, Asylgade og Alleen maks. 3½ etager, 

langs byparken maks. 3½ etage, kulturhus maks. 18 meter. 

Husdybde for facadebebyggelse 9-12 m. Stueetagerne langs 




bebyggelse. 







- 




M 

0 80 160 




serveringsareal. Der skal reserveres muliged for udvidelse af 

Alleen, så adgangen til parkeringsarealerne forbedres. Der 

skal sikres mulighed for at etablere stiadgang langs søen. 







spilleautomater. Der skal være særlig opmærksomhed på 

steder, hvor ny bebyggelse er højere end den eksisterende. 

Kulturhuset og et evt. kommende byggeri langs byparken 

skal fremstå i moderne formsprog. 
















Planstatus: Forslag 

Dato: 26-11-2012



10.O.06 

10.C.06 

Sygehusvej 

Stændervej 

10.BE.06 

10.C.05 

10.C.08 

Kulturtorvet 

10.C.07 

10.R.02 

M 

10.C.11 

10.O.12 010.C.12 40 80 


Signatur 





Plan nr.: 10.C.08 

Plannavn: Dagmarcenter-karreen 





- 








o. lign. 




Adelgade og en del af Møllegade maks. 4½ etager og langs 

Sygehusvej, Ole Lund Kirkegårdsstræde, Stændervej og del 

af Møllegade max 3½ etage. Bagbebyggelse/sidebebyggelse 

maks 2½ etager. Husdybde for facade bebyggelse på 9-12 

m. Stueetagerne langs Adelgade må kun benyttes til butikker, 

bortset fra lokaler under 50m2 og med kortere facadelængde 

end 6 m. Ny bebyggelse skal tilpasses eksisterende 

bevaringsværdig bebyggelse. 

Bebyggelse %: ej angivet for Området under ét 






- 



Adelgade 

Parkvej 

Parkvej 

Asylgade 


Dato: 26-11-2012 

Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. bolig. Mindre 

udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. Kontor og 

administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Restauranter o. 

lign. min. 1 p-plads pr. 10m2 serveringsareal. Hotel 1,3 pplads/værelse. 

Der kan eventuelt inddreges 

parkeringspladser mod etablering af erstatningspladser som 

tag- eller kælderparkering Link til P-normen: 


























10.BE.07 

10.BE.05 

10.C.11 

10.C.11 

10.C.12 

10.C.14 

Lillesøvej 

10.B.11 

Lillesøstien 

Lillesø 


Signatur 


Boligområde 

10.C.07 

10.C.09 

Adelgade 

Asylgade 

10.BE.04 

10.B.12 

Plan nr.: 10.C.09 

Plannavn: Adelgade syd for Vestergade 





Skanderborgs ældste del . Bykvarter med kulturmiljøværdier 


Boliger, butikker, klinikker, kultur, kontorer, værksteder, 

gallerier, restaurant, caféer og offentlige institutioner 



etableres et opholdsareal på min. 80 m2. Opholdsarealer 

kan placeres på terræn, som fælles friarealer, tagterrasse, 

altaner o. lign. 


Facadebebyggelsen kan altid bygges til maks. etageantal 


Adelgade maks. 2½ etager, bag- og sidebebyggelse 2½ 

etager, husdybde 9-12 m. Ny bebyggelse skal tilpasses 








- 






pr. 50m2. Kontor og administration - 1 p-plads pr 50 m2. Der 

skal sikres mulighed for etablering af en stiforbindelse langs 

Asylgade 

Alleen 

Søgade 

0 55 

M 

110 


Dato: 26-11-2012 

Lillesø. Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 



kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.5. Maks butiksstørrelse 

på 100 m2. Der kan etableres butikker, der kan indpasses i 

områdets kulturhistoriske miljø som f.eks. gallerier, 

kunsthåndværkerbutikker og lign. Værdifulde bygninger med 

middel bevaringsværdi skal søges bevaret. Der må ikke 


spilleautomater. Der er store bevarings- og kulturmiljøværdier 

i Torvet, bebyggelsen mv. Det harmoniske gadebillede langs 

Adelgade og omkring Torvet skal fastholdes. 



















10.C.01 

10.C.03 

10.C.02 


Signatur 



10.C.10 


M 

0 20 40 

Plan nr.: 10.C.10 

Plannavn: Kvickly 



Konkrete anvendelse: Større butiksareal (samlet over 1000 

m2) 


- 


Butikker, større butiksareal samlet over 1000m2, hotel, 

restaurant, klinikker, kontorer, service, kultur, parkering og 

boliger 





o. lign. Der skal sikres offentlig adgang fra Adelgade til 

Skanderborg Sø samt stiadgang langs søen. 


Randbebyggelse mod Adelgade maks. 2½ etager. Andre 

bygninger maks 2 etager. Husdybde for randbebyggelse 9-12 

m. Kig og adgang fra Adelgade til Skanderborg Sø skal 

fastholdes således at et areal med en bredde på min 20 

meter langs Adelgade friholdes for bebyggelse. Området kan 

bruges til parkeringsareal og indkørsel til Kvickly. Det skal 

sikres, at om- og nybyggeri skal etableres, så der også er en 

åben facade mod Skanderborg Sø. Uafskærmet oplag må 

ikke finde sted. 







- 

Adelgade 



Dato: 26-11-2012 




pr. 50m2. kontor- og administration - 1 p-plads/50 m2. Hotel 

1,3 p-plads/værelse. restaurant 1 p-plads /10m2 

serveringsareal. Etageboliger på mindre end 80 m2 -1 pplads 

pr. bolig. Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. 

bolig. Der skal sikres mulighed for at etablere en 

stiforbindelse langs Skanderborg sø. Link til P-normen: 




kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.5. Der må ikke etableres 

spillehaller/spilleklubber med gevinstgivende spilleautomater 



















10.O.06 

10.O.12 

10.B.11 

Stændervej 

10.BE.06 

10.BE.07 

Vestergade 

10.C.14 


Signatur 


Boligområde 

10.C.11 

10.BE.05 

10.C.08 

10.C.09 



10.C.12 

10.C.07 

Plan nr.: 10.C.11 

Plannavn: Citycenter 


Specifikke anvendelse: Område til butiksformål 



- 


Indkøbscenter, butikker, større butiksareal (over 1000 m2), 

hotel, restaurant, service, kultur,offentlige institutioner, 

parkering og boliger. 





o. lign. 


- 

Bebyggelse %: ej angivet for - 


Maks. bygningshøjde: 25 




- 




pr. 50m2. kontor- og administration - 1 p-plads/50 m2. Hotel 

1,3 p-plads/værelse. Restaurant 1 p-plads /10m2 

serveringsareal. Etageboliger på mindre end 80 m2 -1 pplads 


bolig. Stændervej lukkes for gennemkørende trafik og 

nedlægges delvist ved etablering af Citycenter. Link til Pnormen: 


Adelgade 

Gasværksvej 

Asylgade 

Alleen 

0 40 

M 

80 


Dato: 26-11-2012 




spillehaller/spilleklubber med gevinstgivende spilleautomater. 



















10.C.14 

10.B.11 

10.C.11 

10.BE.05 

Vestergade 

10.C.09 

Gasværksvej 


Signatur 


Boligområde 

10.C.12 

10.C.07 

Plan nr.: 10.C.12 

Plannavn: Adelgade nord for Vestergade 





- 


Butikker, restaurant, klinikker, kontorer, service, kultur, 

offentlige institutioner, parkering og boliger. 





o. lign. 


Facade bebyggelse langs Adelgade maks. 4½ etager og 

husdybde for facadebebyggelse 9-12 m. Stueetagerne langs 




bebyggelse. 







- 


Mindre udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. 



og administration - 1 p-plads/50m2 etageareal. Hotel 1,3 pplads/værelse. 

Restaurant 1 p-plads /10m2 serveringsareal. 

Adelgade 

Alleen 

0 25 

M 

50 


Dato: 26-11-2012 







spilleautomater 


















Rammeområde nr.: 10.C.13 

10.C.03 

Skanderupgade 

10.B.03 

10.C.05 

Emilievej 

Adelgade 


Signatur 


Boligområde 

10.C.10 


10.C.04 


0 25 

M 

50 


Plan nr.: 10.C.13 

Plannavn: Adelgade øst for Skanderupgade 





- 








o. lign. 


Facade bebyggelse langs Adelgade maks. 4½ etager og 

husdybde for facadebebyggelse 9-12 m. Bagbebyggelse 

maks 1½ etager. Stueetagerne langs Adelgade må kun 

anvendes til butikker, bortset fra lokaler under 50m2 og med 

kortere facadelængde end 6 m. Ny bebyggelse skal tilpasses 

eksisterende bevaringsværdig bebyggelse samtidig skal et 

kommende byggeri langs byparken skal fremstå i moderne 

formsprog. Området skal udformes, så det er harmonisk set 

fra Søsiden. 







- 




Dato: 26-11-2012 




serveringsareal. Der skal sikres udlæg til sti langs 

Skanderborg Sø Link til P-normen: 






Udbygningen skal ske efter en samlet plan, som skal sikre 

sammenhæng mellem Midtby og Skanderborg Sø. For at 

skabe sammenhæng til de rekreative områder ved 

Skanderborg Sø kan der enkelte steder laves 

gadegennembrud/ipassage for at skabe kig til søen og 

adgang for gående. Der må ikke etableres 




















10.B.11 

10.C.11 


Signatur 


Boligområde 

10.C.14 

Vestergade 

10.BE.05 

10.C.09 

Plan nr.: 10.C.14 

Plannavn: Vestergade og Søtoften - hjørnet 





Boliger, liberale erhverv, dagligvarebutik og parkering 


- 





o. lign. 



bevaret. Facadebebyggelsen kan altid bygges til maks. 

etageantal uanset bebyggelsesprocenten. Ny bebyggelse 

skal tilpasses eksisterende bevaringsværdig bebyggelse. 


bevaret. 


Maks. etager: 2 





- 





pr. 25m2. Kontor og administration - 1 p-plads pr 50 

m2. Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 


Søtoften 

Lillesøvej 

0 12,5 

M 

25 


Dato: 26-11-2012 


kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.5. Inden for området kan 

der placeres en dagligvarebutik med et bruttoetageareal på 

maks. 1000 m2. Der må ikke etableres 



















Rammeområde nr.: 10.E.01 


11.R.03 

Iversvej 


10.B.06 


Signatur 


Boligområde 


10.E.01 




Godthåbsvej 

10.B.02 

10.BE.01 

10.B.02 

10.O.01 

10.R.01 0 130 10.R.01 260 

Plan nr.: 10.E.01 

Plannavn: Godthåbsvej 

Generalle anvendelse: Erhvervsområde 

Specifikke anvendelse: Erhvervsområde 



- 


Butikker med pladskrævende varegrupper, service, trykkerier, 

engroshandel, værksteder og mindre industri. 


Området skal afskærmes mod motorvejen og banen af 

beplantning. 


- 








forhold til andre støjfølsomme områder. Interesseområde for 

kollektiv forsyning. Link om miljøklasser: 



Særligt pladskrævende butikker - 1 p-plads pr. 75m2 

etageareal. Fabriks-, værksted -, og lagerbygninger -1 pplads 

pr. 100m2. Andre erhverv - Parkeringskravet 

fastsættes individuelt. Der skal gennem området reserveres 

mulighed for at anlægge vejadgang til en kommende Parker 

og Rejs parkeringsplads syd for Skanderbog Bakker og nord 

for jernbanesporene i overensstemmelse med helhedsplanen 

for Skanderborg Bakker. Link til P-normen: 


Låsbyvej 



M 

Dato: 26-11-2012 




med middel bevaringsværdi skal søges bevaret. I forbindelse 

med udarbejdelse af lokalplan for området skal det sikres, at 

der er taget hensyn til trafiksikkerhed, landskabelige og 

støjmæssige forhold. 














Fremtidig zone: byzone og landzone 






10.B.02 


Signatur 


Boligområde 


10.E.02 


10.O.01 

12.E.01 

0 50 

M 

100 


Plan nr.: 10.E.02 

Plannavn: Skanderborg Bakker Erhvervspark 



Konkrete anvendelse: Kontorerhverv og offentlig 

administration 


Liberale erhverv, offentlige og private institutioner 


Hotel, restauration, kursus- og konferencevirksomhed. 


- 


Bygningerne skal ligge tilbagetrukket fra motorvejen. 











Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. 

Voksenskole - 1 p-plads/25m2 etageareal. Andre erhvervparkeringskravet 

fastsættes individuelt. Der skal reserveres 

udlæg til vej i forbindelse med vejtilslutning til 

Ladegårdsbakken. Link til P-normen: 



Området udformes i overensstemmelse med "Helhedsplan 

for Skanderborg Bakker". 



Dato: 26-11-2012 
















Rammeområde nr.: 10.O.01 

10.E.01 

Fuglsangsvej 



Låsbyvej 

10.BE.01 

Låsbyvej 


10.B.02 

Bakkestien 

10.O.01 

10.BE.02 

10.B.01 

10.R.01 

10.B.03 

10.B.06 10.O.02 


Signatur 


Boligområde 

Jernbanevej 



10.E.02 

10.B.04 

12.E.01 

10.B.05 12.E.02 

12.B.01 

Oddervej 


12.R.03 



Plan nr.: 10.O.01 

Plannavn: Stationsområde 

Generalle anvendelse: Område til offentlige formål 

Specifikke anvendelse: Område til offentlige formål 

Konkrete anvendelse: Jernbanestation 


- 


Jernbaneterræn, station, parkering, lager, forplads, 

rutebilstation, posthus, rådhus m.v. samt erhverv (klinikker 

kontorer og service) etageboliger, og butikker i tilknytning til 

stationen og rutebilstationen. 


- 


Bebyggelse til bolig og kontorer må maks have et etageareal 

på 9000 m2. Adgangsforholdene til stationen og 

omstigningsmulighederne mellem forskellige transportmidler 

skal forbedres. Parkeringskapaciteten ved stationen skal 

øges, f.eks. ved etablering af en Parkér og Rejs 

parkeringsplads. Stationen og dens nære omgivelser skal 

søges opgraderet. 







- 


Parkeringskravet fastsættes individuelt. Der skal sikres 

mulighed for at anlægge 100- 150 parkeringspladser syd for 

og 270-350 parkeringspladser nord for sporene. Link til Pnormen: 



M 

0 200 400 

Dato: 26-11-2012 



med middel bevaringsværdi skal søges bevaret. Miljøklasse 

4-5 for trafikterminal og 1-3 for øvrige aktiviteter. Der kan i 

tilknytning til banegård og rutebilstation placeres 500 m2 

bruttoetageareal til dagligvarer i butikker med maks. størrelse 

250 m2. Ved etablering af ny bebyggelse skal der udarbejdet 

en udviklingsplan for området. 



















Banegårdsvej 

Østergade 

10.BE.02 

Åhaven 

10.B.01 

Kirkebakken 


Signatur 


Boligområde 

10.O.02 

10.C.01 



Plan nr.: 10.O.02 

Plannavn: Skanderup Kirke 


Specifikke anvendelse: Kirker og kirkegårde 

Konkrete anvendelse: Kirke 


- 


Kirke, kirkegård med tilhørende servicebygninger. samt 

enkelte boliger 


På de grønne områder mellem Skanderupgade og 

Vestergade åbnes der op for, at der kan opføres byggeri til 

beboelse. 


Kirketårn og lign. kan være højere end maks. bygningshøjde. 

Området skal friholdes for bebyggelse, bortset fra mindre 

bygninger der understøtter områdets anvendelse. 

Bebyggelsen langs Banegårdsvej maks 2,5 etage 







- 


Andre institutioner - Parkeringskravet fastsættes individuelt 

efter kommunes vurdering. Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. 




bevaret. 



Nørregade 

0 30 

M 

60 


Dato: 26-11-2012 

















Vroldvej 

Døjsøvej 

10.B.06 

Vroldvej 

10.R.03 


Signatur 


Boligområde 

10.O.03 

Sortesøstien 



10.BE.03 

10.B.08 

0 50 

M 

100 


Plan nr.: 10.O.03 

Plannavn: Centralrenseanlægget 


Specifikke anvendelse: Rensningsanlæg 

Konkrete anvendelse: Rensningsanlæg 


- 


- 


- 


- 







- 


Parkeringskravet fastsættes individuelt Link til P-normen: 



Området skal afskærmes med beplantning mod 

omgivelserne 










Dato: 26-11-2012 










Vibevej 

10.O.05 

Mågevej 

Vestergade 

Møllegade 


Signatur 


Boligområde 

10.O.04 

Morten Børups Vej 

Villavej 

10.B.03 

Møllegade 

10.B.09 

Plan nr.: 10.O.04 

Plannavn: Morten Børup Skolen 


Specifikke anvendelse: Uddannelsesinstitutioner 



- 


Skole , instituioner o.lign. 


- 


- 







- 


Skoler (Folkeskole) - 1 p-plads/50m2 etageareal. 





- 









Møllebakken 


0 55 

M 

110 

Dato: 26-11-2012 











10.B.08 

Sortesøstien 

10.R.03 

Sorte Sø 

Sortesøstien 

Birkevej 


Signatur 


Boligområde 

10.O.05 

10.O.07 

Sølundsvej 

10.B.09 

Vestergade 

10.O.10 

10.O.04 

Plan nr.: 10.O.05 

Plannavn: Idrætsanlægget ved Vestergade 


Specifikke anvendelse: Rekreativt grønt område 

Konkrete anvendelse: Fodboldbane 


- 


- 


- 


- 







- 





- 











Vibevej 

Mågevej 

Sølundsvej 

0 70 140 


M 

Dato: 26-11-2012 









Kastanievej 

10.B.09 

Vesterskovvej 


Signatur 


Boligområde 

10.O.06 

10.O.12 

10.C.06 



Stændervej 

10.BE.06 

10.C.08 

Dagmar Centret 

10.C.05 

10.C.11 

10.BE.07 0 40 80 


Plan nr.: 10.O.06 

Plannavn: Sundhedscenter 


Specifikke anvendelse: Sundhedsinstitutioner 



- 


Klinikker, kontorer, service, kultur, offentlige institutioner, 

parkering og boliger 





o. lign. 



uanset bebyggelsesprocenten 







- 




og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. 


kommunens vurdering. Sundhedscenter - Parkeringskravet 

fastsættes individuelt. Link til P-normen: 




M 

Dato: 26-11-2012 


med middel bevaringsværdi skal søges bevaret. Indenfor 

området skal der være plads til busterminal. 



















10.O.03 

Sumpstien 

10.R.03 

Sorte Sø 

Sortesøstien 

Dyrehaven 

Sortesøstien 

10.O.05 

Egholm Bæk 


Signatur 


Boligområde 

10.O.07 

10.O.10 

10.O.04 10.C.06 

10.B.09 

10.B.14 

10.O.09 

10.O.06 

10.BE.06 

10.O.12 

10.B.11 

10.BE.08 

0 165 10.R.05 330 

Plan nr.: 10.O.07 

Plannavn: Landsbyen Sølund 


Specifikke anvendelse: Sociale institutioner 

Konkrete anvendelse: Anden social institution 


Institutionen Sølund som en del af Dyrehaven 


Institutioner, boliger i tilknytning til institutioner, park 

(Dyrehave) 


- 


- 







- 


Andre institutioner - Parkeringskravet fastsættes individuelt 

efter kommunes vurdering. Der skal sikres mulighed for 

stiforbindelse langs Lillesø. Der skal sikres mulighed for 

stiforbindelse langs Lillesø. Link til P-normen: 




bevaret. Bygninger med høj bevaringsværdi samt større 

træer skal søges bevaret. Der skal tilstræbes høj 

arkitektonisk kvalitet og en præcis afgrænsning af 

bebyggelse mod skov- og naturområderne. 



Sølundsvej 

Sølundstien 



Lillesø 



M 

Dato: 26-11-2012 

















10.R.05 

Lillesø 

Slotsholmen 


Signatur 


Boligområde 

10.O.08 





10.BE.04 

0 50 

M 

100 

Plan nr.: 10.O.08 

Plannavn: Skanderborg Slotskirke 





- 


Kirke og kirkegård med tilhørende servicebygninger. 


- 











- 


Parkeringskravet fastsættes individuelt. Der skal sikres 

mulighed for etablering af en stiforbindelse langs Lillesø. Link 




bevaret. Skanderborg Slotskirke er fredet. Områdets 

bebyggelse og anlæg skal bevares. Nedrivninger, til- og 

ombygninger må kun ske med Skanderborg Kommunes 

tilladelse. Der må kun etableres ny bebyggelse såfremt det er 

nødvendigt for områdets brug som kirke, kirkegård og 

kulturhistorisk monument. 


Adelgade 


Dato: 26-11-2012 


















Sølundsvej 

10.O.07 

Dyrehaven 

10.R.03 


Signatur 



10.O.09 


10.R.05 

10.O.11 M 

0 65 130 

Kindlersvej 

Lillesø 

Plan nr.: 10.O.09 

Plannavn: Skanderborg Stadion 


Specifikke anvendelse: Idrætsanlæg 

Konkrete anvendelse: Andre idrætsanlæg 


- 


Eksisterende stadion, tennisbaner, offentlig institution og 

rekreativt skovareal 


- 



bygninger, der er nødvendige for områdets anvendelse som 

stadion eller institution. 







- 





Større træer skal søges bevaret. Der skal tilstræbes høj 

arkitektonisk kvalitet og en præcis afgrænsning af 

bebyggelse mod skov- og naturområderne. 






Dato: 26-11-2012 










Nuværende zone: landzone 




10.O.05 

Sølundsvej 


Signatur 


Boligområde 

10.O.10 

Vestergade 


10.B.09 

10.O.07 

Plan nr.: 10.O.10 

Plannavn: Instituionsområde ved Sølund 



Konkrete anvendelse: Daginstitution 


- 


- 


Min. 15 % af området skal bruges til friareal/legeplads. 


- 



Maks. bygningshøjde: 8,5 




- 



kommunens vurdering. Til Sølundsvej og idrætsanlægget ved 

Vestergade skal sikres. Link til P-normen: 



- 









Sølundsvej 

0 30 

M 

60 

Dato: 26-11-2012 











10.O.09 

Kindlersvej 

10.R.03 


Signatur 


Boligområde 

10.O.11 

10.R.05 

Lillesø 

Dyrehaven 


Skanderborg Sø M 

0 45 90 


Plan nr.: 10.O.11 

Plannavn: Hotel Skanderborghus m.v. 





Eksisterende hotel- og restaurationsvirksomhed og vandværk 


Eksisterende hotel- og restaurationsvirksomhed og vandværk 


- 


Der må kun foretages om- og tilbygninger til eksisterende 

bygninger samt ny bebyggelse i begrænset omfang, der 

knytter sig til områdets anvendelse. 







- 


Hoteller - 1,3 p-plads pr. værelse. Link til P-normen: 




bevaret. Byggeri anlægsarbejder og større beplantninger og 

ændret anvendelse skal ske med udgangespunkt i 

"Masterplan for Dyrehaven" 






Dato: 26-11-2012 














10.B.09 

Vesterskovvej 

Vestergade 

10.B.11 


Signatur 


Boligområde 

10.O.12 

10.O.06 



10.BE.06 

10.C.11 

10.BE.07 

Plan nr.: 10.O.12 

Plannavn: Plejecenter 





- 


Klinikker, kontorer, service, kultur, offentlige institutioner, 

parkering og boliger 





o. lign. 


Bebyggelse må maks. opføres i op til 4 etager med 

tilnærmelsesvist fladt tag plus kælder langs Vestergade, 

mens bebyggelse op langs de to sideveje Sygehusvej og 

Vesterskovvej kun må opføres i op til 4 etager hvor tagkoten 

langs Vestergade kan bibeholdes, og bebyggelse derefter - 

op ad bakken - må maks. opføres i 3 etager. 


uanset bebyggelsesprocenten 







- 




og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. 

Sygehusvej 

0 20 

M 

40 


Dato: 26-11-2012 


kommunens vurdering. Plejecenter - Parkeringskravet 

fastsættes individuelt. Link til P-normen: 























Rammeområde nr.: 10.R.01 


11.R.03 

Korsvejen 

Ottestoften 

10.B.06 

Vroldvej 

Ryparken 

Låsbyvej 

10.R.01 

Skydebanevej 

Vroldvej Vroldvej 

10.BE.03 


Signatur 


Boligområde 

10.B.09 10.B.09 

10.B.02 

10.E.01 10.BE.01 

Stjerneparken 

10.B.10 



10.O.01 

10.B.03 

10.BE.02 

Plan nr.: 10.R.01 

Plannavn: Grønt område ved Vroldvej og Ryvej 

Generalle anvendelse: Rekreativt område 


Konkrete anvendelse: Overløbsbassin 


Bypark med dertil hørende rekreative aktiviteter. 


Friareal, grønt område, udeareal til institutioner, 

regnvandsbassin o.lign 


- 


Området skal friholdes for bebyggelse. Eksisterende 

bebyggelse kan bevares. 







- 




- 










Blindgade 

Anesmindevej 

P B Lunds Vej 

0 100 

M 

200 



Dato: 26-11-2012 










10.C.05 

Adelgade 

10.C.08 

10.C.04 

Kulturtorvet 

10.C.07 

Parkvej 


Signatur 


Boligområde 

Asylgade 

10.R.02 

10.B.12 


0 45 

M 

90 

Område til butiksformål Rekreativt område 

Plan nr.: 10.R.02 

Plannavn: Byparken 



Konkrete anvendelse: Bypark 


- 


- 


- 


Området skal friholdes for bebyggelse og anlæg bortset fra 

rekreative anlæg (bådebroer, badebroer, amfiteatre o.lign) 







- 


Der skal sikres mulighed for etablering af en stiforbindelse 

langs Skanderborg Sø Link til P-normen: 



- 









Dato: 26-11-2012 











10.B.06 10.B.08 

10.BE.02 

11.O.02 

10.B.03 

10.BE.03 10.C.03 

11.R.03 

10.C.04 

10.O.03 10.B.09 10.O.04 

10.C.07 

11.B.01 

10.O.05 

10.B.12 

Vestermose 10.B.07 Sorte Sø 

10.O.07 10.C.09 

11.E.02 

11.B.03 

11.B.02 

11.O.01 

11.B.05 

11.B.04 

Døjsø 

10.R.03 

10.B.14 10.B.11 

10.BE.04 

Lillesø 


10.O.09 10.O.08 

10.O.11 

10.R.05 

Mossøvej 


Horsensvej 

11.R.01 

Vrold Sø 

Vrold Bæk 

Døjsøvej 



Signatur 


Boligområde 

Kindlersvej 

10.R.04 



0 487,5 

M 

975 




Plan nr.: 10.R.03 

Plannavn: Dyrehaven 



Konkrete anvendelse: Skov 


Bynært rekreativt område 


Park- og skovkarakter med fritidsaktiviteter. Indenfor området 

kan der afholdes musikfestival. 


- 


Der kan etableres mindre bygninger i skoven, der 

understøtter de rekreative funktioner, til skovbørnehave eller 

spejderhytte. Bygningerne må ikke være af permanent 

karakter. Ved Søbadet kan der etableres et 2 etagers 

multihus for kajaksport, vinter-, sommer badning o.lign. Der 

må kun foretages ombygninger og tilbygninger til 

eksisterende småbygninger og anlæg, når det er begrundet i 

områdets anvendelse til fritids-, turist-, festival- og 

kulturhistoriske formål. 







- 






bevaret. Byggeri, anlægsarbejder, større beplantninger og 

Dato: 26-11-2012 

ændret anvendelse skal ske indpasses til naturområdet og 

udføres med udgangspunkt i "Masterplan for Dyrehaven", der 

er dog ikke mulighed for at placere en ny scene vest for 

bøgescenen. Områdets skove, naturområder, søer, 

vådområder mv. og de kulturhistoriske værdier skal bevares. 














Fremtidig zone: landzone 







Signatur 



Dyrehaven Dyrehaven 

10.R.04 

Kindlersvej 

10.R.03 

0 40 80 

Plan nr.: 10.R.04 

Plannavn: Vandrerhjem og frihedsmuseum i Dyrehaven 


Specifikke anvendelse: Kulturelle institutioner 

Konkrete anvendelse: Vandrerhjem 


Eksisterende vandrehjem og museum 


Offentlige institutioner til fritids-, turist-, og kulturhistoriske 

formål 


- 


Byggeri, anlægsarbejder, større beplantninger og ændret 

anvendelse skal ske med udgangspunkt i "Masterplan for 

Dyrehaven". 







- 




Områdets bebyggelse og anlæg skal bevares. Der må kun 

foretages om- og tilbygninger til eksisterende bygninger samt 

ny bebyggelse i begrænset omfang og kun med Skanderborg 

Kommunes tilladelse. Om-, til- nybygninger skal knytte sig til 

områdets anvendelse til fritids-, turist- og kulturhistoriske 

formål. Om-, til- nybygninger må ikke virke slørende eller 

skæmmende på bygninger og anlæg med særlige 

bevaringsværdier (f.eks. kommandobunkers og 

officersmesse) 

M 

Dato: 26-11-2012 



















10.O.09 

Kindlersvej 

10.R.03 

10.O.11 


Signatur 


Boligområde 

Lillesø 

Dyrehaven 


10.R.05 


10.O.08 

Slotsholmen 

0 55 

M 

110 


Plan nr.: 10.R.05 

Plannavn: Hotel Skanderborghus Park 


Specifikke anvendelse: Rekreativt område 



Eksisterende park 


Bypark 


- 


Der må kun foretages om- og tilbygninger til eksisterende 

bygninger samt ny bebyggelse i begrænset omfang, der 

knytter sig til områdets anvendelse. 







- 




Byggeri anlægsarbejder og større beplantninger og ændret 

anvendelse skal ske med udgangespunkt i "Masterplan for 

Dyrehaven" Værdifulde bygninger med middel 

bevaringsværdi skal søges bevaret. 







Dato: 26-11-2012 












Rammeområde nr.: 10.T.01 


Signatur 



10.T.01 

Hjelmslevvej 

0 130 

M 

260 

Plan nr.: 10.T.01 

Plannavn: Vindmøller ved Forlev 

Generalle anvendelse: Tekniske anlæg 

Specifikke anvendelse: Vindmølleanlæg 

Konkrete anvendelse: Vindmølleanlæg 


- 


Område til maksimalt 3 vindmøller. Vindmøllerne skal være 

på min 500 kW. Området må fortsat anvendes til landbrug. 


- 


Maks. højde 70 m og maks. navhøjde på 50 m. Vindmøllerne 

skal placeres parallelt med markskel og med ensartet afstand 

på ca 200 m. Der kan opføres nødvendige bygninger til 

tekniske installationer 







- 


Nødvendige serviceveje kan etableres. Link til P-normen: 



Vindmøllerne skal være af ensartet type (rotor, tårn, 

rotordiameter, navhøjde, farve og omløbsretning) udført som 

rørtårn og i hvide eller gråhvide farver. Har anlægget været 

ude af drift i 1. år skal alle vindmøller nedtages og arealet 

skal reetableres til landbrug. 



Dato: 26-11-2012 


















Mossøvej 

Vestermose 

11.E.02 

Vroldvej 

Distrikt: Vrold 

Signatur 


Boligområde 


11.B.01 

Granhøjen 

Stenten 

11.B.02 

Legårdsvej 

Højen 

Lyngbakken 


11.O.02 

11.R.04 

10.B.06 

Vroldvej 

10.B.07 

11.R.03 

10.R.03 

10.O.03 

Døjsøvej 

Plan nr.: 11.B.01 

Plannavn: Granhøjen og Legårds-kvarteret 





Boliger og offentlige formål 



af området. 





bebyggelse 45. 







- 



bolig. Daginstitutioner - Parkeringskravet fastsættes 

individuelt efter kommunens vurdering. Link til P-normen: 




bevaret. Helheden i bymiljøet medbevaringsværdige 


opmærksomhed på steder 




Dalen 

Slugten 

Bakkefaldet 

Brovænget 


0 225 Døjsø 450 


M 

Dato: 26-11-2012 


















Vestermose 

11.E.02 

11.B.03 


Signatur 


Boligområde 

Vroldgade 

Bystævnevej 

Mossøvej 

11.B.05 

Gærdet 

Vrold Bæk 

Dues Sti 

11.B.02 

11.O.01 


11.B.01 

Bytoften 

Vrold Tværvej 

11.B.04 


Vroldvej 

Horsensvej 

10.B.06 

10.B.07 

10.R.03 

M 


0 212,5 425 


Plan nr.: 11.B.02 

Plannavn: Vroldvej og området øst for Vrold Tværvej 





- 



af området. 











- 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Daginstitutioner - 

Parkeringskravet fastsættes individuelt efter kommunens 





bebyggelsessammenhænge skal understøttes. 







Dato: 26-11-2012 















11.E.02 

Vroldvej 

Smedetoften 


Signatur 


Boligområde 

11.E.02 

11.B.03 

Byfogedvej 

Gammel Skolevej 

Bystævnevej 

11.B.02 

Almuestien 

11.B.05 

Sneglebakken 

Dues Sti 

Almuevej 

Byleddet 


11.O.01 

11.B.04 

0 110 

M 

220 


Plan nr.: 11.B.03 

Plannavn: Gammel Skolevej-kvarteret 





- 



af området. 











- 




vurdering. Institutioner - 1 p-plads pr bolig. Link til P-normen: 




bevaret. 







Dato: 26-11-2012 













11.O.01 

Almuestien 

Almuevej 


Signatur 

11.B.05 


Boligområde 

Bytoften 

11.B.04 

Almuestien 

11.B.02 


Horsensvej 

Vrold Bæk 

10.R.03 


Plan nr.: 11.B.04 

Plannavn: Område sydvest for Vrold Tværvej 





Åben-lav- og tæt-lavboligformål. 



af området. 




Bebyggelsesprocent åben-lav 30, tæt-lav 40, anden 










standard bedre end minimumskravene. Lokalplaner skal 

indeholde bestemmelser, der har til formål at mindske 

vandafstrømningen fra området. Interesseområde for 





individuelt efter kommunens vurdering. Området skal 

trafikbetjenes fra Almuevej. Link til P-normen: 




M 

0 55 110 

Dato: 26-11-2012 

bevaret. 



















11.B.03 

Horsensvej 


Signatur 


Boligområde 

Almuevej 

11.B.05 

11.O.01 

11.R.01 

Byleddet 

Almuestien 

11.B.02 


11.B.04 

Horsensvej 

0 100 

10.R.03 M 

200 

Plan nr.: 11.B.05 

Plannavn: Almuevej 





- 



af området. 











- 







bevaret. 








Bytoften 


Dato: 26-11-2012 












11.R.03 

 

Signatur 

 

 


11.B.06 

 

Solvænget 


10.B.06 

Korsvejen 

Korsvejen



Nørskovvej 


Signatur 



11.E.01 




11.O.02 

11.R.03 

0 70 

M 

140 


Plan nr.: 11.E.01 

Plannavn: Erhverv ved Nørreskovvej 





- 


Erhvervsformål 


- 


Mindre bygningdele kan opføres i 4 etager. I forbindelse med 

udarbejdelse af lokalplan for området skal det sikres, at der 

er taget hensyn til trafiksikkerhed, landskabelige og 

støjmæssige forhold. 













- 







Dato: 26-11-2012 
















Signatur 


Boligområde 

11.E.02 

11.B.03 

Vestermose 

Smedetoften 


11.B.02 

Vroldvej 

Mossøvej 

11.B.01 

Plan nr.: 11.E.02 

Plannavn: Erhvervsområde ved Vroldvej 


Specifikke anvendelse: Kontor og serviceerhverv 




- 


- 


Vandhuller, vandløb og naturarealer skal indgå i områdets 

friareal som naturpræget grønt område med lavt plejeniveau. 


I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan skal 

bebyggelsesprocenten fordeling på arealer, der udlægges til 

bebyggelse, præciseres. I forbindelse med udarbejdelse af 

lokalplan for området skal det sikres, at der er taget hensyn til 

trafiksikkerhed, landskabelige og støjmæssige forhold. 

Erhvervsvirksomheder med placering mod motorvejen skal 

udføres med facadevirkning. Bebyggelse indenfor området 

skal arkitektonisk og landskabeligt fremstå som en harmonisk 

og samlet helhed. 








forhold til andre støjfølsomme områder. Lokalplaner skal 

indeholde bestemmelser, der har til formål at hindre 



Bystævnevej 

Dues Sti 

Granhøjen 

Gærdet 

Vrold Bæk 

0 110 

M 

220 

Dato: 26-11-2012 



Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Hotel 

1,3 p-plads pr. værelse. En forudsætning udnyttelse af 

området er, at der er udarbejdet en masterplan for det 

samlede område og at de nødvendige trafikale anlæg er 

etableret. Der må ikke indrettes virksomheder, der er 

transportintensive inden for området. Link til P-normen: 



Anvendelsen til serviceerhverv omfatter også hotel-, og 

konference-, kursus-, uddannelsesvirksomhed o.lign. 

Masterplanen skal redegøre for den nye bebyggelse og 

udearealernens fremtræden med henblik på varetagelsen af 

trafiksikkerheden på motorvejen, for den landskabelige 

indpasning set fra motorvejen og i forhold til nærområdet, for 

de støjmæssige gener i nærområdet, for bebyggelsens 

arktitektoniske udtryk, for områdets vej- og stibetjening, for 

udearealernes indretning og drift, herunder disse 

sammenhæng med tilstødende rekereative naturområder 

mm. Der skal til grund for lokalplanlægningen for hvert enkelt 

etape ske en nærmere vurdering af det udnyttede områdes 

trafikale belastning af de eksisterende veje i lokalområdet. 

Der skal inden for området etableres ny bynær natur og 

skabes tilgængelighed til eksisterende rekreative områder. 

De grønne områder skal etableres som smukke og 

landskabelige overgange mellem by og land. 


Lokalplanlægningen skal præcisere fordelingen af den 

samlede bebyggelsesprocent inden for rammeområdet. 


















11.B.03 

11.B.05 


Signatur 


Boligområde 

11.O.01 

Almuestien 

Almuevej 

11.B.02 



11.B.04 

0 40 

M 

80 

Plan nr.: 11.O.01 

Plannavn: Klubhuset og boldbanerne ved Vrold Tværvej 





- 


Klubhus og idrætsplads 


- 


- 







- 





- 











Dato: 26-11-2012 









Nørskovvej 


11.E.01 

Højen 

Vesterløkken 

Udsigten 


Signatur 

11.B.01 


Boligområde 


Dalen 

11.O.02 

Bakkefaldet 

Legårdsvej 

Egholm Bæk 


11.R.04 

11.R.03 

10.B.06 

11.B.06 

0 13010.O.03 

260 

Plan nr.: 11.O.02 

Plannavn: Ryhavegård 





Fritidsformål og offentlige formål 


Institutioner, skoler, grønt område. 


- 


Yderligere bebyggelse kun i begrænset omfang og kun inden 

for fastlagte byggefelter 







- 




- 











Korsvejen 



Korsvejen 


M 

Dato: 26-11-2012 











Horsensvej 


Signatur 


Boligområde 

Vrold Sø 

11.R.01 


11.B.05 

10.R.03 



M 

260 

Plan nr.: 11.R.01 

Plannavn: Skanderborg Sø Camping mv. 


Specifikke anvendelse: Campingplads 





Eksisterende campingplads, landbrugs- og skovarealer 


- 


- 







- 


Parkeringskravet fastsættes individuelt af Skanderborg 

Kommune. Link til P-normen: 



Campingpladsens areal kan udvides i det omfang, en 

afvejning af de rekreative ønsker mod de andre 

arealinteresser tillader det. Campingpladsen skal indrettes og 

afgrænses under hensyntagen til de naturmæssige, 

kulturhistoriske og landskabelige interesser samt det åbne 

lands interesser iøvrigt. 





Dato: 26-11-2012 















11.E.01 


Dalen 

11.O.02 

11.B.01 

Egholm Bæk 

11.R.03 

11.R.04 


Signatur 


Boligområde 



11.B.06 

10.B.06 


Solvænget 

Vroldvej 



Korsvejen 

10.R.01 

10.BE.03 

10.B.08 

10.O.03 0 15010.R.03 

300 

Plan nr.: 11.R.03 

Plannavn: Kolonihaverne 


Specifikke anvendelse: Kolonihaver 





Kolonihaver 


- 


- 







- 






- 










Iversvej 

Ottestoften 

Mosevangen 

Vroldvej 

Vestergade 

Ryparken 



M 

Dato: 26-11-2012 










11.B.01 

Egholm Bæk 

11.O.02 


Signatur 


Boligområde 

11.R.04 

11.R.03 

10.B.06 

0 45 

M 

90 


Plan nr.: 11.R.04 

Plannavn: Hønsebakken 


Specifikke anvendelse: Kolonihaver 



- 


- 


- 


- 







- 






- 










Dato: 26-11-2012 









Rammeområde nr.: 11.S.01 

Mossø 


Signatur 


Sommerhusområde 

11.S.01 

Olesbjerg 

Mossøhøj 

Mossøbrå 

Vædebrovej 

Vædebrovej 

0 75 

M 

150 

Plan nr.: 11.S.01 

Plannavn: Mossøbrå 

Generalle anvendelse: Sommerhusområde 

Specifikke anvendelse: Sommerhusområde 

Konkrete anvendelse: Sommerhuse 


- 


Eksisterende sommerhusbebyggelse 


Eksisterende friarealer skal fastholdes 


- 







- 




Arealerne mellem Mossø og sommerhusbebyggelsen er 

sammen med hele Mossø-området omfattet af EF 

fuglebeskyttelsesdirektiv 










Dato: 26-11-2012 





Fremtidig zone: sommerhusområde 

Nuværende zone: sommerhusområde 



Rammeområde nr.: 11.S.02 

LB.02.BE.01 Alkenvej 

 

 

Signatur 

 

 

Illerup Å 

11.S.02 

Vædebrovej 

 

Mossøvej



10.B.02 

10.O.01 

10.B.04 

Niels Ebbesens Vej 

Sølystvej 

10.B.05 

Oddervej 


Distrikt: Højvangen 

Signatur 


Boligområde 

12.E.01 

Solgårdsvej 

12.B.01 



Sarabjerg 


12.E.02 

12.R.03 

Kildestien 

12.O.02 

Skolestien 


Plan nr.: 12.B.01 

Plannavn: Sarabjerg og Fredensborgvejkvarteret 





Åben-lav- og tæt-lav boligformål. 



af området. 


Friarealer og stier skal fastholdes eller styrkes. 


Bebyggelsesprocent åben-lav 30 og tæt-lav 40, anden 








- 





etablering af en stiforbindelse langs Skanderborg Sø Link til 




bevaret. 





M 

0 100 200 

Dato: 26-11-2012 















12.O.02 

12.R.03 

Skvætmølle Bæk 

Kildestien 

Kildeparken 

Kildevej 

12.B.02 

12.C.01 12.B.04 

12.B.03 

12.R.06 

12.B.11 

M 

12.B.07 

12.B.08 

012.B.08 70 140 


Signatur 


Boligområde 


Plan nr.: 12.B.02 

Plannavn: Kildeparken 








af området. 




- 







- 







- 








Bystien 

Skvætmøllestien 



Kildevænget 

Digterstien 


Dato: 26-11-2012 












12.O.02 

Kildestien 

12.O.02 

Kildevej 

12.B.02 

Bystien 

12.C.01 

 

Signatur 

 

 

Kildevænget 

Højvangen 

12.B.03 

Digterstien 

12.R.06 

 

12.B.04 

 


12.B.06 

Henrik Hertz Vej 

12.B.11 

12.B.08




12.E.02 

Skolestien 

12.O.02 

12.E.01 

Højvangen 

12.O.09 

Bystien 

Kildestien 

12.B.02 

12.O.08 

12.C.01 

Kildevej 


Signatur 


Boligområde 


12.R.04 

Christen Kolds Vej 

12.B.03 

12.B.04 

Skolestien 

Højvangen 




12.B.05 

12.B.06 


12.B.11 

12.O.03 

12.R.05 

12.O.04 

Plan nr.: 12.B.04 

Plannavn: Etageboligområdet i Højvangen 


Specifikke anvendelse: Etagebolig 

Konkrete anvendelse: Etagebolig fremherskende 


Etageboliger 



af området. 




Bebyggelsesprocent etageboliger 50 og anden bebyggelse 

45 







- 








- 






Thanesvej 


M 

260 



Dato: 26-11-2012 














12.E.01 

12.R.04 

12.B.04 

Skolestien 


Signatur 


Boligområde 



Triersvej 

12.B.05 

Rosenkjærvej 

12.B.06 



12.O.03 

12.R.05 

12.O.04 

0 75 12.B.11 150 


Plan nr.: 12.B.05 

Plannavn: Rosenkjærvej 





Åben-lav-, tæt-lav- og etageboligformål 



af området. 




Bebyggelsesprocent åben-lav 30, tæt-lav 40, 

etageboligbebyggelse 40 og anden bebyggelse 45. 







- 




Etageboliger på mere end 80 m2 -2 p-plads pr. bolig. 





- 





M 

Dato: 26-11-2012 















12.B.04 

12.C.01 

12.B.03 

Skolestien 

 

Signatur 

 

 

Triersvej 

12.B.06 

12.B.05 


12.B.11 

12.R.05 

12.O.04 

Digterstien 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thanesvej 

 

H C Andersens Vej 

 

Nis Petersens Vej



12.R.03 


12.O.02 12.B.02 

12.B.07 

Næsset Stien 


Signatur 


Boligområde 

Oddervej 

Næsset 

Højdedraget 

12.R.06 

Næsset Stien 

12.B.07 

12.B.08 

Oddervej 

Skovbrynet 

12.B.11 

Bystien Fuglestien 

12.B.12 

Bystien 

Skovsvinget 

12.O.05 

Bakkely Bæk 

12.B.10 

12.O.01 

M 

0 12.O.01 165 330 


Plan nr.: 12.B.07 

Plannavn: Næsset 





- 



af området. 











- 






- 









Dato: 26-11-2012 











12.B.02 

12.O.02 

Oddervej 

12.B.07 

12.R.03 

12.B.03 

Skvætmøllestien 

Elmevej 

Skovbrynet 

Højdedraget 

12.R.06 

12.B.07 


Signatur 


Boligområde 

12.B.08 

12.B.11 

Bystien Fuglestien 

Bøgevej 

Egekrattet 

Remmerhusvej 

Bogfinkevej 

Højvangen 

Skovsvinget 

12.O.05 

Falkevej 

12.B.12 

Forsythiavej 

Bystien 

Nattergalevej 


Jægerstien 

12.B.10 

Fuglestien 

Rypevej 

0 140 

M 

280 


Plan nr.: 12.B.08 

Plannavn: Højdedraget, Egekrattet og Skovsvinget 





- 



af området. 











- 







- 








Dato: 26-11-2012 












12.B.11 

Højvangen 

12.B.08 

12.O.05 

12.R.06 

12.O.01 

12.B.12 

Bystien 

12.B.10 

Holtshøjen 

Rypevej 

Harevej 


Signatur 


Boligområde 


Æblehaven 

Jægerstien 

Holtskovvej 

12.B.09 

Vestermøllestien 

Holtsbæk 

12.R.07 

12.O.07 

Frueringvej 

12.R.08 

12.R.08 

12.B.15 


Sønderbæk 


Plan nr.: 12.B.09 

Plannavn: Holtshøjen og området sydøst for Holtskovvej 





- 



af området. 



Offentligheden skal sikres adgang til de ubebyggede arealer 

syd for området. 


Bebyggelsesprocent åben-lav 30, anden bebyggelse 45. 

Etageantal syd for Bystien 1 etage og nord for Bystien 1½ 

etager 







- 







bevaret. 




M 

0 220 440 

Dato: 26-11-2012 
















Skovsvinget 

Bakkely Bæk 

12.O.05 

12.R.06 

12.B.08 

12.O.01 


Signatur 


Boligområde 

Jægerstien 

Højvangen 

12.B.10 

Holtshøjen 

Hybenparken 

Bystien 

Kirsebærhaven 


Kløverparken 

12.B.09 

Grævlingevej 

Holtskovvej 

Æblehaven 


Holtsbæk 

0 95 

M 

190 


Plan nr.: 12.B.10 

Plannavn: Skovkanten, Hyben- og Kløverparken 





Åben-lav og tæt-lav boligformål. 



af området. 





bebyggelse 45 







- 







- 







Dato: 26-11-2012 













12.R.04 

12.O.09 

12.O.08 

12.C.01 

12.O.02 

12.B.02 

12.B.04 

12.B.03 

Digterstien 

12.R.06 

Skolestien 

12.B.06 

12.B.08 

12.B.05 

Digterstien 


Signatur 


Boligområde 

Thanesvej 


Højvangen 

12.R.05 

12.B.11 

Remmerhusvej 

12.O.04 

Falkevej 

12.O.03 

Nis Petersens Vej 

Fasanvej 

Glentevej 

12.B.12 

Rypevej 

12.O.07 

Ternevej 

Fuglestien Solsortevej 




0 162,5 

M 

325 


Plan nr.: 12.B.11 

Plannavn: Digtersti-kvarteret 





Åben-lav- og tæt-lav boligformål 



af området. 











- 







- 








Dato: 26-11-2012 












12.B.06 

12.B.04 

12.B.03 

12.R.06 

Digterstien 

Egekrattet 

12.B.08 

12.B.11 

12.R.06 

12.O.05 

Remmerhusvej 

Bogfinkevej 

Højvangen 

Fuglestien 


Signatur 


Boligområde 

Nis Petersens Vej 

Falkevej 

Drosselvej 

Fasanvej 

Nattergalevej 

12.B.12 

Rypevej 

Harevej 

Glentevej 

Ternevej 

Solsortevej 

Rådyrvej 


12.O.07 

Jægerstien 

Mårvej 

Holtskovvej 

12.B.09 

Plan nr.: 12.B.12 

Plannavn: Fuglesti-kvarteret 








af området. 











- 







- 








Egernvej 

0 155 310 


M 

Dato: 26-11-2012 












12.B.11 

Højvangen 

12.B.08 

Bystien 

12.O.05 

Falkevej 

Fuglestien 

Drosselvej 

12.B.12 

Jægerstien 

Fasanvej 

Nattergalevej 

12.B.10 

Rypevej 

Harevej 

Ternevej 

Solsortevej 


Mårvej 

Holtskovvej 

12.O.07 

12.B.09 

12.B.14 

12.R.08 

Frueringvej 

12.B.15 

12.R.06 12.R.07 0 162,5 325 


Signatur 


Boligområde 

Rådyrvej 

Grævlingevej 



Plannavn: Jægersti-kvarteret 





- 



af området. 


Friarealer og stier skal fastholdes eller styrkes. Friarealer 

ved "Gården" skal fastholdes. 



Etageantal nord for Mårvej maks 1 etage, øst for Jægerstien 

maks. 1½ etager 







- 







bevaret. 





Egernvej 

Holtskovgårdsvej 

Holtsbæk 


M 

Dato: 26-11-2012 















12.B.12 


12.O.07 

Bævervej 

12.B.09 


Signatur 


Boligområde 

12.B.14 


12.R.08 

M 

12.B.15 

0 110 220 


Plan nr.: 12.B.14 

Plannavn: Anebjerg B4 








af området. 


Opholdsarealer skal udformes i overensstemmelse med 

principperne i "Bebyggelsesplan Anebjerg 2009" 



og anden bebyggelse 45. Etageantal: Den yderste del af 

området 2 etager (maks. 8,5 m) Den inderste del af området 

3 etager (maks. 10 m). Bebyggelserne yderst i området skal 

udformes med en åben karakter, mens bebyggelserne inde i 

området skal udformes med en højere og tættere karakter. 

Bebyggelsens skal orienteres optimalt i forhold til udnyttelse 

af passiv og og aktiv solvarme, samt indrettes med henblik 

på at minimere vindpåvirkning. Områdets bebyggelse skal 

ske i overensstemmelse med "Bebyggelsesplan Anebjerg 

2009" 







Planlægningen af området skal ske med hensyntagen til det 

sårbare grundvand. Nye boligområder skal opfylde kravene til 

lavenergi i det til enhver tid gældende bygningsreglement, 

dvs. altid mindst en standard bedre end minimumskravene. 

Dato: 26-11-2012 

Inden for området kan der udlægges særlige arealer med 0energihuse. 

Lokalplaner skal indeholde bestemmelser der 

har til formål at mindske vandafstrømning fra området. 



Interesseområde for kollektiv forsyning. 






kommunens vurdering. Området skal vejbetjenes fra 

Frueringvej. Der skal sikres adgang fra boligområdet og fra 

de eksisterende områder i Højvangen gennem boligområdet 

til Anebjerg skov. Link til P-normen: 



Rammeområdet er berørt af rækkefølgeplan, se 

kommuneplanens del III. 



















12.B.12 


Holtskovvej 


Holtsbæk 

Jægerstien 

12.B.09 

12.R.07 

12.B.14 

12.O.07 


Signatur 


Boligområde 

Frueringvej 

12.B.15 


12.R.08 

12.B.16 

LB.13.B.01 M 

0 165 330 


Plan nr.: 12.B.15 






Åben-lav-, tæt-lav- og etageboligformål og hospice 



af området. 















2009" 











Dato: 26-11-2012 






































12.B.15 

12.B.15 

Frueringvej 

12.R.08 

12.B.16 



Signatur 


Boligområde 

Holtsbæk 

LB.13.B.01 

LB.13.BE.01 

0 100 

M 

200 


Plan nr.: 12.B.16 









af området. 















2009" 











Dato: 26-11-2012 






































12.O.09 

Skolestien 

12.O.02 

Kildestien 

Bystien 

12.O.08 

12.B.02 


Signatur 


Boligområde 

12.C.01 

Kildevej 

Skolestien 

Højvangen 

12.B.04 

12.B.06 

12.B.03 

12.B.11 M 

0 50 100 


Plan nr.: 12.C.01 

Plannavn: Højvangens Torv (centerområde) 


Specifikke anvendelse: Bydelscenter 



Butikker og uddannelsesformål 


Butikker, klinikker, kontorer, service, kultur, offentlige 

institutioner, parkering. 


- 


- 







- 




pr. 50m2. Kontor og administration -1 p-plads/50m2 

etageareal. Skoler (Folkeskole) - 1 p-plads/50m2 etageareal. 






2.10. Der må ikke etableres spillehaller/spilleklubber med 




Dato: 26-11-2012 

















Illerup Å 


Norgesvej 

12.E.01 

12.R.02 

12.R.01 

13.R.01 

13.T.02 

10.E.02 

10.B.02 

10.B.05 

12.R.04 

12.O.03 

12.B.05 

12.E.02 

12.O.09 

12.R.05 

12.B.04 12.O.04 

12.O.07 

12.O.08 

12.B.01 12.O.02 

10.B.04 12.R.03 12.C.01 

12.B.06 

0 

12.B.11 

M 

270 12.B.12540 


Signatur 


Boligområde 

Bystien 







Plan nr.: 12.E.01 

Plannavn: Erhvervsområde Højvangen 





- 


Butikker med særligt pladskrævende varegrupper, 

benzinsalg, trykkerier, engroshandel, transportvirksomhed, 

oplagsvirksomheder, værksteder mindre- og større industri. 

Mindst 50% af grunden skal være friareal. 


Eksisterende træbevoksing skal i videst muligt omfang søges 

bevaret. 


Enkelte bygningsdele der er nødvendige for virksomhedens 

drift tillades højere. 














etageareal. Der skal reserveres udlæg til vej i forbindelse 

med vejtilslutning til Dronning Sophias Allé. Link til P-normen: 



Dato: 26-11-2012 


kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.5. Der kan ialt placeres 

20.000 m2 butiksareal til særligt pladskrævende varegrupper, 

med en maksimal butiksstørrelse på 5000 m2. 



















10.O.01 

10.B.05 

Solgårdsvej 


12.B.01 

Thomas Helsteds Vej 



Signatur 


Boligområde 

12.E.01 

12.R.03 

12.E.02 




12.O.02 

12.O.09 

12.O.08 

0 80 12.C.01 160 

Skolestien 

Plan nr.: 12.E.02 

Plannavn: Thomas Helsteds Vej 





Eksisterende erhvervsområde 


Erhverv, benzinsalg, trykkerier, engroshandel, 

transportvirksomheder, værksteder, mindre industri og 

offentlige formål 


Langs Ladegårdsbakken skal der sikres areal til grønt bælte 

med beplantning. Eksisterende træer skal søges bevaret. 














Fabriks-, værksted -, og lagerbygninger -1 p-plads pr. 100m2. 

Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Link til 



- 




Bystien 



M 

Dato: 26-11-2012 
















12.B.07 


12.R.06 

Oddervej 


Signatur 


Boligområde 

Oddervej 

12.O.01 

12.B.10 

Holtsbæk 

12.B.09 


12.R.07 

Plan nr.: 12.O.01 

Plannavn: Vestermølle 


Specifikke anvendelse: Bygningsbevarende reguleringer 



Eksisterende offentlig tilgængelig rekreativ ejendom 


Offentlige formål som f.eks. undervisning,kursusvirksomhed, 

rekreative aktiviteter kultur o.lign. 


- 


Området skal bevares som sammenhængende kulturmiljø. 

Yderligere bebyggelse kun i begrænset omfang og kun i 

tilknytning til bestående bygninger. 







- 


Parkeringskravet fastsættes individuelt. Link til P-normen: 




bevaret. Anlæg skal placeres under hensyntagen til den 

eksisterende bebyggelse og landskabet. Områdets midterste 

del skal friholdes for anlæg og beplantning, der hindrer 

udsynet over søen. Hvis områdets anvendelse intensiveres, 

så skal vejadgangen flyttes mod vest. 



Sønderbæk 

0 150 

M 

300 


Dato: 26-11-2012 

















10.B.05 

10.B.04 

12.B.01 

Oddervej 


Sarabjerg 

12.R.03 


Signatur 


Boligområde 

12.E.02 


12.B.07 

Skolestien 

12.O.02 

12.O.09 

Kildestien 

Kildeparken 

12.B.04 

12.O.08 

12.B.02 



12.C.01 

12.B.03 

12.R.06 

12.B.05 

12.B.06 

12.B.11 

12.B.08 M 

0 150 300 

Plan nr.: 12.O.02 

Plannavn: Niels Ebbesens skolen, Kildegården m.m. 





- 


Gymnasium, plejehjem, skole, institutioner o. lign 


- 


- 







- 



Voksenskole - 1 p-plads/25m2 etageareal. Plejehjem og 

ældreboliger evt. med tilknyttet dagcenter - 1 p-plads/bolig. 






kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.10. 






Bystien 


Digterstien 

Højvangen 



Dato: 26-11-2012 












Rosenkjærvej 



12.E.01 

12.B.05 



12.B.06 

12.R.04 

12.R.05 


Signatur 


Boligområde 

12.O.03 

Bojsenvej 

Skolestien 


12.O.07 

12.O.04 12.B.11 

M 

0 80 160 


Plan nr.: 12.O.03 

Plannavn: Mallinggård og Audonicon 





- 


Offentlige formål som skole, højskole, fritidshjem, kirkesal, 

instituioner og boligformål 


Eksisterende stier og friarealer skal bevares. 


- 







- 



Voksenskole - 1 p-plads/25m2 etageareal. Daginstitutioner - 


vurdering. Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. 

bolig. Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 


- 







Frueringvej 


Frueringvej 


Dato: 26-11-2012 













12.B.05 

Skolestien 

12.B.06 

12.R.05 


Signatur 


Boligområde 

12.O.04 


12.O.03 

12.B.11 

Bojsenvej 

0 40 

M 

80 


Plan nr.: 12.O.04 

Plannavn: Højvangens Kirkegård 



Konkrete anvendelse: Kirkegård 


- 


Kirkegård med tilhørende servicebygninger 


- 










- 





- 










Dato: 26-11-2012 










Bøgevej 

Skovbrynet 

12.R.06 


Signatur 


Boligområde 

Skovsvinget 

12.O.05 

12.B.08 

Syrenvej 

Forsythiavej 

Bystien 

12.B.10 


0 65 

M 


Skovkanten 


Plan nr.: 12.O.05 

Plannavn: Finanssektorens Uddannelsescenter 



Konkrete anvendelse: Kursus og konferencecenter 


- 


Undervisning, institutioner o.lign. 


Den sydlige del af kursusejendommen og et ca 75 m bredt 

bælte mod sydøst skal udlægges som ubebygget grønt 

område. Offentligheden skal sikres adgang til Skovarealerne 

syd for området. 


- 







- 


Voksenskole - 1 p-plads/25m2 etageareal. Link til P-normen: 



Bebyggelsen skal udformes med hensyntagen til de 

tilgrænsende skov- og friarealers rekreative værdier. 







Dato: 26-11-2012 













Finlandsvej 

12.E.01 

12.R.04 

12.O.03 

12.B.05 

12.R.05 

12.B.04 12.O.04 

12.C.01 

12.B.03 

12.R.06 

12.B.06 

12.B.08 

12.R.02 

12.B.11 

Højvangen 

Falkevej 

Digterstien 

12.B.12 

Musvitvej 


Signatur 


Boligområde 

12.R.01 

Fuglestien 

Ildervej 

12.O.07 


12.B.09 



13.B.06 




12.B.14 

12.R.08 

13.O.04 



12.B.15 

M 

0 290 580 



Plan nr.: 12.O.07 

Plannavn: Anebjerg O1 - Fælleden 





- 


Idrætsområde, institutioner, skole, rådhus, politistation, 

liberale erhverv, og kursusvirksomhed o.lign. 


Der skal sikres en landskabelig overgang mod Anebjerg Skov 


- 











Lokal afledning af regnvand skal tilstræbes ved nedsivning 

eller afledning til regnvandsbassiner, søer, grøfter o.lign. Der 

kan ske regnvandsafledning i åbne systemer. Vandhuller, 

vandløb og naturarealer skal indgå i områdets friareal som 

naturpræget grønt område med lavt plejeniveau. 





kommunens vurdering. Andre institutioner - Parkeringskravet 

fastsættes individuelt efter kommunes vurdering. Området 

Dato: 26-11-2012 

skal trafikbetjenes fra Frueringvej. Gennem området skal 

udlæg af arealer til offentlig ophold og færdsel sikres, 

herunder skolesti, forbinde boligområderne Højvangen, 

Stilling-Gram og Anebjerg. Link til P-normen: 



Området skal udformes i overensstemmelse med 

bebyggelsesprincipperne i "Helhedsplan Skanderborg 

Fælled 2009" og principperne i "Bebyggelsesplan Anebjerg 

2009". 



















Bystien 

12.O.02 

12.O.09 



Signatur 


Boligområde 


12.O.08 

Skolestien 

12.C.01 

12.B.04 

Højvangen 

Højvangen 

Plan nr.: 12.O.08 

Plannavn: Højvangens Torv (parkering) 


Specifikke anvendelse: Trafikanlæg 

Konkrete anvendelse: Parkeringsareal 


- 


- 


- 


- 







- 
















Højvangen 

0 25 

M 

50 


Dato: 26-11-2012 









12.E.02 

12.O.02 

12.E.01 

Bystien 

12.O.09 

12.O.08 

12.R.04 

Ladegårdsbakken Stilling Landevej 



Signatur 


Boligområde 

12.B.04 

012.C.01 65 130 

Plan nr.: 12.O.09 

Plannavn: Højvangens Torv (undervisning mv.) 





Eksisterende undervisningsformål 


Offentlige formål, skole. 


- 


- 







- 
















Højvangen 





Skolestien 



M 

Dato: 26-11-2012 










12.R.02 

12.E.01 

12.O.07 


Signatur 


Boligområde 


12.R.01 



12.R.08 







M 

260 



Plan nr.: 12.R.01 

Plannavn: Anebjerg Skov nord 





Skovrejsningsområde 


- 


- 


Området skal friholdes for bebyggelse bortset fra mindre 








- 




- 











Dato: 26-11-2012 









Gl Randersvej 

Sverigesvej 

12.R.02 


Signatur 



12.E.01 



12.R.01 

0 55 

M 

110 

Rekreativt område Tekniske anlæg 

Plan nr.: 12.R.02 

Plannavn: Skovområde ved Sverigesvej 


Specifikke anvendelse: Naturområde 



- 


- 


Eksisterende skov skal bevares 










- 





bevaret. 










Dato: 26-11-2012 










10.B.02 

10.O.01 

10.B.01 

10.O.02 

10.C.01 

10.C.10 

10.C.03 

10.C.04 

10.C.05 

10.B.04 

10.C.07 10.R.02 

12.B.01 



Signatur 


Boligområde 

12.R.03 

Næsset Stien 

12.O.08 

12.O.02 

12.B.06 

12.C.01 12.B.04 

Næsset 

Kildestien 

12.B.07 

12.B.03 

12.B.02 

Oddervej 



Bystien 

Højdedraget 

12.B.08 

12.R.06 

12.B.11 

Skovbrynet 

12.B.12 

Skovsvinget 

12.O.05 

12.B.07 12.B.10 M 

0 225 450 




Plan nr.: 12.R.03 

Plannavn: Skvæt Mølle 



Konkrete anvendelse: Grøn kile 


Skov og offentligt friareal 


Bynære rekreative formål 


Eksisterende stiforbindelser skal fastholdes. 


Området skal friholdes for bebyggelse. 







- 


Der skal sikres mulighed for etablering af en stiforbindelse 

langs Skanderborg Sø. Link til P-normen: 



Der kan etableres arealer til motion, bevægelse og leg. 










Dato: 26-11-2012 










Sverigesvej 

Danmarksvej 

Højvangen 

12.O.09 

12.O.08 

12.R.04 

Finlandsvej 

12.B.04 

12.E.01 

Christen Kolds Vej 


Signatur 


Boligområde 


Skolestien 

12.B.05 

12.B.06 




12.R.05 

Sverigesvej 

12.O.03 

12.O.07 

Bojsenvej 

12.O.04 

M 12.B.11 

0 130 260 


Plan nr.: 12.R.04 

Plannavn: Langs Grønnedalsvej 





Eksisterende støjafskærmningszone 


Støjvold og beplantning 


- 









- 




- 












Dato: 26-11-2012 








12.B.05 

Skolestien 

12.B.06 


Signatur 


Boligområde 

12.R.05 

12.O.04 

12.O.03 

0 30 60 


Plan nr.: 12.R.05 

Plannavn: Have til Mallinggård 





- 


- 


Friarealer og stier skal fastholdes eller styrkes 



bygninger der er nødvendige for områdets anvendelse. 







- 




- 











M 

Dato: 26-11-2012 









10.B.12 

10.BE.04 

12.R.03 

12.B.02 12.B.03 

12.O.02 

Næsset Stien 

Oddervej 

Næsset 

12.B.07 

12.B.07 



Signatur 


Boligområde 

Bystien 

Højdedraget 

Skovbrynet 

Pilevej 

12.B.08 

Oddervej 


12.B.11 


Højvangen 

12.O.05 

12.R.06 

Duevej 

12.B.12 

Bystien 

Syrenvej 


12.B.10 

12.B.09 

12.O.01 

M 

0 225 450 


Plan nr.: 12.R.06 

Plannavn: Langs Oddervej 





- 


- 




Området skal friholdes for bebyggelse. Eksisterende 

bebyggelse skal bevares. 







- 





bevaret. 










Dato: 26-11-2012 










12.B.09 

Holtsbæk 



Signatur 


Boligområde 

12.R.07 


12.R.08 

12.B.15 

0 65 

M 


Plan nr.: 12.R.07 

Plannavn: Anebjerg, L3 





- 


Skovrejsningsområde, naturområde. 


- 










- 


Der skal udlægges arealer til offentlig ophold og færdsel som 

skal inspirere til motion, leg og bevægelse. Link til P-normen: 



Området skal etableres i overensstemmelse med 

principperne i "Helhedsplan for Anebjerg". Området skal 

udformes i overensstemmelse med løbende skovplanlægning 

i hht. samarbejdsaftale om Anebjerg Skov. 






Dato: 26-11-2012 















12.R.02 

12.E.01 

12.R.04 

13.O.03 13.B.05 Stilling-Solbjerg Sø 

12.R.01 








13.E.04 

12.O.03 

12.B.05 12.R.05 



12.B.06 12.O.07 


12.B.11 12.B.14 12.R.08 

12.B.12 

Frueringvej 

Holtsbæk 

Ægirsvej 

12.B.08 12.B.13 

12.B.09 

12.B.15 

12.R.06 12.B.10 

12.O.05 

12.B.16 

LB.13.B.02 

LB.13.BE.01 

12.R.07 LB.13.B.01 

12.O.01 

0 462,5 

M 

925 


Signatur 


Boligområde 



Plan nr.: 12.R.08 

Plannavn: Anebjerg Skov syd 





- 


Skovrejsningsområde, naturområde. 


- 










- 


Tværgående trafik gennem området skal søges reduceret. 

Gennem området skal udlæg af arealer til offentlig ophold og 

færdsel, herunder skolesti, forbinde boligområderne 

Højvangen, Stilling-Gram og Anebjerg, herunder løbe og 

motionsruter, opholds og skovturspladser. Området skal 

vejbetjenes fra Frueringvej. Af hensyn til skovdrift kan der 

etableres vejadgang fra Virringvej, Vestermøllevej og Gl. 

Gramvej. Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 



bevaret. Området skal etableres i overensstemmelse med 

principperne i "Helhedsplan for Anebjerg". Området skal 

udformes i overensstemmelse med løbende skovplanlægning 

Virringvej 




Dato: 26-11-2012 

i hht. samarbejdsaftale om Anebjerg Skov. 


















Rammeområde nr.: 13.B.01 


Randersvej 



Erantisvej 

Vinkelvej 



Anemonevej 


Lynghøjvej 

Distrikt: Stilling-Gram 

Signatur 


Boligområde 


Rødkløvervej 

Bellisvej 

13.C.01 

Åkandevej 



13.BE.02 

Hotelvej 


Århusvej 


Østerstien 






Plan nr.: 13.B.01 

Plannavn: Lynghøjvej og Østervejskvarteret 





- 



af området. 











- 








med middel bevaringsværdi skal søges bevaret. Helheden i 

bymiljøet med bevaringsværdige 

bebyggelsessammenhænge skal understøttes. Den vestlige 

afgrænsning af området fastlægges ved senere planlægning. 

Der skal sikres areal til evt. nødvendige foranstaltninger mod 

trafikstøj fra eksisterende og planlagte større veje. 


Stadionvej 



Bøghsvej 


Alpinavej 




M 

Dato: 26-11-2012 























Østerstien 

Cortinavej 

Damagervej 

Århusvej 


Alpinavej 


Signatur 


Boligområde 

Bjertrupvej 

Damvænget 




Banevænget 

Stilling Kirkevej 


Århusvej 



13.R.06 0 90 13.R.06 180 







Plannavn: Århusvej og Bjertrupvej 





- 



af området. 





Facadebebyggelse langs Århusvej maks. 2½ etager. Øvrig 

bebyggelse maks 1½ etager. 







- 







bevaret. 






M 

Dato: 26-11-2012 
















Anemonevej 

Østervej 







Hotelvej 

Åkandevej 



Stadionvej 

Søvejen 

Østerstien 


Bøghsvej 


Signatur 


Boligområde 






Århusvej 








Stilling-Solbjerg Sø 


0 150 

M 

300 




Plannavn: Cortinavej, Alpinavej, Stadionvej, Bøghsvej, 

Søfaldet og Søparken 





Åben-lav- og tæt-lavboligformål samt offentlige institutioner 



af området. 





bebyggelse 45. Facadebebyggelse langs Århusvej maks. 2½ 

etager. Øvrig bebyggelse maks 1½ etager. 







- 




individuelt efter kommunens vurdering. Eksisterende 

stiforbindelser og friarealer skal fastholdes. Link til P-normen: 




bevaret. 



Dato: 26-11-2012 

















13.R.01 13.C.01 


13.T.0213.R.03 











Thyrasvej 

Gramvej 

Bakkevej 


Gunvaldsvej 



Signatur 


Boligområde 


Skovvej 

Kærgårdsvej 

Ægirsvej 

Fenrisvej 

Friggasvej 

Frodesvej 

Virringvej 


Vidjekær 








Sandgravvej 

Søvejen 

0 240 

M 

480 




Plannavn: Gramvej og Gl. Virringvej 





Tæt-lav- og åben-lav boligformål 



af området. 





Bebyggelsesprocent for erhvervbyggeri langs Gl. Virringvej 

maks. 40. 







- 








bevaret. Helheden i Bymiljøet med bevaringsværdige 

bebyggelsessammenhænge i den ældre del af Gram skal 

understøttes 



Dato: 26-11-2012 

















Sagastien 



Sagastien 


Signatur 


Boligområde 

Baldersvej 


Haraldsvej 

Lokesvej 



0 40 

M 

80 


Plannavn: Baldersvej 


Specifikke anvendelse: Boligområde - Tæt lav 

Konkrete anvendelse: Tæt lav 


- 



af området. 




Bebyggelsesprocent tæt-lav 40 og anden bebyggelse 45 







- 


Tæt-lav - 1,5 p-pladser pr. bolig, daginstitutioner - 




- 









Dato: 26-11-2012 











13.T.02 13.R.03 



12.R.08 


Sigkærgårdsvej 







Baldersvej 

Sagastien 

Lodbrogsvej 


Signatur 


Boligområde 

Gramvej 

Helgasvej 


Gunvaldsvej 

Gimlevej 

Ægirsvej 


Skovvej 

Kærgårdsvej 

Fenrisvej 

Friggasvej 

Kærvej 



Virringvej 


Vidjekær 

Søvejen 



M 

0 195 390 





Plannavn: Gimlevej og Haraldsvejskvarteret 





- 



af området. 











- 






- 









Dato: 26-11-2012 











12.R.01 



12.R.08 





Krakesvej 

Virringvej 


Signatur 


Boligområde 




Sagastien 

Lodbrogsvej 



Haraldsvej 

Gramvej 

Helgasvej 


Gunvaldsvej 

Gimlevej 

Ægirsvej 

Fenrisvej 

Friggasvej 

Kærvej 



M 


0 175 350 


Plannavn: Krakesvej og Lodbrogsvejskvarteret 








af området. 


Der skal friholdes et grønt bælte langs Virringvej. Friarealer 

og stier skal fastholdes eller styrkes. 



bebyggelse 45 







- 








bevaret. 





Brunesvej 


Dato: 26-11-2012 















12.R.01 


12.R.08 


Signatur 


Boligområde 






Virringvej 




0 65 13.O.04 130 











af området. 



principperne i "Bebyggelsesplan for Anebjerg 2009" 


Etageantal åben-lav og tæt-lav 2, etageboliger 3. 

Bygningshøjde: åben-lav og tæt-lav 8,5 m, etageboliger 11 

m. Bebyggelserne yderst i området skal udformes med en 

åben karakter, mens bebyggelserne inde i området skal 

udformes med en højere og tættere karakter. Bebyggelsens 

skal orienteres optimalt i forhold til udnyttelse af passiv og og 

aktiv solvarme samt indrettes med henblik på at minimere 

vindpåvirkning. Områdets bebyggelse skal ske i 

overensstemmelse med "Bebyggelsesplan Anebjerg 2009". 













M 

Dato: 26-11-2012 










kommunens vurdering. Området skal trafikbetjenes fra 

Virringvej. Der skal sikres adgang fra boligområdet og fra de 

eksisterende områder i Stilling-Gram gennem boligområdet til 

Anebjerg skov. Link til P-normen: 




kommuneplanens del III. Området skal udformes i 

overensstemmelse med bebyggelsesprincipperne i 

"Helhedsplan for Anebjergområdet". 




















12.R.08 



Signatur 


Boligområde 

Agerhønebakken 



Virringvej 


Ægirsvej 


Gimlevej 


Sagastien 

0 115 

M 

230 











af området. 












vindpåvirkning. 














Dato: 26-11-2012 










Virringvej. Gennemkørende trafik på Anebjerggårdsvej skal 

reduceres. Der skal sikres adgang fra boligområdet og fra de 





Områdets bebyggelse skal ske i overensstemmelse med 

"Bebyggelsesplan for Anebjergområdet". 



















12.R.08 




Signatur 


Boligområde 


13.B.06 13.B.04 













af området. 












vindpåvirkning. 














Gl Gramvej 

Virringvej 

0 120 

M 

240 

Dato: 26-11-2012 









kommunens vurdering. Området skal trafikbetjenes fra Gl. 

Gramvej. Der skal sikres adgang fra boligområdet og fra de 






kommuneplanens del III. Området skal udformes i 

overensstemmelse med bebyggelsesprincipperne i 

"Helhedsplan for Anebjergområdet". Vandhuller, vandløb og 

naturarealer skal indgå i områdets friareal som naturpræget 

grønt område med lavt plejeniveau. 






















Østerstien 

Søparken 

Cortinavej 

Alpinavej 

 

Signatur 

 

 

Damagervej 

Århusvej 



 

Århusvej 


 

Bjertrupvej 


Marinavej 

13.R.06


Rammeområde nr.: 13.BE.01 






Alhøjvej 


Signatur 


Boligområde 








Gramvej 


Gramvej 

0 40 80 




Plan nr.: 13.BE.01 

Plannavn: Stilling Byvej 





- 


Boliger, offentlige institutioner o.lign. 


- 



For at opnå en hensigtsmæssig udformning og/eller 

tilpasning til en eksisterende bebyggelse, kan der ved 

udarbejdelse af en lokalplan, tillades højre 

etageantal/bebyggelsesprocent på hjørnegrunde, ved hul 

udfyldning, når bebyggelsen er gadeeller pladsdannende, 

eller i øvrigt forstærker områdets bymæssige karakter. Der 

skal tages hensyn til lys og afstandsforhold til 

naboejendomme. 












bolig. Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. 

Der skal sikres udlæg til sti fra centerområde i Stilling-Gram 

til Anebjerg Link til P-normen: 

M 

Dato: 26-11-2012 







spilleautomater. Helheden i bymiljøet med bevaringsværdige 

sammenhænge skal understøttes med særlig 

opmærksomhed på steder Værdifulde bygninger med middel 

bevaringsværdi skal søges bevaret. 




















Østervej 



Stationsvej 

Østerstien 

Hotelvej 


Signatur 


Boligområde 



Stadionvej 



Århusvej 




Søparken 

Søfaldet 

0 13.R.04 45 90 





Plannavn: Stilling bymidte øst 





- 


Boliger, erhverv og parkering 


- 


- 











Butiksområdet i 13 C 01 kan vejbetjenes via en ny vej fra 

Stilling Byvej gennem 13.BE.02. Åben-lav - 2 p-pladser pr. 

bolig, tæt-lav 1,5 p-plads pr. bolig, daginstitutioner - 


vurdering. Værksted, lager 1 p-plads/100m2. Link til Pnormen: 








M 

Dato: 26-11-2012 






















Marinavej 


Gl Kirkevej 


Signatur 


Boligområde 






0 50 

M 

100 



Plannavn: Stilling Kirkevej 





Åben-lav og tæt-lav boligformål, offentlige institutioner, samt 

kontorerhverv. 



af området. 





bebyggelse 45. Maks. antal etager: 1,5. 







- 




individuelt efter kommunens vurdering. Eksisterende 

stiforbindelser og friarealer skal fastholdes. Link til P-normen: 




bevaret. Der kan ikke etableres spillehaller eller spilleklubber 

med gevinstgivende spilleautomater. 



Dato: 26-11-2012 
















Rammeområde nr.: 13.C.01 



Vestervej 




Alhøjvej 


Lynghøjvej 


Gramvej 


Signatur 


Boligområde 



Stationsvej 

Hotelvej 

Århusvej 





Århusvej 


Stadionvej 


Søvejen 

Plan nr.: 13.C.01 

Plannavn: Stilling bymidte 


Specifikke anvendelse: Område til butiksformål 

Konkrete anvendelse: Udendørsscene/amfiteater 


- 


Butikker, klinikker, kontorer, service, kultur, offentlige 

institutioner, parkering og boliger 


Der skal for hver påbegyndt 10 boliger eller erhvervsenheder 

etableres et opholdsareal på mindst 80 m2 


Facadebebyggelse langs Stilling Byvej/Århusvej maks 3½ 

etager. Øvrig bebyggelse maks 2½ etager. For at opnå en 

hensigtsmæssig udformning og/eller tilpasning til en 

eksisterende bebyggelse, kan der ved udarbejdelse af en 

lokalplan, tillades højre etageantal/bebyggelsesprocent på 

hjørnegrunde, ved hul udfyldning, når bebyggelsen er gadeeller 

pladsdannende, eller i øvrigt forstærker områdets 

bymæssige karakter. Der skal tages hensyn til lys og 

afstandsforhold til naboejendomme. 







- 





etageareal. Der skal sikres udlæg til etablering af en ny 

Bakkevej 

Søfaldet 





M 

Dato: 26-11-2012 

station/stoppested for tog. Ved beslutning om etablering af 

nærbanestation i Stilling-Gram vil der skulle ske en fornyet 

vurdering af de foreslåede trafikale ændringer. Link til Pnormen: 







gevinstgivende spilleautomater. Værdifulde bygninger med 

middel bevaringsværdi skal søges bevaret. Helheden i 


bebyggelsessammenhænge skal understøttes. 


















Rammeområde nr.: 13.E.01 



Ørstedsvej 




Bellisvej 

Dørupvej 




Århusvej 



40.E.10 

13.R.03 13.B.01 


13.B.02 13.O.02 


13.B.1113.B.03 


M 


13.R.06 0 270 540 


Signatur 


Boligområde 

Østerstien 

Sommerbæk Sommerbæk 






Plan nr.: 13.E.01 

Plannavn: Niels Bohrsvej 





- 


- 



og sti forbindelser til byens andre funktioner. Der skal 

indenfor området etableres ny bynær natur og skabes 

tilgængelighed til eksisterende rekreative områder. De 

grønne områder skal etableres som smukke og 



I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området skal 

det sikres, at der er taget hensyn til trafiksikkerhed, 

landskabelige og støjmæssige forhold. Enkelte bygningsdele 

der er nødvendige for virksomhedens drift tillades højere. 










vandafstrømningen fra området. Link om miljøklasser: 





Dato: 26-11-2012 



- 




















Randersvej 



Ørstedsvej 



Signatur 


Boligområde 







Dørupvej 

0 200 13.B.02 400 


Plannavn: Ørstedsvej 





- 


Erhvervsformål, butikker med særligt pladskrævende 

varegrupper, trykkerier, benzinsalg, engroshandel, 

transportvirksomhed, oplagsvirksomheder, værksteder, 

mindre- og større industri. 


- 



















etageareal. Link til P-normen: 



Bjertrupdalvej 



M 

Dato: 26-11-2012 



med middel bevaringsværdi skal søges bevaret. Områdets 

nærmere planlægning skal ske i henhold til gennemført 

dispositionsplan for området, der sikrer bl.a. de landskabelige 

interesser i området, herunder faunapassage og grundvand. 





















Dørupvej 



13.B.03 13.O.02 



Industrivej 

 

Signatur 

 

 


 

 

Sommerbæk 

Århusvej 

40.E.10 

Sommerbæk 

Herredsvejen



Vidjekær 

Bragesvej 



Signatur 


Boligområde 

Gl Virringvej 


Damgårdsvej 


Virringvej 

Sandgravvej 

0 45 

M 

90 

Erhvervsområde Rekreativt område 


Plannavn: Damgårdsvej 





- 


Trykkerier, engroshandel, transportvirksomheder, 

værksteder, mindre industri o.lign 


- 


















- 






Dato: 26-11-2012 














Dybdal Bæk 

Gl Randersvej 


Signatur 







Plannavn: Randersvej Vest i Stilling 





Kontor- og service-virksomheder samt undervisnings-, 

konference-, hotel- og underholdningsvirksomheder (legeland 

e. lign). 


Der skal sikres økologiske forbindelser gennem området. 

Områdets friarealer skal anlægges og drives ekstensivt. 



Mod det åbne land skal erhvervsområdet afskærmes af 

plantebælte/landskabeligt bearbejdet overgang på min 5-10 

m. 




landskabelige og støjmæssige forhold. Enkelte bygningsdele, 

der er nødvendige for virksomhedens drift, tillades højere end 

10 m. 












www.skanderborg.dk/nsmk Parkeringspladser og kørearealer 

Randersvej 

Ørstedsvej 

M 

0 165 330 

Dato: 26-11-2012 

samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller 

kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er 

indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret 

afledning. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede 

beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under 

tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en 

oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med 

afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen 

skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et 

afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, 

grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal 

som minimum kunne rumme indholdet af den største 

opbevaringsenhed i området. Befæstelsesgraden skal 

forsøges minimeret og som minimum afstemmes med 

behovet for grundvandsdannelse, jf. overudnyttelse af 

grundvandsressourcen i vandplanen. Tage kan anlægges 

som grønne tage, og stier kan etableres med permeable 

belægninger. Regnvands- og spildevandsledninger skal til 

enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med 

hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre. 

Indskrives i Spildevandsplan. 


















statens vand- og naturplaner m.v. Det skal ved 

lokalplanlægning hindres, at der kan etableres virksomheder, 

aktiviteter eller andre anlæg med nedsivningsrisiko inden for 

området. 








Signatur 



Randersvej 


Ørstedsvej 


0 162,513.E.01 

325 



Plannavn: Randersvej Øst i Stilling 





Kontor- og service-virksomheder samt undervisnings-, 

konference-, hotel- og underholdningsvirksomheder (legeland 

e. lign). 


Der skal sikres økologiske forbindelser gennem området. 

Områdets friarealer skal anlægges og drives ekstensivt. 





m. 




landskabelige og støjmæssige forhold. Enkelte bygningsdele, 

der er nødvendige for virksomhedens drift, tillades højere end 

10 m. 













M 

Dato: 26-11-2012 










































området. 





Rammeområde nr.: 13.O.01 

Violsti 

Anemonevej 


Liljevej 

Østervej 

Bellisvej 




Åkandevej 



Signatur 


Boligområde 





Søparken 

Søfaldet 

Østerstien 

Cortinavej 






Bjertrupvej 


Århusvej 



M 


0 100 200 

Plan nr.: 13.O.01 

Plannavn: Stilling gl. station 



Konkrete anvendelse: Jernbanestation 


- 


Jernbaneterræn 


Haverne langs områdets nordside skal fastholdes. 


- 







- 






med middel- og høj bevaringsværdi skal søges bevaret. 










Damvænget 



Dato: 26-11-2012 
















Signatur 


Boligområde 




0 40 

M 

80 



Plannavn: Stilling Kirke 





- 


Kirke, kirkegård med tilhørende servicebygninger. 


- 











- 





- 









Dato: 26-11-2012 












12.R.01 






Signatur 


Boligområde 

Randersvej 




Krakesvej 






Baldersvej 

Sagastien 




Gramvej 


Plannavn: Stilling Skole 





- 


Skoler, idrætsanlæg, institutioner o.lign. 


- 


- 







- 








bevaret. 








Thyrasvej 

Helgasvej 

0 110 220 




M 

Dato: 26-11-2012 












12.R.08 



Signatur 


Boligområde 




Virringvej 

0 45 

M 

90 



Plannavn: Anebjerg O2 





- 


- 





- 












kollektiv forsyning 




fastsættes individuelt efter kommunes vurdering. Området 

skal vejbetjenes fra Virringvej. Der skal sikres adgang fra 

boligområdet og fra eksisterende områder i Stilling-Gram 

gennem boligområdet til Anebjerg Skov. Link til P-normen: 



Dato: 26-11-2012 

Området skal udformes i overensstemmelse med 

bebyggelsesprincipperne i "Helhedsplan for Anebjerg". 


mindske vandafstømning fra området. 


















Rammeområde nr.: 13.R.01 

Illerup Å Illerup Å 

12.R.02 

Gl Randersvej 

Sletten 


Signatur 


Boligområde 



12.R.01 

















240 480 

Plan nr.: 13.R.01 

Plannavn: Sletten og Teglgraven (motorvejslommen) 







Friluftsorienterede aktiviteter. Inden for området må der ikke 

udøves aktiviteter, der er til gene for omgivelserne. Dog kan 

der etableres knallertbane i områdets nordøstlige hjørne. 


- 


Der må kun opføres bygninger, der er nødvendige for 

områdets anvendelse. 







- 






bevaret. Anlæg og bygninger skal placeres med hensyntagen 

til landskabet. 






Teglgraven 

Randersvej 



M 

Dato: 26-11-2012 
















Lynghøjvej 



Erantisvej 

Lynghøjvej 


Violvej 



Signatur 


Boligområde 

Bellisvej 


Åkandevej 




Østerstien 

Århusvej 



Bjertrupvej 

13.BE.02 13.B.03 M 

0 Stilling-Solbjerg 120 240 Sø 







Plannavn: Niels Bohrsvej grøn kile 





Støjafskærmningszone 


Støjvold og beplantning 


- 









- 




- 












Dato: 26-11-2012 










Teglgraven 



Randersvej 



Vestervej 

Vinkelvej 


Lynghøjvej 






Søvejen 

Åkandevej 

Østerstien 






Hotelvej 

Stadionvej 





M 

12.R.01 13.B.06 0 195 390 


Signatur 


Boligområde 





Skovvej 




Plannavn: Randersvej 





Støjbelastet overgangszone mellem Stilling og Randersvej 


Landbrug og grønt område 


- 


Der må ikke etableres yderligere boliger eller andre 

støjfølsomme anvendelser i området. 







- 















Dato: 26-11-2012 













Bakkevej 

Stadionvej 



Søbakken 

Rønnevej 

Søvejen 


Signatur 


Boligområde 

Bøghsvej 






0 55 

M 

110 



Plannavn: Stilling Stadion 





- 


Idrætsanlæg og grønt område 


- 










- 






bevaret. 









Dato: 26-11-2012 














12.R.08 


Ægirsvej 

Gl Gramvej 

Gramvej 

Virringvej 


Signatur 


Boligområde 




0 140 

M 

280 



Plannavn: Anebjerg Skov øst 





- 


Landbrug, skovrejsningsområde, naturområde. 


- 










- 




Området skal etableres i overensstemmelse med 











Dato: 26-11-2012 














Cortinavej 


Søvænget 


Signatur 


Boligområde 







0 115 

M 

230 



Plannavn: Vandskibane på Stilling Sø 





Vandskibane 


- 


- 


I sommerhalvåret kan der opsættes afmærkninger, hop 

o.lign. til vandskisportsudøvelse 

Bebyggelse %: 0 for - 






- 




- 











Dato: 26-11-2012 










12.R.08 


Signatur 


Boligområde 

Virringvej 


Krakesvej 



0 50 

M 

100 



Plannavn: Anebjerg G1 





- 


Grønt område. 


Gennem området skal der udlægges arealer til offentlig 

ophold og færdsel, der skal inspirere til motion, leg og 

bevægelse. 










- 


Gennem området skal der udlægges areal til skolesti. Link til 



- 








Dato: 26-11-2012 











Rammeområde nr.: 13.T.01 

Dørupvej 



Dørupvej 


Bjertrupvej 

Banevænget 

13.O.01 13.B.02 


Signatur 


Boligområde 


Århusvej 


Industrivej 




40.E.10 

0 175 

M 

350 



Plan nr.: 13.T.01 

Plannavn: Jernbaneanlæg Stilling Nord 



Konkrete anvendelse: Baneanlæg 


- 


- 


- 


- 







- 




- 












Dato: 26-11-2012 








Borgmesterskoven 

Illerup Å 













12.R.02 

12.R.01 






12.E.01 12.R.08 13.R.07 

12.R.04 

12.O.07 

13.O.04 0 285 

M 

570 

Gl Randersvej 

Sletten 


Signatur 


Boligområde 




Lodbrogsvej 


Plannavn: Jernbaneanlæg Stilling Syd 





- 


- 


- 


- 







- 




- 












Teglgraven 




Bellisvej 



Dato: 26-11-2012 








12.R.01 




Signatur 


Boligområde 








13.B.07 13.B.07 

M 

0 100 200 




Plannavn: Vejanlæg Randersvej og Stilling Landevej 



Konkrete anvendelse: Vejareal 


- 


- 


- 


- 







- 




- 












Randersvej 

Krakesvej 

Gramvej 

Sagastien 




Dato: 26-11-2012 








Distrikt: Virring 

Signatur 


Boligområde 

14.E.01 

Havrevænget 

Gammelgårdsvej 

14.B.01 

Hvedevænget 

14.R.02 

Hvolbækvej 

14.B.05 

14.BE.01 

Gadebakken 

14.B.04 

14.O.01 

14.B.02 

14.R.01 

14.B.03 

Plan nr.: 14.B.01 

Plannavn: Bygvænget 





- 



af området. 











- 







bevaret. 








Silkehøj 

Krogen 

Svinsagervej 



Skoletoften 



M 

0 100 200 

Dato: 26-11-2012 












14.O.02 

14.BE.01 

14.B.01 

14.O.01 

Engkæret 

14.R.01 


Signatur 


Boligområde 

14.B.02 

Skoletoften 

Engtoften 

Virring Eng 

14.B.03 




Lykkegårdsvej 

Kejlstrupparken 

Virringvej 

0 100 

M 

200 


Plan nr.: 14.B.02 

Plannavn: Kejlstrupparken, Skoletoften, Engtoften og 

Engkæret 





- 



af området. 











- 







bevaret. 







Dato: 26-11-2012 













14.B.02 

14.BE.01 

14.R.01 

14.B.01 

14.R.02 

14.B.05 

Gadebakken 

Hvolbækvej 

Svinsagervej 

 

Signatur 

14.B.04 

 

 

Virring Eng 

14.B.03 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johannelunden



14.R.02 

14.B.01 

14.B.05 

Svinsagervej 

 

Signatur 

 

 

Skovkildeparken 

14.B.03 

 

14.B.04 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Johannelunden



Hvolbækvej 

 

Signatur 

 

 

14.R.02 

14.B.05 

 

14.B.01 

14.B.04 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svinsagervej



14.E.01 

Havrevænget 

Rugvænget 

Virringvej 

14.B.01 


Signatur 

Silkehøj 

14.R.02 


Boligområde 


14.O.02 

Albert Dams Vej 

14.BE.01 

Krogen 

14.O.01 

14.R.01 

14.B.02 

14.B.03 0 80 160 


Plannavn: Gadebakken 





Ældre landsbybebyggelse 


Boliger, butikker, klinikker, service, kontorer, offentlige 

institutioner o.lign. 


- 













Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Mindre 










spilleautomater. Helheden i bymiljøet med bevaringsværdige 

Gadebakken 



Engkæret 

Virring Eng 



M 

Dato: 26-11-2012 



den eksisterende. 




















Signatur 


Boligområde 

14.E.01 

Virringvej 

Lergravsvej 

14.BE.01 

Fruering Kirkevej Krogen 



14.B.01 

14.O.02 


0 90 

M 

180 


Plan nr.: 14.E.01 

Plannavn: Industritoften 



Konkrete anvendelse: Lettere industri 


- 


. 


- 











forhold til andre støjfølsomme områder. Laveste miljøklasse 

mod boliger. Link om miljøklasser: 







Mod det åbne land skal erhvervsområdet afgrænses af en 

landskabelig overgang eller beplantningsbælte med en 

bredde på minimum 5-10 meter. 




Dato: 26-11-2012 
















14.O.02 


14.BE.01 

14.B.01 


Signatur 


Boligområde 

Virringvej 

Engkæret 

14.O.01 

Skoletoften 

14.B.02 

Blandet bolig og erhverv Område til offentlige formål 

Plan nr.: 14.O.01 

Plannavn: Virring Skole 





- 


Skoler, idrætsanlæg, institutioner o.lign. 


- 


- 







- 








bevaret. 








M 

0 50 100 

Dato: 26-11-2012 












14.E.01 

Lergravsvej 

Virringvej 


Signatur 

14.BE.01 



14.O.02 


14.O.01 0 55 110 


Plan nr.: 14.O.02 

Plannavn: Idrætsanlæg til Virring Skole 





- 


Idrætsanlæg, grønt område o.lign. 


- 


Der må kun opføres bygninger der er nødvendige for 








- 





Mod det åbne land skal idrætspladsen afgrænses af en 

landskabelig overgang eller beplantningsbælte med en 

bredde på minimum 5-10 meter. 








M 

Dato: 26-11-2012 












14.B.01 

Gadebakken 

14.B.01 

14.BE.01 



Signatur 


Boligområde 

14.R.01 

Virring Eng 

Virring Eng 

14.B.03 


14.O.01 

14.B.02 

Engtoften 


Skoletoften 

Plan nr.: 14.R.01 

Plannavn: Engtoften 





- 


- 


Eksisterende stiforbindelser til de omkringliggende 

boligområder skal fastholdes. Stiforbindelser skal inspirere til 

leg, motion og bevægelse. 










- 




- 











0 50 100 


M 

Dato: 26-11-2012 












Signatur 


Boligområde 

14.B.01 

14.R.02 

Hvolbækvej 

14.B.05 

Silkehøj 

14.BE.01 

14.B.03 

14.B.04 

Plan nr.: 14.R.02 

Plannavn: Grønt område ved Byvænget 





Bynære rekreative arealer 


Grønt område 


Området skal inspirere til leg og bevægelse 










- 





eller afledning til regnvandsbassiner, søer, grøfter o.lign. 

Vandhuller, vandløb og naturarealer skal indgå i friarealet 

som naturpræget grønt område med lavt plejeniveau. 








Svinsagervej 

0 50 

M 

100 


Dato: 26-11-2012 












Oddervej 


Signatur 



14.T.01 

Plan nr.: 14.T.01 

Plannavn: Skårup losseplads og skydebane 


Specifikke anvendelse: Deponeringsanlæg 



- 


- 


- 










- 




- 











Skårup Kirkevej 


M 

260 

Dato: 26-11-2012 









Risvej 

Bredmosevej 

15.B.01 

15.B.04 

15.B.02 

Distrikt: Tebstrup 

Signatur 


Boligområde 

Bavnevænget 

Tranevej 

15.BE.01 

15.B.03 

Kattrupvej 

Plan nr.: 15.B.01 

Plannavn: Johs. P. Sørensensvej og Kattrupvej 








af området. 





bebyggelse 45 







- 









bebyggelsessammenhænge skal understøttes 





Horsensvej 


Tebstrupvej 

Tebstrup Bæk 


M 

260 

Dato: 26-11-2012 















15.B.04 

Kirstinelundsvej 


Signatur 


Boligområde 

15.B.02 

Højtoftevej 

Thorsholmvej 

15.O.02 

Bavnevænget 

Horsensvej 

15.BE.01 

15.B.03 

Overby Skovvej 

0 80 

M 

160 


Plan nr.: 15.B.02 

Plannavn: Thorsholmvej 





- 



af området. 











- 






- 









Dato: 26-11-2012 











Horsensvej 

15.BE.01 


Signatur 


Boligområde 

15.B.03 


Tebstrup Skovvej 

Tebstrup Bæk 

0 30 

M 

60 

Plan nr.: 15.B.03 

Plannavn: Tebstrup Skovvej 








af området. 





bebyggelse 45 







- 








bevaret. 






Dato: 26-11-2012 














Risvej 


Signatur 


Boligområde 

Tebstrup Parkvej 

15.B.04 

15.B.01 

Bavnevænget 

15.B.02 

Thorsholmvej 

15.O.02 

Tranevej 

Horsensvej 

15.BE.01 

15.B.03 


0 120 

M 

240 


Plan nr.: 15.B.04 

Plannavn: Bavnevænget og Kirstinelundsvej 








af området. 



og sti forbindelser til byens andre funktioner. Eksisterende 

friarealer og stier skal fastholdes eller styrkes. Et bælte på 

ca 50 m nord og syd for den øst-vestgående højderyg skal 

udlægges som grønt område. Træer og levende hegn skal 

søges bevaret. 



bebyggelse 45 
















Dato: 26-11-2012 



Der skal indenfor området etableres ny bynær natur og 


De grønne områder skal etableres som smukke 




















Risvej 

15.B.04 

15.B.01 

Bavnevænget 

15.B.02 

Thorsholmvej 

15.O.02 


Signatur 


Boligområde 

Tranevej 

Horsensvej 

15.BE.01 

15.B.03 


Tebstrup Bæk 

Tebstrupskov Bæk 

Tebstrupskov Bæk 

0 120 

M 

240 



Plannavn: Horsensvej, Tebstrup 





Boliger, butikker liberale erhverv, klinikker o. lign. 



af området. 





bebyggelse 45 















etageareal. Daginstitutioner - Parkeringskravet fastsættes 






Dato: 26-11-2012 





den eksisterende. Der må ikke etableres 





















Signatur 



Risvej 

Sneptrupvej 

15.O.01 



0 65 

M 


Plan nr.: 15.O.01 

Plannavn: Tebstrup Skole 





- 


Skoler, idrætsanlæg, skydebane, institutioner o.lign. 


- 


Idrætshal o.lign tillades højere. 







- 







- 









Dato: 26-11-2012 











15.B.04 

15.B.02 

Bjerggårdsvej 


Signatur 


Boligområde 

15.O.02 

15.BE.01 

Horsensvej 

0 25 

M 

50 


Plan nr.: 15.O.02 

Plannavn: Bjerregårdsvej (Bavnegården) 



Konkrete anvendelse: Ældrecenter 


- 


- 


- 


- 







- 


Plejehjem og ældreboliger evt. med tilknyttet dagcenter - 1 pplads/bolig. 

Link til P-normen: 



- 










Dato: 26-11-2012 










Oustedvej 


Signatur 



Ousted Kirkevej 

15.O.03 

Plan nr.: 15.O.03 

Plannavn: Tebstrup Kirke 





- 




- 











- 





- 









Tåningvej 

0 25 

M 

50 

Dato: 26-11-2012 











16.B.11 

16.O.02 

Distrikt: Voerladegård 

Signatur 


Boligområde 

16.B.01 

Holmedal 

16.B.02 

Klostermøllevej 

0 16.BE.02 12,5 25 


Plan nr.: 16.B.01 

Plannavn: Klostermøllevej og Holmedal 





- 



af området. 


- 









- 






- 









M 

Dato: 26-11-2012 











16.B.11 

Holmedal 

16.B.10 

16.B.01 

16.B.08 


Signatur 


Boligområde 

16.BE.02 

16.B.07 

16.O.02 

16.B.02 

Galgebjergvej 

16.BE.01 

16.B.04 

Plan nr.: 16.B.02 

Plannavn: Galgebjergvej og Blegsøvej 





- 



af området. 











- 






- 









Blegsøvej 

Gantrupvej 

0 55 

M 

110 


Dato: 26-11-2012 











Holmedal 

16.B.03 


Signatur 


Boligområde 

16.BE.01 


16.BE.03 

16.BE.04 

Plan nr.: 16.B.03 

Plannavn: Boligområde syd for Holmedal 





- 



af området. 











- 






- 









Kirstinelund 

0 20 

M 

40 

Dato: 26-11-2012 











16.BE.02 

Gantrupvej 

16.B.02 

Holmedal 

16.BE.01 


Signatur 


Boligområde 

16.BE.01 

16.B.04 

16.O.03 

Plan nr.: 16.B.04 

Plannavn: Højlandsvej 








af området. 





bebyggelse 45. Ved tæt-lav bebyggelse beregnes 

bebyggelsesprocenten af området som helhed, ved åben-lav 

bebyggelse af den enkelte ejendom. Bebyggelse skal ske 

efter en samlet plan for området.. 







- 







- 




Damtoften 

Kirkedalen 

0 30 

M 

60 


Dato: 26-11-2012 
















16.B.03 

16.BE.04 

Kirstinelund 


Signatur 


Boligområde 

16.B.05 


0 65 

M 


Plan nr.: 16.B.05 

Plannavn: Kristinelund 


Specifikke anvendelse: Jordbrugsområde 

Konkrete anvendelse: Jordbrugsparceller 


Jordbrugsparceller 


- 




Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30% for det enkelte 

byggefelt. Der må kun udstykkes grunde mellem 2.500 og 

10.000 m2 







- 





- 









Dato: 26-11-2012 











Damtoften 

16.BE.01 


Signatur 


Boligområde 

16.B.06 

16.O.01 

Plan nr.: 16.B.06 

Plannavn: Damtoften 





- 



af området. 


Min. 15% af området skal anvendes til større samlede 

friarealer fælles for området. Fælles friarealer skal inspirere til 

leg og bevægelse. Der skal sikres arealer til etablering af 

interne stier og sti forbindelser til byens andre funktioner. 

















vurdering. Link til P-normen: 




Damtoften 

0 20 

M 

40 


Dato: 26-11-2012 

eller afledning til regnvandsbassiner, søer, grøfter o.lign. 



















16.B.10 

16.B.08 

Blegsø Banke 


Signatur 


Boligområde 

16.B.02 

16.B.07 

Plan nr.: 16.B.07 

Plannavn: Blegsø Banke 








af området. 





bebyggelse 45. Bebyggelse skal ske efter en samlet plan for 

området. 







- 







- 






Gantrupvej 

0 55 

M 

110 

Dato: 26-11-2012 














16.B.10 


Signatur 


Boligområde 

16.B.08 

16.B.07 

16.B.02 

Blegsø Banke 

0 40 

M 

80 

Plan nr.: 16.B.08 

Plannavn: Blegsø Banke -jordbrug 


Specifikke anvendelse: Jordbrugsparceller 

Konkrete anvendelse: Jordbrugsparceller 


- 


- 




Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30% for det enkelte 

byggefelt. Der må kun udstykkes grunde på maks. 3.000 m2, 

således at den enkelte ejendom opdeles i hhv. et byggefelt 

på min 700 m2 samt et jordbrugsareal. 







- 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig Link til P-normen: 



- 








Dato: 26-11-2012 












16.B.09 

Holmedal 


Signatur 


Boligområde 

16.B.10 

16.B.11 

0 40 

M 

80 

Plan nr.: 16.B.09 

Plannavn: Holmedal 



Konkrete anvendelse: Anden social institution 


Boliger i tilknytning til institutioner. 


- 




Bebyggelsesprocent tæt-lav bebyggelse og faciliteter hermed 

40%. Bebyggelse skal ske efter en samlet plan for området. 







- 


Tæt-lav - 1½ p-pladser pr. bolig. Link til P-normen: 



Området skal afgrænses mod det åbne land af beplantning. 

Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller 

lignende gives et præg af sammenhængende have- og 

parkanlæg. 







Dato: 26-11-2012 













16.B.09 

Holmedal 


Signatur 


Boligområde 

16.B.11 

16.B.10 


16.B.01 

16.B.02 

16.B.08 

16.BE.02 

16.B.07 

0 65 

M 


Plan nr.: 16.B.10 

Plannavn: Blegsø Banke 2 





- 



af området. 



friarealer fælles for området. Fælles friarealer skal inspirere 

til leg og bevægelse. Der skal sikres arealer til etablering af 





området. 

















Dato: 26-11-2012 


























16.B.09 


Signatur 


Boligområde 


Holmedal 

16.B.11 

16.B.10 

16.B.02 

16.BE.01 

16.O.02 

16.B.01 

16.BE.02 


Plan nr.: 16.B.11 

Plannavn: Klosterbakken syd 








af området. 









området. 

















M 

0 70 140 

Dato: 26-11-2012 

http://www.skanderborg.dk/nsmk I forbindelse med 

lokalplanlægning af området skal Klostermøllevejs forlægning 

med ny tilslutning til hovedvejen Holmedal indarbejdes i den 

samlede plan for området. 


En forudsætning for udbygning af området er, at den 

eksisterende landbrugsejendom er nedlagt. Der skal 



grønne områder skal etableres som smukke landskabelige 

overgange mellem by og land. Interesseområde for kollektiv 

forsyning. 



















16.B.10 

Tyndeleddet 

16.B.11 16.O.02 

16.B.01 

16.BE.02 

16.B.02 

Gantrupvej 


Signatur 


Boligområde 

Damtoften 

16.B.06 16.O.01 

16.BE.01 

Holmedal 

Kirkedalen 

16.O.03 16.B.03 16.BE.03 

16.BE.04 

16.B.04 

16.B.05 

0 110 

M 

220 



Plannavn: Langs Holmedal, Voerladegård 


Specifikke anvendelse: Landsbyområde 

Konkrete anvendelse: Landsbybebyggelse 


Boliger, fællesanlæg, erhverv, butikker til områdets forsyning 

samt landbrug 



af området. 


- 


- 











Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Dagligvareforretninger, 

supermarkeder eller lignende - 1 p-plads pr. 25m2. Mindre 

udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. Daginstitutioner 

- Parkeringskravet fastsættes individuelt efter kommunens 




kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.5. Der kan ikke etableres 

spillehaller eller spilleklubber med gevinstgivende 


Dato: 26-11-2012 



















16.O.02 

16.B.02 

Galgebjergvej 

16.B.01 

16.BE.02 


Signatur 


Boligområde 

Holmedal 

16.O.02 

16.BE.01 

16.BE.01 

16.B.04 


Plannavn: Ved Gattrupvej og Holmedal, Voerladegård 





Center-, butikker-, erhvervs- og boligformål 



af området. 


- 


Bebyggelsesprocent Åben-lav- og tæt-lav 40, anden 













supermarkeder eller lignende - 1 p-plads pr. 25m2. Mindre 

udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. Daginstitutioner 

- Parkeringskravet fastsættes individuelt efter kommunens 







Blegsøvej 

Gantrupvej 

0 30 

M 

60 


Dato: 26-11-2012 




















16.BE.01 

16.B.03 

Kirstinelund 


Signatur 


Boligområde 

16.BE.03 


Holmedal 

16.BE.04 

0 20 

M 

40 


Plannavn: Kirstinelund og Holmedal 





- 



af området. 


- 


Bebyggelsesprocent Åben-lav- og tæt-lav 40, anden 

bebyggelse 45. Enkelte bygningsdele der er nødvendige for 

en virksomheds drift tillades op til 12,5. 

















Grunde må ikke udstykkes større end 3000 m2. 



Dato: 26-11-2012 

















16.BE.01 

Kirstinelund 

16.B.03 

16.BE.03 


Signatur 


Boligområde 

Holmedal 

16.BE.04 

16.B.05 


Maskedal 

0 25 

M 

50 


Plannavn: Syd for Maskedal 





- 



af området. 


- 


Enkelte bygningsdele der er nødvendige for en virksomheds 

drift tillades op til 12,5. 

















Grunde må ikke udstykkes større end 3000 m2. 




Dato: 26-11-2012 
















16.B.06 

16.BE.01 


Signatur 


Boligområde 

Damtoften 

16.O.01 

Kirkedalen 

0 20 40 


Plan nr.: 16.O.01 

Plannavn: Voerladegård Kirke 





- 


Kirke, kirkegård og tilhørende anlæg. 


- 



Området skal friholdes for ny bebyggelse, bortset fra mindre 








- 






- 








M 

Dato: 26-11-2012 












16.B.11 


16.B.01 

16.B.02 

16.O.02 


Signatur 


Boligområde 

Tyndeleddet 

Holmedal 

16.BE.01 

Damtoften 

0 16.BE.02 30 60 


Plan nr.: 16.O.02 

Plannavn: Voerladegård Skole 





- 


Skole, institutioner, legeplads o.lign. 



og sti forbindelser til byens andre funktioner. Der skal 



grønne områder skal etableres som smukke landskabelige 

overgange mellem by og land. 


- 







- 







- 




M 

Dato: 26-11-2012 
















16.B.04 


Signatur 


Boligområde 

16.O.03 


0 5 

M 

10 

Plan nr.: 16.O.03 

Plannavn: Voerladegård forsamlingshus 





- 


Forsamlingshus, ungdomsklub, omsorgslokaler for ældre 

o.lign. 


- 


- 







- 






- 









Dato: 26-11-2012 











17.B.02 

17.R.02 

17.BE.01 

17.O.01 

Præstehaven 

Distrikt: Hylke 

Signatur 

Langballe Bæk 


Boligområde 

Grusløkkevej 

Hylkevej 

17.B.01 

Toftevej 


Kløvermarksvej 


Plan nr.: 17.B.01 

Plannavn: Hylkevej og Grusløkkevej mv. 





Åben-lav- og tæt-lav boligformål, værksteder med mindre 

butikker og maks 7 hobbylandbrug i området syd for skolen. 



af området. 



og sti forbindelser til byens andre funktioner. 



bebyggelse 45. På jordbrugsparceller må beboelsesdelen 

ikke overstige byggemuligheden på en større parcelhusgrund 

samt mindre stald og lade. 

















Ustrupvej 

Båstrupvej 

0 140 

M 

280 


Dato: 26-11-2012 



bevaret. Der skal indenfor området etableres ny bynær natur 

og skabes tilgængelighed til eksisterende rekreative områder. 


landskabelige overgang mellem by og land. Interesseområde 

for kollektiv forsyning. 



















17.BE.01 

17.B.03 


Signatur 


Boligområde 

Hylkevej 

17.B.02 


Fårbjergvej 

0 20 

M 

40 

Plan nr.: 17.B.02 

Plannavn: Boligområde v. Hylkevej 








af området. 


Mindst 15% af området skal anvendes til større samlede 






bebyggelse 45 
















kommunens vurdering. Området skal vejbetjenes fra Hylkevej 


Dato: 26-11-2012 



bevaret. Der skal indenfor området etableres ny bynær natur 

og skabes tilgængelighed til eksisterende rekreative områder. 






















Tebstrupvej 


Signatur 


Boligområde 

17.B.03 


17.BE.01 

Hylkevej 

17.B.02 

0 30 

M 

60 

Plan nr.: 17.B.03 

Plannavn: Boligområde v. Tebstrupvej 








af området. 





bebyggelse 45. Byggeri i 2 etager kan tillades, hvor større 

terrænspring gør det hensigtsmæssigt. 




















Dato: 26-11-2012 






















Hylkevej 

Tebstrupvej 

Brørupvej 

Hylke Bæk 


Signatur 


Boligområde 

Hylke Bæk 

17.B.03 

17.BE.01 

17.B.02 

Fårbjergvej 

17.O.02 

17.R.02 

17.O.01 

M 

17.B.01 

0 110 220 


Plannavn: Fårbjergvej og Hylkevej 





Boliger, butikker, klinikker, service, kontorer, offentlige 

institutioner o.lign. 



af området. 


- 






















den eksisterende. Der må ikke etableres 

Langballe Bæk 




Dato: 26-11-2012 





















Signatur 

17.BE.01 


Boligområde 

17.O.01 

17.B.01 



17.R.02 

Hylkevej 

Plan nr.: 17.O.01 

Plannavn: Hylke Skole 





- 


Institutioner, fritids- og undervisningsformål 


- 


- 







- 


Skoler (Folkeskole) - 1 p-plads/50m2 etageareal. Link til Pnormen: 




bevaret. 










Grusløkkevej 

0 20 

M 

40 


Dato: 26-11-2012 










Fårbjergvej 


Signatur 



17.O.02 

0 20 

M 

40 

Plan nr.: 17.O.02 

Plannavn: Hylke Kirke 





- 




- 











- 





- 









Dato: 26-11-2012 











Hylkevej 

17.R.01 

Rensløkke Bæk 


Signatur 




Hylke Bæk 

Hylke Møllevej 

Plan nr.: 17.R.01 

Plannavn: Skanderborg Golf Klub 


Specifikke anvendelse: Golfbaner 

Konkrete anvendelse: Golfbane 


- 


Golfbane, opholdsarealer, naturstier, o.lign. Støttepunkt for 

friluftsliv ved Skanderborg Sø som f.eks. stier, badestrand, 

badebroer, dagcamping, ophalerplads for småbåde og 

teltplads. 


- 



områdets anvendelse. ( klubhus, butik med golfudstyr- maks 

200 m2), og som støttepunkt for friluftsliv ved søen, (shelter 

o.lign.) 







- 






bevaret. 




Fårbjergvej 

Fårbjergvej 

0 260 

M 

520 

Dato: 26-11-2012 
















17.BE.01 

Præstehaven 


Signatur 

17.O.01 


Boligområde 

17.R.02 

Grusløkkevej 



Hylkevej 

17.B.01 

0 55 

M 

110 


Plan nr.: 17.R.02 

Plannavn: Hylke sportsplads 



Konkrete anvendelse: Fodboldbane 


- 


- 


- 










- 





- 










Dato: 26-11-2012 










Søringen 

Sømose 

30.B.07 

Vestergade 

30.B.08 


30.R.02 

30.O.07 

Distrikt: Galten 

Signatur 


Boligområde 

30.B.18 

Søvangen 

Skrænten 

Horsevej 

30.B.06 

30.O.10 

30.B.01 

30.O.06 

30.B.04 

30.O.09 30.O.05 

Syvtallet 

Fortevej 



Rosenparken Bytoftvej 

30.BE.01 

30.B.02 

30.C.01 

Bakkevej 

30.C.02 

30.B.03 

30.C.03 

M 

30.O.04 

0 115 230 

Plan nr.: 30.B.01 

Plannavn: Horsevej, Nørrevænget 





- 



af området. 











- 















Svinget 

Nytorv 

Østerbro 

Elværksvej 

Østergade 

Porskjærvej 



Dato: 26-11-2012 












30.B.01 

30.BE.03 

30.B.18 

30.O.09 30.O.05 

30.O.10 

30.BE.01 

Fortevej 

Nørregade 


Signatur 

30.C.01 


Boligområde 

Bækkevej 

Svinget 

30.C.02 

Elværksvej 

30.B.02 

Grønningen 

Østergade 

Frichsvej 

30.E.01 

30.BE.04 

30.B.11 

30.R.01 

30.E.02 

30.B.03 

M 

0 100 200 

Plan nr.: 30.B.02 

Plannavn: Elværksvej 








af området. 





bebyggelse 45 







- 







- 







Toftevej 




Agervej 



Dato: 26-11-2012 













30.BE.01 

30.B.02 

30.C.01 

Torvet 

30.C.02 

Toftevænget 

30.C.03 

30.O.04 

Toftevej 

30.B.10 


Signatur 


Boligområde 


Thorsvej 

Lokesvej 

Gyvelparken 

Grønnevej 

30.B.03 

Porskjærvej 

30.B.09 

Birkevænget 

Agervej 

Klintevej 

30.B.11 

Odinsvej 




30.R.01 

30.O.03 

30.B.16 

Plan nr.: 30.B.03 

Plannavn: Toftevej, Baldersvej 





- 



af området. 











- 















Frejasvej 

Egevænget 

Baldersvej 

Bellisvej 

0 95 

M 

190 



Dato: 26-11-2012 












30.O.07 30.B.01 

30.B.08 

30.B.06 

Fasanvej 

30.R.03 

Nattergalevej 


Signatur 


Boligområde 

30.R.02 

Præstedam 

30.BE.02 

30.O.06 

Præstdam 


30.B.04 

30.B.20 

30.C.02 

30.C.03 

30.O.04 

30.B.05 

30.B.03 

30.O.01 

Plan nr.: 30.B.04 

Plannavn: Præstedam 





- 



af området. 











- 






- 









Søndergade 



Røddikvej 

Syrenvej 

Virkelyst 

Skolevej 

0 90 

M 

180 



Dato: 26-11-2012 











30.B.20 

30.C.03 

30.T.01 

Røddikvej 


Signatur 


Boligområde 

30.O.04 

Syrenvej 

Silkeborgvej 

Gyvelvej 

30.B.05 

Skolevej 

Århusvej 



30.B.10 

30.O.01 

Århusvej 

30.E.10 0 50 100 



Plan nr.: 30.B.05 

Plannavn: Skolevej, Syrenvej 





- 



af området. 











- 






- 









M 

Dato: 26-11-2012 











30.R.05 

30.B.17 

Søringen 

Gammelmose 

30.BE.02 

30.R.02 

Lyngfeldvænget 


Signatur 


Boligområde 

Fasanvej 

30.R.03 

30.O.07 30.B.01 

30.B.08 

Nattergalevej 

30.B.06 



Blåmejsevej 

30.B.04 

30.O.06 

30.R.02 

Præstedam 

0 30.BE.02 

80 160 


Plan nr.: 30.B.06 

Plannavn: Nattergalevej, Fasanvej 





- 



af området. 











- 






- 









M 

Dato: 26-11-2012 











30.B.17 

30.R.05 

30.R.02 

Gammelmose 


Signatur 


Boligområde 

Sømose 

Søringen 

Sømosevej 

30.B.07 

30.B.18 

30.B.01 

Vestergade 

30.O.07 30.O.06 

30.B.08 

M 

030.B.08 90 30.B.04 180 


Plan nr.: 30.B.07 

Plannavn: Sømosevej, Vestergade 





- 



af området. 











- 







- 








Søvangen 

Horsevej 

Dato: 26-11-2012 












Søringen 

30.R.05 

30.B.17 

30.R.02 

30.B.07 

Fasanvej 


Signatur 


Boligområde 

Vestergade 


Nattergalevej 

30.O.07 

30.B.08 

30.B.06 

Blåmejsevej 

30.B.01 

30.B.04 

30.O.06 

Præstedam M 

30.R.03 0 70 140 

Plan nr.: 30.B.08 

Plannavn: Lyngfeldvænget 



Konkrete anvendelse: Tæt lav fremherskende 


Tæt-lav- og åben-lav boligformål. 



af området. 





bebyggelse 45 







- 







- 









Dato: 26-11-2012 













30.C.02 

30.O.04 

30.B.10 

30.B.05 

30.B.03 

Grønnevej 

30.O.01 

Skolevej 


Signatur 

Århusvej 


Boligområde 

30.E.10 

Odinsvej 

Porskjærvej 

Pilevænget 

Birkevænget 

30.B.09 

Røddikvej 

30.T.01 

30.R.01 

30.O.03 

30.O.02 

Porsevænget 

30.B.16 

30.E.08 

30.R.01 

30.B.14 

30.B.15 

30.E.03 

30.E.04 

Plan nr.: 30.B.09 

Plannavn: Røddikvej, Skolevej 








af området. 





bebyggelse 45 







- 







- 







Egevænget 



Bøgevænget 





M 

0 120 240 

Dato: 26-11-2012 













Virkelyst 

30.O.04 

Røddikvej 

30.B.05 

30.B.03 


Signatur 


Boligområde 

Skolebakken 

Skolebakken 

30.B.10 

30.B.09 

30.O.01 

Gyvelparken 

Plan nr.: 30.B.10 

Plannavn: Gyvelparken, Skolebakken 



Konkrete anvendelse: Etagebolig 


- 



af området. 


Mindst 20% af området skal anlægges som friareal. 



Bebyggelsesprocent etageboliger 40, anden bebyggelse 45 







- 



Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. bolig.Åben-lav 

- 2 p-pladser pr. bolig, tæt-lav 1,5 p-plads pr. bolig, 





- 





Skolebakken 


Gyvelparken 

0 45 

M 

90 

Grønnevej 

Dato: 26-11-2012 















30.B.02 


Thorsvej 

Lokesvej 

30.BE.04 


Signatur 


Boligområde 

30.E.01 

Agervej 

30.B.03 

Odinsvej 

30.B.11 

Frejasvej 

30.E.02 

Bellisvej 


30.R.01 

30.B.12 

30.B.16 

30.O.03 0 80 160 

Plan nr.: 30.B.11 

Plannavn: Klintevej, Agervej 








af området. 





bebyggelse 45 







- 







- 







Baldersvej 





M 

Dato: 26-11-2012 













30.B.11 

Bellisvej 

30.B.03 

30.R.01 

30.O.03 

30.E.02 

Frichsvej 


Porsevænget 

Firkløvervej 


Signatur 


Boligområde 

30.B.16 

30.B.12 




0 30.B.14 70 140 

Plan nr.: 30.B.12 

Plannavn: Firkløvervej 








af området. 





bebyggelse 45 







- 







- 








Kornstien 

Kornstien 


M 

Dato: 26-11-2012 













30.B.11 

30.B.03 

30.O.03 

30.E.02 

Frichsvej 


30.B.12 

30.B.16 


Signatur 


Boligområde 


30.B.14 

Havrevej 

Kornstien 

Rugvej 

Hvedevej 


Solsikkevænget 


30.B.19 

31.O.03 

30.R.010 

162,5 325 


Plannavn: Havrevej, Hvedevej m.v. 





- 



af området. 











- 






- 









Kornstien 



M 

Dato: 26-11-2012 











30.B.16 

30.B.09 

30.B.12 



Signatur 


Boligområde 


30.B.14 

30.E.03 

30.B.15 

Hirsestien 

Hirsevænget 


Røddikvej 

30.R.01 

30.B.19 

30.E.04 

0 70 140 


Plan nr.: 30.B.14 

Plannavn: Hirsevænget Nord 





- 



af området. 











- 






- 









M 

Dato: 26-11-2012 











30.B.16 


Røddikvej 


Signatur 


Boligområde 

30.B.14 

30.E.03 

30.B.15 

Hirsestien 

Hirsevænget 

30.E.04 

30.R.01 

0 70 

M 

140 


Plan nr.: 30.B.15 

Plannavn: Hirsevænget Syd 





- 



af området. 




Bebyggelsesprocent tæt-lav 40, anden bebyggelse 45 







- 


Tæt-lav 1,5 p-plads pr. bolig, daginstitutioner - 




- 









Dato: 26-11-2012 











30.B.03 

Baldersvej 

Porskjærvej 

Egevænget 

30.B.09 

30.R.01 

30.O.03 

Røddikvej 

30.B.11 

30.O.01 30.O.02 


Signatur 


Boligområde 

30.B.16 

30.B.12 


Porsevænget 




30.B.14 

30.B.15 

30.E.03 

M 

0 90 180 

Plan nr.: 30.B.16 

Plannavn: Porsevænget 








af området. 





bebyggelse 45 







- 




kommunens vurdering. Den regionale stiforbindelse mellem 

Galten og Låsby løber gennem området. Stiens forløb og 

mulighed for videreførelse skal sikres. Link til P-normen: 



- 






Hirsevænget 

Hirsestien 


Dato: 26-11-2012 
















Signatur 


Boligområde 

30.B.17 

30.B.07 

30.R.05 30.R.02 

Gammelmose 

30.B.08 

30.R.03 

30.O.07 

30.B.06 

30.BE.02 

30.T.01 M 

0 30.E.07 155 310 

Plan nr.: 30.B.17 

Plannavn: Galten Vest 








af området. 





bebyggelse 45 





















Moselunds Alle 

Søringen 



Fasanvej 




Dato: 26-11-2012 

landskabelige overgang mellem by og land. Interesseområde 

for kollektiv forsyning. 



















30.B.07 

 

30.R.02 

 

Signatur 

 

 

Søringen 

30.B.18 

Låsbyvej 

 

30.O.10 

 

30.BE.03 

30.O.09 

30.BE.01 

30.B.01 

 

30.BE.01 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nørrevænget



30.E.02 

30.B.12 


Havrevej 

30.B.14 

Kornstien 

Rugvej 

Kornstien 


Solsikkevænget 



Signatur 


Boligområde 

30.R.01 

Smedeskovvej 

30.B.19 


31.O.03 


31.B.09 

31.R.02 

31.B.01 

31.B.06 

31.O.01 

31.O.04 31.B.04 M 

0 19531.B.03 

390 

Plan nr.: 30.B.19 

Plannavn: Skovby Nygaard/ Smedeskovvej 








af området. 


Mindst 15 % af området skal anvendes til større samlede 

friarealer fælles for området. Der skal sikres arealer til 

etablering af friarealer, interne stier og sti forbindelser til 

byens andre funktioner. 



bebyggelse 45. Indenfor den grønne landskabskile kan der 

etableres institutioner, legepladser og andre rekreative 

aktiviteter. 
















Forskerstien 


Dato: 26-11-2012 


http://www.skanderborg.dk/nsmk Området skal vejbetjenes 

fra Smedeskovvej. 



kommuneplanens del III. Området skal fremstå i harmoni 

med landskabet. En min. 70 m. bred grøn landskabskile skal 

være forbindelse mellem Lyngbyådal mod nord og 

Klankskoven mod syd. Interesseområde for kollektiv 

forsyning. 



















Degnevænget 

Præstdam 

30.B.04 


30.B.20 

30.C.03 

30.B.05 

30.R.02 

 

30.B.05 

 

 

 

Signatur 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndergade 

Skolevej



30.B.18 

30.O.10 

30.B.01 


Signatur 


Boligområde 

Syvtallet 

30.O.09 

Nørrevænget Nørregade 

30.BE.01 

Tværvej 



30.O.05 

30.B.02 

30.C.01 

M 

0 50 100 


Plannavn: Nørregade Galten 





- 


- 


- 


- 












udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. Værksted -, og 

lagerbygninger -1 p-plads pr. 100m2. Kontor og 

administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Link til P-normen: 









Svinget 

Bækkevej 

Generatoren 

Elværksvej 


Dato: 26-11-2012 















30.R.02 

30.B.08 

Gammelmose 

30.R.05 

Søringen 

30.B.17 


Signatur 

Fasanvej 

30.B.06 

30.E.05 

30.B.04 

30.O.04 

30.C.03 

30.R.03 

30.R.02 

30.B.20 

Præstedam 

30.B.05 

30.BE.02 Silkeborgvej 

30.T.01 

30.E.07 

30.E.07 30.BE.02 


Boligområde 


Krobækken 

Høvervej 



30.E.10 

M 

0 115 230 


Plannavn: Silkeborgvej 





- 


Boligformål og erhvervsbebyggelse 


- 


- 












udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. Værksted -, og 





- 










Dato: 26-11-2012 














Sømose 

Søringen 


Signatur 


Boligområde 

30.BE.03 

30.B.18 

Låsbyvej 

Skjørringvej 

30.O.08 

30.O.05 M 

30.O.09 0 65 130 


Plannavn: Låsbyvej 





- 


Boligformål og erhvervsbebyggelse 


- 


- 












udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. Værksteds- og 











Syvtallet 


Dato: 26-11-2012 















30.B.02 

Frichsvej 


Signatur 


Boligområde 

30.BE.04 

30.B.11 

30.E.01 

30.E.02 

0 30 

M 

60 

Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde 


Plannavn: Ved Frichsvej 





- 


Håndværkerområde 


- 


- 












udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. Værksteds - og 





- 






Dato: 26-11-2012 














Rosenparken 

30.B.01 

Fortegården 

Nørrevænget 

Vestergade 

30.O.06 

Fortevej 


Signatur 


Boligområde 

Bakkevej 

30.BE.01 

Tværvej 

Nørregade Nytorv 

30.C.01 

Torvet 



30.C.02 

30.B.02 

30.B.03 

Plan nr.: 30.C.01 

Plannavn: Torvet, Nørregade 





- 


- 


- 


Bebyggelsesprocent Centerbebyggelse 100, randbebyggelse 

langs Torvet 180, boligbebyggelse 45. 







- 





etageareal. Etageboliger på mindre end 80 m2 -1 p-plads pr. 

bolig. Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 p-pladser pr bolig. 

Indenfor rammen kan der etableres nye torve, der kan 

forbindes af gågade. Link til P-normen: 







Svinget 

Generatoren 

Østerbro 

Elværksvej 

Østergade 

0 45 

M 

90 


Dato: 26-11-2012 

gevinstgivende spilleautomater. Grunde i området skal 

mindst have en størrelse på 500 m2 



















30.B.01 

30.O.06 

30.B.04 

Fortegården 

Vestergade 

Fortevej 


Signatur 


Boligområde 

30.C.01 

Bakkevej 

Bytoftvej 

Nørregade 

Søndergade 

Torvet 

30.C.02 

Nytorv 

30.B.02 

Porskjærvej 

30.B.03 

30.C.03 M 

30.O.04 

0 50 30.B.09 100 

Plan nr.: 30.C.02 

Plannavn: Torvet, Søndergade 





- 


- 


- 


Bebyggelsesprocent Centerbebyggelse 100, randbebyggelse 

langs Torvet 180, boligbebyggelse 45. Etageantal maks 2,5 - 

langs Søndergade maks 2 etager. Stueetagerne langs 

Søndergade må kun anvendes til butikker. 







- 






bolig. Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 p-pladser pr. bolig 







Svinget 

Østerbro 

Elværksvej 

Toftevænget 


Dato: 26-11-2012 

gevinstgivende spilleautomater. Grunde i området skal 

mindst have en størrelse på 500 m2 



















30.B.08 

30.B.06 

Fasanvej 

30.B.01 

30.R.03 

Præstedam 

30.O.06 

30.B.04 

30.R.02 

30.C.02 

30.C.03 

30.BE.02 

30.T.01 

30.E.05 30.E.07 30.BE.02 


Signatur 


Boligområde 

Præstdam 



30.B.20 


30.O.04 

Røddikvej 

Gyvelvej 

30.B.05 

Silkeborgvej 




30.B.03 

30.B.09 

30.B.10 

Århusvej 

30.O.01 

Skolevej 

030.E.10 110 220 

Plan nr.: 30.C.03 

Plannavn: Tjørnehaven, Søndergade 





- 


- 


- 


Langs Søndergade fra Porskærvej til Røddikvej kan 

bebyggelse opføres i op til 4 etager, hvis bebyggelsen 

opføres som sluttet randbebyggelsebyggeri . 







- 






bolig. Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 p-pladser pr. bolig. 

Ud for Præstedammen, ved den eksisterende sti, kan der 

etableres et torv. Link til P-normen: 






Syrenvej 

Virkelyst 



M 

Dato: 26-11-2012 

Grunde i området skal mindst have en størrelse på 500 m2 



















30.O.08 

Elværksvej 

30.B.02 

Lunden 


Signatur 

Smedeskovvej 


Boligområde 

30.E.01 

30.BE.04 



30.E.02 

0 70 

M 

140 


Plan nr.: 30.E.01 

Plannavn: Smedeskovvej 





- 


- 


- 


- 















Grundstørrelse skal være min. 1.500 m2. Erhvervsområdet 

skal afskærmes mod nabogrunde og vej af levende hegn og 

mod det åbne land af en landskabelig overgang/levende 

hegn med en min. bredde på 15 m. 





Dato: 26-11-2012 















30.E.01 

30.BE.04 

30.E.02 

Agervej 

30.B.11 30.B.12 

30.R.01 

30.B.03 


Signatur 


Boligområde 

Bellisvej 

Smedeskovvej 

Frichsvej 




Plan nr.: 30.E.02 

Plannavn: Frichsvej 





- 


- 


- 


















Grundstørrelse skal være min. 1.500 m2. 

Erhvervsejendomme skal afskærmes mod det åbne land, 

naboområder og veje af plantebælte/landskabeligt bearbejdet 

overgang på min 20-25 m. 





Rugvej Havrevej 

0 110 

M 

220 


Dato: 26-11-2012 
















30.B.16 


30.B.09 

Hirsevænget 

Århusvej 


Signatur 


Boligområde 

Hirsevænget 

30.E.03 

30.E.04 

30.T.01 

Hirsevænget 

30.E.08 

30.B.15 

Hirsestien 



30.B.14 

Røddikvej 

30.R.01 

0 70 30.E.06 140 


Plan nr.: 30.E.03 

Plannavn: Røddikvej Nord 





Håndværkerområde 


- 


- 

























M 

Dato: 26-11-2012 
















30.B.12 

30.O.03 

30.B.16 

30.B.09 

30.E.08 


30.B.14 

30.B.15 

30.E.03 


Klankvej 

30.E.09 


Signatur 


Boligområde 


Hirsevænget 

30.T.01 

30.B.19 

30.R.01 

Røddikvej 


30.E.04 

Marktoften 


30.E.06 

31.O.01 

31.O.03 

Mosegårdsvej 

31.O.04 

Mosagergrøften 

0 175 

M 

350 



Plan nr.: 30.E.04 

Plannavn: Røddikvej Syd 





- 


- 


- 










Område med særlige drikkevandsinteresser. Virksomhederne 

skal overholde de gældende støjniveauer i forhold til andre 

støjfølsomme områder. Link om miljøklasser: 













Dato: 26-11-2012 

















30.B.17 

30.E.05 

Silkeborgvej 

30.E.07 

Herningmotorvejen 


Signatur 


Boligområde 

Krobækken 

Kornmarken 

30.BE.02 

30.T.01 

Høvervej 

30.E.07 30.BE.02 

30.E.10 

30.R.02 


Plan nr.: 30.E.05 

Plannavn: Foderstof Silkeborgvej 





- 


- 





Byrådet kan tillade siloanlæg på op til 30 m højde. Enkelte 

bygningsdele der er nødvendige for virksomhedens drift 

tillades højere. 








hindre vandafstrømningen fra området. Virksomhederne skal 

overholde de gældende støjniveauer i forhold til andre 








Grundstørrelse skal være min. 1.500 m2. Der skal indenfor 

området etableres ny bynær natur og skabes tilgængelighed 

til eksisterende rekreative områder. De grønne områder skal 

Krobækken 



0 95 

M 

190 



Dato: 26-11-2012 

etableres som smukke og landskabelige overgang mellem by 

og land. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for 

området skal det sikres, at der er taget hensyn til 

















området. 






30.B.15 30.R.01 31.O.03 

30.E.03 

30.E.08 

Røddikvej 

30.E.04 

Marktoften 



Signatur 


Boligområde 

30.T.01 

30.E.06 


31.O.04 



31.E.03 


Plan nr.: 30.E.06 

Plannavn: Marktoften 





- 


- 


- 






Bebyggelse %: 60 for Den enkelte 

ejendom 











Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Pnormen 





Storringvej 

0 162,5 325 



M 

Dato: 26-11-2012 


og land. 







kommuneplanens retningslinier og 

arealudpegninger.Planlægningen skal også ske under 

hensyn til de begrænsninger, der følger af bl.a. 

naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttet natur, 

bygge- og beskyttelseslinier, fredninger, lov om jordforurening 

m.v. samt de begrænsninger, der følger af den regionale 

udviklingsplan, statens vand- og naturplaner m.v. 




Søringen 



30.R.05 

30.B.17 

30.E.05 

30.B.06 

30.E.07 


Signatur 

Silkeborgvej 


Boligområde 

30.R.03 

Krobækken 

30.BE.02 

30.T.01 

30.B.04 

Præstedam 

30.R.02 

30.E.07 30.BE.02 

Høvervej 

30.E.10 

Plan nr.: 30.E.07 

Plannavn: Foderstof Nord 





- 


- 














hindre vandafstrømningen fra området. Virksomhederne skal 













Krobækken 



0 95 

M 

190 




Dato: 26-11-2012 

og land. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for 

området skal det sikres, at der er taget hensyn til 




















30.O.01 

30.O.02 

30.E.10 

30.B.09 



Signatur 

Plan nr.: 30.E.08 

Plannavn: Klank 





- 


Butikker til særligt pladskrævende varegrupper, lettere 

industri. 


- 



















Butikker med særligt pladskrævende varegrupper 1 pplads/75 

m2 Link til P-normen: www.skanderborg.dk/nsmk 

Link til P-normen: www.skanderborg.dk/nsmk 


Klankvej 


Boligområde 

30.E.08 

30.E.03 

30.E.09 

Røddikvej 

30.T.01 




30.E.04 


30.E.06 

0 155 

M 

310 


Dato: 26-11-2012 


kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.5. I forbindelse med 



støjmæssige forhold. Grundstørrelse skal være min. 1.500 

m2. Ubebyggede arealer mellem virksomheder og 

motorvejen skal tilplantes og gives en landskabelig karakter. 



m. 
















området. 







Signatur 



30.E.08 

30.E.09 

0 40 

M 

80 

Plan nr.: 30.E.09 

Plannavn: Erhvervsparken Klank Syd 





- 


Butikker til særligt pladskrævende varegrupper, lettere 

industri. 


- 



















Butikker med særligt pladskrævende varegrupper 1 pplads/75 

m2 Link til P-normen: www.skanderborg.dk/nsmk 



kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.5. I forbindelse med 

Dato: 26-11-2012 



støjmæssige forhold. Ubebyggede arealer mellem 

virksomheder og motorvejen skal tilplantes og gives en 

landskabelig karakter. Mod det åbne land skal 

erhvervsområdet afskærmes af plantebælte/landskabeligt 

bearbejdet overgang på min 5-10 m. 

Minimumsgrundstørrelse 4.000 m2. 
















området. 






30.B.08 

30.B.06 30.B.04 

30.O.04 30.B.10 30.B.09 30.B.16 

30.C.03 

Præstedam 

30.O.01 

30.R.03 30.R.02 30.B.05 

30.B.20 

30.BE.02 

30.T.01 

30.E.07 30.E.07 30.BE.02 30.E.10 

30.O.02 

30.E.08 

30.E.05 

Høvervej 

LB.18.BE.01 


Høver Bæk 


Signatur 


Boligområde 


Ryvej 

Århusvej 



Røddikvej 

Skolevej 



0 200 

M 

400 



Plan nr.: 30.E.10 

Plannavn: Klank 





- 


Lettere industri, rekreativt naturområde. 


- 



drift tillades højere. Området udpeget til potentielt 

naturområde skal friholdes for bebyggelse, og udlægges til 

fælles friareal, samt til anlæg til håndtering af overfladevand. 

Maks. bygningshøjde 8,5 m. mod Klankvej og 15 m. mod 

Høvervej. 
















P-normen: www.skanderborg.dk/nsmk 

Link til P-normen: www.skanderborg.dk/nsmk 

Dato: 26-11-2012 




landskabelige og støjmæssige forhold. Ubebyggede arealer 

mellem virksomheder og motorvejen skal tilplantes og gives 

en landskabelig karakter. Mod det åbne land skal 

erhvervsområdet afskærmes af plantebælte/landskabeligt 

bearbejdet overgang på min 5-10 m. 
















området. 






30.O.04 

Gyvelvej 

30.B.05 

30.B.10 

Silkeborgvej 


Signatur 


Boligområde 

Gyvelparken 

Grønnevej 

Skolevej 

30.T.01 

30.O.01 

30.E.10 


Birkevænget 

30.B.09 

Røddikvej 

Århusvej 


Århusvej 

30.O.02 

0 75 

M 

150 


Plan nr.: 30.O.01 

Plannavn: Skole og institution 



Konkrete anvendelse: Skole 


- 


- 


- 


- 







- 





- 











Dato: 26-11-2012 









30.O.01 

Skolevej 

Århusvej 


Signatur 


Boligområde 

30.B.09 

30.E.10 

Røddikvej 

30.O.02 

30.T.01 



Århusvej 

Silkeborgvej 

M 

30.E.08 

0 40 80 


Plan nr.: 30.O.02 

Plannavn: Efterskole 





Efterskole 


- 


- 


- 







- 





- 











Dato: 26-11-2012 









Baldersvej 

30.B.03 

Porskjærvej 

30.B.09 


Signatur 


Boligområde 

30.O.03 

30.R.01 

Porsevænget 

30.B.16 

0 25 50 


Plan nr.: 30.O.03 

Plannavn: Institution ved Porskjærvej 





- 


- 


- 


- 







- 






- 










M 

Dato: 26-11-2012 










30.O.06 

Præstdam 

30.B.04 

30.B.20 


Signatur 

30.C.03 


Boligområde 

30.C.02 

30.O.04 

Tjørnevej 

Røddikvej 

30.B.05 

30.B.03 

30.B.10 

Porskjærvej 

30.B.09 

30.O.01 M 


Plan nr.: 30.O.04 

Plannavn: Ældrecenter 





- 


- 


- 


- 







- 



Link til P-normen: 



- 










Virkelyst 


Skolebakken 

Gyvelparken 

Dato: 26-11-2012 










30.BE.03 

30.O.09 

30.B.01 

30.BE.01 


Signatur 


Boligområde 

30.O.05 

30.B.02 

Plan nr.: 30.O.05 

Plannavn: Galten Kirke 





- 




- 











- 





- 









Smedeskovvej 

Elværksvej 

0 30 

M 

60 


Dato: 26-11-2012 











Horsevej 

30.R.02 

30.B.08 


Signatur 


Boligområde 

Fortevej 

30.B.01 

Vestergade 

30.O.06 

30.B.04 



30.C.01 

30.C.02 

30.C.03 

0 40 

M 

80 


Plan nr.: 30.O.06 

Plannavn: Bypark og idræt 





- 


- 


- 


Området friholdes for bebyggelse bortset for mindre 

bygninger i tilknytning til idræt og byparken. 







- 















Dato: 26-11-2012 











30.B.07 

Vestergade 


Signatur 


Boligområde 

30.O.07 

30.R.02 

30.B.01 

30.B.08 


0 20 40 


Plan nr.: 30.O.07 

Plannavn: Institution ved Vestergade 





- 


- 


- 


- 







- 






- 










M 

Dato: 26-11-2012 










Skjørringvej 

30.BE.03 


Signatur 



30.O.08 


0 55 

M 

110 

Plan nr.: 30.O.08 

Plannavn: Renseanlæg Galten 





- 


- 


- 


- 







Område med særlige drikkevandsinteresser. 

Rensingsanlægget skal overholde de gældende støjniveauer 

i forhold til andre støjfølsomme områder. Rensningsanlægget 

skal overholde gældende lovgivning vedr lugtgener. 





- 








Dato: 26-11-2012 












30.B.18 

30.O.10 

Syvtallet 

Skjørringvej 


Signatur 


Boligområde 

30.BE.03 

30.O.09 

30.BE.01 

30.O.05 

Plan nr.: 30.O.09 

Plannavn: Institutionsområde ved Låsbyvej/Nørregade 





Daginstituion og ungdomsklub 


- 




- 







- 


Daginstitutioner - Daginstitution - Parkeringskravet fastsættes 

individuelt efter kommunens vurdering. Stiforbindelsen 

"Syvtallet" skal sikres som hovedsti til Galten Midtby. Link til 



- 









Nørregade 

0 20 

M 

40 


Dato: 26-11-2012 











 

Signatur 

 

 

30.B.18 

30.O.10 

30.B.01 

30.O.09 

30.BE.01 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Syvtallet



30.O.05 

30.B.02 30.BE.04 

30.C.01 

Toftevej 

30.E.01 

30.E.10 

30.B.11 

30.E.02 

30.B.12 


30.E.08 

30.B.19 

30.B.03 31.O.03 

30.C.03 

30.O.03 

30.B.16 

30.B.14 

30.R.01 

30.B.10 30.B.09 

30.B.15 

31.O.04 

30.O.01 

30.O.02 

30.E.03 

30.T.01 

30.E.04 

Porskjærvej 

Århusvej 

Pilevænget 


Signatur 


Boligområde 


Smedeskovvej 

Frichsvej 


30.E.09 

Kornstien 

Kornstien 



Røddikvej 


30.E.06 

31.B.09 

31.O.01 



Plan nr.: 30.R.01 

Plannavn: Klank Skov, Østergårdsstien 





- 


Grøn kile og skov 


- 



bygninger der er nødvendige for områdets drift (fugletårn). 







- 




Bygninger indenfor området skal ved arkitektur og 

materialevalg tilpasses områdets karakter og rekreative 

anvendelse. 









M 

0 270 540 

Dato: 26-11-2012 











30.B.17 

30.R.05 

Søringen 


Signatur 


Boligområde 


Sømose 

30.B.07 

Vestergade 

30.B.08 

30.R.02 

Gammelmose 

30.O.05 

30.B.18 

30.O.10 

30.BE.01 30.B.02 

30.O.07 

30.B.06 

30.B.01 

30.C.01 

Horsevej Nytorv 

30.B.11 

30.R.01 

30.C.02 30.B.03 

30.O.06 

Præstdam 

Tværvej 

Porskjærvej 

30.C.03 

30.B.09 

30.O.04 

30.B.04 30.B.10 

Gyvelvej 

30.R.03 

30.B.20 

30.B.05 

Præstedam 

30.BE.02 

30.T.01 

30.E.07 30.E.05 0 30.E.10 205 

M 

410 




Århusvej 



Plan nr.: 30.R.02 

Plannavn: Præstedamstien 





- 


- 


- 



bygninger der er nødvendige for områdets drift. 







- 


Gennem området skal den eksisterende hovedsti fastholdes. 





anvendelse. 








Dato: 26-11-2012 












30.R.05 

30.B.17 

Søringen 

Gammelmose 

30.R.02 


Signatur 


Boligområde 

30.E.07 

30.B.08 

Fasanvej 

30.R.03 

30.BE.02 

30.T.01 



30.B.06 

Silkeborgvej 

30.E.05 

30.B.04 

30.R.02 

Præstedam 

30.E.07 

0 80 30.E.10 160 



Plan nr.: 30.R.03 

Plannavn: Grønt område mod Præstedammen. 





- 


- 


- 



bygninger der er nødvendige for områdets drift. 







- 






anvendelse. 









M 

Dato: 26-11-2012 











30.B.17 


Signatur 

Moselunds Alle 


Boligområde 

30.R.05 

Søringen 


30.R.02 

30.B.07 


Gammelmose 

Fasanvej 

30.B.08 

30.B.06 

30.R.03 0 95 190 

Plan nr.: 30.R.05 

Plannavn: Gammelmose v. Søringen 



Konkrete anvendelse: Mose 


- 


- 


- 










- 


Den eksisterende hovedsti omkring mosen skal fastholdes. 





anvendelse. 








M 

Dato: 26-11-2012 












30.O.08 

31.B.01 

30.BE.03 30.E.01 

Sømose30.B.18 

30.E.02 

31.B.09 

30.B.02 

30.B.19 

30.B.13 31.BE.01 

30.B.01 30.B.11 

30.B.07 

30.B.12 

31.O.01 

30.R.05 30.B.08 30.B.03 30.O.03 

31.O.03 

30.R.02 

30.B.16 30.R.01 

30.B.04 30.B.10 

31.B.03 

30.B.17 

30.B.09 

30.B.14 31.O.04 

30.B.06 

30.E.04 

31.E.03 

30.R.03 30.B.05 30.O.01 30.T.01 

30.BE.02 30.C.03 30.E.10 

30.E.05 

30.E.08 

30.E.09 

30.E.06 

Låsbyvej 

Høvervej 

LB.18.BE.01 


Signatur 


Boligområde 


Høver Bæk 


Klankvej 




Ryvej 

0 LB.31.BE.01 

495 990 



Plan nr.: 30.T.01 

Plannavn: Århusvej v. Galten 





- 


- 


- 


- 







- 




- 












Storringvej 

M 

Dato: 26-11-2012 








Christinedahlsvej 

31.O.03 

Christinedalsstien 

31.B.09 

Forskerstien 

Distrikt: Skovby 

Signatur 


Boligområde 

31.B.06 

31.O.01 

31.R.02 

Smedestien 

Smedeskovvej 


31.B.01 

Hørslevvej 

31.BE.01 31.O.02 



31.BE.03 

Kattegatstien 

31.O.05 31.C.01 

Østervangen 

31.B.02 

31.B.07 

31.B.08 

Tinbækstien 

31.R.01 

M 

0 180 360 

Plan nr.: 31.B.01 

Plannavn: Niels Bohrs Allé, Christinedahlsvej, Samsøvej, 

Tunøvej 





- 



af området. 











- 






Mod Smedeskovvej og Ursusvejs forlængelse etableres 

beplantet støjskærm eller plantebælte, der sikrer området 

mod vejstøj. 






Tunøvej 



Dato: 26-11-2012 














Skovbyparkstien 

31.BE.01 

31.O.02 

31.B.04 

31.B.01 

Kattegatstien 

31.R.01 

31.E.02 

31.B.07 

31.O.05 31.C.01 

Østervangen 

Tinbækstien 



Signatur 


Boligområde 

31.B.02 

Æblehaven 

31.B.08 



Hørslevvej 

Tinbækparken 

31.E.01 

Plan nr.: 31.B.02 

Plannavn: Tinbækparken, Østervangen 





- 



af området. 











- 






- 









Hjaltestien 




M 


Dato: 26-11-2012 











31.O.03 

31.O.04 


Baunevej 

Ligustervej 

Danavej 

Spireavej 


Signatur 


Boligområde 

31.O.01 

31.B.04 

Agervangen Engparken 

31.B.03 

31.E.03 

Engvangsvej 



31.R.01 

Skovlundvej 

31.E.02 

31.E.01 

0 95 190 

Århusvej 


Plan nr.: 31.B.03 

Plannavn: Danavej, Engparken 





- 



af området. 











- 






- 









M 

Dato: 26-11-2012 











31.B.09 

31.O.03 

31.O.04 


Baunevej 

Ligustervej 

Danavej 

Spireavej 

31.E.03 


Signatur 


Boligområde 

Skråvejen 

31.O.01 

31.B.04 

31.B.03 

31.BE.01 Skovlundvej 

Agervangen Engparken 

Engvangsvej 



31.R.01 

31.E.02 

31.E.02 

31.E.01 

0 90 

M 

180 



Plan nr.: 31.B.04 

Plannavn: Engparken 





- 



af området. 











- 






- 









Dato: 26-11-2012 












31.R.03 


Signatur 


Boligområde 

31.B.05 

Rolighedsvej Kløvervej 

31.BE.02 

31.B.10 

Plan nr.: 31.B.05 

Plannavn: Skovby Nord 





- 



af området. 





bebyggelse 45 







- 






- 








Præstbrovej 

0 55 

M 

110 


Dato: 26-11-2012 












Ellehammers Alle 

HC Ørsteds Alle 

Forskerstien 

31.B.09 31.B.06 


Signatur 


Boligområde 

Ole Rømers Alle 

Højgårdsparken 

31.O.01 

Smedeskovvej 

Skråvejsstien 



31.B.01 

31.BE.01 

Skråvejen 

Hørslevvej 

0 65 31.R.01 130 

Plan nr.: 31.B.06 

Plannavn: Højgårdsparken 





- 



af området. 











- 






- 









Skovlundvej 


M 

Dato: 26-11-2012 











31.R.02 

31.B.01 

Kattegatstien 

31.O.05 31.C.01 


Signatur 


Boligområde 

Tunøvej 

31.BE.03 


31.B.07 

Æblehaven 

31.B.08 


Hørslevvej 



31.BE.02 

M 

31.B.02 

0 90 180 

Plan nr.: 31.B.07 

Plannavn: Kirsebærvænget, Rønnebærvænget 





- 



af området. 











- 


Tæt-lav - 1½ p-plads pr. bolig. Link til P-normen: 



- 










Præstbrovej 

Tinbækparken 



Dato: 26-11-2012 










31.B.07 

31.C.01 

31.C.01 


Signatur 


Boligområde 

Hørslevvej 

Æblehaven 

31.B.08 


31.B.02 


Plan nr.: 31.B.08 

Plannavn: Æblehaven, Brombærvænget 





Åben-lav og tæt-lav bebyggelse 



af området. 




Bebyggelsesprocent åben-lav og tæt-lav 30, anden 








- 







- 







Præstbrovej 

0 50 

M 

100 

Dato: 26-11-2012 













Smedeskovvej 

30.B.19 

31.O.03 


Signatur 


Boligområde 

Ellehammers Alle 

31.B.09 

Forskerstien 

31.R.02 


31.B.06 

31.O.01 




31.B.01 

31.BE.01 

31.B.02 

31.O.02 

31.R.01 

0 31.B.04 150 300 

Plan nr.: 31.B.09 

Plannavn: Videnskabsparken Etape II 





Åben-lav og tæt-lav bebyggelse. 



af området. 





bebyggelse 45. Bygningshøjde - åben-lav 1,5 etager og 8,5 

m, tæt-lav 2 etager og 9 m. 







- 







- 






Skråvejen 

Skovbyparkstien 



M 

Dato: 26-11-2012 














31.B.05 

31.BE.02 


Signatur 


Boligområde 

31.B.10 


Præstbrovej 

0 40 80 

Plan nr.: 31.B.10 

Plannavn: Præstbrovej, Skovby 





- 



af området. 


- 


















vurdering. Der skal sikres arealer til etablering af friarealer, 



- 



M 

Dato: 26-11-2012 

















31.B.09 

31.B.06 


31.O.01 

Smedeskovvej 

Skråvejen 


Signatur 


Boligområde 

31.B.01 

31.BE.01 

Skovlundvej 

Kirkegyden 

Ringvejen 



31.O.02 

Hørslevvej 

31.B.02 

Tinbækstien 

31.R.01 

M 




Plannavn: Ringvejen og Skovlundvej 





- 


Åben-lav boligformål og erhvervsformål 


- 


- 












supermarkeder eller lignende - 1 p-plads pr. 25m2. Link til Pnormen: 











Dato: 26-11-2012 













31.B.07 

31.R.03 



Signatur 


Boligområde 

31.B.05 

31.BE.02 

Præstbrovej 

31.B.10 

0 75 

M 

150 



Plannavn: Skovby Nord 





- 




- 


- 












udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. Fabriks-, 

værksted -, og lagerbygninger -1 p-plads pr. 100m2. Kontor 




Det samlede areal til fremstillingsvirksomheder og lager 

virksomheder inden for området må ikke forøges. 





Dato: 26-11-2012 















31.R.02 


Signatur 


Boligområde 

Kattegatstien 


31.BE.03 

31.B.01 

31.B.07 M 

0 30 60 



Plannavn: Schødtsmindevej 





- 




- 


- 












udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. Fabriks-, 

værksted -, og lagerbygninger -1 p-plads pr. 100m2. Kontor 




- 






Dato: 26-11-2012 














31.B.01 

Kattegatstien 

31.O.05 



Signatur 


Boligområde 

Hørslevvej 

31.C.01 

31.B.02 

31.B.07 

0 20 

M 

40 


Plan nr.: 31.C.01 

Plannavn: Centerområde Skovby 





- 


- 


- 


- 







- 




pr. 50m2. Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 












Dato: 26-11-2012 













31.BE.01 

31.O.02 

31.O.01 

31.B.04 

31.B.03 

31.E.03 

Storringvej 

31.R.01 


Skovlundvej 

31.E.02 


Signatur 


Boligområde 

Tinbækstien 

31.E.01 

31.B.02 

Ursusvej 

Århusvej 

Hjaltevej 

Plan nr.: 31.E.01 

Plannavn: Bizonvej/Ursusvej 





Lager, værksteds- og servicevirksomhed. 


Mindst 50% af grunden skal være friareal. Mod det åbne land 

skal trekantarealet mod øst, hvor der tidligere har været 

genbrugsplads, afgrænses af en landskabelig overgang eller 

beplantningsbælte med en bredde på minimum 5-10 meter 

og mod veje og naboer af levende hegn. 


- 





















Hjaltestien 



Mjøn 

0 180 

M 

360 



Dato: 26-11-2012 

















31.O.02 

31.B.04 

31.B.03 

31.E.03 

Bizonvej 

Skovlundvej 

31.B.02 

31.R.01 



Signatur 


Boligområde 

31.E.02 

Bjarkevej 

31.E.01 



31.B.02 

Århusvej 

Ursusvej 

Hjaltevej 

Plan nr.: 31.E.02 

Plannavn: Bizonvej/ Skovlundvej 





- 


- 


- 


















Grundstørrelse skal være min. 1.500 m2. Mod det åbne land 

skal erhvervsområdet afgrænses af en landskabelig 

overgang eller beplantningsbælte med en bredde på 

minimum 5-10 meter og mod veje og naboer af levende 

hegn. 



Hjaltestien 




M 

Dato: 26-11-2012 

















31.O.03 

Baunevej 

31.O.04 

30.T.01 

30.E.06 

31.B.04 

Ligustervej 

31.B.03 

31.E.03 



Signatur 


Boligområde 

Engparken 

Engvangsvej 



31.R.01 31.E.02 

Århusvej 

Storringvej 

31.E.01 

Plan nr.: 31.E.03 

Plannavn: Engvangsvej 





- 


- 


I det sydvestlige hjørne af rammeområde skal der være 

mulighed for at en grøn landskabskile kan forbinde 

Lyngbygaard Ådal og Klankskoven. Landskabskilens 

endelige placering, afklares ved udarbejdelse af en 

helhedsplan. 


















Grundstørrelse skal være min. 1.500 m2. Mod det åbne land 

skal erhvervsområdet afgrænses af en landskabelig 

overgang eller beplantningsbælte med en bredde på 

Skovlundvej 

0 110 

M 

220 



Dato: 26-11-2012 

minimum 5-10 meter og mod veje og naboer af levende 

hegn. 



















Panums Alle 

30.B.19 

31.O.03 

31.B.09 


Baunevej 

31.O.04 


Signatur 


Boligområde 

Forskerstien 

Spireavej 

31.B.06 

31.O.01 


31.B.04 



31.BE.01 

31.O.02 

31.R.01 

Skovlundvej 

31.B.03 

M 

0 95 190 

Plan nr.: 31.O.01 

Plannavn: Skole, institution og idræt 





- 


Skole, institution og idræt 


- 


Områder udlagt til boldbaner må ikke bebygges. 







- 




kommunens vurdering. Idrætsformål- Parkeringskravet 

fastsættes individuelt Link til P-normen: 



- 








Skråvejen 

Kirkegyden 


Dato: 26-11-2012 












31.BE.01 

Kirkegyden 


Signatur 


Boligområde 

31.O.02 

Ringvejen 



31.B.02 

31.R.01 

Østervangen 

Tinbækstien 

0 40 

M 

80 


Plan nr.: 31.O.02 

Plannavn: Skovby Kirke 





- 




- 











- 





- 









Dato: 26-11-2012 











30.B.19 

30.R.01 

30.E.04 

31.O.03 

31.B.09 

Østergårdsstien Baunevej 


Signatur 


Boligområde 



31.B.06 

31.O.01 

Spireavej 

31.B.04 

Ligustervej 

31.B.03 

31.O.04 

M 

31.E.03 

0 110 220 


Plan nr.: 31.O.03 

Plannavn: Klank idrætscenter 





- 


Idrætsformål 


- 


- 







- 


Idrætsformål- Parkeringskravet fastsættes individuelt Link til 



Der skal uadarbejdes en helhedsplan for området, som sikrer 

at området fremstår i harmoni med landskabet. Dette opnåes 

bl.a ved etablering af en min. 70 m. bred grønt landskabskile, 

som forbindelse mellem Lyngbyådal mod nord og 

Klankskoven mod syd. 







Dato: 26-11-2012 













30.B.19 

30.R.01 

Mosegårdsvej 

30.E.04 

Røddikvej 


Signatur 


Boligområde 

31.O.03 

30.T.01 

31.O.04 

Århusvej 


30.E.06 

31.O.01 

31.B.04 

31.B.03 

31.E.03 

Plan nr.: 31.O.04 

Plannavn: Institution m.v.ved Mosegårdsvej 





Døgninstituion og fritidsfaciliteter 


- 


- 


- 







- 






Der skal uadarbejdes en helhedsplan for området, som sikrer 

at at området fremstår i harmoni med landskabet. Dette 

opnåes bl.a ved etablering af en min. 70 m. bred grønt 

landskabskile, som forbindelse mellem Lyngbyådal mod nord 

og Klankskoven mod syd. 






Baunevej 


Ligustervej 

Danavej 

Engvangsvej 

0 80 

M 

160 



Dato: 26-11-2012 














Kattegatstien 

Østervangen 


Signatur 


Boligområde 

Hørslevvej 

31.B.01 

31.O.05 

31.B.02 

31.B.07 

31.C.01 

0 30 

M 

60 


Plan nr.: 31.O.05 

Plannavn: Institution og idrætsområde i Skovby 





- 


- 


- 


- 







- 



kommunens vurdering. Idrætsformål- Parkeringskravet 




- 









Dato: 26-11-2012 












Signatur 



31.O.06 

Præstbrovej 

0 40 

M 

80 

Plan nr.: 31.O.06 

Plannavn: Renseanlæg Skovby 





- 


- 


- 


Der må kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for driften 

af rensningsanlægget. 







Område med særlige drikkevandsinteresser. 

Rensingsanlægget skal overholde de gældende støjniveauer 

i forhold til andre støjfølsomme områder. Rensningsanlægget 

skal overholde gældende lovgivning vedr lugtgener. 





- 







Dato: 26-11-2012 













31.B.06 

31.BE.01 

31.O.02 

31.O.01 

31.B.01 

31.B.04 

31.B.03 

31.E.03 

Skovlundvej 


Signatur 


Boligområde 

31.R.01 

31.O.05 


Bizonvej 

31.B.02 

31.E.02 

Bjarkevej 

31.B.07 

31.E.01 



Ursusvej 

Hjaltevej 

Plan nr.: 31.R.01 

Plannavn: Bynært grønt område ved Skovlundvej og 

Tinbækparken 





- 


- 


- 










- 




- 










Hjaltestien 

0 162,5 

M 

325 




Dato: 26-11-2012 











30.B.19 

Smedeskovvej 

31.B.09 


Signatur 


Boligområde 

Højgårdsstien 

31.B.06 


31.R.02 

Smedestien 

31.B.01 

Hørslevvej 

31.BE.01 



31.BE.03 

31.B.07 

31.B.08 

31.C.01 

31.O.05 

31.B.02 

M 

0 187,5 31.R.01 375 

Plan nr.: 31.R.02 

Plannavn: Beplantningsbælte ved Skovbyparken 





- 


- 


- 


Området skal benyttes til plantebælte. Området skal friholdes 

for bebyggelse. 







- 


Eksisterende stiforbindelse skal sikres. Link til P-normen: 



- 










Tunøvej 



Dato: 26-11-2012 











Signatur 


Boligområde 


31.R.03 

31.B.05 

Rolighedsvej Kløvervej 

31.BE.02 

31.B.10 

0 55 

M 

110 


Plan nr.: 31.R.03 

Plannavn: Beplantningsbælte ved Rolighedsvej/Kløverdalsvej 





- 


- 


- 


Området skal benyttes til plantebælte. Området skal friholdes 

for bebyggelse. 







- 




- 











Præstbrovej 

Dato: 26-11-2012 









32.B.04 

Præstbrovej 

Distrikt: Herskind 

Signatur 


Boligområde 

Langelinie 

32.BE.01 32.B.05 

Fuglevænget 

Vibevænget 

Lærkevænget 

32.B.01 

32.B.02 

32.E.01 

32.B.03 

0 75 

M 

150 


Plan nr.: 32.B.01 

Plannavn: Fuglevænget, Vibevænget 





- 


- 


- 


- 







- 





Boligarealer langs de overordnede veje skal støjafskærmes, 

således at de udendørs friarealer ikke støjbelastes med mere 

end 55 dB(A) 









Engvej 

Dato: 26-11-2012 











32.BE.01 Engvej 

32.B.01 

Præstbrovej 


Signatur 


Boligområde 

Vibevænget 

Lærkevænget 

32.B.02 

32.E.01 

32.B.03 

0 75 

M 

150 


Plan nr.: 32.B.02 

Plannavn: Lærkevænget 





- 


- 


- 


- 







- 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Stiforbindelse fra 

Præstbrovej til Engvej skal sikres. Link til P-normen: 



- 










Dato: 26-11-2012 










32.B.01 

32.B.02 

Engvej 


Signatur 


Boligområde 

32.E.01 

32.B.03 


Landsbyvænget 

0 65 

M 


Plan nr.: 32.B.03 

Plannavn: Landsbyvænget 





- 


Åben-lav- og tæt-lav boligformål. Området fastlægges til 

bolig- og institutionsområde til brug for et socialt 

levefællesskab. 


- 


Bebyggelsesprocent åben-lav 30 og tæt-lav 40. 







- 





- 









Dato: 26-11-2012 











Ladingvej 


Signatur 


Boligområde 

32.B.04 

32.B.01 


32.B.05 

32.BE.01 

Langelinie 

0 40 80 

Plan nr.: 32.B.04 

Plannavn: Boligområde øst for Ladingvej 





- 






leg og bevægelse. 


Bebyggelsesprocent åben-lav 30 og tæt-lav 40. 















bolig. Området skal vejbetjenes fra Ladingvej. Der skal 

sikres arealer til etablering af friarealer, interne stier og sti 

forbindelser til byens andre funktioner. Der skal reserveres 

areal til etablering af en skolesti fra den eksisterende skolesti 

langs Ladingvej til boligområdet øst for området. Link til Pnormen: 


M 

Dato: 26-11-2012 





landskabelige overgang mellem by og land. 



















32.B.04 

Langelinie 

32.BE.01 

Fuglevænget 

32.B.01 


Signatur 


Boligområde 

32.B.05 

32.E.01 

0 32.B.03 80 160 


Plan nr.: 32.B.05 

Plannavn: Boligområde nord for Langelinie. 





- 



af området. 



friarealer fælles for området. Fælles friarealer skal inspirere 

til leg og bevægelse. 


















kommunens vurdering. Der skal sikres arealer til etablering af 

friarealer, interne stier og sti forbindelser til byens andre 

funktioner. Udbygning af området forudsætter, at der 

etableres en rundkørsel på Langelinie ved Engvej med 

M 

Dato: 26-11-2012 

indkørsel til området. På den nordlige side af området skal 

der sikres areal til etablering af en skolesti til Ladingvej. Link 

























Herskind Grøft 

Ladingvej 

Langelinie 

Bøgeskovvej 


Signatur 


Boligområde 

32.B.04 

Præstbrovej 


Vibevænget 

32.BE.01 

Fuglevænget 

32.B.01 

32.B.05 

32.B.02 

M 

0 100 200 


Plannavn: Langelinie, Præstbrovej 





- 


- 


- 


Langs Langelinie skal virksomheder placeres med facade 

mod vejen. 








forhold til andre støjfølsomme områder. Link om 

miljøklasser: www.skanderborg.dk/nsmk 


Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Åbenlav 

- 2 p-pladser pr. bolig. Tæt-lav - 1½ p-plads pr. bolig. Link 










Dato: 26-11-2012 
















32.B.01 

Engvej 

32.B.05 

Glentevænget 


Signatur 


Boligområde 

32.E.01 


32.B.03 

Langelinie 

Landsbyvænget 

0 50 

M 

100 

Plan nr.: 32.E.01 

Plannavn: Glentevænget 





- 


- 







Langs Langelinie skal virksomheder placeres med facade 

mod vejen. 








forhold til andre støjfølsomme områder. Nye boligområder 

skal opfylde kravene til lavenergi i det til enhver tid gældende 

bygningsreglement, dvs. altid mindst en standard bedre end 

minimumskravene. Lokalplaner skal indeholde 

bestemmelser, der har til formål at hindre vandafstrømningen 

fra området. Link om miljøklasser: www.skanderborg.dk/nsmk 


Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Åbenlav 

- 2 p-pladser pr. bolig. Tæt-lav - 1½ p-plads pr. bolig. I 

forbindelse med lokalplanlægning for områdets udvidelse, 

skal en trafiksanering på Langelinie vurderes. Link til P- 

Dato: 26-11-2012 

normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 


- 



















Ladingvej 


Signatur 



32.O.01 

0 70 

M 

140 

Plan nr.: 32.O.01 

Plannavn: Skole og idrætsanlæg 





- 


Skoler, institutioner, sports- og fritidsarealer 


- 


Bygningshøjde for idrætshal er maks. 10 m 







- 





- 











Dato: 26-11-2012 









Præstemarken 


Signatur 



32.O.02 

Ladingvej 

0 25 

M 

50 

Plan nr.: 32.O.02 

Plannavn: Skivholme Kirke 





- 




- 











- 





- 









Dato: 26-11-2012 











Distrikt: Stjær 

Signatur 


Boligområde 

33.O.01 

Vestbakken 

Vesterbro 

33.B.01 

Cedervej 

Tujavej 

Bakkeskoven 

33.BE.01 

33.B.04 

33.O.02 

Plan nr.: 33.B.01 

Plannavn: Vestbakken, Cedervej, Enebærvej og Tujavej 





- 



af området. 





Der kan opføres anlæg som fælleshus, klublokaler, 

legepladser o.lign 







- 






- 







Stjær Bakker 

0 90 

M 

180 


Dato: 26-11-2012 













33.O.01 

Stjær Skolesti 

Nymarksvej 


Signatur 

33.B.05 

Stjærvej 

Nygårdsparken 


Boligområde 

33.B.03 

33.R.01 

Pebbelparken 

33.B.02 

Toftkjærvej 

33.BE.01 

33.O.02 



33.E.01 

Plan nr.: 33.B.02 

Plannavn: Nygårdsparken, Pebbelparken 





- 



af området. 











- 






- 









Stenskovvej 

Tåstrupvej 



M 


Dato: 26-11-2012 












Stjærvej 


Signatur 

33.O.02 


Boligområde 

Pebbelgården 

33.B.02 

33.B.03 

Pebbelvej 

33.BE.01 

0 25 

M 

50 


Plan nr.: 33.B.03 

Plannavn: Pebbelgården 





- 



af området. 




Bebyggelsesprocent tæt-lav 40 og anden bebyggelse 45. 

Pebblegården kan bygges op til 2 etager. 







- 






Der skal fastlægges retningslinier for bebyggelse, sådan at 

den indpasses i det eksisterende landsbymiljø ved arkitektur, 

placering og materialevalg. 






Dato: 26-11-2012 















Signatur 


Boligområde 

Møllevejen 

33.B.04 


33.BE.01 

Plan nr.: 33.B.04 

Plannavn: Mejerivænget 





- 



af området. 











- 






Der skal fastlægges retningslinier for bebyggelse, sådan at 

den indpasses i det eksisterende landsbymiljø ved arkitektur, 

placering og materialevalg. 







Østerbro 

0 20 

M 

40 

Dato: 26-11-2012 













33.O.01 

 

Signatur 

 

 

Nymarksvej 

33.B.05 

33.B.02 

33.R.01 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stjærvej 

Pebbelparken 

Granatvænget



33.O.01 

33.B.01 

Tujavej 

Vesterbro 

Cedervej 

Stjær Bakker 


Signatur 


Boligområde 

33.B.05 


33.B.04 

33.B.02 

33.B.03 

33.O.02 

33.BE.01 



Toftkjærvej 

33.E.01 

Tåstrupvej 

Kollens Møllevej 


Plannavn: Midtbyen i Stjær 





- 


butiks-,erhvervs-, bolig- og institutionsformål 


- 


- 













pr. 50m2. Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Daginstitutioner - 










Jeksenvej 

Stenskovvej 

0 120 

M 

240 


Dato: 26-11-2012 

















33.B.02 

Tåstrupvej 

33.BE.01 


Signatur 


Boligområde 

33.E.01 

0 45 

M 

90 


Plan nr.: 33.E.01 

Plannavn: Tåstrupvej 





- 


Håndværkerområde. 


- 


Grundstørrelsen skal være min. 1500 m2. 










vandafstrømningen fra området. Link om miljøklasser: 













Dato: 26-11-2012 
















Rammeområde nr.: 33.L.01 

33.B.04 

33.BE.01 

33.B.01 

Stjær Bakker 


Signatur 


Boligområde 

Jeksenvej 

33.L.01 

Kollens Møllevej 

Randersvej 

0 270 

M 

540 

Blandet bolig og erhverv Råstofområde 

Plan nr.: 33.L.01 

Plannavn: Råstofområde Stjær 

Generalle anvendelse: landområde 

Specifikke anvendelse: Råstofområde 

Konkrete anvendelse: Råstofområde 


Råstofindvinding af sand og grus. 


Der er miljøgodkendelse (af 23 feb 1999) til en skydebane af 

midlertidig karakter. Driften af skydebanen skal ophøre 

samtidig med råstofindvindingen. 


- 


Der må kun opføres midlertidig bebyggelse der har tilknytning 

til områdets drift. 







- 




Området skal reetableres og tilbageføres til 

landbrugsmæssig drift efter endt indvindingstilladelse. På 

skydebanen må der ikke benyttes våben, der har større 

udgangsstøjniveau en 122 dB(A). Støjniveauet ved den mest 

støjbelastede bolig må ikke overskride 70 dB(A). 





Dato: 26-11-2012 
















Signatur 


Boligområde 

33.O.01 

Stjær Skolesti 

Vesterbro 

33.B.01 

Stjærvej 

33.B.02 

33.B.05 


33.B.03 

33.O.02 

33.BE.01 

0 33.B.04 80 160 


Plan nr.: 33.O.01 

Plannavn: Skole og idræt 





- 


- 


- 


- 







- 



Stiforbindelsen fra skolen til Vesterbro skal fastholdes. Link til 



- 










M 

Dato: 26-11-2012 










Stjærvej 

Østerbro 


Signatur 



33.O.02 

33.BE.01 


Plan nr.: 33.O.02 

Plannavn: Stjær Kirke 





- 




- 


- 







- 


Kirke- Parkeringskravet fastsættes individuelt Link til Pnormen: 



- 











Kirkestien 

Østerbro 

0 12,5 25 

M 

Dato: 26-11-2012 









33.B.05 

Stjærvej 


Signatur 

33.B.02 


Boligområde 

Granatvænget 

Pebbelparken 

33.R.01 


Plan nr.: 33.R.01 

Plannavn: Grønt område Stjær Nord 





- 


- 


- 



bygninger der understøtter områdets anvendelse. Indenfor 

området skal der reserveres mulighed for, at der kan 

etableres et regnvandsbassin for den sydlige bydel. 







- 




Vandhuller, vandløb og naturarealer skal indgå som 

naturpræget område med lavt plejeniveau. Byparken skal 

indbyde til bevægelse og leg. Der skal sikres mulighed for 

udvidelse af det eksisterende forsinkelsesbassin 






Stenskovvej 


M 

Dato: 26-11-2012 














Edslevvej 

Ringvejen 

40.B.02 

Distrikt: Hørning 

Signatur 

40.R.05 

40.B.01 

Peders ToftTrondvad 


Boligområde 

40.B.03 

Brunhøj 

40.B.06 

40.R.07 

Rosenvænget 

Ådalens Sti 

40.O.01 

Plan nr.: 40.B.01 

Plannavn: Hørning Ringvej nord 





- 



af området. 



friarealer fælles for området. Friarealer og stier skal 

fastholdes eller styrkes. 









- 






- 







Møllekæret 

Århus Å 


M 

0 90 180 

Dato: 26-11-2012 













Edslevvej 

40.O.10 

40.R.05 

40.B.08 

40.O.02 

Ringvejsstien 

Stentoften 


Signatur 


Boligområde 

40.R.12 

Ringvejen 

40.B.02 

Peders Toft 

40.B.05 

40.O.03 

40.B.01 

Brunhøj 

40.B.03 

Møllekæret 

Erantisvænget 

40.B.06 

0 110 

M 

220 


Plan nr.: 40.B.02 

Plannavn: Hørning Ringvej syd 





- 



af området. 













- 






- 







Dato: 26-11-2012 













Ringvejen 

Brunhøj 

40.B.02 


Signatur 


Boligområde 

Brunhøj 

40.B.03 

40.B.01 

40.B.06 

0 25 

M 

50 

Plan nr.: 40.B.03 

Plannavn: Boligområde ved Brunhøj 





Tæt-lav boligformål 



af området. 


Mindst 20% af området skal anvendes til større samlet 

friareal fælles for området. Friarealer og stier skal fastholdes 

eller styrkes. 









- 


Tæt-lav - 1½ p-plads pr. bolig, daginstitutioner - 




- 







Dato: 26-11-2012 













Gl Ryvej 

40.R.06 

40.R.05 

40.B.09 


Signatur 


Boligområde 

Spongbækken 

Vester Alle 

Spongparken 

40.B.04 

Spongstien 

40.B.08 

40.O.02 

40.O.10 

Højbostien 

0 65 

M 



Plan nr.: 40.B.04 

Plannavn: Boligområde ved Spongparken 





- 



af området. 





bebyggelse 45. Etageantal for åben-lav bebyggelse 1,5 

etager, for tæt-lav 2 etager. Bygningshøjde åben-lav 

bebyggelse 8,5 m tæt-lav bebyggelse 9,5 m 







- 







- 





Dato: 26-11-2012 















40.O.10 

40.O.02 

Ringvejsstien 

Stentoften 

Ringvejen 

40.B.02 

40.R.12 


Signatur 


Boligområde 

40.B.07 

Brunhøj 

Højgårdsvej 

40.B.05 

40.O.03 

Brunhøj 

Hybenvænget 

40.B.06 

Rosenstien 

0 70 

M 

140 


Plan nr.: 40.B.05 

Plannavn: Boligområde ved Grønningen 





tæt-lav boligformål 



af området. 













- 


Tæt-lav - 1½ p-plads pr. bolig. Daginstitutioner - 




- 







Dato: 26-11-2012 













40.R.05 

40.B.08 

40.B.04 

Edslevvej 

40.O.10 

40.O.02 

40.B.02 

40.B.07 

40.B.01 

40.B.05 

40.R.12 

40.O.03 

40.B.06 

40.O.04 

40.B.24 

40.B.09 40.B.24 

Toftevej 

Ringvejsstien 

40.B.03 

40.B.10 

40.C.05 

40.B.11 

40.C.02 40.C.01 

40.B.27 

40.B.12 40.C.04 40.R.03 


Signatur 


Boligområde 

Ringvejen 

Århusvej 

40.R.07 

40.O.01 

40.T.05 

40.E.04 

40.E.05 

Nydamsvej 

40.O.08 

40.E.06 

Plan nr.: 40.B.06 

Plannavn: Boligområde ved Rosenvænget m.m. 





Åben-lav boligformål 



af området. 













- 






- 







Rosenvænget 



Liljevænget 

Banevænget 

Århus Å 

Kærvej 

0 235 470 




M 

Dato: 26-11-2012 













40.B.08 

40.O.02 

Højbostien 

Vester Alle 

40.B.10 40.B.11 

Toftevej 


Signatur 


Boligområde 

Møllevej 

40.B.12 

40.R.12 

40.B.05 

40.B.07 

40.B.06 

40.B.24 

40.O.04 



40.O.03 

Rosenstien 

Rosenvænget 

40.B.24 

Rosenstien 

40.B.06 

0 40.C.01 95 

40.T.05 M 

190 




Plan nr.: 40.B.07 

Plannavn: Boligområde ved Højgårdsvej 





Etageboligformål 



af området. 






Bebyggelsesprocent etageboliger 50, anden bebyggelse 45 







- 



Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. bolig, 

daginstitutioner - parkeringskravet fastsættes individuelt efter 




- 





Dato: 26-11-2012 















40.B.09 

40.R.05 

Spongparken 

Spongbækken 

40.B.08 

40.O.10 

40.B.04 40.O.02 


Signatur 


Boligområde 

Spongstien 

Højbostien 

0 55 

M 

110 


Plan nr.: 40.B.08 

Plannavn: Boligområde ved Spongbækken 








af området. 


Areal af området der skal anvendes til større samlede 

friarealer fælles for området - åben-lav 10%, tæt-lav 20%. 




bebyggelse 45 Etageantal for åben-lav bebyggelse 1,5 

etager, for tæt-lav 2 etager. Bygningshøjde 8,5 m. Opføres 

bebyggelsen efter en samlet plan kan der tillades et 

etageantal på 2,5 etager og en højde på 9,5 m. 







- 







- 


Dato: 26-11-2012 


















40.T.06 

40.O.09 


40.R.06 

Elgårdsmindelunden 


Signatur 


Boligområde 

40.B.09 

40.B.27 

40.R.05 

40.B.04 

Vester Alle 

Elgårdsmindestien 



Spongstien 

40.B.08 

40.O.02 

M 

40.B.10 

0 90 180 


Plan nr.: 40.B.09 

Plannavn: Boligområde ved Elgårdsmindeparken m.m. 








af området. 

















- 







- 


Dato: 26-11-2012 


















40.B.09 


40.B.27 


Signatur 


Boligområde 

Hørninggårdsvej 

40.B.10 

40.O.02 

Vester Alle 


40.B.11 

Plan nr.: 40.B.10 

Plannavn: Boligområde ved Hørninggårdsvej m.m. 








af området. 

















- 







- 


Nyvangsvej 

0 45 90 

M 

Dato: 26-11-2012 


















Æblehaven 

40.B.09 

40.B.27 


40.B.16 

40.B.14 

40.B.10 

40.B.17 

 

Signatur 

 

 

40.O.02 

Nyvangsvej 

Vester Alle 

Toftevej 

40.B.11 

Bjertrupvej 

Vestervej 

40.B.07 

40.O.06 

40.B.06 

40.B.06 

40.C.05 

40.O.12 40.C.02 40.C.01 

40.B.12 

40.B.24 

40.C.03 

40.O.05 

40.T.05 

40.B.24 

40.C.04 

40.B.19 

40.O.07 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Adslevvej 

 

 

Rosenstien



Nyvangsvej 

Toftevej 

40.B.11 40.O.12 40.C.02 

Vestervej 


Signatur 


Boligområde 

40.B.07 

Adslevvej 

40.O.06 

40.B.12 

40.C.03 

40.B.06 

Vester Alle 



Rosenstien 

Nørre Alle 

Kirkevej 

40.O.05 

40.B.24 

40.B.06 

40.C.05 

40.C.04 

0 55 40.T.05 110 


Plan nr.: 40.B.12 

Plannavn: Boligområde ved Adslevvej 








af området. 








kommunens vurdering. Etageantal for åben-lav bebyggelse 

1,5 etager, for tæt-lav 2 etager. På grunde mindre end 600 

m2 må der opføres indtil 150 m2 







- 





- 




M 

Dato: 26-11-2012 
















40.T.06 

40.R.06 


Signatur 


Boligområde 

40.R.13 

40.O.09 


Overskovvej 

Skovlundsvej 

Lethsmindevej 



40.B.27 

40.B.14 

Borgmesterstien 

40.B.09 


0 40.B.16 90 40.B.17 180 


Plannavn: Boligområde ved Skovlundsvej 








af området. 













- 






- 







Æblehaven 


M 

Dato: 26-11-2012 














Lethsmindevej 


40.B.15 

Æblehaven 


Solsortevej 

40.B.16 

Nattergalevej 

Vibevej 


Signatur 


Boligområde 

Sønderskovstien 

40.B.27 


40.B.14 

Ørnevej 

Birkevænget 

Pilevænget 



40.B.10 

40.B.17 

Bjertrupvej 

40.B.11 

40.O.06 

0 95 40.T.05 190 

Plan nr.: 40.B.14 

Plannavn: Boligområde ved Æblehaven 








af området. 







bebyggelse 45 







- 







- 





Egevænget 

Nyvangsvej 

Toftevej 

Kløvervej 


M 

Dato: 26-11-2012 















40.R.06 


Signatur 


Boligområde 

Dyrballevej 


Jeksen Dalvej 

40.B.15 

40.B.16 


Lupinvænget 

Plan nr.: 40.B.15 

Plannavn: Boligområde ved Dyrballevej m.m. 








af området. 





bebyggelse 45 







- 







- 







Lethsmindevej 

0 50 

M 

100 

Dato: 26-11-2012 













40.R.06 

40.E.10 

Risvangen 




40.B.15 


Hvedemarken 


Signatur 


Boligområde 

Dyrballevej 

Rugmarken 

Søndermarken 

Lethsmindevej 

40.B.16 

40.R.01 

Spurvevej 

40.R.02 

40.B.14 

Bjertrupvej 

40.B.17 

40.E.02 40.E.03 

40.T.05 

40.T.04 

40.B.11 

40.E.01 

40.R.08 

40.R.09 

M 

0 155 310 

Plan nr.: 40.B.16 

Plannavn: Boligområde ved Lethsmindevej m.m. 








af området. 







bebyggelse 45. Etageantal åben-lav bebyggelse 1,5 etager, 

tæt-lav bebyggelse 2 etager. 







- 







- 




Ternevej 

Havremarken 


Birkevænget 

Ørnevej 

Ahornvænget 


Sønder Alle 

Egevænget 



Dato: 26-11-2012 
















Ternevej 

Fasanvej 

Æblehaven 

40.B.16 


40.B.14 

Ørnevej 

Bjertrupvej 

Ahornvænget 

40.B.27 


Birkevænget 

Pilevænget 

Sønder Alle 

Egevænget 

Granvænget 

40.B.17 

40.E.02 

40.E.03 

40.B.11 

Kløvervej 



40.T.05 

40.E.01 

Bakkedraget 

40.C.03 

40.O.06 

Parketten 

40.O.07 

40.B.23 

Engvej 

40.T.04 

40.B.19 

Alleen 

40.E.09 

40.BE.1 

40.R.01 40.R.08 0 110 40.B.21 220 


Signatur 


Boligområde 







Plan nr.: 40.B.17 

Plannavn: Boligområde ved Bjertrupvej m.m. 








af området. 













- 






- 







M 

Dato: 26-11-2012 













40.O.05 

Århusvej 

40.C.04 

40.B.19 

40.T.05 


Signatur 


Boligområde 

Brohaven 

40.B.18 



40.E.04 

40.R.03 

Nydamshuse 

0 30 40.T.04 60 




Plan nr.: 40.B.18 

Plannavn: Boligområde ved Nydamshuse 








af området. 













- 






- 







M 

Dato: 26-11-2012 













40.C.03 

Vestervej 

40.O.06 


40.O.07 

40.B.23 

Skolevej 

Alleen 

40.O.05 

40.T.05 


Signatur 

Nørre Alle 


Boligområde 


Århusvej 

40.B.19 

Stationsvej 

Engvej 

40.T.04 

40.BE.1 

Brohaven 

Blegindvej 




40.B.18 

40.B.21 

40.E.04 

40.R.03 

Kærvej 

40.B.26 

0 65 

M 




Plan nr.: 40.B.19 

Plannavn: Boligområde ved Stationsvej 








af området. 






Bebyggelse åben-lav 30, tæt-lav 60 og anden bebyggelse 45. 







- 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Tæt-lav 1,5 p-plads pr. bolig. 





- 






Dato: 26-11-2012 














40.E.07 

40.R.09 


Signatur 


Boligområde 

40.R.08 

Sommerbæk 

40.R.11 

40.B.20 



40.T.03 

40.B.22 

Herredsvejen 


Plan nr.: 40.B.20 

Plannavn: Boligområde ved Fregerslevvej 





- 



af området. 


Langs Sommerbækken skal der udlægges arealer til offentlig 

ophold og færdsel. Der skal sikres arealer til etablering af 

friarealer, interne stier og sti forbindelser til byens andre 

funktioner. 





















Vestergårds Alle 

M 

0 70 140 

Dato: 26-11-2012 






















40.O.06 

40.T.05 

40.O.07 

40.B.23 

40.E.01 

40.E.03 

40.E.09 

40.O.13 

Fregerslevvej 

40.R.11 

Alleen 

40.B.19 

40.T.04 

40.BE.1 

Skovly 

Engvej 

Kildevej 

Åbakken 


Signatur 


Boligområde 

Stationsvej 

Sommerbæk 

40.R.03 

Kærvej 

40.B.21 


40.B.26 

40.B.22 

40.R.04 

40.B.25 

Blegindvej 

Plan nr.: 40.B.21 

Plannavn: Skovgårdsvej, Åbakken, Engparken, Bækkestien 








af området. 




fastholdes eller styrkes. Langs Sommerbækken skal der 

udlægges arealer til offentlig ophold og færdsel. 









- 






- 






Vinkelvej 

Skovsgårdsvej 



0 120 

M 

240 




Dato: 26-11-2012 














40.O.07 40.B.26 

40.B.23 

40.E.01 

40.R.04 

40.T.04 

40.R.04 

40.B.21 

40.BE.1 

40.E.03 

40.B.25 

40.E.09 

40.R.08 40.O.13 

40.R.11 

40.B.20 

Åbakken 

Herredsvejen 


Signatur 


Boligområde 


40.B.22 

Østergårds Alle 

40.T.03 



Blegindvej 

0 200 

M 

400 




Plan nr.: 40.B.22 

Plannavn: Skovgårdsvej, Skovgårdsparken, Østergårds Allé , 

Vestergårds Allé 





Tæt-lav- og åben-lav boligformå. 



af området. 







bebyggelse 45. Etageantal åben-lav 1,5 etager, tæt-lav 2 

etager. 











vandafstrømningen fra området. Langs Sommerbækken skal 

der udlægges arealer til offentlig ophold og færdsel. 





Dato: 26-11-2012 




- 



















40.B.17 

40.T.05 

Parketten 

40.E.01 

40.E.03 


Signatur 


Boligområde 

Engvej 

40.B.23 

40.O.07 



Alleen 

40.T.04 

40.B.19 

40.BE.1 

40.E.09 0 40 40.B.21 80 



Plan nr.: 40.B.23 

Plannavn: Boligområde ved Alleen 








af området. 








etager, for tæt-lav 2 etager. Opføres bebyggelsen efter en 

samlet plan kan der tillades et etageantal på 2,5 etager og en 

højde på 9,5 m. 







- 



daginstitutioner - parkeringskravet fastsættes individuelt efter 





kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.10. Ubebyggede arealer 

M 

Dato: 26-11-2012 

mod Skanderborgvej skal hegnes med levende hegn og 

udformes med parkkarakter 



















Toftevej 

40.O.02 

Møllevej 

Adslevvej 

40.B.11 

40.B.07 

40.B.24 

40.O.04 

Vester Alle 

40.B.24 

40.B.12 

40.C.02 40.C.05 40.C.01 

40.O.12 


Signatur 


Boligområde 

40.O.03 

Rosenstien 



Rosenvænget 

Højgårdsvej 

40.B.06 

40.T.05 

Århusvej 

40.E.04 

Århusvej 

40.E.05 



Plan nr.: 40.B.24 

Plannavn: Boligområde ved Møllevænget 





Tæt-lav boligformål 



af området. 






Etageantal for åben-lav bebyggelse 1,5 etager, for tæt-lav 2 

etager, anden bebyggelse 1 etage. 







- 







- 





M 

0 95 190 

Dato: 26-11-2012 















40.B.26 

Vinkelvej 

40.B.21 

Blegindvej 

40.B.22 

40.B.25 

Skovsgårdsparken 



Signatur 


Boligområde 


40.R.04 

Sommerbæk 


M 

260 

Plan nr.: 40.B.25 

Plannavn: Boligområde nord for Blegindvej 








af området. 




Mindst 50% af arealet til institutionsbyggeri skal anvendes til 

friareal. Der skal sikres arealer til etablering af friarealer, 






samlet plan og ved instituionsbyggeri kan der tillades et 















Dato: 26-11-2012 







kommuneplanens del III. Der skal indenfor området etableres 

ny bynær natur og skabes tilgængelighed til eksisterende 

rekreative områder. De grønne områder skal etableres som 

smukke og landskabelige overgang mellem by og land. 



















40.B.18 

40.R.03 

40.B.19 

40.E.04 

40.B.21 


Signatur 


Boligområde 

40.T.04 

Kærvej 

40.B.26 

Vinkelvej 



Sommerbæk 

40.R.04 

40.B.25 

0 55 110 


Plan nr.: 40.B.26 

Plannavn: Boligområde sydøst for Kærvej 





Tæt-lav- og åben-lav boligformål og idrætsformål. 



af området. 




Mindst 50% af arealet til institutionsbyggeri skal anvendes til 

friareal. Der skal sikres arealer til etablering af friarealer, 






samlet plan og ved institutionsbyggeri kan der tillades et 















M 

Dato: 26-11-2012 





























40.R.06 

40.O.09 

Skovlundsvej 



Æblehaven 


Signatur 


Boligområde 

40.B.09 


40.B.27 


40.B.14 

Vester Alle 

40.B.10 

40.O.02 

40.B.11 

40.O.06 

0 9540.B.17 

190 

Plan nr.: 40.B.27 

Plannavn: Boligområde syd for Elgårdsmindevej 








af området. 


Inden for området skal der sikres et grønt bælte, som skaber 

forbindelse fra områdets stier til de grønne områder i den 

vestlige del af Hørning. 













Vandafstrømningen fra området skal mindskes ved en 

begrænset befæstelsesgrad og anlæg af friarealer som 

ekstensive friarealer uden stort plejebehov. 

Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med en 

tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra 

der sker kontrolleret afledning. Regnvands- og 

spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst 

tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, 

tæthedsprøvning med videre. Indskrives i Spildevandsplan. 

Nyvangsvej 


M 

Dato: 26-11-2012 

Regnvandsbassiner kan etableres, såfremt de udføres med 

en tæt membran. Befæstelsesgraden skal forsøges 

minimeret og som minimum afstemmes med behovet for 

grundvandsdannelse i forhold til vandplanernes angivelse af 

grundvandsforekomster med ringe kvantitativ tilstand pga. 

overudnyttelse ved vandindvinding samt 

grundvandsforekomsternes ringe kvantitative tilstand pga. 

manglende vand i vandløb, søer og vandafhængige 

terrestriske naturtyper. Tage kan anlægges som grønne tage, 

og stier kan etableres med permeable belægninger. 

Friarealers skal anlægges som ekstensive friarealer uden 

stort plejebehov. 


Området vejbetjenes fra Toftegårdsvej. Link til P-normen: 























40.T.05 

40.E.01 

40.E.03 

40.R.08 

Parketten 

40.E.09 

40.B.23 

Engvej 

Fregerslevvej 


Signatur 


Boligområde 

40.T.04 

Fredensvej 


40.B.19 

40.O.07 

Stationspladsen 

40.BE.1 

Skovly 

Åbakken 



40.B.21 

M 

40.B.22 

0 70 140 


Plannavn: Fregerslevvej og Tværvej 





- 


- 




fastholdes eller styrkes 


Bebyggelsesprocent åben-lav 30, institutionsformål 60, og 

anden bebyggelse 40. Bygningshøjde åben-lav bebyggelse 

8,5 m og tæt-lav 9,5 m. Etageantal 2 etager men hvis 

bebyggelsen opføres efter en samlet bydelsplan, kan der 

tillades et etageantal på 2,5 etager og en højde på 9,5 m. 












bolig. Fabriks-, værksted -, og lagerbygninger -1 p-plads pr. 

100m2. Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 




Stationsvej 

Kildevej 

Kærvej 

Blegindvej 




Dato: 26-11-2012 



















40.B.24 

40.C.05 

40.C.02 

Damager 

40.C.04 

40.B.06 


Signatur 


Boligområde 

Vester Alle 

40.C.01 

Rosenvænget 



40.T.05 

Århusvej 

40.E.04 

0 25 

M 

50 


Plan nr.: 40.C.01 

Plannavn: Centerområde ved Vester Allé øst 




m2) 


- 


Butikker, restuarant, café, servicevirksomheder, offentlige- og 

liberale erhverv 


- 


Nord for Vester Allé må bebyggelse kun opføres i én etage 

med maks. bygningshøjde 8,5 m. Syd for Vester Allé må 

bebyggelse ikke opføres i mere en 3 etager med maks 

bygningshøjde 12,5 m. 







- 





etageareal. Restauranter eller lignende - 1 p-plads pr 10m2 

serveringsareal. Link til P-normen: 





Dato: 26-11-2012 


spilleautomater eller café/restauration med mulighed for spil. 



















40.B.11 

Adslevvej 

40.B.12 

40.O.12 

40.C.03 

Vester Alle 


Signatur 


Boligområde 

40.B.06 

Kirkevej 

Rosenstien 

40.O.05 

Nørre Alle 

40.C.02 

40.B.24 

40.C.05 



Rosenvænget 

Damager 

40.C.04 

40.B.06 

40.C.01 

M 

40.T.05 

0 40 80 


Plan nr.: 40.C.02 

Plannavn: Centerområde ved Nørre Allé nord 




m2) 


- 



liberale erhverv samt beboelse 


For hver påbegyndt 10 boligenhed skal der etableres et 

opholdsareal på min. 80 m2. Opholdsarealer kan placeres på 

terræn, som fælles friarealer, tagterrasse, altaner o. lign. 


- 







- 






serveringsareal. Etageboliger på mindre end 80 m2 - 1 pplads 

pr. bolig. Etageboliger på 80m2 og mere- 2 p-pladser 

pr. bolig. Der er mulighed for etablering af p-kælder ved den 

nuværende p-plads. Link til P-normen: 



Dato: 26-11-2012 























Toftevej 

40.B.11 

Adslevvej 

40.B.12 

 

Signatur 

 

 

40.O.06 

40.C.03 

Vestervej 

Kirkevej 

Rådhuspladsen 

40.C.02 

40.O.05 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nørre Alle



40.C.02 

Kirkevej 

 

Signatur 

 

 

40.C.05 

40.O.05 

Damager 

40.C.04 

40.B.06 

 

 

Vester Alle 

40.C.01 

40.T.05 

Århusvej 

40.E.04 

40.B.18



40.C.02 


Signatur 


Boligområde 

40.C.05 

40.B.24 


Vester Alle 

40.B.06 

Vester Alle 

40.C.02 

0 5 

M 

10 

Plan nr.: 40.C.05 

Plannavn: Marmorpladsen 





- 



liberale erhverv samt beboelse 


For hver påbegyndt 10 boligenhed skal der etableres et 

opholdsareal på min. 80 m2. Opholdsarealer kan placeres på 

terræn, som fælles friarealer, tagterrasse, altaner o. lign. 


- 







- 






serveringsareal. Etageboliger på mindre end 80 m2 - 1 pplads 

pr. bolig. Etageboliger på 80m2 og mere- 2 p-pladser 

pr. bolig. Der er mulighed for etablering af p-kælder ved den 

nuværende p-plads. Link til P-normen: 




Dato: 26-11-2012 






















Hasselvej 

40.E.02 

40.B.17 

40.E.03 

40.T.05 

Bakkedraget 


Signatur 


Boligområde 


40.E.01 

Parketten 

Engvej 

40.B.23 

40.T.04 

Erhvervsområde Tekniske anlæg 

Engvej 

40.E.09 

0 40 80 

Plan nr.: 40.E.01 

Plannavn: Erhvervsområde ved Bakkedraget nord 


Specifikke anvendelse: Kontor og serviceerhverv 



Kontorerhverv, offentlig institution og boligformål 


- 


Det ubebyggede areal mod Skanderborgvej skal anlægges 

som have 


Det bebyggede areal må højst udgøre 50 % af grundens 

areal. 












Vejadgang skal ske fra Bakkedraget Link til P-normen: 




kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.10. I kommuneplanen 

åbnes der mulighed for, at erhvervsområdet kan omdannes til 

boligområde. 



M 

Dato: 26-11-2012 


















40.B.16 

40.R.01 

40.R.02 

40.E.02 

Agerskovvej 


Signatur 


Boligområde 

Sønder Alle 

40.B.17 

40.T.05 


40.E.03 

40.T.04 


40.R.08 

40.E.01 

Bakkedraget 

40.E.09 

40.R.10 0 75 40.R.11 150 




Plan nr.: 40.E.02 

Plannavn: Erhvervsområde ved Sønderskovvej nord 


Specifikke anvendelse: Lettere industri 



- 


- 


Såfremt facadelinien ikke benyttes som udstilling, skal det 

ubebyggede areal mod Skanderborgvej anlægges som have. 


Erhvervsvirksomheder med placering mod Skanderborgvej 

skal udføres med facadevirkning. Det bebyggede areal må 

maks. fylde 50 % af grundens areal. 













Vejadgang skal ske fra Sønderskovvej Link til P-normen: 



- 




M 

Dato: 26-11-2012 
















40.B.16 

40.R.01 

40.B.17 

Sønder Alle 

40.E.02 

40.T.05 


40.E.03 

40.T.04 

40.E.01 

40.B.23 

40.E.09 

40.BE.1 


40.R.08 

40.R.02 40.R.11 

40.R.10 40.R.09 


Signatur 


Boligområde 


Bakkedraget 



Engvej 

Fregerslevvej 

Fredensvej 

40.B.21 

0 90 40.B.22 180 




Plan nr.: 40.E.03 

Plannavn: Erhvervsområde ved Sønderskovvej og 

Bakkedraget 





- 


- 


- 


Det bebyggede areal må højst udgøre 50 % af grundens 

areal. 















- 






M 

Dato: 26-11-2012 














40.R.05 

40.B.02 

40.O.10 

40.B.05 

40.B.08 

40.R.12 

40.O.03 

40.B.06 

Toftevej 

40.B.07 

40.B.03 

Brunhøj 

40.O.04 

40.E.04 

40.B.24 

40.B.24 40.T.05 40.E.05 

40.B.10 

40.C.05 

40.C.01 

40.B.11 40.C.02 

40.C.04 

40.B.12 

40.R.03 

40.C.03 40.O.05 

40.B.18 

40.O.06 

40.T.04 

40.B.19 

40.B.26 


Signatur 


Boligområde 

40.O.08 

Århusvej 

Liljevænget 



Århus Å 

40.E.06 

M 

40.R.04 

0 245 490 

Plan nr.: 40.E.04 

Plannavn: Erhvervsområde ved Nydamsvej vest 





- 


- 


Bebyggelsen mod Århusvej skal udføres med 

facadevirkning. Ubebyggede arealer mellem bebyggelse og 

Århusvej skal tilplantes eller anlægges som have. 


- 














Vejadgang skal ske fra Nydamsvej Link til P-normen: 



- 




Sommerbæk 




Dato: 26-11-2012 
















40.B.02 

40.B.05 

40.O.03 

40.B.07 

40.B.24 

40.B.06 

Århusvej 

40.T.05 

40.C.01 

40.E.04 

40.C.04 40.R.03 

40.O.05 


Signatur 


Boligområde 

Rosenvænget 

Nydamsvej 

40.E.05 



40.E.06 

Kærvej 

Århus Å 




Plan nr.: 40.E.05 

Plannavn: Erhvervsområde ved Nydamsvej øst 


Specifikke anvendelse: Lettere industri 



- 


- 


- 


- 

















bynær natur/landskabeligt bearbejdet overgang på min 5-10 

m. 





M 

0 165 330 

Dato: 26-11-2012 















40.B.06 

Århusvej 

40.T.05 

40.E.04 

40.R.03 

40.E.05 

Nydamsvej 


Signatur 


Boligområde 

Kærvej 

40.E.06 



Århus Å 

0 165 

M 

330 


Plan nr.: 40.E.06 

Plannavn: Erhvervsområde ved Banevænget nordøst 





- 


Vognmandsvikrsomhed 


- 


Det bebyggede areal må højst udgøre 50% af grundens 

areal. Ved begrundede produktionskrav kan bygninger 

opføres indtil 12 m. 













Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Der 

kan udføres sportilslutning til jernbanen mod sydøst Link til Pnormen: 





m. 


Dato: 26-11-2012 


















40.T.04 40.R.10 

Agerbakken 

40.E.08 

Herredsvejen 


Signatur 


Boligområde 

40.R.08 40.R.08 40.R.11 

Agerskovvej 

40.E.07 

40.R.09 

Herredsvejen 



40.B.22 

40.B.20 

40.T.03 

Plan nr.: 40.E.07 

Plannavn: Erhvervsområde ved Agerskovvej 





- 


- 


Bebyggelsen mod Agerskovvej skal udføres med 

facadevirkning. Ubebyggede arealer mellem bebyggelse og 

Agerskovvej skal tilplantes eller anlægges som have. 



areal. Ved begrundede produktionskrav kan bygninger 

opføres indtil 12 m 















- 




Fregerslevvej 

0 80 

M 

160 


Dato: 26-11-2012 
















40.R.01 

40.T.05 

Sommerbæk 


Signatur 



40.R.02 

Agerbakken 

40.T.04 

40.R.10 

40.R.08 

40.E.08 40.E.07 

Herredsvejen 

40.R.09 

Plan nr.: 40.E.08 

Plannavn: Erhvervsområde ved Agerbakken 





- 


- 


Indenfor området skal der etableres et fælles opholdsareal af 

en rimelig størrelse og med en central beliggenhed. På 

ubebyggede arealer skal der etableres belægning eller 

beplantning, der tilpasser sig områdets generelle karakter. 



areal. 















- 




Agerskovvej 

Herredsvejen 

0 90 

M 

180 


Dato: 26-11-2012 
















40.E.01 

40.R.08 

40.E.03 


Signatur 


Boligområde 

Engvej 

40.T.04 

40.B.23 

40.E.09 

Fredensvej 



40.BE.1 

40.B.21 

40.O.13 0 40 80 

Plan nr.: 40.E.09 

Plannavn: Erhvervsområde mellem banen og Fregerslevvej 





- 


- 


- 



drift tillades indtil 12 m. 











Fabriks- værksteds- og lagerbygninger -1 p-plads/100m2. 

Kontor- og administration 1-p-plads/50 m2. Link til P-normen: 



- 







Fregerslevvej 

Åbakken 

Skovly 




M 

Dato: 26-11-2012 

















Signatur 


Boligområde 

40.E.10 

Bjertrup Mose 

Sommerbæk 


Århusvej 

40.B.16 

Plan nr.: 40.E.10 

Plannavn: Erhvervsområde ved Hvidkildevej 





Lettere industri og særligt pladskrævende varegrupper. 

Større tekniske forsyningsanlæg og lignende, såfremt en 

konkret vurdering i forhold til nedsivningsrisiko viser, at den 

pågældende virksomhed eller det pågældende anlæg 

indrettes og drives på en sådan måde, så der ikke er risiko 

for forurening af grundvandet. 






m. 




landskabelige og støjmæssige forhold. Erhverv placeret med 

facade mod E45 skal med hensyn til bebyggelse, befæstede 

arealer og friarealer udføres med facadevirkning. Butikker 

med pladskrævende varegrupper kan ikke placeres med 

facade mod E45. Maks. bygningshøjde 10 m., dog op til 12 

m. hvor der er en afstand på over 90 m. fra vejskel mod 

Århusvej. Enkelte bygningsdele, der er nødvendige for 

virksomhedens drift, tillades højere. 







Hvidkildevej 

Erhvervsområde Tekniske anlæg 



M 

Dato: 26-11-2012 









Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Særligt 

pladskrævende varegrupper 1 p-plads/75 m2 etageareal. 

Området skal vejbetjenes fra Niels Bohrvejs forlængelse. 





berørt af rækkefølgeplan, se kommuneplanens del III. 

Ubebyggede arealer mellem virksomheder og motorvejen 

skal tilplantes og gives en landskabelig karakter. 
















området. 






Rosenvænget 

40.B.01 

40.R.07 

40.B.06 

Ådalens Sti 


Signatur 


Boligområde 

40.O.01 

Brogårdsvej 

40.O.08 

Plan nr.: 40.O.01 

Plannavn: Renseanlæg ved Brogårdsvej 





- 


- 


- 



af rensningsanlægget. 







- 





- 










Århus Å 

0 45 

M 

90 


Dato: 26-11-2012 










40.R.06 

40.R.05 

40.B.09 

40.B.04 

Vester Alle 

40.B.08 

Spongstien 


40.O.02 

40.O.10 

40.B.27 40.B.10 40.B.11 


Signatur 


Boligområde 

Højbostien 

40.B.02 

40.R.12 

40.B.05 

40.B.07 

40.O.04 

40.B.24 

40.B.06 M 

0 115 230 

Plan nr.: 40.O.02 

Plannavn: Skole, idrætsanlæg og institution ved Toftevej 





- 


Skole, idrætsanlæg og institution 


Mindst 30% af området under et skal anvendes til friareal. 


Der må opføres bygninger til brug for områdets anvendelse 

som skole, idrætsplads og instituion. Enkelte bygninger kan 

tillades højere end den eksisterende. maksimale 

bygningshøjde, såfremt særlige forhold taler herfor. 







- 





fastsættes individuelt efter kommunes vurdering. Link til Pnormen: 



- 





Toftevej 

Ringvejsstien 

Møllevej 


Dato: 26-11-2012 















40.R.12 

Højgårdsvej 

40.B.05 

40.B.07 


Signatur 


Boligområde 

Grønningen 

40.O.03 

Rosenstien 

40.B.06 

0 20 

M 

40 


Plan nr.: 40.O.03 

Plannavn: Varmecentral ved Grønningen 


Specifikke anvendelse: Forsyningsanlæg 



- 


- 


- 



af varmecentralen. 







- 





- 










Dato: 26-11-2012 










40.B.24 


Signatur 


Boligområde 

40.B.07 

40.O.04 

40.B.06 


Møllevænget 

0 20 

M 

40 

Plan nr.: 40.O.04 

Plannavn: Vandværk og Hørning Mølle 


Specifikke anvendelse: Forsyningsanlæg 



- 


- 


- 



af vandværket og Hørning Mølle. 







- 





- 










Dato: 26-11-2012 










40.B.12 

40.C.03 

Rådhuspladsen 

Vestervej 

40.O.06 

40.C.02 

Nørre Alle 


Signatur 


Boligområde 

Kirkevej 

40.O.05 



40.C.04 

40.T.05 

40.B.19 

40.C.01 

40.E.04 

40.B.18 

Århusvej 

0 40 

M 

80 



Plan nr.: 40.O.05 

Plannavn: Kirke og kirkegård ved Nørre Allé 





- 




- 



områdets anvendelse. Enkelte bygninger kan tillades højere 

end den eksisterende. maksimale bygningshøjde, såfremt 

særlige forhold taler herfor. 







- 





- 








Dato: 26-11-2012 












40.B.14 

Toftevej 

40.B.17 

40.B.11 

Bjertrupvej 

Kløvervej 


Signatur 


Boligområde 


40.B.12 

40.O.06 

Alleen 


40.C.03 

Vestervej 

40.T.05 

40.O.07 

40.O.05 

Nørre Alle 

40.B.19 


Skolevej 

40.B.23 40.B.230 

50 100 




Plan nr.: 40.O.06 

Plannavn: Institution mv. ved Vestervej 





- 


Institutioner, ældreboliger samt offentlig administration. 


- 










- 



Institutioner - 1 p-plads pr bolig. Andre 

institutioner - Parkeringskravet fastsættes individuelt efter 

kommunes vurdering. Link til P-normen: 



- 







M 

Dato: 26-11-2012 














40.B.17 


Parketten 

40.E.01 

40.O.06 


40.T.05 


Signatur 


Boligområde 

40.B.23 


40.O.07 

Alleen 

Skolevej 



40.B.19 

Engvej 

40.T.04 

0 40 40.BE.1 80 

Plan nr.: 40.O.07 

Plannavn: Skole ved Skolevej 





- 


- 


- 










- 






- 









Stationsvej 



M 

Dato: 26-11-2012 











40.R.07 40.O.01 

Irisvænget 

40.B.06 

Violvænget 

40.O.08 


Signatur 


Boligområde 

40.T.05 



Århusvej 

Århus Å 

40.E.04 0 40 80 



Plan nr.: 40.O.08 

Plannavn: Skole og idrætsanlæg ved Brogårdsvej 





- 


- 




Der må opføres bygninger til brug for områdets anvendelse. 







- 






- 










M 

Dato: 26-11-2012 










40.R.06 


Signatur 


Boligområde 

Elgårdsmindelunden 


40.O.09 

40.B.09 


40.B.27 

Plan nr.: 40.O.09 

Plannavn: Ved Elgårdsmindevej 





- 


- 




Der må kun opføres bygninger til områdets anvendelse. 







- 






- 











0 25 

M 

50 


Dato: 26-11-2012 










40.R.05 

40.B.08 


Signatur 


Boligområde 

40.O.10 

40.B.02 

40.O.02 

40.R.12 M 

0 55 110 

Plan nr.: 40.O.10 

Plannavn: Idrætsanlæg ved Ringvejen 





- 


- 


- 


Der må opføres bygninger til brug for områdets anvendelse. 

Enkelte bygninger kan tillades højere end den eksisterende. 

maksimale bygningshøjde, såfremt særlige forhold taler 

herfor. 







- 





- 








Ringvejsstien 

Stentoften 

Ringvejen 


Dato: 26-11-2012 












40.B.11 

Adslevvej 


Signatur 


Boligområde 

40.B.12 

40.O.12 

40.C.02 

Vester Alle 

0 12,5 

M 

25 


Plan nr.: 40.O.12 

Plannavn: Parkeringsareal ved Adslevvej 



Konkrete anvendelse: Parkeringsareal 


- 


Service areal i forbindelse med Hørning Centret f.eks. 

parkering el. lign. 


- 


Der må kun opføres mindre bygninger med tilknytning til 

Hørning Centret. 







- 




- 










Dato: 26-11-2012 









Rammeområde nr.: 40.O.13 

40.R.08 

Fregerslevvej 

40.BE.1 


Signatur 


Boligområde 

40.R.11 




40.B.21 

0 3040.B.22 

60 

Plan nr.: 40.O.13 

Plannavn: Idrætsanlæg ved Fregerslevvej 





- 


- 


Der skal sikres arealer til etablering af sti forbindelser til 

byens andre funktioner. 











hindre vandafstrømningen fra området. Interesseområde for 





- 








Skovly 


M 

Dato: 26-11-2012 












Sønderskovstien Lethsmindevej 

Rugmarken 

Søndermarken 

40.B.16 

Hørmarken 


Signatur 


Boligområde 

Bygmarken 

Havremarken 

40.R.01 



Ahornvænget 

40.T.05 

40.R.02 

40.B.17 


40.E.02 

40.E.03 

40.R.08 

40.T.04 40.R.10 

Sommerbæk 

0 75 40.E.08 150 


Plan nr.: 40.R.01 

Plannavn: Skovområde mellem Skanderborgvej og 

Søndermarken 





- 


- 


- 










- 














M 

Dato: 26-11-2012 










Rugmarken 

40.B.16 

40.R.01 



Signatur 


Boligområde 

Søndermarken 

40.T.05 

40.R.02 



40.T.04 

40.E.02 

Agerskovvej 

Sommerbæk 

40.R.10 

40.E.03 

40.R.08 

40.R.09 

Agerbakken 

40.E.08 

0 70 

40.E.07 M 

140 


Plan nr.: 40.R.02 

Plannavn: Skovområde mellem Skanderborgvej og banen 





- 


- 


- 










- 















Dato: 26-11-2012 









40.C.01 

40.B.18 

40.B.19 

40.E.04 

40.T.04 

40.R.03 

40.B.26 

40.E.05 

40.T.05 40.E.06 

Nydamshuse 

40.B.21 


Signatur 


Boligområde 

Nydamsvej 

Kærvej 



M 

40.R.04 




Plan nr.: 40.R.03 

Plannavn: Skovområde ved Nydamshuse og banen 





- 


- 


- 










- 















Dato: 26-11-2012 









40.T.04 

40.R.03 

40.B.26 

Vinkelvej 

40.B.21 

40.B.22 

40.E.06 

Blegindvej 


Signatur 


Boligområde 

40.B.25 



40.R.04 

Sommerbæk 


M 

270 


Plan nr.: 40.R.04 

Plannavn: Sommerbækken 



Konkrete anvendelse: Engareal 


- 


- 


- 









- 



ophold og færdsel. Link til P-normen: 













Dato: 26-11-2012 










Dørup Gade 

Gl Ryvej 

Århus Syd 

40.R.05 

40.O.10 

40.T.06 

40.B.08 

40.R.06 

40.B.04 40.O.02 

40.B.09 


Signatur 


Boligområde 


Edslevvej 

Århus Syd 

40.B.02 

40.B.05 

40.R.12 

40.O.03 

40.B.07 

Ringvejen 

40.B.01 

40.B.03 

40.R.07 

40.B.06 

040.B.24 205 40.E.04 410 

Plan nr.: 40.R.05 

Plannavn: Mellem Ringvejen og motorvejen 





- 


Skovrejsningsområde og motionssti 


- 










- 




- 











Ringvejsstien 



Møllekæret 



M 

Dato: 26-11-2012 









Bjertrup Skovvej 

Dørupvej 

Jeksen Dalvej 


Signatur 


Boligområde 



40.T.06 


40.B.15 

Gl Ryvej 

40.B.09 

40.R.05 

40.B.14 

40.B.08 

40.B.04 

Vester Alle 

40.B.02 

40.O.10 

40.O.02 

40.B.07 

40.R.06 40.O.09 

40.B.10 

40.B.27 


40.B.11 

Dyrballevej 



Vibevej 


40.B.12 

40.O.06 

40.B.16 

40.B.17 

M 

0 245 40.E.01 490 



Plan nr.: 40.R.06 

Plannavn: Skovområde mellem motorvejen og Elgårdsminde 





- 


Skovrejsningsområde og motionssti 


- 










- 


Eksisterende stiforbindelser skal fastholdes. Link til Pnormen: 





bevægelse. 








Dato: 26-11-2012 












40.R.05 

Trondvad 

Ringvejen 

40.B.03 

40.B.02 

40.B.01 


Signatur 


Boligområde 

Møllekæret 

40.B.06 

Rosenvænget 

Århus Å 

40.R.07 

Ådalens Sti 

Brogårdsvej 

40.O.01 

40.O.08 

0 80 

M 

160 


Plan nr.: 40.R.07 

Plannavn: Grønt område ved Rosenvænget 





- 


- 


- 










- 







bevægelse. 








Dato: 26-11-2012 












40.B.17 

40.B.16 

40.T.05 

40.R.02 

40.R.10 

40.E.08 

40.E.02 


40.E.03 

40.T.04 

Sommerbæk 


Signatur 


Boligområde 

40.R.08 

40.R.09 

40.E.07 



40.E.09 

40.BE.1 

Fregerslevvej 

40.R.11 

40.B.21 


40.B.22 

40.B.20 0 75 150 




Plan nr.: 40.R.08 

Plannavn: Grønt område og idrætsanlæg ved Fregerslevvej 





Spejderhus 


- 


- 










- 






Gennem området skal der udlægges arealer til offentligt 


bevægelse. 







M 

Dato: 26-11-2012 













40.R.02 

40.T.04 

40.R.10 

40.E.08 

Agerbakken 

Agerskovvej 


Signatur 


Boligområde 

40.R.08 

40.E.07 

Fregerslevvej 

40.R.09 



Herredsvejen 

Sommerbæk 

40.R.11 

40.B.20 


40.T.03 

40.B.22 

Plan nr.: 40.R.09 

Plannavn: Rekreativt område mellem Agerskovvej og 

Herredsvejen 





- 


- 


- 










- 








bevægelse. 






M 

0 75 150 

Dato: 26-11-2012 














40.R.02 

40.T.04 

Sommerbæk 


Signatur 



40.E.08 

40.R.10 

40.E.03 

Agerskovvej 

40.R.08 

40.E.07 

40.R.09 

Agerskovvej 

0 30 

M 

60 


Plan nr.: 40.R.10 

Plannavn: Grønt område og idrætsanlæg ved Fregerslevvej 





- 


- 


- 










- 








bevægelse. 







Dato: 26-11-2012 













40.R.08 

40.B.20 

40.R.09 

Fregerslevvej 

40.R.11 

Sommerbæk 


Signatur 


Boligområde 


40.B.22 

40.B.21 

0 50 

M 

100 


Plan nr.: 40.R.11 

Plannavn: Rekreativt område ved Fregerslevvej 





- 


Rekreativt område og legeplads 


- 










- 






- 









Dato: 26-11-2012 











40.O.10 

40.O.02 

Toftevej 

Ringvejen 


Signatur 


Boligområde 

Ringvejsstien 

40.B.02 

40.R.12 

40.B.07 

Brunhøj 

40.B.05 

40.O.03 

Højgårdsvej 

40.B.06 


Plan nr.: 40.R.12 

Plannavn: Grønt område ved Ringvejen 





- 


- 


- 










- 






bevægelse. 









M 

0 70 140 

Dato: 26-11-2012 










Rammeområde nr.: 40.R.13 

40.T.06 

40.R.06 


Signatur 


Boligområde 

Overskovvej 


40.B.15 


Dyrballevej 

Lethsmindevej 

40.B.27 

40.B.14 

40.B.16 

Plan nr.: 40.R.13 

Plannavn: Grønt område ved Lethsmindevej 





- 


- 


- 










- 


Eksisterende stiforbindelser skal fastholdes. Link til Pnormen: 





bevægelse. 









Æblehaven 

Spurvevej 

Rypevej 

0 70 

M 

140 


Dato: 26-11-2012 













Signatur 



40.T.01 

0 95 

M 

190 

Plan nr.: 40.T.01 

Plannavn: Vindmølleområde ved Mesing 





- 





- 












- 












Dato: 26-11-2012 


















Signatur 



40.T.02 

0 75 

M 

150 

Plan nr.: 40.T.02 

Plannavn: Vindmølleområde ved Hørning 





- 





- 












- 












Dato: 26-11-2012 

















40.T.04 40.BE.1 

40.E.03 

40.B.21 


40.R.08 

40.R.11 

40.R.09 

40.B.20 

40.E.07 

Fregerslevvej 

Herredsvejen 


Signatur 


Boligområde 

40.B.22 

40.T.03 

40.B.21 




40.B.25 

Blegindvej 

0 220 

M 

440 




Plan nr.: 40.T.03 

Plannavn: Forlægning af Herredsvejen 





- 


- 


- 


- 







- 




- 












Dato: 26-11-2012 









40.B.27 

40.B.14 

40.B.1140.C.03 

40.E.04 

40.O.05 40.R.03 

40.B.18 


40.O.06 

40.B.19 

40.B.15 

40.B.17 

40.O.07 

40.B.23 

40.B.26 

40.R.04 

40.B.16 

40.T.05 40.E.01 

40.T.04 40.BE.1 40.B.21 

40.B.25 

40.E.03 

40.E.02 

40.E.09 

40.R.01 

40.R.08 40.O.13 

40.R.11 

40.R.02 

40.R.10 

40.R.09 

40.B.22 

40.E.08 40.E.07 

40.B.20 

M 

0 212,5 40.T.03 425 

Hørmarken 

Rypevej 

Bjertrupvej 


Signatur 


Boligområde 


Bøgevænget 



Åbakken 


Blegindvej 


Kærvej 




Plan nr.: 40.T.04 

Plannavn: Jernbane gennem Hørning 





- 


- 


- 


- 







- 




- 












Dato: 26-11-2012 








40.R.05 

40.B.01 

40.B.02 

40.O.08 

40.O.10 40.B.05 

40.B.08 40.R.12 40.B.06 

40.B.04 

40.T.06 40.O.02 40.B.07 

40.B.09 

40.E.04 

40.B.24 40.E.06 

40.R.06 40.B.10 

40.E.05 

40.B.12 

40.B.27 

40.B.13 40.B.1140.C.02 

40.T.05 

40.B.14 

40.R.03 


40.B.19 40.B.18 

40.B.15 40.B.17 40.B.26 

40.R.04 

40.B.16 

40.B.21 

40.T.04 

40.BE.1 

40.E.03 

40.R.01 40.R.08 

40.B.25 

40.E.10 

40.R.02 40.R.09 40.B.22 

40.E.08 40.E.07 40.B.20 

40.T.03 0 440 

M 

880 

Dørupvej Gl Ryvej 

Hvidkildevej 


Signatur 


Boligområde 





Kærvej 

Århus Å 

Blegindvej 



Plan nr.: 40.T.05 

Plannavn: Skanderborgvej/ Århusvej gennem Hørning 





- 


- 


- 


- 







- 




- 












Dato: 26-11-2012 








Dørupvej 

Bjertrup Skovvej 



Signatur 


Boligområde 


40.T.06 


40.R.06 

40.O.09 




Gl Ryvej 

40.B.09 

40.R.05 

40.B.04 

40.B.27 


40.B.08 

40.O.02 


40.B.10 

0 40.B.14 195 390 


Plan nr.: 40.T.06 

Plannavn: Støjskærm mod motorvej vest for Elgårdsminde 


Specifikke anvendelse: Tekniske anlæg 



- 


Støjskærm 


- 


- 







- 




- 












M 

Dato: 26-11-2012 








Knudsø 

50.O.07 

50.R.11 

50.T.01 

50.B.01 

50.R.02 

Knudsvej 

50.B.24 

Maagevej 

Alleen 

Søkildevej 

Randersvej 

50.R.16 

50.R.10 

50.B.23 

Thorsvej 

50.O.13 50.B.36 

50.C.02 50.O.05 50.B.02 

Birksø 

50.C.05 

50.C.03 

50.R.01 50.C.04 

50.O.04 

50.B.30 50.C.01 

50.B.08 

50.O.06 

50.B.03 

50.R.15 

M 

50.O.02 50.O.03 

50.O.01 

50.B.050 

205 50.R.17410 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

Plan nr.: 50.B.01 

Plannavn: Syd for Knudsø, øst for jernbanen og nord for 

Randersvej 





Åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. 



af området. 





bebyggelse 45 







- 







Om-, til- og nybyggeri skal ske under hensyntagen til de 

eksisterende ældre bevaringsværdige boligkvarterer. 





Kildebakken 



Sagavej 

Ægirsvej 

Ydunsvej 




Dato: 26-11-2012 















50.R.02 

50.B.24 

Skovstien 

50.B.01 

50.B.36 

50.C.06 

50.C.04 

Randersvej 

50.C.01 

50.O.05 

50.O.03 

50.B.03 

50.O.02 

50.E.02 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Maagevej 

Alleen 

50.O.04 

50.O.06 



Boligområde 

Knudsø 

Kildebakken 

Bakkefaldet 

Ny Kirkevej 

Søkildevej 

50.B.05 

50.R.10 

Thorsvej 

Baldersvej 

50.B.02 

50.B.23 

Frigsvej 

50.B.08 

50.R.16 

50.O.09 

50.R.03 

50.O.08 

50.R.17 

50.R.04 

50.E.03 

M 

50.O.14 50.B.18 

50.B.09 0 175 350 

Plan nr.: 50.B.02 

Plannavn: Syd for Randersvej og nord for Skanderborgvej 





- 



af området. 











- 







eksisterende boligkvarterer. 








Fasanvej 

Sagavej 



Knudsø 

Gefionsvej 




Dato: 26-11-2012 












Birksø 

50.R.01 

50.B.30 

50.R.15 

Birksø 

Kyhnsvej 

Rye Mølle Sø 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 


Søvangsvej 

50.B.03 

50.B.01 

50.C.03 

50.T.01 

50.C.05 

Enghavevej 



50.C.01 

Hostrupsvej 

50.O.01 

Klostervej 

Bodalsvej 

50.O.02 

0 5550.B.04 

110 



Plan nr.: 50.B.03 

Plannavn: Ved Enghavevej 





- 



af området. 











- 






Om-, til og nybyggeri skal ske med hensyntagen til de ældre 

bevaringsværdige boligkvarterer. 








M 

Dato: 26-11-2012 












50.R.15 

50.B.30 

Hejnæsvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.B.03 

50.O.01 

50.O.03 

50.O.06 50.B.02 

50.B.02 

50.R.17 

50.R.04 

50.O.02 

50.E.02 

50.O.14 

50.B.18 


50.B.06 

50.B.07 

Isagervej 

50.B.04 

50.T.02 

Sanatorievej 

50.B.09 

50.B.11 

50.B.05 

50.B.10 

50.B.12 

50.B.14 

50.R.19 


50.O.11 

0 

50.R.08 50.B.17 M 

220 440 



Plan nr.: 50.B.04 

Plannavn: Langs med Klostervej 





- 



af området. 











- 






Om-, til og nybyggeri skal ske med hensyntagen til de ældre 

bevaringsværdige boligkvarterer 








Siimvej 

Egevej 

Bakkelyvej 




Dato: 26-11-2012 












50.C.01 

50.B.02 

50.O.04 

50.B.08 50.R.03 

50.O.06 

50.B.02 

50.B.02 

50.O.08 

50.B.03 50.O.03 

50.O.01 

50.B.05 

50.O.02 

50.E.02 

50.R.17 

50.R.04 

50.E.03 

50.O.14 

50.B.18 

50.B.09 

50.O.10 

50.B.06 

50.B.07 


50.B.04 

50.T.02 

50.R.08 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Ny Kirkevej 

Isagervej 

Sanatorievej 

50.R.19 


Boligområde 

Siimvej 

Ildervej 

Akacievej 

Bakkelystien 

Bakkelyvej 

Egevej 

50.B.12 


50.B.11 



50.B.10 

50.B.16 

50.B.15 

50.R.08 

M 

50.B.14 50.B.19 

0 200 400 

Plan nr.: 50.B.05 

Plannavn: Ved Isagervej, Bakkelyparken og 

"Blomsterkvarteret" 





- 



af området. 











- 






Om-, til- og nybyggeri skal ske med hensyntagen til de ældre 

boligkvarterer 







Violvej 

Anemonevej 

Lynghovedstien 

Brunhøjvej 




Dato: 26-11-2012 













Skaftesvej 

50.E.02 

50.O.02 

50.R.08 

50.T.02 

Isagervej 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.B.07 

Bakkelystien 

50.B.06 



50.B.05 

50.B.09 

Plan nr.: 50.B.06 

Plannavn: Gyvelparken 





- 



af området. 





45 







- 








Om-, til- og nybyggeri skal ske med hensyntagen til 

eksisterende boligbebyggelse 





Siimvej 

Under Banestien 

0 45 

M 

90 



Dato: 26-11-2012 















50.E.02 

50.O.02 

Klostervej 

50.R.08 

50.T.02 

50.B.04 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Mossøvænget 


Boligområde 

Gudensøvænget 

Isagervej 

Isagervej 

50.B.06 

50.B.07 


Bakkelyparken 


Siimvej 


Bakkelystien 

50.B.05 

50.B.09 

0 55 

M 

110 



Plan nr.: 50.B.07 

Plannavn: Mossøvænget, Gudensøvænget og Juulsøvænget 





- 



af området. 











- 






Det arkitektoniske udtryk skal fastholdes ved om-, til- og 

nybygning. 








Dato: 26-11-2012 












Fjeldstedsvej 

50.B.05 

Sagavej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Skansehøj 

50.B.02 


Boligområde 

Skanseparken 


50.B.08 


Frigsvej 

Gefionsvej 

Frejasvej 

Odinsvej 


50.R.03 

50.R.17 

M 

0 55 110 

Plan nr.: 50.B.08 

Plannavn: Skanseparken og Moselunden 





- 



af området. 




Bebyggelsesprocent tæt-lav 40 og anden bebyggelse 45. 

Bygningshøjde og etageantal for Skanseparken 6 m og 1 

etage, for Moselunden 8,5 m og 2 etager. 







- 






Det arkitektoniske udtryk skal fastholdes ved om- og til- og 

nybygning 






Thorsvej 

Dato: 26-11-2012 














Tværvej 

Isagervej 

50.B.06 

50.B.07 

50.B.05 

Distrikt: Ry 

Signatur 



Boligområde 

Akacievej Gartnervænget 

Bakkelystien 

50.B.09 

Siimvej 

50.R.04 

50.R.17 

50.B.18 

50.O.14 

Siim Mose Stien 

50.B.18 

0 70 50.B.10 140 

Plan nr.: 50.B.09 

Plannavn: Gartnervænget 





- 



af området. 











- 






Det arkitektoniske udtryk skal fastholdes ved om- og 

tilbygning 








Violvej 

Følfodvej 


M 

Dato: 26-11-2012 












50.B.09 

Egevej 

50.B.12 

Egevej 

Violvej 

Kærmindevej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.B.11 


Boligområde 

Følfodvej 

Bakkelystien 

50.B.10 

50.B.05 

Bakkelyvej 

50.R.08 

50.O.10 

50.B.16 

50.B.15 

50.B.14 0 65 130 

Plan nr.: 50.B.10 

Plannavn: Ahornvej 





- 



af området. 











- 







- 









Ahornvej 


M 

Dato: 26-11-2012 












Isagervej 

50.R.08 


50.B.05 

Bakkelyvej 

50.B.12 

Fyrrevej 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

Egevej 

Ahornvej 

50.B.11 

50.B.10 

Bakkelystien 


Bøgevej 

50.B.14 

Ahornvej 

50.R.08 

0 65 

M 



Plan nr.: 50.B.11 

Plannavn: Egevej 





- 



af området. 





bebyggelse 45 







- 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig, tæt-lav - 1½ p-plads pr. bolig, 





Om- og tilbygninger skal ske under hensyntagen til de 

eksisterende boligkvarterer 






Dato: 26-11-2012 














Ildervej 

50.B.04 

Klostervej 

50.B.05 

50.T.02 

50.B.12 

50.B.11 

50.B.14 


50.O.11 50.B.17 

50.R.19 50.R.19 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Bakkelyvej 


Boligområde 

Skovvænget 

Fyrrevej 

Egevej 

Fyrrestien 

Bakkelystien 

Isagervej 

50.R.08 

50.B.10 


Kirkebæk 



Bøgevej 

50.R.08 

0 90 180 


Plan nr.: 50.B.12 

Plannavn: Fyrrevej 





- 



af området. 


Stier skal fastholdes eller styrkes 


Bebyggelsesprocent maks. 40 er af fastlagt byggefelt. 

Bebyggelsesprocent anden bebyggelse 45. 







- 






Det eksisterende arkitektoniske udtryk skal fastholdes ved 

om- og tilbygninger 







M 

Dato: 26-11-2012 













50.R.19 


50.B.04 

Egernvej 

50.O.11 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

Ildervej 

50.T.02 Isagervej 


Klostervej 

Skovvænget 

Fyrrevej 

50.R.19 



50.B.12 

50.B.11 

50.R.08 

Skærsåvej 

50.B.14 

Fyrrestien 

Kirkebæk 

0 90 

M 

180 



Plannavn: Skovvænget 





- 



af området. 











- 






- 









Dato: 26-11-2012 











Fyrrevej 

50.B.11 

Egevej 

50.B.12 

Fyrrestien 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 


Isagervej 

50.R.08 

Bakkelystien 

50.B.14 


Bøgevej 

50.B.17 

Fugldalen 

Platanvej 

50.B.15 

50.R.08 

Plan nr.: 50.B.14 

Plannavn: Bøgevej 





- 



af området. 




Maks. bebyggelsesprocent i henhold til lokalplan. 







- 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig, tæt-lav - 1½ p-plads pr. bolig, 





- 








M 

0 70 140 

Dato: 26-11-2012 












Bakkelyvej 

50.B.11 

50.B.10 

50.B.14 

50.B.05 

Bakkelystien 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Ahornvej 



Boligområde 

Platanvej 

50.B.15 

50.R.08 

Siim Bygade 

Bakkelyvej 

50.R.18 

50.B.16 

Skærsbrovej 

Skæphøj 

50.B.19 

50.E.05 

0 75 150 


Plan nr.: 50.B.15 

Plannavn: Platanvej og Vadestedet 





Tæt-lav- og åben-lav bebyggelse 



af området. 





bebyggelse 45 







- 



bolig, daginstitutioner - Parkeringskravet fastsættes 




Det eksisterende arkitektoniske udtryk skal fastholdes ved 

om- og tilbygninger 






M 

Dato: 26-11-2012 














50.B.05 

50.B.10 

50.R.08 

50.O.10 

Platanvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.B.15 


Boligområde 

Siim Bygade 

Bakkelyvej 

50.R.08 

50.R.18 

50.B.16 



Skærsbrovej 

50.B.19 


50.E.04 

50.E.05 

0 75 50.B.20 150 

Plan nr.: 50.B.16 

Plannavn: Siim by 





- 



af området. 




Bebyggelsesprocent tæt-lav 40, anden bebyggelse 45. 







Ingen kemisk vedligeholdelse af beplantningen i mosen 






Nye boliger skal opføres som længehuse. Bevaringsværdige 

huse skal så vidt muligt bevares. Det eksisterende 

arkitektoniske udtryk skal fastholdes ved om- og til og 

nybygninger. 






Boeletvej 


M 

Dato: 26-11-2012 














50.B.12 

Isagervej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.B.14 


Boligområde 

Bøgevej 

50.R.08 

50.B.17 

Fugldalen 


Bakkelystien 

50.B.19 

50.B.19 

0 50 

M 

100 

Plan nr.: 50.B.17 

Plannavn: Fugldalen 





Åben-lav bebyggelse 



af området. 











- 






- 









Dato: 26-11-2012 











50.R.17 

50.O.14 

50.R.17 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

Lynghovedvej 

50.B.18 

50.B.05 



Brunhøjvej Industrivej 

50.E.03 


50.O.10 

0 50 

M 

100 


Plan nr.: 50.B.18 

Plannavn: Lynghoved 





Område til tæt-lav boligformål og institutioner 



af området. 











- 


Tæt-lav - 1½ p-plads, Institutioner - Parkeringskravet 




- 









Dato: 26-11-2012 











50.B.10 

50.B.14 

50.B.17 

50.R.08 

50.B.15 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Skærsbrovej 

50.B.29 


Boligområde 

Vadestedet 

Skæphøj 

Højstien 

Tippethøj 

50.B.16 

50.B.19 

50.B.28 

Bakkelyvej 

50.E.05 

50.E.09 

50.B.20 

50.B.31 

Plan nr.: 50.B.19 

Plannavn: Tippethøj / Skæphøj 





Tæt-lav- og åben-lav bebyggelse. 



af området. 





bebyggelse 45 







- 







- 







Tippethøj 

Haardalen 

Boeletvej 

Vessøvej 

Vessøvej 


Kirkebæk 

0 100 200 

M 

Dato: 26-11-2012 













50.B.16 

Højstien 

50.B.19 

Tippethøj 

Tippethøj 

50.B.28 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Haardalen 

Vessøvej 

Vessøvej 

50.R.08 


Boligområde 

50.E.05 

50.B.20 

Vessøvej 

Bakkelyvej 

Lundhøjvej 

50.E.09 

50.B.31 

50.E.07 

Plan nr.: 50.B.20 

Plannavn: Syd for Vessøvej ved "Toskæphøje" 








af området. 





bebyggelse 45 







- 







- 







Kløftehøj 

0 70 

M 

140 


Dato: 26-11-2012 













50.R.16 

50.O.09 

50.R.16 

50.R.03 

50.B.27 

50.E.06 

50.O.12 

50.E.04 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Rugaards Skovvej 

50.E.11 

50.R.09 


Boligområde 

Kildebjerg Alle 

50.B.21 

Rugaarden 


Kildebjerg Skovvej 

Skovagervej 


50.R.06 

50.B.22 

0 155 50.B.25 310 


Plan nr.: 50.B.21 

Plannavn: Kildebjergskovvej 





Boligformål. 


Åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse med dertilhørende 

daginstitutioner. 

af området 




Maks. bebyggelsesprocent: 30 for åben-lav, 40 for tæt-lav, og 

45 for anden bebyggelse. 







- 



bolig. Ungdomsboliger kollegium- og enkeltværelser - ½ pplads 

pr. bolig. Daginstitutioner - Parkeringskravet fastsættes 





af området. 




M 

Dato: 26-11-2012 
















50.B.21 

Skovagervej 

50.R.06 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.B.22 


0 70 

M 

140 

Plan nr.: 50.B.22 

Plannavn: Centralt i Kildebjergområdet 





Åben-lav-, tæt-lav- og etageboligformål samt fællesfaciliteter. 



af området. 





Bebyggelsesomfang fastlægges i lokalplan. 
















Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 pladser pr. bolig, 





Dato: 26-11-2012 























Randersvej 

Thorsvej 

Bragesvej 

Fjeldstedsvej 

Baldersvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.B.01 

Mjølnersvej 

50.R.10 

50.B.02 


Boligområde 

Ægirsvej 

Randersvej 

Ydunsvej 

Knudsø 

50.B.23 

50.R.16 

Højbogårdsstien 

50.O.09 

50.R.03 

0 75 

M 

150 


Plan nr.: 50.B.23 

Plannavn: Haldursvej 





- 



af området. 





bebyggelse 45 







- 



bolig, daginstitutioner - Parkeringskravet fastsættes 




- 







Dato: 26-11-2012 













Knudsø 

Hejrevej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.R.02 


Boligområde 

Sdr. Ege Strandpark 

50.B.24 

Søkildevej 


Sønder Egevej 

50.B.01 

Knudsø 

0 45 50.B.02 90 

Plan nr.: 50.B.24 

Plannavn: Sdr. Ege Strandpark 





Tæt-lav boligformål samt restaurant 



af området. 





bebyggelse 45 







- 



bolig, Restauranter eller lignende - 1 p-plads pr 10m2 

serveringsareal, daginstitutioner - Parkeringskravet 




- 






M 

Dato: 26-11-2012 














50.B.22 

50.R.06 

50.E.10 


50.E.07 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.B.25 

Hårbyvej 



Skovbakkevej 

LB.10.BE.01 

0 110 

M 

220 


Plan nr.: 50.B.25 

Plannavn: Vest for Firgårde 








af området. 






bebyggelse 45 




















Dato: 26-11-2012 























Distrikt: Ry 

Signatur 

Ellemosen 


Boligområde 

50.R.03 

50.E.06 

50.B.27 



50.O.12 

Plan nr.: 50.B.27 

Plannavn: Ved Ellemosen 





Boligområde, aktivitetscenter. 



af området. 






















individuelt efter kommunens vurdering. Andre institutioner - 

Parkeringskravet fastsættes individuelt efter kommunes 



Knudhulevej 

0 30 

M 

60 


Dato: 26-11-2012 





















Haardalen 



50.B.19 

50.B.29 

Haardalen 

Kirkebæk 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Haardalen 


Boligområde 

50.R.08 

50.B.28 

Plan nr.: 50.B.28 

Plannavn: Haardalen 1 





Åben-lav- eller tæt-lav boligformål. 



af området. 





byens andre funktioner. Indenfor området skal vandløbet 

Kirkebækken genoprettes. Langs Kirkebækken skal der 

udlægges areal til offentlig ophold og færdsel. 



bebyggelse 45. Bebyggelse skal følge og tilpasses terrænet. 
















Haardalen 


Tippethøj 

0 45 

M 

90 

Dato: 26-11-2012 


vejbetjenes via ny vej fra rundkørslen ved Skæphøj/Vessøvej. 

Veje skal følge og tilpasses terrænet. Der skal sikres 

mulighed for stiforbindelse mellem nye og gamle 

boligområder, rekreativearealer og det åbne land. Der skal 

ligeledes være mulighed for etablering af sti til Ry. Link til Pnormen: 



"Deklaration om råstofgravning og efterbehandling m.v" 

ophæves ved udarbejdelse af en lokalplan hvad angår 

retablering af terrænet. Der skal indenfor området etableres 






















Kirkebæk 

50.R.08 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.B.19 

Haardalen 

50.B.29 


50.B.28 

Haardalen 

Plan nr.: 50.B.29 

Plannavn: Haardalen 2 





Åben-lav- eller tæt-lav boligformål. 



af området. 





byens andre funktioner. Indenfor området skal vandløbet 

Kirkebækken genoprettes. Langs Kirkebækken skal der 

udlægges areal til offentlig ophold og færdsel. 



bebyggelse 45. Bebyggelse skal følge og tilpasses terrænet. 
















Haardalen 

Kirkebæk 

0 45 

M 

90 

Dato: 26-11-2012 


vejbetjenes via ny vej fra rundkørslen ved Skæphøj/Vessøvej. 

Veje skal følge og tilpasses terrænet. Der skal sikres 

mulighed for stiforbindelse mellem nye og gamle 

boligområder, rekreativearealer og det åbne land. Der skal 

ligeledes være mulighed for etablering af sti til Ry. Link til Pnormen: 



"Deklaration om råstofgravning og efterbehandling m.v" 

ophæves ved udarbejdelse af en lokalplan hvad angår 

retablering af terrænet. Der skal indenfor området etableres 






















50.R.15 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Rodelundvej 


Boligområde 

50.B.30 


Birksø 

50.R.01 

Kyhnsvej 


0 30 

M 

60 

Plan nr.: 50.B.30 

Plannavn: Rye Mølle 



Konkrete anvendelse: Etagebolig fremherskende 


Åben-lav- og etageboligformål 



af området. 




Bebyggelsesprocent åben-lav 30, etageboliger 60 og anden 




Maks. bygningshøjde: 13 




- 


Tæt-lav - 1½ p-plads pr. bolig. Etageboliger på mindre end 80 

m2 -1 p-plads pr. bolig. Etageboliger på 80 m2 og mere - 2 

pladser pr. bolig. Daginstitutioner - Parkeringskravet 




Beplantning og arkitektur søges bevaret. Nybyggeri skal 

indpasses i eksisterende miljø 





Dato: 26-11-2012 















50.B.19 

Haardalen 

50.B.28 

Vessøvej 

50.R.08 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Vessøvej 

50.B.20 

Kirkebæk 


Boligområde 

50.B.31 

50.E.09 

Lundhøjvej 

50.B.32 

50.E.01 

50.B.33 

Plan nr.: 50.B.31 

Plannavn: Boligområde i Ry Øst 1 








af området. 


Kirkebækken skal åbnes og være en del af friarealet. 


- 







Planlægningen af området skal ske med hensyntagen til 

indvindingsopland for Ry vandværk. I den efterfølgende 

planlægning fastlægges afstandskravene til boring nr. 

98.1067 (og dermed arealets størrelse) gennem analyse og 

beregning. Nye boligområder skal opfylde kravene til 



Lokalplaner skal indeholde bestemmelser der har til formål at 

mindske vandafstrømning fra området. Vandhuller, vandløb 

og naturarealer skal indgå i områdets regnvandshåndtering 

og integreres i områdets friareal som naturpræget grønt 

område med lavt plejeniveau. Der kan ske 

regnvandsafledning i åbne systemer. Interesseområde for 

kollektiv forsyning. Parkeringspladser og kørearealer skal 

være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med 

Maglehøjstien 


Lundhøjvej 

0 110 220 

M 

Dato: 26-11-2012 

fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 

Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid 

opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til 

tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre. Indskrives i 

Spildevandsplan. Regnvandsbassiner kan etableres, såfremt 

de udføres med en tæt membran. Befæstelsesgraden skal 


behovet for grundvandsdannelse i forhold til vandplanernes 

angivelse af grundvandsforekomster med ringe kvantitativ 

tilstand pga. overudnyttelse ved vandindvinding samt 





Friarealer skal anlægges som ekstensive friarealer uden stort 

plejebehov. 


Åben-lav: 2 p-pladser pr. bolig. Tæt-lav: 1½ p-plads pr. bolig. 

Daginstitutioner: parkeringskravet fastsættes individuelt efter 


Lundhøjvej. Der skal sikres stiforbindelse gennem området 

fra Rys eksisterende stisystem i vest til de omgivende arealer 

mod øst. Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 



kommuneplanens del III. Områdets videre planlægning skal 

ske under udarbejdelse af dispositionsplan for det samlede 

område, som beskriver vej- og stibetjening samt etablering af 

grønne landskabsrum gennem området. 


Lokalplan skal tillægge landskabshensyn - såvel som 

forbindelse til det overordnede stisystem i Ry - stor vægt. 


















50.B.31 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.B.32 

Lundhøjvej 

50.B.33 

Plan nr.: 50.B.32 









af området. 


- 


- 






















Lundhøjvej 

0 55 

M 

110 

Dato: 26-11-2012 
















plejebehov. 







mod øst. Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 



























50.B.31 50.B.34 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Lundhøjvej 


Boligområde 

50.E.09 

50.B.32 

50.E.01 

50.B.33 


Kirkebæk 

50.B.35 

0 95 

M 

190 

Plan nr.: 50.B.33 









af området. 




- 






















Dato: 26-11-2012 
















plejebehov. 







mod øst. Desuden skal der sikres stiforbindelse til 

Maglehøjstien. Link til P-normen: 




























50.B.32 

50.B.33 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.E.01 


Boligområde 

Lundhøjvej 

50.B.34 

Kirkebæk 


50.B.35 

0 75 

M 

150 

Plan nr.: 50.B.34 









af området. 




- 








indvindingsopland for Ry vandværk. Nye boligområder skal 

opfylde kravene til lavenergi i det til enhver tid gældende 

bygningsreglement, dvs. altid mindst en standard bedre end 

minimumskravene. Lokalplaner skal indeholde bestemmelser 

der har til formål at mindske vandafstrømning fra området. 


regnvandshåndtering og integreres i områdets friareal som 

naturpræget grønt område med lavt plejeniveau. Der kan ske 







Dato: 26-11-2012 













plejebehov. 







mod øst. Der sikres stiforbindelse i den grønne bræmme 

mellem boligområdet og erhvervsområdet mod nord. Link til 







grønne landskabsrum gennem området. Der sikres en 

landskabelig afrunding af området mod Kirkebækken ved at 

udlægge en bræmme til grønt område, som friholdes for 

bebyggelse på 50 m langs rammens nordlige afgrænsning 

mod erhvervsområdet. 





















50.E.01 

Kirkebæk 

50.B.34 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.B.35 

Lundhøjvej 


0 95 

M 

190 

Plan nr.: 50.B.35 

Plannavn: Blandet boligområde i Ry Øst 





Åben-lav, tæt-lav og etageboligformål. 



af området. 




Maks. antal etager: 2 for åben-lav og tæt-lav, 3 for 

etageboliger. Maks. bygningshøjde: 8,5 m for åben-lav og 

tæt-lav, 11 m for etageboliger. 




















Dato: 26-11-2012 


















plejebehov. 







mod øst. Der sikres stiforbindelse i den grønne bræmme 

mellem boligområdet og et evt. fremtidigt boligområde øst for 

rammen. Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/nsmk 






grønne landskabsrum gennem området. Der sikres en 

landskabelig afrunding af området mod Kirkebækken ved at 

udlægge en bræmme til grønt område, som friholdes for 

bebyggelse på 50 m langs rammens nordlige afgrænsning 

mod erhvervsområdet. 





















50.B.01 

50.B.02 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Randersvej 


Boligområde 

50.B.36 

Knudsvej 


50.O.05 

0 12,5 

M 

25 

Plan nr.: 50.B.36 

Plannavn: Knudsvej 





- 



af området. 




Bebyggelse skal opføres som randbebyggelse. Maks. 

taghældning: 50 grader. 







- 







eksisterende boligkvarterer. 







Dato: 26-11-2012 













50.C.02 


50.B.01 

50.C.06 

50.C.03 

50.R.01 

50.T.01 

50.C.05 50.C.04 

50.B.03 

Enghavevej 


Distrikt: Ry 

Signatur 

Kyhnsvej 

Hostrupsvej 


Boligområde 

Klostervej 

50.O.01 


50.C.01 

Bodalsvej 

50.O.02 

50.B.04 



Møllevej 

Knudsvej 

50.B.02 

50.O.03 

50.O.05 

50.B.05 

M 

50.E.02 50.B.05 





Plan nr.: 50.C.01 

Plannavn: Centerområde i Ry 





Offentlige formål, boligformål og centerformål 


- 




Bebyggelsesprocent af den enkelte ejendom er 140 for 

centerformål og 40 for boligbebyggelse. Maks antal etager er 

4 for randbebyggellse og 1,5 for anden bebyggelse. Maks. 

bygningshøjde er 14 for randbebyggelse og 8,5 for øvrig 

bebyggelse 







- 




pr. 50m2. Etageboliger på mindre end 80 m2 -1 p-plads pr. 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Tæt-lav 1,5 p-plads pr. bolig 






Dato: 26-11-2012 




















Birksø 

50.R.01 

Distrikt: Ry 

Signatur 



Boligområde 

Siimtoften 

50.C.02 



Allingvej 

50.T.01 


50.B.01 

50.C.03 

Silkeborgvej 

Fredensvej 

0 30 

M 

60 



Plan nr.: 50.C.02 

Plannavn: Centerområde på Siimtoften 




m2) 


Centerformål 


Dagligvarebutik 


- 


- 







- 









spilleautomater 






Dato: 26-11-2012 














Siimtoften 


Kyhnsvej 

50.R.01 

50.B.03 

 

Signatur 

50.C.02 

 

 

Kyhnsvej 

Enghavevej 


50.C.03 

Kyhnsvej 

Fredensvej 

50.C.01 

50.T.01 

Kyhnsvej 

 

 

50.B.01 

50.C.06 

50.C.05 

Skanderborgvej



50.T.01 

50.C.03 

50.B.01 

Kyhnsvej 

50.C.05 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Bytorvet 

Bytorvet 


Boligområde 

50.C.06 

Randersvej 


Liebingsplads 

50.C.04 


50.C.01 


50.B.36 

50.B.02 

Strungesvej 

50.O.05 

Knudsvej 

0 30 60 


Plan nr.: 50.C.04 

Plannavn: Ry Bycenter Øst 





Offentlige formål, boligformål, centerformål, liberalt erhverv 

og parkering. 


Dagligvare- og udvalgsvarebutikker 


- 


Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er 140 for 

centerformål og 120 for boligbebyggelse. 







- 














M 

Dato: 26-11-2012 
















50.T.01 

50.C.03 

Kyhnsvej 

Fredensvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Kyhnsvej 

50.B.01 


Boligområde 

50.C.05 

Bytorvet 

50.C.06 

50.C.04 

50.C.01 

50.B.02 

Plan nr.: 50.C.05 

Plannavn: Ry Bycenter Vest 






og parkering. 




- 










- 














Bytorvet 


Liebingsplads 

Strungesvej 

0 25 50 

Område til butiksformål Tekniske anlæg 

M 

Dato: 26-11-2012 
















50.B.01 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Silkeborgvej 


Boligområde 

50.C.06 

50.C.05 


50.C.04 

Randersvej 

50.B.02 

0 12,5 

M 

25 

Plan nr.: 50.C.06 

Plannavn: Ry Bycenter Nord 






og parkering. 




- 










- 














Dato: 26-11-2012 
















50.E.09 

50.B.33 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.E.07 


Boligområde 

Bakkelyvej 

Pressalitvej 

50.E.01 

Lundhøjvej 

50.R.06 

Kirkebæk 

50.B.34 



LB.10.BE.01 


50.B.35 

0 115 

M 

230 


Plan nr.: 50.E.01 

Plannavn: Øst for Kløftehøj 





Håndværkerområde, lettere industri, lager og 

værkstedsvirksomhed 


Offentlig administration samt håndværksvirksomheder 





- 





















Dato: 26-11-2012 




















kommuneplanens del III. Der sikres en landskabelig 

afrunding af området mod Kirkebækken ved at udlægge en 

bræmme til grønt område, som friholdes for bebyggelse på 

50 m langs rammens sydøstlige afgrænsning mod 

boligområdet. Der skal indenfor området etableres ny bynær 

natur og skabes tilgængelighed til eksisterende rekreative 

områder. De grønne områder skal etableres som smukke og 




















50.B.03 50.C.01 

50.O.06 

50.O.03 

50.O.01 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Klostervej 

50.B.04 



Boligområde 

Bodalsvej 

50.O.02 

Gudrunsvej 

Ny Kirkevej 

50.E.02 



Ny Kirkevej 

50.B.05 

50.B.07 

50.B.06 

50.R.08 

0 80 160 

Plan nr.: 50.E.02 

Plannavn: Skaftesvej 





- 


Lager og administration samt værkstedsvirksomhed 


- 


- 















- 








Isagervej 

Siimvej 

Bakkelystien 

Siimvej 

Tværvej 




M 

Dato: 26-11-2012 












50.B.02 50.R.03 

50.R.17 

50.B.18 


50.B.05 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Brunhøjvej 

Lynghovedvej 


Boligområde 

50.O.08 

50.O.10 

50.E.03 



50.R.18 


50.E.06 


50.E.08 

50.O.12 

50.E.11 

50.E.04 

Plan nr.: 50.E.03 

Plannavn: Ved Industrivej/Parallelvej 





- 


Industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service, 

detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper. 




Grunde må ikke udstykkes mindre end 2000 m2. 







Laveste miljøklasse mod boliger.Virksomhederne skal 







etageareal. Link til P-normen: 








Parallelvej 

Industrivej 

0 70 

M 

140 


Dato: 26-11-2012 
















50.O.10 

50.O.10 

50.B.16 

Parallelvej 

50.E.03 

Industrivej 

50.R.18 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.E.06 

50.E.08 


Boligområde 

50.E.11 

50.E.04 

50.B.16 


Pressalitstien 


50.R.09 

50.B.21 

50.R.06 

50.E.07 M 

50.E.05 

0 90 180 


Plan nr.: 50.E.04 

Plannavn: Ved Boeletvej (nord) 





- 


Industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service. 


- 









Laveste miljøklasse mod boliger. Virksomhederne skal 








- 








Dato: 26-11-2012 












50.R.18 

Skærsbrovej 

50.B.16 

Boeletvej 

50.B.19 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.E.04 

Boeletvej 


Boligområde 


Bakkelyvej 

50.E.05 

50.B.20 

50.R.09 

50.E.07 

M 

50.E.09 

0 80 160 

Plan nr.: 50.E.05 

Plannavn: Ved Boeletvej syd og Maglehøjvej vest 





- 


Industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service og 

fjernvarmeværk 


- 
















- 








Maglehøjvej 


Kløftehøj 

Dato: 26-11-2012 












50.R.03 

50.O.08 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

Ellemosen 

50.E.03 

50.E.06 

50.B.27 

Parallelvej 




50.O.12 

50.E.11 

50.E.04 

M 

0 45 90 

Plan nr.: 50.E.06 

Plannavn: Ellemosen 





- 


Industri og virksomheder med behov for udstilling- og 

lagerlokaler. 


- 


Grunde må ikke udstykkes mindre end 1500 m2 og større 

end 5000 m2. 












Mindre udvalgsvareforretninger - 1 p-plads pr. 50m2. Link til 



- 






Knudhulevej 


Dato: 26-11-2012 














50.E.04 

50.R.18 

50.E.05 

Bakkelyvej 

50.B.20 

50.E.11 

50.R.09 


Lundhøjvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Maglehøjvej 

50.B.31 


Boligområde 


50.E.09 

50.R.06 


Kløftehøj 

50.E.07 

50.B.25 

50.E.10 

Pressalitvej 

50.E.01 

Hårbyvej 

0 140 

M 

280 


Plan nr.: 50.E.07 

Plannavn: Erhverv vest for Maglehøj 





- 


Industri, lager- og værksteds- og entreprenør- og 

vognmandsvirksomhed, administration 


- 


- 















Erhvervsområdet skal afskærmes mod nabogrunde og vej af 

levende hegn og mod det åbne land af en landskabelig 

overgang/levende hegn med en min. bredde på 15 m. 





Dato: 26-11-2012 















50.R.18 

Distrikt: Ry 

Signatur 



50.E.03 

Industrivej 

50.E.08 


50.E.04 

Plan nr.: 50.E.08 

Plannavn: Solvarmeanlæg ved Siim mose 





- 


Solvarmeanlæg, alternativt offentligt rekreativt område, 

bypark 


- 


- 












Kommune Link til P-normen: 



Ved nedlæggelse af solvarmeanlægget skal området 

omdannes til rekreative formål. 






Industrivej 

0 25 

M 

50 

Boeletvej 

Dato: 26-11-2012 














Boeletvej 

50.B.19 

50.R.08 

50.E.05 

50.B.20 

Vessøvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Bakkelyvej 

Lundhøjvej 


Boligområde 

Maglehøjvej 

50.B.31 

50.E.09 

50.E.07 

Kløftehøj 

50.B.33 

50.E.01 

Plan nr.: 50.E.09 

Plannavn: Kløftehøj 





- 


Lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed, 

administration, detailhandel med særligt pladskrævende 

varegrupper. 
















Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Særligt 

pladskrævende butikker - 1 p-plads pr. 75m2 etageareal. Link 




kommuneplanens kapitel 2 afsnit 2.5. Erhvervsområdet skal 

afskærmes mod nabogrunde og vej af levende hegn og mod 

det åbne land af en landskbelig overgang/levende hegn med 

en min. bredde på 15 m. 



M 

0 90 180 

Dato: 26-11-2012 



















50.R.06 

Pressalitvej 

50.E.07 

Distrikt: Ry 

Signatur 



Boligområde 

50.E.10 


50.B.25 

Hårbyvej 

Plan nr.: 50.E.10 

Plannavn: Nord for Skanderborgvej, Kildebjerg 






- 


- 





- 





















M 

0 55 110 

Dato: 26-11-2012 




















50.B.27 

50.E.06 

50.E.03 

50.E.08 

Knudhulevej 

50.O.12 

50.E.04 

Boeletvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.E.11 


Boligområde 

Rugaardsvej 



Rugaarden 

50.R.09 

50.B.21 



50.R.06 

0 75 

M 

150 


Plan nr.: 50.E.11 

Plannavn: Sydvestlige del af Kildebjerg, nord for 







- 


Kontorerhverv, offentlig administration, domiciler, grønne 

områder og boliger 


- 


Delområde B: bebyggelseprocent 85, bygningshøjde 25 m, 

etageantal 7. Delområde C: bebyggelseprocent 50, 

bygningshøjde 15 m, etageantal 4. Delområde D: Maks 

14000 m2 bruttoetageareal, længehuse, bygningsdybde 

maks 15 m, bygningshøjde 11 m, etageantal 3. Delområde E: 

Maks 1000 m2 bruttoetageareal, bygningshøjde 11 m, 

etageantal 3. 








forhold til andre støjfølsomme områder. Planlægningen af 

området skal ske med hensyntagen til det sårbare 

grundvand. Link om miljøklasser: www.skanderborg.dk/nsmk 




Dato: 26-11-2012 




- 




















Distrikt: Ry 

Signatur 

50.B.03 


Boligområde 

Hostrupsvej 

50.C.01 

50.O.01 



50.B.04 

50.O.02 

50.C.01 

50.E.02 

Plan nr.: 50.O.01 

Plannavn: Ry Højskole 



Konkrete anvendelse: Højskole 


- 


Uddannelsesinstitution 


Eksisterende friareal skal fastholdes. 


- 







- 





Om- og til- og nybyggeri skal ske under hensyntagen til de 

eksisterende, ældre bygninger i området. 










Klostervej 

0 40 

M 

80 


Dato: 26-11-2012 










50.R.01 

50.B.03 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.C.05 

Hostrupsvej 

50.O.01 


Boligområde 

Klostervej 

50.C.01 


Møllevej 

50.O.02 

50.B.04 

50.B.02 

50.B.02 

50.O.04 

50.O.06 

50.O.03 

Gudrunsvej 

50.E.02 



Ny Kirkevej 


50.B.05 

50.B.06 

50.T.02 50.B.07 

50.R.08 

0 120 

M 

240 

Plan nr.: 50.O.02 

Plannavn: Jernbanearealet ved Klostervej 





Baneanlæg, parkeringsareal, jernbanestation 


Vej, parkering og jernbaneareal. 


Offentlige og private kontorer samt lagervirksomhed. 


Eksisterende udbygningsmuligheder skal fastlægges i 

lokalplan. 







- 


Parkeringkravet fastsættes som summen af kravet til de 

enkelte funktioner. Link til P-normen: 



Pakhuset, stationen samt et træ er fredet. Dele af området er 

udpeget som bevaringsværdigt bymiljø. 








Isagervej 

Siimvej 

Siimvej 

Bakkelystien 




Dato: 26-11-2012 













Bodalsvej 

50.O.02 

50.B.04 

50.B.02 

50.B.02 

50.C.01 50.O.04 

50.O.06 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Møllevej 

Knudsvej 

Bodalsvej 

50.E.02 


Boligområde 

50.O.03 

Ny Kirkevej 

Gudrunsvej 




50.B.05 

Ny Kirkevej 

Plan nr.: 50.O.03 

Plannavn: Mølleskolen 





Skole, bibliotek, skoletandpleje. 


Uddannelsesinstitutioner med tilhørende faciliteter samt 

boligbebyggelse 


- 


- 







- 


Skoler (Folkeskole) - 1 p-plads/50m2 etageareal. Åben-lav - 2 

p-pladser pr. bolig. Etageboliger på mindre end 80 m2 -1 pplads 




- 








Agnetevej 

Isagervej 

0 55 

M 

110 


Dato: 26-11-2012 












Knudsvej 

50.C.01 

50.B.02 


Distrikt: Ry 

Signatur 

50.O.05 

50.O.03 


Boligområde 

Stadionalle 

Gudrunsvej 

50.O.04 

50.B.05 

Bakkefaldet 

50.B.02 

Agnetevej 

50.O.06 

0 50.B.05 45 90 


Plan nr.: 50.O.04 

Plannavn: Ældrecenter ved Skanderborgvej og Stadionallé 





- 


Sociale institutioner, ældreboliger med tilhørende 

fællesfaciliteter, daginstitution 


Allé beplantning på Stadionallé skal reetableres. 


Bebyggelsesprocent Tæt-lav 40 og anden bebyggelse 40. 







- 



kommunens vurdering. Plejehjem og ældreboliger evt. med 

tilknyttet dagcenter - 1 p-plads/bolig. Link til P-normen: 



- 








M 

Dato: 26-11-2012 












50.B.01 

50.C.04 

50.B.36 

50.C.01 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Randersvej 


Boligområde 

Knudsvej 

Alleen 

50.O.05 

50.B.02 

50.O.04 

Agnetevej 

Stadionalle 

0 45 90 


Plan nr.: 50.O.05 

Plannavn: Ry Rådhus og det gamle stadion ved Knudsvej 


Specifikke anvendelse: 



- 


Kontorerhverv, offentlig administration, fælles friareal, 

idrætsanlæg og parkering, samt mulighed for anvendelse til 

plejehjem, boliger og skole. 


- 


- 







- 


Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal Link til 



Området skal bevare sit nuværende grønne præg. 









M 

Dato: 26-11-2012 











Stadionalle 

50.O.04 

50.O.03 

Agnetevej 


Gudrunsvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

Ny Kirkevej 

50.O.06 


50.B.05 


50.B.02 

Plan nr.: 50.O.06 

Plannavn: Ry Kirke ved Skanderborgvej 





- 




- 











- 





- 









Kildebakken 

Fjeldstedsvej 

0 45 

M 

90 

Dato: 26-11-2012 











50.R.14 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Knudsø 

50.T.01 


Boligområde 

50.O.07 

Silkeborgvej 



50.R.11 

50.B.01 

0 30 

M 

60 


Plan nr.: 50.O.07 

Plannavn: Ry Renseanlæg ved Silkeborgvej 





- 


- 


- 


- 







- 




- 












Dato: 26-11-2012 








Brunhøjvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.R.03 

Parallelvej 



50.E.03 

50.O.08 

Ellemosen 


50.E.06 

0 25 

M 

50 


Plan nr.: 50.O.08 

Plannavn: "Boelet" 





- 


Dag- og undervisningsinstitutioner, klubfaciliteter, 

medborgerhus og idrætsformål 


- 


- 







- 


Skoler (Folkeskole) - 1 p-plads/50m2 etageareal. Andre 

institutioner - Parkeringskravet fastsættes individuelt efter 

kommunes vurdering. Link til P-normen: 



Der skal etableres beplantningsbælte mod Skanderborgvej 








Dato: 26-11-2012 












Distrikt: Ry 

Signatur 


50.R.16 


50.O.09 

50.R.03 


Knudhulevej 

0 50 

M 

100 

Plan nr.: 50.O.09 

Plannavn: Ved Knudhulevej 





- 


Skole og institutioner. 


- 


- 







- 



Voksenskole - 1 p-plads/25m2 etageareal. Andre institutioner 

- Parkeringskravet fastsættes individuelt efter kommunes 



Ny bebyggelse og nyanlæg må kun etableres under 

hensyntagen til områdets terræn- og udsigtsforhold 








Dato: 26-11-2012 










Anemonevej 



50.R.17 

50.O.14 

50.B.18 


50.B.10 

50.B.05 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Kamillevej 


Boligområde 

Brunhøjvej 

50.O.10 

50.B.16 



50.E.03 

50.R.18 

Industrivej 

50.E.04 

50.E.08 

0 70 

M 

140 


Plan nr.: 50.O.10 

Plannavn: Ved Brunhøjvej 





- 


Institutioner, skole, transformerstation og brandstation 




- 







- 



kommunens vurdering. Plejehjem og ældreboliger evt. med 

tilknyttet dagcenter - 1 p-plads/bolig. Parkeringskravet 




- 








Dato: 26-11-2012 













50.R.19 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

Sanatorievej 

50.O.11 

50.B.04 


Plan nr.: 50.O.11 

Plannavn: Sclerosehospitalet ved Sanatorievej 





Sundhedsinstitution, parkering og boligformål 


- 


Eksisterende stiforbindelser fastholdes. 


Ny bebyggelse skal tage hensyn til eksisterende bebyggelse 

og beplantning. 







- 




- 











Klostervej 

0 45 

M 

90 


Dato: 26-11-2012 









50.R.03 

50.B.27 

Ellemosen 

50.E.03 

50.E.06 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Knudhulevej 


Boligområde 

50.O.12 

Rugaardsvej 


50.E.11 


50.B.21 


0 50 

M 

100 


Plan nr.: 50.O.12 

Plannavn: Vestlige del af Kildebjerg, øst for Knudhulevej 





- 


Administrative kontorer, sociale-, kulturelle-, undervisningsog 

forskningsformål, samt naturformål (skov) 


Eksiterende stiforbindelser og friarealer skal fastholdes. 


- 







- 


Kontor og administration -1 p-plads/50m2 etageareal. Skoler 

(Folkeskole) - 1 p-plads/50m2 etageareal. Voksenskole - 1 pplads/25m2 

etageareal. Andre institutioner - Parkeringskravet 

fastsættes individuelt efter kommunes vurdering. Link til Pnormen: 



Områdets fredskov skal ændres til højskov og forbliver i 

landzone 






Dato: 26-11-2012 













Rammeområde nr.: 50.O.13 

50.T.01 

Birksø 

50.R.15 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

Siimtoften 


50.R.01 


50.C.02 

Kyhnsvej 


50.B.01 

Allingvej 

Silkeborgvej 


50.C.03 

Fredensvej 

50.B.030 

50.C.01 65 130 



Plan nr.: 50.O.13 

Plannavn: Siimtoften. 





Offentlige kulturelle formål samt offentligt grønt areal 


Rekreativt grønt område, bypark 




Den historiske udsigt til Himmelbjerget fra 

Kyhnsvej/Skanderborgvej må ikke begrænses. 







- 




Området skal sikres et betydeligt grønt præg. 











M 

Dato: 26-11-2012 









50.R.04 

50.B.09 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.O.14 


50.R.17 


Lynghovedvej 

50.B.18 

50.E.03 


M 

50.B.05 

0 50 100 


Plan nr.: 50.O.14 

Plannavn: Ved Lynghoved 





- 


Almene ældreboliger, ældrecenter og lign. 


- 


Der skal udarbejdes en helhedsplan for hele 

Lynghovedområdet 







- 


Plejehjem og ældreboliger 1,5 p-plads pr bolig samt 1 p-plads 

pr 50 m2 serviceareal Link til P-normen: 



Bebyggelse må kun etableres med hensyntagen til områdets 

terrænforhold, beplantning og stisystem 








Dato: 26-11-2012 












Mariemunde 

Knudsø 

Munkedalsvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.R.01 


Boligområde 

50.R.14 

50.T.01 

50.O.07 

Silkeborgvej 

Birksø 

Siimtoften 

50.R.11 


50.B.01 

50.C.02 

Allingvej 

50.C.03 

50.R.15 

50.C.01 

50.B.30 

50.B.03 




Kyhnsvej 

Knudsø 

0 13050.O.01 

260 



Plan nr.: 50.R.01 

Plannavn: Havnen og Skimminghøj 





- 


Naturområde og offentligt grønt område i form af bypark, 

sejlklub, fritidsformål, der knytter sig til Lillesø, nødvendige 

servicebygninger 


- 


- 







- 





Dele af området er udpeget som bevaringsværdigt 

kulturmiljø. 








M 

Dato: 26-11-2012 












50.B.01 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

Sdr. Ege Strandpark 

50.R.02 


Sønder Egevej 

50.B.24 

Knudsø 

0 40 

M 

80 

Plan nr.: 50.R.02 

Plannavn: Grønt område ved Sdr. Ege. 



Konkrete anvendelse: Strandareal 


- 


Offentlig badestrand og fritidsområde med nødvendige 

servicebygninger. 




- 







- 





- 










Dato: 26-11-2012 










Ydunsvej 

50.B.08 

50.R.16 

50.B.23 

Frigsvej 

Thorsvej 

50.B.02 

Odinsvej 


Distrikt: Ry 

Signatur 


50.R.17 


Boligområde 

50.O.09 

50.R.03 

50.O.08 

50.E.03 


Ellemosen 

50.B.27 

50.E.06 

Parallelvej 


Knudhulevej 

50.B.21 

50.O.12 

0 120 50.E.11 240 


Plan nr.: 50.R.03 

Plannavn: Ry Hallen med tilgrænsende idrætsanlæg 





- 


Idrætsanlæg - hal, klublokaler, tennisbaner, fodboldbaner og 

nødvendige servicebygninger 


- 


Nyanlæg må kun finde sted under hensyntagen til områdets 

terræn, beplantning og stisystem. 







- 


1 p-plads/10 pers. hallen kan rumme- dog mindst 20 ppladser 



- 









M 

Dato: 26-11-2012 











50.B.05 

50.B.09 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.R.17 

50.R.04 

50.O.14 

Plan nr.: 50.R.04 

Plannavn: Spejdercenter m.v. ved Lynghoved 





- 


Rekreativt område - spejderaktiviteter, skytteforening, skov 




- 







- 





Om- og nybyggeri skal ske med hensyntagen til de 

eksisterende bebyggelse og beplantning. 












0 25 

M 

50 


Dato: 26-11-2012 










Gudensø 

Distrikt: Ry 

Signatur 




50.R.19 

50.R.05 

Skærså 

50.R.07 

Skærså 

Klostervej 

0 90 

M 

180 

Plan nr.: 50.R.05 

Plannavn: Holmens Camping 



Konkrete anvendelse: Campingplads 


- 


Naturområde, hytter, nødvendige servicebygninger samt pplads 


- 


- 







- 





Der skal etableres et beplantningsbælte mod Klostervej. 

Byggeri må foregå i fastlagte byggefelter. Området er 

beliggende i et naturområde, der er udpeget som særligt 

kulturmiljø. 







Dato: 26-11-2012 














50.B.21 

50.O.12 

50.E.11 

50.R.09 

50.E.05 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.E.07 

50.E.09 


Boligområde 

50.B.22 

50.B.25 

50.E.10 LB.10.BE.01 

Pressalitvej 

50.E.01 

50.R.06 

Hårbyvej 

Plan nr.: 50.R.06 

Plannavn: Kildebjerg Golfbane 


Specifikke anvendelse: Golfbaner 

Konkrete anvendelse: Golfbane 


Golfbane med tilhørende drifts- og klubfaciliteter, fredskov, 

idrætsanlæg, tennisbane og rekreativt område. 


Der kan etableres bebyggelse til klubhus med 

omklædningsrum, toiletfaciliteter, tilhørende café/spisested, 

mindre butik med golfudstyr på maks. 200m² i tilknytning til 

klubhuset. 


- 


- 







- 


Parkeringskravet fastsættes individuelt efter Skanderborg 

Kommunes vurdering. Link til P-normen: 



- 






Skovbakkevej 

Firgårdeskov Bæk 



Firgårde Bæk 

Marskendal Bæk 

Bavnebjergvej 

Ravnsøvej 

0 310 

M 

620 



Dato: 26-11-2012 














Distrikt: Ry 

Signatur 



50.R.05 

50.R.07 

Gudensø 

Klostervej 

0 70 

M 

140 

Plan nr.: 50.R.07 

Plannavn: Syd for Holmens Camping 





- 


- 


- 


- 







- 




Områdets beplantning skal vedligeholdes og bevares. 












Dato: 26-11-2012 








50.R.1750.B.18 50.E.08 50.E.11 

50.E.02 

50.B.09 50.O.14 50.O.10 50.E.04 

50.B.06 

50.R.18 

50.B.07 

50.B.05 

50.E.07 

50.B.04 

50.T.02 

50.B.10 

50.B.11 

50.B.16 

50.B.15 

50.E.05 

50.E.09 

50.B.12 50.B.14 50.B.19 50.B.20 

Egernvej 

50.O.11 50.B.13 

50.R.05 

Gudensø 

50.R.19 

Skærså 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

Skærsåvej 

Skærså 

Violvej 

Ahornvej 

50.B.17 

Skæphøj 

Haardalen 

50.R.08 

50.B.29 50.B.28 




50.B.31 

0 245 

M 

490 



Plan nr.: 50.R.08 

Plannavn: Grønne kiler i det sydlige Ry og langs banen. 



Konkrete anvendelse: Naturområde 


- 


Bypark, skov, jordbrugsområde 




bevægelse. Friarealer og stier skal fastholdes eller styrkes. 


- 







- 



og sti som forbindelser byens funktioner. Link til P-normen: 



Vandhuller, vandløb og naturarealer skal indgå som 

naturpræget område med lavt plejeniveau. 







Dato: 26-11-2012 













50.E.04 

50.R.18 

50.E.05 

Distrikt: Ry 

Signatur 




50.E.11 


50.R.09 


50.E.07 

50.R.06 

0 70 

M 

140 

Plan nr.: 50.R.09 

Plannavn: Ved Maglehøj 





- 


- 




Om og tilbygninger af eksisterende lovligt opført bebyggelse 

tillades. 







- 




- 











Dato: 26-11-2012 









Søkildevej 

Lokesvej 

Kildebakken 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Fjeldstedsvej 

50.B.01 

Thorsvej 


Boligområde 

Randersvej 

50.B.02 

50.R.10 

Mjølnersvej 

Baldersvej 

50.R.16 

50.B.23 


Plan nr.: 50.R.10 

Plannavn: Grøn kile fra Randersvej 





Skov og engareal 


Friholdes for bebyggelse 


Eksisterende stiforbindelser fastholdes. 


- 







- 




Områdets beplantning skal vedligeholdes og bevares. 

Områdets stisystem skal bevares. 











Fasanvej 

Ægirsvej 


Randersvej 

Ydunsvej 

Knudsø 

0 75 

M 

150 

Dato: 26-11-2012 









50.O.07 

50.T.01 Silkeborgvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.R.11 

Knudsø 

50.B.01 



Søvænget 

Vibevej 

0 40 

M 

80 


Plan nr.: 50.R.11 

Plannavn: Grønt område vest for rensningsanlægget. 



Konkrete anvendelse: Engareal 


- 


- 


- 









- 




Områdets beplantning skal vedligeholdes og bevares 












Dato: 26-11-2012 








Alling Damme 

Alling Bæk 

Silkeborgvej 

Lyngvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 



50.R.12 

Knudsø 


M 

270 

Plan nr.: 50.R.12 

Plannavn: Birkhede Camping 


Specifikke anvendelse: Campingplads 



- 


Fritidsformål, campinghytter samt bolig for bestyrer/ejer 


- 


Bygningshøjde maks. 4,5 m for hytter, klatrestativ maks 6 m, 

8,5 m for andet, 







- 





- 










Dato: 26-11-2012 









Rammeområde nr.: 50.R.13 

Distrikt: Ry 

Signatur 

Knudsø 



LB.34.BE.01 

50.R.16 

Randersvej 

Knudhule Bæk 


Knudå 

Knudhule Bæk 


Knudhule Bæk 

0 162,5 

M 

325 

Plan nr.: 50.R.13 

Plannavn: Ved Knudhule 





- 


Sejlklub, vandrehjem, badestrand, naturområde, 




- 







- 


Parkeringskravet fastsættes individuelt. Link til P-normen: 



- 











Dato: 26-11-2012 









Silkeborgvej 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.R.01 



Knudsø 

50.R.14 

50.T.01 

Siimtoften 

Birksø 


50.O.07 


Plan nr.: 50.R.14 

Plannavn: Grønt område øst for rensningsanlægget. 





Engareal, skov. 




Eksisterende stiforbindelser fastholdes 



bygninger, der understøtter områdets anvendelse. 







- 




Områdets beplantning skal vedligeholdes og bevares 











M 


Dato: 26-11-2012 









Birksø 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.R.15 

50.B.30 

Rodelundvej 

Birksø 

50.R.01 


50.B.03 

50.B.03 


0 65 

M 



Plan nr.: 50.R.15 

Plannavn: Grønt område ved Ry Mølle 





Naturområde, engareal, skov. 


Mindre bygninger til områdets tekniske forsyning, Kano- og 

faunapassage 




- 







- 




Det karakteristiske landskabsbillede med løvtræer langs 

Birksø og åben græsningseng bevares. 










Dato: 26-11-2012 










50.B.01 

50.B.02 

50.R.16 

50.R.10 

50.B.23 

Thorsvej 

Baldersvej 

Knudsø 

Frigsvej 


Randersvej 

50.O.09 

50.R.03 

Knudhulevej 


50.B.21 

50.O.12 M 

50.B.08 050.B.27 135 270 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 


Plan nr.: 50.R.16 

Plannavn: Skovbevokset areal ved Randersvej og 

Knudhulevej 





- 


Kondisti, rasteplads og nødvendige servicebygninger 




- 







- 





Områdets beplantning og stisystem skal vedligeholdes og 

bevares 









Dato: 26-11-2012 











50.B.05 

Siimvej 

50.B.02 

Kyhnsmindevej Gartnervænget 

50.B.09 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.B.08 


50.R.04 

50.R.17 

50.O.14 


50.B.02 

50.B.18 

50.B.05 

50.R.03 

50.E.03 

50.O.10 

Plan nr.: 50.R.17 

Plannavn: Kyhnsminde og Lynghoved 



Konkrete anvendelse: Naturområde 


- 






- 







- 




Områdets beplantning skal vedligeholdes og bevares. Mod 

Skanderborgvej styrkes løvtræsbevoksningen. 











Odinsvej 

Violvej 



Lynghovedvej 



M 

0 80 160 

Dato: 26-11-2012 









Brunhøjvej 

50.O.10 50.E.08 

50.R.09 

50.E.04 

50.B.05 

50.B.15 

50.B.16 

Distrikt: Ry 

Signatur 

50.E.03 


Boligområde 

50.R.18 

Siim Bygade 

50.E.05 

50.E.11 

50.E.07 

Plan nr.: 50.R.18 

Plannavn: Siim Mose 



Konkrete anvendelse: Mose 


- 






- 







- 




Der etableres en markant beplantning mod det nord- og 

østliggende erhvervsområde. 











Industrivej 

Boeletvej 




0 90 

M 

180 


Dato: 26-11-2012 









Gudensø 

Distrikt: Ry 

Signatur 



Boligområde 

50.R.05 

50.B.04 

50.O.11 

Skærså 

Skovvænget 

Klostervej 


50.R.19 

50.T.02 

Skærså 



Fyrrevej 

50.B.11 

50.B.12 

Skærsåvej 

Kirkebæk 

50.B.14 

Isagervej 

50.R.08 

0 120 

M 

240 


Plan nr.: 50.R.19 

Plannavn: Sanatorieskoven og området syd for Skovvænget 





- 






- 







- 




Områdets beplantning skal vedligeholdes og bevares. Dele af 

området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. 











Dato: 26-11-2012 









Silkeborgvej 

50.R.01 

Distrikt: Ry 

Signatur 


Boligområde 

50.R.14 

50.T.01 

Birksø 

50.R.15 

50.O.07 50.R.11 

50.B.30 


50.C.02 

Kyhnsvej 

Knudsø 

Søvangsvej 

Vibevej 

50.B.01 

50.R.02 

Skovstien 

50.B.36 

50.B.02 

50.C.03 50.C.05 

50.C.01 

Rye Mølle Sø50.B.03 

50.O.02 M 

0 140 50.O.01 280 





Plan nr.: 50.T.01 

Plannavn: Jernbane Ry nord 





- 


- 


- 


- 







- 




- 












Dato: 26-11-2012 









Distrikt: Ry 

Signatur 

50.O.02 50.B.06 

50.E.02 

50.R.19 

50.B.04 

Sanatorievej 


Boligområde 

50.B.07 

Egernvej 

Isagervej 

Klostervej 

50.O.11 

50.T.02 



50.B.09 

50.B.05 

Bakkelyparken 

Skovvænget 


Egevej 

50.B.12 

Violvej 

Bakkelyvej 

50.B.11 

Følfodvej 

Ahornvej 

50.B.10 

50.R.08 


50.B.14 

50.B.17 

50.R.08 M 

50.R.19 0 150 300 



Plan nr.: 50.T.02 

Plannavn: Jernbane Ry syd 





- 


- 


- 


- 







- 




- 












Dato: 26-11-2012 








Skovbrynet 

Skovvej 

51.R.06 

Skolevej 

51.B.02 

Distrikt: Låsby 

Signatur 


Boligområde 

Skovparken 

51.O.01 

Hovedvejen 

51.C.01 

51.B.01 

Søndermarken 

51.C.02 

51.B.07 

51.B.15 

Randersvej 


51.R.01 

51.B.06 

Plan nr.: 51.B.01 

Plannavn: Ved Søndermarken 





Åben-lav og tæt-lav bebyggelse. 



af området. 












- 







- 







Kratvej 


Hovedvejen 

Århusvej 

Randersvej 

0 100 200 


M 

Dato: 26-11-2012 













51.R.04 

Kiltorn 

51.B.05 

Kiltorn 

51.B.04 

51.R.03 

51.R.06 

Kirkevej 

Gl Silkeborgvej 

Hovedvejen 


Signatur 


Boligområde 

51.B.02 

Rosenhøj 

Skovvej 

Rønnealle 

51.B.03 

Skolevej 


Bakkevej 

51.O.01 


Byskellet 

51.C.01 

51.O.02 

51.C.02 

51.B.11 

Hovedgaden 

51.B.07 

51.B.15 

51.B.01 

M 

0 110 220 

Plan nr.: 51.B.02 

Plannavn: Skovbrynet 








af området. 





bebyggelse 45 







- 







- 







Skovparken 

Søndermarken 

Parkvej 


Dato: 26-11-2012 













51.B.04 

Klanghøjstien 

51.R.03 

51.B.10 

51.R.04 

Rosenhøj 

Klanghøj 

51.B.03 

51.B.02 


Signatur 

Toftevej 


Boligområde 

Kirkevej 

51.R.05 

51.O.04 

Parkvej 

Rønnealle 

Bakkevej 

51.O.01 

51.BE.02 

51.O.02 

51.C.02 

51.B.08 

51.B.11 

51.B.12 

51.R.08 

51.R.09 

51.E.01 

51.R.01 

51.B.02 0 51.B.07 95 190 

Plan nr.: 51.B.03 

Plannavn: Rønneallé 





- 



af området. 












- 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Tæt-lav 1,5 p-plads pr. bolig. 





- 







Schrødervej 



Lindevej 




M 

Dato: 26-11-2012 













51.R.07 

Træbuen 


Signatur 


Boligområde 

51.B.10 

51.B.04 

51.R.03 


Klanghøj 

51.R.04 

Klanghøjstien 

51.B.03 

Plan nr.: 51.B.04 

Plannavn: Kirkevej 





- 



af området. 











- 






Ingen bygning må opføres nærmere skel mod skov end 25 m 









Kirkevej 

0 50 

M 

100 

Dato: 26-11-2012 











51.R.07 


Signatur 


Boligområde 

Kiltorn 

51.R.03 

51.B.05 

51.R.06 


51.B.02 


Plan nr.: 51.B.05 

Plannavn: Kiltorn 








af området. 












- 







De bløde trafikanter sikres en trafiksikker færdsel i området. 







Skovbrynet 

M 

0 50 100 

Dato: 26-11-2012 













51.B.15 51.C.01 

Søndermarken 

Kratvej 

51.B.01 


Signatur 


Boligområde 

Søndergade 

51.B.06 



51.R.01 

Hovedvejen 

51.E.03 

Hovedvejen 

Plan nr.: 51.B.06 

Plannavn: Ved Søndergade 





- 



af området. 











- 






- 









Århusvej 

0 50 100 


M 

Dato: 26-11-2012 











51.O.01 

Lille Tværvej 

51.B.02 

51.C.02 

Skolevej 


Signatur 


Boligområde 

51.B.07 

Blochgården 

51.B.15 

Hovedgaden 


51.B.11 



51.R.01 

Århusvej 

M 

51.C.01 

0 40 80 


Plan nr.: 51.B.07 

Plannavn: Blochgården og Mejerigården 





- 



af området. 





45 







- 








- 






Dato: 26-11-2012 














Hovedgaden 

Klankballevej 

51.BE.02 

51.O.03 



Signatur

Forslag til kommuneplan 13

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!