Årsrapport 2010 - DONG Energy

dongenergy.com

Årsrapport 2010 - DONG Energy

Årsrapport 2010


DONG Energy

kort fortalt

DONG Energy er en af Nordeuropas

førende energikoncerner med hovedsæde

i Danmark. Vores forretning er

baseret på at fremskaffe, producere,

distribuere og handle energi

og tilknyttede produkter i Nordeuropa.

Omsætning

mia. kr.

54,6

EbiTDA

mia. kr.

14,1

Årets resultat

mia. kr.

4,5

Pengestrømme

fra driftsaktivitet

mia. kr.

14,2

Nettoinvesteringer

mia. kr.

8,6

Rating

A-/Baa1

Antal medarbejdere

5.874

Ejeroversigt

pr. 31.12.2010

Den danske stat 76,49%

SEAS-NVE 10,88%

Syd Energy Net 6,95%

Øvrige 5,68%

25

20

15

10

5

0

Exploration &

produCtion

Gasproduktionen er steget 81%

siden 2008 og yderligere 5 olie-

og gasfelter forventes i produktion

fra 2011 til 2014

Olie- og gasproduktion:

24,4 mio. boe

fordeling af olie- og

gasproduktion:

Danmark 21%

Norge 79%

OLIE- OG GASPRODUKTION

mio. boe.

Olie

2008

Gas

2009

2010

KAPACITET FOR VIND- OG VANDKRAFT

MW

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

rEnEwablEs

Siden 2008 er kapaciteten for

vind- og vandkraft steget over

50% og er godt på vej mod målet

på 3.000 MW i 2020

Energiproduktion:

Vind og vand 4,0 TWh

markedsandel

offshore vind i drift:

Danmark 45%

Storbritannien 23%

Gas

Olie

0

2008

2010

2014

Note: Skraveret søjle angiver estimat

2020


NETTOOMSÆTNING OG RESULTATER

Nettoomsætning,

mia kr.

80

70

60

50

40

30

20

10

0

2008

Nettoomsætning

Årets resultat

GEnEration

EBITDA og

årets resultat, mia. kr.

16

14

12

10

8

6

4

2

0

2009 2010

EBITDA

Antallet af kulfyrede blokke i

Danmark er reduceret fra 10 til 5

siden 2006 og forventes reduceret

med yderligere 3 blokke frem

mod 2014

Energiproduktion:

Termisk el 15,3 TWh

Varme 53,2 PJ

markedsandel produktion

i Danmark:

Termisk el 53%

Varme 36%

Antal

12

10

8

6

4

2

0

2006

2010

2014

Note: Centrale kraftværksblokke i Danmark

Note: Skraveret søjle angiver estimat

mia. kr.

20

15

10

INVESTERINGER OG PENGESTRØMME

5

0

2008

Nettoomsætning

Nettoinvesteringer

2009

Pengestrømme fra driftsaktivitet

EnErGy marKEts

2010

Energiporteføljen optimeres og

forsyningssikkerheden sikres med

udgangspunkt i en bred portefølje

af produktions- og infrastrukturaktiver,

samt langsigtede

gaskøbsaftaler. I 2011 udvides

energiporteføljen med flydende

gas (LNG)

Salg til engroskunder

og på børser:

Naturgas 118,5 TWh

El 10,4 TWh

Gasfremskaffelse:

Egen produktion 22%

Køb fra tredje part 78%

GASLAGRE

Olie

VINDMØLLER

GASFELTER

LNG

GASKØBSAFTALER

KØB OG SALG PÅ

ENERGIBØRSER

GASFYREDE

KRAFTVÆRKER

CO2-UDLEDNING

g/kWh

600

580

560

540

520

500

480

salEs &

distribution

11

2008

Pengestrømme

Nettoinvesteringer

2008

36

2009

2009

63

2010

2010

CO 2-udledning pr. produceret energienhed

Mere end 60 klimapartnerskaber

med erhvervskunder og kommuner

mv. har medført energibesparelser

på mere end 46 GWh, svarende til

10.500 husstandes årlige elforbrug

Salg og distribution

til slutbrugere:

TWh El Gas

Salg 8,2 24,2

Distribution 9,1 11,4

markedsandele:

Salg El Gas

Danmark 21% 32%

Sverige - 22%

Holland 1% 1%

Distribution

Danmark 27% 28%

KULFYREDE KRAFTSVÆRKSBLOKKE ENERGIPORTEFØLJE KLIMAPARTNERSKABER


indhold

1

lEDElSESbERETNiNG

Forord

2 Hoved- og nøgletal, finansielle

3 Hoved- og nøgletal, ikke-finansielle

Resultater og forventninger:

4 Koncernens resultater

9 Forretningsområdernes resultater

13 Forventning til finansielt resultat 2011

15 Finansielle målsætninger

16 forretning og strategi

20 Ansvarlig energi

forretningsområder:

24 Exploration & Production

30 Renewables

36 Generation

42 Energy Markets

48 Sales & Distribution

54 Risiko og risikostyring

ledelsesinformation:

58 Selskabsledelse

60 Interne kontrol- og risikostyringssystemer

62 Bestyrelsen

66 Koncernledelsen

68

fiNANSiElT REGNSkAb fOR kONcERNEN

Totalindkomstopgørelse

70 Balance

72 Egenkapitalopgørelse

74 Pengestrømsopgørelse

75 Noter til koncernregnskabet

ikkE-fiNANSiElT REGNSkAb

fOR kONcERNEN

160 Anvendt regnskabspraksis for

ikke-finansielle data

164 GRI oversigt

167 fiNANSiElT REGNSkAb

fOR mODERSElSkAbET

PÅTEGNiNGER

197 Ledelsespåtegning

198 Revisorpåtegning, finansielt regnskab

199 Revisorerklæring, ikke-finansielt regnskab

SuPPlERENDE iNfORmATiON

200 Koncernmeddelelser offentliggjort i 2010

201 Ordliste

Omslag DONG Energy kort fortalt og ejeroversigt

Omslag DONG Energy aktivitetskort

fiNANSiEl kAlENDER

11. marts 2011 Årsrapport 2010

12. april 2011 Generalforsamling

19. maj 2011 Delårsrapport for 1. kvartal 2011

16. august 2011 Halvårsrapport for 1. halvår 2011

4. november 2011 Delårsrapport for 9 måneder 2011

YDERliGERE iNfORmATiON

media Relations

Louise Münter

+45 99 55 96 62

investor Relations

Morten Hultberg Buchgreitz

+45 99 55 97 50

www.dongenergy.com

for- og bagsidefoto

Forsidefoto: Gate terminal (LNG), Holland. Horns Rev 2,

Danmark. Oselvar, Norge.

Bagsidefoto: Severn, Storbritannien, Horns Rev 2,

Danmark. Gate terminal (LNG), Holland.

Sprog

Årsrapporten er udarbejdet på dansk og engelsk. I tilfælde

af uoverensstemmelse er den danske udgave gældende.


FORORD

pa VEj MOD EN GRØN FREMTID

Verden står over for to kolossale udfordringer: Vi skal skaffe

energi nok til stadig flere mennesker, som vil have del i velstanden,

og vi skal nedbringe forureningen med CO2. Mange har set de to udfordringer som vanskelige at forene.

Men i DONG Energy har vi gjort løsningen af begge opgaver

til kernen i vores strategi. Vi skaffer stadig mere energi,

samtidig med at vi med raske skridt øger den grønne andel

af energien.

Og vi gør det vel at mærke på et sundt forretningsmæssigt

grundlag. Frem til 2015 er det således målet at fordoble

indtjeningen i forhold til 2009. DONG Energy’s fremgang i

2010 tyder på, at det er muligt på samme tid både at løse de

to store opgaver på samfundsplan og at drive en lønsom og

robust forretning.

Behovet for mere energi kommer vi i møde på to fronter. Vi

øger fortsat produktionen af naturgas og olie i Danmark,

Norge og havet mellem Shetlandsøerne og Færøerne. Og vi

fortsætter med at bygge store vindmølleparker både i Danmark

og i udlandet. DONG Energy er førende på verdensplan

inden for etablering og drift af havvindmøller – en af fremtidens

vigtige energikilder.

Omstillingen til mere grøn energi foregår i hurtigt tempo. De

danske kraftværker har således nedbragt deres forbrug af

kul med en tredjedel blot i de seneste fire år. Frem til 2015

forventer vi at skære yderligere en tredjedel af forbruget væk

og erstatte det med biomasse.

Navnlig to af DONG Energy’s fem forretningsområder –

Exploration & Production og Renewables – skal stå for væksten

i de kommende år. Mens de tre andre områder – Generation,

Energy Markets og Sales & Distribution – primært skal

fokusere på effektivitet i driften.

DONG Energy’s strategi er ambitiøs. Den omfattende og

hurtige omstilling kræver en professionel og engageret

indsats af vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi

oplever hver dag en stor vilje til at være med i front på vejen

mod en grøn fremtid.

11. marts 2011

Fritz H. Schur, bestyrelsesformand

Anders Eldrup, administrerende direktør

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 1


2

HOvED- OG NøGlETAl, FINANSIELLE

Totalindkomstopgørelse

LEDELSESBERETNING

2010 2009 2008 2007 2006 2010 2009

mio. kr. EUR mio.

Nettoomsætning: 54.598 49.262 60.777 41.625 36.564 7.331 6.615

Exploration & Production 8.224 6.579 7.114 4.409 5.111 1.104 884

Renewables 2.947 1.676 1.453 1.201 726 396 225

Generation 11.330 10.818 13.890 11.198 6.969 1.521 1.453

Energy Markets 31.764 28.201 38.087 20.262 18.286 4.265 3.787

Sales & Distribution 14.185 13.386 15.595 14.552 12.254 1.905 1.798

Andre aktiviteter/elimineringer (13.852) (11.398) (15.362) (9.996) (6.782) (1.860) (1.532)

EBITDA: 14.089 8.840 13.622 9.606 8.950 1.892 1.187

Exploration & Production 5.012 3.427 4.053 2.290 3.370 673 460

Renewables 1.725 609 677 605 363 232 82

Generation 1.864 306 2.478 3.164 2.300 250 41

Energy Markets 3.207 2.046 5.082 1.582 1.803 431 275

Sales & Distribution 2.036 2.239 1.827 1.961 1.303 273 301

Andre aktiviteter/elimineringer 245 213 (495) 4 (189) 33 28

EBITDA korrigeret for særlig

kulbrinteskat 13.072 8.371 12.876 9.584 8.727 1.755 1.124

EBIT 8.074 3.757 8.004 4.783 5.691 1.084 504

Resultat ved salg af virksomheder 905 (62) 917 29 1.023 121 (8)

Finansielle poster, netto (1.595) (1.362) (1.134) (740) (592) (214) (183)

Årets resultat 4.464 1.138 4.815 3.259 5.039 599 153

balance

Aktiver 137.339 120.552 106.085 89.710 99.255 18.424 16.200

Tilgang i materielle aktiver 16.286 16.530 9.853 11.142 5.417 2.187 2.220

Nettoarbejdskapital 2.466 3.898 5.548 4.555 3.416 331 524

Rentebærende aktiver 16.239 7.510 2.794 2.517 9.981 2.178 1.009

Rentebærende gæld 38.378 34.440 18.047 17.309 27.760 5.148 4.628

Rentebærende nettogæld 22.139 26.930 15.253 14.792 17.779 2.970 3.619

Egenkapital 51.308 44.808 46.190 42.211 42.390 6.883 6.021

Pengestrømme

Funds From Operation (FFO) 12.330 7.402 11.165 10.046 6.694 1.656 994

Pengestrømme fra driftsaktivitet 14.214 9.468 10.379 8.842 8.169 1.908 1.271

Pengestrømme fra investeringsaktivitet (14.793) (21.199) (8.629) (11.803) (7.809) (1.987) (2.848)

Bruttoinvesteringer (15.692) (18.131) (11.146) (17.512) (9.795) (2.107) (2.446)

Nettoinvesteringer (8.595) (19.040) (8.666) (12.020) (9.111) (1.154) (2.568)

Nøgletal

Finansiel gearing

Justeret nettogæld / Pengestrømme fra

x 0,43 0,60 0,33 0,35 0,42 0,43 0,60

driftsaktivitet x 1,8 3,3 1,9 2,1 2,7 1,8 3,3

For definition af hoved- og nøgletal henvises til koncernregnskabets note 39 om beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


HOvED- OG NøGlETAl, IKKE-FINANSIELLE

mængder

Produktion:

2010 2009 2008 2007 2006

Olie- og gasproduktion mio. boe 24,4 24,0 18,5 11,3 13,8

- olie mio. boe 9,0 8,5 10,0 9,1 12,1

- gas mio. boe 15,4 15,5 8,5 2,2 1,7

Elproduktion TWh 20,2 18,1 18,5 20,5 26,3

- termisk TWh 16,2 15,3 16,0 17,3 23,1

- vind og vand TWh 4,0 2,8 2,6 3,2 3,2

Varmeproduktion

Salg og distribution:

PJ 53,2 46,7 46,4 47,3 50,5

Gassalg (ekskl. eget forbrug på kraftværker) TWh 108,5 94,0 99,4 78,8 99,7

Elsalg TWh 10,4 10,7 10,9 10,9 10,8

Gasdistribution TWh 11,4 10,0 10,3 10,2 11,1

Eldistribution TWh 9,1 9,2 9,4 9,3 5,1

Olietransport, Danmark mio. tdr. 78 85 91 100 107

miljø

Kuldioxid (CO2), kvotebelagt

CO2-udledning pr. produceret energienhed

mio. tons CO2 11,8 11,9 12,6 13,8 18,2

(el og varme) 1) g/kWh 524 574 590 613 638

Andelen af CO2-neutrale brændsler i kraftværker % 19,4 15,2 14,1 14,5 10,0

Kvælstofoxider (NOX) g/kWh 0,38 0,50 0,61 - -

Svovldioxid (SO2) g/kWh 0,07 0,14 0,19 - -

Flaring af naturgas (offshore og på gaslager) mio. Nm3 33,0 7,3 8,6 9,7 8,4

Olie udledt i havet fra produktionsplatforme

Reinjektion af produceret vand på

tons 8 18 24 23 26

produktionsplatforme % 78 49 51 56 59

Genanvendelse af affald i administration % 32 31 10 45 20

Genanvendelse af affald på anlæg % 57 57 52 45 48

Væsentlige miljøuheld antal 6 5 1 2 -

Kampagnen "1 ton mindre CO 2 pr. medarbejder":

Samlet reduktion tons CO 2 7.338 2.895 - - -

Samlet reduktion pr. medarbejder tons CO 2 pr. medarb. 1,25 0,49 - - -

Arbejdsforhold

Årsværk (FTE) antal 5.874 5.865 5.644 5.042 4.412

Alder (gennemsnit) år 43 43 43 43 43

Medarbejderomsætning % 12 11 12 14 -

Arbejdsulykker med fravær antal 93 129 112 112 99

Arbejdsulykker med fravær (LTIF) pr. mio. arbejdstimer 4,6 6,8 7,5 10,4 10,4

Arbejdsulykker med dødelig udgang antal 3 1 1 0 0

Se anvendt regnskabspraksis på side 160-163.

1 ) Opgørelsen er foretaget pro rata for alle aktiviteter og inkluderer dermed associerede og ikke konsoliderede selskaber.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 3


4

KonCErnEns RESULTATER

Finansielle resultater

DONG Energy’s omsætning, EBITDA og pengestrømme fra

driftsaktivitet for 2010 viste væsentlig fremgang i forhold

til 2009 og steg med henholdsvis 11%, 59% og 50%. Både

det realiserede EBITDA og pengestrømme fra driftsaktivitet

vurderes som meget tilfredstillende og blev væsentligt højere

end forventet ved årets begyndelse med en positiv udvikling

for alle forretningsområder.

EBITDA i 2010 var positivt påvirket af indtjening fra nye og

udvidede aktiviteter, omkostningsreduktioner i Generation,

højere energipriser samt prissikringer. De nye aktiviteter,

herunder særligt vindmølleparker og oliefelter, bidrog med

1,1 mia. kr. i 2010, hvilket var på niveau med forventningen

angivet i årsrapporten for 2009.

Målet om en forbedring af EBITDA med 1,5 mia. kr. i forhold

til 2008 på basis af effektiviserings- og omkostningsreduktionsprogrammer

blev opnået ved udgangen af 2010, et år

før tid. Der er bl.a. opnået væsentlige besparelser ved at indstille

produktionen på kraftværksblokke og ved at reducere

antallet af medarbejdere ved de termiske kraftværker og i

ingeniøraktiviteter i Danmark.

Efterspørgslen efter både olie, el og gas steg igen efter et

2009, som var kraftigt påvirket af den økonomiske krise. Den

øgede efterspørgsel samt forventning om højere økonomisk

vækst førte til højere energipriser. Derudover var 2010 kendetegnet

ved koldt vejr i både 1. kvartal og 4. kvartal, hvilket

påvirkede både efterspørgsel og priser på el og gas positivt.

ELPRIS OG GREEN DARK SPREAD (DK)

Månedsgennemsnit

EUR/MWh

80

70 70

60

50

40

30

20

10

0

2009

Elpris (Nord Pool, DK) Green dark spread (Nord Pool, DK)

Kilde: Nord Pool, Argus og ECX

LEDELSESBERETNING

2010

Der blev investeret for 15,7 mia. kr. i nye aktiviteter, udvidelser

samt effektivisering og fornyelse af eksisterende anlæg i

2010. Samtidig blev der gennemført salg af aktiver, virksomheder

og minoritetsandele for 7,1 mia. kr. Nettoinvesteringerne

i 2010 udgjorde således 8,6 mia. kr.

markedspriser

Elpriser og green dark spread

Den gennemsnitlige elpris i de to danske prisområder

udgjorde 52 EUR/MWh i 2010, svarende til en stigning på

37% i forhold til 2009. Stigningen skyldes primært de meget

kolde og tørre vintre, der førte til høj efterspørgsel både i

starten og slutningen af året. I 1. kvartal var hydrobalancen

på det laveste niveau i ti år, og samtidig var der begrænsninger

i transmissionskapaciteten mellem Østdanmark og

Sverige.

Nord Pool systemprisen var på niveau med de danske elpriser

i 2010, mens den tyske EEX elpris var lavere, da den ikke i

samme grad var påvirket af den kolde og tørre vinter.

I de danske prisområder førte kombinationen af relativt høje

elpriser i 2010 uden tilsvarende høje stigninger i kul- og

CO2-priserne til et green dark spread på i gennemsnit 14

EUR/MWh mod 8 EUR/MWh i 2009. Kulpriserne steg dog

kraftigt i årets sidste måneder. Udviklingen i green dark

spreadet havde en positiv effekt på indtjeningen fra den termiske

elproduktion.

Gas- og oliepriser

Olieprisen steg med 29% i forhold til 2009 drevet af mere

optimistiske forventninger til den økonomiske vækst og høj

efterspørgsel fra Asien.

TWh

20

10

0

-10

-20

-30

-40

-50

HYDROBALANCEN

Ugentligt gennemsnit

1. kvartal

Min-Max 2002-2009 Median 2009 2010

Kilde: SKM Market Predictor

2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Gasprisen var under pres i 2009 og i 1. kvartal 2010 som følge

af overforsyning og faldende efterspørgsel pga. den økonomiske

krise, men steg væsentligt fra 2. kvartal 2010 og var i

gennemsnit 42% højere end i 2009. Stigningen skyldes bl.a.

øget efterspørgsel fra elsektoren og industrien, det kolde vejr

samt problemer med at få gas fra Norge bragt til kontinental

Europa og Storbritannien.

På trods af de stigende gaspriser må de europæiske naturgasmarkeder

stadigvæk betegnes som velforsynede. Ligesom

i 2009 har gasbørspriserne ligget væsentlig lavere end

de olieindekserede gaspriser i 2010. De stigende gas- og

oliepriser har haft en positiv effekt på indtjeningen fra gasog

olieproduktionen. Spreadet mellem olieprisen og gasbørspriserne

har til gengæld påvirket indtjeningen fra handel

med gas negativt i forhold til en situation med ligevægt

mellem priserne.

Omsætning

Omsætningen udgjorde 54,6 mia. kr. mod 49,3 mia. kr. i

2009. Stigningen på 11% skyldes højere energipriser, højere

produktion af el samt højere gassalg.

Elproduktionen steg med 11% i forhold til 2009 og udgjorde

20,2 TWh. Stigningen var drevet af en øget produktion fra

vind- og vandkraft på 43% som følge af idriftsættelse af nye

vindmølleparker, mens den termiske elproduktion steg med

6% som følge af idriftsættelsen af det gasfyrede kraftværk,

Severn i Storbritannien i slutningen af året.

Salget af gas (eksklusiv eget forbrug på kraftværkerne) steg

med 15% til 108,5 TWh i 2010. En stor del af stigningen skyldes,

at DONG Energy øgede salget på gasbørserne. Lavere temperaturer

end normalt førte derudover til øget efterspørgsel.

Prissikring påvirkede omsætning og vareforbrug positivt med

0,7 mia. kr. i 2010 mod 1,6 mia. kr. i 2009 og skyldes primært

markedsværdiregulering af kontrakter, der er indgået til pris-

OLIEPRIS

Månedsgennemsnit

USD/tdr.

100

90

80

70

60

50

40

Olie (Brent)

Kilde: Platts

2009

2010

sikring af eksponeringer efter 2010. Effekten fra prissikringer,

der vedrørte eksponeringer i 2010, var neutral. Der var en

positiv effekt fra valutasikring, men en negativ effekt fra sikring

af el pga. de høje elpriser i starten og slutningen af 2010.

EbiTDA

EBITDA udgjorde 14,1 mia. kr. mod 8,8 mia. kr. i 2009. Stigningen

på 5,3 mia. kr. svarer til stigningen i omsætningen,

idet lavere kapacitetsomkostninger og avance ved salg af

ejerandelen i Nysted Havmøllepark opvejede det højere

vareforbrug. Stigningen fordelte sig således mellem forretningsområderne:

• I Exploration & Production steg EBITDA med 1,6 mia. kr. til

5,0 mia. kr. EBITDA var positivt påvirket af højere gas- og

oliepriser, men blev delvis opvejet af en lille negativ effekt

fra olieprissikringer i 2010 mod en positiv effekt på 0,7 mia.

kr. i 2009

GASPRISER

Månedsgennemsnit

EUR/MWh

30

25

20

15

10

ORDliSTE

Der henvises til side 201-202 for en definition af hydrobalance,

green dark spread, dækningsbidrag ved elproduktion,

timelag samt FIFO-lagerprincippet for kul.

El‑, oliE‑ oG GasprisEr

Gennemsnit 2010 2009 ∆

El (Nord Pool, system), EUR/MWh 53 35 51%

El (Nord Pool, DK gns.), EUR/MWh 52 38 37%

El (EEX), EUR/MWh 44 39 13%

Olie (Brent), USD/tdr. 80 62 29%

Gas (TTF/NBP), EUR/MWh 17 12 42%

Kilde: Nord Pool, EEX, Platts og Argus

5

Gas (NBP) Gas (TTF)

Kilde: Argus

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 5

2009

2010


6

• I Renewables steg EBITDA med 1,1 mia. kr. til 1,7 mia. kr.

som følge af øget produktion fra idriftsættelse af nye vindmølleparker

og højere elpriser (særligt på vandkraft)

• I Generation steg EBITDA med 1,6 mia. kr. til 1,9 mia. kr.

drevet af højere elpriser, lavere brændselsomkostninger

(både kul indregnet efter FIFO-lagerprincip og lavere gaspriser)

og lavere kapacitetsomkostninger, delvist opvejet af

at den positive effekt fra elprissikringer i 2009 blev vendt

til en negativ effekt i 2010

• I Energy Markets steg EBITDA med 1,2 mia. kr. til 3,2 mia.

kr., hovedsageligt som følge af at timelag-effekten i 2009

gav en stor negativ resultatpåvirkning (dyrere gaskøb i

2009 foranlediget af de høje oliepriser i 2008) samt større

positiv effekt af olieprissikringer end i 2009

• I Sales & Distribution faldt EBITDA med 0,2 mia. kr. til 2,0

mia. kr., primært som følge af lavere nettariffer samt højere

nettab for eldistributionen.

Afskrivninger og EbiT

EBIT udgjorde 8,1 mia. kr. mod 3,8 mia. kr. i 2009. Stigningen

på 4,3 mia. kr. skyldes stigningen i EBITDA på 5,3 mia.

kr., der delvist blev opvejet af højere afskrivninger som følge

af ibrugtagning af nye aktiver og som følge af en nedjustering

af reserverne på Ormen Lange-feltet i slutningen af

2009. Afskrivningerne i 2010 var påvirket af nedskrivninger

på 0,4 mia. kr., der primært var relateret til decentrale kraftværker,

der blev eller forventes at blive lukket eller solgt som

følge af lav indtjening.

Resultat ved salg af virksomheder

Der blev i 2010 gennemført frasalg af virksomheder med en

samlet avance på 0,9 mia. kr., hvoraf de væsentligste var salg

af aktieposterne i Salten Kraftsamband og Nordkraft med

en avance på 0,7 mia. kr. og aktieposten i Swedegas med en

avance på 0,2 mia. kr.

finansielle poster

De finansielle poster udgjorde en nettoomkostning på 1,6

mia. kr. mod 1,4 mia. kr. i 2009.

Nettorenteomkostningerne steg med 0,3 mia. kr. til 1,2 mia.

kr. som følge af en stigning i den gennemsnitlige rentebærende

nettogæld fra 20 mia. kr. i 2009 til 26 mia. kr. i 2010.

OMSÆTNING 2010

4%

12%

17%

21%

54,6

mia. kr.

LEDELSESBERETNING

46%

Energy Markets

Sales & Distribution

Generation

Exploration & Production

Renewables

FinansiEllE postEr

mio. kr. 2010 2009

Renteomkostninger, netto (1.217) (882)

Renteelement af

retableringsforpligtelser (196) (176)

Øvrige (182) (304)

finansielle poster, netto (1.595) (1.362)

Aktiverede renteomkostninger på anlægsprojekter under

opførelse udgjorde 0,3 mia. kr., på niveau med 2009. Disse

renter indgår ikke i totalindkomstopgørelsen. Renteelement

af retableringsforpligtelser udgjorde 0,2 mia. kr., også på

niveau med 2009. Øvrige finansielle poster i 2010 udgjorde

en omkostning på 0,2 mia. kr. og vedrørte primært valutakursreguleringer

på tilgodehavender og leverandørgæld.

Selskabsskat

Skat af årets resultat udgjorde en omkostning på 3,0 mia.

kr. mod 1,3 mia. kr. i 2009. Skatteprocenten var 40% mod

53% i 2009. Faldet i skattesatsen skyldes primært, at ikkefradragsberettigede

omkostninger udgjorde en mindre andel

af årets effektive skat, samt at indtjeningen i Norge, hvor

kulbrinteindkomst beskattes med 78%, udgjorde en mindre

andel af den samlede indtjening i 2010 end i 2009.

Årets resultat og udbytte

Årets resultat steg med 3,3 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i 2010 som

følge af det højere EBIT og avance ved salg af virksomheder.

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales

et udbytte på 7,50 kr. pr. aktie for 2010 (2009: 1,64 kr.).

Dette giver et udbytte på 2,2 mia. kr., svarende til 52% af

årets resultat, fratrukket rente efter skat til ejerne af hybridkapital

samt minoritetsinteressers andel af årets resultat.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde 14,2 mia. kr. i 2010

mod 9,5 mia. kr. i 2009 og afspejler dermed stigningen i

EBITDA. Der var en positiv likviditetseffekt fra reduktion af

nettoarbejdskapital i 2010 (1,7 mia. kr.). I 2009 udgjorde den

tilsvarende positive effekt 1,9 mia. kr.

EBITDA 2010

12%

14%

15%

Exploration & Production

36%

Energy Markets

Renewables

14,1

Sales & Distribution

mia. kr. Exploration & Production

Generation

Generation

23% Renewables

Sales & Distribution

Energy Markets

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


investeringer

Nettoinvesteringerne i 2010 udgjorde 8,6 mia. kr. mod 19,0

mia. kr. i 2009 og var sammensat af bruttoinvesteringer på

15,7 mia. kr. og salg af aktiver, virksomheder og minoritetsandele

(inklusiv kapitalindskud) for 7,1 mia. kr.

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem bruttoinvesteringer,

nettoinvesteringer og pengestrømme fra

investeringsaktivitet.

sammEnhænG mEllEm inVEstErinGsopGørElsEr

mio. kr. 2010 2009

bruttoinvesteringer (15.692) (18.131)

Salg af aktiver og virksomheder 3.217 576

Gæld modtaget/overdraget ved køb

og salg af virksomheder 0 (1.927)

Transaktioner med

minoritets aktionærer 3.880 442

Nettoinvesteringer 1) (8.595) (19.040)

Gæld modtaget/overdraget ved

køb og salg af virksomheder

(tilbageført) 2) 0 1.927

Transaktioner med minoritetsaktionærer

(tilbageført) 2) (3.880) (442)

Køb og salg af værdipapirer (ingen

effekt på nettogæld) (2.377) (3.742)

Modtagne udbytter samt

kapitaludlodning 59 99

Pengestrømme fra

investeringsaktivitet (14.793) (21.199)

1 ) Nettoinvesteringer defineres som påvirkningen på DONG Energy’s rentebærende

nettogæld fra investeringer samt køb og salg af virksomheder.

For nærmere definition henvises til anvendt regnskabspraksis, Hoved- og

nøgletal definitioner.

2 ) Posterne tilbageføres da de ikke indgår i pengestrømme fra investeringsaktivitet

De væsentligste bruttoinvesteringer i nye aktiviteter, udvidelse

af hidtidige aktivitetsområder samt effektivisering og

fornyelse af eksisterende anlæg i 2010 var:

• Udbygning af vindaktiviteter (6,4 mia. kr.), herunder de

britiske havmølleparker Walney (3,4 mia. kr.), London Array

(1,0 mia. kr.), Lincs (0,5 mia. kr.) og Gunfleet Sands (0,3

mia. kr.) samt nybygning af specialskib til brug ved installation

af havmøller (0,4 mia. kr.)

• Udbygning af gas- og oliefelter samt infrastruktur (4,0 mia.

kr.), herunder de norske gasfelter Oselvar (0,7 mia. kr.),

Trym (0,7 mia. kr.) og Ormen Lange (0,5 mia. kr.), det danske

felt Syd Arne (0,5 mia. kr.) og de britiske felter Laggan-

Tormore (0,5 mia. kr.)

• Termiske aktiviteter (3,9 mia. kr.), herunder konstruktion af

de gasfyrede kraftværker Severn i Storbritannien (1,4 mia.

kr.) og Enecogen i Holland (1,2 mia. kr.)

• Nedgravning af elkabler i Nordsjælland og øvrige investeringer

i eldistributionsnettet (0,6 mia. kr.).

De væsentligste frasalg i 2010 var:

• Transaktioner med minoritetsaktionærer (3,9 mia. kr.), heraf

væsentligst salg af yderligere andel på 24,8% i Walney i

slutningen af 2010 samt kapitalindskud fra køberen af minoritetsandelen

på 25,1% i 2009. Reduktion af ejerandel i specialrederiet

A2SEA til 67% (via kapitalindskud) samt salg af

14,5% af selskabet, der ejer 50% af Nysted Havmøllepark

• Salg af virksomheder (2,3 mia. kr.), heraf primært minoritetsaktieposterne

i Salten Kraftsamband, Nordkraft og

Swedegas

• Salg af aktiver (0,9 mia. kr.), heraf primært 50% af Nysted

Havmøllepark (inkl. videresalg af E.ON’s 20% andel).

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet udgjorde 1,1 mia. kr.

mod 12,2 mia. kr. i 2009. Der blev i 2010 optaget lån på 5,2

mia. kr., heraf primært udstedelse af obligationer for GBP 0,5

mia., og tilbagebetalt lån for 2,9 mia. kr.

Salg af den yderligere minoritetsandel i Walney bidrog med

begrænset likviditet i 2010, da køberen først betaler sin

andel af projektets anlægsomkostninger, når hele parken

er opført ved udgangen af 2011. De samlede transaktioner

med minoritetsaktionærer, inklusiv salget af den indirekte

ejerandel på 7,25% i Nysted Havmøllepark, bidrog med 0,3

mia. kr. i 2010.

Ændringen i øvrige gældsforpligtelser udgjorde minus 0,5

mia. kr. Herudover blev der udbetalt udbytte på 0,5 mia. kr.

til aktionærerne og rente på 0,5 mia. kr. vedrørende hybridkapitalen.

balance

Balancesummen steg med 16,8 mia. kr. til 137,3 mia. kr. ved

udgangen af 2010. Stigningen skyldes primært investeringer

samt en større beholdning af værdipapirer, der primært skyldes

placering af provenuet fra optagelse af lån i 2010.

Den rentebærende nettogæld faldt med 4,8 mia. kr. til 22,1

mia. kr. ved udgangen af 2010, da pengestrømme fra driftsaktivitet

var større end pengetrækket fra nettoinvesteringer,

udbyttebetalinger og betaling af renter til ejerne af hybridkapital.

Egenkapitalen steg med 6,5 mia. kr. fra udgangen af 2009

til 51,3 mia. kr. ved udgangen af 2010. Stigningen skyldes

primært årets resultat og kapitalindskud fra minoritetsaktionærer

vedrørende Walney havmølleparken, delvist opvejet af

udbetalte udbytter og renter til ejerne af hybridkapital.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 7


8

kapitalstruktur

Nøgletallet justeret nettogæld i forhold til pengestrømme fra

driftsaktivitet udgjorde 1,8 ved udgangen af 2010 mod 3,3 på

samme tidspunkt året før. Forbedringen skyldes både den

bedre indtjening og afledte pengestrømme fra driften samt

reduktionen i nettogælden.

begivenheder efter periodens udløb

udstedelse og tilbagekøb af hybridkapital

DONG Energy har i januar udstedt ny hybridkapital for EUR

700 mio. med forfald i 3010 og tilbagekøbt EUR 500 mio. af

den eksisterende hybridkapital med forfald i 3005. Udstedelsen

og tilbagekøbet har netto forøget egenkapitalen med 1,5 mia.

kr. Den nyudstedte hybridkapital har en kuponrente på 7,75%.

Opførelse af tysk havmøllepark

DONG Energy har besluttet at opføre havmølleparken Borkum

Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen. Den samlede

investering i opførelsen af parken vil være omkring EUR 1,25

mia. Borkum Riffgrund 1 vil bestå af op til 89 3,6 MW møller

med en samlet kapacitet på 320 MW. Parken vil kunne levere

CO2-fri strøm svarende til næsten 330.000 tyske husstandes

årlige elforbrug. Opførelsen forventes påbegyndt i 2013, og

parken vil levere strøm fra 2014.

Ikke-finansielle resultater

2010 er det andet år, hvor DONG Energy integrerer ikkefinansielle

hoved- og nøgletal i årsrapporten. Koncernens

vigtigste resultater inden for samfundsansvar fremgår på

side 3 og kommenteres på de følgende sider og i kapitlet om

ansvarlig energi. For en detaljeret beskrivelse henvises til

koncernens verificerede GRI-rapportering og ansvarlighedsdelen

af koncernens hjemmeside.

miljø

I 2010 reducerede koncernen CO2-udslippet pr. produceret kWh

bl.a. gennem reduktion af kulforbruget, opførelse af nye vindmølleparker

samt øget forbrug af naturgas og biomasse. Naturgas

udgjorde 23% af det samlede brændselsforbrug mod 19%

i 2009, og anvendelsen af CO2-neutrale brændsler steg til 19%

mod 15% i 2009. CO2-udledningen pr. produceret energienhed

el og varme udgjorde 524 g/kWh i 2010 mod 574 g/kWh i 2009.

Den kvotebelagte udledning af CO 2 fra kraftværkerne

udgjorde 11,8 mio. tons i 2010 mod 11,9 mio. tons i 2009, og

blev dermed reduceret på trods af, at både el- og varmeproduktionen

steg i 2010.

DONG Energy’s kunder opnåede i 2010 besparelser på 342

GWh, svarende til elforbruget i ca. 90.000 husstande. DONG

Energy har bidraget til besparelserne gennem energirådgivning

og klimapartnerskaber med mere end 60 store erhvervsvirksomheder,

kommuner, boligselskaber og organisationer,

samt udvikling af nye løsninger til private husstande.

LEDELSESBERETNING

medarbejdere

Sundheds- og sikkerhedsforhold indgår i ambitionen om

at drive virksomheden på en ansvarlig måde og have engagerede

og højt kvalificerede medarbejdere. I 2010 forekom

93 arbejdsulykker med fravær, heraf 49 hos leverandører.

Omregnet til arbejdsulykker med fravær pr. mio. arbejdstimer

(LTIF) faldt det samlede antal ulykker hos DONG Energy

og koncernens leverandører til 4,6 mod 6,8 i 2009, hvilket er

den laveste ulykkesfrekvens i DONG Energy’s historie. Det

fastsatte mål for ulykkesfrekvensen i 2010 var 6,2 og i 2011

har koncernen et mål på 5,2.

I 2010 forekom desværre tre dødsfald hos koncernens leverandører

under arbejde på DONG Energy’s arbejdspladser.

DONG Energy ser med stor alvor på disse ulykker. Ulykkerne

har været med til at understrege, at forebyggelse af ulykker

kræver kontinuerligt fokus. I 2010 har koncernen arbejdet

videre med at udvikle en stærk sikkerhedskultur med fokus

på risikovurdering og proaktiv forebyggelse samt opfølgning

på alle hændelser med henblik på løbende forbedring hos

både DONG Energy, leverandører og forretningspartnere.

Sikkerhed er integreret i alle DONG Energy’s aktiviteter.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


ForrEtninGsomrÅdErnEs RESULTATER

De finansielle og miljømæssige resultater i 2010 inden for

hvert af koncernens fem forretningsområder kommenteres i

det følgende.

Exploration & Production

mængder

Gas- og olieproduktionen steg med 2% til 24,4 mio. boe i

2010. Olieproduktionen steg med 6% til 9,0 mio. boe i 2010

som følge af idriftsættelsen af Nini Øst-feltet og højere produktion

fra Ula-feltet. Gasproduktionen, der primært kom

fra Ormen Lange feltet i Norge udgjorde 15,4 mio. boe, på

niveau med 2009, og udgjorde 63% af den samlede produktion.

Produktionen i 2010 var fordelt med 21% fra de danske

felter og 79% fra de norske felter.

Resultater og investeringer

Omsætningen udgjorde 8,2 mia. kr., hvilket var 1,6 mia. kr.

højere end i 2009. De højere gas- og oliepriser samt den lidt

højere produktion påvirkede omsætningen positivt, men blev

delvist opvejet af en mindre negativ effekt fra olieprissikringer

i 2010 mod en positiv effekt på 0,7 mia. kr. i 2009.

EBITDA steg med 1,6 mia. kr. til 5,0 mia. kr. i 2010 som følge

af den højere omsætning.

Exploration & produCtion

Hovedtal 2010 2009

mængder

Olie- og gasproduktion mio. boe 24,4 24,0

- olie mio. boe 9,0 8,5

- gas

finansielle resultater

mio. boe 15,4 15,5

Nettoomsætning mio. kr. 8.224 6.579

EBITDA

EBITDA korrigeret for

mio. kr. 5.012 3.427

særlig kulbrinteskat mio. kr. 4.045 2.959

EBIT mio. kr. 3.062 2.040

Bruttoinvesteringer

miljø

CO2-udledning, mio. kr. (4.023) (3.050)

kvotebelagt mio. tons 0,12 0,04

Flaring af naturgas mio. Nm3 32 6

Olie udledt i havet tons 8 18

Reinjektion af produceret

vand på

produktionsplatforme % 78 49

EBIT steg med 1,0 mia. kr. i forhold til 2009, hvilket var

mindre end stigningen i EBITDA som følge af højere afskrivninger.

De højere afskrivninger skyldes dels den lidt højere

produktion og dels højere afskrivninger pr. produceret enhed

på Ormen Lange-feltet, da de samlede reserver på feltet blev

nedjusteret i slutningen af 2009.

Bruttoinvesteringerne udgjorde 4,0 mia. kr. mod 3,1 mia. kr. i

2009 og vedrørte hovedsageligt udvikling af producerende og

nye gas- og oliefelter. De væsentligste investeringer i 2010 var

udbygning af de norske gasfelter Oselvar (0,7 mia. kr.), Trym

(0,7 mia. kr.) og Ormen Lange (0,5 mia. kr.), det danske felt Syd

Arne (0,5 mia. kr.) og de britiske felter Laggan-Tormore (0,5

mia. kr.).

miljø

Den samlede udledning af produktionsvand med olie i havet

fra DONG Energy’s aktiviteter vedrørende olie- og gasudvinding

var 8 tons i 2010, hvilket var en reduktion på 56% i

forhold til 2009, hvor der blev udledt 18 tons.

På Siri-platformen, der drives af DONG Energy, blev udledningen

af olie i 2010 2,7 tons. Det svarer til en gennemsnitlig koncentration

af olie i det udledte vand til Nordsøen på 12 mg olie

pr. liter vand fra platformen. Det skyldes primært, at DONG

Energy har fastholdt sin renseeffektivitet og samtidig øget

reinjektionen af produktionsvandet til undergrunden markant.

Reinjektion af olierestholdigt vand steg i 2010 til 78% i forhold

til 49% i 2009. Siri-platformen forbedrede sin reinjektion

fra 78% af produktionsvandet i 2009 til 94% i 2010.

Afbrænding af naturgas (flaring) på Siri-platformen steg til

29 mio. Nm3 i 2010 mod 2 mio. Nm3 i 2009, hvilket har forårsaget

en stigning i udledning af kvotebelagt CO2. Stigningen

skyldes produktion på en ny satellitplatform, Nini Øst, som

er forbundet til Siri-platformen. Flaringen er sket som følge

af udfordringer med at behandle gassen fra det nye felt i

procesanlægget på Siri. Procesanlægget på Siri blev modificeret

i januar 2011, hvilket forventes at nedbringe flaringen

væsentligt i 2011.

Renewables

mængder

Produktion fra vind- og vandkraft steg med 43% til 4,0 TWh

i 2010 som følge af idriftsættelse af nye vindmølleparker,

herunder især Horns Rev 2 i Danmark og Gunfleet Sands i

Storbritannien, samt højere produktion fra vandkraft i Sverige.

Produktion fra vind- og vandkraft udgjorde 20% af koncernens

samlede elproduktion i 2010 mod 16% i 2009.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 9


10

rEnEwablEs

Hovedtal

mængder

Elproduktion, vind og

2010 2009

vand TWh 4,0 2,8

finansielle resultater

Nettoomsætning mio. kr. 2.947 1.677

EBITDA mio. kr. 1.725 609

EBIT mio. kr. 955 266

Bruttoinvesteringer mio. kr. (6.378) (7.133)

Resultater og investeringer

Omsætningen steg med 1,3 mia. kr. til 2,9 mia. kr. i 2010

som følge af den øgede produktion samt væsentligt højere

elpriser på vandkraft i Sverige. De generelt højere elpriser i

2010 påvirkede derimod kun i mindre grad omsætningen fra

vindmølleparkerne, da en stor del af produktionen sælges

til faste elpriser, herunder grønne certificater, hvor prisen

er mere stabil. Derudover indgik A2SEA i hele 2010 mod et

halvt år i regnskabet for 2009.

EBITDA blev forøget med 1,1 mia. kr. til 1,7 mia. kr. i 2010,

drevet af den højere omsætning delvist modsvaret af højere

omkostninger som følge af den øgede aktivitet.

EBIT udgjorde 1,0 mia. kr. mod 0,3 mia. kr. i 2009. Stigningen

var lavere end stigningen i EBITDA som følge af højere

afskrivninger på grund af nye vindmølleparker og tilgangen

af A2SEA.

Bruttoinvesteringerne udgjorde 6,4 mia. kr. mod 7,1 mia. kr.

i 2009 og vedrørte hovedsageligt havmølleparkerne Walney

(3,4 mia. kr.), London Array (1,0 mia. kr.), Lincs (0,5 mia.

kr.) og Gunfleet Sands (0,3 mia. kr.) i Storbritannien, samt

nybygning af specialskib til brug ved installation af vindmøller

på havet (0,4 mia. kr.).

Generation

mængder

Elproduktionen udgjorde 15,3 TWh, hvilket var på niveau

med 2009. Elproduktionen i både 2009 og 2010 har været

forholdsvis høj som følge af kolde vintre. Varmeproduktionen

steg med 14% til 53,2 PJ i 2010 som følge af lavere temperaturer.

Resultater og investeringer

Omsætningen steg med 0,5 mia. kr. til 11,3 mia. kr. i 2010

som følge af den højere varmeproduktion og væsentligt

højere elpriser, især i Østdanmark i 1. kvartal og december,

hvorimod prissikringer havde en negativ effekt.

LEDELSESBERETNING

EBITDA steg med 1,6 mia. kr. til 1,9 mia. kr. i 2010. Seksdoblingen

skyldes udover stigningen i omsætningen på 0,5 mia.

kr. lavere brændselsomkostninger og væsentligt lavere kapacitetsomkostninger

afledt af omkostningsreduktioner. Der er

bl.a. opnået væsentlige besparelser ved at tage kraftværksblokke

ud af aktiv drift og ved at reducere antallet af medarbejdere

både på kraftværkerne og i ingeniørdelen af forretningen.

Prissikringer påvirkede EBITDA negativt med 0,6 mia. kr.

i 2010 mod en positiv effekt på 0,6 mia. kr. i 2009, drevet af

tab på prissikring af el som følge af de højere elpriser.

De gennemsnitlige brændselsomkostninger pr. produceret

GWh var lavere end i 2009, dels på grund af lavere markedspriser

på gas og dels som følge af, at forbruget af kul indregnes

efter FIFO-lagerprincippet. Den regnskabsmæssigt realiserede

kulpris (eksklusiv prissikring) udgjorde i gennemsnit

85 USD/ton mod 116 USD/ton i 2009.

EBIT udgjorde 0,2 mia. kr. mod minus 0,8 mia. kr. året før.

Stigningen var lavere end stigningen i EBITDA som følge af

højere afskrivninger på grund af idriftsættelsen af 2. generations

bioethanolanlægget (Inbicon) i slutningen af 2009 samt

nedskrivninger på 0,4 mia. kr. i 2010. Nedskrivningerne var

primært relateret til decentrale kraftværker, der blev eller forventes

at blive lukket eller solgt som følge af lav indtjening.

Bruttoinvesteringerne udgjorde 3,9 mia. kr. mod 4,5 mia. kr. i

2009 og vedrørte hovedsageligt konstruktion af de gasfyrede

kraftværker Severn i Storbritannien (1,4 mia. kr.), Enecogen i

Holland (1,2 mia. kr.) og Mongstad i Norge (0,3 mia. kr.) samt

vedligeholdelse og investeringer i levetidsforlængelser på de

danske kraftværker (0,7 mia. kr.).

GEnEration

Hovedtal 2010 2009

mængder

Elproduktion, termisk TWh 15,3 15,3

Varmeproduktion

finansielle resultater

PJ 53,2 46,7

Nettoomsætning mio. kr. 11.330 10.818

- termisk el mio. kr. 7.484 7.278

- termisk varme mio. kr. 2.555 2.184

- andet mio. kr. 1.291 1.356

EBITDA mio. kr. 1.864 306

EBIT mio. kr. 194 (786)

Bruttoinvesteringer

miljø

CO2-udledning, mio. kr. (3.853) (4.489)

kvotebelagt mio. tons 11,1 11,8

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


miljø

Den kvotebelagte udledning af CO2 fra de danske kraftværker

udgjorde 11,1 mio. tons i 2010 mod 11,8 mio. tons i 2009,

hvilket var positivt i lyset af den øgede varmeproduktion.

I 2010 har der været fem væsentlige miljøuheld i Generation:

To oliespild, en brand, et uheld med spredning af flyveaske

samt et udslip af ammoniak. Der er ingen varige skader på

miljø eller personer som følge af miljøuheldene.

Energy Markets

mængder

Gassalget (inklusiv salg til egne kraftværker) steg med 16%

til 118,5 TWh mod 102,4 TWh i 2009. Salget var positivt

påvirket af det kolde vejr i 2010, der førte til højere salg i bl.a.

Danmark, herunder til egne kraftværker, og til tyske Stadtwerke.

Derudover var salget på børser væsentligt højere end

i 2009. Elsalget udgjorde 10,4 TWh, 3% lavere end i 2009.

Elproduktionen fra det gasfyrede kraftværk, Severn i Storbritannien

udgjorde 0,9 TWh i 2010. Kraftværket påbegyndte

testproduktion i oktober og solgte el til markedet i november

og december.

Resultater og investeringer

Omsætningen steg med 3,6 mia. kr. til 31,8 mia. kr. i 2010 og

skyldes større solgte mængder. De gennemsnitlige gassalgspriser

var lidt lavere end i 2009, da salget i især 1. kvartal

2009 skete til priser, der var væsentlig højere end gasbørspriserne.

Dette var en følge af forwardsalg af gas i 2008 (med

levering i 2009) til høje priser fra før finanskrisen.

EBITDA steg med 1,2 mia. kr. til 3,2 mia. kr. i 2010, hovedsageligt

som følge af at timelag-effekten i 2009 gav en stor

negativ resultatpåvirkning (dyrere gaskøb i 2009 foranledi-

EnErGy marKEts

Hovedtal 2010 2009

mængder

Naturgassalg TWh 118,5 102,4

Elsalg TWh 10,4 10,7

Elproduktion

finansielle resultater

TWh 0,9 -

Nettoomsætning mio. kr. 31.764 28.201

EBITDA mio. kr. 3.207 2.046

EBIT mio. kr. 2.642 1.504

Bruttoinvesteringer

miljø

CO2-udledning, mio. kr. (477) (530)

kvotebelagt mio. tons 0,5 0,02

Flaring af naturgas mio. Nm3 1,0 1,2

get af de høje oliepriser i 2008), hvilket ikke blev gentaget i

2010. Derudover var effekten af prissikringer, primært olie,

positiv med 1,4 mia. kr. i 2010 mod 0,7 mia. kr. i 2009, hvoraf

en del skyldtes markedsværdireguleringer af kontrakter, der

prissikrer positioner efter 2010. Der var derimod en negativ

markedsværdiregulering af elpositioner som følge af stigende

elpriser.

EBIT steg med 1,1 mia. kr. til 2,6 mia. kr. i 2010 som følge af

det højere EBITDA.

Bruttoinvesteringerne udgjorde 0,5 mia. kr., på niveau med

2009, og vedrørte hovedsageligt infrastrukturaktiviteter i

Tyskland samt et nyt handelssystem.

miljø

Udledningen af kvotebelagt CO2 var markant højere end i

2009 som følge af produktionsstart på kraftværket Severn i

slutningen af 2010. Den øvrige CO2-udledning skyldes flaring

på gasbehandlingsanlægget i Nybro, og var mindre end i

2009.

Sales & Distribution

mængder

Gassalget udgjorde 24,2 TWh, 11% højere end i 2009, mens

elsalget faldt med 4% til 8,2 TWh i 2010. Distribution af gas

var 14% højere end i 2009, mens eldistribution var på niveau

med sidste år. Transport i olierøret faldt med 8% til 78 mio.

tdr. i 2010. Det koldere vejr var den primære årsag til det

højere gassalg samt stigningen i gasdistribution.

Resultater og investeringer

Omsætningen steg med 0,8 mia. kr. og udgjorde 14,2 mia. kr.

i 2010 som følge af større solgte og distribuerede gasmængder

samt højere elpriser.

EBITDA faldt med 0,2 mia. kr. til 2,0 mia. kr. i 2010. Faldet

skyldes lavere nettariffer samt højere nettab for eldistribution,

der delvist blev opvejet af flere solgte og distribuerede

gasmængder samt højere tariffer for distribution af gas som

følge af opkrævning af underdækning vedrørende årene

2005-2007.

EBIT steg med 0,5 mia. kr. til 1,1 mia. kr. på trods af det lavere

EBITDA. Dette skyldtes primært at EBIT i 2009 var påvirket

af nedskrivningen af fibernettet med 0,7 mia. kr.

Bruttoinvesteringerne udgjorde 0,9 mia. kr. mod 1,7 mia. kr.

i 2009 og vedrørte hovedsageligt investeringer i eldistributionsnettet

(0,4 mia. kr.) og nedgravning af elkabler i Nordsjælland

(0,2 mia. kr.).

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 11


12

miljø

Der skete overgravning af naturgasledninger 70 gange i 2010

mod 79 gange i 2009. Samtidig faldt udslippet af metan ved

overgravninger væsentligt i 2010 (14,9 tusind Nm3 ) i forhold til

2009 (33,8 tusind Nm3 ). Udover færre overgravninger skyldtes

det store fald i udledningen, at overgravningerne i 2010 generelt

skete på rør med mindre diameter og tryk, hvorfor udslippene

var mindre.

Energibesparelser hos DONG Energy’s privat- og erhvervskunder

steg i 2010. Der blev opnået besparelser på 342 GWh

i 2010 gennem energirådgivning, salg af cleantech-løsninger

til private samt klimapartnerskaberne med store erhvervsvirksomheder,

kommuner, boligselskaber og organisationer.

Der var ét væsentligt miljøuheld i 2010, idet drivhusgassen SF 6-

gas blev udledt fra en netstation på grund af en fejl i anlægget.

Som følge heraf foretog DONG Energy en undersøgelse af, hvorvidt

fejlen var af systematisk karakter og dermed kunne være

gældende for andre netstationer. Dette var dog ikke tilfældet, og

den pågældende station blev udskiftet med en ny model.

salEs & distribution

Hovedtal 2010 2009

mængder

Naturgassalg TWh 24,2 21,8

Naturgasdistribution TWh 11,4 10,0

Elsalg TWh 8,2 8,5

Eldistribution

Olietransport,

TWh 9,1 9,2

Danmark mio. tdr. 78 85

finansielle resultater

Nettoomsætning mio. kr. 14.185 13.386

EBITDA mio. kr. 2.036 2.239

EBIT mio. kr. 1.056 594

Bruttoinvesteringer

miljø

Energibesparelser

mio. kr. (858) (1.689)

(privat og erhverv) GWh 342 145

Overgravninger af

gasledninger antal 70 79

Metanudslip som følge

af overgravninger

LEDELSESBERETNING

tusind

Nm 3 14,9 33,8

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


ForVEntninG TIL FINANSIELT RESULTAT 2011

I de følgende tre afsnit er de væsentligste forudsætninger for

forventninger til det finansielle resultat for 2011 beskrevet.

Afsnittet ”Forventninger til EBITDA for 2011” opsummerer

den samlede forventning.

Nye aktiviteter

EBITDA i 2011 forventes at blive påvirket positivt med

omkring 1,3 mia. kr. i forhold til 2010 fra følgende nye eller

væsentligt udvidede aktiviteter:

• Produktionsstart på Trym-feltet i begyndelsen af 2011

• Idriftsættelse af vindmølleparken Walney i to etaper i 2011

(april og ultimo) samt helårseffekt fra Karcino, der blev sat

i drift i foråret 2010

• Helårseffekt fra det gasfyrede kraftværk Severn i Storbritannien

samt ibrugtagning af det gasfyrede kraftværk

Enecogen i Holland i slutningen af året. Kraftværket i

Mongstad vil ikke bidrage væsentligt til EBITDA, da indtjeningen

primært indregnes via finansielle poster som følge

af leasingaftalen med Statoil.

Markedspriser og prissikring

DONG Energy’s finansielle resultater påvirkes i væsentlig

grad af udviklingen i en række markedspriser, herunder olie,

gas, el, kul, CO2 og dollarkursen. Forventningerne til resultatet

for 2011 er baseret på de gennemsnitlige markedspriser i

tabellen.

ForVEntninGEr til 2011

markedspriser, gns.

forventet

2011

Realiseret

2010

Oliepris, Brent USD/tdr. 95 80

Gaspris, TTF EUR/MWh 24 17

Gaspris, NBP EUR/MWh 23 17

Elpris, Nord Pool system EUR/MWh 55 53

Elpris, Nord Pool, DK 1) EUR/MWh 53 52

Elpris, EEX EUR/MWh 50 44

Elpris, UK EUR/MWh 59 48

Kulpris, API 2 USD/ton 122 92

CO 2, EUA EUR/ton 14 14

Green Dark Spread, DK 1) EUR/MWh 7 14

Dollarkurs DKK/USD 5,6 5,6

1 ) Baseret på gennemsnittet af priserne for DK1 og DK2

De højere markedspriser for olie og gas vil som udgangspunkt

påvirke det finansielle resultat positivt i 2011 i forhold til 2010.

Spreadet mellem olie- og gaspriserne forventes derimod at

påvirke resultatet negativ i 2011, som det var tilfældet i 2010.

En stor del af eksponeringen over for markedspriser i 2011 er

dog prissikret, så eventuelle afvigelser fra de forudsatte priser

ikke får fuld effekt på det finansielle resultat.

Ved udgangen af 2010 havde koncernen en mindre positiv

olie- og gaseksponering for 2011, svarende til at en stigning

i olie- og gaspriserne med 10% vil øge værdien af 2011 positionerne

med 0,2 mia. kr.

Ved udgangen af 2010 var 56% og 25% af det forventede

dækningsbidrag ved termisk elproduktion i Danmark i henholdsvis

2011 og 2012 prissikret til priser, der svarer til et

green dark spread på omkring 11 EUR/MWh og 9 EUR/MWh.

Tidsværdi af koncernens olieoptioner og en stor del af koncernens

elprissikringer reguleres løbende til markedsværdi i

årets resultat, da de ikke opfylder effektivitetskravene for regnskabsmæssig

sikring. Dette medfører en betydelig usikkerhed

omkring det regnskabsmæssige resultat for 2011, da ændring

i markedsværdierne kan give store resultatudsving, selv om

prissikringerne vedrører eksponeringer efter 2011. Dette var

f.eks. tilfældet i 2010, hvor hovedparten af nettoeffekten fra

prissikringer på 0,7 mia. kr. vedrørte markedsværdiregulering

af kontrakter, der prissikrede positioner efter 2010.

Øvrige forudsætninger

For Energy Markets er der en række forhold der gør, at

EBITDA i 2011 alt andet lige forventes at blive væsentligt

lavere end i 2010.

De relative købspriser på gas forventes at stige i forhold til

2010, idet volumnerne, der kan aftages fra købskontrakter med

DUC-konsortiet forventes at falde. På salgssiden udløb en del af

de olieindekserede kontrakter i 2010. Dette vil reducere indtjeningen

i Energy Markets i 2011 og øger eksponeringen overfor

spreadet mellem olie- og gaspriserne. Endelig var Energy Markets’

EBITDA i 2010 positivt påvirket af markedsværdiregulering

af prissikringskontrakter, der ikke forventes gentaget i 2011.

Målet om en forbedring af EBITDA med 1,5 mia. kr. i forhold

til 2008 på basis af effektiviserings- og omkostningsreduktionsprogrammer

blev opnået ved udgangen af 2010, et år før

tid, men der vil fortsat være fokus på løbende forbedringer af

driften i de kommende år.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 13


14

Der er ikke indregnet omkostninger til løsning af problemerne

vedrørende den undersøiske tankstruktur på Siriplatformen.

Forventninger til EBITDA for 2011

På basis af de ovenfor skitserede forudsætninger om nye aktiviteter,

markedspriser, prissikringer samt øvrige forhold, forventes

EBITDA på niveau med 2010.

Forventninger til nettoinvesteringer

i 2011-2013

Nettoinvesteringerne i perioden 2011-2013 forventes at

udgøre omkring 40 mia. kr. Denne forventning erstatter den

tidligere udmelding fra november 2010 om nettoinvesteringer

på 15 mia. kr. i 2011 og 15-20 mia. kr. pr. år i 2012 og

2013. Reduktionen i forhold til den tidligere udmelding skyldes

primært, at finansieringen af nye projekter i højere grad

vil ske via salg af eksisterende aktiver som led i den løbende

strategiske tilpasning af porteføljen, samt ved at indgå i

partnerskaber i de store anlægsprojekter, som tilfældet har

været med Walney, Nysted og London Array havmølleparkerne.

Mål for kapitalstruktur

Målet for kapitalstrukturen er, at den justerede rentebærende

nettogæld udgør op til tre gange pengestrømme fra driftsaktivitet.

Dette er en stramning i forhold til tidligere, hvor

målet var, at den justerede rentebærende nettogæld skulle

udgøre omkring tre gange pengestrømme fra driftsaktivitet.

Stramningen skyldes et ønske om at styrke kapitalstrukturen

yderligere.

LEDELSESBERETNING

Den justerede nettogæld er defineret som den regnskabsmæssige

nettogæld tillagt 50% af hybridkapitalen med

forfald i 3005 og 0% af hybridkapitalen med forfald i 3010,

sidstnævnte udstedt i januar 2011. Dette er i overensstemmelse

med den nettogældseffekt, hver af de udstedte hybridkapitaler

tillægges af Standard & Poor’s ved en rating på

BBB+, der er DONG Energy’s minimum rating.

Mål for udvikling i EBITDA

På basis af de planlagte investeringer er det målet at kunne

fordoble EBITDA frem mod 2015 i forhold til 2009, hvor

EBITDA udgjorde 8,8 mia. kr. Denne udmelding er uændret

i forhold til udmeldingen i delårsrapporten for de første ni

måneder af 2010.

uDSAGN Om fREmTiDEN

Årsrapporten indeholder udsagn om fremtidige forhold

herunder om de finansielle forventninger til 2011.

Disse udsagn er i deres natur usikre og forbundet

med risici. Mange faktorer kan bevirke, at den faktiske

udvikling afviger væsentligt fra forventningerne.

Eksempler på sådanne faktorer omfatter, men er ikke

begrænset til, ændringer i temperatur og nedbørsmængder,

udviklingen på olie-, gas-, el-, kul-, CO2-, valuta-, og rentemarkederne, ændringer i lovgivning,

regulering eller standarder, forandring af konkurrencesituationen

DONG Energy’s markeder og leveringssikkerhed.

Der henvises til kapitlet om risiko og risikostyring,

samt note 31 og 32 til koncernregnskabet.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


FinansiEllE MÅLSÆTNINGER

DE fiRE fiNANSiEllE mÅlSæTNiNGER

DONG Energy har fastsat mål for den finansielle styring. Nedenfor beskrives de mest centrale finansielle styringsmål.

RATiNG

Rating på minimum BBB+/Baa1

RATING

A-/A3

BBB+/

Baa1

BBB/

Baa2

BBB-/

Baa3

2006

2007

2008

2009

Standard & Poor's Moody’s Finansiel målsætning

2010

likviDiTETSbEREDSkAb

Fastholde et likviditetsberedskab på mindst 11,2 mia. kr.

(1,5 mia. euro).

30

25

20

15

10

LIKVIDITETSBEREDSKAB

mia. kr.

5

0

2006

2007

2008

2009

Bindende lånefaciliteter Likvider Finansiel målsætning

2010

kAPiTAlSTRukTuR

Den justerede nettogæld udgør op til 3 gange pengestrømme

fra driftsaktivitet.

KAPITALSTRUKTUR

gange

5

4

3

2

1

0

Justeret nettogæld/Pengestrømme fra driftsaktivitet Finansiel målsætning

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 15

2,7

2006

2,1

2007

1,9

2008

3,3

2009

1,8

2010

Den justerede nettogæld er defineret som den regnskabsmæssige nettogæld

tillagt 50% af hybridkapitalen med forfald i 3005 og 0% af hybridkapitalen med

forfald i 3010, sidstnævnte udstedt i januar 2011.

uDbYTTE

Det er hensigten at udlodde 7,5 kr. pr. aktie i 2011, og i

årene herefter at øge udbyttet med 0,25 kr. pr. år.

Payout-ratio som er aktionærernes andel af årets resultat

efter skat (fratrukket rente efter skat til ejerne af hybridkapital

samt minoritetsinteressers andel af årets resultat),

må dog ikke være under 40% eller over 60%.


16

ForrEtninG OG STRATEGI

En dynamisk energivirksomhed

i Nordeuropa

Energi er livsnerven i det moderne samfund, og en stabil forsyning

er nødvendig for at holde samfundet i gang.

Energivirksomhederne fremstiller energi af forskellig slags og

i forskellige former, og gennem handel på de internationale

markeder føres den derhen, hvor samfundet og dets virksomheder

og forbrugere skal bruge den.

DONG Energy’s forretningsmodel bygger på, at koncernen

medvirker i hele den kæde, der sikrer brugernes daglige

forsyning af el, varme og naturgas. Koncernen råder således

over en sammenhængende, velstruktureret og fleksibel

portefølje af forretningsaktiviteter inden for produktion,

engroshandel, distribution og detailsalg. Det giver koncernen

en række synergier – strategisk, markedsmæssigt og på

omkostningssiden.

DONG Energy har valgt at fokusere sine aktiviteter i Nordeuropa,

hvor koncernen i dag er en betydelig producent af

energi og samtidig hver dag betjener 1,2 millioner kunder.

Med den geografiske fokusering kan DONG Energy udnytte de

muligheder, som følger af den stadig tættere fysiske og kommercielle

integration mellem de nationale energimarkeder.

DEN INTEGREREDE FORRETNINGSMODEL

EXPLORATION &

PRODUCTION

ENGROSMARKEDER

LEDELSESBERETNING

RENEWABLES GENERATION

ENERGY MARKETS

ENERGIBØRSER

DONG Energy’s værdikæde

DONG Energy skaber værdi igennem de energistrømme,

koncernen råder over. Disse stammer primært fra egen produktion,

men også fra langsigtede købskontrakter, som er

indgået med andre producenter.

DONG Energy har en omfattende produktion af el i Danmark

og fremstiller, hvad der svarer til halvdelen af det danske forbrug.

Hertil kommer produktion af el i Norge, Sverige, Storbritannien

og Polen. Hovedparten af produktionen stammer i dag

fra termiske kraftværker, baseret på kul, naturgas og biomasse,

men en hastigt voksende del kommer fra vind mølleparker.

Koncernens adgang til naturgas baserer sig dels på egen

offshore produktion i Danmark og Norge, dels på langsigtede

købsaftaler med større naturgasproducenter. Derudover

købes naturgas på de europæiske energibørser. En del af

offshore produktionen er olie, som afsættes på de internationale

energimarkeder. DONG Energy har som mål, at omkring

30% af koncernens salg af naturgas skal komme fra egen

produktion. Koncernen skaber også værdi gennem salg og

distribution til engros- og slutkunder i Danmark, Tyskland,

Holland og Sverige.

SALES & DISTRIBUTION

SLUTBRUGERE

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


DONG Energy’s strategi frem mod 2015

DONG Energy’s strategi tager udgangspunkt i fire overordnede

fokusområder, som sætter retningen for koncernens

udvikling de kommende år.

VISION

Ren og stabil energi

STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER

Vækst inden for ren og stabil energiproduktion

1

2

Udvikling af innovative energiløsninger

Kommerciel optimering af energiportefølje

3 og markedspositioner

4

Løbende driftsforbedringer

Vækst inden for ren og stabil

energiproduktion

DONG Energy’s vision er at levere ren og stabil energi.

Grundlaget for at virkeliggøre visionen er en stærk kompetence

inden for udvikling og etablering af nye produktionsanlæg

inden for offshore vind, naturgas og olie.

Energisektoren er i disse år præget af betydelige forandringer

i retning af en mere bæredygtig og samtidig mere sikker

energiforsyning. Gennem sin strategi tager DONG Energy

aktivt del i denne omstilling. Frem til 2020 vil koncernen

således halvere CO2-udledningen. Med en udledning på 524

g CO2/kWh pr. produceret kWh i 2010, hvor det tilsvarende

tal blot fire år tidligere var 638 g CO2/kWh er DONG Energy

godt på vej til at nå dette mål. På længere sigt er det målet

at reducere udledningen med 85% inden 2040 (målt i forhold

til 2006).

MÅL FOR CO 2 REDUKTION

CO per kWh

2

650

638

600

613

590

550

574

524

500

450

400

350

300

320

2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020

Realiseret Mål

Vindenergi spiller en væsentlig rolle på vejen mod ren energi.

DONG Energy’s kompetencer inden for vindenergi bygger på

mere end 20 års erfaring, ikke mindst på offshore-området,

hvor DONG Energy er verdens førende virksomhed inden for

opførelse og drift af havmølleparker.

Gennem mere end 30 år har DONG Energy udviklet sine

kompetencer og aktiviteter inden for efterforskning og produktion

af olie og gas, som i dag er koncernens største forretningsområde

målt på indtjening. Udvidelsen af licensporteføljen

gennem de seneste 10 år illustrerer den hastige

vækst.

Kombinationen af DONG Energy’s stærke kompetencer

inden for de to nævnte områder og samfundets ønske om

at forny og forøge produktionen af energi giver koncernen

adgang til attraktive investeringsmuligheder. Inden for vind

samt olie- og gasproduktion vil der derfor fortsat være fokus

på at skabe værdi gennem investering i nye aktiver. DONG

Energy arbejder derfor på at opbygge en langsigtet portefølje

af investeringsmuligheder og samtidig udnytte og fastholde

de opnåede, stærke markedspositioner.

DONG Energy’s stærke kompetencer inden for termisk produktion

medvirker også til, at de ambitiøse mål for reduktion

af CO2-udledningen kan nås. Det sker ved at kulfyrede

kraftværker ombygges til biomasse og ved at den kulfyrede

kraftværkskapacitet reduceres. Udfasning af kulfyrede blokke

fra ti til fem har allerede reduceret anvendelsen af kul fra 6

mio. tons i 2006 til 4 mio. tons i 2010. Ved fortsat udfasing og

den forventede konvertering af kulfyrede blokke til biomasse

forventes kulforbruget at blive reduceret med yderligere 2 mio.

tons ved udgangen af 2014.

Den gennemførte omstilling af den termiske produktion fra

2006-2010 har bidraget til at nedbringe CO2-udledningen med 6 mio. tons, svarende til 13% af Danmarks samlede CO2 udledning (2009) og 44% af den reduktion, som Danmark har

forpligtet sig til (ved Kyoto protokollen). Og med den fortsatte

Antal i Danmark

12

10

8

6

4

2

0

KULFYREDE CENTRALE KRAFTVÆRKSBLOKKE

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 17

2006

Note: Skraveret søjle angiver estimat

2010

2014


18

KAPACITET FOR TERMISK OG VEDVARENDE ENERGI

MW

8.000

7.000

6.000

NYE AKTIVER I DRIFT 2010-2014

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Kul

RENEWABLES

EXPLORATION &

PRODUCTION

GENERATION

2006

Olie

Gas

Note: Skraveret søjle angiver estimat

LEDELSESBERETNING

2010 2011 2012 2013 2014

KARCINO (PL)

GUNFLEET SANDS (UK)

NINI ØST (DK) TRYM (NO) OSELVAR (NO) SYD ARNE (DK) LAGGAN-TORMORE

MARULK (NO)

FASE 3

(UK)

SEVERN (UK)

MONGSTAD (NO)

INBICON (DK)

2010

Biomasse

Affald

WALNEY (UK) LONDON ARRAY (UK)

LINCS (UK)

ANHOLT (DK) BORKUM

RIFFGRUND 1 (DE)

ENECOGEN (NL)

omstilling af den termiske produktion forventer DONG Energy

at kunne reducere sin CO2-udledning i Danmark med yderligere

4 mio. tons fra 2010 til 2014.

RENESCIENCE (DK)* PYRONEER (DK)*

Endvidere har DONG Energy stærke kompetencer inden for

engroshandel, detailsalg og distribution af energi. Udviklingen

i energisektoren og energimarkedet betyder, at disse for-

2014

Vind

Vand

Farve og kontrast tjekkes i prøvetryk

* De grå figurer illustrerer test af teknologi

frem mod mulig kommerciel anvendelse

retningsområder, sammen med det termiske område, navnlig

fokuserer på at optimere driften og at skabe værdi dels fra

hver af de eksisterende aktiver, dels ved at udnytte mulighederne

for samspil mellem aktiviteterne i hele koncernens

værdikæde.

I disse år foretager DONG Energy betydelige investeringer i

vindkraft, gasfyrede kraftværker og udbygning af produktionen

af naturgas og olie, og i de kommende år vil koncernens

produktion af energi vokse markant inden for disse områder.

Som det reneste af de fossile brændsler er naturgas et godt

supplement til en energiforsyning, der i stigende grad baseres

på vedvarende energi.

Med den fortsatte udbygning af vindkapacitet og konvertering

fra kul til biomasse forventes en ændring i sammensætningen

af DONG Energy’s kapacitet til produktion af el.

Den CO2-frie og CO2-neutrale andel af kapaciteten forventes

således at stige til 53% i 2014 fra 31% i 2010.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


iNbicON

RENESciENcE PYRONEER

DONG Energy tilrettelægger sine investeringer ud fra et

ønske om at fastholde en balanceret eksponering i forhold

til forskellige teknologier, energimarkeder og regulatoriske

rammer. Derfor har koncernen opbygget et omfattende

program af investeringsprojekter, der samtidig er fleksibelt,

så ledelsen løbende kan tilpasse planerne til udviklingen i

markedet. På denne måde skal den strategiske retning sikre

DONG Energy en robust position i en sektor, der er præget af

store forandringer.

Udvikling af innovative energiløsninger

Den stigende globale efterspørgsel efter ressourcer og kravet

om omstilling til en bæredygtig energiforsyning er globale

megatrends, som i de kommende årtier vil præge energisektoren

i betydeligt omfang. DONG Energy har allerede indstillet

sig på denne langsigtede udvikling gennem den accelererede

omstilling af sin elproduktion fra sort til grøn.

Størrelsen af den udfordring, verden står over for, kræver, at

der udvikles helt nye energiløsninger, der i langt højere grad

end tidligere baseres på vedvarende energi. Derfor arbejder

DONG Energy med en række nye energiløsninger, der er rettet

mod fremtidens behov for ren og stabil energi, og som

dermed kan blive en vigtig del af DONG Energy’s forretning

i fremtiden.

Inden for produktion af energi drejer det sig om nye løsninger,

som er baseret på biomasse, bl.a. fremstilling af bioethanol

baseret på halm og andre restprodukter fra landbruget,

og om udvikling af teknologier til nyttiggørelse af affald.

Inden for løsninger til privatkunderne arbejder DONG Energy

bl.a. med salg og markedsføring af cleantech-løsninger

til private hjem, udbredelse af elbiler mv. Desuden nåede

DONG Energy op på mere end 60 klimapartnerskaber i 2010.

Gennem disse partnerskaber hjælper koncernen virksom-

heder, kommuner, boligselskaber og organisationer med at

nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen. Kommerciel optimering af energiportefølje

og markedspositioner

DONG Energy råder over en bred portefølje af aktiver og

positioner fordelt i hele værdikæden og har adgang til en

række forskellige afsætningskanaler. Fleksibiliteten heri giver

et betydeligt potentiale for at skabe synergier. Det kan være

på tværs af såvel markeder som energiformer. Eksempelvis

kan gas produceret i Nordsøen sendes til det hollandske

marked, når prisen her er højere end i Danmark. Ligeledes

giver rådigheden over gasfyrede kraftværker mulighed for

at bruge egenproduceret naturgas til produktion af el, når

elmarginerne er højest, og omvendt at sælge gas direkte på

markederne, når gasmarginerne er højest.

Løbende driftsforbedringer

nEw BIO SOLUTIONS

Initiativerne handler om at finde nye

løsninger inden for produktion af

energi. DONG Energy fokuserer bl.a. på

fremstilling af bioethanol baseret på

halm og restprodukter fra landbruget

(Inbicon), energiudnyttelse fra affald

(REnescience) samt anvendelse af

restbiomasse fra landbrug og industri

(Pyroneer).

Et væsentligt mål for DONG Energy er at opnå en løbende

effektivisering i driften af virksomhedens aktiviteter. Derfor

har koncernen udviklet sit eget program for løbende forbedringer,

DONG Energy Excellence Program (DEEP), som

bygger på lean-tankegangen. Programmet anvendes overalt

i koncernen, både inden for driftsaktiviteterne og på områder

som administration, økonomi og HR.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 19


20

ansVarliG ENERGI

Gennem sine vidt favnende aktiviteter har DONG Energy stor betydning for og

indvirkning på de samfund, som virksomheden er en del af. Det medfører et ansvar, som

DONG Energy er meget bevidst om og ønsker at leve op til. Derfor handler ansvarlighed

hos DONG Energy om at sikre en troværdig og gennemsigtig forretningsdrift.

Klima og miljø er centrale

koncernprincipper

Som energivirksomhed sætter DONG Energy et væsentligt

præg på miljøet og er derfor forpligtet over for samfundet til

at arbejde langsigtet og systematisk med at begrænse disse

påvirkninger. Hensyn til miljøet er et centralt princip for

DONG Energy, og det betyder, at hensynet til klima og miljø

løbende integreres som en naturlig del af koncernens aktiviteter

og beslutningsprocesser.

Frem til 2020 er det målet at halvere CO 2-udledningen pr. produ-

ceret kWh fra DONG Energy’s el- og varmeproduktion. Målet er

at reducere udledningen med 85% inden 2040, målt i forhold til

2006. I 2010 var CO2-udledningen 524 g CO2/kWh, hvilket er lidt

forud for reduktionsplanen.

Ud over reduktion af CO 2-udledningen har DONG Energy et

mål om at reducere to andre betydelige luftemissioner fra

sine kraftværker, henholdsvis NOx og SO2. I 2020 er målet

en 90% reduktion af NOx i forhold til 1990. I 2010 var reduktionen

88%. For SO2 er det tilsvarende mål en reduktion på

95%. I 2010 var denne udledning reduceret med 99%.

Energibesparelser og klimabevidst adfærd

DONG Energy påtager sig et medansvar for at opnå energibesparelser

hos sine kunder. Det sker bl.a. gennem energirådgivning,

salg af cleantech-løsninger og teknologi til

private samt gennem indgåelse af klimapartnerskaber med

store erhvervsvirksomheder, kommuner, boligselskaber og

organisationer. DONG Energy er forpligtet til at opnå besparelser

hos kunderne svarende til 144 GWh om året i perioden

2006-2009 og 308 GWh årligt fra 2010-2020 i henhold til

den nye energispareaftale, der er indgået d. 20. november

2009. I 2010 medførte DONG Energy’s energirådgivning

besparelser på 342 GWh hos privat- og erhvervskunderne.

Udover at gennemføre energibesparelser for privat- og

erhvervskunder arbejder koncernen internt med at reducere

sit eget energi- og ressourceforbrug. Eksempelvis satte

DONG Energy et mål om at gennemføre energibesparende

projekter svarende til en reduktion på 1 ton CO2 pr. medarbejder.

Dette mål blev nået i 2010, to år før planlagt. I 2011

LEDELSESBERETNING

vil nye mål blive defineret for det interne arbejde med at forbedre

energieffektiviteten.

Koncernen arbejder ligeledes med at øge genanvendelsen af

affald i administrationsbygninger og på anlæg. Målene er en

genanvendelsesprocent på henholdsvis 50% og 65% og skal

nås i 2012. Genanvendelsesprocenten i 2010 blev 32% for

administrationen og 57% for DONG Energy’s anlæg.

Udvikling af kompetencer

For at DONG Energy også i fremtiden kan være førende i

udmøntningen af viden til konkrete løsninger, er rekruttering

og fastholdelse af kompetente medarbejdere samt langsigtet

talentpleje både nationalt og internationalt et strategisk

fokusområde.

Dygtige ledere styrker medarbejdernes motivation og engagement

og medvirker derigennem til at skabe resultater.

Derfor sætter DONG Energy i 2011 særligt fokus på ledelse

gennem målrettet evaluering af de 200 øverste ledere samt

en generel styrkelse af individuelle udviklingsplaner og målstyring

for koncernens ledere. For at følge medarbejdernes

opfattelse af deres arbejdssituation og af virksomheden gennemføres

regelmæssigt medarbejdertilfredshedsundersøgelser

i hele koncernen.

Internationale kompetencer er vigtige for DONG Energy

for at sikre et fortsat konkurrencedygtigt vidensniveau i

organisationen. For at imødekomme dette er DONG Energy

medstifter af “Consortium of Global Talents”, et tværindustrielt

initiativ, som fokuserer på at forbedre vilkårene for til-

MEDARBEJDERE FORDELT PÅ FAGGRUPPER

4%

7%

16%

24%

5.874

25%

24%

Ingeniør og videnskab

Teknik

Business & Support

Administration

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

IT

Salg


trækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Mangfoldighed og international mobilitet er derfor fortsat et

af koncernens indsatsområder.

DONG Energy ansatte 916 nye medarbejdere i 2010 og

beskæftigede 5.874 medarbejdere ved årets udgang. Heraf er

9% beskæftiget uden for Danmark.

Sikkerhed først

Hos DONG Energy er et stimulerende og sundt arbejdsmiljø

kombineret med et højt sikkerhedsniveau på arbejdspladsen

en forudsætning for at drive en ansvarlig og effektiv virksomhed.

Derfor er sikkerhed en integreret del af alle DONG

Energy’s aktiviteter.

DONG Energy har overalt fokus på sikkerhed, og koncernen

arbejder løbende på at forbedre sine sikkerhedsresultater

gennem forebyggelse, træning, uddannelse og involvering af

medarbejderne for at cementere kulturen “The safe way – or

no way”. Initiativerne har resulteret i en mærkbart faldende

ulykkesfrekvens i koncernen som helhed med et fald fra

10,4 i 2007 til 4,6 i 2010 (antal ulykker med fravær pr. mio.

arbejdstimer). Ulykkesfrekvensen var derved den laveste i

koncernens historie.

I 2010 forekom desværre tre dødsfald hos koncernens underleverandører

under arbejde på DONG Energy’s arbejdspladser.

DONG Energy ser med stor alvor på disse ulykker, og

koncernen har derfor sat øget fokus på den overordnede sikkerhedsplan

og dertil hørende systemer. Blandt de nye tiltag

er en styrket bevidsthed om, at sikkerhed begynder allerede

i indkøbs- og due diligence-faserne af et samarbejde med en

leverandør eller en forretningspartner. Der er samtidig øget

fokus på at sikre, at DONG Energy’s værdigrundlag og krav

til sikkerhed kommer helt ud til koncernens egne og leverandørernes

medarbejdere.

Forretningsetik

DONG Energy har udviklet politikken “Ansvarlighed når vi

handler”, som angiver DONG Energy’s retningslinjer for god

forretningsadfærd. Politikken kan findes i ansvarlighedssektionen

DONG Energy’s hjemmeside og omfatter alle

medarbejdere i DONG Energy. Desuden gennemgår medarbejdere

e-learning om god forretningsadfærd og koncernens

Etik-komite understøtter dette arbejde.

Ansvarlig leverandørstyring

DONG Energy har siden 2007 haft et etisk regelsæt for

leverandører, som definerer de sociale, miljømæssige og

etiske krav til koncernens leverandører. Regelsættet tager

udgangspunkt i DONG Energy’s værdier samt internationalt

anerkendte retningslinjer for ansvarlig forretningsadfærd, herunder

FN Global Compact’s principper. Regelsættet findes i

ansvarlighedssektionen på DONG Energy’s hjemmeside.

Med det etiske regelsæt vil koncernen bl.a. fremme dialogen

med leverandørerne og dermed være med til at fremme

deres engagement for at forbedre deres bæredygtighedsforhold.

For at sikre at regelsættet overholdes, foretager

DONG Energy uafhængige tredjeparts audits hos udvalgte

leverandører for at vurdere deres indsats og efterlevelse af

koncernens etiske regelsæt.

I 2010 er der flere gange blevet rejst kritik af DONG Energy’s

indkøb af kul. I januar 2010 blev der således rejst ekstern

kritik af menneskerets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold hos en

af DONG Energy’s kulleverandører i Colombia.

Auditrapporten konkluderede, at leverandøren som udgangspunkt

overholdt DONG Energy’s etiske regelsæt. Dog blev

der fundet visse overtrædelser af regelsættet vedrørende

bl.a. sundheds- og sikkerhedsarbejdet. Leverandøren har

udarbejdet en handlingsplan for, hvordan og hvornår de

påpegede forhold vil blive bragt i orden. DONG Energy har

på den baggrund indgået aftale med den pågældende leverandør

om en opfølgende audit i slutningen af 2011.

I december blev der rejst kritik af en russisk kulleverandør.

DONG Energy foretager en udvidet tredjeparts audit af den

pågældende mine i Rusland i 2011.

Interessentdialog

DONG Energy lægger vægt på at drøfte og afstemme forventninger

med sine interessenter. Koncernen bestræber sig

på at føre en løbende åben og konstruktiv dialog med forskellige

aktører med henblik på at få større indsigt i samfundets

udfordringer, imødekomme forventninger og identificere

muligheder.

FN’s Global Compact

DONG Energy tilsluttede sig FN’s Global Compact i 2006 og

anvender derfor undtagelsesbestemmelsen i årsregnskabslovens

§ 99a. Global Compact’s 10 principper om menneskerettigheder,

arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption

er udgangspunktet for DONG Energy’s arbejde med ansvarlighed.

Efter tilslutningen til Global Compact har DONG

Energy rapporteret om samfundsansvar i henhold til Global

Reporting Initiative (GRI), som er internationalt anerkendte

retningslinjer for ikke-finansiel rapportering.

Find yderligere informationer om DONG Energy’s samfundsansvar

samt den seneste verificerede GRI-rapportering (Global

Reporting Initiative) i ansvarlighedssektionen på DONG

Energy’s hjemmeside. Her henvises endvidere til oversigten

over ikke-finansielle indikatorer i GRI-rapporteringen, som

også findes i denne rapport side 164-166.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 21


22

LEDELSESBERETNING

Csr ChEFEn PÅ BESØG I

COLUMBIANSK KULMINE

I 2010 besøgte et eksternt ekspertfirma og repræsentanter

fra DONG Energy vores leverandør af

kul i Columbia for at se på forholdene ved minen

og tale med lokalbefolkningen og de colombianske

myndigheder. “Under besøget har vi talt med

både lokalbefolkningen, ledelse, fagforeninger

og ansatte. Dette har – sammen med de uvildige

eksperters vurdering – overbevist os om, at minen

arbejder aktivt på at leve op til alle nationale og

internationale standarder,” fortæller Louise Münter,

Head of Media & Stakeholder Relations. Hun

fortsætter: ”Det har også overbevist os om, at det

nytter at understøtte leverandørerne i en langsigtet

udvikling og forbedring af arbejds- og miljøforhold

gennem specifikke krav til forbedringer

specielt i kulmineindustrien, som historisk har

mange udfordringer, specielt inden for miljø- og

arbejdsforhold. Vi har fundet områder, som skal

forbedres, og det arbejder vi videre med i samarbejde

med vores leverandør.” I 2011 vil DONG

Energy foretage en opfølgende audit i Columbia

for at sikre, at minen lever op til sit samfundsansvar

og DONG Energy’s etiske regler.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


SAmlET OvERblik OvER REDEGøRElSE fOR SAmfuNDSANSvAR

Ansvar for

vores medmennesker

Princip 1-6 i

FN’s Global

Compact

Ansvar for

miljø og klima

Princip 7-9 i

FN’s Global

Compact

forretnings

adfærd og

transparens

Princip 10 i

FN’s Global

Compact

Ansvarlighedspolitik

The safe way

– or no way

Medarbejdernes

opfattelse af

deres arbejdssituation

og af

virksomheden

Etisk regelsæt for

leverandører

Klima

forandringer

Handling/

implementering mål

Forebyggelse af ulykker Ingen ulykker med dødelig

udgang

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Særligt fokus på image

og work-life balance siden

2008

Retningslinjer implementeret

i udbud og

kontrakter samt audits

foretaget

85/15 plan for reduktion

af vores CO 2udledning

fra el- og

varmeproduktion

Luftudledninger Reduktion af SO 2 og

NO x udledning fra el- og

varmeproduktion

Øvrige energi

reduktioner

Energispareaftale:

Energibesparelser

hos private og

erhvervskunder

Energibesparelser

i administration og

processer

Genanvendelse Affald fra anlæg og

administration skal

genanvendes

Forebyggelse af

korruption og

svindel

Uddannelse og

oplysning til forebyggelse

af svindel

og korruption

5,2 LTIF i 2011

Image og ledelse er

indsatsområder i 2011-

2012. Ny undersøgelse

gennemføres i 2012

Vores etiske retnings linjer

er et centralt indsatsområde

frem mod 2012.

Opdateret auditstrategi

implementeres i 2011 og

nye, samt opfølgende

audits gennemføres

320g/kWh i 2020

100g/kWh i 2040

I 2020 ift. 1990:

95% SO 2

90% NO x

Resultat

pr. 31.12.2010

Ikke tilfredsstillende

3 dødsfald hos

leverandører i 2010

LTIF på 4,6 LA7

Arbejdsglæde (faldet)

Image (steget)

Work/life-balance

(steget)

Tryghed i ansættelsen

(faldet)

Samarbejde med andre

europæiske energiselskaber

om fælles

europæisk kulindsats

524 g CO 2 /kWh svarende

til 70/30

SO 2 99%

NO x 88%

308 GWh Besparelser på 342

GWh gennemført

Besparelser på 1 ton CO 2

pr. medarbejder i 2012

svarende til ca. 7.000

ton CO 2

65% anlægsaffald og

50% administrationsaffald

skal gen anvendes

i 2012

Fortsætte udbredelsen

af kendskabet til god

forretningsadfærd

Energibesparelse på

1,25 ton CO 2 pr. medarbejder

og ialt 7.338 ton

CO 2 sparet.

Opfyldt – 2 år før planen

57% af anlægsaffaldet

og

32% af administrationsaffaldet

genanvendt

i 2010

Gennemførelse af

e-learning for 382

managers og 1.100

non-managers

GRi

reference

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 23

HR1

HR2

EN16

EU8

EN20

EU7

EN5

EN18

EN22

HR3

SO3


24

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


undErsøisK PLATFORM

DONG Energy benytter identiske undersøiske

produktionsenheder, der placeres

direkte på havbunden, i forbindelse med

udbygningen af Trym- og Oselvar-felterne i

Norge. DONG Energy er operatør på begge

felter og har derved kunnet opnå synergier

i forbindelse med planlægningen.

Exploration & PRODUCTION

Forretningsområdet Exploration & Production

efterforsker og producerer olie og naturgas

i Danmark, Norge, Storbritannien

(området vest for Shetlandsøerne), Grønland

og på Færøerne.

NATURGAS- OG OLIEPRODUKTION

24,4 miO. bOE

NATURGAS- OG OLIERESERVER (2P)

446 miO. bOE

EBITDA

5,0 miA. kR.

UD AF 14,1 MIA. KR.

36%

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 25


26

Exploration & PRODUCTION

Forretningsområdet Exploration & Production skaber værdi

i den første del af DONG Energy’s værdikæde – fra efterforskning

til produktion af naturgas og olie. Naturgasproduktionen

sendes videre i værdikæden til forretningsområdet

Energy Markets, hvor produktionen skaber yderligere værdi

ved at indgå i den samlede energiportefølje. Exploration &

Production er sammen med Renewables et af de to store

vækstområder i DONG Energy.

mio. boe

25

20

15

10

UDVIKLING I OLIE- OG GASPRODUKTION

5

0

væSENTliGE bEGivENHEDER i 2010

• Nye Licenser: Tildeling af 1 licens i Vestgrønland,

3 licenser i Storbritannien og 1 licens i Norge

• Nye Fund: I 2010 gjorde Exploration & Production

som operatør fund på Solsort-licensen i Danmark

samt deltog som partner i Edradour-licensen i Storbritannien,

hvor der også blev gjort et fund

• Nye felter i Produktion: I 2010 blev Nini Øst-feltet på

dansk sokkel sat i produktion. I begyndelsen af 2011

blev Trym-feltet sat i produktion. Begge projekter har

været en succes og er gennemført som planlagt

• Nye udbygninger: Beslutning om udbygning af

Laggan-Tormore i Storbritannien, udbygning af

Marulk i Norge samt yderligere udbygning af Syd

Arne i Danmark

2006

Olie Gas

2007

LEDELSESBERETNING

2008

2009

2010

Den strategiske målsætning er at opnå en solid vækst i produktionen

af olie og gas og samtidig at styrke den langsigtede

portefølje af projekter for at fastholde værdiskabelsen

på langt sigt. Samtidig skal 30% af koncernens salg af gas

være egenproduceret og andelen af olie i porteføljen skal

øges.

Reserver

DONG Energy’s reserver (2P-reserver) er gennem de senere

år opbygget til et niveau på 446 mio. boe, svarende til 19

gange produktionen. Reserverne af olie og gas opbygges

dels gennem efterforskning, dels gennem køb af licensandele

med fokus på modning og udbygning af felter. Reserverne

bestod af 63% gas og 37% olie ved udgangen af 2010.

Som følge af, at DONG Energy har haft succes med

efterforskning og forberedelse af fund til udbygning,

forventes produktionen af olie og gas at være stigende

i de kommende år.

Produktion og licenser

I 2010 var den samlede produktion af naturgas og olie på

24,4 mio. boe. mod 24,0 mio. boe i 2009. Heraf udgjorde

naturgas 15,4 mio. boe, hvilket var på niveau med 2009.

Produktionen kom primært fra det norske felt Ormen Lange

(60%), mens de danske felter udgjorde 21%.

OLIE- OG GASPRODUKTION FORDELT PÅ LANDE I 2010

mio. boe

21% 79%

Total

24,4

Norge

Danmark

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Danmark

Norge


GEoGraFisK OVERBLIK

Nuværende geografisk fokusområde

for efterforskning og produktion af olie

og naturgas

Gassled, naturgastransmissionssystem

delvist ejet af DONG Energy

Gasbehandlingsanlæg

DONG Energy kontor

Nyt fund i 2010

NYE FELTER I PRODUKTION 2010-2014

Producerende olie-/gasfelt, delvis ejet af

DONG Energy. DONG Energy er

licenspartner

Producerende olie-/gasfelt, delvis ejet af

DONG Energy. DONG Energy er

licensoperatør

Olie-/naturgasfelt under opførelse, delvis

ejet af DONG Energy

Olie-/naturgasfelt under vurdering, delvis

ejet af DONG Energy

Som et resultat af efterforskningsaktiviteterne sættes nye

felter i produktion i Norge og Storbritannien over de kommende

år.

liCEnsoVErsiGt 2010

Licenser

i alt I prod uktion Udbygning

Efterforskning

Danmark 14 6 1 7

Norge 28 7 8 13

Storbritannien 27 0 2 25

Grønland 2 0 0 2

Færøerne 2 0 0 2

i alt 73 13 11 49

Rosebank

Cambo

Tobermory

Glenlivet

Edradour

Laggan-Tormore

Tornado

Aberdeen

2010 2011 2012 2013 2014

NINI ØST (DK) TRYM (NO) OSELVAR (NO) SYD ARNE (DK)

LAGGAN-TORMORE

MARULK (NO)

FASE 3

(UK)

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 27

London

Oselvar

Hejre

Syd Arne

Ula

Tambar

Gyda

Trym

Svane

Solsort

Ormen Lange

Stavanger

Siri

Nybro

Esbjerg

Alve

Marulk

Nyhamna

København

Ved udgangen af 2010 havde DONG Energy i alt 73 licenser

i Nordeuropa, hvoraf 13 er produktionslicenser, 11 er under

udbygning mens 49 er efterforsknings- og vurderingslicenser.

DONG Energy er operatør på 10 licenser i Danmark, 7 i

Norge, 8 i Storbritannien og 1 i Grønland.

Licensområderne byder på meget forskellige udfordringer med

hensyn til både vanddybde, vejrforhold, fundmuligheder og

adgang til eksisterende behandlingsplatforme og transportveje.

Det er derfor nødvendigt at benytte forskellige tilgange

i de enkelte områder. Det er DONG Energy’s målsætning at

etablere en stærk position i de geografiske områder, hvor koncernen

er repræsenteret, med henblik på bedst mulig udnyttelse

af mulighederne for fund og produktion af olie og gas.


Cecilie

WHP

28

13 km

Siri Platform

Danmark

LEDELSESBERETNING

Siri

SAL

9 km

Stine S1

32 km

Stine S2

Nini

7 km

Nini Øst

I Danmark har DONG Energy en stærk position med produktion

af olie fra Siri-området (inklusiv felterne Nini, Nini

Øst og Cecilie) og Syd Arne-området (inklusiv Lulita-feltet).

Nini Øst blev sat i produktion i begyndelsen af 2010, og det

er DONG Energy’s vurdering, at der fortsat er potentiale i

området omkring Siri-feltet. Ved udgangen af 2009 blev

der ved en rutinemæssig inspektion konstateret revner i en

vandtank, der er en del af den undersøiske tankstruktur på

Siri-platformen. Der er etableret en midlertidig løsning, der

bevirker, at produktionen kan fortsætte. DONG Energy arbejder

på at finde en løsning på problemerne med den undersøiske

tankstruktur på Siri-platformen. En løsning er nødvendig for

at opretholde sikker drift og vurderes at være forbundet med

væsentlige omkostninger.

Der er fortsat muligheder for fund og udbygning af felter i

den danske del af Nordsøen. Som operatør arbejder Exploration

& Production med planer om at udbygge Hejre-feltet,

som er et oliefund med et stort indhold af gas. På Solsort/

Svane-licensen vil der i 2011 være fokus på at vurdere det

nylige oliefund på Solsort samt fortsætte forberedelserne

med at vurdere produktionsegenskaberne på det dybtliggende

gasfund Svane.

På Syd Arne-licensen er der i 2010 truffet beslutning om

udbygning af feltets nordlige del (fase 3). Udbygningen er

igangsat og produktionen fra de første brønde forventes i

2013. DONG Energy er boreoperatør og skal bore alle de

nye brønde.

I 2010 var produktionen fra det danske område 5,2 mio. boe.

Selvom Danmark må betegnes som et af de mere modne

områder i DONG Energy’s portefølje, hvor mulighederne for

nye større fund er begrænsede, har Exploration & Production

haft succes med at finde flere nye reserver, der kan udbygges.

udbyGninGsKonCEpt

DONG Energy deltager som operatør og partner i produktionen

fra både traditionelle platforme som Siri, og

i undersøiske produktionsenheder, som f.eks. Ormen

Lange og Trym.

Oversøiske produktionsplatforme er fast placeret på

havet og er døgnbemandede. Produktionen kan foregå

på selve platformen eller sendes til andre produktionsenheder,

som er i forbindelse med platformen.

Siri

Siri-området ligger i den nordlige del af den danske

kontinentalsokkel, og DONG Energy er operatør på

felterne i området. Platformen Siri (illustreret) er forbundet

til Nini, Nini Øst og Cecilie, som alle er satellitplatforme

samt til de undersøiske produktionsenheder

Stine S1 og S2.

Produktionen forventes derfor at stige i de kommende år, når

de nye udbygninger går i produktion.

Norge

DONG Energy er aktiv i den norske del af Nordsøen, i Norske

Havet og i Barentshavet. Exploration & Production er operatør

på Trym og Oselvar-felterne og påbegyndte i 2009 udbygningen

af disse. Gasfeltet Trym blev sat i produktion i begyndelsen

af 2011. Naturgassen transporteres fra det undersøiske

produktionsanlæg via de danske platforme Harald og Tyra til

gasbehandlingsanlægget Nybro i Danmark, mens den lette

oliekondensat transporteres i olierøret til terminalen i Fredericia.

Udbygningen af Oselvar, der er et olie- og gasfelt, forløber

planmæssigt med forventet produktion i 2012. Størstedelen

af produktionen af gas fra feltet forventes overført til Ulalicensen

til injektion med henblik på at øge olieindvindingen

fra Ula. Begge udbygninger er vigtige elementer i DONG

Energy’s strategi om at gøre brug af eksisterende platforme

og transportsystemer til at udbygge områdets mindre felter.

DONG Energy fik i 2009 tildelt sine første licenser i Barentshavet

og planlægger i 2011 at gennemføre den første efterforskningsboring

som operatør i området. Aktiviteterne i Barentshavet

er en del af koncernens langsigtede vækststrategi og kan

blive et vigtigt element i at finde og udvikle olie- og gasreserver,

der kan fastholde DONG Energy’s produktion på længere sigt.

Udbygningen af Ormen Lange-feltet er fortsat med installation

af yderligere en undersøisk produktionsenhed, og

der er nu 15 brønde i produktion. Feltet forventes at kunne

producere gas i mange år frem, og udbygningen vil derfor

fortsætte, så reserverne udnyttes optimalt.

I 2010 besluttede DONG Energy sammen med operatøren

ENI at starte udbygningen af gasfeltet Marulk. Det ligger i det

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


midtnorske område tæt på Alve-feltet, der gik i produktion i

2009. Marulk forventes at begynde produktion i 2012. Produktionen

fra de undersøiske produktionsenheder på Alve og

Marulk transporteres til produktionsskibet Norne, hvor gassen

og olien behandles inden videre transport og udskibning.

Produktionen i Norge udgjorde 19,2 mio. boe. i 2010, hvoraf 77%

var gas. Produktionen fra Ormen Lange-feltet udgjorde 14,7 mio.

boe. Olieproduktionen kom fra felterne Ula, Gyda og Tambar.

Vest for Shetlandsøerne

Området Vest for Shetlandsøerne er DONG Energy’s fokusområde

for olie- og gasaktiviteter i Storbritannien. DONG

Energy har været aktiv i området siden 2000 og har deltaget

i alle betydende fund, der er gjort i området.

I 2010 besluttede DONG Energy sammen med operatøren Total

at udbygge Laggan-Tormore-felterne. Udbygningen af disse

felter omfatter også etablering af et transportsystem til gassen

via Shetlandsøerne til Skotland. Der er fokus på etableringen af

transportsystemet, da det bliver det første i området og derfor

åbner mulighed for, at øvrige eksisterende samt kommende

fund i området også kan benytte dette transportsystem. Laggan-Tormore

forventes at komme i produktion i 2014.

I 2009 gjorde DONG Energy gasfundet Glenlivet i sin første

efterforskningsboring som operatør i området Vest for Shetlandsøerne.

Glenlivet ligger tæt ved Laggan-Tormore, og der

arbejdes nu med planer for, hvordan feltet skal udbygges,

herunder mulighederne for at udnytte transportsystemerne

omkring Laggan-Tormore.

I 2010 har DONG Energy sammen med operatøren Total

gjort et andet efterforskningsfund, Edradour, også tæt ved

Laggan-Tormore-felterne. Ligesom tilfældet er med Glenlivet,

arbejdes der nu med planer for udbygningen af Edradour.

Trym

Norge

Harald

På felterne Rosebank og Cambo fortsætter arbejdet med at

modne felterne frem til udbygning. På Rosebank-licensen er

der i 2010 gennemført succesrige seismiske undersøgelser

med ny avanceret teknik, hvor mikrofoner, der opfanger de

seismiske lydbølger, har været monteret direkte på havbunden.

Resultaterne bidrager til at vurdere feltets udstrækning.

Grønland

I Grønland deltager DONG Energy som operatør i efterforskning

i Vestgrønland for en gruppe, der omfatter DONG

Energy, Exxon, Chevron samt Nunaoil. I 2008 blev der gennemført

seismiske undersøgelser, og de evalueres fortsat.

Det er muligt, at der i 2012 eller 2013 skal foretages supplerende

seismiske undersøgelser, før der tages beslutning om

en eventuel efterforskningsboring. I 2010 fik DONG Energy

tildelt endnu en licens i Vestgrønland sammen med Conoco-

Phillips og Nunaoil. Det er planen, at der i denne licens skal

indsamles seismiske data og foretages andre studier, inden

der tages beslutning om en eventuel efterforskningsboring.

Fokusområder i 2011

DONG Energy vil i 2011 fortsat fokusere på at øge olie- og

gasreserverne gennem efterforskning både i de modne områder

i Danmark og Norge og i nye områder med muligheder

for større fund i Barentshavet og Vest for Shetlandsøerne.

DONG Energy vil endvidere fokusere på at modne allerede

gjorte fund frem mod beslutning om udbygning, f.eks. Hejre

og Solsort i Danmark samt Cambo, Rosebank, Edradour og

Glenlivet i Storbritannien. Igangværende udbygningsprojekter

skal leveres efter planen - f.eks. Laggan-Tormore i Storbritannien,

Ormen Lange, Marulk og Oselvar i Norge samt

Syd Arne (fase 3) i Danmark. Endelig skal det besluttes, hvordan

problemerne vedrørende den undersøiske tank struktur

på Siri-platformen skal løses.

Danmark

undErsøisK PRODUKTION

Med en undersøisk produktionsenhed er hele

produktionsanlægget placeret på havbunden.

En undersøisk produktionsenhed bruges

typisk i områder, hvor stor dybde umuliggør

installation af en produktionsplatform. Den

kan også bruges på mindre felter i nærheden

af eksisterende installationer for at mindske

omkostningerne.

Trym

På billedet ses det norske olie- og gasfelt

Trym, hvor DONG Energy er operatør. Trym gik

i produktion i februar 2011, og er placeret lige

nord for den dansk/norske sokkelgrænse. Den

undersøiske installation har to horisontale

brønde forbundet til og kontrolleret fra den

Mærsk-opererede Harald-platform på dansk

kontinentalsokkel.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 29


30

LEDELSESBERETNING

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


RENEWAblES

Forretningsområdet Renewables er en af

hovedaktørerne i DONG Energy’s målsætning

om at vende energiforsyningen fra kulbaseret

til bæredygtig og vedvarende energiforsyning.

Renewables udvikler, opfører og driver vindmølleparker

og er godt på vej til at nå målet

om en kapacitet på mindst 3.000 MW i

2020.

opFørElsE AF HORNS REV 2

I perioden 2007-2009 opførte DONG

Energy verdens hidtil største hav møllepark,

Horns Rev 2. Flere og større vindmølleparker

er på vej, bl.a. ud for Storbritanniens

kyst.

ELPRODUKTION, VIND OG VAND

4,0 TWH

EBITDA

1,7 miA. kR.

UD AF 14,1 MIA. KR.

12 %

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 31


32

rEnEwablEs

DONG Energy er verdens førende aktør inden for offshore

vindenergi og har mere end 30 års erfaring med vindkraft,

heraf 20 års erfaring i at udvikle, opføre og drive havmølleparker.

Målet for Renewables er at fastholde og udvikle

positionen som international markedsleder.

DONG Energy opførte i 1991 verdens første offshore demonstrationsanlæg

på 5 MW (11 møller) i Vindeby i Danmark.

I 2000 fulgte verdens første kommercielle havmøllepark på

Middelgrunden ud for København på 40 MW (20 møller). I

2009 indviede DONG Energy Horns Rev 2 i den danske del af

Nordsøen - verdens næststørste havmøllepark i dag. Parken

består af 91 møller med en samlet kapacitet på 209 MW.

væSENTliGE bEGivENHEDER i 2010

• Indvielse af en række vindprojekter, herunder hav-

mølleparken Gunfleet Sands med en kapacitet på

173 MW i Storbritannien og onshore-parkerne Karcino

(51 MW) og Karnice (30 MW) i Polen og Mehuken

2 (18 MW) i Norge

• Tildeling af retten til at opføre Anholt havmøllepark,

som i 2013, når parken står færdig, bliver Danmarks

største med en samlet kapacitet på 400 MW

• Beslutning om at bygge installationsfartøjet SEA

INSTALLER, der skal være med til at reducere installationstiden

ved opførelse af offshore-vindprojekter

og øge robustheden i installationsfasen

• Frasalg af ejerandele i havmølleparkerne Nysted i

Danmark og Walney i Storbritannien

• Styrkelse af specialrederiet A2SEA, ved at Siemens

bliver 49%-medejer via kapitalindskud i 2010 og 2011

• Salg af ejerandelene i de norske vandkraftsselskaber,

Salten Kraftsamband og Nordkraft, til Troms Kraftgruppen

som led i fokuseringen af aktiviteterne

inden for vedvarende energi

• Beslutning om at opføre to nye demonstrationspro-

jekter sammen med Siemens Wind Power.

Projekterne giver mulighed for at teste nye møller og

for at optimere processer, inden de anvendes i større

kommercielle projekter

LEDELSESBERETNING

I 2010 blev havmølleparken Gunfleet Sands ud for Storbritanniens

kyst indviet. Parkens 48 møller giver en kapacitet på 173

MW. I starten af 2011 begyndte DONG Energy sammen med

partnere opførelsen af havmølleparken London Array, som med

175 møller på hver 3,6 MW, i alt 630 MW, bliver verdens største.

Ved udgangen af 2010 havde DONG Energy 1.035 MW on- og

offshore vindkraft i drift og 1.316 MW under opførelse (inklusiv

Borkum Riffgrund 1, besluttet februar 2011). Herudover ejer

DONG Energy en minoritetsandel på 205 MW af vandkraftværket

Indalselven i Sverige. 15% af koncernens elproduktion kom

i 2010 fra vindenergi, og 5% kom fra vandkraft.

Den fortsatte vækst inden for offshore vindkraft er et væsentligt

element i DONG Energy’s omstilling mod en mere bæredygtig

og vedvarende energiforsyning, hvor vindenergi og

biomasse skal erstatte kullene. Renewables vil de kommende

år bidrage til denne udvikling gennem en styrkelse af koncernens

offshore pipeline, partnerskaber og ikke mindst den

fortsatte industrialisering. Forretningsområdet bliver således

en af hoveddrivkræfterne i DONG Energy’s fortsatte vækst

og øgede værdiskabelse.

Fokus på offshore vind

DONG Energy’s havmølleparker er placeret i Nordvesteuropa,

og koncernen har opført flere havmølleparker end

nogen anden virksomhed i verden. Udover offshore vind har

DONG Energy en mindre portefølje af onshore vindkraft.

Renewables’ hovedfokus er at fastholde og udvikle DONG

Energy’s ledende markedsposition inden for offshore vindkraft

i Nordvesteuropa.

NUVÆRENDE OG PLANLAGT OFFSHORE KAPACITET

MW

691

92

92

68

Eksisterende Walney 1 Walney 2 Lincs Nye

kapacitet

demo-

i drift

projekter

London

Array

2010 2011 2012 2013 2014

16

* MW angiver DONG Energy’s pro rata ejerandel

315

400

320 1.994

Anholt Borkum Total inkl.

Riffgrund pipeline

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


GEoGraFisK OVERBLIK

KAPACITET OFFSHORE, ONSHORE OG VANDKRAFT

MW primo 2011

1.994

2000

1600

1200

800

400

0

Vindkraft i drift

Vindkraft under udvikling og/eller opførelse

Vandkraftværk, delvist ejet af DONG Energy

1) 315 landvindmøller i Danmark

Det gøres gennem:

Offshore*

I drift Planlagt opførelse

357

Onshore*

* MW angiver DONG Energy’s pro rata ejerandel

** MW angiver DONG Energy’s trækningsret

Walney 1 og 2

Ploudalmezeau

205

Vandkraft**

Barrow

Burbo Bank

• Udnyttelse af de stærke kompetencer,

som koncernen rummer

• Udvikling og styrkelse af projekt-pipelinen

• Industrialisering og optimering af processer

i konstruktions- og driftsfasen

• Indgåelse af partnerskaber og frasalg for at fokusere på

offshore vind.

London Array 1

Lincs

Mehuken 1 og 2

Nygårdsfjellet 1 og 2

Frederikshavn

Indalsälven

Anholt

Landmølleparker

Horns Rev 2

Middelgrunden

Horns Rev 1

Avedøre

Borkum

Nysted

Riffgrund

Karcino

Karnice

Lake Ostrowo

1)

Tunø Knob

Vindeby

Gunfleet Sands 1 og 2

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 33

Storrun

De stigende ambitioner inden for udbygning af vedvarende

energi i Nordeuropa giver DONG Energy en række vækstmuligheder

uden for Danmark. Koncernens kompetencer, der er

opbygget gennem mange års tilstedeværelse på det danske

marked, giver gode muligheder for også at lede udviklingen

udenfor Danmark.

Unikke kompetencer

Renewables organisationen besidder unikke og stærke kompetencer

i alle dele af projektværdikæden, herunder inden

for projektudvikling, teknisk planlægning, konstruktion samt

drift og vedligeholdelse af havmølleparker. Det giver mulighed

for at optimere alle processerne - fra start til slut.

I de indledende faser identificeres den mest hensigtsmæssige

placering af sitet, der foretages miljøundersøgelser, vindforholdene

undersøges, og der etableres samarbejde med

myndigheder, partnere og leverandører. I konstruktionsfasen

bruges kompetencerne primært sammen med de entreprenører,

der står for den fysiske opsætning af vindparken, herunder

installation af fundamenter, møller og kabler. I drifts- og

vedligeholdelsesfasen bruges erfaringerne til at tilrettelægge

den løbende servicering bedst muligt, for derigennem at opnå

bedst mulig udnyttelse af vindmølleparkerne.


34

DONG Energy har som udvikler, bygherre og operatør af

havmølleparker større erfaring inden for offshore vind end

nogen anden virksomhed i verden. Dette har stor betydning

for videreudviklingen og driftsoptimeringen af nye vindparker.

For medarbejderne i Renewables betyder erfaringsgrundlaget,

at man – projekt for projekt – bliver stadig bedre til at vurdere

sitene og vindforholdene og træffe beslutning om teknologivalget.

Derudover skærpes projekt- og risikostyringen samt

styringen af forsyningen fra alle DONG Energy’s leverandører.

Stærk og robust pipeline

af offshore vindprojekter

Størstedelen af DONG Energy’s vindkraft i drift findes i Danmark,

hvor Renewables i de kommende år har fokus på opførelsen

af Anholt-projektet. Fremover vil en stigende mængde af

offshore vindaktiviteterne ligge i udlandet, hvor Renewables på

nuværende tidspunkt, sammen med partnere, er i gang med at

opføre vindparkerne Walney 1-2, London Array og Lincs i Storbritannien.

Herudover har DONG Energy i begyndelsen af 2011

besluttet at opføre havmølleparken Borkum Riffgrund 1 i den

tyske del af Nordsøen

Ved udgangen af 2010 udgjorde DONG Energy’s markedsandele

af de eksisterende havmølleparker i drift 23% af en total

på 1.341 MW i Storbritannien og 45% af en total på 865 MW

i Danmark.

DONG Energy har gennem de sidste mange år opbygget en

varieret og robust pipeline med en række projektmuligheder

inden for offshore vind i Storbritannien, Tyskland, Holland,

samt på onshore markedet i Polen og Norge. Koncernens

pipeline er således spredt ud på forskellige geografiske markeder

og regulatoriske regimer. Projekterne skal medvirke til

at sikre fortsat vækst.

Senest har DONG Energy opnået retten til at undersøge

mulighederne for at udvide Walney og Burbo Bank projekterne

via den såkaldte Runde 2½ i Storbritannien.

mARkEDSANDElE

DANmARk

STORbRiTANNiEN

LEDELSESBERETNING

HAvmøllEPARkER i DRifT

kAPAciTET PR. 31.12. 2010

45%

23%

Pipelinen er således koncentreret omkring vindmarkederne

i Nordvesteuropa og inkluderer en række projekter, som

befinder sig på forskellige stadier i udviklingsfasen. Projekter

som DONG Energy har mulighed for at realisere, såfremt der

bliver truffet beslutning om at opføre dem.

Som eksempel på et projekt i pipelinen kan nævnes West of

Duddon Sands i det irske hav, tæt på Walney 1-2.

DONG Energy er på nuværende tidspunkt i gang med at

opføre vindparker på 1.316 MW (koncernens ejerandel) og

har en pipeline på ca. 3.000 MW. Dermed er DONG Energy

godt på vej mod målet om en samlet kapacitet inden for

vind- og vandkraft på mindst 3.000 MW inden 2020.

Fra pioner til industrialisering

Selvom DONG Energy har arbejdet med vindkraft i mange år, er

der fortsat mange udviklingsområder. Møllernes størrelse øges

løbende, de placeres længere ude på havet, og der er fokus på

at sikre den højest mulige udnyttelse af vinden – forhold der

stiller store krav til parkens udformning, møller, fundamenter,

adgangsforhold og vedligeholdelse. I Renewables arbejdes der

fokuseret med alle disse områder med henblik på at reducere

omkostningerne samtidig med, at der skabes vækst.

Planlægningen foregår på tværs af projekterne og inddrager

erfaringer og viden fra tidligere projekter. På den måde

opnås fordele gennem alle faserne i projektværdikæden,

eksempelvis i form af stordriftsfordele og procesoptimering i

installationsfasen.

Købet i 2009 af A2SEA, som er markedsledende inden for

offshore installation, og opkøbet af en andel i kabellægningsselskabet

CT Offshore i 2010 har medvirket til, at Renewables

har adgang til vigtige kompetencer netop inden for

installationslogistikken, som muliggør procesoptimering.

DONG Energy forventer at etablere havmølleparker på

dybere vand i fremtiden. Det betyder, at Renewables om 5-6

år skal konstruere havmølleparker efter et ændret koncept

med større møller og anderledes fundamenter. Den næste

udfordring bliver at industrialisere disse koncepter, men

allerede nu arbejdes der på at udvikle og afprøve fremtidens

fundamenter og møller.

Partnerskaber skaber

værdi og spreder risici

I øjeblikket ses en tendens inden for offshore-vind i retning

af et stigende antal projekter, der gennemføres sammen med

partnere. Det sker bl.a. for at sprede risici, øge værdiskabelsen

i projekterne og forene kompetencer.

Renewables har bred erfaring i at samarbejde med forskellige

partnere, både industrielle og finansielle, og betragtes som

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


en attraktiv partner som følge af koncernens mangeårige

erfaring med at udvikle, opføre og drive vindprojekter.

Fokusområder i 2011

DONG Energy vil i 2011 fokusere på opførelsen af de besluttede

offshore-vindprojekter i Storbritannien og Danmark,

dvs. Walney 1-2, London Array, Anholt og Lincs. Herudover vil

Renewables videreføre udviklingen af projekterne i porteføljen

og vil arbejde på at sikre en langsigtet og robust pipeline

af nye projektmuligheder.

Et andet fokusområde er den fortsatte industrialisering af

offshore-vindprojekter og gennemførelsen af partnerprocesser.

Derudover vil optimeringen af driften af de eksisterende

vindparker fortsætte.

oFFshorE VindprojEKtEr 2010‑2014

Antal

Projekt MW turbiner

salG AF ANDELE TIL PENSIONSFONDE

PensionDanmark overtog i september 30% af Nysted Havmøllepark fra DONG Energy. Og i

december blev et konsortium bestående af den hollandske kapitalfond Ampère Equity Fund og den

ligeledes hollandske organisation PGGM medejer med en andel på 24,8% af Walney havmøllepark,

der er under opførelse. PGGM administrerer en række kollektive pensionsordninger. Walney-transaktionen

medfører, at DONG Energy beholder en ejerandel på 50,1%, mens de resterende 25,1%

fortsat er ejet af Scottish & Southern Energy.

DONG Energy håber på, at pensionsfondenes investeringer i vedvarende energiproduktion vil bane

vej for lignende investeringer af pensionsmidler, og ser partnerskaberne som en anerkendelse af

koncernens unikke kompetencer inden for drift af havmølleparker.

Turbine

størrelse

• Nysted Havmøllepark er beliggende syd for Lolland, Danmark. Havmølleparken har en kapacitet

på 166 MW og har siden idriftsættelsen i 2003 i gennemsnit leveret omkring 0,6 TWh årligt. Det

svarer til ca. 135.000 danske husstandes elforbrug.

• Havmølleparkprojektet Walney er beliggende ca. 15 km vest for Barrow-in-Furness i Cumbria,

Storbritannien. Walney får en samlet kapacitet på 367 MW og bliver opført i to faser (Walney 1

og Walney 2).

Rotordiameter

Byggeperiode Placering

DONG Energy

ejerandel

Walney 1 183,6 51 3,6 107 2010-2011 Det irske Hav 50,1%

Walney 2 183,6 51 3,6 120 2011 Det irske Hav 50,1%

London Array 630 175 3,6 120 2011-2012 Themsens udmunding 50%

Lincs 270 75 3,6 120 2010-2011 Greater Wash 25%

Anholt 400 111 3,6 120 2012-2013 Kattegat 100%

Borkum Riffgrund 1 320 Op til 89 3,6 120 2013-2014 Den tyske del af Nordsøen 100%

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 35


36

GEnEration

Forretningsområdet Generation

producerer og sælger el og varme.

De termiske kraftvarmeværker i

Danmark er kerneaktiviteten.

I 2010 udgjorde Generations danske

termiske elproduktion 53% af

landets totale termiske elproduktion.

Varmeproduktionen udgjorde

36% af den samlede danske

varmeproduktion svarende

til forbruget i mere end

800.000 husstande i Danmark.

LEDELSESBERETNING

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


inbiCon

ELPRODUKTION, TERMISK

15,3 TWH

VARMEPRODUKTION

53,2 PJ

EBITDA

1,9 miA. kR.

UD AF 14,1 MIA. KR.

Demonstrationsanlægget Inbicon i

Kalundborg bruger halm som råvare til

produktion af 2. generations bioethanol.

Bioethanolen afsættes til Statoil i Danmark

og kom på markedet i 2010.

14 %

LEDELSESBERETNING 37


GEnEration

Implementering af DONG Energy’s strategi frem mod 2015

har præget aktiviteterne og beslutningerne i 2010. Målsætningen

er at øge produktionen af grøn energi og sikre effektiv

drift.

Strategien sætter fokus på kerneaktiviteterne i Generation:

• Løbende tilpasning af porteføljen til markedsforholdene

og effektivisering af driften

• Omstilling fra kul til biomasse på de store danske

kraftvarmeværker

• Udvikling og kommercialisering af innovative teknologier

til energiudnyttelse af biomasse.

DONG Energy’s plan om et forhold på 85/15 mellem vedvarende

og fossil energiproduktion sætter det langsigtede mål

for den fremtidige el- og varmeproduktion i DONG Energy.

Målet er at halvere CO2-udledningen pr. energienhed i perioden

fra 2006 til 2020. Generation bidrager til målet ved at

øge anvendelsen af biomasse på eksisterende værker, reducere

anvendelsen af kul og udbygge produktionen på nye

gasfyrede kraftværker i udlandet.

Varmekunderne og det danske samfund efterspørger grønne

energiløsninger, og DONG Energy leverer dem. I 2010 fortsatte

dialogen med varmekunderne i de større danske byer

GEoGraFisK OVERBLIK

DONG Energy kontorer

Inbicon bioethanolanlæg

Decentrale kraftværker 2)

Centrale kraftværker

El- og varmeproduktion, gasfyret kraftværk

Elproduktion, gasfyret kraftværk

Elproduktion, gasfyret kraftværksprojekt under opførelse

1) Der er indgået en langsigtet aftale med

Statoil, som medfører, at anlægget regnskabsmæssigt

behandles som finansiel leasing.

2) DONG Energy har ni decentrale og

tre affaldsfyrede kraftværker i Danmark.

På figuren er kun det største decentrale

kraftværk Herning-værket vist.

Severn

Stokesley

London

Enecogen

væSENTliGE bEGivENHEDER i 2010

• Vedtagelse af strategi med fokus på kerneaktiviteter

og dermed grundlag for at sikre fremtidig robust og

effektiv termisk forretning og bidrage til værdiskabelsen

i DONG Energy

• Tilpasning af kapacitet med indstilling af produktio-

nen på to centrale kraftværksblokke, samt beslutning

om at tage yderligere to blokke ud af aktiv drift i

2013. Dermed er der truffet beslutning om at indstille

produktionen på seks kraftværksblokke siden 2008

• Idriftsættelse af 824 MW gasfyret kraftværk i Stor-

britannien i samarbejde med Energy Markets og

idriftsættelse af 260 MW gasfyret kraftværk i Norge i

samarbejde med Statoil

• Etablering af New Bio Solutions som nyt aktivitets-

område i Generation, som skal kommercialisere teknologier

til forbehandling af biomasse

• Salg af den første produktion af 2. generations bioet-

Mongstad 1)

Decentrale

kraftværker

Esbjerg

hanol til Statoil

Ensted

Skærbæk

Studstrup

SJÆLLAND

Asnæs

Stigsnæs

Kyndby

H.C. Ørsted

Avedøre

Svanemøllen

København

Warszawa


om at omstille kulfyrede kraftværker til biomasse. Beslutningerne

om konvertering fra kul til biomasse afhænger af, om

de nødvendige lovgivningsmæssige rammer tilvejebringes.

KAPACITET, FORDELT PÅ BRÆNDSLER

MW

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

mARkEDSANDElE

1.000

0

Kul

DANmARk

Fra kul til biomasse

2006

Olie

Gas

Note: Skraveret søjle angiver estimat

2010

Biomasse

ENERGiPRODukTiON

TERmiSk El vARmE

53% 36%

I 2010 udgjorde biomasse i form af halm, træflis og træpiller

16% af brændselsforbruget på de centrale og decentrale

kraftværker i Danmark. Størstedelen af biomassen anvendes

på Avedøreværkets blok 2 i København, Studstrupværkets

blok 4 ved Århus og på Enstedværket ved Åbenrå. Den resterende

biomasse anvendes på de decentrale anlæg, hvoraf

Herningværket er det største.

Den forventede stigning i anvendelsen af biomasse på de

centrale kraftvarmeværker vil hovedsageligt være i form af

træpiller.

Markedet for træpiller er i dag især regionalt, men forventes i

løbet af få år at udvikle sig til et globalt marked. Leverancerne

af træpiller i 2010 kom navnlig fra landene omkring Østersøen

og fra Portugal. DONG Energy arbejder tæt sammen

med leverandørerne om at sikre, at træpillerne har den rette

kvalitet, og at produktionen sker på et bæredygtigt grundlag.

Affald

2014

I samarbejde med landbrug, skovbrug og universiteter i Danmark

undersøger DONG Energy mulighederne for at anvende

andre indenlandske typer af biomasse på de centrale kraftvarmeværker.

Eksempelvis udføres der nu forsøg med at

brænde pil på Herningværket. En fortsat teknologiudvikling

og investeringer i nye anlæg til forbehandling af biomasse

er en forudsætning for at kunne anvende dansk biomasse i

væsentligt større mængder end i dag.

Tilpasning af kraftværksporteføljen

og effektivisering

I 2010 er udbygningen med mere CO2-neutral kapacitet i

Danmark og i vores naboområder fortsat. Selv om efterspørgslen

efter el i Danmark og i vores nabolande steg i

2010 efter et fald i 2009, er der fortsat overskud af kapacitet

til produktion af el. Det medfører lave elpriser i Norden og

pres på indtjeningen i DONG Energy.

For at forblive blandt de mest effektive elproducenter i

mar kedet har DONG Energy vedvarende fokus på effektiv

drift. Effektiviseringen omfatter optimering af både

kraftværksporte føljen og den løbende drift. I 2009 og 2010

blev der igangsat en række initiativer for at reducere omkostningerne

og forbedre indtjeningen, og nye initiativer vil blive

igangsat i 2011.

Nedbringelse af kulforbrug og reduktion af omkostningerne

er et af de strategiske fokusområder. I oktober 2010 blev det

således besluttet at udfase den kulfyrede kraftværksblok på

Enstedværket ved Åbenrå og den oliefyrede blok 2 på Stigsnæsværket

ved Skælskør.

Begge blokke forventes at blive taget ud af aktiv drift i 2013.

Siden 2008 har DONG Energy dermed besluttet at udfase

seks kraftværksblokke og reducere den rene kulfyrede kapacitet

fra mere end 60% til mindre end 20% af den installerede

kapacitet på centrale kraftværker i Danmark. Samtidig

er Avedøreværkets blok 2 blevet omstillet til også at kunne

fyre med kul i løbet af 2011. Dermed fremstår værket som et

af verdens mest effektive og fleksible multibrændsels-kraftværker

med mulighed for at fyre med halm, træpiller, olie,

gas og kul. Samlet set regner DONG Energy med at reducere

det årlige kulforbrug fra omkring 6 mio. tons i 2006 til 2 mio.

tons i 2014.

Internationalisering og nye gasfyrede

kraftværker

DONG Energy er involveret i etablering og drift af tre nye

gasfyrede kraftværker i Nordeuropa, og derved spreder koncernen

sine aktiviteter og sin indtjening til områder

uden for Danmark. Aktiviteterne er en del af strategien om

internationalisering af DONG Energy, hvor fordelene og kompetencerne

i et integreret energiselskab udnyttes fuldt ud.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 39


40

I 2010 er de gasfyrede kraftværker Severn i Storbritannien

(824 MW) og Mongstad i Norge (260 MW) sat i drift.

Endvidere ejer DONG Energy 50% af et gasfyret kraftværk

på 870 MW under opførelse nær Rotterdam i Holland. Værket

forventes i kommerciel drift i 2011 og drives af et fælles

driftsselskab sammen med partneren Eneco.

I overensstemmelse med koncernens strategi om at fokusere

på kerneaktiviteterne har DONG Energy valgt at trappe

ned på flere af aktiviteterne i den decentrale energisektor i

Danmark, herunder de affaldsfyrede kraftvarmeværker. De

nuværende rammer for decentral el- og varmeproduktion

i Danmark gør det vanskeligt for DONG Energy at opnå en

tilfredsstillende indtjening fra de mindre kraftvarmeværker.

I 2010 har DONG Energy besluttet at lukke Vejen Kraftvarmeværk,

og også Knudmoseværket, som ejes sammen med

Herning Kommune, er lukket i det forløbne år.

Der er endvidere indgået aftale med Haderslev Kommune

om dennes overtagelse af det affaldsfyrede kraftvarmeværk

i 2013, og i december 2010 blev det affaldsfyrede kraftværk

i Frederikshavn solgt til det lokale affaldsselskab. Som en

del af aftalen med Vattenfall i 2006 ved fusionen til DONG

Energy overgår ejerskabet af Odense Affaldskraftvarmeværk

til Vattenfall primo 2011.

Koncernens fokus på kerneaktiviteterne har ligeledes medført,

at DONG Energy har stoppet udviklingen af nye store

biomassefyrede kraftværker i udlandet.

Fremtidens energi fra biomasse

I 2010 blev New Bio Solutions etableret som et nyt aktivitetsområde

i Generation. Formålet er at modne og kommercialisere

ny teknologi til forbehandling og anvendelse af biomasse

til energiformål. Teknologierne er udviklet i DONG Energy’s

innovationscenter og bygger på erfaringer fra flere årtiers

anvendelse af biomasse til energiproduktion i Danmark.

NYE AKTIVER I PRODUKTION

MONGSTAD (NO)

LEDELSESBERETNING

2010 2011

SEVERN (UK)

INBICON (DK)

ENECOGEN (NL)

RENESCIENCE (DK)*

NEW BIO SOLUTIONS

Inbicon

REnescience

Pyroneer

Enzymbaseret bioraffinering af halm og anden

biomasse, der muliggør fermentering til bioethanol

og fremstilling af andre produkter bl.a.

biobrændselspiller.

Innovativ sortering af husholdningsaffald i fast

og organisk fraktion og forbehandling med

enzymer muliggør effektiv energiudnyttelse.

Lav-temperatur forgasning medfører effektiv

konvertering til termisk biogas og effektiv

energiudnyttelse af rest-biomasse fra landbrug

og industri.

Biomasse udgør i dag den største andel af vedvarende

energikilder i den globale energiforsyning, og der er et

stort potentiale for at udnytte biomassen mere effektivt. En

effektiv forbehandling af biomasse sikrer, at biomasse kan

blive en stadig vigtigere del af den globale energiforsyning.

Biomasse er en fleksibel ressource og kan kombineres med

ustabil elproduktion fra f.eks. vind og sol. Biomasse kan også

bruges i transportsektoren og kan dermed erstatte oliebaserede

transportbrændsler.

Forretningsmodellen for New Bio Solutions er baseret på teknologisalg

gennem licensaftaler. Den kommercielle platform

og værdiskabelse søges sikret gennem strategiske kommercielle

partnerskaber og fortsat teknologiudvikling.

I februar 2010 indgik Inbicon den første licensaftale med det

japanske industrikonglomerat Mitsui Engineering & Shipbuilding

om etablering af et anlæg til produktion af bioethanol

på restprodukter fra palmeolieindustrien i det sydøstlige

Asien. Der forhandles om salg af yderligere licenser til virksomheder

i både USA, Europa og Brasilien. I juni 2010 solgte

Inbicon den første produktion af 2. generations bioethanol til

Statoil fra Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg, som

er det største anlæg af sin art i verden.

2012

PYRONEER (DK)*

* De grå figurer illustrerer

test af teknologi frem

mod mulig kommerciel

anvendelse

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


REnescience-teknologien bliver testet på demonstrationsanlæg

i tilknytning til forbrænding af affald på Amagerforbrænding

i København. Der forhandles med blandt andre

Amagerforbrænding om at etablere et fuldskalaanlæg inden

for de kommende år.

I 2010 sikrede DONG Energy sig rettighederne til en ny teknologi

til termisk forgasning af biomasse (Pyroneer) og modtog

samtidig tilsagn om støtte fra Energinet.dk til etablering

af et demonstrationsanlæg i tilknytning til Asnæsværket.

Fokusområder i 2011

I 2011 vil der være fokus på omstillingen til mere grøn energi,

effektivisering og internationalisering.

I Danmark vil dialogen fortsætte med varmekunderne om

øget brug af biomasse på de centrale værker og idriftsættelsen

af demonstrationsanlægget til forgasning af biomasse

på Asnæsværket.

Fokus på fortsat effektivisering vil ske gennem opfølgning på

eksisterende omkostningsreduktionsprogrammer og igangsættelse

af nye driftsforbedrende initiativer.

Internationaliseringen vil fortsætte med idriftsættelse af nyt

gasfyret kraftværk i Holland og med driften af værkerne i

Storbritannien og Norge, som blev idriftsat i 2010.

inbiCon

I 2010 påbegyndtes produktion af 2. generations

bioethanol fra verdens største demonstrationsanlæg.

Anlægget har en kapacitet på over 5

millioner liter ethanol årligt, produceret på over

30.000 tons halm. Bioethanolen anvendes som

transportbrændsel og blandes i benzin for at

mindske CO 2-udledning. I oktober 2010 blev den

første produktion fra anlægget leveret til Statoil,

og den indgår nu i brændstof, som sælges på

danske tankstationer.

Til forskel fra 1. generations-produktet anvender

2. generations bioethanol ikke biomasse, som

ellers kunne anvendes til fødevarer. På den måde

undgås konkurrence om afgrøder og pres på fødevarepriserne.

Teknologisk er DONG Energy blandt de førende i

verden, og bl.a. anvendes enzymer til at producere

ethanolen gennem en patenteret proces. Den

unikke forbehandling øger virkningsgraden og

mulighederne for at anvende restprodukterne fra

ethanolproduktionen til produktion af biopiller

og foder.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 41


42

EnErGy MARKETS

Forretningsområdet Energy Markets har

til opgave at optimere og risikostyre

DONG Energy’s samlede energiportefølje.

Ved at samle ansvaret herfor kan

DONG Energy opnå synergier til gavn for

både kunderne og koncernen selv.

Optimering og risikostyring sker ved at

handle energi med energiproducenter og

engroskunder samt via de europæiske

energibørser inden for rammerne af

koncernens politikker.

LEDELSESBERETNING

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


NATURGASSALG

118,5 TWH

ELSALG

10,4 TWH

ELPRODUKTION, TERMISK

(UDENFOR DANMARK)

0,9 TWH

EBITDA

3,2 miA. kR.

UD AF 14,1 MIA. KR.

lnG TERMINAL

23 %

Fra ultimo 2011 vil DONG Energy kunne

importere gas gennem en hollandsk terminal

til flydende naturgas (LNG). Dermed

udvider DONG Energy sit udbud af

naturgaskilder og -leverandører.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 43


44

EnErGy MARKETS

Energy Markets har en integrerende rolle i koncernen og står

for salg af gas fra felterne i forretningsområdet Exploration

& Production og for salg af el fra de udenlandske kraftværker

og fra vind- og vandaktiviteter.

Energy Markets sælger energien videre til blandt andre forretningsområdet

Sales & Distribution, på engrosmarkederne

og til forretningsområdet Generations gasfyrede kraftværker.

Energy Markets har dermed en central rolle i opfyldelsen

af koncernstrategien om at sikre kommerciel optimering af

DONG Energy’s energiportefølje.

Udover den energi, som DONG Energy selv frembringer,

består porteføljen af de aftaler, Energy Markets indgår vedrørende

køb og salg af gas fra andre producenter eller som

købes på energibørserne. Endelig omfatter porteføljen koncernens

gaslagre.

En afgørende forudsætning for succes i integrationsrollen

er evnen til dels at forstå de markeder, som DONG Energy

opererer på, dels at håndtere komplekse problemstillinger på

tværs af den samlede energikæde.

Energy Markets har medarbejdere fra mere end 15 lande

og er aktiv på markederne i Danmark, Tyskland, Holland og

Storbritannien. Hovedparten af aktiviteterne foregår uden for

Danmarks grænser.

ENERGY MARKETS ENERGIPORTEFØLJE

VINDMØLLER

VINDMØLLER

LEDELSESBERETNING

GASLAGRE

GASFELTER

Handel med energi

En vigtig del af Energy Markets optimering af energiporteføljen

sker gennem handel på energibørserne. Handlen foretages

bl.a. for at balancere køb og salg af gas og for at udnytte

kortsigtede indtjeningsmuligheder – f.eks. for at sælge gas,

når prisen på børsmarkederne er favorabel. Energy Markets

handler desuden energi for at mindske og kontrollere koncernens

følsomhed over for svingende energipriser.

DONG Energy er en væsentlig aktør på den nordiske elbørs

Nord Pool og er også aktiv på en række andre nordeuropæiske

energibørser. Handlen foregår med både el, gas, olie,

kul og CO2. Energy Markets er involveret i både fysiske og

finansielle handler og handler på både spot- og futuresmarkederne.

Handlen foregår på baggrund af energiaktiver ejet

af såvel DONG Energy som koncernens kunder.

handlEdE mænGdEr i 2010

El 245 TWh

Gas 291 TWh

Olie 160 mio. tønder

Kul 14 mio. ton

44 mio. ton

CO 2

Note: Tabellen omfatter samtlige Energy Markets købte og solgte volumener på

energibørser i 2010

LNG

KØB OG SALG PÅ

ENERGIBØRSER

GASKØBSAFTALER

GASFYREDE

KRAFTVÆRKER

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Gaskøbsaftaler

Energy Markets køber gas på vegne af hele DONG Energy. Det

samlede køb udgjorde 119,3 TWh i 2010, hvoraf 70% kom fra en

række langsigtede gaskøbsaftaler med eksterne partnere, og

22% blev købt fra Exploration & Production. De resterende 8%

kom fra korte gaskøbsaftaler. Med en diversificeret portefølje af

leverandører og kontrakter sikres en høj forsyningssikkerhed for

DONG Energy og kunderne samtidig med, at der opnås robusthed

over for udviklingen i markedet.

Gaskøbet fra Exploration & Production kommer primært fra

det norske felt Ormen Lange. Ved at samle gas fra koncernens

egne felter med Energy Markets’ øvrige portefølje af

gas øges værdien af det enkelte felts produktion, bl.a. gennem

bedre udnyttelse af infrastrukturen. Da Energy Markets

samtidig har adgang til flere markeder, kan gassen sendes

derhen, hvor efterspørgslen er størst.

85% af det eksterne gaskøb kom fra aftaler med DUCpartnerne

A.P. Møller-Mærsk, Shell Olie- og Gasudvinding

Danmark og Chevron Denmark. Leverancerne fra disse aftaler

stammer fra den danske del af Nordsøen og forventes at

falde de kommende år. Mængderne vil blive erstattet med

gas dels fra egne felter, dels fra koncernens øvrige samarbejdspartnere,

herunder Gazprom og Iberdrola (LNG). Andelen

af gas fra DONG Energy’s egne felter forventes at stige til

30% af den samlede gasportefølje i de kommende år.

Gas fra øvrige samarbejdspartnere udgjorde i 2010 15% af

det samlede eksterne køb og forventes at stige i de kommende

år.

Aftalerne om køb af gas indeholder fleksibilitet med hensyn til,

hvor meget gas DONG Energy ønsker at aftage på forskellige

tidspunkter. Det betyder, at Energy Markets har mulighed for

at variere aftaget under hensyn til kundernes behov. Derudover

indeholder visse aftaler også fleksibilitet med hensyn til,

SALG AF GASPRODUKTION

DANMARK

STORBRITANNIEN HOLLAND

SVERIGE

TYSKLAND

GASKØB 2010

12%

22%

væSENTliGE bEGivENHEDER i 2010

• Første elproduktion fra det gasfyrede kraftværk

Severn, der styrker markedspositionen i

Storbritannien, og som baner vej for yderligere

optimering

• Aftale med det hollandske energiselskab

De Nederlandse Energie Maatschappij om

levering af el og gas

• Aftale med Bayerngas Norge om gasleverancer

fra deres andel af Trym-feltet i Nordsøen mod

relevering af gas til Bayerngas Norge på det

europæiske kontinent

• Aftale med det spanske energiselskab Iberdrola

om levering af ca. 1 mia. m 3 (12 TWh) flydende

gas til Gate terminalen i Rotterdam.

Leveringen begynder ultimo 2011, og aftalen

løber 10 år med mulighed for forlængelse i

yderligere fem år

• Genforhandlinger med leverandører af gas for

at sikre en pris, der afspejler de nuværende

vilkår på markederne

hvor i Europa, Energy Markets ønsker gassen leveret. Den kan

dermed sendes til de markeder, hvor efterspørgslen er størst.

Gennem denne diversifikation og fleksibilitet kan Energy Markets

øge værdien af den samlede gasportefølje.

Som led i at afbøde konsekvenserne af de fortsat relativt

lave markedspriser på gas har Energy Markets i 2010 iværksat

en række genforhandlinger med leverandørerne for at

sikre, at den pris Energy Markets betaler, afspejler de aktuelle

markedsvilkår.

Gas- og elsalg

Energy Markets sælger gas og el til energiselskaber i Danmark,

Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Det

samlede salg af gas udgjorde 118,5 TWh i 2010, svarende til

DONG Energy

Exploration

& Production

Øvrige

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 45

66%

DUC


46

GEoGraFisK OVERBLIK

GASSALG FORDELT PÅ LANDE I 2010

6%

10%

17%

Naturgasledning, helt eller delvist ejet

af DONG Energy

Gasbehandlingsanlæg

Modtagefacilitet til gas

DONG Energy kontorer

Energibørs, hvor Energy Markets er aktiv

Gate terminal. Liquefied Natural Gas

(LNG) terminal delvist ejet af DONG

Energy, under opførelse

Gaslager ejet af DONG Energy, i drift

Gaslagre lejet af DONG Energy, i drift

Gaslagre delvist ejet af DONG Energy,

under opførelse

Stadtwerke Lübeck, delvist

ejet af DONG Energy

Elproduktion, gasfyret kraftværk

Elproduktion, gasfyret kraftværk

under opførelse

118,5

TWh

LEDELSESBERETNING

39%

28%

Severn

2 gange det danske årsforbrug. Elsalget udgjorde i alt 10,4

TWh, svarende til en tredjedel af årsforbruget.

Salget foregår gennem en række forskellige kanaler. En betydelig

del af salget sker til Sales & Distribution med henblik

på videresalg til kunder i Danmark, Sverige og Holland.

Energy Markets sælger desuden gas til de gasfyrede kraftværker

i Danmark og Storbritannien. Foruden det interne

salg afsætter Energy Markets gas og el via salgsselskaber

i Tyskland, primært i Nordtyskland, hvor DONG Energy har

en betydelig markedsandel. Derudover sælges gas og el på

kortere og længere kontrakter med samarbejdspartnere i

Danmark og i Europa.

Tyskland

Danmark

Storbritannien

Holland

Sverige

Easington

London

ELSALG FORDELT PÅ LANDE I 2010

7%

10%

Den Helder

Rotterdam

Enecogen

Zeebrügge

10,4

TWh

Emden

Egmond gmond

aan Den Hoef oef

Fredericia

Kiel-Rönne önne

Etzel

Nüttermoor

83%

Nybro

Stuttgart

Stenlille

Kiel

Oslo

Lübeck

Hamborg

Peckensen

Leipzig

Salget af energi til det hollandske marked forventes at stige

i 2011 som følge af aftalen med det hollandske energiselskab

De Nederlandse Energie Maatschappij. Foruden den styrkede

position i Holland øger aftalen DONG Energy’s muligheder for

at balancere energipositionerne på det hollandske marked.

De forskellige salgskanaler sikrer et stabilt aftag af gassen

og er samtidig med til at skabe robusthed i forretningen.

Gasrør og -lagre

Energy Markets varetager de kommercielle aktiviteter

vedrørende en del af koncernens gasinfrastruktur.

Danmark

Tyskland

Holland

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

København


DONG Energy ejer således en række rørledninger i den danske

del af Nordsøen og har desuden lejet kapacitet i store

dele af det europæiske rørsystem, hvilket sikrer adgang til de

fleste gasmarkeder i Nordeuropa. Adgangen til rørledninger

giver mulighed for at transportere gassen derhen, hvor efterspørgslen

er størst på ethvert givet tidspunkt.

DONG Energy har desuden adgang til en række gaslagre i

Danmark og Tyskland, hvor Energy Markets er medejer eller

har langtids- eller korttidslejet kapacitet. Udover en højere

forsyningssikkerhed giver lagrene fleksibilitet, eksempelvis

ved at muliggøre brug af gas fra lagrene frem for at købe den

på markedet i perioder hvor prisen er høj.

I oktober 2010 gik det tyske lager Peckensen i drift. DONG

Energy har lejet en kapacitet på knap 1,0 TWh frem til 2018.

I november 2011 forventes yderligere et tysk lager, Etzel, sat

i drift. DONG Energy ejer 33% af lageret, svarende til en

kapacitet på 2,0 TWh. Der er i Tyskland indgået aftaler om

langtidsleje eller køb af lagerkapacitet med en samlet kapacitet

på 6,7 TWh.

DONG Energy ejer desuden 5% af den hollandske LNG-terminal

Gate i Rotterdam. Terminalen kan modtage flydende

gas fra specialskibe og omdanne den til gas, som sendes ind

i det europæiske rørsystem. Energy Markets har sikret sig

en årlig kapacitet i terminalen på 24,3 TWh frem til 2014 og

36,5 TWh fra 2015. Terminalen forventes i drift i slutningen

af 2011.

Gasfyrede kraftværker

Det gasfyrede kraftværk Severn, som DONG Energy har

opført i Storbritannien, gik i kommerciel drift i november

2010. I slutningen af 2011 forventes det hollandske gasfyrede

kraftværk Enecogen, som ejes sammen med det lokale energiselskab

Eneco, at gå i drift.

Gasfyrede kraftværker giver Energy Markets nye muligheder

for at optimere gas- og elporteføljen. Er efterspørgslen på el

høj, kan Energy Markets omforme gas til el på kraftværket.

Hvis efterspørgslen derimod er høj på gas, sælges gassen

direkte på markedet.

I takt med at DONG Energy’s vindmølleparker i Storbritannien

kommer i drift, vil Energy Markets også sælge elproduktion

fra disse. Ved at samle salg af elproduktionen fra

både vindmøller og gasfyrede kraftværker kan Energy Markets

skabe en række synergier og stordriftsfordele.

Fokusområder i 2011

I 2011 vil særligt to nye aktiviteter komme i fokus. Handel

med LNG vil blive introduceret via DONG Energy’s 5%-ejerskab

af den hollandske LNG-terminal Gate i Rotterdam. Desuden

forventes det hollandske gasfyrede kraftværk Enecogen

at begynde produktion i slutningen af året.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 47


48

salEs & DISTRIBUTION

Forretningsområdet Sales & Distribution

har ansvaret for en effektiv og stabil

forsyning af el og gas og arbejder dermed

i sidste led i energiens værdikæde, som

spænder fra produktion til forbrug.

LEDELSESBERETNING

NATURGASSALG

24,2 TWH

NATURGASDISTRIBUTION

11,4 TWH

ELSALG

8,2 TWH

ELDISTRIBUTION

9,1 TWH

EBITDA

2,0 miA. kR.

UD AF 14,1 MIA. KR.

15 %

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


KlimaPARTNER

DONG Energy og Tivoli har indgået en klimapartneraftale.

Et af tiltagene har været

at erstatte de traditionelle pærer med

LED-lys. Indtil videre er mere end 3.500

15W pærer skiftet ud med 1,6W pærer,

svarende til en samlet CO 2-reduktion på

60 tons årligt.

LEDELSESBERETNING 49


50

salEs & DISTRIBUTION

Sales & Distribution er Danmarks største leverandør af

energi og har ansvaret for en effektiv og stabil forsyning

af el og gas til mere end 1,2 millioner privat-, erhvervs- og

offentlige kunder i Danmark, Holland og Sverige. I Danmark

ejes og drives 26.000 km distributionsnet til el og naturgas,

et naturgaslager og en olierørledning fra Nordsøen til

Fredericia.

Værdiskabelsen i forretningsområdet og bidraget til koncernens

strategi sker navnlig gennem vedvarende fokusering

på effektiv drift og reinvestering i distributionsforretningen

samt løbende udvikling af produkter og positioner, hvor

Sales & Distribution har stærke kompetencer. I klimapartnerskaberne

med erhvervskunder, kommuner, boligselskaber og

organisationer kombineres kompetencerne vedrørende energibesparelser

med salg af vindmøllestrøm fra forretningsområdet

Renewables.

Salg af el, gas og relaterede produkter

Sales & Distribution køber gas og el fra Energy Markets og

sælger produkterne videre til kunder i Danmark, Sverige og

Holland. Med mere end én million kunder er Danmark det

primære marked. Her har DONG Energy en førende position

inden for både el og gas med markedsandele i 2010 på henholdsvis

21% og 32%.

Elsalget til slutkunder i Danmark udgjorde 7,5 TWh i 2010,

hvoraf 45% blev solgt til kunder på det frie marked. De resterende

55% blev solgt til kunder omfattet af forsyningspligt,

mARkEDSANDElE

DANmARk

SvERiGE

HOllAND

LEDELSESBERETNING

SAlG DiSTRibuTiON

El GAS El GAS

21%

22%

1% 1%

hvor priserne er offentligt regulerede. De private kunder

udgjorde 33% af det totale salg i Danmark, mens salget til

erhvervskunder udgjorde 67%.

Salget af naturgas til slutkunder i Danmark udgjorde i alt 12,5

TWh i 2010, hvoraf 82% blev solgt til kunder på det frie marked.

Den resterende del blev solgt til kunder i DONG Energy’s

forsyningspligtsselskab, hvor priserne er offentligt regulerede.

De private kunder udgjorde 18% af det totale naturgassalg,

mens de resterende 82% var salg til erhvervskunder.

I Sverige aftog erhvervskunderne 3,7 TWh naturgas i 2010,

svarende til en markedsandel på 22%.

Positionen på det hollandske marked er styrket i kraft af et

nyt samarbejde med energiselskabet De Nederlandse Energie

Maatschappij. Aftalen indebærer, at Sales & Distribution skal

håndtere de administrative opgaver i forbindelse med levering

af el og gas til ca. 230.000 privat- og erhvervskunder på

det hollandske marked. Derudover forsyner vi 106.000 egne

kunder med el og gas. Elsalget på det hollandske marked

udgjorde 0,7 TWh i 2010, mens naturgassalget udgjorde 8,0

TWh i 2010.

Distribution af el og naturgas

DONG Energy ejer og driver elnettet i København samt i

Nordsjælland og er Danmarks største distributør af el med

mere end 980.000 forbrugssteder. Nettet omfatter 19.000

kilometer kabler og luftledninger og 10.000 transformer-

32% 27%

28%

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


GEoGraFisK OVERBLIK

1)

Olierørledning ejet

af DONG Energy

Gaslager

Oliebehandlingsanlæg

Eldistribution

Gasdistribution

Gas- og elsalg

DONG Energy kontorer

Gaslager med DONG Energy

kontor

stationer. Den distribuerede mængde el i DONG Energy’s

net var på 9,1 TWh i 2010, svarende til 27% af distributionen

i Danmark.

I Danmark distribuerer DONG Energy naturgas til kunderne

i Syd- og Sønderjylland samt i Syd- og Vestsjælland. Ved

udgangen af 2010 var antallet af tilsluttede naturgaskunder

123.000, svarende til ca. 1/3 af det samlede antal danske

naturgaskunder. Med en distribueret volumen på 11,4 TWh

naturgas i 2010, er DONG Energy den næststørste distributør

af gas i Danmark, og markedsandelen for den distribuerede

gasmængde udgjorde 28%.

Inden for gasområdet åbnes nye muligheder for en mere

grøn anvendelse af distributionsnettet. Det sker bl.a. ved at

opgradere biogas fra rensningsanlæg til naturgas.

Klimapartnerskaber

Mere end 60 store erhvervsvirksomheder, kommuner,

boligselskaber og organisationer er nu klimapartnere med

DONG Energy. Blandt de nye partnere er bl.a. Høje-Taastrup

SALG AF EL I DANMARK

45%

7,5

TWh

55%

Regulerede priser

Markedsvilkår

‘s-Hertogenbosch

Stenlille

Stenlille

Stenlille 1)

Götebo Göteborg g

København øbenhavn

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 51

Vejen ejen

SALG AF GAS I DANMARK

18%

12,5

TWh

Markedsvilkår

Offentligt regulerede priser

Fredericia

Kommune, Realdania, Experimentarium, ZOO København,

Ericsson, Premier Is og Frederikshavn Havn. DONG Energy

hjælper partnerne med at tage et aktivt medansvar via

individuelle løsninger, der integrerer klima, køb af energi og

effektivisering af energiforbruget samt servicering af energianlæg.

Arbejdet med klimapartnerne er stærkt medvirkende

til, at DONG Energy opfylder aftalen med Klima- og Energiministeriet

om energibesparelser i 2010. Klimapartnerskaberne

har medført energibesparelser på mere end 46 GWh,

svarende til 10.500 husstandes årlige elforbrug.

Cleantech - energirådgivning

De fleste huse i Danmark kan blive langt mere energivenlige

via isolering, udskiftning af vinduer og installation af

varmepumper. DONG Energy Cleantech yder rådgivning om

og sælger energibesparende løsninger til boligejere i hele

landet. Der er i 2010 indgået en ny type partnerskab med

realkreditinstituttet Totalkredit og hermed en lang række

pengeinstitutter. Samarbejdet giver adgang til en potentiel

kundebase på ca. en halv million husstande i parcelhuse.

82%

Regulerede priser

Markedsvilkår

Offentligt regulerede prise

Markedsvilkår


52

væSENTliGE bEGivENHEDER i 2010

• Fortsat vækst i antallet af klimapartnerskaber og

videreudvikling af løsninger, hvor der realiseres store

energibesparelser i tæt samarbejde med partnerne

DONG Energy Cleantech styrker sin markedsposi-

tion via et samarbejde med Totalkredit

• Samarbejdsaftale med det hollandske energiselskab

De Nederlandse Energie Maatschappij om håndtering

af de administrative opgaver i forbindelse

med levering af el og gas til ca. 230.000 privat- og

erhvervskunder på det hollandske marked

• Fortsat udvikling af det intelligente elnet

Effektiv drift

Det er ambitionen at være best in class inden for kerneaktiviteterne

salg og distribution af el og gas samt energirådgivning

for derigennem at skabe værdi for såvel kunder og

samfund som DONG Energy. Kunderne skal tilbydes et højt

serviceniveau og attraktive løsninger til konkurrencedygtige

priser. I 2010 blev der etableret en kundeambassadørfunktion,

der skal være med til at sikre god kundeservice, vurdere

kundeklager samt have kontakt til interesseorganisationer.

Arbejdet med at sikre høj forsyningssikkerhed sker på flere

fronter, herunder ved at erstatte luftledninger med kabler

i jorden for at undgå strømafbrydelser som følge af f.eks.

storme og gennem etablering af det intelligente elnet.

LEDELSESBERETNING

Elbil

Intelligent enhed

Varmepumpe

Sales & Distribution arbejder samtidig intensivt med at implementere

projekter, der fokuserer på effektive arbejdsprocesser

i forbindelse med de løbende driftsopgaver og anlægsprojekter.

Indtjeningen ved el- og gasdistribution er offentligt reguleret

og fastsættes på grundlag af omkostningerne ved effektiv

drift af nettet plus et afkast af den investerede kapital.

Det intelligente elnet

DONG Energy’s indsats for at udvikle det intelligente elnet

fortsatte i 2010 og vil forblive et indsatsområde i de kommende

år. Elnettet vil i fremtiden blive det centrale omdrejningspunkt

for integration af store mængder vindkraft og

den miljøvenlige omstilling af transport- og opvarmningssektoren,

ikke mindst gennem vækst i antallet af elbiler og

varmepumper. Denne betydelige omlægning med øget brug

af elnettet skal ske samtidig med, at den høje forsyningssikkerhed

bevares.

Elbilerne forventes at komme til at spille en vigtig rolle i

fremtidens energisektor. Intelligent opladning, f.eks. via

Better Place’s infrastruktur, vil kunne ske under hensyn til

kundens behov, og samtidig fremmes ønsket om at få mest

mulig vedvarende energi ind i elsystemet.

En anden gren af arbejdet med det intelligente elnet fokuserer

på fleksibilitet hos erhvervskunder og mindre produktionsanlæg.

Der benyttes i den forbindelse et avanceret

system, der reagerer på efterspørgslen. I forsøgsprojektet

kan det påvises, hvordan man med hjælp fra enheder hos

kunderne kan låne og opspare energi. Når der er kraftig

vind og høj produktion fra vindmølleparkerne, skal der sendes

store mængder vindenergi til varmepumper og elbiler.

Når vinden omvendt løjer af, skal man kunne hente energi

ELBØRSEN

Elmåler

FrEmtidEns

INTELLIGENTE NET

Den intelligente enhed kan styre

husstandens elforbrug, eksempelvis

igangsætte varmepumpe og

opladning af elbil. Om natten hvor

elprisen typisk er lav kan vaskemaskinen/tørretumbleren

sættes i

gang, og elbilen kan oplades.

Den fjernaflæselige elmåler registrerer

forbruget, som afregnes hos

DONG Energy til variabel pris.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


fra andre enheder, der producerer strøm, eller midlertidigt

slukke for elforbrugende enheder. Det kan eksempelvis dreje

sig om varmepumper, nødstrømsanlæg, bygningsventilation,

dræningspumper og kølehuse.

Fokusområder i 2011

Fokusområdet indenfor distributionsområdet vil i 2011 fortsat

være effektiv drift. Derudover vil indsatsen for at udvikle

det intelligente elnet fortsætte med uformindsket styrke.

På salgssiden vil arbejdet fortsætte med at udvikle klimapartnerskabsløsningerne.

Der arbejdes bl.a. på at kunne

tilbyde partnerskabsløsninger til mindre erhvervsvirksomheder.

Det er en målsætning for DONG Energy at kunne tilbyde

flere klimavenlige løsninger og produkter til både privat- og

erhvervskunder.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 53


54

risiKo OG RISIKOSTyRING

DONG Energy’s økonomiske resultater påvirkes af en række risikofaktorer, som delvist kan

modgås eller elimineres. Risikostyringen sigter mod løbende at identificere, analysere og

styre de væsentligste finansielle og ikke-finansielle risici med henblik på at begrænse disse

til acceptable niveauer.

Risici er en naturlig del af DONG Energy’s forretning. For visse

markedsrisikoelementer er styringen indrettet efter at opnå

den optimale balance mellem værdiskabelse og tilknyttede

risici, mens andre risici såsom miljømæssige, sikkerhedsmæssige

og tekniske risici søges elimineret fuldstændigt eller –

hvis dette ikke er muligt – reduceret i videst muligt omfang.

De væsentligste risici for DONG Energy kan opdeles i fire

hovedkategorier (se figur), og afhænger i et vist omfang af

hinanden.

Risikostyring

Risikostyringen har til formål at sikre, at de risici, der kan

påvirke implementeringen af strategien, herunder den forventede

økonomiske udvikling, identificeres og vurderes og

indgår aktivt i beslutningsprocessen. Dette sikrer understøttelse

og optimering af den fremadrettede værdiskabelse i

henhold til DONG Energy’s strategi. I de kommende år vil

strategien bidrage til at diversificere koncernens risici, bl.a.

fordi væksten i udlandet vil mindske den relative betydning

af de danske energimarkeder.

Den diversificerede sammensætning af aktiver i de forskellige

led i værdikæden har tillige en positiv indvirkning på

DONG Energy’s rating, idet ratingbureauerne tillægger de

forskellige aktiver forskellig risikoprofil og tillægger det positiv

betydning, at volatiliteten i indtjeningen fra de forskellige

aktiver til dels udligner hinanden.

FORRETNINGSMÆSSIGE RISICI

LEDELSESBERETNING

Operationelle

risici

Markedsrisici Regulatoriske

risici

Kreditrisici

For at opnå en transparent og effektiv risikostyring har

DONG Energy organiseret risikostyringen i en række beslutningsorganer.

Mindst en gang om året får bestyrelsens Revisions-

og Risikokomité og den samlede bestyrelse forelagt

de væsentligste forretningsmæssige risici. ydermere modtager

bestyrelsen kvartalsvis opfølgning på de identificerede

risici og rapportering om opfyldelse og overholdelse af de

fastlagte retningslinjer. Markeds- og kreditrisici styres under

bestyrelsesgodkendte mandater, som koncernledelsen har

videredelegeret gennem en overordnet risikopolitik for koncernen

og de enkelte forretningsområder. Koncernledelsen

foretager løbende en vurdering og tilpasning af de interne

kontrol- og risikostyringssystemer.

Bestyrelsen har etableret en særlig risikokontrolfunktion,

der uafhængigt af forretningsområderne og koncernledelsen

kontrollerer og kvalitetssikrer de interne politikker og procedurer

samt validerer de modeller, der ligger til grund for

risikoopgørelserne.

Forretningsmæssige risici

markedsrisici

Markedsrisici kan opdeles i energipris- og finansielle risici.

De finansielle risici omfatter valutakurs-, rente-, likviditetsog

finansieringsrisici. Energiprisrisici påvirkes af udsving

i priserne på naturgas, olie, el, kul og CO2 samt i mindre

grad andre råvarer. En del af eksponeringen afhænger af én

bestemt pris (direkte risici), mens andre afhænger af forskellen

mellem to eller flere priser (spread risici).

Markedsprisrisikoen er større for førstnævnte direkte eksponeringer

end for de spread-baserede eksponeringer, da

priserne på enkelte råvarer typisk er betydeligt mere volatile

end niveauerne mellem samvarierende energipriser.

På lang sigt bestemmes koncernens markedsrisici af sammensætningen

af aktiverne. Inden for en kortere styringshorisont,

som bestemmes af tilgængeligheden af likvide

finansielle og fysiske markeder (typisk 3-5 år), indgås prissikringsaftaler

med henblik på at nedbringe udsvingene i

koncernens pengestrømme på kort og mellemlang sigt.

Naturgas- og olieprisrisici

Naturgas- og olieprisrisici kommer primært fra egen produk-

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


10

8

6

4

2

0

-2

MARKEDSRISICI

mia. kr.

ENERGIPRIS RISICI

NATURGAS OG OLIE

TERMISK

ELPRODUKTION

VINDKRAFT

AKTIV POSITIONS-

TAGNING OG

MARKET MAKING

Før prissikring

FINANSIELLE RISICI

VALUTA

RENTE

LIKVIDITET

FINANSIERING

tion af olie og gas og fra forskelle i indekseringen af salgsog

købspriser på naturgas. Risiciene omfatter dermed både

direkte og spread-baserede eksponeringer.

DONG Energy’s produktion af olie bidrager til at reducere

den oliepriseksponering, der kommer fra olieprisindekserede

købsaftaler på naturgas, og den integrerede forretningsmodel

virker således naturligt stabiliserende på koncernens

pengestrømme og samlede risikoprofil.

Samlet består DONG Energy’s gas- og olieeksponering i

2011 og 2012 af en lang gasposition (positiv effekt ved stigende

priser) og en kort olieposition. Idet gas- og oliepriser

over længere tidsperioder samvarierer positivt, vil den lange

gaseksponering til en vis grad blive opvejet af den korte olieeksponering.

Gas- og olieeksponeringsbilledet forventes at ændre sig de

kommende år, idet graden af olieprisindeksering i købs- og

salgskontrakter på gas forventes reduceret grundet en forventning

om en større andel af gasbørspriser i prisindekse-

EKSPONERINGSPROFIL FOR GAS OG OLIE I 2011 OG 2012

Råolie og olieprodukter Gas Total

Efter prissikring

ringen, samtidig med at egenproduktion af olie stiger. Indtil

dette slår fuldt igennem, vil DONG Energy blive påvirket

økonomisk, når olie- og gaspriserne udvikler sig forskelligt

på kort sigt (dekobler), som det har været tilfældet i størstedelen

af 2009 og 2010.

Naturgas- og olieprisrisici styres med en tidshorisont på op

til fem år. Risikoen på fremtidige pengestrømme fra naturgas-

og oliepositionerne måles og styres inden for fastlagte

mandater ved hjælp af prissikringsaftaler.

Prisrisici ved termisk elproduktion

Elprisen bestemmes af brændselspriser, prisen på CO2-kvo ter samt vejrmæssige forhold og generelle udbuds- og efterspørgselsforhold.

Risiciene er således spread-baserede. Risikostyringen

af den termiske elproduktion baseres på

fastlåsning af dækningsbidraget for den fremtidige elproduktion.

Priseksponeringen styres inden for en tidshorisont

på 2-2 ½ år afspejlende de givne likviditetsforhold for handel

på forward-markedet.

I 2011 færdiggøres det naturgasfyrede kraftværk Enecogen i

Holland. Dette vil påvirke eksponeringen i forhold til gas og

CO2 og vil desuden medføre en eksponering over for et dækningsbidrag

baseret på hollandske elpriser.

De strategiske tiltag med tilpasning af den danske termiske

elproduktion og etableringen af nye gasfyrede kraftværker i

Storbritannien (Severn) og Holland (Enecogen) vil i de kommende

år reducere DONG Energy’s eleksponering overfor

Nord Pool og bidrage til en mere diversificeret position i

markedet.

Ved udgangen af 2010 var der prissikret 60% af den forventede

termiske elproduktion i 2011 og 32% i 2012 for Danmark

og Storbritannien.

vindkraft

I forbindelse med udbygningen af vedvarende energikilder,

primært havmølleparker, vil en væsentlig del af indtjeningen

fra vindkraft komme fra offentlige støtteordninger. De vigtigste

elementer er faste tariffer (Danmark) eller garanterede

mindstepriser på grønne certifikater (Storbritannien og

Polen). Udbygningen af vindkraftporteføljen i Danmark og

Storbritannien øger derfor eksponeringen over for offentlige

støtteregimer og tilknyttet lovgivning. Ved udgangen af

2010 udgjorde faste tariffer og garanterede mindstepriser på

grønne certifikater godt halvdelen af de forventede indtægter

fra vindkraftporteføljen i 2011 og 2012 (se figuren ”Fordeling

af indtægter på vindparker i 2011 og 2012”).

Aktiv positionstagning og market making

Udover handel med energi med baggrund i positioner fra

DONG Energy’s aktiver, foretages i mindre omfang aktiv

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 55


56

positionstagning med henblik på løbende at være til stede

i markederne og herigennem opnå en mere detaljeret markedsindsigt.

Desuden opstår der markedsrisici som følge af,

at DONG Energy har påtaget sig rollen som market maker på

det danske elmarked.

Aktiviteterne inden for aktiv positionstagning og market

making foretages inden for snævre risikorammer med daglig

rapportering af indtjening og risiko. Samlet 1-dags 95% VaR

(Value-at-Risk) for aktiv positionstagning udgjorde 5 mio. kr.

ved udgangen af 2010.

valutarisici

Hovedparten af DONG Energy’s forretningsmæssige aktiviteter

medfører eksponering over for udsving i valutakurser,

primært USD, GBP, PLN, SEK, NOK og EUR. Den samlede

nettoeksponering opgøres løbende på konsolideret basis.

Det tilstræbes at minimere nettoeksponeringen via terminskontrakter,

swaps og optioner. Valutapositioner opgøres

ud fra estimerede pengestrømme fra driften på en femårig

tidshorisont. Herudover inkluderes valutarisici i forbindelse

med nettoinvesteringer i udenlandske datterselskaber samt

lån uden tidshorisont.

Renterisici

DONG Energy’s renterisici relaterer sig til rentebærende

aktiver, finansielle prissikringer og langfristede gældsforpligtelser.

Koncernen ønsker at begrænse effekten af renteændringer.

Således var låneporteføljen inklusiv hybridkapital

overvejende fastforrentet ved udgangen af 2010. Renterisikoen

styres aktivt gennem et mål for kronevarighed på nettogælden.

Den samlede renterisiko ved udgangen af 2010 udgjorde

2,2 mia. kr., opgjort som faldet i markedsværdien af gæld,

hybridkapital og likvider, hvis hele rentekurven stiger med et

FORDELING AF INDTÆGTER PÅ VINDPARKER I 2011 OG 2012

26%

29%

LEDELSESBERETNING

45%

Markedspris

Grønne certifikater

Faste tariffer

procentpoint. Renterisikoen svarer til, at den rentebærende

nettogæld og hybridkapitalen har en gennemsnitlig varighed

på 4,4 år.

likviditets- og finansieringsmæssige risici

For at minimere refinansieringsrisici sikres det, at såvel

gældens sammensætning og forfaldsprofil som likviditetsberedskabet

overholder de interne politikker. Dette sker

dels gennem spredning på forskellige finansieringskilder

og løbetider, dels ved at sikre, at likviditetsberedskabet er

solidt enten i form af bindende lånefaciliteter, kontanter

eller likvide værdipapirer. Ved udgangen af 2010 udgjorde

likviditetsberedskabet 23,8 mia. kr., hvoraf 12,6 mia. kr. var

bindende lånefaciliteter og 11,2 mia. kr. var likvider og værdipapirer.

For at sikre finansiering på attraktive vilkår har DONG

Energy fastsat mål for sin kreditværdighed og kapitalstruktur

(se side 15). Målet for kreditværdighed er at have en rating

på mindst BBB+ (Standard & Poor’s) og Baa1 (Moody’s).

DONG Energy’s nuværende rating er A- (Standard & Poor’s)

og Baa1 (Moody’s). Målet for kapitalstrukturen er, at den

justerede nettogæld udgør op til tre gange pengestrømmene

fra driftsaktiviteterne. Ved udgangen af 2010 udgjorde dette

nøgletal 1,8 gange.

kreditrisici

DONG Energy søger at begrænse sine kreditrisici ved systematisk

at kreditvurdere sine modparter, inden der indgås

kontrakter, ved at benytte finansielle standardkontrakter

og ved at stille krav om sikkerhed. De tildelte kreditrammer

overvåges løbende, og der følges dagligt op på modparterne

inden for energihandel og de finansielle aktiviteter.

Overvågning af modparter og tildeling af kreditrammer sker

ud fra rammer fastsat af bestyrelsen og koncernledelsen.

For de væsentlige modparter kræves en intern kreditvurde-

mia. kr

10

FORFALDSPROFIL 31.12.10

8

6

4

2

0

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Bindende lånefaciliteter Obligationer

2017

2018

2019 2020+

Kilde: Eksklusiv hybridkapital

600 mio. euro med udløb i 3005 med første mulige indfrielsesdato i 2015.

700 mio. euro med udløb i 3010 med første mulige indfrielsesdato i 2021.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


ing. Informationer fra eksterne kreditvurderingsbureauer,

offentlig tilgængelig information og egne analyser indgår i

fastlæggelsen af den interne rating samt i vurderingen af,

hvor omfattende engagementet med de enkelte modparter

kan være.

Der har i 2010 ikke været tab på enkeltstående større modparter

i DONG Energy. Den økonomiske afmatning har

derimod medført en vis stigning i antallet af restancer på

detailkunderne, men fra et meget lavt niveau, og antallet

synes at have toppet.

Regulatoriske risici

Ændringer af de regulatoriske vilkår såvel i Danmark som

i udlandet er væsentlige for DONG Energy’s strategiske

muligheder og dermed også for den fremtidige indtjening.

Dette gør sig f.eks. gældende for støtteregimer for havmølleparker,

hvor der i flere lande modtages grønne certifikater pr.

produceret MWh fra myndighederne. DONG Energy er derfor

eksponeret over for risici som følge af politiske ændringer i

rammevilkårene for disse støtteordninger.

I Danmark er DONG Energy tillige underlagt offentlig regulering

af distribution af el og gas, samt salg af el og gas til

kunder, der er omfattet af forsyningspligt, og som således

ikke selv har valgt en leverandør på frie markedsvilkår.

Ændringer i reguleringen kan have stor indflydelse på indtjeningen

for disse områder.

Endelig kan ændringer i skatteregimer, især indenfor Exploration

& Production, have stor indflydelse på DONG Energy’s

fremtidige indtjening.

Operationelle risici

DONG Energy har en række risici forbundet med udvikling,

opførelse, drift og vedligeholdelse af anlæg, og disse risici

kan ikke direkte afdækkes. Der fokuseres vedvarende på at

undgå og afværge uhensigtsmæssige situationer. Nedenfor

er udvalgte væsentlige identificerede risici udpeget.

Risici ved naturgas og olie

Opførelse, vedligeholdelse, drift og udvikling af produktionsanlæg

vedrørende naturgas og olie er eksponeret over

for risiko for nedbrud og forsinkelser som følge af tekniske

problemer eller andre uforudsete hændelser.

Produktionen af naturgas og olie er forbundet med risikoen

for, at brøndene ikke kan levere den forventede produktion,

eller at det viser sig dyrere at drive felterne end forventet,

samt for længerevarende tekniske nedbrud. Produktionsstoppet

på Siri-platformen i 2009 var et eksempel på en

sådan risiko. DONG Energy’s produktion kommer desuden

fra et relativt begrænset antal felter. Risici reduceres ved

fortsat fokus på inspektion, forbedring af vedligeholdelses-

programmerne samt intern og ekstern kontrol af produktionsudstyr

og faciliteter.

Teknisk eksponering vedrørende havmøller

DONG Energy har allerede og forventer fremover at investere

betydeligt i udbygningen af havmølleparker. Disse projekter

har hidtil ligget på relativt tilgængelige områder i forhold

til vanddybde, bundforhold og afstanden til land. I takt med

den fortsatte udbygning forventes parkerne at blive større

og at blive opstillet under mere komplekse forhold. Dette

kræver fortsat udvikling inden for teknologi og logistiske

løsninger, hvilket DONG Energy bl.a. har taget højde for gennem

insourcing af f.eks. installationsfartøjer til kabellægning

og opsætning af møller.

Risici forbundet med langvarige

driftsforstyrrelser i den termiske elproduktion

I takt med, at DONG Energy’s danske anlægsportefølje bliver

ældre, stiger risikoen for havari. Dette kombineret med

lukning af flere kraftværksblokke i Danmark betyder, at tabt

elproduktion pga. havari ikke nødvendigvis kan kompenseres

med øget produktion på et andet værk. Omkostningerne til

udbedring af potentielle skader ved et havari vil blive dækket

af DONG Energy’s forsikringsprogram.

De gasfyrede udenlandske kraftværker Severn og Enecogen

er såkaldte turn-key anlæg, hvor DONG Energy har en driftsgaranti

fra leverandøren. Det tabte dækningsbidrag som

følge af ikke-solgt produktion pga. havari er dog ikke omfattet

af forsikringen.

forsikring af fysiske aktiver

DONG Energy har betydelige fysiske aktiver i form af produktionsanlæg,

distributionsnet, lagerfaciliteter og bygninger,

hvortil kommer anlæg og bygninger under konstruktion. For

at beskytte værdien af disse anlæg er der tegnet en række

forsikringer.

Datterselskabet DONG Insurance A/S er etableret med

henblik på at optimere forsikringsporteføljen og er under

tilsyn af Det Danske Finanstilsyn.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 57


58

sElsKabslEdElsE

Komiteen for god selskabsledelse har udarbejdet anbefalinger

for god selskabsledelse, som skal følges af børsnoterede

virksomheder. Som statsligt aktieselskab agerer DONG

Energy på vilkår, som i høj grad svarer til dem, der gælder for

børsnoterede virksomheder. Koncernen har derfor valgt som

udgangspunkt at følge anbefalingerne.

Bestyrelsen gennemgår årligt anbefalingerne for god selskabsledelse,

baseret på bedste praksis.

Som hovedaktionær (ejerandel 76,49%) udøver staten i

øvrigt sit ejerskab i overensstemmelse med principperne i

publikationen ”Staten som aktionær”.

Aktionærmøder

Der afholdes med passende mellemrum aktionærmøder,

hvor ledelsen – inden for lovgivningens rammer – orienterer

om koncernens aktiviteter.

Generalforsamling

Generalforsamlingen indkaldes i henhold til vedtægterne med

mindst to ugers varsel. På den ordinære generalforsamling

godkendes årsrapporten, der foretages valg af revisor, valg af

formand og næstformand og øvrige medlemmer til bestyrelsen,

bestyrelsens honorar fastsættes, der meddeles decharge

til bestyrelse og direktion samt behandles eventuelle forslag

fra bestyrelsen om bemyndigelse til køb af egne aktier.

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen består af 12 medlemmer. Otte er valgt af generalforsamlingen,

fire af medarbejderne. Oplysninger om

bestyrelsens medlemmer findes på side 62-65.

DONG Energy lægger vægt på, at bestyrelsens medlemmer

har betydelig viden og erfaring fra ledelseshverv i større danske

og udenlandske erhvervsvirksomheder med en bred vifte

af aktivitetsområder, herunder aktiviteter på områder, som

har direkte relation til DONG Energy’s forretningsområder.

I vurderingen af bestyrelsens sammensætning indgår kandidaternes

kompetencer og baggrund, men også hensynet

til at opnå mangfoldighed og en passende balance i bestyrelsens

sammensætning. DONG Energy har besluttet, at

der ikke er en fast aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer.

Mulige kandidaters alder indgår imidlertid i den samlede

vurdering af bestyrelsens sammensætning.

I 2010 har DONG Energy tilsluttet sig ligestillingsministerens

initiativ ”Operation kædereaktion”, som sætter fokus på udvikling

og rekruttering af flere kvindelige ledere til bestyrelser i

LEDELSESBERETNING

danske aktieselskaber. DONG Energy arbejder aktivt på at øge

andelen af kvindelige medlemmer i bestyrelsen, og det vil indgå

i Nomineringskomiteens vurdering af bestyrelsens sammensætning

forud for den ordinære generalforsamling i foråret 2011.

Efter hvert års ordinære generalforsamling og før næstfølgende

30. september nedsættes en Nomineringskomite.

Dens hovedansvarsområder er at vurdere bestyrelsens

sammensætning og at fremlægge anbefalinger om valg af

egnede kandidater til bestyrelsen for aktionærerne på den

ordinære generalforsamling. Komiteen skal desuden sikre,

at bestyrelsens sammensætning er i overensstemmelse med

Anbefalingerne for God Selskabsledelse, herunder at der i

muligt omfang tages hensyn til mangfoldighed. Forretningsordenen

for Nomineringskomiteen er tilgængelig på DONG

Energy’s hjemmeside.

Nomineringskomiteen består af seks medlemmer. Hver af de

fire største navnenoterede aktionærer har ret til at vælge et

medlem af komiteen. De to øvrige medlemmer er bestyrelsens

formand, der også er formand for komiteen, og næstformand.

Da flertallet af Nomineringskomiteens medlemmer

således er udpeget af selskabets største aktionærer, har

komiteen en anden sammensætning end forudsat i Anbefalingerne

for God Selskabsledelse. Komiteen følger dermed

ikke Anbefalingerne for God selskabsledelse.

MODEL FOR GOD SELSKABSLEDELSE

GENERALFORSAMLING

BESTYRELSE

REVISIONS- OG

RISIKOKOMITE

KONCERNLEDELSE

ORGANISATION

VEDERLAGS-

KOMITE

NOMINERINGS-

KOMITE

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


To af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer

udpeges af henholdsvis SEAS-NVE og de tidligere aktionærer

i Elsam i henhold til en midlertidig aktionæroverenskomst

mellem DONG Energy’s aktionærer. Ingen af de generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer har i tidligere år eller indeværende

år haft anden tilknytning til DONG Energy end som

bestyrelsesmedlem i selskaber, som nu indgår i koncernen, og

som privatkunde på sædvanlige vilkår. Alle generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer afgår hvert år på den ordinære

generalforsamling, men kan genvælges. Alle generalforsamlingsvalgte

medlemmer er uafhængige bortset fra ét medlem,

som ikke opfylder de nye anbefalinger om uafhængighed, idet

han har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år.

Ifølge dansk lovgivning er koncernens medarbejdere berettigede

til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen, som

svarer til halvdelen af antallet af generalforsamlingsvalgte

medlemmer. De medarbejdervalgte medlemmer vælges for

en periode på tre år og har samme rettigheder, pligter og

ansvar som de generalforsamlingsvalgte medlemmer. I foråret

2011 afholdes nyvalg.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

DONG Energy’s overordnede mål og strategi fastlægges af

bestyrelsen, som også har ansvaret for at ansætte en kvalificeret

koncernledelse. Det er endvidere bestyrelsens opgave

at sikre klare retningslinjer for ansvarlighed, ansvarsfordeling,

planlægning, opfølgning og risikostyring. Bestyrelsens

og bestyrelsesformandens opgaver er fastlagt i bestyrelsens

forretningsorden, som årligt gennemgås og opdateres af den

samlede bestyrelse. Forretningsordenen blev senest tilpasset

i december 2010.

Der blev afholdt 10 bestyrelsesmøder i 2010.

Bestyrelsen gennemførte i 2010 en struktureret selvevaluering

på grundlag af evalueringsskemaer udsendt til de

enkelte bestyrelsesmedlemmer samt efterfølgende drøftelse

af resultaterne i den samlede bestyrelse.

Bestyrelsen har nedsat en Revisions- og Risikokomite og en

Vederlagskomite.

Revisions- og Risikokomiteen

Efter hvert års ordinære generalforsamling udpeger bestyrelsen

medlemmerne af Revisions- og Risikokomiteen, som

refererer til bestyrelsen. Komiteens hovedansvarsområder

er at støtte bestyrelsen i dennes gennemgang af regnskabsaflæggelsen,

årsrapporten samt interne regnskabs- og

økonomisystemer. Komiteen vurderer endvidere de eksterne

revisorers kompetencer og uafhængighed og har ansvaret

for indgåelse af engagementsaftaler med eksterne revisorer.

Komiteen påser koncernens overholdelse af lovgivning og

andre krav fra offentlige myndigheder vedrørende selskabets

årsrapport, finansielle rapportering og interne kontrolsystemer,

herunder kontrolsystemer vedrørende offentliggørelse

af relevante oplysninger. Endvidere skal komiteen overvåge

forhold i relation til den af bestyrelsen fastlagte risikopolitik,

såvel finansielt som regnskabsmæssigt.

Komiteen drøfter tillige regnskabsprocedurer med de eksterne

revisorer, evaluerer det arbejde, der leveres af de eksterne

revisorer, etablerer anmeldelsesprocedurer (“whistleblowing”)

og udfører andre relevante opgaver.

Samtlige medlemmer af komiteen har kompetencer inden for

regnskabsvæsen i overensstemmelse med revisorlovens regler

for revisionsudvalg. Komiteen afholdt 6 møder i 2010.

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen er tilgængelig

på selskabets hjemmeside.

Vederlagskomiteen

Efter hvert års ordinære generalforsamling udpeger bestyrelsen

medlemmerne af Vederlagskomiteen, som refererer til

bestyrelsen. Komiteens hovedansvarsområder er at udarbejde

og fremlægge anbefalinger for bestyrelsen vedrørende koncernledelsens

løn, bonus og øvrige ansættelsesvilkår, retningslinjer

for løn til ledende medarbejdere, andre løn- og ansættelsesforhold,

der forelægges bestyrelsen, samt bestyrelsens

vederlag, som forelægges aktionærerne til godkendelse på den

ordinære generalforsamling. Komiteen afholdt 2 møder i 2010.

Der er ikke adgang for bestyrelsen eller koncernledelsen til at

købe aktier, og DONG Energy har ikke udstedt optioner eller

warrants. Oplysninger om vederlag til bestyrelsens medlemmer

og koncernledelsen findes i en note til koncernregnskabet.

DONG Energy’s vederlagspolitik findes på DONG Energy’s

hjemmeside. Vederlagspolitikken forventes godkendt på

selskabets ordinære generalforsamling i foråret 2011.

Vederlagskomiteen består af to medlemmer. Da ét af medlemmerne

ikke opfylder de nye anbefalinger om uafhængighed,

er flertallet af udvalgets medlemmer ikke uafhængige.

Kommissorium for vederlagskomiteen er tilgængelig på selskabets

hjemmeside.

Koncernledelsen

Koncernledelsen er ansvarlig for selskabets daglige ledelse og

bestod ved udgangen af 2010 af seks personer. Oplysninger

om koncernledelsens medlemmer findes på side 66-67. Den

administrerende direktør og koncernøkonomidirektøren er

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktører

(direktionen) i DONG Energy A/S. Bestyrelsen fastsætter de

nærmere retningslinjer for koncernledelsen, herunder arbejdsfordelingen

mellem bestyrelsen og koncernledelsen samt koncernledelsens

beføjelser til at indgå aftaler for selskabet.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 59


60

intErnE Kontrol‑ OG

RISIKOSTyRINGSSySTEMER

DONG Energy skal redegøre for hovedelementerne i interne

kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.

Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for

koncernens risikostyring og interne kontrol i forbindelse med

regnskabsaflæggelsen, herunder overholdelse af relevant

lovgivning og anden regulering i relation til regnskabsaflæggelsen.

Formålet med de interne kontrol- og risikostyringssystemer

er dels at sikre, at årsregnskabet aflægges i henhold til gældende

regnskabslovgivning herunder danske oplysningskrav

til årsrapporter for børsnotede og statslige aktieselskaber,

dels at sikre en retvisende og informativ rapportering uden

væsentlige fejl og mangler.

De interne kontrol- og risikostyringssystemer har til formål

at sikre, at væsentlige fejl eller uregelmæssigheder i rapporteringen

opdages og korrigeres, men giver ikke en absolut

sikkerhed for, at alle fejl opdages og korrigeres. Systemerne

kan deles op i følgende områder:

• Kontrolmiljø

• Risikovurdering

• Kontrolaktiviteter

• Information og kommunikation

• Overvågning

Kontrolmiljø

Revisions- og Risikokomiteen, som er udpeget af bestyrelsen,

overvåger, at de interne kontrol- og risikostyringssystemer

fungerer effektivt. Komiteen rapporterer til den samlede

bestyrelse. For yderligere information om Revisions- og Risikokomiteen

henvises til side 59.

Direktionen har ansvaret for, at de interne kontrol- og risikostyringssystemer

er effektive, og at der er implementeret

kontroller til at imødegå risici vedrørende regnskabsaflæggelsen.

For fællesledede aktiver og virksomheder fastlægges

og godkendes sådanne krav i samarbejde med parterne i de

pågældende aktiver og virksomheder.

Bestyrelsen godkender overordnede politikker inden for bl.a.

finans, treasury, kredit og risikostyring.

LEDELSESBERETNING

Revisions- og Risikokomiteen overvåger regnskabsaflæggelsen

og de interne kontrol- og risikostyringssystemers

effektivitet, samt drøfter væsentlige skøn og usikkerheder i

forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Der henvises i øvrigt

til noten om Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger,

side 77-81.

Det operative ansvar for de interne kontrol- og risikostyringssystemer

varetages af ledere på flere niveauer i koncernen.

Det interne kontrolmiljø omfatter klart definerede

organisatoriske roller og ansvarsområder, rapporteringskrav

samt autorisations- og attestationsprocedurer.

Endvidere er der etableret hensigtsmæssige regnskabs- og

konsolideringssystemer med bl.a. valideringskontroller,

ligesom der er etableret politikker, manualer og procedurer

inden for væsentlige områder af regnskabsaflæggelsen. Politikker,

manualer og procedurer opdateres og kommunikeres

løbende.

Risikovurdering

DONG Energy’s finansielle resultat er påvirket af en række

risikofaktorer. Bestyrelsen og Revisions- og Risikokomiteen

foretager mindst en gang årligt en overordnet vurdering af

disse risici. For en nærmere beskrivelse henvises til afsnittet

Risiko og Risikostyring, side 54-57.

Som et led i risikovurderingen tager Revisions- og Risikokomiteen

og direktionen mindst en gang årligt stilling til

risiko for besvigelser og stillingtagen til de foranstaltninger,

der skal tages for at reducere sådanne risici. Revisions- og

Risikokomiteen vurderer endvidere den daglige ledelses

mulighed for at tilsidesætte kontroller og for udøvelse af

regnskabsmanipulation.

Kontrolaktiviteter

Kontrolaktiviteterne tager udgangspunkt i risikovurderingen,

og den overordnede målsætning er, at det interne

kontrolmiljø er tilrettelagt på en sådan måde, at den tilbageværende

risiko for fejl i koncernregnskabsaflæggelsen er

reduceret til et acceptabelt niveau.

Koncernens selskaber rapporterer hver måned finansielle

data til koncernen, som konsoliderer disse til brug for koncernens

regnskabsaflæggelse og rapportering til direktionen

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


og bestyrelsen. Selskabernes rapportering af finansielle data

suppleres med kommentarer til den økonomiske og forretningsmæssige

udvikling samt oplysninger om væsentlige

udøvede skøn og vurderinger i selskabernes rapporterede

finansielle data. Den finansielle rapportering omfatter tillige

budgettal, herunder rapportering af budgetafvigelser med

justering af estimater for året. Som en del af regnskabsaflæggelsen

udføres controlling af selskabernes rapportering.

Information og kommunikation

DONG Energy har informations- og kommunikationssystemer,

der skal sikre rettidig, effektiv og pålidelig information

og kommunikation i forhold til at sikre regnskabsaflæggelse

efter gældende lovgivning. Informations- og kommunikationssystemer

omfatter bl.a. regnskabsmanual og andre

rapporteringsinstruktioner herunder budget- og månedsafslutningsprocedurer

samt interne kontrolkrav og controllermanual,

der opdateres løbende efter behov.

DONG Energy er internt organiseret i en række netværk, som

er med til at sikre en løbende informationsudveksling, herunder

et Økonominetværk, som har deltagelse af koncernens

økonomiansvarlige, samt et Regnskabschefnetværk. Disse to

netværk sikrer udvikling af relevante politikker og procedurer

og er med til at understøtte en effektiv informationsudveksling

og kommunikation.

Informationssystemerne er indrettet med henblik på at sikre,

at relevante informationer i forhold til regnskabsudarbejdelsen

identificeres, behandles og kommunikeres. Dette sker i

overensstemmelse med den for børsnoterede selskaber og

statslige aktieselskaber foreskrevne fortrolighed.

Overvågning

Ethvert kontrol- og risikostyringssystem skal løbende overvåges,

kontrolleres og kvalitetssikres for, at det er effektivt.

Overvågning af de interne kontrol- og risikostyringssystemer

i DONG Energy foregår løbende og på flere niveauer.

Detaljerede månedsvise regnskabsdata og kvartalsvise

opdateringer af forventninger rapporteres fra forretningsområderne.

Data analyseres og gennemgås med koncernledelsen

og præsenteres for bestyrelsen.

DONG Energy har ikke etableret en intern revision, men har

etableret funktionen Group Risk Control med reference til

Revisions- og Risikokomiteen. Group Risk Control beskæftiger

syv personer og udfører gennem året en række undersøgelser

og test inden for især det finansielle område og af

koncernens it-anvendelse. Group Risk Control planlægger

årets undersøgelse i samarbejde med Revisions- og Risikokomiteen

og den eksterne revision og rapporterer resultatet

af de foretagne undersøgelser til koncernledelsen og Revisions-

og Risikokomiteen.

De generalforsamlingsvalgte revisorer rapporterer via revisionsprotokollen

til bestyrelsen om væsentlige forhold, herunder

kontrolmiljøet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Mindre væsentlige forhold rapporteres i Management Letters

til koncernledelsen. Direktionen følger op på identificerede

svagheder.

Revisions- og Risikokomiteen overvåger regnskabsaflæggelsen,

herunder bl.a. at gældende lovgivning overholdes, at

anvendt regnskabspraksis er relevant, væsentlige regnskabsmæssige

skøn og vurderinger er udøvet på betryggende vis,

og at det samlede oplysningsniveau i den finansielle rapportering

vurderes tilfredsstillende.

ydermere behandler Revisions- og Risikokomiteen indkommende

klager via wistleblow-funktionen. I 2010 har der været

to indberetninger, som begge er blevet behandlet.

Fremtid

Overvågning og rapportering af de interne kontrol- og risikostyringssystemer

er en kontinuerlig proces, som udvikles

løbende. DONG Energy vil fortsat have fokus på at forbedre

de interne kontrol- og risikostyringssystemer samt rapporteringen

heraf.

I 2010 igangsatte DONG Energy et arbejde med at foretage

selvevaluering af modenheden af de eksisterende kontroller

og dokumentation heraf. Dette arbejde vil fortsætte i 2011.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 61


62

bEstyrElsEn

Fritz h. sChur Formand

f. 1951. Indtrådt 2005 som formand, genvalgt 2010.

Udløb af valgperiode 2011.

Formand for Vederlagskomite og Nomineringskomite

Uddannelse: B.Sc. Business Administration,

Copenhagen Business School, 1973

Bestyrelseshonorar: 500.000 kr.

Honorar, komiteer: 50.000 kr.

Ansættelser og hverv

1973 Stiftelse af FSC A/S (Fritz Schur Consumer Products

A/S)

1978- Adm. direktør, bestyrelsesformand, -næstformand

eller -medlem i selskaber i Fritz Schur Gruppen

1988-1996 Rekonstruktion og likvidation af kriseramte

virksomheder, primært udført for banker

øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesmedlem og/eller direktør i F. Schur & Co. A/S,

FSS MID ApS, Havnefrontens Selskabslager 909 ApS.

Bestyrelsesmedlem og direktør i Fritz Schur A/S samt direktør

eller bestyrelsesformand i to 100% ejede datterselskaber.

Direktør i FS 1 ApS samt bestyrelsesformand i et 100% ejet

datterselskab.

Direktør i FS 11 ApS samt bestyrelsesformand i to 100% ejede

datterselskaber.

Direktør i FS 12 ApS samt næstformand i et direkte og et

indirekte 100% ejet datterselskab.

formand

SAS AB (Sverige)

Posten Norden AB

F. Uhrenholt Holding A/S

Relationscore ApS samt bestyrelsesformand i et 100% ejet

datterselskab

C.P. Dyvig & Co. A/S

Næstformand

Brd. Klee A/S

bestyrelsesmedlem

WEPA Industrieholding SE

Experimentarium

– Center for formidling af naturvidenskab og moderne teknik

(fond)

LEDELSESBERETNING

lars nørby johansEn Næstformand

f. 1949. Indtrådt 1997, genvalgt 2010. Næstformand siden 2001.

Udløb af valgperiode 2011.

Formand for Revisions- og Risikokomite.

Medlem af Vederlagskomite og Nomineringskomite.

Uddannelse: Cand.phil., Århus Universitet, 1974

Bestyrelseshonorar: 300.000 kr.

Honorar, komiteer: 125.000 kr.

Ansættelser og hverv

1974-1983 Odense Universitet, adjunkt i statskundskab og fra

1978 lektor

1977-1979 Europæiske Universitetscenter, Firenze (Italien),

Associate Professor

1982 Harvard University, Visiting Fellow

1983-1985 Danmarks Forvaltningshøjskole, ledelseskonsulent

1986 Assurandørsocietetet, underdirektør

1986-1988 Baltica, skadeschef, underdirektør

1988-1995 Falcks Redningskorps A/S og Falck Holding A/S,

administrerende direktør

1995-2000 Falck A/S, koncernchef

2000-2004 Group 4 Falck A/S, koncernchef

2004-2005 Group 4 Securicor, koncernchef

øvrige ledelseshverv

formand

Falck A/S og et 100% ejet datterselskab

Georg Jensen A/S

William Demant Holding A/S

Næstformand

Rockwool Fonden

bestyrelsesmedlem

Codan A/S og et 100% ejet datterselskab

Index Award A/S

Institut for selskabsledelse ApS

Arp-Hansen Hotel Group

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


hannE stEn andErsEn Medarbejdervalgt

f. 1960. Indtrådt 2007. Udløb af valgperiode 2011.

Uddannelse: HD, Copenhagen Business School, 1990

Bestyrelseshonorar: 175.000 kr.

Ansættelser og hverv

1985-1992 Industrirådet (siden Dansk Industri),

Informationskonsulent

1992-1998 Dansk Industri, HR konsulent

1998-2000 Leo Pharma A/S, HR partner for produktionen

2000-2003 Danisco A/S, Grozup HR, HR konsulent

2003- NESA A/S (siden DONG Energy A/S),

Udviklingsmanager i forretningsområdet Sales &

Distribution

poul drEyEr Medarbejdervalgt

f. 1964. Indtrådt 2007. Udløb af valgperiode 2011.

Uddannelse: Industriel operatør, 1993

Bestyrelseshonorar: 175.000 kr.

Ansættelser og hverv

1985-1987 Den Kongelige Danske Livgarde, sergent

1987- NESA A/S (siden DONG Energy A/S),

Industriel operatør

jaKob broGaard

f. 1947. Indtrådt 2007. Genvalgt 2010. Udløb af valgperiode 2011.

Medlem af Revisions- og Risikokomite.

Uddannelse: Merkonom (regnskabsvæsen og finansiering), 1976

Bestyrelseshonorar: 175.000 kr.

Honorar, komiteer: 50.000 kr.

Ansættelser og hverv

1964-2007 Danske Bank A/S

(medlem af eksekutivkomite 1996-2007)

øvrige ledelseshverv

Næstformand

LR Realkredit A/S

Finansiel Stabilitet A/S

Roskilde Bank A/S

bestyrelsesmedlem

Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab

af 1999 og et 100% ejet datterselskab

OW Bunker & Trading A/S

Wrist Group A/S

Newco AEP A/S

jørGEn pEtEr jEnsEn Medarbejdervalgt

f. 1968. Indtrådt 2007. Udløb af valgperiode 2011.

Uddannelse: Kemiingeniør, Danmarks Tekniske Universitet, 1993

Ph.D, Danmarks Tekniske Universitet, 1996

Bestyrelseshonorar: 175.000 kr.

Ansættelser og hverv

1996-1997 Danmarks Tekniske Universitet, Post. doc.

1997-2001 Skærbækværket, kemiingeniør

2001-2005 Energi E2, R&D projektingeniør

2005-2008 DONG Energy Power A/S, kemiingeniør

2009 DONG E&P, Facility Engineer

2009- DONG Energy Power A/S, manager

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 63


64

bEstyrElsEn

jørn p. jEnsEn

f. 1964. Indtrådt 2010. Udløb af valgperiode 2011.

Uddannelse: Cand.merc., Copenhagen Business School, 1988

Bestyrelseshonorar: 175.000 kr.

Ansættelser og hverv

1992-1993 Brüel & Kjær, Group Controller

1994-1999 Foss Electric A/S, Chief Financial Officer

1999-2000 Nilfisk Advance A/S,

Executive Vice President og Chief Financial Officer

2000-2001 Carlsberg A/S, Chief Financial Officer

2001-2004 Carlsberg A/S, Chief Executive Officer

2004-2007 Carlsberg Breweries og Carlsberg A/S,

Chief Financial Officer

2007- Carlsberg Breweries og Carlsberg A/S,

Deputy CEO og Chief Financial Officer

øvrige ledelseshverv

ledelsesmedlem

Ledelsesmedlem i 28 100% ejede danske og udenlandske datterselskaber

i Carlsberg-koncernen og ledelsesmedlem i Boliginteressentskabet

Tuborg.

Direktør

Ekeløf Invest ApS

poul arnE niElsEn

f. 1944. Indtrådt 2006, genvalgt 2010. Udløb af valgperiode 2011.

Uddannelse: Landbrugsskole, 1968, og cand. scient.

(Idræt, Samfundsfag og Erhvervs økonomi), 1991

Bestyrelseshonorar: 175.000 kr.

Ansættelser og hverv

1982-1998 Høje-Taastrup Amtsgymnasium, lektor

1994-2007 Vallø Kommune, borgmester

2007- Stevns Kommune, borgmester

øvrige ledelseshverv

formand

SEAS-NVE A.m.b.a. og et 100% ejet datterselskab

SEAS-NVE Strømmen A/S

Sjællandske Medier A/S

bestyrelsesmedlem:

Sampension KP Livsforsikring A/S og et 100% ejet datterselskab

LEDELSESBERETNING

jEns Kampmann

f. 1937. Indtrådt 2005, genvalgt 2010. Udløb af valgperiode 2011.

Medlem af Revisions- og Risikokomite.

Uddannelse: Cand.polit., Københavns Universitet, 1962

Bestyrelseshonorar: 175.000 kr.

Honorar, komiteer: 50.000 kr.

Ansættelser og hverv

1962-1964 Undervisnings ministeriet

1964-1971 Finansministeriet (Økonomiministeriet)

1966-1978 Medlem af Folketinget og i 1971,

1972-1973 og 1977-1978 tillige minister

1974-1977 Finansministeriet (Økonomiministeriet)

1978-1990 Miljøstyrelsen, direktør

1990-2006 Invest Miljø A/S, direktør

øvrige ledelseshverv

formand

Frydenholm Holding A/S og et 100% ejet datterselskab

Dalum Holding A/S

Desmi A/S

Special Waste Systems A/S

bestyrelsesmedlem

White Arkitekter A/S

JKC ApS

Retrocom Holding A/S

Genan A/S

Genan Business & Development A/S

Genan Global A/S

Kampus.NU ApS

Frydenholm Fødevarer A/S

Direktør

JKC ApS

Toftøje Invest ApS

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


jEns nybo stillinG sørEnsEn Medarbejdervalgt

f. 1968. Indtrådt 2007. Udløb af valgperiode 2011.

Uddannelse: ufaglært

Bestyrelseshonorar: 175.000 kr.

Ansættelser og hverv

1990-2000 SK Power Company A/S

2000- Energi E2 A/S (siden DONG Energy A/S)

specialarbejder

moGEns VinthEr

f. 1947. Indtrådt 2010. Udløb af valgperiode 2011.

Uddannelse: Cand.jur., 1973

Advokat 1976. Møderet for Landsret og Højesteret

Bestyrelseshonorar: 175.000 kr.

Ansættelser og hverv

1973 Advokatfirma Langberg & Vinther

1980- Advokatfirma Langberg & Vinther, medindehaver og

direktør

øvrige ledelseshverv

formand

Fonden Det Gamle Apotek i Ribe

Foreningen Gammelt Præg - Ribe Bybevaring

bestyrelsesmedlem

Syd Energi Holding A/S

Syd Energi A.m.b.a.

Fonden Ribe Byferie

Fonden til Ribe Bys Forskønnelse

lars rEbiEn sørEnsEn

f. 1954. Indtrådt 2007, genvalgt 2010. Udløb af valgperiode 2011.

Uddannelse: Forstkand., Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

(nu Købehavns Universitet), 1981

HD (Udenrigshandel), Copenhagen Business School, 1983

Bestyrelseshonorar: 175.000 kr.

Ansættelser og hverv:

1982- Novo Nordisk A/S, administrerende direktør fra 2000

øvrige ledelseshverv

bestyrelsesmedlem

Bertelsmann AG (Tyskland)

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 65


66

KonCErnlEdElsEn

andErs Eldrup

Registreret direktør

f. 1948. Administrerende direktør siden

2001 (CEO).

vederlag: 5.642.478 kr.

uddannelse

Cand.scient.pol., Århus Universitet, 1972

Ansættelser og hverv

1972-1973 Rigsrevisionen

1973-1980 Finansministeriet, fuldmægtig

1980-1984 Finansministeriet, ministersekretær

1984-1988 Finansministeriet, kontorchef

1988-1990 Finansministeriet, afdelingschef

1990-1991 Finansministeriet, budgetdirektør

1991-2001 Finansministeriet,

departementschef

2001- DONG Energy A/S, administrerende

direktør (CEO)

øvrige ledelseshverv

bestyrelsesformand

Copenhagen Cleantech Cluster

bestyrelsesmedlem

Lindoe Offshore Renewables Center

– LORC (fond)

Experimentarium

– Center for formidling af naturvidenskab

og moderne teknik (fond)

Rockwool Fonden

Terma A/S

Danmarks Tekniske Universitet – DTU

LEDELSESBERETNING

CarstEn K. thomsEn

Registreret direktør

f. 1957. Koncernøkonomidirektør siden

2002 (CFO).

vederlag: 5.590.913 kr.

uddannelse

Cand.polit., Københavns Universitet, 1983

Ansættelser og hverv

1983-1985 Indenrigsministeriet

1985-1986 Finansministeriet

1986-1988 Andelsbanken

1988-1991 McKinsey, konsulent

1991-1994 Rigshospitalet, økonomi- og

planlægningschef

1995-2002 Danske Statsbaner, koncernøkonomidirektør

(CFO)

2002- DONG Energy A/S, koncernøkonomidirektør

(CFO)

øvrige ledelseshverv

Næstformand

NNIT A/S

bestyrelsesmedlem

GN Store Nord A/S og to 100% ejede

datterselskaber (GN ReSound og GN

Netcom)

Formand for revisionskomiteen

i GN Store Nord A/S

Kurt bliGaard pEdErsEn

f. 1959. Medlem af DONG Energy’s

koncernledelse siden 2002

og ansvarlig for Energy Markets.

uddannelse

Cand.scient.pol., Århus Universitet, 1988

Ansættelser og hverv

1988-1992 Den Socialdemokratiske

Folketingsgruppe, konsulent

1992-1996 Finansministeriet, kontorchef

senere afdelingschef

1996-2000 Københavns Kommune,

finansdirektør og fra 1997

administrerende direktør for

Økonomiforvaltningen

2000-2001 Falck Danmark A/S,

administrerende direktør

2002- DONG Energy A/S,

koncerndirektør

Energy Markets

øvrige ledelseshverv

Næstformand

BRF Holding A/S og et 100% ejet

datterselskab

bestyrelsesmedlem

BRF Fonden

Københavns Zoologiske Have

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


niEls bErGh‑hansEn

f. 1948. Medlem af DONG Energy’s

koncernledelse siden 2006 og ansvarlig

for Generation og Renewables.

uddannelse

Civilingeniør, Danmarks Tekniske

Universitet, 1973

Ansættelser og hverv

1973-1976 A. Jespersen & søn,

ingeniør og projektleder

1976-1980 Bruun & Sørensen,

ingeniør og projektleder

1981 Nielsen & Rauschenberger,

ingeniør og projektleder

1982-1988 Århus Kommunale Værker,

overingeniør og projektleder

1988-1990 Tarco, adm. direktør

1990-1992 Søren T. Lyngsø,

adm. direktør

1992-2000 Sønderjyllands Højspændingsværk,

adm. direktør

2000-2006 Elsam A/S, fra 2005 adm.

direktør

2006- DONG Energy A/S,

koncerndirektør Generation

og Renewables

øvrige ledelseshverv

formand

Foreningen af Danske Privathavne

Næstformand

Aabenraa Havn

Dansk Energi

bestyrelsesmedlem

Project Zero-Fonden

Danske Havne

lars ClausEn

f. 1959. Medlem af DONG Energy’s

koncernledelse siden 2007 og ansvarlig for

Sales & Distribution.

uddannelse

Civilingeniør, Danmarks Tekniske

Universitet, 1986

HD i Afsætning, Copenhagen

Business School, 1988

Ansættelser og hverv

1986-1995 Shell

1995-1996 PA Consulting

1996-1998 A/S Dansk Shell,

kommerciel direktør

1999-2003 A/S Dansk Shell,

administrerende direktør

2004-2007 Shell Gas i UK og Skandinavien,

General Manager

2007- DONG Energy A/S, koncerndirektør

Sales & Distribution

øvrige ledelseshverv

bestyrelsesmedlem

Better Place Danmark A/S

Dansk Energi

sørEn Gath hansEn

f. 1954. Medlem af DONG Energy’s

koncernledelse siden 2002 og ansvarlig

for Exploration & Production.

uddannelse

Cand.scient.pol., Københavns

Universitet, 1983

Ansættelse og hverv

1983 Miljøministeriets

departement, fuldmægtig

1983-1984 Finansministeriet, Administrationsdepartementet,

fuldmægtig

1984- DONG Energy A/S, fra 2002

koncerndirektør

Exploration & Production

øvrige ledelseshverv

Ingen

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 67


68

TOTAliNDkOmSTOPGøRElSE FOR KONCERNEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER

mio. kr. Note 2010 2009

Nettoomsætning 3, 4, 9 54.598 49.262

Produktionsomkostninger 5, 6, 14, 15 (44.469) (43.345)

bruttoresultat 10.129 5.917

Salg og marketing 5, 6, 14, 15 (458) (428)

Ledelse og administration 5, 6, 7, 14, 15 (1.835) (1.930)

Andre driftsindtægter 8 , 9 295 241

Andre driftsomkostninger 8 (57) (43)

Resultat af primær drift (EbiT) 8.074 3.757

Resultat ved salg af virksomheder 28 905 (62)

Resultatandele i associerede virksomheder 16 77 74

Finansielle indtægter 10 3.407 2.662

Finansielle omkostninger 11 (5.002) (4.024)

Resultat før skat 7.461 2.407

Skat af årets resultat 12 (2.997) (1.269)

Årets resultat 4.464 1.138

Anden totalindkomst

værdiregulering af sikringsinstrumenter:

Årets værdiregulering (979) (1.911)

Værdiregulering overført til nettoomsætning (1.052) (999)

Værdiregulering overført til produktionsomkostninger (128) 76

Værdiregulering overført til finansielle poster 7 8

Værdiregulering overført til varebeholdninger (204) 244

Skat af værdiregulering af sikringsinstrumenter 599 655

valutakursreguleringer:

Valutakursreguleringer vedrørende udenlandske virksomheder 716 995

Valutakursreguleringer vedrørende egenkapitallignende lån mv. 36 327

Skat af valutakursreguleringer vedrørende egenkapitallignende lån mv. (9) (89)

Anden totalindkomst (1.014) (694)

Totalindkomst i alt 3.450 444

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


mio. kr. Note 2010 2009

Årets resultat fordeles således:

Aktionærer i DONG Energy A/S 4.237 802

Hybridkapitalejere i DONG Energy A/S (korrigeret for skatteeffekt) 334 340

Minoritetsinteresser 21 (107) (4)

Årets resultat 4.464 1.138

Årets totalindkomst fordeles således:

Aktionærer i DONG Energy A/S 3.268 100

Hybridkapitalejere i DONG Energy A/S 334 340

Minoritetsinteresser (152) 4

Totalindkomst i alt 3.450 444

Resultat pr. aktie (EPS) og udvandet resultat pr. aktie (DEPS) á 10 kr. i kr. 13 14,43 2,73

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 69


70

bAlANcE FOR KONCERNEN 31. DECEMBER

Aktiver

mio. kr. Note 2010 2009

Goodwill 651 663

Rettigheder 1.722 2.100

Færdiggjorte udviklingsprojekter 357 245

Udviklingsprojekter under udførelse 21 144

immaterielle aktiver 14 2.751 3.152

Grunde og bygninger 2.859 3.013

Produktionsanlæg 57.502 50.827

Efterforskningsaktiver 975 2.997

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 205 267

Materielle aktiver under opførelse 19.144 13.026

materielle aktiver 15 80.685 70.130

Kapitalandele i associerede virksomheder 16 2.919 3.605

Andre værdipapirer og kapitalandele 16 374 1.374

Udskudt skat 22 404 281

Tilgodehavender 18 2.862 3.596

Andre langfristede aktiver 6.559 8.856

langfristede aktiver 89.995 82.138

Varebeholdninger 17 2.861 3.064

Tilgodehavender 18 31.844 27.783

Selskabsskat 25 27 422

Værdipapirer 30 7.620 2.570

Likvide beholdninger 30 4.147 4.499

kortfristede aktiver 46.499 38.338

Aktiver bestemt for salg 20 845 76

Aktiver 137.339 120.552

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Passiver

mio. kr. Note 2010 2009

Aktiekapital 2.937 2.937

Reserver 8.287 9.256

Overført resultat 26.278 23.944

Foreslået udbytte 2.203 481

Egenkapital tilhørende aktionærer i DONG Energy A/S 39.705 36.618

Hybridkapital 8.088 8.088

Minoritetsinteresser 3.515 102

Egenkapital 21 51.308 44.808

Udskudt skat 22 8.188 6.666

Pensionsforpligtelser 5 22 21

Hensatte forpligtelser 23 9.418 7.260

Obligationslån 24 22.833 22.549

Kreditinstitutter 24 10.673 10.859

Andre gældsforpligtelser 24 1.688 1.970

langfristede forpligtelser 52.822 49.325

Hensatte forpligtelser 23 444 212

Obligationslån 24 3.737 0

Kreditinstitutter 24 660 1.798

Andre gældsforpligtelser 24 27.584 24.370

Selskabsskat 25 621 39

kortfristede forpligtelser 33.046 26.419

forpligtelser 85.868 75.744

forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg 20, 24 163 0

Passiver 137.339 120.552

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 71


mio. kr.

72

EGENkAPiTAlOPGøRElSE FOR KONCERNEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER

Aktiekapital

Reserve

for

sikrings-

trans-

aktioner

Reserve

for valuta-

kurs-

regulering

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Over -

kursfond

ved

emission

Overført

resultat

Foreslået

udbytte

Egen -

kapital

tilhørende

aktionærer

i DONG

Energy A/S

Hybridkapital

Minoritetsinteresser

i alt

Egenkapital 1. januar 2010 2.937 658 (650) 9.248 23.944 481 36.618 8.088 102 44.808

Årets totalindkomst

Årets resultat - - - - 4.237 - 4.237 334 (107) 4.464

Anden totalindkomst

Årets værdiregulering

Værdiregulering overført til

- (979) - - - - (979) - - (979)

nettoomsætning - (1.059) - - - - (1.059) - 7 (1.052)

Værdiregulering overført til

produktionsomkostninger - (128) - - - - (128) - - (128)

Værdiregulering overført til

finansielle poster - 7 - - - - 7 - - 7

Værdiregulering overført til

varebeholdninger - (204) - - - - (204) - - (204)

Valutakursreguleringer

vedrørende udenlandske

virksomheder - (2) 770 - - - 768 - (52) 716

Valutakursreguleringer vedrørende

egenkapitallignende

lån mv. - - 36 - - - 36 - - 36

Skat af anden totalindkomst - 599 (9) - - - 590 - - 590

Totalindkomst i alt 0 (1.766) 797 0 4.237 0 3.268 334 (152) 3.450

Transaktioner med ejere

Betalt rente, hybridkapital - - - - - - 0 (451) - (451)

Skat, hybridkapital - - - - - - 0 117 - 117

Foreslået udbytte - - - - (2.203) 2.203 0 - - 0

Betalt udbytte

Tilgang ved køb af

- - - - - (481) (481) - (16) (497)

virksomheder - - - - - - 0 - - 0

Tilgang af

minoritetsinteresser - - - - 475 - 475 - 3.544 4.019

Afgang af

minoritetsinteresser - - - - (175) - (175) - 37 (138)

Egenkapitalbevægelser

i 2010 i alt 0 (1.766) 797 0 2.334 1.722 3.087 0 3.413 6.500

Egenkapital

31. december 2010 2.937 (1.108) 147 9.248 26.278 2.203 39.705 8.088 3.515 51.308

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


mio. kr.

Aktiekapital

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Reserve

for

sikrings-

trans-

aktioner

Reserve

for valuta-

kurs-

regulering

Over -

kursfond

ved

emission

Overført

resultat

Foreslået

udbytte

Egen -

kapital

tilhørende

aktionærer

i DONG

Energy A/S

Hybridkapital

Minoritetsinteresser

i alt

Egenkapital 1. januar 2009 2.937 2.594 (1.892) 9.248 23.242 1.926 38.055 8.088 47 46.190

Årets totalindkomst

Årets resultat - - - - 802 - 802 340 (4) 1.138

Anden totalindkomst

Årets værdiregulering

Værdiregulering overført til

- (1.911) - - - - (1.911) - - (1.911)

nettoomsætning - (999) - - (8) - (1.007) - 8 (999)

Værdiregulering overført til

produktionsomkostninger - 76 - - - - 76 - - 76

Værdiregulering overført til

finansielle poster - 8 - - - - 8 - - 8

Værdiregulering overført til

varebeholdninger - 244 - - - - 244 - - 244

Valutakursreguleringer

vedrørende udenlandske

virksomheder - - 995 - - - 995 - - 995

Valutakursreguleringer vedrørende

egenkapitallignende

lån mv. - (9) 336 - - - 327 - - 327

Skat af anden totalindkomst - 655 (89) - - 566 - - 566

Totalindkomst i alt 0 (1.936) 1.242 0 794 0 100 340 4 444

Transaktioner med ejere

Betalt rente, hybridkapital - - - - - - 0 (451) - (451)

Skat, hybridkapital - - - - - - 0 111 - 111

Foreslået udbytte - - - - (481) 481 0 - - 0

Betalt udbytte

Tilgang ved køb af

- - - - - (1.926) (1.926) - (31) (1.957)

virksomheder - - - - - - 0 - 29 29

Tilgang af

minoritetsinteresser - - - - (43) - (43) - 50 7

Afgang af

minoritetsinteresser - - - - 432 - 432 - 3 435

Egenkapitalbevægelser

i 2009 i alt 0 (1.936) 1.242 0 702 (1.445) (1.437) 0 55 (1.382)

Egenkapital

31. december 2009 2.937 658 (650) 9.248 23.944 481 36.618 8.088 102 44.808

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 73


74

PENGESTRømSOPGøRElSE FOR KONCERNEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER

mio. kr. Note 2010 2009

Pengestrømme fra primær drift 26 15.441 11.084

Renteindbetalinger og lignende 3.743 2.523

Renteudbetalinger og lignende (4.864) (3.361)

Betalt selskabsskat 25 (106) (778)

Pengestrømme fra driftsaktivitet 14.214 9.468

Køb af immaterielle aktiver (136) (170)

Salg af immaterielle aktiver 0 8

Køb af efterforskningsaktiver (346) (699)

Køb af øvrige materielle aktiver (14.727) (14.990)

Salg af materielle aktiver 939 191

Køb af virksomheder 27 (33) (1.304)

Salg af virksomheder 28 2.279 376

Køb af associerede virksomheder 16 (57) 0

Køb af andre kapitalandele 16 (248) (168)

Køb af værdipapirer (3.680) (3.742)

Salg af værdipapirer 16 1.303 0

Ændring i øvrige langfristede aktiver 99 (605)

Finansielle transaktioner med associerede virksomheder (245) (195)

Modtagne udbytter samt kapitaludlodning 59 99

Pengestrømme fra investeringsaktivitet (14.793) (21.199)

Provenu ved optagelse af lån 5.226 18.881

Afdrag på lån (2.928) (4.946)

Betalt rente af hybridkapital (451) (451)

Udbetalt udbytte (481) (1.926)

Betalt udbytte til minoritetsinteresser 0 (31)

Køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser 29 (138) (32)

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser 29 119 86

Øvrige kapitaltransaktioner med minoritetsinteresser 29 349 38

Ændring i øvrige langfristede gældsforpligtelser (574) 610

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 1.122 12.229

Årets pengestrømme 543 498

Likvider 1. januar 2.915 2.369

Årets pengestrømme 543 498

Likvide beholdninger bestemt for salg mv. 0 63

Valutakursregulering af likvider 167 (15)

likvider 31. december 30 3.625 2.915

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


NOTER TIL KONCERNREGNSKABET

Note

1 Regnskabsgrundlag ...................................... 76

2 Væsentlige regnskabsmæssige

skøn og vurderinger ...................................... 77

3 Segmentoplysninger ..................................... 82

Noter til totalindkomstopgørelsen

4 Nettoomsætning ......................................... 86

5 Personaleomkostninger .................................. 86

6 Forsknings- og udviklingsomkostninger .................. 89

7 Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor ............... 89

8 Andre driftsindtægter og -omkostninger ................. 90

9 Offentlige tilskud ......................................... 90

10 Finansielle indtægter .................................... 91

11 Finansielle omkostninger ................................ 91

12 Skat af årets resultat ..................................... 92

13 Resultat pr. aktie ......................................... 94

Noter til balancen

14 Immaterielle aktiver ...................................... 95

15 Materielle aktiver......................................... 99

16 Associerede virksomheder og andre værdipapirer ........ 102

17 Varebeholdninger ....................................... 103

18 Tilgodehavender ........................................ 104

19 Entreprisekontrakter .................................... 106

20 Aktiver bestemt for salg ................................. 106

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

21 Egenkapital ............................................. 107

22 Udskudt skat ............................................ 108

23 Hensatte forpligtelser ....................................111

24 Gældsforpligtelser .......................................112

25 Tilgodehavende og skyldig selskabsskat ................ 113

Noter til pengestrømsopgørelsen

26 Pengestrømme fra primær drift ...........................114

27 Køb af virksomheder .....................................115

28 Salg af virksomheder .................................... 118

29 Transaktioner med minoritetsinteresser ................. 119

30 Likvider ................................................. 120

Noter uden henvisning

31 Finansielle risici. .........................................121

32 Finansielle instrumenter ................................ 123

33 Fællesledede virksomheder ............................. 131

34 Leasingforpligtelser ..................................... 132

35 Kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser ......... 133

36 Eventualaktiver og -forpligtelser......................... 133

37 Transaktioner med nærtstående parter .................. 135

38 Begivenheder efter periodens udløb ..................... 137

39 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis ................ 137

40 Bevillings- og licensoversigt............................. 152

41 Virksomhedsoversigt .................................... 155

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 75


76

REGNSkAbSGRuNDlAG

01 | Regnskabsgrundlag

DONG Energy A/S er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark.

Årsrapporten for perioden 1. januar–31. december 2010 omfatter

koncernregnskab for DONG Energy A/S og dets dattervirksomheder

(koncernen) samt separat årsregnskab for moderselskabet

DONG Energy A/S.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International

Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og

opfylder tillige International Financial Reporting Standards udstedt

af IASB.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med danske oplysningskrav

til årsrapporter for børsnoterede og statslige

aktieselskaber, jf. IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til

årsregnskabsloven.

Årsrapporten præsenteres i danske kroner (kr.) afrundet til nærmeste

mio. kr., medmindre andet er angivet.

Årsrapporten er udarbejdet efter det historiske kostprincip bortset

fra at afledte finansielle instrumenter, finansielle instrumenter

i handelsbeholdning, finansielle instrumenter klassificeret

som disponible for salg og CO2-kvoter i handelsbeholdning

måles til dagsværdi.

Langfristede aktiver og afhændelsesgrupper bestemt for

salg måles til den laveste værdi af regnskabsmæssig værdi

før den ændrede klassifikation eller dagsværdi fratrukket

salgsomkostninger.

Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet i note 39,

er anvendt konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene.

Implementering af nye standarder

og fortolknings bidrag

DONG Energy har i 2010 implementeret følgende regnskabsstandarder

(IAS og IFRS) og fortolkningsbidrag (IFRIC), som er

relevante for DONG Energy, og som har virkning for regnskabsperioder,

der begynder den 1. januar 2010 eller senere:

• Revised IFRS 3 Business Combinations

• Amendment to IAS 27 Consolidated and Separate

Financial Statements

• Flere amendments to IAS 39 Financial Instruments:

Recognition and Measurement: Eligible Hedged Items

• Amendment to IFRIC 9 and IAS 39 Embedded Derivatives

• IFRIC 17 Distributions of Non-Cash Assets to Owners

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN


Dele af Improvements to IFRSs May 2008 med ikrafttrædelsesdato

1. juli 2009

• Improvements to IFRSs April 2009

Af de nye standarder og fortolkningsbidrag påvirker kun IFRS

3 indregning og måling, og denne har ikke haft indvirkning på

årsrapporten 2010.

Ny regnskabsregulering

IASB har udsendt følgende nye eller ændrede regnskabsstandarder

og fortolkningsbidrag, som endnu ikke er trådt i kraft og

derfor ikke er obligatoriske ved aflæggelse af DONG Energy’s

årsrapport 2010:

Godkendt af Eu

• Amendment to IFRS 7 Improving Disclosures about Financial

Instruments

• Revised IAS 24 Related Party Disclosures

• Amendment to IAS 32 Classification of Rights Issues

• Amendment to IFRIC 14 Prepayments of a Minimum Funding

Requirement

• IFRIC 19 Extinguishing Financial Liabilities with Equity

Instruments

• Improvements to IFRSs May 2010

DONG Energy har vurderet betydningen af disse nye eller ændrede

regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag og det forventes,

at ingen af de nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag

vil få væsentlig indvirkning på regnskabsaflæggelsen for

DONG Energy.

ikke godkendt af Eu


Amendments to IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures

• IFRS 9 Financial Instruments

DONG Energy har igangsat vurderinger af betydningen af disse

regnskabsstandarder og forventer, at standarderne kun vil få

mindre betydning for regnskabsaflæggelsen for DONG Energy.

DONG Energy forventer at implementere de nye regnskabsstandarder

og fortolkningsbidrag, når de bliver obligatoriske.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


REGNSkAbSmæSSiGE SkøN OG VURDERINGER

02 | Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Regnskabsmæssige skøn

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet foretager ledelsen en

række skøn og vurderinger, som har indflydelse på værdien af

indregnede aktiver og forpligtelser pr. balancedagen, værdien

af indregnede indtægter og omkostninger i regnskabsperioden

samt oplysninger om eventualaktiver og eventualforpligtelser på

balancedagen.

Foretagne skøn og forudsætninger er baseret på historiske

erfaringer og andre faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige

efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og

uforudsigelige. Effekten af sådanne skøn og vurderinger kan

medføre resultater, der adskiller sig væsentligt fra dem, som vil

fremkomme ved brug af andre vurderinger og forudsætninger.

Koncernens særlige risici er omtalt i ledelsesberetningens kapitel

Risiko og risikostyring side 54-57 omfattende afsnittene

Risikostyring og Forretningsmæssige risici samt i noterne.

Koncernregnskabet for 2010 er særligt påvirket af skøn og

vurderinger vedrørende indvindelige naturgas- og oliereserver,

værdiforringelsestests af immaterielle og materielle aktiver samt

købsforpligtelser på gaskontrakter.

Den internationale finansielle krise har også i 2010 medført øget

fokus på udøvelsen af skøn over bl.a. diskonteringsfaktorer og

forventninger til fremtidig udvikling i energipriser og valutakurser

således, at koncernregnskabet ikke påvirkes af kortsigtede

udsving, der ikke forventes at være gældende på lang sigt.

De områder, som er væsentligst påvirket af skøn og vurderinger,

er beskrevet i det efterfølgende.

Opgørelse af naturgas- og oliereserver

DONG Energy foretager en årlig intern evaluering og gennemgang

af koncernens reserver. En uafhængig vurderingsmand har

gennemgået DONG Energy’s reserveklassificeringssystem og

retningslinier og har verificeret, at de interne retningslinier er i

overensstemmelse med de i SPE-PRMS fastlagte retningslinier.

Vurderingen af naturgas- og oliereserver er baseret på skøn og

forudsætninger vedrørende både påviste og sandsynlige reserver

(Proved and Probable/2P). Påviste reserver er de skønnede kulbrintemængder,

som geologiske og tekniske data med en rimelig

grad af sikkerhed har påvist kan udvindes i fremtiden fra kendte

forekomster under gældende økonomiske betingelser og driftstekniske

forhold, dvs. pris- og omkostningsskøn pr. den dato,

hvor skønnet foretages. Sandsynlige reserver er de yderligere

reserver, som har en lavere sandsynlighed for at blive udvundet

end påviste reserver.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Evalueringen af naturgas- og oliereserver har indvirkning på vurderingen

af genindvindingsværdien samt afskrivningsprofilen for

DONG Energy’s Exploration & Production aktiver, og fremtidige

ændringer i reserverne kan have væsentlig indflydelse på de

unit-of-production afskrivninger, der benyttes ved af- og nedskrivning

på en række af koncernens produktionsanlæg.

værdiforringelsestest

DONG Energy har væsentlige investeringer i immaterielle og materielle

aktiver, herunder primært produktionsanlæg, hvis værdier

er følsomme overfor blandt andet ændringer i energipriser,

valutakurser, renteudvikling samt regulatoriske bestemmelser.

Goodwill og udviklingsprojekter under udførelse testes årligt for

værdiforringelse. Øvrige immaterielle og materielle aktiver testes

for værdiforringelse, når der er begivenheder eller ændrede forhold,

der indikerer, at aktivets regnskabsmæssige værdi måske

ikke kan genindvindes, dvs. hvis den regnskabsmæssige værdi

overstiger summen af tilbagediskonterede pengestrømme, som

kan forventes at opstå ved brug af aktivet (kapitalværdien), og

den regnskabsmæssige værdi samtidig overstiger dagsværdien

med fradrag af afhændelsesomkostninger. Sådanne begivenheder

kan for eksempel omfatte langsigtede ændringer i fremtidige

markedsvilkår, markedspriser på naturgas, olie, el, brændsel og

CO2, ændringer i de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger,

reduktioner af skønnede reserver eller ændringer i regulatoriske

bestemmelser.

Hvis en sådan vurdering indikerer en mulig værdiforringelse, og

hverken noterede markedspriser på aktive markeder eller priser

på lignende aktiver er til rådighed, anvendes tilbagediskonterede

pengestrømme til at måle genindvindingsværdien til at afgøre,

om aktiverne er værdiforringede. De forudsætninger og betingelser,

der er anvendt til at bestemme aktivernes genindvindingsværdi,

udgør ledelsens bedste skøn og forudsætninger ud fra de

tilgængelige oplysninger så som markedspriser, faste omkostningsniveauer,

omsætningsvækstrater og reservevurderinger,

som dog ifølge sagens natur er forbundet med usikkerhed. Årets

nedskrivning af immaterielle og materielle aktiver udgør henholdsvis

93 mio. kr. og 317 mio. kr. (2009: 37 mio. kr. og 741 mio.

kr.). Der henvises til note 14 og 15.

Afskrivningsprofiler for produktionsanlæg

Produktionsanlæg måles til kostpris med fradrag af akkummulerede

afskrivninger. Afskrivningsprofilen for en række produktionsanlæg

er, som anført i note 39, fastlagt efter unit-of-production

metoden, hvorefter der afskrives i takt med producerede mængder

i forhold til skønnede indvindelige reserver eller under hensyntagen

til forventet indtjeningsprofil. De fremtidige forventede

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 77


78

REGNSkAbSmæSSiGE SkøN OG VURDERINGER

02 | Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

anvendelsesmuligheder kan efterfølgende vise sig at være urealiserbare,

hvilket kan medføre behov for revurdering af brugstider

samt behov for nedskrivninger eller tabsførsel ved salg af anlæggene.

Koncernens afskrivninger på produktionsanlæg udgør 5.111

mio. kr. (2009: 3.866 mio. kr.), jf. note 15.

kapitalandele i associerede virksomheder, andre

værdipapirer og andre langfristede finansielle aktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder, andre kapitalandele,

øvrige værdipapirer og andre langfristede finansielle aktiver

testes for værdiforringelse, når der er indikatorer på værdiforringelse.

Disse indikatorer omfatter blandt andet en vurdering

af regulatoriske, økonomiske og teknologiske forhold samt

generelle markedsvilkår. Aktiverne nedskrives, hvis deres

regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien.

Genindvindingsværdien er den højeste værdi af kapitalværdi eller

dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. Der er i

2010 foretaget nedskrivning af andre kapitalandele med 75 mio.

kr. (2009: 52 mio. kr.), jf. note 16.

Nedskrivning og værdiansættelse af tilgodehavender

Der foretages nedskrivninger af tilgodehavender til imødegåelse

af forventede tab på baggrund af forfaldsperiode samt historiske

erfaringer. Disse vurderinger er forbundet med usikkerheder,

idet de baserer sig på en vurdering af retten til at opkræve det

tilgodehavende beløb samt vurdering af betalingsevnen hos

modparten. Som følge af den internationale finansielle krise er

risikoen for tab på debitorer fortsat forøget, hvilket tages i betragtning

ved vurdering af værdien af koncernens tilgodehavender.

Nedskrivning af tilgodehavender fra salg udgør 189 mio. kr.

pr. 31. december 2010 (2009: 183 mio. kr.). Årets realiserede tab

udgør 63 mio. kr. (2009: 154 mio. kr.), jf. note 18.

Hensættelser til retableringsforpligtelser

DONG Energy har væsentlige retableringsforpligtelser. Skønnene

over koncernens retableringsforpligtelser opdateres jævnligt, og

hensættelserne udgjorde 7.123 mio. kr. pr. 31. december 2010

(31. december 2009: 5.667 mio. kr.), jf. note 23.

Hensættelserne omfatter forventede omkostninger til fjernelse

af produktionsanlæg og tekniske anlæg samt retablering af

borepladser og andre anlæg i henhold til gældende regulering

og anerkendte procedurer. Sådanne forpligtelser omfatter

faciliteter til produktion af naturgas og olie (Exploration

& Production), forpligtelser til nedlukning eller fjernelse af

koncernens termiske produktionsanlæg og vindmølleparker

(Generation), naturgasrørledninger og tilhørende infrastruktur

(Energy Markets) og koncernens naturgasdistributionsnet, naturgaslager

og olierørledning (Sales & Distribution). Der er ikke

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

indregnet retableringsforpligtelser vedrørende elnettet i Sales

& Distribution, da det betragtes som usandsynligt, at koncernen

kommer til at bruge økonomiske ressourcer på sådanne

forpligtelser.

Hensættelser til retableringsforpligtelser måles til nutidsværdien

af de på balancedagen skønnede fremtidige forpligtelser til

retablering og fjernelse. De anvendte forudsætninger og skøn

i beregningen af nutidsværdien af retableringsforpligtelserne,

påvirkes af eventuelle ændringer i forventede fjernelses- og retableringsomkostninger,

det fremtidige tidspunkt for afholdelsen

af de tilsvarende omkostninger samt myndighedskrav. De forventede

fjernelses- og retableringsomkostninger er enten baseret på

undersøgelser foretaget af eksterne eksperter eller skøn foretaget

koncerninternt. Der indregnes et risikotillæg i de estimerede

omkostninger, baseret på erfaringsgrundlag. Den anvendte diskonteringssats

afspejler det generelle risikofrie renteniveau i det

givne marked.

virksomhedssammenslutninger

Ved virksomhedsovertagelser opgøres overtagne identificerede

aktiver og forpligtelser samt eventualforpligtelser til dagsværdi

på overtagelsestidspunktet. For en væsentlig del af de overtagne

aktiver og forpligtelser findes der intet effektivt marked til at

opgøre dagsværdien. Dette er særligt gældende for immaterielle

aktiver. Ledelsen foretager derfor skøn over dagsværdien af

overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser primært

ved anvendelse af modeller, der baserer sig på beregninger af

nutidsværdier af fremtidige pengestrømme samt sandsynligheder

og forventede pengestrømme relateret til identificerede

eventualforpligtelser.

Positive forskelsbeløb mellem kostprisen for virksomheden og

dagsværdien af overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser

indregnes som goodwill og henføres til de pengestrømsfrembringende

enheder, der efterfølgende danner grundlag

for værdiforringelsestest. I den forbindelse foretager ledelsen

skøn over overtagne og eksisterende pengestrømsfrembringende

enheder og den hermed forbundne allokering af goodwill.

Opgørelsen af dagsværdier af identificerbare aktiver, forpligtelser

og eventualforpligtelser ved overtagelsen af købte virksomheder

i 2009 blev afsluttet i 2009, og værdien af de overtagne nettoaktiver

vurderes fortsat at være tilstede pr. 31. december 2010. Der

er ikke foretaget virksomhedssammenslutninger i 2010.

I forbindelse med salg af kapitalandele til minoritetsinteresser i

tidligere år er der foretaget skøn over visse betingede salgsaftaler.

I 2010 er forventede tilgodehavende salgssummer korrigeret

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


med -195 mio. kr. Korrektionen indgår i andre tilgodehavender

med modpost på koncernens egenkapital.

unoterede finansielle aftaler

DONG Energy har indgået finansielle aftaler baseret på bl.a.

naturgas, olie, el og kul, der er unoterede og måles til dagsværdi,

herunder en enkelt med længere løbetid frem til 2020. Der henvises

til omtalen i note 32. Dagsværdier fastsættes ud fra fastlagte

værdiansættelsesmodeller på baggrund af markedsdata og

forventninger til langsigtede priser og valutakurser mv., der hver

især er belagt med usikkerhed.

Tabsgivende aftaler

Som led i koncernens drift er indgået en lang række kommercielle

aftaler med fastlagte vilkår, der kan medføre, at disse bliver

tabsgivende afhængigt af markedsudvikling mv., ligesom der

kan være usikkerhed omkring de forpligtelser, som de indgåede

aftaler påfører DONG Energy-koncernen. Vurderingerne af disse

komplicerede aftaler og deres fremtidige indvirkning er forbundet

med betydelige usikkerheder.

Hensættelser til tab på retssager

Koncernen er part i en række retssager herunder vedrørende forpligtelser,

som koncernen har påtaget sig i relation til køb af virksomheder

i 2006, og der er rejst krav mod koncernen, jf. note 36.

En hensættelse til et skønnet tab indregnes i årets resultat, hvis

de oplysninger, der var tilgængelige forud for offentliggørelsen

af regnskabet indikerer, at det er mere sandsynligt end ikke, at

der på regnskabstidspunktet var opstået en forpligtelse, og hvis

beløbet for tabet samtidig kan opgøres pålideligt.

Anvendelsen af disse regnskabsprincipper ved opgørelsen af mulige

tab, der måtte opstå i forbindelse med en tvist, er i sagens

natur vanskelig i betragtning af kompleksiteten af de involverede

forhold og lovgivningen. Beslutningen om, hvorvidt der skal

foretages hensættelse til sådanne tvister kræver, at der drages

slutninger om forskellige faktuelle og juridiske forhold, som ligger

uden for koncernens kontrol. Hvis vurderingerne på et givet

tidspunkt ikke afspejler den efterfølgende udvikling eller tvistens

endelige udfald, kan dette væsentligt påvirke koncernens fremtidige

resultater og balancer, og koncernens driftsresultat, pengestrømme

og finansielle stilling kan blive negativt påvirket heraf.

Blandt de faktorer, der tages stilling til i forbindelse med en afgørelse

om en hensættelse er retssagens, kravets eller opgørelsens

art. Endvidere vurderes sagens forløb (herunder forløbet efter

regnskabstidspunktet, men før regnskabets offentliggørelse),

de juridiske eller andre rådgiveres anbefalinger eller meninger,

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

erfaring fra lignende sager samt ledelsens beslutning om, hvordan

koncernen vil reagere på retssagen, kravet eller opgørelsen.

Foretagne vurderinger i forbindelse

med anvendt regnskabspraksis

Som led i koncernens anvendte regnskabspraksis foretager ledelsen

vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, der kan påvirke

koncernregnskabet væsentligt. Disse vurderinger omfatter

primært valg af indregningsmetoder for efterforskningsaktiver,

indregning og klassifikation af afledte finansielle instrumenter og

råvarekontrakter samt klassifikation af bl.a. hybridkapital, overtagne

virksomheder samt fællesledede aktiver og virksomheder.

Regnskabsmæssig behandling af

efterforskning og produktion

DONG Energy anvender successful efforts-metoden til indregning

af efterforskningsomkostninger. Omkostninger til køb af

andele i efterforsknings- og vurderingslicenser aktiveres som

udgangspunkt licens for licens. Efterforskningsomkostninger

afholdt i forbindelse med fastsættelse af efterforskningsmål,

men som ikke direkte kan henføres til individuelle efterforskningsbrønde,

omkostningsføres ved afholdelsen. Omkostninger

til efterforsknings- og vurderingsboringer aktiveres initielt licens

for licens under efterforskningsaktiver og afskrives ikke. Pr. 31.

december 2010 har koncernen aktiveret 975 mio. kr. under efterforskningsaktiver

(2009: 2.997 mio. kr.), jf. note 15.

Resultat af vurderingsaktiviteter vurderes på grundlag af hver

enkelt licens. Omkostninger til vurderingsboringer omkostningsføres

sammen med de tilhørende efterforskningsomkostninger

ved færdiggørelsen af en brønd medmindre resultaterne indikerer,

at der er rimelig sandsynlighed for tilstedeværelse af reserver,

som kan udnyttes kommercielt.

Efter vurderingen af en succesfuld efterforskningsboring overføres

efterforskningsomkostningerne til materielle aktiver under

opførelse, når der er taget beslutning om en udbygnings- og

driftsplan for en licens, og denne er godkendt af de relevante

myndigheder. Når feltet er klar til at påbegynde kommerciel produktion,

overføres de samlede omkostninger, inklusive de indledende

efterforsknings- og vurderingsomkostninger, i balancen til

et enkelt omkostningscenter for feltet under produktionsanlæg.

Efterfølgende omkostninger aktiveres, når det øger de økonomiske

fordele ved produktionsanlæggene eller erstatter en del af

det eksisterende produktionsanlæg. Afskrivninger påbegyndes,

når feltet går i produktion.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 79


80

REGNSkAbSmæSSiGE SkøN OG VURDERINGER

02 | Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Regnskabsmæssig behandling af afledte

finansielle instrumenter og råvarekontrakter

DONG Energy foretager sikring af råvare-, valuta- og renterisici.

Størsteparten af disse sikringstransaktioner vedrører fremtidige

indtægter fra salg af naturgas, olie og el samt omkostninger

til køb af kul. Ændringer i dagsværdien af de afledte finansielle

instrumenter, der ifølge bestemmelserne i IAS 39 opfylder betingelserne

for indregning som sikring af fremtidige pengestrømme,

indregnes direkte i anden totalindkomst indtil den sikrede transaktion,

for eksempel salget, indregnes i årets resultat.

Formålet med styring af finansielle risici og energipris risici er at

begrænse risikoen for væsentlige udsving i indtjening og pengestrømme

fra den underliggende drift. Gennem interne politikker

og retningslinier er det målet at sikre, at afledte finansielle instrumenter,

der anvendes til styring af risici, frem for til egen handel,

kun anvendes til at sikre bogførte, aftalte eller planlagte underliggende

transaktioner. Egen handel er begrænset til råvarederivater

og foretages i specifikke markeder inden for definerede rammer for

at begrænse en eventuel væsentlig påvirkning fra handelsaktiviteterne

på koncernens indtjening. Åbne positioner fra driften og

aktiviteter i forbindelse med sikring og egen handel rapporteres

og overvåges løbende.

Endvidere gennemgås kontrakter, som koncernen er part i, for at

identificere forhold der måtte svare til afledte finansielle instrumenter

for at afgøre hvorvidt der, i henhold til IFRS, kræves særskilt

indregning og måling af et indbygget finansielt instrument.

Koncernens naturgassourcing- og salgskontrakter indeholder

prisformler, som er indeksregulerede til forskellige energipriser.

På baggrund af gennemgang af disse og andre kontrakter, herunder

de økonomiske forhold mellem relevante energipriser og

kontraktsmæssige indekser, er det vurderet, at der under IFRS

ikke kræves særskilt indregning og måling af indbyggede finansielle

instrumenter i de indgåede kontrakter.

I henhold til IFRS klassificeres kontrakter, der fører til fysisk levering

af råvarer, under visse omstændigheder, regnskabsmæssigt

som afledte finansielle instrumenter. På grundlag af en vurdering

af formålet med koncernens råvarekontrakter og formålets forbindelse

med koncernens øvrige aktiviteter antages koncernens

kontrakter, der fører til fysisk levering af råvarer, generelt at

opfylde betingelserne for fritagelse fra klassificering som afledte

finansielle instrumenter for kontrakter indgået i forbindelse med

normalt køb og salg. Kontrakter, der indebærer fysisk levering af

råvarer, og som klassificeres og måles regnskabsmæssigt som

afledte finansielle instrumenter, omfatter primært kontrakter

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

indgået som led i koncernens handelsaktiviteter eller som led i

visse sikringsaktiviteter. Der henvises til note 32.

Regnskabsmæssig behandling af hybridkapital

DONG Energy har i 2005 udstedt EUR 1.100 mio. i hybridkapital,

jf. note 21. Hybridkapital omfatter udstedte obligationer

der, som følge af lånets særlige karakteristika, behandles efter

bestemmelserne om sammensatte finansielle instrumenter.

Hovedstolen, der udgør en gældsforpligtelse, er indregnet til

nutidsværdi (nul). Resten af det modtagne nettoprovenu er indregnet

i egenkapitalen.

Den regnskabsmæssige behandling medfører, at eventuelle

rentebetalinger behandles som udbytte, der indregnes direkte

i egenkapitalen på det tidspunkt, hvor betalingsforpligtelsen

opstår. Dette skyldes, at rentebetalingerne er diskretionære og

vedrører den del af hybridkapitalen, der er indregnet i egenkapitalen.

Rentebetalinger påvirker således ikke årets resultat. Den

del af hybridkapitalen, der behandles som en gældsforpligtelse,

måles til amortiseret kostpris. Da den regnskabsmæssige værdi

af denne komponent ved første indregning udgjorde nul, og

som følge af hybridkapitalens 1.000-årige løbetid, påvirkes årets

resultat dog først af amortiseringsbeløb i den sidste del af hybridkapitalens

1.000-årige løbetid. Rentebetalinger indgår i pengestrømsopgørelsen

på samme måde som udbyttebetalinger under

finansieringsaktivitet.

Eventuelle rentebetalinger på hybridkapitalen udgør i perioden

2011-2014 ca. 451 mio. kr. pr. år ved den nuværende EUR/DKK

valutakurs. Herefter vil beløbet variere i takt med ændringer i

renteniveauet. DONG Energy har mulighed for at undlade eller

udskyde rentebetalinger. Eventuelle udskudte rentebetalinger

vedrørende hybridkapitalen skal betales, såfremt det besluttes

at udlodde udbytte eller andre udlodninger til selskabets aktionærer,

og selskabets egenkapital vil ved hver rentebetaling blive

formindsket med et beløb af denne størrelse med fradrag af skat.

DONG Energy har i januar 2011 udstedt ny hybridkapital med

forfaldsdato i 3010 og tilbagekøbt EUR 500 mio. af den nuværende

hybridkapital på EUR 1.100 mio.

fællesledede aktiver og virksomheder

DONG Energy pro rata konsoliderer koncernens fællesledede

aktiver og virksomheder, som primært omfatter efterforskningsog

produktionslicenser indenfor naturgas og olie samt vindmølleparker

og kraftværker. Hvis muligheden for pro rata konsolidering

af fællesledede virksomheder afskaffes, vil det påvirke

totalindkomstopgørelsen, idet resultatposterne for fællesledede

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


virksomheder fremover forventes at skulle præsenteres i et

samlet beløb i lighed med resultatandele i associerede virksomheder.

Balancen forventes ligeledes påvirket, herunder primært

immaterielle og materielle aktiver, idet aktiver og forpligtelser

vedrørende fællesledede virksomheder fremover forventes at

skulle præsenteres som et nettobeløb i lighed med kapitalandele

i associerede virksomheder.

virksomhedssammenslutninger

I forbindelse med foretagne virksomhedsovertagelser foretager

koncernen vurdering af de indgåede aftaler med henblik på klassifikation

af den overtagne virksomhed som dattervirksomhed,

fællesledet aktiv, fællesledet virksomhed eller associeret virksomhed.

Vurderingen foretages enkeltvis for hver transaktion på baggrund

af indgåede købsaftaler, aktionæroverenskomster og lignende

aftaler, der afgør den faktiske indflydelse i virksomheden.

Ved køb, der betragtes som virksomhedssammenslutninger,

anvendes overtagelsesmetoden, og identificerbare aktiver, forpligtelser

og eventualforpligtelser værdiansættes til dagsværdi i

forbindelse med overtagelsen.

Dagsværdien af de enkelte aktiver opgøres ud fra offentligt

tilgængelige markedspriser i det omfang, der findes et effektivt

marked for det pågældende aktiv.

Der er i 2010 ikke foretaget virksomhedssammenslutninger.

Transaktioner med minoritetsinteresser behandles som transaktioner

med ejerkredsen. Hvis køb af yderligere andele i en

dattervirksomhed resulterer i en forskel mellem købsprisen og

den bogførte værdi af den erhvervede minoritetsinteresse indregnes

forskellen direkte i egenkapitalen. Gevinst og tab ved salg

af kapitalandele til minoritetsinteresser indregnes ligeledes i

egenkapitalen i det omfang, salget ikke resulterer i tab af kontrol.

Hvorvidt et salg resulterer i tab af kontrol vurderes enkeltvis på

baggrund af de indgående aftaler.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 81


82

SEGmENTOPlYSNiNGER

03 | Segmentoplysninger

Segmentopdeling

Ledelsen har defineret koncernens driftssegmenter ud fra den rapportering,

der regelmæssigt tilgår koncernledelsen, og som danner

grundlag for ledelsens strategiske beslutninger. Koncernledelsen

styrer aktiviteterne ud fra et produktmæssigt synspunkt, hvor hvert

segment styres forretningsmæssigt forskelligt. Som led i DONG

Energy’s strategi frem mod 2015 blev segmentet Generation i

2010 opdelt i to rapporteringspligtige segmenter: Området, som er

ansvarlig for koncernens produktion fra vind- og vandkraft, flyttes

til segmentet Renewables, og området, som er ansvarlig for den

termiske produktion på koncernens kraftværker, bibeholder navnet

Generation. Sammenligningstal for 2009 er tilpasset i overensstemmelse

hermed.

Segmentindtægter og -omkostninger samt segmentaktiver og -forpligtelser

omfatter de poster, der i den interne ledelsesrapportering

direkte er henført til det enkelte segment samt de poster, der indirekte

er allokeret til det enkelte segment på et pålideligt grundlag.

Andre aktiviteter omfatter primært indtægter og omkostninger,

aktiver og forpligtelser, investeringsaktivitet, indkomstskatter mv.

vedrørende koncernens administrative funktioner samt visse indledende

stadier af forskning og udvikling, der ikke relaterer sig til

koncernens primære aktiviteter.

Den interne ledelsesrapportering følger koncernens anvendte regnskabspraksis

(IFRS). Koncernen opererer med to resultatmål, hvor

EBITDA udgør det primære resultatmål og EBIT udgør det sekundære

resultatmål. EBITDA opgøres inklusive afskrivninger på købte

CO2-kvoter på 202 mio. kr. (2009: 186 mio. kr.), da købte CO2-kvoter betragtes som vareforbrug. For definition af bruttoinvesteringer og

nettoarbejdskapital henvises til note 39. Prisfastsættelse af transaktioner

mellem segmenter sker på markedsvilkår.

De rapporteringspligtige segmenter omfatter følgende produkter

og tjenesteydelser:

• Exploration & Production efterforsker og producerer naturgas

og olie i Danmark, Norge, Storbritannien (området vest for

Shetlandsøerne), på Færøerne og i Grønland. DONG Energy

ejer desuden en andel af det samlede naturgasledningsnet

(Gassled) fra de norske felter til det europæiske kontinent og

Storbritannien.

• Renewables udvikler, opfører og driver vindmølleparker i

Danmark, Storbritannien, Polen, Norge, Sverige og Frankrig.

Derudover har Renewables andele i vandkraftværker i Sverige.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

• Generation Generation producerer og sælger el og varme

fra termiske kraftværker i Danmark. Generation ejer desuden

gasfyrede kraftværker i Norge og Storbritannien samt et demonstrationsanlæg

til produktion af 2. generations bioethanol

i Danmark.

Energy markets optimerer og risikostyrer DONG Energy’s

energiportefølje og er dermed bindeleddet mellem koncernens

fremskaffelse og salg af energi. Energy Markets handler naturgas

og el med energiproducenter og engroskunder samt på de

europæiske energibørser.

• Sales & Distribution har ansvaret for en effektiv og stabil

energiforsyning af el og gas og arbejder dermed i sidste led i

energiens værdikæde, som spænder fra produktion til forbrug.

Sales & Distribution har aktiviteter inden for salg til engrosog

slutkunder i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige.

Distribution af el omfatter også drift af eldistributionsnettet i

København og Nordsjælland.

I ledelsesberetningen findes yderligere oplysninger om koncernens

rapporteringspligtige segmenter.

Geografisk fordeling

DONG Energy sælger primært varer og tjenesteydelser på det

nordeuropæiske marked. En stor del af koncernens salg foregår

gennem el- og gasbørser i Europa, hvis fysiske placering ikke afspejler

koncernens markedsmæssige risici. Segmentoplysninger

vedrørende geografiske markeder er opgjort således, at nettoomsætning

i muligt omfang er opdelt efter kundernes geografiske

placering ud fra leveringssted. Når levering sker direkte

fra produktionsplatforme i Nordsøen, kender DONG Energy ikke

det endelige leveringssted. I disse tilfælde defineres kundernes

geografiske placering ud fra faktureringsadressen. Derudover

sælger DONG Energy en væsentlig andel af el og gas på børser.

Risikoovergang finder normalt sted ved levering på børserne, og

DONG Energy kender derfor ikke i alle tilfælde modparten. Som

følge heraf er de geografiske oplysninger på nettoomsætningen

begrænset til Danmark og Øvrige verden.

Langfristede aktiver er geografisk opdelt efter aktivernes fysiske

placering og omfatter immaterielle og materielle aktiver.

Ingen enkeltkunder udgør mere end 10% af koncernens samlede

omsætning.

Der henvises til note 4 for en oversigt over koncernens salg fordelt

på produkter og serviceydelser.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Aktiviteter – 2010

mio. kr.

Exploration

& Production

mio. kr. Danmark

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Renewables

Generation

I Exploration & Production er indregnet omkostninger til efterforskning

af naturgas og olie for 420 mio. kr. Aktiver og forpligtelser,

der vedrører efterforskning af naturgas og olie, udgør pr.

31. december 2010 henholdsvis 1.404 mio. kr. og 647 mio. kr.

Energy

Markets

Sales &

Distri-

bution

Øvrige

verden koncern i alt

Nettoomsætning 31.364 23.234 54.598

mio. kr. Danmark Norge

Rappor -

teringspligtige

segmenter

i alt

Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet, der stammer

fra efterforskning af naturgas og olie, udgør henholdsvis -190

mio. kr. og -346 mio. kr.

Storbritannien

Andre

aktiviteter

Elimine-

ringer

koncern

i alt

Koncernekstern

omsætning 4.976 2.505 11.163 22.219 13.740 54.603 (5) 0 54.598

Koncernintern

omsætning 3.248 442 167 9.545 445 13.847 1.781 (15.628) 0

Nettoomsætning 8.224 2.947 11.330 31.764 14.185 68.450 1.776 (15.628) 54.598

EbiTDA 5.012 1.725 1.864 3.207 2.036 13.844 245 0 14.089

Afskrivninger

eksklusive købte

CO 2 -kvoter (1.950) (770) (1.269) (565) (971) (5.525) (80) 0 (5.605)

Nedskrivninger 0 0 (401) 0 (9) (410) 0 0 (410)

Resultat af primær

drift (EbiT) 3.062 955 194 2.642 1.056 7.909 165 0 8.074

Nettoarbejdskapital

koncerneksterne

transaktioner (430) (420) 163 2.162 1.953 3.428 (983) 21 2.466

Netto arbejdskapital

koncerninterne

transaktioner 1.099 (49) 28 557 (1.612) 23 (2) (21) 0

Nettoarbejdskapital

669 (469) 191 2.719 341 3.451 (985) 0 2.466

Segmentaktiver 29.026 35.203 33.522 30.745 22.423 150.919 60.141 (74.152) 136.908

Bruttoinvesteringer (4.023) (6.378) (3.853) (477) (858) (15.589) (103) 0 (15.692)

Øvrige

verden koncern i alt

Immaterielle og materielle aktiver 43.348 16.809 18.916 4.363 83.436

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 83


84

SEGmENTOPlYSNiNGER

03 | Segmentoplysninger

Aktiviteter – 2009

mio. kr.

Exploration

& Production

Renewables

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Generation

Energy

Markets

Sales &

Distri-

bution

Rappor -

teringspligtige

segmenter

i alt

Andre

aktiviteter

Elimine-

ringer

koncern

i alt

Koncernekstern

omsætning 4.446 1.333 9.589 20.300 13.072 48.740 522 0 49.262

Koncernintern

omsætning 2.133 344 1.229 7.901 314 11.921 1.438 (13.359) 0

Nettoomsætning 6.579 1.677 10.818 28.201 13.386 60.661 1.960 (13.359) 49.262

EbiTDA 3.427 609 306 2.046 2.239 8.627 213 0 8.840

Afskrivninger

eksklusive købte

CO 2-kvoter (1.343) (343) (1.040) (542) (968) (4.236) (69) 0 (4.305)

Nedskrivninger (44) 0 (52) 0 (677) (773) (5) 0 (778)

Resultat af primær

drift (EbiT) 2.040 266 (786) 1.504 594 3.618 139 0 3.757

Netto arbejdskapital

koncerneksterne

transaktioner (62) (163) 1.284 2.553 965 4.577 (579) (100) 3.898

Netto arbejdskapital

koncerninterne

transaktioner 268 0 (349) 1.609 (1.312) 216 (316) 100 0

Netto

arbejdskapital 206 (163) 935 4.162 (347) 4.793 (895) 0 3.898

Segmentaktiver 25.239 25.136 31.074 28.974 22.741 133.164 55.278 (68.593) 119.849

Bruttoinvesteringer (3.050) (7.133) (4.489) (530) (1.689) (16.891) (1.240) 0 (18.131)

I Exploration & Production er indregnet omkostninger til efterforskning

af naturgas og olie for 292 mio. kr. Aktiver og forpligtelser,

der vedrører efterforskning af naturgas og olie, udgør pr.

31. december 2009 henholdsvis 3.176 mio. kr. og 166 mio. kr.

mio. kr. Danmark

Øvrige

verden koncern i alt

Nettoomsætning 26.690 22.572 49.262

mio. kr. Danmark Norge

Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet, der stammer

fra efterforskning af naturgas og olie, udgør henholdsvis -312

mio. kr. og -699 mio. kr.

Storbritannien

Øvrige

verden koncern i alt

Immaterielle og materielle aktiver 43.798 14.412 11.951 3.121 73.282

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Afstemninger

Resultatmål

mio. kr. 2010 2009

EbiTDA for rapporteringspligtige segmenter 13.844 8.627

Af- og nedskrivninger for rapporteringspligtige segmenter eksklusive købte CO2-kvoter (5.935) (5.009)

EbiT for rapporteringspligtige segmenter 7.909 3.618

EBIT andre aktiviteter 165 139

EbiT, jf. totalindkomstopgørelse for koncernen side 68 8.074 3.757

Resultat ved salg af virksomheder 905 (62)

Resultatandele i associerede virksomheder 77 74

Finansielle indtægter og omkostninger, netto (1.595) (1.362)

Resultat før skat, jf. totalindkomstopgørelse for koncernen side 68 7.461 2.407

Aktiver

mio. kr. 2010 2009

Segmentaktiver for rapporteringspligtige segmenter 150.919 133.164

Aktiver andre aktiviteter 60.141 55.278

Aktiver elimineringer (74.152) (68.593)

Udskudt skat 404 281

Tilgodehavende selskabsskat 27 422

Aktiver i alt, jf. balance for koncernen side 70 137.339 120.552

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 85


86

NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN

04 | Nettoomsætning

mio. kr. 2010 2009

Salg og transport af naturgas 23.464 20.377

Salg og transport af olie 4.356 3.132

Salg af el 14.981 12.397

Salg af fjernvarme 2.701 2.289

Distribution og lagring af naturgas 1.210 1.285

Distribution af el 3.444 4.024

Entreprisekontrakter 469 823

Trading aktiviteter, netto 478 908

Effekt af økonomisk sikring, netto (111) 925

Effekt af regnskabsmæssig sikring, netto 1.052 999

Anden omsætning 2.554 2.103

Nettoomsætning 54.598 49.262

05 | Personaleomkostninger

mio. kr. 2010 2009

Gager, lønninger og honorarer (3.246) (3.370)

Pensioner (295) (282)

Andre omkostninger til social sikring (66) (40)

Øvrige personaleomkostninger (36) (43)

Personaleomkostninger (3.643) (3.735)

Personaleomkostningerne er indregnet således:

Produktionsomkostninger (1.860) (2.042)

Salg og marketing (214) (209)

Ledelse og administration (872) (771)

Overført til aktiver (697) (713)

Personaleomkostninger (3.643) (3.735)

Koncernens pensionsordninger er primært bidragsbaserede ordninger,

som ikke forpligter DONG Energy ud over de indbetalte

beløb. De ydelsesbaserede ordninger vedrører forpligtelser til at

betale en bestemt ydelse til enkelte fratrådte medarbejdere på

kraftværker, til tjenestemænd, som er overtaget fra kommunalt

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

ejede regionale gasselskaber samt til enkelte medarbejdere ansat

i udenlandske selskaber under en nu afsluttet pensionsordning.

DONG Energy har i 2010 gennemsnitligt beskæftiget 5.800

medarbejdere (2009: 5.820 medarbejdere).

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Aflønning af bestyrelse, direktion og andre ledende medarbejdere

2010

t. kr. Gager Bonus Pension i alt

moderselskabets bestyrelse:

Formand (500) 0 0 (500)

Næstformand (300) 0 0 (300)

Øvrige medlemmer1 (1.706) 0 0 (1.706)

Revisions- og Risikokomite:

Formand (100) 0 0 (100)

Øvrige medlemmer2 (100) 0 0 (100)

vederlagskomite:

Formand (50) 0 0 (50)

Øvrigt medlem (25) 0 0 (25)

Direktion og andre ledende medarbejdere i koncernen:

Administrerende direktør (4.822) (827) (2) (5.651)

Koncernøkonomidirektør (4.399) (1.198) (2) (5.599)

Andre ledende medarbejdere i koncernen i øvrigt (12.930) (1.889) (1.658) (16.477)

Aflønning (24.932) (3.914) (1.662) (30.508)

1 Årshonorar udgjorde 175 t.kr. pr. medlem i 2010.

2 Årshonorar udgjorde 50 t.kr. pr. medlem i 2010.

Direktion og andre ledende medarbejdere udgjorde pr. 31. december

2010 i alt 6 personer (2009: 6 personer).

DONG Energy har udarbejdet en vederlagspolitik for aflønningen

af bestyrelsen og den hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede

direktion, ligesom DONG Energy’s generalforsamling

i januar 2008 godkendte overordnede retningslinier for incitamentsaflønning

af denne personkreds. Både vederlagspolitikken

og de overordnede retningslinier for incitamentsaflønning er

tilgængelige på DONG Energy’s hjemmeside.

Aflønningen af bestyrelsen og den registrerede direktion har

fulgt vederlagspolitikken og de overordnede retningslinier for

incitamentsaflønning i 2010 og følger dem fortsat i 2011.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

I den administrerende direktørs ansættelseskontrakt indgår

en fratrædelsesordning, som ved fratræden efter opsigelse fra

selskabets side medfører udbetaling af gage inklusive pension

svarende til 33½ måned (2009: 33½ måned) fordelt på løn i

opsigelsesperioden (12 måneder) og fratrædelsesgodtgørelse

(21½ måned).

For koncernøkonomidirektøren og koncernens andre ledende

medarbejdere medfører fratræden efter opsigelse fra selskabets

side udbetaling af gage inklusive pension i 24 måneder (2009:

24 måneder) fordelt på løn i opsigelsesperioden (12 måneder) og

fratrædelsesgodtgørelse (12 måneder).

yderligere oplysninger om koncernledelsen fremgår af afsnittene

Selskabsledelse side 58-59, samt Bestyrelse og Koncernledelse,

side 62-67 i ledelsesberetningen.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 87


88

NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN

05 | Personaleomkostninger

2009

t. kr. Gager Bonus Pension i alt

moderselskabets bestyrelse:

Formand (500) 0 0 (500)

Næstformand (300) 0 0 (300)

Øvrige medlemmer1 (1.575) 0 0 (1.575)

Revisions- og Risikokomite:

Formand (100) 0 0 (100)

Øvrige medlemmer2 (100) 0 0 (100)

vederlagskomite:

Formand (50) 0 0 (50)

Øvrigt medlem (25) 0 0 (25)

Direktion og andre ledende medarbejdere i koncernen:

Administrerende direktør (4.817) (1.363) (2) (6.182)

Koncernøkonomidirektør (4.384) (1.000) (2) (5.386)

Andre ledende medarbejdere i koncernen i øvrigt (12.277) (2.614) (2.163) (17.054)

Aflønning (24.128) (4.977) (2.167) (31.272)

1 Årshonorar udgjorde 175 t.kr. pr. medlem i 2009.

2 Årshonorar udgjorde 50 t.kr. pr. medlem i 2009.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


06 | Forsknings- og udviklingsomkostninger

mio. kr. 2010 2009

Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger i året (821) (1.074)

Af- og nedskrivning af udviklingsomkostninger indregnet under immaterielle aktiver (97) (131)

Udviklingsomkostninger indregnet under immaterielle aktiver 137 161

forsknings- og udviklingsomkostninger indregnet i årets resultat (781) (1.044)

forsknings- og udviklingsomkostninger er indregnet således:

Produktionsomkostninger (777) (1.026)

Salg og marketing (3) (3)

Ledelse og administration (1) (15)

forsknings- og udviklingsomkostninger indregnet i årets resultat (781) (1.044)

Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger i 2010 omfatter

primært udvikling af vindmølleparker i Danmark, udvikling

af termisk produktion, bioethanol-teknologi samt it systemer.

I 2009 omfattede forsknings- og udviklingsomkostninger bl.a.

07 | Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor

mio. kr. 2010 2009

Lovpligtig revision (12) 0

Andre erklæringsopgaver med sikkerhed (1) 0

Skatte- og momsmæssig rådgivning (6) 0

Andre ydelser (7) 0

Samlet honorar til Pricewaterhousecoopers (26) 0

Lovpligtig revision 0 (18)

Andre erklæringsopgaver med sikkerhed (1) (2)

Skatte- og momsmæssig rådgivning 1 (16) (19)

Andre ydelser 1 2 (58)

Samlet honorar til kPmG 2 (15) (97)

Lovpligtig revision 0 (4)

Andre erklæringsopgaver med sikkerhed (1) (2)

Skatte- og momsmæsig rådgivning 0 (6)

Andre ydelser (1) (2)

Samlet honorar til Deloitte 2 (2) (14)

1 I honorar for 2010 indgår reguleringer vedrørende tidligere år.

2 Honorar for 2010 omfatter perioden frem til generalforsamlingen 19. april 2010.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

udvikling af vindmølleparker i Danmark, Storbritannien, Sverige,

Polen, Tyskland og Holland, udvikling af termisk produktion,

bioethanol-teknolgi samt udvikling af infrastruktur og systemer,

der muliggør udnyttelse af el til transport.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 89


90

NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN

08 | Andre driftsindtægter og -omkostninger

mio. kr. 2010 2009

Avance ved salg af immaterielle og materielle aktiver 184 40

Øvrige driftsindtægter 111 201

Andre driftsindtægter 295 241

Tab ved salg af immaterielle og materielle aktiver (46) (40)

Øvrige driftsomkostninger (11) (3)

Andre driftsomkostninger (57) (43)

Andre driftsindtægter og -omkostninger, netto 238 198

Avance ved salg af immaterielle og materielle aktiver omfatter

primært Nysted Havmøllepark 1. I øvrige driftsindtægter indgår

09 | Offentlige tilskud

mio. kr. 2010 2009

Offentlige tilskud indregnet i årets resultat under nettoomsætning 1.140 869

Offentlige tilskud indregnet i årets resultat under andre driftsindtægter 20 1

Offentlige tilskud indregnet i balancen (15) (53)

Offentlige tilskud indregnet i året 1.145 817

Tilskud indregnet i nettoomsætningen omfatter grønne certifikater

og pristillæg ydet til elproduktion baseret på vind, biomasse

og affald samt naturgas på mindre værker.

DONG Energy har endvidere modtaget tilskud til forundersøgelser

ved etablering af anlæg og til opførelse af anlæg. Modtagne

tilskud er indregnet under forpligtelser og overføres løbende til

andre driftsindtægter i takt med afskrivning af de aktiver, hvortil

tilskud er modtaget.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

0 mio. kr. (2009: 160 mio. kr.) fra modtaget forsikringserstatning

for produktionsanlæg.

I 2009 overgik flere af de engelske vindmølleparker til en anden

tilskudsordning. I den forbindelse blev der tilbagebetalt tilskud

for 122 mio. kr., som var modtaget under den tidligere tilskudsordning.

Tilbagebetalingen indgår i offentlige tilskud indregnet i

balancen i 2009.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


10 | Finansielle indtægter

mio. kr. 2010 2009

Renteindtægter fra likvide beholdninger mv. 356 280

Renteindtægter fra værdipapirer til dagsværdi 326 175

Kursgevinster fra værdipapirer til dagsværdi 50 30

Valutakursgevinster 2.531 2.050

Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter 137 80

Øvrige finansielle indtægter 7 47

finansielle indtægter 3.407 2.662

11 | Finansielle omkostninger

mio. kr. 2010 2009

Renteomkostninger vedrørende gældsforpligtelser (2.227) (1.619)

Overført til aktiver 328 282

Renteelement af retableringsforpligtelser (196) (176)

Kurstab fra værdipapirer til dagsværdi (73) (31)

Valutakurstab (2.677) (2.169)

Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter (152) (100)

Tab på finansielle forpligtelser 0 (150)

Nedskrivning på andre kapitalandele disponible for salg 0 (52)

Øvrige finansielle omkostninger (5) (9)

finansielle omkostninger (5.002) (4.024)

Valutakursreguleringer indgår i årets nettoomsætning og vareforbrug

med 253 mio. kr. (2009: 93 mio. kr.) og i årets resultat

med 107 mio. kr. (2009: -26 mio. kr.).

Vægtet gennemsnitlig effektiv rentesats vedrørende aktiverede

låneomkostninger på generel låntagning til opførelse eller udvikling

af aktiver udgør 4,46% (2009: 4,35%).

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

I 2009 havde koncernen specifikke lån på 6,5%–14,5% i overtagne

virksomheder. Lånene blev delvist indfriet i 2009 og resterende

lån er indfriet primo 2010.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 91


92

NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN

12 | Skat af årets resultat

mio. kr. 2010 2009

Skat af årets resultat (2.997) (1.269)

Skat af anden totalindkomst 590 566

Årets skat (2.407) (703)

Skat af årets resultat fremkommer således:

Aktuel skat (selskabsskat og kulbrinteskat) beregnet efter normale skattesatser (1.145) (802)

Særlig aktuel skat, kulbrinteskat beregnet med højere skattesats (568) (75)

Udskudt skat, beregnet efter normale skattesatser (810) (117)

Særlig udskudt skat, kulbrinteskat beregnet med højere skattesats (448) (394)

Effekt af nedsættelse af selskabsskatteprocent 1 0

Regulering af aktuel skat vedrørende tidligere år (65) 235

Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år 38 (116)

Skat af årets resultat (2.997) (1.269)

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


2010 mio. kr. pct.

Skat af årets resultat kan forklares således:

Beregning 25% skat af resultat før skat (1.865) 25

Regulering af beregnet selskabsskat i udenlandske dattervirksomheder i forhold til 25% (62) 1

Særlig skat, kulbrinteskat

Skaffeeffekt af:

(1.017) 14

Ikke-skattepligtige indtægter 283 (4)

Anvendelse af tidligere ikke indregnede skatteaktiver til reduktion af udskudt skat (26) 0

Ikke-fradragsberettigede omkostninger (256) 3

Ikke indregnede skatteaktiver (73) 1

Resultatandele i associerede virksomheder 19 0

Årets effektive skat (2.997) 40

2009 mio. kr. pct.

Skat af årets resultat kan forklares således:

Beregning 25% skat af resultat før skat (602) 25

Regulering af beregnet selskabsskat i udenlandske dattervirksomheder i forhold til 25% (21) 1

Særlig skat, kulbrinteskat

Skaffeeffekt af:

(469) 19

Ikke-skattepligtige indtægter 80 (3)

Anvendelse af tidligere ikke indregnede skatteaktiver til reduktion af udskudt skat 98 (4)

Ikke-fradragsberettigede omkostninger (236) 10

Ikke indregnede skatteaktiver (158) 7

Resultatandele i associerede virksomheder 18 (1)

Regulering af skat vedrørende tidligere år 21 (1)

Årets effektive skat (1.269) 53

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 93


94

NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN

13 | Resultat pr. aktie

mio. kr. 2010 2009

Årets resultat 4.464 1.138

Rente af hybridkapital efter skat (334) (340)

Minoritetsinteressers andel af årets resultat 107 4

DONG Energy-koncernens andel af årets resultat 4.237 802

Gennemsnitligt antal aktier á 10 kr. 293.709.900 293.709.900

Resultat pr. aktie (EPS) og udvandet resultat pr. aktie (DEPS) á 10 kr. i kr. 14,43 2,73

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


NOTER TIL BALANCEN

14 | Immaterielle aktiver

mio. kr. Goodwill Rettig heder

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Færdiggjorteudviklingsprojekter

Udviklingsprojekter

under

udførelse i alt

Kostpris 1. januar 2010 663 3.760 827 144 5.394

Valutakursregulering 1 29 - - 30

Regulering vedrørende køb af virksomheder (13) - - - (13)

Tilgang - 384 6 131 521

Afgang - (191) (34) (7) (232)

Overført - 39 196 (235) 0

Reklassifikation - (347) - (12) (359)

kostpris 31. december 2010 651 3.674 995 21 5.341

Af- og nedskrivninger 1. januar 2010 - (1.660) (582) - (2.242)

Valutakursregulering - 1 1 - 2

Afskrivninger vedrørende afgang - 185 29 - 214

Årets afskrivninger - (385) (86) - (471)

Årets nedskrivninger - (93) - - (93)

Af- og nedskrivninger 31. december 2010 0 (1.952) (638) 0 (2.590)

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 651 1.722 357 21 2.751

Kostpris 1. januar 2009 447 3.643 726 189 5.005

Valutakursregulering (1) 5 2 2 8

Tilgang ved køb af virksomheder 217 313 - - 530

Tilgang - 380 14 133 527

Afgang ved salg af virksomheder - (10) (18) - (28)

Afgang - (482) - (3) (485)

Overført - 33 103 (92) 44

Reklassifikation - (122) - (85) (207)

kostpris 31. december 2009 663 3.760 827 144 5.394

Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 - (1.776) (508) - (2.284)

Valutakursregulering - - (3) - (3)

Afgang ved salg af virksomheder - 5 5 - 10

Afskrivninger vedrørende afgang - 476 - - 476

Årets afskrivninger - (328) (76) - (404)

Årets nedskrivninger - (37) - - (37)

Af- og nedskrivninger 31. december 2009 0 (1.660) (582) 0 (2.242)

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009 663 2.100 245 144 3.152

Der er foretaget reklassifikation af CO 2 -kvoter fra rettigheder til

varebeholdninger for 347 mio. kr. i 2010, da denne andel af koncernens

CO 2 -kvoter forventes omsat til tredjemand.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 95


96

NOTER TIL BALANCEN

14 | Immaterielle aktiver

Årets af- og nedskrivninger er indeholdt i:

mio. kr. 2010 2009

Produktionsomkostninger 522 412

Salg og marketing 14 5

Ledelse og administration 28 24

Af- og nedskrivninger 564 441

Nedskrivningstests

Goodwill og udviklingsprojekter under udførelse testes årligt for

værdiforringelse. Den regnskabsmæssige værdi af rettigheder og

færdiggjorte udviklingsprojekter vurderes årligt for at afgøre, om

der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er

tilstede foretages nedskrivningstest.

Ved nedskrivningstest sammenholdes genindvindingsværdien

med den regnskabsmæssige værdi af det testede aktiv. Et tab

ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige

værdi af et aktiv henholdsvis pengestrømsfrembringende enhed

(CGU) overstiger aktivets eller den pengestrømfrembringende

enheds genindvindingsværdi.

Genindvindingsværdien for immaterielle aktiver er den højeste

værdi af aktivernes dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger

og nutidsværdien af de forventede fremtidige

nettopengestrømme (kapitalværdi).

2010

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Goodwill

Nedskrivningstest foretages for de forretningsområder eller

aktiviteter, som repræsenterer det laveste niveau for pengestrømsfrembringende

enheder (CGU’er), hvortil den regnskabsmæssige

værdi af goodwill kan henføres med tilstrækkelig grad

af nøjagtighed.

Opkøbte virksomheder etableres enten som nye aktiviteter eller

integreres hurtigst muligt med bestående aktiviteter for at udnytte

mulige synergier. For de køb, der ikke etableres som selvstændige

aktiviteter er konsekvensen heraf, at efter meget kort

tid er det ikke længere muligt at henføre den regnskabsmæssige

værdi af goodwill til de opkøbte virksomheder med en rimelig

grad af nøjagtighed, hvorfor det ikke længere er muligt at foretage

nedskrivningstest af goodwill fra de enkelte opkøb.

Genindvindingsværdien for CGU’en centrale kraftværker er

baseret på en prognosemodel og genindvindingsværdien for

de øvrige CGU’ere er opgjort som en kapitalværdi, hvor nettopengestrømme

er fastlagt ud fra forretningsplaner og budgetter,

der er godkendt af ledelsen. For perioden efter budgetperioden

(terminalperioden) er opgjort en terminalværdi på basis af generelle

vækstforventninger til markederne. Ved tilbagediskontering

af nettopengestrømme er anvendt en diskonteringssats før skat,

som afspejler den risikofrie rente med tillæg for specifikke risici

relateret til aktiviteten.

Nedenfor er angivet allokering af goodwill for de enkelte CGU’ere

samt de væsentligste forudsætninger for de gennemførte

nedskrivningstests:

Centrale

kraftværker A2SEA

Segment Generation Renewables

Energy

Markets

Energy

Markets

Dong

Energy

Sales B.V.

Sales &

Distribution

Andel af koncernens goodwill 125 157 93 276

Andel af koncernens goodwill i % 19,00 24,00 14,00 43,00

Tilbagediskontering før skat i % 9,33 10,67 9,00 9,33

Forventet vækst i nettopengestrømmene i terminalperioden i % 0 2,00 2,00 2,00

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


2009

Resultatet af årets nedskrivningstests er, at genindvindingsværdien

er højere end den regnskabsmæssige værdi af goodwill. Der

er derfor ikke fundet behov for nedskrivning af goodwill i 2010.

centrale kraftværker

De centrale kraftværker i Vest- og Østdanmark producerer el og

fjernvarme.

I august 2010 blev værkerne i Vest- og Østdanmark koblet sammen

via et nyt Storebæltskabel. Hidtil har værkerne i øst og vest

været defineret som selvstændige CGU’ere og har været styret

hver for sig, da det ikke har været muligt at allokere strømmen

mellem vest og øst, ligesom priserne har været forskellige. Med

den nye forbindelse bliver værkerne fremover styret samlet.

Sammenkoblingen har betydet, at der nu er mulighed for at omfordele

strømmen i Danmark, hvilket giver mulighed for produktionsoptimering

og reduktion eller eliminering af de prisforskelle,

der hidtil har været gældende mellem Vest- og Østdanmark.

Ved opgørelse af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger

green dark spread og diskonteringssats. Green dark

spread er et udtryk for dækningsbidraget pr. produceret MWh el

på et kulfyret kraftværk og opgøres som forskellen mellem markedsprisen

for el og de omkostninger til kul og CO2-kvoter, som

anvendes til elproduktionen. Opgørelse af forventede nettopengestrømme

er baseret på koncernens egen prognosemodel, hvor

nettopengestrømme for perioden 2011-2046 er prognosticeret.

Modellen er udarbejdet, så den tager højde for de enkelte kraftværkers

historik og koncernens erfaringer med drift af kraftværker,

herunder levetider og vedligeholdelse mv. På baggrund heraf

vurderes modellen at være mere nøjagtig end en kapitalværdiberegning

med anvendelse af terminalværdier.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Centrale

kraftværker A2SEA

Segment Generation Renewables

A2SEA

A2SEA har specialiseret sig i at opføre havmølleparker.

Ved opgørelse af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger

den anvendte udnyttelsesgrad, dagsrater på A2SEA’s

skibe, synergier ved installationsprocessen for havmøller samt

diskonteringssatsen. Budgetterede udnyttelsesgrader er bl.a.

baseret på, at der foreligger eksisterende kontrakter på en del af

omsætningen samt opsætning af projekter i umiddelbar fremtid.

Budgetterede dagsrater er baseret på en vurdering af det nuværende

dagsrateniveau samt priserne for nybygning af skibe.

Opgørelse af nettopengestrømmene er baseret på selskabets

forretningsplan og forventede nettopengestrømme i perioden

2011-2016.

Energy markets

Energy

Markets

Energy

Markets

DONG

Energy

Sales GmbH

Energy

Markets

DONG

Energy

Sales B.V.

Sales &

Distribution

Andel af koncernens goodwill 125 157 60 46 275

Andel af koncernens goodwill i % 19,00 24,00 9,00 7,00 41,00

Tilbagediskontering før skat i % 9,25 11,50 8,75 10,00 10,00

Forventet vækst i nettopengestrømmene

i terminalperioden i % 0 2,00 2,00 2,00 2,00

Energy Markets optimerer DONG Energy’s energiportefølje og er

dermed bindeleddet mellem koncernens fremskaffelse og salg af

energi.

DONG Energy Sales GmbH sælger naturgas og el til kunder i

Tyskland. Selskabet blev i 2009 behandlet som en selvstændig

CGU. DONG Energy Sales GmbH er fra 2010 en integreret del

af Energy Markets salgsafdeling. Som følge heraf genererer

aktivet ikke længere pengestrømme som i al væsentlighed er

uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver. På baggrund af

denne nye forretningsmodel er det således ikke længere muligt

at adskille salgsaktiviteten fra de pengestrømme, som genereres

fra den samlede porteføljestyring og -optimering, som foretages

i Energy Markets.

Ved opgørelse af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger

bruttomarginer, porteføljesammensætning samt den

anvendte diskonteringssats. Budgetterede bruttomarginer er

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 97


98

NOTER TIL BALANCEN

14 | Immaterielle aktiver

baseret på nyligt realiserede marginer. Opgørelse af forventede

nettopengestrømme er baseret på budgetter og prognoser for

perioden 2011-2020. Modellen er udarbejdet, så den tager højde

for kontraktsammensætning i perioden samt koncernens erfaring

med porteføljeforvaltning.

DONG Energy Sales b.v.

DONG Energy Sales B.V. sælger naturgas og el til slutbrugere i

Holland.

Ved opgørelse af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger

bruttomarginer og den anvendte diskonteringssats.

Budgetterede bruttomarginer er baseret på nyligt realiserede

marginer. Opgørelse af forventede nettopengestrømme er baseret

på selskabets forretningsplan og budgetter for perioden

2011-2018.

Rettigheder

Rettigheder består overvejende af gaskøbsrettigheder,

erhvervede CO2-kvoter og en tilslutningsrettighed vedrørende

gastransport. Pr. 31. december 2010 er den regnskabsmæssige

værdi af gaskøbsrettigheder opgjort til 875 mio. kr. (2009:

948 mio. kr.), CO2-kvoter bestemt til eget brug udgør 182

mio. kr. (2009: 410 mio. kr.) og tilslutningsrettigheden har en

regnskabsmæssig værdi på 292 mio. kr. (2009: 348 mio. kr.).

I 2010 har der vist sig indikatorer af værdiforringelse af rettigheder,

der vedrører CO2-kvoter, og der er derfor udført værdiforringelsestest.

Det skønnes, at genindvindingsværdien af rettigheder

til CO2-kvoter i Holland er lavere end den regnskabsmæssige

værdi, hvilket har resultateret i en nedskrivning på 93 mio. kr.

Nedskrivningen skyldes en ændring i koncernens skøn vedrørende

tildeling af CO2-kvoter i Holland. Rettigheden indgår i

segmentet Generation.

Der har ikke været indikationer af værdiforringelse af øvrige rettigheder

i 2010, og der er derfor ikke udført nedskrivningstest

heraf. I 2009 er foretaget nedskrivning vedrørende indstillede

projekter på 37 mio. kr.

færdiggjorte udviklingsprojekter

Færdiggjorte udviklingsprojekter vedrører primært it software

samt udvikling af tekniske løsninger til bl.a. elnettet. Pr. 31. december

2010 er den regnskabsmæssige værdi af færdiggjorte udviklingsprojekter

357 mio. kr. (2009: 245 mio. kr.).

Der har ikke været indikationer af værdiforringelse af færdiggjorte

udviklingsprojekter, og der er derfor ikke udført nedskrivningstest

heraf.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

udviklingsprojekter under udførelse

Udviklingsprojekter under udførelse testes årligt for værdiforringelse.

Udviklingsprojekter under udførelse vedrører primært implementering

af nye it systemer. Pr. 31. december 2010 er den regnskabsmæssige

værdi af udviklingsprojekter under udførelse 21

mio. kr. (2009: 144 mio. kr.).

Koncernen har i 2010 gennemført en nedskrivningstest af de

regnskabsmæssige værdier af indregnede udviklingsprojekter

under udførelse. Herunder er projektudviklingsforløbet i form af

afholdte udgifter og opnåede milepæle mv. vurderet i forhold til

de godkendte forretningsplaner. På denne baggrund vurderes

det, at genindvindingsværdien overstiger den regnskabsmæssige

værdi og der er derfor ikke foretaget nedskrivning af koncernens

udviklingsprojekter under udførelse.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


15 | Materielle aktiver

mio. kr.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Grunde og

bygninger

Produktionsanlæg

Efterforskningsaktiver

Andre anlæg,

driftsmateriel

og inventar

Materielle

aktiver under

opførelse i alt

Kostpris 1. januar 2010 3.482 74.257 2.997 473 13.043 94.252

Valutakursreguleringer 2 1.426 49 - 433 1.910

Tilgang 20 2.840 386 12 13.046 16.304

Afgang (27) (744) (100) (13) (196) (1.080)

Overført til aktiver bestemt for

salg (4) (1.046) - (1) (1) (1.052)

Overført 6 9.516 (2.357) 11 (7.176) 0

Reklassifikation 28 - - - 12 40

kostpris 31. december 2010 3.507 86.249 975 482 19.161 110.374

Af- og nedskrivninger 1. januar 2010 (469) (23.430) - (206) (17) (24.122)

Valutakursreguleringer - (324) - (1) - (325)

Afskrivninger vedrørende afgang 11 171 - 13 - 195

Årets afskrivninger (141) (5.111) - (84) - (5.336)

Årets nedskrivninger (23) (294) - - - (317)

Overført til aktiver bestemt for

salg 2 241 - 1 - 244

Reklassifikation (28) - - - - (28)

Af- og nedskrivninger

31. december 2010 (648) (28.747) 0 (277) (17) (29.689)

Regnskabsmæssig værdi

31. december 2010 2.859 57.502 975 205 19.144 80.685

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 99


100

NOTER TIL BALANCEN

15 | Materielle aktiver

mio. kr.

Grunde og

bygninger

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Produktionsanlæg

Efterforsk-

ningsaktiver

Andre anlæg,

driftsmateriel

og inventar

Materielle

aktiver under

opførelse i alt

Kostpris 1. januar 2009 3.292 60.054 2.784 373 7.620 74.123

Valutakursregulering 4 2.535 75 3 181 2.798

Tilgang ved køb af virksomheder - 1.160 - 4 1.801 2.965

Tilgang 37 2.144 699 110 13.540 16.530

Afgang ved salg af virksomheder - (1.484) - (11) (78) (1.573)

Afgang (28) (460) (14) (40) (5) (547)

Overført 177 10.308 (547) 34 (10.016) (44)

kostpris 31. december 2009 3.482 74.257 2.997 473 13.043 94.252

Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 (343) (19.408) - (157) (220) (20.128)

Valutakursregulering (1) (566) - 1 (2) (568)

Afgang ved salg af virksomheder - 1.037 - 10 - 1.047

Afskrivninger vedrørende afgang - 319 - 21 - 340

Årets afskrivninger (125) (3.866) - (81) - (4.072)

Årets nedskrivninger - (726) - - (15) (741)

Overført - (220) - - 220 0

Af- og nedskrivninger

31. december 2009 (469) (23.430) 0 (206) (17) (24.122)

Regnskabsmæssig værdi

31. december 2009 3.013 50.827 2.997 267 13.026 70.130

Årets af- og nedskrivninger er indeholdt i:

mio. kr. 2010 2009

Produktionsomkostninger 5.577 4.687

Salg og marketing 12 16

Ledelse og administration 64 110

Af- og nedskrivninger 5.653 4.813

Nedskrivningstests

DONG Energy foretager nedskrivningstest af materielle aktiver,

når der foreligger indikationer af værdiforringelse.

Ved nedskrivningstest sammenholdes genindvindingsværdien

med den regnskabsmæssige værdi af det testede aktiv. Et tab

ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige

værdi af et aktiv henholdsvis pengestrømsfrembringende enhed

(CGU) overstiger aktivets eller den pengestrømfrembringende

enheds genindvindingsværdi.

Genindvindingsværdien for materielle aktiver er den højeste værdi

af aktivernes dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger

og nutidsværdien af de forventede fremtidige

nettopengestrømme (kapitalværdi).

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Produktionsanlæg

Gas- og olieproducerende felter

Gas- og olieproducerende felter er testet for værdiforringelse i

2010. Baseret på de foretagne værdiforringelsestests af gas- og

olieproducerende felter vurderes det, at genindvindingsværdien

overstiger den regnskabsmæssige værdi, og der er derfor ikke foretaget

nedskrivning af koncernens gas- og olieproducerende felter.

Der er i 2009 foretaget en nedskrivning på 44 mio. kr. vedrørende

anlæg udgået af drift. Nedskrivningen er foretaget i segmentet

Exploration & Production.

Eldistributionsnet

I 2010 er eldistributionsnettet testet for værdiforringelse.

Eldistributionsnettet indgår i segmentet Sales & Distribution.

Baseret på den foretagne værdiforringelsestest af eldistributionsnettet

vurderes det, at genindvindingsværdien modsvarer

den regnskabsmæssige værdi. Der er derfor ikke foretaget nedskrivning

af koncernens eldistributionsnet i 2010. Ved opgørelse

af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger den

regulatoriske tilladte forrentning, tilbagediskonteringssatser,

forventede transporterede Kwh, drifts- og vedligeholdelse samt

tilhørende investeringsniveau.

fibernet

DONG Energy’s fibernet, som udgjorde en selvstændig CGU og

produktgruppe i Sales & Distribution, blev sat til salg i 2009. I

forbindelse med salgsprocessen blev fibernettet i 2009 nedskrevet

med 677 mio. kr. til forventet salgsværdi med fradrag af forventede

salgsomkostninger. Fibernettet blev solgt med et yderligere tab på

85 mio. kr. i 2009.

øvrige produktionsanlæg

Som led i koncernens strategi om at fokusere på kerneaktiviteterne

har koncernen valgt at trappe ned på flere af aktiviteterne i den

decentrale kraftværkssektor i Danmark. I den forbindelse er det

besluttet at lukke Vejen Kraftvarmeværk, hvilket har medført en

nedskrivning på 51 mio. kr., hvoraf 7 mio. kr. vedrører grunde og

bygninger. Herudover er det besluttet at afsøge muligheder for at

afhænde nogle af de decentrale kraftvarmeværker. I den forbindelse

er decentrale kraftvarmeværker nedskrevet til dagsværdi med

fradrag af afhændelsesomkostninger. Nedskrivningen udgør 248

mio. kr., heraf vedrører 16 mio. kr. grunde og bygninger. Alle aktiverne

indgår i Generation segmentet.

To øvrige produktionsanlæg er under nedlukning, og i den forbindelse

er der nedskrevet 9 mio. kr. i henholdvis Generation og Sales

& Distribution segmenterne.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Der er foretaget værdiforringelsestests af øvrige væsentlige produktionsanlæg,

herunder primært kraftværker og vindmølleparker.

Genindvindingsværdien af øvrige produktionsanlæg vurderes at

modsvare den regnskabsmæssige værdi, og der er derfor ikke foretaget

nedskrivning af øvrige produktionsanlæg.

Efterforskningsaktiver

Nedskrivningstest af efterforskningsaktiver foretages årligt og når

der er indikationer af værdiforringelse. Herudover foretages der vurdering

af værdiforringelse på det tidspunkt, hvor der er identificeret

kommercielle fund af gas og/eller olie samt når efterforskningsaktiver

reklassificeres til produktionsanlæg.

Væsentlige parametre ved opgørelse af genindvindingsværdien

af efterforskningsaktiver er forventninger til reserver, produktionsprofil,

gas- og oliepriser, valutakurser, diskonteringssats og

produktionsomkostninger.

Baseret på foretagne nedskrivningstests af efterforskningsaktiver

vurderes det, at genindvindingsværdien modsvarer den regnskabsmæssige

værdi. Der er derfor ikke foretaget nedskrivning af

koncernens efterforskningsaktiver i 2010.

materielle aktiver under opførelse

Væsentlige materielle aktiver under opførelse, herunder primært

vindmølleparker, er testet for værdiforringelse. Genindvindingsværdien

af materielle aktiver under opførelse vurderes generelt

at overstige den regnskabsmæssige værdi.

Der er i 2009 foretaget en nedskrivning på 15 mio. kr. vedrørende

instillede projekter. Nedskrivningen er foretaget i segmentet

Generation.

øvrige materielle aktiver

Den regnskabsmæssige værdi af øvrige materielle aktiver vurderes

årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse.

Når en sådan indikation er tilstede foretages nedskrivningstest.

Baseret på de foretagne nedskrivningstests af øvrige materielle

aktiver vurderes det, at genindvindingsværdien overstiger den

regnskabsmæssige værdi. Der er derfor ikke foretaget nedskrivning

af koncernens øvrige materielle aktiver i 2010.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 101


102

NOTER TIL BALANCEN

16 | Associerede virksomheder og andre værdipapirer

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Kapitalandele i

asso cierede virksomheder Andre kapitalandele Øvrige værdipapirer

mio. kr. 2010 2009 2010 2009 2010 2009

Kostpris 1. januar 4.143 4.165 269 101 1.173 -

Valutakursreguleringer 7 - - - - -

Tilgang 57 - 248 168 130 1.173

Afgang - - - - (1.303) -

Afgang ved salg af associerede

virksomheder (1.103) - - - - -

Kapitalindskud 232 93 - - - -

Kapitalnedsættelse - (9) - - - -

Overført til aktiver bestemt for salg (19) (106) - - - -

kostpris 31. december 3.317 4.143 517 269 0 1.173

Værdireguleringer 1. januar (538) (859) (68) (16) - -

Valutakursreguleringer 309 307 - - - -

Andele af årets resultater 77 74 - - - -

Afgang ved salg af associerede

virksomheder (196) - - - - -

Modtagne udbytter (59) (90) - - - -

Nedskrivninger i året - - (75) (52) - -

Overført til aktiver bestemt for salg 9 30 - - - -

værdireguleringer 31. december (398) (538) (143) (68) 0 0

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2.919 3.605 374 201 0 1.173

Årets tilgang til associerede virksomheder omfatter køb af 29%

ejerandele i CT Offshore ApS. Årets afgang ved salg af associerede

virksomheder omfatter salg af Nordkraft AS og Salten Kraftsamband

AS samt Deudan GmbH og Deudan GmbH & Co. KG, jf.

note 28.

I kapitalandele i associerede virksomheder indgår rettigheder med

udefinerbar levetid. Disse rettigheder er testet for værdiforringelse.

Der er ikke fundet behov for nedskrivning af rettigheder med udefinerbar

levetid i 2010 og 2009.

Andre kapitalandele omfatter investeringer i unoterede værdipapirer

klassificeret som aktiver disponible for salg. Investeringerne

måles til kostpris eller genindvindingsværdi, hvis denne er lavere,

da der ikke kan opgøres en pålidelig dagsværdi af aktiverne.

Årets nedskrivninger af andre kapitalandele vedrører investeringer

mv. i forbindelse med koncernens deltagelse i

udviklingsprojektselskaber.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


mio. kr. 2010 2009

Omsætning 4.867 4.860

Resultat 313 306

DONG Energy’s andel af resultat 77 74

Aktiver 13.417 16.913

Forpligtelser 2.324 3.052

Egenkapital 11.093 13.861

DONG Energy’s andel af egenkapital 2.919 3.605

De i noten anførte regnskabsmæssige beløb er opgjort på baggrund

af de indregnede værdier i koncernen. For en oversigt over

17 | Varebeholdninger

mio. kr. 2010 2009

Råvarer og hjælpematerialer 102 134

Brændsel 1.125 1.889

Naturgas og råolie 1.118 825

CO 2-kvoter 513 210

Andre beholdninger 3 6

varebeholdninger 31. december 2.861 3.064

Den regnskabsmæssige værdi af varebeholdninger (CO 2 -kvoter)

indregnet til dagsværdi udgør 513 mio. kr. (2009: 210 mio. kr.).

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

koncernens ejerandele i associerede virksomheder henvises til

note 41.

Størstedelen af varebeholdningerne forventes anvendt indenfor

et år. Årets vareforbrug udgør 31.234 mio. kr. (2009: 30.014 mio.

kr.).

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 103


104

NOTER TIL BALANCEN

18 | Tilgodehavender

mio. kr. 2010 2009

Tilgodehavender hos associerede virksomheder 542 527

Tilgodehavender hos fællesledede virksomheder 12 0

Tilgodehavender for salg af aktiviteter 103 100

Tilgodehavender for salg af kapitalandele til minoritetsinteresser 76 349

Tilgodehavende kapitalindskud fra minoritetsinteresser 0 304

Finansielt leasede aktiver 2.027 0

Entreprisekontrakter, jf. note 19 0 1.763

Øvrige tilgodehavender 102 553

langfristede tilgodehavender 31. december 2.862 3.596

Tilgodehavender fra salg 9.681 8.164

Tilgodehavender hos associerede virksomheder 2 27

Tilgodehavender hos fællesledede virksomheder 259 0

Tilgodehavender for salg af aktiviteter 131 111

Tilgodehavender for salg af kapitalandele til minoritetsinteresser 1.664 0

Tilgodehavende kapitalindskud fra minoritetsinteresser 2.212 0

Finansielt leasede aktiver 73 0

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, jf. note 32 14.461 15.282

Deposita 102 153

Entreprisekontrakter, jf. note 19 61 67

Øvrige tilgodehavender 3.198 3.979

kortfristede tilgodehavender 31. december 31.844 27.783

kort- og langfristede tilgodehavender 31. december 34.706 31.379

Øvrige tilgodehavender omfatter moms, afgifter, periodeafgræns

ningsposter mv.

Kortfristede tilgodehavender, bortset fra dagsværdi af afledte

finansielle instrumenter, forfalder indenfor 1 år efter regnskabsårets

udløb. Restløbetiden for afledte finansielle instrumenter

fremgår af note 32.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Kreditrisici knyttet til tilgodehavender omtales nærmere i ledelsesberetningens

kapitel om Risiko og risikostyring side 54-57

under afsnittet Kreditrisici samt note 31.

Tilgodehavender hos fællesledede virksomheder modsvares af en

identisk gæld til fællesledede virksomheder, jf. note 24. Beløbet

omfatter den del af koncernens tilgodehavender hos fællesledede

virksomheder, som ikke kan elimineres efter reglerne i IFRS.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


finansielt leasede aktiver, hvor DONG Energy er leasinggiver

mio. kr. Nutidsværdi Renter

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Minimums

leasing

indtægter

0 - 1 år 73 82 155

1 - 5 år 323 450 773

Over 5 år 1.704 455 2.159

finansielt leasede aktiver 2.100 987 3.087

Finansielt leasede aktiver, hvor DONG Energy er leasinggiver,

omfatter et gasfyret kraftværk opført for Statoil i Mongstad i

Norge.

Aftalen løber i 20 år men indeholder en forlængelsesmulighed i

yderligere to gange 5 år.

forfaldne tilgodehavender fra salg, ikke individuelt værdiforringede

mio. kr. 2010 2009

forfaldsperiode:

Op til 30 dage 866 428

30 - 90 dage 99 216

Over 90 dage 185 380

Generelle nedskrivninger (148) (143)

forfaldne tilgodehavender fra salg, ikke individuelt værdiforringede 1.002 881

Generelle nedskrivninger på tilgodehavender fra salg vurderes på

baggrund af forfaldsperiode samt historiske erfaringer. Nedskrivninger

registreres på en samlekonto.

I koncernens tilgodehavender fra salg 31. december 2010 indgår

tilgodehavender på i alt 171 mio. kr. (2009: 50 mio. kr.), der efter

udvikling i generelle og individuelle nedskrivninger

I beregningen af nutidsværdien af kontrakten er anvendt kontraktens

interne rentefod.

Der er ingen betingede leasingydelser.

en individuel vurdering er nedskrevet til 130 mio. kr. (2009: 10

mio.kr.). Individuel nedskrivning på tilgodehavender fra salg udgør

41 mio. kr. (2009: 40 mio. kr.).

mio. kr. 2010 2009

Nedskrivninger 1. januar 183 291

Årets nedskrivninger 72 71

Tilbageførsel af tidligere nedskrivninger (3) (25)

Afskrevne tilgodehavender (63) (154)

Nedskrivning 31. december 189 183

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 105


106

NOTER TIL BALANCEN

19 | Entreprisekontrakter

mio. kr. 2010 2009

Salgsværdi af entreprisekontrakter 43 1.827

Acontofaktureringer 0 0

Nettoværdi af entreprisekontrakter 31. december 43 1.827

Der indregnes således:

Entreprisekontrakter (aktiver) 61 1.830

Entreprisekontrakter (forpligtelser) (18) (3)

Nettoværdi af entreprisekontrakter 31. december 43 1.827

Udviklingen i entreprisekontrakter fra 2009 til 2010 kan primært

tilskrives opførelsen af et gasfyret kraftværk for Statoil i Mongstad

i Norge. Kraftværket er færdiggjort og overført til finansielt

leasede aktiver i 2010.

20 | Aktiver bestemt for salg

I 2010 er der indgået aftale om salg af visse færdigopførte offshore

transmissionsnet i Storbritannien, og salget forventes gennemført

i 2. kvartal 2011. DONG Energy forventer en regnskabsmæssig

avance efter skat på ca. 40 mio. kr. (segmentet Renewables).

I forbindelse med fusionen i 2006 indgik DONG Energy en aftale

med Vattenfall om salg af Odense Kraftvarmeværk A/S med overdragelse

1. januar 2011. Derudover har DONG Energy som led i

koncernens strategi solgt Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Entreprisekontrakter indgår i tilgodehavender, jf. note 18 og

gældsforpligtelser, jf. note 24.

A/S med overdragelse 1. januar 2011. DONG Energy forventer for

begge salg en regnskabsmæssig avance efter skat på ca. 0 mio. kr.

(segmentet Generation). I januar 2011 har DONG Energy solgt sin

kapitalandel i DELPRO A/S (segmentet Sales & Distribution) og

forventer en regnskabsmæssig avance efter skat på ca. 0 mio. kr.

Aktiver bestemt for salg pr. 31. december 2009 omfattede DONG

Energy’s kapitalandel i Swedegas AB (segmentet Energy Markets),

som er solgt i 2010. Der henvises til note 28.

mio. kr. 2010 2009

Materielle aktiver 805 0

Andre langfristede aktiver 13 76

langfristede aktiver 818 76

Kortfristede aktiver 27 0

Aktiver bestemt for salg 31. december 845 76

Langfristede forpligtelser 66 0

Kortfristede forpligtelser 97 0

forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg 31. december 163 0

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


21 | Egenkapital

Aktiekapital

mio. kr. 2010 2009

Aktiekapital 1. januar 2.937 2.937

Aktiekapital 31. december 2.937 2.937

Selskabets aktiekapital er 2.937.099.000 kr. fordelt på aktier à

10 kr.

Ingen aktier er tildelt særlige rettigheder. Der er ingen stemmeretsbegrænsninger.

Aktierne er fuldt indbetalte. Aktierne kan kun

overdrages eller på anden måde overføres med finansministerens

skriftlige samtykke.

Til vedtagelse af beslutninger om ændringer af vedtægterne, eller

om DONG Energy A/S’ opløsning, kræves at mindst 2/3 af de

afgivne stemmer, samt af den stemmeberettigede aktiekapital, er

repræsenteret på generalforsamlingen.

Udbytte

Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et udbytte på 2.203 mio.

kr. for regnskabsåret 2010, svarende til 52% af årets resultat

opgjort som aktionærernes andel af resultat efter skat (dvs.

eksklusive rentebetalinger til hybridkapitalejere og minoritetsinteresser)

svarende til 7,50 kr. pr. aktie (2009: 1,64 kr. pr. aktie).

Det er bestyrelsens hensigt at udlodde 7,50 kr. pr. aktie i 2011,

og i årene efter regnskabsåret 2011, og indtil der eventuelt træffes

beslutning om børsnotering af selskabet, generelt at forøge

udbetalingen med 0,25 kr. pr. aktie pr. år dog således, at payout

ratio ikke bliver mindre end 40% eller større end 60% af

årets resultat opgjort som aktionærernes andel af resultat efter

skat (dvs. eksklusive rentebetalinger til hybridkapitalejerne og

minoritetsinteresser).

Udlodning af udbytte til aktionærerne har ingen skattemæssige

konsekvenser for DONG Energy A/S.

Betalt udbytte pr. aktie (DPS) á 10 kr. udgør 1,64 kr. (2009: 6,56

kr.)

For øvrige oplysninger om koncernens procedurer og processer

for kapitalstyring henvises til kapitlet Finansielle målsætninger,

side 15 i ledelsesberetningen.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Hybridkapital

Hybridkapitalen på 8.088 mio. kr. omfatter den i juni 2005 gennemførte

udstedelse af EUR-obligationer (hybridkapital) på det

europæiske kapitalmarked. Lånets hovedstol udgør EUR 1,1 mia.,

hvortil knytter sig en række særlige vilkår. Udstedelsen havde

til formål at styrke DONG Energy A/S’ kapitalgrundlag samt at

finansiere DONG Energy’s investeringer og opkøb.

Obligationerne er efterstillet øvrige kreditorer og har en løbetid

på 1.000 år. Kuponrenten i de første ti år er fast på 5,5%

p.a., hvorefter renten bliver variabel med Eurocibor + 3,2%.

Skatteeffekten af kuponrentebetalinger indregnes direkte på

egenkapitalen. Rente afregnes årligt medio året. DONG Energy

A/S har mulighed for at undlade eller udskyde rentebetaling til

obligationsejerne. Udskudte rentebetalinger forfalder dog, hvis

DONG Energy A/S efterfølgende foretager udlodning til sine

aktionærer. Provenuet fra udstedelse af hybridkapitalen udgjorde

8.111 mio. kr. (EUR 1,1 mia.). DONG Energy A/S har ikke hidtil

anvendt muligheden for at udskyde rentebetalinger.

Minoritetsinteresser

Minoritetsinteressers andel af indregnet resultat og egenkapital i

koncernen pr. 31. december 2010 vedrører:

mio. kr.

Årets

resultat

Egenkapital

DONG Energy Sales GmbH (5) 0

DONG Energy Kraftwerke Greifswald

GmbH & Co. KG 43 0

DONG Energy Nysted I A/S 0 67

EnergiGruppen Jylland F&B A/S 15 0

DONG Energy Germany AG (2) 32

MIG Business Development A/S 0 1

A2SEA A/S 7 318

Storrun Vindkraft AB (1) 61

Walney (UK) Windfarms Ltd. 50 3.036

minoritetsinteresser 107 3.515

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 107


108

NOTER TIL BALANCEN

22 | Udskudt skat

mio. kr. 2010 2009

Udskudt skat 1. januar 6.385 5.448

Valutakursregulering 179 331

Tilgang ved køb af virksomheder - (21)

Årets udskudte skat indregnet i årets resultat 1.258 511

Årets udskudte skat indregnet i anden totalindkomst (1) -

Regulering vedrørende tidligere år (38) 116

Overført til aktiver bestemt for salg 2 -

Effekt af nedsættelse af selskabsskatteprocent (1) -

udskudt skat 31. december 7.784 6.385

udskudt skat indregnes således i balancen:

Udskudt skat (aktiver) (404) (281)

Udskudt skat (forpligtelser) 8.188 6.666

udskudt skat 31. december, netto 7.784 6.385

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


mio. kr. 2010 2009

udskudt skat vedrører:

Immaterielle aktiver 479 470

Materielle aktiver 9.785 8.380

Andre langfristede aktiver 89 27

Kortfristede aktiver (154) (125)

Langfristede forpligtelser (3.063) (2.646)

Kortfristede forpligtelser (6) (1)

Genbeskatning 1.701 1.049

Skattemæssige underskud (1.047) (769)

udskudt skat 31. december 7.784 6.385

udskudte skatteaktiver, der ikke er indregnet i balancen vedrører:

Midlertidige forskelle (1.305) 342

Skattemæssige underskud 12.114 10.485

ikke indregnede udskudte skatteaktiver 31. december 10.809 10.827

Af den udskudte skat på 7.784 mio. kr. (2009: 6.385 mio. kr.) forfalder

7.784 mio. kr. efter 12 måneder (2009: 6.385 mio. kr.).

I skatteværdien af skattemæssige underskud indgår 0 mio. kr.

(2009: 113 mio. kr.), som vedrører uudnyttede fradragsberettigede

nettofinansierings udgifter.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Ikke indregnede udskudte skatteaktiver vedrører primært

uudnyttede underskud i kulbrinteindkomsten. Det skønnes ikke,

at underskuddene vil kunne udnyttes inden for en overskuelig

fremtid.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 109


110

NOTER TIL BALANCEN

22 | Udskudt skat

ændring i midlertidige forskelle i årets løb

2010

mio. kr.

Balance

1. januar

Valuta -

kurs-

regulering

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Tilgang

dattervirksomheder

Ind-

regnet

i årets

resultat

Indregnet

i anden -

totalindkomst

Regu-

le ring

vedrørende

tidl igere

år

Overført

til

aktiver

bestemt

for salg

Effekt af

ændring i

skatteprocent

balance

31.

december

Immaterielle aktiver 470 - - 32 - (23) - - 479

Materielle aktiver 8.380 210 - 1.280 - (50) (28) (7) 9.785

Andre langfristede

aktiver 27 - - 144 - (82) - - 89

Kortfristede aktiver (125) - - (20) - (7) (2) - (154)

Langfristede

forpligtelser (2.646) (35) - (328) (69) 6 9 - (3.063)

Kortfristede

forpligtelser (1) (1) - (116) 102 (13) 23 - (6)

Genbeskatning 1.049 - - 549 - 103 - - 1.701

Skattemæssige

underskud (769) 5 - (283) (34) 28 - 6 (1.047)

udskudt skat 6.385 179 0 1.258 (1) (38) 2 (1) 7.784

2009

mio. kr.

Balance

1. januar

Valuta -

kurs-

regulering

Tilgang

dattervirksomheder

Ind-

regnet

i årets

resultat

Ind-

regnet

i anden

total-

ind-

komst

Regu -

le ring

vedrørende

tidl igere

år

Overført

til

aktiver

bestemt

for salg

Effekt af

ændring i

skatteprocent

balance

31.

december

Immaterielle

aktiver 374 - - 140 - (44) - - 470

Materielle aktiver 6.671 412 (22) 1.218 - 101 - - 8.380

Andre langfristede

aktiver 23 - 8 24 - (28) - - 27

Kortfristede aktiver 57 4 (1) (246) (33) 94 - - (125)

Langfristede

forpligtelser (2.349) (77) - (335) 60 55 - - (2.646)

Kortfristede

forpligtelser (82) (2) - 55 (36) 64 - - (1)

Genbeskatning 834 - - 251 - (36) - - 1.049

Skattemæssige

underskud (80) (6) (6) (596) 9 (90) - - (769)

udskudt skat 5.448 331 (21) 511 0 116 0 0 6.385

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


23 | Hensatte forpligtelser

mio. kr.

Retableringsforpligtelser vedrører forventede fremtidige omkostninger

til fjernelse af produktionsanlæg, herunder primært

fjernelse af kraftværker og vindmølleparker, samt retablering af

naturgas- og olieborepladser. Modværdien af forpligtelserne indregnes

under produktionsanlæg (materielle aktiver) og afskrives

sammen med produktionsanlæggene. Årets stigning i retableringsforpligtelser

kan primært henføres til nye vindmølleparker

samt naturgas- og olieborepladser.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

2010 2009

Retableringsforpligtelser

Øvrige i alt

Retableringsforpligtelser

Øvrige i alt

Hensatte forpligtelser 1. januar 5.667 1.805 7.472 4.469 1.226 5.695

Valutakursreguleringer 123 2 125 215 - 215

Anvendt i året (20) (80) (100) (9) (238) (247)

Tilbageført - - 0 (14) - (14)

Hensat for året 363 1.012 1.375 365 817 1.182

Ændring i skøn over rentesatser 798 - 798 491 - 491

Ændring i skøn over andre faktorer 62 - 62 (26) - (26)

Overført til aktiver bestemt for salg (66) - (66) - - 0

Renteelement af

retableringsforpligtelser 196 - 196 176 - 176

Hensatte forpligtelser 31. december 7.123 2.739 9.862 5.667 1.805 7.472

forventede forfaldstidspunkter

I øvrige hensatte forpligtelser er indregnet garantiforpligtelser,

forventede tilbagebetalinger til elforbrugere m.fl. vedrørende

retssager, kontraktlige tvister samt hensættelser til tabsgivende

kontrakter mv.

Hensatte forpligtelser opgøres som fremtidige forventede udbetalinger

tillagt et risikotillæg og tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Den anvendte diskonteringssats afspejler det generelle

risikofrie renteniveau i det givne land. Intervallet udgør 2,75%-

5,75% (2009: 3,25%-4,25%).

mio. kr. 2010 2009

0 - 1 år 444 212

1 - 5 år 3.445 2.095

5 - 10 år 2.202 2.147

10 - 20 år 2.220 1.743

20 - 30 år 621 608

30 - 40 år 608 667

Over 40 år 322 0

Hensatte forpligtelser 31. december 9.862 7.472

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 111


112

NOTER TIL BALANCEN

24 | Gældsforpligtelser

mio. kr.

DONG Energy har pr. 31. december 2010 lån på i alt 9.097 mio.

kr. fra den Europæiske Investeringsbank og den Nordiske Investeringsbank

til finansiering af visse aktiver, herunder søgasledninger,

Avedøreværket og en række offshore vindmølleparker

i Danmark og Storbritannien. Disse multilaterale finansielle

institutioner tilbyder bl.a. lån til medfinansiering af infrastruktur-

og energiprojekter på favorable vilkår og med en løbetid, der

ofte overstiger dem, der normalt kan opnås på det kommercielle

bankmarked.

I forbindelse med gæld til den Europæiske Investeringsbank og

den Nordiske Investeringsbank kan koncernen blive mødt med

krav om sikkerhedsstillelse, hvis en anden aktør end Den Danske

Stat erhverver mere end 50% af aktiekapitalen eller stemmeretten

i DONG Energy A/S (kontrolskifte), eller hvis Moody’s eller

Standard & Poor’s nedjusterer DONG Energy A/S’ rating til under

henholdsvis Baa2 eller BBB.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Kortfristedegældsforpligtelser

2010 2009

Langfristedegældsforpligtelser

i alt

Kortfristedegældsforpligtelser

Langfristedegældsforpligtelser

i alt

ikke-afledte finansielle instrumenter:

Obligationslån 3.737 22.833 26.570 0 22.549 22.549

Kassekreditter 19 0 19 1.487 0 1.487

Øvrige kreditinstitutter 641 10.673 11.314 311 10.859 11.170

Leverandørgæld 6.148 0 6.148 4.997 0 4.997

Gæld til associerede virksomheder 43 0 43 58 5 63

Gæld til fællesledede virksomheder 259 12 271 0 0 0

Øvrige gældsforpligtelser

Afledte finansielle instrumenter:

7.157 42 7.199 6.201 437 6.638

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter

ikke-finansielle forpligtelser:

13.350 0 13.350 12.380 0 12.380

Entreprisekontrakter 18 0 18 3 0 3

Periodeafgrænsningsposter

Gældsforpligtelser før forpligtelser vedrørende

609 1.634 2.243 731 1.528 2.259

aktiver bestemt for salg 31.981 35.194 67.175 26.168 35.378 61.546

Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg 163 0 163 0 0 0

Gældsforpligtelser 31. december inklusive forpligtelser

vedrørende aktiver bestemt for salg 32.144 35.194 67.338 26.168 35.378 61.546

Koncernen har endvidere pr. 31. december 2010 uopsigelige

revolverende kreditfaciliteter for i alt EUR 1,0 mia., der forfalder

til umiddelbar tilbagebetaling og annulleres i tilfælde af kontrolskifte.

Disse revolverende kreditfaciliteter anvendes alene som

likviditetsberedskab og henstår ubenyttet pr. 31. december 2010.

Der er herudover ikke knyttet særlige krav eller betingelser til

koncernens finansieringsaftaler.

Gæld til fællesledede virksomheder modsvares af et identisk tilgodehavende

hos fællesledede virksomheder, jf. note 18. Beløbet

omfatter den del af koncernens tilgodehavender hos fællesledede

virksomheder, som ikke kan elimineres efter reglerne i IFRS.

Pantsætninger i forbindelse med lån fremgår af note 35.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


25 | Tilgodehavende og skyldig selskabsskat

mio. kr. 2010 2009

Skyldig selskabsskat 1. januar, netto (383) 409

Valutakursreguleringer 12 19

Tilgang ved køb af virksomheder - 1

Afgang ved salg af virksomheder - 1

Reguleringer aktuel skat vedrørende tidligere år 65 (235)

Betalinger vedrørende tidligere år 451 (131)

Årets aktuelle skat 1.713 877

Årets aktuelle skat fra anden totalindkomst (590) (566)

Årets aktuelle skat vedrørende hybridkapital (117) (111)

Betalinger vedrørende året (557) (647)

Skyldig selskabsskat 31. december, netto 594 (383)

Selskabsskat 31. december indregnes således:

Tilgodehavende selskabsskat (aktiver) 27 422

Skyldig selskabsskat (passiver) (621) (39)

Skyldig selskabsskat 31. december, netto (594) 383

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 113


114

NOTER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN

26 | Pengestrømme fra primær drift

mio. kr. 2010 2009

Resultat af primær drift (EBIT) 8.074 3.757

Af- og nedskrivninger 6.217 5.254

Afskrivning af købte CO 2 -kvoter (202) (171)

Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (EbiTDA) 14.089 8.840

Øvrige korrektioner (364) 305

Pengestrømme fra primær drift før ændring i nettoarbejdskapital 13.725 9.145

Ændring i varebeholdninger 535 1.054

Ændring i tilgodehavender fra salg (1.731) 3.514

Ændring i øvrige tilgodehavender 696 (528)

Ændring i leverandørgæld 1.072 (3.602)

Ændring i øvrige gældsforpligtelser 1.144 1.501

ændring i nettoarbejdskapital 1.716 1.939

Pengestrømme fra primær drift 15.441 11.084

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


27 | Køb af virksomheder

køb af virksomheder i 2010

Der er ikke foretaget virksomhedssammenslutninger i 2010.

Tilbageførsel af hensættelser vedrørende køb i tidligere år har i

2010 udgjort 33 mio. kr.

køb af virksomheder i 2009

mio. kr.

Nettoomsætning og årets resultat for 2009 for koncernen opgjort

proforma som om virksomhederne blev overtaget 1. januar 2009

udgjorde henholdsvis 49.538 mio. kr. og 1.146 mio. kr.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Overtagne

andele Overtagelsesdato Hovedaktivitet Kostpris

Kontant købe-

sum, netto

Severn gruppen 1 100,00% 6. marts 2009 Opførelse af kraftværk 328 295

DONG Energy Karcino

(tidligere WKN Polska) 100,00% 28. maj 2009 Opførelse af vindmøllepark 48 168

A2SEA 100,00% 30. juni 2009 Havmølle installationer 728 713

DONG Energy Germany

(tidligere KOM-STROM) 83,57% 30. september 2009

Handel med energi-

relaterede produkter 211 92

1.315 1.268

Betalinger vedrørende

køb i tidligere år 36

Årets pengestrømme til køb af virksomheder 1.304

1 Købene i Severn gruppen vises samlet, idet aftalerne er gennemført via indbyrdes

afhængige forhandlinger mv.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 115


116

NOTER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN

27 | Køb af virksomheder

mio. kr.

Severn gruppen

RegnDagsskabsværdimæssig på over-

værdi før tagelsesovertidstagelsenpunktet

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

DONG Energy

karcino A2SEA

RegnDagsskabsværdimæssig på over-

værdi før tagelsesovertidstagelsenpunktet

RegnDagsskabsværdimæssig på over-

værdi før tagelsesovertidstagelsenpunktet

DONG Energy

Germany i alt

RegnDagsskabsværdimæssig på over-

værdi før tagelsesovertidstagelsenpunktet

Regnskabsmæssig

værdi før

overtagelsen

Dagsværdi

på overtagelsestidspunktet

Immaterielle aktiver 1 314 0 0 0 157 0 60 1 531

Materielle aktiver 1.749 1.633 199 167 789 1.160 4 4 2.741 2.964

Andre langfristede

aktiver 10 114 0 6 13 13 57 57 80 190

Tilgodehavender 64 58 1 1 68 68 1.574 1.574 1.707 1.701

Likvide beholdninger 467 467 0 0 15 15 119 119 601 601

Langfristede

forpligtelser (1.643) (1.929) 0 0 0 (94) (65) (65) (1.708) (2.088)

Kortfristede

forpligtelser (52) (329) (126) (126) (593) (591) (1.509) (1.509) (2.280) (2.555)

Nettoaktiver 596 328 74 48 292 728 180 240 1.142 1.344

Minoritetsandele (29) (29)

DONG Energy’s andel

af nettoaktiver 596 328 74 48 292 728 180 211 1.142 1.315

Overtaget koncernintern

gæld 434 120 0 0 554

Overtagne likvide

beholdninger (467) 0 (15) (119) (601)

kontant købesum,

netto 295 168 713 92 1.268

Opgørelse af kostpris:

Kontant betaling 271 37 713 203 1.224

Købsomkostninger 57 11 15 8 91

kostpris i alt 328 48 728 211 1.315

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Severn gruppen

Købet af Severn gruppen omfatter et gasfyret kraftværks-

projekt i Wales, som gik i produktion ultimo 2010 samt

ingeniørvirksomheden Carron Engineering & Construction,

der leverer rådgivning primært indenfor opførelse, drift og

vedligeholdelse af kraftværker.

Opgørelsen af dagsværdierne af de overtagne aktiver og

forpligtelser er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne

i IFRS og er afsluttet pr. 31. december 2009.

Overtagelsen af Severn gruppen er i overensstemmelse med

koncernens strategi om at udvikle porteføljen inden for elproduktion,

hvor købet af Severn gruppen komplementerer

koncernens eksisterende britiske vind- og gasaktiviteter.

Severn gruppen bidrager negativt med 5 mio. kr. til koncernens

resultat efter skat for 2009.

I forlængelse af købet af Severn Gruppen har DONG Energy

erhvervet obligationer for 1,2 mia. kr. Obligationerne er afhændet

i 2010.

DONG Energy Karcino

Købet af DONG Energy Karcino omfatter et vindmøllepro-

jekt beliggende i den nordvestlige del af Polen, hvor DONG

Energy i forvejen driver to vindmølleparker.

Opgørelsen af dagsværdierne af de overtagne aktiver og

forpligtelser er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne

i IFRS og er afsluttet pr. 31. december 2009.

Købet af DONG Energy Karcino medvirker til at styrke DONG

Energy’s position på markedet for vedvarende energi i Polen,

hvor der er gode muligheder for vindenergiproduktion og

attraktive afregningspriser. Samtidig er købet et led i opfyldelsen

af koncernens strategi om at udvide produktionen af

strøm fra vedvarende energikilder.

DONG Energy Karcino bidrager negativt med 4 mio. kr. til

koncernens resultat efter skat for 2009.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

A2SEA A/S

Købet af A2SEA omfatter køb af installationsfartøjer til opfø-

relse af havmølleparker.

Købet af A2SEA giver DONG Energy mulighed for at sikre og

effektivisere installationsprocessen for havmøller, hvilket skal

medvirke til at sikre realiseringen af koncernens strategi om

at øge andelen af den fremtidige produktion fra vedvarende

energikilder.

Opgørelsen af dagsværdierne af de overtagne aktiver og

forpligtelser er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne

i IFRS og er afsluttet pr. 31. december 2009. I

forbindelse med overtagelsen af A2SEA er der opgjort værdi

af goodwill på 157 mio. kr. Den opgjorte goodwill vurderes

fortsat at være til stede ultimo 2010.

A2SEA bidrager positivt med 7 mio. kr. til koncernens resultat

efter skat for 2009.

DONG Energy Germany AG

(tidligere KOM-STROM)

Købet af DONG Energy Germany omfatter køb af engros

handelsselskaber med kompetencer indenfor salg af energirelaterede

produkter.

Opgørelsen af dagsværdierne af de overtagne aktiver og

forpligtelser er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne

i IFRS og er afsluttet pr. 31. december 2009. I

forbindelse med overtagelsen af DONG Energy Germany er

der opgjort værdi af goodwill på 60 mio. kr. Den opgjorte

goodwill vurderes fortsat at være til stede ultimo 2010.

DONG Energy Germany bidrager positivt med 2 mio. kr. til

koncernens resultat efter skat for 2009.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 117


118

NOTER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN

28 | Salg af virksomheder

mio. kr. 2010 2009

Immaterielle aktiver 0 20

Materielle aktiver 0 528

Andre langfristede aktiver 1.373 36

Varebeholdninger 0 8

Andre kortfristede aktiver 48 31

Langfristede forpligtelser 0 (62)

Kortfristede forpligtelser (28) (23)

Resultat ved salg af virksomheder 905 (62)

Salgssum 2.298 476

Heraf tilgodehavende salgssum 0 (100)

Overdragne likvide beholdninger (19) 0

kontant salgssum 2.279 376

2010

mio. kr. Avance/(tab)

Nordkraft AS og Salten Kraftsamband AS (Renewables) 696

Elsam France S.A.S. (Renewables) 25

Dansk Gasteknisk Center A/S (Sales & Distribution) 0

Swedegas AB (Energy Markets) 184

Resultat ved salg af virksomheder 905

2009

mio. kr. Avance/(tab)

Ayrshire selskaberne (Generation) 0

Frederiksberg selskaberne (Sales & Distribution) 31

Fiber Newco A/S (Sales & Distribution) (85)

EnergiGruppen Jylland Biogas A/S (Koncernselskaber) (8)

Resultat ved salg af virksomheder (62)

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


29 | Transaktioner med minoritetsinteresser

køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser

mio. kr. 2010 2009

Købssum 138 32

Heraf skyldigt 0 0

kontant købssum 138 32

Køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser i 2010 omfatter køb

af 25,1% af DONG Energy Kraftwerke Greifswald GmbH & Co. KG

samt 25% af DONG Energy Sales GmbH.

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser i 2010

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser omfatter salg

af 24,8% af Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. samt

14,5% af DONG Energy Nysted I A/S. Salgsprisen for Walney

(UK) Offshore Windfarms Ltd. er betinget af visse fremtidige

forhold. Salgssummen er opgjort efter ledelsens bedste skøn

over sandsynligheden for at disse betingelser opfyldes.

øvrige kapitaltransaktioner med minoritetsinteresser

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser i 2009 omfatter køb

af 49% af Borkum Riffgrund I Holding A/S.

mio. kr. 2010 2009

Salgssum 1.666 463

Transaktionsomkostninger (41) (28)

Heraf tilgodehavender (1.506) (349)

kontant salgssum 119 86

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser i 2009

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser omfatter salg af

25,1% af DONG Energy Kraftwerke Greifswald GmbH & Co. KG

samt 25,1% af Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. Salgsprisen

for Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. er betinget af visse

fremtidige forhold. Salgssummen er opgjort efter ledelsens bedste

skøn over sandsynligheden for at disse betingelser opfyldes.

mio. kr. 2010 2009

Kapitalindskud fra minoritetsinteresser 2.613 38

Heraf tilgodehavender (2.264) 0

kontant indskudt 349 38

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 119


120

NOTER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN

30 | Likvider

mio. kr. 2010 2009

Likvide beholdninger, der frit kan disponeres over 3.644 4.402

Kassekreditter, som indgår i den løbende likviditetsstyring, jf. note 24 (19) (1.487)

likvider 31. december, jf. pengestrømsopgørelse 3.625 2.915

likvide beholdninger kan specificeres i følgende balanceposter:

Likvide beholdninger, der frit kan disponeres over 3.644 4.402

Likvide beholdninger, der ikke frit kan disponeres over 503 97

likvide beholdninger 31. december 4.147 4.499

værdipapirer kan specificeres i følgende balanceposter:

Øvrige værdipapirer, som ikke indgår i den løbende likviditetsstyring 7.620 2.570

værdipapirer 31. december 7.620 2.570

Likvide beholdninger, der ikke frit kan disponeres over, omfatter

primært likvider stillet til sikkerhed for handel med finansielle

instrumenter, likvider til sikring af forsikringsmæssige hensættelser

samt likvider indbetalt fra brugerne af olierørledningen i

Nordsøen til brug for vedligeholdelse af rørledningen.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Værdipapirerne er likvide AAA ratede danske realkreditobligationer,

der kan stilles til sikkerhed ved indgåelse af repo-forretninger

i Danmarks Nationalbank samt likvide AAA ratede statsobligationer,

der kan stilles til sikkerhed for repo-forretninger

i Den Europæiske Centralbank. Værdipapirer, der ikke frit kan

disponeres over, omfatter primært værdipapirer til sikring af forsikringsmæssige

hensættelser.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


NOTER UDEN HENVISNING

31 | Finansielle risici

mio. kr.

Finansielle risici

modpartsrisici

Ovenstående tabel giver et samlet billede af kreditkvaliteten på

markedsværdien af afledte finansielle instrumenter, likvid- og

obligationsbeholdninger samt tilgodehavender fra salg pr. 31.

december 2010 i DONG Energy-koncernen baseret på den enkelte

modparts rating hos Standard & Poor’s og Moody’s. De

angivne beløb indeholder ikke eventuelle sikkerhedsstillelser,

hvorfor tallene ikke er udtryk for den egentlige kreditrisiko.

Eksklusive rating gruppen AAA/Aaa, som dækker placering i

danske realkreditobligationer, viser 2010 i lighed med tidligere,

at DONG Energys modpartsrisici er koncentreret i kategorien

af AA/Aa og A/A ratede modparter, hvilket dækker handel med

store internationale energiselskaber og banker. Samhandlen er

generelt reguleret af standardaftaler som EFET og ISDA aftaler,

der indeholder kredit- og netting bestemmelser.

De væsentligste ændringer i forhold til 2009 ses i grupperne

AAA/Aaa samt A/A. Kategorien AAA/Aaa er steget i 2010 som

følge af en øget placering i danske AAA-ratede realkreditobligationer,

og faldet i kategorien A/A kan hovedsageligt tilskrives

markedsværdiændringer samt en reduktion af DONG Energy’s

likvide beholdning som følge af den øgede investering i danske

realkreditobligationer.

Gruppen Øvrige består for størstedelens vedkommende af

salgstilgodehavender hos kunder, såsom slutbrugere og

forsyningspligtskunder.

Herudover foretages en væsentlig del af DONG Energys handel

via børser, hvor der løbende stilles sikkerhed for deltagernes

forpligtelser og al afregning foregår gennem clearings centraler

uden kreditrisiko og rating.

For yderligere oplysninger om koncernens risikostyring henvises

til afsnittene Risikostyring og Forretningsmæssige risici i ledelsesberetningens

kapitel om Risiko og risikostyring side 54-57.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Clearings

centraler AAA/Aaa AA/Aa A/A BBB/Baa Øvrige Total

2010 7.153 7.097 4.883 8.212 357 7.897 35.599

2009 5.205 3.195 4.691 10.178 767 8.515 32.551

følsomhedsanalyse vedrørende finansielle instrumenter

I nedenstående tabel er vist koncernens følsomhed overfor udsving

i energipriser, valutakurser og rentesatser målt som effekt

på henholdsvis resultat og egenkapital ved en prisstigning eller

et prisfald på koncernens finansielle instrumenter på balancedagen.

Der er anvendt en før skat betragtning.

I tabellen er medtaget de risici, som ledelsen anser for væsentligst

for koncernen. Koncernen opgør og styrer ligeledes valutarisikoen

overfor EUR, men da prisudsving mellem DKK og EUR er

små, er risikoen ikke vurderet væsentlig.

I analysen er valgt at vise følsomheden ved en relativ prisændring

på 10%, idet dette svarer til den gennemsnitlige årlige

volatilitet for de underliggende risici. Nogle af risiciene har historisk

svinget med lidt mere end 10%, mens andre har svinget

med lidt mindre, og 10% udsving er derfor vurderet som et godt

gennemsnit for prisændringer.

Skønnet resultateffekt

Den viste resultateffekt er påvirkningen fra finansielle instrumenter,

som er åbentstående på balancedagen, og som har resultatpåvirkning

i det aktuelle regnskabsår. Som finansielle instrumenter

indgår her foruden afledte finansielle instrumenter på råvarer,

valuta og renter også tilgodehavender og gæld i fremmed valuta.

Det skal bemærkes, at de viste følsomheder alene omfatter

koncernens finansielle instrumenter og er således ikke repræsentative

for koncernens samlede risikobillede i relation til energipriser

og valutakurser. Endvidere udtrykker følsom hederne alene

effekten af ændringerne på balancedagen og ikke gennem en hel

regnskabsperiode.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 121


122

NOTER UDEN HENVISNING

31 | Finansielle risici

Skønnet egenkapitaleffekt

Den viste effekt på egenkapitalen er påvirkningen fra finansielle instrumenter,

som er åbentstående på balancedagen, og som påvirker

egenkapitalen på balancedagen eksklusive instrumenter, der påvirker

årets resultat. Som finansielle instrumenter indgår her afledte finansielle

instrumenter på råvarer, valuta og renter, som regnskabsmæssigt

behandles som sikring af pengestrømme. Dog er nettoinvesteringer

samt tilhørende afdækninger af nettoinvesteringer i

udenlandske dattervirksomheder ikke medtaget, da effekten fra

summen af investeringen og afdækningen betragtes som neutral

overfor prisændringer.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Skønnet resultateffekt

31. december

For en uddybning af koncernens nettoinvesteringer og afdækning

heraf henvises til note 32.

Den viste effekt fra en renteændring på 100 basispunkter er det

beløb, som koncernens egenkapital påvirkes med, hvis hele rentekurven

stiger med 100 basispunkter.

Skønnet effekt på egenkapitalen

31. december

Risiko Prisændring 2010 2009 2010 2009

Olie +10% 867 (96) (427) (578)

-10% (923) (4) 522 722

Gas +10% (17) (34) 0 0

-10% 17 34 0 0

El +10% 523 618 (308) (249)

-10% (524) (618) 308 249

Kul +10% (173) (161) 176 101

-10% 173 161 (176) (101)

USD +10% (152) 44 1.531 (179)

-10% 152 (44) (1.531) 179

GBP +10% 17 (39) 156 (33)

-10% (17) 39 (156) 33

NOK +10% (282) (121) 21 23

-10% 282 121 (21) (23)

SEK +10% 70 38 (43) (112)

-10% (70) (41) 43 123

Rente 100 basispunkter (482) 4 279 306

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


32 | Finansielle instrumenter

forfaldstidspunkter for finansielle gældsforpligtelser inklusive rentebetalinger

2010

mio. kr.

Regn-

skabs-

mæssig

værdi

I tilknytning hertil har DONG Energy pr. 31. december 2010 udstedt

hybridkapital med hovedstol på 8.088 mio. kr. og udløb i

år 3005.

Forfaldsfordelingen er baseret på udiskonterede pengestrømme

på finansielle gældsforpligtelser. Til afdækning af rente- og

valutarisici på koncernens låneportefølje er der anvendt afledte

finansielle instrumenter.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Be-

talings-

for pligtelse

2011 2012 2013 2014 2015

Obligationslån 26.570 40.401 5.044 4.980 1.004 4.728 822 23.823

Kassekreditter 19 19 19 0 0 0 0 0

Øvrige kreditinstitutter 11.314 13.260 879 383 2.194 617 539 8.648

Leverandørgæld 6.148 6.148 6.148 0 0 0 0 0

Gæld til associerede

virksomheder 43 43 43 0 0 0 0 0

Gæld til fællesledede

virksomheder 271 271 259 12 0 0 0 0

Dagsværdi af afledte

finansielle instrumenter 13.350 13.350 10.542 1.519 523 153 17 596

Øvrige gældsforpligtelser 7.199 7.199 7.199 0 0 0 0 0

31. december 64.914 80.691 30.133 6.894 3.721 5.498 1.378 33.067

2009

mio. kr.

Regn-

skabs-

mæssig

værdi

Efter

2015

Kortfristede gældsforpligtelser, bortset fra dagsværdi af afledte

finansielle instrumenter, forfalder inden 1 år efter regnskabsårets

udløb. Øvrige gældsforpligtelser omfatter hovedsagelig moms og

afgifter samt periodeafgrænsningsposter.

Betalingsforpligtelse

2010 2011 2012 2013 2014

Obligationslån 22.549 29.596 1.062 5.059 4.598 753 4.471 13.653

Kassekreditter 1.487 1.487 1.487 0 0 0 0 0

Øvrige kreditinstitutter 11.170 11.291 545 768 860 2.074 560 6.484

Leverandørgæld 4.997 4.997 4.997 0 0 0 0 0

Gæld til associerede

virksomheder 63 63 63 0 0 0 0 0

Dagsværdi af afledte

finansielle instrumenter 12.380 12.380 9.499 1.633 628 332 60 228

Øvrige gældsforpligtelser 6.638 6.638 6.638 0 0 0 0 0

31. december 59.284 66.452 24.291 7.460 6.086 3.159 5.091 20.365

Efter

2014

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 123


124

NOTER UDEN HENVISNING

32 | Finansielle instrumenter

kategorier af finansielle instrumenter

mio. kr.

Dagsværdien er opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige

afdrags- og rentebetalinger ved anvendelse af koncernens

aktuelle lånerente som diskonteringssats. Nominel værdi af

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Regnskabsmæssig

værdi

2010 2009

Dagsværdi

Regnskabsmæssig

værdi

Afledte finansielle instrumenter, der indgår i handelsbeholdning 10.359 10.359 10.727 10.727

Værdipapirer 7.620 7.620 3.743 3.743

finansielle aktiver, der måles til dagsværdi via årets resultat 17.979 17.979 14.470 14.470

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme 4.174 4.174 4.296 4.296

Dagsværdi

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af nettoinvesteringer i

udenlandske virksomheder 203 203 90 90

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af dagsværdier 170 170 169 169

finansielle aktiver anvendt som sikringsinstrumenter 4.547 4.547 4.555 4.555

Tilgodehavender fra salg 9.681 9.681 8.164 8.164

Tilgodehavender fra salg af aktiviteter 1.974 1.974 560 560

Øvrige tilgodehavender 7.525 7.525 3.294 3.294

Likvide beholdninger 4.147 4.147 4.499 4.499

udlån og tilgodehavender 23.327 23.327 16.517 16.517

Andre kapitalandele 374 374 201 201

finansielle aktiver disponible for salg 374 374 201 201

Afledte finansielle instrumenter, der indgår i handelsbeholdning 8.681 8.681 9.092 9.092

finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi via årets resultat 8.681 8.681 9.092 9.092

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af nettoinvesteringer 433 433 121 121

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af dagsværdier 136 136 194 194

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme 4.545 4.545 2.973 2.973

finansielle forpligtelser anvendt som sikringsinstrumenter 5.114 5.114 3.288 3.288

Obligationslån 26.570 28.149 22.549 23.539

Kreditinstitutter 11.333 11.770 12.657 13.193

Andre gældsforpligtelser 12.205 12.205 9.392 9.392

finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris 50.108 52.124 44.598 46.124

obligationslån, kassekreditter og øvrige kreditinstitutter udgør

38.028 mio. kr. (2009: 35.092 mio. kr.).

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter

Koncernen anvender afledte finansielle instrumenter som led i risikostyring,

handel og positionstagning. For renteswaps afspejler

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

2010 2009

mio. kr. Positive Negative Netto Positive Negative Netto

Råvarer:

Olieswaps 1.346 (1.171) 175 540 (825) (285)

Olieoptioner 829 0 829 1.598 (21) 1.577

Gasswaps 1.258 (1.369) (111) 3.137 (2.940) 197

Elswaps 8.850 (8.407) 443 8.664 (6.888) 1.776

Eloptioner 6 (7) (1) 0 (1) (1)

Kulterminsforretninger 1.099 (855) 244 363 (649) (286)

CO2-kvoter valuta:

131 (126) 5 87 (61) 26

Valutaterminskontrakter 368 (607) (239) 415 (297) 118

Valutaswaps 340 (199) 141 162 (214) (52)

Valutaoptioner

Renter:

0 0 0 3 0 3

Renteswaps 234 (609) (375) 313 (484) (171)

31. december 14.461 (13.350) 1.111 15.282 (12.380) 2.902

2010 2009

mio. kr. Positive Negative Netto Positive Negative Netto

Under 1 år 10.092 (10.542) (450) 10.503 (9.499) 1.004

1-2 år 2.049 (1.519) 530 1.888 (1.633) 255

2-3 år 829 (523) 306 1.052 (628) 424

3-5 år 560 (170) 390 727 (392) 335

Over 5 år 931 (596) 335 1.112 (228) 884

31. december 14.461 (13.350) 1.111 15.282 (12.380) 2.902

aldersfordelingen det forventede udløbstidspunkt på de enkelte

kontrakter.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 125


126

NOTER UDEN HENVISNING

32 | Finansielle instrumenter

værdipapirer

2010 Udløbstidspunkt

mio. kr.

Nominel

værdi

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Regnskabsmæssig

værdi

Gns.

rentesats

(%) 2011 2012 2013 Efter 2013

Fastforrentet 5.701 5.719 3,20 4.164 0 502 1.053

Variabelt forrentet 1.896 1.901 1,43 398 1.503 0 0

31. december 7.597 7.620 4.562 1.503 502 1.053

2009 Udløbstidspunkt

mio. kr.

Nominel

værdi

Regnskabsmæssig

værdi

Regnskabsmæssig værdi af værdipapirer, der ikke frit kan disponeres

over udgør 150 mio. kr. (2009: 46 mio. kr.), og omfatter pri-

Gns.

rentesats

(%) 2010 2011 2012 Efter 2012

Fastforrentet 2.554 2.570 4,16 1.291 715 0 564

31. december 2.554 2.570 1.291 715 0 564

mært værdipapirer til sikring af forsikringsmæssige hensættelser.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Sikring af fremtidige pengestrømme

2010

mio. kr.

Ineffektivitet vedrørende råvaresikring indgår i posten effekt af

økonomisk sikring med 390 mio. kr. (2009: 339 mio. kr.), jf. note

4, og i produktionsomkostninger med -9 mio. kr. (2009: 9 mio.

kr.).

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Beregningsmæssig

hoved-

stol, netto Dagsværdi

Forventet tidspunkt for overførsel til

årets resultat

Indregnet

på egen-

kapitalen 2011 2012 2013

Råvarer:

Olieswaps 1.809 (382) (370) (186) (90) (39) (55)

Olieoptioner 8.148 829 493 176 208 109 0

Elswaps 5.159 (815) (552) (482) (65) (4) (1)

Kulterminsforretninger

valuta:

1.888 230 144 70 63 11 0

Valutaterminskontrakter 7.563 (141) (1.280) (64) (220) (423) (573)

Valutaswaps

Renter:

5.473 168 339 163 73 (3) 106

Renteswaps 4.844 (260) (265) 0 0 (26) (239)

Afledte finansielle

instrumenter i alt 34.884 (371) (1.491) (323) (31) (375) (762)

Efter

2013

Ineffektivitet af rente- og valutasikring udgør 7 mio. kr. i 2010

(2009: -26 mio. kr.).

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 127


128

NOTER UDEN HENVISNING

32 | Finansielle instrumenter

Sikring af fremtidige pengestrømme

2009

mio. kr.

Beregningsmæssig

hoved-

stol, netto Dagsværdi

I tillæg til ovenstående er der foretaget sikring af koncernens

beholdning af CO 2 -kvoter. Værdiregulering af sikringen udgør

for 2010 -55 mio. kr. (2009: 26 mio. kr.), som modsvares af dagsværdiregulering

af de sikrede CO 2 -kvoter.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Forventet tidspunkt for overførsel til

årets resultat

Indregnet

på egenkapitalen

2010 2011 2012 Efter 2012

Råvarer:

Olieswaps 4.718 (280) (152) 77 (32) (94) (103)

Olieoptioner 10.292 1.577 1.123 472 255 261 135

Elswaps 4.051 269 (90) (52) (56) 12 6

Kulterminsforretninger

valuta:

1.541 (271) (196) (108) (97) 9 0

Valutaterminskontrakter 4.878 96 283 (43) 120 175 31

Valutaswaps 765 52 57 57 0 0 0

Valutaoptioner

Renter:

253 3 0 0 0 0 0

Renteswaps 5.094 (123) (136) (2) 1 1 (136)

Afledte finansielle

instrumenter i alt 31.592 1.323 889 401 191 364 (67)

Sikring af dagsværdier

mio. kr. Aktiver

2010 2009

Monetære poster Monetære poster

For-

pligtelser

Afdækket

ved sikrings-

instrumenter

Nettoposition

Aktiver

For-

pligtelser

Afdækket

ved sikrings-

instrumenter

Nettoposition

EUR 15.921 (43.262) 12.553 (14.788) 17.681 (40.314) 13.022 (9.611)

USD 2.020 (4.707) 1.437 (1.250) 2.545 (3.554) 1.443 434

GBP 7.333 (6.459) 0 874 3.569 (3.290) 0 279

SEK 725 (61) 0 664 632 (46) 0 586

NOK 478 (3.298) 0 (2.820) 929 (2.134) 0 (1.205)

Øvrige 182 (68) 0 114 159 (39) 0 120

i alt 26.659 (57.855) 13.990 (17.206) 25.515 (49.377) 14.465 (9.397)

Værdiregulering af renteswaps udgør for 2010 11 mio. kr. (2009:

0 mio. kr.), som modsvares af dagsværdiregulering af en andel

af låneporteføljen med udløb i 2014-2016 med hovedstol på

4.398 mio. kr.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Sikring af nettoinve steringer i udenlandske dattervirksomheder

mio. kr.

Investering

inklusive

egen-

kapital-

lignende

lån

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Sikret

beløb i

valuta

2010 2009

Netto-

position

Kurs-

regulering

indregnet

i egen-

kapitalen

Investering

inklusive

egen-

kapital-

lignende

lån

Sikret

beløb i

valuta

Netto-

position

Kurs-

regulering

indregnet

i egen-

kapitalen

valuta:

GBP 21.678 (15.886) 5.792 147 14.623 (8.739) 5.884 (170)

NOK 10.437 (3.962) 6.475 399 11.097 (3.036) 8.061 (54)

SEK 2.714 (1.782) 932 (261) 2.434 (1.594) 840 (366)

EUR 5.143 0 5.143 7 1.601 0 1.601 1

PLN 1.457 (1.265) 192 (17) 1.264 (1.034) 230 13

i alt 41.429 (22.895) 18.534 275 31.019 (14.403) 16.616 (576)

Ineffektivitet vedrørende sikring af nettoinvesteringer i udenlandske

dattervirksomheder udgør 3 mio. kr. (2009: 0 mio. kr.).

Handelsportefølje og økonomisk sikring

mio. kr.

2010 2009

Beregningsmæssig

hovedstol, netto Dagsværdi

Beregningsmæssig

hovedstol, netto Dagsværdi

Råvarer:

Olieswaps 9.794 557 17 (5)

Gasswaps 1.272 (111) 1.422 197

Elswaps 8.689 1.257 9.002 1.507

Eloptioner 0 0 23 (1)

CO2-kvoter 258 34 549 0

Kulterminsforretninger

valuta:

71 14 44 (15)

Valutaswaps

Renter:

5.305 53 0 0

Renteswaps 13.650 (126) 9.114 (48)

Afledte finansielle instrumenter i alt 39.039 1.678 20.171 1.635

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 129


130

NOTER UDEN HENVISNING

32 | Finansielle instrumenter

Dagsværdihierarki af finansielle instrumenter

mio. kr.

Noterede

priser

(niveau 1)

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

2010 2009

Observerbare

input

(niveau 2)

Ikke

observerbare

input

(niveau 3) i alt

Noterede

priser

(niveau 1)

Observerbare

input

(niveau 2)

Ikke

observerbare

input

(niveau 3) i alt

Afledte finansielle

instrumenter 0 12.819 1.642 14.461 0 13.682 1.600 15.282

Værdipapirer 7.620 0 0 7.620 2.566 1.177 0 3.743

Aktiver 7.620 12.819 1.642 22.081 2.566 14.859 1.600 19.025

Afledte finansielle

instrumenter 0 (13.312) (38) (13.350) 0 (12.254) (126) (12.380)

forpligtelser 0 (13.312) (38) (13.350) 0 (12.254) (126) (12.380)

Niveau 1 omfatter noterede værdipapirer, der handles på aktive

markeder.

Niveau 2 omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor der

anvendes værdiansættelsesmodeller med observerbare input til

måling af dagsværdien, og hvor der foretages tilbagediskontering

til nutidsværdi med en af koncernen fastsat diskonteringsfaktor.

Niveau 2 omfatter ligeledes noterede værdipapirer, der

ikke har været handlet i markedet tilstrækkeligt til, at en pålidelig

dagsværdi kan findes.

Afstemning af finansielle instrumenter baseret på ikke observerbare input

mio. kr.

Afledte finansielle

instrumenter

(aktiver)

Niveau 3 omfatter primært en særlig langvarig finansiel aftale

om køb af el med udløb i 2020. Dagsværdien er baseret på forudsætninger

om langsigtede priser på især el, kul samt USD og

EUR samt risikotillæg for likviditets- og markedsrisici og opgøres

ved tilbagediskontering af forventede fremtidige pengestrømme.

Niveau 3 indeholder endvidere øvrige afledte finansielle instrumenter,

hvori primært el- og kulpriser er skønnede, og hvor

summen af disse skønnede ikke observerbare input kan påvirke

dagsværdien.

2010 2009

Afledte finansielle

instrumenter

(forpligtelser)

Afledte finansielle

instrumenter

(aktiver)

Afledte finansielle

instrumenter

(forpligtelser)

Primo 1. januar 1.600 (126) 2.020 (143)

Gevinst og tab indregnet i årets resultat

under nettoomsætning (421) 103 (423) 143

Køb 12 (15) (15) (126)

Øvrige overførsler til og fra niveau 3 451 - 18 -

ultimo 31. december 1.642 (38) 1.600 (126)

Tab vedrørende aktiver og forpligtelser, der værdiansættes på

baggrund af ikke observerbare input, og som fortsat er indregnet

i balancen pr. 31. december 2010, er indregnet med -323 mio. kr.

(2009: -371 mio. kr.) i årets resultat under nettoomsætning.

Dagsværdien af finansielle instrumenter baseret på ikke observerbare

input er væsentligt påvirket af de anvendte ikke observerbare

input. Som følge af aftalernes langfristede og illikvide natur

kan dagsværdien ændres væsentligt, hvis koncernens rimelige

forventninger til de anvendte ikke observerbare input ændres.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


33 | Fællesledede virksomheder

DONG Energy har ejerandele i fællesledede virksomheder,

som primært omfatter ejerskab og drift af vindmølleparker og

kraftværker. Koncernens ejerandele i fællesledede virksomheder

fremgår af note 41.

DONG Energy har påtaget sig investeringsforpligtelser gennem

deltagelse i fællesledede virksomheder og givet kapitaltilsagn til

fællesledede virksomheder, som det fremgår af note 35 om kontraktlige

forpligtelser og sikkerhedsstillelser.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Eventualforpligtelser vedrørende fællesledede virksomheder

fremgår af note 36.

Koncernens indregnede andel af indtægter, omkostninger, aktiver

og forpligtelser i fællesledede virksomheder er som følger:

mio. kr. 2010 2009

Indtægter 570 553

Omkostninger (421) (299)

Langfristede aktiver 5.823 3.859

Kortfristede aktiver 1.481 2.595

Aktiver pr. 31. december 7.304 6.454

Langfristede forpligtelser 378 478

Kortfristede forpligtelser 465 1.150

forpligtelser pr. 31. december 843 1.628

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 131


132

NOTER UDEN HENVISNING

34 | Leasingforpligtelser

2010 Operationel leasing Finansiel leasing

mio. kr.

Operationelt leasede aktiver omfatter en borerig i perioden

2008-2011, naturgas lagre i Tyskland i perioden 2008-2023, kontorlokaler

i perioden 2007-2014 samt biler mv.

Forpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i

gæld til kreditinstitutter. I beregningen af nutidsværdien af

minimumsleasingydelserne er anvendt den interne rente på de

respektive kontrakter.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Minimums

leasingydelser

Fremleje Netto

Minimums

leasingydelser

Renter Nutidsværdi

0-1 år 415 (177) 238 40 (2) 38

1-5 år 692 0 692 156 (20) 136

Over 5 år 813 0 813 46 (33) 13

minimums leasingydelser 1.920 (177) 1.743 242 (55) 187

2009 Operationel leasing Finansiel leasing

mio. kr.

Minimums

leasingydelser

Fremleje Netto

Minimums

leasingydelser

Renter Nutidsværdi

0-1 år 159 (35) 124 54 (3) 51

1-5 år 554 (177) 377 189 (24) 165

Over 5 år 662 0 662 49 (35) 14

minimums leasingydelser 1.375 (212) 1.163 292 (62) 230

I henhold til leasingkontrakterne er der ingen betingede

leasing ydelser.

I 2010 er indregnet operationelle leasingydelser for 529 mio. kr.

(2009: 850 mio. kr.) i årets resultat.

Finansielt leasede aktiver er indregnet i balancen pr. 31. december

under materielle aktiver med følgende regnskabsmæssige

værdier:

mio. kr. 2010 2009

Produktionsanlæg 32 42

Materielle aktiver under opførelse 91 82

Regnskabsmæssig værdi 31. december 123 124

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


35 | Kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser

mio. kr. 2010 2009

investeringsforpligtelser vedrørende fællesledede virksomheder:

Andel af fællesledede virksomheders investeringsforpligtelser 2.518 2.109

Investeringsforpligtelser i relation til deltagelse i fællesledede virksomheder 1.413 2.100

forpligtelser vedrørende licenser til efterforskning og produktion af naturgas og olie:

Andel af licensers investeringsforpligtelser 6.211 3.587

Investeringsforpligtelser i relation til deltagelse i licenser 0 72

øvrige investeringsforpligtelser:

Investeringsforpligtelser vedrørende immaterielle aktiver 0 372

Investeringsforpligtelser vedrørende materielle aktiver 24.621 22.582

Kontraktlige forpligtelser

Øvrige investeringsforpligtelser og investeringsforpligtelser vedrørende

fællesledede virksomheder vedrører primært vindmølleparker

og kraftværker.

Koncernen er part i en række længerevarende købs- og salgsaftaler,

der er indgået som led i koncernens almindelige drift.

Afviklingen af disse aftaler forventes ikke at påføre koncernen

økonomiske tab udover de i balancen allerede indregnede

forpligtelser.

Koncernen har i 2009 indgået aftaler vedrørende investering

i aktiviteter med betingede købsvederlag, hvor betaling delvis

36 | Eventualaktiver og -forpligtelser

Eventualaktiver

Væsentlige ikke indregnede eventualaktiver omfatter udskudte

skatteaktiver for 10,8 mia. kr. (2009: 10,8 mia. kr.). Der henvises

til note 22.

DONG Energy har rejst krav mod enkelte samhandelspartnere

og forsikringsselskaber. Det er ledelsens opfattelse, at kravene er

berettigede. Der er ikke foretaget indregning heraf, idet aktivernes

eksistens afhænger af flere usikre fremtidige begivenheder,

som er udenfor DONG Energy’s kontrol.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

afhænger af flere usikre begivenheder, der er udenfor DONG

Energy’s kontrol.

Sikkerhedsstillelser

DONG Energy har i 2010 udstedt pantebreve med pant i kraftværker

med en regnskabsmæssig værdi på 3.238 mio. kr. til sikkerhed

for realkreditlån med en restgæld på 1.502 mio. kr.

Herudover har koncernen stillet kontant sikkerhed for handel

med finansielle instrumenter, jf. note 30.

Koncernen har i tidligere regnskabsår indgået aftaler vedrørende

salg af virksomheder med betinget salgsvederlag, idet vederlaget

er delvis afhængig af flere usikre fremtidige begivenheder, som

er udenfor DONG Energy’s kontrol.

Eventualforpligtelser

Erstatningsforpligtelser

Ifølge lovgivningen er DONG Energy’s naturgasselskaber, DONG

Oil Pipe A/S, DONG E&P A/S samt DONG E&P Grønland A/S pålagt

en generel erstatningspligt for skader forvoldt ved selskabernes

gas- og olieaktiviteter, selv om skaderne sker ved hændelige

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 133


134

NOTER UDEN HENVISNING

36 | Eventualaktiver og -forpligtelser

uheld (objektivt ansvar). Der er tegnet sædvanlig forsikring til

imødegåelse af erstatningskrav.

Garantier

DONG Energy A/S har stillet garanti over for Økonomi- og

Erhvervsministeriet for opfyldelse af alle forpligtelser over for

Den Danske Stat eller tredjemand, som pådrages DONG E&P

A/S som medindehaver af de licenser, selskabet deltager i,

uanset om forpligtelserne påhviler DONG E&P A/S alene eller

solidarisk med andre. Garantien kan dog højst gøres gældende

for et beløb, der svarer til det dobbelte af DONG E&P’s andel af

hver forpligtelse.

DONG Energy A/S har som betingelse for opnåelse af godkendelse

til deltagelse i efterforskning og produktion af gas og olie i

den norske, britiske, grønlandske og færøske kontinentalsokkel,

afgivet den af de lokale myndigheder sædvanligt krævede selvskyldnergaranti.

Garantien omfatter forpligtelser og ansvar, som

DONG E&P-koncernen måtte ifalde eller påtage sig i forbindelse

med efterforsknings- og produktionsaktiviteterne. Garantien er

ikke maksimeret, og DONG E&P-koncernen hæfter solidarisk

med de øvrige deltagere for forpligtelser.

DONG Energy deltager via dattervirksomheder og fællesledede

aktiver og virksomheder i efterforskning og produktion af gas og

olie, opførelse og drift af vindmølleparker, geotermiske anlæg og

naturgasanlæg. Koncernen har afgivet garantier og selvskyldnerkautioner

vedrørende opførelse og drift af anlæg, lejeaftaler,

nedtagningsforpligtelser, købs- og salgsaftaler m.m.

Solidariske hæftelser

DONG Energy deltager i en række fællesledede aktiver og virksomheder,

herunder projekter inden for vedvarende energi samt

licenser til efterforskning efter og produktion af gas og olie.

Koncernens virksomheder hæfter solidarisk med de øvrige deltagere

for forpligtelser under indgåede aftaler.

DONG Energy Power A/S hæfter som interessent for økonomiske

tab i visse kraftvarmeværker.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Retssager

DONG Energy er part i sager vedrørende konkurrencemyndighedernes

påstand om, at Elsam A/S og Elsam Kraft A/S i perioder

har opkrævet for høje priser på det danske engros-elmarked.

Elsam Kraft A/S indgår efter en fusion i 2008 i DONG Energy

Power A/S.

Konkurrenceankenævnet har konkluderet, at Elsam A/S og

Elsam Kraft A/S i perioden 1. juli 2003 til 31. december 2004 og

i perioden 1. januar 2005 til 30. juni 2006 i et vist omfang misbrugte

sin dominerende position på markedet for engros-elsalg

i Vestdanmark ved at afkræve for høje priser. DONG Energy er

uenig i de trufne afgørelser og har indbragt sagerne for Sø- og

Handelsretten.

En gruppe elforbrugere har ved Sø- og Handelsretten rejst krav

om erstatning på op til 4,4 mia.kr. med tillæg af renter i forbindelse

med ovennævnte sager om for høje priser i Vestdanmark.

DONG Energy har foretaget en hensættelse på 298 mio. kr.

opgjort på baggrund af Konkurrencerådets beregning af forbrugernes

tab.

I forbindelse med koncernens indgåede samarbejdsaftaler vedrørende

fællesledede aktiver og virksomheder m.m. verserer der

en række mindre sager, der enkeltvis og samlet ikke vurderes at

kunne have væsentlig indflydelse på koncernens økonomiske

stilling. Herudover er koncernen part i en række retssager og

juridiske tvister, der hverken enkeltvis eller samlet vil kunne have

væsentlig betydning for koncernens økonomiske stilling.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


37 | Transaktioner med nærtstående parter

Nærtstående parter med bestemmende indflydelse på koncernen

omfatter Den Danske Stat ved Finansministeriet, som ejer 76%

af moderselskabet.

Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter koncernens

bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere og disse

personers nære familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter

endvidere virksomheder, hvori denne personkreds har væsentlige

interesser. Ledelsesvederlag til bestyrelse, direktion og andre

ledende medarbejdere fremgår af note 5.

Nærtstående parter omfatter endvidere koncernens associerede

virksomheder dvs. virksomheder, hvor DONG Energy har betydelig

indflydelse samt fællesledede virksomheder dvs. virksomheder,

som DONG Energy leder i fællesskab med øvrige deltagere.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Den Danske Stat

Der henvises til note 41 for en oversigt over koncernens associerede

virksomheder og fællesledede virksomheder.

Koncernen har i regnskabsåret haft nedenstående transaktioner

med nærtstående parter. Disse transaktioner ekskluderer

selskabsskatter, A-skatter mv., moms samt øvrige sædvanlige

transaktioner med Den Danske Stat, herunder ministerier mv.,

og virksomheder kontrolleret af Den Danske Stat.

Transaktioner med nærtstående parter gennemføres på

markedsvilkår.

Associerede

virksomheder

Fællesledede

virksomheder

mio. kr. 2010 2009 2010 2009 2010 2009

Modtaget udbytte 0 0 59 45 39 36

Kapitaltransaktioner, netto 0 0 0 (8) 643 394

Salg af varer og tjenesteydelser 0 0 1 315 81 66

Køb af varer og tjenesteydelser 0 0 (126) (188) (40) (66)

Offentlige tilskud 573 604 0 0 0 0

Renter, netto 0 0 32 32 0 2

Tilgodehavender 0 0 544 554 271 18

Gæld 0 0 43 63 271 0

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 135


136

NOTER UDEN HENVISNING

37 | Transaktioner med nærtstående parter

Bevillinger fra Den Danske Stat

Exploration & Production

DONG E&P A/S har deltaget som partner i alle efterforskningslicenser,

der er givet i Danmark i perioden 1984-2004. DONG E&P

A/S har deltaget med en betalende andel på normalt 20% på

tildelingstidspunktet. Fra 2005 er DONG E&P A/S tildelt licenser

i 6. udbudsrunde og via Åben Dør proceduren. Licens til efterforskning

og indvinding af kulbrinter løber almindeligvis i 6 år i

efterforskningsfasen og derefter 30 år i produktionsfasen.

DONG E&P A/S har leveret serviceydelser til de licenser, hvori

selskabet deltager.

Renewables

DONG Energy har bevillinger til at drive vindmølleparker.

Bevillingerne har varierende udløb.

DONG Energy er ved DONG VE A/S og DONG Energy Power A/S

rettighedshaver til efterforskning og indvinding af geotermisk

energi i to tilladelser. Den ene tilladelse, hvor DONG VE A/S

har 100%, omfatter 1/3 af dansk landområde undtagen hovedstadsområdet.

2/3 af området blev tilbageleveret i henholdsvis

1998 og 2003, og den sidste 1/3 skal tilbageleveres i 2013. Den

anden tilladelse, hvor DONG VE A/S har 28% og DONG Energy

Power A/S 18%, omfatter hovedstadsområdet. Tilladelsen er

givet 19. februar 2001 og gælder foreløbigt i 15 år. DONG Energy

har i 2010 afhændet sin andel af en tredje licens beliggende i

Sønderborg. DONG Energy har i regnskabsåret leveret serviceydelser

som operatør for Hovedstadsområdets Geotermiske

Samarbejde.

Generation

DONG Energy har bevillinger til elproduktion (termisk).

Sales & Distribution

DONG Energy har fra Den Danske Stat og i henhold til naturgasforsyningsloven

§§ 10 og 59 modtaget bevillinger til lagring

og distribution af naturgas. Bevillingerne er givet for en periode

frem til 2023.

DONG Energy har endvidere i henhold til naturgasforsyningslovens

§§ 24, 25 og 59 modtaget bevilling til at drive naturgasforsyningsvirksomhed

på de i naturgasforsyningslovens fastsatte

betingelser. Bevillingen udløber i 2013.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Herudover har DONG Energy bevilling til eldistribution, som

løber indtil 2023, bevilling til eltransmission, som udløber i 2025

og bevillinger til elforsyningspligtvirksomhed, som løbende fornys

efter ansøgning.

Der henvises til note 40 for en oversigt over licenser og væsentlige

bevillinger.

øvrige transaktioner

DONG Oil Pipe A/S har med de begrænsninger, der følger af rørledningens

kapacitet, pligt til gennem ledningen at transportere

al råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkelområde

i Nordsøen. Myndighederne kan undtage DONG Oil Pipe A/S

fra pligten i tilfælde, hvor transport gennem rørledningen efter

ministerens skøn må anses for uøkonomisk eller uhensigtsmæssig.

I henhold til rørledningsloven har DONG Oil Pipe A/S pligt til

at betale en afgift til staten på 95% af den oppebårne fortjeneste.

Den betalte afgift til Den Danske Stat udgjorde i 2010 1.555 mio.

kr. (2009: 1.256 mio. kr.). Flere af DONG E&P A/S’ danske felter

er ikke tilsluttet DONG Oil Pipe’s rørledning, og DONG E&P A/S

betaler som følge heraf dispensationsafgift til Den Danske Stat. I

2010 er betalt 104 mio. kr. i dispensationsafgift (2009: 64 mio. kr.)

DONG Energy har væsentlige forretninger med Energinet.dk på

daglig basis i dennes kapacitet som den danske transmissionssystemoperatør

(TSO). Som den danske TSO driver Energinet.

dk 400 kV eltransmissionsnettet i Danmark og det danske naturgastransmissionsnet,

som koncernen bruger til transport af el og

naturgas. Desuden sælges elsystemydelser og naturgaslagerkapacitet

til Energinet.dk for at opfylde behovet for systemintegritet

og nødleverancer til det danske el- og naturgasleveringssystem.

Såfremt Den Danske Stat ønsker at opgive sin majoritetsandel

i DONG Energy A/S, er den Den Danske Stat forpligtet til at

tilbagekøbe dele af DONG Energy’s naturgasinfrastruktur forud

for en sådan opgivelse. Omfattet infrastruktur er naturgasdistributionsnettet

i Vest- og Sydsjælland og det sydlige Jylland, naturgasterminalen

i Nybro, naturgaslageret ved Stenlille og visse

opstrømsgasledninger i Nordsøen.

Herudover har der ikke i årets løb været gennemført transaktioner

med bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere, bortset fra normalt

ledelsesvederlag, Den Danske Stat eller andre nærtstående

parter.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


38 | Begivenheder efter periodens udløb

Udstedelse og tilbagekøb af hybridkapital

DONG Energy har i januar 2011 udstedt ny hybridkapital for EUR

700 mio. med forfald i 3010 og tilbagekøbt EUR 500 mio. af den

eksisterende hybridkapital med forfald i 3005. Udstedelsen og

tilbagekøbet har netto forøget egenkapitalen med 1,5 mia. kr.

Den nyudstedte hybridkapital har en kuponrente på 7,75%.

39 | Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

Generelt

koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet DONG Energy

A/S samt dattervirksomheder, hvori DONG Energy A/S har

bestemmende indflydelse på virksomhedens finansielle og

driftsmæssige politikker. Bestemmende indflydelse opnås

ved direkte eller indirekte at besidde mere end 50% af stemmerettighederne

eller på anden måde kontrollere den pågældende

virksomhed.

Regulerede virksomheder, der fungerer efter et hvile-i-sigselv-princip,

og hvor DONG Energy ikke direkte eller indirekte

har adgang til at opnå et afkast eller andre fordele, indgår

ikke i konsolideringen, men måles i stedet til dagsværdi som

en investering under andre kapitalandele.

Virksomheder, hvori koncernen udøver betydelig, men ikke

bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder.

Betydelig indflydelse opnås typisk ved direkte

eller indirekte at eje eller råde over mere end 20%, men

mindre end 50% af stemmerettighederne. Dette baserer sig

dog på en konkret vurdering af muligheden for at udøve indflydelse.

Hvis virksomhederne opfylder kriterierne for fælles

bestemmende indflydelse, betragtes de i stedet som kapitalandele

i fællesledede virksomheder, jf. beskrivelsen under

Kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder.

Ved vurdering af, om DONG Energy har bestemmende, fælles

bestemmende eller betydelig indflydelse, tages højde

for potentielle stemmerettigheder, der kan udnyttes på

balancedagen.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Opførelse af tysk havmøllepark

DONG Energy har besluttet at opføre havmølleparken Borkum

Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen. Den samlede investering

i opførelsen af parken vil være omkring EUR 1,25 mia. Borkum

Riffgrund vil bestå af op til 89 3,6 MW møller med en samlet

kapacitet på 320 MW. Parken vil kunne levere CO2-fri strøm

svarende til næsten 330.000 tyske husstandes årlige elforbrug.

Opførelsen forventes påbegyndt i 2013, og parken vil levere

strøm fra 2014.

Koncernregnskabet er udarbejdet som et sammendrag

af moderselskabets og de enkelte dattervirksomheders

regnskaber opgjort efter koncernens regnskabspraksis. Ved

konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne

indtægter og omkostninger, interne aktiebesiddelser, interne

mellemværender og udbytter samt realiserede og

urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de

konsoliderede virksomheder. Urealiserede fortjenester ved

transaktioner med associerede virksomheder og virksomheder

med fælles bestemmende indflydelse elimineres i forhold

til koncernens ejerandel i virksomheden. Urealiserede tab

elimineres på samme måde som urealiserede fortjenester i

det omfang, der ikke er sket værdiforringelse.

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter

100%. Minoritetsinteressernes andel af årets resultat

og af egenkapitalen i dattervirksomheder, der ikke ejes

100%, indgår som en del af koncernens resultat henholdsvis

egenkapital, men vises særskilt.

Regnskabspraksis for væsentligste

regnskabsposter

kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder

Kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder omfatter

licenser indenfor efterforskning og produktion af naturgas og

olie, vindmølleparker samt et kraftværk under opførelse mv.

Forudsætningen for indregning af kapitalandele som fællesledede

aktiver eller virksomheder er, at der er indgået en

kontrakt mellem deltagerne, som fastlægger fælles bestemmende

indflydelse. Kontrakten fastlægger endvidere, om der

er fuld solidarisk hæftelse for alle, eller om der kun hæftes for

forholdsmæssige andele.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 137


138

NOTER UDEN HENVISNING

39 | Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

Kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder indregnes

i koncernens balance ved pro rata konsolidering som

en andel af aktiver og forpligtelser i de pågældende aktiver

og virksomheder, klassificeret efter art. Andele af indtægter

og omkostninger fra fællesledede aktiver og virksomheder

indregnes pro rata i årets resultat, hvor der foretages klassifikation

i henhold til funktion. Herudover indregnes egne

påtagne forpligtelser og egne afholdte omkostninger vedrørende

fællesledede aktiver og virksomheder.

Ved pro rata konsolidering foretages forholdsmæssig

eliminering ud fra ejerandel af interne indtægter og omkostninger,

interne mellemværender samt realiserede og

urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem

fuldt konsoliderede virksomheder og pro rata konsoliderede

aktiver og virksomheder.

Der afsættes ikke udskudt skat af midlertidige forskelle på

købstidspunktet mellem den regnskabsmæssige og skattemæssige

værdi af fællesledede aktiver, jf. beskrivelsen under

Selskabsskat og udskudt skat.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter samt lån bruges til afdækning

af valuta- og renterisici samt risici relateret til prisen på

naturgas, olie, el, kul og CO2-kvoter. Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen

under henholdsvis tilgodehavender (positive dagsværdier)

og andre gældsforpligtelser (negative dagsværdier) og

måles i balancen til dagsværdi. Transaktionsomkostninger

tillægges dagsværdien ved første indregning, medmindre

det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse måles

til dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer i

årets resultat. Modregning af positive og negative værdier

foretages kun, når virksomheden har ret til og intention om

at afregne flere finansielle instrumenter netto (ved differenceafregning).

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter

opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata og forudsætninger

samt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Dagsværdisikring

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter,

der er klassificeret som og opfylder kriterierne for regnskabsmæssig

sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller

en indregnet forpligtelse, indregnes i årets resultat sammen

med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

sikrede forpligtelse, for så vidt angår den del, der er sikret.

Sikring af fremtidige betalingsstrømme i henhold til en indgået

aftale (firm commitment), bortset fra valutakurssikring,

behandles som dagsværdisikring.

Pengestrømssikring

Ændringer i den del af dagsværdien af afledte finansielle

instrumenter samt valutakursregulering af lån, der er klassificeret

som og opfylder betingelserne for regnskabsmæssig

sikring af fremtidige pengestrømme, og som effektivt

sikrer ændringer i værdien af det sikrede, indregnes direkte i

egenkapitalen under en særskilt reserve for sikringstransaktioner,

indtil den sikrede pengestrøm realiseres. For optioner

anvendt til sikring er det kun optionens indre værdi, der

behandles som sikring. Renteelementet resultatføres over

optionens løbetid. Når den sikrede pengestrøm realiseres,

overføres gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstransaktioner

fra egenkapitalen og indregnes i samme

regnskabspost som det sikrede. Ved sikring af provenu fra

fremtidige lånoptagelser overføres gevinst eller tab vedrørende

sikringstransaktioner dog fra egenkapitalen over

lånets løbetid.

Forventes de sikrede pengestrømme ikke længere at blive

realiseret, overføres den akkumulerede værdiregulering til

årets resultat straks.

Sikring af nettoinvestering

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,

som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i udenlandske

datter- eller associerede virksomheder, og som effektivt

sikrer mod valutakursændringer i disse virksomheder, indregnes

i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen under en

særskilt reserve for valutakursregulering.

Andre afledte finansielle instrumenter

Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter, der er

ind gået til sikring af koncernens primære aktiviteter, men

som ikke opfylder kriterierne for behandling som regnskabsmæssig

sikring, indregnes under nettoomsætning.

Tilsvarende indregnes værdiregulering af finansielle kontrakter,

der udbydes til kunder med henblik på prissikring, i nettoomsætning.

Denne klassifikation vurderes bedst at afspejle

resultatet af koncernens aktiviteter.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke er indgået til

sikring af nettoomsætning eller produktionsomkostninger,

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


indregnes ændringer i dagsværdi løbende i årets resultat

under finansielle poster.

Visse kontrakter indeholder betingelser, der svarer til afledte

finansielle instrumenter. Sådanne indbyggede finansielle instrumenter

indregnes særskilt og måles løbende til dagsværdi,

hvis de adskiller sig væsentligt fra den pågældende

kontrakt, med mindre den samlede kontrakt er indregnet og

løbende måles til dagsværdi.

I henhold til IFRS klassificeres kontrakter, der indebærer

fysisk levering af råvarer under visse omstændigheder

regnskabsmæssigt som afledte finansielle instrumenter. På

grundlag af en vurdering af formålet med koncernens råvarekontrakter

og formålets forbindelse med koncernens øvrige

aktiviteter opfylder koncernens kontrakter, der indebærer

fysisk levering af råvarer, generelt betingelserne for fritagelse

fra klassificering som afledte finansielle instrumenter for

kontrakter indgået i forbindelse med normalt køb og salg.

Kontrakter, der indebærer fysisk levering af råvarer, og som

klassificeres og måles regnskabsmæssigt som afledte finansielle

instrumenter, omfatter primært kontrakter indgået

som led i koncernens handelsaktiviteter eller som led i visse

sikringsaktiviteter.

Nettoomsætning

Nettoomsætningen omfatter salg og transport af naturgas

og olie, distribution og lagring af naturgas, salg og distribution

af el og varme samt tilskud til afsætning af miljøvenlig

el (pristillæg) mv. Der foretages indregning i årets resultat,

når levering og risikoovergang til køber har fundet sted i

det omfang, indtægten kan opgøres pålideligt og forventes

modtaget.

Nettoomsætningen måles til dagsværdien af det aftalte

vederlag eksklusive moms og afgifter opkrævet på vegne

af tredjepart. Alle former for afgivne rabatter indregnes i

nettoomsætningen.

Entreprisekontrakter, hvor der leveres anlæg med høj grad

af individuel tilpasning, og levering af tjenesteydelser (rådgivningsydelser

mv.) indregnes i nettoomsætningen i takt

med at ydelsen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer

til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden).

Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes

pålideligt, indregnes nettoomsætningen kun svarende til

de medgåede omkostninger, i det omfang det er sandsynligt,

at de vil blive genindvundet.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

Over/-underløft af naturgas og olie indregnes til realisationsværdi

i nettoomsætningen. Over/-underløft vedrører

den situation, hvor koncernen deltager i producerende felter

(licenser) med flere deltagere, og hvor koncernen har løftet

og solgt mere henholdsvis mindre naturgas og olie fra de

producerende felter, end hvad koncernen er berettiget til på

løftetidspunktet.

Fysiske og finansielle kontrakter vedrørende handel med

naturgas, olie, el, CO2-kvoter mv., der er indgået som led i

koncernens handelsaktiviteter med henblik på at skabe gevinster

ved kortsigtede prisændringer, bliver dagsværdireguleret

i nettoomsætningen.

Værdiregulering af finansielle instrumenter, der er indgået

til sikring af koncernens primære driftsaktiviteter, men som

ikke opfylder kriterierne for anvendelse til regnskabsmæssig

sikring, indregnes i nettoomsætningen. Tilsvarende indregnes

værdiregulering af finansielle kontrakter, der udbydes til

kunder med henblik på prissikring, i nettoomsætningen.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger omfatter omkostninger, der afholdes

for at opnå årets omsætning. Heri indgår vareforbrug,

afskrivninger, lønninger og gager, til

• den i året egenproducerede naturgas, olie, el og varme

mv., drift og vedligehold af produktionsanlæg og maskiner

mv.

• efterforskning af naturgas og olie, herunder omkostninger

til efterforskningslicenser, egne omkostninger til geologiske

data, seismiske undersøgelser, administration af licenser,

omkostningsførsel af efterforskningsboringer mv.

• forskning og udvikling, herunder omkostninger til forskning

i nye og forbedrede produktionsmetoder og videreudvikling

af eksisterende teknologier. I forskning og udvikling

indregnes herudover omkostninger til projektmodning

af mulige investeringer i produktionsanlæg som f.eks.

vindmølleparker.

Produktionsomkostninger indregnes i årets resultat i takt

med, at de afholdes. Forsknings- og udviklingsomkostninger

indregnes alene, hvis ikke kriterierne for aktivering af

udviklingsomkostninger er opfyldt. Udviklingsomkostninger,

der vedrører projektmodning af mulige investeringer i

produktionsanlæg, indregnes i årets resultat indtil det

tidspunkt, hvor der tages investeringsbeslutning. Afholdte

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 139


140

NOTER UDEN HENVISNING

39 | Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

omkostninger behandles som anskaffelse af materielle aktiver

fra det tidspunkt, hvor der tages investeringsbeslutning.

materielle aktiver

Materielle aktiver omfatter grunde og bygninger, produktionsanlæg,

efterforskningsaktiver, andre anlæg, driftsmateriel

og inventar mv. Materielle aktiver måles til kostpris med fradrag

af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger

direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet

er klar til brug. Kostprisen for opførelse af egne aktiver

omfatter direkte og indirekte omkostninger til materialer,

komponenter, underleverandører og løn. Specifikke og

generelle låneomkostninger, der kan henføres til en opførelsesperiode,

indregnes i kostprisen for det aktiv som opføres.

Kostprisen tillægges nutidsværdien af de skønnede forpligtelser

til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samt retablering

i det omfang de indregnes som en hensat forpligtelse.

Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele

der afskrives hver for sig, hvis brugstiden på de enkelte bestanddele

er forskellig.

For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen på kontraktsindgåelsestidspunktet

til laveste værdi af aktivernes

dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser.

Ved beregning af nutidsværdien anvendes

leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor

eller en tilnærmet værdi for denne.

Efterfølgende omkostninger, f.eks. ved udskiftning af bestanddele

af et materielt aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige

værdi af det pågældende aktiv, når det er sandsynligt,

at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele

for koncernen. De udskiftede bestanddele ophører med at

være indregnet i balancen, og den regnskabsmæssige værdi

af disse overføres til årets resultat. Alle andre omkostninger

til reparation og vedligeholdelse indregnes i årets resultat

ved afholdelsen.

Efterforskningsaktiver omfatter boreomkostninger vedrørende

efterforskningsboringer, hvor der er gjort fund, men

hvor produktion endnu ikke er påbegyndt. Omkostninger

indregnes ved anvendelse af successful efforts-metoden. Ved

successful efforts-metoden indregnes boreomkostninger til

specifikke efterforskningsboringer i balancen. Erhvervede

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

licenser, hvor der er gjort fund, herunder erhvervede reserver,

indregnes ligeledes under efterforskningsaktiver. Indregning

i balancen opretholdes, mens der sker vurdering af, om fundet

kan udnyttes kommercielt. De indregnede boreomkostninger

for kommercielle fund overføres til produktionsanlæg,

når et felt er færdigudbygget, og produktionen påbegyndes.

Aktivet testes for indikationer på værdiforringelse i forbindelse

med overførsel til produktionsanlæg, jf. beskrivelsen i

afsnittet om værdiforringelse af aktiver.

Hvis et fund ikke vurderes at kunne udnyttes kommercielt,

indregnes de afholdte boreomkostninger i årets resultat

under produktionsomkostninger. Generelle efterforskningsomkostninger

samt omkostninger til efterforskningsboringer,

som ikke påviser reserver, omkostningsføres ligeledes

under produktionsomkostninger i takt med at de afholdes.

Låneomkostninger vedrørende efterforskningsaktiver indregnes

i årets resultat i takt med at låneomkostningerne

afholdes.

Byggemodnings- og anlægsomkostninger vedrørende materielle

aktiver, som der er taget beslutning om at investere i, indregnes

indtil ibrugtagning i balancen under materielle aktiver

under opførelse. Efter ibrugtagning overføres disse aktiver til

de relevante regnskabsposter under materielle aktiver.

Kostpriser på produktionsanlæg til naturgas og olie afskrives

efter unit-of-production metoden, hvor afskrivning sker i

takt med de producerede mængder i forhold til de skønnede

reserver for hvert felt.

Kostpriser for naturgasaktiviteter og vindmøller afskrives

efter unit-of-production metoden under hensyntagen til den

forventede indtjeningsprofil, således at afskrivningsmønsteret

afspejler de forventede indtjeningsmønstre.

Kostpriser for øvrige materielle aktiver afskrives som udgangspunkt

lineært over de skønnede fremtidige brugstider.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


Afskrivningsperioder for materielle aktiver

Bygninger anvendt til eget formål 1 20 - 50 år

Produktionsanlæg, naturgas og olie 2 20 - 40 år

Produktionsanlæg (termisk), el 20 - 35 år

Produktionsanlæg, fjernvarme 25 - 35 år

Vindmøller 3 20 - 24 år

Geotermiske anlæg 20 år

Distributionsnet, naturgas 3 20 - 40 år

Distributionsnet, el 10 - 40 år

Distributionsnet, varme 10 - 50 år

Naturgaslagerfaciliteter 3 20 - 40 år

Gastransportsystemet (søledninger) 3 20 - 40 år

Olietransportsystemet (søledning) 15 år

Efterforskningsaktiver 4 -

It hardware 3 - 5 år

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3 - 10 år

Anlæg under opførelse 4 -

1 Der afskrives ikke på grunde.

2 Afskrivning foretages efter unit-of-production metoden.

3 I afskrivningsprofilen er der taget højde for, at indtjeningsprofilen, som følge af

de lovgivningsmæssige indtægtsrammer ændres væsentligt over levetiden.

4 Afskrivning påbegyndes først på ibrugtagningstidspunkt for aktivet, hvor der

sker overførsel til relevant regnskabspost under materielle aktiver.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets

scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes

årligt. Overstiger scrapværdien den regnskabsmæssige

værdi af de enkelte delkomponenter, ophører afskrivning.

Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien

indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en

ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Af- og nedskrivninger indregnes i årets resultat under henholdsvis

produktionsomkostninger, salg og marketing samt

ledelse og administration i det omfang, afskrivningerne ikke

indgår i kostprisen for egenfremstillede aktiver.

Forudbetalinger for materielle aktiver klassificeres sammen

med materielle aktiver under opførelse.

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

værdiforringelse af aktiver

Goodwill og immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid

testes årligt for værdiforringelse, første gang inden udgangen

af overtagelsesåret. Udviklingsprojekter under udførelse

testes tilsvarende årligt for værdiforringelse.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes for værdiforringelse

sammen med de øvrige langfristede aktiver i den

pengestrømsfrembringende enhed, hvortil goodwill er allokeret,

og nedskrives til genindvindingsværdi via årets resultat,

hvis den regnskabsmæssige værdi er højere.

Efterforskningsaktiverne vurderes årligt for værdiforringelse,

samt når der er indikationer af værdiforringelse. Herudover

foretages der en vurdering for værdiforringelse på det tidspunkt,

hvor der er identificeret kommercielle fund, og efterforskningsaktiverne

reklassificeres til produktionsanlæg til

naturgas og olie. Ved vurderingen lægges der vægt på de

særlige indikatorer, der er relevante for efterforskningsindustrien,

herunder længden af den periode, hvor DONG Energy

har rettigheden til efterforskningsboringer, det tidsmæssige

og omkostningsmæssige forløb af efterforskningsboringerne

på de enkelte felter, resultaterne af de hidtidige og forventningerne

til de fremtidige efterforskningsboringer, herunder

niveauet for fremtidige efterforskningsboringer samt sandsynligheden

for, at efterforskningsboringerne vil resultere i

kommercielle fund. Når der er indikation af værdiforringelse,

vurderes efterforskningsaktivernes genindvindingsværdi.

Genindvindingsværdien er den højeste af aktivernes dagsværdi

med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger

og nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme

(kapitalværdi). Kapitalværdien beregnes som

nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme fra

aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed, som

aktivet er en del af.

Udskudte skatteaktiver vurderes årligt og indregnes i det

omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet.

Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver

vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse.

Når en sådan indikation er til stede, beregnes

aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er

den højeste værdi af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede

afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi.

Nedskrivninger indregnes, når den regnskabsmæssige værdi

af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed

overstiger aktivets eller den pengestrømsfrembringende

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 141


142

NOTER UDEN HENVISNING

39 | Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

enheds genindvindingsværdi. Nedskrivninger indregnes

i årets resultat under henholdsvis produktionsomkostninger,

salg og marketing eller ledelse og administration.

Nedskrivning af goodwill indregnes dog i en separat linie i

årets resultat.

Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger

på andre aktiver tilbageføres i det omfang, der er sket

ændringer i de forudsætninger og skøn, der førte til nedskrivningen.

Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang,

aktivets nye regnskabsmæssige værdi ikke overstiger den

værdi, aktivet ville have haft efter afskrivninger, hvis aktivet

ikke havde været nedskrevet.

Egenkapital

Reserve for sikringstransaktioner

Reserve for sikringstransaktioner omfatter den akkumulerede

nettoændring i dagsværdien af sikringstransaktioner,

der opfylder kriterierne for sikring af fremtidige betalingsstrømme,

og hvor den sikrede transaktion endnu ikke er

realiseret, med fradrag af skat heraf.

Reserve for valutakursregulering

Reserve for valutakursregulering omfatter kursdifferencer,

opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder

med en anden funktionel valuta end koncernens

præsentationsvaluta, kursreguleringer vedrørende aktiver og

forpligtelser, der udgør en del af koncernens nettoinvestering

i sådanne enheder samt kursreguleringer vedrørende

sikringstransaktioner, der kurssikrer koncernens nettoinvestering

i sådanne enheder, med fradrag af skat heraf. Ved

hel eller delvis realisation af nettoinvesteringen indregnes

valutakursreguleringerne i årets resultat.

Overkursfond ved emission

Overkursfond ved emission omfatter beløb ud over den

nominelle aktiekapital, som er indbetalt af aktionærerne

ved kapitaludvidelser og gevinster ved salg af egne aktier.

Reserven er en del af virksomhedens frie reserver.

udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet

for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet).

Frem til deklareringstidspunktet vises

foreslået udbytte som en særskilt post under egenkapitalen.

Ekstraordinært udbytte indregnes som en forpligtelse på

beslutningstidspunktet.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Hybridkapital

Hybridkapital omfatter udstedte obligationer, der som

følge af lånets særlige karakteristika behandles efter bestemmelserne

om sammensatte finansielle instrumenter.

Hovedstolen, der udgør en gældsforpligtelse, er indregnet til

nutidsværdi (nul), og egenkapitalen er forøget med forskellen

mellem det modtagne nettoprovenu og nutidsværdien

af den tilbagediskonterede gældsforpligtelse. Denne regnskabsmæssige

behandling medfører, at eventuelle rentebetalinger

behandles som udbytte, der indregnes direkte i

egenkapitalen på det tidspunkt, hvor betalingsforpligtelsen

opstår. Dette skyldes, at rentebetalingerne er diskretionære

og vedrører den del af hybridkapitalen, der er indregnet i

egenkapitalen. Rentebetalinger påvirker således ikke årets

resultat.

Den del af hybridkapitalen, der behandles som en gældsforpligtelse

måles til amortiseret kostpris. Da den regnskabsmæssige

værdi af denne komponent ved første indregning

udgjorde nul, og som følge af hybridkapitalens 1.000-årige

løbetid, påvirkes årets resultat først af amortiseringsbeløb

i den sidste del af hybridkapitalens 1.000-årige løbetid.

Rentebetalinger indgår i pengestrømsopgørelsen på samme

måde som udbyttebetalinger under finansieringsaktivitet.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes når koncernen, som følge af

en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen, har en

retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der

må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen.

Ved målingen af hensatte forpligtelser foretages tilbagediskontering

af de omkostninger, der er nødvendige for at

afvikle forpligtelsen, hvis dette har en væsentlig effekt på

målingen af forpligtelsen. Der anvendes en før skat diskonteringsfaktor,

som afspejler samfundets generelle renteniveau.

Regnskabsårets forskydning i nutidsværdier indregnes under

finansielle omkostninger.

Hensatte forpligtelser til fjernelse af produktionsanlæg samt

retablering af borepladser måles til nutidsværdien af den på

balancetidspunktet forventede fremtidige forpligtelse til oprydning

og nedlukning. Den hensatte forpligtelse opgøres ud

fra nuværende krav og estimerede omkostninger, der tilbagediskonteres

til nutidsværdi. Konkrete risici, som skønnes at

være på den hensatte forpligtelse, indregnes i de estimerede

omkostninger. Der anvendes en diskonteringsfaktor, som

reflekterer samfundets generelle renteniveau. Forpligtelserne

indregnes, når disse opstår, og reguleres løbende for at

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


afspejle ændringer i krav og prisniveau mv. Værdien af den

hensatte forpligtelse indregnes under materielle aktiver og

afskrives sammen med de relevante aktiver. Den tidsmæssige

forøgelse af nutidsværdien indregnes i årets resultat

under finansielle omkostninger.

Der indregnes en hensat forpligtelse vedrørende tabsgivende

kontrakter, når de forventede fordele for koncernen fra en

kontrakt er mindre end de uundgåelige omkostninger i henhold

til kontrakten.

Hvis det ikke anses for sandsynligt, at en forpligtelse vil

medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer,

eller hvis forpligtelsen ikke kan opgøres pålideligt, anses

forpligtelsen for at være en eventualforpligtigelse, som ikke

indregnes i balancen. Der oplyses om væsentlige eventualforpligtelser

i noterne.

finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser omfatter prioritetsgæld, bankgæld,

leverandørgæld og andre gældsforpligtelser til offentlige

myndigheder mv.

Obligationslån, gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter

i øvrigt indregnes ved lånoptagelse til det modtagne

provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.

I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til

amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes

metode, således at forskellen mellem provenuet og den

nominelle værdi indregnes i årets resultat under finansielle

omkostninger over låneperioden.

Vedrørende hybridkapital henvises til særskilt omtale under

egenkapital.

I gæld til kreditinstitutter i øvrigt indregnes tillige den kapitaliserede

restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter,

målt til amortiseret kostpris.

Gæld til leverandører, skyldig selskabsskat og øvrige gældsforpligtelser

måles til nettorealisationsværdi.

Under andre gældsforpligtelser indgår bl.a. negative dagsværdier

af afledte finansielle instrumenter samt visse realiserede

og urealiserede gevinster og tab på lån i DONG Oil

Pipe A/S mv.

Gæld, hvis værdi er effektivt sikret, reguleres til dagsværdi

for så vidt angår den sikrede risiko. Værdireguleringen

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

indregnes i årets resultat under finansielle indtægter eller

omkostninger.

Regnskabspraksis for øvrige

regnskabsposter

virksomhedssammenslutninger

Nyerhvervede og nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet

fra overtagelses- eller stiftelsestidspunktet.

Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i årets resultat

frem til afståelsestidspunktet henholdsvis afviklingstidspunktet.

Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede,

solgte eller afviklede virksomheder. Ophørte aktiviteter

præsenteres dog særskilt, jf. nedenfor.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor DONG

Energy faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed.

Ved køb af nye virksomheder, hvor moderselskabet opnår bestemmende

indflydelse over den købte virksomhed, anvendes

overtagelsesmetoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare

aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles

til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Identificerbare

immaterielle aktiver indregnes, hvis de kan udskilles eller

udspringer fra en kontraktlig ret og dagsværdien kan opgøres

pålideligt. Der indregnes udskudt skat af de foretagne

omvurderinger.

Minoritetsinteresser måles ved første indregning enten til

dagsværdi eller til deres forholdsmæssige andel af dagsværdien

af den overtagne virksomheds identificerbare aktiver,

forpligtelser og eventualforpligtelser. I det første tilfælde indregnes

der goodwill vedrørende minoritetsinteressernes ejerandel

i den overtagne virksomhed, mens der i sidstnævnte

tilfælde ikke indregnes goodwill vedrørende minoritetsinteresser.

Målingen af minoritetsinteresser vælges transaktion

for transaktion og anføres i noterne i forbindelse med beskrivelsen

af den overtagne virksomhed.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem købsvederlaget for

virksomheden, værdien af minoritetsinteresser i den overtagne

virksomhed og dagsværdien af overtagne identificerbare

aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser indregnes som

goodwill under immaterielle aktiver. Goodwill afskrives ikke,

men testes minimum årligt for værdiforringelse. Første værdiforringelsestest

udføres inden udgangen af overtagelsesåret.

Ved overtagelsen henføres goodwill til de pengestrømsfrembringende

enheder, der efterfølgende danner grundlag

for værdiforringelsestest. Goodwill og dagsværdireguleringer

i forbindelse med overtagelse af en udenlandsk enhed med

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 143


144

NOTER UDEN HENVISNING

39 | Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta

behandles som aktiver og forpligtelser tilhørende den

udenlandske enhed og omregnes ved første indregning til

den udenlandske enheds funktionelle valuta med transaktionsdagens

valutakurs. Negative forskelsbeløb (negativ goodwill)

indregnes i årets resultat på overtagelsestidspunktet.

Købsvederlaget for en virksomhed består af dagsværdien

af det aftalte vederlag i form af overtagne aktiver, påtagne

forpligtelser og udstedte egenkapitalinstrumenter. Hvis dele

af vederlaget er betinget af fremtidige begivenheder, indregnes

disse dele af vederlaget i kostprisen til dagsværdi på

overtagelsestidspunktet. Omkostninger vedrørende virksomhedssammenslutninger

indregnes direkte i årets resultat ved

afholdelsen.

Hvis der på overtagelsestidspunktet er usikkerhed om målingen

af overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og

eventualforpligtelser, sker første indregning på grundlag af

foreløbigt opgjorte dagsværdier. Hvis det efterfølgende viser

sig, at identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser

havde en anden dagsværdi på overtagelsestidspunktet

end først antaget, reguleres opgørelsen, herunder goodwill,

med tilbagevirkende kraft indtil 12 måneder efter overtagelsen

og sammenligningstal tilpasses. Herefter reguleres

goodwill ikke. Ændringer i skøn over betingede købsvederlag

indregnes som hovedregel direkte i årets resultat.

Gevinst eller tab ved afhændelse eller afvikling af virksomheder

og kapitalandele i associerede virksomheder opgøres

som forskellen mellem på den ene side salgssummen eller

afviklingssummen og på den anden side regnskabsmæssig

værdi af nettoaktiver inklusive goodwill på salgstidspunktet

og omkostninger til salg eller afvikling. Gevinst eller

tab indregnes i årets resultat under resultat ved salg af

virksomheder.

Effekt af køb og salg af minoritetsinteresser efter opnåelse af

kontrol indregnes direkte på egenkapitalen. Ved køb foretages

ikke omvurdering af overtagne nettoaktiver.

Omregning af fremmed valuta

For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen

fastsættes en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er

den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø,

hvori den enkelte rapporterende virksomhed opererer.

Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er

transaktioner i fremmed valuta.

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning

til den funktionelle valuta efter transaktionsdagens

kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens

kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i årets

resultat under finansielle indtægter eller omkostninger.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed

valuta omregnes til den funktionelle valuta til balancedagens

valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen

på tidspunktet for tilgodehavendets eller forpligtelsens

opståen eller kursen i seneste årsrapport indregnes i årets

resultat under finansielle indtægter eller omkostninger.

Kursgevinster og kurstab på sikringstransaktioner vedrørende

varekøb og varesalg indregnes på samme tidspunkt og

i samme regnskabspost som det sikrede.

Ved indregning i koncernregnskabet af dattervirksomheder

og pro rata konsoliderede virksomheder med en anden

funktionel valuta end danske kroner omregnes totalindkomstopgørelserne

til transaktionsdagens kurs, og balanceposterne

omregnes til balancedagens valutakurser. Som

transaktionsdagens kurs anvendes en gennemsnitskurs for

de enkelte måneder, i det omfang dette ikke giver et væsentligt

anderledes billede. Kursforskelle, opstået ved omregning

af disse virksomheders egenkapital ved årets begyndelse

til balancedagens valutakurser samt ved omregning af

totalindkomstopgørelser fra transaktionsdagens kurs til

balancedagens valutakurser, indregnes direkte i egenkapitalen

under en særskilt reserve for valutakursreguleringer.

Valutakursreguleringen fordeles mellem moderselskabets og

minoritetsaktionærernes egenkapital.

Kursregulering af mellemværender, der anses for en del af

den samlede nettoinvestering i virksomheder med en anden

funktionel valuta end danske kroner, indregnes i koncernregnskabet

direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve

for valutakursreguleringer. Tilsvarende indregnes i koncernregnskabet

valutakursgevinster og -tab på den del af lån og

afledte finansielle instrumenter, der er indgået til kurssikring

af nettoinvesteringen i disse virksomheder, og som effektivt

sikrer mod tilsvarende valutakursgevinster/-tab på nettoinvestering

i virksomheden, direkte i egenkapitalen under en

særskilt reserve for valutakursreguleringer.

Ved indregning i koncernregnskabet af associerede virksomheder

med en anden funktionel valuta end danske kroner

omregnes andelen af årets resultat efter gennemsnitskurs,

og andelen af egenkapital inklusive goodwill omregnes efter

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010


alancedagens valutakurser. Kursdifferencer, opstået ved

omregning af andelen af udenlandske associerede virksomheders

egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens

valutakurser samt ved omregning af andelen af årets resultat

fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes

direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for

valutakursreguleringer.

Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder, hvor

kontrol mistes, eller ved tilbagebetaling af mellemværender,

der anses for en del af nettoinvesteringen, reklassificeres den

andel af de akkumulerede valutakursreguleringer, der er indregnet

direkte i egenkapitalen, og som kan henføres hertil,

til årets resultat sammen med eventuel gevinst eller tab ved

afståelsen.

Ved afståelse af delvist ejede udenlandske dattervirksomheder

henføres den del af valutakursreserven, der vedrører

minoritetsinteresser, ikke til