5 - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

5 - Kommunikationsforum

FORFATTERERKLÆRING

Fælles:

Indledning, Læsevejledning, Konklusion, Formidlingsartikel

Ane:

Mad og identitet, Sociale medier/Bloggen som forum for selvudtryk og identitetsskabelse, Sociale medier/

Bloggens rolle i postmodernismen/delkonklusion, Empiri/Metode, Empiri/Positionering, Analyse/Det generelle

forhold til mad, Analyse/Hvordan madblogges der?, Analyse/Hvorfor madblogge?

Fahad:

Identitet, Sociale medier/Web 2.0 og sociale medier, Sociale medier/Bloggen, Madbloggen, Empiri/

Analysedesign, Analyse/Generel brug af online medier, Analyse/god og dårlig madblogging, Analyse/Brug af

madmedier

Antal anslag inkl. mellemrum: 230.179 (95,9 normalsider)


abstract

Within the past few years a global trend for food blogging has found its way to Denmark. The Danish food

blogosphere is on a rise, providing an alternative to traditional food media. But why do a large number of

people with no particular professional food skills blog about their dinners and where they had lunch? This

question is the foundation of this thesis. Furthermore, we seek to examine how identity construction and food

!"#$$%&$'()*'"%&+*,-'.#'(&/0*)'#1)'21*/3%#&/4'0*'/3()3'!5'*6(7%&%&$'38*'91))*&3'7*,%('"(&,/9(:*-';*'


indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING ..............................................................................................................................5

2. LÆSEVEJLEDNING ................................................................................................................10

3. TEORI ........................................................................................................................................12

D-E-'FCGH@IJ'KJLHJM ..........................................................................................................................12

3.2. IDENTITET ......................................................................................................................................20

D-D-'K@L'CN'HLJO.H.J. ......................................................................................................................23

D-P'K@LQICNNJO ...............................................................................................................................29

5. EMPIRI .................................................................................................................34

R-E-'KJ.CLJ ........................................................................................................................................34

R-S-'TCFH.HCOJMHON ............................................................................................................................38

5.3. ANALYSEDESIGN ..........................................................................................................................40

6. ANALYSE ..................................................................................................................................42

U-E-'NJOJMJI'QMVN'@W'COIHOJ'KJLHJM ..........................................................................................43

U-S-'LJ.'NJOJMJIIJ'WCMXCIL'.HI'K@L ..........................................................................................46

U-D-'XYCML@O'K@LQICNNJF'LJMZ..................................................................................................51

U-P-'XYCMWCM'K@LQICNNJZ ............................................................................................................56

6.5. BRUG AF MADMEDIER .................................................................................................................64

U-U-'NCL'CN'L[MIHN'K@LQICNNHON ...............................................................................................68

7. KONKLUSION ..........................................................................................................................76

8. FORMIDLINGSARTIKEL .........................................................................................................80

9. LITTERATURLISTE ..................................................................................................................84

BILAG 1. SAMLEDE INTERVIEWS ...........................................................................................87

BILAG 2: KATEGORISERING AF MADBLOGS ........................................................................88

BILAG 3: INTERVIEWGUIDE ......................................................................................................93


1. indledning

I 90’erne så en helt ny karakter dagens lys herhjemme; stjernekokken blev født. Folk som Henrik Boserup og

G"(1/'K*5*)'!"*?'7*,',*)*/'3?\:)#$)(77*)'#7'7(,'L(&7()+/'&5*'/1:*)/3]*)&*)-''''.^&,*)'7(&'=#)'=]*)&/5&*3'

%',($'#$'3($*)'*&'+(&(")1&,=()34'*)',*)'/3#)'98(&9*'=#)'(3'=(",*'#?*)'*3'7(,:)#$)(7-'BF:%/*'7*,'T)%9*B4'B@&&*\

7(,B4'BG(7%""('T"17B'#$'B_(7*/'C"%?*)/'@7*)%+(B'*)'!"#3'&#$"*'(=',*'3?\:)#$)(77*)4',*)':3-'+(&'/*/':`',(&/+'

tv 1 , og som har dyrkelsen af mad til fælles. Her kan man svælge i lækre, hjemmelavede retter og få gode tips

#$'%,**)'3%"'#:/+)%=3*)4'7(&'/*"?'+(&'+(/3*'/%$'#?*)'8]*77*'%'+a++*&*3-'F#7'T#"%3%+*&/'7(,(&7*",*)'_#(+%7'

Grundahl skriver: Kokken er blevet en moderne afgud, der dyrkes som et kunstnerisk geni. Og rundt om ham

knæler den kreative klasse og livsstilsguruerne som disciple (Grundahl 2010)

L%//*'3?\:)#$)(77*)'(=/:*]"*)'*&'$*&*)*"'%&3*)*//*'=#)'7(,'/#7'&5,*"/*/7%,,*"4'8#!!5'#$'"%?//3%"-'

F3]*)&*+#++*&*'#?*)"*?*,*'bcB*)&*4'#$'>*)*'#$'>*)*'+#77*)'/3(,%$'3%"-'H++*'+1&',(&/+*4'7*&'#$/`'

udenlandske stjernekokke, underholder og underviser os i dag på tv. Kogebøger er ikke længere bare en

!)1$/$*&/3(&,4'7(&'/"`)'#:'%'=#)'(3'*)*',%/+1)/*)'

såsom en gældende sundhedsdiskurs kontra en nydelsesdiskurs. Tendensen afspejler en interesse i velvære

og ønsket om positiv værditillæggelse ift. ens identitet, som ikke har nogen relation til en dominerende

sundhedsdiskurs. Det handler på dette område ikke om sundhed, men om kvalitet. Man kan her næsten

tale om en livsnyderdiskurs, hvilket vores empiri også viser i og med, at vores interviewpersoner ser en lige

1 Pr. februar 2010

2 Web 1

5


forbindelse mellem nydelse og sundhed.

Udover at være repræsentanter for dette syn på mad som genstand for ren nydelse, der bidrager til livskvalitet,

repræsenterer hver stjernekok en bestemt form for mad og en bestemt livsstil: Anne Larsen repræsenterer

eksempelvis slankemad og den praktisk orienterede linje, englænderen Nigella den sensuelle mad og

_(7%*'C"%?*)',*&'(=/"(::*,*'h]*$'"(?*)'7(,'3%"'?*&&*)&*h\/3%"-'T`'/(77*'7`,*'8()'?%'!*7^)+*3'*&'35,*"%$'

og voksende tendens til, at ikke kun stjernekokkene, men også den almindelige borger, i dag bruger mad

til at afspejle værdier, holdninger og livssyn. Mad bliver en måde at iscenesætte sin identitet på, ikke kun

i indkøbskurven eller overfor de mennesker, man vælger at lukke ind i sin privatsfære, men også når man

fortæller om sine holdninger og oplevelser til og med den mad, man indtager og ikke mindst den mad, man

selv kreerer (Holm 2003: 52).

1.2. DE NYE MEDIER

I takt med at teknologien har udviklet sig, oplever vi en øget medialisering af samfundet. Dette har

haft afgørende betydning for, hvordan vi kommunikerer til og med hinanden, og en grundlæggende

demokratiseringsproces af mediebilledet har betydet, at kommunikation i dag har en mere dialogisk og

,5&(7%/+'+()(+3*)'*&,'3%,"%$*)*-'L*3'!*35,*)'*3'/+%=3'=)('7(//*7*,%*)'7*,'*&'j&\3%"\7(&$*')*"(3%#&'3%"'*3'

7*)*'=)($7*&3*)*3'7*,%*!%""*,*'7*,'*&'7(&$*\3%"\7(&$*')*"(3%#&-'X*)'


godt til mediet, nemlig mode, mad og musik. Det er emner, der i høj grad afspejler subjektive holdninger, da

formidlingen af disse emner netop hviler på afsenderens personlige smag. Disse blogs er blandt dem med

(""*)>*/3'"^/*)* 5 .

Madbloggen er i kraftig vækst 6 . Ifølge Bergholt har ti af de mest besøgte danske madblogs omkring 200.000

"^/*)*'#7'7`&*,*&-'L*3'*)'>*)*'*&,',*'=a)*&,*'3)*'7(,7($(/%&*)'Gastro, Smag & Behag og Mad og Venner

har til sammen 7 .

Madblogs.dk påstår at være Danmarks måske mest komplette liste over danske blogs om råvarer, madlavning,

opskrifter, grill, restauranter og alt, der har med mad at gøre. Siden samler alle de danske madblogs, som selv

tilmelder sig, og pr. 13.august 2010 er der 185 blogs tilknyttet siden 8 .

Madbloggen er blevet så populær, at Børsen bragte en artikel om fænomenet i 2009. I samme artikel udtaler

Søren Storm Hansen, analytiker og rådgiver inden for digitale medier, at det kun er et spørgsmål om tid, før

?%'+#77*)'3%"'(3'/*'/199*/=1",*'7(,!"#$$*)*'8*)8]*77*4'8?#)',*3'%'1,"(&,*3'k'%/^)'VF@\'"^&$*'8()'?^)*3'

et populært medie (Braad 2009). En af vores interviewpersoner har præcis samme vurdering af den danske

madblogosfære:

Det med madblogs er lidt en byld, der skal gå hul på, der er ikke nogle, der er blevet kendte eller har fået deres

eget tv eller radioprogram. […] når det først ruller, tror jeg, der vil ske en masse indenfor madblogverden. Og i

takt med, at der kommer en masse pros ind, tror jeg, det vil gå hurtigere. […] Når det sker, inden for de næste

par år tror jeg, så taler vi store sponsorater, og måske vil Netto hyre en til at lave opskrifter på baggrund af deres

katalog. Noget i den dur. Det er mit bud. Lige nu er der masser om buddet, og det vil selvfølgelig trække dem

fra, som ikke er så dygtige eller engagerede. For der er virkelig mange […].

Madbloggen er altså blevet et større og større medie, og dens popularitet og magt vokser fortsat. Vi ønsker

at se nærmere på dette fænomen, da det stadig er en ny tendens herhjemme, som endnu ikke er blevet

undersøgt nærmere.

Y%'?%"',*)1,#?*)'/*'&^)7*)*':`'7(,!"#$$*&4',('?%'


(3'/+(!*'/%$4'*)'!"#3'*3'(=',%//*'e_=-'Identitet). Identitet kan altså antage mange skikkelser, og den kan bl.a.

komme til udtryk gennem forbrug – eksempelvis forbrug af medier og/eller forbrug af mad. Med en interesse

for disse identitetsproblematikker som udgangspunkt, vil nærværende speciale søge at belyse, hvordan brugen

af begge emner (mad og sociale medier) hænger sammen med hinanden og med identitetsskabelsen.

K(,'/#7'#7,)*]&%&$/:1&+3'=#)'%,*&3%3*3*&'*)'*3'#7)`,*4',*)'8()'?^)*3'=#)/+*3'%'"^&$*'e_=-'Mad og identitet),

og i den forbindelse har vi altså bemærket, at netop de nye, sociale medier i dag bruges som platform for

koblingen mellem mad og identitet. De sociale medier bruges mere og mere til at diskutere og kommunikere

om emnet mad.

Vi ønsker altså som udgangspunkt at undersøge, hvad der foregår på de sociale medier, og da forskningen

/#7'&^?&3'#?*&=#)'1&,*)/3)*$*)4'(3'!)1$*&'(=',%//*'%'8a]'$)(,'8^&$*)'/(77*&'7*,'%,*&3%


evæggrunde. Disse viste sig dog hurtigt at være stærkt rodfæstet i en social dimension, hvorfor vi bl.a. vil

undersøge, hvordan interaktionen foregår, og hvordan den påvirker den identitetsdannelse, der foregår via

bloggen.

C?*&/3`*&,*'"*,*)'#/'=)*7'3%"'=a"$*&,*':)#!"*7=#)71"*)%&$l'

Hvorfor og hvordan blogger man om mad, og hvordan hænger identitetsskabelse og madblogging sammen?

Med udgangspunkt i ovenstående vidensinteresse vil følgende arbejdsspørgsmål komme til at dirigere vores

empiriske undersøgelse:

­ Hvad er en madblog?

­ Hvem er madbloggeren?

­ Hvorfor madblogger man?

­ Hvordan madblogger man?

­ Hvad viser interaktionen på bloggen?

­ Hvordan passer madbloggen ind i det generelle mediebillede?

9


2. læsevejledning

1. INDLEDNING

Her skitserer vi specialets undersøgelsesfelt og problemstilling og gør rede for vores motivation for at

undersøge emnet madblogs. I Problemfelt konkretiserer vi problemfeltet, gør vi for vores problemformulering

samt for emnets relevans i en kommunikationsfaglig sammenhæng.

2. LÆSEVEJLEDNING

3. TEORI

H',*33*'(=/&%3'?%"'?%'#?*)#),&*3'/^33*'3*#)*3%/+*',*


5. EMPIRI

Vi vil med al teorien og beskrivelserne af madbloggen og den danske madblogosfære i baghovedet nu tage

hul på den empiriske del af specialet, der i sidste ende har til formål i samspil med teorien at svare på vores

problemformulering.

5.1. METODE

X*)'=#)+"()*)'?%'?#)*/'*7:%)%\7*3#,*'#$')*,*$a)'=#)'?("$'#$'=)(?("$'%'=#)!%&,*"/*'7*,',*&&*-'

5.2. POSITIONERING

Y%'


3. teori

3.1. SOCIALE MEDIER

Madbloggen afspejler nogle generelle tendenser i det mediebillede, der er gældende i dag, og vi ønsker

med nærværende afsnit at sætte bloggen som medie ind i en bredere mediemæssig kontekst samt at få

ekspliciteret, hvad en blog er, og hvad den kan. Derfor starter dette afsnit med en redegørelse for baggrunden

for bloggens tilblivelse.

Den personlige computer (pc’en) er gateway til resten af verden, og som internetbruger kan man både hente

og sende informationer i den hastighed, ens internetopkobling tillader. Man taler om, at internettet har tilladt

en informationsteknologisk demokratiseringsproces, hvormed der menes, at mediebilledet ikke er styret af

massemediernes udbud, men at vi i dag ser et langt mere fragmenteret og decentraliseret mediebillede. Især

har internettet muliggjort en gennemgribende omvæltning af mediebilledet med et skift fra massemedieret

kommunikation til et mere decentraliseret og demokratiseret mediebillede.

F#9%#"#$*&'K(&1*"'G(/3*""/ 12 '!*/+)%?*)',*&&*'#7?^"3&%&$'%'/%3'3)*\!%&,/?^)+l'”The Information age:

Economy, Society and Culture”. L*'^&,)%&$*)4'/#7'%&3*)&*33*3'8()'=)*7!)($34'/+("'/*/'%'"5/*3'(=',*34'G(/3*""/'

+(",*)'=#)'&*3?^)+//(7=1&,*3l'J&'!*3*$&*"/*'8(&'!*&533*)'#7',*3'?%,*&/!(/*)*,*'/(7=1&,4'?%'!*


Ud fra et kommunikationsteoretisk perspektiv kan man tale om, at man har søgt væk fra

transmissionsparadigmet til en kommunikationsform, der i højere grad er præget af interaktion,

,%("#$'#$',5&(7%+-'H=a"$*'=#)/+*)'%'9#):#)(3*'+#771&%+(3%#&'W%&&'W)(&,/*&'


Denne nye og nemmere tilgang til internettet har ændret nettets natur i retning af et mere brugerdrevet internet.

Q*$)*!*3';*!'S-c'+#7'3%"'?*),*&'?*,'*&'+#&=*)*&9*'(=8#",3'(='.%7'CB)*%""5 15 '#$'H.\


kommunikation med brugeren som medskaber. I Web 2.0 teknologiens tidlige dage var blogging først og

fremmest en teknologi, der bestod i brugerens mulighed for at oprette indlæg på sin blog og læserens

mulighed for at kommentere på disse indlæg.

3.1.2. BLOGGEN

Som beskrevet i ovenstående oversigt, er bloggen en forløber for de sociale medier, der netop bygger på

:)%&9%::*)&*'=)(';*!'S-c-''C),*3'0*!"#$'e,*)'/*&*)*'*)'!"*?*3'=#)+#)3*3'3%"'!"#$g'*)'#:=1&,*3'(='_#)&'Q()$*) 17 i

1997 og henviser til en simpel hjemmeside med paragraffer, personlige dagbogindlæg eller links kaldet posts,

/#7'!"%?*)'#),&*3'+)#&#"#$%/+'7*,',*&'7*/3'(+31*""*'a?*)/3'*""*)'=a)/3'e@&,*)/#&'Sccil'ng-'L*'>*/3*'!"#$/'

"^$$*)'=#+1/':`'3*+/34'7*&',*)'*/3*'=#)?*&3*)4'(3'!"#$%&,8#",*3'*)'

&#&


I de forskellige posts kan man som nævnt tagge forskellige emneord, der gør det muligt at kategorisere og

arkivere og søge efter forskellige emnefordelinger. At inddrage links, når man benævner et bestemt emne

eller ord, giver også en øget fornemmelse af dynamik, interaktion og netværk mellem bloggen og andre

hjemmesider og blogs mv.

En af de mest unikke karakterer ved blogs er, at brugeren ikke behøver opsøge de blogs, han eller hun er

interesseret i, da man kan abonnere på nyheder fra bloggen gennem ’RSS feeds’. Finder brugeren en blog, han

*""*)'81&'


Q"#$/'+(&'%&,,*"*/'%'3#'35:*)l'J&'


skriver i artiklen “Entering the blogosphere” fra 2008: C)6=#%GHHH%!(,*5%9&


sin identitet gennem bloggingen. At bloggen er den perfekte platform til dette, skyldes som nævnt dens

funktionaliteter, der kræver subjektive valg. Vi mener, at behovet for at danne sig en identitet skal ses ud fra

eksistensvilkårene i den senmoderne verden. Miller og Shepherd udtrykker det således:

Bloggers, however, seem less interested in role playing than in locating, or constructing, for themselves and

for others, an identity that they can understand as unitary, as real. The blog thus seems to us to be a counter-

movement to postmodern destabilization, a backward motion toward the source, as Robert Frost put it. That

is, to the extent that the blog has become a widely understood and shared rhetorical convention, it functions

as a site of relative stability. [...] 19#%!(,*%0)*91%!#%.6$#"51,,$%&5%&%'&"1)=.(&"%"#&=1),6%1,%19#%=,651&61%-.A%,7%

5.!:#=1)+%&5%&%*#6#")=%#77,"1%,7%"#-#A)%?)19)6%19#%5.!:#=1%19&1%="#&1#5%&6%#$$>%,7%"#(&1)2%[...] In

&%=.(1."#%)6%?9)=9%19#%"#&(%)5%!,19%'.!()=%&6$%0#$)&1#$+%19#%!(,*%0&/#5%"#&(%19#%"#-#A)


3.2. IDENTITET

I dag forstås identitetsbegrebet som noget, der relaterer sig til alt lige fra køn, klasse og alder til uddannelse,

beskæftigelse mv. Begrebet bliver brugt i alle mulige sammenhænge, faglige som ufaglige. Dette bunder

muligvis i, at der inden for de forskellige faglige traditioner er forskellige teoretiske forståelser, fortolkninger og

,*


da det viser helt forskellige mønstre af opførsel afhængigt af, hvem det er sammen med (Ibid.: 422). I tråd

hermed siger Anthony Giddens 31 , at individet i det senmoderne samfund er karakteriseret ved at tilpasse sig de

sociale ”arenaer”, det færdes i, mens det færdes i dem, og at det hurtigt kan tilpasse sig nye miljøer. Færdslen

%',*'/#9%("*'()*&(*)'*)'7*,'3%"'(3'$%?*',*3'/*&7#,*)&*'%&,%?%,'*&'=a"*"/*'(='/*"?\%,*&3%3*3-'L*3'8(&,"*)'#7'(3'

afsøge territorier, prøve grænser, opbygge et image. Derfor kaldes identiteten af Giddens relativ, da den er

omskiftelig og mindre afgrænset, idet man altid kan tilføje nye dimensioner til sin identitet, hvis man ”vælger”

det (Giddens 1991: 11).

Vore dages individualisering har ført til et massivt tab af helhed og forudsigelighed i identitetsudviklingen,

hvorfor identitet nu anskues som polycentrisk og fragmenteret. For Thomas Ziehe 32 er senmodernitetens øgede

muligheder og medfølgende frihed paradoksal i den forstand, at der samtidig skabes et pres på det enkelte

%&,%?%,'=#)'(3'3)^==*'/%&*'*$&*'!*/"13&%&$*)-'C7?*),*&*&'8()'*3'=#)?*&3&%&$/+)(?'3%"',*&'*&+*"3*4'#$'%=a"$*'

t%*8*'+(&',*33*'/+(!*':)^/3(3%#&/(&$/3'et%*8*'EbiSl'Dc\DPg-'_#'>*)*'71"%$8*,*)'#$']#'7*)*'=)%8*,4']#'/3a))*'

oplevelse har individet samtidig af en manglende fast grund, mener han. Giddens fremhæver her den øgede

)*>*+/%?%3*3'/#7'*&'(='/*&7#,*)&%3*3*&/':)^7%//*)-'L*33*'*)'*&'=a"$*'(=',*3'$*&&*7$`*&,*'3)^+4',*)':)^$*)'

senmoderniteten; at al viden har form af hypotese. Påstande og viden er evigt åbne for revision og diskussion,

idet de kan forkastes og modbevises på et senere tidspunkt, og derfor skal identitetsbegrebet også forstås i

,*&'+#&3*+/34',*&'!*


med begrebet livsstil som et integreret sæt af praksisser, der udgør en del af individets hverdag, men også det,

der giver individets selvfortælling materiel form.

3.2.3. SAMMENFATNING

I dag anskues identitet som noget, individet selv er skaber af, idet det ikke længere er bundet af traditioner og

3%"8a)/=#)8#",-'F*"?%,*&3%3*3*&'/+(!*/'#$'#:)*38#",*/'?*,'+#&/3(&3'(3'=#)*3($*')*>*+/%?*'?("$'#$',*)?*,'8#",*'

*&'=#)3^""%&$'%'$(&$-'F*"?*3'/#7')*>*+/%?3':)#]*+3'+)^?*)'*&'+#&/3(&3'/3%""%&$/3($*&'#$')*>*+/%#&'#?*)'=#)3%,4'

nutid og fremtid i en søgen efter at besvare spørgsmålene ’hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, og hvor vil jeg

hen’.

F*"?=#)3^""%&$*&'/*)'?%'*+/*7:"%


3.3. MAD OG IDENTITET

Malene Andersen, der har skrevet specialet ”Tjener, der er et stykke identitet i min suppe - En analyse af

sammenhængen mellem mad og identitet i Det Ny Nordiske Køkken”, påpeger, at interessen for mad som

forskningsområde er steget i løbet af de seneste par årtier. Hun fastslår, at tilgangene til mad er mange

og varierer alt efter fokus og fagområde, men at mad typisk er blevet undersøgt som enten ernæring eller

repræsentation.

Traditionelt har madforskning foregået inden for de naturvidenskabelige fag, hvor madens ernæringsmæssige

egenskaber er blevet undersøgt. I løbet af de seneste par årtier har madforskningen dog for alvor bredt sig

3%"',*'817(&\'#$'/(7=1&,/?%,*&/+(!*"%$*'=($4'8?#)'7(,*&/')*:)^/*&3(3%?*'*$*&/+(!*)'*)'!"*?*3'1&,*)/a$3-'

Således betragtes mad ikke længere kun som nødvendig for kroppens opretholdelse, men også som udtryk

=#)'!*/3*73*'8#",&%&$*)'#$'?^),%*)-'H&,*&=#)'817(&\'#$'/(7=1&,/?%,*&/+(!*)&*'/3a,*)'7(&'%',($':`'

7(,=#)/+&%&$'%&,*&'=#)'/3#)3'/*3'(""*'=($#7)`,*)l'X%/3#)%*4'


andetsteds. For at kunne håndtere den tvivl, de mange valgmuligheder giver, vælger individet en bestemt

livsstil for at få sammenhæng i tilværelsen og for at skabe sin identitet. Eksempelvis kan ens livsstil kredse

om emnet mad, og man kan vælge at gøre mad til omdrejningspunkt for sin identitet ved f.eks. at dyrke

betydningen af at være vegetar eller madentusiast.

3.3.2. MAD OG VALG

While all creatures ‘feed’, only humans ‘dine’, understreger Warren Belasco 33 i sin bog ”Food: The key

conceptsh'eQ*"(/9#'Sccil'ERg-'G%3(3*3'1&,*)/3)*$*)4'(3'?%'7*&&*/+*)'%++*'+1&'/:%/*)'=#)'?#)*/'#?*)"*?*"/*/'

/+5",4'7*&'#$/`'=#)'?#)*/'=#)&a]*"/*/-'C$',*3'$%?*)'#/'*&'7(//*'?("$71"%$8*,*)4',*)'%'?%,'1,/3)^+&%&$'/+(!*)'

og afslører vores personlighed.

Alle madforskere, uanset videnskabeligt udgangspunkt, er enige om, at vores valg af mad fortæller meget om,

hvem vi er. Leon Rappoport 34 mener ligefrem, at vores valg i forbindelse med mad kan sige lige så meget om

en person, som en personlighedstest kan:

The moment we look beyond its biological functions, eating can be seen as relevant to nearly every aspect of

personality. As an expressive behavior, how we eat (fast or slow, our manners), what we eat (our preferences),

and how much we eat (our quantities) can be linked directly to many personality traits. Tendencies towards

=,67,"0)1>+%="#&1)+%")*)$)1>+%&**"#55)%&"#%&((%)6%,6#%?&>%,"%&6,19#"%()/#(>%1,%

reveal themselves at the table. In this sense, one can read a person’s habitual food behaviors for cues to his or

hers personality the way one reads the results of a projective personality testh'eM(::#:#)3'SccDl'nP\nRg-'

Lotte Holm 35 erklærer sig enig i koblingen, idet hun skriver: For en del mennesker i dag er en omlægning

af deres spisevaner et led i én strategisk planlægning af, hvem man vil være (Holm 2003: 52). Holm

nævner sundhed og udseende som nogle af de mål, et sådant projekt kan have. Men også mere skjulte

identitetsaspekter kan afsløres gennem vores forhold til mad. Dette gælder for kønsroller, psykiske sygdomme,

seksualitet, ideologi osv. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at spise let og sundt, hvor mænd ofte

foretrækker et solidt måltid indeholdende kød. Dette er kulturelt og historisk betinget, men sikkert er det, at

"%$83\7(,'8()'=`*3'*3'=*7%&%&3'%7($*4'7*&/'31&$4'"1$3*&,*'7(,'/#7'+a,'#$'+`"'8()'*3'7(/+1"%&3-'F:%/*)',1'

anderledes, end traditionerne foreskriver for dit køn, risikerer du som kvinde at blive bedømt som maskulin og

omvendt. Som Holm skriver, kan mænd blive drillet, hvis de har hang til søde sager, mens kvinder eksempelvis

ikke forventes at drikke cognac (Holm 2003: 59).

Den kønsbestemte diæt skyldes normer, men overdrives den, kan dette ifølge socialpsykologien være et tegn

på seksuel forvirring: En mand, der spiser alt i store mængder, adopterer måske denne ekstreme machostil,

fordi han i virkeligheden er bange for homoerotiske følelser (Rappoport 2003: 56). En teenagepige, der nægter

at spise noget som helst, kan være offer for anoreksi, og hendes forhold til mad bliver udtryk for dybtliggende,

psykologiske problemer, hvor en person, der modsat spiser som en affaldskværn oftest ses som havende

33 Professor i amerikanske studier. Har skrevet bogen ”Food: The Key Concepts”, 2008, der undersøger, hvordan mad kan anskues i

en historisk, kulturel og miljømæssig kontekst. Er desuden redaktør på Food, Culture & Society

34 Psykologiprofessor ved Kansas State University. Har skrevet bogen ”How we eat”, 2003, hvor han ser på diversiteten i madvaner

#$'\)%31("*)'1,'=)('*3':/5+#"#$%/+':*)/:*+3%?

35 Sociolog med speciale i samfundsmæssige, sociale og kulturelle perspektiver på fødevareforbrug og spisevaner

24


*"?3%""%,'#$'?^)*&,*'=)%'(='+#&>%+3*)'\'/#7'*&4',*)'!()*'&5,*)'/%&'7(,'eM(::#:#)3'SccDl'RUg-'J&'?*$*3()'/:%/*)'

som regel ud fra moralske overvejelser og signalerer dermed en bestemt ideologi, osv. (Sneijder og Molder

2009 36 ).

Valg og fravalg af mad siger altså meget om folk, og vi bedømmer og vurderer alle os selv og hinanden på

vores spisevaner. Folk skaber konsistente bedømmelser af andre baseret på deres madvalg, bordmanerer

og indkøbssedler. Hvis du eksempelvis spiser søde sager, bedømmes du ofte som uuddannet, mens

en hvidvinsdrikker vurderes som værende af en høj social klasse. Folk, der gerne vil være en del af en

8a]*)*'+"(//*4',)#::*)',*)=#)'K9L#&(",B/'3%"'=#),*"'=#)'*)*'(&,)*'1,3)5++*)4'(3',*'=a"*)'/%$'/1&,*'#$'#?*)/+1,/($3%$*4'=#),%',*'!)1$*)'

friske råvarer og laver mad fra bunden, hvilket i dag generelt er tillagt en stor positiv værdi (Halkier 2009: 358).

3.3.3. HVORFOR OG HVORDAN VI VÆLGER

Vores valg af mad er altså en stærk identitetsmarkør. Men hvordan foregår det, og hvorfor og hvordan er det

blevet sådan? Hvilke mekanismer ligger bag vores valg af mad, og hvilke tendenser ses på dette område?

Lindeman og Stark 37 , der har skrevet artiklen ”Pleasure, Pursuit of Health or Negotiation of Identity?”, mener, at

*&/'?("$'#$'=)(?("$'%=3-'7(,'(=8^&$*)'(='*&/'/5&':`'"%?*3-'L*'3#'=#)=(33*)*'7*&*)4'(3',*'>*/3*'?#+/&*/'(&3($*"/*)'

om verden og selvet er tilfredsstillende og korrekte nok til, at man kan kapere dagligdagen, men negative og

uventede begivenheder eller overgange som pubertet og midtlivskrise, samt visse personlighedstræk, kan

gøre, at man bliver mere optaget af spørgsmål vedrørende verden og selvet. I disse situationer vender mange

sig mod en ideologi for at håndtere udfordringen: People turn to an ideology to give the world meaning, order

and justice, and by doing so they try to decrease the anxiety that results from living in a largely uncontrollable

universe” (Lindeman og Stark 1999: 18). Lindeman og Stark mener, at en sådan ideologi i vore dage ofte

er relateret til mad, der opfylder samme behov som andre ideologier: It serves the vital function of identity

construction and buffering the anxiety that results from uncertainty by assigning the world more meaning, order,

stability and justice (Lindeman og Stark 1999: 3). Dem, der stræber efter at forstå sig selv og verden, har altså

ofte ideologiske grunde til at vælge den mad, de vælger.

Rappoport mener, at i alle menneskelige grupper er vores tanker om og opførsel ift. mad dikteret af en af

36 Artiklen anvender diskursiv psykologi til at undersøge relationen mellem ideologisk baseret madvalg og identitet i et onlineforum

for veganere

37 Institut for psykologi, Helsinki Universitet

25


tre ideologier: hedonisme, ’nutritionisme’ 38 eller spiritualisme. Den mening, vi tillægger mad, kan i høj grad

tilskrives disse ideologier, mener han. Når vi er i tvivl om, hvad vi skal købe ind eller spise af mad, er det højst

sandsynligt elementer fra disse tre ideologier, der strides – bevidst eller ubevidst. Vores empiriske undersøgelse

har vist, at Rappoport til dels har ret, men vi må kritisere ham for ikke at vægte påvirkningen fra familie, kultur

og samfund.

Rappoport mener, at afhængig af vores situation kan en af disse ideologier blive dominante, men at hedonisme

og nutritionisme som oftest er dominerende.

Hedonismeideologien er centreret omkring den gode smag og æstetikken. Dette ses mest ekstremt i

gourmetblade, der viser smukke billeder af specialretter, kreeret ved hjælp af avancerede madmaskiner. Det

8(&,"*)'#7'/*&/1("%3*3'%=a"$*'M(::#:#)3'\'#$/`'%'=#)!%&,*"/*'7*,',*&'3*+/34',*)'=a"$*)'7*,'!%""*,*)&*l'The

metaphors and themes of narrative tension – cooking as foreplay, eating as consummation – and the rhythms of

the writer’s voice are all but perfectly reminiscent of sexual vernacular (Rappoport 2003: 109).

M(::#:#)3'!*7^)+*)4'(3'8?#)',*'+#&+1))*)*&,*'7(,\%,*#"#$%*)'&13)%3%#&%/7*'#$'/:%)%31("%/7*'*)'=)%*'(='

+"(//*=#)8#",4'85",*)'8*,#&%/7*&'%'$#1)7*3\7($(/%&*)'#=3*',*&'8a]*'+"(//*'#$':`!*)`!*)'/%$'(3'?^)*'*3'

vigtigt kriterium for denne. Dette sker i og med, at magasinerne i sig selv er relativt dyre og dermed ikke

tilgængelige for de lave socialklasser. Samtidig er reklamerne i disse blade tilsyneladende rettet mod folk, der

har en indkomst på mindst $100.000 39 , og i virkeligheden har de mere med stil end med mad at gøre, mener

M(::#:#)3'eH!%,-l'Ecb\EEcg-'

O13)%3%#&%/7*%,*#"#$%*&'"^$$*)'%++*'?^$3':`'7(,*&/'/7($-'X*)'?^"$*/'7(,*&'1,*"1++*&,*'1,'=)('*&*)$%\'#$'

sundhedshensyn. Folk, der lader denne ideologi styre deres madvalg, er påvirkede af videnskabens resultater

omkring sundhed, mener Rappoport (Ibid.: 115). Spiritualisme handler om moralske værdier i forbindelse med

religion – eksempelvis spiser jøder og muslimer ikke svin.

Det moderne individ må vælge mellem det, de forskellige ideologier lover, eller prøve at få det bedste ud af alle

tre.

Belasco mener, at vi vælger mad efter tre konkurrerende overvejelser: forbrugerens identitet (den sociale og

personlige), bekvemmelighed (pris, kunnen og tilgængelighed) og en sans for ansvarlighed (at være klar over

konsekvenserne af det, vi spiser) 40 'eQ*"(/9#'Sccil'+(:%3*"'Eg-'C=3*/3'!*/"133*)'=#"+4'8?(,',*'/+("'/:%/*'1,'=)('*&'

hård forhandling mellem det, identiteten og bekvemmeligheden dikterer. Ansvarligheden har mindre at skulle

have sagt. Identiteten involverer aspekter som personlig præference, nydelse, kreativitet og følelsen af, hvem

#$'8?#)'7(&'*)-'C$/`'=(+3#)*)'/#7'/7($4'=(7%"%*&/':)^=*)*&9*4'*3&%/+'!($$)1&,'#$'7%&,*)'e(//#9%(3%#&*)'

7*""*7'/:*9%*""*'7(,?()*)'#$'3%,"%$*)*'!`,*'$#,*'#$',`)"%$*'#:"*?*"/*)g'8()'%&,>5,*"/*':`'7(,?("$*3'eQ*"(/9#'

2008:8).

3.3.4. GRUPPEN

L*'>*/3*'(&*)+*&,*)4'(3'7(,?("$'%++*'+1&'*)'%&,%?%,1*"3-'L*&'+1"31)4'?%'"*?*)'%4'/(73'?#)*/'*3&%/+*'!($$)1&,'

og traditioner, påvirker i høj grad, hvad vi putter i munden, og køkken 41 og kultur varierer meget fra gruppe

til gruppe, understreger Belasco. Afhængig af hvilken gruppe man tilhører, vil bestemte madvarer betragtes

38 Vores oversættelse af det engelske ord nutrinism

39 'G(-'RRc-ccc'Lff-

40 Belasco kalder de tre punkter: ‘the consumer’s identity’, ‘matters of convenience’ og ‘sense of responsibility’

41 Vores oversættelse af ”cuisine”

26


#7'"^+)*'*""*)'1"^+)*-'K*&'%++*'+1&4'8?(,'?%'+#77*)'%'71&,*&4'*)'+1"31)*"3'!*/3*73-'C$/`'8?#),(&'#$'8?#)'

meget, vi spiser, henholdsvis morgen, middag og aften og til hverdag og fest, er bestemt af ens baggrund.

X#"7':`:*$*)4'(3',%//*'&#)7*)'=#)'7(,%&,3($4'8?(,'7(&'*)'%'L(&7()+g-'K(&'=(?#)%/*)*)'#$/`'*&'7`,*'(3'3%"!*)*,*':`4',*)'(=8^&$*)'(='71"%$8*,*)'%'

det enkelte køkken, og man har sine smagspræferencer. Hver kultur foretrækker hver deres krydderier.

Tilhørsforholdet dikterer også, hvordan maden skal spises. Her er der store forskelle fra gruppe til gruppe:

Notions and practices vary greatly, including the number of meals to be eaten per day, when, where, with what

utensils, and with whom'eQ*"(/9#'Sccil'EU\Eig-

3.3.5. INDIVIDET

Trods madforskningens vedvarende fokus på bestemte kategorier som familie og kultur, påstod Lindeman og

Stark dog allerede i 1999, at en persons madvalg har ændret sig fra at være noget kollektivt, kulturelt og ofte

religiøst funderet, til at være et identitetsprojekt for det enkelte individ. Identitet manifesteres i madvalget, når

7(&'*+/*7:*"?%/'?^"$*)'(3'/:%/*'?*$*3()%/+4'/1&,3'*""*)'%++*\=*,*&,*'eI%&,*7(&'#$'F3()+'Ebbbl'Eng-'J&/'?("$'

behøver ifølge Lindeman og Stark ikke at have noget at gøre med traditioner, kultur og fællesskab.

Vores empiri viser, at madvalget netop er et identitetsprojekt for det enkelte individ, da man bevidst vælger

en madstil for at signalere bestemte ting. Nogle vil gerne bare opfattes som madentusiaster, hvilket er det, de

bygger deres identitet omkring, hvor det for andre eksempelvis er vigtigt at blive set som gourmeter med evner

og viden om mad ud over det sædvanlige. Men samtidig viser vores empiri, at valget af mad i den enkelte

situation, samt den mere overordnede madstil i høj grad er påvirket af traditioner, minder og hensyn til familie.

3.3.6. SAMMENFATNING

Individets valg af mad siger meget om, hvem han/hun er. Ifølge forskerne kan det bl.a. sige noget om

karaktertræk, socialt tilhørsforhold, etnicitet, kulturel baggrund, svagheder, styrker osv. Koblingen mellem

mad og identitet foretages bevidst og ubevidst af både beskueren og individet, der søger at signalere nogle

bestemte værdier gennem sine valg. Forskerne mener desuden, at der er forskellige ideologier på spil,

når individet vælger mad. Man kan vælge ud fra et nydelsesaspekt, ud fra sundhedshensyn eller ud fra

ideologiske/religiøse overvejelser. Valget af mad, både overordnet og i den enkelte situation, skyldes dog ikke

blot individets løsrevne vurdering, men også påvirkning fra omverdenen; familie, kultur osv.

I dag er mad blevet et offentligt anliggende. Hvor mad før var noget, man spiste med familien i sit hjem bag

lukkede døre, er det i dag, grundet den øgede medialisering af samfundet, noget, der kommunikeres om alle

vegne, noget der æstetiseres, diskuteres og forklares i videnskaben, samfundsdebatter, madmagasiner, i

1&,*)8#",*&,*'3?\:)#$)(77*)4'8#/'"^$*&4'%')*+"(7*)4'#/?-'J3'(=',*'/3*,*)4'7(,'%',($'%'8a]'$)(,',%/+13*)*/4'#$'

hvor folks private forhold til mad bliver en del af den offentlige sfære, er på madblogs.

27


Vi vil i følgende afsnit forklare, hvad bloggen er for en størrelse og sætte den ind i en større mediemæssig

+#&3*+/3'/(73'=#)+"()*'=#)!%&,*"/*&'7*""*7'!"#$$%&$'#$'%,*&3%3*3\'

28


3.4 MADBLOGGEN

En madblog er en blog, der primært beskæftiger sig med aspekter indenfor emnet mad. På madblogs.

dk, der er en hjemmeside, der samler alle danske madblogs, er der tilknyttet blogs, der handler om alt fra

#:/+)%=3*)4'?%&4'7(,\(&*+,#3*)4')*/3(1)(&3\(&7*",*"/*)4'+(==*4'7(,:#"%3%+'#$'k*3%+'3%"'=)%+(,*""*)'#/?-'_#1)&("%/3'

#$'7(,!"#$$*)'M(/71/'X#"7$`),'/+)%?*)4'(3'7(,!"#$$*&'%++*'+(&'/^33*/'%'!`/'#$',*#,'(='/1!/3(&/'#$'

dynamik. Diversiteten er selve livsnerven i begrebet ”madblogs” anno 2010, og den er åbenlyst grundlaget for

7*,%*3/'*+/:"#/%?*':#:1"()%3*34'=#),%',*)'*)'&#$*3'=#)'*&8?*)'/7($-'W#)'*38?*)3'3*+&%/+4')*3#)%/+4'"#77*


V,?%+"%&$*&':`'7#,*7*,%*#7)`,*3'(=/:*]"*)'*&'1,?%+"%&$4',*)'*)'?*,'(3'


3.4.2. DET DEMOKRATISEREDE MADBILLEDE

J&'3%&$'*)4'(3'7*,%*!%""*,*3'8()'^&,)*3'/%$4'7*&'F1A(&&*'K-'N)%7*/4',*)'8()'(&/?()*3'=#)'1,$%?*"/*&'(=',*&'

(7*)%+(&/+*'3?\+#+'M(98*"'M(5B/'7($(/%&4'hEvery day with Rachel Ray”, påpeger, at også folks tilgang til

madlavning har ændret sig, og disse to ting hænger naturligvis sammen.

The death of Gourmet doesn’t mean people are cooking less or do not want food magazines [...] Cooking

is getting more democratic [...] Food has become an emotional currency, not an aspiration (Ibid.). Som

citatet antyder, afspejler lukningen af ”Gourmet”, at områder, der tidligere har været præget af eksperternes

dominans, nu bliver indtaget af almindelige mennesker. Mens det elitære magasin ”Gourmet” måtte dø,

overlever mere tilgængelige hverdagsagtige magasiner som ”Every Day With Rachel Ray”.

L*&',*7#+)(3%/*)%&$'(='7(,"(?&%&$'/#7'F1A(&&*'K-'N)%7*/'3("*)'#74'*)'#$/`'*&',*"'(='=#)+"()%&$*&':`4'

hvorfor madbloggen vinder indpas på madmedieområdet. Madbloggen skrives ofte af amatøren, der højst har

en smule mere forstand på madlavning (og formidling), end læseren har.

3.4.3. MADBLOGGENS EGENSKABER OG MAGT

Som vi ser med modebloggerne, der sidder med ved de store modeshows, kan blogmediet være med til at

genere aktivitet, der går ud over den kommunikation, der bliver ført i cyberspace. Bloggen kan bl.a. skabe

$)#!1&,'=#)'#=>%&*\&*3?^)+*)4'?*&/+(!*)'#$'*?*&3/4',*)'/(7"*)'=#"+':`'+)5,/'#$'3?^)/-

Samtidigt opdager virksomheder, hvilken værdi der ligger i at inddrage bloggerne i deres aktiviteter. I vores

*$*&'1&,*)/a$*"/*'/*)'?%4'(3'>*)*'(='?#)*/'%:B*)'*)'!"*?*3'+#&3(+3*3'(=':)\!1)*(1*)'%'=#)!%&,*"/*'7*,'"(&9*)%&$'(='

&5*':)#,1+3*)'#$'+#$*!a$*)'e_=-'(&("5/*&g-

Madblogs er ifølge den australske madskribent og redaktør Lisa Dempster skam heller ikke kun for sjov, men

et værdifuldt medie, der spiller en vigtig rolle i mediebilledet, da de som nicheorienterede medier kan dække et

!*8#?4'"^/*)*'7*,'/:*9%a!'=#)'/%&':(//%#&4',*)'+(&'?^)*'&%98*3%&$l'Der er

måske omkring 100 mennesker, der laver hjemmelavet ost i Danmark, og det er ikke nok til at lave en klub eller

et aftenskolehold, men de kan mødes på nettet, og det, tror jeg, er det vigtigste ved blogfænomenet. Blogs

giver os en mulighed for at komme ud med vores passioner […] (Braad 2009).

I forlængelse af bloggens styrke som nichemedie fremhæver ekspert i nye medier Brian Ward et begreb, han

+(",*)'B85:*)"#9("Bl'K`")*33*,*'"#+("*'#&"%&*!(/*)*,*'&58*,*)4',*)'*)'%++*\+#77*)9%*""*'eH!%,-g-'X(&'7*&*)4'(3'

=)*73%,*&/'7*,%*!%""*,*'+#77*)'3%"'(3'?^)*':)^$*3'(=',%//*'85:*)"#9("\!"#$$*)*4',*)'!"%?*)'*+/:*)3*)'%&,*&=#)'

deres eget felt, og at de gode bloggere bliver en slags ledere inden for deres respektive online communities:

Social media leaders don’t just share existing information. They break original stories and establish a currency

of knowledge that far exceeds that of the sum of content produced by commercial media (Ibid.)

Som nichemedie kan madbloggen udfylde et behov for lokale, målrettede nyheder, hvilket den danske

restaurationsbranche har bemærket inden for de seneste par år. De københavnske restauranter har kunnet

7^)+*'7(,!"#$$*)&*/'%&,>5,*"/*4'&`)'("7%&,*"%$*'7*&&*/+*)'$a)'/%$'/#7'7(,(&7*",*)*'$*&&*7',*)*/'

blogaktiviteter. På den kendte restaurant Noma har man længe kendt til madbloggerne, og de bliver budt ind

7*,'`!&*'()7*-'G8*=+#+'M*&*'M*,A*:%'!*$)1&,*)',*&':#/%3%?*'%&,/3%""%&$'#?*)=#)'7(,!"#$$*)&*'/`"*,*/l'

De gode bloggere laver en analyse. De skriver 20 siders anmeldelse med 30 billeder, og det er meget mere

31


informativt, end en avisanmeldelse vil være. Jeg kan sagtens forstå, at læserne bruger bloggerne. Nogle af de

gode blogs bruger jeg selv, når jeg skal ud at rejse, må jeg indrømme (Grundahl 2010).

Madblogger Trine Lai, der har over 10.000 besøgende om måneden, forklarer madbloggens styrke ift. gængse

medier således:

Dagbladene repræsenterer vel avisens holdning, syn eller værdier sat i forhold til den restaurant, der anmeldes.

Disse normer, hvis vi kalder dem det, er jeg fri for, og jeg har friheden til at skrive lige, hvad jeg har lyst til,

fordi jeg er uafhængig. Dette er jeg naturligvis meget bevidst om og værner om. Blogs er blot et nyt medie for

anmeldelse, mener jeg (Ibid.).

3.4.4. SAMMENFATNING

Bloggen er blevet et magtfuldt medie i og med, at det afspejler den generelle udvikling på medieområdet,

hvor demokratiserede medier vinder frem. Læserne værdsætter amatøraspektet og det antikommercielle, da

det virker troværdigt. Hermed kommer bloggen ind på de traditionelle mediers scene, hvor den bliver mere

og mere populær og tilsyneladende er med til at skubbe traditionelle journalister og medier som magasiner af

banen. Som Rasmus Holmgård, freelance journalist og madblogger, skriver på madblogs.dk: Digitaliseringen

af kulturformidling er en kendsgerning. Og at internetbaseret, brugerdrevet, anarkistisk og ucensureret

madkommunikation bliver en væsentlig del af fremtidens mediebillede, kan der næppe herske tvivl om 46 .

Bloggens store udbredelse og magt har skabt debat om god og dårlig opførsel i blogosfæren. Inden

for den kulinariske verden har man eksempelvis heftigt kritiseret madbloggerne for at være uretfærdige,

unødvendigt kritiske magtliderlige amatører. I et forsøg på at imødekomme denne kritik har de to journalister

og madbloggere Brooke Burton og Leah Greenstein skrevet ”Food Blog Code of Ethics”, der skal fungere

som retningslinje for god opførsel for madbloggere på nettet. Bloggere, der ønsker at følge disse retningslinjer,

kan sætte et bestemt badge på deres blog som en slags kvalitetsstempel. Retningslinjerne er ikke juridisk

bindende, men et forsøg på at skabe selvjustits inden for madblogosfæren 47 .

Spørgsmålet om aftaler og gaver fra virksomheder, der ønsker omtale, har også skabt debat, da man ønsker

(3'?^)&*'#7'!"#$$*&'/#7'*3'1(=8^&$%$3'#$'%++*\+#77*)9%*"3'7*,%*-'H'VF@'8()'7(&'3($*3'+#&/*+?*&/*&'(='

dette, hvor The Federal Trade G#77%//%#& 48 i 2008 opdaterede en lov om reklame til også at omfatte bloggere

og andre online medier. Disse medier skal nu, ligesom ’almindelige’ medier, informere læserne, når der er tale

om gaver og tjenester fra virksomheder 49 .

Vores ip’er tager del i denne debat om bloggen og har deres egne, helt klare, meninger om, hvad der er god

#$',`)"%$'#:=a)/*"'=#)'7(,!"#$$*)*'#$'%&,*&=#)'7(,!"#$#/=^)*&-'Q"-(-'*)',*'>*/3*'(=',*7'+"()3'7#,/3(&,*)*'(='

/:#&/#)(3*)'e_=-'God og dårlig madblogging i analysen).

46 Web 4

47 Web 10

48 Et uafhængigt regeringsorgan der skal sikre den frie konkurrence og beskytte forbrugerne mod unfair forretningsmetoder: Web 11

49 Web12

32


3.4.5. DEN DANSKE MADBLOGOSFÆRE

Vi har dannet vores overblik over danske madblogs ud fra hjemmesiden madblogs.dk, der samler danske

madblogs. Herfra har vi også kategoriseret de forskellige typer madblogs (se bilag 2) og hentet vores ip’er.

Madblogs.dk er Danmarks måske mest komplette liste over danske blogs om råvarer, madlavning, opskrifter,

grill, restauranter og alt, der har med mad at gøre, står på siden. Den har til formål at belyse den danske

madbloggerkultur gennem journalistiske artikler, interviews med bloggere og anmeldelser. På siden kan alle,

der har en madblog, selv tilmelde denne, hvilket altså betyder, at de tilmeldte blogs ikke skal igennem en

+?("%3*3/?1),*)%&$'=#)'(3'!"%?*'h#:3($*3h-'F#7',*)'/3`)':`'/%,*&4'#:*)*)*/',*)'%++*'7*,'*&'=(/3',*


5. empiri

5.1. METODE

I dette afsnit vil vi redegøre for den metode, vi anvender til at producere data til senere analyse. I forhold til

vores vidensinteresse må vi tage nogle valg og fravalg, og dem vil vi redegøre for her.

5.1.2. CASESTUDIE

W#)'(3'/?()*':`'?#)*/':)#!"*7=#)71"*)%&$'8()'?%'?("$3'(3'"(?*'*3'9(/*/31,%*-'G(/*1&,*)/a$*"/*)'+(&'!)1$*/'3%"'

(3'=#)+"()*4'8?#),(&'#$'8?#)=#)'8^&,*"/*)'


undersøge mindst et eksempel på hver” (Neergaard 2007: 30+31).

Vi har ud fra ovenstående valgt interviewpersoner ud fra følgende strategi:

1. For at få maksimum variation af de forskellige slags madbloggere har vi inddelt alle blogs på madblog.dk i

kategorier. Vi har valgt at medtage tre blogs fra den største kategori, ’Blandede blogs – blogs der handler om

mange aspekter af emnet mad’, en fra den næststørste kategori, ’Blogs der ikke kun handler om mad’, to fra

tredjestørste kategori, ’Primært opskrifter’, samt en fra fjerdestørste kategori, ’Kager og desserter (ikke kun

opskrifter)’.

2. Udvælgelsen af de enkelte madblogs indenfor de udvalgte kategorier går først og fremmest på

kvalitetsbedømmelse; vi vil helst arbejde med kvalitetsblogs, da kvalitet ofte er ensbetydende med

engagement. Første kvalitetsbedømmelse foretager vi ud fra de faktuelle oplysninger om antal indlæg, besøg

#$'(&!*=("%&$*)':`'!"#$$*&',*'/*&*/3*'Dc',($*4',*)'*)'(3'


afdække et gennemsnit. Kvalitativ data siger med andre ord meget om få, mens kvantitativ data siger lidt om

mange. Tillige supplerer den kvalitative metode det socialkonstruktivistiske videnskabssyn, hvor viden ikke ses

som absolut, hvilket den kvalitative interviewform heller ikke hævder. Det kvalitative interview giver blot ét bud

:`'*&'?%)+*"%$8*,/#:=(33*"/*4'/#7'?%'*=3*)=a"$*&,*'+(&',)($*'!*3%&$*,*'+#&+"1/%#&*)':`'!($$)1&,'(='eH!%,l'ER\

19).

5.1.5. INDIVIDUELLE INTERVIEWS

W#)'(3'


ham/hende om, hvordan han/hun oplever de forskellige diskurser omkring fænomenet (Ibid.: 75). I vores

tilfælde betyder det, at vi eksempelvis kan spørge en madblogger ud om forskelle – eksempelvis forskelle på,

8?#),(&'7(&'!"#$$*)'#7'7(,-'K(&'+(&'#$/`'!*,*'%:')*>*+3*)*'#?*)'7*,%*)*,*')*:)^/*&3(3%#&*)'(='7(,'*""*)'

madblogs: Hvad synes ip’en om, og hvordan bruger han/hun, andre madblogs, hvordan bruges andre medier

om mad som madblade eller –tv eksempelvis.

5.1.7. METODE TIL INTERVIEWGUIDE

Det kvalitative interview kaldes undertiden for et ustruktureret eller ikke standardiseret interview. Da der kun


5.2. POSITIONERING

Positionering fokuserer på dynamikken i en kommunikativ social relation. Det er en subjektiv proces, hvor

%&,%?%,*3'"#+("%/*)*)'/%$'/*"?'#$'/%&':#/%3%#&'%=3-'(&,)*'%'/#9%("*')*"(3%#&*)'eL(?%*/'m'X())j 54 ). Mening konstrueres

altså gennem sproget og i samspil med andre, og den ændres kontinuerligt. Hermed er positioneringsteorien

en del af socialkonstruktivismen.

Da madbloggen i høj grad har sin eksistensberettigelse i interaktionen med læsere, og da madbloggen, som

?#)*/'*7:%)%'?%/*)4'$*&*)*)*)'?^/*&3"%$'/#9%("'(+3%?%3*3'1,#?*)',*&'%&3*)(+3%?*4'


i teksten kommer man nærmere en forståelse af, hvordan personen opfatter sig selv og modparten, som

personen positionerer sig i forhold til.

39


5.3. ANALYSEDESIGN

Udover at se på, hvordan ip’erne positionerer sig selv og andre, når de taler om at madblogge, vil vi i vores

analyse, for at nå frem til en generalisering i større eller mindre grad, benytte os af kodning. Vi vil gøre dette

?*,'=a)/3'(3'%,*&3%


,%//*'=#)'(3'


6. analyse

Som nævnt i Analysedesign og interviewguide (bilag 3) arbejder vi i analysen med følgende spørgsmål i nævnte

rækkefølge:

1. Hvordan bruger ip’erne onlinemedier generelt?

2. Hvorfor har ip’erne så udpræget en interesse for mad, og hvilken tilgang har de generelt til mad?

3. Hvordan madblogger ip’erne?

4. Hvorfor madblogger de?

5. Hvordan bruger ip’erne madmedier generelt?

6. Hvad er for ip’erne god og dårlig madblogging?

Sammenholdt med teorien vil vi med disse overordnede spørgsmål detaljeret og rimelig udtømmende

kunne svare på vores problemformulering: Hvorfor og hvordan blogger man om mad, og hvordan hænger

identitetsskabelse og madblogging sammen?

V&,*)'8?*)3'8#?*,*7&*'*)',*)'>*)*'1&,*)*7&*)4',*)'/(7"*3'$%?*)'/?()':`'8#?*,/:a)$/7`"*&*-'V&,*)*7&*)&*'

har vist sig gennem kodningen af datamaterialet. I starten af hver enkelt analyse præciseres det nærmere,

8?#)=#)'?%'


6.1. GENEREL BRUG AF ONLINE MEDIER

W#)'(3'=`'*3'!)*,*)*'%&,!"%+'%4'8?#),(&'%:B*)&*'7(,!"#$$*)4'%&*"%?-'I%$*':)^9%/'!"#$$*&'!*&533*/'&*3#:'(='7(&$*'!"#$$*)*'/#7'*3'+)*(3%?3')174'8?#)',*'+(&'

,#+17*&3*)*',*)*/'#=>%&*\:)#]*+3*)'eQ"##,'SccSl'6%g-'

X*)1,#?*)'!*&533*)'%:B*)&*'/%$'#$/`'>%33%$3'(=',*'71"%$8*,*)4',*)'+1&'*+/%/3*)*)'#&"%&*l

I%&*'3]*++*)'/%&*'=#)/+*""%$*'7(%"+#&3%'/(73'=(9*!##+'>*)*'$(&$*',($"%$3-'X1&'8()'#$/`'8(=3'*&'75/:(9*':)#%&*=1&,*)*,*'/(73',*74',*)'#:/3`)'#$'1,"*?*/'

1,*"1++*&,*'#&"%&*-'@3'7(,!"#$$*'+(&'/%$*/'(3'?^)*'*&'85!)%,'(='!*$$*4',('1,$(&$/:1&+3*3'/+5",*/'*&'#=>%&*'

%&3*)*//*4'7*&/'/*"?*'7*,%*3'3%"!5,*)'&#$"*'71"%$8*,*)4',*)'*)'/:*9%


6.1.3. FACEBOOK

O`)'?%'+%$$*)':`'?#)*/'%:B*)/'!)1$'(='#&"%&*'7*,%*)4'*)',*)'>*)*'3*7(*)4',*)'$`)'%$*&'=)(',*)*/'/5&':`4'8?(,',*)'

*)'$#,'#$',`)"%$'7(,!"#$$%&$'e_=-'God og dårlig madbloggingg-'J+/*7:*"?%/'=1&$*)*)'KIB/'=(9*!##+:)#


evare fri for intime oplysninger. For hende bruges de forskellige online medier altså til forskellige ting, de har

forskellige funktioner for hende og supplerer hinanden til at tilfredsstille hendes forskellige behov.

Samme tendens til ærlighed og ligefremhed ses altså ikke hos Line, der virker til at være ret bevidst om hendes

online selvfremstilling, og har en relativ fokuseret tilgang til, hvad hun poster af personlige oplysninger. Som

Line forklarer, så hænger det sammen med, at hun bruger facebook til at brande sin blog: Der er mange, der

synes, jeg har lidt for mange venner, jeg har 700 ca., men det er også fordi, jeg bruger den lidt til at brande

min blog, fordi det giver lidt situation ift., hvad der sker, fordi det er ikke alle, der lige er inde på madblogs.

dk og holde øje med, hvem der poster der eS-'Snl'U\ig-'I%&*'(&/*)'/%&'!"#$'=#)'*3'!)(&,4'#$',*)7*,'/*)'81&'

muligvis også sig selv som værende et brand. Bloggen er et billede på, at den private identitet fylder mere i

den offentlige sfære, og i forlængelse af dette er spørgsmålet om personlig branding blevet relevant for mange

mennesker.

Inden for virksomhedskommunikation handler branding grundlæggende om at anskue virksomhedens

forskellige dele som en samlet holistisk entitet. Ifølge fremtrædende kommunikationsrådgiver Peter Horn,

der er forfatter til bogen ”Personal Branding – How to create your own brandh4',*


W(9*!##+'*)'*&'=#)"^&$*"/*'(='>*)*'7(,!"#$$*)*/'!"#$:*)/#&"%$8*,4'#$',*33*'=#)17'!)1$*/'=#)',*7'

strategisk. At det lige er facebook, der er mest populært hos bloggerne, skyldes nok, at facebook er det mest

brugte sociale medie herhjemme , så hvis de vil promovere deres blog, er det nærliggende at gøre det her.

W#)'>*)*'%:B*)'8^&$*)'7(,!"#$(+3%?%3*3*)&*'/(77*&'7*,',*&':*)/#&4',*'#:3)^,*)'/#7'(&,)*'/3*,*)4'%,*3',*'

bringer den med hen i andre forums. Madbloggeridentiteten skabes altså i sammenhæng med omverdenen,

hvor andre sociale medier end blogs spiller en rolle.

Samtidig ser vi, at der, ligesom det gælder for madbloggen, rejser sig et spørgsmål om, hvor meget man skal

afsløre om sit privatliv. Nogle ip’er opfatter facebook som et medie til privatlivets udmeldinger, hvad går i tråd

med facebooks egentlige natur. Som Politiken skriver, er dette medies omdrejningspunkt netop at dele private

oplysninger: Nu synes selve den centralt placerede nyhedsstrøm, der informerer om, hvad både nære og fjerne

bekendte tænker, gør og interesserer sig for i høj grad at være det bærende element” (Ibid.). Andre ip’er bruger

mediet strategisk til at promovere deres blog, og de er mere bevidste om ikke at fortælle for meget om sig selv.

6.2. DET GENERELLE FORHOLD TIL MAD

W#)'(3'=#)/3`'!*?^$$)1&,*&*'=#)'(3'!"#$$*'#7'7(,4'


Kasper husker ligesom Robert mormoren i forbindelse med grundlæggelsen af madinteressen: Altså jeg har

siddet oppe i håndvasken hos min mormor, når hun har lavet mad, siden jeg var 1,5-2 år, og set på at hun har

(&


Jeg tror i nogle tilfælde, at folk kommer til at spise usundere, hvis de følger en streng diæt, hvor man f.eks. ikke

må spise kulhydrater eller fedt. […] Jeg tror, man skal ikke være så angst, men følge sin sunde fornuft. Den der

angst i stedet for at nyde maden… jeg tror, hvis man fokuserer på smagen, så … det vigtigste råd til alle folk

er at begynde at lave maden selv helt fra bunden. Hvis man kun spiser kage og majonæse, som man selv har

rørt og bagt, så sætter det sin naturlige begrænsning på, hvor meget man spiser. Det, synes jeg mere, er den

fornuftige vinkel at tage på fødevarer og det at spise ei-'EcPl'Ei\SRg-'

Robert positionerer her sig selv som sund i forhold til andre, der går op i vanlige sundhedsforskrifter. Han

7*&*)4'(3'/1&,8*,'8()'*&'(&,*&',**)*'%:B*)'#$/`'%&,%)*+3*4'(3',*'"*$*)'7*,'#$'1,=#)/+*)')`?()*)&*'

#$'$`)'*=3*)',*&'$#,*'/7($-'L*3'*)'("3/`'8*,#&%/7*(/:*+3*3'e_=-'Mad og identitet), der er dominerende,

når madbloggerne vælger mad. Med dette lægger man vægt på den gode smag og æstetikken, hvilket

passer på vores bloggere. De vælger ingredienser ud fra, hvad de synes er lækkert, ikke ud fra nutritionisme

(/:*+3*34'8?#)'7(,*&'?^"$*/'1,*"1++*&,*'1,'=)('*&*)$%\'#$'/1&,8*,/8*&/5&4'*""*)'/:%)%31("%/7*\(/:*+3*34'

der indebærer at vælge ud fra religiøse tilhørsforhold. På den måde udtrykker de samtidig, at sundhed for dem

ikke kun handler om grøntsager og fedtfattig mad, men også om velvære. At være sund handler for dem om

at spise godt. Det kræver, at man spiser det, man nyder smagen af, og at fødevarerne har en vis kvalitet og er

forberedt fra bunden.

Samtidig indebærer nydelsen at gå op i madens æstetik ved at anrette den smukt og fotografere den til

bloggen samt se på madfotos i kogebøger og på andre madblogs (se mere om det æstetiske aspekt under

God og dårlig madblogging).

Line er dog tilsyneladende lidt splittet, når hun vælger mad. Hun siger, at det er ok at spise søde sager, men

forklarer samtidig, at hun har prøvet at lade være, fordi hun virkelig spiser meget kage og is. Hun fortæller, at

hun straks faldt i, da hun prøvede at lade være, men tilføjer: $#1%#"%861%6,/+%$#1%0J%0&6%*,$1'eS-'DUl'S\Dg-'X#/'

8*&,*'/5&*/'8*,#&%/7*\'#$'&13)%3%#&%/7*'(/:*+3*3'("3/`'(3'?^)*'%'+#&>%+3-'X1&'?*,'$#,34'8?(,',*)'=5/%/+'*)'

sundt for hende, og vil gerne spise herefter, men samtidig elsker hun at spise og vil gerne nyde det uanset

næringsfaktoren. Hun er altså ikke en af dem, der sætter sundhed lig med nydelse, og når hun siger $#1%#"%861%

nok, det må man godt, nedtoner hun det ’forbudte’ i at spise søde sager for at retfærdiggøre sig.

6.2.3. AT VÆRE MADENTUSIAST

Når man går meget op i mad og tillige har en madblog får og tager man status som gourmet.

Flere af vores ip’er udtrykker, at deres venner og bekendte er tilbageholdende med at invitere dem på mad, da

de frygter, at de ikke kan leve op til madbloggernes krav. Robert siger: Det er lidt et problem, fordi folk bliver

angste for at invitere til middag, fordi de oplever, at de skal præstere et eller andet fantastisk, men sådan er det

jo ikke. Folk, der laver meget mad, bliver bare glade for at få serveret et måltid altså ei-'EcSl'Sc\SSg-'@&&('/%$*)l'

Så er der nogen, der tænker ”åh nej, nu tør vi ikke invitere på besøg … fordi det bliver ikke lige så mærkeligt og

fantastisk”'eE-'ESl'b\Ecg-

48


Flere madbloggere bliver altså af omgangskredsen positioneret som nogle, der ikke kan lide simpel mad, og

venner og familie er dermed med til at give dem en identitet som gourmeter, en identitet de gerne vil have, men

som samtidig kan være en belastning engang imellem. Dette gælder også for Per, der siger:

Men mange er bange for at invitere mig, fordi; ”ej Per han kan ikke lide simpel burger, det kan jeg ikke…”. Og

det er lidt ærgerligt, for jeg vil værdsætte en simpel burger ligeså meget som alt andet. Det er ikke, fordi mine

smagsløg er specielt overklasse eller noget som helst. Overhovedet ikke eller … Kaviar er sjovt engang imellem

og foie grass. Det er jo ikke noget, jeg vil spise hver dag. Jeg vil helst være fri faktisk. Så jeg tror, jeg er den

eneste i min omgangskreds, ud over de fellow bloggers der er derude. Altså, det er jo noget helt basalt nørderi.

Så nej, det tror jeg sgu ikke eD-'Pnl'SS\Sig-

I citatet siger Per, at der er et element at nørderi i hans tilgang til mad. Hermed positionerer han sig selv som

*&4',*)'$`)'#?*),)*?*3'7*$*3'#:'%'7(,'#$'*&4',*)'*)'(&,*)"*,*/'*&,',*'>*/3*-'L*33*'&a),*)%'*)'%++*'&#$*34'

almindelige mennesker kan tage del i, men kun andre nørder, madbloggerne. Da en nørd er en, der har

/3#)'?%,*&'#7'*&'/:*9%


[…] jeg får mails hver dag, eller sms fra nogle, der spørger, hvordan man gør sådan og sådan. Så det er jo

enormt rart at være sådan en vidensbank, som andre opsøger, for så føler jeg virkelig, at min uddannelse ikke

er taget forgæves, så kan den virkelig bruges til noget. Jeg nåede jo kun at arbejde i fem måneder, efter jeg var

udlært eU-'iDl'EP\Eig-

6.2.4. SAMMENFATNING

Mad er en kæmpe del af alle vores ip’ers liv og har været det i højere eller mindre grad siden barndommen.

De har alle tilfælles, at de mindes tidlig omgang med mad, medvirken i køkkenet, restaurantbesøg osv., når de

forsøger at spore, hvordan deres enorme interesse for mad er startet. De er vokset op i familier, hvor mad har

betydet meget, og har dermed grundlagt deres madinteresse tidligt, lang tid før de stiftede bekendtskab med

/#9%("*'7*,%*)-'Y*,'7a,*3'7*,'/#9%("*'7*,%*)'8()'%:B*)&*'!)($3',*)*/'#=>%&*"%?'/(77*&'7*,'*3'#&"%&*"%?-'

Her ser vi en tendens, der gælder for alle ip’erne, hvilket er interessant, da de ellers er meget forskellige

mennesker. Mad er altså noget, alle kan gå op i (her både ip’erne og deres familier), på tværs af evner, midler

og baggrund.

Mad er naturligvis en kilde til nydelse for ip’erne, idet det er noget, de i høj grad nyder at beskæftige sig med.

K*&'>*)*'%:B*)'1,3)5++*)'#$/`',%)*+3*4'(3',*'/*)'7(,'/#7'&#$*34',*)'skal og bør nydes, og at hvis man gør

det, har man et sundt forhold til mad. Flere sætter altså lighedstegn mellem nydelse og sundhed og skaber

dermed en livsnyderdiskurs, hvor maden er i centrum – langt fra gældende sundhedsdiskurser og omfattende

samfundskampagner om at få os til at spise sundere. Så længe man nyder maden og laver den fra bunden,

behøver man ikke bekymre sig om, hvorvidt man er sund nok, for det er man! At mad er en kilde til nydelse for

dem afspejler sig i øvrigt også i grunden til at blogge om mad samt den måde, de gør dette på: Madbloggen er

*3'=)%)174'8?#)'7(&'85$$*)'/%$4'/"(::*)'(='#$'&5,*)'"%?*3'e_=-'Hvordan blogger man? Samt Hvorfor madblogge?).

En af vores teser er, at ip’erne aktivt skaber sig en identitet som madentusiast/madblogger, og allerede nu kan

vi se, at når man går så meget op i mad, som de gør, sker dette automatisk. Identiteten skabes i sammenhæng

med omverdenen. Her de venner og bekendte, der positionerer ip’erne som mad feinschmeckere. Nogle gange

har denne identitet dog et ufordelagtigt udfald. Her ses det ved, at ip’ernes venner og bekendte anskuer dem

som gourmeter, som de ikke tør invitere på mad, da de frygter ikke at kunne gøre det godt nok.

Som vi skriver i Mad og identitet, viser socialpsykologiske studier, at folk skaber konsistente bedømmelser af

andre baseret på deres madvalg, bordmanerer og indkøbssedler (Rappoport 2003: 54+55). Det er netop, hvad

vi ser her: Ip’ernes venner og bekendte “stempler” dem som kræsne gourmeter, fordi de er glade for mad,

bruger meget tid på mad og er gode til at lave mad. På den måde pådutter de dem en identitet ved at drage

&#$"*'+#&+"1/%#&*)'1,'=)(',*)*/'$*&*)*""*'=#)8#",'3%"'7(,-''T`'/(77*'7`,*':#/%3%#&*)*)'>*)*'%:B*)'/%$'/*"?'/#7'

:*)/#&*)4',*)'8()'*&'8a]*)*'/3(31/'*&,',*'>*/3*4',(',*'*)'%'/3(&,'3%"'(3'/*4'8?(,',*)'*)'$#,'7(,-'

50


6.3. HVORDAN MADBLOGGES DER?

6.3.1. DAGBOG ELLER EJ

Når vi ser nærmere på, hvordan man vælger at blogge om mad, viser det sig, at ip’erne i høj udstrækning

tager afstand fra at bruge bloggen som en dagbog, men at de lægger vægt på, at den skal have et personligt

og unikt præg. Dette resultat stemmer overens med en undersøgelse af danske weblogs fra 2006 56 , hvor det

konkluderes, at bloggerne lægger vægt på at skrive personligt, men ikke privat, og at de frabeder sig, at deres

blog karakteriseres som en dagbog (Bille 2006: 40).

Som vi skrev i Sociale medier, er det særlige ved bloggen, at den har en ‘bekendende’ natur (Miller og Dawn

SccPg-'H'=#)"^&$*"/*'8*)(='*)'h,($!#$/\!"#$$*&h',*&'7*/3'35:%/+*'!"#$-'L*&&*'#78(&,"*)'!"#$$*)*&/'

:*)/#&"%$*'#:"*?*"/*)'#$')*>*+/%#&*)'eF987%,3'Sccng-'K*&'?#)*/'%:B*)'/+*"&*)'+"()3'7*""*7',($!#$/7(,!"#$/'

#$'%++*\,($!#$/7(,!"#$/4'#$'=#)',*'>*/3*'*)',*3'%'7#,/^3&%&$'3%"4'8?(,'3*#)%*&'/%$*)4'?%$3%$3'ikke at skrive

dagbogspræget. Q"#$*+/:*)3'_(&'F987%,3'/%$*)'(3l'Content is important to bloggers because it represents

19#)"%7"##$,0%,7%5#(#=1),6%&6$%'"#5#61&1),62%P9&1%0&6>%!(,**#"5%86$%0,51%=,0'#(()6*%&!,.1%!(,*5%)5%19#%&!)()1>%

to combine the immediately real and the genuinely personal” (Schmidt 2007). Ligeledes ser vi hos vores ip’er, at

indholdet er vigtigt, i og med at de lægger så stor vægt på, om de skriver dagbogsagtigt eller ej. Men modsat

8?(,'F987%,3'/%$*)4'1,3)5++*)'+"()3',*'>*/3*4'(3',*'%++*'a&/+*)'(3'/+)%?*'=#)':*)/#&"%$3-'V&,3($*"/*&'*)'KI4'

der siger: Men jeg blogger jo også om andre ting end mad, min madblog er jo sådan lidt dagbogspræget på

nogle punkter'eU-'inl'Eb\Scg-'F987%,3'&^?&*)4'(3'8#?*,,*"*&'(=',*74',*)'/+)%?*)',($!#$/!"#$/4'*)'+?%&,*)'#$'

teenagere, og ML er altså et eksempel fra denne gruppe (Schmidt 2007).

Alle andre ip’er har dog det tilfælles, at de ikke vil dele deres privatliv med bloglæserne. Robert siger, at den

dog godt må have et personligt præg:

Jeg prøver ikke at lægge for meget dagbog i det. Jeg synes, en blog skal jo være personlig, så tit kommer der

en bemærkning om, at denne her ret opstod, fordi der var fødselsdag. Men jeg sidder ikke og skriver tre spalter

om, at så skete der det og det, og jeg nævner aldrig navne på venner eller familie, der prøver jeg mere at skrive

rimeligt faktuelt, hvad der interesserer mig ved den ret eller ingrediens og give noget viden videre ei-'EcDl'b\EDg-

Han indikerer med udtalelsen, at det er irrelevant med for mange oplysninger, der går ud over det faktuelle,

samt at han nøje overvejer, hvad han vil skrive. Dette relaterer til, hvad Stine Lomborg, forsker i dansk

blogkultur, siger om bloggens dagbogsprægede natur: Det er en form for dagbog, men samtidig er man også

0#*#1%!#


og en anden type, der netop har et mere personligt præg, ”where bloggers engage in an outbreak of self-

expression (…) a type that emphasizes personal, diary-like writing” (Miller og Shepherd 2004). Blogeksperterne

er dog enige om, at bloggen er et sted, hvor man udtrykker sin personlige stil (se Sociale medier), men alligevel

/+*"&*)',*'+"()3'7*""*7',*&'%+3'7*,'*&'"5/3'3%"'#$/`'(3'?%/*'

"%,3':)%?(3"%?':`'!"#$$*&-'X1&'/%$*)'#$/`4'(3'!"#$$*&'*)'*&'/71"*',($!#$/\($3%$4'7*&'/(73%,%$'1&,*)/3)*$*)'

hun, at hun sørger for at være anonym. Hun modsiger sig selv ved senere at sige, at hun slet ikke lægger

personlige ting på sin blog eE-'EUl'U\nuEc\EEg-'@&&('*)'("3/`'"%,3'/:"%33*3'%'/:a)$/7`"*3'#74'#7'81&'a&/+*)'(3'

være personlig på bloggen eller ej, og om hun er det eller ej.

Anna siger, at hun på bloggen ikke er lige så personlig, som hun ved, at andre er. Denne udtalelse understreger

den kategoriske opdeling af madblogs i dagbogsprægede og ikke dagbogsprægede. Vores ip’er synes altså

8*""*)'%++*'(3'8(?*'#?*)?*]*34'(3',*)'#$/`'*+/%/3*)*)'*&'7*""*73%&$4'/#7',*'>*/3*'(=',*7'=(+3%/+'$`)'%&,'1&,*)-'

T*)'#$'I%&,('en-'bil'R\Ug'/%$*)'+"()34'(3',*'=)(?^"$*)'(3'/+)%?*':*)/#&"%$3-'Q*$$*'7*&*)4'(3':*)/#&"%$*'#:"5/&%&$*)'

er ligegyldige og latterlige, hvormed de stærkt positionerer sig selv som ’rigtige’ og gode madbloggere ift. dem,

der skriver personligt. Per siger:

Min, den er ren og skær mad. Jeg fortæller ikke om min dødssyge moster eller min halvhængte kat eller… Du

ved, det handler kun om mad eller noget, der handler om fødevarer. Så det er rent, hvad skal man sige, det er

det, der er emnet. Ikke alle mulige svinkeærinder. Så en elektronisk kogebog vil jeg egentlig kalde det mere end

så meget andet'eD-'Pcl'Sb\DE'u'PEl'E\Sg-'

Ip’erne siger altså alle, undtagen én, direkte, at de ikke vil poste personlige oplysninger på deres madblog. Vi

ser altså, at uanset hvilken type, man ellers er, så er der enighed om, at en madblog skal fokusere på emnet

7(,-'T`'3)#,/'(=',*33*'/5&/:1&+3'$`)'>*)*'(=',*7'1&,*)'*&'+(3*$#)%4'?%'+(&'%,*&3%


landing af fakta og ”dagbog”. De har alle, trods den umiddelbart overvejende faktuelle stil, et personligt,

individuelt udtryk på deres blog. Det behandler vi nærmere nedenfor.

6.3.2. AFSLAPPET OG PERSONLIG

Ip’erne bruger deres blogs som et sted, hvor de kan eksperimentere, lege og slappe af. Dette ser vi ved, at

>*)*'(=',*7'+(",*)'!"#$$*)%*3'=#)'B85$$*"%$3B'#$'=#)'&#$*34',*'!)1$*)'3%"'(3'(=/3)*//*-'K*&',*3'(=/:*]"*)'/%$'#$/`'%'

skrivestilen på bloggen. Ip’erne udtrykker, at de ikke koncentrerer sig om at skrive 100 procent korrekt, men at

sproget og stilen tværtimod godt må være lidt løs. ML siger, at hun ikke følger nogen formel, men skriver, lige

/#7'81&'8()'"5/3'3%"4'8?*)'$(&$'eU-'bcl'SR\Sig4'#$'(3'81&'#$/`'=#)/a$*)'(3'!)%&$*'"%,3'817#)'%&,'%'/+)%?*/3%"*&'eU-'

bcl'Ec\EEg-'

Kasper ser bloggen som et sted, hvor han kan skrive lige ud af posen uden for mange overvejelser, hvilket for

ham er vigtigt som modstykke til hans professionelle liv, hvor tingene skal være helt korrekte:

M#6%:#*%9&"%#1%0#"#%-,?,")#61#"#1%7,"9,($%1)(%$#6%[bloggen], end når jeg skriver andre steder. Jeg er slet ikke

lige så pernitten med, at det skal være helt rigtigt med kommaer og sådan. Det skal bare ud. Nogle gange retter

jeg det igennem en dag eller to efter, andre gange må folk bare leve med de fejl, der nu skulle være. 90 procent

af det, der ligger, er førsteskriv med en lille smule efterredigering af tastefejl eP-'ncl'Ei\SSg- […] og så er det

noget med bare at skrive uden at tænke for meget, og det tror jeg også, man kunne trække på i det andet. Alle

$#%"#*(#"N%0&6%5/&(%,*5J%86$#%5)6%#*#6%51#00#'eP-'nEl'SD\SRg-'

O`)'>*)*'%:B*)'3($*)'(=/3(&,'=)('(3'/+)%?*':`'*&'/3)(7'/3)1+31)*)*3'7`,*':`'!"#$$*&4'+(&',*3'/*/'/#7'

*&'=#)"^&$*"/*'(=4'(3',*'/*)'7(,'/#7'&#$*34',*)'%'8a]'$)(,'/+("'&5,*/-'C$/`':`'!"#$$*&'/+("'*7&*3'#$'

udfoldelsen af det nydes, og det indebærer, at man slapper af i forhold til skrivestil, da fokus er på maden, ikke

den 100 procent korrekte fremstilling.

Annas skrivestil er blevet mere ”loose”, end den var i starten, hvor hun var meget påpasselig med, hvad hun

/+)*?-'L('8*&,*/'7(&,':`:*$*,*4'(3',*3'%++*'"a,'/#7'8*&,*4'"a/&*,*'81&'#:4'/#7'81&'/%$*)4'#$'


*""*)'*3'a&/+*'#7'(3'=`'"^/*)*4'/#7'@&&('/:*9%*)*'3%7*)'eS-'DRl'b\ESg-'L*&'3%,4'f(/:*)'/^33*)'(='3%"'

bloggeriet, afhænger også af, hvad der ellers sker i hans liv. Han bruger gennemsnitligt fem timer på bloggeriet,

men nogle gange blogger han ikke så meget, siger han, og forklarer det således:

Jamen jeg tror mest, det er lysten simpelthen. Og jeg har en datter på 2,5 år og får en til til juni, så der er en

hverdag, der skal gå op, så det duer ikke at stå og lave noget, der tager otte timer, når vi skal spise 17.45, for

der er mit barn helt vildt sultent. Det skal ikke trække ud, det skal være lidt nemmere eP-'UPl'ES\ERg-'

ML har fundet ud af, at hun også hellere vil satse på kvalitet frem for mange, men mindre gode indlæg: I starten

bloggede jeg jo alt, hvad jeg spiste. Men det gør jeg ikke mere. Det er fordi, der er gengangere, og jeg synes

ikke, det er så sjovt at smække den samme ting på, jeg ved ikke hvor mange gange. Også hellere få gode

blogindlæg end en masse med for lidt indhold eiE-'Ul'i\EEg-'X1&'!)1$*)'P\U'3%7*)':`'(3'/+)%?*'%&,"^$4'/?()*':`'

kommentarer eller følge links tilbage fra folk, der har lagt kommentarer samt til at researche til dagens indlæg

eiE-'Ul'i\EEg-

@&&('/+)%?*)'$*&&*7/&%3"%$3'*3'%&,"^$'#7',($*&'eE-'Scl'D\Pg4'#$'T*)'S\D'$(&$*'#7'1$*&-'X(&'/3)^!*)'*=3*)'(3'

lægge det antal indlæg op og siger, at han nogle gange presser sig selv, fordi han har den forestilling, at han

bare skal lægge 2-3 indlæg op ugentligt'eD-'Rnl'E\Sg-'X(&'!)1$*)'Ec\ER'3%7*)'1$*&3"%$3':`'(3'!"#$$*'eD-'RUl'Sn\

28). Robert har et meget løst forhold til, hvor meget han får lagt på bloggen og hvor meget tid, han bruger på

det: Så nu skriver jeg en gang om ugen eller 3-4 gange, og så kan der godt gå 14 dage, uden jeg får skrevet

noget'ei-'EcRl'SU\Sng-

Y%'/*)'("3/`'*&'3*&,*&/'3%"4'(3'7(&'!)1$*)')*3'"(&$'3%,':`'/%&'7(,!"#$4'7*&'/(73%,%$'(3'>*)*'!"#$$*)*'%++*'?%"'

lade bloggeriet gå for meget ud over hverdagen og familien. Bloggen er altså vigtig for dem, men det er deres

"%?'?*,'/%,*&'(='#$/`4'8?%"+*3'*)'*3'!%""*,*':`',*&')*>*+/%?*'%,*&3%3*34'8?#)'7(&')177*)'7(&$*'%,*&3%3*3*)4'/#7'

54


man konstant navigerer imellem.

W#)'>*)*'%:B*)',*3'8*)1,#?*)'?%$3%$3'(3'/(3/*':`'+?("%3*3'=)*7'=#)'+?(&3%3*34'8?%"+*3'*)'%'3)`,'7*,',*)*/'?1),*)%&$'

af god og dårlig madblogging: En god madblog har et præcist fokus og præsenterer noget ud over det

sædvanlige (se God og dårlig madblogging).

6.3.4. SAMMENFATNING

Ip’erne bruger altså forholdsvist lang tid på deres blogs, hvilket kun er en understregning af, at bloggen er

7*$*3'?%$3%$'=#)',*7-'L*3'*)',*&'(='>*)*'`)/($*)'e/*'Hvorfor blogge?), bl.a., som vi ser her, at den fungerer som

afstresning og hyggeforum for dem. En anden årsag er, at den fungerer som en platform for selvudtryk, hvilket

vi her ser ved, at de alle har en unik stil på bloggen, som der ligger mange overvejelser bag.

L*)'*)'=#)/+*"':`4'#7'%:B*)&*'8()'"5/3'3%"'(3',*"*':)%?(3*'#:"5/&%&$*)':`'!"#$$*&4'7*&'"(&$3',*'>*/3*'1,3)5++*)4'(3'

,*3'?%"',*'%++*-'F(73%,%$'1,3)5++*)',*'>*/3*4'(3',*'(""%$*?*"'/3)^!*)'*=3*)'*&':*)/#&"%$'/3%"':`'!"#$$*&4'#$'I%&*'

#$'@&&('*)'%'+#&>%+3'7*,'/%$'/*"?'#74'8?#)?%,3',*'*)'=#)3("*)*'=#)':*)/#&"%$*'#:"5/&%&$*)':`'!"#$$*&'*""*)'*]-'

Dilemmaet drejer sig nok om, at det er svært at skelne mellem det personlige og det private. Internetekspert

G8)%/3%(&'G)17"%/8 57 '7*&*)4'(3'%&3*)&*33*3'=(?#)%/*)*)'!*3)#*"/*&'/#7'/+)%?*/3%"4',('7*,%*3/'/*7%\(&#&57*'#$'

uformelle form aspirerer personlig historiefortælling. Han diskuterer, hvorvidt internettet ændrer grænserne

7*""*7',*3':)%?(3*'#$',*3'#==*&3"%$*4'#7',*)'/+(!*/'*&'&5'$)`A#&*'7*""*7',*'3#':#"*)4',*)'3?%&$*)'!"#$$*)&*'

3%"'(3'#?*)?*]*',*)*/'$)^&/*)-'X(&'7*&*)4'(3'!"#$$*)*&'7*,'3%,*&'?%"'"^)*'(3'&(?%$*)*'%'$)`A#&*&'7*""*7'

det private og det personlige og udvikle en stil, der er personlig nok til at tiltrække læsere, men samtidig

3%"!($*8#",*4'8?(,',*)'3%"8a)*)':)%?(3"%?*3'eG)17"%/8'SccPl'EPU\EPng-

Til trods for manglen på personlige oplysninger og/eller kommentarer er blogsne forskellige og unikke, og

dette kan ses som et udtryk for, hvad Gergen og Giddens kalder selvfortælling. Gergen taler, som vi skriver i

Identitet om nødvendigheden af social genkendelighed, da en usammenhængende fremstilling af selvidentitet

virker utroværdig (Gergen, 1997:206). Det er altså nødvendigt at opretholde en kontinuitet og stabilitet i

identitetsopfattelsen, selvom selvet er foranderligt, og en sammenhængende identitet skabes ved, at individet

+#&/3)1*)*)'/%&'!%#$)(


6.4. HVORFOR MADBLOGGE?

Et af spørgsmålene for denne undersøgelse er, hvorfor nogle vælger at madblogge, og hvorfor de går

så meget op i det. Når vi kigger nærmere herpå, viser der sig mange svar. En af de største grunde

3%"'(3'7(,!"#$$*'?%/*)'/%$'%'3)`,'7*,'!"#$\3*#)%*&'(3'?^)*',*3'/#9%("*'(/:*+3-'Q"#$$*)*'/+(!*)4'

som nævnt i Sociale medier, både en individuel identitet samt en fælles gruppeidentitet gennem

bloggingen. Man skaber sin gruppeidentitet gennem bl.a. brug af blogrolls, links og kommentarer

og gennem udviklingen af fælles normer i blogfællesskabet. Dette bliver en måde at vise accept,

tilkendegivelse og værdier (Gurak og Antonijevic 2008: 64). Vi ser i tråd hermed, hvordan ip’erne

skaber fællesskaber indenfor madblogosfæren ved at linke til hinanden i grupper, sætte hinandens

adresser på deres blogrolls og kommentere på hinandens indlæg. Disse sociale bånd har vist sig at

være vigtige for ip’erne, selvom mange af dem ikke startede med at blogge med tanke på at skabe

nye bekendtskaber eller netværk.

Per omtaler tendensen til sammenhold i madblogosfæren, men siger, at han ikke selv er med i nogen

h!"#$\$)1::*)%&$h'eD-'Ril'S\Rg-'KI'=#)3^""*)'#7'*&'!*/3*73'$)1::*'(='7(,!"#$$*)*4'/#7'81&'*)',*"'

(='eU-'iSl'SS\Sng-'I%&*'&^?&*)'/*"?/(77*'$)1::*'#$'/%$*)4'(3',*&'*)'81&'%++*',*"'(=4'=#)'81&'8()'/%&'

egen gruppe med nogle andre bloggere (læs mere om grupperinger i madblogosfæren under God

og dårlig madblogging). Men hun siger, at hvis en fra ML’s gruppe fandt på at kommentere på et af

8*&,*/'%&,"^$4'/`'?%""*'81&'7`/+*'#$/`'+#77*&3*)*':`'*3'(=',*)*/'eS-'Dnl'ES\Eng-'M#!*)3'=#)3^""*)4'

(3',*'>*/3*'(=',*'+#77*&3()*)4'8(&'=`)4'*)'=)('(&,)*'7(,!"#$$*)*'ei-'Ecbl'Sig4'#$'@&&('1,3)5++*)'

også, at hun lægger mærke til, hvis hun har fået kommentarer fra nogle læsere, der ikke er faste (1.

SEl'S\Dg-'T*)'/%$*)4'(3'8(&'%++*'/*"?'+#77*&3*)*)'/`'7*$*34'#$'(3',*3'/%++*)3'*)',*)=#)4'8(&'%++*'/*"?'

=`)'/`'7(&$*'+#77*&3()*)'eD-'RDl'Sc\SDg-'

Altså må man kommentere for at få kommentarer, og det er god stil at give kommentarer tilbage til

dem, der har kommenteret på ens blog. ML siger det ret klart: Der er mange, der har det sådan, at

’nå men du lægger ikke nogle kommentarer hos mig, hvorfor skal jeg så lægge en kommentar hos

dig’(6. 81: 27-28).

Madbloggerne skriver altså i høj grad til hinanden frem for udefrakommende læsere. Dette

afspejler en tendens indenfor modeblogging, hvor læserne af modeblogs ligeledes ofte er andre

modebloggere (Ebbesen 2009).

Kommentarerne er med til at skabe netværk og venskaber indenfor madblogosfæren, samtidig med at de altså

genererer fælles normer i blogfællesskabet: Det er god stil at kommentere hos dem, der har kommenteret på

ens blog.

Ligeledes er der opstået en norm om, at man ikke skriver negative ting på madblogs. Blogosfæren kaldes som

nævnt i Sociale medier også for en opadgående mobilitet baseret på ønsket om anerkendelse og godkendelse,

og dette afspejles i, at alle madbloggerne rapporterer om overvejende positive tilkendegivelser på deres blogs.

Hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man tie stille. Dette kommer alle til gode. Line siger, at negative

+#77*&3()*)'%++*'8a)*)'8]*77*':`'*&'7(,!"#$4'#$'(3'8?%/'81&'


Madbloggerne rapporterer altså overvejende om positive kommentarer på bloggen, hvilket er i

overensstemmelse med tidligere nævnte undersøgelse foretaget af danske weblogs i 2006, hvor en af

konklusionerne er, at bloggerne primært modtager ros og positive reaktioner i kommentarfeltet, og at det er en

del af motivationen for at fortsætte (Bille 2006: 20).

Det er altså ganske tydeligt, at netværksaspektet er en stor del af bloggingen, og at gruppeidentiteten skabes

gennem bl.a. kommentarer og udvikling af normer i blogfællesskabet. Billes undersøgelse viser, at danske

bloggere gennem bl.a. kommentarer opnår en følelse af fællesskab:

Kombinationen af at have fulgt de løbende skriverier og de skiftende kommentarer på hinandens weblogs

over et længere tidsforløb skaber relationer mellem bloggere. De har ikke alle mødt hinanden i den fysiske

verden, men de har fulgt hinandens liv over en periode og deler interesser, hvilket danner basis for en følelse af

tilhørsforhold, som i nogle tilfælde fører til nye relationer i den fysiske verden” (Bille 2006: 64).

Billes resultater stemmer overens med vores undersøgelse, hvor vi ligeledes ser, hvordan relationer skabes og

udvikles mellem madbloggerne og hvordan det kan lede til relationer og venskaber i den fysiske verden.

Ifølge Miller og Shepherd er netværksudviklingen, der handler om relationsopbygning, da også en af de to

vigtigste grunde til at blogge (Miller og Shephard: 2004). Nogle af de største kendetegn ved de sociale medier

generelt er, som vi skrev i Sociale medier, samtale, fællesskab og forbundethed 58 . Dette bekræfter vores ip’er

bl.a. ved, at alle undtagen én, direkte eller indirekte siger, at et af de største udbytter ved at blogge om mad er

,*3'/#9%("*'(/:*+34'/#7'!`,*'*+/%/3*)*)'#&"%&*'#$'#=>%&*-'K(,!"#$$%&$*&'=a)*)'3%"'/#9%("*')*"(3%#&*)'7*,'(&,)*'

mennesker, som regel andre madbloggere. Som ML simpelt udtrykker det: Det er en fed måde også at være

social på (6. 88: 19).

Anna forklarer, hvordan en mail til en medblogger, hun ikke kendte, førte til et møde i virkeligheden:

Og eh der havde jeg så skrevet en mail til hende, hvor jeg sagde; ”Altså, jeg ved godt det ikke er sårlig dansk,

men jeg synes, du har en pisse fed blog”. Og det endte så i øvrigt med der i efteråret, at jeg så lavede et

kagearrangement med hende. Så nogen gange mødes man også med folk man kender gennem bloggen (1. 6:

D\Ug-

Kasper omtaler de sociale møder således: Det er ligesom det fungerer normalt for mennesker, hvor man er

til en fest og taler sammen eller mødes i en fodboldklub eller et eller andet interesseområde. Her er det bare

blevet nemmere, det er blevet globalt eP-'UEl'SR\Sng-'L*33*'1&,*)/3)*$*)4'(3 #?*)$(&$*&'=)('#&"%&*\&*3?^)+'

3%"'#=>%&*\7a,*)'*)'7*$*3'&*7-'L*33*'/+5",*/'!"-(-4'%=a"$*']#1)&("%/3'#$'*+/:*)3'%'/#9%("*'7*,%*)'J,'G8()"*/4'

at bloggen fungerer som en samtale mellem almindelige mennesker: It’s because of the conversation-like

element of blogs that online relationships develop in a similar way to other social interactions. These kinds

of interactions mirror the way information is exchanged in family, workplace and neighbourhood settings

(Dempster 2009).

L*'>*/3*'%:B*)'/*)',#$'%++*',*'/#9%("*'!`&,'/#7'*&',%)*+3*'$)1&,'3%"'(3'!"#$$*4'7*&'/&()*)*'/#7'*&'7*$*3'

positiv frynsegode. Ingen af de adspurgte siger, at de startede med at blogge pga. det sociale aspekt, men

58 Web 8

57


snarere, at det er kommet bag på dem, at bloggingen ville føre så mange kontakter, bekendtskaber og

venskaber med sig, både online og i virkeligheden.

ML siger som den eneste direkte, at hun bl.a. blogger pga. social networking (6. 85: 24). Hun nedtoner dog sin

udtalelse, da hun direkte adspurgt, om hun bruger madbloggingen til at få nye venner og bekendte, siger: Jeg

bruger den ikke, det har været en helt fantastisk frynsegode ved det (6. 91: 1).

Flere andre ip’er ser (også) det sociale aspekt som en frynsegode, de ikke havde regnet med (2. 34: 25+8. 107:

R\ig-'T*)'/?()*)'/3)(+/':`'/:a)$/7`"*3'#74'8?(,'8(&'8()'=`*3'1,'(='!"#$$%&$*&4'/#7'8(&'%++*'8(?,*')*$&*3'

med: Venskaber (3. 56: 15). Men samtidig siger han dog:

Jeg er nok den mindst opsøgende i den blogosfære. Mange af de andre er virkelig ’nej jeg skal ud til Klidmoster,

og der er bloggersymposium, og vi skal det ene og vi skal det andet’. Øøøøh… ej. Det ku da godt være, det var

det bedste at få nogle lige så nørdede venner med samme glæde og engagement, men nej eD-'Ril'S\Rg-'

Han taler lidt nedsættende om de bloggere, der vælger at bruge en masse tid på at være sammen med deres

7*,\!"#$$*)*'#$':#/%3%#&*)*)'/%$',*)7*,'/#7'7*)*'9##"'*&,',*7':`'3)#,/'(=4'(3'8(&'*)'$"(,'=#)'/%&*'&5*'!"#$\

venner.

For nogen fylder de sociale relationer meget, for andre mindre. ML fortæller, at hun ofte er sammen med de

bloggere, der er del af hendes blogverden. De mødes hos hinanden og på restauranter og spiser kage og

snakker om mad og laver mad i den ene og den anden og den tredje sammenhæng, som hun siger eU-'iSl'SS\

Sng-'X1&'=#)3^""*)'#$/`4'(3'81&'8()'=`*3'ES'&5*'?*&%&,*)'1,'(='!"#$$%&$*&4'#$'(3',*3'*)'>*)*'?*&%&,*)4'*&,'81&'

&#$*&/%&,*'8()'8(=3'=a)'eU-'ibl'Sn\Sig-'

L*'(&,)*'%:B*)'1,3)5++*)'%++*'/(77*'*&$($*7*&3'%=3-'#&"%&*\!*+*&,3/+(!*)&*4'7*&',*3'*)',#$'/#7'&^?&3'

et vigtigt aspekt for dem alle undtagen Linda, der som den eneste ip siger, at det sociale slet ikke er en del af

hendes blogverden (7. 98: 20).

Bortset fra i Lindas tilfælde fungerer bloggen for vores ip’er altså som et ægte socialt medie, som de formår

og forstår at udnytte. Deres udgangspunkt for at blogge om mad var ikke at møde andre madbloggere, men

mediets styrke tog over, hvilket i dag glæder ip’erne.

Som nævnt i Sociale medier'!*/+)%?*)'G(/3*""/'&*3?^)+'/#7'=^""*//+(!*)'!*/3`*&,*'(='%&3*):*)/#&*""*'

bånd, som frembringer socialisering, støtte, informationer, tilhørsforhold og social identitet. Han siger, at

disse netværk bygger på selektive bånd knyttet på baggrund af interesser og værdier. Dette er tilfældet med

båndene i madblogosfæren, der netop bygger på det sociale aspekt, informationsdeling og en følelse af

tilhørsforhold. Madblognetværket er skabt ud af en fælles interesse og værdier, og de enkelte netværk indenfor

madblogosfæren er skabt af samme.

6.4.1. AT DELE INTERESSEN

Flere ip’er er enige i, at det er dejligt at have nogle at dele deres store interesse med, og at det er derfor, de

danner disse bånd og i det hele taget har en madblog.

Der er det der med madblogs en let måde at komme i kontakt med andre folk, der synes, at madlavning

er spændende, /%$*)'@&&('eE-'Enl'Dc\DEg-'C?*&/3`*&,*'9%3(3'(='KI'1,3)5++*)'#$/`4'(3'7(,%&3*)*//*&'*)'

omdrejningspunktet for de sociale relationer. Hun forklarer grunden til venskaberne således: Jamen fordi man

kan dele sin begejstring for råvarer, ’skal vi mødes der og der og handle i den der helsekost, og så gør vi sådan

og sådan med det’ og jamen… det gir et nærvær med folk eU-'iil'SR\SUg-

58


Per ser også bloggen som et godt sted at møde andre med samme interesse:

Den [bloggen]kan bruges til […] at kommunikere med andre folk, der måske ikke umiddelbart skal arbejde

sammen, men bare har en fælles interesse i mad'ei-'Ecil'b\ESg-'L*3'35,*)'("3/`':`4'(3',*3'(3'kommunikere om

mad med andre madentusiaster, frem for eksempelvis at videreformidle madinteresse og –viden til ’amatører’,

er vigtigt for madbloggerne.

Y*&/+(!*)&*'#$')*"(3%#&*)&*'+(&'?^)*'!`,*'#&"%&*'#$'#=>%&*-'@&&('/%$*)l'Q#%-#51#%9&"%0&6%:,%)//#%04$1+%0#6%

alligevel så danner folk.. eller knytter nogen bånd (1. 17: 19). Der kan altså godt skabes stærke bånd bloggerne

%7*""*74'/*"?#7',*'%++*'&a,?*&,%$?%/'7a,*)'8%&(&,*&'#=>%&*4'#$'8*)'?%/*)'!"#$$*&'/%$'/#7'*3'^$3*'/#9%("3'

medie.

Per svarer på spørgsmålet, om venskaberne er online eller ’fysiske’: Begge dele. Men tiden altså.. der er

stående invitationer landet over, hvis man har tid og mulighed eD-'RUl'SS\SDg-'L*)7*,'1&,*)/3)*$*)'8(&'#$/`4'(3'

relationerne på bloggen går på tværs af fysiske og sociale grænser. Et aspekt, Anna også påpeger:

Der er nogen af dem, jeg har mødt gennem bloggen, som man tænker, Gud hvor er det nogle fantastiske

mennesker. Og nogen af dem ville jeg jo aldrig have mødt i virkeligheden. En ting er, de bor langt væk mange af

dem. Men det er også folk, som kommer fra helt andre jobs, eller samfundslag eller interesser eE-'Enl'SP\Sng-'

Dette understreger en af de sociale mediers store force: At man netop kan kommunikere på tværs af tid, rum

og tilhørsforhold.

6.4.2. BLOGGENS AFKAST SAMT AT BRUGE BLOGGEN STRATEGISK

Flere ip’er bruger tilsyneladende også bloggen til at networke professionelt indenfor madverdenen og få

frynsegoder af forskellig art. Som Line siger:%C)$#6%:#*%->11#$#%9:#00#7"&%1)(%S4!#69&*)*'(=',*7'

%&3*)*//*)*,*'%4'%'8a]*)*'*""*)'7%&,)*'$)(,4'(3'()!*],*':)#=*//%#&*"3'%&,*&=#)',*33*'#7)`,*-'C$'8*)'+(&'!"#$$*&'

?^)*'7*,'3%"'(3'/+(!*',*')*33*'=#)!%&,*"/*)-'M#!*)3'=#)3^""*)4'(3'!"#$$*&'8()'=a)3'3%"4'(3'8(&'8()'=`*3'+#++*\]#!/'

?*,'=#)/+*""%$*'())(&$*7*&3*)'ei-'Ecnl'E\Rg4'#$'I%&*'=#)3^""*)4'(3'81&'7*,'/%&'!"#$'=#)/a$*)'(3'+#77*'?%,*)*'%'

/%&'7(,\+())%*)*-'X1&'/%$*)4'(3',*34'81&'(""*)8*"/3'?%"4'*)'(3'!"%?*'7(,/+)%!*&34'#$'(3',*)'8()'!"#$$*&'$%?*3'8*&,*'

59


nogle fordele i form af omtale og tilsendte kogebøger til anmeldelse. Hun mener, at hun gennem bloggen og

=(9*!##+'8()'=`*3'!)(&,*3'/%$'/*"?'/`'$#,3'/#7'/%&'7(,:*)/#&"%$8*,4'(3',*3'8()'$%?*3'(=+(/3'eS-'DPl'D\EDg-'

Per siger, at han startede sin blog, fordi han egentlig gerne ville skrive en kogebog, men at det var for dyrt,

og så var bloggen et godt substitut. I dag ser han bloggen som et godt udgangspunkt for den kogebog, han

stadig håber på at kunne lave engang. På bloggen har han nemlig allerede samlet en masse opskrifter og ideer

til den.

M#!*)3'!)1$*)'!"#$$*&'3%"':)^9%/',*3'/(77*'ei-'Ecnl'Ei\SRg4'#$'8(&'!)1$*)',*&'5,*)"%$*)*':`'*&'/3)(3*$%/+'

måde ift. jobs, idet den fungerer som et digitalt visitkort, han viser, hvis han søger arbejde indenfor

7(,?*),*&*&'ei-'EcRl'SS\SPg-'

Kasper er også i gang med projekter med folk, han har mødt gennem bloggeriet eP-'UEl'En\SEg-'

Bloggen kaster altså fordele af sig ift. både bloggernes fritid og jobs, hvilket er både overraskende og planlagt

fra bloggernes side. I forhold til den strategiske brug afspejler også dette en tendens i modeblogverdenen,

8?#)'7(&$*'(='7#,*!"#$$*)&*'%=a"$*'C?*)/+)%=3-,+ 59 blogger, fordi de gerne vil skabe en karriere indenfor mode

( Abrahamsen 2010).

C$/`'Q%""*/')*/1"3(3*)'?%/*)4'(3'*&'(=',*'?^$3%$/3*'$)1&,*'3%"'(3'!"#$$*'*)4'(3',*3'$%?*)'(,$(&$'3%"'()!*],*-'

Ligesom i vores undersøgelse har Billes ip’er ikke indlysende fællestræk andet end en viden om bloggen som

medie, og hun vurderer, at det er denne viden, der ligger til grund for de mange arbejdstilbud (Bille 2006: 47).

For vores vedkommende må det være madbloggernes store viden om mad og deres evner indenfor dette

#7)`,*4'"%$*'/`'?*"'/#7',*3'7`'/+5",*/4'(3'>*)*'!*?%,/3'$`)'*=3*)',*33*'(=+(/3-'

Bille vurderer, at hendes ip’er opretholder en distance mellem bloggen og det intime for netop at tiltrække

ressourcer gennem deres netværk. Her er det nemlig ifølge hende vigtigt at opbygge respekt og troværdighed,

hvilket ikke gøres ved at udstille privatlivet, hvorfor bloggerne tager afstand fra denne skrivestil. Ingen af vores

ip’er nævner dette som en grund til at undlade at poste private oplysninger på bloggen. De vurderer snarere

:)%?(3*'#:"5/&%&$*)'=#)'"%$*$5",%$*'#$'"(33*)"%$*-'K*&',('>*)*'(=',*7'/%$*)4'(3',*'!"-(-'!)1$*)'!"#$$*&'3%"'(3'/+(!*'

professionelle relationer, synes det oplagt, at det er en underliggende grund.

6.4.3. PRESTIGE OG ANERKENDELSE

De rette forbindelser er ikke kun vigtige for madbloggerne ift. det professionelle aspekt. Selve prestigen i at

møde og kende de rette mennesker viser sig tilsyneladende også at være vigtigt for nogle af bloggerne. Line

siger: Det er det da fedt, at jeg har lært en masse mennesker at kende, bl.a. Rasmus Holmgård, som har mange

blogs og læsere…'eS-'DPl'U\ng'#$'O#*%9&"%,*5J%(&*1%0I"/#%1)(%-#"#%0&$5/")!#61#"+%$#"%,*5J%9&"%!(,*5+%5,0%

skriver om det som bijob og mad i madbladene, og de linker til mig som den første eS-'DPl'SU\Dcg-'T*)'/%$*)4'(3'

en af de gode (og uventede) ting ved at have madbloggen er at få ros fra folk, som han selv beundrer (3. 56:

EU\Eig-'f(/:*)'/%$*)l'Det er rigtig rart, når sådan en som Jens Hulkvist siger ’jeg søgte på lammeculotte, og så

mødte jeg en på min egen alder, der havde været igennem seks opskrifter og smagt nogle vine til, og jeg troede

ikke, at den der vin ville være god til, men den sad lige i skabet’eP-'nSl'EE\EPg-'v,*)"%$*)*'/%$*)'8(&l'

Så har jeg mødt rigtig mange spændende mennesker igennem det: Kristian Braask Thomsen, der er

59 Firma, der følger med i det danske blogunivers

60


levet gæsteskribent, som jeg nok aldrig ville ha mødt ellers, hvor det ligesom… Så har jeg levet i min lille

medieverden, og han har levet i sin restaurations netværksverden, ik? Han er tidligere direktør ude på Formel 1

på Vesterbrogade eP-'UEl'S\Ug-'

Kasper lægger vægt på, at hans nye gæsteskribent er tidligere direktør for Formel 1, en kendt

gourmetrestaurant, og udtrykker dermed, at han er glad for at kende ”de rigtige” mennesker.

Robert nævner en forbindelse til en tidligere restaurantdirektør og chefsommelier på kendte restauranter i

L(&7()+'#$'1,"(&,*3'ei-'EcUl'SD\SRg-'

Det tyder altså på, at prestigen i at kende de rette mennesker også betyder noget for ip’erne. Dette kan også

ses som en del af ønsket om at blive anerkendt, der, som nævnt, er en stor del af bloggeriet: Blogosfæren

kaldes for en opadgående mobilitet baseret på ønsket om anerkendelse og godkendelse. Ip’erne forsøger

(3'/+(!*'/%$'*&'/:*9%


ML bekræfter altså her teorien om de mange valgmuligheder ift. identitetskonstruktion: Hun har valgt at gøre

’madblogger’ til sin nye ”professionelle” identitet, efter at hun har været nødt til at holde op med at arbejde.

Bloggen har givet hende en identitet og har opbygget hendes selvtillid igen. Hun bruger selv ordene: Det har

virkelig givet mig et boost (6. 88: 19). Med bloggen føler hun, at hun kan noget, nu hvor hun ikke kan arbejde

"^&$*)*'eU-'inl'E\Ug-'@&&('1,3)5++*)'#$/`4'(3'!"#$$*&'$%?*)'8*&,*'/*"?3%""%,l'Jamen, det er selvfølgelig sjovt,

fordi der er den der med: Gud, der er nogen, der synes, det er spændende, det jeg sidder og skriver, ik’ (1. 21:

Ec\EEg4'#$'I%&*',*3'/(77*4',('81&'1,3)5++*)'/3#"38*,'#?*)4'(3'+*&,3*'7(,/+)%!*&3*)'"%&+*)'3%"'8*&,*/'!"#$'e/*'

9%3(3'#?*&=#)g-'I%$*"*,*/'*)4'/#7'#?*&=#)'&^?&34'>*)*'(&,)*'%:B*)'3%"/5&*"(,*&,*'/3#"3*'#?*)'(3'+*&,*',*'B)%$3%$*B'

mennesker, da det er et skulderklap, der giver dem selvtillid.

Vi kan altså konkludere, at ip’erne ikke kun har en identitet som madentusiaster, som vi påviste, at de har, i

(&("5/*&'(=',*)*/'$*&*)*""*'=#)8#",'3%"'7(,4'7*&'(3'>*)*'(=',*7'#$/`'/+(!*)'/%$'*&'%,*&3%3*3'/#7'7(,blogger.

Disse identiteter hænger sammen og bryder dermed ikke selvfortællingen, der som nævnt skal være

sammenhængende for at være troværdig. Tværtimod understøtter de hinanden.

Samtidig ser vi, at madbloggerne, som det er nødvendigt i det senmoderne samfund, formår at navigere

7*""*7'=#)/+*""%$*'(&,)*'%,*&3%3*3*)'1,*&'/3#)*':)#!"*7*)-'Y*,'/%,*&'(='7(,*&31/%(/3\%,*&3%3*3*&'#$'

7(,!"#$$*)\%,*&3%3*3*&'8()',*'=#)/+*""%$*'%,*&3%3*3*)'/#7'*+/*7:*"?%/'+#&*4'7(&,4',(33*)'#$p*""*)'*&'=($"%$'

identitet. Mestringen af disse mange identiteter synes ikke at være et problem for dem.

6.4.5. STRUKTURERING

Nogle eksperter i sociale medier mener, som nævnt i blogafsnittet, at bloggen opfylder et grundlæggende

behov i mennesket for at samle fortid og fremtid kronologisk og på den måde strukturere livet (Gurak og

@&3#&%]*?%9'Sccil'UPg-'L*&&*'3*#)%'!*+)^=3*)'%&3*)?%*0/'7*,'>*)*'(='?#)*/'%:B*)-'Q`,*'KI'#$'f(/:*)'/%$*)4'(3'

de synes, at det er fedt, at de i fremtiden kan gå tilbage på bloggen og se, hvad de tidligere har lavet (6. 86:

SP\Sbg-'M#!*)3'/%$*)4'(3'8(&'#:)*33*,*'!"#$$*&'/#7'*3'/"($/'()+%?/+(!'#?*)'3%&$4'8(&'1,?%+"*)'#$'


siger, i tråd med behovet for anerkendelse, at bloggen giver dem selvtillid. En enkelt siger direkte, at

bloggen har givet hende en følelse af identitet, som hun manglede.

Herudover udtrykker et par stykker, i tråd med blogteorien, at de bruger bloggen som et

strukturerende redskab til at samle fortid og nutid og få overblik. Men udgangspunktet for alle er, at

de gennem bloggen kan udtrykke og udfolde deres kæmpe interesse for mad og samtidig dele den

med andre, der er lige så optagede af mad.

Der er altså nogle helt klare fællestræk for, hvorfor ip’erne blogger, og hvad de får ud af det. De

grunde, blogeksperterne oplister, passer på de grunde, ip’erne bevidst og ubevidst giver til at

blogge. På trods af, at de er forskellige mennesker, har madbloggerne altså i vid udstrækning de

samme bevæggrunde for at blogge. Bloggens styrker og egenskaber kan alle slags mennesker altså

udnytte og få glæde af.

Resultaterne af denne analyse stemmer i høj grad overens med Billes vurdering af, hvad der foregår

på de danske weblogs:

Internettet er et stærkt medie til at forene interessefæller på tværs af fysisk afstand. Mange weblogs

udnytter dette. Udbredelse af nørdviden og opbyggelsen af interessefællesskaber er det primære

fokus for disse weblogs, der forholder sig stringent til et afgrænset emne. Motivationen for at skrive er

at vise, hvad man kan og ved, samt at samle informationer om et emne, der interesserer afsenderen.

Derved kan bloggeren opnå anerkendelse fra andre med samme interesse (Bille 2006: 24).

Det tyder altså på, at dem, der vælger at blogge om mad, stort set har de samme grunde til at

blogge som bloggere, der skriver om andre emner. Dette er interessant, da man hermed kan

konkludere, at bloggen ikke favoriserer bestemte mennesketyper eller emner, men at den derimod

kan bruges af alle, og at dens styrker kan nydes af alle, så længe man kender mediet.

63


6.5. BRUG AF MADMEDIER

W#)'(3'=#)/3`'8?#),(&'%:B*)&*'!)1$*)'7(,!"#$/4'


at gøre. Ligeledes læser hun artikler om mad og madreportager i aviserne (2. 31: 26), ligesom hun læser ’sjove

madindlæg’':`'7(,!"#$$*&*4'7*&'%++*'!*&533*)'#:/+)%=3*)&*'eS-'DEl'Eb\Scg-'X1&'/%$*)',('#$/`4'(3'81&'("3%,'

læser om mad, men at hun ikke er konsekvent med, hvad og hvordan hun læser/bruger madmedier (2. 32:

EE\EDg-'I%&*/'!)1$'(='7(,7*,%*)'(=/:*]"*)',*&'"%?/&5,*),%/+1)/4'?%')*,*$]#),*'=#)'%'(&("5/*&'(='7(,!"#$$*)&*/'

generelle forhold til mad: Mad er noget, der skal nydes, og på samme måde nyder Line at underholde sig med

diverse madmedier, uden at hun bruger dem konkret til madlavning.

Per læser ofte Gastro og siger, at han også kigger lidt i andre madblade ind imellem (8. 101: 17). Flere ip’er

foretrækker dog kogebøger frem for andre skrevne madmedier. Udover Line er Per og Kasper vilde med

kogebøger. Per udtrykker med følgende citat, at kogebøger for ham er både underholdning, æstetik og

tendenser:

Ja, så køber jeg kogebøger. Altså kogebøger er for mig ligesom Alt for Damerne må være for kvinder. Eller

Femina eller sådan noget. Men jeg kigger aldrig opskrifter. Jeg kigger billeder og bliver inspireret af dem. Så jeg

har 225 kogebøger, tror jeg. Men jeg har aldrig nogensinde neglet en opskrift eller switchet lidt på den. Det er

kun billederne, jeg lurer eD-'Pbl'ES\EUg-'

Det er værd at bemærke, at Per ikke bruger kogebøgerne, som kogebøger traditionelt er intenderet, idet han

ikke bruger opskrifterne. Altså er læsningen for ham, ligesom den til dels er for Line, underholdning og nydelse

\',*&'8()'%++*'*&':)(+3%/+'$)1&,-'

Hvis Line endelig vælger at følge en opskrift, hvilket hun som nævnt primært gør, hvis hun skal lave søde

3%&$4'=#)*3)^++*)'81&'(3'


jeg nogle gange eP-'Unl'n\bg-'f(/:*)'*)'$"(,'=#)'Spise med Price, fordi de laver mad med kærlighed. Denne

?^),%'(=/:*]"*)'8(&/'*$*&'3%"$(&$'3%"'7(,l'L*3'8(&,"*)'#7'+^)"%$8*,'e_=-'(&("5/*'(='%:B*)&*/'$*&*)*""*'=#)8#",'3%"'

mad).

ML siger, at hun elsker Spise med Price4'#$'I%&*'/*)',*3'#$/`-'X1&'/%$*)4'(3'81&'%',*3'8*"*'3($*3'8()'!)1$3'7(,\

3?'7*$*3'eS-'DSl'E\Rg-'KI'/*)'7(&$*'1,*&"(&,/+*'7(,:)#$)(77*)4'#$'I%&,('/%$*)4'(3'81&'%++*'+(&'=`'&#+'(='

7(,\3?'en-'bUl'E\Sg-'G(7%""('T"17/':)#$)(77*)'#$'Anne-mad'&^?&*/'#$/`'(='%:B*)&*'/#7'7(,\:)#$)(77*)4'

der ses, men uden den store begejstring. Spise med Price er klart favoritten.

6.5.1. SAMMENFATNING

Konklusionen må altså være, at når det kommer til madmedier, benytter madbloggerne sig primært af andre

madblogs, og vi må igen konkludere, at madblogosfæren er en meget stor del af deres dagligdag. Vi ser

hermed et eksempel på den tendens, vi omtaler i indledningen, til, at madblogs bliver mere og mere populære

%&,*&=#)'1,!1,,*3'(='7(,7*,%*)l'Q*)$8#"3')(::#)3*)*)':`'/%&'7(,!"#$4'(3'8(&'7`&*,"%$3'8()'7*""*7'Sc-\

35.000 læsere, hvor Gastro til sammenligning havde 4.457 unikke besøgende ifølge en måling foretaget i

februar.

Dette afspejler udviklingen i modeblogosfæren (beskrevet i Mad og medier), hvor modeblogs er blevet mere

og mere professionelle og i dag læses på lige fod med modemagasiner. Modebloggerne nyder samme status

som modejournalisterne, og det skyldes bl.a., at de digitale medier kan kommunikere i en hastighed, hvor

de analoge ikke kan følge med. Amatøraspektet og den økonomiske uafhængighed ved modebloggingen

fordrer en mere ærlig og kritisk kommunikation, hvilket får modebloggerne til at fremstå troværdige. Dette er

en af grundene til, at modebloggen er populær som modemedie, og det kan samtidig være forklaring på, at

man som madinteresseret vælger at læse om mad på blogs frem for andre steder. De medier, der vinder frem

i modeverdenen, er dem, der formår at inddrage læserne i deres kommunikation 60 , og samme tendens ser vi

altså også ift. madblogs.

L*'>*/3*'%:B*)'*)',#$'3)#,/'?^$3*&':`'7(,!"#$/'#$/`'$"(,*'=#)'7(,\3?4'#$'>*)*'/*)',*'7(,:)#$)(77*)4',*)'

*)'(3'/*4'#$/`'/*"?#7',*'%++*'&a,?*&,%$?%/'/5&*/4',*'*)'3#:\+?("%3*3-'K(,!"#$$*)&*'*)'("3/`'/`'%&3*)*//*)*,*'

%'*7&*3'7(,4'(3',*'+(/3*)'/%$'#?*)',*3'7*/3*4',*)'#78(&,"*)',*3'\'#$/`',*3',*)'*)'"(?'+?("%3*3-'L*&&*':#%&3*'

understøtter konklusionen, at de er yderst interesserede i mad og af den grund blogger om det – ikke at de

blogger blot for at blogge.

Madbloggerne udtrykker forskellige grunde til at bruge tid på madmedier: Nogle lægger vægt på det praktiske

aspekt (nye opskrifter eksempelvis), andre holder af at læse om tendenser eller historie, og andre bruger

madmedier som underholdning.

Sikkert er det, at de beskæftiger sig med alle aspekter af området – mad betyder så meget for dem, at de

elsker alle facetter af emnet og bruger lang tid på det. Det er deres hobby, og den fylder virkelig meget i deres

hverdag. Som ML svarer på spørgsmålet om, hvor ofte hun bruger madmedier: Hele tiden. Flere gange om

dagen. Og så har vi så msn 61 kørende, mig og nogle af de andre, og ligeså snart der så er et spændende link, så

deler vi det'eU-'iRl'DE\DSg-

60 Web 16

61' 'G8(3\=1&+3%#&

66


6.6. GOD OG DÅRLIG MADBLOGGING

H:B*)&*/'=#)*3)1+&*'7(,7*,%*)'#$',*&'7`,*4',*'!)1$*)',*7':`4')*>*+3*)*)'%'>*)*'3%"=^",*',*)*/'=#)*3)1+&*'

madblogstil, hvilket er naturligt, idet madbloggen også er et madmedie. Men også deres generelle forhold til

mad og deres måde at blogge på afspejler sig i deres syn på god og dårlig madblogging. Derfor er analysen af,

hvad madbloggerne anskuer som god og dårlig madblogging, på sin vis opsamlende og konkluderende.

I spørgsmålet om hvad der er god og dårlig madblogging, viser det sig, at god madblogging afhænger af nogle

/:*9%


&#$"*'"^/*)*4',*)'


a&/+*)'(3'$%?*'*=3*)'#?*)=#)',*34'>*)3(""*3'?%"'8(?*-'L*3'8(&,"*)'&*7"%$'#7'(3'"(?*'$#,4'%&/:%)*)*&,*'7(,'eD-'Ril'

ES\EDg-'

Hvis maden, man blogger om på sin madblog, er ny, original og noget, man selv har fundet på, giver det

pluspoint, og hvis man til gengæld kopierer simple retter, giver det minuspoint. Dette stemmer overens med

bloggernes egen måde at blogge på, som vi, i analysen af hvordan man blogger, så, i høj grad hænger sammen

med et ønske om originalitet.

w&'/:*9%*)*'%:B*)'=#)'&*3#:'(3':)^/*&3*)*'1#)%$%&("'7(,l

6.6.3. NEWYORKERBYHEART – DET GODE DÅRLIGE EKSEMPEL

I spørgsmålet om god og dårlig blogstil bliver madbloggen newyorkerbyheart og bloggens forfatter, Birthe,

&^?&3'>*)*'$(&$*-'K(&$*'(='7(,!"#$$*)&*'#:=(33*)'!"#$$*&'/#7',%)*+3*',`)"%$4'7*&/'(&,)*'/%$*)4'(3',*'%'

8?*)3'=(",'(",)%$'+1&&*'


Line anerkender og har respekt for andre, der vælger at blogge om personlige ting fra hverdagen, men stiller

sig samtidig uforstående overfor, hvorfor der er nogen, der er interesserede i at læse om det. Undtagelsen er,

når det handler om hendes personlige venner:

Sådan en som (LIne nævner en venindes navn), men hende kender jeg jo også i virkeligheden, hendes blog

bruger jeg til, udover at blive inspireret, at følge lidt med i hendes liv, for hun skriver også, uden at blive for

personlig, sådan lidt hvorfor og sådan. Og det gør jeg også med nogle af de andres, jeg føler også, jeg kender

nogle af dem, men jeg må indrømme, at jeg ikke er den, der sidder og læser.. så går jeg ned til opskriften, for

jeg kan ikke overskue noget, der er for langt og kompliceret og med alle mulige mærkelige bemærkninger (2.

DSl'DE\DS'u'DDl'E\Pg-'

Line er altså lidt selvmodsigende, når det kommer til, hvad hun mener om, at andre skriver personlige ting

på deres blog. Hun siger, at hun godt kan lide at læse det, men samtidig at hun ikke kan overskue det. Alt for

mange personlige beretninger eller oplysninger kalder hun for ’mærkelige bemærkninger’ og siger dermed, at

det er underligt at oplyse om andet end det faktuelle aspekt af det, det bør handle om; maden. Idet hun ikke

selv byder på personlige oplysninger på sin blog, positionerer hun hermed dem, der gør, som mærkelige og

dermed sig selv som rigtig eller normal.

Per mener heller ikke, det er interessant at vide noget om folks nederlag og udfordringer i livet, og f.eks. er det

for ham uinteressant at høre om newyorkerbyhearts ”fedladne kat og hendes fyr der arbejder som beton et eller

andet”'eD-'Rcl'D\Pg-'K*,',*33*'1,/($&'1&,*)/3)*$*)'8(&'/3^)+34'8?(,4'8(&'7*&*)4'*)',`)"%$'7(,!"#$$%&$-'

Linda istemmer sig koret af kritikere mod stilen på newyorkerbyheart, idet hun siger, at hun fra starten havde

sat sig for, at hendes madblog ikke skulle handle om andet end den mad, hun lavede, og ikke om hendes syge

+(3'#$'8*&,*/'/5$,#77*'7?-''en-'bUl'EE\ERg-'K*,',*&&*'1,3("*"/*')*=*)*)*)'81&'8a]/3'/(&,/5&"%$3'#$/`'3%"'

newyorkerbyheart.

ML synes dog, at denne stil er interessant, i og med, at hun selv blander dagbog og fakta. Hun siger, at hun

synes, det er interessant at læse newyorkerbyheart pga. de personlige historier, men samtidig kritiserer hun

#$/`'Q%)38*'=#)',*&',`)"%$*'7(,+?("%3*3'eU-'bEl'ES\ERg-

Nogle af ip’erne synes altså ikke, at ordentlig madblogging bør inddrage personlige historier, da det gør

det uinteressant. God madblogging har for dem fokus på maden. Andre synes dog, det er inspirerende

og underholdende at følge med i folks personlige liv på bloggen, og en enkelt er selvmodsigende. Men

overordnet stemmer billedet overens med den måde, de selv vælger at blogge på i forhold til, om der skal

%&,,)($*/':*)/#&"%$*'#:"5/&%&$*)'*""*)'*]'e_=-'(&("5/*'(='8?#),(&'7(&'7(,!"#$$*)g-'L*3'*)':`'*&'7`,*'"#$%/+4'

at madbloggerne har de samme værdier for god og dårlig madblogging, som er gældende for den måde, de

selv har valgt at blogge på. Men på den anden side kan man undre sig over, hvorfor de ikke ønsker at blive

inspireret eller underholdt ved at læse madblogs, der er forskellige fra deres egen.

At netop newyorkerbyheart gentagne gange nævnes i forbindelse med, at det er dårlig stil at blande personlige

ting ind i sit madbloggeri, kan ses som misundelse over Birthes succes eller skyldes det faktum, at Birthe

virkelig er meget personlig på sin blog. Hun ligger helt i top på skalaen over, hvor personlig en madblog kan

være, og det er måske denne yderlighed, ip’erne opponerer imod. ML, der selv går under kategorien ”blogs,

der ikke udelukkende handler om mad”, nævnes eksempelvis ikke af ip’erne, og dette skyldes muligvis, at

71


hendes blog trods alt overvejende holder fokus på mad (og at denne mad tilmed har en vis sværhedsgrad,

hvilket en blog som nævnt skal have for at få madbloggernes respekt).

6.6.5. FORSKELLIGE TYPER

N*&&*7'?#)*/'%&3*)?%*0/'8()'?%'+1&&*3'/*'>*)*'*+/*7:"*)':`'$)1::*)%&$*)'#$'*+/+"1,*)%&$'(='!*/3*73*'

madbloggere i madblogosfæren. Som nævnt i analysen af, hvorfor man madblogger, er især ML et eksempel

på dette, idet hun bruger utrolig lang tid sammen med en bestemt gruppe af madbloggere. Disse grupperinger

siger meget om madbloggernes syn på god og dårlig madblogging, idet man må gå ud fra, at man ”slår sig

sammen” med dem, man mener, repræsenterer ens syn på god madblogging. Det virker i hvert fald sådan, når

det kommer til Line.

H=a"$*'8*&,*'*)*'=#)/+*""%$*'35:*)'%&,*&=#)'7(,!"#$#/=^)*&'eS-'DDl'ED\ERg4'#$',%//*'35:*)'!"%?*)'

inddelt alt efter hvilken tilgang, de har til madlavning og ikke mindst hvordan, de blogger, og hvad de blogger

om. Følgende citat siger noget om, hvordan hun opfatter andre madbloggere, og igen er det newyorkerbyheart,

der står for skud:

Men det er også fordi, jeg ikke har fulgt med i hendes personlige liv fra day one, ligesom mange andre. Der var

en, der havde skrevet ’hej Birthe, jeg har fulgt med i din blog i et halvt år, og jeg elsker bare alt, hvad du laver’.

Og det er fedt, men det kan jeg bare ikke, jeg kan ikke rumme sådan en som hende i min madblog-verden, så…

men … hendes blog, det kan godt være, det er den mest populære i DK, men jeg synes ikke, det er en god

madblog. (2. 37:26-32 + 38: 1-4)

C?*&/3`*&,*'9%3(3'*)'*3'*+/*7:*"':`',*34'L(?%*/'#$'X())*'+(",*)'=#)'%&3*)(+3%?':#/%3%#&*)%&$'e_=-'Positionering).

Selvom Line anerkender, at der er andre, der har andre kriterier end hendes egne for god madblogging, så

anerkender hun ikke Birthe som en god madblogger. Ydermere har Line et præcist billede af, hvilken type

Birthe er, og hun ved, at Birthe ikke hører til i hendes blogverden. Hun tager afstand fra hende som person,

og ved dette får hun placeret sig som hendes modsætning. Newyorkerbyheart er ikke god madblogging, og

gennem Lines afstandstagen får hun positioneret sig selv som en god madblogger. At fraholde sig fra at skrive

personlige ting på bloggen, som Line netop ikke gør, er god madblogging for Line, og når hun siger ”min

blogverden”, betyder det, at der er andre, der hører til i denne verden, som er den ”rigtige” eller den ”gode”

blogverden. Positioneringen af Birthe, andre bloggere der gør som hende og folk, der læser disse blogs, bliver

forstærket gennem diskussioner, Line har med andre fra hendes blogverden.

[…] for nylig var jeg inviteret til en reception på en restaurant, og der snakkede jeg med (LIne nævner en

veninde) fra Spiseliv, som er blevet en af mine gode veninder, og der talte vi om de andre madbloggere, og

hvorfor newyorkerbyheart har så mange læsere, og hun mente, at det er fordi, almindelige læsere gerne vil se,

at andre laver grimmere mad end dem, ha ha. Jeg mener slet ikke, hun har ret, men jeg synes bare ikke meget

af det mad, de der bloggere laver, er så inspirerende, fordi de tilhører en anden gruppe end mig eS-'Dbl'EP\Scg-

Ved at latterliggøre newyorkerbyhearts madstil positionerer hun her igen Birthe som dårlig og sig selv som god.

Samtidig positionerer hun læserne af denne blog som amatører (”almindelige læsere”): Folk, der selv laver grim

mad, og derfor får bedre selvtillid af at se, at andre laver endnu grimmere mad. Line deler madbloggerne op i

kategorier, hvor hun selv tydeligvis mener, at hendes kategori indeholder kvalitet modsat newyorkerbyhearts og

andre i samme stil, som er dårlig. Hun tager dog afstand fra venindens noget grove vurdering af, hvorfor nogle

læser newyorkerbyheart, men siger samtidig direkte, at meget af den mad, denne type bloggere præsenterer,

er uinspirerende, fordi de ikke er med i hendes gruppe af madbloggere.

72


6.6.6. ÆSTETIK OG KRAV TIL DESIGN OG BILLEDER

J3'/5&4',*)'$`)'%$*&'8#/'>*)*'7(,!"#$$*)*'*)4'(3'$#,'7(,!"#$$%&$'!"-(-'8(&,"*)'#7'(3'8(?*'$#,*'!%""*,*)':`'

!"#$$*&'eS-'DnlSU\DS'u'Dil'E\P4'D-'REl'SP4'n-'bUl'EEi-4'n-'EcSl'DSu'EcDl'E\Rg-'Q%""*,*)'%',`)"%$'+?("%3*3'#$',`)"%$'

opsætning holder ikke, og der er ikke nok, der bruger tilstrækkelig tid på det æstetiske, mener bl.a. Robert (8.

EEPl'U\ng-'

For ip’erne har billedsiden i madbloggingen selvfølgelig mange åbenlyse funktioner, men mange af dem bliver

%++*',%)*+3*'%3("*/(3-'X?(,'*3'$#,3'!%""*,*'+(&'!)1$*/'3%"'%'7(,!"#$$%&$4'+#77*)':)#=*//#)'%'7()+*3%&$'_#&(38(&'

Schroeder ind på i en i en artikel, hvor han påpeger billedets relevans og rolle for identitetskonstruktionen i

senmoderniteten. Han mener, at billedets høje relevans i mediebilledet er i tråd med Giddens betragtninger

#7',*3'7#,*)&*'%&,%?%,'/#7'*3')*>*+/%?3':)#]*+3-'L*&'/3%$*&,*')*>*+/%#&'$a)4'(3'?%'%'/3%$*&,*'$)(,'/*)'#/'

selv udefra og portrætterer os selv, som vi gerne vil ses. Billedet er først og fremmest med til at fastholde en

selvfortælling og skabe sammenhæng, og derudover taler den visuelle formidling af budskaber til de mest

basale elementer i mennesket, der hjælper med at præcisere et budskab 63 . Selvom billederne på madbloggen

ikke er billeder af personerne bag, men snarere af mad og tilberedning, kan man altså argumentere for, at

billedsiden på madbloggen alligevel er en stor del af selviscenesættelsen og dermed identitetskonstruktionen,

idet madbloggerne udtrykker nogle værdier igennem den måde, de vælger at fremstille deres måltider og

madaktiviteter på.

Kasper indikerer, at billederne er vigtige ikke blot for blogforfatteren selv, men også for læserne:

[…] jeg er klart sprogligt tænkende, men det betyder meget for dem, der læser, at der er noget visuel

understøttelse. Jeg har også fået klager nogle gange, når jeg ikke har nået at få lagt billederne op eller ikke fået

taget nogen'eP-ncl'SP\SUg-

For Per er billedsiden ret afgørende for, om han kigger videre på madbloggen. Hvis ikke der er gode billeder på

madbloggen, ødelægger det glæden for ham, og selvom der muligvis gemmer sig en god opskrift bag en post,

/`'!*35,*)'*3',`)"%$3'!%""*,*4'(3'8(&'(=/+)%?*)',*&':`$^",*&,*'7(,!"#$'eD-'Pbl'SR\SUg-'KI'/%$*)4'(3',*3'*)'?%$3%$3'

for hende, at billederne er skarpe og indbydende(6. 90: 9), og Line at hun går rigtig meget op i sine billeder (2.

35: 27). I tråd med originalitetsvægtningen, siger Line: Jeg photoshopper ikke mine billeder, det skrev jeg også

i et indlæg i september. Jeg har kun beskåret en enkelt gang. Men jeg tager måske 20 billeder af det samme,

indtil det bliver rigtigt, men jeg ville hellere have, at det skal være mit eget'eS-'DSl'Ei\Scg-'W#)'8*&,*'$^",*)'

originalitetskriteriet altså ikke kun tekst, men også fotos, som hun bruger rigtig lang tid på.

6.6.7. SPONSORATER

Selvom ip’erne, som vi skrev i analysen af, hvorfor man madblogger, i høj grad høster frynsegoder og får

+())%*)*7^//%$*'=#),*"*'1,'(='(3'!"#$$*4'/`'&^?&*)'>*)*'(=',*74'(3',*3'*)'=#)+*)3'#$',`)"%$'7(,!"#$$%&$'

at være sponsoreret. Eksempelvis siger Kasper, at det er forkert, fordi ”det at blogge handler om subjektiv

formidling, om noget autencitet, nærhed med læserneh'eP-'nPl'Ec\ESg-'M#!*)3'!*7^)+*)'#$/`4'(3'8(&'


Jeg har aldrig nogensinde sagt det til nogen. Altså ud over min kæreste, der selvfølgelig ved det. Så du er

den første, der ved det. Og det vil jeg selvfølgelig også helst have det som. For det er også en slags usagt

hemmelighed. Jeg tror godt, at mine medbloggere har regnet ud, at jeg ikke selv går ud og køber så meget

5#"*)*'!)1$*)',*)*/'7(,!"#$'3%"'(3'+#77*'=)*7':)#=*//%#&*"3'e_=-'

Hvorfor madblogge?), samtidig med at de anser det for uhørt at tage imod sponsorater. Samtidig kan netop

denne stil være vejen til succes. Dette ser vi, som nævnt i afsnittet Madbloggen, bl.a. hos succesfulde

modebloggere, der ofte er amatører og økonomisk uafhængige, hvilket får modebloggerne til at fremstå

troværdige, hvorfor de får succes 64 .

Dilemmaet er dog ikke enestående for Danmark. En af bloggens styrker er netop, at den oftest er fri af

+#77*)9%*""*'%&3*)*//*)'e_=-'Madbloggen). Som Kasper omtaler bloggere:

Jeg bliver kontaktet af pr-og kommunikationsbureauer, og jeg er også kommet på presselister hos [utydeligt], og

de forstår slet ikke bloggersegmentet, de skriver ’kære presse’ og betragter os som journalister, der får løn og

5/&(%.$7>($#%8"#%&"1)/#('(&$5#"%)%#6%&


for mange personlige oplysninger og detaljer på en madblog forstyrrer det fokus, der bør være på maden.

Stilen bliver kaldt for både latterlig og ligegyldig, og ML, der selv har en slags dagbogsblog, er den eneste,

der synes, det er interessant at læse om folks privatliv på en madblog. Som skrevet i analysen af, hvordan der

madblogges, siger bloggerne klart, at de ikke selv vil skrive for privat, og dette går altså igen, når de omtaler,

hvilken stil, de generelt mener, er den gode stil på en madblog.

Der har vist sig at være en helt klar opfattelse af, at man ikke tager imod sponsorater gennem sin madblog.

Dette syn er udbredt i blogverdenen, og altså også i madblogosfæren.

Der er naturligvis en del positionering indblandet, når madbloggerne kvalitetsvurderer andre madblogs. Nogen


7. konklusion

Vores problemstilling tager afsæt i spørgsmålet om, hvordan mad og sociale medier hænger sammen, en

nysgerrighed over, hvad der foregår på madbloggen, og spørgsmålet om hvordan bloggen hænger sammen

med identitetskonstruktion.

Vi har ikke overraskende fundet, at mad er en kæmpe del af madbloggernes liv. Interessen for mad kommer før

%&3*)*//*&'=#)'(3'!"#$$*d'!"#$$%&$*&'*)'*&'7`,*'(3'=#)7%,"*'%&3*)*//*&':`-'L*'>*/3*'=#)3^""*)4'(3',*'*)'?#+/*3'

op i madinteresserede familier, og de har dermed grundlagt madinteressen tidligt. Ved mødet med sociale

7*,%*)'8()'7(,!"#$$*)&*'!)($3',*)*/'#=>%&*"%?'/(77*&'7*,'*3'#&"%&*"%?-'C$',(',*'(""*'*)'8(!%"*'!)1$*)*'(='

%&3*)&*33*34'*)',*)'%++*'"(&$3'=)('#=>%&*%&3*)*//*)'3%"'#&"%&*\1&,*)/3a33*"/*'(=',%//*-'

Mad er naturligvis en kilde til nydelse for madbloggerne, hvilket afspejler sig i grunden til at blogge om mad

samt den måde, de gør dette på: Madbloggen er et frirum, som man bruger til at hygge sig med, slappe af

og nyde livet. Den bruges til at dele sin interesse med andre madentusiaster, og er således primært for ”de

indviede”, som bloggeren ofte kommunikerer med og i mange tilfælde har fået personlige forhold til.

Bloggen bruges også til at skabe sig et navn, opbygge et netværk og samtidig videreudvikle evnerne på

madområdet.

Q"#$$*&'3($*)'7*$*3'(='7(,!"#$$*)&*'3%,4'7*&'>*)*'1,3("*)'/(73%,%$4'(3',*&'%++*'/+("'8(?*'&*$(3%?'*==*+3'

på deres familier. Madbloggerne formår dermed at skifte mellem deres forskellige identiteter uden de

store problemer: Det ene øjeblik er de madblogger, det næste far, mor, kæreste eller andet. Madbloggerne

8`&,3*)*)'("3/`'*/3*4',(',*'*)'%'/3(&,'3%"'(3'/*4'8?(,',*)'*)'$#,'7(,-'

Identitetsskabelsen foregår altså både på individuelt plan og i sammenhæng med omverdenen.

C$/`':`'/*"?*'!"#$$*&'=#)*$`)',*&&*'%,*&3%3*3/+#&/3)1+3%#&-'Q"#$$*&'=1&$*)*)'/#7'*&':"(3=#)7'=#)'/*"?1,3)5+4'

hvilket vi bl.a. ser ved, at alle de interviewede madbloggere har en unik stil på bloggen, som der ligger mange

overvejelser bag. Bloggen er med til at underbygge identiteten som madentusiast, og i nogle tilfælde giver den

*&'%,*&3%3*3'%'/%$'/*"?d'*&'%,*&3%3*3'/#7'7(,!"#$$*)-'L*33*'/+*)'%'>*)*'3%"=^",*4'8?#)'7(,!"#$$*)*&'/(?&*)'*&'

professionel identitet.

Det har også vist sig, at madbloggerne i høj grad skaber sociale netværk gennem deres blogaktiviteter, og at

disse er med til at konstruere den identitet, bloggen genererer, både fordi personerne i netværket anerkender

og forstærker denne identitet, samt fordi der i blogosfæren skabes normer og konsensus, som er med til at

/+(!*'#$'=#)/3^)+*',*&'*&+*"3*/'%,*&3%3*3-'L*&')*>*+/%?*'$*&=#)3^""%&$'(='!*$%?*&8*,*)'*)'%=a"$*'N%,,*&/'

fundamentet for selvforståelsen og konstruktionen af selvet, og på bloggen konstrueres meningen i mødet

76


mellem afsenderens tekst og læserens fortolkning samt i det personlige møde mellem afsender og læser.

Identiteten bliver yderligere accepteret og forstærket, når bloggerne møder anerkendelse gennem deres

blogaktiviteter, hvilket er meget vigtigt for dem. I forlængelse heraf ser vi, at bloggen genererer selvtillid hos

bloggeren.

7.1. MADBLOGGERNE ADSKILLER SIG IKKE FRA ANDRE

BLOGGERE

På trods af, at vi har valgt vores interviewpersoner ud fra maksimum variation strategien, har der altså vist sig

nogle klare fællestræk for, hvordan og hvorfor man blogger, hvor behovet for konstruktion af identitet er en del

af forklaringen.

Vores resultater viser sig at være i tråd med andre undersøgelser af blogging. Det er interessant, at vores

analyseresultater lægger sig meget op af den undersøgelse, Stine Bille udførte i 2006 af danske blogs. Hun

interviewede folk, der repræsenterede blogs i mange forskellige genrer, mens vi har holdt os til madbloggere.

C?*)*&//3*77*"/*)&*'7*""*7'1&,*)/a$*"/*)&*'35,*)',*)=#)':`4'(3'7*+(&%/7*)&*'!($'7(,!"#$$*&'%++*'

adskiller sig synderligt fra andre former for blogs, da bevæggrundene for at blogge og måden, man gør det på,

i høj udstrækning synes at være de samme.

Ligesom hos os, viser hendes undersøgelse, at bloggen primært er et medie for skabelse af identitet.

X*)1,#?*)'*+/%#&*)'+(&'8(?*'?^),%'=#)'*&+*"3*4'/`'*)',*)'!"(&,3'7(,!"#$$*)&*'

en dominerende diskurs, der dikterer, at en god madblog udelukkende har fokus på mad og ikke de personlige

historier. Det er vigtigt for madbloggerne at holde et snævert fokus på mad, da målgruppen og genren ellers

bliver en anden.

Kommentarer er en vigtig motivationsfaktor, der giver bloggerne en følelse af fællesskab, konkluderer Bille

videre. Kombinationen af at have fulgt de løbende skriverier og de skiftende kommentarer på hinandens

weblogs over et længere tidsforløb skaber relationer mellem bloggere. De har ikke alle mødt hinanden i den

fysiske verden, men de har fulgt hinandens liv over en periode og deler interesser, hvilket danner basis for en

følelse af tilhørsforhold, som i nogle tilfælde fører til nye relationer i den fysiske verden. Herudover konkluderer

hun, at blogs skrives som et redskab til at systematisere oplevelser og erfaringer, og samtidig er den et

%&/3)17*&3'3%"'(3',#+17*&3*)*'"%?*3/'$(&$'=#)'*=3*)3%,*&-'L*33*'$^",*)'#$/`'=#)'>*)*'(='7(,!"#$$*)&*4',*)'/*)'

bloggen som et slags arkiv over deres madaktiviteter.

Bille skriver, at bloggere har forskellige motiver for at skrive, men fælles for dem er, at de holder af at skrive og

/a$*)'71"%$8*,*&'=#)'(3':1!"%9*)*',*)*/'3*+/3*)-'T`'/(77*'7`,*'/a$*)'>*)*'(='7(,!"#$$*)&*'(3'1,$%?*',*)*/'

tekster: Nogle taler om at bruge bloggen som baggrund for udgivelse af kogebøger, andre mere ukonkret om

at bloggen forhåbentlig en dag kan hjælpe med til, at man kan leve af at skrive om mad. Andre taler ikke om

at udgive tekster, men om at bloggen fører til andre former for professionelle relationer og muligheder indenfor

madverdenen. Billes konklusion er, at bloggerne lægger vægt på det faglige netværk, der opstår omkring

bloggen, som giver mulighed for at tiltrække ressourcer. Det samme gælder for madbloggerne.

Hun understreger, at bloggere ikke udstiller deres intime liv på webloggen, men at de skriver med et

personligt præg – præcis som madbloggerne. Det er vigtigt for dem at opbygge respekt og troværdighed,

og det værdiskabende er kvaliteten af netværket, ikke dets omfang, konkluderer hun. Det samme gælder for

77


7(,!"#$$*)&*4',*)'/3)^!*)'*=3*)'(&*)+*&,*"/*4'#$'8?#)',*3'=#)'>*)*'*)'?%$3%$3'(3'/+(!*'3)#?^),%$8*,'$*&&*7'

en sammenhængende selvfremstilling.

Hun konkluderer endvidere, at en af bevæggrundene for at blogge er at skabe interessefællesskaber, hvilket

også gælder for madbloggerne.

Det tyder altså på, at dem, der vælger at blogge om mad, et langt stykke hen af vejen har de samme

grunde til at blogge, som bloggere, der skriver om andre emner. Dette er interessant, da man

hermed kan konkludere, at bloggen ikke favoriserer bestemte mennesketyper eller emner, men at

den derimod kan bruges af alle, og at dens styrker kan nydes af alle, så længe man kender mediet.

Samtidig er styrkerne de samme, uanset hvordan man vælger at blogge.

På trods af bloggens demokratiske præmis, så navigerer vores ip’er dog ikke helt ukritisk gennem

madblogosfæren. Bille nævner ikke konkurrence, grupperinger eller kvalitetsvurderinger af andres

blogs som en del af blogosfæren. Men når det kommer til madblogosfæren ser vi i høj grad, at

de forskellige blogs bliver vurderet efter skrivestil, design, layout, foto og ikke mindst madstil.

Det er ikke nok blot at have en madblog for at blive vurderet som ligemand eller interessant eller

komme til at indgå i fællesskabet. Vi ser en tendens til, at man samler sig i grupper, som man deler

/:*9%


verserende debat vedrørende en ny kampagne fra Rebook i forbindelse med deres nye produkt Reetone 66 .

Kampagnen har fyldt enormt meget i den danske modeblogosfære, og der bliver diskuteret, hvorvidt dette

hænger sammen med betalte sponsorater fra Reebok. Essensen i debatten er beskrevet i et indlæg fra 1.

september på modebevægelsen.dk:

Bloggen er i manges opfattelse vokset ud af dagbogsformatet, hvilket betyder, at der ofte opstår en personlig

kontakt og kontrakt mellem afsenderen, bloggeren, og modtagerne, læserne. Kommercielle samarbejder, der

ikke er tydeligt markeret, risikerer at mudre den kont(r)akt. For hvad er autentiske ubetalte meninger? Og hvad

er skrevet, fordi der er overført en sjat penge via PayPal? 67

I vores undersøgelse har vi set spor på, at en lignende debat kunne være lige rundt om hjørnet for

7(,!"#$$*)&*-'F:#&/#)(3*)'#$')*+"(7*'*)',`)"%$'/3%"'%'7(,!"#$#/=^)*&4'7*&*)',*'>*/3*'(='7(,!"#$$*)&*4'7*&'

alligevel er der indgået reelle aftaler med virksomheder hos en enkelt af vores ip’er. Disse aftaler er blevet holdt

hemmelige, da det højst sandsynligt ville skabe debat og negativ omtale for ip’en i madblogosfæren. Debatten

8()'7(&'(""*)*,*'/*3'%'VF@4'!`,*'%'7#,*\'#$'7(,!"#$#/=^)*&4'8?#)=#)'7()+*,/=a)%&$/"#?*&'&1'8*"3'35,*"%$3'

også omfatter blogs i spørgsmålet om skjult reklame.

Det er meget muligt, at vi kommer til at se en lignende udvikling herhjemme, og dilemmaet vil, som vi ser

det, sætte selve madbloggens styrke, natur og fundament til debat. Her bliver det nødvendigt for den enkelte

madblogger grundigt at overveje grundene til at blogge, samt hvad det præcis er, man ønsker at opnå med

!"#$$%&$*&-'J""*)/')%/%+*)*/',*34'(3'7(,!"#$$*&'=#)>(,%$*/4'7%/3*)'/%&'/35)+*'#$'7`/+*'*&,,('/%&'*+/%/3*&/-'

Uanset om eventuelle sponsorater så er tydeliggjorte for læseren eller ej.

7.3. FREMTIDIG FORSKNING

Resultaterne i nærværende undersøgelse bygger på et studium af madbloggernes bevæggrunde og

overvejelser, som skabes og opstår i samspil med omverdenen: Familie, venner og andre madbloggere.

Da vi ikke har undersøgt læseraspektet, skyldes det et ressourcemæssigt spørgsmål samt interessen i

madbloggernes identitetskonstruktion. Men for at få et mere nuanceret billede af madbloggens styrke, samt

hvordan den bruges og indtegner sig i et generelt madmediebillede, ville det være relevant videre at undersøge,

hvordan de læsere, der ikke selv er madbloggere, bruger madbloggen. Hermed ville man kunne sige mere om

madbloggens plads i det generelle, store udbud af madmedier. Der ville kunne tegne sig et billede af, hvordan

madbloggen bruges af de læsere, der ikke har mad som omdrejningspunkt for deres identitetsdannelse,

og dette ville muligvis kunne sige mere om madbloggen som madmedie: Hvordan bliver den brugt ift.

madmagasiner, madprogrammer og eksempelvis kogebøger? Hvad er dens styrker ift. disse medier for den

”almindelige” læser?

66 Web 17

67 Web 17

79


8. formidlingsartikel

8.1. BEGRUNDELSE

Med denne artikel håber vi at kunne tilføre ny viden om de sociale medier, som i disse år er genstand for

7(//%?'%&3*)*//*'#$',%/+1//%#&-'Y%'8()'1&,*)/a$3'*3'/:*9%


8.3. MÅLGRUPPE

f\=#)17'#:"5/*)4'(3',*'


8.5 ARTIKEL

MADBLOGGEN MERE END ET NICHEMEDIE

Madblogs er ikke blot endnu et nichemedie med hverken mere eller mindre relevans og substans end andre

små medier. En ny undersøgelse fra Roskilde Universitet har vist, at madbloggen er en oplagt platform for

skabelse af identitet

Af Ane Lützhøft og Fahad Saeed

Når en madentusiast sætter sig til tasterne for at skrive om mad og formidle interessen på en blog, handler

det ikke kun om at udleve en hobby. Der ligger langt dybere mekanismer bag det at madblogge. Madbloggen

har vist sig at være den perfekte platform for identitetsdannelse, og dette kan være en af grundene til mediets

stigende popularitet blandt brugerne.

DEN PERFEKTE IDENTITETSCOCKTAIL

”Du er, hvad du spiser”. Vores valg af mad har længe været en markør for, hvem vi er eller vælger at udstille os

som. Valgmulighederne er mange i det senmoderne samfund, og derfor siger vores valg også meget om os.

Du får ikke status af at spise en Big Mac, hvorimod du scorer højt på den kulturelle kapitals vægtskål, hvis du

indtager koreansk Dim Sum– det afspejler nemlig dannelse. Sådan vurderer folk ofte.

Samtidig er det heller ikke noget nyt, at sociale medier er et sted, hvor identitet i høj grad skabes og

udstilles. Blandes de to ting, mad og sociale medier, sammen, har du madbloggen – den perfekte cocktail til

identitetskonstruktion.

Madbloggen bliver mere og mere populær. Medieekspert og madblogger Kasper Bergholt vurderer, at det kun

er et spørgsmål om tid, før den virkelig slår igennem herhjemme.

”Inden for de næste par år taler vi store sponsorater og måske vil Netto hyre en til at lave opskrifter på

baggrund af deres katalog. Det er mit bud”, siger han. En ny undersøgelse fra Roskilde Universitet viser, at

populariteten skyldes, at bloggerne i høj grad bruger den som omdrejningspunkt for identitetsdannelse.

Madbloggeren har ofte fået madinteressen ind med modermælken. Bloggen er blot et middel i den moderne,

medialiserede verden til at dyrke og formidle denne interesse. ’Gourmet’ og ’madøre’ er blot nogle af de

/3*7:"*)4'7(&'+(&'=`'"($3':`'/%$4'&`)'7(&'$`)'/`'7*$*3'#:'%'7(,4'/#7',*'>*/3*'7(,!"#$$*)*'$a)-'C$'&`)'

,*&&*'#=>%&*'%&3*)*//*'7a,*)',*'&5*4'/#9%("*'7*,%*)4'#:/3`)',*3':*)=*+3*'=#)17'=#)'=#)'("?#)'(3'1,?%+"*'*&'

identitet som madentusiast.

IDENTITETEN VAR IKKE PLANLAGT

Den nye undersøgelse viser, at dem, der blogger om mad, som udgangspunkt ikke havde planer om at gøre

bloggen til omdrejningspunkt for deres identitetsdannelse, men at det er den blevet, uanset om de er bevidste

om det eller ej. Titlen som madblogger og alt det, den indebærer, bliver uhyre vigtig for madbloggeren, som

ellers ofte har startet sin blog blot for at dyrke sin madinteresse på en ny måde. Nye venner og bekendte,

(&*)+*&,*"/*'=)('+*&,3*'7(,\:*)/#&"%$8*,*)4']#!/4'3%"!1,'#7'/:#&/#)(3*)'k'(""*',*'3%&$4'7(,!"#$$*&'=a)*)'7*,'

sig er med til at forstærke identiteten som madblogger.

På bloggen vælger man selv, hvordan man vil fremstå, og når det kommer til spørgsmålet om mad, er der

mange valgmuligheder – tro endelig ikke, at en madblogger bare er en madblogger! Inde for madblogosfæren

*)',*)'#:/3`*3'$)1::*)%&$*)4'8?#)'!"#$$*)&*'


det kommer til mad og blogging. Her positionerer bloggerne både sig selv og de andre som enten gode eller

dårlige madbloggere, og bloggerne er på den måde med til at forstærke hinandens identitet.

ET MEDIE I VÆKST

K(,!"#$/'8()'"^&$*'?^)*3'*3':#:1"^)3'7*,%*'%'VF@4'8?#)',*'8()')*/1"3*)*3'%'!`,*'3?\:)#$)(77*)4'+#$*!a$*)'

#$':)%/*)-'H=a"$*'>*)*'7*,%**+/:*)3*)'*)',*3'/(77*'?*,'(3'/+*'8*)8]*77*4'8?#)'3%'(=',*'7*/3'!*/a$3*',(&/+*'

7(,!"#$/'8()'#7+)%&$'Scc-ccc'"^/*)*'#7'7`&*,*&-'L*3'*)'>*)*4'*&,',*'=a)*&,*'3)*'7(,7($(/%&*) Gastro,

Smag & Behag og Mad og Venner har til sammen. Men hvad skyldes dette, udover at madbloggerne selv får

meget ud af at blogge om mad?

Som udgangspunkt er interessen for mad som livsstilsfænomen generelt bliver større og større. Men herudover

/+("'=#)+"()%&$*&'


9. litteraturliste

BØGER

\Q*"(/9#4';())*&'eSccig'Food: The key concepts. Berg

\Q"##,4'M*!*99('e)*,(+3a)g'eSccSgl'We’ve got Blog: How Weblogs Are Changing Our Culture. Perseus

\G(/3*""/4'K(&1*"'eScccgl'The Rise of the Network Society, The Power of Identity, End of Millenium. Blackwell

Publishing, Second Edition

\G(/3*""/4'K(&1*"'eSccEgl';9#%W61#"6#1%X&(&A>2%Y#-#=1),65%,6%19#%)61#"6#12%Q1/%&*//4'(&,'F#9%*35-'C6=#),'

University Press

\L*&9%+4'I()/'eSccRgl'Mennesket i postmoderniseringen. Q%""*/a'#$'Q("3A*). 1. udgave, 2. oplag

\J)%+/#&4'X-'J)%+'eEbnEgl'Identitet- Ungdom og Kriser-'X(&/'M*%3A*"'

\W)(&,/*&4'W%&&'m'_#8(&/*&4';%&&%'m'O%*"/*&4'I%&*'J""*)1:'eEbbngl'International markedskommunikation i en

postmoderne verden. Forlaget Systime, 1. udgave, 1. oplag

\N%,,*&/4'@&38#&5'eEbbEgl'Modernitet og selvidentitet – selvet og samfundet under sen-moderniteten. Hans

M*%A*"4'fa!*&8(?&-'

\N*)$*&4'f*&&*38'_-'eEbbngl'Y%)+*"%$8*,'#$')*"(3%#&*)'k'3(&+*)'#7'/#9%("*'+#&/3)1+3%#&*)-'T/5+#"#$%/+'W#)"($'

\X#"74'I#33*'eSccDgl'Mad, mennesker og måltider. Kbh. Munksgaard Danmark

\X#"/3*%&4'_(7*/4'@-'#$'N1!)%174'_(!*)'W-'eSccDgl'Postmodern Interviewing. Sage Publications

\_a)$*&/*&4'G()/3*&'M*&j'eSccigl Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver,'X(&/'M*%3A*"/'W#)"($4'

København

\f?("*4'F3*%&*)'eScccgl'Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview-'X(&/'M*%3A*"

\O**)$(),4'X*""*'eSccngl'Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser. Samfundslitteratur

\O%*"/*&4'_(+#! (1999): Designing Web Usability. Ìndianapolis, USA: New Riders Publishing

\M(::#:#)34'I*#&'eSccDgl'How we eat4'JG;'TMJFF'

\F981"3A4'K-'m'X(3984'K-_-'eSccbgl'Brug dit brand – Udtryk organisationens identitet igenem corporate branding.

København: Gyldendal Business

\t%*8*4'.8#7(/'eEbiSgl'Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser, Forlaget Politisk Revy, 5. oplag

VIDENSKABELIGE ARTIKLER

\@&,*)/#&4'T(1"'eSccngl'What is Web 2.0? Ideas, technologies and implications for Education.'_HFG'.*98&#"#$5'

and Standards Watch

\G#==*5'#$'@3+%&/#&'eEbbUgl'Making sense of qualitative data. Complementary research Strategies. London,

Sage, Kapitel 2.

\L(?%*/'#$'X())j4'Positioning: The Discursive Production of Selves, hentet på 833:lpp000-7(//*5-(9-&Apz("#9+p

position/position.htm; (Artiklen er ikke angivet med årstal)

\X("+%*)4'Q*&3*'eSccbgl'Suitable cooking.'W##,4'G1"31)*'m'F#9%*354'F*:-'Sccb4'Y#"-'ES4'H//1*'D

\X*))%&$'*3'("-'eSccPgl'Bridging the gap: A genre analysis of weblogs. Fra Proceedings of the 37th Hawaii

H&3*)&(3%#&("'G#&=*)*&9*'#&'F5/3*7'F9%*&9*/4'F98##"'#='I%!)()5'(&,'H&=#)7(3%#&'F9%*&9*4'H&,%(&('V&%?*)/%35

84


\'X#,+%&/#&4'T(1"'eSccngl'Interactive online journals and individualization. SAGE Publications, Vol9 (4): 625–650

\'X#"/3*%&4'_(7*/'@-'#$'N1!)%174'_(!*)'W-'eSccDgl'Active Interviewing.'H'_-W-'N1!)%17'#$'_-@-'X#"/3*%&'e)*,-gl'

Postmodern Interviewing. London, Sage

\'I(&$*)4'M#5'eSccPgl'Fra kulturformidling til kulturmødesteder: Social interaktion med kommunikationsnetværk.

Biblioteksarbejde, nr. 70

\'N1)(+4'I(1)('_-'#$'@&3#&%]*?%94'F7%"](&('eSccigl'The Psychology of Blogging: You, Me, and Everyone in

Between. American Behavioral Scientist, 52, 60

\'I%&,*7(&4'K-'#$'F3()+4'f-'eEbbbgl'Pleasure, Pursuit of Health or Negotiation of Identity? Personality Correlates

of Food Choice Motives Among Young and Middle-aged Women. Appetite nr. 33

\'I{,*)/4'K()%+('eSccigl'Conceptualizing personal media. New Media Society, 10, 683

\'K9G()3854'Xd'K%""*)4'T'#$'F+%,7#)*'eSccPgl'Network Logic. What governs in an intercon nected world?

I#&,#&-'L*7#/4'EDE\EPS

\'K%""*)4'G()#"5&'M-'#$'F8*:8*),4'L(0&'eSccPgl'Blogging as social action: A genre analysis of the weblog, i Into

the blogosphere – en online, redigeret samling af artikler, der udforsker weblogs

\'X##+0(54'O%98#"(/'eSccigl'Entering the blogosphere’: some strategies for using blogs in social research:

|1("%3(3%?*'M*/*()98-'Y#"-'i4'O#-'E4'bE\EED

\'CBM*%""54'.%7'eSccngl'What Is Web 2.0: Design Patterns and Business Models for the Next Generation of

Software.'GCKKVOHG@.HCOF'm'F.M@.JNHJF4'&#-'UR4'E/3'21()3*)'

\'M#*/"*)4'G8)%/3%(&'eSccigl'The self in cyberspace – Identity formation in postmodern societies and Jung’s Self

as an objective psyche.'_#1)&("'#='@&("53%9("'T/598#"#$54'RD

\'F987%,34'_(&'eSccngl'Blogging practices: An analytical framework.'_#1)&("'#='9#7:13*)\K*,%(3*,'

G#771&%9(3%#&4'ES'ePg4'()3%+*"'ED

\'F:)(,"*54'_(7*/'T'eEbnbgl'The Etnographic Interview. Fort Worth, Holt, Rinehart and Winston. Kapitel 2,3 og

4.

JOURNALISTISKE ARTIKLER

\'Q)((,4 Signe Gry (2009): Fra bord til blog. Børsen 16.10.2009

\'Q)(&,!(/*'&*0/l'Nyhedsbrev indenfor symboløkonomi. Nr. 8, juni 2004

\'G"%==#),4'F3*:8(&%*'eSccbg4'Condé Nast closes gourmet and 3 other magazines. Hentet på: http://www.

nytimes.com/2009/10/06/business/media/06gourmet.html.10.06.2009

\'L*7:/3*)4'I%/('eSccbgl'Well connected: the power of social food. Hentet på:

7*,%(-'833:lpp%*(3%,)%&+%0#)+-9#7-(1p%&,*6-:8:Z#:3%#&y9#7x9#&3*&3m3(/+y?%*0m%,yiDicmH3*7%,yiD-'

29.08.2009

\J!!*/*&4'@&&(l'Modeblogs kort fortalt: potentialer og faldgruber. Kommunikationsforum 18.06.2009

\X#"/34'G8()"#33*'eScEcgl'R(,**#6%9&"%&-451%')*#"6#5%$&*!4*#"+ MetroXpress 4.5.2010

\BH(&'%&'X(7!1)$Bl'How many blogs are there? Is someone still counting? Hentet på: http://www.blogherald.

9#7pSccipcSpEEp8#0\7(&5\!"#$/\()*\38*)*\%/\/#7*#&*\/3%""\'''''''''9#1&3%&$p. 11.02.2008

\'f"(/3)1:4'I%/!*38'eSccbgl'Facebook. Hvor længe fortsætter succesen? Politiken 16.2.2009

\'f&1,/*&4'O(&&('Ma),(7'eSccDg4'/31,-'7($-'%',(&/+p8%/3#)%*l'Mad med meget mere. http://www.

"%33*)(31)/%,*&-,+p3*7(*)p7(,\7*,\7*$*3\7*)*4'Ec-cR-ScEc'

\;%"/#&4'J)%9'eSccbgl'Bloggers crash fashion’s front row. Hentet på: http://www.nytimes.com/2009/12/27/

=(/8%#&pSnQICNNJMF-83KIZx)yE. 24.12. 2009

85


\Grundahl4'_#(+%7'eScEcgl'iBYEN laver gourmetmad på Era Ora 833:lpp%!5*&-,+p)*/3(1)(&3*)pDicRSbp%!5*&\

"(?*)\$#1)7*37(,\:((\*)(\#)(p 8.9.2010

SPECIALER

\@&,*)/*&4 Malene Bisgaard Blaabjerg (2008): Tjener, der er et stykke identitet i min suppe! Speciale,

kandidatuddannelsen i Kultur og Formidling, Syddansk Universitet

\Q%""*4'F3%&&*'eSccUgl'På jagt efter sociale netværk mellem danske weblogs, speciale, Aarhus Universitet

HJEMMESIDER

Web 1, 10.2.2010: http://en.wikipedia.org/wiki/Foodie

;*!'S4'ER-P-ScEcl'833:lpp!*)$8#"3-&*3p$(/3)#%p#7\!*)$8#"3/\#:/+)%=3*)p''

;*!'D4'E-b-ScEcl'833:lpp000-7(,!"#$$*)/57:#/%17-,+p0:\9#&3*&3p1:"#(,/pT)*//*7*,,*"*"/*\

K(,!"#$$*)/57:#/%17\Si-\(1$1/3\ScEc-:,=

Web 4, 5.8.2010: http://madblogs.dk/

Web 5, 17.4.2010: http:www.oreillynet.com/pub/au/27

;*!'U4'ES-D-ScEcl'833:lpp000-!"#$8*)(",-9#7pSccipcSpEEp8#0\7(&5\!"#$/\()*\38*)*\%/\/#7*#&*\/3%""\

counting/

;*!'n4'SS-n-ScEcl'833:lpp+(/:*)!*)$8#"3-!"#$/:#3-9#7pScEcpcDp=)(\7(,!"#$/\3%"\7#,*!"#$/-837"

;*!'i4E4'SR-S-ScEcl'833:lpp=(0&5-#)$p,*9#&\!"#$-837"

;*!'i4'DE-cD-Ecl'833:lpp000-/#9%("7*,%(-,+p8?(,x*)x/#9%("*x7*,%*)''

Web 9, 12.4.2010: http://www.nytimes.com/2009/10/06/business/media/06gourmet.html

Web 10, 30.4.2010: http://foodethics.wordpress.com/about/

;*!'EE4'SD-R-ScEcl'833:lpp000-,*&/3#)*,(&/+*-,+pM*]/*)4x$*#$)(


Bilag 1. samlede interviews

eI($3':`'9,\)#7-'F*'!($/%,*g

87


Bilag 2: kategorisering af mad-

blogs

TYPER BLOGS (PR. 17.MAJ 2010)

BLANDEDE BLOGS DER HANDLER OM MANGE ASPEKTER AF EMNET MAD: 38

- Køkkenet 1. Th: http://bjerggrenjuel.dk/mad/index.htML#home

- Holmgård på spiseliv: 833:lpp/:%/*"%?-,+p!"#$/p8#"7$((),\:((\/:%/*"%?p

- Henriks blog om mad: http://mad.pelsen.dk/

- Alishas food: http://www.alishasfood.com/

- Bergholts opskrifter: http://bergholt.net/gastronomi/

- Den gale grydeske: 833:lpp,*&$("*$)5,*/+*-!"#$/:#3-9#7pSccRxcExcEx()98%?*-83KI

- En klidmosters bekendelser: http://klidmosterstrivia.blogspot.com/

- Foodfan: http://blog.foodfan.dk/

- Godt sulten: 833:lpp$#,3/1"3*&-,+pZ:($*x%,yS

- Grydeskeen: http://grydeskeen.dk/opskrifter/inspiration/

- Heidis madblog: http://heidismadblog.blogspot.com/

- _#&(/'+#$*!#$l'http://jonaskogebog.blogspot.com/

- _1"%*/')*("'+%398*&l'http://juliesrealkitchen.wordpress.com/

- Køkkenskriverier: http://koekkenskriverier.blogspot.com/

- Kokkekniven: http://www.kokkekniven.com/category/artikler/

- Kulinaria: http://kulinarias.blogspot.com/

- Lav mad med Rikke: http://madopskrifter.katsj.dk/#home

- Lone Kjærs blog: http://lonekjaer.dk/blog/

- Louilicious: http://louilicious.wordpress.com/

- I#1%mQ*()&(%/*&l'http://louiogbearnaisen.blogspot.com/

- Lasses hjørne: http://www.madarkitekterne.dk/lasses/index.htML

- Madbloggen: http://madbloggen.dk/page/3/

- Mad for food: http://madforfood.blogspot.com/

- Mad og vin: http://madogvin.wordpress.com/

- Med et gran salt: 833:lpp/:%/*"%?-,+p!"#$/p7*,\*3\$)(&\/("3p

- Kittch/mettch: http://mettch.tumblr.com/

- Milles mad: http://millesmad.wordpress.com/

- Nicolais vrden: http://auramin.com/

- C:)a)'=)('7(?*&l'http://oproerframaven.wordpress.com/

- C)$(&%+(l'http://organika.dk/

88


- Sandra skriver: 833:lpp/:%/*"%?-,+p!"#$/p/(&,)(\/+)%?*)p

- Sejlersen: http://sejlersen.blogspot.com/

- Skarp på mad: http://www.skarppaamad.dk/

- Smagstid: http://smagstid.blogspot.com/

- Spis ordentligt: http://spisordentligt.blogspot.com/

- Taste for food: http://tasteforfood.blogspot.com/

- Velkommen til bordet: http://bordet.wordpress.com/

- Wood Food: http://woodfood.blogspot.com/

IKKE RENE MADBLOGS/BLOGS DER IKKE KUN HANDLER OM MAD, MEN FX OGSÅ LIVET

GENERELT/MODE/BØRN/TRÆNING/MUSIK ELLER ANDET. BLANDEDE BLOGS HAR EN

HÅNDFULD EMNER: 25

­ Alex Youngs madblog: http://www.alexyoung.dk/alexyoung/Mad/Mad.htML

­ Bentes blog: http://www.bentehoffmann.dk/blog/?tag=mad

­ G%)+1/:)%&/*//*&/'!"#$l'http://cirkusprinsesse.dk/tag/mad/

­ Designeren og kokken i Paris: http://www.parisblog.dk/

­ X?*)+*&'=1$"*'*""*)'


­ Eva og Alex’s blog: http://www.evaalex.dk/

­ Familiemad: http://familiemad.blogspot.com/

­ W(/3*)\T8%""%:l'833:lpp000-=(/3*)\T8%""%:-,+p:(/+*\}GD}Qi"\=}GD}Qi"]*3#&\ScEc\,*"3($*)\&177*)\n

­ Foodfanatic: 833:lpp000-=##,=(&(3%9-,+pSccbpcip+%&*/%/+*\,17:"%&$/\7*,\)*]*)\/?%&*+}GD}Qi,\#$\

vandkastanjer/

­ Foodies: http://foodies.dk/?p=665#comments

­ Griseriet: http://www.griseriet.dk/?cat=7

­ Hanne Ks verden: http://hLineksverden.blogspot.com/

­ Heidi og Pers blog: http://www.heidiogper.dk/

­ X*%&A*/'+#$*!#$l'833:lpp000-I%&*8*%&A*-,+p+#$*!#$p

­ _*$'*"/+*)'7(,l'http://www.jegelskermad.dk/

­ Kødfri fredag: 833:lpp+#,=)%=)*,($-0#),:)*//-9#7pScEcpcPpEPp#7\7%$p

­ Kvalimad: http://www.kvalimad.dk/

­ Linda’s mad: http://www.louice.dk/

­ Madfar: http://www.madfar.dk/

­ Madglad: 833:lpp7(,\$"(,-!"#$/:#3-9#7p

­ Marie Melchior: http://mariemelchior.blogspot.com/

­ Mine madopskrifter: http://www.minemadopskrifter.dk/

­ Miras madblog: http://www.miraarkin.dk/

­ C:/+)%=3!"#$l'http://opskriftblog.blogspot.com/

­ Piskeriset på eventyr: http://piskeriset.blogspot.com/

­ Spisbart: http://spisbart.wordpress.com/

­ Stines madblog: http://mad.stineb.dk/

­ Suk og spas: http://sukogspas.dk/mad/

­ Trine Grossens opskrifter: http://www.trinegrosen.dk/25548779

­ Vibekes mad: 833:lpp?%!*+*/\7(,-!"#$/:#3-9#7p

KAGER/DESSERTER GENERELT (IKKE KUN OPSKRIFTER): 6

­ Biancas kageverden: 833:lpp9(+*/-!%(&9(\3*(!($/-,+p

­ Helt i kage: 833:lpp8*"3\%\+($*-!"#$/:#3-9#7p

­ Kage! Kage! Kage!: http://madogmening.blogspot.com/

­ @&&*'(1'G8#9#"(3':`'F:%/*"%?l'833:lpp/:%/*"%?-,+p!"#$/p(&&*\(1\98#9#"(3p

­ @&&*'(1'G8#9#"(3l'http://anneauchocolat.dk/

­ Min kage: 833:lpp7%&\+($*-!"#$/:#3-9#7p

KAGER/DESSERTER - OPSKRIFTER: 4

­ Bagminkage: http://bagminkage.blogspot.com/

­ Himmelske kager: 833:lpp8%77*"/+*\+($*)-!"#$/:#3-9#7p

­ Sarahs kager: http://www.sarahskager.dk/

­ Sukkerfri kager: http://www.sukkerfrikager.dk/

90


BLOGS UDELUKKENDE MED OBSERVATIONER/KOMMENTARER/MENINGER: 4

­ Anarkistens (ægte) kogebog: http://www.anarka.dk/blog/

­ Apropos mad: http://www.aproposmad.dk/

­ Madkultur: http://www.madkultur.dk/

­ Spis og drik: http://spisdrik.blogspot.com/

GRILLMAD: 2

­ _*33*/'$)%""*)%*)l'833:lpp]*33*/\$)%""*)%*)-,+p

­ Søren Aabenhus’ blog: http://www.aabenhus.com/

RESTAURANTOPLEVELSER: 2

­ Benny og Pernilles restaurantoplevelser: http://restauranter.basesoft.dk/

­ Very good food: http://verygoodfood.dk/

LANDMANDSLIV: 2

­ Bloggen om livet på Brogård: http://wiuff.wordpress.com/

­ Lone Landmand: http://iloapp.brandbygegaard.dk/blog/lonelandmand

PRIMÆRT FOTOS: 2

­ Et sultent menneske skriver: 833:lpp?(&&(99%-!"#$/:#3-9#7pSccUxcbxcEx()98%?*-83KI

­ Madglæde: http://kua.dk/mad/

PRIMÆRT OM MAD-POLITIK: 2

­ Ghitas blog: http://blog.kost.dk/ghita

­ Eikur: http://mortenvesthansen.blogspot.com/

NICHE-MADBLOGS (BLOGS DER KUN ER ÉN AF): 10

­ G#:*&8($*&'9#==**'=#)17l'http://cphcoffee.blogspot.com/'\'#7'+(==*

­ Frikadelleopskrifter: 833:lpp=)%+(,*""*\#:/+)%=3*)-!"#$/:#3-9#7p'\'#7'=)%+(,*""*)

­ Gastromand: http://gastromand.dk/'\'+1&'=#)'7^&,

­ Holmgårds: http://hipsomhap.wordpress.com/'\'#7'?%&'

­ Lasagneeksperten: 833:lpp000-"(/($&*\*+/:*)3*&-,+p'\'#7'"(/($&*

­ Relae.blog: http://relae.wordpress.com/'\'#7'(3'`!&*'*&')*/3(1)(&3

­ Y*),*&/'!*,/3*'


­ Boserups blog: http://www.mad.dk/blogs/news

­ Madopskrifter.nu: 833:lpp/3()3-7(,#:/+)%=3*)-&1p7(,#:/+)%=3*)&1!"#$pEc\cS\ESp

O5x$}GD}@U/3*!"#$$*)x:}GD}@RxK(,#:/+)%=3*)x&1-(/:6

­ Fremtidens sunde måltid: 833:lpp000-0*!"#$/-()"(-,+p7}GD}@R"3%,

­ Gastro blog: http://www.gastro.dk/blog/

­ _($3*&':`',*&'$#,*'/7($l'http://blogs.jp.dk/jagtenpaadengodesmag/

­ Kokkepigen: http://kokkepigen.natmus.dk/om

­ Lene Hanssons blog: http://blog.tv2.dk/lenehansson1/

­ Madbloggen: http://madblogs.dk/madbloggen/

­ O%+#"(]'f%)+/'@$()\@$()l'http://www.nikolajkirk.com/

­ Søndagsavisens madblog: http://sondagsavisen.dk/99/

­ Spiseliv – redaktionens dagbog: 833:lpp/:%/*"%?-,+p!"#$/p)*,(+3%#&*&/\,($!#$p

­ Thorbjørgs blog: http://www.thorbjorg.dk/blog/kategori/mad

­ Toves køkkenblog: 833:lpp000-0*!"#$/-()"(-,+p+}GD}Qi++*&!"#$$*&

­ Trine spiser: http://blog.politiken.dk/trines/

­ Urbans slankeklub: http://slanknu.urbanblog.dk/

92


Bilag 3: interviewguide

FORSKNINGSSPØRGSMÅL:

­ Hvad er en madblog?

­ Hvem er madbloggeren?

­ Hvorfor madblogger man?

­ Hvordan bruger madbloggeren madbloggen?

­ Hvordan bruges medier om mad?

­ Hvad kan madbloggen sige om det generelle mediebillede?

Disse forskningsspørgsmål leder os til at inddele vores interviewspørgsmål i følgende temaer: 1. Ip’s generelle

mediebrug. 2. Ip’s interesse for mad. 3. Ip’s brug af madmedier. 4. Ip’s brug af madblogs

SPØRGSMÅL TIL MADBLOGGERNE:

N*&*)*"3'!)1$'(='#&"%&*\7*,%*)l

­ X?%"+*'#&"%&*\7*,%*)'!*&533*)',1',%$'(=Z

­ Hvad bruger du dem til?

­ X?#)'#=3*'!)1$*)',1'#&"%&*\7*,%*)Z

­ X?#),(&'!)1$3*',1'#&"%&*\7*,%*)'%'$`)Z'e/:a)$'%&,'!($*=3*)'=#)'(3'=`'+#&+)*3*'*+/*7:"*)'#$',*3("]*)g

K(,\%&3*)*//*&l

­ Hvad betyder mad for dig?

­ Hvornår startede din interesse for mad?

­ Hvordan startede din interesse for mad?

­ Prøv at beskrive, hvad du gør ift. at lave mad og spise en helt almindelig dag (spørg ind til fortællingerne

og eksemplerne)

­ Har dem, du kender, det samme forhold til mad som dig?

­ Hvad, tror du, dine venner og familie mener om din madinteresse?

N*&*)*"3'!)1$'(='7(,\7*,%*)l

­ X?%"+*'7(,\7*,%*)'!*&533*)',1',%$'(=Z'eQ*,'*?*&31*"3'%&3*)?%*0:*)/#&*&'#7'(3'3^&+*'3%"!($*':`'1$*&4'

der gik og give et par eksempler)

­ Hvilke madblogs læser du?

­ Hvad lægger du vægt på ved læsningen/brugen af madblogs?

­ Hvad bruger du dem til?

­ X?#)'#=3*'!)1$*)',1'7(,\7*,%*)Z

K(,\!"#$$%&$*&l

­ Hvordan stiftede du bekendtskab med blogmediet?

­ Hvor længe har du blogget?

­ Hvad kan du bruge det at blogge til?

93


­ Kunne du forestille dig at blogge om andet end mad? (hvad får du ud af at blogge om mad?)

­ Har du fået noget ud af madbloggingen, som du ikke havde regnet med?

­ Hvor meget tid bruger du på din madblog?

­ X?#),(&':`?%)+*)'7(,\!"#$$%&$*&',%&'8?*),($Z

­ Hvad, tror du, dine venner og familie mener om, at du madblogger?

­ Er der nogen aspekter, som du lægger mere vægt på på din blog, frem for andre?

­ Hvor vigtigt er det for dig at have mange besøg på din blog?

­ Hvor vigtigt er det for dig at få positiv respons på din blog?

­ Bruger du bloggingen til at få nye venner eller bekendte? Er det en vigtig del af bloggingen for dig?

­ Hvad er god madblogging?

­ Hvad er dårlig madblogging?

­ Hvordan tror du, en madblog bliver succesfuld?

­ Er der noget, man ikke kan i madblogging? / Er der noget man ikke kan tillade sig i madblogging?

94

More magazines by this user
Similar magazines