Profilmagasin - maj 2011 - Vestforsyning

vestforsyning.dk

Profilmagasin - maj 2011 - Vestforsyning

Vi kan få den grønne førertrøje › side 4

PROFILMAGASIN MAJ 2011

Gylletransporten kører under jorden › side 20

Storåen er sin egen herre › side 24


En vækststratEgi for frEmtidEn.

Vestforsyning vil investere i miljø, klima og lokale arbejdspladser.

I den globaliserede verden flytter produktion og arbejdspladser

mere rundt end tidligere, og for lande som Danmark

med høj og veludviklet velfærd betyder det, at de som oftest

flytter ud af landet.

Derfor er det meget vigtigt, at vi overalt i samfundet, lokalt

såvel som nationalt, har stor fokus på hvad vi vil leve af i

fremtiden.

Det er også spørgsmål som vi beskæftiger os med i Vestforsyning.

Derfor har bestyrelsen i samråd med ejeren Holstebro

Kommune, besluttet sig for en vækststrategi, der skal give

nye videns- og grønne arbejdspladser.

Udgangspunktet for vækststrategien er taget i vores lokale

styrkepositioner holdt op mod de muligheder der er i samfundsudviklingen.

Vestforsyning er stærk indenfor energi, miljø og klima, og vi

har i lokalområdet et velfungerende landbrugserhverv, som

vi samarbejder forbilledligt med. Samfundsudviklingen går

mod, at vi skal erstatte de fossile brændsler med biomasse

og vind – så derfor er det jo helt nærliggende, at vi bygger

videre på dette fundament.

Vi har allerede faciliteterne: Måbjergværket, Maabjerg Bio-

Energy, brintproduktionsanlæg og fjernkøling, og en veludbygget

effektiv forsyning, så vi er allerede i førerfeltet, når det

gælder opfyldelse af de nuværende klimamål.

For at vedblive med at have førertrøjen på, er det nødvendigt

vedholdende at bygge videre på disse kvaliteter. Derfor

Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

vil Vestforsyning nu forstærke indsatsen, og bl.a. investere i

etableringen af en bioethanolfabrik, investere i vindmøller og

solenergi, indføre fjernaflæsning ved forbrugerne, og deltage

i løsning af problemet med overskuds-el fra vindmøller, ved

at tilsætte brint til biogassen og bruge naturgasnettet som

energilager.

Alle aktiviteter er præcis hvad det nye ”klimasamfund” uden

fossile brændsler efterspørger, og som vi har mulighed for

at realisere lokalt.

Ud over de vidensarbejdspladser, som disse initiativer i sig

selv skaber både i Vestforsyning og i det øvrige lokale erhvervsliv,

vil anvendelsen af biomasse samtidig styrke vores

landbrugs- og fødevareerhverv, og skabe en masse nye

grønne arbejdspladser.

Skabelsen af et sådant ”unikt klimasamfund” i Holstebro vil

tiltrække vidensvirksomheder, og give mulighed for eksport.

Derfor har bestyrelsen i Vestforsyning besluttet målrettet at

bruge tre millioner kroner årligt til at drive denne udvikling,

og medvirke til, at der foretages betydelige klima- og miljøinvesteringer

i lokalområdet.

Det skal selvfølgelig understreges, at den økonomiske satsning

ikke påvirker forbrugerpriserne.

God læselyst.

Venlig hilsen

Jørgen Udby

Adm. direktør

UDGIVER

Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300

Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk

ANSVARSHAVENDE

Jørgen Udby . Vestforsyning A/S

REDAKTION

Thomas Maxe, MaxEffekt

OplAG OG UDGIVElSER

profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i 27.700 eksemplarer to gange årligt. . Der tages forbehold for trykfejl.

lAYOUT

Jette lægaard, grafisk værksted

FOTO

pressefotograf, Jens Bach

TRYK

johansen grafisk


4.046.449 KWH SpARET I 2010

Vestforsyning har i 2010 realiseret

store energibesparelser i Holstebro

Kommune.

8

GODT NYT UNDER SOlEN

Nu kan installatører og kunder

blive klogere på solcelleanlæg i

Vestforsynings kundecenter.

Vi kan få den grønne førertrøje side 4

Familien Nielsen er fjernvarmekunde nr. 12.000 side 6

Fjernvarme er stadig i vækst side 7

4.046.499 kWh sparet i 2010 side 8

Nu kommer de nye målere side 10

Bestyrelsen har besluttet, at... side 12

Godt nyt under solen side 18

Gylletransporten kører under jorden side 20

Det er galimatias side 22

Det mørke Jylland bliver mørkere side 23

Storåen er sin egen herre side 24

lavt energiforbrug er fremtiden side 26

Rent vand - også på papiret side 28

Vestforsyning går til filmen side 30

Nu klapper fælden side 31

18 28

RENT VAND

- OGSÅ pÅ pApIRET

Forsyningssikkerheden

bliver endnu højere med

DDS - Dokumenteret

Drikke vandsSikkerhed.

3


Vi kan få den grønne førertrøje

ENERGI, MIlJø OG KlIMA KAN BlIVE NORD-

VESTJYllANDS STæRKESTE KONKURRENcEpARAMETER

Danmark har nydt godt af Nordsøolien. Det var et eventyr,

der begyndte i slutningen af 1970’erne og tog fart op gennem

1980’erne, hvor naturgasproduktionen bare steg og steg, så

det efterhånden kunne aflæses direkte på statens regnskaber.

I dag er udlandsgælden stort set forsvundet.

Men i januar 2009 skrev daværende klima- og energiminister

connie Hedegaard til alle landets kommuner og bad dem

lægge planer for en fremtidig satsning på fjernvarme:

”Der kan være store samfundsøkonomiske, miljømæssige

og bruger- og selskabsøkonomiske gevinster forbundet med

at konvertere individuelle naturgaskunder til fjernvarme,”

skrev ministeren i indledningen til brevet og henviste til en

redegørelse fra Energistyrelsen.

Konklusionen fra Energistyrelsen er klar: I 2019 ophører

Danmarks selvforsyning med naturgas.

EN NY BEGYNDElSE

Nordsø-eventyret fortsætter altså ikke i det uendelige,

og hvis vi skal undgå en ny oliekrise i samme skala som i

1970’erne, er det nu, vi skal begynde at finde nye veje til at

blive mindre afhængige af olie, gas og kul fra udlandet.

Vestforsyning arbejder aktivt for at bidrage til bæredygtige

løsninger, og slutmålet står lysende klart, fortæller adm. direktør

Jørgen Udby:

”Vi skal væk fra de fossile brændsler. Det betyder også, at vi

skal indrette energisystemerne efter det.”

Sammen med Struer Forsyning har Vestforsyning allerede

taget initiativ til at opføre Maabjerg BioEnergy. Den årlige

produktion af 18,4 millioner kubikmeter biogas vil kunne

erstatte den naturgas, som ellers har været anvendt på Måbjergværket

til at supplere afbrænding af affald, halm og flis.

Vestforsyning er også godt i gang med produktion af brint,

og nye projekter for sol- og vindenergi er på vej. Men vi kan

4

hæve overliggeren og satse på endnu mere klimavenlig energi

i Nordvestjylland. Både for klimaets og for pengenes skyld.

”Omstillingen bringer arbejdspladser med sig. Dels er der

naturligvis noget aktivitet i forbindelse med byggerier, men

der er også gode muligheder for at skabe ’grønne job’ og

vidensjob, hvor man forsker i grøn teknologi og sælger den

viden til andre,” siger Jørgen Udby.

BIOETHANOl ER FREMTIDEN

Han har et helt konkret projekt i tankerne: Bioethanol. Det

er alkohol udvundet af planter i en gæringsproces. Fidusen

er, at biler kan køre på det, og allerede i dag kræver EU, at

cirka fem procent af benzinen skal bestå af bioethanol.

I 2030 skal en fjerdedel af tankens indhold

være bioethanol, og det kan sagtens ende

med, at traditionel benzin helt bliver udfaset.

Derfor skyder bioethanolanlæg op

rundt omkring i hele Europa.

I Dan-


mark har staten meldt ud, at man gerne vil hjælpe med

favorable vilkår, hvis der forløbig kunne komme fem-seks

anlæg på dansk grund. Så behøver vi nemlig ikke at importere

så meget fra udlandet.

Vestforsyning og Holstebro Kommune har allerede meldt

ud: Vi er klar.

”Vi kan stå på sidelinjen, eller vi kan være en del af det,” lyder

den simple analyse fra Jørgen Udby. Og han har et par rigtig

gode kort på hånden.

MÅBJERG ER OplAGT

”Her i Holstebro skal vi ikke starte fra nul. Vi har et stærkt

landbrugs- og fødevareerhverv, og vi har allerede et veludbygget

energisystem. Måbjergværket er i forvejen biomassefyret,

og Maabjerg BioEnergy står klar næste år,” siger han

og forklarer nærmere:

”En simpel produktion af bioethanol vil kun udnytte energien

af 25 procent af biomassen. Derfor skal et bioethanolanlæg

Det kan vi gøre...

placeres nær et biogasanlæg og et biomassefyret kraftvarmeanlæg

for at kunne udnytte biomassen optimalt. De anlæg

har vi netop her i Holstebro, og jeg er blevet præsenteret

for beregninger, der siger, at vi kan udnytte op til 90 – måske

endda 95 – procent af biomassen,” forklarer Jørgen Udby.

Ud over 50 millioner liter bioethanol vil et nyt anlæg kunne

øge produktionen af biogas med 23 millioner kubikmeter

biogas – eller mere end fordobling af Maabjerg BioEnergy’s

forventede produktion, der primært er baseret på gylle fra

landbruget. Rester fra bioethanol-produktionen vil derudover

blandt andet kunne give varme til 12.000 husstande og

el til 30.000 husstande.

Den stærkt øgede mængde biogas vil kunne forfines ved

tilsætning af brint, så gassen kan distribueres og opbevares

i naturgasnettet. Og brint fremstilles allerede i dag på overskudsstrøm

fra vindmøller.

Holstebro Kommune og Vestforsyning har lagt billet ind på at blive hjemsted for et bioethanolanlæg.

Der vil formentlig blive opført fem-seks anlæg i Danmark. En placering i Holstebro vil passe som

fod i hose i forhold til Maabjerg BioEnergy og Måbjergværket. Ud over bioethanol til brændstof vil

et sådant anlæg kunne øge produktionen af biogas til mere end det dobbelt. Hvis de rigtige vilkår

er til stede, vil et anlæg kunne være i drift i løbet af fem-seks år.

DONG Energy har sat Måbjergværket til salg. Vestforsyning og Struer Forsyning overvejer

muligheden for at købe værket med henblik på at modernisere og tilpasse det til en fremtid med

afbrænding af mindre affald og mere bioenergi.

Brint fra Vestforsynings eksisterende produktionsanlæg kan udnyttes til at forfine biogassen

fra Maabjerg BioEnergy, så gassen kan transporteres i eksisterende naturgasledninger.

Tilsætning af brint vil samtidig kunne give en bedre udnyttelse af biogassen på Måbjergværket.

Vestforsynings bestyrelse har taget en principbeslutning om at satse mere på vind- og

solenergi. Hvordan det skal udmøntes er ikke fastlagt endnu.

Særligt hvis Måbjerg også bliver hjemsted for et bioethanolanlæg, ligger der et gigantisk

erhvervsmæssigt potentiale i at udstille de grønne teknologier og sælge know-how til virksomheder

og offentlige myndigheder fra hele verden.

Måbjerg-området kunne blive et forskningsmæssigt centrum for grøn teknologi på samme måde

som Foulum er det for landbruget. Det er nærmest et laboratorium i 1:1-skala.

5


Familien Nielsen er

fjernvarmekunde

EFTER 28 ÅR I DET GAMlE pARcElHUS, BYGGEDE FAMIlIEN NIElSEN HElT NYT HUS I MEJDAl.

OG SÅ BlEV FAMIlIEN NYE FJERNVARMEKUNDER – ENDDA FOR ANDEN GANG

Torsdag 7. april kom der gæster på besøg hos lis og Kenneth

Nielsen i Mejdal. Det var Vestforsynings bestyrelsesformand

Arne lægaard, der kom forbi for at sige tak for valget af

Vestforsyning som varmeleverandør til familien Nielsens

nybyggede hus. Familiens valg betyder, at Vestforsyning nu har

12.000 fjernvarmekunder, hvilket placerer selskabet i top 10

over Danmarks største fjernvarmeforsyninger.

lis Nielsen tager postyret med ophøjet ro og afslører, at

det faktisk er anden gang, at familien bliver ny kunde i fjernvarmefællesskabet.

”Vi har boet i Mejdal i 28 år. Det gamle hus på Slåenvej

var kun to år gammelt, da vi købte det, og dengang var der

elvarme i huset. Men det blev jo lige pludseligt dyrt, da elpriserne

steg,” fortæller hun.

Derfor slog familien også til, da Holstebro Kommune kom

med et godt tilbud i begyndelsen af 1990-erne. Kommunen

ønskede at få så mange som muligt flyttet over til fjernvarme

i en fart for at få den bedst mulige start for det nye Måbjergværket,

så beboerne på Slåenvej fik tilbudt gratis tilslutning.

”Vores budget viste, at elvarmen ville koste os 30.000 kroner

om året, så vi slog til med det samme og fik fjernvarme. Der

kom et sjak fra Nordjylland, og så var det klaret i løbet af

kort tid, og det virkede fint,” husker lis Nielsen.

28 år senere er børnene fløjet fra reden, og Kenneth og lis

Nielsen var klar til at bygge et helt nyt hus. Og så skulle de

igen tænke på varmen.

”Man vil jo gerne tænke både på varmeregningen og på at

gøre noget godt for miljøet, så vi snakkede med arkitekten

om flere muligheder, blandt andet jordvarme. Men det var

ikke noget, som vi sådan følte, at vi bare var nødt til at have.

6

familien Nielsen

nr. 12.000

Og vi havde jo fjernvarme før og vidste også, hvad det var,

så det er vi godt tilfreds med at have valgt,” siger lis Nielsen.

I det hele taget har familien tænkt nøje over både klima og

indeklima i huset, som blandt andet har lyddæmpende paneler

i opholdsstuen, hvor lis Nielsen passer dagplejebørn.

”Vi har haft meget fokus på lavt energiforbrug. Der er isoleret

”max”, og vi har sparepærer, sparebruser og spare-hvidevarer.

Selv i mit walk-in-closet er der automatisk slukning

af lyset, så det ikke står og brænder unødigt,” fortæller hun.

Familien har allerede mærket på egen krop, at der er liv i

fjernvarmeledningen ind til det nye hus.

”Som noget helt nyt for os har vi fået gulvvarme over det

hele. Det kan godt være lidt svært at styre i starten, så vi kom

til at svede de første par dage,” siger lis Nielsen og griner.

Det flotte hus i Mejdal er specialtegnet i samarbejde med

Holstebro-firmaet Wullum pasgaard A/S, medens Børge lind

& Sønner har stået for byggeriet. Husets tag er forberedt til

montage af solenergianlæg, men familien vurderer, at prisen

endnu ikke er gunstig i forhold til den tid, det vil tage at tjene

investeringen hjem igen.


på trods af, at Vestforsyning har tilsluttet mange nye kunder,

så er stigningen i varmesalget begrænset. prognoser peger

endda på, at forbruget af fjernvarme kan falde i fremtiden,

men set med forbrugerbriller er det faktisk lidt af en succeshistorie:

Det skyldes nemlig, at kunderne efterisolerer

og investerer i energiforbedringer og dermed sparer på

energien.

”Fjernvarmen er stadig i vækst, og selv om der bliver talt

meget om lavenergihuse og alternative energiformer, så kan

vi se, at man stadig har øje for fjernvarme, når der bliver

bygget nyt,” konstaterer varmechef Erik Andersen.

Vestforsyning Varme er blandt landets ti største varmeforsyningsselskaber.

Allerede 22. juni 1999 rundede varmeselskabet

10.000 kunder. Og her 12 år senere er yderligere

2000 kunder stødt til.

”Vi forsyner alle udstykningsområder med fjernvarme, så

nye huse kan blive koblet på med det samme. Fjernvarme

er lige så relevant i dag, og måske er den endda blevet mere

attraktiv, fordi miljøet vægter endnu højere i dag,” vurderer

Erik Andersen.

Fordi en stor del af Vestforsynings fjernvarme bliver produceret

af miljøvenlige brændsler på Måbjergværket, er fjern-

Fjernvarme

er stadig

i vækst

varmen suveræn vinder i klimaregnskabet sammenlignet med

andre opvarmningsmetoder.

Bygger man f.eks. et lavenergihus på 190 kvadratmeter med

et årligt varmeforbrug på 6.700 kWh, vil opvarmning med

fjernvarme medføre, at der udledes ca. 600 kg cO 2 . Til sammenligning

vil et hus opvarmet med jordvarmeanlæg udlede

ca. 1000 kg. Og når Maabjerg BioEnergy står færdigt næste

år, vil cO 2 -udledningen fra fjernvarme falde yderligere.

Der er altså gode argumenter for at vælge fjernvarme, men

der er trods alt en øvre grænse for, hvor mange der kan blive

en del af fællesskabet i Vestforsyning Varme.

”Ser man på ekspansionsmulighederne for fjernvarmen i

Holstebro, så er der faktisk kun ganske få steder i byen – for

eksempel erhvervsområder med naturgasforsyning -der ikke

allerede er forsynet med fjernvarme,” siger Erik Andersen.

Antallet af fjernvarmekunder er vokset med 2000 i løbet af

12 år. Vestforsyning forventer, at væksten fortsætter, om end

i et lavere tempo. Alt i alt vil der sandsynligvis gå mere end

12 år, før man kan ønske tillykke til kunde nr. 14.000.


4.046.449 kWh

SPAREt I 2010

VESTFORSYNING HAR I 2010 REAlISERET STO-

RE ENERGIBESpARElSER I HOlSTEBRO KOM-

MUNE. INDSATSEN FORTSæTTES NATURlIGVIS

I DE KOMMENDE ÅR!

Virksomheder og private husstande i Holstebro Kommune

har i 2010 reduceret energiforbruget med lidt over fire millioner

kilowatt-timer. Det svarer til det årlige elforbrug i ca.

900 husstande. Det er meget. Rigtig meget.

Knap en tredjedel af besparelserne er hentet hos ganske

almindelige privatkunder, som har opnået tilskud til energiforbedringer

fra Vestforsyning. Det vækker optimisme hos

energirådgiver lars chr. Kongerslev.

”Det er gået rigtig godt med at finde energibesparelser i

2010, men der er fortsat et meget stort potentiale for at

realisere yderligere energibesparelser ude hos vores kunder”,

vurderer energirådgiveren.

HOlDER pÅ VARMEN

Nye retningslinjer fra Energistyrelsen har betydet, at vi nu

også kan indberette, hvor meget energi der bliver sparet ved

udskiftning og udbygning af fjernvarmen.

Alene i Vestforsynings eget distributionsnet for fjernvarme

er der hentet varmebesparelser på 883.000 kWh. Det hænger

blandt andet sammen med, at Vestforsyning anvender et

rørsystem, som er af bedre kvalitet end gældende standard,

så man bedre kan holde på den kostbare varmeenergi. Dermed

skal varmeværket arbejde lidt mindre, og det er rigtig

godt for både klimaet og for varmeforbrugernes økonomi.

Men også hos almindelige fjernvarmekunder er der meget

at hente, fortæller energirådgiveren.

”Når vi alligevel er ude hos kunder for at tilse eller skifte en

måler, så får vi en snak med kunderne om deres installationer.

Vi ser for eksempel på, om afkølingsgraden er fornuftig, og vi

giver gerne et godt råd om at justere radiatorerne fornuftigt,

så man får en optimal udnyttelse af fjernvarmen. Det kan

faktisk gøre en ret stor forskel,” siger lars chr. Kongerslev.

Energistyrelsen har undersøgt værdien af den individuelle

rådgivning og har regnet sig frem til, at en familie i gennemsnit

sparer 815 kWh blot ved at få indstillet varmeanlægget

8

rigtigt. Og det bliver til ikke så lidt i Vestforsynings område.

Mere end 600.000 kWh blev det til i 2010.

pOpUlæR TIlSKUDSORDNING

lars chr. Kongerslev oplever generelt en positiv og stigende

interesse fra kunder, der ønsker at spare på energien. Det

skyldes ikke mindst, at Vestforsyning nu giver tilskud til energiforbedringer.

Her får kunderne en rabat på håndværkerregningen

på 300 kroner for hver gang, der er sparet 1000 kWh.

”Vi får rigtig mange henvendelser, både fra kunder og fra

håndværkere, som ønsker at være med i ordningen. Vi har

cirka 100 håndværkere med nu, og det er en virkelig god

måde at få hjælp til at nå ud til mange flere kunder. Når en

håndværker går hjemme hos folk, har han jo alle tiders mulighed

for at give gode råd om at få lagt et ekstra lag isolering

på loftet eller at få skiftet en termostat. Det kan vi ikke se

her fra kontoret,” forklarer han.

Meget af rådgiverens tid går da også med kontakt til håndværkerne.

”Nogle af dem har været bekymret over, om der nu var for

meget administrativt bøvl ved ordningen. Der er selvfølgelig

et krav om dokumentation fra Energistyrelsens side, men vi

har fået det gjort ret simpelt, så det er faktisk ikke så slemt,”

siger lars chr. Kongerslev.

Han håber at få mere tid til at vejlede håndværkerne til at

blive endnu bedre ’ambassadører’ på energibesparelsesområdet.

Blandt andet derfor er Vestforsyning i skrivende stund

på vej til at ansætte endnu en energirådgiver.

”Vi har lidt svært ved at følge med, som det ser ud lige nu,

men de fleste får svar på forespørgsler om tilskud inden for

en periode på 1 uge. Andre vælger at gå direkte til en af de

håndværkere, som Vestforsyning samarbejder med, og så går

det helt af sig selv,” siger lars chr. Kongerslev.

Han forventer, at Vestforsyning i år vil matche sidste års niveau

for energibesparelser. Og der er stadig nok at plukke af.

Energistyrelsen har pålagt Vestforsyning at reducere energiforbruget

i forsyningsområdet med cirka 12 millioner kWh.

De sidste 3/4 hentes blandt andet hos store erhvervskunder

via samarbejdet med Scanenergi samt ved køb af kvoter.


FAKTA om tilskud til energiforbedringer

• Forbrugere med et årligt forbrug på under 100.000 kWh, dvs. almindelige ejerboliger, mindre virksomheder

og en del offentlige institutioner med forbrugssted i Holstebro Kommune kan få tilskud

til at gennemføre et eller flere energispareprojekter.

• Energiforbedringer kan f.eks. være efterisolering, udskiftning af pumper, fyr og kedler, udskiftning

af vinduer og døre eller skift til energibesparende belysning.

• Hvis man benytter en af de håndværkere, som har en samarbejdsaftale med Vestforsyning, er tilskuddet

på 400 kroner pr. 1000 kWh. 300 kroner bliver trukket fra kundens håndværkerregning,

mens 100 kroner gives til håndværkeren som kompensation for ulejligheden med at leve op til

Energistyrelsens dokumentationskrav.

• private forbrugere vil faktisk opleve tilskuddet som 375 kroner, idet tilskuddet bliver trukket fra

regningen, før momsen bliver lagt til på bundlinjen.

• læs mere på www.vestforsyning.dk

9


nu kommer

De nye målere

10

EFTER SOMMERFERIEN BEGYNDER VESTFORSYNING EN OMFATTENDE

UDSKIFTNING AF MÅlERE, SÅ DE FREMOVER KAN FJERNAFlæSES

Vestforsynings cirka 25.000 kunder har i mange år været vant til at skulle lede efter målerne

under køkkenvasken, inde i kosteskabet eller i bryggerset, når husstandens forbrug af el, vand

og varme skulle opgøres. Snart kan man få overblikket via Vestforsynings hjemmeside www.

vestforsyning.dk med et par klik med computermusen i stedet.

I løbet af de kommende fire år bliver en stadig større andel af forbrugsmålerne udskiftet til

nye, digitale målere, som kan fjernaflæses, og når det sker, vil det også være helt slut med den

manuelle december-aflæsning, fortæller Vestforsynings kundecenterchef Kenneth Tønning:

“Vi har høstet meget positive erfaringer fra de områder i blandt andet Nr. Felding og Idom,

hvor vi indtil videre har gjort målerne klar til fjernaflæsning. Vi har i foråret afviklet et udbud,

som afgjorde, at Kamstrup skal levere de nye målere, og nu er vi i gang med at finde ud af,

hvilke installatører, som hen over de næste par år skal hjælpe os med den omfattende logistiske

udfordring, der ligger i besøge flere tusinde husstande.”

NYE SERVIcES GIVER TRYGHED

Vestforsyning glæder sig til at kunne tilbyde en langt bedre kundeservice, når fjernaflæsningen

er på plads i 2014.

“Vi ved, at mange kunder kun foretager den årlige kontrolaflæsning, som er obligatorisk. Det

betyder, at de først i december opdager, om de har forbrugt mere eller mindre end forventet i

forhold til acontobetalingen. Det betyder desværre, at nogle kunder får en kedelig overraskelse,

som i nogle tilfælde kan vælte budgettet. Med fjernaflæsning foregår kontrollen automatisk

hver dag året rundt, og så vil vi kunne tilbyde nye serviceydelser, som giver større tryghed,”

siger Kenneth Tønning og giver et par eksempler:

“Det ville være oplagt at tilbyde saldo-udsvingskontrol, som man kender det fra mobiltelefoner.

Så går familien selv ind på Vestforsynings hjemmeside og vælger en tolerancetærskel, og

hvis forbruget i en periode er højere end den valgte grænse, kan vi automatisk sende besked

via e-mail eller sms. Tilsvarende vil fjernaflæsning give os mulighed for at advare om en mulig

lækage, hvis for eksempel vandforbruget pludselig stiger meget voldsomt.”

BEDRE UDNYTTElSE AF NETTET

For Vestforsyning vil fjernaflæste målere give et helt anderledes og meget præcist billede af

forbrugsmønstret i hele forsyningsselskabets dækningsområde.

Det vil dels gøre det lettere og hurtigere at gribe ind over for vand- og varmespild som følge

af utætte rør, dels vil det give et betydeligt bedre grundlag for at prioritere investeringer i

renovering og udbygning af nettet.


Det vil blive en fordel for både miljøet og forbrugerprisernes

udvikling over tid.

HJælp OS pÅ VEJ

Kenneth Tønning håber, at kunderne vil hjælpe med til at

få afviklet udskiftningen af målerne så smidigt som muligt.

”Det er en kæmpeopgave at skulle besøge så mange husstande,

fordi vi er nødt til at skulle træffe folk hjemme for

at kunne skifte målerne. Vi deler det op i mindre geografiske

TusinDVis AF målere

område, hvor vi skriver ud til kunderne i det pågældende

område i god tid, inden vi kommer. Og så gør vi naturligvis

vores bedste for at finde de tidspunkter, der generer mindst

muligt,” siger han.

Opgaven er så omfattende, at Vestforsyning er nødt til at

trække på eksterne installatører. De pågældende vil blive

udstyret med et identitetskort udstedt af Vestforsyning af

hensyn til kundernes tryghed.

I perioden frem til 2014 skal flere tusinde målere udskiftes, så de fremover kan håndtere fjernaflæsning:

» 11.000 el-målere skal skiftes

» 7.000 el-målere skal have tilføjet kommunikationsudstyr

» 1.000 el-målere kan allerede nu fjernaflæses

» 9.000 varmemålere skal skiftes

» 1.500 varmemålere skal have tilføjet kommunikationsudstyr

» 1.500 varmemålere kan allerede nu fjernaflæses

» 11.000 vandmålere skal skiftes

» 2.000 vandmålere skal have tilføjet kommunikationsudstyr

» 1.500 vandmålere kan allerede nu fjernaflæses

» 3.500 vandmålere vil først blive skiftet i en opfølgende fase

Det tekniske udstyr bliver leveret af Kamstrup, som er udvalgt i en udbudsrunde.

Målerne kommunikerer med Vestforsyning via radiokæder.

Fremover kan man følge el -og varmeforbruget på timebasis, medens vandforbruget bliver opgjort én gang i døgnet.

11


Bestyrelsen har besluttet, at …

Bestyrelsen for Vestforsyning A/S mødes cirka 10 gange om

året for at lægge de store linjer for Vestforsyning.

Valgperioden i Vestforsynings bestyrelse løber parallelt med

byrådets valgperiode.

1. januar 2010 tiltrådte den nye bestyrelse og valgte Arne

lægaard (V) som formand og Eli Vium som næstformand.

Januar 2010 var samtidig debut for en helt ny og større

bestyrelse i Vestforsyning, hvor der for første gang var to

medlemmer i selskabets bestyrelse, som var valgt direkte

af forbrugerne.

Bestyrelsen har fire medarbejdervalgte repræsentanter og

syv medlemmer, som kommer udefra. Vi har talt med de syv

eksterne medlemmer og har blandt andet spurgt dem om,

hvor meget de kendte til Vestforsyning for halvandet år siden,

og hvordan de ser på virksomheden i dag.


terfølgende.

ARNE læGAARD

formand, byrådsmedlem (V)

”I min tid som borgmester

havde jeg meget med Vestforsyning

at gøre, så jeg kendte

på forhånd meget til Vestforsyning

og betragtede det som

en dynamisk virksomhed. Det

har jeg kun fået bekræftet ef-

Jeg blev nok lidt overrasket over, at der er så mange selskaber

i selskabet. Det er et krav fra lovgivningens side, men det

betyder faktisk også, at det er forholdsvis enkelt at få overblik

over, hvordan det går med hvert enkelt område, for eksempel

el eller varme. Og det er jo også godt for forbrugerne, at

der er styr på tingene.

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning?

Vestforsyning er spændende, fordi man har musklerne til

at skabe udvikling i Holstebro Kommune. Tænk bare på Maabjerg

BioEnergy. Vi er også involveret i Måbjergværket, så

kan vi sikre billig fjernvarme, og vi er med i ScanEnergi, så

vi kan skaffe billig el. Samtidig er vi også ved at undersøge

muligheden for at få et bioethanolanlæg til området.

Her er også nogle fantastisk dygtige medarbejdere. Jeg hører

faktisk kun rosende ord om dem.

Og så er jeg glad for, at vi har en bestyrelse, som er bredt

sammensat med mange forskellige kompetencer. Det kan

også være med til at løfte selskabet.”

FAKTA : Bestyrelsen

Hvad siger dine vælgere til dig?

”Når man er så langt fremme og har en så stor kontaktflade,

som Vestforsyning har, så er der selvfølgelig mange, der interesserer

sig for selskabet. Det er kun godt, og jeg håber

da, at flere vil gøre det. Men ellers er det nu ikke så mange

henvendelser, jeg får om Vestforsyning.

For de fleste af os er de basale forsyningsydelser bare ’noget,

der er der og skal være der’, mens vi mere taler om Maabjerg

BioEnergy og Måbjergværket. Og her fornemmer jeg, at langt

de fleste er positivt indstillet over for, hvad Vestforsyning

foretager sig.

Og så har det i øvrigt overrasket mig, hvor mange der er

optaget af klimaspørgsmålet – altså Vestforsynings indsats for

at holde cO 2 -udledningen så langt nede som muligt. Det er

rigtig godt, at folk interesserer sig for det.”

Ville du anbefale andre at opstille?

”Ja. Man skal ikke være forskrækket over regnskaberne. Der

er nogle dygtige folk og en revisor ansat til at forelægge det

for bestyrelsen, og der er kolossalt godt styr på regnskaberne.

Os politikere skal jo lige vænne os til, at det er en

selskabsbestyrelse – ikke politik. Men vi har nu også en rigtig

god og bred bestyrelse. Det giver også nogle bredere kompetencer,

at vi har forbrugerrepræsentanterne. I princippet

kunne de jo også have haft en politisk baggrund, men det har

de nuværende repræsentanter ikke, og det giver bestyrelsen

noget anderledes, som fungerer godt.”

Vestforsyning A/S har en bestyrelse med 11 medlemmer.

5 medlemmer er udpeget af byrådet i Holstebro Kommune, som ejer Vestforsyning.

2 medlemmer er valgt af forbrugerne.

4 medlemmer af valgt af medarbejderne.

Bestyrelsen aflønnes på samme niveau, som man får for at være medlem af et politisk udvalg i kommunen.

13


14

ElI VIUM

byrådsmedlem (DF)

”Det var lidt en tilfældighed,

at jeg kom ind i Vestforsynings

bestyrelse. Ud over, hvad jeg

vidste fra mit byrådsarbejde,

kendte jeg ikke så meget til

selskabet, fordi Vestforsyning

kun står for spildevand og gadebelysning

i Ulfborg, hvor jeg bor.

Men jeg følte, at mange var lidt skeptiske, og at man nærmest

betragtede Vestforsyning som en stat i staten. Der havde

blandt andet været kritik af sponsoraftalerne, og det var jo

også derfor, vi tog dem op til revision.

Vestforsyning er en kæmpe virksomhed, hvor det i starten

kan være svært at få overblik over de mange underselskaber.

Men jeg har indtryk af, at det er veldrevet, og at der er

styr på tingene.”

FINN ORVAD

forbrugerrepræsentant

”Inden jeg blev valgt ind i bestyrelsen,

kendte jeg ikke mere

til Vestforsyning, end man gør

som almindelig forbruger. Og i

øvrigt som én, der interesserer

sig for, hvad der sker i byen.

Nu kan jeg se, at det er en spændende men også meget

kompliceret virksomhed. Vi har mange forskellige kasketter

i bestyrelsen, og det handler rigtig meget om at finde rundt

i lovgivningen.”

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning?

”Jeg kan godt lide, at vi vestjyder har vores eget forsyningsselskab,

hvor vi selv har indflydelse på selskabets fremtid. Vi

har mulighed for at sikre en stabil og prisrigtig forsyning i

fremtiden.

Og så kan jeg godt lide, at her er så meget nytænkning og

kreativitet.”

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning?

”De er uhyre imødekommende, både når man henvender

sig som forbruger, men også når vi henvender os som bestyrelsesmedlemmer.

Og man får altid et kompetent svar.

Jeg synes også, det er positivt, at man er åben over for nye

tiltag, for eksempel i forhold til biogas og vindkraft.”

Hvad siger dine vælgere til dig?

”Jeg får faktisk ikke rigtigt nogen henvendelser, men det er

nok, fordi vi ikke har så stor kontaktflade til Vestforsyning

her i Ulfborg.”

Ville du anbefale andre at opstille?

”Ja. Det er en forudsætning, at man vil og kan afse den tid, der

skal til. Vi får ind imellem en hel del papirer, man skal sætte sig

ind i mellem møderne. Og jeg kan da tilslutte mig, hvad andre

har sagt om, at man skal have en vis regnskabsforståelse.”

Hvad siger dine vælgere til dig?

”Jeg får faktisk mange henvendelser, som spænder vidt fra

nogle, der vil tale om alt fra personaleforhold i Vestforsyning

til priser og udliciteringspolitikker. Det mulige køb af

Måbjergværket har også interesseret mange.

Nogle er kritiske over for Vestforsyning, mens andre bare

gerne vil have en forklaring på, hvad vi laver og hvorfor.

Uanset hvad så tager jeg det naturligvis altid alvorligt, når

folk henvender sig til mig.

Mit mål som forbrugerrepræsentant er, at Holstebro Kommunes

borgere skal kunne være stolte af Vestforsyning. Og

åbenhed er langt hen ad vejen et middel til at nå det mål.

Ellers opstår der bare for mange rygter.”

Ville du anbefale andre at opstille?

”Man skal i hvert fald være indstillet på at bruge tid på det.

Også mere, end jeg havde forudset, inden jeg blev valgt ind.

Det er vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i sagerne, så

man er klædt på til bestyrelsesmøderne. Ellers får man ingen

indflydelse. Og så skal man jo vælge sine kampe. Vi er trods

alt 11 medlemmer af bestyrelsen, og vi har alle hver vores

baggrund.”


ANNETTE lIND

byrådsmedlem (S)

”Førhen kendte jeg kun Vestforsyning

som borger og forbruger.

Jeg opfattede det som

en forsyningsvirksomhed, der

fungerede godt, og som havde

en høj forsyningssikkerhed.

I dag kan jeg se, at det derudover er en velfungerende arbejdsplads

med nogle meget tilfredse medarbejdere, som

har stor ekspertise.”

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning?

AAGE JUHl

JøRGENSEN

forbrugerrepræsentant

”Når man som jeg kommer

helt udefra, så kan man godt

tænke på Vestforsyning, som

hvis man havde fået hyre på et

stort skib: Kursen er lagt, men

Folketing og Styrelser har placeret

så mange sømærker på pengestrømsområdet, at råderummet

for ændringer er overraskende småt.

Men tæt på kursen ses Maabjerg BioEnergy, og måske venter

Måbjergværket også, hvis Vestforsyning ender med at

overtage det.

lidt længere væk kan jeg se konturerne af et bioethanolanlæg

og måske endnu en virksomhed som passer smukt ind i det

biologiske set-up… Alt sammen noget, der kunne ligge fint

derude, hvor motorvejen får sin sidste afkørsel inden Struer.

”Skibet”' kan synes svært at flytte, men jeg har da blandt

andet været med til at få speed'et op for fjernaflæsning. Det

betyder faktisk meget for forbrugerne.

Så kan en sommerhusejer, som bor på Djursland, sidde hjemme

og få besked med det samme, hvis der skulle sprænge

et vandrør i sommerhuset ude i Husby. Så kan han gribe

ind hurtigt, og det vil kunne spare mange udgifter og mange

ærgelser. Vi må håbe, at NOE også kommer igang”

”Det er rigtig godt, at Vestforsyning er en del af Nupark.

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning?

”Jeg er jo af 68-generationen, så jeg kan godt lide fællesskabet

i Vestforsyning. Jeg fornemmer også fra kunderne, at man

bliver rigtig glad for at blive en del af det. Vi løser tingene

fælles, og der bliver skuet langt fremad, så det er me-get

trygt. Og for mit eget vedkommende, så sparede jeg mindst

10.000 kroner, da oliefyret blev skiftet ud med fjern-varme.”

Hvad siger dine vælgere til dig?

”Jeg har fået enkelte henvendelser. De fleste taler om, at det

godt, at vi fik hold på sponsoraterne, fordi det gav for meget

uro omkring Vestforsyning. Der er ikke nogen, der er sure på

idræts- eller kulturlivet, men nogle føler, at det er forkert at

støtte dem via forbrugernes forsyningsselskab.”

Ville du anbefale andre at blive opstillet?

”Ja, helt sikkert. Man kan ytre sig og blive medbestemmende.

Hvis jeg skulle pege på den ideelle kandidat, så er det én

med flair for tal og energispørgsmål. Men først og fremmest

mangler vi lokale med pondus og energiindsigt på christiansborg.

Det er da tosset, at de har givet Kjellerup lov til at

bygge et stort kraftvarmeværk, når der er så stor mangel

på affald, at vi skal til at importere affald fra England. Og jeg

vil hejse flaget den dag, forbrugerne får den neutrale net-to/

brutto-udregning på alle tilgængelige energiformer.”

Vestforsyning går foran og er med til at skabe det udviklings-

og vækstcenter, som vi har så hårdt brug for i Vestjylland. Vi

har tabt mange arbejdspladser i industrien, så det er nødvendigt,

at nogen skaber vækst inden for helt nye innovative

områder. Det er både Nupark og Vestforsyning blænden-de

eksempler på.

Jeg er også glad for, at der er blevet større åbenhed omkring

Vestforsyning. Det er vigtigt, når vi taler om forbrugernes

penge. Og set i et demokratisk perspektiv er det også rigtig

godt, at vi har fået forbrugerrepræsentanter med i bestyrelsen.

Repræsentanter der er valgt direkte af forbrugerne.

Det gør måske, at vi kommer lidt tættere på.”

Hvad siger dine vælgere til dig?

Vestforsyning har en bred kontaktflade, så det er klart,

15


at virksomhedens arbejde bliver fulgt med stor interesse.

Jeg får kun få henvendelser, og de kommer mest fra mit

politiske bagland. Netop derfor er jeg glad for, at vi har

forbruger-repræsentanterne, for de kan hjælpe os med at

styrke nærdemokratiet.

Interessen er som regel størst, når der sker noget i folks

nærmiljø. Maabjerg BioEnergy er dog noget, som synes at

ha-ve gjort et stort indtryk på folk – i positiv forstand. Maabjerg

BioEnergy er noget, der bliver oplevet som en yderligere

mulighed for at bringe viden og innovation til området.

Generelt oplever jeg faktisk aldrig nogen negativ omtale af

Vestforsyning. ”

16

NIElS KRAWAcK

byrådsmedlem (SF)

”Jeg var tidligere medlem af

kommunalbestyrelsen i Vinderup

og var i den forbindelse

med til at fusionere vand- og

spildevandsområdet med Vestforsyning.

Så jeg kendte godt til

Vestforsyning på forhånd. Der

er meget ’miljø’ i Vest-forsyning, og det vil jeg gerne arbejde

med.”

”Det har været imponerende at opleve, hvor professionel en

virksomhed, Vestforsyning er. Der synes at være tænkt over

alt, og man vælger nogle gode løsninger, synes jeg.”

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning?

”At man er forrest, når det handler om at udvikle nye områder

– for eksempel i forhold til Maabjerg BioEnergy, hvor

jeg også sidder i bestyrelsen. Det er utroligt spændende.

I Vestforsyning er man også straks med på at lave noget

bioethanol, og når Måbjergværket bliver sat til salg, jamen,

så er det da også noget, man gerne vil være med i. Der bliver

hele tiden fokuseret på at tænke i fremtiden. Og det er

spændende at være en del af.”

Ville du anbefale andre at opstille?

Vestforsyning er en spændende virksomhed i vækst. En

vifte at nye tiltag og grønne projekter løfter vort område i

Vestjylland. Det er klart, jeg vil anbefale andre at opstille til

bestyrelsen. Vi taler jo samtidig om forbrugernes hverdag

og penge.”

”Da jeg startede i bestyrelsen, tænkte jeg, at Vestforsyning

godt kunne blive bedre til at kommunikere med sin omverden.

Virksomheden havde ikke ligefrem noget strålende

image dengang. Men jeg synes, at vi i bestyrelsen har ar-bejdet

på at forbedre det – blandt andet ved at få gjort op med

sponsoraftalerne.

Og så har vi gjort rigtig meget ud af at vise aktiviteterne

frem for offentligheden, for eksempel Maabjerg BioEnergy

og Nibsbjerg Vandcenter, hvor åbenhed har været tænkt

ind helt fra starten. ”Kom og lær af os”, siger man til skoler,

gymnasier og andre interesserede.”

Hvad siger dine vælgere til dig?

”Jeg får ikke så mange henvendelser, men jeg har hørt fra

nogle, som var utilfreds med, at der blev foretaget tømning

af septiktanke i vinter. Det var mens, jorden var hård og

dækket af is og sne, så entreprenøren kom mange steder til

at køre forgæves – også hjemme hos mig - fordi tanklåget

ikke var tilgængeligt. Den slags plejer ellers at være en sommeraktivitet.”

Ville du anbefale andre at opstille?

”Ja, hvis man interesserer sig for området. Det kræver noget

viden og ikke mindst regnskabsforståelse. Men det ska-der

heller ikke, at man har nogle holdninger, så man kan bidrage

til virksomhedens udvikling.”


pERNIllE BlOcH,

byrådsmedlem (Kons.)

”Jeg kendte en del til Vestforsyning

på forhånd, fordi jeg har

kontor i Nupark. Vestforsyning

har haft en stor rolle i Nuparks

opblomstring og er en

markant tilstedeværelse, fordi

det er så stor en arbejdsplads.

Generelt opfatter jeg Vestforsyning som en lille eller mellemstor

forsyningsvirksomhed, som står stærkt lokalt. Det

er et fremtidsorienteret forsyningsværk, hvor man blandt

andet med Maabjerg BioEnergy er trådt nye veje.”

Hvad kan du godt lide ved Vestforsyning?

”Jeg kan godt lide, at man tænker visionært – igen i forhold

til Maabjerg BioEnergy. Det gælder også i forhold til

bioethanol. Det er godt, at man tænker på fremtiden for

varmeforsyningen.”

VI SKAl VæRE BEDRE

Hvad siger dine vælgere til dig?

”Alle har jo en mening om Vestforsyning, men jeg får af og til

nogle henvendelser. Nogle har en holdning til Vestforsy-nings

selvtilstrækkelighed, medens nogle forbrugere har været

kritiske over for den måde, man har delt penge ud på i

forbindelse med sponsorater. Det er ikke alle, der ser det

som udtryk for den filantropi, som det var tænkt. Nogle har

i stedet opfattet det som udtryk for Vestforsynings magt.”

Ville du anbefale andre at opstille?

”Ja, for det er altid spændende at være med til at præge

udviklingen i en virksomhed. Jeg tror, det ville være en fordel

at have indsigt i energisektoren. Den har en meget kompleks

lovgivning, og så er det et mix mellem en offentlig og pri-vat

virksomhed, som reguleres på sin helt egen måde.”

Vestforsyning er en økonomisk sund virksomhed med tilfredse medarbejdere. Og den første kundetilfredshedsunder-søgelse,

som blev gennemført i 2010, viste en usædvanlig stor tilfredshed blandt kunderne. Men

det er altid muligt at stræbe efter at gøre tingene bedre.

Bestyrelsesmedlemmerne fremhæver alle vigtigheden af en god dialog med omverdenen. For det er vigtigt,

at man føler sig velinformeret, når stort set alle borgere i kommunen har en berøringsflade til Vestforsyning.

Vestforsyning anno 2011 fremstår da også som en åben virksomhed, der gerne fortæller om sine aktiviteter,

men det er ikke altid nok at tale. Man skal også huske at lytte.

Der skal arbejdes videre med at styrke den gensidige dialog, lyder det fra bestyrelsesmedlemmerne. på den

måde kan feedback fra både forbrugere og samarbejdspartnere i kommunen og erhvervslivet i højere grad

blive anvendt til at gøre Vestforsyning bedre og endnu mere serviceminded.

Gode forslag er altid velkommen, f.eks. på e-mail: vestforsyning@vestforsyning.dk. Det er også muligt at

kontakte be-styrelsesmedlemmerne direkte. Deres kontaktoplysninger står på hjemmesiden www.vestforsyning.dk.

17


iNtet Nyt uNder

s leN

18

Godt

NU KAN INSTAllATøRER OG KUNDER BlIVE

KlOGERE pÅ SOlcEllEANlæG I VESTFORSY-

NINGS KUNDEcENTER

produktionen af 1 kiloWatttime (1 kWh) fører i gennemsnit

til udledning af 0,5 kg cO2. Det svarer til, at en gennemsnitlig

husstand udleder 2 - 2,5 ton cO2 hvert år alene på baggrund

af el-forbruget. Det er blot én af grundene til at se nærmere

på alternativ energi.

En af mulighederne kunne være solenergi. Efterhånden er

anlæggene blevet så billige og effektive, at de begynder at

blive interessante for ganske almindelige private husstande.

Derfor har Vestforsyning besluttet at høste erfaringer, fortæller

elchef Jesper Bergenhammer Jensen:

”Vi har indkøbt to forskellige solcelleanlæg, som begge er

standardinstallationer af den slags, som kan installeres i et

parcelhus: Et traditionelt anlæg med paneler, der står i en

vinkel på 40 grader, og så et anlæg designet til fladt tag. på

fladt tag er solpanelerne måske lidt større, men de ligger

så lavt, at man faktisk ikke kan se dem nede fra jorden,”

fortæller han.

MÅlEREN KøRER BAGlæNS

Hvert af de to anlæg kan producere op til 6 kW. Det dækker

nogenlunde en husstands årlige elforbrug på 4000-5000 kWh.

”Det er ret simpelt med sådan et anlæg, for det er sluttet

til husets el-installationer, og når det kører, render måleren

baglæns. Det betyder også, at man får det samme for den

strøm, man producerer, som man giver for den strøm, der

kommer ind i huset,” siger Jesper Bergenhammer Jensen.

Vestforsynings solcelleanlæg bliver monteret på taget af kundecenteret,

sådan at anlæggenes display kan aflæses i centrets

showroom for energirådgivning.


”Jeg forventer, at vi opbygger værdifuld know-how, som vi

kan give videre til kunderne. Det er ikke meningen, at Vestforsyning

skal til at producere en masse solenergi, og vi skal

heller ikke sælge anlæggene, men vi har behov for at kunne

rådgive både kunder og lokale installatører om fordele og

ulemper ved solcelleanlæg,” forklarer elchefen.

MEST FOR pRIVATE

Indtil videre er solcelleanlæg primært interessante for private

husstande. Hvis man investerer ca. 150.000 kroner, kan det

typisk dække familiens el-forbrug, og så er pengene hentet

hjem igen i løbet af 7-11 år. Så hvis man alligevel skal optage

et 30-årigt boliglån for at købe et hus, var det måske værd

at overveje.

Til gengæld er det ikke nogen særlig god fidus for store

virksomheder, selv om de bruger meget mere strøm og også

har masser af plads på taget.

”Afregningsprisen og de statslige afgifter på el er politisk

bestemt, så de ‘ikke-liberale erhverv’, som er afgiftsfritaget,

har ikke nogen særlig fordel af solenergi. De betaler i

forvejen en relativt lav pris for el, så de vil ikke få så stor

fordel ud af at producere strømmen selv,” forklarer Jesper

Bergenhammer Jensen.

pÅ TIDE AT TæNKE NYT

Det afholder nu ikke Vestforsyning fra at kigge nærmere på

teknologien. Og el-chefen noterer da også med tilfredshed,

at prisen på solpanelerne er faldet med ti procent bare inden

for de seneste seks måneder i takt med, at standardanlæg i

stigene grad massefremstilles.

”Set i lyset af, hvordan verden udvikler sig, så er vi nødt til

at finde alternative energiformer. A-kraft var ved at få en

renæssance, men så kom jordskælvet i Japan. Markedet for

vindmøller er måske ikke helt mættet endnu, men der bliver

større og større modstand, hver gang man ønsker at sætte

nye møller op. Måske er det en af grundene til, at solcelleanlæg

vinder frem. De larmer ikke, og de skæmmer ikke

landskabet,” siger Jesper Bergenhammer Jensen.

Han håber, at politikerne også vil få øjnene op for solenergien.

”Vindmølleindustrien er en kæmpe eksportsucces for Danmark.

Det har nok ikke været uden betydning, at lovgivningen

var favorabel, da man gik i gang. Jeg tror, vi har de samme

muligheder med solcelleanlæg, men vi skal nok ikke tøve for

længe. Tyskland er allerede langt foran os med udbredelsen

af solenergi,” siger han.

Vestforsynings solcelleanlæg forventes at være på plads i

slutningen af maj.

Kom og se !

Vestforsynings demoanlæg for solceller skulle gerne stå

klar i slutningen af maj måned.

Hold øje med www.vestforsyning.dk, så fortæller vi, hvornår

anlægget er klar.

Til den tid er du velkommen til at kigge forbi og få en

snak med vores energirådgiver.

Vestforsyning sælger ikke solcelleanlæg, men vi giver gerne

et godt – og gratis – råd, hvis du overvejer at investere

i et anlæg.

solcelleAnlæg

Solenergi udnyttes typisk til produktion af enten varme

eller el.

I solvarmeanlæg løber der vand igennem solpanelerne,

som varmer vandet.

Solcelleanlæg til elproduktion benytter ikke vand. Her er

solpanelerne ofte en tynd film, som er koblet via ledninger

til en veksler. Den sender strømmen tilbage i elnettet.

Solcelleanlæg kan klistres på eksisterende tag, men

de findes også i to standardtyper: paneler, som er

beregnet til opstilling i en vinkel på 40 grader, eller

fladere modeller, som er beregnet til fladt tag

– i praksis usynligt fra jorden.

Et privat solcelleanlæg er normalt ikke større end 6 kiloWatt

(kW). Det dækker nogenlunde en typisk families

årlige elforbrug på 4000-5000 kiloWatttimer (kWh).

populært sagt løber måleren baglæns, når solen skinner.

producerer man mere, end man selv forbruger, er afregningsprisen

dog noget lavere: 60 øre pr. kWh de første

10 år, derefter 40 øre pr. kWh.

En standardinstallation koster cirka 150.000 kroner. Det

betyder, at anlægget normalt er tjent hjem inden for en

margin på 7-11 år.

Der er typisk 25 års garanti på solcelleanlæg.

19


MAABJERG BIOENERGY FÅR ET UNIKT TRANSpORTSYSTEM

BESTÅENDE AF MANGE KIlOME-

TER NEDGRAVEDE RøR

Det går godt med at opføre ’Verdens største bioenergianlæg’,

Maabjerg BioEnergy. Den hårde vinter har i perioder

generet byggeriet, men der er fortsat optimisme i forhold

til den overordnede plan om, at anlægget skal stå færdigt i

begyndelsen af 2012. Nu er tiden så kommet til at forberede

transporten til og fra anlægget.

Maabjerg BioEnergy skal hvert år behandle 500.000 tons

biomasse. Det lyder som rigtig mange traktorlæs, men helt

så meget landlig idyl bliver der nu ikke. Det forklarer direktør

Finn Duus, plan & projekt, som er bygherrerådgiver:

”Nej, der bliver slet ingen trafik af traktorer til og fra anlægget.

Et moderne bioenergianlæg bliver betjent af lastvogntog

med en stor tank. Og man skal i øvrigt heller ikke være

bekymret for gyllelugt. Tankvognene er naturligvis tætte, og

når de bliver tømt, vil særlige lugtfiltre sikre, at den luft, der

presses ud af beholderne er renset.”

EU-TIlSKUD pÅ 25MIO. KR.

Mængden af gylle svarer til en daglig trafik på ca 60 lastvogntog.

Men kun halvdelen vil køre direkte til anlægget på

Tradsbjergvej – kun et stenkast fra Måbjergværket.

”I princippet kunne man godt bare køre det hele med lastbil

direkte til hovedanlægget. Men fordi Maabjerg BioEnergy

er blevet en del af EU-projektet EcOSTIlER, har vi fået et

20

Gylletransporten

kører

tilskud, og ca. 7 mio.kr. af de i alt 25 mio. kr. er til transportsystemet,

så vi kan etablere decentrale omladestationer og

så transportere en del af af biomassen via nedgravede rørledninger.

Så den daglige trafik til og fra Tradsbjergvej bliver

ikke mere end cirka 30 vogntog om dagen. Til sammenligning

er det noget mindre, end der kører til og fra mejeriet på

Hjermvej,” fortæller Finn Duus.

EcOSTIlER er i alt 22 internationale projekter, som er rettet

mod de udfordringer, der ligger i at skabe en mere bæredygtig

fremtid med hensyn til dækning af Europas energibehov.

Ud af et samlet budget på 70 millioner kroner, modtager

Maabjerg BioEnergy cirka 25 millioner kroner fra EU.

90 KIlOMETER RøR

Foruden de to omladestationer i områderne nær henholdsvis

Skave og Nr. Felding (henholdsvis øst og syd for Holstebro)

bliver der også nedgravet rørledninger mellem Maabjerg

BioEnergy og Holstebro centralrenseanlæg.

Endelig kommer der en gasledning fra bioenergianlægget og

17 km ud til Vinderup Varmeværk, som skal aftage en stor

del af biogassen til erstatning for værkets brug af naturgas. I

alt skal der nedgraves 90 km rør af forskellig art.

”Holstebro Kommune har udpeget de steder, hvor omladestationerne

skal ligge. Det er en omfattende proces at afvikle

høringer og skaffe miljøgodkendelser, men vi er ved at være

nået dertil, hvor vi snart kan begynde at grave ledningerne

ned,” fortæller Finn Duus.

VI TAGER HENSYN

I slutningen af april (efter at denne artikel er skrevet, red.)

bliver der afviklet åstedsforretninger. Her skal man blandt

andet have klarlagt linjeføringen under størst mulig hensyntagen

til lodsejere på strækningen.

”Ideelt set skulle man jo vælge en fugleflugtslinje for at gøre

ledningen så kort og billig som muligt. Men det kan naturligvis

ikke lade sig gøre. Der er utrolig mange hensyn at tage i

forhold til fortidsminder, beskyttede naturområder, veje og


under jorden

den kommende motorvejs eventuelle placering for blot at

nævne et par eksempler,” siger Finn Duus.

Enkelte landmænd har også udtrykt bekymring for, om gravearbejdet

vil komme til at genere høsten, når entreprenørerne

går i gang.

”Det kan ikke udelukkes, at man nogle steder vil komme til

at genere høstarbejdet. Men der er heldigvis nogle regler for

kompensation, som er ganske rimelige for landmændene. Det

betyder, at de kan få erstatning for produktionstab, hvis de

for eksempel bliver afskåret fra at køre med mejetærskeren

eller får beskadiget afgrøder, mens vi arbejder i marken. Så

FAKTA: 90 km rør til gylle og gas

Maabjerg BioEnergys hovedanlæg i den nordlige

udkant af Holstebro bliver forbundet med

i alt fire punkter:

• Opsamlingsstation Syd (15 km)

• Opsamlingsstation øst (15 km)

• Holstebro centralrenseanlæg (6 km)

• og Vinderup Varmeværk, som skal aftage

biogas (17 km)

på nogle af strækningerne skal der være mere

end én rørledning, så i alt bliver det til ca 90 km

rør. De bliver gravet ned i en dybde af mindst

120 centimeter, så de er beskyttet mod frost.

De to decentrale opsamlingsstationer er så langt

væk, at det bliver nødvendigt at indsætte såkaldte

'boosterstationer', altså pumper, med cirka 2

km mellemrum for at få gylle frem til anlægget.

cirka halvdelen af de 450.000 tons gylle, som

hvert år skal forarbejdes hos Maabjerg Bio-

Energy vil blive kørt direkte til hovedanlægget

med tankbiler. Trafikmængden svarer til, at 30-

40 lastvogntog i døgnet kører ind til anlægget.

vi skal nok finde en løsning,” lyder det fortrøstningsfuldt.

FølG MED pÅ NETTET

I skrivende stund har der endnu ikke været afviklet licitation

for entreprenørarbejdet. Maabjerg BioEnergys hjemmeside

www.maabjerg-bioenergy.dk vil løbende blive opdateret med

både tekst, billeder og videoindslag, efterhånden som arbejdet

skrider fremad.

på hjemmesiden kan man også tilmelde sig nyhedsbrevet, der

udkommer cirka en gang om måneden, indtil anlægget går i

drift. Det sker efter planen i i 2. kvartal 2012.

Fakta: maabjerg Bioenergy

• Omdanner 500.000 tons biomasse til ren

energi – varme og el.

• producerer årligt 18,4 millioner kubikmeter

biogas.

• Total investering på 375 mio. kr.

• Nettoomsætning på 45 mio. kr./år.

• Energiudnyttelsen svarer til varme- og elforbrug

i 5.000 / 12.500 boliger.

• Reducerer i klimabelastning med 50.000

tons cO2 / år.

• Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet

med 109 og 311 tons/år.

• Samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr.

• Bevarer 300 arbejdspladser i landbrug og

fødevareerhverv.

Se video og billeder og tilmeld dig evt. nyhedsbrevet

på www.maabjerg-bioenergy.dk

90 kilometer rør

21


dEt ER galimatias

”VEMB VANDVæRK FÅR FREMOVER HJælp AF VESTFORSYNING TIl AT

KlARE DE ADMINISTRATIVE OpGAVER

cirka 1000 forbrugere får i dag rent drikkevand fra det privatejede Vemb Vandværk. Kvaliteten

er høj, og der er absolut ingen grund til at klage over en pris på to kroner (eksl.

afgifter) for 1000 liter vand. Alligevel er Vemb Vandværk et af 150 private værker, som fra

i år er underlagt skærpet kontrol fra Konkurrencestyrelsen, som vil holde øje med, om

forbrugerne betaler overpris.

I Vemb har man ikke tradition for at pakke tingene ind, og det gør bestyrelsesformand for

Vemb Vandværk da heller ikke, når han skal forklare, hvad han mener om den sag: ”Det er

galimatias. Det er jo slet ikke de rigtige, de rammer med den her lov. Det har aldrig været

meningen, at de skulle gå efter de små,” siger han.

STATSlIG pRISOVERVÅGNING

Den statslige prisovervågning skyldes en konkurrenceredegørelse fra 2003, som udtrykte

bekymring over meget store prisforskelle på det rene vand. Redegørelsen konkluderede, at

der var et besparelsespotentiale på en milliard kroner – især på de kommunalt ejede værker.

Med udgangspunkt i Konkurrencestyrelsens rapport vedtog et flertal i Folketinget sidenhen,

at der med virkning fra i år skal afleveres en omfattende dokumentation til Konkurrencestyrelsen,

som skal overvåge priserne. Men selv om Vemb Vandværk altid har været privatejet,

er det ét af 150 private vandværker, som leverer mere end 200.000 kubikmeter vand om

året. Og så bliver det lille værk også underlagt de nye dokumentationskrav.

Vemb Vandværks kasserer Erik Henriksen vurderer, at den ekstra administrative byrde

vil øge omkostningerne med 100.000 kroner om året til blandt andet supplerende revisionserklæringer.

”Tidligere havde vi et samarbejde med Vandværkernes edb-service, men

fremover samarbejder vi i stedet med Vestforsyning, som vil løse de administrative opgaver

for os, så vi føler det er økonomisk neutralt. Det betyder dog også, at jeg fremover vil være

’fuldtidsbeskæftiget’ som pensionist,” siger Erik Henriksen.

INGEN VINDERE

Vemb Vandværk understreger, at man er meget glad for samarbejdet med Vestforsyning,

men den nye vandsektorlovs krav om mere papirarbejde giver formanden ikke meget for.

”Det ødelægger det for de private vandværker. Det er jo ikke nemt at få frivillige til at

arbejde her, og staten får intet ud af det – bortset fra et dyrt administrativt system. Og

forbrugerne får bare en ekstraregning, som de heller ingenting får for,” siger Erik lund.

Ved Folketingets behandling af vandsektorloven var det kun De Radikale, som stemte imod.

partiets ordfører Johs. poulsen vidste godt, hvad klokken var slået, men gav alligevel forslaget

en sidste salut: ”Nu indfører vi altså sådan en slags lidt indpakket statsstyre, som samtidig

gør vand dyrere for forbrugerne. Det er hovedresultatet af lovgivningen; en lovgivning, som

man altså med ganske få justeringer kunne have opnået de positive ting ved uden at have

fået de her negative dele med.”

Vemb Vandværk har været i drift siden 14. august 1915 og fortsætter uændret med at være

privatejet og uafhængigt, selv om man fremover køber kontorhjælp hos Vestforsyning.

22


Det mørke

JyllanD

bliver mørkere

HOlSTEBRO KOMMUNE HAR BESlUTTET AT

SpARE pÅ GADEBElYSNINGEN. I pERIODEN

1. MAJ – 31. AUGUST BlIVER GADElAMpERNE

SlET IKKE TæNDT

I skrivende stund har Vestforsyning Belysning usædvanligt

travlt. Usædvanligt i mere end én forstand, for de har travlt

med at gøre klar til at slukke lyset på udvalgte strækninger.

Årsagen er, at byrådet i Holstebro Kommune af sparehensyn

vedtog at slukke helt for gadebelysningen i tidsrummet mellem

klokken 1 om natten om 5 om morgenen med virkning

fra 1. januar 2011.

Og det er såmænd ikke så enkelt, som det måske lyder,

fortæller afdelingsleder for Vestforsyning Belysning Helle

Søkilde:

”Hidtil har gadelampernes styring været koblet sammen, så

man kunne tænde og slukke for et mindre geografisk område

ad gangen. Men det er ikke alle steder, hvor vi nu bare kan

slukke om natten. Der findes nemlig et cirkulære fra trafikministeriet,

som kræver, at der skal være gadebelysning ved

lysregulerede vejkryds og ved fodgængerfelter. Derfor er vi

mange steder nødt til at koble ledningerne anderledes, inden

vi kan slukke lyset.”

Helle Søkilde sammenligner gadebelysningen med en meget

stor lyskæde til et juletræ, hvor man ønsker at tænde alle

lysene på én gang og senere slukke dem igen – undtaget et

par håndplukkede lys. Derfor har Vestforsyning fået en frist

indtil 31. december 2011 til at få etableret en ny styring i de

resterende områder.

”Vi har fået nogle henvendelser fra borgere, som finder det

urimeligt, at nabokvarteret har lys i gadelamperne, mens

deres eget område er mørkelagt. Men der skal nok blive

mørkt i resten af byen også,” siger Helle Søkilde.

Ellers har klagerne mest handlet om fraværet af lys, og den

utryghed som de mørke gader medfører.

”Vi er da kede af at skulle slukke lyset, men det er nu engang

byrådet, der bestemmer - og betaler - så Vestforsyning lever

naturligvis op til sin kontrakt. Derfor bliver klagerne også

henvist til Holstebro Kommune,” forklarer Helle Søkilde.

I sommerperioden vil borgerne i Holstebro Kommune for

alvor mærke besparelserne. Normalt vil gadelamperne tænde

den 1. maj kl. 21:42, men fremover vil gadebelysningen slet

ikke blive tændt i perioden fra 1. maj til 31. august.

GADEBElYSNING I HOlSTEBRO KOMMUNE

Kalenderen dikterer normalt lygtetændingstiden. på årsbasis

bliver det til ca. 4000 timer.

For at spare penge besluttede Holstebro Kommune for flere

år siden at indføre ”natsænkning”, som betød, at hver anden

gadelampe blev slukket mellem kl. 22:45 og 06:30.

Men fra 1. januar 2011 besluttede kommunen, at gadelyset

skulle slukkes helt i perioden mellem kl. 01:00 og 05:00.

Samtidig blev perioden for natsænkning udvidet.

Når de nødvendige ændringer i styringen af gadebelysningen

er gennemført, vil lamperne brænde i lidt over 2000 timer

om året – altså omtrent en halvering. Kommunen forventer

derved at spare 1,5 millioner kroner på el-regningen.

Se tænd- og sluktider på vestforsyning.dk

En traditionel gadelampe forbruger 50-80 Watt. Her i

foråret skifter Vestforsyning gadelamperne langs cykelstien

Sortestien i Holstebro til lamper med diodelys (LED).

Fremover er elforbruget blot 28 Watt.

23


VESTFORSYNING STYRER SlUSEN VED VAND-

KRAFTSøEN, MEN DET ER KUN EN RINGE BE-

SKYTTElSE MOD OVERSVøMMElSER

Da Jesper Bergenhammer Jensen blev ansat som elchef i

Vestforsyning var det med en lang årrække som el-installatør

bag sig. Men i foråret er det ikke kun Volt og Ampere,

der har optaget elchefen. Det er i høj grad vand. Nærmere

bestemt Vandkraftsøen, som rangerer under elafdelingens

ansvarsområde, fordi byens lille vandkraftværk producerer

2,5 millioner kWh hvert år.

”Det er helt utroligt. Se engang den stak papirer derovre,”

siger elchefen og peger mod en hylde bag skrivebordet.

”Den højeste stak handler alene om Vandkraftsøen. Vi bruger

24

Storåen

er sin egen herre

enormt meget tid på det, men hvad skal vi næsten stille op?

Vi kan jo ikke få det til at holde op med at regne.”

VOlDSOM OVERSVøMMElSE

papirdyngerne er vokset op siden 16. januar 2011, hvor Storå

gik over sine bredder. Det er sket før, men denne gang var

det rigtig slemt. En af den slags hændelser, som statistisk vil

ske én gang hvert 25. år, lyder vurderingen fra Holstebro

Kommunes biologer.

Da vandet toppede 16. januar klokken 9, stod vandet i kote

10,10 meter ved Færchtorvet. Det betød, at åen denne gang

ikke blot løb ind i kolonihaverne. Nej, denne gang var det

også en række private boliger, som fik åvand i kældre og stuer.

Oversvømmelse er en alvorlig affære, også selv om det ‘kun’


går ud over døde ting. For som udgangspunkt dækker forsikringsselskaberne

ikke skader forårsaget af vand fra Storå.

Det er en risiko, man må regne med, når man bygger og bor

tæt på en å, lyder det fra forsikringsbranchen.

SÅ lUK DOG SlUSEN!

Måske er det også derfor, at mange har udtrykt skuffelse

over, at Vestforsyning ikke bare lukkede for slusen ved

Vandkraftsøen. For så havde vi jo undgået alt det ballade i

midtbyen, og så kunne vandet ligge i søen, indtil det kunne

lukkes ud igen i etaper.

Den form for efterrationalisering har Jesper Bergenhammer

Jensen mødt mere end én gang siden januar. Men der var

desværre ikke noget at stille op.

”Man kunne godt tro, at Vandkraftsøen ville være i stand til

at opbevare en masse vand. Men det er faktisk ikke tilfældet,

fordi den er så lavvandet,” forklarer han.

Holstebro Kommunes Natur- og Miljøafdeling har beregnet,

at regn og smeltevand betød, at Storåen omkring 16. januar

blev tilført 31 millioner kubikmeter vand. Og Vandkraftsøen

har altså ‘kun’ plads til en halv million kubikmeter.

”Hvis vi bare havde lukket for slusen, så ville der komme så

stort pres, at vandet til sidst ville have ødelagt ler-dæmningen

ved vandkraftværket. Og så ville – groft sagt - blot være et

spørgsmål om tid, inden vandet ville have flyttet hele kraftværket

med sig ned i byen, og så havde vi altså fået tømt hele

søen på én gang. Det ville have været en katastrofe,” siger

Jesper Bergenhammer Jensen.

ElEKTRONISK OVERVÅGNING

Vestforsyning fik dog gjort, hvad man kunne for at afbøde

skadevirkningerne.

”Vi får løbende data fra vandstandsmålinger op til 20 km væk,

så vi kunne se et par timer før, at det ville ende med oversvømmelser.

De målinger gav vi videre til Holstebro Kommune, som

allerede var i gang med at advare åens naboer via medierne.

Forhåbentlig har nogle af dem nået at redde tæpper og møbler,

men mere kunne vi desværre ikke gøre,” fortæller elchefen.

En rapport fra Holstebro Kommunes Natur- og Miljøafdeling

fastslår da også, at Vandkraftsøen slet ikke havde kapacitet

til, at Vestforsyning kunne have gjort en forskel via sluserne.

Samma rapport slår i øvrigt en pæl igennem forlydender om,

at en hård vestenvind skulle have forhindret vandet i at løbe

ud af byen. Det var alene kombinationen af frossen jord og

masser af regn, der gjorde udfaldet, hedder det i rapporten.

FAKTA : Kote

”Kote” er udtryk for højdemålingen, nogenlunde

svarende til udtrykket ”højde over havets

overflade”.

Ved kote 9,25 begynder kolonihaverne langs

Storå at blive oversvømmet.

Ved kote 9,5 er kældre i husene langs åen truet.

Til sammenligning toppede vandet ved kote

11,30 meter i 1970.

”Vi har et godt samarbejde med kommunen om varsling i

forbindelse med risiko for oversvømmelser, og vi vil da også

gøre, hvad vi kan for at bidrage til en løsning på problemet,”

forsikrer Jesper Bergenhammer Jensen.

Storåen er et kommunalt vandløb. Kommunen konkluderer

i rapporten fra Natur- og Miljøafdelingen, at den bedste

langsigtede løsning vil være at give åen mere plads.

Det gjorde man allerede efter den store oversvømmelse i

1970, hvor en stor del af strækningen blev gjort tre meter

bredere.

En mulig løsning kan også være at grave åen dybere på udvalgte

steder. Men det er ikke helt enkelt, og det koster jo

alt sammen. Og forhåbentlig går der 25 år mere, inden det

bliver lige så slemt som 16. januar 2011.

Du kan læse rapporten om oversvømmelsen på Holstebro

Kommunes hjemmeside www.holstebro.dk. Søg efter ‘oversvømmelse’

for at finde rapporten.

25


lavt energiforbrug er

Fremtiden

26

FAKTA : Byggeriet

Den nyeste kontorbygning i Nupark er kvadratisk i grundplanet, 23 x 23 meter.

Der er fire etager i den 16 meter høje bygning.

på de 1900 kvadratmeter er der plads til op mod 12 lejemål.

Byggeriet begyndte i maj 2010, og lejerne kan flytte ind her cirka et år senere.

Takket være et særligt design, omhyggelige materialevalg og bl.a. solcellepaneler på taget lever

bygningen op til ’Klasse 1’-energimærkningen.

læs mere om Krabbe & partner på www.krabbepartner.dk


NY STOR ENERGIMæRKET KONTORBYGNING

FÅR BÅDE VARME OG KølING FRA VESTFOR-

SYNING

”Det handler ganske enkelt om sund fornuft. Der er ingen

grund til at forbruge mere energi – eller flere penge på

energi – end højest nødvendigt.”

Så enkelt er forklaringen, når man spørger direktør Kristian

Krabbe, Krabbe & partner Totalbyg, om hvorfor firmaet har

opført sin nye kontorbygning som ’Klasse 1’-byggeri.

Krabbe & partner er kendt for at hjælpe andre virksomheder

med at få bygget, men denne gang har Nupark-virksomheden

bygget for sig selv, og endda nærmest i baghaven. Den nye

kontorbygning er nemlig det seneste knopskud i Nupark,

hvor stadig flere virksomheder ønsker at leje kontorplads.

HUSET HOlDER pÅ VARMEN

Udgangspunktet var, at den nye bygning

skulle være lavenergibyggeri

– altså ’Klasse 1’. Mest fordi det er

godt for både klima og økonomi, men

også fordi det vil gøre byggeriet til

en attraktiv showcase for Krabbe &

partner.

”Vi har været vidt omkring for at vurdere

de mange muligheder for at optimere

og minimere energiforbruget.

I den forbindelse var Vestforsyning

også inde over projektet, og så opstod

idéen om at benytte fjernkøling,”

fortæller Kristian Krabbe.

Kontorbygningen har nemlig en klimaskærm, der er så god

til at holde på varmen, at kontorerne kan blive de rene

svedekasser, hvis man ikke sørger for, at luften i ventilationsanlægget

kan blive afkølet.

lIGE SOM FJERNVARME

Traditionelt løser man den opgave ved at placere et køleanlæg

på taget af bygningen, hvor fra man via en el-drevet

pumpe sender koldt vand ned i bygningen til afkøling af

ventilationsluften. Men det behøver man ikke nødvendigvis,

forklarer Vestforsynings varmechef Erik Andersen:

”I stedet for at producere det kolde vand i bygningen kan

man få det leveret i rør. Det er fuldstændig samme princip

som fjernvarme.”

Kontorbygningen i

Nupark bliver forsynet

med køling, produceret

af overskudsvarme fra

Måbjergværket,

som ligger et godt

stenkast derfra.

løsningen er især attraktiv i områder, hvor der er overskudsvarme

i nærheden. Og det er der på Måbjergværket.

”I sommerperioden ville man ellers skulle bruge energi på

at bortkøle den overskydende varme, fordi vores affald skal

bortskaffes, uanset om det er sommer eller vinter. Så på

den måde bliver det jo meget billig varme. Og det kan vi

altså bruge til at producere fjernkøling,” siger Erik Andersen.

EN FANTASTISK IDé

processen foregår i et køleanlæg i kælderen under Vestforsynings

kundecenter, som er placeret midt mellem Måbjergværket

og den nye kontorbygning i Nupark. Det kan lyde lidt

bagvendt, at man bruger varmt vand til at producere køling,

men det er en gammelkendt teknik, som man også kender

fra camping-køleskabe baseret på absorptionskøling.

Den løsning vakte interesse hos Krabbe

& partner.

”Det lød som en fantastisk idé for

os, at Vestforsyning kan udnytte overskudsvarme

fra Måbjergværket til at

give os afkøling. Det er jo sund fornuft,

at man på den måde udnytter varme,

som ellers bare ville være et spildprodukt,”

siger Kristian Krabbe.

FREMTIDENS BYGGERI

I forhold til energimærkningen har det

skabt nogle udfordringer at beregne

klima-effekten på et fjernkølingsanlæg.

på den ene side bruger køleanlægget

noget strøm, men på den anden sider får man jo ’næsten

gratis’ varme, som alligevel skulle have været afkølet på Måbjergværket.

Men det giver altid nogle udfordringer at være foregangsmænd,

og Krabbe & partner forventer da også, at fremtiden

ligger i lavenergi-byggeri.

”Der bliver helt klart tænkt meget mere over energiforbruget,

uanset om man bygger for private eller virksomheder.

Det bliver nok et langt, sejt træk at gøre alle bygninger mere

energivenlige. Og på nogle områder kræver det også, at man

skal tænke anderledes og gøre op med nogle vaner. Men det

skal nok komme, og vi bliver jo også nødt til at gøre noget,

hvis der skal være rum til kommende generationer,” siger

Kristian Krabbe.

Den seneste Nupark-bygning har været et år undervejs og

er i denne tid ved at være indflytningsklar.

27


Rent vand

– også på papiret

FORSYNINGSSIKKERHEDEN BlIVER ENDNU

HøJERE MED DDS – DOKUMENTERET DRIKKE-

VANDSSIKKERHED

Vestforsyning leverer rent vand. Faktisk er der aldrig – 7-9-13

– sket alvorlige forureninger af den slags, hvor forbrugerne

bliver nødt til at koge vandet. Men forsyningssikkerhed må

ikke blive en sovepude, så Vestforsyning Vand har besluttet

at indføre DDS-konceptet; Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed.

Det fortæller afdelingsleder Jesper Madsen.

”Vi begyndte i efteråret, hvor vi tog hul på en risiko- og

sårbarhedsanalyse. Hele vandforsyningen var samlet i et par

dage for at analysere alle tænkelige uheld som udgør en risiko

for leveringen af rent drikkevand til forbrugerne. Målet er

så at vurdere hver enkelt risiko for at se, hvor sandsynlig

den er, og hvor alvorlig konsekvensen ville være, hvis det

rent faktisk skete,” siger han og trækker lidt på smilebåndet.

”Man kan blive helt paranoid af at sidde og forestille sig alle

de ulykker, men det er vigtigt at huske på, at vi har rigtig fint

drikkevand i Holstebro Kommune, og at der bliver passet rigtig

godt på det. Man kan aldrig gardere sig mod alting, men det

er vigtigt at have en systematisk tilgang til de områder, hvor

vi måske kan mindske risikoen for de små uheld i hverdagen.

Og det er ekstremt vigtigt at inddrage de medarbejdere, som

ved, hvad der foregår ude i marken,” siger Jesper Madsen.

Vestforsyning Vand er nu i gang med at udarbejde handleplaner

på baggrund af analysen, som dog ikke gav anledning

28

Man kan blive helt paranoid

af at sidde og forestille sig

alle de ulykker...

til panik. Blandt andet vil man se nærmere på, hvordan man

mindske risikoen for menneskelige fejl i forbindelse med

gravearbejde eller vedligeholdelse. Til det formål har Vestforsyning

allerede udarbejdet vejledninger og en folder om

hygiejnereglerne som udleveres til eksterne håndværkere der

arbejder for vandforsyningen. Som en del af den skærpede

fokus på rent vand har alle vandforsyningens medarbejdere

været på et hygiejnekursus. Det er faktisk det samme kursus,

som giver lov til at sælge fødevarer i en cafe/restaurant, for der

findes endnu ikke særlige kurser for forsyningsmedarbejdere.

NY TESTMETODE

Samtidig er man i gang med at indkøre et nyt egenkontrolprogram

kaldet Bactiquant. Det skal supplere myndighedernes

krav om 31 årlige vandprøver fra ledningsnettet og 1-3

årlige vandprøver ved afgangen på hver af vandforsyningens

syv vandværker.

”Det er nok lidt det samme, som man kender fra fødevarebranchen:

Der foretager man jo også en egenkontrol,

og så kommer myndighederne engang imellem og tager en

stikprøve. Fordelen ved en egenkontrol er, at vi får et bedre

datagrundlag, og samtidig kan vi reagere hurtigere, hvis der

skulle ske en forurening. En analyse foretaget ved Bactiquant

metoden kan give svar i løbet af en time mens en grundig

analyse fra et analyselaboratorium kan tage flere dage. Såfremt

vi ved egenkontrollen konstaterer et for højt bakterieniveau

bliver vi dog stadig nødt til at benytte et eksternt

analyselaboratorium for at få en grundig analyse. En simpel

egenkontrol vil give os bedre redskaber i perioderne mellem

de myndighedskrævede analyser,” forklarer Jesper Madsen.

Han forventer, at egenkontrol og dokumentation af drikkevandssikkerheden

før eller siden vil blive et lovkrav. Men

det skader jo ikke at være lidt foran, når det gælder forsyningssikkerhed.


FAKTA : ny test giver hurtigt svar

Et af elementerne i Vestforsynings nye egenkontrolprogram er anvendelse af analysemetoden

BactiQuant. Det er et syntetisk enzymsubstrat, som lyser op, hvis det

bliver blandet med vand, hvor der kan være mistanke om et for højt bakterieniveau.

Testen er relativt billig og tager kun et øjeblik. på den måde kan man hurtigt afgøre,

om der er grund til at analysere vandprøven nærmere i et laboratorium.

29


veStF rSyning

går til Filmen

I ApRIl AFVIKlEDE VESTFORSYNING EN IN-

FORMATIONSKAMpAGNE I FlERE MEDIER.

FORMÅlET VAR AT UDBREDE KENDSKABET TIl

MUlIGHEDEN FOR AT FÅ TIlSKUD TIl ENER-

GIFORBEDRINGER.

Blandt aktiviteterne

var visning af en reklamefilm

på Musikteatrets

storskærm

samt i TV/Midt-

Vests reklameblokke.

I filmen ser man

Jesper østergaard,

som har taget opstilling

på Storetorv

i Holstebro for at

samle penge ind til

nye termovinduer.

Det viser sig at

være lidt sværere,

end det ser ud til, at jonglere med appelsiner, og budskabet

fra Vestforsyning er også, at ”Det kan gøres nemmere” - naturligvis

ved at få tilskud til energiforbedringer.

Jesper østergaard er til daglig folkeskolelærer, men bruger

en stor del af sin fritid på sang og teater. Han har haft mange

roller i Musikteatrets egenproduktioner, senest Den lille

Havfrue.

30

Vestforsyning giver tilskud

Det tog cirka fire

timer og kostede

flere end 50 appelsiner

at få optagelserne

i kassen. Men

det er jo også nemmere

at få tilskud

fra Vestforsyning,

hvis man mangler

nye vinduer.

Det hedder i øvrigt

energivinduer –

ikke ’termovinduer’

– hvis man spørger

en fagmand. Men

tag bare en snak med Vestforsynings energirådgiver. Han

forstår, hvad du mener.

Du kan se videoen på www.vestforsyning.dk eller på YouTube

– søg efter ’Vestforsyning’.


Nu klapper fælden

NY MEKANISK FælDE SKAl DæMME Op FOR

ROTTER I KlOAKSYSTEMET

Det kan være farligt at kravle rundt i Vestforsynings spildevandsledninger.

I hvert fald, hvis man er en rotte. I perioden

1. september 2010 til 1. april 2011 er fælden klappet mere

end 1100 gange, og de nye mekaniske fælder ser ud til at

være en succes.

”Det er i hvert fald en metode, de ikke kan blive immune

over for. Den her fælde prøver de kun én gang,” siger projektleder

i Vestforsyning Spildevand peter Møllnitz.

Selv om 1100 rotter lyder voldsomt, så er det ikke nødvendigvis

udtryk for, at der er kommet flere rotter. Det nye er,

at Vestforsyning med foreløbig 17 nye mekaniske fælder har

en præcis opgørelse af døde rotter.

”Fælden bliver monteret i rør på op til 300 mm i diameter.

Hvis en sensor registrerer bevægelse og en temperatur, som

indikerer, at noget levende er på vej forbi, så klapper fælden,”

forklarer peter Møllnitz.

Og mon ikke den klapper: En række stålspyd bliver skudt ned

med så stor kraft, at rotten dør omgående, omtrent som hvis

den blev skudt med en byge af boltpistoler. Derefter trækker

spyddene sig tilbage, og rotten sejler væk med spildevandet,

mens fælden giver elektronisk besked om gevinsten.

GIFT ER USIKKER METODE

Hidtil har Vestforsyning ikke foretaget bekæmpelse af rotter

i kloaksystemet, undtaget i forbindelse med opgravning og

reparationer. Der har man tidligere lagt gift ud, men det ikke

en optimal løsning.

”Vi ved, at mange rotter efterhånden er blevet immune over

for giften. Men et af problemerne er, at vi faktisk ikke helt

ved, om giften virker. Når rotten har spist af giften, vil den

typisk søge ud i naturen, hvor den dør af indre blødninger,”

siger peter Møllnitz.

Selv om de nye miljøvenlige rottefælder ser ud til at virke

godt, skal man dog ikke forvente, at rotterne helt forsvinder

ud af kloaksystemet, lyder projektlederens vurdering:

”Vi kan holde det nede, men vi kan nok aldrig komme det

helt til livs. Og Vestforsyning kan ikke gøre det alene, for vi

har opgaven med bekæmpelse nede i kloaksystemet, mens

kommunen har ansvaret for resten. Derfor er det også vigtigt,

at man melder tegn på rotter til kommunen, så vi kan

hjælpe hinanden.”

Hvis man ser tegn på rotter, skal man kontakte kommunen.

Se hvordan på Holstebro Kommunes hjemmeside www.

holstebro.dk. Søg eventuelt efter ‘rottebekæmpelse’.

NYE ROTTEFælDER

Vestforsyning har i samarbejde med Holstebro

Kommune foreløbig indkøbt 17 mekaniske

rottefælder udviklet af det danske firma

Wisecon.

listeprisen er ca. 16-18.000 kr. pr.

fælde.

Det er muligt at overvåge fælden

elektronisk. Den tæller selv,

hvor mange gange fælden

er udløst.

Når fælden har været

arbejdsløs i 10 dage,

giver den selv besked

om, at det

måske er på tide

at flytte til nye

jagtmarker.

Se mere om rottefælden

på wisecon.dk

31


Det kan gøres

nemmere

Vi giVer tilskuD

til energi-

forbeDringer

Gælder alle husstande i Holstebro Kommune

med et årligt forbrug under 100.000 kWh.

Læs mere på www.vestforsyning.dk