Særtryk om ny grundbog - Danmarks Historie i globalt pespektiv ...

danmarkshistorie.gyldendal.dk

Særtryk om ny grundbog - Danmarks Historie i globalt pespektiv ...

DANMARKS HISTORIE

I ET GLOBALT PERSPEKTIV

Af Ebbe Kühle

En sammenhængende skildring af

Danmarks tilblivelse og udvikling

i et globalt og nutidigt perspektiv.

ISBN 978-87-00-65425-9

9 788700 654259

ebbe kühle

i et globalt perspektiv

gyldendal

Særtryk om ny grundbog


Dette hæftes indhold

Indholdsfortegnelse til bogen s. 4

Baggrunden for bogen s. 5

Bogen og bekendtgørelsen s. 8

Indholdet af hjemmesiden s. 13

Anvendelse af bogen s. 15

Historie som nøglefag s. 17


Bogbestilling og online rabat

Ebbe Kühles

DANMARKS HISTORIE

I ET GLOBALT PERSPEKTIV

Tlf: 33 75 55 60

Fax: 33 75 57 22

e-mail:

information@gyldendal.dk

www.gyldendal-uddannelse.dk

(med 4% online-rabat)

400 sider 229,00 kr.

ekskl. moms


Historiebogens hjemmeside

www.danmarkshistorie.gyldendal.dk


forord

Kære historielærere!

Jeg har i de foregående årtier som historielærer skrevet en række historiebøger

til ungdomsuddannelserne (med særligt henblik på det 3-årige almene gymnasium,

men også til anvendelse i f.eks. HF):

Historie-Hvorfor-Hvordan (Skive 1976)

Historieopfattelse og samfundsudvikling (DR 1978)

Vilkår og mennesker (Skive 1984)

Danmark. Historie. Samfund – Hovedfaser i Danmarkshistorien

(Gyldendal 1989, 2. reviderede udgave, 1993) – forkortet DHS

Hvorfra-Hvorhen-Hvorfor – en verdenshistorie (Gyldendal 1998)

med tilhørende studiehæfte – forkortet HHH

Forandringer & Dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973

(Gyldendal 2001) – forkortet F&D

Jeg havde nok egentlig regnet med, at jeg havde skrevet min sidste undervisningsbog,

men gymnasiereformen, de stærkt forringede vilkår for faget historie og

debatten om fagets identitet har provokeret mig på banen igen. Historiefaget har

ganske vist tabt det første slag i kampen om fagets timetal, rammer og måske

også identitet, men det gør jo kun en modoffensiv så meget desto mere vigtig,

og under alle omstændigheder er det vigtigt, at historielærerne ikke henfalder til

mismod eller resigneret ”pixificering” af faget, men prøver på at få det bedste

ud af det under de givne omstændigheder, samtidig med at de søger at påvirke

offentlighedens og beslutningstagernes forestillinger om historiefagets identitet.

Mit bidrag er hermed bogen Danmarks Historie – i et globalt perspektiv, der

udkommer på Gyldendal 1. juni 2008 og suppleres med en hjemmeside

(www.danmarkshistorie.gyldendal.dk).

Ebbe Kühle,

Skive, april 2008

SÆRTRYK 3


danmarks historie i et globalt perspektiv

4 SÆRTRYK

forord 6

indledning 7

1 Danmarks tilblivelse og

europæisering

(tiden indtil ca. 1453) s.13

Verdenshistorisk baggrund

1.1 danmarks tilblivelse

14

Jæger-samlere og landbrugere 17

Vikingetiden

1.2 middelalderen

33

Den kristne enhedskultur 48

Kampen om magten 57

2 Mellem tradition og fornyelse

(1453-1776) s.71

Europæiske og globale tendenser 72

2.1 reformation og enevælde

Borgerkrig og reformation 75

Statsomvæltningen

2.2 danmark i 1700-tallet

85

Natur- og befolkningsforhold 98

Godset og landsbyen 103

Købstæder og bykultur 116

3 Industrialisering og

demokratisering (1776-1914) s. 126

Globale perspektiver 127

3.1 økonomisk vækst og

industrialisering

Udviklingen på landet 129

Industrialisering og urbanisering 145

3.2 demokrati og national identtet

Indførelsen af demokrati 145

Den nationale identitet og

den dansk-tyske konflikt 176

Forfatningskampen 183

Kvinder bliver samfundsborgere 191

3.3 kampen for tilværelsen

– velfærdsstatens rødder

Kampen for overlevelse 198

Arbejderbevægelsen 211

Staten og fattigdommen 219

4 Ideologikamp og

velfærdsstatsbyggeri

(1914-89) s. 231

Globale perspektiver 232

4.1 danmarks internationale

placering 1914-89

Tysklands skygge (1914-45) 235

Danmark under den Kolde Krig

(1945-89) 245

4.2 opbygningen af velfærdsstaten

Markedskræfter eller statsindgreb

(1914-45) 254

Højkonjunktur og gavebod

(1945-73) 271

Hverdagsrevolution og

ungdomsoprør 284

Jordskredsvalg og afgrundstrusler

(1973-89) 296

5 Danmark og globaliseringen

(tiden efter 1989) s. 315

Globale perspektiver 316

5.1 danmark på den globale scene

Aktivistisk dansk udenrigspolitik? 318

Europæisk integration 326

Bæredygtighedsproblematikken 340

5.2 velfærd og demokrati i

globaliseringens tidsalder

Økonomisk globalisering og

dansk globaliseringsparathed 350

Dansk politik efter 1989

– danskhed, velfærd og

demokrati under pres? 363

Det gode samfund og de

lykkelige danskere? 378

kronologisk oversigt 384

noter 389

billedliste 392

indeks 394


Baggrunden for bogen

1988-paradigmet

I de sidste årtier af det 20. århundrede

udvikledes gradvist et meget frugtbart

”gymnasie-historie-paradigme”, der kom

til fuld udfoldelse i 1988-bekendtgørelsen.

Faget historie skulle ifølge dette

paradigme beskæftige sig med nutidsog

fremtidsrelevante emner og problemstillinger.

Det skulle søge at anlægge et

helhedsperspektiv på historien – d.v.s.

forbinde fortid og nutid, Danmark og

verden, de økonomiske, sociale, politiske

og kulturelle aspekter og den lille

og den store historie. Sammenhænge

og lange linjer skulle kombineres med

fordybelse i mere afgrænsede områder,

og lærere og klasser skulle have betydelig

indflydelse på, hvordan man ville udmønte

bekendtgørelsens væsentlighedsprincipper

herunder samarbejde

med andre fag.

Dette paradigme gav helt særlige

(og frugtbare) muligheder for at se bl.a.

det nuværende danske samfund (herunder

demokratiet og velfærdsstaten) i

et historisk perspektiv og søge svar på

grundlæggende spørgsmål som: Hvorfor

er det danske samfund kommet til at se

ud, som det gør, og hvor er udviklingen

på vej hen? Og tilsvarende: Hvorfor er

verden kommet til at se ud, som den

gør, og hvilke udfordringer står menneskeheden

overfor?

Mange af paradigmets målsætninger

er jo videreført i den nye 2005-bekendtgørelse,

ligesom de fleste af kernestofpunkterne

i den nye bekendtgørelse

givetvis i en eller anden form har optrådt

i de fleste af datidens læsepensa.

Det er altså ikke først og fremmest her,

at 2005-bekendtgørelsen sætter skel.

Når det succesrige paradigme alligevel

er truet, så skyldes det derimod, at faget

er blevet timetalsmæssigt amputeret

og tilmed er blevet pålagt en lang

række ydre og indre bindinger, som

tilsammen truer med at atomisere og

”pixificere” historieundervisningen

(begrebet pixificere er afledt af ordet

pixibog, som formodes alment bekendt!).

Fordomme om faget

Hvorfor er det gået så galt for faget historie

ved 2005-reformen? En vigtig del

af forklaringen er de forestillinger, der

findes ude i samfundet, i offentligheden

og i politiske kredse om fagets identitet.

Når historie tabte slaget om timer,

hænger det i høj grad sammen med, at

det ikke er lykkedes historikere, historielærere

og historiebogsforfattere

at rokke ved traditionelle opfattelser af,

hvad historie er, og hvad faget skal

beskæftige sig med.

Disse traditionelle opfattelser vil jeg

sammenfatte i begrebet ”det fortids-,

kronologi- og kulturarvsfikserede paradigme”.

Ifølge dette paradigme ligger

fortiden nogenlunde fast. En gang imellem

gør arkæologer eller historikere

overraskende fund af f.eks. et potteskår

eller et manusfragment, og så taler man

i fjernsynet om, at nu skal historien

skrives om. Man har nemlig fundet

endnu en lille brik til det store puslespil

– rekonstruktionen af fortiden.

Inden for dette paradigme er der lighedstegn

mellem fortid og historie. Jo

ældre noget er, jo mere historisk er det!

Historikerens opgave er at udforske og

beskrive fortiden og kulturarven, og

historielærerens/historieundervisningens

opgave er så at videreformidle

denne viden.

Ikke mindst viden om begivenheder

og årstal er helt afgørende i dette paradigme.

Det kronologiske skelet er her

det store mantra, og en person karakteriseres

som ”historieløs”, hvis han/

hun ikke kender Christian 4. eller

SÆRTRYK 5


danmarks historie i et globalt perspektiv

6 SÆRTRYK

Grundtvig og ikke kan tidsfæste Hitler

eller ”Slaget på Reden”.

Inden for dette paradigme er der

ingen forståelse for, at f.eks. globalisering,

europæisk integration, bæredygtighedsproblemerne,

indvandring og

velfærdsdebat er centrale historiske

(historiefaglige) problemstillinger, og at

nye udviklingstendenser på disse områder

nødvendiggør nye synsvinkler på

fortiden og derfor kræver en stadig omtænkning

og omskrivning af historien.

Der er heller ikke megen forståelse

for, at netop den historiske betragtningsmåde

kan give afgørende perspektiver

på den komplicerede verden, vi

lever i, og at historie altså er et nøglefag,

når vi skal forstå nutiden og orientere

os mod fremtiden.

Ifølge dette paradigme er historie

derfor heller ikke blevet beskåret med

gymnasiereformen, idet reformen jo blot

har skåret fremmedelementet ”samfundskundskab”

væk fra den egentlige

historie.

At 2005-bekendtgørelsen er en

krydsning mellem de to skitserede paradigmer

er åbenlyst. På den ene side

lægger bekendtgørelsen vægt på nutidsrelevansen,fortids-nutids-fremtidsrelationen

og fagets frigørende funktion.

På den anden side har faget fået

amputeret sin nutidsdimension (bortskæringen

af samfundskundskab) og

fået den frigørende funktion koblet sammen

med kronologibeherskelse (hvad der

mildest talt er et overraskende kompromis

mellem de to paradigmer).

Desuden er faget fanget i en krydsild

mellem idealer og praksis, idet det på

den ene side er tildelt en afgørende rolle

med henblik på helhed og sammenhæng,

men samtidig i høj grad er frataget

mulighederne for at realisere denne

rolle (på grund af det begrænsede timetal

og de mange ydre og indre atomiserende

bindinger).

Hvorfor en Danmarkshistorie?

Amputeringen af faget og det fortids-,

kronologi- og kulturarvsfikserede paradigmes

dominerende position i offentligheden

har som nævnt i indledningen

været vigtige personlige drivkræfter bag

min beslutning om at forsøge mig med

endnu en undervisningsbog.

I første omgang overvejede jeg faktisk

at forsøge med en globalhistorie

med ”indblik i dansk historie” (der så

skulle bestå i en omlægning af min verdenshistorie,

HHH), fordi det umiddelbart

kunne synes at være svaret, hvis

man i så høj grad som muligt skulle

”dække” kernestofpunkterne.

Det forekom mig imidlertid hurtigt

meget svært og særdeles ufrugtbart at

bruge denne tilgang. Det danmarkshistoriske

indblik blev til nogle korte,

fritsvævende og tyndbenede parallelafsnit,

og det samlede resultat ville blive

en historiebog, som slet ikke integrerede

Danmarkshistorien, og overhovedet

ikke levede op til mine forestillinger om

den frugtbare, meningsfulde og sammenhængende

historiebog.

At reducere Danmarkshistorien til

nogle små tyndbenede parallelafsnit forekom

også i afgørende modstrid – ikke

kun med mine egne synspunkter – men

også med vigtige målsætninger i den

nye bekendtgørelse. Skulle faget bidrage

til at udvikle elevernes ”identitet og

bevidsthed” og deres ”forståelse af den

komplekse verden, de lever i”, og skulle

eleverne bringes til ”at reflektere over

mennesket som historieskabt og historieskabende”

og blive ”i stand til at

bearbejde og strukturere de mange former

for historieformidling og historiebrug,

som de stiftede bekendtskab

med i og uden for skolen”, så ville det

være højst besynderligt, hvis ikke den

nære historie/Danmarkshistorien var

en vigtig del af historieundervisningen.

Det førte så frem til følgende


arbejdskonklusion: Skal faget historie

bidrage til at gøre eleverne til myndige,

handlekraftige samfundsborgere i den

moderne, globaliserede verden, så er

det vigtigt på én gang at have fokus

på den danske arena og den globale

udvikling.

Denne sammenkobling af det danske

og det globale har ligget ligefor i

forbindelse med udarbejdelsen af afsnittet

om perioden efter 1989. En lang

række problemstillinger som globalisering,

terrorisme, europæisk integration,

bæredygtighedsproblemerne, menneskerettighedsproblematikken,indvandring,

velfærdsstat og markedsøkonomi

og identitetsproblemer i den senmoderne

verden har været nærliggende danskglobale

problemstillinger.

Og det er ikke kun i tiden efter

1989, at man kan nå langt ind i Europas

historie (og verdenshistorien) ved at

beskæftige sig med den danske udvikling.

Både hvad angår middelaldersamfundet,

reformationen, industrialiseringen,

demokratiets indførelse og udvikling,

velfærdsstatens opbygning, kvindefrigørelsen

m.m. er den danske udvikling

jo en del af (et eksempel på eller en

variant af) en bredere skandinavisk,

nordeuropæisk, europæisk, vestlig og

global udvikling.

Langt de fleste af bekendtgørelsens

kernestofpunkter er det altså oplagt at

behandle med udgangspunkt i en

Danmarkshistorie.

Hvorfor er det blevet til en helt ny bog?

Jeg har naturligvis bygget videre på min

tidligere Danmarkshistorier (og genbrugt

dele af dem i omskrevet form), men man

kunne jo nærliggende spørge, hvorfor

jeg ikke bare har sammenskrevet DHS og

F&D og tilføjet lidt ajourføring?

Den nye bekendtgørelse (med kernestof,

nye målsætninger og en ny periodeinddeling)

har selvfølgelig i sig selv

nødvendiggjort en række ændringer.

Det har også med bortskæringen af

samfundskundskab (og især bortfaldet

af timerne) været nødvendigt at omtænke

det økonomiske og politiske stof,

selv om velfærdsstatens og demokratiets

udvikling fortsat er kernestof, og

nutidsorienteringen fortsat er et fagmål.

Det er dog ikke kun på grund af bekendtgørelsesændringerne,

at det har

været nødvendigt at ”omskrive historien”.

1989 er nu så langt væk, at det er

langt mere frugtbart end tidligere at tale

om, beskæftige sig med og karakterisere

tiden efter 1989 som en selvstændig

historisk periode (hvor jeg i mine foregående

bøger har brugt 1973 som det

sidste skilletidspunkt).

Og det er ikke kun de sidste årtiers

historie, der har trængt til at blive omskrevet.

Der er kommet nye spændende

punkter på dagsordenen, som har krævet

en omtænkning/omskrivning af den

tidligere historie. Lad mig nævne globaliseringen,

indvandringen, bæredygtighedsproblemerne

og den europæiske

integration som temaer med behov for

linjer langt tilbage. Disse temaer har

også nyaktualiseret ”gamle” (og for nogles

vedkommende næsten henlagte) historiske

temaer som national identitet,

religion og social sammenhængskraft.

Yderligere er spørgsmålet om den

danske models (økonomiens, velfærdsstatens,

demokratiets og livsformens)

robusthed over for fremtidige udfordringer

til stadighed værd at nytænke på

baggrund af de sidste årtiers udvikling

og forskningsresultater.

Der er altså i høj grad tale om en ny

bog (i forhold til DHS). Det vil man også

hurtigt blive overbevist om, når man ser

bogens billedside. Med de mange farvebilleder

er der blevet helt anderledes

muligheder for at invitere læseren med

på en oplevelsestur gennem ”den danske

kulturarv”, hvor billedudvalget

SÆRTRYK 7


danmarks historie i et globalt perspektiv

8 SÆRTRYK

bl.a. er inspireret af kulturministeriets

Kulturkanon. Ikke mindst de mange

historiemalerier kan desuden lægge

op til refleksioner over brugen (eller

misbrugen) af historien igennem

Danmarkshistorien.

Endnu en nyhed med nye muligheder,

nemlig samspillet med en hjemmeside,

skal jeg komme tilbage til senere.

Hvorfor er bogen blevet så lang?

Med det begrænsede timetal, de mange

bekendtgørelsesmålsætninger og de

mange atomiserende forpligtelser skal

en undervisningsbog helst være så kort

som muligt, og umiddelbart drømte jeg

da selv fra starten om en lille bog på

måske 100-150 sider, der kunne klare

det hele: skabe meningsfuldt overblik,

præsentere væsentlige begivenheder,

udviklingslinjer og sammenhænge på

frugtbar måde, synliggøre menneskene i

historien, give læseren mulighed for at

udvikle identitet og bevidsthed, give

perspektiver på den komplicerede moderne

verden, give en blot nogenlunde

nuanceret beskrivelse af og forklaring

på det danske demokratis og den danske

velfærdsstats udvikling o.s.v.

Det stod mig imidlertid hurtigt klart,

at drømmen omomnibus-pixi-bogen”

var en illusion. Skulle bogen være mere

end en kalorietom skal, og skulle den

kunne stimulere læsernes fantasi og

kreativitet og bidrage til at udvikle

deres identitet, bevidsthed og personlige

myndighed, så hjalp det ikke at skære

for hårdt i nuancer og fordybelsesmuligheder.

I forvejen er jo selv en Danmarkshistorie

på 3-400 sider i en vis forstand

alt for kort og unuanceret. Skal Danmark

præstere undervisning i verdensklasse

(som det jo nu hedder), så skal undervisningsmaterialet

ikke være pixi-bøger!

Bogen og bekendtgørelsen

Bogen ”Danmarks Historie” sigter konkret

mod det almene gymnasiums historieundervisning,

og den skal derfor helst

kunne bestå den bekendtgørelsesmæssige

lakmusprøve. Det vil jeg kigge nærmere

på i det følgende.

De faglige mål

Med anvendelse af begreber fra stx-bekendtgørelsen

(kursiveringer) handler

bogen om, hvorledes mennesker har levet

sammen og forholdt sig til samfund

og naturgrundlag fra oldtiden til i dag.

Det er de centrale udviklingslinjer og

begivenheder i Danmarks historie, der

er i centrum af fremstillingen, men der

lægges til stadighed vægt på sammenhænge

mellem den nationale, regionale,

europæiske og globale udvikling – både

gennem indledende perspektiveringer

til de enkelte kapitler og undervejs i

fremstillingen.

Der er i bogen lagt stort vægt på

at forklare samfundsmæssige

forandringer,

at begrunde og lægge op til diskussion

af periodiseringsprincipper,

at beskrive samspillet mellem mennesker,

naturgrundlag og samfund

gennem tiderne,

at påvise samspillet mellem materielle

forhold og mentalitet i tid og rum,

at præsentere forskellige samfundsformer

– både produktionsmæssigtøkonomisk:

jæger-samlersamfund,

landbrugssamfund, industrisamfund,

postindustrielt samfund og politiskmagtmæssigt:

middelalderens feudalsamfund,

det enevældige samfund,

det tidligt demokratiske samfund

(19. årh.), det nuværende demokratiske

samfund (20.-21. årh.).


at synliggøre konsekvenserne for

individets vilkår af de forskellige

måder at forme og styre samfund på.

Mens jeg vil overlade det til læseren

nærme at undersøge, hvordan disse

seks faglige mål til stadighed indgår

i min fremstilling, så vil jeg citere fra bogens

indledning, hvor efterfølgende

”programerklæring” beskæftiger sig

med tre andre faglige mål, nemlig bogens

bestræbelser på, at

lægge op til refleksioner over mennesket

som historieskabt og historieskabende

i de forskellige historiske

perioder

inspirere til at indsamle og systematisere

informationer om og fra fortiden

bidrage til arbejdet med at bearbejde

forskelligartet historisk materiale og

forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende

til eksempler på brug

af fortiden.

Udgangspunktet for ”programerklæringen”

er en præsentation af Kathrines

historie (som jeg har brugt i andre sammenhænge,

og som nok vil være mange

historielærere bekendt):

Historieskabt og historieskabende

Kathrines livsforløb er i sig selv et lille

stykke Danmarkshistorie, der som antydet

undervejs kan illustrere og eksemplificere

den store Danmarkshistorie –

det danske samfunds forvandling fra

landbrugssamfund til industrisamfund,

det 20. århundredes socialpolitik og velfærdsopbygning,

kvindernes nye rolle i

det økonomiske og politiske system,

det faldende børnetal (Kathrine fik selv

tre børn), hverdagsforholdenes udvikling

(f.eks. boligforhold og levestandard),

det 20. århundredes tilværelsesopfattelser

m.v.

Der er kun medtaget et begrænset

antal oplysninger om Kathrines livsfor-

løb, men nok til at illustrere, hvordan de

historiske vilkår har fastlagt rammerne

for hendes liv – på samme måde som de

historiske vilkår fastlægger rammerne

for ethvert livsforløb.

Menneskene er imidlertid ikke kunpassive

produkter af historien.

Tværtimod er summen af mange menneskers

livsforløb, handlinger og meninger

en afgørende historieskabende kraft.

Kathrines historieskabende indsats

består bl.a. i, at hun har været én blandt

mange, der

reagerede mod de dårlige levevilkår

på landet ved at vandre væk og dermed

bidrog til samfundets økonomiske

omstillingsproces,

forholdt sig til ”de nye tider” ved at

få færre børn end forældregenerationen

og dermed bidrog til de store

befolkningsmæssige forskydninger,

der har præget det 20. århundredes

Danmark,

reagerede mod de dårlige bolig- og

levevilkår i bycentrene ved at flytte til

eget hus i randen af byen og dermed

var en lille del af en forvandlingsproces,

der forandrede bosættelsesmønster

og landskabsbillede,

som kvinde gik ud på arbejdsmarkedet

og ikke alene det – blev fagligt

aktiv og dermed gradvist var med til

at ændre kvinders rolle i samfundet,

aktivt støttede et politisk parti og

dets politiske linje, og dermed var

med til at give partiet den opbakning,

der gav det regeringsmagten og en

afgørende indflydelse på f.eks. sociallovgivningen

fra 1930’erne og

fremad til nutiden.

Kathrine vil nok kunne gøre sig fortjent

til betegnelsen ”mønsterbryder”,

men det 20. århundredes Danmarkshistorie

var fyldt med mønsterbrydere.

I en Danmarkshistorie på 3-400 sider

er der ikke ret meget plads til at omtale

SÆRTRYK 9


danmarks historie i et globalt perspektiv

10 SÆRTRYK

menneskers handlinger, tanker, livsforløb

og slet ikke såkaldt almindelige

menneskers. Kathrines historie skal

derfor bl.a. minde læseren om tre vigtige

forhold:

Historien handler om mennesker,

selv om historiebøgerne almindeligvis

handler om strukturer, sammenhænge,

store begivenheder, lange

linjer m.m.

Alle mennesker (og det gælder også

de store statsmænd, erhvervsfolk

og kulturpersoner, der hyppigst

finder vej til historiebøgerne) er i

afgørende grad produkter af historien.

De historiske vilkår og udviklingstendenser

rammesætter folks liv (på

godt og ondt). Nogle fødes billedligt

talt med en sølvske i munden, mens

andre må kæmpe mod hårde odds.

Alle mennesker er deltagere i historieforløbet

– og altså historieskabere.

Ikke altid sådan, at ”handlingerne”

har ført i en tilsigtet retning

og sjældent sådan, at det enkelte

menneskes handlinger har haft synlige

virkninger på ”den store historie”.

Hvis Kathrine slet ikke var blevet født,

eller hvis hun var død som lille, eller

hvis hun var blevet ude på landet

eller havde været organisationsmæssigt

mere passiv, så havde det jo ikke

betydet noget synligt for ”den store

historie” – for det danske demokratis

og det danske velfærdssamfunds

udvikling eller for omformningen af

kønsrollemønsteret. Men hvis vi f

orestiller os, at mange mennesker

havde gjort noget helt andet, end

de faktisk gjorde, så ville vi kunne

have set nogle tydelige virkninger

på historiens gang.

Den materialekritiske dimension

– en introduktion

Kritisk bevidsthed og kritiske overvejelser

er en grundlæggende dimension ved

faget historie. Til stadighed må vi stille

spørgsmålet: Kan vi regne med det, vi

læser? Hvad ved forfatteren om det, han

beskriver? Hvilket materiale bygger han

på? Hvordan er fremstillingen påvirket

af hans holdninger, interesser m.m.?

Tager vi det kritiske apparat i anvendelse

over for forfatterens ovennævnte

beskrivelse og anvendelse af Kathrines

historie, så ligger tre indvendinger ligefor.

Man kan nærliggende indvende,

at forfatterens materialegrundlag

(Kathrines egne erindringer) er tvivlsomt.

Man kan jo med god ret stille

spørgsmålet: Hvor meget vægt kan

man lægge på en ældre kvindes

erindringer – hendes tilbageskuende,

redigerede, efterrationaliserede

version af sit eget livsforløb?

at forfatteren har foretaget en voldsom

forenkling/redigering af

Kathrines liv og en endnu voldsommere

forenkling/redigering af det

20. århundredes Danmarkshistorie,

at forfatteren har udvalgt en socialdemokratisk

kvinde og gjort hende til

historiens aktør og dermed truffet et

subjektivt valg – hvorfor ikke f.eks.

en venstremand/venstrekvinde?

Alle tre indvendinger er både nærliggende

og relevante, og kritiske refleksioner

af denne type vil være vigtige i

forbindelse med al historieskrivning og

al beskæftigelse med historien. Det korte

svar på de to første indvendinger er,

at indledningen ganske rigtigt bygger

på tvivlsomt kildemateriale og giver

en uhyre forenklet beskrivelse af det

20. århundredes Danmarkshistorie.

Og også den tredje indvending er

vigtig. Den indledende historiske skildring

er – som enhver historisk skildring

- et resultat af forfatterens valg, der

afspejler, hvilke bøger forfatteren har

læst, hvilket materiale han har arbejdet

med/inddraget, men også (uundgåeligt)

forfatterens egne synspunkter og holdninger

om, hvad der er vigtigt, hvad der


skal medtages (eller undlades), og hvordan

det skal beskrives, forklares og

vurderes.

Selv en historiebog, der indskrænker

sig til at opremse årstal og begivenheder,

vil være et resultat af valg – ingen

årstal og begivenheder giver sig selv.

Derfor kan historieforskningen og historieskrivningen

da også opfattes som

en kampplads, hvor historikere, journalister,

forfattere, politikere og almindelige

mennesker til stadighed kæmper

om, hvilken version (hvilke versioner)

af historieforløbet der skal gælde i den

offentlige debat og i ”den nationale

erindring”.

En historiebog bør derfor principielt

indeholde stadige materialekritiske

refleksioner. Det vil imidlertid hurtigt gå

ud over læsbarheden. Skal en Danmarkshistorie

indeholde en fremadskridende,

sammenhængende fortælling, er der

grænser for, hvor meget man kan inddrage

den materialekritiske dimension.

Kamppladsen vil (bl.a. via billederne)

blive antydet undervejs, hvad enten det

drejer sig om historikernes uenighed,

eller det drejer sig om myndigheders,

politikeres og andres brug/misbrug af

historien. Ind imellem vil også materialegrundlaget

for beskrivelsen af en

bestemt historisk periode kort blive

Eftertidens vurdering af Christian 4. har i høj grad været bestemt af

hans indsats i slaget ved Kolberger Heide i 1644. Her gengivet af Vilhelm Marstrand i 1863: Den aldrende konge har mistet et

øje, men rejser sig op og opfordrer – med blikket vendt mod himlen – til fortsat kamp mod svensken. Kongens indsats er også

sat på vers af Johannes Ewald (1779): ”Kong Kristian stod ved højen mast i røg og damp”. (3)

Om den fortidige virkelighed faktisk lignede dette billede, eller om Christian 4.’s ”helteindsats” først og fremmest var

spindoktorers værk, kan vi ikke afgøre i dag på grundlag af det eksisterende kildemateriale, men for den videre historie fik

”helteindsatsen” afgørende betydning. Ikke alene fik Christian 4. – efter de mange uheldige handlinger – så at sige på

gravens rand reddet sit eftermæle, men kongen fremstod også som den sande forsvarer af Danmark, ligesom efterfølgeren

Frederik 3. gjorde det 15 år senere.

SÆRTRYK 11


danmarks historie i et globalt perspektiv

12 SÆRTRYK

præsenteret. I øvrigt bliver bogens

hjemmeside brugt til løbende at inddrage/

uddybe den materialekritiske dimension.”

(Kühle: Danmarks Historie – i et

globalt perspektiv s.10-12)

Åbningen til andre fag og faget

histories tværfaglige opgave

Historie har ifølge bekendtgørelsen et

særligt ansvar for at medvirke til at skabe

helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet,

hvilket er absolut nærliggende.

Gymnasiefaget historie har jo i de

foregående årtier været orienteret mod

helhed og sammenhæng og samtidig

været åbent ud af mod andre fag, hvad

man nemt kan konstatere ved at kigge

i historiebøgerne (f.eks. i mine bøger,

DHS og HHH).

Fællesskabet med dansk omkring

bevidsthistorie og med religion om bl.a.

den førkristne nordiske religion, den

kristne middelalder og reformationen

har været åbenlys. Det samme gælder

berøringsfladerne med naturvidenskaberne

om f.eks. renæssance, oplysningstiden

og ikke mindst den naturvidenskabelige

revolution i det 19. århundrede

og med billedkunst omkring

dansk kunsthistorie (herunder historiemaleriet).

Hertil kommer, at berøringsfladerne

med f.eks. oldtidskundskab,

geografi og samfundsfag er åbenlyse

(og alle fag har jo i øvrigt en historisk

dimension og forpligtelse i deres bekendtgørelse!)

Derfor har den tværfaglige synsvinkel

da også spillet en fremtrædende rolle

under udarbejdelsen af denne bog,

hvad angår samspils- og koordineringsmuligheder

med bl.a. fagene dansk,

religion, naturvidenskaberne og billedkunst.

Bogens berøringsflader og overlapning

med samfundsfag giver jo sig

selv. På bogens hjemmeside vil der være

en nærmere beskrivelse af nogle

samarbejdsmuligheder med andre fag

med udgangspunkt i bogen.

Det er altså ikke gymnasiereformens

tværfags- eller flerfagsmålsætning i sig

selv, der er problemet. Faget historie

kan slet ikke lade være med at sigte

mod denne målsætning, og åbningen til

andre fag er en nærliggende og frugtbar

del af både historieskrivning og historieundervisning.

Derimod er det næppe for store ord

at kalde den praktiske udformning af

den tværfaglige/flerfaglige målsætning

for en katastrofe. Set fra histories synsvinkel

er de påtvungne rammer for samvirket

som tidligere nævnt med til at

atomisere og pixificere hele undervisningsforløbet

– altså nøjagtigt det modsatte

af de tilstræbte. Hertil kommer, at

det påtvungne samvirke mellem fagene

ofte fører til højst uheldige emnevalg

(”mindste fællesnævner”), hvor ingen af

fagene kommer til at arbejde med deres

kernestof. Specielt er historie – bl.a. på

grund af det udbredte fortids- og kronologifikserede

paradigme – i stadig fare

for at blive reduceret til at skulle give en

kronologisk, begivenhedsmæssig eller biografisk

baggrund for et (set fra histories

synsvinkel) mindre centralt emne.

Disse betragtninger gælder selvfølgelig

Almen Studieforberedelse, men

også det obligatoriske, rammelagte

samarbejdsforløb med dansk. Hvorfor

man her har blandet didaktik og tilrettelæggelse

sammen, forekommer ret uforståeligt,

ufrugtbart og unødvendigt.

Hvad nu hvis dansk- og historielærerne

synes, at et flerårigt samvirke er mere

frugtbart? Eller foretrækker et konkret

fordybelsesforløb i en afgrænset periode

koordineret med senere samvirke?

Her har kronologifikseringen virkelig sat

sit uheldige stempel (ligesom den har det

i det rammelagte 3.g-kronologiforløb)!


Kernestoffet

Hvad angår kernestoffet, så behandles

følgende punkter indgående i bogen jf.

indholdsfortegnelsen:

Danmarks tilblivelse

Europæisk middelalder

Reformationen

Oplysningstiden

Dansk demokrati

National identitet

Industrialisering

Velfærdsstaten

Menneskerettigheder

Danmarks internationale placering

Europæisk integration

Globalisering

Indholdet af hjemmesiden

Selv om grundbogen er på knap 400 sider,

så er den alligevel – som tidligere nævnt

– alt for kort til at kunne indeholde alt det,

jeg gerne ville have haft med. Her giver

hjemmesiden mulighed for en lang række

”tilbygninger” til ”hovedbygningen”:

flere kilder

udbyggede årstalslister

sammenfatninger/resuméer

af de 11 underkapitler

udbygning af den materialekritiske

dimension

synliggørelse af de styrende

problemstillinger

perspektiver

Kilder: Der er en del kortere tekstuddrag

(kildeuddrag) i bogen ligesom i mine

tidligere bøger, men mange af disse

uddrag kunne selvfølgelig med fordel

have været længere, ligesom andre kilder

kunne have været inddraget til uddybning/perspektivering

af grundtek-

sten. Her muliggør hjemmesidekonceptet,

at sådanne kilder kan anbringes på

hjemmesiden og dermed inddrages af

bogbrugere efter behov.

Kronologiske oversigter har altid været

nyttige hjælpemidler i historiefaget, fordi

de udgør et slags skelet, hvad enten

man arbejder diakront (hvad skete der

før eller efter en bestemt begivenhed?)

eller synkront (hvad skete der samtidigt

andre steder og/eller på andre områder?),

og kronologiske oversigter er jo

tilmed ligefrem tillagt en selvstændig

funktion i den nye bekendtgørelse.

Derfor er der også bag i grundbogen

fem sider med tidstavler – en for hvert

af de fem hovedkapitler. Her er vigtige

begivenheder i Danmarkshistorien og

verdenshistorien sat over for hinanden.

På disse fem sider har der selvfølgelig

kun været plads til en begrænset mængde

af informationer, men her giver en

hjemmeside nogle ekstra muligheder.

På hjemmesiden er der medtaget udvidede

kronologiske oversigter over

Danmarkshistorien henholdsvis verdenshistorien,

hvor grundbogens korte

tidstavler er indlejrede. Hermed skulle

der være muligheder for, at læserne

selv kan tage på en kronologisk opdagelsesrejse.

Sammenfatninger: På hjemmesiden vil

der også for hvert af de 11 underkapitler

være en sammenfatning (et kort resumé)

af kapitlets indhold og indplacering

i den længere sammenhæng. En sådan

sammenfatning kan selvfølgelig bruges

til eftertanke og repetition efter læsning

af kapitlet, men den giver også mulighed

for, at bogens brugere kan få en

oversigt over afsnit, som ellers springes

over og f.eks. skaffe sig en hurtig

baggrund for et efterfølgende kapitel

(jf. næste afsnit).

SÆRTRYK 13


danmarks historie i et globalt perspektiv

14 SÆRTRYK

Den materialekritiske dimension:

Hjemmesiden er desuden tillagt en helt

afgørende rolle med henblik på arbejdet

med den materialekritiske dimension,

som jeg allerede har været inde på i

citatet side 11.

Jeg har tidligere (i studiebogen til

HHH) opereret med begreberne ”endimensional”

og ”todimensional” iagttagelse,

og med informationseksplosionen

i forbindelse med internettet og

med spindoktorers og medierådgiveres

centrale placering i offentligheden er

denne sondring vel vigtigere end nogensinde.

Den endimensionale iagttager ”sluger”

ukritisk det, han/hun hører, ser og

læser og opfatter det som facts – som

viden om virkeligheden.

Den

Iagttager Materiale

amerikanske { virkeighed

Den materialekritiske (todimensionale)

iagttager er derimod bevidst om,

at man ikke bare kan sætte lighedstegn

mellem materiale og virkelighed, men at

man hele tiden skal holde øje med og

overveje arten, pålideligheden og kvaliteten

af det materiale man arbejder med

(herunder ikke mindst formålet med, at

det er blevet fremstillet), når man skal

søge viden om en eller anden problemstilling.

Materiale

Den

Iagttager amerikanske { virkeighed

{

{

Grundbogen indeholder nogle

materialehenvisninger undervejs i form

af noter (dog kun et begrænset antal

af hensyn til bl.a. overskueligheden).

Desuden skitseres de materialekritiske

problemstillinger ind imellem og usikkerheden

henholdsvis uenigheden om

konklusionerne flere steder (f.eks. i

forbindelse med landboreformerne,

besættelsestiden, fodnotepolitiken og

Danmarks udenrigspolitik efter år 2000).

Det ville selvfølgelig have været

didaktisk ønskværdigt, hvis bogen i højere

grad havde redegjort for materialegrundlaget

bag de enkelte kapitler, herunder

hvilke kildekritiske problemstillinger

det tilgrundliggende materiale giver

anledning til. Det ville også have været

ønskværdigt, hvis grundbogen i højere

grad havde præsenteret historikernes

arbejdsværktøj – den kildekritiske metode.

Endelig er det jo også helt afgørende

vigtigt, at læseren ikke efterlades med

det indtryk, at bogen repræsenterer

sandheden om den fortidige virkelighed

(historien med stort H), men at den

tværtimod er et resultat af en lang række

forfattervalg, som hver for sig kan

diskuteres og kritiseres (jf. s.x)

Hjemmesiden vil som svar på disse

målsætninger indeholde

a) en beskrivelse af historikerens værktøj

– det materialekritiske apparat –

belyst med eksempler fra

Danmarkshistorien (og specielt fra

grundbogen og hjemmesidens kilder)

a) en præsentation af materialegrundlag,

materialekritiske problemstillinger

og ”den historiske slagmark” for

hvert af de 11 delkapitler.

Således muliggør hjemmesiden en

pædagogisk løsning på et didaktisk

problem. Det samme gælder det efterfølgende

punkt:


Synliggørelse af de styrende

problemstillinger

Der er undervejs i bogen (bl.a. i manchetterne)

lagt vægt på at synliggøre de

problemstillinger, der har styret udarbejdelsen

af bogen.

Dermed skulle det gerne klart fremgå

for læseren, at historien ikke skriver

sig selv og ikke giver sig selv, men at historiebøger

skrives af personer, der er

placeret i nutiden og herfra stiller

spørgsmål til fortiden med henblik på at

få et bredere/dybere/længere perspektiv

på den nutidige virkelighed.

Det ville imidlertid være alt for tungt,

hvis man hele tiden skulle rejse problemstillinger

og argumentere for nutidsrelevansen

af det, man skriver om.

Også her giver en tilhørende hjemmeside

nogle ekstra muligheder. Under

knappen ”problemstillinger” vil der på

hjemmesiden for hvert af de 11 underkapitler

blive rejst problemstillinger og argumenteret

for relevansen af det pågældende

kapitel, ligesom der vil være mere

konkrete studiespørgsmål, der forhåbentlig

kan bruges både i forbindelse

med hjemmelæsning, gruppearbejde og

klasseundervisning.

Forhåbentlig kan bog og hjemmeside

dermed bidrage afgørende til, at læserne/eleverne

bliver bedre til at formulere

historiske problemstillinger og relatere

disse til deres egen tid.

Perspektiver

Her er der indslag, der perspektiver

grundbogen, ligesom der som tidligere

nævnt er indslag, der nærmere beskriver

berøringsflader og samarbejdsmuligheder

med andre fag.

Anvendelse af bogen

– nogle eksempler

Hvordan løser man så problemet med

den begrænsede tid og de mange

opgaver?

Hvordan opnår man både fordybelse

og overblik/sammenhæng?

Hvordan tager man hensyn til, at lærere

og klasser ”sammenstykker” deres

undervisning af forskelligartet materiale?

(ligesom de gjorde det efter den

gamle bekendtgørelse – ikke engang jeg

selv har brugt mine egne bøger i helhed

i nogen klasse, og jeg har heller ikke

brugt de samme dele af bøgerne i forskellige

klasser).

Målsætningen har været at lave en

bog og nogle tilhørende overbliks-, baggrunds-

og perspektiveringsfaciliteter,

der skulle muliggøre, at bogen kan anvendes

i alle mulige blandingsformer og

alligevel give en slags overblik over historieforløbet

og perspektiv på nutiden.

Lad mig udfolde tankegangen med

nogle nærliggende eksempler:

Demokrati og national identitet: Man

kan f.eks. fordybe sig i underkapitel 3.2

(Demokrati og National identitet) i perioden

1776-1914, skaffe sig en hurtig baggrund

via resuméet af kapitel 2.1 og trække

linjer op til nutiden vedrørende det

danske demokratis udvikling via resuméer

af kap. 4.2 og 5.2 (evt. suppleret med

småbidder fra de nævnte kapitler og/eller

kilder). En sådan lang linje kan så evt.

suppleres med en synkron inddragelse af

resuméer/sammenfatninger af andre sider

af udviklingen 1776-1914.

Opbygningen af velfærdsstaten: Her

kan man f.eks. arbejde med kapitel 4.2,

inddrage dele af kap. 3.3 og/eller resuméet

som baggrund og trække linjer

op til nutiden via et underafsnit i kapitel

5.2 og/eller inddrage resuméet.

SÆRTRYK 15


danmarks historie i et globalt perspektiv

16 SÆRTRYK

Danmarks internationale placering:

Man kan arbejde med punktet ”Danmarks

internationale placering” ud fra både

kapitel 4.1. og 5.1 suppleret med de indledende

globale perspektiveringer, eller

man kan lægge hovedvægten på kapitel

5.1 og inddrage kap. 4.1 ved hjælp af

baggrundsresumé.

Industrialisering og demokratisering:

Man kan også lægge tyngdepunktet i

Danmarkshistorien i perioden 1776-1914

og læse kap. 3 forholdsvis tæt. Det er jo

på mange måder en særdeles spændende

periode, hvis man søger baggrunden

for ”det nuværende Danmark”. Her bliver

den danske stat for alvorlig reduceret

(og det nuværende Danmark tager

form), demokratiet bliver indført (om

end gradvist og under en større værdikamp),

den nationale identitet kommer

til at spille en afgørende rolle på den

politiske dagsorden, industrialiseringen

indledes med landbruget i en lokomotivrolle,menneskerettighedsproblema-

Domkirken i Strasbourg.

tikken kommer på dagsordenen (med

de borgerlige rettigheder i grundloven

og kampen om kvinders rettigheder), og

de første spirer til velfærdsstaten dukker

op i forbindelse med en omfattende

folkelig mobilisering. Det er derfor også

en periode, hvor de brede samfundsmassers

vilkår ikke kun er ”historieskabte”,

men hvor disse grupper også

bliver tydeligt historieskabende.

Perioden indeholder tilmed overordentligt

frugtbare muligheder for samarbejde

med f.eks. dansk, naturvidenskaberne

og billedkunst.

Bruger man denne periode som

fordybelsesperiode/fortætningspunkt,

kan man derudfra trække linjer frem og

tilbage i Danmarkshistorien ved hjælp

af resuméer, årstalslister og passende

udpluk af resten af bogen.

Tiden efter 1989: Forhåbentlig kan dette

kapitel også inspirere til andre lange linjer/historiske

perspektiveringer end de

ovenfor skitserede jf. næste afsnit.


Historie som nøglefag

Mere end noget andet fag har historie

potentialet til at ”træde ud af” nutiden

og gøre de givne forhold historiske.

Mere end noget andet fag har historie

potentialet til at identificere udviklingstendenser

og lange linjer, opstille sammenhænge

og skabe helheder og dermed

perspektivere nutiden og rette blikket

mod fremtiden. Mere end noget andet

fag har historie potentialet til at

identificere spin og spindoktorer, holdninger

og interesser og én-dimensionale

virkelighedsskildringer.

Faget historie kan bl.a. give bud på

(og netop ikke kun ét bud på) sammenhængende

skildringer af Danmarks tilblivelse

og udvikling frem mod nutiden,

og dermed et historisk (langt, bredt og

dybt) perspektiv på den nutidige verden,

herunder en forklaring på, hvorfor

det er gået, som det er gået og blevet,

som det er blevet.

Kontrasteringer med den danske fortid

kan give spændende perspektiver på

emner som globaliseringen, europæiseringen,

miljøproblemerne, befolkningsvandringerne,

kulturmødet mellem indvandrere

og danskere, kønsrollemønsteret,

udstødningen og uligheden (det demokratiske

velfærdssamfunds paradokser)

og mange andre forhold. De kan også

give frugtbare muligheder for overvejelser

over, hvor robust den danske økonomi,

det danske velfærdssamfund og

det danske demokrati egentlig er. For

eksempel bliver det åbenlyst, at de gunstige

økonomiske konjunkturer i starten

af 2000-tallet og de danske globaliseringspræstationer

i denne periode i høj

grad er et resultat af særlige (og i hvert

fald delvist midlertidige) historiske

omstændigheder, ligesom det bliver

åbenlyst, at kontraktpolitik og skattestop

– nutidens dominerende politiske

redskaber – ville have ført Danmark lige

i afgrunden, hvis de var blevet brugt

som styringsredskaber i 1980’erne. Set

i et 20-årsperspektiv bliver det også

åbenlyst, hvorfor der er uro og problemer

i den offentlige sektor.

Og det er ikke kun den nære fortid,

der kan bruges til at perspektivere nutiden

og den nutidige tilværelse. En sammenligning

med tilværelsen og samfundet

for f.eks. ca. 2000, 250, 125 og 50 år

siden vil kunne give nutidsmenneskene

spændende og overraskende perspektiver

på deres egen tilværelse, og det er

vel dette, der er historiefagets frigørende

mulighed langt snarere, end det er

kronologibeherskelse.

Historie er således et nøglefag til

forståelse af nutiden, og det vil efter

min opfattelse ikke alene være en katastrofe

for faget historie, men også

skidt for samfundsudviklingen, hvis

analysen af og perspektiverne på nutiden

og fremtiden alene overlades til

de ”historieløse” samfundsvidenskaber

og i gymnasiesammenhæng, samfundsfag

(jf. også Inger Svanes og Ebbe

Kühles artikel i Noter nr. 169, s.9-15).

Det vil også være skidt for samfundsudviklingen,

hvis forvaltningen

af kulturarven (hvad det så end er for

noget) overlades til repræsentanter for

det tidligere nævnte ”fortids-, kronologi-

og kulturarvsfikserede paradigme”.

Af det foregående kunne man måske

forledes til at tro, at jeg ikke bryder

mig om kulturarven, og at min bog

derfor ikke beskæftiger sig med overleverede

monumenter og tekster, med

begivenheder og personer, med fortællinger

og opfattelser, med malerier og

fædrelandssange, med symboler og

myter m.m.

Intet er mere forkert. Efterladenskaberne

fra tidligere tider er selvfølgelig

vigtige. De er så at sige vores

SÆRTRYK 17


danmarks historie i et globalt perspektiv

18 SÆRTRYK

adgangsnøgler til fortiden, og dermed

udgangspunkter for vores forståelse af,

hvorfor verden ser ud, som den gør.

Kulturarven er imidlertid ikke og bør

ikke være en én gang fastlagt og færdigtilberedt

portion (hvad enten den er

samlet i en kanon eller ej) med historikerne

som kustoder i et raritetskabinet.

Det er ikke efterladenskaberne i sig

selv, men refleksionerne, debatten og

den fortløbende nyfortolkning af kulturarven,

der er det vigtige. Først i dette

perspektiv bliver det rigtigt spændende

og udbyttegivende at besøge slotte og

kirker, gå på jagt i museer, læse ”gamle”

tekster eller tage en tema-oplevelsestur

gennem Danmarkshistorien med

besøg i jernalderlandsbyer, vikinge- og

middelaldermuseer og rekonstruerede

1700-tals-landsbymiljøer og 1800-talskøbstædsmiljøer

m.v. Kun på denne måde

kan kulturarven bidrage til at udvikle

elevernes (unge menneskers) identitet

og bevidsthed, og kun på denne måde

kan man sikre, at kulturarven er en dynamisk

faktor i nutiden – tilsyneladende

endda en vigtig konkurrenceparameter i

globaliseringskapløbet (jf. s. 357-59 i

bogen) – og ikke en tung (og bremsende)

ballast fra fortiden.

Lad mig slutte med at citere bogens

afslutning og overlade det til læseren/

brugeren at afgøre, om det er lykkedes

at skrive en nutids- og fremtidsorienteret

Danmarkshistorie, der indfrier det

ovennævnte potentiale:

”Det afsluttende kapitel i denne fremtidsorienterede

Danmarkshistorie vil måske forekomme

læseren kritisk og pessimistisk. Det

er der ikke noget mærkeligt i. Der er jo ikke

nogen ide i at skrive en historiebog, der bare

får læseren til at læne sig tilbage og glæde

sig over, at alt – næsten pr. automatik -

går som smurt. Lad os drage en parallel til

danskernes ældgamle aktivitet, sejlads: Selv

om en sejlads i et problemfyldt farvand med

klipper og undersøiske skær hidtil er gået

godt, vil det jo være særdeles farligt at holde

op med at være bekymret og agtpågivende.

Så en fremstilling af de sidste 20 års

Danmarkshistorie må nødvendigvis sigte

mod at identificere ”klipper og undersøiske

skær” og anvise nogle mulige sejlruter.

Alligevel er der selvfølgelig også grund til

optimisme ud fra den hidtidige, vellykkede

sejlads. Den danske befolkning har op gennem

historien vist sig i stand til at overvinde

både ydre og indre trusler og udfordringer

(selv om det tit har holdt hårdt) og udforme

et samfund som - selv om det selvfølgelig

langt fra er perfekt – dog forekommer attraktivt

i en international sammenligning og nok

også ville have fået de fleste af vores forfædre

til at være imponerede. ”

(Kühle: Danmarks Historie – i et globalt

perspektiv s. 383)

Similar magazines