Særtryk om ny grundbog - Danmarks Historie i globalt pespektiv ...

danmarks historie i et globalt perspektiv
12 SÆRTRYK
præsenteret. I øvrigt bliver bogens
hjemmeside brugt til løbende at inddrage/
uddybe den materialekritiske dimension.”
(Kühle: Danmarks Historie – i et
globalt perspektiv s.10-12)
Åbningen til andre fag og faget
histories tværfaglige opgave
Historie har ifølge bekendtgørelsen et
særligt ansvar for at medvirke til at skabe
helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet,
hvilket er absolut nærliggende.
Gymnasiefaget historie har jo i de
foregående årtier været orienteret mod
helhed og sammenhæng og samtidig
været åbent ud af mod andre fag, hvad
man nemt kan konstatere ved at kigge
i historiebøgerne (f.eks. i mine bøger,
DHS og HHH).
Fællesskabet med dansk omkring
bevidsthistorie og med religion om bl.a.
den førkristne nordiske religion, den
kristne middelalder og reformationen
har været åbenlys. Det samme gælder
berøringsfladerne med naturvidenskaberne
om f.eks. renæssance, oplysningstiden
og ikke mindst den naturvidenskabelige
revolution i det 19. århundrede
og med billedkunst omkring
dansk kunsthistorie (herunder historiemaleriet).
Hertil kommer, at berøringsfladerne
med f.eks. oldtidskundskab,
geografi og samfundsfag er åbenlyse
(og alle fag har jo i øvrigt en historisk
dimension og forpligtelse i deres bekendtgørelse!)
Derfor har den tværfaglige synsvinkel
da også spillet en fremtrædende rolle
under udarbejdelsen af denne bog,
hvad angår samspils- og koordineringsmuligheder
med bl.a. fagene dansk,
religion, naturvidenskaberne og billedkunst.
Bogens berøringsflader og overlapning
med samfundsfag giver jo sig
selv. På bogens hjemmeside vil der være
en nærmere beskrivelse af nogle
samarbejdsmuligheder med andre fag
med udgangspunkt i bogen.
Det er altså ikke gymnasiereformens
tværfags- eller flerfagsmålsætning i sig
selv, der er problemet. Faget historie
kan slet ikke lade være med at sigte
mod denne målsætning, og åbningen til
andre fag er en nærliggende og frugtbar
del af både historieskrivning og historieundervisning.
Derimod er det næppe for store ord
at kalde den praktiske udformning af
den tværfaglige/flerfaglige målsætning
for en katastrofe. Set fra histories synsvinkel
er de påtvungne rammer for samvirket
som tidligere nævnt med til at
atomisere og pixificere hele undervisningsforløbet
– altså nøjagtigt det modsatte
af de tilstræbte. Hertil kommer, at
det påtvungne samvirke mellem fagene
ofte fører til højst uheldige emnevalg
(”mindste fællesnævner”), hvor ingen af
fagene kommer til at arbejde med deres
kernestof. Specielt er historie – bl.a. på
grund af det udbredte fortids- og kronologifikserede
paradigme – i stadig fare
for at blive reduceret til at skulle give en
kronologisk, begivenhedsmæssig eller biografisk
baggrund for et (set fra histories
synsvinkel) mindre centralt emne.
Disse betragtninger gælder selvfølgelig
Almen Studieforberedelse, men
også det obligatoriske, rammelagte
samarbejdsforløb med dansk. Hvorfor
man her har blandet didaktik og tilrettelæggelse
sammen, forekommer ret uforståeligt,
ufrugtbart og unødvendigt.
Hvad nu hvis dansk- og historielærerne
synes, at et flerårigt samvirke er mere
frugtbart? Eller foretrækker et konkret
fordybelsesforløb i en afgrænset periode
koordineret med senere samvirke?
Her har kronologifikseringen virkelig sat
sit uheldige stempel (ligesom den har det
i det rammelagte 3.g-kronologiforløb)!