Untitled - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

MobilGIS til natur- og arealforvaltere
Foranalyse af behov og teknik
MTM – master i
geoinformationsmanagement
September 2012 til januar 2013
Gruppe 1
Jan K. Staunstrup
Lars Brodersen
Oplagstal: 20 stk.
Sider: 95 sider
Bilag: 3
Denne rapport omhandler en foranalyse til
udvikling af MobilGIS i forhold til de behov og
ønsker som natur- og arealforvaltere har til
mobile løsninger i felten.
Foranalysen er gennemført i to spor:
Behovsanalyse og opgørelse hos natur- og
arealforvaltere og analyse af teknikken bag
MobilGIS og eksisterende løsninger. Der
planlægges og udføres desuden enkelte tests af
GIS-løsninger i felten.
Der beskrives en ønsket forandring for natur-
og arealforvalterens fremtidige feltarbejde, hvor
de har flyttet deres opgaveløsning ud i felten.
Her kan natur- og arealforvalteren nu træffe de
nødvendige aftaler og afgørelser i felten, samt
udføre observationer, registreringer og samtaler.
Det vurderes om udviklingen af de mobile
teknologier er nået et brugbart stadie, som gør
det muligt for natur- og arealforvaltere at
orientere sig, kontrollere og registrere data
digitalt i felten med MobilGIS (natur- og
arealforvalternes ønskede forandring).
Institut for Planlægning
Aalborg Universitet
3. januar 2013
Rapportens indhold må gengives med tydelig
kildeangivelse.

Dette 2. semesters projekt er udarbejdet i forbindelse med Master i Geoinformationsmanagement
uddannelsen på Aalborg Universitet i perioden september 2012 til januar 2013.
Formålet med projektet er at afdække om natur- og arealforvaltere har et behov for at bruge
MobilGIS løsninger og om den mobile teknologi er moden til at understøtte deres opgaveløsning
i felten.
Målgruppen, natur- og arealforvaltere, er personer der bruger en del af deres tid på feltarbejde,
hvor de forvalter og overvåger arealer ved at tage prøver, opmåle, fastlægge og registrere grænser,
føre tilsyn og tale med lodsejere, m.m.
Der er i projektet anvendt interview til at foretage en behovsanalyse og -opgørelse af udvalgte
natur- og arealforvalteres erfaringer. Ligeledes er der gennemført analyser af teknikken bag
MobilGIS og eksisterende løsninger. Der er desuden anvendt forskellige modeller fra Brodersen
(2012).
Litteraturhenvisninger er foretaget ved hjælp af Harvard-metoden. Rapporten er sat med
Garamond og Lucida Sans (overskrifter og figurer).
I forbindelse med projektskrivningen vil vi rette en særlig tak til vores natur- og arealforvaltere,
som har bidraget med nyttig viden omkring deres opgaveløsning i felten:
● Jesper Poulsen, Civilingeniør, Landbrug og Grundvand, Odense Kommune
● Hanne Jæger, Geolog, Landbrug og Grundvand, Odense Kommune
● Anne Mette Nielsen, Geolog, Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk
kortlægning, GEUS
● Helen Berger, Civilingeniør, COWI
● Ole Holmskov, Tilsynsleder i Vejdirektoratet
● Lars Kildahl Sønderby, Skov- og landskabsingeniør, Park & Natur, Odense Kommune
● Henriette Bjerregaard, Biolog, Naturstyrelsen
Vi vil også rette en tak til vores vejleder Jan K. Staunstrup og medvejleder Lars Brodersen for
sparring, samt vore familier og venner for opbakning og moralsk støtte gennem forløbet.
Denne rapport er udarbejdet af:
Ane Kjeldgaard, Aarhus Universitet
Jesper Gaardboe Jensen, Odense Kommune
Margrethe Kristensen, GEUS
Torben W. Rasmussen, Vejdirektoratet

Indledning og initierende ide ...................................................................................................................... 1
Initierende ide ............................................................................................................................................ 3
Målgruppen ................................................................................................................................................ 5
Definition på MobilGIS........................................................................................................................... 6
Afgrænsning ............................................................................................................................................... 8
Projektmetode og -opbygning ................................................................................................................ 9
Samtalemodellen ................................................................................................................................... 9
Grundmodellen for informationsdesign ........................................................................................... 9
Kapiteloversigt samt andre metoder og modeller anvendt undervejs ....................................... 10
Bankopladen ....................................................................................................................................... 12
Ideeanalyse – er der et behov/reelt problem? ....................................................................................... 15
Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug ........................................................................................ 16
Jordartskartering ................................................................................................................................ 17
Synkronpejlerunde ............................................................................................................................. 19
Visualisering i felten - anlæg af veje ................................................................................................ 20
Opdatering af §3-registreringen i kommunerne ........................................................................... 21
Opsamling på den utilfredse og den tilfredse tilstand i samtalerne ............................................... 22
Er den initierende ide også interessant for andre? ........................................................................... 23
Problemformulering .................................................................................................................................. 25
Behovsanalyse og opgørelse ..................................................................................................................... 31
Tematisering af interview ..................................................................................................................... 33
Hvorfor: .............................................................................................................................................. 33
Hvad: ................................................................................................................................................... 33
Hvordan: ............................................................................................................................................. 33
Design af interview ................................................................................................................................ 34
Interview-guide - spørgsmål der skal stilles ....................................................................................... 34
Transskription af interviews ................................................................................................................. 35

Analyse og verifikation af interviews .................................................................................................. 35
Rapportering af natur- og arealforvalternes behov .......................................................................... 36
Opsamling - ønsker til produkt ........................................................................................................... 37
Analyse af teknikken bag MobilGIS ....................................................................................................... 39
Udviklingen i mobilteknologi............................................................................................................... 40
Udviklingen inden for MobilGIS ........................................................................................................ 40
MobilGIS – overblik vha. et klassifikationsdiagram ........................................................................ 41
Mobile enheder ...................................................................................................................................... 41
Trådløs kommunikation ....................................................................................................................... 42
Bluetooth ............................................................................................................................................ 42
Wi-Fi (Wireless Fidelity) ................................................................................................................... 42
Mobilt netværk ................................................................................................................................... 43
Programmer ............................................................................................................................................ 43
Styresystemer ...................................................................................................................................... 43
Browsere ............................................................................................................................................. 44
GIS-programmer ............................................................................................................................... 44
Apps ..................................................................................................................................................... 44
Stedfæstede data ..................................................................................................................................... 48
Dataadgang i felten ............................................................................................................................ 48
Lokalisering - stedfæstelse i felten................................................................................................... 50
Analyse af eksisterende løsninger ............................................................................................................ 55
GIS4Mobile ............................................................................................................................................ 56
MobilGIS og WebGIS til §3-registrering ........................................................................................... 58
MapGO-Web.......................................................................................................................................... 62
Sammenfatning....................................................................................................................................... 63
Ønsket forandring ...................................................................................................................................... 65
Findes løsningen til den ønskede forandring allerede? .................................................................... 68
Plan for test ................................................................................................................................................. 71
Formålet med testen .............................................................................................................................. 73

Planen for testen .................................................................................................................................... 73
Udførelse og opsamling på test ............................................................................................................... 75
Forberedelse ........................................................................................................................................... 76
Selve testen.............................................................................................................................................. 78
Opsamling ............................................................................................................................................... 80
Konklusion og Perspektivering ............................................................................................................... 83
Projektets grundlag og udgangspunkt ................................................................................................ 84
Studieordningens formål for MTM-uddannelsens 2. semester .................................................. 84
Projektets problemformulering ....................................................................................................... 84
Konklusioner .......................................................................................................................................... 85
Perspektivering ....................................................................................................................................... 86
Projektet som grundsten til kommende projekter på MTM-uddannelsen ............................... 86
Udvikling og trends inden for IT .................................................................................................... 89
Kildekritik .................................................................................................................................................... 91
Bøgerne Web GIS - Principles and Applications [Fu & Sun, 2011] og Projekter med et
menneskeligt ansigt [Brodersen, 2012] ........................................................................................... 92
Kilder fra internettet ......................................................................................................................... 92
Vores natur- og arealforvaltere ........................................................................................................ 92
Vores analyse af eksisterende løsninger ......................................................................................... 92
Litteraturliste ............................................................................................................................................... 93
Bilag A: GIS-definitioner ......................................................................................................................... 97
Traditionelt GIS ..................................................................................................................................... 98
WebGIS ................................................................................................................................................... 98
MobilGIS ................................................................................................................................................ 99
Opsamling på GIS definitioner ......................................................................................................... 100
Bilag B: Gennemførte interviews .......................................................................................................... 101
Bilag C: Resume af interviews ................................................................................................................ 101

Hvilket område bevæger dette
projekt sig indenfor? Hvad er
problemet som ønskes belyst?
Og er der et problem?
Dette kapitel indeholder:
Det initierende problem
Samtaler – er der et behov/et
problem?
GIS-definitioner
Problemformulering (det reelle
problem)

Meget tyder på at trådløs kommunikation og mobile enheder bliver det enogtyvende århundredes
største teknologiske nyskabelser [Fu & Sun, 2011: 115].
Det trådløse internet har udviklet sig fra det analoge 1G i 1980’erne til det seneste skud på
stammen 4G, der tilbyder hastigheder svarende til dem vi kender fra fastnetforbindelserne
hjemme og på arbejdspladsen [www.erhvervsstyrelsen.dk, www.erhvervsstyrelsen.dk, 19. nov.
2012]. Vi kan altså tilgå internettet på farten. Vi kan være mobile.
Samme tendens – mod mere og mere mobilitet – ses i forbindelse med udviklingen i
fordelingen af pc’ere, bærbare, tablets og smartphones, hvor den stationære pc i højere og højere
grad bliver erstattet af mobile enheder som bærbare pc’ere, tablets og smartphones
[www.statistikbanken.dk, 19. november 2012].
Figuren viser den stationære pc og de nye alternativer, som giver os mulighed for at være mobile og online.
Og de mobile enheder bliver mere og mere avancerede. Eksempelvis bliver mobiltelefonen, der
primært bliver benyttet til telefoni og tekst beskeder (SMS), nu erstattet af smartphones og
tablets – små mini computere – med flere og flere indbyggede komponenter, såsom
mikrofon/diktafon, kamera og GPS. Ligeledes kan de tilgå det trådløse internet og dermed
anvendes til at søge på internettet, sende e-mails, tjekke arbejdskalenderen, osv. Og deres
ydeevne bliver bedre og bedre, så de kan udføre mere og mere krævende opgaver.

Ringe op
SMS
Ringe op
SMS
MMS
E-mail
Internet
Kalender
Kamera
GPS og navigation
Kort
Indtale beskeder
Figuren viser de nye muligheder i forbindelse med trådløst internet og smartphones i forhold til
traditionelle mobiltelefoner.
Det trådløse internet og de mobile enheder giver os nye mobile muligheder! Vi bør ikke
længere være bundet af kontorets stationære pc og kablede fastnets forbindelse. De nye
muligheder bør give os muligheden for at bevæge os ud i felten og løse vore opgaver ved hjælp af
de mere og mere avancerede mobile enheder og det trådløse internet.
På mange af de danske arbejdspladser benyttes disse muligheder dog ikke. Eksempelvis
arbejder mange natur- og arealforvaltere (personer som forvalter og overvåger arealer ved at tage
prøver, opmåle, fastlægge og registrere grænser, føre tilsyn og tale med lodsejere, m.m.) stadig
papirbårent og uden brug af de mobile muligheder. Først bruger de megen forberedelsestid på
kontoret, hvor de skriver materiale som kort og skemaer ud. Efterfølgende tager de i felten og
udfylder disse papirkort og skemaer med blyant. For til sidst at tage tilbage på kontoret igen og
indtegne kort-ændringerne, samt indtaste diverse oplysninger i sags-systemerne. Ulemperne er
mange, såsom megen forberedelsestid, stort papirforbrug, dobbeltregistrering og mulighed for
fejl i forbindelse med ”digitaliseringen” af oplysningerne.

Mange natur- og arealforvaltere arbejder i dag papirbårent, dvs. skriver papirkort og skemaer ud, som
udfyldes i felten, for at blive ”digitaliseret” tilbage på kontoret.
Så hvorfor anvendes det trådløse internet og de mobile enheder ikke i opgaveløsningen? Det
virker oplagt at give natur- og arealforvalterne en mobil enhed og på den måde give dem
mulighed for at kunne gå i felten med direkte adgang til oplysninger, skemaer og kort, samt emails,
kontaktpersoner og arbejdskalender over det trådløse internet.
Ligeledes vil det være oplagt at anvende Geografiske Informations Systemer på de mobile
enheder (MobilGIS), som vil give natur- og arealforvalterne mulighed for at arbejde med et
system der gør det muligt at ”indsamle, lagre, registrere, ændre, analysere og visualisere
geografisk relaterede data” [Fu & Sun, 2011: 4].
Hvorfor anvendes det trådløse internet, de mobile enheder og MobilGIS ikke til natur- og
arealforvalternes opgaveløsning i felten?

Fordelene er mange fx. mindre forberedelse, direkte indtastning i sags-systemerne, ingen
dobbeltregistrering og dermed minimering af fejl, samt mulighed for at afslutte opgaven på
stedet.
Og natur- og arealforvalterne er ikke længere bundet til at blive på kontoret og sagsbehandle
om ”ting derude”. De kan tage ud i felten og bruge deres sanser i forbindelse med
opgaveløsningen. Se, lugte og høre hvordan forholdene er.
De mobile enheders indbyggede komponenter tilbyder en række fordele og muligheder for at
arbejde smartere i forbindelse med opgaveløsningen. For eksempel mikrofonen/diktafonen
(mulighed for at indtale beskeder), kamera (mulighed for at tage billeder) og GPS (mulighed for
at vide hvor man er, finde vej og stedfæste).
Så hvorfor ses natur- og arealforvalterne stadig med papirkort og skemaer? Skyldes det at det er
for dyrt, manglende kendskab til mulighederne eller er det trådløse internet og de mobile enheder
simpelthen ikke ”modne” nok?
Det er den undren, som er dette projekts omdrejningspunkt og initierende ide:
Er udviklingen af de mobile teknologier nået et brugbart stadie,
så det nu er muligt for natur- og arealforvaltere
at orientere sig, kontrollere og registrere data
digitalt i felten med MobilGIS?
Som det ses af den initierende ide/undren er dette projekts målgruppe natur- og arealforvaltere.
Projektgruppen definerer denne gruppe til at være de professionelle medarbejdere i offentlige
forvaltninger og hos private rådgivere der forvalter egne arealer eller overvåger arealer der har
særlig status ifølge bl.a. miljølovgivningen, som omfatter både offentlige ejet og privat ejede
ejendomme. De konkrete arbejdsopgaver kan være forskellige former for prøver fx af
jordbunden, opmåling, fastlæggelse og registrering af grænser og/eller lokaliteter, udfyldelse af
skemaer om forholdene, tilsyn og samtaler med lodsejere, osv.
Målgruppen har en meget høj faglig viden indenfor deres område (natur- og arealforvaltning),
men vil oftest have et begrænset kendskab til de mobile teknologier som trådløst internet og
mobile enheder, samt MobilGIS.

Men hvad er MobilGIS? Det vil dette afsnit omhandle, hvor projektgruppen vil komme med sin
MobilGIS definition og redegøre for, hvad der gør netop MobilGIS relevant i dette projekts
kontekst.
Vores definition på MobilGIS er:
MobilGIS er en kombination af hardware (server, mobile enheder, skærm,
touch skærm, osv.), trådløst Internet, web-browser, desktop software/apps
og geografisk relaterede data, der tilsammen gør det muligt over Internettet
at visualisere, registrere, føre tilsyn og bearbejde disse data med henblik på
at indhente ny viden og give mulighed for en effektiv opgaveløsning i felten
blandt andet ved hjælp af de mobile enheders muligheder
(fotooptagelse, indtaling af beskeder, GPS, osv.) og brugerens sanser
Projektgruppens illustration af bestanddelene i MobilGIS.
MobilGIS adskiller sig fra de øvrige typer af GIS såsom Traditionelt GIS og WebGIS ved at
være baseret på mobile enheder, hvilket gør det muligt at lave opgaveløsning i felten, på stedet og
bruge sine sanser - gerne med mulighed for brug af trådløst internet. Noget som altsammen er
meget relevant i dette projekts kontekst.

MobilGIS har på grund af de mobile muligheder en række fordele, blandt dem er følgende:
● Udskiftning af papirbaserede arbejdsgange: MobilGIS kan erstatte eksisterende
papirbaserede arbejdsgange, hvor der kan være risiko for fejl i forbindelse med
indtastning af oplysninger og fortolkning af skriftlig information.
● Mobilitet: De mobile enheder giver mulighed for at gå i felten, da de ikke afhængige af
diverse kabler og er kompakte og bærbare.
● Mange potentielle brugere: Med mere end 4 milliarder mobiltelefon abonnenter samt
andre typer af mobile enheder, har mobile brugere langt oversteget antallet af desktop
computer brugere.
● Sted-bevidsthed: En række teknologier kan anvendes til at lokalisere den aktuelle
placering af en mobil enhed. Evnen til at vide "hvor er jeg" er unikt ved brug af
MobilGIS.
● Alsidige kommunikationsmidler: Brugere af MobilGIS kan kommunikere via tale,
mikrofon/diktafon, korte beskeder (SMS, MMS), foto m. stedfæstelse og evt. retning
(kompas), video og e-mail. Dette giver mulighed for at lette samarbejdet mellem
feltarbejdere og kontoret, forbedre adgangen til information og øge effektivitet af
arbejdsprocesserne.
● Næsten realtidsinformation: Feltobservationer kan gemmes på web-serveren over det
trådløse internet i noget nær realtid og vil på den måde kunne gøres tilgængeligt for dem
på kontoret. Dette forbedrer i høj grad den tidsmæssige dimension af GIS. MobilGIS
har potentiale til at overvåge de rumlige og tidsmæssige aspekter af verden omkring os
[Fu & Sun, 2011: 120-121].
MobilGIS er, ligesom mobilteknologierne, i en rivende udvikling. En af verdens førende GISprogram
leverandører ESRI har lavet en undersøgelse, som viser, at anvendelsen i kort på mobile
enheder på få år er steget med 46%. [http://gcn.com/articles/2011/06/13/mobile-geographicinformation-systems.aspx,
17. december 2012]
I bilag A: GIS-definitioner er forholdet mellem MobilGIS, WebGIS og Traditionelt GIS
beskrevet. Bilaget går i dybden med de ligheder og forskelle der er mellem GIS typerne, hvilket
vil give læseren et mere tydeligt billede af, hvor MobilGIS skiller sig ud fra de øvrige typer af
GIS.

MobilGIS er en teknologi, der kan beskrives som “produktet” af de fire grundelementer Viden,
Organisation, Teknik og Produkt, der påvirker hinanden indbyrdes [Müller et al, 1984].
Figuren viser de fire grundelementer, som tilsammen udgør teknologi
[http://www.leksikon.org/art.php?n=2533, 1. januar 2013]
I forbindelse med MobilGIS vil Teknik bestå af blandt andet hardware, software og trådløst
internet.
Viden er den viden der er til stede “i organisationen” (i dette projekt vil det være i
projektgruppen og hos natur- og arealforvalterne).
Organisation er det der binder Teknik og Viden sammen. Eksempelvis vil det ofte kræve et
organisatorisk element at skulle implementere en MobilGIS løsning i en organisation, da Videnselementet
er hos natur- og arealforvalterne, mens ansvaret og opgaverne vedrørende Teknikelementet
formentlig vil være i en anden afdeling. Der skal altså skabes en forbindelse mellem
disse afdelinger, hvilket kan være kompliceret, hvis ikke der “tales det samme sprog” (ikke fælles
forståelseshorisonter) eller er manglende ledelsesmæssig opbakning, osv.
Produkt er resultatet eller udkommet af de øvrige tre elementer. I dette tilfælde altså en
MobilGIS løsning.
Projektgruppen har i dette projekt valgt ikke at beskæftige sig med Organisationselementet.

I dette kapitel beskrives de metoder og modeller der er anvendt i dette projekt. Der er endvidere
en kort gennemgang af projektets forløb og rapportens opbygning.
Projektgruppen har i løbet af projektforløbet anvendt Samtalemodellen [Brodersen, 2012: 70] til
at strukturere og angribe tingene i den rigtige rækkefølge i projektet og rapporten. Modellens
navn giver god mening, da projekter altid er en ramme for samtaler i dette tilfælde med natur- og
arealforvaltere og mellem projektgruppens medlemmer. Samtalemodellen har ændret sig flere
gange i løbet af projektet, da der ved hjælp af samtalerne opnås ny information og viden, hvilket
løbende har ændret modellen. Det endelige resultatet ses i figuren: Samtalemodel, bankopladen
og indholdsfortegnelse.
Ifølge Grundmodellen for informationsdesign består alle meddelelser, budskaber, informationer,
og produkter af grundelementerne Værdier, Form, Indhold, Interaktion og Produkt/Udtrykt
information [Brodersen, 2012: 93].
Figuren viser Grundmodellen for informationsdesigns opdeling i elementerne
Værdier, Form, Indhold, Interaktion og Udtrykt information (Produkt).

Denne opdeling i de 5 elementer giver mulighed for at tage hvert element og fokusere på dette,
hvilket kan være en fordel for simplicitetens skyld. Det er dog væsentlig at se på alle elementer og
også forholdet mellem elementerne for at få det hele med i udarbejdelsen af et godt og
fyldestgørende produkt, meddelelse, budskab, information, m.m. Vi har valgt at anvende
modellen på flere niveauer i projektarbejdet.
På et overordnet plan har vi brugt modellen til at få alle elementerne med i projektet og
rapporten. I analysefasen i projektet har vi derfor valgt at arbejde med 2 spor, nemlig et spor som
omhandler natur- og arealforvalternes behov og ønsker til en MobilGIS løsning (primært
elementerne Værdi, Indhold, Interaktion og Produkt i Grundmodellen) og et spor der omhandler
teknikken bag MobilGIS (primært elementet Form i Grundmodellen).
På det konkrete plan anvender vi Grundmodellen for informationsdesign på flere måder. I
flere af kapitlernes opsamlinger bruger vi modellen til at beskrive vores billede af den ønskede
MobilGIS løsning (den ønskede forandring) på det givne tidspunkt i projektforløbet. Dette
mener vi giver et godt overblik over udviklingen i projektgruppens erhvervede viden i løbet af
projektet i forbindelse med interviews med natur- og arealforvalterne, samtaler internt i gruppen,
litteraturlæsning, osv. Vi bruger også modellen for at give struktur i flere af kapitlerne fx i
gennemgangen af nogle eksisterende MobilGIS løsninger.
I dette afsnit vil vi komme med en kort beskrivelse af de resterende kapitler i rapporten.
Formålet med det førstkommende kapitel “Ideanalyse - er der et behov/et reelt problem?”
er at undersøge om natur- og arealforvalterne har et reelt behov og ønske om at anvende trådløst
internet, mobile enheder og MobilGIS i deres opgaveløsning i felten. Er der tale om et reelt
problem - også uden for projektgruppen? Gennem korte samtaler med udvalgte natur- og
arealforvaltere får vi indblik i natur- og arealforvalternes anvendelse og udfordringer med
MobilGIS. Målet er at få et indblik i natur- og arealforvalternes forståelseshorisonter. Samtalerne
er refereret vha. metoden “Fra utilfreds til tilfreds tilstand” [Brodersen, 2012], hvilket tydeliggør
om brugen af MobilGIS vil give mening for den enkelte natur- og arealforvalter. Vi fokuserer her
på elementet Værdier og relationerne til de øvrige elementer i Grundmodellen for
informationsdesign (se beskrivelse i et tidligere afsnit).
I kapitlet “Problemformulering - Det reelle problem” definerer projektgruppen projektets
reelle problem efter at have redegjort for, at der er tale om et reelt problem på baggrund af
samtalerne med natur- og arealforvalterne. Vi arbejder her stadig med elementet Værdi i
Grundmodellen for informationsdesign (se beskrivelse i et tidligere afsnit).

De næste kapitler “Behovsanalyse og -opgørelse” (beskæftiger sig med elementerne Værdier,
Indhold og Interaktion i Grundmodellen for informationsdesign), “Analyse af teknikken bag
MobilGIS” (beskæftiger sig med elementet Form i Grundmodellen for informationsdesign) og
“Analyse af eksisterende løsninger” (beskæftiger sig med elementet Form og Produkt i
Grundmodellen for informationsdesign) udgør analysedelen i projektet.
Formålet med kapitlet “Behovsanalyse og -opgørelse” er at få en fælles forståelseshorisont
med natur- og arealforvalterne. Hvad er deres præcise behov i forbindelse med opgaveløsningen
i felten? Dette er løst ved at føre en række interviews med nogle udvalgte natur- og
arealforvaltere. Resultatet er en liste med behov, en behovsopgørelsen. Kapitlet “Analyse af
teknikken bag MobilGIS” går i dybden med teknikken bag MobilGIS. For at få et overblik
over bestanddelene i MobilGIS udarbejdede projektgruppen her et klassifikationsdiagram.
Formålet med kapitlet “Analyse af eksisterende løsninger” er at få inspiration ud fra
eksisterende MobilGIS løsninger. Hvad er fordelene og ulemperne ved de enkelte løsninger?
Det er vigtigt at nævne, at opgørelsen af natur- og arealforvalternes behov, gennemgangen af
teknikken bag MobilGIS og de eksisterende løsninger foregik parallelt. Projektgruppen var
således tilstrækkeligt inde i teknikken bag MobilGIS til at kunne stille de rigtige spørgsmål i
forbindelse med interviewene.
I kapitlet “Ønsket forandring” skitseres den ideelle løsning på baggrund af de samlede behov
fra natur- og arealforvalterne og denne løsning sammenstilles med de eksisterende løsninger for
at undersøge, hvorvidt nogle af disse løsninger dækker behovene.
I kapitlet “Plan for test” listes udfordringerne ved den samlede behovsopgørelse og en alternativ
løsning beskrives. Efterfølgende planlægges en test af løsningen.
Formålet med kapitlet “Udførelse og opsamling på test” er at udføre testen af den alternative
løsning og efterfølgende samle op på denne test. Hvad er fordelene og ulemperne ved denne
løsning?
I kapitlet “Konklusion og Perspektivering” vurderes det hvorvidt den alternative løsning er
løsningen på alle behovene. Ligeledes inddrages det reelle problem og der konkluderes. Til sidst
perspektiveres.
I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har vi arbejdet med Bankopladen [Brodersen,
2012: 49], der sikrer, at man får det hele med til en komplet og fyldestgørende beskrivelse af fx et
projekt. Bankopladen beskriver hvorledes projektets egen-opfattelse omformes til
information om projektet, som fremkalder en god brugeropfattelse af projektet i forhold til
projektets potentialer og projektets materialisering samt projektets forudsætninger og
relationer.

I skemaet her ses den udfyldte Bankoplade for rapporten. Tallene angiver en god rækkefølge at
arbejde med de enkelte felter i. Når alle ni felter er udfyldt er der BANKO for så er det hele med.
Projektgruppen har valgt at opbygge sin rapport efter disse ni felter.
I skemaet er de enkelte kapitler i rapporten angivet med blå skrift.
Tredjehed
Forudsætninger
og relationer
Andethed
Materialisering
Førstehed
Potentialer
2. Vilkår
Ideanalyse - er der et
behov/reelt
problem?
Underbygges af
samtaler med natur- og
arealforvaltere
(casebeskrivelser)
3. Handling
Problemformulering
- det reelle problem
er beskrevet med
angivelse af hvilke
spørgsmål og emner
projektgruppen ønsker
at undersøge nærmere
1. Ide
Beskrivelse af
projektets Indledning
og initierende ide
Projektet i sig selv
Egen-opfattelsen
8. Projektplan
Plan for test som det
er muligt at
gennemføre i dette
projekt
9. Prototype
Udførelse og
opsamling på test
som er gennemført i
dette projekt
7. Reklame
(lokkeråb)
Beskrivelse af ønsket
forandring
Information om
projektet
5. Viden
Analyse af
teknikken bag
MobilGIS Analyse af
mobile enheder og
andre emner indenfor
mobil teknologi
6. Løsning
Analyse af
eksisterende
løsninger med
MobilGIS
4. Værdi
Behovsanalyse og
-opgørelse. Interview
af udvalgte brugere
med analyse og
opgørelse af deres
behov til MobilGIS
mv.
Brugeropfattelse
Andres opfattelse

I ideanalysen undersøges om den
initierende ide er et reelt, generelt
problem/udfordring.
Der gennemføres korte afklarende
samtaler med udvalgte natur- og
arealforvaltere.
Der er beskrevet cases med utilfreds
og tilfreds tilstand vedr. arbejdet i
felten.
Det vurderes om ideen også er
interessant for andre end
projektgruppen.

I ideanalysen undersøges om den initierende ide er et reelt, generelt problem/udfordring.
“Er sagen interessant for andre eller er det bare dig selv, der er uoplyst?” [Brodersen, 2012: 72].
Gennem samtaler internt i projektgruppen og med natur- og arealforvaltere udvides gruppens
fælles forståelseshorisont vedr. natur- og arealforvalernes opgaver og udfordringer samt mulige
tekniske løsninger, som undersøges sideløbende - beskrevet i kommende kapitler.
For at undersøge om de mobile enheder bruges som et middel til en bedre natur- og
arealforvaltning og registrering i felten har projektgruppen taget kontakt til deres kollegaer, som
arbejder med denne type opgaver. De udvalgte natur- og arealforvaltere som projektgruppen
kender eller har adgang til arbejder med følgende opgaver:
● Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug i Odense kommune
● Jordartskartering i GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland
● Synkronpejlerunde hos rådgiver der arbejder for Naturstyrelsen (NST)
● Visualisering i felten - anlæg af veje i Vejdirektoratet
● Opdatering af §3-registreringen i bl.a. Odense kommune
De korte indledende samtaler er refereret i rammerne for metoden ”Fra utilfreds til tilfreds
tilstand” [Brodersen, 2012: 27]. Ideen med denne metode er at få beskrevet sagsbehandlernes
utilfredse tilstand, samt deres og projektgruppens ”billede af” den tilfredse tilstand for at få et
indtryk af om brugen af mobile enheder giver mening i det enkelte tilfælde.
Formålet er at undersøge om arealforvalterne allerede har mobile enheder og løsninger, samt at
finde ud af om det ifølge arealforvalterne giver mening at anvende mobile enheder i forbindelse
med deres opgaveløsning i felten – om de har et behov. Endelig er målet at få klarlagt om den
initierende ide er et reelt problem for andre.
Dette kapitel vil således bestå af en række case-beskrivelser, der er udarbejdet af
projektgruppen ud fra egne erfaringer og korte opklarende samtaler med kollegaer samt en
opsamling på fællestræk i dels den utilfredse tilstand og dels den tilfredse tilstand i casene.
Kapitlet afsluttes med en vurdering af om den initierende ide også er interessant for andre end
projektgruppen.
De danske kommuner fører tilsyn med gartnerier og landbrug. Tidligere blev det enkelte
gartneri og landbrug besøgt flere gange af sagsbehandlere fra de forskellige kontorer i Odense
Kommune.
For at effektivisere har de relevante kontorer på området valgt kun at foretage et besøg, hvor
den aktuelle sagsbehandler indhenter alle oplysninger på tværs af kontorerne. Dette sker ved at
udfylde et skema (otte A4 ark) og indtegne relevante oplysninger på udskrevne kort.

Oplysningerne er både beskrivelser og lokaliseringer/opmålinger, f.eks. olietanke i forhold til
kloak, vandløb og til vandindvinding.
Tilbage på kontoret bliver oplysningerne indtastet og skannet for efterfølgende at blive gemt i
kommunens Elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH).
Jesper Poulsen, Civilingeniør, Landbrug og Grundvand, Odense Kommune: “Opgaven er for
papirbåren og der dobbelt registreres. Det ville være godt med direkte adgang til de eksisterende sager i ESDH,
dynamiske kort og digitale skemaer”, 27. september 2012.
Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand
Der skal slæbes rigtig mange kort og
spørgeskemaer med ud på tilsyn. Der
er meget at holde styr på.
Sagsbehandlerne bruger meget tid på
at renskrive og registrere digitalt på
kontoret efterfølgende, det føles som
dobbeltarbejde.
Placeringen af f.eks. olietanke og
kloaknedløb skal først indmåles og
registreres på papirkort, hvorefter
det indtegnes i GIS-systemet
hjemme på kontoret.
Sagsbehandleren medbringer det
hele på en mobil enhed, som er let at
have med.
Sagsbehandleren kan skrive det hele i
de digitale dokumenter på stedet, og
derved spare tid på kontoret
efterfølgende.
Sagsbehandleren registrerer direkte i
kortet med den mobile enheds
indbyggede GPS.
I forbindelse med kortlægning af den danske undergrund udarbejdes der et kort over jordarter
ca. 1 meter under terræn. Kortet er et vigtigt grundlag for dem der arbejder med kortlægning af
råstoffer og grundvand.
Karteringsfeltarbejdet udføres hvert år af GEUS over ca. 2 måneder. Arbejdet udføres ved at
stikke et spyd (med en flænge i spidsen) i jorden, der opsamler en lille jordprøve som tolkes og
resultatet noteres på stedet på papirkort.

Billede: Karteringsfeltarbejde
Feltmedarbejderen har et kort over det område, hvor
jordartskarteringen skal foregå, og der arbejdes forholdsvis
systematisk gennem området, men det kan godt være lidt svært at
holde styr på, hvor man befinder sig. Der er også et ønske om at
kunne medtage flere forskellige korttyper som støtte. Forskellige
digitale løsninger er afprøvet: PDA’er og smartphones, men de
løber hurtigt tør for strøm ved online-kort-hentning. GPS er
også forsøgt, men det har været besværligt at lægge de forskellige
korttyper ind i systemet. En digital registrering er ønskværdig, da
der bruges meget tid på rentegning efterfølgende.
Anne Mette Nielsen, GEUS - De Nationale Geologiske
Undersøgelse for Danmark og Grønland Afdeling for
Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning: ”Det ville være godt
at få tolkningerne direkte i GIS miljøet, f.eks. via en mobilenhed med
mulighed for at vælge symboler fra dropdown menuer. Der er også brug for at
kunne lave tolkningsstreger. Den mobile enhed er nødt til at være robust og
vandtæt, fordi man lægger det fra sig mens man karterer. Den skal kunne passe ned i en Fjällrävbukselomme (ca.
12x15 cm), ellers bliver det for bøvlet”.
Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand
Det er besværligt at medbringe mange
forskellige kort, når man skal bære det hele
med rundt hele dagen.
Det kan være svært at holde styr på, hvor
man befinder sig, især i tæt vegetation.
Der er meget arbejde med at registrere og
digitalisere prøvetagningspunkterne tilbage
på kontoret.
Med en mobil enhed kan sagsbehandleren
tage alle de korttyper med som de har brug
for.
Med en mobil enhed bliver sagsbehandlerens
spor ”tracket” hele vejen og de kan se, hvor
de er på det digitale kort.
Sagsbehandleren kan tilføje oplysninger om
sin position, tolkningsresultater, m.m. digitalt
på stedet ved hjælp af den mobile enhed.

I forbindelse med grundvandskortlægning udarbejdes der kort over grundvandets
strømningsretning. Kortet bruges både i forbindelse med udpegning af indvindingsoplande til
vandværker, og dermed også i forhold til placering af nedsivningsanlæg og andre
forureningskilder.
Billede: Der pejles grundvandsstand i en boring
I en koncentreret og begrænset periode
pejles der grundvandsstand i alle tilgængelige
boringer (markvandingsboringer og private
boringer) i et afgrænset område. Målet er at
pejle så mange boringer som muligt over så
kort tid som muligt, for at kunne lave et kort
over vandets strømningsretning i jorden
(upåvirket at pumpning).
Der arbejdes sammen to og to. Den ene
kravler ned i tørbrønden, hvor der sidder en
pejlestuds. Pejlestudsen skrues af og der
sænkes en pejler (vedhæftet målebånd) ned i
boringen. Pejleren laver en fløjtelyd, når den
rammer vandoverfladen, og så kan der aflæses
på målebåndet, hvor dybt der er fra
pejlestudsen ned til vandspejlet.
Der skal også måles, hvor langt der er op til
terræn fra pejlestudsen, hvis der ikke er
satellit-forbindelse til GPS’en nede i brønden.
Den anden person skriver tallene ned i et skema, måler X og Y-koordinater på boringen med
GPS, tager billeder af omgivelserne og ned i brønden samtidig for at boringen og pejlestudsen
bliver lettere at finde næste gang.
Helen Berger, COWI: “Hvis eksisterende oplysninger kan hentes direkte fra den mobile enhed kan der
sikkert spares meget tid på kontoret. Det vil være ønskværdigt, hvis koordinaterne kan tastes eller måles direkte
ind i databasen med et softwareprogram til mobilen. På Z-koordinaten går vi efter en nøjagtighed på få cm, når vi
indhenter pejledata til kort over grundvandets strømningsretninger. Vandet søger jo mod en vandret tilstand, så
der skal ikke så meget til før strømmen vender”.

Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand
Der er meget at slæbe på, så som
svensknøgle, hammer, WD40,
tromle med målebånd og pejler,
kort, papir, blyant, kamera, GPS og
nogle gange en stige.
Der er meget arbejde med at
digitalisere prøvetagningspunkterne
og indtaste oplysninger
efterfølgende.
Sagsbehandleren har samlet kort,
papir, blyant, kamera og GPS i en
mobil enhed.
Sagsbehandleren kan tilføje
oplysninger om sin placering og
måleresultater direkte på stedet ved
hjælp af den mobile enhed.
I forbindelse med Vejdirektoratets tilsyn med anlæg af vejprojekter i felten medbringes normalt
en stor mængde tegninger, skemaer og dokumenter, og der skrives mange oplysninger på
tegninger og i notesbog. Flere entreprenører anvender nu maskinstyring, som betyder at
vejprojektet ikke er afmærket i felten i samme omfang som før, der gav tilsynet mulighed for at
orientere sig i felten. Det giver en udfordring at føre tilsyn i forhold til vejprojektet samt
registrering af noter og påtaler, som skal udveksles med entreprenøren m.fl.
Der bruges en del tid på den efterfølgende renskrivning og digitale registrering af tilsynsnoter i
ESDH og udsendelse af e-mail på kontoret. Udfordringen er, at flere af de data der medbringes
og registreres i felten med denne opsætning lever i en lukket verden, hvor mange data flyttes
manuelt ind og ud af centrale arkiver og ESDH - med fare for fejl og manglende styring af
ændringer.
I felten drøftes situationer og indgås aftaler med fx lodsejere, hvor det er nødvendigt med
adgang til relevante aftaler, dokumenter, planer og kort. Udfordringen her er håndtering af
personfølsomme oplysninger i felten.
Ole Holmskov, Tilsynsleder i Vejdirektoratet: “Projektet Visualisering i felten vil give alle
tilsynsmedarbejdere mulighed for at orientere sig i marken i forhold til projektet - nu hvor projektet ikke afmærkes
mere - endelig vil det blive nemmere at registrere tilsynsnoter og tilhørende foto og sende noter videre til bl.a.
entreprenøren. Påtaler vil automatisk blive samlet op i Performance-oversigter. Projektet vil også frigøre ressourcer,
så der kan føres mere tilsyn i felten.”

Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand
Tilsynsmedarbejderen har svært ved
at orientere sig i vejprojektet i felten,
hvor entreprenøren bruger
maskinestyring, da projektet ikke er
afmærket i felten i samme grad som
før
Tilsynsmedarbejderen bruger meget
tid på manuel overførsel af data fra
og til ESDH og andre digitale
arkiver.
Efter tilsyn i felten er der for meget
arbejde med renskrivning og digitale
registreringer af tilsynsnoter og
udsendelse af e-mail.
Sagsbehandleren skal bruge meget
tid på at samle og forberede
dokumenter til aftalte besøg i felten
fx hos lodsejere.
I felten kan tilsynsmedarbejderen
ved hjælp af en mobil enhed
orientere sig i vejprojektet i felten
samt foretage stedfæstede
registreringer.
I felten har medarbejderen direkte
adgang til tegninger, planer, kort og
data i ESDH og andre digitale
arkiver ved hjælp af en mobil enhed.
Registrering af tilsynsnoter i felten
gemmes automatisk med position
m.v. i databaser og e-mails sendes
automatisk til entreprenør m.v.
Sagsbehandleren kan umiddelbart
drøfte og indgå aftaler m.v. med fx
lodsejere uden større forberedelse
og opfølgning på kontoret.
De danske kommuner har af Miljøministeriet fået som opgave at vedligeholde og opdatere
registreringen af naturtyperne søer, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev, samt en
række udpegede vandløb i Naturbeskyttelseslovens §3.
En meget stor opgave, som ofte vil kræve tilsyn i felten, hvor områdeafgrænsning af den
enkelte eng, hede, osv. kontrolleres og en basisregistrering på et §3 feltskema udfyldes.
I dag løses opgaven i Odense Kommune ved, at der udskrives en række kort (historik er vigtig
så der udskrives f.eks. flere flyfotos for det samme geografiske område for at kunne se
udviklingen over tid) og §3 skemaet, som udfyldes med blyant i felten. Ligeledes indtegnes
områdeafgrænsning med blyant i kortene.
Når sagsbehandleren er tilbage på kontoret indføres oplysningerne digitalt i hhv. Danmarks
Arealinformation (DAI) og Naturdatabasen, som begge hører under Danmarks Miljøportal.

Sagsbehandlerne har et meget stort ønske om at afprøve de teknologiske muligheder i
opgaveløsningen.
Lars Kildahl Sønderby, Skov- og landskabsingeniør, Park & Natur, Odense Kommune: “På
baggrund af lignende opgaver har vi estimeret opgaven til 1½ årsværk på baggrund af de data vi har modtaget fra
Naturstyrelsen, som skal gennemgås. Vi har brug for smarte værktøjer til at løse opgaven”, 26. september 2012.
Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand
Sagsbehandleren bruger meget tid på
at udskrive kort og skemaer.
Sagsbehandleren oplever til tider, at
ikke alle oplysninger er kommet med
ud i felten.
Sagsbehandleren behøver ikke at
udskrive kort og skemaer. De er lige
ved hånden i felten vha. en mobil
enhed.
Sagsbehandleren behøver ikke
længere at være bange for at glemme
udskrevne kort og skemaer i felten,
da de kan hentes vha. en mobil
enhed.
For at få et overblik over den nuværende anvendelse af mobile enheder og ønsker/behov til en
bedre anvendelse af disse i felten, er alle samtalerne gennemgået for at finde eventuelle
fællestræk. Disse fællestræk er resumeret her:
Ud af samtalerne kan følgende sammenfattes om den utilfredse tilstand:
● Der er ingen af de adspurgte sagsbehandlere, som har en fungerende løsning på mobile
enheder.
● De ønsker alle at undgå forberedelsen på kontoret med udskrivning af materiale, for
eksempel kort og skemaer.
● De vil alle meget gerne undgå dobbeltarbejde med indtegning af ændringer i GISsystemet,
indtastning og/eller skanning af oplysninger, når de er tilbage på kontoret.

Følgende sammenfattes om den tilfredse tilstand i form af behov, muligheder og ønsker:
● De har alle behov for at kunne se og orientere sig i forskellige kort og tegninger, mens
de er i felten.
● De har alle brug for at kunne indtaste oplysninger i forbindelse med deres opgaveløsning
i felten.
● De vil alle have nytte af at kunne se, hvor de er på et kort.
● De har brug for at kunne tegne i kortet i forbindelse med deres opgaveløsning i felten.
● De vil gerne have mulighed for at bruge deres position i forbindelse med registreringen.
● De vil gerne kunne hente og gemme dokumenter i deres ESDH-arkiv bag firewall’en.
Ud fra de ovenstående samtaler kan det konkluderes, at den initierende ide også er interessant for
andre, nemlig natur- og arealforvalterne. De beskriver en række utilfredsstillende tilstande og
forventninger til en række tilfredsstillende tilstande, som underbygger projektgruppens ide og
undren: “Er udviklingen af de mobile teknologier nået et brugbart stadie, så det nu er muligt for
natur- og arealforvaltere at orientere sig, kontrollere og registrere data digitalt i felten med
MobilGIS?”

I dette kapitel vil vi beskrive
projektets problemformulering -
hvordan vi har analyseret os frem til
det reelle problem og hvorledes vi
vil arbejde videre med dette i
projektet.

I dette kapitel vil vi beskrive projektets problemformulering - hvordan vi har analyseret os frem
til det reelle problem og hvorledes vi vil arbejde videre med dette i projektet.
I ideanalysen har vi konstateret, at den initierende ide “Er udviklingen af de mobile teknologier
nået et brugbart stadie, så det nu er muligt for natur- og arealforvaltere at orientere sig,
kontrollere og registrere data digitalt i felten med mobilGIS?” også er interessant for andre,
nemlig projektets målgruppe natur- og arealforvalterne.
Mange natur- og arealforvaltere bruger i dag megen tid på udskrivning af materiale, der
medbringes for at sikre en god opgaveløsning i felten. Tilbage på kontoret overføres
registreringer, påtegninger, m.m. til systemerne. Kort sagt, bruges der tid på at gøre digitale kort,
planer og dokumenter analoge til feltarbejdet, som efterfølgende påtegnes med analoge
registreringer m.v. i felten, der til sidst overføres til digitale systemer tilbage på kontoret. En
arbejdsproces indeholdende papirspild, dobbeltarbejde og en øget risiko for fejl (natur- og
arealforvalternes utilfredse tilstand).
Mange natur- og arealforvaltere arbejder i dag papirbårent, dvs. skriver papirkort og skemaer ud,
som udfyldes i felten, for at blive ”digitaliseret” tilbage på kontoret.
Det er vores påstand, at MobilGIS vil blive et af de centrale omdrejningspunkter i
transformationen til en bedre opgaveløsning i felten.

Bør det trådløse internet, de mobile enheder og MobilGIS ikke kunne hjælpe natur- og arealforvalterne
til en bedre opgaveløsning i felten?
Vi mener, at det reelle problem beskriver udfordringen mellem den utilfredse tilstand og den
tilfredse tilstand og den transformation, der kan sikre bevægelsen fra den utilfredse til den
tilfredse tilstand. Hvordan kan vi nå frem til en god og tilfredsstillende transformation mellem
disse tilstande?
På baggrund af ovenstående beskrivelse har vi udarbejdet følgende problemformulering:
Er udviklingen af de mobile teknologier nået et brugbart stadie,
så det nu er muligt for natur- og arealforvaltere at orientere sig, kontrollere og
registrere data og observationer (billeder m.v.) digitalt i felten med MobilGIS
- uden større forberedelse og opfølgning på kontoret?
I problemformuleringen er der elementer som er understreget - det er tilføjelser til “den
initierende ide”, som indikerer udvidelsen af projektgruppens fælles forståelseshorisont efter
gennemførelsen af ideanalysen, hvor der blev ført en række samtaler med natur- og
arealforvaltere.
Den initierende ide var meget teknisk orienteret i form og indhold. Tilføjelserne omhandler
nogle for brugeren værdiskabende elementer såsom observationer i form af billeder samt fokus
på det forberedende og opfølgende arbejde i forhold til opgaverne i felten.

Som uddybning til problemformuleringen opstilles følgende supplerende spørgsmål:
Hvad er behovene til en løsning som sikrer effektiv opgaveløsning i felten?
Hvilke mobilteknologier kan være relevante at undersøge?
Hvad er forskellen på en mobil enhed og en enhed på kontoret?
Hvilke former for stedfæstelse er der behov for og hvad er kravene til nøjagtighed?
Hvad kan eksisterende løsninger på markedet i dag?
Disse afklarende spørgsmål kan opstilles og begrundes i sammenhæng med Grundmodel for
informationsdesign, som er beskrevet i kapitlet: “Projektmetode og opbygning”:
Værdi - bl.a. projektidentitet og analyse af muligheder:
Hvad er behovene til en løsning som sikrer effektiv opgaveløsning i felten?
Se svarene i kapitlet “Behovsanalyse og -opgørelse”
Form - bl.a. systemdesign af apparat og brugergrænseflade:
Hvilke mobilteknologier kan være relevante at undersøge?
Se svarene i kapitlerne “Analyse af teknikken bag MobilGIS”
Indhold - bl.a. lever indholdet op til brugerens forventninger:
Hvilke former for stedfæstelse er der behov for og hvad er kravene til nøjagtighed?
Se svarene i kapitlet “Behovsanalyse og -opgørelse”
Interaktion - Interaktionsdesign, brugerens handlemåde:
Hvad er forskellen på en mobil enhed og en enhed på kontoret?
Se svarene i kapitlerne “Analyse af teknikken bag MobilGIS”
Produkt - det færdige resultat:
Hvad kan eksisterende løsninger på markedet i dag?
Se svaret i kapitlet “Analyse af eksisterende løsninger”
Ovenstående spørgsmål danner grundlaget for de analyser og definitioner, som behandles i de
efterfølgende kapitler.

Figuren viser projektgruppens billede af en MobilGIS-løsning på dette tidspunkt i projektforløbet
udtrykt ved hjælp af Grundmodellen for informationsdesign.

Dette kapitel er det første af
rapportens 3 analyse-kapitler.
I dette kapitel vil vi fokusere på
brugernes forventninger til indhold
og interaktion i MobilGIS, altså
natur- og arealforvalternes behov og
ønsker til MobilGIS, mens de næste
kapitler hovedsagelig vil fokusere på
teknik og form i MobilGIS, altså
hvilke tekniske muligheder der er
indenfor MobilGIS.

Dette kapitel er det første af rapportens 3 analyse-kapitler. I dette kapitel vil vi fokusere på
brugernes forventninger til indhold og interaktion i MobilGIS, altså natur- og arealforvalternes
behov og ønsker til MobilGIS, mens de næste kapitler hovedsagelig vil fokusere på teknik og
form i MobilGIS, altså hvilke tekniske muligheder der er indenfor MobilGIS.
Brodersen [2012] angiver “Den sunde strategi er at støtte sig til en afprøvet struktur, en
metode, som hjælper en til at få gjort tingene i en fornuftig rækkefølge med styrket indhold,
større arbejdsglæde og et resultat, som tilfredsstiller brugeren.”
Dette har vi opnået ved metodisk at indsamle brugernes - i dette tilfælde natur- og
arealforvalternes - ønsker og behov gennem gode samtaler (interviews) og feltbesøg, hvorved
den fælles forståelseshorisont udvides.
Brodersen [2012: 59] angiver i denne forbindelse, at den gode samtale gennemføres efter to
grundlæggende principper: (1) viljen til i fællesskab at udvide forståelseshorisonten ved
undersøgende samtale, og (2) samtaler kræver åbne spørgsmål, hvor spørgeren ikke kender svaret
på forhånd - ellers er det ikke en samtale.
Vi valgte i forbindelse med indsamlingen af informationerne fra de udvalgte natur- og
arealforvaltere at basere vores interviews på dele af Kvale & Brinkmann [2008] til blandt andet at
stille de rigtige spørgsmål i den rigtige rækkefølge.
Interviewundersøgelser kan ifølge Kvale & Brinkmann [2008: 122-123] opdeles i følgende 7
faser:
1. Tematisering. Formuler formålet med undersøgelsen og opfattelsen af det tema, der skal
undersøges, før interviewene begynder. Undersøgelsens hvorfor og hvad bør være afklaret, før
spørgsmålet om hvordan - metode - stilles.
2. Design. Planlæg undersøgelsens design og tag alle syv faser af undersøgelsen i betragtning, før
interviewene påbegyndes. Undersøgelsen designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden.
3. Interview. Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og med en reflekteret
tilgang til den søgte viden og interviewsituationens interpersonelle relation.
4. Transskription. Klargør interviewmaterialet til analyse, hvilket almindeligvis omfatter en
transskription fra talesprog til skreven tekst.
5. Analyse. Afgør på basis af undersøgelsens formål og emne og interview-materialets karakter,
hvilke analysemetoder der passer til interviewene.
6. Verifikation. Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interview-resultaterne.
Reliabiliteten henviser til, hvor konsistente resultaterne er, og validitet vil sige, om en
interviewundersøgelse undersøger det, den har til formål at undersøge.
7. Rapportering. Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form, der
lever op til videnskabelige kriterier, tager hensyn til undersøgelsens etiske aspekter og resulterer i
et læseværdigt produkt.

I forbindelse med vores interview ønsker vi at indhente oplysninger, der kan bidrage til svaret på:
● Hvilke forberedelser er der til feltarbejdet og for meget tid bruges der på bl.a. udskrifter
fra forskellige kort- og datasamlinger?
● Hvordan anvendes materialet i felten og hvilke registreringer foretages der?
● Hvor meget opfølgning er der på et arbejde i felten?
I forbindelse med Ideanalysen talte vi med en række natur- og arealforvaltere indenfor:
● Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug i Odense kommune
● Jordartskartering i GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland
● Synkronpejlerunde hos rådgiver der arbejder for Naturstyrelsen (NST)
● Visualisering i felten - anlæg af veje i Vejdirektoratet
● Opdatering af §3-registreringen i bl.a. Odense kommune
Vi tager fat i de samme personer. Sammen med dem går vi nu mere i dybden ved hjælp af
interviews for at få klarlagt deres konkrete behov og ønsker til en tilfredsstillende løsning med
MobilGIS.
Der opbygges en Interview-guide med en række spørgsmål baseret på de emner som vi i
Ideanalysen har afgrænset til at være de reelle problemer i forbindelse med Natur- og
arealforvaltning, samt registrering i felten.
Vi har endvidere gennemført indledende vidensindsamling vedr. MobilGIS og Mobil-teknologi
(se evt. kapitlerne “Analyse af teknikken bag MobilGIS” og “Analyse af eksisterende løsninger”),
således vi er sikre på, at de teknologiske aspekter også berøres i interviewet.
I forbindelse med et interview, evt. i forbindelse med et feltbesøg, stiller en eller flere af
projektgruppens medlemmer en række spørgsmål, som er angivet i en interview-guide (se
nedenfor). Svar nedskrives eller indtales på diktafon eller lign. Efterfølgende ren-skrives
(transskription) svarene.

1. Tematisering: Se ovenstående afsnit
2. Design: Der opstilles en række spørgsmål indenfor et par hovedemner - se nedenfor.
3. Interview: Spørgsmål stilles af et gruppemedlem - evt. i forbindelse med et feltstudie.
4. Transskription: Svar nedskrives i forbindelse med interview og renskrives efterfølgende.
5. Analyse: Alle svar samles og analyseres samlet for at angive vægten af behov m.v.
6. Verifikation: Analyserne vurderes i forhold til formålene med interviewet.
7. Rapportering: Analyser rapporteres læsevenligt i rapporten.
I forbindelse med de fleste tilsyn medbringes mange kort, planer, tegninger, dokumenter og
skemaer.
1. Hvilke materialer medbringer du til et tilsyn/feltarbejde?
2. Hvor lang tid bruger du ca. på at finde materiale frem til et tilsyn/feltarbejde?
3. Synes du det er en vigtig proces i forberedelsen til et tilsyn/feltarbejde?
4. Hvad bruger du materialet til på et tilsyn/feltarbejde?
5. Har du nogen gange glemt at få alt materiale med fra kontoret? Hvad gjorde du så?
6. Hvordan behandler du dine noter og registreringer, når du er tilbage på kontoret?
7. Har du nogen ideer til hvordan processen kan gribes an for at spare tid?
8. Er du interesseret i en mobil løsning? Hvorfor/hvorfor ikke?
I forbindelse med tilsynet i felten udarbejdes noter og gennemføres registreringer på stedet med
stedfæstelse, som senere kan overføres til et arkiv- og GIS-system hjemme på kontoret. Det kan
typisk være noter på medbragte kort, planer m.v.
1. Hvad skal du registrere og notere under et tilsyn/feltarbejde?
2. Hvordan nedskrives noter - i en notesbog, på kort eller planer m.v.?
3. Skal du kunne registrere punkter, linier og flader?
4. Hvor vigtig er præcision, når du foretager stedfæstelse?
5. Hvilke krav er der til nøjagtigheden i forbindelse med registreringen?
6. Hvilke hjælpemidler bruger du til stedfæstelse?
7. Hvordan stedfæster du?
8. Er der nogen der venter på din tilbagemelding/noter? Hvor længe kan de vente? I
hvilken form skal de have tilbagemeldingen?
9. Hvad er din erfaring med GIS i forbindelse med kontorarbejde og under
tilsyn/feltarbejde?
10. Hvad er din erfaring med mobile enheder?

11. Kan du beskrive nogen fordele eller ulemper ved en mobil løsning?
12. Hvilke mobile løsninger kan du forestille dig at medbringe til et tilsyn/feltarbejde?
Hvorfor?
13. Hvor længe skal løsningen kunne anvendes? (batterilevetid)?
14. Hvilke krav er der til skærmens størrelse?
15. Skal løsningen kunne fungere offline, hvis der ikke er netværksforbindelse?
16. Er der brug for live-opdatering, så dem på kontoret og dem i felten også ser det samme?
17. Skal der kunne tages billeder, indtales beskeder, som skal kunne tilknyttes “sagen”?
18. Hvordan gemmes billeder efter feltarbjde og hvordan har andre adgang til dem på
kontoret?
Efter første interview blev interview-guiden justeret med tilføjelse af spørgsmål 2.2, 2.8 og
2.18, da vi ønskede at spørge mere ind til noter i felten og hvad noterne bruges til efterfølgende.
Interview-guiden blev herefter ikke udbygget yderligere. Natur- og arealforvalteren i første
interview fik efterfølgende lejlighed til at svare på de supplerende spørgsmål, således alle har haft
lejlighed til at svare på de samme spørgsmål.
Efter hvert interview eller feltbesøg blev natur- og arealforvalterens svar skrevet ind i
selvstændige dokumenter iht. spørgsmålene i interview-guiden. Se de gennemførte interviews i
bilag B.
Alle svar fra interviews blev samlet i et dokument, hvor alle svar på de enkelte spørgsmål blev
samlet. For hvert spørgsmål resumeres og verificeres svar i et oversigtsark (se det udfyldte ark i
bilag C):
Svar - resume Interview 1 ….... …... Interview N
Spørgsmål 1
…....
Spørgsmål 18

I forbindelse med resumering af resultaterne fra de enkelte interviews vurderede vi om svaret
gav mening i forhold til det stillede spørgsmål. Evt. forkert placerede svar blev flyttet til de rette
steder. Resume-oversigten anvendes til at danne et overblik over i hvilket omfang natur- og
arealforvalterne svarede ens eller om der er store meningsforskelle. Peger svarene i samme
retning fortæller det også noget om, at svarene har en forholdsvis stor validitet.
På baggrund af de gennemførte interviews kan der udledes en række fokuspunkter og behov som
vi bør være opmærksomme på i forbindelse med opsamling på analyserne i kapitlerne “Ønsket
forandring” og “Plan for test”. Fokuspunkterne er opstillet efter elementerne i Grundmodellen
for informationsdesign [Brodersen, 2012: 93].
● Værdi - projektidentitet, analyse af muligheder og prototype
● Form - systemdesign af apparat, datamodellering og brugergrænseflade
● Indhold - indholds- og informationstyper, svar på brugerens forventninger
● Interaktion - Interaktionsdesign - understøttelse af brugerens handlemåde
Værdi
Alle bruger tid på forberedelse af feltopgaver - med meget varierende tidsforbrug - alle mener det er vigtigt at være
forberedt til felt opgaverne.
Alle medbringer forskellige typer af papirkort til orientering i felten samt skemaer og notesbøger til registrering af
observationer m.v.
Alle har oplevet at glemme at få alt materiale med i felten, hvor flere måtte vende om og hente det glemte - nogle
gange har de også fortsat og satset på at det gik alligevel.
Alle mener at adgang til digitale kort og digitale skemaer samt dokumenter i ESDH m.v. vil spare tid i flere dele af
processen fra forberedelse, feltopgaven og opfølgning.
Normalt er der ingen der sidder og venter på tilbagemelding/ registrering samme dag - skulle der være nogle så kan
det klares pr. telefon.
Efter arbejdet i felten har alle et opfølgende arbejde på kontoret dels med overførsel af registreringer til GIS-system
eller ESDH-system og dels med afsendelse af e-mails m.v.
Alle er interesseret i en eller anden form for mobil-løsning til deres feltarbejde.

Form Indhold Interaktion
Alle har en smartphone og enkelte
ejer eller har prøvet en tablet.
Dem der har prøvet tablets eller lign.
angiver at batterilevetid og ventetid
på download af data kan være en
begrænsning - kort og GPS er til
gengæld til stor gavn i felten. Krav
til batterilevetiden for de mobile
enheder er 4-10 timer i felten.
Smartphones anses som
udgangspunkt for at have en for lille
skærm til brug i felten. Flere peger på
tablets med 10-11’’ skærme, som det
de vil satse på. Enkelte mener at
tablets med 7-8’’ skærm er mere
“handy” i felten - alt efter hvad man
ellers skal slæbe på af udstyr.
Det at tage billeder og let kunne
gemme disse er et vigtig behov i
feltarbejdet for alle, men der er lidt
forskellige ønsker til hvad billederne
skal lagres sammen med: Noter,
ESDH-sager og skemaer.
Behovet til nøjagtigheden ved
stedfæstelse af noter ligger for det
meste på 2-5 meter, nogle gange
indenfor ½ meter. En enkelt har
behov for nøjagtighed på 1 cm i
højden (anvender allerede i dag
geodætisk GPS-udstyr til dette - har
ikke andre muligheder).
Alle peger på at en offline-version vil
være at foretrække, da den giver
sikkerhed for at den mobile enhed
altid kan vise et kort og der er
adgang til de vigtigste oplysninger
m.v. Omvendt ønsker de ikke et for
stort arbejde med at flytte data frem
og tilbage.
Alle anvender eller har anvendt
traditionelt desktop GIS eller
WebGIS typisk i sagsbehandling
og/eller ved forberedelse af
opgaver til felten.
Alle har i et mere eller mindre
omfang behov for at nedskrive
generelle notater og observationer.
Flere har skemaer med der skal
udfyldes med observationer m.v.,
som med fordel kan udfyldes digitalt
i felten.
Der er et ønske om at registrering
kan ske på baggrund af kort eller
luftfoto.
I forbindelse med registreringer i
felten er der et varierende behov for
registrering med anvendelse af
punkter, linier og flader, hvortil der
kan tilknyttes en eller flere noter.
Registreringen ønskes afmærket på
et kort eller luftfoto.
Alle adspurgte natur- og arealforvaltere er interesserede i en eller anden form for mobil-løsning
til deres feltarbejde, hvor der er fokus på:
● Mulighed for at arbejde offline, så løsningen også fungerer, når der ikke er forbindelse til
det trådløse internet.
● Normalt er der ingen på kontoret, der skal modtage registreringer on-line fra felten - de
kan normalt vente 1 dag eller mere.
● Batterilevetid på minimum 4-10 timer.
● Skærmstørrelse på 10-11” - dog bør en lidt mindre størrelse også undersøges.
● Registrering af foto med koordinater og mulighed for tilknytning til sag/note.
● Nøjagtigheden for stedfæstelse - der er mange ønsker: 1cm, ½ meter og 2-5 meter.
● Registrering i kortet med anvendelse af punkter, linjer og flader.
● Visning af registreringer med luftfoto eller andre valgfrie kort som baggrund.

Disse fokuspunkter er en præcisering af de behov, som fremkom under Ideanalysen og er så
præcise, at de kan indgå i planlægningen af en prototype, hvor planlægning og test af denne er
beskrevet i et senere afsnit.
Figuren viser projektgruppens billede af en MobilGIS-løsning på dette tidspunkt i projektforløbet
udtrykt ved hjælp af Grundmodellen for informationsdesign.

Dette kapitel indeholder en analyse
af teknikken bag MobilGIS.
Mobile enheder
Trådløs kommunikation
Programmer
Stedfæstede data

Det forrige kapitel ”Behovsanalyse og opgørelse” danner et overblik over natur- og
arealforvalternes behov i forbindelse med deres opgaveløsning i felten, men hvad kan
mobilteknologi og MobilGIS tilbyde og hvad består det af? Det vil dette kapitel omhandle.
Mobilteknologien har været igennem en rivende udvikling de seneste år, både indenfor trådløs
kommunikation og mobile enheder.
Det mobile netværk giver mulighed for at være online i felten, og for at flytte data mellem
forskellige enheder (servere, bærbare, tablets, smartphones, osv.)
Sideløbende med udviklingen af det mobile netværk er mobiltelefonerne blevet kraftigere og
har ændret sig fra alene at blive anvendt til telefoni og afsendelse af beskeder (sms’er) til at være
små mini computere, smartphones, ofte med indbygget GPS, kamera og diktafon.
I den anden ende af spektret erstattes de stationære pc’ere i stigende grad af bærbare pc’ere og
nye typer af mobile enheder som netbooks og tablets, hvor tastaturet er fjernet til fordel for en
trykfølsom skærm og stylus.
Ofte har de mobile enheder indbygget GPS, kamera og diktafon, hvilket gør det muligt på
lokaliteten at registrere og dokumentere information på flere forskellige måder.
Udviklingen inden for mobilteknologien har skabt basis for en ny type GIS, nemlig MobilGIS,
det vil sige GIS til brug på mobile enheder. Til forskel fra Traditionelt GIS, se bilag A: GISdefinitioner,
hvor brugeren sidder på kontoret og arbejder med et vilkårligt område, befinder
MobilGIS brugeren sig som regel på arbejdslokaliteten. Dette gør MobilGIS til en ideel platform
til indsamling og opdatering af information.
I sin opstart var MobilGIS offline, da det trådløse internet på daværende tidspunkt ikke kunne
håndtere datamængderne, det var derfor nødvendigt at have både data og software på enheden
[Fu & Sun, 2011: 115]. Endnu i dag er der uden for byområderne huller i dækningen i det
trådløse netværk, hvilket stadig gør offline MobilGIS relevant til opgaveløsning i felten. Her vil
det være nødvendigt at ”tjekke data ud” før turen i felten og efterfølgende ”tjekke data ind” ved
tilbagekomst til kontoret.
MobilGIS er inde i en rivende udvikling. Med udbredelsen af det trådløse internet baseret på
3- og 4G vil det være muligt for en feltarbejder at trække kort fra offentlige korttjenester, læse
data fra arbejdspladsens database/server samt uploade indsamlede feltdata direkte dertil [Fu &
Sun, 2011: 116].

MobilGIS består af mange forskellige tekniske elementer. For at få overblik over hvilke
bestanddele der indgår i MobilGIS valgte vi at udarbejde et klassifikationsdiagram [Brodersen,
2012: 130]. Overordnet set er det vores opfattelse, at MobilGIS kan opdeles i ”Stedfæstede data”,
”Mobile enheder”, ”Programmer” og ”Trådløst kommunikation”.
Disse kan igen opdeles. De næste niveauer er vist i indledningen til de fire afsnit der beskriver
ovenstående emner.
Der findes et væld af forskellige typer mobile enheder - alle kendetegnet ved at være bærbare og
batteridrevne.
Smartphones er videreudviklinger af mobiltelefonen. De har i forhold til stationære og bærbare
pc'ere en lille lagerkapacitet og små touchskærme og styresystemer, egenskaber som på
nuværende tidspunkt gør dem uegnede til at køre desktop GIS programmer.

Tablets og håndholdte pc’ere er små computere hvor alt er samlet i enheden, tastatur og mus er
erstattet af en touchskærm, et virtuelt tastatur eller et skrivefelt hvor håndskrift oversættes til
tekst. Deres processorer og lagerkapacitet nærmer sig det en almindelig pc tilbyder [Fu & Sun,
2011, s. 122].
Fælles for de mobile enheder er at de ofte har indbygget ekstra funktionalitet i form af f.eks.
kamera og video, GPS, kompas, hældningssensor og diktafon samt Bluetooth til at kommunikere
med eksterne enheder som f.eks en GPS modtager.
De forskellige producenter af mobile enheder har udviklet deres egne mini styresystemer til
enhederne og de kan derfor kun køre programmer der er specielt udviklet dertil. Dette er en af
udfordringerne ved implementeringen af et MobilGIS system. Det ønskede MobilGIS program
kan måske ikke installeres på den valgte mobile enhed, og den eksterne GPS antenne kører
måske i et helt tredje system.
Trådløse kommunikationsteknologier varierer i deres hastighed, rækkevidde og
etableringsomkostninger, og opfylder forskellige roller. De mest kendte trådløse teknologier
indenfor MobilGIS er Bluetooth, Wi-Fi samt mobilnetværket.
Bluetooth er beregnet til kortrækkende kommunikation indenfor 10 meter. I mobile enheder
bruges det til kommunikation til ydre enheder såsom en GPS-modtager og headset [Fu & Sun,
2011: 123].
Wi-Fi har en lidt længere rækkevidde på omkring 100 meter og anvendes normalt til at oprette
trådløs internetadgang (WLAN) i bygninger. Områder, der har Wi-Fi forbindelse betegnes
almindeligvis som "hot spots", og dækningen er således overhovedet ikke sammenhængende [Fu
& Sun, 2011, s 123].

I MobilGIS sammenhæng er Wi-Fi interessant fordi man kan opnå dækning inde i bygninger,
hvor det mobile netværk ofte svigter. Wi-Fi kan også bruges til at forbedre nøjagtigheden på
GPS målinger ved at kombinere satellit signalet med triangulation beregninger til hotspots
[http://www.skyhookwireless.com/location-technology/performance.php 2.jan. 2013].
Det mobile netværk består af et antal radioceller, der hver betjenes af mindst en radiomast.
Størrelsen af en celle er bestemt af faktorer som radio frekvens og terræn, samt antallet og
nærhed af potentielle kunder [Fu & Sun, 2011: 123-124].
Teknologien har udviklet sig siden starten af 1980’erne, men det er først nu hvor man taler om
3. og 4. generations netværk (3G og 4G) med datahastigheder på 2-100 mbit/s, hvilket kan
sammenlignes med en almindelig fastnetforbindelse, at netværket er brugbart i MobilGIS
sammenhæng. Udbredelsen af 3- og 4G mobilnetværk øger funktionaliteten af MobilGIS, idet
det nu er muligt trække kort fra Web tjenester, at være i forbindelse med arbejdspladsens server
og at indlægge nyindsamlet information direkte i arbejdspladsens database.
Der er dog stadig områder uden for byområder hvor dækningen af det mobile netværk er ringe.
Både anlæg af nye veje, registrering af §3 områder, jordartskartering og tilsyn med gartnerier og
landbrug foregår ude på landet. Som dækningen er i dag er det ikke muligt at basere et MobilGIS
system på online teknologi.
I dette kapitel vil vi gennemgå de programmer som er afgørende for at natur- og arealforvalterne
kan udføre feltarbejde ved brug af mobile enheder.
Modsat indenfor PC-verdenen hvor styresystemerne er standardiserede og antallet begrænset,
udvikles der til mobile enheder et væld af mere eller mindre niche-prægede mini-styresystemer,
som tilbyder forskellig funktionalitet og softwaremæssige programmeringsmuligheder. De er ikke
kompatible og det er en af de faktorer som vanskeliggør udvikling af mobil GIS programmer, der
virker på alle platforme. Som eksempler på styresystemer til mobile enheder kan nævnes iOS,
Symbian, Google Android, Windows Mobile samt Blackberry.

Denne vinter lancerer Microsoft nye enheder kaldt hybrider og Slate pc'ere som er kraftige
Windows tablets med et fuldt Windows styresystem, hvilket giver mulighed for at installere de
gængse desktop GIS programmer, som vi kender fra vores kontor PC. Gartner venter, at de
Windows-baserede tablets i år vil stå for 4,1 procent af markedet, mens andelen i 2016 vil være
oppe 11,8 procent. Det er ikke mindst de professionelle brugere, der ventes at satse på Windowsplatformen,
fordi den er velkendt og understøtter virksomhedens it-behov.[http://www.
computerworld.dk/art/215718/disse-styresystemer-vil-dominere-tablet-markedet]
Mobile enheder som tablets og mobiltelefoner kan tilgå internettet ved hjælp af mobile browsere
som er udviklet specielt til mobile enheder med små touch skærme. Disse er virker stort set på
samme måde som en almindelig pc browser. Eksempler på mobile browsere er Safari, Opera
Mobile, Google Android og Skyfire. Alternativt kan internettet tilgås direkte via en lokalt
installeret applikation, hvor adgangen til internettet er indbygget i programmet. Eksempel på
lokale MobilGIS applikationer (apps) er GIS4Mobile. [http://webtrends.about.com/od/
mobileweb20/tp/list_of_mobile_web_browsers.htm, 3.jan 2013]
Brugergrænsefladen på mobile enheder er meget forskellig fra en almindelig PC. Skærmen er
mindre, så der er ikke samme plads til toolbars og menuer. Enhederne betjenes udendørs, derfor
skal programmets layout fremgå med tydelig kontrast og klare farver. Endelig er det en fordel
hvis kortet orienteres i forhold til brugerens retning i stedet for at vende mod nord [Fu & Sun,
2011: 126].
Derfor er der et behov for mobilGIS programmer specielt udviklet til mobile enheder.
I dette afsnit beskriver vi de forskellige typer apps: Lokale apps, Web apps, Hybride apps og
Windows store apps.
Lokale apps
Lokale apps downloades direkte til enheden og gemmes lokalt. Når de er installeret, kører de
som et selvstændigt program. Lokale app’s kommunikerer med enhedens indbyggede funktioner
(web browser m.m.), information og hardware (kamera, bevægelsessensor, GPS, etc.).
Ved opstart kommunikerer den lokale app direkte med det mobile styresystem, uden
mellemled. Lokale apps har ubegrænset adgang til alle de API'er, der stilles til rådighed af
styresystemet og i mange tilfælde har de unikke egenskaber og funktioner der er typisk for dette
særlige mobile styresystem [IBM Software, 2012].

Styrker ved lokale apps:
Processer og handlinger udføres hurtigere med lokale apps end f.eks. web apps.
App stores og markedspladser hjælper brugerne med at finde lokale apps.
App store godkendelsesprocesser kan hjælpe med at sikre kvaliteten og sikkerheden af
apps.
Værktøj, support og udvikling af standarder og bedste praksis fra fabrikanter af udstyr,
kan bidrage til at fremskynde udviklingen.
Med lokale apps er det muligt at arbejde offline da man via installationen kan kopiere
data lokalt til enheden.
Svagheder ved lokale apps:
Er typisk dyrere at udvikle, især hvis du ønsker at støtte flere mobile platforme.
Understøttelse af flere platforme kræver vedligeholdelse af flere kodebaser og kan
resultere i højere omkostninger i udvikling, vedligeholdelse, opdateringer osv. Brugere
kan være på forskellige versioner og kan gøre din app sværere at vedligeholde og yde
støtte til.
App stores godkendelsesprocesser kan forsinke lanceringen af lokale apps eller forhindre
frigivelse af disse [http://sixrevisions.com/mobile/native-app-vs-mobile-web-appcomparison/
9.december 2012].
Web apps
Web apps baserer sig på den mobile enheds web-browser. Alle brugere har den samme version,
fordi opdateringer ligger på web-serveren, som tilgås af web apps’ene. Web apps kan få adgang
til en begrænset mængde af enhedens indbyggede funktioner og informationer (orientering,
medier, osv.).
Moderne mobile enheder består af browsere, der understøtter mange nye HTML5 funktioner,
Cascading Style Sheet 3 (CSS3) og avanceret JavaScript. Med de seneste fremskridt på denne
front, signalerer HTML5 overgang fra et "side-definition sprog" til en magtfuld
udviklingsstandard for browser-baserede applikationer. Et par eksempler på potentialet i HTML5
omfatter avanceret UI-komponenter, adgang til medietyper, geolokationstjenester og offline
tilgængelighed [IBM Software, 2012].
Styrker ved web apps:
Har en fælles kodebase tværs af alle platforme.
Brugerne behøver ikke at gå til en App store eller markedsplads, hente og installere apps.
Kan blive frigivet i enhver form og enhver tid, da der ikke er en app butik, der skal
godkende den app.

Svagheder ved web apps:
Web apps kan ikke få adgang til alle enhedens funktioner (endnu).
For brugere kan det være sværere at finde en web app, da der ikke er en centraliseret
App store (selvom lister eksisterer, såsom Apples web apps, og du kan anmode om at
blive noteret på dem) [http://sixrevisions.com/mobile/native-app-vs-mobile-web-appcomparison/
9.december 2012].
Web apps kan ikke fungere uden internet. Ønsker man at kunne arbejde offline, er dette
ikke løsningen pt., men måske løses det med HTML5 på sigt.
Hybrid apps
Den hybride tilgang kombinerer den lokale apps udvikling med web teknologi. Ved hjælp af
denne fremgangsmåde, kan udviklerne skrive betydelig dele af deres applikationer i crossplatform
web-teknologier. Samtidig opretholdes der direkte adgang til lokale API'er, når det er
påkrævet. Den lokale del af programmet bruger styresystemets API'er til at oprette en indlejret
HTML motor, der fungerer som en bro mellem browseren og enhedens API'er. Denne bro gør
det muligt for hybrid apps at drage fuld fordel af alle de funktioner, som de mobile enheder har
at tilbyde.
Den lokale del af app’en kan udvikles uafhængigt af hinanden, men nogle løsninger på
markedet giver denne type af en indfødt container som en del af deres produkt. Dermed har
udvikleren adgang til at skabe et avanceret program, der udnytter alle enhedens funktioner ved
hjælp af intet andet end web-sprog. Web-delen af app’en kan enten være en webside, der er på en
server eller et sæt af HTML, JavaScript, CSS og mediefiler, der pakkes i applikationskoden og
lagres lokalt på enheden. Begge tilgange har fordele og begrænsninger. HTML-kode, der er
hostet på en server gør det muligt for udviklere at introducere mindre opdateringer til app’en
uden at gå gennem proces for indsendelse og godkendelse, som nogle app stores kræver [IBM
Software, 2012].
De hybride apps giver således en mellemvej, som i mange situationer er det bedste fra begge
verdener, især hvis programmøren retter app’en mod flere operativsystemer.
Windows Store apps
Windows 8 introducerer en ny type apps, nemlig Windows Store apps. Windows Store apps har
et helt nyt udseende, der kan køre på en række forskellige enheder med Windows styresystem.
Windows Store apps kan udvikles i en række sprog, men Windows Store app udvikling
understøttes kun på enheder med Windows 8 og RT. I modsætning til traditionelle desktop
applikationer, har en Windows Store app et enkelt, chromeless vindue, der fylder hele skærmen
som standard, så der er ingen distraktioner.

Chromeless vindue på Windows 8 enhed.
En Windows Store app understøtter visninger på forskellige skærmstørrelser. Den kan
modtage forskellige typer af input, herunder touch, stylus pen, mus og tastatur input. Med
Windows Store apps fås et sæt standardlayouts, som fungerer godt til touch skærme.
Den mest fremtrædende og tydelig ændring fra Windows 7 til Windows 8 er den moderne
brugergrænseflade, som Microsoft har designet med touch-aktiverede enheder med tablets i
tankerne. [http://msdn.microsoft.com/en-us/library/windows/apps/,http://www.pcworld.com
/article/2011728/windows-8-apps-the-good-the-bad-and-the-ugly.html, 9. december 2012].
Windows Store apps giver mulighed for at blive installeret sammen med desktop programmer,
da styresystemet er Windows 8 eller Windows RT. Sammen med den type apps kan man have sit
e-mailprogram, Word, desktop GIS program, osv. med sig.

I MobilGIS er de stedfæstede data det reelle indhold der giver systemet værdi for brugeren. I
dette kapitel behandles først adgang til data i felten og derefter stedfæstelse af data i felten -
tilsammen giver dette stedfæstede data som kan vises og behandles i MobilGIS.
For opgaveløsning med GIS i felten er det en udfordring at have adgang til virksomhedens
data, hvor nogle data og filer er lagret i databaser m.v. bag en firewall.
Vi vil her beskrive, hvorledes det er muligt for sagsbehandleren at få adgang til data i felten, så
en større mængde udskrifter kan undgås - samt den tid der bruges på det:
● Data direkte på den mobile enhed
● Data fra offentlige tilgængelige datakilder - åbne data på internettet
● Fildelingssystemer via File Hosting Services (FHS) på internettet
● Digital adgang via Virtuel Private Network (VPN) på internettet
● Digital adgang via Virtuel Desktop Interface (VDI) på internettet
Data direkte på den mobile enhed
Som teknologien er nu sikres en god brugeroplevelse, hvis kort og større projektdata ligger
direkte på den mobile enhed. Ved orientering i felten med den mobile enhed vil opdatering af
baggrundskortet ske uden pauser og ophold, da data ikke skal downloades løbende. Orientering i
felten vil endvidere kunne foretages i områder med ringe eller uden adgang til det mobile
netværk. Det er således kun specielle data og personfølsomme data der skal downloades løbende.

Data fra offentlige tilgængelige datakilder - åbne data på internettet
Offentlige geografiske datakilder er normalt tilgængelige for GIS-applikationer, herunder
MobilGIS, gennem web-services på internettet. Organisationen Open Geospatial Consortium
OGC har fastlagt en række standarder for disse WebGIS-services [Fu & Sun, 2011: 68-]:
● WMS - Web Map Services - standard for levering af rasterkort over internettet - typisk
i billedformaterne PNG, GIF eller JPEG.
● WFS - Web Feature Services - standard for levering af vektorkort over internettet,
som giver mulighed for at indsætte, opdatere og slette kortdata på en GIS-server.
● WCS - Web Coverage Services - giver mulighed for at hente georelaterede data, som
fx satellit billeder, højde data og andre georelaterede data i givne målepunkter.
● CSW - Catalog Service for the Web - giver mulighed for at beskrive meta-data for
georelaterede datasamlinger i Web-GIS.
● WPS - Web Processing Service - standardiserede regler for input og output til
geospatiale processing services, som udføres på GIS-servere via internettet.
● GeoRSS - standard for georelateret informationer i RSS og XML.
● KML - Keyhole Markup Language - XML-baseret filformat til beskrivelse af mange
typer af geografiske elementer og visualisering af disse - anvendes af bl.a. Google.
Fildelingssystemer via File Hosting Services (FHS) på internettet
Der findes mange muligheder for at dele filer via
internettet ved brug af File Hosting services. På
alle enheder hjemme, på kontoret og mobile
enheder installeres et software med brugeradgang
med password, der via en krypteret forbindelse til
en datasky på internettet synkroniserer en udvalgt
del af enhedens datalager. Det er typisk
enkeltstående dokumenter, fotos og andre
filbaserede data. Det er ikke muligt at dele data
direkte fra en central database. Disse data skal
udtrækkes til filer der kan ligge på et datalager på
fx en computer. Opbevaring af personfølsomme
oplysninger skal ske efter aftalte retningslinjer med
dataansvarlig. http://collabor.idv.edu/Schusser/stories/36777
[http://en.wikipedia.org/wiki/File_hosting_service, 25.nov 2012 ]
De mest udbredte og kendte File hostings services er Dropbox, Google drive og Skydrive.

Digital adgang via Virtuel Private Network (VPN) på internettet
Med Virtuel Private Network (VPN ) oprettes en krypteret datatunnel fra enheden til ønsket
server.
Man anvender de programmer der er installeret på enheden til at komme i kontakt til databaser
m.v. bag firewall’en, som man også har adgang til på kontoret. Man kan således anvende
enheden, som om man var på kontoret. Med dette gælder således, som udgangspunkt, de samme
retningslinjer for håndtering af fx personlige oplysninger som på kontoret. [http://en.wikipedia
.org/wiki/VPN 25. nov. 2012]
Digital adgang via Virtuel Desktop Interface (VDI) på internettet
Med Virtuel Desktop Interface (VDI) kan man etablere en forbindelse til en ekstern server hos
en virksomhed. Men et DVI-software med godkendte koder m.v. får brugeren adgang til et
virtuelt skrivebord, som ligner et skrivebord på en windows-PC. På serveren kører skrivebord og
de programmer som ligger på skrivebordet, hvor der er adgang til data i databaser bag firewallen.
Kommunikationen mellem brugeren og ekstern VDI-server er skærmbilleder d.v.s. der ikke
flyttes data ud til brugeren. Ved at computerkraften til håndtering af software og data ligger på
serveren kræves der ikke kraftig dataforbindelse, da det kun er skærmbilleder der sendes frem og
tilbage. Det er dog et krav at forbindelsen skal være rimelig stabil. Dette er en oplagt mulighed
for dataadgang fra tablets og smartphones med en 3G forbindelse. [http://en.wikipedia.
org/wiki/Desktop_virtualization#VDI, 25. nov. 2012]
Citrix er et af de mest udbredte DVI-software til dette i Danmark ifølge Karsten Stig
Andersen, IT-koordinator i Vejdirektoratet. Der er flere på markedet bl.a. MicroSofts Remote
Desktop Service.
Når vi taler om lokalisering og stedfæstelse kredser vi om det samme nemlig at orientere sig efter
et sted på et kort eller et sæt x-, y-koordinater. Lokalisering opfattes af de fleste som det at finde
frem til et aftalt eller ønsket sted. Stedfæstelse kan, i forhold til lokalisering, opfattes som et
registrering af et sted, som senere kan lokaliseres. Om det er lokalisering eller stedfæstelse kan
der anvendes forskellige teknikker, som kan anvendes af mobile enheder:
Orientering og registrering i digitale kort
Triangulering med sendemaster
Triangulering med WI-FI
Positionering med satellitter
A-GPS
XPS

Orientering og registrering i digitale kort
Har den mobile enhed adgang til et digitalt kort kan dette anvendes til at orientere sig efter
ligesom det traditionelle kortatlas - bare digitalt. Registrering af hændelser i felten kan ske på det
digitale kort ved udpegning i det digitale kort ved enten ved direkte udpegning i kort med et
“touch” eller ved at flytte kortet på skærmen så registreringspunktet er i midten af skærmen -
markeret med et kryds. Nøjagtigheden af registreringen vil afhænge af det digitale kort og
præcisionen af udpegningen på kortet ved brug af finger-touch eller mus/stylus pen.
Triangulering med sendemaster
En simpel måde til stedfæstelse er at angive placeringen af sendemasten som placeringen af et
opkald. Metodens nøjagtighed afhænger af størrelsen af cellen i det mobile netværk, som varierer
fra nogle få hundrede meter i byområder til ti kilometer i landdistrikterne. Ved triangulering
mellem sendemaster kan der opnås nøjagtigheder indenfor 100 meter, men dette kræver brug af
ekstra udstyr [Fu & Sun, 2011: 125].
Triangulering med Wi-Fi
Når en mobil enhed opretter forbindelse til internettet via Wi-Fi, kan dens placering bestemmes i
forhold til placeringen af et Wi-Fi hotspot. Denne metode er baseret på en database med
registrerede Wi-Fi hotspots (typisk i større byer) og at den mobile enhed er indenfor 100 meter
fra Wi-Fi-hotspottet. Med Wi-Fi-signal triangulationsteknologien kan nøjagtigheden være højere
for visse områder. Begrænsningerne ved denne metode er, at det ikke virker, når den mobile
enhed er udenfor rækkevidde af Wi-Fi-signaler, og at Wi-Fi hotspots-databasen skal være
opdateret med placeringen af WI-FI-hotspots [Fu & Sun, 2011: 125].
Positionering med satellitter
GNSS er en fællesbetegnelse for satellitbaseret navigation og stedbestemmelse. Der findes i dag
to globale systemer, som er i drift. Det amerikanske GPS (Global Positioning System) og det
russiske GLONASS (Global Navigation Satellite System). Herudover er to globale systemer er
på vej, dels det kinesiske COMPASS og dels det europæiske Galileo [Fu & Sun, 2011: 124].
Hver satellit-system består af 3 grundlæggende segmenter/elementer:
Satellitter i faste baner om jorden, som udsender en række signaler
Kontrolstationer på udvalgte steder på jorden, som kontrollerer systemet
Modtagere hos forskellige brugere, som modtager signaler fra satellitterne

http://gisc.tamucc.edu/courses/GNSS/intro.html
Moderne mobile enheder kan beregne deres position vha. satellitter ud fra komplicerede
afstandsbestemmelser til minimum 4 satellitter. Målinger foretages ud fra to forskellige
principper: kodemåling og fasemåling [Balstrøm m.fl., 2006: 98].
Instrumenter/modtagere til kodemåling er forholdsvis billige (kr. 10.000+) og giver
nøjagtigheder med en spredning på 1 til 10 meter. Mere nøjagtige opmålinger kan opnås med
fasemålinger ved hjælp af to geodædiske modtagere/instrumenter (kr. 100.000+). Der kan
opnås spredninger fra 1 mm til 10 cm afhængig af afstanden mellem instrumenter, modtagertype
og hvor længe der måles. Alternativ til egen basestation er bl.a. GPSnet.dk eller GPSreferencen.dk
(smartnet) med spredninger på 1 til 4 cm indenfor nettens dækningsområdet.
A-GPS
Assisted GPS (A-GPS) benytter satellitbaseret og cellulære-net-baseret teknologi. Hvis der ikke
er tilstrækkeligt med satellitter til rådighed, så "hopper" tablets og smartphones mm. over på
triangulering vha. sendemaster eller WI-FI. Dette gør det muligt også at operere i områder bag
eller under barrierer (broer, bygninger, bevoksning m.v.) med triangulering til sendemaster m.v.
[Fu & Sun, 2011: 125].

XPS, hybrid positioneringssystem
XPS kombinerer A-GPS med triangulation til Wi-Fi hotspots. Dette er en fordel når der arbejdes
i byområder, hvor bygninger ofte skygger for satellit signalerne. Derved udnyttes teknologierne
optimalt, og der opnås forbedringer både mht. nøjagtighed, dækning og hastighed.
XPS GPS A-GPS
Nøjagtighed 10 meter 10 meter 30 meter
Tilgængelighed 99.8% 80.0% 95%
Første position 1 sec 65 sec 30 sec
[http://www.skyhookwireless.com/location-technology/performance.php 2.jan. 2013]

Figuren viser projektgruppens billede af en MobilGIS-løsning på dette tidspunkt i projektforløbet
udtrykt ved hjælp af Grundmodellen for informationsdesign.

I dette kapitel vil vi gennemgå nogle
af de eksisterende løsninger, som er
relevante i forhold til de cases, der er
grundlaget for vores projekt.

I dette kapitel vil vi gennemgå nogle af de eksisterende løsninger, som er relevante i forhold til de
cases, der er grundlaget for vores projekt. I følge Brodersen (2012), består alle produkter af de
fem grundelementer: Værdier, Indhold, Interaktion, Form og Udtrykt information (se evt.
afsnittet om Grundmodellen for informationsdesign i Indledningen). Derfor er de eksisterende
løsninger gennemgået med disse grundelementerne som disposition. Gennemgangen af de
eksisterende løsninger sammenstilles i kapitlet “Ønsket forandring” med de ønsker vores natur-
og arealforvaltere har til anvendelsen af mobile enheder i felten.
De løsninger som vi har valgt at kigge nærmere på er; GIS4Mobile, MobilGIS til §3-registrering
og MapGO-web. Nogle af dem er udviklet til en bestemt brugergruppe f.eks. MobilGIS til §3registrering,
hvor andre kan bruges til mange forskellige brugergrupper, f.eks. GIS4Mobile.
GIS4Mobile er et dansk produkt, som i fællesskab udvikles og sælges af GeoSite.dk.
Torben W. Rasmussen (projektgruppemedlem) har testet GIS4Mobile via Vejdirektoratets testprofiler.
Formålet med GIS4Mobile er at kunne arbejde med kort og informationer i marken.
GIS4Mobile er standardsoftware, som via konfigurationer tilpasses hver enkelt
bruger/virksomheds ønsker og behov [http://gis4mobile.dk, 23. december 2012].
GIS4Mobile omfatter 3 dele:
1. Mobile enheder, med tilhørende hybrid apps.
2. GIS4Mobile databasen (GeoDropBox) og tilhørende webservices.
3. GIS databasen i virksomheden, og intelligent datasynkroniserings service.
GIS4Mobile er en Mobil GIS platform som giver mulighed for registrering og opfølgning i
marken vha. den lokale app på:
Apple iPhone/iPad.
Android telefoner og tablets.
Mobile.
Det er muligt at opsætte profiler på de mobile enheder med egne definerede registreringsfelter
og baggrundskort fra fx egen WMS/WFS-server. Alle med brugeradgang og password.
Med GIS4Mobiles gratis apps i de 3 forskellige styresystemer iOS, Android og Windows
Mobile, Geodropboxen i “skyen” og GeoSynk er der skabt en platform og infrastruktur til
løbende overførsel af registrerede data i felten til virksomhedens databaser og GIS-systemer.

GIS4mobile - mobilenhed synkroniserer data med GIS-system via Geodropboxen i "skyen".
GIS4Mobile handler om at lade mobile medarbejdere arbejde med levende geografiske data.
Data behandles synkront så de samtidig er tilgængelige for både andre mobile brugere og
kontorets medarbejdere [http://gis4mobile.dk, set 23. december 2012].
Der kan registreres en position, et billede, og informationer afhængig af egne definerede temaer.
Registreringen på de mobile enheder gemmes i en Geodropbox placeret i “skyen” (Cloud.dk).
Der kan opsættes en synkronisering med eget GIS-system via programmet GeoSynk. I
Geodropboxen på Cloud.dk definerer brugeren selv de lag og data felter, der kan udfyldes for
objekterne i kortet.

Via et web-interface er det muligt at opsætte
menuer og valgmuligheder på den mobile enhed
inden for en brugerprofil med adgangskode. Det
er forholdsvis let at lære at bruge. Evt. ændringer i
brugerprofiler slår igennem med det samme.
Ændres først hos brugeren, når denne igen logger
på.
Efter en kort introduktion kan brugeren selv
vælge mellem baggrundkort og foretage
registreringer med foto og noter.
Den mobile enhed henter og overfører data fra
Geodropboxen på Cloud.dk. Ved hjælp program
met Geosynk kan data i Geodropboxen hentes til
virksomhedens GIS-system og/eller database. Der
er flere muligheder for opsætning i forhold til flere
GIS-programmer m.v. samt hvor tit der skal
overføres data - manuelt eller automatisk.
Data kan præsenteres i eget GIS-system m.v.
De første test i Vejdirektoratets Anlægsdivision
viser, at denne platform er rimelig fleksibel indenfor nogle givne rammer, som gør det muligt at
få det til at fungere på de forskellige mobile platforme - til en rimelig pris - et startgebyr og et
årligt abonnement, afhængig af antal brugere.
De første indtryk fra brugerne er, at det efter en kort instruktion er nemt at forstå og bruge i
felten.
Dette afnsit er baseret på et interview med natur- og arealforvalteren (Henriette Bjerregaard,
Naturstyrelsen (NST)), som har været testperson i forbindelse med MobilGIS og WebGIS til §3registering.
Formålet med den kombinerede MobilGIS og Webløsning til §3-registrering er at effektivisere
sagsgangen for dem der registrerer §3 områder i Naturstyrelsen og kommunerne. Ved at natur-
og arealforvalteren registrere digitalt i felten, vil der kunne spares tid på kontoret med at indtaste
feltobservationer, der tidligere blev skrevet på papir i felten.
Systemet giver tilsammen mulighed for at løse dataklargøring, analyse, feltregistrering,
dataopdatering og anvendelse af data til fremtidige naturprojekter. ArcGIS-server-platformen er
valgt, da denne giver forskellige muligheder i forhold til mobile enheder og et godt redskab, når
der skal produceres data [Bagger, 2012b].

Opgaven går ud på at verificere og opdatere samtlige godt 240.000 registrerede naturområder.
Dertil skal hele landet gennemgås for naturområder, som ikke er registreret i forvejen.
Opgaven med at gennemgå afgrænsningen af områderne i forhold til ortofotos udføres i et
nyudviklet WebGIS-system bygget på en ArcGIS-server. I forbindelse med dette arbejde
udpeges de lokaliteter, der skal besigtiges.
Data udtrækkes herefter til et mobilt GIS-system (ArcGIS Mobile). Ved endt feltarbejde
uploades de opdaterede oplysninger, som herefter er tilgængelige i det WebGIS, som anvendes til
luftfototolkningen. Da det er samme datasæt, der arbejdes med både på kontoret og i felten er
det nemt at udveksle data, og det er nemt at holde styr på fremdriften [Bagger 2012a].
ArcGIS Mobile ArcGIS-server i ’skyen’
Platform-uafhængig (næsten)
Program følger med ArcGIS-server
Enkel opsætning af mobil-projekter
Enkel synkronisering af data (når man er
on-line)
http://www.esri.com/software/arcgis/arcgis
mobile
Om ArcGIS mobile og server i "Skyen" [Bagger, 2012c].
Direkte forbindelse fra tablets
Platform-uafhængig feltløsning (dog
tilpasning af applikationer)
Hardware-uafhængighed
Forbindelse for konsulenter og
kommuner (både WebGIS og MobilGIS)
Natur- og arealforvalteren skal ændre på polygoner i felten for f.eks. et moseområde, der er
blevet mindre end tidligere registreret. Det er vigtigt at der er gode editeringsmuligheder på
MobilGIS applikationen. Natur- og arealforvalteren oplever, at der ikke er de samme
editeringsmuligheder på MobilGIS applikationen, som der f.eks. er på WebGIS eller ArcGIS
hjemme på kontoret. Dette bevirker at der er nogle ændringer der tager betydelig længere tid, når
de foretages i felten.

Alle informationer fra luftfotoanalysen, gemmes i systemet og kan tages med ud i naturen på en tablet med
ArcGIS Mobile. Data produceres, anvendes og opdateres i et integreret miljø og system [Bagger, 2012c].
Natur- og arealforvalteren skal i felten udfylde et skema (en aktiv PDF-formular) med
oplysninger om naturområdet f.eks. artslister for de enkelte §3-områder. PDF-formular, der
indeholder en række funktionaliteter, som bl.a. sikrer en ensartet og tilstrækkelig indtastning, og
at data sendes til de korrekte databaser, når indtastningen afsluttes. Natur- og arealforvalteren
oplever, at PDF-formularen ikke er opbygget særlig brugervenligt. Der skal scrolles meget fordi
de felter der skal udfyldes på kontoret og i felten (hos NST og kommunerne) er blandet ind
imellem hinanden. De forudbestemte rullemenuer er opbygget så der skal skrives mange
bogstaver for f.eks. at kunne vælge den art, der er registreret.
”Alt i alt tager feltarbejdet betydelig længere tid end før, hvilket er kritisk fordi feltsæsonen er kort. Blomsterne er
der jo kun i en begrænset periode. Der er jo masser af tid hjemme på kontoret i vinterhalvåret, så det er vigtigt at
kunne være effektiv i feltsæsonen, i sommerhalvåret. Når systemet er rettet til, kan det sikkert blive godt”,
Henriette Bjerregaard, NST.
Løsningen er baseret på ”cloud-computing”, som det fremgår af figuren [Miljøministeriet,
2012a]. I skyen placeres en ArcGIS server, hvortil der er er konfigureret et dataflow,
hvorigennem alle data vedrørende §3 forretningsprojektet foregår.

Infrastruktur i Mobil Digital Forvaltning (MDF) i Cloud’en [Miljøministeriet, 2012a]
Opsummeret er følgende krav til hardware til feltbrug:
- Skærm på ca. 10 tommer
- Lysstærk skærm
- Batteritid på ca. en arbejdsdag
- Indbygget GPS
- Vægt: ikke mere end omkring 6-800 gram
- Indbygget trådløst netværk (Wi-Fi) og evt. mobilt modem (3G)
- Pris: Ikke alt for meget mere end de nuværende ca. 3.500 (ex. moms) - måske op til omkring
5-6.000
Opsummering [Miljøministeriet, 2012b]

MapGO-Web er en web-løsning (web-app), som er udviklet af Hvenegaard og Jens Bo
Landinspektører A/S. Løsningen kan tilgås på http://hvmgo01.hvenegaard.dk/OdenseGO/ og
er testet i perioden 2. - 4. oktober 2012 på hhv. pc og tablet’en “Den nye iPad” (også kaldt iPad
3) - det kan ikke udelukkes, at løsningen fungerer bedre på en Android tablet eller lignende.
Formålet med web-løsningen er at give mulighed for visning og udskrivning (generering af
pdf-filer) af kommunernes grønne områder f.eks. parker og boldbaner for de kommunale
tilsynsførende og de hyrede entreprenører – alt hvad der kræves er en pc eller tablet med
Internetforbindelse.
MapGO-Web er en web-løsning (web-app), som kan anvendes i browsere (Internet Explorer,
Google Chrome, Firefox, Opera, osv.) på både pc’ere og tablets.
Løsningen giver ikke mulighed for editering af data.
Figuren viser MapGO-Web på “Den nye iPad” (også kaldt iPad 3).

Brugeren har en tablet med i felten og anvender denne til at orientere sig og at se, hvilke arealer
der skal passes og hvilken form for pleje det enkelte areal skal have (græsslåning, klipning af hæk,
osv.).
En af styrkerne i MapGO-Web er, at løsningen tilgår driftsdatabasen direkte, således at
ændringer foretaget i desktop GIS programmet på kontoret ses øjeblikkeligt, når disse bliver
gemt. Datagrundlaget er altså ens for alle parter.
Løsningen er overskuelig og letanvendelig, når den tilgås fra pc’ere. Det er dog
utilfredsstillende, at løsningen ikke skalerer sig i forhold til skærmopløsningen iht. principperne i
responsive web-design, hvor målet er en optimal brugeroplevelse på forskellige enheder fra
pc’ere med store skærme til smartphones [http://en.wikipedia.org/wiki/
Responsive_web_design, 4. oktober 2012].
Ligeledes er brugeroplevelsen ikke optimal, når den tilgås fra en tablet, hvor virkemåden er
anderledes pga. touchskærm teknologien, som giver nogle udfordringer i forbindelse med blandt
andet panorering og zoom, samt udpegningen af områder under fanen “Søg og Find”.
Der er nu gennemgået tre eksisterende løsninger, der bliver brugt i forbindelse med feltarbejde i
Danmark. Der vil sikkert findes andre løsninger, som vi i projektgruppen ikke har haft kendskab
til og som måske vil være et bud på en effektiv natur- og arealforvaltning i felten.

I dette kapitel vil vi belyse hvordan
det ideelt vil være for vores natur-
og arealforvaltere, når de er på
feltarbejde.
Vi vil beskrive en MobilGIS løsning,
der lever op til alle deres ønsker og
behov (se kapitlerne “Ideanalyse - er
der et behov/et reelt problem?” og
“Behovsanalyse og -opgørelse”).
Vi vil til sidst se nærmere på om de
eksisterende løsninger (se kapitlet
“Analyse af eksisterende løsninger”)
allerede kan løse vores natur- og
arealforvalteres ønsker til forandring.

I dette kapitel vil vi belyse hvordan det ideelt vil være for vores natur- og arealforvaltere, når de
er på feltarbejde. Vi vil beskrive en MobilGIS løsning, der lever op til alle deres ønsker og behov
(se kapitlerne “Ideanalyse - er der et behov/et reelt problem?” og “Behovsanalyse og -
opgørelse”). Vi vil til sidst se nærmere på om de eksisterende løsninger (se kapitlet “Analyse af
eksisterende løsninger”) allerede kan løse vores natur- og arealforvalteres ønsker til forandring.
GPS til stedbestemmelse/lokalisering
Natur- og arealforvalterne har nytte af at se hvor de er på et kort, derfor har MobilGIS løsningen
en indbygget GPS. De arbejder i et MobilGIS miljø hvor man kan se sin position i kortet. GISapplikationen
henter løbende positioner fra GPS-funktionen i den mobile enhed.
Batterikapaciteten på den mobile enhed
Batteriet holder til en hel dag i felten, så der er mulighed for at kunne arbejde hele dagen i felten
uden afbrydelser i forbindelse med genopladning af den mobile enhed.

Størrelsen af den mobile enhed
Natur- og arealforvalterne går rundt i felten i mange timer, hvor de ofte bærer rundt på andre
ting end den mobile enhed. Derfor er der tænkt over størrelsen på den mobile enhed. Der er
både tænkt på vægten og hvordan den mobile enhed opbevares, mens der er travlt med andre
gøremål. Størrelsen er også tilpasset så der kan indtastes oplysninger og registrering på et kort.
Håndtering af dårlig eller ingen adgang til internettet
Natur- og arealforvalterne befinder sig nogle gange i områder, hvor der ikke er adgang til det
mobile netværk. Derfor kan MobilGIS løsningen håndtere, at der ikke er adgang til internettet i
perioder. Løsningen kan fungere offline, men overfører oplysninger over internettet, når der igen
er adgang til det mobile netværk. Kort og data for det lokalområde man arbejder i er altid
tilgængeligt, da de overføres og ligger lokalt på den mobile enhed - automatisk når der er adgang
til internettet.
Adgang til ESDH-arkiv bag firewall
I MobilGIS løsningen kan natur- og arealforvalterne hente og gemme dokumenter i et ESDHarkiv
bag firewall’en via en sikker forbindelse med krypteret data-transmission.
Dokumentation via kamera
Natur- og arealforvalterne kan dokumentere registreringer i felten med billeder. Fotodokumentationen
foretages effektivt og tidsbesparende i felten ved at billederne lagres direkte i
f.eks. en dokument-skabelon, hvor de placeres sammen med andre registrerede oplysninger.
Billederne bliver geokodet og linket direkte i MobilGIS. Derved bruges der ikke tid på at finde
ud af, hvor de enkelte billeder hører til i forhold til lokaliteten.
Adgang til kort og tegninger
Natur- og arealforvalterne kan se forskellige kort og tegninger, mens de er i felten. En række
geografiske kort m.v. hentes gennem webservices på internettet, hvilket kræver, at data hentes
uden pauser eller ophold. De kort og tegninger, der ikke umiddelbart kan gøres tilgængelige via
sådanne tjenester kan hentes i “et kortskab og dokumentskab” på den mobile enhed, der gør det
muligt at skifte mellem de forskellige kort- og dokumenttyper.
Stedfæstelse
Natur- og arealforvaltere bruger deres position i forbindelse med registrering. Der er mulighed
for en meget nøjagtig stedfæstelse både horisontalt og vertikalt.

Indtastning af oplysninger
Natur- og arealforvalterne kan udfylde skemaer med afkrydsninger og tekst. Det er også muligt at
indtaste personfølsomme oplysninger i et sikkert system.
De oplysninger der indtastes i felten stammer fra natur- og arealforvalternes egne
observationer eller fra andre personer fx lodsejere eller andre, der udfører opgaver på lokaliteten.
Indtastningen af oplysningerne foregår hurtigt og effektivt vha. et godt, overskueligt og
brugervenligt system på den mobile enhed, hvor det også er let og hurtigt at finde relevante
dokumenter.
Tegne og redigere grafiske elementer
Natur- og arealforvalterne kan tegne på kortet i forbindelse med deres opgaveløsning i felten. I
forbindelse med tegneopgaven kan der tegnes punkter, linier og flader med labels på kort.
Registreringerne opdateres løbende, så både andre kollegaer i felten eller på kontoret kan bruge
oplysningerne med det samme.
Løsningen er skræddersyet til den mobile enheds skærmstørrelse, hvor det vil være
uhensigtsmæssigt at fylde skærmen med en række værktøjslinier, som vi kender det fra desktop
GIS-programmer. Brugergrænsefladen er i stedet designet, så den kun indeholder de nødvendige
funktioner til feltarbejdet.
Der er umiddelbart ingen af de eksisterende løsninger, der kan dække vores natur- og
arealforvalteres samlede ønske til forandring. Der er heller ingen af de eksisterende løsninger der
helt kan dække de enkelte natur- og arealforvalteres ønsker til forandring. De eksisterende
løsninger vi har gennemgået kan kun dække nogle af vores natur- og arealforvaltere ønsker til
forandring.
For at natur- og arealforvalterne skal opnå en tilfreds tilstand er det nødvendigt med en mobil
løsning, som giver dem mulighed for at bringe en stor del af de systemer og kort, som de
normalt har adgang til på kontoret, med ud i felten. Da et væsentligt problem med feltarbejdet er
at skulle slæbe på en masse udstyr, er det vigtigt, at alle funktioner så vidt muligt samles i en fuld
integreret MobilGIS løsning.

Figuren viser projektgruppens billede af en MobilGIS-løsning på dette tidspunkt i projektforløbet
udtrykt ved hjælp af Grundmodellen for informationsdesign.

I dette kapitel vil vi introducere en
alternativ løsning og beskrive vores
overvejelser med hensyn til
planlægningen af en test af
løsningen.

Af de tidligere kapitler fremgår det, at ingen af de eksisterende løsninger vi har testet understøtter
alle natur- og arealforvalternes behov (den ønskede forandring), som vi har indhentet vha.
interviews. I dette kapitel vil vi derfor introducere en alternativ løsning og beskrive vores
overvejelser med hensyn til planlægningen af en test af løsningen.
Primært er det udfordringerne mht. adgang til data bag firewall’en, muligheden for også at
kunne arbejde offline, samt registrering af linier og flader.
Udfordringerne kredser omkring forskellen på desktop programmer og apps. Hvor desktop
applikationerne er udviklet til pc’ere uden begrænsninger mht. processorkraft, lagringskapacitet,
styresystem, skærmstørrelse, separat tastatur og mus, er apps tilpasset de nye mobile enheder
såsom begrænset lagringskapacitet, simplere styresystemer, små touch skærme, osv. Noget som
begrænser antallet af funktioner og stiller store krav til brugergrænsefladen. De gennemgåede
løsninger er da også meget begrænsede i funktionalitet.
Men hvorfor skal vi lade os begrænse af små apps (som i nærværende stund ikke kan løse vores
ønskede forandring), fordi vi ønsker at være mobile? Hvorfor ikke bare tage pc’en med alle vores
velkendte desktop programmer med i felten, som vi ved løser opgaverne på kontoret? Svaret har
hidtil været problemer med vægt, separat tastatur, mus og skærm, samt problemer med
batterilevetiden. Men med de nye handy og fleksible Windows tablets - også kaldt Slate pc’ere og
hybridenheder - har producenterne igen udfordret disse kendsgerninger. Som det fremgår af
navnet, Windows tablets, har disse et fuldt Windows styresystem, som giver mulighed for at have
alle sine velkendte programmer med i felten. Vi kan altså - potentielt set - genskabe den
velkendte situation fra kontorets pc i felten!
For at undersøge om disse Windows tablets er løsningen har projektgruppen valgt at teste
Windows tablet’en Samsung 700T [http://www.samsung.com/us/computer/tablet-pcs/XE700
T1C-A01US, 6. december 2012].
Figuren viser nogle af mulighederne med en
Windows tablet, fx touch skærmen, brug af
stylus pennen, docking stationen til opladning
og god placering af skærmen, samt det
trådløse tastatur
[http://www.samsung.com/ie/consumer/pcperipherals/notebook-computers/ultraportable/XE700T1A-A01UK-features,
6.
december 2012].

Formålet med testen er at undersøge svarhastigheder og brugervenlighed på Windows tablet’en,
da dette har en meget stor betydning og er afgørende for om brugeren vil anvende løsningen
som et bedre alternativ til det de gør i dag.
Ved testen anvendes dels desktop GIS programmet Mapinfo Professional og dels WebGIS
gennem følgende trin:
MapInfo Professional (desktop GIS program) WebGIS (browserbaseret GIS løsning)
● Desktop GIS-program åbnes
● Indlæsning af relevante data
● Adresse søgning foretages
● Ret og gem
Der er udarbejdet følgende plan for testen:
1. Forberedelse af Windows tablet til test - installation af programmer m.v.
● Browser åbnes
● WebGIS løsning indlæses med relevante data
● Adresse søgning foretages
2. Udvælgelse af test-sted: Kongens Have i Odense hvor der er 3G dækning
3. Gennemføre testen med MapInfo og WebGIS i 4 forskellige scenarier, hvor tablet’en var:
Offline, altså uden adgang til internettet og Odense Kommunes interne netværk (LAN),
hvor data er placeret på tablet’ens lokale drev.
Tilsluttet direkte til kommunens interne netværk (LAN) og dermed internettet vha.
kabel.
Tilsluttet internettet og kommunens interne netværk (LAN) vha. mobilt internet (3G).
Tilsluttet internettet og kommunens interne netværk (LAN) vha. mobilt internet (3G) og
med anvendelse af Virtuel Desktop Interface (VDI), også kaldet fjernskrivebordsadgang.
Gennemførsel af testen af Windows tablet’en er beskrevet i næste kapitel.

I dette kapitel vil vi teste en
Windows tablet, som giver mulighed
for at installere de programmer som
er tilgængelige på pc’en på kontoret,
fx et desktop GIS-program.
Formålet med testen er at se om
denne type tablet løser projektet
målgruppe natur- og
arealforvalternes behov og ønskede
forandring.

I dette kapitel vil vi teste Windows tablet’en Samsung 700T, som er en 11,6 x 7,2 tommers stor
tablet med touch skærm, 128GB SSD hukommelse, 4GB RAM og Stylus pen. Som det fremgår
af navnet - Windows tablet - er der tale om en tablet med Windows styresystem, hvilket giver
mulighed for at installere de programmer som er tilgængelige på pc’en på kontoret, fx et desktop
GIS-program. Formålet med testen er at se om denne type tablet løser projektet målgruppe
natur- og arealforvalternes behov og ønskede forandring.
Samsung 700T sælges med Windows 8, men testen er foretaget med Windows 7, da tablet’en er
udlånt af Odense Kommune, hvor IT-afdelingen endnu ikke supporterer Windows 8.
Inden testen blev MapInfo Professional (desktop GIS-program) installeret og sat op. I
forbindelse med opsætningen blev en ODBC-forbindelse sat op til Odense Kommunes MS SQL
Server database, således at editering af data i denne fra felten kunne testes.
Tablet’en blev forsynet med et SIM-kort således, at tablet’en kunne komme på TDC’s trådløse
internet. For at sikre en sikker forbindelse mellem tablet’en og Odense Kommunes interne
netværk blev Cisco AnyConnect VPN Client installeret og sat op.
Til sidst blev en kopi af kommunens flyfoto, adresser, data for §3-områderne og et test tema til
editering flyttet til tablet’en for at kunne teste offline editering i forhold til online editering.
Figuren viser en af styrkerne ved brug af Windows tablets, nemlig muligheden for at kunne anvende Windows
Stifinder og have adgang til arbejdspladsens fællesdrev, desktop GIS-program, brug af e-mail programmet og standard
Windows programmer såsom Word, PowerPoint og Excel.

Umiddelbart før testen, som blev udført den 6. december, blev dækningen undersøgt for TDC
i testområdet vha. siden http://daekning.tdc.dk/erhverv.html. De viste hastigheder er de
maksimale hastigheder. De oplevede hastigheder vil dog ikke være så høje pga. antallet af brugere
på den aktuelle sendemast, afstanden til masten og omgivelserne så som træer, bygninger, osv.
Figuren viser den maksimale hastighed i testområdet [http://daekning.tdc.dk/erhverv.html , den 6. december 2012].
Umiddelbart før testen blev forbindelsen undersøgt og typen skiftede mellem UMTS (oplevede
hastigheder omkring 2 Mbps) og HSPA, altså 3G og 3.5G (oplevede hastigheder omkring 3.6
Mbit/s).
Figuren viser oplysninger om den trådløse internetforbindelse i løbet af testen.

Testen, som blev foretaget i Kongens Have i Odense hvor der er 3G dækning, er foretaget i 4
forskellige scenarier, nemlig hvor tablet’en var:
Offline, altså uden adgang til internettet og Odense Kommunes interne netværk (LAN),
hvor data er placeret på tablet’ens lokale drev.
Tilsluttet direkte til kommunens interne netværk (LAN) og dermed internettet vha. kabel.
Tilsluttet internettet og kommunens interne netværk (LAN) vha. trådløst internet (3G).
Tilsluttet internettet og kommunens interne netværk (LAN) vha. trådløst internet (3G) og
med anvendelse af Virtuel Desktop Interface (VDI), også kaldet fjernskrivebordsadgang.
For scenarierne blev følgende opgaver udført:
VDI adgang etableret.
Desktop GIS-program blev
åbnet.
Relevante data blev hentet ind.

Adresse søgning, hvor der blev
zoomet ind til et
interesseområde.
Der blev rettet i data, som
efterfølgende blev glemt.
Browser blev åbnet.
Kortbaseret web-løsning
indlæses med relevante data.

Adresse søgning, hvor der blev
zoomet ind til et
interesseområde.
Ovenstående tests blev udført for at få en fornemmelse for konsekvenserne i svartider alt efter,
hvorledes data tilgås fx offline, tilslutning vha. kabel eller trådløst internet (3G).
Overordnet set er der ikke nogen overraskelser. At arbejde offline, altså have data lagret lokalt
på tablet’en, er hurtigst, da data ikke skal flytte over et netværk, mens brugen af en fastnet
forbindelse via kommunes interne netværk (LAN) er hurtigere end trådløst internet (3G).
Ser vi lidt nærmere på det trådløse internet (3G) er der meget stor forskel i svartiderne ved
brugen af desktop GIS alt efter om der anvendes fjernskrivebordsadgang (VDI) eller ej. Altså,
hvorvidt der ”kun” overføres skærmbilleder eller data. Svartiderne uden brug af
fjernskrivebordsadgang er kritiske!
For at nedbringe svartiderne vil det i praksis være oplagt at placere nogle af dataene lokalt på
enheden fx flyfoto, adresser, m.m. og kun lade de dynamiske data være placeret på serveren.
I forbindelse med testen af Windows tablet’en blev brugergrænsefladen også vurderet.
Tablet’en er lidt stor at have med sig, men skærmens størrelse sammen med stylus pennen giver
faktisk mulighed for en udmærket registreringen af punkter, linier og flader med brug af snap
o.lign. Ligeledes er brug af panorering og zoom også ganske udmærket. Faktisk bedre end
forventet!
Værre er det med mere generel funktionalitet som brug af Windows Stifinder og indtastning af
tekster, hvor stylus pen og touch tastatur ikke kan måle sig med separat mus og tastatur. Det er
mindre produktivt!

Resultatet af testen ses i skemaet her.
Opgave Offline LAN Trådløst internet (3G) VDI over 3G
VDI adgang etableres - - - 6 sek.
Desktop GIS-program
åbnes
Indlæsning af relevante
data
7 sek. 7 sek. 7 sek. 7 sek.
1 sek. 9 sek. 68 sek. 2 sek.
Adresse søgning 2 sek. 7 sek. 37 sek. 3 sek.
Ret og gem 1 sek. 2 sek. 17 sek. 2 sek.
Browser åbnes - 4 sek. 5 sek. 4 sek.
Kortbaseret webløsning
indlæses med
relevante data
- 11,5 sek. 17 sek. 12 sek.
Adresse søgning - 3 sek. 4,5 sek. 8 sek.
Det er vigtigt at nævne, at vores målgruppe, natur- og arealforvaltere, ikke er GIS specialister
eller personer med meget store GIS kompetencer (se vores Målgruppe definition i Indledningen).
Den testede løsning her vil altså have sine udfordringer med hensyn til brugen af desktop GIS
programmet MapInfo Professional, som et ret avanceret og kompliceret program. Dette er ikke
en brugervenlig løsning for vores målgruppe, som har få men meget målrettede ønsker og behov
mht. GIS funktionaliteten.
Den testede Windows tablets fordele med, at man har alle sine velkendte programmer med sig
i felten er ligeledes også denne løsnings problem. Opgaveløsningen bliver på denne måde fordelt
på mange programmer og ikke, som natur- og arealforvalterne ønsker sig, samlet i en løsning
tilrettet deres opgave. Dette løser den testede løsning ikke. Et eksempel på dette er natur- og
arealforvalternes behov for en smidig håndtering af billeder taget med enhedens kamera. Den
testede Samsung tablet har ganske vist et indbygget kamera, men de tagne fotos vil ikke
automatisk bliver gemt med eksempelvis objekterne i GIS systemet. Der er her brug for at
arbejde i flere programmer og foretage en række manuelle opgaver.

Det er vigtig at pointere, at testen er foretaget i Odense, hvor 3G dækningen er ret god. Ofte
vil billedet være et andet i landområderne, hvor der er længere mellem masterne, hvilket kan
resultere i dårlige hastigheder og en ustabil forbindelse. Her ville de observerede svartider og
brugeroplevelsen altså være dårligere.
Opsummeret kan det konkluderes, at den testede Windows tablet, så længe der er forbindelse
til det trådløse internet, giver mulighed for at natur- og arealforvalterne kan løse deres opgaver
og behov. Det kan skal dog nævnes at brugervenligheden er langt fra tilfredsstillende, da der i
øjeblikket skal anvendes flere programmer samtidigt og flyttes data mellem disse - hvilket kræver
en rutineret bruger af disse programmer.
Endnu en ting der er vigtig at nævne er vejret i forbindelse med brug af tablets i felten. Tablets
som de testede Windows tablet Samsung 700T, iPads, mm. vil ikke kunne klare regnvejr. Her vil
løsningen nok mere være brug af en Windows tablet som Motion F5t
[http://www.motioncomputing.com.au/products/tablet_pc_f5.asp, 17. december 2012], som er
mere robust og kan klare vand. Denne type tablets er designet til feltarbejde med en særlig skærm
tilpasset udendørs belysning, samt mulighed for tilkøb af afstandsmåler, mere præcis GPS enhed,
osv.
Figuren viser Motion F5t - en Windows tablet designet til feltarbejde.

I dette kapitel vil vi komme med
vores konklusion, som omfatter en
vurdering af projektets resultater og
løsninger i forhold til projektets
grundlag og udgangspunkt.
Konklusionen afsluttes med en
perspektivering i forhold til de
generelle udviklingstendenser, samt
overvejelser om hvorledes projektet
kan videreføres i de kommende
semestre på MTM-uddannelsen.

I dette kapitel vil vi komme med vores konklusion, som omfatter en vurdering af projektets
resultater og løsninger i forhold til projektets grundlag og udgangspunkt. Konklusionen afsluttes
med en perspektivering i forhold til de generelle udviklingstendenser, samt overvejelser om
hvorledes projektet kan videreføres i de kommende semestre på MTM-uddannelsen.
Der tages udgangspunkt i dels formålet med MTM-studiets 2. semester jvf. studieordningen og
dels projektets egen problemformulering.
Først angives citat fra studieordningens formål derefter beskrives indsatsen i projektet.
“Der tages udgangspunkt i et problemfelt i et konkret emneområde inden for anvendelse af
geografisk information i en offentlig eller privat sektor.” I projekter er der taget udgangspunkt i
natur- og arealforvalternes (offentlige og private) udfordringer i forbindelse med deres
opgaveløsning i felten.
“Problemerne kan være af formidlingsmæssig, teknisk, organisatorisk og økonomisk karakter;
der kan fokuseres på et eller flere af de nævnte aspekter.” Der er i projektet hovedsageligt
fokuseret på de formidlingsmæssige og tekniske aspekter i dette projekt.
“Problemstillingen identificeres og beskrives vha. de øvrige undervisningsmodulers teorier,
modeller og metoder.” I rapportens metodeafsnit i forbindelse med indledningen er de anvendte
metoder kort beskrevet og hvorledes de er anvendt.
“Projektet har karakter af en foranalyse, som kan videreudvikles med henblik på design og
udvikling af en egentlig løsning for geoinformationsmanagement.” Projektet er en foranalyse,
som danner grundlag for en evt. videreførsel af projektet på 3. og 4. semester.
Projektet er gennemført med udgangspunkt i følgende problemformulering:
Er udviklingen af de mobile teknologier nået et brugbart stadie,
så det nu er muligt for natur- og arealforvaltere at orientere sig, kontrollere og
registrere data og observationer (billeder m.v.) digitalt i felten med MobilGIS
- uden større forberedelse og opfølgning på kontoret?

Som uddybning til problemformuleringen blev der stillet følgende supplerende spørgsmål:
Hvad er behovene til en løsning som sikrer effektiv opgaveløsning i felten - indhentet
vha. interviews?
Hvilke mobilteknologier kan være relevante at undersøge?
Hvad er forskellen på en mobil enhed og en enhed på kontoret?
Hvilke former for stedfæstelse er der behov for og hvad er kravene til nøjagtighed?
Hvad kan eksisterende løsninger på markedet i dag?
I næste afsnit vil vi se om disse spørgsmål er blevet besvaret.
Vi har konstateret, at den nye mobile teknologi og MobilGIS ikke har særlig stor udbredelse
blandt de natur- og arealforvaltere vi arbejder med i dagligdagen, men det virker som om, at flere
projekter og systemer er på vej. Det er svært at se om disse systemer er baseret på
behovsanalyser eller det er baseret på, hvad der nu er muligt teknisk set. Vi mener, at det er
teknikkens muligheder og begrænsninger der i øjeblikket er bestemmende for udviklingen af
konkrete løsninger inden for MobilGIS.
Vi har gennem behovsanalyser forsøgt at afdække hvilke behov og ønsker der er hos natur- og
arealforvaltere for at kunne arbejde mere digitalt i felten. Vi kan se, at det er vigtigt at have fokus
på brugerens opgaver og arbejdsprocesser samt forventninger til indhold og interaktion for at
kunne give den bedst mulige løsning med MobilGIS. Vi har udviklet og testet en interview-guide
som kan hjælpe med at afdække behov og ønsker til MobilGIS for natur- og arealforvaltere i
felten.
Vi har i rapporten set på teknikken bag MobilGIS, kigget på nogle eksisterende MobilGIS
løsninger, samt testet en Windows tablet for at undersøge hvorvidt denne type af tablet dækkede
natur- og arealforvalternes behov. Umiddelbart kan vi ikke se, at der er eksisterende løsninger
som i dag kan opfylde alle de ønsker vi har observeret hos natur- og arealforvalterne. Vi kan se at
flere test er nødvendige for at se hvilke teknikker der bør arbejdes videre med, herunder test af
nøjagtigheder på metoder til stedfæstelse i felten med udstyr i den billigere ende af prisskalaen.
Vi kan se, at der er muligheder for at gennemføre GIS-opgaver digitalt i felten uden at
medbringe papirudskrifter af kort m.v. Det er dog svært at se om tiden er moden til at kunne
gennemføre det tilfredsstillende i dag, da vi ser nogle begrænsninger især med hastigheder og
dækning på det mobile internet.
Alle de adspurgte natur- og arealforvaltere angiver dels at de registreringer de foretager ikke
nødvendigvis behøver at være opdateret on-line, så kollegaer kan se det hjemme på kontoret
umiddelbart efter registreringen (det kan vente 1 dag eller mere), dels at det er nødvendigt med
en off-line-løsning, som gør at baggrundkort og data kan vises i felten uden direkte adgang til
databaser på kontoret. De ønsker altså en løsning som kan fungere selv om der i perioder ikke er

forbindelse til det trådløse internet - når forbindelsen genetableres kan systemerne synkroniseres.
Disse elementer fornemmer vi er vigtige for natur- og arealforvalterne - måske så vigtige at det
kan være afgørende for om de vil anvende løsningen. Hvis de ligeledes oplever for mange lange
ventetider m.v., så vil de ret hurtigt gå tilbage til løsningen de kender - udprintning af oplysninger
og dobbeltregistreringer.
Vi kan ikke afgøre om det er tablets med forskellige apps, WebGIS med brug af det nye
HTML5 eller de velkendte desktop GIS-programmer på en Windows tablet der er vejen frem.
Her bliver det nødvendigt at gennemføre flere undersøgelser og tests. En del af disse
undersøgelser kunne også omhandle Cloud Computing, som er en af de nyeste trends lige nu i
IT-verdenen.
Oveni de mange tekniske begreber, som
projektet har givet projektdeltagerne en større
viden indenfor MobilGIS, så har arbejdet med
de forskellige modeller til projektledelse m.v.
givet projektdeltagerne en forståelse for en
bedre planlægning og inddragelse af brugere
og andre interessenters bidrag i projekter.
Vi har blandt andet anvendt Grundmodel
for informationsdesign til at vise udviklingen i
projektet. Grundmodellen er vist som
opsamling i kapitlerne 3, 4, 5 og 7.
I starten i dette semester udarbejdede gruppen en projektplan efter samtalemodellen dels for
projektet på 2. semester (se Indledningen) men også som et samlet projekt på 2., 3. og 4.
semester. Denne projektplan over 3 semestre på MTM er med et par justeringer vist nedenfor.
En af justeringerne har bl.a. omhandlet en afgrænsning af målgruppen fra sagsbehandlere i felten
til natur- og arealforvaltere i felten.
Planen viser bl.a. at 3. semester-projektet vil arbejde videre med de analyser og den
vidensopsamling inden for MobilGIS, som der er arbejdet med på dette 2. semester projekt -
som angivet i denne rapport. Der sigtes på at udarbejde en prototype for en afgrænset del af
MobilGIS for natur- og arealforvaltere på 4. semester - afgangsprojektet for MTM.

Figuren viser projektgruppens Samtalemodel for 2., 3. og 4. semester.

Vi overvejer bl.a. at bruge Brodersens [2012: 109] “Udvidede informationsdesignmodel” i det
næste projekt, da vi mener denne model har bl.a. fokus på de informationer brugeren har brug
for i forbindelse med opgaveløsningen i felten.
Figuren viser den Udvidede informationsdesignmodel.

Ifølge Computerworld har det anerkendte analysefirma Gartner offentliggjort sin liste over de 10
strategisk vigtigste teknologi-trends i 2013 [http://www.computerworld.dk/art/221453/her-erde-10-absolut-vigtigste-it-trends-for-dig,
24. oktober 2012].
1: Kampen mellem de mobile enheder
Gartner mener, at mobiltelefonerne allerede i 2013 vil overhale pc'erne som de enheder, flest mennesker i verden
tilgår internettet fra. Samtidig ventes tablet-pc'erne også at fortsætte den vilde vækst.
Consumerization vil betyde, at virksomheder ikke vil kunne tvinge brugere til at opgive deres iPads eller at hindre
brugen af Windows 8, hvis brugerne tager forbruger-rettede Windows 8-enheder til sig," skriver Gartner blandt
andet. "Konsekvensen for it-afdelingen er, at æraen, der var domineret af pc'er med Windows som den eneste
platform, vil blive erstattet af post-pc æraen, hvor Windows blot er et af mange miljøer, man skal kunne understøtte."
2: Mobil-applikationer og HTML 5
Gartner vurderer også, at alle mulighederne og udfordringerne med at udvikle løsninger til de mobile enheder vil
komme til at fylde meget. "I de næste par år vil der ikke være et enkelt værktøj, der vil være optimalt til alle typer af
mobil-applikationer, så forvent at skulle anvende adskillige," skriver Gartner. Konkret fremhæves blandt andet native
apps, hybrid—løsninger og HTML 5 som muligheder.
Gartner mener ikke, at skiftet fra platforms-apps til HTML 5-løsninger vil ske hen over natten. De rene apps vil ikke
forsvinde, fordi de tilbyder de bedste brugeroplevelser og mest avancerede funktioner.
3: Personlige skyer
Gartner fremhæver de mere personlige cloud-løsninger som afgørende i de kommende år.
Disse løsninger vil i stigende grad erstatte pc'en som det sted, hvor man opbevarer sit digitale indhold. Samtidig vil de
personlige skyer gøre det lettere at tilgå indhold fra en række forskellige enheder.
4: Apps stores I virksomhederne
Gartner udpeger også en anden trend, nemlig app stores internt i virksomhederne. Behovet opstår, fordi de
almindelige app stores typisk retter sig mod bestemte enheder og kan være en udfordring i forhold til bestemte apps
og licens-modeller. Gartner venter derfor, at mange organisationer i 2014 vil levere de mobile applikationer til
medarbejderne via private app stores.
5: Internet of Things (IoT)
"Mobil-teknologier bliver indlejret i mange forskellige typer af enheder, inklusiv medicinsk udstyr og i biler ... IoT vil
give mulighed for en lang række nye applikationer og services og skabe mange nye udfordringer," lyder Gartner
forudsigelse.
6: Hybrid-it og cloud computing
For mange virksomheder vil fremtidens it-miljøer ikke være et enten eller, men et både og. Det betyder blandt andet,
at man internt i virksomheder skal have cloud-kompetencer: "It-organisationer indser, at de har et ansvar for at
hjælpe med at forbedre udrulningen og brugen af distribuerede, heterogene og ofte komplekse cloud-services til både
interne brugere og eksterne forretnings-partnere," skriver Gartner.
7: Strategisk big data
Det at beskæftige sig med data-volumen, -variation, -hastighed og -kompleksitet tvinger mange til at gøre op med
måden, man plejer at gøre tingene på, forklares det. "Erkendelsen får organisationer til at forlade konceptet med et
enkelt data warehouse med alle informationer, der skal bruges til beslutninger." "I stedet bevæger de sig mod mange
systemer, inklusiv content management, data warehouses, data-adgange og specialiserede fil-systemer, der bindes
sammen med data-services og metadata, som så bliver det 'logiske' enterprise data warehouse."

8: Analyser du kan bruge til handling
Analyse-værktøjernes performance forbedres, og omkostningerne stiger ikke tilsvarende. Det betyder, at man i lang
højere grad kan træffe beslutninger baseret på egentlig viden snarere end fornemmelser.
Med smarte mobil-løsninger, cloud computing og big data vil man kunne optimere og simulere hvor som helst og
når som helst, skriver Gartner
9: In-memory
Brugen af såkaldt in-memory-teknologi, hvor man kan læse og behandle data direkte fra flash-hukommelse i stedet
for fra traditionelle diske, giver god mening, når man skal arbejde med store mængder data og kræver høj hastighed.
10: Integrerede økosystemer
Et skift væk fra mere forskelligartede koncepter. Ifølge Gartner ser man dette skift på flere niveauer:
Dels ser vi flere såkaldte appliances, der kombinerer hardware og software og software og services på en måde, der
adresserer specielle behov i en infrastruktur eller en applikation. Dels ser vi cloud-baserede markedspladser, der
faciliterer handel, forbrug og/eller egenskaber fra mange forskellige leverandører.
På mobil-markedet har leverandører som Apple, Google og Microsoft ifølge Gartner dog forskellige måder at
kontrollere og skabe et end-to-end økosystem på.
Alle 10 trends understøtter MobilGIS og bør tages i fokus, sammen med brugerens behov for
indhold og interaktion, for at sikre en succesfuld udvikling og implementering af MobilGIS.
Bliver disse trends til virkelighed, så vil tiden være moden til opbygning og implementering af
et effektfuld MobilGIS.

Vi har anvendt bøgerne Web GIS - Principles and Applications og Projekter med et
menneskeligt ansigt, som kilde i mange af vores kapitler. Bøgerne har meget at byde på indenfor
hhv. MobilGIS og det at arbejde med projekter herunder brug af metoder og modeller. Dermed
har de været et naturligt grundlag for vores projektarbejde.
I vores søgning efter litteratur omkring MobilGIS, har vi i høj grad benyttet os af internettet, da
udviklingen går så stærkt på det område. Derfor vil de nyeste oplysninger om emnerne kun
kunne findes på nettet.
Vores kilder på nettet har derfor i høj grad været fokuseret omkring producenternes
hjemmesider og wikipedia. Problemet med den slags kilder er, at producenten ofte vil forsøge at
sælge varen bedst muligt, og det vil ofte være svært at finde objektive oplysninger om
produkterne. På wikipedia er skribenterne ukendte og der er ikke mulighed for at vurdere
pålideligheden af kilden. Det er dog vores vurdering af de kilder vi har fra wikipedia, er meget
pålidelige.
I projektet har vi foretaget en række interviews med natur- og arealforvaltere i forbindelse med
en behovsanalyse og opgørelse. De udvalgte natur- og arealforvaltere er fundet på vores
arbejdspladser og er ikke nødvendigvis repræsentative for “den generelle natur- og
arealforvalter”. Havde vi valgt en større eller anden gruppe at interviewe, havde vi muligvis fået
et andet grundlag at bygges vores projekt på.
Vi har valgt tre løsninger, som grundlag for vores analyse af eksisterende MobilGIS løsninger på
markedet. De er valgt ud fra, at det var nogle vi havde kendskab til fra vores virksomheder og fra
de natur- og arealforvaltere som er brugt i vores interviewrunde. Hvis vi havde valgt flere eller
andre eksisterende løsninger, havde vi sikkert fået et andet grundlag at bygges vores projekt på.
Vores eksisterende løsninger er dermed ikke nødvendigvis et repræsentativt valg af løsninger til
en analyse.

-Bagger, S. (2012a) Mobil Digital Forvaltning, Indlæg til Nordisk Landmålerkongress i Oslo,
KART OG PLAN, Vol. 72, pp. 181–183, P.O.B. 5003, NO-1432 Ås, ISSN 0047-3278
-Bagger, S. (2012b) Mere effektive arbejdsgange i Miljøministeret sikrer bedre data, GIS i Aktion,
3. kvartal. Pp 3
-Bagger, S. (2012c) Mobil Digital Forvaltning i Naturen, PowerPoints fra Nordisk
Landmålerkongress.
-Balstrøm, T., Jacobi, O. & Bodum, L., (2006). Bogen om GIS og geodata. 1. udgave ed.
København: GIS & Geodata.
-Brodersen, L. (2012). Projekter med et menneskeligt ansigt. Ikke-publicerede noter.
-Computer world (2012) Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig [Online], Available at:
http://www.computerworld.dk/art/221453/her-er-de-10-absolut-vigtigste-it-trends-for-dig
[Accessed oktober 2012].
-Erhvervsstyrelsen (2012a). Mobilt bredbånd [Online], Available at:
[http://www.erhvervsstyrelsen.dk/mobilt-bredbaand, Accessed november 2012]
-Erhvervsstyrelsen (2012b). Fakta [Online], Available at:
[http://www.erhvervsstyrelsen.dk/fakta_bredbaand, Accessed november 2012]
-Fu, P. & Sun, J. (2011). Web GIS, Principles and Applications, 1. edition. ESRI Press.
-GCN (2012) How GIS can make you a better citizen [Online], Available at:
[http://gcn.com/articles/2011/06/13/mobile-geographic-information-systems.aspx, Accessed
december 2012]
-Gis4Mobile (2012). Produkt [Online], Available at: http://gis4mobile.dk/ [Accessed december
2012].
-IBM Software, 2012. Native, web or hybrid mobil-app development. Thought Leadership White
Paper, WebSphere.
-Kvale, S & Brinkmann, S. (2009). Interview, Introduktion til et håndværk, 2.udgave. Hans
Reitzels forlag.
-Leksikon (2012). Teknologi [Online], Available at: http://www.leksikon.org/art.php?n=2533
[Accessed januar 2012].
-Miljøministeriet (2012a) Mobil Digital forvaltning, Præsentation af MDF rapport til MDD, ver
3_5.10.12.
-Miljøministeriet (2012b) Baggrundsnotat: Pilotprojekt Mobil Digital Forvaltning, Erfaring,
teknik og organisation, ver 14_9.10.12.
-Microsoft,, 2012. What’s a Windows Store app? (Windows). http://msdn.microsoft.com/enus/library/windows/apps/
[09.12.2012]

-Motion (2012). Rugged Tablet PC for Mobile Computing - F5t Tablet Computer. Available at:
http://www.motioncomputing.com.au/products/tablet_pc_f5.asp [Accessed december 2012].
-Müller, J., Remmen, A. & Christensen, P. (1984). Samfundets teknologi - teknologiens samfund.
Forlaget systime a/s, Herning.
-Odense Kommune (2012), Odense Kommunes grønne områder [Online], Available at:
http://hvmgo01.hvenegaard.dk/OdenseGO/ [Accessed december 2012].
-PCWorld, 2012. Windows 8 apps: The good, the bad, and the ugly.
http://www.pcworld.com/article/2011728/windows-8-apps-the-good-the-bad-and-theugly.html
[09.12.2012]
-Samsung (2012). Samsung ATIV Smart PC Pro 700T. Available at:
http://www.samsung.com/us/computer/tablet-pcs/XE700T1C-A01US [Accessed december
2012].
-Samsung (2012). Series 7 SLATE PC. Available at:
http://www.samsung.com/ie/consumer/pc-peripherals/notebook-computers/ultraportable/XE700T1A-A01UK-features
[Accessed december 2012].
-Sixrevision, 2012. Native App vs. Mobile Web App: A Quick Comparison.
http://sixrevisions.com/mobile/native-app-vs-mobile-web-app-comparison/ [09.12.2012]
-Danmarks statistik (2012). Familiens besiddelse af elektronik i hjemmet efter forbrugsart,
statistikbanken. Available at:
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=ta
bsel&MainTable=VARFORBR&PXSId=146068&tablestyle=&ST=SD&buttons=0, [Accessed
november 2012]
-TDC (2012). Dækning. Available at: http://daekning.tdc.dk/erhverv.html [Accessed december
2012].
-Wikipedia, 2012. List of geographic information systems software. Available at:
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_geographic_information_systems_software [Accessed
december 2012]
-Wikipedia (2012). Responsive web design. Available at:
http://en.wikipedia.org/wiki/Responsive_web_design [Accessed oktober 2012].
-Wikipedia (2012). File Hosting Service. Available at:
http://en.wikipedia.org/wiki/File_hosting_service [Accessed november 2012].
-Wikipedia (2012). VPN. Available at: http://en.wikipedia.org/wiki/VPN [Accessed november
2012].
-Wikipedia (2012). VPN. Available at:
http://en.wikipedia.org/wiki/Desktop_virtualization#VDI [Accessed november 2012].

Dette bilag indeholder definitioner
for:
Traditionelt GIS
WebGIS
MobilGIS
Opsamling

Projektgruppen vil i dette afsnit komme med sine definitioner på Traditionelt GIS, WebGIS og
MobilGIS. Formålet er at få et overblik over forskellene i GIS-definitionerne og et mere klart
billede af, hvad MobilGIS er og hvor det skiller sig ud fra de øvrige og hvad der gør det relevant i
dette projekts kontekst.
Projektgruppen har fundet inspiration til sine definitioner i bogen “Web GIS - Principles and
applications” af Pinde Fu og Jiulin Sun [Fu & Sun, 2011: 4, 15-16 og 120-121].
Projektgruppens definition på det man kunne kalde Traditionelt GIS er:
GIS er en kombination af hardware (server, pc, bærbar, skærm, tastatur, mus, osv.),
desktop software og geografisk relaterede data, der tilsammen gør det muligt at
visualisere, registrere og bearbejde disse data med henblik på at indhente ny viden.
Projektgruppens illustration af bestanddelene i Traditionelt GIS.
Traditionelt GIS kan foregå på en og samme pc med data placeret lokalt og ikke på en server.
Her vil det i figuren viste lokale netværk ikke være til stede.
Men hvad sker der nu med denne definition, hvis vi åbner op for omverdenen vha. Internettet?
Grundelementerne er de samme, men der sker en ændring i hardware- og software elementerne.
For hardwaren sker der en fysisk udvidelse i form af Internettet, mens softwaren blandt andet
må tilpasse sig eventuelle restriktioner for båndbredde og de standarder der er i forbindelse med
kommunikationen over Internettet.

Vores definition på WebGIS er (ændringer i forhold til traditionelt GIS ses med understregning):
WebGIS er en kombination af hardware (server, pc, bærbar, skærm, tastatur,
mus, osv.), Internet, web-browser og geografisk relaterede data,
der tilsammen gør det muligt over Internettet at visualisere, registrere
og bearbejde disse data med henblik på at indhente ny viden.
Projektgruppens illustration af bestanddelene i WebGIS.
Bemærk, at desktop softwaren fra Traditionelt GIS er erstattet af en web-browser, såsom
Internet Explorer, Google Chrome eller Firefox. Disse web-browsere, hvoraf flere fungerer på
tværs af operativ systemer, gør, at WebGIS er platform uafhængigt og dermed har potentiale til
at nå ud til mange brugere.
Hvad sker der med denne definition, når man ønsker at understøtte effektiv opgaveløsning i
felten, altså gøre sit GIS mobilt? Igen er der tale om de samme grundelementer, men brugerne
får nu mulighed for at bevæge sig ud i felten og bruge teknologien på stedet sammen med sine
sanser. Vores definition på MobilGIS er (ændringer i forhold til WebGIS ses med
understregning):
MobilGIS er en kombination af hardware (server, mobile enheder, skærm, touch skærm,
osv.), trådløst Internet, web-browser, desktop software/apps og geografisk relaterede
data, der tilsammen gør det muligt over Internettet at visualisere, registrere, føre tilsyn
og bearbejde disse data med henblik på at indhente ny viden og give mulighed for en
effektiv opgaveløsning i felten blandt andet ved hjælp af de mobile enheders muligheder
(fotooptagelse, indtaling af beskeder, GPS, osv.) og brugerens sanser

Projektgruppens illustration af bestanddelene i MobilGIS.
Bemærk, at web-browseren fra WebGIS er suppleret med desktop software og apps (giver
blandt andet mulighed for at arbejde offline) og at pc’en er erstattet af mobile enheder eventuelt
med touch skærme, indbygget GPS, kamera, osv.
Som det ses minder de tre GIS-definitioner meget om hinanden.
Et godt eksempel på dette er, at MobilGIS i sin opstart havde mange ligheder med vores
definition på Traditionelt GIS, da det trådløse net på daværende tidspunkt ikke kunne håndtere
datamængderne. MobilGIS var altså offline. Data var på enheden og softwaren var desktop
software. Denne form for GIS (offline MobilGIS) vil i tilfælde, hvor opgaveløsning i felten er
afgørende, selvom der ikke er mobilt internet til rådighed, være meget relevant!
Der er også overlap mellem WebGIS og MobilGIS, som begge har Internettet med i deres
definitioner. Vi ser forskellen i, at MobilGIS sker i felten og eventuelt anvender de mobile
enheders styrker, såsom deres indbyggede kamera, diktafon og GPS modtager, som giver
mulighed for at arbejde intelligent ud fra brugerens position vha. Location Based Services.
MobilGIS kan dog også foregå vha. en bærbar i felten med brug af en browserbaseret GISløsning,
altså en mobil WebGIS løsning.
Der hvor MobilGIS dog adskiller sig fra de øvrige – og grunden til at denne type er relevant i
dette projekts kontekst – er, at det er baseret på mobile enheder, hvilket gør det muligt at lave
opgaveløsning i felten, på stedet og bruge sine sanser - gerne med mulighed for brug af trådløst
internet.

Dette bilag indeholder interviewsvar
for:
a. Helhedstilsyn på gartnerier og
landbrug
b. Jordartskartering
c. Synkronpejlerunde
d. Visualisering i felten
e. §3 registrering i kommunerne

a. Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug
b. Jordartskartering
c. Synkronpejlerunde
d. Visualisering i felten
e. §3 registrering i kommunerne
I forbindelse med de fleste tilsyn medbringes mange kort, planer, tegninger, dokumenter og
skemaer. (Det er et generelt ønske at disse oplysninger kan medbringes digitalt - gerne som
mobilt GIS).
1.1 Hvilke materialer medbringer du til et tilsyn/feltarbejde?
a. Telefon, ekspropriationsfortegnelse med oversigtskort, senere tegninger fra entreprenøren når
disse er klar.
b. Kamera, papirkort med flyfoto over gartneriet eller landbruget, samt et 8 siders tilsyns-skema.
Til tider er det også nødvendigt at udskrive selve sagen fra kommunens elektroniske sags- og
dokumenthåndteringssystem (ESDH) og medbringe denne, f.eks. korrespondance-breve og
ansøgningsskemaer.
c. Normalt har vi først været på en lokaliseringsrunde før vi foretager en synkronpejlerunde. Til
lokaliseringsrunden medtages der feltpapir, oversigtskort håndpejler, differentiel-GPS og kamera.
Lokaliseringsskemaerne renskrives derhjemme og danner grundlag for synkronpejlerunden.
Lokaliseringsskemaerne indeholder oplysninger om x, y og z-koordinaten i forhold til et fixpunkt
f.eks. top af pejlerør nede i boringen, der er billeder af boringen og boring i forhold til
omgivelser, lille oversigtskort over området med markering af boringen, så den er lettere at finde
næste gang der skal pejles. Der kan også stå bemærkninger om boringens tilstand eller f.eks. hvis
den er så dyb, at det kræver en stige for at komme ned i den.
Ud fra pejlingerne på lokaliseringsrunde laves der et foreløbigt potentialkort over grundvandets
strømning. Det er vigtigt for at se om der er brugbare boringer nok til en decideret
synkronpejlerunde. Hvis der i et område med for langt mellem pejl-bare boringer, skal der laves
supplerende boringer før der kan laves en synkronpejlerunde. Til synkronpejlerunden
medbringes lokaliseringsskemaer, oversigtskort, håndpejler.
d. 4cm-kort, blyant, viskelæder, smartphone med GoogleMaps og GoogleEarth (luftfoto) (hvor
er jeg), ønsker at have historiske kort, lave målebordsblade 1:20000 (scannede blade), ældre 4 cm
kort fra 1800 tallet (historik), Top10DK, med nye oplysninger med grøfter og læhegn.
Satellitfoto, højdemodellen.
e. Smartphone, et eller flere papirkort med flyfoto, højdekurver og §3 områderne, samt §3
skemaer. Det ville være rigtig godt med notater fra tidligere besigtigelser, men det er for stort et
arbejde at finde sig frem til og udskrive disse.

1.2 Hvor lang tid bruger du ca. på at finde materiale frem til et tilsyn/feltarbejde?
a. Meget forskelligt, nogle gange ½ time, andre gange 1 dag. Nogle ting ligger allerede klar
fortegnelser m.v., som foreligger i papirform, som anvendes ved det generelle tilsyn, hvor det
kontrolleres om det generelt kører som aftalt. Hvis der er en særlig opgave eller lign. der skal
undersøges kan forberedelsen vare op til 1 dag, da der skal findes en del materiale og
gennemføres nogle beregninger m.v.
b. Meget forskelligt, nogle gange ½ time, andre gange ½ dag. Nogle ting ligger i papirarkiv og
noget i elektronisk arkiv. I dette tilfælde med helhedstilsyn har jeg også været i dialog med de
andre afdelinger, jeg skal lave tilsyn for.
c. Ca. et kvarter pr. boring, men det er meget forskelligt.
d. Der er en kasse med materiale til hele holdet. Der skal findes kortmappe til stedet hvor der
skal karteres. Et 4 cm kort bliver skåret op i 16 del. Det skal kunne være i en kortmappe med
skriveunderlag (Fjällräv-bukselomme-format, 12x15 cm). Der kan nås 1-2 km2 om dagen alt
efter terræn.
e. Det tager omkring 5 minutter at udskrive skemaer og kort.
1.3 Synes du det er en vigtig proces i forberedelsen til et tilsyn/feltarbejde?
a. Ja, det er vigtigt at være forberedt, hvis vi skal optræde professionel overfor en entreprenør
eller lodsejer.
b. Ja, det er under forberedelsen, at jeg sætter mig ind i forholdene. Men opgaven med at skrive
diverse kort og skemaer ud kunne godt minimeres.
c. Ja, der skal jo også planlægges en rute rundt til de forskellige boringer, så der kan gøres
effektivt og hurtigt når man er af sted.
d. Ja, det er vigtigt, at have styr på det materiale der skal med.
e. Nej.
1.4 Hvad bruger du materialet til på et tilsyn/feltarbejde?
a. Hovedsageligt bruger jeg materialet til at orientere mig i projektet i felten - som grundlag for
kontrol af det arbejde entreprenøren har lovet at gennemføre.
b. På papirkortet indtegnes oplysninger, der kommer frem under tilsynet: Placering af
gødningsrum, kemikalierum, vandbehandlingssteder, affaldscontainere, olietankens og afløbets
placering. I skemaet udfyldes de nødvendige oplysninger. Der tages billeder.
c. Lokaliseringsskemaet bruges til at finde og forberede den pejling der skal foretages i boringen.
Håndpejleren bruges til at pejle dybden til grundvandsspejlet fra pejlefix-punktet, der er angivet
på lokaliseringsskemaet.

d. Jeg skriver på kortet. Tegner symboler for jordarter, og streger og polygoner for at afgrænse
områder. Jeg bruger GPS for at vide, hvor jeg er helt præcist, og hvor jeg skal gå hen ad. Det kan
være svært at orientere sig, især i tæt bevoksning.
e. Papirkortene giver mulighed for at orientere sig og indtegne eventuelle ændringer i §3områderne.
I §3 skemaerne udfyldes forskellige oplysninger.
1.5 Har du nogen gange glemt at få alt materiale med fra kontoret? Hvad gjorde du så?
a. Ja, så må det gå som det må gå alt efter hvilken opgave det handler om. Har et par gange
måttet vende om og hente det glemte på kontoret.
b. Ja, men det er sjældent. Jeg gennemførte tilsynet, resten må så foregå pr. brev efterfølgende.
c.
d. Så må man hjem efter det. Man er alene ude i området, så …
e. Ja. Her vurderes det om feltarbejdet kan løses ved at nedskrive oplysninger mm. Ellers må
man tilbage på kontoret. Men oftest vil man kunne gennemføre feltarbejdet.
1.6 Hvordan behandler du dine noter og registreringer, når du er tilbage på kontoret?
a. Jeg tager aktion på noter m.v. når jeg kommer tilbage på kontoret ved at sende e-mails eller
drøfte det med kollegaer. Væsentlige forhold drøftes på byggemøder, hvor aftaler m.v.
dokumenteres i referatet.
b. Jeg laver tilsynsnotater med foto til mine egne sager og til dem jeg indhenter oplysninger for.
Markeringer indtegnes (grafisk) på kort i MapInfo og der tilknyttes kommentarer. Oplysningerne
indtastes i sagen i kommunens ESDH. Efterfølgende udarbejdes et følgebrev som sammen med
det skannede kort og de tagne billeder vedhæftes sagen.
c. Lokaliseringsskemaerne renskrives derhjemme og danner grundlag for synkronpejlerunden.
Målingerne fra synkronpejlerunden bruges i en GIS-applikation til at lavet et potentialekort. Et
potentialekort er xyz-måling-punkter der laves konturkort over, som viser i hvilken retning
grundvandet strømmer i området. Der fra laves der også kort over grundvandsoplandet ud fra
pejledata. Hvis der er lavet en geologisk model over området, med flere grundvandsmagasiner,
sammenstilles pejledata så der laves magasinspecifikke potentialekort for de enkelte
grundvandsmagasiner.
d. Tager en tusch og tegner symbolerne op. Afstemning med dem der er gået i naboområdet.
Ved et lysbord overføres tolkningerne fra feltkortene til originalkortet i sommerhuset.
Originalkortet scannes og puttes i GIS hvor oplysningerne digitaliseres (linier og streger).
e. Eventuelle ændringer i §3-områdernes afgrænsning indtegnes i vores GIS-program MapInfo
Professional. Oplysningerne i §3-skemaerne indtastes i en web-løsning. Oplysninger indtastes i
kommunens sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH).

1.7 Har du nogen ideer til hvordan processen kan gribes an for at spare tid?
a. Ja, digital adgang til tegninger m.v. i felten m.v.
b. Det ville være relevant at have adgang til digitale kort, skemaet og sagerne i ESDH på tilsynet.
Ligeledes ville det være interessant at indtale beskeder på en tablet eller lignende og anvende
talegenkendelse.
c. Vi afprøver i øjeblikket en ny app, som vi har udviklet til smartphone, hvor vi kan indtaste
mange af oplysningerne direkte på app’en. Så vi mener klart der er brug for et smart digitalt
værktøj.
d. Digitalisere direkte ind i et GIS miljø frem for lysbord.
e. Ja, adgang til digitale flyfoto fra flere år, højdekurver og §3-områder, samt notater fra tidligere
besigtigelser. Herudover ville det være ønskeligt med digitale §3-skemaer, hvilket der er kommet
en løsning til, som jeg desværre ikke har fået testet i felten endnu.
1.8 Er du interesseret i en mobil løsning? Hvorfor/hvorfor ikke?
a. Ja, jeg tror på at dette vil gøre en forskel for os i tilsynet. Derfor er jeg blevet ankermand for
afprøvning af dette i en del af tilsynet.
b. Se 1.7. Men det skal laves effektivt. Jeg er bange for at det vil tage længere tid hos kunden,
hvilket kan være et irritationsmoment for dem.
c. Hvis eksisterende oplysninger kan hentes direkte fra den mobile enhed kan der sikkert spares
meget tid på kontoret. Hvis koordinaterne kan tastes eller måles direkte ind i databasen med et
softwareprogram til mobilen vil være ønskværdigt.
d. Godt at få tolkningerne direkte i GIS miljø, f.eks. via en mobilenhed med mulighed for at
vælge symboler fra dropdown. Der er også brug for at kunne lave tolkningsstreger. Den er nødt
til at være robust og vandtæt, fordi man lægger det fra sig mens man karterer. Den skal kunne
passe ned i en Fjällräv-bukselomme (ca. 12x15 cm), ellers bliver det for bøvlet.
e. Ja, jeg er meget interesseret i at teste mobile løsninger og tror på, at de vil kunne hjælpe meget
i felten. Specielt ved at give adgang til oplysninger, såsom kort, skemaer og notater. Omvendt er
jeg lidt mere tvivlende mht. registrering og indtastning. Det virker ikke som om, at digitalisering i
kort på de mobile enheder vil kunne gøres lige så effektivt, som på kontoret med stor skærm og
mus. Programmerne er ikke tilpasset de små skærme og touch teknologien, men måske bliver det
bedre med Windows 8. Eller med specielt udviklede apps til enhederne. Samsung 700T virker
ikke til at være løsningen. Kombinationen med Windows 7 og touch-skærmen er ikke
brugervenlig nok og tablet’en er for tung. En 7-8 tommers, i stedet for de 11-12 tommers, ville
nok være mere optimalt.

I forbindelse med tilsynet i felten udarbejdes noter og gennemføres registreringer på stedet med
stedfæstelse, som senere kan overføres til et arkiv- og GIS-system hjemme på kontoret. Det er
typisk noter på medbragte kort, planer m.v. Det er et ønske at disse noter kan registreres i
marken med koordinater m.v. og overføres automatisk - ved hjælp et mobilt GIS.
2.1 Hvad skal du registrere og notere under et tilsyn/feltarbejde?
a. Noter om de generelle forhold i entreprisen - det generelle tilsyn. Godkendelse/kontrol af de
konkrete opgaver/leverancer som entreprenøren skal leverer. Godkendelserne gennemføres og
registreres i “Jobmanager” inden entreprenøren kan få betaling.
b. Se 1.4
c.
d. Tegner symboler for jordarter, og streger og polygoner for at afgrænse områder.
e. Ændringer i §3-områdernes afgrænsning indtegnes med blyant på papirkortene og oplysninger
skrives ind i §3-skemaerne.
2.2 Hvordan nedskrives noter - i en notesbog, på kort eller planer m.v.
a. I dag nedskriver vi noter i en dagbog (kinabog) ellers på tegninger, planer m.v. suppleret med
fotos. Sammenkædning af foto og noter sker i forbindelse med sammensætning af tilsynsnoter og
e-mails hjemme på kontoret.
b. Se 1.4
c.
d. Ja
e. Se 2.1.
2.3 Skal du kunne registrere punkter, linier og flader?
a. På tegninger og planer tegner jeg tit en flade, hvorpå jeg angiver nogle kommentarer med en
pil alt efter størrelsen på fladen.
b. Det vil være nødvendigt at kunne tegne punkter, linier og flader.
c. Ja, punkter.
d. Ja.
e. Primært flader, men også linier og punkter.

2.4 Hvor vigtig er præcision, når du foretager stedfæstelse?
a. Vigtig.
b. Ved gartnerier kan det f.eks. være afstand mellem olietank og vandboring, der skridtes
afstanden. Ved råstofsager gås der mere systematisk til værks.
c. Ja meget. På z-koordinaten, hvor går vi efter en nøjagtighed på 1 cm. Hvis vi vil lave kort over
grundvandets strømningsretninger, dur det ikke med en nøjagtighed på +-50 cm. Vandet søger jo
mod en vandret tilstand, så der skal ikke så meget til før strømmen vender.
d. Det skal noteres på kort i 1:25.000
e. Vigtig.
2.5 Hvilke krav er der til nøjagtigheden i forbindelse med stedfæstelse?
a. Ved angivelse af en brønd er det selvfølgelig vigtigt at det er så præcis, at der ikke
efterfølgende er usikkerhed om hvilken brønd der er tale om. I andre tilfælde angives et område
der skal gennemføres særlige foranstaltninger - f.eks. udskiftning af blød bund. Her sættes i
fællesskab med entreprenøren nogle pinde der afgrænser området. I disse tilfælde vil en
nøjagtighed ½-1 meter være nødvendigt. Andre generelle registreringer er ok indenfor 2-5 meter.
b. Ved råstofsager er det tit placeringen der giver problemer, f.eks. en råstofgrav der ligger for tæt
på skel eller beboelseshuse (½ meter kan være meget vigtig). Der kan f.eks. lægges sag an hvis et
hus slår revner eller noget af nabogrunden skrider ned i graven.
c.
d. Det er ikke så præcist.
e. Det er svært at sige, men en nøjagtighed på 1-5 meter er nok passende
2.6 Hvilke hjælpemidler bruger du til stedfæstelse?
a. Før entreprenøren tog maskinstyring i anvendelse blev projektet afsat i marken pr. 20 meter i
hele tværsnittet. Nu er der et skilt pr. 100 meter i midten eller i en af siderne af vejen. Udover
dette er ekspropriationsgrænsen afsat med røde flag og de midlertidige arbejdsarealer afsat med
grønne flag indenfor 10-20 cm. Ud fra disse med antal skidt m.v. stedfæster jeg noter og billeder.
b. Målebånd, landmålerstokke osv. Den GPS der er i kontoret er ikke præcis nok til den slags
opgaver. Desuden papirkortet med flyfoto, men området ser tit ikke ud som på luftfoto (gamle
fotos).
c. Differentiel GPS.
d. Kort og GPS.
e. Der indtegnes på baggrund af flyfotoet

2.7 Hvordan stedfæster du?
a. Se 2.6.
b. Hvis det handler om en nyetableret sø i forbindelse med afslutning af råstofgrav, så er der krav
til bredden af flad søbred (mellem søen og skrænt) samt hældning af skråningen ud i søen. Det er
et lidt farligt sted at opholde sig, da jorden endnu ikke har sat sig helt (umulig opgave). Der
bruges målebånd. Ellers indtegning på papirkort vha. flyfoto.
c. Differentiel GPS holdes ved pejle-fixpunktet, mens der måles. Hvis pejlerøret er langt nede i
en brønd, kan det være svært at få forbindelse til satellitterne. I det tilfælde bruges der et fixpunkt
ved toppen af brønden, og det er så vigtig at bruge det samme fixpunkt, når der håndpejles
i boringen.
d. Det føres ind som et kryds på et kort.
e. Se 2.6.
2.8 Er der nogen der venter på din tilbagemelding/noter? Hvor længe kan de vente? I
hvilken form skal de have tilbagemeldingen?
a. Der er normalt ikke nogen der venter. Ved særlig spørgsmål/opgaver kan det være
projektlederen eller fagprojektlederen fra arealerhvervelse eller projekteringen der venter på en
tilbagemelding. De får en foreløbig tilbagemelding pr. telefon i felten. Hjemme på kontoret
samles noter m.v. i et tilbagemeldingsnotat i en e-mail eller lign.
b. Nej det kan fint vente en dag eller to.
c.
d. blank
e. Det er ikke nødvendigt med et 100% synkroniseret system.
2.9 Hvad er din erfaring med GIS i forbindelse med kontorarbejde og under feltarbejde?
a. Jeg har lidt erfaring med Bentley MicroStation, hvor der er en særlig anlægsopsætning, som jeg
synes er lidt tung at starte op. For år tilbage brugte jeg EjendomsGIS, som jeg ved at
fagprojektlederen for arealerhvervelse anvender. Har ikke brugt det - de sidste par år - mon det
stadig kan bruges?
b. Jeg har erfaring med MapInfo og KortInfo. Synes at MapInfo er genialt. Derudover udskriver
jeg kort vha. kommunens web-gis løsning.
c. Jeg bruger GIS til hverdag på kontoret.
d. Jeg bruger GIS på kontoret, ikke i felten.
e. Jeg har lidt erfaring med MapInfo.

2.10 Hvad er din erfaring med mobile enheder?
a. Jeg har prøvet at have en iPad med på en ekspropriationsforretning i september, hvor jeg
havde diverse dokumenter og tegninger med i Dropbox. Det var smart at man kan zoome ind og
ud på fx tegninger. Jeg havde nogle vandsynsprotokoller med som zip-filer - det er et format som
iPad ikke understøtter.
b. Ingen.
c. Der bruges pda’er, smartphones og GPS under feltarbejde.
d. PDA (gik hurtig tør for strøm) smartphone og GPS.
e. Arbejdsmæssigt har jeg kun testet denne Samsung tablet.
2.11 Kan du beskrive nogen fordele eller ulemper ved en mobil løsning?
a. Det skal helst ikke være for skrøbeligt. Enheden skal kunne tåle regnvejr og at blive lagt på
jorden. Den skal kunne stedfæste afløb og lignende indendørs - kan GPS klare dette?
b.
c. GPS stor gavn, da den er meget nøjagtig. Jeg har kun kort erfaring med mobilløsning på
smartphones.
d. Fordele: Har det hele med i fx. Dropbox - husk at bruge stjerne-funktionen, så lagres
dokumentet på iPad’en - så kan den bruges offline. Mulighed for at zoome ind og ud.
Ulemper: Kræver en stabil net-forbindelse. iPad m.v. er følsom elektronik der kan gå i stykker.
En Samsung er nu til rep. - ny skærm.
e. Se 1.8. I forbindelse af min test med Samsung 700T tablet’en har jeg oplevet at der også kan
være problemet med batterilevetiden, som gerne skulle kunne understøtte en arbejdsdag i felten
på 8 timer. Den testede Samsung tablet har i følge manualen 6-7 timers batterilevetid. Og så er
der mange regnvejrsdage, som ikke er optimalt for det digitale udstyr. Muligheden med diktafon
er interessant, hvis der automatisk kan oversættes til tekst, men det vil ikke være relevant, hvis
det skal renskrives tilbage på kontoret. Oversættelsen af brugen af stylus’en til tekst virker faktisk
udmærket - der kan være et stort potentiale her!

2.12 Hvilke mobile løsninger kan du forestille dig at medbringe til et tilsyn/feltarbejde?
Hvorfor?
a. GIS4Mobile på tablet eller smartphone til orientering i felten og registrering af noter/fotos -
kan færdiggøre noter i felten - på sigt sende noter til entreprenør m.fl.
b. Se 1.7. Det væsentlige er at have let adgang til oplysninger som kort og skemaer. Selve
registreringen og indtegninger i kort vil nok være lettest på kontoret med sin computer med
tastatur, mus og stor skærm.
c. Arkil har lavet et system til en PDA’er så ved at have stregkoder boringerne, kan pda’en hente
alle eksisterende oplysninger om boringen og pejlingerne kan så tastes ind.
d. Max fjällräv lommestørrelse.
e. Se 1.8.
2.13 Hvor længe skal løsningen kunne anvendes? (batterilevetid)?
a. 4-5 timer - de dage jeg er på tilsyn i felten. Undersøgelser viser pt. at en tilsynsmedarbejder kun
er i felten 10-20% af sin arbejdstid - resten er møder på kontoret eller hos entreprenøren. Man
kunne håbe at en mobil løsning gjorde at vi kommer mere i felten.
b. En halv arbejdsdag.
c. Den kan oplades om aftenen, så det er ikke noget problem.
d. Ca. 10 timer, da den også skal bruges lidt til planlægning mm. (i sommerhuset).
e. Se 2.11
2.14 Hvilke krav er der til skærmens størrelse?
a. Det skal være muligt at orientere sig på oversigtsplaner og tegninger = en størrelse som iPad
eller lign. Måske kunne vi også senere afprøve en iPad mini eller tilsvarende.
b. En smartphone skærm er for lille. Jeg tror mere på en tablet.
c.
d.
e. Der en afvejning af overblik og “komfort”. Man skal kunne orientere sig og have et overblik,
så smartphone skærme er ikke store nok. Omvendt er Samsung 700T med sin 11-12 tommers
skærm for tung og stor. Jeg vurderer, at 7-8 tommer vil være optimalt.

2.15 Skal løsningen kunne fungere offline, hvis der ikke er netværksforbindelse?
a. Det vil være at foretrække - nye vejanlæg kan i nogle tilfælde ligge udenfor teleområder.
b. Det er meget vigtigt at løsningen fungerer offline, da der ofte ikke er særlig dækning ude på
landet - i hvert fald ikke endnu.
c. Ja.
d. Ja der er ofte halvdårlig forbindelse, de fleste steder kan mobiltelefonen bruges.
e. Det er vigtigt at kunne arbejde offline, da der ikke altid er netværksforbindelse. I forbindelse
med min test har jeg lagt en lokal kopi af de digitale kort på tablet’en og på den måde er
netværksforbindelsen ikke så vigtig. Tilbage på kontoret kan jeg så kopiere ændringerne ind.
2.16 Er der brug for live-opdatering af organisationens driftsdatabase, så dem på
kontoret og dem i felten altså ser det samme?
a. Nej, det kan godt vente en dags tid eller til jeg er tilbage på kontoret, hvor jeg kan tage aktion
på de forskellige noter.
b. Nej, det kan godt vente en dags tid. Vil helst at der er tid til at knytte gennemtænkte
kommentarer til billeder og noter. Tidspresset er størst på tilsyn af olietanke, der skal
videresendes til BBR for at tinglysningen kan gå i gang.
c. Nej, kunden få en samlet afrapportering af lokaliseringsskemaerne. Potentialekortet skal også
først bearbejdes på kontoret.
d. Smart hvis den kunne opdatere så man kunne se hvad de andre tolker, men det er ikke en
nødvendighed.
e. Nej, det kan sagtens vente nogle dage.
2.17 Skal der kunne tages billeder, indtales beskeder, som let skal kunne tilknyttes
“sagen”?
a. Det er meget vigtigt med fotos, der kan tilknyttes noterne.
b. Det er meget vigtigt med god håndtering af de tagne fotos. I dag kopierer jeg dem fra
kameraet over på min pc, omdøber dem og vedhæfter dem sagen i ESDH. Det er en besværlig
proces, som godt må kunne gøres smartere.
c. Det skal kunne tilknyttes et lokaliseringsskema, som ligger lokalt.
d. Ja, foto og kommentarer der kan tilknyttes prøvetagningsstedet.
e. Det er meget vigtigt med god håndtering af billeder. De må meget gerne let kunne overføres til
kommunens sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH) mm.

2.18 Hvordan gemmes billeder efter feltarbejde og hvordan har andre adgang til dem på
kontoret?
a. Der er aftalt et sted på vores fælles fildrev, men ellers er der ingen index eller lign.
b. Se 2.17
c.
d.
e. Billeder gemmes på fællesdrev og/eller i kommunens sags- og dokumenthåndteringssystem
(ESDH).

Dette bilag indeholder:
Resume af alle interviews

I forbindelse med de fleste tilsyn medbringes mange kort, planer, tegninger, dokumenter og
skemaer. (Det er et generelt ønske at disse oplysninger kan medbringes digitalt - gerne som
MobilGIS).
Svar - resume Helhedstilsyn
på gartnerier
og landbrug
1.1 Hvilke materialer
medbringer du til et
tilsyn/feltarbejde?
1.2 Hvor lang tid
bruger du ca. på at
finde materiale frem
til et tilsyn /
feltarbejde?
1.3 Synes du det er
en vigtig proces i
forberedelsen til et
tilsyn / feltarbejde?
1.4 Hvad bruger du
materialet til på et
tilsyn / feltarbejde?
1.5 Har du nogen
gange glemt at få alt
materiale med fra
kontoret? Hvad
gjorde du så?
1.6 Hvordan
behandler du dine
noter og
registreringer, når du
er tilbage på
kontoret?
1.7 Har du nogen
ideer til hvordan
processen kan gribes
an for at spare tid?
papirkort,
tilsynsskemaer
udskrift af
sagen,
kamera,
Jordartskartering
4cm-kort,
blyant,
viskelæder,
smartphone
Synkronpejlerunde
Oversigtskort,
feltpapir,
håndpejler,
differentiel-
GPS og
kamera, stige
½ time - ½ dag ? ¼ time pr
boring
Visualisering i
felten
Ekspropriation
s-fortegnelse
med
oversigtskort,
senere
tegninger,
telefon
§3 registrering
papirkort,
½ time – 1 dag 5 min
Ja, forberedelse Ja Ja, forberedelse Ja, forberedelse Nej
registrering på
kort, skema
udfyldes
Ja,
gennemføres
via brevudveksling
Digitaliseres i
GIS, Indtastes
i ESDH, fotos
og følgebrev i
sagsmappe
Digitale kort,
digitalt skema,
ESDH-adgang,
talebeskeder
registrering på
kort
Orientering,
registrering
Ja, hjem - Ja,
gennemføres
eller hjem
Overføres til
kort vha
lysbord,
derefter
digitaliseres i
GIS
Direkte
digitalisering i
GIS, uden
lysbord
GPS-målinger
indlæses i GIS,
Smartphoneappregistreringsmulighed
§3 skemaer,
smartphone,
orientering Orientering,
registrering på
kort
e-mail til
kolleger,
byggemøder
Digitale
tegninger mm
Ja,
gennemføres
vha noter eller
hjem
Digitaliseres i
GIS,
Indtastes i
web,
Indtastes i
ESDH
Digitale
flyfoto, kort,
digitale§3skemaer,
tidligere noter

Svar - resume Helhedstilsyn
på gartnerier
og landbrug
1.8 Er du interesseret
i en mobil løsning?
Hvorfor / hvorfor
ikke?
Ja, til digitale
kort, digitalt
skema, ESDHadgang,
talebeskeder
Jordartskartering
Ja, til direkte
registrering i
GIS,
robust/vandtæ
t enhed,
12x15cm
Synkronpejlerunde
Ja, digitale
baggrundsoplysninger,
registrering
direkte i GISdatabase
Visualisering i
felten
§3 registrering
Ja, Ja, fint med
digitale
baggrundsoplysninger,
tvivler på GISregistrering,
måske med
Win8-pad
I forbindelse med tilsynet i felten udarbejdes noter og gennemføres registreringer på stedet med
stedfæstelse, som senere kan overføres til et arkiv- og GIS-system hjemme på kontoret. Det er
typisk noter på medbragte kort, planer m.v. Det er et ønske at disse noter kan registreres i
marken med koordinater m.v. og overføres automatisk - ved hjælp et MobilGIS.
Svar - resume Helhedstilsyn
på gartnerier
og landbrug
2.1 Hvad skal du
registrere og notere
under et tilsyn /
feltarbejde?
2.2 Hvordan
nedskrives noter - i
en notesbog, på kort
eller planer m.v.
2.3 Skal du kunne
registrere punkter,
linier og flader?
2.4 Hvor vigtig er
præcision, når du
foretager
stedfæstelse?
2.5 Hvilke krav er
der til nøjagtigheden
i forbindelse med
stedfæstelse?
Registrering på
kort, skema
udfyldes
Registrering på
kort, skema
udfyldes
Punkter, linier,
flader
Forskellig efter
opgave
Jordartskartering
Afgrænsning
og symboler på
kort
Synkronpejlerunde
Visualisering i
felten
§3 registrering
- Noter Afgrænsning af
§3 områder på
kort,
oplysninger i
skema
Noter på kort - Noter på
tegninger og i
dagbog, fotos
Punkter, linier,
flader
½-5 meter På 1:25.000
kort
Afgrænsning af
§3 områder på
kort,
oplysninger i
skema
punkter Flader Primært flader,
men også linier
og punkter
Ikke så vigtig Vigtig Vigtig
Z: +/- ½ cm ½-1 meter,
2-5 meter
1-5 meter

Svar - resume Helhedstilsyn
på gartnerier
og landbrug
2.6 Hvilke
hjælpemidler bruger
du til stedfæstelse
2.7 Hvordan
stedfæster du?
2.8 Er der nogen der
venter på din
tilbagemelding/noter
? Hvor længe kan de
vente? I hvilken form
skal de have tilbagemeldingen
2.9 Hvad er din
erfaring med GIS i
forbindelse med
kontorarbejde og
under tilsyn /
feltarbejde?
2.10 Hvad er din
erfaring med mobile
enheder?
2.11 Kan du beskrive
nogen fordele eller
ulemper ved en
mobil løsning?
Flyfotos på
papir,
Målebånd,
landmålerstokke,
Arbejdspladsens
GPS
ikke præcis nok
Målebånd,
Indtegnes på
flyfotos på
papir
Venter fint 1-2
dage
Lidt MapInfo
og KortInfo,
ellers kortudskrivning
Jordartskartering
Synkronpejlerunde
Kort og GPS Differentiel
GPS
Et kryds på et
kort
Differentiel
GPS
Visualisering i
felten
Entreprenørens
pinde +
skridttælling
Entreprenøren
s pinde +
skridttælling
- - Normalt ikke
nødvendigt,
ellers
telefonopkald
til kontoret
GIS på
kontoret, ikke i
felten
Ingen erfaring Pda,
smartphone og
GPS
Bør kunne tåle
regn og fugt,
bør kunne
stedfæste
indendørs
GIS på
kontoret,
Pda,
smartphone og
GPS
Bentley
Microstation
og
EjendomsGIS
iPad med
tegninger mm i
dropbox
- GPS god Alt materiale
med lokalt på
iPad’en godt
§3 registrering
Flyfotos på
papir
Indtegnes på
flyfotos på
papir
100%
synkronisering
ikke nødvendig
Lidt MapInfo
Samsun tablet
Minus: Kort
batterilevetid,
sårbar i
regnvejr,
Plus: Tale til
tekst og stylus
til tekst
interessant

Svar - resume Helhedstilsyn
på gartnerier
og landbrug
2.12 Hvilke mobile
løsninger kan du
forestille dig at
medbringe til et tilsyn
/ feltarbejde?
Hvorfor?
2.13 Hvor længe skal
løsningen kunne
anvendes? (batterilevetid)
2.14 Hvilke krav er
der til skærmens
størrelse?
2.15 Skal løsningen
kunne fungere
offline, hvis der ikke
er netværksforbindelse?
2.16 Er der brug for
live-opdatering af
jeres driftsdatabase,
så dem på kontoret
og dem i felten altså
ser det samme?
Fint med
digitale
baggrundsoplysninger
og
kort,
digitalisering
på kontoret
ved stor skærm
Jordartskartering
Synkronpejlerunde
Max 12x15 cm Arkil med
stregkoder, så
oplysninger
hentes på Pda,
og målinger
indlæses
Visualisering i
felten
GIS4Mobile på
tablet eller
smartphone
§3 registrering
½ dag Ca 10 timer En dag ½ dag En dag
Smartphone
for lille, tablet
god
Offline vigtig
for netforbindelsen
ustabil
Fint med
digitale
baggrundsoplysninger,
tvivler på GISregistrering,
måske med
Win8-pad
- - Som en iPad Smartphone
for lille, 11-12
” for stor,
ønsker 7-8 ”
Offline vigtig
for netforbindelsen
ustabil, ofte er
der mobildækning
Nej Smart, men
ikke
nødvendigt
Offline vigtig
for netforbindelsen
ustabil
Nej, rådata skal
bearbejdes på
kontoret
Offline vigtig
for netforbindelsen
ustabil
Nej, venter fint
en dag
Offline vigtig
for netforbindelsen
ustabil
Nej, venter fint
et par dage

Svar - resume Helhedstilsyn
på gartnerier
og landbrug
2.17 Skal der kunne
tages billeder,
indtales beskeder,
som let skal kunne
tilknyttes “sagen”?
2.18 Hvordan
gemmes billeder efter
feltarbejde og
hvordan har andre
adgang til dem på
kontoret?
Vigtigt med
fotos i EDSH
Jordartskartering
Vigtigt med
fotos og noter i
sagen
Synkronpejlerunde
Vigtigt med
fotos i lokal
sagsmappe
Visualisering i
felten
Vigtigt med
fotos i noterne
§3 registrering
Vigtigt med
fotos i ESDH
I EDSH - - På fællesdrev På fællesdrev
og EDSH