Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

“de Fordringer, som den enkelte i Kraft af sit Arbejdes Art og Værdi anser sig for berettiget til at stille.
Hvis Individet selv alene skulde bestemme dem, vilde Fordringerne i de langt overvejende Tilfælde
blive skruede op i det urimelige; han vilde ikke være i Stand til at skelne mellem hvad der virkelig var
af betydning for hans Virkeevne, og hvad han, dreven af sit Begær, illusorisk tilskrev en saadan
Betydning.” 54
I de ovenstående citater om den folkelige orientalisme er Arthur Christensen ikke direkte afvisende.
Han er på det her tidspunkt åben overfor, at denne orientalisme også kunne have sine kvaliteter. Det er
først senere hen, at han mere bestemt begynder at tage afstand fra denne form for orientalisme. Arthur
Christensens personlige udvikling stemmer meget godt overens med den udvikling, der generelt foregik
på humaniora og i særdeleshed inden for orientalistikken omkring århundredeskiftet.
Humaniora vender sig imod naturvidenskaben
Videnskabshistorikeren Maxime Rodinson skriver, at inden Orientalismen flyttede ind på universitetet
som et særskilt videnskabeligt område, var det digtere, filosoffer og journalister, der tog sig af dette
felt. I den akademiske verden blev studiet af Orienten hovedsageligt overladt til filologer. Filologer
som strengt og samvittighedsfuldt holdt sig til de vanskeligt forståelige tekster. 55 Filologerne overtog
de orientalistiske fag, fordi der var en generel antagelse af, at det var gennem sproget, man var i stand
til at forstå et folk og dermed også orientalske folk. Filologer i orientalsk filologi tog sig meget i agt for
ikke at udtale sig, uden at de havde belæg i de meget vanskeligt tilgængelige tekster. Derved blev faget
meget eksklusivt og kun for de få lærde. Denne form for positivistisk arbejdstankegang ses stadig i dag
inden for den akademiske orientalisme og var på Arthur Christensens tid den dominerende. 56
Orientalistikken udviklede sig sideløbende med en generel tendens, der foregik på de humanistiske fag
i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. Der skete således en professionalisering og
moderniseringsproces, som bl.a. medførte en sekularisering og et ønske om at efterligne
54 Arthur Christensen: Politik og Massemoral. s. 175-176 København 1911
55 Rodinson, Maxim: Europe and the Mystique of Islam s. 54-55 London 1987
56 Rodinson, Maxim: Europe and the Mystique of Islam s. 54-55 London 1987
25
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007