Muslingeudvalget Rapport - Fødevareministeriet

Muslingeudvalget
(Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande)
Rapport
II. Beskrivende afsnit samt bilag
Limfjorden: Kort over områder, der er anvendelige eller med forbehold anvendelige til muslingeproduktion. (Kilde: DFU og DMU).
April 2004
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Muslingeproduktionen på verdensplan
3. Forekomst og produktion af muslinger
3.1 Forekomst af muslinger i danske farvande
3.1.1 Blåmuslinger
3.1.2 Østers
3.1.3 Hjertemuslinger
3.1.4 Trugmuslinger
3.1.5 Molboøsters
3.1.6 Knivmusling
3.1.7 Hestemusling
3.1.8 Sandmusling
3.2 Produktion af muslinger
3.2.1 Fiskeri
3.2.2 Genudlægning i danske farvande
3.2.3 Opdræt af muslinger
4. Produktionsbegrænsninger
4.1 Bæreevne
4.2 Yngelproduktion
4.3 Skadevoldende organismer
4.3.1 Diverse prædatorer
4.3.2 Fugle
4.3.3 Påvækstorganismer
4.4 Sygdomme og parasitter
4.5 Giftige alger
4.6 Indvandrede arter
4.7 Litteraturhenvisninger
5. Miljøeffekter af muslingeproduktion
5.1 Fjernelse af kulstof, kvælstof og fosfor
5.1.1 Kulstof, kvælstof og fosfor
5.1.2 Fødeindtagelse og fækalieproduktion
5.1.3 Konklusioner
5.2 Græsning af suspenderet materiale
5.2.1 Græsning på fytoplankton
5.2.2 Græsning omkring muslingebrug
5.2.3 Effekter af græsning
5.2.4 Konklusioner
5.3 Effekter af fiskeri
5.3.1 Undersøgelser af blåmuslingefiskeriets effekter i Limfjorden
5.3.2 Effekter på blåmuslingebestanden
5.3.3. Effekter af resuspension af bund ved skrabning
5.3.4 Korttidseffekter på infauna
5.3.5 Effekter på epifauna
5.3.6 Fiskeriets påvirkning af substrat
5.3.7 Ålegræs og blåmuslingefiskeri
5.3.8 Konklusioner
5.4 Regenerering af næringssalte
5.4.1 Regenerering fra muslingebanker
5.4.2 Omsætning af fækalier
5.4.3 Frigivelse fra hængende kulturer
5.4.4 Effekter på plankton
5.4.5 Konklusioner
5.5 Effekter af fækalier på bunden under muslingebrug
5.5.1 Effekter på bunden
5.5.2 Iltforhold på bunden
5.5.3 Effekter på bundens dyr og planter
5.5.4 Konklusioner

5.6 Græsningens strukturerende effekt på plankton-samfund
5.6.1 Videnskabelige undersøgelser
5.6.2 Konklusioner
5.7 Muslinger som fødegrundlag
5.8 Sammenfatning
6. Natur- og miljøbeskyttelse
6.1 Vandrammedirektivet
6.2 Naturbeskyttelse
6.2.1 Habitatdirektivet
6.2.2 Fuglebeskyttelsesdirektivet
6.2.3 Ramsarkonventionen
6.2.4 Internationale naturbeskyttelsesområder og muslingeproduktion
6.2.5 National lovgivning
6.2.6 VVM-direktivet
6.3. Skaldyrvandedirektivet
7. Områdeanvendelse til muslingeproduktion
7.1 Limfjorden
7.1.1 Ikke anvendelige områder
7.1.2 Områder anvendelige med forbehold
7.1.3 Samlet beskrivelse af områdespecifikke produktionsrestriktioner
7.1.4 Fiskeriaktiviteter i Limfjorden
7.2. Områdeanalyser i danske kystfarvande
7.3. Konklusion
8. Forvaltningen af muslingefiskeri og muslingeopdræt i Danmark
8.1. Fødevareministeriets samarbejde med andre myndigheder vedr. muslingefiskeriet
8.2. Generelle fiskeriforvaltningsmæssige forhold i muslingefiskeri
8.2.1. Erhvervsstatus for fiskere til fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri
8.2.2. Krav om tilladelse (licens)
8.3. Fiskeriforvaltningsregler for Limfjorden
8.4. Fiskeriforvaltningsregler for Lillebælt/ Kattegat og Isefjorden/ Roskilde Fjord
8.5. Fiskeriforvaltningsregler for Vadehavet
8.6. Fiskeri efter østers i Limfjorden
8.7. Muslingeopdræt
8.8 Størst mulig landingsværdi, teknologisk udvikling og beskæftigelse
8.9. Konklusioner og vurdering af grundlaget for en ny licensforvaltning
8.9.1. Principper for licenstildeling og overdragelse
8.9.2. Samlet vurdering
9. Myndighedsansvar
9.1. Fiskeriloven
9.2. Miljømålsloven
9.3. Sammenfatning
9.4. Perspektiver og anbefalinger
10. Fødevaresikkerhed og overvågning
10.1 Levnedsmiddelovervågning
10.1.1 Struktur
10.1.2 Overvågningsordningen
10.1.3 Mikrobiologisk klassificering af produktionsområderne
10.1.4 Overvågningen af forurenende stoffer i produktionsområderne.
10.1.5 Årsrapporter
10.1.6 Arbejdsgruppen vedrørende toksindannende alger
10.2 Virksomhedstilsyn
10.2.1 Fiskeridirektoratets kontrol/tilsyn
10.2.2 Indberetning
10.3 Miljøovervågning
10.3.1 Fremtidig miljøovervågning
10.4 Produktionsbetingelser
10.4.1 Bestandsopgørelser og andre moniteringsbehov i relation til vilde bestande
10.4.2 Moniteringsbehov for off-bottom produktion
10.5 Dataopbevaring og formidling
3

11. Muslingeproduktion og forvaltning i andre lande
11.1. Holland
11.2. Tyskland
11.3 Norge: Forvaltning af akvakultur, herunder muslingeopdræt
11.4 Canada: Forvaltning af muslingeopdræt på Prince Edwards Island
11.5. Irland
12. Markedet for muslinger og de fremtidige markedsudsigter
12.1. Danmarks produktion og salg af muslinger
12.1.1. Danmarks produktion af muslingeprodukter
12.1.2. Afsætningsmarkeder
12.1.3. Prisdannelsen
12.2. Markedsoversigt
13. Erhvervsudviklingsmuligheder
13.1. Muslingefiskeriets lokalisering i Dannmark
13.2. Driftsøkonomien i muslingefiskeriet
13.3. Driftsøkonomien i muslingeopdræt
13.4. Lokaliseringsmuligheder og økonomiske perspektiver for muslingeopdræt
13.4.1. Muslingeopdræts betydning for små havne
13.4.2. Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne
13.4.3. Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt
13.5. Konklusioner
14. Udvikling af muslingefiskeri og -opdræt
14.1. Forskning og udvikling (F&U)
14.1.1. Udvikling af effektive metoder og redskaber
14.1.2. Udvikling af muslingeprodukter af god markedsmæssig kvalitet
14.1.3. Undersøgelser af miljø- og sundhedsforhold
14.1.4. Produktionens organisering
14.2. Uddannelse
BILAG
Bilag 1. Kommissorium for udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande.
Bilag 2. Udvalgets medlemmer og suppleanter/bisiddere
Bilag 3. Udvalgets møder
Bilag 4. Muslingeproduktionen på verdensplan
Bilag 5. Danske muslingers placering i den biologiske systematik
Bilag 6. Inddeling af områder til muslingefiskeri
Bilag 7. Sortering, genudlægning og omplantning
Bilag 8. Skematisk oversigt over fiskeriforvaltningen i de 3 hovedområder
Bilag 9. Bekendtgørelse om østersfiskeri i Limfjorden
Bilag 10. Definitioner
Bilag 11. Fiskerilovens kapitel 17 om administration af produktionsafgifter
Bilag 12. Ansøgning til DFFE: Muslingefiskeri og -opdræt
Bilag 13. Kompensationsopdræt af muslinger ved havbrug
Bilag 14. Fiskeridirektoratets vejledning til ansøgning om tilladelse til opdræt af skaldyr i Limfjorden
Bilag 15. Ansøgningsskema vedr. opdrætsanlæg til muslinger, herunder østers
Bilag 16. Anvendte statistikker til kapitel 12
Bilag 17. Opdræt af muslinger i Spanien
Bilag 18. Dansk eksport og import af muslinger 2000-2003
Bilag 19. Danske fartøjers muslingelandinger 1999-2003
Bilag 20. Marine fuglebeskyttelsesområder og habitatområder i Danmark
Bilag 21. Geografisk afgrænsning af vanddistrikter, med angivelse af vanddistriktsmyndigheder
Bilag 22. Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt.
4

1. Indledning
Muslingeudvalget blev nedsat af fødevareminister Mariann Fischer Boel i april 2003, idet en række organisationer,
institutioner og myndigheder blev anmodet om at udpege medlemmer af udvalget.
Udvalget nedsattes i erkendelse af, at mulighederne for en fornyelse og udvikling af muslingefartøjerne gennem en
årrække har været begrænsede, og at der er behov for at vurdere dels mulighederne for en bæredygtig fornyelse af
muslingeflåden, dels udvikling af muslingeopdrættet under hensyn til de naturgivne og miljømæssige forhold.
Muslingeudvalgets overordnende formål er at belyse mulighederne for at fremme en miljømæssig og økonomisk
bæredygtig udnyttelse af de naturlige danske muslingeforekomster og af mulighederne for opdræt heraf. Udvalgets
kommissorium fremgår af bilag 1. Udvalgets medlemmer og suppleanter/bisiddere fremgår af bilag 2, og en oversigt
over udvalgets møder af bilag 3.
I denne rapport dækker betegnelsen "muslinger" såvel østers som blåmuslinger, kammuslinger, hjertemuslinger og
andre muslingearter.
I daglig tale og i fiskerimæssig sammenhæng forstås ved "muslinger" især blåmuslinger, men også kammuslinger,
hjertemuslinger m.v. Østers derimod anses i denne sammenhæng normalt ikke som dækket af ordet "muslinger".
Betegnelsen "skaldyr" dækker i daglig tale almindeligvis alle slags muslinger/ østers. Imidlertid afstedkommer disse
betegnelser ofte forvirring, og biologisk samt lovgivningsmæssigt bruges der mere præcise betegnelser:
I systematisk biologi er "muslinger" den danske betegnelse for klassen Bivalvia (toskallede bløddyr) i rækken Mollusca
(bløddyr). Muslingeklassen omfatter flere ordener, herunder bl.a. Mytiloida (bl.a. blåmusling) og Pteroida (bl.a .østers
og kammusling) (se bilag 5).
"Toskallede bløddyr" er således den mere præcise, biologiske og lovgivningsmæssige betegnelse for blåmuslinger og
østers m.v., hvorimod "skaldyr" i samme terminologi omfatter krebsdyr (underrækken Crustacea i rækken Arthropoda,
leddyr), d.v.s. rejer, hummer m.v.
Der er glidende overgange mellem produktionsformerne fiskeri, bankedyrkning og lineopdræt af muslinger. I denne
rapport dækker ordet ”muslingeproduktion” samtlige produktionsformer, uanset om der er tale om ”vilde” eller
opdrættede muslinger.
5

2. Muslingeproduktionen på verdensplan 1
Verdens samlede årlige landinger fra fiskeri 2 stagnerede omkring 1990 og har siden svinget mellem ca. 85 og 95 mio. t.;
heraf anvendes ca. 2/3 til menneskeføde. FAO har vurderet, at fangsterne ved bæredygtigt fiskeri maksimalt kan øges til
100-105 mio. t., og at fiskeopdræt 1 derfor er den eneste realistiske mulighed for at øge fiskeproduktionens bidrag til at
dække en voksende verdensbefolknings proteinbehov. Af verdensbefolkningens samlede indtag af animalsk protein
stammer ca. 15% fra fisk, krebsdyr og toskallede bløddyr, heraf ca. 1/3 fra akvakultur.
Mens fisk (finnede fisk) dominerer verdens samlede akvakulturproduktion, udgør de kun en mindre del af marin
akvakultur. Verdensproduktionen indenfor saltvandsbaseret opdræt voksede fra 5,0 mio. t. i 1990 til 14,1 mio. t. i 2000,
en stigning på 183%. Deraf var kun ca. 14 % fisk, 9% krebsdyr og 1% andre dyr. Resten var bløddyr, især toskallede
arter; stillehavsøsters er med 3,9 mio. t. verdens dominerende akvakulturdyr.
I 2001 udgjorde fiskeri og opdræt af marine muslinger ca. 12 mio. t. (deraf ca. 10 mio. t. fra opdræt), eller ca. 9 % af
verdens samlede fiskeproduktion. Fiskede muslinger udgjorde 2 % af det samlede fiskeri, mens opdrætsmuslinger
udgjorde 26 % af det samlede fiskeopdræt. Af det marine fiskeopdræt udgør muslinger ca. 70 %. Værdimæssigt udgør
marine muslinger godt 8 % af verdens samlede fiskeproduktion (se bilag 4).
I forbindelse med sit oplæg til revision af den fælles fiskeripolitik fremlagde EU-Kommissionen i september 2002 en
akvakultur-strategi 3 med henblik på at skabe varig beskæftigelse specielt i fiskeriafhængige områder, at sikre
forbrugerne adgang til sunde og sikre kvalitetsprodukter, at fremme dyresundhed og -velfærd samt at sikre et
miljømæssigt sundt opdrætserhverv. Som midler hertil foreslår Kommissionen bl.a. udvikling af opdrætsteknologier, en
fælles standard for økologisk og miljøvenligt opdræt, officiel kvalitetsmærkning, mere selvregulering og frivillige
aftaler, modernisering af veterinærreglerne, regler for fiskevelfærd, begrænsning af udledningers effekt, fælles
kriterier/retningslinier for VVM; ekstensivt opdræt, foranstaltninger mod rømning samt løsning af problemer vedr.
fredede, vilde rovdyr.
Det indgår i EU-Kommisionens strategi, at akvakultur i løbet af 10 år skal opnå status som en stabil erhvervssektor, der
frembyder et alternativ til fiskeriet, både m.h.t. produkter og beskæftigelse. Konkret sigtes på at øge produktionen med
4% årligt, og at øge beskæftigelsen med 8-10.000 fuldtidsjob i perioden 2003-2008, hovedsagelig vedr. toskallede
bløddyr og havbrug.
1 ) af Knud Larsen
2 ) Fisk, krebsdyr, toskallede bløddyr m.v., men excl. planter.
3
) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: En strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur
(KOM(2002) 511 (19.09.2002).
6

3. Forekomst og produktion af muslinger
De kystnære farvande omkring Danmark, herunder ikke mindst fjordene, er kendetegnet ved at være lavvandede, have
en høj primærproduktion og en stor forekomst af forskellige arter af muslinger. Danske kystnære farvande er derfor
ganske velegnede til muslingeproduktion. I det følgende vil forekomst og produktion af muslinger blive gennemgået.
3.1 Forekomst af muslinger i danske farvande 4
De forskellige arter af muslinger udgør i de danske fjorde omkring 70-90 % af den biomasse af bunddyr, der findes her.
Da muslingerne samtidig ernærer sig ved at filtrere små partikler som planteplankton ud af vandsøjlen, har muslingerne
stor betydning for vandkvaliteten i fjordområder. Muslingerne udgør på grund af sin store biomasse en vigtig ressource
for et muslingefiskeri, men samme fiskeri kan som følge af muslingernes centrale rolle i økosystemet, få stor betydning
for de områder, hvor der fiskes.
Muslingerne lever enten nedgravet i bunden, hvor de sidder lige under overfladen som hjertemuslingen, eller ned til 30
cm dybde som sandmuslingen og knivmuslingen. Andre muslinger som blåmuslingen lever oven på bunden hvor den
med byssustråde fasthæfter sig til sten og skaller, samt andre blåmuslinger. Vægtmæssigt betyder arter som
blåmuslinger, hjertemuslinger, sandmuslinger og knivmuslinger mest i lavvandede områder, hvor de er tilpasset
varierende miljøforhold. På dybere vand, hvor miljøforholdene er mere stabile, er det arter som molboøsters, der
vægtmæssigt dominerer.
I det følgende præsenteres den viden, der er om kommercielt interessante muslingearter i danske farvande. I forbindelse
med gennemgangen vil det være synligt for læseren, at den eksisterende viden for visse områder vil være meget
fragmenteret, mens der over årene er opbygget en meget omfattende viden i andre områder. Dette afspejler således de
kommercielle interesser i de enkelte områder. Limfjorden udgør det vigtigste fiskeriområde for muslinger i Danmark,
og her er der således en omfattende viden om specielt blåmuslinger.
3.1.1 Blåmuslinger
Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) har siden 1986 moniteret og bestandsvurderet de danske bestande af
blåmuslinger (Mytilus edulis) i registrerede skaldyrsvande. Oversigtsundersøgelserne er gennemført ved at inddele
farvandsområderne i mindre "kasser" af en størrelse på henholdsvis 1 km. 2 og 1 sm 2 . I hver kasse er der i forbindelse
med bestandsundersøgelser foretaget et prøveskrab på vanddybder større end 3 meter. Der er endnu ikke gennemført
oversigts-moniteringstogter i alle de farvande, hvor der i dag fiskes efter blåmuslinger. Således mangler et par
fiskerizoner i Lillebælt (zone 37 og 39). Endvidere mangler der endnu viden og en oversigt af
blåmuslingeforekomsterne i fiskerizonerne i Isefjorden, Roskilde Fjord og i Storebælt.
Redskabet, DFU anvender på sine moniteringstogter, er en nedmålt muslingeskraber i størrelses-forholdet 1:2.
Erfaringer fra prøveindsamlinger i Vadehavet og Limfjorden har dannet grundlag for valget af metoder til moniteringen
i Bælthavet, hvor skraberen blev benyttet til prøvetagningen på vanddybder > 4 m, og "van Veen-grab" på vanddybder
< 4 m.
I forbindelse med blåmuslingemoniteringen i Limfjorden er der foretaget en undersøgelse af, hvor stor en andel af den
faktiske forekomst af muslinger, som fiskes med op fra et prøveskrab med den nedmålte skraber. I middel fanger
skraberen kun omkring 17 % af den mængde blåmuslinger, som findes i skrabesporet (Dolmer et al., 1999). Selv om der
ikke er foretaget en tilsvarende undersøgelse af skraberens fangsteffektivitet i Bælthavet og i Århus Bugt, antages det, at
der ikke er væsentlig forskel mellem den effektivitet, der fiskes med i Limfjorden og i Århus Bugt. Bunden i Århus
Bugt er væsentligt hårdere end i Limfjorden, og det vurderes, at skraberen på hård bund muligvis fanger færre
blåmuslinger, idet den hopper væsentlig mere hen over en hård stenet bund. Det er derfor sandsynligt, at skraberen er
mindre effektiv på hård bund end på mudret bund. Dermed er bestandene af blåmuslinger på mere stenet bund
underestimeret.
Det samlede danske farvandsområde, hvor der i dag fiskes efter blåmuslinger, udgør omkring 5.000 km. 2 eller ca. 1.500
sm. 2 svarende til et antal moniteringskasser på mellem 5.000 og 1.500. Det er ikke nødvendigt at foretage årlige
moniteringstogter; erfaringsmæssigt er det nødvendigt med togter hvert andet eller tredje år, hvis der skal foretages en
vurdering af om fjernelse af blåmuslingebiomasse fra de enkelte områder er biologisk bæredygtig. I Vadehavet
foretages der en biomasseberegning hvert andet år.
Limfjorden
Den del af blåmuslingebestanden i Limfjorden, der ligger i områder åbne for fiskeri, er blevet estimeret af DFU i årene
1993- 1997, 1999, 2001 og 2003 (Hoffmann 1993, Kristensen et al. 1996, Hoffmann og Kristensen 1997, 1999).
4 ) af Per Sand Kristensen, Erik Hoffmann og Per Dolmer
7

Det fremgår af figur 3.1.1.1, at biomassen har varieret mellem ca. 345.000 og 770.000 tons, men med en entydig nedadgående
udvikling i bestandsstørrelsen. Ud over den af DFU beregnede bestand findes der en bestand på vanddybder under
3 meter, som skønsmæssigt udgør ca. 325.000 tons (Deding, Viborg Amt, upubl.). Denne bestand befiskes ikke.
biomasse (1000 tons)
800
700
600
500
400
300
200
100
0
y = -34,518x + 69447
R 2 = 0,7362
1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004
Fig. 3.1.1.1. Biomassen af blåmuslinger i Limfjorden i 1993-20003. Bestanden er kun estimeret for de områder hvor der
fiskes muslinger, dog er bestanden i Nissum Bredning ikke medtaget. Den stiplede linie viser resultatet af en lineær
regressioner, der viser et entydigt fald i bestanden på 34500 tons om året.
Bestanden af blåmuslinger er udbredt over næsten hele Limfjorden, men der er områder, hvor bestanden er meget sparsom
eller ikke eksisterende (figur 3.1.1.2). Forekomsterne er således små eller sparsomme i Nissum Bredning i visse
områder af fiskerizone 3 (Venø Sund) og fiskerizone 4 (Venø Bugt). Bestanden er ligeledes lille eller sparsom i Feggesund-området
(fiskerizone 12), i den nordøstlige del af Løgstør Bredning (fiskerizone 9) og i Risgaarde Bredning (fiskerizone
18). Den biomasse af blåmuslinger, der er i Nissum Bredning, ville således kun bidrage svagt til den samlede
biomasse, hvis den medregnedes i figur 3.1.1.1.
Muslingebestanden har været kraftigt berørt af de iltsvind, der har været i Limfjorden de seneste år især i 1997 og 1999.
DFU har på basis af prøvefiskeri beregnet, at bestanden i fjorden alene i 1997 blev reduceret med ca. 350.000 tons. Også
i 1999 omkom store mængder af blåmuslinger. De mest udsatte områder i Limfjorden er Lovns bredning, Skive fjord
samt dele af Thisted bredning og områder vest for Mors.
Den målte nedgang i blåmuslingebestanden kan udover påvirkningerne fra iltsvind også henføres til påvirkningen fra fiskeri,
herunder ændrede bundforhold. Dette forhold diskuteres i rapportens afsnit 5.3.
år
8

Figur 3.1.1.2. Den maksimale biomasse af blåmuslinger i Limfjorden i DFU’s bestands-beregninger i årene mellem
1993 og 2003.
Andre indre danske farvande
Ud over forekomsterne i Limfjorden findes der betydelige forekomster af blåmuslinger i Kattegat/ Lillebælt, Vadehavet
og i Isefjorden.
Bestandene af blåmuslinger i Kattegat og i Lillebælt med tilstødende fjorde er prøvefisket af DFU i årene 1994, 1995,
1996 og i 2002 (Kristensen 1995, 2001, 2002, 2003). Resultatet af undersøgelserne viser, at bestandene i området er af
samme størrelsesorden som bestanden i Limfjorden, omkring 750.000 tons (tabel 3.1.1.1). Biomassen er sandsynligvis
endnu større, idet hverken bestanden i Isefjorden eller hele bestanden i det nordlige Lillebælt er inkluderet (fiskerizone
37 og 39).
Tabel 3.1.1.1. De beregnede biomasser af blåmuslinger i Kattegat/Lillebælt med tilstødende fjorde. NB: Total biomassen
må kun betragtes som et skøn, idet data er samlet fra forskellige år (1994, 1995, 1996 og 2002).
Biomasse i tons
Århus Bugt 76.811
Farvandet vest for Tunø 95.128
Farvandet vest for Endelave 87.434
Horsens fjord 33.455
Farvandet nord for Fyn 184.945
Vejle fjord 69.813
Det nordlig Lillebælt (6.903)
Kolding fjord 3.920
Lillebælt omkring Brandsø/Bogø/Årø -
Lillebælt central 18.086
Genner Bugt 24.826
Åbenrå fjord 2.188
Alssund og Als fjord 49.697
Flensborg fjord 94.495
Total 747.701
Note: Det nordlige Lillebælt og Lillebælt omkring Brandsø,
Bogø og Årø er ikke undersøgt fuldt ud.
9

Vadehavet
Vadehavet adskiller sig fra andre områder ved, at der foreligger en ministeriel forvaltningsplan for området, "Den trilaterale
Vadehavsplan", samt farvandets anderledes morfologi. Blåmuslingebestanden i Vadehavet er således påvirket af
tidevandsrytmen, som påvirker deres vækst og mulighed for at etablere stabile bestande på banker. Blåmuslinger i Vadehavet
lever på banker både over og under normalt lavvandsniveau.
Undersøgelserne af blåmuslingebestandene i Vadehavet (Kristensen 1994, 1996, 1997) foretages på baggrund af luftfotografier,
som optages gang hver andet eller tredje år. Disse fotos anvendes til at beregne arealer med blåmuslinger (figur
3.1.1.3). I oktober måned foretages en monitering af bestanden hvor opmålingerne på billederne verificeres og der
foretages målinger af blåmuslinge-biomasserne på de enkelte banker. De sublitorale banker (under lavvandslinien) befiskes
med skraber fra kommercielt fartøj, hvor fangst og skrabelængde bruges til at beregne biomassen. De litorale bestande
(mellem lav- og højvandslinien) undersøges ved at indsamle muslinger i en 0,25 m. 2 flade flere steder på banken.
Middelbiomassen af blåmuslinger i områderne beregnes fra muslingetæthederne på de enkelte banker og arealet målt på
luftfotografierne.
Figur 3.1.1.3. Luftfotografi af muslingebankerne i Ho Bugt maj 1999. (Kampsax Geoplan, 1999). Pilene markerer muslingebanker.
Vadehavet er underlagt en lang række nationale og international bestemmelser om sikring af områdets karakteristiske
naturforhold, herunder bl.a. fuglenes fødebehov. I vurderingen af de mængder der derfor kan fiskes årligt, indgår en beregning
af, hvor store mængder muslinger fuglene har behov for. Denne kvotepraksis og hensyntagen til fuglevildts fødebehov
bliver anvendt i alle tre vadehavslande. I fastlæggelsen af en kvote for fiskeriet og beregningen af de vigtigste
fuglearters fødebehov i form af blåmuslinger (ca. 11.000 tons) beregnes den samlede blåmuslingebiomasse hvert andet
år i oktober måned på baggrund af den undersøgelse, der er beskrevet ovenfor. En beregnet bestand (B=50.000 tons) vil
med en kendt vækst på 0,42 (Munch-Petersen og Kristensen, 2001) danne grundlag for en biomasseproduktion (P) frem
til den følgende oktober måned året efter på (P: 50.000 * 0,42 = 21.000 tons). Da fuglene skal have mindst 11.000 tons
vil der til fiskeriet være ca. 10.000 tons som så kan tildeles som maksimal kvote for fiskeriet for det følgende år. Er B
mindre vil kvoten til fiskeriet blive tilsvarende mindre. Udviklingen og ændringerne i bestanden af blåmuslinger i Va-
10

dehavet er af DFU blevet fulgt siden 1986 ved årlige moniteringstogter. Bestanden har i middel været på omkring
52.000 tons med betydelige variationer fra år til år (tabel 3.1.1.2).
Tabel 3.1.1.2. De beregnede forekomster, landinger og værdier af blåmuslinger fra Vadehavet i perioden 1994 – 2002.
3.1.2 Østers
Biomasse i tons
Vadehavet
Landinger i tons Værdi i 1000 kr.
1994 117.000
4.397
8.251
1995 66.000
8.931
12.577
1996 47.000
2.212
2.080
1997 11.800
263
382
1998 66.225
3.775
6.078
1999 66.200
4.100
9.515
2000 49.100
2.700
7.554
2001 32.850
4.993
18.506
2002 16.600
2.428
11.156
Middel 52.531
3.755
8.455
DFU har i 2002 gennemført en undersøgelse af bestanden af østers (Ostrea edulis) i Nissum bredning, og ud fra resultater
herfra er bestandsstørrelsen i august måned 2002 beregnet til ca. 30 mio. stk. (ca. 1.500 t.), se figur 3.1.2.1. Der er
dog også store bestande både i Venø Sund, Venø Bugt og Kaas Bredning. DFU har intet kendskab til størrelsen af disse
bestande. Østers er meget følsomme over for klimatiske forhold, og det er derfor vanskeligt at vurdere, om det nuværende
fiskeri er bæredygtigt. DFU har påbegyndt en række projekter, der dels omhandler bundforholdenes betydning for
blåmuslinge- og østersbestandens produktion, dels vurderer effekten af forskellige fiskemetoders betydning for østersyngelens
overlevelse og på bundfaunaen generelt. Sidstnævnte projekt foregår i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening.
Årsagen til øgningen i bestanden tilskrives ændrede klimatiske forhold: Milde vintre og varme somre, hvor især
de varme somre har stor betydning for rekrutterings-succesen hos østers.
Figur 3.1.2.1. Tætheden af østers i Nissum Bredning august 2002.
3.1.3 Hjertemuslinger
DFU har siden 1994 årligt vurderet bestanden af fiskbare hjertemuslinger (Cardium edule) i tre mindre områder omkring
Grådyb i Vadehavet, hvor der kan gives tilladelse til et fiskeri af hjertemuslinger. Den fiskbare bestand har årligt
varieret mellem 0 tons og ca. 3.000 tons (Kristensen 1997, 1998, 2000).
3.1.4 Trugmuslinger
11

Der er tre arter af trugmuslinger (Spisula sp.) i den danske del af Nordsøen, på og omkring Horns Rev og Rødeklit
Sand, som kan fiskes. I 1993 vurderede DFU (Kristensen 1996) bestanden til i middel at være ca. 69.000 tons, heraf var
ca. 28.000 tons egnede til fiskeri (skalbredde > 13 mm) (tabel 3.1.4.1).
Tabel 3.1.4.1. Forekomsten af trugmuslinger på Røde Klit Sand og Horns Rev i 1993.
Mængde
Geografisk Middel Middel Middel egnet til
navn på tæthed antal forekomst fiskeri
området i gram/m 2
i stk/m 2
i tons i tons
Røde Klit Sand 264,9 68 54.000 22.000
Horns Rev 102,9 17 15.000 6.000
Samlet bestand 1993 69.000
Bestand egnet til fiskeri 28.000
3.1.5 Molboøsters
Molboøsters (Arctica islandica) er ret udbredt i danske farvande på dyndbund. DFU observerede betydelige forekomster
af yngre individer i blåmuslingeundersøgelserne i 1994 -1996 og i 2002 på mellem 10 og 20 meters dybde i farvandet
nord for Fyn, ned i Lillebælt og ind i fjordmundingerne. Disse fangster blev foretaget med den nedmålte muslingeskraber,
og fangsterne lå fra få kg. op til 20 kg. på 1 minuts skrab. Størrelsen på molboøsterserne lå på omkring 3-5 cm.
i skallængde og var egnet til fiskeri. I 1997 undersøgte DFU forekomsten af molboøsters nord for Sjælland (Kristensen
et al. 1997); her var bestanden meget lille, og ikke egnet til fiskeri.
3.1.6 Knivmusling
Den amerikanske knivmusling (Ensis americanus) er en ny-indvandret art i danske farvande. Den har sin naturlige udbredelse
langs den nordamerikanske østkyst og er kommet til Europa sandsynligvis med ballastvand. Arten blev først
observeret i den danske del af vadehavet i 1981 og har siden spredt sig langs den jyske vestkyst og ind i de indre danske
farvande. I 1994 havde knivmuslingen bredt sig ned til den vestlige Østersø. Knivmuslingen er udbredt fra mellem 2 til
5 meters vanddybde, dog ned til ca. 20 meters dybde i den vestlige Østersø. Den lever nedgravet forholdsvis dybt i bunden
og bliver derfor ikke indsamlet i forbindelse med den prøvetagning, der indgår i det nationale overvågningsprogram.
Der er således ingen viden om knivmuslingens eksakte udbredelse og hvor tætte bestande vi har. Massive opskylninger
af skaller langs vore kyster indikerer dog at arten visse steder opbygger ganske tætte bestande. I den tyske del af
Vadehavet lige syd for den dansk-tyske grænse er der målt biomasser (tørvægte) på omkring 100 g/m 2 . De højeste biomasser,
der er målt her, er på 1400 g/m 2 svarende til 15 kg friske knivmuslinger pr m 2 .
Den amerikanske knivmusling er meget velsmagende og langs den amerikanske østkyst foregår der et omfattende fiskeri.
Også i Irland foregår der et betydeligt fiskeri efter knivmuslinger; omkring 50 både har tilladelse til at fiske med en
hydraulisk skraber, hvor vand spuler knivmuslingerne op i en kurv. Med denne metode kan der fiskes muslinger, der
sidder 25 cm nede i havbunden. Fiskerimetoden har en tydelig miljøeffekt og kan ikke anbefales brugt i et dansk fiskeri.
3.1.7 Hestemusling
Hestemuslingen (Modiolus modiolus) ligner på mange måder blåmuslingen, men lever på større vanddybder end denne.
Arten optræder hyppigst på hård stenet bundtyper i bl.a. Kattegat og Lillebælt. Der er ikke noget kommercielt fiskeri i
Danmark og heller intet overblik over bestandens udbredelse eller størrelse.
3.1.8 Sandmusling
Sandmuslingen (Mya arenaria) lever nedgravet i bunden på lavt vand. Der er ikke noget kommercielt fiskeri i Danmark
og heller intet overblik over bestandens udbredelse eller størrelse. Muslingen sidder dybt i sedimentet, og fiskerimetoden
vil være den samme som for knivmusling.
3.2 Produktion af muslinger 5
I Danmark har vi traditionelt opfattet fiskeri efter og opdræt af muslinger, herunder østers, som to vidt forskellige erhverv.
Ved at se udover landets grænser og følge udviklingen i de senere år, bliver det dog tydeligt, at der ikke nødvendigvis
er tale om skarpt adskilte produktionsformer. Fiskeriet har således udviklet produktionsmetoder, hvor komponenter
fra både fiskeri og opdræt indgår, f.eks. i form af omplantninger og genudlægninger af undermålsmuslinger. På til-
5 ) af J. Kjerulf Petersen & P. Dolmer
12

svarende vis har produktion i klækkeri af østersyngel åbnet mulighed for udlægning af disse på kulturbanker. Produktion
af toskallede bløddyr bør derfor snarere ses som et kontinuum med henholdsvis fiskeri og opdræt, med hele produktionen
i vandfasen, som de to yderpunkter. De forskellige elementer i dette kontinuum omfatter:
• Fiskeri med skrabende redskaber
• Genudlægning af undermålere på kulturbanker med henblik på senere fangst
• Fiskeri med henblik på omplantning til kulturbanker og efterfølgende genfangst
• Fiskeri efter undermålere eller dyr med lav kødprocent til slutvækst frit i vandsøjlen
• Yngelproduktion med henblik på efterfølgende udlægning på kulturbanker
• Opdræt med hele forløbet fra rekruttering til slutvækst i vandsøjlen
• Opdræt med yngelproduktion i klækkeri og slutvækst i vandfasen.
De forskellige produktionsformer har hver deres styrker og svagheder, og deres egnethed i danske farvande vil bl.a. afhænge
af de fysiske betingelser som vanddybde, strømforhold, bundens beskaffenhed og eksponering for vind. I det
følgende vil de forskellige produktionsformer og deres anvendelse og potentiale i danske farvande blive gennemgået.
3.2.1 Fiskeri 6
Det kommercielle fiskeri efter muslinger i danske farvande udnytter ganske få af de arter, der har eller muligvis kan få
et økonomisk potentiale. De udnyttede arter omfatter blåmusling, østers, hjertemusling, trugmusling og kammuslinger.
De arter der ikke udnyttes, men som muligvis vil kunne udnyttes i fremtiden, omfatter arterne: Molboøsters, knivmusling,
hestemusling og sandmusling.
Blåmuslinger
Blåmuslingefiskeri i Danmark er et licensfiskeri, hvor der er i dag udstedt i alt 63 licenser. Der er således udstedt 51 licenser
i Limfjorden, 7 på Østkysten (inklusiv Isefjorden og Roskilde Fjord) og 5 i Vadehavet. Et resume af fiskeriets
omfang i danske farvande er givet i boks 1.
Boks 1. Fiskeri efter blåmuslinger i Danmark
x 1000 Tons
1000
750
500
250
0
541,1
6 ) af P S. Kristensen, E. Hoffmann & P. Dolmer
Biomasse og landinger af blåmuslinger i danske farvande
84,0
747,7
Netto biomasse
Netto landinger
27,6 52,8
3,8 - 0,7
Limfjorden Kattegat/Lillebælt Vadehavet Isefjorden
De gennemsnitlige årlige biomasseforekomster (blå søjler) og nettolandinger (hvide søjler) af blåmuslinger fra
danske farvande. Hvor tallet er et gennemsnit over en årrække er konfidensintervallet på middeltallet vist (95 %
niveau).
Nettobiomassen af blåmuslinger i Limfjorden har fra 1993 til 2003 ligget på i middel ca. 550.000 tons, men er
over perioden omtrent halveret. Landingerne har i den samme tidsperiode ligget på ca. 84.000 tons med en variation
fra år til år på omkring 16 %. Udnyttelsen har i middel over tidsperioden været på omkring 15 % pr. år.
I området Kattegat-Lillebælt er udviklingen i bestanden ikke fulgt systematisk. Bestanden er på ca 747.000 tons.
Udnyttelsesgraden er kun ca. 4 % pr år.
13

I Vadehavet har den gennemsnitlige beregnede biomasse i perioden 1994 til 2002 været på omkring 53.000
tons, med en variation omkring middelværdien på ca. 43 %. Udnyttelsesgraden har årligt været på ca. 3.800
tons, svarende til 7 % af den beregnede årlige biomasse. Landingerne har varieret betydeligt fra år til år.
Fiskeriet efter blåmuslinger i Isefjorden har i de seneste 4 år været stigende og i gennemsnit ligget på ca. 668 tons pr. år.
Bestanden af blåmuslinger er ukendt, men der har tidligere været landet betydelige mængder herfra. Således blev der i
en treårig periode fra 1980 til 1982 landet ialt 66.000 tons, og i 1987 omkring 25.000 tons blåmuslinger fra fjorden.
Redskabet til fiskeri efter blåmuslinger er udviklet i Holland (figur 3.2.1.1). I dag benytter alle danske blåmuslingefiskere
dette redskab. Redskabet er udformet lidt forskelligt med hensyn til fangstposen, men skraberrammen er ens for
alle typer og må ifølge bekendtgørelsen kun veje 100 kg. På de fleste både i Limfjorden og på Østkysten anvendes en
skraber med en større pose (rummål 2-3 tons). I begge tilfælde består posen nederst af en ringbrynje af stålringe til beskyttelse
mod slitage, og opad til af et kraftigt net med en maskestørrelse på 90 mm helmaske. Rammen kan være forsynet
med et gitterværk, som skal forhindre fangst af store sten. På rammekanten påsvejses ofte en kant af rustfrit syrefast
stål så slitage på rammen mindskes. Når der fiskes muslinger på blød bund påsættes en ekstra skinne, som søger for
at rammen ikke graver sig ned i mudderet, men kun indfanger blåmuslingerne på overfladen af bunden.
Figur 3.2.1.1. Muslingeskraber som er mest almindelig
i Limfjorden med ramme, ringbrunje og overnet. På
rammekanten kan man se den ekstra skinne, som skal
forhindre skraberen i at grave sig ned i mudderet.
Rammen er her påsat kæde for under fiskeriet at holde
den rette vinkel mellem slæbewire og bund, så der kan
fiskes effektivt. (Foto: Nordjyllands Amt)
I Limfjorden anvendes normalt kun én enkelt skraber, men flere fartøjer er i dag ombygget til at kunne anvende to skrabere
(en på hver side af fartøjet), hvilket også er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold.
I Vadehavet anvendes normalt 4 skrabere ad gangen, hvilket er nødvendigt når der kun kan fiskes i en kort tid inden for
en højvandsperiode (4-5 timer). Redskabet, som anvendes i Vadehavet, er i princippet det samme redskab som anvendes
i Limfjorden, men posen er her lukket og fangsten skal tiltes ud og ned i lasten. Posen er af praktiske grunde mindre og
rummer omkring 500-600 kg (figur 3.2.1.2).
Figur 3.2.1.2. Muslingeskraber, som anvendes i Vadehavet
og af enkelte fartøjer i Limfjorden. (Foto: Nordjyllands
Amt).
Redskabet betjenes via hydrauliske spil og bom. Redskabet sættes ved at sænke skraberen ned langs siden på fartøjet.
Wirelængen sættes afhængig af dybde- og vejrforhold. Skrabet tager fra få sekunder op til 20 minutter afhængig af tætheden
af blåmuslinger på fiskepladsen. Fangsten skylles flere gange ud over siden inden den tømmes ned i lasten.
14

Hovedparten af de danske landinger af blåmuslinger anvendes i konserves industrien, og mindre end 10 % omsættes til
ferskkonsum. De ferske blåmuslinger fiskes især i Vadehavet og på enkelte fiskepladser i Limfjorden. Afregningen af
blåmuslinger bestemmes i dag af størrelsen (skallængden), hvor stor kødklumpen er og hvilken kødprocent muslingerne
har.
I Limfjorden er der i gennemsnit landet 84.000 tons blåmuslinger pr. år i de sidste 10 år. Årligt fjerner fiskeriet ca. 15
% af de muslingebestande, der er i de områder af fjorden, hvor det er tilladt at fiske. Effekten af dette fiskeri på muslingebestanden
og på økosystemet diskuteres i afsnit 5.3.
Tabel 3.2.1.1. Middel biomasse, landing og procentuel udnyttelsesgrad af blåmuslinger i Limfjorden. Middel-biomassen
inkluderer i 1993 og 1994 bestandene i Nissum Bredning, hvorimod disse ikke er medregnet i de efterfølgende år. Da
bestandene i Nissum Bredning er små, har de kun lille betydning for størrelsen af den samlede bestand.
1993 1994 1995 1996 1997* 1999* 2001
Middel
biomasse
i tons
Landinger
770.000 616.000 494.000 580.000 666.000 458.000 400.000
netto tons
Udnyttelses
111.064 94.876 74.396 112.197 64.566 60.111 81.908
graden (%) 14,4 15,4 15,1 22,7 9,7 13,1 20,5
* stor dødelighed i bestanden p.g.a. iltsvind og svovlbrinte
Fangsterne af blåmuslinger i Vadehavet var i midten af 1980’erner betydeligt større end i 1990’erne, og fiskeriet tog
langt flere blåmuslinger end fuglene gjorde. Dette billede imidlertid skiftede klart, da man indførte en stram styring af
udnyttelsen af blåmuslingebestanden i Vadehavet i 1990 (figur 3.2.1.3). Udnyttelsesgraden har i middel været på ca. 7
% med nogen variation fra år til år, op til 15 %.
3
Biomass in TWW * 10
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Elimination
by birds
Elimination by
fishery
1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Figur 3.2.1.3. Den årlige totale fjernelse af blåmuslinger (i total vådvægt, tons) i det danske Vadehav af fugle og
fiskeriet i 1986 til 1999. (Kristensen og Laursen, 2003).
Der fiskes efter blåmuslinger i Kattegat/Lillebælt, Vadehavet og Isefjorden med årlige landinger de sidste ni år på i
middel omkring henholdsvis 28.300 tons, 3.750 tons og 700 tons årligt (tabel 3.2.1.1 og tabel 3.2.1.2).
Antages det, at biomassen i Kattegat/Lillebælt-området har været nogenlunde konstant i tiårsperioden 1994 til 2002, har
udnyttelsesgraden i dette område været lavere end i både Limfjorden og Vadehavet, og på omkring 4 % årligt.
15

Tabel 3.2.1.2. Landinger af blåmuslinger fra Kattegat/Lillebælt og Isefjorden 1994-2002.
Kattegat/Lillebælt Isefjord Samlet landing
1994 26.232 -
26.232
1995 24.048 -
24.048
1996 26.401 -
26.401
1997 25.976 -
25.976
1998 30.214 -
30.214
1999 31.841 82 31.923
2000 21.393 838 22.231
2001 33.076 2.590 35.666
2002 29.457 2.501 31.958
Østersfiskeri
Østersbestandens størrelse og hermed fangsten af østers i Limfjorden har varieret meget gennem hele 1900-tallet. I lange
perioder har fangsterne i stor udstrækning været baseret på import af store mængder sætteøsters fra forskellige lande.
Fra en fangst i 1920'erne og igen i 1950'erne på ca. 2-4 mio. stk. pr år, reduceredes landingerne i perioden 1980 - 1993
til så godt som ingenting. Fra midten af 1990'erne voksede bestanden i den vestlige del af Limfjorden (Nissum bredning)
for efterhånden også at øges længere ind i fjorden. I 2002 blev der registeret en fangst på ca. 4-5 mio. stk.(ca. 525
tons), se tabel 3.2.1.3.
Tabel 3.2.1.3. Fangst af østers i kg og kr. angivet for perioden 1992-2002.
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Østers
landinger i kg
Landings
80 73.719 3.676 11.147 8.909 23.506 5.758 7.436 9.168 23.463 525.445
værdi i mio. kr. 0,004 0,39 0,11 0,35 0,29 0,46 0,19 0,27 0,35 0,56 12,3
Andre muslingearter
Arter som hjertemusling og tykskallet trugmusling fiskes i danske farvande. Begge disse arter optages med et hydraulisk
redskab, hvor muslingerne, som sidder nedgravet i sedimentet, spules fri af bunden og op i en metalkurv (figur
3.1.2.4). Herfra pumpes de op på dækket, vaskes og sorteres, inden de kommer i vandfyldte kar. Muslingerne opholder
sig i mindst et døgn i disse kar for at rense sig for sand inden de køres til kogeriet.
Figur 3.2.1.4. Sugekurv til fiskeri efter hjertemuslinger
og trugmuslinger i danske farvande. På billedet vises
den kraftige vand-jet, som spuler muslingerne ud af
bunden, hvorefter muslingerne indfanges af netkurven
og suges op på fartøjet gennem den tykke gummislange.
(Foto: Mogens Gibhart).
Kun en ubetydelig andel af de danske bestande af hjertemusling udnyttes i dag. Der har været fisket hjertemuslinger i
og omkring det danske Vadehav siden 1984. De sidste elleve års landinger og værdien heraf fremgår af figur 3.2.1.5 og
tabel 3.2.1.4. Heraf fremgår det, at landingerne varierer fra 5 til 2600 tons pr år.
16

Tons
4400
4000
3600
3200
2800
2400
2000
1600
1200
800
400
0
Fangster uden
for øerne
Fangster inden
for øerne
1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
Figur 3.2.1.5. Danske landinger af hjertemuslinger taget uden for og inden for øerne i Vadehavet i perioden
1988 til 2000.
I Limfjorden findes i dag i de vestligste bredninger en stor bestand af hjertemuslinger på den hårde sandbund. Blåmuslingefiskerne
får ofte en betydelig bifangst af hjertemuslinger i visse områder af Limfjorden. Hjertemuslinger er et attraktivt
supplement til blåmuslingefiskeriet, og kødværdien er i dag højere end for blåmuslingekød. Fiskeriet og erhvervet
har i 2003 vist stor interesse i et fiskeri på hjertemuslinger i Limfjorden.
Trugmuslinger fiskes med samme metode som anvendes i hjertemuslingefiskeriet. Der er tre arter af trugmuslinger i den
danske del af Nordsøen på og omkring Horns Rev og Rødeklit Sand, som kan fiskes. Det er kun tykskallet trugmusling
(Spisula solida L.) som i dag udnyttes af dansk fiskeri. De danske og udenlandske landinger har varieret kraftigt i gennem
perioden 1992 -2002, som det fremgår af tabel 3.2.1.4. Lille trugmusling udnyttes i det hollandske fiskeri, hvor der
årligt landes omkring 2.400 tons. Den tyndskallede trugmusling findes udfor Blåvands Hug og udnyttes ikke.
Tabel 3.2.1.4. Landinger af trugmusling og hjertemusling 1992-2002.
Fangster uden
for øerne
Trugmuslinger Hjertemuslinger
DK‐landinger tons DK‐Værdi 1000 kr. Andre EU‐landinger tons DK‐landinger tons DK‐Værdi 1000 kr.
1992 484
846
‐
2.423
3.004
1993 1.651
2.864
‐
543
650
1994 2.716
2.798
‐
31
29
1995 2.877
3.334
260
‐
‐
1996 ‐
‐
‐
5
42
1997 ‐
‐
‐
2.603
3.929
1998 ‐
‐
‐
1.993
3.396
1999
2000
‐
55
‐
69
‐
3.914
246
2.089
408
2.938
2001 214
422
2.267
2.392
5.709
2002 1.709
2.250
2.656
78
131
I dansk fiskeri udnyttes kammuslinger kun i et meget lille omfang. De fanges i mindre mængde som bifangst i andre fiskerier
i bl.a. Kattegat og Skagerak. De danske landinger fremgår af tabellen nedenfor. Størrelsen af de danske bestande
kendes ikke. Det vurderes ikke at være rentabelt med et fiskeri kun på kammuslinger i danske farvande. De danske landinger
er små og alle årene under ca. 300 kg. Fiskeriet er således uden betydning for dansk muslingeproduktion (tabel
3.2.1.5).
17

Tabel 3.2.1.5. Landingerne og landingsværdien af
kammuslinger fra danske farvande i perioden 1987-
2002
3.2.2 Genudlægning i danske farvande 7
Det er tilladt at lande fangster af blåmuslinger med op til 30 % blåmuslinger under mindstemålet (4,5 cm) til virksomheder,
der har et anlæg til sortering af fangsten og et fartøj, der kan genudlægge de frasorterede undermålsmuslinger. De
frasorterede levende blåmuslinger skal inden for en nærmere bestemt tidsramme genudlægges på vækstbanker i Limfjorden.
I fiskerizone 7 mellem Fur, Salling og Mors er der siden 1992 udlagt et areal på omkring 40 km 2 til genudlægning.
Grenudlægningen foregår med forskellige typer fartøjer. Muslingeerhvervet er i færd med at bygge et nyt og moderne
fartøj til erstatning af de gamle fartøjer. Dette fartøj kan både genudlægge små muslinger og opfiske yngel/ omplante
disse til områder, hvor der er en bedre tilvækst end hvorfra de hentes.
I figur 3.2.2.1 vises et eksempel på, hvorledes blåmuslingerne renses og sorteres på virksomhederne ved Limfjorden. På
figuren er de enkelte dele i systemet forklaret.
7 ) af P.S.Kristensen & P. Dolmer
Kammuslinger
Mængde kg Værdi kr.
1987 234 1281
1988 111 771
1989 141 210
1990 12 90
1991 126 466
1992 305 2533
1993 41 371
1994 128 1670
1995 23 229
1996 217 2931
1997 14 492
1998 43 312
1999 60 648
2000 15 142
2001 158 929
2002 14 52
Figur 3.2.2.1. Skitse over vaske-, skille- og sorteringsanlæg til blåmuslinger på en virksomhed ved Limfjorden. (Kristensen,
1991). 1. Muslingerne føres til sorteringssystemet med en passende hastighed. 2. Frasortering af større sten
m.m. 3. Skylle- og vasketromle med fremføringssnegl. 4. Skilletromle med roterende knive og fremføringssnegl. 5. Frasortering
af mindre sten på størrelse med muslingerne. 6. Sorteringstromle (ristafstand 16-17 mm). 7. Her tages konsummuslingerne
fra i specialcontainer (9) til kogning. 8. De frasorterede små muslinger skylles en sidste gang inden de
føres videre til opsamlingscontainer.
Der er tidligere foregået sortering ombord på et enkelt fiskefartøj, som fisker blåmuslinger i Limfjorden (figur 3.2.2.2).
Som det fremgår af figuren kræver en sortering relativt megen plads ombord. De nugældende begrænsninger for størrelsen
på fiskefartøjer, som kan opnå tilladelse til at fiske efter blåmuslinger i Limfjorden, gør det umuligt at sætte et sådant
udstyr ombord, som kan foretage en ordentlig vask og effektiv sortering af blåmuslinger ombord.
18

Figur 3.2.2.2. Skitse over vaske-, skille og sorteringsanlæg ombord på "Heidi Back" af Oddesund. (Kristensen, 1991).
1. Muslingerne tømmes ud i modtagebingen. 2. Muslingerne føres med elevator op til sorteringstromlens fødetragt. 3.
Vask, adskillelse og sortering af muslinger sker i en og samme tromle. 4. De små muslinger, skaller og mudder skylles
ud gennem siden på båden. 5. Konsummuslinger føres via transportør til bådens lastrum.
Reglerne for, hvordan sorteringen og genudlægningerne skal foretages, er i dag fastlagt i tilladelserne til fiskeri. Der må
således ikke være mindre end 50 % hele levende blåmuslinger i genudlægningsmaterialet. Andelen af knuste blåmuslinger
må ikke være på mere end 7,5 %. Mængden af skaller og andre frasorterede organismer må således ikke være på
mere end 42,5 %. Hvis den tid de frasorterede små blåmuslinger opholder sig på land begrænses til under 36 timer ved
vandtemperaturer < 12 °C, kan op til 80 % af muslingerne overleve til genudlægningen. Disse procenter baserer sig på
de undersøgelser, som DFU gennemførte for Foreningen Muslingeerhvervet i årene 1991 til 1993 (Kristensen, 1991,
1993a, 1993b, 1994 og Kristensen og Lassen, 1997). Analyser af vækst og dødelighedsparametre viser, at afhøstning
bør ske inden for en periode på maks. 2 år efter genudlægningen, for at udbyttet skal være bedst muligt (Kristensen og
Lassen, 1997).
De virksomheder, der har modtaget fangster af blåmuslinger fra Limfjorden og sorteret og genudlagt undermålsmuslinger,
har løbende hver uge udfyldt skemaer over deres genudlægninger. Resultaterne er blevet oparbejdet af DFU og
hvert år udgivet som DFU-rapporter (Holm og Kristensen 1998, Kristensen og Holm 1999, 2000, 2001, 2002, 2003). De
genudlagte mængder fremgår af figur 3.2.2.3.
Figur 3.2.2.3. De genudlagte mængder af
hele levende blåmuslinger i fiskeriet i
Limfjorden 1993-2002.
Tons
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
De indledende undersøgelser i 1991-1993 af genudlægningsproduktionen viste at der kunne forventes et udbytte på mellem
80 % og 90 % af den biomasse af små frasorterede blåmuslinger, som blev genudlagt (Kristensen og Lassen, 1997).
De sidste 5-6 års resultater viser dog, at udbyttet er betydeligt lavere end forventet.
19

Tons
11000
10000
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
2.256
2.326
4.652
2.378
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Figur 3.2.2.4. De høstede mængder blåmuslinger fra genudlægningsbankerne i Sallingsund.
9.727
Som det fremgår af figurerne 3.2.2.3 og 3.2.2.4 er der i gennemsnit i tiårs perioden fra 1993 til 2003 genudlagt omkring
11.000 tons muslinger årligt. Det vurderes at sorteringspåvirkningen, genudlægningen og muslingernes ophold på land
påfører disse en dødelighed på omkring 20 %. Dette reducerer den genudlagte mængde af levende blåmuslinger til ca.
9.000 tons. I snit er der årligt høstet ca. 4.400 tons, svarende til omkring 50 % af den genudlagte middelmængde.
Første gang, virksomheder havde problemer med at overholde bestemmelserne om andelen af skaller i genudlægningsmaterialet
,var i 1996. Det blev i den forbindelse aftalt, at det høje indhold af skaller i genudlægningsmaterialet kunne
accepteres, da det skønnedes, at det kun var en overgangsperiode, hvor der ville være problemer med skalandelen. På
det tidspunkt var der meget få yngelmuslinger i fangsterne og i bestanden i fjorden, og derfor udgjorde disse kun en lille
del af mængden af genudlægnings-materialet. Det blev ligeledes besluttet, at der på enkelte dage kunne tillades en andel
af hele levende blåmuslinger på kun 40 %. Selv denne regel har især for en enkelt virksomhed været svær at overholde
(figur 3.2.2.5).
Procent (%)
75,0
70,0
65,0
60,0
55,0
50,0
45,0
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
41,9
37,5 38,9
54,6 53,4
50,5
Levende muslinger Tomme
muslingeskaller
3,2
5.610
3,3
3,4
2.330
5.729
Alle virksomheder
4,4
4,5
4,4
Andre organismer Knuste muslinger
Figur 3.2.2.5. Procentfordeling af genudlægningsmaterialet i 2000, 2001 og 2002 for samtlige virksomheder, der har
en tilladelse til at genudlægge små blåmuslinger i Limfjorden (Kristensen og Holm, 2003).
DFU blev i 1996 bedt om at vurdere muligheden for at foretage en ekstra sortering med henblik på at nedsætte mængden
af skaller (snus) i genudlægningsmaterialet. Vurderingen var, at der skulle sorteres med en ristafstand på 12 mm,
men dødelighedsprocenten ville samtidigt øges betydeligt for de små blåmuslinger. Derfor blev det besluttet ikke at indsætte
en ekstra sortering, men det blev accepteret, at der i en periode ville være tale om en større genudlægning af skalmateriale.
Kristensen (1991) anbefalede en ristafstand på 15-16 mm, som medfører, at antallet af blåmuslinger ≤ 45 mm i skallængde
reduceres til under 10 % efter sortering. I regelsættet gælder, at der maksimalt må være 10 % (vægtprocent)
blåmuslinger under mindstemålet på 45 mm i konsumdelen. Udtag af prøver fra den del af de sorterede blåmuslinger,
der går til kogning, viser, at dette normalt kan overholdes. De seneste rapporter fra Fiskerikontrollen viser dog, at der til
tider kan være problemer med at overholde dette krav.
2000
2001
2002
20

Omplantninger
Omplantning af små muslinger fra områder med lille vækst eller høj naturlig dødelighed (iltsvind) til områder med et
højt vækstpotentiale er en effektiv metode til udvikling af en bæredygtig produktion af blåmuslinger. Dels reduceres
frigivelsen af næringsstoffer på indsamlingslokaliteten i tilfælde af dødelighed forårsaget af iltsvind, dels sker der en
fjernelse af næringsstoffer på omplantningslokaliteten, når muslingerne senere bortfiskes. Miljømæssigt er en sådan
omplantning således særdeles positiv. I juli og august 2000 gennemførtes omplantninger af blåmusling fra Lovns Bredning
til Kaas og Livø Bredninger i Limfjorden. I alt omplantedes 1000 tons muslinger. I både Kaas og Livø bredning
udlagdes muslingerne i to underområder på 200 x 400 m. Muslingerne udlagdes i to forskellige tætheder, med henholdsvis
1.5 og 3 kg m -2 . Størrelserne på de omplantede muslinger var 36-38 mm i august i både Kaas Bredning og Livø
Bredning. De følgende måneder frem til november voksede muslingerne til henholdsvis 42,7 mm. og 46,6 mm. i områderne
med høj tæthed (3 kg m -2 ) og lav tæthed (1.5 kg m -2 ) af omplantede muslinger. I Livø Bredning var de tilsvarende
gennemsnitslængder 38,3 og 39,3 mm. Den hurtigste vækst ses altså i Kaas Bredning i området med lav tæthed af
omplantede muslinger, hvorimod væksten i Livø Bredning er meget beskeden. I Kaas bredning opnås også de højeste
kødprocenter, der i forårsperioden kommer op på 30 %. Generelt vurderes det at omplantningsmetoden er en effektiv
måde at øge produktionen af muslinger på, samt at metoden har fordelagtige effekter på fjordområders miljøstatus.
3.2.3 Opdræt af muslinger 8
I henhold til FAO er der en lang række forskellige former for opdræt af blåmuslinger (Mytilus edulis i det nordlige Europa
og på den franske atlanterhavskyst eller Mytilus galloprovincialis i Spanien og Middelhavet), som spænder fra rene
bundkulturer til rene linekulturer. Erfaringerne fra danske farvande er meget begrænsede, hvad angår opdræt af muslinger.
Der har været traditionelle langlinebrug i Skibsted Fjord og Mariager Fjord. Anlæggene har produceret små og variable
mængder og har i perioder været ude af drift (Mariager) eller er nu lukkede (Skibsted). Derudover har der været
gennemført enkelte forsøg med kulturbanker i Vadehavet. Der er imidlertid omfattende erfaringer med kulturopdræt af
muslinger udenfor landets grænser, idet størstedelen af den globale årsproduktion af blåmuslinger foregår i opdræt.
Gennem den seneste tid og med Dansk Skaldyrcenter som drivkraft har der dog været en udvikling og tilpasning af
dyrkningsmetoder i danske farvande. For østers (Ostrea edulis i Skandinavien og Storbritannien eller Crassostrea gigas
i resten af Europa) gælder ligeledes, at erfaringerne med opdræt er begrænsede. Venø Fish Farm har dog i en længere
periode været i stand til at producere yngel/spat i ekstensivt opdræt. Med etablering af det landbaserede klækkeri på
Dansk Skaldyrcenter er der etableret yderligere forhold, der tillader fuldskala produktion fra yngel til salgbare østers.
"Off-bottom" opdræt af blåmuslinger
Den overordnede ide i opdræt af blåmuslinger med hele processen i vandfasen – eller off-bottom – bygger på at have et
substrat hængende i vandet, hvorpå muslingelarver kan fæste sig (”settle”). Dette substrat kan være liner, bændler, net
eller et andet egnet og håndterbart materiale og er ophængt fra langliner, flydende rør, platforme eller stativer. Den efterfølgende
vækst til høstmoden størrelse kan foregå på fæstningssubstratet eller der kan være en eller flere mellemliggende
håndteringer af muslingerne. De principielle forskelle mellem de mange former for ”off-bottom” kulturer, der
praktiseres i forskellige lande, er hvorvidt anlæggene er overfladebaserede eller undersænkede, og om der foretages en
mellemhåndtering af muslingerne.
Ved mellemhåndtering bliver det substrat, muslingelarverne har fæstet sig på, renset for yngel eller såkaldt ”spat”. Denne
afskrabning foretages når muslingerne er 10-30 mm. store og spatten bliver efterfølgende sorteret efter størrelse, inden
den fyldes i lange tynde net kaldet ”strømper”. Strømperne kan være lavet af forskelligt materiale og med eller uden
central bændel. Strømperne bliver hængt ud på langliner, rør eller lignende. Efter kort tid kravler muslingerne ud af
strømpen og hæfter sig til materialet og andre muslinger ved hjælp af deres byssustråde. Yderligere mellemhåndteringer
kan indbefatte udtynding, opbøjning eller nedsænkning af strømperne på bunden for at rense dem for påvækst. Desuden
kan der laves foranstaltninger til sikring mod afstødning af muslinger fra strømpen f.eks.. ”dobbeltstrømpning”, hvor
der bliver lagt en ny og grovere strømpe uden på den oprindelige strømpe. Ved mellemhåndtering minimerer man tabet
af muslinger som følge af pladsmangel på fæstningsmaterialet, i takt med at muslingerne vokser. Derudover opnår man
en mere ensartet størrelse af muslinger i de enkelte strømper, og ofte er det muligt at øge væksten ved at pakke muslingerne
med optimal tæthed i strømperne. I systemer uden mellemhåndtering foregår hele væksten på det materiale som
muslingelarven oprindeligt fæstede sig på. Fordelen ved ikke at mellemhåndtere er, at disse ganske arbejdsintensive
processer spares. Har man rigelig tilgang af spat, er det primært den mindre ensartethed af slutproduktet og variationer i
tætheder på linen, som er den største forskel i forhold til systemer med mellemhåndtering.
Overfladebaserede anlæg er karakteriseret ved:
• At bændler, strømper m.v. er fæstet til langliner med opdrift synlig på havoverfladen eller til rør eller flåder.
Anlæggene er dermed synlige i deres fulde udstrækning gennem hele produktionsperioden.
• At i det omfang der bruges langliner er disse udspændt lige under havoverfladen.
• At der i opdræt uden mellemhåndtering kan være meget lille afstand (ca. 2 m) mellem langlinerne.
• At være følsomme overfor drivis.
8 ) af J. Kjerulf Petersen
21

• At kunne håndteres i daglig drift uden brug af løftekapacitet på bådene.
Undersænkede anlæg er karakteriseret ved:
• I hele eller størstedelen af produktionsperioden ikke at være synlige på havoverfladen, bortset fra markeringsbøjer
i enderne af de enkelte langliner.
• Ikke at være følsomme overfor drivis eller vind.
• At afstanden mellem de enkelte liner skal være relativt stor (10-12 m) for at holde ankerlinerne adskilt.
• At der kræves maskindreven løftekapacitet på bådene.
Figur 3.2.3.1. Principskitse af den canadiske opdrætsmodel. Opdrætssystemet i figuren er undersænket, men i
sommerperioden vil det i danske farvande være hensigtsmæssigt at have anlæg i overfladen. Kilde: Dansk Skaldyrcnter.
Eksempler på opdrætsformer, der allerede er i operation eller har potentiale under danske forhold, er den ”canadiske” og
den ”svenske” model. Den ”canadiske model” er vist i figur 3.2.3.1 og opbygget på den måde, at der mellem 2 ankre
med en indbyrdes afstand på ca. 250 m udspændes en langline af 14-16 mm nylonreb. Langlinen løftes op i vandsøjlen
af bøjer placeret i enderne samt med jævne intervaller i linens udstrækning. Ligeledes placeres et antal tyngder med
jævne intervaller for at holde linen udspændt i samme dybde. Som alternativ til en langline med bøjer og tyngder kan
man evt.. bruge rør af polyethylen med en diameter på 110-160 mm, der er forankrede i hver ende. På langlinen hænges
spatsamlere i form af reb eller vævede nylonbændler. Ofte vælger opdrætterne at have bøjerne på overfladen i perioden
for yngelopsamling, fordi bølgebevægelsernes forplantning ned gennem opsamlerne forventes at styrke larvernes fasthæftning
til substratet, specielt i områder med lave strømhastigheder.
Spatsamlerne bliver hængt ud omkring maj, og i august-september har muslingerne nået en størrelse, hvor de kan blive
strømpet. Denne proces foregår i dag på land og efterfølgende bliver muslingerne hængt ud i strømper på langlinerne
med en afstand mellem hver strømpe på 40-60 cm. Alternativt kan man anvende kontinuerlige strømper, der hænger
som guirlander hæftet på langlinen. Strømperne hænger frem til foråret-sommeren det efterfølgende år, hvor de har nået
den høstmodne størrelse på 45-55 mm og høsten kan begynde. Frem til høst kan opdrætteren vælge at foretage yderligere
håndteringer i forbindelse med vinteren. Dels for at fjerne påvækst eller for at sikre, at muslingerne ikke falder ud af
strømperne.
22

Figur 3.2.3.2. Principskitse af et svensk opdrætsanlæg. Kilde: Dansk Skaldyrcenter.
Den svenske model er vist på figur 3.2.3.2 og er opbygget af et antal (normalt 10-15) langliner udspændt mellem to forankrede
bomme. Langlinerne holdes oppe af bøjer eller tønder placeret med jævne intervaller og afpasset vægten af
muslinger. Fra langlinerne hænger der vævede nylonbændler som enkelt liner (drop-downs) eller i kontinuerlige guirlander
med en afstand på 40-60 cm mellem hver drop-down eller fold. Hele processen fra larvens fasthæftning til høst
af den voksne musling foregår på bændlet og opdrætteren skal primært tilse anlægget for at sikre sig at opdriften er passende
og at linerne ikke bliver viklet ind i hinanden. Bændlerne bliver hængt ud i maj-juli og muslingerne er som regel
klar til høst den efterfølgende sensommer-efterår.
Andre opdrætsformer for blåmuslinger
Ved den franske Atlanterhavskyst foregår en væsentlig del af produktionen af blåmuslinger på pæle i vandet, de såkaldte
”bouchot” (se figur 3.2.3.3), som man anser for at være stamformen til alle off-bottom former for opdræt af blåmuslinger.
Spat bliver opsamlet på reb af vævet kokosfibre eller bændler og ved passende størrelse bliver muslingerne overført
til strømper, som vikles om pæle placeret i tidevandszonen. Muslingerne kravler efterfølgende ud af strømperne, og
fæstner sig til pælen, hinanden og strømpematerialet. Muslingerne bliver høstet direkte fra pælene og det foregår i dag
ved hjælp af en specielt udviklet skraber. Denne dyrkningsform er næppe anvendelig i danske farvande, da en betydelig
tidevandsforskel (min. 3 m) er nødvendig for optimal produktion.
Figur 3.2.3.3. Bouchot – dyrkningspæle i Frankrig (foto: Per Dolmer)
I Spanien og Italien bliver spat primært indsamlet fra vilde bestande ved fiskeri med skrabende redskaber, eller ved brug
af bændler. Blåmuslingerne bliver efterfølgende størrelsessorteret, puttet i strømper og hængt fra flåder (Spanien) eller
stativer, de såkaldte ”pergolari” (Italien). I Spanien, der er Europas største producent af blåmuslinger, bliver strømperne
hængt ud fra 100-500 m2 store flåder af træ og holdt oppe af store glasfiber-flydere. Flåderne ligger permanent forankret
med ned til 80-100 m mellem hver flåde. I Italien bliver strømperne traditionelt hængt ud fra stativer bestående af 4
metalstænger fæstnet i bundet og parvis forbundet af bomme af træ. Mellem bommene, der ligger over vandoverfladen,
er der udspændt liner, hvorpå strømperne hæftes.
Begge de nævnte dyrkningsformer kan i princippet bruges i danske farvande, men flåderne kræver en vis vanddybde
(typisk >15 m.), og stativerne kræver beskyttede vige eller fjorde for at være realistiske alternativer. Derimod er princippet
med brug af små muslinger eller muslinger med lav kødprocent indsamlet ved fiskeri særdeles egnet til brug i
23

danske farvande, hvor der er en stor fiskerisektor med en produktion af undermålsmuslinger. Især to områder synes at
være oplagte:
Brug af de undermålsmuslinger, der alligevel bliver sorteret fra i forbindelse med fiskeriet og hvor den nuværende udnyttelsesprocent
er ganske lav (se kapitel 3.2.2) og opfiskning af muslinger fra områder i særlig grad udsat for iltsvind,
f.eks. Skive Fjord, med henblik på udsætning i strømper i områder egnet il opdræt af muslinger. Hermed ville man kunne
opnå en bedre udnyttelse af en overset ressource samt reelt bidrage til mindskelse af iltsvindsproblemer og konsekvenser
af iltsvind, idet de fjernede muslinger ikke vil bidrage til iltforbruget op til og i løbet af iltsvindet. Men også
som et reelt erhverv for mindre både vil denne dyrkningsform være anvendelig i danske farvande.
Bundkulturer
Princippet i bundkulturer er meget simpelt. Spat, d.v.s. muslinger i størrelsen 10-30 mm, bliver opfisket og overført til
kulturbanker, hvor der er gode vækstforhold, eller hvor muslingerne ikke bliver udsat for prædation af betydning. Denne
dyrkningsform bliver anvendt i Holland og den tyske del af Vadehavet. Spat bliver indsamlet i Vadehavet og overført
til kulturbanker i enten Vadehavet eller Oosterschelde. Denne dyrkningsform bliver i dag praktiseret i danske farvande
i mindre skala i Limfjorden som genudlægning i specifikke områder af undermålsmuslinger fra fiskeriet (se
3.2.2), men metoden har et større potentiale i form af f.eks. opfiskning af muslinger fra iltsvindstruede områder eller
områder med dårlige vækstforhold og efterfølgende genudlægning på kulturbanker i udvalgte områder. Tilsvarende kan
en variant, hvor overskud af spat fra opdræt bliver udlagt på sådanne kulturbanker være en mulighed, som er anvendelig
i Danmark.
Opdræt af østers
Der er to principielt forskellige metoder til produktion af østers: Anvendelse af vild spat eller af spat frembragt i klækkeri.
Vild spat kan indsamles på en lang række forskellige måder og med stor variation i størrelsen af de indsamlede
østers. Produktion af spat i klækkerier kræver en omfattende produktion af kulturalger til fodring samt store investeringer
i dyrkningsfaciliteter.
Den mest simple form for indsamling af vild spat, er at skrabe spat fra bunden og genudlægge disse på kulturbanker, på
bænke eller hænge dem på linesystemer. Fordelen ved denne produktionsform er, at den kræver en begrænset teknologi
samt sikrer en optimal udnyttelse af undermålsøsters. Afhængig af valg af metode til slutvækst vil der dog være en del
vedligeholdelse og rensning af dyrkningsfaciliteterne eller betydelig risiko for tab - i form af prædation, fiskeri eller iltsvind
- af østers ved udlægning direkte på bunden. Denne metode er meget anvendelig i danske farvande.
En mere avanceret form for spatopsamling er i form af udhængning af spatsamlere. I Frankrig er der en omfattende indsamling
af spat på Atlanterhavskysten. Opsamlerne er oftest fremstillet af PVC og kan have form af små rør, stænger,
plader eller fiberbundter og disse kan evt.. være forsynet med hele eller knuste skaller af voksne dyr. Spatsamlerne er
placeret i tidevandszonen på stativer, der bliver tilset ved lavvande. I danske farvande er denne form for spatindsamling
ikke en effektiv metode. For at denne metode skal kunne anvendes under danske forhold skal man tillempe princippet
bag de norske ”poller”. De klassiske poller er små naturlige bassiner, laguner eller tærskelfjorde med en snæver kanalforbindelse
til fjorden eller havet samt tilførsel af ferskvand.
Yngelpoller er som regel 1-10 hektar og med en vandybde på fra 5-10 m. I disse kontrolleres vandudskiftningen med en
spærre. Det tilløbende ferskvand lægger sig som et låg ovenpå saltvandet, så længe spærren er lukket. Laget af ferskvand
fungerer som et drivhus der tillader solens varme at opvarme saltvandet, men forhindrer afkøling om natten. Hermed
er der skabt ideelle betingelser for gydning og i maj bliver pollerne tilført store mængder moderdyr. Gydningen
finder sted i juni og juli og som yngelsamlere bliver der brugt forskellige materialer som beklædt hønsenet, træflis eller
nåletræsris. Ynglen forbliver i yngelpollerne til det sene efterår eller vinteren over. Princippet i dyrkning i poller var basis
for store dele af den yngel Østerskompagniet anvendte i sin storhedstid og kan i modificeret form overføres til danske
forhold som en semiekstensiv opdrætsform. Venø Fishfarm anvender f.eks. laguner som ”nursery”-system, hvor
spat kan gå til vækst i kortere eller længere tid. En vigtig forudsætning for systemet er at der er en begrænset eller kontrollerbar
vandudskiftning.
En mere kontrolleret form for østersopdræt finder sted i landbaserede østersklækkerier. I Norge og Storbritannien findes
der sådanne klækkerier til opdræt af den europæiske østers (Ostrea edulis), og siden 1999 har der foregået opdræt af
denne østersart i Danmark på Dansk Skaldyrcenter. Driftsomkostningerne ved et østersklækkeri er høje. De nyeste
klækkerier er bygget op omkring recirkuleringsanlæg, hvor man blandt andet er i stand til at kontrollere forskellige
vandkemiske parametre samt indholdet af bakterier og andre uønskede organismer. Desuden skal der tillægges en stor
udgift i forbindelse med produktion af algefoder til både moderdyr, larver og spat. Til klækkeriet indsamles moderdyr
fra naturlige populationer. Disse moderdyr bliver induceret til at gyde og larverne bliver frasorteret og holdt i separate
tanke i 10-12 dage inden de settler. Herefter skrabes de nye spat af fasthæftningssubstratet og holdes i klækkeriets faciliteter
til de opnår størrelser på 3-4 cm. Slutvæksten (1,5 – 2 år) foregår ude i fjorden hvor de opnår konsumstørrelser på
70 - 100 gram.
24

Slutvækst af østers kan foregå på et antal forskellige måder og fra en meget variabel størrelse. Den mest simple er at
lægge østersene ud på banker egnet til formålet. De skal da have en passende hård bund af f.eks. tætpakket sand eller
ler, være tilgængelige for opdrætteren, men sikre mod anden aktivitet eller effektivt reserveret opdrætteren. Dette kan
typisk bedst lade sig gøre på lave vanddybder fra 2-4 m. I Frankrig bliver østersen lagt i netposer som bliver placeret på
bænke i tidevandszonen. Ved lavvande kan opdrætteren komme til poserne og med jævne mellemrum vende dem eller
rense dem for bevoksning. Alternativer er bakker, netposer eller bure suspenderet i vandsøjlen, f.eks. fra langliner. Den
væsentligste indsats frem til østersen har nået høstmoden størrelse er at holde opbevaringsenhederne fri for påvækst og
rovdyr som søstjerner. Alternativet til udhængning eller placering på bunden er slutvækst i laboratoriet eller under tilsvarende
kontrollerede forhold, som poller eller opdrætslaguner. Dette er dog i Danmark enten meget kostbart eller ikke
realisabelt i større omfang. Generelt fås det bedste resultat med hensyn til form af østerserne også ved slutvækst på
bunden eller til nød i bure.
Figur 3.2.3.4. Eksempel på bakkesystem til slutvækst af østers - "Suspension 1000"-systemet (Dark Sea Enterprises
Inc., Canada).
Andre arter
En del andre arter af toskallede bløddyr bliver dyrket rundt om i verden. Af disse er især kammusling (Pecten maximus),
sandmusling (Mya arenaria) og knivmusling (Ensis americanus) interessante i et dansk perspektiv.
Yngel af kammusling kan produceres i klækkerier eller indsamles på yngelsamlere, men det har vist sig uhensigtsmæssigt
at basere en produktion i Europa på yngelsamlere, da yngeltilgangen er meget variabel og uforudsigelig. Når kammuslingen
når en størrelse på 15-20 mm har den nået en størrelse, hvor den kan tåle håndtering og udsætning i dyrkningsenheder,
hvis hele væksten ikke bliver gennemført i landbaserede anlæg. Den efterfølgende vækstfase kan foregå i
bure, lanternenet, kasser placeret hængende i vandfasen eller på bænke på bunden eller ved at hænge kammuslingerne i
såkaldte øreringe, hvor der bliver boret et hul i den bagerste del af skallen tæt ved umbroen (ørene), på liner. Væksten i
vandfasen kan være frem til høst, men er oftest en mellemfase med slutvækst på bunden. Kammuslinger dyrket i vandfasen
har ofte en meget stor graf af bevoksning på skallen, hvilket ikke er tilfældet for vilde kammuslinger eller muslinger
dyrket på bunden. Da prisen på ferske kammuslinger er afhængig af graden af bevoksning har en del opdrættere indført
slutvækst i bundkulturer.
Produktionen af de forskellige arter af sandmusling er på verdensplan meget stor og større end produktionen af blåmuslinger.
I forhold til danske farvande er det primært arten Mya arenaria, der er mulig af dyrke. I Nordamerika har der
været gennemført adskillige forsøg med opdræt af sandmusling med samme art og under betingelser lig de danske. Produktion
af spat er foregået med såvel spatsamlere, opfiskning med hydrauliske redskaber som i klækkerier. Den indsamlede/producerede
spat bliver lagt direkte på dyrkningsplot eller eventuelt i netbure lige over bunden. En del af produktionen
i Canada har været ramt af forskellige prædatorer og parasitter samt af sygdommen haemocystisk neoplasi.
Knivmusling har endnu ikke været dyrket i kommerciel skala nogen steder i verden, men der er en stigende interesse for
denne art. Ved Dansk Skaldyrcenter er der i samarbejde med inden- og udenlandske partnere beskrevet et projekt med
dyrkning af knivmusling baseret på yngelproduktion i klækkeri og slutvækst i netbure eller direkte på bunden efter stort
set de samme principper, som der dyrkes østers.
25

4. Produktionsbegrænsninger
Produktion af muslinger er afhængig af, at der er fødegrundlag for produktionen, at der er et rekrutteringsgrundlag for
de arter, hvor produktionen er afhængig af naturlig rekruttering og at skadedyr, miljøfremmede stoffer eller giftige alger
ikke ødelægger produktionen eller forhindrer afsætning. Nedenfor vil en række potentielle produktionsbegrænsninger
blive gennemgået.
4.1 Bæreevne 9
Ved produktion af toskallede bløddyr kan det være hensigtsmæssigt at kunne sige noget om bæreevne (carrying capacity),
det vil sige hvor stor en produktion af muslinger et givent område kan bære uden, at det går udover produktionen
eller kvaliteten af de producerede muslinger. Når biomassen af en bestand af skaldyr ophører med at forøges, er områdets
maksimale bæreevne nået. Det har imidlertid vist sig, at den optimale bæreevne over en længere periode er helt op
til 50% lavere end den teoretisk maksimale bæreevne (Dame & Prins, 1998). Forskellen mellem teoretisk og optimal
bæreevne beror blandt andet på variationer i mellem år i både rekruttering og fødetilgang. Begrebet bæreevne er oprindelig
udviklet for naturlige bestande, men kan tilpasses også dyrkning af muslinger. I denne sammenhæng kan optimal
bæreevne defineres som den maksimale størrelse eller tæthed en bestand kan have i et givent område, uden at det påvirker
vækstraten af muslingerne negativt (Carver & Mallet, 1990). Produktion af muslinger bliver imidlertid ikke nødvendigvis
maksimeret ved maksimal væksthastighed af den enkelte musling. En forøget bestand kan f.eks. i en vis udstrækning
kompensere for nedsat individuel vækst og dermed resulterer i et større samlet udbytte. Det er imidlertid alment
accepteret, at i befiskede eller høstede bestande er udbyttet større ved tætheder lavere end den maksimale (Smaal,
Prins, Dankers, & Ball, 1998). I produktionssammenhænge, hvor andre hensyn som markedsstørrelse, beskaffenhed og
håndterbarhed er yderligere dimensioner kan optimal bæreevne være forskellig fra det optimale udbytte, fordi optimalt
udbytte kan være knyttet til bestemte størrelsesklasser frem for optimal produktion (Smaal et al., 1998). En sådan udnyttelses-bæreevne
kan defineres som den bestandsstørrelse, der giver et maksimalt udbytte af den størrelse muslinger,
som er markedsrelevante.
Uanset hvilken af de ovennævnte definitioner af bæreevne vil denne primært være styret af 3 parametre:
I. Hydrografiske forhold
II. fødegrundlag
III. fødekonkurrence.
Hydrografiske forhold dækker bredt over strømforhold, lagdeling, udskiftning af vand med omgivelserne og tilførsel af
ferskvand. Det er umiddelbart indlysende, at strømmende vand vil tilføre muslingerne føde mere effektivt end stillestående
vand. Tilsvarende kan lagdeling begrænse blandingen af føde til muslinger på bunden eller under lagdelingen. Et
integreret mål for en del af disse parametre er opholdstid, som er det teoretiske tidsrum det tager at udskifte hele vandvoluminet
for et givent område med vand udenfor området. Denne vandudskiftning styres af tidevand, grænsefladen til
de andre vandområder, mængden af tilført ferskvand samt vandområdets morfologi, altså dybde og arealudbredelse.
Opholdstiden varierer i danske kystnære farvande fra få timer til flere uger. Ved åbne kyststrækninger er opholdstiden
lav, i størrelsesordenen timer eller få dage, mens den i dybe tærskelfjorde som den inderste del af Mariager Fjord er flere
måneder. Lang opholdstid medfører umiddelbart, at der er fare for, at fødegrundlaget udpines ved store bestande af
muslinger. Imidlertid er en hurtig vandudskiftning ikke nødvendigvis lig med stor tilførsel af føde til muslingerne. I en
del danske fjorde er næringssaltbelastningen høj og ved hurtig vandudskiftning bliver disse næringssalte udvasket og
fødekoncentrationen til muslingerne bliver reelt fortyndet af vandudskiftningen.
Fødegrundlaget for muslinger i danske farvande består i overvejende grad af fytoplankton og i mindre grad af dødt resuspenderet
materiale fra bunden. Mængden og produktionen af fytoplankton bestemmes af lys og næringssalte og da
danske fjorde og kystnære områder er kendetegnet ved at være lavvandede og eutrofierede, det vil sige berigede med
næringssalte tilført fra land fra f.eks. landbrug og spildevand, er der gode betingelser for produktion af fytoplankton. Et
mål for tilgængelighed af føde er gennemsnitlig biomasse, primærproduktion eller primærproduktionstid, der er defineret
som forholdet mellem den årlige gennemsnitlige biomasse af fytoplankton i forhold til primærproduktionen.
Fødekonkurrencen udgøres af det antal muslinger og konkurrerende filtratorer, der er i systemet og dækker over det
samlede fødebehov. Oftest er fødetilgangen i vandsøjlen større end ved bunden og muslinger i opdræt i vandsøjlen kan
derfor have en konkurrencemæssig fordel, der i områder med potentiel fødebegrænsning kan være af betydning. Fødekonkurrencen
kan dog også være betydelig i vandsøjlen, hvor muslingerne kan have store tætheder og en betydelig påvækst
af konkurrenter som rurer og søpunge. Fødekonkurrencen kan udtrykkes som det samlede filtrationspotentiale i
forhold til områdets vandvolume eller som det teoretiske fødebehov for vækst af de producerede muslinger.
9 ) af Jens Kjerulf Petersen
26

Andre faktorer som plads kan have indflydelse på et områdes bæreevne, men i forbindelse med opdræt, hvor plads bliver
gjort tilgængelig for produktionen i form af bundarealer eller substrat i vandsøjlen, er de 3 ovennævnte parametre de
vigtigste. Som det fremgår af parametrene kan de være af betydning på flere niveauer. For f.eks. den enkelte musling på
en langline er vandudskiftningen af størst betydning, fordi muslingens filtreringskapacitet er høj og konkurrencen om
føde med nabomuslingerne derfor stor. Tilsvarende gælder for en opdrætsenhed som sådan. Ved for små mellemrum
mellem strømper og langliner, eller for tæt pakning af kulturbankerne vil lav vandudskiftning medføre fødebegrænsning
af de muslinger og østers, der er placeret i nedenstrøms ende eller i midten af en opdrætsenhed. På områdeniveau er fødetilgangen
imidlertid den vigtigste faktor, som determinant for størrelsen af den samlede produktion i området.
For at undgå at overskride et områdes bæreevne kan man beregne bæreevne i stedet for at afvente et produktionskollaps.
Der findes 3 overordnede måder at beregne bæreevne på. Man kan bruge empiriske studier, hvor man sammenholder
kendte data for produktion og bestandsstørrelse for en række områder eller følger variationer over tid indenfor samme
område. Alternativt kan man lave budgetberegninger, hvor tilførsel af f.eks. næringssalte sammenholdes med fjernelse i
form af muslingeproduktion, anden sekundær produktion, sedimentation og andre tabsprocesser. Endelig kan man anvende
dynamisk modellering, hvor man opstiller simulationsmodeller af det pågældende område indeholdende matematiske
beskrivelser af vandudskiftning, primærproduktion samt bestandsdynamik og fysiologi for de producerede muslinger
og evt.. deres konkurrenter.
I danske farvande er der ikke udviklet egentlige bæreevnemodeller, men i SUSTAINEX projektet er der af DHI udviklet
en model af Løgstør Bredning på baggrund af data indsamlet af amterne og DMU. En række modelscenarier er blevet
beskrevet og flere af disse omfatter problemstillinger, som har karakter af evaluering af bæreevne. Det gælder f.eks.
modellering af:
• Betydningen af udtynding af bestande i perioder, hvor der ikke skrabes
• Udlægning af undermålere og/eller muslinger fra udtynding
• Ændring af mindstemål og andel af undermålere
• 100% af bestande i hele områder
• Friholdelse af befiskning af områder for befiskning
• Effekt af ændret tilførsel af næringssalte
Modelkørslerne giver et komplekst billede, men peger generelt på at hverken udtynding eller genudlægning i områderne
8, 9 og 10 i Løgstør Brednng er uproblematisk og ikke nødvendigvis medfører større bestande eller bedre fangst af
salgbare muslinger.
4.2 Yngelproduktion 10
I indre danske farvande er der en tæt bestand af blåmuslinger i mange lavvandede områder. Muslingerne er særkønnede,
og hver muslinge-hun er i stand til at producere op mod 3 millioner æg i forbindelse med gydning. Muslingerne er i
stand til at gyde fordelt over hele året, men gydningen er koncentreret med en gydeperiode i foråret og ofte også en
mindre omfattende gydning i eftersommeren. Larverne lever i vandsøjlen i 2-4 uger, hvorefter de finder et egnet sted at
etablere sig og omdanner dig til en bundlevende musling.
Den høje produktion af larver betyder, at der generelt er et stort overskud af larver. Larverne lever af planktonalger, og
ofte kan larverne spise lige så effektivt af denne føde som de voksne muslinger på bunden. Den store rigelighed af larver
betyder også at disse ofte vil slå sig ned og danne bestande, hvor der er egnet substrat, de kan sætte sig på. Betydningen
af bundsubstrat er diskuteret nærmere i afsnit 5.3.6. I forbindelse med dyrkning af blåmuslinger på line er det
vigtigt at hænge sine yngelsamlere ud, når tætheden af settlingsmodne larver er høj.
I Vadehavet, både den danske, tyske og hollandske del, har der i en del år været en manglende rekruttering af blåmuslinger.
Tællinger har vist at der er larver i vandet, og disse larver er også i stand til at sætte sig på udhængt substrat oppe
i vandet. Derimod kan larverne ikke danne nye bestande på bunden. Undersøgelser af denne manglende yngelproduktion
har vist ,at rovdyr som strandkrabbe er i stand til at æde så store mængder muslingeyngel, at nyrekruttering af blåmuslinger
udebliver. Tyske undersøgelser har endvidere vist, at timingen mellem blåmuslingers og krabbers yngelproduktion
er af stor betydning, idet en tidlig produktion af krabber betyder at disse hurtigt vokser op og kan kontrollere
blåmuslingeyngelens overlevelse. En mulig forklaring på manglende yngelproduktion i Vadehavet er således, at klimaændringer
har påvirket timingen mellem krabbers og blåmuslingers yngelproduktion, så muslingerne ædes bort.
10 ) af Per Dolmer
27

Tætte bestande af blåmuslinger og hjertemuslinger kan ofte filtrere så voldsomt, at de bortfiltrerer egne larver og dermed
forhindre yngelproduktion. Resultatet bliver dermed en "kohorte"-dominans, hvor bestanden er domineret af en
enkelt årgang. I et sådant område bliver der først plads til nyrekruttering, når den gamle bestand forsvinder.
Østers har en livscyklus, der på mange måder adskiller sig fra andre muslingearters. Østersen er hermafrodit, og kan
skifte mellem han- og hunkøn efter kondition. I perioder med høj temperatur og gode fødebetingelser udvikles de hunlige
karakterer, hvorimod østersen danner hanlige kønskarakterer, når betingelserne forringes. Hunnen gyder sine æg i
kappehulen inde mellem skallerne, og sæden kommer ind med det vand, der pumpes igennem i forbindelse med filtration,
hvorved æggene befrugtes. De befrugtede æg og larver holdes herefter i kappehulen, hvorefter de slippes ud og kan
sprede sig i vandmasserne.
4.3 Skadevoldende organismer
En række organismer, der i sig selv er bevaringsværdige eller en del af en alsidig og bevaringsværdig natur, kan i sammenhæng
med muslingeopdræt være problematiske fordi de enten fouragerer på muslingerne eller hæmmer produktionen
ved at sætte sig på dem. Skadedyr eller produktionsenhedernes naturlige fjender kan opdeles i 3 kategorier:
1. Parasitter, som lever indeni muslingerne og skader dem eller reducerer deres vækst.
2. Konkurrenter eller fouling-organismer, som sætter sig på muslingerne og lever af samme føde som dem, hvorved
muslingernes vækst potentielt reduceres og håndtering af produktionen bliver besværliggjort.
3. Prædatorer som lever af muslingerne.
4.3.1 Diverse prædatorer 11
Fig. 3.3.1.1 Taskekrabbe der æder blåmuslinger (Foto P. Dolmer).
Som nævnt i forrige afsnit kan strandkrabben under visse forhold reducere bestande af flere forskellige muslingearter.
Strandkrabben har udviklet flere forskellige metoder til at åbne blåmuslinger. Krabben kan enten presse kløerne ind,
hvor skallerne mødes eller klippe i skalkanterne yderst på skallerne, hvor disse er tynde. Strandkrabberne foretrækker
normalt at æde de lidt mindre muslinger. Således foretrækker krabber med en skjoldbredde på 50 mm blåmuslinger på
15-25 mm, men er dog i stand til at æde betydeligt større muslinger. I den vestlige del af Limfjorden er der ligeledes en
bestand af både taskekrabbe og hummer. Disse arter er i stand til at æde de større muslinger. Det vurderes dog at bestandsstørrelserne
af disse arter er så lille, at dette tab af muslinger er ubetydeligt.
En art som søstjerne kan i betydeligt omfang reducere muslingebestande. I forbindelse med et omplantningsforsøg i
Nissum Bredning fjernede en bestand af søstjerner således xx tons i løbet af ganske kort tid. Engelske undersøgelser
11 ) af P. Dolmer og Jens Kjerulf Petersen
28

(Dare 1982) har vist, at søstjernerne i visse perioder kan danne sværme af op til 300-400 søstjerner per m 2 , der vandrer
hen over en muslingebanke, og kun efterlader tomme skaller. I danske farvande er der generelt en dårlig viden om denne
arts udbredelse og betydning for muslinge-bestande. I Limfjorden er der i 1996 målt en bestand på 10.000 tons. Nissum
Bredning og områderne øst for Løgstør blev dog ikke undersøgt, og specielt i Nissum Bredning er der ofte mange
søstjerner. Da hver søstjerne stort set spiser hvad der svarer til dens egen vægt, vil søstjernerne lokalt i Limfjorden have
stor betydning for muslingebestanden. Der har tidligere været fisket søstjerner til fiskemelsproduktion i Limfjorden og
dette fiskeri vil muligvis blive genoptaget på forsøgsbasis.
Fig. 4.3.1.2. Søstjerner æder blåmuslinger ved at sætte sig over disse og presse skallerne fra hinanden. Når skallerne
gaber en anelse skyder søstjernen sin mave ind i muslingen og begynder at fordøje denne uden for kroppen (Foto P.
Dolmer).
Søstjernerne æder muslingerne ved at sætte sig oven på dem med armene ned over skalsiderne (Fig. 4.3.1.1). Søstjernen
presser så skallerne fra hinanden, og når muslingen begynder at åbne sig, skyder søstjernen sin mave ind mellem skallerne
og laver en udvendig fordøjelse af muslingen. Undersøgelser i Limfjorden har vist at søstjernerne æder de største
blåmuslinger.
Undersøgelser med blåmuslinger har vist at denne art kan forsvare sig mod rovdyr som krabber og søstjerner. Muslingerne
danner flere byssustråde og sætter sig dermed bedre fast, når de er i kontakt med søstjerner Ligeledes er de i stand
til at danne tykkere skaller, og kraftigere lukkemuskler, når de er i kontakt med krabber. Undersøgelser med både krabber
og søstjerner har vist, at når disse forstyrrer blåmuslingerne, lukker denne sig sammen og stopper fødeoptagelsen.
Tilstedeværelsen af rovdyr kan derfor forringe muslingernes opbygning af biomasse.
4.3.2 Fugle 12
En række fuglearter lever i vid udstrækning af muslinger. Det gælder f.eks. strandskade (Haematopus ostralegus), edderfugl
(Sommateria mollissima) og andre dykænder som f.eks. taffeland (Aythya ferina), hvinand (Bucephala clangula)
og sortand (Melanitta nigra). Især strandskader og edderfugle har stor betydning for muslingeopdræt og for strandskadens
vedkommende primært i tidevandszonen.
Strandskader lever primært af muslinger om foråret og efteråret og åbner deres bytte ved at stikke næbet ind i åbne muslinger,
tvinge skallerne fra hinanden eller hamre et hul i skallen. Strandskader fouragerer fortrinsvis i strandkanten eller
tidevandszonen, hvor de kan tage op til 15% af bestanden af muslinger. I fjorde og i de inder danske farvande udgør
strandskaden ikke en stor trussel for muslingeproduktion.
Anderledes forholder det sig med edderfugle. En voksen edderfugl kan konsumere op til 2-3 kg blåmuslinger per døgn
udover de muslinger som falder af opdrætssystemerne i forbindelse med fuglenes fødesøgning. En mindre flok edderfugle
kan dermed fjerne 7-8 t blåmuslinger på ca. 1 måned og kan være en stor trussel mod opdrætserhverv. Edderfugle
tager også muslinger fra vilde bestande. Blåmuslingerne bliver indtaget hele og skallen knuses i kråsen. Da muslinger
på opdrætsanlæg ofte har tyndere skal end muslinger fra vilde bestande foretrækker edderfugle af fouragere på muslin-
12 ) af P. Dolmer og Jens Kjerulf Petersen
29

gebrug i det omfang det lader sig gøre. Der har været lavet forskellige forsøg med at skræmme edderfuglene bort fra
opdrætsanlæg og opdrætsbanker ved hjælp af sejlads, bortskydning, støj, brug af falkonerer og passive redskaber som
net. Der synes pt ikke at være fundet en ideel metode og ved produktion af blåmuslinger i hængende kulturer i internationale
beskyttelsesområder kan man næppe forvente, at der vil givet tilladelse til at skræmme edderfugle.
4.3.3 Påvækstorganismer 13
En lang række organismer er kendt for at sætte sig på hårde substrater eller substrater suspenderet i vandsøjlen. Disse
organismer spænder over en lang arter og grupper og kan overordnet deles i 2 grupper: Konkurrenter som helt eller delvis
lever af den samme føde som muslingerne og dermed ikke blot repræsenterer et håndteringsproblem for opdrætteren,
men også kan reducere muslingernes vækst og ”rene” påvækstorganismer som alger, der ”kun” udgør et håndteringsproblem.
Makroalger af både rodfæstet og ikke rodfæstet type kan være et stort problem ved muslingeproduktion, idet algerne
kan sætte sig på langliner, dyrkningsbakker, -bure eller –kasser og besværliggøre håndtering og stoppe for vandgennemstrømning.
Da en del af disse organismer som f.eks. søsalat (Ulva lactuca) desuden er eutrofieringsbetingede, det
vil sige vokser særlig godt i næringsberigede farvande, kan der være et sammenfald mellem egnede muslingefarvande
og forekomst af ikke rodfæstede makroalger. Dette har i særlig grad været tilfældet på den svenske vestkyst. Traditionelt
har opdrættere brugt manuel rensning til fjernelse af alger, men en række nyere undersøgelser viser at brug af biologisk
bekæmpelse kan være en farbar vej. Således har forskellige arter af strandsnegle og krabber vist at være egnede
til at holde f.eks. østersbure rene for bevoksning (Enright et al., 1983).
Konkurrerende påvækstorganismer er alle filtratorer, men omfatter forskellige dyregrupper som krebsdyr (f.eks. rurer),
søpunge og orme (f.eks. kalkrørsorm). Derudover kan nysettlede blåmuslinger være en plage på kulturer af andre muslinger
og på strømper med voksne blåmuslinger. Få studier har beskæftiget sig med konkurrence-aspektet og konklusionerne
har ikke været entydige. I en undersøgelse af en række forskellige konkurrenter blev det konkluderet, at i områder
med rigelig fødetilgang er de konkurrerende påvækstorganismer ikke en trussel hvad angår føde (Lesser, Shumway,
Cucci, & Smith, 1992). Problemerne i disse områder vil da være relateret til den ekstra håndtering, der er forbundet med
fjernelse af påvæksten og den skade som påvæksten forårsager på produktets kvalitet. Tæt påvækst af rurer og kalkrørsorm
vil desuden forringe produktionen værdi, i det omfang de ikke kan renses af. I visse områder – i f.eks. Chile og
Canada - kan dog især søpunge sætte sig i så store antal på yngelopsamlere eller strømper, at de enten udkonkurrere
blåmuslinger enten ved at optage alt tilgængeligt substrat eller ved at forhindre tilførsel af føde.
Figur 4.3.3.1. Stilket søpung, Styela clava, på yngelopsamler
(foto: J. Kjerulf Petersen).
13 ) af J. Kjerulf Petersen
Figur 4.3.3.2. Stilket søpung, Styela clava, på bøjer og
liner (foto: J. Kjerulf Petersen).
30

Et eksempel på de meget store problemer som visse påvækstorganismer kan forvolde, er invasionen af den stilkede søpung,
Styela clava, i visse dyrkningsområder på Price Edward Island i Canada. Søpungen blev formentlig introduceret
med en fragtpram til et enkelt dyrkningsområde og har herfra spredt sig ved flytning af blåmusling-spat. Den stilkede
søpung har en læderagtig kappe, som gør den meget modstandsdygtig overfor kendte behandlinger som læsket kalk og
citronsyre og den sætter sig med så store tætheder, at det kan ødelægge hele settlingen af blåmuslinger (se figur 4.3.2.1).
Den stilkede søpung kan imidlertid også sætte dig på bøjer og langliner (se figur 4.3.2.2), hvor den udgør en stort håndteringsproblem
og medfører et stort slid på materialerne og store arbejdsmæssige belastninger for det personale der skal
håndtere udstyret. Også på strømperne kan den stilkede søpung sætte sig i et omfang, så det påvirker både håndtering og
vækst. Invasionen af stilket søpung udgør i dag et stort problem for industrien på Prince Edward Island.
I Danmark findes arten i Limfjorden, sammen med en anden søpung, Ciona intestinalis, som også kan sætte sig på
dyrkningssystemer i store tætheder, hvilket dyrkere har erfaret i Norge og Chile. Begge arter er fundet på strømperne på
Dansk Skaldyrcenters forsøgsanlæg i Limfjorden og kan potentielt blive et stort problem for opdræt af muslinger. Der
vides i dag meget lidt om, hvordan man effektivt bekæmper eller håndterer påvækst af søpunge.
4.4 Sygdomme og parasitter 14
Bonamiose 15
Sygdommen bonamiose, forårsaget af parasitten Bonamia ostrea, er den primære årsag til, at den europæiske produktion
af flad østers i dag er meget begrænset. Der er tale om en protozo 16 , som angriber østersen og forårsager dens død.
Parasitten stammer fra den amerikanske vestkyst, hvor den fandtes på andre arter fladøsters. Den blev i 1970'erne overført
til den amerikanske østkyst og i 1979 til Frankrig, hvor den i løbet af en kort årrække tog livet af den allerede haltende
franske fladøstersindustri.
Bonamia ostrea er i dag udbredt i hele middelhavsregionen langs Portugals, Spaniens og Frankrigs atlanterhavskyster
helt op til og med Holland. Sydengland og det vestlige Irland er ligeledes ramt, mens Skotland og de skandinaviske lande
ikke er ramt. Parasitten blev indført til Limfjorden i 1980 i forbindelse med import af franske østers fra Bretagne,
men den har ikke formået at etablere sig i Danmark.
Spredningen af bonamiose er sket ved ukontrolleret transport af østers fra Bretagne til de centrale dyrkningsområder i
Frankrig. I årene omkring sygdommens indførsel var man ikke klar over årsagen til de relativt store dødsfald, der observeredes
om sommeren. Udbrud af bonamiose og dermed spredning forekommer i august-september. Da flytningerne
som regel foregår i vinter-forårsperioden, hvor sygdommen ikke forårsager dødsfald, skete en utilsigtet spredning af
sygdommen. Spredningen til de øvrige europæiske lande er enten sket i perioden inden årsagen til sygdommen blev
kendt, eller ved illegale transporter.
DFU har siden 1996 foretaget undersøgelser af sundhedstilstanden i Limfjordens østersbestand. Der blev undersøgt
østers fra den vestlige del af Limfjorden, bl.a. fra området, hvor de Bonamia-befængte østers i sin tid blev udlagt. De
indfangede østers fra dette område var meget store (12-15 cm. i diameter), med en anslået alder på 10-15 år. Ved undersøgelsen
blev der ikke påvist Bonamia i nogen af prøverne. Undersøgelserne er siden fortsat med to årlige prøvetagninger,
tidlig sommer og efterår, men indtil videre er de ikke blevet påvist.
Fødevaredirektoratet udnævnte i 2000 Fiskepatologisk Laboratorium ved Danmarks Fiskeriundersøgelser til nationalt
referencelaboratorium for sygdomme hos toskallede bløddyr, ifølge gældende EU-regler. Laboratoriet skal være ansvarligt
for et officielt overvågningsprogram af sundhedstilstanden i vore muslingebestande, med hovedvægten på østers.
Overvågningen skal bl.a. sikre, at der ved handel mellem landene ikke importeres sygdomme, som kan få alvorlige konsekvenser
for muslingeproduktionen.
Hvis der ved to årlige undersøgelser i en to-årig periode ikke findes Bonamia ostrea eller Marteilia refringens (en anden
dødelig parasit) i østers fra et velafgrænset område, f.eks. Limfjorden, kan området blive erklæret for sygdomsfri
zone med hensyn til de to parasitter. Dette betyder, at der kun må importeres østers til området fra et tilsvarende sygdomsfrit
område.
Konklusionen på overvågningsprogrammet er, at østers i Limfjorden ikke har nogen af de to parasitter, og at østersbestanden
i området er den største i nyere tid.
Bonamias forsvinden fra Limfjorden har vakt stor interesse internationalt, idet det er første gang, den vides forsvundet
igen efter at være indført til et område. Spekulationerne har derfor gået på, om de danske østers er modstandsdygtige
14 ) af Per Dolmer
15 ) Kilde: Stig Mellergaard: Sygdomme hos østers. Fisk & Hav 52, 2001.
16 ) Encellede organismer med cellekerne; lever af organisk materiale.
31

overfor parasitten, om andre biologiske forhold kan gøre sig gældende, f.eks. manglende mellemværter for smittespredning,
eller om der kan være klimatiske årsager.
Hollandske undersøgelser har antydet, at sygdomsspredningen er mindre intens efter år med lave vintertemperaturer. I
midten af 1980’erne forekom to isvintre, hvor hele Limfjorden var frosset til. I vinteren 1984-85 var vandtemperaturen i
syv uger 0 °C eller lige derunder, og i den følgende vinter påvistes sådanne lave temperaturer i ti uger. Ingen andre steder
hvor Bonamia er udbredt, opleves så lave vandtemperaturer.
4.5 Giftige alger 17
En række alger fra forskellige grupper er i stand til i under bestemte forhold og ved høje koncentrationer at producere
giftstoffer som kan være skadelige for f.eks. mennesker, men ikke påvirker muslinger. Algerne bliver i kraft af muslingernes
filtrering opkoncentreret i muslingerne og giftstofferne kan nå sådanne mængder, at det bliver problematisk for
mennesker at spise muslingerne. De forskellige giftstoffer har meget forskelligartet virkning og kategoriseres i henhold
hertil.
De tilfælde af gifte, der hyppigst konstateres i danske farvande er diarré-fremkaldende gifte (DSP - Diarretic Shellfish
Poison), som bliver produceret af Dinophysis-arter og hvor det virksomme stof er okadasyre. Symptomer på forgiftning
er kraftig diarré, mavekramper og opkastninger, men patienterne kommer sig ofte efter 3-4 dage. Paralytisk muslingeforgiftning
(PSP- Paralytic Shellfish Poison) forårsages af arter tilhørende slægterne Alexandrium, Gymnodinium og
Pyrodinium og symptomerne er nervelammelser og respirationssvigt. Forgiftningen kan i sjældne tilfælde være dødelig,
men der er normalt ikke varige skader. Det virksomme stof er en gruppe saxotoksiner og lignende stoffer. Endelig bliver
amnesifremkaldende gift (ASP- Amnesic Shellfish poison) udløst af kiselalger tilhørende slægten Pseudonitzschia
og medfører hukommelsestab, forvirring og en konfus tilstand samt mavesmerter, diarré og kvalme.
Især DSP er hyppigt forekommende i Skandinaviske farvande, hvor produktion af muslinger kan være lukket i Sverige
og Norge i store dele af sensommeren og efteråret og henover vinteren. I Danmark er der også stort set hvert år forekomster
af DSP, som lukker fiskeriet efter blåmuslinger i enkelte områder i kortere eller perioder. I figur 4.5.1 (næste
side) er data for perioden 1992-2002 samlet og en række tendenser fremgår. Generelt er danske fiskeriområder ikke i
overvældende grad ramt af lukning som følge af forekomst af giftige alger, idet den gennemsnitlige frekvens – beregnet
for samtlige områder og år – er mindre end 1 uge pr område pr år. De områder, der især er ramt er de østjyske fjorde og
Isefjorden/Roskilde Fjord, mens Vadehavet er det områder, der er mindst ramt. Endvidere er der en tendens til, at der er
fælles tidsmæssig udvikling i alle områder, med relativt flest i lukninger i 1992-95 og færre lukninger i midt-slutningen
af 1990’erne. I de senere år har der endvidere i alle områder været en øget frekvens af lukninger i forhold til slutningen
af 1990’erne. En viderede analyse af data viser, at lukninger i alle områder hyppigst forekommer i sensommerenefteråret
i ugerne 33-40.
4.6 Indvandrede arter 18
I Vadehavet sker der i disse år en indvandring af stillehavsøstersen, Crassostrea gigas. Denne dyrkes syd for den danske
grænse, og har p.g.a. høje sommertemperaturer kunne producere yngel. På Hollandske vadeflader har denne art visse
steder dannet tætte banker, der umuliggør muslingeproduktion. På Sylt, lige syd for den danske grænse, er der målt
tætheder på 10 stillehavsøsters per kvadratmeter. Østersen er ikke i dag et problem for muslingefiskeriet i den danske
del af Vadehavet, men hvis spredningen af denne organisme skyldes stigende temperaturer kan det forventes at Stillehavsøstersen
de kommen år vil give problemer for fiskeri og naturforvaltning.
4.7 Litteraturhenvisninger
Carver, C. E. A., & Mallet, A. L. (1990). Estimating the carrying capacity of a coastal inlet for mussel culture.
Aquaculture, 88, 39-53.
Dame, R. F., & Prins, T. C. (1998). Bivalve carrying capacity in coastal ecosystems. Aquatic Ecology, 31, 409-421.
Enright, C., Krailo, D., Staples, L., Smith, M., Vaughan, C., Ward, D., et al. (1983). Biological control of fouling algae
in oyster aquaculture. Journal of Shellfish Research, 3(1), 41-44.
Lesser, M. P., Shumway, S. E., Cucci, T., & Smith, J. (1992). Impact of fouling organisms on mussel rope culture:
Interspecific competition for food among suspension-feeding invertebrates. Journal of Experimental Marine
Biology and Ecology, 165(1), 91-102.
Smaal, A. C., Prins, T. C., Dankers, N., & Ball, B. (1998). Minimum requirements for modelling bivalve carrying
capacity. Aquatic Ecology, 31, 423-428.
17 ) af Jens Kjerulf Petersen
18 ) af Per Dolmer
32

Figur 4.5.1. Antal gange (uger) med lukning som følge af giftige alger i perioden 1992-2002 opgivet for hvert fiskeriområde.
33

5. Miljøeffekter af muslingeproduktion
Produktion af toskallede bløddyr vil have en række meget forskelligartede effekter på det omgivende miljø. Det er
umiddelbart indlysende, at fiskeri med skrabende redskaber vil have en effekt på havbunden, men der vil også være andre
effekter ved produktion af muslinger. Disse effekter kan alle relateres til, at muslinger og østers gennem deres filtration
af vandet fjerner partikler af høj kvalitet, som f.eks. planktonalger, omsætter dem og efterfølgende skiller sig af med
restprodukterne i form af fækalier og ekskretionsprodukter. Fordi muslinger og østers, der høstes eller befiskes, forekommer
i store tætheder vil deres indtagelse og omsætning af føde potentielt kunne påvirke det omkringliggende økosystem.
Denne påvirkning kan opdeles i positive effekter af filtrering af vandet og den fjernelse af næringssalte, som høst
af muslinger og østers medfører; og negative effekter som følge af effekter på bunden af skrabende redskaber, affaldsproduktion
og græsningens strukturerende betydning. Nedenfor vil miljøeffekter af muslingeproduktion blive gennemgået
med baggrund i den eksisterende litteratur og i det omfang det er muligt med særlig fokus på undersøgelser fra danske
eller skandinaviske farvande. Da blåmuslingen er den bedst beskrevne art og af størst kvantitativ betydning vil fokus
være på denne art. For andre arter, som østers, vil konklusionerne med stor sikkerhed også være gældende og viden om
disse arter vil blive inddraget, hvor muligt. Hvor den eksisterende viden er begrænset eller mangler forankring i danske
forhold vil dette blive påpeget.
5.1 Fjernelse af kulstof, kvælstof og fosfor 19
Den basale forudsætning for at evaluere den fjernelse af næringssalte, som muslingeproduktion medfører, er at kende de
kvantitative forhold ved produktion af muslinger og østers.
Udgangspunktet for enhver form for muslingeproduktion er vægten af levende muslinger inklusive skal, som er den afregningsenhed
som sammen med kødindhold bruges af såvel producenter som opkøbere. Denne enhed er ved beregning
af næringssaltfjernelse uhensigtsmæssig, da den totale vådvægt ikke blot varierer med vægten af de enkelte dele som
skal og kød, men også af den mængde vand der er i muslingen på tidspunktet for vejning. Mængden af vand i muslinger
vil afhænge af hvor længe der går fra de er blevet taget op af vandet til de bliver vejet og deres evne til at forblive lukkede
når de kommer ud af vandet. Denne faktor udgør en stor – og på nuværende tidspunkt stort set ukendt - usikkerhedskilde
i estimater af, hvor meget høst af muslinger resulterer i fjernelse af fosfor og kvælstof. Vandindholdet i høstede eller
fiskede muslinger er blandt producenter angivet til at være op til 1/3, hvilket stemmer overens med 30% rapporteret
af (Haamer 1996).
5.1.1 Kulstof, kvælstof og fosfor
Skallen udgør oftest den største del af den samlede vægt af en blåmusling, uanset om udgangspunktet er tørvægt eller
vådvægt. I afhængighed af vandindholdet udgør skallen mellem 30-50% af vådvægten. Forholdet mellem vådvægt og
tørvægt af skallen er ca. 2,6:1 (Kristensen 1989) uanset om muslingerne er fiskede eller dyrkede. Skallen består i overvejende
grad (ca. 95%) af uorganisk materiale, fortrinsvis kalciumkarbonat, og kun i forsvindende grad af organisk materiale
eller næringsstoffer som kvælstof (N) eller fosfor (P). Indholdet af N og P er kun bestemt i meget begrænset omfang
og da til at variere mellem at ligge på niveau med sporelementer (max 160 ppm) til at udgøre 1% for N og 0,05%
for P (Haamer 1996), mens (Kuenzler 1961) fandt 0,02% P beregnet i hestemuslinger (Modiolus modiolus). Organisk
kulstof (C) udgør maksimalt 3,3% af skallen (Haamer 1996).
Fjernelse af næringssalte ved høst af muslinger er da hovedsageligt bundet til kødets indhold af næringssalte. Kødvægten
af en musling varierer med mange forhold, men er primært styret af fødetilgang og gydning. Det betyder, at der kan
være store forskelle over både tid og mellem lokaliteter i muslingernes kondition, det vil sige forholdet mellem kødvægten
og totalvægten. Variationen i kondition over året i vilde bestande er ofte beskrevet og kan variere op til 100% (Dare
and Edwards 1975). Noget tilsvarende gør sig gældende for dyrkede muslinger (Incze and Lutz 1980; Rosenberg and
Loo 1983; Rodhouse, Roden et al. 1984). Derudover er der forskel i kondition mellem vilde (fiskede) muslinger og
linemuslinger (Rodhouse, Roden et al. 1984; Kristensen 1989). Forholdet mellem tørvægt af muslingekød (TVkød) og
vådvægten af hele muslingen (VV) varierer i vilde bestande mellem 2-7%, dog mellem 3,5-7% i befiskede bestande, og
mellem 6-10% i linemuslinger (Rosenberg and Loo 1983; Kristensen 1989; Haamer, Rohde et al. 1999). Under optimale
dyrkningsforhold kan der dog opnås helt op til 15% TVkød af den total vådvægt. I det efterfølgende vil et TVkød:VV forhold
på 9% blive brugt for muslinger dyrket på line og på 5% for fiskede muslinger.
Tørvægten af muslingekødet består af en række forskellige komponenter f.eks. uorganisk materiale, der udgør 6-15% af
tørvægten (Dare and Edwards 1975; Rodhouse, Roden et al. 1984; Miletic, Miric et al. 1991; Haamer 1996). Indholdet
af C, N og P er i begrænset omfang bestemt hos blåmuslinger og er fundet til at variere gennem året (Rodhouse, Roden
et al. 1985; Smaal and Vonck 1997). C-TVkød-forholdet varierer i den videnskabelige litteratur mellem 32-50% (Dare
and Edwards 1975; Rodhouse, Roden et al. 1985; Miletic, Miric et al. 1991; Haamer 1996; Petersen, Schou et al. 1997;
19 ) af J. Kjerulf Petersen
34

Smaal and Vonck 1997) med et gennemsnit på 43%. N-TVkød-forholdet (Dare and Edwards 1975; Rodhouse, Roden et
al. 1985; Miletic, Miric et al. 1991; Haamer 1996; Smaal and Vonck 1997) og P-TVkød-forholdet (Kuenzler 1961; Haamer
1996; Smaal and Vonck 1997) er tilsvarende fundet til henholdsvis at variere mellem henholdsvis 7-11% med et
gennemsnit på 9,4% for N-TVkød og til at være 0,6% for P-TVkød. Dette er for N mere og for P mindre end forventet fra
Redfield-forholdet, som med et gennemsnitligt C-indhold på 45% giver 7,9% N og 1,1% P.
Tabel 5.1.1.1. Ved produktion af 1 t levende muslinger fjernes følgende mængder (i kg) af organisk kulstof (C), kvælstof
(N) og fosfor (P).
Muslingekød Skaller
TVkød C N P TVskal C N P
Muslinger dyrket på langliner
Estimat 90 39 8,5 0,5 173 5,7 1,7 0,1
Min. 60 19 4,2 0,4 154 5,1 1,5 0,1
Max. 150 65 16,5 0,9 192 6,3 1,9 0,1
Estimat 50
Fiskede muslinger
22 4,7 0,3 173 5,7 1,7 0,1
Min. 35 11 2,5 0,2 154 5,1 1,5 0,1
Max. 70 35 7,7 0,4 192 6,3 1,9 0,1
I tabel 5.1.1.1 er vist nogle regneeksempler på hvad produktion af 1 ton levende muslinger vil betyde for fjernelse af C,
N og P under forskellige antagelser om produktionstype og sammensætning af muslingekød og skaller. Hvis det i lyset
af de få tilgængelige undersøgelser i stedet for antages, at Redfield-forholdet også gælder for kødets indhold af N og P
vil det betyde ca. en fordobling af fjernelsen af P og 20% mindre fjernelse af N i forhold til det anvendte middelestimat.
5.1.2 Fødeindtagelse og fækalieproduktion
Den mængde føde, der skal til for at en musling kan vokse til høstmoden størrelse vil afhænge af fødens kvalitet, muslingens
evne til at absorbere den indtagne føde og omsætte denne til vækst. I forhold til tidevandsområder består de tilgængelige
fødeemner for muslinger i skandinaviske farvande i overvejende grad af fytoplankton og kun i mindre grad af
resuspenderet materiale. Dette gør sig specielt gældende for muslinger i linekulturer, frit hængende i vandsøjlen.
Der findes en omfattende litteratur om vækstfysiologi hos blåmuslinger og hvordan væksteffektivitet afhænger af muslingens
størrelse, mængden af tilgængelig føde og dennes kvalitet/sammensætning (for review se f.eks. (Jørgensen 1990;
Jørgensen 1996)). Den effektivitet hvormed muslingen omsætter den indtagne føde til vækst, bruttovæksteffektiviteten
(GGE), varierer i den videnskabelige litteratur fra 15-50% (Kiørboe, Møhlenberg et al. 1981; Riisgård and Randløv
1981; Tedengren, Andre et al. 1990). For optimalt voksende muslinger, som muslinger på langliner, vil en væksteffektivitet
på 33% være dækkende, mens GGE muligvis er lidt lavere for bundlevende vilde muslinger. Det betyder, at for
hver ton produceret linemuslinger er der medgået en fødeindtagelse på 135 (73-216) kg C (her medregnet den organiske
fraktion af skallen) af en rimelig fødeværdi. Hvis hele føden er fytoplankton og med et middel Chl.a:C-forhold på 1:40
svarer det til 3,4 kg klorofyl. En anden måde at udtrykke den mængde føde en produktion på 1 t linemuslinger indtager
er i form af primærproduktion. Hvis det antages, at 25-33% af primærproduktionen går til algernes egen respiration,
medgår der 180-201 kg C til en produktion på 1 t linemuslinger. De tilsvarende tal for bundlevende muslinger og under
antagelse af en lidt lavere GGE på 28% er en fødeindtagelse på 99 (58-148) kg C svarende til 2,5 kg klorofyl eller en
primærproduktion på 132-148 C ved opfiskning af 1 ton muslinger.
Tilsvarende findes der en omfattende litteratur om absorptionseffektivitet (se f.eks. (Kiørboe, Møhlenberg et al. 1980;
Riisgård and Randløv 1981; Loo 1992) med rapporterede værdier mellem 20-80% afhængigt af fødemængde og fødens
kvalitet. Det kan med så stor forskel mellem yderpunkterne være svært at lægge sig fast på en middelværdi. Ved fortrinsvis
at anvende undersøgelser fra Skandinavien og under antagelse af naturligt forekommende fødekoncentrationer
kan variationen indskrænkes til en absorptionseffektivitet på 50-80% og med en middel effektivitet på 65% (Kiørboe,
Møhlenberg et al. 1980; Riisgård and Randløv 1981; Loo 1992). Det betyder, at 35% af den indtagne føde bliver udskilt
som fækalier. En produktion af 1 t linemuslinger vil således resulterer i dannelse af 48 (26-75) kg fækaliekulstof. Da de
fleste studier rapporterer om betydeligt lavere indhold af C og N i fækalier sammenlignet med muslingekød eller fytoplankton
er den faktiske produktion af fækalier i vådvægt væsentligt større end den modsvarende fødeindtagelse, med
mindre en væsentlig del af C og N er lækket ud af fækalierne, før der er blevet målt på dem. Tilsvarende værdier for
bundlevende muslinger og en lidt højere absorptionseffektivitet på 70%, betinget af lavere fødetilgængelighed, medfører
produktion af 30 (17-44) kg fækaliekulstof.
5.1.3 Konklusioner
35

Med den tilgængelige viden vil fiskeri eller høst af 1 ton muslinger medføre en fjernelse af 27,7-44,7 kg C, 6,4-10,2 kg
N og 0,4-0,6 kg P. Denne konklusion er behæftet med en del usikkerhed som følge af stor variation i muslingernes kondition
og en ganske ringe dokumentation af muslingers indhold af N og P. Ved planlægning af omfattende muslingeproduktion
anbefales det at etablere et sikrere grundlag for bedømmelse af produktionens betydning for fjernelse af næringssalte.
Skal denne produktion bidrage til at mindske N- og P-belastningen af de kystnære farvande anbefales det videre,
at producenterne pålægges en egenkontrol af indhold af næringssalte, f.eks. i form af stikprøver ved landinger.
5.2 Græsning af suspenderet materiale 20
Filtration hos blåmuslinger og østers er blevet intensivt studeret gennem de seneste 20-30 år (Riisgård 2001; Petersen,
Bougrier et al. 2004). Den enkelte muslings filtrationshastighed afhænger af en række forhold som dyrets størrelse, vandets
temperatur, koncentration af partikler og om dyret gyder. Under optimale forhold kan en blåmusling på 50-60 mm
filtrere op til 9 l per time. For et muslingebrug med 10 liner af 400 meter svarende til en samlet længde af dyrkningsbånd
på 48 km med en produktion på ca. 500 t muslinger og en produktionstid på ca. 17 måneder kan man beregne, at muslingerne
under produktionstiden filtrerer i størrelsesordenen knap 1 km 3 vand (Loo & Petersen, in prep). Da blåmuslinger
har en filtreringseffektivitet på 100% for alle partikler >4 µ faldende til 50% for partikler på 2 µ betyder det, at blåmuslingerne
effektivt fjerner alle partikler større end bakterier og de mindste fytoplanktonarter. Filtreringseffektiviteten
og filtrationshastigheden varierer mellem forskellige arter af muslinger, men er stort set sammenlignelige med blåmuslingens.
5.2.1 Græsning på fytoplankton
Der har gennem længere tid været en stigende forståelse for betydningen af muslingers græsning for forholdene i vandsøjlen
og at muslinger kan fungere som et filter, der mindsker de umiddelbare effekter af eutrofiering, f.eks. stigende
koncentrationer af fytoplankton (Cloern 2001; Petersen 2004). Denne forståelse bygger på studier gennem de sidste 20
år, der ved hjælp af forskellige metoder har forsøgt at demonstrere betydningen af muslingers filtration.
Én fremgangsmåde til demonstration af betydningen af muslingers filtration er, at beregne filtrationskapaciteten for den
samlede bestand i et givent afgrænset område som f.eks. en fjord. Ved at bestemme antallet af f.eks. muslinger eller deres
tæthed samt bestandens størrelsesfordeling, kan man kombinere disse med målinger af individuel filtrationshastighed
og dermed regne sig frem til total filtrationskapacitet. Sådanne beregninger har ofte vist, at muslingerne i et givent område
har kapacitet til at filtrere områdets totale vandvolume op til flere gange dagligt (se f.eks. (Loo and Rosenberg
1989; Petersen, Stenalt et al. 2002). Denne type studier er yderligere blevet raffineret ved at måle f.eks. muslingernes
vækst og produktion af kønsprodukter og sammenligne denne med enten størrelsen af primærproduktionen eller et beregnet
filtrationspotentiale. Resultater fra skandinaviske farvande har vist, at muslingeproduktionen kan være af samme
størrelse som primærproduktionen (Möller, Pihl et al. 1985; Loo and Rosenberg 1996), men at muslingerne ikke altid
udnytter deres filtrationspotentiale fuldt ud (Loo and Rosenberg 1989). Den tætte relation mellem primærproduktion og
muslinger har også været vist som sammenhænge mellem variationer i størrelsen af primærproduktionen og biomasse eller
produktion af muslinger (Blanton, Tenore et al. 1987; Beukema and Cadée 1991; Josefson and Rasmussen 2000;
Smaal, van Stralen et al. 2001; Beukema, Cadée et al. 2002).
En anden metode er at studere forhold i vandsøjlen, f.eks. koncentration af fytoplankton, og relatere forandring i tid eller
rum til forekomst af muslinger. Et klassisk eksempel er invasionen af muslinger i San Fransisco bugten og de sammenfaldende
reduktioner i koncentrationen af klorofyl (Cloern 1982; Nichols 1985; Alpine and Cloern 1992). I en dansk
fjord kunne variationer i koncentration af klorofyl på en kortere tidshorisont relateres til i hvilken grad lagdeling af
vandsøjlen begrænsede muslingernes mulighed for at filtrere vandet i hele vandsøjlen (Møhlenberg 1995). Rumligt har
det ligeledes været vist, at der over muslingebanker er et grænselag, som er delvist tømt for klorofyl (for oversigt se
(Wildish and Kristmanson 1997)). En sådan vertikal udtømning af klorofyl ned mod en muslingebanke er også fundet i
skandinaviske farvande (Dolmer 2000). Men også horisontalt er betydningen af muslingers filtration blevet demonstreret.
Således blev det vist, at vandets passage i det centrale Øresund henover store muslingebanker førte til et fald i koncentration
af klorofyl, som kunne forklares med muslingernes filtration (Noren, Haamer et al. 1999; Haamer and Rodhe
2000).
I hvilket omfang muslingernes filtrationspotentiale fuldt ud realiseres afhænger af blandingsforholdene. I områder med
ringe tidevand, som f.eks. det meste af Skandinavien, styres opblandingen i overvejende grad af vind og vandstrømme. I
stillestående vand eller lagdelt vand, vil f.eks. blåmuslingernes filtrationskapacitet kunne overstige vandudskiftningen
omkring dem og det vil lede til udtømning af fytoplankton og andre fødepartikler og følgelig mangel på føde. I opblandet
vand, f.eks. frit i vandsøjlen, vil tilførslen af vand og føde kunne kompensere for udtømningen. Jo større grad af opblanding,
jo mindre vil den enkelte musling genfiltrere det vand, som nabomuslingen har filtreret. Dette har specielt betydning,
hvor muslingerne sidder tæt som i banker eller på dyrkningsliner.
20 ) af J. Kjerulf Petersen
36

Figur 5.2.2.1. Fjernelse af fytoplankton på makroskala. Koncentration af klorofyl indeni i forhold til koncentrationen
udenfor et muslingebrug som funktion af strømhastighed.
5.2.2 Græsning omkring muslingebrug
Udtømning af fytoplankton omkring muslingebrug kan identificeres på 3 niveauer: Makroskala, det vil sige fra udenfor
(opstrøms) til indeni muslingebruget, mesoskala eller indenfor bruget og mikroskala omkring den enkelte dyrkningsline.
I et studie af en langline-enhed i Ljungskile, Sverige, kunne der demonstreres udtømning på alle 3 niveauer (Loo & Petersen,
in prep). På makroskala blev der fundet en reduktion i klorofyl på mellem 0-35% i afhængighed af strømhastighed
(1-9 cm sek -1 ) således, at ved højere strømhastighed var udtømningen mindre (figur 5.2.2.1). Ligeledes kunne der på
en dag med lave strømhastighed måles en udtømning ind gennem bruget med reduktion af klorofyl ned til 60% af den
eksterne koncentration i de centrale dele af bruget, men noget mindre reduktioner i yderkanterne af bruget både vertikalt
og horisontalt (figur 5.2.2.2). Endelig kunne der også konstateres en udtømning ind mod enkelte dyrkningsbånd, dog
kun med en reduktion på mellem 0-25%. Få andre undersøgelser har demonstreret udtømning af fytoplankton i og omkring
muslingebrug og da udelukkende på makro- og mesoskala, enten som direkte målinger (Navarro, Iglesias et al.
1991; Heasman, Pitcher et al. 1998; Karayücel and Karayücel 2000; Aure, Strohmeier et al. 2002) eller modelleret
(Pilditch, Grant et al. 2001; Aure, Strohmeier et al. 2002).
% klorofyl af opstrøms bruget
% klorofyl af udenfor brug
120
100
100
80
60
40
20
90
80
70
60
0 2 4 6 8 10
0
Start
Strømhastighed, cm sek -1
Nedre midt
Figur 5.2.2.2. Fjernelse af fytoplankton på mesoskala. Udtynding af klorofyl indenfor et anlæg i relation til koncentrationen
opstrøms bruget.
En anden måde at illustrere muslingernes græsning på har været at opstille modeller for økosystemernes bæreevne (for
review se (Dame and Prins 1998)). Hermed har man for givne vandområder kunnet beskrive hvor store mængder muslinger
eller østers, området har kapacitet til (se også 4.2.1). En analyse af en række kendte produktionsområder, fortrinsvis
tidevandsdominerede, viste stor heterogenitet, men at det i visse områder er nødvendigt med tilførsel af føde eksternt
fra for at opretholde bestanden af muslinger.
Slut
Øverste lag
Midterste lag
Nederste lag
37

5.2.3 Effekter af græsning
Uanset om betydningen af muslingers græsning illustreres ved at beregne det nødvendige fødeindtag, ved at beregne
græsningspotentialet for en muslingeproduktion og sammenholde dette med vandvolume og opholdstid for dyrkningsområdet,
ved at beregne bæreevne for området eller ved at måle på udtømning omkring et muslingebrug så vil resultatet
vise, at muslingeproduktion vil reducere mængden af partikler – og især fytoplankton – i vandsøjlen. Den kvantitative
betydning af græsningen i det givne område vil afhænge af vandets opholdstid og tilførslen af næringssalte. Kvalitativt
vil fjernelsen af partikler have betydning på to overordnede niveauer: Lysgennemtrængning og sedimentation.
Med færre partikler/fytoplankton i vandsøjlen vil lysgennemtrængningen i vandet og dermed sigtdybden blive øget. Dette
kan medføre en række afledede effekter, primært øget primærproduktion på bunden i form af makrovegetation og mikroalger.
Den øgede primærproduktion på bunden vil være i form af såvel øget intensitet af produktionen på en given
dybde, men også som øgede dybdegrænser og dermed større udbredelsesareal for bundplanter. Med øget lysgennemtrængning
vil der endvidere kunne være iltproduktion i en større del af vandsøjlen og på bunden. Færre partikler vil
også lede til en reduktion i sedimentation og dermed en mindre organisk belastning af sedimentet. Dette vil lede til en
reduktion i iltforbrug i såvel vandsøjlen som på bunden. Da betydningen af disse kvalitative effekter af græsning fra
muslingebrug vil afhænge af lokale forhold, f.eks. vanddybde, strømhastighed, tilførsel af næringssalte og andet materiale
og da ingen af disse parametre er studeret direkte i relation til produktion af muslinger, er der ingen estimater heraf i
den videnskabelige litteratur. Tidligere modellering af interaktioner mellem muslingebrug og det omgivende økosystem
har fokuseret på systemernes bæreevne og i mindre grad på betydningen af muslingeopdræt for vandmiljøet, men modellering
vil være det primære værktøj til forståelse af de kvalitative implikationer på økosystemniveau af muslingernes filtration.
5.2.4 Konklusioner
Der er en omfattende dokumentation af muslinger og østers filtrationspotentiale og det er på forskellig vis blevet demonstreret,
hvordan denne kapacitet kan påvirke økosystemet. Betydningen af muslingebrug for mængden af partikler i vandet
er studeret i mindre omfang, men kan belyses på forskellig vis: Ved at estimere muslingernes fødebehov for at opnå
kommerciel størrelse, ved at beregne deres græsningspotentiale, ved at beregne områdets bæreevne og sætte denne i relation
til produktionen eller ved at måle direkte på udtynding i og omkring muslingebrug eller muslingebanker. Overordnet
set vil græsningen medføre et fald i koncentration af fytoplankton og andet partikulært materiale, hvilket vil lede
til en øget lysgennemtrængning i vandet og en reduceret sedimentation. Begge dele vil have positiv indvirkning på økosystemet,
især i eutrofierede områder.
5.3 Effekter af fiskeri 21
Forvaltningen af bestande i forbindelse med fiskeriaktiviteter har de senere år haft som målsætning at ske på baggrund af
økosystem betragtninger. En analyse af effekterne af muslingefiskeri bør således ikke kun omfatte ændringer i bestandsstørrelser
af muslingebestande der fiskes og om disse kan tåle en ønsket beskatningsgrad. Forvaltningen må også inddrage
de direkte og indirekte effekter som fiskeriet påfører hele økosystemet. Begrebet bæredygtighed i forbindelse med
fiskeri skal forstås meget bredt; er det samlede økosystemet robust nok til at modstå de effekter som en fiskeriaktivitet
påfører. En vurdering af muslingefiskeriet effekter på økosystemniveau bliver de kommende år yderligere central for
forvaltningen, idet en række EU-direktiver (Habitat- og Vandrammedirektiv) skal implementeres. Disse direktiver kan få
stor betydning for mulighederne for at udføre et muslingefiskeri i berørte områder (se kapitel 6).
Fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker bunden på flere forskellige måder. Der sker en direkte påvirkning af de
bundlevende organismer (Bergman and Hup 1992, Eleftheriou and Robertson 1992, Brylinsky and Gibson 1994, Trush
et al. 1995, Currie and Parry 1996, Collie et al. 1997, Tuck et al. 1998, Hall-Spencer et al.1999), der sker en ændring af
havbundens topografi og sedimentets struktur (Hall et al. 1990, Pranovi and Giovarardi 1994, Kaiser and Spencer 1996,
Schwinghamer et al. 1998) og i forbindelse med fiskeriet sker der en ophvirvling af bundmateriale, der indeholder iltforbrugende
stoffer og næringssalte (Rieman and Hoffmann 1991, Dyekjær et al. 1995, Pilskaln et al. 1998). Derudover
påfører fiskeriet økosystemet en række indirekte ændringer herunder ændringer i den trofisk struktur, det vil sige forholdet
mellem primærproducenter, græssere og prædatorer (Babcock et al. 1999) herunder stigninger af dyr, der lever af de
ådsler og skadede dyr, der efterlades i skrabespor (Gislason 1994, Jennings and Kaiser 1998) og ændringer i visse arters
adfærdsmønstre og interaktioner mellem arter (Ramsay and Kaiser 1998).
Litteraturen om negative effekter af fiskeri består hovedsageligt af studier i enkelte områder, af et enkelt redskab og på
en bestemt bundhabitat. Ud fra denne litteratur er det vanskeligt at samle sig et overblik over effekten af fiskeri med
bundslæbende redskaber og hvor hurtigt områder reetableres efter et fiskeri. Collie et al. (2000) har lavet en metaanalyse
af 39 undersøgelse og kan på den baggrund opstille nogle generelle konklusioner om forskellige redskabers effekt på
21 ) af P. Dolmer
38

undfauna, og hvordan denne påvirkes af habitattype, dybde. Ligeledes er det muligt at se, hvorledes forskellige dyregrupper
påvirkes. Derudover viser analysen, hvor hurtigt områder reetableres efter fiskeri. Analysen viser, at fiskeri
med skraber i tidevandsområder, samt fiskeri med kammuslingeskraber påvirker bunden mere end fiskeri med bomtrawl
og bundtrawl. Ligeledes påvirkes bundfaunaen på bundtyper bestående af grus og biogent materiale (skalbund) mere end
på mudderbund. Det er specielt taksonomiske grupper som søanemoner (Anthozoa), større krebsdyr (Malacostraca) og
slangestjerner (Ophiuroidae), der påvirkes mest af fiskeriaktiviteter med bundslæbende redskaber. Hvis vi ser på hvor
hurtigt de forskellige habitattyper genetableres efter fiskeri, så viser undersøgelsen, at der går 100 til 500 dage før et område
er tilbage i upåvirket tilstand.
Generelt er der meget stor forskel på, hvor meget et område påvirkes i forbindelse med fiskeri med bundslæbende redskaber.
I områder med meget store naturlige forstyrrelser, hyppig ophvirvling af bunden i forbindelse med vindhændelse,
stærke tidevandsstrømme eller lignende er bundtypen og bundfaunaen også ofte mere robust over for fiskeri, og påvirkningen
af fiskeriet er ikke synlig, hvis denne er lille (Jennings og Kaiser 1998).
På samme måde er fiskeriets effekt ikke synlig, hvis dette pågår i et område, der påvirkes af andre antropogene effekter
som råstofindvinding, eutrofiering mm. Fiskeriet kan således godt have en effekt, men denne behøver ikke være særlig
synlig i områder, der er stærkt påvirkede af naturlige eller menneskeskabte presfaktorer.
Naturlig
forstyrrelse
Fiskeri
forstyrrelse
Hyppig Sjælden
Naturlig forstyrrelse
Figur 5.3.1. Model, der viser den relative betydning af fiskeriets forstyrrelse i forhold til de naturlige forstyrrelser, der
påvirker et havområde. De naturlige forstyrrelser rækker fra effekten af iltsvind og storme og ned til forstyrrelser fra
enkelte arters aktivitet, som f.eks. dyr der graver i bunden eller alger der sedimenterer på bunden (Modificeret efter
Jennings og Kaiser, 1998). I områder som Limfjorden, hvor hyppigheden af naturlige forstyrrelser er høj, vil fiskeriets
forstyrrelse være lille i forhold til omfanget af naturlige forstyrrelser. I et mere stabilt system som f.eks. den dybe del af
Skagerrak, hvor hyppigheden af naturlige forstyrrelser er lille, vil omfanget af fiskeriets forstyrrelse være relativt stor.
Fiskeriets påvirkning kan deles op i en korttidseffekt og en langtidseffekt. Korttidseffekten er den akutte effekt af fiskeriet
hvorimod langtidseffekten er den ændring, der sker med havbunden og dens dyreliv efter mange års gentagen fiskeri.
Korttidseffekterne er forholdsvis simple at vise og udgør hovedparten af de undersøgelser, der er foretaget af fiskerieffekter.
Ved at undersøge havbunden lige før og efter skrabning kan de ændringer, der er sket, måles. Langtidseffekterne
er derimod meget vanskelige at undersøge, idet de kræver et kendskab til de påvirkede områder, fra før det undersøgte
fiskeri startede. Da der er meget få historiske data om havbundens plante- og dyreliv, har vi svært ved at forestille os,
hvordan havbunden så ud, inden vi begyndte at trawle og skrabe. Uden en sådan viden kan vi ikke præcist måle effekten
af fiskeriets langtidspåvirkninger. Endvidere er det vanskeligt at afgøre, om de langtidseffekter, vi måler, stammer fra
muslingefiskeriet, fra andre fiskerier, fra forureningen eller fra klimatiske ændringer. I den fiskeri- naturforvaltningspraksis,
der er gældende for danske havområder, antages det implicit at økosystemers reaktioner på en påvirkning er reversibel.
Således antages det, at områder vender tilbage til en oprindelig tilstand, når en påvirkningsfaktor fjernes. Dette
er dog ikke altid tilfældet. Fjernelse af sten eller nedbrydning af stenrev er påvirkninger der er irreversible, og økosystemer
er således ikke i stand til selv at regenerere beskadigede habitattyper.
5.3.1 Undersøgelser af blåmuslingefiskeriets effekter i Limfjorden
DFU har de sidste 10 år undersøgt forskellige former for miljøpåvirkning af muslingeskrabning i Limfjorden og disse
undersøgelser af effekter på blåmuslingebestanden, af ophvirvling af bund, effekter på in- og epifauna og på substrat vil
nu blive præsenteret.
39

5.3.2 Effekter på blåmuslingebestanden
Fiskeri efter blåmuslinger fjerner dele af bestanden. Undersøgelser har vist, at der i gennemsnit fjernes ca. 16 % af bestanden
pr år i Limfjorden (Fra tabel 3.2.1.1.). Der er stor variation i bestandsstørrelserne, og det vil være naturligt at
spørge, om det er fiskeriet eller andre forhold, der styrer disse ændringer. I Limfjorden bliver der ofte i sommerperioden
målt meget lave iltkoncentrationer nær bunden. Iltsvind kan få alvorlige konsekvenser for fjordens bunddyr og i sommeren
1997 blev mellem 25-30% af fjordens areal udsat for iltsvind, og det skønnes at ca. 350.000 tons blåmuslinger døde.
Limfjorden er delt op i 22 fiskeområder, og fiskerne oplyser, hvor deres landede muslinger fanges. Fra maj 1993 til
maj1995 sammenlignedes forekomsten af muslinger med størrelsen af landinger i de enkelte fiskeriområder. I 1993-
1994, hvor der ikke var iltsvind, var det fiskeriet der styrede ændringerne i bestandsstørrelserne. Der måltes en tydelig
sammenhæng mellem landingernes størrelse i de enkelte fiskeområder og ændringerne i størrelsen af muslingebestandene
(Dolmer et al. 1999). Derimod var der ingen sammenhæng mellem mængderne af landede muslinger og ændringerne
i muslingebestandene i de enkelte fiskeriområder i 1994-1995. Store dele af Limfjorden var påvirket af iltsvind i sommeren
1994, der markant ændrede fordelingen af muslingerne. Både fiskeriet og forekomsten af iltsvind er således vigtige
faktorer for forståelsen af muslingebestandenes størrelse.
5.3.3. Effekter af resuspension af bund ved skrabning
I forbindelse med fiskeri med bundslæbende redskaber sker der en ophvirvling af bundmateriale der dels forringer sigtedybden,
men også frigiver iltforbrugende stoffer og næringssalte. Disse effekter er i Limfjorden undersøgt i forbindelse
med både bundtrawling og fiskeri med muslingeskraber (Rieman and Hoffmann 1991, Dyekjær et al. 1995). Disse eksperimenter
har undersøgt effekten af skraberens ophvirvling fra bunden samt frigivelsen af materiale i forbindelse med
vask af fangst inden muslingerne bringes ombord. I forbindelse med muslingeskrabning fanger skraberen også en del
mudder og andet bundmateriale, og fiskeren vasker derfor skraberens indhold ved at hæve og sænke den i vandsøjlen til
fangsten er ren. Undersøgelserne viste at muslingeskrabning øger mængden af bundmateriale i op til flere timer efter fiskeri,
og at mængden af ilt i vandet reduceres på grund af frigivelsen af iltforbrugende stoffer. Endvidere var det muligt
at måle en stigning af næringsstoffet ammonium, der blev frigivet fra bunden. Dyekjær et al. (1995) konkluderer, at disse
effekter må have lokale effekter, men at de for Limfjorden generelt er uden betydning set i lyset af den ophvirvling,
der sker i forbindelse med vindbetingede resuspensionshændelser.
5.3.4 Korttidseffekter på infauna
Korttidseffekten af muslingeskrabning på epi- og infaunaen blev undersøgt i den centrale del af Løgstør Bredning i efteråret
1996 (Dolmer et al 2001). Fire stationer med et areal på 20x20 m og med en bestand af muslinger blev udlagt og
på to af disse stationer blev der skrabet muslinger i halvdelen af arealet med en nedmålt muslingeskraber med en bredde
på 1 meter. Skraberen blev anvendt fra DFU´s kutter ”Havfisken”. Efter at halvdelen af de to stationer var skrabet var
der således 3 typeområder: 2 skrabede områder, 2 naboområder tæt på det skrabede område og 2 kontrolområder langt
fra de skrabede områder. Der blev taget prøver af infaunaen i hvert område med en 0,1 m2 van Veen grab 20 dage før
skrabning samt 0-7 og 40 dage efter skrabningen. Halvdelen af prøverne blev taget, hvor der var muslingebanke eller inden
skrabningen havde været muslingebanke, og den anden halvdel af prøverne blev taget uden for muslingebanker.
For at kunne tage prøver, hvor der havde været muslingebanker på de skrabede stationer, blev muslingebankernes fordeling
opmålt, og senere prøvetagnings-positioner udvalgt ved hjælp af dykning, inden skrabningen fjernede muslingebankerne.
Ligeledes blev prøvetagningen i de skrabede områder overvåget ved dykning, for at sikre at prøverne blev taget
på de forudbestemte positioner. Forekomsten af hesterejer, Crangon crangon, blev ligeledes undersøgt, ved at der i hvert
område blev taget 10 undervandsbilleder hvorfra tætheden af hesterejer blev bestemt. På figur 5.3.4.1 ses udviklingen af
arter pr. prøve i prøver taget henholdsvis fra muslingebanke og udenfor muslingebanke fra skrabede områder, naboområder
og kontrol-områder som funktion af tid.
antal arter
20
15
10
5
0
indenfor muslingebanke
-40 -20 0 20 40
(fortsættes)
40

antal arter
8
6
4
2
0
udenfor muslingebanke
-40 -20 0 20 40
dage
Figur 5.3.4.1 (fortsat). Artsrigdommen i prøver indsamlet i og udenfor muslingebanker før og tre gange efter muslingeskrabning.
De tomme cirkler forbundet med en stiplet linie er artsantallet i prøver fra skrabede områder, de grå cirkler
er fra uskrabede naboområder og de tomme cirkler forbundet med ubrudte linier er prøver fra kontrolområder. Resultatet
viser, at skrabningen reducerer artsantallet i muslingebanker, hvorimod effekten er lille på bar bund udenfor muslingebanker.
Artsantallene er angivet som middelværdi ± S.E. (Modificeret efter Dolmer et al. 2001)
Undersøgelsen viser, at antallet af arter faldt signifikant i det skrabede område i prøver, taget hvor der havde været muslingebanke
inden skrabningen. Denne reduktion i artsantallet varede eksperimentet ud, og kunne altså måles 40 dage efter,
at skrabningen havde fundet sted. Efter 40 dage kunne der måles en signifikant øgning i artsantallet i nabo-området,
hvilket kan tyde på, at arter fra de skrabede områder resuspenderes og med strømmen transporteres til naboområderne.
Hvis vi ser på udviklingen i artsantallet i de prøver, der er taget udenfor muslingebanke, så er der et signifikant højere
antal arter pr. prøve til tiden 0, lige efter skrabning (p

5.3.5 Effekter på epifauna
I september 1999 blev der gennemført en undersøgelse af epifaunaen på 11 stationer i Agerø området og 13 stationer i
Løgstør Bredning (figur 5.3.5.1). På begge lokaliteter er der områder, der siden 1988 har været lukket for muslingefiskeri.
Områderne udgør således et naturligt eksperiment til undersøgelse af fiskeriets påvirkning af bunden, idet der både
findes stationer, der er påvirkede af muslingefiskeri, og upåvirkede stationer. En fordel ved denne type undersøgelser, er
at det er muligt at lave en undersøgelse af et fuldskala fiskeri, og ikke et fiskeri der udføres på forsøgsbetingelser med
små områder. Lige syd for det lukkede Agerø-område og i området øst for Feggerøn i Løgstør Bredning blev der fisket
muslinger i foråret 1999. Undersøgelserne er således gennemført 4 måneder efter at fiskeriet er ophørt, og kan i disse
områder bruges til at beskrive korttidseffekterne af muslingefiskeriet. På de sydlige stationer i Agerø-området og i den
østlige del af Løgstør Bredning er der ikke fisket muslinger 3 år forud for undersøgelserne, og disse stationer kunne bruges
til at beskrive langtidseffekter. Epifaunaen blev på alle stationer optalt i 30 ringe (0,24 m 2 ) pr. station i forbindelse
med dykning og epifauna større end 1 cm blev optalt.
Figur 5.3.5.1. Fordelingen af de stationer i Agerø området og i Løgstør Bredning, hvorpå epifaunaen blev kvantificeret i
1999. De stiplede linier markerer grænserne mellem lukkedeområder og områder hvor muslingeskrabning er tilladt
(Dolmer 2002).
Artssammensætningen på stationerne blev analyseret ved brug af multivariatanalyser og for Agerø-området var det muligt
at vise at artssammensætningen stationerne på lige nord for det lukkede område (station 21 og 25), hvor der var fisket
muslinger 4 måneder før, var anderledes end den der blev observeret lige syd for i det lukkede område (Station 15
og 26). Da anstanden mellem de tætteste stationer var 750 meter og da stationerne befinder sig i samme afgrænsede område,
kan det antages at denne forskel i arts-sammensætning skyldes muslingefiskeriet.
42

Figur 5.3.5.2. MDS-plot af stationerne i Agerø området (a) og i Løgstør Bredning (b). Stationerne i de lukkede områder,
der fungerer som kontrolstationer er omgivet af en ubrudt linie, hvorimod stationerne i områder, hvor det er tilladt at fiske
er omgivet af en stiplet linie. Stationerne, der er angivet på mørk baggrund, er stationer der indgår i undersøgelsen
af langtidseffekter af muslingefiskeri. Stationer angivet på lys baggrund, er stationer der indgår i undersøgelsen af korttidseffekter
(Dolmer 2002).
En analyse af, hvilke arter der bidrog mest til forskellen mellem det skrabede område og det lukkede område, viste at en
lang række arter havde en reduceret tæthed i det fiskede område, hvorimod arter som konk og hestereje, havde en øget
tæthed i det fiskede område (tabel 5.3.5.1). Begge disse arter er ådselædere.
I den sydlige del af Agerø-området, på de stationer der kunne anvendes til en analyse af langtidseffekter af muslingefiskeriet,
var det muligt at se forskelle mellem det lukkede område (station 1, 5, 7, 10, 11) og området hvor muslingefiskeri
er tilladt (Station 6, 8, 9, 24)- (figur 5.3.5.2). Da disse områder også ligger i to forskellige hydrografiske områder er
det ikke rimeligt at antage at disse forskelle skyldes langtidspåvirkninger fra muslingefiskeriet.
43

Tabel 5.3.5.1. Korttidseffekt i Agerø området. Epibentiske arter der bidrager til forskellen mellem skrabede og kontrol
stationer. Arterne er opdelt i fastsiddende arter (Sessile S) og mobile arter (M). Artstæthederne er angivet som
gennemsnit og 95 % usikkerhedsinterval (2 S.E).
St 21-25 st 15-26
Mobilitet dissim skrabet Kontrol
% Mean 2 S.E. mean 2 S.E.
Halichondria panicea S 16 0.00 0.00 0.40 0.37 brødkrummesvamp
Asterias rubens M 12 0.27 0.26 1.00 0.49 søstjerne
Sagartia troglodytes S 11 0.27 0.32 2.27 1.06 Søanamone
Tealia felina S 10 0.07 0.13 0.40 0.31 Søanemone
Metridium senile S 8 0.93 0.98 2.33 1.89 Søanemone
Carcinus maenas M 7 0.60 0.37 1.80 0.67 Strandkrabbe
Macropodia rostrata M 6 0.07 0.13 0.00 0.00 Stankelbenskrabbe
Mytilus edulis S 6 0.00 0.00 0.07 0.13 Blåmusling
Buccinum undatum M 6 0.07 0.13 0.00 0.00 Konk
Hinia reticulata M 6 3.87 0.95 7.20 1.72 Dværg konk
Crangon crangon M 5 1.67 0.72 1.27 0.62 hestereje
Mobile species 42 6.55 - 11.27 -
Sessile species 51 1.27 - 5.47 -
I Løgstør Bredning kunne der også vises en forskel mellem de stationer hvorpå der var fisket muslinger 4 måneder inden
undersøgelsen (station 7 og 8) og de stationer der på placeret lige nord for i det lukkede område (station 9 og 10)- (figur
5.3.5.2). I tabel 5.3.5.2 ses, at en række arter har en reduceret tæthed, eller er helt forsvundet for de fiskede stationer.
Dog ses der en lille øgning i arter som blåmusling og en af søanemone arterne, hvilket kan skyldes en vis heterogenitet i
området. I Løgstør Bredning påvirker fiskeriet hovedsageligt de sessile arter, det vil sige de arter der sidder fast på skaller
og sten, og ikke kan flytte sig rundt som de mobile arter. Denne forskel kan dels skyldes at de sessile arter er mest
følsomme over for fiskeri, eller at de mobile arter hurtigt indvandre til fiskede områder efter at fiskeriet er ophørt. I Løgstør
Bredning er det ikke muligt at finde forskelle mellem stationer i den østlige del af Bredningen, hvor der ikke er fisket
muslinger i tre år (figur 5.3.5.2).
Tabel 5.3.5.2. Korttidseffekt i Løgstør Bredning. Epibentiske arter der bidrager til forskellen mellem skrabede og
kontrol stationer. Arterne er opdelt i fastsiddende arter (Sessile = S) og mobile arter (Mobile = M). Artstæthederne
er angivet som gennemsnit og 95 % usikkerhedsinterval (2 S.E.).
St 7-8 st 9-10
Mobilitet Dissim Skrabet Kontrol
% Mean 2 S.E. Mean 2 S.E.
Corella parallelogramma S 37 0.00 0.00 16.00 8.25 Søpung
Macropodia rostrata M 14 0.00 0.00 0.33 0.29 Stankelbenskrabbe
Crangon crangon M 10 0.07 0.13 0.60 0.46 Hestereje
Mytilus edulis S 9 15.40 9.85 15.00 7.70 Blåmusling
Sagartia troglodytes S 8 0.73 0.52 3.40 0.93 Søanemone
Metridium senile S 7 0.13 0.19 0.07 0.13 Søanemone
Carcinus maenas M 6 0.00 0.00 0.13 0.19 Strandkrabbe
Mobile species 30 0.07 - 1.06 -
Sessile species 61 16.26 - 34.47 -
44

5.3.6 Fiskeriets påvirkning af substrat
Havbundens struktur har stor betydning for de organismer der lever der. Sten og skaller er vigtige levesteder for en lang
række organismer som fasthæftningssted og gemmested. Bundens struktur påvirker således en række biologiske forhold
f.eks. interaktionen mellem rov- og byttedyr. En lang række epibentiske invertebrater kan ikke eksistere uden disse faste
strukturer i havbunden. DFU har de senere år undersøgt effekten af en række former for menneskeskabte aktiviteter på
bundhabitater. Muslingeskrabning fjerner vigtige komponenter fra bunden, hvilket har stor betydning for en række bundlevende
organismer, der lever fasthæftet til sten eller skaller. Også for fiskefaunaen har bundens beskaffenhed stor betydning.
For fisk, der gyder på bunden, skal denne således tilbyde en egnet gydehabitat, hvor æg har en stor overlevelsessucces.
For juvenile og voksne fisk tilbyder en hårdbundshabitat strømlæ og skjulesteder. Ligeledes har sedimentets
sammensætning betydning for en række bundlevende fiskearter idet mange, der grave sig ned under overfladen, har en
snæver præferencer for sedimentets tekstur og organiske indhold.
For at undersøge reetableringen af økosystemet i områder, hvor der er skrabet blåmuslinger, blev de stationer, der indgik
i undersøgelsen af korttidseffekter i Agerø området (figur 5.3.5.1), undersøgt to gange om året frem til 2001 som en del
af SUSTAINEX projektet. Epifaunaen blev undersøgt som tidligere beskrevet. Derudover blev bundsubstratet undersøgt
ved at indsamle og veje muslingeskaller i 10 cirkler af 0.25 m 2 . Derudover blev der til analyserne anvendt data fra indsamlinger
på to af de fire stationer i 1997.
Mængden af skaller på bunden (figur 5.3.6.1) er i undersøgelses perioden fra september 1999, fire måneder efter fiskeriets
ophør, til september 2001 meget lav på de to fiskede stationer (station 23 og 25), og der sker ikke en øgning af
mængden med tiden. På station 26 er mængden af skaller lav til at starte med. Dette skyldes 26 ligger tæt på det fiskede
område, på lidt dybere vand end station 15. I forbindelse med fiskeriet var der i perioder en sydgående strøm og store
mængder sediment blev transporteret ind i det lukkede område, og dækkede bundens skaller til. Efterhånden vasker
strømmen skallerne frem, og mængden af skaller stiger på station 26. På station 15 er mængden af skaller konstant høj.
shell debris(g m -2 )
1600
1200
800
400
0
Jun-97
Jan-98
15
23
25
26
Jul-98
Feb-99
Aug-99
time
Mar-00
Figur 5.3.6.1. Mængden af muslingeskaller på bunden på station 15 og 26 i det lukkede område i Agerø-området, og
station 23 og 25 lige nord for i området hvor muslingeskrabning er tilladt.
Oct-00
Disse forskelle falder sammen med markante ændringer i den epibentiske fauna. I figur 5.3.6.2 (a-b) ses at søanemonen
(Metridium senile) og søpunge (Ascideacea) opbygger en tæt bestand på de to stationer, hvor der ikke er fisket muslinger
og hvor der er substrat, hvorpå fastsiddende organismer som disse kan sidde. Et omvendt mønster ses for slangestjerner
(Ophiura texturata). Denne art lever på blødbund og er ikke afhængig af fast substrat. En analyse af artssammensætningen
på de fire stationer viser ligeledes, at stationerne i det lukkede område og stationerne, hvor der er fisket
muslinger, i undersøgelsesperioden er blevet mere forskellige (figur 5.3.6.2). Der er således ikke muligt to år efter fiskeriet
foregik muligt at spore en reetablering af økosystemet. Dette hænger sammen med at der ikke er fast substrat som
muslingeskaller, der kan bruges af fastsiddende organismer, og der ikke er egnet substrat til en lang række invertebratlarver,
der skal bruge en fast overflade, når de skifter fra et liv i vandsøjlen til et liv på bunden.
Apr-01
Nov-01
45

(indv. m -2 )
(indv. m -2 )
(indv. m -2 )
25
20
15
10
5
0
200
150
100
Mar-97 Jul-98 Dec-99 Apr-01 Sep-02
50
0
5
4
3
2
1
0
Metridium senile
Ascideans
time
Mar-97 Jul-98 Dec-99 Apr-01 Sep-02
Ophiura texturata
time
Mar-97 Jul-98 Dec-99 Apr-01 Sep-02
time
Figur 5.3.6.2. Tætheden af a)Søanemoner, b) søpunge, c)slangestjerner på station 15 og 26 i det lukkede område i
Agerø området, og station 23 og 25 lige nord for i området hvor muslingeskrabning er tilladt.
Undersøgelser af størrelsesstrukturen hos søanemonen, Metridium senile, i Agerø-området (Riis og Dolmer 2003) har
således også vist, at mængden og kvaliteten af skaller på bunden har betydning for hvilke bestandstætheder denne organisme
opbygger, men også for hvor store de enkelte individer bliver. Søanemonen kan reproducerer sig aseksuelt ved at
afsnøre nye individer fra foden når den bevæger sig hen over et substrat. Når det faste substrat mangler, vil der ikke ske
en afsnøring af nye individer, bestandstætheden bliver lav, og individerne bruger i stedet energien til at vokse sig store.
Fiskeriets fjernelse af substrat har således også en effekt på søanemoners formering og størrelsesstruktur.
15
23
25
26
46

muslinge yngel m -2
1000
750
500
250
0
15 26 23 25
station
Figur 5.3.6.3. Yngelproduktion af blåmuslinger i 2001 i Agerø-området. Station 15 og 26 ligger i det lukkede område og
station 23 og 25 ligger i et område, der er åbent for muslingefiskeri.
Betydningen af skaller som substrat kan illustreres med yngel produktionen af blåmuslinger. Denne har et pelagisk larvestadie
og producerer en lille larve der spredes med strømmen i 2-3 uger, hvorefter den finder et egnet sted at sætte sig
fast og derefter omdanner sig til en rigtig blåmusling. I Agerø-området var der i 2001 yngelproduktion og på figur
5.3.6.3 ses, at denne yngelproduktion kun skete i de områder hvor der var egnet substrat, det vil sige på de to stationer i
det lukkede område, hvor substratet ikke var fjernet af muslingefiskeriet (figur 5.3.6.3). Et tilsvarende mønster er også
set i Løgstør Bredning i 1999 (Dolmer og Frandsen 2002). Denne observation viser således, at fiskeriet er med til at reducerer
yngelproduktionen hos blåmusling i områder, hvor der fiskes. Den økologiske forklaring på denne effekt er efterfølgende
undersøgt i felteksperimenter.
Fjernelsen af skaller fra bunden reducerer habitatkompleksiteten for et område. Mængden af steder, hvor organismer kan
gemme sig bliver reduceret . Dette kan have stor betydning for samspillet mellem rov og byttedyr. En undersøgelse af
strandkrabbers prædation af blåmuslingeyngel viste således, at bundens struktur har stor betydning for muslingeyngelens
overlevelse (Frandsen og Dolmer 2002). Forskellige bundtyper blev bygget på eternit plader. På pladerne fasthæftedes
enten levende muslinger eller skaller og derudover anvendtes og bare plader, hvorpå der var fæstnet et net (figur
5.3.6.4). På disse strukturer blev der lagt muslingeyngel, og pladerne blev udlagt i Løgstør Bredning i 30 dage i et indhegnet
område, så der kun var adgang til krabber.
Figur 5.3.6.4. Undersøgelsen af blåmuslingeyngels overlevelse i forbindelse med krabbeprædation som funktion af habitatkompleksitet.
Til højre ses de plader med varierende habitatkompleksitet, der er anvendt i eksperimentet. Til venstre
vises hvordan eksperimentet blev udsat i felten, og hegnet der skal udelukke søstjerner fra eksperimentet skimtes også
(Fotos: P. Dolmer og Rikke Frandsen).
Undersøgelsen viste, at dødeligheden på grund af prædation fra strandkrabbe var signifikant til større på plader med lav
kompleksitet, d.v.s. plader uden skaller eller muslinger (figur 5.3.6.5). Et laboratorieeksperiment viste ligeledes, at krabberne
skal bruge mere tid til at finde blåmuslinger når bunden har en høj kompleksitet, hvorimod der ikke skal bruges
mere tid til at åbne og spise muslingen når bunden består af muslinger eller skaller (figur 5.3.6.5). Dette forklarer således
47

mønsteret fra eksperimentet i Løgstør Bredning, at krabberne her skal bruge mere tid til at finde muslingerne og får derfor
ikke spist så mange.
Z shore crab (d -1 )
0.10
a) b)
0.08
0.06
0.04
0.02
0.00
May
Aug/Sep
Smooth Shells Mussels
Substrate
Sand Shells Mussels
Substrate
Figur 5.3.6.5. a) Overlevelsen (Z) af blåmuslingeyngel ved strandkrabbe prædation på bar plade (smooth), plade med
skaller (shells) og plade med muslinger (mussels). b) Den tid, en strandkrabbe bruger på henholdsvis at finde (Ts) og
åbne og spise en musling (Th). Tiden er angivet som minutter pr. musling (Frandsen og Dolmer 2002.)
Fjernelsen af substrat har således ikke kun betydning for reetablering af økosystemer efter muslingefiskeri ud fra en naturbeskyttelsessynsvinkel,
men kan også have betydning ud fra ønsket om at bevare en stor fiskbar bestand af blåmuslinger.
Muslingeindustrien er således afhængig af, at kunne høste fra en sund muslingebestand med en høj yngelproduktion.
I forbindelse med fiskeriet er der fjernet store mængder substrat og manglen på dette substrat har i dag betydning
for blåmuslingers yngelproduktionen i større eller mindre dele af Limfjorden. Undersøgelserne her af substratets betydning
for yngel produktion udgøre en del af forklaringen på den halvering der ses de sidste 10 år i blåmuslingebestanden
i Limfjorden (Fig. 3.1.1.1).
Er fiskeriet bæredygtigt?
Hvis et bæredygtigt fiskeri defineres som et fiskeri, hvor bestand og økosystem kan nå at genopbygge sig, inden det påvirkes
af et nyt fiskeri, må det nuværende muslingefiskeri i Limfjorden betragtes som værende i en ikke-bæredygtigt udvikling.
Dette gælder både i relation til bæredygtighed af muslingebestanden og ved en økosystembetragtning. Denne
vurdering bygger dog på den antagelse, at betydningen af fiskeriets fjernelse af skaller og dennes betydning for yngelproduktion
og økosystem er gyldig for større områder af Limfjorden. En række feltobservationer og eksperimenter har
dokumenteret dette, men der er ikke gennemført undersøgelser af hele fjorden. Fiskeriet i Limfjorden er de senere år
ændret. Stigende fangster af østers og hjertemusling kan dels skyldes en klimabetinget produktion af disse arter – særligt
for østers.
En øget bestand af hjertemusling kan skyldes, at en faldende bestand af blåmuslinger tillader at hjertemuslinger etablerer
sig på bunden eller at fiskeriet foregår i nye områder. Disse observationer indikerer at også andre forhold end fiskeriets
fjernelse af skaller har betydning for muslingebestandens udvikling. Hvis det antages at nedgangen i muslingebestanden
skyldes faktorer, der ikke vedrører fiskerieffekter, bør fiskeriets omfang tilpasses dette fald i ressourcen. For at
sikre et fremtidigt fiskeri efter muslinger i Limfjorden og muligvis også i andre områder er det derfor vigtigt at vi udbygger
en forståelse af hvilke mekanismer, der styrer muslingebestandens udvikling. Derpå vil det være muligt at vurdere
hvilke tiltag, der skal iværksættes, for at sikre en fremtidig høj produktion af blåmuslinger i Limfjorden og i danske
farvande generelt.
Forvaltningen af blåmuslingefiskeriet bygger ikke kun på bestandens bæreevne, men også på økosystemets bæreevne.
En habitatforvaltning af det substrat som blåmuslingerne bruger i forbindelse med yngelproduktion vil kunne være et
centralt element i en mualingeforvaltning i Limfjorden. Et habitat mapping system vil kunne bruges som værktøj i en
sådan forvaltning, så forekomsten af substrat (skaller og sten) registreres og kortlægges i et GIS-system og at fiskeriet
planlægges på en sådan måde at denne habitatkarakter beskyttes. I forbindelse med moniteringen af blåmuslingebestanden
i Limfjorden (1993-2003) registrerer DFU også forekomsten af substrat. En analyse af ændringerne i substrat og i
muslingeforekomsterne i denne periode vil klarlægge, om der er sket en forringelse af bundhabitaten og om denne forklarer
den vigende muslingebestand. Ligeledes bør det overvejes om det er hensigtsmæssigt at anvende det materiale der
genudlægges, samt kogeskaller fra industrien til at genetablerer en bundhabitat, der i fremtiden vil kun understøtte en høj
muslingeproduktion og et velfungerende økosystem.
DFU har de senere år gennemført undersøgelser af mulighederne af at bruge muslingeskaller fra muslingeindustrien til at
indgå i produktionen af både blåmuslinger og østers. I forbindelse med undersøgelserne er der udlagt skaller i større områder
(15-20 kvadratmeter) og på disse skaller og på bar bund er der udlagt enten blåmuslingeyngel eller østers. Disses
vækst og overlevelse er derefter målt gennem 2 år, og resultaterne vil blive afrapporteret i foråret 2004.
Time / eaten mussel (minutes)
20
15
10
5
0
Ts
Th
48

5.3.7 Ålegræs og blåmuslingefiskeri 22
På lavt vand og især på vanddybder mellem 2-4 meter er der i de danske fjorde udbredte og tætte forekomster af ålegræs.
I mange områder forekommer der samtidigt bestande af blåmuslinger. Den blandede udbredelse af ålegræs og blåmuslinger
på det lave vand og nærkyst områder skaber i mange tilfælde en konflikt mellem ønsket om at bevare ålegræsset
og skrabning efter blåmuslinger, der begrænser udbredelsen af ålegræs. Forsøg i Agerø-området i Limfjorden viser, at
det er vanskeligt at fiske efter blåmuslinger i tætte ålegræsbevoksninger (>40 % dækningsgrad). Redskabet fyldes meget
hurtigt med blade af ålegræs og skraberen glider henover blåmuslinge-forekomsterne uden at indfange disse. Muslingeskrabningen
viste ikke tydelige sammenhængende skrabespor, idet skraberen hyppigt slap bunden og efterlod områder
med blåmuslinger og ålegræs uberørt. Skrabesporene var fortsat synlige de første to år efter forsøget. I skrabesporene
var der ikke observeret tilbageværende ålegræsskud. Muslingeskrabning i ålegræs medfører således fjernelse af al vegetation
i skrabesporet når denne er effektiv. Der er kun få dokumentationer for at fiskeri efter blåmuslinger på lavt vand
langs kysterne i pågår i ålegræsbælter. I 1995 blev der på flyfotos over Harre Vig og Lysen konstateret et mindre fiskeri
(én dagsfangst) i ålegræsbæltet langs sydkysten af Harre Vig, slæbesporene viser at omfanget af fiskeriet i ålegræsbæltet
har været på omkring én last (30 tons) (figur 5.3.7.1).
Skrabning efter blåmuslinger på dybere vand, hvor der forekommer spredte ålegræs bevoksninger kan foregå uden fiskerimæssige
problemer, ålegræsset bliver her fjernet og ødelagt ved skrabningen. Fiskeriet vil i visse områder begrænse
spredningen af ålegræs ud på dybere vand, idet skrabningen forhindrer etableringen af nye ålegræsskud
På baggrund af muslingefiskeriets effekt på ålegræssets udbredelse og spredningsmuligheder er der i en lang række områder,
hvor der tidligere er blevet fisket blåmuslinger, nu etableret beskyttelseszoner og lukkede områder for at bevare
ålegræsset. I Limfjorden blev der i 1995 derfor indført forbud mod at fiske efter blåmuslinger på lavt vand i hele Limfjorden.
I hovedparten af Limfjorden blev der indført en dybdegrænse på 3 meter for fiskeriet, dog blev grænsen sat til 2
meter i Risgårde og Lovns Bredninger samt Skive Fjord. Hovedparten af ålegræsset på det lave vand i Limfjorden er således
i dag beskyttet mod ødelæggelse ved skrabning efter blåmuslinger.
Figur 5.3.7.1. Skrabespor efter muslingefiskeri på lavt vand i Lysen og Harre Vig i august måned 1995 (Viborg Amt og
Bio/consult as, © Kort- og Martrikelstyrelsen).
DFU undersøgte udbredelsen af blåmuslinger og ålegræs i hele ICES område 22A, som dækker de fleste blåmuslingefiskerizonerne
i Kattegat og Lillebælt med tilstødende fjorde (undtagen udbredelsen i fiskerizone 37, 39 og Isefjorden som
ikke er undersøgt). Med baggrund i disse undersøgelser indførtes i 2000 for Horsens, Vejle og Kolding fjorde en ordning,
hvor ålegræsset på vanddybder mellem 2 og 4 meter blev beskyttet mod ødelæggelse ved fiskeri efter blåmuslinger.
Der blev indført en afstand fra kysten på mellem 200 og 500 meter inden for hvilket der ikke må skrabes efter blåmuslinger.
22 ) af Per Sand Kristensen
49

I store dele af de områder hvor der i dag fiskes efter blåmuslinger i danske farvande er der således en beskyttelse af
ålegræsset. Denne beskyttelse er dog overvejende tilpasset den udbredelse ålegræsset har i dag, men mangler en tilpasning
til de krav et kommende Vandrammedirektiv og til dels Habitatdirektiv vil stille om målsætninger for kystområder
(se kapitel 6).
5.3.8 Konklusioner
• Det er veldokumenteret, at muslingefiskeri med skraber påvirker en række af økosystemets funktioner og dets struktur.
På baggrund af den observerede halvering af blåmuslingebestanden i Limfjorden og langtidseffekter på substrat,
bundfauna og yngelproduktion hos blåmuslinger skønnes det, at fiskeriet er inde i en ikke-bæredygtig udvikling.
• Muslingefiskeri påvirker bestanden af blåmuslinger, således at der år uden stor dødelighed p.g.a. iltsvind kan ses en
sammenhæng mellem fiskeri og reduktion i bestandsstørrelser.
• Muslingefiskeriet har en korttidseffekt på bundfauna. I forbindelse med fiskeri reduceres tætheden af en række af de
dyr , der lever i eller på bunden, hvorimod tætheden af dyr der lever af skadede eller døde organismer øges.
• Muslingefiskeriet reducerer mængden af substrat, hvilket medfører en langtidseffekt på udbredelsen af dyr der lever
fasthæftet til skaller eller sten. Det påvirker tætheden, størrelsesfordelingen og rekrutteringsformer hos søanemoner.
Områder, fattige på substrat bliver i højere grad koloniseret af bunddyr tilpasset bar mudderbund.
• Muslingefiskeriet reducerer mængden af substrat, hvilket har betydning for yngelproduktion af blåmuslinger på lang
sigt. Dette kan have betydning for fremtidig muslingeproduktion.
• Muslingefiskeri han i visse områder have betydning for udbredelsen af ålegræs.
• Det anbefales at opbygge en viden om ændringerne i substratforekomster i Limfjorden i perioden 1993-2003, og relaterer
denne viden til udbredelsen af blåmuslinger. En klar sammenhæng mellem substrat og muslinger vil dokumentere
behovet for en forvaltning af habitater. Et element i denne forvaltning bør være udlægning af skaller fra
genudlægningsmaterialet samt skaller fra muslingeindustrien. Der bør gøres erfaringer med disse udlægningers
praktiske gennemførelse og deres biologiske potentiale i forbindelse med en øget muslingeproduktion.
5.4 Regenerering af næringssalte 23
De fleste arter af muslinger og østers har ammonium som det langt mest dominerende ekskretionsprodukt, hvoraf andre
er urea, urinsyre, puriner og frie aminosyrer samt diverse P-forbindelser (Dame 1996). Da ammonium er en let tilgængelig
kvælstofkilde for planktonalgers vækst og da kvælstof ofte kan være begrænsende for planktonalgernes vækst, kan
muslingernes omsætning af indtagne fødekilder i sig selv være stimulerende for planktonvækst. Hvor muslingernes filtrering
af partikler – især fytoplankton – kan betragtes som en begrænsning af fytoplanktonets vækst og udbredelse og
derfor i klassisk økologisk terminologi er et negativt feedback til økosystemet, kan udskillelse af affaldsprodukter ses
som et positivt feedback. Den positive effekt består i, at muslinger og andre muslinger med deres udskillelse af ammonium
omdanner kvælstof bundet i partikler til frit kvælstof i en form, der er let tilgængeligt for planktonalgerne. Man kan
sige, at muslingerne dermed gøder deres fødekilde.
5.4.1 Regenerering fra muslingebanker
Det positive feedback er primært dokumenteret i form af studier af muslingebanker og østersrev eller for hele vandområder
og især i Holland og USA og til dels Frankrig (for gennemgang af litteraturen se(Dame 1996)). To overordnede
metoder har været anvendt: Brug af tunneler eller strømrender til at måle på en afgrænset vandmasse under dens passage
hen over muslinger eller ved at opstille kvælstofbudgetter eller manipulere med mindre afgrænsede vandområder.
I tunnelforsøg måler man typisk forskelle mellem ind- og udstrømning af en tunnel placeret over en intakt muslingebanke
eller et østersrev. Det vil sige, at der måles ikke alene på de processer der direkte styres af muslingerne, men på et integreret
stykke bund indeholdende muslinger/østers såvel som andre organismer og sedimentet. I danske farvande er et
sådant forsøg gennemført på en muslingebanke i Kerteminde Fjord ved brug af en åben strømrende til brug i felt. Resultaterne
viste variation i frigivelseshastigheder over året - bl.a. som følge af forskelle i fødetilgængelighed - men at der på
alle årstider var en signifikant frigivelse af især ammonium men også fosfat (Josefsen and Schlüter 1994), derimod var
frigivelsen af andre kvælstofforbindelser som nitrat eller nitrit ubetydelig. Fra separate målinger kunne det endvidere vises,
at sedimentet stod for 30-60% af ammonium-frigivelsen og 45-90% af fosfatfrigivelsen.
Samme type undersøgelser fra andre lande giver tilsvarende resultater (f.eks. (Dame and Dankers 1988; Prins and Smaal
1990; Asmus, Asmus et al. 1992; Smaal and Prins 1993; Prins and Smaal 1994; Smaal and Zurburg 1997) med samme
23 ) af J. Kjerulf Petersen
50

størrelsesorden for frigivelse af ammonium og fosfat og forhold mellem forskellige kvælstof-forbindelser. I de forskellige
undersøgelser er der enighed om, at frigivelsen af uorganisk kvælstof og fosfor er væsentligt højere end fra bundtyper
uden muslinger eller østers (Magni, Montani et al. 2000), men uenighed om, hvor stor en andel (ca. 10-90%) af frigivelsen,
der skyldes sedimentet (Prins and Smaal 1994). Generelt antages det dog, at den direkte ekskretion fra muslingerne
er af mindre betydning end mineraliseringen i sedimentet af fækalier og døde muslinger (Prins, Smaal et al. 1998).
En variant af tunnel-forsøgene er at inkubere muslinger eller østers i felten i kamre (Schlüter and Josefsen 1994), plastikposer
(Kautsky and Wallentinus 1980) eller kupler (Boucher and Boucher-Rodoni 1988). Disse forsøg viser samstemmende,
at bunde med muslinger eller østers bidrager med øget input af uorganisk kvælstof – primært i form af ammonium
– og fosfor til vandsøjlen i forhold til bunde uden og at der er store variationer over året med størst frigivelse i
skandinaviske farvande fra april/maj til oktober (Kautsky and Evans 1987; Schlüter and Josefsen 1994).
Frigivelse af næringssalte fra muslingebanker og østersrev er også blevet dokumenteret på økosystem-niveau. Ved at
følge en vandmasse under passage af muslingebankerne i det centrale Øresund, blev der konstateret et omvendt forhold
mellem klorofyl og ammonium således, at samtidig med at klorofyl blev fjernet steg koncentrationen af ammonium
(Haamer and Rodhe 2000). I et manipuleringsforsøg i små tidevandsdominerede laguner blev det vist, at i laguner hvor
østersrevene var fjernet var koncentrationen af ammonium og totalt opløst kvælstof lavere end i sammenlignelige laguner,
hvor østersrevene ikke var fjernet (Dame and Libes 1993).
På økosystem-niveau har man ligeledes for mindre veldefinerede områder og især deres bestande af muslinger opstillet
budgetter for N og P ved at måle på indstrømning og udstrømning fra vandområdet samt optagelse og frigivelse fra bunden/muslingerne.
Sådanne øvelser har vist, at muslinger kan være en betydende kilde til ammonium/opløst kvælstof
(Jordan and Valiela 1982) og fosfor (Bertness 1984) for områdets primærproduktion. Ved Askö kunne det ud fra tilsvarende
beregninger vises, at muslingernes regenerering af næringssalte var flere gange større end mængden af næringssalte,
der blev tilført fra land (Kautsky and Wallentinus 1980).
5.4.2 Omsætning af fækalier
I tunneler eller inkubationsforsøg kunne en stor del af den forøgede frigivelse tilskrives sedimentet. En væsentlig del af
denne frigivelse fra sedimentet stammer fra omsætning af fækalier, der som oftest har et højere indhold af C, N og P end
sedimentet (Kautsky and Evans 1987). En del undersøgelser har studeret frigivelse af næringssalte fra sedimenter belastet
med fækalier fra muslinger (Baudinet, Alliot et al. 1990; Hatcher, Grant et al. 1994; Grant, Hatcher et al. 1995; Stenton-Dozey,
Probyn et al. 2001; Christensen, Glud et al. 2003) eller østers (Mazouni, Gaertner et al. 1996). I alle undersøgelser
blev der dokumenteret øget frigivelse af ammonium i sedimenter belastet med fækalier. Resultaterne for fosfat
var mindre konkluderende, idet 2 undersøgelser ikke viste forøget fosfat-frigivelse (Hatcher, Grant et al. 1994; Stenton-
Dozey, Probyn et al. 2001) og en undersøgelse viste forøget frigivelse af fosfat fra sedimenter belastet med muslingefækalier
(Baudinet, Alliot et al. 1990). Der er mellem undersøgelserne stor variation med hensyn til størrelsen af den forøgede
frigivelse af ammonium i sedimenter belastet med fækalier, rækkende fra få gange til mere and 50 gange højere
frigivelse.
Endvidere er der i mange undersøgelser vist store variationer i frigivelsen over året og endda indenfor samme årstid.
Disse forskelle kan være betinget af flere forhold, som f.eks. tilstedeværelse af bentiske mikroalger, der kan fungere som
et filter for næringssalte frigivet fra sedimentet (Christensen, Glud et al. 2003). Tilsvarende kan måtter af hurtigt voksende
makroalger opsuge store dele af næringssalte frigivet fra sedimentet (Riisgård, Christensen et al. 1995). Dermed
bliver vanddybde og sigtdybde vigtige for den kvantitative effekt. Men andre forhold som belastningens omfang, vandudskiftning
og iltforhold vil også have betydning for, hvor stor frigivelsen af ammonium bliver.
Et andet aspekt af omsætningen af muslingefækalier i sedimenter i relation til kvælstofs cyklus er, at belastede sedimenter
ofte også har et meget organisk indhold. Dette kan lede til iltfri forhold, der kan fremme denitrifikationen og dermed
permanent fjernelse af kvælstof (Kaspar, Gillespie et al. 1985; Gilbert, Souchu et al. 1997). Konsekvensen af dette er, at
i det omfang en muslingeproduktionen lokalt leder til meget stor sedimentation, stærkt reducerede sedimenter og længere
perioder med iltfri forhold på bunden, kan kvælstoffjernelse ved muslingeproduktion finde sted både i form af høst og
af omsætning af fækalier i sedimentet. Der er dog en del usikkerhed om, hvor stor en del af kvælstofomsætningen i belastede
sedimenter, der rent faktisk leder til denitrificering (Gilbert, Souchu et al. 1997) og det kræver en accept af forekomst
af stærkt reducerede sedimenter under muslingebrug.
5.4.3 Frigivelse fra hængende kulturer
Mens der således er en vis dokumentation for, at muslingebanker eller østersrev kan lede til en forøget mineralisering,
og at en del af denne mineralisering kan tilskrives input af fækalier, er der stort set ingen dokumentation af betydningen
af hængende kulturer for regenerering og koncentration af næringssalte. I skandinaviske farvande kunne (Larsson 1985)
om sommeren demonstrere en øget koncentration af ammonium og fosfat ind gennem et muslingebrug, men ikke om
vinteren. I et studie fra en dyrkningsenhed i Ljungskile kunne der ligeledes demonstreres signifikant højere koncentrati-
51

oner af ammonium, men ikke fosfat, inde i et muslingebrug sammenlignet med opstrøms bruget (Loo & Petersen, in
prep).
De eneste andre publicerede undersøgelser er udført i Thau lagunen i Frankrig og viste samstemmende forhøjet koncentration
af ammonium og fosfat i områder med dyrkning af østers eller muslinger i vandfasen (Mazouni, Gaertner et al.
1998; Mazouni, Gaertner et al. 2001; Soucho, Vaquer et al. 2001). Der kunne i alle de franske undersøgelser konstateres
store forskelle over året og med beregnede næringssaltfrigivelser svarende til, hvad der er fundet over muslingebanker
(Mazouni, Gaertner et al. 2001).
5.4.4 Effekter på plankton
Effekter af øget tilgængelighed af uorganiske næringssalte og for kvælstof tillige på en meget tilgængelig form som
ammonium kan øge vækst af fytoplankton (Sterner 1986), evt. fortrinsvis af små fytoplanktonformer og bakterier
(Furnas 1990; Riegman, Kuipers et al. 1993) som følge af deres større evne til hurtigt at optage næringssalte. Direkte
stimulering af fytoplanktons vækst er demonstreret for en række algearter ved tilsætning af ekskretionsprodukter fra
muslinger og østers (Arzul, Seguel et al. 2001). Stimulering af fytoplanktons vækst kan i et vist omfang kompensere for
reduktionen i biomasse som følge af muslingernes græsning, specielt i områder med næringssaltbegræsning (Prins,
Smaal et al. 1998).
En hurtigere vækst af fytoplankton i områder med store bestande af muslinger kan, udover hurtigere regenerering, også
tilskrives generelt højere koncentrationer af næringssalte i disse områder som følge af, at en mindre andel af næringssaltene
er bundet i fytoplankton (Sterner 1986; Prins, Smaal et al. 1998) og at lysforholdene i vandsøjlen er forbedret som
følge af lavere koncentrationer af fytoplankton/partikler. Disse sammenhænge er dog på nuværende tidspunkt kun ringe
dokumenteret i forhold til muslingebrug og følgelig behæftet med betydelig usikkerhed.
5.4.5 Konklusioner
Det er veldokumenteret, at muslinger og østers indtager og omsætter uorganiske næringssalte som kvælstof og fosfor
bundet i partikulært materiale, fortrinsvis fytoplankton, og frigiver dem som let tilgængeligt ammonium og fosfat. På
økosystem-niveau har det følgende betydninger:
• Der er over banker af muslinger og østers konstateret frigivelse af uorganiske næringssalte, især ammonium. En
stor, men meget variabel, del af denne frigivelse stammer fra nedbrydning af fækalier samt omsætning fra associeret
fauna.
• Under muslingebrug vil der ske en forøget frigivelse af næringssalte sammenlignet med ubelastede sedimenter. Omfanget
og betydningen for vandsøjlen af den ekstra frigivelse vil afhænge af flere forhold: Omfanget af belastningen
med fækalier, lysforhold på bunden og tilstedeværelse af bentiske primærproducenter, iltforhold og vandudskiftning
samt den øvrige organiske belastning af sedimentet.
• I sedimenter belastet med fækalier kan iltfri perioder lede til denitrifikation og dermed permanent fjernelse af kvælstof.
Omfanget af denne proces er dog mangelfuldt belyst og kvantificeret.
• Der er meget få eller ingen undersøgelser af regenerering af næringssalte i hængende muslingeopdræt, herunder
omsætning af fækalier i vandsøjlen og betydning af bevoksning og associeret fauna.
• Muslingernes omsætning og regenerering af næringssalte kan potentielt have betydning for primærproduktionen,
uanset om det er i vandsøjlen eller på bunden, specielt i vandområder med næringssaltbegrænsning eller ringe vandudskiftning.
• Det kan anbefales at iværksætte studier af næringssaltdynamik omkring muslingebrug og dennes strukturerende betydning
ved igangsætning af muslingeproduktion i stor skala.
5.5 Effekter af fækalier på bunden under muslingebrug
Udover ekskretionsprodukter resulterer muslingernes fødeoptagelse og den efterfølgende omdannelse i produktion af
fækalier, der i hængende dyrkningssystemer uundgåeligt vil havne på bunden i det omfang de ikke bliver omsat af dyreliv
associeret med produktionslinerne (Tenore, Boyer et al. 1982). Det kan endda forventes, at sedimentationen af fækalier
vil foregå hurtigere end sedimentation af øvrigt suspenderet materiale og derfor, afhængigt af lokale strømforhold, i
vid udstrækning vil blive koncentreret under muslingebrugene. For en række filtratorer, herunder østers men ikke blåmusling,
er faldhastigheder af fækalier blevet undersøgt og fundet at variere med størrelsen af fækalierne, men at generelt
ligge på omkring 1 cm. sek. -1 (Haven and Morales-Alamo 1972). I et pilotprojekt er sedimentationen under et dansk
muslingebrug vist at være højere end udenfor bruget (figur 5.5.1).
52

Øget sedimentation under muslingebrug er også blevet observeret i svenske farvande. Således fandt (Dahlback, 1981), at
sedimentationen under et muslingebrug var variabel, men mere end 3 gange højere end i et nærliggende referenceområde.
Tilsvarende er det i to canadiske undersøgelser vist, at sedimentationen under en muslingeline er variabel over året,
men altid mellem 1,5 og 4 gange større end i et referenceområde (Hatcher, Grant et al. 1994; Grant, Hatcher et al. 1995).
Enkelte undersøgelser har dog vist, at en del af fækalieproduktionen bliver spist af detrivore organismer, der sidder på
muslingekulturerne og kraftigt reducerer mængden af sedimenterende materiale (Tenore, Corral et al. 1985). Til sammenligning
er omfanget af biodeposition af muslingefækalier i forhold til sedimentation i områder med naturligt forekommende
bestande af blåmuslinger beregnet til at være af maksimalt samme størrelsesorden, som den naturlige sedimentation
(Kautsky and Evans 1987; Jaramillo, Bertran et al. 1992).
0,0300
0,0250
0,0200
0,0150
0,0100
0,0050
0,0000
5.5.1 Effekter på bunden
Tørstof Gløderest
Figur 5.5.1. Sedimentation under og udenfor muslingeflåde i Færker Vig.
Den forøgede sedimentation under blåmuslingebrug påvirker sedimentets sammensætning. Under et svensk brug på 10-
13 m dybde var sedimentet, sammenlignet med et referenceområde, karakteriseret ved et ca. dobbelt så højt organisk
indhold i de øverste 10-15 cm af sedimentet, lavere og negativt redoxpotentiale (et mere reduceret sediment) og op til
100 gange højere koncentration af sulfid (Dahlbäck and Gunnarsson 1981). Højere organisk indhold og negativt redoxpotentiale
blev også rapporteret af (Mattson and Lindén 1983; Mattsson and Linden 1984). Flere steder blev der fundet
svovlbakterier på sedimentet, hvilket indikerer iltfrit sediment selvom vandfasen ikke er iltfri. Helt samme forskel i sedimentets
sammensætning kunne ikke genfindes i en canadisk undersøgelse, hvor der var en svagt forhøjet koncentration
af kulstof i kun de øverste lag, men en signifikant højere koncentration af kvælstof ned til 9-10 cm (Hatcher, Grant et al.
1994). Observationer af såvel forekomst af svovlbakterier på sedimentet, reducerede forhold med negativt redoxpotentiale
og kraftigt forhøjede koncentrationer af sulfid blev dog også gjort under canadiske muslingebrug (Grant, Hatcher et
al. 1995). Forskellene til sedimentet udenfor muslingebruget var dog knap så store som i den svenske undersøgelse,
hvilket kan hænge sammen med lavere vanddybder (7 m) i undersøgelsesområdet. I sedimenter med højt organisk indhold
og lave koncentrationer af ilt i bundvandet, er der fare for udvikling af iltfri forhold i grænselaget mellem vand og
sediment og dermed udvikling af giftigt svovlbrinte, der er dræbende for de fleste makroorganismer.
De få andre tilgængelige undersøgelser af betydning af muslingefækalier på sedimentets sammensætning har beskrevet
reducerede sedimenter og forhøjede koncentrationer af både organisk materiale, kulstof og kvælstof, hvorimod informationer
om næringsstoffer som fosfor og silikat er sjældnere og langt fra entydige (Kaspar, Gillespie et al. 1985; Gilbert,
Souchu et al. 1997; Chamberlain, Fernandes et al. 2001; Stenton-Dozey, Probyn et al. 2001; Christensen, Glud et al.
2003). Der er ikke fuld overensstemmelse mellem de nævnte undersøgelser, hvad angår den kvantitative betydning for
sedimentet med hensyn til både reduktion i redoxpotentiale, koncentrationen af kulstof, kvælstof og svovlforbindelser og
hvor dybt sedimentet er påvirket. Disse forskelle kan være betinget af flere faktorer, såsom muslingeproduktionens størrelse,
hvor længe sedimentet har været belastet og ikke mindst de lokale dybder og strømforhold. Specielt strøm kan
medføre en større spredning af fækalierne og dermed en mere diffus påvirkning af sedimentet lige under muslingebruget
(Chamberlain, Fernandes et al. 2001). Erosion af sedimentet som følge af kan også betyde, at påvirkningen bliver mindre
lokalt (Tenore, Boyer et al. 1982).
under
udenfor
53

5.5.2 Iltforhold på bunden
Udover beskrivelse af stærkt reducerede sedimenter med belægninger af svovlbakterier, der begge er indikationer på
dårlige iltforhold ved bunden, er disse generelt dårligt beskrevet under muslingebrug. I canadiske forsøg er vist et forhøjet
iltforbrug ved bunden under muslingbrug i forhold til et referenceområde (Hatcher, Grant et al. 1994; Grant, Hatcher
et al. 1995) med forskelle over året og varierende fra 30% til 100% større iltforbrug under muslingelinerne. Andre studier
har også vist forskelle i bundens iltoptagelse mellem referenceområder og under muslingebrug (Kaspar, Gillespie et
al. 1985; Christensen, Glud et al. 2003) eller østerskulturer (Mazouni, Gaertner et al. 1996), men ikke alle studier har
kunnet vise en sådan forskel (Stenton-Dozey, Probyn et al. 2001).
Forskellene mellem studier kan udover størrelsen af de undersøgte muslingebrug, og dermed mængden af sedimenterende
materiale, bero på forskelle i iltproduktion af bentiske kiselalger, der bliver begunstigede af det næringsrige miljø,
men som er begrænsede af lysindstråling og udvikling af svovlbrinte. De bentiske mikroalgers afhængighed af lys kan
derfor blive bestemmende for, i hvilket omfang sedimentet under muslingebrug bliver netto iltforbrugende. Dermed er
placeringen i forhold til vanddybde en afgørende parameter for den forventede iltdynamik på bunden under muslingebrug.
Denne effekt af dybde vil bero på såvel iltproduktion af bentiske mikroalger som på opblanding med iltrigt overfladevand.
I områder med stor vandudskiftning som følge af strøm (Chamberlain, Fernandes et al. 2001) eller vinddreven
opblanding fra overfladen vil sedimentets øgede iltforbrug kunne blive kompenseret ved tilførsel af vand med højere
iltindhold.
5.5.3 Effekter på bundens dyr og planter
Den større organiske belastning under muslingebrug vil forventeligt påvirke bundens planter og dyr. I en undersøgelse
over flere år blev det vist, at bundfaunaen under et nyetableret svensk muslingebrug successivt blev forringet for alle parametre.
Individantal, biomasse og artsantal/biodiversitet (figur 5.5.3.1, næste side) faldt i løbet af 2-3 år (Mattson and
Lindén 1983; Mattsson and Linden 1984). Artssammensætningen skiftede, så store organismer som slangestjerner og
forskellige infaunale muslingearter forsvandt og blev erstattet af opportunistiske og ilttolerante børsteorme. Indledningsvis
steg biomassen af muslinger i form af afstødte, nedfaldne blåmuslinger, men i takt med at disse sank ned i dyndet eller
døde under perioder med iltsvind blev også de reduceret i antal og biomasse (Mattson and Lindén 1983; Mattsson
and Linden 1984).
Andre undersøgelser har vist et tilsvarende billede med nedgang i diversitet og individantal og et skift i retning af forstyrrede
samfund domineret af børsteorme og andre opportunistiske arter (Tenore, Boyer et al. 1982; Kaspar, Gillespie
et al. 1985; Stenton-Dozey, Jackson et al. 1999; Chamberlain, Fernandes et al. 2001; Christensen, Glud et al. 2003). For
total biomasse af bunddyr kunne ikke alle undersøgelser dog dokumentere forskelle mellem referenceområde og under
muslingebrug (Kaspar, Gillespie et al. 1985). Effekten på bunddyrsamfundet blev også fundet til at variere med afstand
fra muslingebruget og strømforhold i området (Chamberlain, Fernandes et al. 2001).
Men ikke alle studier viser tydelige effekter af muslingedyrkning på den underliggende bundfauna. Overordnet kunne
der således ikke findes effekter på bundfaunaen under et canadisk muslingebrug (Grant, Hatcher et al. 1995), om end
denne konklusion afhang af analysemetode. Der blev f.eks. fundet signifikante forskelle i individtæthed med lavere tæthed
under muslingebruget og en cluster-analyse viste også, at bundfaunaen i referenceområdet var signifikant forskellig
fra faunaen under et muslingebrug. Derimod var der overordnet ikke forskelle i biomasse og i diversitet og faunaen under
muslingebruget falder ikke ind i kategorien ”forstyrrede samfund”. En væsentlig forklaring på denne forskel i forhold
til andre undersøgelser er, at de nedfaldne muslinger fra linerne tiltrækker dyr, der lever af de nedfaldne muslinger
eller som bruger skallerne som substrat. De nedfaldne muslinger kan således fungere som såvel føde (Baudinet, Alliot et
al. 1990) som et strukturerende element på bunden, der øger dennes heterogenitet (Jaramillo, Bertran et al. 1992). En
anden mulig forklaring på forskellen til andre undersøgelser er sandsynligvis lavere vanddybder, der sikrer bedre iltforhold
og hyppigere omlejring af sedimentet som følge af resuspension end på større vanddybder.
Det har ikke været muligt at finde studier af effekter af muslingebrug på bentisk vegetation. Positive effekter af muslinge-ålegræs
interaktioner har været beskrevet i den videnskabelige litteratur og menes at udspringe af muslingernes gødning
af ålegræsset gennem frigivelse af f.eks. ammonium direkte fra muslingerne eller fra fækalierne (Reusch, Chapman
et al. 1994). Samme effekt kan dog næppe forventes ved en massiv sedimentation af fækalier under et muslingebrug. En
enkelt undersøgelse har vist, at dyrkning af østers medførte en reduktion til 0-25% af vegetationsdækket i et referenceområde
(Everett, Ruiz et al. 1995).
Få studier har beskæftiget sig med regenerering af bunden efter ophør af dyrkningsaktiviteter og resultaterne er ikke entydige.
(Mattson and Lindén 1983) fandt således, at efter ca. 2 år var bunden i væsentlig grad forbedret, hvorimod
(Stenton-Dozey, Jackson et al. 1999) efter 4 år kun fandt begrænsede forbedringer i en belastet bund. Betydningen af at
flytte dyrkningsenheder for at mindske belastningen af bunden kan derfor ikke forudsiges på det nuværende vidensgrundlag.
54

Figur 5.5.3.1. Diversitet af bundfauna (målt med Shannon-Wiener) målt indenfor (fuldt optrukken linie) og udenfor et
muslingebrug (stiplet linie). Bruget startede i 1978 og der blev høstet fra efteråret 1980.
5.5.4 Konklusioner
På baggrund af den tilgængelige sparsomme dokumentation kan følgende konkluderes:
• Etablering af muslingebrug vil medføre en forøget sedimentationen af organisk materiale under og i umiddelbar
nærhed af bruget. Det område, der vil blive påvirket og påvirkningens omfang, vil afhænge af lokale hydrodynamiske
betingelser skabt af strøm, vanddybde og eksponering.
• I områder med forhøjet organisk deposition i form af muslingefækalier vil sedimentet blive organisk beriget, blive
reduceret og udvikle forhøjede koncentrationer af svovlforbindelser. Dette kan lede til et øget iltforbrug, der lokalt
kan blive mindsket af en forøget produktion af epibentiske mikroalger.
• Sedimenterende fækalier kan forventes at reducere det bentiske vegetationsdække og virke negativt på blomsterplanter
som ålegræs og havgræsser samt på fasthæftede makroalger. Effekten vil dog afhænge af sedimentationens
omfang og kan ved lave koncentrationer i udkanten af området med forøget sedimentation stimulere den bentiske
vegetation. Der er stort set ingen dokumenteret viden om effekter af muslingeproduktion på bentisk fasthæftet vegetation
og konklusioner herom er behæftet med stor usikkerhed.
• Bundfaunaen under muslingebrug kan blive negativt påvirket af muslingebrug i form af reduktion i individantal,
biomasse og artsdiversitet. Betydningen af sedimenterende fækalier og nedfaldne muslinger vil dog afhænge af lokale
forhold som vanddybde, strøm og eksponering samt størrelsen af muslingeproduktionen. Der er kun begrænset
dokumenteret viden om effekter på bundfauna og hvilke forhold til styrer omfanget af effekterne og konklusioner
herom er behæftet med stor usikkerhed.
• Der er en meget ufuldstændig viden både nationalt og internationalt om effekter af muslingebrug på bunden under
brugene. En sådan viden er nødvendig for en hensigtsmæssig planlægning af omfattende muslingeproduktion.
5.6 Græsningens strukturerende effekt på plankton-samfund
Muslingers græsning kan påvirke strukturen af de pelagiske vandmassers planktonsammensætning gennem selektiv
græsning af større (>4µ) arter, herunder potentielt alle zooplanktonarter, og ved at favorisere hurtigt voksende arter, som
er i stand til at vokse sig ud af et konstant græsningstryk, eller arter der er i stand til at undvige græsningen. Denne strukturerende
effekt af græsning fra muslinger er kun studeret i meget begrænset omfang.
55

5.6.1 Videnskabelige undersøgelser
Betydningen af muslingers græsning på den pelagiske struktur har fortrinsvis været studeret ved forsøg i såkaldte mesokosmos.
I disse er naturligt vand blevet indesluttet i store aflukker og forskellige styrende parametre som koncentration
af næringssalte og tilstedeværelse af diverse græssere som muslinger, vandlopper og gopler er blevet manipuleret for at
se effekten på det pelagiske økosystem. I nogle af disse er effekten af muslingegræsning på sammensætningen af pelagialet
også blevet studeret. F.eks. viste studier i store plastsække med blåmuslinger placeret i bure i forskellige højder i
vandsøjlen muslingernes græsning ikke alene reducerede den totale mængde fytoplankton, men også påvirkede dets
sammensætning (Riemann, Nielsen et al. 1988). Den procentvise andel af autotroft picoplankton, d.v.s. 1-2 µ store algeceller,
var således signifikant større ved tilstedeværelse af muslinger end i poser uden muslinger (Riemann, Nielsen et al.
1988). I de samme poser var der en nedgang i ciliater, hjuldyr og andre mindre zooplanktonformer, hvorimod de større
arter som vandlopper var upåvirkede af muslingernes græsning (Horsted, Nielsen et al. 1988). Et andet tilsvarende studie
i skandinaviske farvande viste samme resultater med reduceret koncentration af total klorofyl, dominans af små former
og reduktion i ciliater, men mindre effekt på vandlopper (Olsson, Graneli et al. 1992).
I forsøg i store landbaserede tanke (3 m 3 ) med konstant tilførsel af vand fra det nærliggende farvand har en gruppe hollandske
forskere gennemført flere studier af planktonsamfundets sammensætning som funktion af næringssaltbelastning
og bentisk græsning (Prins, Escaravage et al. 1995; Prins, Escaravage et al. 1995; Prins, Escaravage et al. 1999). Forsøgene
viste, at høj biomasse af muslinger medførte en ændring af fytoplanktonets sammensætning i retning af mindre
(Prins, Escaravage et al. 1995) eller hurtigt voksende arter (Prins, Escaravage et al. 1995). Resultater fra tilsvarende type,
men større, tanke gav ikke helt identiske resultater. Således viste enkeltstående forsøg, at der ikke kunne spores nogen
tydelig effekt på fytoplankton af bentisk fauna - og dermed bentiske græssere som muslinger – i forsøg med tilsætning
af næringssalte (Doering, Oviatt et al. 1989). Ved en sammenfatning af over 10 års studier i disse tanke blev det
dog klart, at en intakt bund med en betydende bestand af bentiske græssere (dog ikke blåmuslinger) havde en tydelig effekt
på planktonsamfundet og at dette var tydeligst for zooplankton (Sullivan, Doering et al. 1991). I forsøg med bentisk
fauna var der en højere andel af meroplankton, altså larver af bunddyr, en mindre biomasse af vandlopper og en mindre
total biomasse af planktoniske dyr herunder både zooplankton, gopler og fisk. Samlet viser forsøg i mesokosmos dermed
ikke helt identiske resultater, med forskelle i effekter på både fyto- og zooplankton. Disse forskelle kan hænge sammen
med forskel i varighed af de enkelte forsøg, størrelse af forsøgstankene, hvordan tankene er blevet opblandet og ikke
mindst hvordan muslingernes græsning er blevet påført tankene. Overordnet viser mesokosmosforsøg dog, at græsning
fra muslinger kan have en strukturerende effekt på pelagialet.
I felten har der været udført færre studier. Ved vandets passage over muslingebankerne i det centrale Øresund blev det
vist, at biomassen af fytoplankton faldt samt, at der skete et skift i sammensætningen (Noren, Haamer et al. 1999). Forholdsvis
små algeceller, i størrelsen 2-12 µ, øgede således sin andel fra 65 til 89% af den samlede fytoplanktonbiomasse.
Ligeledes har (Soucho, Vaquer et al. 2001) i Thau lagunen i Middelhavet fundet en ændring i fytoplankton til fordel for
de små picoplankton-former i områder med intensiv dyrkning af østers. En tilsvarende forskydning i retning af dominans
af mindre fytoplanktonarter er blevet iagttaget i enkelte tilfælde i forbindelse med svenske langlinebrug (Larsson and
Loo 1982; Lännergren 1983). For zooplankton er data tilsvarende sparsomme, selvom det er demonstreret, at blåmuslinger
er i stand til at frafiltrere de fleste planktonpartikler op til 3 mm i størrelse og at disse vil blive indtaget af muslingen
(Davenport, Smith et al. 2000), hvis de ikke er i stand til at undvige. Endvidere har forsøg i østersdamme i Frankrig vist,
at zooplankton som flagellater og ciliater kan være en vigtig fødekilde for østers (Dupuy, Le Gall et al. 1999) Men dels
har andre undersøgelser vist, at nogle zooplanktonarter, f.eks. vandlopper, er i stand til at undvige strømfeltet ind mod
muslingens mund (Titelman 2001; Jakobsen 2002), dels er der meget få data fra felt, der dokumenterer en sådan græsning
af muslinger på zooplankton. Det er blevet vist at zooplankton i et område af San Fransisco bugten, der er domineret
af sandmuslinger er fattigt på vandlopper sammenlignet med naboområder uden sandmuslinger (Kimmerer, Gartside
et al. 1994) og i spanske fjorde (rias) med stor produktion af blåmuslinger på line er der meget lave biomasser af vandlopper
sammenlignet med fjorde uden muslingedyrkning (Tenore, Corral et al. 1985). Samlet er der fra studier i muslingernes
naturlige miljø indikationer på, at græsningen kan have en strukturerende effekt, men dokumentationen er ikke
særlig fyldestgørende og yderligere undersøgelser er påkrævet for at kunne give mere sikre indikationer. Det har ikke
været muligt at finde studier, der dokumenterer effekter af græsning på fiskeæg eller yngel.
5.6.2 Konklusioner
På baggrund af den tilgængelige viden kan følgende konkluderes:
• Effekter af græsning af blåmuslinger på sammensætningen af plankton er kun meget begrænset beskrevet i den videnskabelige
litteratur og forudsigelser om effekter af omfattende dyrkning af blåmuslinger er derfor behæftet med
meget stor usikkerhed. Effekter på fiskebestande er ikke beskrevet.
• Generelt vil de teoretiske effekter af omfattende dyrkning af muslinger kunne ændre sammensætningen i dyrkningsområderne
i forhold til den nuværende sammensætning. Hvor omfattende denne forventede forandring kan
blive vil afhænge af størrelsen af blåmuslingeproduktionen i forhold til vandområdets størrelse og vandudskiftnin-
56

gen med de omkringliggende områder. Ligeledes vil den geografiske udbredelse af den detekterbare effekt omkring
muslingebrugene afhænge af strømforholdene i dyrkningsområdet.
• Der er således grundlag for at antage, at hypotese e og f vil være gyldige i området omkring dyrkningsenhederne
hvad angår direkte græsning og under forbehold af, at den tilgængelige viden er meget begrænset. Der er ikke viden
til hverken at be- eller afkræfte hypotese g.
• Der er en betydelig mangel på viden, såvel nationalt som internationalt, om betydningen af muslingers græsning for
sammensætning af plankton. En sådan viden kan anses for nødvendig for hensigtsmæssigt at kunne planlægge omfattende
dyrkning af blåmuslinger.
5.7 Muslinger som fødegrundlag
En del marine organismer, som søstjerne (Asterias rubens) og strandkrabbe (Carcinus maenas), og fugle som edderfugl
(Somateria mollissima) og dykænderne taffeland (Aythya ferina), troldand (Aythya fuligula) og hvinand (Bucephala
clangula) har blåmuslinger som en væsentlig del af deres fødegrundlag. Det samme gælder for en række fiskearter, primært
fladfisk som skrubbe (Platichtys flesus) og rødspætte (Pleuronectes platessa), der dog primært fouragerer på juvenile
muslinger. For fuglene og de marine organismer (minus fisk) er det kendt, at de findes i og omkring muslingebrug,
hvor de i visse tilfælde kan være en egentlig plage (Ross, Lien et al. 2001), mens de i andre sammenhænge bruge proaktivt
til at rense strømperne for f.eks. nyligt bundfældede små muslinger. Det kan med stor rimelighed antages, at disse
organismer vil blive tiltrukket af muslingebrug og få en forøget fødetilgang. Men der er ikke foretaget undersøgelser
som dokumenterer en sådan effekt på bestandsniveau for nogle af de nævnte arter. For visse fuglearter, som edderfugl,
er der dog en omfattende litteratur, der beskriver deres fouragering og behovet for tilgang til vilde muslinger for bestandenes
bevarelse.
Endelig kan muslingebrug betragtes som kunstige rev, der vil tiltrække en lang række af organismer (Svane and Petersen
2001). Heller ikke her findes kvantitative beskrivelser, men det er kendt at foulingorganismer som søpunge kan være et
betydende problem på muslingebrug (Cayer, MacNeil et al. 1999).
5.8 Sammenfatning
Produktion af muslinger vil have en række forskelligartede effekter på miljøet i afhængighed af produktionens omfang
og produktionsform. Nogle effekter vil have positiv karakter:
1. Høst af muslinger ved fiskeri eller opdræt vil fjerne kvælstof og fosfor fra vandmiljøet. Indholdet af næringssalte i
muslinger og østers er meget variabelt og sparsomt belyst. Det anbefales ved planlægning af omfattende produktion,
at etablere et sikrere grundlag for bedømmelse af produktionens betydning for fjernelse af næringssalte.
2. Der er en omfattende dokumentation af muslinger og østers filtrationspotentiale og det er på forskellig vis blevet
demonstreret, hvordan denne kapacitet kan påvirke økosystemet. Betydningen af muslingebrug for mængden af partikler
i vandet er studeret i mindre omfang. Overordnet set vil græsningen medføre et fald i koncentration af fytoplankton
og andet partikulært materiale, hvilket vil lede til en øget lysgennemtrængning i vandet.
3. Fjernelse af næringssalte og suspenderet materiale vil generelt reducere mængden af kulstof, der bliver tilført havbunden,
hvorved risikoen for iltsvind bliver mindre. Denne konklusion er baseret på et skøn af effekterne af muslingers
og østers græsning og er ikke direkte verificeret af videnskabelige undersøgelser.
Produktion af muslinger vil imidlertid også have en række effekter på miljøet af negativ karakter:
4. Produktion af muslinger, der involverer brug af fiskeri med slæbende redskaber vil have en række effekter på bunden:
direkte påvirkning af bundens dyr og planter, ændring af økosystemets struktur, fjernelse af substrat, som dyr
og planter kan fasthæfte sig på, og dermed udhuling af muligheder for nyrekruttering. Særlig fjernelse af substrat og
en koblet effekt til produktionen af blåmuslingeyngel kan vise sig at være af substantiel betydning og er potentielt
en trussel mod fremtidigt fiskeri. På baggrund af denne effekt, langtidseffekter på bunddyr, og et fald i muslingebestanden
på ca 50 % siden 1993 vurderes det at fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden er inde i en ikke-bæredygtig
udvikling.
5. Etablering af muslingebrug vil medføre en forøget sedimentationen af organisk materiale under og i umiddelbar
nærhed af muslingebruget. Dette vil lede til at sedimentet vil blive organisk beriget, reduceret og udvikle forhøjede
koncentrationer af svovlforbindelser. Dette kan lede til et øget iltforbrug. Sedimenterende fækalier kan forventes at
reducere det bentiske vegetationsdække og virke negativt på bundens vegetation. Bundfaunaen under muslingebrug
kan blive negativt påvirket af muslingebrug i form af reduktion i individantal, biomasse og artsdiversitet. Det område
og de organismer, der vil blive påvirket og påvirkningens omfang, vil afhænge af lokale hydrodynamiske betingelser
skabt af strøm, vanddybde og eksponering. Der er en meget ufuldstændig viden både nationalt og internationalt
om effekter af muslingebrug på bunden under brugene.
57

6. Effekter af græsning af og frigivelse af næringssalte fra muslinger og østers på sammensætningen af fytoplankton er
kun meget begrænset beskrevet i den videnskabelige litteratur, og forudsigelser om effekter af omfattende dyrkning
af muslinger og østers er derfor behæftet med meget stor usikkerhed.
7. Effekter af græsning af muslinger og østers på sammensætningen af zooplankton er kun meget begrænset beskrevet
i den videnskabelige litteratur, og forudsigelser om effekter af omfattende dyrkning af blåmuslinger er derfor behæftet
med meget stor usikkerhed..
8. Etablering af muslingeopdræt vil øge tilgængeligheden af føde for organismer, såsom edderfugle, der lever helt eller
delvis af muslinger, men der er ingen dokumenterede effekter på bestandsniveau.
9. Etablering af muslingeopdræt i vandfasen vil øge mængden af hårdt substrat og dermed skabe rev-effekter.
58

6. Natur- og miljøbeskyttelse
I danske marine områder gælder en række natur- og miljøbeskyttelsesordninger, der har til hensigt at beskytte miljøet,
følsomme naturområder eller udsatte arter samt sikre den biologiske mangfoldighed. Derudover gælder der for muslingeproduktion
desuden nogle specifikke ordninger, som har til hensigt at sikre såvel miljøforhold som fødevaresikkerhed.
Ordningerne falder i antal kategorier: EU-direktiver, internationale konventioner, regionale målsætninger og fredninger.
6.1 Vandrammedirektivet 24
EU’s ”Direktiv om fastlæggelse af rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger”, som trådte i kraft den
22. december 2000, er et minimumsdirektiv. Direktivet har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af alt
grundvand og overfladevand i Europa. Overfladevande dækker i denne forbindelse kystvande, vandløb og søer. Direktivet
vil således få betydning for den fremtidige forvaltning af muslingeproduktion i Danmark. både hvad angår fisker og
opdræt. Direktivet er endnu ikke gennemført i dansk lovgivning. Der foreligger i skrivende stund et forslag til lov om
miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Dette lovforslag er
det første i en række love, bekendtgørelser og vejledninger som kommer til at udgøre den fremtidige ramme for forvaltningen
af de danske kystnære vande, herunder alle danske fjorde.
Et centralt element i vandrammedirektivet er forringelser af miljø- og naturtilstanden skal forebygges, jf. lovforslagets §
11. Der er med dette krav en gang for alle trukket en streg i sandet – hvis tilstanden forringes er det ifølge direktivet
ulovligt. Det vurderes, at dette meget firkantede krav vil gøre det meget vanskeligt eksempelvis at give tilladelse til fiskeri
med skrabende redskaber i områder, hvor der i dag ikke drives fiskeri grundet fiskeriets fysiske påvirkning af
bundplanter og bunddyr.
Et andet centralt element er at de kompetente myndigheder, i denne sammenhæng de regionale myndigheder, skal udarbejde
indsatsplaner for bl.a. kystvandene. Disse planer vil langt hen ad vejen være næsten identiske med de nuværende
regionplaner. Dog vil fastsættelsen af miljø- og naturmålene (målsætningerne) ikke i samme grad være en politisk proces.
Det skyldes at direktivet dels kræver, at der skal være ’god økologisk tilstand’, dels at direktivet har en normativ
definition af ”god økologisk tilstand”. Det er konstateret, at der i praksis vil være sammenfald mellem ”god økologisk
tilstand” og opfyldelse af de nuværende generelle målsætninger i regionplanerne. Konsekvensen af dette vil være, at der
fra myndighedernes side kommer øget fokus på indsatsplaner, som med direktivet bliver juridisk bindende. En indsatsplan
som ikke sikrer ”god økologisk tilstand” inden 2015 vil som udgangspunkt ikke kunne godkendes. Direktivet giver
mulighed for at forlænge fristen for opfyldelse af miljømålene med op til 2 gange 6 år. Denne mulighed vil antageligt
blive udnyttet fuldt ud for de danske kystvande, således at der først skal være ”god økologisk tilstand” i 2027. En forudsætninger
for at forlænge tidsfristerne er dog, at en indsatsplan sandsynliggør, at kravet om ”god økologisk tilstand”
bliver opfyldt. Hvis årsagen til manglende opfyldelse skyldes muslingeproduktion, vil omfanget enten skulle reguleres
eller fordre en eller anden form for begrænsning af øvrige påvirkninger.
Et tredje centralt element er, at der kan fastsættes mindre strenge miljømål. En forudsætning herfor er, at der er samfundsøkonomiske
eller miljømæssige begrundelser. Myndighederne kan eksempelvis acceptere, at en fjord kan have
moderat økologisk tilstand og samtidigt give tilladelse til at der etableres en muslingeproduktion i den ydre del af fjorden.
Formålet med denne produktion skal have en miljømæssig dimension, eksempelvis at tilbageholde næringsstoffer,
så disse ikke transporteres videre til det tilstødende kystområde. Afvejningen af miljøgevinsten i det tilstødende kystområder
i forhold til de eventuelle negative effekter i fjorden (tab af fæces, visuelt forurening etc.) skal samlet set være
til fordel for miljøet, ellers kan denne form for ’vandrensning’ og miljøvenlig produktion ikke gennemføres.
Et fjerde element er overvågning. Direktivet indeholder ikke direkte krav om kontrolovervågning (tilsyn) af fiskeri eller
produktionsanlæg. Direktivet lægger derimod op til en general overvågning af miljø- og naturforholdene, hvor formålet
er, at vurdere om miljømålene er opfyldt, og at tilstanden ikke forringes. Disse overvågningsaktiviteter vil på den ene
side kunne bruges til at vurdere om et område er velegnet til konsumfiskeri eller produktion, da der tilvejebringes oplysninger
om blandt andet. forekomst af giftige alger og iltsvind. På den anden siden vil overvågning også kunne dokumentere
evt.. påvirkninger fra fiskeri eller produktion på miljøet. Den stærke tilbagekobling fra overvågning over vurdering
af om miljømålene er opfyldt og videre til om indsatsplanerne virker vil alt andet lige kunne ligge til grund for
regulering af muslingeproduktions evt.. påvirkning af miljø- og naturforholdene.
24 ) af J. H. Andersen & J. Kjerulf Petersen
59

I de nuværende regionplaner er der ofte udlagt områder med lempet målsætning omkring udledninger og produktionsanlæg.
Hverken direktivet eller forslaget til Miljømålslov lægger op til udpegning af sådanne ’nærfelter’. Det kan ikke
udelukkes, at gennemførelsen af direktivet i danske lovgivning vil indeholde bestemmelser herom.
Det er vandområdedistriktsmyndighederne (amterne), som har op.g.a.ven vedrørende identificering og vurdering af miljøpåvirkningerne
samt udarbejdelse af indsatsprogrammer. For muslingeproduktion i kystvandene må det derfor forudsættes
at de statslige kompetente myndigheder på området indgår i et samarbejde med vandområdedistriktsmyndigheden
med henblik på vurderinger af de konkrete konsekvenser af og for muslingeproduktion i de forskellige dele af kystvandene.
Samlet set vurderes det at direktivet, selv om det ikke er endeligt gennemført i dansk lovgivning, vil kunne få stor indflydelse
på forvaltningen af de danske kystvande – og på muslingeproduktion i særdeleshed. Direktivets krav om opfyldelse
af miljø- og naturmål er meget restriktive og i et eller andet omfang svært forenelige med blandet andet fiskeri
med skrabende redskaber. Modsat vurderes det at direktivet vil kunne medføre en miljømæssigt begrundet produktion i
udvalgte belastede fjordsystemer.
6.2 Naturbeskyttelse 25
Naturbeskyttelse er omfattet af en række EU-direktiver, internationale konventioner og nationale bevarelsesforanstaltninger.
Overordnet gælder, at forordningerne har til hensigt at forhindre forringelser af naturtyper, biodiversitet og levesteder
for arterne. Nedenfor er de vigtigste forordninger gennemgået. I de danske farvandsområder er der på baggrund
af bestemmelserne i nedenfor beskrevne direktiver udpeget en række beskyttede områder - Internationale Naturbeskyttelsesområder.
Tilsammen udgør de udpegede områder NATURA-2000 netværket.
6.2.1 Habitatdirektivet
Hovedformålet med EU’s ”Direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dy og planter” er generelt at opretholde den
biologiske diversitet i medlemslandene samt at sikre opretholdelse eller genopretning af en gunstig bevaringsstatus for
karakteristiske naturtyper og vilde arter. Dette sker dels ved generelt at beskytte naturtyper og arter og dels ved oprettelse
af et sammenhængende økologisk net af særlige bevaringsområder, NATURA 2000.
Efter habitatdirektivet er der i forbindelse med forvaltningen af de marine ressourcer en generel forpligtigelse til at
fremme en bæredygtig anvendelse af disse. Desuden gælder specifikt for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder,
EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsar-områder en forpligtigelse til at sikre de særlige
strukturer og funktioner, der er nødvendige for, at den naturlige udbredelse af de beskyttede naturtyper og levedygtige
bestande af beskyttede arter kan opretholdes på lang sigt. Det indebærer, jvf. direktivets artikel 6, stk. 2, at der i forhold
til aktiviteter som kan påvirke beskyttelsesinteresserne i de udpegede områder, skal træffes passende foranstaltninger
for at undgå forringelser og forstyrrelser af disse. Direktivet opererer ikke med en egentlig bagatelgrænse, og må således
antages også at omfatte aktiviteter, der ikke nødvendigvis kræver forudgående godkendelse, f.eks. landbrug og fiskeri
26 . Bestemmelserne omfatter også aktiviteter i områder udenfor de udpegede beskyttelsesområder, som forårsager
forringelser eller forstyrrelser ind i beskyttelsesområderne. Aktiviteter i forbindelse med produktion af toskallede bløddyr
må således ikke medføre forringelser af internationale naturbeskyttelsesområder og deres levesteder for beskyttede
arter, eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter områderne er udpeget for. Yderligere skal
der, jvf. direktivets artikel 12, generelt i danske farvande skabes muligheder for, at de beskyttede arter kan få opfyldt
deres naturlige behov for uforstyrret at yngle, fouragere og raste.
EU Kommissionen har i 2000 udstedt en vejledning om fortolkningen af de forpligtelser habitatdirektivet lægger på
medlemslandene, men det er i sidste instans alene EF-domstolen, der fastlægger det præcise omfang af medlemslandenes
forpligtigelser i henhold til direktivet 27 . Med hensyn til de marine naturtyper har Kommissionen nedlagt et generelt
videnskabelig forbehold for udpegningsgrundlaget for inshore og offshore naturtyper. Det vil sige, at det danske forslag
til udpegningsgrundlag for eksisterende habitatområder endnu ikke er godkendt af Kommissionen. I Danmark vil habitatområderne,
med forbehold for Kommissionens godkendelse, omfatte følgende marine naturtyper:
25 ) af A. G. Ragborg & J. Kjerulf Petersen
26 ) Kammeradvokatens notat om implementering af habitatdirektivet, udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, 28. november 2002.
27 ) Forvaltning af Natura 2000-områder. Habitatdirektivets artikel 6. 92/43/EØF. Generaldirektoratet for Miljø, april 2000.
60

• Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
• Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe
• Større, lavvandede bugter og vige
• Kystlaguner
• Rev
• Boblerev - undersøiske formationer forårsaget af udstrømmende gas
• Flodmundinger
• Havgrotter, der står helt eller delvist under vand
Af disse naturtyper er ”mudder- og sandflader blottet ved ebbe” under alle omstændigheder ikke interessante for hverken
fiskeri eller opdræt som følge af den lave vanddybde, men kan muligvis bruges til udlægning af østers, f.eks. på
bænke eller direkte på bunden. Naturtypen ”kystlaguner og strandsøer” og ”flodmundinger” er ligeledes næppe relevant
i forbindelse med produktion af muslinger, da disse områder generelt har lav og stærkt fluktuerende saltholdighed,
der reducerer hensigtsmæssig vækst hos muslinger. Af de resterende naturtyper kan muslingeproduktion komme på tale
i typerne: ”sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand”, ”større, lavvandede bugter og vige” og ”rev”.
Disse naturtyper vil huse en række karakteristiske følsomme organismer, hvis bevaring kan være i konflikt med muslingeproduktion.
Eksempler på følsomme organismer er typiske arter af vandplanter som bændeltang, vandaks, almindelig
havgræs og bundlevende eller bundfæstede alger samt for dyrenes vedkommende bundlevende samfund af muslinger,
børsteorme, snegle og krebsdyr. Naturtyperne angives yderligere at være af stor betydning for sæler, ande- og vadefugle,
som søger føde her samt som overvintringsplads for arter af fugle, f.eks. lommer og sortænder.
Gunstig bevaringsstatus
Habitatdirektivet forpligtigelser om en systematisk forvaltning af arter og naturtyper indebærer, at der på henholdsvis
nationalt og lokalt niveau skal fastsætte konkrete målsætninger, som sikrer en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper
som er omfattet af beskyttelsen i de marine beskyttelsesområder. Dette indebærer, at der for hvert beskyttelsesområde
skal fastsættes konkrete målsætninger for gunstige bevaringsstatus for de beskyttede arter og naturtyper.
Overordnet er en naturtypes bevaringsstatus defineret som gunstig når det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller i
fremgang, den særlig struktur og de funktioner som er nødvendige for fremtidig opretholdelse er tilstede og fortsat vil
være det, samt når bevaringsstatus for de karakteristiske arter er gunstig. En arts bevaringsstatus defineres som gunstig,
når arten på langt sigt vil kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af området, ikke er i tilbagegang eller
har udsigt til gå tilbage og, at dens levested er tilstrækkelig stort til at bevare bestanden.
Kriterierne for en vurdering af bevaringsstatus i de marine områder er endnu ikke fuldt operationaliserede, men man
kan forvente, at gunstig bevaringsstatus for marine naturtyper vil omfatte parametre som arealudbredelse, individtæthed,
biomasse og sammensætning af en række dyr, herunder især hvirvelløse bunddyr og fugle samt forekomst, artsdiversitet,
dækning og dybdegrænse af vegetationen. For arternes vedkommende vil gunstig bevaringsstatus omfatte parametre
som bestandsstørrelse, udbredelsesområde, levestedets beskaffenhed herunder fourageringsmuligheder og forstyrrelse.
I forbindelse med forpligtigelserne til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de tilbageværende naturtyper er der på nuværende
tidspunkt identificeret en række presfaktorer, som kan forventes at påvirke naturtyperne negativt og hermed
medføre, at der ikke kan opnås en gunstig bevaringsstatus. Disse presfaktorer er generelt eutrofiering, miljøfremmede
stoffer, råstofindvinding og fiskeri med slæbende redskaber. Endelig kan man forvente at sedimentation under muslingebrug
eller andre former for havbrug også vil blive anset for at være en trussel. Aktiviteter forbundet med muslingeproduktion
vil i særlig grad være et problem over rev og ålegræs og anden fastsiddende makrovegetation samt over følsomme
bunddyr eller ved forekomst af store bestande af visse fuglearter.
6.2.2 Fuglebeskyttelsesdirektivet
Hovedformålet med EU’s ”Direktiv om beskyttelse af vilde fugle” er generelt at beskytte alle vilde fuglearter samt at
opretholde tilstrækkeligt forskelligartet og vidtstrakte levesteder for disse. For en række fuglearter angivet på direktivets
liste I, skal der tages særlige hensyn til deres levesteder – det vil sige udpegning af fuglebeskyttelsesområder - så de kan
overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. Ud over forpligtigelsen til at udpege beskyttede områder indeholder
direktivet en række bestemmelser om generel beskyttelse af fugle, herunder forbud og regler med hensyn til jagt, ødelæggelse
af æg og reder, forstyrrelser i yngletiden, besiddelse og handel af vilde fugle.
Bevaringsforanstaltningerne for fuglebeskyttelsesområderne er identiske med foranstaltningerne i habitatområderne. De
fleste fuglebeskyttelsesområderne er også udpeget som habitatområde og sammen udgør de NATURA-2000 netværket.
61

Betydningen af fuglebeskyttelsesdirektivet for produktion af toskallede bløddyr er den samme som beskrevet ovenfor
for Habitatdirektivet.
6.2.3 Ramsarkonventionen 28
”Ramsarkonventionen om vådområder af international betydning – navnlig som levested for vandfugle” er en global aftale
mellem lande om at beskytte vådområder af international betydning, især som levested for vandfugle. Vådområder
af international betydning for vandfugle er blandt andet karakteriseret som lavvandede havområder med en vanddybde

Jagtloven
Loven om jagt og vildtforvaltning har til formål at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig
forvaltning heraf. Loven omfatter vilde pattedyr og fugle herunder trækfugle, som naturligt forekommer i den
danske natur. Loven indeholder generelle bestemmelser om på hvilken måde der må udføres jagt samt om oprettelse af
vildtreservater, hvori jagt, færdsel, ophold m.v. er reguleret.
Miljømålsloven
Miljømålsloven (Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder) 29 indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af vandrammedirektivet, skaldyrvandedirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og
habitatdirektivet. Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for
planlægningen inden for de internationale naturbeskyttelsesområder (Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområde og
EF-habitatområder). Loven er første fase i implementeringen af vandrammedirektivet, og en supplerende implementering
af EF-habitatdirektivet. Den fastsætter en fælles gennemførelse af reglerne om vand- og naturplanlægningen med
det sigte at koordinere og fremme en sammenhæng i arbejdet med gennemførelsen af direktivernes miljømål for natur-
og vandkvalitet. Der er endnu ikke udstedt bekendtgørelser efter miljømålsloven.
Med miljømålsloven er Danmark opdelt i 13 vanddistrikter med hver sin vanddistriktsmyndighed. For hvert vanddistrikt
skal der inden den 22. december 2009 vedtages en vandplan med en samlet fremstilling af mål for kvaliteter, overvågning
af vandforekomsters aktuelle tilstand og udviklingen i denne samt indsatser med henblik på generelt at opnå god
kvalitet for overfladevand og grundvand. De godkendte miljømål skal være opfyldt inden 22. december 2015. Vandplanen
udarbejdes af amtet i samarbejde med de berørte statslige og kommunale myndigheder. Efter indstilling fra Fødevareministeriet
skal amterne for hvert vanddistrikt udpege områder (skaldyrvande), hvor det er muligt for muslinger at leve
og vokse, så de umiddelbart kan anvendes til konsum (se nedenfor).
Samtidig med vandplanerne skal der for de områder, som indgår i Natura 2000, udarbejdes planer indeholdende en basisanalyse,
mål for naturtilstanden (gunstige bevaringsmålsætninger) og indsatsprogrammer. Internationale naturbeskyttelsesområder
udpeges af miljøministeren, som også udarbejder Natura 2000-planer på havet udenfor den kystnære del
af vanddistriktet. Amtsrådet udarbejder Natura 2000-planer for den kystnære del af havet 30 . I alle tilfælde udarbejdes
disse planer efter forudgående drøftelse med berørte statslige myndigheder, og skal foreligge senest i december 2009.
Efter miljømålsloven kan der i vandplanen bl.a. fastsættes mindre strenge miljømål for et vandområde, der er påvirket
af menneskelig aktivitet, hvis de socioøkonomiske behov ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en
væsentligt bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger. For Natura 2000-planer nævner miljømålsloven
ikke sådanne hensyn.
6.2.6 VVM-direktivet
Formålet med EU’s ”Direktiv om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet” er at sikre
et højt miljøbeskyttelsesniveau og at inddrage miljøhensyn i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af anlæg, planer
og programmer. Med direktivet skal der gennemføres en miljøvurdering af bestemte anlæg, planer og programmer,
som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og hermed sikre en bæredygtig udvikling.
VVM-direktivet omfatter "Akvakultur", og herunder intensiv fiskeopdræt. Opdrætsanlæg til muslingeproduktion er således
ikke umiddelbart omfattet af den danske implementering af VVM-direktivet.
6.3 Skaldyrvandedirektivet 31
EU’s skaldyrvandedirektiv vedrører kvaliteten af "skaldyrvande" og finder anvendelse på kyst- og brakvand udpeget af
medlemsstaterne som områder, der kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for "skaldyr" (hér i betydningen
bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, og for således at bidrage til, at muslinge- og
snegleprodukter, som umiddelbart kan fortæres af mennesker, får en god kvalitet.
For de udpegede områder skal medlemsstaterne fastsætte værdier for en række parametre, på grundlag af nogle vejledende
og bindende værdier og retningslinier, som fremgår af direktivet. Heri indgår krav til nogle basisparametre, samt
til forurenende stoffer og hygiejniske parametre. I den forbindelse skal kvalitetskrav og udlederkrav til forureningskil-
29 ) Lov nr. 1150 af 17. december 2003.
30 ) inden for 6 m. dybdekurven eller en sømil fra land, eller fra en basislinie trukket mellem punkter på kyst eller øer.
31 ) af Miljøstyrelsen & Fødevaredirektoratet
63

der, som fastsat efter Rådets direktiv 76/464/EØF, anvendes samtidig med de øvrige forpligtelser i direktivet om kvalitetskrav
til skaldyrvande. I skaldyrvandedirektivets bilag er angivet de kemiske, mikrobiologiske og fysiske parametre,
herunder prøveudtagningsfrekvenser, som medlemslandene skal anvende ved udpegning af skaldyrvandene altså produktionsområderne.
Disse parametre er følgende: pH, temperatur, farve, opslemmede stoffer, saltindhold, opløst ilt
(mætningsgrad), mineraloliebaserede kulbrinter, organiske halogenforbindelser, metaller (sølv , arsenik, cadmium,
krom, kobber, kviksølv, nikkel, bly, zink), fækale coliforme bakterier, stoffer der har indflydelse på de toskallede bløddyrs
smag samt algetoksiner.
Hvor der udpeges skaldyrvande skal medlemsstaterne udarbejde programmer med henblik på at mindske forureningen
af og sikre at de udpegede vandområder inden kommer til at opfylde de fastsatte værdier for ovennævnte parametre.
Som kontrol af parameterværdierne er de kompetente myndigheder forpligtet til at foretage prøveudtagning og analyse
med bestemte hyppigheder samt efter bestemte metoder. Fastlæggelse af det nøjagtige prøveudtagningssted , dets afstand
fra det nærmeste punkt , hvorfra der udledes forurenende stoffer, såvel som den dybde , hvori prøverne skal udtages
, foretages af den kompetente myndighed i hver medlemsstat , blandt andet under hensyntagen til lokale miljøforhold,
hvilket betyder, at der skal være kendskab til de steder, hvor der udledes spildevand mm.
Direktivet er indirekte implementeret i Danmark. De regionale myndigheder er ifølge planloven pålagt at gennemføre
en planlægning for vandområdernes kvalitet, herunder at udpege og fastsætte målsætninger for vandområderne. Heri
indgår målsætninger for fiskeri af "skaldyr" i henhold til Direktiv 79/923/EØF. For så vidt angår forpligtelsen til at udarbejde
programmer med henblik på at mindske forureningen, er denne implementeret med miljøbeskyttelsesloven.
Hidtil har amterne ikke udpeget skaldyrvande, og der er således heller ikke gennemført en overvågning af kvaliteten i
relation til direktivets specifikke krav. Størstedelen af de danske marine vandområder - med undtagelse af afgrænsede
lokale områder – er imidlertid udpeget med generel målsætning, som for danske vandområder i hovedtræk skal opfylde
de samme kvalitetskrav som er gældende for skaldyrvande udpeget efter Direktiv 79/923/EØF. Kommende udpegninger
af skaldyrvande vil således hovedsagelig betyde konkret fastsættelse af kvalitetskrav i henhold til direktivets bilag i det
omfang de ikke allerede er fastsat i anden sammenhæng samt etablering af overvågningsprogrammer.
Imidlertid har Fødevaredirektoratet udmeldt de produktionsområder, hvor der må fiskes og/eller opdrættes toskallede
bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, som skaldyrvande. Disse produktionsområder er udmeldt i henhold til krav
stillet i Muslingedirektivet, implementeret i Muslingebekendtgørelsen. Der er i Danmark i øjeblikket udmeldt 67 produktionsområder
(se bilag 6).
Anden lovgivning
Muslingedirektivet angiver, at levende toskallede bløddyr til direkte konsum ikke må indeholde toksiske eller skadelige
stoffer, der forekommer naturligt eller efter udledning i miljøet, som f.eks. dem, der er nævnt i skaldyrdirektivet, i sådanne
mængder, at den beregnede indtagelse med føden overstiger den acceptable daglige indtagelse, eller bløddyrenes
smag forringes.
Fremtidig EU-lovgivning
Med hensyn til den kommende nye lovgivning på fødevareområdet skal det nævnes, at der i ”Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Hygiejne2)” blandt andet
er angivet bestemmelser for produktionsområder og for genudlægningsområder med henblik på mikrobiologisk
rensning. Disse genudlægningsområder skal være klart afgrænset fra de genudlægningsområder, hvis formål er vækst af
dyrene.
Det skal endvidere nævnes, at der i ”Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for
tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (HYG3)”er angivet bestemmelser for den
offentlige kontrol for så vidt angår levende toskallede bløddyr fra klassificerede produktions- og genudlægningsområder.
64

7. Områdeanvendelse til muslingeproduktion
Med vedtagelse at Miljømålsloven der indeholder bestemmer for gennemførelsen af EF naturbeskyttelsesdirektiver og
Vandrammedirektiv er det præciseret at muslingeproduktion skal reguleres efter disse direktiver og at produktionsområder
skal udpeges af vanddistriktsmyndighederne (Kap. 6). Dog skal der først i 2009 vedtages en vandplan og frem til
denne dato er det uklart, hvilke konsekvenser Miljømålsloven får for en erhvervsmæssig muslingeproduktion. For at
sikre en fortsat muslingeproduktion, herunder mulighed for etablering af muslingeopdræt, er det vigtigt at der de kommende
år sker en områdeforvaltning, der sikrer en muslingeproduktion, men som også reguleres efter Miljømålsloven. I
det følgende kapitel ses på hvilke udenlandske forvaltningsmetoder, der vil kunne anvendes i danske farvande og der
gives en præsentation af den forvaltningsproces, der er anvendt i Limfjorden i forbindelse med udstedelse af licenser til
opdræt i foråret 2004. Endvidere er der sidst i kapitlet en mindre detaljeret beskrivelse af øvrige danske farvande, og en
del af de forhold der påvirker muslingeproduktionen her.
På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre en områdevurdering af danske farvande, så det er gennemskueligt
for ansøgere og forvaltere af se, hvilke områder der potentielt kan anvendes til muslingeproduktion Med den
nuværende manglede klarhed over fremtidige muligheder for udnyttelsen af kystområder er dette dog ikke muligt. I forbindelse
med udarbejdelsen af forvaltningsgrundlaget for øget opdræt i Limfjorden, er der gennemført en proces, hvori
der er lavet en arealbeskrivelse af Limfjorden, og faglige vurderinger af hvor muslingeproduktion kan pågå. Dette er foregået
i et samarbejde mellem Nordjylland Amt, Viborg Amt og Ringkjøbings Amtskommune, DMU, Dansk Skaldyrcenter
og DFU og med høring af en lang række relevante organisationer og institutioner er der udarbejdet analyser af
placeringsmuligheder af opdrætssystemer. Disse informationer er samlet i et GIS system (Geografisk Informations System)
og der har indgået som vejledningsmateriale ifm indkaldelse af ansøgninger til opdrætslicenser. Processen vil
kunne være model for produktionsplanlægningen i andre danske havområder.
Udnyttelsen og reguleringsgrundlag for kystnæreområder er meget kompleks. GIS udgør et redskab der kan organisere
og visualisere disse komplekse forhold. GIS repræsenterer således et effektivt redskab i forbindelsen med forvaltningen
af kystområder.
I områdeanalysen af Limfjorden indgår både en række lovbestemte forhold og produktionsregulerende forhold, som ikke
er lovbestemte. I begge tilfælde skal der dog gøres opmærksom på, at der ved udarbejdelsen af GIS systemerne ikke
er foretaget en politisk afvejning af de enkelte forhold, og at systemerne dermed blot systematiserer oplysninger. I GIS
systemet er angivet nogle udlagte zoner ved havne, badestrande, kabler mm. Kun zonerne omkring kablerne er forankret
i lovtekst. Andre zoner er udlagt ud fra biologiske betragtninger og andre faglige vurderinger foretaget i forbindelse
med projektet.
7.1 Limfjorden
Områdeanalysen af Limfjorden er opbygget i fire lag: Et lag som angiver de områder der ikke er anvendelige til muslingeproduktion,
områder med forbehold, områder uden kortlagte forbehold, og endelig et lag der viser de fiskeriinteresser,
der er i Limfjorden.
Ikke anvendelige områder: Havne
Klappladser
Større spildevandspåvirkede ferskvandsudløb
Punktkilder der kan forringe vandkvaliteten
Udlagte rør og kabler
Områder med forbehold: Områder underlagt internationale naturbeskyttelse
Områder underlagt national naturbeskyttelse
Forbudsområder for muslingeskrabning
Områder med ålegræs og makroalger
Områder laverer end 3, henholdsvis 2 meters dybde
Vegetationstransekter fra amtsundersøgelserne
Stenrev
Nærzonen omkring sommerhusområder
Nærzonen omkring badestrande
Områder med dårlige iltforhold
Sejllinier
Råstofindvinding
Fiskeri: Blåmuslingefiskeri
Østersfiskeri
Sildefiskeri.
65

I det følgende præsenteres interessekonflikter og datagrundlaget for de temakort, der indgår i de forskellige lag. Konflikten
beskriver hvorledes private eller offentlige aktiviteter kan berøre eller berøres af produktion af muslinger. Datagrundlaget
for et kort angiver hvor data stammer fra: hvilke undersøgelser, hvilken tidsperiode, antal stationer, og undersøgelsesmetoder.
For områder udlagt til naturbeskyttelse angives udpegningsgrundlag.
Kortene er produceret i det GIS system, der er opstilet for Limfjorden. Systemet har en opløselighed på 10 meter, dog er
præcisionen for nogle af parametrene mindre. Kvaliteten af de kort der kan produceres er højere end det der ses her.
I områdeanalysen er angivet nogle udlagte zoner ved havne, badestrande, kabler mm. Kun zonerne omkring kablerne er
forankret i lovtekst. Andre zoner er udlagt ud fra faglige betragtninger. Valget af de i projektet belyste parametre og
valg af zonestørrelser er således ikke politiske anbefalinger eller godkendelser fra de i projektet involverede institutioner.
7.1.1 Ikke anvendelige områder
Nedenstående kort (Fig. 7.1.1.1) viser først de samlede angivelserne for områder, der ikke er brugbare til muslingeproduktion
p.g.a. mangelfuld vandkvalitet og lovmæssige restriktioner. Herefter beskrives datagrundlag for dette kort – illustreret
med temakort.
Figur 7.1.1.1. Samlet kort over områder i Limfjorden, der ikke er anvendelige til muslingeproduktion.
Havne (Fig. 7.1.1.2)
Data er fra Limfjordsamterne. Havnene er angivet med 500 m zone på baggrund af at der ofte er forhøjede TBT- og
tungmetal-koncentrationer tæt på havne. Denne afstand vil være forskellig fra havn til havn afhængig af belastning,
strømforhold mm. Endvidere tager zonen hensyn til erhvervs og rekreative aktiviteter ved havnene, der også kan være
uheldige i forhold til udnyttelsen af muslingerne til konsum. Den fysiske placering af f. eks et opdrætsanlæg i nærheden
af havne kan være til gene for sejlads mm. Zonen på 500 m er en vurdering, som vil kunne varierer fra havn til havn.
66

Fig. 7.1.1.2 Havne
Klappladser (Fig. 7.1.1.3)
Positioner for klappladserne stammer fra Limfjordsamterne. Der er udlagt klappladser i Limfjorden, for at man kan
komme af med det materiale som opgraves i forbindelse med at holde sejlrender og indsejlinger til havne åbne. Der
meddeles kun tilladelse til klapning af uforurenet eller svagt forurenet materialer. Selve klapningen kan medføre kortvarig
påvirkning af havmiljøet og alle klappladser er udlagt med lempet målsætninger og ikke velegnede til muslingeproduktion.
Tilladelser til klapninger er gældende i maksimum 5 år. På nogle klappladser er det tilladt at klappe materiale året rundt,
mens det på andre klappladser kun er tilladt at klappe i afgrænsede perioder af året.
Fig. 7.1.1.3 Klappladser
Større ferskvandsudløb (Fig. 7.1.1.4)
Fra Limfjordsamterne og Fiskeridirektoratet. Af hensyn til hygiejniske forhold kan det være relevant at udlægge en zone
omkring spildevandspåvirkede ferskvandsudløb. På kortet er angivet med 500 meter zone.
Fig. 7.1.1.4 Større ferskvandsudløb
67

Punktkilder der forringer vandkvalitet (Fig. 7.1.1.5)
Der er etableret fiskeriforbud I forurenede område ved Harboøre Tange (Bek nr. 245 6/4 2001). Endvidere har Fødevareregion
Viborg meddelt at der var problemer med miljøfremmede stoffer 2 andre steder i Limfjorden: Struer havn: Problem
cadmium. Der er en aftale fra 1982-83 med Danmarks Fiskeriforening om ikke at fiske muslinger ved Struer.
Ålborg Havn: Problem bly. Det er ikke tilladt at fiske i havneområder og derfor heller ikke i Ålborg Havn
Udlagte rør og Kabler (Fig. 7.1.1.6)
Af ” Bekendtgørelse om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger ” (Kabelbekendtgørelsen) BEK. nr 939 af
27. november 1992 fremgår at kabel- og rørledningsfelter er indtegnet i danske søkort. Feltet omkring en ledning eller
et rør er en 200 meter bred beskyttelseszone langs med og på hver side af kablet eller rørledningen, således som indtegnet
i søkortet, respektive båkelinien for kablet eller rørledningen. Der er ikke opsat båkelinier for alle kabler og rørledninger.
Nye kabel- og rørledningsfelter samt ændringer i eksisterende bekendtgøre i ”Efterretninger for søfarende” og i
”Søkortrettelser”. Lokale bestemmelser findes omtalt i ”Den Danske havnelods”. Inden for beskyttelsezonen er enhver
brug af slæbende redskaber forbudt. Ramning af pæle indenfor zonen skal forhandles med kabel- eller rørledningsejeren
(oplysninger fra Farvandsvæsenet.)
7.1.2 Områder anvendelige med forbehold
Fig. 7.1.1.5 Punktkilder med fiskeriforbud
Fig. 7.1.1.6 Udlagte rør og kabler
Nedenstående kort (Fig. 7.1.2.1) viser de samlede områder, der er anvendelige eller hvor der er forbehold for anvendelse
til en eller anden form for muslingeproduktion. Det er vigtigt at understrege, at tilstedeværelsen af forbehold i et område
ikke udelukker muslingeproduktion. Visse af områderne vil kunne anvendes til muslingeskrabning og andre vil
kunne bruges til en form for muslingeopdræt. Farveskalaen på kortet angiver hvor mange forbehold, der er i hvert enkelt
område. Herefter beskrives datagrundlaget for dette kort - illustreret med enkelte temakort.
68

Fig. 7.1.2.1. Samlet kort over områder i Limfjorden, der er anvendelige eller med forbehold anvendelige til muslingeproduktion.
I Limfjorden (som i andre danske fjorde og kystnære områder) er der en række naturbeskyttelsesordninger, der har til
hensigt at beskytte følsomme naturområder eller udsatte arter samt sikre den biologiske mangfoldighed. Ordningerne
falder i 3 kategorier: Internationale (EU) konventioner, fredninger og regionale bevarelsesmålsætninger (Se kap. 6).
Naturbeskyttelsesområder
I Limfjorden er følgende områder udpeget som habitatområder: Nibe Bredning, Løgstør Bredning, Nissum Bredning,
Agger Tange og Krik Vig, Skibsted Fjord, Dråby Vig, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Venø Sund. Udpegningsgrundlaget
for disse områder omfatter flere forskellige naturtyper og organismer, hvilket bl.a. betyder, at de udpegede
områder for nærværende ikke er særligt præcist afgrænset og at en detaljeret arealmæssig anvendelsesplanlægning må
afvente konkretisering af udpegningsgrundlaget. Der er således tale om maksimale områdeafgrænsninger. På nuværende
tidspunkt omfatter udpegningsgrundlaget for de nævnte områder naturtyperne: sandbanker med lavvandet vedvarende
dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og
vige, samt rev. Foruden en række fuglearter omfatter udpegningsgrundlaget også følgende arter: spættet sæl, odder, havlampret
og stavsild.
I henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet er følgende områder udlagt som levesteder/beskyttelsesområder for fugle: Løgstør
Bredning, Feggesund, Lovns Bredning, Harboøre og Agger Tange samt Krik Vig, kysten ved Aggersund, Hjarbæk
Fjord, Simested Fjord, Dråby Vig, Glomstrup Vig og Skibsted Fjord samt området omkring Agerø, Nissum Bredning,
Venø Sund samt området omkring Venø og Nibe Bredning og Ulvedybet. Udpegningsgrundlaget for disse områder omfatter
en lang række af fuglearter, herunder både ynglende arter og trækfugle. Ynglefuglene omfatter arter som klyde og
diverse terner, mens trækfuglene omfatter en lang række andefugle, herunder dykænder, svaner, gæs og skallesluger.
Dertil kommer en række fredninger, som omfatter følgende områder: Agerø og Skibsted Fjord, Agger og Harboøre
Tange, Dråby Vig, Livø Bredning, Løgstør Bredning, Nibe og Gjøl Bredning samt Ulvedybet og Rotholmene. Fiskeri
eller dyrkning af muslinger i de fredede områder er i en del tilfælde ikke relevant fordi de er for lavvandede og vil i de
andre områder bero på en konkret vurdering af den grad af forstyrrelse som aktiviteten indebærer. Dermed kan man forvente,
at forvaltning af de nationale natur- og vildtreservater i relation til muslingeproduktion vil følge samme retningslinier,
som vil gælde for forvaltning af NATURA 2000 områder.
Regionale målsætninger
Amterne har fastsat en målsætning for alle naturligt sammenhørende dele af Limfjorden, hvilket er beskrevet i Limfjordsamteres
regionplaner for 2000-2012. Her gælder den målsætning, at dyre- og plantelivet og det fysiske miljø skal
befinde sig i en basistilstand, hvorved forstås et alsidigt dyre- og planteliv, der ikke er væsentlig påvirket af menneske-
69

lig aktivitet. Ud over basismålsætningen er omkring 2/3 af Limfjorden udlagt med skærpede krav. Det gælder bl.a. de
ovennævnte internationale og nationale fredninger, samt den mest kystnære del fra strandkanten og ud til 3 meters dybde.
I Skive Fjord, Lovns og Risgårde bredninger dog kun ud til 2 meters dybde. Endelig er visse områder udlagt med
lempet målsætning, typisk klappladser, havneområder og genudlægningsbanker for blåmuslinger. Disse områder udgør

Områder underlagt national naturbeskyttelse (Fig. 7.1.2.5)
Fra Skov- og Naturstyrelsen. Områder lukket som del af national naturbeskyttelse. Muslingeskrabning er ikke tilladt i
disse områder, hvorimod der muligvis kan opnås tilladelse til en eller anden form for dyrkning.
Fig. 7.1.2.5 Nationale
beskyttelsesområder
Forbudsområder for muslingeskrabning (Fig. 7.1.2.6)
Data fra Fiskeridirektoratet. Områderne er lukkede for muslingefiskeri og udpegede i Muslingebekendtgørelsen.
Fig. 7.1.2.6 Forbudsområder
Områder med ålegræs og makroalger (Fig. 7.1.2.7)
Fra Limfjordsamterne. Data stammer fra 4 undersøgelser gennemført af Limfjordsamterne. Kortet viser kun forekomsten
af ålegræs.Der er i dag ingen begrænsninger for muslingeproduktion i disse områder, når dybdegrænser og andre
forhold overholdes.
Fig. 7.1.2.7 Ålegræs
71

Områder lavere end 3 og 2 meters dybde (Fig. 7.1.2.8)
I Limfjordsamtenes regionalplaner er den mest kystnære del fra strandkanten og ud til 3 meters dybde i Skive Fjord,
Lovns og Risgårde bredninger dog kun ud til 2 meters dybde, udlagt med en skærpet målsætning. Disse områder er lukket
for muslingefiskeri.
Fig. 7.1.2.8 Områder
lavere end 2 og 3 meter
Vegetationstransekter fra amtsundersøgelserne (Fig. 7.1.2.9)
Transekter, der anvendes i forbindelse med amternes miljøovervågningen af ålegræs og makroalger. Angivet med zone
på 100 meter.
Fig. 7.1.2.9 Amternes
vegetationstransekter
Stenrev (Fig. 7.1.2.10)
DFU har i forbindelse med muslingebestandsopgørelser kortlægning forekomsten af forskellige bundtyper i Limfjorden.
Stenforekomster er konstateret når der i skraberen har været forekomster af sten og skrabestedet har herefter fået
betegnelsen ”ikke er skrabebund”. Bundtypen på sådanne positioner er normalt hård sandbund (Hoffmann, 1993). Muslingefiskere
er blevet interviewet vedrørende områder som de traditionelt fisker i og angivet stenforekomster i området.
På søkort har de indtegnet de arealer som de aldrig fisker. Skrabning i disse områder er ifølge muslingefiskerne ikke
muligt, hvorimod dyrkning i vandsøjlen vil være muligt.
Fig. 7.1.2.10 Stenrev
72

Sommerhusområder (Fig. 7.1.2.11)
Fra Limfjordsamterne. Angivet med 500 m zone. Etablering af dyrknings anlæg i disse områder bør af visuelle årsager
og af hensyn til sejlads og rekreativt fiskeri undgås. Hvorimod vil fiskeri efter muslinger kunne pågå da dette fiskeri foregår
uden for højsæson.
Fig. 7.1.2.11 Sommerhusområder
Badestrande (Fig. 7.1.2.12)
Fra Limfjordsamterne. Angives med 500 meter zone. Fiskeri efter muslinger vil kunne pågå i disse områder, da dette fiskeri
foregår uden for højsæson.
Fig. 7.1.2.12 Badestrande
Sejllinier (Fig. 7.1.2.13)
Opdrætsområder skal ligge af vejen for afmærkede (officielle) ruter samt for andre forhold af betydning for sejlads, indtegnet
i søkort. Omkring disse skal der etableres en sikkerhedszone (200 omkring sømærker, 200 meter på hver side af
kabler og rørledninger). Udpegede områder vil ikke kunne bruges til etablering af opdrætsanlæg, hvorimod der vil kunne
foregå fiskeri og dyrkning i bundkulturer.
Fig. 7.1.2.13 Sejllinier
73

Råstofindvinding (Fig. 7.1.2.14)
I den vestlige del af Limfjorden er der udlagt et antal områder til råstofindvinding af sand og grus. Disse tilladelser udløber
i 2006.
7.1.3 Samlet beskrivelse af områdespecifikke produktionsrestriktioner
Kortet i figur 7.3.1 nedenfor inkluderer både de ikke anvendelige områder (sorte områder) og områder, der med forbehold
er anvendelige til muslingeproduktion i Limfjorden. For sidstnævnte klassifikation er antallet af forbehold angivet
ved hjælp af forskelle i farvelægning
.
Fig. 7.1.2.14 Råstofindvinding
Fig. 7.1.3.1. Samlet kort over områder i Limfjorden, der er klassificeret som ikke anvendelige, og områder med forbehold
for muslingeproduktion.
Uden for disse områder kan muslingeproduktion tillades under hensyntagen til det generelle regelsæt, der er opstillet for
muslingeproduktion. Det skal dog iagttages, at en række forbehold ikke er inddraget i denne områdeanalyse. Forbehold
for aktiviteter som rekreativt fiskeri, fritidssejlads, jagt, og en række andre rekreative aktiviteter er ikke kortlagt, og
kræver lokale vurderinger, før de kan komme med en samlet vurdering. Ligeledes vil Vandrammedirektivet fra 2009
være gældende for alle områder.
74

Områder med iltsvind
I forbindelse med en række produktionsformer, der er knyttede til bunden, herunder fiskeri og dyrkning i bundkulturer
bør en planlægning tage hensyn til områdernes iltforhold og hændelser med iltsvind. Direktivet om kvalitetskrav til
skaldyrvande stiller ligeledes krav til vandets mætningsgrad af ilt i produktionsområders. Den geografiske udbredelse
og hyppighed af iltsvind i Limfjorden er kortlagt med henblik på at identificere, hvilke områder der hyppigt er ramt af
iltsvind. Fig. 7.1.3.2 viser, hvor mange år i perioden 1994-2003 de enkelte områder var ramt af mere end 2 uger med
under 20 % iltmætning og/eller mere end 5 dage med under 10 % iltmætning .
Fig. 7.1.3.2. Antallet af år i perioden 1994-2003, hvor de enkelte områder var ramt af mere end 2 uger med under 20 %
iltmætning og/eller mere end 5 dage med under 10 % iltmætning . Den lyse farve angiver områder, der kun er ramt et
enkelt år; mørk farve angiver områder, der var ramt årligt i perioden.
7.1.4 Fiskeriaktiviteter i Limfjorden
Blåmuslingefiskeri
Muslingefiskeriet påvirker bundhabitat, og fjernelse af muslingebestande påvirker vandkvalitet. Muslingefiskeri er ikke
muligt i områder, hvor der anvendes andre produktionsformer af muslinger. Datasættet består af en række positioner (i
alt: 451) hvorpå der er skrabet efter blåmuslinger i Limfjorden fra 1993 til 2003. Ikke alle stationer er benyttet hvert år
(se tabel 7.1.4.1).
Tabel 7.1.4.1 Antal skrab i forbindelse med forsøgsfiskeri i Limfjorden 1993-2003.
År Antal stationer
1993 388
1994 337
1995 71
1996 149
1997 178
1999 183
2001 171
2003 205
Skrabet er foretaget med en nedmålt skraber i dimensionen 1:2 af den traditionelle skrabertype som anvendes i fiskeriet.
I 1996 blev fangsteffektiviteten af den benyttede skraber undersøgt og denne effektivitet er anvendt til at beregne biomasse.
Maksimum tætheden af muslinger i de 10 undersøgelses år er kortlagt (Fig. 7.1.4.1 ) for at kunne identificere de områder,
hvor der med stor sandsynligvis ikke vil findes muslinger. Dette kort kan bruges til at udpege de områder, hvor
dyrkning (lineproduktion, omplantning) medfører de mindste gener for muslingefiskeriet. De tætheder af muslinger,
75

der er angivet vil være bestemt af en enkelt, muligvis ekstrem, værdi, og tæthedsangivelserne giver derfor et overestimat
af bestandsstørrelserne. På kortene ses, at der i større områder i Nissum Bredning, omkring Venø, områder i Sallingsund
og på østsiden af Mors, Risgårde Bredning, Nordlige del af Løgstør Bredning, samt den østligste del af Thisted
Bredning er lave bestande af blåmuslinger. Derudover er der en række mindre områder over hele den beskrevne del af
Limfjorden, hvor der ligeledes er meget lave tætheder af muslinger. Da mange af disse områder vil være egnede til
dyrkning af muslinger, vil det være muligt at udpege en lang række områder til dyrkningsformål på en sådan måde, at
påvirkningen af muslingefiskeriet bliver mindst mulig.
Fig. 7.1.4.1. Maksimumtætheden af blåmuslinger i Limfjorden i perioden 1993-2003.
Østersfiskeri
Østersfiskeriet påvirker bundhabitat, og fjernelse af østers påvirker vandkvalitet. Østersfiskeri er ikke muligt i områder,
hvor der anvendes andre produktionsformer. Østersbestanden i Nissum Bredning er kort lagt i 2002 med forsøgsfiskeri
med østersskraber på 103 stationer og indsamling i forbindelse med dykning på 23 stationer (Fig. 3.1.2.1). Der er
østersbestande omkring Venø, i Kaas Bredning og op i Sallingsund. Der er ikke viden om disse bestande.
Sildefiskeri
Trawling efter sild og brisling er tilladt på større dybder end 6 meter og kan således være i konflikt med etablering af
dyrkningsanlæg. Der er 10 fartøjer, der har tilladelse til at fiske sild, og 6 fartøjer, der har tilladelse til at fiske brisling.
Områder hver der må fiskes sild og brisling er i GIS kortet angivet som det område i Limfjorden, hvor vanddybden er
højere end 6 meter (Fig. 7.1.4.2)
Fig. 7.1.4.2 Områder dybere
end 6 meter
76

7.2 Områdeanalyser i danske kystfarvande
De kystnære farvande omkring Danmark, herunder ikke mindst fjordene, er kendetegnet ved at have en høj forekomst af
alger, der er føde for muslinger. Disse områder er derfor ganske velegnede til produktion af muslinger. Endvidere er
store dele af de danske farvande karakteriseret ved at være beskyttet mod bølgepåvirkning, have lave vanddybder og
moderate strømforhold (Fig. 3.1). Disse forhold muliggør en række forskelligartede produktionsformer fra fiskeri til
dyrkning i bundkulturer og på langliner.
Figur 7.2.1. Kort over områder hvor maksimum bølgehøjden er under 2 meter (venstre), områder hvor vanddybden er
lavere end 25 meter (midten) og kort der viser strømforhold i danske farvande (højre). I lyse områder i Kattegat er gennemsnitsstrømhastighederne
højest, hvorimod hastighederne langs kyster og i fjorde er lavere.
En lang række forhold forringer dog mulighederne for at producere muslinger. Arealanvendelse i forbindelse med militære
aktiviteter, transport, energi-udnyttelse og distribution begrænser produktionsmulighederne i store dele af danske
farvande (Fig. 7.2.1). Ligeledes er ganske store dele af danske farvande udlagt til nationale eller internationale naturbeskyttelsesområder
(Fig. 7.2.2) og muslingeproduktion skal tilpasses lokale miljø og naturbegrænsninger.
Figur 7.2.2. Kkort over udbredelsen af militær områder – skydepladsen, ammunitionsdepoter mm (venstre), større
skibsruter og rør- og kabel-føringer (midten) og områder der er udlagt til nationale og internationale naturbeskyttelsesområder
(højre).
I de danske farvande er der samlet set ganske store arealer, der er egnet til muslingeproduktion. Omfanget af den nuværende
muslingeproduktion vil utvivlsomt kunne opretholdes – og muligvis kunne udvides- i de områder der i dag er til
rådighed for produktionsaktiviteter.
77

7.1.5 Konklusion
Under Muslingeudvalgets arbejde er der i et samarbejde mellem en række organisationer og institutioner gennemført en
områdekortlægning – foreløbig i Limfjorden, hvor enkelte områders anvendelse til muslingeproduktion er analyseret.
på grundlag af et nyudviklet GIS system,
Denne proces kan danne model for tilladelsesgivning og forvaltning i andre danske områder. GIS systemet kan anvendes
som et effektivt instrument i forvaltningen frem til der er opstillet miljømål for enkelte områder i 2009, og i forbindelse
med udarbejdelsen af vandplanerne i henhold til miljømålsloven.
GIS systemet er også anvendeligt til løbende at opsamle viden om produktionsforhold i fiskeriet og opdrætssektoren.,
og på baggrund heraf danne grundlag for produktionsplanlægningen, fx ved en målrettet planlægning med henblik på
genetablering af de oprindelige bundforhold med naturligt substrat, så der sikres en stabil muslingebestand.
78

8. Forvaltningen af muslingefiskeri og muslingeopdræt i Danmark
Som i anden fiskeriforvaltning har hensynet bag det nuværende regelsæt været at sikre beskyttelse og ophjælpning af de
levende ressourcer, der fiskes på samt beskyttelse af andet dyre- og planteliv. Desuden skal der forvaltes på en måde, så
der fremover er basis for et bæredygtigt grundlag for erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv.
De regler, der gælder for muslingefiskeri, er fiskerilovens grundbetingelser omkring adgang til fiskerierhvervet, anvendelse
af fartøjer m.v. Desuden er der som i alle andre fiskerier udarbejdet betingelser, der sigter på, at dette fiskeri udøves
tilstrækkeligt skånsomt i forhold til ressourcerne og det omgivne miljø.
I praksis har de hensyn og ønsker, der har været til muslingefiskeriets udøvelse betydet en stram regulering fra Fødevareministeriets
side i forhold til den, der kendes fra andre fiskerier, først og fremmest har antallet af tilladelser til at drive
fiskeri været begrænset i en årrække. Desuden har der været særlig tilpassede stramme regler om, hvilke fartøjer der må
benyttes.
8.1. Fødevareministeriets samarbejde med andre myndigheder vedr. muslingefiskeriet
Forvaltningen af muslingefiskeriet tilrettelægges af Fødevareministeriet, i samarbejde med de berørte amter og Miljøministeriet.
Det videnskabelige grundlag for vurderingen af en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af muslingefiskerierne
udgør en centralt forudsætning for arbejdet.
I Limfjordssamarbejdet (Fødevareministeriet, Miljøministeriet og de tre Limfjordsamter) er der udarbejdet en Forvaltningsplan
for fiskeriet på Limfjorden.
For Vejle Amt har der med Fødevareministeriet været drøftet regler for muslingefiskeriet. Forhandlingerne har resulteret
i konkrete afgrænsninger af de vandområder langs amtets kyster, hvor blåmuslingefiskeri ikke var hensigtsmæssigt.
Reglerne er udarbejdet på baggrund af de undersøgelser, som DFU og amtet har gennemført om forekomster af blåmuslinger
og anden fauna og flora især ålegræs.
En rapport udarbejdet af Fødevareministeriet og Århus Amt om forekomster og fiskeri af Blåmuslinger i Århus Bugt
2002 er færdiggjort. Århus Amt havde anmodet om undersøgelserne, og at der herefter skulle drøftes, hvorvidt der var
behov for yderligere regulering af blåmuslingefiskeriet langs amtets kyster. Disse drøftelser er stillet i bero under henvisning
til, at Muslingeudvalget arbejder.
I Vadehavet foretager DFU efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen hvert andet år en bestandsundersøgelse, der danner
grundlag for fastsættelse af den totalmængde blåmuslinger, som blåmuslingefartøjerne i området må opfiske i løbet af et
år. Rammerne for de nuværende reguleringer af fiskeriet i Vadehavet er aftalt mellem det daværende Fiskeriministerium
og Miljøministeriet i 1990.
8.2. Generelle fiskeriforvaltningsmæssige forhold i muslingefiskeri
8.2.1. Erhvervsstatus for fiskere til fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri
Udøvere af muslingefiskeri skal opfylde Fiskerilovens krav om erhvervsfiskerstatus. Fartøjerne skal være registrerede
erhvervsfiskerfartøjer. D.v.s. ejerne skal for 2/3’s vedkommende være erhvervsfiskere, bierhvervsfiskere eller godkendte
erhvervsfiskeriselskaber.
Disse regler gælder for alt erhvervsmæssigt fiskeri. Hovedsigtet med fiskerilovens bestemmelser på dette punkt, er at
sikre, at de knappe ressourcer kommer de personer, som skal leve af fiskeri til gode.
Efter Fiskeriloven kræves endvidere tilladelse til at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri, og der kræves tilladelse
til fartøjsombygninger, der forøger fartøjets størrelse eller motorkraft. Formålet med dette krav er at sikre, at fiskerflådens
fangstkapacitet tilpasses de fiskerimuligheder, der er til rådighed. Hovedprincippet i kapacitetsreglerne er, at for
at en registreret fisker eller erhvervsfiskerselskab kan indføre et fartøj (opgjort i tonnage (BT) og i maskineffekt (kW)) i
fiskerflåden, skal der udgå en tilsvarende kapacitet af fiskerflåden. For fartøjer, der skal opnå tilladelse til muslingefiskeri
stilles desuden særlige krav til dimensionerne, idet fartøjerne ikke må overskride en særlig størrelse.
8.2.2. Krav om tilladelse (licens)
Der kræves tilladelse til at drive fiskeri fra Fødevareministeriet (Fiskeridirektoratet) til alt muslingefiskeri. Kravet om
tilladelse er et reguleringselement, der anvendes i en række fiskerier, hvor der er behov for et sikkert overblik og styring
af, hvor mange fartøjer, der udnytter en bestemt bestand eller, hvor der er behov for at præcisere en række vilkår for udøvelsen
af fiskeriet. Det følger af fiskerloven, at ministeriet kan inddrage en tilladelse i op til 1 år, hvis vilkårene overskrides
groft eller gentagen gange.
79

8.3. Fiskeriforvaltningsregler for Limfjorden
Fiskeri og landing af blåmuslinger i Limfjorden reguleres i henhold til Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 155 af
7. marts 2000. 2
Til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden har der i en årrække været udstedt 51 tilladelser.
I Forvaltningsplanen for Limfjorden 2000 er det anført, at antallet af deltagende fartøjer reduceres, og der tilstræbes en
reduktion til 40 tilladelser.
Dette har medvirket til, at der i en periode via et stramt regelsæt kun er givet adgang for nye ejere at overtage fartøjernes
licens som led i generationsskifte.
Fiskeriområderne
Limfjorden er opdelt i 22 forvaltningsområder, se bilag 6.
En del af disse områder er lukket for muslingefiskeri af hensyn til miljøet. Det gælder områderne 16, 17 og 22, den
nordlige del af områderne 9 og 10, hele den vestlige del af område 21 mellem Aggersundbroen og Nibe Bredning og et
mindre område i Nissum Bredning. Disse områders samlede areal udgør omkring 250 km 2 eller ca. 16 % af hele Limfjordens
areal.
Det er desuden forbudt at skrabe muslinger inden for 3 meters vanddybde i samtlige forvaltningsområder undtagen i nr.
18, 19 og 20, hvor fiskeriet er forbudt inden for 2 meters dybdekurven. Harre Vig har været lukket for fiskeri siden
1995. I dag er der forbud mod at fiske blåmuslinger inden for et areal på omkring 500 km 2 . Inden for de resterende ca.
1.000 km 2 fiskes der regelmæssigt på et areal på ca. 700 km 2 (Dolmer et al., 1999). Således berøres omkring ca. 50% af
Limfjordens samlede bundareal af blåmuslingefiskeri med jævne mellemrum (hvert anden til tredje år), svarende til at
ca. 233 – 350 km 2 af fjordens bund berøres 100% én gang om året (15-22%).
Regulering af fiskeriets udøvelse
Der må i Limfjorden generelt maksimal landes fangster på 30 tons brutto pr. fiskedag og maximalt 85 tons pr. uge. Der
er ingen maksimal årskvote for de samlede blåmuslingefangster i Limfjorden. Hensigten med højest tilladte rationer er
at sikre, at der ikke i alt fiskes uforholdsmæssigt store mængder i forhold til bestanden. Der er lukket for fiskeri i bestemte
uger af året. Fiskeriet er lukket fra torsdage i uge 27 i begyndelsen af juli til og med onsdag i uge 36 i begyndelsen
af september. På grund af iltsvind og forekomster af toksiske alger er den lukkede periode i nogle år længere. Erhvervet
har på eget initiativ lukket fiskeriet i januar og februar de seneste år. Fiskeriet er således begrænset til ca. 8 måneder
om året, som fordeler sig med 3½ måned i foråret og 4½ måned i efteråret.
Mindstemål og genudlægning
I Limfjorden gælder et mindstemål på 4,5 cm. Det er tilladt at ilandbringe en bifangst af undermålere på op til 30 vægtprocent.
Hvis der landes til virksomheder, der kan størrelsessortere muslingerne og genudlægge de små på særlige
vækstbanker i Limfjorden til videre opvækst. Forvaltningsområde 7 er udlagt som genudlægningsområde for undermålsmuslinger.
Der er gennemført undersøgelser af sorteringssystemerne og af de små muslingers overlevelse og vækst
på banker forskellige steder i Limfjorden (Kristensen 1993, Kristensen og Lassen 1997). Der kan fortsat landes fangster,
der ikke behøver sortering, blot de overholder den oprindelige regel om et mindstemål på 4,5 cm, og mindre end 10
vægtprocent små muslinger i fangsten.
Landes der tre fangster inden for en uge fra et af de enkelte underområde med mere end 27 vægtprocent under det lovlige
mindstemål, lukkes området for en tre måneders periode.
8.4. Fiskeriforvaltningsregler for Lillebælt/Kattegat og Isefjorden/ Roskilde Fjord
Jyske østkyst fra Århus Bugt til den dansk/tyske grænse.
a) For den jyske østkyst er der udstedt 6 tilladelser.
b) Der må ikke trawles/anvendes muslingeskraber fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00.
c) Mindstemål på 5 cm mod 4,5 cm i Limfjorden med 10 vægtprocent tilladt under mindstemålet. Ingen genudlægning.
d) Højeste tilladt fangstmængde pr. fartøj.
2 ) Særlige forbud mod muslingefiskeri er fastsat i bekendtgørelse nr. 924 af 12. december 1998 om forbud mod muslingefiskeri i
genudlægningsområder i Limfjorden, bek. nr. 662 af 5. juli 2000 om forbud mod muslingefiskeri i omplantningsområde i Limfjorden,
bek. nr. 715 af 26. august 2002 om forbud mod muslingefiskeri i udlægningsområdet Fævig i Limfjorden og bek. nr. 753 af 9.
september 2002 om forbud mod muslingefiskeri i omplantningsområdet i Lem Vig i Limfjorden.
80

e) Der er lukkede områder i Horsens, Vejle og Kolding Fjorde.
f) Der må ikke anvendes fartøjer med maskinkraft over 221 kW/300 HK. Dybgang mindst 1,4 meter.
Isefjorden/Roskilde Fjord.
a) For Isefjorden er der udstedt 2 tilladelser.
b) Lukkede områder: Der må ikke fiskes på vanddybder under 4 meter.
c) Samme mindstemålsbestemmelser som på den jyske østkyst.
Fartøjer, som fisker efter blåmuslinger i Lillebælt/Kattegat området, er underlagt de generelle bestemmelser for fiskefartøjer
i ICES område 22 vedrørende bl.a. motorstørrelse (maks. 300 HK) m.v. (bilag 8, tabel 1). Fiskeriet efter blåmuslinger
reguleres efter Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 826 af 18. november 1998.
Der er bestemmelser angående landinger af blåmuslinger pr. uge pr. båd på 270 tons. Mindstemålet er 5 cm med en
maksimal bifangst af blåmuslinger under målet på 10 vægtprocent (bilag 8, tabel 2).
Der er en periode med sommerlukning i industriferien (4 uger). Der må ikke landes muslinger på lørdage og søndage fra
ICES omr. 22.
I Kattegat/Lillebælt fiskes 37% af de højst tilladte rationer.
(Se også bilag 8, tabel 1).
Fiskeriområderne
Fiskeriområderne for blåmuslinger i Kattegat og i Lillebælt er i dag inddelt i 18 forvaltningsområder (se bilag 6, III).
Områderne 30 til 44 dækker fra Tunø i Kattegat til Flensborg fjord i syd. Kalø Vig og Århus Bugt har numrene 24, 25
og 26. Der landes blåmuslinger fra alle områder. I områderne 31, 32 og 33 i Horsens fjord, i områderne 35 og 36 i Vejle
fjord og i område 38 i Kolding fjord er der begrænsninger i fiskeriarealet til beskyttelse af lavvandsområderne i fjordene.
8.5. Fiskeriforvaltningsregler for Vadehavet
a) For Vadehavet er der udstedt 5 tilladelser.
b) Forbud mod natfiskeri, og fiskeri fredag og lørdag samt fiskeri fra den 1. maj til 30. juni.
c) Samme redskabsbestemmelser som i Limfjorden.
d) Samme mindstemålsbestemmelser som på den jyske østkyst.
e) Der fastsættes en årlig totalkvote for de 5 tilladelser, som fordeles ligeligt på de 5 tilladelser.
Blåmuslinger i Vadehavet må i følge Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 656 af 19. september 1990 om fiskeri efter
samt landing af blåmuslinger og hjertemuslinger i Vadehavet.
Fiskeriet efter blåmuslinger i det danske Vadehav reguleres i øvrigt efter Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse
nr. 135 af 17. februar 1998 ”Bekendtgørelse om fredning og vildreservat i Vadehavet” med tilhørende vejledning af 17.
februar 1998, med mindre Fiskeridirektoratet giver tilladelse efter bekendtgørelse nr. 656 af 19. september 1990.
Det er forbudt at fiske blåmuslinger i Ho Bugt (undtagen i Hjerting løb), i Juvre Dyb, og i den sydlige del af Listerdyb
fra Jordsand og syd på til den danske/tyske grænse. Uden for disse 3 områder må der kun fiskes blåmuslinger efter tilladelse
fra Fødevareministeriet. Når et muslingefartøj sejler mellem disse områder skal slæbewirerne være frakoblet muslingeskraberne.
Fiskeriet i Vadehavet er underlagt en årskvote (som fastlægges i en forhandling mellem Miljø- og Energiministeriet og
Fødevareministeriet), en kvote pr. licens (med fem licenshavere er en bådkvote på 1/5 af årskvoten). Ud over disse
maksimale årskvoter er fartøjerne også underlagt kvote pr. dag (40 t) og pr. uge (75 t) (bilag 8, tabel 2). Alle kvoter er
bruttotal - d.v.s. totale landinger bestående af muslinger, grus, sten o.lign. De sidste 10 år er årskvoten bestemt ud fra en
bestandsopgørelse om efteråret, hvor middelbiomassen estimeres. Med udgangspunkt i denne middelbiomasse beregnes
den produktion, der kan forventes i løbet af det følgende år. Hidtil har den årlige fiskerikvote maksimalt udgjort 50 % af
den beregnede produktion, og gennemsnitlig betydelig mindre end den samlede biomasse (< 10 %).
Mindstemålet er 5 cm i skallængde. Det er dog tilladt at lande fangster med op til 10 vægtprocent blåmuslinger under
dette mål. I Bekendtgørelsen (Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 661 af 22. juli 1992 ”Bekendtgørelse om ændring
af bekendtgørelse om fiskeri efter samt landing af blåmuslinger fra Vadehavet”) er der en bestemmelse, som giver ret til
at sortere fangsterne og genudlægge undermålsmuslinger. Reglen har dog endnu ikke været anvendt.
Fiskeriet efter blåmuslinger er lukket fra 1. maj til 30. juni hvert år. Forekomsten af toksiske alger har det seneste år udskudt
tidspunktet for påbegyndelsen af fiskeriet efter sommerstoppet til hen i august og endda helt hen i begyndelsen af
september. Der fiskes således kun blåmuslinger i Vadehavet i omkring 8 til 9 måneder om året.
81

(Se også bilag 8, tabel 1).
Fiskeriområderne
Fiskeri efter blåmuslinger er tilladt i omkring 54 % af det indre Vadehav. Resten er lukket for blåmuslingefiskeri. Der
foregår i dag fiskeri i Ho Bugt område 80 og i Listerdyb nord for Jordsand område 93 (se bilag 6, V). Områderne 81, 82
og 94 dækker det sydlige Grådyb og Knudedyb, hvor der p.t. ikke fiskes.
Andet muslingefiskeri
Der drives endvidere et begrænset fiskeri efter andre muslingearter især hjertemuslinger og tykskallet trugmusling, begge
arter i Nordsøen. Fiskeriet drives normalt kun af 1 fartøj med basishavn i Esbjerg. Fiskeriet kan kun drives med en
tilladelse fra Fiskeridirektoratet. I tilladelsen fastsættes efter en konkret vurdering særlige vilkår.
8.6. Fiskeri efter østers i Limfjorden
a) De områder, hvor fiskeri er tilladt er de samme som for blåmuslingefiskeriet i Limfjorden.
b) Der er tale om en midlertidig regulering i afventen af evt.. anbefalinger fra Muslingeudvalget og yderligere resultater
af undersøgelser vedr. dette fiskeri.
c) Adgangen til fiskeriet er begrænset til et antal af de fiskere, der har tilladelse til blåmuslingefiskeri i Limfjorden
(d.v.s. 51) samt fiskere med fartøjer under 12 meter med et væsentligt fiskeri i Limfjorden i de seneste 2 år (i marts
2004 16 fartøjer med en lille skraber).
8.7. Muslingeopdræt
Fiskeridirektoratet har indtil nu givet tilladelse til to typer af opdræt:
1) direkte udplantning/udsætning af små muslinger på egnede banker direkte på bunden efter fiskerilovens § 63.
2) udplantning i vandsøjlen på et anlæg efter fiskerilovens § 66.
Tilladelserne gives først efter høring af pågældende amt, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen,
Kulturarvstyrelsen og fiskeriorganisationerne, herunder Danmarks Fiskeriforening.
I tilladelserne til udsætning på banker og i egentlige anlæg fastsættes særlige vilkår til sikring af sejladsen og andre forhold
herunder i givet fald også til vurdering af eventuelle konsekvenser for miljøet i de tilfælde, hvor f. eks. EUfuglebeskyttelsesområder
berøres.
Samtidig med Muslingeudvalgets nedsættelse besluttede Fødevareministeriet at videreføre de da eksisterende opdrætstilladelser
(12 tilladelseshavere, deraf nogle med mulighed for opdræt på flere lokaliteter). Samtidig besluttedes, at der
ikke ville blive givet tilladelser til nye opdrætsanlæg, før Muslingeudvalget havde afsluttet sit arbejde. Derfor blev der i
2003 givet afslag til 14 ansøgere, deraf 13 fra Limfjordsområdet.
Baseret på Muslingeudvalgets hidtidige arbejde udsendte Fiskeridirektoratet i slutningen af december 2003 en midlertidig
vejledning med ansøgningsskema vedrørende opdræt i Limfjorden (bilag 14 og 15). Ansøgningsfristen var sat til 30.
januar 2004 for ansøgere, der ville i gang i produktionssæsonen 2004. Fiskeridirektoratet gav 31. marts 2004 følgende
tilladelser til opdræt af muslinger og østers i Limfjorden:
Tilladelse til muslingeopdræt: 9
Tilladelse til muslinge og østersopdræt: 12
Udvidelse af et eksisterende muslingeopdræt: 1
Afslag til opdræt af muslinger: 2
Afslag til opdræt af østers: 1.
Herudover havde Fiskeridirektoratet modtaget 4 tilkendegivelser af ønske om ansøgning om tilladelse af
muslingeopdræt i henholdsvis: Horsens Fjord, Mariager Fjord, Isefjord samt ved Sjællands Odde
Afslagne er primært begrundet i, at anlæggene ønskedes placeret i internationale naturbeskyttelsesområder eller andet
område, hvor amtet eller Skov- og Naturstyrelsen har haft forbehold og på den baggrund har givet afslag.
Fiskeridirektoratet har desuden sendt 9 ansøgninger fra 2. runde i høring. Det drejer sig primært om ansøgninger uden
for Limfjorden: 2 ved Sjællands Odde, 1 i Isefjorden, 1 i Horsens Fjord, 2 i Sydfynske Øhav - og endelig 3 i Limfjorden,
der blev modtaget i Fiskeridirektoratet efter den første ansøgningsfrist (30. januar 2004.)
I forbindelse med formuleringen af tilladelserne har Fiskeridirektoratet haft dialog med Skov- og Naturstyrelsen og Viborg
Amt om fastlæggelse af kravne til den visuelle 'forurening'. Der blev enighed om, at opdriftsbøjerne skal være så
neutrale som muligt (sorte/mørkegrå) og så vidt muligt holdes undersænkede. Yngelliner kan dog placeres højere i
82

vandsøjlen i perioden fra 1. maj til og med oktober måned. Opdrætterne vil efter det første år blive anmodet om en beskrivelse
af, hvorledes man eventuelt ville kunne holde anlægget undersænket hele året. Efter det andet produktionsår
vil Fiskeridirektoratet tage initiativ til en evaluering af produktionsmetoderne.
8.8. Størst mulig landingsværdi, teknologisk udvikling og beskæftigelse
Økonomiske principper
Flere steder i samfundet opfattes teknologisk udvikling, beskæftigelse og størst mulige produktion som relevante mål.
En isoleret forfølgelse af disse mål i forhold til udnyttelsen af muslingebestandene kan imidlertid medføre for høj fiskeriindsats
og dermed overudnyttelse af bestandene.
Som supplement til fiskeriet efter muslinger, er der interesse for opdræt, hvor muslinger ikke placeres på bunden men
på tove oppe i vandet. Herved kan produktionsvolumen forøges i forhold til det areal, som udgøres af bunden. Produktionen
kræver, at tovene placeres på arealer, hvor der som hovedregel ikke drives fiskeri efter vilde muslinger.
Når balancen mellem de to produktionsformer skal vurderes, bør der skelnes mellem privatøkonomiske forhold og samfundsøkonomiske
forhold. Der kan således være privatøkonomisk rentabilitet i opdræt, uden at det nødvendigvis betyder,
at det også er en samfundsøkonomisk fordel. I den samfundsøkonomiske analyse anlægges en helhedsbetragtning
for både opdræt og fiskeri, mens der i den privatøkonomiske analyse kun ses på én produktionsform ad gangen. Der er
ikke gennemført denne form for økonomiske analyser af opdræt i forhold til fiskeri.
Reguleringsproblemstillingen er derfor kompleks. Grundlæggende kræver en fornuftig regulering af muslingefiskeriet,
at der tilstræbes både bæredygtighed, størst muligt økonomiske afkast af flere tildels usammenlignelige produktioner og
endelig, at de samfundsmæssige hensyn afvejes i lyset af den offentligt begrænsede adgang.
Regulering, der sigter på at opfylde disse krav kan omfatte regulering af henholdsvis fiskeriets produktion (kvoter) og
fiskeriets faktoranvendelse (indsats). Både produktion og faktoranvendelse kan reguleres samtidig ved brug af afgifter.
Hvis den anvendte regulering ikke omfatter omsættelighed, vil reguleringen kun påvirke tilpasning af produktion og
faktorsammensætning inden for det enkelte fartøj, men ikke mellem fartøjer. Tilpasning mellem fartøjer kan sikres ved
omsættelighed af individuelle rettigheder.
Hvis produktionssiden reguleres, har fiskeriet mulighed for at tilpasse sig, så faktoranvendelsen og dermed omkostningerne
kan blive mindst mulige. En sådan tilpasning vil imidlertid kun blive succesfuld, hvis reguleringen udformes som
individuelle kvoter, ellers vil der ikke være noget stærkt incitament til omkostningsreduktion.
Reguleres på indsatsen (omkostningerne) har fiskeriet mulighed for at tilpasse omsætningen til den størst mulige under
hensyn til den givne indsats. Her gælder ligeledes, at den individuelle indsats skal reguleres for at opnå det økonomisk
bedste resultat. Jo mere detailregulering, der anvendes, jo mere information kræves imidlertid, hvilket er omkostningskrævende.
Her tænkes blandt andet på mulighederne for at fastlægge kvoter eller indsats for underområder med henblik
på at skabe så stor overensstemmelse mellem muslingebestandenes ydeevne og fiskeriet som muligt.
Afgifter påvirker principielt både omsætningen og omkostningerne. Samtidig tjener afgifter til både at sikre det samfundsøkonomiske
afkast og at fordele det på en hensigtsmæssig måde.
De reguleringsformer, der vil blive diskuteret er følgende:
• Generel kvote eller generel indsatsbegrænsning
• Individuelle ikke omsættelige rettigheder
• Individuelle omsættelige rettigheder
• Afgifter (ressourcerente), faste og variable
Generel kvote eller indsatsbegrænsning
For at kunne beregne en generel kvote er det nødvendigt at kunne skønne over bestandsstørrelsen og fangstmulighederne.
Hvis det sikres, at landingerne ikke overstiger fangstmulighederne, kan målet om biologisk bæredygtighed opfyldes.
Det sikrer imidlertid ikke, at målet om bedst mulig økonomisk udnyttelse sikres. Uden regulering vil der tilflyde branchen
arbejdskraft og kapital svarende til, at aflønningen af disse er lig med, hvad der kan opnås ved anden anvendelse.
Skønt der herved kan opnås en tilfredsstillende privatøkonomisk rentabilitet, vil dette ikke svare til en tilfredsstillende
samfundsøkonomisk rentabilitet. De relativt større investeringer og højere beskæftigelse i fiskeriet vil føre til et pres på
bestanden, så det under hensyn til de naturlige bestandssvingninger kan være ressourcekrævende at forhindre overfiskeri.
Reguleringsformen anvendes således heller ikke længere, men bruges kun til fastsættelse af biologiske referencepunkter
som grundlag for en mere detailleret regulering.
83

Ved en generel indsatsbegrænsning er det principielt ikke nødvendigt at kende fangstmulighederne. Reguleringsgrundlaget
vil derimod være fangsten pr. indsatsenhed. Er den tilstrækkelig høj, drives fiskeriet med stor sandsynlighed (men
ikke med fuldkommen sikkerhed) på en biologisk bæredygtig måde. En generel indsatsbegrænsning lider af de samme
skavanker som en generel kvoteregulering. Hvis indsatsen på en faktor – f.eks. antal havdage – begrænses, vil der være
en tendens til at forsøge at øge fartøjernes effektivitet. Det fører imidlertid ikke nødvendigvis til bedre økonomisk rentabilitet
på længere sigt, da langsigtet biologisk bæredygtighed dermed bringes i fare.
Individuelle ikke omsættelige rettigheder
Hvis rettighederne gøres individuelle, er det muligt at afhjælpe en del af de problemer, som vil optræde ved en generel
begrænsning. Det gælder både for kvoteregulering og indsatsregulering. En afgørende forskel mellem den generelle og
den individuelle regulering er, at destruktiv konkurrence i princippet ikke finder sted under individuel regulering. Ved
individuel kvotetildeling ved fiskerne, hvor meget man hver især må fange, og økonomisk tilpasning kan så finde sted
ved, at fiskeren sammensætter sit produktionsapparat på den billigst mulige måde.
Når der er tale om en enkelt art som muslinger, ville en sådan regulering have mange fordele. Problemet knytter sig til
de tilfælde, hvor det ikke er muligt at bestemme en samlet kvote, eller hvor kontrol er meget omkostningskrævende.
Indsatsregulering kan i det tilfælde være mere velegnet. Skønt det vil være nødvendigt at regulere på flere input, så det
undgås, at ét begrænset input erstattes af ubegrænsede input, så er regulering mulig i udformningen af de individuelle
rettigheder. Heri ligger, at der skabes mulighed for inden for ét givet fartøj at ændre sin produktionsstruktur med henblik
på at skabe bedre fortjeneste.
For muslingefiskeriet gælder i øjeblikket, at antallet af fartøjer er begrænset, og der er retningslinier for, hvor stort et
fartøj må være (lasteevne), samt hvor stor motoren må være (fangstevne). Disse begrænsninger afhænger endvidere af
farvandsområde.
Individuelle omsættelige rettigheder
Hvis individuelle rettigheder gøres omsættelige, skabes grundlag for, at der kan ske udveksling mellem fartøjer inden
for hele branchen. Er der tale om individuelle omsættelige kvoter kan disse udveksles mellem fartøjer. Derved forbedres
mulighederne for at sænke omkostningerne på en mere effektiv måde, end hvis denne tilpasning kun kan ske indenfor
hvert enkelt fartøj. Individuelle omsættelige kvoter vil på længere sigt fremme en tilpasning, så det økonomiske overskud
i erhvervet stiger. En del af dette økonomiske overskud vil være forrentning af kvoterettigheden og dermed afspejle
en forrentning af ressourcen.
Hvis de individuelle omsættelige rettigheder er tildelt i form af antal fiskedage, kan fiskedage gøres omsættelige. Herved
opnås i princippet samme muligheder for forbedring af effektivitet som under omsættelige kvoter.
Ulempen ved indsatsregulering er risikoen for, at fangstmængderne øges ud over det for bestanden bæredygtige, når der
samtidig skal tages hensyn til fugle- og dyrelivet. Når indsatsrettighederne er individualiserede, vil der være tale om et
regelsæt, der fastlægger, at udvidelse af kapacitet henholdsvis fiskedage for ét fartøj kun kan ske ved køb af kapacitet
og/eller fiskedage fra et andet fartøj. Reguleringen vil imidlertid under alle omstændigheder være indirekte i forhold til
bæredygtighedskravet.
Problemet kan formindskes gennem overvågning af det økonomiske overskud i fiskeriet. Overskuddet skal have en sådan
størrelse, at der ikke alene kan ske en rimelig forrentning af den investerede kapital, men ligeledes en rimelig forrentning
af ressourcen (bestanden). Hvis disse betingelser er opfyldte, vil der være stor sandsynlighed for at bæredygtighedsbetingelsen
også er overholdt.
Afgifter
De problemer, der er nævnt under individuelle rettigheder kan løses ved at pålægge fiskeriet en produktionsafgift. Ved
individuelle omsættelige kvoter vil en afgift sikre, at forrentningen af ressourcen ikke fastholdes i erhvervet men tilgår
det offentlige som betaling for den del af nationalformuen, som muslingeressourcen er udtryk for. Det betyder, at der
ikke opsamles store værdier i de individuelle omsættelige kvoter. Ved en indsatsregulering vil en afgift sikre, at der ikke
opsamles værdier i prisen på fiskedage samt prisen på fartøjer.
Afgiften ville kunne deles i en licensafgift (koncessionsafgift) og en afgift pr. kg fanget musling. Den sidste type afgift
er nødvendig, da en licensafgift alene vil føre til en maksimering af fangstmængden og derved stride imod bæredygtighedsbegrænsningen.
Brug af afgifter vil ligeledes bidrage til at løse en mulig konflikt mellem fiskeri og opdræt. Koncessionsafgiften for opdræt
ville skulle svare til den afgift fiskeriet betaler, da denne afgift netop burde svare til forrentningen af ressourcen.
Begrebsmæssigt kan afgiften sidestilles med en leje (-afgift) til det offentlige for anvendelsen af muslingeressourcerne
eller produktionsarealet.
84

8.9. Konklusioner og vurdering af grundlaget for en ny licensforvaltning
I dette kapitel behandles spørgsmålet om, hvorledes forvaltningen kan tilrettelægges, så den fremmer lønsomme private
investeringer i erhvervet og åbner for ejerskifter inden for de rammer, der er fastlagt ud fra miljø- og naturhensyn. Kapitlet
vedrører dermed tildeling af rettighederne og licenshavernes dispositionsret – f.eks. i form af adgang til at sælge
licensen.
I dag har et begrænset antal fiskere med licens opnået mulighed for en gunstig indtjening i et beskyttet fiskeri. Forvaltningssystemet
giver kun begrænset mulighed for ejerskifter, hvilket har medført en høj gennemsnitsalder blandt fiskerne
og der er kun sket en begrænset udvikling i erhvervet. Begrænsninger i adgangen til at forny flåden har bidraget til
denne udvikling.
Licenssystemets indtjeningsbeskyttelse har ikke givet anledning til at gennemføre afgifter eller lignende ressourcerenteordninger.
Fiskeriloven giver ikke hjemmel til fiskale afgifter, men indeholder mulighed for opkrævning af kontrolgebyrer
og gebyrer for tilladelser i særlige fiskerier, hvortil muslingefiskeriet må henregnes.
Opdrætserhvervet er relativt nyt og i modsætning til fiskeriet, er der stadig betydelige muligheder for at etablere sig som
opdrætter. Erhvervet er imidlertid inde i en udvikling, der hurtigt kan gøre spørgsmålet om rettighedernes tildeling og
udnyttelse aktuel.
8.9.1. Principper for licenstildeling og overdragelse
Udvalget har vurderet anvendeligheden af de forskellige rettighedsmodeller i forhold til målsætningen om erhvervsudviklingen
i sektoren.
Fiskerilicensen fastlægger rettighederne. Den kan f.eks. give ret til fiskeri efter et generelt regelsæt eller ret til en vis
andel af den samlede fangstmængde (TAC) i et givet område. For et opdrætsanlæg kan licensen f.eks. give ret til produktion
på et givet areal.
Rettigheden kan tildeles personer og juridiske personer i traditionel forstand, eller den kan tildeles virksomheder, der
samarbejder om fastlæggelse og gennemførelse af forvaltningsplaner for et afgrænset område, hvor det pågældende
samarbejde får en ret – og eventuelt en forpligtelse til at udnytte og forvalte muslingeproduktionen.
Der kan stilles objektive krav til personer eller selskaber, der får licensen. I fiskeriet, erhvervsfiskerstatus og i opdræt
kan defineres visse faglige krav.
Mulige modellerne for licensens overdragelse gennemgås nedenfor.
Adgangsbegrænsning
Hertil hører det gældende system, der er beskrevet tidligere i dette kapitel, hvor Fiskeridirektoratet fordeler ledige licenser
eller tillader overdragelser efter en konkret vurdering. Systemet kan udformes med f.eks. tidsbegrænsede licenser,
og mere detaillerede regler for prioritering af interesserede ansøgere. Der er i princippet tale om individuelle ikke-overdragelige
rettigheder.
Til de mulige ordninger hører også lodtrækning om ledige fiskerilicenser eventuelt kombineret med en tidsbegrænsning
for licenserne.
Adgangsbegrænsning med indbygget afgiftselement
Hertil hører ”auktionsmodellen ”, hvor alle licenser til at drive muslingefiskeri/opdræt udbydes med et vist tidsinterval.
De højst bydende fiskere/opdrættere får adgang til at drive erhvervet for den kommende periode. Fordelene vil være, at
de i princippet mest effektive fiskere/opdrættere får adgangen, og at adgangsværdien betales som en afgift til det offentlige
I auktionsmodellen er ejeren af en licens ikke sikker på at beholde gevinsten af sin udviklingsindsats, fordi han på lige
fod med nye ansøgere skal byde ind på rettigheden efter en vis periode. Dette kan medføre defensive investeringer
m.h.t. fartøjer, faste anlæg og udstyr, med mindre man f.eks. lader tidligere licenshavere få ret til en del af udbyttet ved
en ny auktion.
”Ressourcerentemodellen” giver mulighed for en generel ressourcerente (afgift), som den enkelte fisker/opdrætter løbende
betaler.Betalingsniveauet fastlægges under hensyn til antallet af licenser svarende til antallet af erhvervsudøvere,
der kan drive erhvervet økonomisk rentabelt under de givne miljø- og naturbetingede krav.
Fordelen er, at man gennem afgiftsniveauet sikrer, at både det ønskede antal og de mest effektive erhvervsudøvere kan
drive erhvervet, samt at der ved brug af den løbende afgift ikke opbygges incitamenter til overudnyttelse af ressourcer-
85

ne. En afgift på dette niveau vil tillige udligne kapitaliseringseffekten, således at etablerede rettighedshavere ikke som i
dag kan opnå en gevinst, der er begrundet i den offentligt begrænsede adgang.
Ulempen er, at niveauet for afgiften vil være vanskeligt at fastlægge, da den ideelt set løbende skal følge konjunktursvingningerne
i erhvervet for at virke effektiv. Det er det offentlige, der får ansvar for at fastsætte det markedsøkonomiske
balanceniveau.
Produktionsbegrænsninger med indbygget afgiftselement
Individuelle overdragelige rettigheder (IOR modellen) i form af kvoter eller havdage er velegnet derved, at den giver
adgang til at overdrage rettigheden på markedsvilkår, således at det bliver den økonomisk effektive fisker/opdrætter, der
driver erhvervet. Modellen lader det være op til markedet at regulere den løbende omsætning af tilladelserne. I modsætning
til adgangsbegrænsningen, som er nævnt ovenfor, tildeles fiskere/opdrættere en individuel kvote eller et antal havdage,
der kan omsættes.
Ved gratis tildeling kan ordningen medføre overkapitalisering ved første omsætning, der skyldes den offentlige begrænsning
i adgangen til erhvervet. Der kan også udvikles en koncentration af kapital og ejerforhold. Disse problemer
kan reguleres gennem begrænsninger i adgangen til at koncentrere ejerskabet ved f.eks. at sætte loft for den pris kvoter/havdagekan
handles til, samt hvor mange kvoter/havdage en enkelt ejer kan råde over.
En IOR-ordning med en begrænset løbetid og en begrænset – eventuelt aldersbetinget, mulighed for forlængelse vil muliggøre
ejer- og generationsskifter, først og fremmest, fordi den vil skabe et stærkt incitament til at overdrage rettigheden
i markedet, da den ellers kan bortfalde.
Modellerne kan suppleres med en ressourcerenteafgift, eller en tilbageleveringsordning, d.v.s. med periodevis inddragelse
af en vis del af rettighederne, hvilket muliggør omfordeling til nye fiskere/opdrættere
8.9.2. Samlet vurdering
Udvalget vurderer, at kommissoriets krav om lønsom produktion og mulighed for ejerskifte bedst sikres ved anvendelse
af økonomiske forvaltningsprincipper. I lyset af de særlige problemer, der knytter sig til et afgiftsbaseret reguleringssystem,
finder udvalget endvidere, at en ordning uden et indbygget afgiftselement indtil videre bør foretrækkes. Spørgsmålet
om et afgiftssystem ligger endvidere uden for udvalgets kommissorium, da det har fiskal karakter.
Udvalget finder derimod, at der for at lette finansieringsbyrden ved indtræden i muslingefiskeriet bør ske en regulering
af den overkapitalisering af rettigheden, der må forventes at finde sted i visse fiskerier ved omsætning af fiskefartøj eller
licens.
Økonomiske reguleringer på fiskeriområdet er nye i Danmark, og udvalget finder, at indførelsen af en ordning med omsættelighed
bør følge de overordnede fordelingsprincipper, der blev fastlagt politisk i forbindelse med V 117, som førte
til IOK ordningen for sild fra 1. januar 2003. På den baggrund bør der overvejes koncentrationskriterier, og adgangen til
at omsætte licensen bør kunne inddrages af det offentlige med et vist varsel f.eks. 5 år.
Førstegangstildeling af rettigheder til nye fiskerier eller opdræt vil efter udvalgets opfattelse kunne foregå efter ”først
til mølle” princippet i de fleste tilfælde, hvor risikoen og dermed interessen for at starte en ny produktion er behersket.
Fiskeriet er den altdominerende form for muslingeproduktion. Der er imidlertid en betydelig interesse for etablering af
muslingeopdræt på liner, og der er formentlig et stort uudnyttet potentiale med hensyn til at forbedre udnyttelsen af de
fiskede muslinger gennem aktiv bestandspleje, f.eks. i forbindelse med etablering af genudlægningsbanker, udlægning
af skaller på havbunden, hvor muslingeynglen kan sætte sig, og tilrettelæggelse af et mere systematisk fiskeri, hvor der
ikke gentagne gange unødigt slæbes redskaber på bund, der allerede er udnyttet af andre fiskere.
Udvalget finder, at fiskeri på vilde muslingebestande uden for opdrætsområder fortsat bør reguleres med fiskerilicenser,
mens optagning af dyrkede eller genudlagte muslinger reguleres som opdræt. Udvalget finder, at en eventuelt sammensmeltning
af de formelle krav, herunder erhvervsfiskerkravet, til muslingeproduktionen bør afvente den faktiske udvikling
i erhvervet.
Udvalget vurderer, at udviklingen vil betyde, at der etableres en række mellemformer mellem fiskeri og opdræt. Forvaltningssystemet
bør støtte en sådan udvikling i det omfang, den kan bidrage til en mere ressourcevenlig og økonomisk
udnyttelse af muslingeforekomsterne. I sammenhæng hermed bør mulighederne for samarbejde mellem flere erhvervsdrivende
om større produktionsområder støttes i det omfang, de fremmer udviklingen og ikke i urimeligt omfang begrænser
den eksisterende muslingeproduktion.
Anvendelsen af forvaltningsprincipperne bør tillempes de særlige forhold for de enkelte farvande og fiskerier, jf. farvandsafsnittene
nedenfor.
86

Vadehavet
Fiskeriet i Vadehavet har et begrænset omfang med 5 tilladelseshavere. Fiskeriet er kvoteret, og der er p.t. ikke nogen
større interesse blandt andre fiskere for at komme ind i fiskeriet. Der er interesse blandt fiskerne i Vadehavsområdet for
at etablere en bestandspleje af muslingebankerne og for at få mulighed for egentligt bankedyrkning af blåmuslinger.
Krav og udnyttelsesmuligheder skal i givet fald fastlægges konkret for de enkelte banker.
Limfjorden
Muslingefiskeriet i Limfjorden har et betydeligt omfang. Det er et lukket fiskeri for 52 fartøjer med tilladelse til blåmuslingefiskeri.
Tilladelseshaverne har haft disse licenser i en årrække, og de har i de senere år tillige haft tilladelse til fiskeri
efter østers efter et særligt regelsæt. Yderligere 12 fartøjer har tilladelse til østersfiskeri.
Situationen med de begrænsede muligheder for nytilgang er problematisk i dette område, og spørgsmålet om en direkte
omfordeling af østerslicenserne har været rejst politisk. Udvalget har ikke vurderet, hvorvidt østerslicenserne bør fordeles
til andre fiskere end de, der i dag har rettighederne. Udvalget skal imidlertid pege på, at en hurtigere omfordeling
end den, der kan opnås gennem det foreslåede markedsøkonomiske princip, kan ske ved inddragelse af licensen som
helhed efter en kortere eller længere periode eller ved en større eller mindre periodevis toldning som beskrevet i afsnittet
om markedsøkonomiske ordninger uden indbygget afgiftselement
Kattegat/Lillebælt og Isefjorden
Fiskeriet har en stor geografisk spredning, men et begrænset omfang med p.t. 6 tilladelser i Kattegat/Lillebælt og 2 tilladelser
i Isefjorden. Der ikke er fastsat TAC/kvoter for områderne. Der er en vis begrænset interesse for at udvide licensantallet.
Fiskeriet har betydning for de mindre lokale havne de små havne i området.
87

9. Myndighedsansvar
9.1. Fiskeriloven
I medfør af fiskeriloven har Fødevareministeriet kompetencen i spørgsmålet om, hvordan fiskeriet og opdrætsmulighederne
skal udnyttes konkret, det vil bl.a. sige fastlæggelse af adgangskrav, kapacitetsregler for fiskerfartøjer, mængdebegrænsninger
i fiskeriet m.v. En del af ministeriets regelsæt dækker områder, der alene vedrører ministeriets fiskeriforvaltningshensyn,
men har traditionelt også dækket hensyn, der har rod i de lokale myndigheders ansvarsområder på
natur- og miljøområdet.
Lovens formål er gennem en forvaltning, der sikrer beskyttelse og ophjælpning af levende ressourcer samt beskyttelse
af andet dyre- og planteliv, at sikre et bæredygtigt grundlag for erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv samt
muligheden for rekreativt fiskeri. De regler, der efter fiskeriloven udstedes for udøvelse af fiskeri og den konkrete forvaltning,
er en del af opfyldelsen af de internationale aftaler og konventioner m.v., som Danmark har tilsluttet sig. Herunder
forpligtigelsen til en særlig beskyttelse i de områder, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder.
Ved administration af loven foretager Fødevareministeriet ad hoc høringer af berørte parter herunder de myndigheder,
der har ansvaret for natur- og miljøbeskyttelse.
Fødevareministeriets forvaltning tilrettelægges efter rådgivning fra Erhvervsfiskeriudvalget. De centrale og lokale myndigheder
med ansvar for miljø- og naturhensyn er ikke repræsenteret i Erhvervsfiskeriudvalget, ligesom opdrætterne
heller ikke er repræsenteret her.
9.2. Miljømålsloven
De regelsæt, der udmønter EU's direktiver på miljø- og vandområdet, vil bl.a. indebære større indflydelse fra de lokale
myndigheder på reguleringen af muslingeproduktionen. Dette gælder primært miljømålsloven 32 , som implementerer dele
af vandrammedirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og skaldyrvandedirektivet (se kapitel 6). Loven,
der trådte i kraft den 22. december 2003, etablerer bl.a. 13 vanddistriktsmyndigheder. Der er endnu ikke udstedt
bekendtgørelser efter loven.
Vandplaner
Miljømålslovens ene hovedområde omfatter de vandplaner, der for hvert vanddistrikt skal foreligge senest i december
2009, udarbejdet af amtsrådet i samarbejde med de berørte statslige og kommunale myndigheder. Vandplanen skal indeholde
miljømål og et indsatsprogram til sikring af miljømålenes opfyldelse, herunder foranstaltninger til beskyttelse
mod ”betydelige negative indvirkninger på vandområdet”, f.eks. fiskeri. Vandplanen skal bl.a. indeholde oplysning om
beliggenheden af skaldyrvande, udpeget af amterne efter indstilling fra Fødevareministeriet.
Et vandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis ændringer for at opnå ”god økologisk tilstand”
vil have betydelige negative virkninger på vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter, f.eks. besejling. En
sådan udpegning forudsætter, at målet ”p.g.a. tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke
med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning”.
Der kan fastsættes mindre strenge miljømål for et vandområde bl.a. hvis det er påvirket af menneskelig aktivitet, f.eks.
rekreativ udnyttelse, der fysisk påvirker plante- og dyrelivet. Dette forudsætter, at de miljømæssige og socioøkonomiske
behov, der dækkes heraf, ”ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke
medfører uforholdsmæssigt store omkostninger”.
Natura 2000-planer
Miljømålslovens andet hovedområde omfatter internationale naturbeskyttelsesområder. Disse udpeges af miljøministeren,
som også udarbejder ”Natura 2000-planer” (et sammenhængende net af sådanne områder) på havet udenfor den
kystnære del. Amtsrådet udarbejder Natura 2000-planer for den kystnære del af havet 33 . I alle tilfælde udarbejdes disse
planer efter forudgående drøftelse med berørte statslige myndigheder, og skal foreligge senest i december 2009.
Som en parallel til vandplaner skal naturplanerne indeholde mål for naturtilstanden og et indsatsprogram for opnåelse af
målene, som fastsættes m.h.p. at sikre eller genoprette en ”gunstig bevaringsstatus” for naturtyper og arter i området.
I lovbemærkningerne nævnes, at der efter direktiverne på baggrund af overvågningen kan tænkes behov for enten at udpege
supplerende områder eller ophæve områder, hvis den naturlige udvikling berettiger hertil. ”Der må forventes be-
32 ) Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). (L. 1150 af 17/12 '03).
33 ) inden for 6 m. dybdekurven eller en sømil fra land eller fra en basislinie trukket mellem punkter på kyst eller øer.
88

hov for supplerende udpegning af marine off-shore områder, når det igangværende EU-arbejde herom afsluttes i løbet af
1-2 år.” Der skal ”hvis arter og naturtyper omfattet af direktiverne er tilstede, udpeges internationale naturbeskyttelsesområder
på hele fiskeriterritoriet.”
Lovens regler for naturplaner synes mindre fleksible end for vandplaner, og gengiver således ikke habitatdirektivets artikel
2 stk. 3: ”De foranstaltninger, der træffes efter dette direktiv, tager hensyn til de økonomiske, sociale og kulturelle
behov og til regionale og lokale særpræg.” Artikel 6 stk. 2 foreskriver, at foranstaltningerne skal træffes for at undgå
forstyrrelser med ”betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.”
For såvel vandplaner som naturplaner gælder, at miljøministeren kan gøre indsigelse på vegne af samtlige statslige
myndigheder, hvis interesser berøres, herunder vedr. fiskeri. Miljøministeren kan indlede nye forhandlinger og fungere
som mægler samt træffe den endelige afgørelse, hvis der ikke opnås enighed mellem parterne.
9.3. Sammenfatning
Det regeldannende arbejde efter miljømålsloven vil således påvirke reguleringen af muslingeproduktionen og placeringen
af kompetencen til at regulere de forskellige forhold, der vedrører muslingeerhvervet. I forbindelse hermed må
muslingeproduktion fremover forventes reguleret med større indflydelse fra de lokale myndigheder, primært de 13
vanddistriktsmyndigheder, der allerede er etableret med miljømålsloven.
9.4. Perspektiver og anbefalinger
Muslingeudvalget finder på denne baggrund, at erhvervsudøvelsen og miljø- og naturhensynene bør vurderes i en tættere
sammenhæng end hidtil. Hertil kommer, at målsætningen om en økonomisk udvikling af erhvervet ikke kan gennemføres
uden at forsknings- og udviklingsindsatsen og strukturstøttemidlerne inden for muslingeområdet (FIUF) dækker
både ren erhvervsudvikling og udvikling, der kan sikre en fortsat produktionsbæredygtighed under nye krav.
Et permanent muslingeudvalg, som dækker disse områder, vil fremover kunne rådgive om udviklingen af muslingeproduktionen
i respekt af alle relevante hensyn, d.v.s. med en målsætning om erhvervsmæssig udvikling af dansk muslingeproduktion
på et bæredygtigt grundlag. I modsætning til, hvad der gælder på en række andre områder, hvor miljø- og
erhvervsinteresser ofte søges fremmet som partsinteresser, vil man i en sådan konstruktion kunne gøre udvalget ansvarligt
for, at rådgivningen sker på grundlag af den udstukne helhedsmålsætning og ikke ud fra partslignende interesser.
Udvalget anbefaler derfor nedsættelsen af et rådgivende udvalg vedr. muslingeerhvervet (forstået som et kontinuum af
driftsformer). Udvalgets overordnede formål skal være at fremme en miljømæssigt, ressourcemæssigt og samfundsøkonomisk
optimal udnyttelse af mulighederne for muslingeproduktion i Danmark.
89

10. Fødevaresikkerhed og overvågning
Produktion af muslinger er ledsaget af en række aktiviteter, der enten har til hensigt at sikre hygiejniske og fødevaremæssige
fordringer til produktion af fødevarer eller sikre produktionsgrundlaget. Med øget fokus på produktion af muslinger
og en større diversificering af produktionsformerne vil der endvidere opstå behov for nye overvågningsaktiviteter
i relation til optimering af produktionen og overvågning af dens miljøpåvirkning.
10.1 Levnedsmiddelovervågning 34
I dette kapitel gennemgås Fødevaredirektoratets overvågning af algetoksiner og toksiske alger, mikrobiologisk klassificering
og forureningsovervågning i produktionsområderne for fiskeri og opdræt af muslinger m.m.
Fødevaredirektoratet udpeger og overvåger produktionsområder for toskallede i de danske farvande, således også Limfjordens
produktionsområder for fiskeri og/eller opdræt af muslinger og øster.
Levende toskallede bløddyr (muslinger, østers), pighuder, sækdyr og havsnegle kan undertiden være en fare for menneskers
sundhed på grund af akkumulering i deres væv og organer af algetoksiner, mikroorganismer (bakterier og vira)
og/eller forurenende kemiske stoffer. Der findes ingen modgift for algetoksinerne, og visse algetoksiner er giftige i et
omfang som kan medføre varige men eller død. Dette er grunden til at der er krav om overvågning af toskallede bløddyr.
10.1.1 Struktur
Fødevareministeriets muslingeovervågning består af :
1) en central del - Fødevaredirektoratet, Kontoret for Fødevaresikkerhed, hvis ansvarsområde er udarbejdelse af
regler og vejledninger, kontakt til andre landes myndigheder og risikohåndtering nationalt / internationalt - og
2) en decentral del - Fødevarevareregion Viborg, hvis ansvarsområde er den daglige administration af regler og
vejledninger, her især åbning og lukning for muslinge- og østersfiskeri samt høst fra akvakultur, i alle fastlagte
produktionsområder i Danmark samt risikohåndtering nationalt og regionalt.
Fødevarevareregion Viborg er udpeget som specialenhed for alle regionerne. Baggrunden er krav til en meget specialiseret
viden om toksiske alger, algetoksiner m.m. samt nødvendigheden af at kunne koordinere oplysninger og analyseresultater
til brug for åbning af produktionsområder eller til hurtig lukning ved algetoksinforekomster.
Fødevareregion Viborg udmelder løbende resultater af alge- og algetoksinanalyser og status for åbning, skærpet åbning
eller lukning af produktionsområder direkte til de involverede parter, til Fiskeridirektoratet samt på en telefonsvarer og
på Fødevaredirektoratets hjemmeside. Udmeldingerne indeholder endvidere meddelelser om visse bestandsreguleringer
indført af Fiskeridirektoratet. Fødevareregion Viborg skal derudover foretage den mikrobiologiske klassificering med
åbning/lukning af de dele af produktionsområderne, som fiskere/ opdrættere ønsker åbnet med zonestatus A, det vil sige
delområder, som mikrobiologisk set er så rene, at muslinger og østers herfra kan spises levende. Alle resultater om zone
A-status sendes til de involverede parter samt til Fiskeridirektoratet (se nedenfor vedrørende zone-status).
10.1.2 Overvågningsordningen
Fødevaredirektoratet har etableret et program til overvågning af produktionsområderne, hvor muslinger m.m. fiskes
og/eller opdrættes, for parametrene – ”algetoksiner i muslingerne” – ”toksiske alger i vandet” – ”mikroorganismer” –
”forurenende kemiske stoffer”.
Fra 1984 til 1990 var overvågningen baseret på frivillighed. I sommeren 1990 blev ca. 450 personer i flere lande forgiftede
med DSP-algetoksiner, fordi de havde spist importerede danske blåmuslinger. Dette medførte hjemkaldelse af partier
fra 27 lande. I oktober 1990 blev overvågningen obligatorisk ved den første ”muslingebekendtgørelse” 35 . I 1991
fastsatte EU regler på dette område i Rådets Direktiv (91/492/EØF) 36 , disse er implementeret i ”Muslingebekendtgørelsen”
37 .
34 ) af Thyra Bjergskov
35 ) Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 717 af 26. oktober 1990
36
) ”Muslingedirektivet”: Rådets Direktiv af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende
toskallede bløddyr (91/492/EØF)
37 ) ”Muslingebekendtgørelsen”: Bekendtgørelse nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling,
tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, med senere ændringer
90

Åbning af produktionsområder (algetoksiner og toksiske alger)
Ifølge muslingebekendtgørelsen er fiskeri eller høst af toskallede bløddyr forbudt
med mindre der ugen forinden fra det udvalgte produktionsområde af alle fiskere og akvakulturbrug er udtaget
- en prøve muslinger/østers, og
- et sæt vandprøver (en kvantitativ vandprøve og en kvalitativ vandprøve).
Prøverne af muslinger m.m. og vand skal være udtaget fra samme position, og prøverne undersøges for henholdsvis algetoksiner
og potentielt toksiske alger. Fødevareregion Viborg vurderer efterfølgende analyseresultaterne og udmelder
hvilke produktionsområder, der kan åbnes for fiskeri/høst efter muslinger m.m. i den efterfølgende uge. Fiskeriet kan
først påbegyndes, når Fødevareregion Viborg har åbnet det pågældende produktionsområde. Fiskerne og akvakulturbrugerne
skal, hvis de ønsker et produktionsområde vedvarende åbent, udtage vand og muslingeprøver hver uge.
Besked om åbne produktionsområder, indtales på Fødevareregion Viborgs automatiske telefonsvarer, tlf.: 87 28 15 71,
samt indsættes på Fødevaredirektoratets hjemmeside.
Skærpet overvågning (algetoksiner og toksiske alger)
Lave niveauer af potentielt toksiske alger medfører ikke forøget prøveudtagning. Hvis koncentrationen af toksiske alger
imidlertid er forhøjede men under grænseværdierne eller, hvis der påvises algetoksiner under grænseværdierne, indføres
skærpet overvågning af det pågældende produktionsområde. Ved skærpet overvågning kræves daglig udtag af vand- og
muslingeprøver af hver fisker og akvakulturbrug, som vil fiske/høste i det pågældende produktionsområde.
Muslinger fisket/høstet under skærpet overvågning skal tilbageholdes, indtil resultaterne fra de analyserede prøver er
blevet evalueret af Fødevareregion Viborg. Herefter frigives de enkelte partier, såfremt de ikke indeholder algegifte
over grænseværdierne.
Lukning af produktionsområder (algetoksiner og toksiske alger)
I tilfælde af at koncentrationen af toksiske alger er på niveau med eller højere end grænseværdierne, eller hvis der påvises
algetoksiner over grænseværdierne, lukkes de pågældende produktionsområder for fiskeri. Fødevareregion Viborg
vurderer samtidig hvorvidt lokalbefolkningen skal advares imod at indsamle muslinger ved stranden - enten via pressemeddelelse,
de lokale aviser og/eller den lokale fødevareregion.
Fødevareregion Viborg informerer straks det stedlige Fiskeriinspektoratet samt virksomheder, der har modtaget muslinger
fra et produktionsområde, med restriktioner på grund af algetoksiner. De berørte Fiskeriinspektorater og Fødevareregioner
videregiver meddelelserne telefonisk til fiskerne/ akvakulturbrugene i produktionsområdet og til virksomhederne.
Den telefoniske besked følges straks op af en skrivelse sendt til alle autoriserede muslingevirksomheder, Foreningen
Muslingeerhvervet, berørte fødevareregioner, berørte fiskeriinspektorater, berørte parter, samt lokale amter og
embedslæger.
Hvis der er omsat toksiske muslinger, skal mistænkte partier tilbagekaldes og de relevante myndigheder i Danmark og
udlandet informeres. Dette foregår i samarbejde med Fødevaredirektoratet.
10.1.3 Mikrobiologisk klassificering af produktionsområderne
Klassificeringen af produktionsområderne har til formål at fastlægge, hvorledes muslinger m.m. kan/skal anvendes efter
fangst. Kun muslinger, østers m.m. fra zone A områder er af en sådan mikrobiologisk kvalitet, at de må sælges til direkte
levende konsum.
Der er ikke siden overvågningens ikrafttræden konstateret et zone C-områder i de danske produktionsområder, og alle
produktionsområder i Danmark er som udgangspunkt klassificeret som zone B-områder. Hvis en fisker eller et akvakulturbrug
ønsker et område indenfor et åbnet produktionsområde klassificeret som zone A, skal vedkommende udtage 3
prøver af muslinger m.m. i den ønskede zone (alle prøver skal mærkes med position i grader, min. og sek., områdenummer,
fangstdato og bløddyrenes art. samt prøveudtagers navn). Prøverne skal analyseres 1 – 2 uger forinden fiskeri/høst
ønskes begyndt.
Hvis analyseresultaterne ligger indenfor grænseværdierne åbner Fødevareregion Viborg på basis af de opgivne koordinater
et zone A-område på 3 x 3 sømil indenfor det åbne produktionsområde. Åbning af zone A områder er primært finansieret
af de enkelte muslinge- og østersfiskere, akvakulturbrug, renseanlæg, og virksomheder med særlig interesse
for zone A status. Derfor bliver zone A områderne kun åbnet for de interessenter, der har betalt for analyserne.
Zone A området vil være åbent 1 måned. Hvis en fisker eller et akvakulturbrug ønsker at holde et zone A-område åbent
længere end 1 måned skal han udtage 3 prøver én gang per måned, så længe et område ønskes åbent med zone A status.
Udtages der ingen prøver i løbet af måneden, nedgraderes den udmeldte zone til et zone B-område.
91

Ligger analyseresultaterne over grænseværdierne for zone A, forbliver hele produktionsområdet et zone B-område eller,
hvis analyseresultaterne ligger over grænseværdierne for zone B, udmelder Fødevareregion Viborg området som et zone
C-område.
Beskrivelse af zone A, B og C og hvad muslinger fra disse zoner må anvendes til
Den mikrobiologiske klassificering skal basers på analyser af toskallede bløddyr og områderne deles op i 3 forskellige
zonetyper: A, B eller C.
Zone A: Levende toskallede bløddyr til direkte konsum.
Zone B: Levende toskallede bløddyr kan høstes, men først afsættes til direkte konsum efter behandling i et renseanlæg
eller efter genudlægning med henblik på rensning, hvorefter kravene til zone A skal overholdes. Tilvirkning må dog
finde sted efter produktionsmetoder (varmebehandling), der sikrer den bakteriologiske kvalitet, og som er godkendt af
Fødevaredirektoratet.
Zone C: Levende toskallede bløddyr kan høstes, men må først afsættes efter genudlægning i en periode på mindst 2 måneder,
eventuelt kombineret med rensning. Bløddyrene kan dog anvendes til helkonserves.
10.1.4 Overvågningen af forurenende stoffer i produktionsområderne
Toskallede bløddyr har en evne til at akkumulere forureninger. Forureninger kan være af forskellig oprindelse: miljøforureninger
(f.eks. dioxin og metaller), naturlige metaller og rester af produktionshjælpemidler (f.eks. veterinære lægemiddelrester).
Kontrollen for forurenende kemiske stoffer skal foregå som en del af fiskernes og akvakulturbrugenes (primærproducenternes)
egenkontrol, med det formål at sikre, at fødevarer ikke sælges, hvis de kan udgøre en risiko for menneskers
sundhed.
Fødevaredirektoratet har derudover et overvågningssystem, der omfatter overvågning af blandt andet kemiske forureninger
i fødevarer. Overvågningssystemet kører som 5-års perioder, således at ændringer i forureningsniveauet følges.
Der undersøges eksempelvis for kviksølv, cadmium, bly, arsen, organiske tinforbindelser, nikkel og selen i toskallede
bløddyr. Der findes dog kun få data på forureninger i toskallede bløddyr beregnet til konsum.
Indtaget af toskallede bløddyr er lavt i Danmark. Derfor bidrager toskallede bløddyr ikke væsentligt til indtaget af forurenende
stoffer.
Udgifterne til prøvetagning og analyse for giftige alger og algetoksiner, klassificering af områderne samt udgifterne til
egenkontrollen for kemiske forureninger afholdes af producenterne.
10.1.5 Årsrapporter
Alle resultater fra overvågningen samles i årlige statusrapporter. Årsrapporterne findes på Fødevaredirektoratets hjemmeside
eller kan fås i kopi.
10.1.6 Arbejdsgruppen vedrørende toksindannende alger
I 1983 nedsatte Fiskeriministeriet en arbejdsgruppe, som har til formål at vurdere problemerne med toksiske alger og
algetoksiner i forbindelse med muslingefiskeret. Fødevaredirektoratet, Kontoret for Fødevaresikkerhed, er formand for
arbejdsgruppen, som med sine 23 medlemmer repræsenterer myndigheder, forskningsinstitutioner, private og offentlige
laboratorier samt erhvervet. Arbejdsgruppen mødes mindst én gang årligt for at gennemgå den årlige statusrapport over
overvågningen og evt.. revidere elementer i overvågningsprogrammet.
10.2 Virksomhedstilsyn 38
I dette kapitel beskrives Fiskeridirektoratets kontrolfunktion i forbindelse med fiskeri og landing af toskallede bløddyr.
Fiskeridirektoratet varetager det hygiejniske tilsyn med fiskefartøjer, og det daglige tilsyn med fisk i første omsætningsled,
samt importkontrol af fersk fisk fra 3.-landes fartøjer. Det vil sige, at Fiskeridirektoratet foretager kontrol fra fangst,
landing og transport til første salg, hvorefter tilsyn og kontrol overgår til Fødevareregionerne.
38 ) af Lotte Søndergaard Møller
92

Fiskeridirektoratet har, som udgangspunkt, den kvotemæssige samt hygiejnemæssige kontrol med fartøjerne, herunder
kontrollen med logbogsblade og registreringsdokumenter og kontrollen med om høst og fiskeri efter toskallede bløddyr
foregår i åbnede produktionsområder. Fartøjer, som foretager anden tilvirkning end rensning, hovedskæring og køling
skal dog være autoriseret hertil af den lokale Fødevareregion, som også fører tilsyn med disse fartøjers indretning samt
godkendelse af fartøjernes egenkontrol.
• Ved fisk forstås enhver art af fisk, krebs- og bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle samt bestanddele heraf.
Formålet med Fiskeridirektoratets hygiejnekontrol er flg.:
• At sikre, at de fiskeprodukter, der produceres og afsættes til forbrugerne er sunde og af høj kvalitet.
• At sikre, at gældende fødevarelovgivning på området overholdes.
• At sikre, at de landede ferske fisk opfylder de lovmæssige kvalitetskrav på baggrund af stikprøvevis sensorisk
bedømmelse af partiet.
• At sikre, at de landede ferske fisk opbevares, landes, udbydes og transporteres under hygiejnisk forsvarlige
forhold, og at denne håndtering og transport foregår forsvarligt således at forurening af fisken undgås.
Ved udførelse af denne kontrol er der bl.a. taget udgangspunkt i love, bekendtgørelser og vejledninger som flg.:
• Lov nr. 471 af 1. juli 1998 – om fødevarer m.m. (fødevareloven)
• Lov nr. 281 af 12. maj 1999 – Fiskerilov.
• Bekg. Nr. 155 af 27. februar 1998 – om behandling og opbevaring m.v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer,
med senere ændringer.
• Bekg. Nr. 806 af 22. oktober 1997 – om omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land, med senere
ændringer.
• Bekg. Nr. 202 af 15. april 1993 - om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning
af levende, toskallede bløddyr, med senere ændringer.
• Bekg. Nr. 155 af 7. marts 2000 – om regulering af fiskeri efter muslinger.
• Bekg. Nr. 656 af 19. september 1990 – om fiskeri efter samt landing af blåmuslinger fra Vadehavet.
• Bekg. Nr. 941 af 27. november 2003 – om østersfiskeri i Limfjorden.
• Vejledning nr. 7000 af 27. juli 1993, Vejledning om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning
og omsætning af levende toskallede bløddyr.
• Vejledning 13220 af 28. februar 1995, Vejledning om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling,
tilvirkning og omsætning af levende østers
• Fiskeridirektoratets kontrolskema for muslinger – Version 7 af 20-06-01.
Fiskeridirektoratet udfører således kontrol og tilsyn om bord på fiskefartøjerne, og herunder muslingefartøjerne for at
sikre, at ovenstående love og regler overholdes.
Intet muslinge- og østersfiskeri må finde sted uden at der hertil foreligger en skriftlig tilladelse (licens) fra Fiskeridirektoratet.
10.2.1 Fiskeridirektoratets kontrol/ tilsyn
Fiskeri eller høst må først påbegyndes i et produktionsområde, når Fødevareregion Viborg, som er koordinerende enhed
på det sundhedsmæssige område, har modtaget resultater af alge- og algetoksinundersøgelser, fundet disse tilfredsstillende
og åbnet produktionsområdet.
Fiskeri eller høst efter toskallede bløddyr til direkte konsum må først påbegyndes i et zone A område indenfor et zone B
produktionsområde, når Fødevareregion Viborg har modtaget resultater af mikrobiologiske undersøgelser af de toskallede
bløddyr og fundet at disse ligger indenfor grænseværdierne og har åbnet en zone på 3 x 3 sømil.
I forbindelse med fiskeriet eller høst skal muslingefiskerne og akvakulturbrugene føre henholdsvis logbog og registreringsdokument,
hvoraf følgende skal fremgå:
• Fangstområde (længde – og breddekoordinater) / akvakulturbrugets position
• Områdenummer
• Mikrobiologisk zonestatus
• Muslingernes art.
• Modtagervirksomhedens navn og autorisations- eller registreringsnummer.
• Første fiskeridag i ugen og produktionsområdets nummer – og ved skærpet overvågning, hvem der udtager og
indsender de pågældende vand og muslingeprøver.
93

Muslingefiskerne/ akvakulturbrugene skal ligeledes, senest 1 time før landing af muslingerne, telefonisk meddele Fiskeridirektoratet
gennem det stedlige Fiskeriinspektorats afdeling flg. oplysninger :
• Landingshavn
• Landingstidspunkt
• Forventet landingsmængde
• Navn eller adresse på virksomhed eller person, som fangsten afsættes til.
• I hvilket fangstområde bløddyrene er fisket.
Hermed har Fiskeridirektoratet nu mulighed for at foretage landings- og hygiejnetilsyn med fartøjet og den ombordværende
fangst. Denne kontrol omfatter bl.a. om fartøjet har tilladelse (licens) til muslingefiskeri og logbogen/ registreringsdokumentet
kontrolleres for, om de afgivne oplysninger er anført korrekt og om fiskeriet/ høsten er foregået i henhold
til gældende regler. Evt.. foretages der prøveudtagning for kontrol af, om gældende mindstemålsbestemmelser er
overholdt. Registreringsdokumentet skal straks efter høst/ landing afleveres til det stedlige fiskeriinspektorat.
Endvidere foretager Fiskeridirektoratet fysisk kontrol og overvågning af produktionsområderne for at kontrollere, om
fiskeriet foregår i de produktionsområder, som er udmeldt som åbne fra Fødevareregion Viborg.
Hygiejnekontrollen vil omfatte, om de ilandbragte muslinger er egnet til menneskeligt konsum i henhold til fødevarelovgivningen,
samt om opbevaring ombord i fartøjet, losningen, opbevaring og efterfølgende transport i første omsætningsled
foregår forsvarligt med hensyn til hygiejne og evt.. forurening. Der vil altid ved udførelse af sådan landings-
og hygiejnekontrol blive udfærdiget et muslinge-hygiejnekontrolskema. Dette skema er inddelt i en fartøjsdel og en hygiejnekontroldel
og omfatter bl.a. følgende punkter:
Er muslingernes visuelle indtryk tilfredsstillende
Er opbevaringsforhold ombord tilfredsstillende
Forløber transporten fra lossestedet til modtager tilfredsstillende
Er containerhygiejnen tilfredsstillende
Er evt.. sorteranlæg tilfredsstillende
Er muslingerne konsumegnet efter Fødevareloven
Er der forhold som gør, at Fødevareregion skal kontaktes
Ja/Nej
Dette hygiejnekontrolskema er et internt skema, som forbliver på Fiskeriinspektoratet, efter udfærdigelse – data herfra
bliver dog efterfølgende indtastet i Fiskeridirektoratets hygiejnedatabase.
10.2.2 Indberetning
Alle førstehåndsopkøbere, som alle er registreret i Fiskeridirektoratet under et selvstændigt opkøbernummer, – virksomheder
eller personer, der køber blåmuslinger i første omsætningsled skal indsende oplysninger til Fiskeridirektoratet
om sådanne opkøb senest ved udløbet af det følgende døgn. Dertil kommer supplerende oplysninger i form af, hvorvidt
landingerne er sorteret og dele heraf genudlagt eller deponeret på land, om anvendelses - og behandlingsgrad af konsumdelen,
om muslingernes kødprocent og mængde, samt afregningsprisen herfor. Dette er ligeledes gældende for fiskere,
som afsætter egen fangst direkte til forbrugeren.
Fiskeridirektoratet foretager endvidere bistand i forbindelse med udtagning af prøver til offentlig kontrol af produktionsområdernes
tilstand.
10.3 Miljøovervågning 39
Der er i dag ingen krav til associeret miljøovervågning i forbindelse med produktion af muslinger. I forbindelse med de
nye tilladelser, der er og vil blive givet i 2002-4, har der været stillet krav om udtagning af prøver til bestemmelse af
bundforhold under og udenfor muslingebrugene før deres igangsætning. Der har desuden været stillet krav om løbende
udtagning af bundprøver i forbindelse med produktionsperioder. Det præcise omfang af disse prøver for alle nyere tilladelser
er p.t. ikke fuldt afklaret.
10.3.1 Fremtidig miljøovervågning
Den fulde implementering af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet, primært i form af Miljømålsloven (se kapitel
6), kan lede til krav om miljøovervågning af muslingeproduktion. Om og i hvilket omfang en sådan overvågning rent
39 ) af Jens Kjerulf Petersen
94

faktisk vil blive iværksat kan dog ikke forudses i eksakte termer på nuværende tidspunkt og vil sandsynligvis være regionalt
bestemt og afhængigt af de regionale målsætninger for produktionsområderne. Alternativet til en speciel miljøovervågning
rettet mod produktion af muslinger er, at denne produktion indgår i den samlede målsætning for et givet
vandområde. Følgelig vil miljøeffekter (se kapitel 5) af muslingeproduktionen kunne indgå i den samlede overvågning
af vandområdet, hvis produktionen er af et betydende omfang for vandområdet, som f.eks. i Limfjorden. I det omfang
muslingeproduktion bliver tilladt i Natura 2000-områder, kan det endvidere forventes, at tilladelsen vil blive ledsaget af
skærpede krav til overvågning eller dokumentation af opstillede vilkår.
De miljøeffekter af muslingeproduktion, som forventeligt kan blive gjort til genstand for en særlig miljøovervågning er:
• Effekter af skrabende redskaber på havbundens dyre- og planteliv.
• Effekter af nedfaldende fækalier fra off-bottom produktion på havbunden.
• Kvantificering af fjernelse af næringssalte og evt.. betydning af muslingernes græsning.
• Forstyrrelse af dyrelivet (beskyttede arter).
Som dokumenteret i kapitel 5 findes der på nuværende tidspunkt kun en begrænset viden om miljøeffekter af produktion
af muslinger og stort set ingen viden fra danske områder. Tilvejebringelse af den nødvendige viden vil være nødvendig
for at opnå den mest hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcerne og kan ikke nødvendigvis opnås ved systematisk
bearbejdning af data fra individuelle overvågningsprogrammer af mindre produktionsenheder. Et eksempel på denne
problemstilling er effekter af nedfaldende fækalier fra off-bottom produktion af muslinger. Disse effekter vil afhænge af
en lang række forhold som produktionens størrelse, vanddybde og strømforhold i produktionsområdet, bundens naturlige
beskaffenhed og sammensætning af dyre- og planteliv samt af forhold (lys, ilt m.m.) for omsætning af fækalierne.
De overvågningsprogrammer, der hidtil er blevet pålagt eller som realistisk vil kunne blive pålagt opdrættere, vil ikke
hverken hver for sig eller samlet kunne tilvejebringe det nødvendige vidensgrundlag og slet ikke indenfor en overskuelig
fremtid. En samlet større videnskabelig undersøgelse vil derimod kunne tilvejebringe de nødvendige viden og omsætte
resultaterne til målrettede overvågningsprogrammer for de enkelte produktionsenheder afstemt de lokale forhold
og et realistisk omkostningsniveau, uanset om dette pålægges opdrætteren eller myndighederne.
Tilsvarende gælder for effekter af skrabende redskaber. De umiddelbare observerbare korttids-effekter er kendte (se kapitel
5) eller kan hurtigt dokumenteres. Langtids-effekter på bundforholdene er derimod sværere at identificere fra alene
ud fra studier af lokale bundfald, som eksempel kan betydning af substrat for rekruttering nævnes, eller vil være afhængige
af andre faktorer end fiskeriet. Effekter af iltsvind eller betydningen af klimaforandringer for sammensætningen af
bundfaunaen har således stor betydning i f.eks. store dele af Limfjorden. Kun større videnskabelige studier kan kortlægge
disse sammenhænge og udskille effekter af fiskeri med skrabende redskaber og dermed danne baggrund for en målrettet
og kosteffektiv overvågning eller regulering.
Anden miljøovervågning vil i sin natur være lokalt bestemt (forstyrrelse af dyreliv i f.eks. Natura 2000 områder) og kan
ikke tilrettelægges ud fra generelle retningslinier eller kan varetages i forbindelse med egenkontrol af produktionen
(kvantificering af næringssaltfjernelse) gennemindberetning af basale produktionsdata.
10.4 Produktionsbetingelser 40
De forskellige metoder til produktion af muslinger stiller forskellige krav til en produktionsbetinget monitering. Formålet
med en sådan monitering er dog fælles for alle produktionsformer. En langsigtet økonomisk og økologisk bæredygtig
produktion forudsætter, at der sker en tilpasning af produktionen til naturbetingede forhold, hvortil moniteringen
sammen med forskning og udvikling skal danne beslutningsgrundlag. I det følgende gennemgås de moniteringsbehov
der er for en langsigtet udnyttelse af de naturligt forekommende muslingeressourcer, der anvendes til fiskeri samt det
moniteringsbehov der er, eller kan forventes vil opstå, i forbindelse med muslingeopdræt.
10.4.1 Bestandsopgørelser og andre moniteringsbehov i relation til vilde bestande
I kapitel 3 er gennemgået det nuværende omfang af den monitering, der gennemføres i forbindelse med muslingeforekomster
i de forskellige produktionsområder. Af dette fremgår, at kun blåmuslingebestandene i Limfjorden og i Vadehavet
moniteres hvert eller hvert andet år. Blåmuslingebestandene langs den jyske østkyst er moniteret en gang i løbet
af 1990’erne og produktionsområder i Isefjorden er på intet tidspunkt moniteret for muslingeforekomster. For østers er
der gennemført en bestandsundersøgelse i Nissum bredning, og bestanden i resten af fjorden er kortlagt i forbindelse
med DFU’s blåmuslingeundersøgelse i 2003. Hjertemuslingeforekomsten i Vadehavet moniteres årligt, og her er der
også gennemført enkelte moniteringer af trugmuslinger.
40 ) af Per Dolmer og Jens Kjerulf Petersen
95

For blåmuslingefiskeriet og muligvis også for østersfiskeriet bør en monitering ikke kun beskrive udbredelsen af bestanden,
men undersøgelser af bundens beskaffenhed (se kapitel 5) har dokumenteret at der også er behov for en decideret
habitatmonitering. Dette, for at monitere om der er substrat (sten og skaller), der i tilstrækkelig grad kan understøtte
en yngelproduktion, og identificere behov for habitatpleje med udlægning af f.eks. skaller fra muslingeindustrien. Fra
de områder hvor der gennemføres en regelmæssig blåmuslingemonitering ses det, at bestanden varierer meget fra år til
år. På den baggrund er det derfor vigtigt at gennemføre hyppige undersøgelser (årligt eller hvert andet år) af blåmuslingeforekomsten
i muslingeproduktionsområder.
I danske farvande er der en række muslingearter inden for eksisterende produktionsområder som i dag ikke er kortlagt
og ikke udnyttes. I forbindelse med blåmuslingeundersøgelser i Kattegat, er der i visse områder registreret store forekomster
af molboøsters egnet til fiskeri. Denne art kan fiskes med de redskaber, der anvendes i muslingefiskeriet og en
målrettet kortlægning af bestanden vil kunne føre til en udnyttelse af denne art. Også andre arter som knivmusling og
sandmusling forekommer i store tætheder. Disse arter kan dog ikke udnyttes med muslingeskraber, og udbredelsen af
disse arter bør ikke kortlægges før en skånsom fiskemetode er udviklet.
Ud over at anvende moniteringsdata til at planlægge en hensigtsmæssig udnyttelse af muslingeressource vil moniteringen
bidrage til en vurdering af om fiskeriet udvikler sig hensigtsmæssigt i forhold til de produktionsbetingede forbehold,
der er opstillet for de enkelte områder. I dag gennemfører fiskeriet selv begrænsede undersøgelser af blåmuslingeforekomster
i forbindelse med sæsonstart på fiskeriet. Endvidere føres der ombord på det enkelte fiskerfartøj logbog
over fangststørrelser og positioner for fiskeriet. Data fra fiskeriets egne undersøgelser og logbogsdata bør sammen med
videnskabeligt gennemførte moniteringsundersøgelser anvendes i en samlet beskrivelse af bestandsstørrelser. Denne viden
bør umiddelbart efter indsamling stilles til rådighed for fiskerierhvervet, så data kan bruges til planlægningen af et
hensigtsmæssigt fiskeri. Dette kan gennemføres ved brug af et internet-baseret GIS system, der løbende opdateres.
10.4.2 Moniteringsbehov for off-bottom produktion
Der er i dag ingen produktionsbetinget monitering tilknyttet off-bottom produktion af muslinger udover den, der knytter
sig til fødevaresikkerhed. Overvågning af en række parametre skønnes på baggrund af udenlandske erfaringer dog at
kunne lede til en væsentlig mere optimal produktion. Disse parametre er larveforekomst, bæreevne, parasitter/sygdomme
og andre skadevoldere.
Larveforekomst
I forbindelse med produktion af blåmuslinger på linesystemer er indsamlingen af muslingeyngel første produktionstrin.
Blåmuslingerne gyder deres kønsprodukter i vandet og danner en larve der transporteres med vandet i flere uger. Larven
vokser og udvikler sig, til den er klar til at omdanne sig til en fastsiddende, fuldt udviklet musling. Muslingeopdrætteren
producerer således denne yngel ved at udhænge liner, hvorpå udviklede larver sætter sig på. For at kunne udsætte opsamlere
af muslingeyngel i den optimale periode med mange muslingelarver, er en monitering af larveplanktonets
sammensætning og modenhed et vigtigt værktøj i forbindelse med effektiv opdræt af blåmuslinger. En detaljeret monitering
af andre arter som hjertemusling eller østers kan desuden være af betydning i afgrænsede områder.
Bæreevne
Fødegrundlaget for muslingeopdræt er ganske stort i indre danske farvande, herunder det primære produktionsområde,
Limfjorden. De ansøgninger om licens til opdræt, der er indgivet til Fiskeridirektoratet, viser dog, at visse områder er
særligt foretrukne. Her vil der fremover være behov for at vurdere bærekapaciteten i forhold til fødegrundlag. Der findes
p.t. ikke anvendelig modeller til beregning af områders produktionsmæssige bæreevne. For at sikre at områdernes
bæreevne ikke overskrides, kan der med fordel iværksættes en monitering af produktionsmængder og af kødindhold af
muslinger i de enkelte opdrætsanlæg, så der opbygges en produktionstidsserie, hvor eventuelle overskridelser i bæreevnen
kan ses som faldende produktion eller kvalitetsforringelser i kødindhold. Et sådant program kan bygge på egenkontrol
fra producenterne og samling af data på regionalt eller centralt niveau. Monitering af fødegrundlag og bæreevne
kan derudover suppleres med målinger af koncentrationer af mikroalger i de enkelte opdrætsanlæg, hvilket ligeledes
kan ske i form af egenkontrol. Fremadrettet planlægning af arealanvendelse vil dog kunne optimeres med brug af modeller
til beregning af bæreevne.
Parasitter og sygdomme
Produktionen af muslinger stiller krav om en overvågning af muslingesygdomme og parasitter. Danmarks Fiskeriundersøgelser
er udpeget for referencelaboratorium for muslingesygdomme, og gennemfører i dag undersøgelser af Bonamia
og Marteliai den vilde bestand af østers. En øget produktion af blåmuslinger øger sandsynligheden for at disse udvikler
skalsvamp og et øget vidensberedskab og en øget monitering af sygdomme bør overvejes.
Andre skadevoldere
Prædatorer som søstjerner og påvækstorganismer som søpunge, rurer og kalkrørsorm (se kapitel 4) har som muslinger et
larvestadie til spredning af arten. I forbindelse med larvemonitering af muslingelarver vil man med fordel kunne monitere
for de vigtigste skadevoldere. Der foretages overvågning af zooplankton i indre danske farvande, men denne er ikke
operationel i forhold til hverken forekomst af muslingelarver eller skadevolderne.
96

10.5 Dataopbevaring og formidling 41
Den eksisterende overvågning eller den forventede fremtidig overvågning er spredt på en række forskellige myndigheder.
Disse er nu såvel som i fremtiden forpligtet af specifikke krav til opbevaring og formidling af disse krav. For levnedsmiddelovervågningen
er der således knyttet krav af stor økonomisk betydning, som kræver en vidtgående kvalitetssikring
af data og deres formidling. For andre dele af den relevante overvågning gælder der, at denne har lange processeringstider
af data eller indgår i andre programmer. Disse forhold betyder, at det for den enkelte producent/fisker såvel
for erhvervet som sådan eller myndighederne kan være vanskeligt at danne sig et samlet overblik over produktionen,
dens betingelser, udvikling og effekter.
For specielt de operative forhold som levnedsmiddelovervågning og den produktionsbetingede kunne en samlet formidling
med fordel oprettes både i forhold til producenterne (fiskere og opdrættere) og i forhold til offentligheden. En sådan
central vidensformidling - og for den produktionsbetingede overvågning indsamling af data - kunne med fordel samles i
Dansk Skaldyrcenter, uanset at dele af informationerne fortsat ligeledes skal formidles af myndighederne. Men også
specifikke miljøprogrammer kan med fordel formidles fra en sådan fælles platform. Mediet for denne formidling kunne
være et internet-baseret GIS-system med access eller henvisning til relevante hjemmesider eller anden type af formidling.
En sådan samlet muslingeplatform kunne indeholde følgende typer af oplysninger:
• Produktionsområder (og ikke eller begrænset egnede områder)
• Produktionsmængder fordelt på arter
• Seneste bestandsopgørelser og udvikling i bestande
• Forekomst af giftige alger, skærpet overvågning og lukkede områder
• Larveforekomster (muslinger og skadevoldere)
• Status/forekomst af parasitter/sygdomme
• Beregninger af bæreevne for produktionsområder
• Resultater af forsknings- og udviklingsaktiviteter
• Markedsmæssige oplysninger af statistisk karakter f.eks. prisudvikling
• Almindelig beskrivelse af produktionsformer
• Anden relevant information
En forudsætning for en sådan fælles platform er, at fremtidig overvågning og forskning/udvikling specifikt rettet mod
produktion af muslinger stilles vilkår om formidling af data via denne platform.
41 ) af Jens Kjerulf Petersen
97

11. Muslingeproduktion i andre lande
11.1. Holland 42
Til illustration af den proces, som kendetegner opdræt af muslinger til forskel fra fangst af vilde muslinger, kan de hollandske
forhold tages som udgangspunkt. Dels fordi der er tale om en meget gammel tradition – opdræt af kulturmuslinger
startede i Holland allerede i 1870 – dels fordi produktionen her, modsat f.eks. de tilsvarende sektorer i Frankrig
og Spanien, er geografisk stærkt koncentreret, og processen klar og gennemsigtig.
1. Produktionen foregår helt overvejende i to centre, nemlig i den hollandske del af Waddenzee, specielt den vestlige del,
og i Oosterschelde (figur 11.1.1)
Waddenzee
Oosterschelde
Figur11.1.1. Muslingeproduktionens lokalisering i Holland.
2. Udgangspunktet er, at de deltagende fiskere – eller farmere, som de kan benævnes, idet de både sår og høster – to gange
årligt, nemlig forår og efterår, samler vilde muslingers yngel (larver) og udsætter dem i særlige parceller i de to produktionsområder.
Her opdrættes ynglen, som påvirkes af klimatiske og hydrografiske vilkår. Fødeindtaget består af phytoplankton, og efter
ca. to år vil muslingerne have nået en størrelse af 6-7 cm og optimal kødvægt, således at de nu er egnet til konsum.
Sæsonen regnes normalt fra ca. medio juli, med en kort pause i august (den varme periode) og atter fra september til ca.
ultimo marts / primo april. Tommelfingerreglen lyder: Måneder med bogstavet ”r”.
3. Godt og vel 80 muslingekuttere er aktive. Der er tale om moderne, ret store fartøjer (35-40 m).
4. Parcellerne tilhører staten. De udlejes til fiskerne for en periode på 3 år med ret til forlængelse. I reglen er der tale om
virksomheder (f.eks. med begrænset ansvar, svarende til A/S-formen). Virksomhederne er ofte tillige aktive i den videre
afsætningsproces.
I alt findes knap 800 parceller i de to centre, 480 i Waddenzee og 300 i Oosterschelde; de repræsenterer henholdsvis
3500 ha og 2000 ha. i alt. Enkeltparcellerne varierer i areal, og de enkelte operatører kan leje flere parceller. Den samlede
leje, der skal svares til staten, udgør knap 3 mio. € årligt. Lejestørrelsen beregnes efter en ret kompliceret formel,
som funktion dels af det pågældende arealomfang, dels af opnået fortjeneste.
Parcelinddelingen har været meget statisk. Betragtes et kort fra 1915 til sammenligning med situationen i seneste år, er
der kun få forskydninger, både i Waddenzee og Oosterschelde.
42 ) Udarbejdet af landbrugs- og fiskeriråd Flemming Reislev.
98

5. Når muslingerne er konsumegnede og kan høstes, præsenteres de af fiskerne /farmerne på auktion i Yerseke, der kan
betegnes som det europæiske muslingecenter. Der er pligt til at bringe muslingerne til Yerseke, ikke i afsætningsøjemed,
thi der kan også foregå kontraktsalg (f.eks. til konservesindustrien), men fordi der konsekvent gennemføres prøveudtag.
6. Når engroshandelen har foretaget indkøb i Yerseke, skal muslingerne inden afsætning bringes til rensning, der foregår
på særlige banker i Oosterschelde. Processen varer som minimum en uge, ofte mere. Det bør tilføjes, at der ikke er tale
om en egentlig rensning, men snarere om en art ”karantæne”, idet vandkvaliteten i de to centre opgives at være helt ren.
Det hollandske fiskeridirektorat gennemfører en omhyggelig overvågning med ugentlige vandprøver, bl.a. med henblik
på konstatering af eventuel algeforurening. Hertil kommer som nævnt den kontrol, der foregår i Yerseke af muslingekødet
inden omsætning.
7. Under en normal sæson omsættes mellem 90.000 og 100.000 tons muslinger. De seneste sæsoner har været under middel
– den forrige repræsenterede således kun ca. 56.000 tons og den netop afsluttede ca. 60.000 tons. Ca. 40.000 tons
eksporteres, med Belgien som klar hovedaftager og Tyskland og Frankrig som de sekundære markeder. Hjemmemarkedet
forbruger i størrelsesordenen 15.000 – 20.000 tons. Lidt går som råvare til den hollandske konservesindustri, dog i
aftagende omfang, idet hollandske muslinger gennemgående er dyrere end importerede fra f.eks. Irland, Tyskland,
Danmark og Spanien.
8. På auktionen i Yerseke opererer, udover de licenshavende fiskere / farmere, 15 grossister samt tre konservesfabrikker,
der som nævnt hyppigst importerer deres råvarer.
Auktionen drives af en særlig sektion af det halvstatslige hollandske marketinginstitut ”Produktschap”. Både udbyderne
og aftagerne (de 15 grossister) indbetaler afgift til en særlig fond, og der arbejdes med en mindstepris, som p.t. udgør 20
€ pr. 100 kg. Afgifterne finansierer dels intervention til oplagring i tilfælde af markedsbaisse, dels promotion.
Promotion-indsatsen retter sig særlig mod de omtalte hovedmarkeder og organiseres af Produktschaps muslingeafdeling,
det såkaldte ”Mosselkantoor”.
9. Administrationen af lejeordningen foregår i et særligt kontor i det hollandske fiskeridirektorat. Politikformulering og
administration varetages af kun tre heltidsfunktionærer, der refererer til fiskeridirektøren /ministeren. Herudover har
man sit eget inspektionskorps, som er uafhængigt af den generelle landbrugs- og fiskeriinspektionstjeneste AID.
Hertil kommer Produktschaps mere tekniske og kommercielle op.g.a.ver.
10. Ved en vurdering af den hollandske muslingesektors aktuelle og forventede, fremtidige problemer kan der peges på to
forhold:
- En voksende konflikt med miljøbevægelser, særlig fuglevenner, som lægger øget pres på beslutningstagere, medier
og offentlighed. Ministeriet søger i samvirke med sektoren at sikre et bæredygtigt opdræt og dokumentere den fulgte
politik.
- Stigende vanskeligheder med at finde og indkredse yngel til udsætning. Ministeriet har igangsat forskellige forsøg og
projekter, der skal afbøde knaphedsproblemet. Det seneste er et pilotprojekt, der er koncentreret om de havbaserede
vindmølleparker, hvor der foretages opsætning af net for indsamling af yngel.
Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af de igangsatte tiltag.
Hollandsk kapital finansierer endvidere så godt som alt tysk muslingeopdræt.
11.2. Tyskland 43
Fiskeri efter muslinger i Tyskland finder så godt som udelukkende sted i Nordsøen (Vadehavet). Fangstområderne falder
ind under delstaterne Schleswig-Holstein og Niedersachsen.
Landingerne af muslinger i Tyskland er faldet fra knap 38.000 tons til 8.000 tons gennem de sidste 4 år (se tabel 11.2.1
og figur 11.2.1). Dette skyldes først og fremmest indskrænkninger i mulighederne for udøvelse af fiskeri efter muslinger
i det stærkt miljøbeskyttede Vadehavsområde, samt biologiske forhold i kystområderne ud for Niedersachsen (mangel
på yngelafsætning).
43 ) Udarbejdet af landbrugs- og fiskeriråd Holger Bak Andersen.
99

Tabel 11.2.1. Tyske landinger af muslinger fra Nordsøen 1999 - 2002.
kg
1999 2000 2001 2002
Delstat kg. kg. kg. kg.
Schleswig-Holstein 21.311.394 12.176.931 4.995.690 7.377.451
Niedersachsen 16.600.802 11.944.228 6.642.660 641.500
I alt 37.912.196 24.121.159 11.638.350 8.018.951
40.000.000
35.000.000
30.000.000
25.000.000
20.000.000
15.000.000
10.000.000
5.000.000
0
1999 2000 2001 2002
Figur 11.2.1. Tyske landinger af muslinger fra Nordsøen 1999 - 2002.
Schleswig-Holstein
Schleswig-Holstein Niedersachsen
Fiskeri af vildtlevende muslinger i Schleswig-Holstein er generelt forbudt, og muslingeproduktionen sker udelukkende
ved drift af kulturbanker i Vadehavet. Produktionen er betinget af en licensbevilling. Der er fastsat en øvre grænse for
antallet af licenser til 8 for perioden 1999 – 2016. De enkelte licenser er tidsbegrænsede, og der betales en afgift:
Gyldighedsperiode Årlig afgift
1.1.1997 - 31.12.1999 DM 460.000
1.1.2000 - 31.12.2002 - 480.000
1.1.2003 - 31.12.2006 - 480.000
1.1.2007 - 31.12.2011 Euro 280.000
1.1.2012 - 31.12.2016 - 320.000
Den årlige afgift er bundet til en række anvendelsesformål, f.eks. forvaltning, reguleringsop.g.a.ver og overvågning.
Der er gennem de senere år sket en reduktion af kulturbankernes samlede areal fra 2.400 ha. i 1999 til 2.000 ha. i 2003.
Herefter er arealet uændret indtil udgangen af 2006.
Landing af muslinger fra kulturbanker er forbudt i perioden 15.4. – 30.6.
Muslingeyngel (ca. 2 cm) til udlægning på kulturbanker opfiskes fra vildtlevende bestande og må udelukkende anvendes
til dette formål i Schleswig-Holstein. Indvinding af muslingeyngel er forbudt i perioden 1.5 – 30.6.
Der er så godt som udelukkende tale om blåmusling (Mytilus edulis) i det tyske muslingefiskeri. I begrænset og uregelmæssigt
omfang fiskes dog også vildtlevende trugmusling. Endvidere foregår det et mindre opdræt af stillehavsøsters
(Crassostrea gigas).
100

Ifølge en redegørelse fra delstatsregeringen i Schleswig-Holstein har muslingeproduktionen i Vadehavet nået sin øvre
grænse. Eventuelle udvidelsesmuligheder må derfor søges i Østersøen, hvor man ser visse muligheder for at opbygge en
produktion på basis af langlineprincippet i farvandet mellem Flenburger Förde og Fehmarn. Det fremhæves dog i redegørelsen,
at det er tale om en omkostningstung og risikofyldt produktionsmetode.
I figur 11.2.2 vises en oversigt over de senere års landinger af muslinger i Schleswig-Holstein:
kg
25.000.000
20.000.000
15.000.000
10.000.000
5.000.000
0
Schleswig-Holstein
Landing af muslinger 1997 - 2002
1997 1998 1999 2000 2001 2002
kg 16.658.857 15.535.036 21.311.394 12.176.931 4.995.690 7.377.451
Figur 11.2.2. Landinger af muslinger i Schleswig-Holstein 1997-2002.
Niedersachsen
Også i Niedersachsen er kulturbankerne basis for al muslingeproduktion. Reglerne med hensyn til indsamling af sættemuslinger
er af samme karakter som i Schleswig-Holstein.
Der udstedes i Niedersachsen højst 5 licenser. P.t. udnyttes kun de 4; men der er planer om også at udnytte den ledige
inden længe.
Kulturbankernes samlede areal i Niedersachsen udgør 1.300 ha.
Den ret drastiske nedgang i landingerne af muslinger i 2001-2002 skyldes en svigtende yngelafsætning gennem de senere
år. Det forlyder dog, at der i sommeren 2003 er konstateret en betydelig yngelafsætning, således at der er håb om en
bedre produktion i de kommende år. Det store år med hensyn reproduktion var 1996, der har dannet basis for de senere
års landinger.
11.3 Norge: Forvaltning af akvakultur, herunder muslingeopdræt 44
Interessen for dyrking af blåmuslinger i Norge blev etableret for godt 20 år siden, og produktionen var i begyndelsen på
ca. 50 ton pr. år, fordelt på små bedrifter. Produktionen øgedes til ca. 500 tons midt i 1980'erne for senere at aftage igen.
Tyngdepunktet for blåmuslingeproduktionen lå i Trøndelag-regionen nord for Trondheim, og flertallet af anlæggene
producerede 25 - 30 tons hver. I slutningen af 90erne øgedes interessen for dyrkning af muslinger igen, med en klar
overvægt på blåmuslingeproduktion. Den fornyede interesse resulterede i mange nye koncessioner, og omfatter tillige
østers og kammuslinger.
44 ) af Per Dolmer
101

Der er en række årsager til, at satsningerne i 80'erne strandede. Hovedårsagerne synes at ligge i produktionstekniske
forhold, dårligt tilrettelagt algetoksinkontrol, ringe markedstilpasning og usikre indtjeningsmuligheder. Det lave aktivitetsniveau
medførte, at kompetenceopbygningen udeblev.
Målsætningen for forvaltningen af den norske muslingeproduktion er ”balansert og bærekraftig utvikling og lønsam/livskraftig
distriktsnæring”.
Forvaltningen
I Norge er det kommunernes ansvar at regulere, hvilke områder de udlægger til opdræt, samt prioritere, hvilken type
opdræt, der skal være indenfor området. For eksempel kan opdræt af laks have prioritet. Hver kystkommune skal have
en kommunedelplan/ kystzoneplan som forvaltningsgrundlag for de havområder, som hører til kommunen. Kommunens
lovgrundlag for planlægning af brugen af havområdet er ”Plan og Bygningsloven”. Kommunens samlede havområde
afgrænses af en linje (grunnlinjen) trukket mellem de yderste punkter på kysten.
Kystzoneplanen omhandler interesseafklaring mellem vildt-, frilufts-, fiskeri- og havbrugsinteresser samtidig med at
arealer til havbrug afdækkes og dispensationsgivning minimeres. Følgende arealbrugskategorier anvendes: færdselsområde,
fiskeområde, akvakulturområde, naturområde og friluftsområde.Det er ikke alle kystkommuner, som har en kystzoneplan
på nuværende tidspunkt, men målet er, at alle disse kommuner får udarbejdet en sådan plan. Kystzoneplanerne
skal opdateres jævnligt.
Som et eksempel på forvaltning/arealplanlægning inddrages Flatanger kommunes kystzoneplan. Flatanger kommune
(FK) ligger ca. 120 km nord for Trondheim. FK ønsker at fremstå som ”Havbrugskommunen” og være den førende, for
at gøre sig så attraktiv som mulig for opdrætserhvervet.
Der er over en årrække gennemført miljømålinger og lokalitetsvurderinger for FK. Hvert område er således klassificeret
efter et eller flere formål, hvilket er gengivet på kortform. Af nedenstående kort (figur 11.3.1) fremgår følgende ”arealbrugskategorier”:
• A-område (Akvakultur)
• FFFNA-område (Færdsel, Fiskeri, Friluftsliv, Natur og Akvakultur).
Områder hvor der kan åbnes for akvakultur.
• F-område (Friluftsliv)
• N-område (Natur)
• FFFN-område (Færdsel, Fiskeri, Friluftsliv og Natur)
• NVL-område (område båndlagt til fredning efter NaturVerns Loven)
Hertil kommer indtegninger af kommunikationssystemer, havneområder, grænser for smittehygiejne for laks og ørred
og endelig regulerede områder.
Figur 11.3.1. Norsk kort med angivelse af arealbrugskategorier.
Med udgangspunkt i dette klassifikationssystem er det muligt for ansøgere at undersøge planstatus inden ansøgning om
produktionsaktiviteter udfærdiges.
102

11.4 Canada: Forvaltning af muslingeopdræt på Prince Edwards Island 45
I Canada blev der i 2002 produceret ca. 25.000 tons blåmuslinger, overvejende på linekulturer. Produktionen finder sted
både på vest- og på østkysten, dog med langt den største produktion på østkysten, nærmere betegnet på Prince Edwards
Island (PEI) i Skt. Lawrence bugten. Nærværende tekst behandler udelukkende forholdene på PEI, der er en provins i
Canada med sit eget forvaltningssystem.
Produktionen på PEI har særlig interesse set med danske øjne, da de klimatiske forhold her minder en del om de danske.
Det drejer sig især om de problemer, der opstår som følge af isdækning om vinteren. Dette har været et alvorligt og
uløst problem i tidligere danske muslingekulturer, men med indførelsen af det Canadiske system i Danmark synes disse
problemer nu at kunne løses.
Muslingelicenser
Alle former for marint opdræt i Canada har i mere end 100 år været baseret på licenser. I starten af 1980’erne, hvor interessen
for muslingeopdræt begyndte at vokse på PEI, blev der udarbejdet en politik og et forvaltningssystem benævnt
Aquaculture Leasing Policy, PEI. Dette system har stort set fungeret uændret siden.
Hovedprincippet er, at den Canadiske Regering via den lokale provins-administration (her PEI) samt afdelinger af
Fisheries and Oceans (DFO) er ansvarlige for udviklingen af akvakulturindustrien. I denne udvikling skal der tages hensyn
til både en sund økonomi og til andre marine aktiviteter (bl.a. fiskeri). Ansøgerne til en parcel kan være enkeltpersoner,
en række partnere eller et firma (Company/Corporation).
Områdeklassifikation
I forbindelse med udarbejdelse af policy’en blev der gennemført en grundlæggende opdeling af farvandene omkring
PEI. På basis af et indgående kendskab til de enkelte områder er de klassificeret efter deres egnethed som opdrætsområde.
Man anvender følgende koder i forbindelse med klassifikationen:
• A områder: Området har været evalueret, og er godkendt til akvakulturaktiviteter
• B områder: Området har været evalueret, men yderligere undersøgelser er nødvendige
• C områder: Området er lukket for alle akvakulturaktiviteter.
Opdrætsformen kan enten være bundkultur eller kultur oppe i vandsøjlen. Man anvender derfor en tocifret kode, hvor
det første bogstav henviste til bundkultur, og det andet til kultur i vandsøjlen. På denne måde kan man arbejde med i alt
9 forskellige koder eller anvendelsesformer, som det fremgår af nedenstående:
Kodningssystem for arealanvendelse på PEI:
AA: Området er evalueret og godkendt til bundkultur og kultur i vandsøjlen
AB: Området er evalueret og godkendt til bundkultur - yderligere evaluering for kultur i vandsøjlen
AC: Området er evalueret og godkendt til bundkultur- ingen kultur i vandsøjlen.
BA: Bundkultur evalueres yderligere – kultur i vandsøjle godkendes
BB: Både bundkultur og kultur i vandsøjle evalueres yderligere
BC: Bundkultur evalueres – ingen kultur i vandsøjle.
CA: Ingen bundkultur- kultur i vandsøjle godkendes
CB: Ingen bundkultur - kultur i vandsøjle evalueres yderligere
CC: Ingen akvakultur hverken ved bund eller i vandsøjle.
Når et område er blevet evalueret og godkendt, er det ensbetydende med, at det ”er til rådighed” for produktion. Dette
er nødvendigvis ikke ensbetydende med, at det ”er velegnet. Det er således op til farmerne selv at bedømme, hvilke områder
der er velegnede. Man undgår herved en styring fra myndighedernes side, der nødvendigvis må bygge på væsentlig
viden om alle lokalforhold i vore opdrætsområder.
45 ) af Jens Kjerulf Petersen og Per Dolmer
103

Produktionsparceller
Ud over systemet med koder vedrørende et bestemt områdes anvendelsesmulighed, er der på et tidligt tidspunkt også
indført regler for de enkelte parcellers størrelse. Denne blev, lidt afhængig af det enkelte område, sat til mellem 25 og
50 acre (~ 10 - 20 Hektar); en sådan størrelse regnes for profitabel for en enkelt person. Der findes dog både større og
mindre parceller. I alt var der i 2002 ca. 1.100 parceller på PEI, dækkende et areal på ca. 16.000 acre
I forbindelse med erhvervelse af en licens er der en række mindre udgifter, der skal dækkes af ansøgeren, samt en årlig
udgift til selve licensen. De seneste år har denne afgift været 10 CAN dollars pr. acre pr. år, hvilket nærmest må betragtes
som en symbolsk betaling.
Det er tilladt at sælge en parcel; her er det almindelige markedsmekanismer, der bestemmer prisen. Det har betydet, at
prisen pr. acre er steget voldsomt de seneste år, og der handles i dag med parceller, hvor prisen pr. acre ligger mellem
10.000 og 20.000 CAN dollars. Dette har betydet, at det for enkeltpersoner er blevet vanskeligt at købe og forrente et
muslingeopdræt. For købere gælder, at de skal kunne fremvise beviser på deres egnethed som muslingeopdrætter, samt
fremlægge planer for den fremtidige produktion. En køber af en licens skal godkendes af Leasing Referral Committee
(se nedenfor)
Ansøgningsprocedure
I forbindelse med udstedelse af licenser, er der oprettet et administrativt organ. der
Overordnet er det Fisheries and Oceans, DFO, der styrer licensudstedelsen. På PEI modtages ansøgningerne af den lokale
afdeling af DFO. Herfra sendes ansøgningen til Leasing Referral Committee. Dette faste udvalg består af seks medlemmer:
Leasing Referral Committee
1 person fra DFO: Conservation and protection
1 person fra DFO: Habitat
1 person fra Coast guard (fiskerikontrol)
1 person fra PEI: Dept. Fish.Aqua.& Environment
1 person fra PEI: Dept. Fish.Aqua.& Environment
1 sekretær fra DFO
Dette udvalg kan indhente ekspertise udefra, såfremt det skønnes nødvendigt. Udvalget kan relativt hurtigt bedømme
om positionen er acceptabel. Ansøgningen evalueres yderligere i relation til ansøgerens egnethed, anlæggets egnethed,
produktionsforventninger o.s.v. Herefter udarbejder Referral Committee en indstilling, der sendes tilbage til PEI, Aquaculture
division. Den endelige beslutning tages så her og tilladelsen udstedes. Normalt følger PEI indstillingen fra Leasing
Referral Committee.
11.5. Irland 46
I Irland er der i kystområder en stor opdræts- og fiskeriproduktion af både muslinger og fisk. For at undgå konflikter
dels mellem produktionsformer, dels med andre brugere af vandområderne, er der udviklet en proces kaldet CLAMS
(Co-ordinated Local Aquaculture Management Systems). For hver bugt eller lokalområde udarbejdes med deltagelse af
myndigheder og lokale brugere af vandområder en beskrivelse af vandområdet og de aktiviteter, der her pågår. Der udarbejdes
fælles retningslinier for anvendelse, herunder udviklingsplaner for opdrætsaktiviteter i området. Endvidere
dannes lokale og nationale udvalg, der rådgiver om vandområders udnyttelse. Den lovmæssige forvaltning af områderne
er stadig underlagt centrale myndigheder, men etableringen af CLAMS sikrer, at lokale interesser og lokalkendskab til
områders produktionsmuligheder integreres i forvaltningen, og at konflikter mellem områdebrugere undgås.
Den irske struktur til afklaring af områdeanvendelse indeholder elementer, der svarer til den process, der er gennemført
i forbindelse med tilladelsesgivning til muslingeopdræt i Limfjorden i 2004. Disse vil også kunne anvendes som model i
andre områder frem til 2009.
46 ) af Jens Kjerulf Petersen og Per Dolmer
104

12. Markedet for muslinger og de fremtidige markedsudsigter.
12.1. Danmarks produktion og salg af muslingeprodukter 47
I nærværende notat beskrives strukturen i den danske muslingeindustri samt på afsætningsmarkederne for de danske
produkter i EU. Endvidere analyseres produktforskelles betydning for priserne hvad angår naturligt forekommende og
dyrkede muslinger. Endelig analyseres prisdannelsen på muslingeprodukter i EU, idet der fokuseres på blåmusling, som
er af central betydning for den danske muslingesektor. Faktorer, der påvirker priserne på blåmusling samt udviklingen i
disse faktorer, søges identificeret med det formål at vurdere, hvad Danmark kan forventes at få for muslingeprodukter
fremover.
Notatet tager udgangspunkt i en række statistikker vedr. muslingeproduktion og handel i Danmark og resten af EU. Disse
er beskrevet i bilag 1, hvor arter og produkter samt firmasegmenter fremgår. Statistik for Danmark omfatter 2001 og
statistik for EU 1998 og nyere.
12.1.1. Danmarks produktion af muslingeprodukter
Muslingeindustrien i Danmark består af firmaer indenfor fiskeri, forarbejdning og eksport. Forbruget udgør så lidt som
60 gram (uden skal) per person per år (ekskl. konsum på restaurant) og muslinger er derfor en ubetydelig del af grundlaget
for fiskehandlere. Fiskeriet foregår fra ca. 60 fiskeribedrifter med små fartøjer i Limfjorden, Vadehavet og de Østjyske
fjorde og fiskeriet er specialiseret i og med at 99% af omsætningen stammer fra muslinger. Beskæftigelsen kendes
ikke præcist men lå i 2001 i størrelsesordenen fra 70 (beregnet på grundlag af fiskeriregnskabsstatistikken) til 110
(mandskab ifølge fartøjsregistret). Omsætningen udgjorde 185 mio. kr. og egenkapitalen var ultimo året 139 mio. kr.
Forarbejdningssektoren består af fem firmaer, heraf tre større med mere end 10 ansatte som producerer konserves, kogte,
afskallede og frosne muslinger samt afskaller, sorterer og pakker muslinger til direkte fersk konsum. Forarbejdningssektoren
er ligeså specialiseret som fiskeriet, idet 95% af omsætningen stammer fra muslinger. Der var i 2001 169 fuldtidsbeskæftigede
og omsætningen var 317 mio. kr. Egenkapitalen udgjorde 57 mio. kr. Eksporten fra Danmark forestås
af forarbejdningsfirmaerne samt af nogle få andre aktører. Beskæftigelsen i forsyningsleddet (skibsværfter, vodbinderier
etc.) er på omkring 20 beskæftigede, idet det tages i betragtning at muslingefiskeriet som følge af lange perioder om året
uden fiskeri, er et relativt selvforsynende erhverv. Beskæftigelsen i den danske muslingesektor som helhed skønnes således
at udgøre ca. 300 fuldtidsansatte 48 .
Produktionen af muslingeprodukter baseres primært på vildtfanget blåmusling, selvom der også er mindre fangster af
østers og hjertemusling samt en mindre import af kammusling. Muslingeprodukterne eksporteres næsten udelukkende.
Det skal bemærkes, at fangsten af østers er steget markant i 2003. Fangster af blåmusling og produktion af forarbejdede
muslinger samt eksport er angivet i tabel 12.1.1.
TABEL 12.1.1: Fangst, produktion og eksport af muslinger i Danmark, 1998-2002, tons.
Firmasegment
Fiskeri Forarbejdning Eksport 1
Landinger af blåmuslinger /tons med skal
1998 108.300 . 22.300
1999 96.200 . 20.800
2000 110.600 . 23.200
2001 122.500 . 24.100
2002 110.900 . 22.500
Blåmuslinger frosset og fersk /tons uden skal
1998 . 0 3.700
1999 . 1.000 2.000
2000 . 1.700 3.500
2001 . 2.300 4.600
2002 . 2.100 6.800
(fortsættes)
47 ) Udarbejdet af Peter Willadsen, Jens H. Møller og Jørgen Løkkegaard samt Max Nielsen (Fødevareøkonomisk Institut).
48 ) For en mere udførlig gennemgang af strukturen i den danske muslingeindustri henvises til Roth, E. og T. Christensen (1996), Socioøkonomisk
undersøgelse af fiskeriet i Limfjorden, Rapport nr. 18 fra Fiskeriøkonomisk Institut på Sydjysk Universitetscenter, Esbjerg.
105

(fortsat)
Konserverede muslinger /tons uden skal
1998 . 13.300 10.100
1999 . 11.400 9.400
2000 . 12.700 11.100
2001 . 14.300 11.500
2002 . 9.700 11.700
Note: 1. Eksport under landinger af blåmusling er blåmuslinger til direkte eksport med skal til videreforarbejdning i
Tyskland.
Kilder: Fiskeridirektoratet og Danmarks Statistik.
Fangster af blåmusling anvendes til direkte eksport med skal til videreforarbejdning i Tyskland samt til videreforarbejdning
i Danmark. Forarbejdningen sker dels i form af at muslingerne afskalles, sorteres og pakkes til direkte fersk konsum,
dels i form af at muslingerne afskalles og koges og sælges i frosset form, samt endelig i form af at muslingerne
konserveres. Ca. 20% af fangsterne eksporteres til videreforarbejdning i Tyskland med skal som følge af en intern arbejdsdeling
i et firma med produktionsenheder både i Danmark og Tyskland. Resten anvendes til videreforarbejdning i
Danmark. Udviklingen i fiskeriet har været relativ stabil i de sidste 5 år, dog har 2001 været et godt år og 1999 et dårligt.
Denne udvikling forplanter sig til forarbejdningsindustrien, hvor forarbejdning og eksport er størst i 2001 og lavest
i 1999. Udviklingen hos forarbejdningsfirmaer og eksportører er således afhængig i udviklingen i råvaregrundlaget.
Økonomien i muslingeindustrien kendes dels for fiskeriet, dels for forarbejdningsfirmaerne, hvor eksportørleddet er en
integreret del forarbejdningsfirmaerne. Regnskabstal for den danske muslingeindustri er angivet i tabel 12.1.2 for 2001.
TABEL 12.1.2: Regnskabstal for den danske muslingeindustri, 2001.
Totaler
Fiskeri Forarbejdning 1
Omsætning (mio. kr.)
Omkostninger: (% af omsætning)
Vareforbrug . 53,2
Brændstof/energi 2,2 2,2
Landings og salgsomkostninger 2,2 .
Vedligeholdelse 9,5 .
Løn, pension m.v. 26,5 16,1
Afskrivninger 6,2 3,8
Andre ordinære udgifter 5,1 12,3
Overskud på ordinære aktiviteter 48,4 12,5
Finansielle udgifter 0,4 1,7
Ekstraordinære udgifter . -0,4
Selskabsskat . 3,2
Netto overskud 47,9 8,0
Værditilvækst 2 (mio. kr.) 169 130
Forrentning af egenkapital 3 (%) 56,0 64,2
Noter:
1. Inkluderer kun firmaer med mere end 10 ansatte.
2. Defineret som omsætning minus vareforbrug, brændstof/energi og afskrivninger.
3. Defineret som nettooverskud før skat divideret med egenkapitalen ultimo. For
fiskerisegmentet er arbejdsvederlag til ejer også fratrukket.
Kilde: Fødevareøkonomisk Institut.
Det fremgår, at omsætningen i 2001 i fiskeriet udgjorde 185 mio. kr. mod 317 mio. kr. i forarbejdningsfirmaerne. Dette
afspejler dog ikke, at forarbejdningssektoren er af større økonomisk betydning end fiskeriet, idet forarbejdningssegmen-
185
317
106

tet modsat fiskeriet har en omkostning til råvareindkøb på 53% af omsætningen. Tal for værditilvækst i de to segmenter
afspejler således, at den økonomiske betydning med henholdsvis 169 og 130 mio. kr. er nogenlunde lige stor. Forrentningen
udgjorde for fiskeriet og forarbejdningsfirmaerne henholdsvis 56% og 64% af egenkapitalen og er således også
nogenlunde lige stor. Forrentning af egenkapitalen kan sammenlignes med forrentningen af egenkapitalen for alle danske
firmaer som var 19% og der er således i begge muslingesegmenter en særdeles god indtjening som er tre gange højere
end gennemsnittet i Danmark. Samtidig er forrentningen betydeligt højere i forhold til forrentningen i fiskeri og fiskeforarbejdningssektoren
generelt. Årsagen hertil kan bl.a. være det relativt begrænsede antal udstedte licenser, restriktioner
på fartøjsstørrelse og forbud mod fiskeri i bestemte områder og i bestemte perioder, som gør at muslingebestanden
fiskes på et bæredygtigt niveau. Effekten er imidlertid, ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel, positiv, idet der
genereres en større ressourcerente af de danske muslingebestandene end der gør af andre fiskebestande der udgør
grundlaget for dansk fiskeri. Ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel vil en løsere regulering med f.eks. udstedelse af
flere licenser til muslingefiskeri, således ikke være fordelagtig.
Regnskabstallene er alene for 2001 og angiver således ikke udviklingen over tid. Både fiskeri og forarbejdningssektor er
økonomisk afhængige af udviklingen i råvaregrundlaget og det fremgår af tabel 1 at 2001 var et godt år og 1999 et dårligere.
Foreløbige vurderinger af 2002 og 2003 peger i retning af en dårligere økonomi, bl.a. afspejlet ved at afregningsprisen
fra forarbejdningsfirmaerne til fiskerne er sat ned. På trods heraf vurderes økonomien i begge sektorer dog
stadig at være god.
12.1.2. Afsætningsmarkeder
Danmark forsyner næsten udelukkende EU-markedet og derfor beskrives dette først. Endvidere beskrives EUmarkedets
placering på verdensmarkedet. Derefter beskrives den danske muslingeindustris placering på EU-markedet.
For både EU som helhed og for Danmark udarbejdes et diagram over afsætningskanaler for muslingeprodukter, med
henblik på at skabe overblik over hvilke muslingeprodukter der handles, hvor de kommer fra og afsættes til, samt til
hvilke priser de handles.
EU-markedet for muslingeprodukter forsynes af blåmusling, Middelhavsmusling, kammusling og østers samt af en
række andre arter, der importeres. Der formodes at eksistere et EU-marked som består af blåmusling, Middelhavsmusling
og de arter der importeres, som er kendetegnet ved en forholdsvist tæt sammenhæng (substitution). Endvidere formodes
at eksistere et EU-marked for kammusling som ikke er sammenhængende med dette marked, idet prisen på
kammusling er væsentlig højere end for de øvrige arter. Tilbage står østers som heller ikke er sammenhængende med de
øvrige muslingemarkeder. Dette marked består snarere af mange regionale nichemarkeder, idet østers fra forskellige
områder af forbrugerne opfattes som forskellige produkter 49 .
Prisen på blåmusling antages således dannet på et integreret marked bestående af blåmusling, Middelhavsmusling og
importeret musling. Endvidere forudsættes samspillet mellem dette marked og markederne for østers og kammusling at
være begrænset. Som følge heraf analyseres i det følgende alene det marked blåmusling udgør en del af. Den interne EU
forsyning er vist i tabel 121.2.1.
49 For en udførlig beskrivelse af det europæiske muslingemarked se Globefish (1999), The European Market for Bivalves, Globefish
Research Programme, vol. 62, samt Harmsma, H. (1988), Survey of the Market for Mussels and Mussel products, publication no.
5.78 from the Institute of Agricultural Economics, Haag, the Netherlands.
107

TABEL 12.1.2.1. Udbud af blåmusling og middelhavsmusling i EU.
Mængde (tons med skal) Pris (kr. pr. kg.)
2001 2000 1999 1998 2001 2000 1999 1998
Opdræt af blåmusling:
Tyskland 11.638 24.122 37.912 31.213 11,23 5,33 2,38 2,12
Frankrig 51.500 60.819 51.600 50.800 10,58 9,72 9,10 9,78
Irland 30.373 25.660 16.111 19.096 4,17 4,45 3,58 4,07
Holland 43.600 66.800 100.800 113.185 12,33 8,09 4,20 3,33
UK 17.332 11.107 9.535 8.956 14,39 13,86 12,60 12,64
EU total 154.443 188.508 215.958 223.250 10,29 8,11 5,38 5,07
Fiskeri af blåmusling:
Danmark 122.480 110.598 96.215 108.330 1,20 1,10 0,90 0,74
UK 14.053 7.468 7.972 11.434 . . . .
EU total 136.640 118.136 113.752 121.662 . . . .
Opdræt af middelhavsmusling:
Spanien 1 245.985 247.730 261.969 261.062 2,92 2,83 2,10 2,00
Grækenland 25.934 24.327 21.232 14.535 2,87 2,22 5,33 2,70
Frankrig 8.000 7.181 10.900 10.700 10,58 9,72 9,17 8,65
Italien 94.000 94.000 92.000 90.000 4,40 4,97 3,73 4,22
EU total 373.919 373.238 386.101 376.297 3,45 3,46 2,87 2,75
Fiskeri af Middelhavsmusling:
Italien 44.160 44.200 26.510 27.270 . . . .
Grækenland 254 469 15.860 6.389 . . . .
EU total 44.450 44.711 42.412 34.737 . . . .
Total internt EU udbud: 711.096 725.309 759.435 756.711 . . . .
Note: 1. Muslingeopdræt i Spanien er registreret under blåmusling i Eurostat Cronos Databasen, jf. bilag 2, men er jf.
muslingeudvalget Middelhavsmusling. Som følge heraf er spansk opdræt ovenstående angivet under Middelhavsmusling.
Kilde: Eurostat Cronos Databasen.
Det fremgår at den samlede interne EU forsyning af musling er på 700–800.000 tons om året i perioden 1998-2001.
Heraf udgøres hovedparten af opdrættede Middelhavsmusling og blåmusling, hvor opdræt er defineret som i de enkelte
lande, d.v.s. genudlægninger i visse lande, f.eks. Holland, og linebaseret produktion i andre. Vildt fiskeri efter blåmusling
og opdræt af Middelhavsmusling udgør hver ca. 1/6. Det fremgår endvidere, at den samlede interne forsyning er
svagt faldende samt at dette skyldes faldende opdræt af blåmusling specielt i Holland og Tyskland. Der er flere årsager
hertil, men vigtigst er, at der har været problemer med at indkredse larver. Vildt fiskeri efter blåmusling og opdræt af
Middelhavsmusling har været stigende i perioden.
Det fremgår endvidere af tabellen, at prisen på opdrættet blåmusling med skal i gennemsnit er 7 gange større end prisen
på blåmusling fanget i Danmark. Denne prisforskel skyldes, at muslinger i opdræt nemmere kan indtage føde og derved
bliver større end vildtfanget musling. Dette kan relateres til, at opdrættet musling består af mere kød og mindre skal end
vildtfanget samt at forbrugerne er villige til at betale væsentligt mere for opdrættet store musling end for små. Årsagen
er at opdrættede store musling modsat små kan afsættes på det attraktive marked til direkte fersk konsum. Endvidere opfattes
de hollandske muslinger blandt forbrugerne som en mærkevare af høj kvalitet, hvilket medvirker til at forklare
den store prisforskel.
Størrelsesordenen for hvor stor en del af de 7 der kan henføres til forskel i vægten af kød og hvor stor en del der kan
henføres til forskelle i forbrugerpræferencer, kendes ikke eksakt, idet præcise kødprocenter ikke har været til rådighed.
Som følge heraf foretages et skøn, hvor det antages at muslinger vokser sig 2½ gang så store i opdræt som i fiskeri i
samme størrelse skal, samtidig antages, at kødprocenten i fiskeri i Danmark udgør 16,7%, hvorved kødprocenten i op-
108

dræt bliver 33,4% 50 . Disse antagelser betyder, at forskelle i kødprocent kan forklare en faktor 1 af de 7, svarende til
15%. De resterende 6 (85%) må således forklares ved at der som følge af forskelle i forbrugerpræferencer er en stor
prisforskel mellem opdrættede store muslinger og vildtfangede små muslinger 51 . Til sammenligning er der for torsk en
faktor 2,6 til forskel mellem de største og mindste fisk og en faktor 1,6 til forskel for rødspætte og jomfruhummer.
Forskellen i pris mellem muslinger anvendt til direkte fersk konsum og konserves kan også ses i Danmark, hvor priserne
i f.eks. 1999 var 2½ gang større for landinger fra Vadehavet end fra Limfjorden. Dette skyldes at muslinger fra Limfjorden
næsten udelukkende anvendes til konserves, hvor en del af muslinger fra Vadehavet kan afsættes til direkte
fersk konsum, fordi de er større.
Der tegner sig således et billede af et delt marked, hvor en del omfatter muslinger til direkte fersk konsum og en anden
del omfatter muslinger til konserves. I tilknytning hertil eksisterer også et marked for frosset musling. Hvor muslinger
til direkte konsum typisk er store og fra akvakultur er muslinger til konserves typisk små og fra vildt fiskeri. Frosne
muslinger er fra både opdræt og vildt fiskeri. Der er dog også muslinger fra opdræt, der anvendes til konserves og muslinger
fra vildt fiskeri, der anvendes direkte til fersk konsum, selvom anvendelsen giver problemer i begge tilfælde. Når
opdrætsmuslinger anvendes til konserves, kan det således give problemer, at skallen er tynd. Tilsvarende er det svært at
sælge vilde muslinger til fersk konsum, idet disse muslinger normalt er mindre end hvad forbrugerne foretrækker. Som
følge heraf er prisforskellen mellem de to produkttyper formodentligt også større end angivet i tabellen.
De store prisforskelle indebærer, at der ikke forventes at være en tæt sammenhæng mellem markedsdelene. Omvendt
formodes markedsdelene ikke at være fuldstændigt uafhængige. De to markedsdele formodes med andre ord at være
delvist sammenhængende og det der forbinder dem, er at udbuddet, hvis det ikke bruges på den ene markedsdel, nødvendigvis
må bruges på den anden. Dette er bl.a. afspejlet i Holland, hvor priserne er firedoblet i perioden 1998-2001.
Årsagen er udbudsbegrænsninger, men også at disse har tvunget den hollandske industri til at satse mere på markedet til
direkte fersk konsum, hvorfor en langt større andel af de samlede fangster er afsat hertil, til betydeligt højere priser.
D.v.s. stiger prisen på et af markederne vil udbyderne søge at afsætte mere på denne markedsdel. Dette vil indebære at
udbuddet på de andre markedsdele falder, hvorved priserne vil stige også der. Prisstigningen vil dog være mindre.
Afsætningskanalerne for EU som helhed er vist i figur 12.1.2.1 med angivelse af handlede produkttyper, mængder og
priser i de forskellige led i distributionskæden .
EU-markedet forsynes primært fra egen produktion i akvakultur men også fra eget fiskeri samt import. Lande med en
stor produktion af blåmusling og Middelhavsmusling i akvakultur inkluderer Spanien, Frankrig, Holland, Italien, Irland
og Grækenland og lande med et betydende vildt fiskeri efter de to arter inkluderer Danmark og Italien. Forsyningen fra
Italien og Grækenland består udelukkende af Middelhavsmusling, hvor forsyningen fra Frankrig udgøres af både Middelhavsmusling
og blåmusling. Fra de øvrige EU lande udgøres forsyningen af blåmusling. EU-markedet for anden
musling forsynes udefra i forarbejdet form (konserves) fra primært Chile, som leverer muslinger af høj kvalitet men også
fra Thailand, Tyrkiet og Sydkorea og i frosset form fra New Zealand.
På engrosmarkederne afspejles den 3-delte markedsstruktur og det fremgår, at markedsdelen for fersk musling til direkte
konsum og konservesmarkedet med henholdsvis 50.000 og 45.000 tons er næsten lige store. Frostmarkedet er med
15.000 tons mindre. På engrosmarkedet er også en handel med uspecificerede produkttyper skønnet til 100.000 tons
som omfatter muslingeprodukter, der ikke handles over grænser. Det skønnes, at størstedelen af denne handel er til direkte
fersk konsum og at dette specielt er tilfældet i Spanien. Fordeles de 100.000 tons fremkommer, at markedsdelen
for muslinger til fersk konsum er størst, men at også markedsdelen for konserves er af en betydelig størrelse. Det forholdsvis
store omfang af handel med konserves afspejler, at en betydelig del af opdrætsmuslinger nødvendigvis må anvendes
til konserves og det er således ikke alene vildtfangede muslinger, der udgør råvaren i muslingekonserves. Implikationen
er, at der nødvendigvis må være om end ikke perfekt så delvis sammenhæng mellem markedsdelene for musling
til direkte fersk konsum, samt til konserves og frostmarkederne.
Den 3-delte markedsstruktur i EU skal endvidere ses i forhold til strukturen på verdensmarkedet, idet priserne på både
konserves og frosne muslingeprodukter dannes på et verdensmarked. Dette antages ikke at være tilfældet for priserne på
muslinger til fersk konsum, som snarere er et nichemarked alene omfattende EU.
Detailmarkedet består dels af lokale fiskehandlere dels af store multinationale supermarkedskæder.
50 Beregnet som [2,5 x 16,7/(100+1,5 x 16,7].
51 Følsomhedsanalyser viser, at hvis opdrætsmuslinger kun er dobbelt så store kan kun 12% af prisforskellen forklares af forskel i
kødprocent, hvorimod hvis muslinger er tre gange så store kan 20% forklares af forskel i kødprocent.
109

LANDINGS MARKEDET:
Produkt: Blåmusling
Mængde: 23.300 tons
Produkt: Forarbejdet
Pris:
ling
Mængde:
-
Produkt: Middelhavsmus-
Mængde: 5.600 tons
EKSPORT MARKEDET:
Produkt: Musling
Mængde: 5.600 tons
OPDRÆT:
Produkt: Blåmusling
Mængde: 74.400 tons
Produkt: Middelhavsmusling
Mængde: 125.400 tons
ENGROS MARKEDET 2:
Produkt: Fersk til direkte konsum
Mængde: 50.000 tons
Produkt: Konserveres
Mængde: 45.000 tons
Produkt: Frost
Mængde: 15.000 tons
Produkt: Uspecificeret
Mængde: 100.000 tons
IMPORT MARKEDET:
Produkt: Blåmusling uforarbejdet
Mængde: 600 tons
Produkt: Anden musling frosset
Mængde: 6.200 tons
Produkt: Konserves
Mængde: 13.000 tons
DETAIL MARKEDET:
Produkt: Musling
Mængde: 204.400 tons
FORBRUGERNE:
Produkt: Musling
Mængde: 204.400 tons
FIGUR 12.1.2.1. Afsætningskanaler for muslingeprodukter i EU, produkt og afsat mængde i tons uden skal, 1998 1 .
Noter: 1. Omregningsfaktor for vildtfanget musling er 6 og for opdrættet musling 3.
2. Den totale omsætning på engrosmarkedet kendes alene fra udenrigshandelsstatistikken for produkter der handles over
grænser. Der opstår derfor en uspecificeret handel med muslingeprodukter der produceres og forbruges i samme land.
Den totale omsætning på engrosmarkedet er mindre end den totale forsyning, idet der forudsættes et betydeligt svind under
transport.
Kilde: Eurostat Cronos og Comext databaserne samt GfK Danmark A/S’s forbrugsstatistik.
EU-forbrugerne er endelig kendetegnet ved at være opdelt i to dele; en sydlig del, hvor der er en stærk tradition for at
spise muslinger i forskellige varianter i de forskellige lande og en nordlig del, hvor der stort set ingen tradition er for at
spise musling. Frankrig, Spanien, Belgien og Italien er hovedmarkederne. Frankrig og Belgien har det mest differentiere
forbrug af en række forskellige produktformer. I Spanien og Italien er forbruget i højere grad koncentreret på mindre og
billigere muslinger end i Frankrig og Belgien.
Mellem de sydlige markeder og de store nordeuropæiske forsynerlande er Holland placeret som et mellemled, hvortil
store mængder afsættes til videresalg efter evt.. videreforarbejdning. Forsyningen af markedsdelen for konserves er domineret
af en hollandsk-dansk-tysk akse, hvor en betydelig del af dansk eksport går gennem Holland og hvor flere danske
og tyske forarbejdningsfirmaer er hollandsk ejede.
Danmarks rolle i EU er i al væsentlighed at forsyne markedet med primært konserves, men også med musling til direkte
fersk konsum som vist i figur 12.1.2.2.
110

LANDINGS-MARKEDET:
Produkt: Blåmusling
Pris: 7,20 kr. pr. kg.
Mængde: 20.400 tons
Produkt: Anden Musling
Pris:
Mængde:
14,10 kr. pr. kg.
400 tons
EKSPORT-MARKEDET:
Produkt: Blåmuslinger til
videreforarbejdning
Pris: 11,65 kr. pr. kg.
Mængde: 4.000 tons
Produkt: Blåmuslinger til direkte
fersk konsum
Pris: 16,38 kr. pr. kg.
Mængde: 4.600 tons
Produkt: Blåmuslinger til konserves
Pris: 21,43 kr. pr. kg.
Mængde: 11.500 tons
Produkt: Kammuslinger
Pris: 73,78 kr. pr. kg.
Mængde: 1.900 tons
ENGROS-MARKEDET:
Produkt: Konserves
Mængde: 14.900 tons
IMPORT-MARKEDET:
Produkt: Uforarbejdet
Mængde: 9.200 tons
Produkt: Musling
Pris: 52,33 kr. pr. kg.
Mængde: 2.900 tons
DETAIL-MARKEDET:
Produkt: Muslinger
Pris: 75,74 kr. pr. kg.
Mængde: 131 tons
FIGUR 12.1.2.2: Afsætningskanaler for muslingeprodukter i Danmark, gennemsnitspriser i kroner pr. kilo uden skal og
afsat mængde i tons uden skal, 2001.
Kilde: Fiskeridirektoratet (2001), Fiskeristatistisk Årbog.
I Danmark er den væsentligste forsyningskilde fiskeriet af blåmusling, men herudover er der en mindre import af kammusling
fra Grønland, Færøerne og Rusland. De danske muslingeprodukter eksporteres næsten udelukkende til andre
EU-lande, men der er dog også en begyndende eksport til Østeuropa. Der eksporteres til direkte forbrug i Frankrig og
Belgien, til videreforarbejdning i Tyskland samt til videresalg gennem Holland efter evt.. videreforarbejdning. Eksporten
af blåmusling til konserves er vigtigst dækkende 50% af eksportværdien og eksport af kammusling næstvigtigst med
25%. Eksport af blåmusling til direkte forbrug omfatter 17% af eksportværdien.
Priserne på danske produkter fremgår endvidere af figuren, herunder på eksportmarkedet, hvor priserne på fire produkttyper
er angivet uden skal. Prisen på blåmusling til videreforarbejdning i udlandet er 11,65 kr. per kg., prisen på blåmusling
til direkte fersk konsum er 16,38 kr. per kg. og prisen på konserveret blåmusling er 21,43 kr. per kg. Det afspejles,
at prisen stiger med forarbejdningsgraden, men hvad der ikke afspejles, er prisforskellen på EU-markedet på en faktor
7 mellem musling til direkte fersk konsum og musling til konserves. Årsagen er, at de danske muslingeprodukter der
går til direkte fersk konsum ikke opnår samme pris som opdrættet musling i samme produktform, fordi de stammer fra
vildt fiskeri og derfor er mindre. Endvidere fremgår, at prisen på kammusling på 73,78 kr. per kg. er væsentlig større
end priserne på blåmusling, hvilket skal ses i sammenhæng med, at kammusling i højere grad er en luksusvare end de
danske blåmuslingeprodukter. Endelig eksisterer en statistik over industriens salg af produkter af egen production, hvorfra
der også haves prisoplysninger. Som følge af manglende homogenitet i form af, at der indgår muslinger både med og
uden skal og som følge af, at der ikke kan skelnes mellem disse, er priser fra denne statistik ikke rapporteret.
111

12.1.3. Prisdannelsen
I dette afsnit analyseres prisdannelsen på det sammenhængende EU-marked og herigennem søges potentielle muligheder
og trusler for de nuværende forsynerlande identificeret på kort og lang sigt. Dette sker ved at identificere faktorer,
der indgår i prisdannelsen, samt vurdere hvordan formodede ændringer i disse faktorer alt andet lige påvirker prisudviklingen.
Argumentationen baseres på, at der eksisterer et sammenhængende EU-marked for blåmusling, Middelhavsmusling og
musling importeret til EU. Dette marked består af tre delmarkeder; et med muslinger til fersk konsum, et med konserves
og et med frost. Følgende faktorer indgår i prisdannelsen på alle markedsdelene og beskrives nedenstående:
• Udbud
• Efterspørgsel
• Produktsammensætning
• Valutakurser
• Markedsføring
Det antages som udgangspunkt, at de tre markedsdele udgør separate markeder og at alle de nævnte faktorer indgår i
prisdannelsen. Prisen på nichemarkedet for fersk konsum i EU formodes dog i høj grad bestemt af indkomstudviklingen
og derved af konjunkturerne. Samtidig formodes der, at være en grænse for hvor meget dette marked kan udvikle sig,
idet det vil blive mættet, hvis udbuddet er for stort. Prisen på konservesmarkedet i EU formodes bestemt af udbuddet på
verdensmarkedet med Kina som den vigtigste udbyder. Kina har dog forbud mod eksport til EU. Prisen på frostmarkedet
formodes ligeledes bestemt på et verdensmarked. Efterfølgende diskuteres antagelsen om, at de tre markedsdele er
fuldstændigt usammenhængende med udgangspunkt i, at der er en delvis men ikke perfekt sammenhæng. Dette indebærer,
at prisændringer på en af markedsdelene vil forplante sig på de øvrige markedsdele med formindsket styrke. Årsagen
til at dette skønnes realistisk er, at udbudsbasen er den samme og at der er en vis fleksibilitet i om muslinger anvendes
til den ene eller anden produkttype. Hvad der ikke afsættes på den ene markedsdel må nødvendigvis afsættes på den
anden, hvorved udbuddet på den ene markedsdel vil påvirke prisen på den anden. Priserne behøver dog ikke være lige
store selvom de delvist følger hinanden over tid, der kan godt være og er typisk niveauforskel. Niveauforskellen forbliver
dog vedvarende uændret.
Udbud. Udbuddet af blåmusling samt udbuddet af substitutterne Middelhavsmusling og anden musling importeret til
EU er en vigtig faktor i prisdannelsen. Stigende udbud skaber et nedadgående pres på prisen og faldende udbud påvirker
omvendt prisen opad. Størrelsesordenen af prispåvirkningen er usikker og forskellig på de tre markedsdele men nogle få
undersøgelser heraf eksisterer. Således viser Gibbs et al (1997) 52 , at en forøgelse af udbuddet i Holland med 10% alt
andet lige medfører et prisfald på 4,8%. Tilsvarende viser Millán (1998) 53 , at en forøgelse af udbuddet i Spanien med
10% vil give prisfald på 2,6%. Disse tal omfatter alle muslinger (råvarer), d.v.s. både dem der går til fersk, frost og konserves
markederne. Såfremt EU-markedet ikke er sammenhængende med verdensmarkedet, svarer dette til at en 10%
stigning i udbuddet på hele markedet, givet uændret produktsammensætning, vil skabe prisfald på hele markedet på 5-
15%, anslået 8% 54 . Såfremt markedsdelene for konserves og frost som antaget udgør dele af verdensmarkeder vil prisstigningerne
være mindre. Der skal således ske relativt store ændringer i udbuddet, såfremt det skal have en mærkbar
effekt på prisen.
Den fremtidige udbudssituation er meget svær at spå om på grund af en række usikkerhedsmomenter, herunder at statistik
kun kan skaffes med 2-3 års forsinkelse. Skøn kan således alene baseres på, at de tendenser, der er set de senere år,
løber videre de kommende år. Set over en længere årrække har det samlede udbud været relativt stabilt, hvorimod udbuddet
i visse lande har svinget betydeligt. Mest markant er, at udbuddet i Holland er faldet betydeligt, hvilket er søgt
kompenseret ved en forøget import fra Irland og UK af uforarbejdet musling til den vigtige forarbejdningsindustri. Udbuddet
i Tyskland er også reduceret, hvorimod udbuddet i Irland og Grækenland er forøget. Af eksterne forsynere har
52 Gibbs, J., Shaw, S. A. and M. Gabbott (1993), An analysis of price formation in the Dutch Mussel Industry, Proceedings from the
Fifth Conference at the European Association of Fisheries Economists.
53
Millán, J.A (1998), An Econometric Model of Spanish Fisheries, Proceeding from the Ninth Conference at the International
Institute of Fisheries Economics and Trade.
54 Priseffekten på 12% er beregnet som et vægtet gennemsnit af priseffekten fundet i de to undersøgelser, forudsat at Spaniens markedsandel
af det samlede EU-marked var 29% og Hollands 17% på undersøgelsestidspunktet samt forudsat at udbudsændringer for
hver af de to delmarkeder kun slår igennem på det samlede marked med 75% (som følge af at markedet består af to dele hvor ændringer
i den ene del formodes at slå næsten, men ikke fuldt ud, igennem på den anden). Priseffekten er givet som
10%*0,50*[(0,36*0,48/0,17)+(0,64*0,26/0,29)]=8%, hvor 10% er udbudsstigningen, 0,50 angiver graden af gennemslagskraft mellem
de to markedsdele, hvor 0,48 og 0,26 er den priseffekt som de to undersøgelser identificerer, hvor 0,17 og 0,29 er Hollands og
Spaniens markedsandel på undersøgelsestidspunktet og hvor 0,36 og 0,64 er vægtningen af de to markeder i gennemsnitsberegningen.
112

New Zealand opretholdt en nogenlunde stabil eksport til EU, hvorimod der er opstået en import, som gradvist er blevet
forøget markant, fra store opdrætsnationer som Chile og Sydkorea.
Fortsætter de angivne tendenser må den interne EU forsyning formodes nogenlunde stabil, idet der for nuværende ikke
haves kendskab til andre tiltag end det danske, der kan forøge udbuddet betydeligt. Irland og Grækenland kan muligvis
forøge deres udbud, men da de samlet har en markedsandel på under 10%, vil selv et betydeligt forøget udbud ikke have
den store effekt på priserne. Tilsvarende kan Holland muligvis genetablere et højere udbud ovenpå de senere års fald,
hvilket dog også vurderes at få beskeden effekt på priserne. Omvendt formodes specielt Chile på længere sigt at kunne
opretholde væksten i eksporten af muslingeprodukter til EU. Dette skal ses i sammenhæng med den høje prioritering af
opdrætssektoren inkl. muslingeopdræt i Chile, som vurderes at bibeholde grundlaget for vækst i en lang årrække fremover.
Chile forventes således at blive en vigtigere og vigtigere forsyner af EU-markedet, selvom udgangspunktet i 2001
er en markedsandel på beskedne 6%. Det formodes dog, at Chile som følge af afstanden til markedet ikke kan blive en
alvorlig trussel på markedsdelen for ferske produkter til direkte konsum. Chile vil derfor primært være en trussel på
markedsdelen for konserves, hvor danske muslingeprodukter traditionelt har været afsat. Norge kan også i de kommende
år med satsningen på udvikling af en muslingeopdrætssektor blive vigtig.
En mulig trussel mod den forholdsvis stabile udbuds og prissituation for muslingeprodukter i EU kommer fra Kina, som
er verdens største producent af musling, jf. FAO statistik. Det er uklart hvilke arter, der reelt opdrættes i Kina, men inkluderes
muslingetyperne mussels, clams og cockles og ekskluderes kammusling og østers, stammer 60% af det globale
udbud fra Kina. Dette tal kan dog være urealistisk højt, idet en canadisk rapport 55 har sat spørgsmålstegn ved om de kinesiske
rapporteringer til FAO’s statistikker er rigtige. Konklusionen er, at Kina rapporterer politisk fastsatte produktionsmålsætninger
frem for faktisk opdræt og fiskeri. Dette indebærer, at det kinesiske udbud kan være overvurderet, om
end der dog ikke sættes spørgsmålstegn ved, at Kina er verdens største forsyner af muslingeprodukter. Truslen opstår
fordi Kina i dag ikke har nogen eksport af musling til EU, idet EU med udgangspunkt i Kommissions Beslutning
994/2002 om beskyttelsesforanstaltninger over for animalske produkter importeret fra Kina har forbud mod import af
alle typer af opdrættede fiskeprodukter, herunder opdrættet musling. Årsagen er, at der tidligere er fundet chloramphenicol
(et antibiotikum) i akvakulturprodukter importeret fra Kina og at der ved efterfølgende kontrolbesøg i Kina er
”konstateret alvorlige mangler med hensyn til reglerne for anvendelse af veterinærlægemidler og kontrollen af rester af
levende dyr og animalske produkter”. Ophæves dette forbud, kan det meget vel betyde at Kina påbegynder en intensiv
eksport til EU. Såfremt bare en lille del af den samlede kinesiske produktion eksporteres til EU, kan det underminere
hele markedet og betyde at priserne i EU vil falde betydeligt. Det formodes dog, at Kina ligesom Chile som følge af afstanden
til markedet primært kan blive en trussel på markedsdelene for konserverede og frosne muslinger og i mindre
grad på markedsdelen for ferske muslinger til direkte konsum. Om en ophævelse er realistisk beror på en vurdering af,
om fødevaresikkerheden kan forbedres i Kina. Det vurderes dog urealistisk på længere sigt, hvis forbudet ikke lempes
eller helt fjernes.
Endelig er der en trussel fra en generel stigning i opdræt af muslinger globalt, hvilket heller ikke nødvendigvis er urealistisk,
da muslingeopdrætssektoren globalt har haft høje vækstrater over en længere årrække indtil 1999. Herefter er det
globale opdræt stagneret. Genopstår den stigende tendens kan det globale udbud blive forøget betydeligt med lavere priser
til følge. Dette var hvad der skete på de internationale markeder for laks i 80’erne og 90’erne, hvor priserne med opblomstringen
af opdræt i specielt Norge og Chile faldt betydeligt og vedvarende.
Efterspørgsel. Efterspørgslen, som bestemmes af dels internationale supermarkedskæder, dels af forbrugerne, er også en
vigtig faktor i prisdannelsen for musling. Stigende efterspørgsel vil forøge prisen og faldende efterspørgsel mindske
den. Efterspørgslen bestemmes dels af supermarkedskædernes krav til forarbejdningsfirmaerne, dels af forbrugernes
præferencer og dels af forbrugernes økonomiske muligheder (indkomst).
For supermarkedskæderne er det af afgørende betydning ved køb af muslinger, at der er leveringssikkerhed samt at der
kan leveres tilstrækkeligt store partier. Endvidere er det vigtigt, at kvalitet og sikkerhed af produkterne kan garanteres,
hvilket dels sker ved at kæderne kræver at forarbejdningsfirmaerne foretager og dokumenterer egenkontrol, f.eks. gennem
certificering. Forarbejdningsfirmaer, der ikke kan leve op til sådanne krav, vil i femtiden som i dag enten opnå en
lavere pris eller direkte miste muligheden for at sælge til nogle af de vigtigste aftagere. Heri ligger omvendt også et potentiale
for at forøge indtjeningen for de forarbejdningsfirmaer, som kan imødekomme kravene.
Forøges forbrugernes præferencer for musling (øges deres lyst til at købe og spise musling) vil dette forøge efterspørgsel
og pris. Mindskes præferencerne vil efterspørgsel og pris omvendt falde. Størrelsesordenen af prisændringer er svære
at spå om, men som følge af, at præferencer er bestemt af tradition og kultur, formodes præferencer på sigt at være
relativt stabile. F.eks. forekommer det ikke sandsynligt at situationen i dag, hvor franskmænd har et stort og danskere et
lille per capita forbrug af musling, vil ændre sig væsentligt på længere sigt, selvom der selvfølgelig godt kan ske forskydninger.
Et område, hvor der dog skønnes at være en tendens til forskydning på længere sigt, er, at forbrugerne i højere
og højere grad ønsker ferske frem for konserverede produkter, hvilket bl.a. er blevet understøttet med introduktio-
55 Se Watson, R., and D. Pauly (2001), Systematic Distortions in world fisheries catch trends, Nature, 414, pp. 534-536.
113

nen af MAP-pakninger (Modified Atmosphere Packaging). Tilsvarende skønnes der også at være en tendens til at visse
grupper forbrugere i højere og højere grad ønsker fødevarer, der er lette at tilberede og samtidig sunde. Dette kan gøre
convenience food mere og mere interessant for forarbejdningsfirmaerne, også med et indhold af muslinger. På kort sigt
kan præferencerne omvendt ændres væsentligt. Dette vil f.eks. være tilfældet i situationer, hvor det kommer frem, at der
kan have været giftige og i visse tilfælde dødelige alger i visse partier muslinger. I sådanne situationer vil forbrugerne
helt fravælge musling.
Stigende indkomst vil også forøge efterspørgsel og pris og med faldende indkomst vil efterspørgsel og pris omvendt
falde. Størrelsesordenen af prisændringer som følger af ændrede indkomster kendes ikke eksakt, men Millan (1998) viser
at musling er en nødvendig vare i Spanien (modsat en luksusvare). Dette indebærer, at priseffekten af indkomstændringer
er relativ lille og nogenlunde på niveau med prisudviklingen på andre varer som gennemsnit. D.v.s. priseffekten
af indkomstændringer følger nogenlunde inflationen. Muslinger til fersk konsum antages dog ikke, at være en nødvendig
vare på hovedmarkederne i de fransktalende lande, men derimod en luksusvare. Dette indebærer, at priseffekten af
indkomstændringer er betydelig og formodentligt den vigtigste på denne markedsdel. Samtidig formodes størrelsen af
markedsdelen begrænset af et mætningspunkt på et ikke kendt niveau. Prisudviklingen på ferskmarkedet er således i
udpræget grad bestemt af indkomstudviklingen og da EU-Kommissionen skønner at værksten i Frankrig og Belgien bliver
i størrelsesordenen 2,5% i 2004. kan dette få en opadgående effekt på priserne.
Produktsammensætning. En tredje vigtig faktor af betydning for prisdannelsen er produkt-sammensætningen. Ændringer
heri kan få meget betydelig effekt på priserne, idet priserne på den attraktive markedsdel er 7 gange større end priserne
på den anden markedsdel. Ændringer i enten udbud eller efterspørgsel kan således få ekstra effekt på priserne, såfremt
produktsammensætningen ændrer sig som følge af disse ændringer. Et nærliggende eksempel er forholdene i Holland
i perioden 1998-2001, hvor udbudsbegrænsninger har medført, at industrien har satset intensivt på at få afsat en
større andel af deres muslinger til direkte fersk konsum frem for til konserves. Konsekvensen er, at det trods et udbudsfald
på 60% har været muligt at øge bruttoomsætningen med 40% svarende til en firedobling af priserne. En tilsvarende
udvikling med en fire-dobling af priserne skønnes dog ikke realistisk for danske muslingeprodukter, idet den også hænger
sammen med, at hollandske muslingeprodukter af forbrugerne opfattes som en mærkevare af høj kvalitet. Det kan
dog ikke udelukkes at priserne for danske muslingeprodukter rent faktisk kan forøges, om end mindre, ved at satse mere
på markedsdelen for fersk konsum.
Den fremtidige tendens på EU-markedet som helhed formodes dog ikke at være kendetegnet ved faldende forsyning,
men derimod af stigende forsyning fra bl.a. Chile og Kina. Som følge af disse landes fysiske afstand til EU-markedet
formodes de primært at kunne få fodfæste på markedsdelen for konserves. Konsekvensen kan blive, at de traditionelle
forsynere af markedsdelen for konserves, i det omfang det er teknisk muligt, tvinges til at satse mere på den attraktive
markedsdel til direkte fersk konsum. Dette gælder særligt Danmark. Baggrunden er, at det er den eneste måde at forøge
indtjeningen på i en situation, hvor der kan komme generelt faldende priser. Selv mindre mængder, der ”flyttes” fra traditionelt
at have været afsat på markedsdelen for konserves til at blive afsat som direkte fersk konsum, kan forøge indtjeningen
betydeligt med en faktor 7 til forskel i prisen. En anden mulighed for at imødegå stigende udbud udefra på er
ved at satse mere på at opdyrke et marked for covenience food baseret på muslingeprodukter.
Valutakurser. En fjerde faktor af betydning for prisdannelsen er valutakurserne som for muslingeprodukter dog formodes
at være relativ uvæsentlig. Årsagen er, at EU har en høj selvforsyningsgrad og har fastlåste valutakurser internt. Prisen
kan derfor alene påvirkes gennem ændringer i valutakurser i forhold til lande, der eksporterer til EU. Styrkes euroen
i forhold til disse lande påvirkes prisen i EU i nedadgående retning og svækkes euroen vil prisen påvirkes modsat.
F.eks. vil en styrkelse af euroen i forhold til den chilenske peso indebære at prisen i EU falder. Størrelsesordenen kendes
ikke præcist, men som følge af den relativt høje selvforsyningsgrad for muslingeprodukter er priseffekten af valutakursændringer
beskeden.
Markedsføring. Endelig kan markedsføring påvirke afsætning og prisdannelse, hvor en forøget indsats vil øge afsætning
og priser. En sådan forøget indsats kan enten rettes mod hjemmemarkedet eller mod de enkelte eksportmarkeder i EU.
På hjemmemarkedet er per capita forbruget kun ca. 60 gram per år. Problemet er imidlertid, at potentialet på det danske
marked vurderes at være beskedent. Selvom der ikke er tradition for at spise musling i Danmark er Danmark et lille
marked med få forbrugere sammenlignet med de traditionelle aftagere i Centraleuropa. Forudsættes at en forøget markedsføring
under gunstige forhold kan fordoble forbruget i Danmark vil dette give en stigning i bruttoomsætningen i alle
forarbejdningsfirmaerne på 2%, svarende til ½ mio. kr. i forøget nettooverskud 56 . Med et forøget overskud af så beskeden
størrelse, med selv meget gunstige forudsætninger om effekten, er det næppe sandsynligt, at en markedsføringskampagne
rettet alene mod muslingeforbrug i Danmark vil være hensigtsmæssig.
56 Stigningen i bruttoomsætningen er beregnet som 22% af 30 mio. kr. = 6,7 mio. kr., hvor 22% angiver den andel af detailprisen som
tilfalder forarbejdningsvirksomhederne og 30 mio. kr. svarer til en fordobling af salget af musling på det danske marked i 1999. De
6,7 mio. kr. svarer til 2% af bruttoomsætningen på 317 mio. kr. jf. tabel 2. Da nettooverskuddet jf. tabel 2 udgør 8% af bruttoomsætningen
vil stigningen i nettooverskuddet blive 8% af 6,7 mio. kr. = 536.000 kr.
114

Alternativt kunne overvejes at gennemføre en markedsføringskampagne rettet mod eksportmarkederne i Centraleuropa,
hvilket dog bør baseres på en nærmere undersøgelse inden igangsættelse. Der er imidlertid flere forhold der taler imod.
For det første afsættes de danske muslinger ikke til et homogent marked, hvor kampagnen naturligt kan rettes imod.
Danske muslinger eksporteres både til Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien m.fl. For det andet eksporteres en
stor del de danske muslinger til videreforarbejdning i udlandet, hvilket betyder, at forøget efterspørgsel som følge af en
kampagne ikke i første omgang vil komme de danske forarbejdningsfirmaer til gode. Danske forarbejdningsfirmaer vil
kun få del heri i det omfang prisstigninger får effekt gennem hele distributionskæden. Skal en markedsføringskampagne
gennemføres, bør det indgå i overvejelsen at den tilrettelægges med støtte fra andre lande, der producerer muslinger.
Men selv en koordineret kampagne vil muligvis kun få relativ beskeden effekt på de danske forarbejdningsfirmaer.
Som helhed er der således ikke indikationer af, at ændringer i EU’s egen forsyning eller i valutakurser vil ændre den relativt
stabile markedssituation i EU. Der er dog indikationer af, at udbuddet udefra kan forøges i fremtiden, idet Chile
på kort sigt og på længere sigt specielt Kina kan forøge udbuddet og eksporten til EU betydeligt. Sker dette, hvilket ikke
nødvendigvis er urealistisk, kan det underminere markedet og indebære at priserne falder meget betydeligt. Spørgsmålet
er dog, hvor lang tid det vil tage og det er usikkert om det sker om nogle få år eller der skal længere tid til. Tilsvarende
kan en tendens til forskydning af forbrugernes præferencer fra konserves mod ferske produkter indebære, at markedsdelen
for konserves bliver mindre attraktiv. Begge forhold kan med i øvrigt uændrede forhold sætte den danske muslingeindustri
under pres.
Samtidig skal det understreges, at økonomien i den danske muslingeindustri i en længere årrække har være god og selv
med en forringet international markedssituation kan det ikke udelukkes, at økonomien fortsat vil være positiv.
Endvidere skal det understreges, at udviklingen af en dansk muslingeopdrætssektor, givet uændrede forhold andre steder
på det internationale marked, kan påvirke prisen på det EU-markedet. Med f.eks. en 50% stigning i udbuddet fra
Danmark vil prisen på EU-markedet falde med 3-10%, anslået 6%, forudsat at produktsammensætningen ikke ændres
og givet uændrede forhold andre steder i verden. Udviklingen af en dansk opdrætssektor for muslinger kan således påvirke
priserne på EU-markedet, men der skal ske store ændringer i udbuddet før priseffekten er mærkbar. Derfor er det
ikke det forøgede udbud fra en evt.. nyudviklet dansk muslingeopdrætssektor, der er truslen mod indtjeningen i fremtiden.
Truslen kommer tværtimod fra de internationale markedsbetingelser og i særdeleshed fra Kina.
Det er i lyset af disse forhold, investeringer i udviklingen af en dansk opdrætssektor for muslinger skal ses. På den ene
side manes til forsigtighed med investeringer i en opdrætssektor for muslinger, idet en sådan sektor vil blive underlagt
de internationale markedsbetingelser, hvor afkastet i fremtiden ikke nødvendigvis kan forventes opretholdt på samme
niveau som i dag. Afkastet af sådanne investeringer skal sammenholdes med formodede relativt stabile priser på kort
sigt men med risiko for faldende priser på lang sigt. På den anden side er netop udviklingen af en dansk muslingeopdrætsindustri
den bedste måde at sikre sig imod en mulig vedvarende forringelse af den internationale markedssituation.
Dels fordi priserne på opdrætsmuslinger er betydeligt højere end på vilde muslinger og dels fordi forringelser i situationen
på det internationale marked i mindre grad forventes at ramme markedsdelen for direkte fersk konsum (baseret på
opdrætsmuslinger) end markedsdelene for konserves og frost.
Ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel kan det være en fordel for Danmark at udvikle en muslingeopdrætssektor, om
ikke for andet så for at konsolidere sig og imødegå mulige forringelser på det internationale marked. Dette gælder også,
selvom det kan få negative konsekvenser for det vilde muslingefiskeri. Endvidere bør evt.. investeringer så vidt muligt
indrettes således, at afkastet af store opstartsinvesteringer ikke først kommer efter en længere årrække på et tidspunkt,
hvor priserne meget vel kan ligge på et noget lavere niveau end i dag.
I bilag 16 er anført de anvendte statistikker til kapitel 12, mens bilag 17 giver en oversigt over opdræt af muslinger i
Spanien.
12.2. Markedsoversigt 57
Mens markedet for fisk og fiskeriprodukter globaliseres mere og mere, er muslingesektoren – med undtagelse af hovedproducenten
Kina – endnu karakteriseret af, at det er Europa, der udgør et tyngdepunkt. Udbud, indbyrdes vareudveksling
og forbrug koncentreres i 7-8 EU-medlemslande.
Derfor drejer fremstillingen sig helt overvejende om blåmuslinger (Mytilus Edulis), der for Grækenlands og Italiens
vedkommende suppleres af middelhavs-muslingearter. Kinas produktion drejer sig om beslægtede arter, men ikke fuldt
substituerende på markedet.
De seneste år er billedet imidlertid ved at forskyde sig, idet nye producentlande gør sig gældende: Chile, New Zealand,
Tyrkiet og Canada. Irsk produktion er af relativ ny dato, og Norge har lagt ambitiøse planer for et opdræt.
57 ) Udarbejdet af landbrugs- og fiskeriråd Flemming Reislev.
115

Produktion
I tabel 12.2.1 konkretiseres udbudssituationen ved tallene for hovedaktørernes fangst og opdræt.
Tabel 12.2.1. Verdens største producentlande (fangst og kultur) i 1000 tons. (Kilde: FAO.)
1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Kina 115 137 129 211 313 430 491 496 498 539 510 415 415 366 398 541 608
Spanien 224 230 246 251 248 246 195 173 197 139 92 143 182 189 189 261 262
Italien 69 66 76 79 85 103 101 110 100 105 108 93 116 122 124 169 168
Holland 120 60 116 86 98 78 107 99 49 51 66 105 80 95 93 113 101
Danmark 67 82 84 88 86 73 76 93 126 136 137 129 107 86 91 108 96
Frankrig 61 53 60 61 56 51 57 71 69 64 74 71 77 64 71 64 65
Tyskland 32 59 21 30 26 30 19 20 30 51 25 5 18 38 22 31 38
I Europa er Spanien hovedproducentlandet, efterfulgt af Italien, Holland og Danmark. Tysklands produktion er i sekundær
målestok. De viste tal, baseret på FAO-statistik, kan være fejlbehæftede. Det statslige franske marketinginstitut
Ofimer oplyser, at produktionen nærmer sig 100.000 tons. Også Irland vinder med, til dels Grækenland.
Den grafiske fremstilling af produktionen (figur 12.2.1) tydeliggør, at både spansk og italiensk udbud er steget op gennem
1990’erne, mens produktionen i Holland har været stagnerende, og i Tyskland er den gået ned. Årsagerne hertil
behandles senere.
1000 tons
700
600
500
400
300
200
100
0
1983
1984
1985
Figur 12.2.1. Verdens største muslingepruducenter -
fangst og kultur 1983 - 1999. Kilde: FAO.
1986
1987
1988
1989
1990
1991
År
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
Kina
Spanien
Italien
Holland
Danmark
Frankrig
Tyskland
116

Udbuddet i Europa skyldes overvejende kulturmuslinger. Som det fremgår af tabel 12.2.2 og figur 12.2.2, er Spanien
den førende opdrætsnation efterfulgt af Italien, som i sidste halvdel af 1990’erne har klaret sig bedre end Holland.
Tabel 12.2.2. Kultur-produktion i 1000 tons 1984 - 1999. Kilde: FAO.
År 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Kina 137 129 211 313 430 491 496 498 539 510 415 415 366 398 541 608
Spanien 230 246 247 246 243 193 173 195 139 92 143 182 189 189 261 262
Italien 60 65 67 68 85 80 80 75 84 80 70 95 100 103 130 130
Holland 60 116 86 98 78 107 99 49 51 66 105 79 95 93 113 101
Frankrig 53 55 58 56 50 50 62 62 59 70 64 64 62 63 62 63
Tyskland 59 21 30 26 30 19 20 30 51 25 5 18 39 22 31 38
1000 tons
700
600
500
400
300
200
100
0
1984
1985
Figur 12.2.2. Muslingeproduktion -
kultur 1984 - 1999. Kilde: FAO.
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
år
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
Kina
Spanien
Italien
Holland
Frankrig
Tyskland
Det danske udbud kan p.t. alene henføres til fiskede muslinger. Som vist i tabel 12.2.3 og figur 12.2.3 er Danmark den
betydeligste fangstnation i Europa. Der foregår tillige fangst i Italien og Grækenland, i mindre skala i Spanien, temmelig
marginalt i Frankrig.
Tabel 12.2.3. Fangster i 1000 tons, 1984 - 2001. Kilde: FAO.
År '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01
Danmark 82 84 88 86 73 76 93 126 136 137 129 107 86 90 108 96
Italien 6 11 12 17 17 21 30 25 20 28 23 21 22 21 39 38
Grækenland 0 0 1 1 0 0 0 0 8 3 2 11 13 24 6 16
Tyskland 6 24 37 22 31 38 13 8
117

1000 tons
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1984
82 84 88 86
1985
1986
1987
1988
Figur 12.2.3: Muslingeproduktion -
fangster 1984 - 2001. Kilde: FAO.
73 76
1989
1990
93
1991
136137
126 129
107
1992
år
1993
1994
1995
1996
86 90
1997
1998
108
96
1999
2000
2001
Danmark
Italien
Grækenland
Tyskland
Det fremgår, at de store udbydere i Europa er Spanien, Italien, Frankrig, Holland og Danmark. Danmark er stort set ene
om at udbyde fangede muslinger, mens de øvrige helt overvejende opdrætter muslinger. Irland må nævnes som en aktør,
hvis produktionsvækst og markedsplacering påkalder sig interesse.
Produktion opdelt på forskellige arter vises i tabel 12.2.4 og figur 12.2.4.
Tabel 12.2.4. Muslingeproduktion efter art, 1984 - 1999, i 1000 tons
Art '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99
Blue mussel 513 549 546 556 531 490 494 509 484 429 492 504 526 537 638 620
Sea mussels nei
Mediterranean
142 135 217 317 440 501 514 510 549 518 423 426 372 407 552 621
mussel 86 92 95 108 124 130 148 149 145 164 171 176 171 184 212 218
Green mussel
New Zealand
84 88 45 62 87 98 99 75 63 78 87 90 80 77 78 90
mussel 10 11 16 18 25 24 24 44 47 47 45 63 65 66 75 71
Cholga mussel 17 12 18 18 18 22 24 9 15 14 17 18 14 16 23 20
Korean mussel 32 54 41 30 19 14 16 16 16 58 43 78 72 67 19 17
Chilean mussel
South America
10 10 11 9 12 11 11 9 11 10 10 11 12 13 17 21
rock m, 1 1 0 1 1 1 1 0 0 0 0 4 5 7 12 9
Others 16 10 12 20 35 18 14 7 9 6 7 6 7 2 2 3
Total 912 962 1000 1137 1291 1307 1344 1327 1339 1322 1294 1374 1324 1376 1628 1689
118

1000 tons
Import
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Figur 12.2.4. Muslingeproduktion efter art,.
1984 - 1999. Kilde: FAO.
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
Tabel 12.2.5. De største importlande, 1000 ton.
Kilde: FAO.
Blue mussel
Sea mussels nei
Mediterranean mussel
Green mussel
New Zealand mussel
Cholga mussel
Korean mussel
Chilean mussel
South America rock m,
Others
Importtal for de vigtigste importlande vises i tabel 12.2.5 og figur 12.2.5. I flere af producentlandene foregår der samtidig
en markant import. Dette gælder Frankrig, Italien og i mindre skala Tyskland. En stor aftager gennem import er det
belgiske marked, hvis nationalret er kogte muslinger i diverse sauces serveret med pommes frites (moules avec frites).
Udviklingsforløbet i den europæiske muslingeimport har de seneste år været rolig, uden store spring, men præsentationsformerne
er mere varierede: Enkeltfrosne muslinger (emballeret i bakker), vakuumpakkede muslinger – udover
halvkonserverede muslinger i glas i forskellig lage.
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Frankrig 37 33 26 24 26 36 39 55 46
Italien 14 18 21 18 18 22 36 32 35
Belgien 21 24 21 26 24 24 24 25 26
Tyskland 22 22 18 20 19 14 13 19 24
Holland 40 63 29 7 11 25 14 14 20
Total
119

Eksport
1000 tons
70
60
50
40
30
20
10
0
21
Figur 12.2.5: De største importlande, 1991 - 1999.
Kilde: FAO.
24
21
26
24 24 24 25 26
1991 1992 1993 1994 1995
år
1996 1997 1998 1999
Frankrig
Italien
Belgien
Tyskland
Holland
Tal for de største eksportlande vises i tabel 12.2.6 og figur 12.2.6. Et land, som særlig gør sig gældende i den europæiske
forsyning er Holland, der er klar nettoeksportør.
Fransk eksport er derimod næsten marginal. Den spanske eksport er størrelsesordenen 25-30.000 tons af mere residuel
karakter, d.v.s. Spanien dækker ofte lakuner i efterspørgslen, når andre operatører, typisk Holland, må standse eksporten,
f.eks. på grund af klimatisk betingede udbudsstop eller sygdomsforekomst. Uden for EU’s kreds optræder New
Zealand i stigende omfang, og Irlands muslingeeksport er som tidligere nævnt ligeledes i vækst.
Tabel 12.2.6. De største eksportlande (1000 tons). Kilde: FAO
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Holland 31 37 39 42 34 48 53 30 45
New Zealand 9 11 13 16 20 23 23 26 28
Spanien 19 19 16 14 19 22 23 24 27
Danmark 30 32 12 5 9 13 20 26 24
Grækenland 2 23 4 2 5 9 16 15 18
Tyskland 16 18 23 5 6 18 14 24 15
Produktions- import- og eksportstatistikken viser således, at de største operatører hvad angår produktion og indførsel er
Spanien, Frankrig, Italien og Holland.
120

1000 tons
Hovedmarkederne
60
50
40
30
20
10
0
Figur 12.2.6. De største eksportlande, 1991 - 1999.
Kilde: FAO.
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
år
Holland
New Zealand
Spanien
Danmark
Grækenland
Tyskland
Forbrugerne er især samlet i Spanien, Frankrig, Italien og Belgien. Frankrig er klar nettoimportør. Forsyningsstrukturen
i Frankrig fremgår af tallene i tabel 12.2.7. Belgien med manglende egenproduktion er henvist til tilførsler alene gennem
import. Importpotentialet findes derudover i Italien og Tyskland, formentlig tillige på de kommende central- og
østeuropæiske markeder, afhængig af eksportindsats.
Tabel 12.2.7. Forsyningssituationen i Frankrig 2001.
Produktion 73.200 t kulturmuslinger
8.000 t fiskede muslinger
ialt 81.200 t
Import 17.400 t kulturmuslinger
84.400 t fiskede muslinger
ialt 101.800 t
Eksport 9.000 t kulturmuslinger
Miljøaspekter
Produktion + import 183.000 t
- Eksport - 9.000 t
Rådighedsmængde : 174.000 t
121
Klare tendenser i markedsbilledets udvikling kan ikke
udpeges alene på basis af en desk research. Det kan
fastslås, at der er en stabil og måske forsigtigt stigende
efterspørgsel. Der er veletablerede, ganske magtfulde
aktører på markedet med rigelige budgetter til
promotionindsats og markedspleje. Det er forhold,
der må tages i betragtning ved en vurdering af den
danske placering i konkurrencen. Det må påregnes, at
også muslingemarkedet i fremtiden vil blive tydeligere
internationaliseret, med islæt fra oversøiske producenter.
Det vurderes, at miljø-dimensionen vil få øget vægt i markedsudviklingen. Udover det lovfæstede, f.eks. i forbindelse
med habitatdirektivet, kan psykologiske aspekter ventes at spille en stigende rolle. Miljøbevægelser m.v. kan forventes
fortsat at have stor opmærksomhed i pressen og offentligheden, med mulig betydning for beslutningstagerne. Bæredygtighed,
herunder bæredygtigt opdræt, vil være en klar parameter i udbuds- og markedsvilkårene.

13. Erhvervsudviklingsmuligheder
13.1. Muslingefiskeriets lokalisering i Dannmark 58
Det danske muslingefiskeri domineres af Limfjorden, såvel i mængde som værdi (se tabel 13.1.1 og bilag 19). I perioden
1999 - 2003 svingede Limfjordens andel af den samlede værdi mellem 66 % (1999) og 84 % (2003). Fordelingen
og udviklingen indenfor Limfjorden (værdi) illustreres endvidere i figur 13.1.1.
Tabel 13.1.1. Værdien af danske fiskerfartøjers landinger af muslinger 1999-2003, fordelt på landingspladser regionalt,
mio. kr. (Redigeret på grundlag af Fiskeridirektoratets afregningsregister pr. 24. marts 2004).
1999 2000 2001 2002 2003
Vadehavet m.v.:
Esbjerg
Limfjorden:
11
11
25
13
3
Thy 14
22
17
13
21
Mors 28 40 34 33 37
Sydvest 2 0,3 0,2 4 8
Midt syd 14 33 41 57 34
Øst 2 2 0,1 2 3
Limfjorden ialt
Østjyske
59 97 98 108 105
fjorde
Lillebælt,
16
13
16
6
7
Sdr.Jylland 3
2
4
13
5
Fyn - - 4 9 2
Lillebælt m.v. ialt 3 2 8 22 8
Isefjorden
Alle landingsplad-
0,2
2
8
6
2
ser
89
124
153
155
125
Note : Muslinger omfatter: Blåmusling, østers, molboøsters, trugmusling, hjertemusling, kammusling og venusmusling.
58 ) af Knud Larsen
Mio. kr.
60
50
40
30
20
10
0
1999 2000 2001 2002 2003
Thy
Mors
Sydvest
Midt syd
Øst
Figur 13.1.1. Værdien af landinger af muslinger i Limfjorden 1999-2003, fordelt på landingspladser regionalt.
(Landingspladser i de enkelte regioner: Se bilag 19).
122

Imidlertid er landingernes gennemsnitlige værdi pr. vægtenhed størst i Vadehavet, hvor der fiskes en del arter med en
højere værdi end blåmuslinger, og i Isefjorden, hvor landingeene af blåmusling hovedsagelig anvendes direkte til konsum
og dermed opnår en højere pris (tabel 13.1.2).
Tabel 13.1.2. Gennemsnitlige priser på muslingelandinger i de forskellige regioner, beregnet på grundlag af Fiskeridirektoratets
afregningsregister pr. 24. marts 2004.
1999 2000 2001 2002 2003
Vadehavet.m.v. 2,07 2,17 3,28 2,99 2,51
Limfjorden 0,97 1,15 1,18 1,40 1,42
Østjyske fjorde 0,57 0,62 0,67 0,90 0,79
Lillebælt 0,89 0,91 0,88 0,96 0,84
Isefjorden 2,26 1,94 2,99 2,53 2,44
Ialt 0,92 1,10 1,22 1,37 1,32
Note : Muslinger omfatter: Blåmusling, østers, molboøsters, trugmusling, hjertemusling, kammusling og venusmusling.
Som det fremgår af tabel 13.1.3, har beskæftigelsen ombord på muslingefartøjerne, opgjort som antal ansatte i hele landet,
været næsten uændret de senere år, men med en stigning i 2003. Stigningen er dels sket på østersfiskeriet i Limfjorden,
dels på fartøjer uden licens, forskellige farvande (ikke alle muslingefiskerier kræver licens).
Tabel 13.1.3. Besætningsmedlemmer på danske fiskerfartøjer med landinger af muslinger i 1999-2003.
1999 2000 2001 2002 2003
Hjertemusling, Esbjerg havns søområde 3 . . . .
Hjertemusling, omkring Grådyb . . . 3 3
Hjertemusling, Blåhvandshug Fyr . 3 3 3 5
Trugmusling, Nordsøen 3 3 3 3 5
Blåmusling; Ho Bugt, Vadehavet 11 11 11 11 9
Blåmusling, Limfjorden 83 81 81 79 82
Østers, Limfjorden (26) (34) (35) (55) (82)
--” -- -- ” -- 5 1 1 3 22
Blåmusling; bælterne, Østersøen, østj. fjorde 12 13 11 12 12
Blåmusling, Isefjorden 2 4 4 4 4
Andre (uden licens) 17 10 11 14 32
IALT, netto 133 121 123 126 162
Kilde : Fiskeridirektoratets Afregnings- og fartøjsregister pr. 15. april 2004. Oplysningerne stammer fra fiskernes
egene indberetninger på fartøjsregisterskemaet.
Noter : Den sidst anvendte fartøjsversion i det enkelte år er benyttet til at bestemme antal besætningsmedlemmer.
Hvis fartøjet optræder på flere licenser er antallet af besætningmedlemmer talt med for hver licens.
Hvis antal besætningsmedlemmer for et fartøj er uoplyst, sættes det til 1.
"Ialt, netto" er korrigeret for fartøjer med flere licenser. Antal besætningsmedlemmer i parentes under østerslicenser
(licens 053) figurerer også under blåmuslinge-licenser i Limfjorden (licens 050). Enkelte i de øvrige
grupper optræder også to eller flere steder.
Som nævnt i kapitel 12 var der endvidere 169 fuldtidsbeskæftigede i forarbejdningsindustriens 5 virksomheder i 2001,
med en samlet omsætning på 317 mio. kr. I forsyningsleddet (værfter, vodbinderier etc.) var der ca. 20 beskæftigede.
123

13.2. Driftsøkonomien i muslingefiskeriet
Muslingefiskeriet må betegnes som et rentabelt fiskeri, hvilket i høj grad må tilskrives den anvendte regulering. Alle de
sædvanlige økonomiske indikatorer herunder aflønning af arbejdskraft og kapital, selvfinansieringsgrader af investeringer
og egenkapitaltilvækst og -andel må vurderes som positive (tabel 13.1.4)..
Tabel 13.1.4. Muslingefiskeri, driftsresultat og status for et gennemsnitsfartøj
124
2000 2001 2002
BRUTTOUDBYTTE 2 229 2 976 2 614
DRIFTSOMKOSTNINGER 1 172 1 537 1 464
- heraf lønudgift, ekskl. løn til ejer(e) 395 787 684
DRIFTSRESULTAT 1 031 1 426 1 137
AKTIVER, ULTIMO 2 652 3 181 3 405
- heraf finansielle aktiver 911 260 1 138
PASSIVER, ULTIMO 2 652 3 181 3 405
- heraf egenkapital 1 696 2 240 2 339
ØKONOMISKE INDIKATORER
Beregnet vederlag til ejer(e) 317 172 256
Beregnet rentebelastning 67 73 76
Lønningsevne 1 384 2 153 1 759
Forrentningsprocent 44,1 69 47,3
Kilde: Fødevareøkonomisk Institut.
Anm.: Stikprøvesammensætningen har betydning for variationer mellem årene
13.3. Driftsøkonomien i muslingeopdræt
Der eksisterer ikke umiddelbart data om de økonomiske resultater for opdræt af muslinger Danmark.
13.4. Lokaliseringsmuligheder og økonomiske perspektiver for muslingeopdræt
13.4.1. Muslingeopdræts betydning for små havne 59
Et vist antal små havne fungerer nu næsten som eller udelukkende som marinaer. I områder med lav befolkningstæthed
er der sjældent grundlag for store investeringer til nyanlæg eller ombygning af permanente havneanlæg for fritidsbåde.
Oprindelig er de fleste små havne primært blevet anlagt som hjemsted for lokale fiskefartøjer, sekundært – hvis overhovedet
– for fritidsbåde. Nu forholder det sig stort set omvendt; i mange tilfælde tilhører de eneste fiskefartøjer, der måtte
ligge i en lille havn, fritidsfiskere.
For muslingeopdrætteren er adgangen til det fjordbaserede anlæg af stor betydning. Sejltiden fra havn til opdrætsanlæg
skal af de fleste hensyn helst være så kort som mulig. Om havnen er specielt dyb eller byder på særlige faciliteter er næsten
underordnet, men det er nødvendigt at kunne læsse og losse sit grej og sin høst, og det er muligt i alle havne.
For de fleste små havne er det vanskeligt at finde indtægter, som kan finansiere den løbende vedligeholdelse af anlægget.
Investeringer, ombygninger og nyanlæg er ofte umulige, idet hovedindtægterne fra sommersæsonens fritidssejlere
kun kan dække de mest nødvendige vedligeholdelsesomkostninger. Manglende investeringer i moderne faciliteter gør
havnen mindre og mindre attraktiv for sejlende turister, og det er derfor nødvendigt at holde på alle fastliggere. En servicebåd
eller to til muslingeopdræt kan i denne sammenhæng være overordentlig vigtig.
Der er kutyme for, at erhvervsbåde erlægger en landingsafgift som betaling for brug af havnen. Der er således ikke kun
tale om en mindre årlig afgift for bådplads. Erhvervsbåde er meget mere attraktive for en lille havn end lystfartøjer.
Samtidig medfører den erhvervsmæssige aktivitet, at havnen bliver mere interessant for turister. Større aktivitet er selvforstærkende
og giver bedre økonomisk driftsgrundlag.
59 ) af Peter Henriksen

Eksempelvis er Venø Havn lige netop stor nok til, at et almindeligt muslingefartøj (hjemmehørende andetsteds) kan
lande sine østers. Landingsafgifterne herfor har medført en så betydelig merindtægt til havnen, at dens økonomi nu for
første gang i 20 år tillader visse moderniseringsinvesteringer. Antallet af hjemmehørende både er desuden udvidet fra
28 til 30, hvilket ikke synes meget, men alligevel repræsenterer en vigtig merindtægt på ca. 10%. Endelig er antallet af
besøgende – såvel sejlende som kørende – steget mærkbart, og den brede generelle interesse i muslingeopdræt er meget
evident.
Små havne er værdifulde samarbejdspartnere i forbindelse med informationsudveksling og dialog mellem muslingeopdrættere
og sejlere. Små havne er interesserede i anlæg af områder for muslingeopdræt, og i, at opdrætterne har brug for
de små havne som kommunikationsled til især fritidssejlere.
13.4.2. Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne
I rapporten "Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne" 60 (2001) anføres, at de mindre havne har stor
betydning for landinger af torsk og anden fladfisk end tunger og rødspætter (knapt 30% af totale landinger) samt muslinger,
hvoraf stort set alle landes i de mindre havne i Limfjorden (tabel 13.3.2..1).
Tabel 13.3.2..1. Danske landinger i danske havne og de mindre havne i år 2000. Artsgrupper. Landet vægt i tons.
(Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne. Teknologisk Institut, 2001).
Kilde: Fiskeridirektoratets landingsstatistik.
Nykøbing Mors
Som et eksempel på udviklingsaktiviteter nævnes i samme rapport sikring af muslingeaktiviteter i Nykøbing Mors:
"Nykøbing Mors Havn består af en havn i selve byen og en kaj på den nærliggende Ørodde. 90% af landingerne går til
to store muslingefabrikker ved Ørodde, resten til mindre virksomheder udenfor byen. Muslingefiskeriet bidrager med
halvdelen af havnens indtægter.
Landing af muslinger i Nykøbing Mors Havn giver larm og megen lastbilkørsel i byen. Kun en del af landingerne kan
losses ved Ørodde, da der her ofte er dårlige adgangsforhold for muslingefartøjerne.
Landinger af muslinger i Nykøbing Mors havne var således på sigt truet af klager over transporterne og mulige konflikter
med andre havneaktiviteter, der var under planlægning.
Kommunen satte i 1999 en proces i gang for udarbejdelse af en havneplan for Nykøbing Mors Havn. I processen blev
alle aktører med interesse i havnen inddraget i 3 forskellige arbejdsgrupper, der formulerede deres ønsker til havnens
udvikling. Herefter blev planerne koordineret til én plan, der havde accept fra alle aktører. I planen er medtænkt, hvordan
havneudviklingen finansieres.
60 ) Teknologisk Institut (august 2001), udarbejdet for Fødevareministeriet.
125

Kilde: "Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne"
Teknologisk Institut, 2001.
Planen er endnu ikke vedtaget, og gennemførelsen forventes at tage en længere årrække. For fiskerne har processen og
planen allerede givet fordele:
- Den løbende dialog om dagligdags konfliktpunkter mellem havnens brugergrupper er forbedret, selvom der ikke er
oprettet noget forum for dialogen.
- Accept fra alle havneinteressenter til at bevare muslingefiskeriet i selve Nykøbing Mors Havn.
- Planer for udbygning af molen ved Ørodde, så hovedparten af muslingerne kan landes direkte ved de store fabrikker
indgår ind i den samlede havneplan, hvilket øger mulighederne for at få finansieret molen."
13.4.3. Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt
Dansk Skaldyrcenter har i et scenario (bilag 22) beregnet, at en produktion på 9.000 t. linemuslinger vil give en årlig
værdiskabelse på 143 mio. kr. Det forudsættes i beregningen, at 30 opdrættere årligt producerer hver 300 t. Af den samlede
produktion forudsættes 10% afsat i Danmark, 30% til industriel forarbejdning og resten til eksport. I beregningerne
indgår en kødprocent på 25 og en pris på 25 kr. pr. kg. kød. Den samlede værdiskabelse er et udtryk for den værdi
(excl. moms), der umiddelbart kan omsættes i samfundet til lønninger, underleverandører, råvarer o.s.v.
13.5. Konklusioner
En udvikling af muslingeproduktionen i retning af et mere planlagt og værdiorienteret fiskeri, der både kan give en højere
produktionsværdi og mindre miljømæssig påvirkning, kan give grundlag for en øget beskæftigelse i oplandet til
Vadehavet, Limfjorden og bælterne/ Østersøen. Hertil kommer den indtjenings- og beskæftigelsesfremgang, der vil blive
skabt i forbindelse med en udvikling af muslingeopdrættet. En sådan udvikling kan få betydning for de små havnes
overlevelse som levende erhvervshavne.
126

14. Uvikling af muslingefiskeri og –opdræt
14.1. Forskning og Udvikling (F&U)
Muslingeproduktionen i Danmark står over for en række fremtidige udfordringer, og en velprioriteret forsknings- og
udviklingsindsats er derfor nødvendig for at tilpasse den fremtidige produktion til optimale metoder og redskabsanvendelser,
garantere en bæredygtig udnyttelse og udvikle muslingeprodukter, der sikrer fremtidige markedsandele.
Forsknings- og udviklingsbehovene kan deles op i følgende kategorier:
Udvikling af effektive metoder og redskaber til muslingeproduktion
Udvikling af muslingeprodukter af god markedsmæssig kvalitet
Undersøgelser af miljø- og sundhedsforhold
Produktionens organisering
I det følgende gennemgås de enkelte kategorier, og overordnede forsknings- og udviklingsbehov identificeres. Detaljeringsgraden
af beskrivelserne afspejler ikke en prioritering af forsknings og udviklingsbehovene.
14.1.1. Udvikling af effektive metoder og redskaber
Både fiskeriet og opdrætssektoren iværksætter i disse år produktionsmetoder, der i et vist omfang indeholder elementer
af både opdræt og fiskeri. Både disse projekter og det traditionelle fiskeri og opdræt kræver et omfattende forsknings-
og udviklingsarbejde for at udvikle sig til rationelle produktionsformer, der vil opfylde de krav, det omgivende samfund
stille i de kommende år. Samtidig er specielt opdrætssektoren beriget af personer med innovative produktionsmål, og
det er vigtigt at have forsknings og udviklingsrammer, der understøtter disse tiltag.
Nedgangen i blåmuslingebestanden
Der har de senere år været en markant nedgang i blåmuslingebestanden i Limfjorden. Nedgangen er så entydig, at DFU
nu vurderer, at fiskeriet er inde i en ikke-bæredygtig udvikling. Det nuværende fiskeri, og den industri, der aftager fiskeriets
produkter, er således truet af fald i produktionen. Faktorer som iltsvind og naturlige svingninger kan have stor
betydning for udviklingen i muslingebestanden. Ligeledes kan nedgangen i bestanden i et vist omfang kobles sammen
med den fjernelse af sten og skaller, der sker i forbindelse med muslingefiskeriet (kap. 5). En F&U-indsats bør derfor
først kortlægge forklaringsmekanismen til nedgangen i bestanden, og derefter identificere de tiltag og metoder, der kan
bringe fiskeriet ind i en bæredygtig udvikling.
I forbindelse med moniteringen af muslingebestande i Limfjorden er der siden 1993 også sket en kortlægning af forekomsten
af andre invertebrater og døde muslingeskaller. Disse data er ikke oparbejdet, men det kan forventes, at disse
data kan anvendes i en GIS-analyse og vise, om der er sket en nedgang i forekomsten af skaller, og om denne er korreleret
med ændringer i blåmuslingernes udbredelse og bestandstæthed. Som tidligere nævn er der også andre forklaringsmodeller
på nedgangen i blåmuslingebestanden. En analyse af ændrede udbredelsesmønstre i blåmuslingebestanden
vil indikerer om bestandsnedgangen skyldes iltsvind, eller om nedgangen er sket i de områder, hvor der i dag ses et
blomstrende østersfiskeri. Disse GIS analyser vil kun indikere statistiske korrelationer, og vil ikke kunne give en forklaring
på de mekanismer, der ligger bag de observerede ændringer. En sådan forklaring kræver en mere eksperimentel
indgangsvinkel som beskrevet i kapitel 5.
Fjernelsen af substrat har utvivlsomt en betydning for blåmuslingernes bestandsopbygning. I andre muslingeproducerende
lande anvender man kogeskaller fra muslingeindustrier, til at udlægge i de områder, hvor der ønskes en yngelproduktion
af østers elle blåmuslinger. En tilsvarende praksis i danske farvande vil utvivlsomt være et særdeles effektivt
virkemiddel i forhold til ønsket om at opbygge en stor muslingebestand, men også bestande af andre fastsiddende organismer.
I forbindelse med den nuværende muslingeproduktion frasorteres undermålsmuslinger, sten og skalrester, og
genudlægges i bestemte områder. Analyser har vist at produktionsraten af disse muslinger er meget lav, og det er tvivlsomt
hvad, der kommer ud af sten og skalfraktionen. Dette genudlægningsmateriale bør derfor overvejes anvendt mere
hensigtsmæssigt. Der er idag et vidensgrundlag, der vil kunne forsvare at der igangsættes et større projekt om muslingehabitater,
der dels analyserer hvor det er hensigtsmæssigt at udlægge skaller i forhold til produktionsbetragtning og
miljøinteresser, og dels måler effekten af de udlagte skaller på muslingeproduktionen, og resten af det biologiske system.
Et tredje projekt del bør bestå i at opbygge et forvaltningssystem, der anvendes til at planlægge fremtidige skaludlægninger
i forhold til bestandenes og havbundens status.
Fiskerigrundlag for østers og hjertemusling
Fiskeriet i Limfjorden har de senere år oplevet markante ændringer i ressourcerne. I de vestlige områder, er der opbygget
en tæt østersbestand og i de centrale bredninger fiskes der i dag hjertemuslinger som en væsentlig bifangst. Begge
disse arter landes til priser langt over prisen for blåmuslinger. En planlægning af udnyttelsen af disse bestande forudsætter
et solidt kendskab til disse arters bestandsdynamik. Det bør undersøges, om det er arter, der kan forventes at opret-
127

holde tætte bestande over længere tid, eller blot imidlertidigt har opbygget tætte bestande, og som kan forventes at være
væk igen om få år. En aktiv bestandspleje vil således kunne betale sig, hvis det er bestande, der er kommet p.g.a. langsigtede
ændringer i fjorden. Der eksisterer for Limfjorden et omfattende datagrundlag 100 år tilbage. Disse data bør systematiseres
og analyseres, så der kan opbygges en forståelse for de ændringer, der sker i fjorden.
Udvikling af nye skraberedskaber
Skrabning af muslinger har en betydende effekt på bundfauna og –flora, og der er behov for at udvikle redskaber, der
minimerer effekten af fiskeriet på økosystemet. Modelberegninger viser, at den fiskbare bestand af østers vil fordobles,
hvis fiskeriet udelukkende anvender den lette østersskraber i stedet for blåmuslingeskraberen. Der er behov for en målrettet
redskabsudvikling.
Fiskeri planlægning
Forvaltningen af blåmuslingefiskeriet er bl.a.baseret på lukninger og tildeling af kvoter. Fiskeriets grad af bæredygtighed
vurderes løbende ud fra de moniteringstogter, der gennemføres af DFU, og eventuelle kvotejusteringer vil ske på
dette grundlag. Moniteringsdata anvendes også i en vis udstrækning af fiskerierhvervet til at planlægge fiskeriet efter
muslinger. De bestandsundersøgelser af muslinger, der gennemføres i danske farvande, er ofte forbundet med meget
store usikkerheder, og et forbedret datagrundlag vil kunne give en mere præcis forvaltning og en mere hensigtsmæssig
opfiskning af kvoter. Hertil vil også andre data kunne anvendes. Fiskeriet foretager i forbindelse med sæsonstart begrænsede
undersøgelser af muslingeforekomst, og endvidere føres der logbøger med fangstmængder og positioner i forbindelse
med fiskeriet.
Der vil derfor kunne udvikles et system, der kan indsamle data om bestande ud fra fiskeriets egne bestandsundersøgelser,
logbogsblade og videnskabelig undersøgelser, og som kontinuerligt vil kunne beskrive forekomsten af blåmuslinger.
Data kan organiseres i et internetbaseret GIS-system, der således er tilgængeligt for både forvaltere og fiskere. Et
sådant system vil tillade, at fiskeriet ud fra et forvaltningsmæssigt synspunkt planlægges, så fiskeriet overholder de
krav, der er til bæredygtighed og miljøforbehold. For erhvervet vil systemet muliggøre, at ressourcens udnyttelse planlægges,
så der i højere grad fiskes i de områder, hvor kvalitet og kvantitet af muslingerne er høj.
Omplantninger
Fiskeriet er i de senere år påbegyndt at omplante blåmuslinger fra områder med stor dødelighed og/eller lav vækst til
områder, der understøtter en hurtig vækst og producerer blåmuslinger af høj kvalitet. I forbindelse med de første omplantninger
i 2000, blev der gennemført en undersøgelse af produktiviteten af omplantninger i forskellige områder og
omplantningstætheder. Fiskerierhvervet vil i stigende omfang anvende denne metodik og der bør igangsættes et F&U
arbejde, der kan understøtte dette initiativ på en hensigtsmæssig måde. Undersøgelserne bør primært analysere hvilke
udlægningstætheder, der er optimale med henblik på at få en høj vækstrate og et kvalitetsprodukt med stor kødfylde og
lav begroningsrate af rurer og kalkrørsorm.
Larveforekomster til opdrætssystemer
Indsamlingen af muslingeyngel er første produktionstrin i forbindelse med produktion af blåmuslinger på linesystemer.
Også skadevoldende arter (søpunge, kalkrørsorm, rurer) har ligesom muslinger en pelagisk larve, der spredes gennem
havvandet. For at kunne udsætte opsamlere af muslingeyngel i en periode med mange kompetente muslingelarver, og
med få larver af disse andre arter, er en monitering af larveplanktonets sammensætning og modenhed et vigtigt værktøj i
forbindelse med effektivt opdræt af blåmuslinger.
I forbindelse med larvemonitering er der en række forskningsmæssige udfordringer, som skal løses inden en effektiv
monitering kan planlægges. En strategi for monitering af larveforekomster, bør bygge på viden om larvernes fordeling.
Der er meget store rumlige og tidsmæssige variationer i forekomsten af muslingelarver, men mens der er i dag er viden
om variationen i larvernes tidsmæssige forekomst i Limfjorden, mangler der en viden om larvernes rumlige variation.
Det er med andre ord ikke muligt at afgøre hvor store områder en given prøveindsamling repræsenterer. Monitering af
muslingelarver er ligeledes begrænset af, at det ikke umiddelbart er muligt at identificere ned til artsniveau. I moniteringen
af larver registreres det ikke, om det er larver fra sandmuslinger, hjertemuslinger eller blåmuslinger, der forekommer
i en prøve. Da blåmuslingen ofte er dominerende i danske fjorde antages det ofte, at en given tælling af muslingelarveplankton
er repræsentativ for forekomsten for blåmuslingelarver.
Optimering af opdrætssystemer til blåmuslinger
Dansk Skaldyrcenter (DSC), som er den centrale aktør i forbindelse med udvikling af opdrætssystemer i Danmark, arbejder
ud fra strategien om at tilpasse eksisterende systemer fra andre områder til danske forhold. DSC tester således
både et canadisk system, hvor der gennemføres systematisk omstrømpning under vækstforløbet, og et svensk system,
hvor der ikke omstrømpes under vækstprocessen. En forudsætning for at kunne køre et rentabelt muslingeopdræt i stor
skala, er at kunne planlægge og sprede arbejdsop.g.a.ver ud over en stor del af året. Limfjorden er karakteriseret ved at
der er muslingelarver over det meste af året, og en udvidelse af den sæson hvori der indsamles yngel vil således også
sprede andre arbejdskrævende op.g.a.ver over et større tidsspænd. Dermed vil arbejdsbelastningen i højere grad kunne
128

fordeles over året. Der bør derfor gennemføres undersøgelser, der systematisk kortlægger mulighederne for en udvidet
yngelopsamlingsperiode.
Det er tidligere nævnt, at udnyttelsen af undermålsmuslinger fra fiskeriet er ringe. Disse undermålsmuslinger repræsenterer
en ressource, der muligvis kan udnyttes i opdrætssektoren. Endvidere er der lav kødprocent hos en del af de muslinger,
der landes af fiskeriet, og denne vil kunne øges på kort tid ved udhængning i opdrætsanlæg. Opdræt af muslinger
indsamlet fra bunden er anvendt i en række lande, og repræsenterer i danske farvande et stort produktionspotentiale. Der
bør derfor gennemføres undersøgelser, der analyserer mulighederne for at producerer højkvalitetsmuslinger ved udhængning
af bundmuslinger.
Det udviklingsarbejde der i øjeblikket gennemføres i Limfjorden omhandler dyrkning af blåmuslinger i strømper af 2-3
meters længer, der hænges ud på langliner med 0.4 meters mellemrum. I udlandet er der udviklet teknik til at dyrke
muslingerne i sammenhængende strømper, således at disse hænger fra langlinen som guirlander. I forbindelse med udsætning
og høst undgår man at arbejde med en masse korte poser, der skal bindes fast mm. Omvendt kan det være forbundet
med en del besvær, at arbejde med så store enheder, som enkelt strømpe giver. Enkelte opdrættere i Limfjorden
vil anvende denne type opdræt, og der bør således påbegyndes et udviklingsarbejde, der undersøger muligheden for at
anvende denne type anlæg, samt analyserer produktionspotentialet af anlæg i forhold til anvendelsen af korte strømper.
Undersøgelserne vil i samarbejde med de enkelte opdrættere kunne drage fordel af de anlæg, der bliver etableret med
sammenhængende strømper.
Etableringen i 2004 og driften af de nye opdrætsanlæg i Limfjorden vil afkaste megen viden og erfaring, der bør opsamles
og organiseres, så der etableres en fælles videnbank for opdrættere. Der er derfor behov for et udviklingsprogram,
der opstiller et system til denne erfaringsopsamling, og som formidler erfaringen til hele opdrætssektoren.
Optimering af opdrætssystemer til østers
Opdræt af østers kan indeles i to faser, henholdsvis produktion af østersyngel og dyrkning af østers til konsumstørrelse.
Yngelproduktionen er videnstung og teknisk krævende og har derfor sin naturlige forankring i DSC hvor udviklingsarbejdet
med produktion af østersyngel har foregået siden 1999. Dyrkning af østers til konsumstørrelse foregår i havet og
er en oplagt mulighed for private aktører, som kan etablere og drive en østersproduktion med salg for øje.
Sidstnævnte kræver dog tilgang til yngel, og her ligger den nuværende flaskehals, idet DSC til dato kun har kunnet levere
få tusinde østersyngel til private aktører. Der er derfor behov for en fortsat betydelig prioritering af F&U indsatsen
vedrørende produktion af østersyngel. Denne indsats som bør tage udgangspunkt i de nuværende identificerede flaskehalse
som er henholdsvis en varierende og uforudsigelig kvalitet af larver frigivet fra moderøsters, samt en generelt ringe
overlevelse af larver i den pelagiske fase. Den mest sandsynlige årsag til den utilfredsstillende kvalitet og overlevelse
af østerslarver er ernæringsbiologisk, og det er derfor oplagt at den forskningstunge indsats bør finde sted inden for dette
område.Herudover er der behov for at generere viden vedrørende vækst og overlevelse af østersspat fra bundslåning
til udsætningsstørrelse. Disse problemstillinger kan belyses ved hjælp af tilrettelæggelse af produktionen med henblik
på at indsamle dokumentation herfor.
Fremtidige F&U-indsatser bør inkludere etablering af moderøstersbestand bestående af østers af egen avl. Dette vil øge
muligheden for en mere ensartet kvalitet af frigivne larver samt åbne mulighed for et kommende avlsarbejde mod østers
med høj overlevelse, vækst og kvalitet.
De private aktører som måtte overveje at opstarte opdræt af østers til konsumstørrelse i kommerciel skala har behov for
at kende nøgleparametrene for et sådant opdræt. Disse parametre (eksempelvis størrelsesspecifik vækst, effekt af temperatur,
næring mm. samt forholdsafhængige mortalitetsrater) bør være målet for F&U indsatsen på dette område fremover.
Ligeledes bør det undersøges om der geografisk kan differentieres mellem henholdsvis velegnede og mindre velegnede
områder f.eks. med hensyn til påvækst (fouling).
Opdrætsmetoder bør undersøges med henblik på at generere ovenstående parametre for hver enkelt metode. Der bør arbejdes
med kulturer i vandsøjlen såvel som kulturer på bunden. Begge har fordele og ulemper, men hvorvidt den givetvis
lavere overlevelse og vækst i bundkultur opvejer den mindskede investering i udstyr og indsats bør kunne kvantificeres
eksperimentelt.
Ligesom for det foreslåede blåmuslingeprojekts vedkommende bør der etableres en vidensbank for opdrættere af østers
hvor viden og erfaring fra opdrætsinitiativerne dokumenteres og samles.
Nye arter
I vore nabolande sker der et omfattende fiskeri og opdræt af andre arter som stillehavsøsters, kammuslinger, hestemuslinger,
sandmuslinger og knivmuslinger. Som tidligere nævnt (Kap. 3) er fiskeriet efter sandmusling og knivmusling
forbundet med store miljømæssige ulemper og vil ikke være muligt i Danmark. Derimod vil opdræt af disse arter mu-
129

ligvis kunne udvikles. Specielt knivmuslingen er værdifuld og det bør undersøges om det er muligt at dyrke denne art i
Danmark.
Stillehavsøsters dyrkes i stort omfang i vore nabolande. Dyrkningen af denne art er problematisk, idet den kan formere
sig naturligt i danske farvande og vil kunne monopoliserer store kystområder, som set i Holland. Arten vil muligvis
kunne opdrættes i de områder i Danmark, hvor der ikke er naturlige bestande af østers, hvis det er muligt at udvikle sterile
individer. Også eksotiske arter udgør et stort potentiale. F.eks har abalone-sneglen en pris hos farmeren på 300-500
kr./kg, hvilket giver et betydeligt råderum for eksempelvis anvendelse af landbaseret recirkulationsteknologi og høje
danske lønninger.
14.1.2 Udvikling af muslingeprodukter af god markedsmæssig kvalitet
Eksportkvalitet
I forbindelse med produktion af muslinger er det vigtigt at fokusere på, hvilket marked man vil sælge sit produkt på.
Den danske produktion af industrimuslinger er i dag truet af faldende priser på verdensmarkedet, så en orientering mod
en øget satsning på ferskvaremarkedet vil fremme danske eksportmuligheder. Set i lyset af dette er den danske opdrætsproduktion,
herunder videreopdræt af lavkvalitetsmuslinger fra fiskeriet, en strategisk rigtig vej at gå. Den norske
opdrætsindustri af blåmuslinger demonstrerer dog med stor klarhed, at det ikke er nok at producerer muslinger; de skal
også ind på markedet og have den rigtige kvalitet.
Endvidere skal der sikres en kontinuerlig levering for at fastholde markedsandele. Et af de problemer som de norske
opdrættere har p.g.a. manglende organisering af norsk muslingeeksport og stor afstand til centraleuropæiske markeder,
er muslingernes manglende friskhed ved ankomst til marked. Denne reduceres også ved, at muslinger, der høstes umiddelbart
inden afsending, har en stor andel med ituslåede eller skævvredne skaller. Dette betyder, at muslingerne lettere
taber vand under transport, og har dårlig holdbarhed og visuel karakter ved salg. Nordmændene har eksperimenteret
med at øge kvaliteten af muslingerne ved at høste dem i god tid inden salg, størrelsessortere og genudhænge dem. Derved
genoprettes skævvredne skaller. Da de danske erfaringer med salg af linemuslinger til Centraleuropæiske marked er
meget begrænset, er disse problemer ikke opstået for dansk muslingeopdræt, men med det ønskedes antal opdrætsanlæg
vil det nære marked på et tidspunkt blive mættet, og en viden om kvalitetsoptimering i forhold til nye markeder vil være
relevant.
Etablering af Branchekode
I forbindelse med etablering af kommercielt muslingeopdræt i Danmark, en ny branche med mange nye aktører, vil det
være nødvendig at indføre en branchekode for opdrætsmuslinger. Branchekoden skal sikre, at der til enhver tid kan sikres
en ensartet høj kvalitetsstandard på levende ferske muslinger, og at den enkelte opdrætter ikke er i tvivl om, hvordan
han behandler sine produkter og hvilke regler branchen skal overholde. Branchekoden skal formulere alt fra yngelindsamling
og daglige rutiner til høst, opbevaring, transport, pakning og den ubrudte kæde frem til forbrugeren.
Smag og farve
Smagen og farven af muslingenes kød og skal, samt begroning af rurer og kalkrørsorm, varierer meget fra sted til sted.
Hvis blåmuslinger skal udvikles til et eksklusivt produkt, er det vigtigt at disse forhold matcher kundernes forventninger.
På denne baggrund kan der gennemføres en screening af dyrkede muslinger fra forskellige steder i Danmark, så
man i højere grad kan producerer muslinger, hvor et godt produkt opnås.
14.1.3 Undersøgelser af miljø- og sundhedsforhold
Fiskeriets påvirkning
Tidligere undersøgelser har vist, at skrabning efter blåmuslinger påvirker bundforhold og de dyr og planter, der lever
her. Som tidligere omtalt bør der i større grad ske en habitatforvaltning i forbindelse med muslingeproduktion. Bundforholdene
udgør vigtige substrater for bundlevende organismer. Der bør udvikles metoder til at opretholde fornuftige
bundforhold ved udlægning af skaller i fiskede områder. Effekten af disse skaludlægninger på bundorganismer bør moniteres.
Miljøpåvirkning fra muslingeopdræt
Der er i de senere år gennemført undersøgelser af muslingeopdræt i forbindelse med projektet SUSTAINEX og i forbindelse
med projekter på Muslingeopdræt. Undersøgelserne har hovedsageligt undersøgt betydningen af nedfald af fækalier
på bunden. I forbindelse med etableringen af opdrætsanlæg i Limfjorden bør der gennemføres undersøgelser, der
dækker større dele af fjorden. Der kan udvælges et antal opdrætsanlæg, hvorpå der gennemføres undersøgelser af stofomsætningen
i anlæg, herunder påvirkningen af bund med nedfaldende fækalier.
130

Monitering af algetoksiner
I forbindelse med afhøstning af produkter til konsum samt videre forarbejdning skal der gennemføres prøvetagning for
kontrol af forekomst af algetoksiner, humanpatogene vira og bakterier. Disse prøver skal tages fra den enkelte produktionsenhed
og udgør vandprøver og muslingeprøver. Under afhøstning skal disse prøver tages ugentligt, og de vil derfor
være forholdsvis omkostningskrævende for den enkelte opdrætter. Da afstanden mellem enkelte anlæg i visse tilfælde er
forholdsvis kort bør der udarbejdes analyser for hvornår, disse vandprøver og vævsprøver udtages fra samme vandvolumen,
så der foregår unødvendig dobbeltprøvetagning. Der er behov for undersøgelser vedr. variation indenfor en bestand
m.h.t. toksinniveau efter eksponering for en toksisk algeart, med henblik på at kunne udtage repræsentative prøver.
Det vil endvidere være relevant at kortlægge selvrensningspotentialet i muslinger efter en toksinakkumulering i
forhold til variabilitet i omgivelsesparametre.
14.1.4 Produktionens organisering
Strukturen i den danske muslingeproduktion er unik når diversiteten i produktionsmetoder betragtes. Udnyttelsen af områder
vil udvikle sig til en mosaik af aktiviteter. I mindre områder eller bredninger vil fiskeriet f.eks. udnytte blåmuslinger,
østers og hjertemuslinger og foretage omplantninger. Endvidere vil fiskeriet kunne levere muslinger af en dårlig
kvalitet til videre lineopdræt, og købe/sælge omplantningsmuslinger til andre områder. Opdrætterne vil aftage små
østers og muslinger fra fiskeriet til opdræt, og vil selv dyrke muslinger fra yngelproduktion. En sådan struktur i produktionen
vil give et meget robust produktionssystem, idet der altid vil være succesfulde produktioner. Omvendt kræver en
så bred produktionsplatform, at der i området opbygges et solidt lokalkendskab, så producenterne i fællesskab kan udvikle
en optimal fordeling af produktionsområder. For at kunne vurdere, om ovenstående fremtidsscenarium er realistisk
og økonomisk bæredygtigt bør der udarbejdes en analyse af hensigtsmæssige organisationsformer af muslingeproduktion,
og evt. udvikles styreredskaber, der kan anvendes i de enkelte forvaltningsområder.
14.2. Uddannelse
Foreningen for Dansk Skaldyropdræt har sammen med Sansk Skaldyrcenter udarbejdet nedenstående oplæg til en uddannelse
indenfor muslingeopdræt.
Uddannelsen foreslås indledningsvis gennemført på frivillig basis, og planlægges gennemført som aftenmøder over 8
mødegange.
Teoretisk del:
- Generel biologi (gennemgang af anatomi og fysiologi)
- Generel økologi (fødeoptag, fødemængde)
- Forholdene i havet (springlag, algeopblomstringer, toxiske alger mm.)
- Associerede organismer (søpunge, ruer, tang mm.)
Opdrætsdel:
- Specielle hensyn og forhold ved opdræt
- Gennemgang af tilgængelige (nye/gamle) forskningsresultater
- Dyrkningsprincipper
- Håndteringsprincipper
- Høst, proces, pakning og sortering
- Kvalitetssikring
- Valg af materialer
Praktisk del:
- Generel håndtering af båd og udstyr
- Manøvrering mellem linerne
- Opankring og arbejde på linerne
- Nedskruning af ankrer
- Opstramning af line
- Sikkerhed ombord
- Arbejdsmiljø
- Navigation og motorlære
- Prøvetagning og generel monitering for alger og bakterier
- Sporbarhed
131

Økonomi og drift
- Virksomhedens drift og økonomi
- Forsikring og ansvar
- Juridiske forhold
- Afsætning og markedsforhold
Hvert afsnit afsluttes med en prøve.
Som et tilbud i forlængelse af kurset kan der udbydes et kursus i udvidet sikkerhed til søs og duelighedsbevis, samt evt..
et erhvervsdykkerkursus.
Kurset planlægges udviklet og gennemført i et samarbejde mellem Dansk Skaldyrcenter og Opdrætterforeningen. Til
udvikling og gennemførelse af 1. kursusrække søges finansiering fra f.eks. FIUF.
132

BILAG 1.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
J.nr.: 97-1181-13
08.04.2003
Kommissorium for
udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande
Udvalgets overordnende formål er at belyse mulighederne for at fremme en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udnyttelse
af de naturlige danske muslingeforekomster og af mulighederne for opdræt heraf.
Udvalgets arbejde omfatter alle typer muslinger (toskallede bløddyr), herunder østers
Udvalget skal redegøre for muligheder og perspektiver for en sammenhængende forvaltnings- og udviklingspolitik på
området og afgive anbefalinger vedrørende:
• En miljømæssig, ressourcemæssig og samfundsøkonomisk bedre udnyttelse af eksisterende muslingeforekomster
og af mulighederne for opdræt af muslinger.
• Prioritering af forsknings- og udviklingsindsatsen inden for gældende rammer for strukturstøtte og forskning og
udvikling.
• En sammenhængende forvaltning af muslingeproduktionen under hensyntagen til de naturgivne forskelligheder og
overordnede miljøforvaltningshensyn, herunder vedrørende
• Fangsttilladelses- og opdrætskoncessionsordninger, der fremmer lønsomme private investeringer i erhvervet,
og hvor spørgsmålet om grundlaget for ejerskifter indgår.
• En administrationsordning, hvor den praktiske varetagelse og finansiering af forvaltningslignende op.g.a.ver
lægges ud til private institutioner med tilknytning til muslingeproduktionen. Sådanne op.g.a.ver kan f.eks.
vedrøre fødevarehensyn, forskning og udvikling, registrering og dokumentation vedrørende udnyttelsen af
ressourcerne og løbende tilpasning af udnyttelsesmønstrene for ressourcen.
Baggrund
Udnyttelse af muslingeressourcerne i danske farvande foregår i dag hovedsagelig ved traditionelt fiskeri,
d.v.s.d.v.s.d.v.s. ved slæbning af en skraber hen over havbunden.
Mulighederne for en fornyelse og udvikling af muslingefartøjerne har gennem en årrække været begrænsede, og der er
behov for at vurdere mulighederne for en bæredygtig fornyelse af muslingeflåden og udvikling af muslingeopdrættet
under hensyn til de naturgivne og miljømæssige forhold. Samtidig skal en sådan udvikling ske i overensstemmelse med
internationale forpligtelser.
I Tyskland og Holland er der sket en udvikling i fiskeriet ved anvendelse af kultur- og udlægningsbanker. Disse muligheder
bør også vurderes i en dansk sammenhæng.
Mulighederne for gennem øget opdræt at skabe en bedre udnyttelse af det økonomiske potentiale i muslingeressourcen i
Danmark er blevet mere interessante i de senere år bl.a. som følge af udviklingen i forskningen og i den praktiske teknologi
for opdrætsvirksomhed.
Med etableringen af Dansk SkaldyrCenter er der skabt et forsknings- og udviklingsmiljø, der kan bidrage til udnyttelse
af muslingeressourcen både hvad angår fiskeri og opdræt.
Forvaltningsregler vedrørende muslingeproduktion tager ikke fuldt ud højde for den udvikling, der er i gang, og der er
ikke anlagt en vurdering af perspektiverne for en sammenhængende forvaltning af alle dele af muslingeproduktionen,
det være sig fiskeri, kulturbanker eller opdræt. Disse produktioner deler samme vandområder og har sammenfaldende
problemstillinger vedrørende FoU, fødevarehensyn og markedsmuligheder.
133

Udviklingen stiller også spørgsmål vedrørende fangsttilladelses- og opdrætskoncessionsordningerne. I fiskeriet er der
over tiden udviklet et lukket licenssystem med et begrænset antal rettighedshavere. Reglerne for adgang til nye rettighedshavere
f.eks. i forbindelse med et generationsskifte er ikke klare hvad angår den enkelte erhvervsfiskers muligheder
for at etablere sig i fiskeriet. Heller ikke kriterierne for fastlæggelsen af de områder, der kan anvendes til opdræt, er afklarede.
Udvalgets sammensætning og tidsplan
Fødevareministeren udpeger udvalgets formand, der deltager i sin personlige egenskab. I udvalget deltager desuden en
repræsentant for hver af følgende:
• Fødevareministeriets departement
• Danmarks Fiskeriundersøgelser
• Fiskeridirektoratet
• Fødevareøkonomisk Institut
• Skov- og Naturstyrelsen
• Danmarks Miljøundersøgelser
• Amtsrådsforeningen (Bem: Amtsrådsforeningen vil kunne lade sig repræsentere af de amter, der omfattes af
udvalgets overvejelser)
• Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet
• Danmarks Fiskeriforening
• Organisationen Dansk Akvakultur (ODA)
• Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening (DFE)
• Dansk Fisk
• Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening
• Danmarks Naturfredningsforening
• Specialarbejderforbundet i Danmark
Herudover kan særlige eksperter deltage i udvalgets arbejde, enten som egentlige medlemmer eller med henblik på at
deltage i enkelte møder. Som basis for sine anbefalinger kan udvalget nedsætte underarbejdsgrupper og stille forslag til
udredningsprojekter og analyser vedrørende de af kommissoriet omhandlede forhold.
Udvalgets sekretariatsop.g.a.ver forestås af Fødevareministeriets departement /Fiskeridirektoratet /Danmarks Fiskeriundersøgelser.
Udvalget påbegynder sit arbejde snarest og afgiver sine anbefalinger til fødevareministeren inden 1. maj 2004.
134

Bilag 2. Udvalgets medlemmer og suppleanter/bisiddere
Medlemmer: Telefon, fax, e-post: Udpeget af:
Formand:
Laurits Tørnæs, amtsborgmester
Amtsgården
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Mogens Schou, kontorchef
Fødevareministeriet
Holbergsgade 2
1057 København K
Per Dolmer, seniorrådgiver
Danmarks Fiskeriundersøgelser
Charlottenlund Slot
2920 charlottenlund
Birgit Bolgann, vicedirektør
Fiskeridirektoratet
Stormgade 2
1470 København K
Jørgen Løkkegaard
Fødevareøkonomisk Institut
Rolighedsvej 25
1958 Frederiksberg C
Anne Grethe Ragborg
Skov- og Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø.
Jens Kjerulf Petersen, seniorforsker
Danmarks Miljøundersøgelser
Afd. f. Marin Økologi
Frederiksborgvej 399
4000 Roskilde
Uffe Holm-Christensen, direktør
Viborg Amt
Skottenborg 26
Postboks 21
8800 Viborg
Oluf Stenrøjl Kristensen, fiskeskipper
Danmarks Fiskeriforening
Stagebjergvej 29
6792 Rømø
Thorkild Førby, formand
Danmarks Fiskeriforening
H.C. Andersens Blvd. 37, 1.
Postboks 403
1553 København V
Jacob Bregnballe, direktør
Asnæs Fiskeopdræt
Asnæsvej 40
4400 Kalundborg
tlf: 79 88 60 10
mobil:
fax: 79 88 60 34
e-post: laut@ribeamt.dk
kopi til: bkb@ribeamt.dk
tlf. 33 92 37 23
fax: 33 11 82 71
e-post: msc@fvm.dk
tlf. 33 96 33 74
fax: 33 96 33 33
e-post: pdo@dfu.min.dk
tlf: 33 96 36 00
mobil:
fax: 33 96 39 01
e-post: bbo@fd.dk
tlf: 35 28 68 90
mobil:
fax: 35 28 68 01
e-post: jl@foi.dk
tlf: 39 47 29 33
fax: 39 27 98 99
e-post: agr@sns.dk
tlf. 46 30 12 95
mobil: 21 47 37 07
fax: 46 30 11 14
e-post: jkp@dmu.dk
tlf: 87 27 13 00
mobil:
fax: 86 62 39 33
e-post: mtuhc@vibamt.dk
tlf: 74 75 53 64
mobil:
fax: 74 75 64 14
e-post: osk@sja.dk
tlf: 70 10 40 40
mobil:
fax: 33 32 32 38
e-post: tf@dkfisk.dk
tlf. 59 51 72 28
mobil:
fax: 59 56 00 48
e-post: danaq@post4.tele.dk
Fødevareminister
Mariann Fischer Boel
Fødevareministeriet
Danmarks Fiskeriundersøgelser
Fiskeridirektoratet
Fødevareøkonomisk Institut
Skov- og Naturstyrelsen
Danmarks Miljøundersøgelser
Amtsrådsforeningen
Det Rådgivende Udvalg for
Vadehavet – Ribe Amt
Danmarks Fiskeriforening
Organisationen
Dansk Aquakultur
135

Medlemmer:
Peter Willadsen,direktør
Danmarks Fiskeindustri- og
Eksportforening
Kronprinsessegade 8 B, 4.
1306 København K
Jens Henrik Møller, chefkonsulent
Dansk Fisk
c/o Dansk Industri
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V.
Poul Laursen, direktør
Limfjord Company A/S
Øroddevej 100
7900 Nykøbing Mors
Henning Mørk Jørgensen,
cand. scient.
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Mogens Hansen, forretningsfører
SID – Transportgruppen
Kampmannsgade 4
Postboks 392
1790 København V
Arne Bækgaard 61
Skolegade 5
7755 Bedsted Thy
61 ) Indtrådt i udvalget i august 2003.
Telefon, fax, e-post:
tlf: 33 14 99 99
mobil:
fax: 33 32 77 57
e-post: pw@dfedk.dk
tlf: 33 77 34 12 direkte
tlf: 33 77 33 77 hovednr.
fax: 33 77 34 20
e-post: jhm@DI.dk
tlf: 97 72 17 00
mobil:
fax: 97 72 30 58
e-post: pl@lkdk.com
tlf. 39 17 40 18
fax: 39 17 41 41
e-post: hmj@dn.dk
tlf: 33 97 13 08
mobil:
fax: 33 97 13 60
e-post: m.hansen@sid.dk
+ kopi: rosa@sid.dk
tlf. 97 94 54 11
fax 97 94 54 34
e-post: optiflow@teknik.dk
Udpeget af:
Danmarks Fiskeindustri- og
Eksportforening
Dansk Fisk
Konsumfiskeindustriens
Arbejdsgiverforening
Danmarks
Naturfredningsforening
Specialarbejderforbundet i
Danmark
136
Foreningen for Dansk Skal-dyropdræt

Suppleanter/bisiddere:
Peter Sand Mortensen
SID Hanstholm Afd.
Centervej 25
7730 Hanstholm
Svend Tougaard, biolog
Den Danske Vadehavsgruppe
Tarphagevej 2
6710 Esbjerg V
Knud Just Rasmussen 62
Dansk Havbrugerforening
Kronprinsessegade 8B
1306 København K
Hanne Groth Andersen
Organisationen Dansk Aquakultur
Kronprinsessegade 8B
1306 København K
Lars Kamp-Nielsen, lektor
Ferskvandsbiologisk Laboratorium
Københavns Universitet
Helsingørsgade 51
3400 Hillerød
Peter Blanner, marinbiolog
WWF Verdensnaturfonden
Ryesgade 3 F
2200 København N.
Jørn Laustrup, fuldmægtig
Direktoratet for FødevareErhverv
Kampmannsgade 3
1780 København V
Thyra Bjergskov, konsulent
Fødevaredirektoratet
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg
Dorte Grastrup-Hansen, miljøkonsulent
Danmarks Fiskeriforening
H. C. Andersens Boulevard 37, 1. sal
1553 København V.
Ole Lundberg Larsen
Danmarks Fiskeriforening
H. C. Andersens Boulevard 37
Boks 403
1553 København V.
62 ) I september 2003 afløst af Hanne Groth Andersen.
Telefon, fax, e-post: for:
tlf. 97 96 19 55
fax: 97 96 24 93
e-post: psm@sid.dk
+ kopi: Else.Dam@sid.dk
tlf: 76 12 20 00
fax: 76 12 20 10
e-post:
svend.tougaard@fimus.dk
tlf. 33 14 15 40
fax: 33 14 15 41
e-post: sekretariat@aaleprod.dk
tlf. 33 14 99 99
fax: 33 32 77 57
e-post:
hga@dfedk.dk
tlf. 48 24 24 70, lokal 511
fax: 45 48 24 14 76
e-post: lknielsen@zi.ku.dk
tlf.: 35 24 78 49
e-post: p.blanner@wwf.dk
tlf.: 33 95 83 05
fax: 33 95 80 27
e-post: jlau@dffe.dk
tlf.: 33 95 64 87
fax: 33 95 83 00
e-post: tbj@FDIR.DK
tlf.: 33 36 60 38
fax: 33 32 32 38
e-post: dgh@fiskeriforening.dk
tlf.: 33 36 60 31
mobil: 21 42 00 40
fax: 33 32 32 38
e-mail: oll@fiskeriforening.dk
Mogens Hansen
Oluf Stenrøjl Kristensen
Jacob Bregnballe
Jacob Bregnballe
Henning Mørk Jørgensen
Henning Mørk Jørgensen
Mogens Schou
Mogens Schou
Thorkild Førby
Thorkild Førby
137

Suppleanter/bisiddere:
Peter Henriksen
Venø Fishfarm
Sønderskovvej 20, Venø
7600 Struer
Tage Petersen, adm. direktør
Dan Shellfish
Rejsby Landevej 16, Rejsby
6780 Skærbæk
Jens-Erik Christiansen, direktør
JEC Consult ApS
Torvegade 7 B, 1.
7100 Vejle
Jørgen Bohn, fuldmægtig
Fiskeridirektoratet
Stormgade 2
1470 København K
Stig Prüssing, fuldmægtig
Fiskeridirektoratet
Stormgade 2
1470 København K
Lotte Søndergaard Møller, fuldmægtig
Fiskeridirektoratet
Stormgade 2
1470 København K
Lene Jensen Scheel-Bech, fuldmægtig
Fiskeridirektoratet
Stormgade 2
1470 København K
Jørgen Jørgensen, kontorchef
Viborg Amt
Skottenborg 26
Postboks 21
8800 Viborg
Sekretariat:
Knud Larsen, fuldmægtig
Fødevareministeriet
Holbergsgade 2
1057 København K
Telefon, fax, e-post:
tlf. 97 86 86 86
fax 97 86 87 87
e-post mail@fishfarm.dk
tlf. 74 75 33 00
fax
e-post: tage@dan-shellfish.dk
tlf. 75 83 05 25
fax 75 84 38 39
mobiltlf. 20 23 31 99
e-post
tlf. 33 96 36 79
fax: 33 96 39 03
e-post: jb@fd.dk
tlf. 33 96 37 11
fax: 33 96 39 03
e-post: spr@fd.dk
tlf. 33 96 36 77
fax: 33 96 39 03
e-post: lsm@fd.dk
tlf. 33 96 37 55
fax: 33 96 39 03
e-post: lej@fd.dk
tlf:
mobil:
fax: 86 62 39 33
e-post: mtjjn@vibamt.dk
tlf. 33 92 36 88
fax: 33 11 82 71
e-post: kla@fvm.dk
for:
Arne Bækgaard
Jens Henrik Møller
Poul Laursen
Birgit Bolgann
Birgit Bolgann
Birgit Bolgann
Birgit Bolgann
Uffe Holm-Christensen
Udpeget af Fødevareministeriet
138

Bilag 3. Udvalgets møder
1. møde, 22. maj 2003 i Slotsholmsgade 12
2. møde, 23. juni 2003 i Skaldyrcentret, Nykøbing Mors
3. møde, 28. august 2003 i Marineforeningen, Esbjerg
4. møde, 3. oktober 2003 i Fødevareministeriet
5. møde, 27. oktober 2003 i Fødevareministeriet
6. møde, november 2003
7. møde, december 2003
8. møde, januar 2004
9. møde, februar 2004
10. møde, marts 2004
11. møde, april 2004 i Fødevareministeriet
139

Bilag 4. Muslingeproduktionen på verdensplan
Tabel B.4.1. Verdens samlede produktion af marine muslinger fra fiskeri (1995-2001) og opdræt (1992-2001).
Uddrag af tabeller fra FAO Yearbook of Statistics: Summary Tables 2001.
Tabel B.4.2. Verdens samlede produktion af marine muslinger fra fiskeri og opdræt i 1995 og 2001, sammenholdt med
verdens samlede fiskeproduktion (fisk, musligner, krebsdyr m.v.).(Baseret på tabel B.4.1 og B.4.4).
Marine muslinger Procent af fiskeproduktion ialt
1995 2001 1995 2001
tons mio. $ tons mio. $ vægt værdi vægt værdi
Fiskeri 1.935.066 2.318 1.967.800 1.995 2,10 % 2,81 % 2,13 % 2,51 %
Opdræt 7.077.037 7.796 9.906.600 9.225 29,03 % 19,80 % 26,17 % 16,57 %
Ialt 9.012.103 10.114 11.874.400 11.220 7,72 % 8,30 % 9,12 % 8,30 %
Tabel B.4.3. Fiskeris og opdræts andel af verdens samlede produktion af marine muslinger i 1995 og 2001.
(Baseret på tabel B.4.2; kilde: FAO Yearbook of Statistics: Summary Tables 2001).
Marine muslinger
1995 2001
Vægt Værdi Vægt Værdi
Fiskeri 21,5 % 22,9 % 16,6 % 17,8 %
Opdræt 78,5 % 77,1 % 83,4 % 82,2 %
140

Tabel B.4.4. Verdens samlede produktion af marine muslinger fra fiskeri og opdræt 1995-2001, mængde (1000 t.) og værdi (mio. US $)
Uddrag af tabeller fra FAO Yearbook of Statistics: Summary Tables 2001..
Ialt fisk, muslinger, krebsdyr m.v:.
141

Mio. tons
Figur B.4.1. Udviklingen i verdens samlede fiskelandinger og fiskeopdræt 1950-1998.
Kilde: The state of world fisheries and aquaculture 2000 (FAO).
Finfish
Figur B.4.2. Udviklingen i verdens samelde fiskeopdræt i ferskvand og saltvand 1970-2000, opdelt på hovedartsgrupper.
Kilde: The state of world fisheries and aquaculture 2002 (FAO).
142
Molluscs
Aquatic plants
Crustaceans
Other aq. animals

Figur B.4.3. Verdens marine akvakultur i år 2000 fordelt på artsgrupper. Muslinger udgør ca. 85 % af bløddyrene
(molluscs), d.v.s. ca. 39 % af det samlede marine opdræt inkl. planter, eller ca. 70 % af det marine fiskeopdræt.
Kilde: The state of world fisheries and aquaculture 2002 (FAO).
Figur B.4.4. Verdens samlede akvakultur i ferskvand og saltvand år 2000, fordelt på artsgrupper.
Kilde: The state of world fisheries and aquaculture 2002 (FAO).
143

Bilag 5. Danske muslingers placering i den biologiske systematik 63
Række Mollusca - Bløddyr (517 danske arter)
Klasse Caudofoveata - Ormebløddyr (2)
Klasse Polyplacophora - Skallus (8)
Klasse Gastropoda - Snegle (345)
Klasse Scaphopoda - Søtænder (3)
Klasse Cephalopoda - Blæksprutter (12)
Klasse Bivalvia - Muslinger (147 danske arter)
Underklasse Protobranchia - Fjergæller (10)
Orden Nuculoida (10)
Underklasse Pteriomorphia (26)
Orden Arcoida (2)
Orden Mytiloida (8)
Familie Mytilidae - Blåmuslinger, Hestemuslinger m.fl. (8)
Orden Pteroida (16)
Familie Pectinidae - Kammuslinger (9)
Familie Anomiidae - Sadelmuslinger (3)
Familie Oestridae - Østers (1) 64
Familie Limidae - Filmuslinger (3)
Underklasse Palaeoheterodonta (6)
Orden Unionoidea (6)
Underklasse Heterodontia (105)
Orden Veneroidea (83)
Bl.a.:
Familie Cardiidae - Hjertemuslinger (9)
Familie Mactridae - Trugmuslinger (5)
Familie Solenidae - Knivmuslinger (5)
Familie Arcticidae - Molboøsters (1)
Orden Myoida (22)
Bl.a.:
Familie Myidae - Sandmuslinger (3)
63
) Kilde: http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/dyreriget1.htm
64
) Oestrea edulis er den europæiske østers. Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) regnes ikke som en dansk art.
144

BILAG 6.
Inddeling af områder til muslingefiskeri
42
I
II
III
38
36
41
43
37
39
35
40
44
33
27
32
14
15
16
17
1
2 3
31
25 26
30
24
34
4
5
13
6
12 10 9
7
11
75
19
8
18
20
83 84 85
Figur B.6.1. Inddeling af områder til muslingeproduktion udmeldt af Fødevaredirektoratet.
Skaldyrvandedirektivet forvaltes af Miljøstyrelsen og bortfalder i 2013, når Vandrammedirektivet
er fuldt funktionsdygtigt.
86
87
89
21
88
91a
91b
62
60 61
90
64
63
80
92a
92b
22
81
82
69
94
65
93
66
Grænse
IV
68
67
V
145

BILAG 7.
Sortering, genudlægning og omplantning 65
Reglerne for hvordan sorteringen og genudlægningerne skal foretages er i dag fastlagt i tilladelserne til fiskeri. Der må
således ikke være mindre end 50 % hele levende blåmuslinger i genudlægningsmaterialet. Andelen af knuste blåmuslinger
må ikke være på mere end 7,5 %. Mængden af skaller og andre frasorterede organismer må således ikke være på
mere end 42,5 %. Hvis den tid de frasorterede små blåmuslinger opholder sig på land begrænses til under 36 timer ved
vandtemperaturer < 12 °C, kan op til 80 % af muslingerne overleve til genudlægningen. Disse procenter baserer sig på
de undersøgelser, som DFU gennemførte for Foreningen Muslingeerhvervet i årene 1991 til 1993 (Kristensen, 1991,
1993a, 1993b, 1994 og Kristensen og Lassen, 1997). Analyser af vækst og dødelighedsparametrene viser, at afhøstning
bør ske inden for en periode på maksimum 2 år efter genudlægningen, for at udbyttet skal være bedst muligt (Kristensen
og Lassen, 1997).
De virksomheder, der har modtaget fangster af blåmuslinger fra Limfjorden og sorteret og genudlagt undermålsmuslinger,
har løbende hver uge udfyldt skemaer over deres genudlægninger. Resultaterne er blevet oparbejdet af DFU og
hvert år udgivet som DFU rapporter. De genudlagte mængder fremgår af figur B.7.1.
Tons
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Figur B.7.1. De genudlagte mængder i tons blåmuslinger i fiskeriet i Limfjorden 1993-2002.
De indledende undersøgelser i 1991-1993 af genudlægningsproduktionen viste at der kunne forventes et udbytte på mellem
80 % til 90 % af den biomasse af små frasorterede blåmuslinger, som blev genudlagt (Kristensen og Lassen, 1997).
De sidste 5-6 års resultater viser dog, at udbyttet er betydeligt lavere end forventet.
65 ) af Per Dolmer
Tons
11000
10000
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
2.256
2.326
4.652
2.378
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Figur B.7.2. De høstede mængder blåmuslinger fra genudlægningsbankerne i Sallingsund.
9.727
5.610
2.330
5.729
146

Som det fremgår af figurerne B.7.1 og B.7.2 er der i gennemsnit i tiårs perioden fra 1993 til 2003 genudlagt omkring
11.000 tons muslinger årligt. Det vurderes at sorteringspåvirkningen, genudlægningen og muslingernes ophold på land
påfører disse en dødelighed på omkring 20 %, der reducerer den genudlagte mængde af levende blåmuslinger til ca.
9.000 tons. I snit er der årligt høstet ca. 4.400 tons svarende til omkring 50 % af den genudlagte middelmængde.
Første gang virksomheder havde problemer med at overholde bestemmelserne om andelen af skaller i genudlægningsmaterialet
var i 1996. Det blev i den forbindelse aftalt, at det høje indhold af skaller i genudlægningsmaterialet kunne
accepteres, da det skønnedes, at det kun var en overgangsperiode, hvor der ville være problemer med skalandelen. På
det tidspunkt var der meget få yngelmuslinger i fangsterne og i bestanden i fjorden, og derfor udgjorde disse kun en lille
del af mængden af genudlægnings-materialet. Det blev ligeledes besluttet, at der på enkelte dage kunne tillades en andel
af hele levende blåmuslinger på kun 40 %. Selv denne regel har især for en enkelt virksomhed været svær at overholde
(Figur B.7.3).
Procent (%)
75,0
70,0
65,0
60,0
55,0
50,0
45,0
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
41,9
37,5 38,9
54,6 53,4
50,5
Levende muslinger Tomme
muslingeskaller
3,2
3,3
3,4
Alle virksomheder
4,4
4,5
4,4
Andre organismer Knuste muslinger
Figur B.7.3. Procentfordeling af genudlægningsmaterialet i 2000, 2001 og 2002 for samtlige virksomheder der har
en tilladelse til at genudlægge små blåmuslinger i Limfjorden (Kristensen og Holm, 2003).
DFU blev i 1996 bedt om at vurdere muligheden for at foretage en ekstra sortering med henblik på at nedsætte mængden
af skaller (snus) i genudlægningsmaterialet. Vurderingen var, at der skulle sorteres med en ristafstand på 12 mm,
men dødelighedsprocenten ville samtidigt øges betydeligt for de små blåmuslinger. Derfor blev det besluttet ikke at indsætte
en ekstra sortering, men det blev accepteret, at der i en periode ville være tale om en større genudlægning af skalmateriale.
I DFU-rapport 425 (Kristensen, 1991) blev der anbefalet en ristafstand på 15-16 mm, som medfører, at antallet af blåmuslinger
≤ 45 mm i skallængde reduceres til under 10 % efter sortering. I regelsættet gælder, at der maksimalt må være
10 % vægtprocent blåmuslinger under mindstemålet på 45 mm i konsumdelen. Udtag af prøver fra den del af de sorterede
blåmuslinger, der går til kogning, viser, at dette normalt kan overholdes. De seneste rapporter fra Fiskerikontrollen
viser dog, at der til tider kan være problemer med at overholde dette krav.
Omplantninger
Omplantning af små muslinger fra områder med lille vækst eller høj naturlig dødelighed (iltsvind) til områder med et
højt vækstpotentiale er en effektiv metode til udvikling af en bæredygtig produktion af blåmuslinger. Dels reduceres
frigivelsen af næringsstoffer på indsamlingslokaliteten i tilfælde af dødelighed forårsaget af iltsvind, dels sker der en
fjernelse af næringsstoffer på omplantningslokaliteten, når muslingerne senere bortfiskes. Miljømæssigt er en sådan
omplantning således særdeles positiv. I juli og august 2000 gennemførtes omplantninger af blåmusling fra Lovns Bredning
til Kaas og Livø Bredninger i Limfjorden. I alt omplantedes 1000 tons muslinger. I både Kaas og Livø bredning
udlagdes muslingerne i to underområder på 200 x 400 m. Muslingerne udlagdes i de fire områder, i to forskellige tætheder,
med henholdsvis 1.5 og 3 kg m -2 .
Som det fremgår af figur B.7.4 var størrelserne på de omplantede muslinger 36-38 mm i august i både Kaas Bredning
og Livø Bredning. De følgende måneder frem til november voksede muslingerne til 42,7 mm og 46,6 mm i områderne
med henholdsvis høj tæthed (3 kg m -2 ) og lav tæthed (1.5 kg m -2 ) af omplantede muslinger. I Livø Bredning var de tilsvarende
gennemsnitslængder 38,3 og 39,3 mm. Den hurtigste vækst ses altså i Kaas Bredning i området med lav tæt-
2000
2001
2002
147

hed af omplantede muslinger, hvorimod væksten i Livø Bredning er meget beskeden. I Kaas bredning opnås også de
højeste kødprocenter, der i forårsperioden kommer op på 30 %. Generelt vurderes det at omplantningsmetoden er en effektiv
måde at øge produktionen af muslinger på, samt at metoden har fordelagtige effekter på fjordområders miljøstatus.
Fig. B.7.4 Gennemsnitslængder for omplantede
blåmuslinger i Kaas Bredning og Livø
Bredning i august og november 2000 og i
marts og maj 2001. Muslingerne er på begge
lokaliteter udlagt med henholdsvis 1.5
og 3 kg m -2 .
skal længde (mm)
60
50
40
30
20
10
0
Kaas 3.0 Kaas 1.5 Livø 1.5 Livø 3.0
148

BILAG 8.
Skematisk oversigt over fiskeriforvaltningen i de 3 hovedområder
Tabel B.8.1. Fartøjs- og redskabsbestemmelser i flåderne i blåmuslingefiskeriet i de tre danske fiskeriområder for
blåmuslinger.
Farvand
Antal
licenser
Maximal
motorkraft
HK
Maksimal tonnage
BRT (BT)
Vægt af skraberramme
kg
Vadehavet
Kattegat/
5
300 ingen 100
Ja
Lillebælt
22A (ICES)
6
300 ingen 100
Ja
Limfjorden 51 175 8 (12) 100 Ja
SUM 63
Logbogspligt
efter 1988
Tabel B.8.2. Bestemmelser vedrørende lukninger, mindstemål, bifangst- og kvoteforhold i det danske blåmuslingefiskeri
i de tre fiskeriområder.
Farvand
Vadehavet
Kattegat/
Lillebælt
22A (ICES)
Limfjorden
Mindstemål
cm
5,0
5,0
4,5
Bifangst
Vægtprocent
pr. fartøj
< 10
< 10
1: < 10
2: < 30
(2: sorteringskrav)
Års-kvote
Tons
pr. fartøj
5.000-
10.000
Ingen
Ingen
Ugekvote
Tons
pr. fartøj
75
270
85
Dagskvote
Tons
40
Ingen
30
Lukninger
i 1999
1. maj-
15.juli
Juli
(industriferien)
24. juni-
11. august
(evt.. i januar
og februar)
Søndagsfiskeri
Nej
Nej
Nej
149

Bilag 9. Bekendtgørelse om østersfiskeri i Limfjorden
BEK nr 941 af 27/11/2003 (Gældende)
LOV Nr. 281 af 12/05/1999
Lovgivning som forskriften vedrører
Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Forskriftens fulde tekst
Bekendtgørelse om østersfiskeri i Limfjorden
I medfør af § 30, § 32, stk.1, §§ 34 og 36, § 130, stk. 2 og 4, i fiskeriloven, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, og efter
bemyndigelse fastsættes:
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for østersfiskeri i Limfjorden, herunder optagning m.v., landing samt transport.
Stk. 2. Herudover gælder de øvrige bestemmelser, der er fastsat for muslingefiskeri i Limfjorden, herunder om tilladelse,
reguleringsområder o.l., vandområder, hvor fiskeri er forbudt, samt for fartøjernes dimensioner m.v.
Stk. 3. Det er kun tilladt at fiske, medbringe og lande østers i overensstemmelse med tilladelser udstedt af Fiskeridirektoratet.
Fiskeridirektoratet kan i tilladelsen fastsætte særlige vilkår for udnyttelse af denne, hvoraf det bl.a. fremgår,
hvilke mængder indehaver af tilladelsen højst må fiske, medbringe og lande.
§ 2. Fiskeridirektoratet kan meddele tilladelse til, at ejere af fartøjer med tilladelse til blåmuslingefiskeri i Limfjorden
i 2003 kan udøve østersfiskeri i hver anden uge med det skraberedskab, som det er tilladt at anvende til blåmuslingefiskeri,
på betingelse af, at
1) fartøjer med ulige havnekendingsnumre kun udøver fiskeriet i uger med ulige numre, og at
2) fartøjer med lige havnekendingsnumre kun udøver fiskeriet i uger med lige numre.
§ 3. Fiskeridirektoratet kan meddele tilladelse til, at ejere af andre fartøjer end de i § 2 nævnte kan udøve østersfiskeri,
forudsat at
1) fartøjets længde overalt ikke overstiger 12 m, og at
2) der med fartøjet har været drevet et dokumenteret fiskeri i Limfjorden i de seneste forudgående 2 år, således at værdien
af fartøjets samlede landinger ved dette fiskeri i nævnte periode har udgjort mindst 50 % af værdien af fartøjets
samlede landinger i perioden.
Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan meddele tilladelse til østersfiskeri til fartøjsejere, som før den 6. december 2003 har erhvervet
fartøjet ved udskiftning af et andet fartøj, forudsat at
1) stk. 1, nr. 1 og 2, var opfyldt med det tidligere fartøj, og
2) stk. 1, nr. 1, er opfyldt for det erhvervede fartøj, som ejes på ansøgningstidspunktet.
§ 4. Fiskeri i henhold til tilladelse efter § 3 må kun udøves med redskaber, der opfylder følgende betingelser:
1) Rammen må højst have en bredde på 1 meter og en højde på højst 22 cm.
2) Rammen må højst veje 11,5 kg, og posen må højst veje 12 kg.
3) Redskabets vægt må ikke ændres, herunder ved påsætning af ekstra vægte eller slidgarn.
Stk. 2. Der må højst anvendes to af de i stk. 1 nævnte redskaber ad gangen. Hvis der anvendes to redskaber, skal de
fastgøres i adskilte slæbewirer.
Stk. 3. Et fartøj, der driver fiskeri med det i stk. 1 nævnte redskab, må ikke have andre redskaber om bord.
§ 5. Uanset § 4, stk. 2 - 3, kan Fiskeridirektoratet meddele tilladelse til, at erhvervs- og bierhvervsfiskere driver
østersfiskeri med håndredskaber (brijling).
§ 6. Ejer eller medejer af et fartøj kan opnå tilladelse til fiskeri efter østers enten efter § 2 eller § 3. Personer, der er
ejer eller medejer af et fartøj, og som har tilladelse til østersfiskeri i medfør af § 2 eller § 3 kan ikke opnå tilladelse til
fiskeri efter østers med håndredskaber efter § 5.
§ 7. Østers, der vejer mindre end 60 gram eller mere end 200 gram, må ikke fanges og skal straks efter fangsten genudsættes.
Dog er det tilladt, at der i den enkelte landing og det enkelte parti er op til 10 vægtprocent østers, som ikke opfylder
denne vægtgrænse.
§ 8. Enhver landing og ethvert parti østers må højst indeholde en bifangst på 10 vægtprocent blåmuslinger.
Stk. 2. Alle sten og skaller samt blåmuslinger, der ikke er lovlig bifangst i medfør af stk. 1, skal straks efter fangsten
genudsættes.
Stk. 3. Enhver landing og ethvert parti blåmuslinger må højst indeholde en bifangst på 1 vægtprocent østers, der skal
fiskes og landes samtidig med blåmuslingepartiet.
150

§ 9. Ved alt fiskeri efter østers fra det pågældende fartøj med tilladelse i medfør af §§ 2, 3 eller fiskeri efter § 5 må der
i enhver 2-ugers periode højst fiskes, medbringes og landes i alt 1.500 kg østers. I den tilladte mængde indgår bifangst
ved blåmuslingefiskeri jf. § 8, stk. 3.
§ 10 . Øst Østers skal ilandbringes og landes samme dag, som de er fisket. Fangst udover den i § 9 fastsatte mængde
skal straks efter fangsten genudsættes på det sted, hvor den er fanget. Det er ikke tilladt at deponere fangede østers i
vandsøjlen eller andre steder inden landing.
§ 11. Fiskeri efter østers er forbudt i alle reguleringsområder i Limfjorden inden for en 3 meters dybdekurve (fastsat
til midtlinjen mellem 4 m og 2 m dybdekurven), bortset fra områderne 18,19 og 20, hvor forbuddet gælder inden for en
2 meters dybdekurve.
Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan efter høring af de berørte amtsråd tillade, at fiskere, der anvender de i §§ 4 og 5 nævnte
redskaber, kan udøve fiskeri inden for de i stk. 1 anførte dybdekurver.
§ 12. Fiskeridirektoratet kan meddele forbud mod fiskeri i ét, flere eller alle reguleringsområder efter de samme regler,
som gælder for blåmuslingefiskeri. Meddelelse herom sker til de fiskere, der har tilladelse til fiskeriet, og efter retningslinjer
fastsat i tilladelserne.
§ 13. Vilkår vedrørende højst tilladt bifangst er overtrådt, hvis der ved en repræsentativ prøve jf. Kommissionens forordning
nr. 954/87 af 1. april 1987 konstateres højere bifangst end tilladte.
§ 14. Med bøde straffes den, der
1) overtræder eller forsøger at overtræde § 1, stk. 3, § 4, §§ 7–11.
2) tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår fastsat i tilladelser efter § 2, § 3, § 5.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. december 2003. Bekendtgørelsen gælder til og med den 1. juli 2004.
Stk. 2. Bekendtgørelsen nr. 788 af 12. september 2003 om østersfiskeri i Limfjorden ophæves.
Fiskeridirektoratet, den 27. november 2003
Jørgen Fredsted
151
/Lotte Søndergaard Møller

Bilag10. Definitioner
Opdræt, akvakultur:
Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets
strukturforanstaltninger for fiskeriet:
"I denne forordning forstås ved "akvakultur": opdræt eller dyrkning af organismer, der lever i vand, hvor der anvendes
metoder med henblik på at øge produktionen af de pågældende organismer ud over, hvad det naturlige miljø giver mulighed
for; organismerne forbliver en fysisk eller juridisk persons ejendom under hele opdrætnings- eller dyrkningsfasen,
og indtil de er høstet."
Havbrug:
Bekendtgørelse om etablering og drift af havbrug, BEK nr 122 af 01/03/1991 (i henhold til fiskeriloven)
og
Bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt, BEK nr 640 af 17/09/1990 (i henhold til miljøbeskyttelsesloven):
"opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende, placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter
anvendelse af foder."
Fisk, saltvand, omsætning:
Fiskerilov, LOV nr 281 af 12/05/1999 (uddrag af § 3):
"I denne lov forstås ved:
1) Fisk: Enhver art af fisk, pighuder, krebs- og bløddyr samt bestanddele, produkter og partier heraf, herunder opdrættede
arter. 66
2) Saltvand: Dansk fiskeriterritorium og fiskeri med dansk indregistreret fartøj uden for dette område.
...........
4) Omsætning m.v.: Forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, modtagelse, overdragelse og import
af fisk i Danmark og samhandel med og eksport af fisk, der finder sted fra Danmark."
66
) Fiskerilovens § 66: Opdræt af fisk på dansk fiskeriterritorium må kun finde sted efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri.
152

Bilag 11. Fiskerilovens kapitel 17 om administration af produktionsafgifter
Uddrag af Fiskerilov, LOV nr 281 af 12/05/1999:
"§ 102. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om nedsættelse af en eller flere produktionsafgiftsfonde,
som skal administrere de i stk. 2 nævnte afgifter.
Stk. 2. Ministeren kan efter indstilling fra de i § 104, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra det i
§ 5 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter på fisk, der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i
landet, eller på tilsvarende varer, der indføres til landet, samt om, i hvilket omfang sådanne afgifter skal refunderes for
fisk, når disse indgår som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i en produktionsafgiftsfond for
hver sektor, jf. stk. 1, hvor opkrævning finder sted.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om indbetalingen af de i stk. 2 nævnte offentlige midler.
§ 103. Midler fra de i § 102 nævnte fonde anvendes til foranstaltninger og tilskud til fiskepleje, forbedring og tilpasning
af fiskeri- og akvakulturstrukturer, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol samt
erhvervsøkonomiske foranstaltninger, herunder afsætningsfremme, forskningsprojekter og forsøg, som er i fiskerierhvervets
interesse, samt i øvrigt til foranstaltninger, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkender. Midlerne
anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med midlernes korrekte anvendelse. Midlerne skal
anvendes inden for den del af fiskerierhvervet, hvor de er opkrævet.
§ 104. Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indhentet udtalelse
fra de repræsentative fiskeriorganisationer og salgs- og producentorganisationer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
og Forbrugerrådet. Fondenes vedtægter skal godkendes af ministeren.
Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af midlerne sker i overensstemmelse med loven, regler fastsat i medfør
heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid
med disse bestemmelser.
Stk. 3. Ministeren kan meddele påbud til bestyrelsen om at bringe forhold, der strider mod loven, mod regler fastsat i
medfør heraf og mod lovgivningen i øvrigt, i overensstemmelse med bestemmelsen.
§ 105. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter
indstilling fra den pågældende bestyrelse og efter indhentet udtalelse fra det i § 5 nævnte udvalg.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration
og revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller registrerede revisorer.
§ 106. Enhver skal efter anmodning fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele de oplysninger, der skønnes
nødvendige i forbindelse med opkrævning og anvendelse af de § 102, stk. 1, nævnte midler.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om kontrol med disse oplysninger, herunder om regnskabsførelse m.v., jf. kapitel
22.
§ 107. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond
skade, er pligtige at erstatte denne.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet
og den revisor, til hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlig.
Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne
i øvrigt.
Stk. 4. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes
af bestyrelsesmedlemmer eller af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
§ 108. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler ved hvert finansårs udløb et af Folketinget nedsat udvalg,
hvilke midler der er indgået i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt."
153

Bilag 12.
Ansøgning til DFFE:
Muslingefiskeri og -opdræt
Ansøgere: Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) - projektkoordinator
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)
Dansk Skaldyrcenter (DSC)
Nordjyllands Amt
Viborg Amt
Ringkøbing Amt
Indledning
Fødevareministeren har nedsat et udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande, der som overordnet
formål har at belyse mulighederne for at fremme en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udnyttelse af de naturlige
danske muslingeforekomster og af mulighederne for opdræt heraf. På udvalgets første møde den 22. maj blev DFU
og DMU af Fødevareministeriets departement bedt om at udarbejde en rapport om de biologiske perspektiver ved
skaldyrproduktion til Muslingeudvalget. Det er ønsket at rapporten opsummerer den biologiske viden, der er om muslingefiskeri
og skaldyrsopdræt i et nord-europæisk og –amerikansk perspektiv, men med fokus på danske problemstillinger.
Det er i særlig grad hensigten, at rapporten organiserer den nuværende viden, så den bliver operationel i forbindelse
med beslutningsprocesser for forvaltningen af muslingefiskeri og skaldyropdræt. Rapporten skal derudover identificere
de områder, hvor der er manglende viden, og hvor der er forsknings-og udviklingsbehov de kommende år.
I forbindelse med den fremtidige forvaltning af skaldyrfiskeri og opdræt vil den viden, der ligger til grund for forvaltningen,
kunne systematiseres i et GIS-system.
Denne ansøgning er delt op i tre dele. Første del er en beskrivelse af den rapport der vil blive udarbejdet til Muslingeudvalget.
Anden del beskriver tre GIS-moduler. Første GIS modul er en overordnet beskrivelse af skaldyrsdyrkningsmulighederne
i Limfjorden. Denne del sigter på at kunne anvendes i forbindelse med de forvaltningsbehov, der opstår i forbindelse
med fordeling af licenser i starten af 2004. Andet GIS modul er mere overordnet og beskriver dyrkningsmulighederne i
danske farvande i relation til områdemæssige restriktioner og fysiske forhold. Tredje modul er et detailstudie, der vil
beskrive dyrkningsforhold i begrænsede områder med meget høj datatæthed. I forbindelse med tidligere og igangværende
projekter er dyrkningsforholdene beskrevet i de områder hvor Dansk Skaldyrcenter har udsat langliner. Målet
med dette GIS modul er at samle denne data, for at undersøge hvordan denne type overvågningsdata kan bruges i forvaltningen
af dyrkningsområder til at optimere produktionen og minimere uheldige effekter.
Tredje del består af en beskrivelse af de forvaltningsstrategier man anvender i henholdsvis Norge og Canada.
Fiskeri
Del 1.
Udarbejdelse af rapport for Muslingeudvalget om
bæredygtig udnyttelse af muslingeressourcer
Følgende punkter vil blive belyst i rapporten:
• Beskrivelse af det nuværende fiskeri og udvikling i bestandsstørrelser:
o Beskrivelse af fiskerier, landinger og variationer i landingskvaliteter (kødprocenter).
o Fiskerimæssige interessekonflikter mellem forskellige fiskeriformer.
o Behov for bestandsopgørelser set i relation til bestandsstørrelse og naturlige variationer i bestande og
variationer som følge af f.eks.f.eks.f.eks. iltsvind.
o Forskellige metoder til bestandsopgørelser, herunder mulighederne for at anvende bestandsmodeller.
o Produktionsbegrænsninger i forhold til næringssalte, primærproduktion og vandskifte, herunder anvendelse
af carrying capacity modeller. Muslingernes vandrensende effekt.
o Invasive arter, foulingorganismer og skadedyr, hvilke udfordringer venter potentielt for erhvervet.
154

o Hensyn til fugle.
o Muligheden for at fiske på nye arter.
o Muligheden for at anvende mere skånsomme redskaber og metoder.
• Negative effekter af muslingefiskeri:
o Effekter på bundforhold herunder fjernelse af sten og skaller. Muligheder for at minimere effekter.
o Effekter på muslingeudbredelse herunder muslingernes rekruttering.
o Effekter på fisk, bundfauna og flora.
• Overvågningsbehov i forbindelse med skaldyrproduktion:
o I forhold til levnedsmiddelmæssige aspekter som giftige alger, bakterier og virus med gennemgang af
metoder og potentielle problemer.
o I forhold til miljøfremmede stoffer.
o I relation til fremtidens miljøforvaltning og overvågning jvf. Vandrammedirektiv, habitatdirektiv,
SMP3 og NOVANA.
• Genudlægning og omplantning af fiskede muslinger – erfaringer og begrænsninger både i forbindelse med
genudlægning på banker.. Gennemgang af de tekniske muligheder for et selvstændigt erhverv med fiskeri af
muslinger med henblik på slutvækst i områder uden iltsvind.
• Produkt forskelle mellem naturligt forekommende og dyrkede blåmuslinger (og østers). Betydning for markedsværdi.
Skaldyropdræt
• Etablering af blåmuslinge- og østersbrug:
o Beskrivelse af produktionsformer.
o Overordnede hensyn i forbindelse med lokalisering af brug.
o Produktionsbegrænsninger i forhold til næringssalte, primærproduktion og vandskifte, herunder anvendelse
af carrying capacity modeller. Muslingernes vandrensende effekt.
o Produktionsbegrænsninger i forhold til tilgange af muslingelarver og yngel.
o Invasive arter, foulingorganismer og skadedyr, hvilke udfordringer venter potentielt for erhvervet.
o Mulighed for dyrkning af andre arter and blåmusling og østers.
o Muligheder for etablering af dyrkning af opfiskede muslinger.
o
• Negative effekter af muslinge- (og østers-) dyrkning:
o Omsætning (iltforbrug og næringssaltfrigivelse) af fækalier og ekskretionsprodukter.
o Effekter på bunden samt flora og fauna under brug.
o Effekter på plankton og fiskearter.
• Overvågningsbehov i forbindelse med skaldyrproduktion:
o I forhold til Skaldyrsdirektivet, levnedsmiddelmæssige aspekter som giftige alger, bakterier og virus
med gennemgang af metoder og potentielle problemer.
o I forhold til miljøfremmede stoffer.
o I relation til fremtidens miljøforvaltning og overvågning jvf. Vandrammedirektiv, habitatdirektiv,
SMP3 og NOVANA.
o Miljøpåvirkninger fra opdrætsanlæg.
Rapporten vil blive opdelt i to delrapporter, hvoraf delrapporten om fiskeri vil blive redigeret af DFU og delrapporten
om skaldyropdræt vil blive redigeret af DMU.
Del 2
Optimering af placering af anlæg til opdræt af skaldyr og fiskeri efter muslinger og østers i danske farvande
Udviklingen af nyt GIS-forvaltningsværktøj for Limfjorden
155

Formål
Overordnet er formålet med del 2 at opstille tre GIS-moduler, der beskriver dyrkningsforhold og muligheder for etablering
af opdrætsanlæg for skaldyr i henholdsvis Limfjorden og danske farvande generelt. Endvidere opstilles et mere detaljeret
GIS modul, for tre mindre områder med henblik på at etablere et værktøj til optimering af dyrkningsanlæg af
skaldyr samt vurdere databehovet for denne type analyser.
Følgende GIS-moduler etableres:
GIS-1 GIS baseret forvaltningsværktøj for Limfjorden, der kan strukturere placeringen af dyrkningsanlæg af
skaldyr i Limfjorden foråret 2004
GIS-2 GIS modul der beskriver dyrkningsforhold i danske farvande i relation til arealanvendelsesbegrænsninger,
fredninger, skibstrafik og fiskeri
GIS-3 Opstilling af GIS modul for tre mindre områder i Limfjorden hvor Dansk Skaldyrcenter har etableret
dyrkningsaktiviteter, og der er et omfattende overvågningsprogram. Formålet er at udvikle et værktøj
til optimering af anlægsplacering og produktion, beregning af maksimal bæreevne, samt minimere
uheldige effekter. I forbindelse med udviklingen af modulet, vil det blive beskrevet hvilke datakrav
der stilles for at kunne modellerede ønskede forhold.
Baggrund
I danske farvande vil der de følgende år blive etableret en del dyrkningsanlæg for blåmuslinger og østers. Placeringen
af disse anlæg bør ske i overensstemmelse med en række biologiske, fysiske/kemiske og fiskerimæssige forhold vedrørende
placeringen, men bør også ske i et afbalanceret hensyn til andre forvaltnings- og erhvervsinteresser. Problemstillingen
er i særlig grad aktuel i Limfjorden, hvor der dels er et omfattende muslingefiskeri og dels er ansøgt om flest tilladelser
til dyrkning.
For en lang række forhold, der vedrører placeringen af opdrætsanlæg, eksisterer der en omfattende viden, der bør organiseres,
så den kan operationaliseres i forbindelse med udpegninger af opdrætslokaliteter. Dele af den eksisterende viden
kan systematiseres i et GIS system, der skal udvikles med henblik på at blive implementeret i forvaltningen af opdrætssektoren.
Da der de kommende år vil blive genereret en del viden om skaldyrsopdræt, er det vigtigt, at forvaltningsredskabet
giver mulighed for at inddrage nye erfaringer og viden. Forvaltningen bør med andre ord være adaptiv,
og forvaltningsredskabet må kontinuerligt kunne akkumulere ny viden. Det er således af fundamental betydning at GISsystemer
er åbne for at inddrage nyopbygget relevant viden.
I bilag 1 er der en oversigt af de parametre, der kan indgå i planlægningen af fremtidige dyrkningsaktiviteter af skaldyr.
I forbindelse opstillingen af de tre GIS-moduler er angivet hvilke af parametrene, der vil indgå i de enkelte moduler.
Del 3.
Udenlandske forvaltningsstrategier
Forvaltningsstrategier fra andre områder vil blive analyseret med henblik på at anbefale implementering af egnede løsninger
i dansk forvaltning. På den norske vestkyst er et stort skaldyrsdyrkningserhverv under opbygning. Nordmændenes
forvaltningsbehov skal således løse placeringen af nye dyrkningsanlæg. I Norge blev der i år 2000 høstet 660 tons
blåmuslinger men prognoserne for år 2010 er på 30-40.000 tons. Antallet af dyrkningsanlæg der vil blive afhøstet i
2000-002 er omkring 50, og omkring 300 har i dag koncession til et område. Norge har igangsat projekter til udvikling
af GIS-modeller til forvaltningen af skaldyrssektoren.
Et andet interessant områder er Prince Edward Island i Canada. Her er der de sidste 20 år udviklet en omfattende industri
af skaldyrkning med følgende nøgletal:
• 6000 hektar dyrkningsareal – totalt 13 fjordsystemer og bugter
• 120 skaldyrsdyrkere
• 18000 tons blåmuslinger (2000)
• 5 store bearbejdningsanlæg
• Omkring tusinde heltidsansatte
Det norske forvaltningssystem kan således gives os viden og erfaring om de forvaltningsbehov der kendetegner et skaldyrkningserhverv
under opbygning og det Canadiske eksempel repræsenterer en situation hvor et område er fuldt udnyttet,
og forvaltningen skal sikre at området ikke overudnyttes, så kvaliteten af producerede muslinger forringes.
156

Kobling til andre projekter
Der eksisterer allerede i dag et overblik over Limfjordens produktionspotentiale mht muslingedyrkning. En del af denne
viden er formuleret i modeller udviklet under projekterne ESSENCE og SUSTAINEX.
Dansk Skaldyrcenter, DMU og DFU gennemfører i dag en række udviklings- og forskningsprojekter med direkte eller
indirekte relevans for opdræt af blåmuslinger og østers. Informationer fra disse projekter, samt andre informationer fra
f.eks. Limfjordsamterne vil løbende blive indarbejdet i GIS-systemet. Dansk Skaldyr Center vil efter projektets afslutning
fortsat indarbejde projektresultater i systemet, hvilket vil sikre at systemet langt ud i fremtiden vil kunne udgøre et
centralt og operationelt forvaltningsværktøj.
Følgegruppe
I forbindelse med ansøgningens pkt 2 og 3 vil der blive nedsat en følgegruppe med medlemmer fra Danmarks Fiskeriforening,
Fiskeridirektoratet, og Dansk Skaldyrsdyrker Forening . Rapporterne om Fiskeri og Opdræt (Del 1) vil blive
diskuteret i Muslingeudvalget, hvor dele af følgegruppen også er repræsenteret.
Tidsplan
Del 1
Del 2
Arbejdet igangsættes umiddelbart efter at projektet er bevilget og vil blive afsluttet med en rapport
med deadline den 15. november
2003
Aug. : Beskrivelse af lokalitetskrav til opdrætsanlæg af skaldyr i Limfjorden.
Besøg på danske opdrætsanlæg og interview med danske dyrkere.
Sept-Okt.: Identifikation af de parametre der skal indgå i de tre GIS-moduler
Opstilling af GIS-1 modul på eksisterende data
Beskrivelse af forvaltningsstrategi og metoder i Norge og Canada. Studietur til begge områder.
Okt.-Dec Indsamling og oparbejdning af de parametre der skal indgå i GIS-1modul.
Møder med interessegrupper: fiskere og dyrkere
2004
Jan-mar.: Færdiggørelse af GIS-2 og 3 moduler. Udarbejdelse af dokumentation for GIS arbejdet.
Marts: Færdiggørelse af slutrapport.
Del 3
Aug-Okt: Planlægning og gennemførelse af besøg i Canada og Norge.
Nov- dec Færdiggørelse af rapport.
Budgetter Se ansøgningens bilag 2.
157

Bilag 13. Kompensationsopdræt af muslinger ved havbrug
I Havbrugsudvalgets rapport (marts 2003) konstateredes, at udledninger fra havbrug lokalt påvirker havmiljøet, og der
indgår en anbefaling af "fangkultur" (kompensationsopdræt) af muslinger ved havbrug i visse områder:
"Udvalget konstaterer imidlertid, at fiskeopdrættets bidrag er marginalt i forhold til såvel de samlede udledninger som
de danske tilførsler og de årlige svingninger heri. Derimod kan øgede næringssalttilførsler fra fiskeopdræt lokalt have
en negativ effekt på havmiljøet."
"Udvalget noterer, at DMU har vurderet, at en øget tilførsel på 1000-2000 t. N fra havbrug ikke vil ændre de totale balancer
markant, men at tilførslen er umiddelbart biotilgængelig og øver en lokal påvirkning. DMU konkluderer, at en
sådan påvirkning må vurderes specifikt for de enkelte farvande m.h.t. deres vandskifte og lagdelingsperioder."
"Ved produktion i områder, hvor miljømålsætningen ikke er opnået, bør der endvidere stilles krav om supplerende dokumentation
af effekterne af produktionens næringssalttilførsel. Det forudsættes hér, at den beskyttelsesinteresse, der
ligger til grund for målsætningen, er relevant i forhold til havbrugsdrift, som nævnt i indledningen til dette afsnit. I det
omfang, der kan konstateres effekter af havbrugsproduktionen i en nærmere angiven afstand fra anlægget, kan havbruget
pålægges ændringer i produktionen, evt.. flytning.
Ved havbrug i de nævnte områder, hvor miljømålsætningen under den nævnte forudsætning ikke er opnået, vil foranstaltninger
til fjernelse af næringsstof forekomme hensigtsmæssige. Udvalget finder, at der på sådanne lokaliteter bør
gennemføres forsøg med "fangkulturer" (opdræt af muslinger eller dyrkning af makroalger), som evt.. samtidig kan give
et supplerende økonomisk udbytte. Tilladelse til øget produktion i disse områder kan evt.. gøres afhængigt af sådanne
foranstaltninger."
"Udvalget anbefaler, at der ved havbrug i områder, hvor miljømålsætningen ikke er opfyldt, gennemføres forsøg m.h.p.
at dokumentere effekten af "fangkulturer" (opdræt af muslinger eller dyrkning af makroalger), som kan fjerne næringssalte
fra området. Det forudsættes hér, at den beskyttelsesinteresse, der ligger til grund for målsætningen, er relevant i
forhold til havbrugsdrift".
158

Bilag 14
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fiskeridirektoratet
Stormgade 2
1470 København K
e-mail: fd@fd.dk fax: 33 96 39 00
Vejledning
til ansøgning om tilladelse til
Opdræt af skaldyr i Limfjorden
Fiskeridirektoratet Side 1 30-12-2003
Denne vejledning beskriver, hvilke retningslinier, krav og vilkår, der indtil videre skal opfyldes, for at ansøgninger om
tilladelse til opdræt af skaldyr i Limfjorden i 2004 vil blive behandlet.
Regelgrundlag:
Fiskeridirektoratet kan ifølge § 66 i fiskeriloven, lov nr. 281 af 12. maj 1999 udstede tilladelse til opdrætsanlæg for
muslinger:
§ 66. Opdræt af fisk på dansk fiskeriterritorium må kun finde sted efter tilladelse fra ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter loven gælder samtidig som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning.
Ministeren sætter vilkår, herunder eventuelle krav om tidsbegrænsning, som skal gælde for tilladelsen, samt
meddeler vilkår i henhold til anden lovgivning fastlagt af vedkommende myndighed.
Midlertidige retningslinier:
I foråret 2003 nedsatte fødevareministeren Muslingeudvalget, der bl.a. har til formål at rådgive ministeren med at få
skabt en sammenhængende forvaltning af området vedrørende opdræt af skaldyr. Det skal understreges, at da Muslingeudvalget
fortsat arbejder, forventes der senere at kunne udstikkes mere langsigtede retningslinier for opdræt af skaldyr.
Der kan derfor – bl.a. efter Muslingeudvalgets anbefalinger – blive ændret i krav til opdrætsanlæggene og metoderne,
såfremt der er forhold, som påkræver det.
Den midlertidige vejledning består af:
1. Basisbetingelser – herunder ansøgningsproceduren
2. Vilkår, der ved en tilladelse til opdræt af muslinger, herunder østers, vil kunne blive stillet
3. Ansøgningsskema.
4. Kort med angivelse af i, hvilke områder af Limfjorden der i foråret 2004 vil kunne søges om tilladelse til opdræt
i med henblik på opstart i opdrætssæsonen 2004.
1. Basisbetingelser:
• På vedlagte kort over Limfjorden er markeret, hvilke områder af fjorden der på nuværende tidspunkt kan ansøges
om tilladelser til opdrætsanlæg i med henblik på opstart i opdrætssæsonen 2004.
• Gyldighedsperioden for tilladelser vil som udgangspunkt være på op til 5 år.
• Før der tages stilling til, om der kan gives tilladelse, vil følgende instanser blive hørt (for Limfjordens vedkommende):
Fiskeridirektoratets lokale afdeling, Kystdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen, Fødevaredirektoratet,
Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt, Farvandsvæsenet, Søfartsstyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser
og Danmarks Fiskeriforening. Deres krav og betingelser til opdrætsanlægget vil indgå i den videre
stillingtagen til, hvorvidt den enkelte ansøgning vil få en tilladelse til opdræt.
Ansøgningsprocedure:
Denne vejledning tilsendes dels de ansøgere som i 2003 har fået afslag på deres ansøgning om tilladelse til opdræt, og
dels til Foreningen Dansk Skaldyrsopdræt og Dansk Skaldyrscenter. Endvidere offentliggøres vejledningen på Fiskeridirektoratets
hjemmeside.
159

Ansøgninger om tilladelse til opdræt, som ønskes opstartet i opdrætssæsonen 2004, skal være Fiskeridirektoratet i hænde
senest den 30. januar 2004, med henblik på at indgå i en samlet prioritering af placeringen af anlæg. Ansøgningen
skal som minimum indeholde de oplysninger, som fremgår af ansøgningsskemaet.
Også ansøgere, der har fået afslag på en tidligere ansøgning indsendt til Fiskeridirektoratet, skal søge på ny, hvis ansøgningen
ønskes genbehandlet.
Ansøgningerne vil blive sendt i høring hos relevante myndigheder. Disse myndigheder vil derved tage stilling til, om
der efter deres regelsæt vil kunne blive givet tilladelse til et opdrætsanlæg, som beskrevet i ansøgningen. Derudover vil
myndighederne kunne fremsætte andre mere generelle krav og/eller bemærkninger, der vil skulle tages hensyn til, før
der vil kunne gives tilladelse. Afgørelse af om der kan gives tilladelse foretages på grundlag heraf, og ud fra en samlet
vurdering af de indkomne ansøgninger.
Klage over afgørelse, herunder afslag på ansøgninger vil efter, at Fiskeridirektoratet har truffet afgørelse, vil blive behandlet
i Fødevareministeriets departement. Klager skal således sendes til følgende adresse inden 4 uger efter modtagelsen
af afgørelsen:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
c/o Fiskeridirektoratet
Stormgade 2
1470 Købehavn K
Klager indsendt efter fristens udløb vil normalt ikke blive behandlet.
2. Vilkår, der ved en tilladelse til opdræt af muslinger, herunder østers, vil kunne blive stillet:
a: Krav i relation til lovgivningen der administreres af Fiskeridirektoratet:
En tilladelse skal udnyttes senest 1 år efter, den er meddelt, med mindre der er opnået dispensation herfor. Tilladelsen
skal i øvrigt løbende udnyttes, i henhold til den fiske/produktionsplan, som ansøgeren skal have udarbejdet. I modsat
fald bortfalder tilladelsen.
Tilladelser gives som udgangspunkt til anlæg, der har en maksimal størrelse på 20 ha (200.000 m 2 ). I tilfælde af anden
og mere pladskrævende produktionsmetode, vurderes arealbehovet i relation til de ledige arealer i ansøgningsområdet.
Anlægget må ikke udvides eller ændres uden tilladelse fra Fiskeridirektoratet.
Til sikkerhed for dækning af de udgifter, Fiskeridirektoratet måtte pådrage sig, hvis anlægget ikke fjernes helt efter tilladelsens
ophør, skal indehaveren af denne tilladelse stille en bankgaranti eller kautionsforsikring, udstedt af et pengeinstitut
eller et forsikringsselskab, inden anlægget etableres. Garantien/forsikringen gælder også for evt.. oprydning efter
løsrevne genstande fra anlægget. Garantien/forsikringens størrelse vil blive angivet af Fiskeridirektoratet efter en konkret
vurdering af anlægget, som der søges om tilladelse til etablering af.
Indehavere af tilladelser til etablering og drift af opdrætsanlæg har pligt til årligt at afgive oplysninger om produktionsmængde
og oplysninger i øvrigt af statistisk, økonomisk eller driftsmæssig karakter.
Fiskeridirektoratet udøver kontrol og tilsyn efter reglerne i fiskeriloven.
b: Krav i relation til lovgivningen der administreres af Fødevaredirektoratet:
Opdrætsanlæg skal inden ibrugtagning registreres og godkendes som et akvakulturbrug ved Fødevareregion Vejle, Sektionen
for Akvakultur, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle.
Det er for østersopdræt et krav, at anlægget kun besættes med østers, som enten 1) har oprindelse i Limfjorden eller 2)
en EU-zone godkendt fri for Bonamia osetea og Marteilia refrigens.
Det er for muslingesopdræt et krav, at anlægget kun besættes med muslinger, som enten 1) har oprindelse i Limfjorden
eller 2) en EU-zone godkendt fri for Marteilia refrigens.
Bekendtgørelse nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning
af levende toskallede bløddyr, med tilhørende vejledning nr. 7000 af 27. juli 1993 skal overholdes. Spørgsmål
angående dette regelsæt, skal rettes til Fødevareregion Viborg, Klostermarken 16, 8800 Viborg.
c: Krav i relation til lovgivningen der administreres af Skov- og Naturstyrelsen:
160

I de tilfælde, hvor et anlæg ønsket placeret, så det kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal en ansøgning
ledsages af en konsekvensvurdering, som redegøre for, om anlægget indebære forringelser af områdets naturtyper
eller levestederne for arterne, eller om anlægget medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter området
er udpeget for.
På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (http://NATURA2000.sns.dk/) er afgrænsningen af alle fuglebeskyttelsesområder
og alle habitatområder angivet i menuen "kort". For hver enkelt beskyttelsesområde er de arter og naturtyper, som
er omfattet af beskyttelse angivet i menuerne "Habitat" og "Fuglebeskyttelse" under Udpegningsgrundlag.
d: Krav i relation til lovgivningen, der administreres af Amtet:
Amtet vil efterfølgende meddele opdrætteren påbud om, hvilke typer screeninger eller egen kontrol, som skal gennemføres
for opretholdelse af tilladelsen, samt frekvensen herfor. Hvilken type screening eller egenkontrol, som skal gennemføres,
afhænger af i hvilket område anlægget er placeret, og hvilke dyre- /fuglearter og naturtyper, som findes heri.
e: Krav i relation til lovgivningen der administreres af Farvandsvæsenet:
Farvandsvæsenet anmoder om at modtage konkret forslag til afmærkning af anlæggets hjørner, og gerne suppleret med
markeringer langs områdets begrænsningslinier. Forslaget skal vise placering, type og størrelse af den ønskede afmærkning.
Endvidere skal Farvandsvæsenet have oplysninger om eventuelt udlægnings-tidspunkt, således at oplysninger om
anlæggene med tilhørende afmærkninger kan offentliggøres i Efterretninger for Søfarende, og søkort kan opdateres.
Anlægget skal placeres indenfor følgende de hjørnepositionen (angivet i WGS 84), som er angivet i tilladelsen.
Af hensyn til offentliggørelse i Efterretninger for søfarende samt fastsættelse af afmærkninger af anlægget tilsendes
Farvandsvæsenet samt Fiskeridirektoratet, senest 4 uger efter dato, bekræftelse på oplysningerne om anlæggets beliggenhed
og udstrækning samt afmærkning.
Anlægget skal afmærkes efter Farvandsvæsenets anvisninger. Farvandsvæsenet kan til enhver tid kræve anlægget yderligere
afmærket, såfremt der viser sig behov herfor. Ejeren af anlægget afholder omkostningerne i forbindelse med afmærkningen.
Enhver ændring af afmærkningen skal godkendes af Farvandsvæsenet, og skal i øvrigt vedligeholdes i god og forsvarlig
stand.
Enhver fejl eller mangel ved afmærkningen, som ikke straks kan udbedres, skal omgående meldes til:
I almindelig kontortid til: Farvandsvæsenet, Afmærkningstjenesten på tlf. nr. 32 68 95 00.
Øvrige tidspunkter til: Søværnets Operative Kommando på tlf. nr. 89 43 30 99.
Hele anlægget og dets afmærkning skal fjernes fuldstændigt fra Søterritoriet uden for driftsperioden.
Når anlæg fjernes fra søterritoriet, skal Farvandsvæsenet og Fiskeridirektoratet underrettes umiddelbart efter, dette er
sket.
f: I øvrigt gælder at:
Tilladelsen kan inddrages, såfremt vilkårene overtrædes.
Tilladelsen fritager ikke ejeren for noget ansvar som følge af anlæggets tilstedeværelse, herunder for skader, forårsaget
af løsrevne og omkringflydende dele, ligesom Fiskeridirektoratet ikke med tilladelsen påtager sig noget ansvar for anlæggets
forsvarlighed eller konstruktionens sikkerhed.
Herudover skal indehaveren af tilladelsen til enhver tid overholde gældende love, bekendtgørelser m.v. på fiskeri- og
fødevareområdet der relaterer sig til driften, herunder EF/EU- retsforskrifter.
Tilladelsesvilkår vil kunne ændres, såfremt forudsætningerne, herunder regelsættet for opretholdelse af tilladelser til
opdræt, for indholdet af disse ændres i tilladelsesperioden.
161

Bilag 15.
Fiskeridirektoratet
Stormgade 2
1470 København K
Telefon: 33 96 30 00
Telefax: 33 93 39 03
E-mail: fd@fd.dk
Anlæggets navn og adresse
Amt
Kommune
Placering 67
Gennemsnitlig vanddybde på
stedet
Den juridiske ansvarliges navn
og adresse:
Telefonnr.
CVR-nr.
CHR-nr.
P-nr. 68
E-mail
Ansøgningsskema
Vedr. opdrætsanlæg til muslinger, herunder østers
Geografisk placering 69 Opdrætsarter 70
1 ° N - ° Ø
2 ° N - ° Ø
3 ° N - ° Ø
4 ° N - ° Ø
Beskrivelse af anlæg, herunder forankring:
67 Anfør navnet på den lokalitet eller det farvandsområde hvor anlægget ønskes placeret. stedet
68 ”Produktionsenhedsnummer” Kan anskaffes ved henvendelse til Danmarks Statistik tfl. 39 17 38 40.
69 Geografisk koordinat angives i grader, minutter og 10 delminutter. Eksempel: 56°44,7N - 10°27,8Ø. for alle hjørner af anlægget.
Der skal vedlægges kortkopi eller skitse til ansøgningen.
70 Alle de arter der indgår i anlæggets produktion skal angives
162

Fiske-/produktionsplan for udnyttelse af tilladelser, herunder beskrivelse af hvordan/hvorfra yngel
skaffes samt forventede afsætningskanaler for produktionen:
Bemærkninger
Evt.. bemærkninger kan angives i dette punkt, samt oplysninger om bilag:
__________________ ______________________________________
Dato Underskrift
163

Kortskitse som angiver mulige områder for placering af opdrætsanlæg i Limfjorden
164

Bilag 16.
Anvendte statistikker til kapitel 12.
Statistik Kilde Indhold
Danmark
Landingsstatistik Fiskeridirektoratet Værdi og mængde blåmusling og anden musling.
Produktionsstatistik Danmarks Statistik Værdi og mængde af forarbejdningsindustriens
salg af produkter af egen produktion. Følgende
koder jf. det harmoniserede system er inkluderet i
uforarbejdet form: blåmusling (03073110 og
03073910), kammusling (030703072100,
03072910 og 03072990), østers (03071010 og
03071090) og anden musling (03073190 og
03073910). Følgende koder er inkluderet for alle
muslinger i forarbejdet form: 16059011,
Udenrigshandelsstatistik Danmarks Statistik
16059019 og 16059030.
Værdi og mængde af import og eksport af de
samme produkter som i produktionsstatistikken.
Forbrugsstatistik GfK Danmark A/S Værdi og mængde af 2.000 husholdningers forbrug.
Regnskabsstat. for fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Regnskabsposter for firmasegmentet for muslingefiskeri.
Regnskabsstat. for forarbejdning Fødevareøkonomisk Institut Regnskabsposter for firmasegmentet for muslingeforarbejdning.
EU og andre
Akvakulturstatistik Eurostat Cronos Databasen Værdi og mængde af opdræt af blåmusling og
Middelhavsmusling.
Fangststatistik Eurostat Cronos Databasen Fangstmængde af blåmusling, kammusling, Middelhavsmusling
og østers.
Landingsstatistik Eurostat Cronos Databasen Værdi og mængde af blåmusling, kammusling,
Middelhavsmusling og østers i visse EU lande.
Udenrigshandelsstatistik Eurostat Comext Databasen Værdi og mængde af import og eksport af de
samme produkter som i produktionsstatistikken.
165

BILAG 17.
Opdræt af muslinger i Spanien.
Quantities
theme theme5 Agriculture and Fisheries
domain fish Fishery statistics
collect aqua Aquaculture production
table aqua_q Aquaculture production - Quantities (Tonnes live weight)
region r00 All areas
environm t Total
geo es Spain
unit tlw Tons live weight
msm Mediterranean mussel - Mytilus galloprovinciali
(tons)
166
2002a00 2001a00 2000a00 1999a00 1998a00 1997a00
: : : : : :
mus Blue mussel - Mytilus edulis (tons) 201025 245985 247730 261969 261062 188793
Values
theme theme5 Agriculture and Fisheries
domain fish Fishery statistics
collect aqua Aquaculture production
table aqua_v Aquaculture production - Values (1000 euro)
region r00 All areas
environm t Total
geo es Spain
unit 1000eur Thousands of euro (from 1.1.1999)/ECU (up to 31.12.1998)
2001a00 2000a00 1999a00 1998a00 1997a00
msm Mediterranean mussel - Mytilus galloprovinciali (tons) : : : : :
mus Blue mussel - Mytilus edulis (tons) 96128 93876 73740 69859 52373
Source: Eurostat.

Bilag 18. Dansk eksport og import af muslinger 2000-2003
Tabel B.18.1. Eksport af muslinger i årene 2000 - 2003.
Opgørelsen er fordelt på de enkelte lande samt varekoder.
2000 2001 2002 2003
Vægt i tons Værdi i 1.000 kr Vægt i tons Værdi i 1.000 kr Vægt i tons Værdi i 1.000 kr Vægt i tons Værdi i 1.000 kr
Frankrig 1.218 71.828 3.221 114.020 3.412 65.304 1.003 50.103
Holland 2.247 33.340 3.888 64.389 6.413 90.796 3.694 62.165
Tyskland 22.314 49.372 24.107 54.218 22.485 43.428 19.163 33.132
UK 420 9.412 355 9.223 218 5.261 272 6.308
Norge 48 1.632 35 1.124 65 2.489 54 2.129
Rusland 71 2.305 291 8.198 300 9.259 288 7.714
Øvrige lande 899 47.380 1.042 39.741 753 23.875 616 16.870
I alt 27.217 215.267 32.938 290.915 33.647 240.411 25.089 178.420
Note: Muslingerne kan være henholdsvis levende, fersk/kølet eller frosset.
Note: Reeksport indgår som en del af eksporten fra 2002.
Kilde: Fiskeridirektoratets Udenrigshandelsregister - 2003 er foreløbige tal.
Tabel B.18.2. Import af muslinger i årene 2000 - 2003.
Opgørelsen er fordelt på de enkelte lande samt varekoder.
2000 2001 2002 2003
Vægt i tons Værdi i 1.000 kr Vægt i tons Værdi i 1.000 kr Vægt i tons Værdi i 1.000 kr Vægt i tons Værdi i 1.000 kr
Frankrig 1 85 14 1.572 7 408 4 189
Holland 7 133 13 207 21 256 11 252
Tyskland 34 1.112 34 1.551 22 888 21 790
UK 197 10.086 139 10.638 106 8.064 249 14.693
Norge 4 134 140 834 355 1.000 327 1.040
Rusland 515 42.665 601 46.018 95 6.746 . .
Øvrige lande 707 41.004 618 40.192 1.045 40.606 741 20.118
I alt 1.464 95.219 1.558 101.012 1.651 57.968 1.353 37.082
Note: Muslingerne kan være henholdsvis levende, fersk/kølet eller frosset.
Kilde: Fiskeridirektoratets Udenrigshandelsregister - 2003 er foreløbige tal.
167

Tabel B.18.3. Reeksport af muslinger i årene 2000 - 2003.
Opgørelsen er fordelt på de enkelte lande samt varekoder.
2000 2001
Vægt i tons Værdi i 1.000 kr Vægt i tons Værdi i 1.000 kr
Norge 25 1.130 8 430
Rusland 23 819 33 1.318
Øvrige lande 341 29.104 319 18.630
I alt 389 31.053 360 20.377
Kilde: Fiskeridirektoratet
168

Bilag 19. Danske fartøjers muslingelandinger 1999-2003.
B.19.1. Danske fiskerfartøjers landinger af muslinger 1999-2003, fordelt på landingspladser og opgjort på mængde og værdi.
Landings-pladser
1999 2000 2001 2002 2003
Tons 1.000 Kr. Tons 1.000 Kr. Tons 1.000 Kr. Tons 1.000 Kr. Ton 1.000 Kr.
Vadehavet:
Esbjerg
Limfjorden, Thy:
5.276 10.941 4.914 10.647 7.507 24.637 4.232 12.674 1.067 2.675
Doverodde . . . . . . 0 5 . .
Oddesund Syd . . . . 2 70 1 35 . .
Oddesund Nord 2.452 2.782 2.991 4.263 1.971 2.593 1.966 4.511 2.991 5.474
Agger 27 21 . . . . . . 64 1.567
Amtoft 914 771 438 446 . . . . 315 356
Thisted 341 264 345 448 852 835 . . 626 594
Vilsund Vest 2.154 1.907 3.891 4.283 2.940 3.049 2.713 3.086 2.990 4.410
Vestervig 0 9 . . . . . . . .
Jegindø 8.016 8.417 11.156 12.687 9.446 10.542 4.796 5.536 7.157 9.078
Limfjorden, Mors:
Vilsund Øst 123 88 58 72 . . . . 575 601
Sillerslev 4.747 4.827 3.911 4.716 2.285 2.759 173 199 2.858 3.415
Nykøbing Mors 10.201 9.284 11.287 12.176 12.156 13.068 9.162 14.714 10.537 15.734
Ørodde 15.953 13.855 21.257 23.272 16.982 18.451 14.255 17.596 12.638 17.723
Limfj., sydvest:
Lemvig 442 590 1 18 4 36 53 1.267 197 2.496
Struer 896 1.028 223 238 . . . . 1.887 2.774
Remmer Strand . . . . . . . . 1 15
Venø . . . . 7 144 110 2.413 81 1.859
Thyborøn . . . . . . 11 301 39 906
Limfj., midt syd:
Rønbjerg . . 618 680 729 756 1.272 1.439 930 819
Løgstør 2.054 2.299 3.412 4.047 4.787 5.891 10.625 14.178 6.808 8.840
Aggersund . . 233 315 . . . . . .
Sundstrup 1.568 1.796 6.556 7.969 9.147 12.096 8.331 10.683 4.239 4.658
Fur 189 156 . . --. . . . 1 12
Glyngøre 1.828 1.913 1.794 2.392 1.651 2.185 1.646 2.540 1.494 3.015
Branden 3.601 3.214 6.622 7.753 7.834 9.814 7.778 10.202 7.283 8.672
(fortsættes)
169

(fortsat) 1999 2000 2001 2002 2003
Skive 170 232 1.993 2.572 6.268 8.621 7.425 10.426 3.587 3.689
Hvalpsund 3.331 3.908 5.872 7.227 5.358 6.775 5.059 7.104 3.809 4.415
Limfjorden, øst:
Hou (Nordjyll.) 48 26 . . . . . . . .
Aalborg 1.286 1.411 1.421 1.523 21 12 1.550 1.773 2.730 3.423
Nibe 153 152 288 322 . . 38 30 . .
Gjøl 38 48 . . . . . . . .
Østjyske fjorde:
Snaptun 9.331 4.822 5.984 4.132 9.648 6.753 3.202 2.870 4.051 3.100
Juelsminde 4.672 1.978 1.997 1.359 1.200 967 116 109 2.553 2.081
Horsens 3 7 28 65 4 9 143 143 . .
Århus 2.107 1.306 2.225 1.493 606 404 . . 1.790 1.471
Hov (Østjyll.) 11.446 6.867 10.264 5.639 11.435 7.267 3.158 2.795 600 470
Vejle 470 969 . . . . . . . .
Skærbæk . . . . 677 510 352 346 . .
Lilleb. m.v.,Sdr.J.
Åbenrå . . . . . . 368 457 69 54
Gråsten . . . . . . 4.088 3.234 5.514 4.312
Sønderborg 3.348 2.943 2.125 1.933 20 26 11 49 . .
Årøsund . . . . 4.271 4.232 8.992 8.962 952 1.019
Kalvø 138 151 . . . . . . . .
Lilleb. m.v., Fyn:
Bogense . . . . . . . . 2.325 2.069
Assens . . . . 4.706 3.633 9.017 8.867 485 355
Isefjorden:
Kulhuse . . . . 10 22 827 1.901 454 977
Hornbæk . . 7 17 . . . . . .
Hundested . . . . . . 1.469 3.766 . .
Frederiksværk . . 79 183 . . . . . .
Holbæk 82 185 597 1.080 2.595 7.078 223 656 524 1.406
Nykøbing S . . 126 293 . . . . . .
Sletten . . . . . . 27 109 . .
Alle landingspladser
97.408 89.170 112.713 124.261 125.117 153.238 113.188 154.978 94.218
Kilde : Fiskeridirektoratets Afregningsregister pr. 24. marts 2004; redigeret. Note : Muslinger omfatter: Blåmusling, østers, molboøsters, trugmusling, hjertemusling, kammusling og venusmusling.
170
124.533

Tabel B.19.2. Danske fiskerfartøjers landinger af muslinger 1999-2003, mængde og værdi fordelt på landingspladser regionalt.
Landings-
1999 2000 2001 2002 2003
pladser i Tons 1.000 Kr. Tons 1.000 Kr. Tons 1.000 Kr. Tons 1.000 Kr. Tons 1.000 Kr.
Vadehavet
m.v.:
Esbjerg
5.276 10.941
4.914 10.647
7.507 24.637
4.232 12.674
Limfjorden:
Thy 13.904 14.171 18.821 22.127 15.209 17.019 9.475 13.138 14.143 21.479
Mors 31.024 28.054 36.513 40.236 31.423 34.278 23.590 32.509 26.608 37.473
Sydvest 1.338 1.618 224 256 11 180 174 3.981 2.205 8.050
Midt syd 12.741 13.518 26.867 32.640 35.774 46.138 42.136 56.572 28.151 34.120
Øst 1.525 1.637 1.942 2.160 21 12 1.588 1.803 2.730 3.423
(Limfjorden ialt) 60.532 58.998 84.367 97.419 82.438 97.627 76.963 108.003 73.837 104.545
Østjyske
fjorde
28.029 15.949
20.498 12.688
23.590 15.910
6.971 6.263
Lillebælt,
Sdr.Jylland 3.486 3.094 2.125 1.933 4.291 4.258 13.459 12.702 6.535 5.385
Fyn - - - - 4.706 3.633 9.017 8.867 2.810 2.424
(Lillebælt i alt) 3.486 3.094 2.125 1.933 8.997 7.891 22.476 21.569 9.345 7.809
Isefjorden
82 185
809 1.573
2.605 7.801
2.546 6.432
Alle landings- 97.408 89.170 112.713 124.261 125.117 153.238 113.188 154.978 94.218
pladser
Redigeret på grundlag af Fiskeridirektoratets afregningsregister pr. 24. marts 2004. (Se den udførlige tabel i bilag B.19.1).
Note : Muslinger omfatter: Blåmusling, østers, molboøsters, trugmusling, hjertemusling, kammusling og venusmusling.
1.067
8.994
978
171
2.675
7.122
2.383
124.533

Bilag 20.
Kilde: Skov- og Naturstyrelsen.
172

Bilag 21.
Kilde: Miljøstyrelsen.
173

Bilag 22. Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt
Afsætning
i DK.
10% af samlet
produktion.
900.000kg.
Afsætning
til eksport
60% af samlet
produktion
5.400.000 kg.
Salg til
industriel
forarbejdning
30% af samlet
produktion
2.700.000 kg.
Primær
produktion
Samlet årlig værdiskabelse i Danmark ved produktion og salg af linemuslinger
Det forudsættes i beregningen at der samlet er 30 opdrættere, der årligt producerer
kg. 300.000. Samlet produktion kg. 9.000.000
Forpakning
og proces
Transport
og logistik
En gros
og handel
Detail-
og catering
salg
Kr. 6,00 Kr. 4,50 Kr. 1,50 Kr. 6,00 Kr. 20,00
Kr. 2,00
Industriel
forarbejd-
ning
Transport
+ logistik
Eksport
Total værdi
I DKK.
Kr. 34.200.000,00
Kr. 1,50 Kr. 3,60 Kr. 84.240.000,00
Transport
Og
logistik
Kr. 6,25 Kr. 1,00 Kr. 24.975.000,00
Samlet årlig værdiskabelse: Kr. 143.415.000,00
Alle værdier er ekskl. moms.
Ved salg til industriel forarbejdning regnes der med en kød procent på 25. I videre salget herfra regnes der med en kg. pris på kr. 25,00 pr. kg. kød.
Generel usikkerhed: Det er usikkert om de forudsatte 30 opdrættere hver kan producere kg. 300.000. Realistisk set vil der være flere end 30 opdrættere.
Nogle vil kunne producere mere, mens andre producerer mindre. Tallet er derfor et udtryk for en gennemsnitsbetragtning.
Den samlede værdiskabelse er et udtryk for den værdi der umiddelbart kan omsættes i samfundet til lønninger, underleverandører, råvarer o.s.v.
Kilde: Dansk Skaldyrcenter.

Kolofon
Udgivet i april 2004 af:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 2
1057 København K
Design:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Redaktion:
Muslingeudvalget (sekretær: Knud Larsen)
Fotos:
Bagside: Per Dolmer.
Øvrige fotos: Diverse kilder, angivet ved det enkelte foto.
Denne publikation findes kun i elektronisk version, på Fødevareministeriets hjemmeside:
http://www.fvm.dk/publikation.asp?page_id=204&mode=list&cat_id=89
Desuden er udgivet et sammendrag med anbefalinger, udvalgets hovedrapport, som er tilgængelig
sammesteds:
http://www.fvm.dk/file/1/Muslingeudvalgets-Hovedrapport.pdf
175