34567 Kommuneplan tekstsider 2005-2017

Kommuneplan 2005 - 2017

Bypolitik Kommuneplan for Svendborg 2005-2017
Om kommuneplanen Afsnit 1.0
Bypolitik for Svendborg Afsnit 2.0
Byvækst og byomdannelse Afsnit 3.1
Bosætning Afsnit 3.2
Erhverv Afsnit 3.3
Kultur Afsnit 3.4
Social og sundhed Afsnit 3.5
Landskaber og grønne områder Afsnit 3.6
Trafik Afsnit 3.7
Teknik og forsyning Afsnit 3.8
Kommuneplanens rammer
Generelle rammer Afsnit 4.0
Område 001 Bykernen Afsnit 4.1
Område 002 Vestre bydel Afsnit 4.2
Område 003 Nordre bydel Afsnit 4.3
Område 004 Østre bydel Afsnit 4.4
Område 050 Nord Tåsinge Afsnit 4.5
Område 070 Syd Tåsinge Afsnit 4.6
Område 090 Rantzausminde Afsnit 4.7
Område 110 Tved Afsnit 4.8
Område 130 Skårup Afsnit 4.9
Område 150 Thurø Afsnit 4.10
Område 170 Øerne Afsnit 4.11
Indholdsfortegnelse
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
ISBN: 978-87-88368-49-9

Om kommuneplanen
Indledning 1.0.1
Lov om Miljøvurdering 1.0.2
PULS 1.0.2
Kommuneplanens retsvirkninger 1.0.3
Indholdsfortegnelse Side 1.0
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
1.0

Om kommuneplanen - Indledning
INDLEDNING
Kommuneplan 2005-2017 er den sidste kommuneplan
for den nuværende Svendborg Kommune.
Planen gælder for den nuværende Svendborg
Kommune, indtil der er vedtaget en ny, fælles
kommuneplan for Ny Svendborg Kommune,
der efter 1. januar 2007 består af de nuværende
Egebjerg, Gudme og Svendborg Kommuner.
Denne kommuneplan supplerer det eksisterende
plandokument på en række områder, hvor kommuneplan
1999 ikke længere er dækkende.
I forbindelse med offentliggørelsen af forslag til
Planstrategi i januar 2005 besluttede Svendborg
Byråd at gennemføre en delvis revision af kommuneplan
1999-2010. Kommuneplanrevisionen
fokuserer på de temaer, hvor planen fra 1999
ikke længere er dækkende, og har til formål at
udstikke nye rammer for Svendborg Kommunes
planlægning og udvikling. Nærværende dokument
dækker derfor over en revision af afsnittene
”Byvækst og byomdannelse”, ”Bosætning”
og ”Erhverv”.
Den gældende kommuneplan består dermed af
en række separate dokumenter: Dette dokument
Indledning
(Kommuneplan 2005-2017), kommuneplanen
fra 1999, der fortsat gælder for en række områder
- hovedstrukturens afsnit Kultur, Social
og sundhed, Landskaber og grønne områder,
Trafik og Teknik og forsyning, ligesom rammedelen
også fortsat er gældende. For området ved
Svendborg Havn gælder Havneplanen fra maj
2005.
Det kan derfor være vanskeligt at danne sig et
overblik over den samlede kommuneplan. Dette
vil blive afhjulpet med den fælles kommuneplan
for Ny Svendborg Kommune.
I planstrategien fremhæves tre overordnede
visioner for Svendborgs fremtid. Disse visioner
er langsigtede pejlemærker, der afsætter kursen
for kommunens udvikling:
Svendborg skal være det sydfynske vækstcenter
mellem Odense og øerne.
Væksten skal baseres på attraktiv bosætning for
alle befolkningsgrupper. Desuden skal der satses
på kultur, handel, uddannelse, og på oplevel
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
1.0.1

Om kommuneplanen - Indledning
sesturisme samt på udvikling af virksomheder
med stort videnindhold, som er baseret på lokale
kompetencer. Udviklingen i Svendborg skal
komme alle kommunens lokalområder til gode,
og alle borgere skal sikres gode levevilkår, god
adgang til offentlig service på et højt niveau
samt indflydelse på beslutninger om kommunens
udvikling.
Disse visioner ligger meget på linje med visionerne
for Ny Svendborg Kommune:
”Vi vil udnytte vores unikke placering ved det
sydfynske ø-hav og gennem en fremtidssikret
infrastruktur sammen skabe stadig udvikling og
høj borgerservice. Svendborg Kommune skal
således blive det naturlige valg for bosætning,
uddannelse og erhverv.
Mere konkret nævnes, at vi vil kendes på følgende:
- aktiv borgerinddragelse
- højt serviceniveau - så tæt på borgerne som
muligt
- målrettet udnyttelse af IT til gavn for borgere,
erhverv og vore ansatte
- faglig, hurtig og fleksibel borgerbetjening
åbenhed - indadtil og udadtil
- sund økonomi
- mangfoldighed i bosætning
- udfordrende og spændende kultur-, idræts- og
foreningsliv
- et aktivt uddannelsesmiljø blandt andet inden
for grundskole, erhvervs-, voksen- og ungdomsuddannelser
- fokus på vilkårene for det lokale erhvervsliv og
på udvikling af nye beskæftigelsesmuligheder
bæredygtig og aktiv turisme med fokus på blandt
andet det maritime miljø
-bevarelse og aktiv pleje af natur- og miljøværdier”
Kommuneplanen peger dermed frem imod etableringen
af den nye Svendborg Kommune.
Indledning
Kommuneplanens hovedstrukturdel består
af en række afsnit med samme opbygning.
Hvert afsnit er opbygget med et statusafsnit,
der kort beskriver baggrund og status inden
for det enkelte område. Dernæst kommer et
perspektiv-afsnit, som breder perspektivet
lidt ud og sætter de eksisterende forhold
ind i en større sammenhæng. Efterfølgende
kommer så et afsnit med mål for den kommende
planperiode inden for temaet, og til
sidst opregnes en række handlingsmuligheder,
som er konkrete initiativer, der kan
bidrage til gennemførelsen af disse mål.
Lov om Miljøvurdering.
Dette forslag til kommuneplanen er omfattet
lovkravet om miljøvurdering af planer og
programmer, der kan have væsentlig indvirkning
på miljøet. Derfor er der udarbejdet en miljøvurdering.
PULS
Der er i 2003 gennemført et projekt på hele Fyn,
som kortlægger de Potentialer, Udfordringer og
Lokale Styrker, der findes i de enkelte byer og
egne på Fyn. Rapporten analyserer såvel byernes
indbyrdes styrker og svagheder, målt på blandt
andet bymiljøet og naturkvaliteterne, undersøger
erhvervsprofiler og -potentialer. Rapporten
peger på styrkepositioner i den sydfynske egn,
der har Svendborg som hovedby inden for forretningsservice
(IT mv.), jern- og metalindustri,
jordbrug, maritime erhverv, turisme, forskning
og uddannelse. Potentielle vækstområder, som
nævnes, er forretningsservice (IT mv.), filmproduktion,
oplevelsesøkonomi, nødhjælpsudstyr,
idræt og maritime erhverv. Svendborg nævnes
som en stærk bosætningsby, der med et smukt
og levende bymiljø og forbedrede infrastrukturforhold
står sig godt i forhold til en fremtid som
bosætningsmulighed, også for pendlere. Der
vurderes dog at være behov for en målrettet indsats
inden for erhvervsområdet, idet det svage
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
1.0.2

Om kommuneplanen - Indledning
erhvervsgrundlag udgør et stort problem for
bosætningen af erhvervsaktive. PULS-rapportens
konklusioner har været udgangspunktet for
arbejdet med de reviderede kommuneplanafsnit.
Vedtagelse
Forslag til kommuneplan har været fremlagt
i offentlig høring i perioden 29. april 2006 til
26. juni 2006. Kommuneplanen er endeligt
vedtaget af Byrådet 9. oktober 2006. Sammenlægningsudvalget
for Ny Svendborg Kommune
er efterfølgende på sit møde den 20. november
2006 orienteret om kommuneplanens endelige
vedtagelse.
Kommuneplanens retsvirkninger
Efter Planloven kan byrådet inden for byzoner
modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er
i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser.
Forbud kan dog ikke nedlægges, når det
pågældende område er omfattet af en detaljeret
byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt
før kommuneplanen. Inden for byzoner og
sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen
modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret
anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede
arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i
strid med bestemmelser i kommuneplanens
rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges,
når det pågældende område i kommuneplanen
er udlagt til offentligt formål, eller når området
er omfattet af en byplanvedtægt eller lokalplan.
Indledning
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
1.0.3

Bypolitik for Svendborg
Status 2.0.1
Perspektiver 2.0.2
Mål 2.0.4
Handlingsmuligheder 2.0.6
Indholdsfortegnelse side 2.0
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Bypolitik for Svendborg
Samfundets fysiske anlæg: Byer, veje, havne, bygninger,
pladser og lignende holder i mange år,
når de først er opført. Resultaterne af den fysiske
planlægning rækker derfor langt frem i tiden
– 25 år eller mere.
Selv om man ikke kan vide, hvordan samfundet
vil være om f.eks. 25 år, kan man godt gøre
overvejelser om det. Det kan man gøre ved at
se på nogle af de dominerende træk i den
nuærende samfundsudvikling og overveje, hvilken
betydning de vil få for Svendborgs fremtid. Blandt
de vigtige udviklingstræk er den fremadskridende
regionalisering, informationsteknologiens indførelse
overalt i samfundet og den øgede vægt der
lægges på livsstil og livskvalitet.
STATUS
Svendborg er »hovedstad« i det sydfynske område.
Der findes en lang række uddannelsesinstitutioner
og et stærkt handelsliv. Byen rummer talrige virksomheder
fordelt på et bredt felt af brancher. En
del af disse virksomheder indgår i virksomhedsnetværk
og er stærkt eksportorienterede. Byens borgere
arbejder dels på lokale arbejdspladser og dels på
arbejdspladser udenfor kommunen, bl.a. i Odense.
Svendborg har et godt eksisterende grundlag for at
udvikle sig til et moderne, attraktivt bysamfund i
det næste århundrede. For at fremme byens udvikling
skal der udarbejdes en ny bypolitik.
Byens styrkepositioner i forbindelse med en ny
bypolitik er bl. a.:
• at Svendborg har et alsidigt arbejdsmarked og
erhvervsliv,
• at dele af Svendborgs erhvervsliv, gennem den
maritime tilknytning, altid har været internationalt
orienteret,
• at Svendborg er et stort og alsidigt bysamfund,
• at Svendborg har et meget attraktivt handelscenter,
• at Svendborg har usædvanlige herlighedsværdier:
landskaber, skove, kyster, sunde og øer,
• at Svendborg har meget attraktive boligområder
og bosætningsforhold,
• at Svendborg har stærke traditioner for et rigt
forenings- og kulturliv.
Status side 2.0.1
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Bypolitik for Svendborg
PERSPEKTIVER
Danmarks geografiske udvikling er i dag stærkt
præget af regionalisering. Det vil sige, at byer og
egne, der tidligere var selvstændige erhvervsøkonomiske
områder smelter sammen til større erhvervsøkonomiske
regioner. Lokale markeder for
arbejdskraft, kapitalformidling, boliger, uddannelse-
og detailhandel afløses af regionale markeder.
Sjælland bliver efterhånden til en del af Storkøbenhavn,
de østjyske byer indgår i Århusregionen
og på Fyn vil de lokale samfund efterhånden
vokse sammen til ét hele – én region – måske endda
en sammenhængende bystruktur.
De større byer, der ligger langs den øst-vestgående
hovedlinie i Danmark, vil blive særligt begunstiget
i de kommende år. Understøttet af de nye faste
forbindelser over Storebælt og Øresund. På Fyn er
det især Odense som kan få nye vækstmuligheder.
Det vil være i Svendborgs og øvrige fynske byers
interesse, fordi Odense er centrum for den fynske
erhvervsregion. Jo bedre det går for Odense, jo
bedre for Svendborg.
Svendborgs muligheder for at placere sig i den regionale
udvikling på Fyn vil blive styrket af motorvejen
til Odense. Vejen vil forkorte den tidsmæssige
og mentale afstand til Odense, til Trekantområdet
og København.
Fundamentet for enhver by er, at man har noget at
leve af. Det vil sige, at der er et aktivt og dynamisk
lokalt erhvervsliv, der giver indkomster. Erhvervsudviklingen
er grundlaget for alt andet.
I de senere år er der foregået en omstrukturering
af det fynske erhvervsliv. Fra 1986 til 1996 er der
sket en markant svækkelse af Odenses regionale
konkurrenceevne målt ved arbejdsløshed, skattepligtig
indkomst, beskæftigelsen i industri og serviceerhverv
m.v.. Det gælder også for Sydfyn,
men dog i mindre grad. Mange af de store, gamle
virksomheder f.eks. indenfor industri og landbrug
har været hårdt presset, nogle er endda forsvun-
Det store H med den lille tap:
Livsnerven for det sydfynske område.
det. Det er international konkurrence, der er slået
igennem.
I de allerseneste år har der imidlertid været en
modsat rettet og positiv erhvervsudvikling. I
Odense har der udviklet sig nye videnbaserede
erhvervstyper. Samtidig er der opstået en række
mindre, meget eksportorienterede virksomheder
indenfor jern- og metalområdet, også på Sydfyn.
I takt med at den almindelige internationalisering
medfører at virksomhederne i stigende grad arbejder
på det internationale marked, så bliver de
lokale og regionale rammebetingelser for virksomhederne
vigtigere. Det vil sige gode, effektive
transportforhold, målrettede erhvervsuddannelser,
forskning og udvikling, attraktive bomiljøer til
arbejdskraften og lignende er grundlaget for en
erhvervspolitik i Svendborg, der dels må understøtte
disse lokale eksportvirksomheder, dels må
bruge Odense som et aktiv i erhvervsudviklingen.
Perspektiver side 2.0.2
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Bypolitik for Svendborg
Motorvejen vil forøge konkurrencen mellem Odense
og Svendborg på det handelsmæssige område.
Svendborg kan især satse på at videreudvikle sit
handelsmiljø, serviceniveau, kvalitet, oplevelse og
kultur for at søge at fastholde sit eget handelsopland.
Bymidten kan fortsat være en attraktiv ramme
for kultur- og byliv, handelsliv og turisme.
Motorvejen kan også styrke Svendborgs kvaliteter
som bosætningsområde for store dele af Fyn. Byen
vil have en god konkurrenceevne i forhold til
andre fynske byer p.g.a. de naturgivne forhold –
landskaber, kyster, sunde og øer, den kulturelle
profil, byens størrelse og mange faciliteter og servicetilbud,
attraktive boligområder og høj bykvalitet.
Informationsteknologi
Informationsteknologien vil bane vej for de videnbaserede
erhverv og for vidensamfundet i Danmark
og på Fyn. Store og små industrivirksomheder
vil i stigende grad anvende informationsteknologi
i forbindelse med produktion af fysiske varer.
Servicevirksomheder, rådgivningsvirksomheder og
lignende, der anvender informationsteknologi, vil
blive producenter og brugere af viden. Informationsteknologi
og køb og salg af viden vil spille en
stigende rolle i erhvervsudviklingen og dermed
også i samfundet som helhed, f.eks. på uddannelsesområdet,
i befolkningens forbrug o.s.v.
Samfundsudviklingen vil som helhed blive domineret
af denne udvikling. Svendborg skal gøre en
særlig indsats for at »komme med på vognen«.
Informationsteknologien vil desuden få meget stor
indflydelse på den geografiske udvikling på Fyn.
Den vil præge konkurrence, samarbejde og rollefordeling
mellem de fynske byer og dermed også
Svendborg’s fremtid.
Først og fremmest vil elektronisk transport af
viden mellem virksomheder og kunder betyde, at
fysiske afstande bliver af mindre betydning end i
dag, hvilket vil begunstige Svendborg. Det
afgørende for udvikling af de videnbaserede
erhverv er, at der er adgang til et højeffektivt kommunikationsnet.
Dernæst vil der være basis for distancearbejde og
hjemmearbejdspladser. En analyse fra Forskningsministeriet
peger på, at mere end 10% af alle
arbejdspladser om 10 år vil være hjemmearbejdspladser.
En anden analyse viser, at potentialet for
hjemmearbejdspladser blandt de kommunalt ansatte
i Svendborg Kommune er 800 arbejdspladser.
Endelig ser de videnbaserede virksomheder ud til
at lokalisere sig på en ny måde i forhold til de
mere traditionelle produktionserhverv. Indenfor
en økonomisk region kan der således blive tale
om en noget mere spredt lokalisering, hvor de
nye virksomheder foretrækker geografiske områder
og lokalsamfund med højere livskvalitet. Det
kan komme byer som Svendborg til gode. Svendborg
har p.g.a. sin beliggenhed og sine herlighedsværdier
mulighed for at udvikle attraktive bomiljøer,
der kan tiltrække fremtidens arbejdskraft.
Motorvejen styrker disse muligheder. En vellykket
bosætningspolitik er derfor også en langsigtet
erhvervspolitik.
Livsstil
Samfundsudviklingen har givet øget velstand og
flere valgmuligheder for den enkelte borger. Samtidig
medfører de små fødselsårgange en større
konkurrence mellem virksomhederne om arbejdskraften.
Befolkningen får derved mulighed for at
lægge større vægt på livsstil og livskvalitet end tidligere,
når de vælger arbejdsplads og bosætning.
En stigende del af befolkningen vil lægge vægt på
»bløde« kvaliteter som bomiljø, fritidsaktiviteter,
natur- og miljøforhold og kommunal service som
rammer omkring deres fritids- og familieliv.
Mange virksomheder vil formentlig reagere ved at
tilbyde interessante job tættere på arbejdskraften i
attraktive og spændende omgivelser.
Perspektiver Side 2.0.3
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Bypolitik for Svendborg
En del kommuner satser på det kulturelle område
for at være attraktive både som erhvervskommuner
og som bosætningskommuner. Det kulturelle områder
bliver et afgørende aktivitets- og udfoldelsesområde
for fremtidens borgere. Svendborg har traditioner
og fremtidige muligheder for at markere sig
særligt på boligområdet og det kulturelle område.
Byliv og kulturliv forenes i Svendborg Festdage.
MÅL
Fremtidens byer vil være præget af de moderne videnbaserede
erhverv, af regionalt samarbejde og
specialisering og af en international orientering.
Fremtidens byer vil være byer i vidensamfundet.
Hvordan er Svendborgs fremtidige udviklingsmuligheder?
• skal Svendborg være en erhvervskommune, og
hvilke erhverv kan der satses på ?
• skal Svendborg leve af at være en attraktiv
bosætningskommune ?
• skal Svendborg være en kulturby?
Svendborg skal satse på flere »heste« samtidig:
En 3-fløjet udviklingsstrategi med tyngden på
erhvervsudvikling, bosætning og kultur skal »være
på plads«, når byggeriet af motorvejen påbegyn-
des, eller når vejen begynder at få sine virkninger.
Det afgørende er, at indsatsen indenfor de 3 områder
– erhverv, bosætning og kultur – hænger sammen
og understøtter hinanden.
Erhvervspolitikken bør både understøtte de
nuværende virksomheder, udvikle nye små virksomheder
og tiltrække nye virksomheder, bl.a.
indenfor de videnbaserede erhverv. De fremtidige
tiltag skal i videst muligt omfang tage udgangspunkt
i de eksisterende virksomheder. En sådan
erhvervspolitik vil dels gavne virksomhederne og
dels gøre Svendborg mere attraktiv for nye tilflyttere,
dvs. understøtte bosætningspolitikken.
Bosætningspolitikken skal bl.a. tiltrække nye borgere
med højere uddannelser og gerne pendlere.
Det vil styrke kommunens økonomiske grundlag
og muliggøre en fortsat udbygning af livskvalitet,
bomiljø og velfærdssamfund. Bosætningspolitikken
skal samtidig understøtte en langsigtet indsats
for at opbygge nye videnbaserede erhverv - og
vidensamfundet – i Svendborg.
Kulturpolitikken skal bidrage til at sikre Svendborg
en mere markant profil og derigennem virke som et
stærkt element såvel i erhvervspolitikken som i
bosætningspolitikken.
Svendborg som stærkt regionalt
center i den fynske region
Svendborg skal finde en naturlig regional rolle
baseret på sine særlige styrkepositioner, blandt
andet et alsidigt erhvervsliv, et stærkt handelscenter,
attraktive bosætningsmuligheder, rige kulturelle
traditioner og landskabelige herlighedsværdier.
Svendborg skal på dette grundlag være et attraktivt,
alsidigt, levende og selvstændigt lokalt samfund og
et stærkt regionalt handelscenter og turistområde.
Denne rolle skal varetages i et regionalt samvirke og
samarbejde med den øvrige region - ikke mindst
med Odense – således at de fynske styrkepositioner,
faciliteter og muligheder udnyttes optimalt til at
Perspektiver og mål Side 2.0.4
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Bypolitik for Svendborg
Kultur
Miljø
Erhverv Bosætning
fremme Svendborgs – og Fyns udvikling. Handelscentret
og handelsoplandet skal styrkes ved at udvikle
bymidten, detailhandelen (service, udbud og kvalitet),
kultur- og oplevelsestilbud, byturisme, bykvalitet
og arkitektur.
Svendborg som alsidigt erhvervssamfund
Svendborgs erhvervsstruktur er alsidig. Der er blevet
færre arbejdspladser, især p.g.a. nedgangen i
tidligere store virksomheder. Svendborg oplever
En samlet erhvervs-, bosætnings- og kulturpolitik
bør udvikles i et nært samarbejde mellem kommunen
og erhvervslivet og skal bygge på følgende
målsætninger:
Svendborg:
• som stærkt regionalt center i den fynske region,
• som alsidigt erhvervssamfund,
• som attraktiv bosætningskommune,
• som kulturby,
• som vidensamfund,
• som bæredygtig kommune.
– som Fyn i øvrigt - en strukturændring i
erhvervslivet, en overgang fra industrisamfund til
vidensamfund. Samtidig er udviklet og opstået en
række mindre, stærke og internationale industrivirksomheder,
der kan danne basis for at fastholde
bredden i Svendborgs erhvervsliv.
Kommunens erhvervspolitik bør understøtte både
de traditionelle erhverv og de nye internationale
vækst virksomheder bl.a. ved at medvirke til at
etablere de nødvendige – lokale og regionale – rammebetingelser
med hensyn til arealforsyning, infrastruktur,
uddannelse, service, konsulentbistand osv.
Svendborg som attraktiv
bosætningskommune
Svendborgs forudsætninger som bosætningskommune
er enestående på Fyn, og vil blive styrket
yderligere af motorvej og hurtigere kollektive
trafikforbindelser.
Gennem udvikling af nye og spændende bomiljøer
– bl.a. gennem opmærksomhedsskabende arkitektkonkurrencer
– kan der tiltrækkes nye borgere:
arbejdskraft, skatteydere, pendlere. Særligt bør der
satses på højt uddannede borgere, der både kan
arbejde udenfor kommunen og samtidig danne
grundlag for lokal udvikling og tilflytning af nye
virksomheder, herunder videnbaserede virksomheder,
til kommunen. Der bør satses på at udvikle
eksisterende og nye boligområder og kvarterer til
levende, aktive og tiltrækkende lokalsamfund. Nye
boligområder kan placeres i tilknytning til kommunens
enestående landskabelige herlighedsværdier.
Svendborg som kulturby
Svendborg og Sydfyn har altid haft et rigt forenings-
og kulturliv. Historisk var andelsbevægelsen
meget aktiv.
I den stærkere konkurrence mellem byerne, der
følger af regionaliseringen, kan Svendborg markere
Mål Side 2.0.5
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Bypolitik for Svendborg
sig på det kulturelle område. Udover den brede
kulturelle og fritidsmæssige indsats som de fleste
byer gennemfører, kan der satses på en mere
målrettet og højt profileret indsats, som f.eks. teater
og billedkunst. Den brede indsats vil medvirke
til et levende, aktivt samfund i almindelighed,
mens den mere snævre indsats vil medvirke til at
gøre byen tiltrækkende for højere uddannede, selvstændige,
erhvervsliv og pendlere.
Svendborg som vidensamfund
Uddannelse og viden er afgørende i fremtiden og i
vidensamfundet. Viden er kapital. Er uddannelsesniveauet
i et lokalsamfund ikke højt nok, er videnhåndteringen
ikke effektiv nok og man kommer
bagefter udviklingen. Man får stagnation og fraflytning.
I forhold til tilsvarende byer har Svendborg
en mindre andel af højtuddannede, men
mange med en erhvervsuddannelse bag sig. Området
skal gøres mere attraktivt for tilflytning af
højtuddannede og Svendborgs placering som center
for mellemuddannelser og de maritime uddannelser
skal fastholdes. Kommunen kan profilere
folkeskolen og etablere samarbejde med uddannelsesinstitutioner
i andre byer (er i gang). Samtidig
skal der gøres en indsats for at fremme vidensamfundets
udvikling i almindelighed i Svendborg.
Der kan skabes samarbejde mellem udviklingsvirksomheder
og -miljøer i Svendborg og universitet,
der kan tages initiativ til at etablere en erhvervspark
for videnbaserede virksomheder, og der kan
udarbejdes en gennemgribende IT-strategi for
kommune og lokalsamfund.
Svendborg som bæredygtig kommune
Miljøhensyn er blevet stadig mere fremtrædende i
lovgivning og i den offentlige debat. Det er både
naturligt og relevant for at sikre Svendborg en god
udvikling, at der gøres en målrettet indsats for at
fremme en bæredygtig udvikling. Der er allerede
udarbejdet en miljøhandlingsplan, der påpeger,
hvordan en bæredygtig udvikling kan fremmes.
Desuden er »kommunen som virksomhed« ved at
udarbejde grønne regnskaber.
HANDLINGSMULIGHEDER
En bredt anlagt bypolitik – som den nævnte – skal
gennemføres og realiseres gennem mange led og af
mange parter, bl.a. byrådet og erhvervslivets organisationer
m.v.
Der skal primært udarbejdes en detaljeret bypolitik
med klare strategier for erhvervsudvikling,
Mål og handlingsmuligheder Side 2.0.6
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Bypolitik for Svendborg
bosætning og kultur og projekter, der kan indgå
i denne bypolitik er bl.a.:
• profilering og målrettet markedsføring,
• samarbejde om styrkelse af bycentret med
detailhandlen, turisterhvervet og andre parter,
• samarbejde om kultur og turisme med lokale
parter,
• samarbejde om regionale spørgsmål (erhvervsudvikling,
uddannelse og trafik) med andre
kommuner,
• udarbejdelse af en målrettet erhvervspolitik,
• udvikling af attraktive – grønne – bomiljøer,
• udvikling af levende og aktive lokalsamfund,
• effektivisering af privat og kollektiv trafik,
• etablering af kulturelle attraktioner,
• udarbejdelse af IT-strategi for byen
Disse bestræbelser for at fremme Svendborgs
udvikling bør understøttes af en aktiv jordpolitik,
der giver kommunen råderum og
handlemuligheder.
Handlingsmuligheder Side 2.0.7
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Byvækst og byomdannelse
Status 3.1.1
Perspektiver 3.1.2
Handlingsmuligheder 3.1.11
Mål 3.1.12
Indholdsfortegnelse Side 3.1
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.1

Byvækst og byomdannelse
STATUS
Bymønstret
I overensstemmelse med Regionplanens retningslinier
udpeges Svendborg by i centerstrukturen
som kommunens og Sydfyns overordnede
center. Til det regionale center, Svendborg
byområde, knytter der sig en række såkaldte
områdecentre: Rantzausminde, Tved, Skårup,
Thurø, Vindeby og Troense. Den hierarkiske
deling fortsættes i to efterfølgende niveauer: Lokalcentre
og landsbyer. Lokalcentrene omfatter
Landet, Bjerreby og Drejø.
Svendborg Kommunes bystruktur er koncentreret
omkring Svendborg By, der med sine ca.
27.500 indbyggere er den største by på Sydfyn.
Kommunen rummer i alt godt 43.000 indbyggere,
hvoraf knapt 4.400 bor i landdistrikter (dst.).
Kommuneplanen åbner mulighed for at
der kan ske byvækst inden for de områder,
der er udpeget i regionplanen. I byzone er
altså mulighed for at udlægge nye områder
til for eksempel bolig- eller erhvervsformål
hvis området indgår i kommuneplanen som
vækstområde, ellers ikke. I landzone er det
op til vurdering i den konkrete sag.
Byvækst og byomdannelse
Overordnet center - Svendborg
Områdecentre - Rantzausminde, Tved,
Skårup, Thurø, Vindeby og Troense
Lokalcentre - Landet, Bjerreby, Drejø
De senere års store interesse for privat boligbyggeri
har betydet en markant indskrænkning i
tilgængelige byvækstarealer i kommunen, så der
igen er behov for overvejelser om byens videre
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.1.1

Byvækst og byomdannelse
udvikling. Samtidig er der løbende behov for
at vurdere, om der er tale om en uhensigtsmæssig
fordeling mellem de enkelte byområder i
kommunen samt mellem de anvendelser (bolig,
erhverv m.v.), der påregnes for de forskellige
planområder: F.eks. er havnens rolle som
erhvervshavn ved at ændre sig markant i og
med, at mange gammelkendte funktioner på og
anvendelse af havnearealerne er (ved at) ophøre,
og havneområdet vil blive tilpasset udviklingen
inden for erhverv, transport samt kultur- og
fritidsliv.
Især omkring inddragelse af nye byvækstarealer
har lovgivningen foranlediget, at der skal foretages
mange flere planlægningsmæssige vurderinger
end tidligere. I Regionplan 2005 er der,
for at varetage en række nationale og regionale
interesser udpeget fremtidige byvækstområder/retninger,
til udlæg af nye byzonearealer. Det
primære byudviklingsområde strækker sig dels
fra Rantzausminde mod nord og dels fra det
tidligere udlagte areal vest for Ryttermarken. Se
i øvrigt illustration fra regionplanen samt uddybende
emneboks om ”Svendborg Vest - område
omkring Egense Ås” på side 3.1.4.
Udpegningen er foretaget på baggrund af en
overordnet afvejning af kommunale byudviklingsinteresser
overfor følgende interesseemner:
Natur og miljø, landskab, jordbrug, kulturhistorie,
nationale interesser i kystområderne, grundvandsbeskyttelse,
vandindvinding, fremtidige
vejanlæg, trafiksikkerhed og støjhensyn. Hvis
alle disse begrænsninger skulle efterleves, ville
der kun være begrænset mulighed for byvækst
omkring Egense i vest, Holmdrup i nordøst og
Melby midt på Tåsinge. Altså meget indskrænkede
muligheder i tilknytning til det eksisterende
bymønster.
Det er derfor ofte nødvendigt at tilsidesætte
mindst en af ovennævnte interesser. Det betyder,
at der skal ske en afvejning i den konkrete situa-
Status
tion, typisk med henblik på trafikbetjening og
anvendelsesformål set i forhold til støj, grundvand
og vandindvinding. I Svendborg er især
de særlige hensyn til kystlandskabet tilgodeset.
Byvæksten skal som vist på modstående side ske
i retninger væk fra kysten.
I Regionplan 2005 - 2017 er det vurderet, at
Svendborg Kommune vil have et totalt arealbehov
til byvækst på ca. 228 ha inklusiv den
rummelighed, der allerede eksisterer til udbygning
af boliger, erhverv, offentlige formål m.v.
For at Svendborg Kommune er en attraktiv
bosætningskommune, er det afgørende at kunne
tilbyde såvel et stort udbud af byggemodnet jord
og kvalitetsboliger med en gunstig beliggenhed
som velbeliggende erhvervsområder. Udpegningen
af Svendborg Vest-området betyder, at der
ikke vil være behov for regionplantillæg for at
muliggøre byudviklingen i området.
PERSPEKTIVER
Det reelle indhold i bymønstret
- byen på tværs
Ideen i at udlægge og organisere byen omkring
lokale centre, som omtalt på forrige side, var
bl.a. at orientere det lokale byområde mod en
række ”fælles” funktioner indenfor handel og
service.
Spørgsmålet er, hvorvidt byerne bliver brugt
efter dette mønster i dag?
Indenfor detailhandelen har de små butiksenheder
svært ved at overleve - i lokalområdet kan
der højst blive tale om en døgnbutik, og der
har været en tilsvarende tendens indenfor den
offentlige service, f.eks. skoler, institutioner og
offentlig administration. Disse tendenser understøttes
af, at en stor del af de enkelte borgere i
høj grad benytter byen »på tværs« og ikke udelukkende
identificerer sig med området, hvor de
bor.
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.1.2

Byvækst og byomdannelse
Mod dette taler, at en meget stor del af befolkningen
er udenfor arbejdsmarkedet. For disse
har kvaliteten og tilbudene i lokalområdet
formentlig en større betydning. Samtidig ses
der også indenfor dele af den offentlige service
tendenser for at decentralisere – f.eks. i form af
Svendborg Kommunes ældrehandlingsplan og
en udvikling i retning af pasningsgaranti, hvor
flere daginstitutioner placeres decentralt.
Samlet behov for byvækst og byomdannelse
Den fremtidige byvækst vil skulle tage udgangspunkt
i de allerede kommuneplanlagte arealer
samt ubrugte og ledigblevne byzonearealer.
En opgørelse over rummeligheden viser, at der
findes ca. 106 ha til boligformål, ca. 89 ha til erhvervsformål
og ca. 5 ha til offentlige regionalt
orienterede formål.
Samlet set vurderes der ikke at være behov for
udlæg af yderligere areal til byvækst inden kommunesammenlægningen.
Offentlige formål
I forbindelse med udlæg af nye områder til
boliger bliver der som en del heraf også sikret
arealer til lokale offentlige formål så som skoler,
daginstitutioner, ældrecentre, rekreative områder
m.v.
Svendborgs status som regionalt center for
sundheds- og udannelsessektoren gør, at der må
sikres arealer til en fortsat udbygning, også selv
om der måske ikke umiddelbart kan peges på et
konkret behov.
Igangværende udvidelser af sygehus og gymnasium
samt opførelse af nye daginstitutioner,
handicapboliger m.v. giver et vældig pres på de
områder, der er udlagt til offentlige formål. Der
findes i dag ca. 2 ha ledige arealer til sådanne
offentlige formål ved Skovsbovej.
Status & perspektiver
Der er ikke umiddelbar mulighed for udvidelse i
tilknytning til eksisterende arealer til formålet.
I forbindelse med Ring Nords forlængelse fra
Ørbækvej til Nyborgvej sikres arealerne syd for
ringvejen til offentlige formål som kolonihaver
og skov.
På de nye byudviklingsarealer i Svendborg Vest
sikres der arealer til offentlige formål. Der er
nedsat en projektgruppe til at se nærmere på
bl.a. arealbehov og placering af områder til offentlige
formål i denne bydel.
Byudviklingen mod vest
Sofienlund
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.1.3

Byvækst og byomdannelse
Svendborg Vest
Der er i den forløbne planperiode taget de første skridt i mod den overordnede planlægning af
Svendborg Vest-området, som jf. Planstrategien og den forrige kommuneplan udgør det primære
byudviklingsområde. Planlægningen af området vil blive yderligere konkretiseret i løbet af
den kommende planperiode. Tanken er at skabe et erhvervs- og boligområde, hvor boliger og
ikke-generende erhvervs- og udviklingsvirksomheder, uddannelse, kultur og fritid integreres i et
samlet område af høj arkitektonisk og landskabelig kvalitet.
Området skal udbygges, så der etableres flere nye bydele med egne identiteter på arealerne
vest for Ryttervej omkring de sammenhængende markante landskabstræk bestående af Egense
Ås, Ådalen, skovene ved Tankefuld ned mod Svendborg Sund og Sofielundskoven.
Bydelene skal udbygges set i en sammenhæng med den overordnede infrastruktur, der skal
sikre forbindelse mellem Rantzausminde, Johannes Jørgensens Vej, Ring Nord/motorvejen og
den udlagte omfartsvej til Faaborg. De store landskabselementer skal indgå som integrerede
naturoplevelses- og fritidsområder for de nye bydele, men skal i høj grad også have karakter af
udflugtsområder for hele Svendborg By.
Boligområder skal hver især i enheder på 50-150 boliger have et eget særkende, kendetegnet
ved f.eks. bebyggelsesplan/-form/-type/-kvalitet/-materialer, og skal afgrænses, så de opleves
som selvstændige enheder. Der skal så vidt muligt indpasses mindre erhvervs- og institutionsarealer
i boligområderne.
Et kig ud over arealerne bag Rantzausminde vest for
Svendborg, hvor byudviklingen i Svendborg Kommune i
fremtiden skal finde sted.
Perspektiver
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.1.4

Byvækst og byomdannelse
Byomdannelse
Der vil fortsat være stor interesse for omdannelse
og genbrug af eksisterende byarealer til alle
fremtidige byformål: Nye typer erhverv, boliger,
butikker, sociale eller kulturelle institutioner eller
offentlige byrum.
I byområdet er der brugt store ressourcer til infrastruktur,
som kan og bør udnyttes. Der er dog
barrierer for omdannelse. Byomdannelsesområderne
er ofte belastet af støj og luftforurening fra
veje og virksomheder. Tekniske løsninger kan
afhjælpe nogle gener, men det vil ikke altid være
muligt at sikre acceptable miljøforhold for især
boliger, med mindre forureningskilden omlokaliseres.
Svendborg skal fortsat kunne forandres og indrettes,
så der er optimale betingelser for trivsel,
initiativ og udvikling. Byfunktioner med boliger,
erhverv, servicefunktioner i nye eller genanvendte
ældre erhvervsbygninger tilfører liv til
byen. Bykvaliteten kan øges samtidig med at
ressourcerne udnyttes bedre ved at øge bebyggelsestætheden.
Det må dog ikke ske, uden at
der andre steder skabes åbne grønne byrum, som
Perspektiver
kan sikre oplevelser og trivsel, og her kan byomdannelse
være et aktivt redskab.
Der er kamp om anvendelsen af byområderne.
Der må derfor ske en prioritering af den nærmere
anvendelse af de enkelte områder ud fra
kriterier som:
- Udnyttelse af eksisterende ressourcer
- Betydning for de overordnede mål for
byens udvikling
- Betydning for det funktionelle og arkitektoniske
miljø.
Potentialet for byudvikling ligger primært i
omdannelse af havneområdet, der kan betragtes
som ét stort byomdannelsesområde, bestående
af en række delområder som hænger sammen på
kryds og tværs, geografisk, tematisk og tidsmæssigt
og i at skabe bedre sammenhæng mellem
bymidte og havn.
Foruden havneområdet er der flere omdannelsesområder
i bymidten og dens randområder,
hvor der forventes et anvendelsesskift. Tidligere
erhvervsområder, som står overfor et fuldstæn-
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.1.5

Byvækst og byomdannelse
Svendborg havn kan betragtes som et stort byudviklingsområde
digt skift i anvendelse og struktur forventes at
føre til omdannelse af Silvanarealet ved Jernbanegade
og Rubbertongrunden ved Søkildevej fra
erhvervsanvendelse til boligformål eventuelt i
kombination med erhverv og service.
Endvidere vil etableringen af et eller flere parkeringshuse
i bymidten blive aktuelt, ligesom
restarealer vil kunne bringes i spil. Tidspunktet
for omdannelse vil afhænge både af politiske
beslutninger og private initiativer.
Arkitektoniske hensyn i planlægningen
Arkitekturen er udtryk for skiftende tiders levevis
og holdninger. Den er med til at give vores
samfund identitet. Den udgør samtidig en væsentlig
del af den kulturarv, som vi overlader til
kommende generationer og spiller en væsentlig
rolle for kvaliteten af de fysiske omgivelser, som
vi færdes i til daglig i Svendborg, både i byen og
i landområderne. Den er derfor vigtig for det enkelte
menneskes opvækstvilkår og livskvalitet.
Staten har gennem lovgivning et betydeligt
ansvar for arkitekturens vilkår. Af statens arki-
tekturpolitiske handlingsprogram vedrørende
arkitektonisk kvalitet fremgår:
”Bygninger, bebyggelser og byer skal være
smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitektur
handler også om brugskvalitet. Bygninger
skal give gode rammer om menneskers
hverdagsliv, ligesom det er vigtigt at tænke på
omgivelserne, på indpasningen i bebyggelsen,
kvarteret, byen, landskabet og naturen.”
Men kommunen har også en stor rolle for de
rammer, der gælder byggeri, anlæg og landskaber.
Det vil være naturligt at Svendborg
Kommune følger op på handlingsprogrammet
på de områder, hvor kommunen er bygherre
eller myndighed og definerer den arkitektoniske
kvalitet, som passer til Svendborg. Dette ansvar
har kommunen udmøntet i kommuneplanen,
handleplaner, lokalplaner og gennem forskellige
aktiviteter. Holdninger og målsætninger bør dog
i højere grad præciseres, således at der kan
ske en målrettet og koordineret sikring af kvaliteten
af bygningskulturen såvel som nutidig
arkitektur.
Perspektiver 3.1.6
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Byvækst og byomdannelse
Der er behov for en særlig indsats i bymidteområdet,
enkelte bydelsområder, boligkvarterer og
landsbyer. Den allerede iværksatte forbedring
af bymiljøet, herunder byrum og trafik, må til
stadighed videreudvikles. Planlægning for hele
bydelsområder vil sikre et helhedsorienteret
grundlag for den fremtidige udvikling. Svendborg
har en række ældre bevaringsværdige
boligkvarterer og landsbyer, som er registreret
i forbindelse med udarbejdelse af et kommuneatlas.
Hermed er der et godt grundlag for en
planlægning til sikring af disse områders karakterer.
Endvidere bør der naturligvis generelt ske
en kvalitativ vurdering af alle nye byggerier og
indpasning af disse, ved nedrivninger, ombygninger
og nyanlæg.
Bevaringsværdige ejendomme
Karakteren i byer og bydele tegnes i høj grad af
de bevaringsværdige enkeltbygninger af ældre
og nyere dato. Også udenfor byerne, i landskabet
og landsbyerne findes store bevaringsværdier,
der skal værnes om, når der planlægges og
bebygges.
I 1998 er der i Svendborg Kommune registreret
ca. 7.500 bygninger opført før 1940. Hvis en
bygning er ombygget på en måde, så den fremstår
som opført efter 1940, er den ikke medtaget
i registreringen. Skure og mindre betydende
bygninger er ikke registreret. Registreringen af
bygningernes bevaringsværdi er foretaget på
grundlag af vurderinger af en række forhold:
- Den arkitektoniske værdi
- Den kulturhistoriske værdi
- Den miljømæssige værdi (betydning i
forhold til det omgivende)
- Originaliteten (nuværende udseende i
forhold til det udtryk, den havde ved
opførelsen)
- Tilstanden (teknisk og konstruktiv)
Bevaringsværdien er udtryk for disse forholds
indbyrdes afvejning og betydning. Bevaringsværdien
er således ikke et gennemsnit af de
forskellige forhold, men bygger på individuelle
To bygninger med en bevaringsværdi på henholdsvis 1 og 3
skøn over, hvilke forhold der bør veje tungest
for den konkrete bygning. På den måde fastlægges
for den enkelte bygning en bevaringsværdi
på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er den
højeste værdi og 9 den laveste i bygningsregisteret
SAVE.
Bevaringsværdierne er, for at give overskuelighed,
inddelt i tre hovedgrupper:
- Høj bevaringsværdi:
Bygninger med karakterne 1, 2 og 3
- Middel bevaringsværdi
Bygninger med karakterene 4, 5 og 6
- Lav bevaringsværdi
Bygninger med karakterne 7, 8 og 9
Bevaringsværdige bygninger med karakteren
1-4 i bygningsregistret (SAVE) skal ofres særlig
opmærksomhed og må ikke nedrives, før Svendborg
Kommune har meddelt, om der nedlægges
forbud.
Perspektiver 3.1.7
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Byvækst og byomdannelse
Perspektiver
Bevaringsværdige bygninger med karakteren
1 / fredede. Der er registreret 129.
Bevaringsværdige bygninger med karakteren
2. Der er registreret 15 bygninger.
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.1.8

Byvækst og byomdannelse
Perspektiver
Bevaringsvædige bygninge klasse 2.
Der er registreret 15 bygninger i denne
klasse.
Bevaringsværdige bygninger med karakteren
3. Der er registreret 244 bygninger.
Bevaringsværdige bygninger med karakteren
4. Der er registreret 841 bygninger.
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.1.9

Byvækst og byomdannelse
Boligbyggeri i landsbyerne
Kommunens målsætning om at være bosætningskommune
og kunne tilbyde flere ”forskellige
varer på hylderne” end det i dag er tilfældet,
har medvirket til at rette fokus mod landsbyerne
og mulighederne for at indpasse nye boliger. Der
lægges vægt på at skabe rammer for fortsat liv i
landsbyerne, men egentlig bolig- og erhvervsudvikling
skal foregå i vækstområderne.
Da der spores en stigende interesse for at opføre
ny bebyggelse i flere af landsbyerne i kommunen,
har kommunen igangsat en landsbyregistrering.
Denne kortlægning skal munde ud i en
generel vejledning for udbygning af landsbyerne,
hvor der fastlægges principper for byggeriets
udformning, proportioner mv. og specifikke
retningslinier for den enkelte landsby,
så en udbygning kan ske under hensyntagen til
En af de mange landsbyer i Svendborg Kommune
landsbyens landskabelige og bymæssige kvaliteter.
For de mindre bysamfund, hvor der ikke skal
ske en egentlig byudvikling, er det afgørende,
at der skabes mulighed for opførelse af nogle få
boliger over en årrække.
Arbejdet med landsbyregistreringen er påbegyndt
med Lundby. Med udgangspunkt i denne
registrering og principper for ny bebyggelse vurderes
det, at der er byggemuligheder i Lundby.
I forhold til regionplanen kan der i Lundby ske
en udbygning på 4-5 boliger pr. år over en 10 års
periode uden regionplantillæg.
En samlet vejledning og principper for udbygningen
af kommunens landsbyer arbejdes der
fortsat på. Landsbytemaet som sådan medtages
derfor først i kommuneplanen for Ny Svendborg
Kommune.
Perspektiver 3.1.10
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Byvækst og byomdannelse
HANDLINGSMULIGHEDER
Styring af byvæksten
En del af de kommende års byvækst er allerede
fastlagt i vedtagne lokalplaner. Der udarbejdes
nye lokalplaner i den rækkefølge, der træffes
politiske beslutninger for byvækst. Kommunalt
ejerskab til byvækstarealerne er det sikreste
redskab til en ønsket udbygningsrækkefølge
og et varieret udbud. Rækkefølgeplanen for
byudvikling anvendes som styringsredskab for
udviklingstakten.
Langsigtet strategi for byvækst og
byomdannelse
Der skal ikke være vækstmulighed i alle byområder.
Det afhænger af stedet og dets konkrete
forudsætninger i form af infrastruktur og naturgivne
bindinger. Der udlægges arealer for en vis
Den nyeligt opførte scene på Torvet
Handlingsmuligheder
boligtilvækst under hensyntagen til, at balancen
og strukturen i lokalområdet ikke forrykkes.
Den egentlige byvækst vil ske i vestre bydel ved
udvikling af bydele med egne identiteter, som
danner sammenhæng i forhold til de store landskabselementer
og en overordnet infrastruktur.
Dele af arealerne er udlagt til byvækst, men vil
indgå i en samlet planlægning, som skal iværksættes
i 2006.
Planlægningen og udviklingen af det samlede
område vil ske i fire faser:
Forberedelse
- Udformning af principskitse
- Udpegning af interessenter
- Kommunikationsplan
- Navngivning af området og bydelene
3.1.11
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Byvækst og byomdannelse
Forankring
- Møder med interessentgrupper
- Politisk behandling af principskitse
Planlægning
- Strukturplan
- Markedsanalyse af målgrupper
- Kommuneplantillæg og rammelokalplan
- Naturbevaringsplan
- Rækkefølgeplan for udviklingen
MÅL
- Svendborg bymidte fastholdes som regionalt center for handel og service.
- Svendborg fastholdes som regionalt center for sundhed og uddannelse.
- Der tages størst mulig hensyn til allerede foretagne investeringer i infrastruktu ren ved placering
af fremtidig byvækst.
- Der skal sikres kvalitet, variation og fornyelse i den fremtidige byvækst.
- Der sikres mulighed for et bredt udbud af placeringsmuligheder for byvækst.
- Byvækst placeres så vidt mulig sådan, at det eksisterende byområde afrundes under hensyntagen
til natur- og miljøkvaliteter samt rumlig og arkitektonisk helhed.
- Kommuneplanens rammebestemmelser skal efterhånden følges op af mere detaljerede retningslinier
for bydele og landsbyer.
- Den æstetiske dimension skal i højere grad indgå i planlægningen. Arkitektoniske vurderinger
skal indgå i strukturplaner, bydelsanalyser, natur- og landskabsplanlægning mm. Gennem planlægningen
skal de kulturhistoriske værdier sikres og styrkes, og nye by- og naturområder skal
udformes i høj kvalitet.
- Fremtidige byvækstområder skal planlægges, så der skabes variation i boligtyper og funktioner.
Der skal tilstræbes kvalitet i både planer, byrum, arkitektur og materialer.
- Boligsammensætningen skal passe til efterspørgslen. Dette skal ske ved at sikre mindre boliger,
og at boligområderne kan udvikles og tilpasses fremtidige behov.
- Variation i boligsammensætningen i alle lokalområder.
Handlingsmuligheder & Mål
Nye mål
Implementering
- Samarbejdsaftaler med investorer og udviklere
- Lokalplaner
- Markedsføring
- Byggemodning
- Udbud og salg
3.1.12
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Byvækst og byomdannelse
Landskabelig bearbejdning af de bynære
landområder
Når nye områder udformes, er det vigtigt at byranden
- overgangen mellem by og land - gives
særlig opmærksomhed. I tilknytning til en strategi
for afrunding af byområdet er landskabet et
vigtigt element til sikring af visuelle og rumlige
kvaliteter. Hensynet til de bynære landskaber
skal prioriteres, herunder den rekreative anvendelse
af disse, ligesom der skal ske afvejning af
interesser knyttet til kystzonen og landbrugsproduktionen.
Landsbyer
På baggrund af en registrering af landsbyerne,
deres struktur og landskabelige værdier, skal der
udarbejdes et plangrundlag for vækst i landsbyerne,
som anviser mulig indpasning af byggeri.
og byomdannelse
Arkitektur
Som led i den bypolitiske strategi skal der
arbejdes med arkitekturtemaet, især med fokus
på ’Svendborg midtby’, men hensynet til det
fysiske miljø gælder i hele kommunen, så der
sikres et arkitektonisk løft i kvaliteten af byer
og bygninger i forbindelse med omdannelse,
fornyelse og nyanlæg.
Kulturarven rummer et potentiale til udvikling
af kommunen. Der skal fastsættes bestemmelser
for hvordan hensyn til særligt værdifulde by- og
landskabselementer og til ønsket om nutidig
arkitektur generelt skal inddrages i den fysiske
planlægning og i de enkelte projekter.
Der udpeges områder, hvor der skal være særlig
opmærksomhed på de arkitektoniske forhold.
Der udarbejdes en arkitekturpolitik for de
områder, hvor kommunen er part som bygherre,
myndighed eller støttegiver. Arkitekturpolitikken
vil indeholde overordnede målsætninger,
som vil blive fulgt op af konkrete initiativer i en
handlingsplan.
Handlingsmuligheder
Handlingsplan for byens rum og pladser
Omdannelsen af havneområdet vil danne nye offentlige
byrum, men i en udviklingsproces er det
vigtigt at der samtidigt sker en ’løbende’ forbedring
af bymidtens offentlige rum. Handlingsplan
for byens rum og pladser følges op med nye aktiviteter
inden for planperioden, herunder eventuel
indpasning af et eller flere parkeringshuse.
Rækkefølgeplan - arealopgørelse i ha.
Område 1 2 3
Linkenkærsvej 1,7
Ørbækvej 4,0 3,0
Rantzausminde/
Højensvej
4,0 8,0
Kogtvedvej (Ny) 4,5
Gammel Nybyvej 5,4
Tved 2,5
Skårup Vestergade 0,5
Skårup Vest 3,9
Traverskiftet 5,5 5,5
Åbyvejen, Skårup 0,5
Bjerreby 2,6
Svendborg vest 20,0 15,0
Landet 1,7
Drejø 1,0
Sum 27,7 30,7 30,9
Jordbrugsparceller:
Landet 5,4
Bjerreby 12,7
Sum 18,1
I alt 45,8 30,7 30,9
Se kortbilag på følgende sider
3.1.13
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Byvækst og byomdannelse
Rækkefølgeplan
Handlingsmuligheder
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
1
3
3
2
1
3.1.14

Byvækst og byomdannelse
Rækkefølgeplan
1
Handlingsmuligheder
1
1
1
1
1 2
2
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
1
1
2
1
3.1.15

Bosætning
Befolkning
Status 3.2.1
Handlingsmuligheder 3.2.2
Boliger
Status 3.2.4
Perspektiver 3.2.5
Mål 3.2.7
Handlingsmuligheder 3.2.7
Indholdsfortegnelse side 3.2
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.2

Bosætning
STATUS
Befolkningsudvikling 1995-2005
Svendborg Kommune har gennem perioden haft
en lavere vækstrate end Fyns Amt og landet som
helhed. Den gennemsnitlige årlige tilvækst har
mellem 1995-2005 ligget på 0,15%.
Væksten har været ulige fordelt, således at der
har været en vækst i begyndelse af perioden,
mens der fra 1999-2001 har været tilbagegang i
befolkningstallet. Fra 2001 og resten af perioden
har der igen været en lille tilvækst. I perioden
fra 1995-2005 har den gennemsnitlige befolkningstilvækst
for Fyns Amt været 0,19%, mens
der for landet som helhed har været en gennemsnitlig
vækst på 0,38%.
Svendborg Kommune har tidligere haft en
relativ stor tilvækstrate i forhold til de øvrige
kommuner på Fyn. Dette forhold er ikke længere
gældende, men raten er dog stadig blandt
de positive.
Befolkningsudvikling 1995-2005 i Svendborg
Kommune, Fyns Amt og hele landet.
104
103
102
101
100
1995 1997 1999 2001 2003 2005
1996 1998 2000 2002 2004
Hele landet Fyns Amt Svendborg
Kilde: Danmarks Statistik
I forhold til de bykommuner, vi sammenligner
os med - Fredericia, Horsens, Kolding og Vejle
- har Svendborg Kommune en meget lav befolkningstilvækst.
Befolkningssammensætningen
Befolkningens sammensætning i Svendborg
Kommune fordelt på aldersklasser sammenlignet
med de nævnte bykommuner viser:
- at Svendborg Kommune ligger lavere end gennemsnittet,
hvad angår andelen af børn i førskolealderen
(0-5 årige),
- at andelen af børn i skolealderen (6-16 årige)
er meget nær gennemsnittet,
- at andelen inden for de produktive årgange
(17-66 årige) er lidt lavere end gennemsnittet,
- at pensionsårgangene (67-79 årige), og de mere
plejekrævende (over 80 år) ligger en del over
gennemsnittet.
Befolkningsudvikling i Svendborg, Fredericia,
Horsens, Kolding og Vejle kommuner.
1995 1997 1999 2001 2003 2005
1996 1998 2000 2002 2004
Kilde: Danmarks Statistik
Befolkningsudviklingen i Svendborg, Fredericia, Horsens, Kolding og Vejle kommuner.
Kilde: Danmarks Statistik
Befolkningssammensætningen
Befolkningens sammensætning i Svendborg Kommune fordelt på aldersklasser sammenlig
med de nævnte bykommuner viser, at Svendborg Kommune ligger lavere end gennemsni
hvad angår andelen af børn i førskolealderen (0-5 årige), at andelen af børn i skolealderen
(6-16 årige) er m
nær gennemsnitte
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
107
106
105
104
103
102
101
100
Svendborg
Fredericia
- befolkning
Horsens
Kolding
Status 3.2.1
Vejle

Bosætning
Befolkning i Svendborg Kommune
Befolkning i Svendborg Kommune fordelt på
aldersgrupper pr. fordelt 1. januar på 2005. aldersgrupper
Data A
9,8%
4,8%
47,7%
9,7%
0-5 årige
6-16 årige
17-24 årige
25-59 årige
6,4%
lkning i Svendborg Kommune
8,1%
fordelt på aldersgrupper
dborg 4,8% Kommune
6,4%
dersgrupper
47,7%
Data A
13,5%
9,7%
13,5%
0-5 årige
6-16 årige
17-24 årige
25-59 årige
60-66 årige
67-79 årige
80-99 årige
13,5%
60-66 årige
Kilde: Svendborg 67-79 årige Kommunes befolkningsprognose 2005
I perioden 80-99 frem årige til 2010 og derefter forventes
et svagt fald, således at befolkningstallet primo
2019 bliver 43.042 svarende til et samlet fald på
0.3% over hele perioden.
Aldersmæsigt vil der ske nogle forholdsvis store
udsving:
- For de 0-5 årige vil der ske et fald på 13% gennem
perioden,
- For de 6-16 årige vil der ske en svag stigning
frem til 2008 for derefter igen at falde til et samlet
fald på 11% gennem perioden.
- Gruppen 17-24 årige vil først falde for igen at
stige og lande på stort set samme niveau.
- Den store indkomstgruppe af 25-59 årige
falder jævnt over hele perioden svarende til en
tilbagegang på 11%.
- Gruppen af unge ældre 60-66 årige vokser mar
kant og jævnt svarende til en tilvækst på 31%.
- Gruppen 67+ stiger ligeledes markant med
31% over hele perioden.
9,7%
Der vil således være behov for at styrke tilflytning
af gruppen 25-59 årige for at sikre skatteindtægtsmulighederne,
så de mange kommunale
velfærdsorienterede 0-5 årige aktiviteter kan bibeholdes.
6-16 årige
Ujævn 17-24 årige tilvækst i bydelene.
Fordelingen 25-59 årigeaf
befolkningstal forventes at variere
60-66 mellem årigeskoledistrikterne.
67-79 årige
For 80-99 skolerne årige Vestre og Byskolen forventes samlet
stigning, fordelt med mest stigning på 6-16
årige og grupperne over 60 årige.
I Rantzausminde skoledistrikt forventes en samlet
stigning, fordelt på de 17-24 årige og grupperne
over 60 årige, men med fald i grupperne
af 0-5 årige og 6-16 årige og 25-59 årige.
I Tved forventes samlet en svag stigning, fordelt
på gruppen af 17-24 årige og grupperne over 60
årige, men med fald i grupperne 0-5 årige, 6-16
årige 25-59 årige.
I Nordre, Østre, Thurø, Lundby og Sundhøj
skoledistrikter forventes samlet et svagt fald
som helhed, men med stigning i grupperne over
60 årige.
I Skårup og Hømarkskolens distrikter forventes
en meget lille bevægelse til det positive fortrinsvis
fordelt på grupperne over 60 årige.
HANDLINGSMULIGHEDER
- befolkning
For at sikre en fortsat befolkningsudvikling må
kommunen gøre sig attraktiv i bred forstand.
Udlæg af rummelige arealer for boliger og
erhverv vil ikke være tilstrækkeligt. Et varieret
boligudbud, tilstrækkelige og gode institutioner,
tilgængelighed til spændende arbejdspladser
og et aktivt kulturliv er vigtige elementer i en
samlet indsats for at fastholde rollen som et attraktivt
regionalt center.
Status og handlingsmuligheder 3.2.2
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Bosætning - befolkning
Samlet befolkning 2005 - 2018
Kilde: Svendborg Kommunes befolkningsprognose 2005
Der er stor efterspørgsel efter de lidt ældre villaer i byen.
Handlingsmuligheder
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.2.3

A
%
57,0%
Bosætning
STATUS
Boligbyggeri i alt 2005-2017
Der er i perioden 2000-2005 i gennemsnit opført
135 boliger årligt. Boligbyggeriet fordeler sig
i 3 næsten lige store grupper fordelt med 34%
etageboliger og 32% som række-, kæde- og
dobbelthuse og 28% som parcelhuse. Antallet af
etageboliger svinger over årene afhængigt af de
enkelte etapers størrelse, men opførelse af ræk-
Befolkningen fordelt på boligtyper
23,5%
Data A
1,4% 4,4%
lkning fordelt på boligtyper
23,5%
13,7%
Data A
57,0%
1,4% 4,4%
13,7%
Parcelhuse
Række- kæde-, og dobbelthuse
Etageboliger
Parcelhuse Kollegier
57,0%
Række- kæde-, og dobbelthuse Andet
Etageboliger
Kollegier
Andet
Udvikling i boligbyggeriet 2000-2009
- boliger
kehuse har været stigende over perioden indtil
2004. Parcelhusbyggeriet er relativt stabilt med
en svag nedadgående kurve i 2002 og 2003, der
dog vender i 2004 i opadgående retning.
Boligsammensætningen i dag
Svendborg Kommune har en relativ stor andel
af etageejendomme samt række-, kæde- og
dobbelthuse på bekostning af parcelhuse set i
forhold til landsgennemsnittet. Alligevel bor
mere end halvdelen af kommunes indbyggere
i parcelhuse, ca. 14 % bor i række-, kæde- og
dobbelthuse, mens ca. 24 % bor i etageejendomme.
Befolkning fordelt på boligtyper
Befolkning fordelt på boligtyper
Parcelhuse
Række- kæde-, og dobbelthuse
Boligbyggeriet fordelt på skoledistrikter
Der Etageboliger
er særligt sket en udbygning af skoledistrikterne
Rantzausminde, Vestre og Østre, hvor der
Kollegier
er blevet opført en del tæt/lav boliger og en del
etageboliger. Andet Der er blevet opført forholdsvis
mange åben/lav-parcelhuse i forhold til den
hidtidige udvikling i de øvrige skoledistrikter. I
Svendborg Kommune er knap 75% af boligerne
ejerboliger, mens de resterende 25% er lejeboliger.
Det er særligt i skoledistrikterne Byskolen,
Nordre og Hømarken, at lejeboligerne er
Antal enheder Parcelhuse Række/ Etageboliger Ældre Ungdoms Total
kædehuse boliger boliger
Faktiske tal
2000 50 10 56 0 0 116
2001 40 36 82 0 0 158
2002 30 53 0 0 0 83
2003 29 95 42 0 0 166
2004 41 24 88 - - 153
Prognose- tal
2005 12 68 29 20 - 129
2006 34 110 51 - - 195
2007 61 59 81 - - 201
2008 47 89 70 - - 206
2009 40 44 10 2 6 102
Kilde: Opgørelse fra Danmarks Statistik, baseret på udtræk fra bbr-registret, samt kommunens egen boligprognose.
Status 3.2.4
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Y-akse
Bosætning
120
Prognose for boligbyggeri 2005-2018
100
80
60
40
Y-akse
20
0
120
100
80
60
40
Boligbyggeri 2005-2018
Fordelt på boligtyper
Boligbyggeri 2005-2018
Fordelt på boligtyper
2005 20 2007 2009 2011 2013 2015 2017
0
2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018
X-akse
2005 2007 2009
2006 2008 2010
2011
2012
Kilde: Svendborg Kommunes befolkningsprognose X-akse 2005
fremtrædende og overstiger antallet af ejerboliger.
Det er også disse tre skoledistrikter, der
har overvægt af tæt/lav og etageboliger. Thurø
er det skoledistrikt, der har færrest lejeboliger,
mens Lundby er det distrikt, hvor der er en klar
overvægt af åben/lav-parcelhuse.
PERSPEKTIVER
Yderligere fald i boligbyggeriet
Den nedgang i boligbyggeriet, som var forudsat
i den nuværende kommuneplan, og som kom
til udtryk i den faktiske udvikling, vil trods en
periode med lav rente fortsætte.
Udviklingen fra 135 boliger per år i perioden
2000-2004 forventes at stige til 167 per år indtil
2009 for igen at falde i perioden frem til 2018.
Men en attraktiv bosætningskommune er en
kommune i vækst, som skabes gennem en sund
befolkningsudvikling, og hvor alle sider af det
samfund, som kommunen omfatter, er i positiv
udvikling. Den positive udvikling understøttes af
en bolig- og jordpolitik, der sikrer tilstrækkelige
valgmuligheder på boligmarkedet, gode boliger
med et højt ambitionsniveau og et tilfredsstillende
udbud af byggegrunde og boliger.
Kommunens bolig- og jordpolitik har en afgørende
effekt på en lang række forhold: En afledt
2013 2015 2017
2014 2016 2018
- boliger
Parcelhuse
Rækkehuse
Etageboliger
Parcelhuse
Ungdomsboliger
Rækkehuse
Ældreboliger
Etageboliger
Ungdomsboliger
Ældreboliger
betydning for kommunens fremtidige skatte- og
serviceniveau, for jobmuligheder og erhvervsaktivitet,
udbudet af uddannelsesmuligheder,
fritids- og kulturtilbud samt andre former for
kommunal service og tilbud.
Ifølge boligprognosen 2005 er det stadig overvejende
tæt/lav boliger, der vil blive opført. En stor
del af disse er ældre-/ældrevenlige boliger. Det
forventes ikke, at der i Byskolen, Tved, Vestre
og Hømarken bliver opført åben/lav-parcelhuse.
Nordre forudsættes at være fuldt udbygget.
Vanskeligt at styre boligbyggeriet
geografisk
Ved opgørelse af rummelighed i den nugældende
kommuneplan er der pr. juni 2003 udlagt 122 ha
til boligbyggeri. Heraf er kun ca. 25 ha i kommunalt
ejede, hvilket gør det særdeles vanskeligt
at styre boligudviklingen. Kun flere kommunalt
ejede arealer kan være med til at sikre en udbygning,
hvor det vurderes mest fordelagtigt for
kommunen i forhold til f.eks. skole- og institutionskapacitet
og eksisterende infrastruktur.
Man skal dog være forsigtig med at tillægge nybyggeriet
– i den størrelse det har for tiden – for
stor indflydelse på befolkningsudviklingen
i de enkelte kvarterer. Flyttemønstret indenfor
Perspektiver 3.2.5
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Bosætning
kommunen og den årlige til- og fraflytning på
henholdsvis 2900 og 2800 personer over kommunegrænsen
har en langt større indflydelse på
befolkningsudviklingen, hvis der ikke er tale om
et væsentligt boligbyggeri i forhold til eksisterende
befolkningstal.
Krav og ønsker til boligbyggeriet
Trenden i boligbyggeriet er meget mere varieret
end før. Tæt/lav er stadig in – især til ældre.
Men parcelhusbyggeriet har samtidig været i
fremgang, og der er efterspørgsel på igen at få
plads omkring sig og helst i skønne omgivelser.
Parcelhusbyggeriet udvikler sig i disse år med
ønsket om mere individuelt byggeri og ikke
udelukkende i én etage, hvilket skaber behov for
grunde i varierende størrelse.
Bymidten er igen blevet et attraktivt sted at bo
– tæt på de mange kulturelle aktiviteter.
De unge flytter tidligere hjemmefra, bl.a. for at
læse i Svendborg, og efterspørger kollegieværelser
frem for kælderværelser. Der er også stor
efterspørgsel efter nedlagte landbrugsejendomme,
hvor der er plads til nogle dyr og et godt
værksted. Bebyggelser baseret på økologiske
principper har svært ved at slå igennem, men der
foretages dog en del energi- og vandbesparelser
og genbrugsinitiativer. Der eksperimenteres
også med selve boformen. I dag er det mere de
- boliger
ældre end de unge, der finder sammen i
bofællesskaber, hvor de ældre opnår en tryghed
og mulighed for at være aktive sammen. Et forebyggende
tiltag, der sparer hjemmehjælp og ældreboliger.
Der er efterspørgsel efter det hele, og
det gælder om at have alle varer på hylden for at
sikre en stadig udvikling i kommunen, både for
de nuværende borgere og potentielle tilflyttere.
Svendborg som attraktivt bosætningsområde
Med motorvejens indføring vil trafikken mellem
Odense og Svendborg få et betydeligt løft
i forhold til fremkommelighed og kapacitet, og
det vil ifølge alle erfaringer styrke pendlingstrafikken
mellem de to byer. Det giver nye muligheder
for udvikling indenfor bosætning. den
sandsynlige udvikling vil gå i retning af, at flere
vil bosætte sig i Svendborg og arbejde i Odense.
En særlig attraktion i forbindelse med valg af
bosted er nærheden til Svendborg Sund. Her er
så godt som alle byggemuligheder imidlertid opbrugt.
Planloven modvirker desuden yderligere
byggeri i kystzonen. Dertil kommer en øget
interesse i at friholde kyststrækningerne og derved
åbne for offentlighedens adgang. Attraktive
arealer må altså defineres uden nærhed til
vand. Der er dog andre muligheder for at finde
naturskønne omgivelser i forbindelse med eksisterende
byzonearealer, som vil kunne karakteriseres
som en del af »det skønne Svendborg«.
En samlet planlægning for et stort naturrigt
område vest for Sofielund skal sikre optimal udnyttelse
af det velbeliggende areal i tilknytning
til motorvejstilslutningen. Endvidere planlægges
der for boligudvikling i Kogtved og i Skårup,
nord for Traverskiftet.
Tilflytning til Svendborg skabes ikke kun ved at
tilbyde gode byggegrunde. Trods den lave rente
har byggeriet ikke nået samme højder som i
70’erne. Der er til gengæld stor efterspørgsel
efter især lidt ældre villaer i byen. Det er derfor
vigtigt at se på muligheden for at frigøre familieboliger
for at øge rotationen på boligmarke-
Perspektiver 3.2.6
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Bosætning
det. Mange ældre bor i villaer, som de føler en
tilknytning til, men som de i mange tilfælde ikke
orker at vedligeholde ordentligt. Det skyldes
ofte, at det er svært at finde en egnet alternativ
bolig. Mange vil stadig være knyttet til det
lokalområde, hvor de har boet i mange år. Der
er tryghed i at kende omgivelserne, og jo ældre
man bliver, jo sværere er det at omstille sig til
nye forhold.
Kommunen kan gå ind og sikre velegnede boliger
til ældre i de eksisterende boligkvarterer. De
unge ældre vil være motiveret til at flytte i tide,
så de kan skabe sig et liv, de kan overskue, hvor
de vil få mindre behov for hjælp. Der skabes
derved en øget livskvalitet for de ældre og en
hurtigere flyttecyklus i de gamle boligområder.
Det medfører igen, at de gamle boliger vil blive
bedre vedligeholdt, at der vil fremkomme en
mere jævn aldersfordeling i de enkelte områder,
og at det igen vil betyde mindre udsving i søg-
ningen til skoler og institutioner.
Lidt af den samme problemstilling gentager sig
på landet, hvor ældrevenlige boliger også kan
være med til at frigøre de landbrugsbygninger,
hvor jorden måske allerede er solgt fra eller forpagtet
ud, fordi de ældre beboere ikke længere
kan klare driften.
Fortætning er dog ikke at foretrække for enhver
pris. Mange steder på skråningerne ud mod sundet
ligger store parceller, som er med til at give
byen sit grønne præg. Det vil være uheldigt,
om der skete en udbygning, som ødelagde dette
image.
HANDLINGSMULIGHEDER
- boliger
En attraktiv bosætningskommune
Der er i 1999 udarbejdet en temaredegørelse om
Svendborg som attraktiv bosætningskommune.
Det konkluderes, at et større udbud af boliger
MÅL
At styrke befolkningsudviklingen gennem tiltrækning af 25-59 årige, således at Svendborg bevarer
sin regionale betydning.
Der satses på en flerstrenget strategi, som skaber alternative boligudbud, og som understøtter en
øget rotation på boligmarkedet.
Nye boligområder skal udlægges og indrettes, så der kan indrettes kvalitetsboliger i attraktive
omgivelser under hensyntagen til det omgivende landskab.
Der skabes mulighed for, at der i de enkelte byområder og landsbysamfund kan placeres
ældrevenlige boliger i fornødent omfang.
Der skabes mulighed for, at der omkring bymidten og den vestre bydel kan placeres
ungdomsboliger i fornødent omfang.
Der skabes mulighed for at styrke landsbymiljøerne ved Landet og Bjerreby på Tåsinge ved at
udlægge arealer til jordbrugsparceller.
Fortætning må ikke spolere byens grønne præg.
At udvikle bosætningen ved attraktive servicetilbud til såvel unge som ældre.
Mål & handlingsmuligheder
Nye mål
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.2.7

Bosætning
og byggemodnet jord kan påvirke befolkningssammmensætningen
og tilvæksten. På grundlag
heraf skal der udarbejdes en strategi som
grundlag for, at kommunen kan føre en aktiv
bosætningspolitik med hensyn til opkøb af jord
og byggemodning af arealer til boligformål.
Gennem opkøb af rigelige arealressourcer,
planlægning og udlæg af arealer til fremtidige
boligområder kan kommunen vise omverdenen,
at der i Svendborg er tillid til fremtiden. Hermed
kan grundlaget skabes for en fortsat positiv
udvikling.
Støttet byggeri
Kommunale investeringer i støttet byggeri
skal forbeholdes til ældreboliger, ældrevenlige
boliger og ungdomsboliger prioriteret i nævnte
rækkefølge.
Lokalplaner
Der skal udarbejdes lokalplaner, som sikrer, at
nye boliger i eksisterende byområder fortrinsvis
indrettes som ældrevenlige boliger, og som
sikrer udbygningsmuligheder for ældrevenlige
boliger og hobbylandbrug i landsbyerne – også
i landzonelandsbyerne Strammelse, Lundby,
Gesinge, Skovballe, Søby, Vårø og Vemmenæs.
I de eksisterende byområder skal det sikres,
at der i forbindelse med omdannelse af større
bebyggelser eller ved byfornyelse kan etableres
familieboliger.
- boliger
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.2.8

Erhverv
Erhvervsstrukturen generelt
Status 3.3.1
Perspektiver 3.3.4
Mål 3.3.5
Handlingsmuligheder 3.3.7
Detailhandel
Status 3.3.8
Mål 3.3.14
Perspektiver 3.3.14
Handlingsmuligheder 3.3.15
Turisme
Status 3.3.16
Perspektiver 3.3.19
Mål 3.3.20
Handlingsmuligheder 3.3.21
Indholdsfortegnelse side 3.3
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.3

Erhverv - generelt
STATUS
Erhvervsstrukturen under forandring
Erhvervsstrukturen i Svendborg Kommune adskiller
sig ved en hastig vurdering ikke markant
fra landsgennemsnittet, men dykker man lidt ned
i tallene viser der sig alligevel nogle væsentlige
forskelle og tendenser. Tendenserne kan aflæses
af fig. 2 og 3, hvor den branchedelte beskæftigelsesudvikling
i hele landet er sammenholdt
med Svendborg Kommune for årene 1995-2004.
Det samlede antal beskæftigede i Svendborg
Kommune har stort set været konstant over de
sidste 10 år. Op mod 40% af arbejdspladserne
i Svendborg Kommune befinder sig nu i den
offentlige sektor, hvilket er væsentligt mere end
de ca. 30%, som gælder på landsplan. Det er væsentligt
at mærke sig, at beskæftigelsesudviklingen
i Svendborg indenfor de offentlige arbejdspladser
i perioden 1995-2004 er steget dobbelt
så hurtigt som på landsplan og det i en jævn takt.
Tilvæksten har været særlig stor indenfor sociale
Status
Foreninger, kultur ..
Offentlig ansættelse
Finansiering og for...
Transport og tele
Handel
Bygge, anlæg og e...
Industri
Landbrug
Landbrug
Industri
Bygge, anlæg og ...
Handel
Transport og tele
Finansiering og for...
Offentlig ansættelse
Foreninger, kultur...
Beskæftigedes relative andel 2004 efter branche.
Svendborg og hele landet.
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
0 5
10
15
20
25
30
35
40
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Svendborg
Hele Landet
institutioner og til en vis grad også sundhedsvæsen
og undervisning. Derimod er beskæftigelsen
indenfor offentlig administration lavere nu end i
1995.
Omkring hver femte arbejdsplads i Svendborg
Kommune findes indenfor handel, der dækker en
3.3.1
Offentlig ansættelse 37,7 30,7
Foreninger, kultur og uolyst 5,2 5,7

gelsen i brancher 1995-2004, hele landet
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 1995 2003 1996 2004 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
gi
100 96,7 94,4
100 101 99,1 Erhverv 100 101,7 102,8
Landbrug 90,6 88
Industri 99,4 99,8
Bygge, 105,2anlæg 107,6 og energi
84,4
96,6
108,4
82,4
96,6
111,6
80,1 100
94,4 100
110,8 100
78,5 96,6
91,4 101,2
107,8 106,2
73,8 90,2
97,1 87
107,1 111
84,8
89
109,8
84,2 87
85,8 77,2 - generelt
116 generelt 111,9
85,9
79,4
111,1
82,3
78,9
112,9
82,1
75,5
113,9
100 103,8 105,6 Handel 107,3 109,4 111 110,1 109,2 100 108,8 99,5 107,9 101,5 103 107 109 105 101,3 102,2
100 101,2 104 Transport 103,8 og tele 105,6 107,1 106,6 105,3 100 102,9 97,3 101,1 95,1 87,7 83,6 77,8 75,1 68,8 60
ingsservice 100 101,2 102,9 Finansiering 106,8 og 113,6 forretningsservice 119,5 125,6 130,4 100 130 86,3 128,3 90,1 100,1 108,3 110,8 115,1 113,7 113,2
et
oplyst
100
100
101
100,2
102,5
102,3
Offentlig 103,6 ansættelse 105,7 105,8
Foreninger, 103,2 kultur 101,7 og uoplyst 103,2
105,3
105
107 100
108 100
105,9 102,1
106,3 100,8
106,5 106,3
107,3 97,6
104,2
101
108,1
101,2
108,2
102,4
110,8
98,3
112,9
93,3
113,9
91
1996 1997
Udviklingen i beskæftigelsen i brancher 1995-2004, Svendborg
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004
96,7
101
101,7
103,8
94,4
99,1
102,8
105,6
90,6 88 84,4
Landbrug 140 99,4 99,8 96,6
Industri 105,2 107,6 108,4
Bygge, 107,3 130 anlæg 109,4 og energi 111
82,4
96,6
111,6
110,1
80,1 1995
94,4 100
110,8 100
109,2 100
78,5 1996
91,4 96,6
107,8 101,2
108,8 106,2
73,8 1997
90,2 87
107,1 97,1
107,9 111
Landbrug 1998
120
84,8
89
Industri 110 109,8
1999
84,2
85,8
116
2000
87
77,2
111,9
2001
85,9
79,4
111,1
2002
82,3
78,9
112,9
2003
82,1
75,5
113,9
2004
75
69,2
108
Landbrug
Industri
101,2 104 Handel 103,8 105,6 107,1
101,2 102,9 Transport 106,8 120 og 113,6 tele 119,5
101 102,5 Finansiering 103,6 105,7 og forretningsservice 105,8
100,2 102,3 Offentlig 103,2 110 ansættelse 101,7 103,2
lingen i beskæftigelsen i Foreninger, brancher 1995-2004, kultur og uoplyst Svendborg
106,6
125,6
105,3
105
105,3 100
130,4 100
107 100
108 100
100
102,9 99,5
130 97,3
105,9 86,3
106,3 102,1
100,8
101,1 101,5
128,3 95,1
106,5 90,1
107,3 106,3
97,6
103 107
87,7 83,6
Bygge, 100
100,1 anlæg 108,3 og
energi 104,2 108,1
90 101 101,2
109
77,8
110,8
108,2
102,4
105
75,1
115,1
110,8
98,3
101,3
68,8
113,7
112,9
93,3
102,2
60
113,2
113,9
91
107,9
66,1
111,4
115,4
87,8
Bygge, anlæg og
energi
Handel
100
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
Industri110
70
Finansiering og
forretningsservice
100
60
Bygge, anlæg og Offentlig ansættelse
energi 90
Handel
F i k lt
80
Fig 3: Transport Udviklingen og tele i beskæftigelsen i brancher
70
1995-2004, hele landet.
Finansiering 60 og
forretningsservice
Offentlig ansættelse
I Svendborg Kommune er der en lidt større
andel Fbeskæftigede i k ltindenfor
handel end i landet
som gennemsnit. Efter nogen stagnation umiddelbart
efter år 2000 synes der atter at være
fremgang i beskæftigelsen på dette område i
Svendborg.
Indenfor transportområdet, hvor Svendborg qua
sin traditionelt stærke position som søfartsby
tidligere markerede sig stærkt, er beskæftigelsesandelen
kun omkring det halve af landsgennemsnittet,
og tilbagegangen har i perioden været
voldsom, med et fald på op mod 40%.
Industriens andel af de beskæftigede svarer omtrent
til landsgennemsnittet, men faldet i beskæftigelsen
indenfor industrien er markant større
end på landsplan – afindustrialiseringen er sket
med langt større hastighed. Dette forhold gør sig
især gældende indenfor fødevareindustrien samt
indenfor træ-, papir- og grafisk industri. Jern- og
metalområdet har stort set formået at holde en
Handel
80
Transport og tele
70
Finansiering og
forretningsservice
60
Offentlig ansættelse
1999 2000 2001 2002 1995 2003 1996 2004 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004
brug88 84,4 82,4 90 80,1 100 78,5 96,6 73,8 90,2 84,8 84,2 87 85,9 82,3 82,1 75 Landbrug
120
tri99,8 96,6 96,6 94,4 100 91,4 101,287 97,1 89 85,8 77,2 79,4 78,9 75,5 69,2
e, 107,6 anlæg og 108,4 energi 111,6 80
Industri
110,8 100 107,8 106,2 107,1 111 109,8 116 111,9 111,1 112,9 113,9 108
el 109,4 111 110,1 109,2 100 108,8 99,5 107,9 101,5110 Industri
103 107 109 105 101,3 102,2 107,9
sport 105,6og tele107,1 106,6 70 105,3 100 102,9 97,3 101,1 95,1 87,7 83,6 77,8 75,1 68,8 60 66,1
Bygge, anlæg og
113,6 siering og forretningsservice 119,5 125,6 130,4 100 130 86,3 128,3 90,1100 100,1 108,3 110,8 115,1 113,7 113,2 111,4 Bygge, anlæg og
tlig 105,7 ansættelse 105,8 105,3 107 100 105,9 102,1 106,5 106,3 energi 104,2 108,1 108,2 110,8 112,9 113,9 115,4 energi
ninger,
101,7
kultur
103,2
og uoplyst
105 108
100
106,3
100,8
107,3
97,6 101 101,2 102,4 98,3 93,3 91 87,8
Handel
996
1997
1998
1999
2000
2002
2003
2004
Landbrug 120
2001
2002
2003
2004
Udviklingen i beskæftigelsen i brancher 1995-2004, Svendborg
Landbrug
Handel 90
Transport 80 og tele
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2002
2003
F i k lt
Landbrug
1995
1996
1997
1998
1999
2000
Fig 2: Udviklingen i beskæftigelsen i bran-
Finansiering og
cher 1995-2004, Svendborg.
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
2004
Industri
Bygge, anlæg og
energi
Handel
2001
2002
2003
2004
Transport og tele
forretningsservice
Offentlig ansættelse
Foreninger, kultur og
uoplyst
2001
2002
2003
2004
Transport og tele
Finansiering og
forretningsservice
Offentlig ansættelse
Foreninger, kultur og
uoplyst
beskæftigelsesmæssig status quo fra 1995 til
2004. Lukningen af Vestas er imidlertid et så
nyt fænomen, at det ikke afspejles i den foreliggende
statistik, og det må forventes, at denne
udvikling vil afspejle sig negativt i statistikken.
Indenfor finansiering og forretningsservice er
det især sidstnævnte, som udgør et vækstområde
i national sammenhæng. I Svendborg Kommune
har væksten indenfor området for perioden dog
kun ligget på omkring 1/3 af landsgennemsnittet.
Arbejdskraft og beskæftigelse
Uddannelsesniveauet i Svendborg Kommune
adskiller sig fra landsgennemsnittet ved, at der
er relativt flere med mellemlange videregående
uddannelser, men til gengæld færre med lange
videregående uddannelser. Dette hænger formentlig
sammen med karakteren af den beskæf-
Status 3.3.2
Transport og tel
Finansiering og
forretningsservic
Offentlig ansætte
Foreninger, kultu
uoplyst

Erhverv - generelt
Erhverv
Ledige i procent af arbejdsstyrken 1995-2005, Svendborg og hele landet
Beskæftigede efter pendling, Svendborg og hele landet 1995-2004
1995 1996 1997 1998 1999 2000 1995 2001 1996 2002 1997 1998 1999 2000 2001
Hele landet 10,4 8,9 7,9 6,6 5,7Indpendling 5,4 4550 5,2 4516 5,2 4505 4579 4747 4774 4883
Svendborg 13,7 11,3 10,4 9,3 8,6Udpendling 8,4 4824 8,1 49238 5059 5475 5551 5593 5714
dborg og hele landet
14
6000
Beskæftigede efter pendling, Svendborg og hele landet 1995-2004
1998
6,6
9,3
1999
5,7
8,6
12
10 2000
Indpendling 5,4
8
Udpendling 8,4
6
2001 1995
5,2 4550
8,1 4824
2002 1996
5,2 4516
4923 8
1997
4505
5059
1998
4579
5475
5000
1999
Hele 4000
4747 landet
Svendborg 5551 3000
2000
4774
5593
2001
4883
5714
2002
4948
5936
4
2000
2
1000
0
7000
6000
0
002
2003
2004
2005
16
1995
1996
1997
1998
5000
Hele landet 4000
Svendborg 3000
2000
Beskæftigede personer efter pendling 1995-2004
1000
0
1995
1996
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
7000
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
tigelse, der udbydes i Svendborg.
Ledighedsstatistikken for perioden 1995-2005
viser, at Svendborg i den første del af perioden
frem til 2004 hele tiden har ligget med en ca. 2
% højere ledighed end landet som helhed. Indenfor
det sidste år er denne difference dog reduceret
til under 1 % - en positiv udvikling som også
har betydning for lokalsamfundets økonomi .
Pendling
Svendborg udvikler sig i retning fra en erhvervs-
til en bosætningsby. Det viser sig ved, at udpendlingen
(personer med bopæl i Svendborg
kommune og arbejdssted udenfor kommunen) er
steget hurtigere end indpendlingen. Forskellen
er opstået i sidste halvdel af 1990’erne, hvorimod
udviklingen nu synes at været standset og
forskellen i ind- og udpendling har stabiliseret
sig. Tidspunktet for stigningen i udpendling kan
være udtryk for den betydelige tilbagegang især
indenfor industrierhverv.
1995
1996
1997
1998
Indpendling
Udpendling
1999
2000
2001
2002
2003
2004
Ledige i % af arbejdsstyrken 1995-2004, Svendborg
og hele landet
Status 3.3.3
Indpendling
Udpendling

Erhverv - generelt
Erhvervsområder i Svendborg Kommune
Lokalisering af erhverv
De store koncentrationer af arbejdspladser findes
i de traditionelle erhvervsområder, i bymidten
med handel og både privat og offentlig service
samt ved de store offentlige institutioner, skoler
og sygehus.
Erhvervsområderne rummer typisk fremstillingserhverv
og transporttunge erhverv. De
potentielle miljøproblemer er her løst gennem
zoning, således at støjende virksomheder gennem
planlægningen er søgt placeret længst væk
fra støjfølsomme funktioner. Bl.a. på grund af
miljøkravene og tilgængelighedskrav er det
efterhånden meget begrænset, hvad der findes af
fremstillingsvirksomheder udenfor erhvervsområderne.
Uddannelsessektoren, som er betydelig i Svendborg
især indenfor ungdoms- og mellemuddannelser,
er også lokaliseret i koncentrationer. I
området omkring Svendborg Vest er der således
pt mindst 3000 uddannelsespladser, hvortil
kommer et stort lærerkorps. Der arbejdes på en
yderligere styrkelse af dette store uddannelsesområde
gennem tilnærmet samlokalisering af
alle Svendborg Erhvervsskoles afdelinger.
Svendborg Sygehus udgør ved siden af Svendborg
Rådhus byens største offentlige arbejdsplads.
Med den bynære placering og det seneste
udviklingsprojekt er de videre udvidelsesmuligheder
nu stærkt begrænsede.
PERSPEKTIVER
Stigende globalisering
Svendborg Kommune har indenfor de seneste
10 år mistet en række af de traditionelle ”lokomotiverhverv”,
som normalt giver beskæftigelse
ved en række underleverandører. Det betyder, at
den naturlige, lokale grobund for afledte erhverv
er forringet, hvilket stiller nye krav til udviklingen
af de eksisterende virksomheder eller
til etableringen af nye. Med denne udvikling
er Svendborg også berørt af globaliseringen,
hvor mange virksomheder nu ikke agerer lokalt,
regionalt eller nationalt, men globalt. Ændrede
markedsforhold betyder ændrede samarbejdsformer.
De sydfynske virksomheder skal udnytte
de nye muligheder og igangsætte nye aktiviteter
indenfor produktion, markedsføring og produkt-
Status & pespektiver 3.3.4
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Erhverv - generelt
Mål
- Svendborg Kommune skal i samarbejde med erhvervslivets parter udvikle en sammenhængende
erhvervspolitik som element i en samlet bypolitik.
Nye mål
- Svendborg Kommune skal udvikle sig som et vækstcenter for videnserhverv
- Svendborg Kommune skal markere sig som centrum for kreative og oplevelsesrelaterede
erhverv
- Svendborg Kommune skal fastholde sin styrkeposition indenfor uddannelses-, social og
sundhedsområdet.
- Svendborg Kommune skal fastholde sin styrkeposition indenfor jern- og metalindustrien
udvikling i et tæt samarbejde med udenlandske
virksomheder.
Hurtigere teknologisk udvikling
Tiden fra en produktidé fødes, til produktet
markedsføres, er reduceret kraftigt. Samtidig
betyder den teknologiske udvikling og spredningen
af know how, at de nyeste produkter eller
serviceydelser ikke længere kun udvikles i de
traditionelt højt industrialiserede lande. Centrene,
hvor den teknologiske udvikling tager
fart, findes i flere verdensdele. Gennem udviklingen
af informationsteknologien nedbrydes
betydningen af afstande som en afgørende faktor
i produktionsprocesserne.
De mange små og mellemstore virksomheder
på jern- og metalområdet, som hidtil har karakteriseret
Svendborg, er nicheorienterede og
specialiserede underleverandører med et stort
eksportpotentiale. Det bliver afgørende om disse
virksomheder kan fastholde denne position og
måske opsamle den arbejdskraft og de kompetencer,
der bliver tilovers ved Vestas’ lukning.
Pespektiver & mål
Den kreative klasse
Svendborg har et særdeles stort islæt af den
såkaldte kreative klasse – og står stærkt på en
række faktorer som normalt tiltrækker denne
klasse. Det er resultatet af et forskningsprojekt
fra Copenhagen Business School fra 2005, hvis
mål er at afklare, om den teori, som er fremsat af
amerikaneren Richard Florida, holder i Danmark.
Baggrunden for denne interesse er en konstatering
af, at konkurrencen i stadig stigende grad er
baseret på innovation og ikke omkostninger. Ud
fra undersøgelsen konstateres det, at den danske
kreative klasse, som det er tilfældet i USA,
primært lokaliserer sig i og omkring de store
byer, som derved har en konkurrencefordel. Dog
konstateres der lidt overraskende enkelte undtagelser.
Svendborg udgør en af de få undtagelser,
hvor den kreative klasse er stærkt repræsenteret
trods byens begrænsede størrelse. Gennem
forskningsarbejdet er det endvidere konstateret,
at der er en klar sammenhæng mellem den kreative
klasses lokalisering og stedets kvalitet
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.3.5

Erhverv - generelt
- lokalsamfundets åbenhed, tolerance, kulturtilbudet
mv er afgørende for tiltrækningen af den
kreative klasse.
Omsat til handling betyder de danske forskningsresultater,
at Svendborg har en styrkeposition
i forhold til at kunne udvikle sig som
et vækstområde gennem tiltrækningen af den
kreative klasse. Endvidere er der udpeget nogle
lokaliseringsfaktorer, som kan påvirkes direkte
gennem målrettet indsats af offentligt og privat
initiativ - f.eks. et styrket kulturtilbud.
Øget fokus på bløde værdier
En stor del af den erhvervsaktive del af befolkningen
stiller krav til livskvalitet både i relation
til deres job og deres fritidsliv, to forhold der i
stigende grad smelter sammen. Hermed sammensmeltes
også begreberne erhvervsby og bosætningsby.
I netværksøkonomien vil virksomhederne
og deres medarbejdere lokalisere sig,
efter at området både rummer gode erhvervs- og
bosætningskvaliteter.
Der vil bl.a. blive fokuseret på:
- Om der er et tilstrækkeligt varieret udbud af
boliger
- Om der er tilstrækkelige pasningsmuligheder
for børn
- Om der er trygt for børn at vokse op
- Om der er et varieret kultur- og fritidsudbud
- Om der er unikke naturomgivelser
- Om der er mulighed for sociale fællesskaber
- Om arbejdsmarkedet er tilstrækkeligt stort så
jobskifte ikke er lig med flytning af bolig og
- Om der er adgang til nem og billig infrastruktur.
Et fynsk arbejdsmarked
Det er endnu uvist om de aktuelle forbedringer
af infrastrukturen i form af motorvej, øget
drift af Odense-Svendborg banen og data-netværksudbygning
kan være med til at nedbryde
afstanden som en barriere, således at Svendborg
og Odense nærmer sig et samlet fynsk arbejdsmarked.
Globalisering og teknologisk udvikling har i høj
grad påvirket arbejdets form og indhold og kravene,
der stilles til medarbejdernes kvalifikationer.
Dette kombineret med, at de små ungdomsårgange
kommer ud på arbejdsmarkedet, stiller
store krav til de sydfynske virksomheder med
hensyn til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Der er behov for, at der i området som helhed er
et miljø med tilstrækkeligt mange kreative jobs
til, at der kan rekrutteres kvalificeret arbejdskraft
til området, og det stiller igen krav til den lokale
uddannelsessektor.
Nye lokaliseringsmuligheder for erhverv
Den stigende betydning af bløde værdier betyder,
at erhverv i fremtiden vil efterspørge en
bredere vifte af lokaliseringsmuligheder. Det
veldefinerede erhvervsområde med adgang
direkte til motorvejen vil fortsat være interessant
for tungere, transportorienterede erhverv. For
udviklings- og videnserhverv vil der være større
fokus på de bløde værdier.
Det kan betyde ønsker om lokalisering i et tæt
bymiljø, hvor de kulturelle værdier er i højsædet,
eller i friere omgivelser, hvor naturhensynet
vægtes højt. Svendborgområdet rummer begge
muligheder, hvilket måske kan ses som en af
forklaringerne på den kreative klasses store repræsentation.
Hvis disse tendenser slår igennem
i stadig større omfang, betyder det, at behovet
for udlæg af traditionelle erhvervsområder vil
være vigende og delvis erstattes af behov for
lokalisering i by- eller havnemiljø, nær sundet
eller i det åbne land.
Pespektiver 3.3.6
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Erhverv - generelt
HANDLINGSMULIGHEDER
Udvikling af nye lokaliseringsmuligheder
Med Svendborg havn og Svendborg Vest har
Svendborg Kommune to udviklingsområder som
vil være attraktive for lokalisering af videnserhverv
og forskning/uddannelse. Havneområdet
vil endvidere være særligt attraktivt for oplevelseserhverv.
Udvikle den offentlige sektor
Den synergi og de kompetencer, der følger af en
stor socialsektor og et betydeligt uddannelsesområde,
skal udnyttes til om muligt at tiltrække
yderligere institutioner. Indenfor uddannelsesområdet
skal der arbejdes for at tiltrække
videregående uddannelse evt. i tilknytning til
forskningsenheder.
Tiltrække den kreative klase
Der skal sættes fokus på styrkelse af de lokaliseringsfaktorer,
der fastholder og øger den kreative
klasse i Svendborg kommune.
Forskerpark
En forskerpark på havnen i Svendborg vil skabe
et udviklingsorienteret forskningsmiljø. Her
kan videnvirksomheder indpasses i et attraktivt
bynært miljø og gennem synergi opnå øgede udviklingsmuligheder
gennem tæt dialog mellem
forskning og produktion. Projektet er igangsat
og forventes realiseret inden udgangen af 2006.
Minitransportcenter
I forbindelse med afslutningen af motorvejen
ved Svendborg skal der gennemføres en sammenhængende
planlægning af arealerne omkring
motorvejens indføring. Et område mellem A9 og
motorvejen udlægges til et mindre transportcenteranlæg
samt til erhvervsformål.
Erhvervsområdeanalyse
Der gennemføres en analyse af erhvervsområderne
i Svendborg Kommune med særlig fokus
på omdannelses- og udviklingsmuligheder inden
for eksisterende områder. Analysen skal pege
fremad i forhold til også at udpege områder med
andre kvaliteter end traditionelle erhvervsområder,
som kan appellere til andre erhvervsgrupper.
Udvikling af erhvervspolitik
Tidligere, med visionsgruppernes rapportering
og det øvrige forarbejde, blev der i 2003 præsenteret
en ErhvervsHandlingsPlan i regie af
Erhvervsrådet. Dette grundlag skabte over de
efterfølgende par år en handlingsorienteret revision
af den samlede erhvervspolitik, ligesom
ErhvervsHandlingsPlanens mange ideer og forslag
bogstaveligt blev omsat til netop handling.
Videreudvikling af eksisterende virksomheder
/ tiltrækning af nye virksomheder.
Med udgangspunkt i erfaringerne med den
hidtidige ErhvervshandlingsPlan igangsættes en
omfattende revidering af denne, med mulighed
for nye indsatsområder, f.eks. på tiltag indenfor
oplevelsesøkonomien, herunder styrede udviklingprocesser
med basis i et af kommunens
styrkeområder, ’Den kreative Klasse’.
Derudover forventes det, at de kommende redskaber
i kommunens udviklingsproces vil komme
tydeligt frem gennem de forslag, der med
sikkerhed vil komme fra ErhvervsHandlingsPlanens
arbejdsgrupper. Effektuering af nye tiltag
vil ske på baggrund af en naturlig fortsættelse af
de igangværende projekter til videreudvikling
af eksisterende virksomheder og projekter for
tiltrækning og etablering af nye virksomheder.
Handllingsmuligheder 3.3.7
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Erhverv - detailhandel
STATUS
Detailhandelen og ændringer af Planloven
Ikke alene Svendborg Kommunes størrelse,
men også byens funktion som egnscenter for
hele Sydfyn betyder, at detailhandelsplanlægningen
er en vigtig brik i kommuneplanen. Både
lovgivningen og regionplanens detailhandelsbestemmelser
har været revideret flere gange siden
sidste kommuneplan blev vedtaget. Der har
forud for kommuneplanens udarbejdelse været
vist stor interesse for at udvide og etablere nye
butikker i aflastningscentret og visse lokalcentre.
Kommuneplanforslaget indeholder derfor
flere udvidelsesmuligheder, som imødekommer
disse ønsker.
Regionplanen
Med baggrund i planlovens seneste detailhandelsbestemmelse
fastlægger Regionplan 2005
Lovgrundlag
Folketinget vedtog senest i maj 2002 en
ændring af planlovens bestemmelser om
planlægning til butiksformål. Med lovændringen
får kommunerne overdraget
kompetencen til at afgrænse butiksområdet
i bymidten samt fastsætte bymidtens
samlede arealramme for udbygningen af
butikker. Samtidig indføres en bagatelgrænse
som betyder at kommunerne kan
planlægge nye butiksområder med et samlet
butiksareal op til 3000 m². Planlovens
bestemmelser om maksimale butiksarealer
er uændret på 3000 m² for dagligvarebutikker,
mens grænsen for udvalgsvarebutikker
er hævet fra 1000 m² til 1500 m². Det er en
forudsætning for at kommunen kan udnytte
de friere rammer at der er gennemført
en samlet revision af kommuneplanens
detailhandelsplanlægning. Indtil dette forslag
til kommuneplan er endeligt vedtaget
fungerer detailhandelsbestemmelserne i
regionplan 2001 som midlertidigt administrationsgrundlag.
Status
afgrænsningen af og arealrammerne for fremtidig
planlægning af aflastningscenteret i Vestergade.
Der er med regionplanen givet en arealramme
på 5000 m² bruttoetageareal, hvoraf der
pr. 1. januar 2006 resterer 2800 m². Herudover
er der givet mulighed for at der kan planlægges
for to butikker, der forhandler særligt pladskrævende
varegrupper, på hver maksimalt 5000 m²,
som skal lokaliseres indenfor erhvervsområder
med god trafikal tilgængelighed.
Svendborg som en éncenterby!
Svendborg Kommunes udvikling er søgt styret
efter målsætningen om en éncenterby. Heri ligger
et ønske om at fastholde det centrale byområde
som kommunens og Sydfyns overordnede
center.
Detailhandelsstrukturen karakteriseres ved, at
byen er en éncenterby med hovedvægten af
detailhandlen placeret i bymidten og med ”Vestcentret”
som et aflastningscenter alene for store
butikker på minimum 1000 m², som ikke kan
indpasses i midtbyen. Den historiske bymidte
er dermed givet en større chance for at bevare
sit særpræg. Gennem en årrække er bymidten
omdannet og forskønnet og kan som alternativ
til moderne centre byde på et oplevelsesrigt handelsmiljø
med specialbutikker såvel som sociale
og kulturelle aktiviteter.
En-centerstrukturen understreges af, at aflastningscentret
er lokaliseret i relativ nær afstand
af bymidten med kun ca. 1,1 km fra aflastningscentret
til begyndelsen af de centrale butiksstrøg
i bymidten. Funktionelt afspejles nærheden
mellem centerområderne af, at der er mange
butikker langs Vestergade, som forbinder de to
butiksområder og i det forhold, at kundestrømmen
mellem aflastningscenter og bymidte er
stor. Kunderne betjener sig i dag af begge butiksområder
på samme indkøbstur. Der er altså
ikke tale om at aflastningscentret er et afsides
beliggende butikscenter, som dræner den oprindelige
bymidte for omsætning, men snarere at
butiksområderne supplerer hinanden.
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.3.8

Erhverv - detailhandel
Detailhandelsundersøgelsen
Analyse af detailhandelen
Byrådet har i efteråret 2004 gennemført en analyse
af detailhandelen i hele kommunen. Formålet er at
vurdere udviklingen siden den seneste detailhandelsanalyse
i 1998, herunder om Svendborgs position
som handelsby er styrket eller svækket.
Svag vækst i dagligvarehandelen
Antallet af dagligvarebutikker (mad og drikkevarer m.v.) i kommunen er faldet fra godt 100 i 1999
til ca. 85 i 2004. Samtidig er omsætningen steget med ca. 6%, hvilket er lidt mere end stigningen
i priser og forbrug. Dermed er kommunens position i dagligvarehandlen styrket en anelse.
Dagligvarehandlen bliver stadig mere centraliseret med en stigende omsætning i de tre store
varehuse (Føtex og 2 Kvickly’er). En række mindre butikker er lukket siden 1998. Det gælder
især kiosker og specialbutikker som slagtere og bagere. I forhold til landsgennemsnittet udgør
dagligvarehandelen i discountbutikker kun en mindre del. Uden for bymidten vurderes der at
være svagest lokal dækning med dagligvarer i Svendborg Vest/Rantzausminde og på Tåsinge.
Betydelig vækst i handelen med tøj og sko
Handelen med tøj og sko (beklædning) har oplevet en vækst på mere end 20% med et uændret
antal butikker. Det skyldes dels, at forbruget er steget meget, og dels at Svendborg har styrket
sin position på dette område.
Næsten hele handelen med beklædning ligger i bymidten, koncentreret på et lille område og
med mange landsdækkende kædebutikker repræsenteret. Denne koncentration trækker kunder
til fra et stort opland.
Der foregår desuden en betydelig handel med beklædning i de store varehuse.
Tilbagegang for øvrige udvalgsvarer
Handelen med »øvrige udvalgsvarer« (legetøj, isenkram, radio-TV m.v.) har haft en mindre
tilbagegang siden 1998. Omsætningen er steget en smule, men har ikke holdt trit med udviklingen
i forbrug og priser. Udvalgsvarebutikkerne er ikke koncentreret på samme måde som
beklædningsbutikkerne. Det har - sammen med en stigende regional konkurrence fra ikke
mindst Odense - været en vigtig årsag til tilbagegangen. Det har medvirket til, at en del butikker
er lukket i perioden, bl.a. i Møllergade og Vestergade.Det samme kan være tilfældet i Vestcentret
ved Vestergade/Mølmarksvej, hvor de relativt få udvalgsvarebutikker er spredt over mange
forskellige brancher. Opgørelsen omfatter ikke butikker med »særligt pladskrævende varegrupper«
(køkkener, møbler, biler, byggemarkeder, både mv.). Lokaliseringen af disse butikker er
kendetegnet ved et spredt mønster, som svækker butikkernes samlede styrker. Den generelle
samfundsmæssige velstandsstigning forventes at omsættes i et betydeligt potentiale i udvalgsvarehandlen
i de kommende år.
Status
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7
3.3.9

Erhverv - detailhandel
Status 3.3.10
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Erhverv - detailhandel
Ud over de primære butiksområder i bymidten
og aflastningscenteret er detailhandelsstrukturen
suppleret med lokalcentre.
Retningslinier
Der kan planlægges for daglig- og udvalgsvarebutikker
indenfor følgende områder:
Bymidten
Der kan indenfor bymidten planlægges for dagligvarebutikker
på op til 3000 m², og kommuneplanens
bestemmelser om udvalgsvarebutikker
på op til maks. 1000 m² opretholdes. Bymidteafgrænsningen
er vist på nedenstående kortbilag.
Bymidteafgrænsningen er i forhold til deres
hidtidige afgrænsning i regionplan 20041 ændret
i forbindelse med kommuneplanrevision, således
at de østlige havnearealer er udtaget heraf. Bymidteafgrænsningen
vil blive revurderet løbende
i forbindelse med de kommende kommuneplanrevisioner.
Til gengæld er der inddraget et
mindre areal mellem Ørkildsgade og Nyborgvej.
Der kan maksimalt planlægges for 13.500 m² til
butiksformål indenfor bymidteafgrænsningen.
Aflastningscenter
Vurdering af behov for nybyggeri
Den aktuelle restramme til nybyggeri og omdannelse
på 13.000 m² daglig og udvalgsvare-
butikker inden for bymidten vurderes at kunne
rumme den kommende planperiodes behov.
Aflastningscenteret i Vestergade
Der kan indenfor aflastningscenteret bymidten
planlægges for dagligvarebutikker fra 1000 m²
til 3000 m² og udvalgsvarebutikker fra 1000 m²
til 1500 m². Aflastningscenterets afgrænsning
ses af modstående bilag. Der kan maksimalt
planlægges for 5000 m² til butiksformål, hvor af
der pr. 1. januar 2006 resterer 2800 m². Der er
udvidelsesmuligheder for nye butikker omkring
aflastningscentret i forbindelse med det tidligere
ELMO.
Særligt pladskrævende varegrupper
Der kan planlægges for to butikker på op til
5000 m² / stk. der sælger særligt pladskrævende
varer. Butikkerne skal placeres i erhvervsområder.
Der er udpeget to erhvervsområder med god
trafikal beliggenhed nær aflastningscentret, hvor
disse butikker kan placeres. Muligheden
Bymidte
Status 3.3.11
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Erhverv - detailhandel
for at planlægge for nye særligt pladskrævende
butikker på havnen er fjernet med i forbindelse
med kommuneplanrevisionen. Dette ændrer dog
ikke ved det eksisterende byggemarkeds muligheder
for at fortsætte driften og foretage mindre
ombygninger og udvidelser.
Vurdering af behov for nybyggeri
Den aktuelle restramme til nybyggeri og omdannelse
på 2.800 m² inden for aflastningscentret
vurderes at blive udfyldt indenfor den kommende
planperiode.
Lokalcentre
Der kan planlægges indenfor lokalcentrene for
dagligvarebutikker op til 2000 m² og udvalgsvarebutikker
op til 500 m². Lokalcentrene må
maksimalt rumme 3000 m² bruttoetageareal til
butiksformål. Lokalcentrenes placering ses af
hosstående kortbilag. Der er i forbindelse med
dette forslag til kommuneplan udlagt et nyt
lokalcenter på Vestergade, med mulighed for at
Lokalcentrenes lokalisering
Status
Rantzausminde
Vestergade
Wandallscenteret
Vindeby
Tved
Tvedvej
Østre bydel
opføre én dagligvarebutik på 1000 m². Afgrænsningen
af lokalcentret i Vindeby er endvidere
blevet udvidet, således at der gives mulighed for
at opføre nye butikker øst for Sundbrovej.
Der er to ansøgninger om at etablere nye dagligvarebutikker
i lokalcentret ved Vindeby- En vest
for Sundbrovej i eksisterende boligområde og en
øst for Sundbrovej i eksisterende centerområde
på ialt 1650 m². Lokalcentre, der ikke er særskilt
udpeget i regionplanen, må ikke overstige 3000
m² bruttoetageareal til butiksformål. De er en
restrummelighed på 1152 m² i lokalcentret
Butiksudbygning i lokalcentre
Butiksudbygning i lokalcentre
Beliggenhed Bebygget areal Rummelighed Maks. areal
Tved 1391 1609 3000
Tvedvej 1441 1559 3000
Gl. Skårupvej 0 700 700
Østre bydel 2619 381 3000
Skårup 1388 1612 3000
Wandallscenteret 1233 1767 3000
Vindeby 1848 1152 3000
Rantzuasminde 773 227 1000
Vestergade 0 1200 1000 1000 1200
Thurø 470 530 1000
Gl Skårupvej
Thurø
Skårup
3.3.12
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Erhverv - detailhandel
Tved
Østre bydel
Tvedvej
Thurø
Vindeby
Gl. Skårupvej
Skårup
Waldallscenteret
Vestergade
Rantzausminde
3.3.13
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Erhverv - detailhandel
MÅL
- Svendborg bymidte skal fastholdes som det overordnede center for handel, service og administration
for kommunen og hele det sydfynske område.
Nye mål
- Dagligvarehandelen skal baseres på en decentral struktur i lokalområderne og større varehuse
i bymidten og Storcentret. Dagligvarehandelen skal styrkes lokalt gennem udpegning af nye lokaliseringsområder
og evt. udvidelse af eksisterende butikker i lokalområderne Vindeby, Svendborg
Øst og Thurø samt i bymidten.
- Svendborg skal styrkes som handelsby. Det skal især ske ved at styrke handelen i bymidten
med en stor koncentration af strøgorienterede dagligvare- og udvalgsvarebutikker og ved en
udvidelse af strøgområdet ad Møllergade.
ved Vindeby. Der er således ikke rummelighed
til begge ansøgninger. Det er vurderet, at en
ny butik samlet set med størst fordel vil kunne
placeres i det eksisterende centerområde øst
for Sundbrovej, idet det dog forudsættes, at en
lokalplan skal belyse bl.a. de trafikale forhold.
Der er endvidere tidligere tilkendegivet, at der
skal være udvidelsesmulighed for eksisterende
butikker i og omkring Vindebycentret, hvortil
der således resterer 302 m².
Vurdering af behov for nybyggeri
De aktuelle restrammer til nybyggeri og omdannelse
er angivet i ovenstående skema. De
angivne restrummeligheder vurderes at kunne
rumme behovet for udviklingen i detailhandlen i
det enkelte lokalcentre i den kommende planperiode.
PERSPEKTIVER
Funktionsdeling mellem bymidten og Vestergadecenteret
og styrkelse af Møllergade
I dagligvarehandelen forventes kun en svag eller
slet ingen vækst i forbruget i de kommende år.
Derfor skal der satses på at styrke indkøbsmulighederne
lokalt i de områder, hvor den lokale
Perspektiver & handlingsmuligheder
dagligvareforsyning er dårligst frem for en øget
konkurrence i lokalområder, hvor konkurrencen
i forvejen er stor.
Hvad udvalgsvarerne angår forventes en betydelig
vækst i forbruget og et potentiale for øget
handel i Svendborg. Hvis dette potentiale skal
udnyttes, er det nødvendigt at skærpe profilen i
de enkelte områder, især bymidten og Vestcentret.
Det er vigtigt, at bymidten fastholdes og udvikles
som kommunens og oplandets stærke center
med specialbutikker inden for fødevarer, et bredt
udvalg af tøj og sko samt de »strøgorienterede«
udvalgsvarer, som isenkram, elektronik, optikere,
legetøj osv. Det kunne samtidig være en god
idé at »forlænge« bymidtens strøgområde mod
nordøst ad Møllergade, således at der kunne opnås
sammenhæng med Føtex og eventuelle nye
butikker i havneområdet.
Området ved Vestcentret bør udvikles med flere
udvalgsvarebutikker og gerne til et mere specialiseret
center for handel med boligorienterede
udvalgsvarer, herunder møbler, køkkener, tæpper,
hårde hvidevarer etc. Det vil kunne styrke
byens samlede konkurrenceprofil.
3.3.14
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Erhverv - detailhandel
HANDLINGSMULIGHEDER
Styrkelse af nuværende centerområder
Svendborg Kommune skal, for at fastholde den
nuværende detailhandelsstruktur, arbejde for at
styrke de nuværende centerområder. Det kan
bl.a. ske ved at samle byvæksten omkring disse
områder.
Nationalt maritimt center
Der skal arbejdes på at etablere Svendborg som
et nationalt centerområde for maritime varegrupper
som lystbåde, sejlerudstyr, fiskeriudstyr, m.v.
3.3.15
K O M M U N E P L A N 2 0 0 5 - 2 0 1 7

Erhverv - turisme
Valdemars Slot er et fyrtårn i områdets turisme – med direkte adgang til en af kommunens 3 blå flag strande.
STATUS
Turismen – en vækstindustri
Den seneste vækst i dansk turisme går tilbage til
1988. Lokomotiverne for væksten har været:
• Et boom i feriehussektoren,
• Flere danskere på ferie i Danmark,
• En forøgelse af den koordinerede markedsføring
af turistlandet Danmark, og
• Focus på Danmark som et trygt, grønt,
børnevenligt og rent ferieland
Det overordnede mål for den statslige turismeindsats
har været – og er – at skabe mest mulig vækst
og beskæftigelse, men på et miljømæssigt bæredygtigt
grundlag. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt,
at miljøparametret i mellemtiden har udviklet sig
til et egentligt konkurrenceparameter! Turismen
ses stort set ikke længere som middel til mellemfolkelig
forståelse, tværkulturel udveksling af ideer
og fremme af folkesundheden. Til gengæld er der
almindelig enighed om, at en stigende turisme
også vil kunne give grundlag for nye fritids- og
kulturaktiviteter/faciliteter til glæde for både den
lokale befolkning og turisterne.
Væksten i den sydfynske turisme har medført, at
turismen er blevet en naturlig del af den erhvervsmæssige
udviklingsproces. Turismeplanlægningens
Cykelferie er et centralt tema i den sydfynske turismeprofil.
Status side 3.3.16
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Erhverv - turisme
tætte samspil med erhvervspolitikken bør dog suppleres
med en koordination mellem turistarbejdet
og den fysiske planlægning, kultur- og idrætslivet,
det øvrige erhvervsliv, kommune(r), amt og regionale
samarbejdspartnere.
Turisme og planlægning
Turismearbejdet er både et selvstændigt indsatsområde,
organiseret med udgangspunkt i Turistforeningen
for Sydfyn, og en naturlig del af
erhvervspolitikken, operationelt via et løbende
samarbejde mellem Svendborg Kommunes
Erhvervskontor og Sydfyns Turistbureau, og desuden
afspejlet i »Plan 2000« rapporten »Erhvervsog
turistpolitik i Svendborg«.
Planlægningen af turismefremme har siden 1992
været en integreret del af den kommunale planlægning.
Således blev der i tillæg til den seneste
Kommuneplan 1992-2003 udarbejdet et særligt
temahæfte med fokus på turismen. Dette temahæfte
udgør sammen med »Plan 2000« rapporten
turistarbejdets nuværende strategiske grundlag.
Efterfølgende er der indgået samarbejdsaftaler med
Fyntour, der forestår den regionale produktudvikling
og markedsføring, ligesom der er etableret et
fast tre-kommunalt turistsamarbejde mellem Egebjerg,
Gudme og Svendborg – i det daglige organiseret
i »Turistgruppen Sydfyn« med Sydfyns
Turistbureau som sekretariat. Senest er der dannet
et destinationssamarbejde mellem Faaborg, Svendborg,
Gudme, Egebjerg, og kommunerne på Ærø
og Langeland. Dette praktiske samarbejde skal
arbejde med produktudvikling og markedsføring
ud fra en konstatering af, at området har en række
unikke sammenhængende karakteristika; deraf
navnet »Sydfyn & Øhavet«!
Sydfyns stærke sider
Sydfyn har sit særpræg – og dermed sin styrke – i
sin egenskab af »uspoleret« naturområde, unikt og
afgrænset kulturlandskab præget af slots- og herregårdsmiljøerne,
idylliske fynske landsbyer, og hele
det maritime område med øer, kyststrækninger,
sunde, træskibscentre, havnebyer og skippermuseer.
Den typiske turist på Sydfyn ligger derfor
indenfor en af grupperne: Børnefamilier med små
børn, ældre par og seniorer – parvis eller single.
Sydfyn kan med andre ord se med fortrøstning på
den befolkningsmæssige udvikling i Vesteuropa.
Tal på turismen
Det samlede antal overnatninger i Svendborg
Kommune var i 1998 400.000. Siden starten af
1990'rne er antallet af overnatninger steget med
godt 10%. Især hjemmemarkedet har været i positiv
udvikling, hvorimod antallet af udlændinge er
stagneret. Camping og hoteller bærer langt de fleste
af overnatningerne, omkring en tredjedel hver,
mest til camping. Vandrerhjemmet dækker 10%,
hvilket i øvrigt er en stor fremgang på få år. Feriehuse
spiller en mindre rolle, kun omkring 7%,
hvilket skyldes et beskedent antal feriehuse i kommunen
og deres karakter. Lystbåde dækker ca.
13% af overnatningerne. Andelen af danske overnatninger
på hotellerne udgør hele 88%, på campingpladserne
er tallet for danske overnatninger
oppe på 91%. En »danskerkoloni« på Sydfyn.
Belægningsprocenten på hotellerne er forbedret
væsentligt gennem 90’erne og betragtes nu som
tilfredsstillende. Samtidig er der sket en forlængelse
af sæsonen for hotellerne. Ledig kapacitet er nu
primært fra december til april.
Effekten af samtlige turistovernatninger i Svendborg
Kommune genererer iflg. Danmarks Turistråds
TØBBE-rapport (Turismens økonomiske og
beskæftigelsesmæssige betydning ’96/’97) en
omsætning på 177 mio. kr, som fordeler sig på
overnatning, bespisning, transport, indkøb og forlystelser.
Hertil kommer den vanskeligt målbare
effekt af endagsturismen, der har været i voldsom
vækst siden åbningen af Storebæltsbroen i juni
Status side 3.3.17
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Erhverv - turisme
Campingpladser og lystbådehavne
Campingpladser
Lystbådehavne
Status side 3.3.18
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Erhverv - turisme
Vejlen på Tåsinge
1998. Lægges tallene sammen vil den samlede årlige
turistafledte omsætning formentlig ligge i
størrelsesordenen 200 mio. kr.
Den samlede beskæftigelsesmæssige effekt i Svendborg
Kommune vil følgelig kunne opgøres til ca.
275 årsværk.
PERSPEKTIVER
Potentialet er til stede
Alle prognoser tilsiger, at efterspørgslen efter ferieog
fritidsoplevelser vil vokse i hele perioden frem
imod 2010. Dette hænger naturligvis sammen
med forventningerne til den økonomiske vækst
såvel på hjemmemarkedet som i resten af den vestlige
verden. Set i dette perspektiv har Sydfyn gode
muligheder for at udnytte denne »megatrend«
indenfor den globale turisme, ikke mindst takket
være det heldige sammenfald
mellem den demografiske
udvikling og den sydfynske
udbudsstruktur.
Turismen og miljøet
Planloven giver gennem regionplanen
nogle faste rammer
for samspillet mellem arealinteresser
og aktiviteter i det
kystnære område. Det betyder
på den ene side, at den af
turisterne så efterspurgte
naturautencitet vil have gode
overlevelsesmuligheder, og at
sårbare kystnære lokaliteter
bevares som seværdige naturområder.
Men rammestyringen
betyder på den anden
side også, at der sættes snævre
begrænsninger for udbygningen
af overnatningskapaciteten,
idet store dele af det sydfynske
område ligger i umiddelbar
nærhed af kysten. Det forhold rammer især
behovet for etablering af flere udlejningssommerhuse,
ligesom flere campingpladser vil få vanskeligt
ved at udvide kapaciteten. Bygning af feriecentre,
maritime faciliteter og attraktioner ved kysten ud
over de muligheder regionplanen opstiller er i dag
forbundet med store vanskeligheder.
Den kommende planperiodes største udfordring
bliver at forene behovet og mulighederne for en
forøgelse af den turismeafledte beskæftigelse og
indtjening, herunder behovet for en produkt- og
kapacitetsudvidelse, med vigtigheden af at undgå
ødelæggelser af naturgrundlaget.
Indsatsen for naturværdierne hænger fint sammen
med Agenda 21 og det heraf afledte grønturisme
pilotprojekt »Destination 21«, der nu også omfatter
Sydfyn & Øhavet tillige med seks øvrige turistdestinationer
i Danmark.
Status og perspektiver side 3.3.19
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Erhverv - turisme
Selvom Sydfyns naturværdier og de unikke naturoplevelser
vægtes højt, når turisterne skal motivere
deres rejselyst til netop Sydfyn, er der ikke noget
der tyder på, at den faktiske adfærd er til nogen
væsentlig gene for naturområderne eller de historiske
miljøer. Faren for nedslidning af naturen og de
unikke miljøer synes ikke at være aktuel med det
omfang turismen har eller forventes at kunne få.
Behovet for yderligere sæsonudjævning
Trods den ovenfor påviste tendens til udjævning af
højsæsonen langt hen i efteråret, især på hotelområdet,
vil der være store beskæftigelsesmæssige fordele
ved fortsat at fokusere på en spredning af turiststrømmen
over en større del af året. En spredning
vil samtidig kunne aflaste overnatningskapaciteten i
sommermånederne, der i denne periode har »fuldt
hus«, samt give bedre økonomiske forudsætninger
for etableringen af helårsfaciliteter, der kan give kvalitative
oplevelser til både borgere og turister. Uanset
udfaldet af bestræbelserne på sæsonudjævning
vil der være behov for en udvidelse af overnatnings-
kapaciteten. Det kan være i form af et hotel eller,
som afprøvet med succes i Kolding og Ribe: Lejligheder
til byferie. Den fremtidige fysiske planlægning
må nødvendigvis tage højde herfor, og dermed
åbne op for attraktive lokaliseringsmuligheder.
Turismen er en vigtig faktor i den lokale erhvervsudvikling,
hvorfor det er af afgørende betydning,
at det bestående samarbejde mellem aktørerne
indenfor erhvervsfremme, turisme, handel og kultur
fortsættes, og at samspillet mellem turisterhvervet
og det lokale samfund udbygges.
MÅL
• Den kommunale indsats for en udvikling af
turismen i Svendborg Kommune og ø-havet
skal fremme beskæftigelse og indtjening. Denne
vækstorienterede strategi skal gennemføres
på en sådan måde, at eksisterende natur-,
miljø- og kulturværdier bevares og udvikles.
Der er mulighed for etablering af sportscenter/overnatningsmuligheder ved Skovsbovej, nær idrætsanlægget,
badeland, idræts- og tennishal.
Perspektiver og mål side 3.3.20
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Erhverv - turisme
HANDLINGSMULIGHEDER
Udbygning af infrastruktur
Udbygningen af infrastrukturen skal understøtte
en udvikling af turismen. Det kan ske ved udbygningen
af den regionale tilgængelighed, forbedrede
parkeringsmuligheder, forbedrede faciliteter for
cyklister og bedre skiltning og information.
Udbygning af faciliteterne
Ved at udbygge forskellige faciliteter kan der ske
en styrkelse af erhvervs- og idrætsturismen, en
udvidelse af sæsonen og et bedre udbud for naturog
kulturturisterne. Det kan f.eks. omfatte overnatningsfaciliteter
ved idrætscentret på Skovsbovej,
eller etablering af et egentligt feriecenter (evt.
naturcenterprojekt) med ferielejligheder f.eks. ved
Bjørnemosegaard. Begge lokaliseringer er muliggjort
via regionplanen. Et andet større anlæg kunne
være et egentligt konferencecenter/kongreshotel
eventuelt i forbindelse med det maritime blandingsmiljø
og bymidten. En lignende mulighed
kan være at placere byferielejligheder i tilknytning
til havnemiljøet. Derudover kan der arbejdes for
Maritimt Center
at sikre udvidelsesmuligheder for campingpladserne
m.h.t. antal pladser, hytter, aktiviteter og forbedring
af faciliteter samt etablering af oplevelsescentre:
f.eks. ved udvidelse af Zoologisk Museum
og Viebæltegaard.
Den maritime turisme
Blandingen mellem erhverv og fritidsfaciliteter i
havneområdet virker tiltrækkende på turisterne.
Dette hensyn bør derfor indgå i den fremtidige
planlægning af havneområdet.
Faciliteterne for gæstesejlerne i Svendborg Havn
(inderhavnen) og på øerne bør udvides og forbedres.
Aktiviteter og faciliteter i forbindelse med
Maritimt Center bør udbygges.
Udvikling af natur- og kulturturismen
Natur- og kulturturismen er oplagte potentielle
vækstområder i den lokale turisme. Området
udvikles gennem store og små projekter, f.eks.:
Udbygning af adgangen til områdets naturområder,
bl.a. gennem udvidelse af stisystemet og etablering
af en række »info-centre« i tilknytning til
områderne, forbedring af faciliteterne ved de kommunale
strande, øget synliggørelse af økologiske/grønne
tilbud og projekter, vurdering af
mulighederne for et nyt børnekulturcenter med
tematisk fokus på kunst, natur og det maritime
og fortsat forskønnelse af bymidten.
Samarbejdet mellem turismens parter
De nuværende samarbejdsaftaler med nabokommunerne
og med Fyn Tour skal fortsættes med henblik
på en koordineret udvikling og markedsføring.
Dialog mellem privat og offentlig
initiativ
Den løbende dialog mellem turisterhvervet og
Svendborg Kommune skal udbygges.
Handlingsmuligheder side 3.3.21
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur
Den kulturelle sektor
Status 3.4.1
Perspektiver 3.4.2
Mål 3.4.4
Handlingsmuligheder 3.4.4
Børneområdet
Status 3.4.5
Perspektiver 3.4.5
Mål 3.4.6
Handlingsmuligheder 3.4.6
Folkeskoleområdet
Status 3.4.7
Perspektiver 3.4.8
Mål 3.4.9
Handlingsmuligheder 3.4.9
Biblioteksområdet
Status 3.4.10
Perspektiver 3.4.10
Mål 3.4.11
Handlingsmuligheder 3.4.11
Fritidsområdet
Status 3.4.13
Perspektiver 3.4.13
Mål 3.4.15
Handlingsmuligheder 3.4.15
Kulturområdet
Status 3.4.16
Perspektiver 3.4.17
Mål 3.4.19
Handlingsmuligheder 3.4.19
Indholdsfortegnelse side 3.4
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - den kulturelle sektor
STATUS
Kultur, samfunds- og
byudvikling
De store træk i samfundsudviklingen
kan aflæses i byens og
landskabets former. Det samme
gør sig gældende for kulturens
form og indhold.
De forandringer i bystrukturen,
som er resultatet af f.eks. landbrugssamfundets
opløsning,
modsvares af forandringer i
levevilkår og i værdi- og normsæt,
med andre ord i kulturen.
I 1960’erne forandredes landbrugslandet
Danmark til et industriland. Det medførte
bl.a., at den nationale enhedskultur med dens
traditioner, historie og dannelsesgrundlag begyndte
at krakelere. I stedet voksede frem en ny industrikultur,
der var præget af standardisering, specialisering
og masseproduktion. Danskerne fik i denne
industrikultur nye forbrugsmønstre og fritidsvaner.
På plussiden medførte velfærdssamfundet en helt ny
økonomisk og social frihed. Men samtidig begyndte
hverdagskulturen ude på landet at gå i opløsning.
Her var lokalsamfundet holdt sammen af en balance
mellem boliger, handel og erhverv. Nu flyttede
befolkningen til nye forstæder og sovebyer omkring
de gamle bykerner og måtte pendle frem og tilbage
mellem arbejde, hjemmeliv og fritidsaktiviteter. De
gamle fællesskaber, der var baseret på nødvendighed,
blev afløst af midlertidige fællesskaber eller »subkulturer«,
som var valgt af lyst og efter interesser.
Lokalområdernes kultur er efterhånden blevet en
fritidskultur. Man kompenserer for arbejdssituationens
pres gennem fritidsaktiviteter, forbrug af
massemedier og materielle konsumgoder, hvis man
har arbejde. Samtidig søger mange identitet og
fællesskab i fritiden. Det har ikke været muligt at
bevare den traditionelle folkelige kultur i lokalom-
råderne i den oprindelige form. Til gengæld er
mængden af nye fritidsaktiviteter nærmest eksploderet
i løbet af 80’erne. Samtidig er der opstået en
»begivenheds- eller projektkultur«, som er opstået
i et samspil mellem professionelle og amatører.
Disse nye kulturformer afspejler nogle af de betingelser,
der gælder for den moderne tilværelse.
I de senere år har man kunnet se en udvikling,
hvor folk igen begynder at mødes på tværs af generationer,
af foreningsgrænser og faggrænser i et forsøg
på at overskride den isolation og indelukkethed,
der fulgte med lokalkulturens sammenbrud.
Hvad dækker den kulturelle
sektor i dag?
Kulturen er et aspekt af samfundets aktiviteter – et
sæt af værdier og normer. Kulturen er derfor af
natur vanskelig at kategorisere. Når den kulturelle
sektor skal administreres opdeles den i 5 områder:
• børneområdet
• folkeskoleområdet
• biblioteket
• fritidsområdet
• kulturområdet
Status side 3.4.1
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - den kulturelle sektor
Med kommunesammenlægningen fulgte der ikke en kulturel sammenlægning af kommunen.
Heraf fylder skole- og børneområdet betydeligt, ca.
85% af driftsudgifterne. Indenfor de senere år har
alle områderne på nær biblioteket været i vækst.
Den største aktivitetsudvidelse er sket indenfor børneområdet,
medens driftsudgifterne til biblioteksområdet
er faldet. Svendborg Kommunes driftsudgifter
til den kulturelle sektor som helhed ligger
lavere end landsgennemsnittet på alle områder –
størst relativ forskel er der indenfor kulturområdet.
Det er vanskeligt at dokumentere et områdes kulturelle
aktivitetsniveau. Det vurderes imidlertid, at
Svendborgområdet er et kulturelt dynamisk område,
uanset niveauet af kommunale investeringer i
forhold til landsgennemsnittet. Der er en stor kulturel
aktivitet organiseret gennem formelle strukturer
af foreninger m.v., ligesom der foregår en
mængde mere eller mindre organiserede aktiviteter.
PERSPEKTIVER
Kultur og planlægning
Kulturpolitikken befinder sig i dag i en overgangsfase
som så meget andet. Hvor de tidligere kultur-
politiske strategier groft sagt gik ud på at bevare
først den nationale enhedskultur og senere den
lokale folkekultur, drejer det sig nu i stigende grad
om at skabe en helt ny lokal kultur og udbygge de
lokale netværk.
Det er ikke kun opgaverne for kulturpolitikken,
der har ændret sig. Betingelserne er også nye. Som
følge af de begrænsede økonomiske ressourcer kan
de kommunale myndigheder ikke længere forestå
alle opgaver alene. Kulturpolitikken må skabes i et
samspil mellem det lokale erhvervsliv, det lokale
forenings- og kulturliv og kommunen. Derved bliver
dialogen det centrale omdrejningspunkt for
udformningen af kulturpolitikken.
Traditionelt opfattes kultur og planer som to
størrelser, det kan være vanskeligt at forene. Planer
vil altid have som formål at skabe orden og give
mulighed for en rationel, målrettet indsats. Kulturen
vil derimod altid være kaotisk, vild og forsøge
at unddrage sig enhver fastlåsning. Denne sandhed
er ikke længere helt så absolut. Planlægning og
styring af offentlige og private virksomheder er
blevet mere fleksibel og rummer i stadig højere
Status og perspektiver side 3.4.2
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - den kulturelle sektor
grad kulturelle aspekter. Kulturen lider heller ikke
længere af samme berøringsangst over for den
politiske og kommercielle verden.
Kulturel sammensmeltning
af kommunen?
Med kommunesammenlægningen fulgte der ikke
en kulturel sammenlægning af kommunen. Det
kulturelle tilhørsforhold til lokalområderne fortsatte
og blev i nogle tilfælde styrket af en lokal
modstand mod den administrative centralisering.
Siden har kommunen satset mange ressourcer på
at opretholde en vis service i landområderne, og i
1985 blev det i kommuneplanen besluttet at
udlægge en række lokale centre omkring byen for
således at orientere de lokale områder mod en række
fælles funktioner inden for handel og service.
Spørgsmålet er imidlertid, i hvilken grad Svendborg
Kommune fungerer efter dette mønster i dag.
En række tendenser synes at have arbejdet imod
målsætningen. Inden for detailhandelen har de
små butiksenheder svært ved at overleve, og inden
for den offentlige service har der været en tilsvarende
tendens. Udviklingen understreges af, at de
enkelte borgere i stigende grad benytter byen og
kommunen »på tværs« og ikke
udelukkende orienterer sig mod
det område, hvor de bor.
Tendensen er dog ikke entydig. For
familier med mindre børn og for
de ældre har tilbuddene i lokalområdet
formentlig stadig betydning.
Man orienterer sig altså både mod
centrum og mod lokalområderne.
Generelt er tendensen dog gået i
retning af en stadig mere klar orientering
mod centrum og mod
byen, således at man nu mere identificerer
sig med Svendborg frem
for det nære lokalområde. Næsten
30 år efter kommunesammenlæg-
ningen ser det altså ud til, at den administrative
sammenlægning begynder at blive fulgt op af en
kulturel sammensmeltning af hele kommunen.
Med Kulturplanen er der lagt op til at betragte
Svendborg Kommune som én identitetsregion,
således at der arbejdes med at styrke den kulturelle
identitet og borgernes tilknytning til byen. I
1990'erne er der samtidig foregået en byfornyelse
af bymidten, som har været med til at skabe et
markant centrum i kommunen. Dette er på det
fysiske plan med til at styrke Svendborgs kulturelle
identitet.
Erhverv, bosætning - og kultur:
Det tredje ben udviklingsstrategien
En bys kultur og kulturliv fremhæves i dag som en
væsentlig faktor for byudviklingen. Nogle forskere
taler endda om, at vi har bevæget os fra industrisamfundet
over informationssamfundet til kultursamfundet.
En satsning på at forbedre det kulturelle
klima og opbygge en mangfoldighed af kulturelle
tilbud vil derfor medvirke til at give byen en
mere positiv profil og ny kulturel identitet. Det vil
– ud over at være til gavn for alle befolkningsgrupper
– styrke byens turistmæssige image og være en
Byfornyelsen har været med til skabe et markant centrum i kommunen.
Perspektiver side 3.4.3
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - den kulturelle sektor
stadig mere vigtig faktor, når virksomheder i fremtiden
skal vælge et sted at placere sig.
Erhvervspolitisk har der i de seneste år endvidere
været arbejdet med at udvikle de eksisterende virksomheder
i højteknologisk retning kombineret
med et målrettet forsøg på at tiltrække informationsteknologiske
virksomheder. Medarbejderne ved
disse virksomheder vil i højere grad efterspørge
kvalificerede service- og kulturtilbud. I forlængelse
heraf har kommunen siden 1992 satset på et etablere
pasningsmuligheder for de 0-9 årige børn, og
med den nye udviklingsplan for folkeskoleområdet
indvarsles en omfattende renovering af kommunens
skolevæsen.
Alle disse bestræbelser vil sammen med de eksisterende
værdier som de rekreative muligheder samt
den unikke blanding af by og natur give Svendborg
fine udviklingsmuligheder som bosætningskommune.
Samtidig er der dog en fare for, at
Svendborg bliver en – omend attraktiv – soveby.
Spørgsmålet er derfor, om man kan udvikle
Svendborg til en mere spændende, moderne og
dynamisk by uden at sætte byens særlige købstadscharme
over styr.
I vurderingen af, hvilken kulturel identitet man vil
stræbe efter i Svendborg, er det vigtigt at undgå at
plagiere andre byers kulturelle initiativer. Man bør
satse på byens eget historiske og kulturelle særpræg
og skabe sin egen identitet, så Svendborg bliver
synlig udadtil, og borgerne bliver stolte af byen.
Derimod vil det være af betydning med en vis
arbejdsdeling mellem byerne på Fyn med hensyn
til udformningen af kulturelle tilbud, således at de
supplerer hinanden. Samtidig bør man undgå at
satse på én enkelt eller nogle få sider af det kulturelle
spektrum i byen.
Det er netop samspillet mellem en mangfoldighed
af forskellige aktiviteter, der giver byen stærk kulturel
identitet. Det er således vigtigt, at man i
MÅL
• Svendborg Kommune ser det kulturelle liv som
en vigtig del af en samfundsmæssig og social
helhed. I de kommende år vil kommunen derfor
arbejde på at integrere en udvikling af kulturlivet
i den igangværende byudvikling.
• Svendborg Kommune vil til stadighed arbejde
med at styrke byens kulturelle identitet i den
hensigt at synliggøre Svendborgs kulturelle
værdier og forstærke borgernes tilknytning til
Svendborg og det sydfynske område. Kommunen
erkender samtidig, at vejen til dette mål
nødvendigvis må gå gennem opbygning af et
tillidsfuldt samarbejde mellem kommunen og
borgerne og mellem borgerne indbyrdes.
Svendborg Kommune samler kræfterne og sætter
byen i stand til at profilere sig i forhold til dette
perspektiv.
HANDLINGSMULIGHEDER
Børn og unge
Der foreslås nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe
med henblik på at udforme en samlet børn- og
ungepolitik.
Flygtninge
Der foreslås nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe
med henblik på at udforme forslag til en revision
af den nuværende flygtningepolitik.
Perspektiver, mål og handlingsmuligheder side 3.4.4
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - børneområdet
STATUS
Alle dagtilbud til børn ligger under det kulturelle
område. Dagtilbud for børn omfattede ved udgangen
af 1998 følgende institutioner:
• 2 vuggestuer
• 23 børnehaver
• 12 aldersintegrerede institutioner
• 3 fritidshjem/klub og
• 3 dagplejedistrikter
• Tilskud til Rudolf Steiner børnehaven »Askelæ«
Der var i 1999 2.997 børn i alderen 0-5 år.
Dækningsprocenten i januar 1999 for de 0-2 årige
var 55,5 % og for de 3-6 årige 86,1 %.Der har i
en årrække været arbejdet på at skaffe pasningsgaranti.
Aktuelt (pr. 1. okt. 1999) mangler der
131 pladser indenfor forskellige pasningsordninger.
Specielt i Skårup og på Thurø er der behov
for udvidelse af kapaciteten.
3500
3000
2500
1991
1994
1997
PERSPEKTIVER
2000*
Befolkningsprognose, 0-5 årige.
2003*
Udvikling
Børnepasning som en offentlig
serviceopgave
Børnepasning er af mange årsager i stigende grad
blevet en offentlig serviceopgave. Et veludbygget
daginstitutionsvæsen har således for mange kom-
muner været et vigtigt instrument i kampen om
nye arbejdspladser. Dertil kommer statslige incitamenter
til at afskaffe ventelisterne.
Denne udvikling har stillet krav om en kraftig
udbygning af de kommunale dagtilbud til børn.
I en hverdag, hvor forældrene bruger mere og
mere tid på arbejdspladsen og uden for hjemmet,
er det samtidig af stor betydning for børns tryghed
og trivsel, at de kommunale dagtilbud har en høj
kvalitet. Det meget store pres på daginstitutionsområdet
har således skabt behov for udvikling og
øget fleksibilitet inden for de traditionelle dagtilbud,
ligesom der er opstået behov for flere alternative
daginstitutionstilbud og pasningsmuligheder.
Uændret børnetal
Befolkningsprognosen for Svendborg Kommune
viser, at antallet af 0-5 årige i planperioden stort
set vil ligge stabilt. Sidst i planperioden og i perspektivperioden
frem mod 2011 vil børnetallet
være svagt faldende.
Kommunale initiativer
Siden 1992 har Svendborg Kommune satset
målrettet på at kunne tilbyde børnefamilierne en
pladsgaranti i kommunale dagtilbud. Indenfor de
seneste 6 år er der således etableret omkring 800
nye pladser i dagplejer, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem
og -klubber, hvilket er en stigning på
mere end 30%. Det er kommunens hensigt at
fortsætte udbygningen af pladser, indtil ventelisten
er afskaffet.
Sideløbende med bestræbelsen på at afskaffe ventelisten
er der arbejdet målrettet på at højne kvaliteten
og skærpe bevidstheden om det pædagogiske
arbejde. Kvalitetsbegrebet er rummeligt og kan ud
over pædagogisk kvalitet betyde bedre lokaler, og
at pædagogerne har mere tid til at være sammen
med børnene. Det kan også betyde større forældreindflydelse
og flere valgmuligheder for vente-
Status og perspektiver side 3.4.5
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - børneområdet
listeforældrene, således at de
har et reelt valg mellem en
række forskellige institutioner
og institutionstyper.
Kvalitet kan endvidere betyde,
at børnene får lejlighed
til at gøre erfaringer med de
nødvendige praktiske gøremål,
eller at institutionerne
præges af en kreativ eller
grøn tankegang. For forældre
i udkantsområderne af
kommunen vil det desuden
være kvalitet, hvis der bliver
en mere ligelig geografisk
fordeling af daginstitutionerne.
Med et kommuneplantillæg
fra 1997, er der reserveret
arelaer till daginstitutioner
i en række byområder.
Ved siden af behovet for dagtilbud til de 0-5 årige,
kan der konstateres et stigende behov for en kvalificeret
og koordineret socialpædagogisk indsats
overfor restgruppen af de lidt større børn og unge.
Omkring disse børn og unge kunne man forsøge
at skabe et socialt netværk ved en kombination af
opsøgende arbejde og klubtilbud. Da indsatsen
overfor disse grupper må være tværgående, ville
det samtidig være hensigtsmæssigt at integrere indsatsen
i en samlet børn/ungepolitik.
MÅL
• Svendborg Kommune ser det som sin
opgave, at give børnefamilierne bedre vilkår
ved at sørge for de nødvendige muligheder
for dagtilbud, leg og udvikling for børn i
alderen 0-14 år.
Ved Ragnhildsvej opføres der i forbindelse med byfornyelse en ny integreret institution.
HANDLINGSMULIGHEDER
Pasningsgaranti
For at opnå pasningsgaranti i alle institutioner i år
2000 satses på iværksættelse af en bred vifte af foranstaltninger:
• opførelse af en integreret institution ved
Ragnhildsvej pr. 1. august 2000.
• midlertidige opnormeringer i foråret 2000.
• indførelse af frit-valg ordning.
• supplerende tilskud til orlov til forældre med
0-2 årige børn.
• udvidelse af dagplejen med ca. 20 pladser.
• omlægning af børnehavepladser til vuggestuepladser.
• undervisning af 2 sprogede småbørn.
Perspektiver, mål og handlingsmuligheder side 3.4.6
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - folkeskoleområdet
STATUS
Skolestruktur
Folkeskoleloven pålægger byrådet det overordnede
ansvar for kommunens skolevæsen, men giver i
øvrigt mulighed for at uddelegere mange opgaver
til skolebestyrelser og til de enkelte skoler. Skolevæsenet
i Svendborg kommune består af følgende
11 skoledistrikter:
• Byskolen
• Vestre Skole
• Østre Skole
• Nordre Skole
• Hømarkskolen
• Thurø Skole
• Sundhøjskolen
• Lundby Skole
• Rantzausminde Skole
• Tved Skole
• Skårup Skole
Af disse tilbyder de 9 skoler undervisning fra
børnehaveklasse til og med niende klasse. Lundby
Skole har undervisning fra børnehaveklasse til
og med syvende klasse og Tved Skole har undervisning
fra børnehaveklasse til og med femte
klasse. Tiende klasse tilbydes på 3 regionsskoler
således at eleverne fra Byskolens, Thurø Skoles
og Sundhøjskolens skoledstrikter samles på Byskolen.
Eleverne fra Østre Skoles, Hømarkskolens
og Skårup Skoles skoledistrikter samles på
Hømarkskolen. Eleverne fra Nordre Skole, Rantzausminde
Skoles og Vestre Skoles skoledistrikter
samles på Vestre Skole.
Der findes desuden i kommunalt regie 2 heldagsskoler.
Endvidere findes der i kommunen 4 private
skoler, hvoraf de 2 tilbyder undervisning fra
børnehaveklasse til og med tiende skoleår, 1 fra
børnehaveklasse til og med niende og 1 fra første
til og med syvende skoleår.
Pr. 1. januar 1999 var der i Svendborg kommune
5.394 børn i den undervisningspligtige alder. Her-
af er 4.312 indskrevet ved de kommunale folkeskoler
pr 1. august 1999. Kommunen anser det
for vigtigt at forsøge at koordinere boligudbygningen
og skolekapaciteten inden for skoleområdet,
så placering af nyt boligbyggeri i ån del af kommunen
ikke kræver udvidelse af skolekapaciteten
og samtidig efterlader andre skoler halvtomme.
Analyser af dette forhold har dog vist, at nyt
boligbyggeri i et givet skoledistrikt kun har haft en
beskeden indvirkning på børnetallet i dette område.
Der har ikke været den snævre sammenhæng,
som man tidligere har lagt til grund for placering
af boliger og skoler.
Udfordringer til skolen ved slutningen
af 90’erne
Folkeskolen generelt og ikke mindst i Svendborg
kommune stilles i disse år over for en lang række
udfordringer. På den baggrund udarbejdede folkeskoleafdelingen
i 1995 en samlet plan med titlen
»Folkeskolens Fremtid«. Planen indeholder status
over skolernes nuværende situation samt perspektiver
og målsætninger for udviklingen frem mod år
2000. Planen lagde op til, at der iværksættes en
Status side 3.4.7
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - folkeskoleområdet
udviklingsstrategi, som angriber problematikken
på 3 fronter samtidigt. Der burde efter planen ske
en udvikling af skolernes fysiske rammer, af skolernes
undervisning samt af skolernes kultur.
De fysiske rammer bør udvikles gennem renovering
af skolebygninger samt tilpasning af lokaler
og inventar til det stigende elevtal og den nye folkeskolelovs
krav. De fysiske rammer skal derfor
indrettes, så de giver eleverne mulighed for fordybelse,
samarbejde i mindre og større grupper
samt mulighed for samlet undervisning af flere
klasser samtidigt. De fysiske rammer skal inspirere
lærerne og eleverne til at arbejde målbevidst,
undersøgende og eksperimenterende.
I forlængelse af planen »Folkeskolens Fremtid« har
teknisk forvaltning i 1996 udarbejdet rapporten
»Bygningsvedligehold«, som gennemgår den bygningsmæssige
tilstand på hver enkelt skole og
opstiller en række løsningsforslag.
Som følge af budgetforlig 1998 -2001 blev kulturel
forvaltning anmodet om i samarbejde med teknisk
forvaltning at udarbejde en analyse, der kan
danne baggrund for en handlingsplan for
udvikling af hele folkeskoleområdet. Dette oplæg
»Udviklingsplan for folkeskolen 1998 -2008« er
udarbejdet marts - april 1998 og omfatter en gennemgang
af skolestrukturen, skolernes fysiske
rammer, skolernes undervisning samt ledelse og
administration.
PERSPEKTIVER
Folkeskolerne skal udvikle sig
Med indførelsen af folkeskoleloven af 1993 blev
der lagt op til en omfattende udvikling af folkeskolerne.
De grundlæggende færdigheder og fagenes
identitet skal styrkes. Samtidig skal folkeskolen
gøres mere fleksibel og tilpasses informationssamfundets
komplekse multikulturelle virkelighed.
Den nye medieteknologi skal indpasses i folkesko-
len og undervisningen skal differentieres efter elevernes
forskellige forudsætninger.
Denne baggrund har Svendborg Kommune forholdt
sig til med rapporterne »Folkeskolens Fremtid«,
»Bygningsvedligehold« og »Udviklingsplan
for Folkeskolen 1998-2008«.
Elevtallet stiger i planperioden
Analysen i »Udviklingsplan for Folkeskolen 1998-
2008« viser, at antallet af børn i den undervisningspligtige
alder i Svendborg Kommune stiger
frem til omkring år 2005, for derefter at falde i de
efterfølgende år.
Kommunale initiativer
I følge udviklingsplanen er skolestrukturen ændret,
således at Lundby Skole rummer bh.kl. - 6.kl.
og Tved Skole bh.kl. - 6.kl. For skolebygningerne
foreslås snarest iværksat en række mindre renoveringer
og udbygninger på Rantzausminde, Tved,
Skårup og Thurø skoler samt Byskolen og
Hømarkskolen. Samtidig opstilles en rækkefølge
for de skoler, som skal gennemgribende renoveres.
Det er Vestre, Lundby, Sundhøj, Nordre og Thurø
Status og perspektiver side 3.4.8
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
6000
5000
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Befolkningsprognose:
Børn i den undervisningspligtige alder.
Udvikling

Kultur - folkeskoleområdet
skoler. Byrådet har med vedtagelsen af budgettet
for 1999 besluttet, at gennemføre renoveringen
over en periode på 9 år.
Folkeskolen og den lokale kultur
Med opbygningen af »den moderne by« er der
opstået et behov for at opbygge nye sociale relationer
og nye kulturformer i lokalområdet. Hvad
skal være den samlende faktor i den udvikling?
Det er oplagt at benytte skolerne som lokale kulturcentre.
Skolerne rummer allerede mange forskellige
fritidsaktiviteter, men måske kan de i endnu
højere grad blive et lokalt samlingspunkt om
spændende aktiviteter?
MÅL
• Svendborg Kommune ser et veludviklet folkeskolevæsen
som fundamentet for al undervisning,
oplysning og udvikling, ligesom man
opfatter skolerne som betydningsfulde kulturelle
institutioner i lokalsamfundet. Folkeskolernes
virksomhed må bygge på respekt for
over for naturen og alt levende, over for
folkestyret og den demokratiske proces
samt over for egen såvel som for andres
kulturelle værdier.
HANDLINGSMULIGHEDER
Tilpasse skolestrukturen
Opretholdelsen af skolestrukturen skal ske ved en
tilpasning til det fremtidige elevtal, således at hver
skole får et hensigtsmæssigt elevunderlag.
Skolerenovering og -udbygning
Der er et stort behov for at renovere og udbygge
skolerne på grund af nedslidning og for at tilpasse
skolerne til nutidens krav. Skolerne skal udbygges
og renoveres, således at de senest i år 2007 kan
danne rammen om en tidssvarende og fuldt funktionsduelig
folkeskole. I henhold til »Udviklingsplan
for Folkeskolen 1998-2008« fortsættes der
med følgende skolerenoveringer:
• Renovering af Rantzausminde Skole færdiggøres
i 2000,
• 1. etape af renovering af Lundby Skole
påbegyndes i 2000,
• Vestre Skole renoveres i år 2000-2002,
• Renovering af Sundhøjskolen påbegyndes
i år 2003
Perspektiver, mål og handlingsmuligheder side 3.4.9
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - biblioteksområdet
STATUS
Folkebibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse
og kulturel aktivitet ved at stille bøger og
andet egnet materiale vederlagsfrit til rådighed.
Bibliotekerne skal desuden formidle kommunal og
statslig information og information om samfundsforhold
i øvrigt.
Biblioteksvæsenet i kommunen består af hovedbiblioteket
på Viebæltet samt af følgende filialer:
• Tved
• Skårup
• Thurø
• Sundhøj
• Landet
Dertil kommer Drejø, der betjenes ved depot.
Bibliotekets virkeområde er primært kommunen,
men det står dog til rådighed for enhver, der har
bopæl i Danmark. Biblioteket betjener børneinstitutioner,
uddannelsesinstitutioner, plejehjem, sygehuset
og arresten. Desuden fremlægger biblioteket
kommunal og statslig information samt meddelelser
fra foreninger og organisationer. Endelig er
biblioteket vært for en række udstillinger og kulturelle
arrangementer for børn og voksne.
Hovedbiblioteket og Sundhøj filial har mindre gode
lokaleforhold. Hovedbiblioteket tiltrækker i kraft af
sin længere åbningstid, sin bogbestand og sit større
og mere specialiserede tilbud brugere fra et opland,
der rækker langt ud over kommunegrænsen.
Svendborg kommune har udarbejdet en biblioteksplan
for perioden 1987-98, hvor der opregnes
en række behov og ønsker.
PERSPEKTIVER
Biblioteket i informationssamfundet
Bibliotekerne får stigende betydning for udviklingen
af demokratiet, og den teknologiske udvikling
skaber grundlag for væsentlige forbedringer i
omfang og kvalitet i tilbuddet til borgerne. Bibliotekerne
indgår som en hovedhjørnesten i dansk
kulturpolitik og informationspolitik. Det er en rolle,
som bliver endnu vigtigere i takt med de øgede
krav om viden og den enorme vækst i produktionen
af information af enhver slags. Den eksplosive
udvikling i informationsteknologien stiller biblioteksvæsenet
over for store udfordringer.
Fra kulturministeriet lægges der op til at kommunerne
skal erkende bibliotekernes centrale rolle og
demonstrere mod til at opruste folkebibliotekerne
til de krav, som globaliseringen og den teknologiske
udvikling medfører.
Ny bibliotekslov
I den nye bibliotekslov lægges der op til en ligestilling
af medierne. Bibliotekerne er således forpligtet
til at stille et passende udvalg af alle medier, der
opfylder lovens formål, til rådighed. Alle begrænsninger
i lånernes frie biblioteksvalg afskaffes, og
der indføres mulighed for mellemkommunal betaling.
En række af de nye medier vil være til brug
på stedet, og hermed forstærkes kravene til bibliotekets
rum og opholdsmuligheder. En tidssvarende
formulering af biblioteksbegrebet er derfor biblioteket
som et fysisk sted med netværksadgang til
interne og eksterne videnressourcer, såvel som
adgang til samlinger og andre informationsbærende
medier, samt med mulighed for vejledning.
Pres på bibliotekerne
Svendborg Bibliotek fungerer som et naturligt center
for kulturformidling, hvor børn og voksne henter
informationer, inspiration og oplevelser, der kan bruges
i mange andre sammenhænge. Svendborg Bibliotek
har formået at løse stadig flere af disse opgaver
trods pladsmangel, stigende materialepriser og
begrænsede økonomiske muligheder. Efterhånden
har der dog ophobet sig et betydeligt behov for en
ajourføring af biblioteket, så det bedre bliver i stand
til at indfri de krav, der vil blive stillet i fremtiden.
Status og perspektiver side 3.4.10
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - biblioteksområdet
Der er ophobet et betydeligt behov for en ajourføring af biblioteket.
Den nuværende biblioteksplan lægger op til en
udbygning af hovedbiblioteket kombineret med en
styrkelse af den decentrale biblioteksbetjening. I
budgetforliget 2000 er det dog besluttet, at nedlægge
2 af de 5 filialer. Da der samtidig med den nye bibliotekslov
er behov for en udbygning af hovedbiblioteket
som informationscenter, bør der ske en opfølgning
med en revision af biblioteksplanen.
Nye samarbejdsrelationer
Bibliotekets service over for byens mange uddannelsesinstitutioner
har stor betydning for Svendborgs
fremtidige rolle som uddannelsesby. Biblioteket
må fremover i højere grad målrette dele af
sine aktiviteter mod uddannelsesinstitutionernes
behov. De mange filialbiblioteker anses for at være
et væsentligt kulturelt tilbud til lokalsamfundene,
især i forhold til børn og ældre, men samtidig er
filialbibliotekernes andel af det samlede udlånstal
faldet fra ca. 20% - ca. 12% fra 1985-97.
Der er ønsker om at indrette filialerne til egentlige
væresteder for børn og unge. Desuden ønskes inter-
netcafé, mulighed for kunstudstillinger
og andre kulturelle
aktiviteter samt øget brugerindflydelse
i form af brugerråd.
Hovedbibliotekets
fremtidige status
Endelig vil der fortsat være
behov for at tilvejebringe en
løsning på bibliotekets lokaleproblemer,
især for hovedbiblioteket.
Løsningen bør ud over
at fremskaffe tidssvarende rammer
også indeholde æstetiske
overvejelser, som fremhæver
bibliotekets betydning som
kulturinstitution. En løsning
af disse problemer vil dog ikke
kunne foretages inden for de
nuværende budgetmæssige rammer, ligesom den
sandsynligvis vil være afhængig af, om der kan findes
egnede, centralt beliggende lokaliteter.
MÅL
• Svendborg Kommune ser opretholdelsen af et
tidssvarende og velfungerende biblioteksvæsen
som et væsentligt led i støtten til folkeoplysning,
kunst og kultur i det sydfynske område.
HANDLINGSMULIGHEDER
Biblioteksstrukturen
Biblioteksstrukturen er ændret med gennemførelsen
af budget 2000, således at filialerne i Sundhøj
og Tved er nedlagt.
Revision af biblioteksplanen
Det bør overvejes at gennemføre en revision af biblioteksplanen.
Med budgetforlig 2000 er den
Perspektiver, mål og handlingsmuligheder side 3.4.11
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - biblioteksområdet
grundlæggende struktur ændret med nedlæggelse af
2 ud af 5 filialbiblioteker. Samtidig skal biblioteket
som helhed omstilles til informationssamfundets
krav og samarbejdsrelationer med nye brugerkredse.
Brugerråd
For at styrke den folkelige opbakning omkring
biblioteket overvejes det at nedsætte et brugerråd.
I takt med at biblioteket orienteres mod bredere
brugergrupper, herunder skoler og erhvervsliv, og
mangfoldigheden i medier tiltager, vil det være et
centralt emne for et brugerråd, at forholde sig til
den fremtidige strategi for biblioteket i informationssamfundet.
Handlingsmuligheder side 3.4.12
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - fritidsområdet
STATUS
Fritidsområdet omfatter
• Fritidsundervisning for voksne
• Aktiviteter for børn og voksne
• Undervisning af flygtninge
Fritidsundervisningen for voksne er organiseret i
oplysningsforbund eller »kredse«. I forhold til
kommunens størrelse er der mange oplysningsforbund
i Svendborg. I sæson 1997 deltog mere end
10.000 deltagere.
Ved aktiviteter for børn og voksne forstås fritidsaktiviteter
i foreninger og klubber. Foreningslivet i
kommunen er meget omfattende, og kulturel forvaltning
har registreret over 450 foreninger med
hjemsted i Svendborg. 1998 var der i kommunen
registreret 80 idrætsforeninger med i alt 16.573
aktive medlemmer samt 15 børne- og ungdomsorganisationer
med i alt 630 aktive medlemmer.
Til gennemførelse af såvel aktiviteter for børn og
voksne og fritidsundervisning stilles der kommunale
lokaler til rådighed eller ydes tilskud til leje af lokaler.
Dertil kommer egentlige fritidsfaciliteter. Fritidsfaciliteter
udgøres primært af haller og idrætsanlæg,
der dels er kommunalt ejet, dels er selvejende insti-
Skydebaneanlægget ved Rødskebølle under opførelse december 1999.
tutioner, som drives med kommunalt tilskud.
Næsten alle lokalområder er forsynet med idrætshaller.
Der er nedsat et haludvalg for at sikre en ensartet
anvendelse af hallerne uanset ejerforhold.
Indenfor kommunen findes en række anlæg til
støjende fritidsaktiviteter: Skydebaner og motorcrossbane.
I planperioden er flugtskydebanen ved
Hellegårdsvej nedlagt og et skydebaneanlæg ved
Rødskebølle er under etablering. Placeringen af de
støjende fritidsanlæg giver begrænsninger for
udlæg af støjfølsom arealanvendelse i omgivelserne.
De specifikke bestemmelser herom fremgår af
afsnit 4.0 Generelle rammebestemmeser.
Svendborg Kommune er sprogcenterkommune for
10 omegnskommuner. Der er indgået en driftsaftale
med AOF Svendborg om undervisningen.
PERSPEKTIVER
Folkelighed mellem myndigheder
og marked
Det folkelige foreningsliv baseret på selvstændighed,
demokrati og ansvar er en af grundpillerne i
dansk kultur-og samfundsliv. Foreninger baseret
på folkelig deltagelse er således et dansk særkende,
og foreningerne udgør en betydelig
del af det civile samfund.
Samtidig bliver det stadig tydeligere,
at foreningslivet rummer
en del af de menneskelige relationer,
som hverken varetages af
markedskræfterne eller den
offentlige sektor.
Foreningslivet er dog i fare for at
miste sin folkelige forankring på
grund af en stigende afhængighed
af tilskud fra offentlig og
privat side. Uden for det etablerede
foreningsliv kan der imidlertid
konstateres en voksende
Status og perspektiver side 3.4.13
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - fritidsområdet
interesse for selvorganiserede aktiviteter – især
blandt de unge. I disse græsrodsinitiativer er oplevelsen
af selvbestemmelse eller ønsket om at fremme
en bestemt sag ofte drivkraften bag en stor frivillig
indsats.
Den offentlige støtte til foreningslivet er en kommunal
opgave, men staten har i stigende grad
bidraget med støtte til foreningslivets haller, huse
og væresteder gennem Lokale-og Anlægsfonden,
der er finansieret via tipsmidlerne.
Fysiske rammer om fritidsaktiviteterne
Med hensyn til fritidsanlæg er den hidtidige politik
med udbygning af ensartede tilbud ved at
være gennemført, og der er således etableret haller
i næsten alle skoledistrikter. Der mangler stort set
kun anlæg i den nordøstlige bydel. Der er dog
stort pres på de nuværende haller. For at sikre en
bedre udnyttelse af de kommende halfaciliteter vil
der fremover blive lagt vægt på at skabe multianvendelige
haller. Samtidig kan der forventes
behov for en modernisering af byens centrale opvisningsstadion
for bedre at tilgodese eliteidrætten.
Interessen for fritidstilbuddene er fortsat stigende
ligesom presset på de eksisterende idrætsanlæg er
uforandret. Indholdsmæssigt viser fritidsaktiviteterne
også en stadig større variation, og der er i de
senere år opstået en række nye initiativer uden for
de etablerede foreninger, aftenskoler og klubber.
På aktivitetsområdet kan der samtidig konstateres
tendenser til en opblødning af den tidligere skarpe
opdeling mellem områderne f.eks. mellem
idræt og kultur.
Fritiden og årgangene
Samtidig med at de traditionelle ungdomsklubber
i de senere år har fungeret mindre tilfredsstillende
er der mange ønsker om specielle tilbud, klubber
og væresteder til ungdommen og de 10-14 årige
børn. Der ønskes både egentlige ungdoms- og
Svendborg er langt fremme,
når det gælder det aktiverende ældrearbejde.
juniorklubber, mellembørnsprojekter samt legepladser
og frirum til børnene, ligesom der er forslag
om at kombinere disse tilbud med fritidstilbud
i foreningsregie, skolefritidsordninger og med
en mere socialpædagogisk indsats overfor gruppen
af marginaliserede unge. Endvidere er der ønsker
om en større geografisk spredning af disse tilbud
om klubber og væresteder. Der ønskes både lidt
større, centrale tilbud og tilbud i de områder af
byen, hvor der bor mange børnefamilier, som
f.eks. Rantzausminde og Østre bydel.
Gruppen af ældre over 60 år udgør i Svendborg
kommune 22 % af befolkningen.Samtidig viser
befolkningsprognoserne, at ældregruppen vil stige
yderligere i de kommende år. Svendborg kommune
er langt fremme, når det gælder det aktiverende
Perspektiver side 3.4.14
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - fritidsområdet
ældrearbejde, og indsatsen har til formål at bidrage
til at styrke de ældres selvværd og livskvalitet og
derigennem udskyde tidspunktet, hvor de bliver
afhængig af samfundet.
MÅL
• Svendborg Kommune anser det folkelige foreningsliv
for at være en meget væsentlig drivkraft
i lokalsamfundet, og man ønsker at tilgodese
både den fysiske og den almene kulturelle
og personlige udvikling.
En samlet fritidspolitik
Generelt er der behov for at formulere en samlet
fritidspolitik, der samordner de mange forskellige
aktiviteter og opstiller mål for den fremtidige
udvikling. Specielt i forhold til gruppen af børn
og unge, bør der arbejdes tværgående, og i den
forbindelse er det vigtigt at koordinere fritidspolitikken
med en eventuel børn/ungepolitik, der også
vil omfatte børneområdet, folkeskoleområdet og
kulturområdet.
HANDLINGSMULIGHEDER
Samlet fritidspolitik
Fritidsområdet er et meget bredt område, som samtidig
er inde i en udvikling i takt med befolkningens
nye muligheder, forventninger og krav til fritiden.
Der er således behov for, at Folkeoplysningsudvalget
fremsætter et forslag til en samlet fritidspolitik.
Idrætscenter i Østre Bydel
For at imødekomme det konstaterrede behov for
fritidsfaciliteter i Østre Bydel planlægges der for
etablering af sportshal og opvisnings- og træningsbaner
ved det nye byudviklingsområde ved Gl.
Skårupvej.
Det nye byudviklingsområde ved Linkenkærsvej/ Gl. Skårupvej, hvor der planlægges for etablering af sportshal og boldbaner.
Perspektiver, mål og handlingsmuligheder side 3.4.15
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - kulturområdet
STATUS
Kulturområdet dækker en stor variation af aktiviteter,
som det kan være svært at afgrænse, og som
kan relateres til en lang række love. I almindelighed
er kommunerne dog ret frit stillet med hensyn
til støtte, og der er således her stor mulighed
for at føre en selvstændig kommunal politik. Kulturområdet
kan beskrives i følgende delområder:
• Museer
• Teater
• Musik
• Billedkunst
• Filmkunst og biografvirksomhed
• Huse og samlingssteder
• Andre kulturelle aktiviteter
Museerne har til opgave at sikre bevaringen af Danmarks
nationale kulturarv. Svendborg og det sydfynske
område har en lang og meget interessant naturog
kulturhistorie, og de lokale museer udforsker,
opbevarer og formidler denne historie. Ud over
Svendborg Zoologiske Museum, Svendborg og
Omegns Museum og Tåsinge Skipperhjem og Folkemindesamling
er der en række by- og lokalhistoriske
arkiver samt mindestuer for Johannes Jørgensen,
Tom Kristensen, Karin Michaelis og Berholt Brecht.
Svendborg Zoologiske Museum. Et ud af de 3 zoologiske museer i Danmark.
I Svendborg er der både professionelt teater og
amatørteater, som står for både produktion og formidling
af teater: Baggård teatret, Balteatret,
Svendborg Teaterforening, Rottefælderevyen og
amatørteater i »Børne- og ungdomsteatret« og
»Svendborg Fritidsteater«. Dertil kommer dilettant
og revyer i forsamlingshusene.
Musikaktiviteterne er organiseret i foreningsregie
og på græsrodsplan i musikrådet. Svendborg
Musikråd er bindeled mellem kommunen og
musiklivet. Rådet består af 10 brugerrepræsentanter,
som er valgt for en 2 årig periode. Der er indgået
en samarbejdsaftale mellem musikrådet og
kulturudvalget, hvorefter musikrådet yder støtte til
musikvirksomhed i kommunen.
Der findes kun få lokaler, som er indrettet til
koncertaktiviteter. Specielt fremhæves »Guldsalen«
i Borgerforeningen, der berømmes for sin fine
akustik til mindre klassiske og akustiske værker.
Endvidere finder der koncerter sted på Svendborg
Teater, på Svendborg Gymnasium, på Svendborgskolen,
på Valdemars Slot samt i kirker, på skoler,
i idrætshaller, på diskoteker og restauranter. Der
har siden 1996 været indrettet øvelokaler til den
rytmiske musik i Musikhuset
Ribers Gård, men
der mangler et spillested til
rytmisk musik.
Billedkunsten forekommer i
Svendborg både som udstillingsvirksomhed
og som
kreativ aktivitet. Svendborg
Amts Kunstforening
(S.A.K.) præsenterer skiftende
udstillinger i Kunstbygningen,
hvor der også
er en permanent udstilling
af Kaj Nielsens gibsskulpturer.
Svendborg Kunstskole
giver i daghøjskole-
Status side 3.4.16
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - kulturområdet
og folkeuniversitetsregie mulighed for at beskæftige
sig kreativt og teoretisk med billedkunst.
Med biografen »Scala« har byen en moderne multibiograf
med én stor og 2 sale, hvor der er premiere
på alle nye film. I tilknytning til udvidelse af
Hotel Svendborg arbejdes der p.t. på en udvidelse
af »Scala«.
Der findes forsamlingshuse i Bjerreby, Landet,
Egense, Tved, Åbyskov samt på øerne Drejø, Skarø
og Hjortø. Alle steder er der således tale om
landområder i periferien af kommunen. I nærheden
af centrum råder kommunen over et foreningshus
i »Færgegården« og ældrehuset »Skallen«.
Borgerforeningen blev i 1990 overtaget af Svendborg
Kommune. Det er vedtaget at indrette Borgerforeningen
til kulturhus, primært omkring
aktiviteterne musik, teater og kunst.
PERSPEKTIVER
Den globale udfordring til
den lokale kultur
Det danske kunst- og kulturliv udfordres løbende
i den stadig mere internationalt orienterede kunstog
medieverden. I den sammenhæng er kulturpolitikkens
overordnede rolle at bidrage til at fastholde
og styrke dansk identitet.
Statens målsætning om decentralisering af kulturpolitikken
er ved at være opfyldt, og ansvaret for
kulturområdet bliver i stigende grad overladt til
lokalt initiativ, hvorimod staten i højere grad påtager
sig rollen som fornyer, igangsætter og håndhæver
af kvaliteten. Den nye opgavefordeling
indebærer således, at staten koncentrer sig opgaver,
der stiller særlige krav om en national indsats,
medens kommuner og amter skal tage sig af det
lokale kulturudbud.
Status og perspektiver side 3.4.17
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - kulturområdet
I den seneste kulturpolitiske redegørelse fra 1997
opstilles der en række indsatsområder, hvoraf
kunststøtteordningerne og støtten til bevaring af
kulturarven især har relevans for den kommunale
kulturpolitik. På museumsområdet lægges der bl.a.
op til en opstramning af betingelserne for statsanerkendelse
af museer, så en statsanerkendelse fortsat
vil være ensbetydende med et kvalitetsstempel.
Endelig lægger redegørelsen vægt på at fortsætte
og udbygge den særlige indsats for børnekulturen,
fordi den er med til at stimulere netop den kulturelle
kompetence, dynamik og forandringsvilje,
der er nødvendig for velfærdssamfundets fortsatte
beståen og udvikling.
Kommunale initiativer
Kulturlivet i Svendborg rummer en stor mangfoldighed
af aktiviteter og virksomheder. Der er således
behov for en bedre samordning og organisering
af området. I den forbindelse er der ønsker
om oprettelse af et kulturelt samråd, der bl.a. kan
bistå kommunen med at udforme en samlet
musik-, teater og kunstpolitik. Der er desuden
ønske om mindre brugerråd
inden for teaterog
kunstområdet i
lighed med Svendborg
Musikråd.
Kommunen står fast på
beslutningen om at indrette
kulturhus i Borgerforeningen.
I mellemtiden
fungerer Borgerforeningen
som hele kommunens
forsamlingshus.
Der er samtidig ønsker
om at få etableret et
mindre aktivitetshus/medborgerhus
med
bl.a. kreative værksteder
et andet sted i byen.
Museerne er naturlige samarbejdspartnere i byudviklingen
og opbygningen af den lokale kulturelle
identitet. Svendborg og Omegns Museum har i de
kommende år planer om at indrette et socialhistorisk
museum på Viebæltegård, som vil blive det
eneste af sin art i Danmark. Zoologisk Museum
har sat sig som mål at udvikle museet til at blive et
stærkt supplement til de andre statsanerkendte
naturhistoriske museer i landet. Det vil bl.a.. indebære
en mere udadvendt profil og udvidelse af
museets fysiske rammer i takt med den økonomiske
formåen. Omvendt mister Tåsinge Skipperhjem
og Folkemindesamling sin statsanerkendelse
og statsrefusion på grund af skærpede krav fra Statens
Museumsnævn. Derfor går kommunen ind
med øget økonomisk engagement, således at museet
kan forblive selvstændigt.
Inden for teaterområdet er der planer om at udvide
salen i Rottefælden for at sikre revyens fortsatte
overlevelse. Det er dog en forudsætning for renoveringen
af bygningen, at stedet ud over at huse
revyen kommer til at fungere som et multianvendeligt
kulturhus til gavn for en række forskellige
brugergrupper. Svendborg Teater er i gang med
Skatere i den gamle ridehal ved Dronningemaen:
Der er øget interesse for at styrke kulturen for grupperne af børn og unge.
Perspektiver side 3.4.18
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Kultur - kulturområdet
mindre renoveringer af bygninger og inventar.
Musikområdet har med etableringen af Ribers
Gård fået øvefaciliteter til den rytmiske musik.
Til gengæld er der mange ønsker om et rytmisk
spillested. I den forbindelse er der flere forlag om
at indrette et midlertidigt spillested i Borgerforeningens
guldsal. Vedrørende Svendborg Musikskole
har kulturudvalget vedtaget, at der skal indrettes
musikskole på Færgevejens Skole. Første fase er
allerede gennemført med indretningen af slagtøjslokale/spillesal
i den tidligere gymnastiksal.
Det er hensigten at udarbejde en samlet plan,
hvor Færgevejens Skole inddrages til musikskole.
Endelig er der en del ønsker om at tilgodese ungdommen
og de lidt støre børn med hensyn til
medindflydelse, kulturtilbud, væresteder og støtteordninger,
ligesom der er en øget interesse for at
oprette børne/ungeråd samt for at formulere en
egentlig kulturpolitik for disse grupper.
Generelt ønskes der bedre betingelser for det kulturelle
liv i kommunen, således at kulturelle værdi-
er synliggøres og i højere grad kommer til at præge
den kommunale politik og planlægning. Samtidig
kan der konstateres ønske om en bedre integrering
de mange kreative ressourcer i Svendborg i et forpligtende
samarbejde omkring udformningen af
kulturpolitikken.
MÅL
• Svendborg Kommune prioriterer en kulturudvikling,
som fremmer kunstneriske og æstetiske
værdier, hvor kulturen støtter borgernes
bestræbelser på at finde et ståsted, at overskue
deres samtid og træffe valg.
HANDLINGSMULIGHEDER
For at samordne kulturområdets forskellige aktiviteter
og for at give kommunen en dialogpartner omkring
kulturpolitikken oprettes et kulturelt samråd.
Der arbejdes for et folkeligt kulturhus i Rottefælden.
Perspektiver, mål og handlingsmuligheder side 3.4.19
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Social- og Sundhed
Social- og Sundhedssektoren
Status 3.5.1
Perspektiver 3.5.1
Mål 3.5.2
Ældreområdet
Status 3.5.3
Perspektiver 3.5.3
Mål 3.5.5
Handlingsmuligheder 3.5.5
Forsørgelse og arbejdsmarked
Status 3.5.6
Perspektiver 3.5.6
Mål 3.5.7
Handlingsmuligheder 3.5.7
Familie og sundhed
Status 3.5.8
Perspektiver 3.5.9
Mål 3.5.10
Handlingsmuligheder 3.5.10
Indholdsfortegnelse 3.5
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Social- og Sundhed - social- og sundhedssektoren
STATUS
Social- og sundhedssektoren dækker indsatser på
tre hovedområder:
• ældreområdet,
• forsørgelse og arbejdsmarked,
• familie og sundhed.
Opgaverne i social- og sundhedssektoren spænder
bredt. Dels levering af omsorgs- og serviceydelser
til blandt andet børn og unge, handicappede samt
ældre borgere, dels tilvejebringelsen af aktiveringsog
revalideringstilbud så ledige og personer med
andre problemer end ledighed kan genindtræde
eller fastholdes på arbejdsmarkedet samt udbetaling
af økonomiske ydelser som for eksempel kontanthjælp,
folkepension, førtidspension, sygedagpenge,
boligstøtte og børnefamilieydelse.
PERSPEKTIVER
På ældreområdet er det vigtigt, at vi formår at tage
hensyn til de ældres boligbehov. Det skal ikke
være boligens udformning, som hindrer de ældres
udfoldelse. Derfor skal der fortsat bygges boliger,
der er indrettet specielt til ældre, og med tanke
for, at disse boliger også er arbejdspladser for
ældreplejens personale. På dette område kan der
samtidig skabes bedre vilkår for den sociale indsats
i dagligdagen. Bofællesskaber blandt ældre kan
være et godt eksempel på hjælp til selvhjælp.
Beboere i bofællesskaber er parat til at yde en
håndsrækning, når der er brug for det – og kan
omvendt regne med hjælp fra de andre beboere.
På forsørgelses- og arbejdsmarkedsområdet skal
organisationen tilpasses, således at der kan opnås
en bedre koordinering og udnyttelse af ressourcerne.
Det skal sikres:
• at alle kontanthjælpsmodtagere som hovedregel
aktiveres,
• at aktiveringsindsatsen i form og indhold så vidt
muligt afspejler det almindelige arbejdsmarked,
• at der som hovedregel kræves betaling for produkter
og serviceydelser, der leveres fra kommunens
beskæftigelsesprojekter.
På børn og unge-området er det på baggrund af
drøftelserne i Det Sociale Udvalg af »Analyse af
børn og unge-området i Social- og Sundhedsforvaltningen«
hensigten at udbygge og forbedre det
tværfaglige samarbejde ved:
• at der organiseres en samarbejdsstruktur, der tilgodeser
et lovgivningsmæssigt krav om etablering
af, i første omgang mindst én tværfaglig gruppe i
forhold til de børn og unge, der udtrykkes
bekymring for, men hvor det ikke er relevant at
sagen visiteres til en særlig foranstaltning,
• at der etableres tværfaglige børn og unge-team
omkring kommunens skoler og daginstitutioner
for at sikre den bedst mulige udnyttelse af eksisterende
ressourcer med henblik på at yde en
konkret, tidlig og tilstrækkelig indsats i forhold
til det enkelte barn, samtidig med at de tværfaglige
team skal medvirke til en udbygning af
samarbejdet i lokalområderne, og
• at Social- og Sundhedsforvaltningen etablerer
socialrådgivertimer på skolerne, der vil betyde et
tættere og mere synligt samarbejde i eksisterende
sager, samt medvirke til at flere sager løses
tidligt og dermed kan resultere i, at flere sager
bibeholdes i det primære forebyggelsesfelt.
Kommunen har styrket indsatsen overfor misbrugere.
Der er i løbet af 1999 etableret en række tiltag,
der forventes at have fuld effekt ved indgangen
til år 2000. Samtidig er den kommunale
misbrugsindsats samlet i den nyoprettede afdeling
Socialpsykiatri og Misbrug. Den kommunale
misbrugsindsats består i de kommende år af
nedenstående tiltag:
• værestedet »På banen« for aktive misbrugere og
socialt udstødte,
Status og perspektiver side 3.5.1
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Social- og Sundhed - social- og sundhedssektoren
• det stoffri værested »7’eren«,
• det stoffri bofællesskab »Oven På«,
• boligtilbud til socialt udstødelsestruede samt
• en misbrugskonsulent, der udfører opsøgende
arbejde og yder konsultation og rådgivning til
professionelle.
Værestedet »7’eren« og bofællesskabet »Oven På« for stoffrie misbrugere.
MÅL
Det er den overordnede målsætning på det sociale
område,
• at den forebyggende og aktiverende indsats
på forsørgelses- og arbejdsmarkedsområdet
opprioriteres, så flere borgere bliver i stand til
at forsørge sig selv og deres familie,
• at servicen på ældreområdet skal dække
behovet for boligmæssige, sociale og sundhedsmæssige
ydelser til kommunens ældre borgere,
• at indsatsen på området familie og sundhed
ydes ud fra principperne om forebyggelse- og
selvhjælp samt tidlig og tilstrækkelig indsats,
• at der på det sociale område som helhed til
stadighed arbejdes hen mod decentralisering
af ansvar og kompetence, hvilket indebærer,
at opgaverne løses tættere på og i samarbejde
med borgerne, og
• at der til stadighed er fokus på hensigtsmæssig
organisering samt kvalitet og effektivitet i
opgavevaretagelsen.
Perspektiver og mål side 3.5.2
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Social- og Sundhed - ældreområdet
STATUS
Svendborg Kommunes serviceydelser på ældreområdet
består af tilbud om:
• hjemmepleje,
• ældreboliger, plejeboliger og boliger for demente,
• aflastningsboliger,
• dagcenteraktiviteter,
• træningstilbud,
• madlevering,
• hjælpemidler,
• og forebyggende hjemmebesøg.
Ældreområdet er opdelt i fire selvstændige administrative
områder Nord, Syd, Øst og Vest. Samtlige
serviceydelser kan tilbydes i hvert ældreområde.
1000
800
600
1991
1994
1997
2000*
2003*
Udvikling
Prognose for andelen af ældre over 85 år i Svendborg
Kommune.
PERSPEKTIVER
Befolkningen i den pasnings- og plejekrævende
aldersgruppe vil vokse de kommende år. Ifølge
Svendborg Kommunes befolkningsprognose vil
gruppen af ældre over 85 år stige fremover til år
2003. Samtidig har effektiviseringer i sygehussek-
toren, herunder hurtigere udskrivninger fra hospitalerne
betydet øgede opgaver for kommunen med
blandt andet efterbehandling, træning og pleje.
Udviklingen i antallet af plejekrævende ældre og
forøgelsen af opgaver, der skal løses, kræver konstant
udvikling og styring af området. For at
imødekomme kravene og forventningerne på
ældreområdet skal der fortsat være fokus på
organisation, kvalitet og effektivitet.
I henhold til serviceloven er der udarbejdet kvalitetsstandarder
på de fleste ydelser på ældreområdet.
En kvalitetsstandard indeholder en generel
serviceinformation til borgere om den hjælp, de
kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for
personlig og praktisk hjælp m.m. Kvalitetsstandarden
indeholder en beskrivelse af hjælpens indhold,
hjælpens omfang og hjælpens udførelse.
Kvalitetsstandarderne er en præcis beskrivelse af og
udmelding til borgerne om Kommunalbestyrelsens
beslutning om serviceniveau.
Der skal fremover arbejdes med at øge borgernes
selvhjulpethed ved at prioritere forebyggelsesaspektet
højt. Derfor skal der i fremtiden deltage en
terapeut i forbindelse med nye visiteringer til den
praktiske hjælp og personlige pleje. Visitator vil i
samarbejde med terapeuten iværksætte analyser af
den enkelte borgers samlede formåen. Desuden skal
der opsættes mål for at øge borgerens selvhjulpethed
i form af træningstilbud, boligændringer og
hjælpemidler. Hjælpen vil kun blive givet i en tidsbegrænset
periode, indtil den enkelte borgers samlede
situation er afklaret. Indsatsen igangsættes
indenfor de nuværende økonomiske rammer.
Svendborg Kommune arbejder løbende på at forbedre
boligtilbudene til ældre borgere. En række
plejehjem med små beboelsesrum og få aktivitetsmuligheder
er blevet nedlagt, og i stedet er der
opført et stort antal moderne ældreboliger og
plejeboliger samt særlige skærmede boliger til
demente. I tilknytning til de nye boliger er der
Status og perspektiver side 3.5.3
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Social- og Sundhed - ældreområdet
indrettet fællesrum, og der er mulighed for
dagcenter- og træningsaktiviteter.
I 1997 vedtog kommunen ældrebolighandlingsplan
nummer 2, der løber frem til år 2003.
Planen medfører:
• at der nedlægges 4 plejehjem med 184 pladser,
• at der etableres 265 nye pleje- og ældreboliger,
• at 20 beskyttede boliger ombygges til 20 ældreboliger,
• at der nedlægges 1 dagcenter og opføres 1 nyt
større dagcenter,
• at personale- og fællesfaciliteter renoveres, og
• at der er opført et nyt centralkøkken.
De nye ældreboliger opføres både i nærheden af
bymidte og i de forskellige lokalområder, så der er
mulighed for at efterkomme forskellige ønsker
om bosted.
Gennemførelse af Svendborg Kommunes ældrebolighandlingsplan
medfører en større ændring i
antallet af boliger og klienter i de fire ældreområder.
For at sikre et ensartet serviceniveau i den
integrerede pleje og i dagcentrene skal der foretages
en gradvis omfordeling af ældreområdernes
budgetter. Social og Sundhedsforvaltningen har
udviklet en model til fordeling af ressourcerne.
Modellen omfatter personalet i den integrerede
pleje, personalet i dagcentrene og rengøringspersonalet
på plejehjemmene. Ressourcerne fordeles
mellem de fire ældreområder ud fra en vægtning
af følgende parametre: antallet af førtidspensionister
og ældre på 67 år og derover, antallet af plejehjemspladser,
plejeboligpladser i skærmede enheder
og aflastningspladser, og antallet af ældreboliger,
beskyttede boliger og kollektivboliger.
Udviklingen på ældreområdet foregår i løbende
dialog med Ældrerådet samt de 4 ældregrupper.
Dette sikrer koordination mellem de enkelte foreninger,
interesseorganisationer, enkeltpersoner og
kommunen, samt at de ældre sikres adgang til
løbende dialog og at afgive udtalelser vedrørende
aktiviteter og tiltag indenfor området.
Perspektiver side 3.5.4
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Social- og Sundhed - ældreområdet
MÅL
Det er Svendborg Kommunes overordnede målsætning,
at servicen på ældreområdet skal dække
behovet for boligmæssige, sociale og sundhedsmæssige
ydelser til kommunens ældre borgere.
Den kommunale service skal dække et
afgrænset geografisk område, således at servicetilbudet
kan opleves som en helhed, så tæt på
borgeren som det er praktisk muligt.
I forlængelse heraf er det Svendborg Kommunes
målsætning:
• at servicen på ældreområdet skal ydes ud fra
forebyggelses- og selvhjælpsprincippet,
• at der tilbydes en bred vifte af ældreegnede
boliger,
• at der tilbydes aktiviteter og træningstilbud i
lokalområderne, og
• at de ældre sikres medindflydelse på de kommunale
servicetilbuds indhold og omfang.
Skitseforslag til ældreboligprojekt ved Gl. Skårupvej.
HANDLINGSMULIGHEDER
• Ældreområdet som helhed skal videreudvikles
så de øgede kvantitative og kvalitative krav fortsat
kan indfries. Dette opnås blandt andet ved
løbende at forbedre de nuværende styringsredskaber
og udvikle og afprøve nye redskaber som
for eksempel kontraktstyring, frit valg af leverandør
samt køb af tillægsydelser.
• Ved afslutningen af den igangværende ældreboligplan
i 2003 skal boligområdet revurderes
med henblik på udarbejdelse af en ny ældreboligplan.
• Samarbejdet mellem kommune, ældreråd og
ældregrupper skal fortsat udvikles, så dialog
og indflydelse til stadighed sikres og styrkes.
I den tidligere frøsilo ved Lerchesvej indrettes
ældreboliger og ældrecenter.
Mål og handlingsmuligheder side 3.5.5
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Social- og Sundhed - forsørgelse og arbejdsmarked
STATUS
Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp og
aktivering. Formålet med at give hjælpen er at
gøre modtageren i stand til så hurtigt som muligt
at klare sig selv. Hjælpen skal som udgangspunkt
ikke være et varigt forsørgelsesgrundlag, men skal
være en hjælp til personer, som i en periode ikke
kan klare sig selv økonomisk. Det indebærer samtidig,
at kommunen skal forsøge så vidt muligt at
hjælpe modtageren ud af systemet.
Kontanthjælp og aktivering er sideordnede, hvilket
betyder, at kommunen ved en ansøgning om
hjælp kan vælge straks at tilbyde aktivering, når
det er konstateret, at ansøgeren opfylder betingelserne
for hjælp. Derfor får borgere i Svendborg
Kommune, der ikke har problemer udover ledighed,
tildelt arbejde i private virksomheder eller på
et af kommunens beskæftigelsesprojekter samtidig
med tildeling af kontanthjælp.
I forbindelse med aktiveringen tilbydes uddannelse
samt vejledning i beskæftigelsesspørgsmål.
Udover kontanthjælp og aktivering indeholder
forsørgelses- og arbejdsmarkedsområdet blandt
andet følgende ydelser og foranstaltninger:
• sygedagpenge,
• revalidering,
• fleksjob,
• førtidspension,
• skånejob,
• kontanthjælp til sygebehandling og medicin,
• og personlige tillæg til pensionister.
PERSPEKTIVER
For at opnå en bedre koordinering og udnyttelse
af ressourcerne er arbejdsmarkedsområdet lagt
sammen med det øvrige forsørgelsesområde i
Social- og Sundhedsforvaltningen. Principperne
for den nye organisationsstruktur er beskrevet i
det følgende.
Der arbejdes hen imod, at kontanthjælpsområdet
organiseres på grundlag af principperne i en bestiller-udbyder
model. Området deles således i to
afdelinger, hvor afdelingen Forsørgelse og Erhverv
har bestiller-funktionen og Projektafdelingen har
udbyder-funktionen.
Forsørgelse og Erhverv varetager således sagsbehandling
og visitation og er bestiller af aktiveringstilbud
til de ledige kontanthjælpsmodtagere.
Afdelingen er således ansvarlig for en hurtig sagsbehandling
og præcis visitation, samt at der til
enhver tid er et overblik over antallet af ledige
kontanthjælpsmodtagere fordelt på de respektive
målgrupper. Sagsbehandlerne og vejlederne i afdelingen
er tovholdere i forhold til aktiveringen af
de ledige og er ansvarlige for opfølgning og evaluering.
Afdelingen er desuden ansvarlig for kontakten
til og det opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne
i lokalområdet.
Projektafdelingen omfatter aktiveringsprojekterne
og fungerer som udbyder af aktiveringstilbud til
ledige kontanthjælpsmodtagere. Projektafdelingen
er dermed ansvarlig for, at udbudet af aktiveringstilbud
modsvarer efterspørgslen. Aktiveringstilbudene
kan oprettes henholdsvis i eget regi eller
bestilles hos underleverandører (eksempelvis hos
uddannelsesinstitutioner). Projektafdelingen er
ansvarlig for, at den samlede »portefølje« af aktiveringstilbud
modsvarer efterspørgslen i forhold til
både indhold, kapacitet og økonomi. Der skal
således være en høj grad af fleksibilitet i Projektafdelingen,
således at der sker en løbende tilpasning
af tilbudene i forhold til efterspørgslen.
For i højere grad at målrette indsatsen opdeles
aktiveringstilbudene i 3 hovedgrupper: arbejdsmarkedsrettet
aktivering, erhvervsforberedende
aktivering og social aktivering.
De arbejdsmarkedsrettede tilbud har til formål at
vedligeholde den lediges personlige og faglige
kompetencer umiddelbart før den ledige træder
Status og perspektiver side 3.5.6
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Social- og Sundhed - forsørgelse og arbejdsmarked
ind på eller vender tilbage til det ordinære arbejdsmarked
eller påbegynder en ordinær uddannelse.
De erhvervsforberedende tilbud har til formål at
opkvalificere den ledige både personligt og fagligt
således, at den ledige kan træde ind på eller vende
tilbage til det ordinære arbejdsmarked eller påbegynde
en ordinær uddannelse.
Formålet med de sociale aktiveringstilbud er at
forbedre livskvaliteten og medvirke til at forebygge
udviklingen af yderligere sociale problemer og
i sidste ende til at forebygge social udstødelse. Det
er vigtigt at tilrettelægge indsatsen således, at der
tages særlig udgangspunkt i den enkeltes eller persongruppens
situation, ligesom der må rettes en
særlig opmærksomhed mod brugerinddragelse.
Derudover udgør flygtninge og indvandrere en særlig
gruppe. Kommunerne har pr. 1/1 1999 overtaget
integrationen af flygtninge og indvandrere. Integrationsindsatsen
består af tre grundelementer: For det
første kursus i samfundsforståelse, der varetages af
Integrationsgruppen, for det andet danskundervisning,
der varetages af Kulturel Forvaltning, og for det
tredje aktivering, der varetages af Projektafdelingen.
Svendborg Kommune har fastlagt rammerne for
integrationsindsatsen således, at der afholdes 20
timers kursus i samfundsforståelse, og at sprogundervisningen
fastlægges til 600 timer årligt kombineret
med aktivering, således at undervisning og
aktivering tilsammen udgør 30 timer ugentligt. Ved
at kombinere undervisning og aktivering intensiveres
integrationsindsatsen, således at der opnås en
hurtigere og bedre integration i det danske samfund.
MÅL
• Det er Svendborg Kommunes overordnede
målsætning, at den forebyggende og aktiverende
indsats på området skal opprioriteres,
så flere borgere bliver i stand til at forsørge
sig selv og deres familie. Herunder skal der
sikres en tidlig og sammenhængende indsats
overfor de svageste grupper.
HANDLINGSMULIGHEDER
For at leve op til den overordnede målsætning på
området vil Svendborg Kommune i årene fremover:
• optimere aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere,
• fastholde en tidlig og helhedsorienteret indsats
i sygedagpengesager, så en større del af klienterne
kan sikres en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet,
• opprioritere arbejdet med etablering af løntilskudsforløb,
så en større del af klienterne får
mulighed for at opnå ordinær beskæftigelse,
• søge at etablere flere for- og bruttorevalideringsforløb,
der på længere sigt kan gøre det muligt
at få klienterne ud af det sociale system,
• søge at etablere flere skånejob til førtidspensionister
og handicappede,
• søge at etablere flere fleksjob til personer med
nedsat erhvervsevne,
• yde en særlig indsats for at få flygtninge og indvandrere
placeret på arbejdsmarkedet.
Perspektiver, mål og handlingsmuligheder side 3.5.7
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Social- og Sundhed - familie og sundhed
STATUS
Svendborg Kommune tilbyder følgende service-,
omsorgs- og behandlingstilbud på familie- og
sundhedsområdet:
• kommunelæge og sundhedspleje,
• tandpleje,
• særlig støtte til børn og unge,
• sociale tilbud og støtte til handicappede børn
og voksne,
• særlig social indsats for misbrugere,
• samt socialpsykiatrisk behandling og støtteog
kontakttilbud til sindslidende.
Sundhedsområdet
Sundhedsplejerskerne og kommunelægen tilbyder
rådgivning, undersøgelser, og undervisning til
børn og forældre samt konsulentbistand til samarbejdspartnere.
Målgruppen er gravide, familier
med spæd- og småbørn, særligt truede børn,
daginstitutioner, den kommunale dagpleje samt
skolebørn. Børnetandplejen tilbyder gratis forebyggende
tandpleje til børn og unge i alderen 0-
18 år, og omsorgstandplejen tilbyder tandpleje til
personer, der bor på plejehjem, samt til personer,
der ikke er i stand til på egen hånd at søge tandlægehjælp.
Børn og unge
De fleste børn og unge vokser op under gode rammer
med en høj grad af livskvalitet på alle måder.
Men der er en mindre gruppe af børn og unge,
som har det dårligt under deres opvækst. Det
skønnes, at cirka 9 pct. af de 0-18 årige tilhører
gruppen af truede børn og unge, hvilket svarer til
cirka 800 børn i Svendborg Kommune.
Ændringer i lovgivningen har medført en opprioritering
af forebyggende foranstaltninger og en
ligestilling af anbringelsesstederne. Samtidig har
en målrettet indsats i Svendborg Kommune medført
en øget intensitet i sagsbehandlingen og en
bedre koordination i arbejdet med børn og ungesager,
samtidig med at fokus og bevidsthed om
problemstillingerne på området er forøget i hele
den kommunale forvaltning.
Handicappede
Der ydes kontanthjælp til voksne handicappede
og familier med hjemmeboende handicappede
børn. Hjælpen dækker merudgifter, der skyldes
handicappet.
Desuden kan der tilbydes en ledsageordning og
socialpædagogisk bistand til voksne handicappede,
der bor i eget hjem.
Personer, der har en varig nedsættelse af funktionsevnen
på grund af invaliditet eller sygdom, kan få tilskud
og/eller lån til køb og specialindretning af biler.
Fysisk eller psykisk handicappede, der ikke kan bo
i eget hjem, kan få tilbud om plads på støttecentre,
særlige plejehjem eller på døgninstitutioner for
voksne med vidtgående handicap.
De svageste grupper
De svageste grupper er personer med særlige sociale
problemer – for eksempel misbrug, hjemløshed,
sindslidelser og andet. De mest udsatte er ofte
dobbelt udstødte eller endog tredobbelt udstødte
– de er udstødt fra arbejdsmarkedet, fra det sociale
netværk og måske endda fra det sociale system.
Den sociale indsats over for denne gruppe retter
sig i første omgang mod forebyggelse af, at problemerne
for den enkelte bliver forværret. Det næste
og lige så vigtige mål er at forbedre den enkeltes
personlige og sociale udvikling, fremme en aktiv
involvering i løsningen af egne problemer, styrke
netværk og bidrage til integrationen i samfundet.
Til tider kan indsatsen over for de svagest stillede
dreje sig om at få etableret kontakt til vedkommende,
så man på længere sigt kan tilbyde
behandling, støtte og omsorg. Herved kan man
således hjælpe til med at opbygge den enkeltes
Status side 3.5.8
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Social- og Sundhed - familie og sundhed
selvværd og sociale kompetencer og derved forbedre
hans/hendes handlemuligheder.
Der er i de seneste år gjort en væsentlig indsats for
de mest udsatte grupper og for derved at styrke
disse gruppers integration i samfundet. De særlige
sociale problemer som misbrug, hjemløshed mv. er
langt fra afskaffet. Men en større del af de sociale
ressourcer er nu rettet mod at forbedre livsvilkårene
for disse udsatte grupper, at styrke deres netværk
og deres integration i samfundet, ikke i første
omgang på arbejdsmarkedet, men snarere en integration
i det sociale liv og i civilsamfundet.
PERSPEKTIVER
Kommunerne under ét oplever i dag et stigende
behov for bistand til vanskeligt stillede børn og
unge. Det vil sige et øget behov for både forebyggende
foranstaltninger og anbringelser uden for
hjemmet. Dette skyldes generelt, at kommunerne
har styrket det forebyggende arbejde i forhold til
særlige risikogrupper, og dermed fået afdækket en
større potentiel målgruppe for anbringelser. Blandt
andet går kommunerne i dag langt tidligere under
barnets opvækst ind med vejledning og opfølgende
Holbøls Minde Centret for voksne med psykiske lidelser.
Et arbejds-, lære- og værested.
foranstaltninger, end man gjorde først i 90’erne.
Der har i de senere år været en kraftig vækst i
antallet af handicappede, som bor på døgninstitutioner
og i bofællesskaber. Der er sket en øget tilgang
som følge af, at færre handicappede bor hos
deres forældre, og der er samtidig en lavere afgang
fra døgninstitutioner som følge af, at levealderen
for disse handicappede er vokset. Denne tendens
ventes at fortsætte i de kommende år. Derfor er
der i forbindelse med ældrebolighandlingsplanen
projekteret 8 nye støttecenterpladser på Gammel
Skårupvej til ibrugtagning primo år 2000. Samtidig
er der indarbejdet procedurer for orientering
og høring af handicaprådet i forbindelse med de
politiske udvalgs behandling af sager, der vedrører
handicappede.
Den kommunale misbrugsindsats i Svendborg er
stadig af nyere dato. For at optimere indsatsen er det
afgørende, at der på alle niveauer i forhold til den
amtslige behandling og de frivillige hjælpeorganisationers
arbejde etableres en stærk koordination og helhedsorienteret
indsats. Der skal arbejdes på, at tilbudsviften
differentieres så den i så vid udstrækning
som mulig tilgodeser de mange forskelligartede
grupperinger og individuelle behov. Hjælpen skal
indrettes med det sigte
at modvirke de udstø-
delsesmekanismer, der
findes i samfundet. Det
er samtidig Svendborg
Kommunes mål, at man
skal yde socialpsykiatrisk
støtte til borgere med en
sindslidelse eller psykosociale
problemer. Indsatsen
skal tilpasses den
enkeltes behov og sikre
tilbud om bostøtte,
beskæftigelse, optræning
af sociale færdigheder
samt opbygning og vedligeholdelse
af sociale
netværk.
Status og perspektiver side 3.5.9
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Social- og Sundhed - familie og sundhed
MÅL
Det er Svendborg Kommunes overordnede målsætning:
• at den kommunale service på sundhedsområdet
ydes ud fra forebyggelses- og selvhjælpsprincippet,
• at styrke og forbedre den forebyggende indsats
på børn og unge-området via et tværfagligt
samarbejde mellem blandt andet lærere,
psykologer, sundhedsplejersker, kommunelæger
og socialrådgivere.
• at der på børn og unge-området arbejdes ud
fra principperne om tidlig og tilstrækkelig
indsats,
• at personer med handicap modtager tilstrækkelig
hjælp til, at de kan forblive i eget hjem,
og at de og deres familie kan leve så normalt
som muligt,
• at kunne tilbyde en bred vifte af bolig- og
institutionsformer for handicappede, der ikke
er i stand til at forblive i eget hjem,
• at forbedre forholdene for borgere med psykiatriske
lidelser, således at de bliver i stand til
at leve en tilværelse så tæt på det »normale«
som muligt.
• og at styrke og forbedre indsatsen overfor de
svageste grupper ved at styrke det opsøgende
arbejde, etablere efterbehandlings- og
støttetilbud samt etablere særlige boligtilbud
og væresteder.
HANDLINGSMULIGHEDER
• Der skal arbejdes med tværsektorielle arbejdsgrupper,
der skal fremkomme med forslag til,
hvorledes den generelle og konkrete indsats
overfor kommunens børn og unge med særlige
behov kan udvikles og i højere grad målrettes
ved etablering af tværfaglige samarbejdsteams
omkring kommunens skoler og institutioner.
• I arbejdet med at forbedre vilkårene for de socialt
udstødte og udstødelsestruede borgere i
Svendborg, kan kommunens allerede eksisterende
samarbejde med Fyns Amt og de frivillige
hjælpeorganisationer med fordel udbygges.
Ligesom involveringen af bruger og pårørende
i de forskellige sociale væresteder og aktiviteter
kan intensiveres.
Mål og handlingsmuligheder side 3.5.10
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder
Det åbne land
Status 3.6.1
Perspektiver 3.6.6
Mål 3.6.9
Handlingsmuligheder 3.6.9
Vindmøller
Status 3.6.10
Perspektiver 3.6.11
Mål 3.6.14
Handlingsmuligheder 3.6.14
Rekreative områder
Status 3.6.15
Perspektiver 3.6.16
Mål 3.6.17
Handlingsmuligheder 3.6.17
Indholdsfortegnelse side 3.6
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - det åbne land
STATUS
Interessemodsætninger
i naturanvendelsen
Der er en stadig stigende forståelse for de forskellige
interessemodsætninger, der er i forbindelse med
anvendelsen af naturen. Regionplanlægningen
fokuserer i højere og højere grad på dette spørgsmål
på bekostning af bysamfundenes udvikling, som så
overlades primært til kommuneplanlægningen.
Plansystemets opgavefordeling giver i hovedtrækkene
kommunerne myndigheden i byerne, mens
amterne i hovedtrækkene har myndigheden i det
åbne land.
Det er Planlovens hovedhensyn i princippet at friholde
det åbne land for anden bebyggelse end
den, der er nødvendig for jordbrug, skovbrug og
fiskeri og henvise ny bebyggelse til de områder,
der er planlagt til formålet – byzoneområderne.
Landbruget har traditionelt været den største
erhvervsinteresse i det åbne land. Omkring byerne
har der imidlertid været en stadig større interesse
for at udnytte det åbne land til rekreative formål.
Omlægningen af landbruget til større, mere specialiserede
og industrialiserede brug betyder en
stadig forandring af det historiske kulturlandskab.
Presset mod det traditionelle landbrug og spørgsmålet
om landbrugets overlevelse som et aktivt, dansk
erhverv falder sammen med ønskerne til den rekreative
udnyttelse af det åbne land. Interessemodsætningerne
er langt fra afklarede, men er af stor betydning
også for Svendborg Kommunes fremtidige
udvikling i erhvervsmæssig og rekreativ henseende.
Naturbeskyttelse og fredninger
På baggrund af kortlægning, analyse og vurdering
af regionens naturbeskyttelsesinteresser er der i
regionplanen indbygget retningslinjer for varetagelse
af naturbeskyttelsen. Det åbne land er blevet
opdelt i arealtyperne: Særlige beskyttelsesområder,
sammenhængende naturområder, det åbne land i
øvrigt. Arealtyperne samt fredede områder større
end 0,5 ha i Svendborg Kommune fremgår
af kortet side 3.6.2.
Særlige beskyttelsesområder er udpeget for både
geologiske interesser, biologiske interesser, kulturhistoriske
interesser og landskabelige interesser.
Det mest omfattende område indenfor denne
kategori i Svendborg Kommune er det internationale
naturbeskyttelsesområde i det Sydfynske
Øhav, som også er udpeget som EF-habitatområde
(vedr. naturtyper og naturligt hjemmehørende
dyre- og plantearter), EF fuglebeskyttelsesområde
(vedr. fuglearter) og Ramsarområde (vedr. vådområder
af international betydning navnlig som
levesteder for vandfugle).
Drejø, Hjortø, Skarø, dele af det sydlige Tåsinge
samt det omkringliggende hav er omfattet heraf.
I dette område gælder særlige lovkrav for beskyttelse
af områderne. En stor del af det internationale
naturbeskyttelsesområde i Svendborg Kommune
er samtidig udpeget som vildtreservat, hvilket
medfører forskellige begrænsninger for jagt, sejlads
og anden færdsel.
Derudover indgår bl.a. Vornæs Skov, Lehnskov,
Hvidkildeskovene, Græsholmene, Bjørnemoseområdet,
Skårupøre Sund, Thurø Sund og Thurø
Bund som større særlige beskyttelsesområder.
De sammenhængende naturområder er områder
med en betydelig koncentration af biologiske,
geologiske og landskabelige interesser, men hvor
interesserne er knap så store som i de særlige
beskyttelsesområder. Svendborg Kommune er
dækket af store områder i denne kategori: Næsten
alle kyststrækninger, store dele af Thurø og Tåsinge
samt hele Svendborg Sund, den ydre del af
Lunkebugten og området omkring Hvidkildeskovene
og Græsholmene.
Status side 3.6.1
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - det åbne land
Regionplankort:
Natur, kulturhistorie og råstof
Særligt beskyttelsesområde Sammenhængende naturområde
Fredet område Graveområde for sand, grus og sten
Bevarings- og beskyttelsesområde Lerbeskyttelseområde
af international betydning
(Ramsar og EF fuglebeskyttelsesområde)
Kystzoneafgrænsning
Eksisterende grusgrav i kystzonen
Status side 3.6.2
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - det åbne land
Monnet, Vejlen, Skansen, Thurø Rev, Bregninge
Bakker m.fl. er fredede områder, hvor der efter
Naturbeskyttelsesloven kan fastsættes bestemmelser
vedr. arealernes anvendelse mv.
Naturbeskyttelsesloven beskriver desuden en række
naturtyper, fortidsminder, beskyttelseszoner
m.m., hvor der gælder særlige bestemmelser for
beskyttelse af områderne. Der må således ikke
foretages ændringer i tilstanden af vandløb, der er
udpegede som beskyttede eller af søer, heder,
moser, enge o.lign. af en vis størrelse. Fyns Amt
har foretaget en vejledende registrering af de
beskyttede naturtyper i amtet.
Sten- og jorddiger, fortidsminder og nærmere definerede
beskyttelseszoner ved strande/kyststrækninger,
søer og åer, skove og fortidsminder er omfattet
af lignende beskyttelsesbestemmelser, der også kan
indebære forbud mod placering af bebyggelse m.m.
Recipientkvalitetsplanen opstiller målsætninger for
vandløb, søer og kystnære havområders fremtidige
Kobberbækken.
tilstand. Målsætningerne repræsenterer en graduering
over de omfattede vandes kvalitet som naturvidenskabelige
referenceområder, som gyde- eller opvækstområder
for laksefisk, som egnet for lyst- eller
erhvervsfiskeri eller blot æstetisk tilfredsstillende.
Regionplanen indeholder en række retningelinjer
for spildevandsrensning, spildevandsplanlægning,
vandløbsvedligeholdelse og -restaurering m.m.,
som skal sikre de opstillede målsætninger. Regionplanen
udpeger særligt følsomme områder, hvor
der bør gennemføres forbedret spildevandsrensning
i den spredte bebyggelse af hensyn til vandenes
målsætning og den aktuelle forureningstilstand
samt områder, hvor der af hensyn til vandføringen
i bestemte vandløb bør være begrænsninger på
indvindingen af grundvand til vanding.
Et tillæg til Regionplanen udpeger endvidere potentielle
vådområder (våde enge), hvor der som led i
Vandmiljøplan II kan søges støtte til etablering af
vådområder med det formål at reducere mængden af
kvælstof, der tilføres vandmiljøet fra de dyrkede arealer.
I de udpegede områder kan der ikke meddeles
tilladelse efter Planlovens §35 til forhold, som kan
forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan
genskabes. I Svendborg Kommune er udpeget ét
potentielt vådområde beliggende ved Heldagergård.
Skovrejsning
Fra statslig side er der lagt op til, at ca. 7 % af det
åbne land i Danmark udlægges til skovrejsningsområder.
Skovrejsningsplanlægningen er en følge
af den landbrugs- og miljøpolitiske udvikling i
EU. Øget skovtilplantning indgår i disse
bestræbelser, og EU er derfor med til at give tilskud
til at plante skov på landbrugsejendomme.
Regionplanen har udpeget områder til skovrejsning,
der udgør den overvejende del af landzoneområderne
nord for Tved og landzoneområderne
mellem Svendborg og Skårup. Desuden er udpeget
et mindre område omkring Skovsbo og nord for
Status side 3.6.3
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - det åbne land
Lundby. Hensynet til grundvandsbeskyttelse har
vejet tungt ved udpegningen af disse områder.
Derudover er udpegningen sket af hensyn til skovog
jordbrugsmæssige interesser samt ud fra rekreative
og naturmæssige hensyn.
Jordbrugsdrift
Tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift i særligt
følsomme landbrugsområder kan gives til 20-årig
udtagning af agerjord og til 5- eller 20-årige aftaler
om dyrkning uden plantebeskyttelsesmidler, nedsat
kvælstoftilførsel, afgræsning eller høslæt af
græs- og naturarealer m.m. De særligt følsomme
landbrugsområder er udpeget ud fra interesser om
beskyttelse af grundvand, vandmiljø/natur eller
interesser om pleje/genskabelse af gamle
græsningsoverdrev. Blandt de større udpegede
områder i Svendborg Kommune er Monnet,
Vejlen/Noret, et område syd for Skårup samt
Hjortø og store dele af Drejø og Skarø.
Råstofinteresser
Indvinding af råstoffer sker på baggrund af tilladelser
fra Fyns Amt i medfør af Råstofloven. I Regionplan
1997-2009 er udlagt graveområder for sand, grus og
sten. Placeringen af graveområderne i Svendborg
Kommune fremgår af kortet side 3.6.2. For de udpegede
graveområder er der foretaget en afvejning af
råstofinteresserne over for bl.a. naturbeskyttelses- og
vandforsyningsinteresser, således at eventuelle konflikter
er minimerede. Der er i regionplanen foretaget
en justering af lerbeskyttelsesområdernes
udstrækning, således at de ikke dækker de fredede
områder og særlige beskyttelsesområder for geologi.
Fyns Amt har i området omkring Bjerreby udført en
råstofkortlægning efter lerarten bentonit (plastisk
lerart). Der er i området fundet bentonit af god kvalitet
nord og sydøst for Bjerreby. Fyns Amt er i gang
med at lave en detaljeret kortlægning, der forventes
afsluttet i 1999. Den skal bl.a. bruges til at afklare
råstof-, natur- og samfundsinteresserne i området.
Undersøgelsesområde for Bentonit.
Råstofindvinding medfører normalt store ændringer
i naturen og landskabet, hvorved der opstår
nye renvandede søer, vådområder, skrænter og
sandjorder, dvs. naturtyper, der ikke er mange af i
det danske landskab. Områdernes efterbehandling
skal som hovedregel være til naturformål, jordbrugsformål
eller til rekreative formål. I følge Jordforureningsloven
må der ikke køres jord til råstofgrave,
hvilket gør det meget svært at opnå en bare
nogenlunde efterbehandling til jordbrug. I følge
amtsrådets målsætning på naturområdet omkring
skabelse af nye naturlokaliteter er der ønske om i
højere grad at efterbehandle til naturformål.
Jordbrugsområder
Byvækst udgør et af de væsentligste indgreb i jordbrugsområderne.
Omkring byerne er der en stadig større interesse
for at udnytte det åbne land til byvækst og rekreative
formål.
De erhvervsmæssige landbrug bliver færre, men
større og samtidig mere specialiserede og industrialiserede.
Status side 3.6.4
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - det åbne land
Jordbruget blev for få år siden pålagt at braklægge
en væsentlig del af landbrugsarealerne for at begrænse
overproduktion af fødevarer i EU.
Braklægningskravene er i dag reduceret meget, og
forventes at bortfalde helt i nær fremtid. En midlertidig
braklægning bidrager kun i meget begrænset
omfang til natur- og miljøforbedringer, hvorfor
en langvarig braklægning eller udtagning af dyrkningsarealer
er at foretrække.
Der er tilskudsordninger til braklægning og miljøvenlig
drift i udpegede områder.
Ved inddragelse af jordbrugsarealer til andet formål
bør udgangspunktet være, at værne velarronderede
ejendomme af en størrelse, der også i fremtiden
vil være levedygtige.
Det kan dog her være at hensynet til braklægning,
vandmiljø, grundvandsbeskyttelse og styrkelse af
naturgrundlaget vil betyde, at hensynet til jordbrugsinteresserne
må nedprioriteres.
Regionplan 1997 - 2009 friholder på forhånd
meget store områder for byvækst, hvilket bevirker
at områderne i meget vidt omfang fastholdes til
jordbrugsmæssige formål.
Kystzonen
Cirkulære om planlægning og administration af
kystområderne er nu indarbejdet i Planloven og er
et led i styrkelse af beskyttelsen af de danske kystområder.
I kystområder er fastlagt en kystnærhedszone – en
ca. 3 km bred zone langs kysten – der omfatter
landzonerne og sommerhusområderne.
I Planlovens formålsbestemmelse er således indføjet,
at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig
natur- og landskabsressource. I den kystnære
zone skal der derfor bl.a. tages et øget og
Kystnære byzonearealer fra Svendborg Havn mod Kogtved.
særligt hensyn til de almene landskabsværdier.
Med loven er der fastsat regler om, at landets kystområder
skal søges friholdt for bebyggelse og
anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed.
Amter og kommuner skal gennem deres administration
af Planloven begrænse udlægget til byformål
og tekniske anlæg i kystnærhedszonen. Herudover
skal det særligt sikres, at der forbliver
større ubebyggede kyststrækninger og ubebyggede
arealer i større by- og ferieområder. I den kystnære
zone forudsættes såvel de særlige beskyttelsesområder
som de sammenhængende naturområder som
udgangspunkt friholdt for nyanlæg.
I den kystnære zone kan der kun inddrages nye
arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone
såfremt, der foreligger en særlig planlægningsmæssig
og/eller funktionel begrundelse for
kystnær lokalisering. Der må ikke udlægges nye
sommerhusområder og eksisterende sommer-
Status side 3.6.5
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - det åbne land
husområder fastholdes til dette formål. Samtidig
skal adgangen til kystområderne forbedres, og
naturværdierne generelt sikres.
De særlige krav til planlægningen i de kystnære
dele af byzonerne er begrænset til de situationer,
hvor der reelt er tale om en påvirkning af kystlandskabet.
Ved kommuneplanrevisionen skal de allerede vedtagne,
men ikke udnyttede arealreservationer i
kommuneplanen gennemgås og de reservationer,
der ikke er aktuelle skal ophæves.
Da Planloven blev udvidet med bestemmelserne
om kystzonen besluttedes det samtidig at udvide
kystbeskyttelseslinien fra 100 m til 300 m.
Ændringen af kystbeskyttelseslinien træder først i
kraft når Strandbeskyttelseskommissionen har
afsluttet arbejdet med fastlæggelse af linjen. Indtil
da vil amtet ved administration af Planlovens § 35
(landzoneadministrationen) udvise en særlig tilbageholdenhed
ved behandling af sager, der ligger
nærmere kysten end 300 m.
Skovrejsningsområde mellem Erhvervsområde Øst og Skårup.
Øerne
Drejø, Skarø og Hjortø har gennem en årrække
været ramt af affolkning. Øerne har i dag færgeforbindelse
til Svendborg. En nedsættelse af sejltiden
ved ændring af fartplaner og udflytning af
færgeleje til Rantzausminde er under undersøgelse.
PERSPEKTIVER
Sikring af naturværdierne
Naturværdierne kan trues af såvel den produktive
udnyttelse til jord- og skovbrug som af den rekreative
udnyttelse. Når interessen stiger for den rekreative
anvendelse af det åbne land til fritidsformål/turisme
må en central styring sikre, at denne anvendelse ikke
belaster de særligt følsomme sarte naturområder. Ved
at afpasse brugen af områderne efter deres sårbarhed
vil plante- og dyrelivet belastes mindst muligt.
De senere års initiativer på landsplan og på lokalt
plan for udbredning af kendskabet og øgning af
interessen for en større miljøbeskyttelse har medvirket
til en større forståelse omkring miljøet. Det
Status og perspektiver side 3.6.6
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - det åbne land
er ønskeligt, at interessen omkring miljøbeskyttelse
styrkes. Med den stadig stigende interesse i udnyttelse
af naturen er turismen en væsentlig faktor, ja i
ukontrolleret form en trussel mod naturværdierne.
Her er tale om naturværdierne i landområderne, i
kystområderne og på søterritoriet, områder som
borgerne og ikke mindst turisterne har interesse for,
men som ikke kan tåle en ureguleret adgang.
Andre trusler mod naturværdierne i det åbne land er
f.eks. byvæksten, der gør et indgreb i jordbrugsområderne,
ændringer inden for jordbruget ved ændrede
dyrkningsmetoder, opstilling af vindmøller m.m.
Den produktive udnyttelse til jord- og skovbrug
skal ske under hensyntagen til naturværdierne.
Tilskudsordning til skovrejsning og braklægning
kan være med til at øge interessen herfor og være
medvirkende til beskyttelse af grundvandet. Et led
i grundvandsbeskyttelsen var byrådets beslutning i
1996 omkring pleje og vedligeholdelse af kommunale
arealer uden brug af kemiske ukrudtsmidler.
Etablering af nye skove bør ses i sammenhæng
med de eksisterende skove/grønne områder såle-
Område udlagt til hobbylandbrug ved Egense.
des, at både mennesker og dyr har mulighed for
at bevæge sig gennem grønne korridorer. Områder
udlagt til skovrejsning fremgår af kortet side
3.6.8.
Adgangen til det åbne land og kysten
Med de ændringer, der sker i det åbne land gennem
udlæg af områder til skovrejsning, braklægning
af marker, udlæg af vådområder, muligheder
for færdsel på private marker »spor i landskabet«
m.m., vil der være mulighed for at sikre borgerne
en øget og forbedret adgang til det åbne land med
store muligheder for rekreative oplevelser.
De mange karakteristiske træk i det sydfynske kulturlandskab
bør bevares, herunder de mange
levende markhegn langs veje og markskel, der de
senere år er reduceret i antal bl.a. på grund af
ændrede dyrkningsformer.
Projekt »spor i landskabet« giver mulighed for at
færdes gennem dele af landskabet, der er ukendte
for de fleste f.eks. langs levende hegn, markernes
kørespor og skovbryn. Til hvert »spor« blivet udgivet
en folder. Projektet er blevet til i et samarbejde
mellem flere organisationer og vil i de næste par år
blive udbygget. I Svendborg Kommune er foreløbig
et »spor« på Drejø.
Udlægningen af nye områder til skove og andre
naturtyper, etablering af forbindelser mellem
rekreative områder med rekreative stier er med til
at aflaste eksisterende rekreative områder og øge
den samlede rekreative værdi.
Den overvejende del af Svendborg Kommunes
byudviklingsområder ligger inden for kystnærhedszonen.
Kravet om en begrænsning af byvæksten
og revurdering af allerede udlagte byzonearealer
berører derfor Svendborg i særlig grad.
Det skal fortsat være muligt at bygge nye boliger
og etablere erhverv i landsbyerne og på øerne og
fremme tiltag og projekter, der skal forbedre mil-
Perspektiver og mål side 3.6.7
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - det åbne land
Skovrejsningsområder
Skovrejsningsområde
Eksisterende skove
Grønne områder
Negative skovrejsningsområder
Perspektiver side 3.6.8
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - det åbne land
jøet og servicen. Etablering af hobbylandbrug er
en mulighed for at tilføre landsbyerne tilgang af
yngre familier. Øernes befolkning søges opretholdt
med færgeforbindelser, der gør det muligt at passe
skole og arbejde på fastlandet.
Der udlægges arealer i Egense, Landet og Bjerreby
til hobbylandbrug.
MÅL
• De karakteristiske landskabstræk i det sydfynske
kulturlandskab skal søges bevaret.
• Landsbyerne skal søges bevaret og styrket i
funktion og fysisk form.
• Den rekreative udfoldelse i det åbne land og
adgangen hertil fra byområderne skal forbedres.
• Sammenhængende naturområder og landbrugsområder
skal friholdes for bymæssig
udvikling.
• Naturværdier såsom grønne områder, skove,
vandløb, søer m.m. skal bevares, og nye
etableres.
• Ved naturgenopretning skal sikres attraktive
og tilgængelige naturområder.
• I de tidligere råstofgrave skal sikres attraktive
og tilgængelige naturområder samt rekreative
aktiviteter.
• Den offentlige adgang til kystområderne skal
forbedres.
• Kommunens skovarealer skal øges ved
nyplantning.
HANDLINGSMULIGHEDER
Naturplan/grøn plan
Der udarbejdes en naturplan/grøn plan, der redegør
for naturens tilstand i kommunen. Planen skal
indeholde en vurdering af, hvor der skal ske en
aktiv indsats, der sikrer en fastholdelse, forbedring
og udvidelse af naturområderne. Planen vil være et
godt redskab til at sikre et naturindhold i gamle
og kommende byområder og sikre sammenhænge
og værdier i det åbne land.
I forbindelse med planlægningen af fremtidige
byudviklingsområder sikres således grønne områder.
De grønne områder etableres i sammenhæng med
eksisterende grønne områder og skove, således at
man kan bevæge sig gennem grønne korridorer
med forbindelsesmulighed til kysten eller udsigt
hertil. De grønne områder udlægges, hvor der f.eks.
er eksisterende beskyttede naturtyper. Der udlægges
skovrejsningsområder. De lempeligere regler i
Skovloven bør vurderes i relation til udnyttelse af
fredskove til friluftsliv (naturlegepladser, skovbørnehaver,
hundeskove, ridestier). I de fremtidige byudviklingsområder
bør muligheden for tilplantning af
skov uden fredskovspligt udnyttes således, at de
fremtidige boligområder har »tilplantede« grønne
rekreative områder, når byggeriet tages i brug.
Stiplan
For at sikre en sammenkædning mellem naturområder,
kystområderne og en tilgængelighed hertil,
arbejdes der videre med Trafik- og Miljøhandlingsplanens
stiplan omkring pendler (røde) stier
og rekreative (grønne) stier. Stiplanen bør sikre, at
udlæg af nye overordnede rekreative stier sker i en
sammenhæng med eksisterende rekreative stier.
De rekreative stier skal placeres og indrettes således,
at de er oplevelsesstier. Et element i stiplanen
er bevaring eller retablering af kirkestier. I samspil
med de private skov- og jordbrugere søger kommunen
at medvirke til, at stier og markveje kan
indgå i stinettet.
Perspektiver, mål og handlingsmuligheder side 3.6.9
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - vindmøller
Træer og levende hegn er karakteristiske træk i det sydfynske landskab.
STATUS
Vindenergi
Produktion af elektricitet ved hjælp af vindmøller
udgør en vigtig del af den danske energipolitik. I
henhold til den overordnede energipolitiske målsætning
skal 10 % af elforbruget på længere sigt
komme fra vindenergi.
Det er fra statslig side besluttet, at alle kommuner
skal gennemføre en vindmølleplanlægning. Svendborg
Kommune vedtog i 1996 et kommuneplantillæg
om vindmøller, der udpegede nye områder
til vindmøller og udskiftningsretningslinier for
eksisterende møller.
Eksisterende vindmøller
Svendborg Kommune har i dag 29 vindmøller i
størrelse fra 55 kWh til 600 kWh. Møllerne
fremgår af listen side 3.6.13. Herudover ligger
der ansøgninger inde på 3 møller nord for Tved,
der kan opstilles efter den nugældende vindmølleplan.
Det nuværende lovgrundlag for opstilling
af vindmøller er Planloven samt »Cirkulære om
planlægning for og landzonetiladelse til opstilling
af vindmøller«, der trådte i kraft 1.
juli 1999.
Ifølge cirkulæret skal der gennem planlægningen
tages omfattende hensyn ikke alene til muligheden
for at udnytte vindressourcen, men også til
nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske
værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Der
opstilles i dag vindmøller af en betydelig størrelse.
Det bevirker, at opstilling af vindmøller på
land samtidig har en væsentlig indflydelse på
omgivelserne.
Regionplanens udpegning
af vindmølleområder
I Regionplan 1997-2009 er der ved udpegning af
områder til vindmøller taget vidtgående hensyn
til naturinteresserne mv., ikke mindst i de kystnære
områder, hvor det bl.a. er amtsrådets opfattelse,
at der ikke bør placeres vindmøller inden
for 300 m strandbeskyttelseslinie.
Status side 3.6.10
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - vindmøller
Skitse, der viser typisk højde for 55 kW mølle
og for 600 kW mølle.
Regionplanen udpeger i Svendborg Kommune følgende
områdetyper for vindmøller: »Lokaliseringsområder
for vindmøller«, der er de områder, der er
udpeget i kommunens eksisterende vindmølleplan,
og »Planlægningszone for vindmøller«, hvor der kan
ske en supplerende kommunal planlægning til
udpegning af lokaliseringsområder. Desuden omhandler
regionplanen opførelse af husstandsmøller.
Regionplanen fastsætter en maksimal navhøjde på
vindmøller på 50 m og lægger op til, at møller
samles i klynger frem for en meget spredt opstilling.
Opstilling af vindmøller skal overholde gæl-
dende støjgrænser og må ikke opstilles nærmere
beboelse end 300 m.
Udvalget for Teknik og Miljø besluttede den 30.
juni 1998, at der ved revision af vindmølleplanen i
videst mulig omfang skulle gives mulighed for, at
eksisterende møller skal kunne bestå og kunne ændres
til tidssvarende møller. Af miljømæssige hensyn
skal mindre møller kunne tillades udskiftet med
større og bedre ydende. Ved nyetablering skal der
tages mest muligt hensyn til naturen og omgivelserne.
Det skal tilstræbes, at nye møller samles, så
landskabet ikke generelt skæmmes af nyplacering.
PERSPEKTIVER
Vindmøller op til navhøjde på 50 m
Der gives mulighed for, at møllerne kan tillades
opført/udskiftet med møller op til en navhøjde på
50 m på baggrund af en lokalplan, der skal indeholde
bestemmelser om møllernes præcise placering,
antal, mindste og største totalhøjde samt
udseende. Lokalplanen skal ledsages af en visualisering,
hvoraf det skal fremgå, hvordan møllen vil
påvirke nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske
værdier og de jordbrugsmæssige interesser.
De ansøgninger, kommunen hidtil har modtaget
(inden offentliggørelse af forslag til kommuneplan
1999-2011) og som er i overensstemmelse med
vindmølleplanen 1992-2003, kan opføres uden
udarbejdelse af lokalplan. Fremtidige møller kan
kun opføres efter en forudgående lokalplanlægning.
Udskiftning af eksisterende møller kan finde sted
uden lokalplan, såfremt navhøjden ikke overstiger
45 m, og totalhøjden ikke overstiger 67,5 m.
Udskiftning til større møller kan kun ske på baggrund
af lokalplan. Ved opstilling og udskiftning af
vindmøller henvises til de enkelte rammeområder
074.V04, 076.V01 - 076.V03, 095.V01, 095.V02,
112.V01, 134.V01 og 134.V02) og de generelle
retningslinier i afsnit 4.0 stk. 6.8 og stk.11.
Status og perspektiver side 3.6.11
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - vindmøller
Vindmøller
Eksisterende mølle der kan tillades udskiftet
Eksisterende mølle der ikke tillades udskiftet
Fremtidig mølle
Fremtidige mølleområder
Perspektiver side 3.6.12
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder
- eksisterende
vindmøller
Bjergvej 127 13-a Egense 1 Fælles Bonus 1981 55 kW x Under 300 m til beboelse
Skårupørevej 37 24-d Skårup 1 Fælles Bonus 1983 55 kW x Under 300 m til beboelse
Skårupøre Strandv. 73 12-a Skårupøre 1 Fælles Bonus 1982 55 kW x Under 300 m til beboelse
Skårupøre Strandv. 70 41-e Øster Åby 1 Fælles Bonus 1983 55 kW x Under 300 m til beboelse
Vejlen 16 12-c Gesinge 1 Enkelt Windmatic 1980 30 kW x Under 300 m til beboelse
Søren Lolks Vej 2 18-a Gesinge 1 Fælles Windmatic 1988 200 kw x Inden for 300 m
strandbeskyttelseslinie
Knasterhovvej 21 19-a Gesinge 1 Enkelt Wind-World 1995 150 kW x Inden for 300 m
strandbeskyttelseslinie
Udflyttervej 15 12-b Søby 1 Fælles Nordtank 1992 300 kW x Over 300 m til beboelse
Stennervej 8 10-a Gesinge 3 Fælles Nordtank 1994 3 x 300 kW x Over 300 m til beboelse
Søbyvej 3 9 Søby 3 Fælles Nordtank 1991 3 x 150 kW x x Kun den midterste mølle
tillades udskiftet. Den nordlige
og sydlige mølle er
under 300 m fra beboelse
Stjoul Fiskervej 8 22 Stjoul 2 Fælles Nordtank 1990 2 x 150 kW x Inden for 300 m
strandbeskyttelseslinie
Tangvejen 10-f Lundby 2 Fælles Nordtank 1991 2 x 150 kW x x Kun den nordligste mølle
kan tillades udskiftet. Den
sydligste mølle er under
300 m fra beboelse
Tangvejen 10-g Lundby 1 Enkelt Nordtank 1991 150 kW x Over 300 m til beboelse
Ny Bjerrebyvej 7 15-a Bjerreby 2 Fælles Nordtank 1990 2 x 150 kW x Under 300 m til beboelse
Stenoddenvej 23 8-d Vemmenæs 1 Fælles Nordtank 1991 150 kW x Under 300 m til beboelse
Stenoddenvej 27 15-a Vemmenæs 1 Fælles Vestas 1986 75 kW x Under 300 m til nabobeboelse
Højensvej 189A 8-b Egense 1 Enkelt Bonus 1999 600 kW x Over 300 m til beboelse
Lehnskovvej 190A 18-i Egense 1 Enkelt Nordtank 1997 600 kW x Over 300 m til beboelse
Lehnskovvej 190B 18-h Egense 1 Enkelt Nordtank 1997 600 kW x Over 300 m til beboelse
Lehnskovvej 190C 18-g Egense 1 Enkelt Nordtank 1997 600 kW x Over 300 m til beboelse
Højensvej 189A 8-b Egense 2 Fælles Bonus 2000 2 x 600 kW x Over 300 m til beboelse
Perspektiver side 3.6.13
Beliggenhed Matr. nr. Antal Ejer Type År Størrelse Udskriftes Bemærkninger
møller Ja nej
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - vindmøller
Husstandsmøller
Der tillades ikke etablering af husstandsmøller, da
der søges opnået den højest mulige effekt indenfor
de udpegede områder områder ved hjælp af færrest
mulige vindmøller, d.v.s. med store effektive møller.
Byrådet har dog mulighed for i særlige tilfælde at
fravige bestemmelsen.
HANDLINGSMULIGHEDER
Lokalplanlægning for vindmøller
Der udarbejdes lokalplaner for at give mulighed
for opstilling af vindmøller i de 2 udpegede vindmølleområder
og give mulighed for erstatningsmøller
i området på Tåsinge.
Vindmølleområdet ved Lehnskovvej.
MÅL
• Der skal udlægges areal til nye vindmøller og
gives tilladelse til udskiftning af eksisterende
vindmøller på en sådan måde, at der opnås
den højest mulige effekt samtidig med, at der
tages størst mulige hensyn til landskabs- og
miljømæssige interesser.
Perspektiver, mål og handlingsmuligheder side 3.6.14
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - rekreative områder
STATUS
Karakteren af de rekreative
områder i Svendborg
Landskabet omkring Svendborg opleves på smukkeste
vis fra byens udsigtspunkter. Landskabet opleves
også, når man færdes i byens gaderum. Ikke i store
panoramaer, men i mindre brudstykker.
Oprindeligt var den middelalderlige bykerne klart
afgrænset, men gadegennembrud har ødelagt de
middelalderlige bebyggelsesmønstre, og de åbne
flader, der omkransede middelalderbyen er blevet
udbygget. I byens ældre kvarterer kan stadig opleves
et karakterfuldt bakkelandskab, men i de nyere
kvarterer med parcelhuse, almennyttigt byggeri og
industri savnes det historiske bycenters landskabelige
spændstighed.
I Svendborg kan man skelne mellem følgende
rekreative områder:
• Bynære skove
• Parker og anlæg
• Kolonihaver
• Svendborg Sund
• Rekreative stier
Bynære skove
Rundt om Svendborg ligger flere mindre skove.
Flere af disse ligger i tilknytning til byområdet.
En del af dem er private, hvilket betyder at udfoldelses-
og adgangsmulighederne for borgerne i
nogen grad er reduceret. Disse bynære skove er en
stor rekreativ ressource for byen, men kan netop
af den grund blive overbelastet. Bebyggelsen har
vokset sig rundt om flere af de bynære skove, hvilket
kan medvirke til nedslidning og være en trussel
for dyrelivet i skovene.
Parker og anlæg
Svendborg har relativt få offentligt tilgængelige
parker og anlæg: Skt. Jørgens Park, Ovinehøj,
Krøyers Have, Ørkild og Christiansminde. Dertil
kommer enkelte mindre anlæg. På grund af byens
særegne topografi og anlæggenes forskellige alder
er anlæggene af meget forskellig karakter, hvilket
er en stor kvalitet.
I takt med byens vækst og anlæg af veje mv. er
mange af de rekreative områder i byen og dens
nærmeste opland blevet reduceret og opdelt
(eksempelvis Høje Bøge).
De bynære skove og det åbne land mellem Skovsbo og Tankefuld bliver den grønne lunge for nye byområder vest for Svendborg.
Status side 3.6.15
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - rekreative områder
Kolonihaver
Til de rekreative områder hører kolonihaverne.
Svendborg har flere kolonihaver af forskellig
størrelse. Den overvejende del ligger i den nordlige
og østlige del af byen. Områderne tjener rekreative
formål, men er i sagens natur forbeholdt de enkelte
foreningers medlemmer.
Svendborg Sund og kystnære arealer
Adgangen til Svendborg Sund, som den mest
iøjenfaldende rekreative ressource i Svendborg, er
i tidligere byudvikling og planlægning ikke blevet
tilgodeset i tilstrækkelig grad. Offentlige adgangsmuligheder
eller samlede stiforløb til kyststrækningerne
fra bymidten til Rantzausminde og langs
Vindeby og til dels på Thurø mangler.
Byens rekreative stier
Byen har enkelte rekreative stier, der binder nogle af
de grønne områder sammen eller knytter byen til
oplandet. Mange af byens rekreative stier mangler
dog en sammenkædning, så der opnås et sammenhængende
rekreativt stisystem, der binder de forskellige
rekreative anlæg sammen og giver en tilgængelighed
til det åbne land og de kystnære områder.
PERSPEKTIVER
Behov for rekreative områder
En bys rekreative grønne områder er af betydning
for borgernes trivsel og gæsters opfattelse af
stedet. Der bør sikres rekreative områder til forskellige
funktioner og oplevelser og en kombination
af disse. Der skal være mulighed for både
det nære område (det rekreative, mindre areal
nær boligen) og de større områder, der giver
mulighed for et bredt spektrum af friluftsliv.
Svendborg har mange muligheder for at tilbyde
ikke blot organiserede fritidsaktiviteter, men også
indbydende rekreative områder med mulighed
for fred og ro eller aktivitet alt efter ønske.
Vore rekreative områder bør indrettes med
omtanke, således at de kan være til gavn for alle.
De bør indrettes både med åbne græsarealer til
f.eks. boldspil og med bevoksede områder/krat til
glæde for børn og dyrelivet. På bakker og højdepunkter
kan etableres små rekreative områder,
som kan give den forbipasserende en udsigtsoplevelse
og et pusterum.
Svendborg er især kendt for de rekreative muligheder
på vandet og i naturen omkring byen. Hvis
Svendborg fortsat skal være en attraktiv by at flytte
til, er det nødvendigt at sikre friarealer og give alle
borgere både i byområderne og i landområderne
mulighed for at komme til vandet. De 2 bynære
strande (Christiansminde og ved Færgevej) bør
derfor sikres og forbedres. Der bør sikres frilægning
Galgebakken
Status og perspektiver side 3.6.16
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - rekreative områder
af rørlagte åer, der kan give nye attraktive rekreative
oplevelser, f.eks Kobberbækkens udløb i havnen.
En stigende interesse for at bo i bymidten og
muligheder for fortætning i de centrale bydele
giver et øget pres på byens eksisterende friarealer.
Nye friarealer i byen er vanskelige at sikre på
grund af den relativt sammenhængende byudvikling,
der har fundet sted. Det er derfor vigtigt i
forbindelse med fremtidig byomdannelse at bevare
og forbedre de eksisterende rekreative arealer og
udlægge ordentlige friarealer i nye bebyggelser.
Arealerne skal åbne op for udendørs ophold og
aktiviteter. Adgangsforholdene til arealerne skal
forbedres med et udbygget stinet, der tager hensyn
til de ældre og de handicappedes behov.
MÅL
• Der skal tilvejebringes varierede og velfungerende
friarealer i kommunen.
• Der skal arbejdes for at udvikle et sammenhængende
stiforløb langs kyststrækningerne
og et stisystem, der dels binder de rekreative
bynære områder sammen og dels de rekreative
områder i det åbne land.
• Den offentlige adgang til kysten skal sikres og
udbygges.
HANDLINGSMULIGHEDER
Hovedstruktur for rekreative områder
og grønne hovedstrøg
En sammenhængende planlægning for de rekreative
områder kan fastholde de karakteristiske
bynære skove i en samlet grøn struktur, og kæde
de forskellige rekreative områder sammen med
byens øvrige funktioner.
Byens grønne præg kan forstærkes ved træplantning
på stier, bolig- og trafikveje, ligesom
Bynær skov og cykelrute: Christiansminde.
beplantning ved indfaldsvejene kan trække det
grønne fra det åbne land med ind i byen.
Rekreative lokale områder
I forbindelse med ny boligbebyggelse og omdannelse
af eksisterende områder skal sikres gode og
varierende grønne friarealer eksempelvis med
naturlegepladser. Ved omdannelse af banearealerne
ved havnen skal kommunen virke for at tilvejebringe
sammenhængende grønne områder/træk.
Perspektiver og handlingsmuligheder side 3.6.17
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Landskaber og grønne områder - rekreative områder
Kysten mellem Horseskov og Vornæs på Tåsinge er en
næsten uudnyttet, rekreativ ressource.
Byens grønne præg skal forstærkes ved at gøre
åbne pladser og parkeringspladser grønnere med
beplantning og ved ændret belægning og øge den
rekreative værdi ved at åbne op for andre anvendelsesmuligheder.
Stiplan
For at kæde de rekreative områder og kystområderne
sammen med stier skal der arbejdes videre
med Trafik- og Miljøhandlingsplanens stiplan.
Stier etableres med varieret belægning således, at
stier kan bruges af forskellige trafikanter (gående,
cyklende, ridende og kørestolsbrugere).
Forbedret offentlig adgang til kyststrækningerne
Kommunens kyststrækninger er eftertragtede i forbindelse
med rekreative aktiviteter. De er imidlertid
ofte vanskelig tilgængelige, hvilket primært
skyldes vidtgående byggeri langs kysten. Ud fra et
langsigtet mål om at opnå flere sammenhængende
stiforløb langs kysten og punktvise adgangsmuligheder
til denne, skal der opstilles en samlet strategi
for forbedring af mulighederne for offentlig
adgang til kyststrækningerne.
Handlingsmuligheder side 3.6.18
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Trafik
Status 3.7.1
Perspektiver 3.7.4
Mål 3.7.7
Handlingsmuligheder 3.7.7
Indholdsfortegnelse side 3.7
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Trafik
STATUS
Transportens centrale rolle
Udviklingen fra landbrugs- over industritil
informationssamfund har øget behovet
for transport og kommunikation radikalt.
De traditionelle landbrugs- og industriprodukter
var primært rettet mod et
lokalt eller regionalt marked. Tiltagende
industrialisering betød masseproduktion
og specialisering og dermed orientering
mod større markeder. En forudsætning
for udvikling af masseproduktion og
internationalisering var, at transportens
andel af produktets pris ikke blev for stor.
Den rigelige adgang til brændstof har
muliggjort dette. Infrastrukturen har således udviklet
sig parallelt med produktionsformerne. Det europæiske
marked er bundet sammen af et tætmasket
net af motorveje, og hvor lastbilerne må give slip,
tager transportfly over, således at vi kan spise friske,
sydafrikanske grøntsager dagen efter, de er høstet.
Udviklingen af infrastrukturen, herunder først og
fremmest vejnettet, har også været forudsætningen
for, at bosætningen har kunnet ske mere uafhængigt
af, hvor man arbejdede.
Trafikintensiteten er høj omkring krydset Havnegade/Toldbodvej.
Krydset Viebæltet/Vestergade er et knudepunkt i trafikafviklingen
omkring bymidten.
Kraftig stigning i trafikarbejdet
Indenfor den seneste 10-års periode (1987-1997)
er vejtrafikken under et på landsplan steget med
knap 29%. Det er især gået stærkt for personbiltrafikken,
som er steget med 37%. I samme periode
er cykeltrafikken til sammenligning kun steget 8%,
og indenfor de seneste år er cykeltrafikken faldet
eller stagneret. Biltrafikarbejdet på det kommunale
vejnet er kun målt de seneste år. Her kan man
konstatere en stigning, omend væksten er mindre
end landsgennemsnittet. Biltrafikarbejdet på det
Status side 3.7.1
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Trafik
kommunale vejnet er således i perioden 1995-97
steget med ca. 3,5% mod 6% på landsplan. Svendborgenserne
transporterer sig langt mindre med
kollektiv trafik end på landsplan. Bus og tog udgør
i Svendborg Kommune 5% mod 19% af personstransportarbejdet
på landsplan. Derimod spiller
bilen en større rolle: 84% mod 74% på landsplan.
Imidlertid er også cyklen et mere benyttet transportmiddel
i Svendborg: Den står her for 9% af
persontransportarbejdet mod 6% på landsplan.
Vej- og stinettet
I planperioden er der sket væsentlige tilføjelser til
trafikvejnettet. Det drejer sig om:
• Forlængelse af Ring Nord fra Odensevej til
Fåborgvej (amtsvej)
• Forlængelse af Johannes Jørgensens Vej fra Ole
Rømers Vej til Ryttervej
Følgende større vejprojekter er udskudt i planperioden,
men indgår fortsat i investeringsoversigten
(2000-2011):
• Johannes Jørgensens Vejs forlængelse til
Dyrekredsen
• Forbindelsesvej Ring Nord-Tvedvej
• Regulering af Kogtvedvej/Rantzausmindevej
Fra indvielsen af cykelruten Svendborg-Thurø: Ny cyke/gangbro over Skårupøre Sund.
Følgende større vejprojekter er nye i forhold til
kommuneplan 1993-2003:
• Nyborgvejs indføring i Dronningemaen
• Regulering af krydset Viebæltet/Tinghusgade
De væsentligste tilføjelser til cykelstinettet er
sket ved:
• Cykelruten Svendborg-Thurø
• Cykelruten Svendborg-Skårup (amtsvej)
• Cykelstier langs Ryttervej
Da der kan konstateres en kraftig nedslidning af
det eksisterende vejnet, har byrådet vedtaget
»Handlingsplan for vejvedligeholdelse«, som danner
grundlag for budgetlægningen.
Indsats for et bedre trafikmiljø
Svendborg Kommune har i 1994 for første gang
gennemført en samlet kortlægning af trafikmiljøet.
Kortlægningen omfattede alle større veje, d.v.s.
veje belastet med over 1000 biler pr. døgn. På
baggrund af kortlægningen er der i »Handlingsplan
for trafikmiljø« fra 1995 opstillet mål og indsatsområder
for forbedring af trafikmiljøet med
hensyn til trafiksikkerhed, energiforbrug, CO2udslip,
luftforurening, støj, visuelt miljø og trafikale
barrierer. De trafiksikkerhedsmæssige
problemer var
mest iøjnefaldende, men samtidig
blev der afdækket en række
vejstrækninger med støjbelastede
boliger og andre med stor
barrierevirkning.
Med rapporten »CO2-virkemidler
på transportområdet – et
samarbejdsprojekt med Svendborg
Kommune« fra 1998, som
blev udarbejdet af Miljøstyrelsen
og Svendborg Kommune, blev
der kortlagt effekten af en række
virkemidler i forhold til nedbringelse
af CO2-udslippet.
Status side 3.7.2
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Trafik
Gennem et debatforum med repræsentanter for
lokale interesseorganisationer blev virkemidlernes
accept afprøvet.
I forlængelse af »Handlingsplan for Trafikmiljø«
har Svendborg Kommune søgt og modtaget økonomisk
støtte fra stats- og amtslige puljer. Med
krone til krone støtte er følgende projekter gennemført
eller under forberedelse:
• Svendborg Sikker Cykelby, herunder anlæg af
cykelrute Svendborg-Thurø og forskellige kampagner
til fremme af cykeltrafik og trafiksikkerhed
(Vejdirektoratets trafikpulje)
• 3 trafiksaneringsprojekter i bymidten: Skolegade,
Voldgade og Valdemarsgade (Miljø- og
Energiministeriets Trafik- og miljøpulje)
• Udarbejdelse af trafiksikkerhedsplan (Vejdirektoratets
trafikpulje og Fyns Amt)
• Forprojekt for cykelrute i Vestergade (Vejdirektoratets
trafikpulje).
Derudover har Svendborg Kommune for egne
midler i planperioden gennemført en række projekter
med baggrund i mål om forbedring af trafikmiljøet.
Herunder kan nævnes:
• Delprojekter på skoleveje med baggrund i
handlingsplanen »Børn i trafikken«
• Projekter i bymidten som led i »Byens Rum og
Pladser: Korsgade, Gerritsgade, Sankt Nicolai
Gade, Brogade, trafiksanering på Søgårdsvej,
omlægning af krydset Wandallsvej/Kogtvedvej.
Trafiksikkerheden under lup
Kortlægningen af trafikmiljøet fra 1994 viste bl.a.
betydelige problemer med hensyn til trafiksikkerheden
i Svendborg Kommune sammenlignet med
tilsvarende bykommuner. Herunder var der især et
overgennemsnitligt antal tilskadekomne lette trafikanter.
På denne baggrund er der aktuelt en mere
detaljeret trafiksikkerhedsplan under udarbejdelse,
ligesom der er budgetlagt for en særlig indsats på
dette område.
Motorvej Odense-Svendborg
Folketinget har i 1999 besluttet at lade udarbejde
projekt for en motorvejsforbindelse mellem Odense
og Svendborg. Der er dog endnu ikke vedtaget
en anlægslov. En udbygget motorvejsforbindelse
forventes tidligst klar omkring 2010. I den mellemliggende
periode vil den til tider stærkt belastede
rute 9 udgøre en barriere for erhvervsudviklingen
i Svendborgområdet og for områdets potentiale
som bosted for pendlere.
Jernbanebetejning under forandring
Omtrent samtidig med beslutningen om at etablere
motorvej på Rute 9 Odense-Svendborg har Folketinget
besluttet at foretage forbedringer af banebetjeningen
på Odense-Svendborg strækningen.
Transporttiden er hermed på visse afgange reduceret
med op til 35%. Hensigten hermed har bl.a.
været at forbedre mulighederne for at flytte persontransporten
fra Rute 9 til jernbanen. Passagertal
i den lokale, kollektive trafik.
Stagnation i den lokale, kollektive trafik
Passagertallet i Svendborg Bytrafik har i årene
1996 og 1997 været faldende i forhold til 1995,
men i 1998 og 1999 er passagertallet igen stigen-
Status side 3.7.3
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
60
50
40
30
20
10
0
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
Målsætning
Personskader
Personskader 1988-1998 fordelt på kategorier
Mål F
Mål C + K
Mål B + M
Fodg
Cyk + Knall
Bil +MC

Trafik
de. Årsagen hertil kan være, at det statslige tilskud
til takstnedsættelse, udvidet børnealder, Bus-Tog
Samarbejdet og det amtslige kortsamarbejde er
tilført flere passagerer.
Søtransporten
Færgebetjeningen af øerne Ærø, Drejø, Skarø og
Hjortø foregår principielt uændret. Der er dog
sket materielle forbedringer, idet der er indsat en
nybygget færge på Skarø-Drejøruten. På ruten
Svendborg-Ærø indsættes der ultimo 1999 en
nybygget færge.
Den hastige udvikling i transportsektoren og
afgiftspolitikken på dette område har gjort det
vanskeligt at opretholde den traditionelle coastertrafik.
Godsomsætningen har således med enkelte
udsving været jævnt faldende i en længere årrække.
PERSPEKTIVER
Grænser for vækst
i trafikken?
Beregninger fra Trafikministeriet af udviklingen i
transportarbejdet fra 1988-2010 viser, at det samledepersontransportarbejde
stiger med 38%,
personbiltransportarbejdet
stiger med 49% (og
stiger til at udgøre 75%
af det samlede persontransportarbejde),
og
lastbiltransportarbejdet
stiger med 80%.
Svendborg og den
regionale trafik
Transportmulighederne
til og fra Svendborg er
afgørende for byens og
egnens regionale rolle.
Med åbningen af den
faste forbindelse over Store Bælt er betydningen af
Øst-Vest forbindelsen omkring motorvej og jernbane
steget betydeligt. Øst-Vestforbindelsen giver
udviklingsmuligheder for de regioner, som kan
knytte an til den. I den udstrækning vejforbindelsen
mellem Odense og Svendborg udgør en flaskehals,
gøres det vanskeligere at udnytte de lokaliseringsfordele,
som Øst-Vestforbindelsen giver. Det
vil gælde, hvad enten det drejer sig om at udvikle
Svendborg som bosætnings-, erhvervs- eller turistby.
Forbedringerne på Svendborgbanen har styrket
pendlernes forhold i den regionale, kollektive trafik.
Hvis forbedringerne skal slå igennem, skal de
følges op med nye initiativer til forbedringer af
primært rejsetiden, materiellet og pendlernes forhold
på og omkring stationerne. Vilkårene for
kombinationsrejser skal forbedres ved forbedret
bil- og cykelparkering m.v.
Debatten om havnens fremtid og den ændrede
brug af godsbaneterrænet har bl.a. i foroffentlighedsfasen
ført til diskussion af de fremtidige stations-
og terminalforhold. Der bør i planperioden i
samarbejde med transportørerne gennemføres en
analyse af alternative løsninger, som bl.a. omfatter:
Stationen og Rutebilstationen er knudepunktet i Svendborgs kollektive trafik.
Status og perspektiver side 3.7.4
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Trafik
Det overordnede vejnet
Overordnet trafikvej
Fordelingsvej
Perspektiver side 3.7.5
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Trafik
en flytning af rutebilstationen fra Jessens Mole, nye
stationskoncepter, mulige udgangspunkter for samkørsel,
forbedrede muligheder for langtidsparkering
og cykelparkering., forbedrede ventefaciliteter m.v.
Fremtidige fokuspunkter i trafikmiljøet
Trafiksikkerheden vil være i absolut fokus i det
fremtidige billede af trafikmiljøet. Støjbelastningen
fra trafikken er også en væsentlig belastning af det
lokale miljø og borgernes sundhed. Ved etablering
af nye støjfølsomme funktioner eller anlæg af nye
veje, skal det sikres at grænseværdier for støj overholdes
(grænseværdier fremgår af afsnit 4.0). CO2udslip
og energiforbrug påvirker det globale miljø.
Beregninger på nationalt plan viser, at CO2-udslippet
fra transportsektoren i 1997 lå 17% over
niveauet i 1988. Målsætningen på området er nærmest
umulige at overholde, ikke mindst p.g.a. den
stadigt voksende biltrafik. Kan biltransportarbejdet
begrænses eller omlægges lokalt? Lokale beregninger
viser, at der for kommunen findes et vifte af virkemidler
- mere eller mindre gennemførlige. Forbedret
infrastruktur for cyklister er åt virkemiddel.
Blandt andre med en vis effekt kan nævnes parkeringsrestriktioner,
samkørsel og transportplaner for
virksomheder. Ud over at tjene til en begrænsning
af CO2-udslippet vil en indsats overfor en fortsat
stigning i biltransportarbejdet også være nødvendig
for at opretholde det bymiljø, som Svendborg skal
markedssføre sig på i fremtiden.
Det visuelle miljø bør som miljøapsekt medtænkes
hver gang der sættes ind overfor et andet miljøproblem.
Det visuelle miljø kan derudover have en
effekt i sig selv, f.eks. som virkemiddel i forbindelse
med nedsættelse af hastigheden.
Trafiksikkerheden - etik og økonomi
I Svendborg kommer hvert år ca. 90 personer til
skade i trafikken. Der er kun sket et ganske svagt
fald i det tal indenfor de seneste 10 år, hvilket
betyder, at Svendborg Kommune ikke kan leve op
til Færdselssikkerhedskommisionens mål: Ved
udgangen af år 2000 at have reduceret antallet af
dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40-45%
målt i forhold til gennemsnittet af uheldstallene
for perioden 1986-87.
I 1997 var der således 17 personskader for meget i
forhold til målsætningen. Hver personskade er tragisk
for den enkelte og kan føre til invaliditet og
uarbejdsdygtighed. De årlige offentlige udgifter til
behandling af tilskadekomne efter trafikuheld ligger
i størrelsesordenen 2,3 - 2,5 mia. kr. Dette er
markant højere end hidtil antaget, hvor analyser
anslog de samlede udgifter til 0,8 mia. kr. Den
højere vurdering skyldes primært, at kommunernes
udgifter til livslang pleje af personer i eget
hjem og udgifter til plejehjem ikke tidligere har
været medtaget i fuldt omfang.
Nye beregninger fra 1998 viser, at kommunerne for
hver personskade i gennemsnit må betale 100.000
kr, hvilket er 7 gange mere end hidtil antaget. Det
betyder for Svendborg Kommune i princippet en
årlig ekstraudgift på 9 mio.kr (anslået tal). Personskader
efter trafikuheld drejer sig således ikke kun
om etik - der er penge at spare ved investeringer i
trafiksikkerhed - også for kommunen. Det forhøjede
antal personskader og den nye viden om
trafikuheld og kommunal økonomi betyder, at trafiksikkerheden
fortsat vil være et centralt punkt i
det lokale trafikmiljø.
Det fald i trafikuheld, man over en årrække har
konstateret på landsplan, skyldes for en stor del
statslige initiativer i form af selepåbud, spritkampagner
m.v. Skal uheldsstatistikken yderligere forbedres,
kræves der en øget kommunal indsats.
Hastigheden er den altafgørende faktor i trafiksikkerheden.
Der er en simpel sammenhæng mellem
hastighed og graden af tilskadekomst og dermed
behandlingsbehov. Derfor må der være fokus på
hastighedsnedsættelser i den fremtidige trafikplanlægning.
Fysiske anlæg i form af bump og vejind-
Perspektiver side 3.7.6
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Trafik
Kampagnen »Rødt kryds – det er her det sker« var målrettet mod
at øge cyklisternes opmærksomhed mod krydsulykker.
snævringer er relativt dyre at etablere. Fysiske
anlæg gør det derfor ikke alene – der skal ændres
holdninger blandt trafikanterne.
Kan vi vende nedgangen
i søtransporten ?
Mulighederne for at styrke søtransporten er i højeste
grad afhængig af nationale og europæiske initiativer.
Trods nedgangen i godsbefordringen spiller
Svendborg Havn dog fortsat en rolle i kraft af delvis
fortsatte værftsaktiviteter på Frederiksøen samt
at Svendborg pr. tradition er hjemhavn for en stor
handelsflåde, hvoraf nogle skibe jævnligt anløber
Svendborg. Der ses tillige en udvikling indenfor
feltet af specialskibe til bugsering, off shore m.v.,
hvor Svendborg tjener som base.
Indenfor passagerbefordringen vil Svendborg
Havn fortsat være et lille knudepunkt, som styrkes
af, at forbindelsen til Ærø i fremtiden vil være
koblet til motorvejen i Svendborg.
Målrettet prioritering
Når fremtidens transport og trafikken skal lægges til
rette, skal der prioriteres. Hvilke hensyn og elemen-
ter vil indgå i prioriteringerne? En høj
grad af tilgængelighed vil være væsentlig
for en regional styrkelse. Men
tilgængeligheden må ikke ske på
bekostning af bymiljøet og trafiksikkerheden.
Trafikmiljøet, herunder især trafiksikkerhed,
energiforbrug og CO2-udslip,
støjbelastning og visuelt miljø, skal
belyses ved fremtidige, større trafikale
investeringer.
Vedligeholdelse af vejnettet bliver
centralt ud fra, at det er billigere at
forebygge end at helbrede. Men når
anlægsmidlerne er små, er det vigtigt,
at vedligeholdet sammentænkes med
forbedringer af trafikmiljøet. Gennem
udnyttelse af tilskudsordninger på vejområdet kan
den kommunale økonomi strækkes. Holdningsændringer
blandt trafikanter er nødvendige for at opnå
de trafikale mål.
MÅL
• At bidrage til at udvikle den regionale
tilgængelighed.
• At anvende og udvikle den eksisterende
infrastruktur sikkert, effektivt og bæredygtigt
med særlig henblik på at styrke den kollektive
trafik samt at forbedre vilkårene for de
lette trafikanter.
HANDLINGSMULIGHEDER
Regulering af trafikken
i og omkring bymidten
Der skal ske en fortsat styring af trafikken i og
omkring bymidten således, at den gennemkørende
trafik i bymidten og havneområdet reduceres.
Samtidig skal trafikafviklingen på Den indre Ring
og adgangen hertil forbedres (fra Nyborgvej og
Johannes Jørgensens Vej).
Perspektiver, mål og handlingsmuligheder side 3.7.7
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Trafik
Herunder skal der arbejdes for:
• Analyse af alternativer for Nyborgvejs
indføring i Dronningemaen, herunder
konsekvenser for trafikafviklingen i havneområdet,
• Analyse af alternativer for trafikafviklingen
ved Viebæltet/Tinghusgade krydset,
• Undersøgelser af muligheden for under
hensyntagen til bymiljøet at etablere parkering,
evt. i form af parkeringshus.
Fredeliggørelse af lokaltrafikområder
Lokalområder skal sikres bedst mulig mod
gennemkørende trafik og høje hastigheder.
Som led heri skal der arbejdes for:
• Trafiksanering i sammenhæng med byfornyelsesprojekter
(Ørkildsgade m.v.),
• En fastlæggelse af lokaltrafikområder for hele
kommunen.
Miljøforbedring langs trafikveje
De overordnede trafikveje, som gennemskærer flere
boligområder, skal reguleres således, at trafiksikkerheden
forbedres, og barrierevirkningen og
støjen på de tilgrænsende boliger reduceres.
Forbedring af trafiksikkerheden
Der skal udarbejdes en trafiksikkerhedsplan, som
kan danne grundlag for en prioriteret indsats overfor
trafikulykkerne.
Fremme af cykeltrafik
Der skal ske en opfølgning på projektet Svendborg
Sikker Cykelby i form af anlægsprojekter og kampagner,
som målrettet virker for en forbedring af
trafiksikkerheden for cyklister og fremmer brugen
af cyklen til pendling og fritidskørsel udbygges i
takt med de aktuelle behov.
Der skal gennemføres en analyse af alternativer for Nyborgvejs
indføring i Dronningemaen.
Styrkelse af kollektiv trafik
Den kollektive trafik skal udbygges i takt med de aktuelle
behov. Der skal i den forbindelse gennemføres:
• Undersøgelse af og forsøg med alternative betjeningsmuligheder
i bytrafikken,
• Analyse af de fremtidige terminalforhold for
den kollektive trafik (bane, regional- og bybus),
herunder forbedrede omstigningsmuligheder fra
individuel til kollektiv trafik.
Revision af Handlingsplan for trafikmiljø
og vejplanen
Handlingsplanen for trafikmiljø og vejplanen skal
revideres med baggrund i ændrede forudsætninger
med hensyn til f.eks. boligudbygningen, skærpede
miljøkrav, trafiksikkerhedsplanen, motorvejens
anlæg, m.v.
Anvendelse af IT i transportsektoren
Udviklingen i informationsteknologien giver nye
muligheder for en mere effektiv og miljørigtig
privat og offentlig transport. Svendborg Kommune
bør, hvor det vurderes muligt, indgå i undersøgelse
og udvikling af lokal anvendelse af IT i
transportsektoren.
Handlingsmuligheder side 3.7.8
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Teknik og forsyning
Status 3.8.1
Perspektiver 3.8.2
Mål 3.8.4
Handlingsmuligheder 3.8.5
Indholdsfortegnelse side 3.8
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Teknik og forsyning
STATUS
Vandforsyning
Vandforsyningen i Svendborg Kommune varetages
af Svendborg Vandforsyning og de private vandværker
i Skårup, Tved, Vindeby, Troense og Bjerreby.
Svendborg Vandforsyning består af 7 vandværker,
hvoraf 3 er placeret på Fyn, 2 på Tåsinge og 1 på
hver af øerne, Drejø og Skarø. Der er ca. 750
ejendomme i kommunen, der vandforsynes fra
egen brønd eller boring.
På grund af pesticideforurening filtreres med
kulfilter på Vindeby og Landet Vandværk.
Generelt falder vandforbruget i disse år, fordi den
enkelte borger er blevet bevidst om, at rent drikkevand
er en vigtig ressource, og fordi statsafgifterne
på vand er slået fuldt ud igennem.
Industriens vandforbrug er også faldende. Dette
skyldes lukning af flere vandforbrugende industrier,
og øget genanvendelse i produktionen.
Spildevand
Spildevandet fra alle større bebyggelser i kommunen
ledes til et af de to biologisk-kemiske renseanlæg
Egsmade og Bjerreby.
Egsmade Rensningsanlæg.
Spildevandet fra mindre bebyggelser renses lokalt
på de enkelte ejendomme i trix- og septiktanke.
Der foretages obligatorisk tømning af slam fra alle
disse husanlæg.
Ved udgangen af 1999 er der i alt 1137 ejendomme,
som ikke er kloakeret og tilsluttet centralt
renseanlæg.
Varme
Svendborg Kommune er omfattet af en delvarmeplan,
der beskriver varmeforsyningen i kommunens
byområder.
De centrale byområder i Svendborg og Skårup er
udlagt som fjernvarmeområder, medens yderområderne
og større byområder i landdistrikter er
udlagt til naturgasforsyning.
Affald
Svendborg Kommune har indført kildesortering af
husholdningsaffald. I forbindelse med indførelse af
kildesortering er der etableret en lang række miljøstationer,
hvor papir, glas og batterier kan afleveres.
Der er samtidig etableret en veludbygget genbrugsstation,
hvor borgere kan aflevere stort set
Status side 3.8.1
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Teknik og forsyning
alle affaldstyper, der sorteres i over 20 forskellige
fraktioner.
I tilknytning til genbrugsstationen er etableret et
komposteringsanlæg til milekompostering af have-
/parkaffald.
PERSPEKTIVER
Sikring af vandindvinding
og vandforsyning
Regionplanen indeholder retningslinier for den
kommunale vandindvinding. Retningslinierne
omhandler blandt andet en prioritering af vandressourcerne,
vandbesparelser, beskyttelse mod forureningskilder,
placering af nye boringer samt
aktiv grundvandsbeskyttelse.
Samtidig indeholder regionplanen særlige retningslinier
for indvinding af grund- og overfladevand,
herunder en afvejning af interessekonflikt
mellem vandindvinding og vandløbs- og naturinteresser.
For Svendborg Kommune betyder dette,
at vandindvindingen ved Hvidkilde Kildeplads
maksimalt må indvinde 0,8 mill. m 3 /år for at
sikre vandstanden i Syltemade å.
I temaredegørelse for vandforsyninger beskrives
kommende problemområder blandt andet grundvandsforurening
og forsyningssikkerhed.
Grundvandsforureningen stammer især fra brugen
af pesticider. Forureningen påvirker økonomien,
dels ved større udgifter til rensning, og dels til
imødegåelse af fortsat brug af grundvandsforurenende
stoffer.
Indsatsen mod forureningen skal ske ved Fyns
Amts kortlægning af de grundvandsdannende
områder og sikring af den rigtige arealanvendelse.
Der kan blive tale om indgåelse af aftaler med ejere
af disse arealer om erhvervelse, ændrede dyrkningsmetoder,
skovrejsning og lignende.
Forsyningssikkerhed sikres, dels ved etablering af
ny kildeplads i Holmdrup som indvindingsberedskab
for Skovmølleværket, og dels ved at de enkelte
vandforsyningers ledningsnet sammenkobles,
når og hvor det er teknisk muligt.
På Skarø, hvor der er begrænsede vandindvindingsmuligheder,
og hvor grundvandskvaliteten,
på grund af de kystnære kildepladser, er meget
sårbar overfor overpumpning af grundvandsmagasinet,
planlægges alternative løsningsmodeller
for forsyningssikkerheden.
Ledningsnettet er på det nærmeste fuldt udbygget.
Indsatsen skal fremover ske ved renoveringer ved
utætheder og brud på gamle vandledninger. Samtidig
skal der ske registrering af vandmålere og
indføres et stikprøvesystem, der dokumenterer
vandmålernes nøjagtighed.
Realisering af spildevandsplanen
Regionplanen indeholder retningslinier for placering
af større renseanlæg og renseanlæg i landzone.
I den gældende spildevandsplan er planlagt kloakering
af områderne Vængemose, Brohave, Egenappevej,
Drejø og Skarø i perioden 1999-2003
for i alt 156 ejendomme. Samtidig indeholder
spildevandsplanen bestemmelser om forbedret
spildevandsrensning fra ejendomme, der afleder
til særligt følsomme søer og vandløb.
I perioden 2000-2004 skal foretages forbedret
spildevandsrensning for i alt 387 ejendomme ved
etablering af biologisk minirenseanlæg, nedsivning,
bilologiske sandfiltre eller andet. Herefter vil
der være foretaget forbedret spildevandsrensning
for ca. 50% af de ejendomme, der ikke er tilsluttet
offentlig kloak i 1999.
Endvidere skal overløb til havet, vandløb og søer fra
de fælleskloakerede områder ved kraftige regnskyl
minimeres ved etablering af bassiner og lignende.
Status og perspektiver side 3.8.2
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Teknik og forsyning
Varmeforsyning
Fjernevarmeområde
Naturgasområde
Fremtidigt fjernvarmeområde
Fremtidigt naturgasområde
Perspektiver side 3.8.3
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Teknik og forsyning
Det nye kraftvarmeværk.
Varme
I henhold til Lov om Varmeforsyning skal tilrettelæggelsen
af varmeforsyningen foretages sådan, at
den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige
anvendelse af energi til bygningers opvarmning
fremmes, samt at energiforsyningens afhængighed
af olie mindskes.
Ved tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal
samproduktion af varme og elektricitet fremmes
mest muligt.
Svendborg Kommune har ved forhandling med
de øvrige forsyningsvirksomheder truffet aftale
om opførelse af et decentralt kraftvarmeværk.
Kraftvarmeværket forventes at være fuldt i brug
i slutningen af 1999.
Det påhviler kommunen at drage omsorg for, at
der udarbejdes projekter for kollektiv varmeforsyning,
som sikrer den mest økonomiske energi
ved opførelse af nye bebyggelser og ved ændring
af bestående anlæg.
Dette skal ske ved en opfølgning og revidering af
den allerede godkendte delvarmeplan inden for de
næste år.
Øget kvalitet i affaldsbehandlingen
Regionplanen indeholder generelle
retningslinier for affaldsplanlægning
samt placering af kommende
større affaldsanlæg. Hovedmålsætningen
er, at løse affaldsproblemerne
gennem minimering af de producerede
affaldsmængder.
Når affaldet alligevel opstår, skal
det sikres, at der sker en håndtering
af affaldet i følgende prioriterede
rækkefølge: specialbehandling ved
at miljøbelastende stoffer fjernes,
genanvendelse, forbrænding og
deponering.
Det skal dog bemærkes, at regeringens Handlingsplan
for Affald - Affald 21 påpeger, at der kan
foretages fravigelse fra denne prioritering, da der i
beslutningen om valg af behandlingsform skal ind-
MÅL
• At sikre rent drikkevand til alle og øge forsyningssikkerheden.
• At forebygge forurening af grundvandet
• At arbejde for et samlet rent miljø og bidrage
til et renere vandmiljø
• At sikre den mest samfundsøkonomiske og
miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning,
samt formindske energiforsyningens
afhængighed af olie.
• At søge affaldsmængden minimeret og begrænse
de ressource- og miljømæssige konsekvenser
af affaldsbortskaffelse mest muligt.
Perspektiver og mål side 3.8.4
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Teknik og forsyning
gå en afvejning af de miljø-, energi-, og ressourcemæssige
samt økonomiske forhold.
Den nugældende affaldsplan skal revideres, og
Byrådet skal inden 1. juli 2000 have vedtaget en
ny affaldsplan, der bygger på regeringens Handlingsplan
for Affald – Affald 21 samt den kommende
affaldsbekendtgørelse.
Som ved tidligere affaldsplaner opereres med en
relativ kort planperiode, fordi affaldshåndteringen
er i konstant udvikling og forandring på grund af
forskellige nationale og internationale initiativer.
Den nye affaldsplan skal dække perioden 2000-
2004 og indeholde tiltag om øget kildesortering og
bedre sortering ved husholdningsaffald, men det
bliver specielt ved erhvervsaffald, der skal stilles
krav om, at virksomheder i deres miljøplanlægning
skal medtage affald, frasortere miljøbelastende stoffer,
genanvende ved hjælp af affaldsbørsprincipper
samt øget genanvendelse på flere områder.
Kommunen vil i forbindelse med den nye handlingsplan
og der til hørende revision af affaldsbekendtgørelsen
skulle udarbejde og tilrette enkelte
regulativer.
HANDLINGSMULIGHEDER
Opfølgning på vandforsyningsplanen
Øge forsyningssikkerheden og sikre rent drikkevand
til alle.
Revision af vandforsyningsplanen senest i år 2001.
Realisering af spildevandsplanen
Kloakering i yderområder, renovering af ældre
kloakker.
Minimering af overløb ved fælleskloakerede områder
ved etablering af bassiner.
Revision af varmeforsyningsplanen
Sikre at der udarbejdes projekter for kollektiv
varmeforsyning for nye områder, og at anlæggene
indrettes på en sådan måde, som sikrer den mest
økonomiske anvendelse af energi.
Øget kvalitet i affaldsbehandlingen
Øge kvaliteten i affaldshåndteringen.
Ny affaldsplan 2000-2004 forventes vedtaget
i år 2000.
Handlingsmuligheder side 3.8.5
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Generelle rammer
Indholdsfortegnelse side 4.0
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.0

Generelle rammer
4.0
Generelle rammebestemmelser
1. Forhold til hovedstruktur
Lokalplaner skal sikre, at kommuneplanens hovedstuktur
virkeliggøres. Lokalplanernes indhold skal
derfor være i overensstemmelse med kommuneplanens
retningslinjer for arealanvendelse, trafik
betjening, service forsyning mv.
2. Parcelhuse - definition
Parcelhuse omfatter beboelsesbygninger indeholdende
én bolig (til helårsbeboelse), som enten er
opført fritliggende eller er helt eller delvis sammenbygget
med en eller flere bygninger af samme
art, samt fritliggende beboelsesbygninger med to
boliger (til helårsbeboelse).
3. Erhverv i boligområder
Byrådet kan tillade, at der i boligområder inden
for den enkelte ejendom kan drives sådan
erhvervsvirksomhed, som almindeligvis kan
udføres i boligområder. Virksomheden må således
ikke ændre områdets karakter af boligområde og
må ikke påføre omgivelserne ulemper. Virksomheden
må ikke medføre behov for parkering, der
ikke er plads til på den pågældende ejendom.
4. Parkering
Der skal udlægges 2 parkeringspladser pr. bolig
ved fritliggende parcelhuse og ved øvrig boligbebyggelse
som hovedregel 1-2 parkeringspladser pr.
bolig afhængig af bebyggelsesform og -anvendelse,
samt 1 parkeringsplads pr. 25-100 m 2 erhvervsetageareal
afhængig af erhvervstype.
Hvis det ikke er muligt at placere alle parkeringspladser
på egen grund, kan byrådet dispensere fra
kravet, mod at der indbetales til parkeringsfonden.
De nærmere regler for parkeringspladser og parkeringsfonden
findes i »Vedtægter for parkeringsfond
i Svendborg Kommune«.
5. Spildevand
Bebyggelser i kommunen skal tilsluttes spildevandsanlæg
i henhold til bestemmelser i den godkendte
spildevandsplan for Svendborg kommune
Udnyttelse/bebyggelse af arealer kan kun ske, når
arealerne er inddraget i en godkendt spildevandsplans
kloakoplande, og der er etableret den i spildevandsplanen
forudsatte spildevandsafledning fra
arealerne.
6. støj
6.1 støj generelt
Ved støjfølsomme områder forstås boligområder og
sommerhusområder med tilhørende udenomsarealer.
Dertil kommer byens friarealer – parker, legepladser,
kolonihaver – mv. I almindelighed vil også
institutioner, skoler, kontorbygninger og lignende
uddannelses- og arbejdspladser være omfattet.
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til
sikring af, at støjbelastede arealer i byzone og i
sommerhusområder ikke udlægges til støjfølsom
anvendelse, med mindre der i lokalplaner fastsættes
bestemmelser om etablering af støjafskærmningsforanstaltninger
m.v. Lokalplaner skal indeholde
en redegørelse af for de støjmæssige forhold
ved udlæg af nye arealanvendelser, en egentlig
dokumentation skal indgå, når der er begrundet
tvivl om overholdelse af kommuneplanens krav.
6.2 Vejstøj
Ny støjfølsom arealanvendelse skal som hovedregel
placeres således, at støjbelastninger fra eksisterende
eller planlagte veje ikke overstiger 55
dB(A). For rekreative områder i det åbne land,
herunder fritidsbebyggelse er den tilsvarende
grænseværdi dog 50 dB(A) og for erhverv mv. i
byområder 60 dB(A). Ved anlæg af nye veje skal
det tilstræbes, at ovennævnte grænseværdier overholdes.
side 4.0.1
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Generelle rammer
Der kan i særlig tilfælde, eks. ved huludfyldning i
karrébebyggelser, accepteres en overskridelse af de
nævnte støjgrænser såfremt det sikres, at generene
minimeres mest mulig og at det indendørs støjniveau
i sove- og opholdsrum ikke overstiger 30
dB(A), samt at støjniveauet ved mindst en af facaderne
og ved de primære opholdsareler ikke overstiger
støjgrænserne. Arealer hvor støjbelastningen
fra veje overstiger 65 dB(A) bør ikke anvendes ti
støjfølsomme funktioner.
6.3 Støj fra jernbane
Ny støjfølsom arealanvendelse skal som hovedregel
placeres således, at støjbelastningen fra eksisterende
eller planlagt jernbanetrafik ikke overstiger 60
dB(A). For rekreative områder i det åbne land,
herunder fritidsbebyggelse er den tilsvarende
grænseværdi dog 55 dB(A) og for liberale erhverv
mv. i byområder 65 dB(A). Det maksimale støjniveau
under passage af de mest støjende tog skal
tilstræbes ikke at overstige en grænse på 75
dB(KB-vægtet accelerations niveau). Ved anlæg af
nye jernbaner skal det tilstræbes, at ovennævnte
grænseværdier overholdes.
6.4 Støj fra håndværks- og industriområder
Ny støjfølsom arealanvendelse skal placeres i passende
afstand til eksisterende eller planlagte arealer
for virksomheder. Ligeledes skal nye virksomheder
placeres i en passende afstand fra eksisterende eller
planlagt støjfølsom anvendelse. Den nødvendige
afstand fastlægges i hvert enkelt tilfælde f.eks. på
baggrund af en målt, eventuelt beregnet støjemission
og topografiske forhold.
I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr.
5/1984: »Ekstern støj fra virksomheder«. De i
tabellen s. 4.0.3 anførte støjgrænser og de eksisterende
virksomheders målte eller beregnede støjemission
danner ligeledes baggrund for beregning
af den nødvendige afstand ved udlæg af nye
støjfølsomme arealer.
6.5 Støj fra skydebaner
Ny støjfølsom arealanvendelse må som hovedregel
ikke placeres nærmere end 1 km fra eksisterende eller
planlagt skydebaner, ligesom anlæg af nye skydebaner
skal overholde ovennævnte afstand til støjfølsom
bebyggelse. Undersøgelser, der godtgør at der ikke er
miljømæssige problemer forbundet med en kortere
afstand, kan muliggøre undtagelse fra bestemmelsen.
Der må ikke placeres støjfølsom arealanvendelse
inden for de på kort 4.0.7 viste dokumenterede
støjkonsekvensområder (fuldt optrukne). Indenfor
de tilnærmede områder (stiplede) kan placeres
støjfølsom arealanvendelse, hvis det kan dokumenteres,
at Miljøstyrelsens støjgrænser kan overholdes.
6.6 Støj fra motorbaner
Ny støjfølsom arealanvendelse må ikke placeres
nærmere end 500 m fra eksisterende eller planlagte
motorbaner, ligesom anlæg af nye motorbaner
skal overholde ovennævnte afstande til støjfølsom
bebyggelse. Se kort 4.0.7. Undersøgelser, der
godtgør, at der ikke er miljømæssige problemer
forbundet med en kortere afstand, kan muliggøre
undtagelse fra bestemmelsen. Indenfor de tilnærmede
områder (stiplede) kan placeres støjfølsom
arealanvendelse når det kan dokumenteres, at
Miljøstyrelsens støjgrænser kan overholdes.
6.7 Støj fra flyvepladser
Svendborg Kommune har en flyveplads på Tåsinge.
Flyvepladsen er klassificeret som værende af regional
betydning. Ny støjfølsom arealanvendelse skal som
hovedregel placeres således, at støjbelastningen fra
eksisterende eller planlagte flyvepladser ikke overstiger
45 dB(A). For rekreative områder er den tilsvarende
grænseværdi 45 dB(A) i områder med overnatning
og 50 dB(A) for områder uden overnatning.
For spredt bebyggelse i det åbne land er den 50
dB(A), mens grænsen for liberale erhverv m.v. i
byområderne er 60 dB(A). For flyvepladser af regional
betydning kan der ved boligområder og støj-
side 4.0.2
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Generelle rammer
Områdetype*
Tidsrum**** Mandag-fredag Mandag-fredag Alle dage
kl. 07.00-18.00 kl. 18.00-22.00 kl. 22.00-07.00
Lørdag kl. 07.00-14.00 Lørdag
kl. 14.00-22.00
Søn- og helligdage
kl. 07.00-22.00
1. Erhvervs- og industriområder (ingen boliger) 70 70 70
2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende 60 60 60
virksomheder**, administration og facadesalgserhverv
3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, 55 45 40
centerområder (bykerne), hoteller, kursusejendomme
4. Etageboligområder 50 45 40
5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 40 35
Daginstitutioner/skoler, kirkelige formål
6. Sommerhusområder og offentlige tilgængelige rekreative 40 35 35
områder. Særlige naturområder, campingpladser og
ferielejligheder***
7a. Kolonihaver i det åbne land 40 35 35
7b. Kolonihaver i eller nær byzone Konkret vurdering - kravene for områdetyper 4 eller 5 vil være gældende.
7c. Nyttehaver (ingen overnatning) Konkret vurdering - sædvanligvis fastsættes støjgrænser
svarende til områdetype 4 eller 5. I særlige situationer vil kravene
lempes, så de svarer til områdetype 3.
8a. Enkeltboliger i det åbne land og landsbyer, der skal 55 45 40
forblive i landzone
8b. Landsbyer i byzone eller med muligheder for byvækst 45 40 35
9. Hverken støjende/støjfølsom arealanvendelse Støjvurdering ikke nødvendig
- Sportsanlæg, herunder golfbane
- Bufferarealer
- Oftest bynære rekreative områder
Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB (A) som funktion af tidsrum og områdetype. Tallene er vejledende
til planlægningsbrug ved fastlæggelsen af støjgrænser for virksomheder overfor de anførte områdetyper.
* Den mest støjfølsomme arealanvendelse - eksisterende eller planlagt - benyttes.
** Tilladelse til - i et konkret tilfælde - at indrette bolig i forbindelse med en virksomhed i dette område gives kun, såfremt det kan
dokumenteres, at virksomhedens forsvarlige drift kræver, at der er en person til stede uden for almindelig arbejdstid.
*** Ved ferielejlighed i bymæssig bebyggelse kan støjgrænserne for helårsboliger i de samme områder som ferielejlighederne ligger i,
anvendes. D.v. s. typisk områdetyper 3, 4, og 5.
**** Hvis det sikres at et område kun anvendes til støjfølsomareal formål i dagtimerne, kan støjgrænsen om aften og natten udelades.
Uddrag af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder.
side 4.0.3
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Generelle rammer
følsomme institutioner accepteres 50 dB(A). Nye flyvepladser
kan kun anlægges og beflyvning af de eksisterende
flyvepladser må kun øges, såfremt det over
for amtsrådet kan godtgøres at væsentlige regionale
interesser ikke tilsidesættes, herunder af de nævnte
støjgrænseværdier som hovedregel overholdes.
I forbindelse med flyvepladsen på Tåsinge kan der
ikke placeres støjfølsom arealanvendelse inden for
det på kort s. 4.0.7 viste støjkonsekvensområde.
6.8 Støj fra vindmøller
Vindmøller opstillet alene eller i klynger på maksimalt
3 møller skal overholde en støjgrænse på 45
dB(A) i det åbne land og 40 dB(A) ved boligområder
og anden støjfølsom arealanvendelse. Vindmøller
må ikke etableres og støjfølsom arealanvendelse
må som hovedregel ikke udlægges inden for
en afstand til enkeltmøller på 300(300) m i det
åbne land og 350(300)m i støjfølsomme områder.
De i parentes nævnte afstande er absolutte minimumsafstande.
Der kan ikke etableres støjfølsom arealanvendelse
inden for de på kort s. 4.0.7 viste støjkonsekvensområder.
7. Grundvand
Særlig grundvandstruede aktiviteter skal placeres
uden for områder med særlige drikkevandsinteresser
og primært kystnært på arealer, hvor grundvandet
ikke skal anvendes til vandforsyning. Der skal
etableres beskyttelses- og overvågningssystemer tilpasset
den aktuelle lokalitet.
Virksomheder, der oplagrer, anvender eller fremstiller
olie og kemikalieprodukter, skal placeres
udenfor de særlig sårbare områder og bør placeres
udenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser.
Hvis de placeres inden for 300 m beskyttelseszone
til vandboringer skal der etableres særlige
beskyttelsesforanstaltninger og overvågningssy-
stem, der hvor der er særlig risiko for grundvandsforurening.
Ved allerede lokalplanlagte områder
skal dette ske ved krav til større anlæg, benzin- og
olieoplag samt ved miljøtilsyn.
Nye byområder bør som hovedregel placeres min.
300 m fra en vandindvinding og uden for de
særlige sårbare områder. Nye byområder bør også
placeres udenfor de særlige drikkevandsinteresseområder.
Der skal tages hensyn til vandværkernes
indvindingsoplande. Ved nye byområder kan det
være nødvendigt med en nøjere kortlægning af
grundvandsforholdene.
Gruppe af forurenende Forureningskilde
anlæg m.v. m.v.
Anlæg for dyrehold Stalde, møddinger, 50 m.
gyllebeholdere o.l.
Energianlæg Olie- og 50 m.
benzinanlæg
Jordvarmeanlæg 300 m.
Spildevandsanlæg Tætte kloakrør 50 m.
til spildevand
Drænrør til 300 m.
spildevand
Nedsivningsanlæg 300 m.
Oplag af affald Slagge og flyvaske 20 m.
i byggeri og
anlægsarbejde
Skrotpladser 300 m.
Vandindvinding Andre vand- 50 m.
indvindingsanlæg
Begravelsespladser Kirkegårde 100 m.
Industrianlæg Oplag af kemikalier 300 m.
Afstandskrav mellem indvindingsanlæg og forureningskilder.
side 4.0.4
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Generelle rammer
Placering af fyldjord både rent og forurenet skal
som hovedregel ske uden for råstofsgrave. Placering
af let eller forurenet fyldjord bør være på et
areal udenfor de særlige drikkevandsinteresseområde
og uden for de særlige sårbarhedsområder. Hvis
et område til fyldjord placeres indenfor de særlige
drikkevandsinteresseområder skal afstandskravet
på 300 m til drikkevandsboringer overholdes.
Amtet skal ansøges om og give tilladelse til brug af
areal til let eller forurenet fyldjord.
Flyveaske må i områder med særlige drikkevandsinteresser
kun placeres i mængder mindre end 100
t. Placeringen skal være mere end 300 m fra drikkevandsboringer.
Ved placering af flyveaske udenfor de særlige drikkevandsområder
kan dette anvendes, hvis det ikke
er i konflikt med natur- og grundvandsinteresser.
Nedsivningsanlæg må normalt ikke placeres inden
for særlige sårbarhedsområder. Nedsivningsanlæg
større end 30 PE må normalt ikke placeres inden
for områder med særlige drikkevandsinteresser.
8. Jordforurening
Jordforureninger er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven
og Jordforureningsloven. Affaldsdepotloven
bliver ophævet ved Jordforureningslovens ikrafttræden
den 1. januar 2000. I den forbindelse
ophæves begrebet tinglyste affaldsdepoter og
begreber som forureninger kortlagt efter vidensniveau
1 og 2 indtræder.
Miljøvurdering af arealanvendelserne af forurenede
ejendomme skal relateres til de to lovgivninger og
skal dels ske ved lokalplanlægningen og dels ved
byggesagsbehandlingen. Ved byggesagsbehandlingen
skal vurdering af indeklimarisici også indgå.
Inden der udabejdes lokalplan for et område skal
det undersøges om der er kendte forureninger
inden for lokalplanområdet. Er der inden for et
lokalplanområde mistanke om forurening, skal der
tages højde herfor ved lokalplanlægning.
9. Kystnærhedszone
Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse
og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed.
Kystnærhedszonen berører kun arealer i
landzone og i sommerhusområder. En lokalplan
for et område beliggende inden for kystnærhedszonen
skal udformes i overensstemmelse med
planlovens bestemmelse. Det fastlægges heri:
• at der kun må inddrages nye arealer i byzone og
planlægges for arealer i landzone, såfremt der er
en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for kystnær lokalisering,
• at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre
overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske
særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og
anlæg på land, som forudsætter inddragelse af
arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,
• at nye sommerhusområder ikke må udlægges,
og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes
til ferieformål,
• at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter
sammenhængende turistpolitiske overvejelser og
kun i forbindelse med eksisterende bysamfund
eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og
• at offentlighedens adgang til kysten skal sikres
og udbygges.
Nogle af bestemmelserne for kystnærhedszonen
gælder tilnærmet også for kystnære
arealer i byzonen.
10. Naturbeskyttelse
I det internationale beskyttelsesområde i Det Sydfynske
Øhav omfattende Drejø, Hjortø, Skarø,
dele af det sydlige Tåsinge samt det omkringliggende
hav, må der ikke:
• Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde.
side 4.0.5
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Generelle rammer
• Planlægges større vejanlæg eller sideanlæg.
• Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af
andre trafikanlæg og tekniske anlæg herunder
vindmølleklynger og -parker.
• Udlægges nye områder til råstofindvinding
på land.
• Planlægges for fritidsformål eller andet, der
medfører uheldige konsekvenser for de arter, for
hvilke områderne er udpeget.
Der må gerne planlægges for foranstaltninger, der
på længere sigt vil medføre forbedringer af naturforholdene
i områderne.
11.Vindmøller
Opstilling af vindmøller og udskiftning af eksisterende
møller kan kun ske ved lokalplanlægning.
Der kan foretages udskiftning af eksisterende møller
uden lokalplanlægning, hvis møllernes navhøjde
ikke overstiger 45 m og 67,5 m i totalhøjde.
Møllernes minimumseffekt skal være 500 kw, og
de skal opstilles i en ret linie med samme indbyrdes
afstand samt være af samme type og have samme
højde (navhøjde i samme kote eller i retstigende
kote tilstræbes) inden for hvert område.
Mølletårne skal være koniske lukkede rørtårne
uden markerede indsnævringer. Den øverste del af
tårnet kan eventuelt udføres omvendt konisk. Farven
skal være hvid eller lys grå.
Vingerne skal være 3-bladede og have omløbsretning
med uret. Vingerne må ikke have reflekterende
overflader og skal være hvide eller lys grå.
Det skal påvises at de i punkt 6.8 nævnte støjkrav
kan overholdes med den valgte mølletype. Der
skal tages højde for det samlede støjbidrag, når alle
vindmøller inden for det enkelte område realiseres.
Etablering af byggeri og støjfølsom arealanvendelse
må ikke ske i en mindre afstand end den i punkt
6.8 nævnte afstand.
Der kan stilles krav om visualisering i forbindelse
med konkrete ansøgninger om opstilling af møller.
Såfremt brugen af en mølle ophører, skal møllen
med tilhørende bygning og fundament fjernes
inden for et år af vindmølleejeren og arealet skal
tilbageføres til landbrugsformål uden udgift for
det offentlige.
Ved planlægning for en eller flere vindmøller mindre
end 2,5 km fra eksisterende vindmølle eller fra
andet vindmølleområde, skal redegørelsen særligt
belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene
under ét.
Ved planlægning for en eller flere vindmøller nærmere
beboelse end 500 m skal redegørelsen særligt
belyse omfanget af generne for nabobeboelse.
12. Detailhandel
I boligområder med mulighed for butikker til
brug for området kan der ske ud- eller nybygning
af daglig- og udvalgsvarebutikker til en maksimal
butiksstørrelse på 700 m 2 for den enkelte butik.
13.Virksomheder med særlig beliggenhedskrav
(herunder kraftvarmeværker)
Omkring eksisterende og planlagte områder for
virksomheder mv. med særlige beliggenhedskrav
skal der udlægges et konsekvensområde på i
udgangspunktet 500 m. Ændring af konsekvensområdet
må bero på en konkret miljømæssig vurdering.
Indenfor dette konsekvensområde må der
ikke etableres forureningsfølsom arealanvendelse,
med mindre det gennem konkrete undersøgelser
er dokumenteret, at dette er miljømæssigt acceptabelt,
og herunder, at miljøstyrelsens støjgrænser
kan overholdes.
side 4.0.6
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Generelle rammer
Støjkonsekvensområder
Maks 45 db (A) Støjkonsekvensområde (dokumenteret)
Maks 50 db (A) Støjkonsekvensområde (tilnærmet)
Maks 60 db (A)
Vindmøller m. 300 konsekvensområde
side 4.0.7
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0

Bykernen
side 4.1
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.1

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges overvejende til boligformål med
tilhørende kollektive anlæg og institutioner,
butikker (langs Tinghusgade - dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m²,
udvalgsvarebutikker med et bruttoetagereal under
1000 m²), liberale erhverv samt ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
og offentlige formål (lokale institutioner).
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for områdets karreer ikke overstige 60%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Dog kan der langs Tinghusgade opføres 2½
etage med en bygningshøjde på maks. 11 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er omfattet af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges overvejende til boligformål med
tilhørende kollektive anlæg og institutioner,
butikker (langs Kullinggade - dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m²,
udvalgsvarebutikker med et bruttoetagereal under
1000 m²), liberale erhverv samt ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
og offentlige formål (lokale institutioner).
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for områdets karreer ikke overstige 45%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er omfattet af lokalplanerne 72 og
290.
Fjernvarmeområde.
4.1.1.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.2.
001-Bykernen/B03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål med tilhørende
fællesfaciliteter.
Må for området ikke overstige 95%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage for
randbebyggelsen og 4 etager for tårnbebyggelsen,
henholdsvis maks. 12 og 15 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 30% af
etagearealet.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 232.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.3.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.4.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/C02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
For området Møllergade-Bagergade-Pjentemøllestræde-nordlige
skel af matr.nr. 125, Svendborg
Bygrunde, og for området Dronningemaen-Møllergade-Møllestien-P-pladsen
må for
hvert område under ét ikke overstige 110%, og
for den resterende del af området under ét ikke
overstige 90%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større
bygningshøjde, når det af helhedshensyn er
ønskeligt at opføre bebyggelsen i samme højde
som omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 25% af etagearealet
ved boligbebyggelse og 15% ved erhvervsbebyggelse.
Området er berørt af lokalplanerne 131, 220 og
290.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/C03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må som helhed ikke overstige 110%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Etageantallet må ikke overstige 3 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 14 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 25% af etagearealet
ved boligbebyggelse og 10% ved erhvervsbebyggelse.
Området er omfattet af lokalplanerne 290 og
163.
Fjernvarmeområde.
4.1.5.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.6.
001-Bykernen/C06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for området Møllergade-Torvet-Frue Kirkestræde-Fruestræde-Bagergade
under ét ikke
overstige 195%, og for den resterende del af
området under ét ikke overstige 115%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Bebyggelsen skal opføres med etager som vist
på vedlagte skitsebilag - indlagt sidst i bykernens
områdedel.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplanerne 220, 290 og
delvist 134.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/C07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet bebyggelse.
Må som helhed ikke overstige 115%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Etageantallet må ikke overstige 3½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 14 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/C08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for områdets karreer ikke overstige 165%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Bebyggelsen skal opføres med etager som vist
på vedlagte skitsebilag - indlagt sidst i bykerens
områdedel.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplanerne 290 og 123
samt byplanvedtægt 31-1972.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/C10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må som helhed ikke overstige 170%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Bebyggelsen skal opføres med etager som vist
på vedlagte skitsebilag - indlagt sidst i bykernens
områdedel.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
4.1.7.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.8.
001-Bykernen/C11
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må som helhed ikke overstige 310% fordelt på
karreerne som vist på vedlagte skitsebilag -
indlagt sidst i bykernens områdedel.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/C12
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må som helhed ikke overstige 120%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplanerne 55 og 290.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/C13
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må ikke overstige 110% og 85% henholdsvis
nord og syd for Kyseborgstræde.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/C14
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må som helhed ikke overstige 110%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er omfattet af lokalplanerne 72 og
290.
Fjernvarmeområde.
4.1.9.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.10.
001-Bykernen/C15
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for karreen Frederiksgade-Havnepladsen-
Brogade og Jernbanegade under ét ikke overstige
110% og for den resterende del af området
under ét ikke overstige 100%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplanerne 290, 119 og
187.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/C16
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må som helhed ikke overstige 75%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplanerne 72 og 156.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/C20
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m²,
udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv, mindre ikke
generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og
privat servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige 200.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning af
randbebyggelsen
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
eksisterende.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage. Dog
kan dele af bebyggelsen opføres i 3 etager, som
vist på vedlagte skitsebilag - indlagt sidst i
bykernens områdedel.
Byrådet kan give tilladelse til en større
bygningshøjde, når det af helhedshensyn er
ønskeligt at opføre bebyggelsen i samme højde
som omkringsliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med mindst 25%
af etagearealet ved boligbebyggelse og efter
byrådets nærmere anvisning ved erhvervsbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290 samt omfattet
af lokalplan 302.
Fjernvarmeområde.
4.1.11.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.12.
001-Bykernen/C21
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat
servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må ikke overstige 120% af den enkelte
ejendom.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i facadeflugt.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11 m.
Partielt - et enkelt tårn - kan bygningshøjden
udgøre maks. 14 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsareal skal udlægges efter byrådets
nærmere krav.
O mrådet er omfattet af lokalplaner 290 og 315.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/C23
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under 1000
m², liberale erhverv, mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed i tilknytning
til butikkerne, offentlig og privat servicevirksomhed)
samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse i
facadeflugt.
inden for delområde A - mod Vestergade - kan
bygninger opføres tilbagerykket fra gadelinien
(se skitsebilag) - indlagt sidst i bykernens
områdedel)
Må som helhed ikke overstige 80%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Etageantallet inden for delområde A må ikke
overstige 2 etager. Bygningshøjden fastsættes til
maks. 8 m.
Etageantallet inden for delområde B må ikke
overstige 2½ etage. Bygningshøjden fastsættes
til maks. 11 m.
(Se skitsebilag - indlagt sidst i bykernens
områdedel).
Byrådet kan give tilladelse til en større
bygningshøjde, når det af helhedshensyn er
ønskeligt at opføre bebyggelsen i samme højde
som omkringsliggende bebyggelse.
Ved ny bebyggelse eller ændret anvendelse skal
der udlægges opholdsarealer svarende til
10-40% af etagearealet, dog minimum 30% ved
boligbebyggelse.
Området er omfattet af lokalplanerne 284 og
290.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/C24
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (butikker, liberale
erhverv, mindre ikke generende fremstillingsog
værkstedsvirksomhed i tilknytning til butikkerne,
offentlig og privat servicevirksomhed)
samt boligformål
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 175
for området under ét.
Fortrinsvis randbebyggelse.
Ny bebyggelse mod Centrumpladsen må ikke
overstige 5 etager. Mod Tinghusgade skal ny
bebyggelse opføres i 3 etager svarende til
maksimal kote 28.15.
Mod Kedelsmedstræde må ny bebyggelse
opføres i 3 etager svarende til maksimal kote
28.15. Ny bebyggelse i øvrigt i Kedelsmedstræde
må ikke opføres højere end 1½ etage.
Opholdsarealer skal udlægges efter byrådets
næmere krav
Området er omfattet af lokalplan 319.
Fjernvarmeområde.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
001-Bykernen/C25
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker,
med et bruttoetageareal under 3000 m²,
udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv, mindre ikke
generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og
privat servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må som helhed ikke overstige 100%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om en udfyldning
af randbebyggelsen.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybde svarende til den
fremherskende for den enkelte karré.
Der kan opføres side- og baghusbebyggelse
med tilknytning til facadebebyggelsen.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks 11 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større
bygningshøjde, når det af helhedshensyn er
ønskeligt at opføre bebyggelsen i samme højde
som omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved
boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 338.
Fjernvarmeområde.
4.1.13.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.14.
001-Bykernen/C26
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Centerformål. Områdets anvendelse fastlægges
til centerformål (dagligvarebutikker maks. 700
m², udvalgsvarebutikker maks. 250 m²), liberale
erhverv, mindre ikke-generende fremstillings- og
værkstedsvirksomhed i tilknytning til butikkerne,
offentlig og privat servicevirksomhed, undervisnings-
og forskningsinstitutioner samt boliger.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Bebyggelsesprocenten må for hver enkelt
ejendom ikke overstige 110%. Ved etablering af
en større kulturinstitution kan der gives tilladelse
til op til 140% for den pågældende ejendom.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og i princippet i skel mod Jessens Mole, ny
forbindelsesvej mellem Toldbodvej og Jessens
Mole, mod Toldbodvej, mod busterminal og mod
hovedsti.
Bygningshøjden fastsættes til maks 12 m. Dog
kan der ved etablering af en større kulturinstitution,
for begrænsede dele af bygningen gives tilladelse
til en højde op til 15 m.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40 % af
etagearealet, dog min. 25% ved boligbebyggelse.
Tagterrasser kan medregnes ved beregning af
opholdsarealer.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet af
lokalplan 349.
Fjernvarmeområde
001-Bykernen/C27
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Centerformål. Områdets anvendelse fastlægges
til centerformål (dagligvarebutikker maks. 700
m², udvalgsvarebutikker maks. 250 m²), liberale
erhverv, mindre ikke-generende fremstillings- og
værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne, offentlig og privat servicevirksomhed,
undervisnings- og forskningsinstitutioner
samt boliger.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Bebyggelsesprocenten fastlægges til udnyttelsen
ved planens vedtagelse (14.03.2005).
Bygningshøjden fastsættes til maks 12 m.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40 % af
etagearealet, dog min. 25% ved boligbebyggelse.
Tagterrasser kan medregnes ved beregning af
opholdsarealer.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 349.
Fjernvarmeområde

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/C28
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Centerformål. Områdets anvendelse fastlægges
til centerformål (dagligvarebutikker maks. 700
m², udvalgsvarebutikker maks. 250 m²), liberale
erhverv, mindre ikke-generende fremstillingsog
værkstedsvirksomhed i tilknytning til butikkerne,
offentlig og privat servicevirksomhed,
undervisnings- og forskningsinstitutioner, hotel
og ferieboliger samt boliger.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Bebyggelsesprocenten må for hver enkelt
ejendom ikke overstige 110%. Ved etablering af
en større kulturinstitution kan der gives tilladelse
til op til 140% for den pågældende ejendom.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og i princippet i skel mod Jessens Mole,
Frederiksgade, stationsterræn og mod hovedsti.
Bygningshøjden fastsættes til maks 12 m. Dog
kan der ved etablering af en større kulturinstitution,
for begrænsede dele af bygningen gives
tilladelse til en højde op til 15 m.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40 % af
etagearealet, dog min. 25% ved boligbebyggelse.
Tagterrasser kan medregnes ved beregning af
opholdsarealer.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 349.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/C29
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (daglig- og udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal i facadebebyggelsen
på maks. 200 m², liberale erhverv,
mindre ikke generende fremstillings- og
værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne, offentlig og privat servicevirksomhed)
samt boligformål
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110 for
området under ét
Ny bebyggelse mod vej må i princippet kun
opføres i facadeflugt og med husdybde svarende
til den fremherskende i kareen.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved
boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 381.
Fjernvarmeområde
4.1.15.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.16.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål (undervisning,
offentlig forvaltning, museum m.m.), liberale
erhverv og boliger.
Overvejende sluttet bebyggelse.
Må for området som helhed ikke overstige 60%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsareealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290 samt byplanvedtægt
34-1973.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/D02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål (fjernvarmeværk,
offentlige og private institutioner
m.m.), liberale erhverv og boliger.
Må for området som helhed ikke overstige 45%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsareealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
4.1.17.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.18.
001-Bykernen/D03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål (undervisning,
offentlig forvaltning, forenings- og
klubvirksomhed, tv-station, museum, teater
m.v.) butikker, liberale erhverv samt boliger.
Må for området som helhed ikke overstige
160%.
Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent,
når der er tale om udfyldning i
randbebyggelsen.
Bebyggelsen opføres med højder som vist på
vedlagte skitsebilag - indlagt sidst i bykernens
områdedel.
Byrådet kan give tilladelse til en større
bygningshøjde, når det af helhedshensyn er
ønskeligt at opføre bebyggelsen i samme højde
som omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 190.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/D05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål (parkeringsplads).
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 232.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/D06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål herunder
lystbådehavn samt til rekreative formål.
Der må ikke opføres bebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 283.
Offentlighedens adgang til kysten skal sikres
ved adgang ad moleanlæg mellem Havnepladsen
og gasværkskajen.
Moleanlæg fastlægges som byzone.
4.1.19.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.20.
001-Bykernen/D10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Offentligt formål. Områdets anvendelse
fastlægges til offentligt formål (idræts- og
klubfaciliteter samt parkering).
Må (for delområderne B og C som helhed) ikke
overstige 30%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 4,75 m til
klubfaciliteter. Højden fastsættes til maks. 11 m
for idrætshal.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 290 og
341.
Fjernvarmeområde
001-Bykernen/D11
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Offentlige formål. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål, herunder stationsterminal
og jernbaneformål.
I tilknytning til en stationsterminal kan der
etableres centerformål (dagligvarebutikker
maks 700 m², udvalgsvarebutikker maks. 250
m²). Tilsvarende kan der etableres centerformål
i randbebyggelsen mod Møllergade.
Terminalbygning for personale- og
passagerfaciliteter.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 25%.
Bebyggelsen skal placeres centralt i forhold til
jernbane og busterminal. Ved etablering af
hovedsti Møllergade-Jessens Mole skal randbebyggelsen
mod Møllergade retableres i op til
2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12 m.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40 % af
etagearealet. Tagterrasser kan medregnes ved
beregning af opholdsarealer.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 349.
Fjernvarmeområde

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/D12
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Offentlige formål. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål, herunder byrum
og kajer samt enkelte offentlige og private
servicefunktioner, der naturligt knytter sig til
områdets anvendelse.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 5%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 349.
Fjernvarmeområde
4.1.21.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.22.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/E05
Byzone/søterritorium
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
HAVNEERHVERVSFORMÅL. Områdets
anvendelse fastlægges til havneerhvervsformål,
oplag samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning
til de pågældende virksomheder, eller
som naturligt finder plads inden for området.
Bebyggelsens rumfang må maksimalt udgøre
5 m³/m² . Bygningernes rumfang beregnes i
forhold til områdets samlede grundareal.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 20-28 m.
Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde,
når det af helhedshensyn er ønskeligt
at opføre bebyggelsen i samme højde som
omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 122.
Naturgasområde.
Der gives mulighed for opfyldning af areal på
søterritoriet. Den del af området der ligger på
søterritoriet skal med lokalplan overføres til
byzone.
001-Bykernen/E06
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
HAVNEFORMÅL/ERHVERVSFORMÅL.
Områdets anvendelse fastlægges til havneformål/erhvervsformål
såsom lettere industri,
kontor-, lager- og værkstedsvirksomhed,
herunder service- og forretningsvirksomhed (må
ikke medføre gener for omgivelserne) samt
undervisningsformål.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 45%. Byrådet kan give
tilladelse til en højere bebyggelsesprocent, når
der er tale om en udfyldning af randbebyggelsen.
Der må kun opføres eller indrettes én bolig på
hver ejendom.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11m.
Byrådet kan give tilladelse til en større
bygningshøjde, når det af helhedshensyn er
ønskeligt at opføre at opføre bebyggelsen i
samme højde som omkringliggende bebyggelse.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog min. 30% ved boligbebyggelse.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
4.1.23.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.24.
001-Bykernen/E08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BLANDEDE ERHVERVSFORMÅL.
Områdets anvendelse fastlægges til blandede
erhvervsformål i form af udviklings- og
produktionserhverv, herunder
vidensvirksomheder evt. med fremstilling, lager
og værksteder tilknyttet. Anvendelsen omfatter
også eksisterende, lovlige, havnereletarede
erhverv.
70 % for området under ét.
Etageantallet må ikke overstige 3, og den
maksimale højde må ikke overstige kote 17. Der
kan dog etableres en punktbygning med en
maksimal højde, som ikke overstiger kote 20.
Området er omfattet af lokalplan 396 og berørt
af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
Miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering
af planer og programmer er vedhæftet som bilag.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
001-Bykernen/F02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGT FRIAREAL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentligt friareal.
Området friholdes for bebyggelse.
Området er omfattet af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
001-Bykernen/F03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Fritidsformål. Områdets anvendelse fastlægges
til fritidsformål (sportsplads).
Må ikke overstige 5%.
Området er omfattet af lokalplan 290.
Fjernvarme.
4.1.25.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.1.26.
001-Bykernen/G01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Offentlige formål. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som vej og sti.
Området er omfattet af lokalplan 290 og 349.
Ved nyanlæg af vej skal støjfølsom bebyggelse sikres et
støjniveau som er mindre end 55 dB(A). For liberale
erhverv er støjgrænsen 60 dB(A). I særlige tilfælde kan
støjgrænsen overskrides såfremt det sikres, at generne
minimeres mest muligt og at det indendørs støjniveau i
sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 dB(A), samt at
støjniveauet ved mindst én af facaderne og ved de
primære opholdsarealer ikke overstiger støjgrænserne.
Arealer hvor støjbelastningen fra veje overstiger 65
dB(A) bør ikke anvendes til støjfølsomme funktioner.

Vestre bydel
side 4.2
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.2

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/B01
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 15-1965,
lokalplan 290 og 333.
Naturgasområde.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
002-Vestre bydel/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 15-1965
og lokalplan 290
Naturgasområde.
4.2.1.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.2.
002-Vestre bydel/B03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 15-1965
og lokalplan 290.
Naturgasområde/fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/B04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/B05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 14-1964
og lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
Ny bebyggelse/ændret anvendelse langs Johannes
Jørgensens Vejs forlængelse skal sikres et
mindre støjniveau end 55-60 dB(A) på udendørs
opholdsarealer, og mindre end 30 dB(A)
indendørs.
002-Vestre bydel/B06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
4.2.3.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.4.
002-Vestre bydel/B07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Bebyggelsesprocenten i etageboligområdet omkring
Femte Maj Plads fastholdes.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne, må
ikke overstige 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/B08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Bebyggelsesprocenten i etageboligområdet omkring
Femte Maj Plads fastholdes.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne, må
ikke overstige 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/B09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Vestergade skal opføres
som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%, og må langs Vestergade for
hver enkelt ejendom ikke overstige 50%.
For et areal i rammeområdets sydøstlige del
ved Johannes Jørgensens Vej og Vestergade
må bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom
ikke overstige 80.
Bebyggelsesprocenten i etageboligområdet i
den sydlige del fastholdes.
Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybder svarende til den
fremherskende i området.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne mod
syd, må ikke overstige 1½ etage. Dog er der
mulighed for bl.a. langs Vestergade og efter
byrådets tilladelse at opføre 2½ etage bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 290, 231
og 274 samt byplanvedtægt 25-1969.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/B10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 57 samt byplanvedtægt
17-1965 og 26-1969.
Fjernvarmeområde.
4.2.5.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.6.
002-Vestre bydel/B11
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 258 samt byplanvedtægterne
17-1965 og 26-1969.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/B12
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for området som helhed ikke overstige
30%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 130 og
216.
Fjernvarmeområde.
Ny helårsbeboelse og nye støjfølsomme institutioner
må ikke placeres på en sådan måde, at
støjniveauet fra overordnede veje, jernbane og
flyveplads overstiger 55 dB(A)/døgnniveau.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/B13
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for området som helhed ikke overstige
30%.
Bebyggelsesprocenten for etageboligområdet i
midten tilpasses efter vurdering af et konkret
projekt for udnyttelse af tagetagen.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne, må
ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden, bortset fra etageboligerne,
fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 68, 74,
125 og 155 samt berørt af byplanvedtægt
22-1968.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/B14
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til fritliggende parcelhuse
ikke overstige 25% og for øvrige parcelhuse
30%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 22-1968.
Fjernvarmeområde.
4.2.7.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.8.
002-Vestre bydel/B15
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Vestergade opføres som
sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til fritliggende parcelhuse
ikke overstige 25% og for øvrige parcelhuse
30%.
Bebyggelsesprocenten i etageboligområdet i
den nordlige del fastholdes.
Bebyggelsen langs Vestergade skal opføres i
eksisterende facadeflugt og med husdybder
svarende til den fremherskende i området.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne mod
nord, må ikke overstige 1½ etage. Dog er der
mulighed for bl.a. langs Vestergade og Sankt
Jørgens Vej og efter byrådets tilladelse at opføre
2½ etage bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 290, 210 og
144.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/B16
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 17-1965.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/B17
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 149, 154 og
316 samt byplanvedtægt 1-1951.
Naturgasområde.
Ny helårsbeboelse og nye støjfølsomme institutioner
må ikke placeres på en sådan måde, at
støjniveauet fra overordnede veje, jernbane og
flyveplads overstiger 55 dB(A)/døgnniveau.
Udstykning og/eller bebyggelse af kystnære
ejendomme skal vurderes nærmere.
002-Vestre bydel/B18
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 296 og 316
samt byplanvedtægt 9-1956.
Fjernvarmeområde.
Udstykning og/eller bebyggelse af kystnære
ejendomme skal vurderes nærmere.
4.2.9.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.10.
002-Vestre bydel/B19
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
Udstykning og/eller bebyggelse af kystnære
ejendomme skal vurderes nærmere.
002-Vestre bydel/B20
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Sankt Jørgens Vej opføres
som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Bebyggelsen langs Sankt Jørgens Vej skal opføres
i eksisterende facadeflugt og med husdybder
svarende til den fremherskende i området.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage. Dog
er der mulighed for langs Sankt Jørgens Vej og
efter byrådets tilladelse at opføre 2½ etage
bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/B21
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Sankt Jørgens Vej, Lundevej
og Vestergade skal opføres som sluttet eller
overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Bebyggelsen langs Sankt Jørgens Vej, Lundevej
og Vestergade skal opføres i eksisterende
facadeflugt og med husdybder svarende til den
fremherskende i området.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage. Dog
er der mulighed for langs Sankt Jørgens Vej og
Lundevej og efter byrådets tilladelse at opføre
2½ etage bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 290 og 55.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/B22
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Valdemarsgade skal opføres
som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Bebyggelsen langs Valdemarsgade skal opføres
i eksisterende facadeflugt og med husdybder
svarende til den fremherskende i området.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 290 og
145.
Naturgasområde/fjernvarmeområde.
Udstykning og/eller bebyggelse af kystnære
ejendomme skal vurders nærmere.
4.2.11.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.12.
002-Vestre bydel/B23
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for området under ét ikke overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 188 og berørt
af lokalplan 290.
Naturgasområde.
002-Vestre bydel/B24
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for området som helhed ikke overstige
30%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 61 og 216.
Fjernvarmeområde.
Ny helårsbeboelse og nye støjfølsomme institutioner
må ikke placeres på en sådan måde, at
støjniveauet fra overordnede veje, jernbaner og
flyvepladser overstiger 55 dB(A)/døgnniveau.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/B25
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner
og kollektive anlæg.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
60%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage og
maks. 13,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Friareal skal mindst udgøre 30% ved boligbebyggelse
og 10% ved erhvervsbebyggelse.
Området er omfattet af lokalplan 210.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/B26
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål bestående af boligbebyggelse
i maks. 2 etager uden udnyttet tagetage.
Må for den enkelte ejendom i området ikke
overstige 25%.
Nybyggeri må ikke opføres med mere end
2 etager med en maks. bygningshøjde på 8,5 m
målt ud fra et bestemt niveauplan og i overensstemmelse
med Bygningsreglementet.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Opholdsarealer skal udlægges svarende til 40%
af bruttoetagearealet.
Området er omfattet af lokalplan 244.
Naturgasområde.
Der skal sikres arealudlæg til en 3 m bred offentlig
sti.
Nye helårsbeboelser og nye støjfølsomme institutioner
må ikke placeres på en sådan måde, at
støjniveauet fra overordnede veje, jernbaner
og flyvepladser overstiger 55 dB(A)/døgnniveau.
4.2.13.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.14.
002-Vestre bydel/B27
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - ældreboliger, kollegie-/
ungdomsboliger, men at der samtidig gives
mulighed for etablering af institutioner og kollektive
anlæg til brug for området.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
30%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 288.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/B28
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til fritliggende parcelhuse
ikke overstige 25% og for øvrige parcelhuse
30%.
Må for ny bebyggelse i den nordlige del af
Nannasvej ikke overstige 60%.
Må for ny bebyggelse, i tilknytning til de eksisterende
dobbelthuse langs nordsiden af Søgårdsvej,
ikke overstige 80%.
Ny bebyggelse i den nordlige del af Nannasvej
opføres som facadebebyggelse, parallelt med
gadeforløbet.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage. Dog
er der mulighed for i Nannasvejs nordlige del
at opføre bebyggelse i op til 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 289.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/B30
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål og fælles anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper,
som byrådet vurderer naturligt kan drives
i et boligområde.
Boligbebyggelse.
Bebyggelsesprocenten må maksimalt udgøre
23%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 311.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/B31
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for nærmere angivne
erhvervstyper, som naturligt kan drives i et boligområde.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 316.
Fjernvarmeområde.
4.2.15.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.16.
002-Vestre bydel/B32
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
overvejende til boligformål - kollegieog
ungdomsboliger, men at der samtidig gives
mulighed for kollektive anlæg til brug for området.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
30%.
Etageantallet må ikke overstige 4 etager.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 323.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/B33
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker, kollektive anlæg til brug for
området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Fremtidigt fjernvarmeområde.
Udbygning af området sker etapevis, startende
i områdets østlige del.
Området er delvis beliggende i kystnærhedszonen.
Området overføres med lokalplan til byzone.
Lokalplanlægning af området vil være betinget
af, at området er medtaget i regionplanen.
Det skal sikres, at Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænser overholdes.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/B34
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
kursus- og restaurationsvirksomhed, liberale
erhverv, klubvirksomhed og kollektive anlæg.
Må ikke overstige 60 for den enkelte ejendom.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 333.
Naturgasområde.
002-Vestre bydel/B35
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål - parcelhuse, men at
der samtidig gives mulighed for etablering af
institutioner, kollektive anlæg til brug for
området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige 85%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 290 og
357.
Fjernvarmeområde.
4.2.17.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.18.
002-Vestre bydel/B36
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Etagebebyggelse
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige 75
%.
Etageantallet må ikke overstige 3.
Området er omfattet af lokalplan 392.
Fjernvarme
002-Vestre bydel/B37
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål.
Må for området som helhed ikke oervstige
30%.
Der skal udarbejdes en samlet bebyggelsesplan
for området.
1-2½ etage.
Mindst halvdelen af hele området.
Fjernvarme
Området overføres med lokalplan til byzone. Ny
helårsbeboelse og nye støjfølsomme
institutioner må ikke placeres på en sådan måde,
at støjniveauet fra overordnede veje, jernbaner
og flyvepladser overstiger 55 dB(A)/døgnniveau.
Vejadgangen skal ske i områdets nordøstlige del
i kurven på Kogtvedvej.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.19.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.20.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/C01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til lokale centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under
3000 m², udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv,
mindre ikke generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne)
og offentlige formål.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige
40%.
Etageantallet må ikke overstige 1 etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 191.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/C02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv, mindre ikke
generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og
privat servicevirksomhed) samt boligformål.
Sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må ikke overstige 90%.
Ny bebyggelse skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybder og højder svarende
til den fremherskende for den enkelte karré.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2½
etage. Bygningshøjden fastsættes til maks.
11 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 225 og 379.
Fjernvarmeområde.
4.2.21.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.22.
002-Vestre bydel/C03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv, mindre ikke
generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og
privat servicevirksomhed) samt boligformål.
Overvejende sluttet bebyggelse langs Vestergade.
Må ikke overstige 50% for området under ét.
Ny bebyggelse langs Vestergade opføres i facadeflugt
og parallel med gadeforløbet.
Etageantallet for ny bebyggelse langs Vestergade
må ikke overstige 2 etager med tagrejsning.
Etageantallet for den øvrige bebyggelse
må ikke overstige 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 233.
Fjernvarmeområde.
Ny helårsbeboelse og nye støjfølsomme institutioner
må ikke placeres på en sådan måde, at
støjniveauet fra overordnede veje overstiger
55 dB(A)/døgnniveau.
Afstandskrav til vandvindingsboringer efter
DS 442 skal overholdes.
002-Vestre bydel/C04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv, mindre ikke
generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, offentlig og
privat servicevirksomhed) samt boligformål.
Må ikke overstige 80% for området under ét.
Etageantallet for ny bebyggelse må ikke overstige
3½ etage. Bygningshøjden fastsættes til
maks. 14 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 260.
Fjernvarmeområde.
Ny helårsbeboelse skal sikres et indvendigt
støjniveau, der ikke overstiger 30 dB(A) samt
et udendørs støjniveau på mindst en af facaderne,
der ikke overstiger 55 dB(A).

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/C05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTER- OG BOLIGFORMÅL. Områdets
anvendelse fastlægges til centerformål (offentlig
og privat servicevirksokhed, liberale erhverv),
herunder ældrecenter samt boligformål.
Må ikke overstige 80% for rammeområderne
C04 og C05 under ét.
Ny bebyggelse langs Johannes Jørgensens Vej
brydes i 2 bygninger med en portadgang i en
tilbagetrykket mellembygning.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 260 og 290.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/C09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvare - og
udvalgsvarebutikker, liberale erhverv, offentlig
og privat service) samt boligformål.
40% for hver enkelt ejendom.
Etageantal for boliger maks. 2½.
Bygningshøjde for erhverv maks. 8,5 m.
Området er omfattet af lokalplan 387
Fjernvarmeområde.
4.2.23.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.24.
002-Vestre bydel/C10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BLANDEDE BOLIG- OG ERHVERVS-
FORMÅL
75 % for området under ét.
Etageantallet må ikke overstige 2.
Området er omfattet af lokalplan 396.
Fjernvarmeområde.
Miljørapport i henhold til lov om
miljøvurdering af planer og programmer er
vedhæftet lokalplan som bilag.
002-Vestre bydel/C11
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BUTIKSOMRÅDE. Området udlægges til
butikscenter herunder bycenter med større
butikker. (Dagligvarebutikker med et bruttoareal
op til 3000 m² eller udvalgsvarebutikker på 1500
m²).
Der kan maks. være 3000 m² butiksareal.
Bebyggelsesprocenten for den samlede ejendom
må ikke overstige 40.
Bebyggelsen skal placeres som randbebyggelse
ud til Mølmarksvej
Det maksimale etageantal fastsættes til 1½ og
bygningshøjden til 8,5 m.
Se bygningsreglementets bestemmelser
Området er berørt af lokalplan 290.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/C12
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BUTIKSOMRÅDE. Områdets anvendelse
fastlægges til butiksområde - mindre
butiksområde.
Bebyggelsesprocenten må for den samlede
ejendom må ikke overstige 25.
Bebyggelsen skal placeres som randbebyggelse
ud til Vestergade. bebyggelsen kan maks. have
et areal på 1200 m².
Det maksimale etageantal fastsættes til 1½ og
bygningshøjden til 8,5 m.
Se bygningsreglementets bestemmelser
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde
002-Vestre bydel/C13
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BLANDET BOLIG OG ERHVERV.
Bebyggelsesprocenten må for den samlede
ejendom ikke overstige 40.
Det maksimale etageantal fastsættes til 1½ og
bygningshøjden til 8,5 m.
Se bygningsreglementets bestemmelser
Fjernvarmeområde
4.2.25.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.26.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som elforsyning
med kontorer, lager og garager.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 15-1965
og lokalplan 290.
Naturgasområde.
002-Vestre bydel/D02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som institutions-
og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
4.2.27.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.28.
002-Vestre bydel/D03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som
skole, institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
30%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 112.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/D05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som højskole,
institutions- og klubvirksomhed.
Bebyggelsen fastlægges efter en samlet bebyggelsesplan
og må ikke overstige 10% for hver
enkelt ejendom.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 298.
Fremtidigt fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/D06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
IDRÆTSANLÆG. Områdets anvendelse fastlægges
til idrætsanlæg.
Må for området under ét ikke overstige 15%.
Etageantallet må ikke overstige 3 etager.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 184.
Fjernvarmeområde.
Af hensyn til jordbrugsinteressen vil restarealet
blive afhændet til anden landbrugsejendom.
4.2.29.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.30.
002-Vestre bydel/D07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
30%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 112.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/D09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SPORTSHAL. Områdets anvendelse fastlægges
til sportshal.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/D12
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
30%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 185 samt byplanvedtægt
17-1965.
Fjernvarmeområde.
4.2.31.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.32.
002-Vestre bydel/D14
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LYSTBÅDEHAVN. Områdets anvendelse
fastlægges til lystbådehavn med tilhørende
nødvendige anlæg.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
15%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 145 og 290.
Fjernvarmeområde.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Der kan kun foretages mindre udvidelse af lystbådehavn.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
002-Vestre bydel/D17
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål med mulighed
for etablering af institutioner, ældreboliger
og dagcenter.
Må for hver enkelt ejendom i området ikke
overstige 40%.
Etageantallet for nybyggeri må ikke overstige
2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 9 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Opholdsarealer udlægges svarende til mindst
40% af etagearealet.
Området er omfattet af lokalplan 239.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/D19
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som vej,
sti og bro.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 248.
Fjernvarmeområde.
Bebyggelsen langs Johannes Jørgensens Vejs
forlængelse skal sikres et mindre støjniveau
end 55 dB(A) på udendørs opholdsarealer og
mindre end 30 dB(A) indendørs.
002-Vestre bydel/D22
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
30%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 301.
Fjernvarmeområde.
4.2.33.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.34.
002-Vestre bydel/D23
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som institutions-
og klubvirksomhed for børn.
Må for hver enkelt ejendom i området ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
Lugtgener fra virksomhed.
002-Vestre bydel/D24
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som institutions-
og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom i området ikke
overstige 30%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 323.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/D25
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
30%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Fremtidigt fjernvarmeområde.
Udbygning af området sker etapevis, startende
i områdets østlige del.
Området er delvis beliggende i kystnærhedszonen.
Området overføres med lokalplan til byzone.
Lokalplanlægning af området vil være betinget
af, at området er medtaget i regionplanen.
Det skal sikres, at Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænser overholdes.
002-Vestre bydel/D27
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige
50%.
Etageantallet må ikke overstige 3½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 330.
Fjernvarmeområde.
4.2.35.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.36.
002-Vestre bydel/D28
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som sygehus
samt institutioner.
Må for hver enkelt ejendom i området ikke
overstige 130%.
Bebyggelse kan opføres i op til kote 32.
Der skal udlægges opholdsarealer svarende til
5% af grundarealet.
Området er omfattet af lokalplanerne 290 og
331.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/D29
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som sygehus
samt institutioner.
Må for hver enkelt ejendom i området ikke
overstige 55%.
Bebyggelse kan opføres i op til kote 21.
Der skal udlægges opholdsarealer svarende til
20% af grundarealet.
Området er omfattet af lokalplanerne 290 og
331.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/D30
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke
overstige 40%.
Etageantallet må ikke overstige 3 etager.
Området er omfattet af lokalplanerne 393.
Fjernvarmeområde.
002-Vestre bydel/D31
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
REKREATION/FRITIDSFORMÅL.
Området fastlægges til ferie-/fritidsformål
herunder hotel og konferencecenter, ferieboliger,
kursuscenter eller vandrehjem.
Må for hver enkelt ejendom ikke
overstige 30%.
Af hensyn til de landskabelige træk og
drikkevandsinteresser skal bebyggelsen primært
placeres i områdets østlige del.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fremtidigt fjernvarmeområde.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
Området overføres med lokalplan til byzone.
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier
for et rekreativt område for virksomhedsstøj er
40/35/35 for henholdsvis dag-, aften- og
natperiode. For vejtrafikstøj er grænseværdien
50 dB(A).
4.2.37.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.38.
002-Vestre bydel/D32
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
REKREATION/FRITIDSFORMÅL.
Området fastlægges til ferie-/fritidsformål
herunder hotel- kursus- eller konferencecenter,
ferieboliger eller vandrehjem. Derudover gives
der mulighed for etablering af sociale og
kulturelle institutioner.
Må for hver enkelt ejendom ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fremtidigt fjernvarmeområde.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
Området overføres med lokalplan til byzone.
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier
for et rekreativt område for virksomhedsstøj er
40/35/35 for henholdsvis dag-, aften- og
natperiode. For vejtrafikstøj er grænseværdien
50 dB(A).
002-Vestre bydel/D33
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål -
vandværk med tilhørende nødvendige anlæg,
adminstration og værkstedsfunktioner.
Må for hver enkelt ejendom ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 2½.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/E01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning
til de pågældende virksomheder, eller som
naturligt finder plads inden for området. Der
kan opføres/indrettes boliger for de til virksomheden
tilknyttede personer.
Det bebyggede areal må ikke overstige 40% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3 m³/m² grundareal.
Højden må ikke overstige 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 146, 306
og 290.
Naturgasområde.
002-Vestre bydel/E03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning
til de pågældende virksomheder, eller som
naturligt finder plads inden for området. Der
kan opføres/indrettes boliger for de til virksomheden
tilknyttede personer.
Ny bebyggelse langs Pasopvej skal opføres
som overvejende sluttet bebyggelse.
Det bebyggede areal må ikke overstige 50% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3 m³/m² grundareal.
Ny bebyggelse langs Pasopvej skal opføres i
facadeflugt med tagrejsning og parallel med
gadeforløbet.
Etageantallet må ikke overstige 3 etager.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290 samt byplanvedtægt
25-1969.
Fjernvarmeområde.
4.2.39.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.40.
002-Vestre bydel/E04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERV herunder butikker med særlig
pladskrav.
Bebyggelsesprocenten må for den samlede
ejendom ikke overstige 55.
Bebyggelsen skal placeres så den fremstår som
en del af vestcentret.
Etageantallet fastsættes til 2 og bygningshøjden
til 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290
Fjernvarmeområde.
Området er beliggende i kystnærhedszonen. En
stor del af området er kortlagt på vidensniveau 2.
Infrastrukturelt skal der udarbejdes en samlet
plan for hele området.
002-Vestre bydel/E05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERV herunder butikker med særlig
pladskrav.
Bebyggelsesprocenten må for den samlede
ejendom ikke overstige 55.
Bebyggelsen skal placeres så der skabes gode
ind- og udkørselsforhold til Ole Rømers Vej.
Etageantallet fastsættes til 1½ og bygningshøjden
til 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
Infrastrukturelt skal der udarbejdes en samlet
plan for hele området.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/F02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
KOLONIHAVER. Områdets anvendelse fastlægges
til kolonihaver, park eller lignende offentlige
formål.
Må ikke overstige 10% for hver enkelt ejendom.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
002-Vestre bydel/F03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
PARK. Områdets anvendelse fastlægges til
park eller lignende offentlige formål.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 63.
Fjernvarmeområde.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
4.2.41.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.42.
002-Vestre bydel/F04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
KOLONIHAVER. Områdets anvendelse fastlægges
til kolonihaver, park eller lignende offentlige
formål.
Må ikke overstige 10% for hver enkelt ejendom.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af byplanvedtægt
17-1965.
Fjernvarmeområde.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
002-Vestre bydel/F05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
FRITIDSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til fritidsformål, skovbrug, park
eller lignende offentlige formål.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/F06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
IDRÆTSANLÆG OG SKOV. Områdets anvendelse
fastlægges til idrætsanlæg og skov.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
002-Vestre bydel/F07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
FRITIDSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til fritidsformål, skovbrug, park
eller lignende offentlige formål.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
4.2.43.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.44.
002-Vestre bydel/F08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
FRITIDSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til fritidsformål, skovbrug, park
eller lignende offentlige formål.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
002-Vestre bydel/F10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SKOV. Områdets anvendelse fastlægges til
skov, park eller lignende offentlige formål.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
Der skal sikres offentlig stiadgang gennem området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/F11
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
KIRKE. Områdets anvendelse fastlægges til
kirke, kirkegård og park.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
Der skal sikres offentlig stiadgang gennem området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
002-Vestre bydel/F12
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
PARK. Områdets anvendelse fastlægges til offentligt
formål (park og lignende rekreative
formål samt parkering).
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 311 og
316.
Fjernvarmeområde.
4.2.45.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.46.
002-Vestre bydel/F13
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
KIRKEGÅRD. Områdets anvendelse fastlægges
til kirkegård, park eller lignende offentlige
formål.
Må ikke overstige 5% for hver enkelt ejendom.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 55 og 290.
Fjernvarmeområde.
Der skal sikres offentlig stiadgang gennem området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/G01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
VEJE.
Vejene skal føres som vist på rammekortets
skitse.
Vejene skal pålægges byggelinier og andre beskyttelses-
og afskærmningsforanstaltninger i
et omfang, svarende til Miljøstyrelsens vejledning
nr. 2-1974.
Rammebestemmelser for tilgrænsende områder,
tinglyste byggelinier eller andre særlige
adgangs- eller beskyttelsesbestemmelser skal
fremdrages og indgå i behandlingen af vejanlægget.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.2.47.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.48.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
002-Vestre bydel/H01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
STI.
Stien skal udlægges i en bredde af min. 3 m
ekskl. skråningstillæg.
Stien skal i princippet placeres som vist på
rammekortets skitse.
Området er berørt af lokalplanerne 185, 241 og
290 samt byplanvedtægt 17-1965.
Fjernvarmeområde.
Stien skal forsynes med fast belægning og mulighed
for belysning.
002-Vestre bydel/H02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
STI.
Stien skal udlægges i en bredde af min. 3 m
ekskl. skråningstillæg.
Stien skal i princippet placeres som vist på
rammekortets skitse.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
Stien skal forsynes med fast belægning og mulighed
for belysning.
4.2.49.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.2.50.

Nordre bydel
side 4.3
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.3

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål - parcelhuse, men at
der samtidig gives mulighed for etablering af
institutioner, butikker og kollektive anlæg til
brug for området samt nærmere angivne
erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 161 og
290.
Fjernvarmeområde.
003-Nordre bydel/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål - parcelhuse, men at
der samtidig gives mulighed for etablering af
institutioner, butikker og kollektive anlæg til
brug for området samt nærmere angivne
erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne mod
syd, må ikke overstige 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 161 og 290
samt byplanvedtægt 20-1967.
Fjernvarmeområde.
4.3.1.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.2.
003-Nordre bydel/B03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Vestergade skal opføres
som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%, og må langs Vestergade for
hver enkelt ejendom ikke overstige 50%.
Bebyggelsesprocenten i etageboligområdet
skal fastholdes.
Bebyggelsen langs Vestergade skal opføres i
eksisterende facadeflugt og med husdybder
svarende til den fremherskende i området.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne, må
ikke overstige 1½ etage. Dog er der mulighed
for bl.a. langs Vestergade og efter byrådets tilladelse
at opføre 2½ etage bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 58 og 290
samt byplanvedtægterne 6-1963 og 20-1967.
Fjernvarmeområde.
003-Nordre bydel/B04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 83 og 267
samt byplanvedtægt 5-1963.
Fjernvarmeområde/naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/B05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål - parcelhuse, men at
der samtidig gives mulighed for etablering af
institutioner, butikker og kollektive anlæg til
brug for området samt nærmere angivne
erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 108, 161,
173, 221 og 361.
Naturgasområde.
003-Nordre bydel/B06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Vestergade skal opføres
som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%, og må langs Vestergade for
hver enkelt ejendom ikke overstige 50%.
Bebyggelsesprocenten i etageboligområdet
fastholdes.
Bebyggelsen langs Vestergade skal opføres i
eksisterende facadeflugt og med husdybder
svarende til den fremherskende i området.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne, må
ikke overstige 1½ etage. Dog er der mulighed
for bl.a. langs Vestergade og efter byrådets tilladelse
at opføre 2½ etage bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 58, 290
og 300 samt byplanvedtægt 6-1963.
Fjernvarmeområde.
4.3.3.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.4.
003-Nordre bydel/B07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Mølmarksvej og Dronningholmsvej
skal opføres som sluttet eller overvejende
sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%, og må ved Mølmarksvej/Rødeledsvej
for hver enkelt ejendom ikke overstige
50%.
Bebyggelsesprocenten i etageboligområdet
skal fastholdes.
Bebyggelsen langs Mølmarksvej og Dronningholmsvej
skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybder svarende til den fremherskende
i området.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne, må
ikke overstige 1½ etage. Dog er der mulighed
for bl.a. langs Mølmarksvej og Dronningholmsvej
og efter byrådets tilladelse at opføre
2½ etage bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 136 samt byplanvedtægt
5-1963.
Fjernvarmeområde.
003-Nordre bydel/B08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål - parcelhuse, men at
der samtidig gives mulighed for etablering af
institutioner, butikker og kollektive anlæg til
brug for området samt nærmere angivne
erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Dronningholmsvej skal opføres
som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Bebyggelsen langs Dronningholmsvej skal opføres
i eksisterende facadeflugt og med husdybder
svarende til den fremherskende i området.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage. Dog
er der mulighed for bl.a. langs Dronningholmsvej
og efter byrådets tilladelse at opføre 2½
etage bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/B09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
40%, dog må kun 25% udnyttes til boligformål.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 346 og
byplanvedtægt nr. 5-1963.
Fjernvarmeområde.
003-Nordre bydel/B10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål, men at der samtidig
gives mulighed for etablering af institutioner og
kollektive anlæg til brug for området samt
nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
40%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 10,0 m.
Området er omfattet af lokalplan 290 og 358
Fjernvarmeområde
4.3.5.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.6.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/C01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LOKALT CENTEROMRÅDE. Områdets
anvendelse fastlægges til lokalt centerområde
(dagligvarebutikker med et bruttoetageareal
under 3000 m², udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal under 1000 m², liberale
erhverv samt mindre ikke generende fremstillings-
og værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne), boligbebyggelse og offentlig
virksomhed.
Bebyggelse langs Vestergade skal opføres som
sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for området under ét ikke overstige 70%.
Bebyggelse langs Vestergade skal opføres i
eksisterende facadeflugt og med husdybder
svarende til den fremherskende i området.
Etageantallet fastsættes til 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet
af lokalplan 58.
Fjernvarmeområde.
003-Nordre bydel/C02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LOKALT CENTEROMRÅDE. Områdets
anvendelse fastlægges til lokalt centerområde
(daglivarebutikker med et bruttoetageareal
under 3000 m², udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal under 1000 m², liberale
erhverv samt mindre ikke generende fremstillings-
og værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne), boligbebyggelse og offentlig
virksomhed.
Anvendelsen til centerformål langs Vestergade
skal opføres som sluttet/overvejende sluttet
bebyggelse.
Må for området under ét ikke overstige 40%.
Anvendelsen til centerformål skal fortrinsvis
placeres langs Vestergade og i eksisterende
facadeflugt og med husdybder svarende til
den fremherskende i området.
Langs Vestergade fastsættes etageantallet til
maks. 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 290 og 300
samt byplanvedtægt 6-1963.
Fjernvarmeområde.
4.3.7.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.8.
003-Nordre bydel/C03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m²,
udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv samt mindre
ikke generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne),
boligbebyggelse og offentlig virksomhed.
Bebyggelse langs Møllergade og Dronningholmsvej
skal opføres som sluttet bebyggelse.
Må for området under ét ikke overstige 70%.
Bebyggelse langs Møllergade og Dronningholmsvej
skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybder svarende til de fremherskende
i området.
Etageantallet skal være 1½, dog langs Møller-
gade og Dronningsholmsvej 2½. Byrådet kan
dog i forbindelse med lokalplanlægning tillade
større etageantal, når forholdene taler for det.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 290, 230 og
335.
Fjernvarmeområde.
003-Nordre bydel/C04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m²,
udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv samt mindre
ikke generende fremstillings- og værkstedsvirk
somhed i tilknytning til butikkerne),
boligbebyggelse og offentlig virksomhed.
Bebyggelse langs Dronningholmsvej skal opføres
som sluttet bebyggelse.
Må for området under ét ikke overstige 70%.
Bebyggelse langs Dronningholmsvej skal opføres
i eksisterende facadeflugt og med husdybder
svarende til de fremherskende i området.
Etageantallet skal være 1½, dog langs Dronningholmsvej
2½.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 307.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/C05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til lokalt centerområde (dagligvare-
butikker med et bruttoetageareal under 3000m²,
udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv samt mindre
ikke generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne),
boligbebyggelse og offentlig virksomhed.
Bebyggelse mod Vestergade skal opføres som
sluttet/overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
50%.
Anvendelsen til centerformål skal fortrinsvis
placeres langs Vestergade og i eksisterende
facadeflugt og med husdybder svarende til de
fremherskende i området.
Etageantallet fastsættes til maksimalt 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 290, 365 og
byplanvedtægt 6-1963.
Fjernvarmeområde.
003-Nordre bydel/C06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til lokalt centerområde (dagligvare-
butikker med et bruttoetageareal under 3000m²,
udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv samt mindre
ikke generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne),
boligbebyggelse og offentlig virksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige40%.
Etageantallet fastsættes til maksimalt 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 290, 365 og
byplanvedtægt 6-1963.
Fjernvarmeområde.
4.3.9.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.10.
003-Nordre bydel/C07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til lokalt centerområde (dagligvare
butikker med et bruttoetageareal under 3000m²,
udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv samt mindre
ikke generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne),
boligbebyggelse og offentlig virksomhed.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige
40%
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 385.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/D02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må i området under ét ikke overstige 50%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 34-1973.
Fjernvarmeområde.
003-Nordre bydel/D03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må i området under ét ikke overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 3½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 5-1963.
Fjernvarmeområde.
4.3.11.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.12.
003-Nordre bydel/D04
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål - kraftvarmeproduktion
med gasmotorer og anlæg i tilknytning
hertil.
Anlægget består af bygninger for procesanlæg
og procesrelaterede anlæg.
Det bebyggede areal må ikke overstige 50% af
grundarealet.
Bygningens rumfang må ikke overstige 3 m³/m²
grundareal.
Lokalplanområdets terræn ligger mellem kote
60 mod vest og kote 72 mod øst.
Følgende bygningshøjder over dansk normal
nul må ikke overskrides:
Byggefelt 1: kote 83,00
Byggefelt 2: kote 125,00
Skorsten: kote 170,00
Se Bygningsreglementets regler.
En del af området er omfattet af lokalplan 291.
Naturgasområde.
003-Nordre bydel/D05
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som genbrugsstation,
komposteringsanlæg, skov og
støjende fritidsaktiviteter (f.eks. motorcrossog
skydebaner).
Bebyggelsen skal opføres i henhold til byggelovens
bestemmelser.
Bebyggelsen reguleres ved byggefelter.
Bebyggelsen skal opføres i henhold til byggelovens
bestemmelser.
Se Bygningsreglementets regler.
Området er omfattet af lokalplan 276.
Naturgasområde.
Områdets nordligste del forbliver i landzone.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/D08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som institutions-
og klubvirksomhed for børn.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 221.
Naturgasområde.
4.3.13.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.14.
003-Nordre bydel/D11
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål (museum,
private og offentlige institutioner).
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige 75%
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 290 og 375.
Fjernvarme.
003-Nordre bydel/D12
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som
genbrugsstation, komposteringsanlæg.
Bebyggelsen skal opføres i henhold til
byggelovens bestemmelser.
Bebyggelsen reguleres ved byggefelter
Bebyggelsen skal opføres i henhold til
byggelovens bestemmelser.
Se bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.15.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.16.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/E02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning til
de pågældende virksomheder, eller som naturligt
finder plads inden for området. Der kan opføres/indrettes
boliger for de til virksomheden
tilknyttede personer.
Det bebyggede areal må ikke overstige 30% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3 m³/m² grundareal.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 161 og 290.
Naturgasområde.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
003-Nordre bydel/E03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning til
de pågældende virksomheder, eller som naturligt
finder plads inden for området. Der kan opføres/indrettes
boliger for de til virksomheden
tilknyttede personer.
Det bebyggede areal må ikke overstige 30% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
2,5 m³/m² grundareal.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 20-1967
og lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
4.3.17.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.18.
003-Nordre bydel/E04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning til
de pågældende virksomheder, eller som naturligt
finder plads inden for området. Der kan opføres/indrettes
boliger for de til virksomheden
tilknyttede personer.
Det bebyggede areal må ikke overstige 50% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3 m³/m² grundareal.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 85, 161 og
182 samt byplanvedtægt 3-1963.
Naturgasområde.
003-Nordre bydel/E05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning til
de pågældende virksomheder, eller som naturligt
finder plads inden for området. Der kan opføres/indrettes
boliger for de til virksomheden
tilknyttede personer.
Ny bebyggelse langs Dronningholmsvej skal
opføres som overvejende sluttet bebyggelse.
Det bebyggede areal må ikke overstige 50% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3,5 m³/m² grundareal.
Ny bebyggelse langs Dronningholmsvej skal
opføres parallelt med gadeforløbet.
Ny bebyggelse langs Dronningholmsvej skal
opføres i 2½ etage med tagrejsning.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af byplanvedtægt
16-1966.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/E06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, kontorhus,
offentligt friareal.
Må for området under ét ikke overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 2 inkl. kælder.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 183.
Fjernvarmeområde.
003-Nordre bydel/E07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning til
de pågældende virksomheder, eller som naturligt
finder plads inden for området. Der kan opføres/indrettes
boliger for de til virksomheden
tilknyttede personer.
Det bebyggede areal må ikke overstige 50% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3 m³/m² grundareal.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 182.
Naturgasområde.
4.3.19.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.20.
003-Nordre bydel/E08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning til
de pågældende virksomheder, eller som naturligt
finder plads inden for området. Der må ikke
opføres eller indrettes beboelse i erhvervsområdet.
Det bebyggede areal må ikke overstige 50% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
5 m³/m² grundareal.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12 m,
for en mindre del af området dog 26 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 182 og 377.
Naturgasområde.
003-Nordre bydel/E09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Herunder bestemmelser om grundvandsbeskyttelse.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt forretningsvirksomhed,
der har tilknytning til de
pågældende virksomheder, eller som naturligt
finder plads inden for området. Der kan for en
del af området opføres/indrettes boliger for de
til virksomheden tilknyttede personer.
Det bebyggede areal må ikke overstige 50% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3 m³/m² grundareal.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 276 og
290.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/E10
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt forretningsvirksomhed,
der har tilknytning til de
pågældende virksomheder, eller som naturligt
finer plads inden for området.
Det bebyggede areal må ikke overstige 50%
af grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3 m³/m² grundareal.
Bebyggelsen må ikke opføres højere end 12 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fremtidigt naturgasområde.
Området skal med lokalplan overføres til byzone.
003-Nordre bydel/E11
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt forretningsvirksomhed,
der har tilknytning til de
pågældende virksomheder, eller som naturligt
finer plads inden for området.
Det bebyggede areal må ikke overstige 50%
af grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3 m³/m² grundareal.
Bebyggelsen må ikke opføres højere end 12 m.
Opholdsarealet fastsættes til min. 15% af
grundarealet.
Området er omfattet af lokalplan 334.
Individuel opvarmning.
4.3.21.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.22.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/F01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SKOVBRUG. Områdets anvendelse fastlægges
til skovbrug, park eller lignende offentlige
formål.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 161.
Individuel opvarmning
Der skal sikres offentlig stiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
003-Nordre bydel/F02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
KOLONIHAVER. Områdets anvendelse fastlægges
til kolonihaver, park eller lignende offentlige
formål.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 6-1963.
Fjernvarmeområde.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
4.3.23.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.24.
003-Nordre bydel/F03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
KOLONIHAVER. Områdets anvendelse fastlægges
til kolonihaver, park eller lignende offentlige
formål samt enkelte boliger langs
Porthusvej.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 3-1963.
Naturgasområde.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
003-Nordre bydel/F04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SKOV. Områdets anvendelse fastlægges til
skov, park eller lignende offentlige formål.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Individuel opvarmning.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/F05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
KOLONIHAVER. Områdets anvendelse fastlægges
til kolonihaver, park eller lignende offentlige
formål.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 5-1963 og
lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
003-Nordre bydel/F06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SPORTSPLADS. Områdets anvendelse fastlægges
til sportsplads, park eller lignende offentlige
formål.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
4.3.25.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.26.
003-Nordre bydel/F07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
PARK/SKOV. Områdets anvendelse fastlægges
til offentlige formål (park, skov og lignende
rekreative formål samt regnvandsbassin).
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/G01
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
VEJE.
Vejene skal føres som vist på rammekortets
skitse.
Vejene er omfattet af lokalplan 161.
Naturgasområde.
Vejene skal pålægges byggelinier og andre beskyttelses-
og afskærmningsforanstaltninger i
et omfang, svarende til Miljøstyrelsens vejledning
nr. 2-1974.
Rammebestemmelser for tilgrænsende områder,
tinglyste byggelinier eller andre særlige
adgangs- eller beskyttelsesbestemmelser skal
fremdrages og indgå i behandlingen af vejanlægget.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.3.27.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.28.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
003-Nordre bydel/H01
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
STIER.
Stierne skal udlægges i en bredde af min. 3 m
ekskl. skråningstillæg.
Stierne skal i princippet placeres som vist på
rammekortets skitse.
Stierne er berørt af lokalplanerne 161, 173, 177
og 182.
Naturgasområde.
Stierne skal forsynes med fast belægning og
mulighed for belysning.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
003-Nordre bydel/H02
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
STI.
Stien skal udlægges i en bredde af min. 3 m
ekskl. skråningstillæg.
Stien skal i princippet placeres som vist på
rammekortets skitse.
Naturgasområde.
Stien skal forsynes med fast belægning og
mulighed for belysning.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.3.29.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.3.30.

Østre bydel
side 4.4
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.4

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelser ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 82 A, 161,
290 og 361 samt byplanvedtægt 19-1967.
Naturgasområde.
004-Østre bydel/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig gives
mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til fritliggende parcelhuse
ikke overstige 25% og for øvrige parcelhuse
30%.
Bebyggelsesprocenten i etageboligområdet i
den sydlige del fastholdes.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne mod
syd, må ikke overstige 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 361 og
byplanvedtægt 19-1967.
Naturgasområde.
4.4.1.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.2.
004-Østre bydel/B03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig gives
mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til fritliggende parcelhuse
ikke overstige 25%, for øvrige parcelhuse
30%.
Bebyggelsesprocenten langs Nyborgvej må for
hver enkelt ejendom ikke overstige 40%.
Bebyggelsesprocenten i etageboligområdet
fastholdes.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne, må
ikke overstige 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 19-1967
og lokalplanerne 169, 290 og 342.
Naturgasområde.
004-Østre bydel/B04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Nyborgvej skal opføres som
sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%, og må langs Nyborgvej for hver
enkelt ejendom ikke overstige 40%.
Bebyggelsen langs Nyborgvej skal opføres i
eksisterende facadeflugt og med husdybder
svarende til den fremherskende i området.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage. Dog
er der mulighed for langs Nyborgvej og efter
byrådets tilladelse at opføre 2½ etage bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 19-1967
og lokalplan 290.
Naturgasområde.
De lavestliggende skovarealer samt skrænt friholdes
for bebyggelse.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/B05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
004-Østre bydel/B06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse og etagehuse,
men at der samtidig gives mulighed for etablering
af institutioner, butikker og kollektive
anlæg til brug for området samt nærmere
angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Bebyggelsesprocenten i etageboligområdet i
den nordlige del fastholdes.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne, må
ikke overstige 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 54 og 290
samt byplanvedtægt 24-1968.
Naturgasområde.
4.4.3.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.4.
004-Østre bydel/B07
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%, og må for større samlede bebyggelsesplaner
ikke overstige 30%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 66, 147 og
290 samt byplanvedtægt 24-1968.
Naturgasområde.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
004-Østre bydel/B08
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne mod
syd, må ikke overstige 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 4-1964 og
lokalplan 290.
Naturgasområde.
Ny bebyggelse/ændret anvendelse langs ny
Linkenkærsvej skal sikre et mindre støjniveau
end 50 dB(A) på opholdsarealer og mindre end
30 dB(A) indendørs.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/B09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig gives
mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Nyborgvej skal opføres
som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Bebyggelsesprocenten i etageboligområdet
fastholdes.
Bebyggelsen langs Nyborgvej skal opføres i
eksisterende facadeflugt og med husdybder
svarende til den fremherskende i området.
Etageantallet, bortset fra etageboligerne mod
syd, må ikke overstige 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 254 og 290
samt byplanvedtægt 4-1964.
Naturgasområde.
Ny bebyggelse/ændret anvendelse langs forlægning
af Linkenkærsvej skal sikret et mindre
støjniveau end 50 dB(A) på opholdsarealer og
mindre end 30 dB(A) indendørs.
004-Østre bydel/B10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 98 A og
196 samt byplanvedtægt 4-1964.
Naturgasområde.
4.4.5.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.6.
004-Østre bydel/B11
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 4-1964.
Naturgasområde.
Ny helårsbeboelse og nye støjfølsomme institutioner
må ikke placeres på en sådan måde, at
støjniveauet fra overordnede veje overstiger
55 dB(A)/døgnniveau.
004-Østre bydel/B12
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Bebyggelsen langs Nyborgvej skal opføres
som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%, og må langs Nyborgvej for hver
enkelt ejendom ikke overstige 40%.
Bebyggelsen langs Nyborgvej skal opføres i
eksisterende facadeflugt og med husdybder
svarende til den fremherskende i området.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage. Dog
er der mulighed for bl.a. langs Nyborgvej og
efter byrådets tilladelse at opføre 2½ etage bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 4-1964 og
lokalplan 290.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/B13
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Naturgasområde.
004-Østre bydel/B14
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 237 samt byplanvedtægt
4-1964.
Naturgasområde.
Ny bebyggelse/ændret anvendelse langs forlægning
af Hestehavevej skal sikre et mindre
støjniveau end 50 dB(A) på opholdsarealer og
mindre end 30 dB(A) indendørs.
4.4.7.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.8.
004-Østre bydel/B15
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til fritliggende parcelhuse
eller for større samlede bebyggelsesplaner
ikke overstige 25% og for øvrige parcelhuse
30%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 100.
Naturgasområde.
004-Østre bydel/B16
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/B18
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 227.
Naturgasområde.
004-Østre bydel/B19
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig gives
mulighed for etablering af institutioner og
kollektive anlæg til brug for området samt nærmere
angivne erhvervstyper.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige
65%.
Etageantallet må ikke overstige 3 etager.
Der udlægges opholdsarealer svarende til 30%
af etagearealet.
Området er omfattet af lokalplan 304.
Naturgasområde.
4.4.9.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.10.
004-Østre bydel/B22
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, institutioner,
butikker, kollektive anlæg, erhverv og service
(mindre værksteder og butikker, kontorpræget
service og liberale erhverv), der miljømæssigt er
forenelige med området.
Parcelhuse, række- og kædehuse og etagebebyggelse.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige 25
for parcel- og dobbelthuse, 35 for række- og
kædehuse dog 50 for sammenbyggede huse
mod parkområdet og 75 for bebyggelse, der
grænser op til torvet.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m, dog
maks. 11 m for bebyggelse, der grænser op til
torvet.
Området er berørt af lokalplan 362.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/B23
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BLANDET BOLIG OG ERHVERV.
Områdets fremtidige anvendelse fastlægges
til blandet bolig og liberalt erhverv,
med mulighed for etablering af ferieboliger dog
ikke kursusvirksomhed og lignende som
primært anvendelse.
Bebyggelsesprocenten må for den samlede
ejendom ikke overstige 30.
Etageantallet fastsættes til 2.
Se bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 383
Naturgasområde.
4.4.11.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.12.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/C02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv samt mindre ikke
generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse
og offentlig virksomhed.
Bebyggelse langs Ørkildsgade og Overgade
skal opføres som sluttet eller overvejende
sluttet bebyggelse.
Må for området under ét ikke overstige 40%.
Centerbebyggelsen skal fortrinsvis placeres
langs Ørkildsgade.
Bebyggelse langs Ørkildsgade og Overgade
skal opføres i eksisterende facadeflugt og med
husdybder svarende til den fremherskende i
området.
Bebyggelse langs Ørkildsgade skal opføres i
2½ etage, i Overgade i 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde.
4.4.13.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.14.
004-Østre bydel/C04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv samt mindre ikke
generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse
og offentlig virksomhed.
Bebyggelse langs Ørkildsgade og Nyborgvej
samt Overgade skal opføres som sluttet eller
overvejende sluttet bebyggelse.
Må for området under ét ikke overstige 40%.
Centerbebyggelsen skal fortrinsvis placeres
langs Ørkildsgade og Nyborgvej.
Bebyggelse langs Ørkildsgade og Nyborgvej
samt Overgade skal opføres i eksisterende facadeflugt
og med husdybder svarende til den
fremherskende i området.
Bebyggelse langs Ørkildsgade og Nyborgvej
skal opføres i 2½ etage, i Overgade i 1½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Naturgasområde/fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/C05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LOKALE CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til lokale centerformål
(dagligvarebutikker under 3000 m², udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal under
1000 m², liberale erhverv samt mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse
og offentlig virksomhed.
Bebyggelse langs Nyborgvej skal opføres som
sluttet/overvejende sluttet bebyggelse.
Må for området under ét ikke overstige 40%.
Bebyggelse langs Nyborgvej skal opføres i eksisterende
facadeflugt og med husdybder svarende
til den fremherskende på stedet.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 169 og
290.
Naturgasområde.
004-Østre bydel/C07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
med et bruttoetageareal under 3000 m² og udvalgsvarebutikker
med et bruttoetagereal under
1000 m², liberale erhverv samt mindre ikke generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse,
offentlig virksomhed og institutioner o.lign.
Bebyggelse langs Møllergade skal opføres som
sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Må for området under ét ikke overstige 180%.
Bebyggelse langs Møllergade skal udføres i eksterende
facadeflugt og med husdybder svarende
til den fremherskende i området.
Bebyggelse langs Møllergade skal opføres i op
til 2½ etage. For en mindre del af området må
bebyggelsen opføres i 6 etager.
Parkerings- og opholdsarealer fastlægges med
lokalplan.
Området er berørt af lokalplan 290 samt omfattet
af lokalplan 324.
Fjernvarmeområde.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.4.15.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.16.
004-Østre bydel/C08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
maks. 3000 m², udvalgsvarebutikker maks.
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke-generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed i
tilknytning til butikkerne), offentlig og privat
servicevirksomhed samt boliger.
Bebyggelse langs Møllergade og Ørkildsgade
skal opføres som sluttet eller overvejende
sluttet bebyggelse.
Bebyggelsesprocenten må for området under ét
ikke overstige 118%.
Bebyggelse langs Møllergade og Ørkildsgade
skal opføres i eksisterende facadeflugt og med
husdybder svarende til den fremherskende i
området.
Bebyggelse langs Møllergade og Ørkildsgade
skal opføres i 2½ etage. For en mindre del må
bebyggelsen opføres i 8 etager + tagetage eller
maks 38,5 m højde.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog min. 25% ved boligbebyggelse.
Tagterrasser kan medregnes ved beregning
af opholdsarealer.
Området er berørt af lokalplan 290 samt
omfattet af lokalplan 208.
Fjernvarmeområde
004-Østre bydel/C09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (dagligvarebutikker
maks. 1000 m², udvalgsvarebutikker maks.
1000 m², liberale erhverv, mindre ikke-generende
fremstillings- og værkstedsvirksomhed i
tilknytning til butikkerne), offentlig og privat
servicevirksomhed samt boliger.
Bebyggelse langs Ørkildsgade skal opføres som
sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Bebyggelsesprocenten må for området under ét
ikke overstige 40%.
Centerbebyggelsen skal fortrinsvis placeres
langs Lerchesvej og Nyborgsvej indføring i
Dronningemaen. Bebyggelse langs Ørkildsgade,
Lerchesvej og Nyborgvejs indføring i
Dronningemaen skal opføres i eksisterende
facadeflugt og for Ørkildsgades vedkommende
med husdybder svarende til den fremherskende
i området.
Bebyggelse langs Ørkildsgade skal opføres i 2½
etage. Bygningshøjden i den øvrige del af
området fastsættes til maks. 12 m.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog min. 25% ved boligbebyggelse.
Tagterrasser kan medregnes ved beregning
af opholdsarealer.
Området er berørt af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/C10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (liberale erhverv,
mindre ikke generende fremstillings- og
værkstedsvirksomhed i tilknytning til butikkerne),
offentlig og privat servicevirksomhed,
undervisnings- og forskningsinstitutioner. Der
kan ikke etableres detailhandel og boliger i
området.
Bebyggelse langs Nordre Kaj skal opføres som
sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Bebyggelsesprocenten må for hver enkelt
ejendom ikke overstige 110%. Ved etablering
af en større kulturinstitution kan der gives
tilladelse til op til 140% for den pågældende
ejendom.
Bebyggelse langs Nordre Kaj skal i princippet
opføres i eksisterende facadeflugt. Der kan dog
gives tilladelse til at enkelte bygningselementer
efter en samlet plan bryder facadeflugten.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 15 m. Dog
kan der for begrænsede dele af bebyggelsen
gives tilladelse til en højde op til 25 m.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog min. 25% ved boligbebyggelse.
Tagterrasser kan medregnes ved beregning
af opholdsarealer.
Området er omfattet af lokalplan 349 og berørt
af lokalplan 290.
Naturgasområde
004-Østre bydel/C11
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til centerformål (liberale erhverv,
mindre ikke generende fremstillings- og
værkstedsvirksomhed i tilknytning til butikkerne),
offentlig og privat servicevirksomhed
samt boliger. Der kan ikke etableres detailhandel
i området.
Bebyggelsesprocenten må for området under ét
ikke overstige 110%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12 m.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet, dog min. 25% ved boligbebyggelse.
Tagterrasser kan medregnes ved beregning
af opholdsarealer.
Området er omfattet af lokalplan 349 og berørt
af lokalplan 290.
Fjernvarmeområde
4.4.17.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.18.
004-Østre bydel/C14
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BLANDET BOLIG OG ERHVERV.
Områdets fremtidige anvendelse fastlægges til
butiksformål herunder dagligvarebutik eller
udvalgsvarebutik.
Bebyggelsesprocenten må for den samlede
ejendom ikke overstige 50.
Der kan maksimalt opføres en 1000 m² stor
dagligvarebutik eller en 1000 m² stor
udvalgsvarebutik indenfor rammeområdet.
Bebyggelse placeres i facadelinie mod
Ørkildsgade. Varemodtagelse skal placeres mod
Nyborgvej.
Etageantallet må ikke overstige 2½, og
bygningshøjden fastsættes til maks. 12 m.
Se bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 290.
Naturgas/Fjernvarmeområde
Støjemissionen fra området til de
omkringliggende boliger må ikke overskride de
tilladte grænseværdier 45/40/35.
Byomdannelsesreglerne, der giver mulighed for
en lempelse af støjgrænserne på 5 dB(A) i op til
8 år, kan kun anvendes i forhold til eksisterende
virksomheder. Reglerne kan ikke anvendes i
forhold til nye erhverv inden for området.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/C15
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BLANDET BOLIG OG ERHVERV.
Områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig
og erhverv (dagligvarebutikker med et
bruttoetageareal under 1000 m² og
udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal
under 1000 m², liberale erhverv samt mindre
ikke generende fremstillings- og
værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne) offentlig og privat
servicevirksomhed samt boliger.
Bebyggelsesprocenten må for området under ét
ikke overstige 110.
Centerbebyggelse skal fortrinsvis placeres langs
Lerchesvej og Nyborgsvejs indførings i
Dronningemaen.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12 m.
Skal udlægges med 10% af etagearealet, og min.
25 % ved boligbebyggelse. Tagterrasser kan
medregnes ved beregning af opholdsarealer.
Området er berørt af lokalplan 290.
Naturgas/Fjernvarmeområde
4.4.19.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.20.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 19-1967
og lokalplan 290.
Naturgasområde.
004-Østre bydel/D02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for området under ét ikke overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 3½ etage, dog
kan enkeltelementer gives en større højde.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 264 og byplanvedtægt
33-1972.
Fjernvarmeområde.
4.4.21.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.22.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/D05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må i området under ét ikke overstige 25%.
Bygningshøjden må ikke overstige 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 24-1968
og lokalplan 290.
Naturgasområde.
4.4.23.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.24.
004-Østre bydel/D09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som lystbådehavn
med tilhørende nødvendige anlæg
samt boliger.
Må i området under ét ikke overstige 40%.
Bygningshøjden må ikke overstige 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 141.
Naturgasområde.
Der kan kun foretages mindre udvidelse af
lystbådehavn.
004-Østre bydel/D10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
40%.
Etageantallet må ikke overstige 1 etage med
udnyttet tagetage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 193.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/D12
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som kursus-
og hotelvirksomhed, institutions- og klubvirksomhed.
Må for området under ét ikke overstige 50%.
Nybyggeri må ikke opføres med mere end
3 etager.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 240.
Naturgasområde.
004-Østre bydel/D13
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål, institutions-
og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom i området ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1 etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 6,5 m målt
efter reglerne i Bygningsreglementet kap.
3.1.1.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 247.
Naturgasområde.
4.4.25.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.26.
004-Østre bydel/D14
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole
med tilhørende faciliteter samt institutionsog
klubvirksomhed.
Må for området under ét ikke overstige 80%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 279.
Naturgasområde.
004-Østre bydel/D15
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som institutions-
og klubvirksomhed for børn.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 299.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/D26
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Offentlige formål. Områdets anvendelse fastlæggs
til offentlige formål, bypark, idræts- og
fritidsanlæg, institutions- og klubvirksomhed
og de for anlæggene nødvendige bygninger og
parkeringsarealer.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige 10.
Bygningshøjden for byggeri til offentlige formål
såsom idrætshal må ikke overstige 11 m.
Der skal udlægges areal til 1 parkeringsplads
pr. 25-100 m² bruttoareal afhængig af anvendelse.
Området er omfattet af lokalplan 314.
Naturgasområde.
Arealer, der er registreret som affaldsdepot, må
ikke bebygges eller overgå til anden anvendelse,
førend der foreligger tilladelse fra Fyns
Amt.
Området er delvis beliggende i kystnærhedszonen.
004-Østre bydel/D27
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL, herunder
uddannelsesinstitutioner-, sociale- eller
kulturelle institutioner. derudover gives der
mulighed for etablering af hotel, kursusu- eller
konferencecenter.
Må i området under ét ikke overstige 15%.
Bygningshøjden må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12,5 m,
for en mindre del af området dog 17 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 202.
Naturgasområde.
4.4.27.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.28.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.29.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.30.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/E01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt forretningsvirksomhed,
der har tilknytning til de
pågældende virksomheder, eller som naturligt
finder plads inden for området. Der kan opføres/indrettes
boliger for de til virksomheden
tilknyttede personer.
Det bebyggede areal må ikke overstige 40% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3 m³/m² grundareal.
Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 78 og 290.
Naturgasområde.
4.4.31.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.32.
004-Østre bydel/E05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
REGIONALT ERHVERVSFORMÅL. Områdets
anvendelse fastlægges til regionalt erhvervsformål,
oplag samt forretningsvirksomhed,
der har tilknytning til de pågældende virksomheder,
eller som naturligt finder plads inden
for området. Der kan opføres/indrettes boliger
for de til virksomheden tilknyttede personer.
Det bebyggede areal må ikke overstige 40% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3 m³/m² grundareal.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplanerne 179 og
290.
Naturgasområde.
Grundenes mindstestørrelse skal være 2500 m².
Området skal vejbetjenes fra Ørbækvej ad det i
område E01 omlagte vejsystem.
Eventuelle restarealer skal afhændes til anden
landbrugsejendom af hensyn til jordbrugsinteresser.
004-Østre bydel/E06
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0
REGIONALT ERHVERVSFORMÅL. Områdets
anvendelse fastlægges til regionalt erhvervsformål,
oplag samt forretningsvirksomhed,
der har tilknytning til de pågældende virksomheder,
eller som naturligt finder plads inden
for området. Der kan ikke indrettes/opføres
boliger i området.
Det bebyggede areal må ikke overstige 40% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
3 m³/m² grundareal.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 213.
Naturgasområde.
Grundenes mindstestørrelse skal være 2500 m².
Arealerne skal overføres fra landzone til byzone.
Området skal vejbetjenes fra Ørbækvej ad det i
område E01 omlagte vejsystem.
Eventuelle restarealer af landbrugsejendomme
skal afhændes til anden landbrugsejendom af
hensyn til jordbrugsinteresser.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/E08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål såsom lettere
industri, kontor-, lager- og værkstedsvirksomhed,
herunder service- og forretningsvirksomhed
samt undervisninguden særlige miljøgener
for omgivelserne.
Må for området som helhed ikke overstige 40%.
Etageantallet må ikke overstige 2,5 etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11 m.
10-40% af etagearealet.
Området er omfattet af lokalplanerne 290 og
356.
Naturgasområde.
4.4.33.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.34.
004-Østre bydel/E09
Byzone/søterritoriet
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Regionale havneerhvervsformål. Områdets
anvendelse fastlægges til regionale havneerhvervsformål,
oplag samt forretningsvirksomhed,
der har tilknytning til de pågældende
virksomheder, eller som naturligt finder plads
indenfor området.
Bebyggelsens rumfang må maksimalt udgøre 7
m³/m². Bygningernes rumfang beregnes i
forhold til områdets samlede grundareal.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 50 m.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet.
Området er omfattet af lokalplan 122 og 290.
Naturgasområde
004-Østre bydel/E10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Erhvervsformål. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål for virksomheder
uden særlige miljøgener for omgivelserne. Der
kan i området etableres butikker til detailhandel
med særligt pladskrævende varegrupper, som
ikke normalt kan indpasses i byens centerområder.
Der kan desuden etableres detailsalg i
direkte relation til produktionsvirksomhed i
området. Butikker til detailhandel må højst udgøre
et samlet areal på 1000 m². Det samlede
detailhandelsareal indenfor området må ikke
overstige 10.000 m².
Bebyggelse mod Østre Havnevej skal udføres
med facadevirkning.
Der må højst bygges 5 m³/m². Samtidig må
højst 2/3 af områdets areal bebygges.
Bebyggelsens rumfang skal beregnes i forhold
til den enkelte ejendoms grundareal.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 15 m.
Byrådet kan, hvis produktionsforholdene
kræver det, tillade bebyggelse i større højde.
Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af
etagearealet.
Området er omfattet af lokalplan 290 og 309.
Naturgasområde

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/E11
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
REGIONALT ERHVERVSFORMÅL.
Områdets anvendelse fastlægges til regionalt
erhvervsformål, oplag samt forretningsvirksomhed,
der har tilknytning til de pågældende
virksomheder, eller som naturligt finder plads
inden for området. Der kan ikke
indrettes/opføres boliger i området.
Det bebyggede areal må ikke oervstige 40 % af
grundarealet. Bygningernes rumfang må ikke
overstige 3 m³/m² grundareal.
Se bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 213.
Naturgasområde.
Mindste grundstørrelse skal være 2500 m².
Arealerne skal overføres fra landzone til
byzone. Området skal vejbetjenes fra Ørbækvej
ad det i område E01 omlagte vejsystem.
Eventuelle restarealer af landbrugsejendomme
skal afhændes til anden landbrugsejendom af
hensyn til jordbrugsinteresser. Området er
beliggende i kystnærhedszonen.
4.4.35.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.36.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/F01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SKOV. Områdets anvendelse fastlægges til
skov, kolonihaver, park eller lignende offentlige
formål.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 19-1967
og lokalplan 290.
Naturgasområde/individuel opvarmning.
Dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de for driften nødvendige bygninger
og anlæg til støtte for områdets anvendelse
som rekreativt areal.
Der kan ikke opføres bygninger eller lignende,
der forringer områdets fredningsmæssige værdi,
herunder især i landskabelig og rekreativ
henseende.
004-Østre bydel/F02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SKOV. Områdets anvendelse fastlægges til
skov, kolonihaver, park eller lignende offentlige
formål.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de for driften nødvendige bygninger
og anlæg til støtte for områdets anvendelse
som rekreativt areal.
De dele af området, som ligger i landzone,
skal med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.4.37.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.38.
004-Østre bydel/F03
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SKOV. Områdets anvendelse fastlægges til
skov, kolonihaver, park eller lignende offentlige
formål.
Området er berørt af lokalplan 290.
Individuel opvarmning.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de for driften nødvendige bygninger
og anlæg til støtte for områdets anvendelse
som rekreativt areal.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
004-Østre bydel/F05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål, idrætsanlæg,
park eller lignende.
Området er berørt af lokalplan 290.
Naturgasområde.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de for driften nødvendige bygninger
og anlæg til støtte for områdets anvendelse
som rekreativt areal.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/F06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål, kirkegård,
park eller lignende.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Der skal sikres offentlig stiadgang gennem området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de for driften nødvendige bygninger
og anlæg til støtte for områdets anvendelse
som rekreativt areal.
004-Østre bydel/F07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål, skov
park eller lignende.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de for driften nødvendige bygninger
og anlæg til støtte for områdets anvendelse
som rekreativt areal.
Der kan ikke opføres bygninger eller lignende,
der forringer områdets fredningsmæssige værdi,
herunder især i landskabelig og rekreativ
henseende.
4.4.39.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.40.
004-Østre bydel/F08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål, skov
park eller lignende.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de for driften nødvendige bygninger
og anlæg til støtte for områdets anvendelse
som rekreativt areal.
Der kan ikke opføres bygninger eller lignende,
der forringer områdets fredningsmæssige værdi,
herunder især i landskabelig og rekreativ
henseende.
004-Østre bydel/F09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Området er omfattet af lokalplan 207.
Naturgasområde.
Området skal i øvrigt friholdes for bebyggelse.
Dog kan den gamle smedje opføres inden for
området.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/F10
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
REKREATION/FRITIDSFORMÅL.
Områdets anvendelse fastlægges til
rekreation/fritidsformål herunder rekreativt
grønt område og kolonihaver samt park og
naturskov.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Kolonihavernes størrelse må ikke overstige
400 m²
Bygningshøjden fastsættes til maks. 1 etage.
Individuel opvarmning.
Området skal med lokalplan overføres til
byzone.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
Kolonihaver bør have en støjgrænse svarende
til etageboligområde - 50/45/40 dB(A). I
særlige situationer kan grænseværdien dog
lempes til 55/45/40 dB(A). I landzone bør
støjgrænseværdien for kolonihaver være
40/35/35 dB(A).
004-Østre bydel/F11
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
REKREATION/FRITIDSFORMÅL.
Områdets anvendelse fastlægges til
rekreation/fritidsformål herunder rekreativt
grønt område samt park og naturskov.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.4.41.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.42.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
004-Østre bydel/G01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
VEJE.
Vejene skal føres som angivet på rammekortets
skitse.
Området er omfattet af byplanvedtægt 4-1964.
Naturgasområde.
Vejene skal pålægges byggelinier og andre beskyttelses-
og afskærmningsforanstaltninger i
et omfang, svarende til Miljøstyrelsens vejledning
nr. 2-1974.
Rammebestemmelser for tilgrænsende områder,
tinglyste byggelinier eller andre særlige
adgangs- eller beskyttelsesbestemmelser skal
fremdrages og indgå i behandlingen ved vejanlægget.
004-Østre bydel/G02
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
VEJE.
Vejene skal føres som angivet på rammekortets
skitse.
Området er omfattet af lokalplan 207.
Naturgasområde.
Vejene skal pålægges byggelinier, og der skal
etableres lyddæmpende foranstaltninger til sikring
af et indendørs støjniveau på maks.
30 dB(A) samt et støjniveau ved mindst en af
facaderne samt ved beboelsens primære opholdsarealer
på maks. 55 dB(A).
4.4.43.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.4.44.
004-Østre bydel/G03
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
VEJE.
Vejene skal føres som vist på rammekortets
skitse.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
Vejene skal pålægges byggelinier og andre beskyttelses-
og afskærmningsforanstaltninger i
et omfang, svarende til Miljøstyrelsens vejledning
nr. 2-1974.
Rammebestemmelserne for tilgrænsende områder,
tinglyste byggelinier eller andre særlige
adgangs- eller beskyttelsesbestemmelser skal
fremdrages og indgå i behandlingen af vejanlægget.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
004-Østre bydel/G04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
Offentlige formål. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som vej og sti.
Ved nyanlæg af vej skal støjfølsom bebyggelse
sikres et støjniveau som er mindre end 55
dB(A). For liberale erhverv er støjgrænsen 60
dB(A). I særlige tilfælde kan støjgrænsen overskrides
såfremt det sikres, at generne minimeres
mest muligt og at det indendørs støjniveau i
sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 dB(A),
samt at støjniveauet ved mindst én af facaderne
og ved de primære opholdsarealer ikke overstiger
støjgrænserne. Arealer hvor støjbelastningen
fra veje overstiger 65 dB(A) bør ikke anvendes
til støjfølsomme funktioner.

Nord-Tåsinge
side 4.5
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.5

! " # $! %

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
051-Nord-Tåsinge/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 235.
Naturgasområde.
051-Nord-Tåsinge/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
4.5.1.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.2.
051-Nord-Tåsinge/B03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 89, 168,
170 og 369.
Naturgasområde.
051-Nord-Tåsinge/B04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 137, 166 og
269 samt byplanvedtægt 40-1974.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
051-Nord-Tåsinge/B05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 180.
Naturgasområde.
051-Nord-Tåsinge/B06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
4.5.3.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.4.
051-Nord-Tåsinge/B07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 295 samt
byplanvedtægt 43-1976.
Naturgasområde.
051-Nord-Tåsinge/B08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
051-Nord-Tåsinge/B09
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse. Der gives
samtidig mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for
området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Åben/lav og tæt/lav bebyggelse.
Må for området som helhed ikke overstige 30%.
Bebyggelsens placering skal sammen med beplantning
sikre en veldefineret overgang til
det åbne land.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage, dog
kan dele af bebyggelsen opføres i 2½ etage.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 168, 336 og
353.
Fremtidigt naturgasområde.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
051-Nord-Tåsinge/B10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse. Der gives
samtidig mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug for
området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Åben/lav bebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 285 og 378.
Naturgasområde.
4.5.5.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.6.
051-Nord-Tåsinge/B11
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige 25%
beregnet i forhold til nettoarealet.
Bebyggelse skal placeres med hovedparten af
facade eller gavl i en linie 5 m fra skel mod vej.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 367.
Naturgasområde
051-Nord-Tåsinge/B12
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 364.
Naturgasområde

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
051-Nord-Tåsinge/B13
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af
institutioner og kollektive anlæg til brug for
området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større bebyggelsesplaner ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 235.
Naturgasområde
4.5.7.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.8.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
051-Nord-Tåsinge/C01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LOKALT CENTERFORMÅL. Områdets
anvendelse fastlægges til lokalt centerformål
(dagligvarebutikker med et bruttoetageareal
under 3000 m², udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal under 1000 m², liberale erhverv
samt mindre ikke generende fremstillings-
og værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne), boligbebyggelse og offentlig virksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25% ved boligbebyggelse, ved anden bebyggelse
40%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
051-Nord-Tåsinge/C02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LOKALT CENTERFORMÅL. Områdets
anvendelse fastlægges til lokalt centerformål
(dagligvarebutikker med et bruttoetageareal
under 3000 m², udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal under 1000 m², liberale erhverv
samt mindre ikke generende fremstillings-
og værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne), boligbebyggelse og offentlig virksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25% ved boligbebyggelse, ved anden bebyggelse
40%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
4.5.9.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.10.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
051-Nord-Tåsinge/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som lystbådehavn,
institutions- og klubvirksomhed.
Må i området under ét ikke overstige 10%.
Bygningshøjden må ikke overstige 5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 160.
Naturgasområde.
Der kan kun foretages mindre udvidelse af lystbådehavn.
051-Nord-Tåsinge/D03
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må i området under ét ikke overstige 15%.
Bygningshøjden må ikke overstige 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 347.
Naturgasområde.
Dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Ny helårsbeboelse og nyt støjfølsomme institutioner
må ikke placeres på en sådan måde, at
støjniveauet fra overordnede veje overstiger
55 dB(A)/døgnniveau.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.5.11.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.12.
051-Nord-Tåsinge/D04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som plejehjem/beskyttede
boliger, institutioner- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom til fritliggende
parcelhuse ikke overstige 25 og for den øvrige
del af området 30.
Etagantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 295.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
051-Nord-Tåsinge/F01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SKOV. Områdets anvendelse fastlægges til
skov, park eller lignende offentlige formål.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
Der kan ikke opføres bygninger eller lignende,
der forringer områdets fredningsmæssige værdi,
herunder især i landskabelig og rekreativ
henseende.
051-Nord-Tåsinge/F02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål - camping,
hytte- og krovirksomhed, lejrskole, minigolf
og offentligt friareal.
Bebyggelsen fastlægges efter en samlet bebyggelsesplan.
Campingkapaciteten må ikke overstige 230
campingenheder, endvidere fastholdes kro og
antal af hytter i det nuværende omfang.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 101 A.
Individuel opvarmning.
Området forbliver i landzone.
Zonelovskompetencen skal overgå til Svendborg
Byråd.
Der kan ikke opføres bygninger eller lignende,
der forringer områdets fredningsmæssige værdi,
herunder især i landskabelig og rekreativ
henseende.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.5.13.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.14.
051-Nord-Tåsinge/F03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til rekreative friarealer
samt vejanlæg.
Området er omfattet af lokalplan 367.
Naturgasområde.
Området skal medtages i regionplanen.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
052-Nord-Tåsinge/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
052-Nord-Tåsinge/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 103 og 200.
Naturgasområde.
4.5.15.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.16.
052-Nord-Tåsinge/B03
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 44-1976.
Naturgasområde.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
052-Nord-Tåsinge/B04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 200 samt byplanvedtægt
44-1976.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
052-Nord-Tåsinge/B05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af byplanvedtægt
44-1976.
Naturgasområde.
052-Nord-Tåsinge/B06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægterne
32-1972 og 44-1976.
Naturgasområde.
4.5.17.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.18.
052-Nord-Tåsinge/B07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 88 samt byplanvedtægt
44-1976.
Naturgasområde.
052-Nord-Tåsinge/B09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af nærmere
angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 200.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
052-Nord-Tåsinge/B11
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fremtidigt naturgasområde.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
Området skal med lokalplan overføres til byzone.
Lokalplanlægning af området vil være betinget
af, at området er medtaget i regionplanen.
4.5.19.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.20.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
052-Nord-Tåsinge/C01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LOKALT CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til lokalt centerformål (hotel,
dagligvarebutikker med et bruttoetageareal
under 3000 m², udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal under 1000 m², liberale erhverv
samt mindre ikke generende fremstillings-
og værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne), boligbebyggelse og offentlig
virksomhed.
Må for hver enkelt område under ét ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 44-1976.
Naturgasområde.
052-Nord-Tåsinge/C02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LOKALT CENTERFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til lokalt centerformål (hotel,
dagligvarebutikker med et bruttoetageareal
under 3000 m², udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal under 1000 m², liberale erhverv
samt mindre ikke generende fremstillings-
og værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne), boligbebyggelse og offentlig
virksomhed.
Må for hver enkelt område under ét ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 44-1976.
Naturgasområde.
4.5.21.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.22.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
052-Nord-Tåsinge/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som institutioner,
pensionstboliger med tilhørende nødvendige
anlæg, institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Bygningshøjden må ikke overstige 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af byplanvedtægt
32-1972.
Naturgasområde.
4.5.23.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.24.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
052-Nord-Tåsinge/F01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LYSTBÅDEHAVN. Områdets anvendelse
fastlægges til lystbådehavn, park eller lignende
offentlige formål.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af byplanvedtægt
44-1976.
Naturgasområde.
Der må ikke foretages udvidelse af lystbådehavn.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
Der kan ikke opføres bygninger eller lignende,
der forringer områdets fredningsmæssige værdi,
herunder især i landskabelig og rekreativ
henseende.
052-Nord-Tåsinge/F02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
REKREATION/FRITIDSFORMÅL
herunder oplevelsescenter og rekreativt grønt
område.
Driftsbygninger som understøtter funktionen
og den fremtidige arealanvendelse.
Bygninger skal placeres således, at de ikke
kommer i konflikt med de fredninger, der
findes i området.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 1 etage.
Individuel opvarmning.
Området er beliggende i kystnærhedszonen., og
en del af området er inden for strandbe-
skyttelsesområdet.
4.5.25.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.26.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
053-Nord-Tåsinge/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Ved byggeri inden for områder, der kan have
betydning for udsigten til Bregninge Kirke,
skal der tages vidtgående hensyn til kirken.
053-Nord-Tåsinge/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Ved byggeri inden for områder, der kan have
betydning for udsigten til Bregninge Kirke,
skal der tages vidtgående hensyn til kirken.
4.5.27.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.28.
053-Nord-Tåsinge/B03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
053-Nord-Tåsinge/D01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som kirkegård
og kirkepark.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Bygningshøjden må ikke overstige 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Der skal sikres offentlig stiadgang gennem området.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.5.29.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.30.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
054-Nord-Tåsinge/D03
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til regional flyveplads.
Må under ét ikke overstige 5%.
Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag
må hæves mere end 8,5 m over eksisterende
terræn.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 303.
Individuel opvarmning.
Flyvepladsen må ikke påføre omgivelserne væsentlige
gener i form af forurening.
Spildevandsforholdene skal være i orden og i
overensstemmelse med regionplanens krav.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.5.31.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.32.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
055-Nord-Tåsinge/E01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål (industri- og
værkstedsvirksomhed samt entreprenør- og oplagsvirksomhed)
og bolig for bestyrer, portner
eller lignende i tilknytning til den pågældende
virksomhed.
Det bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af
grundens nettoareal.
Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt
ejendom må ikke overstige 2m³/m² grundareal.
Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag
må hæves mere end 8,5 m over omgivende terræn.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 97.
Individuel opvarmning.
Virksomhederne må ikke i forhold til omgivelserne
medføre gener i form af forurening (støj,
røg eller lignende).
4.5.33.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.34.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
056-Nord-Tåsinge/B01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig gives
mulighed for etablering af institutioner, butikker
og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Al nybygning, ombygning og ændring af eksisterende
bebyggelse skal udføres således, at bebyggelsen
harmonerer med områdets særlige
karakter.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Individuel opvarmning.
Hele området skal planlægges under ét.
Områdets landzonestatus ændres ikke.
Zonelovskompetencen skal overgå til Svendborg
Byråd.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.5.35.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.5.36.

Syd-Tåsinge
side 4.6
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.6

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
071-Syd-Tåsinge/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 205.
Naturgasområde.
071-Syd-Tåsinge/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Ved byggeri inden for områder, der kan have
betydning for udsigten til Landet Kirke, skal
der tages vidtgående hensyn til kirken.
4.6.1.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.6.2.
071-Syd-Tåsinge/B03
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Området fastlægges til boligformål
- åben lav bebyggelse på jordbrugsparceller
med ikke erhvervsmæssigt dyrehold.
En del af området udlægges til blandet boligog
erhvervsformål.
Ny bebyggelse skal udformes således, at bebyggelsen
harmonerer med områdets karakter.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fremtidigt naturgasområde.
Hele området skal planlægges under ét.
Jordbrugsparcellernes minimumstørrelse skal
være 3000 m² og maksimumstørrelse 1 ha.
Der skal foretages en zonering mellem beboelse
og jordbrugsbygninger samt fastlægges byggefelter
og et maksimalt bebygget areal pr. parcel.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
Den del af området, der ligger i landzone, udlægges
til jordbrugsparceller.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
071-Syd-Tåsinge/D01
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som kirke,
kirkegård og forsamlingshus, institutionsog
klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
15%.
Bygningshøjden må ikke overstige 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.6.3.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.6.4.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
072-Syd-Tåsinge/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
072-Syd-Tåsinge/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Ved byggeri uden for områder, der kan have
betydning for udsigten til Bjerreby Kirke, skal
der tages vidtgående hensyn til kirken.
4.6.5.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.6.6.
072-Syd-Tåsinge/B03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
072-Syd-Tåsinge/B04
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 318.
Naturgasområde.
Dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
072-Syd-Tåsinge/B05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
072-Syd-Tåsinge/B06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - åben lav bebyggelse på
jordbrugsparceller med ikke erhvervsmæssigt
dyrehold.
En del af området udlægges til blandet boligog
erhvervsformål.
Ny bebyggelse skal udformes således, at bebyggelsen
harmonerer med områdets karakter.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fremtidigt naturgasområde.
Hele området skal planlægges under ét.
Jordbrugsparcellernes minimumstørrelse skal
være 3000 m² og maksimumstørrelse 1 ha.
Der skal foretages en zonering mellem beboelse
og jordbrugsbygninger samt fastlægges byggefelter
og et maksimalt bebygget areal pr. parcel.
4.6.7.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.6.8.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
072-Syd-Tåsinge/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som kirke
og kirkegård, institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
15%.
Bygningshøjden må ikke overstige 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
4.6.9.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.6.10.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
073-Syd-Tåsinge/B01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig gies
mulighed for etablering af institutioner, butikker
og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Al nybygning, ombygning og ændring af eksisterende
bebyggelse skal udføres således, at
bebyggelsen harmonerer med områdets særlige
karakter.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Hele området skal planlægges under ét.
Områdets landzonestatus ændres ikke.
Zonelovskompetencen skal overgå til Svendborg
Byråd.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.6.11.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.6.12.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
074-Syd-Tåsinge/B01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig gies
mulighed for etablering af institutioner, butikker
og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Al nybygning, ombygning og ændring af eksisterende
bebyggelse skal udføres således, at
bebyggelsen harmonerer med områdets særlige
karakter.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Områdets landzonestatus ændres ikke.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
En del af rammeområdet er udlagt til planlagt
fremtidig vej.
074-Syd-Tåsinge/B02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål, men at der samtidig gies
mulighed for etablering af institutioner, butikker
og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Al nybygning, ombygning og ændring af eksi-
sterende bebyggelse skal udføres således, at
bebyggelsen harmonerer med områdets særlige
karakter.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 249.
Naturgasområde.
Hele området skal planlægges under ét.
Områdets landzonestatus ændres ikke.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
En del af rammeområdet ligger inden for
støjkonsekvensområdet for Sundbrovejen.
4.6.13.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.6.14.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
074-Syd-Tåsinge/D01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 222.
Naturgasområde.
Området forbliver i landzone.
Zonelovskompetencen skal overføres til
Svendborg Byråd.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
074-Syd-Tåsinge/D02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 2½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 222.
Naturgasområde.
Området forbliver i landzone.
Zonelovskompetencen skal overføres til
Svendborg Byråd.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.6.15.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.6.16.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
075-Syd-Tåsinge/F01
Sommerhusområde
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SOMMERHUSBEBYGGELSE. Områdets
anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Etageantallet må ikke overstige 1 etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 4,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 176.
Individuel opvarmning.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.6.17.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.6.18.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
076-Syd-Tåsinge/V01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.6.8 og 4.0.11.
VINDMØLLEFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til 1 vindmølle.
Møllens navhøjde må ikke overstige 50 m, og
møllens totalhøjde på ikke overstige 75 m.
Der skal redegøres for, hvordan vindmøllen
visuelt vil påvirke nabobeboelse, natur, landskab,
kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige
interesser.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
076-Syd-Tåsinge/V02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.6.8 og 4.0.11.
VINDMØLLEFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til 3 vindmøller.
Møllernes navhøjde må ikke overstige 50 m,
og møllernes totalhøjde på ikke overstige 75 m.
Der skal redegøres for, hvordan vindmøllerne
visuelt vil påvirke nabobeboelse, natur, landskab,
kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige
interesser.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.6.19.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.6.20.
076-Syd-Tåsinge/V03
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.6.8 og 4.0.11.
VINDMØLLEFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til 1 vindmølle.
Møllens navhøjde må ikke overstige 50 m,
og møllens totalhøjde må ikke overstige 75 m.
Der skal redegøres for, hvordan vindmøllen
visuelt vil påvirke nabobeboelse, natur, landskab,
kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige
interesser.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
076-Syd-Tåsinge/V04
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.6.8 og 4.0.11.
VINDMØLLEFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til 2 vindmøller.
Møllernes navhøjde må ikke overstige 50 m,
og møllernes totalhøjde må ikke overstige
75 m.
Der skal redegøres for, hvordan vindmøllerne
visuelt vil påvirke nabobeboelse, natur, landskab,
kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige
interesser.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.

Rantzausminde
side 4.7
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.7

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
091-Rantzausminde/B01
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%, og må for større samlede bebyggelsesplaner
ikke overstige 30%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Dog er der mulighed for efter byrådets tilladelse
at opføre 2½ etages bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 199.
Naturgasområde.
Eventuelle restarealer skal af hensyn til jordbrugsinteresser
afhændes til anden landbrugs-
ejendom.
Der skal ske en etapevis udbygning af enkeltområdet
med indtil 60 boligenheder pr. år. Udbygning
af enkeltområdet skal foretages fra
Dyrekredsen mod vest.
Området skal overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
091-Rantzausminde/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 60, 133 og
148.
Naturgasområde.
4.7.1.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.2.
091-Rantzausminde/B03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Udstykning og/eller bebyggelse af kystnære
ejendomme skal vurderes nærmere.
091-Rantzausminde/B04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Udstykning og/eller bebyggelse af kystnære
ejendomme skal vurderes nærmere.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
091-Rantzausminde/B05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Undtaget er etageboligerne mod syd.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 135 og 142.
Naturgasområde.
091-Rantzausminde/B06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
4.7.3.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.4.
091-Rantzausminde/B07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Udstykning og/eller bebyggelse af kystnære
ejendomme skal vurderes nærmere.
091-Rantzausminde/B08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner
og kollektive anlæg til brug for området
samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for området ikke overstige 29%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 171 A.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.5.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.6.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
091-Rantzausminde/C01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LOKALT CENTEROMRÅDE. Områdets anvendelse
fastlægges til lokalt centerområde
(dagligvarebutikker med et bruttoetageareal
under 3000 m², udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal under 1000 m², liberale erhverv
samt mindre ikke generende fremstillings-
og værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne), boligbebyggelse og offentlig virksomhed.
Må for området under ét ikke overstige 40%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 142.
Naturgasområde.
Bebyggelse skal holdes i en afstand af 20 m fra
Dyrekredsens vejmidte, og der skal beplantes
minimum 10 m mod vejen.
091-Rantzausminde/C02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CENTEROMRÅDE. Områdets anvendelse
fastlægges til centerområde som
kursusejendom, kontorerhverv og offentlig
virksomhed.
Må for området under ét ikke overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 350.
Naturgasområde.
4.7.7.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.8.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
091-Rantzausminde/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed samt andre
center- og beboerorienterede funktioner.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 87 og 292.
Naturgasområde.
091-Rantzausminde/D02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 142.
Naturgasområde.
4.7.9.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.10.
091-Rantzausminde/D03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som lystbådehavn,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
5%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 201.
Naturgasområde.
Der kan kun foretages mindre udvidelse af lystbådehavn.
091-Rantzausminde/D04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
091-Rantzausminde/D05
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som efterskole,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
091-Rantzausminde/D06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentligt formål, eventuelle
færgelejer, offentligt friareal, offentlig park eller
lignende rekreativt formål.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
5%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 171 A.
Naturgasområde.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
4.7.11.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.12.
091-Rantzausminde/D07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som lystbådehavn,
institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
5%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 201.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
091-Rantzausminde/D10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som institutions-
og klubvirksomhed for børn.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 199.
Fremtidigt naturgasområde.
4.7.13.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.14.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
091-Rantzausminde/F01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CAMPINGPLADS. Området anvendes til
campingplads.
Der må ikke inden for området opstilles mere
end 80 campingenheder.
Der må ikke opføres eller indrettes yderligere
bebyggelse.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Individuel opvarmning.
Området skal forblive i landzone.
Zonelovskompetencen skal overgå til Svendborg
Byråd.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
091-Rantzausminde/F02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGT FRIAREAL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentligt friareal, parkering
eller lignende.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 60, 133 og
171 A.
Naturgasområde.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
4.7.15.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.16.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
091-Rantzausminde/H01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
STI.
Stien skal udlægges i en bredde af min. 5 m
ekskl. skråningstillæg.
Stien skal i princippet placeres som vist på
rammekortets skitse.
Området er omfattet af lokalplan 61.
Stien skal forsynes med fast belægning og mulighed
for belysning.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.7.17.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.18.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
092-Rantzausminde/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
4.7.19.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.20.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
093-Rantzausminde/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Individuel opvarmning.
093-Rantzausminde/B02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Individuel opvarmning.
Området skal overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.7.21.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.22.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
094-Rantzausminde/F01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
GOLFBANE. Områdets anvendelse fastlægges
til golfbane, park eller lignende offentlige
formål.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 354.
Individuel opvarmning.
Der skal sikres offentlig stiadgang gennem
området.
Området skal forblive i landzone.
Området skal friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften nødvendige
bygninger og anlæg til støtte for områdets
anvendelse som rekreativt areal.
Der kan ikke opføres bygninger eller lignende,
der forringer områdets fredningsmæssige værdi,
herunder især i landskabelig og rekreativ
henseende.
4.7.23.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.24.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
095-Rantzausminde/V01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.6.8 og 4.0.11.
VINDMØLLEFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til 3 vindmøller.
Møllernes navhøjde må ikke overstige 50 m,
og møllernes totalhøjde på ikke overstige 75 m.
Der skal redegøres for, hvordan vindmøllerne
visuelt vil påvirke nabobeboelse, natur, landskab,
kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige
interesser.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
095-Rantzausminde/V02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.6.8 og 4.0.11.
VINDMØLLEFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til 3 vindmøller.
Møllernes navhøjde må ikke overstige 50 m,
og møllernes totalhøjde på ikke overstige 75 m.
Der skal redegøres for, hvordan vindmøllerne
visuelt vil påvirke nabobeboelse, natur, landskab,
kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige
interesser.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.7.25.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.7.26.

Tved
side 4.8
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.8

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
111-Tved/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 59.
Naturgasområde.
111-Tved/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25% og må for større samlede bebyggelsesplaner
ikke overstige 30%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 70, 115,
161 og 270.
Naturgasområde.
4.8.1.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.8.2.
111-Tved/B03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 69 og 161.
Naturgasområde.
111-Tved/B04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 161 og 290.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
111-Tved/B05
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 116.
Naturgasområde.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone´.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
111-Tved/B06
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Boligområde herunder
tæt- og åben lav bebyggelse.
Må for den enkelte ejendom ikke
overstige 25%.
Maks etageantal fastsættes til 2 og
bygningshøjden til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Området overføres med lokalplan til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
Det skal sikres, at de vejledende grænseværdier
for støv, luft og lugt overholdes inden for
rammen.
4.8.3.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.8.4.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
111-Tved/C01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LOKALT CENTEROMRÅDE. Områdets
anvendelse fastlægges til lokalt centerområde
(dagligvarebutikker med et bruttoetageareal
under 3000 m², udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal under 1000 m², liberale erhverv
samt mindre ikke generende fremstillings-
og værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne), boligbebyggelse og offentlig virksomhed.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
111-Tved/C02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LOKALT CENTEROMRÅDE. Områdets
anvendelse fastlægges til lokalt centerområde
(dagligvarebutikker med et bruttoetageareal
under 3000 m², udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal under 1000 m², liberale erhverv
samt mindre ikke generende fremstillings-
og værkstedsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne), boligbebyggelse og offentlig virksomhed.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
4.8.5.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.8.6.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
111-Tved/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som
sportshal og klubvirksomhed samt idræt.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
15%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 116 og 322.
Naturgasområde.
Ved byggeri inden for områder, der kan have
betydning for udsigten til Tved Kirke, skal
der tages vidtgående hensyn til kirken.
111-Tved/D03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som institutions-
og klubvirksomhed for børn.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 116.
Naturgasområde.
4.8.7.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.8.8.
111-Tved/D04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som skole,
institutions- og klubvirksomhed, bibliotek
og forsamlingshusvirksomhed.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige
50%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 322.
Naturgasområde.
Ved byggeri inden for områder, der kan have
betydning for udsigten til Tved Kirke, skal
der tages vidtgående hensyn til kirken.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
111-Tved/E01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, oplag samt
forretningsvirksomhed, der har tilknytning til
de pågældende virksomheder, eller som naturligt
finder plads inden for området, og som ikke
medfører særlige miljømæssige gener i forhold
til de tilgrænsende kvarterer. Der kan opføres/indrettes
beboelse for de til virksomheden
tilknyttede personer.
Det bebyggede areal må ikke overstige 40% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
2 m³/m² grundareal.
Intet punkt af en bygning må hæves mere end
8,5 m over omgivende terræn.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Området er eksisterende erhvervsområde.
4.8.9.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.8.10.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
111-Tved/F02
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
REKREATION/FRITIDSFORMÅL
Områdets anvendelse fastlægges til rekreation/
fritidsformål herunder rekreativt grønt område
og kolonihaver.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Kolonihavernes størrelse må ikke overstige
400 m².
Bygningshøjden fastsætte til maks. 1 etage.
Området er berørt af lokalplanerne 99 og 290.
Individuel opvarmning.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området skal med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
Kolonihaver bør have en støjgrænse svarende
til etageboligområde - 50/45/40 dB(A). I
særlige tilfælde kan grænseværdien dog lempes
til 55/45/40 dB(A). I landzone bør støjgrænsen
for kolonihaver være 40/35/35 dB(A).
4.8.11.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.8.12.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
111-Tved/G01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
VEJE.
Vejene skal føres som angivet på rammekortets
skitse.
Området er omfattet af lokalplan 92 samt
berørt af lokalplan 161.
Individuel opvarmning.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.8.13.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.8.14.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
112-Tved/V01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.6.8 og 4.0.11.
VINDMØLLEFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til 3 vindmøller.
Møllernes navhøjde må ikke overstige 50 m,
og møllernes totalhøjde på ikke overstige 75 m.
Der skal redegøres for, hvordan vindmøllerne
visuelt vil påvirke nabobeboelse, natur, landskab,
kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige
interesser.
4.8.15.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.8.16.

Skårup
side 4.9
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.9

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
131-Skårup/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%, eller for større samlede bebyggelsesplaner
30%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 77, 124 og
151.
Fjernvarme-/naturgasområde
4.9.1.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.2.
131-Skårup/B03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
131-Skårup/B04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%, eller for større samlede bebyggelsesplaner
30%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplanerne 75 og 275.
Fjernvarme-/naturgasområde.
Ny helårsbeboelse og nye støjfølsomme institutioner
må ikke placeres på en sådan måde, at
støjniveauet fra overordnede veje overstiger
55 dB(A)/døgnniveau.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
131-Skårup/B05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 368.
Naturgasområde.
131-Skårup/B06
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde/individuel opvarming.
De dele af området som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
4.9.3.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.4.
131-Skårup/B07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 368.
Naturgasområde.
131-Skårup/B08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
30%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 320.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
131-Skårup/B09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fremtidigt fjernvarmeområde.
131-Skårup/B10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til boligformål - parcelhuse, men at
der samtidig gives mulighed for etablering af
institutioner, butikker og kollektive anlæg til
brug for området samt nærmere angivne
erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 351.
Naturgasområde.
4.9.5.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.6.
131-Skårup/B11
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25 % eller for større samlede bebyggelsesplaner
ikke overstige 30%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Området er omfattet af lokalplan 384.
Fjernvarmeområde.
131-Skårup/B12
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se bygningsreglementets bestemmelser
Området er berørt af lokalplan 397.
Fjernvarme-/naturgasområde
Ny helårsbeboelse og nye støjfølsomme
institutioner skal placeres på en sådan måde, at
støjniveauet fra overordnede veje overholder de
vejledende grænseværdier.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
131-Skårup/B13
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
For det tidligere mejeri på Rosenkildevej
gives mulighed for indretning af tre lejligheder i
eksisterende bygning.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se bygningsreglementets bestemmelser
Området er berørt af byplanvedtægt 13/6 1966.
Fjernvarmeområde.
131-Skårup/B14
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25 % eller for større samlede bebyggelsesplaner
ikke overstige 30%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 397.
Naturgasområde.
Ny helårsbeboelse og nye støjfølsomme
institutioner må ikke placeres på en sådan måde,
at støjniveauet fra overordnede veje, jernbaner
og flyvepladser overstiger 55 dB(A).
4.9.7.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.8.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
131-Skårup/C01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
LOKALT CENTEROMRÅDE. Områdets
anvendelse fastlægges til lokalt centerområde
(dagligvarebutikker med et bruttoetageareal
under 3000 m², udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal under 1000 m², liberale
erhverv samt mindre ikke generende fremstillings-
og værkstedsvirksomhed i tilknytning
til butikkerne), boligbebyggelse og offentlig
virksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25% ved boligbebyggelse og 40% ved anden
bebyggelse.
Bebyggelsen må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
4.9.9.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.10.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
131-Skårup/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som kirkegård,
kirke og skole, institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af byplanvedtægt 13/6 1966.
Fjernvarmeområde.
131-Skårup/D02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som kollegium,
seminarium og plejehjem, institutionsog
klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
40%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 11 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Fjernvarmeområde.
4.9.11.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.12.
131-Skårup/D06
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som institutions-
og klubvirksomhed med mulighed for
boliger.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige
30%.
Etageantallet må ikke overstige 2 etager.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 320.
Fjernvarmeområde.
131-Skårup/D07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets
anvendelse fastlægges til offentlige formål som
sportshal, institutions- og klubvirksomhed.
Må for området under ét ikke overstige 15%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 351.
Fjernvarmeområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
131-Skårup/D08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets
anvendelse fastlægges til offentlige formål som
skole, sportshal samt private institutioner af
almennyttig karakter.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige 25 %.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m. Dog
gives en sportshal mulighed for en maks. højde
på 11 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 368.
Naturgasområde.
4.9.13.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.14.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
131-Skårup/E03
Byzone/landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
ERHVERVSFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til erhvervsformål, såsom industri,
lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service-
og forretningsvirksomhed og enkelte boliger
(bestyrer, portner og lignende) i tilknytning
til den pågældende virksomhed.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag
må hæves mere end 8,5 m over omgivende
terræn, idet der dog er mulighed for at give
antennemaster, skorstene og lignende en
større højde.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 345.
En del af området forsynes med fjernvarme.
Der må ikke i området placeres virksomhed,
der kan virke generende i forhold til omgivelserne.
En lokalplan skal ændre anvendelse fra boligområde
til erhvervsområde og overføre del af
området, som ligger i landzone, til byzone.
4.9.15.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.16.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
132-Skårup/B01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse ikke
overstige 25%.
Bebyggelsen må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 282.
Individuel opvarmning.
Området skal forblive i landzone.
Zonelovskompetencen skal overgå til Svendborg
Byråd.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.9.17.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.18.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
133-Skårup/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervs-
typer.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Bebyggelsen må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Individuel opvarming.
133-Skårup/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervs-
typer.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Bebyggelsen må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Individuel opvarming.
4.9.19.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.20.
133-Skårup/B05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål. Delområde A og B må
bebygges med fritliggende enfamilieboliger.
Delområde C med fritliggende enfamilieboliger
og/eller rækkehusbebyggelse (tæt lav).
Må for den enkelte ejendom ikke overstige 25
- dog maksimalt 30, såfremt bebyggelsen udformes
som rækkehuse og lignende tæt-lav bebyggelse.
Bygningshøjden inden for delområde A fastsættes
til 1 etage og maksimalt 6 m.
Bygningshøjden inden for delområde B og C
fastsættes til 2 etager og maksimalt 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 326.
Individuel opvarmning.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
133-Skårup/F01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CAMPINGPLADS. Områdets anvendelse
fastlægges til campingplads.
Der må ikke inden for området opstilles mere
end 200 campingenheder.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 106.
Individuel opvarming.
Området skal forblive i landzone.
Zonelovskompetencen skal overgå til Svendborg
Byråd.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
133-Skårup/F03
Sommerhusområde
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SOMMERHUSBEBYGGELSE. Områdets
anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Etageantallet må ikke overstige 1 etage.
Bygningshøjden må ikke overstige 4,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 343.
Individuel opvarmning.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.9.21.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.22.
133-Skårup/F04
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SOMMERHUSBEBYGGELSE. Områdets
anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Etageantallet må ikke overstige 1 etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 4,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 343.
Individuel opvarmning.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
134-Skårup/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Området anvendes
til offentlige formål (rensningsanlæg).
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
15%.
Bebyggelsen må ikke overstige 2 etager.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 159.
Individuel opvarmning.
134-Skårup/D02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Området anvendes
til offentlige formål (tagrørsanlæg til
mineralisering af slam).
Enkelte driftsbygninger kan opføres.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 1,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 360.
Individuel opvarmning.
4.9.23.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.24.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
135-Skårup/V01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.6.8 og 4.0.11.
VINDMØLLEFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til maks. 3 vindmøller.
Møllernes navhøjde må ikke overstige 50 m,
og møllernes totalhøjde på ikke overstige 75 m.
Området er omfattet af lokaplan 339
Der skal redegøres for, hvordan vindmøllerne
visuelt vil påvirke nabobeboelse, natur, landskab,
kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige
interesser.
135-Skårup/V02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.6.8 og 4.0.11.
VINDMØLLEFORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til maks. 3 vindmøller.
Møllernes navhøjde må ikke overstige 50 m,
og møllernes totalhøjde på ikke overstige 75 m.
Området er omfattet af lokalplan 340
Der skal redegøres for, hvordan vindmøllerne
visuelt vil påvirke nabobeboelse, natur, landskab,
kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige
interesser.
4.9.25.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.9.26.

Thurø
side 4.10
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.10

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
151-Thurø/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
151-Thurø/B02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 67 og 224.
Naturgasområde.
4.10.1.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.2.
151-Thurø/B03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 281.
Naturgasområde.
151-Thurø/B04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
151-Thurø/B05
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%. Der kan tillades en bebyggelsesprocent
på maks. 28 % for ejendommen matr.
nr. 42-d Thurø, hvis Tom Kristensens Allé
langs skel mod nord anlægges.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 382
Naturgasområde.
151-Thurø/B06
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
De dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.10.3.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.4.
151-Thurø/B07
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 114.
Naturgasområde.
Ved byggeri inden for områder, der kan have
betydning for udsigten til Thurø Kirke, skal
der tages vidtgående hensyn til kirken.
151-Thurø/B08
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
151-Thurø/B09
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 150.
Naturgasområde.
151-Thurø/B10
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 194.
Naturgasområde.
4.10.5.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.6.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
151-Thurø/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som kirke,
kirkegård, plejehjem, institutions- og klubvirksomhed
samt andre beboerorienterede
funktioner.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
40%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 12,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Ved byggeri inden for områder, der kan have
betydning for udsigten til Thurø Kirke, skal
der tages vidtgående hensyn til kirken.
151-Thurø/D02
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som
sportshal, institutions- og klubvirksomhed.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
15%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
4.10.7.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.8.
151-Thurø/D04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som lystbådehavn,
institutions- og klubformål.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 5,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 294.
Naturgasområde.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
151-Thurø/E03
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BÅDEVÆRFT MED OPLÆG. Områdets anvendelse
fastlægges til bådeværft med oplæg
samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning
til de pågældende virksomheder, eller som
naturligt finder plads inden for området, og
som ikke medfører særlige miljømæssige gener
i forhold til de tilgrænsende kvarterer.
Det bebyggede areal må ikke overstige 50% af
grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
2,5 m³/m² grundareal.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 194.
Naturgasområde.
151-Thurø/E04
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BÅDEVÆRFT MED OPLAG. Områdets anvendelse
fastlægges til bådeværft med oplag
samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning
til de pågældende virksomheder, eller
som naturligt finder plads inden for området,
og som ikke medfører særlige miljømæssige
gener i forhold til de omgrænsende kvarterer.
Det bebyggede areal må ikke overstige 50%
af grundarealet.
Bygningernes rumfang må ikke overstige
2,5 m³/m² grundareal.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 10 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er berørt af lokalplan 294.
Naturgasområde.
4.10.9.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.10.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
151-Thurø/F01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SKOV, PARK. Områdets anvendelse fastlægges
til skov, park eller andet offentligt formål.
Fastsættes til 10%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Ved byggeri inden for områder, der kan have
betydning for udsigten til Thurø Kirke, skal
der tages vidtgående hensyn til kirken.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området må ikke anvendes til campingplads
eller feriehotel.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
151-Thurø/F02
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SKOV, PARK. Områdets anvendelse fastlægges
til skov, park eller andet offentligt formål.
Fastsættes til 10%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Naturgasområde.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området må ikke anvendes til campingplads
eller feriehotel.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
Dele af området, som ligger i landzone, skal
med lokalplan overføres til byzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.10.11.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.12.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
151-Thurø/G01
By- og landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
VEJ- OG STIANLÆG. Arealet udlægges til
vej og sti.
Driftsbygninger som understøtter funktionen og
den fremtidige arealanvendelse.
Forbindelserne føres som angivet på kortet.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 1 etage.
Naturgasområde.
Vejene pålægges byggelinier og andre beskyttelses-
og afskærmningsforanstaltninger i et
omfang, svarende til Miljøstyrelsens vejledning
nr. 2-1974.
Rammebestemmelser for tilgrænsende områder,
tinglyste byggelinier eller andre særlige
adgangs- eller beskyttelsesbestemmelse skal
fremdrages og indgå i behandlingen ved vejanlægget.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.10.13.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.14.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
152-Thurø/B01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål - parcelhuse, men at der
samtidig gives mulighed for etablering af institutioner,
butikker og kollektive anlæg til brug
for området samt nærmere angivne erhvervstyper.
Må for hver enkelt ejendom til parcelhuse eller
for større samlede bebyggelsesplaner ikke
overstige 25%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Individuel opvarmning.
4.10.15.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.16.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
152-Thurø/D01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål - camping.
Må for den enkelte ejendom ikke overstige 5%.
Kapaciteten må ikke overstige 125 campingenheder,
mindst 78 af disse campingenheder skal
forbeholdes korttidscampister i perioden 1. juni
- 31. august.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 195.
Individuel opvarmning.
152-Thurø/D02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
REKREATION OG FRITIDSFORMÅL.
Områdets anvendelse fastlægges til campingplads.
Må for den enkelte ejendom ikke 25%
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Individuel opvarmning.
Området skal med lokalplan overføres til
byzone. Området er beliggende i
kystnærhedszonen.
4.10.17.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.18.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
153-Thurø/F01
Sommerhusområde
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SOMMERHUSBEBYGGELSE. Områdets
anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse.
Må under ét ikke overstige 10%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 4,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 81.
Individuel opvarmning.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
153-Thurø/F02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
REKREATIVE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til rekreative formål til benyttelse
som friareal.
Området er omfattet af lokalplan 263.
Individuel opvarmning.
Området skal pålægges anvendelsesklausuler,
der sikrer, at der ikke sker udstykning, bebyggelse
og ændret anvendelse.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.10.19.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.20.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
154-Thurø/F01
Byzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
REKREATIVE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til rekreative formål som campingplads
med tilhørende nødvendige anlæg,
institutions- og klubvirksomhed samt andre beboerorienterede
funktioner.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 62.
Individuel opvarmning.
Campingpladsen skal fastholdes i nuværende
udstrækning.
Området skal i øvrigt friholdes for anden bebyggelse
end de til ovennævnte og for driften
nødvendige bygninger og anlæg til støtte for
områdets anvendelse som rekreativt areal.
154-Thurø/F02
Sommerhusområde
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SOMMERHUSBEBYGGELSE. Områdets
anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
15%.
Etageantallet må ikke overstige 1 etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 62.
Individuel opvarmning.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.10.21.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.22.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
155-Thurø/F01
Sommerhusområde
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
SOMMERHUSBEBYGGELSE. Områdets
anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
10%.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 140 A.
Individuel opvarmning.
Der skal sikres offentlig cykelstiadgang gennem
området.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
155-Thurø/F02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
CAMPING. Området anvendes til camping.
Kapaciteten må ikke overstige 140 campingenheder.
Etageantallet må ikke overstige 1½ etage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 8,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 140 A.
Individuel opvarmning.
Området skal forblive i landzone.
Zonelovskompetencen skal overgå til Svendborg
Byråd.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.10.23.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.10.24.

Øerne
side 4.11
K O M M U N E P L A N 1 9 9 9 - 2 0 1 0
4.11

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
Områdedel/-nummer
171-Øerne/D01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som fiskeri-
og lystbådehavn.
Må for området under ét ikke overstige 5%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 174.
Individuel opvarmning.
Indvundet søterritorium skal fastholdes som
landzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.11.1.

Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.11.2.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
Områdedel/-nummer
172-Øerne/B02
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
BOLIGFORMÅL. Områdets anvendelse fastlægges
til boligformål (helårsbeboelse), offentlige
formål, liberale erhverv samt virksomheder,
som efter byrådets skøn kan indpasses i
området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Nye boliger skal fortrinsvis opføres
som ældrevenlige boliger.
Må for hver enkelt ejendom ikke overstige
25% for boligformål og 40% for anden bebyggelse.
Al nybygning og ændring af eksisterende bebyggelse
skal udformes således, at bebyggelsen
harmonerer med områdets særlige karakter.
Etageantallet må ikke overstige 1 etage med
udnyttet tagetage.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 7,5 m
over terræn.
Avls- og landbrugsejendomme opføres med
en maks. bygningshøjde på 12,5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Individuel opvarmning.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.11.3.

Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.11.4.

Områdedel/-nummer
Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
Områdedel/-nummer
172-Øerne/D01
Landzone
Se kommuneplanens afsnit 4.0.
OFFENTLIGE FORMÅL. Områdets anvendelse
fastlægges til offentlige formål som færge-,
fiskeri- og bådehavn.
Må for området under ét ikke overstige 5%.
Bygningshøjden fastsættes til maks. 5 m.
Se Bygningsreglementets bestemmelser.
Området er omfattet af lokalplan 243.
Individuel opvarmning.
Indvundet søterritorium skal fastholdes som
landzone.
Området er beliggende i kystnærhedszonen.
4.11.5.

Zoneforhold
Generelle bestemmelser
Områdets fremtidige
anvendelse
Bebyggelsens art
Maks. bebyggelsesprocent
og/eller rumfang
Bebyggelsens omfang og
placering
Maks. etageantal og/eller
bygningshøjde
Opholdsarealer
Lokalplaner og
byplanvedtægter
Varmeplan
Andet
4.11.6.

Miljøvurdering af
Kommuneplan 2005 - 2017
Svendborg Kommune
Miljørapport
Udarbejdet af COGITA for Svendborg Kommune
Marts 2006.

Indhold
Indledning 3
Ikke teknisk resumé 4
Metode og opgaveafgrænsning 6
Miljøvurdering af hovedstrukturen 8
Miljøvurdering af rammebestemmelserne 10
Sammenfattende miljøvurdering 10
Indvirkninger på miljøet
0-alternativet
Forslag til afbødning og overvågning
Bilag 16
2

Indledning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, som trådte i kraft i juli 2004, har til formål at fremme en bæredygtig
udvikling ved at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse vurderes at kunne få
væsentlig indvirkning på miljøet.
I følge loven skal kommuneplaner som udgangspunkt miljøvurderes, idet kommuneplaner omhandler fysisk planlægning
og derfor typisk fastlægger rammer for kommende fysiske anlægsarbejder som fx nye bolig- og erhvervsbyggerier og
andre formål, butikscentre, veje, rensningsanlæg mv.
Loven giver mulighed for at undlade miljøvurdering, hvis planen kun fastlægger rammer for mindre områder på lokalt
plan eller kun indeholder mindre ændringer, og hvis planen ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Kommuneplanen indeholder dog så mange nye og ændrede rammebestemmelser og så omfattende ændringer, at
Svendborg Kommune har besluttet at gennemføre en miljøvurdering med hensyn til, hvordan miljøindvirkningen vil
være på: Den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora og fauna, jordbund, vand, luft,
klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk / arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold
mellem disse faktorer.
Miljøvurderingen er foretaget på baggrund af det detaljerings- og vidensniveau som kommuneplanen har, og der er
derfor hovedsageligt foretaget mere overordnede og kvalitative vurderinger. I forbindelse med den efterfølgende
lokalplanlægning skal det vurderes, om de mere konkrete planer skal gennemgå en yderligere og mere kvantitativ
miljøvurdering.
Som følge af en kort tidsfrist er der ikke gennemført en høring af de berørte myndigheder omkring blandt andet de
udvalgte emner (scopingen) og detaljeringsgraden. Scopingen er foretaget, men der er ikke lavet et formelt
scopingnotat eller en egentlig høring af Fyns Amt og andre relevante myndigheder.
Kommuneplanen udgør bindeledet mellem regionplanen og lokalplanens bestemmelser og består af en hovedstruktur
med overordnede mål og handlingsmuligheder for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen samt en rammedel,
der gennem en række bestemmelser sætter rammerne for lokalplanlægningen.
I Kommuneplan 2005-2017 for Svendborg Kommune indgår en række nye og ændrede rammeområder i form af bl.a.
udlæg til bolig- og erhvervsområder og rekreative områder. For ingen af de nye og ændrede rammeområder i
Kommuneplan 2005-2017 kan der gives anlægstilladelser, før der er udarbejdet lokalplaner for områderne.
For at få den fulde sammenhæng og forståelse anbefales det, at denne miljørapport læses i sammenhæng med
Kommuneplan 2005-2017.
3

Ikke teknisk resumé
I Kommuneplan 2005 - 2017 udlægges der nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder på samlet 78,6 ha fordelt på
4,5 ha boligudlæg, 2,5 ha erhvervsudlæg og 71,6 ha udlæg til rekreation og fritidsformål. Svendborg Kommune har
besluttet, at der ikke skal være vækstmulighed i alle byområder, men at den egentlige byvækst skal ske i den vestlige
del af byen. Der udlægges ikke i kommuneplanen nye arealer til forurenende virksomheder eller potentielt
forurenende virksomheder - kun boligområder og blandede bolig- og erhvervsområder.
Sammenfattende viser miljøvurderingen, at de nye konkrete rammeområder og de opstillede mål og handlemuligheder
inden for de tre kommuneplantemaer kan medføre væsentlige negative langsigtede indvirkninger på nogle
miljøparametre, som biologisk mangfoldighed/flora og fauna, landskab og kulturarv - hvis ikke der træffes de fornødne
forholdsregler og afbødende foranstaltninger. Men miljøvurderingen viser samtidig, at der også kan komme væsentlige
langsigtede og positive indvirkninger på miljøet, når man anvender det brede miljøbegreb, som miljøvurderingsloven
foreskriver. Det er ikke mindst de socio-økonomiske aspekter, der indgår blandt lovens miljøparametre: Befolkningen
og menneskers sundhed samt materielle goder. Her vil kommuneplanen kunne medvirke til, at der opnås den dynamik,
der skal til for at imødegå den negative vækst og udvikling i befolkningen og beskæftigelsen i kommunen.
Det vurderes, at der i kommuneplanen er truffet afvejninger, der kan medvirke til at reducere de mest væsentlige og
negative indvirkninger på miljøet, idet ikke mindst de kystlandskabelige interesser og drikkevandsinteresserne samt de
biologiske interesser er blevet vægtet højt og tilgodeset i stort omfang. Naturligvis under hensyntagen til de aktuelle
økonomiske, administrative og lovgivningsmæssige forhold.
Set i en større sammenhæng vurderes det derfor samlet, at miljøindvirkningerne ikke vil blive forøget væsentligt, som
følge af Kommuneplan 2005-2017.
Alle ændringer i forhold til den eksisterende kommuneplan - herunder udnyttelse af de nye og ændrede
rammeområder - vil som tidligere nævnt kræve yderligere lokalplanlægning, hvor mere detaljerede vilkår og afbødende
foranstaltninger kan fastlægges.
Der er ingen af arealudlæggene eller andre udsagn i Kommuneplan 2005-2017, der berører, ligger i eller grænser op til
internationale beskyttelsesområder, og kommuneplanen vurderes derfor ikke at kunne påvirke sådanne områder
væsentligt.
Der er ingen arealudlæg, mål eller handlingsmuligheder, der vurderes at ville få en grænseoverskridende indvirkning
eller vurderes at kunne udgøre en fare for menneskers sundhed og miljø.
Der er enkelte af de nye og ændrede rammeområder og fremtidige byudviklingsområder, der berører områder med
særlige interesser og beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og skovbyggelinier. Det anbefales, at der i den
efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til disse. Blandt andet ved i videst muligt omfang at friholde
områderne fra bebyggelse og andre uønskede aktiviteter. Indvirkningen på miljøet kan ikke vurderes nærmere på dette
vidensniveau, men der må i den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til disse meget væsentlige
naturinteresser.
Alle rammeområder ligger i områder med drikkevandsinteresser og nogle få i områder med særlige
drikkevandsinteresser eller i nitratfølsomme indvindingsområder. Alle nye arealudlæg sker på områder, der i dag er i
landbrugsdrift, men det er ikke med det nuværende vidensniveau muligt at vurdere, hvorvidt byudvikling er bedre for
vandmiljøet end landbrugsdrift med hensyn til beskyttelse af drikkevandet.
Flere af grundene i rammeområderne indeholder jordforureninger i større eller mindre grad. De forurenede grunde
er både grunde, der forventes bebygget med boliger og grunde, der forventes benyttet til erhvervs og fritidsformål.
Med det foreliggende kendskab til forureninger på dette vidensniveau vurderes Kommuneplan 2005-2017 ikke at få
væsentlige negative indvirkninger på jordforhold i forhold til den nuværende kommuneplan.
Affaldsproduktionen vurderes at blive forøget som følge af Kommuneplan 2005-2017, men vurderes ikke at have
væsentlige miljøindvirkninger set i et samlet og regionalt perspektiv.
4

Den byvækst med nye boliger, som kommuneplanen skaber rammerne for, vil i givet fald resultere i en
befolkningstilvækst, der vil generere mere vejtrafik med deraf følgende gener i form af støjproblemer, øget utryghed
og sikkerhed og barriereeffekter (udtryk for oplevelsen af ikke at kunne krydse eller færdes langs befærdede veje).
Trafikarbejdet vil dog som følge af en mere balanceret lokalcenter- og detailhandelstruktur kunne reduceres
tilsvarende. Støj fra vejtrafik er et væsentligt miljøproblem, der har stor indflydelse på en lang række borgeres sundhed
og livskvalitet, og det kan derfor anbefales, at støjforhold og -problemer reguleres i den efterfølgende lokalplanlægning
og byggesagsbehandling efter gældende miljølovgivning.
De nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder er i meget høj grad placeret i forbindelse med eksisterende
byområder og veje, hvilket betyder, at de hidtidige samfundsmæssige investeringer i infrastruktur som veje,
spildevands- og fjernvarmesystemer samt kollektive trafik- og servicefunktioner som skoler og institutioner
understøttes og udnyttes. Det betyder, at de fleste trafikmål og servicefunktioner som skole og indkøbsmuligheder
kan nås med cykel eller til fods, hvilket igen vil medvirke til at reducere biltrafikken.
Mange af kommuneplanens konkrete rammeområder og arealudlæg vil som nævnt kunne medføre forøget trafik og
dermed forøgede emissioner, men samtidig indeholder Kommuneplan 2005-2017 også andre mål og handlinger, der
kan medvirke til at reducere transportarbejdet og dermed også emissionerne. Set i et samlet og regionalt perspektiv
vurderes Kommuneplan 2005-2017 derfor ikke at få væsentlige negative indvirkninger på luft og klima i forhold til den
nuværende kommuneplan.
Energiforbruget vil stige med de nye muligheder for boligudbygning som Kommuneplan 2005-2017 giver mulighed for,
men set i et samlet og regionalt perspektiv vurderes Kommuneplan 2005-2017 at få relativt begrænsede indvirkninger
på energiforbruget i forhold til den nuværende kommuneplan.
Der er enkelte af de nye og ændrede rammeområder og fremtidige byudviklingsområder, der berører
kirkebeskyttelseslinierne og grænser op til fortidsminder. En del af et af rammeområderne berører et særligt
kulturhistorisk interesseområde og ligger desuden i et større sammenhængende landskabsområde. Påvirkningen kan
ikke vurderes nærmere på dette vidensniveau, men der må i den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn
til disse meget væsentlige kulturinteresser.
Kommuneplanens indvirkning på den arkitektoniske arv og det fremtidige arkitektoniske miljø kan generelt ikke
vurderes på dette vidensniveau, da bolig- og erhvervsbyggeriernes fysiske udtryk ikke kendes før senere i planforløbet.
Samtlige nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder ligger i kystnærhedszonen undtagen tre af de fire fremtidige
arealudlæg ved Skårup.
Ingen af de nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder ligger i landskabsbeskyttelsesområder med særlige
landskabelige og/eller geologiske interesser, men en del af et af rammeområderne berører et større
sammenhængende landskabsområde. Påvirkningen kan ikke vurderes nærmere på dette vidensniveau, men der må i
den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til disse meget væsentlige kulturinteresser.
De nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder i kystnærhedszonen ligger alle bag eksisterende byområder og har
generelt en udbygningsretning væk fra kysten - på nær nogle enkelte, der dog kystværts afgrænses af større veje og
giver en naturlig visuel afrunding af byområdet mod det åbne land.
Hovedparten af de nye og ændrede rammeområder ligger inden for eller i kanten af eksisterende byområder, med
enkelte undtagelser ved området til offentlige formål (SID skolen) i den østlige del af Svendborg, det rekreative
område på nord Tåsinge, fritidsområdet på Thurø samt boligområdet ved Lundby på Tåsinge.
Boligområderne i Skårup og boligområderne i den vestlige del af Svendborg ligger i udkanten af byområdet, mens
boligområdet ved Lundby på Tåsinge ligger uden for.
Erhvervsområderne er placeret centralt i Svendborg omkring hovedfærdselsårene og de grønne områder.
5

0-alternativet
0-alternativet - og dermed sammenligningsgrundlaget for den gennemførte miljøvurdering - er den nuværende status
og situation med den arealanvendelse og de målsætninger og handlemuligheder, der ligger i den nuværende
kommuneplan.
Forslag til afbødende foranstaltninger og overvågning
Det er vigtigt, at der i den efterfølgende mere detaljerede by- og trafikplanlægning indarbejdes tiltag for at undgå eller
reducere (eller kompensere for) eventuelle negative miljøpåvirkninger af Kommuneplan 2005-2017.
Det er ikke muligt at opstille helt konkrete og præcise forslag på det detaljerings- og vidensniveau, som findes i
Kommuneplan 2005-2017, men i miljørapporten er der opstillet en række overordnede forslag til overvågning af
miljøeffekterne af kommuneplanen inden for de forskellige miljøparametre i miljøvurderingsloven. Derudover vil
miljøeffekterne af kommuneplanen blive fulgt i den fortløbende kommune- og lokalplanlægning og forskellige
sektorplaner, bl.a. trafikplaner og spildevandsplaner m.fl.
Metode og opgaveafgrænsning
Miljøvurderingen skal principielt omfatte både hovedstruktur og rammedel i det omfang, at der er tale om ændringer i
forhold til den tidligere kommuneplan. Afgørende for hvilke elementer i kommuneplanen, der skal miljøvurderes, er i
hvilket omfang, der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter. Dette sker helt konkret i
rammebestemmelserne, men også hovedstrukturen kan gennem mål og handlinger virke disponerende for fremtidige
anlægstilladelser til projekter.
Detaljeringsgraden af miljøvurderingen skal principielt følge den pågældende plans detaljeringsgrad. Det indebærer
således, at miljøvurderingen af kommuneplanen ikke er nær så detaljeret som fx lokalplaner. I stedet giver
kommuneplanen mulighed for at vurdere de kumulative og synergistiske konsekvenser og helheden i kommunen samt
sammenhængen mellem de forskellige aspekter, hvilket er et væsentligt formål med miljøvurdering. Der er i
afgrænsningen af opgaven således lagt vægt på at få en tilstrækkelig bredde i miljøvurderingen og at holde den på det
meget overordnede plan, hvorimod der ikke gås så langt ned i dybden. Det er også dette mere overordnede plan
kommuneplanen befinder sig på, og her den har styrke.
Udgangspunkt for miljøvurderingen
Det er det overordnede perspektiv, som bliver prioriteret i forbindelse med miljøvurderingen af kommuneplanen.
Derfor er der ikke blevet lavet egentlige individuelle miljøvurderinger på de enkelte bestemmelser for konkrete
områder, da man derved vil tabe det overordnede og helhedsorienterede sigte. Men de enkelte rammeområder og
deres bestemmelser er dog gennemgået med hensyn til, hvilke potentielle indvirkninger de kan have i forhold til
miljøvurderingslovens miljøparametre. Miljøvurderingen af rammebestemmelserne er derfor også foretaget på et
overordnet niveau, hvor der er set på de nye og ændrede byggemuligheder som et samlet hele - i sammenhæng med
anden relevant planlægning. Rammebestemmelserne er opstillet i et skema med hensyn til deres potentielle væsentlige
miljøpåvirkning i forhold til lovens miljøparametre samt mulige synergistiske, kumulative og langsigtede virkninger.
Dette skema findes bagerst i bilaget, og kan anvendes som et brugbart værktøj i forbindelse med efterfølgende
screeninger og miljøvurderinger af lokalplaner, idet de behandlede rammebestemmelser allerede er screenet i forhold
til lovgivningens miljøaspekter.
6

Miljøvurderingen omfatter de nye og ændrede rammebestemmelser samt ændringer i hovedstrukturen, hvilket i
praksis betyder nye mål, handlemuligheder og eventuelle andre rammesættende udsagn inden for de tre temaer:
• Byvækst og byomdannelse
• Bosætning
• Erhverv
Arbejdsmetode
Miljøvurderingen er gennemført i tre ”faser” - en gennemgang af hovedstrukturen, af rammebestemmelserne og
endeligt en sammenfattende miljøvurdering.
Hovedstrukturen
Alle mål, handlinger og eventuelle andre udsagn, der sætter rammer for fysiske anlæg i dag eller i fremtiden, og som er
nye i forhold til tidligere planer er opstillet i en matrice sammenholdt med lovens parametre.
Matricen indeholder en umiddelbar vurdering af, hvorvidt det pågældende mål / handlemulighed kan medføre en
påvirkning (på lang og kort sigt), og om denne påvirkning er positiv, neutral eller negativ, samt en vurdering af hvor
væsentlig påvirkningen er.
Miljøvurderingen af hovedstrukturen udføres på de tre temaer og her beskrives: Status, mål, handlemuligheder,
miljøvurderingen samt forslag til afbødning og til overvågning.
Rammebestemmelserne
Alle nye og ændrede rammebestemmelser er opstillet og sammenholdt med lovens parametre. Hertil er anvendt en
matrice/skema, så den fornødne systematik, oversigt og helhedsbetragtning er sikret. Matricen kan efterfølgende
anvendes ifm. screening af lokalplaner for de pågældende rammer.
Matricen udfyldes med en umiddelbar vurdering af, hvorvidt arealudlægget / rammebestemmelsen kan medføre en
påvirkning (på lang og kort sigt), og om denne påvirkning er positiv, neutral eller negativ, samt en vurdering af hvor
væsentlig påvirkningen er.
Sammenfattende miljøvurdering
På baggrund af de to matricer og delarbejder for henholdsvis hovedstruktur og rammebestemmelser beskrives
kommuneplanens samlede påvirkning af miljøet, herunder 0-alternativet og forslag til afbødende foranstaltninger og
overvågning.
7

Miljøvurdering af hovedstrukturen
Kommuneplanens hovedstruktur indeholder de overordnede og generelle bestemmelser for kommunen.
Miljøvurderingen gennemføres på de forskellige mål og handlemuligheder beskrevet i hovedstrukturen under de tre
temaer: Byvækst og byomdannelse, bosætning og erhverv / detailhandel. Da der er tale om mere overordnede udsagn
- ofte uden præcis angivelse af lokalitet - er vurderingen hovedsagelig af en mere overordnet og kvalitativ karakter - fx
er der ikke anvendt webGIS til vurderingen i samme omfang som til vurderingen af de konkrete rammeområder.
Udover de 23 nye og ændrede rammeområder - herunder otte nye arealudlæg - findes der i hovedstrukturen en
række fremtidige byudviklingsområder. Disse områder er behandlet under kapitlet ”Sammenfattende miljøvurdering”.
Den påtænkte boligudbygning og bosætningsstrategi vil kunne styrke grundlaget for detailhandelen og erhvervslivet
generelt og vil kunne medvirke til at modvirke den negative udvikling i befolkningstallet.
Mål og handlingsmuligheder
De nye mål og de nye handlingsmuligheder i kommuneplanen findes i afsnittene om de tre temaer i hovedstrukturen. I
hovedstrukturen er der ikke fundet andre ”rammesættende udsagn” i de enkelte afsnit udover de, der er nævnt under
detailhandel i erhvervsafsnittet.
Byvækst og byomdannelse
Det er vigtigt, at de konkrete byvækstmuligheder vurderes i forhold til stedets konkrete forudsætninger i form af
infrastruktur og naturgivne bindinger og fastlægges under hensyntagen til, at balancen og strukturen i lokalområdet
ikke forrykkes. Svendborg Kommune har besluttet, at der ikke skal være vækstmulighed i alle byområder, men at den
egentlige byvækst skal ske i den vestlige del af byen. Det vurderes, at kommunen har taget vidtrækkende hensyn til de
forskellige bindinger og interesser i områderne, og der er skabt en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse.
Beskyttelse af natur og miljø, landskab, jordbrug, kulturhistorie, nationale interesser i kystområderne, grundvandsbeskyttelse,
vandindvinding, fremtidige vejanlæg, trafiksikkerhed og støjhensyn. Det er dog samtidigt klart, at hvis
ingen af disse interesser skal påvirkes negativt, ville der være meget begrænsede muligheder for byvækst. Svendborg
Kommune vurderer, at der så kun ville være begrænset mulighed for byvækst omkring Egense i vest, Holmdrup i
nordøst og Melby midt på Tåsinge. Altså meget indskrænkede udbygningsmuligheder i tilknytning til det eksisterende
bymønster.
Det er derfor nødvendigt at vægte de forskellige miljøparametre og i nogle tilfælde tilsidesætte enkelte af disse
interesser. Det vurderes, at især grundvandsbeskyttelse, trafikale forhold, støjforhold og kystlandskabet (regionale og
nationale interesser) et blevet vægtet højt, og at byvæksten sker i retninger væk fra kysten.
Planlægningen vurderes at være fornuftigt afvejet og balanceret på baggrund af det brede bæredygtighedsbegreb, der
også omfatter materielle goder og befolkningens sundhed - herunder de mulige positive socioøkonomiske aspekter.
Variation i boligtyper og funktioner samt kvalitet i planer, byrum, arkitekturen og materialerne kan i betydelig grad
medvirke til at skabe socialt og kulturelt bæredygtige boligområder. Samtidigt kan multifunktionelle byområder
medvirke til at reducere transporten til og fra arbejdsplads og indkøbsmuligheder. Den samme effekt kan forventes
som følge af variation i boligsammensætningen i alle lokalområder, bydele med egne identiteter og udbud tilpasset
efterspørgslen.
Et af de vigtigste aspekter i planlægningen, som det blandt andet fremgår af landsplandirektivet, der i øjeblikket er i
høring, er, at planlægningen skal sikre adskillelsen mellem by og land. Det er derfor et væsentligt udsagn i
handlemulighederne, at Svendborg Kommune netop nævner, at det er vigtigt, at overgangen mellem by og land gives
særlig opmærksomhed, og at landskabet er et vigtigt element til sikring af visuelle og rumlige kvaliteter i arbejdet med
afrunding af byområdet.
En bevarelse og styrkelse af landsbyerne på baggrund af en systematisk registrering kan sammen med en
arkitekturpolitisk handlingsplan med politisk ejerskab danne baggrund for en bæredygtig udvikling af disse. Landsbyerne
har brug for nye funktioner og skal redefineres. Landsbyerne, hovedgårdene og købstadsmiljøerne er en væsentlig del
af kulturarven og ifølge undersøgelser en meget vigtig parameter for blandt andet bosætning og erhvervsudvikling. Et
8

velbevaret kulturmiljø, herunder landsby- og købstadsmiljøer kan give et område den identitet og de deraf følgende
gode historier, der kan være med til at sikre udvikling og dynamik. Bevarelse af lokal byggeskik og lokale traditionelle
materialer er også kulturarv og kan med fordel indgå i arkitekturpolitikken. Registreringen af landsbyerne og andre
kulturmiljøer kan med fordel foregå efter den måde, som Kulturarvsstyrelsen anbefaler, og som bl.a. Langeland har
anvendt.
En ”løbende” forbedring af byrummene med en fornuftig indpasning af parkeringshuse kan være med til at styrke
bykvaliteten og dermed bosætningen og samtidig nedsætte trafikarbejdet i form af mindre kørsel efter
parkeringsmuligheder. Samspillet mellem den fysiske planlægning og trafikken er også et vigtigt aspekt i et nationalt
perspektiv. Der er derfor også set på dette aspekt i den sammenfattende miljøvurdering.
Med hensyn til planlægningen på Fyn peger Miljøministeriet blandt andet på mulighederne for at opbygge bynetværk og
satse på bl.a. innovation, forskning og videnserhverv, hvilket kommuneplanen i høj grad lægger op til med blandt andet
forskerparken på havnen.
Bosætning
Svendborg Kommune vil udarbejde en strategi, der kan anvendes i en aktiv bosætningspolitik. Strategien skal omhandle
opkøb af jord og byggemodning af arealer til boligformål. Det vurderes, at kommunen gennem opkøb af rigelige
arealressourcer, planlægning og udlæg af arealer til fremtidige boligområder kan give et klart signal til omverdenen om,
at der i Svendborg er tillid til fremtiden og vilje til at foretage de nødvendige planmæssige tiltag og investeringer, så der
kan skabes et grundlag for en fortsat positiv udvikling og bæredygtig udvikling af et område, hvor der ifølge
kommunens befolkningsprognose forventes en svag stigning i perioden 2005 og frem til 2010 og derefter forventes et
svagt fald i befolkningstallet til 43.042 i begyndelsen af 2019 - svarende til et samlet fald på 0,3 % over hele perioden.
Erhverv
Den store fokus på at fastholde og udvikle Svendborg Kommune som et vækstcenter for videnserhverv med en stor
social- og sundhedssektor og et betydeligt uddannelsesområde kan være med til at tiltrække yderligere institutioner til
kommunen og markere den som et regionalt centrum for kreative og oplevelsesrelaterede erhverv. Fokus på styrkelse
af de lokaliseringsfaktorer, der fastholder og øger den kreative klasse i Svendborg Kommune vil sammen med en
forskerpark på havnen i Svendborg naturligvis kunne medvirke til at forstærke denne effekt. Det vurderes, at en
forskerpark på havnen i Svendborg vil kunne skabe et betydeligt og attraktivt forskningsmiljø, hvor videnvirksomheder
ligger i et attraktivt bynært miljø.
Motorvejen til Svendborg vil få stor betydning for kommunens tiltrækningskraft på nye borgere og nye virksomheder
og institutioner. Den påtænkte sammenhængende planlægning af arealerne omkring motorvejens indføring - blandt
andet med et mindre transportcenteranlæg og erhvervsområde - er naturligvis vigtige planopgaver, der skal løses
under hensyntagen til beskyttelsen af de natur- og kulturmæssige værdier i området.
Arbejdet med at fastholde kommunens styrkeposition inden for jern- og metalindustrien og den påtænkte
erhvervsområdeanalyse kan ligeledes sammen med etableringen af et mindre transportcenter tæt på A9 og den nye
motorvej være med til at give den dynamik, der skal til for at sikre en fortsat udvikling og vækst - også inden for mere
utraditionelle erhvervstyper.
Detailhandel
Det vurderes, at udvidelserne af de eksisterende butikker i lokalområderne, i bymidten, udpegning af nye
lokaliseringsområder sammen med en stor koncentration af strøgorienterede dagligvare- og udvalgsvarebutikker og en
udvidelse af strøgområdet kan give den ønskede styrkelse af Svendborg som handelsby. Det kan dermed være med til
at give den dynamik, der skal til for at sikre en fortsat udvikling og vækst. Hvis det lykkes at etablere Svendborg som et
nationalt centerområde for maritime varegrupper som lystbåde, sejlerudstyr, fiskeriudstyr, m.v. vurderes det at kunne
medvirke betydeligt og positivt til kommunens samlede udvikling. Dette arbejde hænger desuden godt sammen med
målet om at markere Svendborg Kommune som centrum for kreative og oplevelsesrelaterede erhverv.
9

Miljøvurdering af rammebestemmelserne
Kommuneplan 2005-2017 indeholder 23 nye og ændrede rammeområder som nedenfor gennemgås med hensyn til
deres potentielle væsentlige miljøpåvirkning i forhold til lovens miljøparametre samt mulige synergistiske, kumulative
og langsigtede virkninger. Af de 23 nye og ændrede rammeområder er de otte nye arealudlæg. Der er tale om ét nyt
boligområde, ét nyt erhvervsområde, to områder med blandet bolig og erhverv og fire nye områder til rekreation
og fritidsformål.
Alle nye og ændrede rammebestemmelser er vurderet i forhold til lovens parametre. Hertil er anvendt en
matrice/skema, så den fornødne systematik, oversigt og helhedsbetragtning er sikret. Matricen findes som bilag 1.
Opsamling på skema
Kommuneplanens nye og ændrede rammeområder ligger næsten alle i kystnærhedszone, hvilket kræver særlige
overvejelser i forhold til de fysiske anlægs betydning for kystlandskabet. Alle rammeområderne ligger i områder med
drikkevandsinteresser og nogle få i områder med særlige drikkevandsinteresser eller nitratfølsomt indvindingsområde.
Samtidig indeholder flere af grundene i rammeområderne en jordforurening. De forurenede grunde er grunde, til
boligbebyggelse, erhverv og fritidsformål.
Sammenfattende miljøvurdering
Udover de 23 nye og ændrede rammeområder og en række mål og handlingsmuligheder for de tre temaer: Byvækst
og byomdannelse - Bosætning og Erhverv / detailhandel findes der i hovedstrukturen en opgørelse over fremtidige
boligudlæg. Det drejer sig om 107,4 ha fordelt på tre etaper på henholdsvis 45,8, 30, 7 og 30,9 ha, men det er kun et
udlæg på 4,5 ha ved Kogtvedvej som er nyt.
Disse områder er blevet vurderet i forhold til deres sårbarhed med hensyn til udvalgte relevante miljøparametre
og vurderingen er derefter indarbejdet i nærværende sammenfattende miljøvurdering.
På baggrund af miljøvurderingen af henholdsvis hovedstrukturen - herunder de fremtidige byudviklingsområder samt
rammebestemmelserne beskrives nedenfor kommuneplanens samlede påvirkning af miljøet, herunder 0-alternativet og
forslag til afbødende foranstaltninger og overvågning.
Der er her lagt særlig vægt på de regionalt og nationalt mest interessante miljøaspekter som grundvandsbeskyttelse,
(kyst)landskabsværdier, biologisk mangfoldighed, kultur- og naturværdier. De andre miljøaspekter er hovedsageligt af
mere lokal interesse og væsentlighed.
Biologisk mangfoldighed / flora og fauna
Der er ingen af arealudlæggene eller andre udsagn i Kommuneplan 2005-2017, der berører (ligger i eller grænser op
til) internationale beskyttelsesområder, EF-habitat- og fuglebeskyttelsesområder (NATURA 2000). Kommuneplanen
vurderes derfor ikke at kunne påvirke sådanne områder væsentligt, da der heller ikke udlægges områder til
forurenende virksomheder fra hvilke emissioner kunne påvirke disse sårbare områder over længere afstande.
Nogle af de nye og ændrede rammeområder og fremtidige byudviklingsområder, berører områder beskyttet af
Naturbeskyttelseslovens § 3. Det er naturtyper som: søer, moser, vandløb og overdrevsarealer samt beskyttede diger.
(Se bilag). Nogle vurderes umiddelbart at kunne blive positivt påvirket af kommuneplanen, men generelt vil byvækst i
disse områder kunne have en betydelig negativ påvirkning på de beskyttede naturtyper, og det anbefales derfor, at der
i den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til disse. Blandt andet ved at friholde områderne fra
bebyggelse og andre uønskede aktiviteter.
Skovbyggelinier overskrides af arealudlæggene, men ikke nødvendigvis med bygninger. Det anbefales, at der i den
efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til skovbyggelinierne, der generelt bør friholdes fra bebyggelse og
andre anlæg og aktiviteter.
10

Fredning ved Skårup: Det er ikke muligt at vurdere miljøindvirkningen nærmere på dette vidensniveau, og det skal
undersøges nærmere i den efterfølgende lokalplanlægning.
På Nord Tåsinge og ved Kogtvedvej berører de nye og ændrede rammeområder og fremtidige byområder et særligt
biologisk interesseområde. På Nord Tåsinge er der også et naturområde af regional betydning, og rammeområdet
støder samtidigt op til et fredet område. På Thurø berører arealudlægget naturområde af lokal / regional betydning.
Der er dog her tale om et område der begrænses i forhold til det eksisterende udlæg. Påvirkningen kan ikke vurderes
nærmere på dette vidensniveau, men der må i den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til disse meget
væsentlige naturinteresser.
Befolkningen / menneskers sundhed
Nye boliger vil give flere indbyggere, som igen vil generere mere vejtrafik med deraf følgende gener i form af
støjproblemer, øget utryghed og sikkerhed, barriereeffekt (udtryk for oplevelsen af ikke at kunne krydse eller færdes
langs befærdede veje). Trafikarbejdet vil dog som følge af en mere balanceret lokalcenter- og detailhandelstruktur
kunne reduceres tilsvarende. Området ved Odensevej i den nordlige bydel, hvor der er planlagt en udvidelse af
genbrugspladsen, vurderes at kunne få en særlig belastning, da der i området vil være støj fra nærliggende
motorsportsbane, skydebane og fra planlagt fremtidig vej. Her vil der kunne opstå væsentlige kumulative
støjproblemer.
Støj fra vejtrafik er et stort miljøproblem, der har stor indflydelse på en lang række borgeres sundhed og livskvalitet,
og som derfor skal tages alvorligt. Støjforhold og -problemer vil kunne reguleres i den efterfølgende lokalplanlægning
og byggesagsbehandling efter gældende miljølovgivning.
Forbruget af miljøfremmede stoffer som følge af Kommuneplan 2005-2017 vurderes at være relativt begrænset set i i
et samlet og regionalt perspektiv.
Vand / drikkevandsinteresser
Alle rammeområderne ligger i områder med drikkevandsinteresser og nogle få i områder med særlige
drikkevandsinteresser eller nitratfølsomt indvindingsområde. Alle nye arealudlæg sker på områder, der i dag er i
landbrugsdrift, men det er ikke med det nuværende vidensniveau muligt at vurdere, hvorvidt byudvikling er bedre for
vandmiljøet end landbrugsdrift med hensyn til beskyttelse af drikkevandet. Det afhænger blandt andet af, om
Svendborg Kommune kan og vil benytte muligheden for at tinglyse deklarationer på ejendommene med forbud mod
pesticidanvendelse.
I Kommuneplan 2005-2017 udlægges ikke nye arealer til forurenende virksomheder eller potentielt forurenende
virksomheder - kun til blandede bolig- og erhvervsområder.
Vandforbruget vil stige med de nye muligheder for boligudbygning, som Kommuneplan 2005-2017 giver mulighed for,
men set i et samlet og regionalt perspektiv vurderes Kommuneplan 2005-2017 at få relativt begrænsende indvirkninger
på grundvandressourcerne i forhold til den nuværende kommuneplan.
Jord
Flere af grundene i rammeområderne indeholder jordforureninger i større eller mindre grad. De forurenede grunde
er både grunde, der forventes bebygget med boliger og grunde, der forventes benyttet til erhvervs og fritidsformål.
Der udlægges i kommuneplanen dog ikke nye arealer til forurenende virksomheder eller potentielt forurenende
virksomheder - kun blandede bolig- og erhvervsområder. Med det foreliggende kendskab til forureninger på dette
vidensniveau vurderes Kommuneplan 2005-2017 ikke at få væsentlige negative indvirkninger på jordforhold i forhold til
den nuværende kommuneplan.
Affaldsproduktionen vurderes at blive forøget som følge af Kommuneplan 2005-2017, men vurderes ikke at have
væsentlige miljøindvirkninger set i et samlet og regionalt perspektiv.
Luft og klima
Mange af kommuneplanens konkrete rammeområder og arealudlæg vil kunne medføre forøget trafik og dermed
forøgede emissioner, men samtidig indeholder Kommuneplan 2005-2017 dog også andre mål og handlinger, der kan
medvirke til at reducere transportarbejdet og dermed også emissionerne. Set i et samlet og regionalt perspektiv
11

vurderes Kommuneplan 2005-2017 derfor ikke at få væsentlige negative indvirkninger på luft og klima i forhold til den
nuværende kommuneplan.
Energiforbruget vil stige betragteligt med de nye muligheder for boligudbygning som Kommuneplan 2005-2017 giver
mulighed for, men set i et samlet og regionalt perspektiv vurderes Kommuneplan 2005-2017 at få relativt begrænsede
indvirkninger på energiforbruget i forhold til den nuværende kommuneplan.
Materielle goder
Forbruget af en lang række forskellige materialer, produkter og råstoffer vil stige som følge af de nye muligheder for
boligudbygning som Kommuneplan 2005-2017 giver mulighed for, men set i et samlet og regionalt perspektiv vurderes
forbruget ikke være væsentligt i forhold til den nuværende kommuneplan.
Kulturarv
Der er nogle af de nye og ændrede rammeområder og fremtidige byudviklingsområder, der berører
kirkebeskyttelseslinierne og grænser op til fortidsminder. En del af et af rammeområderne berører et særligt
kulturhistorisk interesseområde og ligger desuden i et større sammenhængende landskabsområde. Påvirkningen kan
ikke vurderes nærmere på dette vidensniveau, men der må i den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn
til disse meget væsentlige kulturinteresser.
Valdemar Slot på Tåsinge er et meget værdifuldt kulturmiljø. Påvirkningen kan ikke vurderes nærmere på dette
vidensniveau, men der må i den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til disse meget
væsentlige kulturarvsinteresser.
Kommuneplanens indvirkning på den arkitektoniske arv og det fremtidige arkitektoniske miljø generelt kan ikke
vurderes på dette vidensniveau, da bolig- og erhvervsbyggeriernes fysiske udtryk ikke kendes før senere i planforløbet.
Landskab / kystlandskab
Samtlige nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder ligger i kystnærhedszonen undtagen tre af de fire fremtidige
arealudlæg ved Skårup.
Ingen af de nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder ligger i landskabsbeskyttelsesområder med særlige
landskabelige og/eller geologiske interesser, men en del af et af rammeområderne berører et større
sammenhængende landskabsområde. Påvirkningen kan ikke vurderes nærmere på dette vidensniveau, men der må i
den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til disse meget væsentlige kulturinteresser.
De nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder i kystnærhedszonen ligger alle bag eksisterende byområder og har
generelt en udbygningsretning væk fra kysten - på nær nogle enkelte, der dog mod kystsiden afgrænses af større veje
og giver en naturlig visuel afrunding af byområdet mod det åbne land.
Hovedparten af de nye og ændrede rammeområder ligger inden for eller i kanten af eksisterende byområder med
enkelte undtagelser - bl.a. området til offentlige formål (SID skolen) i den østlige del af Svendborg, det rekreative
område på nord Tåsinge, fritidsområdet på Thurø samt boligområdet ved Lundby på Tåsinge.
Boligområderne i Skårup, boligområderne i den vestlige del af Svendborg ligger i udkanten af byområdet og
boligområdet ved Lundby på Tåsinge ligger uden for.
Erhvervsområderne er placeret centralt i Svendborg omkring hovedfærdselsårene og de grønne områder.
Trafik
Se afsnittet: Befolkningen / menneskers sundhed.
Bystruktur og arealforbrug
I kommuneplan 2005 - 2017 udlægges der nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder på samlet 78,6 ha fordelt på
4,5 ha boligudlæg, 2,5 ha erhvervsudlæg og 71,6 ha udlæg til rekreation og fritidsformål.
De nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder er i meget høj grad placeret i forbindelse med eksisterende
byområder og veje, hvilket betyder, at de hidtidige samfundsmæssige investeringer i infrastruktur som veje,
12

spildevands- og fjernvarmesystemer samt kollektive trafik- og servicefunktioner så som skoler og institutioner
understøttes og udnyttes. Det betyder, at de fleste trafikmål og servicefunktioner så som skoler og indkøbsmuligheder
kan nås med cykel eller til fods, hvilket igen vil medvirke til at reducere biltrafikken.
Kumulative, synergistiske og langsigtede indvirkninger
Der er ingen arealudlæg, mål eller handlingsmuligheder, der vurderes at ville få en grænseoverskridende indvirkning
eller vurderes at kunne udgøre en fare for menneskers sundhed og miljø. Indvirkningens størrelsesorden og rumlige
udstrækning vurderes hovedsageligt til at være på lokalt niveau, og der er ingen arealudlæg, mål eller handlingsmuligheder,
der vurderes at påvirke værdien og sårbarheden af de berørte områder væsentligt. Der er ingen arealudlæg, mål eller
handlingsmuligheder, der berører internationale beskyttelsesområder.
Som det fremgår af matricerne med de enkelte rammeområder samt hovedstrukturens mål og handlingsmuligheder
sammenholdt med lovens miljøparametre i bilaget, kan der være kumulative og synergistiske negative effekter med
hensyn til biologisk mangfoldighed, flora og fauna, vand, jord og kulturarv i forbindelse med den sammenhængende
planlægning af arealerne omkring motorvejens indføring og udlægningen af et område mellem A9 og motorvejen til
et mindre transportcenteranlæg og erhvervsformål. Samtidigt kan der være kumulative og synergistiske positive
effekter med hensyn til materielle goder / socio-økonomiske fordele.
Med hensyn til detailhandelen kan der være væsentlige kumulative og synergistiske positive effekter i forhold til
materielle goder / socio-økonomiske fordele.
Også med hensyn til forskerparken kan der være væsentlige positive kumulative og synergistiske effekter i forhold til
materielle goder / socio-økonomiske fordele, når forskerparken og havnen bliver en del af en større byforskønnelse
og omdannelse af offentlige byrum og -pladser.
Sammenfatning - det indbyrdes forhold mellem samtlige faktorer
Sammenfattende viser miljøvurderingen, at de nye konkrete rammeområder og de opstillede mål og handlemuligheder
inden for de tre kommuneplantemaer kan medføre væsentlige langsigtede og negative indvirkninger på nogle
miljøparametre, som biologisk mangfoldighed/flora og fauna, landskab og kulturarv - hvis ikke der træffes de fornødne
forholdsregler og afbødende foranstaltninger. Men miljøvurderingen viser samtidig, at der også kan komme væsentlige
langsigtede og positive indvirkninger på miljøet, hvis man anvender det brede bæredygtigheds- og miljøbegreb, som
netop miljøvurderingsloven foreskriver. Det er ikke mindst de mere socio-økonomiske aspekter, som kan ligge i
lovens miljøparametre: Befolkningen og menneskers sundhed samt materielle goder. Her vil kommuneplanen kunne
medvirke til, at der opnås den dynamik, der skal til for at imødegå den negative vækst og udvikling i befolkningen og
beskæftigelsen i kommunen.
Det vurderes, at der i kommuneplanen er truffet afvejninger, der kan medvirke til at reducere de mest væsentlige og
negative indvirkninger på miljøet, idet ikke mindst de kystlandskabelige interesser og drikkevandsinteresserne samt de
biologiske interesser er blevet vægtet højt og tilgodeset i stort omfang. Naturligvis under hensyntagen til de aktuelle
økonomiske, administrative og lovgivningsmæssige forhold.
Set i en større sammenhæng vurderes det derfor samlet, at miljøindvirkningerne ikke vil blive forøget væsentligt, som
følge af Kommuneplan 2005-2017.
Alle ændringer i forhold til den eksisterende kommuneplan - herunder udnyttelse af de nye og ændrede
rammeområder, vil som tidligere nævnt kræve yderligere lokalplanlægning, hvor mere detaljerede vilkår og afbødende
foranstaltninger kan fastlægges.
13

0- alternativet
0-alternativet - og dermed sammenligningsgrundlaget for den gennemførte miljøvurdering - er den nuværende status
og situation med den arealanvendelse og de målsætninger og handlemuligheder, der ligger i den nuværende
kommuneplan. Det er dette 0-alternativ, der er brugt i miljøvurderingen af Kommuneplan 2005-2017.
0-alternativet i forbindelse med detailhandel i kommuneplanens hovedstruktur / centerområderne (ny udlæg, ændrede
rammebestemmelser) er, at der ikke udlægges de nødvendige arealudlæg for at sikre / understøtte Svendborgs
udviklingsmuligheder og vækst. For Thurøs vedkommende vil alternativet være manglende muligheder for at sikre
serviceudbud i form af butikker, der kan holde ”liv” i lokalsamfundet.
0-alternativet i forbindelse med erhverv i kommuneplanens hovedstruktur / erhvervsområderne (ny udlæg, ændrede
rammebestemmelser) er, at der ikke udlægges de nødvendige arealudlæg for at sikre tiltrækningskraft på de
erhvervstyper, som kan være med til at understøtte Svendborgs udviklingsmuligheder og vækst.
Forslag til afbødende foranstaltninger og overvågning
Det er vigtigt, at der i den efterfølgende mere detaljerede by- og trafikplanlægning foretages forskellige tiltag for at
undgå og reducere eller kompensere for eventuelle negative miljøpåvirkninger af Kommuneplan 2005-2017.
Det er ikke muligt at opstille helt konkrete og præcise forslag på det detaljerings- og vidensniveau som findes i
Kommuneplan 2005-2017, men nedenfor er opstillet en række overordnede forslag til overvågning af miljøeffekterne
af kommuneplanen. Derudover vil miljøeffekterne af kommuneplanen blive fulgt i den ”løbende” kommune- og
lokalplanlægning og forskellige sektorplaner, bl.a. trafikplaner og spildevandsplaner m.fl.
Der er nogle af de nye og ændrede rammeområder og fremtidige byudviklingsområder, der berører områder
beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Det anbefales, at der tages størst muligt hensyn til disse naturområder og –
typer i den efterfølgende planlægning - blandt andet ved at friholde områderne fra bebyggelse og andre uønskede
aktiviteter.
Skovbyggelinier overskrides af arealudlæggene, men ikke nødvendigvis med bygninger. Det anbefales, at der i den
efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til skovbyggelinierne, der generelt bør friholdes fra bebyggelse og
andre anlæg og aktiviteter.
På Nord Tåsinge og ved Kogtvedvej berører de nye og ændrede rammeområder og fremtidige byområder et særligt
biologisk interesseområde. På Nord Tåsinge er der også et naturområde af regional betydning, og rammeområdet
støder samtidigt op til et fredet område. Også på Thurø berører de nye arealudlæg naturområde af lokal / regional
betydning. Det anbefales, at der i den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til disse særlige
interesseområder - blandt andet ved at friholde disse fra bebyggelse og andre uhensigtsmæssige anlæg og aktiviteter.
Af hensyn til beskyttelse af drikkevandet anbefales det, at vandforbruget, vandkvaliteten og vandbalancen løbende
følges. Det anbefales at muligheden for at tinglyse deklarationer på ejendommene med forbud mod pesticidanvendelse
overvejes.
Flere af grundene i rammeområderne indeholder jordforureninger i større eller mindre grad, og det anbefales at disse
jordforureningers omfang og art i den efterfølgende planlægning undersøges nærmere, så der kan træffes de
nødvendige foranstaltninger i forbindelse med anvendelsen til boliger og erhvervs og fritidsformål.
Energiforbruget vil alt andet lige stige betragteligt med den boligudbygning som Kommuneplan 2005-2017 giver
mulighed for. Det anbefales, at der i den efterfølgende planlægning og byggesagsbehandling samt rådgivning af
bygherrer gennemføres forskellige tiltag for at reducere energiforbruget.
Forbruget af en lang række forskellige materialer, produkter og råstoffer vil stige som følge af de nye muligheder for
boligudbygning, som Kommuneplan 2005-2017 giver mulighed for. Det anbefales, at der i den efterfølgende
planlægning og byggesagsbehandling samt rådgivning af bygherrer gennemføres forskellige tiltag for at reducere
forbruget af ikke mindst materialer med flest miljøfarlige stoffer.
14

Der er nogle af de nye og ændrede rammeområder og fremtidige byudviklingsområder, der berører
kirkebeskyttelseslinierne og grænser op til fortidsminde. Der må i den efterfølgende planlægning tages størst muligt
hensyn til disse meget væsentlige kulturinteresser. Ikke mindst Valdemar Slot på nord Tåsinge er et meget værdifuldt
kulturmiljø.
Kommuneplanen vil alt andet lige have en væsentlig indvirkning på den arkitektoniske arv og det fremtidige
arkitektoniske miljø. Det anbefales, at der i den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til disse aspekter,
der har stor betydning for befolkningens sundhed og de sociale miljøaspekter. Det kan eventuelt udarbejdes i en
arkitekturpolitik.
En stor del af de nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder ligger relativt tæt på kysten og kan i nogen grad
påvirke kystlandskabet. Det anbefales, at der i den efterfølgende planlægning tages størst mulig hensyn til
kystlandskabet og større sammenhængende landskaber som området i den østlige del af Svendborg samt de
naturskønne områder på nord Tåsinge og Thurø.
I Kommuneplan 2005-2017 udlægges der store områder til byudvikling, og Svendborg Kommune har som mange andre
kommuner gennem en lang årrække inddraget relativt store områder med landbrugsjord til byudvikling. Det anbefales,
at det i den efterfølgende planlægning overvejes, om man nogle steder kunne bygge højere og tættere og i mindre
omfang inddrage ubebyggede arealer - og fortsat samle nye arealudlæg og fremtidige byvækstområder i forbindelse
med eksisterende byområder og veje. Der kan eventuelt opstilles og vedtages retningslinier, som kan sikre, at der
bygges tættere og højere end tidligere - så inddragelsen af ”jomfruelig” jord begrænses.
Det anbefales at særligt trafikforholdene overvejes nøje takt med byudviklingen. Det er således vigtigt, at det i den
efterfølgende mere detaljerede by- og trafikplanlægning sikres, at der etableres gode og sikre stisystemer og gangstier,
så væsentlige mål og servicefunktioner som skole og indkøbsmuligheder kan nås med cykel eller til fods, hvilket igen vil
medvirke til at reducere biltrafikken og øge folkesundheden. Det er ligeledes vigtigt, at der tages højde for eventuelle
kapacitets- og trafiksikkerhedsproblemer og etableres de fornødne trafiksikkerhedstiltag. Der kan med fordel
udarbejdes en samlet trafikplan for centerområderne, hvilket kan være med til at modvirke uhensigtsmæssig
trafikafvikling - herunder tung / erhvervstrafik gennem fx boligområder.
Støj fra vejtrafik er et stort miljøproblem, der har stor indflydelse på en lang række borgeres sundhed og livskvalitet,
og som derfor skal tages alvorligt. Støjforhold og -problemer vil kunne reguleres i den efterfølgende lokalplanlægning,
byggesagsbehandling efter gældende miljølovgivning. Det kan fx være i form af placeringen af boliger og friarealer,
udlæg af areal til støjskærmende foranstaltninger mm. Der kan eventuelt opstilles og vedtages retningslinier eller en
egentlig støjhandlingsplan, som kan sikre, at antallet af støjbelastede boliger reduceres.
15

Bilag
Bilag 1: Skema / matrice brugt i forbindelse med gennemgangen og miljøvurderingen af de nye og ændrede
rammebestemmelser.
Bilag 2: Skema / matrice brugt i forbindelse med miljøvurderingen af de nye og ændrede mål, handlemuligheder og
andre rammesættende udsagn.
16

Bilag 1
Metodik i gennemgangen af rammeområderne
I skemaet gennemgås miljøstatus for de udlagte rammeområder enkeltvist i forhold til parametrene i loven om miljøvurdering af planer og programmer. Oplysningerne
er hentet på Fyns Amts WebGIS og i udkastet til kommuneplanen fra Svendborg Kommune. Den skematiske gennemgang opstilles for at skabe overblik over
områdernes individuelle miljøpåvirkninger samt for at opnå den fornødne systematik til hjælp i den efterfølgende helhedsbetragtning. Gennemgangen danner dernæst
udgangspunkt for en bedømmelse af de kumulative og synergistiske miljøindvirkninger af rammeområdernes placering i forhold til hinanden. Samtidig kan skemaet
benyttes som udgangspunkt for miljøvurderingsscreeningerne af de specifikke rammeområder i forbindelse med lokalplanlægningen for rammeområderne.
På baggrund af det nuværende vidensniveau er miljøindvirkningerne vurderet i forhold til, hvor kort- eller langsigtet indvirkningen forventes at være. Ligeledes er det,
hvor det er muligt, vurderet om påvirkningen er positiv, neutral eller negativ.
Særlige opmærksomhedspunkter
Østre bydel, Ørkildsvej, Lerchesvej: Udlagt til blandet bolig og erhverv. På begge grunde findes der støj fra vejen. Rammeområdet ligger i forbindelse med det
gamle banelegeme, hvor man kan forvente jordforurening. Der er boliger, som grænser op til området - dagligvarebutikker/fremstillings- og værkstedsvirksomheder,
som kan generere støj. En dagligvarebutik vil generere en betydelig trafik med deraf følgende problemer - herunder blandt andet støj.
Vestergade 115 og 145: Udvidelse af dagligvarebutik, en ny 1800 m2 stor dagligvarebutik og en butik med særligt pladskrævende varegrupper. Der findes
støj fra vej på alle 3 grunde. Disse 3 butikker tilsammen må forvente at generere en del yderligere trafik på Vestergade og Mølmarksvej.
Hellegårdsvej / Skovsbovej: rekreative formål: På området findes beskyttede diger, som skal indtænkes i forbindelse med fysiske anlæg på området. Der er jordforurening,
som kan få konsekvenser for områdets brug.
Forudsætninger for vurderingerne i skemaet
Vurderingerne er foretaget ud fra det kendte vidensniveau, dvs. ud fra de informationer, som vi har om området, og informationer vi kan se ud fra kortene på Fyns
Amts WebGIS. Hvor der pt. er landbrugsarealer og drikkevandsinteresser, § 3 vandløb/søer eller nitratfølsomme områder er det vurderet, at området kan opnå en
positiv langsigtet miljøpåvirkning ved at overgå til boligbyggeri. I den vurdering forudsætter vi, at landbrugsområdet har været dyrket konventionelt, og at boligområdet
bliver tinglyst med en deklaration om pesticidfri havedrift. Der er i vurderingerne også taget højde for karakteren af de fysiske ændringer, således at park- og
fritidsanlæg vurderes anderledes i forhold til påvirkningerne på miljøet end erhverv og boligformål.

Rammeområder/lovensmiljø-
parametre
131-Skårup, Traverskiftet,boligområde
111-Tved, Walkendorffsvej
og
Ørbækvej, boligområde
090- Rantzausminde,
Kogtvedvej, boligområde
131-Skårup, Rosenkildevej,boligområde
071-Tåsinge,
Lundby, boligområde
050-Nord-Tåsinge,
Vindeby, boligområde
Befolkningen,
menneskers
sundhed
Støj fra vej.
Langsigtet negativ
påvirkning.
Støj fra vej.
Langsigtet negativ
påvirkning.
Cykelrute tæt
på. Langsigtet
positiv påvirkning
Biologisk mangfoldighed
/flora
og fauna
Vand Jord Luft
og
Nej Nej Nitratfølsomt område,
overordnet indsatsområde.Langsigtet
positiv indvirk-
§ 3 vandløb. Positiv
langsigtet påvirkning.
Skovbyggelinie.
Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Fredninger og
fredningsforslag.
Påvirkningens grad
afhænger af fredningens
karakter.
Støj fra vej og
cykelrute tæt på.
Langsigtet negativ
og positiv
påvirkning.
Støj fra vej og
cykelrute tæt på.
Langsigtet negativ
og positiv
påvirkning.
.§ 3 søer, § 3 overdrev.
Påvirkningen
kan ikke belyses på
dette vidensniveau.
Skovbyggelinie.
Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Drikkevandsinteresser
og § 3
vandløb. Positiv
langsigtet påvirkning.
Drikkevandsinteresser,samlet
bebyggelse
uden fælles
kloaksystem.
Positiv langsigtet
påvirkning.
Drikkevandsinteresser.Langsigtet
neutral
påvirkning.
Drikkevandsinteresser.Langsigtet
neutral
påvirkning.
Særligt drikkevandsområde.
Langsigtet
neutral påvirkning.
ning.
Ja, særligt følsomt
landbrugsområde -
randzone. Påvirkningen
kan ikke vurderes
på dette vi-
densniveau.
Lerbeskyttelsesområde.
Påvirkningen
kan ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Jordforurening. Langsigtet
neutral påvirkning.
Særligt følsomt landbrugsområde,randzone.
Påvirkningen
kan ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Jordforurening. Langsigtet
neutral påvirkning.
klima
Materielle
goder
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej
Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Landskab Kulturarv
Nej Nej
Kystzone. Ligger
bag eksisterende
byggeri. Neutral
påvirkning.
Kystzone: Neutral
påvirkning.
Større sammenhængendelandskabsområde:
Kan give langsigtet
negativ ind-
virkning.
Kystzone: Neutral
påvirkning.
Fredninger og
fredningsforslag:
Påvirkningens
grad afhænger af
fredningens
karakter.
Kystzone: Kan få
negativ langsigtet
indvirkning.
Kystzone: Neutral
langsigtet
indvirkning.
Kirkebeskyttelseslinie.
Neutral
langsigtet indvirkning.
Nej
Kirkebeskyttelseslinie.
Neutral
langsigtet indvirkning
Nej
Nej

002-Vestre bydel,
Egensevej, bolig
og erhverv
004-Østre bydel,
Ørkildsvej og Lerchesvej,
bolig og
erhverv
002- Vestre bydel,
Vestergade 145 og
115, butiksområde
002- Vestre bydel,
Ole Rømers Vej
52, erhverv, butikker
030-Nordre bydel,
Odensevej 230,
erhverv, ny genbrugsstation
004-Østre bydel,
Nord for Ring
Nord, erhverv
Nej Skovbyggelinie.
Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Støj fra vej, cykelsti
tæt på.
Langsigtet negativ
og positiv
påvirkning.
Støj fra vej. Genererer
mere
trafik og mere
støj i området.
Langsigtet nega-
tiv påvirkning.
Måske støj fra
vej og virksomheder.Genererer
mere trafik.
Langsigtet nega-
tiv påvirkning.
Støj fra vej og
motorbaner,
konsekvensområde
for affaldsforbrænding,
planlagt fremtidig
vej. Langsigtet
negativ påvirkning
Fremtidig vej.
Mere vejstøj.
Langsigtet negativ
påvirkning.
Drikkevandsinteresser.Langsigtet
neutral
indvirkning.
Nej Drikkevandsinteresser.Langsigtet
positiv
påvirkning.
Mange forurenede
grunde i området tæt
på. Langsigtet neutral
påvirkning.
Jordforurening. Langsigtet
neutral påvirkning.
Nej Nej Forurenet jord på
begge grunde. Påvirkningen
kan ikke
vurderes på dette
vidensniveau.
Nej Drikkevandsinteresser.Langsigtetneutral/negativ
påvirkning.
§ 3 sø. Skovbyggelinie.
Påvirkningen
kan ikke vurderes
på dette vidensniveau.
Skovbyggelinie.
Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Drikkevandsinteresser,nitratfølsomtindvindingsområde,overordnetindsatsområde,
forbedret
spildevandsrensning
inden
2007. Langsigtetneutral/negativ
påvirkning.
Drikkevandsinteresser.Påvirkningen
kan
ikke vurderes
på dette vidensniveau.
Muligvis jordforurening.
Påvirkningen
kan ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej, men grænser op
til forurenet jord.
Påvirkningen kan ikke
vurderes på dette
vidensniveau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Kystnærhedszone.
Neutral langsigtetindvirkning,
da området
ligger bag eksisterendebebyg-
gelse.
Kystzone. Neutral
langsigtet
indvirkning, da
området ligger
bag eksisterende
bebyggelse.
Kystzone. Neutral
langsigtet
indvirkning, da
området ligger
bag eksisterende
bebyggelse.
Nej
Nej
Nej
Kystzone. Neu- Nej
tral langsigtet
indvirkning, da
området ligger
bag eksisterende
bebyggelse.
Nej Nej
Nej Nej

090-
Rantzausminde,
Skovsbovej, fritidsformål
003-Nordre bydel/Østrebydel,
Ring Nord, fritidsformål
050-Nord-Tåsinge,
Valdemars Slot,
fritidsformål
152- Thurø,
Grasten Camping,
fritidsformål
004-Østre bydel,
SID skolen, offentlige
formål
Nej Skovbyggelinie.
Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Støj fra vej.
Langsigtet negativ
påvirkning.
Cykelsti tæt på.
Langsigtet positiv
påvirkning.
§ 3 vandløb. Skovbyggelinie.Påvirkningen
kan ikke
vurderes på dette
vidensniveau.
Ja, § 3 beskyttede
søer, vandløb og
overdrev, særligt
biologisk interesseområde,naturkvalitet
af regional
betydning, skovbyggelinie.Grænser
op til fredet
område. Påvirkningen
kan ikke vurderes
på dette
vidensniveau.
Nej Naturområde af
lokal eller regional
betydning. Påvirkningen
kan ikke
vurderes på dette
vidensniveau.
Nej § 3 sø. Skovbyggelinie.
Påvirkningen
kan ikke vurderes
på dette vidensniveau.
Drikkevandsinteresser.Langsigtet
neutral
påvirkning.
Ja, drikkevandsinteresser,
nitratfølsomt
område, overordnetindsatsområde.
Langsigtet
positiv påvirk-
ning.
Drikkevandsinteresser.
§ 3
beskyttede
søer. Påvirkningen
kan ikke
vurderes på
dette vidensniveau.
Drikkevandsinteresser.Langsigtet
neutral
påvirkning.
Drikkevandsinteresser
i østligt
hjørne.
Langsigtet
neutral påvirkning.
Ja, jordforurening.
Langsigtet positiv
påvirkning ved udrensning.
Ja, særligt følsomt
landbrugsområde,
randzone. Langsigtet
positiv påvirkning.
Ja, særligt følsomt
landbrugsområde.
Langsigtet positiv
påvirkning.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Kystzone. Neutral
langsigtet
indvirkning
Kystzone. Neutral
langsigtet
indvirkning.
Kystzone, større
sammenhængendelandskabsområde,strandbeskyttelseszone.
Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Kystzone. Påvirkningenafhænger
af de
fysiske anlægs
karakter.
Kystzone. Neutral
langsigtet
indvirkning.
Beskyttede diger
og Skovsbo Ås.
Kan have en
negativ langsigtet
indvirkning
Beskyttede diger.
Langsigtet positiv
indvirkning
Slottet. Påvirkningen
kan ikke
vurderes på
dette vidensniveau.
Nej
Ja, grænser op til
fortidsminde.
Særligt kulturhistoriskbeskyttelsesområde
i
den vestlige del,
Større sammenhængendelandskabsområde.
Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.

002-Vestre bydel,
vandværket, offentlige
formål
151-Thurø, Brovejen/Gambøtvej,
teknisk anlæg
Nej Nej Drikkevandsinteresser.Langsigtet
neutral
Nej § 3 overdrev. Naturområde
af regional
betydning,
skovbyggelinie.
Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
påvirkning.
Drikkevandsinteresser.Langsigtet
neutral
påvirkning.
Nej Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensni-
Ja, forurenet jord.
Neutral langsigtet
påvirkning.
veau.
Nej Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Kystzone. Neutral
langsigtet
indvirkning
Kystzone og
større sammenhængendelandskabsområde.
Påvirkningen kan
ikke vurderes på
dette vidensniveau.
Nej
Ja, beskyttet
dige.

Bilag 2
Udvalgte mål og handlemuligheder i hovedstrukturen i forhold til lovens miljøparametre.
Matricen indeholder en kort umiddelbar vurdering af, hvorvidt det pågældende mål / handlemulighed kan medføre en lang-, mellem, eller kortsigtet
indvirkning - og om denne påvirkning er positiv, neutral eller negativ Derudover en vurdering af væsentligheden af påvirkningen: Væsentlig, mindre
betydende eller ubetydelig. Mål og handlemuligheder samt eventuelle andre udsagn er udvalgt efter om der er en konkret lokalitet og/eller fysiske
anlæg/aktiviteter i udsagnene.
Mål og
handlemuligheder /
miljøparametre
En forskerpark på
havnen i Svendborg. Her
kan videnvirksomheder
indpasses i et attraktivt
bynært miljø.
I forbindelse med
afslutningen af
motorvejen ved
Svendborg skal der
gennemføres en sammenhængende
planlægning af arealerne
omkring motorvejens
indføring. a)
Biologisk
mangfoldighed
Befolkningen,
menneskers
sundhed
Neutral. Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning:
øget vejtrafik
med deraf
følgende støj,
usikkerhed/
Utryghed og
barrierreeffekt.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere:
vejtrafikstøj.
Flora og
fauna
Vand Jord Luft og
klima
Neutral. Neutral. Neutral.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning:
bør
undersøges
nærmere.
Potentiel, væsentlig,
langsigtet og negativ
indvirkning: bør
undersøges nærmere.
Muligvis, bør
undersøges
nærmere.
Materielle goder Landskab Kulturarv
Neutral. Potentiel,
væsentlig, langsigtet
og positiv
indvirkning: bidrag
til en positiv
socioøkonomisk
udvikling. Se
beskrivelsen i
kapitlet om
miljøvurdering af
hovedstrukturen.
Alt afhængigt af
det konkrete
omfang og
placering, vil der
kunne være
indvirkning på
landskabet. Kan
vurderes i
forbindelse med
projektet, der
forventes
realiseret i
2006.
Neutral. Neutral. Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere. Evt.
værdifuldt
havnekulturmiljø
/ arkitektur.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere.

Et område mellem A9 og
motorvejen udlægges til
et mindre transportcenteranlæg,
samt til
erhvervsformål. a)
Dagligvarehandelen skal
baseres på en decentral
struktur i
lokalområderne og
større varehuse i
bymidten og
Storcentret. b)
Dagligvarehandelen skal
styrkes lokalt gennem
udpegning af nye
lokaliseringsområder og
evt. udvidelse af
eksisterende butikker i
lokalområderne
Vindeby, Svendborg
Øst og Thurø samt i
bymidten. b)
Muligvis, bør
undersøges
nærmere.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning.
Muligvis, bør
undersøges
nærmere.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning:
øget vejtrafik
med deraf
følgende støj,
usikkerhed/
utryghed og
barrierreeffekt.
Neutral. Muligvis, bør
undersøges
nærmere.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning:
øget vejtrafik
med deraf
følgende støj,
usikkerhed/
utryghed,
barrierreeffekt
og øget
energiforbrug.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
positiv
indvirkning:
Forbedrede
indkøbsmuligheder
kan være
med til at
styrke lokalområder-ne
og
handelslivet i
centrum.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning:
bør
undersøges
nærmere.
Potentiel, væsentlig,
langsigtet og negativ
indvirkning: bør
undersøges nærmere.
Muligvis, bør
undersøges
nærmere.
Neutral. Potentiel, mindre
betydelig, langsigtet
og positiv
indvirkning: bidrag
til en positiv
socioøkonomisk
udvikling. Se
kapitlet om
miljøvurdering af
hovedstrukturen.
Neutral. Neutral. Neutral. Neutral. Potentiel,
væsentlig, langsigtet
og positiv
indvirkning: bidrag
til en positiv socioøkonomisk
udvikling. Se
kapitlet om
miljøvurdering af
hovedstrukturen.
Neutral. Neutral. Neutral. Neutral. Potentiel,
væsentlig, langsigtet
og positiv
indvirkning: bidrag
til en positiv socioøkonomisk
udvikling. Se
kapitlet om
miljøvurdering af
hovedstrukturen.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere.
Potentiel,
mindre
betydelig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere.
Neutral. Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere. Evt.
værdifuldt
købstadsmiljø /
arkitektur.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere. Evt.
værdifuldt
landsby-,
købstadsmiljø
og arkitektur.

Svendborg skal styrkes
som handelsby. Det
skal især ske ved at
styrke handlen i
bymidten med en stor
koncentration af
strøgorienterede
dagligvare- og
udvalgsvarebutikker
samt ved en udvidelse
af strøgområdet ad
Møllergade. b)
I Vinderupcentret gives
der med en ny
afgrænsning af
lokalcentret mulighed
for at opføre en ny
butik inden for den
eksisterende
ramme. b)
Derudover gives der på
Turø mulighed for at
opføre en ny butik på
500 m 2 . b)
Neutral. Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
positiv
indvirkning.
Forbedrede
indkøbsmuligheder
kan være
med til at
styrke
lokalområderne
og
handelslivet i
Muligvis. Bør
undersøges
nærmere.
Muligvis. Bør
undersøges
nærmere.
centrum.
Potentiel,
mindre
betydelig,
langsigtet og
positiv
indvirkning.
Forbedrede
indkøbsmulighe
der kan være
med til at
styrke
lokalområdern
e og
handelslivet i
centrum.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
positiv
indvirkning.
Forbedrede
indkøbsmulighe
der kan være
med til at
styrke
lokalområdern
e og
handelslivet i
centrum.
Neutral. Neutral. Neutral. Neutral. Potentiel,
væsentlig, langsigtet
og positiv
indvirkning: bidrag
til en positiv socioøkonomisk
udvikling. Se
kapitlet om
miljøvurdering af
hovedstrukturen.
Muligvis. Bør
undersøges
nærmere.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning:
bør
undersøges
nærmere.
Neutral. Neutral. Neutral. Potentiel,
væsentlig, langsigtet
og positiv
indvirkning: bidrag
til en positiv socioøkonomisk
udvikling. Se
kapitlet om
miljøvurdering af
hovedstrukturen.
Neutral. Neutral. Neutral. Potentiel,
væsentlig, langsigtet
og positiv
indvirkning: bidrag
til en positiv socioøkonomisk
udvikling. Se
kapitlet om
miljøvurdering af
hovedstrukturen.
Neutral. Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere. Evt.
værdifulde
landsby,
købstadsmiljøer
og
arkitektur.
Neutral. Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere. Evt.
værdifulde
kulturmiljøer.
Muligvis. Bør
undersøges
nærmere.
Potentiel,
væsentlig,
langsigtet og
negativ
indvirkning: bør
undersøges
nærmere. Evt.
værdifulde
kulturmiljøer.

a) Der kan være kumulative og synergistiske negative effekter med hensyn til biologisk mangfoldighed, flora og fauna, vand, jord og kulturarv i forbindelse
med den sammenhængende planlægning af arealerne omkring motorvejens indføring og udlægningen af et område mellem A9 og motorvejen til et mindre
transportcenteranlæg og erhvervsformål. Samtidigt kan der være kumulative og synergistiske positive effekter med hensyn til materielle goder /
socioøkonomiske fordele.
b) I forhold til alle mål, handlemuligheder og udsagn om detailhandelen kan der være væsentlige kumulative og synergistiske positive effekter med hensyn
til materielle goder / socioøkonomiske fordele.
c) Med hensyn til forskerparken kan der være væsentlige kumulative og synergistiske positive effekter i forhold til materielle goder / socioøkonomiske
fordele, når og hvis havnen bliver en del af en større byforskønnelse/ omdannelse af offentlige byrum og -pladser.

Svendborg
Kommune
PLANSTRATEGI
Juni 2005

Indhold
De store udfordringer 3
Derfor planstrategi og borgerdialog 4
Her står vi 5
Det vil vi i Svendborg 8
Motorvejen og de nye muligheder 10
Boligpolitikken 14
Detailhandelen 16
Kulturen 18
Planer siden sidst 20
Til notater 22
Udarbejdet af Svendborg Kommune, Teknisk Forvaltning
i samarbejde med Sven Allan Jensen as,
København
Fotos:
Svendborg Kommune og Sven Allan Jensen as
Tryk:
trykteam svendborg a/s
Svendborg, Juni 2005
2

De store udfordringer
Svendborg Kommune står over for mange udfordringer
i de kommende år. Hvordan løfter vi de
udfordringer - hvor vil vi hen, og hvad kan vi i fællesskab
sætte i værk for at nå de mål, vi sætter os?
Disse grundlæggende spørgsmål har byrådet
diskuteret i de seneste måneder, og de foreløbige
resultater af diskussionerne foreligger i dette hæfte
i form af forslaget til planstrategi.
Svendborg er en dejlig kommune med masser
af muligheder. Både byen, landskaberne og vandet
giver os tilsammen nogle kvaliteter, som de fleste
andre kommuner må misunde os, og som gør kommunen
til et af de bedste steder i Danmark at bo og
leve et godt liv.
Forandring og udvikling
Men vi kan ikke lade det være godt med det. Samfundet
forandrer sig og udvikler sig i stadig hurtigere
tempo. Virksomheder kommer og går, trafikken
øges, nye boligområder skyder op og andre nedslides.
Indkøbsmønstrene forandres, traditionelle jobs
forsvinder, uddannelseskravene øges, og så videre.
Udviklingen sker på godt og ondt. Tit taler vi
om fremskridt. Vi bliver dygtigere, mange får flere
penge mellem hænderne, husene bliver større og
bedre, der bliver flere og mere spændende varer på
hylderne, den offentlige service forbedres. Men ikke
alle ændringer er til det bedre, og ikke alle får lige
stor glæde af udviklingen.
En god balance
Den fælles opgave er at finde en god balance mellem
det nye, som vi gerne vil have, og det eksisterende,
som vi ikke vil undvære, men gerne forbedre.
Kommunernes økonomi er under pres. Det
gælder også i Svendborg. Vi kan ikke få alt hvad
vi gerne vil have, men vi må heller ikke slække på
kvaliteten af det vi har. Vi skal blive endnu bedre til
3
at bruge de begrænsede midler på den helt rigtige
måde, og det skal en god og gennemtænkt planlægning
hjælpe os med.
En ny kommune
Den kommunale struktur er under forandring.
Svendborg, Egebjerg og Gudme Kommuner har
besluttet at slå sig sammen til en stor, slagkraftig
kommune. Det vil give os nye og spændende udfordringer,
og det vil give nye muligheder for at yde
borgerne den bedste service.
Men inden den nye kommune bliver en realitet,
må vi sammen finde ud af, hvor vi står, og hvad vi
kan byde på i et fremtidigt samarbejde.
Offentlig debat
Byrådet udsendte i januar 2005 forslag til planstrategien
som dets oplæg til en dialog med borgerne
i Svendborg Kommune. Vi havde udvalgt nogle
temaer, som allerede nu rummer store udfordringer,
og vi har givet de første bud på en vision for
Svendborg og en række delstrategier, som skal
medvirke til at føre visionen ud i livet.
Forslaget til planstrategi gav anledning til en god
debat, som vi har lyttet til og bringer med os i det
videre arbejde med revisionen af kommuneplanen.
Jørgen Henningsen
Borgmester

Derfor planstrategi og borgerdialog
Planstrategien er udtryk for byrådets visioner og
strategier for Svendborg Kommunes fremtidige udvikling
inden for en række vigtige temaer.
Planstrategien er ikke en gennemgang af alle
kommunens aktiviteter og beslutninger. Den gennemgår
alene de 4 temaer, som byrådet anser for
vigtigst, og de strategier, som byrådet vil sætte i
værk inden for de enkelte temaer.
Ændret struktur
Svendborg Kommune står over for en ændret
struktur. I 2007 vil der sandsynligvis være etableret
en ny stor kommune bestående af Svendborg,
Gudme og Egebjerg Kommuner. Det betyder, at den
følgende kommuneplan skal omfatte hele den nye
kommune. Det betyder dog ikke, at de temaer og
de strategier, som rejses i denne planstrategi, bliver
forældede om få år. Men til den tid skal vi have en
ny debat, hvor også borgerne i Gudme og Egebjerg
skal deltage.
Oplæg til kommuneplan
Planstrategien er således byrådets oplæg til den
efterfølgende kommuneplan. I kommuneplanen vil
alle de kommunale aktiviteter inden for de forskellige
sektorer blive belyst, og de konkrete projekter,
der skal føre planlægningen ud i livet, vil blive gennemgået.
4
Endelig vedtagelse
Planstrategien blev endeligt vedtaget af byrådet
den 20. juni 2005. Den endelige vedtagelse fandt
sted på baggrund af en offentlighedsprocedure,
hvor borgere og interessenter havde lejlighed til
at debattere de synspunkter på kommunens fremtidige
udvikling, som byrådet præsenterede med
forslag til planstrategi. Debatten medførte nogle
gode og velbegrundede borgersynspunkter, som har
indgået i byrådets endelige behandling og vedtagelse
af planstrategien.
Resultater fra debatten
Der blev i forbindelse med offentlighedsfasen afholdt
forskellige arrangementer:
workshop om detailhandelsplanlægningen
fremtidsværksted om ny bydel i Svendborg Vest
afsluttende borgermøde
Referater fra arrangementerne kan ses på
www.svendborg.dk.

Her står vi
Den gældende kommuneplan er fra 1999. I dette
afsnit gennemgås kort, hvad der er sket i den forløbne
periode i forhold til kommuneplanens forventninger
og mål.
Vi bliver flere ældre
Kommuneplanen forventede en svag vækst i befolkningstallet
frem til 2010. Den faktiske udvikling
indtil nu har været et svagt fald i det samlede befolkningstal
i perioden fra 1999-2001 med en svag
stigning i årene 2002 til 2003 til næsten samme
niveau som i 1999.
Den ventede forskydning af befolkningssammensætningen
med flere ældre er endnu ikke slået
markant igennem. Antallet af ældre er kun steget
svagt, men befolkningsprognosen varsler fortsat at
den store generation født i 1940’erne er på vej ind i
efterlønsalderen. Gruppen af 59-64 åriges andel af
den samlede befolkning vil således stige fra 6,6%
af befolkningen i 2003 til 9,0% i 2008.
Flere mindre boliger
Kommuneplanen forventede, at boligbyggeriet ville
være faldende med hovedvægten på tæt-lave ældrevenlige
boliger.
Den faktiske udvikling har siden kommuneplanen
blev vedtaget vist, at der i perioden fra 1. januar
2001 til 31. december 2003 er opført 435 boliger,
svarende til 145 årligt. Heraf er 81 åben-lav, 101
tæt-lav og 253 etageboliger. Der er herudover opført
128 kollegieboliger. Den stigende efterspørgsel
efter mindre boliger skal ses i sammenhæng med,
at husstandsstørrelserne falder.
5
Erhverv og beskæftigelse
Udviklingen i beskæftigelsen og virksomheder i
Svendborg Kommune har været påvirket af den
generelle økonomiske afmatning siden år 2000.
Tendensen til globalisering, øget samhandel
og udflytning af produktionsvirksomhed til østlandene
og fjernøsten har sat sine spor i beskæftigelsessituationen.
Nedgangen i antallet af arbejdspladser i Svendborg
Kommune har dog været beskeden - i forhold
til udviklingen i hele Fyns Amt og nationalt.
Antallet af arbejdspladser indenfor fremstillingserhvervene
i Svendborg Kommune er kun faldet
med 2%, mens faldet i hele amtet har været på
6% og faldet i hele Danmark på 7%.
Enkelte brancher har endog oplevet fremgang
i antallet af arbejdspladser. Det drejer sig om
føde-, drikke- og tobaksvareindustrien med med
næsten 17% vækst, og jern- og metalindustrien
med 15% vækst.
Antallet af arbejdspladser inden for handel og
servicefagene har været nogenlunde konstant.
Inden for branchen forretningsservice (herunder
IT) har der været et fald på godt 5% i Svendborg,
mens der har været en betydelig stigning
på landsplan og en mindre stigning i Fyns Amt.
Antallet af arbejdspladser indenfor social- og
sundhedssektoren i Svendborg Kommune er steget
med 9% mod en vækst på 2% på lands- og
amtsplan.
Beskæftigelsessituationen i Svendborg Kommune
har især mod slutningen af perioden udviklet sig

Relativ ændring i antal arb.pladser - Svendborg
115
110
105
100
95
90
85
80
2000 2001 2002 2003
positivt, således at andelen blandt arbejdsstyrken af
ledige i 2. kavartal 2004 er faldet med 1 % i forhold
til 2.kvartal 2003 til 7,3%. Indenfor samme periode
er ledigheden nationalt og amtligt steget med 0,4
og 0,3 % til hhv. 6,2 og 7,1%.
Byudvikling
Udbygningen af boligområder har i den forløbne
planperiode især været koncentreret omkring Rantzausminde
Vest og området omkring Gl. Skårupvej.
Nybyggeriet til traditionelle fremstillingserhvervsformål
har været begrænset i den forløbne periode.
Der er i perioden 1. jan 2001 til 31. dec 2003 nyopført
knap 16.000 m 2 erhvervsbyggeri til fremstillingserhverv
mv. og knap 19.000 m 2 erhvervsbyggeri
til kontor, handel og hotelformål mv.
Nye institutioner
primære erhverv
fremstillingserhver
offenlig admin.
handel og service
undervisning
social&sundhed
andet
Der er i perioden siden kommuneplanens vedtagelse
sket en kraftig udbygning af især amtslige institutioner
og bosteder i Svendborg Vest og i Skårup.
Svendborg Kommune har iværksat meget
omfattende renoveringsprojekter af (Østre Skole),
Vestre Skole, Lundby Skole og Sundhøjskolen. Der
er tillige opført et Multihus i det nye byudviklingsområde
ved Gl. Skårupvej.
Herudover har nedlægggelse af Rudkøbing Sygehus
medført, at Svendborg Sygehus er ved at blive
udvidet med bl.a. et nyt langtidsmedicinsk senge-
6
115
110
105
100
95
90
85
80
afsnit på ca.11.000 m². Der er således ud over det
igangværende byggeri ved sygehuset opført ialt
5562 m² institutionsbyggeri siden kommuneplanens
vedtagelse.
Denne kraftige udbygning betyder at, der er behov
for at udpege nye arealer til offentlige formål.
Kommunen har afsluttet udbygningen af boligmassen
for den plejekrævende del af befolkningen. Der
er inden for de sidste 10 år ombygget og etableret
godt 630 ældre- og plejeboliger, som forventes at
kunne dække behovet for denne boligtype i den
nærmeste fremtid.
Trafik
Fyns Amt
2000 2001 2002 2003
primære erhverv
fremstillingserhverv
handel og service
offenlig admin.
undervisning
social&sundhed
andet
I perioden siden kommuneplanens vedtagelse er
der etableret følgende nye trafikanlæg:
Omprofilering af Vestergade med cykelstier og
beplantning
Nye boligveje i forbindelse med byggemodning af
Gl. Skårupvejsområdet
Rundkørsel i krydset Christiansmindevej/Gl. hestehauge
Rundkørsel i krydset Ryttervej/Skovsbovej
Diverse mindre trafiksikkerhedsprojekter afledt af
Trafiksikkerhedsplanen
Der er desuden udarbejdet en samlet plan for kommunens
overordnede vejnet.
Byrådet har besluttet at indføre betalingsparkering i

115
110
105
100
95
90
85
80
Hele landet
2000 2001 2002 2003
centrum med virkning fra juli 2004. Nettooverskuddet
skal målrettes byens rum og pladser, herunder
eventuelt parkeringshus.
Banestyrelsen har gennemført en opgradering af
Odense-Svendborg banen, således at rejsetiden er
blevet afkortet, og der er indført halvtimesdrift på
strækningen. I forbindelse med opgraderingen er
der etableret en pendlerplads ved Svendborg Vest.
En gennemgribende ombygning af udenomsarealerne
ved Svendborg Station og rutebilstation afventer
den igangværende havneplanlægning.
I modsætning til tendensen på landsplan har trafikmængden
i Svendborg Kommune som helhed siden
kommuneplanens vedtagelse været svagt faldende.
Trafikintensiteten i bymidten har dog især mod slutningen
af perioden været stigende.
Større byomdannelsesprojekter
I den forløbne periode er projektet omkring helhedsorienteret
byfornyelse af Ørkildgadekarréen
afsluttet. Det er ikke planlagt at iværksætte nye
byfornyelsesprojekter.
Planlægning af havnen
primære erhverv
fremstillingserhver
handel og service
offenlig admin.
undervisning
social&sundhed
andet
Foroffentlighedsfasen omkring havneplanlægningen
forløb i foråret 2004 med massiv deltagelse af borgere,
erhvervsliv og andre interessenter.
Der er på baggrund af debatindlæggene udar-
7
bejdet et forslag til kommuneplantillæg og rammelokalplan,
hvor mulighederne og intentionerne for
havnens udvikling er konkretiseret i en overordnet
arealanvendelsesplan. Rammelokalplanen er sendt i
offentlig høring i november 2004-januar 2005.
Større afvigelser i forhold til kommuneplanen
Efter kommuneplan 1999-2010 blev vedtaget, har
Byrådet vedtaget en lokalplan, som muliggør opførelse
af et tagrørsanlæg i tilknytning til Svendborg
Centralrensningsanlæg ved Egsmade.
Ud over kommuneplantillægget har Fyns Amt
udarbejdet Regionplantillæg med VVM-redegørelse
for projektet. Rentabiliteten i projektet undersøges
fortsat.
I forbindelse med, at et projekt om udvidelse af
Svendborg Zoologiske Museum i 2002 blev tildelt
mål2-støttemidler, er der udarbejdet et tillæg til
kommuneplanen og lokalplan for NATURAMA byggeriet.
Der er vedtaget et kommuneplantillæg for et i
forhold til rammerne i kommuneplan 1999-2010
reduceret byudviklingsområde til boligformål ved
Vindeby vest.
Foreløbigt foto

Det vil vi i Svendborg
En ny stor kommune
Øverst på den politiske dagsorden lige nu står den
kommende strukturreform. Der er besluttet en
sammenlægning af Svendborg Kommune med Egebjerg
og Gudme Kommuner fra 2007. Det bringer
befolkningstallet i en sammenlagt kommune op på
knap 60.000 indbyggere og arealet op på mere end
400 km 2 . Det svarer til en stigning i befolkningstallet
på ca. 40 procent og en stigning i arealet på
ca. 140 procent i forhold til Svendborg Kommunes
nuværende størrelse.
Det giver den nye kommune en række muligheder
og udfordringer, som skal vurderes grundigt af de
tre kommuner i fællesskab. Dette arbejde er allerede
sat i gang, og planstrategien kan være med til at
stille skarpt på de politiske ønsker og visioner, som
Svendborg Kommune går ind i arbejdet med.
Kommunesammenlægningen indgår ikke som
et selvstændigt tema i planstrategien. Det skyldes
ikke, at det er af mindre betydning for Svendborgs
udvikling. Årsagen er, at processen omkring en
eventuel sammenlægning er koordineret i de tre
kommuner. Derfor har byrådet fundet det bedst, at
sammenlægningen ikke er et selvstændigt tema i
planstrategien.
Men strukturreformen har naturligvis betydning for
8
de opstillede temaer. Derfor indgår den på forskellig
vis i alle temaerne.
Havnens fremtid
Et andet emne af stor betydning for udviklingen
er Svendborg Havns fremtid. Der udspandt sig i
starten af 2004 en bred og vellykket debat om
havnens fremtid. Der var almindelig enighed om,
at havnen er en uadskillelig del af Svendborgs
identitet, og at den indeholder en række funktioner
og miljøer, som bør bevares, samtidig med at en
nødvendig fornyelse skal sættes i værk.
Også planlægning af havnen spiller ind på de
opstillede temaer. Derfor indgår havnens videre
udvikling på forskellig vis i alle temaerne.
Visionen
Temaerne og de tilknyttede strategier tager alle
udgangspunkt i en overordnet vision for Svendborgs
udvikling (se nedenfor). Visionen er et langsigtet
pejlemærke, der afstikker kursen for kommunens
udvikling.
Visionen sætter nogle udvalgte temaer i fokus,
som har særlig interesse for Svendborg, men også
andre temaer og andre erhverv skal naturligvis
indgå i planlægningen af fremtidens Svendborg.
Svendborg skal være det sydfynske vækstcenter mellem Odense og øerne.
Væksten skal baseres på attraktiv bosætning for alle befolkningsgrupper. Desuden skal
der satses på kultur, handel, uddannelse og på oplevelses-turisme samt på udvikling af
virksomheder med stort viden-indhold, som er baseret på lokale kompetencer .
Udviklingen i Svendborg skal komme alle kommunens lokalområder til gode, og alle
borgere skal sikres gode levevilkår, god adgang til offentlig service på et højt niveau
samt indflydelse på beslutninger om kommunens udvikling.

Visionens rolle er at sikre opmærksomhed om lige
præcis de temaer, som Svendborg Kommune har
særlige muligheder for at sætte kræfterne ind på at
udvikle.
Svendborg Kommune vil med dette udgangspunkt
gå ind i en åben og positiv dialog med Egebjerg
og Gudme Kommuner om sammenlægningen
til en slagkraftig sydfynsk storkommune.
De valgte temaer
De temaer, som planstrategien er bygget op omkring,
er valgt ud fra, at de står højt på den politiske
dagsorden, og at de alle er genstand for analyser
og politiske overvejelser, som vil være med
til at lægge kursen for kommunens sejlads ind i
fremtiden.
Byrådet har på et seminar i september 2004 drøftet
de nye udfordringer. Det blev besluttet, at følgende
fire temaer skal stå i fokus i debatten og i den efterfølgende
kommuneplanlægning:
Motorvejen og de nye muligheder
Bosætningen – fremtidens behov for boliger
Detailhandelen – hvordan styrker vi kommunens
handelsliv?
Kulturen som omdrejningspunkt for det gode
liv
Foto
9
De fire temaer er behandlet nærmere på de følgende
sider. Mulighederne og problemstillingerne
inden for det enkelte tema er beskrevet, og hvert
tema afsluttes med Byrådets bud på en række
delstrategier, der skal sætte temaet på den politiske
dagsorden.
Delvis revision af kommuneplanen
Det er Byrådets opfattelse, at den gældende kommuneplan
1999-2010 ikke behøver en fuld revision.
Det er hensigten at revidere afsnittene »Byvækst
og byomdannelse« (herunder detailhandel), »Bosætning«
og »Kultur«. Den øvrige del af kommuneplanen,
herunder rammerne for lokalplanlægningen,
vil blive tilrettet på baggrund af de ændringer,
der foretages i disse afsnit, og på baggrund af de
kommuneplantillæg, som er vedtaget efter at kommuneplanen
trådte i kraft.

Motorvejen og de nye muligheder
Motorvejsforbindelsen mellem Svendborg og
Odense tages efter planen i brug frem til Assensvej
i 2007. Den manglende strækning færdiggøres i
2010.
Det er vigtigt, at Svendborg Kommune allerede
nu forbereder sig på de nye muligheder. Det kan
ske ved:
En strategi for hvordan motorvejens nye muligheder
for kommunens udvikling udnyttes
bedst muligt
En samlet planlægning af den nordvestlige
bydel, hvor motorvejen føres på det eksisterende
vejnet ved Ring Nord
Den præcise indføring er endnu ikke afklaret. Der
arbejdes med to alternativer. Valget af indføring
forventes at ske i starten af 2005.
De nye muligheder
De nye muligheder for Svendborg knytter sig til
bosætning, erhvervsudvikling, turisme og handel.
Trafikken mellem Odense og Svendborg vil
få et betydeligt løft i forhold til fremkommelighed
og kapacitet, og det vil ifølge alle erfaringer styrke
pendlingstrafikken mellem de to byer.
Bosætning og erhverv
Den sandsynlige udvikling vil gå i retning af, at flere
vil bosætte sig i Svendborg og arbejde i Odense-
10
området. Det ligger derimod ikke umiddelbart i
kortene, at erhvervsudviklingen automatisk får et
løft. Erfaringen siger, at en forbedret infrastruktur
mellem to byer især vil forstærke erhvervsudviklingen
i den største by, dvs. Odense, med mindre der
sættes målrettet ind på at styrke Svendborg som
erhvervs- og uddannelsesby.
En sådan indsats kan f.eks. gælde en udvikling
af havneområderne og andre velbeliggende, bynære
områder til vidensorienterede erhverv og fremtidsrettede
erhvervsuddannelser.
Detailhandelen
På detailhandelsområdet kan der også påregnes
forskydninger ved gennemførelsen af motorvejen.
Også her vil Odense som den største by med
den største og mest varierede butiksstruktur nyde
godt af udviklingen, med mindre der sættes målrettet
ind i Svendborg på at styrke detailhandlen på
de områder, der især vil få en øget konkurrence at
mærke fra Odense.
Havnen
I forbindelse med motorvejsåbningen og en forbedring
af jernbanetrafikken vil også havnen blive
mere tilgængelig for Odense og andre dele af Fyn.
Det kan give nye muligheder for turisme, uddannelse
og nye erhvervstyper. Det forudsætter bl.a.,
at vejforbindelserne mellem motorvej og havn er
gode og direkte.

Luftfotoet ovenfor viser den nuværende indføring af
Odensevej og Sundbrovej set fra nord mod syd.
Skitserne nedenfor viser Vejdirektoratets to forslag
til indføring af motorvejen i Svendborg Vest.
Byrådet foretrækker den første løsning, der
muliggør placering af et mindre transportcenter (blå
firkant) i forbindelse med den eksisterende vej nord
11
for Ring Nord, øst for motorvejen.
I skitse 2 udnyttes den eksisterende indføring af
Sundbrovej til den nye motorvejsindføring. I denne
skitse kan et evt. transportcenter placeres ved
Ring 2, vest for motorvejen - evt. kombineret med
en samkørselsplads.

Svendborg Vest
En samlet planlægning af den vestlige bydel skal
sikre en optimal udnyttelse af de velbeliggende
arealer i tilknytning til motorvejstilslutningen. Bydelen
har en central placering i en eventuel ny kommune,
og det indebærer udviklingsmuligheder, som
kan komme alle dele af den nye kommune til gode.
En sådan planlægning forudsætter en nærmere
analyse af bydelens nuværende struktur og funktioner,
samt en nøjere vurdering af, hvilke funktioner,
der mest hensigtsmæssigt kan placeres med den
bedste motorvejsadgang.
Nye arbejdspladser
Det skal også vurderes, om togbetjeningen af området
kan tænkes sammen med motorvejsbetjeningen,
således at der i bydelen kan skabes arbejdsplads-tunge
udviklingsområder med en optimal
trafikbetjening.
Det vil være muligt at placere både velbeliggende
erhvervsområder og attraktive boligområder i den
nye bydel. Erhvervsområderne bør reserveres til
videnstunge virksomheder med mange arbejdspladser.
Det kan være forskning og udvikling, virksomheder
inden for IT, medicinalindustrien, konsulentvirksomheder,
økonomi, administration osv.
Men der kan også være tale om avancerede, lokale
produktionsvirksomheder, som kun påvirker omgivelserne
i ringe grad, og som lægger stor vægt på
præsentable omgivelser og god arkitektur.
Sådanne virksomhedstyper vil normalt efterspørge
gode trafikforbindelser, en attraktiv beliggenhed i
landskabet, nærhed til en større by, samt naboer
der ligner ens egen virksomhed. Opgaven vil derfor
være, at placere, udforme og administrere et erhvervsområde,
hvor disse kvaliteter er til stede.
Det vil være oplagt at etablere et integreret bolig-
Delstrategier
12
og erhvervsområde af høj kvalitet, hvor moderne,
ikke-forurenende virksomheder og attraktive bomuligheder
kombineres i et smukt landskab.
Nye boligområder
Hvad de mere traditionelle boligområder angår, vil
det også være vigtigt at sikre den attraktive beliggenhed,
nærheden til motorvej og trafikforbindelser,
gode adgangsforhold til byen, gode stiforbindelser
til landskabet og gode adgangsforhold til
vandet.
Transportcenter
Endelig skal der også reserveres mulighed for at
etablere et mindre transportcenter i forbindelse
med motorvejens indføring. Transportcentret skal
servicere den store lastbiltrafik på rute 9 mellem
Odense og Lolland. Der skal bl.a. være mulighed
for langtidsparkering og omladning mellem forskellige
vogntyper.
Centret kan desuden betjene de mange turister,
der færdes på strækningen.
Landskab og udsigt
Arealerne nærmest motorvejen skal sikres en særlig
opmærksomhed. En af Svendborgs styrker er
de landskabelige forhold omkring byen, mens en
af svaghederne er de lidet charmerende indfaldsveje.
Derfor skal udsigterne fra motorvejen beskyttes,
og indfarten til Svendborg ad motorvejen
gøres til landets smukkeste. Det kan bl.a. ske ved
at friholde sårbare områder, og ved at stille høje
krav til virksomheder, der ønsker at etablere sig
nær motorvejen.
Skitsen på modstående side viser, hvordan den
vestlige del af byen kunne udvikles.
Svendborg skal udnytte sine nye muligheder på en måde, der ikke ligner alle andre
motorvejsbyers, og indfarten til Svendborg ad motorvejen skal gøres til Danmarks
smukkeste indfartsvej.
Der skal laves en rapport med forslag til konkrete projekter, som udnytter
motorvejens nye muligheder.
Der skal snarest vedtages en samlet plan for udviklingen af Svendborg Vest
Der skal etableres et erhvervs- og boligområde , hvor boliger og ikke-generende
erhvervs- og udviklingsvirksomheder integreres i et samlet område af høj
arkitektonisk og landskabelig kvalitet
Der skal gøres plads til et mindre transportcenter ved motorvejens indføring

Idéskitse til udvikling af Svendborg
Vest.
Skitsen viser bl.a. et integreret erhvervs- og boligområde,
beregnet for videnstunge, ikke-miljøbelastende
erhverv.
Et andet nyt boligområde strækker sig ned mod
13
Rantzausminde, og der er vist en udvidelse af
idrætsområdet ved Ryttervej med mulighed for at
etablere nye institutioner og anlæg på uddannelses-
kultur- og fritidsområderne tæt ved Svendborg Vest
stationen og i god kontakt med det nye integrerede
bolig- og erhvervsområde

Bosætningspolitikken
Det er byrådets opfattelse, at Svendborg Kommune
skal satse målrettet på at styrke sine muligheder
som bosætningskommune. Det indebærer dels, at
boligstrukturen tilpasses bedst muligt til den forventede
befolkningssammensætning, og dels at
der skabes nye, attraktive boligområder, der kan
tiltrække nye borgere udefra.
Ændret familiestruktur
Igennem de seneste 20 år har familiestrukturen i
Svendborg ændret sig betydeligt. Andelen af små
husstande med 1 eller 2 medlemmer er øget fra
63 procent i 1984 til 73 procent, mens andelen af
boliger med højest 3 værelser kun er øget fra 43 til
48 procent i samme periode.
Det skyldes, at mange husstande har forbedret
deres boligforhold i de seneste 20 år, men en anden
årsag kan også være, at boligstrukturen er ved at
komme i ubalance i forhold til familiestrukturen.
Det kan bl.a. betyde, at mange små husstande bor
i boliger, som er for store. Det kan anslås, at ca.
halvdelen af de ca. 10.500 store boliger på mindst
4 værelser bebos af højest 2 personer.
Nye boligtyper
En mulighed kunne være bylejligheder med god
adgang til byens forskellige servicetilbud og til kollektiv
trafik. En anden mulighed kunne være mindre,
tæt-lave andels- eller udlejningsbebyggelser i
grønne områder, evt. i mindre bysamfund og med
forskellige grader af fælles faciliteter.
En tredje mulighed kunne være en omdannelse
af ét eller flere parcelhusområder til mere varierede
boligområder med mindre boliger og mindre haver.
En sådan omdannelsesproces skal i givet fald ske i
tæt samarbejde med de beboerne
En fraflytning fra de større parcelhuse til mindre,
nye boliger vil også frigøre parcelhuse til eventuelle
nye tilflyttere.
Tabellen herunder viser ejerforholdene i Svendborg
i 2004 sammenlignet med tre andre større
danske byer. Kategorien »andet« dækker først og
14
fremmest over parcelhuse.
Som det fremgår, er der relativt færre almene
boliger i Svendborg, mens omfanget af private andelsboliger
ligger på linie med de andre byer.
Almene
Andel
Ejerlejl.
Svendborg 15 3 7 75
Næstved 17 4 10 69
Vejle 27 3 7 63
Holstebro 24 2 4 70
Procentfordeling af boliger på ejerforhold
Tiltrækning af nye borgere
De kommende forbedringer af vej- og baneforbindelserne
åbner gode muligheder for at tiltrække
nye borgere med arbejdsplads i Odense-området.
Det vil kræve, at Svendborg kan tilbyde attraktive
boliger med god beliggenhed, både til mindre
husstande uden børn og til børnefamilier. Det kan
være i form af bynære lejligheder med høj standard
eller attraktive byggegrunde.
For begge boligformer gælder, at de skal være
prismæssigt konkurrencedygtige i forhold til tilsvarende
boliger i Odense-området, og at de skal have
god beliggenhed i forhold til vej- og jernbaneforbindelser
mod Odense.
Havneområdet kunne være en attraktiv placering
af nye boliger, men en stort set enig tilkendegivelse
under havnedebatten afviste at bygge
boliger i større omfang på havneområdet.
Havnen kan dog øve tiltrækningskraft alligevel
på nye beboere, dels ved at etablering af boliger i
nærheden af havnen, og dels ved at spille på havnen
som et aktiv for hele kommunen.
Efterspørgslen
Andet
Institut for Fremtidsforskning har udarbejdet nogle

ud på fremtidens boligpræferencer, knyttet til de
enkelte livsfaser:
De unge. De 18-29 åriges boligefterspørgsel vil
i høj grad rette sig mod byboliger – helst i større
byer med nærhed til uddannelsesinstitutioner og
ungdomskultur. Størrelse og pris skal matche SU
eller lønnen i det første arbejde.
Forældre og karrieremennesker. Her er den
største købergruppe på boligmarkedet – oftest i
aldersgruppen 30-59 år. Drømmen om eget hus
er vigtig, men det typiske parcelhus som standardprodukt
bliver sandsynligvis mindre attraktivt.
Den specielle bolig på den unikke grund,
helst med udsigt har stigende attraktivitet. Huset
skal afspejle velstand og individualitet.
I modsætning til huset kan kvarteret ikke ændres.
Derfor får kvarteret en stigende betydning.
Hjemlighed, tryghed og sikkerhed bliver nøgleord
både for selve boligen og for kvarteret.
Seniorerne. Aldersgruppen 60-75 år forventes
at søge mod tættere byboligformer, gerne centralt
i byerne. Gruppen har stor frihed og ofte
stor købekraft med mulighed for at realisere individuelle
behov. Nærhed til kultur og servicetilbud
vægtes højt. En del vil kombinere byboligen med
en fritidsbolig. Det forventes dog, at den største
gruppe af seniorer bliver boende i deres parcelhus.
De ældre. For befolkningen over 75 år vil alderen
så småt begrænse aktiviteterne, men en
stigende andel vil fortsat være selvhjulpne. Hvis
man flytter, vil man helst blive boende i det samme,
kendte område. Også i denne aldersgruppe
vil mange dog fortsat bo i parcelhus. Denne
udvikling kan medføre, at der kommer mere liv i
parcelhusene i dagtimerne. Flere ældre vil være
hjemme og vil være aktive. Det stiller større krav
til nærområdet.
Omsorg
Serviceniveauerne er vigtige elementer i en
bosætningsstrategi, og Svendborg har markeret
sig som en by, der også tager sig af børn, ældre
og handicappede. Målsætningen er fortsat at stå
med et attraktivt servicetilbud til såvel og ældre.
Delstrategier
Boligsammensætningen i Svendborg skal tilpasses borgernes behov. Det kan bl.a. ske
ved at sikre et passende udbud af mindre boliger og ved at muliggøre en tilpasning af
parcelhusområderne til fremtidens behov i samarbejde med beboerne
Det skal sikres, at der er en passende variation i boligsammensætningen i alle
lokalområderne
Der skal laves en analyse af placeringsmuligheder for attraktive boliger
15
EGEBJERG
SKARØ
RTØ
EGENSE
RANTZAUSMINDE
TÅSINGE
TVED
SVENDBORG
TROENSE
Kommunen har nu et udbygget og varieret boligtilbud
til de ældre. Det giver mulighed for varierede
boligtyper i lokalområderne.
På handicapområdet vil kommunen sikre, at familier
med handicappede familiemedlemmer vil kunne
tage del i samfundet. Det sker bl.a. ved at sikre
relevante tilbud i dagtimerne og ved at sikre handicappede
mulighed for at etablere sig i egen bolig.
Strukturreformens betydning
SKÅRUP
GUDME
THURØ
Boligtyper vist i skoledistrikter
3.300
1.650
LANGELAND
Ved en sammenlægning med Egebjerg og Gudme
kommuner vil konkurrencen mellem de tre kommuner
om at tiltrække nye borgere forsvinde. Det
vil gøre det muligt at udvikle bosætningsstrukturen
efter mere rationelle retningslinier, hvor bysamfundene
i den nye storkommune kan udbygges efter
en samlet plan, baseret på de enkelte bysamfunds
særlige muligheder.
Det betyder samlet set flere muligheder for attraktiv
bosætning og bedre muligheder for at tilpasse
den samlede boligstruktur til husstandssammensætningen
i den nye kommune.
SIØ
Parcelhus
Etagebolig
Raekkehus
330

Detailhandelen
Analyse af detailhandelen
Byrådet har i efteråret 2004 gennemført en analyse
af detailhandelen i hele kommunen. Formålet er at
vurdere udviklingen siden den seneste detailhandelsanalyse
i 1998, herunder om Svendborgs position
som handelsby er styrket, eller svækket?
Svag vækst i dagligvarehandelen
Antallet af dagligvarebutikker (mad og drikkevarer
m.v.) i kommunen er faldet fra godt 100 i 1999
til ca. 85 i 2004. Samtidig er omsætningen steget
med ca. 6%, hvilket er lidt mere end stigningen i
priser og forbrug. Dermed er kommunens position i
dagligvarehandlen styrket en smule.
Dagligvarehandlen bliver stadig mere centraliseret
med en stigende omsætning i de tre store
varehuse (Føtex og 2 Kvickly’er).
En række mindre butikker er lukket siden 1998.
Det gælder især kiosker og specialbutikker som
slagtere og bagere.
I forhold til landsgennemsnittet udgør dagligvarehandelen
i discountbutikker kun en mindre del.
Uden for bymidten vurderes der at være svagest
lokal dækning med dagligvarer i Svendborg Vest/
Rantzausminde og på Tåsinge.
Betydelig vækst i handelen med tøj og
sko
Handelen med tøj og sko (beklædning) har oplevet
en vækst på mere end 20% med et uændret antal
Foto
16
butikker. Det skyldes dels, at forbruget er steget
meget, og dels at Svendborg har styrket sin position
på dette område.
Næsten hele handelen med beklædning ligger i
bymidten, koncentreret på et lille område og med
mange landskendte kædebutikker repræsenteret.
Denne koncentration trækker kunder til fra et stort
opland.
Der foregår desuden en betydelig handel med
beklædning i de store varehuse.
Tilbagegang for øvrige udvalgsvarer
Handelen med »øvrige udvalgsvarer« (legetøj,
isenkram, radio-TV m.v.) har haft en mindre tilbagegang
siden 1998. Omsætningen er steget en
smule, men har ikke holdt trit med udviklingen i
forbrug og priser.
Udvalgsvarebutikkerne er ikke koncentreret på
samme måde som beklædningsbutikkerne. Det har
- sammen med en stigende regional konkurrence
fra ikke mindst Odense - været en vigtig årsag til
tilbagegangen.
Det har medvirket til, at en del butikker er lukket
i perioden, bl.a. i Møllergade og Vestergade og
butikker unden for bymidten.
Især uden for bymidten har udvalgsvarebutikkerne
svære vilkår. Det samme kan være tilfældet
i Vestcentret ved Vestergade/Mølmarksvej, hvor
de relativt få udvalgsvarebutikker er spredt over
mange forskellige brancher.

Opgørelsen omfatter ikke butikker med »særligt
pladskrævende varegrupper« (køkkener, møbler,
biler, byggemarkeder, både mv.). Lokaliseringen af
disse butikker er i kendetegnet ved et spredt mønster,
som svækker butikkernes samlede styrker.
Der forventes et betydeligt potentiale i udvalgsvarehandelen
i de kommende år.
Udfordringerne
Delstrategier
Møllergade
I dagligvarehandelen forventes kun en svag eller
slet ingen vækst i forbruget i de kommende år.
Derfor skal der satses på at styrke indkøbsmulig-
Svendborg skal styrkes som handelsby. Det skal især ske ved at styrke handelen i bymidten
med en stor koncentration af strøgorienterede dagligvare- og udvalgsvarebutikker
og ved en udvidelse af strøgområdet ad Møllergade.
Der skal sideløbende udpeges udvidelsesmuligheder for nye større udvalgsvarebutikker
i aflastningscentret gerne suppleret med lokaliseringsområder til butikker, der forhandler
særligt pladskrævende varegrupper.
Dagligvarehandelen skal baseres på en decentral struktur i lokalområderne og større
varehuse i bymidten og Storcentret. Dagligvarehandelen skal styrkes lokalt gennem udpegning
af nye lokaliseringsområder og evt. udvidelse af eksisterende butikker i lokalområderne
Vindeby, Svendborg Øst og Thurø samt i bymidten.
Der skal arbejdes på at etablere Svendborg som et nationalt centerområde for maritime
varegrupper som lystbåde, sejlerudstyr, fiskeriudstyr, m.v.
17
Skitsen viser, hvorledes midtbyens strøgområde
kunne udvikle sig ad Møllergade mod
Føtex. De lyserøde arealer på havneområdet
kunne være områder med en vis detailhandelsudvikling.
hederne lokalt i de områder, hvor den
lokale dagligvareforsyning er dårligst
frem for en øget konkurrence i lokalområder,
hvor konkurrencen i forvejen
er stor.
Hvad udvalgsvarerne angår, forventes
en betydelig vækst i forbruget og et
potentiale for øget handel i Svendborg.
Hvis dette potentiale skal udnyttes,
er det nødvendigt at skærpe profilen i
de enkelte områder, især bymidten og
Vestcentret.
Det er vigtigt at bymidten fastholdes
og udvikles som kommunens og oplandets
stærke center med specialbutikker
inden for fødevarer, et bredt udvalg af
tøj og sko, samt de »strøgorienterede«
udvalgsvarer, som isenkram, elektronik,
optikere, legetøj osv.
Det kunne samtidig være en god idé at »forlænge«
bymidtens strøgområde mod nordøst ad Møllergade,
således at der kunne opnås sammenhæng med
Føtex og eventuelle nye butikker i havneområdet,
jvf. skitsen.
Området ved Vestcentret bør ikke udvikles yderligere
med dagligvarer, men bør snarere udvikles
med flere udvalgsvarebutikker og gerne til et mere
specialiseret center for handel med boligorienterede
udvalgsvarer, herunder møbler, køkkener, tæpper,
hårde hvidevarer etc. Det vil kunne styrke den
samlede konkurrenceprofil.

Kulturen
KULTUR- OG FRITIDSPOLITIKKEN
Kultur- og fritidslivet er en bærende faktor for det enkelte
menneskes livskvalitet, og derved for udviklingen
af tiltag som er af betydning for de fælles udfordringer,
som fremtiden bringer os.
Der er derfor basis for, at der formuleres en
sammenhængende kultur- og fritidspolitik, der
dækker såvel de professionelle som amatørerne,
eliten såvel som bredden.
Disse politikker skal tage hensyn til forskellige
livsstile og være i stand til at matche eller anvise
alternativer til de kommercielle interesser.
Hvis et samfund skal kæmpe sammen kræver det
et vist minimum af fælles værdier og normer. Dette
fordrer, at mennesker mødes og udveksler holdninger,
oplevelser og værdier.
Kultur- og fritidslivet er en nødvendig platform
for at fremme integrationsprocessen i samfundet.
DET FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB
Foreningslivet er en hjørnesten i kommunens kulturpolitik.
I en tid hvor individualiseringen vinder
frem, er det derfor afgørende for en styrkelse af
kulturlivet, at »det forpligtigende fællesskab« - foreningerne
- har gode betingelser for at blomstre.
Det er væsentligt, at der lægges politiske rammer
på området, som med respekt for det traditionelle
foreningsliv, åbner op og animerer til nye
former for organisering, samvær, brug af fysiske
rammer etc.
BØRNE- OG UNGDOMSKULTUR
I en mere og mere foranderlig verden er det
18
nødvendigt at bibringe børn og unge så brede
kompetencer som muligt. Svendborg Kommunes
Børne- og Ungepolitik for de 10 -18 årige peger
på, at børnekultur er kulturoplevelser, forståelse og
selvstændig skaben, som tilsammen danner rammer
om og understøtter børn og unges alsidige
udvikling.
KULTUREN OG DET SKABENDE LIV
Svendborg Kommunes tilbud inden for musik,
teater, billedkunst, dans m.v. giver både børn og
voksne muligheder for kreative og sociale oplevelser.
Det udøvende kulturlag kan gøres mere synligt,
og med de rigtige rammer bidrage til billedet af
Svendborg som kulturdynamo.
Inspirationen og oplevelserne, det uventede,
det overraskende, det professionelle, det synergiskabende
ligger som åbne muligheder, hvis vi vil.
Kulturhus, multiarenal, koncertsal, kulturområde på
havnen, udendørs scener kan danne afsæt for det
skabende liv og tilskuerens oplevelser.
KULTUR OG IDRÆT
Idrætten er en vigtig del af kulturlivet. Fundamentet
i idrætten bygger på de rammer, som gives til
breddeidrætten, hvor børn og voksne er engageret i
et sundt og socialt fritidsliv. Idrætten udgør en væsentlig
faktor i det forebyggende arbejde for børn
og unge.
Formaliserede samarbejder mellem foreninger og
institutioner, som f.eks. Fun Camp Fyn, 1. klassernes
Idrætsdag, og projektet Børn, mad og bevægelse,
vil kunne skabe nye muligheder for »det
gode børneliv«.

Eliteidrætten i det sydfynske område har især
markeret sig inden for håndbold og basketball, hvor
idræt således kan opleves på professionelt niveau.
Yderligere kan opleves stævner, turneringer m.v. på
højt nationalt og internationalt niveau. Samspillet
mellem kommune, erhvervsliv og ’idrætsvirksomhederne’
er af afgørende betydning for at fastholde og
udvikle eliteidrætten som kulturel og erhvervsmæssig
faktor.
Uddannelse og idræt i sammenhæng rummer et
væsentligt potentiale for det sydfynske område
dels for områdets egne unge og dels som tiltrækningskraft
for unge fra andre egne, som ønsker
at kombinere uddannelse med idræt på højt niveau.
Et potentiale der aktuelt søges udviklet i
et »Vækstklyngesamarbejde« mellem Fyns Amt,
Egebjerg, Gudme og Svendborg Kommuner og en
række sydfynske uddannelsessteder.
Det sydfynske område rummer ligeledes gode
udviklingsmuligheder for at kombinere turisme og
idræt (f.eks. golf, tennis, sejlads m.v.) med ophold
på campingpladser, vandrerhjem og hoteller. Idrætten
som helhed kan blive en profilskabende styrke
for hele det sydfynske område.
KULTUR SOM FORRETNING
Men kultur er også forretning, økonomi og arbejdspladser.
Begrebet oplevelsesøkonomi trænger sig på
som en vigtig faktor i forbindelse med erhvervsudvikling
og turisme. I den henseende er potentialet
enormt i Svendborg Kommune.
Vandet, havnen, naturen, historien, kunsten,
kreativiteten - på alle disse områder byder Svendborg
på unikke muligheder for oplevelse og fordybelse,
både for gæster og for svendborgenserne
selv. Maritimt Center med f.eks. Den blå lejrskole,
etableringen af Danmarks første Havkajakcenter og
mål-2 projektet »Naturturisme i det sydfynske
Delstrategier
Det sydfynske vækstklynge-samarbejde skal styrkes og videreudvikles.
Svendborg Kommune skal fremme brugen af netværksstyring til at lægge rammerne om
udviklingen af kultur- og fritidslivet.
Der skal opstilles visionsscenarier for kultur- og fritidslivet, og der skal styres efter
kulturelle fyrtårne.
Der skal skabes de nødvendige rammer for et kulturcenter, der inddrager
biblioteksfunktioner, musik, teater og dans.
Der skal satses på en »idrætsforskerpark« i et samarbejde med f.eks. Syddansk
Universitet, Team Danmark, områdets uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.
Der skal udarbejdes en handlingsplan for etablering af en sydfynsk multiarena
med trænings- og opvisningsfaciliteter og mulighed for afvikling af store kulturelle
begivenheder.
19
NY KULTURPLAN
Arbejdet med Svendborg Kommunes ny kulturplan blev
igangsat d. 8. december 2004.
Frem til 1. juni vil der blive afholdt møder i en række
arbejdsgrupper. Oplægget til kulturplanen sendes til
offentlig og politisk høring i efteråret 2005 og godkendes
endeligligt af sammenlægningsudvalget primo 2006.
Arbejdet med kulturplanen kan følges på
www.forandringforankring.dk
øhav« er eksempler på nyskabelser. Projekter på
tværs af områder og sektorer vil således kunne
skabe nye vækstområder - med kulturen som
katalysator.
NETVÆRK OG ALLIANCER
Kultur og fritidslivet skal i de kommende år udvikles
kvalitativt gennem udnyttelsen af de eksisterende
ressourcer. Det kræver nye samarbejdsrelationer,
nye netværk og nye alliancer dels på tværs af de
eksisterende kulturområder dels på tværs i forhold
til andre sektorer.
Den politisk administrative styring af netværksudviklingen
skal fremover fokuseres mod at sikre
at rammerne omkring kulturlivet er optimale. Det
er målet at man inden for disse rammer i fællesskab
kan udnytte hinandens kompetencer, netværk,
økonomiske midler og generelle forskelligheder til
fremme af en kvalitativ udvikling.
Eksempler på netværk, der fremover skal styrkes er
de samarbejdsrelationer, der går på tværs af kultur
og idræt, på tværs af professionelle kulturarbejdere
og amatører. Men også på tværs af kultur- og erhvervsliv,
offentlige institutioner og civilsamfundet.
Naturama er et efterlevelsesværdigt eksempel på
en kulturinstitution, som med visioner og gennem
partneringsorganisering er i samklang med en kulturstrategi,
der baseres på netværksstyring.

Planer siden sidst
Kommuneplantillæg
Siden vedtagelsen af den gældende kommuneplan
i 2000 er følgende tillæg til kommuneplanen vedtaget
af byrådet.
Tillæg
nr.
3.1
3.3
3.6
3.7
3.8
3.9
4.0
4.1
Beskrivelse Vedtagelse
Omdannelse af motel til kollegium og institutionsformål ved ved Fåborgvej
(lokalplan 333). Ændring af anvendelse, etageantal og bebyggelsesprocent.
Boligområde og område til offentlige formål ved Skårup Vestergade (lokalplan
320). Ændring af rammeområdeafgrænsning og bebyggelsesprocent.
Udvidelse af sygehuset (lokalplan 331). Ændring af bebyggelseshøjder og -
procenter samt opholdsarealer og anvendelse.
Erhvervsområde til eksisterende virksomhed (lokalplan 345). Ændring af
anvendelse og delvist udlæg af nyt kommuneplanrammeområde.
Område til boligformål mv. ved Rødkildemøllevej (lokalplan 346). Ændring af
bebyggelsesprocent.
Beboelsesejendom i Møllergade (lokalplan 335). Ændring af
rammeområdeafgrænsning og etageantal.
Vindmølleområde vest for Holmdrup (lokalplan 339). Muliggør opførelse af 3
vindmøller.
Vindmølleområde nord for Skårup (lokalplan 340). Muliggør opførelse af 3
vindmøller.
20
Tillæggene vil blive indarbejdet som en del af den
kommende kommuneplan.
11.12.2000
05.02.2001
09.04.2002
03.09.2001
03.09.2001
25.06.2001
28.08.2002
28.08.2002

4.2
4.5
4.6
Udvidelse af Sundhøjskolen, Vindeby (lokalplan 347). Ændring af rammeområd
eafgrænsningen.
Boligområde og område til offentlige formål (idrætshal) i Skårup
(lokalplan 351). Ændring af rammeområdeafgrænsning, etagehøjde og
bebyggelsesprocent
Kollegium i tilknytning til Maersk Trainingcenter på Dyrekredsen i
Rantzausminde (lokalplan 350).
21
23.06.2003
19.08.2002
31.01.2002
4.7 Golfbanen ved Sørup (lokalplan 354). Udvidelsesmulighed for golfbanen. 19.05.2003
4.8
4.10
4.12
4.14
4.15
4.17
4.18
4.19
4.20
4.21
4.23
4.25
4.26
4.28
4.29
4.30
Sommerhusområde Brohave (lokalplan 343). Ændring af
rammeområdeafgrænsning.
Erhvervsområde ved havnen -FAF-administration (lokalplan 356). Ændring af
anvendelsesbestemmelse fra regionale havneerhverv til erhvervsformål.
Skole ændret til boligformål ved Færgevej (lokalplan 357). Ændring af
bebyggelsesprocent.
Område ved Vestergade og Dronningemaen til offentlige formål
som forsorgscenter og parkeringsplads (lokalplan 365). Forøgelse af
bebyggelsesprocenten.
Boligområde ved Dronningholmsvej, hvor der kan indrettes flere boliger på
hver ejendom (lokalplan 358). Forøgelse af bebyggelsesprocent.
Tagrørsanlæg ved Egsmade (lokalplan 360). Muliggør etablering af
tagrørsanlæg i tilknytning til rensingsanlægget ved Egsmade.
Tillæg til kommuneplanen for en mindre del af en ny bydel i Svendborg
øst (lokalplan 362). Ændring af anvendelse, rammeområdeafgrænsning,
bebyggelsesprocent og zonestatus.
Øster Åby Friskole udvidelsesmulighed med en idrætshal (lokalplan 368).
Ændring af rammeområdeafgrænsning og bygningshøjde.
Nyt boligområde til åben lav bebyggelse ved Solvej i Vindeby vest (lokalplan
367). Ændring af rammeområdeafgrænsning og bebyggelseshøjde.
Zoologisk museum med tilhørende parkeringsareal ved Dronningemaen
(lokalplan 375). Ændring af rammeområdeafgrænsning og bebyggelseshøjde.
Område til boligformål ved Vindeby Strandvej (lokalplan 364). Ændring af
rammeområdeafgrænsning, zonestatus og etageantal.
Område til boligformål ved Troensevej i Vindeby (lokalplan 378). Ændring af
rammeområdeafgrænsning.
Område til liberale erhverv (bank) ved Voldgade (lokalplan 379). Ændring af
rammeområdeafgrænsning.
Boligområde ved Nørremarken i Skårup (lokalplan 384). Ændring af
rammeområde fra erhvervsformål til boligformål.
Butiksområde ved Tvedvej (lokalplan 385). Ændring af rammeområde fra bolig
til centerformål.
Område til centerformål ved Ole Rømersvej. (lokalplan 387). Muligør opførelse
maks. 1200 m 2 dagligvarebutik og maks. 5000 m 2 butikker til pladskrævende
varer.
09.12.2002
19.08.2002
19.08.2002
22.03.2004
18.08.2003
23.06.2003
20.01.2003
03.03.2003
07.09.2004
28.04.2003
17.11.2003
10.05.2004
22.03.2004
27.09.2004
27.09.2004
13.12.2004

Til notater
22