Læs seneste nummer - Bruun Rasmussen

bruun.rasmussen.dk

Læs seneste nummer - Bruun Rasmussen

nr.12

2008/09

Per KirKeby

K u n s t e n s g r u n d s t o f

Kunst i rom

s K a n d i n a v i s K f o r e n i n g

Ha m m e r s H ø i

s t i l H e d e n s P o e s i

museumssalg

d e b at o m e t d i l e m m a

oPHavsretten

r e t e l l e r u r e t?

art nouveau

å r 1900

samtidsKunsten

ø K o n o m i s K m agt fa K to r

oly m P i a Press

K u n s t o g P o r n o g r a f i

international

auctioneers


Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Forsideillustration: Per Kirkeby: ”Wieder”, 1986. Læs artiklen side 46.

udgiver

Bruun rasmussen kunstauktioner

Bredgade 33 . 1260 køBenhavn k

Tel 8818 1111 . Fax 8818 1116

bredgade@bruun-rasmussen.dk

redaktion

Chefredaktør (ansv.)

seBasTian hauge lerChe

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk

Faglig redaktør

ChrisTine almlund

c.almlund@bruun-rasmussen.dk

peTer BeCk

p.beck@bruun-rasmussen.dk

Layout og grafik

lene kliBo

l.klibo@bruun-rasmussen.dk

Foto

BenT lange og henrik wiChmann (Bruun rasmussen)

tryk

narayana press

oplag

auktionsliv trykkes i et oplag på 17.500 eksemplarer og distribueres

til kunder og andre interesserede. magasinet kan afhentes i alle Bruun

rasmussens afdelinger så længe lager haves. issn: 1602-3358

kontakt

københavn – Bredgade

Bredgade 33 . 1260 køBenhavn k

Tel 8818 1111 . Fax 8818 1112

bredgade@bruun-rasmussen.dk

københavn – Havnen

sundkrogsgade 30 . 2100 køBenhavn ø

Tel 8818 1111 . Fax 8818 1112

havnen@bruun-rasmussen.dk

vejle – Pedersholm

pedersholms allé 42 . 7100 vejle

Tel 8818 1100 . Fax 8818 1101

vejle@bruun-rasmussen.dk

Århus – vurderingskontor

Frederiks allé 116 . 8000 Århus C

Tel 8818 1102 . Fax 8818 1103

aarhus@bruun-rasmussen.dk

Sydsverige – anders antik

ringvägen 48 . 26141 landskrona

Tel 0418 599 90 . Fax 0418 299 90

info@andersantik.se . www.andersantik.se

Bruun rasmussen Properties

Bredgade 25 . 1260 køBenhavn k

Tel 8818 1290 . Fax 7011 7177

properties@bruun-rasmussen.dk

Bruun rasmussen Publishing

Bredgade 33 . 1260 køBenhavn k

Tel 8818 1299 . Fax 8818 1112

publishing@bruun-rasmussen.dk


AuktionsLederen

– Jesper Bruun Rasmussen side 2

international Auctioneers

– globalt netværk side 4

60 års jubilæum

– udvalgte highlights side 6

Chateau Mouton Rothschild

– kunst på flaske side 12

Tilbage til klassikerne

– prisstigning på kunst side 14

Vilhelm hammershøi

– stilhedens poesi side 19

danske kunstnere i Rom

– den skandinaviske forening side 28

Museumssalg

– debat om et dilemma side 32

Art nouveau

– verdensudstillingen år 1900 side 36

A n t i k g u i d e n

HAMMERSLAG, STILHISTORIE OG LEKSIKON

Antikguiden

– ny bog fra Bruun Rasmussen side 42

hammerslag på smykker

– i auktionssalen og på nettet side 44

Antikguiden

H A M M E R S L A G , S T I L H I S TO R I E O G L E K S I K O N

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

indhoLd

Per Kirkeby

– kunstens grundstof side 46

Samtidskunsten

– en økonomisk magtfaktor side 50

niels Boserup

– ny bestyrelsesformand side 54

hammerslag på armbåndsure

– i auktionssalen og på nettet side 58

olympia Press

– kunst eller pornografi? side 60

hammerslag

– i auktionssalen og på nettet side 64

ophavsretten

– ret eller uret? side 66

hammerslag

– i auktionssalen og på nettet side 74

Kunsten at vurdere kunst

– en dag på vurdering side 76

hammerslag på fotokunst

– i auktionssalen og på nettet side 81

dansk fotokunst

– Svalbards lunefulde landskab side 82

auK t i o n sLiv

1


2 auK t i o n sLiv


inTeRnATionALT udSyn

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

A uKTionSLedeRen

Bruun Rasmussen Kunstauktioner kan i år fejre sin 60 års fødselsdag. Det markeres

med en række jubilæums auktioner i løbet af efteråret. Vi har bl.a. den fornøjelse at

kunne præsentere en hel stribe værker af Vilhelm Hammershøi. En maler, der i dag

rangerer højt internationalt, og hvis værker er repræsenteret på flere af de store

udenlandske museer.

Når man bliver 60 år, er det på tide at vælge sit netværk med omhu. Bruun Rasmussen

har således valgt at tilslutte sig International Auctioneers, en kreds på otte af

verdens førende auktionshuse fra København til New York, som samlet har over en

halv million kunstkøbende kunder.

Som auktionshus er det nødvendigt at have et internationalt netværk og kunne

samarbejde hen over grænserne. Køberne er spredt rundt om i verden og finder i

dag det, de søger, via internettet.

På trods af behovet for international samhandel og inspiration fra udlandet, kan vi

imid lertid konstatere, at vi herhjemme desværre alt for ofte vælger at sætte hegn op,

som spænder ben for kunsten og dens udøvere, dens brugere og dens formid lere.

AuktionsLiv har denne gang sat fokus på et par af de områder, hvor de hjemlige

hegnspæle kunne trænge til et stort skub fremad. Det ene gælder berøringsangsten

for frasalg af værker, der ofte blot samler støv i museernes kældre, og det andet

gælder ophavsretten, hvis forvaltning i stor udstrækning både hæmmer kunstnerne

og formidlerne.

Tendensen til at sætte grænser på kunstens bekostning er ikke ny eller for den sags

skyld begrænset til Danmark. AuktionsLiv fortæller historien om det franske forlag

Olympia Press, der i 1950’erne brød grænserne ved at udgive forbudte bøger af

senere verdensberømte forfattere som Samuel Beckett og Vladimir Nabokov.

Slutteligt har vi den fornøjelse at bringe et interview med Bruun Rasmussens nye

bestyrelsesformand, Niels Boserup, som vi byder hjertelig velkommen. Boserup er et

menneske, som i kraft af sin stærke faglighed og sit internationale udsyn, uden tvivl

vil blive til gensidig glæde og gavn for vores auktionshus.

Rigtig god fornøjelse!

Jesper Bruun Rasmussen

auK t i o n sLiv

3


4

international

new york

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Medlemmerne

i international Auctioneers er:

auK t i o n sLiv

Paris

Milano

• København: Bruun Rasmussen

• Paris: Artcurial

• new york: Swann Galleries

• Wien: Dorotheum

• Milano: Porro & C

• Zurich: Koller

• Køln: Lempertz

• Stockholm: Bukowskis

Stockholm

Køln

Zurich

Wien

For yderligere information se www.bruun-rasmussen.dk


Auctioneers

Bruun Rasmussen er tiltrådt

sammenslutningen

International Auctioneers

og har dermed forstærket

sin position på det globale

marked.

Af Trisse Gejl

I det seneste nummer af kunst ma -

gasinet International Auctioneers

præsenteres Bruun Rasmussen som

et af verdens mest betydningsfulde

auk tionshuse. I magasinet

optræder der også artikler om

København og de danske kunstnere

Per Kirkeby og Tal R.

Årsagen til den danske ekspo nering

i den internationale kunstverden

er, at Bruun Rasmussen

netop er tiltrådt som medlem i

sammenslutningen International

Auctioneers, der blev grundlagt i

1993 og i alt tæller 8 af verdens

mest seriøse auktionshuse. Samlet

står International Auc tio neers som

et stærkt alternativ til de to store

konkurrerende auktionshuse Chris -

tie's og Sotheby's. "Som medlem

af IA indgår man i et samarbejde

om salgs- og marke tingsaktiviteter,

og de 8 auktionshuses eksperter

udgør samlet set én stor

vidensbank," fortæller Frederik

Bruun Rasmussen, der har været

den drivende kraft bag det nye

med lemskab.

IA udgiver to gange årligt et kunstmagasin,

som kan afhentes i alle

Bruun Rasmussens afdelinger

eller downloades via hjemmesiden

www.bruun­rasmussen.dk.

Næste udgivelse er

20. oktober 2008.

Stærkt køberklientel

IA har over en halv million kunstkøbe

re og sælgere og omsætter

årligt for i alt ca. e 600 millioner.

For uden en interaktiv hjemmeside

udgiver IA to gange årligt et

kunstmaga sin, der sendes ud til

auktionshusenes 50.000 vigtigste

kunder.

”Det er et uhyre væsentligt forum

for Bruun Rasmussen at være med

i”, siger Frederik Bruun Rasmussen.

”Først og fremmest fordi

det giver adgang til en mas se

nye kunder i udlandet. Det er

afgørende for os, at vi kan tilbyde

vores sælgere et så stærkt internationalt

køberklientel som overhovedet

muligt. Med lem skabet

forstær ker dermed vores konkur-

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

rence evne og position blandt de

største auk tions huse internationalt.”

Alle auktioner annonceres på IAs

hjemmeside, hvor man også som

køber kan oprette en personlig

søgeprofil og få besked pr. e-mail,

når ønskede emner dukker op.

"det er afgørende for os,

at vi kan tilbyde vores

sælgere et så stærkt internationalt

køberklientel som

overhovedet muligt."

Frederik Bruun Rasmussen

auK t i o n sLiv

5


6

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Kejserinde Eugenie's møbelsnedker

Napoleon III’s stilbevidste hustru, kejserinde Eugenie

(1826­1920), yndede at indrette sit slot med møbler

i de gamle stilarter Louis XV og Louis XVI – både

originale møbler fra 1700­tallet og opsigtsvækkende

reproduktioner prydede salene i hendes hjem. Hun fik

gerne tidens dygtigste ebenister – møbelsnedkere – til

at lave de smukke reproduktioner. Blandt disse var Paul

Sormani (1817­1877), der var født i Venedig, men som

flyttede til Paris og åbnede egen forretning, da han blev

færdigudlært møbelsnedker i 1847.

Sormanis møbler bar præg af omhu for detaljerne og

en meget høj kvalitetsbevidsthed. Bordet her, et såkaldt

bureau plat, har Sormani udført efter en model af

Charles Cressent (1685­1768), der var en fremtrædende

møbelsnedker i regence­perioden og elev af den

navnkundige franske møbelsnedker André Charles

auK t i o n sLiv

60 års

Boulle (1642­1732). Bordet, der er af mahogni og

monteret med forgyldte bronzebuster med feltherrer

fra antikken, er signeret og fra omkring 1860.

Paul Sormani blev hurtigt en af kejserindens mest be ­

nyttede møbelsnedkere. Han var så dygtig til sit håndværk,

at reproduktionerne ofte overgik originalerne i

kvalitet og udførelse. Af samme årsag er møbler udført

af Paul Sormani i dag blandt de mest efter tragtede

møbler i 1700­talsstil overhovedet.

Auktion: Internationale malerier og antikviteter i

Bredgade den 18. ­ 28. november 2008.

Vurdering: 600.000 kr.


Krøyers kontraster

Det klare sollys på den lyse strand, det blå hav og

børnenes længselsfulde blikke ud mod horisonten. Der

er ikke meget at tage fejl af – det er skagensmaleren

P.S. Krøyers (1851­1909) karakteristiske hurtige og

præcise penselstrøg, der har fanget to drenge siddende

i sollyset på Skagen Strand i 1893.

Få kunne som P.S. Krøyer fange hverdagslivets særlige

og ofte kontrastrige øjeblikke. Festlige såvel som

melankolske eller endda længselsfulde øjeblikke bliver i

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Jubilæum

et udvalg fra de kommende auktioner

hos Bruun Rasmussen

den grad nærværende i Krøyers streg. Og kontrasterne

mellem det lyse, optimistiske vejrlig og drengenes

længselsfulde blikke ud mod havet er til at tage at føle

på. Som om de spejder efter den sidste båd. Eller er de

blot dybt optaget af en venskabelig snak? Hvorfor leger

de ikke i vandkanten med deres kammerater længere

nede af stranden?

Værket vækker på én gang beskuerens nysgerrighed,

sår lidt uro alt imens solen skinner på det idylliske og

tilsyneladende milde landskab ved Skagen Strand.

Det fortæller en historie og viser samtidig beskueren

Skagens karakteristiske lys, liv og landskab. Og netop

derfor hører værket til i den sjældne kategori af danske

malerier i millionklassen.

Auktion: Internationale malerier og antikviteter i

Bredgade den 18. ­ 28. november 2008.

Vurdering: 3.000.000 kr.

auK t i o n sLiv

7


8

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Koppels skarptskårne skål

Henning Koppel (1918­1981) var en af moderne dansk

sølvs grand old men. Med udgangspunkt i moderne

æstetik og funktionalisme afsøgte han gennem sit

virke som kunsthåndværker i høj grad sølvets utallige

udtryksmuligheder. Han var dog nok mere æstetiker

end egentlig funktionalist. Det var væsentligere for

ham, at tingene var smukke at se på end nemme at

rengøre.

Koppel var oprindeligt uddannet på Kunstakademiets

billedhuggerskole og på Académie Ranson i Paris, men

blev under et ufrivilligt ophold i Stockholm i 1943­44

interesseret i at arbejde med kunsthåndværk. Mens han

auK t i o n sLiv

60 års

var i Sverige, nåede han at lave en række smykker for

Svensk Tenn, som vakte stor opmærksomhed. Da han

kom tilbage til Danmark, fik han kontrakt med Georg

Jensens sølvsmedje, hvor han arbejdede resten af sit liv.

Med billedhuggerens blik for skulpturelle former og

med sans for modernismens linjer og stiliserede udtryk

skabte Koppel denne skulpturelle skål for Georg Jensen

i 1940’erne. Skålen, der vejer knap 3,5 kg, er med sit

store format og skarptskårne udtryk et smukt eksempel

på Henning Koppels kompromisløse tilgang til såvel

håndværk som æstetik.

Auktion: Moderne kunst og design i

Bredgade den 6. ­ 10. oktober 2008.

Vurdering: 200.000 kr.


Penneæske i millionklassen

Denne bronzeæske er et smukt eksempel på det ud ­

søgte kunsthåndværk, der udfoldede sig i 1200­ og

1300­tallet i det Ilkhanidiske rige – det vi i dag kender

som Iran og Irak. Da den mongolske hærfører Djengis

Kahns barnebarn Hülegü i midten af 1200­tallet

erobrede området, medførte det i første omgang

massive ødelæggelser. Siden hen fik den mongolske

invasion imidlertid afgørende indflydelse på områdets

kulturelle udvikling.

Da iIkhaniderne omkring 1300 overgik til islam, forenedes

de østasiatiske mongolske strømninger med

de islamiske traditioner, både kulturelt og kunstnerisk.

Resultatet blev en blomstrende, kunstinteresseret

kultur, der fik stor indflydelse på alt fra almindeligt

kunsthåndværk til imponerende og rigt udsmykkede

bygningsværker. Kinesernes foretrukne motiver med

afbildninger af mennesker og dyr blandede sig i den

karakteristiske muslimske ornamentale tradition og

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Jubilæum

et udvalg fra de kommende auktioner

hos Bruun Rasmussen

blev især udbredt på udsmykninger af sekulære genstande

– fx smykker, æsker osv.

Guld­ og sølvindlagte luksusarbejder i bronze og messing

hørte til tidens mest skattede prestigeobjekter.

Men kun i yderst sjældne tilfælde er de smukke, men

spinkle og sarte indlægninger, bevaret i så fin en tilstand

som på denne enestående bronzeæske. Æsken,

der er ca. 15 cm lang, er blevet udpunslet med sirlige

fordybninger, der senere er blevet fyldt med guld og

sølv – et arbejde der har krævet en utrolig håndværksmæssig

flid og præcision.

Bronzeæsken har formentlig tjent som opbevaring til

skrivetøj for en højtstående person ved det Ilkhanidiske

hof – muligvis en med interesse for jagt. Æsken prydes

nemlig af to jagtmotiver, hvor en rytter ses jage med

henholdsvis bue og pil og med falk. Desuden ses en

lang række poetisk symbolske fremstillinger af sangfugle

næb mod næb.

Auktion: Internationale malerier og antikviteter i

Bredgade den 18. ­ 28. november 2008.

Vurdering 2.000.000 – 3.000.000 kr.

auK t i o n sLiv

9


10

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Krigsbrev fra Tordenskjold

dukket frem fra historiens glemmebog

Peder Wessel Tordenskjold (1691­1720) – kendt fra

både historietimer og tændstikæsker ­ levede som ung

norsk søhelt i den dansk­norske flåde et usædvanligt liv

i 1700­tallets Skandinavien.

Som søofficer stod han i 1719 i spidsen for erobringen

af Marstrand ­ en bedrift, der både markerede afslutningen

på den store nordiske krig og på Tordenskjolds

mange heltebedrifter. Det var under dette vigtige sidste

togt, at det nu opdukkede brev blev til ombord på

orlogsskibet ”Laaland”.

Brevet fylder 4 tætskrevne sider og er sendt til "Høyedle

og Welborne Herr Admirall" (Admiral Ole Judichær i den

danske flåde) og giver både vigtig information om selve

erobringen og om Tordenskjolds lysende evner som taktiker:

"Jeg kand slutte af eders brev det vild først gielde

Mastran, vilket jeg ej kand finde nøttig langt mindre

nødig, thi Gottenborg er langt merre pragticabel att

erobre; thi naar Hisinglandet først i Posescion bliver

taget, er Resten en meget pragticabel sag". Brevet er

underskrevet "den som til sin døed er eders oprigtige og

ydmyge tjener P. Tordenskiold.”

Tordenskjolds forslag om først at erobre Gøteborg blev

aldrig fulgt af beslutningstagerne i København, hvilket

var medvirkende til Danmarks nederlag.

Brevet er endvidere interessant, da det afslører

Tordenskjold som kartograf. I brevet omtaler han et

auK t i o n sLiv

60 års

kort, på hvilket han har indtegnet sine personlige forslag

til de helt rette angreb: “som deres Welborenhed

tilforladelig og tydelig kand fornemme af dett medfølgenden

Carta, som icons er en Klade eller Copie.

Tiden er mig for kort att tilsende ett som kan tegnis

nettere […].”

Det er uhyre sjældent, at breve fra Tordenskjold ud ­

bydes til salg, da langt de fleste breve findes i offent lige

samlinger. Dette brev er helt usædvanligt, da der kun

findes meget få breve, der helt igennem er hånd skrevne

af Tordenskjold selv, eftersom han normalt dikterede til

skibsskriveren, hvorefter han blot satte sin signatur.

Auktion: Internationale bøger og manuskripter i

Bredgade den 2. december 2008.

Vurdering: 100.000­150.000 kr


Jubilæum

et udvalg fra de kommende auktioner

hos Bruun Rasmussen

C.W. Eckersbergs univers

På jubilæumsauktionen præsenteres flere end 10 værker

af guldaldermaleren C.W. Eckersberg (1783­1853).

Eckersberg var en alsidig kunstner, der malede både

mariner, portrætter, landskaber, folkelivsskildringer og

historiske scenerier.

Billederne, der nu kommer under hammeren giver et

kunsthistorisk indblik i hans virke fra ung maler til

etableret professor på Kunstakademiet og viser hans

talent for at arbejde med vidt forskellige motiver. Her

er tidlige landskaber fra Møn (1809­1810), et klassisk

romersk byprospekt med ruiner og folkeliv (1818) og

en morsom dansk folkelivskildring af personer i blæsevejr

(1845). Blandt værkerne er også en tegning fra

kunstnerens studietid hos den nyklassicistiske maler

Jacques­Louis David i Paris (1810­1813). Opholdet dér

og de efterfølgende 3 år i Rom modnede Eckersberg

og satte sig væsentlige spor i hans kunst ­ studiet af

naturen blev centralt for ham og de mange elever han

siden hen underviste.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Den sublime natur på Møns Klint

Værket "Anden Udsigt til Sommerspiret" (1809) stammer

fra en større serie landskabsmalerier bestilt i 1809

af Christopher von Bülow hos Eckersberg, der året

efter drog på sin store udenlandsrejse til bl.a. Paris og

Rom. Billedet er et klassisk eksempel på romantikkens

opfattelse af naturen som arnested for det sublime. Her

vises landskabets dramatiske natur, og beskueren får en

stemningsfuld oplevelse af Møns Klints overvældende

formationer.

Auktion: Internationale malerier og antikviteter i

Bredgade den 18. ­ 28. november 2008.

Vurdering 1.500.000­2.000.000 kr.

auK t i o n sLiv

11


12

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Jean Carlu

Årgang 1924.

Hammerslag 6.900

hAMM

ChATeAu MouTon RoThSChiLd

Marc Chagall

Dobbeltmagnum. Årgang 1970.

Hammerslag 4.600

Salvador dali

Årgang 1958.

Hammerslag 1.350

auK t i o n sLiv

Pablo Picasso

Dobbeltmagnum. Årgang 1973.

Hammerslag 4.600

Jean Cocteau

Årgang 1947.

Hammerslag 11.000

Francis Bacon

Årgang 1990.

Hammerslag 18.000

Andy Warhol

Dobbeltmagnum. Årgang 1975.

Hammerslag 45.000

Georges Braque

Årgang 1955.

Hammerslag 3.400

Per Kirkeby

Årgang 1992.

Hammerslag 750


eRSLAG

– i auktionssalen og på www.bruun­rasmussen.dk

Kunst på flaske

Etiketten er vinens signatur. Her kan man se, hvem der har lavet vinen, hvor gammel

den er, og hvor den kommer fra. Desuden kan den tilføre vinen en ekstra dimension.

Den mulighed øjnede den franske Baron Philippe de Rothschild (1902­1988) som en af

de første.

Baronen, der var ejer af et af verdens mest velansete franske vinslotte, Chateau

Mouton Rothschild i Pauillac i Frankrig, hyrede allerede i 1924 den franske kunstner

Jean Carlu til at sætte kunst på sine flasker for at markere det skelsættende år i

slottets produktion.

Rothschilds reorganisering

1924 var det år Rothschild besluttede at gøre op med vinindustriens

vante arbejdsgange. I stedet for at sende vinen ind til vinkøbmændene i

Bordeaux som normalt, tappede han selv vinen på flaske ude på slottet.

På den måde fik han selv fuld kontrol over flaskens indhold og udseende

– og undgik samtidig at få mellemmændenes navne på sine flasker.

Rothschilds varemærke

Det var imidlertid først efter 2. verdenskrig, at baronen for alvor satte

kunstetiketterne i system. Til årgangsvinen fra befrielsesåret hyrede

slottet kunstneren Philippe Julian til at tegne en etiket med V­tegnet for

Année de le Victoire (sejrsåret).

Siden er de illustrerede etiketter blevet Chateau Mouton Rothschildvinenes

varemærke. Hver årgang sin kunstner. Et påfund mange siden

har forsøgt at kopiere, men næppe med helt det samme kunstneriske

resultat. For kunstnernavnene lader bestemt ikke vinen noget tilbage: Jean

Cocteau, Georges Braque, Salvador Dali, Pierre Alechinsky, Pablo Picasso,

Francis Bacon og den danske kunstner Per Kirkeby har prydet flaskerne

med deres virtuose streger.

Etiketter gør det imidlertid ikke alene. Chateau Mouton Rothschild er i

dag en af de mest efterspurgte vine i verden, og vine fra slottets bedste

årgange opnår hammerslag på mange tusinde kroner flasken.

Philippe Julian

Årgang 1945 – Année de la Victoire.

Hammerslag 37.000

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

auK t i o n sLiv

13


14

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

TiLBAGe TiL

KLASS

Samtidskunsten fylder meget

i disse år, men der er stadig

liv i den ældre kunst, som

oplever store prisstigninger.

Vi kaster et blik tilbage på

klassikerne.

Af Trisse Gejl

Det går godt for dansk samtidskunst.

Overalt er der særudstilling

er med den unge generation

af danske kunstnere som Tal R,

Katrine Ærtebjerg, Olafur eliasson

og John Kørner. Avisernes kulturspalter

er fyldt med interviews og

tendensanalyser. efterspørgslen på

deres værker er stor i disse år, og

flere af dem handles, før malingen

er tør, og før tiden har nået at

vise, hvad der bliver stående.

To tusinde års kunsthistorie

Hvis man kan tale om modetendenser

inden for kunsten, og

det kan man ifølge Kasper nielsen,

vurderingschef hos Bruun Rasmus

sen, er samtidskunsten og det

moderne in i disse år.

"Mange af de nye kunstnere

appellerer til publikum med farverige

og collage-fyldte malerier,

legende naivistiske billeder eller

abstrakte udtryk, der afspejler det

hurtige urbane liv eller det mo -

auK t i o n sLiv

der ne menneskes indre forestillingsverden",

siger Kasper nielsen.

"Samtidskunsten står imidlertid på

skuldrene af to tusinde års kunsthistorie,

og det er svært at forudsige,

hvilke kunstnere og hvilke

værker, der står tilbage om hundrede

år, og hvilke der for længst

er glemt".

Kigger man tilbage i historien

er meget glemt, men der er mester

værker og epoker, der aldrig vil

blegne - som det bedste fra re -

næs sancen i 1500-tallet, barokmalerne

i 1600-tallet og ikke at

forglemme: Den danske Guldalder

i 1800-tallet.

I det hele taget er der en verden

af ældre malerier, der er værd

at gå på opdagelse i.

”Lige nu er der en tendens i

offentligheden til at være mere

optaget af samtidskunsten end for

ti år siden”, siger Kasper nielsen.

”Men det moderne gennembrud

er, set i et kunsthistorisk perspektiv,

meget ungt, og al moderne

kunst har sit fundament i den

ældre. Også derfor ser vi en blomstrende

interesse for klassikerne”.

Klassisk kunsts kvaliteter

Hvad er det, den klassiske kunst kan?

”De blivende værker kan rykke dig,

som kun kunst kan. Den klas -

sis ke kunst er jo netop den, vi

bliver ved at vende tilbage til

ge ne ration efter generation, fordi

den udsiger noget universelt om

det at være til. Der ligger både

et imponerende formsprog, en

stor kunst nerisk erfaring og nogle

fantastiske for tællinger i den klassiske

verden. Både om for gangne

tider, men også om det ældgamle

grundvilkår det er at være menneske”,

siger Kasper nielsen.

den individuelle smag

Måden at købe kunst på har

ændret sig, fortæller Kasper

niel sen. Jo længere man går tilbage

i tiden, jo flere samlere var

der. ”Mange samlere kiggede på

deres vægge og sagde: ”Jeg

mangler en Michael Ancher, en

Peder Møn sted, en Brendekilde.

Så længe man bare havde et

maleri af dem, hvor man kunne

se signa turen nede i højre hjørne,

var det godt nok. Den tendens

er slut”, fortæller Kasper nielsen.

"Der er en positiv tendens til, at

folk i dag lader sig udfordre. De

tager stilling til, hvad de kigger

på og lader sig ikke i samme grad

forføre af, hvem der har sat sin

signatur. Billedet skal være af høj

kvalitet og må gerne fortælle en

historie”.


IKeRne

Russisk kunst

et af de områder, som har meget

historie at byde på, og som der i

øjeblikket er en rasende stor interesse

for, er den russiske kunst. Der

er meget af det på markedet, og

her gælder det om at kunne ud -

"Man kan gå på opdagelse i den klassiske

verden, der er så utrolig mange smukke

ting at hente der”, siger vurderingschef

Kasper Nielsen.

vælge det bedste i det enorme

udbud. Derfor har Bruun Ras mussen

styrket sit hold af kon sulenter

med speciale i russisk kunst og

har for nylig ansat en russisk kunsthistoriker.

”Rusland er i det tyvende år -

hundrede, på grund af revolution

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

og verdenskrige, blevet plyndret,

og en masse russiske kunstskatte

er blevet spredt ud over hele verden”,

forklarer Kasper nielsen.

”Da kommunismen faldt, opstod

der en længsel efter en national

identitet. Samtidig kom flere rus -

sere til penge, som massivt blev

brugt til at købe deres egen kulturarv

tilbage. en tendens der

siden har bredt sig. Og så går det

stærkt. Lige pludselig kan russisk

kunst blive solgt til priser, hvor

man tager sig til hovedet og

tænker, hvordan i alverden skete

det?”, fortæller Kasper nielsen.

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

15


16

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

"Der er en friskhed over Thorald Læssøes skitse, som man ikke finder i det endelige værk. Lyset i skitsen er mere

im pulsivt end i det endelige maleri. Og se den lille kvindestatue, der står frit øverst til venstre – den er der ikke på det

endelige billede. I skitsen er den med til at give dybde", siger kunsthistoriker Birte Stokholm. Skitsen måler 22 x 30 cm.

det italienske motiv

et andet område, som Bruun Rasmussen

på baggrund af de internationale

tendenser bruger mange

ressourcer på at opsøge, er ældre

malerier med italienske motiver.

De er også meget eftertragtede i

disse år.

”For eksempel danske malerier

fra Guld alderen i første del af

1800-tal let med italienske motiver”,

siger Kasper nielsen. ”Det er

naturalistiske billeder af en meget

høj teknisk kvalitet udført af en

god håndfuld danske malere, der

rejste til Italien i 1800-tallet.”

Billederne er internationalt

efterspurgte, og her har Bruun

Rasmussen et forspring, eftersom

mange af dem hænger rundt om

auK t i o n sLiv

i de danske hjem. Derfor har auktionshuset

specialiseret sig i at

holde nøje øje med det globale

mar ked for netop den type malerier.

Bruun Rasmussen har da også

sat adskillige rekorder på danske

malerier med italienske motiver,

der har fået uhyre høje hammerslag.

Skitsens magi

Kunsthistoriker Birte Stokholm har

været ansat i auktionshuset som

ekspert i ældre malerier i snart 25 år.

Den danske periode, hun selv

brænder mest for, er netop Guldalderen:

”eckersberg var den

første danske eksponent for de

italienske motiver. Han kom hjem

med skitser og billeder, der inspi-

rerede andre malere, og det klassiske

Rom blev mål for datidens

dannelsesrejse”, fortæller hun.

Kunsthistorikerne Birte Stokholm (th) og

Jeannette Trefzer (tv) diskuterer det italienske

motiv hos maleren Thorald Læssøe.


Birte Stokholm viser et lille

maleri af Thorald Læssøe (1816-

1878) frem. Billedets motiv er fra

Forum Romanum i Rom.

Læssøe er jo ikke en af de mest

kendte Guldaldermalere, men han

er en rigtig god maler, og inden

for de seneste år har samlere og

museer opdaget ham her hjemme

og især i Italien. Vi har lige solgt

et maleri af Læssøe til 450.000 kr.

– i øvrigt til en ita li ener”, siger hun.

”Det her lille billede er en skitse.

Det færdige – meget stør re og

langt mere detaljerede – ma le ri

solgte vi her i huset i 1998. Den -

gang var hammerslaget 47.000 kr.

I dag ville det gå for flere hundrede

tusinde kroner pg.a. den

store efterspørgsel”, fortæller Birte

Stokholm.

”der er en friskhed over

skitsen, som du ikke finder

i det endelige værk. Skit sen

er jo nærmest moderne i

sin form." Birte Stokholm

”På en måde kan jeg bedre lide

det her end det endelige maleri”,

siger hun. ”Der er en friskhed

over skitsen, som du ikke finder i

det endelige værk. Lyset i skitsen

er også mere im pulsivt end i det

endelige maleri. Og se den lille

kvindestatue, der står frit øverst

til venstre – den er der ikke på

det endelige billede, der er den

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Det færdige maleri af Thorald Læssøe, "Parti fra

Forum Romanum". Maleriet måler 73 x 108 cm.

vokset sammen med bygningen.

I skitsen er den med til at give

dybde. Skitsen er jo nærmest

moderne i sin form. På en eller

anden måde er billedet tidløst.

Jeg ved godt, det er malet for

150 år siden, men det ville hænge

rigtig godt ved siden af et klassisk

moderne landskab fra 1950’erne.

Den dialog, der vil opstå der, er

spændende."

Birte Stokholm påpeger, at netop

det tidløse er en del af forklaringen

på, hvorfor priserne på skitser

er så relativt høje. Der er træk i

skitsen, som går godt i spænd med

en moderne indretning, fordi det

i skitsen er selve essensen, der er

trukket ud af et motiv uden alt

for mange detaljer.

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

17


18

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Portrættets

dobbeltfortælling

Vilhelm Hammershøis (1864-1916)

malerier fra slutningen af 1800tallet

har de senere år haft et

stort internationalt gennembrud,

og hans billeder er steget voldsomt

i pris.

Jeannette Trefzer, der er cand.

mag. i kunsthistorie og har vurderet

kunst for Bruun Rasmussen i

ti år, tog tidligere på året imod et

billede af Hammershøi i receptionen

i Bredgade, og vurderede det

forsigtigt til mindst at være mellem

250.000 og 300.000 kr. værd.

Billedet var et portræt af malerens

søster, Anna Hammershøi.

auK t i o n sLiv

”Hammershøi er fantastisk. Han er

en af de kunstnere, der har sit eget

helt unikke udtryk. Du vil aldrig

være i tvivl om, at det her er en

Hammershøi”, siger Jeannet te Tref -

zer og holder billedet ud for sig.

”Hun er sart og sårbar, men

er også reserveret og vil ikke

rigtig beskueren noget. Hun kigger

ind i sig selv i stedet for at

kigge ud. Samtidig byder hun sig

lidt til med hele sit engle agtige

og usminkede ansigt. Det er det

modsætningsforhold, der er interessant

i billedet”, siger Jeannette

Trefzer. ”Det er en Mona Lisaagtig

mystik, der sætter en historie

i gang i mit hoved: Hvorfor

sidder hun på den måde? er det

Portrættet af Hammershøis søster var så særligt

og bevaringsværdigt, at auktionshuset anbefalede

en rensning af det, før det blev sat under hammeren.

Maleriet vakte stor interesse fra ind­ og

udland og nåede et hammerslag på 900.000 kr.

Vilhelm Hammershøi: Portræt af kunstnerens

søster Anna Hammershøi. 1886. Usigneret.

Olie på lærred. 37 x 28 cm.

"det er et billede, der vil

én noget. det er netop dét,

mange ældre malerier kan.

de kan fortælle historier

og pirre fanta sien."

Jeannette Trefzer

noget, hun selv har valgt? eller er

det kunstnerens valg? Hvad var

hun for en person? Også den kær -

lighed, hun er malet med, fortæl -

ler en historie. Man kan fornemme

en særlig blidhed i pensel strøgene,

så både den portrætte rede og

forholdet mellem maleren og den

portrætterede er interessant. Det

er et billede, der vil én noget. Det

er netop dét, mange ældre malerier

kan. De kan for tælle hi storier

og pirre fanta sien."


FAKTA oM hAMMeRShøi

Vilhelm Hammershøi (1864­1916) blev uddannet ved Det Kongelige Danske Kunst akademi i

København. I 1891 giftede Ham mershøi sig med sin malerkollega Peter Ilsteds søster, Ida Ilsted.

Ida er den kvinde, man ofte ser portrætteret bagfra i hans billeder. Hammershøi er mest kendt

for sine interiørmalerier, men malede også portrætter, bypartier, bygninger og landskaber.

Vil helm Hammershøi fik tidligt i sit liv international succes, og nogle af sam tidens helt centrale

kunstnere, heriblandt Auguste Renoir, Rainer Maria Rilke og Serge Diaghilev, blev hurtigt fanget

af hans kunst. I Danmark pla cerede han sig som en ener i datidens kunstliv og blev støttet af

en række private kunstsamlere, især tandlægen Alfred Bram sen, Ordrupgaards

grundlægger Vilhelm Hansen og Den Hirschsprungske Samlings grundlægger

Heinrich Hirschsprung.

Efter sin død i 1916 blev Hammershøis ar bejder dog langsomt

glemt, og først mange år efter vendte opmærksom heden tilbage.

Hammershøi er i dag ikke blot en af de mest kendte skandinaviske

kunstnere, han har også genvundet opmærksomhed

både i og uden for Europa.

hammershøi under hammeren

Den store – og stadig stigende – opmærksomhed har tilsva

rende fået priserne på hans malerier til at stige markant.

Stor betydning for prisdannelsen fik de to store udstilling er

på Musée d’Orsay i Paris i 1997 og på Guggenheim Museum i

New York i 1998. Hammershøis malerier fik en voldsom efterspørgsel,

og på auktion blev der i løbet af få år sat et nul bag på

priserne, så de steg fra 5 og 6­cifrede beløb til 7­cifrede.

I sommeren 2008 viste Royal Academy of Arts i London en

stor stilet udstilling om Hammershøi, "Stilhedens poesi", som

efterfølgen de vises på The National Museum of Western Art i Tokyo

frem til den 7. december 2008.

Bruun Rasmussen er det auktionshus i verden, der gennem årene har solgt

flest værker af Vilhelm Hammershøi og har naturligt op arbejdet en stor

ekspertise i kunstnerens værk samt opbygget en stor kundekreds i ind­ og

udland, der efterspørger hans kunst.

I anledning af Bruun Rasmussens 60 års jubilæum præsenterer

auktionshuset en hel stribe værker af Hammershøi.

Værkerne kan beses på udstillingen i Bredgade, både

under eftersynet på den moderne auktion fra den

1. til den 6. oktober samt under eftersynet

på den internationale auktion over

ældre kunst og antikviteter fra den

12. til den 17. november 2008.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

auK t i o n sLiv

19


20

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

STiLhedenS PoeSi

– hAMMeRShøi

Den danske maler Vilhelm Hammers

høi er mest kendt for sine

motiver af stille interiør er. Nu er

en række værker, der viser helt

andre sider af kunstnerens store

talent, dukket op.

Kunsthistoriker, mag. art. Bettina

Sinnet tager os med på en vandring

blandt seks meget forskellige

værker af Hammershøi, som

alle sælges på auktion i Bredgade

i november 2008 .

Portræt af Frk. Else Aagesen. Et bestillings

værk, som Hammershøi udførte for

Højesteretssagfører Vagn Aagesen. Olie

på lærred, 1913. Sign. V. H. 91 x 68 cm.

Vurdering: 1 mio. kr.

de indadvendte kvinder

På portrættet af unge frk. else

Aage sen i hvid kjole, malet i 1913,

er den unge kvindes arme og hæn -

der kommet i forgrunden og får

automatisk en del af be skuerens

opmærksomhed. Hen des venstre

arm hviler på kan t en af et

bord, mens den højre arm og

hånd hviler i skødet. Kroppens

auK t i o n sLiv

be skæring og armenes placering

kan minde om den, som Hammers

høi brugte i sine to meget

berømte værker “nøgen kvinde lig

model” fra 1889 (Statens Mu se um

for Kunst) og “Ung pige. Kunstnerens

søster Anna” fra 1885 (Den

Hirschsprungske Samling). I den

kunsthistoriske litteratur om Ham -

mershøi nævnes hændernes be -

tyd ning gerne i forbindelse med

por trættet af Anna, hvor de

grund et deres hvilende, sensitive

følsomhed ofte sættes i forbindelse

med 1890’ernes stemningskunst

og det, som litteraten Valdemar

Vedel kaldte “det moderne nerveliv”.


undeR hAMMeRen

Portræt af violinisten Karen Bramsen

(1877­1970). Malet i London. Olie på

lærred, 1898. Usigneret. 60 x 51 cm.

Vurdering: 300.000 ­ 400.000 kr.

et Hammershøi-portræt, hvor den

portrætterede kigger direkte ud på

beskueren, er sjældent at se i

kunst nerens produktion. Der kendes

kun ganske få eksempler på

denne type direkte “øjenkontakt”

i Hammershøis værker. Hans per -

soner fremstår altid meget luk kede,

indadvendte, lidt drømmende

og verdensfjerne. Selv i et – for

Hammershøi - så udsædvanligt

portræt som dette, hvor Frk. Aage -

sen “kigger ud”, har kvinden alligevel

et ansigtsudtryk, der gør, at

hun virker vanskelig at komme

nær mere ind på livet af.

Den samme form for utilnærmelighed

gør sig i høj grad også

gældende i portrættet fra 1898 af

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

violinisten Karen Bramsen, der var

gift med kunsthistoriker og museumsdirektør

for Statens Museum

for Kunst Gustav Falck. Hendes

sjælfulde og lidt drømmende an -

sigts udtryk synes at forstærke

hendes kunstneriske personlighed,

der i øvrigt fremhæves af violinen

nederst.

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

21


22

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

hidtil ukendt kvindestudie

Ser man på det lille studie af den

liggende, nøgne kvinde på en grøn-

og hvidstribet seng, der hidtil har

været ukendt i fortegnelsen over

kunstnerens produktion, ville man

- hvis det ikke var for den karakteristiske

signatur - nok ikke med

det samme gætte på Hammershøi

som ophavsmanden.

Kun i enkelte tilfælde skildrede

Hammershøi nøgne kroppe og

da gerne enten siddende eller

stående – aldrig liggende. Maleriet

er ikke dateret, men formodes

auK t i o n sLiv

at være malet meget tidligt i

Hammershøis karriere, måske på

hans første rejse til Paris i 1889,

pg.a. motivets lidt franske stil.

Maleriet synes at pege tilbage i

Hammershøis produktion, men

frem i kunsthistorien, da den forvredne,

knoklede kvindekrop kan

minde om flere moderne fremstillinger

af den nøgne kvindekrop,

bl.a. hos den tysk-engelske maler

Lucian Freud (f. 1922).

Det bortvendte ansigt, den løse

penselføring anvendt på den grå

baggrundsvæg og ikke mindst

det lille højtplacerede billede på

væggen over sengen er dog i høj

grad meget typiske Hammershøitræk.

Ikke mange andre end Hammershøi

ville finde på at placere et

lille billede lige netop det sted på

væggen i et værelse, - og ikke

mange andre malere end Hammers

høi ville finde på at inkludere

det i et maleri som dette, hvor det

jo er modellen, der er i fokus, og

ikke interiøret.

Kvindestudie. Olie på lærred,

uden år. Sign. V. H. 35 x 45 cm.

Vurdering 300.000 ­ 400.000 kr.


Landskabets abstraktioner

Vilhelm Hammershøis landskaber

peger i mod det 20. århundre des

abstrakte malerkunst. Landskaberne

har deres helt egen stilhed og

var enestående i sam tidens danske

kunst.

”Sommerlandskab fra Ryet ved

Farumsø” fra 1895 er meget ty -

pisk for Hammershøis måde at

skildre landskaber på. Forgrunden

er detaljeløs, næsten udvisket, og

skaber en afstand til beskueren.

Det fremstår som et utilgængeligt

og overnaturligt drømmelandskab.

Hammershøi skildrer ikke naturen

set fra en landmands synsvinkel,

men viser den kultiverede natur i

Københavns omegn.

Som et typisk hammershøisk land-

skab har sommerlandskabet fra

Ryet ved Farumsø en stram og

lukket komposition, hvor motivet

er spændt fra rammekant til rammekant.

De forreste træer og

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Sommerlandskab fra Ryet ved Farumsø.

Olie på lærred, 1895. Usigneret. 51 x 65 cm.

Vurdering 600.000 ­ 800.000 kr.

deres lukkede trækroner er smel tet

sammen til en diffus masse, mens

de bageste træer står som fine,

grafiske strukturer mod den grå,

slørede himmel. Sommer land skabet

fra Ryet ved Farumsø er en

atmosfærisk skildring af lys, linier

og form og er et billede, der vid -

ner om en helt anden side af

Ham mershøis store talent. en side,

som vi kommer til at høre mere til

i takt med den stadig stigen de litteratur

om den danske kunst ner.

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

23


24

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Interiør med ung sortklædt kvinde. Olie

på lærred, 1893. Usigneret. 40 x 37 cm.

Vurdering: 2,5 ­ 3 mio. kr.

auK t i o n sLiv


Rummenes ro

Hammershøi er blevet verdensberømt

for sine stille interiørmalerier,

hvor rygvendte, sortklædte

kvinder – gerne hans kone

Ida – fra tid til anden befolker

rummene og skaber mørke og

organiske kontraster til de lyse

rums regelrette linier. Disse interiører

er altid - også i kunstnerens

samtid - blevet betragtet som

særligt hammershøiske, men der

er ofte bemærkelsesværdige forskelle

på de enkelte billeder.

Interiøret fra 1893 med den rygvendte

kvinde er et af de malerier,

der i dag regnes for helt centrale

i Hammershøis værk, og som har

fået en række kritikere til at sam-

menligne Hammershøis kunst med

bl.a. den britiske maler James Mc -

neil Whistler (1834-1903). Heller

ikke hos Whistler er det handlingen,

der er i centrum, men i højere

grad en i værket iboende stemning.

Hammershøis stue er tydeligvis be -

boet, men som følge af kvin dens

statiske lukkethed og næsten

skulpturelle unaturlige placering

giver hun ikke egentlig liv til in -

teriøret, men tilfører det snarere

en næsten sjælelig ro, som giver

billedet et skær af tomhed.

Tyve år senere var det stadig tomheden,

der interesserede kunstner-

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

"Stue". Olie på lærred, 1913.

Skitse. Usigneret. 45 x 40 cm.

Vurdering: 1 mio. kr.

en, men den kommer til udtryk

på en helt anden vis. I maleriet

“Stue” fra 1913, med de to åbne

døre, taler farverne - eller manglen

på samme – deres tydelige

sprog om tomhed. Rummenes

linier er næsten komprimeret ned

til krystalliske strukturer formet

af lodrette, vandrette og et par

enkelte diagonale linier.

Det er kompositionen, formerne,

linierne og lyset, der udgør mo ti -

vet i dette maleri, ikke andet, og

det i en sådan grad, at man for -

står flere kunsthistorikeres sammen -

ligning med den tidlige ab strakte

kunst, der netop tog sin begyndelse

i starten af 1910’erne.

auK t i o n sLiv

25


net­auktioner

– du bestemmer hammerslaget!

er du kvalitetsbevidst, så besøg Bruun Rasmussens net-auktioner. Det

er ganske enkelt. Du sidder foran din computer, uanset hvor i verden du

befinder dig, og her kan du gå på opdagelse blandt de over 1000 effekter,

vi udbyder hver uge året rundt.

På net-auktionerne hos Bruun Rasmussen finder du den høje kvalitet.

Store kunstnere, de kendte møbelklassikere, sjældne antikviteter, god vin

og unikke samlerobjekter – der er det hele.

når du har fundet dét, du gerne vil eje, er det bare at gå i gang. Læg bud,

byd mere, eller stå af - nøjagtig som du ville have gjort i auktionssalen.

Og når tiden er inde, og sekunderne tæller ned, er det dig og kun dig, som

bestemmer, om hammeren skal falde. Det kan da ikke være nemmere!

Velkommen på www.bruun-rasmussen.dk


28

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

dAnSKe KunSTneRe i

RoM

auK t i o n sLiv

På Constantin Hansens "Et selskab af danske

kunstnere i Rom” fra 1837 ses en gruppe danske

kunstnere i afslappet samvær.

Fra venstre er det: Constatin Hansen, Bindesbøll,

Rørbye, Marstrand, Küchler, Blunck og Jørgen Sonne.

Maleriet hænger i dag på Statens Museum for Kunst.


dansk 1800­tals maleri

vrimler med motiver fra

italien. Rom var den store

magnet og inspirationskilde

for de danske guldaldermalere,

og deres værker

nyder i dag stor efterspørgsel

på auktion.

Af elisabeth Wind Alfiero

Under første halvdel af 1800tal

let, i en by med ca. 140.000

ind byggere, var der i gennemsnit

50-60 atelierer i kunstnerkvarterer

ne omkring den idylliske Piazza

di Spagna. Byen fremstod som en

evig og uforanderlig kosmopolitisk

smeltedigel, som siden renæssancen

var vant til at tage imod

skøn hedsdyrkere fra alle verdenshjørner.

Centralfiguren Thorvaldsen

Tyskere, englændere, franskmænd

og skandinaver udgjorde de

største nationale grupperinger i

byen, og den danske forsamling i

Rom øgedes væsentligt efter, at

billedhuggeren Bertel Thorvaldsen

(1770-1844) under sit ophold blev

berømt i europa. Thorvaldsen kom

til Rom som stipendiat ved Kunstakademiet

i marts 1797. Han blev

40 år i hovedstaden og indtog en

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

C.W. Eckersberg: “Castel St. Angelo”. Udsigt over Tiberen fra

Trastevere uden for Ospedale di S. Spirito. I baggrunden Castel

S. Angelo og Ponte S. Angelo. 1818. Vurdering: 2 mio. kr.

Sælges på International auktion den 18. november 2008.

central position - både i skandinaviske

kunstnerkredse og på den

lokale kulturpolitiske scene. Thorvaldsen

var højt værdsat for sin

generøsitet og hjælpsomhed over -

for sine landsmænd i Rom. Først

i 1838 blev det tid til en triumflignende

hjemkomst, hvor hans

store kunst- og antik vi tetssamling

fra atelieret i Rom blev grundstenen

til Thorvaldsens Museum.

Fornyeren eckersberg

Én af dem, der skulle få størst

direkte betydning for dansk guld -

aldermaleri, var dog C.W. eckersberg

(1783-1853). Kunstneren

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

29


30

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

boede i Rom i årene 1813-1816.

Han boede ligesom Thorvaldsen

i Casa Buti, et kunstnerpensionat

på Via Sistina i det centrale Rom.

Mens Thorvaldsen repræsenterede

traditionen, søgte eckersberg hele

tiden fornyelsen både i motivvalg

og teknik. Fuld af entusiasme ud -

rustede eckersberg sig med maler -

kasse og klassisk trebensstol, forlod

sit atelier og begav sig ud på

vandreture i Roms mægtige kulisser

for at sidde ansigt til ansigt

med sit motiv. Frøet til dansk friluftsmaleri

var dermed lagt.

Populære Marstrand

Mens eckersberg foretrak en stringent

og næsten øde gengivelse

af romersk natur og arkitektur,

excellerede hans elev Wilhelm

Mar strand (1810-1905) i idylliske,

farvestærke og teatralske folkelivsskildringer,

det såkaldte genremaleri.

Marstrand kom til Italien

første gang i 1836. Her malede

han det sprudlende og karnevalsglade

Rom, som de kølige nordboere

forestillede sig og læng tes

efter. Det var derfor næp pe en

overraskelse, at netop Mar strand

blev dén af eckersbergs elever,

der opnåede bredest popu laritet i

sin levetid. Det teatralske og ofte

humoristiske anslag tiltalte og

morede det brede publikum. Både

dengang og i dag.

Guldalderens klassiker

Constantin Hansen (1804-80) er

blevet kaldt ”Guldalderens klassiker”.

Hans far var portrætmaler og

førte en bohêmeagtig tilværelse.

auK t i o n sLiv

”dansk, Svensk og norsk, et Kløverblad.

Med Sund hedskraften, Troskabs flammen.

de Brødre tre, der skiltes ad.

i Roma knyttes atter sammen!

eet Sprog, eet hjem os himlen gav

og Broder er hver Skandinav”. h.C. Andersen

Som følge heraf blev Constantin

Hansen født i Rom og døbt i

Wien. Han skulle have været

arkitekt, men Kunstakademiet

lokkede, og han bestemte sig til

sidst for at gå i farens fodspor.

Arkitekturen glemte han dog ikke,

og denne interesse blomstrede

naturligt op og ud over lærredet

i løbet af de ni år, han kom til at

tilbringe i Rom.

Constantin var en trofast eckersberg-apostel

og holdt sig i kunsten

til alle de kompositionsregler,

han havde tilegnet sig fra sin

læremester hjemme i København.

Gennem et inspireret arbejde med

farvetoner, skygger og lysbehandling,

kunne han som få andre

gengive de intensive og specifikt

romerske stemningsindtryk.

Skandinavisk Forening

De danske kunstnere i Rom havde

meget tilfælles. Det var naturligt,

at kunstnerne under deres ophold

i den fremmede kultur søgte selskab

blandt deres ”egne”.

en vigtig mødeplads for kunstnerne

var den berømte Café Greco

på det mondæne Via dei Condot ti.

Caféen var allerede på den tid en

turistattraktion. Her mødtes hele

den internationale kunstnerelite

og diskuterede, og nyankomne

introduceredes i de rette kredse.

Behovet for et privat, fast mødested

blev efterhånden større i takt

med, at den skandinaviske forsamling

i Rom voksede. Danskerne

var flest, og i 1833, efter flittig

indsamling, lykkedes det digteren

Ludvig Bødtcher (1793–1874) at

oprette ”De danskes bogsamling

i Rom”. Projektet fik stor opbakning

fra nogle af de vigtigste

personligheder på datidens kulturscene,

bl.a. Bertel Thorvaldsen,

Henrik Hertz, Albert Küchler og

naturligvis H.C. Andersen, som var

meget aktiv og betydningsfuld i

den nordiske forsamling i Rom i

disse år.

Biblioteket blev et så vigtigt sam -

lingspunkt, at det til sidst - i 1860

- lykkedes efter fælles anstrengelser

at få støtte fra regeringerne i

de tre nor diske lande og flytte ind

i det nu nedrevne Palazzo Corea.

Dermed blev Skandinavisk Forening

grund lagt – en forening, hvis

betydning har været uvurdérlig for

de danske kunstnere i Rom i snart

150 år.

Elisabeth Wind Alfiero er

Bruun Rasmussens

repræsentant i Rom.


Skandinavisk Forening har i dag til huse

i Accademia dei Lincei i det historiske

Trastevere.

Når man

træder inden­

for, møder man

sporene efter

generationer

af nordiske

kunstnere, der strømmede til Rom, og

også i dag summer huset af aktivitet.

Kunstnerhuset har gennemgået en stor

udvikling siden Guldalderen og fungerer

i dag som et moderne nordisk

artist­in­residence med projektstøtte

fra Nordisk Ministerråds mobilitets­ og

residensprogram.

Man kan følge med i Skandinavisk

Forenings liv og levned i de arkiver og

mødeprotokoller, som stadig er bevaret

i foreningens bibliotek. Bl.a. fremgår det

af en meget interessant korrespondance

med Henrik Ibsen, at foreningens ca.

200 mandlige medlemmer havde svært

ved at acceptere indblanding fra det

andet køn. Kvindelige medlemmer blev

således først tilladt i 1870, hvilket ikke

mindst skyldtes Ibsens engagement.

Biblioteket omfatter i dag over 8000

bind og repræsenterer en fantastisk

dokumentation over skandinavisk kulturliv

i Rom gennem århundredets forløb.

Med kun to år til foreningens 150 års

jubilæum er økonomien, trods omsorgsfuld

administration og evig jagt efter

sponsorater, imidlertid knap. Dette er

baggrunden for, at foreningen nu har

valgt at sælge flere af de værker fra,

der ikke har direkte historisk relation til

biblioteket. På den måde får foreningen

mulig hed for i højere grad at værne om

og fortsat formidle de historiske værdier,

som udgør grundstenen i Skandinavisk

Forening.

Fakta:

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Den skandinaviske bogsamling i Rom

www.skandinaviskforening.org

Kunstnerforstander: Mette Perregaard.

Værkerne sælges hos Bruun Ras mus sen

på den internationale bogauktion den

2. december 2008.

Eric Dahlberg: Suecia antiqua et

Hodierna. Stockholm 1661­1728.

Illustreret med 354 kobberstik.

Vurdering: 40­50.000 kr.

auK t i o n sLiv

31


32

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

MuSeuMSSALG

Museerne bugner af genstande,

som aldrig udstilles

eller anvendes til forskning.

Alligevel har museerne i

dag ingen ret til at sælge

noget fra. i england har

man nu åbnet for debatten

med et regelsæt, der giver

museerne mulighed for at

sælge værker, som ikke har

væsentlig tilknytning til

det enkelte museum.

Af Christine Almlund og

Sebastian hauge Lerche

Det var en begivenhed i mere

end én forstand, da kunstmuseet

The Watts Gallery i Compton i

england i juni 2008 solgte to

værker fra deres samling på auktion.

Ikke alene var der tale om

nogle meget værdifulde værker

malet af to efterspurgte victorianske

malere, Albert Josph Moore og

edward Burne-Jones. Værkerne

blev vurderet til henholdsvis 600-

800.000 og 400-600.000 pund

og fik et samlet hammerslag på

over 1.7 millioner pund. Det var

desuden første gang, at et engelsk

museum solgte værdifulde kunstværker

efter et nyt etisk regelsæt,

vedtaget i efteråret 2007 af

den engelske museumsforening

Mu seums Association.

Regelsættet, det såkaldte ”Disposal

Toolkit” (”Værktøjskasse til fra-

auK t i o n sLiv

salg/afhændelse”), blev vedtaget

med et stort flertal blandt foreningens

600 museer. Det var

foranlediget af mange års overvejelser

omkring, hvad man skal

gøre ved de flere millioner genstande,

der er i de engelske

museers eje, men som ikke alle

kan blive udstillet eller blot op -

bevaret forsvarligt. Alene The

British Museum i London har mere

end fire millioner tryk og tegninger

og mere end to milli oner objekter

fra arkæologiske ud gravninger,

foruden alle de andre genstande

de skal tage vare på.

”Too much stuff”

For mange genstande på for lidt

lagerplads fik allerede i 2003

The National Museums Directors’

Conference, der er en sammenslutning

af museumsdirektørerne

på en række af englands førende

nationalsamlinger, herunder The

British Museum, British Library, Tate

Gallery, Victoria & Albert Museum,

til at udsende rapporten ”Too

much stuff”.

Rapporten går, som titlen antyder,

i rette med de stigende problemer

med at bevare og ved lige holde

mu seernes voksende sam linger og

forsøger at finde frem til mulige

løsningsforslag, herunder såkaldt

”disposal” – frasalg – af genstande

fra museernes samlinger.

dilemmaet om frasalg

Rapporten tager dermed hul på ét

af museumsverdenens største

di le m maer: Kan man bevare den

nationale kulturarv og samtidig

sælge ud af værker fra landets

museer? et dilemma, som har fået

mange museumsfolk op af stolene

med advarsler om, at noget så -

dant vil være en "afgrundsdyb

glide bane", og at man ikke kan

drive museal virksomhed ud fra

kom mercielle inter esser og tidens

tendenser. Hvad der er populært

i dag, er det jo ikke nødvendigvis

om 30 år, og man kan derfor ikke

bare sælge ud.

”Museer indkøber typisk

tusind gange så meget,

som de skaffer sig af med.

Vidunderlige samlinger kan

blive en byrde, hvis man

ikke har lov at skaffe sig af

med ikke­brugbare værker”.

Mark Taylor,

direktør for Museumsforeningen

en anden grundholdning har væ -

ret, at museernes fornemste op -

gave er forvaring frem for formidling

af samlingerne, hvorfor frasalg

af selv ubetydelige værker fra

museernes arkiverede samlinger er

uforeneligt med denne opgave.


Rapporten, konkluderer imid lertid,

at forpligtelsen til at tage bedst

mulig vare på kulturarven er mere

nuanceret end som så.

Som museumsleder har man en

for pligtelse til at drive sin institution

ud fra et mere helhedsorien -

te ret perspektiv. Her vejer en

ræk ke over vejelser ganske tungt:

Hvor dan passes sam ling erne bedst

(fx i forhold til restau rering og

op bevaring)? Hvilke genstande

ud gør museets kerne områder? Og

hvordan formidles alle de mange

genstande ud til publikum og

forskere?

Penge til nyindkøb

Herudover ligger naturligvis andre

presserende økonomiske spørgsmål

som ressourcer til kvalificeret per -

sonale samt tyverisikring, vedligeholdelse

af bygninger, nyindkøb

af relevante gen stande til samling

erne osv.

Ikke mindst midler til nyindkøb er

en udfordring, eftersom priserne

på kunst stiger i en sådan grad,

at museerne ikke kan følge med.

Der er intet, der tyder på større

statstilskud, og det er begrænset,

hvor mange penge museerne kan

få fra de private fonde. I den situation

er der grund til nytænkning.

Markant holdningsskifte

Siden rapporten fra museumsleder

ne kom i 2003, har den

britiske museumsverden undergået

Albert Joseph Moores værk "Jasmine" var ét af de

malerier, som The Watts Gallery solgte på auktion.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

– deBAT oM eT

d i L e M M A

en markant holdningsændring.

Den engelske museumsforening

Mu seums Association indledte

efterfølgende en større undersøgelse

af, hvordan man forsvar-

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

33


34

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

"The Triumph of Love" af Edward Burne­Jones. Salget af værket gjorde det muligt

for The Watts Gallery at renovere hele museets primære samling.

ligt kan benytte frasalg som en

del af museernes muligheder for

effektiv drift i fremtiden.

Undersøgelserne, der også tog

højde for museumsbrugernes

holdning til problematikken, viste

bl.a., at offentligheden kan svinge

fra en udpræget negativ holdning

til en udpræget positiv holdning

til frasalg, hvis blot man informerer

åbent om alle forudsætning erne

for eventuelle salg. De mange

undersøgelser førte til det føromtalte

”Disposal Toolkit”, der

desuden skal sikre, at de engelske

museer er veldrevne, samt at samlingerne

bliver brugt aktivt og

ved ligeholdes tilfredsstillende.

Midlet hertil er at lade museerne

overdrage eller udlåne genstande

til hinanden samt at tillade frasalg

af kunstgenstande, der ikke har

nogen væsentlig tilknytning til det

enkelte museums samling.

auK t i o n sLiv

Kapitalindsprøjtning

til fremme for kunsten

The Watts Gallery havde allerede to

måneder forud for frasalget af de

to malerier tilbudt dem til andre

museer i england for at undgå

Foto: © Jan Dagø, Polfoto

”Flere af de værker, som vi kunne ønske at

sælge, er kommet til museet i form af arv. Som

regel er de fulgt i slipstrømmen af de gode

billeder,” siger Jens Erik Sørensen fra ARoS .

kritiske røster om ”uan svar lig

frasalg af kulturarven”. Museerne

konstaterede imidlertid, at der i

forvejen var rigeligt med værker

af de to kunstnere repræsenteret i

de offentlige samlinger.

Museet havde valgt at frasælge

netop disse to malerier, fordi de lå

uden for museets formål og hensigt,

som udelukkende er at sam le,

beskytte og udbrede værker af

kunstnerne G.F. Watts (1817-1804)

og Mary Watts (1849-1938). De

to malerier stod i museets arkiverede

afdeling, og salget skete med

Museumsforeningens velsignelse,

ikke mindst fordi pengene fra salget

var øremærket til at opfylde

museets egentlige målsætning.

Auktionen gjorde det muligt for

The Watts Gallery at rejse de fornødne

mid ler til restaureringer og

renove ring er af museets primære

samling.


Grøde i debatten

”Museer indkøber typisk tusind

gange så meget, som de skaffer

sig af med. Vidunderlige samling-

er kan blive en byrde, hvis man

ikke har lov at skaffe sig af med

ikke-brugbare værker”, siger Mark

Taylor, direktør for Museums foreningen,

til det bri tis ke tids skrift

Art Loss Review. Også Vanes sa

Tre velyan, for mand for Museums

Association etiske komité har i

kunst magasinet Antique Trade

Gazette påpeget, at det kan være

bedre at skille sig af med et værk,

der samler støv i kælderen, hvis

det kan komme til sin ret et andet

sted.

Herhjemme er der grøde i de batten,

og meget tyder på, at hold -

ningen til frasalg i museumsverdenen

gradvist er begyndt at

ændre sig. Flere museumsfolk

opfordrer politikerne til at følge

erfaringerne fra england. eksempelvis

har Jens erik Sørensen,

direktør for ARoS Aarhus Kunstmuseum,

i flere omgange vendt

muligheden for frasalg i den

danske museumsverden, men

hidtil uden seriøs opbakning fra

kultur ministeriet. På linje med

sine engelske kolleger påpeger

Jens erik Sørensen bl.a., at det

ville medføre en besparelse i

konser ve ringsudgifterne, hvis

museerne fik mulighed for frasalg

af ikke-betydelige værker.

”Flere af de værker, som vi kunne

ønske at sælge, er kommet til

museet i form af arv. Som regel

er de fulgt i slipstrømmen af de

gode billeder” siger Jens erik

Sørensen.

I Danmark er det i dag ikke lovligt for museerne at sælge ud af deres samlinger.

Man må ifølge museumslovens kapitel 5, § 11, stk. 2 kun udskille værker

med særlig tilladelse fra kulturministeren. Ordet ”udskille” dækker i museal

praksis over, at man kun må overdrage værker til andre museer, eller at værkerne

må destrueres, hvis man bliver enige om, at de ikke er til gavn for eftertiden.

Museerne har således ikke tilladelse til at frasælge værker, der alligevel

skal udgå, på en offentlig auktion.

”Disposal Toolkit” (”Værktøjskasse til frasalg/afhændelse”) blev vedtaget med

stort flertal ved en afstemning blandt den britiske museumsforenings ca. 600

medlemmer i oktober 2007. Værktøjskassen indeholder bl.a. en række anbefalinger

til, hvordan museerne ved frasalg eksempelvis kan undgå fejlsalg af

genstande, der i dag kan forekomme uvigtige, men som om 30 år måske har

vundet betydning. Museumsforeningen anbefaler frasalg:

– hvis værket er en dublet.

– hvis værket aldrig har været "i brug" og

formentlig aldrig vil komme i brug.

– hvis museet ikke kan varetage

vedligeholdelsen af værket.

– hvis værket er umuligt at restaurere.

– hvis værket ikke har nogen proveniens.

– hvis værket sælges for at erhverve

et bedre eksemplar.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Frasalg i danmark

– hvis værket ikke har nogen væsentlig tilknytning til det

enkelte museums samling.

Ved at følge de britiske museumslederes anbefalinger kan uheldige situationer

som eksempelvis Kunst indu stri museets delvise frasalg af deres Art

nouveau­samling i 1908 undgås (se artiklen side 48).

Den britiske museumsforening anbefaler at afhænde værker, der er kommercielt

efterspurgte, men som ikke er centrale for museets samling. Ved

at sælge værker med en vis kommerciel værdi, som værkerne fra The Watts

Gallery eller for den sags skyld fra Den Skandinaviske Forening i Rom (se

artiklen side 58), er der stor sandsynlighed for, at museerne får lov at leve

videre under bedre økonomiske rammer til gavn for alle.

auK t i o n sLiv

35


36

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

FReMTidenS

Kunstindustrimuseets

visionære indkøb af mere

end 200 art nouveaugen

stande på Verdensudstillingen

i Paris vakte

stor begejstring i den danske

offentlighed omkring

år 1900. Blot otte år senere

blev den nye stil beskyldt

for at være "tør" og "kedsommelig",

og museets

samling blev gemt væk.

i dag efterspørges art

nouveau som aldrig før.

Af Charlotte Christensen

År 1900. Århundredet var nyt –

og kunsten var ny. I Frankrig hed

den ganske enkelt art nouveau,

mens tyskerne talte om Jugend ­

stil, ungdomsstil. Og i Danmark

havde vi netop åbnet Kunstindustri

museet, som ville huse den nye

kunst.

Fremtidsdrømmene blev til virkelighed

den 15. april 1900, hvor

Verdensudstillingen i Paris blev

åbnet for publikum. Her skulle

europa og U.S.A. i fredelig kappestrid

fremvise det bedste, man

auK t i o n sLiv

havde skabt af industri og kunst.

Resten af verden blev eksponeret

som eksotisk og pirrende underhold

ning med dansere fra Cambodia

og ’vilde’ folk fra Afrika, der

fremvistes ”i civilisationens triumf -

tog ligesom de fanger, triumfa to -

Bølgeformer og bladværk var allestedsnær

værende på både kunstindustri og

møbelkunst. Art nouveau­ampel med stel af

messing og dråbeformet kuppel af glas.

Hammerslag 7.000 kr.

r er slæbte efter sin vogn i old -

tidens Rom”, som digteren Lud vig

Holstein med afsky berette de for

sine danske læsere i Illustreret

Tidende. Teknikken begejstrede

de besøgende: et rullende fortov

bragte dem rundt imellem se vær -

dighederne, og om aftenen tændtes

det magiske elektriske lys og

skabte nat om til dag. Frankrigs

præsident åbnede udstillingen

med de optimistiske ord: ”Jeg er

overbevist om, at det 20. århundrede

vil komme til at lyse over

større broderskab, mindre død.”

Fremtidens museum

Det danske Kunstindustrimuseum

i København var også splinternyt

og fremtidsrettet. Man havde

holdt rejsegilde i august 1893 og

åbnet dørene for den første ud -

stil ling den 20. juli 1894.

Verdensudstillingen i Paris år

1900 kom til at betyde en fly ven-

de start for Det danske Kunstindu

stri museum som indkøber af

samtidskunst. Den danske stat

bevilgede nemlig et meget stort

beløb, i alt 35.000 kroner, svaren-


KunST

– ART nouVeAu På

VeRdenSudSTiLLinGen i PARiS

de til over to mio. kr. i nutidspenge,

til erhvervelser, der skulle

vise det bedste af den produktion

af kunst industri, der fandtes til

salg under udstillingen. Det var en

enestå en de tillid til et museum,

der ikke havde mange år på bagen.

Museets direktør Pietro Krohn

gjorde sit bedste for at komme

konkurrer en de museumsfolk i

forkøbet ved at gøre indkøb allerede

inden, Verdens udstillingen

officielt var åbnet.

den nye kunst i København

Med statsmidlerne lykkedes det

Pietro Krohn bistået af emil Han -

n over, museets bibliotekar og

næstkommanderende, at erhverve

over 200 udenlandske stykker

kunstindustri. Alene udvælgelsen

må have været et drøjt arbejde:

På Verdensudstillingen var der

ud stillet over 80.000 genstande.

I dag hører de bedste værker fra

Verdensudstillingen til blandt

Kunstindustrimuseets klenodier.

De mest spektakulære indkøb

gjorde Pietro Krohn hos Siegfried

Bing, der med sin forretning kal-

det Art Nouveau var førende inden

for den franske kunst indu stri.

Siden december 1895 blev avancerede

værker af europæisk og

amerikansk kunstindustri ud -

stillet og solgt her, heriblandt

og så dansk boghåndværk.

Til Verdensudstillingen havde

Sigfried Bing skabt en helt enestå

ende pavillon, hvor hans foretrukne

kunstnere fra butikken Art

Den amerikanske art nouveaukunstner

Louis Comfort Tiffany

var især kendt for sit arbejde med

glas. Samling af 14 champagneglas,

alle signeret L.C.T.

Hammerslag 35.000 kr.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Nouveau hver havde indrettet et

interiør med deres eget design

ned i mindste detalje. Én million

francs, sagde rygtet, havde Bing

investeret i dette lille tempel for

den nye stil. Via Siegfried Bing

hjemtog Krohn bl.a. en del kunsthåndværk

fra Louis Comfort

Tiffany’s amerikanske etablissement,

som ligeledes vakte opsigt

på udstillingen.

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

37


38

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

I møbelkunsten benyttede man sig af en ornamentik, der

mindede om rokokoens slyngende blomster og brug af

kineserier, men som dog alligevel var moderne i sit udtryk.

Vitrineskab af guldstafferet mahogni, Paris 1902.

Hammerslag 30.000 kr.

Thorvald Bindesbøll (1846­1908) var omkring 1900 en af

dansk kunst håndværks helt store frontfigurer. Stolene her

lavede han på bestilling af Kunstindustrimuseet til Verdens

udstillingen i Paris.

Hammerslag 30.000 kr.

auK t i o n sLiv

Bindet her til historien om "Hero og Leandros" (1899) er et mesterligt

eksempel på dansk art nouveau omkring år 1900. Bindet er

udført af J.L. Flyge (1849­1913), som vandt en række priser for sine

forgylder­ og intarsiaarbejder. Binddekorationen er efter tegning af

Jens Lund. Hammerslag 28.000 kr.

Georg Jensen (1866­1935) skriver i sine erindringer: "I 1898 begyndte

jeg [...] at brænde Keramik, for hvilken Kunstart jeg særlig

under en Uden landsrejse havde faaet min Interesse vakt." Når

man i dag ser Georg Jensens keramiske arbejder, kan man glæde

sig over, at han fra 1904 droppede keramikken og valgte sølvet.

Kunstindustrimuseets samling.


I sølvsmedekunsten gav stilen bl.a. mulighed for at

udtrykke sig på en helt ny måde og inden for et mindre

stramt formskema. Dansk art nuveau­kandelaber af

sølv i form af en vanitas­figur i flagrende gevandter

samt dødningehoved, ca. 1911.

Hammerslag 45.000 kr.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

dansk kunsthåndværk

i støbeskeen

Allerede i 1888 var flere af de

danske kunsthåndværkere stærkt

repræsenteret på den store Industri-,

Landbrugs- og Kunstudstilling

i København.

Ved denne udstilling

markerede kunstnere

med deres sam men slutning

Deko ra ti onsforening

en ønsket om, at

danskerne skulle kunne

glæde sig over kvalificeret formgivning

i deres hjem – en tradition,

som voksede sig stærk og

sund i løbet af det århundrede,

der indledtes så lovende i Paris år

1900.

På Verdens ud stil lingen i Paris

havde Pietro Krohn – ud over at

gøre store indkøb af europæisk

kunstindu stri – også til opgave at

vise en ud stil ling af det bedste

danske kunsthåndværk. Til dette

formål blev der givet bestilling er

på møb ler af bl.a. Thorvald Bindes

bøll og Johan Rohde. elise

Kon stantin-Hansen og Suzette

Holten udstil lede tekstiler, og Georg

Jen sen var repræsenteret som

keramiker.

Verdensudstillingen, der lukkede

den 12. november 1900, fik 50

millioner besøgende. Pietro Krohn

var stolt af sine indkøb, og pres -

sen var også begejstret, da gen -

stan dene blev udstillet i Køben havn

i be gynd el sen af 1901.

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

39


40

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

De organiske former var allestedsnærværende i

perioden omkring år 1900. Denne lysekrone giver

associationer til blomsternes støvdragere eller

måske til et par eventyralfers bolig. Art nouveaulysekrone

af grønpatineret bronze, farvede glassten

og skærme af farvet glas. Antagelig Wien, ca. 1910.

Hammerslag 25.000 kr.

auK t i o n sLiv

Art nouveau’ens

afblomstring

Glæden over den nye stil og det

nye århundrede varede imidlertid

ikke længe. Pietro Krohn døde

i 1905 – samme år som i øvrigt

også den toneangivende kunsthandler

Siegfried Bing døde. efter

Krohns død overtog museets biblio

tekar, emil Hannover, direktørstolen.

Derefter gik det meget

hurtigt tilbage for museets store

art nouveau-samling.

Allerede i 1908 ryddede Hannover

resolut ud i sit mu seum og

satte en større mængde værker

på auktion. enkelte af de bortauktionerede

genstande var fra

Verdensudstillingen, og snart forsvandt

størstedelen af indkø be ne

fra Paris på magasin. Som tiden

gik, blev emil Hannover mere og

mere kritisk over for den store og

repræsentative samling, der for

ham stod som et ondt minde om

den nye stil, der blomst rede alt

for tidligt af.

Art nouveau var kun ”ny” og

moderne i en ganske kort pe riode:

Modernismens rette linjer og for -

m er, der skulle afspejle funktionen

uden overflødig dekoration,

sejrede over den blomst rende og

let rokoko-agtige stil fra år 1900.

I 1920 forfattede Hannover en

slags nekrolog over pariserindkøbe -

ne: ”[...] i forhold til de foregående

tiders triste kunsthåndværk betød

denne ’art nouveau’ jo ubestrideligt

et forår. I alle lande troede

man, det var den vår, der var ventet

så længe; overalt, hvor man

så hen, så man den længselsfuldt

attråede ’nye stil’ spire. At den

inden længe visnede i manér og


ikke blev til at holde ud for tørhed

og kedsommelig hed, det kunne

ingen vide forud, som på Verdens -

udstillingen blev videne til dens

første vårlige gennembrud. Uden

undtagelse måtte alle smagsinteresserede

tro, at det var en verdens -

historisk vending til det bedre, de

her var så lykkelige at opleve.”

Rehabilitering

Det var egentlig først i 1960’erne,

da art nouveau igen blev interessant

for flower power-generationen,

at museerne i europa fandt

deres glemte skatte frem. Kunstindustrimuseet

satte således også

fokus på denne del af samlinger ne

i slutningen af 1960'erne og plan -

lagde allerede dengang et komplet

art nouveau katalog, som imid -

lertid først blev realiseret i 2008.

I dag kappes museer verden over

om at få lov til at låne Kunst -

industrimuseets værker fra Verdens

udstillingen år 1900.

Kunsthistoriker, mag. art Charlotte

Christensen har for nylig udgivet

et rigt illustreret katalog over

Kunstindustrimuseets samling

af art nouveau og ledsaget det

med en grundig indføring: "Paris­

København / København­Paris.

Verdensudstillingen i Paris 1900".

Kbh 2008. 368 s.

Pris: 275 kr.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Den 15. april 1900 blev Verdensudstillingen i Paris åbnet for

publikum. Teknikken begejstrede de besøgende: Et rullende

fortov bragte dem rundt mellem seværdighederne.

Den tyske kunsthandler Siegfried Bing (1836­1905) var

førende inden for den franske art nouveau, og det var hans

kunstgalleri "L'Art Nouveau", der gav navn til stilarten.

Fotografiet gengiver hovedindgangen til Siegfried Bings

pavillon på Verdensudstillingen i Paris 1900.

auK t i o n sLiv

41


42

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Uddrag fra stilopslaget om art nouveau i Antikguiden, der netop

er udkommet hos Bruun Rasmussen Publishing og Gyldendal:

Art nouveau

I årene omkring 1900 opstod en ny international stilart,

der havde som et af sine formål at frigøre kunstnernes

udfoldelsesmuligheder og give dem mulighed for at

udtrykke sig inden for flere kunstneriske områder, fra formgivningen

af møbler og kunsthåndværk til store bygningsværker.

Man ønskede at højne kunsthåndværkets kvalitet

og imødegå industrialiseringens stigende indflydelse på

kunst og kunsthåndværk. Originalitet og håndværk skulle

igen i højsædet.

Art nouveau ­ ”Den nye kunst” ­ var samtidig et opgør

med den klassisk inspirerede historicisme, der op gennem

1800­tallet var meget populær både i arkitekturen

og på kunstakademierne i Europa, og som i vidt omfang

stræbte efter tidligere tiders stilarter og kunstidealer. Art

nouveau’en kombinerede klassiske idealiserede billeder

med periodens symbolistiske tendenser og interesse for

japansk kunst, der i de år strømmede til Europa, efter at

Japan i 1868 åbnede sig mod vest – især var man inspireret

af den sene Edo­periodes farverige træsnit. Denne symbiose

var med til at give art nouveau’en et helt særegent og

nyt udtryk, der i skarp kontrast til historicismens klassiske

idealer pegede fremad og ikke tilbage.

Stilen kom til udtryk i grafisk kunst, keramik, glas og

sølvarbejder såvel som i møbelformgivning og arkitektur.

De organiske former og det asymmetriske, ornamentale

formsprog var karakteristisk for stilen – blødt svajende

linier, “piskesmældskurver”, blomster og bladmotiver som

klatretråde, tulipaner, åkander og liljer. Også dyrefigurer og

insekter inspirerede kunstnerne, eksempelvis smykkekunstnere

som Georg Jensen (1866­1935) og Mogens Ballin

auK t i o n sLiv

René Lalique afbildede især insekter og dyr

i sin glaskunst, der var stærkt influeret af

art nouveau­stilen. Art nouveau­vase af

jadefarvet glas, signeret af Lalique, 1919.

Hammerslag 85.000 kr.

© René Lalique/billedkunst.dk

(1871­1941). Et hovedmotiv var nærmest flydende på en

gang æteriske og erotiske kvindefigurer, der oftest optrådte

mere eller mindre afklædte og med langt udslået hår. Især

tjekken Alphonse Mucha (1860­1939) udfoldede dette

motiv i en sådan grad, at hans illustrationer i dag betragtes

som indbegrebet af art nouveau.

Stilens franske navn stammer fra den tyske kunsthandler

Siegfried Bings (1838­1905) kunstgalleri, L’Art Nouveau,

der åbnede i 1895 i Paris. Bings galleri var centrum for

meget af tidens ypperste kunsthåndværk. Han solgte glasarbejder

af kunstnerne Emile Gallé (1846­1904) og Louis

Tiffany (1848­1933) samt møbler af Eugene Vallin (1856­

1922). Desuden havde Bing specialiseret sig i japansk

kunst og udgav det toneangivende magasin ”Le

Japon Artistique”, der fik stor indflydelse på

udviklingen af art nouveau.

Art nouveau var imidlertid ikke

bare et fransk fænomen.

Internationale udstillinger i

Liège 1895, Torino 1902 og

særlig Verdensudstillingen

i Paris 1900 fik stor be ­

tydning for udbredelsen

af den nye stilart. I resten

af Europa gik den

under forskellige mere

lokale navne og havde

undertiden også nogen

indholdsmæssig variation.

I Tyskland, Holland,


Baltikum og Skandinavien betegnes stilen “Jugendstil”

efter tidskriftet "Jugend" (startet 1896), i Danmark undertiden

"Skønvirke". Den engelske håndværksindustrielle

“Arts and Crafts Movement”, anført af tekstilkunstneren

William Morris (1834­1896), var med sit stærke fokus på

origina litet og håndværk også i familie med art nouveau.

Art nouveau prægedes af to forskellige retninger, hvor den

største var udpræget dekorativ og tilbageskuende, bl.a.

repræsenteret af franske kunsthåndværkere som møbelarkitekten

Louis Majorelle (1859­1926), glaskunstnerne

Daum og Emile Gallé (1846­1904), der bl.a. lod sig inspirere

af rokokoens linjeføring, samt arkitekten H. Guimard

(1867­1949), der især er kendt for sine smedejernsindgange

til metrostationerne i Paris.

En mere progressiv retning udsprang bl.a.

fra den skotske arkitekt og designer

Charles Rennie Mackintosh

(1868–1928), der med sine

mere rette og lod rette linier

kom til at spille en stor

rolle inden for møbeldesign,

og hos den

belgiske arkitekt og

designer Henry Van

de Velde (1863­1957),

der udgjorde stilens

vigtigste bindeled mellem

“Arts and Crafts

Movement” og moderne

industrielt design.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Antikguiden

hammerslag, stilhistorie og leksikon.

– en ny udgivelse fra

Bruun Rasmussen og Gyldendal

er Chippendale navnet

på en mand eller et

møbel? hvad er forskellen

på et chatol og en

chiffonnière? og hvilken

værdi har et brudeglas

fra det norske glasværk

nøstetangen?

Ambitionen med Bruun

Rasmussens og Gyldendals

nye storværk,

Antikguiden, er at give

svar på så mange spørgsmål som muligt og

dermed fungere som en hjælp til alle,

der interesserer sig for antikviteter og samlerobjekter,

eller som blot ønsker at blive klogere

på genstandenes kulturhistorie.

Bogen, der bygger på Gorm Benzons klassiske

værk Gyldendals antikvitetshåndbog (1976),

indeholder over 400 farvebilleder, der hver

er forsynet med det hammerslag, som den

pågældende genstand har opnået på auktion

hos Bruun Rasmussen, hvilket gør det nemt at

benytte bogen som en guide til, hvad en genstand

kan være værd.

Bogen rummer endvidere en stilhistorie, som

forklarer og illustrerer de væsentligste stilarter

på separate opslag bogen igennem.

Med omkring 4.000 opslagsord og mere

end 400 farveillustrationer rummer værket

uudtømmelige muligheder for, at man efter

egen smag og interesse kan gå på opdagelse

i antikviteternes fascinerende verden og blive

klogere på vores fælles kulturhistorie.

Kunsthistoriker og arkæolog, cand. mag.

Michael Fornitz har stået for udarbejdelsen af

alle nye opslag og stilarter, og tidl. leksikonredaktør

ved Den Store Danske Encyklopædi,

cand. mag. Gert Posselt har revideret Benzons

oprindelige tekst.

Værket rummer 664 sider og koster 399 kr.

Fås i boghandlere over hele landet fra den 29.

oktober.

auK t i o n sLiv

43


44

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

SMyKKeR

Da smykkefirmaet Chopard i

1976 lancerede serien ”Happy

diamonds”, var ideen at give

diamanterne fri bevægelighed.

De skulle svæve for sig selv og

ikke være kapslet inde af andet

metal. Her ses et par hjerteformede

ørestikker i hvidguld

med hver tre bevægelige

brillantslebne diamanter.

Hammerslag 8.000

auK t i o n sLiv

hAMM

Der er stor interesse for smykker fra slutningen af 1800-tallet

og frem til midten af 1900-tallet. Specielt hvis de er i så

fin stand og udformning som denne diamantring af platin

fra omkring 1930.

Hammerslag 74.000

Diamantarmbåndet her er fra 1940’erne

og stemplet Koch. Koch var en velanset tysk

guldsmedefamilie, der grundlagde sin

virksomhed allerede i 1879. Fra 1883 fremstillede

de smykker til flere europæiske hoffer.

Hammerslag 190.000


Strukturen og stofligheden

er tydelig i dette armbånd

af vævet guld fra 1950’erne.

Det moderne udtryk er yderligere

fremhævet af seks

baguetteslebne grønne turmaliner

og 12 brillantslebne

diamanter.

Hammerslag 19.000

De eksotiske peridotsten, der pryder denne

antikke diamantbroche, kan variere i farve fra

helt lys grøn til olivengrøn. Smykket, der er

fra slutningen af 1800-tallet, hidrører fra den

adelige familie Reventlow.

Hammerslag 20.000

"Ikke alt, der glimter, er af

guld", siger et gammelt ordsprog.

På denne elegante brochenål

af hvidguld og guld stråler

talrige små diamanter og carréslebne

rubiner. nålen er ydermere prydet med

syv større brillantslebne diamanter.

Hammerslag 21.000

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

eRSLAG

– i auktionssalen og på www.bruun­rasmussen.dk

I dag er hovedparten af de perler, der bruges på

smykker, lavet ved hjælp af menneskelig indgriben

– de såkaldte kulturperler. Smykker med ægte naturperler

er derfor lidt af en sjældenhed, hvilket også

kan mærkes på hammerslagene. Denne naturperle,

der pryder en platinring, er omkranset af brillant- og

trapezslebne diamanter og er fra omkring 1950.

Hammerslag 55.000

Forarbejdningen på denne tiara af platin

vidner om guldsmedekunst på højt plan.

Tiaraen er fremstillet omkring 1910, og udover

talrige mindre diamanter på i alt ca. 7.00 ct.

er den prydet med tre større gammelslebne

diamanter på i alt ca. 3.50 ct.

Hammerslag 120.000

auK t i o n sLiv

45


46

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

KiRKe

PeR

– KunSTenS GRundSToF

Per Kirkeby er netop fyldt

70 år og fejres med en stor

udstil ling på Louisiana,

i flere gallerier og med

nye bogudgivelser. Bruun

Rasmussen præsenterer i

samme anledning en række

betydningsfulde værker af

Kirkeby på auk tionen over

moderne kunst den 7. oktober

2008 i Bredgade.

Af Peter Beck

Med en uddannelse som geolog

virker det ikke umiddelbart indlysende,

at kunsten blev det

grundstof, som Per Kirkeby valgte

at udforske. Og så alligevel: et

nærmere kig på papiret, ma le riet,

bronze- eller murstensskulpturerne

viser en livslang optaget hed

af de strukturer og mønstre, der

forplanter sig fra klippens indre

til maleriets grundvold. Med

Kirkebys mellemkomst males

naturen og dens stoflige storhed

frem for vores øjne og forbindes

med nogle helt grundlæggende

eksistentielle vilkår.

auK t i o n sLiv

Fra skitseblok til

masonitplade

Det hele startede som små streger

på geologens skitseblok. Under

sine studieophold i Grønland i

1950’erne begyndte Kirkeby at

ned fælde sine indtryk af kystlinien,

stenene og klipperne som et slags

supplement til de videnskabelige

optegnelser.

Kirkeby færdiggjorde sin uddannelse

som geolog i 1964, men allerede

i 1962 blev han optaget på

den eksperimenterende kunstskole

– Eks­skolen.

Skitseblokken blev skiftet ud med

formatet 122 x 122 cm, som var

målene på de masonitplader, der

dannede grundlag for de kunstneriske

udfoldelser hos flere af

Eks­skolens medlemmer.

De uprætentiøse masonitplader

blev det perfekte afsæt for Kirkebys

næsten eksplosive favntag

med farverne og hans udfordring

af den klassiske komposition.

Kirkebys omgang med masonitpladerne

var uhøjtidelig - man

kunne fristes til at sige lemfældig

- når man tænker på den anerkendelse

og de priser, der i dag

knytter sig til disse arbejder:

Kirkebys kvadratiske masonitarbejder

høster i dag hammerslag

på op mod 300.000 kr.

Kunstens grundstof

Med Eks­skolens blanding af kollektive

og individuelle eksperimenter

i bagagen blev Kirkeby godt

rustet til den kunstneriske odyssé,

han herefter indledte: Happenings

i new York, film, bogudgivelser og

dannelsesrejser med andre kunstnere.

Det næsten rasende tempo i for -

matet 122 x 122 cm blev i slut -

ningen af 1970’erne suppleret

med ”rigtige lærreder” og et male-

ri, der fysisk såvel som psy kisk

blev bygget på en mere langsommelig

refleksion. Koblingen til den

umiddelbart genkendelige verden

blev mindre, men havde stadig


By

rod i naturens grundlæggende

strukturer. Grundstoffet i Kirkebys

kunst blev i højere grad baseret på

hans personlige erfaringer, sejre

og kriser: Fra popkunstens ydre til

sjælens indre.

internationalt gennembrud

I formningen af sit udtryk formår

Kirkeby at skabe en særegen kobling

af sine personlige, geologiske

og kunstneriske erfaringer og om -

sætte dem i stadigt større format.

Pudsigt nok var det ikke kun ma -

leriet, der blev den direkte an ledning

til Kirkebys internationale

gennembrud, men derimod hans

udstilling af murstensskulpturer

på Biennalen i Venedig og hos

førende tyske museer i slutning en

af 1970’erne.

fortsættes næste side

Oliemaleriet "Uden titel" er fra 1992 og malet på

Læsø, hvor Kirkeby opholder sig en stor del af året i

det hus, han selv har tegnet. Værket måler 200 x 110

cm og udbydes på jubilæumsauktionen over moderne

kunst og design i Bredgade fra den 6.–10. oktober.

Vurdering 450.000 kr.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

auK t i o n sLiv

47


48

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Oliemaleriet "Wieder" er fra 1986 og måler 200 x 150 cm.

Værket udbydes på jubilæumsauktionen over mo derne

kunst og design i Bredgade fra den 6.–10. oktober.

Vurdering 500.000 kr.

auK t i o n sLiv


Hos den betydningsfulde tyske

gallerist Michael Werner rykkede

Kirkeby for alvor op i kunstens

superliga. Her kom han i selskab

med vægtige navne som Baselitz,

Immendorff, Lüpertz, Penck og

Polke, der alle var med til at tegne

det ekspressive maleris genkomst

på den nordeuropæiske kunstscene.

Siden da er det blevet til

talrige gruppe- og separatudstillinger,

hovedsageligt i ud landet.

Mejslet i kunstens

grundfjeld

Herhjemme har Kirkeby bl.a.gjort

sit indtog i det offentlige rum

med sine murstensskulptu rer, de

enorme loftsudsmykninger på Det

Kon ge lige Bibliotek og Aarhus

Univer sitet og senest i form af

den im posante bronzeskulptur

foran kunstmuseet ARoS.

Det særegne ved Kirkebys abstrakte

univers er, at det besidder en

høj grad af rumlighed: Beskueren

trækkes ind i kompositionen via

Tavlelak og farvekridt på masonit

er de let opløselige materialer,

der er brugt til værket "Vignette"

fra 1977. Maleriet er i det

velkendte 122 x 122 format og

fik i 2007 et hammerslag på

290.000 kr. Forhåbentlig har

den nye ejer givet en eventuel

rengøringshjælp strenge ordrer

om ikke at tørre tavlen over.

de gange, huler eller tunneller, der

ofte fortoner sig ind i baggrunden

på hans værker. De to store oliemalerier

"Wieder" fra 1986 (gengivet

og omtalt i Poul erik Tøjners

netop nyudgivne bog om Per

Kirkeby) og "Uden titel" (1992) er

begge fremragende eksempler på

denne rumlighed.

I de store formater overvældes

beskueren på det nærmeste perceptuelt

og dimensionelt. Kirkeby

formår så at sige at trække de

tre-dimensionelle erfaringer inden

for arbejdet med bronze- og

murstensskulpturerne med over

på lærredet og om ikke ophæve,

så udfordre dets to-dimensionelle

begrænsninger. Således bliver den

skitsetegnende geologs vidtfav nen -

de værk stående i årtierne, der

kommer: Med forkastninger fra

skitsen, gennem maleriet, over i

skulpturen og ind i arkitektu ren.

Som et vidnesbyrd om stor skaber

kraft har Kirkeby for altid

mejs let sit navn ind i kunstens

grundfjeld.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

omkring

Kirkeby







Per Kirkeby fejres

med to bogud ­

givelser: En gen ­

udgivelse af

Poul Erik Tøjners

klassiker: ”Per

Kirke by. Maleri”

og Minik Rosing:

”Verdens billede” med

Kirkebys essay om geologisk feltarbejde

og fotos fra hans ekspe dition

til Pearyland i 1963, der tydeligt viser

de motiver, som har over lejret hele Per

Kirkebys kunstne riske værk.

Per Kirkeby (født i København 1938) har

sideløbende med sin billedkunstneriske

produktion udfordret sig selv i en dialog

med fortidens mestre i sine årligt til bage ­

vendende udgivelser. Bøgerne er indsigts

fulde betragtninger over bl.a. værker

af Michelangelo, Edvard Munch og

Botti celli. Kirkeby har ligeledes ud givet

flere digtsamlinger og rejseskildringer.

Per Kirkeby har også beskæftiget sig

med konkrete arkitektoniske udkast, og

var meget tæt på at vinde konkurrencen

om at tegne Kunstmuseet ARoS.

I 1980’erne gav Kirkeby sig i kast med

bronzeskulpturer, og sideløbende vandt

han flere særdeles krævende udsmyknings

opgaver.

Per Kirkebys internationale virke ud ­

stilles på Louisiana i Humlebæk frem

til den 25. januar 2009. Udstillingen

fokuserer på Kir kebys monumentale

værker, hvoraf langt hovedparten er

hentet hjem fra udlandet.

Bruun Rasmussen præsenterer en række

værker af Kirkeby på jubilæumsauktionen

over moderne kunst og design fra den

6.–10. oktober. Værkerne udstilles i

Bred gade fra den 1.– 6. oktober 2008.

Læs mere på www.bruun­rasmussen.dk

auK t i o n sLiv

49


50

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

SAMTidS

– en økonomisk magtfaktor

auK t i o n sLiv

Samtidskunsten oplever i

disse år en stigende interesse.

Vækstlaget blandt

unge kunstnere er stort, og

antallet af nye gallerier er

vokset eksplosivt. de nye

værker har også fundet

vej til auktionshusene, der

oplever en solid efterspørgsel

efter den nye bølge af

danske kunstnere.

Af Peter Beck

Slår man op i et fem år gammelt

auktionskatalog, er det ikke

ofte, man støder på værker af

de her fremhævede kunstnere.

I dag er situationen en ganske

anden. På de seneste auktioner

over moderne kunst har samtidskunsten

fået plads side om

side med ”gamle kendinge” fra

Cobra-gruppen, Eks­skolen og

repræsentanterne for De unge

vilde. Udbuddet er steget markant,

og hammerslage ne på værkerne

bliver fulgt med interesse i hele

kunstverdenen. Det skyldes ikke

mindst, at auktionerne giver et

klart billede af markedets efterspørgsel

på de enkelte kunstneres

værker. I nogle tilfælde ligger

hammerslagene under, hvad værkerne

har kostet hos gallerierne, i

andre tilfælde overstiger de langt

de priser, som værkerne blev solgt

til for bare et eller to år tilbage.

Værker af Tal R, John Kørner, Ka -

trine Ærtebjerg, samt værker fra

generationen før med Chr. Lemmerz

og Michael Kvium i front

oplever i dag voldsomme prisstigninger.

I 1993 gav en samler

15.000 kr. for to små værker af

Kvium. Femten år senere kunne

han glæde sig over et hammerslag

på 300.000 kr.

investering på tube

At flere og flere har fået øjnene

op for billedkunst som investering,

bevidnes af antallet af bydere både

i auktionssalen og på netauktionerne.

Der er i vid udstrækning rift

om de unge kunstneres værker,

og budaktiviteten er øget betragteligt.

De høje hammerslag blandt

samtidskunstens flagskibe vækker

opmærksomhed og giver næring

til håbet om at finde det næste

navn, der træder ind på den internationale

scene.

Antallet af private samlere er tyde -

ligvis øget. De mest stålsatte af

disse mødes jævnligt i Det Danske

Kunstsamler Selskab. Selskabets

aktiviteter har i de seneste år været

så omfattende, at det i 2007 dan -

nede grundlag for en stor udstilling

på Arken i Ishøj. Under titlen Mad

Love gav 136 danske og interna tio -

nale værker et imponerende indblik

i samlernes mani og de kunstne-


KunSTen

riske pulsslag her og nu. De erfarne

samleres evne til at spotte kun -

st ens talenter og etablere vægtige

samlinger er et enormt aktiv for

det danske kunstmiljø og er samtidig

med til at skabe et frodigt

vækstlag for fremtidens auktioner.

udsyn og branding

Hjemme i atelieret kan de mest

søgte kunstnere glæde sig over

den øgede interesse, der i flere

tilfælde sætter dem i stand til at

etablere deciderede værksteder og

hyre assistenter. At skabe kunst

på dette niveau er hårdt arbejde

og ofte betinget af evnen til at

kunne realisere store idékomplekser

og projekter i fællesskab med

andre. I denne henseende står

kunstens topnavne ofte deres

prøve i forbindelse med omfattende

udsmykningsprojekter, der

kræver planlægning og disciplin.

Kunstnerens evne til at organisere

sit arbejde og synliggøre sig selv

er ikke blevet mindre vigtig med

årene. Den kunstneriske kvalitet

skal naturligvis være på plads,

men det samme gælder evnen til

at præsentere sit budskab i den

rigtige indpakning. Ud over deres

talent har de veletablerede kunstnere

formået at etablere den nødvendige

aura og opmærksomhed

omkring navn og person. Vejen

fortsættes næste side

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

I mange år var figuren ”Art”

en vigtig del af Martin Bigums

univers. Den lille kutteklædte

skikkelse dukkede op i Bigums

malerier i hans skildring af forskellige

perioder og scener fra

kunsthistorien. Konfrontationen

med det kunstneriske arvegods

i en stil, der mimer tegneseriens

billedsprog, er blevet Bigums

varemærke. I dag er der stor rift

om Art­malerierne, der opnår

hammerslag på over 100.000 kr.

Her er det en anden af Bigums

figurer, der optræder i værket

”Ophelia”. Maleriet, der måler

180 x 140 cm, fik i efteråret 2007

hammerslag på 110.000 kr.

Et af de mest iøjnefaldende

eksempler på samtidskunstens

markante prisudvikling over få år

er Tal R’s værk ”Første og sidste

ven”. I 2004 opnåede det store

oliemaleri fra 1997 et hammerslag

på 44.000. Da det mindre

end tre år senere igen kom

på auktion var hammerslaget

625.000 kr.!

auK t i o n sLiv

51


52

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

auK t i o n sLiv

ud af anonymiteten kan i den

henseende synes vanskeligere for

nielsen, Pedersen og Hansen end

for den israelsk fødte kunstner

med familienavnet Rosenzweig,

der på det nærmeste har skabt sit

eget brand og visuelle kontrafej

under navnet Tal R.

Sammenslutninger på retræte

Den traditionelle præsentation af

kunst i årligt tilbagevendende sam-

men slutninger og grupperinger er

på retræte. Tendensen i de senere

år er, at de yngre kunstnere skaber

mindre netværk og midlertidige

rum for udveksling af idéer og

visioner som bl.a. John Kørners

projekt Kørners Kontor. På den

københavnske kunstscene er en ny

kultur vokset op omkring galle ri -

erne på Bryggen og i Valby og

senest i Kødbyen, der bl.a. tæller

en vellykket fusion mellem kunst

og næringsliv i form af kunstneren

Jeppe Heins Karrierebar.

Samtidskunstens udøvere har i vid

udstrækning taget de nye medier

Olafur Eliassons diptikon på 80 x 221 cm. fra

1993 overraskede alt og alle i oktober 2004

med et hammerslag på 900.000 kr. mod en

vurdering på 100.000­125.000. Det iøjnefaldende

hammerslag var på mange måder et

forvarsel om samtidskunstens aktuelle succes.

til sig og bruger dem i diskussionen

om kunstens form og funktion.

Hjemmesiden Kopenhagen.dk er på

få år blevet en vigtig virtuel plat -

form, der præsenterer den aktuelle

kunst. Seneste skud på stammen

er en årligt tilbagevendende kunst -

messe under navnet Kopenhagen

Contemporary, hvor gallerier og

museer i en weekend udstiller

samtidskunst fra ind- og udland.

en økonomisk magtfaktor

netop fordi samtidskunstens store

navne i dag tiltrækker så stor op -

mærksomhed, indgår de ofte i en

mere eller mindre bevidst økonomisk

kalkule. en af de faktorer,

der skabte grobund for Olafur

eliassons Waterfalls installationer

i new York, var netop bystyrets

økonomiske beregninger over

øgede turistindtægter i forbind-

© Olafur Eliasson


else med projektets gennemførelse

– til trods for et estimeret budget

på ca. 10 millioner dollars.

eliassons vandfald er af gode

grunde svært salgbare, men det

betyder så sandelig ikke, at der

ikke er økonomi og kommercielle

interesser forbundet med dem.

Kunsten på dette niveau er blevet

et vigtigt element i oplevelsesøkonomien

og et stort kulturelt og

økonomisk aktiv. At den mest

efterspurgte kunst nu er direkte

aflæselig på bruttonationalproduk

tet bør give kritikerne af sta -

tens kunststøtte stof til eftertanke.

John Kørner er blandt de samtidskunstnere, der med "Kørners

kontor" har benyttet sig aktivt af mindre kunstner­fora til at

udvikle sit kunstne riske potentiale. Hammerslagsrekorden

for den århusiansk­fødte kunstner lød i oktober 2007

på 450.000 kr. for kompositionen ”Bicycle factory”.

Kunsten er blevet en økonomisk

magtfaktor, og de mest succesrige

kunstnere har for længst forladt

tagkammeret: I england rangerer

Damien Hirst med en skønnet

for mue på 200 millioner pund

blandt landets absolut største velhavere,

og efterspørgslen på hans

værker er så stor, at kunstneren

lancerer helt nye værker direkte

på auktion. Sidste gang Hirst

solgte ud af sin samling af egne

værker var i 2004. Da hammeren

var faldet over det sidste katalognummer,

lød det samlede resultat

på over 100 millioner kr.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Fradrag på

samtidskunsten

Kulturministeriet iværksatte i 2004 en

kampagne for at øge afsætningsmulighederne

for billedkunsten. Fremover vil

Bruun Rasmussen også kunne tilbyde

virksom heder de gældende fradragsmuligheder

ved kunstnernes førstegangssalg

af kunst.

Det betyder i praksis, at de værker, der

hidrører direkte fra en kunstner, kan

trækkes fra i skat.

I fremtiden vil de katalognumre, der

falder ind under fradragsmulighederne,

blive frem hævet såvel på nettet

som i Bruun Rasmussens kataloger.

De nye regler gør det mere attraktivt

for kunst nerne at sælge deres værker

direkte på auktion.

Følg med i udbuddet af samtidskunst

på www.bruun­rasmussen.dk

auK t i o n sLiv

© John Kørner/billedkunst.dk

53


54

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

niels Boserup

– ny bestyrelsesformand hos

Fremtidens virksomheder

lever i højere grad end

nogensinde af kommunikation,

siger den nytiltrådte

formand, der ser sin vigtigste

rolle som den, der

stiller de rette spørgsmål.

Af Trisse Gejl

niels Boserup er tiltrådt som ny

bestyrelsesformand hos Bruun Ras -

mussen Kunstauktioner og forener

dermed sit professionelle liv med

sin livslange interesse for kunst og

kultur.

Boserup efterfølger auktionshusets

første bestyrelsesformand Jørgen

Frank Jakobsen, der har ønsket

at trække sig tilbage pga. alder.

Revisor Jørgen Frank Jakobsen

har lige siden Arne Bruun Rasmus

sens tid haft tilsynet med

huset og har rådgivet familien

Bruun Rasmussen på bedste vis.

Boserupvejr

Jeg møder niels Boserup på en sol -

skinsrig blæsevejrsdag langt ude

af byen, nemlig i Oticons domicil

i Smørum, hvor han sidder som

formand for Oticon Fonden.

auK t i o n sLiv

niels Boserup har været vidt om -

kring i toppen af dansk erhvervsliv.

Han har en lang karriere bag

sig som direktør for både Københavns

Lufthavne A/S og forsikrings

selskabet Codan. Han har

været bestyrelsesformand i TV2,

chef på Jyllandsposten og underdirektør

på B&W – foruden det

hav af tillidsposter, han stadig

be strider eller har bestredet i store

virksomheder.

Boserup er en af de såkaldt tunge

drenge i dansk erhvervsliv, og

vej ret i dag er Boserupvejr. For

han ved, hvordan der er på øretævernes

holdeplads. Han kender

både medieblæsten, når ansvaret

skal placeres, og solstrålehistorierne,

når tingene lykkes, og roserne

skal uddeles.

"Bruun Rasmussen er

et godt eksempel på en

virksomhed, der gennem

sin levetid har oplevet

store forandringer. en af

de største i den branche er

auktioner på nettet."

Han var med som erhvervsredaktør

på Jyllandsposten i 1970’erne, da

man for alvor begyndte at in teres

sere sig for erhvervslivet, og

aviserne udviklede selvstændige

sektioner for området. Han var

med til at udvikle Københavns

internationale lufthavn til én af

verdens bedste. Og han var med

i balladen om TV2, der efter en

fejlsatsning på TV2 Radio endte

med millionunderskud og fyringsrunder.

Men tager man imod

roserne på scenen, må man også

tage de rådne tomater, som han

siger.

At flytte en

lufthavnsterminal

For niels Boserup har interessen

for kunst og historie altid været

en drivkraft. Som barn sad han

og studerede mærkerne på foræld

renes arvesølv, og allerede på

danseskolen på Prinsens Hotel i

Roskilde fortabte han sig i de

store marinemalerier, der hang på

væggene, i stedet for at føre den

pige, han var blevet tildelt.

niels Boserup overvejede at læse

dansk og historie, men uddannede

sig som journalist. Han nåede nu

fortsættes næste side


Bruun Rasmussen

"erhvervslivet har været

kunstens mæcener i århundreder,

så kunst og erhvervsliv

hænger i høj grad sammen."

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

auK t i o n sLiv

55


56

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

ikke at arbejde som journalist i ret

mange år, før mulighederne åbnede

sig for ham, og han blev ansat

som erhvervsredaktør på Jyl landsposten,

dengang erhvervssiderne

endnu var klemt inde mellem

sporten og annoncerne. Siden gik

det slag i slag med kunstinteres sen

som fast følgesvend.

Som 58-årig debuterede han lidt

tilfældigt som forfatter, da han på

opfordring skrev en bog om Wilhelm

Lauritzens prisbelønnede

luft havnsterminal i København fra

1939.

”Den bygning er et mesterværk,”

siger han begejstret. ”Præmieret

af den europæiske organisation

europa nostra. Det er der ikke

mange moderne projekter i Danmark,

der har opnået. Ter mi nal en

blev forladt i 1960’erne, da den

var blevet for lille. Lokalplanen

bestemte, at lufthavnen skulle ud -

bygges, der hvor den lå, så vi flyttede

Lauritzens terminal på hjul

til et sted, hvor den kunne være i

fred. Der renoverede vi den tilbage

til det oprindelige udtryk, og i

dag benyttes den til vip-terminal,

mødelokaler og uddannelsescenter.

Vi har også holdt klassiske

koncerter i den.”

Kunst og erhvervsliv

Hvorfor har du sagt ja til at blive

bestyrelsesfor mand hos Bruun

Rasmussen?

”Jeg har altid syntes, at Bruun

Rasmussen var en spændende

virk somhed. Og jeg har altid

in teresseret mig for kunst. noget,

auK t i o n sLiv

jeg rigtig godt kan lide ved huset,

er det ufor melle møde mellem

kunsten og hvem som helst, der

har lyst til at se på den. Du kan

gå lige ind til eftersyn og se nogle

af de største værker, der måske

end ikke har været offentligt

udstillet i en men ne ske alder – eller

som du ellers skal rejse til udlandet

for at se.

I de fire-fem dage eftersynet varer,

hænger klassiske værker side om

side, og kort tid efter kan det være

samtidskunsten, der vises på væggene

i Bredgade.”

Er kulturen i kunstlivet meget anderledes

fra den verden, du kommer fra?

”næh, det synes jeg ikke. er hvervslivet

har været kunstens mæ cener

i århundreder, så kunst og er hvervs-

liv hænger i høj grad sam men. Du

kan se både her i Oti con og på

novo nordisk og mange andre

virksomheder, at der er masser af

store værker på vægge og gulve."

Kommunikation

er fremtiden

Hvad kan du tilføre virksomheden

Bruun Ras mussen?

”Jeg håber at kunne være med til

at ruste virksomheden til fremtiden.

Det er tit sådan, at udefrakommen -

de påvirkninger forandrer vil kåre-

ne for en virksomhed, og jeg synes,

Bruun Rasmussen er et godt ek-

sem pel på en virksomhed, der

gen nem sin levetid har oplevet

store forandringer. en af de største

i den branche er jo auktioner

på nettet."

"For 15 år siden vidste alle, at skul -

le man købe noget på auktion,

måtte man ind og kigge på det til

eftersynet og sidde i salen for at

byde. I dag er der masser af kunst

og samlerobjekter, der aldrig kommer

ind i et auktionslokale, men

som bliver solgt på net-auktion

– men efter de gamle principper.

Det stiller nogle krav til kommu-


ni kationen. Det er helt sikkert, at

vi ikke har set de sidste forandring

er på det kommunikationsmæssige

område.”

Også i forhold til de yngre generationer,

der begynder at have sin

gang i auktionslivet, er Boserup

ikke i tvivl om, at kommunikation

på alle fronter er langt vigtigere,

end det har været tidligere.

"det er vigtigt, at auktionslivet

ikke reduceres til

kun at handle om køb og

salg, men profileres som en

del af oplevelseskulturen."

Bruun Rasmussen har altid været

bevidst om sit kvalitets-image og

god til at holde fast i det, men

man skal nok ikke være helt blind

for, at de yngre generationer

måske har fået lidt for meget ære -

frygt over for det mahognifarvede

Bruun Rasmussen og kulturen om -

kring det. Derfor er det vigtigt,

at auktionskulturen udvikles og

kommunikeres, og det har virksomheden

de seneste fem år gjort

meget mere ud af end tidligere.

Det gælder både kontakten til me -

dierne, hvor de er gode til at fortælle

om, hvilke spændende ting

der kommer under hammeren,

men også at man har fundet det

naturligt at udgive et magasin,

hvor man relaterer sig til det

øvrige kulturliv. Det er en rigtig

ud vikling, synes jeg. Det er jo en

mæglerforretning, så der skal både

kommunikeres med sælgerne og

køberne på de flader og gennem

de kanaler, der i dag er en naturlig

del af det moderne samfund.”

Auktion er oplevelser

Hvordan når man ud til de yngre

generationer?

”nu tales der så meget om oplevelseskulturen,

men det er med

god grund, for det er i dag blevet

sværere at sælge produkter til de

yngre generationer, hvis der ikke

medfølger en form for merværdi.

Derfor tror jeg, det er vigtigt, at

auktionslivet ikke reduceres til kun

at handle om køb og salg, men

profileres som en del af oplevel ses -

kulturen,” siger Boserup, mens

han påpeger, at han nødig lufter

sine egne idéer, før han ser, hvor

de passer ind.

”Jeg er lige tiltrådt som formand,

og derfor vil jeg gerne bruge den

første tid på at gå rundt og interviewe

de ledende medarbejdere

for at finde ud af, hvad der rører

sig, og hvilke idéer de har. Mange

års erfaring i erhvervslivet siger

mig, at folk er meget dygtigere til

at gennemføre deres egne ideer,

end de er til at gennemføre

andres”, ler han.

”Der skal selvfølgelig være enighed

om en fælles strategi, men

generelt mener jeg, at de idéer,

der brænder i ledelsen og blandt

medarbejderne, er det råstof, der

skal bane vejen frem. Som bestyrelsesformand

er det min opgave

at sparre, stille spørgsmål og hjælpe

med at forløse idéerne rigtigt.

Løsninger og udvikling skal tegnes

af de mennesker, der er en del

af virksomheden, og man skal jo

også huske, at der ikke altid kun

er én vej til målet.”

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Bag navnet

Boserup...

Niels Boserup har beklædt adskillige

topposter i dansk erhvervsliv.

Han er født i 1943 og uddannet

journalist. Fra 1991 til 2007 var

han administrerende direktør for

Københavns Lufthavne A/S og fra

2004 til 2007 var han bestyrelsesformand

for TV2/Danmark.

Som nyuddannet journalist blev han

i 1970 ansat som erhvervs redaktør

på Jyllandsposten og fra 1973 som

redaktionschef samme sted. I 1976

blev han informationschef i B&W,

og fra 1979 til 1982 fungerede han

som under direktør med ansvar for

markedsføring, personale og PR

samme sted. Han har været vicedirektør

i forsik ringsselskabet Baltica

og direktør i Codan i årene 1982 til

1991.

Niels Boserup har siddet på mange

bestyrelsesposter i danske og

udenlandske virksomheder og er

bl.a. stadig næstformand i Fonden

Wonderful Copenhagen, bestyrelsesmedlem

i Kunstforeningen Gammel

Strand og formand for Oticon

Fonden.

Niels Boserup er gift med ergoterapeut

og journalist Esther Boserup.

Sammen har de børnene Caroline

Boserup, der er journalist og nyhedsvært,

og sønnen Johan Boserup, der

er underdirektør i et mediebureau i

London.

Boserups bog om Lauritzens lufthavns

terminal hedder: ”Et modernistisk

mesterværk. ­ Arkitekten Vilhelm

Lauritzens lufthavnsbygning fra

1939” og blev udgivet i 2001.

auK t i o n sLiv

57


58

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

hAMM MM

ARMBåndSuRe

auK t i o n sLiv

Da lommeuret under 1. verdenskrigs skyttegravskrig

viste sig at være en anelse upraktisk

at bære, udvikledes det langt mere anvendelige

armbåndsur. Patek Philippe var én af de første,

der producerede de moderne ure. Dette ur, et

såkaldt ”Officer’s watch”, blev produceret i 1917.

Hammerslag 95.000


Urban Jürgensen & Sønner blev grundlagt i

København i 1773, men er i dag schweizisk

ejet. Der produceres blot 800-1000 ure hvert

år. De lave produktionstal, det fremragende

håndværk og klassiske design gør Urban

Jürgensens ure stærkt eftertragtede på auktion.

Dette Reference 8-ur af guld med

automatisk værk og dato var ingen undtagelse.

Hammerslag 56.000

Jaeger-LeCoultre er ét af de urmærker, det kan

betale sig at lægge mærke til på kommende

auktioner – ikke mindst dette sjældne Polarisur.

Polaris var verdens første dykkerur med

mekanisk alarm og er yderligere efterspurgt

pg.a. modellens begrænsede produktion på

i alt 1714 stk. fra 1963-1970.

Hammerslag 44.000

International Watch Co., i daglig tale IWC,

lancerede i 1930’erne Portuguese-modellen.

IWC skabte dermed ét af verdens flotteste og

mest præcise ure. Denne version, ref. 5001,

er med mekanisk værk med hele syv dages

gang reserve, hvilket er angivet på den store

skive ved ”3”-markøren.

Hammerslag 30.000

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

eRSLAG

– i auktionssalen og på www.bruun­rasmussen.dk

Swatch-feberen er måske ikke helt, hvad den

var i 1980’erne, men der findes stadig en loyal

og købestærk Swatch-fanskare. Dette nummererede

Tresor-ur af platin med ekstra rem er

ét af de mest efterspurgte Swatch-ure i dag –

på trods af, at det blev produceret i

hele 12.999 eksemparer.

Hammerslag 8.000

Selv om Rolex i mange år har produceret mellem

en halv og en hel million ure om året, er urene

stadig eftertragtede. Dette Oyster Perpetual

Datejust fra 1968 er af stål med krans af hvidguld

og blev solgt i en særlig komplet version

med originale certifikater.

Hammerslag 15.000

auK t i o n sLiv

59


60

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Forlaget olympia Press ud ­

gav i 1950’erne og 1960’erne

et hav af bøger med

stærkt erotisk indhold, hvor­

af en række blev forbudt

og beslaglagt. i dag betragtes

flere af bøgerne som

litterære hovedværker og

er eftertragtede samlerobjekter.

Af Lærke Bøgh

I første halvdel af det 20. århundrede

var det stadig forbudt at ud -

give bøger med erotisk eller porno -

grafisk indhold. Det var ligeledes

vanskeligt at få værkerne bedømt

auK t i o n sLiv

LyMPiA PReSS

ud fra en litterær eller kunstnerisk

målestok. Myndighederne be slag -

lagde det, der kunne virke anstøde

ligt, og forlæggerne turde ikke

udgive vovet litteratur af frygt for

deres omdømme.

Far og søn

Én forlægger var imidlertid vovet

nok til at bryde muren. Det var

franskmanden Maurice Giródias

(1919-1990), søn af forlæggeren

Jack Kahane (1887-1939), der i

1930’erne var først til at udgive

forfattere som amerikaneren

Henry Miller, franske Anais nin og

irske James Joyce på sit farve rige

pariserforlag Obelisk Press. Paris

var i årene efter 1. verdens krig

samlingspunkt for de amerikanske

og europæiske kunstnere, der

opsøgte et sted, hvor tonen var

friere og udfoldelsesmulighederne

var større. Forlæggeren

Ka hane, der længe havde været

bo sat i Paris, udnyttede en gråzone

i den franske lovgivning, der

gjorde det umuligt for de franske

myndigheder at beslaglægge ikkefransk

litteratur, selv når den var

anstødelig.

efter farens død i 1939 overtog

Girodias forlaget, men efter nogle

turbulente år med verdenskrig,

Kunst eller pornografi? Diskussionen var også

heftig, da Édouard Manet i 1863 afslørede sit maleri

”Olympia”, som vakte skandale i Paris. Værket, der i

dag anses som et mesterværk i verdenskunsten, lagde

knap hundrede år senere navn til Girodias’ forlag.


papirmangel og store økonomiske

vanskeligheder gik Girodias konkurs,

og først i 1953 grundlagde

han Olympia Press i Paris. Forlaget

fik sit navn efter den franske

kunst ner Édouard Manets skandale -

vækkende værk af kurtisanen

Olympia.

driftig forlægger

efter 2. verdenskrig begyndte de

talentfulde forfatterspirer atter at

komme til Paris i den tro, at alt

var det samme som inden krigen.

Men byen var fattig, og skribenterne

kæmpede en hård kamp

for at overleve. en række af dem

fandt hjælp hos Maurice Girodias,

som uden større overvejelser ud -

gav deres værker på sit forlag,

Olympia Press.

Girodias var en opfindsom type,

og hans forlæggermetoder var

driftige. Bl.a. forfattede han bagsidetekster

til bøger, som endnu

ikke var skrevet. Han trykte derefter

en liste med fængende titler

og velklingende pseudonymer,

der blev sendt ud til alle kunder.

Havde de ”foreløbige romaner” dét,

der skulle til, kvitterede forhandler

ne ved at bestille og betale for

værker, der endnu ikke var skrevet.

På den måde blev der råd til

at give de hårdt trængte forfat-

tere et forskud, og de leverede

varen – romaner, der levede op

til forventningerne fra Girodias’

popu lære bagsidetekster.

Forfatterne løb en stor risiko ved

at skrive i den erotiske genre, og

de blev derfor lovet fuld anony mitet

af deres arbejdsgiver, Girodias.

et løfte han holdt.

Litterære mesterværker

Side om side med de erotiske titler,

der var let læste og hurtigt

glemt, udgav Olympia Press værker,

som kom til at stå tilbage som

nogle af de vigtigste udgivelser

i efterkrigstiden: J.P. Donleavy’s

The Ginger Man (1955), William

S. Burroughs' The Naked Lunch

(1959) og ikke mindst Vladimir

nabokovs mesterværk Lolita (1955).

Mange forlag havde afvist nabokovs

roman Lolita, før den om -

sider blev udgivet hos Girodias.

Værket, der senere blev filmati seret

af bl.a. Stanley Kubrick, handler

om en midaldrende mands

erotiske besættelse af sin 12-årige

flirtende steddatter. emnet var

stærkt kontroversielt, og mange

anså bogen for at være et tvivlsomt

halvpornografisk produkt

uden kunstnerisk værdi. Bogen

blev hurtig forbudt i Frankrig,

fortsættes næste side

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

– Kunst eller pornografi?

James Patrick Donleavy

skrev "The Ginger Man"

(1955), der på dansk kom

til at hedde "Den ustyrlige

mand." På grund af sine

saftige erotiske beskrivelser

kom bogen under

anklage for porno grafi

og blev herefter meget

populær!

En anden af de forfattere,

der senere blev verdensberømt,

og som fik stor betydning for

Girodias, var beatforfatteren

William Burroughs (1914­

1997). Hans hovedværk "The

Naked Lunch" (1959) var

én af Girodias’ sidste store

udgivel ser i Olympia regi.

Burroughs var nar koman,

og romanen er et voldsomt

sammensurium af

stoffremkaldte hallucinationer,homoseksuelle

fantasier og samtidig

en samfundskritisk satire over den vestlige

verden. Med "The Naked Lunch" fik Burroughs sit

gennembrud, selv om bogen først efter en årelang

retssag blev frigivet i USA i 1966. Bogen udkom på

dansk i 1967 under titlen "Nøgen frokost".

Vladimir Nabokovs (1899­

1977) roman "Lolita" (1955)

var den største begivenhed

i Girodias' intensive liv som

forlægger og den eneste

bog, han tjente mange

penge på. Flere forlag

havde afvist bogen, før

Nabokov fik den udgivet

på Olympia Press.

Værket, der udkom i to bind i et

førsteoplag på blot 5.000 eksemplarer,

blev hurtigt forbudt. Først i 1958 udkom værket

i USA og blev her en bestseller, der i de første 3 uger

solgte over 100.000 eksemplarer.

auK t i o n sLiv

61


62

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

men et par år efter udkom en

amerikansk udgave, som blev en

kæmpe succes. Lolita blev den

første bog på det amerikanske

marked siden Borte med blæsten,

der solgte mere end 100.000

eksemplarer i de første tre uger.

Siden blev ordet ”Lolita” et be -

greb, der vandt stor udbredelse i

hele populærkulturen. nabokovs

roman blev den største succes

overhovedet for Olympia Press, og

et godt eksempel på en bog, som

formåede at rykke grænser.

Sen anerkendelse

Gennem hele sit turbulente forlæggerliv

havde Girodias konstant

auK t i o n sLiv

LyMPiA PReSS

problemer med myndighederne.

Trods en mageløs evne til at

a fværge den ene krise efter den

anden opererede Girodias ofte

på en knivskarp grænse mellem

succes og katastrofe, netop fordi

værkerne ofte befandt sig i det

komplekse krydsfelt mellem kunst

og pornografi.

Girodias blev mere eller mindre

forfulgt af både fransk og britisk

politi, der flere gange konfiske rede

og tilintetgjorde hans bøger.

Han blev jævnligt idømt bøder og

truet med fængsel, og i 1963 kom

det så vidt, at han måtte forlade

Paris med et forbud om at udgive

bøger de næste mange år. Da cen -

suren blev ophævet i USA i 1969,

flyttede Girodias til new York for

at genstarte Olympia Press, og

mange af de originale Paris-titler

blev her genoptrykt. I 1973 gik

forlaget konkurs.

Først sent blev Girodias anerkendt

for sit ganske betragtelige bidrag

til litteraturhistorien, og sidste år

udgav Liverpool University Press

den endelige bibliografiske fortegnelse

over alle forlagets udgivelser.

en dansk Girodias

Girodias havde i perioder massive

problemer med at udgive sin lit teratur

i Frankrig pg.a. den strenge

"The Teasers" var små vovede

hæfter, som Olympia Press illegalt

udgav i 1953­54. Hæfterne

var illustrerede med letpåklædte

kvinder og indeholdt små tekstuddrag

af de værker, der blev

udgivet på forlaget. I dag er flere

af hæfterne uhyre sjældent forekommende.


censur. Derfor startede han i 1954

serien The Odyssey Library, som

skulle udgives fra København, der

havde ry for en mere liberal indstilling.

Imidlertid satte modstand

fra de danske myndigheder - på

opfordring af de franske myndigheder

- hurtigt en kæp i hjulet for

Girodias, og det blev blot til fire

udgivelser i København.

Girodias var ikke den eneste forlægger,

der mødte modstand her -

hjemme. Girodias’ danske sidestykke,

Hans Reitzel, var berygtet

og udskældt, fordi han bl.a. ud -

gav en række bøger af Henry

Mil ler. Med udgivelsen af Jean

Genets Tyvens Dagbog i 1955 fik

Reitzel en retssag på nakken,

hvorefter pressen gav ham øgenavnet

"Sengeforlæggeren Hans

Rædsel". I Danmark stod diskussionen

om, hvorvidt erotisk litteratur

var kunst eller pornografi

således også stærkt.

Først i 1967 blev det fuldt legalt

i Danmark - som det første land

i verden - at udgive bøger med

erotisk eller pornografisk indhold

(billedpornografien blev legaliseret

i 1969). Dermed var der ikke

længere grundlag for at hive forlæggere

i retten pg.a ”smudsige”

udgivelser.

Grænsen mellem kunst og pornografi

diskuteres stadig, og selv om

det fortsat kan være svært at få

værker med pornografisk indhold

bedømt ud fra en kunstnerisk vinkel,

er det et åbent spørgsmål, om

der er kommet mere kunst ud af

liberaliseringen. Underholdning er

der imidlertid nok af.

Fakta om olympia Press

I dag står Olympia Press som forlaget, der

fødte flere store litterære klassikere, men

forlaget bør i høj grad også huskes for alle

de andre udgivelser, der var med til at

sætte diskussionen om kunst eller pornografi

på dagsordenen.

De fleste Olympia Press publikation er

blev udgivet som "Traveller’s Com panion"

bøger: Karakteristiske grønne

paperbacks, der var skrevet på engelsk,

og som i stor udstrækning blev købt

af amerikanske handels mænd og

turister. Turisterne ”hjalp” med at

distribuere de fordækte bøger over

hele verden, og de begyndte så

småt at blive samlerobjekter. Den

allerførste i en serie på næsten 100

titler hed "The Enormous Bed" ­ og så

var tonen ellers slået an. Siden fulgte populære titler som

"Until She Screams", "Without Shame" og "School for Sin", der uden at

lægge fingre imellem omhandlede tabuiserede seksuelle emner.

olympia Press under hammeren

En næsten komplet samling af Olympia Press’ udgivelser har i en årrække – i

al ubemærkethed ­ befundet sig i en værtshusejendom i det indre København.

Ejeren har tidligt været klar over bøgernes litterære – og pornografiske! – værdi

og har derfor fået en række af dem indbundet hos bogbinderen Ole Olsen.

Samlingen udbydes på den internationale auktion over bøger

og manuskripter den 2. december 2008.

Samlet vurdering: 200.000 – 250.000 kr.

Se mere på www.bruun­rasmussen.dk

Henry Miller (1891­1980) er blandt de mest

indflydelsesrige amerikanske forfattere i det

20. århundrede, og hans ofte stærkt erotiske

værker skabte stor diskussion alle steder. Han

udgav først bøger på Jack Kahanes forlag

Obelisk Press og siden hos Olympia Press,

bl.a. "Quiet days in Clichy" (1956) med

fotografier af Brassaï. I Danmark udkom

bogen hos forlæggeren Reitzel med øgenavnet

”Sengeforlæggeren Hans Rædsel”.

Originaludgaven indgår i den københavnske

samling, der nu kommer under hammeren.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

auK t i o n sLiv

63


64

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Den rigtige patinering har stor betydning for

prisen på et moderne designmøbel. Dette var

også tilfældet med denne PK-80 daybed af

Poul Kjærholm, der har en smuk cognacfarvet

patinering og ydermere er produceret hos den

oprindelige producent e. Kold Christensen.

Hammerslag 195.000

Denne kandelaber, udfærdiget i klassisk 1930’er stil,

er med sine fem svungne hammerslåede arme,

et væld af blade og knopskydninger, og

ikke mindst en imponerende vægt på næsten

tre kilo sterling sølv, indbegrebet af klassisk Georg

Jensen sølv.

Hammerslag 182.000

auK t i o n sLiv

hAMM

Selv om frimærker sjældent fylder mere

end et par kvadratcentimeter, kan velassorterede

frimærkesamlinger fylde mange

flyttekasser. Her ses et udpluk af en stor

samling af julemærker, med de officielle

helark helt tilbage fra første årgang 1904

og frem til 2005.

Hammerslag 42.000

Marinemaleren og eckersberg-eleven n.C.M.F. Dahl (1812-1865)

havde et grundigt kendskab til skibenes udseende fra sin tid som

tegnelærer ved Søakademiet i 1840-1852. I hans værker finder man

en udsøgt omhu for detaljerne såvel som for den perspektivisk gengivelse,

som her i maleriet af fregatten Thetis ud for Gibraltars kyst.

Hammerslag 165.000


eRSLAG

– i auktionssalen og på www.bruun­rasmussen.dk

Tasterne var rødglødende, da disse seks sortlakerede

stole tegnet af Hans J. Wegner i 1953

var under net-hammeren. De tidløse stole, med

modelnummer CH-33, er fremstillet hos

producenten Carl Hansen omkring 1960.

© Børge Jørgensen/billedkunst.dk

Hammerslag 50.000

Samspillet mellem det reflekterende og det

matte stål er typisk for billedhuggeren Børge

Jørgensens (1926-1998) skulpturer. Med sine

221 cm er denne skulptur blandt de største

og mest imponerende fra hans hånd. Det

samme kan siges om hammerslaget.

Hammerslag 230.000

Tidlige parykæsker som denne

dekorerede rokoko-parykæske

fra 1700-tallet er næsten et

lille kunstværk i sig selv.

Hammerslag 7.500

Der er mange samlere til Axel

Saltos stentøj. Denne lille vase

med en højde på bare 7,5 cm ses

sjældent på auktion.

Den er modelleret i Saltos karak teristiske

stil og glaseret med en kraft -

fuld blanding af sung og mørkegrøn glasur.

Hammerslag 12.000

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Brakteater er en mønttype,

der er kendetegnet ved kun at

være præget på den ene side.

De kendtes først i norden

efter 1100-tallet. Udgaven her

var der stor interesse for, da

det er en meget sjælden variant,

stemplet fra Bergen.

Hammerslag 140.000

auK t i o n sLiv

65


66

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

oPhAVSReT

auK t i o n sLiv

© Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk

Ifølge lov om ophavsret er det

ikke tilladt i et magasin som

dette at gengive et moderne

kunstværk uden tilladelse fra

kunstneren helt op til 70 år

efter dennes død.

Det er i dette tilfælde lykkedes

at få tilladelse til her at gengive

et fotografi af Asger Jorns

værk "Tristesse blanche", dog

mod en afgift på 777 kr.

Fotografiet er taget af Bruun

Rasmussens fotograf, Bent

Lange, og blev taget i forbindelse

med auktionshusets salg

af maleriet.

"Tristesse blanche" fik hammerslag

på 6.400.000, hvortil

køber ud over salæret skulle

betale en lovpligtig følgeretsafgift

på 93.218 kr.


ophavsretten beskytter

kunstnerens ret til at

be stemme over egne værker

og giver mulighed for

øko nomisk indtjening, hver

gang værkerne re pro duceres

eller videresælges.

imidlertid spænder loven

utilsigtet ben for kulturlivet,

hvorfor eksperter

nu foreslår en revurdering

af loven.

Af Christine Almlund og

Sebastian hauge Lerche

I de senere år er ophavsretten,

kunstnernes ret til at bestemme

over deres egne værker, i stigende

grad kommet i vælten, bl.a. på

grund af musik- og filmindustriens

store problemer med at hånd -

tere piratkopier af plader og DVD’-

er på Internettet.

Loven om ophavsret blev første

gang indført i england i 1710 for

at sikre forfatterne en vis indtjening,

når de overlod deres ma nu -

skripter i hænderne på drif tige

boghandlere. Ifølge loven skulle

et manuskripts ophavsmand tilgodeses,

når manuskriptet blev

udgivet og solgt i flere eksemplarer.

Samtidig blev ophavsmanden

sikret, at de skrevne ord var hans

ejendom i en lang årrække frem

(dengang 21 år). Dermed kunne

ingen længere frit kopiere en

roman uden forfatterens tilladelse.

Siden dengang er ophavsrettens

beskyttelsesområde vokset be tydeligt,

og både billedkunst og

musik er siden kommet under

ophavsrettens beskyttende vinger.

Senere endnu er fotografier, teg -

ne serier, film og computer program

mer blevet underlagt loven.

Den voldsomme udvidelse af det

ophavsretslige genstandsområde

– samt ikke mindst Internettets

enorme ind flydelse på spredningen

og visningen af ophavsretsbeskyttede

værker – har ført til

en langt mindre gennemskuelig

praksis omkring ophavsretten end

dengang, det blot handlede om at

sikre kunstneren nogle basale rettigheder.

Benspænd for formidlingen

Stina Teilmann er ph.d. og har i

flere år arbejdet med ophavsretten

både herhjemme og i ud landet.

Hun peger på, at ét af problemerne

ved den nuværende lovgivning

er, at man ikke skelner mellem

forskellige værktyper, men er tæt

på at skære eksempelvis kunst og

software over én kam. ”Forskellige

værker har brug for forskellig

be skyttelse”, siger hun og påpeger

dermed nødvendig heden af at

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

eLLeR ­uReT?

"ideelt set skal ophavsretten

være en balance

mellem kunstnerens ret til

at bestemme over sit værk

og offentlighedens adgang

til in formation."

Niels Boe Hauggaard

re vurdere ophavsretten og tillempe

dens anvendelse, så den

ikke vir ker hæmmende for både

kunst ner ne (ophavsmændene) og

bru ger ne (formid lerne).

Ophavsretten har på flere måder

vist sig som et tveægget sværd,

der i stigende grad giver an ledning

til mange stridigheder mellem

kunstnerne og de, der ønsker

at benytte værkerne i én eller

anden formidlingsmæssig sammenhæng.

På den ene side står kampen for

at sikre kunstnerne nogle basale

rettigheder, så andre ikke kan be -

nytte et værk uden tilladelse. På

den anden side er idéen med op -

havsretten også – på bestemte

vilkår - at give samfundet adgang

til kunstnernes værker, så de er til -

gængelige for forskning, for mid -

ling og ikke mindst kunstne risk

inspiration.

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

67


68

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Dilemmaet opstår især for værker,

der lægger sig lige imellem de

klassiske definitioner på kunstværker,

eller som eksempelvis

be nytter brudstykker af andre

kunst neres værker, fx billedcollager,

så der opstår et nyt og ofte

helt andet udtryk.

"en beskyttelsestid på 70

år efter kunstnerens død

er alt for lang. – her bliver

ophavsretten kontrol i stedet

for forvaltning."

I den slags tilfælde udgør lovgivningen

et væsentligt benspænd

for udvekslingen af kulturværdier

i samfundet. Kunstnere har til alle

tider ladet sig inspirere af andre

kunstneres værker – de har alle

stået på skuldrene af hinanden.

Ligeledes har det altid været, og

er stadig, en væsentlig forudsæt-

ning for kunsten, at den hele

tiden er med til at afsøge grænserne

for de konventioner, som

er gældende i et samfund – herunder

også den konvention, at et

kunstnerisk værk alene er ophavsmandens

ejendom.

Grænsen mellem inspiration, in -

formationsudveksling og gement

tyveri er i dag hårfin, og i praksis

auK t i o n sLiv

Stina Teilmann

ender mange sager om ophavsretten

ofte med en juridisk afgørelse,

bl.a. fordi der ofte er store økonomiske

interesser involveret.

Kunstnerens rettigheder

Loven om ophavsret sikrer dels,

at kunstneren altid skal have sit

navn nævnt, hvis værket bliver

vist, fremført eller reproduceret,

dels at ophavsmanden har eneret

til de såkaldte eksemplarfremstillings-,

sprednings, visnings- og

fremførelsesrettigheder. I praksis

betyder det bl.a., at kunstneren

enerådigt kan beslutte, om andre

må reproducere værket, hvad

en ten der er tale om et maleri

eller en roman, indtil 70 år efter

hans eller hendes død.

Kunstneren kan imidlertid vælge

at overdrage (sælge) rettighederne

til andre og er således ikke selv

ene rådende. endvidere har vi i

Danmark det, der hedder "aftalelicens",

hvor kunstneren lader

Copydan forvalte sine rettigheder.

Så skal kunstneren ikke spørges

om lov, men Copydan, sørger for

at der opkræves penge.

For lang beskyttelsestid

Selv om der er enkelte indskrænkninger

i kunstnerens rettigheder

til sit værk, kan bestemmelserne

ofte virke hæmmende for kunstformidlingen.

et glimrende ek sem-

pel herpå er Matisse Estate, der på

en meget restriktiv måde forvalter

rettighederne for Matisse, der for

længst er død, frem til hans værker

bliver frigivet i 2024.

Ifølge ophavsretsekspert Stina

Teil mann kan en sådan forvaltning

være katastrofal for forskningen

og kunstformidlingen:

”en beskyttelsestid på 70 år efter

kunstnerens død er alt for lang.

Offentligheden har jo også været

med til at gøre Matisse til det,

han er. Så hvorfor skal en fond

sidde og kontrollere adgangen til

hans malerier? Det er en fælles

kulturarv. Her bliver op havsretten

kontrol i stedet for forvaltning, og

dét var jo ikke idéen. Ideen var, at

kunstneren og hans familie blot

skulle have noget at leve af”, siger

Stina Teilmann.

ophavsretten i krise

Kunsthistoriker, mag.art. niels Boe

Hauggaard, der har arbejdet indgående

med ophavsret, står særlig

kritisk over for ophavsrettens util-

fortsættes næste side

Billedet her udbydes til salg på Bruun Rasmussens

auktion over moderne kunst i oktober og falder

derfor under den indskrænkning i ophavsretten,

der giver ret til at benytte billeder i forbindelse

med salg. Michael Kvium: "Private Painting", 1998.

Vurdering 500.000 ­ 600.000 kr.


Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

auK t i o n sLiv

69


70

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

FAKTA

oM oPhAVSReTTen

• Ophavsretten har snart 300­års jubilæum. Verdens

første lov om ophavsret indførtes i England i 1710, og

godt 80 år senere indførte man den første ophavsrets lov

i Frankrig. I Danmark blev ophavsretten først indført i

1867.

• Ophavsretten følger automatisk kunstneren indtil

70 år efter dennes død, men kan delvist sælges eller

overdrages. I sin grundtanke er den solidarisk med

kunst neren, men i sin negative form kan den udnyttes

til spekulation og monopol. De senere år er ophavsretten

kommet i vælten, da den digitale udvikling

har revolutioneret re produktionsmulighederne og

gjort ophavsretten svær at hånd hæve.

• Som et element af ophavsretten anvendes den såkaldte

”følgeret”, som er et lovpligtigt ve derlag til kunstneren,

hver gang et originalt kunstværk hand les. Dette vederlag

blev indført i Danmark i 1990 og betyder, at kunstneren

(indtil 70 år efter dennes død) har ret til op til 5 % af

salgs prisen, hver gang et af hans eller hendes kunstværker

sælges. I auktionskatalogerne er disse værker

markeret med et lille "CD" (forkortelse for Copydan).

Det er ofte meget store summer, der på denne vis tilgår

arvingerne til dyre kunstnere som eksempelvis Picasso,

Matisse og Miró.

• Følgeretten bliver ad mi ni streret af fællesforeningen

Copydan, der også forvalter ophavsretten på vegne af de

kunst nere, der har tilsluttet sig for eningen. I Danmark

kan kunstnerne indgå en såkaldt "aftalelicens" med

Copydan, hvorefter det udelukkende er Copydan, der

med en økonomisk målestok forvalter deres rettigheder

og sørger for, at der opkræves penge.

auK t i o n sLiv

sigtede benspænd for formidlingen

og udbredelsen af billedkunst:

”I mod sætning til kopi ering af

litteratur, film og musik, som

skader salget af originalværket, er

fotografiske gengivelser af billedkunst

i formidlingsmæssige sammenhænge

i høj grad med til at

gøre originalvær ker ne kendte og

eftertragtede, hvil ket bestemt ikke

skader kunst neren”, påpeger niels

Boe Haug gaard.

”Det virker som om, rettighedsforvaltningen

på billedkunstområdet

har ladet sig inspirere lige lovlig

voldsomt af områder, hvor piratvirksomhed

er et reelt problem.

Ideelt set skal ophavsretten være

en balance mellem kunstnerens

ret til at bestemme over sit værk

og offentlighedens adgang til in -

formation. Den balance er i mine

øjne tippet på en måde, der gør

det vanskeligt at udbrede kendskabet

til billedkunst til alles – også

kunstnernes – bedste. Derfor burde

man inden for billedkunstforvaltningen

overveje en gradbøjning af

den meget firkantede fortolkning

af begreberne 'kopi' og 'ud nyt telse'

i ophavsretsloven”, siger niels

Boe Haug gaard.

”en af løsningsmodellerne på den-

ne problematik kunne eksempelvis

være at lempe på citatreglerne for

kunstværker, således at man kunne

reproducere værker i et rimeligt

omfang og naturligvis i hen-


”en af løsningsmodellerne

kunne eksempelvis

være at lempe på citatreglerne

for kunst værker,

således at man kunne re ­

producere værker i et

ri me ligt omfang og naturligvis

i henhold til god

skik, uden hver gang at

skulle spørge kunstneren

om lov."

Niels Boe Hauggaard

hold til god skik uden hver gang

at skulle spørge kunstneren om

lov. Man spørger jo heller ikke om

lov til at citere kilder i en artikel

eller bog, hvilket i modsat fald

unægteligt også ville hæmme in -

formationernes frie bevægelig hed.”

Behov for revidering

en del af årsagen til den uheldige

udvikling i forvaltningen af op -

havsretten skal formentlig findes i

de økonomiske interesser, der er

dybt forbundet med hele det op -

havsretslige område. I dag er der

mange brancher og in teressenter,

der lever af, at op havs rettens be -

stemmelser håndhæves, og at

følgeretsvederlag og royalties bliver

inddrevet i så vidt et omfang

som muligt. Dette er en af for klaringerne

på, hvorfor stærke kræfter

fastholder den regel, at ret tig-

hederne først ophører 70 år efter

ophavsmandens levetid.

Professor i immaterial ret ved Kø -

benhavns Universitet Jens Schovsbo

har argumenteret for, at man

kunne indføre flere rettigheder til

brugerne af offentliggjorte værker,

der bl.a. tilgodeser informationernes

frie bevægelighed, retten til at

ytre sig frit om ophavsretsbeskyttede

værker, og som lemper regler

ne for at benytte kunst værker

i en kommerciel og formidlingsmæssig

sammenhæng, herunder

en nedsættelse af den 70 år lange

ophavsretlige løbetid.

Uanset hvilken model, man hælder

mest til, så er der i dag stor

enighed blandt juridiske og økonomiske

eksperter, forskere og

store dele af kunstmiljøet om,

at ophavsretten er i krise, og at

en revidering af ophavsretten er

nødvendig, så rettighederne til vor

tids kulturelle værker bliver mere

demokratiske.

”Helt utilsigtet spænder flere af

bestemmelserne i loven om ophavsret

ben for formidlingen af moderne

billedkunst”, siger kunsthistoriker

mag. art. Niels Boe Hauggaard,

ansat i moderne afdeling hos Bruun

Rasmussen Kunstauktioner.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

auK t i o n sLiv

71


net­auktioner

– hver dag året rundt...

hammeren falder hver uge på Bruun Rasmussens net­auktioner:

Mandage sælges: ældre møbler & tæpper

Tirsdage sælges: moderne kunst & design

onsdage sælges: ældre malerier & tegninger

Torsdage sælges: smykker, sølv, porcelæn & varia

herudover afholdes jævnligt net­auktioner over bøger,

frimærker, mønter, vin og våben. Følg med i auktionerne

på vores hjemmeside.

For indlevering samt yderligere oplysninger, kontakt os

venligst på telefon 8818 1111. er dine spørgsmål af teknisk art,

kontakt supporten på telefon: 8818 1114 eller på mail:

support@bruun-rasmussen.dk

Velkommen på www.bruun-rasmussen.dk


74

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

auK t i o n sLiv

hAMM

Dette forførende portræt af Lola malet af

Storm P. i 1912 i gouache, var et højdepunkt

på auktionen over Bjarne Saxhofs store samling

af Storm P’s værker. Billedet blev købt af Storm

P. Museet på Frederiksberg.

© Storm P./billedkunst.dk

Hammerslag 500.000

Der har været plads til et stort udvalg

af udsøgte kager på denne fornemme

etagère af porcelæn, der blev lavet til

den russiske zar nikolaj II i 1855.

Hammerslag 48.000

Merskumspibehoveder er ofte

blevet skåret i fantasifulde eller endog

erotiske former, som disse letlevende

dameben fra 1890’erne, hvis fødder

udgør pibernes mundstykker.

Hammerslag 21.000

Bestikket "Caravel" blev tegnet af Henning Koppel i 1957 og

fik navn efter et fransk jetfly "Caravelle", som SAS erhvervede

sig samme år. Bestikket indbragte i 1963 Henning Koppel

den fornemme tyske pris "Der Goldene Löffel". Flere af

bestikdelene er i dag udgået af produktion, og der var derfor

rift om sættet, komplet til 6 personer, med i alt 78 dele.

Hammerslag 90.000


eRSLAG

– i auktionssalen og på www.bruun­rasmussen.dk

Øreklapstolen kendes siden barokken.

I 1900-tallet formgav snedkermesteren

Frits Henningsen en moderne øreklapstol

med tydelig respekt for traditionen.

Stolen rangerer i dag blandt de dyreste

danske designmøbler solgt på auktion.

Hammerslag 190.000

Arkitekten Kay Fisker arbejdede fra 1925

til starten af 40’erne hos hofjuveler A.

Michelsen. Som foregangsmand for en række

arkitekter og designere fornyede han formsproget

og tilgangen til bearbejdningen af

korpussølv, som det bl.a. ses med denne kande.

Hammerslag 30.000

efter et gæstebesøg i 1927 på den franske porcelænsfabrik

Sèvres ved Paris skabte den autodidakte billedhugger og søn af

maleren Paul Gaugin (1848-1903), Jean René Gaugin (1881-

1961), fajancegruppen ”Bølgernes leg” for Bing & Grøndahl.

Han udførte i alt ti forskellige figurgrupper i denne serie.

Hammerslag 32.000

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Kunstneren og kunsthåndværkeren Johan Rohdes serveringsbakke

af hammerslået sterlingsølv, indeholder i al

sin enkle elegance essensen af Johan Rohdes visionære

design. Udført hos Georg Jensen i midten af 1900-tallet.

Hammerslag 58.000

Cobra-maleren Asger Jorns

imponerende moderne fresco

blev malet i 1964 på væggen i

vennen Dahlmann-Olsens hus

i Dragør. I 2007 blev værket

nedtaget fra væggen, restaureret

og efterfølgende solgt

på auktion.

Hammerslag 4.800.000

© René Gaugin/billedkunst.dk

auK t i o n sLiv

© Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk

75


76

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

KunSTen AT

VuRdeRe

Bruun Rasmussen får hver

dag mange besøgende, der

ønsker at få vurderet alt

fra frimærker til moderne

kunst. Men husets sagkyndige

tager også ud i private

hjem for at vurdere eksempelvis

arvet ind bo, større

samlinger af kunst eller for

at hjælpe med at afvikle

dødsboer.

Af Trisse Gejl

Hans Ruben er vurderingschef og

en af auktions husets mest erfarne

vurderings sagkyndige. Han har

været hos Bruun Rasmussen i 35

år og kører ud på mellem to og

fire vurderinger hver dag: ”Jeg har

gennem årene været i berøring

med mange forskellige genstande

såvel som mennesker og været

på besøg i et utal af hjem. Det er

mit job at have forstand på lidt

af det hele – genstandene såvel

som deres ejeres behov – samt

naturligvis at kunne udpege det,

der har en kommerciel værdi ud

af alt det, som ikke ef ter spørges,”

siger han.

Fra pletsølv til Fabergé

I dag er Hans Ruben på vej til en

vurdering på Fyn, og han har

ikke fået mange oplysninger om

auK t i o n sLiv

indboet forud for besøget. ”Det er

sjæl dent, at vi kommer ud til et

hjem, hvor vi på forhånd præcis

ved, hvad der venter os. Men deri

ligger også en stor del af spændingen

ved vurderingsarbejdet

– eller detektiv arbejdet om du vil.

Finder man nu noget, der er rig-

tig interessant? Det er jo det, vi

lever af.”

Det er dog ikke altid, at vurde rings -

besøgene bærer frugt. Ofte har

folk fået overleveret fortæl linger

om et sjældent maleri eller noget

dyrt sølvtøj, der viser sig ikke at

være noget værd i penge.

Men lige så ofte sker det også, at

den vurderingssagkyndige falder

over noget, ejeren ikke anede havde

en værdi. Hans Ruben erindrer

engang, han var ude hos en ung

familie, der skulle flytte. Mellem

slidte togbaner, gamle malerier og

kasser med bestik, glas og pletsølv,

faldt han over en æske med

dukkehusmøbler. nederst under

små træstole og polstrede sofaer

lå et lille bord, der fangede hans

interesse. Det var håndlavet i guld

og blå emalje og var helt tydeligt af

fremragen de kvalitet og i fin stand

på trods af, at flere generationer

af børn havde leget med det. På

stedet kunne Hans Ruben konstatere,

at det var lavet af Ruslands

mest berømte guldsmed, Karl Fa -

bergé. Det kom under hammeren

og indbragte over 100.000 kr.

Kopivarer og

ægte møbelkunst

Hjemme hos arvingen på Fyn bliver

vi vist rundt i hjemmet, og

møbler og genstande udpeges –

det er disse ting, der skal sælges,

for arvingen aner ikke, hvad hun

ellers skal stille op med morens

gamle møbler, de indrammede

malerier og flere forskellige vaser,

ure og sølvskåle.

”det er sjæl dent, at vi

kommer ud til et hjem,

hvor vi på forhånd præcis

ved, hvad der venter os.

Men deri ligger også en

stor del af spændingen ved

vurderingsarbejdet."

Hans Ruben

Straks kan Hans Ruben aflive myten

om, at sofamøblerne er værdifulde.

Heller ikke renaissance-lampetten

er noget værd, den er en kopi,

støbt ujævnt for at se gammel ud.

”Hvis den havde været fra renaissancen,

ville den have haft langt

finere og skarpere støbnings former,”

forklarer han. Men stolen

i hjørnet af stuen – morens læse-


KunST

"Det er mit job at kunne

udpege det, der har en

kommerciel værdi ud af alt

det, som ikke efterspørges",

siger Hans Ruben.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

77


78

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Under marmorpladen på den lille rokoko­kommode sad en etiket for Mathias

Ortmann med følgende tekst: "Hos Sr M. Orthmann boende udi Gotters Gaden

bliver alle Sorter Cabinet og Snedker Arbeide forfærdiget for en Civil Pris i

Kiöbenhavn". Kommoden fik hammerslag på 80.000 kr.

hjørne – viser sig at være en læne -

stol af Kaare Klint. ”Det er en så -

kaldt "Mix"-stol, som Klint formgav

i samarbejde med edvard Kindt-

Larsen omkring 1930. Den er i fin

stand med smukt patineret skind.

en vurdering ligger derfor på om -

kring 20.000-30.000 kr.”

På vej gennem spisestuen får Hans

Ruben øje på en lille rokoko-

kom mode, som han forsigtigt trækker

ud fra væggen. Han kon sta te -

rer hurtigt, at den er fra 1750’erne.

Under marmorpladen har

han med be gejst ring fundet en

papiretiket: ”Kom moden her er

ikke en hvil ken som helst kommode.

Den bærer en lille etiket,

auK t i o n sLiv

hvor møbelsnedkeren Mathias Ortmann

har indgraveret sit navn og

adressen på sit værksted." Og så

fortæller han, at Ort mann er den

mest efterspurgte danske møbelsnedker

fra rokoko-perioden. Til

arvingens store overraskelse vurderer

han kommoden til 60.000-

80.000 kr. Hendes mor havde

oprindeligt taget den til sig fra

sin mors bo, fordi ingen andre

ville have den.

Kommerciel værdi og

affektionsværdi

Også et lommeur fra midten af

1800-tallet viser sig at være inter -

essant. ”Gulduret er et af de første

af sin slags, og så har det et mesterstempel

bagpå, hvorfor det vil

kunne indbringe i nærheden af

15.000-20.000 kr."

Uret har imid lertid høj affektionsværdi

for arvingen, der gerne vil

give det til sin søn, der bliver stu -

dent næste år. Til gengæld vil

hun gerne vide lidt mere om en

kinesisk vase fra 1700-tallet. ”Det

er en smuk vase fra Qing-dyna stiet,

og den er ganske rigtigt ægte,

men desværre mangler låget, og

der er skår i kan terne,” konstaterer

Hans Ruben. ”For samlere har

effekternes beva ringsstand en

meget stor betyd ning. Hvis der er

skår i vasen, eller låget mangler, er

der ingen grund til at udbyde den

på en auktion – der vil simpelthen

ikke være nok interesserede bydere.

Havde vasen derimod været intakt,

ville interessen have været stor, og

den kunne da have indbragt et

”For samlere har effekternes

bevaringsstand en

meget stor betydning. hvis

der er skår i vasen, eller

låget mangler, er der ingen

grund til at udbyde den på

en auktion." Hans Ruben

sted mellem 10.000 og 20.000 kr.”

Til slut ser Hans Ruben også på

engelsk fajance, Wiinblad-platter,

langpiber og et maleri af en amatørkunstner,

der havde været den

afdøde mors yndlingsbillede – alle

ting uden større værdi, og Ruben

giver arvingen nogle anbefalinger

til forskellige antikvitetshandlere,

der kan hjælpe med at rydde resten

af boet for hende.


et dyrt maleri

På vejen ud ser Hans Ruben to

ma le rier, der hænger i gangen. Det

ene er ma let af niels Skov gaard fra

1884, og han vurderer det til mellem

5.000 og 8.000 kr. Det andet

maleri studser han lidt over, før

han pil ler det ned og vender det

om. Hans Ruben undersøger penselstrøgene,

tager det hen i lyset

og begynder at tage fotografier af

det. ”Det er tydeligvis udført af en

dygtig maler”, siger han, ”men jeg

kender ikke kunstneren. Han er hol-

landsk, tror jeg. Sandsynligvis fra

1600-tallet. Jeg må tilbage på kon -

toret og konsultere de sagkyndige

i vores maleriafdeling, før jeg kom-

mer med en vurdering,” siger han.

nogle uger efter har Hans Rubens

kol leger i afdelingen for ældre

male rier undersøgt det hollandske

male ri. Der er ganske rigtigt tale

om et 1600-tals maleri, men værket

er ikke signeret. Afdelingen

har søgt hjælp hos en hollandsk

kunst ekspert, men det er ikke

lykkedes at identificere kunstneren.

Male ri et er dog af så høj en

kvalitet, at det forventes at indbringe

over 100.000 kr. Hans

Ru ben kontakter ejeren, som gerne

vil have det solgt. ”Folk bli ver

altid så glade, når man kan fortælle,

at deres ting er penge værd,

og at vi kan hjælpe med at sælge

dem."

Stolen i hjørnet af stuen var en såkaldt

"Mix"­stol designet omkring 1930 af

Kaare Klindt og Edvard Kindt­Larsen.

Vurdering: 20.000 ­ 30.000 kr.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Bruun Rasmussen afholder årligt

en stribe internationale auktioner,

hvortil der udgives rigt illu strerede

kataloger på engelsk. Der til kommer

de populære net­auktioner,

som finder sted dagligt på www.

bruun­rasmussen.dk. I alt udbyder

Bruun Rasmussen hvert år langt over

50.000 katalognumre.

• Vurderingsafdelingen har eksisteret,

siden Bruun Rasmussen blev etab leret

i 1948. I dag har auktionshuset

mere end 50 fastansatte vurderingssagkyndige

inden for ældre kunst

og antikviteter, moderne kunst og

design, foruden samler områder som

bøger, frimærker, mønter, vin og

våben.

• Ved besigtigelse af indbo i hjemmet

er vurderingen i princippet altid

uden beregning, hvis vurderingen

sker med salg for øje.

Bruun Rasmussen beregner 16 %

salær af hammerslaget ved salg

samt et mindre grundgebyr, der

bidra ger til auktionshusets om kostninger

til katalogisering, fotografering,

op bevaring, forsik ring,

administration og formid ling.

• For større vurderingsopgaver, der

ikke medfører et salg på auktion,

beregnes et honorar alt efter tidsforbruget.

For nær mere oplysninger,

ring på 8818 1111 eller skriv en mail

til vurdering@bruun­rasmussen.dk

auK t i o n sLiv

79


80

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Vurderingschef

Kasper Nielsen

Vurderingsstolen...

Leder af afdelingerne for ældre kunst og

antikviteter hos Bruun Rasmussen, vurderingschef

Kasper Nielsen, beskriver forudsætning­

erne for en kvalitetsvurdering som en stol på fire

ben. Uden dem holder vurderingen sjældent.

”Det første ben er en stor kunsthistorisk viden

om stilarter, periode og formsprog. Det andet

ben er et håndværksmæssigt kendskab: Er

maleriet eller møblet udført af originalt materiale

fra den periode, det giver sig ud for? En

stol i rokokoform, for eksempel: Er den vitterligt

fra 1750, eller er det nyrokoko fra slutningen af

1800­tallet? Eller har den blot lånt rokokoformen

og er fra midten af det 20. århundrede?

Hvordan er den håndsværksmæssigt bearbejdet,

hvordan er patinaen, osv."

"Den håndværksmæssige viden hænger tæt sammen

med det tredje ben, som handler om materialekendskab.

Når man vurderer en ring, er det

væsentligt at vide, om den er lavet af messing

eller guld, sølv eller plet. Afgørende for det hele

er imidlertid det fjerde ben: Et solidt kendskab til

markedet, til udbud og efterspørgsel og til tidens

trends”, understreger Kasper Nielsen.

auK t i o n sLiv

”en dygtig vurderingssagkyndig

er en, der er hurtig til

at kombinere fakta, erfaring

og intuition, og som al drig

hviler på laurbærene og tror,

at nu ved han eller hun alt

– dertil er markedet for om ­

skifteligt.”

Kasper Nielsen

For at holde sig orienteret om markedspriserne

rejser husets vurderingssagkyndige ofte ud til

store kunst­ og antikvitetsmesser i udlandet og

følger med i priserne på auktioner rundt om i

verden. Dels for konstant at have en bred fysisk

berøring med kunsten, dels for at være opmærksom

på eksponeringen af tingene og de globale

strømninger, der hele tiden ændrer på udbud og

efterspørgsel – både inden for den ældre og den

helt nye kunst. ”En dygtig vurde ringssagkyndig

er en, der er hurtig til at kombinere fakta, erfaring

og intuition,” påpeger Kasper Nielsen, ”og

som al drig hviler på laurbærene og tror, at nu

ved han eller hun alt – dertil er markedet for

omskifteligt”, konkluderer han.


hAMMeRSLAG

FoToKunST

Tyske Marc Räder (f. 1966) benytter sig af en

særlig fotografisk teknik, hvor for- og baggrund

er ude af fokus, mens mellemgrunden fremstår

skarp. Hermed kommer virkeligheden til at tage

sig modelagtig og syntetisk ud. Marc Räder:

"Mallorca. Tourist Café 2", 2001. Sign. Marc

Räder 30-09-02, Berlin. edition 1/4. Fotografi i

farver. C-print. 108 x 138 cm.

Hammerslag 30.000

Den iransk-amerikanske kunstner Shirin neshat

(f. 1957) var i foråret 2008 aktuel med en stor

videoudstilling på ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Billedet her, "I am its secret", er signeret på

bagsiden Shirin neshat. Fotografi. Fujicolor

Crystal Archive Paper. 49,5 x 33,5 cm.

Hammerslag 50.000

"Helmut newtons SUMO" er den

største fotobog i det tyvende

århund rede. Bogen, der opslået måler

70 x 106 cm, er udført i 10.000 eksemplarer,

der alle er signeret og nummereret

af den tysk-australske fotograf

Helmut newton (1920-2004).

Hammerslag 32.000

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

hos Bruun Rasmussen

nobuyoshi Araki (f. 1940) er en af

Japans mest kendte og kontroversielle

fotografer - ikke mindst på grund af hans serie

af erotisk-pornografiske polaroidbilleder.

Her ses et af kunstnerens mere dydige værker:

Portræt af Kaori. Sign. på bagsiden nobuyoshi

Araki. Fotografi i farver. 76 x 59,5 cm.

Hammerslag 32.000

auK t i o n sLiv

81


82

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Svalbard I

© Trine Søndergaard & Nicolai Howalt.

Courtesy Martin Asbæk Projects.

Digital c­print. 30 x 40 cm.

auK t i o n sLiv

Kunstfotografen Trine Søndergaard tog til den

arktiske øgruppe Svalbard for at indfange

det lunefulde landskab. Med sig havde hun

AuktionsLivs faste skribent Trisse Gejl, som søgte

efter identiteten til en figur i sin nye roman.


Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

ReJSen TiL VeRdenS ende

auK t i o n sLiv

83


ReJSen TiL VeRdenS ende

Da sætningen pludselig stod der, fik jeg en sær

forudanelse om, at jeg var ved at skabe en romanfigur,

der var lidt for egenrådig. en bifigur, som

ønskede selv at styre begivenhederne – ikke bare i

sit eget, men også i mit liv.

”Hope rejste til verdens ende”, stod der.

Hope var navnet på den lettere utilpassede og

smådæmoniske halvsøster i den roman, jeg var

i gang med at skrive. Jeg lod hende sejle til

nordpolens iskant, og slå sig ned på den arktiske

øgruppe Svalbard lige syd for den.

Meget kan man læse sig til, når man skal researche

til en roman. Men ikke midnatssolen. Den indtager

kroppen. Heller ikke de kridhvide vidder, hvor den

arktiske vind hyler hen over isen og ruller rundt

mellem fjeldene, som den har gjort i millioner af år.

Dens susen lyder endnu i mine ører. Man kan heller

ikke læse sig til frygten.

84 auK t i o n sLiv

det hvide intet

Jeg kom i april med midnatssolen.

Med mig havde jeg fotografen Trine Søndergaard,

der ville fortolke de nordiske landskaber.

Da vi fløj ind over de lysende bræer og hvide fjelde

var det med en vis afmægtighed. ”This place has

been abandoned by God and should have been

abandoned by man a long time ago”, skrev en

polarfarer i sin dagbog i 1893.

Til fem dage i vildmarken havde vi en bevæbnet

guide, hans hjælper og 28 slædehunde med. Sådan

forlod vi Longyearbyen, stående bag på slæderne.

Gennem Adventsdalen kørte vi ud i det store hvide

intet.

Svalbard II

© Trine Søndergaard & Nicolai Howalt.

Courtesy Martin Asbæk Projects.

Digital c­print. 30 x 40 cm.


under midnatssolen

Jeg ved ikke hvor mange timer, vi kørte ud over

sletterne med kun hundenes rytmiske åndedrag,

slædens meder mod den sprøde sne og blæstens

susen for ørerne. Gennem dale, over fjorde og langs

fjelde.

I begyndelsen var larmen i mit hoved øredøvende,

men langsomt blev der stille, og tiden forsvandt.

Midnatssolen brændte, og landskabet strakte sig i

det uendelige.

Den første nat sov vi i telt på et plateau ned mod

Reindalen. Vejret var skiftet fra klar blå himmel til

en sær polardis, der skjulte fjeldene omkring os.

Den langsommelige proces med at spænde hundene

fra og sætte dem fast i en lænke rundt om

teltet som isbjørnevagt var en del af rutinen. Én for

én slæbte vi de muskuløse dyr af sted med begge

hænder gennem dyb sne. Af og til kom de op at

slås, og guiden måtte springe ind mellem dem og

skille dem ad.

Jeg betragtede den norske guide sætte det mørkegrønne

telt op i sneen og slå pløkkerne ned i isen.

Han var midaldrende, veltrænet og vejrbidt og viste

sig at have et usentimentalt og pragmatisk forhold

til naturen, mens hans unge belgiske hjælper var en

blid drømmer, der var i gang med at planlægge en

to-årig slæderejse alene i Alaska.

I spændingsfeltet mellem disse to temperamenter

skulle jeg finde spiren til min romanfigur Hope.

Vi sov på rensdyrskind, lavede mad og kaffe på den

lille primus, og fandt hurtig ind i den enkelhed, der

kendetegner livet i ødemarken. Teltet var som en

lille grøn prik midt i den arktiske stilhed, og ud på

natten hørtes kun den sydende lyd af primussen,

som vi lod brænde for at få lidt varme.

næste dag kørte vi ud over Van Mijenfjorden.

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

85


86

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

den indre modstand

Jeg lagde modvilligt mit liv i hænderne på den

fremmede mand med riflen, og langsomt bevægede

vi os ud over den grønlige frosne fjord.

Jeg kæmpede ensomt med min indre modstand,

mens vi bevægede os længere og længere væk fra

civilisationen. Frem og tilbage, frem og tilbage,

mens jeg, stående bag på slæden, spejdede efter

isbjørne eller en af de polarstorme, jeg havde læst,

der kunne rejse sig fra en stille blå himmel på tyve

minutter og tage alt med sig.

Og herude var alt os. Der var ikke andet. Landskabet

var i forvejen så forblæst gennem millioner af år, at

det var formet, så stormen kunne hyle over isen og

rulle hvinende rundt mellem fjeldsiderne.

Så graver man sig ned, sagde guiden. Hvis stormen

kommer, graver man sig ned i sneen. Men de værste

storme er overstået i april, sagde han.

auK t i o n sLiv

en kåbe af polardis

Han så dem også, guiden. De mørke striber i den

hvide himmel langt bag os. Og han ændrede kurs

ind under fjeldet.

Midt på den flere kilometer brede fjord, lukkede

hvidheden sig om os. Det, der før var fjeldene på

den anden side af fjorden, var nu blot hvidt i hvidt

uden antydninger af horisontlinjen.

Det var her, det gik op for mig, at Svalbard ikke

har vejr. Svalbard har humørsvingninger. Før var

Svalbard venlig, imødekommende. nu var Svalbard

hemmelighedsfuld og konturløs, og bag os kom de

mørke striber nærmere.

Guiden gjorde tegn til at standse. Han fandt kompasset

frem og forsøgte at orientere sig i det landskab,

der et ganske kort øjeblik var os givet, før

Svalbard igen indhyllede sig i sin kåbe af polardis.

Jeg tænkte, at hvis han virkelig var i stand til at

navigere i dette landskab, hvis han fik os frem til

den lille hytte, der måtte ligge som en cigarkasse et

sted i det gigantiske hvide fjeld, ville jeg aldrig igen

tvivle på noget.

Svalbard III

© Trine Søndergaard & Nicolai Howalt.

Courtesy Martin Asbæk Projects.

Digital c­print. 30 x 40 cm.


Stormen

Så kom stormen. nu var Svalbard rasende. Af og

til forsvandt guiden af syne i det hvirvlende hvide,

og jeg nåede at gribes af panik ved erkendelsen af,

at jeg var fuldkommen ude af stand til at overleve

alene her.

Vi havde kørt i over ti timer, og hundene sled sig

igennem sne, der nu var så dyb, at vi gik i til lårene,

når vi forsøgte at hjælpe dem på de strækninger,

hvor det gik opad. Stormen rasede, og jeg forsøgte

at holde visuel kontakt med både Trine, som sad

bag mig, og slæden foran. Af og til standsede guiden

og ventede. Så fortsatte vi blinde ud i intetheden.

Hvidhed kan have samme effekt på et menneske

som mørke.

Hvor lang tid, der gik på den måde med mig og

frygten hånd i hånd, véd jeg ikke, men pludselig

kunne jeg ane konturerne af en lillebitte æske i

fjeld et, som jeg bad til var hytten.

Frygten

Det er klart, man er bange for at blive ædt af en

isbjørn. Der er en grund til, at det er forbudt at

forlade Longyearbyen uden våben. Det er heller ikke

underligt, at man frygter en polarstorm med grader

ned til minus 40. Det sker også, at folk går gennem

fjorden eller bliver begravet i et lavineskred. Selv

om jeg følte, jeg spadserede på kanten af min egen

eksistens den dag, aner jeg ikke, om vi var i reel

fare derude.

efter at have slæbt det nødvendigste fra slæden

med mig og kæmpet mig ind i hytten, tog guiden

fat om mig med begge hænder og kiggede på mig

med sit mørke blik og is i øjenbrynene, og sådan

stod vi lidt og scannede hinanden som to dyr.

- Det blev lidt råt, sagde han og klemte mig om

skuldrene. – Du klarede det flot.

fortsættes næste side

auK t i o n sLiv

87


88

i live

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

Stormen rasede derude, og jeg pressede næsen mod

den skårede rude og betragtede den unge belgier

arbejde hurtigt og koncentreret med hundene. Af

og til forsvandt han i det hvide.

Vinden skreg i skorstenen til kakkelovnen, sneen føg

ind gennem vinduessprækkerne, og jeg var lykkelig.

Jeg var i live. Trine sank sammen på bænken, og vi

kiggede længe på hinanden.

Lige så pludseligt som den var kommet, lagde

Svalbards vrede sig igen, og nu var der romantiske

blide penselstrøg på en lyseblå nattehimmel.

Svalbard var stille og hvilende som en sovende

kæmpe.

Trine kæmpede sig gennem sneen ned til slæderne

og fandt sit tre-ben og kamera frem. Tålmodigt

rejste hun det på et lille plateau ud mod fjorden og

indfangede Svalbards lunefulde landskab.

auK t i o n sLiv

hope

Svalbard IIII

© Trine Søndergaard & Nicolai Howalt.

Courtesy Martin Asbæk Projects.

Digital c­print. 30 x 40 cm.

Stormen vendte tilbage næste morgen. Vi var nødt

til at ligge vejrfast i hytten, og jeg fik mulighed for

time-out, hvilket skulle vise sig at være en gave.

Langsomt formede Hope sig ud af bræddevæggene

eller som en skygge ved kakkelovnen, og samværet

med den rolige nordmand hjalp mig til at give

hende en fastere form.

Jim Aronsen, hed han. Opkaldt efter en cowboytegneserie.

Han var vokset op på en ødegård langt

nord for polarcirklen og var vant til de sorte vintre

og de hårde kuldegrader. Han var netop kommet

hjem fra nordøstgrønland, hvor han havde boet isoleret

i et år og levet af de moskusokser, han kunne

nedlægge, og de dyr, han fangede i fælder. Kun

ham og hans hunde.

Jeg besluttede mig for at slippe min angst og stole

blindt på denne uudgrundelige mand, som jeg

al drig havde turdet opfinde til en roman, fordi han

var for uvirkelig.

en anden uventet gave var en slags logbog, der

gik tyve år tilbage. Her havde de, der havde gæstet

hytten, skrevet lidt. Mest isbjørneobservationer og

små filosofiske betragtninger om at være menneske

i Arktis.

Langsomt blev det hele til Hopes håndskrift og

Hopes hytte, og jeg begyndte at forstå en flig af

hende. Her havde hun fundet et landskab, der

afspejlede hendes eget indre. en usentimental

væren. Det handlede ikke for hende om at betvinge

naturen eller bevise sin egen overlevelseskraft. Det

handlede om at være en del af det, på samme måde

som den hvide ren eller den luntende isbjørn.


overgivelsen

efter min overgivelse nærmede jeg mig Hope lidt

mere hver dag. Jeg faldt ind i en meditativ tilstand

time efter time på slæden. Mærkede hendes drift

mod denne ældgamle verden, der for 350 millioner

år siden lå syd for ækvator, og hvor de første

dinosaurer senere gik rundt og spiste af urskovens

vækster.

når vi standsede om aftenen for at slå lejr, stod

jeg og kiggede ud over det enorme landskab og

lukkede øjnene og lod stilheden fylde mig helt ud.

Den stilhed kan jeg ikke forestille mig andre steder

end i Arktis. Stor og mættet og allerede millioner

af år gammel. Heller ikke lyset vil jeg finde andre

steder.

I nat drømte jeg Hopes drøm. Om en ældgammel

og samtidig ufødt verden. Jeg skrev den i går og

drømte den i nat. Det er, som om vi træder ind

og ud af hinanden, og af og til tænker jeg: Hvem

finder på hvem?

Trine Søndergaard & Nicolai Howalt

f. 1972 og f. 1970. Kunstfotografer, kunstnerduo.

Har siden 2004 bl.a. arbejdet med projektet "How to hunt",

som behandler det danske jagt­og naturlandskab.

Søndergaard & Howalt arbejder pt på en udstilling om det

nordiske landskab. Begge kunstnere er bredt repræsenteret

både herhjemme og i udlandet på museer i bl.a. Israel, USA,

Japan og Spanien.

www.trinesondergaard.com ­ www.nicolaihowalt.com

Trisse Gejl

f. 1968. Romanforfatter og kulturskribent.

Hun er uddannet cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Århus

Universitet og fungerer som ekstern censor samme sted.

Trisse Gejl fik sit første store gennembrud med romanen

"Patriarken" og har netop udgivet sin sjette roman "Skjul",

hvor man kan læse mere om Hope og rejsen til Svalbard.

Hun modtog i 2002 det tre­årige arbejdslegat fra Statens

Kunstfond for sit forfatterskab. Også den nye roman "Skjul"

har i 2008 udløst et stort legat fra Kunstrådet.

Trisse Gejl har siden 2004 skrevet for "AuktionsLiv".

auK t i o n sLiv

89


90

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r

FiRe Gode BøGeR FRA

BRuun RASMuSSen PuBLiShinG

Nyhed

Antikguiden

Hammersalg, stilhistorie og leksikon

Bruun Rasmussens nye Antikguide bygger på Gorm

Benzons klassiske antikvitetshåndbog, som er udvidet

med nye opslag, en illustreret stilhistorie samt

400 farveillustrationer af antikviteter og samlerobjekter,

der alle er forsynet med hammerslag.

Bogen, som rummer ca. 4.000 opslag fordelt på 664

sider, er redigeret af Gert Posselt og Michael Fornitz

og udgivet i samarbejde med Gyldendal.

Bogen koster 399 kr. og kan købes i alle landets

boghandlere fra den 29. oktober, eller bestilles på

www.bruun­rasmussen.dk

Moderne dansk møbeldesign

Tendenser, hammerslag og historie

Professorerne Per H. Hansen og Klaus Petersen,

der begge selv samler på danske møbelklassike re,

er forfatterne bag værket Moderne dansk møbeldesign,

der er udgivet i samarbejde med Gyldendal.

Værket, der er på 328 sider, gennemgår den danske

møbel designhistorie samt tendenserne inden for

prisudviklingen i hammerslag på moderne danske

møbel klassikere.

Bogen koster 349 kr. og kan købes i alle

landets boghandlere, eller bestilles på

www.bruun­rasmussen.dk

auK t i o n sLiv

Værket på væggen

Et kunsthistorisk essay om Asger Jorns Dragørværk

I ly af natten den 20. maj 1964 malede Asger Jorn

et stort bevinget væsen på en nøgen entrévæg i

Dragør. Vægmaleriet blev skabt efter en festlig

aften og var en fødselsdags gave til ejeren af huset,

Jorns nære ven Robert Dahlmann Olsen, der bl.a. var

arkitekt, redaktør og kunstskribent. Levende fortalt

af museums inspektør Tine Blicher­Moritz.

Bogen koster 149 kr. og kan købes i alle

landets boghandlere, eller bestilles på

www.bruun­rasmussen.dk

Fra billedhilsen til postkort

Postkortets historie i Danmark

Tre af Danmarks førende postkortsamlere, Henrik

Sel søe Sørensen, Claus Boie og Gorm Christensen,

giver i dette omfangsrige værk på 400 sider læseren

en detaljeret indføring i postkortets historiske udvik ­

ling, fra de første billed hilsner og frem til postkortets

guldalder i begynd elsen af det 20. århund rede. Bogen,

der er rigt illu streret med flere hundrede postkort,

giver en prisguide som hjælp til hvad postkort er værd.

Bogen koster 399 kr. og kan købes i alle

landets boghandlere, eller bestilles på

www.bruun­rasmussen.dk


JuBiLæuMSKATALoGeR

Kataloger til Bruun Rasmussens førstkommende

klassiske auktioner kan bestilles her.

Udfyld blot kuponen til højre, så vil katalogerne

blive fremsendt sammen med et girokort ca. én

uge før eftersynets start.

De nævnte priser er i danske kroner og inkl. forsendelse

i Danmark. Ved forsendelse til udlandet

vil portoen – og dermed prisen – være forhøjet.

Det er også muligt at abonnere på Bruun

Ras mussens auktionskataloger. Som abonnent

modtager De katalogerne i god tid til samme

pris som ved løssalg. Ved bestilling af alle vores

kataloger opnår De rabat.

Abonnementsformular kan bestilles alle

hverdage fra kl. 10-17 på telefon 8818 1111,

på fax 8818 1112 eller på mail

bredgade@bruun-rasmussen.dk

Bredgade, København










Moderne kunst (3 kataloger) 7. - 10. oktober 250,-

Moderne design 7. - 10. oktober 200,-

Frimærker 11. oktober 75,-

Internationale malerier 18. - 28. november 200,-

Internationale antikviteter 18. - 28. november 200,-

Russisk kunst & antikv. 21. november 200,-

Bøger 2. december 75,-

Udsøgte vine 3. december 75,-

Mønter 4. december 75,-

Pedersholm, Vejle


Kunst, design og antikv. 28. - 29. oktober 150,-

Katalogerne sendes til:

navn

evt. firma

Adresse

Postnr.

By.

Telefon

Mail


BRuun RASMuSSen KunSTAuKTioneR

KATALOGABOnneMenT

BReDGADe 33

DK-1260 KØBenHAVn K

PORTO


“KARLSBERG” - TIDLIGERE LYSTEJENDOM FOR KONGENS FISKEMESTER

KØBENHAVNSVEJ 34B, HILLERØD · GRUNDAREAL: 951 M 2 · BOLIG: 330 M 2 · RUM: 7 · OPFØRT: 1675

KONTANTPRIS: 4.900.000 DKK · BRUTTO/NETTO: 32.881/25.725 DKK

WWW.BR-PROPERTIES.DK · TELEFON 2424 9898


HEAVEN MUST BE A TWO-STAR DESTINATION COMPARED WITH SONEVA

SONEVA KIRI, THAILAND · GRUNDAREAL: 4-8.000 M 2 · BOLIG: OP TIL 1.600 M 2 · OPFØRT: 2008/09

I ALT 21 LUKSUS FERIEVILLAER FRA US$ 4.500.000

WWW.BR-PROPERTIES.DK · TELEFON 2424 9898


HARMONISK OG RAFFINERET EJENDOM MED PERFEKT FINISH

ROLIGHEDSVEJ 11, SKODSBORG · GRUNDAREAL: 1862 M 2 · BOLIG/KÆLDER: 281/102 M 2 · RUM: 9 · OPFØRT: 1945

KONTANT: 13.000.000 DKK · BRUTTO/NETTO 90.137/72.240 DKK

WWW.BR-PROPERTIES.DK · TELEFON 2424 9898


JuBiLæuMSauktioner

eFterÅr 2008

Bredgade

CoBra 1948-2008 eftersyn: 1. - 6. oktober

auktion: 6. oktober

moderne kunsT & design eftersyn: 1. - 6. oktober

auktion: 7. - 10. oktober

FrimÆrker eftersyn: 6. - 10. oktober + 11. okt.

auktion: 11. oktober

malerier & anTikviTeTer eftersyn: 12. - 17. november

auktion: 18. - 28. november

russisk kunsT eftersyn: 12. - 17. november

auktion: 21. november

Bøger & manuskripTer eftersyn: 12. - 17. nov. + 2. dec.

auktion: 2. december

vin eftersyn: 2. - 3. december

auktion: 3. december

mønTer eftersyn: 15. - 17. nov. + 4. dec.

auktion: 4. december

veJLe

kunsT, design og anTikviTeTer eftersyn: 22. - 27. oktober

auktion: 28. - 29. oktober

net­auktioner

Bruun rasmussen afholder net-auktioner hver dag året rundt på www.bruun-rasmussen.dk

mandage sælges: ældre møbler og tæpper

Tirsdage sælges: moderne kunst og design

onsdage sælges: ældre malerier og tegninger

Torsdage sælges: smykker, sølv, porcelæn og varia

herudover afholdes jævnligt net-auktioner over bøger, frimærker, mønter, vin og våben.

Følg med i auktionerne på vores hjemmeside.

udvalgTe vÅBen eftersyn: 29. sept. - 1. okt. i havnen

auktion: 1. oktober

anderS antik Sverige

kvaliTeTsaukTion eftersyn: 28. - 30. november

auktion: 1. december


Nyt fra Bruun Rasmussen og Gyldendal

Antikguiden er det nye leksikon med 4.000 opslagsord, en illustreret stil­

historie samt 400 illustrationer af antikviteter og samlerobjekter, der alle

er forsynet med hammerslag. Bogen er på 664 sider og koster 399 kr.

More magazines by this user
Similar magazines