Kvalitetsrapport 2008 2009 - Vesthimmerlands Kommune

vesthimmerland.dk

Kvalitetsrapport 2008 2009 - Vesthimmerlands Kommune

Kvalitetsrapport

Skoleåret 2008-2009

1


INDHOLDSFORTEGNELSE:

FORORD ............................................................................................................................. 5

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen ........................................................................... 6

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i

kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen ....... 7

VESTHIMMERLANDS KOMMUNE .................................................................................. 11

Rammebetingelser ......................................................................................................... 11

BAKKESKOLEN ......................................................................................................... 13

BLÆRE SKOLE ......................................................................................................... 15

FARSØ SKOLE ......................................................................................................... 17

GEDSTED SKOLE .................................................................................................... 19

HAUBRO SKOLE ...................................................................................................... 21

HORNUM SKOLE ...................................................................................................... 23

LOUNS ALSTRUP SKOLE ........................................................................................ 25

LØGSTØR SKOLE .................................................................................................... 27

OVERLADE SKOLE .................................................................................................. 29

RANUM SKOLE ........................................................................................................ 31

SIMESTED SKOLE ................................................................................................... 33

STRANDBY SKOLE .................................................................................................. 35

ULLITS SKOLE ......................................................................................................... 37

VESTER HORNUM SKOLE ...................................................................................... 39

VESTRUP SKOLE ..................................................................................................... 41

VILSTED VINDBLÆS SKOLE ................................................................................... 43

ØSTERMARKSKOLEN .............................................................................................. 45

AALESTRUP SKOLE ................................................................................................ 47

AARS SKOLE ............................................................................................................ 49

10. kl. CENTER ......................................................................................................... 51

DEN KOMMUNALE SPECIALSKOLE ...................................................................... 53

VESTERMARKSKOLEN ............................................................................................ 55

PPR – VESTHIMMERLANDS KOMMUNE ................................................................. 57

Evaluering af læsning ................................................................................................. 59

P Æ D A G O G I S K E P R O C E S S E R ................................................................... 62

Skoler ............................................................................................................................. 62

BAKKESKOLEN ......................................................................................................... 62

BLÆRE SKOLE ......................................................................................................... 62

FARSØ SKOLE ......................................................................................................... 62

GEDSTED SKOLE .................................................................................................... 62

HAUBRO SKOLE ...................................................................................................... 62

HORNUM SKOLE ...................................................................................................... 62

LOUNS ALSTRUP SKOLE ........................................................................................ 62

LØGSTØR SKOLE .................................................................................................... 62

OVERLADE SKOLE .................................................................................................. 62

RANUM SKOLE ........................................................................................................ 62

SIMESTED SKOLE ................................................................................................... 62

STRANDBY SKOLE .................................................................................................. 62

ULLITS SKOLE ......................................................................................................... 62

VESTER HORNUM SKOLE ...................................................................................... 62

VESTRUP SKOLE ..................................................................................................... 62

VILSTED VINDBLÆS SKOLE ................................................................................... 62

ØSTERMARKSKOLEN .............................................................................................. 62

AALESTRUP SKOLE ................................................................................................ 62

3


AARS SKOLE ............................................................................................................ 62

10. kl. CENTER ......................................................................................................... 62

VESTERMARKSKOLEN ............................................................................................ 62

VESTHIMMERLANDS KOMMUNE .................................................................................. 62

Resultater ....................................................................................................................... 62

BAKKESKOLEN ......................................................................................................... 62

FARSØ SKOLE ......................................................................................................... 62

HORNUM SKOLE ...................................................................................................... 62

LØGSTØR SKOLE .................................................................................................... 62

RANUM SKOLE ........................................................................................................ 62

VESTER HORNUM SKOLE ...................................................................................... 62

ØSTERMARKSKOLEN .............................................................................................. 62

AARS SKOLE ............................................................................................................ 62

10. kl. CENTER ......................................................................................................... 62

VESTHIMMERLANDS KOMMUNE .................................................................................. 62

Vurdering ........................................................................................................................ 62

Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen ............................................ 62

skoleåret 2008/ 2009 ......................................................................................................... 62

SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE ........................................................................... 62

Skoler ............................................................................................................................. 62

BAKKESKOLEN ......................................................................................................... 62

BLÆRE SKOLE ......................................................................................................... 62

FARSØ SKOLE ......................................................................................................... 62

GEDSTED SKOLE .................................................................................................... 62

HAUBRO SKOLE ...................................................................................................... 62

HORNUM SKOLE ...................................................................................................... 62

LOUNS ALSTRUP SKOLE ........................................................................................ 62

LØGSTØR SKOLE .................................................................................................... 62

OVERLADE SKOLE .................................................................................................. 62

RANUM SKOLE ........................................................................................................ 62

SIMESTED SKOLE ................................................................................................... 62

STRANDBY SKOLE .................................................................................................. 62

ULLITS SKOLE ......................................................................................................... 62

VESTER HORNUM SKOLE ...................................................................................... 62

VESTRUP SKOLE ..................................................................................................... 62

VILSTED VINDBLÆS SKOLE ................................................................................... 62

ØSTERMARKSKOLEN .............................................................................................. 62

AALESTRUP SKOLE ................................................................................................ 62

AARS SKOLE ............................................................................................................ 62

10. kl. CENTER ......................................................................................................... 62

VESTERMARKSKOLEN ............................................................................................ 62

Ansvarshavende: ............................................................................................................... 62

Skolechef Kirsten Jensen ........................................................................................... 62

Layout & redigering ............................................................................................................ 62

Proceskonsulent Lene Juel & Sekretær Ane Marie Purkær ........................................... 62

4


FORORD

Ifølge § 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en årlig Kvalitetsrapport for

folkeskolerne i Vesthimmerlands Kommune. Formålet er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det

kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage dens ansvar.

Konkret indeholder Kvalitetsrapporten en vurdering af det faglige niveau på kommunens skoler med

angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Dette sker med fokus på:

Rammebetingelser - de overordnede strukturelle og økonomiske rammer samt nøgletal for de enkelte skoler

Pædagogiske processer - den pædagogiske praksis i forhold til organiseringen af undervisningens indhold,

tilrettelæggelse og organisering

Resultater - opgørelse over skolens data i form af karakterniveau m.v.

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af Kvalitetsrapporten tage stilling til:

Det faglige niveau på de enkelte skoler og i det samlede skolevæsen og træffe beslutning om opfølgning på

eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne.

Udviklingen af den interne dialog om kvalitet og evaluering mellem skolevæsenets aktører, således at

rapporten med tiden bliver et væsentligt dialogværktøj mellem skolerne, kommunalbestyrelsen og

forvaltningen.

Kvalitetsrapporten skal være en feedbackkanal fra skolerne, så kommunalbestyrelsen kan få indblik i

skolernes arbejde og i, hvilke forudsætninger der er for skolernes kvalitet og udvikling. Skolerne gives med

Kvalitetsrapporten en mulighed for at give et billede af den enkelte skoles karakteristika, og hvordan de

spiller ind på skolens daglige arbejde og på arbejdet med at opfylde de politske mål.

Rapporten for skoleåret 08/09 bygger på talmateriale, som forvaltningen allerede har eller har kunnet

fremskaffe elektronisk samt indberetninger fra skolerne.

Skolerne er blevet bedt om en beskrivelse af arbejdet med følgende:

- skolernes egne fokuspunkter / indsatsområder i 08/09

- læsning

- personalepolitikken

- arbejdet med mål for SFO’en

I beskrivelserne har skullet indgå status ved skoleårets start, (kvalitets)mål for årets arbejde, tiltag på

området, tegn / indikatorer på den ønskede virkning og evalueringen af det pågældende område.

For at sikre ensartethed og en større overskuelighed, har forvaltningen udarbejdet skabeloner til

indberetningen.

Skolebestyrelserne er ligeledes blevet bedt om at udtale sig om dens arbejde i forhold til ovenstående i

skoleåret 08/09 og endvidere det fortsatte arbejde i 09/10 med skolernes kommende fokuspunkter.

Da den fulde rapport er omfattende og dermed tidskrævende at læse, gør forvaltningen opmærksom på, at

læseren i flere tilfælde kan ”nøjes” med at læse diverse sammenfatninger.

Go’ fornøjelse med læsningen!

Kirsten Jensen

Skolechef

5


Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

§ 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens

skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige

niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.

Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til

opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om

kvalitetsrapporten.

Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a.

kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i

kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra

skolebestyrelsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers

udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og

om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner.

6


Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og

handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og

kvalitetsudvikling af folkeskolen

I medfør af § 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006, fastsættes:

Formål med og indhold af kvalitetsrapporter

§ 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) § 40 a, stk. 1, er gennem

tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at

varetage deres ansvar for folkeskolen.

Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på

kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens § 40 a, stk. 2.

Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering

og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen.

Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet.

§ 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om

tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag hertil.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning,

der følger af lovgivningen og af kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens

folkeskoler og for det samlede skolevæsen.

Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. § 10,

opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre oplysninger end de i §§ 5-10 nævnte, herunder

til belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder.

§ 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende det pågældende

skoleår.

Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets

udvikling.

Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er tilgængelige, skal

rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger.

Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om

bestemte forhold, jf. §§ 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn.

§ 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det

samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. § 5.

Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. § 6.

Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i §§

7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v.

Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau

§ 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af

kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for

forbedringer.

Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af

1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder,

2) den specialpædagogiske bistand og

3) undervisningen i dansk som andetsprog.

Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af

oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., jf. §§ 7-10, der indgår i grundlaget for

vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige

oplysninger er fyldestgørende.

Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport

§ 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder

handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres

7


virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at

virkningen af initiativet vil kunne vurderes.

Rammebetingelser

§ 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for

det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens

kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder.

Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte skole af,

1) hvilke klassetrin skolen udbyder,

2) antal af spor pr. klassetrin,

3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever,

der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og

4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes.

Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de

gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til

henholdsvis

1) specialpædagogisk bistand og

2) undervisning i dansk som andetsprog.

Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for

det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om

1) antal af elever pr. klasse,

2) antal af elever pr. lærer,

3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister,

4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling,

5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev,

6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og

7) planlagte timer, jf. lovens § 16. Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen

indgå en redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til

nærmere ledelsesmæssige dispositioner:

1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført.

2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til

linjefagsuddannelse.

3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere

med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse.

4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som

andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse

5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne.

Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser

eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners

skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling)

§ 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede

indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet.

Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler

og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af

1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens

tilrettelæggelse,

2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner,

3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og

4) undervisningen i dansk som andetsprog.

Resultater m.v.

§ 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det

samlede skolevæsen, herunder oplysninger om

1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver,

2) resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens § 55 b, og

3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til

belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2

nævnte test.

8


Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå oplysninger om

overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager

specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som

andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét.

Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående

specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens § 51, stk. 1.

Yderligere midlertidige indholdskrav

§ 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller

flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter.

Udformning af kvalitetsrapporter

§ 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger, der er

nævnt i §§ 5-10.

Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen i konkrete

kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier

af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor.

Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i

lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for

offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af

rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 4.

Tidsfrister

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, drøfte og tage

stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. § 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om

rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på

internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4.

Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test,

jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke offentliggøres.

§ 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf. lovens § 40 a, stk.

3, som rapporten måtte give anledning til.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om

en eventuel handlingsplan, jf. lovens § 40 a, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på

internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4.

Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test,

jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke offentliggøres.

Ikrafttræden

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007.

Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. § 3.

Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007

P.M.V.

Kim Mørch Jacobsen, Direktør

9


VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Årgange

Rammebetingelser

Antal

normalklasser

inkl. bh. kl.

11

Antal elever i

normalklasser

pr. 5/9-2008

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special. pæd.

bistand i

special klasser

Bakkeskolen 9 10 161 0 0

Blære 7 8 144 0 0

Farsø 9 24 473 4 31

Gedsted 7 8 136 0 0

Haubro 3 4 32 0 0

Hornum 9 13 256 0 0

Louns Alstrup 7 8 50 0 0

Løgstør 9 27 524 4 22

Overlade 6 7 103 2 15

Ranum 9 13 241 8 50

Simested 7 8 85 0 0

Strandby 7 8 136 3 17

Ullits 7 8 107 0 0

Vester Hornum 9 10 169 0 0

Vestrup 7 8 108 0 0

Vilsted Vindblæs 6 7 70 0 0

Østermarkskolen 9 29 599 0 0

Aalestrup 7 16 317 1 5

Aars 9 23 461 14 95

I alt: 143 274 4222 36 235

Gennemsnitlig

klassekvotient

Antal elever,

der modtager

undervisning

i dansk som

andetsprog

Andel elever i

SFO / LBO

i %

Gennemsnitlig

antal elever pr.

lærer i normalklasse

Antal elever pr.

computer under

5 år med internetopkobling

Bakkeskolen 16,1 0 71,11 11,94 2,01

Blære 18 0 75,,00 13,33 3,20

Farsø 19,71 48 90,32 14,07 3,02

Gedsted 17 0 64,38 13,91 3,30

Haubro 8 0 81,25 16,33 2,00

Hornum 19,69 0 63,33 14,01 3,76

Louns Alstrup 6,25 0 72,22 7,05 1,22

Løgstør 21,26 6 62,61 13,92 3,25

Overlade 14,7 0 58,87 12,19 2,51

Ranum 18,54 0 80,99 9,48 3,68

Simested 10,63 0 57,69 9,36 2,50

Strandby 17 3 45,45 12,26 3,92

Ullits 13,38 0 64,91 11,35 2,82

Vester Hornum 16,9 0 61,02 13,39 2,96

Vestrup 13,5 0 76,60 10,95 3,38

Vilsted Vindblæs 10 0 67,50 9,03 1,35

Østermarkskolen 20,66 9 84,12 14,79 5,82

Aalestrup 19,81 0 83,11 15,55 2,40

Aars 20,04 20 90,36 13,21 6,86

10. kl.-Center 0 7,60

I alt: 86

Gennemsnit: 15,41 74,21 13,04


Udgifter til

undervisningsmidler

pr. elev /

kr.*

Antal timer til

efteruddannelse

af lærere

12

Antal kr. til

efteruddannelse

af lærere

(inkl. kørsel)

Andel af

lærernes

arbejdstid, der

anvendes til

undervisning

totalt i %

Gennemførte

lektioner

i %

Bakkeskolen 1473,91 494 56.467 36,1 98,79

Blære 1233,79 285 19.610 37,6 100

Farsø 1417,13 999 85.390 36,3 90,89

Gedsted 1216,28 394 30.544 34,8 99,82

Haubro 1219,72 14 857 30,5 100

Hornum 1377,79 520 69.905 33,9 97,34

Louns Alstrup 1673,90 109 9.880 31,4

Løgstør 1441,66 960 55.824 45,7 98,53

Overlade 1352,69 256 18.368 34,2 99,90

Ranum 1733,74 313 28.904 49,8 99,38

Simested 1422,29 63 5.433 38,1 10098,29

Strandby 1279,49 138 10.784 37,6 99,73

Ullits 1256,41 434 34.467 36,2 98,90

Vester Hornum 1277,27 335 17.766 33,2 99,45

Vestrup 1312,02 320 27.284 35,5 100

Vilsted Vindblæs 1309,99 163 12.146 32,7

Østermarkskolen 1319,38 810 55.904 34,6 96,0

Aalestrup 1179,84 789 91.279 35,2

Aars 1452,30 1209 100.305 36,6 97,77

10.kl. Center 2029,00 231 24.128 33,7

I alt: 26.758,88 8836 755.245

Gennemsnit: 1.337,94 33,68 97,68

*beregningsmodel undervisningsmidler for budget 2009 inkl. special undervisning og 2. sprogede

Elevfravær

Sygdom

antal dage

Fordelt på

elever

Ekstra

ordinært fri

antal dage

Fordelt på

antal elever

Ulovligt

fravær

Fordelt på

elever

Bakkeskolen 1154 159 577 92 529 62

Blære 641 119 285 87 45 21

Farsø 3808 495 2232 359 409 87

Gedsted 585 101 419 95 38 2

Haubro 160 27 75 17 20 9

Hornum 971 200 605 45 263 49

Louns Alstrup 159 41 124 30 7 4

Løgstør 4377 532 1692 396 346 66

Overlade 563 94 323 80 55 18

Ranum 2095 256 715 183 54 10

Simested 403 66 242 57 67 8

Strandby 988 142 359 88 0 0

Ullits 466 85 422 61 43 11

Vester Hornum 1135 143 487 115 86 23

Vestrup 621 94 255 79 10 3

Vilsted Vindblæs 387 65 215 53 0 0

Østermarkskolen 3288 528 1625 364 343 65

Aalestrup 1853 277 662 180 200 32

Aars 3998 614 1506 288 601 74

10. klasse Center 980 110 68 15 69 15

Gennemsnit: 6,90 dag pr.elev 4,80 dag pr. elev 5,70 dag pr. elev

Angivelse af gennemsnitlige udgifter

pr. elev i folkeskolen pr. 6-16 årige

Ressourcer til specialpædagogisk

bistand i specialklasser – KL’s

beregningsmodel for specialklasser

Ressourcer afsat til undervisning i

dansk som andetsprog

43.734,00 123.470,49 kr. pr. elev 4.174,00 kr. pr. elev

- fremskrevet + 3%

* kilde ECO-nøgletal (regnskab 2008)


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

BAKKESKOLEN

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

13

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 7 7 0 0

1. 1 12 12 0 0

2. 1 13 13 0 0

3. 1 13 13 0 0

4. 1 12 12 0 0

5. 1 21 21 0 0

6. 1 20 20 0 0

7. 1 21 21 0 0

8. 1 22 22 0 0

9. 1 20 20 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 10 161 16,1 0 0 0

Andel af elever i SFO: 71,11 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

1154

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

159

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

80 computere fordeles på 161 elever: 2,01 elev pr. computer

577

92

Normalklasse

11,94

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

529

Fordelt på

antal elever

62

Antal timer Udgift i kr.

494

1473,91

56.467

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

36,1


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 2707 2690 9937

Engelsk 793 773 97,48

Tysk 465 451 96,99

Historie 440 433 87,41

Kristendom 399 391 97,99

Samfundsfag 163 185 96,93

Humanistiske fag

Matematik 1655 1636 98,85

Natur og teknik 427 423 99,06

Geografi 164 154 93,90

Biologi 217 211 97,24

Fysik/kemi 593 581 97,98

Naturfag

Idræt 807 802 99,38

Musik 480 477 99,38

Billedkunst 355 354 99,71

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 684 684 100

Valgfag 74 74 100

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 368 366 99,46

Andet 395 393 66,49

I alt 11.186 11.051 98,79

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 0 100 100 100 0 100 0

2. 1 0 0 100 100 0 100 0 100 100

3. 1 100 100 0 100 0 100 0 0 100

4. 1 0 100 0 100 0 100 0 0 0 0

5. 1 100 100 100 100 0 100 100 0 0 100 100

6. 1 0 100 0 100 0 100 100 100 0 0

7. 1 100 100 100 100 100 0 0 100 100 100

8. 1 100 100 100 100 100 0 0 0 0 100

9. 1 100 100 0 100 100 0 100 100 0 0 100

10

Specialpædagogik i %: 66,67

Fysik/ kemi

14

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

BLÆRE SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

15

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 16 16 0 0

1. 1 15 15 0 0

2. 1 20 20 0 0

3. 1 13 13 0 0

4. 1 14 14 0 0

5. 1 25 25 0 0

6. 1 26 26 0 0

7. 1 15 15 0 0

8. 0 0 0 0 0

9. 0 0 0 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 8 144 18 0 0 0

Andel af elever i SFO: 75,00 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

641

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

119

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

45 computere fordeles på 144 elever: 3,20 elev pr. computer

285

87

Normalklasse

13,33

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

45

Fordelt på

antal elever

21

Antal timer Udgift i kr.

285

1233,79

19.610

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

37,6


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 2459 2459 100

Engelsk 483 483 100

Tysk 104 104 100

Historie 367 367 100

Kristendom

Samfundsfag

248 248 100

Humanistiske fag

Matematik 1149 1149 100

Natur og teknik 444 444 100

Geografi 75 75 100

Biologi 80 80 100

Fysik/kemi 75 75 100

Naturfag

Idræt 796 796 100

Musik 390 390 100

Billedkunst 368 368 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 874 874 100

Valgfag

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 261 261 100

I alt 8.173 8.173 100

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 100 100 100 0 100 100

2. 1 100 100 100 100 0 100 100

3. 1 100 100 100 100 0 100 0 100 100

4. 1 100 100 100 100 0 100 0 100 100 100

5. 1 100 100 100 100 100 100 100 0 100 100 0

6. 1 100 100 100 100 100 100 100 0 100

7. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

8.

9.

10

Specialpædagogik i %: 25

Fysik/ kemi

16

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

FARSØ SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

17

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 2 40 20 1 6

1. 2 41 20,5 0 0

2. 2 39 19,5 0 0

3. 2 35 17,5 1 6

4. 2 40 20 0 0

5. 2 44 22 1 5

6. 2 41 20,5 0 0

7. 2 42 21 0 0

8. 4 78 19,5 0 0

9. 4 73 18,25 1 14

10. 0 0 0 0 0

I alt 24 473 19,71 4 31 48

Andel af elever i SFO: 90,32 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

3808

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

495

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

2232

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

167 computere fordeles på 504 elever: 3,02 elev pr. computer

359

Normalklasse

14,07

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

409

Fordelt på

antal elever

87

Antal timer Udgift i kr.

999

1417,13

85.390

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

36,3


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 7990 7150 8949

Engelsk 1852 1626 8780

Tysk 1359 1197 88,08

Historie 1132 988 87,28

Kristendom 905 797 88,07

Samfundsfag 550 473 86,00

Humanistiske fag

Matematik 3820 3385 88,61

Natur og teknik 875 780 89,14

Geografi 479 411 85,80

Biologi 629 542 86,17

Fysik/kemi 720 606 84,17

Naturfag

Idræt 2092 1882 89,96

Musik 988 860 87,04

Billedkunst 900 799 88,78

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 1533 1323 86,30

Valgfag 488 423 86,68

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 793 699 88,15

Andet (inkl. ADHD+modt.kl.) 16.11 15.702 95,10

I alt 43.616 39.643 90,89

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

Fysik/ kemi

1. 2 100 100 100 100 100 100 100 100

2. 2 100 100 100 100 100 100 100 100

3. 2 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

4. 2 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

5. 2 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

6. 2 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

7. 2 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

8. 4 100 100 100 75 50 75 50 100 75 100 100 100

9. 4 100 100 100 50 50 75 50 100 75 100 100 100 100

10

Specialpædagogik i %: 100

18

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

GEDSTED SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

19

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 18 18 0 0

1. 1 18 18 0 0

2. 1 18 18 0 0

3. 1 26 26 0 0

4. 1 12 12 0 0

5. 1 15 15 0 0

6. 1 12 12 0 0

7. 1 17 17 0 0

8. 0 0 0 0 0

9. 0 0 0 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 8 136 17 0 0 0

Andel af elever i SFO: 64,38 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

585

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

101

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

41 computere fordeles på 136 elever: 3,30 elev pr. computer

419

95

Normalklasse

13,91

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

38

Fordelt på

antal elever

Antal timer Udgift i kr.

394

2

1216,28

30.544

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

34,8


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 2454 2448 99,76

Engelsk 556 556 100

Tysk 119 116 97,48

Historie 353 353 100

Kristendom

Samfundsfag

287 287 100

Humanistiske fag

Matematik 1303 1300 99,77

Natur og teknik 405 405 100

Geografi 43 43 100

Biologi 83 83 100

Fysik/kemi 81 81 100

Naturfag

Idræt 575 574 99,83

Musik 367 366 99,73

Billedkunst 341 341 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 334 334 100

Valgfag

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 289 289 100

I alt 7.590 7.576 99,82

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 100 100 100 100 100 100

2. 1 100 100 100 100 100 100 100 100

3. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100

4. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

5. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

6. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

7. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

8.

9.

10

Specialpædagogik i %: 60

Fysik/ kemi

20

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

HAUBRO SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

21

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 13 13 0 0

1. 1 9 9 0 0

2. 1 8 8 0 0

3. 1 2 2 0 0

4. 0 0 0 0 0

5. 0 0 0 0 0

6. 0 0 0 0 0

7. 0 0 0 0 0

8. 0 0 0 0 0

9. 0 0 0 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 4 32 8 0 0 0

Andel af elever i SFO: 81,25 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

160

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

27

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

16 computere fordeles på 32 elever: 2,00 elev pr. computer

75

17

Normalklasse

16,33

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

20

Fordelt på

antal elever

Antal timer Udgift i kr.

14

9

1219,72

857

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

30,5


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 435 435 100

Engelsk

Tysk

81 81 100

Historie 42 42 100

Kristendom

Samfundsfag

100

Humanistiske fag

Matematik 323 323 100

Natur og teknik 82 82 100

Geografi

Biologi

Fysik/kemi

Naturfag

Idræt 77 77 100

Musik 124 124 100

Billedkunst 44 44 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab

Valgfag

Praktisk/musiske fag

Klassens tid

Andet (inkl. BIB) 776 776 100

I alt 1984 1984 100

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 100 100 100 100 100 100

2. 1 100 100 100 100 100 100 100

3. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10

Specialpædagogik i %: 100

Fysik/ kemi

22

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

HORNUM SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

23

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 22 22 0 0

1. 1 24 24 0 0

2. 2 28 14 0 0

3. 1 16 16 0 0

4. 1 17 17 0 0

5. 1 23 23 0 0

6. 1 22 22 0 0

7. 1 22 22 0 0

8. 2 41 20,5 0 0

9. 2 41 20,5 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 13 256 19,69 0 0 0

Andel af elever i SFO: 63,33 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

971

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

200

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

68 computere fordeles på 256 elever: 3,76 elev pr. computer

605

45

Normalklasse

14,01

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

263

Fordelt på

antal elever

49

Antal timer Udgift i kr.

520

1377,79

69.905

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

33,9


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 3542 3538 99,89

Engelsk 808 806 99,75

Tysk 442 436 98,64

Historie 495 493 99,60

Kristendom 390 389 99,74

Samfundsfag 225 225 100

Humanistiske fag

Matematik 1627 1627 100

Natur og teknik 400 400 100

Geografi 534 533 99,81

Biologi 222 222 100

Fysik/kemi 357 357 100

Naturfag

Idræt 954 954 100

Musik 363 363 100

Billedkunst 459 459 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 621 621 100

Valgfag 400 383 95.75

Praktisk/musiske fag

Andet (inkl. Spe.uv.) 380 380 100

I alt 12.519 12.186 97,34

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 100 100 100 100 100 100

2. 2 100 100 100 100 100 100 100

3. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100

4. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

5. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

6. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

7. 1 100 100 100 100 100 100 0 100 100 100 100

8. 2 100 100 100 100 100 100 0 100 100 100 100

9. 2 100 100 100 100 100 100 0 100 100 100 100

10

Specialpædagogik i %: 100

Fysik/ kemi

24

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

LOUNS ALSTRUP SKOLE

Antal elever i

normalklasser

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

25

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 5 5 0 0

1. 1 9 9 0 0

2. 1 9 9 0 0

3. 1 4 4 0 0

4. 1 10 10 0 0

5. 1 4 4 0 0

6. 1 4 4 0 0

7. 1 5 5 0 0

8. 0 0 0 0 0

9. 0 0 0 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 8 50 6,25 0 0 0

Andel af elever i SFO: 72,22 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

159

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

41

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

41 computere fordeles på 50 elever: 1,22 elev pr. computer

124

30

Normalklasse

7,05

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

7

Fordelt på

antal elever

Antal timer Udgift i kr.

109

4

1673,90

9.880

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

31,4


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 1530 1530 100

Engelsk 450 450 100

Tysk 90 90 100

Historie 180 180 100

Kristendom 180 180 100

Samfundsfag 0 0

Humanistiske fag

Matematik 930 930 100

Natur og teknik 300 300 100

Geografi 120 120 100

Biologi 120 120 100

Fysik/kemi 120 120 100

Naturfag

Idræt 420 420 100

Musik 180 180 100

Billedkunst 300 300 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 360 360 100

Valgfag 0 0

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 210 210 100

I alt 5490 5490 100

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 0 100 0 100 0 0

2. 1 0 100 100 0 100 0 0

3. 1 0 100 0 100 0 100 0 0 0

4. 1 0 100 0 100 0 100 0 0 0 100

5. 1 0 100 0 100 0 100 100 0 0 0 100

6. 1 0 100 0 100 0 100 100 0 0

7. 1 0 100 0 100 0 100 0 0 0

8.

9.

10

Specialpædagogik i %: 100

Fysik/ kemi

26

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

LØGSTØR SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

27

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 2 49 24,5 0 0

1. 3 58 19,3 0 0

2. 3 57 19 1 5

3. 3 58 19,3 0 0

4. 3 54 18 1 7

5. 3 70 23,3 0 0

6. 3 66 22 0 0

7. 3 61 20,3 2 10

8. 2 48 24 0 0

9. 2 53 26,5 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 27 574 21,26 4 22 6

Andel af elever i SFO: 62,61 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

4377

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

532

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

1692

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

168 computere fordeles på 546 elever: 3,25 elev pr. computer

396

Normalklasse

13,92

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

346

Fordelt på

antal elever

66

Antal timer Udgift i kr.

960

1441,66

55.824

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

45,7


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 8878 8729 98,32

Engelsk 2051 2026 98,78

Tysk 931 923 99,14

Historie 1252 1238 98,88

Kristendom 915 913 99,78

Samfundsfag 349 341 97,71

Humanistiske fag

Matematik 4749 4726 99,52

Natur og teknik 1228 1226 99,84

Geografi 387 374 96,64

Biologi 511 476 93,15

Fysik/kemi 610 589 96,56

Naturfag

Idræt 2896 2866 98,96

Musik 1458 1456 99,86

Billedkunst 1062 1056 99,44

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 2379 2355 98,99

Valgfag 563 561 99,64

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 1001 993 99,20

Andet (inkl. spec.uv.) 9568 9340 97,62

I alt 40.788 40.188 98,53

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

Fysik/ kemi

1. 3 100 100 100 100 100 100 100 100 100

2. 3 100 100 100 100 100 100 100 100 100

3. 3 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

4. 3 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

5. 3 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

6. 3 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

7. 3 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

8. 2 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

9. 2 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

10 100

Specialpædagogik i %: 65

28

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

OVERLADE SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

29

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 16 16 0 0

1. 1 14 14 1 7

2. 1 16 16 0 0

3. 1 16 16 0 0

4. 1 7 7 1 8

5. 1 16 16 0 0

6. 1 18 18 0 0

7. 0 0 0 0 0

8. 0 0 0 0 0

9. 0 0 0 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 7 103 14,7 2 15 0

Andel af elever i SFO: 58,87 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

563

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

94

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

47 computere fordeles på 118 elever: 2,51 elev pr. computer

323

80

Normalklasse

12,19

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

55

Fordelt på

antal elever

18

Antal timer Udgift i kr.

256

1352,69

18.368

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

34,2


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 1935 1935 100

Engelsk

Tysk

605 604 99,83

Historie 1606 1605 99,94

Kristendom

Samfundsfag

329 329 100

Humanistiske fag

Matematik 1105 1102 99,73

Natur og teknik 411 409 99,51

Geografi

Biologi

Fysik/kemi

Naturfag

Idræt 842 841 99,88

Musik 260 260 100

Billedkunst 453 450 99,34

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 529 527 99,62

Valgfag

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 261 261 100

Andet (indl. AKT + BIB) 4055 4055 100

I alt 12.391 12.378 99,90

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 100 100 100 100 100 100

2. 1 100 100 100 100 100 100 100

3. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100

4. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

5. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

6. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100

7.

8.

9.

10

Specialpædagogik i %: 100

Fysik/ kemi

30

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

RANUM SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

31

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 18 18 0 0

1. 1 19 19 0 0

2. 1 20 20 2 13

3. 1 14 14 0 0

4. 1 22 22 1 7

5. 1 28 28 1 6

6. 1 22 22 1 7

7. 2 36 18 0 0

8. 2 29 14,5 1 8

9. 2 33 16,5 2 9

10. 0 0 0 0 0

I alt 13 241 18,54 8 50 0

Andel af elever i SFO: 80,99 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

2095

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

256

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

79 computere fordeles på 291 elever: 3,68 elev pr. computer

715

183

Normalklasse

9,48

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

54

Fordelt på

antal elever

10

Antal timer Udgift i kr.

313

1733,74

28.904

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

49,8


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 2010 1997,25 99,37

Engelsk 570 562,50 92,37

Tysk 330 324,00 98,18

Historie 330 329,25 99,77

Kristendom 240 239,25 99,69

Samfundsfag 120 120,00 100

Humanistiske fag

Matematik 1170 1164,50 99,53

Natur og teknik 300 297,75 99,25

Geografi 165 160,50 97,27

Biologi 165 162,75 98,64

Fysik/kemi 210 207,75 98,93

Naturfag

Idræt 600 598,50 99,75

Musik 210 210,00 100

Billedkunst 270 270,00 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 420 420,00 100

Valgfag 180 180,00 100

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 270 268,50 99,44

I alt 7680 7632,50 99,38

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 100 100 100 100 100 100

2. 1 100 100 100 100 0 100 100

3. 1 100 100 100 100 100 100 0 100 100

4. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

5. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

6. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100

7. 2 100 100 100 100 100 100 100 100 100

8. 2 100 100 100 100 100 100 100 100 100 50 100

9. 2 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

10

Specialpædagogik i %: 47,06

Fysik/ kemi

32

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

SIMESTED SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

33

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 6 6 0 0

1. 1 12 12 0 0

2. 1 11 11 0 0

3. 1 10 10 0 0

4. 1 9 19 0 0

5. 1 15 15 0 0

6. 1 12 12 0 0

7. 1 10 10 0 0

8. 0 0 0 0 0

9. 0 0 0 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 8 85 10,63 0 0 0

Andel af elever i SFO: 57,69 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

403

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

66

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

34 computere fordeles på 85 elever: 2,50 elev pr. computer

242

57

Normalklasse

9,36

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

67

Fordelt på

antal elever

Antal timer Udgift i kr.

63

8

1422,29

5.433

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

38,1


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 2375 2375 100

Engelsk 506 506 100

Tysk 119 119 100

Historie 457 457 100

Kristendom

Samfundsfag

259 259 100

Humanistiske fag

Matematik 1143 1143 100

Natur og teknik 485 485 100

Geografi 40 40 100

Biologi 119 119 100

Fysik/kemi 79 79 100

Naturfag

Idræt 713 713 100

Musik 336 336 100

Billedkunst 398 398 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 484 484 100

Valgfag

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 308 308 100

Andet (inkl. AKT + BIB) 928 928 100

I alt 8.749 8.749 100

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 100 100 0 100 100 100

2. 1 0 0 100 0 100 100 100

3. 1 100 100 100 100 100 0 0 100 100

4. 1 0 100 100 100 0 100 100 0 100 100 0

5. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 0

6. 1 100 100 100 100 100 100 0 100 100

7. 1 100 100 0 100 100 100 0 0 100 0 100

8.

9.

10

Specialpædagogik i %: 100

Fysik/ kemi

34

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

STRANDBY SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

35

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 21 21 1 5

1. 1 15 15 0 0

2. 1 15 15 0 0

3. 1 15 15 1 6

4. 1 19 19 0 0

5. 1 14 14 1 6

6. 1 14 14 0 0

7. 1 23 23 0 0

8. 0 0 0 0 0

9. 0 0 0 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 8 136 17 3 17 3

Andel af elever i SFO: 45,45 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

988

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

142

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

39 computere fordeles på 153 elever: 3,92 elev pr. computer

359

88

Normalklasse

12,26

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

0

Fordelt på

antal elever

Antal timer Udgift i kr.

138

0

1279,49

10.784

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

37,6


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 3030 3026 99,87

Engelsk 497 497 100

Tysk 124 124 100

Historie 292 292 100

Kristendom

Samfundsfag

220 220 100

Humanistiske fag

Matematik 1399 1397 99,86

Natur og teknik 388 388 100

Geografi 37 37 100

Biologi 74 74 100

Fysik/kemi 98 98 100

Naturfag

Idræt 1352 1346 99,56

Musik 1277 1275 99,84

Billedkunst 642 642 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 278 262 94,24

Valgfag 608 594 97,70

Praktisk/musiske fag

Klassens tid

Andet (inkl. spec. uv.) 4761 4754 99,85

I alt 15.287 15.026 98,29

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

Fysik/ kemi

1. 1 100 100 0 100 0 100 100 0

2. 1 100 0 0 0 0 100 100 0

3. 1 100 100 0 0 0 0 0 100 100 0

4. 1 100 100 0 0 0 100 100 0 100 100 100 0

5. 1 100 100 0 0 100 0 100 100 100 100 100 0

6. 1 100 100 100 0 0 100 100 100 0

7. 1 100 100 0 0 100 100 100 100 100 100 0

8.

9.

10

Specialpædagogik i %: 100

36

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

ULLITS SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

37

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 10 10 0 0

1. 1 16 16 0 0

2. 1 12 12 0 0

3. 1 19 19 0 0

4. 1 11 11 0 0

5. 1 16 16 0 0

6. 1 10 10 0 0

7. 1 13 13 0 0

8. 0 0 0 0 0

9. 0 0 0 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 8 107 13,38 0 0 0

Andel af elever i SFO: 64,91 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

466

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

85

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

38 computere fordeles på 107 elever: 2,82 elev pr. computer

422

115

Normalklasse

11,35

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

86

Fordelt på

antal elever

23

Antal timer Udgift i kr.

434

1256,41

34.467

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

36,2


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 2498 2492 99,76

Engelsk 592 586 99,00

Tysk 121 119 98,38

Historie 286 286 100

Kristendom

Samfundsfag

253 253 100

Humanistiske fag

Matematik 1267 1267 100

Natur og teknik 404 404 100

Geografi 39 39 100

Biologi 86 86 100

Fysik/kemi 80 80 100

Naturfag

Idræt 694 690 99,42

Musik 425 422 99,29

Billedkunst 262 262 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 527 527 100

Valgfag

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 269 269 100

Andet (spec. kl.) 112 112 100

I alt 7.915 7.894 99,73

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 0 100 100 100 100 100

2. 1 100 100 100 100 100 100 100

3. 1 100 100 100 100 0 100 100 0 100

4. 1 100 100 100 100 100 100 100 0 100 100

5. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 0 0 100 100

6. 1 100 0 100 100 0 100 100 100 0 0

7. 1 100 0 100 100 100 100 100 0 0

8.

9.

10

Specialpædagogik i %: 0

Fysik/ kemi

38

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

VESTER HORNUM SKOLE

Antal elever i

normalklasser

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

39

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 14 14 0 0

1. 1 17 17 0 0

2. 1 18 18 0 0

3. 1 10 10 0 0

4. 1 20 20 0 0

5. 1 20 20 0 0

6. 1 21 21 0 0

7. 1 17 17 0 0

8. 1 20 20 0 0

9. 1 12 12 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 10 169 16,9 0 0 0

Andel af elever i SFO: 61,02 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

1135

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

143

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

57 computere fordeles på 169 elever: 2,96 elev pr. computer

487

115

Normalklasse

13,39

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

86

Fordelt på

antal elever

23

Antal timer Udgift i kr.

335

1277,27

17.766

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

33,2


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 3357 3342 99,55

Engelsk 797 794 99,62

Tysk 419 414 98,81

Historie 422 413 97,87

Kristendom 364 360 98,90

Samfundsfag 146 144 98,63

Humanistiske fag

Matematik 1710 1697 99,24

Natur og teknik 396 389 98,23

Geografi 147 146 99,32

Biologi 195 192 98,46

Fysik/kemi 291 287 98,63

Naturfag

Idræt 694 667 96,11

Musik 362 360 99,45

Billedkunst 366 366 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 434 419 96,54

Valgfag 360 341 94,72

Praktisk/musiske fag

Klassens tid

Andet (inkl. BIB) 1220 1219 99,92

I alt 11.680 11.550 98,90

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 100 0 0 0 0 100

2. 1 100 100 100 100 100 0 0

3. 1 100 100 100 100 100 0 0 100 100

4. 1 100 100 100 100 0 100 100 100 100 100

5. 1 100 100 100 100 100 100 100 0 100 100 100

6. 1 100 100 100 100 100 100 100 0 100 100

7. 1 100 0 100 100 100 0 100 100 100 100 100

8. 1 100 100 100 100 0 100 100 100 100 0 100

9. 1 100 100 100 100 100 0 100 100 0 100 100

10

Specialpædagogik i %: 100

Fysik/ kemi

40

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

VESTRUP SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

41

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 9 9 0 0

1. 1 16 16 0 0

2. 1 10 10 0 0

3. 1 12 12 0 0

4. 1 16 16 0 0

5. 1 15 15 0 0

6. 1 14 14 0 0

7. 1 16 16 0 0

8. 0 0 0 0 0

9. 0 0 0 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 8 108 13,5 0 0 0

Andel af elever i SFO: 76,60 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

621

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

94

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

32 computere fordeles på 108 elever: 3,38 elev pr. computer

255

79

Normalklasse

10,95

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

10

Fordelt på

antal elever

Antal timer Udgift i kr.

320

3

1312,02

27.284

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

35,5


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 2130 2126 99,81

Engelsk 520 519 99,81

Tysk 120 120 100

Historie 285 283 99,30

Kristendom

Samfundsfag

281 280 99,64

Humanistiske fag

Matematik 1254 1245 99,28

Natur og teknik 407 402 98,77

Geografi 41 39 95,12

Biologi 76 73 9605

Fysik/kemi 82 82 100

Naturfag

Idræt 665 654 98,35

Musik 343 343 100

Billedkunst 273 273 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 157 157 100

Valgfag

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 291 289 99,31

Andet (inkl. spec.kl.) 933 929 99,57

I alt 7.858 7.814 99,45

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 100 100 100 0 100 100

2. 1 100 100 100 100 0 100 100

3. 1 100 100 100 100 0 100 0 100 100

4. 1 100 100 100 100 100 100 0 100 100 100

5. 1 100 100 100 100 0 100 100 100 0 100 100 100

6. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 0 100 100

7. 1 100 100 100 100 100 0 100 100 100 100 0 100

8.

9.

10

Specialpædagogik i %: 100

Fysik/ kemi

42

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

VILSTED VINDBLÆS SKOLE

Antal elever i

normalklasser

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

43

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 1 10 10 0 0

1. 1 11 11 0 0

2. 1 11 11 0 0

3. 1 8 8 0 0

4. 1 16 16 0 0

5. 1 9 9 0 0

6. 1 5 5 0 0

7. 0 0 0 0 0

8. 0 0 0 0 0

9. 0 0 0 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 7 70 10 0 0 0

Andel af elever i SFO: 67,50 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

387

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

65

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

52 computere fordeles på 70 elever: 1,35 elev pr. computer

215

53

Normalklasse

9,03

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

0

Fordelt på

antal elever

Antal timer Udgift i kr.

163

0

1309,99

12.146

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

32,7


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 1880 1880 100

Engelsk

Tysk

363 363 100

Historie 94 94 100

Kristendom

Samfundsfag

94 94 100

Humanistiske fag

Matematik 878 878 100

Natur og teknik 258 258 100

Geografi

Biologi

Fysik/kemi

Naturfag

Idræt 198 198 100

Musik 149 149 100

Billedkunst 300 300 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 290 290 v

Valgfag

Praktisk/musiske fag

Klassens tid

I alt 4.504 4.504 100

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 0 0 100 100 0 0 0

2. 1 100 100 0 0 0 0 0

3. 1 100 100 100 0 100 100 0 0 0

4. 1 100 100 100 100 0 100 0 0 100 100

5. 1 100 100 100 0 0 0 100 0 0 100

6. 1 0 100 0 0 100 0 0

7.

8.

9.

10

Specialpædagogik i %: 100

Fysik/ kemi

44

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

ØSTERMARKSKOLEN

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

45

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 2 40 20 0 0

1. 3 69 23 0 0

2. 3 70 23,33 0 0

3. 3 54 18 0 0

4. 3 59 19,67 0 0

5. 3 56 18,67 0 0

6. 3 58 19,33 0 0

7. 3 63 21 0 0

8. 3 68 22,67 0 0

9. 3 62 20,67 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 29 599 20,66 0 0 9

Andel af elever i SFO: 84,12 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

3288

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

528

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

1625

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

103 computere fordeles på 599 elever: 5,82 elev pr. computer

364

Normalklasse

14,79

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

343

Fordelt på

antal elever

65

Antal timer Udgift i kr.

810

1319,38

55.904

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

34,6


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 2005 1924 97,0

Engelsk 570 530 93,0

Tysk 330 326 99,0

Historie 300 279 93,0

Kristendom 280 269 96,0

Samfundsfag 120 115 96,0

Humanistiske fag

Matematik 1170 1127 96,0

Natur og teknik 270 261 97,0

Geografi 120 109 91,0

Biologi 150 140 93,0

Fysik/kemi 200 190 95,0

Naturfag

Idræt 580 575 99,0

Musik 250 239 96,0

Billedkunst 230 226 98,0

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 320 312 98,0

Valgfag 120 110 92,0

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 225 221 98,0

I alt 7210 6953 96,0

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

Fysik/ kemi

1. 3 100 0 100 33 33 100 100 0

2. 3 67 0 67 0 0 67 100 0

3. 3 33 67 0 100 0 100 0 100 67 0

4. 3 33 67 0 67 33 33 0 100 100 67 0

5. 3 0 33 0 100 100 33 100 0 100 100 100 0

6. 3 33 0 0 100 67 0 100 100 0 100 0

7. 3 67 100 67 100 100 0 33 100 0 100 0

8. 3 100 100 67 100 67 0 0 100 0 0 100 0

9. 3 67 100 67 100 100 0 67 100 0 0 100 0

10

Specialpædagogik i %: 0

46

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

AALESTRUP SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

47

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 2 40 20 0 0

1. 2 38 19 0 0

2. 2 40 20 0 0

3. 2 30 15 0 0

4. 2 45 22,5 0 0

5. 2 49 24,5 0 0

6. 2 37 18,5 0 0

7. 2 38 19 1 5

8. 0 0 0 0 0

9. 0 0 0 0 0

10. 0 0 0 0 0

I alt 16 317 19,81 1 5 0

Andel af elever i SFO: 83,11 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

1853

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

277

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

134 computere fordeles på 322 elever: 2,40 elev pr. computer

662

180

Normalklasse

15,55

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

200

Fordelt på

antal elever

32

Antal timer Udgift i kr.

789

1179,84

91.279

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

35,2


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 3964 3964 100

Engelsk 1063 1063 100

Tysk 215 215 100

Historie 729 729 100

Kristendom 552 552 100

Samfundsfag 0 0 0

Humanistiske fag

Matematik 2286 2286 100

Natur og teknik 706 706 100

Geografi 76 76 100

Biologi 136 136 100

Fysik/kemi 138 138 100

Naturfag

Idræt 1278 1278 100

Musik 648 648 100

Billedkunst 617 617 100

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 1208 1208 100

Valgfag 222 222 100

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 510 510 100

Andet 2132 2132 100

I alt 16.480 16.480 100

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 1 100 100 100 100 100 100 100

2. 1 100 100 100 100 100 100 100

3. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100

4. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

5. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

6. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100

7. 1 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

8.

9.

10

Specialpædagogik i %: 100

Fysik/ kemi

48

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Årgang

Antal

normalklasser

Antal elever i

normalklasser

AARS SKOLE

Rammebetingelser

Gennemsnitlig

klassekvotient

49

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Antal elever,

der modtager

undervisning i

dansk som

andetsprog

Bh. 2 45 22,5 0 0

1. 2 45 22,5 2 13

2. 2 37 18,5 2 12

3. 2 39 19,5 0 0

4. 2 47 23,5 3 19

5. 2 35 18,5 1 7

6. 3 59 19,67 0 0

7. 3 54 18 1 8

8. 2 47 23,5 0 0

9. 3 53 17,67 3 20

10. 0 0 0 2 16

I alt 23 461 20,04 14 95 20

Andel af elever i SFO: 90,36 %

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

3998

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

614

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

1506

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

81 computere fordeles på 556 elever: 6,86 elev pr. computer

288

Normalklasse

13,21

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

601

Fordelt på

antal elever

74

Antal timer Udgift i kr.

1209

1452,30

100.305

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

36,6


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 4404 4395,00 99,80

Engelsk 1400 1399,25 99,95

Tysk 854 853,25 99,91

Historie 793 726,25 91,58

Kristendom 643 639,25 99,42

Samfundsfag 295 295,00 100

Humanistiske fag

Matematik 2664 2662,50 99,94

Natur og teknik 651 651,00 100

Geografi 292 287,50 98,46

Biologi 382 379,00 99,21

Fysik/kemi 559 546,25 97,72

Naturfag

Idræt 1382 1382,00 100

Musik 557 557,00 100

Billedkunst 470 468,50 99,68

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab 972 953,25 98,07

Valgfag 295 284,50 96,44

Praktisk/musiske fag

Klassens tid 570 568,50 99,74

I alt 18.372,50 17.963,50 97,77

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

Biologi

Natur/ teknik

1. 2 100 100 100 0 100 100 100

2. 2 100 100 100 50 100 100 100

3. 2 100 50 100 100 0 50 100 100 100

4. 2 100 0 100 100 0 100 100 100 100 100

5. 2 100 50 100 100 0 100 100 100 100 100 100

6. 3 100 100 67 100 33 100 100 100 67 100

7. 3 67 67 100 100 67 67 67 67 67 100

8. 2 100 100 100 0 50 50 0 100 50 50 100

9. 3 100 100 100 100 53 0 67 33 0 0 100

10

Specialpædagogik i %: 33

Fysik/ kemi

50

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog

33 %


Årgang

Antal

normalklasser

10. kl. CENTER

Rammebetingelser

Antal elever i

normalklasser

51

Gennemsnitlig

klassekvotient

Antal

specialklasser

Antal elever,

der modtager

special pæd.

bistand i

specialklasser

Merkantil 19 0 0 0

Teknisk 25 0 0 0

International 21 0 0 0

Idræt 18 0 0 0

Mad 18 0 0 0

Kreativ 23 0 0 0

I alt 0 124 0 0 0

Andel af elever i SFO:

Elever pr. lærer

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

980

Antal elever pr. lærer

Fordelt på

antal elever

110

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

Fordelt på

antal elever

Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling.

20 computere fordeles på 157 elever: 7,6 elev pr. computer

68

15

Normalundervisning

19

Ulovligt

fravær

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev -

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling af lærere

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % totalt:

Lektioner + anden undervisning + lejrskole

delt med lærerstillinger

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på

baggrund af tiden brugt på undervisningen (inkl. spec. UV) delt med den

samlede arbejdstid (UV-inkl. spec. UV, ikke UV, indv. tid, ledelses tid, ferie og

søgnehelligdage.

69

Fordelt på

antal elever

15

Antal timer Udgift i kr.

231

2.029,00

24.128

Normal-, al specialundervisning

og modtageklasser i %

33,7


Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer i normalklasser pr. år:

Fag

Planlagte timer Gennemførte timer Gennemført i %

Dansk 1200 1188 99

Engelsk 720 712 99,89

Tysk

Historie

Kristendom

Samfundsfag

600 598 99,67

Humanistiske fag

Matematik 960 950 98,96

Natur og teknik

Geografi

Biologi

Fysik/kemi 480 478 99,58

Naturfag

Idræt 480 480 100

Musik

Billedkunst

Håndarbejde/sløjd, hjemkundskab

Valgfag 1200 1154 96,17

Praktisk/musiske fag

Klassens tid

I alt 5.640 5.560 98,58

Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller

kompetencer svarende til linjefag i %

Klassetrin

Antal kl. pr. årgang

Dansk

Engelsk

Matematik

Idræt

Geografi

Historie

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10 6 100 100 100 100 100 100

Specialpædagogik i %:

Biologi

Natur/ teknik

Fysik/ kemi

52

Sløjd

Hjemkundskab

Samfundsfag

Kristendom

Tysk

Fransk

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

Dansk som 2. sprog


Antal elever pr. klasse

Bh.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

DEN KOMMUNALE SPECIALSKOLE

Rammebetingelser

PIGER pr. 05.09.08 DRENGE pr. 05.09.08

6 32

53

Elever ialt: 38


Antal klasser Antal elever

9

Elevfravær

Sygdom i alt

antal dage

339

65

Fordelt på

antal elever

54

VESTERMARKSKOLEN

Gennemsnit

elever pr.

klasse

7,2

Rammebetingelser

Ekstra

ordinær frihed

antal dage

348

Elevernes planlagte og gennemførte klokketimer :

Planlagte timer

17.159

Antal elever

i SFO

25 f/ VHK

55

Antal lærere

Fordelt på

antal elever

53

Gennemførte timer

17.159

Antal

pædagoger

Ulovligt

fravær

69

Gennemført i %

100

Antal

pædagogmedhjælpere

Fordelt på

antal elever

9


Elever, der er

henvist til

specialklasser

indenfor eget

skolevæsen

Klager:

209

PPR – VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Elever, der er

henvist til

specialskoler

indenfor eget

skolevæsen

30

Klage vedrørende ønske om

specialskole i anden kommune

1

Elever, der er

henvist til

specialklasser og

specialskoler i

andre kommuners

skolevæsen

36

57

Elever, der er

henvist til

regionernes

undervisningstilbud

Klage vedrørende ønske om

AKT – klasse

Elever, der er

henvist til

dagbehandlingstilbud

og

anbringelsessteder

9


Evaluering af læsning

Evaluering af læsning for elever i 1, 3, 5 og 7 klasser i Vesthimmerlands

Kommune 2008/09.

I forbindelse med handleplanen ”Indsats og evaluering på læseområdet” er det besluttet, at alle skoler fra skoleåret

2008/09 deltager i en kommunal læseevaluering for elever i 1, 3, 5 og 7. klasse. I alt har 1750 elever deltaget i

evalueringen.

I de forrige år blev skolerne tilbudt at deltage i en igangværende læseundersøgelse for 1.-4. klasse, heraf deltog 12 af

kommunens skoler i 2007 og 17 skoler i 2008. De resterende skoler valgte at fortsætte deres egen evalueringsprocedure.

For 1. klasse og 3. klasse har det derfor været muligt at sammenstille resultaterne for 2008/09 med resultater for de

deltagende skoler i henholdsvis 2007 og 2008.

Prøvemateriale:

I læseevalueringen benyttes det standardiserede prøvemateriale: Ordstillelæsnings-prøven OS64 samt

sætningslæseprøven SL60. Tekstlæseprøverne Læs 5 for og TL2 er anvendt på henholdsvis 5. klassetrin og på 7.

klassetrin. For at sammenligne relationen mellem ordlæsning og sætningslæsning i 1. klasse er sætningslæseprøven

Mini SL1 medtaget. Alle undersøgelsesresultater er i procent.

Prøvetidspunkt:

Prøverne er afviklet i skoleåret 2008/09. Evalueringen på de udvalgte klassetrin er foretaget på tidspunkter, så

resultaterne umiddelbart kan sammenlignes med normer for de enkelte læseprøver.

Prøver i 1. og 3. klasse er afviklet i april/maj 2009. Læseprøven Læs 5 for 5. klasse blev afviklet i februar 2009, og

Tekstlæsningsprøven TL2 blev afviklet i september 2008.

1. klasse

OS64: 458 elever fordelt på 26 1. klasser i Vesthimmerlands Kommune. Heraf har i alt 457 deltaget.

100

80

60

40

20

0

Fig. 1: OS64

1. klasse

Vesthimmerlands Kommune april/maj 2009

OS64

A1+B1 C1 A2-C3

59

1. klasser.

Vesthimmerlands

Kommune 2009

Deltagende skoler

2008

Deltagende skoler

2007

Landsnorm 2003


Kategori

OS64

A1+B1

Hurtige

og sikre læsere

C1

Langsomme

og sikre læsere

A2,A3,B2,

B3,C2,C3

Usikre læsere

Antal

elever

2009

60

Deltagende

skoler

2008

Deltagende

skoler

2007

Landsnorm

2003

320 70 77 70 56

80 18 12 15 19

57 12 11 15 25

Den samlede andel af hurtige og sikre læsere,A1- B1, er reduceret med 7 % i forhold til 2008. Den fremgang, der viste

sig i 2008 for denne gruppe, er reduceret, således at resultatet for 2009 igen er svarende til niveauet fra 2007.

I gruppen af sikre, men langsomme læsere, C1, er der i 2009 en stigning på 6 % i forhold til sidste år.

For gruppen af langsomme og usikre læsere, A2-C3, er der sket en minimal stigning på 1 % i forhold til 2008.

Det samlede billede for elever i 1. klasse 2009 viser, at læseniveauet stort set er som i 2008. Nedgangen i gruppen af

hurtige og sikre læsere fordeler sig henholdsvis i gruppen af sikre, men langsomme læsere og i gruppen af meget usikre

læsere. Den samlede andel af sikre læsere i alt er imidlertid på 88 % mod 89 % sidste år, hvilket viser, at fremgangen

fra sidste år er fastholdt. Læsere i gruppe C1 vil med en målrettet læseindsats især bevæge sig i retning af at blive både

hurtige og sikre læsere.

Andelen af usikre læsere er nogenlunde konstant i forhold til sidste år, men det er opmærksomhedskrævende, at der er

12 %, der ved afslutningen af 1 klasse ikke læser ubesværet. For at minimere antallet i denne gruppe vil det kræve en

særlig indsigt og indsats, hvilket undervisning med afsæt i den enkeltes forudsætninger og koncentreret læseløft kan

medvirke til.

70

60

50

40

30

20

10

0

Mini SL1: 458 elever fordelt på 26 1. klasser i Vesthimmerlands Kommune. Heraf har i alt: 454 deltaget.

Fig. 2: Mini SL1

1. klasse

Vesthimmerlands Kommune april/maj 2009

Mini SL1

Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 4

1. klasser.

Vesthimmerlands

Kommune 2009

Deltagende skoler 2008

Deltagende skoler 2007


I sætningslæseprøven, Mini SL1, er andelen af hurtige og sikre læsere fra OS64-prøven opdelt i to kategorier – gode

læsere, K1, og nogenlunde gode læsere, K2. Dette giver et mere nuanceret billede af læsefærdighed hos de hurtige og

sikre læsere. I gruppen af gode læsere er der sket et fald på 5 %, og gruppen af nogenlunde gode læsere er steget med 2

%. I modsætning til sidste år har fordelingen i de to kategorier byttet plads, så der nu er færre gode læsere, men flere i

kategorien af nogenlunde gode læsere.

Gruppen af noget usikre læsere er steget med 2 %, og andelen af meget usikre læsere er næsten konstant over de tre år

denne prøve er afholdt.

Resultaterne og fordelingen viser samme tendens som beskrevet ved OS64 prøven. Der er samlet en nogenlunde

konstant gruppe af gode og nogenlunde gode læsere i forhold til sidste år på 76 % mod 79 %, hvor andelen af de gode

læsere også her er faldet, og findes nu især ved de nogenlunde gode læsere.

Det samlede billede fra sidste års læseevaluering, hvor nogle elever klarede sig bedre ved en sætningslæseprøve i

forhold til ordlæsning, fremtræder ikke ved dette års læseevaluering.

3. klasse

SL60: 397 elever fordelt på 26 3. klasser i Vesthimmerlands Kommune. Heraf har 394 elever deltaget.

100

80

60

40

20

0

Fig. 3: SL60

Kategori

MiniSL1

1

Gode

læsere

2

Nogenlunde

gode læsere

3

Noget

usikre læsere

4

Meget

usikre læsere

Antal

Elever

2009

3. klasse

Vesthimmerlands Kommune april/maj 2009.

SL60

A+B C D E+F

61

Deltagende

Skoler

2008

Deltagende

Skoler

2007

254 56 61 52

88 20 18 21

56 12 10 15

56 12 11 12

3. klasser.

Vesthimmerlands

Kommune 2009

Deltagende skoler

2008

Deltagende skoler

2007

Landsnorm 2003


Kategori SL60

A + B

Hurtige

sikre læsere

C

Langsomme

og sikre læsere

D

Usikre

læsere

E + F

Meget

usikre læsere

1

Antal

elever

2009

62

Deltagende

Skoler

2008

Deltagende

skoler

2007

Landsnorm

2003

327 83 79 83 72

45 11 13 15 18

6 2 1 1 3

16 4 7 1 7

Andelen af hurtige og sikre læsere, A + B, i 3. klasse er steget med 4 % i forhold til resultatet for sidste år, og ligger nu

11 % højere end landsnormen. Sammenlignes med

gruppen af langsomme, men sikre læsere, C, er resultatet faldet med 2 % i forhold til sidste år. Denne gruppe vil ved

indsats i forhold til daglig læsning og fokus på læsehastighed sandsynligvis flytte sig til kategori A eller B.

Den samlede gruppe af usikre og meget usikre læsere, D + E + F, er reduceret med 2 %.

Gruppen af langsomme, men sikre læsere skal helst bevæge sig i retning af at blive hurtige og sikre læsere, og denne

fremgang ses, når resultater fra 2008 og 2009 sammenlignes.

Den aktuelle situation på læseområdet for elever i slutningen af 3. klasse i Vesthimmerlands Kommune er i en positiv

udvikling. Når eleverne sammenlignes med resultater, fra de var elever i 1. klasse i 2007, er der nu i 3. klasse blevet

13 % flere hurtige og sikre læsere. Antallet af langsomme, men sikre læsere; C og C1er ved sammenligningen reduceret

med 4 %, mens der i gruppen af usikre og meget usikre læsere er sket en væsentlig reduktion fra 15 % til 6 %. Der bør

imidlertid være opmærksomhed omkring de 6 %, i det de formentlig kan have behov for undervisning i inddragelse af

IT som støtte i undervisningen.

5. klasse

Læs 5: 461 elever fordelt på 25 5.klasser i Vesthimmerland Kommune. Heraf har i alt 457 deltaget.

De elever, som har dokumenterede læsevanskeligheder har deltaget i prøven med oplæsning, således at de har haft

mulighed for at gennemføre prøven på særlige vilkår. I alt 4 elever har i læseprøven Uroksen fået teksten læst op via

CDORD 6 eller personoplæsning. I alt 3 elever har i læseprøven Malmbanen fået teksten læst op via CDORD 6 eller

personoplæsning

Prøven består af 2 tekster samt en læserselvvurdering. Prøveteksterne er af samme opgavetype, men af forskellig

sværhedsgrad. I den kommunale opgørelse er inddraget de to tekster, som umiddelbart kan sammenlignes med den

standardiserede landsnorm fra 2000.

1 Jørgen Christian Nielsen m. fl.: Læs5. Vejledning. Dansk Psykologisk Forlag 2000


Uroksen: En fiktiv beretning om Danmarks stenalder. Lix 29

35

30

25

20

15

10

5

0

Fig. 4: Uroksen

Kategori

K1

God læseforståelse

og god hastighed

K2

God læseforståelse

og jævn hastighed

K3

God læseforståelse

og langsom hastighed

K4

Nogenlunde god læseforståelse

og god hastighed

K5

Nogenlunde god læseforståelse

og jævn hastighed

K6

Nogenlunde god læseforståelse

og langsom hastighed

K7

Usikker læseforståelse,

god/jævn hastighed

K8

Noget usikker læseforståelse,

langsom hastighed

K9

Meget usikker

læseforståelse

5. klasse

Vesthimmerlands Kommune februar 2009

Uroksen

K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9

Antal

elever

I alt er 60 % af eleverne sikre læsere ved læseprøven som er på lix 29. Antallet af sikre læsere, K1+K2+K3, i 5. klasse i

Vesthimmerlands Kommune er sammenlagt på 60 %, hvilket er helt identisk med procentdelen i forhold til

Landsnormen.

K4-K6, som er læsere med en nogenlunde god læseforståelse, men med varierende læsehastighed er på 26 %, hvilket

også svarer til Landsnormen.

Læsere med en usikker læseforståelse, K7+K8+K9, er samlet identisk med Landsnorm på i alt 14 %.

64

Vesthimmerlands

Kommune

5. klasser. Vesthimmerlands

Kommune 2009

Landsnorm 2000

Landsnorm

2000

106 23 23

126 28 29

41 9 8

28 6 4

65 14 14

29 6 8

22 5 7

21 5 4

19 4 3


Billedet af læseniveauet på 5 årgang 2009 afprøvet med læseprøve Uroksen viser, at de tre grupperingers læseniveau

fordeler sig svarende til landsnormen. På 5. klassetrin forventes det iflg. Mål for læsning 1 , at eleven kan læse og forstå

tekster med en sværhedsgrad på lix 25-30. Der er således 60 %, der umiddelbart tilegner sig denne alderssvarende

tekst, mens 40 % har behov for målrettet undervisning, der har fokus på læseforståelse og læsehastighed.

Malmbanen: En historisk funderet fagtekst. Lix 37

25

20

15

10

5

0

Fig. 5: Malmbanen

5. klasse

Vesthimmerlands Kommune februar 2009

Malmbanen

K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9

Kategori

K1

God læseforståelse

og god hastighed

K2

God læseforståelse

og jævn hastighed

K3

God læseforståelse

og langsom hastighed

K4

Nogenlunde god læseforståelse

og god hastighed

K5

Nogenlunde god læseforståelse

og jævn hastighed

K6

Nogenlunde god læseforståelse

og langsom hastighed

K7

Usikker læseforståelse,

god/jævn hastighed

K8

Noget usikker læseforståelse,

langsom hastighed

K9

Meget usikker

læseforståelse

Antal

elever

65

Vesthimmerlands

Kommune

5. klasser. Vesthimmerlands

Kommune 2009

Landsnorm 2000

Landsnorm

2000

57 12 16

87 19 20

34 7 7

31 7 6

65 14 12

34 7 7

77 17 12

27 6 7

46 10 13


I alt er der 38 % sikre læsere, K1+K2+K3, mod 43 % i Landsnormen. Der er således lidt færre sikre læsere i

Vesthimmerlands Kommune til denne fagtekst på lix 37 . Gruppen i K4-K6, med nogenlunde læseforståelse og

varierende læsehastighed, er på 28 % mod 25 % i Landsnormen.

Der er lidt flere usikre læsere,K7+K8+K9, på 33 % i relation til landsnormen på 32 %.

Det samlede billede af elevernes præstation i denne læseprøve ligger lidt under Landsnormen. Malmbanen stiller med

sine sit lixtal på 37 væsentlig større krav end den foregående prøve. Faktisk lægger Malmbanen sig med dette lixtal

tættere på et 7.klasse læseniveau. Resultatet i Landsnormen er også under 50 %, hvilket tydeliggøres i teksten, som

rækker højere end de krav til læsefærdigheder, der umiddelbart stilles på dette klassetrin.

Malmbanen er imidlertid iflg. Vejledning for Læs 5 1 ikke sprogligt og indholdsmæssigt sværere end de fagtekster

eleverne møder ved faglig læsning. Ser man på antal elever, der klarer denne tekst uden problemer er den på 38 %.

Sammenlignes elevernes resultater i Læs5 med resultater fra de 12 deltagende skoler i 2007, hvor en stor del var elever i

3. klasse, er der sket en udvikling i retning af, at der nu er væsentlig færre sikre læsere. I 3. klasse, 2007 var der i alt 98

% af eleverne, som var godt på vej i læseprocessen, og nu i 5. klasse er tallet henholdsvis 60 % og 38 %. I 2007 var

gruppen af sikre læsere, A+B, på 83 %, og gruppe C, som er på vej 15 %. Der var kun 2 % usikre og meget usikre

læsere.

66


7. klasse

Tekstlæseprøve: TL2: 451 elever fordelt på 25 7. klasser i Vesthimmerlands Kommune. Heraf har 442 deltaget i

teksterne Råolie og Annonce, mens 443 har deltaget i Robin Hood.

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Fig. 6: Råolie

Råolie: Intensiv læsning af svær faglig tekst.

7. klasse

Vesthimmerlands Kommune september 2008

TL2. Råolie

Kategori

G1

Godt læsetempo

og sikre resultater

G2

Langsomt læsetempo

og sikre resultater

G3

Godt læsetempo og noget

svingende resultater

G4

Langsomt læsetempo og noget

svingende resultater

G5

Svingende læsetempo og meget

usikre resultater

G1 G2 G3 G4 G5

Antal

elever

67

Vesthimmerlands

Kommune

2009

7. klasser

Vesthimmerlands

Kommune 2009

Landsnorm

Landsnorm

1997

64 14 28

6 1 4

301 68 48

29 7 15

42 10 5

15 % af eleverne , G1 + G2, opnår i denne delopgave sikre resultater mod 32 % i Landsnormen.

Den hyppigste kategori er G3, hvori 68 % af kommunens resultater er placeret.

I G4+G5 opnår 17 % af eleverne i 7. klasse i kommunen svingende og usikre resultater med langsomt og svingende

læsetempo mod i alt 20 % i Landsnormen.

De meget usikre elever i G5 udgør 10 % mod 5 % i Landsnormen.


Annonce: Punktlæsning med specifikt læseformål.

70

60

50

40

30

20

10

0

Fig. 7: Annonce

7. klasse

Vesthimmerlands Kommune september 2008

TL2. Annonce

G1 G2 G3 G4 G5

Kategori Antal elever

G1

Godt læsetempo

og sikre resultater

G2

Langsomt læsetempo

og sikre resultater

G3

Godt læsetempo

og noget svingende resultater

G4

Langsomt læsetempo

og noget svingende resultater

G5

Svingende læsetempo

og meget usikre resultater

68

Vesthimmerlands

Kommune

2009

7. klasser

Vesthimmerlands

Kommune 2009

Landsnorm

Landsnorm

1997

83 19 17

11 2 5

260 59 40

40 9 16

46 11 23

21 %, G1 + G2, opnår sikre resultater i Annonce, hvilket næsten er identisk med Landsnormen på 22 %..

Den hyppigste kategori for kommunens elever i 7. klasse er G3 med 59 %. Her placerer over halvdelen af eleverne sig,

hvilket også er noget over Landsnormen på 40 %.

I G4 og G5 opnår 20 % usikre resultater mod 39 % i landsnormen.

Det tyder på, at en tekst som denne klares bedre end en egentlig fagtekst.

Robin Hood 1: Intensiv indholdslæsning af romanuddrag fra ældre skønlitterær tekst


80

70

60

50

40

30

20

10

0

Fig. 8: Robin Hood

7. klasse

Vesthimmerlands Kommune september 2009

TL2. Robin Hood 1

Kategori

G1

Godt læsetempo

og sikre resultater

G2

Langsomt læsetempo

og sikre resultater

G3

Godt læsetempo

og noget svingende resultater

G4

Langsomt læsetempo

og noget svingende resultater

G5

Svingende læsetempo

og meget usikre resultater

G1 G2 G3 G4 G5

Antal

elever

69

Vesthimmerlands

Kommune

2009

7. klasser

Vesthimmerlands

Kommune 2009

Landsnorm

Landsnorm

1997

4 1 3

0 0 0

298 67 55

37 8 14

105 24 28

I denne tekst er der ganske få elever i såvel den kommunale opgørelse som i lands-normen, der viser godt læsetempo og

sikre resultater. 1 % opnår sikre resultater, G1 og G2, i Robin Hood 1, hvilket er lidt under Landsnormen på 3 %.

Den hyppigste kategori er på 67 % i Kategori G3 mod Landsnormens 55 %.

32 % mod Landsnormens 42 % opnår usikre resultater.

Her er tale om det sværeste opgavesæt i TL2 uanset Lands- og kommunenorm, og resultaterne ligger ikke højt hverken

for eleverne i Vesthimmerlands Kommune eller i Landsnormen. .


P Æ D A G O G I S K E P R O C E S S E R

Skoler

70


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

BAKKESKOLEN

Pædagogiske Processer

72

Personalepolitik

Vi ønskede at optimere dialogen imellem de forskellige medarbejdergrupper for at undgå

misforståelser samt skabe mere tryghed i dagligdagen.

På baggrund af tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet har vi også arbejdet med ventilation i grundskolens

klasselokaler samt mærkning af farlige stoffer.

At have sammenhæng i skolens aktiviteter, samt et godt informationsniveau om forhold, der

berører såvel den enkelte som skolen som helhed.

At få et godt fysisk arbejdsmiljø i klasserne.

Undgå unødvendige farlige stoffer samt håndtere det resterende korrekt.

Der laves uge opslag, hvor såvel skolens som medarbejdernes aktiviteter fremgår.

Indskoling vil fremover sende en repræsentant til p-møder i SFO.

Der gives fuld information om væsentlige forhold.

Der er installeret nyt ventilationssystem.

Der er udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger til kemikalier m.v.

Ifølge AT er der god tilfredshed med de forbedringer som ventilationssystemet har medført og

medarbejderne oplever et bedre indeklima

Der planlægges fælles forløb for indskoling og SFO.

Vigtig information gives på møder, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål. Desuden er det

vægtet, at informationen gives hurtigt.

Ovenstående er udarbejdet af arbejdsmiljørepræsentant og skoleleder. Forinden har AR forespurgt

personalegruppen.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

73

Læsning

Vi har arbejdet med fokuspunktet 1 år og vil tilpasse indsatsområdet i forhold til evalueringen.

At alle elever i Indskolingen lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål for læsning.

At engagere forældrene i elevernes læseudvikling.

Gennem Fleksibel holddannelse fremmer vi læsning for den enkelte elev på et givet niveau.

De elever, der ikke honorerer de krav, der stilles på det pågældende klassetrin efter holddannelses

periodens afslutning tilbydes ”Læse-løft-kursus”.

At eleverne har et læsestandpunkt svarende til kravene i LUS ved skoleårets slutning.

Tids- og handleplan:

Mindst en dag om ugen arbejdes der med fleksibel holddannelse inden for dansk i 2 timer.

I 3. klasse laves læsekursus.

Grundig instruktion af forældrene omkring læsning og læseindsats.

Daglig individuel læsetræning

Generel fokus på læsning i alle fag.

To perioder a 3 uger laves læsebånd på tværs, hvor der læses i alle klasser i 1 time hver morgen.

Der tilbydes elever i indskolingen makkerlæsning efter skoletid i forbindelse med SFO og klubbørn

At eleven kan læse på klassens niveau uden støtte.

Dansklæreren og læsevejlederen evaluerer med LUS 2 gange om året. 1.gang efter efterårsferien.

2. gang i maj.

Eleverne testes med IL-basis i BH-kl samt begyndelsen af 1.kl,

OS 64 i maj.

2.kl.testes ud over LUS med OS64/OS120 i maj, samt den nationale test.

3.kl. Testes ud over LUS med OS120/SL60 i maj samt ST3 i nov

Evaluering juni 2009-06-15

Mål:

At alle elever i Indskolingen lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål for læsning.

Alle elever er testet efter de tests, som svarer til klasseniveau. Efter de forskellige tests at dømme

ligger klassen over landsnormere for OS 64, OS120 og SL 60. Målet må altså siges at være nået.

At engagere forældrene i elevernes læseudvikling. De fleste forældre har været meget engageret

i elevernes læseudvikling. Der har især i 1. og 2. kl. været fokus på læsning i Søren og Mette på

hjemmefronten. I skolen arbejdes med læsebogen.

I 3.kl. har målet for alle elever været at læse 10 sider om dagen. Dette dokumenteres v.hj.a

boganmeldelser hver uge.

Gennem Fleksibel holddannelse fremmer vi læsning for den enkelte elev på et givet niveau.

Efter juleferien har eleverne i 2 timer om ugen været inddelt på hold efter deres LUS standpunkt.

Undervisningen på holdene er planlagt ud fra LUS-udviklingsmuligheder.

De elever, der ikke honorerer de krav, der stilles på det pågældende klassetrin efter

holddannelses periodens afslutning tilbydes ”Læse-løft-kursus”. Der har ikke været mulighed

for at tilbyde læseløftkursus pga. ressourcer. Der har i perioder været tilknyttet en lærer fra KC som

ekstra støtte i 1. kl., da det er denne klasse der har haft størst brug for ekstra hjælp. Holddannelsen

har kørt indtil slutningen af skoleåret.

At eleverne har et læsestandpunkt svarende til kravene i LUS ved skoleårets slutning.

I 1.kl. er 4 af de 12 elever på LUS - niveau 9.

I 2. kl. er 8 af de 13 elever på LUS – niveau 12

I 3. kl er 9 elever af 13 på LUS – niveau 15

Evaluering af læsebånd

Eleverne i indskolingen og mellemtrinet synes det har været gode perioder. Det er vigtigt, at

faglærerne instrueres (især i de store klasser) om deres rolle i at finde egnet faglitteratur til deres

fag. Dansklæreren er primus motor og har altid alternativt materiale i en læsekasse (skønlitteratur

og faglitteratur)

Evaluering af makkerlæsning

Elever og forældre i indskolingen har været meget glade for ordningen.

De store gav udtryk for at perioden var for lang. De små var for dårlige til at give besked om

fravær. Man vil gerne have at lærerne er mere med i det, så de evt. kan give besked ved elevfravær.

Vi har arbejdet med fokuspunktet 1 år og vil tilpasse indsatsområdet i forhold til evalueringen.


3a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

74

Den specialpædagogiske

bistand og holddannelse

Elever med faglige problemer fortrinsvis i dansk og matematik

Tildelt 13,4 timer i skoleåret 2008/2009

2 lærere tilknyttet kompetencecenteret

1 med 9 timer lærer tilknyttet den forebyggende specialundervisning i indskolingen med 3 timer og

6 timer til 4.-6. kl

1 lærer tilknyttet 3.kl med 2 timer og 2 timer til 7.kl.

At have et godt og konstruktivt samarbejde med lærerne i de enkelte teams.

At eleverne får den bedste støtte i henhold til vejledning/mål for støtteundervisning.

Eleverne skal kunne komme på klassens niveau

Eleven skal kunne følge undervisningen i alle fag

I indskolingen bruges timerne til læsetræning for elever med særlige behov –elever, som efter

samtale med lærerne eller efter testning har behov for en intensiv støtte.

I kommende skoleår er der 3 elever i 5.kl.,som en henvist af PPR, disse vil blive undervist en del på

hold. Aftales løbende med dansklæreren.

Eleverne forbedrer deres standpunkt i faget.

Eleven kan bedre følge undervisningen på klassen / ikke føle sig udenfor

Eleven får større selvværd bliver gladere for at gå i skole.

Arbejdet evalueres 2 gange om året sammen med støttelærer, koordinator for KC, PPR og

skoleleder.

Eleverne evalueres sammen med den øvrige klasse

Der evalueres med test svarende til den enkeltes niveau

Klasselærer og støttelærer evaluerer løbende

Evaluering juni 2009

3. kl.: Pige: 2 timer om ugen i mat. Efter skoletid

4. kl.:Pige: klarer sig uden støtte

5.kl.: Dreng A – ønsker ikke ekstra støtte

Dreng B: stoppede med støtte omkring vinterferien efter ønske fra ham selv og forældrene.

Klasselæreren har aftalt med forældrene at han stadig har stor brug for støtte. Denne genoptages

efter sommerferien.

Dreng C: Har arbejdet selvstændig med stavetræning. Materiale og vejledning fra KC.

6. kl. Dreng A har fået hjælp til stavehjælp på computer. Klarer nu sig selv.

Dreng B skal muligvis have hjælp igen i 7. kl. Dreng C er indstillet igen men mest med

adfærdsproblemer.

7. kl. Pige har fået støtte i engelsk – går på efterskole i 8. kl.


3b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

75

Fleksibel holddannelse

2008/2009 - evaluering

Med udgangspunkt i Bakkeskolens størrelse (elevtal) og fremtidige udvikling, ser vi dette punkt

som en god mulighed for at nytænke undervisningen i indskolingen.

I skoleåret 2006/2007 har en del dansk- og matematiktimer været parallellagt i indskolingen. Dette

ønskes videreført for at tilrettelægge undervisningen på flere forskellige niveauer.

Dette arbejde blev videreført i skoleåret 07/08 og ønskes fortsat i 08/09

Fleksibel holddannelse giver gode muligheder for at bryde klasserne op og danne nye hold, der

giver mulighed for at differentiere og tilrettelægge en undervisning, der tager større hensyn til den

enkelte elev.

Dermed skulle der være større mulighed for at den enkelte elev kan lære og udvikle sig på sit eget

niveau.

I skoleåret 2008/2009, skal der arbejdes videre med erfaringerne fra sidste skoleår for at klæde

personalet i indskolingen på til at takle det lave elevtal i skoleåret 08/09

Der arbejdes i et antal timer pr. uge på tværs af klasserne bh.kl.,1. kl., 2.kl. og 3.kl.. Samarbejdet

mellem klasserne vil variere i forskellige perioder og afhængigt af indhold.

Uge 41, 3, 7 og 23 arbejdes der på tværs af klasserne i alle timer.

Vi ønsker at etablere et samarbejde med børnehaven omkring skolestart. Med forslag om at de

deltager i nogle af børnehaveklassens aktiviteter for at på den måde at blive en integreret del af

indskolingen.

Succeskriterier:

At der ses engagement hos den enkelte elev.

At eleven flytter sig fra et fagligt punkt til et andet.

At eleven udvikler sig individuelt.

At eleven oplever sig som en del af fællesskabet.

Økonomi og tidsforbrug:

Økonomien holdes indenfor indskolingens budget og tidsramme

Organisering og ansvar:

”Værkstedet” videreudvikles og inddrages i holdarbejdet.

Faglærerne har ansvar for undervisningsforløb og værksteder.

Målene er evalueret i storteamet:

Målet er evalueret i maj vha. forskellige tests, f.eks. OS64 i 1. kl., OS 120 i 2.kl. og SL60 i 3. kl..

Desuden er der evalueret med LUS i de 3 indskolingsklasser.

Fremover skal holdene evalueres mere løbende og danne baggrund for nye inddelinger.

LUS har dannet baggrund for holddannelserne i læsning i 2 timer hver tirsdag fra vinterferien til 1.

juni

Desuden har der været holddannelse på tværs af indskolingsklasserne i temaer i uge 41, i december

måned, i uge 3 samt i uge 7. Uge 23 er faldet ud til fordel for arbejdet med Grøn skole i de enkelte

klasser.

Børnehavens skolegruppe har været på skolen ca. 1 gang om ugen siden jul. I begyndelsen deltog

en pædagog fra børnehaven, men nu kommer børnene alene.

Fra påske er de i SFO om eftermiddagen. Har fungeret godt på skolen.

Arbejdet på holdene er evalueret med eleverne under og efter forløbene, og man giver udtryk for

stor glæde ved at arbejde på hold på tværs af klasserne.

Der er forslag om at lave hold med aktiviteter med mere motoriske udfordringer for specielt de

urolige børn.

Holddannelsen bør starte tidligt på skoleåret.


4a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

4b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

76

Udskoling:

Relationspædagogik

Lærerne i udskolingen var blevet tilbudt at deltage i kurset, for at blive bedre til at forstå, reagere

og dermed forebygge de problemer der kan forekomme i de ældre klasser..

At se/læse elevers problematikker på et tidligt tidspunkt så disse får mindre betydning for

skolegangen og den sociale trivsel.

Kurset har lagt op til kollegafeedback, og dette på baggrund af videooptagelser, hvor

selviagttagelse, selvrefleksion, relationspædagogik og kompetence har været i fokus.

Teamets medlemmer har hjulpet hinanden med alle led i de processer vi har skullet gennemføre i

relation til kurset. Bl.a. udvælgelse af problemfelter, ”setup” samt gennemførelse af videooptagelse

til kollegafeedback. Teamets medlemmer har støttet hinanden i at gennemføre de gode råd, som

feedback har givet.

Endvidere er de 8 samspilstemaer blevet inddraget i hverdagen. Disse findes under følgende:

Den følelsesmæssige dialog:

1. Vis glæde for barnet

2. Se barnets initiativ – justér dig

3. Inviter til samtale – lyt og svar

4. Giv barnet anerkendelse

Den meningsskabende og udvidende dialog:

5. Fang barnets opmærksomhed

6. Fasthold barnets opmærksomhed – vis følelser og entusiasme

7. Forbind barnets oplevelse – uddyb og forklar

Den regulerende og grænsesættende dialog:

8. Fortæl barnet, hvad det må og skal. Trin for trin.

Teamets medlemmer har derved opnået kendskab til og erfaring med justering af egen

respons/handling i forhold til elevernes behov og kundskab. Brugen af disse redskaber er en

mulighed for at intervenere tidligt i relation til eleverne.

Teamet er blevet styrket i at aflæse de små og ofte meget lidt synlige tegn som eleverne sender,

hvilket udbygger og styrker relationerne på skolen. Det viser sig f.eks. ved, at der opstår færre

misforståelser og frustrationer i undervisningssituationer og andre situationer, hvor der er et

samspil mellem lærer og elev.

Evaluering af tiltaget kan for alvor finde sted når vi har afprøvet teknikkerne gennem et skoleår.

Teamet vil derfor evaluere ved afslutningen af skoleåret 2010.

Kurset er afholdt fra januar til april 2009.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Konflikthåndtering og mægling på mellemtrinet

EVALUERING 2008/2009:

Der blev udpeget 2 tovholdere.

I uge 9 2009 blev der uddannet 12 mæglere fra 5. og 6. kl. Dette betyder at det udelukkende er

klasserne fra 4. og ned, hvor der kan mægles.

På nuværende tidspunkt har der kun været mæglet ganske få gange, og der har været en tovholder

tilstede, når der er blevet mæglet.

I skoleåret 2009/2010 vil der kunne mægles fra 5. kl. og ned.

At skabe et godt socialt miljø, samtale frem for ”vold”

På sigt at lade konfliktmæglerne selv stå for mægling, dog kan der opstå situationer hvor det er

nødvendig at tilkalde en af tovholderne.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at aflæse en effekt.

Vi har fået uddannet engagerede mæglere, dog ville de gerne have mere at rive i.


4c

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

77

Grønt flag

Udgangspunktet for Bakkeskolens deltagelse i ”Grønt Flag” kampagnen havde sit afsæt i efteråret

2007 hvor naturfagsgruppen reflekterede over mulige tiltag til fremme af naturfagsundervisningen.

Projektet blev udvalgt som værende bølgebryder for senere naturfaglige initiativer da det var en

aktivitet der kunne igangsættes her og nu, og ikke fordrede de store økonomiske investeringer.

Samtidigt havde projektet den fordel at det inddrog hele skolen og derfor på sigt kunne medvirke til

at blive et af skolens kendetegn, og herigennem medvirke til at fremme kommunikationen mellem

alle skolens interessenter.

Rammerne for projektet var i princippet at alle interessenter bakkede op om projektet og var villige

til at arbejde inden for de strukturer der kunne medvirke til erhvervelsen af det grønne flag.

Som nævnt i indledningen er der flere lag af mål for arbejdet med ”Det grønne flag”. For det første

er der elevernes arbejde med og forståelse af menneskets samspil med naturen, herigennem diverse

naturfaglige, danskfaglige og andre fagfaglige mål. Derudover medvirker skolens deltagelse i

projektet til at skolen indgår i tæt dialog med de nære omgivelser, det være sig forældre,

lokalsamfund, presse etc., og begrebet handlekompetence aktualiseres. Internt forventer vi at

projektet medvirker til at fremme Bakkeskolens grundlag og identitet, og herigennem har en positiv

virkning på alle der har deres daglige gang på skolen.

Et andet udkomme af projektet er, med en omskrivelse af et berømt pædagogisk citat, at den viden

der indhentes gennem projektet er et afkast af elevernes dannelsesudvikling.

Projektet er i dette skoleår i år 1, det vil sige det år hvor vi gør vores første erfaringer med

miljøarbejdet og indhøster de første erfaringer med at arbejde under projekt ”Grønt Flag”. En

tovholder for projektet sikrer at formalia overholdes således at det grønne flag kan vejre over

skolen fra næste skoleår. Tovholderen har dog ingen betydning hvis projektet ikke bakkes op af alle

involverede. Projektet er derfor præsenteret i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelsen, der alle

har givet positivt tilsagn til opbakning om ideen. En fælles platform for projektet er derfor etableret

og tilbage står at erhverve det grønne flag gennem en eksemplarisk gennemførelse at de givne krav.

Denne del har i år været overladt til indskolingsgruppen der entusiastisk arbejder med at opfylde

den faglige målsætning for erhvervelsen af det grønne flag.

Interne succeskriterier vil på sigt blive en skole der er mere bæredygtig i biologisk forstand end den

øjeblikkelige. Dette er en langsigtet udvikling der, afhængigt af de emner skolen vælger at

involvere sig i, vil kunne afspejles i skolens økonomi og energimærkning (Skoler energimærkes

udfra vand-, el- og varmeforbrug akkurat som køleskabe og andre husholdningsartikler). Derudover

håbes vi at det grønne flag bliver symbol på en skole der har en fælles mission og på denne vis

medvirker til at fremme sammenhold gennem den grønne platform. Disse kriterier kan dog først

evalueres om en årrække.

Det ydre tegn på succes er skolens erhvervelse af det grønne flag. På nuværende tidspunkt er

indeværende skoleårs forløb endnu uafsluttet, men vi regner med at få tildelt det grønne flag fra

næste skoleår.

Evalueringen af projektet vil blive foretaget internt og eksternt. Eksternt gennem villigheden til

deltagelse i projektet, internt af miljørådet der etableres på skolen.


5a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Fokuspunkt / Indsatsområde

78

S F O

Pr. August 08:

Med et fortsat fokus på de sociale kompetencer, opleves det at børnene tilkendegiver deres

meninger, ideer, problemstillinger og indgår i konfliktløsninger. De fleste af børnene har gode

relationer og faste venskaber.

Der er færre konflikter og god trivsel at observere.

Vi bruger fortsat børne journaler, hvor vi skriftlig gør observationer omkring det enkelte barn, gør

status for barnet som det hele menneske m.m.

Musik / drama, forløber udfra spontane initiativer fra børnene og vores musikpædagog hvor der

synges og danses.

Tilbud af diverse aktiviteter til børn / forældre.

Har gennemført og fastholdt tilbuddet af diverse aktiviteter, dog i mindre omfang end tidligere, da

det er blevet nødvendigt med vikar hjælp til eks. ture ud af huset, aktiviteter i opdelte hold eks.

sløjd, bagedage i skolekøkkenet, cykel- og gåture.

Supervision af hinanden i personalegruppen.

Fast punkt på P-møder hvor faglig og personlig trivsel debatteres.

Styrke skole/SFO samarbejdet.

Pga. nednormering ophører deltagelse i indskolingsmøderne pr. august 08 og

deltagelse i undervisningen i indskolingen pr. 1/1-09. Der kunne ikke

længere sættes ressourcer af til dette samarbejde.

Samarbejde og information fagligt og socialt i forhold til børnenes hverdag i indskolingen bliver

fremover sværere at fastholde.

Ressourcer i Bakkehuset.

3 ansatte til 2 institutioner. 0,51 + 2,23 = 2,74 stilling til 42 børn i juniorklub og 33 børn i SFO inkl.

ledelsestid.

Pædagogmedhjælper i 16 timers stilling, udover ovenstående, opsagt med virkning fra 1. oktober

08.

August 2008:

Fortsat fokus på sociale kompetencer

Musik / drama i SFOén.

Forsøge at opretholde tilbuddet af diverse aktiviteter til børn / forældre.

Handleplaner for enkelte børn med behov hvor vi vil sætte fokus på barnets behov, ressourcer og

udvikling.

Supervision af hinanden i personalegruppen.

Faglige debatter udfra artikler m.m. i personalegruppen.

Styrke skole / SFO samarbejdet.

At få flere ressourcer tilført Bakkehuset.

Sociale kompetencer:

Børnemøder hvor børnene har medbestemmelse,- tage problemstillinger op, sætte ord på og give

handlingsforslag til styrkelse af sociale kompetencer.

Konkret vise eksempler for det enkelte barn: Støtte barnet i selv at håndtere konflikter, - at indgå i

leg, - indgå i nye situationer og omgivelser m.m.

Samarbejds øvelser: Socialt samvær eks. overnatning for SFO børnene, - rollespil, - udarbejdelse af

diverse udsmykning til SFO lokaler, med det fælles mål at gøre vores SFO mere hyggelig, - diverse

aktivitets ting som inspiration til rolle- regel- og samarbejdes aktiviteter/lege m.m.

Forældresamarbejde: Daglig dialog og deltagelse ved skole/hjem samtaler, samt forældremøde i

SFO, - informere forældre løbende gennem mdrs. informationsblad. Ved behov, yderligere afholde

møder med forældre.

Musik / drama:

Implementere ugentlig musik dag med spil på instrumenter og fællessang, mindre skuespil til jul.

Tilbud af diverse aktiviteter til børn / forældre:

Gennemføre og fastholde de fleste tilbud af aktiviteter, dog i mindre omfang end tidligere. Indføre

en årlig overnatning for SFO børn. Bruge mere vikar hjælp i forbindelse med ture, skole/hjem

samtaler, kurser, temadage osv.

Handleplaner for enkelte børn med behov:

Målrette indsatsen på børn med behov.

”Supervision” af hinanden i personalegruppen:

Faglig og personlig opmærksomhed på hinanden og det arbejde vi laver, ved at have det på som et


Tegn

Evaluering

fast punkt på P-møder.

Faglige debatter udfra artikler m.m. i personalegruppen:

Faglig fokus på relevante emner, gennem inspiration fra artikler m.m.

Styrke skole/SFO samarbejdet:

Afholde ugentligt møde hvor SFO leder, skole- og vice skoleleder deltager.

Aftalt at skole og SFO gensidigt informere, ved at kontakte / opsøge hinanden.

Få flere ressourcer tilført til Bakkehuset:

Søge om oprettelse af endnu en stilling i juniorklubben, ca. 20 timer/uge og søge om person i

jobtræning til hjælp i SFO.

Sociale kompetence:

Opleve at børnene indgår i nære relationer / venskaber med mere end et barn. At børnene

accepterer hinanden uanset køn, alder, vilkår, kompetencer osv.

Ingen mobning og mindre konflikter som børnene selv forsøger at løse, ved at indgå i dialog med

hinanden. At det enkelte barn bruger de handleforslag som er blevet dem vist.

At børnene udviser hjælpsomhed overfor hinanden, også på eget initiativ.

Forældreforståelse, opbakning og dialog.

Musik / drama:

At børnene igennem musik / drama får kendskab til forskellige udtryksformer og deraf også større

forståelse for egne og andres følelser.

Tilbud af diverse aktiviteter til børn / forældre:

At børnene er glade for at deltage i aktiviteterne og ønsker at prøve dem igen, samt selv inddrager

dele fra aktiviteterne i deres lege.

At forældrene deltager og viser interesse for arrangementer.

Handleplaner for enkelte børn med behov:

En synlig udvikling af barnets færdigheder på de områder der synes behov.

”Supervision” af hinanden i personalegruppen:

Større visuel og verbal opmærksomhed på hinanden som medvirker åben dialog / undren og

refleksion – trivsel og samarbejde ud fra, at vi bliver klogere på os selv og andre.

Faglige debatter udfra artikler m.m.:

Øget faglig opmærksomhed og ny og brugbar viden, som kan ses anvendt i forhold til børn,

forældre, i personalegruppen m.m.

Styrke skole/SFO samarbejdet:

At være informeret om skolen som helhed, samt at informationer omkring arrangementer og

institutions børn gensidigt formidles.

Flere ressourcer til Bakkehuset:

At der igen kan gennemføres temauger, aktiviteter i andre dele af skolen og ture ud af huset uden

vikar dækning, samt at der bliver øget mulighed for fordybelse til det enkelte barn eller en mindre

gruppe.

At det afspejler mindre ”stress” og deraf højner det psykiske arbejdsmiljø hos personalet.

Sociale kompetence:

Stadig behov for særlig fokus på social kompetence hos ca. 2-3 børn, men ellers få store konflikter

hvor voksen hjælp er nødvendigt. Det opleves hos hovedparten af børnene, at de anvender konflikt

løsnings metoder som de voksne har talt / øvet med dem.

Arbejder stadig på at 2-3 børn opnår flere relationer / kammeratskaber, men ellers gode relationer

børnene imellem. Heraki, rolle og regler i lege og aktiviteter afprøves børnene imellem på en sund

måde, der styrker dem i at samarbejde, nå til enighed og sætte sig i andres sted.

Omsorg og hjælpsomhed opleves børnene imellem.

Da vi ofte oplever, at det enkelte barn er sat i centrum og ofte har stor medbestemmelse og

inddrages i familiens forentagender, mener vi det er vigtigt, at vi fortsat i det daglige, arbejder med

børns empati og fælleskabsforståelse.

Gensidig information omkring det enkelte barn, deltagelse ved skole/hjem samtaler samt

informations møde om Bakkehusets som institution, bevirker god dialog og samarbejde med langt

de fleste forældre.

Musik / drama:

Børnene har aktivt deltaget i skuespil, sang og sanglege og udviser glæde ved at lytte, synge og

danse til musik. Det opleves at nye udtryksformer afprøves og bevidstgøres gennem kropssproget.

Tilbud af diverse aktiviteter til børn / forældre:

Udbuddet af aktiviteter, på nær 2 mdr´s forløb med revy, er det samme. Aktiviteterne er blevet

ændret til endags aktiviteter, hvor imod vi tidligere havde emneuger, og det opleves derfor, at

processer og fordybelse er aftaget.

SFOén havde som et nyt tiltag, overnatning for børnene. Udbytte for børnene; overskred nye

grænser ved at overnatte udendørs, spænding, sammenhold og glæde. Forældre meget positive før

og efter arrangementet og ønsker det gentaget.

79


5b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Bakkehuset har, ved brug af vikar, fastholdt ture og arrangementer ud af huset, hvilket giver

børnene tryghed og viden om deres omverden, samt opfylder mål om kendskab til kulturelle

værdier, naturen og trafik.

Handleplaner for enkelte børn med behov:

Ikke iværksat / nedprioriteret.

”Supervision” af hinanden i personalegruppen:

Har haft det på som fast punkt på hver P-møde, hvilket giver åben dialog på det personlige og

faglige område og fastholder os i, at drøfte situationer og drage omsorg for hinanden. Resultat; at

den faglige bevidsthed og arbejdsmiljøet, herunder trivsel er højnet,

Faglige debatter udfra artikler m.m.:

Kun gennemført i ringe omfang / nedprioriteret. Vil fremadrettet, som ny indsatsområde, sætte

fokus på cases, oplevede situationer / dilemmaer, hverdags rutiner ”det plejer vi” kulturen.

Styrke skole/SFO samarbejdet:

Leders samarbejde og information om skolen generelt og ledelses opgaver, er forbedret igennem

ugentlige kontor/leder møder.

Samarbejde og informations niveau mellem skole og SFO/klub er endnu ikke optimal, da

pædagoger og læreres forskellige arbejdstider, forhindrer fælles møder. Enighed om i p-gruppen, at

opsøge og informere på tværs af skole og SFO/klub.

Få flere ressourcer tilført til Bakkehuset:

Ansøgning om oprettelse af 20 timers stilling i juniorklubben pr august 08 blev afvist.

Uddannet pædagog i løntilskuds job fra 1. feb. til 30 juni 09 bevirkede mulighed for mere tid og ro

til fordybelse, og deraf større faglig fokus på børnene - flere aktiviteter både i og ud af huset, også i

mindre grupper for de børn der har behov.

Personalets arbejdsmiljø helt klart højnet, da der skete en aflastning i forhold til de praktiske

opgaver og at aktiviteternes omfang i mindre grad var under hensyn til personale normering. En

stor selvtilfredshed at spore hos personale, børn og forældre, at den pædagogiske faglige opgave, at

skabe trivsel og udvikling hos børnene, kunne sættes i centrum.

Fokuspunkt / Indsatsområde

80

S F O

Personalets handlemetoder ud fra

faglig bevidsthed og egne holdninger.

August 2009:

At vi ”tror” vi udfører vores pædagogiske arbejde fagligt og professionelt, men vurderer, at ved at

gå dybere ind i konkrete hverdags handle metoder, kan der vise sig andre metoder og

indfaldsvinkler, der kan højne vores pædagogiske bevidsthed om, hvorfor og hvordan vi handler i

forhold til børnene.

August 2009:

Fokus på personalets handlemetoder ud fra faglig bevidsthed og egne handlinger.

Indføre et månedligt møde, der udelukkende omhandler fokus på pædagogiske handlemetoder.

Indhold; Eksempler på rutiner og aktuelle situationer fra institutionen, - egne personlige

holdninger samt cases.

At få det usynlige gjort synligt og at vi igennem fokus på vores handlinger, dagsrytme, det ”plejer

vi” kulturen, får nye brugbare indfaldsvinkler og øget faglighed.

At vi i større udstrækning tænker ud fra børnehøjde og deraf oplever, at de pædagogiske rammer, i

større grad gavner børnene.

Vi vil løbende evaluere gennem dialog og refleksion i p-gruppen, på børnemøder og gennem

samtaler med forældrene.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

BLÆRE SKOLE

Pædagogiske Processer

82

Personalepolitik

På Blære skole et det fastansatte personale sammensat således:

Skolen:

1 bh.kl.leder

10 lærere

1 viceinspektør

1 skoleleder

LBO:

5 pædagoger

1 pædagogmedhjælper

1 afdelingsleder for LBO

TAP:

1 sekretær (deltids)

1 serviceleder

4 rengøringsassistenter (deltids)

I alt 26 ansatte

Der afholdes min. 4 MED-møder pr. år med repræsentanter for alle personalekategorier. Desuden

afholdes 1 – 2 årlige fællesmøder for hele personalet. Skoleleder og LBO-afdelingsleder holder et

ugentligt møde, hvor viceinspektøren deltager efter behov. Skoleleder og serviceleder holder

jævnlige møder (efter behov).

Der deltager en skolepædagog i skolen i 6 ugentlige lektioner, hvilket er befordrende for det

løbende samarbejde mellem skole og LBO.

I forbindelse med indførelse af LP-modellen er der nedsat 3 LP-grupper: Èn for børnehaven, én for

indskolingen og én for mellemtrinnet. Indskolingsgruppen består af både pædagoger og lærere.

At styrke relationerne mellem skolens og LBO’s personale med henblik på at skabe et endnu bedre

samarbejde på tværs af hele institutionen.

Der er blevet afholdt en fælles temaaften for hele personalet under overskriften: ”Trivsel,

samarbejde og kommunikation”. Aftenens indhold bestod bl.a. af korte oplæg, praktiske

samarbejds- og kommunikationsøvelser, besøg i 6 forskellige spørgsmålscaféer og plenum.

MED-udvalget har behandlet og vedtaget et lokalt gaveregulativ.

Der er indført gratis frugtordning (1 gang om ugen)

Der er nedsat en LP-gruppe med deltagelse af både pædagoger og lærere.

Skole og LBO har samarbejdet omkring et større fællesprojekt i maj 2009. Fællesprojektets titel var

”Den levende bog”, og som afslutning var alle børn – både børnehavebørn og skolebørn – på

friluftsscenen i skolegården. Ca. 350 tilskuere overværede dette friluftsteater.

Mange mundtlige tilkendegivelser, som udtrykte stor tilfredshed med bl.a. den fælles

personaleaften.

Løbende samarbejde i LP-teamet.

Tilfredshed med frugtordning.

De personalepolitiske tiltag er blevet evalueret ved personalemøder, MED-møder og i

ledelsesteamet.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

83

Læsning

På Blære Skole tages de læseprøver, som er vedtaget i kommunalt regi.

Desuden tages DLB-prøven i børnehaveklassen. I de senere år har der både på skolen og i mange

andre sammenhænge været fokus på læsning. Med prøver i læsning og fokus på området er status,

at vi er blevet bedre til at lære eleverne at læse tidligere - men vi skal arbejde med at holde fast i

den gode udvikling i mellemgruppen. Vi er også blevet hurtigere til at sætte ind med læsehjælp,

hvis det er nødvendigt.

Vores mål er at få fastholdt og udviklet elevernes læseevner på mellemtrinnet.

Der sættes fokus på, at alle klasser – fra og med 3.kl. – hvert år får undervisning i faglig læsning,

forskellige læsemetoder og indholdslæsning.

På skolen er der indkøbt nyt materiale til undervisning i disse metoder.

På baggrund af de seneste års læseprofiler kan vi se, at der er tegn på, at den øgede fokus og indsats

på læseområdet har hjulpet, således at eleverne læser bedre og tidligere end for år tilbage.

Vi evaluerer eleverne ved at tage de læseprøver, som er vedtaget kommunalt. Der udarbejdes hvert

år en kommunal læseprofil – denne evalueres i fællesskab af læsevejledere og læsekonsulenter i

Vesthimmerlands Kommune.

Fokuspunkt / Indsatsområde

LP-modellen

Det registreres, at der er et stigende antal børn, der har en adfærd, som skaber uro og konflikter

både i timer og ikke mindst i frikvarterer. LP-modellen ses som en mulighed for systematisk at

arbejde med at reducere disse problemer med henblik på at skabe en bedre trivsel og et bedre

læringsmiljø. Samtidig ses det som en mulighed for, at Boblen og skolen trækker på samme

hammel i bestræbelserne på at løse sociale problemer i hverdagen.

Det er målet at få reduceret adfærdsproblemer i både undervisning og i frikvarterer med henblik på

at skabe et bedre læringsmiljø, en bedre trivsel både blandt børn og voksne i hele organisationen.

Alle lærere og pædagoger deltager i et introduktionskursus og gennemfører et e-learningsforløb,

hvor modellens teoretiske baggrund og praktiske metode læres. Herefter er der skemalagt møder ca.

hver 3. uge, hvor der i tre grupper arbejdes med de ”udfordringer”, som grupperne selv vælger. Der

arbejdes efter den særlige analyse-model.

Der er tegn på, at indsatsen virker når:

Konkrete problemer bliver reduceret eller fjernet.Der opleves en bedring i børns og voksnes trivsel

Når det opleves, at læringsmiljøet i konkrete børnegrupper forbedres

Den enkelte medarbejder anvender den tankegang, der ligger bag LP-modellen i sine overvejelser,

når der opstår sociale problemer i en børnegruppe.

Metode:

Der evalueres løbende i grupperne efter arbejdet med hvert enkelt problem.

Der evalueres mindst to gange om året med tovholderne om afvikling af møder mm.

Der evalueres i alle grupper ved skoleårets afslutning (evt. på fællesmøde)

Resultat:

Der var enighed om, at intro-aftenen var udbytterig. Den efterfølgende e-learning var der mere

delte meninger om. Det er bl.a. indtrykket, at modellen og det teoretiske grundlag kunne

præsenteres mere klart og enkelt, end det er udtrykt i de to grundhæfter.

Udfordringen under møderne har været at holde fast i modellen. Modellen kan – især ved de første

møder – virke ”hæmmende”, idet analyseprocessen findes noget omstændelig, mens der higes efter

løsninger.

Der er dog enighed om, at det er givende at holde møderne, idet der i hverdagen savnes et rum,

hvor sociale problemer kan drøftes med kolleger.

Der har været konkrete resultater, som f.eks. indførelse af en særlig form for klassemøder, som har

haft en positiv virkning.

Der opleves generelt mere ro i organisationen, men hvorvidt det skyldes LP-modellen er svært at

afgøre. Der gives udtryk for, at LP-modellen har givet nye værktøjer og mere ”fælles fodslaw” i

tilgangen til sociale problemer.


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

LBO

84

Implementering af LP-Modellen

Vi har sammen med skolen valgt at indgå i et 3-årigt projekt omkring implementeringen af LPmodellen

ud fra flg. argumenter: At imødekomme et ønske fra den seneste APV, om behov for at få

nye handlemuligheder overfor børn i vanskeligheder, - et ønske om større samarbejde med skolen

om børn i vanskeligheder, for at finde fælles referenceramme, og - en oplagt mulighed for at

implementere en brugbar metode i vores pædagogiske praksis.

Vi vil gerne have, at tankegangen i LP-modellen bliver en naturlig del af vores pædagogiske

praksis til glæde for både børn og voksne. Vi vil gerne have et formaliseret samarbejde med skolen,

hvor der bliver arbejdet konstruktivt med problemløsning, hvor der kommer flere vinkler på

børnene for at sikre de enkelte børns udviklingspotentialer

For at få implementeret LP-Modellen er der blevet prioriteret tid til læsning af litteratur og Elearning

inden projektets start. Derudover er der skemalagt møder i LP-grupperne, ekstra kursus og

møder for tovholdere. Grupperne benytter sig af supervision fra PPR.

Gøre brug af metodens begreber i hverdagen.

Vi skal opnå en øget bevidsthed om at flytte problemet fra barnet til opretholdende faktorer.

Problemet er ikke et problem, når der bliver fokus på det.

Små ting kan gøre en stor forskel.

Refleksion over egen og andres praksis.

Der findes fælles fodslaw, flere børn trives og problemer løses.

Der skal evalueres på metodens anvendelighed, og på hvor langt vi er i implementeringsprocessen.

Det har været svært at starte op samtidig med, at der starter nyt personale.

Det ville have været godt med lidt mere supervision i starten for at undgå ”dårlige vaner” i arbejdet.

Godt med skemalagte møder, - sikrer tid til at anvende metoden.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

FARSØ SKOLE

Pædagogiske Processer

86

Personalepolitik

Farsø Skole arbejder målrettet med den nye personalepolitik, idet den dynamiske trio og Medudvalget

har drøftet, bearbejdet og efterbehandlet politikken og er yderst opmærksomme på

trivselen blandt medarbejderne på skolen både som gruppe betragtet og individuelt hos den enkelte

medarbejder.

Kortlægningsundersøgelsen, som ligger implicit i LP-modellen, har desuden dannet udgangspunkt

for en mere objektiv vurdering af det psykiske og sociale klima på Farsø Skole. Resultatet af denne

undersøgelse peger i retning af en skole, hvor trivselen er god.

Farsø Skole har desuden gennemført arbejdspladsvurdering – herunder en vurdering vedrørende det

psykiske arbejdsmiljø, som konkluderer, at trivselen på skolen er udmærket.

Medarbejderudviklingssamtaler foretaget det forløbne skoleår viser en generel god trivsel blandt

medarbejderne og en høj grad af tilfredshed generelt set.

Farsø Skole har arbejdet med målsætning for skolen og herunder fremgår det, at anerkendelse,

trivsel, rummelighed og arbejdsglæde sættes meget højt. Ligeledes beskriver målsætningen god

lederadfærd, idet ledelsen af skolen er dialogbaseret, åben, nærværende og anerkendende.

Med-udvalget og den dynamiske trio har besluttet, at der skal satses på det fysiske arbejdsmiljø og

personalegoder. Personalet skal fysisk set kunne mærke, at anerkendelse, trivsel og rummelighed er

nøgleord for Farsø Skole.

Med-udvalget ved Farsø Skole har besluttet følgende indsatsområder for den kommende periode:

Etablering af frugtordning

(der tilbydes dagligt frugt til alle medarbejder inden for alle medarbejdergrupper.)

Etablering af vandkøleanlæg i personalerum

(Et vandkøleanlæg har længe været efterspurgt af personalet, men dette er ikke før etableret pga.

økonomiske og tekniske forhold)

Etablering af motionstilbud på skolen for personalet

(der søges via sundhedsordningen tilskud til redskaber, remedier til indretning af et sundheds- og

motionslokale for personalet. Hvis ansøgningen glipper, vil skolen og evt. sponsorer fremskaffe

remedier til lokalet)

Tiltagene er yderst konkrete og tegn er derfor også bundet i det konkrete:

Er der frugt på bordet?

Er der koldt vand – og drikkes der af den?

Er der redskaber i et lokale på skolen?

De to første tiltag er gennemført, men det tredje er undervejs…

Med-udvalget evaluerer personalepolitikken skoleåret 2009-10 og videreudvikler det lokale islæt

for Farsø Skole.

Vi følger hele tiden udviklingen i personalegruppen vedrørende det psykiske arbejdsmiljø og

trivselen hos den enkelte medarbejder.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

87

Læsning

Farsø Skole har længe haft fokus på betydningen af en indsats omkring læsningen. Læsningen er

grundlaget for alle fag og elevens faglige udbytte af fagene afhænger derfor i høj grad af elevens

læsestandpunkt.

Vi har pt. to uddannede læsevejledere og er i gang med at uddanne den tredje vejleder efter den nye

uddannelse. Skolen har en testplan, som blandt andet beskriver testningen indenfor læseområdet.

Testplanen er udbygget i forhold til det, som er skitseret i den kommunale akkord på området. Vi

giver flere timer til læsevejlederne til servicering af klassernes lærere, end den oprindelige akkord

foreskriver.

Afdelingsopdelingen af skolen bevirker, at lærerne bliver eksperter inden for det område, de

arbejder. Der går ikke 7 år mellem opstarten af en 1. klasse for aktuelle lærere, men højest tre år..

I begyndelsen skoleåret 2007-08 og skoleåret 2008-09 har vi arbejdet med læsebånd for hele

skolen. Vi har positive erfaringer vedrørende dette. Vi har planlagt, at vi indeværende skoleår vil

gentage succesen.

Specialcentret har ændret arbejdsform, så vi nu arbejder efter ideerne fra Reading Recovery –

”Læseløftet.”. Vi har samtidig tildelt ekstra ressourcer til indskolingen (timemæssigt), idet vi anser

forebyggelse som meget væsentligt. En tidlig indsats kommer mangefold igen.

Målet er at højne det faglige niveau hvad læsning angår og bedre undervisningen væsentligt

indenfor dette felt.

Målet for skolens læseundervisning er at eleverne bliver hurtige, sikre og kritiske læsere, samt at de

opnår glæden ved at læse.

Uddannede læsevejledere – med ekstra tid til servicering af lærere

Afdelingsopdeling af skolen (ekspertlærere)

Læseløftet (Reading Recovery)

Flere ressourcer til indskolingen

Læsebånd for alle klasser på¨skolen

At eleverne i testmaterialet og Nationale Test viser tydelige forbedringer, hvad angår læsning.

Desuden er det vigtigt at elevernes læselyst og lyst til læring bevares.

Dette fremgår af skolens undervisningsmiljøundersøgelser.

Vi holder øje med klasseresultater i forhold til tidligere klasser – desuden spejler vi os i

kommunens læsetest.

De standardiserede læsetest for alle klasser danner udgangspunkt for evalueringen. Den

kommunale rapport gør det muligt at sammenligne skolernes niveau inden for læsningen og de

Nationale Test er måske også anvendelige som evaluering. Undervisningsmiljøundersøgelser giver

et fingerpeg vedrørende elevernes lyst til læring.


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

88

LP-modellen

LP-modellen er et treårigt udviklingsarbejde, som Farsø Skole har vedtaget at deltage i.

Udviklingsarbejdet er yderst omfattende, kræver mange ressourcer både hvad angår uddannelse,

arbejdstid og penge. Farsø Skole leverer selv alle disse ressourcer. Læs mere om LP-modellen på:

http://www.lp-modellen.dk/

Første år med LP-modellen var det skoleår, hvor lærere og pædagoger øvede sig i at anvende og

arbejde efter metoden. Alle lærere og pædagoger gennemførte e-læringsforløbet, alle arbejdede i en

LP-gruppe sideløbende med deres teamsamarbejde. Arbejdet sammen med en vejleder fra PPR blev

sat i gang.

Afdelingerne på skolen tilpasser LP-modellen og implementerer således metoden helt ind i det

daglige teamarbejde.

Det er målet, at LP-modellen implementeres i teamarbejdet.

Derudover forventer vi synlige effekter inden for adskillige områder i skolens virke. Vi forventer fx

en forbedring af elevernes trivsel, det faglige udbytte og relationerne mellem lærere, elever,

forældre og ledelse. Skolen bliver mere rummelig og frekvensen af elever, som modtager

specialundervisning vil mindskes. LP-modellen er afprøvet i norske skoler med en klar og tydelig

effekt inden for alle disse områder. En kortlægningsundersøgelse af skolen før og efter viser klart,

om de forventede mål opfyldes.

Vi forventer meget af arbejdet med modellen: Hele skolen trækker positivt samme vej, samtidigt…

Der er gennemført e-lærings forløb for alle lærere og pædagoger, alle er placeret i en LP-gruppe,

som fungerer sideløbende med det daglige teamsamarbejde. Der er uddannet en tovholder til hver

gruppe, og hver gruppe har en person fra PPR tilknyttet som vejleder. I første halvår blev alle

uddannet, i andet halvår gik grupperne i gang med at arbejde efter metoden.

I efteråret gennemførtes en stor kortlægningsundersøgelse, hvor alle elever fra 4. – 9. klasse

besvarede en lang række spørgsmål om deres skolegang, udbytte, trivsel og motivation. Ligeledes

har alle klasselærere, lærere og pædagoger besvaret spørgsmål. Det er et forskerteam fra Norge

som bearbejder spørgsmålene og resultaterne skal bruges i LP-gruppernes arbejde.

De pædagogiske dage i næste skoleår bruges til videreuddannelse med nye kursusforløb med

oplægsholdere fra Professionshøjskolen UCN.

Der afholdes næste skoleår to pædagogiske dage med udgangspunkt i temaer, som bunder i LPmodellen

og den systemiske tænkning.

Der arbejdes systematisk efter LP-modellen – lærerteam inddrages i høj grad i problemløsning, LP

er en måde at tænke!

Hver LP-gruppe evaluerer dele af kortlægningsundersøgelsen og bruger denne som udgangspunkt

for tiltag i forskellige klasser. Kortlægningsundersøgelsen bruges også til at synliggøre ”det, der

virker”. Det, der virker, skal vi gøre mere af.

Desuden vil der ske selvevaluering i arbejdsgrupperne undervejs.


4

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

89

Efter eget valg

Vi har valgt udelukkende at arbejde med LP-modellen som indsatsområde/fokuspunkt, idet

arbejdet her er et udviklingsarbejde, som fylder voldsomt meget i skolens hverdag. Alt

personale er inddraget i arbejdet, nyt personale uddannes til arbejdet, og skolen betaler selv

for udviklingsarbejdet. (personaleressourcer, uddannelsesressourcer og økonomiske udgifter

for deltagelse i udviklingsarbejdet osv.)

At dømme ud fra erfaringer i Norge sker forbedringer på mange fronter samtidigt:

rummelighed, trivsel, indlæring, adfærd, mobning osv.


5a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

90

S F O

Samarbejde:

Vi har taget udgangspunkt i ”Mål for SFO”

(oktober 08) er der et meget lille samarbejde mellem skolens lærer og SFO´ens pædagoger. Der er

et samarbejde omkring de årlige forældresamtaler i efteråret, hvor børnene gennemgås inden

samtalerne gennemføres. Desuden er der to pædagoger der er i skoledelen i 6 timer om ugen i

børnehaveklasserne. Vi kunne godt tænke os et større samarbejde med lærerne, da det er de samme

børn vi har med at gøre.

Vi vil styrke og udvikle samarbejdet med lærerne

Deltage i teammøder og pæd. råds. Sætte nyheder på skole- kom. Deltage i forældremøderne med

et punkt. LP-modellen . Ønsker klasselærens mobil nr. Deltage i skolefesten. Invitere til vores

fester. Lægge lokaler til, lektiecafe og team dage.

En primær pædagog på hver klasse.

Vi får information om ændringer og info ang. børn. Spontan kontakt. - Børnenes reaktion når vi

kommer på skolen – at det for dem er naturligt at vi færdes på skolen. Børnene oplever

sammenhæng - det der sker i skolen ved vi og omvendt, så konflikter kan ikke få lov at fortsætte.

At vi undgår konflikter, fordi vi bliver på forkant med hvad der er sket i skolen. Lærerne kender

vores navne og vi kender deres navne. Vi deltager i ”tøsefesten” for kvindelige medarbejder.

Vi har evalueret løbende gennem året der er gået. Fra okt. 08 til sommerferien 09, har dette punkt

været noget vi har brugt en del tid på i ledelsesteamet, og flere at tiltagene først kan gennemføres i

skoleåret 09/10. Der er truffet flere beslutninger, som skal effektueres gennem det næste år.

Der er fra 1.8.09 udpeget en fast pædagog til hver klasse, som deltager i klassens forældremøde og

gennemfører forældresamtaler. Det er desuden planlagt, at pædagogerne deltager i lærernes

pædagogiske dag i oktober 09 og marts 2010, hvor der arbejdes med LP-modellen. Det er ligeledes

blevet besluttet, at flere pædagoger deltager i pædagogisk råds møde.. Informationerne vedr. børn

er blevet bedre, efter vi har fået fokus på dette emne. Vi har også fået et større samarbejde gennem

lp-modellens arbejde, hvor det er naturligt at vi deltager i nogle af lærernes møder. Vi er begyndt at

have en repræsentant med ved indskolings afdelingens møder fra august 09. I 08 har vi haft en

lærer der har været i Karlsvognen og lave lektiecafe med to børn, som havde behov for dette.

Pædagogerne skal fortsat bliver bedre til at bruge skolekom til at hente info og skrive meddelelser.

Vi skal også fortsat arbejde på, at lære navnene på de enkelte lærer – Vi arbejder fortsat med

punktet og håber at høste ”frugten” næste år.


5b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

91

S F O

Overgange

Vi har taget udgangspunkt i ”Mål for SFO”

Vores vilkår er, at børnetallet i Farsø SFO er steget meget gennem tiden. Vi er derfor rent fysisk

placeret i 3 huse – to omkring skolen og det sidste 700 meter derfra. Børnene i SFOén skifter hus

fra 1. til 2. klasse og igen fra 2. til 3. klasse. Børnene får derved 3 overgange i de 4 år børnene de

går i SFO. Fra april 2008 har vi fået mini sfo, en gruppe på 15 børn. De var i Kometen i 2008,

men i 2009 havde vi ikke plads i Kometen. Vi var nødt til at have Mini SFO gruppen i Kometen om

formiddagen og i Børnehaveklasse lokalet om eftermiddagen. Dette betød en normade tilværelse

for denne gruppe. Når denne gruppe er på skolen får disse børn endnu et skift.

Vi vil skabe gode og trygge overgange mellem de forskellige huse, som SFOén rummer.

Vi vil besøge hinanden husene imellem, så børnene kender de enkelte huse og de voksne som er

der.

For at skabe bedre overblik og mindre frustrationer hos børn, forældre og personale og for ikke at

”tabe” nogle af de svage børn i alle vores overgange, har vi besluttet, at børnene kun skal have to

skift mens de går i SFOén og derfor skal de gå 2 år i de små huse fra august 09. Overlevering af

børnene kontaktpædagogerne imellem i maj måned. Forældremøde inden start i nyt hus.

Børnene spørger selv om lov til at gå på besøg i de små huse – de udtrykker lyst til at komme der.

Forældrene udtrykker tilfredshed med, at børnene får mindre antal skift i deres SFO tid. De nye

voksne kender navnene på børnene inden de begynder i de små huse.

Vi fandt ud af, at det var lidt svært at lave overlevering inden den enkelte voksne kendte børnene,

så i stedet for at have overlevering i maj, her vi rykket det frem til midt i august,

I stedet for et forældremøde, valgte vi at invitere forældrene til at komme på besøg sammen med

deres barn, så de kunne se stedet. Dette tog ca. en tredjedel imod. Grunden til at vi lavede det om

var, at der var få der mødte op til forældremøderne i 2008.

Børnene glædede sig til at skulle på besøg i de nye huse. Der blev lavet en fast plan mellem 2-3

klasserne, hvor de havde 4 hele dage i det nye hus. Der var ingen børn der var misfornøjet med at

skulle på besøg.

Besøgene mellem 1-2 klasse var lidt mere spontane, hvor man valgte at gå med en gruppe. De børn

der var på besøg. ville gerne blive, når de skulle tilbage til Kometen. Her i august måned, hvor de

nye er begyndt, er der også forældre der udtrykker tilfredshed med, at deres barn er kommet til et

mindre sted.

I juni måned var vi 3 dage på koloni med 2 og 3. klasserne. Der var det personale der skulle have

de kommende 3. klasser med – på den måde lærte de børnene at kende. Hele sommerferien var vi

sammen fra alle tre huse, og det giver god mulighed for at lære de nye børns navne.


5c

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

92

S F O

Kost og motion

Vi har taget udgangspunkt i ”Mål for SFO”

Vi vægter udelivet højt i Kometen. Derfor er alle børn ude hver eftermiddag. Vi har et fast

tidspunkt hvor alle skal være ude. Derudover har alle børn mulighed for at gå ud når de vil i den

øvrige tid.

En gang om ugen er alle børn med til svømning – som er obligatorisk for dem. Dog vil vi gerne

blive bedre til at lave ting for børnene hvor de får sig rørt. Vi valgte at lave et fælles mål, og så lade

de enkelte huse selv planlægge deres tiltag.

Vi tilbyder børnene mulighed for at lave fysiske aktiviteter i hverdagen

KOMETEN: Benytte gymnastiksalen/ Hallen, Cykel ture i lokalområdet. Træne til Farsø løbet /

motionsløbet. Gå ture ud af huset. Lære dem nye/ gamle lege

Karlsvognen: Olympiske lege.(forår) Drageflyvning. (oktober) Idrætsaktiviteter i hallen. (oktoberapril)

Hockey turnering. (forår) Gå ture f.eks. tur på bibliotek, sø. (hele året)

Galaxen: Motivere flere børn til at komme til svømning. Indtil jul er der fri leg i svømmehallen.

Efter jul stiller vi krav. De skal i det store bassin og svømme baner. Hockey turnering og volley

ball evt. sammen med Karslvognen. Cykel ture, hallen og rulleskøjte turnering

Kometen: At børnene bliver bedre til at cykle i trafikken. Motivationen hos børnene bliver i tale

sat.

Karlsvognen: Børn der gerne vil være ude og børn der deltager, når vi er i hallen, ved boldspil og

svømmehallen.

Galaxen: Gerne se flere børn til svømning. Bedre til at svømme. Få pigerne mere ud.

Da vi har haft fokus på kost og motion hele året har det medført flere tiltag end først planlagt bl.a.

har vi ændret vores frugtordning, så den nu kun indeholder sunde ting, og vi serverer vand. Vi har

givet opskrifter til forældrene på sunde boller, og opfordrer til kun at købe groft brød. Vi oplever nu

at flere forældre bager selv.

Kometen: Træningen til Farsø løbet blev ikke hvad vi havde håbet, da Farsø løbet kom lige efter

børnene var begyndt efter sommerferien – så tidsmæssigt var der ikke tid, og vi har ikke været på

forkant med at det ikke var muligt. Vi har set at der nu er to børn der cykler selv som før ikke

kunne cykle. Børnene går selv i gang med boldspil, og efterlyser hjælp til rundbold.

Karlsvognen: Vi lavede Olympiade, hvor vi inviterede hele SFOén . Der har været

idrætsaktiviteter i hallen – ikke så planmæssigt som vi kunne tænke os, men mere spontant. Dette

skyldes, at der er dage, hvor der ikke er mange børn, fordi de leger hjemme, og derfor er det gået i

vasken. Vi lavede hockey tunering med Galaxen, som vi havde planlagt. Dette gav børnene meget

rent fysisk men også rent socialt var det godt at gennemføre sådan en turnering, da det gav et godt

sammenhold i gruppen.

Galaxen: Det var svært at motivere børnene til at deltage i svømning, da flere børn gik ud og de

der var tilbage ofte holdt fri når der var svømning. Vi gennemførte med dem der var. Hockey

turnering blev gennemført sammen med Karlsvognen. Igen var det svært, da gruppen var lille, da vi

kom til foråret. Måske det skulle lægge tidligere på året.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

GEDSTED SKOLE

Pædagogiske Processer

94

Personalepolitik

Skolen har ud fra retningslinjerne i personalepolitikken for Vesthimmerlands kommune i MED-regi

valgt at arbejde med følgende 3 indsatsområder

Arbejdsmiljø

Kompetenceudvikling

Livsstil

At synliggøre Vesthimmerland Kommunes personalepolitik samt at gøre indsatområderne

vedkommende for medarbejderne, så de får en positiv og afsmittende effekt på arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljø:

Der er lavet APV i begge afdelinger (skole og børnehus)

Kompetenceudvikling:

Ud over de obligatoriske MUS samtaler er en række medarbejdere i gang med eller står til at

påbegynde kompetencegivende uddannelsesforløb. Derudover nærmer afdelingerne sig hinanden

via fælles udviklingstiltag.

Livsstil:

Arbejdet med den kommunale sundhedspolitik, vedtagelse af lokale retningslinjer for sundhed og

trivsel, indeholdende b.la. frugtordning for personalet samt nedsættelse af et livsstilsudvalg, der

arrangerer forskellige sundhedsfremmede aktiviteter for hele personalegruppen..

at man er tryg i sit arbejde

at man oplever man har en god arbejdsplads

at man trygt kan henvende sig til sin leder

at man kan sige tingene som man oplever dem

at der er mindre sygefravær

at der er et godt sammenhold

at tilliden vokser til/på arbejdspladsen

Arbejdet med personalepolitikken evalueres løbende gennem

APV

MUSsamtaler

LokalMED

Personalemøder


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

95

Læsning

Gedsted Skole har i en årrække prioriteret læsning ved at en stor del af dansklærerne har været på

kursus i LUS og CD-ord. LUS er indarbejdet på alle klassetrin, og elever med læse-staveproblemer

har fået udleveret CD-ord, så de også kan bruge dette system hjemme.

Gedsted skole har ligeledes prioriteret læsning ved at målrette en del af den samlede ressource mod

begynderlæsningen i 0. og 1. klasse. Læsevejlederen på Gedsted Skole er pt. i gang med at

gennemføre en diplomudd.

At eleverne udnytter deres ”læsepotentiale” optimalt

At eleverne bliver hurtige og sikre læsere

At eleverne opnår og bevarer læselyst gennem succesoplevelser med læsning

At eleverne får gode læsevaner

At forsøge at spotte elever med læsevanskeligheder hurtigt med henblik på en tidlig forebyggende

indsats.

Læsebånd 20 minutter hver morgen på alle klassetrin

Læsevejleder har 1 ugentlig lektion i 0. klasse

Læsevejleder har 4 ugentlige lektioner i 1. klasse

Der arbejdes ud fra princippet ”tidlig læsehjælp”

Der etableres små kursusforløb, hvor elever med læsevanskeligheder bringes sammen på hold og

får et fagligt løft.

Diverse praktiske læsetiltag tilpasset de enkelte klassetrin ex. makkerlæsning, læseregnskab,

klassebibliotek og højtlæsening

Alderssvarende læseudvikling hos hovedparten af vore elever

Læselyst og flittigt brug af -og interesse for biblioteket.

Eleverne læser de foreskrevne 15 minutter hjemme hver dag.

”At være en god læser”/læsning har høj status blandt eleverne

De standardiserede læseprøver for alle klassetrin danner udgangspunkt for evalueringen.

Resultaterne af læseprøverne evalueres og gennemgås af læsevejleder, dansklærer og skoleleder på

et årligt møde. Testresultaterne gennemgås ved skole-hjemsamtaler og der træffes læseaftaler med

forældre og børn.


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

96

Teamsamarbejde i ny afdelingsopdeling

Afdelingsopdelingen på Gedsted Skole er i foråret 2008 blevet evalueret af ledelse, personale og

bestyrelse ved Gedsted Skole. Fra skoleåret 2008/2009 organiseres arbejdet i skolen i 2 afdelinger i

stedet for 3. Teamsamarbejdet klassificeres fra og med skoleåret 2008/2009 som trin 2 på den

kommunale model for teamsamarbejde

At videreudvikle og grundfæstne den afdelingsopdelte skole, som værende et kendetegn for

Gedsted Skole.

At arbejde med en lokal fælles forståelse af beskrivelsen af ”Trin 2” i Vesthimmerlands Kommunes

beskrivelse af teamsamarbejdet – specielt med fokus på hvordan kollegasupervision bliver en del af

dagligdagen.

At arbejde med og opfylde Gedsted Skoles 4 mål for arbejdet i team:

Skabe sammenhæng i børnenes hverdag

Skabe trygge læringsmiljøer

Skabe trygge relationer for børnene

Styrke lærersamarbejdet

Lærernes arbejde organiseres i 2 afdelingsteams

Fælles planlægning af undervisningsforløb

Skemamæssig smidighed med mulighed for samlæsning og holddannelse

Fælles arrangementer (emneuge, idrætsdag, skolernes motionsløb, klippedage, etc.) og fælles

planlægning heraf i de 2 teams.

24-timers internat med fokus på teamsamarbejde og kollegasupervision

TUS-samtale med deltagelse af skolens leder

At der er trivsel og færre uoverensstemmelser blandt børnene

At store og små er sammen i et trygt læringsmiljø

At man udvikler og bibeholder en pæn, inspirerende og velholdt skole

At der er få lærere omkring det enkelte barn

At der er tryghed blandt kolleger

At det er ufarligt at give udtryk for holdninger i teamet

At teamet ser opgaver og problemstillinger fra flere vinkler

At skoleforum bruges – og åbenheden er en gevinst for barnet

At der er mere kreativitet og mangfoldighed i tilgangen til teamsamarbejdet

Der evalueres løbende med de enkelte teams og fælles for alle lærere på pædagogisk råds møder og

i forbindelse med det årlige internat. I slutningen af skoleåret evalueres der med henblik på at

formulere målsætninger for det videre arbejde i skoleåret 2009/2010


4a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

97

Udvikling af LBO

Sammenlægningen til en landsbyordning (LBO) pr. 1 januar 2008 har medført en ny

organisationsstruktur, hvor det felt vi opererer i er blevet udvidet betragteligt fra alene at være en

skole til nu at omfatte hele Gedsted skole og børnehus. Det har betydet at der er opstået mange nye

muligheder for at samarbejde i bestræbelserne på at skabe en rød tråd i børnenes pasnings- og

skoleliv i Gedsted skole og Børnehus.

At videreudvikle og synliggøre den ny status som LBO, såvel blandt børn, personale, forældre samt

andre aktører i og omkring organisationen.

At skabe sammenhæng i børnenes skole- og pasningsliv, specielt med fokus på overgangene

mellem de tidligere selvstændige institutioner i LBO’en.

Dannelse af ledelsesteam

Udviklingsforum bestående af personale fra skole, sfo og børnehave

Afholdelse af fælles personalemøder

Afholdelse af dialogmøder med bestyrelsen og personalet

Udgivelse af et LBO-blad, der fortæller om dagligdagen i Gedsted skole og Børnehus

At der foregår mere kommunikation afdelingerne imellem –også uformel snak

At personalet kan huske navnene og ’kender’ kollegerne i de andre afdelinger

At man træffer beslutninger der er gældende for hele institutionen

At der er kortere vej i kommunikationen

At man i større udstrækning benytter ’hinandens’ kompetencer, lokaler mm.

At såvel børn som forældre er trygge ved Gedsted Skole og Børnehus

Arbejdet med udviklingen af LBO’en evalueres løbende i forskellige fora

Skolebestyrelsen

Ledelsesteamet

Fælles personalemøder

Pædagogisk råd

Teams

I slutningen af skoleåret evalueres der med henblik på at formulere målsætninger for det videre

arbejde med udviklingen af LBO’en i skoleåret 2009/2010


4b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

98

Ledelsesteam

Sammenlægningen til en LBO har medført en ny ledelsesstruktur, hvor skolelederen nu er den

øverste ansvarlige for hele Gedsted skole og børnehus. Det har betydet at skolelederen i samarbejde

med den nuværende leder af Børnehuset, samt afd. lederen har fået mulighed for at sætte ledelse

på dagsordenen og skabe et dynamisk ledelsesteam, der målrettet kan udvikle og fastholde

kvaliteten i Gedsted skole og Børnehus.

At være en synlig ledelse, som har en åben dialog med hinanden samt personalet, bestyrelse,

forældre og andre samarbejdspartnere.

At arbejde ud fra ledelses grundlaget i Vesthimmerlands kommune

At stå ved sin faglige og personlige autoritet uden at være autoritær

At være aktiv i konflikt situationer og turde skære igennem og træffe ubehagelige beslutninger, når

det er nødvendigt

At tage initiativ og udvise ansvar overfor de opgaver der skal løses

At diskutere vores ledelsesrolle samt lederskab

At skabe rum for udvikling, visioner og nye tiltag, således at der sikres en løbende udvikling i

Gedsted skole og Børnehus

Ugentlige møder i teamet hvor bl.a. ledelse og udvikling er på dagsordenen

Synlighed i beslutningerne hvor hele personalegruppen involveres via personalemøder og

pædagogisk råd

Etablering af udviklingsforum, hvor relevante spørgsmål drøftes af lærere og pædagoger og hvor

ideer til nye tiltag udvikles og videregives til ledelsesteamet

Give mulighed for sparring omkring ledelsesmæssige udfordringer

Årlige kurser for hele teamet hvor der sætte fokus på både det faglige og det sociale

At vores team møder ikke kun er informationsmøder, men at der også diskuteres ledelse og

udvikling

At ledelsesstrukturen er synlig for medarbejderne

At ledelsen praktiserer Tænke; Turde, Tale fra Vesthimmerlands kommunes ledelsesgrundlag

At der kommer konkrete tiltag til udvikling fra både ledelse og udviklingsforum

At starte en helt ny struktur, hvor skole og Børnehus skal samarbejde har naturligvis krævet en

indsats, der har betydet at der er har været en del arbejde med etablering af forskellige

samarbejdsstrukturer på tværs af personalegrupperne. Det betyder at der i høj grad har været fokus

på praktiske opgaver og etablering af samarbejdsrelationer. Vi har dog også haft tid til at udvikle

vores ledelsesteam hvilket bl.a. har resulteret i et internat hvor det faglige indhold drejede sig om

forældresamarbejde. Rent konkret har vi holdt vores ugentlige ledelses forum, hvor vi har bl.a har

sat fokus på udvikling af vores samarbejde.


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

99

S F O

Børnehusets første fælles virksomhedsplan, var et resultat af den proces, gennem hvilken de to

personalegrupper havde arbejdet sig frem mod at blive en institution siden sammenlægningen af

Gedsted børnehave og Fritidshuset i 2005. Vores hensigt med virksomhedsplanen var, at give

forældre, personale, politikere og andre interessenter et indblik i, på hvilken måde vi ønskede at

arbejdet i Børnehuset i Gedsted skulle forme sig i fremtiden. Pr. 1 januar 2008 er vi blevet en

Lands By Ordning, hvilket betyder at skolen nu også er en del af vores fælles virksomhed.

Mulighederne for samarbejde og udvikling er derfor blevet endnu bedre og samtidig er den

ledelsesmæssige side blevet klart styrket.

Vi har siden sammenlægningen forsøgt at finde et fælles udgangspunkt at arbejde ud fra i

børnehaven/SFO’en . Dette fælles udgangspunkt har vi til dels fået med indførelsen af læreplaner,

som begge afdelinger har arbejdet med. Det har dog været svært at samle op på og dokumentere på

alle de gode initiativer der arbejdes med i de enkelte afdelinger, da der ganske enkelt manglede et

værktøj til at synliggøre og dokumentere arbejdet med, samtidig var der en stigende efterspørgsel

blandt personalet af konkrete indsatsområder der kan arbejdes med og sættes fokus på i en periode.

Målrette og udvikle vores virksomhed og pædagogik

Udvikle værktøjer til dokumentation og evaluering

Lave retningslinjer for vores pædagogiske aktiviteter

Information til forældre og andre interessenter

Systematiser og konkretisere arbejdet omkring læreplaner

Give børnene de bedste muligheder for udvikling og læring

Opstartsfasen omkring udviklingsplanen har været planlagt ud fra et ønske om at så mange som

muligt skulle deltage i planlægningen af de initiativer der skulle sættes i gang og derfor har der i

opstartsfasen været holdt en del møder hvor der blev gennemgået et oplæg til en form på

udviklingsplanen. Da den endelige form blev det besluttet at:

Der skulle løbende evalueres på specielt dokumentations og kortlægningsarbejdet

Forældrene skulle inddrages bl.a. gennem skolebestyrelsen, på forældremødet samt via den daglige

kontakt

Der skulle afsættes tid til arbejdet

Der skulle laves en detaljeret årsplanlægning, hvoraf det fremgår hvad der skal evalueres og hvilke

krav der stilles.

For at se om vi arbejder i den rigtige retning har vi fokuseret på følgende tegn:

At personalet udfra opstillede fokuspunkter udarbejder konkrete tiltag og aktiviteter i børnehuset,

som beskrives og dokumenteres

At forældrene læser udviklingsplanen og bruger den som udgangspunkt for en fremadrettet dialog

omkring børnehusets virke både via den daglige snak, men også på forældre/bestyrelsesmøder

At vi kan indsamle materiale til brug for evaluering og dokumentation af børnehusets virksomhed

At arbejdet med og omkring dokumentation bliver mere overskueligt

At personalet oplever en mindre stressende og mere overskuelig hverdag

Det har været en utrolig svær begyndelse ikke mindst på baggrund af alle de nye tiltag der skulle

sættes i gang. Det betød også at vi i begyndelsesfasen blev nødsaget til at skære noget fra som ikke

helt virkede efter hensigten. Det var både forældre/personale og ledelse der var enige om

beslutningen. Arbejdet med fokuspunkter og udviklingsplanen har dog også haft mange gevinster.

Det er blevet nemmere for personalet at planlægge, beskrive og dokumentere aktiviteter og

projekter, selvom antallet af fokuspunkter har været lige i overkanten og forældrene har oplevet

større overskuelighed og gennemsigtighed i vores arbejde, selvom der stadig er en udbredt

holdning blandt forældrene at der generelt bruges for megen tid på skriftlig dokumentation.

Fremadrettet er det vores mål at få færre fokuspunkter, der giver en bedre mulighed for fordybelse

samt i god tid at involvere personalet i planlægningen af dem. Ligeledes handler det om at få

forældrene involveret og overbevist om fordelene ved at arbejde med udviklingsplanen og

fokuspunkter.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

HAUBRO SKOLE

Pædagogiske Processer

100

Personalepolitik

Vi er tre ansatte i skoledelen og seks ansatte i landsbyordningen. Vi samarbejder omkring fælles

arrangementer på stedet og ud af huset. Vi samarbejder med den daglige overgang fra skole til SFO

og om overgangen fra børnehave til børnehaveklassen. Vi har et godt samarbejde, men tror på, at

det kan styrkes yderligere.

Vi holder fire fællesmøder årligt, hvor pædagogiske og praktiske tiltag drøftes og evalueres. Vi

holder MED møder fire gange årligt eller efter behov, hvor bl.a. personalepolitikken drøftes. Vi

samarbejder omkring timer, hvor pædagoger arbejder sammen med en lærer omkring en klasse.

I Vesthimmerlands kommune er der sat focus på personalepolitik. Det forventes, at der sættes focus

på fire områder: Den attraktive arbejdsplads, Den kompetente medarbejder og leder, Den sunde

arbejdsplads og Den rummelige arbejdsplads.

Vores mål er at udvikle Den attraktive arbejdsplads og vi har sat focus på Dialogen (omgangstone

og samarbejde) og videns- og informationsdeling for at skabe en tryg arbejdsplads med højt

informationsniveau for personalet i begge afdelinger.

Udarbejdelse af kriseplan – der er udarbejdet datablade på personale, hvor hver ansat har udfyldt

liste med oplysninger om sig selv og familie/venner, der kan kontaktes ved ulykkestilfælde.

Bordet rundt i begyndelsen af hvert fællesmøde – hvad fylder for den enkelte – både privat og

arbejdsmæssigt.

Rent fysisk er der opsat opslagstavle til informationer, der gælder alle eller kan interessere alle.

Dagsordner til møder bliver opsat 14 dage før de enkelte møder, så alle har mulighed for at tilføje

punkter. I forbindelse med fælles arrangementer udarbejdes en arbejdsplan/handleplan, hvor alle

har mulighed for at tilkendegive forslag til egen indsats/opgave. Planen uddeles til alle. Der er

lavet en fælles bog til meddelelser, der vedrører alle.

Kriseplanen er udarbejdet for alle, men der har ikke været brug for den endnu. Kommunikationen

er blevet endnu bedre via møder og via opslag/meddelelsesbog. Der er en god stemning blandt

personale både i skole og i SFO.

Arbejdsplan/handleplan ved arrangementer er blevet godt modtaget af personalet og ingen er i tvivl

om egen rolle eller opgave.

På personalemøder er de forskellige tiltag sat i værk og drøftet. Nogle tiltag er justeret og nye er sat

i gang. Vi vil evaluere løbende på de fælles personalemøder.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

101

Læsning

Også i indeværende skoleår har vi haft focus på læsning. I maj måned (08) blev alle elever testet i

de obligatoriske tests med tilfredsstillende resultater. De elever fra 3. klasse, vi sendte videre til

Aars Skole, havde alle knækket læsekoden og hovedparten var automatiserede læsere.

Alle elever i 1. og 2. klasse var B1 læsere, hvilket betyder, at sikkerheden var ok, men hastigheden

kan blive bedre. Børnehaveklassen testes med henblik på at fange læsesvage elever så tidligt som

muligt. Testene har medvirket til at vi som lærere har viden om den enkelte elevs standpunkt i

læsning.

Det er vores overordnede mål at eleverne går herfra efter 3. klasse med en sikker og automatiseret

læsefærdighed samt en god forståelse for skønlitterære og faglige tekster på deres niveau. Samtidig

er det vigtigt at bevare og udvikle elevernes læselyst gennem varieret undervisning og udvalg af

tekster.

Målet i 0. klasse er at eleverne kan genkende de fleste af bogstavernes form og lyd.

Målet for 1. klasse er at eleverne har indlært alle bogstaver sikkert og er godt i gang med den

egentlige læseindlæring.

Målet for 2. klasse er at alle elever har knækket læsekoden.

Målet for 3. klasse er at øge læsehastigheden så læsningen bliver automatiseret samtidig med, at der

opnås en god forståelse.

Vi har stadig næsten alle dansktimer liggende på samme tidspunkt. Det betyder at vi kan dele

eleverne op i hold og på den måde tilgodese den enkelte elev og lave forskellige ”kurser” på tværs

af klasseinddeling.

I 0. klasse arbejdes med bogstavkendskab gennem bevægelse og børnestavning.

I 1. 2. og 3. klasse arbejdes i de enkelte klasser med fælles læsebøger og individuelle læsebøger.

Desuden arbejdes der med frilæsningsbøger tilpasset den enkelte elevs læsestandpunkt efter test

med læsemåleren.

Emneuge med læsning og efterfølgende uger med læsebånd, hvor der også arbejdes med

makkerlæsning.

I natur/teknik og historie arbejdes også med den faglige læsning.

Eleverne vil gerne læse og læser meget på klassen og låner mange bøger på læringscentret.

Eleverne skriver gerne tekster hvor de bruger børnestavning.

Ved elevsamtaler giver de fleste forældre udtryk for at børnene er meget interesserede i læsning.

Langt de fleste elever opnår en god og sikker læseformåen på klassens niveau.

Lærerne evaluerer dagligt sammen med eleven, idet alle elever har læsning for til hver dag og

bliver overhørt i dette – både i oplæsning og forståelse. Desuden evaluerer læreren elevernes

læsekundskaber på teammøder og anvender denne evaluering i planlægning af næste periodes

undervisning.

Løbende evalueres med Læsemåleren og i foråret tages test af klasserne.

0. klasse – DLB prøven

1. klasse - OS 64 og Mini SL 1

2. klasse – OS 120 og Mini SL 2

3. klasse SL 60


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

102

Elevplaner

Elevplanen i to eksemplarer udleveres til forældre i foråret, det ene eksemplar tilbageleveres i

underskreven stand indenfor en uge. Der er mulighed for at forældrene kan kommentere på planen

eller kontakte os ved tvivlsspørgsmål.

Der tilbydes mulighed for en samtale til uddybelse af planen, ligesom skolen kan forlange en

samtale med forældre. 3. klasse har desuden en samtale med henblik på skolegang i 4. klasse.

Elevplanen skal give elever, forældre, og lærere et retvisende billede af den enkelte elevs faglige og

sociale udvikling.

I forhold til sidste år har vi slået nogle punkter under de forskellige fag sammen i elevplanen, så

den virker mere overskuelig for læseren.

Elevplanerne bliver stadig modtaget godt af forældre, som er tilfredse med at have tingene på skrift,

frem for samtalen.

Elevplanen har nu fundet en form, som både elever, forældre og lærere er tilfredse med.

Skolebestyrelsen har udtrykt sig positivt om elevplanen.

Eleverne får kendskab til egen elevplans indhold og er med til at arbejde ud fra planens mål.

Forældrene er blevet mere bevidste om elevens faglige og sociale kunnen og går mere aktive ind i

samarbejdet omkring barnets skolegang.

Ligeledes er forældresamarbejdet styrket, fordi alle aftaler nu er på skrift.

For lærerne er teamets samarbejde omkring elevplanerne udbytterigt, da vi drøfter den enkelte elev

i alle fag og elevens personlige og sociale udvikling, inden planen færdiggøres. Vi laver fælles

tiltag omkring den enkelte elev, når der er behov for det.

Vi vil arbejde videre med den nuværende form på elevplanen.


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

103

S F O

I dagligdagen oplever vi, at enkelte børn har svært ved at opnår og fastholde positive sociale

relationer i kontakten til de andre børn.

Vi har besluttet, vi vil bruge Børne Miljø Vurderingen (BMV) til arbejdet med de valgte

læreplanstemaer: ”Børnenes personlige og sociale kompetencer.”

Vi vil gerne opnå at børnenes personlige- og sociale kompetencer udvikles, sådan at alle børn har

positive oplevelser med at indgå i sociale sammenhænge.

Det enkelte barns -, den enkelte gruppes handleplan og mål specificeres i Dartskemaerne

Vi vil se efter: om det enkelte barn udtrykker glæde og begejstring ved at være en del af en gruppe.

Om de omgivende børn ligeledes udtrykker glæde og begejstring ved at lade ”nye” børn deltage i

gruppen.

Som en opstart vil vi uddele spørgeskema, der har fokus på børnenes sociale- og personlige

kompetencer.

Spørgeskemaet udfyldes i fællesskab af børn og forældre.

Ud fra analyse af besvarelserne vil personalet vælge specifikke problem-stillinger vedr. en gruppe

og/enkelte børn. – Til denne arbejdsmetode vælges ”Dart” skemaet – der helt konkret beskriver

tiltag og handleplan.

Da valget af emne vil indeholde personfølsomme oplysninger, vil denne del ikke blive

offentliggjort, men ved henvendelse kan vises fiktivt eksempel på brug af ”Dart” skemaet

Spørgeskemaer (Vinter 2008):

Hvordan:

Sammentælling og notering af kommentarer, der danner udgangspunkt for valg af specifikke

problemstillinger.

Dartskema (løbende evaluering til stuemøder):

Hvordan:

Der laves individuel handleplan, der evalueres skriftligt og ved hjælp af den omvendte dartskive.

Kort spørgeskema (sommer 2009):

Hvordan:

Sammentælling og notering af kommentarer. – ÆNDRET til Relationsblomst (sommer 2009):

Hvordan:

Personalet laver relationsblomst på udvalgte børn og for at se, om der er sket en udvikling i deres

personlige- og socialekompetencer.

Ny planlægning:

Brugen af dartskemaerne er meget brugbare, da vi har valgt at gøre de enkelte mål meget konkrete

og operationelle, kan bruges i mange andre sammenhænge end de valgte. Metoden vil også blive

brugt ved næste års valg af emne: ”Det sunde måltid – med fokus på morgenmad i Spirivippen”.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

HORNUM SKOLE

Pædagogiske Processer

104

Personalepolitik

Udarbejdet personalepolitik med værdier og betydningen af disse.

Medarbejderne er Hornum skoles vigtigste ressourcer, hvorfor det er af afgørende betydning, at der

er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for alle ansatte. Dette skulle gerne munde ud i, at Hornum

skole skal være et godt være-/ lærested for både børn og voksne, da vi i fællesskab skal arbejde ud

fra et gensidigt forpligtende værdisæt, som afspejles i daglig praksis. Værdier:

Respekt for hinanden -God opbakning fra ledelsen – Åbenhed -Samarbejde – Udvikling - Godt

arbejdsmiljø

Solidarisk holdning til fælles vedtagne målsætninger for Hornum skoles virke

Et højt informationsniveau – bl.a. udarbejdelse af kompendium med beskrivelse af rammer,

forventninger og praktiske informationer til medarbejderne, som endvidere er gennemgået og

drøftet mundtligt ved skoleårets start. Daglig brug af intranettet.

Daglig kommunikation og samarbejde om problemstillinger og udviklingstiltag.

Brug af et forretningsudvalg bestående af teamkoordinatorer, TR og mødeleder af pæd.rådet samt

skolens ledelse. Udvalget informerer, drøfter og evaluerer. Udvalget ”samler op”, men kigger også

fremad med henblik på læring og udvikling.

Stor arbejdsiver, engagement, ansvarlighed og idérigdom.

Der er godt humør hvor personalet mødes.

Der er en god og behagelig kultur med plads til alles forskelligheder.

MUS samtaler.

Evaluering i afdelingsteams – efterår 09

Fokuspunkt / Indsatsområde

Læsning

Se tiltag - og resultatet af kommunale og interne læseprøver.

At bevare og styrke læselysten og læringen hos den enkelte elev.

15 minutters ”læsebånd” hver dag i flere klasser.

Pædagogisk inspiration og vejledning fra kommunal læsekonsulent for alle lærere ved skoleårets

begyndelse.

Teammøder med læsekonsulent.

Fokus på faglig læsning med hjælp fra læsevejleder med P.D. uddannelsen. I den forbindelse

arbejder de enkelte team efterfølgende med bogen ”At læse for at lære” der fokuserer på

læringsstrategier. Man har således et fælles udgangspunkt / ståsted i forbindelse med at styrke

indlæringen hos det enkelte barn.

Indgåelse af ”læsekontrakter” for relevante børn.

Læseaften / nat i 3. kl.

Faglig sparring og vejledning fra skolebibliotekarerne og egen læsevejleder.

Lusning af udvalgte klasser.

Gode læse resultater, som viser, at eleverne er et pænt stykke over gennemsnitsniveauet. Pga. store

sociale problemer i en af klasserne, er resultatet her langt dårligere. Dette følger vi op på i næste

skoleår, med bl.a. tildeling af holdtimer til klassen.

Læse og staveprøver i alle klasser op til 8. årgang.

Som opfølgning på indskolingsforløbet, skal en klasse i kommende mellemtrin, læse og referere

bøger for beboerne på byens plejehjem en gang om måneden.


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

105

Læringsstile

Videreudvikling af egen producerede undervisningsmaterialer.

Eks. 1: UV-forløb i sprogfag med brug af billeder, ledsaget af tekst, skrive digte, og evt. anvendelse

af musik og computer – afhængigt af billedets motiv.

Eks. 2: Styrke elevernes matematiske ræsonnementskompetence vha. tavlens interaktive

muligheder ifbm. geometriske figurer. Elevens resultat gemmes elektronisk i egen mappe.

Eks. 3: Anvendelse af bl.a. differentierede diktater og andre forløb vha. interaktiv tavle og tavlens

software på flere computere.

Fokus på anvendelse af interaktive tavler i alle fag

At få nye ”briller” til at se elevernes forskelligheder og deres måder at lære nyt og svært stof på

(undervisningsdifferentiering).

At få produceret egne undervisningsmaterialer som tager hensyn til ovenstående, og som samtidigt

giver større (og nye) muligheder for variation i undervisningen.

At udvikle den enkeltes lærers pædagogiske og didaktiske kompetencer.

Sekundært:

At styrke de enkelte fagteams samarbejde og udvikling.

Indkøb af nye tavler og kursusforløb for alle lærere i to niveauer.

Lærerne øver og udvikler sig i studiegrupper. Udarbejdelse af diverse undervisningsforløb.

Moderne og øget differentieret undervisning. Anvendelsen af interaktiv tavle har f.eks. fungeret

som en rigtig god og motiverende opstart på en sproglektion.

Fortsat udbygning af pædagogiske undervisningsforløb som tager udgangspunkt i læringsstile –

eleverne skal ”gøre” noget aktivt i læringsrummet.

Løbende evaluering i faggrupper og afdelingsteams. Herudover anvender flere lærere coachende

samtaler med hinanden.

Fokuspunkt / Indsatsområde

S F O

Samarbejde

Vi har en lille gruppe drenge, som har svært ved at beskæftige sig med en aktivitet ret lang tid af

gangen. De har store problemer med at løse de konflikter, de involveres i. De går i baglås, når vi

prøver at snakke med dem og forstå dem. De bryder sig ikke om, når der stilles krav.

De ødelægger ofte de andre børns leg, og det påvirker stemningen i institutionen.

At børnene tilegner sig handlemuligheder i forhold til at samarbejde, løse konflikter og holde sig

fast i en aktivitet..

Vi vil støtte og hjælpe vores drenge ved at have fokus på dem og lave de aktiviteter, de er gode til

og har interesse for. Vi vil tage udgangspunkt i deres stærke sider, så de derved får

succesoplevelser. Vi vil styrke boldspil, som vi ved, de er gode til. Vi vil bruge hallen 2 gange om

ugen og spille forskellige boldspil. Desuden vil vi prioritere aktiviteten ved, at der altid er 2 voksne,

der deltager. Vi vil tage på cykelture ugentligt ( rundt i området ). Vi vil lave aktiviteter i

træværkstedet. Udendørs vil vi ligeledes styrke boldspillet på vores grønne arealer.

Når drengene kommer i konfliktsituationer, vil der være en voksen, der vil hjælpe dem gennem

konflikten. Bagefter vil de sammen snakke konflikten igennem og tale om, hvordan drengene

kunne have undgået at havne i denne situation

Når vi laver fysiske aktiviteter, styret af en voksen og som drengene er gode til eller glade for, kan

de fastholdes i lang tid.

Når drengene får lov til at bruge deres kræfter, er de meget vedholdende og kommer ikke så ofte i

konflikt. Drengene er blevet lidt bedre til at tackle deres konflikter selv. Dette bevirker en bedre

stemning i institutionen.

Vi diskuterer på personalemøderne, hvordan aktiviteterne forløb før og nu.

Vi snakker med drengene om, hvordan de synes, det går.

Vi er glade for, at vi har mulighed for at benytte hallen 2 gange ugentligt. Drengene får rørt sig og

er glade for aktiviteterne.

Cykelturene har også været en stor succes.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

4

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

LOUNS ALSTRUP SKOLE

Fokuspunkt / Indsatsområde

Pædagogiske Processer

106

Personalepolitik

Ansatte på skolen: Seks lærere på fuld tid, En lærer på 80 %, En ikke uddannet lærer på 20 %,

En børnehaveklasseleder på 80 %, En skoleleder.

Det er vigtigt at have en lærerstab, som kan dække alle fag. Det er lidt svært på så lille en skole,

men lige nu fungerer det rigtig godt.

Målet er, at alle medarbejdere føler ansvar for deres arbejdsplads og støtter og hjælper hinanden.

I 2008 blev der ansat to nye lærere og en skoleleder, og de passer godt ind i lærerstaben. Det

forsøges at have både unge og ældre medarbejdere, da der giver det bedste samarbejde på længere

sigt.

Det ser ud til at alle medarbejdere trives, og der er et godt kollegialt samarbejde.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Skolens mobbepolitik

Skolen har siden 2003 haft en nedskrevet mobbepolitik.

Skolen har til forældrene oplyst, hvad skolen mener, mobning er og meddelt, at der vil blive grebet

ind, når mobning forekommer.

Hvad forstår vi ved mobning.

At alle børn kan drille eller skændes, er en almindelig og naturlig del af deres udvikling. De løser

som regel selv problemerne, dog må de voksne undertiden gribe ind.

Ved mobning forstås noget mere alvorligt nemlig:

Systematisk, langvarig forfølgelse af én evt. nogle få elever, ofte udført af flere ”mobbere”.

Krænkelserne kan bestå af hyppig brug af nedværdigende, sårende øgenavne, at eleven systematisk

”fryses ud” af gruppen eller andre gentagne fysiske eller psykiske krænkelser.

En enkelt hændelse kan dog også være af så usædvanlig grov karakter, at den må betragtes som

mobning.

Målet er, at de voksne bliver opmærksomme på problemet, så det bliver opdaget, når der

forekommer mobning, for selv om vi har en velfungerende flok elever, ved vi jo godt, at mobning

forekommer i større eller mindre grad.

Skolens mobbepolitik gennemgås og revideres løbende med passende mellemrum.

Skolebestyrelsen tager emnet op i starten af skoleåret 2009 – 2010.

Vores skole er en meget lille skole med en meget homogen elevflok, og der forekommer ikke

megen mobning. Det er meget lægge siden, at det har været nødvendigt at gribe ind eller

iværksætte restriktioner.

Løbende evaluering.


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

107

S F O

Vi vil lave et fælles projekt med alle skolebørnene.

Vi laver en film, som de selv skal være med til at forme, ide, titel, handling, roller m. m. Vi filmer

1 – 2 gange om ugen i marts – april. Derudover kan der være dage med planlægning og

forberedelse. Filmen skal være færdig til premiere til sommerfesten den 15. maj.

At give børnene indsigt i, hvordan man laver en film/ hvad det kræver. (Planlægning, tid, roller,

skuespil m. m.

At børnene oplever et fællesskab omkring et projekt for alle skolebørn, hvor der er mulighed for at

prøve sig selv og hinanden af.

Vi vil se en film, der kendetegner den genre, børnene vælger.

Vi laver planlægningsmøder med børnene/ brainstorm af flere omgange, laver/ finder tøj/

udklædning.

Vi dokumenterer processen løbende med video- og digitalkamera.

Ved at lægge mærke til hvad børnene fortæller, kan vi høre, om de er optaget af projektet, og om de

tilegner sig ny viden.

Vi vil lægge mærke til deres signaler/ ønsker i forhold til deres roller/ indflydelse på filmen.

Vi laver løbende evaluering (bl. a. stuemøde), hvor vi må diskutere, hvorvidt vi fanger børnene,

eller om vi skal ændre måden, hvorpå vi formidler forskellige oplysninger.

Vi dokumenterer projektet med videokamera (også planlægning/ forberedelse) og digitalkamera.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

LØGSTØR SKOLE

Pædagogiske Processer

108

Personalepolitik

Personalepolitik . Den attraktive arbejdsplads.

Den sunde arbejdsplads.

I medudvalgsregi blev det besluttet at man skulle arbejde med de 2 temaer i skoleåret 08/09 og i

skoleåret 09/10.

Skolen har i de sidste 2 måneder af skoleåret 07/08 gennemført en daglig motion på ca 10

minutter for alle eleverene i bhk- 6. årgang.

De lærere , der har haft disse klasser har som følge deraf haft mulighed for en kort daglig motion.

Dette projekt er gennemført i hele skoleåret 08/09. Vi har tidligere tilbudt skolens personale at de

vederlagsfrit kunne benytte sig af motionsmuligheder i Løgstør hallerne. Kun ganske få tog imod

dette tilbud.

Løgstør skole har p.t. en lokal målsætning. Medudvalget besluttede at man i skoleåret 09/10 ville

arbejde med skolens værdigrund som basis for den attraktive arbejdsplads.

Udarbejdelse af revideret værdigrundlag for Løgstør skole.

Udarbejde en lokal sundhedspolitik for Løgstør skole indeholdende bl.a. med synlige

sundhedsmæssige personalelbud.

At den anerkende tilgang er en del af Løgstør skoles hverdag.

Temaerne har været behandlet på medmøderne: d. 9. december.

Der er søgt om midler til daglig motiontilbud.

Det anbefales at der bliver en særskilt pulje på budgettet.

Udvalg etableret i forbindelse med skoleåret planlægning.

En temadag/ weekend for personalet.

Planlægningen er nu klar til gennemførelse i skoleåret 09/10.

Arbejdsopgaverne vil være indsatsområde i 09/10


2a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

2b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

109

Læsning

Løgstør skole har gennem nogle år haft fokus på indsatsen omkring læsning.

Her i 2008/09 har vi især vægtet indsatsen på mellemtrinnet, hvor vi har lavet læsekursus med

bøgerne i Zoom ind serien, som de enkelte lærere kan benytte sig af både som læsekursus, men

også som hjælp til den enkelte elevs læseudvikling.

Vi har p.t. 3 læsevejledere, og en plan for testning af alle klasser. Der har været afholdt en

klassekonference for alle klasser med dansklærer, læsevejleder og leder efter testning, især med

fokus på elever, hvor der var tydelige tegn på læseproblemer.

I år er indsatsen omkring læsning lagt ud til de enkelte dansklærere.

Næste år kunne vi godt tænke os at arbejde med læsebånd ind i de mørke måneder for indskolingen

og for mellemtrinnet. Vi har før arbejdet med læsebånd for hele skolen og mener, at dette tiltag vil

kunne styrke elevernes læsning væsentligt.

Skolen har i 2008/09 også fået 2 nye SL- klasser en for ind- og en for udskolingen. Dette har været

en udfordring, men også en succes. Derforuden er vi påbegyndt implementering af LUS på 1. – 2.

klassetrin, hvilket flere lærere har været optaget af og taget til sig, som en god

læseudviklingsmodel.

at forbedre læseniveauet især på mellemtrinnet med fokus på faglig læsning

Uddannet læsevejleder

Læseløft

Læsekurser på mellemtrinnet både til skøn- og faglitterære bøger

Læsebånd

LUS

at læsehastigheden øges

at faglig læsning styrkes

at læselysten bevares

Som opfølgning på de obligatoriske læsetest afholdes en klassekonference især med fokus på elever

med læsevanskeligheder.

Fokusområde/indsatområde

Elevplaner

Løgstør skole har i indeværende år udarbejdet samtlige elevplaner elektronisk. De er udsendt for

alle fag en gang i skoleåret dog 2 gange for elever der deltager i specialundervisning

Skolens målsætning for elevplanerne er at de på sigt bliver mere forældrevenlige. Som

lærerevalueringsredskab er den nuværende model acceptabel, men bør udvikles.

Skolen forventer at vi på sigt får et It program, hvor elevplanerne kobles via

elevadministrationsprogrammet således at hele skolens viden om hver enkelt elev forefindes i et og

samme middel.

Elevplanerne er hjemsendt mindst en uge før forældresamtalen. Forældresamtalerne har været

placeret om efteråret og i forårstiden. Hovedparten af forældresamtalerne i de ældste årgang har

været placeret i sidste halvdel af skoleåret, hvilket har betydet, at rigtig mange af elevplanerne i

forårstiden har omfattet mange fag.

Elevplanerne er meget omfattende idet de alle har relation til fælles mål, hvilket kan gøre at en

del elevplaner bliver lidt uoverskuelige.

Skolen vil arbejde på en anden model, som anført under målsætningen. Skolen er meget

opmærksom på at elevplanerne også i fremtiden skal være elektroniske og samtlige data opbevares

på en central enhed.


3a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

3b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

3c

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

110

Idræt

En del eleverne udviser manglende motivation for idrætsundervisningen i 7.-9.klassetrin.

At fremme motivationen for ovenstående gruppe gennem en organisatorisk- og indholdsmodel, der

lever op til de centrale rammer for faget.

Inddrage eleverne gennem engagement som med-undervisere indenfor individuelle

kompetenceområde.

Give eleverne mulighed for hensyntagen til valg mellem specifikke aktiviteter i undervisningen.

Ændring af retningslinjer: bad gøres frivilligt for 8. og 9. klasse i forbindelse med afslutning af

skoledagen.

Vedr. deodoranter: begrænsning af brug aftales mellem idrætslærerne ved skoleårets start.

I idrætsundervisningen i 8. årgang har der været en tendens til manglende fremmøde som bl.a.

skyldes manglende motivation. Eleverne oplever ikke faget et uddannelsesfag. Gennemførelsen af

undervisningen har været problematisk.

En del eleverne udviser manglende motivation for idrætsundervisningen i 7.-9.klassetrin.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Natur / teknik

Fokusgruppen har i løbet af de sidste 2 år sat fokus på, hvordan vi kunne forbedre forholdene for

lærerne i faget natur/teknik – særligt de lærere, som ikke er linjefagsuddannet i dette fag eller som

har flere års erfaring med at undervise i faget.

Vi satte fokus på at lette tilgængeligheden til de mange bogmaterialer, som knytter sig til faget, da

vores udgangspunkt var, at vores skole ikke har valgt et enkelt bogsystem, men lader lærerne finde

inspiration til deres undervisning fra mange forskellige kilder.

At udarbejde et opslagsværk (papirbaseret såvel som IT-baseret), som kan hjælpe de lærere, der

skal undervise i faget med at få et overblik over, hvilke bogmaterialer der er relevante for det

ønskede emne, samt hvor disse befinder sig.

Den papirbaserede del er færdigbehandlet, mens den IT-baserede del forventes færdiggjort i

skoleåret 2009/2010.

Vi har lavet lister over de bogmaterialer, skolen råder over i forbindelse med faget natur/teknik og

lavet krydsreferencer på de emner, som er indeholdt i skolens lokale læseplan for faget.

Vi forventer i løbet af næste skoleår at få tilbagemeldinger fra kolleger, der benytter sig af vores

opslagssystem.

De kollegiale tilbagemeldinger udgør basis for evalueringen af vores tiltag.

Indsatsområde 08/09

Forældresamarbejde.

Skolen har i indeværende skoleår implementeret principper vedr. forældresamarbejde.

Udvalget har haft som opgave at følge og evaluere projektet.

Den planlagte model er implementeret, dog med undtagelse af sløjdlærerens deltagelse i

forældremøderne. Klassens tilknyttede bestyrelsesmedlem har deltaget i forældremødet. Den

udarbejdede manual er benyttet.

Skolens personale har erklæret sig tilfreds med modellen( udtalelse fra pædagogisk råd) dog med

små justeringer. Personalet ønsker en tæt forældrekontakt til de forældre, hvis børn de underviser.

Denne model lever op til de forventninger.

Modellen fungere tilfredsstillende og modellen er gældende som princip og retningslinie for

forældresamarbejdet på Løgstør skole.


4a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

4b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

111

Ny første

Skolen implementerer 0. klasse som obligatorisk pr. 1. august 2009.

Udvalget følger de tiltag, som kan etableres fra fokuspunkt Ny første fra skoleår 08/09

Løgstør Skole har videreudviklet Den røde tråd.(overgang fra børnehave til skole)

Dette er gjort ved at:

Børnehaveklasselederne, pædagoger fra MiniBøgen og Bøgen deltager i møder med børnehaven og

de kommende forældre, hvor der orienteres om skolens forventninger til det skoleparate barn.

Børnehaveklasselederne besøger de forskellige børnehaver, hvor de møder børnene.

Optimere afleveringsproceduren fra børnehave til skole, hvor børnehaven afleverer et skema om

barnets udvikling, som de i forvejen har udfyldt sammen med forældrene.

Børnene besøger sammen med børnehaven de respektive klasser en hel skole- og sfo-dag.

Afholdes møde med både børn og forældre, hvor der orienteres om skolestart. Børnene er for første

gang sammen med deres klassekammerater, børnehaveklasseleder og primærpædagog.

Den kommende 1. klasselærer deltager alt efter elevantal et vist antal timer ugentligt (0-3 timer).

Alt efter børnehaveklasseleder og lærer arrangeres der forskellige fællesaktiviteter.

Løgstør Skole har registreret en større dialog, omkring overgangen fra børnehave til skole i det

forløbne år.

Løgstør skole har haft en del ekstra timer i børnehaveklasserne grundet højt elevtal, hvilket har

medført mere sparring til børnehaveklasselæreren og tryggere rammer for eleverne.

Indsats omkring Ny første skal skolen fortsætte med, da vi har elementer som til stadighed kan

videreudvikles.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Den specialpædagogiske bistand herunder

holddannelse

Skolen gennemfører 2 statusmøder i specialcentret med deltagelse af skolekonsulent og

specialundervisningslærer. På disse møder fremlægges testresultaterne og der tages stilling til den

videre specialundervisning. Specialundervisningen er organiseret efter følgende princip: der

tilknyttes en specialundervisningslærer til hver enkelt årgang. Denne lærer planlægger og

tilrettelægger undervisningen i samarbejde med klassernes lærere og de involverede elever.

Undervisningen tilrettelægges i perioden på hold

Hensigten med denne undervisning er et at følge op på den pædagogiske rådgivning der er givet

fra PPR med udgangspunkt i den enkelte elevs status. Skolen vægter den forebyggende

specialundervisning

Vi har benyttet os af It som kompenserende undervisningsmiddel. Skolens læsevejledere

gennemfører sammen med faglærerne test i henhold til skolens ”testbatteri” – staveprøver og

læseprøver i alle klasser med efterfølgende klassekonferencer.

Løgstør skole kan fastholde en større del af eleverne på klassen.

Løgstør skoles evalueringskultur betyder at stort set alle skolens klasser har et læse- og

stavestandpunkt der ligger over middel.


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

112

S F O

SFO Bøgen har i form af sit værdigrundlag brug for at arbejde videre med hvilke redskaber /

værktøjer vi som institution vil bruge i vores dokumentations , evaluerings – og kvalitetssikring af

institutionens værdier.

Der nedsættes en arbejdsgruppe fra de enkelte teams sammen med leder / souschef

Der skal arbejde videre med at synliggøre vores daglige pædagogiske arbejde.

I skoleåret 2008 /09 nedsatte vi en gruppe bestående af leder , souschef og en pædagog , der skulle

sammenskrive de værdier, lærings mål og fokuspunkter.

Vi sammen havde fundet frem på vores værdimøder.

I værdigrundlaget har vi også beskrevet noget om de former vi bruger til, at dokumenteres vores

faglige arbejde.

For at synliggøre det pædagogiske arbejde, har vi nævnt billede dokumentation som en mulighed.

Vi vil i 09/10 arbejde mere med denne dokumentationsform.

En pædagogisk da med Birgitte Hvilsom, om hvad er dokumentation – evaluering – og

kvalitetssikring.

At medarbejderne / pædagogerne i det daglige arbejder med deres pædagogiske

praksis i SFO Bøgen

Altså at vi kvalitetssikre det faglige arbejde i SFO Bøgen på Løgstør skole.

Måden hvorpå 3 fra huset har siddet og arbejdet på det , har gjort at vi lettere/ hurtige har kunnet

nedskrive de udsagn/ udtalelser der er kommet frem fra hele personalegruppen.

Det var tydeligt, at vi flere gange har været frustreret gennem forløbet, da det kan være svært, at se

det endelige mål, men da værdifolderne var færdig skrevet, var der en stor aha oplevelse.


113


1a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

1b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

OVERLADE SKOLE

Pædagogiske Processer

114

Personalepolitik

Vores kommunikation internt var ikke god nok. Informationerne på opslagstavlen var ikke tydelige

og blev dermed ikke læst. Ikke tydelige retningslinier

At opnå en bedre kommunikation blandt ”de tre afdelinger” på skolen, og intranettet skulle benyttes

af alle medarbejdere. Udfærdigelse af: ”Velkomst til nye medarbejdere .”er undervejs.

Opslagstavlen skulle gøres overskuelig, og intranettet blev introduceret til medarbejdere, der

benyttede det.

”Velkomst til nye medarbejdere ” er undervejs.

Alle kunne se, at der var sket noget på opslagstavlen, men det er ikke muligt at få AKT -lærerne

integreret.

Arbejdsbetingelserne er for svære i forhold til at have tid til at komme på ”skolen”.

Intranettet benyttes mere.

Vi har ikke opnået bedre kommunikation med AKT, men har heller ikke fælles børn og AKTpersonale

har svært ved at gå i pauserne. Fælles arrangementer afholdes, hvor alle 3 afdelinger har

fri. Hvor Myren og skolen har fælles børn oplever vi forbedret kommunikation. Teams og LP har

forbedret kommunikationen positivt. Skolens arrangementer planlægges over intranettet til hjælp

for alle. TR oplever bedre informationsniveau.

Plan for kollegastøtte

Indgår i ”velkomst for nye medarbejdere

Fokuspunkt / Indsatsområde

Lederteam

Vi arbejder ikke som et lederteam. Vi har ingen fast mødestruktur i vores ledelsesteam.(der består

af skoleleder og LBO leder)

At vi bliver et lederteam, der arbejder med at udvikle visioner og ideer i forhold til at udvikle hele

organisationerne, og derved sikre eksistensberettigelse i Vesthimmerlands kommune. At vi må få

faste mødetider med dagsorden.

Vi vil mødes fast en gang ugentlig en halv eller en hel time. Vi skiftes til at lave referater af

møderne, og at der står dagsorden for næste møde .Vi bringer punkter op i skolebestyrelsen om

vores visioner og ideer. Ligeledes fremlægger vi på lærermøder, p-møder, i MED udvalget samt i

vores ledelsesteam hvor souschef fra LBO en og stedfortræderen fra skolen er med.

Tidspunktet for vores møde står i kalenderen på intranettet. Dagsorden m faste punkter og skriftligt

referat. Vores ideer og visioner bliver synliggjort, via tale og skrift, de rette steder.

Vi gennemgår referaterne, og ser hvad vi har fået gennemgået. Ser om visioner og ideer bliver en

realitet. Dette kan vi tjekke via referater fra skolebestyrelsen, p-møder, lærermøder og MEDmøder.


1c

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

115

Ledelsesgrundlaget i Vesthimmerlands kommune

TÆNKE

Vi har ingen fast mødestruktur for ledelsen på Overlade skole.

At få faste mødetider med dagsorden. At udviklevisioner og ideer i forhold til udvikling af hele

organisationen. Og derved sikre overlevelse i kommunen.

Vi mødes fast en gang om ugen.

Dagsorden laves på hvert møde til næste gang.

Referat af mødet.

Mødetidspunktet står i kalenderen. Er på intranettet. Faste punkter på dagsordenen og referat.

Synliggøre vore visioner og ideer.

På skolebestyrelsens dagsorden. Med i store ledergruppe. På lærermøder p-møder.

Se om møderne er holdt om referaterne er der.( i mappe.)

Se om visionerne bliver til noget. Dette kan ses i dagsordener for MED udvalgets,

skolebestyrelsesmøder, lærer og personalemøder.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Læsning

Der har på Overlade gennem mange år været fokus på læsning – primært i begynderundervisning.

Der afholdes et eller flere årlige læsekurser i de enkelte klasser.

Vores mål for læsning:

Vores mål for læsning:

at få hurtige og sikre læsere

at få eleverne til at fortsætte med at læse

at eleverne får gode læseoplevelser

at engagere forældrene i læsudvikling

at implementere LUS på alle klassetrin

at den enkelte elev ved skoleårets afslutning har et læsestandpunkt som svarer til LUS-trin.

Vi har i år øget fokus på læsning på mellemtrinnet - læseforståelse, - .hastighed -sikkerhed og

faglig læsning.

Der planlægges fagligt læsekursusforløb over 4 uger med 1 time om dagen.

Der arbejdes med LUS i 1.-4. klasse og i 6.klasse. Udefra LUS – skema arbejdes der med i læsning

på hold.

Fra biblioteket er der lavet LUS – kasser med bøger til de enkelte punkter LUS skema.

”10 om dagen”- alle elever skal læse 10 sider om dagen på eget niveau. Forældreinformation om

læsning i bh. .kl. og i 1.kl. i form af pjece.

Læsevejleder deltager i forældremøde i 1.klasse – giver grundig instruktion og vejledning til

forældrene om læseudvikling.,

Der er stor interesse og bevågenhed omkring læsning og et ansvarligt og udbytterigt samarbejde

blandt lærerne omkring læsning.

Årsplanerne for de enkelte klasser byder på læseoplevelser/læsetræning på mange fronter.

Anvendelsen af LUS giver mulighed for bedre planlægning af læseindsatsen og mål for den enkelte

elev/klasse. Der er enighed om, at LUS giver et tydeligere og mere nuanceret billede af den enkelte

elevs læseudvikling end de standardiserede prøver.

Udover LUS anvendes standardiserede prøver på de enkelte klassetrin: DLB,

OS64/120, Mini SL 1-2, SL 60/40, Læs 5, ST prøver.

Klassekonferencer holdes mellem dansklærer og læsevejleder, og der planlægges og sættes nye mål

udfra prøveresultater/LUS.


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

4

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

116

LP-modellen

3 afdelinger i en organisation.

Vi mangler et fælles sprog og fælles referenceramme. Vi har alle fælles børn. Vi er en lille skole,

hvor alle kender hinanden. Vi har ofte fokus på børn med sociale /adfærdsproblemer.

En organisation med 3 afdelinger, hvor man oplever et fælles sprog og fælles referenceramme At

styrke skolens profil og bevise sin eksistensberettigelse i forhold til skolestruktur debatten 2009.

Skolen skal blive et bedre sted at være både for børn og voksne. Et godt læringsmiljø. Høj

faglighed Et godt arbejdsmiljø. At alle medarbejdere og ledelse bruger LP -modellen i praksis, i

årene fremover.

Etablering af LP – team

Fællesmøder ang. Lp –modellen

Kortlægningsundersøgelsen er grundlaget for det videre arbejde med udvalgte problemstillinger.

Ledelsesteamet laver fælles retningslinjer for arbejdet med LP –modellen.

Alle medarbejdere deltager i e-learningsforløb efter Lp – modellen..Alle børn og voksne skal være

fokuseret på det positive i hverdagen. Løse problemer/udfordringer via modellen.

At skabe et forbedret læringsmiljø for børnene med god klasseledelse.

Personalet oplever et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Dannelse af LP – arbejdsgruppe med tovholdere, ledere, vejledere fra PPR. Der har 4 møder årligt,

hvor der evalueres og er vidensdeling af forløbene.

En forbedring af fokuspunkterne efter kortlægningen i 2010. Alt pædagogisk personale er en

integreret del af LP – arbejdet. Spørgeskema til personalet en gang årligt er gjort i 2009 til fælles

pædagogisk aften.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Læringscenter

Teamet omkring læringscenteret er Lone Nielsen IT og skolebibliotekar Sigrid Kloster. Lokalet er

et stort lyst lokale, centralt placeret . der er et stort udbud af bøger, såvel skønlitteratur som

faglitteratur i forskellige sværhedsgrader. specielt er der mange af de små lette bøger til

begynderlæsere

At støtte alle børn i deres læsning og øge deres lyst til at læse. At have mange forskellige typer

bøger, så der er et tilbud til alle børn. At få et større udbud af faglitteratur. At der udover bøger

bliver et større udbud af elektronisk software. At der bliver andre former for læring, fx ved at de

forskellige klasser udstiller, hvad de har lavet i de forskellige fag

Indførelse af ”lix kasser”, hvori bøgerne var stillet efter sværhedsgrad. Børnene kan ”skifte”

kasser”, når de bliver bedre og bedre til at læse.Vi er netop ved at færdiggøre et projekt i

forbindelse med LUS på skolen. Her har vi lavet kasser med bøger med stigende sværhedsgrad.

Kasserne indeholder desuden råd og vejledning til lærerne. Vi indkøber bøger til faglig læsning, så

vi har til 3 forskellige niveauer. I januar købte vi flere bøger til LUS kasserne. Det skal øge

læselysten. I samarbejde med læsevejlederen begynder vi et projekt, hvor børnene skal læse 10

sider om dagen, d.v.s. 3650 sider om året. Desuden læsekursusforløb med 1 time om dagen i 4

uger. Her finder biblioteket egnede bøger.

Der er lavet 6 kasser med bøger på 6 niveauer. De skal bruges efter at børnene er blevet ”LUSET”.

Børnene bliver bedre til at læse ved at læse mange bøger, der svarer til deres niveau. Derefter går

de videre til næste læseniveau, når de er klar til det. Der bliver lavet udstillinger både af klasserne

og skolebibliotekaren.

Alle tiltag blev evalueret ved mandagsmøder efter at tiltagene var sat i værk. Vi har justeret og

forbedret løbende og i flere tilfælde er der sat flere tiltag i gang f.eks. læsepædagogisk materiale og

fagbøger. Det har gjort at der nu er læsekasser i både fag - og skønlitteratur


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Overordnet SFO-mål

Samarbejde

117

Myren

Vi har her sammenlagt de tre SMTTE, som vi har lavet i skoleåret 08/09

Samarbejde:

Mange konflikter, børnene imellem.

Manglende respekt børn/børn og børn/voksne.

Dårligt klima i hele institutionen, grundet de mange konflikter.

Manglende evne /vilje til samarbejde børnene imellem.

Manglende struktur i huset, fra vi voksens side.

Venskab:

Der er en del mobning, mange konflikter og et ”grimt” sprog blandt Myrens SFO-børn

Ude ugerne:

Vi skal afholde ude uge tema i ugerne 18,19, 20 og 21, hvor SFO og juniorklubben skal være på

byggeren.

Samarbejde:

At børnene tilegner sig handlemuligheder i forhold til at løse konflikter i Myren.

Børnene taler ikke nedsættende og krænkende til hinanden.

At Myren er et trygt og rart sted at være for alle.

Børene skal tilegne sig handlemuligheder i forhold til at samarbejde med hinanden.

Vi voksne bliver mere synlige og struktureret.

Venskab:

Børnene udviser empati.

Styrke Myren som socialrelation.

De udsatte børn, skal føle sig integreret i Myren.

Ude ugerne:

At børnene lære noget om teamwork gennem fælles projekt.

Samarbejde:

Der afholdes børnemøder en gang ugentlig, hvor vi taler om de konflikter der har været, og hvor vi

snakker om hvordan de kunne have været løst. Det er både børn og voksne der kommer med løsnings

forslag.

Når børnene er i hallen, vil der altid være en voksen der har fokus på børnene omgangstone, og få

nogle naturlige snakke med børnene om det at krænke og sige noget nedsættende om andre.

Vi voksne skal tilegne os viden om muligheder for at arbejde med børnene omkring mobning osv.

Desuden vil der på børnemøderne komme børn i den ”gode stol ”

SFO-børnene får et basislokale, og samt et SFO- voksen team, som varetager de primære opgaver

omkring SFO- gruppen, og det enkelte barn i SFO- gruppen.

Desuden laves der en aktivitetsplan, for de tilbud der er.

Vi vil lave fælles aktivitet, hvor det er muligt at ”hygge” sig. F.eks. omkring bålet.

Børnene får mulighed for at vælge om de vil være med.

Lave fællesprojekter, som er voksen styret, der styrker fællesskabet, f.eks. fælles hulebyggeri.

På aktivitetsplanen vil der fremgå hvem voksen der er på aktiviteten og hvem der er i basislokalet.

Venskab:

I 3 uger vil vi have teater-tema, om mandag, tirsdag og torsdag.

Vi laver 6 blandede gruppe med 6-7 SFO-børn i hver.

Disse grupper skal lave tillidsøvelser

Lave fællesskabsøvelser.

Ude ugerne:

Børnene skal sammen bygge en pizza ovn, som skal bruges til at lave mad i og på.

Børnene skal sammen renovere byggeren og bålpladsen.

Samarbejde:

Der bliver givet smiley af børnene til børnemøderne, om hvordan det går med at løse konflikter.

Den ugentlige smiley bliver sat om på Spætten.

Den voksen der står for børnemødet, giver en smiley for hvordan omgangstonen har været i ugens

løb.

Denne hænges også op på Spættestuen.

At børnene bruger basis lokalet. Børnene bruger deres voksenteam. Børnene deltager i aktiviteterne.

Børnene truer ikke med at løbe væk.

At børnene deltager i aktiviteterne, og måske spørger om vi snart skal det igen eller bygger videre på

aktiviteterne.


Aktivitetsplanen bliver gennemført, og at børnene forstår aktiv at bruge den.

Venskab:

At børnene ser og mærker hinanden (altså er opmærksom på andet end sig selv)

At SFO-børnene kommer i Myren og giver udtryk for at de er glade for at komme i Myren.

At de udsatte børn føler sig værdsat.

Ude ugerne:

Der bliver lavet nye bænke og borde

Der bliver bygget en pizza ovn.

Der bliver sået sommer blomster.

Skibet bliver lavet færdig og evt. malet.

Evaluering Samarbejde:

Vi evaluerer ud fra nedenstående på tema-mødet i maj 2009

Vi laver spørgerskema, inden vi sætter den nye struktur i gang, og laver et igen til maj.

Vi tæller smiley

Vi tæller smiley og Teamet samler op på de notater der er blevet tage i hallen.

Vi laver skema og afkrydsning af alle de forskellige aktiviteter.

Der bliver taget foto af fælles aktiviteter og hyggestunder

Vi skriver på aktivitetsplanen, hvis den ikke blev gennemført og hvorfor.

Dette handler SFO- teamet på.

Som man kan se på billedet er der sket en positiv udvikling i forhold til de smiley som SFO-børnene

har givet sig selv på mobning, Respekt og sprog. Endvidere er der også sket det at 3. klasse nu bliver

vurderet med den resten af SFO-gruppen, det gjorde de ikke de første gange.

Vi voksne har ikke givet smiley, (det har vi glemt) men det har været helt tydeligt i hele forløbet, at

børnenes sprog indbyrdes men og til vi voksne har forandret sig i positiv retning. Vi voksens sprog

har ligeledes også forandrende sig, idet vi nu fokuserer på de positive ting, i stedet for de negative.

Vi har ikke fået noget taget nogen notater i hallen. Grundene er mange, men i og med at vi voksen har

fokus på det positive, gør at vi takler de konflikter der har været blandt børnene anderledes, og det

samme har gjort sig gældende blandt børnene.

Børnene har været rigtig glade for deres basis lokale, der har været rigtig mange børn der har været

med til de forskellige kreative aktiviteter, men også der ikke har været planlagt aktivitet har der været

SFO-børn på Spætten.

1. skema udleveret d. 3. februar 2009, hvor 32

børn svarede

2. skema udleveret d. 19. maj 2009, hvor 34

børn svarede.

118


Ja


Nogle

gange


Nej

Ved

ikke

Er du glad for at gå i Myren? 18/20 11/11 2/2 1/1

Har du gode venner i Myren? 22/24 8/10 1/0 0/0

Kan du lide de andre børn? 14/14 14/15 2/2 2/2

Tror du, de andre børn kan lide dig? 15/18 3/4 3/2 9/9

Hjælper I hinanden? 15/16 13/14 1/1 3/4

Er der nogle i Myren, der driller? 9/8 12/15 9/7 2/1

Er der nogen, der driller dig, så du

bliver ked af det?

7/9 11/9 12/13 1/1

Syntes du der er nok aktiviteter i

15/15 2/3 11/12 2/2

Myren?

Kan du li og være til Børnemøde? 12/12 8/7 8/8 3/4

Siger du noget på børnemødet? 7/6 14/13 7/6 2/2

Er det let at finde en voksen når du har brug for en? 12/11 9/11 11/10 0/0

Syntes du at der er steder i Myren

Hvor du som SFO-barn kan være.

16/17 7/7 8/9 1/1

Venskab:

Nye spørgeskemaer bliver uddelt til alle SFO-børn, de gøres op og sammenlignes med tidligere

spørgeskema.

Smiley gives på børnemøder (se evaluering af samarbejde)

Overordnet evaluering.

Vi oplevede at SFO-børnene gerne ville være i Myren, de ville gerne blive her længe.

De børn som vi har haft en del ballade, viste sig som nogle gode tovholdere i de forskellige grupper.

De var rigtig gode til at få de yngre og svage børn med.

Der blev også i perioden udvist rigtig meget empati i grupperne, de var gode til at hjælpe hinanden og


opmuntre hinanden.

Der var en god stemning i Myren, når de kom tilbage fra aktiviteterne.

Forløbet skulle have været noget længere hvis vi skulle styrke de svage børn, men de havde et fint

forløb og syntes det var sjovt.

Vi oplevede også at mange af dem overskred nogen grænser, både af sig selv men også ved hjælp af

deres kammerater.

HUSK TIDEN SPILLER MEGET IND (både i udførelses og når det skal planlægges)

Ude ugerne:

Der er blevet lavet pizza ovn, borde og bænke, skibet bliver lavet færdigt og der bliver sået blomster.

Borde og bænke blev lavet

At børnene udviser glæde ved at skulle på byggeren.

Det gjorde de, især børnehaveklassen og 3. klasse drønede bare af sted.

At børnene bliver ”grebet” af projektet.

De byggede på liv og løs.

Dette vil vi dokumentere ved at se produkterne og tjekke mødeprotokollen (både for SFO og

juniorklubben), for at se hvor mange børn der kom på byggeren.

Fremmødet for SFO- børnene var ikke markant anderledes, end det plejer, dog til den positive

side.

Det var meget dalende opbakning fra juniorklubben.

Overordnet evaluering:

Børnene udviste teamwork når de byggede huler og hytter.

Ligeledes arbejde de godt sammen der skulle flyttes materialer.

Børnene var gode til at hjælpe hinanden, da de lavede borde og bænke.

Vi fik ikke lavet en pizza ovn, men en ”brødpladeovn”

Til bedste forældre dagen blev borde og bænke taget i brug og beundret.

Det gik fint med at bygge hytterne sammen, men da de så skulle bruges, blev der en del konflikter om

hvem der skulle bruge hytterne.

Børnene udviste stort ansvar overfor værktøjskasserne, det var let for dem at overskue hvad der skulle

være i kasserne.

Interessen for især juniorklubbørnene, var dalende over de tre uger. (der var for lidt mad!)

119


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

RANUM SKOLE

Pædagogiske Processer

120

Personalepolitik

Vedtagelsen af Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik, samt stor tilgang af nyt personale

bl.a. i forbindelse med opstart af afdeling for børn med kontakt vanskeligheder. Sidstnævnte betød

18 nye medarbejdere ved skoleårets start, en forøgelse på 50 %.

Generelt præges Ranum skole af et godt arbejdsklima, trivslen blandt skolens medarbejdere præget

af gensidig tillid og tryghed både i forhold til kolleger og ledelse vægtes højt.

Vi ønsker at fastholde og videre udvikle det gode arbejdsklima:

integrering af nye medarbejdere i skolens kultur og traditioner

at opleve én medarbejdergruppe, som har udbytte af hinandens forskellige faglige og sociale

kompetencer.

Opleve god, afslappet stemning i pauser, ved møder og andre arrangementer, præget af tryghed og

engagement

Indføre sundhedsfremmende ordninger.

lodtrækning om siddepladser til møder og andre arrangementer, hvor alle skal deltage.

Blandede grupper ved debat og gruppediskussioner mm.

Videre udvikle skolens tutorordning.

Indføre frugtordning

Opsætte koldt vands automat på lærerværelse.

nye medarbejder søger lærerværelset i pauser i højere grad, samt planlægger at afholde pauser på

samme tid som den øvrige skole.

Der foregår stadig mere fri tale på kryds og tværs i pauser og ved møder med kolleger, man ikke er

i afdeling eller team med.

Opbakning til sociale arrangementer.

Der evalueres løbende:

ved faste punkter på MED-møder

ved opfølgnings- og tutorsamtaler med ny-ansatte

i forbindelse med udarbejdelse af APV’er


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

3a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

121

Læsning

Vi har i skoleåret 08/09 arbejdet med følgende områder:

Lektiecafe for skolens mellemgruppe.

LUS ´ning af eleverne i 1. og 2. klasse – sket i samarbejde mellem læsevejleder og klassens

dansklærer.

Sprogscreening af eleverne i børnehaveklassen.

Læsevejlederen har deltaget i møder i skolens forskellige afdelinger, for, overfor lærerne, at

orientere om de tiltag, der er sat i værk på skolen.

Testning af eleverne i henhold til planen i Vesthimmerlands Kommmune.

Tæt samarbejde med kommunens læsekonsulent – både omkring enkelt elever og som

sparringspartner i forhold til læseområdet generelt.

Læsevejlederen deltager i møder indkaldt af læsekonsulenterne

Øge elevernes lyst og evne til at læse og op gennem årene videreudvikle læsekompetencen hos

eleverne. Det gælder såvel afkodning som læseforståelse.

Samtidig er det vores mål at give elever med læse- stavevanskeligheder de bedste forudsætninger

for at blive gode IT-læsere.

Øge ALLE læreres indsigt i og ansvar for læseudviklingen hos eleverne.

Læsekonsulenten deltager i forældremøder i indskolingen for at orientere forældrene om deres rolle

i barnets læseudvikling.

Ønske om at etablere læsebånd – er etableret i kortere perioder i løbet af skoleåret 08/09.

Øge indsigten i kompenserende IT hjælpemidler på skolen generelt og i særdeleshed i

overbygningen.

Lærerne i indskolingen har etableret forløb med læsebånd.

Læsevejlederen bliver i højere grad brugt som inspirator og sparringspartner.

Lærerne er tidligt ude, når de oplever, at en elev ikke får ”brudt” koden.

Ranum Skole har i skoleåret 08/09 haft ”mange bolde i luften” omkring læsning. Nu er det tid til, at

de nye tiltag finder rod og bliver en integreret del af skolens arbejde på læseområdet.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Elevplaner

På Ranum Skole udarbejder vi elevplaner en gang om året i normalklasserne. De udarbejdes i

forbindelse med skole-hjem samtalerne i efteråret. I forårets skole-hjem samtale tager vi

udgangspunkt i den elevplan, der ligger fra efteråret og taler herudfra om barnets udvikling.

I specialklasserækken og K-klasserne udarbejdes der to elevplaner årligt.

Der blev i skoleåret 2007-2008 udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse på skolen angående

elevplaner.

Målene tager udgangspunkt i ministeriets mål:

Med virkning fra den 1. august 2006 blev den skriftlige elevplan indført i folkeskoleloven. Det

fremgår nu af § 13, stk. 2 i folkeskoleloven, at hver elev til brug for den løbende evaluering skal

have en elevplan, som indeholder resultater af den besluttede opfølgning på evalueringen.

Formålene med elevplanen er:

At styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse. (Folkeskolelovens § 18).

At styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. (Folkeskolelovens § 13).

At styrke samarbejdet mellem skole og hjem.

Elevplanen er ikke et redskab, der er forbeholdt svage elever. Elevplanen skal både være med til at

sikre, at faglige problemer opdages i tide, og at dygtige elever stimuleres efter behov.

Et fremtidigt tiltag, mener vi, kan være, at vi inddrager eleven mere i selve udarbejdelsen af

elevplanen, således at eleven også selv kan sætte mål for sin læring.

Et fremtidigt tiltag, mener vi, kan være, at vi inddrager eleven mere i selve udarbejdelsen af

elevplanen, således at eleven også selv kan sætte mål for sin læring.


3b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

122

Bevægelse i undervisningen

Bevægelse i undervisningen

Vi oplever mange elever, som bliver urolige og ukoncentrerede af stillesiddende arbejde.

Skolepsykologen anbefaler at visse elever med opmærksomhedsproblemer får lov til at bevæge sig

for at blive ’vækket’. Nogle lærere på skolen udtrykker interesse for at arbejde mere med

bevægelse i undervisningen.

Der hersker varierede opfattelser af, hvad ’bevægelse i undervisningen’ (herefter benævnt biu) er,

og hvad det skal bruges til. Der er ikke noget kendskab til lærernes generelle holdning til biu, deres

brug af biu, deres ønsker om at bruge biu eller deres muligheder for at bruge biu.

At skabe et overblik over lærernes forhold til biu på alle ovennævnte punkter.

I det omfang, der er udbredt interesse for at fremme biu på Ranum Skole, skal der skabes et

fundament for, at en indsatsgruppe kan arbejde med emnet til næste skoleår.

Gruppen skal udarbejde en definition på biu, som gør det muligt at diskutere emnet uden at tale

forbi hinanden.

Der skal udarbejdes et spørgeskema, som er overskueligt at besvare og at gøre op bagefter.

Definitionen og skemaet skal fremlægges ved et pædagogisk rådsmøde til foråret, hvorefter

skemaet skal udfyldes af lærerne. Dette skal ske i afdelingsteams, som muliggør en relevant debat.

Skemaerne skal gøres op.

Definition foreligger på skrift.

Skemaer er udfyldt og opgjort.

Det er tydeligt, hvilke mål, der skal opstilles, når indsatsgruppen skal begynde sit arbejde.

Gruppen har fået diskuteret emnet og udfærdiget en definition. (bilag 1)

Der er opstillet relevante spørgsmål og udfærdiget et skema, som er blevet evalueret og justeret.

(bilag 2)

Grundet diverse omstændigheder er skemaet ikke blevet fremlagt for lærergruppen endnu, og der

foreligger derfor ikke nogen færdig opgørelse.

Arbejdet vil blive fuldført snarest muligt i starten af næste skoleår.

Gruppen har selv diskuteret spørgsmålene og brugt en del tid på at udveksle idéer, erfaringer og

frustrationer, som vi forventer at se afspejlet hos den øvrige lærerstab. Vi har også diskuteret

løsningsmuligheder. Sammenfattende kan nævnes:

Vi har en forventning om faldende brug af biu med stigende klassetrin.

Vi har en forventning om at mange, men ikke nødvendigvis alle lærer har et ønske om at kunne

inddrage biu mere i undervisningen.

Vi oplever, at visse elever bliver mere ukoncentrerede, hvis der er for meget bevægelse omkring

dem, eller hvis de får lov til at bevæge sig for meget. For dem kan biu være en ulempe.

Vi har en forventning om, at det fortrinsvis er definition 3, der bliver anvendt.

Vi har talt om, at andre tiltage kan have lige så stor betydning som biu, f.eks. kan kroppen ikke kun

inddrages gennem bevægelse, men også gennem sanserne. Vi skal ikke fremme biu på bekostning

af andre tiltag, som måske passer nogle lærere bedre.

Vi oplever et behov for inspiration – og forventer især et behov herfor i overbygningen, hvor der

også er en tidsfaktor at tage hensyn til.

Vi oplever praktiske problemer omkring tidsforbruget ved fremstilling af materialer til biu og med

opbevaring af disse.


3c

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

123

”Skæve” elever i overbygningen

Ranum Skole har i flere klasser i overbygningen elever, som ikke magter at følge de normer og de

værdisæt, som gælder på skolen og i klasseværelset. Det kommer til udtryk på flere måder:

De kommer fra brudte eller på anden måde udsatte familier.

De har lavt selvværd.

De er ofte sat socialt uden for det brede klassefællesskab.

De er bogligt svage.

De har få succesoplevelser i skolen - og får i stedet stor negativ opmærksomhed.

De har en dårlig mødedisciplin - og møder sjældent forberedt til dagens undervisning.

De er urolige og forstyrrer i mange af undervisningstimerne.

De mobber og driller andre elever - både i timerne og i frikvartererne.

De har en vis status på skolen - som de har brug for at bevare.

De kan optræde aggressivt.

De kan optræde provokerende og truende verbalt.

De opfatter skolen meget negativt - og støttes ofte i den holdning hjemmefra.

De skæve elever finder gerne hinanden og danner kliker.

Det er vores indtryk, at mange af disse elever kommer i skole udelukkende for frikvarterernes

skyld. Skolen er ikke et læringssted for dem - men derimod et midlertidigt opholdssted. Mange af

de skæve elever har således ikke udsigt til at gennemføre blot en rimelig folkeskole-eksamen. De

bliver som et udtryk af en negativ social arv udsat for en skæv kvalificering og ender ofte med at

stå som tabere i uddannelses-kapløbet.

Det overordnede mål må være at skabe lige så gode læringsvilkår for de skæve elever, som for de

øvrige elever. Det negative mønster skal brydes. Vi ønsker ikke at tabe en forholdsvis stor gruppe

unge til den statistiske betegnelse “Restgruppen,” der betegner de unge, som ikke kommer i gang

med eller får gennemført en uddannelse senest 10 år efter, at de har forladt folkeskolen. Vi ønsker

derfor at arbejde hen imod at få skabt et læringsklima, som også appelerer til de skæve elever.

Skole og lærere skal med andre ord finde nye veje og gerne nye midler i bestræbelsen på at skabe

mønsterbrydere blandt de skæve elever.

Det er en vigtig opgave, at få de skæve elever til at føle sig velkomne i skolen. De føler sig socialt

udenfor - blandt andet fordi de oplever mange nederlag og få sejre i et skolesystem, som bliver

mere og mere bogligt. Men også fordi de - i kraft af deres sociale og kulturelle opvækst - har

vanskeligt ved at afkode, hvad der kræves af dem. Det giver flere nederlag. Og netop gentagne

nederlag får de skæve elever til at trække sig fra det brede fællesskab. Den sociale samtale i klassen

er altså fortsat et væsentligt redskab - også i overbygningen. Desuden er det nødvendigt at dele af

undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at det boglige får lov til at træde i baggrunden, så

også de faglige sejre kan komme til at stå i kø hos de skæve elever. Undervisningen skal altså - så

vidt det er tidsmæssigt og økonomisk muligt - differentieres for disse elever, gerne efter teorien om

“De mange intelligenser.” Til de svageste boglige elever er det nødvendigt med ekstra støtte i

undervisningen samt ekstern støtte - eksempelvis i kraft af en daglig lektiecafé. Læseforståelsen og

læselysten skal styrkes, da mængden af læsestof er stor i overbygningen. Eleverne skal - gerne med

støtte hjemmefra - holdes fast i daglig læsning, også i ferieperioder. Forældrene skal drages positivt

ind i hele forløbet, så der ikke opstår misforståelser og risiko for skjulte dagsordener. Skoleåret

2009-2010 kan gøres til indsatsår for de skæve elever.

De vigtigste synlige tegn på, at indsatsen bevæger sig i den rigtige retning vil typisk være: at de

skæve elever bliver mere glade for at gå i skole. at de er mere velforberedte og i større grad tager

ansvar for egen læring. at de ikke er støjende og urolige i timerne, men deltager i undervisningen.

at de i højere grad tager del i fællesskabet og bestræber sig på at følge fællesskabets regler. at de

ikke mobber. at succesoplevelserne vokser i antal

Det er væsentligt løbende at holde øje med de skæve elevers positive udviklingstegn - ikke kun for

at se, om indsatsen går i den rigtige retning, men også for hele tiden at være klar til at rette

indsatsen til, hvis enkelte elever falder ud af en ellers positiv udvikling. Succeskriteriet for de

skæve elever er faglig vækst og personlig udvikling. Personlig udvikling (og modenhed) er

vanskelige størrelser at måle, men den faglige vækst kan måles dagligt i engagementet i timerne -

samt i kvaliteten og i antallet af de opgaver, stile og rapporter, der afleveres. Desuden vil enkelte

prøver og test kunne støtte oplevelsen af faglig fremgang. Det er vigtigt, at den positive udvikling

og de gode resultater gives videre med støtte og opbakning til den enkelte elev og dennes familie.

En fortsat negativ udvikling bør ligeledes følges nøje - i tæt samarbejde mellem skole og hjem.


4

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

124

Specialundervisning

I skoleåret 2008/2009 har vi i specialundervisningsteamet sammenlagt haft 17 timer ugentligt.

Timerne er skemalagte i henholdsvis BF, GC og MK´s skemaer.

Denne pulje på 17 timer strukturerer specialundervisningsteamet, således at alle de indstillede

elever får et tilbud om undervisning.

De indstillede elever er fra både klynge A, klynge B og klynge C.

I teamet omstrukturerer vi ca. hvert kvartal, og det kan være at en gruppe elever i én periode har

større behov for undervisning, mens en anden gruppe har mindre behov. Timerne tilrettelægges

derefter.

Timerne til specialundervisningen ligger i undervisningstiden. Vi har i specialundervisningsregi

også tilbud om lektiecafe og timerne til dette ligger udenfor undervisningstiden. I dette skoleår har

det kunnet lade sig gøre at oprette lektiecafe for 4. og 5. klasse. Der er tale om 1 lektion per klasse

om ugen. Som udgangspunkt er det de indstillede elever der kan deltage i lektiecafe, men såfremt

der er plads, optager vi også ”grænsebørn”.

Specialundervisningsteamet tilrettelægger elevernes undervisning i samråd med faglæreren.

Undervisningsmaterialet er enten det samme som den øvrige klasse følger, eller specielt tilpasset

materiale møntet på den enkelte elevs særlige behov. Undervisningen gives enten ved at eleven

støttes i klassen i det materiale de øvrige elever arbejder med, eller ved at eleven tages ud af

klassen, hvis vi vurderer at dette vil opfylde elevens behov bedst muligt. Det primære ønske er, at

møde den enkelte elev på dennes niveau, men ud fra et mål om, at eleven på sigt kan følge den

øvrige klasse.

Målet med specialundervisningsteamet arbejde er:

at elever med særlige behov får optimalt udbytte af deres skolegang.

at indsatsen påbegyndes så tidligt i elevens skoleforløb som muligt.

at tilrettelægge undervisningsforløb, undervise og støtte elever med særlige behov ud fra et ønske

om at møde den enkelte elev på dennes niveau og ud fra dennes behov.

at være konsulent for faglærerne. Dels i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen for

elever med særlige behov, men også i forbindelse med testning af elever i.h.t. de gældende krav om

tests.

Per 1/8 2009 træder en ny bekendtgørelse for specialundervisningsområdet i kraft. Denne giver

mulighed for at give elever, der ikke er indstillede via PPR, specialundervisning. Klasselæreren og

specialundervisnings-læreren indstiller eleven og skolelederen træffer afgørelse om den

pågældende elev.

Læseløft: Vi har i skoleåret 2008/2009 kørt et forløb vi kalder ”Læseløft”. I år har vi fokuseret

hovedsageligt på 3. og 4. klasses elever, der har modtaget et intensivt kursus i læsning. Målet har

været, at gøre disse elever i stand til at følge deres klasse.

Specialundervisningsteamet har løbende evalueret arbejdet med de enkelte elever på ugentlige

møder. Dertil har vi hvert kvartal afholdt større omstruktureringsmøder, hvor den forgangne

periode evalueres og en ny periode struktureres. Her har afdelingslederen og læsekonsulenten også

deltaget. Omstruktureringerne sker ud fra specialundervisningsteamets vurderinger omkring den

enkelte elevs behov og standpunkt.

Et af de største problemer i forbindelse med arbejdet i specialundervisningsteamet har været, at

timerne er skemalagte. Det bliver derved lidt at et puslespil, at få de involverede læreres timer til at

gå op med de indstillede elevers skemaer. Dette aspekt gør det besværligt at opfylde den

målsætning, vi har med specialundervisningsteamet.

Ydermere er det ikke hensigtsmæssigt at specialundervisningslæreren bliver taget ud af

støttecentrets timer for at blive benyttet som vikar.


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

125

S F O

Ud-af-huset/mindre grupper/nærvær(d)

Børnene bliver for højtråbende i for store grupper.

Nogle børn kender ikke hinanden.

Vi har masser af gode områder, som vi kan cykle til – bl.a. Rønbjerg, Vilsted Sø eller skoven.

Vi har masser af plads på TUENs legeplads og i vores nye multihal, som vi ofte benytter.

Børn i bevægelse får en god appetit til vores sunde eftermiddagsmad.

Vi vil give børnene nye oplevelser, motion, nye relationer børnene imellem, nye venner.

Vi vil drøfte vores kostpolitik og blive mere opmærksomme på, hvad vi spiser.

Vi ønsker, at børnene bliver mere bevidste om deres krop.

At de finder ud af, at de bliver bedre, når de øver sig.

At de når nye, bedre resultater jo mere, de er på cykelture eller jo mere, de bruger forskellige lege

af varierende struktur.

Vi har købt personalecykler, anhænger, tasker, tøj og cykelhjelme.

Vi har drøftet vores kostpolitik i skolebestyrelsen og opsat kostpolitikken for en uge ad gangen på

døren.

Vi informerer børn og forældre om planlægning for fremtidige tiltag.

Vi har en aftale med Sauers Frugtplantage om daglig blandet frugt til børnene.

Mindre larm i huset, færre konflikter mellem børnene.

De spørger spændt og engageret til, hvor og hvad vi skal næste gang og snakker meget om

oplevelserne.

Det har en god og afsmittende effekt på de børn, som ikke er så interesserede i at komme ud af

huset.

Vi evaluerer løbende efter hver tur – børn og voksne imellem.

På vores personalemøder drøfter vi vore oplevelser og løser eventuelle problemer.

Vi kan mærke, at vi skal fortsætte med vores opdelinger af børnene.

Vi vil som noget helt nyt prøve at dele børnene op i pige- drengegrupper.

Det kan stadig være svært at få enkelte børn ud af huset, men de leger fantastisk godt i Tuehuset.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

SIMESTED SKOLE

Pædagogiske Processer

126

Personalepolitik

Vi oplevede gode intentioner og ønsker om at alle medarbejdere skulle have mulighed for at blive

hørt med hensyn til arbejdsmiljø og ønsker om indflydelse på arbejdspladsen. Der var ønsker om at

fremme kommunikationen mellem alle medarbejdergrupper: lærer, pædagoger,

servicemedarbejdere osv., idet alle ikke følte sig godt nok orienteret om de øvrige gruppers

arbejdsområder. APVen var desuden ikke afsluttet for pædagogernes vedkommende.

Der var sket større ændringer i personalegruppen i LBO-en.

Målet var at skabe god kommunikation mellem alle medarbejdere og medarbejdergrupper med

henblik på at forbedre det generelle arbejdsmiljø og følelsen af at være en samlet institution og

arbejdsplads, børnehave, sfo og skole.

Vi ønskede at afslutte APV-en og fremover lave APV for alle medarbejdere nogenlunde samtidig.

En fælles it-kalender blev oprettet, en fælles konferencerum på skolekom skulle oprettes, hvor alle

medarbejdere havde adgang til. MED udvalgets arbejder opkvalificeres og gøres mere synligt.

Emner af fælles interesse tages op i 4 årlige fælles personalemøder for alle medarbejdere (pæd.rådmøder).

Oprettelse af fælles personaleforening.

Oprettelse af personale frugtordning.

Det er positive tegn på at vi bevæger os i den rigtigt retning når:

alle tjekker fælles kalender jævnligt, og føler sig orienteret.

de forskellige medarbejdergrupper kommunikerer jævnligt

initiativer fra medarbejdere medfører konkrete tiltag/ændringer

når MED udvalget har gennemført MED-kursus

personaleforeningen er en realitet

MED-udvalget har fulgt op på arbejdet og evalueret på møder hen over året. IT- kalenderen er

droppet, da den ikke blev brugt. I stedet udskriver kontoret hver ugen en aktivitetsplan som

ophænges.

Fælleskonference på skolekom lever et stille liv, ikke alle medarbejdere har fået adgang.

Fælles personalemøder fungerer godt og har positiv effekt.

Mange positive tilbagemeldinger herom fra medarbejdere.

Fælles personaleforening er oprettet, frugtordning igangsættes august 09.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

127

Læsning

Læseudviklingen for eleverne på Simested skole forløber tilfredsstillende. De indsatser der har

været iværksat på området har fungeret godt. Alle elevers læseudvikling er beskrevet og

dokumenteret.

Der følges løbende op på hver enkelt elevs læseudvikling, mindst en gang om året.

Der arbejdes med bogstavkendskab og børnestavning fra børnehaveklassen og frem. I børnehaven

er læse-forberedende aktiviteter en del af arbejdet med Uglegruppen (førskolegruppen).

Det var mål, at alle elever får brudt læsekoden inden slutningen af 2. klasse, således, at der fra 3. kl.

kan sættes fokus på automatisering af læsefærdigheden og af læseforståelsen. Vi ønskede at sætte

fokus på faglig læsning og læseforståelse på mellemtrinnet.

Det var et mål, at eleverne på mellemtrinnet udvikler deres kompetencer i læsning både med

hensyn til færdigheder og forståelse, herunder forståelse af faglige tekster.

Vi ville rette opmærksomheden på læseudvikling i alle fag og alle relevante sammenhænge, således

at læseudviklingen og ansvaret for arbejdet hermed ikke kun eksisterer i danskfaget.

Der blev sat fokus på udvikling af børnenes forudsætninger for læsning, gennem samarbejde med

børnehaven. I 0.klasse blev der arbejdet målrettet på at styrke elevernes kendskab til bogstav og

lyd. Børnestavning indgik i dette for at få den skriftlige udvikling til at styrke læseudviklingen.

Der blev sat tidligt ind med særlig indsats overfor elever, der ikke viste tilstrækkelig udvikling på

området.

På mellemtrinnet blev der sat fokus på faglig læsning og læseforståelse. I alle fag blev der arbejdet

med faglig læsning og læseforståelse.

Gode tegn på at vi bevægede os i den rigtige retning var:

når læseprøverne og LUS viste at eleverne i slutningen af 2. klasse havde brudt læsekoden.

når eleverne på mellemtrinnet viste at de var bevidste om at faglig læsning og læseforståelse kan

opøves og udvikles gennem målrettet indsats:

når eleverne præsterede tilfredsstillende resultater ved læseprøver i læseforståelse.

når faglærerne (og ikke kun dansklæreren) arbejdede målrettet med faglig læsning og

læseforståelse.

Som et redskab for hjælp til udvikling af undervisningsdifferentieringen blev brugt LUS

(LæseUdviklingsSkema) til eleverne havde nået LUS-punkt 18.

Vi rettede os efter den kommunalt vedtagne plan for testning, men udvidede den, så vi (også

foruden de nationale test) tog følgende standardiserede læseprøver:

0. kl. DLB

1. kl. OS64 + mini SL1

2. kl. OS 120 + mini SL2

3. kl. SL60

4. kl. SL40

5. kl. LÆS5

6. kl. TL1

7. kl. TL2

På hvert klassetrin blev afholdt klassekonference omkring læsning med læsevejl.


3a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

3b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

128

LP-modellen

Skole og LBO er tilmeldt LP-modellen. Første år betragtes som et øve år. Vi ønskede at lave tiltag

der kunne styrke udviklingen af et positivt læringsmiljø. Vi ønskede at styrke både det sociale miljø

og elevernes faglige læring.

Det var et mål at skabe en skolekultur og læringsmiljø med rammer, hvor børn der er i særlige

sociale- og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder ville kunne trives. at implementere arbejdet med

LP-modellen i skole og LBO at skolens AKT-lærer blev styrket som resurseperson og

sparringspartner for andre lærere omkring dette arbejde, at lærerne udviklede redskaber og

modeller for håndtering af vanskelige undervisningssituationer.

Vi igangsatte arbejdet med LP-modellen på møde 29. sept. 2008.

Der dannedes 3 LP-grupper: Stor gruppe, Lille gruppe, LBO-gruppe.

E-learnings forløb for grupperne første halvår. E-learnings forløb for tovholdere andet halvår.

Positive tegn som viste at vi var på rette spor:

elever i særlige vanskeligheder får færre konflikter, bliver gladere for at gå i skole og får flere gode

venner. lærerne oplever overskud i forhold til vanskelige elever og får handlemuligheder i forhold

hertil. skolens AKT-lærer i samarbejde med andre lærere opstiller og gennemfører effektive

handlinger, der hjælper elever med at få en god skoledag og føle sig værdsat.

Stor gruppe og Lille gruppe samt disses tovholdere gennemførte e-learning. LBO-gruppen har

endnu ikke taget fat på LP-arbejdet, men tilmeldt sig det nye LP-arbejde rettet mod

daginstitutioner, der igangsættes skoleåret 09-10.

På møde den 12. juni 09 besluttede vi at fælles fokuspunkter for det videre arbejde med LPmodellen

er følgende tre punkter:

1. struktur/variation i undervisningen, - 2. elev-elevrelationen, - 3. lærer-elevrelation.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Elevplaner

Elever/forældre har fået udleveret og drøftet elevplanerne i forbindelse med skole/hjem samtalerne

i foråret. I elevplanen indgår alle fag samt personlige og sociale kompetencer. Generelt har der

været god tilfredshed med elevplanerne fra alle sider, såvel elever, forældre som lærere.

Elevplanerne har bidraget til en forbedring af kommunikationen mellem lærere, forældre og elev

om elevens faglige og sociale udvikling i skolen.

Elevplaner er fra foråret 08 blevet skrevet i skabelonen på Programdatatekets program HVAL, for

at have ens layout og en fælles portal at skrive i.

Det var et mål at elevplanerne yderligere skulle styrke kommunikationen mellem skole og hjem om

elevens udvikling og skolegang i det hele taget. Foruden status skal der være en fremadrettet plan,

der beskriver hvad eleven skal arbejde med og hvordan, samt hvilken rolle skolen og hjemmet har i

dette arbejde.

Elevplanen skal være formuleret i et letforståeligt sprog, så tydelig og klar som mulig uden at blive

så omfattende, at den risikerer at blive uoverskuelig.

Lærerne har arbejdet i fællesskab og gennem sparring af hinanden med udvikling af gode

elevplaner. Med udgangspunkt i eksisterende elevplaner er form og indhold drøftet. Til supplering

af arbejdet skal indgå kommentarer, ideer og anden tilbagemeldinger fra elever og forældre. Til

efterårssamtalerne laves en opfølgning og eventuelt justering/ændring af forårets elevplan, for at

fastholde alle parter i de opstillede mål for eleven. Elevplanerne skrives i skabelonen i HVAL. Vi

vil fastholde et fælles layout og indskrivning i en fælles portal.

Det var gode tegn på positiv effekt af arbejdet:

når elever og forældre gav udtryk for tilfredshed med elevplanerne, og når det kunne ses, at

eleverne arbejdede målrettet med de i elevplanen indskrevne arbejdsfelter og mål.

når lærerne gav udtryk for, at arbejdet med elevplaner er en hjælp og støtte i det daglige arbejde

med elevernes udvikling, og når elevplanen blev brugt som arbejdsredskab i planlægningen af

undervisningen.

Efter efterårets og forårets skolehjem-samtaler blev erfaringerne med opfølgning af forårets

elevplaner evalueret i lærerteams. Evalueringen indgik i arbejdet med forbedringer af planen.

Skrivningen i skabelonen i HVAL blev evalueret med henblik på forbedringer af form og praktisk

tilgang for alle faglærere. Vi fortsætter skrivningen af elevplaner i HVAL.


4a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

129

Aldersblandede klasser

Vi ville skabe et godt læringsmiljø og en god læringskultur. I en erkendelse af at vi har meget få

elever i klasserne, har vi ønsket at forbedre det sociale miljø ved at lave samlæsning i perioder.

Vi ville undersøge mulighederne og effekten af at blande klasserne aldersmæssigt.

Det giver flere relationer for eleverne, men vi ønskede også at undersøge om det forbedrede

læringen at aldersblande eleverne.

Vi antager fx at de lidt ældre elever har lært og ved meget, som de gerne vil give videre til de lidt

yngre elever.

Vi har en vis erfaring med at det giver gode læringsprocesser for begge parter, og ønsker at udvikle

dette.

Det var et mål:

at vi i skoleåret 08-09 fik dannet betydelig mere erfaring med at aldersblandede klasser og hold.

at undersøge muligheden for etablering af en fastere og mere omfattende struktur eller model for

undervisning i aldersblandede klasser.

at der senest til foråret tages beslutning om strukturelle og organisatoriske ændringer i indskolingen

og evt. hele skolen

Skemaet blev indrettet så der lå et betydelig antal timer parallelt for samme fag - specielt i

indskolingen. Idræt blev læst samlet for hele indskolingen med adgang til hal og gymnastiksal.

Lærerne fik mulighed for at udnytte de skematekniske muligheder for at læse timer sammen flere

klasser, tilrettelægge projekter, emner mm på tværs af årgange, lave aldersblandede hold i

forskellige perioder. Der blev placeret 4 emneuger, som også kunne udnyttes i denne sammenhæng.

Lærergruppen i lille team undersøgte forskellige modeller for samordnet indskoling med

aldersblandede klasser. Der blev lavet besøg på skoler, der praktiserer aldersblandede klasser: Veng

Fællesskole og Præstemarkskolen i Hinnerup.

Det var tegn på positiv udvikling når:

eleverne danner kammeratskaber på tværs af klasser/årgange

skemaets muligheder for samlæsning af klasser faktisk blev udnyttet

der blev taget beslutninger om konkrete ændringer for fremtiden.

Der er gjort positive erfaringer med aldersblandede klasser i forskellige perioder gennem emneuger

og projekter.

Indskolingen (0.-3. klasse) har i flere perioder arbejdet som en samlet elevgruppe, hvor der er lavet

holdinddelinger ud fra forskellige principper afhængig af den aktuelle dagsorden (niveaudeling,

dreng-pige, store-små, fysisk urolige/rolige osv.).

Stor gruppe (4.-7.kl) har positiver erfaringer med samlæsning i forskellige fag og/eller projekter,

hvor også holddannelser på tværs af årgange har betydet en positiv anderledes struktur og

organisering end den traditionelle klasseopdeling.

Der er iagttaget gode gruppedannelse og opstået kammeratskaber på tværs at klasser, som følge af

denne organisering.

Indskolingslærerne har brugt studietur til Fællesskolen i Veng og Præstemarkskolen i Hinnerup,

som inspiration til planlægning af aldersblandet undervisning.

Forældre og bestyrelse er orienteret om de forestående planer på møde 16/6 09. Samordnet

indskoling er planlagt påbegyndt jan 2010. 4.-5. klasse samlæses i 09-10.


4b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

130

Den specialpædagogiske bistand og holddannelse

Den specialpædagogiske bistand ydes på forskellige måder afhængig af den faglige og

pædagogiske vurdering i hver enkelt situation. Der ydes specialpædagogisk bistand for både faglige

vanskeligheder og AKT-vanskeligheder.

Der har været forskellige holddannelser i perioder hen over skoleåret, fortrinsvis i dansk og

matematik, men også i relation til AKT.

Der har været holddannelser dels med elever samme klasse og dels med elever fra forskellige

årgange.

Vi har opmærksomhed på placering af timer, hvor eleven skal ud af klassen, dels for at undgå at

eleven går glip af noget i forhold til en fælles klasseundervisning, og dels for at modvirke elevens

følelse at af være sat udenfor klassefællesskabet.

Det var et mål, at der blev sat ind med specialpædagogisk bistand så tidligt som mulig, når en elev

har behov for det.

Det var et mål, at undgå en udskillelse af elever med behov for specialpædagogisk bistand, og at

undgå at de ville komme til at føle mindreværd.

Det var et mål, at den specialpædagogiske bistand ydes så tæt på stamklassen som muligt, gerne i

klassen.

Det var et mål, at udvikle holddannelse indenfor klassefællesskabet og/eller når der laves

samlæsninger og årgangsblandede hold, så en specialpædagogisk bistand ville kunne sættes ind i

den sammenhæng.

Specialcentret har lavet en tæt opfølgning på behov for indsats i de enkelte klasser, dels ved

klassekonferencen og dels gennem jævnlig dialog med klasselærerne og faglærerne.

Specialcentret har med de forskellige teams drøftet muligheder for specialpædagogisk indsats og

vigtigheden af, at alle parter er fleksible i forhold til den praktiske organisering af opgaven, således

at holddannelse med hensyn til specialpædagogisk indsats kunne muliggøres indenfor rammerne af

klassen og/eller de samlæste klasser/hold.

Tegn der sandsynliggjorde at vi bevægede os i den rigtige retning var:

når elever med særlige behov følte sig værdsatte og blomstrede

når specialpædagogisk indsats foregår med positiv effekt i klassefællesskabet

når der blev lavet holddannelse indenfor fællesskabet, der tilgodeså elever med behov for

specialpædagogisk bistand

Specialcentrelæreren evaluerede jævnligt udviklingen for elever med særlige behov, herunder

effekten af den specialpædagogiske bistand både i klassen, udenfor klassen og ved holddannelse.

Evt. relevante tests blev brugt i samarbejde med PPR.

Evalueringer blev drøftet med PPR, de involverede teams, lærere, elever og forældre undervejs i

forløbene med henblik på justeringer, forbedringer og afgørelser om fremtidig behov.


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

131

S F O

Samarbejdet mellem pædagoger og lærere i indskolingen har været fokuspunkt. Den gode

udvikling vil vi gerne se fortsætte.

Vi har nogle børn som trives bedst med programsatte aktiviteter så de ved hvad de skal lave når de

kommer i sfo.

Det var vores mål:

at gøre sfo-en til et godt sted at være for alle. Et sted hvor både børn og voksne trives.

at børnene gennem målrettet aktiviteter oplever sfo’en som et sted, der er rart at være, der sker

noget spændende, og børnene lærer at begå sig socialt.

at udvikle samarbejdet mellem skole og sfo bl.a. med fælles skole/hjemsamtaler og faste rutiner

omkring samarbejdet.

Flere faste aktiviteter, fokus på problemet ikke barnet. Faste voksne i sfo’en

Aftaler indgås med lærergruppen i indskolingen om samarbejde og der bliver holdt fælles

skole/hjem samtaler. Samarbejde med 0.kl og uglegruppen bliver fastholdt og udviklet med emner

på tværs af de to grupper.

Tegn på positiv udvikling er:

børnene viser tilhørsforhold til sfo-en

når børn giver udtryk for at have en god ven

når børnene giver udtryk for en god dag

skole/hjem samtaler foregår fælles for skole og sfo.

Der har været mange gode tegn på positiv udvikling, som viser at indsatsen har haft god effekt, dog

har personalemæssige forhold betydet, at indsatsen ikke har været helt optimal. Ændringerne i

personalet har givet lidt uro blandt børnene, som viser sig i flere konflikter, indbyrdes og i forhold

til pædagogerne.

Det bekræfter, at børnene trives bedst med en fast stab af medarbejdere. Grunden til ændringerne

skal ses som et resultat af et år med, fratrædelse af personale, og sygdom. Vi vil arbejde for en

stabil periode i sfo’en

Skole/hjemsamtalerne har været gode og positive. Vi vil klart fastholde det samarbejde vi har

påbegyndt.

Vi forventer at kunne sætte mere fokus på sfo’en i det kommende skoleår, og afsætte de

nødvendige personaler til opgaven.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

STRANDBY SKOLE

Pædagogiske Processer

Aug. 2008

MED-stuktur endnu ikke slået igennem

Flere lærere ramt af stress og sygemeldt på den baggrund

Anemonen og skolen opleves af flere som to arbejdspladser

Juni 2009

et velfungerende MED-udvalg

Mindre sygefravær pga. stress

Fokus på personalets trivsel

Øget samarbejde mellem skolen og LBOen

Fokus på Den sunde Arbejdsplads

132

Personalepolitik

Nedsættelse af MED-udvalg

”Nursing af personalet” – frugtordning, kaffe- og rundstykke-kasse

Pædagogisk dag for hele personalet med socialt islæt

Visionsaften for alle ansatte og bestyrelse

Forbedring af de fysiske rammer for lærerne: Garderobe, mødelokale og lærerværelse

Udvikling af pædagogisk råds møder, så alt pædagogisk deltager i møderne

Fælles ledelsesteam:

Skolen og LBO

Mindre sygefravær pga. stress

Fælles tiltag omkring antimobning: LBO og skolen

Hygge på lærerværelset over fredagsrundstykkerne

Øget samarbejde på tværs

Til MUS-samtalerne i foråret 2009, gav flere udtryk for at det havde været et hårdt år. Det havde

bl.a. givet sig udtryk ved lærermøder og pæd. råd møder, hvor stemningen havde været negativ Det

bliver spændende, at høre til dette års MUS samtaler, om forbedringerne på personaleområdet, har

forbedret arbejdsmiljøet og den generelle stemning.

I andet halvdel af skoleåret, var der ingen sygemeldinger p.g.a. stress

APV gennemføres næste gang i januar 2010


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

133

Læsning

På Strandby Skole har vi de sidste ti år læsetestet alle klasser. Der har været meget fokus på

læsning på begyndertrinnet, og læsetestene har vist, at det har båret frugt. Klasserne ligger en del

over landsgennemsnittet.

Klasserne på mellemtrinnet er ikke helt fulgt med i denne fremgang.

Vi må konstatere, at nogle elever, der har scoret flot på begyndertrinnet, alligevel får problemer

med læseforståelsen senere hen i andre fag.

Der har de sidste år været undervist i læseforståelse i dansktimerne, men en del elever har haft

problemer med at overføre dette til læsningen i andre fag.

I skoleåret 2008-2009 har vi i to læsebåndsperioder læst 45 minutter hver dag – med læselyst sat i

centrum.

Evaluering blandt eleverne viste helt klart, at de havde fået denne læselyst – i hvert fald i

læseperioden!

Det blev ikke evalueret, om læsebåndene havde haft effekt på læseforståelsen.

Der har været et kommunalt krav om læsefokuspunkt i skoleåret 2008-2009

At lærere tilknyttet læsefag i samme team får sammen referenceramme omkring læseforståelse og

faglæsning.

At ”faglæselærere” får udviklet nogle praktiske redskaber til at gennemføre en ”læseundervisning”

i deres fag.

Internt fællesmøde omkring læseforståelse og faglæsning

Eksternt kursus med Søren Aksel Sørensen. Læsning i alle fag for alle lærere

At lærerne i mindst 2 klasser på mellemtrinnet i ”læsefagene” (nye fælles mål) i samme

klasseteam i fællesskab udarbejder en samlet læsehandleplan for klassen.

At mindst et fags faglærere på tværs af klasser finder sammen og finder fællesnævnere i fagets

fagudtryk, fagets teksttyper, genre osv.

Det bliver spændende at se, om eleverne i 5. - 7. kl. udviser forbedret læseforståelse de

efterfølgende år. Det må nok forventes, at der vil gå min. et par år inden indsatsen kan ses i testene

Ligeledes bliver det spændende at se, hvorledes vores elever klarer de nationale tests i læsning i 2.,

4. og 6. kl., da disse også har fokus på læseforståelsen.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Trivsel

Skolen har ikke en trivselspolitik – en antimobbeplan.

Få udarbejdet en antimobbeplan.

Øge elevernes trivsel og undgå mobning ved gennemførelse af konkrete tiltag.

Trivselsfokusgruppe undersøger hvilke planer andre skoler har.

Drøfte konkrete tiltag med kommunens anti-mobbekonsulent.

Udpege og uddanne en AKT-lærer/pædagog som skal fungere fra skoleåret 09/10

Ved i fremtiden at kunne konstatere øget trivsel samt fravær af mobning.

Færre konflikter der skal løses i starten af timerne.

Evaluering kan foretages løbende efterhånden som de konkrete tiltag udføres og har haft tid til at

virke.

Emnet kan tages op i elevrådet.

Skolebestyrelsen kan bringes på banen, fx blive trivselsambassadører.


4

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

134

Elevplaner

Skolen har brugt elevplansværkstøjet:

E-planer. Lærere og forældre har givet udtryk for en utilfredshed med planerne.

Der er brugt standardsætninger, som virker kunstige og højtravende og som kunne misforstås fx

sætninger som ”Eleven møder generelt til tiden”.

Der blev derfor nedsat en fokusgruppe, der skulle undersøge hvilke andre e-plansværktøjer der

fandtes og derefter fremlægge det på et lærermøde.

At skolen udleverer elevplaner, som er et relevant værktøj til dels at opgøre en status over elevens

læring og dels er fremadrettet og sætter mål for elevens fremtidige læring.

At forældrene og eleverne giver udtryk for at elevplanerne er relevante.

Fokusgruppen fremlagde i foråret forskellige e-planer. Vi blev i fællesskab enige om, at vi i

skoleåret 2009/10 vil afprøve Elevplansværkstøjet fra ”Personaleintra”, hvor vi tilslut tilføjer et

afsnit der er fremadrettet.

Lærere, elever og forældre giver udtryk for, at elevplanerne er vedkommende og relevante.

I foråret 2010 vil vi på et lærermøde evaluere, om nævnte elevplansværktøj er godt.


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

135

S F O

Vi har valgt allerede at lave en ny BMV efter kun 1 år. Denne BMV er baseret på vores forståelse og

fortolkning af børnenes handlinger, vi har med andre ord forsøgt at se og forstå hverdagen med børnenes øjne.

Pga. pladsmangel i Anemonen er det politisk bestemt, at der skal udvides med 400 m2. Det fik os til at

overveje hvilke muligheder vi kunne se, for at optimere børnenes vilkår for udvikling. Vi ønsker at vores børn

bliver hensynsfulde og udvikler evnen empati, vi ønsker de skal vokse op i sociale sammenhænge, hvor der er

plads til at udvikle sig. Bl.a derfor har vi valgt at gå fra den aldersopdelte institution til alders blandede

grupper. Personalemæssigt betyder det at der vil være en mere ligevægtig opdeling af arbejdsopgaver, hvor der

før var et betydelig større pres på den gruppe der modtog alle de 3-årige. Ydermere er det personalemæssigt

vanskeligt at dække 3 grupper hele året, hvor vi ved denne løsning får kun 2 grupper det første halve år og

dermed flere personale ressourcer.

I et alders differenceret miljø vil vi fremme børnenes personlige og sociale udvikling.

Fysisk:

Vi vil bruge portfolio som metode for at måle/belyse hvor barnet er i forhold til læreplanens indhold – 6

emner.

Ny tilbygning, som indeholder en stue, toilet, garderobe, der er tilpasset den enkelte gruppe.

Vi indretter stuen med små legekroge/aktivitetshjørner/spiseplads, alt hvad der tilgodeser de forskellige behov

i gruppen.

Hvis der er tvivl om skolestart, bliver barnet i sin gruppe og det tages op igen i eksempelvis april, hvorvidt

barnet skal blive ”Krabbe” (førskolebarn).

Vi vil også bruge naturen/omegnen som en udfoldelsesmulighed, når børnene har behov for anden fysisk

udfoldelse end de kan få på stuen.

Psykisk:

Der skal være et miljø, hvor der er plads til forskellighed, dvs. respekt af hvad børnene kan (deres

færdigheder)/ikke kan. Der skal være en anerkendende tilgang, så vi skal være bevidst om vores sprog og lære

børnene at omgås hinanden på en acceptabel måde.

Der skabes samhørighed på tværs af færdigheder og alder, via fælles sociale aktiviteter, hvor børnene hjælper

og lærer af hinanden. Her skal der være fokus på at alle børn trives.

Der skal være aktiviteter, der tilpasses de enkelte børn og deres NUZO.

Æstetisk:

Glade harmoniske farver

Indretningen skal være behagelig og hyggelig, lidt hjemlig.

Der skal være inspirerende materialer, legesager og aktiviteter, der også fremmer barnets lyst til at udfolde sig.

At børn begynder at lege med andre, end dem de ellers ville have leget med.

En mere harmonisk børnegruppe, som bliver bedre til at se andres behov.

Færre konflikter, da de får større fysiske forhold.

At de ældre børn vil vise mere omsorg for de yngre.

Der vil sandsynligvis blive mere ro, når vi spiser, for der vil være flere voksne til færre børn.

Støj formindskes ved at vi bliver stue opdelt.

Der bliver større tryghed for hvert enkelt barn ved at de kan være på deres egen stue.

Nye børn: stille/forsigtige børn, føler sig mere tryg, ved opstart, da der er mulighed for at ”gemme” sig på

stuen.

At de udsatte børn kan føle en større glæde ved overskueligheden i stueopdelingen.

At alle børn kan føle større glæde ved overskueligheden i stueopdelingen.

At omgivelserne i den nye bh. giver lyst til udfoldelse.

Vi er klar over, at når det kommer noget nyt, vil der altid være en indkøringsfase. Vi vil i denne fase være

lydhøre overfor forældre og børn og løbende lave justeringer. Der er ting vi ikke kan forudse, men vi vil være

handlings orienteret og løse evt. problemer når de opstår. Vi vil bruge portefolioen som en evalueringsmetode.

Vi ønsker at kunne vise udvikling og læring i form af tegninger, billeder og opgaver. Portefolioen er

tilgængelig for både børn og forældre. I forhold til billeder vil vi bruge vores billedramme og jævnlig udskifte

dem, så børn og forældre kan følge udviklingen.

Når vi i hverdagen støder på noget der undrer os, vil vi bl.a bruge dagbogsoptegnelser til at synliggøre og

afgrænse problemet. Dagbogsoptegnelserne vil vi også bruge i forhold til at sikre os at det enkelte barn får

tilgodeset sine behov på deres individuelle udviklingstrin.

Om 3 år når der skal laves en ny BMV vil vi lave spørgeskemaer der er rettet mod udviklingen af Strandhuset.

Vi vil spørge til hvordan børnene oplever at være i Strandhuset, så vi på den måde både spørge til det fysiske,

psykiske og æstetiske ved at være barn i Strandhuset.

Vi vil lave børneinterview og spørgeskemaer til personalet, der omhandler dagens gang og trivsel.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

ULLITS SKOLE

Pædagogiske Processer

Skolen:

Har gamle læsebogssystemer

Arbejder med implementeringen af LUS

Tester alle elever på alle årgange med standardiserede tests

Gode muligheder for biblioteksudlån

Har mulighed for danskprogrammer på pc

Bruger ikke ressourcer til fælles tiltag på lærer- og klasseniveau

136

Læsning

Skolen ønsker:

At eleverne bliver bedre til at læse

At eleverne bevidstgøres om egne styrkesider

At opnå større læseglæde hos eleverne

At bevidstgøre elever og forældre om den enkelte elevs skriftsproglige udvikling

At få en fælles læsepolitik gældende for hele skolen

At få konkrete redskaber til at udvikle læseundervisningen

Vi forsøger:

At lave læseprofil på eleverne

At lave læsebånd i perioder

At lave fysiske ”læserum” på skolen

At lave fælles information om læsning og LUS til forældre

At lave læsehold ud fra ”lusning” i perioder

At undervise i faglig læsning

Vi forventer:

At se dygtigere børn med øget læseglæde

At øge udlåns mængden på biblioteket

At få større viden om den enkelte elvs udvikling og standpunkt

At se målrettede og selvbevidste elever, som har motivation til at udvikle deres læsning

Vi vil evaluere på læseglæden, læsehastigheden og læseforståelsen.

Dette dokumenteres eksempelvis i elevens læseprofil, gennem konkret testmateriale og skolehjemsamtaler

af klasselæreren, eleverne, forældrene og klassens team.

Tiltagene evalueres løbende i skoleåret 2009-2010 af de involverede lærere.


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

4

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

137

Overgang Børnehuset - 0. klasse

Børnehaveklasselederen deltager i skoleparathedssamtaler i Børnehuset.

Børnehaveklasselederen har timer i Børnehuset før skolestart.

Kommende elever besøger skolen.

Forældremøde i skolen, med deltagelse fra Børnehuset.

Børnehuset deltager i samtalen i 0.kl

Børnehuset deltager i Teammøder i 0.kl.

Helt enkelt: at bedre overgangen mellem Børnehuset og skolen – således at børn og forældre er

trygge og glade.

Folder med info om skoleparathed.

Gøre forældrene opmærksomme på, at den daglige kontakt, som de har med pædagogerne i

Børnehuset omkring deres barn fortsætter.

Men i skolen er kontakten til forældrene:

Forældremøder, samtaler, klassefester, åbenhus-dage og andre sociale arrangementer. Altså ikke

daglig kontakt. I skolen bruges kontaktbogen og i forskellige situationer har klasselærer og

forældre telefonisk kontakt.

I løbet af efteråret skal 0.kl på besøg i Børnehuset.

I foråret skal kommende 0.kl på besøg i 0.kl, hvor det er ”de gamle” elever der laver noget for og

med de kommende elever.

Vi ser at børnene og forældrene er trygge ved skolen og børnehaveklasselederen.

De har mødt hende og lært hende at kende, når hun er kommet i Børnehuset.

Vi finder tiltaget positivt, da såvel elever som forældre er ”kendte”, vi vil udbygge samarbejdet, og

et af fokuspunkterne i skoleåret 2009/2010 er overgangen mellem 0. klasse og 1. klasse.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Den specialpædagogiske

bistand og holddannelse

Ullits Skole havde i skoleåret 2008/2009 en normering på 11,16 lektioner/uge til

specialpædagogisk bistand.

De normerede lektioner blev læst 2 lærere med henholdsvis 5 og 6 lektioner/uge.

Speciallærerne er både med i klassernes undervisning af elever med behov, samt til støtte og

vejledning for faglærerne, og undervisning af enkelte elever eller små grupper af elever.

Der er i skoleårets løb afholdt målrettede stave og læsekurser for elever med særlige behov.

At imødekomme den enkelte elev behov og give eleverne gode redskaber til at klare og forbedre

sig.

Optimal udnyttelse af specialundervisningslektionerne ved at der er få samarbejdspartnere.

Specialundervisningslærerne og lærerne holder jævnlige møder, hvor man planlægger forløbet for

den enkelte elev.

Der er i årets løb afviklet en del læse- og stavekurser.

Specialundervisningslærerne deltager i Skoleforum.

Færre indstilling til PPR af børn med faglige vanskeligheder.

Stor tilfredshed fra alle brugere.

Specialundervisningen fungerer tilfredsstillende.

Tiltagene med flere stave- og læsekurser viser, at vi fremover vil forsøge at tilrettelægge flere af

disse, når behov opstår.


5a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

5b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

138

L B O

BMV - BØRNEMILJØVURDERING

Vi har færdiggjort vores spørgeskemaundersøgelse i børnegruppen og er nu i gang med at

gennemgå resultatet m.h.p. at få forbedret de fysiske/psykiske og de æstetiske rammer i

institutionen.

Målet er stadig at gøre institutionen til et bedre sted for børnene at være i, det skal være

inspirerende, motiverende og udfordrende at komme i Børnehuset.

Vi er gået i gang med at renovere og indrette rummene så de kan leve op til målet.

Vi har indkøbt en del af de ting børnene syntes der manglede.

Vi har fået kigget samspillet i børnegruppen efter i sømmene.

Vi forventer at institutionens rum på sigt kommer til at fungere bedre samt virke mere inspirerende

for børnene.

Vi forventer ligeledes at de generelt vil give mere ro i huset.

Processen er og har været langt mere tidskrævende end vi havde forventet.

Det at de enkelte rum i flere tilfælde skal have forskellige funktioner samt henvende sig til

forskellige aldersgrupper har gjort det svært.

Vi mener dog at vi er på rette vej og væbner os med den tålmodighed der nu engang skal til.

Fokuspunkt / Indsatsområde

DOKUMENTATION

Vi har fortsat arbejdet med at skabe mere synlighed omkring det pædagogiske arbejde i

institutionen, således at pædagogerne og forældrene kan indgå i en meningsfuld dialog omkring

pædagogikken.

Vi arbejder fortsat med synliggørelsen af børnenes liv i institutionen, vi forventer at det vil

udbygge sammenhængen og forståelsen.

Vi forventer at det vil være en øjenåbner for indsigten i de mange detaljer der er med til at udvikle

det enkelte barns kompetencer.

Vi har indkøbt fladskærme til stuerne hvorpå der kan køre billedserier af dagens aktiviteter.

Der er også mulighed for at lægge musik ind samt skrive tekster til billederne.

Det har været en succes – børn elsker at se sig selv og kammeraterne i fjernsynet – billederne er i

en langt bedre kvalitet. Forældre og børn får en god snak ved at se billederne sammen.

Det giver også forældrene mulighed for at spørge ind til aktiviteterne.

Det har været meget tidsbesparende for pædagogerne.

Kvaliteten af dokumentationen er langt bedre.

Vi mangler fortsat at fotografere mere målrettet samt at få lagt tekster ind.


6

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

7

SMTTE

Status

Fokuspunkt / Indsatsområde

139

Samarbejde mellem

skole og hjem

Ullits Skole har gennem årene opbygget et godt og solidt samarbejde mellem skole og hjem.

Samarbejdet består dels i fastlagte forældremøder dels i ad hoc-møder. Dels i forskellige

arrangementer, forældrene inviteres til i årets løb.

I 0., 1. og 7. klasse er der forældremøder henholdsvis efterår og forår, men der for de øvrige klasser

er et forældremøde om efteråret.

For alle klasser er der 2 samtalemøder, henholdsvis efterår og forår, hvor elev, forældre og klasse-

og matematiklærer deltager.

Ved samtalemødet anvendes elevplaner. Ullits Skole valgte i skoleåret 2007/2008, at benytte

elevplaner i Programdatateks-regi. Elevplanerne snakkes igennem lærer/elev i god tid før mødet og

er på samtalemødet udgangspunkt for samtalen.

Elevplanerne skal tydeliggøre elevens standpunkt i forhold til ”Fælles mål”, og skal samtidig

synliggøre elevens faglige og sociale kompetencer og potentialer.

Skal opkvalificere det i forvejen gode samarbejde skole/hjem.

Vise hvordan eleven ligger i forhold til de forskellige tests, og opstille mål og aftaler for den

kommen periode.

Efter at have arbejdet med elevplanerne fra Programdatateket, har målsætningen været, at gøre

disse mere personlige. Dette er uproblematisk i det anvendte program, men kræver naturligvis en

vis rutine i anvendelsen.

Efter at lærerne har lært systemet fra Progradatateket at kende, har tilfredsheden været større, men

der er stadig nogle forældre, der efterlyser elevens standpunkt i forhold til klassen, og ikke i forhold

til ”Fælles Mål”.

Eleverne i alle klasser tager samtalen om elevplanerne meget alvorligt og deltager meget seriøst.

Elevplanerne har efterhånden fundet en form, hvor de er håndterbare for alle parter, og der er fra

såvel forældre-, elev- og lærerside udtrykt stor tilfredshed.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Den løbende evaluering af elevernes

udbytte af undervisning

Der er dels anvendt testmateriale fra Specialpædagogisk Forlag dels er der anvendt LUS. I dansk er

der opnået følgende resultater:

1. kl. OS64 Klassens samlede standpunkt er middel/lidt over middel. Der er 16

elever i klassen, 12 elever ligger fra lidt over til meget over middel,

mens 2 elever læser langsomt men rigtigt og endelig ligger 2 under

middel

2. kl. OS120 og Der er 15 elever i klassen. OS120. 8 elever ligger i A1 og B1 og 3 i

C!, mens 4 elever ligger under dette. Klassens samlede standpunkt er

middel/over middel.

ST2 4 elever deltog ikke i denne test. 1 elev lå under middel, mens 7

elever lå i den øvre del af middelområdet, resten i middelområdet.

Klassens standpunkt er middel.

3. kl. SL 60 og Her ligger 10 elever i den bedste kategori, 8 ligger i den næstbedste

kategori, mens kun 1 elev ligger i middelområdet. Klassens samlede

resultat er over middel.

ST3 Her ligger 15 ud af 19 elever klart over middel og 3 elever over

middel samt 1 elev på middel. Klassens standpunkt er over middel.

4. kl. SL40 og Klassens samlede standpunkt må siges at være middel, den største

gruppe ligger i middelområdet, og der er en gruppe der ligger meget

over middel og en gruppe under middel.

ST4 Her er samme tendens som ved læsetesten, dog er der en lidt større

gruppe over middel.

5. kl. LÆS5 og Klassens samlede standpunkt er middel/lidt over middel. Der er 15

elever i klassen, hvoraf 11 har en god læseforståelse, samt en god til


Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

jævn læsehastighed. 4 elever har en noget usikker læseforståelse og

en jævn læsehastighed.

ST5 Her er samme tendens som ved LÆS5, 7 elever ligger over middel,

5 elever har middel standpunkt, mens 3 ligger lidt under middel.

6. kl. TL1 og Der er 11 elever i klassen. Heraf ligger de 6 fra over middel til

middel, 3 ligger lige under middel mens 2 ligger under middel.

Klassens samlede standpunkt ligger på middel.

ST6 Ud af klassens 11 elever ligger de 7 i middelområdet, 2 ligger helt i

top og 2 under middel. Klassens samlede standpunkt er middel.

7. kl. TL2 og Klassens samlede standpunkt er middel. 69% - 85%% ligger i

middelområdet, mens de øvrige er jævnt fordelt med at standpunkt

over og under middel.

ST7 Også her må standpunktet siges at ligge i middelområder, da 9 ud af

12 elever ligger i dette område.

I faget matematik er følgende tests anvendt:

1. kl. MG1 Klassens samlede standpunkt er middel/lidt over middel. Testen

viste at eleverne klarede testen med et resultat fra middel til lidt over

middel. Ingen elever klarede testen med resultat under middel.

2. kl. MG2 Klassens standpunkt er middel, 8 ud af 12 elever liger i

middelområdet, 1 elev ligger helt i top, mens 3 elever ligger lidt

under middel.

3. kl. MG3 Der er 16 elever i klassen, heraf lå de 8 i midtergruppen, mens 7

elever lå over middel og 1 elev lige under middel. Klassens samlede

standpunkt må siges at være middel/over middel.

4. kl. MG4 og Klassens samlede standpunkt ligger middel/lidt overmiddel. Der er

11 elever i klassen. 7 elever har et standpunkt på lidt over middel og

derover, mens 4 elever har et standpunkt på under middel.

FG4 Klassens samlede standpunkt ligger på middel 8 elever ligger i

middelområder, 2 helt i top og 1 under middel.

5. kl. MG5 og Der er 14 elever i klassen. 4 elever ligger i den gode ende af

middelområdet, mens de resterende 10 ligger over middel. Klassens

samlede standpunkt er over middel

FG5 Samme resultat som MG5

6. kl. MG6 og Der er 15 elever i klassen. 8 elever ligger i middelområdet og de

resterende 7 ligger over middel. Klassens samlede standpunkt

middel/over middel

FG6 Samme resultat som MG5.

7. kl. MG7 og Der er 13 elever i klassen. Heraf ligger de 11 i middelområdet – eller

lige over, men 2 ligger lige under middelområdet. Klassens samlede

standpunkt er middel.

FG7 FG prøven viser stort set samme billede som MG-prøven. Altså

middel.

Målet med at teste, er at finde den enkelte elevs standpunkt for derigennem, at give den enkelte

elev netop de udfordringer han/hun har behov for på det trin han/hun er. Et andet mål er at

undersøge om eleverne har nået det trinmål, der forventes af dem. Det har været meget givtigt for

såvel elev som lærer, sammen at gennemgå de forskellige test, for derigennem at finde nogle af

eleverne styrkesider og også de svage sider, så både elev og lærer kan sætte fokus herpå.

Der er i årets løb etableret læse og stavekurser for elever med behov. Disse kurser har haft en rigt

god effekt, hvilket test efter kurserne har vist. Ligeledes er der læse-/stavekurser og kurser i

matematik i august måned 2009/10. Disse kurser er planlagt til at være meget intensive.

De forskellige tests giver lærerne et godt billede af elevernes kunnen, og giver baggrund for at stille

specifikke krav til den enkelte elev.

På baggrund af de forskellige tests og det daglige arbejde er

Eleverne med behov for læse- eller stavekurser har været glade for disse, og tests taget efter

kurserne viser en stor effekt. Ligeledes har der fra forældreside været stor tilfredshed med kurserne,

og der har været stor opbakning fra hjemmene med opfølgning.

Læse- og stavekurserne, samt matematikkurser har vist sig at have en stor effekt, og det er

hensigten at fortsætte med disse. Ligeledes er det hensigten, at samtalerne lærer/elev fortsætter, da

vores erfaring siger, at netop ved disse samtaler kana eleverne sætte ord på, hvor de har deres

styrke- og svagesider, og dermed få indflydelse på egen læring

140


8

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

141

Hjemmeside - Konference

Hjemmeside for Ullits Skole - Konference

Vi har taget første skridt på hjemmesiden, men ikke nået konferencen

At oprette en hjemmeside for Ullits Skole på www.hval.dk samt en konference på samme adr.

Vi har arbejdet med at finde ud , hvordan ”webbyggeren” på hval var opbygget og fungerede og

efterfølgende oprettet en hjemmeside.

Forsideformatet er hjemmelavet.

Navigation i webbyggeren

Indhentning af information fra gl. hjemmeside

Support fra Programdata

Vi havde problemer med at navigere rundt i programmet.

Toplogo til forsiderne bør laves af professionelle, men det lykkedes.

Rimelig let at holde opdateret

Konferencen har vi ikke beskæftiget os med.

Fin opgave – ret konkret


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

VESTER HORNUM SKOLE

Fokuspunkt / Indsatsområde

Pædagogiske Processer

142

Personalepolitik

Forår 2008 blev der etableret frugtordning for det samlede personale, hvor der gratis er et stykke

frugt hver dag.

MUS-samtaler afholdes efter hjemmelavet skabelon.

Over personalets løn trækkes et beløb til personale-gavekassen. Deltagelse i denne ordning er

frivillig. Gavers størrelse er mundtligt aftalt.

Der afholdes en årlig personale-julefrokost med egenbetaling. Personalets ledsagere inviteres også

med. Tidligere ansatte ved skolen inviteres også med.

Personalet får en lille julegave.

Alle medlemmer af MED-udvalget har gennemført den kommunale MED-uddannelse.

Som optakt til efterårsferien og sommerferien, spiser det samlede personale sammen til frokost.

Det tilstræbes, at den fysiske dør til ledelsen står åben for personalet for spontane henvendelser.

Deltagelse i lokale og regionale kurser sker i det omfang økonomien rækker.

I skemalægning af lærernes undervisningslektioner tages individuelle hensyn i så stor udstrækning,

det er muligt

At videreføre frugtordningen.

Lave nye, nedskrevne retningslinjer for personale-gavekasse.

Optimere/forbedre MUS-samtalerne.

Fortsætte julefrokost-traditionen.

Videreføre julegave-traditionen.

Videreføre fællesspisningen op til efterårsferien og sommerferien.

At benytte den kommunale skabelon ved afholdelse af MUS-samtaler.

At der afholdes 5 kalender-skemalagte MED-møder.

Udsendelse af ugentlig nyhedsbrev til personale med den kommende uges aktiviteter pr.

mail/skolens hjemmeside.

Tilfredshed og arbejdsglæde hos personalet med diverse personalegoder.

Efter afholdelse af MUS-samtaler evalueres kvaliteten af den kommunale skabelon.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

143

Læsning

Efter sidste skoleår at have forsøgt os med ”læsebånd”, er det i indeværende skoleår blevet

implementeret. Vores model er, at vi to gange om året har 3 uger, hvor alle elever læser 20 minutter

på skolen hver dag.

I skoleåret 2008/2009 vil vi udvide konceptet til også at omfatte faglig læsning.

Det er tanken, at der sættes fokus på, at der altid er faglig litteratur tilgængelig i de pågældende

timer.

Vi vil gerne med afsæt i fokuspunktet – faglig læsning – sætte mere fokus på tesen: ”Læsning er

alles ansvar”.

Vi vil arbejde hen mod, at faglig læsning kommer til at indtage en mere synlig plads på

læsearenaen.

Vi vil gerne have den faglige læsning til at følge med ud i hjemmene.

Det skal stadig synliggøres at læsning også kan ske med ørerne.

Vi vil anvende det allerede etablerede ”læsebånd” som indgangsvinkel til den faglige læsning.

Gennem en øget vægtning og motivation vil vi gerne have alle faglærere med til at finde

faglitteratur indenfor eget fagområde. Der er selvfølgelig enkelte fag, der bliver svære at tilgodese,

men målet er, at der findes læsestof til alle fag.

Sideløbende hermed vil vi tydeliggøre, at læsning er alles ansvar, og at faglærere og bibliotek er

medspillere for at nå målet.

Det er vigtigt at inddrage biblioteket i forløbet, både for at det kan yde støtte til de faglærere, der

måtte ønske det, men også for at vise eleverne, at biblioteket rummer mange faglige informationer.

Der skal informeres via forældrebreve og det skal pointeres, at læsning er alles ansvar.

Biblioteket ser et øget udlån af faglitteratur.

Interessen for informationssøgning intensiveres, og der læses fagbøger med større iver.

Det må være vores succesrate, at læselysten øges og biblioteksudlånet stiger.

Det vil være ønskeligt, at vi kan mærke, at hjemmene er med til at løfte opgaven omkring faglig

læsning.

Der evalueres gennem diverse læseprøver, der laves på alle klassetrin.

Der kan også løbende evalueres på udlånsmængden og eleverne faglige udbytte af den øgede

læsning.

En vigtig evalueringsfaktor er vurderingen af, om læselysten stadig er tilstede og selvfølgelig helst

er vokset.

Der evalueres blandt faglærere, elever og forældre. Det bliver få velvalgte spørgsmål, der vil kunne

give os et fingerpeg om, vi er på rette spor.

Resultat af evalueringerne:

Evalueringen er foretaget ved at spørge lærere og elever, og der er stort set kommet positiv respons.

Der har været et øget udlån af faglitteratur og skønlitteratur.

Der er, blandt lærerne, en generel opfattelse af, at elevernes læselyst er øget.

Nogle hjem har været med til at løfte opgaven med læseindsatsen.

Ved læseprøverne er der tendens til generel større sikkerhed d.v.s. flere sikre læsere.


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

144

Efter eget valg

Vi har gennem længere tid gerne villet arbejde med at udsmykke vores skole i et tværfagligt

projekt, hvor vi har hele skolen i sving.

Alle elever på tværs af klasserne i alle lektioner i en uge.

Målet skal være at få en flottere skole, som man går mere op i at passe på, idet eleverne selv har

været med til at skabe udsmykning.

Det giver et bedre socialt miljø, fordi børnene lærer hinanden at kende i en arbejdssituation, hvor

de er sat sammen på tværs af årgangene.

Vi vil profilere skolen i medierne ved et afsluttende maskeoptog gennem byen.

Vi beslutter, at vi vil bruge midler på at engagere en kunstner gennem tilbuddet ”en hel kunstner til

en kvart pris”. Her får vi kontakt til Kirsten Gitz-Johansen, som bl.a. laver masker.

Vi afholder et kursus for skolens lærere i fremstilling af masker for at kunne undervise eleverne.

Store børn hjælper små og små hjælper store. Det giver en stor respekt for det hver især laver. De

store tager desuden ansvar for, at de mindre får spist, bliver sendt af sted til tiden osv.

At de yngste og ældste elever lærer hinanden at kende og derved er med til at skabe tryghed for

alle.

Vi vil evaluere det sociale udbytte, produkt/kvalitet, økonomi, arbejdsbyrde for planlæggerne

Vi vil evaluere på lærermøder, i planlægningsgruppen og med eleverne

Vi vil evaluere undervejs og efter forløbet

Resultat af evalueringerne:

Skolen er blevet flot og eleverne er stolte af og interesserede i hinandens produkter.

Maskeoptoget fik mediebevågenhed i rigt mål. Der var billeder i både lokalavisen og Nordjyske. Vi

savnede dog TV Nord. Vi har i juni måned haft kunstneren Kirsten Gitz-Johansen og hendes

teatertrup ”Dunkelfolket” til at give optræden for alle interesserede på skolens udendørsareal.

Økonomien hang fint sammen.

Meget stort planlægningsarbejde idet det gjaldt hele skolen; mange materialer og meget logistik. på

skolens udendørsareal.

Økonomien hang fint sammen.

Meget stort planlægningsarbejde idet det gjaldt hele skolen, mange materialer og meget logistik.


4

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

145

Sund mad i skolen

Vi vil i skoleåret 2008/2009 sætte fokus på "Sund mad i skolen" og mere motion. Vi har pt. stort set

kun idræt i idrætstimerne og sælger kun lyst brød med smør samt juice i skolens skolebod. I

skolens madordning sælges der bl.a. pølsehorn og pizza. Eleverne udtrykker, at de synes, udbuddet

er for lille og usundt, - og lærerne samtykker. Derfor har vi som udgangspunkt et ønske om at give

eleverne et sundere og bedre mad tilbud i vores skolebod samt i skolens madordning.

Desuden ønsker vi at få inddraget mere bevægelse i skoletiden for alle klassetrin i alle fag.

Vi vil gerne være med til at forbedre elevernes kondition og give dem en sundere livsstil. Det er

meget vigtigt, at en sund livsstil grundlægges allerede fra barnsben. Vi vil samtidigt øge elevernes

opmærksomhed om/ lyst til sund mad ved både at tilbyde noget konkret sundt mad men også via

oplysning og undervisning. Vi vil gerne kunne tilbyde et sundt alternativ til en madpakke.

Hele skolen er tilmeldt kampagnen ”Aktiv rundt i Danmark”. Her vil vi bruge 3 uger på at løbe en

halv time hver morgen – det gælder både lærerne og eleverne. Resten af dagene skal bruges på at

lærerne forsøger sig med at implementere motion mest muligt i den daglige undervisning.

Desuden er skolen tilmeldt kampagnen ”Get Moving!”, hvor vi vil planlægge en stor idrætsdag,

hvor alle elever på tværs af klasser skal lave forskellige lege og aktiviteter.

I forbindelse med ”Get Moving!”-kampagenen vil vi sende 2 lærere på et heldagskursus tilrettelagt

af DGI.

Skolens madordning skal have et sundere og bredere udvalg og dernæst skal varesortimentet i

skoleboden også udskiftes med et sundere udbud. Her behøver vi hjælp fra vores skolepædagog Pia

Andresen, der både skal varetage madordningen, klare bestillinger og hjælpe til i skoleboden. Hun

skal endvidere på messe og indhente tilbud fra forskellige catering-firmaer.

Derudover vil folkene fra fokusgruppen besøge Halkær Kro, der kan tilbyde økologisk og sund

mad.

Desuden vil vi opfordre kolleger til at medtænke ”motion og sund mad” i deres årsplanlægning. Vi

vil også opfordre vore elever til at melde sig til skolens valgfag :”Sport og Fritid”.

Mens kampagnerne ”Get Moving!” og ”Aktiv rundt i Danmark” stod på, blev det hurtigt tydeligt

for mange, hvor opvakte og læringsparate, mange elever blev af en halv times god motion først.

Siden da har lærerne på skolen været mere bevidste om at bruge bevægelse i den daglige

undervisning.

Som tegn på at eleverne blev mere bevidste om en sund livsstil, begyndte de igen selv at efterlyse

sundere mad i skolens madordning og endvidere et sundere udvalg i skoleboden.

Vi har derfor forsøgt dette på prøvebasis i 14 dage, og det er blevet så stor en salgssucces, at vi har

besluttet at beholde ordningen. Eleverne udtrykker, at det er dejligt, at der er varieret og sund mad

at vælge imellem. Vi er allerede tilfredse.

Undervejs i dette forløb har de store elever virkeligt været optaget af at have en god kondi. De har

ønsket at konkurrere om at have det bedste kondital i 7., 8. og 9.klasse.

Mange tester deres kondital løbende. Andre elever har dannet små løbe-grupper, der løber sammen

i fritiden.

Der er blevet evalueret på de forskellige tiltag mange gange undervejs i skoleåret.

Både lærere, elever og forældre er meget positive, og ønsker at fortsætte succesen med både motion

og sund mad.

P.g.a. logistik kunne tilbuddet fra Halkær Kro desværre ikke bruges. Besøget på messen resulterede

derimod i det sundere og bredere varesortiment i skoleboden.

Sidst på året er der kommet en aftale i stand med Flejsborghus, som i det kommende skoleår skal

levere forskellige frokosttilbud samt frisk frugt og grøntsager.

Lærerne har været gode til at medtænke motion og sund mad i planlægningen, og vi har set mange

undervisningsforløb om emnet i både den daglige undervisning og i høj grad i skolens 3 emneuger.

Skolen skal også næste år deltage i begge de ovenfor beskrevne kampagner, og vi beholder

madordningerne.

Begge dele vil blive evalueret løbende næste skoleår.


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

146

S F O

Vi oplever at have mange samarbejdspartnere, men det er meget uorganiseret og tilfældigt. Vi vil

gerne have et bedre og mere konstruktiv samarbejde med lærerne i indskolingen.

Vi vil gerne, i forbindelse med børn med vanskeligheder, lave en fælles indsats mellem skole og

SFO så alle børn og deres forældre oplever en helhed i børnenes skolegang.

Vi oplever at skole og SFO er 2 institutioner i samme bygning uden et fælles sprog.

Vi vil gerne have et tættere samarbejde med lærerne.

Vi vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø, så det bliver naturligt at hilse og tale om løst og fast, når

vi mødes på gangene.

Vi vil gerne, at børnene oplever os som en enhed.

Vi vil gerne opleve at lærerne og pædagogerne er kollegaer med forskellige opgaver men med

fælles mål.

Vi vil give besked til de enkelte lærere omkring det enkelte barn både i dagligdagen og i

forbindelse med vanskeligheder.

Vi vil holde formøder med lærerne inden de fælles forældre samtaler.

Alle sedler der udleveres fra lærerne til elever der går i indskolingen skal også udleveres til SFO,

og modsat skal alle nyhedsbreve fra SFO også hænges op på lærerværelset, så al personale omkring

børnene er informeret om ændringer, tiltag mm.

Børnene skal opleve sammenhæng i deres hverdag, lærere og pæd. ved hvad der er sket af store

ting i klassen og omkring det enkelte barn.

Være en naturlig ting for pæd. at komme på lærerværelset og lærerne at kikke ind i Hulen.

Børn med vanskeligheder hjælpes hurtig og indstillingerne laves i fællesskab.

Der afholdes fælles møder med andre faggrupper.

Vi vil se på hvor mange gange, der er lavet fælles indstillinger og afholdelse af møder med andre

faggrupper.

Vi vil se på hvor mange gange vi som pædagoger kommer på lærerværelset, og hvor ofte lærerne

kommer i Hulen.

Vi vil evaluere på, om det lykkes at få skriftlige informationer mellem skolen og SFO og om

ophængningen af SFO’ens nyhedsbrev giver anledning til, at lærerne og pædagogerne får bedre

kendskab til hinandens arbejde. skolen og SFO og om ophængningen af SFO’ens nyhedsbrev giver

anledning til, at lærerne og pædagogerne får bedre kendskab til hinandens arbejde.


147


1a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

1b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

VESTRUP SKOLE

Pædagogiske Processer

148

Personalepolitik

1) Arbejdsmiljø

APV konklusion/handleplan for bygninger.

Trange pladsforhold overalt på skolen specielt da barakkerne blev lukket.

Klasselokaler er generelt for små og der mangler garderobe og toiletter. En del lokaler mangler

tilstrækkelig solafskærmning/gardiner.

FAGLOKALER:

Idræt: Kun et omklædningsrum/bad Hjemkundskab OK

Billedkunst/håndarbejde: Alt for lidt plads til elever og materialer.

Musik: Pladsmangel, støj

Pædagogisk værksted: ”Ikke eksisterende”

Lærerværelse: Mangler garderobe og toiletter.

Gangareal: Mørk og smal vi mangler et fællesareal/aula til morgensang og diverse arrangementer.

Kontor: Der mangler plads til mødeaktiviteter, skolen mangler generelt arbejds/møderum.

Siden 2006 er vedligeholdelsesbudgettet blevet beskåret med 1/3

At skolens bygninger kan leve op til nutidens standard for skoler

Kommunen har igangsat nybyggeri af to klasselokaler et lokale til specialundervisning, et

rengøringsrum samt 2 indendørs toiletter.

Desuden har skolen søgt og fået et beløb til renovering af udendørs toiletter.

Med skolens minimale vedligeholdelsesbudget har det kun været muligt at renovere et enkelt

klasselokale med nye gardiner og sol afskærmning pr. år. I 2008 har vi været igennem alle

klasselokaler. I 2009 skal vi tage 3 nye lokaler i brug gardiner+ mørklægning koster ca. 60.000 kr.

som vi ikke har!

Alle glæder sig til at tage de nye bygninger i brug

Fokuspunkt / Indsatsområde

Personalepolitik

2) Fleksibilitet/fastholdelse

Medarbejdere og ledere har forskellige og individuelle behov i forhold til livsfaser og interesser.

På skolen vil vi prøve at tilrettelægge arbejdet så de enkeltes behov tilgodeses.

Der bør etableres udviklings og karrieremuligheder for personalet.

Arbejdet i team har gjort det muligt for lærerne selv at tilrettelægge skolens dagligdag. Skolens

budget til undervisningsmidler og elevaktiviteter er lagt ud i de to teams så lærerne selv er

ansvarlige for budgettet.

Pedellen planlægger selv sin arbejdstid og styrer selv budgettet.

Fra skoleåret 09/10 er der ansat 3 lærere i fleksjob, hvilket betyder at vi kan fastholde

lærerkræfterne på skolen.

En lærer har fået tilbudt og deltaget i et lederudviklings forløb.

En lærer er i gang med linjefagsuddannelsen i N/T

En skole med et personale uden den store udskiftning.

Et stabilt og velfungerende personale med et minimalt sygefravær.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

Sproglig opmærksomhed i BH-klassen

Nyt læsebogssystem i indskolingen ( Den første læsning)

Computerprogrammer (læse + besvare spørgsmål)

Biblioteksorientering (kursus i elev-web og skolekom)

Læsekursus (skøn- og faglitteratur)

Forfatterbesøg

Læsequiz

Oplæsningskonkurrence

Klar, parat, svar

149

Læsning

Mange elever på mellemtrinnet, der teknisk er i stand til at læse, forstår ikke det stof, de læser om

Eleverne skal udvikle former for læsekompetencer, som gør det muligt for dem at tilegne sig faglig

viden ved hjælp af blandt andet fagbøger og fagtekster og kunne anvende kompetencerne i

undervisningen.

I 3. kl. anvender vi et differentieret læsetræningsmateriale LÆS, der opøver elevernes læse -og

notatteknikker. Materialet indeholder både skøn -og faglitterære tekster.

På mellemtrinnet anvender vi materialet Læsedetektiven, som omfatter:

Brainstorm

Mindmap

Nøgleord, understregning i teksten og lave notater

Stille spørgsmål til teksten

VØL-model :

Hvad ved jeg? Hvad ønsker jeg at vide? Hvad lærte jeg?

Betydningskort

Procesnotat i matematik

Genrekendskab: berettende, instruerende og beskrivende

Fagteksters problemløsning

Læseteknikker:

Oversigtslæsning, skimming og nærlæsning

Arbejde med grafiske figurer – hvordan læses de?

Hvordan omsættes tekst til en grafisk figur?

Genrekendskab:

Forklarende, diskuterende, overtalende.

At eleverne gradvis ved hjælp af de tillærte læsestrategier får lettere ved at tilegne sig forskellige

faglige tekster.

F.eks. er eleverne blevet bedre til:

At søge og finde fagbøger på biblioteket

At bruge opslagsmulighederne i fagbøgerne og internettet

Diagnostiske læseprøver:

SL 40 (4. kl.)

Læs 5 (5. kl.)

SL 60

TL 1 (7. kl.)

Evt. Julen 1916, De tre unger, Tidlig morgen, Solkysten.

Klassekonference med deltagelse af klasselærer, læsevejleder og evt. skoleleder og læsekonsulent,

hvor den fremtidige indsats drøftes


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

4

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

150

Efter eget valg

Huggehuse

Vi har to huggehuse

Der mangler brændeskur

Det der bliver brugt som brændeskur skal bruges til smedje.

Vi har borde og bænke

Det trækker meget uanset vejret.

Der er ikke muligheder for at lave forsøg med vand.

Bålpladsen er nedlagt.

Ting til bålmad, service og arbejdsredskaber mangler.

Huggehusene skal udnyttes bedre.

Vand og el skal lægges ind.

Der skal etableres en smedje

Der etableres et fast vandbassin i bordhøjde med tilhørende bordplade.

Der skal laves læ.

Der skal laves en ny bålplads ved pilehytterne.

Der etableres kasser med grej til brug ved bålmad

Der er lagt vand og el ind.

At tiltagene bliver fuldført og at huggehusene bliver brugt noget bedre.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Efter eget valg

Sprog og omgangstone

Børns sprog er ofte grænseoverskridende.

Små børn bruger mange ord, som de ikke forstår betydningen af.

Mange kan føle sig mobbet på grund af andres sprogbrug

At alle taler et sprog, som ikke krænker andre.

At få en fornemmelse for, hvad man kan tillade sig at sige.

At lære børnene at vi ikke tolererer et krænkende sprog.

”Emnet” skal tages op i klassens time og på forældremøderne, samt i SFO og børnehaven.

Indsats mod dårligt sprog skal rette sig mod:

Det enkelte barn

Børnegruppen,

Forældrene

Lærere og pædagoger

Lærere og pædagoger har ansvar for at:

Gribe ind hvis nogle af børnene har et krænkende sprog og hvis andre mistrives.

Drøfte de opståede problemer, med børn forældre og kolleger

Praktisere nye handlemåder, - gøre noget ved det.

Forældre:

Er medansvarlige for barnets udvikling

Er medansvarlige også for andre børn

Skal tale pænt om de andre børn, forældre og personale

Glade og tilfredse børn

Tryghed

En skole, der prøver at undgå mobning

I klasserne

På forældremøder

På skolebestyrelsesmøder


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

151

S F O

Samarbejde Kernehus/skole overlevering Kernehus/skole

Samarbejde gruppe 3 og bh. kl.

Pædagoger med til skole/hjemsamtaler 1 eller 2 gange efter aftale.

Indskolingsklasser fordelt på SFO personale. Gr. 3 pædagog automatisk tilknyttet bh kl.

Ingen pædagoger i indskolingen.

Barnets bog eksisterer, men aftaler omkring den er ikke ajourført.

Oktober forældremøde i gr. 3 med bh. kl. leder og pædagoger.

Skolestartsforældremøde hvor 1 pædagog deltager.

Bilag om samarbejde mellem KH og skole ajourføres årligt. Se bilag.

Der er lavet retningslinjer for børn i bh. kl. som overvejes sendt tilbage til KH - ikke ajourført.

Bh. kl. leder deltager i gr. 3 forældresamtaler angående skolestart.

SFO personale kommer op på skolen og spiser med de børn, der har fri 11.30. god kontakt mellem

bh. kl. leder og de pædagoger, der skal spise med børnene.

For lavt informationsniveau mellem de to huse.

Fælles legeplads men ingen fællesregler for hvordan den bruges

Større forståelse og kendskab til hinandens arbejde

At skabe sammenhæng mellem Kernehuset og skole

At lette overgangen mellem Kernehuset og skole

At styrke det sociale samvær både blandt børn og voksne

At de voksne har en positiv tilgang til børnene

Større informationsniveau mellem de to huse

At vi efterhånden får nedskrevet de forskellige retningslinjer for samarbejdet

Samarbejde om at tilgodese børn med specielle behov

Barnets bog skal give indblik i barnets udvikling og give barnet tryghed

Tirsdagsmødet mellem LV og LM bruges til at orientere om de informationer der vedrører de to

huse

Fælles legeplads skal tilpasses så den fungerer for børnene

BARNETS BOG TAGES OP TIL REVISION:

Indhold i Kernehuset:

En forside med et foto af barnet

En tegning barnet har tegnet af sig selv, når det begynder i børnehaven og en når det slutter i

børnehaven. Der skal påføres dato, navn og barnets alder.

Evt. et mindre billedgalleri med fotos af barnet fra hverdagen. Der skal være tekst til billederne.

Et lille kreativt afsnit.

Barnets bog afleveres af barnet ved overgangen mellem Kernehuset og skolen

Barnets bog bruges mindst til og med 1. kl.

Indhold i skolen:

Noget kreativt

Noget fagligt

En tegning i slutningen af skoleåret, med dato navn og alder.

Procedure for børn der sendes tilbage tages op til revision. Se bilag

Information mellem husene tages op. Forslag om årskalender på computer, hvor hver afdeling har

egen farve. Der arbejdes på sagen.

Årligt personalemøde forlænges, så der er mulighed for at tage emner op og have socialt samvær.

Pædagogisk dag for Kernehuset og indskoling med LV og LM

Skole/hjem samtaler:

Fælles snak om børnene op til skole/hjem samtalerne. En pædagog med til samtalerne

Samtalerne tilbydes fælles og forberedes fælles.

Børnene gennemgåes i teamet inden samtalen

Kernehusets personale er med til en eller to samtaler pr. år. Hvornår og hvilken besluttes i teamet.

Børn med specielle behov fælles tiltag:

Indkalde til fællesmøde omkring børn med specielle behov

Udarbejde procedure/handleplan for børn med specielle behov

Tilfredse voksne og glade børn

Trygge forældre

Arbejdspapiret tages op på et årligt møde med indskolingen og kernehuset i slutningen af skoleåret


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

152

S F O

Sprog og omgangstone

Sproget kan til tider opfattes grænseoverskridende.

Børn krænker andre børn og voksne med de udtryk og den betoning der til tider anvendes.

At sproget anvendes så det ikke virker krænkende på andre

At den enkelte bliver i stand til at sige fra overfor krænkende sprog fra andre.

Vi vil sammen med børnene i SFO og den ældste børnehavegruppe tale om sprog og omgangstone.

Vi vil tale om hvilke ord, udtryk og vendinger der er ok at bruge, og hvad der er krænkende for

andre

Vi vil forsøge at skabe en forståelse for, at der er forskelligheder i de enkelte hjem og hos den

enkelte person, men at den enkelte har et ansvar for at sige fra overfor det, man finder krænkende.

Vi vil tale om at betoningen af det sagte, har betydning for den måde, det opfattes på.

Her gælder som før:

At turde sige fra overfor krænkende betoning af det sagte.

Vi vil være tydelige voksne der fortæller, hvor de personlige grænser går i forhold til sprogbrug og

betoning.

Børn der respekterer hinanden når der siges fra overfor et krænkende sprog og betoning af sproget.

Voksne der griber ind når personlige grænser overskrides i forhold til sprogbrug og betoning.

På personalemøde og i de børnegrupper, der har arbejdet med emnet.


153


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

VILSTED VINDBLÆS SKOLE

Fokuspunkt / Indsatsområde

Pædagogiske Processer

154

Personalepolitik

Det er besluttet at arbejde med følgende 3 punkter i personalepolitikken:

Medarbejderne og daglig leder skal diskutere, hvordan der kommunikeres med hinanden på en

hensigtsmæssig måde. ...

Medarbejderne og daglig leder skal diskutere, hvordan kompetenceudvikling sikres …

Vesthimmerlands Kommune støtter tiltag på arbejdspladsen i forhold til sund kost.

Der er i forhold hertil etableret en frugtordning for personalet.

Via diskussioner i MED-udvalget, i Den dynamiske trio samt på personalemøder at definere og

konkretise, hvad det vil sige at kommunikere med hinanden på en hensigtsmæssig måde.

At fastlægge en enstrenget mødestruktur (emner/forhold skal kun drøftes ét sted).

At fastlægge hvor forskellige emner/forhold drøftes (MED-udvalg, personalemøder, …).

At formidling af orienteringsstof o.lign. primært sker elektronisk.

At oplevelsen af hele tiden at være med i et ”mødetyranni” mindskes.

Der har fundet en evaluering sted af hidtidig praksis i slutningen af skoleåret i forbindelse med

planlægningen af skoleåret 2009 – 2010. Denne evaluering vil medføre nye ændringer i forhold til

såvel mødestruktur som den samlede mødekalender, der udarbejdes for 2009 -2010.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Læsning

Der er løbende særlig fokus på læsning.

Målet er, at den enkelte elev så hurtigt som muligt ”knækker læsekoden”, da læsning er en meget

væsentlig forudsætning for at kunne arbejde med de øvrige fagområder.

Desuden er det målet, at den enkelte elev bliver så sikker og hurtig en læser som muligt.

Der tildeles fortsat mange dansktimer i de yngste klasser.

Der gennemføres fortsat særligt læsekursus med 1 times daglig læsning for alle elever i perioden

fra nytårsskiftet til vinterferien – inkl. faglig læsning.

Flere lærere gennemfører LUS-kursus.

Der gennemføres fortsat læsetests.

Der arbejdes med LUS på alle klassetrin i et samarbejde mellem de enkelte dansklærere og LUSvejlederen

(der er etableret en særlig LUS-materiale-kasse).

At der skabes et nuanceret billede af læsestandarden i almindelighed på skolen og i de enkelte

klasser.

At den enkelte elev er bekendt med/bevidst om sit eget læseniveau med henblik på at kunne

medvirke til at arbejde med en progression i egen læseudvikling.

Der er udarbejdet en plan for den årlige indsats og evaluering på læseområdet. En plan som

sammenfatter den samlede indsats i form af LUS-evaluering/LUS-samtaler, klassekonferencer om

læseniveauet og læseprøver.


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

155

Værdier

I marts 2008 blev Børnecentrets værdisæt endeligt fastlagt.

Der er 5 værdier, hvoraf den ene er en slags ”paraply” for de øvrige 4 værdier.

Hver værdi er konkretiseret med en række ”det betyder at-eksempler”.

At alle – bestyrelse, medarbejdere og elever – anerkender og arbejder på grundlag af det fastlagte

værdisæt.

På hvert møde i pædagogisk råd er en af værdierne på dagsordenen til drøftelse, i forhold til om den

efterleves, om der generelt er plads til forbedringer, og om der er konkrete forhold, der skal

afklares/arbejdes med.

Alle oplever, at der er et godt arbejdsmiljø, idet efterlevelse af værdier i høj grad vil medvirke

hertil.

Efterlevelsen af de fastlagte værdier evalueres løbende. Primært på møder i Den dynamiske trio og

i pædagogisk råd. I skoleåret 2009 – 2010 vil der blive igangsat en proces, med henblik på at få

værdisættet ”rullet ud” til eleverne.

Fokuspunkt / Indsatsområde

S F O

”Gode relationer” (1) og ”fysiske aktiviteter” (2).

Da der er relativt få børn på hver årgang, risikerer vi nemt, at der er enkelte børn, som er uden for

fællesskabet, da der måske ikke er nogen der ”matcher” barnet. Vi mener dog, at det er vigtigt for

den enkeltes trivsel, at være en del af fællesskabet.

To gange om ugen har vi Multicentret til vores disposition. Det giver mulighed for forskellige

fysiske aktiviteter. Vi er bevidste om vigtigheden af, at børn får motion både i forhold til deres

fysiske som psykiske velvære.

At alle børn er en del af fællesskabet og at de lærer at tage hensyn og drage omsorg for hinanden.

At give børnene nogle positive oplevelser ved fysisk aktivitet.

At udvikle sociale kompetencer/venskaber gennem boldspil, regellege og fri leg.

At børnene udfordrer deres krop og fysiske evner.

Fokusbørn – hjælpe de børn, der har svært ved selv at skabe gode kontakter.

Anerkendende tilgang – se barnets perspektiv, respekt for barnet/tage det

alvorligt - tage udgangspunkt i barnets styrkesider.

Konfliktløsning – lære børnene selv at løse konflikter.

Kontakte en konsulent, der kan hjælpe med nye ideer.

Lave mere målrettede aktiviteter.

At alle børn deltager i fællesskabet.

At børnene klarer mindre konflikter selv.

At børnene tager hensyn til hinanden og hinandens forskelligheder.

At børnene har lyst til at komme i multihallen.

At børnene vil prøve nye aktiviteter.

At børnene er glade og deltager i forskellige aktiviteter og relationer.

Vi kan se, at arbejdet med fokusbørn har betydet at disse børn har færre konflikter i løbet af dagen.

Vi ser at børnene er blevet mere bevidste om deres egne og hinandens styrkesider.

Vi oplever, at børnene i højere grad løser småkonflikter selv.

Det lykkedes ikke at få fat i en konsulent, da vi var for sent ude, men vi var så heldige at have en

praktikant, der i sin fritid dyrker og træner idræt, så det har været en stor fordel.

Vi har haft mange målrettede aktiviteter i hallen, som håndbold, fodbold, rundbold og

høvdingebold. Derudover har vi også arrangeret dans.

Ud fra de opstillede tegn kan vi se, at vi har givet børnene nogle gode oplevelser i hallen.

Vi kan se de tripper og er klar til at komme i hallen, så snart de har fri fra skole. De viser interesse

for at spille videre på de spil vi foreslår og de kommer selv med mange gode forslag til spil og

aktiviteter. Vi ser ikke mange konflikter og børnene er gode til at indgå i forskellige holddannelser

og aktiviteter. Vi kan se, at nogle af børnene er blevet mere fleksible og bedre til at håndtere

konflikter.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

ØSTERMARKSKOLEN

Fokuspunkt / Indsatsområde

Pædagogiske Processer

156

Personalepolitik

Udnyttelse af lokaler, således at Østermarkskolen er et godt sted at arbejde.

Skolens APV og elevernes undervisningsmiljøplan fortalte, at vi manglede lokaler til eks.

forberedelse for eleverne, og medarbejderlokaler.

Den sunde og sociale arbejdsplads.

Vi taler ofte om holdninger til mad/frugtordninger, men er der reelt et behov?

Kompetenceudvikling/afklaring

Ad. 1, 2, 3:

At sikre at vi som skole fortsat kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Vi har fortsat som mål, at flest mulige elever undervises af linjefags uddannede lærere – og tror på,

at de fysiske rammer for de ansatte vil smitte af og tiltrække eventuelle ansøgere til ledige

stillinger.

Ad. 1:

Vi nedsatte et flytteudvalg der sammen med MED skulle prioritere hvilke lokaler der skulle

prioriteres.

Ad.2:

MED udvalget har gennemført en spørgeskema undersøgelse hvori den ansatte kunne tilkendegive

evt. ønsker

Ad.3:

Ved systematisk indførelse af MUS, vil det være muligt at danne sig et overblik over

kompetenceregnskabet.

Ad 1:

Etablering af og indvielse af skolens nye pæd. læringscenter ”Demokratiets Hus”, personalerum for

rengøringspersonalet, mødelokale for skolens TR og AR repræsentant.

Lokalerne er taget i brug, og medarbejderne er fuldt ud tilfredse hermed.

Ad. 2:

Spørgeskemaerne er blevet vurderet i MED. Efterfølgende er der blevet konkluderet, at der ikke er

behov for yderligere tiltag i forbindelse med etablering af sundhedsordninger.

Skolen har et velfungerende festudvalg der løbende indbyder til sociale arrangementer.

Der er en tradition for, at en mindre gruppe af medarbejdere tager initiativ til andre sporadiske

sammenkomster.

På skolen er der ikke langt fra idé til handling og derfor kan spontane ture let arrangeres

Skolen har gjort brug af det gode kommunale tilbud hvor KRAM faktorerne er i højsædet. Alle

ansatte er tilbudt en sundhedsforebyggende samtale.

Ad.3:

Et fælles ansvar for, at den enkeltes udvikling er målrettet ind i jobbet, og ikke væk fra jobbet.

Ad. 1:

Større tilfredshed ved næste APV og ved den løbende bearbejdning af elevernes

undervisningsmiljø.

Ad.2:

Efter sundhedssamtalerne udarbejdes der en rapport om skolens sundhedsstilstand. Denne rapport

vil MED udvalget anvende til at drøfte de fremadrettede tiltag.

Ad.3:

På det strategiske plan vil det fremgå hvilke små kurser det er muligt at søge/deltage på.

Det er vigtigt, at der ud fra principperne i den lærende organisation til stadighed drøftes, hvordan

en ny viden kommer flest mulige til gavn.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

157

Læsning

Sammenhæng/begrundelse:

Vi har fortsat haft fokus på læsning med udgangspunkt i hidtidig praksis og den fælleskommunale

handleplan for læsning. Bærende værdier i vores arbejde er anerkendelse, dialogisk undervisning

og inklusion. Vores udfordring er undervisningsdifferentiering og at synliggøre vores indsatse

Vores mål i dette skoleår har været at udarbejde en handleplan for læsning på Østermarkskolen. En

handleplan med et forløb over flere år med fokus på de for Østermakskolen mest relevante

omdrejningspunkter. Endvidere at sikre alle lærere inddragelse i processen og ejerskab til planen.

At igangsætte prøvetagning på 5. og 7. årgang. Og ellers fortsætte det gode arbejde der allerede er i

gang.

En udviklingsgruppe har arbejdet intensivt med udvikling af Østermarkskolens kommende

handleplan for læsning.

Prøvetagning for 1., 3., 5. og 7. klasserne. Læsevejlederne og klasselærerne har taget prøver og

holdt klassekonferencer. De nye prøver omkring 5. og 7. årgang har især været udfordrende

En foreløbig handleplan for læsning er blevet drøftet og vedtaget på lærermøder.

Læselyst - Østermarkskolens handleplan for læsning

Sammenhæng/begrundelse:

Bærende værdier er bla. anerkendelse dialogisk undervisning og inklusion

Udfordringen med undervisningsdifferentiering

Synliggøre indsatser

MÅL:

Vi ønsker:

At elever der forlader skolen skal kunne læse og skrive

At flere elever læser med lyst

At udvikle et læse- og skrivestimulerende miljø overalt på skolen

At opkvalificere undervisningen i læsning gennem fælles inspiration (værktøjskassen skal fyldes)

Tegn:

At læsning bliver synlig i dagligdagen

At øge bibliotekets udlån

Tiltag:

Bygge videre på det der findes

Daglig læsning - Læsebånd for alle skolens elever – 20 minuttter hver dag i to perioder.

Den første på fire uger fra efterårsferien til 13. november. Anden periode besluttes efter evaluering

af første periode.

Elevernes læselyst og læseforståelse skal stimuleres gennem hele skoleforløbet. Eleverne skal

undervises i læsning og læsestrategier.

Venskabsklasser med højtlæsning som højeste formål

Højtlæsning indgår som element i alle klasser

Etablering at læse og skrivestimulerende miljøer overalt på skolen

Læsehjørner

Små udstillinger rundt på skolen, med overraskende og stimulerende indhold

Det skal være synligt for alle, at der på Østrmarkskolen arbejdes med læsning f.eks. gennem

illustrationer, boganmeldelser og meget andet i vores fællesrum.

Udvikling af samarbejdet med skolebiblioteket. Her henvises til Mål for skolebiblioteket.

Fagkufferter

Genrekufferter

Udvikling af arbejdet i fagteamene for dansk, samarbejde for hele skoleforløbet.

Fælles inspirationsdag for alle lærere.

I skoleåret 2010/2011

Temadag - Faglig læsning

Læsefaguge afsluttende med ”Kulturnat” organiseret omkring årgange og planlagt af årgangsteam.

(Koordinerende styregruppe 2-3 personer a’ 10 -15 timer.)

På lærermøderne stod det klart, at vi i fællesskab har brug for mere viden om faglig læsning og

brugen af læsebånd. Derfor blev det besluttet at arrangere en pædagogisk dag den 12.9.2009 med

fokus på faglig læsning og læsebånd. Endvidere blev det besluttet at lave en evalueringsrunde

mellem første og andet forløb med læsebånd. I det efterfølgende skoleår 2010/11 tilsvarende en

temadag om faglig læsning med Elisabeth Arnbak.


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

4a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

4b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

158

Værdier

Vi har arbejdet med 2 af skolens værdier – faglighed og anerkendelse.

Fælles forståelse af hvad værdierne betyder for os, og en udbredelse af værdierne på

forældremøderne.

Ved et pædagogisk arrangement er der fremkommet mange forskellige idéer til, hvordan værdierne

kan tolkes.

Der er udarbejdet et idé katalog som lærer og forældre frit kan benytte ved forældremøderne

Forældregruppen har ud fra klassetrin vurderet hvordan de i samråd med klassens lærere tolker de

to begreber.

Værdierne skal til stadighed være fundamentet for daglig praksis

Pæd. udvalg udarbejdede et spørgeskema til alle lærere hvori den enkelte bla. kunne besvare, i hvor

høj grad drøftelserne på den pæd. dag har haft indflydelse på de drøftelser der har været sammen

med forældrene.

Lærerne tilkendegav også evt. ændringsforslag til, hvordan vi kan arbejde videre med værdierne.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Undervisningsmiljø

I vores udskolingsafdeling – fløj 3 har vi vurderet, at der er behov for en øget fokus på, hvad der er

med til at skabe et godt undervisningsmiljø for skolens elever.

Med udgangspunkt i lærernes oplæg har eleverne været inddraget og været med til at beslutte

hvilke tiltag der skal være i Fløjen.

Vi ønskede at skabe en kultur som fordrer et godt undervisningsmiljø.

Flere traditioner i Fløj 3, større fællesskab og mere ansvar i forhold til at deltage i skolens hverdag.

I dagligdagen har vi indført følgende:

Samlinger i fløjen hvor der kan gives fælles beskeder og der hver gang synges en sang.

Fælles oplevelser med fastlagte traditioner

En tydelig rammesætning for fløjen.

Vi drøfter løbende med eleverne hvordan tiltagene fungerer og justerer måden/formen det er

gennemført på.

Eksempelvis har vi vurderet at samlingerne ikke skal være én gang om ugen, men kun én gang om

måneden.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Nye prøveformer

Undervisningsministeriet vedtager løbende ændringer til fagene der udtrækkes til prøver efter

9.klasse.

Ofte kom prøve fagene meget bag på den enkelte lærer der stod meget alene med planlægningen i

forhold til prøverne.

At sikre at teamet omkring klassen hjælper hinanden med at planlægge og udarbejde

prøvespørgsmål til de fag der udtrækkes som prøve fag.

Herved fremstår lærerne som mere forberedte og eleverne får størst mulig faglighed.

Ved at afsætte timerne til dette arbejde er der muligheder for at sikre den fortsatte positive

udvikling.

Under afvikling af prøverne er der ro og overskud til den rette forberedelse.

Lærerne omkring 9 klasserne har sammen vurderet, at de er kommet meget langt i den gensidige

orientering og i samarbejdet omkring prøverne.


5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

De metoder vi

vil bruge i vores

evaluering

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

159

S F O

Indsatsområde: 3 klasse - Fokus: Sociale kompetence Fællesskab

Aldersgruppen har svært ved overgangen fra barn til ung eks. Status/interesse i lege mindskes.

De mister interesse for rollelege, konstruktionslege og spil i de udgaver, der tidligere har givet

dem læring, engagement, udvikling og glæde.

Prøver deres status som ” ung” af ved at sætte spørgsmål ved og afprøver kendte grænser, normer,

autoriteter, relationer, sociale status

Frigørelse og overgang fra at være SFO barn til selv at forvalte deres tid uden en institutionsramme.

Medbestemmelse i aktiviteter for 3 kl. og i brug af særligt indrettet lokale. Kun for 3 klasse.

Positivt sammenspil mellem mindre og større børn og 3.kl. børn imellem.

Mulighed for at opbygge venskaber og fællesskab med jævnaldrende

Fremme positivt sprog og tone.

Træne social kompetence til selv at opsøge, udvikle og fastholde en social relation udenfor inst.

rammen

Lette overgangen fra at være SFO barn til selv at kunne forvalte deres tid uden en

institutionsramme.

Motivere dem til at være en aktiv del af SFOen året ud

Dannelse af 3. kl. råd:

Fisketure kun for 3. kl.

Udflugt til Ålborg.

Juleskuespil

Låne skolens PC rum/internet

Særlige aktivitetsdage drenge /pige

Særlige kreative aktiviteter kun for 3 kl.

Ture til U-huset

2 kl. integreres i 3kl. gruppens aktiviteter fra 1. april

Hyggeaften med overnatning i SFOen

Deltager aktivt i 3. kl. rådet:

Børnene kommer med ideer ønsker til aktiviteter

De ældst børn hjælper, trøster, mindre børn

At børnene er sammen uden for SFO tiden

At børnene i aktiviteter, leg og kommunikation anerkender hinanden.

At de viser ansvarlighed i selvforvaltningen i friheden til selv at bestemme :

At de giver besked når de kommer og går i SFOen .

Giver besked om legeaftaler/fritidsaktiviteter uden for SFO

Passer på egne, andres og fællesskabets ting.

At mange 3. kl. børn først meldes ud i slutningen af skoleåret

God tilslutning ved ture til U-huset og andre fælles arrangementer

Videofilm fra/af aktiviteter

Foto fra/af aktiviteter og ture

Opsamling af iagttagelser der vurderes på teammøde for status og opfølgning

Antallet af 3. kl. børn i slutningen af skoleåret

På ture og i aktiviteter er der mange iagttagelser og foto af, at de større børn er gode til at

anerkende hinandens indsatser og evner

Der er mange gode iagttagelser hvor de større børn hjælper eller giver de mindre børn omsorg.

I forhold til tidligere år har flere spil, playstation, møbler og konstruktionslegetøj holdt skoleåret

igennem.

God tilslutning til de særlige ture og aktiviteter for 3. kl.

Efter aftale med forældre fik flere børn tilladelse til at gå hjem, lave legeaftaler eller til anden

fritidsaktivitet direkte fra skole uden til/ framelding i SFOen .

Mange af børnene blev gode til at give besked når de forlod SFOen

Ud af 40 indmeldte. 3. kl. børn i august 2008 var der ind til juli mdr. 28 børn indmeldt.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

AALESTRUP SKOLE

Pædagogiske Processer

160

Personalepolitik

Med baggrund i den fra HR udsendte personalepolitik, skulle der lokalt vælges 3 fokuspunkter.

På Aalestrup Skole valgte vi:

Den sunde arbejdsplads

Den attraktive arbejdsplads

Den kompetente medarbejder og leder.

Vi valgte derefter at sætte særlig fokus på den sunde arbejdsplads..

Målet er at Aalestrup Skole fortsat er en attraktiv arbejdsplads, med kompetente medarbejdere og

ledelse, hvor der også lægges vægt på sundheden.

Der har i en prøveperiode været en frugtordning, hvor der var frisk frugt to dage om ugen. Dette

var så stor en succes, at ordningen nu er permanent.

Skolen har til alle medarbejdere udbudt et kursus hvor formålet var at skabe øget velvære og glæde

og fremme den gode energi i krop og sind. Kurset havde et forløb på 8 x 3 timer og havde 20

deltagere.

Medarbejderne er løbende opfordret til at deltage i diverse løb m.m.

Der arbejdes med at der i personalerummene vil være mulighed for koldt vand.

Der er i forhold til den fra Vesthimmerlands kommunes udsendte psykiske beredskabsplan

udarbejdet en plan for, hvad vi gør i en krisesituation. Vi har nu et ark for hver medarbejder med

kontaktpersoner og andre ting, som man skal tage højde for i krisesituationer.

Konstant opfølgning på den udarbejdede APV.

Alle ser frem til frugt tirsdag og torsdag.

Mange har deltaget i forskellige løb

20 personer fra forskellige personalegrupper har deltaget i det udbudte lokale kursus.

Der følges løbende op på de iværksatte tiltag i lokal- MED.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

161

Læsning

Vi har i de seneste år haft meget fokus på og arbejde i gang omkring begynderlæsning, med gode

resultater til følge. Imidlertid har erfaringerne vist, at en del elever stagnerer i 3.- 7. skoleår, når der

ikke mere er særlig fokus på læsning.

At gøre børnene til hurtige og sikre læsere.

Automatisere og vedligeholde læsningen op gennem skoleforløbet.

At gøre læsning til en integreret del af alle fag, da læsning er en afgørende færdighed for elevernes

læring og videre udvikling.

At bevare læseglæden.

At der bruges kompenserende IT for elever med forsinket læseudvikling.

Bruge LUS som et af redskaberne til at bedre læseudviklingen.

Der bruges børnestavning i forhold til barnets behov.

Individuelle læseaftaler.

Alle lærere er ansvarlige for en god læseudvikling, også faglærere.

Læsevejlederen er meget ”synlig” og arbejder efter fastlagt procedure i begynderlæsningen og har

konsulentfunktion opad i skoleforløbet.

Elever med særlige behov får stillet en bærbar computer til rådighed.

Vi har lavet forsøg med læsebånd på alle klassetrin i en periode. Læsebånd indføres daglig i

skoleåret 09/10

At bevare lyst og glæde ved læsningen.

At der bliver læst meget.

At eleverne viser bedre forståelse af det læste op ad i skoleforløbet.

At eleverne låner mange bøger

At der i indskolingen produceres mange skriftlige arbejder, hvor der bruges børnestavning i forhold

til barnets læseudvikling.

At der er et tæt forældresamarbejde omkring læsningen.

hvor der bruges børnestavning i forhold til barnets læseudvikling.

At der er et tæt forældresamarbejde omkring læsningen.

Alle elever testes i dansk 1 gang årligt.

Læsevejleder og dansklærer holder konference om resultatet

Resultatet drøftes med forældre ved den efterfølgende skole/hjem samtale, hvor nye mål aftales.

Der afholdes klassekonferencer omkring læsning, jf. ny rapport om læseindsats.

I skoleåret 08/09 udarbejdes handleplan for læsning på mellemtrinnet, jf. kommunalt fokuspunkt.

Vores fokuspunkt er læseforståelse og inddragelse af alle faglærere som ansvarlige for

læseudviklingen.

I og med den netop udarbejdede ”Indsats og evaluering på læseområdet” for Vesthimmerlands

Kommune, vil læsning i hele skoleforløbet komme til fornyet diskussion og overvejelser på

Aalestrup skole


3a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

162

Anerkendende

pædagogik

Det er vigtigt for os at have en positiv tilgang til eleverne.

I skoleåret 06/07 vedtog vi derfor at indføre den anerkendende pædagogik og øve os i at bruge den

i mødet med både børn og voksne.

Implementere arbejdet med den anerkendende pædagogik i den daglige undervisning.

Blive endnu mere bevidste om, at vores handlinger stemmer overens med det, vi siger, vi vil, så vi

skaber en kultur, hvor den anerkendende pædagogik gennemsyrer vores møde med børnene og

hinanden.

At give barnet selvværd.

Arbejde med samspilstemaer / relationspædagogikken i de enkelte team.

Pædagogiske aftner hvor afdelingerne:

udveksler ideer og erfaringer

beskriver arbejder fra hverdagen for at blive bevidste om det vi gør

Bruge børnestavning

Forpligtige hinanden.

Fokus på gode historier

At man i de enkelte team arbejder med fokusbørn, som beskrevet af Anne Marie Bjerre og Jesper

Friis.

At børnene får produceret en masse skriftligt, hvor de bruger børnestavning.

At de voksne på den måde, de møder børnene på, er i stand til at ”nedtrappe” en konflikt.

Vi øver os i måder at bruge/tale – anerkende sprog.

Vi bruger kollegial supervision.

At læreren sætter grænser, for at beskytte fællesskabet og undervisningen

Årets arbejde har skabt mere klarhed over, hvad anerkendende pædagogik betyder i det daglige

arbejde, og har gjort det klart, at det er det, vi skal arbejde videre med.

I 08/09 vil vi koble det anerkendende samarbejde og kollegavejledning på.

Teamkoordinatorerne og ledelsen holder løbende møder, hvor vi deler erfaringer.


3b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

163

Antimobbe

politik

Sammen med skolebestyrelsen har vi i en årrække arbejdet med sprog og mobning for at bedre

elevernes og de ansattes trivsel.

Der har været en række tiltag i forhold til både børn og forældre.

Et udvalg bestående af repræsentanter fra skolens afdelinger, SFO og bestyrelse har stået i spidsen

for arbejdet.

I skoleåret 06/07 besluttet at udarbejde en egentlig antimobbe-plan.

At udarbejde antimobbe politik til udgivelse sidst på skoleåret 07/08.

At gøre planen kendt at alle skolens brugere

At gøre planen så konkret som muligt.

At udarbejde planen, så den lever op til de krav, der stilles, for at have en officiel antimobbepolitik.

At elevrådet sideløbende arbejder med trivsel - ”At arbejde med trivsel, er noget man gør hver dag”

At udarbejde plan for forbedring af legepladsen.

At uddanne legepatruljer.

At arbejde med samværsregler og forstyrrelser.

AKT-lærerne holder klassemøder og går ind som konfliktmæglere.

Jævnlige arbejdsmøder i udvalget.

Planen til udtalelse i de forskellige foraer, inden endelig vedtagelse i skolebestyrelsen.

Alle skolens afdelinger involveret i at komme med indslag til udgivelse af planen.

Vi deltaer i den nationale trivselsdag.

Vi har indviet en renoveret og forbedret legeplads.

Der er lavet samværsregler og oplæg til handleplaner ved forstyrrelser for arbejdet hermed i de

enkelte teams.

Planen blev udgivet ved et ”rejsegilde” for alle eleverne 13/6-08. Forældrerepræsentanter og

Pressen var også til stede. Her blev planen også underskrevet af alle parter. Planen fik navnet

”Aalestrup skoles Trivselsplan”.

Der arbejdes videre med de konkrete tiltag i skoleåret 08/09, bl.a.

Der er lavet undervisningsmiljøundersøgelse - ”Termometeret” fra Dansk Center for

Undervisningsmiljø. Ud fra resultaterne laves handleplaner.

Trivselsplanen evalueres / revideres i slutningen af skoleåret 08/09.

Aalestrup skole er nu registreret med antimobbe-plan på det elektroniske Danmarkskort på DCUM

Planen er tilgængelig på skolens hjemmeside.

Det pædagogiske personale mødes hvert kvartal, hvor arbejdet med samværsregler og forstyrrelser

drøftes og evalueres


4a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

4b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

164

Videreudvikling af

teamsamarbejdet

Aalestrup skole er en afdelingsopdelt skole.

Skolen har 2 spor fra 0. til 7. kl.

Indskolingen (0. kl. til 2. kl.)

Mellemtrin (3. kl. til 4. kl.)

Ældste trin ( 5.kl. til 7. kl.)

Heldagsklassen

Der arbejdes med et team pr afdeling.

Det er over de seneste år tilstræbt, at hver lærer kun er tilknyttet en afdeling/et team, hvor

vedkommende har alle sine timer.

For at sikre fagligheden i de enkelte teams opereres der dog også med lånelærere.

Der arbejdes hen imod trin 3 for selvstyrende teams i Vesthimmerlands kommune, hvor man

udover undervisningen også selv står for økonomi, vikardækning og skemalægning

Hvert team samarbejder om at tilrettelægge undervisningsforløb, tværfaglige projekter, emneuger

samt tiltag til det sociale liv.

Teamet samarbejder også om at indrette deres afdeling, så der bedst muligt tages højde for en

fleksibel undervisning.

Hvert team tilrettelægger selv pausetilsyn.

Der har i de enkelte teams været afholdt rigtig mange tiltag som f.eks. tværfaglige projekter,

undervisningsforløb, emneuger og sociale arrangementer (ture, idrætsdage m.m.)

Der evalueres løbende i fællesmøder med ledelsen og i de enkelte teams.

Der er i 08/09 opstrammet med kvartalsmøder mellem teamkoordinatorer og ledelse.

Der arbejdes løbende med at sikre sammenhængen i den afdelingsopdelte skole, hvor lærerne

arbejder i selvstyrende teams.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Den Specialpædagogiske

Bistand og holddannelse

Når en elev har brug for særlig hensyntagen eller støtte, ydes der støtte efter de krav, der er angivet

i folkeskoleloven.

Der gives både støtte til elever, der er udredt af PPR og elever der ikke er udredt.

Skolen har fået uddannet 2 AKT lærere, der kan lave særlige tilbud for elever med besvær med

Adfærd Kontakt og Trivsel.

Det er målet at der er en meget høj grad af trivsel blandt eleverne på Aalestrup Skole,

og at hver elev får så optimalt et fagligt og socialt udbytte af sin skolegang i forhold til sine evner

og anlæg.

For at optimere holddannelse og undervisningsdifferentiering er der parallellagt dansktimer i de

enkelte teams, ligesom der ved skemalægningen så vidt muligt er taget højde for at

specialundervisningstimerne er harmoniseret med de behov, der er i de enkelte klasser.

Der er oprettet ”Skoleforum”. Hvor faglærere, specialundervisningslærere,

medarbejdere fra PPR får forelagt elevers problemstillinger, og hvor der tages stilling til hvilke

tiltag der startes med. Hensigten er hele tiden at lave det bedste, men mindst muligt indgribende

tiltag for eleven

Parallelklassernes dansktimer skemalægges parallelt så der er mulighed for at lave

holdundervisning

Specialundervisningen er samlet på få lærere. 2 af dem er uddannede AKT lærere.

Specialundervisningslærerne har et tæt samarbejde med faglærerne.

AKT lærerne deltager i klassemøder i klasser hvor der er begyndende sociale problemer.

Evalueres løbende i specialundervisningsteamet, mellem Specialundervisningsteamet ledelsen PPR

medarbejdere.


4c

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

5

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

165

Elevplaner

Status var, at skolen i 06/07 udsendte elevplaner i dansk og matematik en gang årligt.

Skolen har i mange år haft et godt og tæt forældresamarbejde, og elevplanerne skulle gerne

opkvalificere dette samarbejde.

Målet er, at der udsendes elevplaner for alle elever i samtlige fag en gang årligt, men løbende

udviklet hen over tid, så planerne bliver bedre, og mere individuelle.

Det er samtidig vigtigt, at alle involverede parter oplever elevplanerne som et plus i skole/hjem

samarbejdet.

Det er i bestyrelse/ledelse besluttet, at der i 07/08 skal udsendes elevplaner en gang årligt i dansk,

matematik og sprogfagene.

Derudover er det besluttet, at der skal laves elevplan for de elever, hvor særlige forhold såvel

positive som negative gør sig gældende.

Forældre skal i de fag, hvor der ikke er lavet elevplan, kunne gå ud fra, at eleven følger fagenes

opstillede mål.

Skolen bruger systemet E-plan.

De første år blev der kun brugt standardudtalelserne.

Der er begyndende tegn på en mere individuel elevplan for nogle af eleverne.

Elevplanerne er løbende evalueret i de enkelte teams, i pæd. råd, og til

forældresamtaler/forældremøder.

Det er hele tiden vigtigt at have for øje, at elevplanerne udvikles til at være et brugbart værktøj for

alle de involverede parter og ikke bare en tidsrøver for lærerne.

Fokuspunkt / Indsatsområde

S F O

Skolefritidsordningen Kvisten er placeret som en integreret del af skolen med egne velegnede, gode

og lyse lokaler.

Skolefritidsordningen skal organisere barnets virksomhed i et trygt, inspirerende og udviklende

miljø. Det er vigtigt for os, at børnene oplever en klar forskel mellem skole og fritid såvel med

indhold som med de fysiske rammer.

Skolebestyrelsen har en repræsentant i forældrerådet.

SFO ´en har et tæt samarbejde med indskolingen ud fra det princip, at de to personalegrupper

bidrager med deres forskellige kompetencer og samarbejder om initiativer, der skal skabe

sammenhæng i børnenes hverdag, og tager ansvar for at udvikle en kultur, der rummer værdier,

som understøtter barnet.

SFO lederen er en naturlig del af skolens ledelsesteam.

Klasselærere og pædagoger afholder kvartalsmøder indeholdende såvel ting af praktisk karakter,

men også for at løfte og udvikle fælles værdier.

Stuepædagogen deltager i lærer- teammøder forud for skole – hjem samtaler.

Forud for samtalerne udsendes også fælles samtaleark, ligesom stuepædagogen deltager i skole –

hjem samtalerne.

SFO personalet deltager i skolens undervisning i det sociale træningsprogram ”trin for trin”, for at

medvirke til fælles samværsregler for såvel skole som fritidsdel.

Også den tætte uformelle kontakt mellem klasselærer og stuepædagog er vigtig, så man får

orienteret hinanden om de ting, der har betydning for en tryg hverdag for barnet.

Samarbejdet evalueres løbende i ledelsesteam og ved fælles kvartalsmøder for pædagoger og

lærere fra hele indskolingen.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

AARS SKOLE

Pædagogiske Processer

166

Personalepolitik

På baggrund af den udsendte personalepolitik fra VHK, vedtog MED-udvalget i 2008 at sætte

fokus på 2 områder: Den attraktive arbejdsplads samt Den sunde arbejdsplads. Dels har vi haft

fokus på hvad der har betydning for sygefraværet, stress faktorer og forebyggelse men også på den

anden kant, hvad der i fremtiden er væsentlige forhold ifm. Rekruttering af nye medarbejdere.

Der er mange forskellige indsatsområder med udgangspkt i både ledelse, MED og PR. Mange af

aktiviteterne er igangværende og som sådan ikke tænkt ind i en udviklingsmodel, da det hidrører

MED udvalgets kompetencefelt

At medarbejderne oplever Aars Skole som en velfungerende og attraktiv arbejdsplads.

At alle medarbejdere har muligheder for både personlig og faglig udvikling.

At alle medarbejdere har mulighed for at tage del i aktiviteter gennem året der styrker

sammenholdet på arbejdspladsen.

At man oplever skolen som sundhedsfremmende og forebyggende ift. arbejdsmiljø.

Vi har bl.a. iværksat initiativer som fx:

Dannelse af personaleforening i 2008.

Frugtordning i perioden 02-09 til 05-09

Fælles sociale arrangementer herunder fælles sejltur til Oslo i marts 2009

Gå til Paris konkurrence. Alle medarbejdere havde mulighed for at deltage og være med i

konkurrencen om 3 x 2 weekendophold. m/show på Pejsegården, Brædstrup

Initiativ til i januar 2010 at holde fyraftensmøde m. foredrag af Nils Willemoes i samarbejde med

Østermarkskolen og Vestermarkskolen

Initiativ til i marts/april 2010 at afholde fælles sociale arrangement/fest i samarbejde med

Østermarkskolen og Vestermarkskolen.

Førstehjælp-kursus for alle skolens ledere

Tilbud om Førstehjælp-kursus til medarbejdere i efteråret 2010 (1 hold samt 1 hold primo 2011)

Retningslinier for håndhygiejne

Tæt opfølgning på sygefravær ved hjælp af syge/fraværssamtaler.

Ny APV.

Der er ikke afsat budgetmidler på området og derfor er der begrænsede muligheder, særligt når man

taler om aktiviteter hvor instruktører, kursus, forplejning indgår. Det har betydning når vi fx ved

pædagogiske arrangementer gerne vil have en ordentlig standard. Derfor bør der i fremtiden til hver

decentral enhed afsættes midler fra centralt hold til intern udvikling og aktiviteter. Dette vil vi

foreslå til kommende budgetfase, hvis vi også i fremtiden skal fremstå som en attraktiv

arbejdsplads.

Pædagogiske dage m. bl.a. professor Per Fibæk Laursen. Målet er at præsentere nyeste

evidensbaserede faglige viden til vore medarbejdere.

Udarbejdelse af egentlig udviklingsplan i foråret 2010 for skolens samlede drift

Personaleforeningen vokser så den omfatter 80% af alle medarbejdere

At vi kan opkræve kontingent til personaleforeningen via lønsedlen. Dette er pt. afvist af lønafd.

APV besvarelse gennemført og problembeskrivelse afsluttes inden 1/10-09

Iværksættelse af arbejdet med udviklingsplanen / strategi

1. Løbende opfølgning i ledelsen og MED-udvalget samt FU

2. Interview med fokusgruppe og team/ledelsessamtaler iht de forskellige processer

3. Temadrøftelser i PR, personalemøder.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

167

Læsning

I skoleåret 2008/9 satte vi fokus på læsning på mellemtrinnet, specielt med henblik på at styrke den

faglige læsning.

Der blev 07/08 nedsat en studiegruppe, som havde til opgave at beskrive den røde tråd i læsning

igennem hele skoleforløbet.

På en pædagogisk dag i august 2008 blev studiegruppens overvejelse forlagt hele lærerkollegiet.

På lærerniveau har målet været at teamet har arbejdet med læsning set som en tværfaglig

kompetence.

På klasse/elevniveau har det været målet at den faglige læsning indgår som en del af

undervisningen i alle fag.

Oplæg på pædagogisk dag i august 08.

Nedsættelse af studiegruppe (2008/09) bestående af lærerne på mellemtrinnet.

Læsning som fokuspunkt har været en del af oplægget til team/ledelsessamtalerne.

Faglig læsning er et obligatorisk dagordenspunkt ved teammøderne.

Indkøb af faglitteratur til lærerne og nye undervisningsmaterialer i faglig læsning.

Tegn hos eleverne:

At de kender og bruger konventionerne for en fagbogs opbygning

At de bruger de forskellige værktøjer, de er blevet undervist i

At de kan omsætte hverdagssprog til fagsprog og at de har genrekendskab (teksttyper)

At de har tilegnet sig forskellige læseteknikker (nærlæsning, skimmelæsning, punktlæsning)

At kompetencerne vedr. faglig læsning afspejler sig i elevernes skriftlige arbejde

Tegn hos lærerne:

Faglig læsning indgår i planlægningen af undervisningen i alle fag

Efter studiekredsen har der været etableret faglige læsekurser i dansk og faglærerne har i nogen

grad implementeret de værktøjer, eleverne har tilegnet sig i de faglige læsekurser.

Fokusområdet er kommet i gang i nogen grad, men kræver indsats i fremtiden.

Via kommunal læserapport er det dokumenteret, at den målrettede indsats via fokuspunktet, har

højnet elevernes udbytte af læseundervisningen.

Eleverne laver daglig logbog i bh.kl. via børnestavning, der udvikler sig til skrivning i dagbog i 1.

og 2. årgang.

Udarbejdelse af elevproducerede fagbøger, Formbøger, har givet eleverne indsigt i den begyndende

faglige læsning i indskolingen.

100 % i 2. årgang, er hurtige og sikre læsere.

I 5. årgang falder læselysten, og antallet af sikre læsere falder.

”Uroksen” (test) viser et antal læsere, der er tekniske læsere, men mangler læseforståelsen.

Læsedagbog, hvor eleven viser forståelse for det læste viser sig at kunne fastholde læsningen for

nogle elever i mellemtrinnet.

Begrebskort har vist sig virkningsfuld i overbygningen i forbindelse med faglig læsning og

begrebsdannelse.

Faglige læsegrupper blandt eleverne i overbygningsklasser er blevet implementerede som standard

organisering i forbindelse med faglig læsning.

Aars Skoles karakterer i læseprøven til eksamen i skoleåret 2008/2009, var ikke tilfredsstillende.

Lærerteam har løbende gennem skoleåret screenet de enkelte elever i forhold til læsestandpunktet.


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

168

Elevplaner

Aars Skole udviklede elevplanen samt påbegyndte implementering i organisationen i skoleåret

06/07. Skoleåret 07/08 blev anvendt til konsolidering i forhold til kvalitetssikring og konkret

operationalisering i den teambaserede organisation. Den nuværende elevplan er implementeret

gennem alle samarbejdsudvalg (afdelinger, FU, PR og skolebestyrelse). Skolebestyrelsen på Aars

Skole har pr. 27.01.07 udarbejdet og vedtaget fyldestgørende og omfattende principper for

udarbejdelse af elevplaner på Aars Skole, og disse har været fuldt i skoleårene 07/08 samt 08/09.

Elevplanen står derfor nu over for et servicetjek. Organisationen har nu arbejdet med elevplanen i

nuværende form i to skoleår, hvorfor erfaringer og potentielle videreudviklinger skal forfølges i

udviklingsøjemed.

At tilvejebringe en praksisnær og relevant revision af elevplanen på Aars Skole i henhold til

gældende lovgivning.

At optimere elevplanen i forhold til den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om

elevens udbytte af undervisningen.

At gennemføre et konkret udviklingsprojekt omkring elevplanen i samarbejde med SFO,

omhandlende en social handleplan, der er en fast bestanddel i elevplanen.

At opnå, at elevplanen bliver mere konkret operationel i forhold til fremadrettede initiativer og mål

i forhold til den enkelte elev.

At Aars Skole efter skoleåret 09/10 står med en velfungerende og nyrevideret elevplan, der er

implementeret fuldt ud i organisationen.

Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af repræsentanter for skolens normalafdelinger

(indskoling, mellemskole og udskoling) og SFO. Udviklingsgruppens opgave er, at samle trådene

fra organisationens forskellige samarbejdsorganer, med henblik på at skabe en smidig

kommunikation, der opsamler mest mulig relevant viden omkring emnet fra organisationen.

Tovholder er MAA.

Skoleledelsen gennemfører team-/ledelsessamtaler med de enkelte årgangsteam, med fokus på

evaluering af elevplanen. Skoleledelsen tilvejebringer konklusioner fra denne evaluering til

udviklingsgruppen via MAA.

SFO’en inviteres til et ligeværdigt og progressivt samarbejde med reel indflydelse på både proces

og indhold. Tovholdere KG og MAA.

Når udviklingsgruppen er etableret udarbejdes procesplan med konkrete deadlines samt en

mødekalender. Udviklingsgruppen arbejder med skriftlige dagsordner og referater, samt fokus på

beslutninger og konkret implementering.

Med henblik på implementering af den reviderede elevplan involveres SFO, afdelinger, FU, PR og

skolebestyrelse løbende.

Den ny-reviderede elevplan skal være organisatorisk operationel med skoleåret 10/11.

Indsatsen skal gerne give anledning til, at den opsamlede viden i organisationen udnyttes ift.

optimering af elevplanen.

At elevplanen opleves som relevant i forhold til konkret operationel målfastsættelse.

At lærere og pædagoger samarbejder omkring udvikling og indføring af social handleplan i

elevplanen.

At eleverne er involverede i udarbejdelsen af elevplanerne, samt anvender elevplanen i forhold til

egen læring.

At forældrene oplever elevplanen relevant og indsigtsgivende i forhold til elevens læreproces

At Aars Skole efter forløbet står med en både statusbaseret og fremadrettet elevplan, der er konkret

operationaliserbar.

Hensigten med evalueringen er, at sikre løbende opsamling af viden både omkring selve processen,

for at optimere denne, samt sikring af implementeringen af den nyreviderede elevplan i

organisationen.

Evalueringen gennemføres fortrinsvist gennem ERFA-møder, via revision af SMTTE-modellen.

Der laves en konkret evalueringsplan med datoer i forbindelse med udviklingsgruppens første

møde.

Udviklingsgruppen forpligter sig på at samarbejde med skolens øvrige udvalg i forbindelse med

den løbende evaluering af udviklingsprojektet.


4

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

169

Holddannelse

Aars Skole har anvendt holddannelse som princip i normalskolen i flere år. Særligt de seneste to

skoleår, har holddannelse været et bærende princip i anvendelsen af den timemæssige ressource i

kompetencecentret. Her har 75% af tiden været allokeret til almindelig kompenserende

specialundervisning organiseret som holddannelse. Derudover har normalskolen og specialskolen i

kortere og længere perioder haft fleksible forløb, hvor eleverne har været organiserede i hold ud fra

forskellige pædagogiske og læringsmæssige overvejelser. Men Aars Skole har også oplevet, at det

har været ganske svært at udnytte ressourcen optimalt, samt en manglende styring af planlægningen

af holdtimernes afvikling.

Aars Skole har imidlertid ikke haft nogle overordnede retningslinjer i forbindelse med

holddannelsen, ej heller evalueret den hidtidige indsats i dybden. Aars Skole står derfor over for, at

skulle afstemme forventninger og udarbejde beskrivelser for målopfyldelse inden for anvendelsen

af holdtimer. Dette gælder både det konkrete indhold samt anvendelsen af den lærermæssige

ressource, organisering samt didaktiske overvejelser.

At tilvejebringe en udviklingsproces, hvor der udarbejdes procedure og forståelsespapirer

omhandlende den konkrete organisering, gennemførelse og evaluering af holdtimer på Aars Skole.

At Aars Skole udnytter holddannelse maksimalt og med størst muligt udbytte i forhold til den

konkrete læringsopgave.

At holdtimer bliver en naturlig organisationsform i forbindelse med differentiering og

imødekommelse af den enkelte elevs læringsforudsætninger og interesser.

At styring og anvendelse af holdtimer bliver bevidst og organiseret på basis af professionel

fagfaglig refleksion.

At Aars Skole som organisation er i stand til klart og tydeligt, at formulere og argumentere for

anvendelsen af holdtimer i alle konkrete forhold i henhold til gældende lovgivning og lokalt

besluttede procedurer.

FU færdiggør deres arbejde omkring et forståelsespapir vedrørende holddannelse.

Forståelsespapiret danner grundlag for fokus for hele organisationen, med henblik på konkret

anvendelse af holdtimer i indeværende skoleår.

Forståelsespapiret tages op i afdelingerne og sendes tilbage til FU med kommentarer.

FU færdigbehandler forståelsespapiret og dette tages op i PR/MED.

PR/MED sender det videre til skolebestyrelsen, der udarbejder procedurer.

At organisationen tager holddannelse til sig som organisatorisk supplement til den almindelige

undervisning.

At lærere, elever og forældre oplever holddannelse som en imødekommelse af den enkelte elevs

forudsætninger, på baggrund at en bevidst reflekteret fagfaglig argumentation

At procedurerne giver anledning til overblik samt fleksibel anvendelse af holddannelse som

differentieringsmulighed.

At holdtimelæreren indgår på lige fod i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af selve

holdtimeanvendelsen.

Hensigten med evalueringen er, at sikre løbende opsamling af viden både omkring selve processen,

for at optimere denne, samt sikring af implementeringen af holdtimeanvendelsen i organisationen.

Evalueringen gennemføres fortrinsvist gennem ERFA-møder, via revision af SMTTE-modellen.

Der laves en konkret evalueringsplan med datoer i forbindelse med FU.

FU forpligter sig på at samarbejde med skolens øvrige udvalg i forbindelse med den løbende

evaluering af udviklingsprojektet.


5a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

5b

Fokuspunkt / Indsatsområde

170

S F O

Udvikling af pædagogisk praksis i SFO i forbindelse med børnenes sociale

kompetenceudvikling. Udviklingsfocus 2009/10.

Blandt nogle af børnene er der en del uro og konflikter. Personalet har brugt mange ressourcer på

området. Vi har arbejdet en del sammen med skolens lærere uden rigtigt at få hul på problemerne.

Det er ligeledes konstaterbart, at mange af børnene generelt set har svært ved de sociale relationer,

idet mange ikke er med eller holdes uden for legen. Sproget blandt nogle af børnene er ofte hård,

hvilket medfører, at nogle børn bliver kede af det og derfor ofte græder.

Vi har nogle faste rutiner i personalegruppen omkring disse problemer. Disse har været i spil, men

desværre uden særlig gode resultater.

Vi har holdt nogle få møder med nogle klassers forældre omkring de sociale problemer. Vi føler, at

forældrene er meget imødekommende, og er meget åbne omkring nye tiltag, der vil kunne

understøtte børnenes sociale kompetenceudvikling.

Vi vil have en institution, for såvel børn og voksne, hvor en rarere og mere behagelig tone

gennemsyrer dagligdagen. Vi ønsker, at børnene får en bedre forståelse af de sociale

sammenhænge, hvor de behandler hinanden pænere, og hvor antallet af konflikter reduceres. Det

endelige mål er at skabe en udvikling i pædagogisk praksis, der styrker børnenes sociale

kompetencer. Vi vil gennem dokumentation og evaluering gerne sandsynliggøre, at det er vores

pædagogiske praksis, der styrker børnenes kompetencer.

Da vi i vores institution gerne vil have en anerkendende og socialkonstruktivistisk tilgang til

omverdenen, er det af stor vigtighed, at alle i personalegruppen er involveret i processen. Derfor vil

vi holde nogle personalemøder, hvor vi vil gå i cafe’er, hvor grupper af tre til fire personaler drøfter

kommende tiltag på området.

Herefter bestemmes det i den store cafe’ (hele gruppen) hvilke tiltag vi vil gøre brug af.

Børnemøder. Børneinterview. Interaktionsbaserede observationer. Billeddokumentation.

Fra børnemøderne vil vi have en række data. Disse data skulle gerne dokumentere en udvikling

over tid. Fra interviewene skule vi gerne kunne se en udvikling, hvor et eller andet virker.

Ud fra de interaktionsbaserede observationer vil det være rart, at vi i personalegruppen vil kunne se

fordelen i en anerkendende tilgang til børnene.

Masser af billeder der viser sjove og aktive situationer i sfo.

Alle interview optages og analyseres.

Der evalueres en gang om måneden på børnemøderne.

De interaktionsbaserede observationer evalueres løbende.

Der afsluttes med en årsrapport.

Fokuspunkt / Indsatsområde

S F O

Der er en begyndende forandring i den pædagogiske praksis i forhold til mindre skæld ud over for børnene, da der

etableret en anden tilgang, hvor der fokuseres på den voksne i forbindelse med uoverensstemmelser eller konflikter.

SFOèn praktiserer en mere anerkendende dialog sammen med børnene.

SFOèn er blevet fokuserede på, at man via ændringer i miljøet kan opnå store effekter i forhold til de strategiske og

taktiske pædagogiske målsætninger.

Indførelse af ”hvad har du på hjerte” – runde på personalemøderne, har givet en god kommunikation i

personalegruppen om ressourcer og kompetencer.

Den anerkendende pædagogik har givet større selvværd hos eleverne generelt.

Sygefraværet er faldet betydeligt.

Aktivitetsniveauet er steget. Der er minimum 2 værksteder i sving dagligt, samtidig med de andre daglige opgaver.

Der er blevet etableret en bedre forældrekontakt i SFOèn. Forældrene ytrer glæde og tilfredshed i forhold til børnenes

udbytte af deres ophold i SFOèn.

Forældrene føler, at personalet er mere til stede i dagligdagen, og giver mere vedkommende kontakt i samarbejdet.

Forløbet omkring 1. klasserne har været ændret i skoleåret. Denne indsats har medført ro i børnegruppen, og meget

mere ro i gruppen generelt, både i sociale situationer og undervisningssituationer.

Generelt har indsatsen givet børn og voksne mere ro og glæde, flere aktiviteter og trivsel til flere.


6

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

171

Det naturvidenskabelige fagfelt

Aars Skole har i en årrække haft fokus på det naturvidenskabelige fagfelt. Inden for de seneste

skoleår, var skoleåret 05/06 egentlig markør for et epokeskift, i forbindelse med et større

nybyggeri, der bl.a. medførte, nye faglokaler i N/T, biologi samt fysik. I 07/08 har Aars Skole

indkøbt og implementeret nye, tidssvarende og forskningsbaserede undervisningsmidler.

Det naturvidenskabelige fagfelt er i 08/09 blevet beriget med udefaciliteter i forbindelse med et

udeværksted. Dette er etableret bl.a. med henblik på yderligere forudsætninger for en

eksperimenterende tilgang til fagene og inddragelse af andre måder at lære på, frem for de

traditionelt boglige.

Aars Skole har også ansat nye medarbejdere med andre baggrunde end de traditionelle, der har

andre perspektiver og evner inden for det naturvidenskabelige fagfelt. Disse evner, kompetencer og

potentialer skal frem i lyset og have mulighed for, at bidrage til en opkvalificering og reformulering

af hele det naturvidenskablige fagfelt i bredest mulige forstand.

At Aars Skole kan understøtte elevernes naturvidenskabelige læringsfundament med faciliteter, der

understøtter andre måder at lære på, samt skabe diversitet i forhold til at skabe en optimeret

læringskvalitet inden for fagfeltet.

At etablere nye læringsrum, der understøtter det undersøgende og eksperimenterende.

At løfte status for fagene i den naturvidenskabelige blok.

At etablere læringsrum, der understøtter, at eleverne opnår handlingsmæssige kompetencer inden

for det eksperimenterende i forbindelse med de naturvidenskabelige fag.

At integrationen af IKT højnes i de naturvidenskabelige fag.

At Aars Skole, som organisation, opnår en organisatorisk læring, der sikrer, et højkvalificeret

naturfagdidaktisk fundament, indeholdende solide argumentationer og konkrete

planlægningsstrategier inden for det naturvidenskabelige fagfelt

At eleverne opnår højere grad af glæde og lyst via motivation, således at denne bliver en generativ

drivkraft for eleverne i det naturvidenskabelige fagfelt, og at denne måles ved elevevaluering.

At færre elever dumper i den afsluttende fysikprøve.

Der nedsættes en udviklingsgruppe, bestående af repræsentanter fra de naturvidenskabelige fag og

ledelsen. Der skal etableres projektopgaver på forskellige udvalgte klassetrin inden for de

naturvidenskabelige fag.

De nyetablerede udefaciliteter skal indgå som en naturlig del af undervisningen inden for den

naturvidenskabelige fagrække.

At den faglige læsning skal være en naturlig del af de didaktiske overvejelser i forbindelse med den

naturfaglige blok. Der laves to forløb med faglig læsning organiseret som holddannelse på hver

årgang i skoleåret 09/10 inden for de naturvidenskabelige fag.

IKT skal anvendes som et praksisværktøj i forhold til analyse og syntese af data, samt præsentation

af resultater.

At eleverne som en naturlig del af læreprocessen foretager både lærer- og elevstyrede

eksperimenter inden for de naturvidenskabelige fag.

At de naturvidenskabelige fag får en klar praktisk-/musisk dimension.

At IKT bliver et naturligt og operationelt værktøj for eleverne i forbindelse med analyse og

syntesearbejde.

At eleverne konkret anvender utraditionelle læringsrum og udefaciliteter i forbindelse med

tilegnelse af det naturvidenskabelige stofområde.

At eleverne i højere grad opnår læring gennem en eksperimenterende og undersøgende adfærd.

At elevernes kompetencer inden for den faglige læsning i de naturvidenskabelige fag højnes.

Hensigten med evalueringen er, at opnå sikkerhed for implementeringskvaliteten af de faktiske

beslutninger inden for fokuspunktet.

Faglærerne inden for de naturvidenskabelige fag skal løbende fokusere på fokuspunktets elementer

og nedskrive undervisnings- og læringslog. Herved kan de konkrete tiltag og landvindinger danne

fundament for best-practise-forløb samt opsamling af den organisatoriske lærerproces.

Der etableres to ERFA-grupper (matematik for sig og fysik, biologi og geografi sammen). Disse

ERFA-grupper skal evaluere de forskellige tiltag under fokuspunktet. Det drejer sig om

dokumentation af undervisningsforløb, faglærernes tanker om specifikke områder samt

mødereferater. ERFA-grupperne skal medtænke, hvordan denne erfaringsopsamling opbevares og

videreformidles i organisationen.


7

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

172

Elevernes undervisningsmiljø –

legepladsen, skolegårdene opholdsrum.

I skoleåret 07/08 har skolebestyrelsen fortsat haft øget fokus på elevernes undervisningsmiljø.

Legepladsprojektet er stort set afsluttet med indvielsen af skolens multibane. Forestående er

indhegning, færdiggørelse af udendørsværksteder. I forbindelse med indretning af værkstederne er

der bl.a. blevet bygget en stenovn med forældrehjælp samtidig med at skolens elever gennem

projektet ”Værkstedet” har deltaget i alle byggeriets faser.

Som følge af skolens kost- og sundhedspolitik har vi opsat den første vandpost med afkølet vand til

eleverne i 6. og 8. årgang.

Vi er ligeledes i gang med at etablere bedre forhold for eleverne i udskolingen. Der skal laves et

caféområde og allerede nu har vi investeret i både 42”-fladskærm og spilkonsoller. I frikvartererne

kan skolens ældste elever hhv. anvende idrætslokaler og skolens græsbane til aktiviteter med tilsyn

af afdelingens lærere.

I skoleåret har vi modtaget støtte fra Fødevarestyrelsen til udlevering af frugt til alle elever i 2 mdr.

Elevrådet har arbejdet løbende gennem skoleåret med nye tiltag, der understøtter det gode

undervisningsmiljø, herunder regler og adfærdsformer. Behovet for fortsat renovering og

udbygning af aktiviteter både indenfor og udenfor er fortsat store. For at rumme alle vore elever,

har vi organiseret frikvartererne forskudte. Dels er der ikke aktiviteter nok til alle på en gang og

dels er pladsen meget trang. Særligt eleverne fra specialafdelingen har brug for både plads og

motoriske udfoldelsesmuligheder.

Vi har i budgetåret 2009 ansøgt VHK om dels midler til sikkerhedsforbedringer på legepladsen,

først og fremmest faldsand, hvilket er et alvorligt problem, men også til en salgsvogn/skolebod så

vi kan leve op til både kommunale og nationale målsætning vedr. sund kost i skolen! De nuværende

lokaliteter er uegnet til formålet og overholder ikke gældende hygiejnekrav, såfremt vi skal sælge

nogen form for fødevarer.

Det er nu 3 år siden skolen sidst udarbejdede en undersøgelse vedr. elevernes undervisningsmiljø.

Jf. lovgivningen på området. Ligeledes har skolen ingen aktuel handleplan vedr. mobning.

Flere vandautomater til eleverne.

Ny skolebod (rullende salgsvogn) med muligheder for indtægtsdækket virksomhed i.f.m. udlejning

/salg til arrangementer udenfor skolens regi.

Fitness el. IT-baserede legeredskaber (Kompan el. lign) for mere spændende leg med nye

motiverende faktorer.

Større motivation og involvering for elever og medarbejdere

Udarbejdelse af undersøgelse vedr. elevernes undervisningsmiljø (DCUM)

Udarbejdelse af handleplan vedr. mobning.

Det fysiske undervisningsmiljø forbedres endvidere ved:

• En løbende vedligeholdelse af lokalerne,

• Bevidst valg af materialer

• Løbende kontrol af rengøringen i såvel lokaler som øvrige arealer

• Sikring af elevernes pladsforhold, der matcher skolens fysiske rammer.

• En udarbejdelse af Sociale Mål for hver klasse ved skoleårets start. Mål, som bliver til i

samarbejde med eleverne.

• En aktiv sorg- og kriseplan

• At der tages hånd om mobning i såvel de enkelte klasser som på skolen i almindelighed.

• Pædagogiske tiltag vedr. krop, kost og bevægelse.

• Udarbejdelse af handleplan vedr. mobning jf. gældende lovgivning på området


8

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

173

Integration af IT i alle fag jfr. Nye Fælles Mål

Aars Skole anvender UNI-C’s SkoleIntra som videndelingsplatform. Skoleporten fungerer som

skolens hjemmeside og PersonaleIntra er implementeret i forhold til koordinering, arkivering og

samarbejde. Systemet er taget i brug 07/08.

Implementering af Elevintra er lige startet. Det betyder at både lærere og elever nu har adgang til

skolens samarbejds- og præsentationsværktøjer, dokumenter samt databaser hjemmefra.

Alle lærere benytter aktivt systemet.

Integration af IT i undervisningen bærer i nogen grad præg af kursusforløb med fokus på

færdigheder i forhold til at benytte diverse applikationer og envejs datasøgning (web 1.0).

Undervisning med IT som redskab gennemføres som oftest som traditionel klasseundervisning.

At didaktikken i forhold til integration af IT i alle fag redefineres, så elevernes kompetencer på ITområdet

bliver en del af de didaktiske overvejelser ved planlægning af bl.a. projekter. Læreren

bliver i højere grad fag-faglig vejleder og eleven i højere grad frisat til selv at overveje brugen af

mediet (remediering)

At bidrage til en forsat kvalitetsudvikling af eksisterende og fremtidige

undervisningsaktiviteter/former

At understøtte mulighederne for den virtuelle udvikling i undervisningen

At tilbyde eleven et både bredere og bedre fagligt tilbud

At øge den praktiske tilgængelighed for elever og forældre

At øge elevens muligheder for at anvende individuelt tilpassede læringsformer

Web 2.0

At Aars Skoles server åbnes som videndelingsplatform for elever og lærere i alle døgnets 24 timer,

så alle skolens licenser til differentierbare applikationer står til rådighed for alle elever døgnet

rundt.

Der arbejdes i skoleåret 09/10 på en teknisk løsning af åbningen af skolens server som webserver

Alle årgangsteam planlægger og gennemfører i løbet af 09/10 et tværfagligt forløb, hvor IT

benyttes som mediebærer og som platform for videndeling

De forskellige fagteam holder sig fagligt ajourført ang. nye webbaserede undervisningsforløb og

differentierbare træningsprogrammer

I en turnusordning sikres det, at medlemmer i alle afdelinger får mulighed for at deltage på eksterne

seminarer og erfaringstræf - SkoleIntra-træf o.l.

Intern videndeling foregår som workshops og som fælles forberedelse og faglig ajourføring

tilrettelagt af lærere/elever med særlige spidskompetencer – og ved brug af eksterne konsulenter.

SMTTE, Portfolio o.l.


1

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

10. kl. CENTER

Pædagogiske Processer

174

Personalepolitik

Personalepolitik: sundhed og forebyggelse af stress

10. KlasseCenter Vesthimmerland har en forholdsvis ny personalegruppe, som oplever et meget

stort stress i hverdagen, fordi vi kun har eleverne ét år af gangen, og fordi undervisningen er

koncentreret i korte forløb.

Desuden skal en så forholdsvis ny personalegruppe arbejde sig ind på hinanden, og vi har en

overbevisning om, at det kræver, at vi fælles foretager os nogle andre ting, som styrker vores

fællesskab.

Desuden vil vi gerne have fokus på sygefravær og vikardækning for at danne os et billede af

omfanget og arbejde på at nedbringe den del, som kan skyldes stress.

Personalegruppen har brug for rum til tale og samtale, hvilket er meget vigtigt for det gode

samarbejde på skolen.

Skolen har en frugtordning og inden sommerferien fik alle lærerne målt deres metabolske alder, og

der blev sat fokus på bevægelse som en del af hverdagen.

At skabe et større fællesskab på 10. KlasseCenteret i personalegruppen.

At der sættes fokus på sundhed og velvære i personalegruppen for at undgå stress og for at skabe

større åbenhed omkring stressede perioder.

At nedsætte sygdomsfravær, som skyldes stress.

At ændre tilgangen til medarbejdersamtalerne, således at lærerne føler sig hørt, og de får mulighed

for at føle direkte indflydelse på deres arbejde og arbejdsplads og den udvikling, der sker.

At give rum og opfordre til i teamsamarbejdet at tale åbent og direkte om problemfelter.

På længere sigt også at inddrage eleverne i sundhed og bevægelse som et fokusområde.

Ansøgning til sundhedspuljen om tilskud til et foredrag om stress, visualisering eller lignende.

At have et tilbagevendende punkt på pædagogisk råd, hvor personalet får mulighed for at komme

til orde med problemfelter.

Ledelsen ændrer strukturen og oplægget til medarbejdersamtale. Der fremlægges på et pædagogisk

rådsmøde i oktober (senest), hvordan dette kommer til at foregå. Desuden præsenteres det i medudvalget

til udtalelse og for skolebestyrelsen.

Der udarbejdes retningslinjer for alle områder, så der skabes en større gennemskuelighed for

personalet på skolen i alle faser.

Bedre samtaler i teams.

Ved evaluering af medarbejdersamtalerne udpeges udviklingspunkter for samtaleformen.

Fokus på sundhed og nedsættelse af sygefravær.

Evaluering i pædagogisk råd og MED-udvalg.

Lederen evaluerer og udvikler på medarbejdersamtalerne.

Lederen evaluerer sammen med personalegruppen i forhold til fravær.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

175

Læsning

Faglig læsning og læsekompetancer

10. KlasseCenter får hvert år nye elever, og det er et ønske at udvikle noget materiale, som både

støtter, udvikler og afdækker elevernes kompetencer i læsning.

Der har gennem det forgangne år været fokus på læsning i fagteams, men ikke på den overordnede

indsats.

Gennem samarbejdet med Erhvervsskolerne og Vesthimmerlands Gymnasium har vi oplevet en

efterspørgsel på netop læsningen og udvikling af elevernes kompetencer.

Alle lærere har været på kursus i CD-ord, som bruges som redskab for de svageste elever.

Elever, forældre og lærere har læsning som fokusområde.

Bedre resultater i sprogtest og sprogbrug – målbare forbedringer (der er på området nye

prøveformer i 10. klasse, hvilket gør at området skal styrkes).

Eleverne lærer læsestrategier, som støtter dem, i det det videre studieforløb.

Lærerne bruger CD-ord aktivt.

Læsekursus for alle elever.

Opfølgning på læsning i alle fag.

Kursus i sprog og sprogbrug op mod prøverne, som understøttes af læseprøver.

Tilbud om opfølgning på CD-ord

Til samtalerne i uge 43-44 er læsning et fokusområde for eleverne og lærerne.

Der udarbejdet materiale, som er brugbart med mulighed for udvikling til de kommende skoleår.

Brugen af CD-ord bliver bedre.

Bedre resultater til prøverne.

Prøveresultaterne evalueres af ledelsen sammen med lærerne.

Evaluering med SMTTE af læseprojektet/-kursus

Tovholderen på projektet samler materialet.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Efter eget valg / Elevportal

Udvikling af hjemmeside herunder elevportal

10. KlasseCenteret benytter en skoleportal, hvor Erhvervsskolerne og Gymnasiet bruger Lectio.

Det vil være muligt at opkoble 10. Klasse på Lectio i et omfang, men det er nødvendigt at afdække

muligheder og begrænsninger.

10. KlasseCenteret bruger elevporten på skoleportalen, som en elevplan, og det har været vigtigt i

år at få afgrænset, hvordan og hvor meget portalen skal bruges. Der var stor forskel på, hvad den

enkelte lærer brugte porten til og i hvilket omfang.

Elevporten fungerer godt i forhold til kontakt til hjemmet.

Afdække om 10. KlasseCenter Vesthimmerland skal overgå til Lectio, og dermed bruger Lectio til

elev- og uddannelsesplaner.

Ledelsen giver klare retningslinjer for brug af elevporten.

Elevporten bliver et endnu bedre redskab for forældrene

Der nedsættes en arbejdsgruppe, som på første møde i pædagogisk råd fremlægger et oplæg, som

danner grundlag for det videre arbejde (arbejdsgruppen består af lederen og to lærere). Pædagogisk

råd har mulighed for at komme med input.

Ledelsen udarbejder retningslinjer for portalen. Disse præsenteres i såvel med-udvalg, som

skolebestyrelsen.

Elevporten præsenteres for forældrene på det første forældremøde, der følges op med et brev om

porten op til samtalerne i uge 43-44.

Der udarbejdes en rapport, som skal danne grundlag for beslutning om at overgå til Lectio eller

ikke.

Retningslinjerne bliver samlet.

Det opleves til samtalerne, at elevporten bruges i højere grad.

Endelig stillingtagen til Lectio.

På det sidste møde inden sommerferien bliver retningslinjerne evalueret i pædagogisk råd.

Evaluering af elevporten og brug af denne med SMTTE i pædagogisk råd.


4

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

176

Efter eget valg / Holddannelse

Holddannelse/nivaeudeling i perioder – specialpædagogisk bistand.

I skoleåret 2008/2009 var der i kalenderen for 10. KlasseCenter Vesthimmerland bestemt af

ledelsen, hvornår de enkelte fag skulle hold-/niveaudele.

Ved evalueringen i marts var det et markant ønske fra lærerne, at holddannelsen skulle ændres,

således at den var mere hensigtsmæssigt planlagt og havde bedre relevans i forhold til

årsplanlægningen for fagene.

Bedre udbytte af holddeling og niveaudeling i de enkelte fagfag.

Bedre udnyttelse af ressourcerne.

Større elevtilfredshed med holddeling.

Der laves en kalender for holddelingen, som koordineres således at ikke alle fag holddeler på

samme tid.

Der etableres holddeling i alle fag, når det er hensigtsmæssigt for undervisningen og eleverne.

Der afsættes ressourcetimer i alle fag, således at det er muligt at være flere lærere på enkelte hold.

Ressourcetimerne fordeles i de enkelte fagteams, som er ansvarlige for udnyttelsen af timerne.

Der afsættes udviklingstid i de enkelte fagteams til at sætte fokus på udviklingsområder i de enkelte

fag.

Ledelsen deltager i teams – primært med overordnede emner.

Lærerne oplever en større tilfredshed med holddeling – måde hos sig selv og hos elever og

forældre.

Større sammenhæng i fordelingen af holddelingen.

Ressourcetimerne giver mulighed for at dele på andre måder.

Der sker en udvikling i alle fagteams og fag.

Ledelsen opleves som en del af udviklingen og en del af alle fag.

Ved pædagogisk rådsmøde i februar evalueres på holddeling for at tage højde for tiltag i næste års

planlægning – brug af SMTTE

Evaluering i fagteams på ressourcetimerne – meldes til ledelsen efterfølgende.

Ledelsen vurderer på udbyttet.


177


1a

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

1b

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

VESTERMARKSKOLEN

Fokuspunkt / Indsatsområde

Pædagogiske Processer

178

Personalepolitik

MED-udvalget har udpeget og forpligtet sig til at arbejde med særligt tre

målsætningsområder i forhold til den nye fælles personalepoli-tik:

1: Personalepleje

2: Kollegial sparring

3: Gode æstetiske rammer ude og inde som skaber gode læringsmiljøer.

I 2008-2009 er der arbejdet med personalepleje i form af et Sundhedsprojekt.

At fremme de ansattes sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Herunder at sikre forebyggelse,

problemløsning og sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Iværksættelse af et sundhedsprojekt på Vestermarkskolen efter aftale med Sundhedscentret.

Der udarbejdes personlige Sundheds-profiler som supplement til en traditionel APV.

Sundhedsprofilerne består af samtaler på arbejdspladsen, og udføres af en konsulent med sundhedsfaglig

baggrund. Emner som fysisk og psykisk arbejdsmiljø, livsstil, trivsel og livskvalitet

drøftes i samtalen, og medarbejdernes sundhed, ønsker, behov og motivation for ændringer

afdækkes.

Sundhedscentret udarbejder en kortfattet, men præcis skriftlig beskrivelse af de væsentligste

sundhedsproblemer på arbejdspladsen, samt løsningsforslag, der giver arbejdspladsen mulighed for

at iværksætte relevante sundhedsfremmende tiltag.

På baggrund af Sundhedscentrets anbefalinger har MED-udvalget taget initiativ til iværksættelse af

en række sundhedsfremmende foranstaltninger med virkning pr. juni 2009, herunder etablering af

en frugtordning på skolen.

Fokuspunkt / Indsatsområde

Personalepolitik

MED-udvalget har udpeget og forpligtet sig til at arbejde med særligt tre

målsætningsområder i forhold til den nye, fælles personalepolitik:

1: Personalepleje

2: Kollegial sparring

3: Gode æstetiske rammer ude og inde som skaber gode læringsmiljøer

I 2008-2009 er der arbejdet med kollegial sparring i form af et konsulentprojekt (kursusforløb) via

University College Nordjylland (UCN).

Det er projektets mål at optimere teamsamarbejdet på Vestermarkskolen gennem et procesforløb

(kursus), hvor UCN-konsulenten er tovholder.

Vestermarkskolen indgår aftale med UCN om iværksættelse af et udviklingsprojekt i skoleåret

2008-2009.

Konsulenten yder konsultativ bistand i forhold til 4 team:

ABC-teamet

E-teamet

M-teamet

SFO-teamet.

Optimering af samarbejdet og problemløsningen i teamene.

Udviklingsprojektet er sammenfattet, endeligt evalueret og afsluttet på Pædagogisk Råds møde maj

2009. Der arbejdes herefter videre i afdelingsteamene og SFO-en med implementering af de

redskaber og værktøjer til optimering af den kollegiale sparring, som konsulent-projektet

introducerede.


2

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Evaluering

Fokuspunkt / Indsatsområde

179

Udskoling

(E-teamet AJ)

Vi har:

Været på uddannelsesmesse i Hjørring for elever med særlige behov.

To gange været på besøg på Limfjordsskolen, en gang med elever og en gang med forældre.

Været på besøg på Tolne efterskole med elever.

Været på besøg på Gødvad efterskole.

Påbegyndt et bibliotek med brochurer/materialer fra efterskoler, uddannelsessteder arbejdstilbud

m.v.

Deltaget i et møde om emnet arrangeret af LEV.

Holdt møder med UU-vejlederen i teamet og til en forældreaften.

Lavet aftale med UU-vejlederen om, at hun deltager i 9. kl-elevernes skole/hjemsamtaler juni 2009.

Lavet aftale med UU-vejlederen om, at vi sammen finder en måde at udarbejde

uddannelsesbøger på.

Planlagt møde med to socialrådgivere fra Voksenhandicap-afdelingen (åbent for interesserede).

Udarbejdet en liste med spørgsmål til socialrådgiverne.

Lovet forældrene at invitere en socialrådgiver med til efterårets forældremøde.

At blive klædt på til en sparring med forældre, institutioner, UU-vejleder og sagsbehandlere i

forhold til udskolingen.

At definere skolens rolle i udskolingsprocessen, især i forhold til meget svage forældre.

At udarbejde en køreplan for udskolingen. (Hvad gør vi, hvornår og i samarbejde med hvem?)

Se status

At vi alle i teamet har besøgt og kender de efterskoler, som vore elever oftest udskoles til.

At vi har set andre efterskoler.

At vi på uddannelsesmessen så den store vifte af muligheder for vore elever.

At vi bedre kan vejlede forældrene.

Det har været meget spændende og relevant at arbejde med dette emne, især fordi både elever og

forældre til de ældste elever går rigtig meget op i det. Det er meget vigtigt at finde det rigtige tilbud

efter Vestermarkskolen.

Det har været svært at få aftaler i stand med diverse samarbejdspartnere.

Det har også været svært at få svar på spørgsmål, fordi det er en ny uddannelse og der kun er ringe

erfaring med STU.

I arbejdet med dette indsatsområde havde vi intentioner om at lave en slags køreplan for

udskolingen på Vestermarkskolen, men vores viden er endnu ikke fyldestgørende.

Derfor vil hele afdelingsteamet gerne arbejde videre med udskolingen som indsatsområde i næste

skoleår.


3

SMTTE

Status

Mål

Tiltag

Tegn

Fokuspunkt / Indsatsområde

180

IKT kursus

(M-afdelingen)

Indeværende skoleår har M afdelingen arbejdet med de grundlæggende principper i