Hygiejne i Daginstitutioner 2009 - Sundhedsstyrelsen

Dette kapitel om rengøring omfatter en række vigtige aspekter, der alle bør
indgå i et rengøringsprogram:
• Generelle forhold side 74
• Pædagogisk rengøring side 77
• Forhold af betydning for opnåelse af et ønsket
rengøringsniveau side 78
• Rengøringsmidler side 78
• Rengøringsmetoder side 80
• Særlige rengøringsopgaver side 81
• Rengøringsrum side 84
• Rengøringsprogrammer/Kvalitetsniveauer/Kvalitetsprofiler side 84
• Fokusområder side 87
• Kvalitetskontrol af rengøringen side 89
• Rengøringsplan side 90
• Aftalegrundlag side 90
Kapitlet præsenterer den sundhedsfaglige argumentation og rådgivning relateret
til rengøring i daginstitutioner til brug for de kommunale sundhedstjenester
og det pædagogiske personale. Det omfatter endvidere den terminologi
og de problemstillinger, der gør sig gældende inden for moderne kvalitetsstyret
rengøring.
Kapitlet er ikke en egentlig rengøringsmanual – men kommer med eksempler
på, hvad kvalitetsstyret rengøring kan indebære.
6.1.2 Rengøringens betydning for smitteveje og sygelighed
Hygiejneniveauet – og dermed rengøringsstandarden – har selvstændig betydning
for sygeligheden i daginstitutioner. Jo lavere niveau, desto større sygelighed
hos børn og voksne. Forbedres hygiejnen, kan sygeligheden reduceres
betydeligt.
Betydningen af rengøring er størst i vinterhalvåret, hvor børn og voksne opholder
sig meget indendørs. I denne periode er tætheden af smittekilder –
og dermed antallet af smittekontakter – størst. God ventilation (udluftning)
medvirker til at reducere den luftbårne smitte.
Rengøring medvirker til, at smittevejene afbrydes, og at smittespredningen
via genstande og overflader samt via støvbåren smitte reduceres.
HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 75