IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik
IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik
IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Chefredaktionen<br />
Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen<br />
Hjalte Meilvang<br />
Tema<br />
Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen<br />
Hjalte Meilvang<br />
Tim Celik<br />
Udblik<br />
Anna Vibe Hansen<br />
Signe Kring<br />
Gorm Kjær Nielsen<br />
<strong>IP</strong> Horisont<br />
Anna Vibe Hansen<br />
<strong>IP</strong>monopolet<br />
c/o Institut <strong>for</strong> Statskundskab (IfS)<br />
Øster Farimagsgade 5,<br />
1353 København K<br />
www.ipmonopolet.<strong>dk</strong><br />
Email: ipmonopolet@gmail.com<br />
ISSN: 1903-5713<br />
ISSN: 1903-5721 (online udgave)<br />
<strong>IP</strong>monopolet trykkes hos<br />
Det samfundsvidenskabelige fakultets trykkeri;<br />
ReproCenter<br />
redaktion<br />
Synspunkt<br />
Laura Hjarvard<br />
<strong>IP</strong> Ekstra<br />
Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen<br />
Layout<br />
Ulla Risager<br />
<strong>IP</strong>monopolet udgives med støtte fra:<br />
Institut <strong>for</strong> statskundskab, Københavns Universitet<br />
DJØF Netværk<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Redaktion
Kære abonnenter<br />
leder<br />
Så er det endeligt blevet tid til endnu en omgang <strong>IP</strong>monopolet. Denne gang nummer ti i rækken.<br />
Mens efteråret stille kryber ind ad døren med blæst og regn, kan du trygt læne dig tilbage med Ipmonopolet<br />
# 10 og læse om, hvordan det politiske påvirkes af naturens mere voldsomme luner, som vi danskere heldigvis<br />
som regel er <strong>for</strong>skånet <strong>for</strong>.<br />
Vores ti-nummers jubilæum har vi nemlig valgt at fejre ved at undersøge det dystre – men desværre evigt<br />
aktuelle emne - naturkatastrofer. Som altid har det <strong>for</strong> os i redaktionen været en spændende proces – hvor<br />
resultatet i den grad ikke var givet på <strong>for</strong>hånd. Det er der<strong>for</strong> med stor glæde, at vi kan præsentere vores nye<br />
samling af artikler, der om muligt er endnu bedre end sidst! Vi takker <strong>for</strong> alle de flotte bidrag, som vores<br />
skribenter har leveret – samt <strong>for</strong> redaktionens arbejde.<br />
På det personlige plan, er det det dog en vemodig udgivelse, idet vi med dette nummer siger farvel til<br />
Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen som aktivt medlem af redaktionen. Mette har deltaget i arbejdet i over to<br />
år – og i de sidste to numre som den ene halvdel af chefredaktionens duo. Den årvågne læser vil måske have<br />
lagt mærke til det personlige engagement, der ligger bag projekt Routeless i dette nummer, eller Mellemøstekspeditionen<br />
i det sidste. Begge artikler afspejler kraftigt Mettes ønske om at påvirke – i stedet <strong>for</strong><br />
blot at rapportere. <strong>IP</strong>monopolet takker <strong>for</strong> lang og tro tjeneste! Og jeg takker <strong>for</strong> et godt samarbejde.<br />
Chefredaktionen, denne gang ved<br />
Hjalte Meilvang<br />
Leder / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 3
tema<br />
“Naturkatastrofer - også<br />
anset som potentiel trussel<br />
mod <strong>for</strong>tsat social og<br />
politisk stabilitet i Kina”<br />
.............................Side 8<br />
“En katastrofe som<br />
drivkraft <strong>for</strong> europæisk integration”...........Side<br />
14<br />
“Katastrofer og Kapitalisme:<br />
Introduktionen af<br />
private sikkerhedsfirmaer i<br />
ekstraordinære tilstande”<br />
..............................Side 18<br />
indhold<br />
udblik<br />
“Præsidentvalg i politisk<br />
cirkus”<br />
.................................Side 24<br />
“EU’s naboskabs<strong>politik</strong> i<br />
Østeuropa og Middelhavet”<br />
...............................Side 30<br />
“Ulandsbistand – <strong>for</strong> dem eller<br />
<strong>for</strong> os?”<br />
..................................Side 36<br />
“Fremtidens trusler og nutidige<br />
økonomiske begrænsninger”<br />
..................................Side 40<br />
“Udenrigs<strong>politik</strong>kens<br />
imperialistiske tendenser<br />
- USA i Irak og Afghanistan”<br />
.................................Side 44<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Indhold<br />
Side 4<br />
ip-horis<br />
“Indisk Hindunationalisme”<br />
.............................Side 48
isont<br />
synspunkt<br />
“Al-Amerika”<br />
...............Side 56<br />
ip-ekstra<br />
“DFUNK sætter fokus på unge<br />
uledsagede asylansøgere”<br />
................................ Side 60<br />
Indhold / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 5
tema<br />
naturkatastroFer<br />
Når naturen bliver menneskets overmand<br />
I løbet af det sidste år har der været enormt mange naturkatastrofer: Jordskælvet<br />
i Haiti, oversvømmelser i Pakistan, tørken i Sudan, vulkanudbruddet<br />
i Island og Olieudslippet i Den Mexicanske Golf, listen er desværre lang. Nogle<br />
naturkatastrofer er menneskeskabte og andre, oftest de største, skabes af<br />
kræfter, mennesket ikke kan hamle op med. Vi lever i en tid, hvor naturkatastrofer<br />
i den grad italesættes, analyseres og vurderes. Klima<strong>for</strong>andringer har ført et<br />
stigende antal af voldsomme storme, tørke, regnvejr og jordskred med sig,<br />
og har revet flere tusinde menneskeliv og hjem med sig. Nogle mener, det er<br />
klimaet, der <strong>for</strong>andrer sig på grund af menneskets <strong>for</strong>urening, andre mener, det er<br />
”naturligt” at klimaet <strong>for</strong>andrer sig, og andre igen tror på, at det er gudernes vilje.<br />
At så mange mennesker mister liv og hjem<br />
er i sig selv dybt tragisk. Desværre vil skæbnen,<br />
at det oftest er de svages, der rammes<br />
af naturkatastrofer, og derved dem med<br />
de færreste midler, der skal håndtere disse<br />
katastrofer. Naturkatastrofer kræver samarbejde<br />
på tværs af grænser, kulturkløfter,<br />
sprog og kontinenter. Dette er en enorm<br />
ud<strong>for</strong>dring <strong>for</strong> det <strong>international</strong>e samfund.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />
Side 6<br />
Samtidig med at klima<strong>for</strong>andringerne har gjort<br />
naturen mere voldsom og ekstrem, må Jorden og<br />
dens befolkning lægge ”krop” til blandt andet vulkanudbrud,<br />
jordskælv og deraf følgende tsunamier.<br />
Lige meget om man tror på, at det er menneskeskabte<br />
klima<strong>for</strong>andringer, gudernes vilje eller<br />
blot et tilfælde, så dræber naturkatastrofer hver år<br />
tusindvis af mennesker, gør millioner hjemløse<br />
og driver millioner på flugt, uden at én bestemt<br />
nation, stat, person eller organisation har skylden.<br />
Endnu mere tragisk er den måde, hvorpå samfundets<br />
politisk ansvarlige reagerer på disse<br />
katastrofer, hvilket ofte skaber katastrofer i<br />
katastroferne, og gør den kritiske situation endnu<br />
mere omfattende og ødelæggende, <strong>for</strong>di der<br />
ikke er udarbejdet en tilstrækkelig beredskabsstrategi<br />
til at undgå dette, og derved sættes fundamentale<br />
værdier som menneskerettigheder,<br />
sikkerhed og stabilitet i overhængende fare.
t<br />
g<br />
ulnaeneller<br />
er år<br />
mløse<br />
estemt<br />
kylden.<br />
-<br />
se<br />
i<br />
ndderkabssfunheder,<br />
fare.<br />
Ipmonopolet # 10 har valgt at sætte fokus på,<br />
hvordan naturkatastrofer påvirker <strong>international</strong><br />
<strong>politik</strong>, samt hvorledes naturkatastrofer påvirker<br />
nationale politiske strategier. I dette Tema om<br />
Naturkatastrofer vil du kunne læse, om hvordan<br />
politiske strategier kan <strong>for</strong>andres på grund af<br />
naturkatastrofer, og om hvordan <strong>politik</strong>ere <strong>for</strong>mår<br />
at vende en katastrofe til deres egen <strong>for</strong>del. ”Never<br />
waste a good crisis”, som Obamas – nu tidligere –<br />
stabschef Rahm Emmnuel er kendt <strong>for</strong> at have sagt.<br />
Du kan få en ny eller dybere <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong>,<br />
hvordan katastrofe-strategier i stigende grade<br />
bliver varetaget af private sikkerhedsfirmaer,<br />
og hvilke konsekvenser dette har <strong>for</strong> de mennesker,<br />
krisen går ud over, samt hvordan de<br />
regler gældende <strong>for</strong> suveræne stater - herunder<br />
menneskerettigheder - bliver undermineret.<br />
På den måde bliver det tydeliggjort, at den<br />
stat vi kender ikke længere styres af samme<br />
suveræne principper, som vi er vant til.<br />
Endeligt kan du få en større indsigt i de politiske mekanismer<br />
der blev sat i sving, under ”askekrisen” i <strong>for</strong>året,<br />
hvor flytrafikken blev lammet, flyselskaber blev malket<br />
<strong>for</strong> penge og de europæiske lande blev ud<strong>for</strong>dret<br />
på deres samarbejdsevner. Alt sammen, på grund af<br />
det store vulkanudbrud i den islandske Eyjafjallajökuld i<br />
april. Ipmonopolet <strong>for</strong>søger ved at fremhæve de politiske<br />
processer der <strong>for</strong>egår, når naturkatastrofen er hændt,<br />
at give vores læsere en alternativ vinkel på de enorme<br />
mekanismer, der sættes i kraft under sådanne katastrofer.<br />
Vi ville gerne kunne præsentere dig <strong>for</strong> en direkte rapportering<br />
fra et af verdens mange kriseområder, men vores kontakt<br />
hos Læger uden Grænser måtte desværre melde afbud<br />
i sidste øjeblik, han havde dog den bedste undskyldning,<br />
hvilket vi kun kan tage hatten af <strong>for</strong>: Verden brænder! Og<br />
Haiti har mere brug <strong>for</strong> en læge, end Ipmonopolet har brug<br />
<strong>for</strong> en beretning om verden set fra en frivillig læges øjne.<br />
God læselyst og hold godt fast!<br />
Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen<br />
Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 7
Kina er et af de lande, som er hårdest ramt af naturkatastrofer<br />
– både hvad angår hyppighed samt<br />
menneskelige og økonomiske konsekvenser. Særligt<br />
sommeren er traditionelt højsæson <strong>for</strong> naturkatastrofer<br />
i Kina, og denne sommer har også budt på sin del.<br />
Særligt har kraftigt regnvejr og mudderskred i<br />
Kinas vestlige provinser <strong>for</strong>årsaget store menneskelige<br />
og økonomiske tab. Fra en statskundskabsvinkel<br />
er det interessant at følge de kinesiske lederes<br />
håndtering af de mange naturkatastrofer. Denne<br />
er nemlig under <strong>for</strong>andring, hvilket primært skal<br />
ses i en indenrigspolitisk kontekst, dog med implikationer<br />
<strong>for</strong> kinesisk udenrigs<strong>politik</strong>. De kinesiske<br />
lederes håndtering af jordskælvet i Sichuan provinsen<br />
i maj 2008 kan ses som indledning af en ny<br />
strategi i <strong>for</strong>hold til den politiske håndtering af naturkatastrofer<br />
og socioøkonomiske konflikter mere<br />
generelt i Kina. Dette er en strategi, som i sin enkelthed<br />
går ud på at sikre social og politisk stabilitet og<br />
dermed kommunistpartiets <strong>for</strong>tsatte magtmonopol.<br />
Gode erfaringer med ny strategi – Sichuan<br />
Den politiske håndtering af jordskælvet i Sichuan<br />
provinsen, som målte 8,0 på Richterskalaen og kostede<br />
mere end 90.000 kinesere livet, var fra start præget af<br />
stort engagement fra den øverste kinesiske ledelse.<br />
“Kinas premierminister Wen Jiabao var<br />
således, mindre end to timer efter<br />
jordskælvet havde ramt, på vej mod<br />
katastrofeområdet”<br />
Kinas premierminister Wen Jiabao var således, mindre<br />
end to timer efter jordskælvet havde ramt, på vej<br />
mod katastrofeområdet, og store beløb til katastrofebistand<br />
og genopbygning blev hurtigt tildelt.<br />
Naturkatastrofer<br />
Også anset som potentiel trussel mod <strong>for</strong>tsat social<br />
og politisk stabilitet i Kina<br />
Af Camilla T. N. Sørensen<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />
Side 8<br />
Dette stod i kontrast til det manglende engagement<br />
og den lange reaktionstid, der karakteriserede den<br />
kinesiske ledelses håndtering af de værste vinterstorme<br />
i et halvt århundrede, som havde ramt Sy<strong>dk</strong>ina<br />
et par måneder tidligere. Ligeledes blev der i<br />
<strong>for</strong>bindelse med jordskælvet i Sichuan provinsen<br />
udvist en usædvanlig stor åbenhed, og tilladt relativ<br />
fri rapportering <strong>for</strong> både kinesiske og udenlandske<br />
medier med begrænset <strong>for</strong>søg på at skjule katastrofens<br />
enorme omfang og de kritiske spørgsmål<br />
vedrørende <strong>for</strong> eksempel bygningsstandarder.<br />
Ydermere var der en usædvanlig høj grad af<br />
imødekommenhed i <strong>for</strong>hold til modtagelse af hjælp<br />
fra andre lande. Denne håndtering fra den kinesiske<br />
ledelse var givet medvirkende til den hidtil<br />
usete stærke mobilisering af den kinesiske befolkning<br />
i hjælpearbejdet, hvor også kinesiske og udenlandske<br />
civilsamfundsgrupper og organisationer<br />
spillede en hidtil uset stor rolle. Dette blev således<br />
tilladt og ligefrem opmuntret fra de kinesiske ledere.<br />
Denne håndtering fra den kinesiske ledelse var givet<br />
medvirkende til den hidtil usete stærke mobilisering<br />
af den kinesiske befolkning i hjælpearbejdet, hvor<br />
også kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper<br />
og organisationer spillede en hidtil uset stor rolle.<br />
”Denne håndtering fra den kinesiske ledelse<br />
var givet medvirkende til den hidtil usete<br />
stærke mobilisering af den kinesiske<br />
befolkning i hjælpearbejdet, hvor også<br />
kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper<br />
og organisationer spillede en hidtil<br />
uset stor rolle”
De kinesiske lederes erfaringer med den nye strategi<br />
i <strong>for</strong>hold til håndteringen af Sichuan jordskælvet,<br />
var overvejende gode, og de kinesiske ledere<br />
kom på mange måder styrket derfra. For det første<br />
<strong>for</strong>måede de indenrigspolitisk at <strong>for</strong>stærke det mere<br />
folkelige image af den kinesiske ledelse, som Wen<br />
Jiabao og den kinesiske præsident Hu Jintao havde<br />
søgt at bygge op fra overtagelsen af magten i Kina<br />
i 2004. For det andet resulterede den højere grad<br />
af åbenhed og imødekommenhed i et <strong>for</strong>bedret<br />
image af den kinesiske ledelse <strong>international</strong>t. Det<br />
første – i <strong>for</strong>hold til det indenrigspolitiske image –<br />
har vist sig at være det mest holdbare, og er uden<br />
tvivl centralt <strong>for</strong> at <strong>for</strong>stå udviklingen i de kinesiske<br />
lederes håndteringen af naturkatastrofer sidenhen.<br />
Naturkatastrofer også et socioøkonomisk problem<br />
Den største enkeltstående naturkatastrofe<br />
her i sommer har været et enormt mudderskred<br />
i Zhouqu county i Gansu provinsen den<br />
9. august, som kostede over 1100 mennesker<br />
livet og ødelagde og begravede alt på sin vej.<br />
Dette er blevet dækket massivt i de kinesiske medier<br />
med fokus på billeder af den kinesiske premierminister<br />
Wen Jiabao, der igen hurtigt indfandt sig <strong>for</strong><br />
at <strong>for</strong>sikre om, at den kinesiske ledelse <strong>for</strong>estår de<br />
store menneskelige og økonomiske tab og står klar<br />
til at hjælpe. Den høje grad af åbenhed og relativ fri<br />
rapportering <strong>for</strong> både kinesiske og udenlandske<br />
medier er blevet gentaget. Dette gælder igen også<br />
i <strong>for</strong>hold til de mere kritisable <strong>for</strong>hold, at de mange<br />
mudderskred i disse områder, også skyldes de store<br />
dæmpninger samt den høje grad af skovhugst, der<br />
præger området. Her er det vigtigt at bemærke, at<br />
det, der i særlig grad karakteriserer mange af de<br />
senere års naturkatastrofer i Kina, er, at de primært<br />
har ramt afsondrede fattige områder, som ikke har fået<br />
del i Kinas rivende økonomisk udvikling de seneste tre<br />
årtier, men bærer mange af de miljømæssige omkostninger<br />
og yderligere er beboet af etniske minoriteter.<br />
Denne sammensætning, som fremhæver den<br />
stigende regionale økonomiske ulighed, miljøproblemer<br />
og etniske spændinger, styrker de<br />
kinesiske lederes bekymring <strong>for</strong>, at social uro og<br />
stigende frustrationer kan følge i kølvandet på naturkatastroferne,<br />
hvis de ikke bliver håndteret korrekt.<br />
Generelt er bekymringer angående fastholdelse af<br />
social og politisk stabilitet voksende i Beijing. De<br />
nuværende kinesiske ledere ført an af Wen Jiabao<br />
og Hu Jintao fører en <strong>politik</strong>, der går under betegnelsen<br />
“harmonious society”, hvor fokus er at rette<br />
op på de negative konsekvenser af de mange.<br />
”De nuværende kinesiske ledere ført an af<br />
Wen Jiabao og Hu Jintao fører en <strong>politik</strong>,<br />
der går under betegnelsen ‘harmonious society’,<br />
hvor fokus er at rette op på de negative<br />
konsekvenser af de mange års ensidige<br />
fokus på høj økonomisk vækst i Kina”<br />
Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 9
Wen Jiabao<br />
En vigtig drivkræft bag “harmonious society”<br />
<strong>politik</strong>ken er, som antydet, ønsket om at styrke de<br />
kinesiske lederes folkelig image, hvilket videre er et<br />
spørgsmål om at fastholde kommunistpartiets indenrigspolitiske<br />
opbakning eller legitimitet. I løbet af de<br />
seneste tre årtiers økonomiske re<strong>for</strong>mer er det ideologiske<br />
legitimitetsgrundlag <strong>for</strong> kommunistpartiet<br />
blevet mere eller mindre udhulet, og i stedet er<br />
udviklet en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> output- eller “per<strong>for</strong>mance”-legitimitet.<br />
Det, partiet skal levere, er <strong>for</strong>tsat stabilitet,<br />
økonomisk vækst og fremgang <strong>for</strong> alle kinesere og<br />
Kina mere generelt <strong>international</strong>t. Dette er, hvad partiet<br />
har afgivet løfter om i den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> “kontrakt”, der<br />
er indgået med den kinesiske befolkning. Det er dog<br />
ikke så “enkelt” som blot at sikre <strong>for</strong>tsatte høje økonomiske<br />
vækstrater, men også et spørgsmål om at tackle<br />
de mange socioøkonomiske ud<strong>for</strong>dringer og problemer,<br />
som er fulgt i kølvandet på de seneste tre årtiers<br />
ensidige fokus på økonomisk vækst. Dette gælder især<br />
i <strong>for</strong>hold til den stigende økonomiske ulighed mellem<br />
land og by og mellem de <strong>for</strong>skellige provinser, den<br />
stigende korruption på alle niveauer i det enorme<br />
og komplekse kinesiske politiske og bureaukratiske<br />
system, og de store miljøproblemer Kina står med.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />
Side 10<br />
Den kinesiske ledelses håndtering af disse store<br />
indenrigspolitiske ud<strong>for</strong>dringer og problemer er i takt<br />
med udbredelsen af internet og mobiltelefoner kun<br />
blevet endnu mere synlig og vigtig. In<strong>for</strong>mationer<br />
om naturkatastrofer og socioøkonomiske konflikter<br />
kan ikke længere kontrolleres i samme grad, og<br />
katastrofer og konflikter kan ikke længere isoleres<br />
geografisk i samme grad eller holdes nede ved brug<br />
af vold og undertrykkelse. Via mobiltelefoner og<br />
internet er in<strong>for</strong>mationer om katastrofer og konflikter<br />
hurtigt spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske<br />
ledere undgå at fremstå u<strong>for</strong>beredte og uengageret.<br />
Via mobiltelefoner og internet er in<strong>for</strong>mationer om<br />
katastrofer og konflikter hurtigt spredt over hele<br />
Kina, og her vil de kinesiske ledere undgå at fremstå<br />
u<strong>for</strong>beredte og uengageret.<br />
”Via mobiltelefoner og internet er in<strong>for</strong>mationer<br />
om katastrofer og konflikter hurtigt<br />
spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske<br />
ledere undgå at fremstå u<strong>for</strong>beredte og<br />
uengageret”<br />
Masseprotester og krisestyring<br />
Ifølge Yu Jiarong, som er en af Kinas førende samfunds<strong>for</strong>skere,<br />
har der været mere end 90,000 masseprotester<br />
i Kina hvert år siden 2007, og tendensen er,<br />
at masseprotesterne vokser både i antal og størrelse<br />
(Telegraf, 2010). Årsagerne til masseprotesterne er<br />
mange, men fællesnævneren er især en frustration<br />
over ulighed og følelsen af uretfærdig behandling.<br />
Naturkatastrofer, hvis de ikke håndteres effektivt,<br />
frygtes at ville puste til sådanne frustrationer og<br />
følelser af uretfærdighed og magtløshed. Især da de<br />
primært rammer de afsondrede fattige områder, hvor<br />
sådanne frustrationer og følelser i <strong>for</strong>vejen er mest<br />
udbredte. Det er primært i den sammenhæng, at de<br />
kinesiske lederes nye strategi i <strong>for</strong>hold til håndtering<br />
af naturkatastrofer skal ses. En udtalelse fra den<br />
kinesiske præsident Hu Jintao er her meget sigende:<br />
“We must earnestly carry out work with<br />
deep insights into the public’s thinking and<br />
political maneuvering and protect social<br />
order in the disaster areas”
I de senere år har Beijing kraftigt opprioriteret effektiv krisestyring og et stærkt beredskab. Der er netop<br />
offentliggjort et nyt sæt regler ang. håndteringen af naturkatastrofer med effekt fra 1. september 2010<br />
(Xinhua, 2010b). Fokus er på at sikre, at ledere på alle niveauer kan holdes ansvarlig <strong>for</strong> effektivt hjælpearbejde,<br />
men også at præcisere, at hjælpearbejdet skal styres af et nationalt katastrofecenter. Formålet<br />
er at modvirke korruption og misbrug fra lokale ledere ved at pålægge dem direkte ansvar og ordrer om<br />
etableringen af et overvågningssystem og krav om offentliggørelse i <strong>for</strong>hold til donationer og anden hjælp.<br />
Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 11
Ligeledes er der nu regler om, at der skal oprettes et<br />
system til at håndtere klager over misbrug mv. Den<br />
overordnede hensigt bag disse nye regler og tiltag er<br />
at <strong>for</strong>ebygge, at stigende frustration og social og politisk<br />
ustabilitet skal følge i kølvandet på naturkatastrofer.<br />
Ligeledes er det et <strong>for</strong>søg på at disciplinere lokale<br />
ledere. På mange måder kan der argumenteres <strong>for</strong>,<br />
at der er opstået en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> alliance mellem de<br />
kinesiske ledere i Beijing og visse lokale civilsamfundsaktører<br />
i <strong>for</strong>hold til at sikre, at de ramte områder får<br />
den hjælp, som de har krav på, og som er tiltænkt<br />
dem. Dette er også en udvikling, som ses mere generelt<br />
i Kina i <strong>for</strong>hold til den politiske håndtering af<br />
socioøkonomiske kriser og konflikter og ikke kun i<br />
<strong>for</strong>hold til den politiske håndtering af naturkatastrofer.<br />
Implikationer <strong>for</strong> kinesisk udenrigs<strong>politik</strong><br />
Den nye strategi i <strong>for</strong>hold til den politiske håndtering<br />
af Sichuan jordskælvet med større grad af åbenhed<br />
og imødekommenhed i <strong>for</strong>hold til <strong>international</strong><br />
hjælp gav også udenrigspolitiske gevinster i <strong>for</strong>m<br />
af et <strong>for</strong>bedret udenlandsk indtryk af den kinesiske<br />
ledelse. Dette var især vigtigt i månederne op til<br />
åbnningen af OL i Beijing, hvor der i <strong>for</strong>vejen var <strong>international</strong><br />
kritik af den kinesiske ledelses håndtering af<br />
urolighederne i Tibet i marts 2008. I <strong>for</strong>bindelse med<br />
Sichuan så den kinesiske befolkning også, hvordan<br />
andre regeringer – selv ærkefjender som USA, Japan<br />
og Taiwan – stod klar til at hjælpe Kina. Der<strong>for</strong> var der<br />
også en positiv lære af Sichuan <strong>for</strong> de kinesiske ledere<br />
og befolkning, som taler <strong>for</strong> opbakning til <strong>for</strong>tsættelse<br />
af denne nye strategi. Dog er der ingen tvivl om, at den<br />
indenrigspolitiske kontekst er vigtigst <strong>for</strong> udviklingen<br />
i de kinesiske lederes håndteringen af naturkatastrofer,<br />
og det gælder generelt, at den kinesiske ledelse<br />
prioriterer håndtering af de mange indenrigspolitiske<br />
ud<strong>for</strong>dringer og problemer højest. Dette spiller dog i<br />
høj grad ind på kinesisk udenrigs<strong>politik</strong>, idet udenrigs<strong>politik</strong>ken<br />
i stigende grad har fået en række konkrete<br />
opgaver i <strong>for</strong>hold til at sikre den <strong>for</strong>tsatte høje økonomiske<br />
vækst og social og politisk stabilitet i Kina, bl.a.<br />
at åbne markeder, mobilisere udenlandske investeringer,<br />
sikre adgang til energi og naturressourcer mv.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />
Side 12<br />
Således er udviklingen i kinesisk indenrigs<strong>politik</strong> stadig<br />
en vigtig – hvis ikke den vigtigste – faktor at have<br />
med i <strong>for</strong>hold til at <strong>for</strong>klare og <strong>for</strong>stå udviklingen i<br />
kinesisk udenrigs<strong>politik</strong>.<br />
”I <strong>for</strong>bindelse med Sichuan så den kinesiske<br />
befolkning også, hvordan andre regeringer<br />
– selv ærkefjender som USA, Japan og<br />
Taiwan – stod klar til at hjælpe Kina”<br />
I <strong>for</strong>bindelse med Sichuan så den kinesiske befolkning<br />
også, hvordan andre regeringer – selv ærkefjender<br />
som USA, Japan og Taiwan – stod klar til at hjælpe Kina.<br />
Generelt viser Kina større åbenhed og villighed til<br />
at samarbejde <strong>international</strong>t om <strong>for</strong>ebyggelse og<br />
håndtering af naturkatastrofer. Men hvorvidt den<br />
næste store naturkatastrofe i Kina, som med sikkerhed<br />
vil komme, vil blive håndteret med samme høje<br />
grad af åbenhed og imødekommenhed i <strong>for</strong>hold<br />
til <strong>international</strong> hjælp som ved jordskælvet i Sichuan<br />
i 2008, er i sidste ende et spørgsmål om de<br />
kinesiske lederes konkrete vurdering af, om det vil<br />
gavne deres indenrigspolitiske “projekt” med fokus<br />
på at sikre social og politisk stabilitet og dermed<br />
kommunistpartiets <strong>for</strong>tsatte magtmonopol i Kina.
Litteratur:<br />
-Asahi (2010), “China, fearing unrest, pulls out<br />
stops on disaster”, 13. august, 2010<br />
-Xinhua (2010a), “Natural disasters kill 3,514 in<br />
China in first half year”, 8. juli, 2010<br />
-Xinhua (2010b), “China publicizes natural disaster<br />
relief regulations”, 15. juli, 2010<br />
-Telegraf (2010), “China spends record amount targeting<br />
domestic security threats”, 29. marts, 2010<br />
Ifølge officielle tal har naturkatastrofer i Kina<br />
kostet 3514 menneskeliv i de første seks måneder<br />
af 2010, mens yderligere 486 mennesker stadig<br />
er savnet. De direkte økonomiske tab beløber sig<br />
til ca. 31 mia. US$. Ydermere oplyses, at naturkatastrofer<br />
i de første seks måneder af 2010 har<br />
berørt hverdagen <strong>for</strong> mere end 250 mio. kinesere,<br />
hvor 6.44 mio. kinesere er blevet evakueret fra<br />
deres hjem (Xinhua, 2010)<br />
Ifølge et kinesisk ordsprog indtræffer<br />
naturkatastrofer, når lederen mangler styrke,<br />
dyd og lykke<br />
Camilla T. N. Sørensen er adjunkt<br />
ved Institut <strong>for</strong> Statskundskab,<br />
Københavns Universitet. Camilla<br />
er i øjeblikket på <strong>for</strong>skningsophold<br />
ved School of International Studies<br />
på Peking Universitetet i Beijing.<br />
Kan kontaktes på cs@ifs.ku.<strong>dk</strong>.<br />
Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 13
At et vulkanudbrud på en ø i Atlanterhavet kunne få betydning <strong>for</strong> EU's konkurrenceregler, lå ikke i kortene,<br />
da de første fly blev dirigeret til nærmeste lufthavn efter udbruddet i den islandske Eyjafjallajökuld i april<br />
2010. Ikke desto mindre bliver det en af flere utilsigtede og u<strong>for</strong>udsete konsekvenser i takt med, at <strong>for</strong>årets<br />
askesky manifesterer sig som ”askekrisen”.<br />
Da en islandsk vulkan i april 2010 fylder store dele<br />
af det europæiske luftrum med aske, har det omfattende<br />
konsekvenser. Mere end en million mennesker<br />
strander som følge af aflyste fly og et væld af geologer,<br />
meteorologer og flyteknikere holdes fuldt beskæftiget<br />
med at gruble over, hvordan man igen får fly i luften.<br />
Som tiden går, og dage bliver til uger i askeskyens<br />
lammende <strong>for</strong>løb, spindes det ind i et bredere<br />
og bredere problemfelt, der kalder på tilsvarende<br />
bredere løsninger. Forløbet har gjort det nødvendigt<br />
at tilføje en årsag til listen over drivkræfter <strong>for</strong><br />
europæisk integration; med den islandske askesky<br />
står det klart, at en naturkatastrofe kan bringe nye<br />
aktører sammen, blotlægge styringsdilemmaer,<br />
skabe nye styrings<strong>for</strong>bindelser og ikke mindst fremmane<br />
et akut behov <strong>for</strong> <strong>international</strong>t samarbejde.<br />
En Katastrofe som Drivkraft <strong>for</strong><br />
Europæisk Integration<br />
Af Semine Lykke Brorson<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />
Side 14<br />
Et utilstrækkeligt alarmberedskab<br />
Da historien om det islandske vulkanudbrud når<br />
den europæiske nyhedsstrøm, er nyheden allerede<br />
kendt af dem, der akut skal handle på den.<br />
For selvom fænomenet vulkansk askesky <strong>for</strong>ud <strong>for</strong><br />
episoden i <strong>for</strong>året sjældent var en fast bestanddel af<br />
et dansk vokabularium, var det i tekniske inderkredse<br />
gængs viden at høje koncentrationer af askepartikler<br />
og tændte flymotorer kan være en farlig cocktail.<br />
På den baggrund har man i et specialiseret hjørne<br />
af FN (International Airways Volcano Watch) længe<br />
overvåget askekoncentrationer i luften og udviklet<br />
et <strong>international</strong>t alarmberedskab med tykke håndbøger<br />
og procedurer <strong>for</strong> prompte at reagere og<br />
sprede nødvendig in<strong>for</strong>mation til piloter, lufthavne<br />
og nationale myndigheder i berørte områder.<br />
Da en vedholdende vestenvind spreder den islandske<br />
askesky over flere europæiske landes luftrum, er det<br />
således ikke et regulativt ingenmandsland, den driver<br />
ind i.<br />
“Da en vedholdende vestenvind<br />
spreder den islandske askesky<br />
over flere europæiske landes<br />
luftrum, er det således ikke et<br />
regulativt ingenmandsland, den<br />
driver ind i”
Et til <strong>for</strong>målet etableret overvågningscenter varsler<br />
kritisk høje koncentrationer af aske, hvorefter<br />
der i det ene europæiske lands luftrum efter det<br />
andet effektueres et ufravigeligt flyve<strong>for</strong>bud.<br />
Alle skulle dermed være i sikker lufthavn, og så langt<br />
så godt. Men der går ikke længe, før der kommer<br />
kurrer på tråden. Forløbet såvel som flyve<strong>for</strong>buddet<br />
trækkes i langdrag, og får time <strong>for</strong> time større menneskelige<br />
og økonomiske konsekvenser. På krisens<br />
femtedag er 1,2 millioner passagerer og 29% af verdens<br />
flytrafik berørt, <strong>for</strong>uden at omkostningerne <strong>for</strong><br />
flybranchen alene runder 1,7 milliarder dollars. Kritikken<br />
af håndteringen af de høje askekoncentrationer<br />
begynder at melde sig fra en bred vifte af berørte parter,<br />
og et spørgsmål trænger sig på: hvad gør man, når<br />
man overgår fra en akut nødsituation til en længerevarende<br />
tilstand? Hvad det angår, er der ikke længere<br />
hjælp at hente i det eksisterende system. Det er gearet<br />
til nødsituationer, og man var allerede på håndbogens<br />
sidste side, da man iværksatte flyve<strong>for</strong>buddet.<br />
Askesky møder kompleks interdependens<br />
Ved krisens start handler alle lande i overensstemmelse<br />
med det FN-<strong>for</strong>ankrede princip, at man<br />
har suverænitet over eget luftrum. Princippet er<br />
mellemstatligt besluttet, universelt gældende og<br />
som udgangspunkt ikke et oplagt mål <strong>for</strong> kritik.<br />
Eller, sådan havde det nok været, hvis ikke skyen<br />
havde valgt at slå lejr i et område med noget nær<br />
verdens stærkeste og mest komplekse interdependens<br />
mellemlande. For i Europa er det et problem,<br />
når personer og varer ikke kan bevæge sig. I det<br />
omfang, at det er et sikkerhedsspørgsmål, om man<br />
giver tilladelse til flyvning må det selvfølgelig anerkendes<br />
som en nødvendighed. Men da det europæiske<br />
luftrum i krisens første dage bedst kan beskrives<br />
som et inkonsistent kludetæppe af åbne og lukkede<br />
områder, ud<strong>for</strong>drer det på flere fronter styringen.<br />
For det første anfægtes den nævnte nationale<br />
suverænitet; Nok har man i de enkelte lande foden<br />
under egen sky, men den principielle interne<br />
suverænitet til at regulere på eget territorium bliver<br />
noget begrænset af <strong>international</strong> flytrafiks iboende<br />
afhængighed af <strong>international</strong> koordinering. Det har<br />
selvsagt ikke stor myndighedsudøvende værdi at<br />
kunne give tilladelse til at sende et fly på vingerne til<br />
Spanien, hvis det tyske og franske luftrum er lukket.<br />
”Det har selvsagt ikke stor<br />
myndighedsudøvende værdi<br />
at kunne give tilladelse til<br />
at sende et fly på vingerne<br />
til Spanien, hvis det tyske og<br />
franske luftrum er lukket”<br />
Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 15
Dette skaber et omfattende fravær af ekstern suverænitet,<br />
<strong>for</strong>di man er fuldstændig afhængig af andre<br />
landes beslutninger. Behovet <strong>for</strong> en anden styringsarena<br />
spirer der<strong>for</strong>.<br />
For det andet sker der det afgørende, at askeskyen<br />
ikke kun spreder sig over et <strong>for</strong>tsat større geografisk<br />
område, men også diffunderer ind i andre politiske<br />
og regulative områder. Europæiske flypassagerer<br />
har som bekendt verdens bedste passagerrettigheder<br />
og i denne sag er der dannet præcedens <strong>for</strong>, at<br />
de til enhver tid er gældende. Askesky eller ej. Det<br />
bliver hurtigt til en dyr affære <strong>for</strong> flybranchen, som<br />
udover tabt <strong>for</strong>tjeneste hæfter <strong>for</strong> de rejsendes ufrivillige<br />
overnatninger og des lige. I takt med, at flyselskaber<br />
tappes <strong>for</strong> reserver begynder flere lande<br />
at tale om at give en kompenserende statsstøtte<br />
til den i <strong>for</strong>vejen noget udmagrede branche. Men<br />
hvordan er det nu med statsstøtte til erhvervslivet i<br />
EU? Det falder ind under de supranationale konkurrenceregler,<br />
og er af hensyn til konkurrence<strong>for</strong>vridning<br />
ikke noget man i et enkelt land bare kan vælge<br />
at gøre. Fra sidelinjen kan man således identificere<br />
et styringsparadoks mellem, at nationale myndigheder<br />
har beslutningskompetence angående det<br />
oprindelige spørgsmål, men er uden beføjelser<br />
til håndtering af beslutningernes følgevirkninger.<br />
Grundlæggende sker der det, at problemet ikke<br />
længere er indsnævret til, hvorvidt det er sikkert<br />
at flyve eller ej. Askeskyen binder emner sammen,<br />
som er underlagt <strong>for</strong>skellige myndighedsniveauer<br />
og skaber dermed styringsdilemmaer,<br />
som i situationen er utilfredsstillende <strong>for</strong> alle parter.<br />
”Hvor<strong>for</strong> blev vi ikke spurgt?”<br />
Utilfredsheden bliver kun mere udtalt efterhånden<br />
som regningen <strong>for</strong> flyve<strong>for</strong>buddet vokser, og følgevirkningerne<br />
griber om sig. Man ser der<strong>for</strong> også de civile<br />
aktører blande sig i debatten med en udtalt kritik<br />
af myndighedernes håndtering. Det er i den <strong>for</strong>bindelse<br />
særligt bemærkelsesværdigt, hvad der kritiseres.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />
Side 16<br />
Udover at anfægte den substantielle regulering<br />
langer man nemlig ud efter mangel på inddragelse i<br />
beslutningsprocessen. Formanden <strong>for</strong> den <strong>international</strong>e<br />
brancheorganisation <strong>for</strong> luftfartselskaber,<br />
IATA, kritiserer i en pressemeddelelse 19. april 2010,<br />
at den i <strong>for</strong>vejen ekstraordinære situation er blevet<br />
<strong>for</strong>værret af myndighedernes manglende lederskab<br />
samt fraværet af koordination, risikoanalyse og<br />
konsultation. Men, mangel på lederskab og konsultation?<br />
I et løst bindende samarbejde mellem stater?<br />
Med disse indsigelser bliver det klart, at det eksisterende<br />
regime dømmes ud fra andre præmisser, end<br />
dets egne.<br />
Regimet blev sat i verden <strong>for</strong> at sikre flysikkerhed<br />
i tilfælde af <strong>for</strong>ekomster af vulkansk aske og dets<br />
aktører var stater, en mellemstatslig <strong>international</strong><br />
organisation og dens operationelle overvågningsenhed.<br />
I situationen er det ganske givet aktuelt at<br />
kritisere uhensigtsmæssige følger og manglende inddragelse<br />
i beslutningsprocessen, men det vurderes<br />
derved efter normer, principper og regler <strong>for</strong> en anden<br />
styringstype og op mod et anderledes <strong>for</strong>mål.<br />
At man gør det, kommer sig af nye styrings<strong>for</strong>bindelser<br />
mellem ellers adskilte emner, som det ikke<br />
så elegante samspil mellem askesky-regimet, flysikkerhed,<br />
passagerrettigheder, konkurrenceregler,<br />
økonomiske tab og et akut logistisk kaos har skabt.<br />
Det skyldes <strong>for</strong> det første, at den styringsmæssige<br />
håndtering af dette er faldet mellem tre stole.
For det andet, at nye aktører er blevet aktiveret,<br />
<strong>for</strong> hvem legitimitet <strong>for</strong>udsætter inddragelse. Og<br />
<strong>for</strong> det tredje giver denne nye sammenhæng mellem<br />
emner anledning til at stille grundlæggende<br />
spørgsmålstegn ved regimets egnethed. Det,<br />
der skal styres er simpelthen under <strong>for</strong>andring.<br />
“At noget må ændres, skriger på<br />
dette tidspunkt til himlen”<br />
Et skridt tilbage, tre tigerspring frem<br />
Løsningen bliver at aktivere EU’s institutionelle<br />
infrastruktur. I en akut, pragmatisk håndtering<br />
laves et provisorisk regime, der intensiverer<br />
samarbejdsgraden til en stærkt bindende <strong>for</strong>m.<br />
Her udvider man regimets <strong>for</strong>målsbeskrivelse fra<br />
det snævert afgrænsede spørgsmål om flysikkerhed<br />
til en målsætning om at maksimere åbent<br />
luftrum. På kort sigt er dette regimets bedste kort<br />
til at tage hensyn til den nye <strong>for</strong>bundethed og begrænse<br />
de negative følgevirkninger mest muligt.<br />
Der er dog gjort uoprettelig skade på det<br />
oprindelige regime. Dets <strong>for</strong>mål, aktører og<br />
virke viste sig <strong>for</strong> snævert afgrænset til at<br />
håndtere den nye situation, og en proces mod langsigtede<br />
strukturelle ændringer skydes hurtigt i gang.<br />
Her fører de etablerede <strong>for</strong>bindelser mellem emner<br />
til en redefinering af det styrede. På et Ministerrådsmøde<br />
d. 4. maj 2010 træffer man en beslutning,<br />
der grundlæggende ændrer hvad, hvor og af hvem<br />
der skal styres. På den europæiske arena integreres<br />
emnerne og de indlemmes i en totalregulering med<br />
supranational styring. I praksis betyder det blandt<br />
andet, at man nedlægger landegrænserne og fremover<br />
har ét europæisk luftrum, hvad omstændighederne<br />
dog tillader at gå noget ubemærket hen.<br />
Med overgangen fra et løst bindende mellemstatsligt<br />
samarbejde til en fremtidig supranational<br />
styring, bliver der også en ny plads til de civile<br />
aktører. Hvor man før ikke ydede regimet retfærdighed<br />
ved at kritisere dets snævre aktøradgang, skal<br />
det fremover stå mål med legitimitet <strong>for</strong> både inddragelse<br />
på input-siden og resultater på output-siden.<br />
De civile aktører er begge steder at finde og er på den<br />
europæiske arena anerkendt som aktører med ret til<br />
at blive hørt.<br />
En naturlig integration<br />
Katastrofen accelererer dermed en europæisk<br />
integrationsproces. Ved at binde emner sammen,<br />
som hidtil tilhørte adskilte reguleringssfærer, skabes<br />
der ad – bogstaveligt talt – naturens vej et genstandsfelt<br />
<strong>for</strong> styring, der ifølge teoretiske opskrifter kræver<br />
en koordineret styring, som kun <strong>international</strong>e organisationer<br />
kan løfte. Med et slag skabes rammer,<br />
som selv ihærdige tilhængere af europæisk integration<br />
under andre omstændigheder kunne have<br />
brugt et årti på at samle opbakning til. Og askekyen<br />
markerer sig i den politolgiske historie ved at demonstrere,<br />
at naturkatastrofer med deres akutte karakter,<br />
vidtrækkende konsekvenser og store omfang kan<br />
bane vej <strong>for</strong> ellers uhørt <strong>international</strong> institutionalisering,<br />
re-organisering af myndighedsområder og<br />
endda suverænitetsafgivelse. For funktionalistiske<br />
integrationsteoretikere er det en kabale, der går<br />
op; Et nyt behov <strong>for</strong> <strong>international</strong> styring imødekommes<br />
gennem europæisk integration. Hvad der<br />
var flybranchens værste mareridt kan dermed blive<br />
en ny yndlings-case <strong>for</strong> den funktionalistiske klike.<br />
Semine Lykke Brorson. Er statskundskabs studerende<br />
ved Københavns Universitet. Artiklen er baseret på<br />
en eksamensopgave i faget <strong>international</strong> <strong>for</strong>valtning.<br />
Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 17
Katastrofer og Kapitalisme:<br />
Introduktionen af private sikkerhedsfirmaer<br />
i ekstraordinære tilstande<br />
Af Martin Lemberg-Pedersen<br />
Denne artikel omhandler et bestemt aspekt af naturskabte og menneskeskabte katastrofer: Nemlig den<br />
rolle private aktører i stigende grad spiller i krisestyring under katastrofer samt de efterfølgende konsekvenser<br />
af katastrofer, såsom tvungen migration. Involveringen af private sikkerhedsfirmaer faciliteres<br />
af både <strong>politik</strong>ere, embedsmænd og akademikere. Det belyses hvorledes en bestemt <strong>for</strong>m <strong>for</strong> italesættelse<br />
åbner op <strong>for</strong> involveringen af multinationale sikkerhedsfirmaer i undtagelsesrum. Som sådan er privatiseret<br />
krisestyring ensbetydende med en geopolitisk reterritorialisering af regioner og lokationer, hvor undtagelsens<br />
logik afløser det lovlige rum og rekonfigurerer det politiske landskab.<br />
Den traditionelle definition af naturkatastrofer er<br />
baseret på en skelnen mellem menneske- og naturskabte<br />
katastrofer. Katastrofer skabt udelukkende<br />
af mennesker, såsom krige, folkedrab og <strong>for</strong>urening<br />
ses som hørende under den første kategori, mens<br />
katastrofer skabt udelukkende af naturen, såsom<br />
tsunamier og jordskælv ses som hørende under<br />
den anden. Når katastrofen er sket, er der dog ofte<br />
komplekse samspil mellem natur og mennesker.<br />
Ét sådant samspil har at gøre med hvordan myndigheder<br />
reagerer på katastrofer, det vil sige, hvilken <strong>for</strong>m<br />
<strong>for</strong> katastrofestyring, der igangsættes. Efterspillet til<br />
orkanen Katrina der i 2005 ramte New Orleans er<br />
et rammende eksempel på en ny <strong>for</strong>m <strong>for</strong> reaktion<br />
på katastrofer, nemlig privatiseringen af katastrofestyring.<br />
Mere end et år før orkanen Katrina sendte<br />
Louisiana´s statsmyndigheder en <strong>for</strong>espørgsel til<br />
FEMA om penge til udarbejdelse af en beredskabsplan<br />
i tilfælde af, at en kraftig orkan ramte regionen. FEMA<br />
afslog, men allerede senere samme år hyrede agenturet<br />
dog et privat firma kaldet Innovative Emergency<br />
Management til at producere netop en sådan plan <strong>for</strong><br />
1 mio. dollar. Ligeledes blev Blackwater (nu Xe) under<br />
og efter orkanen hyret til at sikre FEMA´s hove<strong>dk</strong>varter<br />
og medarbejdere i stedet <strong>for</strong> som normalt at<br />
uddelegere denne opgave til den amerikanske hær.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />
Side 18<br />
Lignende kontrakter blev også indgået med blandt<br />
andre Halliburton´s KBR og CH2M Hill. 2000-tallet bød<br />
på samme dynamik andre steder i verden, såsom private<br />
sikkerhedsfirmaers indtræden i Irak og Afghanistan.<br />
FEMA´s systematiske indslusning af private sikkerhedsfirmaer<br />
i New Orleans er kendetegnende <strong>for</strong> en<br />
global tendens, der ikke kun gælder rapid response,<br />
men også kontrollen af katastrofers konsekvenser på<br />
længere sigt, hvad vi kan kalde postkatastrofal styring.<br />
Således er migrations- og grænsekontrol endnu<br />
et område der i disse år outsources til multinationale<br />
sikkerhedsfirmaer. Eksempelvis er Thales, BAE<br />
Systems, Boeing og Finmeccanica alle involverede i<br />
Saudi Arabien´s grænsekontrol, og det Finmeccanicaejede<br />
våbenfirma SELEX-SI indgik i 2009 en kontrakt<br />
med Libyen til 300 mio. € om oprettelsen af et 3C<br />
(Command, Conquer, Communication) grænsekontrol-system,<br />
der skal opfange og inddæmme ørken- og<br />
båd-flygtninge på vej til Europa. Især Storbritanniens<br />
asyl-system er privatiseret, idet samtlige asyl-lejre<br />
drives af private sikkerheds- eller fængselsfirmaer.
Således driver G4S (tidligere Falck Securitas) 6 <strong>for</strong>skellige<br />
lejre, mens de amerikanske fængselsfirmaer<br />
HM Prison Service Ltd. og GEO Group, Inc (tidligere<br />
Wackenhut Correction Corporation, nu også ejet<br />
af G4S) driver henholdsvis 3 og 2 lejre. I lejre såsom<br />
Brook House og Colnbrook der er bygget som<br />
såkaldte ”category B prisons,” opbevares afviste asylansøgere<br />
inden de deporteres ud af Storbritannien.<br />
Generelt argumenterer disse firmaer <strong>for</strong>, at de skal<br />
involveres i katastrofer og postkatastrofale situationer,<br />
<strong>for</strong>di de billigere og mere effektivt kan sikre<br />
regeringers mål. Og der er tegn på, at den private<br />
sektor søger at udvide sin indflydelses-sfære yderligere.<br />
Således sagde Blackwater´s vicepræsident<br />
Chris Taylor i et 2007-radiointerview om Darfur, at<br />
hans firma ”selvfølgelig kan skabe sikkerhed i flygtningelejre,<br />
defensiv sikkerhed (…) I løbet af den tid<br />
det tager at samle en <strong>international</strong>t anerkendt styrke<br />
i et område, kan jeg være der på en tredjedel af<br />
den tid og til en pris der er tres procent billigere.”<br />
(National Public Radio interview 2006). Både<br />
katastrofestyring og styring af postkatastrofale situationer<br />
ansås tidligere som praksisser, der var afgørende<br />
eller ligefrem definerende aspekter af statslig<br />
suverænitet. Outsourcingen af disse opgaver til<br />
multinationale private sikkerhedsfirmaer indikerer<br />
der<strong>for</strong>, at staten som vi kender den er under afvikling.<br />
Denne rekonfigurering af traditionelle<br />
statslige hovedopgaver bliver af nogle set<br />
som ”statens tilbagetrækning” – signalerende<br />
en postnational verden, men som<br />
Thomas Lemke (2002) påpeger:<br />
Den såkaldte tilbagetrækning af staten er snarere<br />
<strong>for</strong>længelsen af regeringen af folk, neoliberalisme<br />
er ikke en slutning på, men en trans<strong>for</strong>mation af<br />
<strong>politik</strong> der omstrukturerer samfundets magtrelationer.<br />
Hvad vi kan iagttage i dag er ikke reduceringen<br />
af den statslige suverænitet og evne til<br />
planlægning, men en <strong>for</strong>skydning fra <strong>for</strong>melle til<br />
in<strong>for</strong>melle regeringsteknikker og tilsynekomsten af<br />
nye aktører på regeringens scene (Lemke 2002:11)<br />
Neoliberal rekonfiguration af magtrelationerne<br />
betyder altså ikke, at magtrelationer <strong>for</strong>svinder. Som<br />
privatiseringen under Katrina eller de engelske asyllejre<br />
illustrerer <strong>for</strong>skydes disse relationer snarere til<br />
andre aktører. I tilfældet katastrofe-styring <strong>for</strong>egår<br />
denne neoliberale rekonfiguration ydermere hurtigere,<br />
mere omfattende og uden samme diskussion<br />
som privatiseringen af andre statslige opgaver.<br />
Hvordan <strong>for</strong>egår denne neoliberal om<strong>for</strong>deling af statens<br />
magt? Barry Buzan, Ole Wæver og Jaap de Wilde<br />
(1998) har lanceret begrebet sikkerhedsliggørelse,<br />
der kort <strong>for</strong>talt betyder, at en aktør italesætter et<br />
emne som en eksistentiel trussel der kræver at man<br />
sætter sig ud over normalt gældende regler. Et emne<br />
bliver til et sikkerhedsemne hvis det publikum aktøren<br />
henvender sig til accepterer trussel-framingen, og<br />
derved også rekonfigureringen af den gængse orden.<br />
Det afgørende er altså hvordan emner overføres fra<br />
det politiske valg´s til sikkerhedens nødvendige sfære.<br />
Vi kan overføre dele af denne model til privatiseret<br />
katastrofe-styring. Fordi katastrofer altid indebærer<br />
eksistentielle trusler, er det dog ikke dette<br />
der italesættes, men snarere hvilken <strong>for</strong>m rekonfigureringen<br />
af den gængse orden skal tage. Under<br />
katastrofer er de normale offentlige og politiske<br />
processer ofte sat midlertidigt ud af spil, og befolkninger<br />
er <strong>for</strong>virrede, i chok og sorg (Klein 2007). Det<br />
er altså denne ”<strong>for</strong>virring af det offentlige rum”, dette<br />
ordens-vakuum, der i stigende grad benyttes til at<br />
introducere private aktører. I katastrofe-situationer<br />
handler italesættelsens dynamik der<strong>for</strong> ikke om<br />
accepten af trusler eller ekstraordinære tilstande, men<br />
snarere om at private aktører og deres støtter italesætter<br />
netop deres indtræden i den ekstraordinære tilstand.<br />
“I katastrofe-situationer handler<br />
italesættelsens dynamik der<strong>for</strong> ikke<br />
om accepten af trusler eller ekstraordinære<br />
tilstande, men snarere<br />
om at private aktører og deres støtter<br />
italesætter netop deres indtræden i<br />
den ekstraordinære tilstand”<br />
Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 19
Disse rekonfigureringer af katastrofe-styring <strong>for</strong>går<br />
ydermere i bureaukratiske, snarere end demokratiske,<br />
<strong>for</strong>a hvilket sætter spørgsmålstegn ved om<br />
noget offentligt publikum overhovedet får mulighed<br />
<strong>for</strong> at acceptere (eller afvise) <strong>for</strong>skydningen af magt.<br />
Udviklingen af EU´s <strong>for</strong>skningsprogram i sikkerhed<br />
(ESRP) er et godt eksempel på dette. Her inviterede<br />
Kommissionen sikkerhedsfirmaer som Finmeccanica,<br />
Thales og BAE Systems med i de <strong>for</strong>melle arbejdsgrupper<br />
der skulle udstikke retningslinjerne <strong>for</strong> unionens<br />
sikkerheds<strong>for</strong>skning, og derved dens fremtidige<br />
sikkerheds<strong>politik</strong>. Disse grupper definerede<br />
et sikkerhedskontinuum bestående af grænsekontrol,<br />
terrorisme, organiseret kriminalitet, beskyttelse<br />
af kritisk infrastruktur og katastrofe-styring og<br />
<strong>for</strong>e-slog desuden også løsningen på disse problemer,<br />
hvilket i alle tilfælde var involveringen af private<br />
aktører og indførelsen af total overvågning og kontrol<br />
(Statewatch: 16-20). Som sådan var firmaerne med<br />
til at italesætte både grænsekontrol og katastrofestyring<br />
som sikkerheds<strong>politik</strong> samt indsættelsen<br />
af private aktører som en legitim løsningsmodel.<br />
Hvilke konsekvenser har privatiseringen af katastrofe-styring<br />
<strong>for</strong> katastrofe-ofre? Hvad enten det er<br />
offentlige eller private aktører der indtræder, kan<br />
vi sige at katastrofe-områder indebærer en geopolitisk<br />
reterritorialisering af et givent område,<br />
hvad man kender fra Irak´s grønne og røde zoner.<br />
Katastrofe-områder bliver dermed <strong>for</strong>vandlet til røde<br />
zoner, hvis kriser søges afskærmet fra den normale<br />
verdens grønne zoner. Når den israelske sikkerhedsmastodont<br />
Modiin Ezrahi´s styrer den gigantiske<br />
kontrolmur på Vestbredden eller Wackenhut af BP<br />
sættes ind til at holde pressen borte fra den Mexicanske<br />
Golf er det således to eksempler på, at undtagelsens<br />
logik er blevet reglen i røde zoner, og at<br />
private sikkerheds- våben- og kontrol-firmaer i stigende<br />
grad er de aktører der håndhæver denne opdeling.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />
Side 20<br />
Der er alvorlige risici involveret i en neoliberal<br />
<strong>for</strong>skydning af magt-strukturer fra det offentlige<br />
til det private. Udover offentlighedens manglende<br />
indsigt i denne rekonfigurering af statslig magt illustrerer<br />
flere sager fra Irak og Afghanistan – samt<br />
den privatiserede grænsekontrol – et mere alvorligt<br />
problem med privatiseringen af katastrofe-kontrol:<br />
Hvor stater via <strong>for</strong>skellige konventioner er <strong>for</strong>pligtet<br />
til at rets<strong>for</strong>følge soldaters misbrug af magt og beskytte<br />
individuelle rettigheder, er private sikkerhedsfirmaer<br />
ikke. Private firmaer er således ikke ansvarlige<br />
under 1951 Genevekonventionen <strong>for</strong> flygtninges rettigheder,<br />
ligesom der ofte, som i Irak, laves juridiske<br />
undtagelser <strong>for</strong> private aktører. Både det juridiske og<br />
moralske ansvar gøres diffust, og den privatiserede<br />
katastrofe-styring udfolder sig i en juridisk gråzone.<br />
Martin Lemberg-Pedersen (f.1981), Ph.D. studerende<br />
ved “Center <strong>for</strong> Studier af Lighed og Multikulturalisme”<br />
(CESEM), Institut <strong>for</strong> Medier, Erkendelse og Formidling,<br />
Københavns Universitet samt Visiting Fellow<br />
ved Refugee Studies Centre (RSC), Ox<strong>for</strong>d Universitet.
Litteratur<br />
Buzan, B., Wæver, O. Og de Wilde, J. (1998) Security: A new framework <strong>for</strong> analysis,<br />
Lynne Rienner Publications.<br />
Lemke, T. (2002) `Foucault, Governmentality, and Critique´ i Rethinking Marxism, 14. Jg.,<br />
No. 3, 2002 pp. 172-179.<br />
Klein, N. (2007) The Shock Doctrine, London: Penguin Books<br />
National Public Radio-interview med Blackwater vicepræsident Chris Taylor: `Private Military<br />
Firm Pitches Its Services in Darfur,´, citeret i Scahill, J. (2007) Blackwater: The rise of the<br />
world´s most powerful mercenary army, New York: Nation Books.<br />
Statewatch, Hayes, Ben (sept. 2009) NeoConOpticon: The EU Security- Industrial Complex,<br />
Transnational Institute.<br />
Faktaboks:<br />
Privatiserede større asyl-lejre i Storbritannien<br />
Brook House: G4S Group, category B prison standard, 426 sengepladser.<br />
Campsfield: GEO Group Ltd., 216 sengepladser til mænd.<br />
Colnbrook: Serco Home Affairs, category B prison standard, 308 sengepladser,<br />
Dover: HM Prison Service, 314 over-18 male sengepladser<br />
Dungavel: G4S, 190 sengepladser.<br />
Harmondsworth: GEO Group Limited, 259 sengepladser.<br />
Lindholme: HM Prison Service, 112 sengepladser til mænd.<br />
Haslar: HM Prison Service, 160 sengepladser til mænd.<br />
Oakington: G4S, 408 sengepladser til mænd.<br />
Tinsley House: GS4, 116 mande-, 5 kvinde-, 4 familie- sengepladser.<br />
Yarl´s Wood: Serco Home Affairs, 405 sengepladser, 284 til kvinder, 121 til familier.<br />
Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 21
udblik<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 22
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 23
Præsidentvalg i Politisk Cirkus<br />
<strong>IP</strong>monopolets Signe Okkels rapporterer fra Uganda<br />
Af Signe Okkels<br />
Det politiske klima i Uganda lider af iltsvind og <strong>for</strong>urening ligesom fiskene i Victoriasøen. I februar 2011<br />
afholdes der præsidentvalg, men vælgerne er trætte af teatralsk <strong>politik</strong>, så de gider i hvert fald ikke stemme.<br />
At valget bliver kaotisk er sikkert som amen i kirken; om det bliver blodigt som i Kenya, er eksperterne<br />
imidlertid ikke enige om.<br />
Når der er valg i Danmark finder de fleste vej til<br />
stemmeurnerne. I Uganda er turen ikke umagen<br />
værd. Præsidentvalget er en død fisk <strong>for</strong> langt de<br />
fleste veluddannede ugandere. De kender resultatet<br />
og nægter at deltage i et meningsløst cirkus, hvor<br />
svindlere er vindere. Demokrati er ren parodi i<br />
et land, hvor valg er et spørgsmål om pest eller<br />
kolera i <strong>for</strong>m af en voldsomt korrupt regeringsleder<br />
eller en ideløs, håbløst uorganiseret opposition, i hvis<br />
hænder kun få tør lægge landets skæbne. Tilbage står,<br />
at næste års præsidentvalg lurer lige om hjørnet, og<br />
præsident Yoweri Museveni fra The National Resistance<br />
Movement (NRM) er godt i gang med at uddele<br />
brune konvolutter med rede penge fra statskassen.<br />
Generøsitet eller bestikkelse? Museveni giver penge til en landmand fra<br />
Bugiri i syd. Foto: Willis Omith<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 24<br />
“Better the devil you know than the angel you don't”<br />
Som den store giver deler Museveni ud til højre<br />
og venstre, til venner og fjender, men mest ude<br />
på landet. Langt de fleste arbejdsløse ugandere i<br />
landdistrikterne bekymrer sig nemlig ikke om <strong>politik</strong>,<br />
så længe de kan sove trygt om natten, gå frit<br />
omkring og få mad på bordet. De håber blot på en<br />
lille pose penge fra præsidenten, og angste <strong>for</strong> at<br />
miste hus og hjem går de den tunge vej til stemmeurnerne.<br />
De sætter kryds ved Museveni, <strong>for</strong><br />
hvis der er én ting, historien har lært uganderne at<br />
sætte pris på, så er det fred. Ingen her kan glemme<br />
guerillakrigene eller Idi Amins brutale diktatur, og<br />
der<strong>for</strong> nyder Museveni sympati fra det ganske land.<br />
”Museveni’s korrupte<br />
regering er nok<br />
flosset i kanterne,<br />
men han er den første<br />
regeringsleder, der<br />
har <strong>for</strong>mået at sikre<br />
fred og stabilitet i<br />
Uganda”
Valgkampagner som “Do not risk instability” går lige i<br />
hjertet på de “tømmermandsramte”, politisk apatiske<br />
vælgere. Museveni’s korrupte regering er nok flosset<br />
i kanterne, men han er den første regeringsleder, der<br />
har <strong>for</strong>mået at sikre fred og stabilitet i Uganda. Der<br />
er med andre ord ikke udsigt til politisk <strong>for</strong>andring.<br />
Madbilletter i politisk tragedie<br />
Dagbladene pryder <strong>for</strong>tovene overalt i Kampala.<br />
Man kan endda købe dagens aviser fra sit bilsæde,<br />
mens man holder i kø, og det gør man meget i hovedstaden.<br />
De mange kolossale huller i vejene og de få<br />
lyskryds er en katalysator <strong>for</strong> trafikpropper i myldretiden.<br />
I disse slanger af køer sælger unge mænd, løbende<br />
frem og tilbage mellem bilrækkerne, alt fra tyggegummi<br />
til toiletbørster. Desværre er avisoverskrifterne<br />
sjældent rigtigt interessante og artiklerne gabende<br />
kedelige, som en dødssyg teater<strong>for</strong>estilling, hvor man<br />
ønsker at stikke hovedet ind bag kulisserne <strong>for</strong> at se,<br />
hvad der i virkeligheden gemmer sig bag skuespillet.<br />
Gaderne i Kampala er fyldt med huller, der <strong>for</strong>værrer trafikpropperne. Her navigerer en<br />
boda-boda (motorcykel-taxi) gennem Bukoto Street. Foto: Stephen Otage<br />
”The only problem is that in acting violence is harmless,<br />
but here violence can be real. People might lose<br />
their lives in the process. You can talk about power<br />
of the president and the political parties as if they really<br />
exist, but they are just shells. People do not trust<br />
politics or the politicians anymore. So you cannot<br />
talk about democracy,“ udtaler politisk professor ved<br />
Makerere University, Aron Mukwaya. I Uganda har<br />
kun få <strong>politik</strong>ere intentioner om politisk <strong>for</strong>andring.<br />
For de fleste er en plads i parlamentet lig med en<br />
madbillet i livet, hvor<strong>for</strong> <strong>politik</strong> her synes ligegyldigt<br />
og indholdsløst: ”You cannot make much of a difference<br />
because you are a politician. Politics here is still<br />
very centralized. Many does it to make money, but<br />
the demands of the voters are also not policy or issue<br />
based.” tilføjer Mukwaya.<br />
“People do not trust<br />
politics or the<br />
politicians anymore.<br />
So you cannot talk<br />
about democracy”<br />
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 25
Tumult i vente<br />
Regeringspartiet NRM har de sidste par måneder<br />
afholdt interne valg af spidskandidater til parlamentet<br />
og de lokale byråd i regionerne. Valgene var skandaløse,<br />
tragikomiske. Præsidentvalget næste år bliver<br />
der<strong>for</strong> med garanti også kaotisk og voldeligt - det<br />
siger næsten sig selv. Mukwaya, begravet i sit kontor<br />
blandt stakke af bøger og papirbunker, læner sig frem,<br />
rynker på panden og tilføjer: “We are likely to have<br />
more organized, not spontaneous, violence. People<br />
will be highly inspired by the crises which have taken<br />
place in Africa and they know that elections here are<br />
always rigged. There<strong>for</strong>e they become frustrated.”<br />
Heldigvis <strong>for</strong> regeringen er timingen god, <strong>for</strong><br />
alles øjne er allerede rettet mod det kommende<br />
valg i Sydsudan, der finder sted omtrent samtidig<br />
med valget i Uganda. Det <strong>international</strong>e samfund,<br />
FN og EU ønsker i den <strong>for</strong>bindelse frem <strong>for</strong> alt<br />
stabilitet i regionen, og de vil der<strong>for</strong> givetvis<br />
erklære valget <strong>for</strong> frit og retfærdigt, <strong>for</strong>klarer Mukwaya.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 26<br />
På disse kanter er demokratiet desuden indrettet<br />
således, at regeringen lige akkurat kan vinde donorernes<br />
gunst. Forfatningen <strong>for</strong>eskriver nok demokratiske<br />
valg, men oppositionen har reelt ikke en jordisk<br />
chance <strong>for</strong> at gøre sin indflydelse gældende, <strong>for</strong><br />
i praksis er der ikke plads til pluralisme. Terrorangrebet<br />
i juli måned, som <strong>for</strong>årsagede over 80 menneskers<br />
død, <strong>for</strong>ringer ydermere vilkårene <strong>for</strong> oppositionen:<br />
“The type of campaigns in this country will<br />
be extremely controlled by the government, because<br />
of the two bombings that took place. The question<br />
about security will be more paramount than democracy.<br />
So when the government decides to stop<br />
the opposition from campaigning, gathering and<br />
meeting, they will be saying that the government is<br />
just trying to create security,” <strong>for</strong>tæller Mukwaya.<br />
”Det <strong>international</strong>e samfund, FN og EU<br />
ønsker i den <strong>for</strong>bindelse frem <strong>for</strong> alt stabilitet<br />
i regionen, og de vil der<strong>for</strong> givetvis erklære<br />
valget <strong>for</strong> frit og retfærdigt”<br />
NRM-registratorer tjekker stemmesedler, der blev <strong>for</strong>søgt indleveret til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> sted<strong>for</strong>trædende<br />
generalsekretær, Ms Dorothy Hyuha. Over 40.000 falske stemmesedler blev<br />
beslaglagt af politiet i Butaleja i det østlige Uganda.
Oppositionen vakler<br />
Hvis der skal ske et magtskifte, må oppositionspartierne<br />
der<strong>for</strong> frem i skoene. Partierne i oppositionen<br />
sover i timen, når de år efter år sælger følelser<br />
frem <strong>for</strong> politiske budskaber, <strong>for</strong> de apatiske vælgere<br />
skal ruskes grundigt, før de vågner op til dåd.<br />
”They never discuss ideologies because politic is still<br />
pretty much personalized here. You talk about the<br />
individuals in the politics, not what they stand <strong>for</strong>,”<br />
siger Charles Mwanguhyra, der er politisk redaktør på<br />
Ugandas største uafhængige avis The Daily Monitor.<br />
Det er nu tredje gang i træk, at oppositionspartierne<br />
i samarbejde <strong>for</strong>søger at vælte regeringen, men som<br />
vanligt er der kurrer på tråden, og alliancen Inter-<br />
Party- Cooperation (<strong>IP</strong>C) mangler engagement såvel<br />
som de rette strategier. Koalitionen består af Forum<br />
<strong>for</strong> Democratic Change (FDC), Conservative Party<br />
(CP), Justice Forum (JEEMA) og the Social Democratic<br />
Party (SDP). Partierne savner knowhow, struktur<br />
og økonomisk kapacitet, og der<strong>for</strong> bliver de ikke<br />
anset som et reelt alternativ til NRM-regeringen.<br />
Professor Mukwaya tror der<strong>for</strong> ikke, at tredje<br />
gang bliver lykkens gang <strong>for</strong> alliancen. Han <strong>for</strong>klarer,<br />
at <strong>IP</strong>C er en ramme, som donorerne har udstukket<br />
<strong>for</strong> oppositionen mod økonomisk støtte:<br />
”They simply wanted money; because there is<br />
no way the opposition can have money, since<br />
Museveni has made is very difficult <strong>for</strong> them to<br />
get money from anywhere. It is not about political<br />
mobilization or winning state power.”<br />
Ifølge Mukwaya er dette roden til partiernes indbyrdes<br />
tovtrækkeri og beskyldninger, hvor<strong>for</strong> to partier<br />
allerede har trukket sig fra <strong>IP</strong>C. The Democratic<br />
Parti (DP) trak sig i protest mod anklager fra kredse<br />
i alliancen, der offentligt etiketterer partiet som et<br />
pro-Museveni-parti.<br />
Lederen af partiet, Norbert Mao, der anklages <strong>for</strong> at<br />
være Museveni’s udsendte spion, fastholder samtidig,<br />
at et regeringsskifte <strong>for</strong>drer to oppositionsfronter<br />
frem <strong>for</strong> én. Senest har Ugandas Peoples Congress<br />
(UPC) officielt meldt sig helt ud og slår i stedet til lyd<br />
<strong>for</strong> en national socialbevægelse, der skal sikre landet<br />
demokrati.<br />
Denne udmelding er samtidig et opgør med <strong>IP</strong>C, som<br />
partiet beskylder <strong>for</strong> at lade sig nøje med en regeringsfarvet<br />
valgkommission. Ifølge <strong>IP</strong>C grunder konflikten<br />
i, at lederen af UPC, Olara Otunnu, stædigt fastholdt,<br />
at koalitionen skulle vente med at vælge dets spidskandidat<br />
til en ny, uafhængig valgkommission var<br />
blevet udpeget af Museveni. Det vil <strong>IP</strong>C, der anser<br />
en ny kommission som højst usandsynlig, ikke vente<br />
på. UPC har i øvrigt et usædvanligt dårligt <strong>for</strong>hold til<br />
Buganda (subnationalt kongedømme i Uganda red.),<br />
så partiets afgang er slet ikke så tosset <strong>for</strong> alliancen,<br />
der går efter stemmerne i det centrale kongedømme.<br />
Konflikten mellem Buganda og regeringen vil give<br />
<strong>IP</strong>C medvind, og Museveni vil opleve langt mindre<br />
vælgerstøtte fra kongedømmet denne gang. Der<br />
eksisterer fem store kongedømmer i Uganda, men<br />
før kolonismen fandtes der et væld af små uafhængige<br />
nationalstater i <strong>for</strong>m af mindre kongedømmer.<br />
“Partierne i oppositionen sover i timen, når<br />
de år efter år sælger følelser frem <strong>for</strong> politiske<br />
budskaber, <strong>for</strong> de apatiske vælgere<br />
skal ruskes grundigt, før de vågner op til<br />
dåd”<br />
General Yoweri Museveni under ed i parlamentet den<br />
26. januar i 1986 efter seks års guerillakrig i bushen.<br />
Efter snart et kvart århundrede er han stadig landets<br />
præsident.<br />
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 27
Personalisering af det politiske<br />
Alliancen er der<strong>for</strong> ikke en dårlig hest at spille<br />
sine penge på, hvis partierne vel og mærke finder<br />
fælles fodslag. Dr. Kizza Besigye, lederen af Forum<br />
<strong>for</strong> Democratic Change (FDC), er oppositionens<br />
spidskandidat og den største konkurrent til<br />
præsidenten. I 2000 stillede han op som præsidentkandidat<br />
og ud<strong>for</strong>drede dermed Museveni,<br />
hvilket ingen nogensinde troede, var muligt.<br />
”He has demystified Museveni as somone nobody<br />
thought you could challenge,” <strong>for</strong>klarer Mwanguhyra.<br />
Besigye var Musevenis personlige læge under<br />
’frihedskampene’ i bushen og i mange år yderst engageret<br />
i bevægelsen. Besigye har gjort flere <strong>for</strong>søg<br />
på at skabe politisk debat, men uden undtagelse<br />
er diskussionen blevet personaliseret af Museveni,<br />
som under valget i 2001, hvor præsidenten i et<br />
<strong>international</strong>t interview ytrede, at Besigye havde HIV.<br />
Mwanguhyra er dog trods alt <strong>for</strong>trøstningsfuld og<br />
ser lyst på fremtiden: “The country can not be moving<br />
in reverse, it can only move <strong>for</strong>ward. We are not<br />
headed <strong>for</strong> a doomsday scenario.” Om det er rigtig,<br />
må tiden vise, <strong>for</strong> ingen i Uganda er tilsyneladende<br />
enige om den sag.<br />
Signe Okkels er journalist-studerende på RUC,<br />
men studerer <strong>for</strong> øjeblikket på Universitetet Makerere<br />
University i Kampala. Dette er den anden artikel<br />
i hendes trefoldige artikelserie om Uganda i<br />
Ipmonopolet. Signe blogger om sit ophold i Uganda,<br />
følg med på www.signeokkels.blogspot.com<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 28
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 29
EU’s Naboskabs<strong>politik</strong> i<br />
Østeuropa og Middelhavet<br />
Udviklingen af et ”blødt” sikkerhedspolitisk redskab<br />
Af Malthe Munkøe<br />
EU’s naboskabs<strong>politik</strong> befinder sig i spændfeltet imellem egentlig udenrigs- og sikkerheds<strong>politik</strong> og EU’s<br />
udvidelses<strong>politik</strong>ker. Naboskabs<strong>politik</strong>ken er der<strong>for</strong> ofte blevet overset, men udgør i realiteten en af EU’s<br />
vigtigste eksterne <strong>politik</strong>ker og har væsentlige sikkerhedspolitiske implikationer. Samtidig illustrerer naboskabs<strong>politik</strong>ken,<br />
hvordan EU’s eksterne <strong>politik</strong>ker i stigende grad bliver anvendt i mere traditionelle<br />
udenrigspolitisk henseender.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 30
Med optagelsen af Cypern og Malta ved Øst-udvidelsen<br />
i 2004, cementerede EU samtidig sin rolle<br />
i Middelhavet. EU har haft et længerevarende samarbejdsprogram<br />
med middelhavslandene, siden man<br />
i 1995 etablerede den såkaldte Barcelona-proces,<br />
der sigtede på at fremme gode <strong>for</strong>hold til landene og<br />
støtte politiske og økonomiske re<strong>for</strong>mer i området.<br />
Dybest set har naboskabs<strong>politik</strong>ken til hensigt at opnå<br />
den samme <strong>for</strong>andring i Østeuropa og langs Middelhavskysten,<br />
som Syd- og Centraleuropa har gennemgået<br />
siden de ophørte med at være diktaturstater.<br />
EU er således blevet en vigtig politisk spiller i <strong>for</strong>hold<br />
til sine nabolande. I 2004 iværksattes en ambitiøs<br />
europæisk naboskabs<strong>politik</strong>, der skal strømline dette<br />
og arbejde <strong>for</strong> de ønskede <strong>for</strong>andringer i politisk og<br />
økonomisk henseende, såvel som mere kulturel og<br />
social udveksling. Det skal samtidig ses i den strategiske<br />
optik, at EU-landenes egen sikkerhed afhænger af, at<br />
nabolandene medvirker til at håndtere ud<strong>for</strong>dringer<br />
såsom organiseret kriminalitet, ulovlig indvandring,<br />
terrorisme og <strong>for</strong>skellige lokale og regionale konflikter.<br />
I den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003<br />
hedder det <strong>for</strong> eksempel, at det er i Europas interesse<br />
at nabolandene er ”well-governed”, og at det der<strong>for</strong><br />
er målet at ”promote a ring of well-governed countries<br />
to the East of the European Union and on the<br />
shores of the Mediterranean”. I den <strong>for</strong>stand udgør<br />
naboskabs<strong>politik</strong>ken en slags ”blød” sikkerheds<strong>politik</strong>.<br />
”EU er således blevet en vigtig politisk spiller<br />
i <strong>for</strong>hold til sine nabolande”<br />
Den europæiske naboskabs<strong>politik</strong><br />
Den europæiske naboskabs<strong>politik</strong> blev lanceret i 2004<br />
og udgør EU’s hidtil mest ambitiøse <strong>politik</strong> i <strong>for</strong>hold<br />
til Østeuropa og Middelhavslandene (idet Balkanlandene<br />
og Tyrkiet er omfattet af andre aftaler i kraft<br />
af at være kandidatlande eller tættere på medlemskab).<br />
Formålet er at understøtte demokratiske og<br />
økonomiske re<strong>for</strong>mer i de pågældende lande, såvel<br />
som praktisk samarbejde om fælles sikkerhedstrusler<br />
og bekymringer, herunder konfliktløsning, energi<strong>for</strong>syning,<br />
organiseret kriminalitet, menneskesmugling<br />
og antiterrorisme. På et mere overordnet plan er naboskabs<strong>politik</strong>ken<br />
motiveret af ønsket om at undgå<br />
at der blot skabes nye skillelinjer i Europa mellem EU-<br />
og ikke-EU medlemmer til erstatning <strong>for</strong> dem, som<br />
Øst-udvidelsen nedbrød.<br />
Udviklingen sker i praksis primært på bilateralt plan<br />
imellem det enkelte land og EU. Ved at indgå i den<br />
europæiske naboskabs<strong>politik</strong> erklærer de pågældende<br />
lande deres principielle tilslutning til et fælles værdigrundlag<br />
og målsætninger. Herudfra udfærdiger Kommissionen<br />
en landerapport på baggrund af en konkret<br />
vurdering af behov og muligheder. Dernæst aftales i<br />
fællesskab en handlingsplan, som udspecificerer en<br />
række indsatsområder, der skal implementeres med<br />
EU-støtte og løbende evalueres af en EU-komite. Hver<br />
handlingsplan er således tilpasset landets specifikke<br />
<strong>for</strong>hold. Herudfra kan gennemføres en lang række <strong>for</strong>skelligartede<br />
programmer, der falder inden<strong>for</strong> naboskabs<strong>politik</strong>kens<br />
overordnede mål, lige fra ungdomsudveksling<br />
og kulturelt samarbejde til bedre styring af<br />
vandreserver, visa-undtagelser, god regeringsførelse<br />
og demokratiudvikling. Ideen er, at man med en<br />
fælles naboskabs<strong>politik</strong> kan følge en overordnet strategisk<br />
tilgang, samtidig med at denne tilpasses lokale<br />
<strong>for</strong>hold. Naboskabs<strong>politik</strong>ken finansieres ud fra en<br />
pulje på 12 milliarder euro over perioden 2007-12 i<br />
det såkaldte Instrument <strong>for</strong> Partnerskab og Naboskab.<br />
Det svarer til en <strong>for</strong>øgelse på 32 % i <strong>for</strong>hold til EU’s<br />
tidligere økonomiske hjælpeprogrammer i nabolandene.<br />
Desuden tilbyder EU bedre adgang til det Indre<br />
Marked og teknisk assistance. Dertil kommer, at<br />
den Europæiske Investeringsbank yder lån i samme<br />
størrelsesorden til konkrete investeringsprojekter.<br />
Naboskabs<strong>politik</strong>ken er en <strong>for</strong>holdsvis ny <strong>politik</strong><br />
med en meget ambitiøs målsætning. Kommissionens<br />
eva-luering fra 2006 viste, at det især havde<br />
knebet med at bidrage til re<strong>for</strong>mer i demokratisk<br />
og politisk henseende. Resultaterne må dog ses i<br />
de rette proportioner. Budgettet <strong>for</strong> Instrumentet<br />
<strong>for</strong> Partnerskab og Naboskab er på omtrent 2 milliarder<br />
euro om året, <strong>for</strong>delt på over 10 lande med<br />
et samlet indbyggertal i omegnen af 150 millioner.<br />
Da EU med naboskabs<strong>politik</strong>ken kun kan tilbyde<br />
økonomisk støtte og ikke et medlemskabsperspektiv,<br />
er mængden af den ydede støtte afgørende<br />
<strong>for</strong>, hvor meget indflydelse der kan vindes.<br />
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 31
”På et mere overordnet plan er naboskabs<strong>politik</strong>ken motiveret af ønsket om at undgå, at<br />
der blot skabes nye skillelinjer i Europa mellem EU- og ikke-EU medlemmer til erstatning <strong>for</strong><br />
dem, som Øst-udvidelsen nedbrød”<br />
Politisk uenighed om prioritering<br />
Der har længe været uenighed om prioriteringen af<br />
middelhavsområdet i <strong>for</strong>hold til de østeuropæiske<br />
lande. Spanien, Frankrig og Italien har presset på <strong>for</strong><br />
at opgradere EU's relationer til Middelhavsområdet,<br />
ikke mindst <strong>for</strong> at dæmme op <strong>for</strong> det enorme pres fra<br />
illegal indvandring. Tilsvarende har landene i nord og<br />
øst ønsket stærkere relationer til Ukraine, Moldova og<br />
Kaukasus. Der har der<strong>for</strong> været konkurrence om, hvor<br />
mange af midlerne i Instrumentet <strong>for</strong> Partnerskab og<br />
Naboskab der kanaliseres mod henholdsvis øst og syd.<br />
Den franske præsident Sarkozy lancerede under sin<br />
valgkamp i 2007 planer <strong>for</strong> at oprette en Union <strong>for</strong><br />
Middelhavet, og fremlagde et mere konkret <strong>for</strong>slag<br />
året efter. Ideen var, at samle alle landene langs Middelhavet<br />
i en EU-lignende organisation med fælles<br />
institutioner og <strong>politik</strong>områder. Det franske initiativ<br />
har på mange måder været en fiasko. Tyskland modsatte<br />
sig kraftigt, at man etablerede et sådant <strong>for</strong>um<br />
uden<strong>for</strong> EU, så resultatet blev en mindre ambitiøs<br />
organisation med alle EU-lande som medlemmer.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 32<br />
Unionen <strong>for</strong> Middelhavet har heller ikke haft den<br />
ønskede fremdrift, blandt andet <strong>for</strong>di den blev lammet<br />
af israelsk-arabiske spændinger efter det israelske indfald<br />
i Gaza i 2008, men initiativet illustrerer en stigende<br />
vilje til at øge EU's engagement langs Middelhavet.<br />
Tilsvarende lancerede Polen og Sverige et <strong>for</strong>slag<br />
på EU's topmøde i Prag i maj 2008 det såkaldte<br />
Østlige Partnerskab, der skal øge EU's engagement<br />
med landene i øst. Det skete ikke kun <strong>for</strong> at<br />
øge EU’s engagement i øst frem <strong>for</strong> i Middelhavsområdet,<br />
men også i høj grad som reaktion på det<br />
russiske felttog i Georgien. Det blev der<strong>for</strong> af mange<br />
iagttagere set som et traditionelt udenrigspolitisk<br />
modtræk fra polsk side til den russiske magt<strong>politik</strong>.<br />
I mange lande mod øst er EU’s naboskabs<strong>politik</strong><br />
blevet modtaget med en vis skuffelse, <strong>for</strong>di man<br />
ikke ønsker at blive spist af med mindre end EUmedlemskab.<br />
Desuden stødte det østlige partnerskab<br />
hurtigt på <strong>for</strong>udsigelige problemer omkring<br />
Hvideruslands deltagelse, og situationen i<br />
Ukraine og Kaukasus er ligeså omskiftelig som altid.
Det understreger det gamle dilemma i EU's naboskabs<strong>politik</strong>:<br />
eksporterer EU stabilitet ved at engagere<br />
sig i sit nabolag, eller importerer man ustabilitet<br />
ved at blive trukket ind i de <strong>for</strong>skellige konflikter og<br />
uenigheder?<br />
”Der har der<strong>for</strong> været konkurrence om, hvor<br />
mange af midlerne i Instrumentet <strong>for</strong><br />
Partnerskab og Naboskab der kanaliseres<br />
mod henholdsvis øst og syd ”<br />
Russiske soldaters march ved 65 årsdagen dagen <strong>for</strong> Sejren i Europa.<br />
EU i det russiske nære udland<br />
Rusland har ikke ønsket at være en del af EU's<br />
naboskabs<strong>politik</strong>, da det ikke bliver opfattet som en<br />
aftale mellem ligeværdige partner. I stedet har man<br />
med topmøder i St. Petersborg 2003 og i London i<br />
2005 lagt grunden <strong>for</strong> et privilegeret partnerskab,<br />
der tager udgangspunkt i fire ”fælles rum”: fælles<br />
økonomisk rum, fælles rum med frihed, sikkerhed<br />
og retfærdighed, fælles rum med ekstern sikkerhed,<br />
og fælles rum <strong>for</strong> <strong>for</strong>skning og uddannelse.<br />
Med EU's naboskabs<strong>politik</strong> kan landene i øst <strong>for</strong>søge<br />
at spille Rusland og EU ud mod hinanden.<br />
Ukraines udenrigsminister Voronin sagde <strong>for</strong> eksempel<br />
meget tydeligt i <strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>handlingerne<br />
om en ny associeringsaftale med EU, at hvis ikke der<br />
blev givet flere indrømmelser kunne det betyde, at<br />
Ukraine ville begynde at kigge mere mod Rusland.<br />
Naboskabs<strong>politik</strong>ken bliver med andre ord stadigt<br />
mere involveret i et strategisk udenrigspolitisk<br />
spil i Østeuropa.<br />
På trods af den aktuelle økonomiske krise – som har<br />
ramt Rusland hårdere end de fleste EU-lande – vil<br />
Moskva aldrig kunne tilbyde de samme økonomiske<br />
incitamenter som EU. Til gengæld har russerne andre<br />
instrumenter end de økonomiske. Rusland er<br />
en afgørende faktor i Moldova, hvor udstationerede<br />
russiske tropper garanterer udbryderrepublikken<br />
Transniestriens de facto selvstændighed. Ligesom<br />
Georgien-krigen med al tydelighed også viste, at det<br />
er tilfældet i Sydossetien. Nogle iagttagere mistænker<br />
Kreml <strong>for</strong> at stå bag det massive hackerangreb på<br />
Estland der kom efter, at en russisk mindestatue var<br />
blevet flyttet under stor mediebevågenhed i 2007.<br />
Desuden kan Rusland som altid anvende sin naturgaseksport<br />
udenrigspolitisk. Endelig har Rusland<br />
udstedt mange russiske pas til de russiske<br />
mindretal i Østeuropa, og er meget opmærksom<br />
på sine mindretals <strong>for</strong>hold og rettigheder.<br />
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 33
Ikke nok med at EU's naboskabs<strong>politik</strong><br />
uundgåeligt står i kontrast til Ruslands<br />
<strong>for</strong>søg på at være den ledende magt i sit<br />
”nære udland”. Hvis en af de frosne konflikter<br />
skulle blusse op igen, vil EU ikke<br />
kunne undgå at blive involveret på den<br />
ene eller anden måde. For eksempel er<br />
EU observatør i det såkaldte 5+2 konfliktløsningsprogram<br />
omkring Transniestrien,<br />
medlem af Mellemøstkvartetten,<br />
og har udsendt eksperter til at<br />
overvåge fredsaftalen i Georgien via<br />
OSCE. Selvom EU's naboskabs<strong>politik</strong><br />
ikke er traditionel udenrigs<strong>politik</strong>, har<br />
EU i dag en så væsentlig rolle i nabolandene,<br />
at man vil blive opfattet som en<br />
væsentlig spiller også udenrigspolitisk.<br />
Ikke nok med at EU's naboskabs<strong>politik</strong> uundgåeligt<br />
står i kontrast til Ruslands <strong>for</strong>søg på at være den<br />
ledende magt i sit ”nære udland”. Hvis en af de<br />
frosne konflikter skulle blusse op igen, vil EU ikke<br />
kunne undgå at blive involveret på den ene eller<br />
anden måde. For eksempel er EU observatør i<br />
det såkaldte 5+2 konfliktløsningsprogram omkring<br />
Transniestrien, medlem af Mellemøstkvartetten, og<br />
har udsendt eksperter til at overvåge fredsaftalen i<br />
Georgien via OSCE. Selvom EU's naboskabs<strong>politik</strong><br />
ikke er traditionel udenrigs<strong>politik</strong>, har EU i dag en så<br />
væsentlig rolle i nabolandene, at man vil blive opfattet<br />
som en væsentlig spiller også udenrigspolitisk.<br />
Naboskabs<strong>politik</strong>ken som udenrigspolitisk redskab<br />
EU's udvidelser og perspektivet om medlemskab har<br />
vist sig at være mere effektive i <strong>for</strong>hold til at påvirke<br />
andre lande end noget traditionelt udenrigspolitisk<br />
instrument. På samme måde er EU's naboskabs<strong>politik</strong><br />
uundgåeligt udenrigs<strong>politik</strong>. Det på trods af<br />
at det hører under kommissæren <strong>for</strong> udvidelser og<br />
naboskab, <strong>for</strong> tiden tjekken Stefan Füle, snarere end<br />
den høje repræsentant <strong>for</strong> udenrigs- og sikkerheds<strong>politik</strong>.<br />
Med Lissabontraktatens oprettelse af en EU¬udenrigstjeneste<br />
og en stærkere <strong>for</strong>ankring af den Høje<br />
Repræsentant i Kommissionen igennem en vice-<strong>for</strong>mandspost,<br />
<strong>for</strong>ekommer det sandsynligt, at naboskabs<strong>politik</strong>ken<br />
i stigende grad vil blive anvendt aktivt og<br />
integreret yderligere i EU's generelle udenrigs<strong>politik</strong>.<br />
Stefan Füle<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 34<br />
Herved illustrerer naboskabs<strong>politik</strong>ken, hvordan EU<br />
er ved at opbygge en egentlig udenrigs- og sikkerheds<strong>politik</strong>,<br />
frem <strong>for</strong> kun at bero sig på at stille<br />
positive incitamenter til rådighed i <strong>for</strong>m af tættere<br />
integration med EU og det Indre Marked. EU<br />
<strong>for</strong>følger herigennem hvad man kan betegne en<br />
blød” sikkerheds<strong>politik</strong>, hvor trusler og ud<strong>for</strong>dringer i<br />
udlandet håndteres ved at opbygge bedre relationer<br />
og samarbejde gennem naboskabs<strong>politik</strong>kerne.
”Repræsentant i Kommissionen igennem<br />
en vice-<strong>for</strong>mandspost,<br />
<strong>for</strong>ekommer det sandsynligt,<br />
at naboskabs<strong>politik</strong>ken i stigende grad vil blive anvendt<br />
aktivt og integreret yderligere i EU's<br />
generelle udenrigs<strong>politik</strong>”<br />
Malthe Munkøe er<br />
cand.scient.pol og MA.<br />
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 35
Ulandsbistand<br />
- For dem eller <strong>for</strong> os?<br />
Af Janne Bruvoll<br />
Aldrig er den danske ulandsbistand faldet så meget, som den har gjort siden 2001. Faldet skyldes, at ulandsbistand<br />
ikke længere kun ses som en moralsk <strong>for</strong>pligtelse over <strong>for</strong> verdens fattige, men også som et strategisk<br />
redskab til at dække vores egne behov.<br />
”Udviklings<strong>politik</strong>ken er en central del af den<br />
aktive danske udenrigs- og sikkerheds<strong>politik</strong>.”<br />
Sådan lyder det i indledningen til den nye strategi<br />
<strong>for</strong> Danmarks udviklingssamarbejde, som i maj 2010<br />
afløste den ti år gamle strategi Partnerskab 2000.<br />
Sætningen er sigende <strong>for</strong>, hvordan danskernes syn<br />
på ulandshjælp har <strong>for</strong>andret sig de seneste 15 år.<br />
Siden ulandsbistandens spæde start i 1950’erne har<br />
Danmark været blandt de mest generøse bistandsydere<br />
og stået i spidsen <strong>for</strong> <strong>international</strong>t samarbejde<br />
og ansvar. Og i 1992 betalte Danmark – som det første<br />
land nogensinde – hvad der svarede til én procent af<br />
vores bruttonationalprodukt (BNP) i ulandsbistand.<br />
Der<strong>for</strong> placeres vi traditionelt i gruppen af lande,<br />
som er moralsk motiverede til at betale ulandsbistand<br />
og har fokus rettet mod behovet i modtagerlandene.<br />
Andre lande i den gruppe er Norge,<br />
Sverige og Holland. I den anden og langt større<br />
gruppe finder vi lande som England, Frankrig<br />
og Tyskland, som lader egeninteresser som<br />
sikkerhed og handel spille en langt større rolle<br />
<strong>for</strong> ulandsbistandens størrelse og <strong>for</strong>deling.<br />
Danmark sad tungt på posten som ulandsbistandens<br />
fremtrædende <strong>for</strong>egangsland indtil en ny regering<br />
kom til i 2001. I det første år ved magten skar den<br />
nye regering med Anders Fogh Rasmussen og Venstre<br />
i spidsen 1,5 milliarder kroner af ulandsbistanden.<br />
Det svarer til et fald på 10 procent. En handling,<br />
som blot få år tidligere syntes utænkelig, var pludselig<br />
mulig og fik bred opbakning i befolkningen.<br />
Danskerne ændrer syn.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 36<br />
En oplagt <strong>for</strong>klaring kunne have været, at der på<br />
det tidspunkt var en generel tendens blandt de<br />
vestlige lande til at skære ned i deres bistand til<br />
verdens fattigste lande. Men sådan var det ikke.<br />
Faktisk hævede flere lande deres bidrag samtidig<br />
med Danmarks nedskæringer. Altså må <strong>for</strong>klaringen<br />
til nedskæringerne findes i Danmark.
En undersøgelse af argumenter <strong>for</strong> og imod ulandsbistand<br />
i de danske medier fra 1995 til 2007 viser, at<br />
danskernes syn på ulandsbistand ændrede sig markant<br />
op til valget i 2001. I 1995 kunne over halvdelen<br />
af argumenterne <strong>for</strong> ulandsbistand kategoriseres<br />
som moralsk betinget i stil med, at Danmark – som<br />
et af verdens rigeste lande – har en moralsk <strong>for</strong>pligtelse<br />
til at give ulandsbistand. I 2001 var andelen<br />
af moralske argumenter til gengæld faldet til 36,4<br />
procent. Undersøgelsen bygger blandt andet på et<br />
udpluk af artikler og debatindlæg i aviserne op til valget<br />
i november 2001, og resultatet afspejler der<strong>for</strong> i<br />
høj grad debatten, der resulterede i den nye regerings<br />
valgsejr og mandat til at sænke ulandsbistanden.<br />
”Faktisk hævede flere lande deres bidrag<br />
samtidig med Danmarks nedskæringer”<br />
Bistand kædes sammen med egne interesser<br />
En anden interessant type argumenter i debatten<br />
om ulandsbistand er de strategiske. Med<br />
strategiske argumenter menes argumenter, som<br />
kæder ulandsbistanden sammen med Danmarks<br />
egen sikkerhed mod <strong>for</strong> eksempel krig, terror, klimaændringer,<br />
narkohandel og flygtninge. I 1995<br />
var kun 5,4 procent af argumenterne strategiske,<br />
mens andelen i 2001 var steget til 22,1 procent.<br />
På seks år var danskerne altså gået fra primært at<br />
argumentere <strong>for</strong>, at ulandsbistand skal gives, <strong>for</strong>di<br />
det er vores moralske ansvar, til i langt højere grad<br />
at kæde ulandsbistanden sammen med vores egne<br />
interesser. I 2007 var andelen af de moralske argumenter<br />
igen steget og udgjorde halvdelen af argumenterne,<br />
mens de strategiske argumenter var<br />
faldet til 15,8 procent. Det vil sige, at mens de moralske<br />
argumenter seks år efter valget havde genfundet<br />
deres niveau fra 1995, bevarede de strategiske<br />
argumenter en langt større andel af debatten.<br />
Skiftet i danskernes opfattelse af ulandsbistanden<br />
fra en frem <strong>for</strong> alt moralsk <strong>for</strong>pligtelse<br />
til et i høj grad strategisk redskab i vores<br />
sikkerheds<strong>politik</strong> <strong>for</strong>klarer ikke i sig selv, hvor<strong>for</strong><br />
danskerne ønskede at sænke ulandsbistanden.<br />
Med terrorangrebet på USA 11. september 2001,<br />
Danmarks engagement i krigene i Afghanistan og<br />
Irak og senere Muhammed-krisen har der været<br />
mange gode sikkerhedsstrategiske grunde til at<br />
opprioritere ulandsbistand. Alligevel er det ikke sket.<br />
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 37
”På seks år var danskerne altså gået fra<br />
primært at argumentere <strong>for</strong>, at ulandsbistand<br />
skal gives, <strong>for</strong>di det er vores moralske<br />
ansvar, til i langt højere grad at kæde<br />
ulandsbistanden sammen med vores egne<br />
interesser”<br />
Skattelettelser eller ulandsbistand?<br />
Forklaringen på nedskæringerne skal snarere<br />
findes i det faktum, at idet ulandsbistanden sammenkædes<br />
med andre interesser som sikkerheds<strong>politik</strong>ken,<br />
er den pludselig til diskussion. Når du er<br />
moralsk <strong>for</strong>pligtet til at betale, skal der noget helt<br />
ekstraordinært til, før du kan tillade dig at <strong>for</strong>eslå<br />
en nedskæring, <strong>for</strong> det ville jo være moralsk <strong>for</strong>kert.<br />
Men når ulandsbistanden bliver blot én i en<br />
række af redskaber til at <strong>for</strong>bedre Danmarks situation<br />
både nationalt og <strong>international</strong>t, kan vi pludselig<br />
stille spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet<br />
skal betale ulandsbistand og i så fald hvor meget.<br />
Pia Christmas-Møller, daværende socialordfører<br />
<strong>for</strong> Det Konservative Folkeparti, viser tydeligt<br />
i et debatindlæg i Politiken 10. november 2001,<br />
hvordan ulandsbistanden ikke længere var et<br />
spørgsmål om vores ansvar over <strong>for</strong> verdens fattigste,<br />
men et spørgsmål om, danskernes egne<br />
behov, og hvordan vi får mest <strong>for</strong> pengene.<br />
”Skatten på arbejde har nået et niveau, hvor den udgør<br />
en konkurrence<strong>for</strong>vridende belastning, hvilket selv<br />
LO har indset. Samtidig er 85.000 patienter på venteliste<br />
på sygehusbehandling. Det holder ikke! Siden<br />
den socialdemokratiske regering trådte til, er skatten<br />
steget og kvaliteten på sygehus- og skoleområdet faldet,<br />
men de har haft råd til at lade u-landsbevillingen<br />
stige med 63 pct. svarende til 7,2 mia. kr. i faste priser”.<br />
Siden 2001 er ulandsbistand altså i højere grad end<br />
tidligere blevet <strong>for</strong>bundet med indenrigs<strong>politik</strong>.<br />
Vores eget udbytte ved at betale penge til ulandsbistand<br />
sammenlignes der<strong>for</strong> nu i højere grad med<br />
udbyttet ved at købe nye tankvogne til militæret,<br />
ansætte flere læger på hospitalerne eller bygge en<br />
bro til Tyskland. Der<strong>for</strong> er det ikke længere givet,<br />
at vi vil betale mindst lige så meget som sidste år.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 38<br />
”Vores eget udbytte ved at betale<br />
penge til ulandsbistand sammenlignes<br />
der<strong>for</strong> nu i højere grad med udbyttet<br />
ved at købe nye tankvogne til mi<br />
litæret, ansætte flere læger på hospitalerneeller<br />
bygge en bro til Tyskland”<br />
Større fokus på egne interesser<br />
På 12 år gik strategiske interesser fra næsten<br />
ikke at have nogen indflydelse på danskerne<br />
opfattelse af ulandsbistand i 1995, til i 2007<br />
at være den næstmest afgørende årsag til at<br />
betale ulandsbistand. Opfattelsen af ulandsbistanden<br />
som en moralsk <strong>for</strong>pligtelse er stadig<br />
stærk, men der er et tydeligt skift fra den<br />
altruistiske opfattelse – som Danmark har<br />
været kendt <strong>for</strong> i årtier – til et mere selvisk syn<br />
på ulandsbistand, hvor donorens interesser<br />
også har betydning <strong>for</strong>, om og hvor meget der<br />
gives. En opfattelse, der med stor sandsynlighed<br />
har været godt hjulpet af finanskrisen.<br />
Der er der<strong>for</strong> grund til at tro, at Danmark er ved<br />
at bevæge sig ud af gruppen af nordiske lande,<br />
som styres af en moralsk pligt til at betale til verdens<br />
fattige, til den mere selviske gruppe af donorer,<br />
der tager højde <strong>for</strong> egne interesser. Skiftet<br />
er ikke endegyldigt, men med regeringens beslutning<br />
om at fastfryse ulandsbistanden på<br />
15,2 mia. kroner ind til 2013, er der ikke mange<br />
tegn på, at Danmark ønsker at generobre rollen<br />
som verdens mest gavmilde bistandsyder.
Fakta Boks<br />
Forslag til yderligere læsning:<br />
Janne Bruvoll er uddannet journalist og<br />
afsluttende en MA i Bæredygtig Udvikling på<br />
Middlesex University i London i september 2007.<br />
Hun kan kontaktes på jannebruvoll@gmail.com<br />
• Alesina og Dollar (2000): Who Gives Aid to Whom and Why? (i Journal of Economic Growth,<br />
nr. 5 (1), s. 33-63).<br />
• Berthélemy (2006): Bilateral Donors’ Interest vs. Recipients’ Development Motives in Aid Allo<br />
cation: Do All Donors Behave the Same? (i Review of Development Economics, nr. 10 (2), s.<br />
179-194).<br />
• Breuning og Ishiyama (2003): Donor Characteristics and the Dispersion of Foreign Assistance<br />
(i International Politics, nr. 40 (2), s. 249-268).<br />
• Danida (2000): Partnerskab 2000. Strategi <strong>for</strong> Danmarks udviklings<strong>politik</strong>.<br />
• Danida (2010). Frihed fra fattigdom – frihed til <strong>for</strong>andring. Strategi <strong>for</strong> Danmarks udviklingssa<br />
marbejde.<br />
• Kelm-Hansen (2000): Det koster at være solidarisk. Socialdemokratisk u-lands<strong>politik</strong> 1945-<br />
2000.<br />
• Riddell (2007): Does Foreign Aid Really Work?<br />
• Rye Olsen (2000): Promotion of Democracy as a Foreign Policy Instrument of ‘Europe’: Limits<br />
to International Idealism (i Democratization, nr. 7 (2), s. 142-167).<br />
• Rye Olsen (2005): Danmark, 11. september og den fattige verden.<br />
• Tujan, Gaughran and Mollett (2004): Development and the ‘global war on terror’ (i Race &<br />
Class, nr. 46 (1), s. 53-74).<br />
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 39
Fremtidens trusler og nutidige<br />
økonomiske begrænsninger<br />
Store <strong>for</strong>svarspolitiske spørgsmål venter i øjeblikket<br />
på svar i Storbritannien<br />
Af Kristian Knus Larsen<br />
Siden tiltrædelsen i maj har den nye britiske regering arbejdet målrettet på at få styr på landets økonomi.<br />
Sideløbende hermed har det britiske <strong>for</strong>svarsministerium igangsat et Strategic Defence Review, der skal<br />
opliste Storbritanniens fremtidige <strong>for</strong>svarsmæssige ud<strong>for</strong>dringer, samt identificere, hvilke kapabiliteter<br />
Storbritannien må have <strong>for</strong> at kunne håndtere disse ud<strong>for</strong>dringer. Forsvarsministeriets arbejde har imidlertid<br />
vist sig alt andet end let. Store underskud på de offentlige finanser, valgløfter fra den nyligt afsluttede valgkamp<br />
samt vanskeligheder ved at fastlægge fremtidens trusselsbillede har kompliceret arbejdsprocessen.<br />
Det britiske <strong>for</strong>svarsministerium har siden starten<br />
af 2010 barslet med en omfattende undersøgelse<br />
af fremtidens trusselbillede samt en vurdering af<br />
Storbritanniens fremtidige kapabilitetsbehov – en<br />
undersøgelse der samlet kaldes et Strategic Defence<br />
Review (SDR). Processen blev indledt med udarbejdelsen<br />
af et Greenpaper i februar, hvor de centrale<br />
<strong>for</strong>svarsspørgsmål blev opregnet under inddragelse af<br />
akademikere, <strong>for</strong>skellige ministerier og oppositionen.<br />
Udgangspunktet <strong>for</strong> arbejdet med Greenpaper’et<br />
var, at de tre store partier i parlamentet (Labour,<br />
de Konservative og Liberaldemokraterne), alle gav<br />
udtryk <strong>for</strong>, at de, såfremt de kom i regering efter<br />
parlamentsvalget i maj, ville igangsætte et SDR. Behovet<br />
<strong>for</strong> et nyt SDR blev i parlamentet betragtet<br />
som udtalt, idet <strong>for</strong>rige SDR udarbejdedes i 1998,<br />
og således ikke medregnede Al Qaeda, nukleare<br />
ambitioner i Teheran eller potentielle cyber-angreb.<br />
Parlamentsvalget i maj udmøntede sig i en koalitionsregering<br />
mellem de konservative (Tories) og Liberaldemokraterne,<br />
i hvilken David Cameron fra de konservative<br />
blev ny premierminister. De to partier kunne<br />
finde fælles fodslag på en lang række områder, men<br />
på <strong>for</strong>svarsområdet lurede samarbejdsproblemer.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 40<br />
I valgkampen havde de to partier været uenige om<br />
Storbritanniens fremtidige nukleare <strong>for</strong>svar (<strong>for</strong>nyelse<br />
af det missilsystemet Trident samt bygning af nye<br />
ubåde til fremføring af ballistiske missiler) samt behovet<br />
<strong>for</strong> nye hangarskibe. Liberaldemokraterne slog<br />
på tromme <strong>for</strong> nedskæringer på området, mens de<br />
konservative mente, at både hangarskibe og atomvåben<br />
var essentielle <strong>for</strong> Storbritanniens fremtidige<br />
sikkerhed. Efter <strong>for</strong>handlinger accepterede Liberaldemokraterne,<br />
at Trident opretholdtes såfremt ”value<br />
<strong>for</strong> money” sikredes. Alternativer til en ubådesplat<strong>for</strong>m<br />
<strong>for</strong> Trident er tidligere blevet diskuteret, men<br />
hverken en luftbåren eller jordbaseret plat<strong>for</strong>m<br />
fremstår realistisk. Liberaldemokraternes accept af<br />
Trident er således en indirekte accept af nye ubåde,<br />
omend antallet (tre eller fire) endnu er uafklaret. ”<br />
Cameron havde i valgkampen fremlagt, at han,<br />
såfremt han blev valgt, ville oprette et National<br />
Security Council (NSC) og hertil udpege en national<br />
sikkerhedsrådgiver. Begge institutioner blev oprettet<br />
i regi af Downing Street i den første uge efter valget,<br />
og Cameron sikrede sig herved en væsentlig aktie i<br />
det daglige <strong>for</strong>svars- og sikkerhedspolitiske arbejde.
Der havde i løbet af valgkampen cirkuleret rygter om,<br />
at Cameron ville omdøbe SDR til SDSR, Strategic Defence<br />
and Security Review, og med oprettelsen af NSC<br />
blev det tydeligt, at Cameron ikke havde til sinde at lade<br />
Forsvarsministeriet (med Liam Fox i spidsen) lede det<br />
<strong>for</strong>svarsmæssige gennemsyn. I stedet skulle arbejdet<br />
flyttes ind i Downing Street 10. Herudover indikerede<br />
Cameron med navne<strong>for</strong>andringen, at SDSR skulle<br />
være en tværministeriel arbejdsproces, og inkludere<br />
alle ministerier med andel i Storbritanniens sikkerheds<strong>politik</strong>.<br />
Forsvarsministeriet måtte således acceptere,<br />
at indenrigsministeriet, energiministeriet, udenrigsministeriet<br />
m.fl. ville blive inddraget i processen.<br />
”Denne brede pamflet af trusler gør det<br />
vanskeligt at opstille generelle <strong>for</strong>udsigelser<br />
om fremtidens trusselstyper, og det er<br />
således overordentligt vanskeligt at<br />
<strong>for</strong>berede sig på en given <strong>for</strong>m <strong>for</strong> <strong>for</strong>svar”<br />
Nye eller gamle krige<br />
Arbejdet med SDSR startede i juni, og siden da har de<br />
britiske medier jævnligt refereret fra processen. Særligt<br />
trusselsbilledet, værdien af afskrækkelse samt<br />
Storbritanniens fremtidige alliancemuligheder har<br />
været diskuteret. Diskussionerne om trusselsbilledet<br />
har drejet sig om, hvorvidt fremtidens konflikter<br />
kan <strong>for</strong>ventes at ligne de småkrige verden har set i<br />
de seneste 15-20 år (Irak, Afghanistan, Kosovo etc.),<br />
eller om traditionelle statskrige <strong>for</strong>tsat vil eksistere.<br />
Strategi- og <strong>for</strong>svarseksperter fra bl.a. de London<br />
baserede tænketanke RUSI, IISS og Chatham House<br />
har af flere omgange understreget over<strong>for</strong> Westminsters<br />
<strong>for</strong>svarsudvalg, at krigens natur er u<strong>for</strong>anderlig,<br />
hvor<strong>for</strong> interstatslig krig aldrig vil <strong>for</strong>svinde. Denne<br />
tilgang har dog haft svært ved at vinde fodfæste i<br />
debatten, og <strong>for</strong>svarsminister Liam Fox har ved flere<br />
lejligheder understreget, at ”The ongoing SDSR must<br />
“put the cold war to bed” and concentrate on future<br />
dangers to the UK rather than the threats of the past.”<br />
Ud fra Fox’s synspunkt skal fremtidens trusler findes<br />
blandt ”failing states and non-state sources”, hvilket<br />
indebærer, at fokus bør rettes mod terrorister, krigsherrer<br />
og <strong>international</strong>e <strong>for</strong>bryderligaer. Denne<br />
brede pamflet af trusler gør det vanskeligt at opstille<br />
generelle <strong>for</strong>udsigelser om fremtidens trusselstyper,<br />
og det er således overordentligt vanskeligt at<br />
<strong>for</strong>berede sig på en given <strong>for</strong>m <strong>for</strong> <strong>for</strong>svar. Med dette<br />
udgangspunkt har der etableret sig en vis enighed<br />
om, at Storbritannien bør opretholde et minimum af<br />
evner til at håndtere alle typer af trusler, og samtidig<br />
skabe grundlag <strong>for</strong>, at disse evner let kan udbygges,<br />
såfremt behovet viser sig. I <strong>for</strong>længelse heraf har<br />
både Cameron og Fox udtalt, at Storbritannien ikke<br />
kan tillade sig at afskrive traditionel afskrækkelse:<br />
"Deterrence in the 21st century will require our armed<br />
<strong>for</strong>ces, in alliance with others, to provide the capacity<br />
<strong>for</strong> a broad and flexible spectrum of possible responses,<br />
adopting postures and capabilities that will be<br />
relevant in deterring and, if necessary, dealing with<br />
both state and non-state threats”. Denne udtalelse<br />
indikerer, at de ledende aktører i processen er af den<br />
overbevisning, at <strong>for</strong>svarets rolle i fremtiden <strong>for</strong>tsat<br />
vil være todelt – dels at tage væbnet magt i brug når<br />
det er i Storbritanniens interesse, og dels at afskrække<br />
andre fra at tage magt i brug over<strong>for</strong> Storbritannien.<br />
”Særlige <strong>for</strong>hold” og nye alliancer<br />
Ud over trusselsbilledet har der været diskussioner<br />
om Storbritanniens alliancemuligheder. I regeringsgrundlaget<br />
fra maj præciserede de to regeringspartier,<br />
at Storbritanniens fremtidige sikkerhed <strong>for</strong>tsat<br />
primært skal baseres på NATO samt ”det særlige<br />
<strong>for</strong>hold til USA”. I <strong>for</strong>længelse heraf har Storbritannien<br />
været meget aktiv i <strong>for</strong>arbejderne til november<br />
måneds NATO-topmøde i Lissabon, hvor det<br />
nye strategiske koncept skal vedtages. Storbritannien<br />
har været proaktive i alliancens re<strong>for</strong>marbejde,<br />
og det må <strong>for</strong>ventes, at u<strong>dk</strong>ommet af SDSR vil være<br />
i samklang med det slutdokument, der vedtages<br />
i Lissabon. I <strong>for</strong>hold til USA er folk i både Washington<br />
og London begyndt at tvivle på holdbarheden af<br />
”det særlige <strong>for</strong>hold” mellem USA og Storbritannien.<br />
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 41
Bush & Blair: En saga blot?<br />
To <strong>for</strong>hold fremhæves som årsag hertil; <strong>for</strong> det<br />
første er USA i stigende grad begyndt at orientere<br />
sig mod Østasien, og <strong>for</strong> det andet har <strong>for</strong>holdet<br />
mellem Det Hvide Hus og Downing Street 10 været<br />
<strong>for</strong> nedadgående i de seneste år. Af denne grund<br />
har analytikere peget på, at Storbritannien bør<br />
finde en allieret på kontinentet. For så vidt der skal<br />
være tale om en alliance mellem ligeværdige parter,<br />
fremstår en entente nouvelle med Frankrig som<br />
bedste og måske eneste bud. Begge lande bruger<br />
mere end 2 % af BNP på <strong>for</strong>svaret, og de har begge<br />
permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd (UNSC).<br />
Omfanget af en sådan alliance er i de britiske<br />
medier blevet diskuteret indgående, og der<br />
tegner sig et billede af ganske begrænsede<br />
samarbejder om transport, overvågning og R&D.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 42<br />
Storbritanniens manglende fokus på Europa i <strong>for</strong>svars<br />
og sikkerhedsøjemed er i nogle <strong>tidsskrift</strong>er blevet kritiseret<br />
hårdt. Der peges på, at USA’s tilbagetrækning<br />
fra Europa har efterladt et magtvakuum, som Rusland<br />
i øjeblikket lukrerer på. De bilaterale aftaler om<br />
energi<strong>for</strong>syning og helikopterhangarskibe, som<br />
Rusland har indgået med henholdsvis Tyskland<br />
og Frankrig har bidraget til at styrke den<br />
gamle supermagts position i Europa. Der er i<br />
London enighed om, at det er i britisk interesse<br />
at minimere Ruslands indflydelse i Europa, men<br />
hvorledes dette bedst opnås er omdiskuteret.<br />
”Europa har efterladt et magtvakuum, som<br />
Rusland i øjeblikket lukrerer på”
Finansielle begrænsninger<br />
Alle disse overvejelser skal dog betragtes i lyset af<br />
den øjeblikkelige økonomiske situation. Storbritannien<br />
har i en årrække kørt med massive underskud<br />
på de offentlige finanser (i størrelsesordenen 10-12<br />
% af BNP), og landet har derudover en <strong>for</strong>holdsvis<br />
stor offentlig gæld. Umiddelbart efter valget bebudede<br />
Cameron og den nye finansminister, George<br />
Osborne, at et Spending Review ville blive igangsat<br />
efter sommeren. I denne proces vil de enkelte<br />
ministeriers budgetter blive undersøgt i detaljen og<br />
efterfølgende stykket sammen på ny, hvorefter der<br />
udstikkes fireårige budgetrammer samt opregnes<br />
centrale målsætninger <strong>for</strong> de enkelte ministerier.<br />
Det er finansministeriet, der leder processen, og<br />
ministeriet har således et privilegeret indblik i de<br />
øvrige ministeriers virksomhed. I <strong>for</strong>hold til SDSR<br />
har Cameron og Osborne tilkendegivet, at finansministeriet<br />
vil blive inkluderet i processen <strong>for</strong> herved<br />
at sikre et økonomisk bæredygtigt u<strong>dk</strong>omme.<br />
”I et <strong>for</strong>søg på at minimere finansministeriets<br />
indflydelse har den nye <strong>for</strong>svarschef,<br />
Gen. David Richards, understreget, at SDSR<br />
må ”establish what we need be<strong>for</strong>e establish<br />
what we can af<strong>for</strong>d”<br />
I et <strong>for</strong>søg på at minimere finansministeriets indflydelse<br />
har den nye <strong>for</strong>svarschef, Gen. David Richards,<br />
understreget, at SDSR må ”establish what<br />
we need be<strong>for</strong>e establish what we can af<strong>for</strong>d”. At<br />
<strong>for</strong>svarsministeriet indtager denne position kan<br />
ikke overraske nogen, og der er lagt kimen til strid<br />
når dette skal <strong>for</strong>handles i regeringen. I august blev<br />
dette aktualiseret, da Osborne og Fox kom i or<strong>dk</strong>rig<br />
over, hvorvidt finansministeriet eller <strong>for</strong>svarsministeriet<br />
skal afholde de kommende udgifter, der er<br />
<strong>for</strong>bundet med <strong>for</strong>nyelse af Trident (en or<strong>dk</strong>rig Osborne<br />
havde vundet på <strong>for</strong>hånd). Fox, Richards og<br />
den øvrige <strong>for</strong>svarsstab er i høj grad presset af den<br />
økonomiske virkelighed. På nuværende tidspunkt<br />
er <strong>for</strong>svarsministeriets materielplaner underfinansieret<br />
med £37 mia. over de næste 10 år, hvilket<br />
udspringer af en totalt <strong>for</strong>fejlet in<strong>dk</strong>øbs<strong>politik</strong>.<br />
I <strong>for</strong>hold til efterårets spending review er <strong>for</strong>svarsministeriets<br />
budgetter i et vist omfang beskyttet mod besparelser,<br />
men i pressen regnes der med, at ministeriet<br />
må acceptere besparelser på 10-20 %. Oversat<br />
til kapabiliteter kan dette betyde, at flåden må opgive<br />
et af de to nye hangarskibe, at hæren mister en brigade<br />
i Tyskland og, at flyvevåbnet vil blive markant<br />
mindre. Dette er dog spekulationer, og de konkrete<br />
besparelsesplaner kan ikke <strong>for</strong>ventes før primo 2011.<br />
Hvorledes besparelserne kommer til at ramme <strong>for</strong>skellige<br />
<strong>for</strong>svarsprogrammer, vil blive bestemt i en kompleks<br />
arbejdsproces i slutningen af SDSR. Her vil risikovurderinger<br />
af <strong>for</strong>skellige trusler blive sammenholdt<br />
med <strong>for</strong>ventninger og behov hos Storbritanniens allierede,<br />
og derudover vil den britiske <strong>for</strong>svarsindustri<br />
helt sikkert <strong>for</strong>søge at præge processen. Det endelige<br />
u<strong>dk</strong>omme af SDSR vil <strong>for</strong>elægge ultimo oktober.<br />
Kristian Knus Larsen er ba.scient.pol fra<br />
Århus Universitet. Han skriver i øjeblikket<br />
speciale ved Institut <strong>for</strong> Statskundskab<br />
på Københavns Universitet om den<br />
danske militære indsats i Afghanistan.<br />
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 43
Udenrigs<strong>politik</strong>kens<br />
Imperialistiske Tendenser<br />
- USA i Irak og Afghanistan<br />
Af Niels Bøgegaard<br />
Med tilbagetrækningen af de amerikanske kamptropper i Irak i slutningen af august 2010, indleder USA<br />
en ny fase i krigen som startede tilbage i 2003. Imidlertid bibeholder USA stadig et rimeligt højt antal<br />
soldater i landet (ca. 50.000), hvor<strong>for</strong> man ikke kan sige, at det amerikanske engagement i Irak er færdigt.<br />
Tys-tys begrebet (imperialisme)<br />
Centralt <strong>for</strong> både Irak-indsatsen og Afghanistan indsatsen<br />
står bevæggrundene <strong>for</strong> implementeringen af<br />
de militære indsatser. Dette er blevet gransket gennem<br />
talrige analyser over årene og fra <strong>for</strong>skellige teoretiske<br />
positioner inden<strong>for</strong> studiet af <strong>international</strong><br />
<strong>politik</strong>. Flere analyser har således peget på imperialistiske<br />
træk i udenrigs<strong>politik</strong>ken – dette har været<br />
et tys-tys begreb i den brede offentlighed pga. de<br />
ubehagelige associationer, man uvægerligt drager til<br />
<strong>for</strong>tidens kolonitid, men det er svært at argumentere<br />
sig udenom, at der er træk ved USA’s <strong>politik</strong>, som kan<br />
minde om dette. Verden er i alt væsentlighed <strong>for</strong>andret<br />
siden frigivelsen af kolonierne lige efter Anden<br />
Verdenskrig. Nu om dage accepteres og beskyttes<br />
svage staters suverænitet. Det er der<strong>for</strong> ikke legitimt<br />
at besætte fremmede territorier og <strong>for</strong>søge at indlemme<br />
disse i et klassisk imperium via kolonisering,<br />
og de stater som <strong>for</strong>søger, bliver prompte irettesat<br />
(Irak - Kuwait konflikten i 1991 som et godt eksempel.)<br />
”Det er der<strong>for</strong> ikke legitimt at besætte<br />
fremmede territorier og <strong>for</strong>søge at indlemme<br />
disse i et klassisk imperium via kolonisering,<br />
og de stater som <strong>for</strong>søger, bliver<br />
prompte irettesat”<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 44<br />
To typer af magtanvendelse<br />
Imidlertid kan der spørges, om det så ikke giver mening<br />
at kigge anderledes på imperialisme? F.eks. kan<br />
man spørge om imperialisme nødvendigvis kræver<br />
kolonisering, eller om det er nok, at man <strong>for</strong>søger at<br />
øge sin magt på andres bekostning? I så fald åbnes<br />
der op <strong>for</strong> flere interessante perspektiver. Der<strong>for</strong> har<br />
denne artikel det udgangspunkt, at man med <strong>for</strong>del<br />
kan differentiere mellem to <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> moderne stormagter,<br />
hvor den ene kaldes ideologisk imperium,<br />
mens den anden kaldes lovlydig stormagt. En egoistisk<br />
og offensiv stat, der <strong>for</strong>følger sine egne strategiske<br />
mål og har meget fokus på ekspansionen af sin ideologi,<br />
kvalificerer sig til betegnelsen ideologisk imperium.<br />
I modsætning hertil vil en egoistisk og defensiv<br />
stat, der <strong>for</strong>svarer sin globale position igennem <strong>international</strong>t<br />
samarbejde og overholdelse af <strong>international</strong>e<br />
retningslinjer, betegnes som en lovlydig stormagt.
”En egoistisk og offensiv stat, der <strong>for</strong>følger<br />
sine egne strategiske mål og har meget fokus<br />
på ekspansionen af sin ideologi, kvalificerer<br />
sig til betegnelsen ideologisk imperium”<br />
Generelt kan USAs invasion af Afghanistan beskrives<br />
med betegnelsen lovlydig stormagt, mens Irakkrigen<br />
derimod bedst beskrives med betegnelsen ideologisk<br />
imperialisme. USA har i Afghanistan haft stor fokus<br />
på at overholde <strong>international</strong>e normer, og andre<br />
<strong>international</strong>e aktører har i vidt omfang bakket USA's<br />
indsats op. Der<strong>for</strong> har indsatsen ikke affødt diskussioner<br />
om berettigelsen af indsatsen, men mere om<br />
hvilke mål USA har <strong>for</strong> indsatsen, og i den senere tid<br />
hvornår konflikten kan nedtrappes. Irak-krigen står<br />
i skærende kontrast hertil. USA's image led et betydeligt<br />
knæk <strong>international</strong>t efter invasionen, og krigen<br />
har skabt stor uenighed i den brede offentlighed;<br />
især om krigens grundlag, og hvad USA opnår med<br />
den. Endvidere er der flere undersøgelser, som peger<br />
på, at USA var drevet af en vision om at eksportere<br />
sine liberale værdier til Mellemøsten, hvor Irak ville<br />
være første skridt på vejen mod en demokratisk<br />
region. Desuden er der hele diskussionen om olie.<br />
I 2001 bestilte Dick Cheney en rapport om USA's fremtidige<br />
energi<strong>for</strong>syning, der i utvetydige vendinger<br />
angiver Irak som en decideret trussel mod USAs olie<strong>for</strong>syning<br />
og anbefaler en <strong>politik</strong>, der imødegår Iraks<br />
skadelige kurs – evt. med en militær intervention.<br />
Konsekvenser af policy-<strong>for</strong>muleringen<br />
De to <strong>for</strong>skellige <strong>politik</strong>ker står der<strong>for</strong> i modsætning<br />
til hinanden. Alt efter hvilken af de to magtanvendelser<br />
USA bruger, er der konsekvenser <strong>for</strong> USA og<br />
<strong>for</strong> resten af verden. For USA betyder indsatsen i Irak,<br />
at man <strong>for</strong>valter sine ressourcer af blød magt uhensigtsmæssigt.<br />
Den kendte policy-teoretiker Joseph<br />
Nye beskriver i sin bog The paradox of american<br />
power, hvordan USA ikke kan være unilateral uden<br />
enorme konsekvenser <strong>for</strong> andres opfattelse af USA.<br />
Der er naturligvis diskussion om dette, og kritikere af<br />
Nye vil mene, at perception betyder mindre i udenrigs<strong>politik</strong>,<br />
og det der<strong>for</strong> er ligegyldigt, om USA går<br />
alene eller går med andre – det handler om resultater.<br />
Uden at gå videre ind i den diskussion, vil resultater<br />
imidlertid blive lettere at opnå, hvis andre har en<br />
positiv opfattelse af én, da der vil være villighed til<br />
at strække sig længere <strong>for</strong> at finde den bedste løsning.<br />
I Afghanistan har USA fået mange andre stater til<br />
at dele byrden, og i en tid hvor staternes finanser er<br />
stærkt pressede, er dette en god <strong>for</strong>retning. Det er<br />
desuden lettere at <strong>for</strong>svare udstationeringen af soldater<br />
i en ellers så fremmed region, når der er bred<br />
opbakning. Det er der<strong>for</strong> centralt <strong>for</strong> opfyldelsen af<br />
USAs mål, at amerikanerne i deres policy-<strong>for</strong>mulering<br />
er sig bevidste om andre staters og deres befolknings<br />
reaktion på <strong>politik</strong>ken. Hvis ovenstående har<br />
betydning <strong>for</strong> Washington, bør USA der<strong>for</strong> <strong>for</strong>følge<br />
en <strong>politik</strong>, som tilgodeser <strong>international</strong>t samarbejde,<br />
indirekte og defensiv magtudøvelse, og en høj grad<br />
af interaktion med andre stater, eller i artiklens terminologi:<br />
være en lovlydig stormagt. Hvis USA fejler,<br />
er konsekvensen en farligere verden <strong>for</strong> alle parter.<br />
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 45
”Hvis USA fejler, er konsekvensen en<br />
farligere verden <strong>for</strong> alle”<br />
For det første vil ikke-statslige aktører som Al-Queda<br />
få lettere ved at rekruttere mulige terroremner og<br />
finde finansiering til operationerne. Bin Laden har<br />
gode kort på hånden, når USA præventivt angriber<br />
et muslimsk land i noget, der kunne ligne et liberalt<br />
korstog. For det andet destabiliserer præventiv krig<br />
og USA’s ven-fjende distinktion (“I er enten med os eller<br />
imod os”) de interstatslige relationer. De <strong>international</strong>e<br />
retlige garantier ophæves, og stater, der udnævnes<br />
som ”onde”, kan blive udrangeret i en sådan<br />
grad, at de ser sig nødsaget til en ”ond” opførsel. De<br />
seneste års problemer med Iran og Nor<strong>dk</strong>orea kan<br />
meget vel skyldes USAs <strong>for</strong>dømmelse af dem, med det<br />
resultat at Nor<strong>dk</strong>orea allerede har udviklet atomvåben.<br />
”Det er der<strong>for</strong> centralt <strong>for</strong> opfyldelsen<br />
af USAs mål, at amerikanerne i deres<br />
policy-<strong>for</strong>mulering er sig bevidste om<br />
andre staters og deres befolknings<br />
reaktion på <strong>politik</strong>ken”<br />
Imperial overstrech?<br />
Der er ingen, som kan <strong>for</strong>udsige, hvordan verdensordenen<br />
kommer til at se ud. I 1987 skrev Paul Kennedy<br />
bekymret, at USA var på kanten til imperial overstrech<br />
og kollaps. Ifølge ham brugte USA en <strong>for</strong> stor del af sit<br />
budget på militære <strong>for</strong>pligtelser. Hvad han dog ikke<br />
<strong>for</strong>udså, var Sovjets sammenbrud, den enorme udvikling<br />
inden <strong>for</strong> in<strong>for</strong>mationsteknologi og den deraf<br />
tilhørende positive påvirkning af både militærets og<br />
resten af samfundets økonomi. Det kan dog være, at<br />
Kennedy var små 30 år <strong>for</strong> tidligt ude. USA er i en historisk<br />
krise, som vi muligvis ikke har set enden på endnu.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 46<br />
Den voldsomme gældssætning vil alt andet lige<br />
på sigt medføre begrænsninger i de amerikanske<br />
muligheder <strong>for</strong> at præge verden. Det er dog ikke nødvendigvis<br />
negativt, hvis USA i højere grad skal tænke<br />
sig om, inden man intervenerer i andre stater. I kraft<br />
af dårligere økonomi vil USA i højere grad <strong>for</strong>søge at<br />
samarbejde med andre stater <strong>for</strong> at dele regningen,<br />
hvilket vil betyde kompromiser. Legitimiteten af USAs<br />
aktioner vil der<strong>for</strong> stige, og sikkerheden <strong>for</strong>bedres<br />
<strong>for</strong> alle verdens stater og deres befolkninger.<br />
Obama administrationen ser i højere grad end Bush<br />
administration ud til at gøre iagttagelser som ovenstående,<br />
hvilket blandt andet har ført til en tilbagetrækning<br />
i Irak-konflikten. Denne tilbagetrækning bliver<br />
dog hurtig holdt op imod historien (eksempelvis<br />
efter Anden Verdenskrig, hvor USA stadig har tropper<br />
i Japan og Tyskland). Således er alt amerikansk<br />
militærpersonel ude af Irak i 2011 (Obama, 2009). På<br />
den ene side er det positivt, da man således minimerer<br />
det imperialistiske træk i udenrigs<strong>politik</strong>, hvilket<br />
betyder mindre skel mellem USA og resten af verden.
”Den voldsomme<br />
gældssætning vil alt andet lige<br />
på sigt medføre begrænsninger<br />
i de amerikanske muligheder<br />
<strong>for</strong> at præge verden”<br />
På den anden side negligeres det særlige ansvar<br />
over<strong>for</strong> Iraks befolkning, USA pådrog sig i marts<br />
2003. Foråret 2010 var en vigtig milepæl, da valget<br />
til parlamentet <strong>for</strong>løb relativt roligt, men siden valget<br />
i marts er både den sekteriske vold og antallet<br />
af selvmordsbombe<strong>for</strong>søg vokset. Der er ingen grund<br />
til at antage at volden vil <strong>for</strong>svinde, især ikke efter<br />
den nylige tilbagetrækning. Spørgsmålet er så hvad<br />
man kan gøre ved det; det triste svar er stort set ingenting.<br />
Washington og resten af verden må sætte<br />
sin lid til irakiske regerings evne til at løse sikkerhedsproblematikken,<br />
samtidig med at USA overlader<br />
ansvaret til irakerne selv <strong>for</strong> ikke at blive suget ind<br />
i en imperialistisk malstrøm igen. Modsat Afghanistan-krigen,<br />
hvor <strong>politik</strong>ken i højere grad tillader<br />
USA at involvere sig, og det der<strong>for</strong> stadig er et åbent<br />
spørgsmål om USA opnår sine strategiske mål i landet.<br />
Niels Bøgegaard er bachelor i<br />
statskundskab fra Århus<br />
Universitet.<br />
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 47
Ip Horisont<br />
Indisk Hindunationalisme<br />
Af Lars Tore Flåten & Kenneth Bo Nielsen<br />
I mere end to årtier har en hindunationalistisk bevægelse sat sit tydelige aftryk på indisk <strong>politik</strong>. Bevægelsen<br />
vil gøre Indien til en hindunation, og det er landets minoriteter, der må betale prisen. Vi tegner et<br />
mini-portræt af den indiske hindunationalisme.<br />
“To make India Hindu’”<br />
Den 6. december 1992 rev en hob af fanatiske hindunationalistiske<br />
aktivister Babri-moskeen i den<br />
nordindiske by Ayodhya ned. Bevæbnet med hakker<br />
og de bare næver gik aktivisterne, godt opildnet af<br />
heftig hindunationalistisk retorik fra tilstedeværende<br />
ledere, løs på den næsten 500 år gamle moske.<br />
Hendelsen var kulminationen på lang tids agitation<br />
fra den hindunationalistiske bevægelses side. Bevægelsens<br />
ledere og støtter mente, at Babri-moskeen<br />
i sin tid var blevet opført på resterne af et hindutempel<br />
viet til guden Ram, et tempel som moskeens<br />
ophavsmand, den muslimske mogulhersker Babar,<br />
havde beordret jævnet med jorden <strong>for</strong> at gøre plads<br />
til sin stor-moske. Nu ville man reversere historiens<br />
gang ved at fjerne moskeen, så Rams tempel kunne<br />
blive genopført på dets ’oprindelige og retmæssige’<br />
plads. Men der var mere på spil i Ayodhya den decemberdag<br />
i 1992 end blot spørgsmålet om, hvorvidt<br />
der skulle ligge en moske eller et Ram-tempel akkurat<br />
dèr. For den hindunationalistiske bevægelse var<br />
Babri-moskeen i tillæg et symbol på den århundredelange<br />
konflikt mellem muslimer og hinduer, som<br />
bevægelsen mente havde udspillet sig på Sydasiatisk<br />
jord lige siden de første muslimer gjorde sin entre på<br />
subkontinentet. I hindunationalisternes historieudlægning<br />
havde de agressive muslimske erobrere udnyttet<br />
hinduernes iboende tolerance og tålmodighed<br />
til med vold og magt at underlægge sig det meste af<br />
Sydasien; de havde tvunget hinduer til at konvertere<br />
til Islam; og de havde, som eksempelvis i Ayodhya, erstattet<br />
hinduernes oprindelige templer med moskeer.<br />
Med ødelæggelsen af Babri-moskeen ville hindunationalisterne<br />
nu demonstrere, at deres “historiske”<br />
tålmodighed var brugt op. Fra nu af ville man gøre<br />
op med <strong>for</strong>tidens uret ved at definere den indiske<br />
nationalstat som først og fremmest en hinduistisk<br />
nationalstat, og i denne nye Hindu-stat måtte muslimer<br />
(og deres moskeer) og andre fremmedelementer<br />
gøre bod <strong>for</strong> <strong>for</strong>tidens synder og belave<br />
sig på i fremtiden at indtage en rolle som andenrangsborgere.<br />
Grundtanken var, som historikeren<br />
David Ludden har <strong>for</strong>muleret det, ’to make India<br />
Hindu’: 80 % af Indiens befolkning var hinduer,<br />
og hindunationalisterne mente, at den nationale<br />
kultur og <strong>politik</strong> måtte afspejle dette faktum.<br />
”....i denne nye Hindu-stat måtte<br />
muslimer (og deres moskeer) og<br />
andre fremmedelementer gøre<br />
bod <strong>for</strong> <strong>for</strong>tidens synder og belave<br />
sig på i fremtiden at indtage en<br />
rolle som andenrangsborgere”<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Horisont<br />
Side 48
Kundalagar Temple, Madurai, India. Foto: Adam Jones<br />
Ip-Horisont / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 49
Hindunationalisme efter Ayodhya<br />
Ayodhya-kontroversen repræsenterede hindunationalismens<br />
endelige gennembrud på den indiske<br />
politiske scene. Den hindunationalistiske bevægelse<br />
har sit udspring i den militante græsrodsorganisation<br />
Rashtriya Svayamsevak Sangh (RSS), som blev dannet<br />
i 1920erne – inspireret blandt andet af den italienske<br />
fascisme. Men efter en RSS-tilhænger i 1948 kom afsted<br />
med at skyde og dræbe landsfaderen Mahatma<br />
Gandhi, blev RSS først <strong>for</strong>budt og tilbragte senere<br />
mange årtier i skyggen som en græsrodsorganisation<br />
uden nævneværdig indflydelse på national <strong>politik</strong>.<br />
I tillæg til RSS består bevægelsens ’familie’ af<br />
organisationer af Verdens Hinduråd Vishwa Hindu<br />
Parishad (VHP), af den voldelige ungdomsorganisation<br />
Bajrang Dal og ikke mindst af det politiske parti<br />
Bharatiya Janata Party (BJP) - det Indiske Folkeparti.<br />
”Målet med at bruge vold som<br />
politisk strategi var primært yderligere<br />
at polarisere <strong>for</strong>holdet mellem<br />
hinduer og muslimer”<br />
I årene op til og umiddelbart efter ødelæggelsen<br />
af Babri-moskeen oplevede BJP en massiv stigning<br />
i vælgertilslutning, og det var tydeligt, at man med<br />
Ayodhya havde fundet en virkningsfuld symbolsk<br />
mobilisator, som kunne veksles til politisk støtte. Ved<br />
at gøre religiøs identitet til et politisk anliggende og<br />
ved at spille på den ’historiske uretfærdighed’, som<br />
muslimerne i århundreder havde begået mod hinduflertallet,<br />
<strong>for</strong>måede man at få mange indiske vælgere<br />
til at stemme ud fra deres personlige religiøse hinduidentitet.<br />
Og ved at fremhæve antagonismen mellem<br />
hinduer og muslimer som den altoverskyggende<br />
politiske modsætning, havde man ligeledes held<br />
med at tilsløre, at identitetskategorien ’hindu’ i realiteten<br />
er yderst heterogen: en velhavende jordejer<br />
fra den brahminske højkaste har <strong>for</strong> eksempel meget<br />
lidt til fælles med en fattig og jordløs uberørbar; og<br />
en nordindisk hindu har sjældent hverken sprog eller<br />
religiøs praksis til fælles med en sydindisk ditto.<br />
Vold som politisk strategi<br />
For at <strong>for</strong>stærke fjendskabet mellem religiøse grupperinger<br />
producerede BJP i kølvandet på Ayodhya<br />
en mængde historiske bøger, pamfletter og artikler,<br />
hvor man fremstillede muslimer som tempelødelæggere,<br />
som med sværd eller list tvangskonverterede<br />
hinduer til islam. Man gjorde også<br />
larmende og kontroversielle symbolsager, som<br />
eksempelvis Ayodhya og Kashmir, hvor hinduerne<br />
udgør et mindretal, til nogle af sine politiske kernesager.<br />
Og man iscenesatte og gennemførte, med<br />
hjælp fra bevægelsens kampklare fodsoldater, en<br />
serie af voldelige optøjer mellem hinduer og muslimer.<br />
I praksis havde disse ’optøjer’ dog mest karakter<br />
af progromer udført af hinduer og rettet mod<br />
muslimer, ofte med administrationens og politiets<br />
stiltiende accept eller aktive bistand. Den hindunationalistiske<br />
retorik havde tydeligvis appel langt ind<br />
i Indiens ellers <strong>for</strong>modede sekulære bureaukrati og<br />
statsapparat. Målet med at bruge vold som politisk<br />
strategi var primært yderligere at polarisere <strong>for</strong>holdet<br />
mellem hinduer og muslimer. Men andre steder<br />
<strong>for</strong>måede hindunationalisterne uden større problemer<br />
at udvide deres fjendebillede til også at indbefatte<br />
andre ’fremmede’ minoriteter som fx kristne;<br />
eller man fremhævede den dekadente vestlige kultur<br />
som en trussel mod hinduernes kulturelle og<br />
religiøse liv. Det var således ikke et sjældent syn at<br />
se <strong>for</strong>retninger, der, ved at sælge valentinskort og<br />
blomster, <strong>for</strong>mastede sig til at fejre Valentine’s Day,<br />
få sine butikker smadret af hindunationalistiske aktivister.<br />
Og strategien så ud til at virke: i 1996 gjorde<br />
indiske vælgere BJP til landets største parti. BJP<br />
dannede en koalitionsregering, men måtte sande, at<br />
man kun kunne holde sammen på tropperne i sølle<br />
13 dage, <strong>for</strong>di man med sin aggressive retorik og<br />
anti-muslimske holdninger skræmte mange potentielle<br />
regeringspartnere væk. Den stærkt anti-muslimske<br />
og voldelige hindunationalisme havde bevist<br />
sin mobiliseringskraft, men også sin begrænsning.<br />
”Den stærkt anti-muslimske og voldelige<br />
hindunationalisme havde bevist sin mobiliseringskraft,<br />
men også sin begrænsning”<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Horisont<br />
Side 50
Valgplakat fra det politiske parti Bharatiya Janata Party (BJP) fra valget i 2004.<br />
Foto: Soman<br />
Ip-Horisont / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 51
Moderation og “langtidshindunationalisme”<br />
Den paradoksale erfaring med at have opnået rekordstor<br />
vælgertilslutning, men samtidig at være ude af<br />
stand til at om<strong>for</strong>me den til politisk magt, fik hindunationalisterne<br />
i BJP til at lægge strategien om. Man<br />
gik på kompromis med dele af sin ideologiske <strong>for</strong>ankring,<br />
adopterede en mere pragmatisk stil og sagde<br />
farvel til de mest kontroversielle og splittende kernesager.<br />
Den ideologiske moderation gjorde BJP mere<br />
spiseligt <strong>for</strong> andre politiske partier og var en medvirkende<br />
faktor til, at BJP kunne danne regering igen fra<br />
1998 og frem til 2004. Partiet blev hurtigt populært<br />
blandt dele af den indiske middelklasse, som også<br />
blev tiltrukket af mere sekulære sager, som fx. BJPs<br />
liberale økonomiske <strong>politik</strong> samt den kraftige økonomiske<br />
vækst, som årene med hindunationalistisk<br />
styre bød på. BJP’s trans<strong>for</strong>mation i mere moderat<br />
retning var, da der blev udskrevet valg i 2004, kommet<br />
så langt, at man gik til valg på sloganet “India Shining”.<br />
Ayodhya-kontroversen og anti-muslimsk retorik<br />
skubbede man i baggrunden, <strong>for</strong> nu var det Indiens<br />
skinnende økonomiske vækst og BJPs gode, stabile<br />
regeringsførelse, man ville friste vælgerne med. Ikke<br />
at man havde opgivet strategien med at gøre Indien<br />
’mere Hindu’ – men frem <strong>for</strong> de kortsigtige store og larmende<br />
nationale symbolsager a la Ayodhya, satsede<br />
man nu på en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> langtidshindunationalisme<br />
gennem diskrete, langsomtvirkende og lokale <strong>for</strong>mer<br />
<strong>for</strong> identitetsarbejde. Man skræddersyede sin retorik<br />
til lokale livsverdner og satsede på at mobilisere omkring<br />
hverdagsproblemer og lokalt betydningsfulde<br />
symbolsager. Man udarbejdede også nyt pensum til<br />
indiske skoler, hvor man gav rigelig plads til <strong>for</strong>midlingen<br />
af religiøse værdier og hinducivilisationens store<br />
landvindinger inden <strong>for</strong> filosofi, geometri og matematik.<br />
Og man etablerede slet skjult “missionsvirksomhed”<br />
ved at åbne gratis uddannelses- og hjælpeorganisationer<br />
i mange stammeområder og fattige<br />
regioner, <strong>for</strong> på den måde at <strong>for</strong>midle sit ideologiske<br />
budskab. Således ville man gennem fx. skolevæsenet<br />
på daglig basis <strong>for</strong>midle en klart hinduistisk defineret<br />
nationalidentitet til de kommende generationer, som<br />
man regnede med ville slå igennem i det lange løb.<br />
Skolebørn på række i Cochin Kerala<br />
Indien. Foto: Thorsten Vieth<br />
”frem <strong>for</strong> de kortsigtige store<br />
og larmende nationale symbolsager<br />
a la Ayodhya satsede man nu på en<br />
<strong>for</strong>m <strong>for</strong> langtidshindunationalisme<br />
gennem diskrete, langsomtvirkende<br />
og lokale <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />
identitetsarbejde”<br />
Nederlag og frustration<br />
BJP gik ind til valget i 2004 som klar favorit til at få<br />
et <strong>for</strong>nyet regeringsmandat, men til de flestes overraskelse<br />
var det det centrumorienterede Kongresparti<br />
– Nehrus samt Indira og Rajiv Gandhis parti<br />
– som stod som valgets sejrherre, da stemmerne<br />
var talt op. Kongrespartiet rykkede ind i regeringskontorerne,<br />
men <strong>for</strong>tsatte stort set BJPs liberale<br />
økonomiske <strong>politik</strong> og det med betydelig succes, idet<br />
man faktisk lykkedes med at accelerere den økonomiske<br />
vækst. Da man igen holdt valg i 2009 styrkede<br />
Kongrespartiet sin politiske position, og et <strong>for</strong>virret<br />
BJP gik yderligere tilbage. BJP havde valgt at føre en<br />
kampagne, hvor man lovede vælgerne en sekulær<br />
pakke bestående af god og beslutsom regeringsførelse,<br />
kyndigt lederskab, national sikkerhed og<br />
udvikling, og hvor man atter havde skubbet det konfrontatoriske<br />
og identitetspolitiske i baggrunden.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Horisont<br />
Side 52
Dèn pakke var der kun godt 18 % af vælgerne som<br />
synes om, så hindunationalisterne sidder stadig på<br />
oppositionsbænkene i parlamentet, hvor der hersker<br />
en del rådvildhed om, hvordan man skal iscenesætte<br />
et politisk comeback. Pt. har folk tillid til Kongrespartiet<br />
på det økonomiske område, så den vej er <strong>for</strong>mentlig<br />
lukket, og spørgsmålet er, om BJP har tid til at<br />
vente på, at deres inddoktrinering via langtidshindunationalismen<br />
skal bære frugt (BJPs skolebøger blev<br />
hurtigt trukket ud af systemet af Kongresregeringen.)<br />
For mens der i visse kredse nok er støtte til BJPs nye<br />
og moderate linje, er der stigende uro i både det<br />
organisatoriske bagland og blandt nogle af græsrødderne,<br />
hvor kravet om en tilbagevenden til en mere<br />
principfast ideologisk linje rejses stadigt højere.<br />
Moderorganisationen RSS har kritiseret BJPs pragmatisme<br />
og har truet med at give sin støtte til andre<br />
og mere rendyrkede hindunationale partier, hvis<br />
ikke BJP sporenstrengt finder tilbage til de ideologiske<br />
rødder. I tillæg har man stedvist set nye, lokale<br />
grupperinger vokse frem, der varetager “hinduistisk<br />
kultur og interesser” på en mere kontant og voldelig<br />
måde. I januar sidste år blev eksempelvis en gruppe<br />
unge hindu-kvinder angrebet på en pub i Mangalore<br />
i Syd-Indien af aktivister fra Sri Ram Sena brigaden.<br />
Kvinderne havde <strong>for</strong>brudt sig mod “traditionelle”<br />
indiske (læs: hinduistiske) normer ved at drikke øl<br />
og klæde sig løsagtigt. Andre steder har andre grupperinger<br />
udført direkte terrorbombninger mod hovedsageligt<br />
muslimske mål. Bomber er blandt andet<br />
blevet detoneret ved moskeer i Parbhani, Jalna og<br />
Purna i 2003-04, i Ajmer og Hyderabad i 2007, og<br />
i Malegaon i Maharashtra i både 2006 og 2008 –<br />
hvor hinduekstremister i det første tilfælde detonerede<br />
en serie af bomber på en muslimsk gravplads,<br />
hvilket dræbte 37 muslimske pilgrimme. Indiske<br />
myndigheder mener, at sådanne ekstreme hindunationa-listiske<br />
terrorceller nu har fodfæste i flere delstater.<br />
Terrorcellerne har, særligt efter 9/11, sat sig<br />
<strong>for</strong> at bekæmpe (islamisk) terror med (hinduistisk)<br />
terror, <strong>for</strong> derigennem at fremskynde den dag, hvor<br />
drømmen om en ren hindunation kan realiseres.<br />
De har også angrebet journalister samt mediehuse, som<br />
har givet dem en ellers yderst vel<strong>for</strong>tjent dårlig presse.<br />
Mens det indiske demokrati således med stor succes<br />
har modereret hindunationalismens partipolitiske<br />
udtryk, lever drømmen om et rent Hindu-Indien videre<br />
i bedste velgående både blandt ’langtidshindunationalisterne’<br />
og de mere radikale grupperinger i<br />
det civile samfund. Hvordan denne dialektik mellem<br />
moderation og radikalisering vil udspille sig fremover<br />
er et åbent spørgsmål, men hovedrolleindehaveren<br />
fra Ayodhya har i de senere år oftest måtte tage til<br />
takke med mindre glamorøse biroller. Og genfinder<br />
man ikke en <strong>for</strong> vælgerne attraktiv kombination af det<br />
moderate og radikale, kan den hindunationale bevægelse<br />
hurtigt være godt på vej ud i de politiske kuliser.<br />
Indien<br />
Ip-Horisont / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 53
Kenneth Bo Nielsen er uddannet<br />
antropolog fra Københavns universitet.<br />
Han er i dag doktorgradsstipendiat<br />
ved ’Senter <strong>for</strong> Utvikling<br />
og Miljø i Oslo’, hvor han arbejder<br />
med rurale social bevægelser<br />
i den indiske delstat Vestbengalen.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Horisont<br />
Side 54<br />
Lars Tore Flåten er uddannet<br />
historiker fra Universitetet<br />
i Oslo. Han er nu<br />
doktorgradsstipendiat ved<br />
’Institutt <strong>for</strong> kulturstudier<br />
og orientalske språk’ i Oslo.<br />
Han arbejder med hindunationalisme,identitets<strong>politik</strong><br />
og politiske fremstillinger<br />
af indisk historie.
Ip-Horisont / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 55
Synspunkt<br />
Al-Amerika<br />
Af Jonathan Curiel & Laura Hjarvard Raaschou<br />
Da World Trade Center bukker under <strong>for</strong> terrorangrebene og styrter sammen, gik der ikke mange dage før,<br />
Præsident Bush siger de berømte ord - “you’re either with us, or against us!” Alt imens USA vender sig<br />
mod de islamiske terrorister, vender Jonathan Curiel sig mod historiebøgerne. Gennem sit arbejde som<br />
journalist har han fundet flere eksempler på, at islam og muslimsk kultur kom til Amerika på samme tid<br />
som Christoffer Columbus. Der<strong>for</strong> satte han sig <strong>for</strong> at skrive en ny historiebog - en bog der skildrer Amerikas<br />
arabiske og islamiske rødder, og i 2008 færdiggjorde han bogen Al’America: Travels Through America’s Arab<br />
and Islamic Roots. Ipmonopolets Laura Hjarvard mødte ham på en cafe i San Francisco <strong>for</strong> at spørge ham,<br />
hvor og hvordan sporene efter Islam kommer til udtryk.<br />
Hvad fik dig til at skrive bogen Al’America?<br />
Jeg har i mange år lavet nyheds- og kulturreportager<br />
i udlandet <strong>for</strong> amerikanske aviser, og som journalist<br />
kigger jeg altid efter modsætninger og ligheder, <strong>for</strong>di<br />
det ofte giver afsættet <strong>for</strong> en interessant historie. Gennem<br />
halvfemserne rejste jeg i mangemuslimske lande<br />
og en hel del i Mellemøsten, og dét der slog mig var,<br />
at kigger vi på kunst og arkitektur, ja, så er der ufattelig<br />
mange ligheder mellem den muslimske kultur og<br />
den amerikanske. Det er egentlig ikke så mærkeligt,<br />
<strong>for</strong> dengang da Christoffer Columbus kom til Amerika,<br />
var Spanien under muslimsk herredømme, så det<br />
er klart, at en del af den muslimske kultur blev taget<br />
med på skibene til Amerika. Hvis man går tilbage og<br />
læser de ældre amerikanske historiebøger, så er der<br />
ofte referencer, blot i <strong>for</strong>m af fodnoter, der <strong>for</strong>klarer<br />
betydningen af et arabisk ord, som Columbus bruger<br />
eller en fodnote, der refererer til en islamisk lærd.<br />
Columbus selv underskriver sine breve med almirante,<br />
som kommer af det arabiske al-emir, der<br />
betyder anføreren. Der er altså mange kulturelle<br />
overlap mellem muslimsk og amerikansk kultur og<br />
sprog, og jeg syntes det <strong>for</strong>tjente sin egen historiebog,<br />
og så besluttede jeg at skrive Al’America.<br />
”Der er altså mange kulturelle<br />
overlap mellem muslimsk og<br />
amerikansk kultur, og jeg syntes<br />
det <strong>for</strong>tjente sin egen historiebog,<br />
så besluttede jeg at skrive<br />
Al’America”<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Synspunkt<br />
Side 56
Kan du give mig nogen eksempler på Islams<br />
indflydelse i USA?<br />
Ja, jeg vil faktisk sige, at du kan finde muslimsk indflydelse<br />
over alt, hvor spanierne kom til, men der er også<br />
nyere eksempler. De færreste ved nok, at arkitekten,<br />
der tegnede World Trade Center (WTC), Minoru Yamasaki<br />
havde en <strong>for</strong>kærlighed <strong>for</strong> islamisk arkitektur<br />
og der<strong>for</strong> udstyrede den nederste del af WTC med<br />
de karakteristiske buer, som vi ser meget i islamisk<br />
arkitektur. Amerikanere elsker ironi, men det her<br />
skabte en lidt mere trist ironi. Da de to tårnede kollapsede<br />
11. september, var de islamiske spidsbuer nemlig<br />
noget af det eneste, der stod tilbage af bygningerne.<br />
”Da de to tårnede kollapsede 11.<br />
september, var de islamiske<br />
spidsbuer nemlig noget af det<br />
eneste, der stod tilbage af<br />
bygningerne”<br />
Den islamiske indflydelse er mest synlig i arkitekturen.<br />
For eksempel er det franske kvarter i New<br />
Orleans berømt <strong>for</strong> sine sirlige balkoner og altaner.<br />
De er kraftigt inspireret af islamisk arkitektur, og<br />
det er jo ikke så mærkeligt, efter som området engang<br />
hørte til Spanien. Hvor spanierne har været,<br />
vil du kunne finde elementer af muslimsk kultur.<br />
”The French Quarter” i New Orleans.<br />
”For eksempel byen Mahomet i<br />
Illinois. Enhver med lidt sproglig<br />
sans vil nok tænke – ahh er byen<br />
mon ikke opkaldt efter profeten<br />
Mohammad?”<br />
Synspunkt / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 57
Jeg <strong>for</strong>nemmer, at din bog også er et politisk projekt.<br />
Hvad siger du til det?<br />
Ja, på en måde er det politisk, men det er også en<br />
vandring i amerikansk historie. Da jeg startede den<br />
egentlige research til min bog, sagde jeg til <strong>for</strong>laget, at<br />
jeg ville starte med at læse Columbus’s dagbogsoptegnelser.<br />
Og da jeg så sad helt begravet i bøger på biblioteket,<br />
og Columbus bare blev ved at komme med<br />
arabiske referencer, så fik jeg helt gåsehud, og selvom<br />
jeg ikke er religiøs, så tænkte jeg yes, så er der alligevel<br />
en gud. I min bog prøver jeg at bryde med modsætningen<br />
”dem og os”. Det er ikke så simpelt som præsident<br />
Bush sagde, at enten er du med os eller imod<br />
os. Det er et umodent udsagn. Så ja, jeg ville udpege<br />
gråzonerne og <strong>for</strong>tælle om, hvor kulturerne overlapper.<br />
I din bog skriver du om kulturelle overlap mellem<br />
amerikansk og arabisk-islamisk kultur. Kan du bruge<br />
de kulturelle ligheder i en politisk diskussion?<br />
Det er et godt spørgsmål. Jeg holdt engang et <strong>for</strong>edrag<br />
på et universitet her i San Francisco, og en af<br />
underviserne spurgte mig ”Ja, der er ligheder mellem<br />
bygninger i Mellemøsten og bygninger her i USA.<br />
Og hvad så?”. På en måde er jeg enig med hende.<br />
Jeg synes ikke, det burde være nødvendigt at fremhæve,<br />
at kulturer låner af hinanden. Men der er<br />
ikke særlig mange her, der ved hvor meget arabisk<br />
og muslimsk kultur har betydet <strong>for</strong>, hvordan vores<br />
land ser ud. Der er jo en grund til, at bygningerne<br />
ligner hinanden, og den grund er værd at overveje.<br />
Jeg mener, byningerne kommer ikke alene, der<br />
kommer noget mere med, og det skal vi huske på.<br />
I en perfekt verden, hvilken indflydelse ville din bog<br />
så have?<br />
I den perfekte verden ville min bog være en del af<br />
debatten. Og hvad betyder det så, ja, måske en del<br />
af et pensum i samfundsvidenskaberne eller inden fo<br />
mellemøststudier. Min bog står på en del biblioteker<br />
rundt om i verden, og det er jeg meget taknemmelig<br />
<strong>for</strong>. Jeg er realistisk og ved godt, at en enkelt bog<br />
sjældent kan ændre meget, men hvis min bog var en af<br />
de bøger, som blev sat på pensum, ville jeg være meget<br />
glad. Jeg vil gerne lave en dokumentarfilm om emnet<br />
<strong>for</strong> at kunne nå ud til et bredere publikum, men det<br />
kræver en del penge, så ja, jeg er begyndt at spille lotto.<br />
Jonathan Curiel er journalist og <strong>for</strong>fatter med<br />
base i San Francisco. Jonathan er en Reuters<br />
Foundation Fellow fra Ox<strong>for</strong>d University<br />
og har i 14 år skrevet <strong>for</strong> the San Francisco<br />
Chronicle. Han har interviewet massevis af<br />
store personligheder, fra Condoleezza Rice til<br />
Jennifer Aniston. Han har skrevet nyhedsreportager<br />
fra blandt andre Iran, Syrien, Pakistan<br />
og Japan.<br />
Laura Hjarvard Raaschou<br />
studerer arabisk og samfundsfag<br />
ved Københavns<br />
Universitet.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Synspunkt<br />
Side 58
Synspunkt / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 59
Ip Ekstra<br />
DFUNK sætter fokus på unge<br />
uledsagede asylansøgere<br />
Med fotoprojektet “ROUTEless?” sætter Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk (DFUNK) nu fokus på<br />
unge uledsagede asylansøgere i Danmark. Projektet er blevet til i tæt samarbejde med Dansk Røde Kors<br />
Asylafdeling og medarbejderne på asylcenter Sjælsmark.<br />
Der kommer i øjeblikket et markant stigende antal<br />
uledsagede børn og unge til Danmark som flygtninge:<br />
"I flere år har antallet af uledsagede mindreårige<br />
flygtninge ligget stabilt mellem 30 og 50,<br />
men er steget eksplosivt de seneste to år. I dag kommer<br />
godt 400 unge flygtninge til Danmark om året,<br />
hvoraf en del får ophold." (Fra artiklen ’Unge Flygtninge<br />
er Ensomme’, Røde Kors 19. april 2010). De<br />
unge er primært mellem 14 og 17 år, og er af <strong>for</strong>skellige<br />
årsager blevet nødsaget til at <strong>for</strong>lade deres hjemland<br />
på egen hånd uden deres <strong>for</strong>ældre. I deres tid<br />
på asylcentrene i Danmark har de ofte kun sparsom<br />
kontakt til det danske samfund og sociale netværk.<br />
Fotografiet som udtryks<strong>for</strong>m<br />
Med fotoprojektet “ROUTEless?” ønsker DFUNK, i<br />
samarbejde med 30 unge drenge fra asylcenter<br />
Sjælsmark, at skabe en alternativ undervisningsaktivitet<br />
<strong>for</strong> de unge på asylcentret Sjælsmark. Projektet<br />
søger at give 'ordet' til de unge selv, så de gennem<br />
billeder kan vise, hvem de er og hvordan de ser på<br />
verden. At <strong>for</strong>midlingen sker gennem fotografiet er<br />
innovativt, da det løser eventuelle sprogbarrierer,<br />
der kunne være i en verbal eller skriftlig <strong>for</strong>tælling.<br />
Af Anne Katrine L. Heide-Jørgensen & Rikke S. Riemer<br />
Sasa Mackic’s kamera bliver nøje studeret og<br />
afprøvet.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Ekstra<br />
Side 60<br />
Over et 3 ugers workshop<strong>for</strong>løb bliver de unge<br />
gennem oplæg og fotoundervisning inspireret til<br />
at <strong>for</strong>tælle deres egne historier. Håbet er at de opnår<br />
kompetencer i fotografi og <strong>for</strong>midling, som<br />
de kan tage med sig, når de <strong>for</strong>lader Sjælsmark.
Manyar Parwarni og de unge på Sjælsmark leger med<br />
<strong>for</strong>skellige motiver.<br />
Snapshot af de unges verden<br />
Idéen med fotoprojektet er at de nyankomne unge<br />
får mulighed <strong>for</strong> at ytre sig og give danskerne et<br />
snapshot af deres baggrund, mødet med Danmark<br />
og drømme <strong>for</strong> fremtiden. Gennem udstillinger i<br />
Danmarks største byer vil projektet <strong>for</strong>søge at nå<br />
ud til den brede danske befolkning med de unge<br />
asylansøgeres <strong>for</strong>tællinger, og <strong>for</strong>håbentligt være<br />
med til at give et mangesidigt billede af de unge.<br />
Projektet vil sætte fokus på, at de unge udgør en<br />
gruppe ressourcestærke individer, der kan bidrage<br />
positivt til den kulturelle mangfoldighed i Danmark.<br />
Forhåbentligt kan deres <strong>for</strong>tællinger være med til<br />
at nuancere debatten på asyl- og flygtningeområdet<br />
og på den måde bidrage til den offentlige debat.<br />
”Projektet vil sætte fokus på, at de unge udgør en<br />
gruppe ressourcestærke individer, der kan bidrage<br />
positivt til den kulturelle mangfoldighed i Danmark.”<br />
”Håbet er at de opnår<br />
kompetencer i fotografi og<br />
<strong>for</strong>midling, som de kan tage<br />
med sig, når de <strong>for</strong>lader<br />
Sjælsmark”<br />
Opbakning fra hele landet<br />
Gennem en intensiv promovering af ’ROUTEless?’<br />
vha. <strong>for</strong>skellige medier, har danskere fra hele landet<br />
bakket op om projektet ved at donere deres gamle<br />
digitalkameraer. Donationerne har været med til at<br />
gøre projektet realiserbart og allerede inden fotoworkshoppen<br />
<strong>for</strong> alvor gik i gang, var det lykkedes<br />
at inddrage de glade givere i projektet og derved<br />
skabe et ”bindeled” mellem de unge asylansøgere og<br />
det øvrige samfund. Via projektets hjemmeside kan<br />
kamera-donorerne følge med I hvordan de unge får<br />
glæde af deres brugte kameraer under workshoppen.<br />
De første dage af workshoppen på Sjælsmark<br />
Fotoprojektet blev kickstartet lørdag den 25.<br />
september med oplæg af <strong>for</strong>edragsholder og<br />
fotograf Jakob Holdt (Amerikanske billeder) og filminstruktør<br />
Manyar Parwani (Himlen Falder). Begge blev<br />
mødt af en gruppe <strong>for</strong>ventningsfulde og engagerede<br />
unge, der var mødt talstærkt op <strong>for</strong> at deltage.<br />
Ip-Ekstra / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 61
På andendagen fik de unge udleveret kameraer, og<br />
fotograf Sasa Mackic introducerede de unge til fotografiets<br />
historie og <strong>for</strong>skellige fotogenrer. Sasa gav<br />
desuden de unge nogle fotografiske ud<strong>for</strong>dringer,<br />
heriblandt at tage et selvportræt uden at vise sit ansigt.<br />
Sasa Mackic underviser drengene på Sjælsmark.<br />
Visionen med ”ROUTEless?”<br />
Projektet sigter mod at blive udbredt til andre asylcentre – i Danmark og i Europa. Lykkes det at gøre projektet<br />
<strong>international</strong>t vil de unges billeder og historier blive samlet i en større udstilling, som skal cirkulere rundt i Europa.<br />
Idéen hermed er at udstillingen kan være med til at afspejle en fælles ud<strong>for</strong>dring mellem de unge, der er<br />
tvunget på flugt, og de europæiske lande, der <strong>for</strong>søger at ud<strong>for</strong>me en fælles flygtninge- og asyl<strong>politik</strong> <strong>for</strong> EU.<br />
Udstillingen af de unges foto og <strong>for</strong>tællinger finder sted fra slutningen af november og frem til marts 2011.<br />
Projektet modtager stadig kameraer til brug i fase 2.<br />
Ring til DFUNK på 33 73 52 54 eller læs mere på www.routeless.org.<br />
Du kan også blive fan af “ROUTEless?” på Facebook.<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Ekstra<br />
Side 62
FAKTA BOKS:<br />
- DFUNK er en nyere organisation, stiftet i marts 2009 og har allerede over<br />
700 medlemmer på landsplan.<br />
- Fotoprojektet ’ROUTEless?’ er et ud af mange projekter som DFUNK har<br />
landet over.<br />
- Sjælsmark Asylcenter er modtagecenter <strong>for</strong> unge uledsagede asylansøgere<br />
og drives af Dansk Røde Kors. De unge bor på centret mellem 1-3<br />
måneder inden de overflyttes til et opholdscenter.<br />
- Gennemsnitlig går der 8-6 måneder før de unge uledsagede asylansøgere<br />
får svar på deres asylsag.<br />
- Beboerne på Sjælsmark er primært fra Afghanistan men der opholder<br />
sig også unge fra Syrien, Iran, Irak og flere Afrikanske lande samt Indien og<br />
Bangladesh.<br />
Initiativtager til projektet: Marie Kock Nielsen<br />
(cand.scient.soc.)<br />
Fotograf: Amanda Thomsen (www.fotostudie.com)<br />
Anne Katrine L. Heide-Jørgensen:<br />
studerende på Socialvidenskab<br />
og Kultur- &<br />
Sprogmødestudier, RUC.<br />
Rikke S. Riemer: studerende<br />
på IU og Geografi,<br />
RUC. Begge skribenter er<br />
frivillige på Projektet.<br />
Ip-Ekstra / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />
Side 63
ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Pris 50,-