16.07.2013 Views

IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Chefredaktionen<br />

Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen<br />

Hjalte Meilvang<br />

Tema<br />

Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen<br />

Hjalte Meilvang<br />

Tim Celik<br />

Udblik<br />

Anna Vibe Hansen<br />

Signe Kring<br />

Gorm Kjær Nielsen<br />

<strong>IP</strong> Horisont<br />

Anna Vibe Hansen<br />

<strong>IP</strong>monopolet<br />

c/o Institut <strong>for</strong> Statskundskab (IfS)<br />

Øster Farimagsgade 5,<br />

1353 København K<br />

www.ipmonopolet.<strong>dk</strong><br />

Email: ipmonopolet@gmail.com<br />

ISSN: 1903-5713<br />

ISSN: 1903-5721 (online udgave)<br />

<strong>IP</strong>monopolet trykkes hos<br />

Det samfundsvidenskabelige fakultets trykkeri;<br />

ReproCenter<br />

redaktion<br />

Synspunkt<br />

Laura Hjarvard<br />

<strong>IP</strong> Ekstra<br />

Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen<br />

Layout<br />

Ulla Risager<br />

<strong>IP</strong>monopolet udgives med støtte fra:<br />

Institut <strong>for</strong> statskundskab, Københavns Universitet<br />

DJØF Netværk<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Redaktion


Kære abonnenter<br />

leder<br />

Så er det endeligt blevet tid til endnu en omgang <strong>IP</strong>monopolet. Denne gang nummer ti i rækken.<br />

Mens efteråret stille kryber ind ad døren med blæst og regn, kan du trygt læne dig tilbage med Ipmonopolet<br />

# 10 og læse om, hvordan det politiske påvirkes af naturens mere voldsomme luner, som vi danskere heldigvis<br />

som regel er <strong>for</strong>skånet <strong>for</strong>.<br />

Vores ti-nummers jubilæum har vi nemlig valgt at fejre ved at undersøge det dystre – men desværre evigt<br />

aktuelle emne - naturkatastrofer. Som altid har det <strong>for</strong> os i redaktionen været en spændende proces – hvor<br />

resultatet i den grad ikke var givet på <strong>for</strong>hånd. Det er der<strong>for</strong> med stor glæde, at vi kan præsentere vores nye<br />

samling af artikler, der om muligt er endnu bedre end sidst! Vi takker <strong>for</strong> alle de flotte bidrag, som vores<br />

skribenter har leveret – samt <strong>for</strong> redaktionens arbejde.<br />

På det personlige plan, er det det dog en vemodig udgivelse, idet vi med dette nummer siger farvel til<br />

Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen som aktivt medlem af redaktionen. Mette har deltaget i arbejdet i over to<br />

år – og i de sidste to numre som den ene halvdel af chefredaktionens duo. Den årvågne læser vil måske have<br />

lagt mærke til det personlige engagement, der ligger bag projekt Routeless i dette nummer, eller Mellemøstekspeditionen<br />

i det sidste. Begge artikler afspejler kraftigt Mettes ønske om at påvirke – i stedet <strong>for</strong><br />

blot at rapportere. <strong>IP</strong>monopolet takker <strong>for</strong> lang og tro tjeneste! Og jeg takker <strong>for</strong> et godt samarbejde.<br />

Chefredaktionen, denne gang ved<br />

Hjalte Meilvang<br />

Leder / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 3


tema<br />

“Naturkatastrofer - også<br />

anset som potentiel trussel<br />

mod <strong>for</strong>tsat social og<br />

politisk stabilitet i Kina”<br />

.............................Side 8<br />

“En katastrofe som<br />

drivkraft <strong>for</strong> europæisk integration”...........Side<br />

14<br />

“Katastrofer og Kapitalisme:<br />

Introduktionen af<br />

private sikkerhedsfirmaer i<br />

ekstraordinære tilstande”<br />

..............................Side 18<br />

indhold<br />

udblik<br />

“Præsidentvalg i politisk<br />

cirkus”<br />

.................................Side 24<br />

“EU’s naboskabs<strong>politik</strong> i<br />

Østeuropa og Middelhavet”<br />

...............................Side 30<br />

“Ulandsbistand – <strong>for</strong> dem eller<br />

<strong>for</strong> os?”<br />

..................................Side 36<br />

“Fremtidens trusler og nutidige<br />

økonomiske begrænsninger”<br />

..................................Side 40<br />

“Udenrigs<strong>politik</strong>kens<br />

imperialistiske tendenser<br />

- USA i Irak og Afghanistan”<br />

.................................Side 44<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Indhold<br />

Side 4<br />

ip-horis<br />

“Indisk Hindunationalisme”<br />

.............................Side 48


isont<br />

synspunkt<br />

“Al-Amerika”<br />

...............Side 56<br />

ip-ekstra<br />

“DFUNK sætter fokus på unge<br />

uledsagede asylansøgere”<br />

................................ Side 60<br />

Indhold / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 5


tema<br />

naturkatastroFer<br />

Når naturen bliver menneskets overmand<br />

I løbet af det sidste år har der været enormt mange naturkatastrofer: Jordskælvet<br />

i Haiti, oversvømmelser i Pakistan, tørken i Sudan, vulkanudbruddet<br />

i Island og Olieudslippet i Den Mexicanske Golf, listen er desværre lang. Nogle<br />

naturkatastrofer er menneskeskabte og andre, oftest de største, skabes af<br />

kræfter, mennesket ikke kan hamle op med. Vi lever i en tid, hvor naturkatastrofer<br />

i den grad italesættes, analyseres og vurderes. Klima<strong>for</strong>andringer har ført et<br />

stigende antal af voldsomme storme, tørke, regnvejr og jordskred med sig,<br />

og har revet flere tusinde menneskeliv og hjem med sig. Nogle mener, det er<br />

klimaet, der <strong>for</strong>andrer sig på grund af menneskets <strong>for</strong>urening, andre mener, det er<br />

”naturligt” at klimaet <strong>for</strong>andrer sig, og andre igen tror på, at det er gudernes vilje.<br />

At så mange mennesker mister liv og hjem<br />

er i sig selv dybt tragisk. Desværre vil skæbnen,<br />

at det oftest er de svages, der rammes<br />

af naturkatastrofer, og derved dem med<br />

de færreste midler, der skal håndtere disse<br />

katastrofer. Naturkatastrofer kræver samarbejde<br />

på tværs af grænser, kulturkløfter,<br />

sprog og kontinenter. Dette er en enorm<br />

ud<strong>for</strong>dring <strong>for</strong> det <strong>international</strong>e samfund.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />

Side 6<br />

Samtidig med at klima<strong>for</strong>andringerne har gjort<br />

naturen mere voldsom og ekstrem, må Jorden og<br />

dens befolkning lægge ”krop” til blandt andet vulkanudbrud,<br />

jordskælv og deraf følgende tsunamier.<br />

Lige meget om man tror på, at det er menneskeskabte<br />

klima<strong>for</strong>andringer, gudernes vilje eller<br />

blot et tilfælde, så dræber naturkatastrofer hver år<br />

tusindvis af mennesker, gør millioner hjemløse<br />

og driver millioner på flugt, uden at én bestemt<br />

nation, stat, person eller organisation har skylden.<br />

Endnu mere tragisk er den måde, hvorpå samfundets<br />

politisk ansvarlige reagerer på disse<br />

katastrofer, hvilket ofte skaber katastrofer i<br />

katastroferne, og gør den kritiske situation endnu<br />

mere omfattende og ødelæggende, <strong>for</strong>di der<br />

ikke er udarbejdet en tilstrækkelig beredskabsstrategi<br />

til at undgå dette, og derved sættes fundamentale<br />

værdier som menneskerettigheder,<br />

sikkerhed og stabilitet i overhængende fare.


t<br />

g<br />

ulnaeneller<br />

er år<br />

mløse<br />

estemt<br />

kylden.<br />

-<br />

se<br />

i<br />

ndderkabssfunheder,<br />

fare.<br />

Ipmonopolet # 10 har valgt at sætte fokus på,<br />

hvordan naturkatastrofer påvirker <strong>international</strong><br />

<strong>politik</strong>, samt hvorledes naturkatastrofer påvirker<br />

nationale politiske strategier. I dette Tema om<br />

Naturkatastrofer vil du kunne læse, om hvordan<br />

politiske strategier kan <strong>for</strong>andres på grund af<br />

naturkatastrofer, og om hvordan <strong>politik</strong>ere <strong>for</strong>mår<br />

at vende en katastrofe til deres egen <strong>for</strong>del. ”Never<br />

waste a good crisis”, som Obamas – nu tidligere –<br />

stabschef Rahm Emmnuel er kendt <strong>for</strong> at have sagt.<br />

Du kan få en ny eller dybere <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong>,<br />

hvordan katastrofe-strategier i stigende grade<br />

bliver varetaget af private sikkerhedsfirmaer,<br />

og hvilke konsekvenser dette har <strong>for</strong> de mennesker,<br />

krisen går ud over, samt hvordan de<br />

regler gældende <strong>for</strong> suveræne stater - herunder<br />

menneskerettigheder - bliver undermineret.<br />

På den måde bliver det tydeliggjort, at den<br />

stat vi kender ikke længere styres af samme<br />

suveræne principper, som vi er vant til.<br />

Endeligt kan du få en større indsigt i de politiske mekanismer<br />

der blev sat i sving, under ”askekrisen” i <strong>for</strong>året,<br />

hvor flytrafikken blev lammet, flyselskaber blev malket<br />

<strong>for</strong> penge og de europæiske lande blev ud<strong>for</strong>dret<br />

på deres samarbejdsevner. Alt sammen, på grund af<br />

det store vulkanudbrud i den islandske Eyjafjallajökuld i<br />

april. Ipmonopolet <strong>for</strong>søger ved at fremhæve de politiske<br />

processer der <strong>for</strong>egår, når naturkatastrofen er hændt,<br />

at give vores læsere en alternativ vinkel på de enorme<br />

mekanismer, der sættes i kraft under sådanne katastrofer.<br />

Vi ville gerne kunne præsentere dig <strong>for</strong> en direkte rapportering<br />

fra et af verdens mange kriseområder, men vores kontakt<br />

hos Læger uden Grænser måtte desværre melde afbud<br />

i sidste øjeblik, han havde dog den bedste undskyldning,<br />

hvilket vi kun kan tage hatten af <strong>for</strong>: Verden brænder! Og<br />

Haiti har mere brug <strong>for</strong> en læge, end Ipmonopolet har brug<br />

<strong>for</strong> en beretning om verden set fra en frivillig læges øjne.<br />

God læselyst og hold godt fast!<br />

Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen<br />

Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 7


Kina er et af de lande, som er hårdest ramt af naturkatastrofer<br />

– både hvad angår hyppighed samt<br />

menneskelige og økonomiske konsekvenser. Særligt<br />

sommeren er traditionelt højsæson <strong>for</strong> naturkatastrofer<br />

i Kina, og denne sommer har også budt på sin del.<br />

Særligt har kraftigt regnvejr og mudderskred i<br />

Kinas vestlige provinser <strong>for</strong>årsaget store menneskelige<br />

og økonomiske tab. Fra en statskundskabsvinkel<br />

er det interessant at følge de kinesiske lederes<br />

håndtering af de mange naturkatastrofer. Denne<br />

er nemlig under <strong>for</strong>andring, hvilket primært skal<br />

ses i en indenrigspolitisk kontekst, dog med implikationer<br />

<strong>for</strong> kinesisk udenrigs<strong>politik</strong>. De kinesiske<br />

lederes håndtering af jordskælvet i Sichuan provinsen<br />

i maj 2008 kan ses som indledning af en ny<br />

strategi i <strong>for</strong>hold til den politiske håndtering af naturkatastrofer<br />

og socioøkonomiske konflikter mere<br />

generelt i Kina. Dette er en strategi, som i sin enkelthed<br />

går ud på at sikre social og politisk stabilitet og<br />

dermed kommunistpartiets <strong>for</strong>tsatte magtmonopol.<br />

Gode erfaringer med ny strategi – Sichuan<br />

Den politiske håndtering af jordskælvet i Sichuan<br />

provinsen, som målte 8,0 på Richterskalaen og kostede<br />

mere end 90.000 kinesere livet, var fra start præget af<br />

stort engagement fra den øverste kinesiske ledelse.<br />

“Kinas premierminister Wen Jiabao var<br />

således, mindre end to timer efter<br />

jordskælvet havde ramt, på vej mod<br />

katastrofeområdet”<br />

Kinas premierminister Wen Jiabao var således, mindre<br />

end to timer efter jordskælvet havde ramt, på vej<br />

mod katastrofeområdet, og store beløb til katastrofebistand<br />

og genopbygning blev hurtigt tildelt.<br />

Naturkatastrofer<br />

Også anset som potentiel trussel mod <strong>for</strong>tsat social<br />

og politisk stabilitet i Kina<br />

Af Camilla T. N. Sørensen<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />

Side 8<br />

Dette stod i kontrast til det manglende engagement<br />

og den lange reaktionstid, der karakteriserede den<br />

kinesiske ledelses håndtering af de værste vinterstorme<br />

i et halvt århundrede, som havde ramt Sy<strong>dk</strong>ina<br />

et par måneder tidligere. Ligeledes blev der i<br />

<strong>for</strong>bindelse med jordskælvet i Sichuan provinsen<br />

udvist en usædvanlig stor åbenhed, og tilladt relativ<br />

fri rapportering <strong>for</strong> både kinesiske og udenlandske<br />

medier med begrænset <strong>for</strong>søg på at skjule katastrofens<br />

enorme omfang og de kritiske spørgsmål<br />

vedrørende <strong>for</strong> eksempel bygningsstandarder.<br />

Ydermere var der en usædvanlig høj grad af<br />

imødekommenhed i <strong>for</strong>hold til modtagelse af hjælp<br />

fra andre lande. Denne håndtering fra den kinesiske<br />

ledelse var givet medvirkende til den hidtil<br />

usete stærke mobilisering af den kinesiske befolkning<br />

i hjælpearbejdet, hvor også kinesiske og udenlandske<br />

civilsamfundsgrupper og organisationer<br />

spillede en hidtil uset stor rolle. Dette blev således<br />

tilladt og ligefrem opmuntret fra de kinesiske ledere.<br />

Denne håndtering fra den kinesiske ledelse var givet<br />

medvirkende til den hidtil usete stærke mobilisering<br />

af den kinesiske befolkning i hjælpearbejdet, hvor<br />

også kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper<br />

og organisationer spillede en hidtil uset stor rolle.<br />

”Denne håndtering fra den kinesiske ledelse<br />

var givet medvirkende til den hidtil usete<br />

stærke mobilisering af den kinesiske<br />

befolkning i hjælpearbejdet, hvor også<br />

kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper<br />

og organisationer spillede en hidtil<br />

uset stor rolle”


De kinesiske lederes erfaringer med den nye strategi<br />

i <strong>for</strong>hold til håndteringen af Sichuan jordskælvet,<br />

var overvejende gode, og de kinesiske ledere<br />

kom på mange måder styrket derfra. For det første<br />

<strong>for</strong>måede de indenrigspolitisk at <strong>for</strong>stærke det mere<br />

folkelige image af den kinesiske ledelse, som Wen<br />

Jiabao og den kinesiske præsident Hu Jintao havde<br />

søgt at bygge op fra overtagelsen af magten i Kina<br />

i 2004. For det andet resulterede den højere grad<br />

af åbenhed og imødekommenhed i et <strong>for</strong>bedret<br />

image af den kinesiske ledelse <strong>international</strong>t. Det<br />

første – i <strong>for</strong>hold til det indenrigspolitiske image –<br />

har vist sig at være det mest holdbare, og er uden<br />

tvivl centralt <strong>for</strong> at <strong>for</strong>stå udviklingen i de kinesiske<br />

lederes håndteringen af naturkatastrofer sidenhen.<br />

Naturkatastrofer også et socioøkonomisk problem<br />

Den største enkeltstående naturkatastrofe<br />

her i sommer har været et enormt mudderskred<br />

i Zhouqu county i Gansu provinsen den<br />

9. august, som kostede over 1100 mennesker<br />

livet og ødelagde og begravede alt på sin vej.<br />

Dette er blevet dækket massivt i de kinesiske medier<br />

med fokus på billeder af den kinesiske premierminister<br />

Wen Jiabao, der igen hurtigt indfandt sig <strong>for</strong><br />

at <strong>for</strong>sikre om, at den kinesiske ledelse <strong>for</strong>estår de<br />

store menneskelige og økonomiske tab og står klar<br />

til at hjælpe. Den høje grad af åbenhed og relativ fri<br />

rapportering <strong>for</strong> både kinesiske og udenlandske<br />

medier er blevet gentaget. Dette gælder igen også<br />

i <strong>for</strong>hold til de mere kritisable <strong>for</strong>hold, at de mange<br />

mudderskred i disse områder, også skyldes de store<br />

dæmpninger samt den høje grad af skovhugst, der<br />

præger området. Her er det vigtigt at bemærke, at<br />

det, der i særlig grad karakteriserer mange af de<br />

senere års naturkatastrofer i Kina, er, at de primært<br />

har ramt afsondrede fattige områder, som ikke har fået<br />

del i Kinas rivende økonomisk udvikling de seneste tre<br />

årtier, men bærer mange af de miljømæssige omkostninger<br />

og yderligere er beboet af etniske minoriteter.<br />

Denne sammensætning, som fremhæver den<br />

stigende regionale økonomiske ulighed, miljøproblemer<br />

og etniske spændinger, styrker de<br />

kinesiske lederes bekymring <strong>for</strong>, at social uro og<br />

stigende frustrationer kan følge i kølvandet på naturkatastroferne,<br />

hvis de ikke bliver håndteret korrekt.<br />

Generelt er bekymringer angående fastholdelse af<br />

social og politisk stabilitet voksende i Beijing. De<br />

nuværende kinesiske ledere ført an af Wen Jiabao<br />

og Hu Jintao fører en <strong>politik</strong>, der går under betegnelsen<br />

“harmonious society”, hvor fokus er at rette<br />

op på de negative konsekvenser af de mange.<br />

”De nuværende kinesiske ledere ført an af<br />

Wen Jiabao og Hu Jintao fører en <strong>politik</strong>,<br />

der går under betegnelsen ‘harmonious society’,<br />

hvor fokus er at rette op på de negative<br />

konsekvenser af de mange års ensidige<br />

fokus på høj økonomisk vækst i Kina”<br />

Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 9


Wen Jiabao<br />

En vigtig drivkræft bag “harmonious society”<br />

<strong>politik</strong>ken er, som antydet, ønsket om at styrke de<br />

kinesiske lederes folkelig image, hvilket videre er et<br />

spørgsmål om at fastholde kommunistpartiets indenrigspolitiske<br />

opbakning eller legitimitet. I løbet af de<br />

seneste tre årtiers økonomiske re<strong>for</strong>mer er det ideologiske<br />

legitimitetsgrundlag <strong>for</strong> kommunistpartiet<br />

blevet mere eller mindre udhulet, og i stedet er<br />

udviklet en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> output- eller “per<strong>for</strong>mance”-legitimitet.<br />

Det, partiet skal levere, er <strong>for</strong>tsat stabilitet,<br />

økonomisk vækst og fremgang <strong>for</strong> alle kinesere og<br />

Kina mere generelt <strong>international</strong>t. Dette er, hvad partiet<br />

har afgivet løfter om i den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> “kontrakt”, der<br />

er indgået med den kinesiske befolkning. Det er dog<br />

ikke så “enkelt” som blot at sikre <strong>for</strong>tsatte høje økonomiske<br />

vækstrater, men også et spørgsmål om at tackle<br />

de mange socioøkonomiske ud<strong>for</strong>dringer og problemer,<br />

som er fulgt i kølvandet på de seneste tre årtiers<br />

ensidige fokus på økonomisk vækst. Dette gælder især<br />

i <strong>for</strong>hold til den stigende økonomiske ulighed mellem<br />

land og by og mellem de <strong>for</strong>skellige provinser, den<br />

stigende korruption på alle niveauer i det enorme<br />

og komplekse kinesiske politiske og bureaukratiske<br />

system, og de store miljøproblemer Kina står med.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />

Side 10<br />

Den kinesiske ledelses håndtering af disse store<br />

indenrigspolitiske ud<strong>for</strong>dringer og problemer er i takt<br />

med udbredelsen af internet og mobiltelefoner kun<br />

blevet endnu mere synlig og vigtig. In<strong>for</strong>mationer<br />

om naturkatastrofer og socioøkonomiske konflikter<br />

kan ikke længere kontrolleres i samme grad, og<br />

katastrofer og konflikter kan ikke længere isoleres<br />

geografisk i samme grad eller holdes nede ved brug<br />

af vold og undertrykkelse. Via mobiltelefoner og<br />

internet er in<strong>for</strong>mationer om katastrofer og konflikter<br />

hurtigt spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske<br />

ledere undgå at fremstå u<strong>for</strong>beredte og uengageret.<br />

Via mobiltelefoner og internet er in<strong>for</strong>mationer om<br />

katastrofer og konflikter hurtigt spredt over hele<br />

Kina, og her vil de kinesiske ledere undgå at fremstå<br />

u<strong>for</strong>beredte og uengageret.<br />

”Via mobiltelefoner og internet er in<strong>for</strong>mationer<br />

om katastrofer og konflikter hurtigt<br />

spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske<br />

ledere undgå at fremstå u<strong>for</strong>beredte og<br />

uengageret”<br />

Masseprotester og krisestyring<br />

Ifølge Yu Jiarong, som er en af Kinas førende samfunds<strong>for</strong>skere,<br />

har der været mere end 90,000 masseprotester<br />

i Kina hvert år siden 2007, og tendensen er,<br />

at masseprotesterne vokser både i antal og størrelse<br />

(Telegraf, 2010). Årsagerne til masseprotesterne er<br />

mange, men fællesnævneren er især en frustration<br />

over ulighed og følelsen af uretfærdig behandling.<br />

Naturkatastrofer, hvis de ikke håndteres effektivt,<br />

frygtes at ville puste til sådanne frustrationer og<br />

følelser af uretfærdighed og magtløshed. Især da de<br />

primært rammer de afsondrede fattige områder, hvor<br />

sådanne frustrationer og følelser i <strong>for</strong>vejen er mest<br />

udbredte. Det er primært i den sammenhæng, at de<br />

kinesiske lederes nye strategi i <strong>for</strong>hold til håndtering<br />

af naturkatastrofer skal ses. En udtalelse fra den<br />

kinesiske præsident Hu Jintao er her meget sigende:<br />

“We must earnestly carry out work with<br />

deep insights into the public’s thinking and<br />

political maneuvering and protect social<br />

order in the disaster areas”


I de senere år har Beijing kraftigt opprioriteret effektiv krisestyring og et stærkt beredskab. Der er netop<br />

offentliggjort et nyt sæt regler ang. håndteringen af naturkatastrofer med effekt fra 1. september 2010<br />

(Xinhua, 2010b). Fokus er på at sikre, at ledere på alle niveauer kan holdes ansvarlig <strong>for</strong> effektivt hjælpearbejde,<br />

men også at præcisere, at hjælpearbejdet skal styres af et nationalt katastrofecenter. Formålet<br />

er at modvirke korruption og misbrug fra lokale ledere ved at pålægge dem direkte ansvar og ordrer om<br />

etableringen af et overvågningssystem og krav om offentliggørelse i <strong>for</strong>hold til donationer og anden hjælp.<br />

Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 11


Ligeledes er der nu regler om, at der skal oprettes et<br />

system til at håndtere klager over misbrug mv. Den<br />

overordnede hensigt bag disse nye regler og tiltag er<br />

at <strong>for</strong>ebygge, at stigende frustration og social og politisk<br />

ustabilitet skal følge i kølvandet på naturkatastrofer.<br />

Ligeledes er det et <strong>for</strong>søg på at disciplinere lokale<br />

ledere. På mange måder kan der argumenteres <strong>for</strong>,<br />

at der er opstået en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> alliance mellem de<br />

kinesiske ledere i Beijing og visse lokale civilsamfundsaktører<br />

i <strong>for</strong>hold til at sikre, at de ramte områder får<br />

den hjælp, som de har krav på, og som er tiltænkt<br />

dem. Dette er også en udvikling, som ses mere generelt<br />

i Kina i <strong>for</strong>hold til den politiske håndtering af<br />

socioøkonomiske kriser og konflikter og ikke kun i<br />

<strong>for</strong>hold til den politiske håndtering af naturkatastrofer.<br />

Implikationer <strong>for</strong> kinesisk udenrigs<strong>politik</strong><br />

Den nye strategi i <strong>for</strong>hold til den politiske håndtering<br />

af Sichuan jordskælvet med større grad af åbenhed<br />

og imødekommenhed i <strong>for</strong>hold til <strong>international</strong><br />

hjælp gav også udenrigspolitiske gevinster i <strong>for</strong>m<br />

af et <strong>for</strong>bedret udenlandsk indtryk af den kinesiske<br />

ledelse. Dette var især vigtigt i månederne op til<br />

åbnningen af OL i Beijing, hvor der i <strong>for</strong>vejen var <strong>international</strong><br />

kritik af den kinesiske ledelses håndtering af<br />

urolighederne i Tibet i marts 2008. I <strong>for</strong>bindelse med<br />

Sichuan så den kinesiske befolkning også, hvordan<br />

andre regeringer – selv ærkefjender som USA, Japan<br />

og Taiwan – stod klar til at hjælpe Kina. Der<strong>for</strong> var der<br />

også en positiv lære af Sichuan <strong>for</strong> de kinesiske ledere<br />

og befolkning, som taler <strong>for</strong> opbakning til <strong>for</strong>tsættelse<br />

af denne nye strategi. Dog er der ingen tvivl om, at den<br />

indenrigspolitiske kontekst er vigtigst <strong>for</strong> udviklingen<br />

i de kinesiske lederes håndteringen af naturkatastrofer,<br />

og det gælder generelt, at den kinesiske ledelse<br />

prioriterer håndtering af de mange indenrigspolitiske<br />

ud<strong>for</strong>dringer og problemer højest. Dette spiller dog i<br />

høj grad ind på kinesisk udenrigs<strong>politik</strong>, idet udenrigs<strong>politik</strong>ken<br />

i stigende grad har fået en række konkrete<br />

opgaver i <strong>for</strong>hold til at sikre den <strong>for</strong>tsatte høje økonomiske<br />

vækst og social og politisk stabilitet i Kina, bl.a.<br />

at åbne markeder, mobilisere udenlandske investeringer,<br />

sikre adgang til energi og naturressourcer mv.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />

Side 12<br />

Således er udviklingen i kinesisk indenrigs<strong>politik</strong> stadig<br />

en vigtig – hvis ikke den vigtigste – faktor at have<br />

med i <strong>for</strong>hold til at <strong>for</strong>klare og <strong>for</strong>stå udviklingen i<br />

kinesisk udenrigs<strong>politik</strong>.<br />

”I <strong>for</strong>bindelse med Sichuan så den kinesiske<br />

befolkning også, hvordan andre regeringer<br />

– selv ærkefjender som USA, Japan og<br />

Taiwan – stod klar til at hjælpe Kina”<br />

I <strong>for</strong>bindelse med Sichuan så den kinesiske befolkning<br />

også, hvordan andre regeringer – selv ærkefjender<br />

som USA, Japan og Taiwan – stod klar til at hjælpe Kina.<br />

Generelt viser Kina større åbenhed og villighed til<br />

at samarbejde <strong>international</strong>t om <strong>for</strong>ebyggelse og<br />

håndtering af naturkatastrofer. Men hvorvidt den<br />

næste store naturkatastrofe i Kina, som med sikkerhed<br />

vil komme, vil blive håndteret med samme høje<br />

grad af åbenhed og imødekommenhed i <strong>for</strong>hold<br />

til <strong>international</strong> hjælp som ved jordskælvet i Sichuan<br />

i 2008, er i sidste ende et spørgsmål om de<br />

kinesiske lederes konkrete vurdering af, om det vil<br />

gavne deres indenrigspolitiske “projekt” med fokus<br />

på at sikre social og politisk stabilitet og dermed<br />

kommunistpartiets <strong>for</strong>tsatte magtmonopol i Kina.


Litteratur:<br />

-Asahi (2010), “China, fearing unrest, pulls out<br />

stops on disaster”, 13. august, 2010<br />

-Xinhua (2010a), “Natural disasters kill 3,514 in<br />

China in first half year”, 8. juli, 2010<br />

-Xinhua (2010b), “China publicizes natural disaster<br />

relief regulations”, 15. juli, 2010<br />

-Telegraf (2010), “China spends record amount targeting<br />

domestic security threats”, 29. marts, 2010<br />

Ifølge officielle tal har naturkatastrofer i Kina<br />

kostet 3514 menneskeliv i de første seks måneder<br />

af 2010, mens yderligere 486 mennesker stadig<br />

er savnet. De direkte økonomiske tab beløber sig<br />

til ca. 31 mia. US$. Ydermere oplyses, at naturkatastrofer<br />

i de første seks måneder af 2010 har<br />

berørt hverdagen <strong>for</strong> mere end 250 mio. kinesere,<br />

hvor 6.44 mio. kinesere er blevet evakueret fra<br />

deres hjem (Xinhua, 2010)<br />

Ifølge et kinesisk ordsprog indtræffer<br />

naturkatastrofer, når lederen mangler styrke,<br />

dyd og lykke<br />

Camilla T. N. Sørensen er adjunkt<br />

ved Institut <strong>for</strong> Statskundskab,<br />

Københavns Universitet. Camilla<br />

er i øjeblikket på <strong>for</strong>skningsophold<br />

ved School of International Studies<br />

på Peking Universitetet i Beijing.<br />

Kan kontaktes på cs@ifs.ku.<strong>dk</strong>.<br />

Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 13


At et vulkanudbrud på en ø i Atlanterhavet kunne få betydning <strong>for</strong> EU's konkurrenceregler, lå ikke i kortene,<br />

da de første fly blev dirigeret til nærmeste lufthavn efter udbruddet i den islandske Eyjafjallajökuld i april<br />

2010. Ikke desto mindre bliver det en af flere utilsigtede og u<strong>for</strong>udsete konsekvenser i takt med, at <strong>for</strong>årets<br />

askesky manifesterer sig som ”askekrisen”.<br />

Da en islandsk vulkan i april 2010 fylder store dele<br />

af det europæiske luftrum med aske, har det omfattende<br />

konsekvenser. Mere end en million mennesker<br />

strander som følge af aflyste fly og et væld af geologer,<br />

meteorologer og flyteknikere holdes fuldt beskæftiget<br />

med at gruble over, hvordan man igen får fly i luften.<br />

Som tiden går, og dage bliver til uger i askeskyens<br />

lammende <strong>for</strong>løb, spindes det ind i et bredere<br />

og bredere problemfelt, der kalder på tilsvarende<br />

bredere løsninger. Forløbet har gjort det nødvendigt<br />

at tilføje en årsag til listen over drivkræfter <strong>for</strong><br />

europæisk integration; med den islandske askesky<br />

står det klart, at en naturkatastrofe kan bringe nye<br />

aktører sammen, blotlægge styringsdilemmaer,<br />

skabe nye styrings<strong>for</strong>bindelser og ikke mindst fremmane<br />

et akut behov <strong>for</strong> <strong>international</strong>t samarbejde.<br />

En Katastrofe som Drivkraft <strong>for</strong><br />

Europæisk Integration<br />

Af Semine Lykke Brorson<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />

Side 14<br />

Et utilstrækkeligt alarmberedskab<br />

Da historien om det islandske vulkanudbrud når<br />

den europæiske nyhedsstrøm, er nyheden allerede<br />

kendt af dem, der akut skal handle på den.<br />

For selvom fænomenet vulkansk askesky <strong>for</strong>ud <strong>for</strong><br />

episoden i <strong>for</strong>året sjældent var en fast bestanddel af<br />

et dansk vokabularium, var det i tekniske inderkredse<br />

gængs viden at høje koncentrationer af askepartikler<br />

og tændte flymotorer kan være en farlig cocktail.<br />

På den baggrund har man i et specialiseret hjørne<br />

af FN (International Airways Volcano Watch) længe<br />

overvåget askekoncentrationer i luften og udviklet<br />

et <strong>international</strong>t alarmberedskab med tykke håndbøger<br />

og procedurer <strong>for</strong> prompte at reagere og<br />

sprede nødvendig in<strong>for</strong>mation til piloter, lufthavne<br />

og nationale myndigheder i berørte områder.<br />

Da en vedholdende vestenvind spreder den islandske<br />

askesky over flere europæiske landes luftrum, er det<br />

således ikke et regulativt ingenmandsland, den driver<br />

ind i.<br />

“Da en vedholdende vestenvind<br />

spreder den islandske askesky<br />

over flere europæiske landes<br />

luftrum, er det således ikke et<br />

regulativt ingenmandsland, den<br />

driver ind i”


Et til <strong>for</strong>målet etableret overvågningscenter varsler<br />

kritisk høje koncentrationer af aske, hvorefter<br />

der i det ene europæiske lands luftrum efter det<br />

andet effektueres et ufravigeligt flyve<strong>for</strong>bud.<br />

Alle skulle dermed være i sikker lufthavn, og så langt<br />

så godt. Men der går ikke længe, før der kommer<br />

kurrer på tråden. Forløbet såvel som flyve<strong>for</strong>buddet<br />

trækkes i langdrag, og får time <strong>for</strong> time større menneskelige<br />

og økonomiske konsekvenser. På krisens<br />

femtedag er 1,2 millioner passagerer og 29% af verdens<br />

flytrafik berørt, <strong>for</strong>uden at omkostningerne <strong>for</strong><br />

flybranchen alene runder 1,7 milliarder dollars. Kritikken<br />

af håndteringen af de høje askekoncentrationer<br />

begynder at melde sig fra en bred vifte af berørte parter,<br />

og et spørgsmål trænger sig på: hvad gør man, når<br />

man overgår fra en akut nødsituation til en længerevarende<br />

tilstand? Hvad det angår, er der ikke længere<br />

hjælp at hente i det eksisterende system. Det er gearet<br />

til nødsituationer, og man var allerede på håndbogens<br />

sidste side, da man iværksatte flyve<strong>for</strong>buddet.<br />

Askesky møder kompleks interdependens<br />

Ved krisens start handler alle lande i overensstemmelse<br />

med det FN-<strong>for</strong>ankrede princip, at man<br />

har suverænitet over eget luftrum. Princippet er<br />

mellemstatligt besluttet, universelt gældende og<br />

som udgangspunkt ikke et oplagt mål <strong>for</strong> kritik.<br />

Eller, sådan havde det nok været, hvis ikke skyen<br />

havde valgt at slå lejr i et område med noget nær<br />

verdens stærkeste og mest komplekse interdependens<br />

mellemlande. For i Europa er det et problem,<br />

når personer og varer ikke kan bevæge sig. I det<br />

omfang, at det er et sikkerhedsspørgsmål, om man<br />

giver tilladelse til flyvning må det selvfølgelig anerkendes<br />

som en nødvendighed. Men da det europæiske<br />

luftrum i krisens første dage bedst kan beskrives<br />

som et inkonsistent kludetæppe af åbne og lukkede<br />

områder, ud<strong>for</strong>drer det på flere fronter styringen.<br />

For det første anfægtes den nævnte nationale<br />

suverænitet; Nok har man i de enkelte lande foden<br />

under egen sky, men den principielle interne<br />

suverænitet til at regulere på eget territorium bliver<br />

noget begrænset af <strong>international</strong> flytrafiks iboende<br />

afhængighed af <strong>international</strong> koordinering. Det har<br />

selvsagt ikke stor myndighedsudøvende værdi at<br />

kunne give tilladelse til at sende et fly på vingerne til<br />

Spanien, hvis det tyske og franske luftrum er lukket.<br />

”Det har selvsagt ikke stor<br />

myndighedsudøvende værdi<br />

at kunne give tilladelse til<br />

at sende et fly på vingerne<br />

til Spanien, hvis det tyske og<br />

franske luftrum er lukket”<br />

Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 15


Dette skaber et omfattende fravær af ekstern suverænitet,<br />

<strong>for</strong>di man er fuldstændig afhængig af andre<br />

landes beslutninger. Behovet <strong>for</strong> en anden styringsarena<br />

spirer der<strong>for</strong>.<br />

For det andet sker der det afgørende, at askeskyen<br />

ikke kun spreder sig over et <strong>for</strong>tsat større geografisk<br />

område, men også diffunderer ind i andre politiske<br />

og regulative områder. Europæiske flypassagerer<br />

har som bekendt verdens bedste passagerrettigheder<br />

og i denne sag er der dannet præcedens <strong>for</strong>, at<br />

de til enhver tid er gældende. Askesky eller ej. Det<br />

bliver hurtigt til en dyr affære <strong>for</strong> flybranchen, som<br />

udover tabt <strong>for</strong>tjeneste hæfter <strong>for</strong> de rejsendes ufrivillige<br />

overnatninger og des lige. I takt med, at flyselskaber<br />

tappes <strong>for</strong> reserver begynder flere lande<br />

at tale om at give en kompenserende statsstøtte<br />

til den i <strong>for</strong>vejen noget udmagrede branche. Men<br />

hvordan er det nu med statsstøtte til erhvervslivet i<br />

EU? Det falder ind under de supranationale konkurrenceregler,<br />

og er af hensyn til konkurrence<strong>for</strong>vridning<br />

ikke noget man i et enkelt land bare kan vælge<br />

at gøre. Fra sidelinjen kan man således identificere<br />

et styringsparadoks mellem, at nationale myndigheder<br />

har beslutningskompetence angående det<br />

oprindelige spørgsmål, men er uden beføjelser<br />

til håndtering af beslutningernes følgevirkninger.<br />

Grundlæggende sker der det, at problemet ikke<br />

længere er indsnævret til, hvorvidt det er sikkert<br />

at flyve eller ej. Askeskyen binder emner sammen,<br />

som er underlagt <strong>for</strong>skellige myndighedsniveauer<br />

og skaber dermed styringsdilemmaer,<br />

som i situationen er utilfredsstillende <strong>for</strong> alle parter.<br />

”Hvor<strong>for</strong> blev vi ikke spurgt?”<br />

Utilfredsheden bliver kun mere udtalt efterhånden<br />

som regningen <strong>for</strong> flyve<strong>for</strong>buddet vokser, og følgevirkningerne<br />

griber om sig. Man ser der<strong>for</strong> også de civile<br />

aktører blande sig i debatten med en udtalt kritik<br />

af myndighedernes håndtering. Det er i den <strong>for</strong>bindelse<br />

særligt bemærkelsesværdigt, hvad der kritiseres.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />

Side 16<br />

Udover at anfægte den substantielle regulering<br />

langer man nemlig ud efter mangel på inddragelse i<br />

beslutningsprocessen. Formanden <strong>for</strong> den <strong>international</strong>e<br />

brancheorganisation <strong>for</strong> luftfartselskaber,<br />

IATA, kritiserer i en pressemeddelelse 19. april 2010,<br />

at den i <strong>for</strong>vejen ekstraordinære situation er blevet<br />

<strong>for</strong>værret af myndighedernes manglende lederskab<br />

samt fraværet af koordination, risikoanalyse og<br />

konsultation. Men, mangel på lederskab og konsultation?<br />

I et løst bindende samarbejde mellem stater?<br />

Med disse indsigelser bliver det klart, at det eksisterende<br />

regime dømmes ud fra andre præmisser, end<br />

dets egne.<br />

Regimet blev sat i verden <strong>for</strong> at sikre flysikkerhed<br />

i tilfælde af <strong>for</strong>ekomster af vulkansk aske og dets<br />

aktører var stater, en mellemstatslig <strong>international</strong><br />

organisation og dens operationelle overvågningsenhed.<br />

I situationen er det ganske givet aktuelt at<br />

kritisere uhensigtsmæssige følger og manglende inddragelse<br />

i beslutningsprocessen, men det vurderes<br />

derved efter normer, principper og regler <strong>for</strong> en anden<br />

styringstype og op mod et anderledes <strong>for</strong>mål.<br />

At man gør det, kommer sig af nye styrings<strong>for</strong>bindelser<br />

mellem ellers adskilte emner, som det ikke<br />

så elegante samspil mellem askesky-regimet, flysikkerhed,<br />

passagerrettigheder, konkurrenceregler,<br />

økonomiske tab og et akut logistisk kaos har skabt.<br />

Det skyldes <strong>for</strong> det første, at den styringsmæssige<br />

håndtering af dette er faldet mellem tre stole.


For det andet, at nye aktører er blevet aktiveret,<br />

<strong>for</strong> hvem legitimitet <strong>for</strong>udsætter inddragelse. Og<br />

<strong>for</strong> det tredje giver denne nye sammenhæng mellem<br />

emner anledning til at stille grundlæggende<br />

spørgsmålstegn ved regimets egnethed. Det,<br />

der skal styres er simpelthen under <strong>for</strong>andring.<br />

“At noget må ændres, skriger på<br />

dette tidspunkt til himlen”<br />

Et skridt tilbage, tre tigerspring frem<br />

Løsningen bliver at aktivere EU’s institutionelle<br />

infrastruktur. I en akut, pragmatisk håndtering<br />

laves et provisorisk regime, der intensiverer<br />

samarbejdsgraden til en stærkt bindende <strong>for</strong>m.<br />

Her udvider man regimets <strong>for</strong>målsbeskrivelse fra<br />

det snævert afgrænsede spørgsmål om flysikkerhed<br />

til en målsætning om at maksimere åbent<br />

luftrum. På kort sigt er dette regimets bedste kort<br />

til at tage hensyn til den nye <strong>for</strong>bundethed og begrænse<br />

de negative følgevirkninger mest muligt.<br />

Der er dog gjort uoprettelig skade på det<br />

oprindelige regime. Dets <strong>for</strong>mål, aktører og<br />

virke viste sig <strong>for</strong> snævert afgrænset til at<br />

håndtere den nye situation, og en proces mod langsigtede<br />

strukturelle ændringer skydes hurtigt i gang.<br />

Her fører de etablerede <strong>for</strong>bindelser mellem emner<br />

til en redefinering af det styrede. På et Ministerrådsmøde<br />

d. 4. maj 2010 træffer man en beslutning,<br />

der grundlæggende ændrer hvad, hvor og af hvem<br />

der skal styres. På den europæiske arena integreres<br />

emnerne og de indlemmes i en totalregulering med<br />

supranational styring. I praksis betyder det blandt<br />

andet, at man nedlægger landegrænserne og fremover<br />

har ét europæisk luftrum, hvad omstændighederne<br />

dog tillader at gå noget ubemærket hen.<br />

Med overgangen fra et løst bindende mellemstatsligt<br />

samarbejde til en fremtidig supranational<br />

styring, bliver der også en ny plads til de civile<br />

aktører. Hvor man før ikke ydede regimet retfærdighed<br />

ved at kritisere dets snævre aktøradgang, skal<br />

det fremover stå mål med legitimitet <strong>for</strong> både inddragelse<br />

på input-siden og resultater på output-siden.<br />

De civile aktører er begge steder at finde og er på den<br />

europæiske arena anerkendt som aktører med ret til<br />

at blive hørt.<br />

En naturlig integration<br />

Katastrofen accelererer dermed en europæisk<br />

integrationsproces. Ved at binde emner sammen,<br />

som hidtil tilhørte adskilte reguleringssfærer, skabes<br />

der ad – bogstaveligt talt – naturens vej et genstandsfelt<br />

<strong>for</strong> styring, der ifølge teoretiske opskrifter kræver<br />

en koordineret styring, som kun <strong>international</strong>e organisationer<br />

kan løfte. Med et slag skabes rammer,<br />

som selv ihærdige tilhængere af europæisk integration<br />

under andre omstændigheder kunne have<br />

brugt et årti på at samle opbakning til. Og askekyen<br />

markerer sig i den politolgiske historie ved at demonstrere,<br />

at naturkatastrofer med deres akutte karakter,<br />

vidtrækkende konsekvenser og store omfang kan<br />

bane vej <strong>for</strong> ellers uhørt <strong>international</strong> institutionalisering,<br />

re-organisering af myndighedsområder og<br />

endda suverænitetsafgivelse. For funktionalistiske<br />

integrationsteoretikere er det en kabale, der går<br />

op; Et nyt behov <strong>for</strong> <strong>international</strong> styring imødekommes<br />

gennem europæisk integration. Hvad der<br />

var flybranchens værste mareridt kan dermed blive<br />

en ny yndlings-case <strong>for</strong> den funktionalistiske klike.<br />

Semine Lykke Brorson. Er statskundskabs studerende<br />

ved Københavns Universitet. Artiklen er baseret på<br />

en eksamensopgave i faget <strong>international</strong> <strong>for</strong>valtning.<br />

Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 17


Katastrofer og Kapitalisme:<br />

Introduktionen af private sikkerhedsfirmaer<br />

i ekstraordinære tilstande<br />

Af Martin Lemberg-Pedersen<br />

Denne artikel omhandler et bestemt aspekt af naturskabte og menneskeskabte katastrofer: Nemlig den<br />

rolle private aktører i stigende grad spiller i krisestyring under katastrofer samt de efterfølgende konsekvenser<br />

af katastrofer, såsom tvungen migration. Involveringen af private sikkerhedsfirmaer faciliteres<br />

af både <strong>politik</strong>ere, embedsmænd og akademikere. Det belyses hvorledes en bestemt <strong>for</strong>m <strong>for</strong> italesættelse<br />

åbner op <strong>for</strong> involveringen af multinationale sikkerhedsfirmaer i undtagelsesrum. Som sådan er privatiseret<br />

krisestyring ensbetydende med en geopolitisk reterritorialisering af regioner og lokationer, hvor undtagelsens<br />

logik afløser det lovlige rum og rekonfigurerer det politiske landskab.<br />

Den traditionelle definition af naturkatastrofer er<br />

baseret på en skelnen mellem menneske- og naturskabte<br />

katastrofer. Katastrofer skabt udelukkende<br />

af mennesker, såsom krige, folkedrab og <strong>for</strong>urening<br />

ses som hørende under den første kategori, mens<br />

katastrofer skabt udelukkende af naturen, såsom<br />

tsunamier og jordskælv ses som hørende under<br />

den anden. Når katastrofen er sket, er der dog ofte<br />

komplekse samspil mellem natur og mennesker.<br />

Ét sådant samspil har at gøre med hvordan myndigheder<br />

reagerer på katastrofer, det vil sige, hvilken <strong>for</strong>m<br />

<strong>for</strong> katastrofestyring, der igangsættes. Efterspillet til<br />

orkanen Katrina der i 2005 ramte New Orleans er<br />

et rammende eksempel på en ny <strong>for</strong>m <strong>for</strong> reaktion<br />

på katastrofer, nemlig privatiseringen af katastrofestyring.<br />

Mere end et år før orkanen Katrina sendte<br />

Louisiana´s statsmyndigheder en <strong>for</strong>espørgsel til<br />

FEMA om penge til udarbejdelse af en beredskabsplan<br />

i tilfælde af, at en kraftig orkan ramte regionen. FEMA<br />

afslog, men allerede senere samme år hyrede agenturet<br />

dog et privat firma kaldet Innovative Emergency<br />

Management til at producere netop en sådan plan <strong>for</strong><br />

1 mio. dollar. Ligeledes blev Blackwater (nu Xe) under<br />

og efter orkanen hyret til at sikre FEMA´s hove<strong>dk</strong>varter<br />

og medarbejdere i stedet <strong>for</strong> som normalt at<br />

uddelegere denne opgave til den amerikanske hær.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />

Side 18<br />

Lignende kontrakter blev også indgået med blandt<br />

andre Halliburton´s KBR og CH2M Hill. 2000-tallet bød<br />

på samme dynamik andre steder i verden, såsom private<br />

sikkerhedsfirmaers indtræden i Irak og Afghanistan.<br />

FEMA´s systematiske indslusning af private sikkerhedsfirmaer<br />

i New Orleans er kendetegnende <strong>for</strong> en<br />

global tendens, der ikke kun gælder rapid response,<br />

men også kontrollen af katastrofers konsekvenser på<br />

længere sigt, hvad vi kan kalde postkatastrofal styring.<br />

Således er migrations- og grænsekontrol endnu<br />

et område der i disse år outsources til multinationale<br />

sikkerhedsfirmaer. Eksempelvis er Thales, BAE<br />

Systems, Boeing og Finmeccanica alle involverede i<br />

Saudi Arabien´s grænsekontrol, og det Finmeccanicaejede<br />

våbenfirma SELEX-SI indgik i 2009 en kontrakt<br />

med Libyen til 300 mio. € om oprettelsen af et 3C<br />

(Command, Conquer, Communication) grænsekontrol-system,<br />

der skal opfange og inddæmme ørken- og<br />

båd-flygtninge på vej til Europa. Især Storbritanniens<br />

asyl-system er privatiseret, idet samtlige asyl-lejre<br />

drives af private sikkerheds- eller fængselsfirmaer.


Således driver G4S (tidligere Falck Securitas) 6 <strong>for</strong>skellige<br />

lejre, mens de amerikanske fængselsfirmaer<br />

HM Prison Service Ltd. og GEO Group, Inc (tidligere<br />

Wackenhut Correction Corporation, nu også ejet<br />

af G4S) driver henholdsvis 3 og 2 lejre. I lejre såsom<br />

Brook House og Colnbrook der er bygget som<br />

såkaldte ”category B prisons,” opbevares afviste asylansøgere<br />

inden de deporteres ud af Storbritannien.<br />

Generelt argumenterer disse firmaer <strong>for</strong>, at de skal<br />

involveres i katastrofer og postkatastrofale situationer,<br />

<strong>for</strong>di de billigere og mere effektivt kan sikre<br />

regeringers mål. Og der er tegn på, at den private<br />

sektor søger at udvide sin indflydelses-sfære yderligere.<br />

Således sagde Blackwater´s vicepræsident<br />

Chris Taylor i et 2007-radiointerview om Darfur, at<br />

hans firma ”selvfølgelig kan skabe sikkerhed i flygtningelejre,<br />

defensiv sikkerhed (…) I løbet af den tid<br />

det tager at samle en <strong>international</strong>t anerkendt styrke<br />

i et område, kan jeg være der på en tredjedel af<br />

den tid og til en pris der er tres procent billigere.”<br />

(National Public Radio interview 2006). Både<br />

katastrofestyring og styring af postkatastrofale situationer<br />

ansås tidligere som praksisser, der var afgørende<br />

eller ligefrem definerende aspekter af statslig<br />

suverænitet. Outsourcingen af disse opgaver til<br />

multinationale private sikkerhedsfirmaer indikerer<br />

der<strong>for</strong>, at staten som vi kender den er under afvikling.<br />

Denne rekonfigurering af traditionelle<br />

statslige hovedopgaver bliver af nogle set<br />

som ”statens tilbagetrækning” – signalerende<br />

en postnational verden, men som<br />

Thomas Lemke (2002) påpeger:<br />

Den såkaldte tilbagetrækning af staten er snarere<br />

<strong>for</strong>længelsen af regeringen af folk, neoliberalisme<br />

er ikke en slutning på, men en trans<strong>for</strong>mation af<br />

<strong>politik</strong> der omstrukturerer samfundets magtrelationer.<br />

Hvad vi kan iagttage i dag er ikke reduceringen<br />

af den statslige suverænitet og evne til<br />

planlægning, men en <strong>for</strong>skydning fra <strong>for</strong>melle til<br />

in<strong>for</strong>melle regeringsteknikker og tilsynekomsten af<br />

nye aktører på regeringens scene (Lemke 2002:11)<br />

Neoliberal rekonfiguration af magtrelationerne<br />

betyder altså ikke, at magtrelationer <strong>for</strong>svinder. Som<br />

privatiseringen under Katrina eller de engelske asyllejre<br />

illustrerer <strong>for</strong>skydes disse relationer snarere til<br />

andre aktører. I tilfældet katastrofe-styring <strong>for</strong>egår<br />

denne neoliberale rekonfiguration ydermere hurtigere,<br />

mere omfattende og uden samme diskussion<br />

som privatiseringen af andre statslige opgaver.<br />

Hvordan <strong>for</strong>egår denne neoliberal om<strong>for</strong>deling af statens<br />

magt? Barry Buzan, Ole Wæver og Jaap de Wilde<br />

(1998) har lanceret begrebet sikkerhedsliggørelse,<br />

der kort <strong>for</strong>talt betyder, at en aktør italesætter et<br />

emne som en eksistentiel trussel der kræver at man<br />

sætter sig ud over normalt gældende regler. Et emne<br />

bliver til et sikkerhedsemne hvis det publikum aktøren<br />

henvender sig til accepterer trussel-framingen, og<br />

derved også rekonfigureringen af den gængse orden.<br />

Det afgørende er altså hvordan emner overføres fra<br />

det politiske valg´s til sikkerhedens nødvendige sfære.<br />

Vi kan overføre dele af denne model til privatiseret<br />

katastrofe-styring. Fordi katastrofer altid indebærer<br />

eksistentielle trusler, er det dog ikke dette<br />

der italesættes, men snarere hvilken <strong>for</strong>m rekonfigureringen<br />

af den gængse orden skal tage. Under<br />

katastrofer er de normale offentlige og politiske<br />

processer ofte sat midlertidigt ud af spil, og befolkninger<br />

er <strong>for</strong>virrede, i chok og sorg (Klein 2007). Det<br />

er altså denne ”<strong>for</strong>virring af det offentlige rum”, dette<br />

ordens-vakuum, der i stigende grad benyttes til at<br />

introducere private aktører. I katastrofe-situationer<br />

handler italesættelsens dynamik der<strong>for</strong> ikke om<br />

accepten af trusler eller ekstraordinære tilstande, men<br />

snarere om at private aktører og deres støtter italesætter<br />

netop deres indtræden i den ekstraordinære tilstand.<br />

“I katastrofe-situationer handler<br />

italesættelsens dynamik der<strong>for</strong> ikke<br />

om accepten af trusler eller ekstraordinære<br />

tilstande, men snarere<br />

om at private aktører og deres støtter<br />

italesætter netop deres indtræden i<br />

den ekstraordinære tilstand”<br />

Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 19


Disse rekonfigureringer af katastrofe-styring <strong>for</strong>går<br />

ydermere i bureaukratiske, snarere end demokratiske,<br />

<strong>for</strong>a hvilket sætter spørgsmålstegn ved om<br />

noget offentligt publikum overhovedet får mulighed<br />

<strong>for</strong> at acceptere (eller afvise) <strong>for</strong>skydningen af magt.<br />

Udviklingen af EU´s <strong>for</strong>skningsprogram i sikkerhed<br />

(ESRP) er et godt eksempel på dette. Her inviterede<br />

Kommissionen sikkerhedsfirmaer som Finmeccanica,<br />

Thales og BAE Systems med i de <strong>for</strong>melle arbejdsgrupper<br />

der skulle udstikke retningslinjerne <strong>for</strong> unionens<br />

sikkerheds<strong>for</strong>skning, og derved dens fremtidige<br />

sikkerheds<strong>politik</strong>. Disse grupper definerede<br />

et sikkerhedskontinuum bestående af grænsekontrol,<br />

terrorisme, organiseret kriminalitet, beskyttelse<br />

af kritisk infrastruktur og katastrofe-styring og<br />

<strong>for</strong>e-slog desuden også løsningen på disse problemer,<br />

hvilket i alle tilfælde var involveringen af private<br />

aktører og indførelsen af total overvågning og kontrol<br />

(Statewatch: 16-20). Som sådan var firmaerne med<br />

til at italesætte både grænsekontrol og katastrofestyring<br />

som sikkerheds<strong>politik</strong> samt indsættelsen<br />

af private aktører som en legitim løsningsmodel.<br />

Hvilke konsekvenser har privatiseringen af katastrofe-styring<br />

<strong>for</strong> katastrofe-ofre? Hvad enten det er<br />

offentlige eller private aktører der indtræder, kan<br />

vi sige at katastrofe-områder indebærer en geopolitisk<br />

reterritorialisering af et givent område,<br />

hvad man kender fra Irak´s grønne og røde zoner.<br />

Katastrofe-områder bliver dermed <strong>for</strong>vandlet til røde<br />

zoner, hvis kriser søges afskærmet fra den normale<br />

verdens grønne zoner. Når den israelske sikkerhedsmastodont<br />

Modiin Ezrahi´s styrer den gigantiske<br />

kontrolmur på Vestbredden eller Wackenhut af BP<br />

sættes ind til at holde pressen borte fra den Mexicanske<br />

Golf er det således to eksempler på, at undtagelsens<br />

logik er blevet reglen i røde zoner, og at<br />

private sikkerheds- våben- og kontrol-firmaer i stigende<br />

grad er de aktører der håndhæver denne opdeling.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Tema<br />

Side 20<br />

Der er alvorlige risici involveret i en neoliberal<br />

<strong>for</strong>skydning af magt-strukturer fra det offentlige<br />

til det private. Udover offentlighedens manglende<br />

indsigt i denne rekonfigurering af statslig magt illustrerer<br />

flere sager fra Irak og Afghanistan – samt<br />

den privatiserede grænsekontrol – et mere alvorligt<br />

problem med privatiseringen af katastrofe-kontrol:<br />

Hvor stater via <strong>for</strong>skellige konventioner er <strong>for</strong>pligtet<br />

til at rets<strong>for</strong>følge soldaters misbrug af magt og beskytte<br />

individuelle rettigheder, er private sikkerhedsfirmaer<br />

ikke. Private firmaer er således ikke ansvarlige<br />

under 1951 Genevekonventionen <strong>for</strong> flygtninges rettigheder,<br />

ligesom der ofte, som i Irak, laves juridiske<br />

undtagelser <strong>for</strong> private aktører. Både det juridiske og<br />

moralske ansvar gøres diffust, og den privatiserede<br />

katastrofe-styring udfolder sig i en juridisk gråzone.<br />

Martin Lemberg-Pedersen (f.1981), Ph.D. studerende<br />

ved “Center <strong>for</strong> Studier af Lighed og Multikulturalisme”<br />

(CESEM), Institut <strong>for</strong> Medier, Erkendelse og Formidling,<br />

Københavns Universitet samt Visiting Fellow<br />

ved Refugee Studies Centre (RSC), Ox<strong>for</strong>d Universitet.


Litteratur<br />

Buzan, B., Wæver, O. Og de Wilde, J. (1998) Security: A new framework <strong>for</strong> analysis,<br />

Lynne Rienner Publications.<br />

Lemke, T. (2002) `Foucault, Governmentality, and Critique´ i Rethinking Marxism, 14. Jg.,<br />

No. 3, 2002 pp. 172-179.<br />

Klein, N. (2007) The Shock Doctrine, London: Penguin Books<br />

National Public Radio-interview med Blackwater vicepræsident Chris Taylor: `Private Military<br />

Firm Pitches Its Services in Darfur,´, citeret i Scahill, J. (2007) Blackwater: The rise of the<br />

world´s most powerful mercenary army, New York: Nation Books.<br />

Statewatch, Hayes, Ben (sept. 2009) NeoConOpticon: The EU Security- Industrial Complex,<br />

Transnational Institute.<br />

Faktaboks:<br />

Privatiserede større asyl-lejre i Storbritannien<br />

Brook House: G4S Group, category B prison standard, 426 sengepladser.<br />

Campsfield: GEO Group Ltd., 216 sengepladser til mænd.<br />

Colnbrook: Serco Home Affairs, category B prison standard, 308 sengepladser,<br />

Dover: HM Prison Service, 314 over-18 male sengepladser<br />

Dungavel: G4S, 190 sengepladser.<br />

Harmondsworth: GEO Group Limited, 259 sengepladser.<br />

Lindholme: HM Prison Service, 112 sengepladser til mænd.<br />

Haslar: HM Prison Service, 160 sengepladser til mænd.<br />

Oakington: G4S, 408 sengepladser til mænd.<br />

Tinsley House: GS4, 116 mande-, 5 kvinde-, 4 familie- sengepladser.<br />

Yarl´s Wood: Serco Home Affairs, 405 sengepladser, 284 til kvinder, 121 til familier.<br />

Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 21


udblik<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 22


Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 23


Præsidentvalg i Politisk Cirkus<br />

<strong>IP</strong>monopolets Signe Okkels rapporterer fra Uganda<br />

Af Signe Okkels<br />

Det politiske klima i Uganda lider af iltsvind og <strong>for</strong>urening ligesom fiskene i Victoriasøen. I februar 2011<br />

afholdes der præsidentvalg, men vælgerne er trætte af teatralsk <strong>politik</strong>, så de gider i hvert fald ikke stemme.<br />

At valget bliver kaotisk er sikkert som amen i kirken; om det bliver blodigt som i Kenya, er eksperterne<br />

imidlertid ikke enige om.<br />

Når der er valg i Danmark finder de fleste vej til<br />

stemmeurnerne. I Uganda er turen ikke umagen<br />

værd. Præsidentvalget er en død fisk <strong>for</strong> langt de<br />

fleste veluddannede ugandere. De kender resultatet<br />

og nægter at deltage i et meningsløst cirkus, hvor<br />

svindlere er vindere. Demokrati er ren parodi i<br />

et land, hvor valg er et spørgsmål om pest eller<br />

kolera i <strong>for</strong>m af en voldsomt korrupt regeringsleder<br />

eller en ideløs, håbløst uorganiseret opposition, i hvis<br />

hænder kun få tør lægge landets skæbne. Tilbage står,<br />

at næste års præsidentvalg lurer lige om hjørnet, og<br />

præsident Yoweri Museveni fra The National Resistance<br />

Movement (NRM) er godt i gang med at uddele<br />

brune konvolutter med rede penge fra statskassen.<br />

Generøsitet eller bestikkelse? Museveni giver penge til en landmand fra<br />

Bugiri i syd. Foto: Willis Omith<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 24<br />

“Better the devil you know than the angel you don't”<br />

Som den store giver deler Museveni ud til højre<br />

og venstre, til venner og fjender, men mest ude<br />

på landet. Langt de fleste arbejdsløse ugandere i<br />

landdistrikterne bekymrer sig nemlig ikke om <strong>politik</strong>,<br />

så længe de kan sove trygt om natten, gå frit<br />

omkring og få mad på bordet. De håber blot på en<br />

lille pose penge fra præsidenten, og angste <strong>for</strong> at<br />

miste hus og hjem går de den tunge vej til stemmeurnerne.<br />

De sætter kryds ved Museveni, <strong>for</strong><br />

hvis der er én ting, historien har lært uganderne at<br />

sætte pris på, så er det fred. Ingen her kan glemme<br />

guerillakrigene eller Idi Amins brutale diktatur, og<br />

der<strong>for</strong> nyder Museveni sympati fra det ganske land.<br />

”Museveni’s korrupte<br />

regering er nok<br />

flosset i kanterne,<br />

men han er den første<br />

regeringsleder, der<br />

har <strong>for</strong>mået at sikre<br />

fred og stabilitet i<br />

Uganda”


Valgkampagner som “Do not risk instability” går lige i<br />

hjertet på de “tømmermandsramte”, politisk apatiske<br />

vælgere. Museveni’s korrupte regering er nok flosset<br />

i kanterne, men han er den første regeringsleder, der<br />

har <strong>for</strong>mået at sikre fred og stabilitet i Uganda. Der<br />

er med andre ord ikke udsigt til politisk <strong>for</strong>andring.<br />

Madbilletter i politisk tragedie<br />

Dagbladene pryder <strong>for</strong>tovene overalt i Kampala.<br />

Man kan endda købe dagens aviser fra sit bilsæde,<br />

mens man holder i kø, og det gør man meget i hovedstaden.<br />

De mange kolossale huller i vejene og de få<br />

lyskryds er en katalysator <strong>for</strong> trafikpropper i myldretiden.<br />

I disse slanger af køer sælger unge mænd, løbende<br />

frem og tilbage mellem bilrækkerne, alt fra tyggegummi<br />

til toiletbørster. Desværre er avisoverskrifterne<br />

sjældent rigtigt interessante og artiklerne gabende<br />

kedelige, som en dødssyg teater<strong>for</strong>estilling, hvor man<br />

ønsker at stikke hovedet ind bag kulisserne <strong>for</strong> at se,<br />

hvad der i virkeligheden gemmer sig bag skuespillet.<br />

Gaderne i Kampala er fyldt med huller, der <strong>for</strong>værrer trafikpropperne. Her navigerer en<br />

boda-boda (motorcykel-taxi) gennem Bukoto Street. Foto: Stephen Otage<br />

”The only problem is that in acting violence is harmless,<br />

but here violence can be real. People might lose<br />

their lives in the process. You can talk about power<br />

of the president and the political parties as if they really<br />

exist, but they are just shells. People do not trust<br />

politics or the politicians anymore. So you cannot<br />

talk about democracy,“ udtaler politisk professor ved<br />

Makerere University, Aron Mukwaya. I Uganda har<br />

kun få <strong>politik</strong>ere intentioner om politisk <strong>for</strong>andring.<br />

For de fleste er en plads i parlamentet lig med en<br />

madbillet i livet, hvor<strong>for</strong> <strong>politik</strong> her synes ligegyldigt<br />

og indholdsløst: ”You cannot make much of a difference<br />

because you are a politician. Politics here is still<br />

very centralized. Many does it to make money, but<br />

the demands of the voters are also not policy or issue<br />

based.” tilføjer Mukwaya.<br />

“People do not trust<br />

politics or the<br />

politicians anymore.<br />

So you cannot talk<br />

about democracy”<br />

Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 25


Tumult i vente<br />

Regeringspartiet NRM har de sidste par måneder<br />

afholdt interne valg af spidskandidater til parlamentet<br />

og de lokale byråd i regionerne. Valgene var skandaløse,<br />

tragikomiske. Præsidentvalget næste år bliver<br />

der<strong>for</strong> med garanti også kaotisk og voldeligt - det<br />

siger næsten sig selv. Mukwaya, begravet i sit kontor<br />

blandt stakke af bøger og papirbunker, læner sig frem,<br />

rynker på panden og tilføjer: “We are likely to have<br />

more organized, not spontaneous, violence. People<br />

will be highly inspired by the crises which have taken<br />

place in Africa and they know that elections here are<br />

always rigged. There<strong>for</strong>e they become frustrated.”<br />

Heldigvis <strong>for</strong> regeringen er timingen god, <strong>for</strong><br />

alles øjne er allerede rettet mod det kommende<br />

valg i Sydsudan, der finder sted omtrent samtidig<br />

med valget i Uganda. Det <strong>international</strong>e samfund,<br />

FN og EU ønsker i den <strong>for</strong>bindelse frem <strong>for</strong> alt<br />

stabilitet i regionen, og de vil der<strong>for</strong> givetvis<br />

erklære valget <strong>for</strong> frit og retfærdigt, <strong>for</strong>klarer Mukwaya.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 26<br />

På disse kanter er demokratiet desuden indrettet<br />

således, at regeringen lige akkurat kan vinde donorernes<br />

gunst. Forfatningen <strong>for</strong>eskriver nok demokratiske<br />

valg, men oppositionen har reelt ikke en jordisk<br />

chance <strong>for</strong> at gøre sin indflydelse gældende, <strong>for</strong><br />

i praksis er der ikke plads til pluralisme. Terrorangrebet<br />

i juli måned, som <strong>for</strong>årsagede over 80 menneskers<br />

død, <strong>for</strong>ringer ydermere vilkårene <strong>for</strong> oppositionen:<br />

“The type of campaigns in this country will<br />

be extremely controlled by the government, because<br />

of the two bombings that took place. The question<br />

about security will be more paramount than democracy.<br />

So when the government decides to stop<br />

the opposition from campaigning, gathering and<br />

meeting, they will be saying that the government is<br />

just trying to create security,” <strong>for</strong>tæller Mukwaya.<br />

”Det <strong>international</strong>e samfund, FN og EU<br />

ønsker i den <strong>for</strong>bindelse frem <strong>for</strong> alt stabilitet<br />

i regionen, og de vil der<strong>for</strong> givetvis erklære<br />

valget <strong>for</strong> frit og retfærdigt”<br />

NRM-registratorer tjekker stemmesedler, der blev <strong>for</strong>søgt indleveret til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> sted<strong>for</strong>trædende<br />

generalsekretær, Ms Dorothy Hyuha. Over 40.000 falske stemmesedler blev<br />

beslaglagt af politiet i Butaleja i det østlige Uganda.


Oppositionen vakler<br />

Hvis der skal ske et magtskifte, må oppositionspartierne<br />

der<strong>for</strong> frem i skoene. Partierne i oppositionen<br />

sover i timen, når de år efter år sælger følelser<br />

frem <strong>for</strong> politiske budskaber, <strong>for</strong> de apatiske vælgere<br />

skal ruskes grundigt, før de vågner op til dåd.<br />

”They never discuss ideologies because politic is still<br />

pretty much personalized here. You talk about the<br />

individuals in the politics, not what they stand <strong>for</strong>,”<br />

siger Charles Mwanguhyra, der er politisk redaktør på<br />

Ugandas største uafhængige avis The Daily Monitor.<br />

Det er nu tredje gang i træk, at oppositionspartierne<br />

i samarbejde <strong>for</strong>søger at vælte regeringen, men som<br />

vanligt er der kurrer på tråden, og alliancen Inter-<br />

Party- Cooperation (<strong>IP</strong>C) mangler engagement såvel<br />

som de rette strategier. Koalitionen består af Forum<br />

<strong>for</strong> Democratic Change (FDC), Conservative Party<br />

(CP), Justice Forum (JEEMA) og the Social Democratic<br />

Party (SDP). Partierne savner knowhow, struktur<br />

og økonomisk kapacitet, og der<strong>for</strong> bliver de ikke<br />

anset som et reelt alternativ til NRM-regeringen.<br />

Professor Mukwaya tror der<strong>for</strong> ikke, at tredje<br />

gang bliver lykkens gang <strong>for</strong> alliancen. Han <strong>for</strong>klarer,<br />

at <strong>IP</strong>C er en ramme, som donorerne har udstukket<br />

<strong>for</strong> oppositionen mod økonomisk støtte:<br />

”They simply wanted money; because there is<br />

no way the opposition can have money, since<br />

Museveni has made is very difficult <strong>for</strong> them to<br />

get money from anywhere. It is not about political<br />

mobilization or winning state power.”<br />

Ifølge Mukwaya er dette roden til partiernes indbyrdes<br />

tovtrækkeri og beskyldninger, hvor<strong>for</strong> to partier<br />

allerede har trukket sig fra <strong>IP</strong>C. The Democratic<br />

Parti (DP) trak sig i protest mod anklager fra kredse<br />

i alliancen, der offentligt etiketterer partiet som et<br />

pro-Museveni-parti.<br />

Lederen af partiet, Norbert Mao, der anklages <strong>for</strong> at<br />

være Museveni’s udsendte spion, fastholder samtidig,<br />

at et regeringsskifte <strong>for</strong>drer to oppositionsfronter<br />

frem <strong>for</strong> én. Senest har Ugandas Peoples Congress<br />

(UPC) officielt meldt sig helt ud og slår i stedet til lyd<br />

<strong>for</strong> en national socialbevægelse, der skal sikre landet<br />

demokrati.<br />

Denne udmelding er samtidig et opgør med <strong>IP</strong>C, som<br />

partiet beskylder <strong>for</strong> at lade sig nøje med en regeringsfarvet<br />

valgkommission. Ifølge <strong>IP</strong>C grunder konflikten<br />

i, at lederen af UPC, Olara Otunnu, stædigt fastholdt,<br />

at koalitionen skulle vente med at vælge dets spidskandidat<br />

til en ny, uafhængig valgkommission var<br />

blevet udpeget af Museveni. Det vil <strong>IP</strong>C, der anser<br />

en ny kommission som højst usandsynlig, ikke vente<br />

på. UPC har i øvrigt et usædvanligt dårligt <strong>for</strong>hold til<br />

Buganda (subnationalt kongedømme i Uganda red.),<br />

så partiets afgang er slet ikke så tosset <strong>for</strong> alliancen,<br />

der går efter stemmerne i det centrale kongedømme.<br />

Konflikten mellem Buganda og regeringen vil give<br />

<strong>IP</strong>C medvind, og Museveni vil opleve langt mindre<br />

vælgerstøtte fra kongedømmet denne gang. Der<br />

eksisterer fem store kongedømmer i Uganda, men<br />

før kolonismen fandtes der et væld af små uafhængige<br />

nationalstater i <strong>for</strong>m af mindre kongedømmer.<br />

“Partierne i oppositionen sover i timen, når<br />

de år efter år sælger følelser frem <strong>for</strong> politiske<br />

budskaber, <strong>for</strong> de apatiske vælgere<br />

skal ruskes grundigt, før de vågner op til<br />

dåd”<br />

General Yoweri Museveni under ed i parlamentet den<br />

26. januar i 1986 efter seks års guerillakrig i bushen.<br />

Efter snart et kvart århundrede er han stadig landets<br />

præsident.<br />

Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 27


Personalisering af det politiske<br />

Alliancen er der<strong>for</strong> ikke en dårlig hest at spille<br />

sine penge på, hvis partierne vel og mærke finder<br />

fælles fodslag. Dr. Kizza Besigye, lederen af Forum<br />

<strong>for</strong> Democratic Change (FDC), er oppositionens<br />

spidskandidat og den største konkurrent til<br />

præsidenten. I 2000 stillede han op som præsidentkandidat<br />

og ud<strong>for</strong>drede dermed Museveni,<br />

hvilket ingen nogensinde troede, var muligt.<br />

”He has demystified Museveni as somone nobody<br />

thought you could challenge,” <strong>for</strong>klarer Mwanguhyra.<br />

Besigye var Musevenis personlige læge under<br />

’frihedskampene’ i bushen og i mange år yderst engageret<br />

i bevægelsen. Besigye har gjort flere <strong>for</strong>søg<br />

på at skabe politisk debat, men uden undtagelse<br />

er diskussionen blevet personaliseret af Museveni,<br />

som under valget i 2001, hvor præsidenten i et<br />

<strong>international</strong>t interview ytrede, at Besigye havde HIV.<br />

Mwanguhyra er dog trods alt <strong>for</strong>trøstningsfuld og<br />

ser lyst på fremtiden: “The country can not be moving<br />

in reverse, it can only move <strong>for</strong>ward. We are not<br />

headed <strong>for</strong> a doomsday scenario.” Om det er rigtig,<br />

må tiden vise, <strong>for</strong> ingen i Uganda er tilsyneladende<br />

enige om den sag.<br />

Signe Okkels er journalist-studerende på RUC,<br />

men studerer <strong>for</strong> øjeblikket på Universitetet Makerere<br />

University i Kampala. Dette er den anden artikel<br />

i hendes trefoldige artikelserie om Uganda i<br />

Ipmonopolet. Signe blogger om sit ophold i Uganda,<br />

følg med på www.signeokkels.blogspot.com<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 28


Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 29


EU’s Naboskabs<strong>politik</strong> i<br />

Østeuropa og Middelhavet<br />

Udviklingen af et ”blødt” sikkerhedspolitisk redskab<br />

Af Malthe Munkøe<br />

EU’s naboskabs<strong>politik</strong> befinder sig i spændfeltet imellem egentlig udenrigs- og sikkerheds<strong>politik</strong> og EU’s<br />

udvidelses<strong>politik</strong>ker. Naboskabs<strong>politik</strong>ken er der<strong>for</strong> ofte blevet overset, men udgør i realiteten en af EU’s<br />

vigtigste eksterne <strong>politik</strong>ker og har væsentlige sikkerhedspolitiske implikationer. Samtidig illustrerer naboskabs<strong>politik</strong>ken,<br />

hvordan EU’s eksterne <strong>politik</strong>ker i stigende grad bliver anvendt i mere traditionelle<br />

udenrigspolitisk henseender.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 30


Med optagelsen af Cypern og Malta ved Øst-udvidelsen<br />

i 2004, cementerede EU samtidig sin rolle<br />

i Middelhavet. EU har haft et længerevarende samarbejdsprogram<br />

med middelhavslandene, siden man<br />

i 1995 etablerede den såkaldte Barcelona-proces,<br />

der sigtede på at fremme gode <strong>for</strong>hold til landene og<br />

støtte politiske og økonomiske re<strong>for</strong>mer i området.<br />

Dybest set har naboskabs<strong>politik</strong>ken til hensigt at opnå<br />

den samme <strong>for</strong>andring i Østeuropa og langs Middelhavskysten,<br />

som Syd- og Centraleuropa har gennemgået<br />

siden de ophørte med at være diktaturstater.<br />

EU er således blevet en vigtig politisk spiller i <strong>for</strong>hold<br />

til sine nabolande. I 2004 iværksattes en ambitiøs<br />

europæisk naboskabs<strong>politik</strong>, der skal strømline dette<br />

og arbejde <strong>for</strong> de ønskede <strong>for</strong>andringer i politisk og<br />

økonomisk henseende, såvel som mere kulturel og<br />

social udveksling. Det skal samtidig ses i den strategiske<br />

optik, at EU-landenes egen sikkerhed afhænger af, at<br />

nabolandene medvirker til at håndtere ud<strong>for</strong>dringer<br />

såsom organiseret kriminalitet, ulovlig indvandring,<br />

terrorisme og <strong>for</strong>skellige lokale og regionale konflikter.<br />

I den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003<br />

hedder det <strong>for</strong> eksempel, at det er i Europas interesse<br />

at nabolandene er ”well-governed”, og at det der<strong>for</strong><br />

er målet at ”promote a ring of well-governed countries<br />

to the East of the European Union and on the<br />

shores of the Mediterranean”. I den <strong>for</strong>stand udgør<br />

naboskabs<strong>politik</strong>ken en slags ”blød” sikkerheds<strong>politik</strong>.<br />

”EU er således blevet en vigtig politisk spiller<br />

i <strong>for</strong>hold til sine nabolande”<br />

Den europæiske naboskabs<strong>politik</strong><br />

Den europæiske naboskabs<strong>politik</strong> blev lanceret i 2004<br />

og udgør EU’s hidtil mest ambitiøse <strong>politik</strong> i <strong>for</strong>hold<br />

til Østeuropa og Middelhavslandene (idet Balkanlandene<br />

og Tyrkiet er omfattet af andre aftaler i kraft<br />

af at være kandidatlande eller tættere på medlemskab).<br />

Formålet er at understøtte demokratiske og<br />

økonomiske re<strong>for</strong>mer i de pågældende lande, såvel<br />

som praktisk samarbejde om fælles sikkerhedstrusler<br />

og bekymringer, herunder konfliktløsning, energi<strong>for</strong>syning,<br />

organiseret kriminalitet, menneskesmugling<br />

og antiterrorisme. På et mere overordnet plan er naboskabs<strong>politik</strong>ken<br />

motiveret af ønsket om at undgå<br />

at der blot skabes nye skillelinjer i Europa mellem EU-<br />

og ikke-EU medlemmer til erstatning <strong>for</strong> dem, som<br />

Øst-udvidelsen nedbrød.<br />

Udviklingen sker i praksis primært på bilateralt plan<br />

imellem det enkelte land og EU. Ved at indgå i den<br />

europæiske naboskabs<strong>politik</strong> erklærer de pågældende<br />

lande deres principielle tilslutning til et fælles værdigrundlag<br />

og målsætninger. Herudfra udfærdiger Kommissionen<br />

en landerapport på baggrund af en konkret<br />

vurdering af behov og muligheder. Dernæst aftales i<br />

fællesskab en handlingsplan, som udspecificerer en<br />

række indsatsområder, der skal implementeres med<br />

EU-støtte og løbende evalueres af en EU-komite. Hver<br />

handlingsplan er således tilpasset landets specifikke<br />

<strong>for</strong>hold. Herudfra kan gennemføres en lang række <strong>for</strong>skelligartede<br />

programmer, der falder inden<strong>for</strong> naboskabs<strong>politik</strong>kens<br />

overordnede mål, lige fra ungdomsudveksling<br />

og kulturelt samarbejde til bedre styring af<br />

vandreserver, visa-undtagelser, god regeringsførelse<br />

og demokratiudvikling. Ideen er, at man med en<br />

fælles naboskabs<strong>politik</strong> kan følge en overordnet strategisk<br />

tilgang, samtidig med at denne tilpasses lokale<br />

<strong>for</strong>hold. Naboskabs<strong>politik</strong>ken finansieres ud fra en<br />

pulje på 12 milliarder euro over perioden 2007-12 i<br />

det såkaldte Instrument <strong>for</strong> Partnerskab og Naboskab.<br />

Det svarer til en <strong>for</strong>øgelse på 32 % i <strong>for</strong>hold til EU’s<br />

tidligere økonomiske hjælpeprogrammer i nabolandene.<br />

Desuden tilbyder EU bedre adgang til det Indre<br />

Marked og teknisk assistance. Dertil kommer, at<br />

den Europæiske Investeringsbank yder lån i samme<br />

størrelsesorden til konkrete investeringsprojekter.<br />

Naboskabs<strong>politik</strong>ken er en <strong>for</strong>holdsvis ny <strong>politik</strong><br />

med en meget ambitiøs målsætning. Kommissionens<br />

eva-luering fra 2006 viste, at det især havde<br />

knebet med at bidrage til re<strong>for</strong>mer i demokratisk<br />

og politisk henseende. Resultaterne må dog ses i<br />

de rette proportioner. Budgettet <strong>for</strong> Instrumentet<br />

<strong>for</strong> Partnerskab og Naboskab er på omtrent 2 milliarder<br />

euro om året, <strong>for</strong>delt på over 10 lande med<br />

et samlet indbyggertal i omegnen af 150 millioner.<br />

Da EU med naboskabs<strong>politik</strong>ken kun kan tilbyde<br />

økonomisk støtte og ikke et medlemskabsperspektiv,<br />

er mængden af den ydede støtte afgørende<br />

<strong>for</strong>, hvor meget indflydelse der kan vindes.<br />

Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 31


”På et mere overordnet plan er naboskabs<strong>politik</strong>ken motiveret af ønsket om at undgå, at<br />

der blot skabes nye skillelinjer i Europa mellem EU- og ikke-EU medlemmer til erstatning <strong>for</strong><br />

dem, som Øst-udvidelsen nedbrød”<br />

Politisk uenighed om prioritering<br />

Der har længe været uenighed om prioriteringen af<br />

middelhavsområdet i <strong>for</strong>hold til de østeuropæiske<br />

lande. Spanien, Frankrig og Italien har presset på <strong>for</strong><br />

at opgradere EU's relationer til Middelhavsområdet,<br />

ikke mindst <strong>for</strong> at dæmme op <strong>for</strong> det enorme pres fra<br />

illegal indvandring. Tilsvarende har landene i nord og<br />

øst ønsket stærkere relationer til Ukraine, Moldova og<br />

Kaukasus. Der har der<strong>for</strong> været konkurrence om, hvor<br />

mange af midlerne i Instrumentet <strong>for</strong> Partnerskab og<br />

Naboskab der kanaliseres mod henholdsvis øst og syd.<br />

Den franske præsident Sarkozy lancerede under sin<br />

valgkamp i 2007 planer <strong>for</strong> at oprette en Union <strong>for</strong><br />

Middelhavet, og fremlagde et mere konkret <strong>for</strong>slag<br />

året efter. Ideen var, at samle alle landene langs Middelhavet<br />

i en EU-lignende organisation med fælles<br />

institutioner og <strong>politik</strong>områder. Det franske initiativ<br />

har på mange måder været en fiasko. Tyskland modsatte<br />

sig kraftigt, at man etablerede et sådant <strong>for</strong>um<br />

uden<strong>for</strong> EU, så resultatet blev en mindre ambitiøs<br />

organisation med alle EU-lande som medlemmer.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 32<br />

Unionen <strong>for</strong> Middelhavet har heller ikke haft den<br />

ønskede fremdrift, blandt andet <strong>for</strong>di den blev lammet<br />

af israelsk-arabiske spændinger efter det israelske indfald<br />

i Gaza i 2008, men initiativet illustrerer en stigende<br />

vilje til at øge EU's engagement langs Middelhavet.<br />

Tilsvarende lancerede Polen og Sverige et <strong>for</strong>slag<br />

på EU's topmøde i Prag i maj 2008 det såkaldte<br />

Østlige Partnerskab, der skal øge EU's engagement<br />

med landene i øst. Det skete ikke kun <strong>for</strong> at<br />

øge EU’s engagement i øst frem <strong>for</strong> i Middelhavsområdet,<br />

men også i høj grad som reaktion på det<br />

russiske felttog i Georgien. Det blev der<strong>for</strong> af mange<br />

iagttagere set som et traditionelt udenrigspolitisk<br />

modtræk fra polsk side til den russiske magt<strong>politik</strong>.<br />

I mange lande mod øst er EU’s naboskabs<strong>politik</strong><br />

blevet modtaget med en vis skuffelse, <strong>for</strong>di man<br />

ikke ønsker at blive spist af med mindre end EUmedlemskab.<br />

Desuden stødte det østlige partnerskab<br />

hurtigt på <strong>for</strong>udsigelige problemer omkring<br />

Hvideruslands deltagelse, og situationen i<br />

Ukraine og Kaukasus er ligeså omskiftelig som altid.


Det understreger det gamle dilemma i EU's naboskabs<strong>politik</strong>:<br />

eksporterer EU stabilitet ved at engagere<br />

sig i sit nabolag, eller importerer man ustabilitet<br />

ved at blive trukket ind i de <strong>for</strong>skellige konflikter og<br />

uenigheder?<br />

”Der har der<strong>for</strong> været konkurrence om, hvor<br />

mange af midlerne i Instrumentet <strong>for</strong><br />

Partnerskab og Naboskab der kanaliseres<br />

mod henholdsvis øst og syd ”<br />

Russiske soldaters march ved 65 årsdagen dagen <strong>for</strong> Sejren i Europa.<br />

EU i det russiske nære udland<br />

Rusland har ikke ønsket at være en del af EU's<br />

naboskabs<strong>politik</strong>, da det ikke bliver opfattet som en<br />

aftale mellem ligeværdige partner. I stedet har man<br />

med topmøder i St. Petersborg 2003 og i London i<br />

2005 lagt grunden <strong>for</strong> et privilegeret partnerskab,<br />

der tager udgangspunkt i fire ”fælles rum”: fælles<br />

økonomisk rum, fælles rum med frihed, sikkerhed<br />

og retfærdighed, fælles rum med ekstern sikkerhed,<br />

og fælles rum <strong>for</strong> <strong>for</strong>skning og uddannelse.<br />

Med EU's naboskabs<strong>politik</strong> kan landene i øst <strong>for</strong>søge<br />

at spille Rusland og EU ud mod hinanden.<br />

Ukraines udenrigsminister Voronin sagde <strong>for</strong> eksempel<br />

meget tydeligt i <strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>handlingerne<br />

om en ny associeringsaftale med EU, at hvis ikke der<br />

blev givet flere indrømmelser kunne det betyde, at<br />

Ukraine ville begynde at kigge mere mod Rusland.<br />

Naboskabs<strong>politik</strong>ken bliver med andre ord stadigt<br />

mere involveret i et strategisk udenrigspolitisk<br />

spil i Østeuropa.<br />

På trods af den aktuelle økonomiske krise – som har<br />

ramt Rusland hårdere end de fleste EU-lande – vil<br />

Moskva aldrig kunne tilbyde de samme økonomiske<br />

incitamenter som EU. Til gengæld har russerne andre<br />

instrumenter end de økonomiske. Rusland er<br />

en afgørende faktor i Moldova, hvor udstationerede<br />

russiske tropper garanterer udbryderrepublikken<br />

Transniestriens de facto selvstændighed. Ligesom<br />

Georgien-krigen med al tydelighed også viste, at det<br />

er tilfældet i Sydossetien. Nogle iagttagere mistænker<br />

Kreml <strong>for</strong> at stå bag det massive hackerangreb på<br />

Estland der kom efter, at en russisk mindestatue var<br />

blevet flyttet under stor mediebevågenhed i 2007.<br />

Desuden kan Rusland som altid anvende sin naturgaseksport<br />

udenrigspolitisk. Endelig har Rusland<br />

udstedt mange russiske pas til de russiske<br />

mindretal i Østeuropa, og er meget opmærksom<br />

på sine mindretals <strong>for</strong>hold og rettigheder.<br />

Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 33


Ikke nok med at EU's naboskabs<strong>politik</strong><br />

uundgåeligt står i kontrast til Ruslands<br />

<strong>for</strong>søg på at være den ledende magt i sit<br />

”nære udland”. Hvis en af de frosne konflikter<br />

skulle blusse op igen, vil EU ikke<br />

kunne undgå at blive involveret på den<br />

ene eller anden måde. For eksempel er<br />

EU observatør i det såkaldte 5+2 konfliktløsningsprogram<br />

omkring Transniestrien,<br />

medlem af Mellemøstkvartetten,<br />

og har udsendt eksperter til at<br />

overvåge fredsaftalen i Georgien via<br />

OSCE. Selvom EU's naboskabs<strong>politik</strong><br />

ikke er traditionel udenrigs<strong>politik</strong>, har<br />

EU i dag en så væsentlig rolle i nabolandene,<br />

at man vil blive opfattet som en<br />

væsentlig spiller også udenrigspolitisk.<br />

Ikke nok med at EU's naboskabs<strong>politik</strong> uundgåeligt<br />

står i kontrast til Ruslands <strong>for</strong>søg på at være den<br />

ledende magt i sit ”nære udland”. Hvis en af de<br />

frosne konflikter skulle blusse op igen, vil EU ikke<br />

kunne undgå at blive involveret på den ene eller<br />

anden måde. For eksempel er EU observatør i<br />

det såkaldte 5+2 konfliktløsningsprogram omkring<br />

Transniestrien, medlem af Mellemøstkvartetten, og<br />

har udsendt eksperter til at overvåge fredsaftalen i<br />

Georgien via OSCE. Selvom EU's naboskabs<strong>politik</strong><br />

ikke er traditionel udenrigs<strong>politik</strong>, har EU i dag en så<br />

væsentlig rolle i nabolandene, at man vil blive opfattet<br />

som en væsentlig spiller også udenrigspolitisk.<br />

Naboskabs<strong>politik</strong>ken som udenrigspolitisk redskab<br />

EU's udvidelser og perspektivet om medlemskab har<br />

vist sig at være mere effektive i <strong>for</strong>hold til at påvirke<br />

andre lande end noget traditionelt udenrigspolitisk<br />

instrument. På samme måde er EU's naboskabs<strong>politik</strong><br />

uundgåeligt udenrigs<strong>politik</strong>. Det på trods af<br />

at det hører under kommissæren <strong>for</strong> udvidelser og<br />

naboskab, <strong>for</strong> tiden tjekken Stefan Füle, snarere end<br />

den høje repræsentant <strong>for</strong> udenrigs- og sikkerheds<strong>politik</strong>.<br />

Med Lissabontraktatens oprettelse af en EU¬udenrigstjeneste<br />

og en stærkere <strong>for</strong>ankring af den Høje<br />

Repræsentant i Kommissionen igennem en vice-<strong>for</strong>mandspost,<br />

<strong>for</strong>ekommer det sandsynligt, at naboskabs<strong>politik</strong>ken<br />

i stigende grad vil blive anvendt aktivt og<br />

integreret yderligere i EU's generelle udenrigs<strong>politik</strong>.<br />

Stefan Füle<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 34<br />

Herved illustrerer naboskabs<strong>politik</strong>ken, hvordan EU<br />

er ved at opbygge en egentlig udenrigs- og sikkerheds<strong>politik</strong>,<br />

frem <strong>for</strong> kun at bero sig på at stille<br />

positive incitamenter til rådighed i <strong>for</strong>m af tættere<br />

integration med EU og det Indre Marked. EU<br />

<strong>for</strong>følger herigennem hvad man kan betegne en<br />

blød” sikkerheds<strong>politik</strong>, hvor trusler og ud<strong>for</strong>dringer i<br />

udlandet håndteres ved at opbygge bedre relationer<br />

og samarbejde gennem naboskabs<strong>politik</strong>kerne.


”Repræsentant i Kommissionen igennem<br />

en vice-<strong>for</strong>mandspost,<br />

<strong>for</strong>ekommer det sandsynligt,<br />

at naboskabs<strong>politik</strong>ken i stigende grad vil blive anvendt<br />

aktivt og integreret yderligere i EU's<br />

generelle udenrigs<strong>politik</strong>”<br />

Malthe Munkøe er<br />

cand.scient.pol og MA.<br />

Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 35


Ulandsbistand<br />

- For dem eller <strong>for</strong> os?<br />

Af Janne Bruvoll<br />

Aldrig er den danske ulandsbistand faldet så meget, som den har gjort siden 2001. Faldet skyldes, at ulandsbistand<br />

ikke længere kun ses som en moralsk <strong>for</strong>pligtelse over <strong>for</strong> verdens fattige, men også som et strategisk<br />

redskab til at dække vores egne behov.<br />

”Udviklings<strong>politik</strong>ken er en central del af den<br />

aktive danske udenrigs- og sikkerheds<strong>politik</strong>.”<br />

Sådan lyder det i indledningen til den nye strategi<br />

<strong>for</strong> Danmarks udviklingssamarbejde, som i maj 2010<br />

afløste den ti år gamle strategi Partnerskab 2000.<br />

Sætningen er sigende <strong>for</strong>, hvordan danskernes syn<br />

på ulandshjælp har <strong>for</strong>andret sig de seneste 15 år.<br />

Siden ulandsbistandens spæde start i 1950’erne har<br />

Danmark været blandt de mest generøse bistandsydere<br />

og stået i spidsen <strong>for</strong> <strong>international</strong>t samarbejde<br />

og ansvar. Og i 1992 betalte Danmark – som det første<br />

land nogensinde – hvad der svarede til én procent af<br />

vores bruttonationalprodukt (BNP) i ulandsbistand.<br />

Der<strong>for</strong> placeres vi traditionelt i gruppen af lande,<br />

som er moralsk motiverede til at betale ulandsbistand<br />

og har fokus rettet mod behovet i modtagerlandene.<br />

Andre lande i den gruppe er Norge,<br />

Sverige og Holland. I den anden og langt større<br />

gruppe finder vi lande som England, Frankrig<br />

og Tyskland, som lader egeninteresser som<br />

sikkerhed og handel spille en langt større rolle<br />

<strong>for</strong> ulandsbistandens størrelse og <strong>for</strong>deling.<br />

Danmark sad tungt på posten som ulandsbistandens<br />

fremtrædende <strong>for</strong>egangsland indtil en ny regering<br />

kom til i 2001. I det første år ved magten skar den<br />

nye regering med Anders Fogh Rasmussen og Venstre<br />

i spidsen 1,5 milliarder kroner af ulandsbistanden.<br />

Det svarer til et fald på 10 procent. En handling,<br />

som blot få år tidligere syntes utænkelig, var pludselig<br />

mulig og fik bred opbakning i befolkningen.<br />

Danskerne ændrer syn.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 36<br />

En oplagt <strong>for</strong>klaring kunne have været, at der på<br />

det tidspunkt var en generel tendens blandt de<br />

vestlige lande til at skære ned i deres bistand til<br />

verdens fattigste lande. Men sådan var det ikke.<br />

Faktisk hævede flere lande deres bidrag samtidig<br />

med Danmarks nedskæringer. Altså må <strong>for</strong>klaringen<br />

til nedskæringerne findes i Danmark.


En undersøgelse af argumenter <strong>for</strong> og imod ulandsbistand<br />

i de danske medier fra 1995 til 2007 viser, at<br />

danskernes syn på ulandsbistand ændrede sig markant<br />

op til valget i 2001. I 1995 kunne over halvdelen<br />

af argumenterne <strong>for</strong> ulandsbistand kategoriseres<br />

som moralsk betinget i stil med, at Danmark – som<br />

et af verdens rigeste lande – har en moralsk <strong>for</strong>pligtelse<br />

til at give ulandsbistand. I 2001 var andelen<br />

af moralske argumenter til gengæld faldet til 36,4<br />

procent. Undersøgelsen bygger blandt andet på et<br />

udpluk af artikler og debatindlæg i aviserne op til valget<br />

i november 2001, og resultatet afspejler der<strong>for</strong> i<br />

høj grad debatten, der resulterede i den nye regerings<br />

valgsejr og mandat til at sænke ulandsbistanden.<br />

”Faktisk hævede flere lande deres bidrag<br />

samtidig med Danmarks nedskæringer”<br />

Bistand kædes sammen med egne interesser<br />

En anden interessant type argumenter i debatten<br />

om ulandsbistand er de strategiske. Med<br />

strategiske argumenter menes argumenter, som<br />

kæder ulandsbistanden sammen med Danmarks<br />

egen sikkerhed mod <strong>for</strong> eksempel krig, terror, klimaændringer,<br />

narkohandel og flygtninge. I 1995<br />

var kun 5,4 procent af argumenterne strategiske,<br />

mens andelen i 2001 var steget til 22,1 procent.<br />

På seks år var danskerne altså gået fra primært at<br />

argumentere <strong>for</strong>, at ulandsbistand skal gives, <strong>for</strong>di<br />

det er vores moralske ansvar, til i langt højere grad<br />

at kæde ulandsbistanden sammen med vores egne<br />

interesser. I 2007 var andelen af de moralske argumenter<br />

igen steget og udgjorde halvdelen af argumenterne,<br />

mens de strategiske argumenter var<br />

faldet til 15,8 procent. Det vil sige, at mens de moralske<br />

argumenter seks år efter valget havde genfundet<br />

deres niveau fra 1995, bevarede de strategiske<br />

argumenter en langt større andel af debatten.<br />

Skiftet i danskernes opfattelse af ulandsbistanden<br />

fra en frem <strong>for</strong> alt moralsk <strong>for</strong>pligtelse<br />

til et i høj grad strategisk redskab i vores<br />

sikkerheds<strong>politik</strong> <strong>for</strong>klarer ikke i sig selv, hvor<strong>for</strong><br />

danskerne ønskede at sænke ulandsbistanden.<br />

Med terrorangrebet på USA 11. september 2001,<br />

Danmarks engagement i krigene i Afghanistan og<br />

Irak og senere Muhammed-krisen har der været<br />

mange gode sikkerhedsstrategiske grunde til at<br />

opprioritere ulandsbistand. Alligevel er det ikke sket.<br />

Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 37


”På seks år var danskerne altså gået fra<br />

primært at argumentere <strong>for</strong>, at ulandsbistand<br />

skal gives, <strong>for</strong>di det er vores moralske<br />

ansvar, til i langt højere grad at kæde<br />

ulandsbistanden sammen med vores egne<br />

interesser”<br />

Skattelettelser eller ulandsbistand?<br />

Forklaringen på nedskæringerne skal snarere<br />

findes i det faktum, at idet ulandsbistanden sammenkædes<br />

med andre interesser som sikkerheds<strong>politik</strong>ken,<br />

er den pludselig til diskussion. Når du er<br />

moralsk <strong>for</strong>pligtet til at betale, skal der noget helt<br />

ekstraordinært til, før du kan tillade dig at <strong>for</strong>eslå<br />

en nedskæring, <strong>for</strong> det ville jo være moralsk <strong>for</strong>kert.<br />

Men når ulandsbistanden bliver blot én i en<br />

række af redskaber til at <strong>for</strong>bedre Danmarks situation<br />

både nationalt og <strong>international</strong>t, kan vi pludselig<br />

stille spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet<br />

skal betale ulandsbistand og i så fald hvor meget.<br />

Pia Christmas-Møller, daværende socialordfører<br />

<strong>for</strong> Det Konservative Folkeparti, viser tydeligt<br />

i et debatindlæg i Politiken 10. november 2001,<br />

hvordan ulandsbistanden ikke længere var et<br />

spørgsmål om vores ansvar over <strong>for</strong> verdens fattigste,<br />

men et spørgsmål om, danskernes egne<br />

behov, og hvordan vi får mest <strong>for</strong> pengene.<br />

”Skatten på arbejde har nået et niveau, hvor den udgør<br />

en konkurrence<strong>for</strong>vridende belastning, hvilket selv<br />

LO har indset. Samtidig er 85.000 patienter på venteliste<br />

på sygehusbehandling. Det holder ikke! Siden<br />

den socialdemokratiske regering trådte til, er skatten<br />

steget og kvaliteten på sygehus- og skoleområdet faldet,<br />

men de har haft råd til at lade u-landsbevillingen<br />

stige med 63 pct. svarende til 7,2 mia. kr. i faste priser”.<br />

Siden 2001 er ulandsbistand altså i højere grad end<br />

tidligere blevet <strong>for</strong>bundet med indenrigs<strong>politik</strong>.<br />

Vores eget udbytte ved at betale penge til ulandsbistand<br />

sammenlignes der<strong>for</strong> nu i højere grad med<br />

udbyttet ved at købe nye tankvogne til militæret,<br />

ansætte flere læger på hospitalerne eller bygge en<br />

bro til Tyskland. Der<strong>for</strong> er det ikke længere givet,<br />

at vi vil betale mindst lige så meget som sidste år.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 38<br />

”Vores eget udbytte ved at betale<br />

penge til ulandsbistand sammenlignes<br />

der<strong>for</strong> nu i højere grad med udbyttet<br />

ved at købe nye tankvogne til mi<br />

litæret, ansætte flere læger på hospitalerneeller<br />

bygge en bro til Tyskland”<br />

Større fokus på egne interesser<br />

På 12 år gik strategiske interesser fra næsten<br />

ikke at have nogen indflydelse på danskerne<br />

opfattelse af ulandsbistand i 1995, til i 2007<br />

at være den næstmest afgørende årsag til at<br />

betale ulandsbistand. Opfattelsen af ulandsbistanden<br />

som en moralsk <strong>for</strong>pligtelse er stadig<br />

stærk, men der er et tydeligt skift fra den<br />

altruistiske opfattelse – som Danmark har<br />

været kendt <strong>for</strong> i årtier – til et mere selvisk syn<br />

på ulandsbistand, hvor donorens interesser<br />

også har betydning <strong>for</strong>, om og hvor meget der<br />

gives. En opfattelse, der med stor sandsynlighed<br />

har været godt hjulpet af finanskrisen.<br />

Der er der<strong>for</strong> grund til at tro, at Danmark er ved<br />

at bevæge sig ud af gruppen af nordiske lande,<br />

som styres af en moralsk pligt til at betale til verdens<br />

fattige, til den mere selviske gruppe af donorer,<br />

der tager højde <strong>for</strong> egne interesser. Skiftet<br />

er ikke endegyldigt, men med regeringens beslutning<br />

om at fastfryse ulandsbistanden på<br />

15,2 mia. kroner ind til 2013, er der ikke mange<br />

tegn på, at Danmark ønsker at generobre rollen<br />

som verdens mest gavmilde bistandsyder.


Fakta Boks<br />

Forslag til yderligere læsning:<br />

Janne Bruvoll er uddannet journalist og<br />

afsluttende en MA i Bæredygtig Udvikling på<br />

Middlesex University i London i september 2007.<br />

Hun kan kontaktes på jannebruvoll@gmail.com<br />

• Alesina og Dollar (2000): Who Gives Aid to Whom and Why? (i Journal of Economic Growth,<br />

nr. 5 (1), s. 33-63).<br />

• Berthélemy (2006): Bilateral Donors’ Interest vs. Recipients’ Development Motives in Aid Allo<br />

cation: Do All Donors Behave the Same? (i Review of Development Economics, nr. 10 (2), s.<br />

179-194).<br />

• Breuning og Ishiyama (2003): Donor Characteristics and the Dispersion of Foreign Assistance<br />

(i International Politics, nr. 40 (2), s. 249-268).<br />

• Danida (2000): Partnerskab 2000. Strategi <strong>for</strong> Danmarks udviklings<strong>politik</strong>.<br />

• Danida (2010). Frihed fra fattigdom – frihed til <strong>for</strong>andring. Strategi <strong>for</strong> Danmarks udviklingssa<br />

marbejde.<br />

• Kelm-Hansen (2000): Det koster at være solidarisk. Socialdemokratisk u-lands<strong>politik</strong> 1945-<br />

2000.<br />

• Riddell (2007): Does Foreign Aid Really Work?<br />

• Rye Olsen (2000): Promotion of Democracy as a Foreign Policy Instrument of ‘Europe’: Limits<br />

to International Idealism (i Democratization, nr. 7 (2), s. 142-167).<br />

• Rye Olsen (2005): Danmark, 11. september og den fattige verden.<br />

• Tujan, Gaughran and Mollett (2004): Development and the ‘global war on terror’ (i Race &<br />

Class, nr. 46 (1), s. 53-74).<br />

Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 39


Fremtidens trusler og nutidige<br />

økonomiske begrænsninger<br />

Store <strong>for</strong>svarspolitiske spørgsmål venter i øjeblikket<br />

på svar i Storbritannien<br />

Af Kristian Knus Larsen<br />

Siden tiltrædelsen i maj har den nye britiske regering arbejdet målrettet på at få styr på landets økonomi.<br />

Sideløbende hermed har det britiske <strong>for</strong>svarsministerium igangsat et Strategic Defence Review, der skal<br />

opliste Storbritanniens fremtidige <strong>for</strong>svarsmæssige ud<strong>for</strong>dringer, samt identificere, hvilke kapabiliteter<br />

Storbritannien må have <strong>for</strong> at kunne håndtere disse ud<strong>for</strong>dringer. Forsvarsministeriets arbejde har imidlertid<br />

vist sig alt andet end let. Store underskud på de offentlige finanser, valgløfter fra den nyligt afsluttede valgkamp<br />

samt vanskeligheder ved at fastlægge fremtidens trusselsbillede har kompliceret arbejdsprocessen.<br />

Det britiske <strong>for</strong>svarsministerium har siden starten<br />

af 2010 barslet med en omfattende undersøgelse<br />

af fremtidens trusselbillede samt en vurdering af<br />

Storbritanniens fremtidige kapabilitetsbehov – en<br />

undersøgelse der samlet kaldes et Strategic Defence<br />

Review (SDR). Processen blev indledt med udarbejdelsen<br />

af et Greenpaper i februar, hvor de centrale<br />

<strong>for</strong>svarsspørgsmål blev opregnet under inddragelse af<br />

akademikere, <strong>for</strong>skellige ministerier og oppositionen.<br />

Udgangspunktet <strong>for</strong> arbejdet med Greenpaper’et<br />

var, at de tre store partier i parlamentet (Labour,<br />

de Konservative og Liberaldemokraterne), alle gav<br />

udtryk <strong>for</strong>, at de, såfremt de kom i regering efter<br />

parlamentsvalget i maj, ville igangsætte et SDR. Behovet<br />

<strong>for</strong> et nyt SDR blev i parlamentet betragtet<br />

som udtalt, idet <strong>for</strong>rige SDR udarbejdedes i 1998,<br />

og således ikke medregnede Al Qaeda, nukleare<br />

ambitioner i Teheran eller potentielle cyber-angreb.<br />

Parlamentsvalget i maj udmøntede sig i en koalitionsregering<br />

mellem de konservative (Tories) og Liberaldemokraterne,<br />

i hvilken David Cameron fra de konservative<br />

blev ny premierminister. De to partier kunne<br />

finde fælles fodslag på en lang række områder, men<br />

på <strong>for</strong>svarsområdet lurede samarbejdsproblemer.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 40<br />

I valgkampen havde de to partier været uenige om<br />

Storbritanniens fremtidige nukleare <strong>for</strong>svar (<strong>for</strong>nyelse<br />

af det missilsystemet Trident samt bygning af nye<br />

ubåde til fremføring af ballistiske missiler) samt behovet<br />

<strong>for</strong> nye hangarskibe. Liberaldemokraterne slog<br />

på tromme <strong>for</strong> nedskæringer på området, mens de<br />

konservative mente, at både hangarskibe og atomvåben<br />

var essentielle <strong>for</strong> Storbritanniens fremtidige<br />

sikkerhed. Efter <strong>for</strong>handlinger accepterede Liberaldemokraterne,<br />

at Trident opretholdtes såfremt ”value<br />

<strong>for</strong> money” sikredes. Alternativer til en ubådesplat<strong>for</strong>m<br />

<strong>for</strong> Trident er tidligere blevet diskuteret, men<br />

hverken en luftbåren eller jordbaseret plat<strong>for</strong>m<br />

fremstår realistisk. Liberaldemokraternes accept af<br />

Trident er således en indirekte accept af nye ubåde,<br />

omend antallet (tre eller fire) endnu er uafklaret. ”<br />

Cameron havde i valgkampen fremlagt, at han,<br />

såfremt han blev valgt, ville oprette et National<br />

Security Council (NSC) og hertil udpege en national<br />

sikkerhedsrådgiver. Begge institutioner blev oprettet<br />

i regi af Downing Street i den første uge efter valget,<br />

og Cameron sikrede sig herved en væsentlig aktie i<br />

det daglige <strong>for</strong>svars- og sikkerhedspolitiske arbejde.


Der havde i løbet af valgkampen cirkuleret rygter om,<br />

at Cameron ville omdøbe SDR til SDSR, Strategic Defence<br />

and Security Review, og med oprettelsen af NSC<br />

blev det tydeligt, at Cameron ikke havde til sinde at lade<br />

Forsvarsministeriet (med Liam Fox i spidsen) lede det<br />

<strong>for</strong>svarsmæssige gennemsyn. I stedet skulle arbejdet<br />

flyttes ind i Downing Street 10. Herudover indikerede<br />

Cameron med navne<strong>for</strong>andringen, at SDSR skulle<br />

være en tværministeriel arbejdsproces, og inkludere<br />

alle ministerier med andel i Storbritanniens sikkerheds<strong>politik</strong>.<br />

Forsvarsministeriet måtte således acceptere,<br />

at indenrigsministeriet, energiministeriet, udenrigsministeriet<br />

m.fl. ville blive inddraget i processen.<br />

”Denne brede pamflet af trusler gør det<br />

vanskeligt at opstille generelle <strong>for</strong>udsigelser<br />

om fremtidens trusselstyper, og det er<br />

således overordentligt vanskeligt at<br />

<strong>for</strong>berede sig på en given <strong>for</strong>m <strong>for</strong> <strong>for</strong>svar”<br />

Nye eller gamle krige<br />

Arbejdet med SDSR startede i juni, og siden da har de<br />

britiske medier jævnligt refereret fra processen. Særligt<br />

trusselsbilledet, værdien af afskrækkelse samt<br />

Storbritanniens fremtidige alliancemuligheder har<br />

været diskuteret. Diskussionerne om trusselsbilledet<br />

har drejet sig om, hvorvidt fremtidens konflikter<br />

kan <strong>for</strong>ventes at ligne de småkrige verden har set i<br />

de seneste 15-20 år (Irak, Afghanistan, Kosovo etc.),<br />

eller om traditionelle statskrige <strong>for</strong>tsat vil eksistere.<br />

Strategi- og <strong>for</strong>svarseksperter fra bl.a. de London<br />

baserede tænketanke RUSI, IISS og Chatham House<br />

har af flere omgange understreget over<strong>for</strong> Westminsters<br />

<strong>for</strong>svarsudvalg, at krigens natur er u<strong>for</strong>anderlig,<br />

hvor<strong>for</strong> interstatslig krig aldrig vil <strong>for</strong>svinde. Denne<br />

tilgang har dog haft svært ved at vinde fodfæste i<br />

debatten, og <strong>for</strong>svarsminister Liam Fox har ved flere<br />

lejligheder understreget, at ”The ongoing SDSR must<br />

“put the cold war to bed” and concentrate on future<br />

dangers to the UK rather than the threats of the past.”<br />

Ud fra Fox’s synspunkt skal fremtidens trusler findes<br />

blandt ”failing states and non-state sources”, hvilket<br />

indebærer, at fokus bør rettes mod terrorister, krigsherrer<br />

og <strong>international</strong>e <strong>for</strong>bryderligaer. Denne<br />

brede pamflet af trusler gør det vanskeligt at opstille<br />

generelle <strong>for</strong>udsigelser om fremtidens trusselstyper,<br />

og det er således overordentligt vanskeligt at<br />

<strong>for</strong>berede sig på en given <strong>for</strong>m <strong>for</strong> <strong>for</strong>svar. Med dette<br />

udgangspunkt har der etableret sig en vis enighed<br />

om, at Storbritannien bør opretholde et minimum af<br />

evner til at håndtere alle typer af trusler, og samtidig<br />

skabe grundlag <strong>for</strong>, at disse evner let kan udbygges,<br />

såfremt behovet viser sig. I <strong>for</strong>længelse heraf har<br />

både Cameron og Fox udtalt, at Storbritannien ikke<br />

kan tillade sig at afskrive traditionel afskrækkelse:<br />

"Deterrence in the 21st century will require our armed<br />

<strong>for</strong>ces, in alliance with others, to provide the capacity<br />

<strong>for</strong> a broad and flexible spectrum of possible responses,<br />

adopting postures and capabilities that will be<br />

relevant in deterring and, if necessary, dealing with<br />

both state and non-state threats”. Denne udtalelse<br />

indikerer, at de ledende aktører i processen er af den<br />

overbevisning, at <strong>for</strong>svarets rolle i fremtiden <strong>for</strong>tsat<br />

vil være todelt – dels at tage væbnet magt i brug når<br />

det er i Storbritanniens interesse, og dels at afskrække<br />

andre fra at tage magt i brug over<strong>for</strong> Storbritannien.<br />

”Særlige <strong>for</strong>hold” og nye alliancer<br />

Ud over trusselsbilledet har der været diskussioner<br />

om Storbritanniens alliancemuligheder. I regeringsgrundlaget<br />

fra maj præciserede de to regeringspartier,<br />

at Storbritanniens fremtidige sikkerhed <strong>for</strong>tsat<br />

primært skal baseres på NATO samt ”det særlige<br />

<strong>for</strong>hold til USA”. I <strong>for</strong>længelse heraf har Storbritannien<br />

været meget aktiv i <strong>for</strong>arbejderne til november<br />

måneds NATO-topmøde i Lissabon, hvor det<br />

nye strategiske koncept skal vedtages. Storbritannien<br />

har været proaktive i alliancens re<strong>for</strong>marbejde,<br />

og det må <strong>for</strong>ventes, at u<strong>dk</strong>ommet af SDSR vil være<br />

i samklang med det slutdokument, der vedtages<br />

i Lissabon. I <strong>for</strong>hold til USA er folk i både Washington<br />

og London begyndt at tvivle på holdbarheden af<br />

”det særlige <strong>for</strong>hold” mellem USA og Storbritannien.<br />

Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 41


Bush & Blair: En saga blot?<br />

To <strong>for</strong>hold fremhæves som årsag hertil; <strong>for</strong> det<br />

første er USA i stigende grad begyndt at orientere<br />

sig mod Østasien, og <strong>for</strong> det andet har <strong>for</strong>holdet<br />

mellem Det Hvide Hus og Downing Street 10 været<br />

<strong>for</strong> nedadgående i de seneste år. Af denne grund<br />

har analytikere peget på, at Storbritannien bør<br />

finde en allieret på kontinentet. For så vidt der skal<br />

være tale om en alliance mellem ligeværdige parter,<br />

fremstår en entente nouvelle med Frankrig som<br />

bedste og måske eneste bud. Begge lande bruger<br />

mere end 2 % af BNP på <strong>for</strong>svaret, og de har begge<br />

permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd (UNSC).<br />

Omfanget af en sådan alliance er i de britiske<br />

medier blevet diskuteret indgående, og der<br />

tegner sig et billede af ganske begrænsede<br />

samarbejder om transport, overvågning og R&D.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 42<br />

Storbritanniens manglende fokus på Europa i <strong>for</strong>svars<br />

og sikkerhedsøjemed er i nogle <strong>tidsskrift</strong>er blevet kritiseret<br />

hårdt. Der peges på, at USA’s tilbagetrækning<br />

fra Europa har efterladt et magtvakuum, som Rusland<br />

i øjeblikket lukrerer på. De bilaterale aftaler om<br />

energi<strong>for</strong>syning og helikopterhangarskibe, som<br />

Rusland har indgået med henholdsvis Tyskland<br />

og Frankrig har bidraget til at styrke den<br />

gamle supermagts position i Europa. Der er i<br />

London enighed om, at det er i britisk interesse<br />

at minimere Ruslands indflydelse i Europa, men<br />

hvorledes dette bedst opnås er omdiskuteret.<br />

”Europa har efterladt et magtvakuum, som<br />

Rusland i øjeblikket lukrerer på”


Finansielle begrænsninger<br />

Alle disse overvejelser skal dog betragtes i lyset af<br />

den øjeblikkelige økonomiske situation. Storbritannien<br />

har i en årrække kørt med massive underskud<br />

på de offentlige finanser (i størrelsesordenen 10-12<br />

% af BNP), og landet har derudover en <strong>for</strong>holdsvis<br />

stor offentlig gæld. Umiddelbart efter valget bebudede<br />

Cameron og den nye finansminister, George<br />

Osborne, at et Spending Review ville blive igangsat<br />

efter sommeren. I denne proces vil de enkelte<br />

ministeriers budgetter blive undersøgt i detaljen og<br />

efterfølgende stykket sammen på ny, hvorefter der<br />

udstikkes fireårige budgetrammer samt opregnes<br />

centrale målsætninger <strong>for</strong> de enkelte ministerier.<br />

Det er finansministeriet, der leder processen, og<br />

ministeriet har således et privilegeret indblik i de<br />

øvrige ministeriers virksomhed. I <strong>for</strong>hold til SDSR<br />

har Cameron og Osborne tilkendegivet, at finansministeriet<br />

vil blive inkluderet i processen <strong>for</strong> herved<br />

at sikre et økonomisk bæredygtigt u<strong>dk</strong>omme.<br />

”I et <strong>for</strong>søg på at minimere finansministeriets<br />

indflydelse har den nye <strong>for</strong>svarschef,<br />

Gen. David Richards, understreget, at SDSR<br />

må ”establish what we need be<strong>for</strong>e establish<br />

what we can af<strong>for</strong>d”<br />

I et <strong>for</strong>søg på at minimere finansministeriets indflydelse<br />

har den nye <strong>for</strong>svarschef, Gen. David Richards,<br />

understreget, at SDSR må ”establish what<br />

we need be<strong>for</strong>e establish what we can af<strong>for</strong>d”. At<br />

<strong>for</strong>svarsministeriet indtager denne position kan<br />

ikke overraske nogen, og der er lagt kimen til strid<br />

når dette skal <strong>for</strong>handles i regeringen. I august blev<br />

dette aktualiseret, da Osborne og Fox kom i or<strong>dk</strong>rig<br />

over, hvorvidt finansministeriet eller <strong>for</strong>svarsministeriet<br />

skal afholde de kommende udgifter, der er<br />

<strong>for</strong>bundet med <strong>for</strong>nyelse af Trident (en or<strong>dk</strong>rig Osborne<br />

havde vundet på <strong>for</strong>hånd). Fox, Richards og<br />

den øvrige <strong>for</strong>svarsstab er i høj grad presset af den<br />

økonomiske virkelighed. På nuværende tidspunkt<br />

er <strong>for</strong>svarsministeriets materielplaner underfinansieret<br />

med £37 mia. over de næste 10 år, hvilket<br />

udspringer af en totalt <strong>for</strong>fejlet in<strong>dk</strong>øbs<strong>politik</strong>.<br />

I <strong>for</strong>hold til efterårets spending review er <strong>for</strong>svarsministeriets<br />

budgetter i et vist omfang beskyttet mod besparelser,<br />

men i pressen regnes der med, at ministeriet<br />

må acceptere besparelser på 10-20 %. Oversat<br />

til kapabiliteter kan dette betyde, at flåden må opgive<br />

et af de to nye hangarskibe, at hæren mister en brigade<br />

i Tyskland og, at flyvevåbnet vil blive markant<br />

mindre. Dette er dog spekulationer, og de konkrete<br />

besparelsesplaner kan ikke <strong>for</strong>ventes før primo 2011.<br />

Hvorledes besparelserne kommer til at ramme <strong>for</strong>skellige<br />

<strong>for</strong>svarsprogrammer, vil blive bestemt i en kompleks<br />

arbejdsproces i slutningen af SDSR. Her vil risikovurderinger<br />

af <strong>for</strong>skellige trusler blive sammenholdt<br />

med <strong>for</strong>ventninger og behov hos Storbritanniens allierede,<br />

og derudover vil den britiske <strong>for</strong>svarsindustri<br />

helt sikkert <strong>for</strong>søge at præge processen. Det endelige<br />

u<strong>dk</strong>omme af SDSR vil <strong>for</strong>elægge ultimo oktober.<br />

Kristian Knus Larsen er ba.scient.pol fra<br />

Århus Universitet. Han skriver i øjeblikket<br />

speciale ved Institut <strong>for</strong> Statskundskab<br />

på Københavns Universitet om den<br />

danske militære indsats i Afghanistan.<br />

Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 43


Udenrigs<strong>politik</strong>kens<br />

Imperialistiske Tendenser<br />

- USA i Irak og Afghanistan<br />

Af Niels Bøgegaard<br />

Med tilbagetrækningen af de amerikanske kamptropper i Irak i slutningen af august 2010, indleder USA<br />

en ny fase i krigen som startede tilbage i 2003. Imidlertid bibeholder USA stadig et rimeligt højt antal<br />

soldater i landet (ca. 50.000), hvor<strong>for</strong> man ikke kan sige, at det amerikanske engagement i Irak er færdigt.<br />

Tys-tys begrebet (imperialisme)<br />

Centralt <strong>for</strong> både Irak-indsatsen og Afghanistan indsatsen<br />

står bevæggrundene <strong>for</strong> implementeringen af<br />

de militære indsatser. Dette er blevet gransket gennem<br />

talrige analyser over årene og fra <strong>for</strong>skellige teoretiske<br />

positioner inden<strong>for</strong> studiet af <strong>international</strong><br />

<strong>politik</strong>. Flere analyser har således peget på imperialistiske<br />

træk i udenrigs<strong>politik</strong>ken – dette har været<br />

et tys-tys begreb i den brede offentlighed pga. de<br />

ubehagelige associationer, man uvægerligt drager til<br />

<strong>for</strong>tidens kolonitid, men det er svært at argumentere<br />

sig udenom, at der er træk ved USA’s <strong>politik</strong>, som kan<br />

minde om dette. Verden er i alt væsentlighed <strong>for</strong>andret<br />

siden frigivelsen af kolonierne lige efter Anden<br />

Verdenskrig. Nu om dage accepteres og beskyttes<br />

svage staters suverænitet. Det er der<strong>for</strong> ikke legitimt<br />

at besætte fremmede territorier og <strong>for</strong>søge at indlemme<br />

disse i et klassisk imperium via kolonisering,<br />

og de stater som <strong>for</strong>søger, bliver prompte irettesat<br />

(Irak - Kuwait konflikten i 1991 som et godt eksempel.)<br />

”Det er der<strong>for</strong> ikke legitimt at besætte<br />

fremmede territorier og <strong>for</strong>søge at indlemme<br />

disse i et klassisk imperium via kolonisering,<br />

og de stater som <strong>for</strong>søger, bliver<br />

prompte irettesat”<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 44<br />

To typer af magtanvendelse<br />

Imidlertid kan der spørges, om det så ikke giver mening<br />

at kigge anderledes på imperialisme? F.eks. kan<br />

man spørge om imperialisme nødvendigvis kræver<br />

kolonisering, eller om det er nok, at man <strong>for</strong>søger at<br />

øge sin magt på andres bekostning? I så fald åbnes<br />

der op <strong>for</strong> flere interessante perspektiver. Der<strong>for</strong> har<br />

denne artikel det udgangspunkt, at man med <strong>for</strong>del<br />

kan differentiere mellem to <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> moderne stormagter,<br />

hvor den ene kaldes ideologisk imperium,<br />

mens den anden kaldes lovlydig stormagt. En egoistisk<br />

og offensiv stat, der <strong>for</strong>følger sine egne strategiske<br />

mål og har meget fokus på ekspansionen af sin ideologi,<br />

kvalificerer sig til betegnelsen ideologisk imperium.<br />

I modsætning hertil vil en egoistisk og defensiv<br />

stat, der <strong>for</strong>svarer sin globale position igennem <strong>international</strong>t<br />

samarbejde og overholdelse af <strong>international</strong>e<br />

retningslinjer, betegnes som en lovlydig stormagt.


”En egoistisk og offensiv stat, der <strong>for</strong>følger<br />

sine egne strategiske mål og har meget fokus<br />

på ekspansionen af sin ideologi, kvalificerer<br />

sig til betegnelsen ideologisk imperium”<br />

Generelt kan USAs invasion af Afghanistan beskrives<br />

med betegnelsen lovlydig stormagt, mens Irakkrigen<br />

derimod bedst beskrives med betegnelsen ideologisk<br />

imperialisme. USA har i Afghanistan haft stor fokus<br />

på at overholde <strong>international</strong>e normer, og andre<br />

<strong>international</strong>e aktører har i vidt omfang bakket USA's<br />

indsats op. Der<strong>for</strong> har indsatsen ikke affødt diskussioner<br />

om berettigelsen af indsatsen, men mere om<br />

hvilke mål USA har <strong>for</strong> indsatsen, og i den senere tid<br />

hvornår konflikten kan nedtrappes. Irak-krigen står<br />

i skærende kontrast hertil. USA's image led et betydeligt<br />

knæk <strong>international</strong>t efter invasionen, og krigen<br />

har skabt stor uenighed i den brede offentlighed;<br />

især om krigens grundlag, og hvad USA opnår med<br />

den. Endvidere er der flere undersøgelser, som peger<br />

på, at USA var drevet af en vision om at eksportere<br />

sine liberale værdier til Mellemøsten, hvor Irak ville<br />

være første skridt på vejen mod en demokratisk<br />

region. Desuden er der hele diskussionen om olie.<br />

I 2001 bestilte Dick Cheney en rapport om USA's fremtidige<br />

energi<strong>for</strong>syning, der i utvetydige vendinger<br />

angiver Irak som en decideret trussel mod USAs olie<strong>for</strong>syning<br />

og anbefaler en <strong>politik</strong>, der imødegår Iraks<br />

skadelige kurs – evt. med en militær intervention.<br />

Konsekvenser af policy-<strong>for</strong>muleringen<br />

De to <strong>for</strong>skellige <strong>politik</strong>ker står der<strong>for</strong> i modsætning<br />

til hinanden. Alt efter hvilken af de to magtanvendelser<br />

USA bruger, er der konsekvenser <strong>for</strong> USA og<br />

<strong>for</strong> resten af verden. For USA betyder indsatsen i Irak,<br />

at man <strong>for</strong>valter sine ressourcer af blød magt uhensigtsmæssigt.<br />

Den kendte policy-teoretiker Joseph<br />

Nye beskriver i sin bog The paradox of american<br />

power, hvordan USA ikke kan være unilateral uden<br />

enorme konsekvenser <strong>for</strong> andres opfattelse af USA.<br />

Der er naturligvis diskussion om dette, og kritikere af<br />

Nye vil mene, at perception betyder mindre i udenrigs<strong>politik</strong>,<br />

og det der<strong>for</strong> er ligegyldigt, om USA går<br />

alene eller går med andre – det handler om resultater.<br />

Uden at gå videre ind i den diskussion, vil resultater<br />

imidlertid blive lettere at opnå, hvis andre har en<br />

positiv opfattelse af én, da der vil være villighed til<br />

at strække sig længere <strong>for</strong> at finde den bedste løsning.<br />

I Afghanistan har USA fået mange andre stater til<br />

at dele byrden, og i en tid hvor staternes finanser er<br />

stærkt pressede, er dette en god <strong>for</strong>retning. Det er<br />

desuden lettere at <strong>for</strong>svare udstationeringen af soldater<br />

i en ellers så fremmed region, når der er bred<br />

opbakning. Det er der<strong>for</strong> centralt <strong>for</strong> opfyldelsen af<br />

USAs mål, at amerikanerne i deres policy-<strong>for</strong>mulering<br />

er sig bevidste om andre staters og deres befolknings<br />

reaktion på <strong>politik</strong>ken. Hvis ovenstående har<br />

betydning <strong>for</strong> Washington, bør USA der<strong>for</strong> <strong>for</strong>følge<br />

en <strong>politik</strong>, som tilgodeser <strong>international</strong>t samarbejde,<br />

indirekte og defensiv magtudøvelse, og en høj grad<br />

af interaktion med andre stater, eller i artiklens terminologi:<br />

være en lovlydig stormagt. Hvis USA fejler,<br />

er konsekvensen en farligere verden <strong>for</strong> alle parter.<br />

Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 45


”Hvis USA fejler, er konsekvensen en<br />

farligere verden <strong>for</strong> alle”<br />

For det første vil ikke-statslige aktører som Al-Queda<br />

få lettere ved at rekruttere mulige terroremner og<br />

finde finansiering til operationerne. Bin Laden har<br />

gode kort på hånden, når USA præventivt angriber<br />

et muslimsk land i noget, der kunne ligne et liberalt<br />

korstog. For det andet destabiliserer præventiv krig<br />

og USA’s ven-fjende distinktion (“I er enten med os eller<br />

imod os”) de interstatslige relationer. De <strong>international</strong>e<br />

retlige garantier ophæves, og stater, der udnævnes<br />

som ”onde”, kan blive udrangeret i en sådan<br />

grad, at de ser sig nødsaget til en ”ond” opførsel. De<br />

seneste års problemer med Iran og Nor<strong>dk</strong>orea kan<br />

meget vel skyldes USAs <strong>for</strong>dømmelse af dem, med det<br />

resultat at Nor<strong>dk</strong>orea allerede har udviklet atomvåben.<br />

”Det er der<strong>for</strong> centralt <strong>for</strong> opfyldelsen<br />

af USAs mål, at amerikanerne i deres<br />

policy-<strong>for</strong>mulering er sig bevidste om<br />

andre staters og deres befolknings<br />

reaktion på <strong>politik</strong>ken”<br />

Imperial overstrech?<br />

Der er ingen, som kan <strong>for</strong>udsige, hvordan verdensordenen<br />

kommer til at se ud. I 1987 skrev Paul Kennedy<br />

bekymret, at USA var på kanten til imperial overstrech<br />

og kollaps. Ifølge ham brugte USA en <strong>for</strong> stor del af sit<br />

budget på militære <strong>for</strong>pligtelser. Hvad han dog ikke<br />

<strong>for</strong>udså, var Sovjets sammenbrud, den enorme udvikling<br />

inden <strong>for</strong> in<strong>for</strong>mationsteknologi og den deraf<br />

tilhørende positive påvirkning af både militærets og<br />

resten af samfundets økonomi. Det kan dog være, at<br />

Kennedy var små 30 år <strong>for</strong> tidligt ude. USA er i en historisk<br />

krise, som vi muligvis ikke har set enden på endnu.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />

Side 46<br />

Den voldsomme gældssætning vil alt andet lige<br />

på sigt medføre begrænsninger i de amerikanske<br />

muligheder <strong>for</strong> at præge verden. Det er dog ikke nødvendigvis<br />

negativt, hvis USA i højere grad skal tænke<br />

sig om, inden man intervenerer i andre stater. I kraft<br />

af dårligere økonomi vil USA i højere grad <strong>for</strong>søge at<br />

samarbejde med andre stater <strong>for</strong> at dele regningen,<br />

hvilket vil betyde kompromiser. Legitimiteten af USAs<br />

aktioner vil der<strong>for</strong> stige, og sikkerheden <strong>for</strong>bedres<br />

<strong>for</strong> alle verdens stater og deres befolkninger.<br />

Obama administrationen ser i højere grad end Bush<br />

administration ud til at gøre iagttagelser som ovenstående,<br />

hvilket blandt andet har ført til en tilbagetrækning<br />

i Irak-konflikten. Denne tilbagetrækning bliver<br />

dog hurtig holdt op imod historien (eksempelvis<br />

efter Anden Verdenskrig, hvor USA stadig har tropper<br />

i Japan og Tyskland). Således er alt amerikansk<br />

militærpersonel ude af Irak i 2011 (Obama, 2009). På<br />

den ene side er det positivt, da man således minimerer<br />

det imperialistiske træk i udenrigs<strong>politik</strong>, hvilket<br />

betyder mindre skel mellem USA og resten af verden.


”Den voldsomme<br />

gældssætning vil alt andet lige<br />

på sigt medføre begrænsninger<br />

i de amerikanske muligheder<br />

<strong>for</strong> at præge verden”<br />

På den anden side negligeres det særlige ansvar<br />

over<strong>for</strong> Iraks befolkning, USA pådrog sig i marts<br />

2003. Foråret 2010 var en vigtig milepæl, da valget<br />

til parlamentet <strong>for</strong>løb relativt roligt, men siden valget<br />

i marts er både den sekteriske vold og antallet<br />

af selvmordsbombe<strong>for</strong>søg vokset. Der er ingen grund<br />

til at antage at volden vil <strong>for</strong>svinde, især ikke efter<br />

den nylige tilbagetrækning. Spørgsmålet er så hvad<br />

man kan gøre ved det; det triste svar er stort set ingenting.<br />

Washington og resten af verden må sætte<br />

sin lid til irakiske regerings evne til at løse sikkerhedsproblematikken,<br />

samtidig med at USA overlader<br />

ansvaret til irakerne selv <strong>for</strong> ikke at blive suget ind<br />

i en imperialistisk malstrøm igen. Modsat Afghanistan-krigen,<br />

hvor <strong>politik</strong>ken i højere grad tillader<br />

USA at involvere sig, og det der<strong>for</strong> stadig er et åbent<br />

spørgsmål om USA opnår sine strategiske mål i landet.<br />

Niels Bøgegaard er bachelor i<br />

statskundskab fra Århus<br />

Universitet.<br />

Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 47


Ip Horisont<br />

Indisk Hindunationalisme<br />

Af Lars Tore Flåten & Kenneth Bo Nielsen<br />

I mere end to årtier har en hindunationalistisk bevægelse sat sit tydelige aftryk på indisk <strong>politik</strong>. Bevægelsen<br />

vil gøre Indien til en hindunation, og det er landets minoriteter, der må betale prisen. Vi tegner et<br />

mini-portræt af den indiske hindunationalisme.<br />

“To make India Hindu’”<br />

Den 6. december 1992 rev en hob af fanatiske hindunationalistiske<br />

aktivister Babri-moskeen i den<br />

nordindiske by Ayodhya ned. Bevæbnet med hakker<br />

og de bare næver gik aktivisterne, godt opildnet af<br />

heftig hindunationalistisk retorik fra tilstedeværende<br />

ledere, løs på den næsten 500 år gamle moske.<br />

Hendelsen var kulminationen på lang tids agitation<br />

fra den hindunationalistiske bevægelses side. Bevægelsens<br />

ledere og støtter mente, at Babri-moskeen<br />

i sin tid var blevet opført på resterne af et hindutempel<br />

viet til guden Ram, et tempel som moskeens<br />

ophavsmand, den muslimske mogulhersker Babar,<br />

havde beordret jævnet med jorden <strong>for</strong> at gøre plads<br />

til sin stor-moske. Nu ville man reversere historiens<br />

gang ved at fjerne moskeen, så Rams tempel kunne<br />

blive genopført på dets ’oprindelige og retmæssige’<br />

plads. Men der var mere på spil i Ayodhya den decemberdag<br />

i 1992 end blot spørgsmålet om, hvorvidt<br />

der skulle ligge en moske eller et Ram-tempel akkurat<br />

dèr. For den hindunationalistiske bevægelse var<br />

Babri-moskeen i tillæg et symbol på den århundredelange<br />

konflikt mellem muslimer og hinduer, som<br />

bevægelsen mente havde udspillet sig på Sydasiatisk<br />

jord lige siden de første muslimer gjorde sin entre på<br />

subkontinentet. I hindunationalisternes historieudlægning<br />

havde de agressive muslimske erobrere udnyttet<br />

hinduernes iboende tolerance og tålmodighed<br />

til med vold og magt at underlægge sig det meste af<br />

Sydasien; de havde tvunget hinduer til at konvertere<br />

til Islam; og de havde, som eksempelvis i Ayodhya, erstattet<br />

hinduernes oprindelige templer med moskeer.<br />

Med ødelæggelsen af Babri-moskeen ville hindunationalisterne<br />

nu demonstrere, at deres “historiske”<br />

tålmodighed var brugt op. Fra nu af ville man gøre<br />

op med <strong>for</strong>tidens uret ved at definere den indiske<br />

nationalstat som først og fremmest en hinduistisk<br />

nationalstat, og i denne nye Hindu-stat måtte muslimer<br />

(og deres moskeer) og andre fremmedelementer<br />

gøre bod <strong>for</strong> <strong>for</strong>tidens synder og belave<br />

sig på i fremtiden at indtage en rolle som andenrangsborgere.<br />

Grundtanken var, som historikeren<br />

David Ludden har <strong>for</strong>muleret det, ’to make India<br />

Hindu’: 80 % af Indiens befolkning var hinduer,<br />

og hindunationalisterne mente, at den nationale<br />

kultur og <strong>politik</strong> måtte afspejle dette faktum.<br />

”....i denne nye Hindu-stat måtte<br />

muslimer (og deres moskeer) og<br />

andre fremmedelementer gøre<br />

bod <strong>for</strong> <strong>for</strong>tidens synder og belave<br />

sig på i fremtiden at indtage en<br />

rolle som andenrangsborgere”<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Horisont<br />

Side 48


Kundalagar Temple, Madurai, India. Foto: Adam Jones<br />

Ip-Horisont / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 49


Hindunationalisme efter Ayodhya<br />

Ayodhya-kontroversen repræsenterede hindunationalismens<br />

endelige gennembrud på den indiske<br />

politiske scene. Den hindunationalistiske bevægelse<br />

har sit udspring i den militante græsrodsorganisation<br />

Rashtriya Svayamsevak Sangh (RSS), som blev dannet<br />

i 1920erne – inspireret blandt andet af den italienske<br />

fascisme. Men efter en RSS-tilhænger i 1948 kom afsted<br />

med at skyde og dræbe landsfaderen Mahatma<br />

Gandhi, blev RSS først <strong>for</strong>budt og tilbragte senere<br />

mange årtier i skyggen som en græsrodsorganisation<br />

uden nævneværdig indflydelse på national <strong>politik</strong>.<br />

I tillæg til RSS består bevægelsens ’familie’ af<br />

organisationer af Verdens Hinduråd Vishwa Hindu<br />

Parishad (VHP), af den voldelige ungdomsorganisation<br />

Bajrang Dal og ikke mindst af det politiske parti<br />

Bharatiya Janata Party (BJP) - det Indiske Folkeparti.<br />

”Målet med at bruge vold som<br />

politisk strategi var primært yderligere<br />

at polarisere <strong>for</strong>holdet mellem<br />

hinduer og muslimer”<br />

I årene op til og umiddelbart efter ødelæggelsen<br />

af Babri-moskeen oplevede BJP en massiv stigning<br />

i vælgertilslutning, og det var tydeligt, at man med<br />

Ayodhya havde fundet en virkningsfuld symbolsk<br />

mobilisator, som kunne veksles til politisk støtte. Ved<br />

at gøre religiøs identitet til et politisk anliggende og<br />

ved at spille på den ’historiske uretfærdighed’, som<br />

muslimerne i århundreder havde begået mod hinduflertallet,<br />

<strong>for</strong>måede man at få mange indiske vælgere<br />

til at stemme ud fra deres personlige religiøse hinduidentitet.<br />

Og ved at fremhæve antagonismen mellem<br />

hinduer og muslimer som den altoverskyggende<br />

politiske modsætning, havde man ligeledes held<br />

med at tilsløre, at identitetskategorien ’hindu’ i realiteten<br />

er yderst heterogen: en velhavende jordejer<br />

fra den brahminske højkaste har <strong>for</strong> eksempel meget<br />

lidt til fælles med en fattig og jordløs uberørbar; og<br />

en nordindisk hindu har sjældent hverken sprog eller<br />

religiøs praksis til fælles med en sydindisk ditto.<br />

Vold som politisk strategi<br />

For at <strong>for</strong>stærke fjendskabet mellem religiøse grupperinger<br />

producerede BJP i kølvandet på Ayodhya<br />

en mængde historiske bøger, pamfletter og artikler,<br />

hvor man fremstillede muslimer som tempelødelæggere,<br />

som med sværd eller list tvangskonverterede<br />

hinduer til islam. Man gjorde også<br />

larmende og kontroversielle symbolsager, som<br />

eksempelvis Ayodhya og Kashmir, hvor hinduerne<br />

udgør et mindretal, til nogle af sine politiske kernesager.<br />

Og man iscenesatte og gennemførte, med<br />

hjælp fra bevægelsens kampklare fodsoldater, en<br />

serie af voldelige optøjer mellem hinduer og muslimer.<br />

I praksis havde disse ’optøjer’ dog mest karakter<br />

af progromer udført af hinduer og rettet mod<br />

muslimer, ofte med administrationens og politiets<br />

stiltiende accept eller aktive bistand. Den hindunationalistiske<br />

retorik havde tydeligvis appel langt ind<br />

i Indiens ellers <strong>for</strong>modede sekulære bureaukrati og<br />

statsapparat. Målet med at bruge vold som politisk<br />

strategi var primært yderligere at polarisere <strong>for</strong>holdet<br />

mellem hinduer og muslimer. Men andre steder<br />

<strong>for</strong>måede hindunationalisterne uden større problemer<br />

at udvide deres fjendebillede til også at indbefatte<br />

andre ’fremmede’ minoriteter som fx kristne;<br />

eller man fremhævede den dekadente vestlige kultur<br />

som en trussel mod hinduernes kulturelle og<br />

religiøse liv. Det var således ikke et sjældent syn at<br />

se <strong>for</strong>retninger, der, ved at sælge valentinskort og<br />

blomster, <strong>for</strong>mastede sig til at fejre Valentine’s Day,<br />

få sine butikker smadret af hindunationalistiske aktivister.<br />

Og strategien så ud til at virke: i 1996 gjorde<br />

indiske vælgere BJP til landets største parti. BJP<br />

dannede en koalitionsregering, men måtte sande, at<br />

man kun kunne holde sammen på tropperne i sølle<br />

13 dage, <strong>for</strong>di man med sin aggressive retorik og<br />

anti-muslimske holdninger skræmte mange potentielle<br />

regeringspartnere væk. Den stærkt anti-muslimske<br />

og voldelige hindunationalisme havde bevist<br />

sin mobiliseringskraft, men også sin begrænsning.<br />

”Den stærkt anti-muslimske og voldelige<br />

hindunationalisme havde bevist sin mobiliseringskraft,<br />

men også sin begrænsning”<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Horisont<br />

Side 50


Valgplakat fra det politiske parti Bharatiya Janata Party (BJP) fra valget i 2004.<br />

Foto: Soman<br />

Ip-Horisont / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 51


Moderation og “langtidshindunationalisme”<br />

Den paradoksale erfaring med at have opnået rekordstor<br />

vælgertilslutning, men samtidig at være ude af<br />

stand til at om<strong>for</strong>me den til politisk magt, fik hindunationalisterne<br />

i BJP til at lægge strategien om. Man<br />

gik på kompromis med dele af sin ideologiske <strong>for</strong>ankring,<br />

adopterede en mere pragmatisk stil og sagde<br />

farvel til de mest kontroversielle og splittende kernesager.<br />

Den ideologiske moderation gjorde BJP mere<br />

spiseligt <strong>for</strong> andre politiske partier og var en medvirkende<br />

faktor til, at BJP kunne danne regering igen fra<br />

1998 og frem til 2004. Partiet blev hurtigt populært<br />

blandt dele af den indiske middelklasse, som også<br />

blev tiltrukket af mere sekulære sager, som fx. BJPs<br />

liberale økonomiske <strong>politik</strong> samt den kraftige økonomiske<br />

vækst, som årene med hindunationalistisk<br />

styre bød på. BJP’s trans<strong>for</strong>mation i mere moderat<br />

retning var, da der blev udskrevet valg i 2004, kommet<br />

så langt, at man gik til valg på sloganet “India Shining”.<br />

Ayodhya-kontroversen og anti-muslimsk retorik<br />

skubbede man i baggrunden, <strong>for</strong> nu var det Indiens<br />

skinnende økonomiske vækst og BJPs gode, stabile<br />

regeringsførelse, man ville friste vælgerne med. Ikke<br />

at man havde opgivet strategien med at gøre Indien<br />

’mere Hindu’ – men frem <strong>for</strong> de kortsigtige store og larmende<br />

nationale symbolsager a la Ayodhya, satsede<br />

man nu på en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> langtidshindunationalisme<br />

gennem diskrete, langsomtvirkende og lokale <strong>for</strong>mer<br />

<strong>for</strong> identitetsarbejde. Man skræddersyede sin retorik<br />

til lokale livsverdner og satsede på at mobilisere omkring<br />

hverdagsproblemer og lokalt betydningsfulde<br />

symbolsager. Man udarbejdede også nyt pensum til<br />

indiske skoler, hvor man gav rigelig plads til <strong>for</strong>midlingen<br />

af religiøse værdier og hinducivilisationens store<br />

landvindinger inden <strong>for</strong> filosofi, geometri og matematik.<br />

Og man etablerede slet skjult “missionsvirksomhed”<br />

ved at åbne gratis uddannelses- og hjælpeorganisationer<br />

i mange stammeområder og fattige<br />

regioner, <strong>for</strong> på den måde at <strong>for</strong>midle sit ideologiske<br />

budskab. Således ville man gennem fx. skolevæsenet<br />

på daglig basis <strong>for</strong>midle en klart hinduistisk defineret<br />

nationalidentitet til de kommende generationer, som<br />

man regnede med ville slå igennem i det lange løb.<br />

Skolebørn på række i Cochin Kerala<br />

Indien. Foto: Thorsten Vieth<br />

”frem <strong>for</strong> de kortsigtige store<br />

og larmende nationale symbolsager<br />

a la Ayodhya satsede man nu på en<br />

<strong>for</strong>m <strong>for</strong> langtidshindunationalisme<br />

gennem diskrete, langsomtvirkende<br />

og lokale <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />

identitetsarbejde”<br />

Nederlag og frustration<br />

BJP gik ind til valget i 2004 som klar favorit til at få<br />

et <strong>for</strong>nyet regeringsmandat, men til de flestes overraskelse<br />

var det det centrumorienterede Kongresparti<br />

– Nehrus samt Indira og Rajiv Gandhis parti<br />

– som stod som valgets sejrherre, da stemmerne<br />

var talt op. Kongrespartiet rykkede ind i regeringskontorerne,<br />

men <strong>for</strong>tsatte stort set BJPs liberale<br />

økonomiske <strong>politik</strong> og det med betydelig succes, idet<br />

man faktisk lykkedes med at accelerere den økonomiske<br />

vækst. Da man igen holdt valg i 2009 styrkede<br />

Kongrespartiet sin politiske position, og et <strong>for</strong>virret<br />

BJP gik yderligere tilbage. BJP havde valgt at føre en<br />

kampagne, hvor man lovede vælgerne en sekulær<br />

pakke bestående af god og beslutsom regeringsførelse,<br />

kyndigt lederskab, national sikkerhed og<br />

udvikling, og hvor man atter havde skubbet det konfrontatoriske<br />

og identitetspolitiske i baggrunden.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Horisont<br />

Side 52


Dèn pakke var der kun godt 18 % af vælgerne som<br />

synes om, så hindunationalisterne sidder stadig på<br />

oppositionsbænkene i parlamentet, hvor der hersker<br />

en del rådvildhed om, hvordan man skal iscenesætte<br />

et politisk comeback. Pt. har folk tillid til Kongrespartiet<br />

på det økonomiske område, så den vej er <strong>for</strong>mentlig<br />

lukket, og spørgsmålet er, om BJP har tid til at<br />

vente på, at deres inddoktrinering via langtidshindunationalismen<br />

skal bære frugt (BJPs skolebøger blev<br />

hurtigt trukket ud af systemet af Kongresregeringen.)<br />

For mens der i visse kredse nok er støtte til BJPs nye<br />

og moderate linje, er der stigende uro i både det<br />

organisatoriske bagland og blandt nogle af græsrødderne,<br />

hvor kravet om en tilbagevenden til en mere<br />

principfast ideologisk linje rejses stadigt højere.<br />

Moderorganisationen RSS har kritiseret BJPs pragmatisme<br />

og har truet med at give sin støtte til andre<br />

og mere rendyrkede hindunationale partier, hvis<br />

ikke BJP sporenstrengt finder tilbage til de ideologiske<br />

rødder. I tillæg har man stedvist set nye, lokale<br />

grupperinger vokse frem, der varetager “hinduistisk<br />

kultur og interesser” på en mere kontant og voldelig<br />

måde. I januar sidste år blev eksempelvis en gruppe<br />

unge hindu-kvinder angrebet på en pub i Mangalore<br />

i Syd-Indien af aktivister fra Sri Ram Sena brigaden.<br />

Kvinderne havde <strong>for</strong>brudt sig mod “traditionelle”<br />

indiske (læs: hinduistiske) normer ved at drikke øl<br />

og klæde sig løsagtigt. Andre steder har andre grupperinger<br />

udført direkte terrorbombninger mod hovedsageligt<br />

muslimske mål. Bomber er blandt andet<br />

blevet detoneret ved moskeer i Parbhani, Jalna og<br />

Purna i 2003-04, i Ajmer og Hyderabad i 2007, og<br />

i Malegaon i Maharashtra i både 2006 og 2008 –<br />

hvor hinduekstremister i det første tilfælde detonerede<br />

en serie af bomber på en muslimsk gravplads,<br />

hvilket dræbte 37 muslimske pilgrimme. Indiske<br />

myndigheder mener, at sådanne ekstreme hindunationa-listiske<br />

terrorceller nu har fodfæste i flere delstater.<br />

Terrorcellerne har, særligt efter 9/11, sat sig<br />

<strong>for</strong> at bekæmpe (islamisk) terror med (hinduistisk)<br />

terror, <strong>for</strong> derigennem at fremskynde den dag, hvor<br />

drømmen om en ren hindunation kan realiseres.<br />

De har også angrebet journalister samt mediehuse, som<br />

har givet dem en ellers yderst vel<strong>for</strong>tjent dårlig presse.<br />

Mens det indiske demokrati således med stor succes<br />

har modereret hindunationalismens partipolitiske<br />

udtryk, lever drømmen om et rent Hindu-Indien videre<br />

i bedste velgående både blandt ’langtidshindunationalisterne’<br />

og de mere radikale grupperinger i<br />

det civile samfund. Hvordan denne dialektik mellem<br />

moderation og radikalisering vil udspille sig fremover<br />

er et åbent spørgsmål, men hovedrolleindehaveren<br />

fra Ayodhya har i de senere år oftest måtte tage til<br />

takke med mindre glamorøse biroller. Og genfinder<br />

man ikke en <strong>for</strong> vælgerne attraktiv kombination af det<br />

moderate og radikale, kan den hindunationale bevægelse<br />

hurtigt være godt på vej ud i de politiske kuliser.<br />

Indien<br />

Ip-Horisont / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 53


Kenneth Bo Nielsen er uddannet<br />

antropolog fra Københavns universitet.<br />

Han er i dag doktorgradsstipendiat<br />

ved ’Senter <strong>for</strong> Utvikling<br />

og Miljø i Oslo’, hvor han arbejder<br />

med rurale social bevægelser<br />

i den indiske delstat Vestbengalen.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Horisont<br />

Side 54<br />

Lars Tore Flåten er uddannet<br />

historiker fra Universitetet<br />

i Oslo. Han er nu<br />

doktorgradsstipendiat ved<br />

’Institutt <strong>for</strong> kulturstudier<br />

og orientalske språk’ i Oslo.<br />

Han arbejder med hindunationalisme,identitets<strong>politik</strong><br />

og politiske fremstillinger<br />

af indisk historie.


Ip-Horisont / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 55


Synspunkt<br />

Al-Amerika<br />

Af Jonathan Curiel & Laura Hjarvard Raaschou<br />

Da World Trade Center bukker under <strong>for</strong> terrorangrebene og styrter sammen, gik der ikke mange dage før,<br />

Præsident Bush siger de berømte ord - “you’re either with us, or against us!” Alt imens USA vender sig<br />

mod de islamiske terrorister, vender Jonathan Curiel sig mod historiebøgerne. Gennem sit arbejde som<br />

journalist har han fundet flere eksempler på, at islam og muslimsk kultur kom til Amerika på samme tid<br />

som Christoffer Columbus. Der<strong>for</strong> satte han sig <strong>for</strong> at skrive en ny historiebog - en bog der skildrer Amerikas<br />

arabiske og islamiske rødder, og i 2008 færdiggjorde han bogen Al’America: Travels Through America’s Arab<br />

and Islamic Roots. Ipmonopolets Laura Hjarvard mødte ham på en cafe i San Francisco <strong>for</strong> at spørge ham,<br />

hvor og hvordan sporene efter Islam kommer til udtryk.<br />

Hvad fik dig til at skrive bogen Al’America?<br />

Jeg har i mange år lavet nyheds- og kulturreportager<br />

i udlandet <strong>for</strong> amerikanske aviser, og som journalist<br />

kigger jeg altid efter modsætninger og ligheder, <strong>for</strong>di<br />

det ofte giver afsættet <strong>for</strong> en interessant historie. Gennem<br />

halvfemserne rejste jeg i mangemuslimske lande<br />

og en hel del i Mellemøsten, og dét der slog mig var,<br />

at kigger vi på kunst og arkitektur, ja, så er der ufattelig<br />

mange ligheder mellem den muslimske kultur og<br />

den amerikanske. Det er egentlig ikke så mærkeligt,<br />

<strong>for</strong> dengang da Christoffer Columbus kom til Amerika,<br />

var Spanien under muslimsk herredømme, så det<br />

er klart, at en del af den muslimske kultur blev taget<br />

med på skibene til Amerika. Hvis man går tilbage og<br />

læser de ældre amerikanske historiebøger, så er der<br />

ofte referencer, blot i <strong>for</strong>m af fodnoter, der <strong>for</strong>klarer<br />

betydningen af et arabisk ord, som Columbus bruger<br />

eller en fodnote, der refererer til en islamisk lærd.<br />

Columbus selv underskriver sine breve med almirante,<br />

som kommer af det arabiske al-emir, der<br />

betyder anføreren. Der er altså mange kulturelle<br />

overlap mellem muslimsk og amerikansk kultur og<br />

sprog, og jeg syntes det <strong>for</strong>tjente sin egen historiebog,<br />

og så besluttede jeg at skrive Al’America.<br />

”Der er altså mange kulturelle<br />

overlap mellem muslimsk og<br />

amerikansk kultur, og jeg syntes<br />

det <strong>for</strong>tjente sin egen historiebog,<br />

så besluttede jeg at skrive<br />

Al’America”<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Synspunkt<br />

Side 56


Kan du give mig nogen eksempler på Islams<br />

indflydelse i USA?<br />

Ja, jeg vil faktisk sige, at du kan finde muslimsk indflydelse<br />

over alt, hvor spanierne kom til, men der er også<br />

nyere eksempler. De færreste ved nok, at arkitekten,<br />

der tegnede World Trade Center (WTC), Minoru Yamasaki<br />

havde en <strong>for</strong>kærlighed <strong>for</strong> islamisk arkitektur<br />

og der<strong>for</strong> udstyrede den nederste del af WTC med<br />

de karakteristiske buer, som vi ser meget i islamisk<br />

arkitektur. Amerikanere elsker ironi, men det her<br />

skabte en lidt mere trist ironi. Da de to tårnede kollapsede<br />

11. september, var de islamiske spidsbuer nemlig<br />

noget af det eneste, der stod tilbage af bygningerne.<br />

”Da de to tårnede kollapsede 11.<br />

september, var de islamiske<br />

spidsbuer nemlig noget af det<br />

eneste, der stod tilbage af<br />

bygningerne”<br />

Den islamiske indflydelse er mest synlig i arkitekturen.<br />

For eksempel er det franske kvarter i New<br />

Orleans berømt <strong>for</strong> sine sirlige balkoner og altaner.<br />

De er kraftigt inspireret af islamisk arkitektur, og<br />

det er jo ikke så mærkeligt, efter som området engang<br />

hørte til Spanien. Hvor spanierne har været,<br />

vil du kunne finde elementer af muslimsk kultur.<br />

”The French Quarter” i New Orleans.<br />

”For eksempel byen Mahomet i<br />

Illinois. Enhver med lidt sproglig<br />

sans vil nok tænke – ahh er byen<br />

mon ikke opkaldt efter profeten<br />

Mohammad?”<br />

Synspunkt / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 57


Jeg <strong>for</strong>nemmer, at din bog også er et politisk projekt.<br />

Hvad siger du til det?<br />

Ja, på en måde er det politisk, men det er også en<br />

vandring i amerikansk historie. Da jeg startede den<br />

egentlige research til min bog, sagde jeg til <strong>for</strong>laget, at<br />

jeg ville starte med at læse Columbus’s dagbogsoptegnelser.<br />

Og da jeg så sad helt begravet i bøger på biblioteket,<br />

og Columbus bare blev ved at komme med<br />

arabiske referencer, så fik jeg helt gåsehud, og selvom<br />

jeg ikke er religiøs, så tænkte jeg yes, så er der alligevel<br />

en gud. I min bog prøver jeg at bryde med modsætningen<br />

”dem og os”. Det er ikke så simpelt som præsident<br />

Bush sagde, at enten er du med os eller imod<br />

os. Det er et umodent udsagn. Så ja, jeg ville udpege<br />

gråzonerne og <strong>for</strong>tælle om, hvor kulturerne overlapper.<br />

I din bog skriver du om kulturelle overlap mellem<br />

amerikansk og arabisk-islamisk kultur. Kan du bruge<br />

de kulturelle ligheder i en politisk diskussion?<br />

Det er et godt spørgsmål. Jeg holdt engang et <strong>for</strong>edrag<br />

på et universitet her i San Francisco, og en af<br />

underviserne spurgte mig ”Ja, der er ligheder mellem<br />

bygninger i Mellemøsten og bygninger her i USA.<br />

Og hvad så?”. På en måde er jeg enig med hende.<br />

Jeg synes ikke, det burde være nødvendigt at fremhæve,<br />

at kulturer låner af hinanden. Men der er<br />

ikke særlig mange her, der ved hvor meget arabisk<br />

og muslimsk kultur har betydet <strong>for</strong>, hvordan vores<br />

land ser ud. Der er jo en grund til, at bygningerne<br />

ligner hinanden, og den grund er værd at overveje.<br />

Jeg mener, byningerne kommer ikke alene, der<br />

kommer noget mere med, og det skal vi huske på.<br />

I en perfekt verden, hvilken indflydelse ville din bog<br />

så have?<br />

I den perfekte verden ville min bog være en del af<br />

debatten. Og hvad betyder det så, ja, måske en del<br />

af et pensum i samfundsvidenskaberne eller inden fo<br />

mellemøststudier. Min bog står på en del biblioteker<br />

rundt om i verden, og det er jeg meget taknemmelig<br />

<strong>for</strong>. Jeg er realistisk og ved godt, at en enkelt bog<br />

sjældent kan ændre meget, men hvis min bog var en af<br />

de bøger, som blev sat på pensum, ville jeg være meget<br />

glad. Jeg vil gerne lave en dokumentarfilm om emnet<br />

<strong>for</strong> at kunne nå ud til et bredere publikum, men det<br />

kræver en del penge, så ja, jeg er begyndt at spille lotto.<br />

Jonathan Curiel er journalist og <strong>for</strong>fatter med<br />

base i San Francisco. Jonathan er en Reuters<br />

Foundation Fellow fra Ox<strong>for</strong>d University<br />

og har i 14 år skrevet <strong>for</strong> the San Francisco<br />

Chronicle. Han har interviewet massevis af<br />

store personligheder, fra Condoleezza Rice til<br />

Jennifer Aniston. Han har skrevet nyhedsreportager<br />

fra blandt andre Iran, Syrien, Pakistan<br />

og Japan.<br />

Laura Hjarvard Raaschou<br />

studerer arabisk og samfundsfag<br />

ved Københavns<br />

Universitet.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Synspunkt<br />

Side 58


Synspunkt / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 59


Ip Ekstra<br />

DFUNK sætter fokus på unge<br />

uledsagede asylansøgere<br />

Med fotoprojektet “ROUTEless?” sætter Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk (DFUNK) nu fokus på<br />

unge uledsagede asylansøgere i Danmark. Projektet er blevet til i tæt samarbejde med Dansk Røde Kors<br />

Asylafdeling og medarbejderne på asylcenter Sjælsmark.<br />

Der kommer i øjeblikket et markant stigende antal<br />

uledsagede børn og unge til Danmark som flygtninge:<br />

"I flere år har antallet af uledsagede mindreårige<br />

flygtninge ligget stabilt mellem 30 og 50,<br />

men er steget eksplosivt de seneste to år. I dag kommer<br />

godt 400 unge flygtninge til Danmark om året,<br />

hvoraf en del får ophold." (Fra artiklen ’Unge Flygtninge<br />

er Ensomme’, Røde Kors 19. april 2010). De<br />

unge er primært mellem 14 og 17 år, og er af <strong>for</strong>skellige<br />

årsager blevet nødsaget til at <strong>for</strong>lade deres hjemland<br />

på egen hånd uden deres <strong>for</strong>ældre. I deres tid<br />

på asylcentrene i Danmark har de ofte kun sparsom<br />

kontakt til det danske samfund og sociale netværk.<br />

Fotografiet som udtryks<strong>for</strong>m<br />

Med fotoprojektet “ROUTEless?” ønsker DFUNK, i<br />

samarbejde med 30 unge drenge fra asylcenter<br />

Sjælsmark, at skabe en alternativ undervisningsaktivitet<br />

<strong>for</strong> de unge på asylcentret Sjælsmark. Projektet<br />

søger at give 'ordet' til de unge selv, så de gennem<br />

billeder kan vise, hvem de er og hvordan de ser på<br />

verden. At <strong>for</strong>midlingen sker gennem fotografiet er<br />

innovativt, da det løser eventuelle sprogbarrierer,<br />

der kunne være i en verbal eller skriftlig <strong>for</strong>tælling.<br />

Af Anne Katrine L. Heide-Jørgensen & Rikke S. Riemer<br />

Sasa Mackic’s kamera bliver nøje studeret og<br />

afprøvet.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Ekstra<br />

Side 60<br />

Over et 3 ugers workshop<strong>for</strong>løb bliver de unge<br />

gennem oplæg og fotoundervisning inspireret til<br />

at <strong>for</strong>tælle deres egne historier. Håbet er at de opnår<br />

kompetencer i fotografi og <strong>for</strong>midling, som<br />

de kan tage med sig, når de <strong>for</strong>lader Sjælsmark.


Manyar Parwarni og de unge på Sjælsmark leger med<br />

<strong>for</strong>skellige motiver.<br />

Snapshot af de unges verden<br />

Idéen med fotoprojektet er at de nyankomne unge<br />

får mulighed <strong>for</strong> at ytre sig og give danskerne et<br />

snapshot af deres baggrund, mødet med Danmark<br />

og drømme <strong>for</strong> fremtiden. Gennem udstillinger i<br />

Danmarks største byer vil projektet <strong>for</strong>søge at nå<br />

ud til den brede danske befolkning med de unge<br />

asylansøgeres <strong>for</strong>tællinger, og <strong>for</strong>håbentligt være<br />

med til at give et mangesidigt billede af de unge.<br />

Projektet vil sætte fokus på, at de unge udgør en<br />

gruppe ressourcestærke individer, der kan bidrage<br />

positivt til den kulturelle mangfoldighed i Danmark.<br />

Forhåbentligt kan deres <strong>for</strong>tællinger være med til<br />

at nuancere debatten på asyl- og flygtningeområdet<br />

og på den måde bidrage til den offentlige debat.<br />

”Projektet vil sætte fokus på, at de unge udgør en<br />

gruppe ressourcestærke individer, der kan bidrage<br />

positivt til den kulturelle mangfoldighed i Danmark.”<br />

”Håbet er at de opnår<br />

kompetencer i fotografi og<br />

<strong>for</strong>midling, som de kan tage<br />

med sig, når de <strong>for</strong>lader<br />

Sjælsmark”<br />

Opbakning fra hele landet<br />

Gennem en intensiv promovering af ’ROUTEless?’<br />

vha. <strong>for</strong>skellige medier, har danskere fra hele landet<br />

bakket op om projektet ved at donere deres gamle<br />

digitalkameraer. Donationerne har været med til at<br />

gøre projektet realiserbart og allerede inden fotoworkshoppen<br />

<strong>for</strong> alvor gik i gang, var det lykkedes<br />

at inddrage de glade givere i projektet og derved<br />

skabe et ”bindeled” mellem de unge asylansøgere og<br />

det øvrige samfund. Via projektets hjemmeside kan<br />

kamera-donorerne følge med I hvordan de unge får<br />

glæde af deres brugte kameraer under workshoppen.<br />

De første dage af workshoppen på Sjælsmark<br />

Fotoprojektet blev kickstartet lørdag den 25.<br />

september med oplæg af <strong>for</strong>edragsholder og<br />

fotograf Jakob Holdt (Amerikanske billeder) og filminstruktør<br />

Manyar Parwani (Himlen Falder). Begge blev<br />

mødt af en gruppe <strong>for</strong>ventningsfulde og engagerede<br />

unge, der var mødt talstærkt op <strong>for</strong> at deltage.<br />

Ip-Ekstra / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 61


På andendagen fik de unge udleveret kameraer, og<br />

fotograf Sasa Mackic introducerede de unge til fotografiets<br />

historie og <strong>for</strong>skellige fotogenrer. Sasa gav<br />

desuden de unge nogle fotografiske ud<strong>for</strong>dringer,<br />

heriblandt at tage et selvportræt uden at vise sit ansigt.<br />

Sasa Mackic underviser drengene på Sjælsmark.<br />

Visionen med ”ROUTEless?”<br />

Projektet sigter mod at blive udbredt til andre asylcentre – i Danmark og i Europa. Lykkes det at gøre projektet<br />

<strong>international</strong>t vil de unges billeder og historier blive samlet i en større udstilling, som skal cirkulere rundt i Europa.<br />

Idéen hermed er at udstillingen kan være med til at afspejle en fælles ud<strong>for</strong>dring mellem de unge, der er<br />

tvunget på flugt, og de europæiske lande, der <strong>for</strong>søger at ud<strong>for</strong>me en fælles flygtninge- og asyl<strong>politik</strong> <strong>for</strong> EU.<br />

Udstillingen af de unges foto og <strong>for</strong>tællinger finder sted fra slutningen af november og frem til marts 2011.<br />

Projektet modtager stadig kameraer til brug i fase 2.<br />

Ring til DFUNK på 33 73 52 54 eller læs mere på www.routeless.org.<br />

Du kan også blive fan af “ROUTEless?” på Facebook.<br />

<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Ip-Ekstra<br />

Side 62


FAKTA BOKS:<br />

- DFUNK er en nyere organisation, stiftet i marts 2009 og har allerede over<br />

700 medlemmer på landsplan.<br />

- Fotoprojektet ’ROUTEless?’ er et ud af mange projekter som DFUNK har<br />

landet over.<br />

- Sjælsmark Asylcenter er modtagecenter <strong>for</strong> unge uledsagede asylansøgere<br />

og drives af Dansk Røde Kors. De unge bor på centret mellem 1-3<br />

måneder inden de overflyttes til et opholdscenter.<br />

- Gennemsnitlig går der 8-6 måneder før de unge uledsagede asylansøgere<br />

får svar på deres asylsag.<br />

- Beboerne på Sjælsmark er primært fra Afghanistan men der opholder<br />

sig også unge fra Syrien, Iran, Irak og flere Afrikanske lande samt Indien og<br />

Bangladesh.<br />

Initiativtager til projektet: Marie Kock Nielsen<br />

(cand.scient.soc.)<br />

Fotograf: Amanda Thomsen (www.fotostudie.com)<br />

Anne Katrine L. Heide-Jørgensen:<br />

studerende på Socialvidenskab<br />

og Kultur- &<br />

Sprogmødestudier, RUC.<br />

Rikke S. Riemer: studerende<br />

på IU og Geografi,<br />

RUC. Begge skribenter er<br />

frivillige på Projektet.<br />

Ip-Ekstra / Udgave 10 / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong><br />

Side 63


ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Pris 50,-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!