Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

I det følgende søges dette spørgsmål ikke besvaret. Men en af ambitionerne
er, at man ved at læse bogen får et mere nuanceret og kvalifi ceret
grundlag for selv at nå frem til et svar.
Sammenhold
Sammenhold i en alliance er naturligvis afgørende vigtigt. Det gælder udadtil,
fordi en alliance svækkes militært, hvis fjenden kan skabe sprækker
mellem dens medlemmer. Og det gælder indadtil, når målet med Alliancen
– som for NATO’s vedkommende – også er at bilægge gensidige stridigheder
mellem landene. For NATO har disse aspekter af sammenhold
været relevante både under Den Kolde Krig, hvor man stod over for en
militært stærk ydre fjende i form af Sovjetunionen, og hvor man samtidig
havde Anden Verdenskrig i frisk erindring. Og det er relevant efter Den
Kolde Krig, hvor alliancesolidariteten kan blive sat på prøve i forbindelse
med konkrete fredsstøttende operationer, og hvor der samtidig kan være
en vis frygt for, at bortfaldet af den fælles ydre fjende kunne få gamle
stridigheder og nationalisme til at blusse op.
Sammenholdet er kommet til udtryk i NATO som organisation på fl ere
måder. Den første og mest indlysende måde er konsensusreglen: Intet
land kan stemmes ned i NATO. Alle lande er suveræne og har ret til at
sige fra. En beslutning har derfor i princippet opbakning fra alle. En anden
måde, sammenholdet kommer til udtryk på, er gennem forestillingen om,
at sikkerhed i NATO er udelelig, og at NATO-territoriet skal forsvares i
sin helhed. Endelig vil mange, der har arbejdet med og i NATO skrive
under på, at der fi ndes en særlig “NATO ånd”, som opstod kort efter,
organisationen indledte sit arbejde, og som betyder, at der er en vilje til
at overvinde for skelligheder.
Skillelinjer
Sammenholdet udfordres af konfl ikter og interessemodsætninger mellem
landene. Disse har igennem tiden delt NATO’s medlemslande efter en
række skillelinjer, som er delvist overlap pende.
Den mest omtalte skillelinje i øjeblikket er mellem USA og Vest europa. Den
type uenigheder, som i dag tolkes i denne optik, var lige så nærværende
i slutningen af 1940’erne. Kon fl ikten er indbygget i selve trak taten og er i
NATO’s historie blevet næret af geografi ske, militære, økonomiske, politiske
og ideologiske forskelle mellem de to kontinenter. At de to kontinenter
har haft forskellige interesser har vist sig på fl ere områder. Fx ønskede
euro pæer ne en garanti for, at USA kom til hjælp, og at den amerikanske
atom afskrækkelse var effektiv, mens USA ønskede at bevare sin handlefrihed,
hvilket i Europa førte til frygt for, at amerikanerne i sidste ende ville
svigte, og at atomafskrækkelsen dermed mistede troværdighed.
En anden konfl iktlinje går mellem europæiske lande, nemlig mellem
“atlanticister” og “euro pæere”. Atlanticisterne har traditionelt ønsket
7