Terrortruslen mod Danmark og den vestlige verden - Danskernes Parti

danskernesparti.dk

Terrortruslen mod Danmark og den vestlige verden - Danskernes Parti

Forord

Dette er ikke en artikel, der skal afsløre en »jødisk

verdenskonspiration«. Jeg er fuldstændig overbevist om, at en

sådan ikke eksisterer. Enkelte steder er personers jødiske

baggrunde påpeget som noget, man ligeså naturligt ville

påpege, hvis der var tale om danskere. De tilfælde, hvor det

påpeges, er det gjort på baggrund af, at personernes etniske

baggrund givetvis har haft indflydelse på deres egeninteresse.

Artiklen har til formål at kaste et lys over den israelske

påvirkning af Vesten og Danmark samt hvilke fordele og

ulemper, der er herved. Fokus bliver primært lagt på den deraf

følgende terrortrussel fra militante islamister, samt på det

indtryk vi efterlader i den arabiske verden. Nærværende artikel

giver dog på ingen måde et fyldestgørende indblik i situationen

i Mellemøsten, ligesom den heller ikke til fulde belyser de

israelsk-vestlige forbindelser samt fordelene og ulemperne ved

disse. En sådan fyldestgørende beskrivelse har dog heller ikke

været formålet med denne artikel. Tværtimod er formålet at

give en let introduktion ud fra et dansk perspektiv for dermed

at opmuntre læserne af artiklen til at sætte sig yderligere ind i

dette interessante, men meget komplicerede emne. Da emnet

desværre er stærkt negligeret, kan denne introduktion

forhåbentlig virke som en øjenåbner for de, der endnu ikke har

kastet sig over dette emne, der er af stor samfundspolitisk

vigtighed.

Det meste af forarbejdet til denne artikel er foretaget af andre,

idet jeg blot har ladet mig inspirere af forskellige bøger og

publikationer, som jeg har læst. Det store arbejde er gjort af

dem, der har indsamlet masser af kilder og har gjort dem

tilgængelige via deres værker. Mit arbejde har bestået i at

sætte det i et dansk perspektiv ved at udvælge det indhold,

som jeg mener har relevans for en sådan perspektivering.

Daniel Carlsen, artiklens forfatter.

Visse antagelser har jeg været nød til at gøre, bl.a. at Osama bin Laden rent faktisk stod bag terrorangrebet

mod World Trade Center den 11. september 2001, samt at Victor Ostrovsky, der har udgivet bogen Ved

hjælp af bedrag, rent faktisk er tidligere Mossad-agent, ligesom hans beretninger er sande. Men selv hvis

disse antagelser skulle vise sig at være fejlagtige, så påvirker det ikke de øvrige indikatorer, der peger på det

samme eller noget lignende.

Jeg håber, at du, kære læser, vil læse denne artikel med kritiske øjne, at du vil bruge lidt tid på emnet, og at

du i fremtiden også vil være kritisk over for det, du får at vide andetsteds fra. God læselyst!

―Daniel Carlsen, sommeren 2011


Terrortruslen mod Danmark

Ifølge Center for Terroranalyse (CTA), der er en underafdeling

af Politiets Efterretningstjeneste (PET), foreligger der i

skrivende stund en »alvorlig terrortrussel« mod Danmark. I

den seneste vurdering fra den 23. november 2010 er

genoptrykningen af Muhammed-tegningerne angivet som en

væsentlig årsag til den stadig mere tiltagende trussel.

Heldigvis har ingen muslimske terrorister endnu haft held til at fuldbyrde et virkeligt terrorattentat i

Danmark. Men truslen er der ― og den skal tages alvorligt, især i disse tider hvor EU dikterer »fri

bevægelighed« indenfor Unionen, hvilket reelt betyder, at vores grænser er nedlagt, og et nationalt værn

mod udefrakommende trusler er begrænset til, hvad undergrundsorganisatoriske efterretningstjenester

kan gøre uden folkets vidende.

Men hvor kommer truslen fra? Som ovenfor nævnt vurderer PET, at Muhammed-tegningerne har sin andel

i terrortruslen. Men tegningerne kom som en reaktion på en nærmest offentlig frygt for at kritisere islam

eller enkelte tilhængere af denne religion. En frygt, der opstod efter terrorangrebet, udført af muslimske

terrorister mod World Trade Center (WTC) den 11. september 2001. En dato, der siden hen er blevet en

milepæl for ikke bare en masse krige, men også for den offentlige opfattelse af verdenssituationen.

Kort introduktion til den arabiske utilfredshed med Vesten

Blot en måned efter terrorangrebet mod WTC kunne man i

New York Times læse 1 , at den amerikanske diplomat,

Dennis Ross, mente at den hovedmistænkte al-Quedaleder,

Osama bin Laden, ikke havde beordret

terrorangrebet pga. palæstinensisk sympati. Tværtimod

sagde den tidligere Mellemøstkoordinator under præsident

Bill Clinton, Dennis Ross, at bin Laden »forsøgte at

legitimere sig ved at lade forstå, at hans angreb på USA

handlede om palæstinensernes vilkår.« Det skal anmærkes,

at Dennis Ross er etnisk og troende jøde. Den

neokonservative skribent for Commentary Magazine,

Norman Podhoretz bakkede, som en af flere, Ross op med et indlæg, hvori han erklærer, at staten Israels

eksistens ikke ændrer på, at »de fleste arabere« opfatter USA som legemliggørelsen af alt ondt 2 . Podhoretz

er ligeledes jøde og desuden dybfølt zionist. Således modtog han i 2007 æresprisen »Guardian of Zion

Award«, der gives til jøder, der i et særlig omfang har talt Israels sag 3 .

1 New York Times: Bin Laden's terrorism isn't about the Palestinians. (12. oktober 2001)

2 Commentary Magazine: World War IV: How It Started, What It Means, and Why We Have to Win. (September 2004)

3 Bar-Ilan University

Den daværende israelske premierminister,

Ehud Barak (tv), og Dennis Ross (th), 1999.

2


På trods af disse udsagn, så findes der rigelige mængder af dokumentation for, at bin Ladens sag var propalæstinensisk,

ligesom arabere, der af »det internationale samfund« betegnes som værende anti-vestlige,

har en stærk antipati for USA og andre samfund, der fører en pro-israelsk udenrigspolitik. F.eks. var Sayyid

Qutb, som menes at have inspireret mange islamiske fundamentalister herunder bin Laden, stærk kritisk

over for USA, bl.a. på grund af den amerikanske støtte til Israel 4 . Også Hizbollahs 5 åndelige leder Sayyid

Muhammed Husayn Fadlallah mener, at USA bærer et ansvar overfor Israels ageren. »Jeg mener, at USA er

ansvarlig for hele Israel,« siger Fadlallah i 2002 og fortsætter: »USA er en hyklerisk nation ... for den giver

massiv støtte og dødbringende våben til israelerne, men giver ikke araberne og palæstinenserne [andet

end] ord.« 6

I 1993 blev der også begået et terrorattentat mod WTC, da

muslimske terrorister detonerede en bilbombe. Manden bag

dette angreb var Ramzi Yousef, der den dag i dag stadig sidder

fængslet for angrebet. Den Pulitzer-vindende journalist Steve Coll

fortæller i sin bog, Ghost Wars, at Yousefs anger blev »tilsidesat af

hans stærke ønske om at stoppe de israelske troppers drab af

arabere«, som han kun mente, at han kunne gøre ved at bombe

amerikanske mål. Under retssagen mod ham understreger han

dette synspunkt ved at erklære følgende: »I regeringens

sammendrag og indledende bemærkninger sagde de, at jeg var en

terrorist. Ja, jeg er terrorist, og jeg er stolt af det. Og jeg støtter

terrorisme så længe, det er rettet imod den amerikanske regering

og imod Israel, fordi I er mere end terrorister; I er dem, der

opfandt terrorisme og bruger det hver dag.« 7

Ramzi Yousefs udsagn er fra 1998, men allerede i 1996 udsender

manden bag det senere terrorattentat mod WTC, Osama bin

Laden, en fatwa 8 , hvori han henviser til udgydt muslimsk blod i

Palæstina og Irak, for hvilket han bebrejder den »amerikanskisraelske

sammensværgelse.« 9 Endvidere fortæller han til CNN-journalist Peter Arnett i marts 2007, om

bevæggrunden for den jihad 10 Ramzi Yousef, anti-zionistisk terrorist.

, som han har udsendt: »Vi erklærede jihad mod den amerikanske regering,

fordi den amerikanske regering er uretfærdig, kriminel og tyrannisk. Den har begået handlinger, der er

ekstremt uretfærdige, frygtelige og kriminelle, enten direkte eller gennem dens støtte til den israelske

4 Voices of Resurgent Islam: Sayyid Qutb: Ideologue of Islamic Revival

5 Forklaring fra Den Store Danske: Hizbollah, (arab. 'Guds parti'), i Koranen de personer, der støtter Guds plan med

den skabte verden. I det opgør, der fulgte i Iran efter shahens fald i 1979, anvendte grupper omkring ayatollah

Khomeini betegnelsen. Mest kendt er Hizbollahbevægelsen i Libanon, der blev kendt i 1982, da Israel invaderede

Libanon og fordrev PLO fra Beirut.

6 ‘Anti-Americanism’ in the Arab World

7 New York Times: Excerpts From Statements in Court. (9. januar 1998)

8 Ordforklaring fra Den Store Danske: fatwa, vejledning i et spørgsmål inden for islamisk jura, teologi eller etik. Den

udstedes af en specialist i islamisk lov, en mufti. Det er op til spørgeren selv, om han eller hun vil følge den fatwa,

muftien giver.

9 Daniel Benjamin og Steven Simon: The Age of Sacred Terror.

10 Ordforklaring fra Den Store Danske: jihad, (arab. 'anstrengelse, kamp, strid'), bestræbelse for at sikre islams

udbredelse, evt. ved krig.

3


esættelse af Landet for Profetens Natterejse (Palæstina, red.). Og vi mener, at USA er direkte ansvarlig for

de mennesker, der blev dræbt i Palæstina, Libanon og Irak.« Kort efter angrebene på WTC udtaler en

talsmand fra al-Qaeda desuden, at angrebet skyldtes den amerikanske støtte til Israel 11 .

I studiet »How Arabs View America« 12 fra 2004 bliver næsten 3.300

arabere, fra henholdsvis Marokko, Saudi Arabien, Jordan, Libanon,

Egypten og De Forenede Arabiske Emirater, spurgt om deres syn på

Amerika, herunder hvad USA kan gøre for at forbedre sit ry i den

arabiske verden. De to hyppigste svar var »Stop med at støtte

Israel« og »Lav jeres Mellemøstpolitik om« ― samme resultat som i

undersøgelsen fra 2002 13 .

Efter den egyptiske Israel-venlige præsident gennem 30 år, Hosni

Mubarak, den 11. februar 2011 gik af, har der været adskillige antizionistiske

demonstrationer i Egypten, bl.a. en i hovedstaden Cairo,

hvor 1 million egyptere protesterede imod Israels Gaza-politik

foran den israelske ambassade 14 Araberne er måske mere

. Bemærkelsesværdigt nok blev pragmatiske end som så?

denne enorme demonstration ikke omtalt med et ord i danske

medier, selvom Danmark ellers var og stadig er involveret i mellemøstlige konflikter.

Udsagn fra befolkninger og fra åndelige ledere, samt folkelige demonstrationer gør Dennis Ross' og Norman

Podhoretz' udsagn meget tynde. Osama bin Laden havde utvivlsomt et pro-palæstinensisk udgangspunkt.

Men ikke nok med det. De arabiske befolkninger er meget kritiske over for amerikansk udenrigspolitik, som

der gives udtryk for mildest talt er Israel-venlig. Men araberne giver også udtryk for, at hvis Amerika ændrer

sin Mellemøstpolitik og stopper med at støtte Israel, så vil deres syn på USA blive forbedret. Sidstnævnte

synspunkt underminerer Podhoretz teori om, at Israels eksistens ingen indflydelse har på arabernes syn på

Amerika. Tværtimod ser det ud til, at arabernes syn på Amerika, og antageligt på Vesten som sådan, i høj

grad bestemmes efter, hvordan der ageres i forhold til de relationer, der har betydning for arabernes liv og

dagligdag.

11 Ritzau: Al-Qaeda-talsmand: Terror mod USA skyldes Israel-støtte. (oktober, 2001)

12 The Arab American Institute: Impressions of America 2004

13 Det står angivet i rapporten, der er henvist til jvf. note 12.

14 PressTV: Massive anti-israeli rally held in Cairo (8. april 2011)

4


Vestens ven, Israel

»I årtier har USA og Israel haft et vigtigt strategisk partnerskab, der sigter mod at konfrontere de fælles

trusler mod begge nationer.« 15 Således erklærer The American Israel Public Affairs Comittee (AIPAC), der

ifølge professor i statskundskab, John J. Mearsheimer og professor i internationale anliggender, Stephen M.

Walt er den »mest magtfulde pro-israelske lobbyorganisation« i USA i dag 16 .

I bogen Den Israelske Lobby og Amerikansk Udenrigspolitik vurderer Mearsheimer og Walt, at »Irak var en

tredjerangsmilitærmagt, og USA havde næppe brug for meget hjælp til at besejre Saddam i 1991 eller til at

slå ham i 2003. Adgangen til israelske træningsfaciliteter og konsultationer med israelske eksperter var og

nyttig og værdsat, men disse ordninger var aldrig essentielle for udviklingen af den amerikanske

militærmagt eller for dens endelige sejr over Sovjetunionen.« I bogen citerer de desuden en tidligere CIAmand

for at meddele, at han var »forfærdet over manglen på kvalitet i de [israelske] politiske

efterretningsoplysninger om den arabiske verden,« 17 hvortil de føjer: »Israel forsynede også USA med

mangelfulde eller vildledende efterretningsoplysninger ved flere lejligheder, sandsynligvis for at anspore

USA til at udføre handlinger, som Israel ønskede.«

Deres udsagn bakkes op af den tidligere demokratiske præsident, Lyndon Baines Johnsons nationale

sikkerhedsrådgiver, Walt Whitman Rostow, som til sin præsident sagde følgende om en israelsk

efterretningsrapport, der som en optakt til Seksdageskrigen 18 gav et uhyre negativt billede af Egypten: »Vi

mener, at det sandsynligvis er et udspil, der har til hensigt at påvirke USA til at udføre en eller flere af

følgende handlinger: (a) levere militært materiel, (b) i højere grad forpligte sig officielt over for Israel, (c)

godkende Israels militære initiativer og (d) lægge mere pres på Nasser 19 .« 20

Med Lavon-affæren 21 fra 1954 in mente, burde USA også have et vågent øje overfor sin »vigtige strategiske

partner«. I 1954 iværksatte den israelske regering nemlig en »false flag« terroroperation mod amerikanske

mål i Egypten, med det for øje at fremstille egypterne som Amerikas fjender ― akkurat som den tidligere

15

www.aipac.org

16

De nævnte professorer er forfattere til bogen Den Israelske Lobby og Amerikansk Udenrigspolitik, hvorfra citatet

stammer.

17

Jeffrey Richelson: The U.S. Intelligence Community. (1989)

18

En krig i sommeren 1967 mellem Israel på den ene side og Egypten, Syrien, Jordan samt Irak på den anden. Krigens

udfald, der var i israelsk favør, fik bl.a. den konsekvens, at Egypten overgav Gazastriben til Israel.

19

Gamal Abdel Nasser, daværende egyptisk præsident.

20

Middle East Journal: Stumbling Decidedly into the Six Day War. (2006)

21

Terroroperationen hed oprindeligt Operation Suzannah, men fik tilnavnet Lavon-affæren efter den daværende

israelske forsvarsminister Pinhas Lavon.

AIPAC mener, at USA og Israel har et »vigtigt strategisk partnerskab«

5


amerikanske sikkerhedsrådgiver, W.W. Rostow, giver udtryk for, at Israel forsøgte at gøre som optakt til

Seksdageskrigen for dermed at pleje egne interesser. Så sent som i 2005 blev mændene bag terroraktionen,

der gik under navnet »Operation Suzannah«, hædret af Israels daværende præsident, Moshe Katzav, ved

en ceremoni i Jerusalem 22 .

At Israel skulle tilpasse de oplysninger, som de overleverer til

deres største økonomiske og militære støtte, USA, så de i

hvert fald ikke skader, men måske endda styrker Israels

egeninteresser, underbygges af den tidligere

efterretningsagent fra israelske Mossad, Victor Ostrovsky.

Ostrovsky siger, at en bemyndigelse fra præsidenten til at give

den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, alle oplysninger,

der kan gavne dem, sædvanligvis rummer visse

begrænsninger, såsom »vi vil give jer al den information, vi

kan, så længe det ikke skader vore egne folk.« 23 Noget, der

falder fint i tråd med de negative israelske efterretninger om

Egypten, som W.W. Rostow fandt upålidelige.

Victor Ostrovsky beretter endvidere, at Mossad i 1984 faktisk

fik en besked fra daværende præsident, Shimon Peres, om at

give alle de oplysninger til CIA, som de ønskede i sagen om

den kidnappede William Francis Buckley, der var CIA-chef på

stationen i Beirut. Officielt var han ansat som politisk

embedsmand på den amerikanske ambassade. Udover ham var der flere kidnappede. Ostrovsky fortæller,

at Mossad havde »ganske gode oplysninger om, hvor gidslerne befandt sig, og hvem gidseltagerne var,«

men at Mossad var mere interesserede i at anklage PLO 24 for kidnapningerne, »selvom man vidste, at flere

af dem (kidnapningerne, red.), og heriblandt Buckleys, ikke havde det ringeste med PLO at gøre.« CIA fik

sidenhen nogle oplysninger, der bragte dem på rette spor, hvorfor de bad Mossad om hjælp, hvilket

Mossad pure nægtede dem. Ifølge Ostrovsky fortalte Mossad oveni købet amerikanerne, »at de

informationer, de havde fået, var forældede og relateret til en helt anden sag, der ikke havde det fjerneste

med Buckley-sagen at gøre.« Dette fortalte Mossad velvidende om, at det ikke var sandt. Ostrovskys

vurdering lyder desuden, at Mossad havde tilstrækkelige oplysninger til, at William Buckley kunne have

være reddet. 25

Victor Ostrovsky, tidl. Mossad-agent.

Et israelsk terrorangreb mod USA, falske eller i bedste fald sløsede efterretninger til USA samt ren og skær

sabotage af en operation, som kunne have reddet en amerikansk embedsmands liv. Det er blot et udpluk af

Israels bidrag til det »vigtige, strategiske partnerskab« mellem USA og Israel. Alle bidrag har styrket Israels

position, uanset om det var hensigten eller blot et »tilfældigt sammentræf«. På samme tid har det

22 Reuters: Israel honors Egyptian spies 50 years after the fiasco. (2005)

23 Claire Hoy og Victor Ostrovsky: Ved hjælp af bedrag. (1990)

24 Forklaring fra Den Store Danske: PLO, Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, palæstinensisk organisation,

dannet i 1964 på initiativ af Den Arabiske Liga. PLO skulle virke for dannelsen af en sekulær, demokratisk stat i det

område, der indtil 1948 (ved Israels oprettelse, red.) havde udgjort det britiske mandat Palæstina.

25 Claire Hoy og Victor Ostrovsky: Ved hjælp af bedrag. (1990)

6


antageligt blot forstærket den arabiske opfattelse af USA's »hykleri«, som Hizbollah-lederen Fadlallah

udtrykte det.

Danmark under israelsk flag

Som et led i en sikkerhedspolitisk aftale med USA har Danmark

forpligtet sig til at yde Israel »utvetydig opbakning«. Denne

forpligtelse blev stillet som et krav fra USA's side, for at lade

Danmark tiltræde den globale sikkerhedsstrategi, som USA

formulerede i 2002 i kølvandet på terrorangrebene den 11.

september 2001 26 . Seniorforsker ved Forsvarsakademiet, Lars

Erslev Andersen, mener, at »det kan være svært at måle, hvad

Danmark konkret vinder ved et tæt forhold til USA,« og

fortsætter: »Spørger man i det danske Udenrigsministerium er

svaret, at Danmark i Washington opbygger en slags amerikansk

goodwill kredit, der bl.a. indebærer, at det danske diplomati

får informationer fra den amerikanske administration hurtigere

end andre.« 27

Men allerede tilbage i 1985, da den konservative Poul Schlüter var statsminister, havde Danmark og Israel

et tæt bånd på efterretningsbasis. Et »samarbejde«, som ifølge den daværende Mossad-agent, Victor

Ostrovsky, var meget indbringende for Israel, men ikke for Danmark:

»Forholdet mellem Mossad og det danske efterretningsvæsen er så intimt, at det nærmer sig det

uanstændige. Men det er ikke Mossads dyd, der bliver kompromitteret af arrangementet. Det er Danmarks.

Og det skyldes, at danskerne ligger under for den fejlagtige antagelse, at fordi de reddede en masse jøder

under anden verdenskrig, er israelerne taknemmelige, og derfor kan de stole på Mossad. For eksempel

sidder der en mand fra Mossad, en marats 28 , midt i den danske efterretningstjenestes hovedkvarter og

overvåger alle arabisk og palæstinensisk relaterede meddelelser, der kommer ind via deres

aflytningsafdeling.« 29

Ostrovsky kalder det et »ganske ekstraordinært arrangement« og fortæller, at manden fra Mossad var den

eneste arabisktalende person i PET's hovedkvarter, og at han derfor er den eneste, der har med de nævnte

meddelelser at gøre. Han sender dem så til Israel til oversættelse, som kun giver Danmark »ofte stærkt

redigerede« afskrifter tilbage, mens de beholder de originale optagelser 30 . Om Mossads syn på danskerne

forklarer Ostrovsky: »Mossad har klart nok ikke høje tanker om danskerne. De kalder dem for fertsalach, en

hebraisk betegnelse for et lille luftudslip, en prut. De fortæller Mossad alt, hvad de foretager sig. Men

Mossad indvier ikke nogen i sine hemmeligheder.« 31

26

Forsvarsakademiet: Kulturkamp eller politisk realisme. (2009)

27

Forsvarsakademiet: Kulturkamp eller politisk realisme. (2009)

28

En marats er en 'aflytter'.

29

Claire Hoy og Victor Ostrovsky: Ved hjælp af bedrag. (1990)

30

Claire Hoy og Victor Ostrovsky: Ved hjælp af bedrag. (1990)

31

Claire Hoy og Victor Ostrovsky: Ved hjælp af bedrag. (1990)

Danmark har svoret utvetydig

opbakning til Israel

7


Om dette arrangement stadig kører er uvist. Men da det kørte, havde Danmark ikke svoret »utvetydig

opbakning« til Israel, som »vi« har i dag. Dengang var det blot en »vennetjeneste«.

Som et led i et samarbejde med USA, som er af tvivlsom værdi, skal Danmark yde »utvetydig opbakning« til

Israel. Dermed er vores Mellemøstpolitik indrettet med henblik på til enhver tid at opfylde israelske

interesser. Ostrovskys historie om at meddelelser fra arabiske lande gik igennem israelsk censur, før dansk

efterretningsvæsen kunne læse dem, kan have haft den betydning, at de rapporter Danmark fik overleveret

gav Danmark anledning til at bakke op om Israel. I dag har Mossad muligvis ikke en sådan forbindelse i PET

længere ― det ved ingen. Men det er også ligegyldigt, for Israel og Mossad behøver den ikke. Staten

Danmark har jo svoret troskabsed.

Konklusion: Dansk støtte til Israel skader os

Vi ved nu, at araberne er utilfredse med den støtte der gives til Israel, ligesom der er en generel

utilfredshed med den af USA førte Mellemøstpolitik. Vi ved også, at muslimske terrorister begrunder deres

aktioner, der har kostet tusindvis af menneskeliv, med en utilfredshed over det samme. Det er derfor

rimeligt at udlede, at vores pro-israelske politik skader vores renommé i Mellemøsten ― hvis man ser bort

fra Israel selv ― og samtidig øges truslen mod os fra mellemøstlige terrorister ― hvis man ser bort fra

israelske terrorister.

Vi ved også, at Israel arbejder kompromisløst på at pleje sin egeninteresse ― uanset om det så skader

deres allierede, som de ikke er bange for at falde i ryggen. Tilsyneladende er Israel så »strategisk vigtig en

partner«, som AIPAC udtrykker det, at de kan tillade sig at begå terror mod en allieret uden det får nogen

videre konsekvens.

Dernæst ved vi, at Danmark har forpligtet sig til at yde »utvetydig opbakning« til Israel af hensyn til en

aftale med USA, der har tvivlsom betydning for os. Det man i virkeligheden forsøger at opnå med den

aftale, man har indgået med USA, er først og fremmest sikkerhed. Men lige netop sikkerheden er den, vi

sætter allermest på spil ved vores parløb med Israel. Dertil kan man så sige, at vi muligvis kan få støtte fra

USA, hvis vi støder på terrorisme. Men terrorister arbejder som regel i celler, hvilket gør, at der næppe

opstår krig pga. terror. Der er tale om attentater, som kun kan forhindres gennem national sikkerhed,

hvilken vi har givet køb på i anden sammenhæng. Da aftalen øger risikoen for terror, det modsatte af dens

formål, er den ikke blot værdiløs ― den er direkte skadelig pga. vores støtte til Israel.

Terrorisme er ikke en samlet bevægelse, men et middel som mange forskellige mennesker i løbet af

historien har benyttet sig af. Statistik fra Europol viser, at venstrefløjen i 2010 begik flere terrorangreb end

islamister, der »kun« begik 3, mens venstrefløjsaktivister begik hele 45. Højrefløjsaktivister begik ingen.

Men uanset hvem der begår terror, så er det til enhver tid uacceptabelt og det er alene gerningsmændene

bag, der bærer skylden. At arabere og islamister er utilfredse med Vestens mellemøstpolitik retfærdiggør

således ikke deres angreb. Men deres utilfredshed forklarer angrebene, hvilket giver stof til eftertanke for

den vestlige verden. For er vores støtte til Israel virkelig det værd?

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der nationalpolitisk er en masse andre ting, der gør sig gældende i

forhold til vores relationer til USA og Israel. F.eks. har vi slet ikke diskuteret problemet i den

suverænitetsafgivelse, der som en yderligere konsekvens afgives ved vores loyalitet over for USA og Israel.

8