Projekt Samfundsfag

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” 

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 

Projekt Samfundsfag 

Af Ane Bonnesen Wex; Malene Dietz; 

Dorthe Frost 

Dette er en pdf-fil med Projekt Samfundsfag. 

Filen er stillet til rådighed for elever med 

læsevanskeligheder. 

Filen må ikke videre distribueres. 

www.syntetisktale.dk

Ane Bonnesen Wex, Malene Dietz og Dorthe Frost 

Pædagogisk bearbejdelse: Kim Møller Hansen 

PR O J E K T 

SA M F U N D S F A G 

T e o r i o g m e t o d e 

!

2 

Projekt Samfundsfag – teori og metode 

1. udgave, 7. oplag 2007 

© 2000 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen. 

Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst 

mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. 

Pædagogisk redaktion: Kim Møller Hansen 

Forlagsredaktion: Charlotte Madsen 

Omslag, grafer og tilrettelæggelse: Frk. Madsen 

Illustrationer: Nis Bangsbo 

Teksten er sat med The Serif og trykt hos Narayana Press 

Printed in Denmark 2007 

ISBN 978-87-00-46048-5 

I 7. oplag er faktuelle oplysninger om EU, 

fordelingen af mandater ved folketingsvalg, 

Kommunalreformen og landets nye inddeling 

i landsdele/storkredse opdateret. 

Bogens illustrationer: 

2. maj: 

Bahl, Lars: s.121 

Reimers, Nanna: s.21 

Saxgren, Henrik: s.169 

Biofoto: 

Agger, Steen: s.130h. 

Gejl, Lars: s.42 

Koustrup, Ulla: s.130v. 

Scanpix: 

Astrup, Jens: s. 35 

Bagger, Henning: s.73ø. 

Bech, Lars: s.173ø. 

Kristensen, Martin: s.20v. 

Lindhardt, Bax: s.173n. 

Meilvang, Niels: s.117m. 

Møller, Lars: s.117nh. 

Navntoft, Keld: s.20m. 

Petersen, Kurt: s.117øh. 

Rune, Kim: s.117nv. 

Sabroe, Liselotte: s.20h. 

Polfoto: 

Campbell, Matt: s.138 

Frandsen, Finn: s.73n. 

Harden, Tine: s.43 

Konow, Rolf: s.70 

Poulsen, Lars: s.9 

Sperling, Jørgen: s.17 

Winther, Mads: s.102n. 

B&O: s.54 

Gyldendals Billedbibliotek: s.18, 50, 58, 59, 102ø, 116, 117øv. 

Møller Hansen, Kim: s.167 

Villumsen, Jørn: s.154 

Om Projekt Samfundsfag - teori og metode 

Projekt Samfundsfag - teori og metode er et grundbogssystem til den obligatoriske 

undervisning i samfundsfag i 8.-9. klasse. 

Systemet består af en grundbog med tilhørende lærervejledning. 

www.gyldendal.dk/uddannelse.

§Projekt 

Samfundsfag 

– teori og metode

4 

indhold 

1Kursusdel 1 

Hvad er samfundsfag? 

Du er hovedpersonen 

7 

8 

Bogens opbygning 8 

Metodeworkshop 1 

Problemorientering og 

problemformulering 10 

Projektforslag til problemformulering 15 

2Kursusdel 2 

Grundloven 

Danmarks grundlov - og din 

16 

17 

Fra enevælde til folkestyre 17 

Demokrati 18 

Magtens tre-deling 19 

Sådan delte man magten i Danmark 19 

Danmark får en grundlov 20 

Parlamentarisme i Danmark 21 

Grundlovsændringer 21 

Grundloven af 1953 

Borgernes rettigheder 

21 

og pligter ifølge grundloven 22 

§1: Grundloven gælder for alle 22 

§71: Den personlige frihed er ukrænkelig 22 

§72: Boligen er ukrænkelig 22 

§73: Ejendomsretten er ukrænkelig 22 

§75: Social sikkerhed/forsørgelsesret 23 

§76: Undervisningspligt 23 

§77: Ytrings- og trykkefrihed 24 

§78: Foreningsfrihed 24 

§79: Forsamlingsfrihed 25 

§81: Værnepligt 25 


Spørgeskemaundersøgelse 26 

Projektforslag til 

spørgeskemaundersøgelse 30 

3Kursusdel 3 

Det politiske system 

Politik er at ville 

31 

32 

Folketinget 32 

Politiske partier og ideologier 32 

Det politiske liv på Christiansborg 34 

Folketingsvalg 36 

Regering og regeringsdannelse 38 

Kommuner og amter 39 

Interesseorganisationer 39 

Medlem af et politisk parti 41 

Politiske signaler 42 

Mediernes indflydelse på politik 42 

Din mening er vigtig 43 


Mundtlig formidling 44 

Projektforslag til mundtlig fremstilling 51 

4Kursusdel 4 

Politiske mål og midler 

Et spil om magt 

52 

53 

Det økonomiske kredsløb 53 

Politiske mål 56 

Ideologier 58 

Liberalisme 58 

Konservatisme 59 

Socialisme 59 

Politiske midler 60 

Markedsøkonomi 60 

Planøkonomi 60 

Blandingsøkonomi 61 

Danmark - en velfærdstat 62 


Informationssøgning 63 

Projektforslag til informationssøgning 67

Kursusdel 5 

Kriminalitet og retsvæsen 68 

Lovens lange arm 69 

Kriminalitet og kultur 69 

Straffeloven og særlove 69 

Borgernes rolle 70 

Politiets opgaver 70 

Domstolene 71 

Retssikkerhed 71 

Pressens og mediernes rolle 72 

Frihedsberøvelse 73 

De kriminelle 74 

Unge og kriminalitet 75 

Kriminalitet 

- dit eller samfundets ansvar? 76 


Statistik 77 

Projektforslag til statistik 83 

6Kursusdel 6 

Grupper og identitet 84 

Dig 0g mig og vi to 

Primære og sekundære 

85 

grupper 85 

Normer 85 

Roller 85 

Identitet 86 

Holdninger 86 

Fordomme 86 

Gruppepres 87 

Familien før 87 

Familien nu 88 

Livskvalitet 89 

Levevilkår 89 

Livsstil 89 

Unge som gruppe 90 


Gruppearbejde 91 

Projektforslag til gruppearbejde 96 

Kursusdel 7 

Arbejdsmarkedet 97 

Hvis arbejde er sundt - 

så giv det til de syge ! 98 

Arbejde og fritid 98 

Livsformer 98 

Virksomhederne på arbejdsmarkedet 100 

Arbejdsmarkedets organisering 101 

Arbejdsmarkedets Grundlov 102 

Arbejdsmiljø 104 

Arbejde og uddannelse 104 

Fremtidens arbejdsmarked 105 

Din fremtid på arbejdsmarkedet 105 


Virksomhedsbesøg og observation 106 

Projektforslag til virksomhedsbesøg 112 

8Kursusdel 8 

Kultur 

Kultur er vaner 

113 

114 

Kultur - et fællesskab 114 

Kulturforskelle 114 

Dansk kultur 115 

Det danske demokrati 115 

Højskolerne 116 

Nationale symboler 116 

Sprogets betydning 117 

Religion 118 

Kulturelle forandringer 119 

Indvandring og udvandring 119 

Racisme 120 

Kulturforståelse 120 

Den flerkulturelle verden 121 

5

6 


Interview 122 

Projektforslag til interview 128 

9Kursusdel 9 

Danmark og verden 

Danmark - et sted i verden 

129 

130 

EU’s historie 131 

Det europæiske fællesmarked 131 

EF bliver til EU 132 

EU’s opbygning 133 

EU’s rolle nu og i fremtiden 135 

Internationale organisationer 136 

FN 137 

Menneskerettighederne 137 

Magtforhold i verden 139 

Fred i verden 139 


Rapportskrivning 140 

Projektforslag til rapportskrivning 147 

. 10 

Kursusdel 10 

Miljøpolitik 

Miljøbevidst - NATURligvis 

148 

149 

Natursyn 149 

Danmark får et miljøministerium 150 

Miljøstrategier 150 

Befolkningseksplosion og forbrugsboom 151 

Den globale miljøindsats 151 

EU og miljøet 154 

Øko-nomi og øko-logi 155 

Grønne afgifter og miljøforbud 155 

Grænser for vækst 156 

Det personlige forbrug 156 

Den grønne forbruger 157 

Den usikre fremtid 157 


Kampagneplanlægning 158 

Projektforslag til kampagneplanlægning 164 

.11 

Kursusdel 11 

Medier 

Medierne er over os ! 

165 

166 

Verden rundt på ét sekund 166 

Dagens nyheder 168 

Medier og demokrati 169 

Medierne og politik 169 

Danmarks aviser 

Aviser 

170 

- information eller underholdning? 170 

Radioen 172 

Zapper-kulturen 172 

Danmarks tv-historie 174 

Public service eller reklame-tv? 174 

Internettet 174 

Internettet - et demokratisk medie? 175 

A- eller B-holdet 175 

Medierne i fremtiden 175 


Multimediepræsentation 176 


multimediepræsentation 181 

Register 182 

§

SAMFUNDS 

7 

Kursusdel1 

1 Hvad er 

7 

fag?

8 

Du er hovedpersonen 

Samfundsfag handler om mennesker 

og om den verden, vi lever i. 

Derfor handler samfundsfag også 

om dig. 

Dit liv er påvirket af, hvordan samfundet 

ser ud. I samfundsfag lærer du om, hvordan 

samfundet er indrettet. Det er vigtigt 

at blive klog på. Samfundsfag handler 

nemlig om at få indflydelse både på dit 

eget liv og vores fælles liv som mennesker 

på Jorden. Men for at få indflydelse må 

man vide noget om, hvordan tingene hænger 

sammen. 

Sammenhæng er et vigtigt ord i samfundsfag. 

Når man vil forstå sig selv, må 

man forstå det samfund, man lever i, hvilket 

kræver, at man må forstå den verden, 

der omgiver samfundet. Derfor handler 

samfundsfag både om det nære og det fjerne 

- det nationale og det internationale. 

Fortiden, nutiden og fremtiden hænger 

også sammen. Fortidens mennesker har 

formet nutidens samfund, og dine valg former 

fremtidens samfund. 

Det er vigtigt, at du engagerer dig i omverdenen 

og prøver at blive klogere på, 

hvordan tingene hænger sammen. På den 

måde er du med til at bestemme, hvordan 

den verden, du lever i, skal se ud både nu 

og fremover. 

Et samfund består af mange forskellige 

mennesker. Fordi vi er så forskellige, er vi 

heller ikke altid enige om, hvordan samfundet 

skal se ud. Derfor er intet samfund 

problemfrit. Til gengæld er problemer til 

for at blive løst. Det kan man kun gøre ved 

at diskutere sig frem til fælles løsninger på 

problemerne. 

Derfor handler samfundsfag også om at 

tage stilling og være kritisk. Det handler 

om at blive bedre til at argumentere for sine 

holdninger og forstå andre menneskers 

synspunkter. I samfundsfag er det ikke 

nok at læse om problemerne. Du skal også 

diskutere dem og komme med bud på, 

hvordan problemerne kan løses. 

Bogens opbygning 

Denne bog indeholder to slags kapitler - 

henholdsvis kursusdele og metodeworkshops. 

I bogens kursusdele får du viden om 

grundlæggende emner inden for samfundsfag. 

Her kan du bl.a. læse om, hvordan 

vores demokrati fungerer og om, hvordan 

politik og økonomi hænger sammen. 

Du kan også læse om emner som kriminalitet, 

miljø, medier og kultur. 

I hvert kapitel er der spørgsmål til diskussion 

i farvede bokse. Det er meget vigtigt, 

at du deltager aktivt, når disse spørgsmål 

drøftes. Du kan nemlig ikke bruge det, 

du læser i kapitlerne, til særlig meget, hvis 

du ikke øver dig i at diskutere det i forhold 

til dig selv og dine omgivelser. 

I kapitlerne med overskriften metodeworkshop 

skal du, som ordet fortæller, arbejde 

med forskellige metoder. Nogle af 

metoderne kan bruges til at undersøge 

konkrete samfundsproblemer. 

Det er vigtigt at lære noget om, hvordan 

man undersøger et problem nærmere. På 

den måde får du en bedre forståelse af de 

problemstillinger, du arbejder med. Du har 

også mulighed for at finde frem til viden 

eller løsningsforslag, som du ikke kan læse 

dig til i bøger. 

Andre af de metoder, du skal arbejde 

med, handler om, hvordan man bliver bedre 

til at formidle sine undersøgelser, hold-

På et sportshold bestemmer træneren, om du får lov til at spille med. Sådan er det ikke i et demokrati. 

Som medlem af et demokrati har du selv stor indflydelse på, hvor meget du deltager. Du kan 

vælge at sidde på udskiftningsbænken, mens andre styrer spillet. Men du kan også vælge at være 

med på banen. 

ninger og viden til andre. Det får du brug 

for, når du skal fremlægge nogle af dine 

løsningforslag, eller når du skal forklare eller 

overbevise andre om dine holdninger 

til et emne. 

Under arbejdet med en metodeworkshop 

kan du bruge informationerne fra 

kursuskapitlerne. Men du skal også bruge 

din nysgerrighed, din undren, egne holdninger 

og sunde fornuft. 

I bogens indholdsfortegnelse fremgår 

det, hvilke emner du kan læse om i bogen. 

Du kan selvfølgelig vælge at arbejde med 

bogen kronologisk fra første side eller 

springe frem og tilbage mellem kapitlerne. 

Nogle gange får du brug for at hente oplys- 

ninger fra flere kapitler, når du diskuterer 

en problemstilling eller arbejder med en 

metodeworkshop. Viden om samfundet lader 

sig nemlig ikke sådan opdele i små 

kasser. Som før nævnt hænger tingene 

sammen. 

I samfundsfag skal du være opmærksom 

på, at viden forandrer sig. Samfundet er 

under stadig forandring. Der opstår hele tiden 

nye problemer, vi skal tage stilling til, 

og nye forslag til hvordan vi bedst kan løse 

dem. Derfor må dine øjne ikke bare hvile 

på denne bog, men hele tiden rette sig 

mod det, der sker i omverdenen lige her og 

nu. 

9

10 

1 


Problemorientering og 

problemformulering 

Det lægger ikke op til megen diskussion 

at påstå, at 2 + 2 = 4. Det svar 

er let at acceptere, for det tager udgangspunkt 

i nogle bestemte regler inden 

for matematikkens verden. 

Når man beskæftiger sig med samfundsfag 

derimod, er det sværere at komme 

frem til endelige resultater med sande eller 

falske udsagn. Samfundsfag handler 

nemlig om forskellige holdninger til, hvorfor 

tingene hænger sammen, som de gør. 

Og forskellige opfattelser af, hvad der er 

rigtige og forkerte løsninger. 

Du mener måske, at det skal være gratis 

at gå i svømmehallen, eller at samfundet 

burde bruge flere penge på de unge. Men 

ikke alle er enige med dig i den holdning. 

Måske synes du ikke, at problemet med 

kriminalitet løses ved at vedtage længere 

fængselstraffe. Mens andre synes, at netop 

det er den eneste rigtige løsning. 

I arbejdet med samfundsfag beskæftiger 

man sig ikke kun med eksakt viden som 

inden for matematikken, men med aktuelle 

samfundsmæssige problemstillinger. 

Når man arbejder ud fra et problem, arbejder 

man problemorienteret. At arbejde 

problemorienteret handler om at trænge 

ind bag overfladen ved at stille spørgmål 

til tingenes sammenhæng. 

I denne metodeworkshop skal du lære, 

hvad det vil sige at arbejde problemorienteret. 

Du skal også lære noget om, hvordan 

workshop 

man formulerer det problem, man vil arbejde 

med. 

Personlige problemer 

og samfundsproblemer 

Et problem er et vanskeligt spørgsmål, der 

trænger til en løsning - eller blot et uløst 

spørgsmål. Et problem forbindes ofte med 

noget negativt, men der kan også blot 

være tale om noget, som undrer dig. 

Ikke alle slags problemer er relevante at 

arbejde med i samfundsfag. Det kan selvfølgelig 

godt være et problem for dig at 

komme op om morgenen, men det er et 

personligt problem. 

I samfundsfag beskæftiger man sig med 

problemer, der er relevante for os alle, og 

som har betydning for, hvordan vi indretter 

samfundet. Hvis alle danskere fx havde 

problemer med at komme op om morgenen, 

ville det være et problem for hele 

samfundet - altså et samfundsproblem. 

Problemet kunne måske løses ved, at man 

mødte senere i skole eller på arbejde. Så 

ville der være tale om en ændring i den 

måde, hvorpå vi har indrettet vores samfund. 

De problemer, man beskæftiger sig med 

i samfundsfag, kan dog godt virke personlige. 

Når noget ved samfundet undrer os 

eller måske endda irriterer os, fanger det 

nemlig vores opmærksomhed i særlig 

grad.

Emnearbejde eller 

projektarbejde? 

Måske synes du, at emnearbejde og projektarbejde 

er det samme. Men der er faktisk 

en meget vigtig forskel. 

Under et emnearbejde koncentrerer man 

sig om at beskrive noget. Det kan fx være 

en beskrivelse af en truet dyreart, af et 

uland eller måske et modefænomen. Emnearbejdet 

kan være en udmærket metode, 

når man vil skaffe sig en masse informationer 

om et bestemt område. 

Projektarbejde derimod tager udgangspunkt 

i en problemformulering. Arbejdet 

kan godt indeholde en beskrivelse af fx et 

uland, men det skal også indeholde forklaringer 

på, hvorfor det forholder sig, som 

man beskriver. Man skal også selv tage 

stilling til det, man beskriver, og helst komme 

med forslag til, hvordan problemet kan 

løses. 

Projektarbejde og problemorientering 

hænger altså sammen. Derfor egner projektarbejde 

sig godt til arbejdet i samfundsfag. 

Men før du kan gå i gang med et projektarbejde, 

må du finde frem til, hvilket problem 

du helt præcis vil beskæftige dig 

med. 

Vejen til problemformuleringen 

En problemformulering er sidste led i det, 

man kalder for problemformuleringsfasen. 

En god problemformulering tager tid at lave. 

Men selv om det kan være en svær proces, 

er den anvendte tid givet godt ud. En 

god problemformulering er nemlig den 

bedste vej til et godt projekt. De to ting 

hænger uadskilleligt sammen. 

En vej frem til problemformuleringen 

kan se således ud: 

1. Interesser 

2. Emne 

3. Problemstillinger 

4. Problemformulering 

Processen med at udarbejde en problemformulering 

handler om præcisering og 

valg. Fra din overordnede interesse skal du 

nå frem til en præcis formulering af det, 

du vil undersøge. For at nå derhen skal der 

træffes en række valg i forhold til, hvad du 

vil beskæftige dig med - og hvad du ikke vil 

beskæftige dig med. 

1. Interesser 

Først og fremmest skal du vælge et område, 

som virkelig interesserer dig. Ellers skal 

du sørge for at blive interesseret i det. Interessen 

for emnet driver nemlig arbejdet. 

Kender du ikke så meget til området i forvejen, 

er det en god ide at læse lidt om det 

her og der. Det kan vække din interesse for 

området. Det er også en hjælp at have lidt 

baggrundsviden, når du senere skal vælge 

emne og finde frem til din præcise problemformulering. 

Lad os sige, at du er interesseret i miljø. 

Så kunne dit udgangspunkt være: Jeg vil 

gerne beskæftige mig med miljø. 

11 

workshop

12 

2. Emne 

Det er selvfølgelig alt for bredt at beskæftige 

sig med miljø generelt. Derfor skal du 

afgrænse interesseområdet ved at vælge et 

emne inden for området. Det kan være 

svært at skulle vælge noget fra. Men det er 

nødvendigt for at finde ud af, hvad det 

præcis er for et emne inden for miljø, du 

interesserer dig mest for. 

Derfor skal du stille dig selv spørgsmålet: 

Hvilke emner inden for mit interesseområde 

er jeg mest optaget af? 

Svaret på det kunne så fx være: Økologisk 

produktion, drivhuseffekt, forurening 

eller skovdød. 

sprøjtegifte 

økologi 

kunstgødning 

medlemstal 

indflydelse 

Miljøorganisationer 

u-lande – i-lande 

prisstigning på 

vand og energi 

Naturkatastrofer 

miljølovgivning 

Støjforurening 

ændrede levevilkår 

Landbrug 

temperaturstigning hudkræft 

Miljøafgifter 

fisk 

fødevarekvalitet 

workshop 

arbejdsmiljø 

Industri 

Forurening 

Vandmiljø 

havmiljø 

iltsvind 

Brainstorm/mindmap 

Under hele problemformuleringsfasen kan 

det være en god ide at bruge brainstorms 

og mindmaps. 

Når man gennemfører en brainstorm, 

skriver man alle sine ideer ned. Her gælder 

det om at tænke kreativt, ikke kritisk. Senere 

kan man altid vælge de ubrugelige 

ideer fra. 

Mindmap bruges, når man strukturerer 

sine mange ideer. Det skaber overblik i 

mylderet. Udgangspunktet for mindmappen 

kan være et paraplyemne, dit eget interesseområde 

eller dit afgrænsede emne. 

Det skrives i midten af mindmappen, hvor- 

trafik og bolig 

Trafik 

grundvand 

Byer 

cykler 

drikkevandskvalitet 

CO2-udslip 

Sygdomme og sundhed 

biler 

drivhuseffekten 

allergi 

kræft 

benzinpriser 

offentlige 

transportmidler 

livskvalitet

efter ideerne placeres udenom, så de spreder 

sig som ben omkring en edderkops 

krop. 

Nogle ben danner nye led, mens der 

måske viser sig ikke at være særlig meget 

kød på andre emner. På den måde kan du 

også se, om emnet strækker sig ud over din 

egen personlige interesse. Det er ikke altid 

nok, at man er interesseret i emnet. Man 

skal tage højde for, hvilke muligheder man 

har for at undersøge emnet nærmere. Og 

allervigtigst: Du må tage stilling til, om 

emnet lægger op til at arbejde problemorienteret. 

3. Problemstillinger 

Når emnet er valgt og afgrænset tilstrækkeligt, 

skal du finde frem til nogle problemstillinger, 

der kunne være interessante 

at beskæftige sig med i forhold til emnet. 

I denne fase af arbejdet skal du spørge 

dig selv: Hvilke problemstillinger lægger 

emnet op til? 

En god måde at finde frem til disse problemstillinger 

på er at starte med at stille 

en masse spørgsmål til emnet. Stil så mange 

hv-spørgsmål til dit emne som muligt. 

Der findes forskellige typer hv-spørgsmål. 

Spørgsmål, der begynder med hvad eller 

hvordan, er ofte beskrivende. De kan 

være gode til at definere emnet nærmere. 

Hvorfor-spørgsmål er særlig vigtige for 

dit arbejde. De lægger op til at afklare årsager 

og sammenhænge, dvs. forklarer hvorfor 

tingene ser ud, som de nu engang gør. 

Forsøg at belyse dit emne fra så mange 

vinkler som muligt fx historisk, geografisk, 

biologisk, kulturelt, lokalt, nationalt, globalt, 

nutidigt, fortidigt, fremtidigt, økonomisk, 

politisk, etisk og statistisk. 

13 

?????? 

Stil spørgsmål 

Når man arbejder problemorienteret, er 

det vigtigt, at alle fire typer spørgsmål 

stilles og forsøges besvaret i forhold til 

emnet. 

Dataspørgsmål 

Formulering: Hvad er...? Hvem er...? 

Hvor er...? 

Formål: At indsamle data. 

Eksempel: Hvad er økologi? Hvad adskiller 

økologiske varer fra andre varer? Hvem 

køber økologiske produkter? Hvor kan 

man købe økologiske produkter? 

Forklaringsspørgsmål 

Formulering: Hvorfor...? 

Formål: At opstille forklaringer. 

Eksempel: Hvorfor er udvalget af økologiske 

varer stigende? Hvorfor er økologiske 

varer dyrere end almindelige varer? 

Vurderingsspørgsmål 

Formulering: Er...? Hvad...? 

Formål: At fremkomme med egne holdninger 

og diskutere andres. 

Eksempel: Er det rimeligt, at økologiske 

produkter generelt er dyrere end almindelige 

produkter? - Hvorfor? Hvorfor ikke? 

Er der sammenhæng mellem sundhed 

og økologi? - Hvorfor? Hvorfor ikke? 

Handlingsspørgsmål 

Formulering: Hvad...? 

Formål: At overveje handlemuligheder og 

løsningsforslag. 

Eksempel: Hvad kan man gøre for at få et 

større udvalg af økologiske varer på markedet? 

workshop

14 

En problemformulering skal hjælpe dig til at komme til bunds i en problemstilling. Du kan 

sammenligne problemformuleringen med en spade. Den er nødvendig for at grave ned i din 

problemstilling. For hvert spørgsmål kommer du et spadestik dybere. 

4. Problemformulering 

Problemstillingerne skal afgrænses til en 

eller flere korte sætninger. De skrives ned 

som en formulering af det problem, du vil 

arbejde med. Det kaldes en problemformulering. 

Udgangspunktet for problemformuleringen 

er at stille sig selv dette spørgsmål: 

Hvad vil jeg gerne undersøge, vise, bevise, 

argumentere for/imod? 

Prøv dig frem med sætninger, der begynder 

således: 

Det undrer mig, at... 

Det er et problem, at... 

Hvordan kan det være, at...? 

Hvis du ikke kan finde på noget, der undrer 

dig ved emnet eller på noget, som du 

synes, er et problem, skal du nok finde et 

andet emne at arbejde med. 

En problemformulering, der tager udgangspunkt 

i emnet økologi, kunne formuleres 

på denne måde: Det undrer mig, at 

mange økologiske varer er dyrere end almindelige 

varer. Hvordan hænger pris og 

kvalitet sammen? Hvad kan man gøre for 

workshop 

faktaspørgsmål 

forklaringsspørgsmål 

vurderingsspørgsmål 

handlingsspørgsmål 

at få billigere økologiske produkter på markedet? 

Problemformuleringen er fundamentet 

for dit arbejde. Den angiver netop de 

spørgsmål, som du forventer at svare på. 

Dermed fortæller den dig og andre, hvad 

formålet med din undersøgelse er. Problemformuleringen 

fungerer som et styreredskab 

i arbejdet. Den hjælper med til at 

fokusere på det relevante. 

Når du afslutter arbejdet, skal du gerne 

være i stand til at besvare din problemformulering 

i en konklusion. Der er altså ikke 

meget ide i at lave en problemformulering, 

som du på forhånd kan se bliver umulig at 

besvare. 

Det kan være svært at få lavet en eller 

flere korte og præcise sætninger, der tilsammen 

dækker emnets problemstillinger. 

Er det for svært, hjælper det ofte, hvis 

man afgrænser sit emne eller sine problemstillinger 

yderligere. 

I arbejdet med problemformuleringen 

gælder reglen: Hastværk er lastværk. Jo mere 

præcis din problemformulering er - jo

mere præcis og overskuelig bliver både 

planlægningen og gennemførelsen af dit 

videre arbejde. 

Når du har skrevet problemformuleringen 

ned, skal du tjekke den i forhold til følgende 

spørgsmål: 

• Tager den udgangspunkt i et samfundsrelevant 

problem? 

• Kræver det nærmere undersøgelse at 

besvare problemformuleringen? 

• Lægger den op til at inddrage mine personlige 

(og andres) holdninger, vurderinger 

og løsningsforslag? 

Selv om du laver et omhyggeligt forarbejde, 

kan du undervejs opdage, at du alligevel 

fik lavet en for bred eller en for 

snæver problemformulering. Måske viser 

nogle spørgmål sig at være mere interessante 

end andre. Så må du gå tilbage og justere 

problemformuleringen. 

Man vil altid kunne finde ud af mere og 

undersøge tingene lidt nærmere. Derfor er 

det vigtigt, at du er opmærksom på, at problemformuleringen 

ikke skal lægge op til 

et endeligt svar. Den skal være en hjælp i 

dit arbejde frem mod mulige løsninger på 

udvalgte problemstillinger. Og løsninger...? 

Ja, dem er der mange bud på i vores samfund. 

!!!!!! 

Huskeliste 

• Tag udgangspunkt i et område, der interesserer 

dig. 

• Inden for dette interesseområde skal du 

vælge et emne, som du kunne tænke dig 

at arbejde med. 

• Stil spørgsmål til dit emne. 

• Skriv de problemstillinger ned, der er relevante 

i forhold til dit emne. 

• Sorter i problemstillingerne. Vælg de 

problemstillinger, som du synes kunne 

være særlig interessante at undersøge. 

• Skriv problemstillingerne ned som en 

samlet problemformulering. 

• Stil tjekspørgsmål til problemformuleringen. 

Projektforslag 

til problemformulering 

Det kan være en god ide at øve sig lidt 

på at lave en god problemformulering. 

Tag udgangspunkt i et af emnerne 

på listen nedenfor. Udarbejd en problemformulering, 

der passer til det emne, du 

har valgt. 

Prøv at formulere både dataspørgsmål, forklaringsspørgsmål, 

vurderingsspørgsmål og 

handlingsspørgsmål. Gem den færdige problemformulering. 

Den kan du bruge som inspiration 

senere, når du skal udarbejde problemformuleringer 

til dine projekter. 

Emneliste til 


• Politik 

• Økonomi 

• Kriminalitet 

• Livsstil 

• Arbejde 

• Kultur 

• Europa 

• Miljø 

• Medier 

15 

workshop

Kursusdel2 

2 

GRUND 

LOVEN

Danmarks grundlov - og din 

Iethvert samfund er det nødvendigt 

at have love for, hvordan samfundet 

skal styres. Vi er over fem 

millioner mennesker i Danmark, og det er 

klart, at vi skal være nogenlunde enige om, 

hvordan vi vil leve sammen. 

Et samfund bygger på fællesskab, og vi 

er nødt til at have nogle regler for fællesskabet. 

Vi må også være enige om, hvem 

der skal udforme lovene og sørge for, at de 

bliver overholdt. 

I dag regner vi det for en selvfølge, at vi 

må sige vores mening offentligt, og at vi 

selv kan vælge, hvilken religion vi tror på. 

Hvis vi har gjort noget ulovligt, er det 

dommere og ikke politiet, der afgør, om vi 

bliver straffet. 

Vi synes også, at det er naturligt, at vi er 

med til at vælge, hvem der styrer Danmark. 

Men sådan har det ikke altid været! 

På din skole gælder forskellige love. De har 

indflydelse på din skolehverdag. Nogle af 

lovene gælder for alle skoleelever i Danmark. 

Andre love gælder måske kun på din 

skole. 

• Hvem laver disse love? 

• Hvem sørger for, at skolens love bliver 

overholdt? 

• Hvad sker der med dem, som ikke overholder 

lovene? 

• Har eleverne indflydelse på skolens love? 

• Har skolens love ændret sig gennem tiden? 

Fra enevælde til folkestyre 

For omkring 150 år siden havde den danske 

konge faktisk al magten. Kongen og de ministre, 

som han selv havde valgt til at 

rådgive sig, skrev lovene. De dømte også lovovertræderne. 

Talte man dårligt om kongen, kunne 

man risikere at blive sat i fængsel i årevis. 

Kongen havde i princippet al magten i 

Danmark. Denne styreform kaldes enevælde. 

Sådan var det de fleste steder i Europa på 

det tidspunkt. 

I 1848 skete der noget afgørende i Paris. 

Grundloven kan ses i en glasmontre på Christiansborg. 

Efter et folketingsvalg skriver alle nyvalgte 

medlemmer under på, at de vil overholde 

Grundlovens paragraffer. 

17

18 

Her var borgerne efterhånden blevet mere 

og mere utilfredse med, at de ikke havde 

indflydelse. Det endte med, at folket gjorde 

oprør mod kongen. Han måtte flygte, og 

Frankrig fik i stedet en præsident, som folket 

var med til at vælge. 

I mange andre europæiske lande begyndte 

folket at gøre oprør mod deres konger. 

Det betød oprør og ufred i en stor del 

af Europa. I Danmark blev omvæltningerne 

langt fra så voldsomme. 

Den danske konge, Frederik d. 7. (1808- 

1863), kunne godt se, at han var nødt til at 

give noget af magten fra sig, hvis han ville 

bevare tronen. Kongen afsatte derfor sine 

ministre og gik med til at dele magten 

med folket. Magten skulle ikke længere 

komme oppefra men nedefra, dvs. fra folket. 

Der var voldsomme kampe i Paris i 1848. Flere 

europæiske lande var i 1800-tallet præget af 

omvæltninger og drastiske forandringer - revolutioner. 

• Hvilken rolle har regenten i Danmark? 

• Er det i orden, at en kongelig gifter sig 

med en borgerlig? 

• Dronningen og Folketingets medlemmer 

kan ikke anholdes af politiet eller føres 

for retten. På den måde adskiller de sig 

fra andre danskere. Hvad synes du om 

denne forskelsbehandling? 

Demokrati 

Danmark fik et folkestyre. Det kalder man 

også for et demokrati. Ordet demokrati er 

græsk og kommer af demos, der betyder 

„folket“, og kratein, der betyder „herske“. 

I et demokrati bestemmer folket, og alle 

mennesker er i princippet ligestillede. Derfor 

skal alle borgere, rige som fattige, behandles 

ens. Alle har ret til at være med til 

at vælge, hvem der skal styre landet. 

I dag har alle, der er fyldt 18 år, stemmeret. 

Helt så enkelt var det ikke, da demokratiet 

blev indført i Danmark. Dengang

fik kun mænd over 30 år og med egen husstand 

lov at stemme. Kvinderne måtte vente 

helt til 1915, før de fik stemmeret. 

Da enevælden blev afskaffet under Frederik 

d. 7., var det nødvendigt at finde ud 

af, hvem der skulle bestemme i stedet for 

ham. Selv om magten skulle lægges ud til 

folket, var det selvfølgelig ikke praktisk 

muligt, at alle var med til at tage beslutningerne. 

Man kunne heller ikke give 

magten til én person, for så ville man ende 

i samme situation som før. 

• I Danmark har alle over 18 år stemmeret. 

Skal børn også have stemmeret? Skal 

valgretsalderen sættes ned? 

• Med moderne teknologi er det faktisk 

muligt at lade alle borgere deltage mere 

aktivt i demokratiet, end det er tilfældet i 

dag. Man kunne forestille sig, at alle vigtige 

love kom til folkeafstemning, så man 

hjemme fra sin egen computer kunne 

stemme. Hvad synes du om denne ide? 

Magtens tre-deling 

Den franske filosof Charles Montesquieu 

(1689-1755) havde lavet en model for, hvordan 

man kunne dele statsmagten. Modellen 

kaldte han for magtens tre-deling, og 

den blev forbillede for den måde, som 

statsmagten blev delt på i Danmark. 

I modellen for magtens tre-deling deles 

magten mellem: 

1. Den lovgivende magt: dem der laver 

lovene. I Danmark i dag: Folketinget. 

2. Den udøvende magt: dem der har ansvaret 

for, at lovene bliver overholdt. I 

Danmark i dag: ministrene. 

3. Den dømmende magt: dem der dømmer 

de personer, som ikke overholder 

lovene. I Danmark i dag: domstolene. 

Montesquieu forestillede sig, at de tre 

magter skulle være fuldstændig uafhængi- 

F O L K E T I N G E T 

L O V G I V E N D E 

R E G E R I N G E N 

U D Ø V E N D E 

D Ø M M E N D E 

D O M S T O L E N E 

ge af hinanden. På denne måde kunne de 

holde øje med hinanden og sørge for, at ingen 

misbrugte deres magt. I Danmark 

fulgte man dog ikke Montesquieus model 

til punkt og prikke. 

• „Den stærkeste fristelse på Jorden er ikke 

penge og kærlighed. Den stærkeste fristelse 

på Jorden er magt.“ Sådan har 

Thomas Jefferson (1743-1826, præsident i 

USA 1801-1809) sagt. Hvad mener du om 

dette synspunkt? 

• Hvordan kan magt bruges og misbruges? 

Sådan delte man magten 

i Danmark 

Kongen og Rigsdagen fik den lovgivende 

magt. Rigsdagen bestod af et Folketing og 

et Landsting, et såkaldt tokammersystem. 

Folket valgte, hvem der skulle sidde i Folketinget 

og i Landstinget. 

For at blive valgt til Folketinget skulle 

man være fyldt 25 år, være ustraffet og have 

egen husstand. Valgbar til Landstinget 

var alle mænd, der var fyldt 40 år og havde 

en høj indtægt. De bedrestillede borgere 

19

20 

Folketinget 

Regeringen 

I Folketinget sidder i dag de mennesker, der vedtager de love, 

der skal gælde i Danmark (den lovgivende magt). Regeringen 

med alle dens ministre sørger for, at disse love bliver ført ud i praksis 

(den udøvende magt). Hvis lovene ikke bliver overholdt, griber domstolene 

ind og fastsætter en straf (den dømmende magt). 

havde således mest indflydelse. Var man fx 

ansat som tjener eller staldknægt, kunne 

man hverken stemme eller stille op til 

valg. 

Den udøvende magt lå hos kongen og 

hans ministre. Kongen havde altså stadig 

stor magt. Han udpegede nemlig ministrene 

og statsministeren. Statsministeren 

skulle rådføre sig med kongen, og kongen 

kunne nægte at skrive under på en lov. Ingen 

lov var gyldig uden kongens underskrift. 

Således havde han altid det afgørende 

ord. 

Sådan var det ikke i Montesquieus model. 

Her fandtes der ingen konge. 

I Danmark havde kongen både den 

udøvende og lovgivende magt. Ministrene 

kunne, og kan stadig i dag, godt være en 

del af både den udøvende og lovgivende 

magt. Derfor var der ikke, som Montesquieu 

havde forestillet sig, tale om total 

uafhængighed mellem de tre magter. 

Den dømmende magt lå hos domstolene. 

Med loven i hånden var det domstolenes 

opgave at sørge for, at folk blev behandlet 

retfærdigt, og at lovovertrædere blev dømt. 

Domstolene 

Som dommer kunne man ikke sidde i 

Folketinget eller i Landstinget. Dommerne 

var altså ikke med til at lave de love, de 

dømte efter. På den måde var domstolene i 

princippet uafhængige og er det stadig i 

dag. 

Da man var blevet enige om, hvordan 

magten skulle deles, skrev man det hele 

ned i en lov, kaldet Grundloven. Den fastslog, 

hvordan landet skulle styres fremover. 

Danmark får en grundlov 

Den 5. juni 1849 er en vigtig dato i dansk 

historie. Denne dag blev Danmarks første 

grundlov underskrevet og vedtaget. 

Hvert år fejres grundlovsdagen. Nogle 

danskere tager til møder og lytter til politikernes 

taler. 

Grundloven er Danmarks forfatning og 

står over alle andre love. En forfatning beskriver 

i korte træk, hvem der har magten i 

landet. Den fastsætter altså rammerne for 

vores demokrati. 

Grundloven beskriver også borgernes 

rettigheder. Borgerne har ikke kun rettig-

heder, men også pligter over for samfundet. 

De er ligeledes nedskrevet i Grundloven. 

• Før i tiden havde de velstillede borgere 

mest indflydelse. Er penge lig med indflydelse 

i dag? 

• Med Grundloven blev demokratiet indført 

i Danmark. Er der tale om et demokrati, 

når man sætter en aldersgrænse for 

valgretsalderen? 

Parlamentarisme i Danmark 

Selv om Grundloven havde gjort kongens 

magt mindre, havde han stadig stor indflydelse 

på statsmagten. Indtil 1901 bestemte 

kongen, hvem der skulle være statsminister, 

uden at tage hensyn til om denne person 

havde flertal i Folketinget. 

Fra 1875 til 1894 hed statsministeren i 

Danmark J.B.S. Estrup (1825-1913). Han var 

statsminister, selv om Folketinget hellere 

ville have en anden. Estrup var meget gode 

venner med kongen, og sammen vedtog de 

love, som Folketinget var imod. Det skete 

også, at Estrup og kongen nægtede at underskrive 

de love, som Folketinget vedtog. 

Det var medlemmerne af Folketinget utilfredse 

med. Men ifølge Grundloven havde 

Estrup og kongen ret til det, de gjorde. 

Hvis man for alvor skulle have demokrati 

i Danmark, måtte man altså ændre 

Grundloven. Ændringen kom i 1901. Nu 

måtte statsministeren ikke længere have 

et flertal imod sig i Folketinget. Skete det, 

skulle der udskrives valg, eller også måtte 

statsministeren gå af. Hverken konge eller 

statsminister kunne nægte at underskrive 

love, som flertallet i Folketinget havde vedtaget. 

Denne regel gælder stadig i dag og 

kaldes for parlamentarisme. 

Den grundlovgivende forsamling i 1915 gav 

kvinderne valgret. 

Parlamentarismen understreger, at den 

lovgivende magt har den egentlige magt. I 

Danmark er det Folketinget. 

• Hvem har officielt magten i Danmark? 

• Hvem har i øvrigt magt og indflydelse i 

Danmark? 

Grundlovsændringer 

Samfundet har ændret sig meget, siden 

Danmarks første grundlov blev vedtaget. 

Alligevel har vi stadig en grundlov, som i 

store træk ligner den, der blev vedtaget i 

1849. Ændringer i vores grundlov kan kun 

vedtages gennem en folkeafstemning. Det 

er kun sket få gange i historien. 

Grundloven af 1953 

Den sidste grundlovsændring blev foretaget 

i 1953. Dengang vedtog man at afskaffe 

Landstinget. Tidligere skulle et lovforslag 

vedtages i både Folketinget og Landstinget. 

Nu samlede man de to kamre til ét og 

kaldte det hele for Folketinget. 

21

22 

Valgloven blev også trukket ud af Grundloven. 

Nu skulle der ikke mere en grundlovsændring 

til for at sætte valgretsalderen 

op eller ned. 

Grønland, der før havde været en dansk 

koloni, blev gjort til en del af Danmark. 

Hermed fik grønlænderne to repræsentanter 

i Folketinget. 

Frederik d. 9 (1899-1972), der var konge 

på det tidspunkt, havde tre døtre, men ingen 

sønner. En ændring af tronfølgeloven 

var nødvendig, hvis kvinder også skulle 

kunne arve tronen. 

Af hensyn til den internationale udvikling 

blev det også vedtaget, at man i visse 

tilfælde kunne lade andre end Folketinget 

bestemme. Denne lov fik senere stor betydning, 

da Danmark i 1972 blev medlem 

af EF (i dag EU). 

• Hvorfor er det så svært at få ændret 

Grundloven? 

Borgernes rettigheder 

og pligter ifølge Grundloven 

Grundloven består af 89 paragraffer, som 

tilsammen udgør fundamentet for det 

danske demokrati. Nogle af de vigtigste 

paragraffer i Grundloven handler om vores 

rettigheder som borgere i Danmark. 

§1: Grundloven gælder for alle 

De love, som gælder i Danmark, skal overholdes 

af alle. Nye love trykkes i et blad, 

som hedder Statstidende. 

Man kan ikke slippe for straf ved at sige, 

at man ikke kender loven. Det er altså dit 

ansvar som borger i Danmark at kende 

landets love. 

§71: Den personlige frihed er ukrænkelig 

I nogle lande fængsles folk på grund af deres 

politiske holdning, afstamning eller religiøse 

overbevisning. Dette er ifølge 

Grundloven ikke tilladt i Danmark. Her 

skal man være mistænkt for at have overtrådt 

en lov, før man kan blive anholdt eller 

fængslet. 

Er man blevet fængslet, skal man stilles 

for en dommer, inden der er gået 24 timer. 

Det kaldes for et grundlovsforhør. 

I grundlovsforhøret skal politiet fremlægge 

bevismateriale, og den anklagede og 

hans advokat har ret til at udtale sig. På 

baggrund af grundlovsforhøret afsiger 

dommeren en kendelse om løsladelse eller 

fortsat fængsling. 

Der findes også andre former for frihedsberøvelse 

end fængsling. Hvis man fx opfattes 

som farlig for sig selv eller sine omgivelser, 

kan man blive tvangsindlagt på et 

hospital. En sådan frihedsberøvelse skal 

også vedtages ved en domstol. 

§72: Boligen er ukrænkelig 

I dit hjem bestemmer du. Dine breve og papirer 

er private, og ingen må åbne eller 

læse din post. Det er også forbudt at aflytte 

din telefon. Politiet skal have tilladelse fra 

en domstol til at gøre disse ting. Det kaldes 

en retskendelse. 

Du bestemmer også, hvem du vil lukke 

ind i dit hjem. Ingen, hverken politiet, inkassobureauer, 

licensfolk eller andre har 

ret til at komme ind i dit hjem uden en 

retskendelse. 

I nogle tilfælde gøres der dog undtagelser 

fra denne regel. Hvis politiet fx har 

mistanke om, at du skjuler en kriminel, må 

de gerne trænge ind i dit hjem uden tilladelse. 

Hvis politiet ikke har en retskendelse, 

har de umiddelbart derefter pligt til at gå 

til en domstol for at få godkendt deres 

handlinger. 

§73: Ejendomsretten er ukrænkelig 

Det, der tilhører dig, er din ejendom: cykel, 

hus, bil, jord osv. Ingen har ret til at tage

din ejendom fra dig. 

Der kan dog være tilfælde, hvor det er til 

gavn for samfundet som helhed, at man 

frasiger sig retten til sin ejendom. Skal der 

fx bygges en motorvej, som en masse mennesker 

vil benytte hver dag, kan ét menneske 

ikke stoppe dette. Man kan nægte at 

lade vejen gå igennem ens baghave, men 

staten kan alligevel overtage jorden. Det 

kaldes at ekspropriere. Ved ekspropriering 

skal den, som mister sin ejendom, have 

fuld erstatning. 

§75: Social sikkerhed/forsørgelsesret 

I Grundloven står der, at det bør „tilstræbes“, 

at enhver arbejdsduelig borger 

har et arbejde, så man kan forsørge sig selv 

og sin familie. Hvis man ikke har et arbej- 

de, har man ret til at blive forsørget af staten. 

Til gengæld har man pligt til at rette 

sig efter de love, der gælder, for at få denne 

hjælp. 

Der er mange forskellige holdninger til, 

hvor meget man bør tilstræbe at sørge for, 

at der er arbejde til alle. Der er også delte 

meninger om, hvordan man skal hjælpe 

borgere, som ikke kan forsørge sig selv. I 

Folketinget diskuterer politikerne ofte disse 

spørgsmål. 

§76: Undervisningspligt 

Ifølge Grundloven har alle børn ret til gratis 

undervisning. Bøger, lejrskoler og andet, 

der har med skolen at gøre, skal derfor 

være gratis. 

I samme paragraf står der også, at bar- 

23

24 

nets forældre eller den, der har ansvar for 

barnet, har pligt til at sørge for, at barnet 

bliver undervist. 

At modtage undervisning er altså både 

en ret og en pligt for danske børn. Til 

gengæld behøver undervisningen ikke at 

foregå i folkeskolen. Forældre må vælge 

andre skoleformer til deres børn. De må 

også gerne undervise børnene selv. Undervisningen 

skal bare leve op til det niveau, 

som gælder i folkeskolen. 

§77: Ytrings- og trykkefrihed 

Denne paragraf sikrer, at man frit kan sige 

og skrive, hvad man vil. I et demokratisk 

samfund er det vigtigt, at borgernes meninger 

og ideer kommer frem, så de kan 

blive diskuteret. 

Under enevælden (se side 17) måtte man 

ikke trykke noget, som kongens embeds- 

mænd ikke først havde godkendt. Nogle 

gange forbød de, at man offentliggjorde 

det, man havde skrevet. Det kaldes censur. 

Ifølge Grundloven er censur forbudt. Der 

står også, at censur aldrig kan genindføres. 

Borgerne har dog stadig et ansvar for 

det, de siger og skriver. Man må fx ikke 

komme med synspunkter, der er ærekrænkende 

over for andre. Hvis nogen føler sig 

krænket over noget, som en anden har 

sagt offentligt om dem, kan de sagsøge 

denne person. Man kan derefter blive 

tvunget til at betale erstatning til den, 

man har generet. 

§78: Foreningsfrihed 

Danmark er det land i verden, hvor der findes 

flest foreninger. Der står da også i 

Grundloven, at alle danskere kan danne en 

forening uden at få tilladelse. Man må dog

ikke danne en forening, der har til formål 

at foretage sig noget ulovligt. Foreninger 

må heller ikke forsøge at opnå deres formål 

ved hjælp af vold. 

§79: Forsamlingsfrihed 

Borgerne har ret til at samles til offentlige 

møder uden først at søge tilladelse. Til 

gengæld har politiet ret til at overvære alle 

offentlige møder. Man har lov til at demonstrere 

mod eller for hvad som helst. 

Man skal bare anmelde demonstrationen i 

forvejen, dvs. orientere politiet. 

Under en demonstration eller ved et offentligt 

møde har politiet pligt til at sørge 

for, at deltagerne ikke bliver forstyrret af 

andre. Politiet kan kun forbyde en demonstration, 

hvis det vurderes, at mødet vil forstyrre 

den offentlige ro fx i form af slagsmål 

eller trafikkaos. 

§81: Værnepligt 

Enhver mand, der erklæres egnet til forsvaret, 

har pligt til at aftjene sin værnepligt. 

Normalt betyder dette, at man bruger ca. et 

år på at være soldat. Nægter man at være i 

militæret, skal man i stedet udføre noget 

andet arbejde. Så er man militærnægter 

(civil værnepligt). I Danmark har kvinder 

ikke værnepligt. 

• Hvilke rettigheder og pligter er vigtigst 

for dig personligt? 

• Kender du samfund, hvor man har en anden 

opfattelse af demokratiet end i Danmark? 

• På hvilken måde adskiller disse samfund 

sig fra Danmark? 

25

26 

2 


Spørgeskemaundersøgelse 

Når du vil undersøge et emne eller 

en problemstilling nærmere, kan 

du vælge selv at producere dit materiale 

ved fx at arbejde ud fra en spørgende 

metode. Det vil give nogle førstehåndsinformationer, 

som du selv har fundet 

frem til. Denne type informationer kaldes 

også for primære kilder. 

Når man bruger en spørgende metode i 

sine undersøgelser, stiller man udvalgte 

personer et eller flere spørgsmål, enten 

mundtligt eller skriftligt. 

I en spørgeskemaundersøgelse stilles 

spørgsmålene altid skriftligt. Når man har 

lavet spørgeskemaet, giver man det til de 

personer, der skal besvare det. Disse personer 

kaldes for respondenter. 

En spørgeskemaundersøgelse kalder 

man også for en enquete. En enquete betyder, 

at man stiller nogle personer en række 

spørgsmål, som de selv svarer på. Personlig 

kontakt mellem spørger og svarer er altså 

ikke nødvendig. 

I denne workshop skal du lære, hvordan 

du kan lave din egen spørgeskemaundersøgelse. 

Før du går i gang 

Før du går i gang med at lave dit spørgeskema, 

er det vigtigt, at du gør dig fuldstændig 

klart, hvad du vil undersøge. I modsat 

fald risikerer du at få en masse irrelevante 

oplysninger, som du ikke kan bruge til at 

besvare din problemformulering. 

workshop 

Det er også vigtigt, at du sætter dig ind i 

stoffet, før du går i gang. Det er svært at 

stille gode spørgsmål, hvis man ikke ved 

noget om emnet i forvejen. 

Du bør også tænke over, hvad du tror, dine 

respondenter vil svare på spørgsmålene. 

Det kan være både interessant og sjovt 

at se om det, du troede, folk ville svare, også 

kom til at passe i virkeligheden. 

Desuden skal du finde ud af, hvad din 

egen holdning til problemstillingen er, og 

hvad svaret på problemformuleringen 

kunne være. Det du tror, er svaret på din 

problemformulering, og det du selv mener 

om emnet, kaldes for forforståelse. 

Det er i øvrigt vigtigt, at du hele tiden 

prøver at se tingene fra flere sider, dvs. er 

objektiv. Hvis du kun tager udgangspunkt 

i det, du selv mener, altså er subjektiv, kan 

undersøgelsen komme til at bygge på fordomme 

og manglende viden. En sådan undersøgelse 

kan naturligvis ikke bruges til 

særlig meget. 

Hvilke spørgsmål skal man stille? 

Et spørgeskema kan indeholde mange forskellige 

typer spørgsmål. Fælles for spørgsmålene 

er dog, at de alle skal være relevante 

i forhold til din problemformulering. De 

skal hjælpe dig med at finde svar på problemformuleringen. 

I en spørgeskemaundersøgelse skelner 

man mellem tre typer spørgsmål. 

1. Undersøgelsesspørgsmål: Spørgsmål

som direkte kan give svar på det, du gerne 

vil undersøge. 

2. Baggrundsspørgsmål: Spørgsmål der 

kan hjælpe dig med at inddele respondenterne 

i grupper. Det kan fx være spørgsmål 

om køn, alder, bopæl og beskæftigelse. 

3. Identifikationsspørgsmål: Spørgsmål 

der hjælper dig med at kontrollere, at du 

netop er kommet i forbindelse med de respondenter, 

du ønskede. Spørgsmålene 

bruges også som hjælp, hvis du senere vil 

have mulighed for at kunne finde tilbage 

til den enkelte respondent. 

Hvordan stilles spørgsmålene? 

Først og fremmest er det vigtigt, at spørgsmålene 

er formuleret kort og præcist. Du 

er ikke selv til stede til at vejlede respondenten 

under besvarelsen. Det er derfor 

meget vigtigt, at et spørgsmål kun kan forstås 

på én måde. Det kan være en god ide 

at prøve spørgsmålene af på en testperson 

for at se, om de er til at forstå. 

I en spørgeskemaundersøgelse skelner 

man mellem åbne og lukkede spørgsmål. 

Ved et åbent spørgsmål skriver respondenten 

selv svaret ned. Dette giver selvfølgelig 

mulighed for en mere nuanceret besvarelse. 

Til gengæld kan åbne spørgsmål 

være svære at tælle op og behandle statistisk. 

Når man spørger 50 mennesker om 

det samme, kan man jo risikere at få 50 

forskellige svar. Og så bliver det svært at sige 

noget generelt. Derfor bruger man som 

regel lukkede spørgsmål i en spørgeskemaundersøgelse. 

Det kan både være ja/nejspørgsmål 

eller spørgsmål, der kun kan besvares 

med ord som fx: meget, lidt, mindre, 

slet ikke. Man kan selvfølgelig også bruge 

begge typer spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen. 

Hvor mange spørgsmål 

skal man stille? 

Der findes ikke et korrekt svar på, hvor 

mange spørgsmål et spørgeskema skal indeholde. 

Faktisk kan man sige, at man skal 

stille lige så mange spørgsmål, som det er 

relevant, men samtidig så få som muligt. 

Er du i tvivl, kan du fx gøre følgende: 

1. Skriv ned: Skriv alle de spørgsmål ned, 

som kunne være interessante at få svar 

på i forhold til din problemformulering. 

2. Sortér: Find ud af, om nogle af spørgsmålene 

overlapper hinanden og skriv 

dem sammen til ét spørgsmål. 

3. Prioritér: Opstil en prioriteret liste over 

spørgsmålene og vælg et passende antal 

ud. 

Det er en hovedregel, at et spørgeskema 

ikke må tage for lang tid at besvare. Tag 

hensyn til dine respondenters tid og lav aldrig 

et spørgeskema, som tager mere end 

15 minutter at besvare. 

Hvem skal man spørge? 

Ligesom man ikke kan stille et uendeligt 

antal spørgsmål i sin undersøgelse, er det 

også begrænset, hvor mange personer, 

man kan spørge. Det kunne selvfølgelig 

være interessant at udspørge hele befolkningen 

om et emne, men i praksis er det 

ikke muligt. 

Derfor skal du forsøge at finde frem til 

netop den gruppe personer, det er relevant 

at udspørge. Her må man igen tage udgangspunkt 

i problemformuleringen og se, 

om den lægger op til at spørge bestemte 

personer frem for andre. 

I forhold til problemformuleringen på 

næste side er det mest relevant, at man 

vælger at give spørgeskemaet til elever fra 

skolens ældste klasser. Desuden skal man i 

denne undersøgelse også sørge for, at både 

drenge og piger svarer på spørgeskemaet. 

I din spørgeskemaundersøgelse kan du 

vælge at undersøge, hvad en bestemt samfundsgruppe 

mener. Du kan også vælge at 

undersøge, hvad befolkningen som helhed 

mener. Alt efter, hvad du vælger, kan din 

27 

workshop

28 

Problemformulering: 

Hvilken viden har 14-16-årige om deres borgerrettigheder. 

Hvad kan man gøre for, at man får 

mere viden om dette emne i skolen? 

Forforståelse: 

Jeg synes, at det er vigtigt, at man som borger i 

et land kender sine rettigheder. Jeg tror, at mange 

elever i skolens ældste klasser ikke ved særlig 

meget om deres borgerrettigheder. Jeg tror også, 

at drenge ved mere end piger om emnet, fordi 

de følger mere med i politik. Jeg tror, at det ville 

være en god ide at lave en årlig grundlovsdag på 

skolen, hvor eleverne fik noget at vide om emnet. 

problemformulering komme til at se således 

ud: 

Hvad mener småbørnsforældre om reklamer 

i tv? 

(samfundsgruppe) 

Hvad mener danskerne om reklamer i tv? 

(befolkningen som helhed) 

Som før nævnt kan man ikke spørge alle. 

Man er nødt til at udvælge nogle fra samfundsgruppen 

eller befolkningen til undersøgelsen. 

Når man vælger en del af en 

samfundsgruppe eller en del af befolkningen 

ud til en spørgeskemaundersøgelse, 

kalder man det for en stikprøveundersøgelse. 

Man skal altid forsøge at gøre sin undersøgelse 

så bred som mulig. Det kan fx gøres 

ved at spørge mænd og kvinder af forskellig 

alder, folk der bor forskellige steder 

eller har forskellige erhverv. 

Det er logisk, at jo flere du spørger, des 

større er sandsynligheden for, at du vil nå 

frem til svar, der repræsenterer hele gruppens/samfundets 

holdninger. Men du skal 

også huske på, at jo flere personer du spørger, 

jo flere spørgeskemaer skal du sam- 

workshop 

1 

menligne og arbejde videre med. Hvis du 

vælger for stor en gruppe, kan det hurtigt 

blive en meget tidskrævende og uoverskuelig 

undersøgelse. Igen er der altså tale om 

et skøn fra din side. Du må fra starten 

overveje, hvor stort et selvproduceret materiale, 

du kan overskue at arbejde med. 

Behandling af spørgeskemaer 

Når du har fået alle spørgeskemaerne retur, 

skal materialet behandles, så det bliver 

overskueligt. Det kan man gøre på mange 

måder. 

Du kan begynde med at optælle de lukkede 

spørgsmål. Hvor mange svarede „ja“? 

Hvor mange svarede „nej“? Du kan sætte 

resultaterne ind i diagrammer, der gør det 

lettere for dig selv og andre at se resultatet 

af undersøgelsen. 

Spørgsmål med svarmuligheder som fx 

„meget godt“, „godt“, „mindre godt“, 

„dårligt“ kan du vælge at inddele i kategorier, 

som tildeles en talværdi (fx: meget 

godt = 1, godt = 2, mindre godt = 3, dårligt = 

4). Herefter kan du regne dig frem til 

gennemsnitsopfattelsen. 

Selvfølgelig kan du selv tælle op, tegne

2 

Undersøgelsesspørgsmål: 

1. Må folk skrive, hvad de vil om dig i avisen? ❑ ja ❑ nej 

2. Følger du med i politik? ❑ ja ❑ nej 

3a. Synes du, at det ville være en god ide at indføre en årlig dag på din skole, 

hvor du kunne få noget at vide om dine rettigheder som borger i Danmark? 

❑ meget god ide ❑ god ide ❑ ikke en god ide 

3b. Hvorfor/hvorfor ikke?: 

............................................................................................................................................................ 

............................................................................................................................................................ 

Baggrundsspørgsmål: 

1. Hvor gammel er du? ❑ 14 år ❑ 15 år ❑ 16 år 

2. Køn? ❑ pige ❑ dreng 

Identifikationsspørgsmål: 

Måske kunne vi godt tænke os at snakke mere med dig om vores 

emne. Hvis du er interesseret i dette, så skriv navn og telefonnummer her: 

.......................................................................................................................................................... 

.......................................................................................................................................................... 

Her kan du se, hvordan man kan stille spørgsmål i et spørgeskema. Det er 

kun eksempler på spørgsmål. Der kræves måske flere spørgsmål i skemaet, 

hvis man skulle lave lige netop denne undersøgelse i virkeligheden. 

diagrammer m.m., men det er nemmere og 

giver flere muligheder at bruge en pc’er. På 

de fleste computere findes regneark og 

statistikprogrammer til netop den slags 

opgaver. 

Når du har dannet dig et overblik over 

svarene på spørgeskemaet, skal du i gang 

med at tolke svarene. I den forbindelse er 

det en god ide at stille dig selv disse 

spørgsmål: 

• Hvordan kan svarene bruges til at besvare 

min problemformulering? 

• Fik jeg bekræftet eller afkræftet min 

forforståelse? 

• Har svarene fået mine øjne op for nye 

sider af sagen? 

Fejlkilder 

Selv om man har gjort sig umage med udformningen 

af spørgeskemaet, kan man 

alligevel risikere at få nogle forkerte besvarelser. 

Det kaldes for fejlkilder. 

Man skal huske, at det er levende men- 

nesker, man arbejder med. Selv om man 

synes, at man har stillet et præcist spørgsmål, 

kan man ikke være sikker på, at respondenten 

opfatter det på samme måde 

som en selv. Det kan være meget svært at 

kontrollere, om det, der bliver spurgt om, 

rent faktisk også er det, der bliver svaret 

på. 

Man kan heller ikke sikre sig, at respondenten 

svarer ærligt på spørgsmålene. 

Måske svarer respondenten ud fra det, som 

han/hun tror, at man gerne vil høre. 

Man kan også risikere, at respondenten 

helt har undladt at svare på nogle af 

spørgsmålene. Måske fordi spørgsmålet 

har været for personligt, eller måske har 

respondenten ikke forstået spørgsmålet. 

Når du behandler dit spørgeskema, er 

det meget vigtigt, at du er i stand til at forholde 

dig kritisk til de svar, du får. Glem aldrig, 

at din spørgeskemaundersøgelse ikke 

giver dig indlysende sandheder, men mulige 

svar. 

29 

workshop

30 

Huskeliste 

• Begynd altid med at overveje, hvad du vil undersøge. 

• Skriv din forforståelse af emnet og din problemformulering ned. 

• Stil ikke for mange spørgsmål i spørgeskemaet. 

• Beslut hvem og hvor mange, der skal besvare spørgeskemaet. 

• Kontroller, at dine spørgsmål er korte og præcise. 

• Dine spørgsmål skal ikke være for personlige eller værdiladede. 

• Sæt god tid af til at behandle svarene. 

• Vær kritisk. 


spørgeskemaundersøgelser§ 

!!!!!! 

Når du skal udarbejde din egen tronfølgelov. Er der stadig opbakning til 

spørgeskemaundersøgelse, kan du denne lov i befolkningen? Er der måske 

vælge at tage udgangspunkt i et af stemning for at ændre loven, så den 

projektforslagene på denne side. Du kan førstefødte - uanset om det er en kvinde 

også nøjes med at bruge projektforslagene eller en mand - skal arve tronen? 

som inspiration. Måske har du en god ide 

til en undersøgelse. Husk at begynde med • Ifølge Grundloven skal man i dag være 

at skrive din problemformulering ned, så fyldt 18 år for at stemme. Hvad er dan- 

du ved præcis, hvad du vil undersøge. 

skernes holdning til valgretsalderen? 

Projektforslag med udgangspunkt • Ifølge Grundloven har kun mænd værne- 

i emnet: Grundloven 

pligt. Undersøg danskernes holdning til 

• Find eksempler på love, der gælder på din ideen om kvindelig værnepligt. Skal vi 

skole. Undersøg lærernes og elevernes overhovedet have værnepligt i Danmark? 

holdning til disse love. Sammenlign de to 

gruppers holdninger. Find forskelle og • Grundloven fortæller, hvilke love og reg- 

ligheder. Hvilke love er der stemning for ler der ligger til grund for vores fælles 

at ændre, og hvilke love er der flertal for samfund. Hvilket kendskab har befolk- 

at ændre. Du kan også vælge at tage udningen til Grundloven? Hvad ved de? 

gangspunkt i Grundlovens §76. 

Hvad ved de ikke? 

• Hvorfor har vi et kongehus i Danmark? 

Undersøg danskernes holdning til det 

danske kongehus. Er der forskel på 

mænds og kvinders holdning? I Grundloven 

af 1953 skete en ændring i den danske 

workshop 

• Tag udgangspunkt i emnet ytringsfrihed. 

Skal man have lov til at sige, hvad man vil, 

hvis det, man siger, er diskriminerende 

over for andre grupper i samfundet? Hvad 

mener dine jævnaldrende om dette?

3Kursusdel3 

Det politiske 

SySTEM 

31

32 

Politik er at ville 

Politik! Hvad har det med mig at 

gøre? Måske mere end du tror. Politik 

afgør, hvordan det samfund, 

du er en del af, er indrettet. Ligger der en 

ungdomsklub, hvor du bor? Er der cykelstier 

nok? Er forretningerne åbne, når du har 

brug for det? Det er alt sammen politik. 

„Politik er at ville,“ sagde Oluf Palme 

(1927-86), der engang var statsminister i 

Sverige. 

Du kan vælge at lade andre bestemme 

over dine livsvilkår. Du kan også vælge at 

prøve at få indflydelse på politikernes beslutninger. 

Du kan vælge at lade politik 

være noget, du ikke forstår dig på. Men du 

kan også vælge at sætte dig ind i de politiske 

spilleregler, så du kan spille med. Politik 

handler om dig. Derfor har du pligt til 

at tage del i det politiske liv omkring dig. 

• Hvad betyder politik for dig? 

• Hvor meget fylder politik i din hverdag? 

• Hvad gør du for at få indflydelse på politik? 

Folketinget 

I Danmark har vi et repræsentativt demokrati. 

Det betyder, at vi som befolkning har 

valgt nogle politikere til at træffe beslutninger 

på vores vegne. Disse folkevalgte 

politikere er samlet i Folketinget på Christiansborg. 

Folketinget har 179 medlemmer. De 175 

er valgt i Danmark. Grønland og Færøerne 

har hver to medlemmer. De 179 medlemmer 

skal udforme og vedtage nye love og 

holde kontrol med regeringen. Desuden er 

det Folketingets opgave at udpege den nye 

regering, når der har været folketingsvalg. 

• I Schweiz har man et direkte demokrati. 

Det betyder, at man har mange folkeafstemninger. 

Bør flere af de politiske beslutninger 

i Danmark afgøres ved folkeafstemninger? 

• Er det i orden, at Grønland og Færøerne 

altid har to pladser hver i Folketinget? 

Politiske partier og ideologier 

Da Grundloven blev underskrevet den 

5. juni 1849, forestillede man sig, at Folketingets 

medlemmer skulle være frie og 

uafhængige. 

Men medlemmerne begyndte meget 

hurtigt at samle sig i grupper med fælles 

holdninger, og de politiske partier opstod. 

Et politisk parti er en organisation, hvis 

mål er at få indflydelse på vigtige afgørelser 

i samfundet. Partiet arbejder ud fra en 

bestemt ideologi. En ideologi er holdningen 

til, hvordan samfundet bør være indrettet. 

Man kan sige, at ideologien er kernen 

i partiernes holdninger. 

Der er forskellige holdninger til, hvordan 

vi skal indrette vores samfund. Derfor er 

der også flere forskellige politiske partier. 

De ældste partier i Danmark er Det Konservative 

Folkeparti (oprindeligt hed partiet 

Højre), Venstre, Socialdemokratiet og Det 

Radikale Venstre. 

Tidligere talte man om disse partier som 

klassepartier, fordi vælgerne kom fra bestemte 

grupper i samfundet. Var man 

gårdejer, stemte man på Venstre. Arbejderne 

stemte på Socialdemokratiet. Det Konservative 

Folkeparti var arbejdsgivernes 

parti, mens husmænd og intellektuelle var 

radikale. Siden kom mange andre politiske

Meninger, holdninger og ideologi. 

De forskellige partiers grundlæggende ideologier er sammensat af meninger og holdninger. En ideologi 

siger bl.a noget om, hvordan samfundet bør ser ud. Ideologien er altså udtryk for vores grundlæggende 

værdier og er udgangspunktet for, hvordan vi handler i de situationer, hvor vi har en 

valgmulighed. 

Er man fx medlem af partiet Ventstre, siger man, at man har en liberalistisk ideologi. I figuren 

her kan man se, hvordan den liberale ideologi ville kunne udmønte sig i handling i forskellige politiske 

sager. 

Modellen kan også opstilles med en anden politisk ideologi fx konservatisme eller socialisme, så 

ville de enkelte punkter indeholde helt andre holdninger. 

IDEOLOGI- 

NIVEAU 

HOLDNINGS- 

NIVEAU 

M 

E 

N 

I 

N 

G 

S 

N 

I 

V 

E 

A 

U 

stabile 

ustabile 

Liberalisme 

1 Det enkelte menneske er selv i stand til at prioritere sine ønsker og behov. 

2 Når det enkelte menneske får lov til frit at konkurrere på det økonomiske 

område, vil der ske en harmonisk afvejning af de forskellige behov. 

3 Når det enkelte menneske får lov til frit at konkurrere på det politiske 

område, vil der ske en harmonisk afvejning af de forskellige behov. 

Decentralisering 

Uddannelsesområde: 

Ex: 

• Større indflydelse til 

forældrene i skolebestyrelserne. 

• Frit skolevalg 

Meningsniveauet: 

Her kan være tale om både ustabile og stabile 

meninger. Ved den ustabile mening forstås, at 

man svarer ja på et spørgsmål og den næste dag 

svarer nej til det samme spørgsmål. Man svarer, 

som „vinden blæser“. De stabile mening er derimod 

standpunkter. Man har samme svar på et 

spørgsmål over længere tid. 

Mindre offentlig sektor 

Sundhedssektor: 

Ex: 

• Private hospitaler 

• Privat rengøring på 

skoler og andre offentlige 

steder. 

Brugerbetaling 

Fritidsområde: 

Ex: 

• Betaling for lån af 

bøger på biblioteker. 

• Større støtte til eliteidræt. 

Holdningsniveauet: 

Her udgør flere stabile meninger tilsammen en 

holdning. Man har ensartede holdninger til flere 

sider af samme sag. 

Ideologi niveauet: 

Har de forskellige holdninger et fælles træk, udgør 

de en ideologi. 

33

34 

partier til, og i dag repræsenterer partierne 

ikke længere bestemte samfundsgrupper. 

Folketinget består i dag af en række forskellige, 

politiske partier, som alle forsøger 

at få indflydelse på de fælles beslutninger, 

der træffes på Christiansborg. 

• Hvilke fordele og ulemper ville der være 

ved et folketing, hvor ingen af de 179 medlemmer 

hørte til et bestemt parti? 

• Man siger, at der ikke længere findes partier 

med vælgere fra bestemte samfundsgrupper. 

Hvilke grunde kan der være til 

det? 

• Hvilke politiske partier kender du selv til, 

og hvad står de for? 

Det politiske liv på Christiansborg 

Hvis du har været på besøg på Christiansborg, 

har du sikkert set den store og flotte 

folketingssal. Her foregår afstemningerne. 

Hvis der ikke var mange politikere i salen 

den dag, du var på besøg, er årsagen 

måske, at politikerne var til møde et andet 

sted. Måske til gruppemøde med deres 

partigruppe eller til udvalgsmøde. 

Folketingsmedlemmerne er opdelt i 

grupper. Hvis man fx er valgt til Folketinget 

som repræsentant for Socialdemokratiet, 

er man automatisk medlem af Socialdemokratiets 

folketingsgruppe, og så deltager 

man i Socialdemokratiets gruppemøder. 

Gruppemøder 

På gruppemøderne diskuterer folketingsgruppen 

sin holdning til de forskellige politiske 

sager. Her beslutter partierne bl.a., 

om de vil stemme for eller imod et lovforslag. 

Det er ikke sikkert, at alle i gruppen 

har samme holdning til lovforslaget. Så 

diskuterer medlemmerne frem og tilbage. 

Alle gode gange tre. Et lovforslag skal som regel behandles tre gange i Folketinget, før det endeligt 

kan vedtages. Der fremsættes ca. 300 lovforslag om året, men ikke alle bliver vedtaget. 

PROBLEM RESULTAT STADFÆSTELSE 

LOVFORSLAG 

FØRSTE 

BEHANDLING 

Omtale i aviser, 

radio og fjernsyn 

Læserbreve og debatindlæg 

Henvendelser fra organisationer og 

enkeltpersoner 

Demonstrationer 

Forhandlinger mellem 

partierne 

UDVALG 

TREDJE 

BEHANDLING 

ANDEN 

BEHANDLING

De forsøger at blive enige, så de kan stemme 

det samme, når forslaget bringes til afstemning 

i folketingssalen. Det er nemlig 

vigtigt at vise de andre partier og vælgerne, 

at man har en fælles politisk holdning. 

Også selv om ikke alle i gruppen er enige. 

Det kaldes for gruppedisciplin. 

Kravet om gruppedisciplin kan betyde, 

at nogle i gruppen ender med at stemme 

imod deres egen overbevisning. Også selv 

om medlemmerne ifølge Grundlovens §56 

udelukkende er „...bundet ved deres overbevisning 

og ikke ved nogen forskrift af 

deres vælgere“. Engang imellem sker det 

dog, at medlemmerne udelukkende stemmer 

efter deres egen overbevisning. 

Udvalgsmøder 

Udover gruppemøderne deltager Folketingets 

medlemmer i forskellige udvalgsmøder. 

De fleste folketingsmedlemmer sidder 

i flere udvalg. Hvert parti har valgt nogle 

ordførere, som dækker hver deres område. 

Når der fx er møde i miljøudvalget, møder 

de forskellige folketingspartiers miljøordførere 

op sammen med de øvrige medlemmer 

af udvalget. 

Folketinget har mere end 20 forskellige 

udvalg. Det er udvalgenes opgave at diskutere 

de forskellige lovforslag, før og efter 

de bringes til behandling eller afstemning i 

folketingssalen. 

Når et lovforslag behandles i Folketinget, 

kan de forskellige folketingsmedlemmer 

stille spørgsmål til dem, der har stillet lovforslaget. 

De skal besvare spørgsmålene og 

argumentere for deres forslag. 

Lovgivning 

Et lovforslag skal gennem tre behandlinger 

i Folketinget, før det kan bringes til afstemning. 

Efter hver behandling bliver lovforslaget 

gennemarbejdet i udvalget. En 

stor del af Folketingets arbejde foregår 

altså i udvalgene. 

I Danmark og i andre demokratier er der faste 

regler for, hvordan valghandlingen skal foregå. 

Fx kontrolleres det, at hver enkelt vælger kun 

får en stemmeseddel. Der må heller ikke hænge 

valgplakater i lokalet, så vælgerne kan blive 

påvirket i sidste øjeblik. Alle afgiver deres 

stemme i en stemmeboks i hemmelighed, dvs. 

uden at nogen kan se, hvad man har stemt. 

35

36 

Der kan gå meget lang tid, fra et lovforslag 

bliver stillet, til det ender som en ny 

lov. Mange af lovforslagene når aldrig så 

langt. De bliver ganske simpelt ikke vedtaget 

af et flertal i Folketinget. Så bortfalder 

de. Lovforslagene kan tages op på et senere 

tidspunkt og behandles på ny. 

• Hvilke fordele eller ulemper er der ved, at 

et lovforslag skal behandles tre gange i 

Folketinget, før det kan bringes til afstemning? 

• Nogle mener, at kravet om gruppedisciplin 

er udemokratisk - hvad mener du? 

Folketingsvalg 

Der afholdes valg til Folketinget mindst 

hvert fjerde år. Det står i Grundloven. Der 

kan også holdes valg oftere. Statsministe- 

{ 

ren bestemmer, hvornår valget skal holdes. 

Det kaldes at udskrive valg. 

Folketingskandidater og valgkamp 

Når statsministeren har udskrevet valg, 

går der som regel tre til fire uger, før valget 

afholdes. I disse uger har de politiske partier 

meget travlt. De gør alt, hvad de kan, for 

at få så mange som muligt til at stemme 

på netop deres parti. De holder vælgermøder, 

stiller op til debatprogrammer i tv, 

hænger valgplakater op m.m. Disse aktiviteter 

er alle en del af partiernes valgkamp. 

Ikke alle partier kan uden videre opstille 

kandidater til folketingsvalget. Et politisk 

parti kan kun deltage i valget, hvis det er 

repræsenteret i Folketinget, når valget udskrives. 

Et nyt parti, eller et parti, der ikke 

kom ind ved sidste valg, skal indsamle underskrifter 

for at få lov til at stille op. Helt 

præcist 1/175 del af de stemmer, der blev 

Fordeling af mandater 

Danmark er opdelt i valgkredse efter befolkningstal og arealstørrelse. Opdelingen i 3 landsdele 

følger regionsgrænserne. Landsdelene er opdelt i 10 storkredse, der igen er opdelt i 93 

opstillingskredse. De 135 kredsmandater fordeles i de 93 opstillingskredse. De 40 tillægsmandater 

fordeles på de 3 landsdele. 

kredsmandater tillægsmandater i alt 

Hovedstaden 

(4 storkredse) 38 11 49 

93 

opstillings- Sjælland-Syddanmark 

kredse (3 storkredse) 51 15 66 

Midtjylland-Nordjylland 

(3 storkredse) 46 14 60 

I alt 135 40 175 

De sidste 4 pladser i Folketinget fordeles med 2 til Færøerne og 2 til Grønland.

Vestjyllands 

Storkreds 

Sydjyllands 

Storkreds 

Nordjyllands 

Storkreds 

Østjyllands 

Storkreds 

Fyns 

Storkreds 

afgivet ved sidste folketingsvalg, svarende 

til ca. 20.000 stemmer. 

Stemmeafgivning 

Når partierne og folketingskandidaterne 

er fundet, kan stemmesedlerne trykkes. På 

en stemmeseddel kan man læse, hvilke 

kandidater der opstiller for hvilke partier. 

På valgdagen kan alle med stemmeret 

sætte deres kryds på stemmesedlen. Man 

har ret til at stemme, hvis man på valgdagen 

er fyldt 18 år, er dansk statsborger og 

har fast bopæl i Danmark. 

På stemmesedlen kan man vælge at sætte 

sit kryds ved et politisk parti (partistemme), 

eller man kan vælge at stemme på en 

af de opstillede kandidater (personlig 

stemme). Man bestemmer selv, hvor man 

sætter sit kryds, men man må kun sætte 

Sjællands 

Storkreds 

Bornholms 

Storkreds 

Nordsjællands 

Storkreds 

Københavns 

Omegns 

Storkreds 

Københavns 

Storkreds 

Danmark er opdelt i tre 

landsdele: Hovedstaden, 

Sjælland-Syddanmark og 

Midt-Nordjylland. Landsdelene 

er opdelt i 10 storkredse. 

Bornholm hører 

med til Hovedstaden. 

ét. Ellers bliver stemmesedlen erklæret 

ugyldig. 

Mandatfordeling 

Når alle stemmesedlerne er talt op, skal 

mandaterne - pladserne i Folketinget - fordeles. 

Det gøres efter et bestemt system. 

I Danmark fordeles mandaterne efter 

forholdstalsmetoden. Det betyder, at de forskellige 

partier får mandater i forhold til 

det samlede antal stemmer, de får ved valget. 

Får et parti fx 14 % af de afgivne stemmer 

i hele landet, skal de have 14% af de 

175 pladser i Folketinget. 

Danmark er delt op i valgkredse. Først 

fordeles kredsmandaterne. Så optælles de 

stemmer, som partiet har fået i hele landet, 

og ud fra det tal fordeles tillægsmandaterne. 

37

38 

De sidste fire pladser går til folketingskandidaterne 

valgt i Grønland og på Færøerne. 

Fordelingen af tillægsmandater betyder, 

at hvert parti får det antal mandater i Folketinget, 

som svarer til det antal stemmer, 

som partiet har fået ved valget. 

Spærregrænse 

Der er dog sat en nedre grænse for antallet 

af stemmer, der skal til, for at et parti kan 

komme i Folketinget. Denne grænse kaldes 

for spærregrænsen. For at blive valgt til Folketinget 

skal mindst 2% af vælgerne i hele 

landet have sat deres kryds ved partiet, eller 

partiet skal have vundet et kredsmandat. 

Man kan diskutere, om spærregrænsen 

er god eller dårlig. Nogle mener, at det er 

en udemokratisk regel, fordi den forhindrer 

de meget små partier i at komme i 

Folketinget. Andre mener, at det ville blive 

alt for besværligt at få gennemført beslutninger 

i Folketinget, hvis der var endnu 

flere partier, som skulle arbejde sammen, 

end der er nu. 

• Hvilke grunde kan der være til, at der skal 

afholdes valg til Folketinget mindst hvert 

fjerde år? 

• Hvad påvirker vælgerne mest i en valgkamp? 

• I Belgien har man stemmepligt. Dvs. at 

det i princippet er strafbart ikke at stemme. 

Hvilke grunde kan der være til at indføre 

stemmepligt? 

Regering og regeringsdannelse 

Når mandaterne er fordelt, er det nye folketing 

dannet. Dets første opgave er at tage 

stilling til, hvilken regering der kan dannes. 

Har et parti fået mere end 50% af stemmerne 

ved valget, har det flertal og kan 

danne regering. Men fordi Folketinget be- 

står af mange partier, har et parti sjældent 

flertal alene. Hvert parti peger på, hvem 

det mener skal danne regering. Det parti, 

som flest støtter, får regeringsmagten. 

Et parti kan danne regering alene eller 

sammen med et eller flere andre partier. 

Har regeringen mere end 50% af mandaterne, 

kaldes det en flertalsregering. Har 

den under 50%, er det en mindretalsregering. 

Regeringen har ifølge Grundloven den 

udøvende magt. Regeringen skal sørge for, 

at de love, som Folketinget vedtager, bliver 

ført ud i livet. 

Regeringen består af et antal ministre 

udpeget af statsministeren. Antallet af ministre 

er forskelligt fra regering til regering. 

Som regel vælger statsministeren sine 

ministre blandt Folketingets medlemmer. 

Han kan dog også vælge en person 

udefra. Fx kan det være, at denne person 

har en helt speciel viden, som betyder, at 

personen er mere kvalificeret til ministerposten 

end de regeringsmedlemmer, statsministeren 

har at vælge imellem. Ministre, 

der ikke er valgt som medlemmer af Folketinget, 

har ikke stemmeret i Folketinget. 

Ministrene har hver deres arbejdsområde, 

som de har ansvaret for. Fx beskæftiger 

kulturministeren sig med teater, film og 

andre kulturelle spørgsmål. Kulturministeren 

er den højeste myndighed i sit ministerium 

- Kulturministeriet. 

Der findes mange andre ministerier, fx 

Justitsministeriet, Undervisningsministeriet 

og Skatteministeriet. 

Til at hjælpe sig har ministrene en gruppe 

embedsmænd. De har en relevant uddannelse 

og er ansat til at hjælpe ministrene 

med deres arbejde. Embedsmændene er 

upolitiske og skal være loyale over for den 

folkevalgte regering. Det betyder, at de ikke 

må lade deres personlige holdninger 

påvirke deres arbejde. 

Folketingets medlemmer spiller en stor

olle på den politiske scene og i medierne. 

Men der er også andre politiske medspillere. 

• Hvorfor kan det være problematisk at have 

mindretalsregeringer? 

• Statsministeren kan udnævne en person 

til minister, selv om personen ikke er valgt 

til Folketinget. Diskuter denne problemstilling. 

• I USA skiftes embedsmændene ud, når der 

skiftes regering. Det gør man ikke i Danmark. 

Hvilke fordele og ulemper kan der 

være ved at gøre som i Danmark? 

Kommuner og regioner 

Danmark er opdelt i 5 regioner og 98 kommuner. 

Folketinget fastlægger gennem lovgivningen 

rammerne for kommunernes arbejde. 

Indenrigsministeriet holder øje med, 

at kommunerne holder sig inden for disse 

rammer. 

Kommunerne styres af kommunalbestyrelser 

med en borgmester i spidsen. Der er 

kommunalvalg hvert fjerde år. Her opstiller 

de politiske partier de kandidater, som kan 

vælges ind i kommunalbestyrelsen af kommunens 

borgere. 

Medlemmerne af kommunalbestyrelsen 

sidder i forskellige udvalg på samme måde 

som i Folketinget. Kommunalbestyrelsen 

arbejder med de opgaver, der vedrører 

kommunens borgere. I København hedder 

kommunalbestyrelsen Borgerrepræsentationen. 

Folketinget løser de opgaver, der har med 

hele Danmark at gøre, fx bygning af motorveje 

eller drift af universiteter. Lokale opgaver 

overlades derimod til kommunerne. 

Det kan fx være biblioteker eller skoler. Regionerne 

har også en række opgaver, først 

og fremmest driften af sygehusvæsnet. 

Selv om nogle opgaver overlades til regi- 

oner og kommuner, vil staten gerne sikre, 

at standarden er nogenlunde ens overalt i 

landet. Derfor står kommunerne for driften 

af folkeskolerne, mens Undervisningsministeriet 

bestemmer, hvilke fag der skal undervises 

i. 

• Hvilke opgaver bruger politikerne i din 

kommune mest tid på? 

Interesseorganisationer 

Interesseorganisationer har også indflydelse 

på de politiske beslutninger. En interesseorganisation 

er, som ordet antyder, en organisation, 

der varetager nogle bestemte 

interesser. Det gør interesseorganisationerne 

ved at stille krav til omgivelserne. Nogle 

mennesker melder sig ind i en interesseorganisation 

for på den måde at få indflydelse 

på de beslutninger, som politikerne 

træffer. 

Interesseorganisationerne kan repræsentere 

en bestemt gruppe mennesker eller en 

bestemt sag. En fagforening repræsenterer 

fx en gruppe lønmodtageres interesser. 

Fagforeningerne beskæftiger sig derfor 

bl.a. med arbejds- og lønforhold. Danmarks 

Naturfredningsforening repræsenterer en 

sag. Denne forenings formål er at varetage 

naturens interesser. 

Interesseorganisationerne kan forsøge at 

påvirke beslutningstagerne direkte. Måske 

vælger de at kontakte en folketingspolitiker 

for at overbevise ham eller hende om 

deres sag. De kan fremsætte et ønske om at 

blive hørt, når en ny lov skal udformes. På 

den måde kan interesseorganisationerne 

være med til at sætte deres præg på lovgivningen. 

Interesseorganisationerne forsøger 

selvfølgelig kun at præge de lovforslag, 

som har betydning for netop deres sag. 

Interesseorganisationerne kan også for- 

39

Sagsområder 

Det sociale 

område 

. 

Sundhed 

B 

Uddannelse 

A 

Kultur 

I 

Infrastruktur 

Q 

Miljø 

t 

Opgaver 

under staten 

Den Sociale Ankestyrelse (øverste 

instans for klager over pensioner 

og dagpenge) 

Fødevareministeriet, 

Lægemiddelstyrelsen, 

Sundhedsstyrelsen og 

Tobaksskaderådet 

Erhvervsuddannelser, gymnasier 

Videregående uddannelser 

fx universiteter og 

seminarier 

DR og TV2 

Teatre 

Musik 

Kunst 

Museer 

Motorvejsnettet, ansvar for 

størstedelen af togtrafikken 

og banenettet samt andel i 

metroen 

Overordnede miljøopgaver, 

klagesager vedrørende miljø 

Opgaver 

under regionerne 

Drift af institutioner for udsatte grupper 

med særlige behov 

Sygehusvæsnet, sygesikring, 

behandlingspsykiatri 

Specialiceret specialundervisning, drift af 

kommunikationscentre (institutioner for 

personer med tale-, høre eller 

synsvanskeligheder) 

Tilskud til teatre, musik, museer og kunst 

Drift af trafikselskaber i samarbejde med 

kommunerne 

Enkelte miljøopgaver 

Opgavernes fordeling mellem stat, regioner og kommuner 

I skemaet kan du se, at det er kommunerne, som har ansvaret for driften af landets folkeskoler, selv 

om det rent faktisk er staten (dvs. Folketinget), der bestemmer, hvad der overordnet skal foregå i 

landets skoler. Det betyder, at kommunerne skal betale for noget, som andre bestemmer, de skal 

gøre. Staten giver kommunerne en pose penge, når de pålægger dem opgaver, men det er ikke altid, 

at kommunerne er enige i størrelsen af disse beløb. Regionerne har ansvar for en regional udvikling 

inden for de enkelte områder.

Opgaver 

under kommunerne 

Daginstitutioner 

Ældreforsorg 

Kontanthjælp 

Familiepleje 

Specialinstitutioner 

Socialpsykiatri, hjemmesygepleje, 

etablering af sundhedscentre, ansvar 

for forebyggelse af sygdom, pleje og 

genoptræning efter hospitalsophold 

Folkeskoler 

Specialundervisning 

Indvandrerundervisning 

Biblioteker 

Musikskoler 

Tilskud til idræt, foreninger, musik, 

teater og museer 

Lokale veje, deltagelse i trafikselskaber 

og finansiering af lokal bustrafik, 

vandforsyning, spildevand, renovation 

Lokale miljøopgaver 

godkendelse af byggesager 

søge at påvirke politikerne indirekte. Fx 

ved at omtale en bestemt politikers behandling 

af deres sag meget positivt. På 

den måde får politikeren gratis omtale 

blandt organisationernes medlemmer. Og 

positiv omtale kan alle lide. Måske især politikerne. 

Jo mere omtale de får - jo flere 

mennesker får kendskab til deres holdninger. 

Det kan betyde flere stemmer fra vælgerne. 

Interesseorganisationernes forsøg på at 

påvirke beslutningstagerne kaldes lobbyisme. 

Ordet er engelsk og hentyder til det 

faktum, at meget af denne påvirkning foregår 

i lobbyen - det engelske ord for korridor 

eller gang. Selv om de politiske beslutninger 

officielt træffes i folketingssalen, 

foregår en stor del af forarbejdet i gangene 

omkring den. 

• Hvilken sag skulle en interesseorganisation 

arbejde for, hvis du skulle være medlem? 

Medlem af et politisk parti 

Som medlem af en interesseorganisation 

har man mulighed for at få politisk indflydelse. 

Det får man også ved at melde sig 

ind i et politisk parti. 

Over hele landet findes der vælgerforeninger, 

som er en slags underafdelinger af 

de politiske partier, som du kender fra 

Christiansborg. 

Alle kan melde sig ind i et politisk parti. 

Som medlem af et parti betaler man et 

kontingent, der bruges til at støtte partiets 

politiske arbejde. 

Medlemmerne af de politiske partier beslutter, 

hvem der skal opstilles til folketingsvalgene. 

Som medlem får man også 

en masse viden om, hvordan det politiske 

system i Danmark fungerer. Man modtager 

nyhedsbreve om partiets arbejde og er 

med til at tage stilling til aktuelle sager. 

41

42 

I vælgerforeningerne er der også andre 

aktiviteter som fx lokale debatmøder, udflugter 

og sociale arrangementer. Som ung 

kan man melde sig ind i en af partiernes 

ungdomsorganisationer. 

• Hvilke grunde kan der være til at melde 

sig ind i et politisk parti? 

Politiske signaler 

Du har også mulighed for at få politisk 

indflydelse, selv om du ikke melder dig ind 

i en interesseorganisation eller et politisk 

parti. Hver gang du sætter et kryds på en 

stemmeseddel, bruger du din politiske indflydelse. 

Fordelingen af stemmer er et politisk 

signal om, hvad befolkningen mener. 

Når du lader dine holdninger og synspunkter 

komme til udtryk gennem det, du 

gør og siger, påvirker du de politiske beslutninger. 

Nogle af dine holdninger og 

synspunkter siger du måske ikke højt, men 

alligevel udsender du hele tiden politiske 

signaler. Når du fx lægger et økologisk produkt 

i din indkøbskurv, sender du et signal 

til politikerne. Dit valg fortæller dem noget 

om, hvordan du synes, vi skal behandle vores 

natur. 

Vi kan som forbrugere gennem vores 

valg af varer forsøge at påvirke politiske 

beslutninger. I 1995 gennemførte 

Frankrig en række atomprøvesprængninger. 

Adskillige organisationer opfordrede 

forbrugerne verden over til 

at lade være med at købe fransk vin. 

På den måde håbede man, at Frankrig 

kunne tvinges til at ændre politik 

og stoppe sprængningerne. Det lykkedes 

dog ikke. Men mange forbrugere 

fik smag for vin fra andre lande. Salget 

af fransk vin i Danmark faldt fra 

en markedsandel på 54% i 1994 til 

40,8% i 1996. 

• Hvilke politiske signaler sender du til politikerne? 

Mediernes indflydelse på politik 

Borgerne i Danmark er med til at vælge 

politikerne. Det er altså ikke lige meget for 

politikerne, hvor folk sætter deres kryds på 

stemmesedlen. 

Før i tiden var der flest kernevælgere. En 

kernevælger er en person, som to gange i 

træk har stemt på det samme parti. I dag 

er der mange marginalvælgere. En marginalvælger 

kan finde på at skifte parti mellem 

valgene. Det er blevet mere almindeligt, 

at man stemmer på et parti, fordi man 

kan lide en bestemt politiker. Måske lader 

man være med at stemme på et parti, fordi 

der er en politiker i partiet, man ikke bryder 

sig om. Politikerne bliver derfor nødt til 

at lytte til de politiske signaler, folk sender, 

hvis de vil have deres stemme. 

Men de må også sørge for, at vælgerne 

ved, hvem de er. Det kan de gøre ved at 

bruge medierne. I dag lærer vi mange politikere 

at kende gennem medierne. Nyhedsmedierne 

kæmper om seer- og læsertal. 

På den måde bliver politik billed- og 

personfikseret. 

Medierne er også med til at gøre politik

mere sagsorienteret. Skal politikerne fx tage 

stilling til, hvordan volden kan mindskes, 

fokuserer medierne mere på konkrete 

sager end på den samfundsmæssige årsag 

til, at mennesker begår vold. En stemning 

kan piskes op på kort tid, og politikerne føler 

sig måske presset til at lovgive på de 

områder, folk er optaget af. Efter nogen tid 

er det hele glemt, og medierne kaster sig 

over et nyt emne. 

• Hvor får du din viden om politik fra? 

• Hvad har betydning for, om du kan lide 

en politiker? 

• Hvilke politiske sager koncentrerer medierne 

sig mest om? Hvorfor? 

Din mening er vigtig 

Medierne har altså stor indflydelse på, 

hvilke politiske emner, der diskuteres i befolkningen 

og på Christiansborg. Men de 

ville næppe tage emnerne op, hvis det ikke 

interesserede deres modtagere. Som modtager 

af mediernes budskaber træffer du 

altså et valg, hver gang du vælger et politisk 

mediebudskab fra eller til. 

De ting, du vælger at interessere dig for, 

og de politiske holdninger, du vælger at give 

udtryk for, er altså ikke ligegyldige. Derfor 

er det vigtigt, at du tager stilling til, 

hvordan netop du synes, at samfundet skal 

indrettes. Din mening om tingene er nemlig 

en vigtig del af det politiske spil, som er 

med til at forme dit liv. 

• Hvilke sager burde politikerne koncentrere 

sig om netop nu? 

• Hvad kunne få unge mennesker til at interessere 

sig mere for politik? 

I 1992 skulle Socialdemokratiet på en kongres vælge ny formand. Valget stod mellem Poul Nyrup 

Rasmussen og Svend Auken. Pressedækningen af den vigtige partikongres beskæftigede sig ikke så 

meget med de to kanditaters politik, men om personlige forhold og magtkampe. Når man ser dette 

foto, kan ingen være i tvivl om, hvem der blev valgt som formand. 

43

44 

Når du skal fortælle nogen om et 

emne eller overbevise nogen om 

dine synspunkter, kan du bruge 

sproget til at forklare dig med. Du bruger 

sproget mange gange i løbet af en dag. For 

det meste gennem samtaler med andre. 

Nogle talesituationer kræver mere forberedelse 

end andre. Det kan være situationer, 

hvor du skal formidle noget mundtligt til 

en større forsamling, fx ved en projektfremlæggelse 

eller ved et debatoplæg. Det 

er nogle mennesker rigtig gode til. Man 

kan sige om dem, at de forstår sig på „talens 

kunst“. 

I antikkens Grækenland beundrede man 

en god taler lige så meget, som man beundrede 

en god sportsmand. Det var en vigtig 

del af ens uddannelse, at man lærte at tale 

godt for sig. Som borger i et demokrati 

kunne man få indflydelse ved at tage ordet 

i folkeforsamlinger, og man førte selv sine 

sager ved retten. 

I dag har vi advokater til at føre vores sager 

i retten. Også politikerne taler på vores 

vegne, når de fremfører synspunkter i Folketinget. 

Men for at et demokrati kan fungere, 

er det vigtigt, at alle dets medlemmer 

tør tage ordet og sige deres mening om 

tingene. Det er på den måde, vi får indflydelse 

på, hvordan vores verden og hverdag 

ser ud. 

Retorik 

Alle har i teorien mulighed for at komme 

til orde i vores samfund. Desværre er det 

workshop 

3 

Metodeworkshop 3: 

Mundtlig formidling 

alt for ofte de samme personer, der tør tage 

ordet. 

At være god til at formidle et budskab 

mundtligt, er man ikke født med. Nogle 

mennesker har selvfølgelig lettere end andre 

ved at stille sig op og tale til en forsamling 

uden at blive generte. Men alle kan 

øve sig i at blive bedre retorikere. At være 

en god retoriker kommer af ordet retorik, 

der betyder læren om at tale godt. 

I denne workshop skal du lære at blive 

bedre til at forberede og fremføre dit emne 

eller dine synspunkter mundtligt på en 

forståelig og overbevisende måde. 

Fem indledende spørgsmål 

Forestil dig, at du er kommet i den situation, 

at du skal tale til en større forsamling. 

Heldigvis har du noget tid til at forberede 

dig på, hvad du vil sige - men hvor skal du 

ende og begynde? Et godt udgangspunkt 

er at stille dig selv disse spørgsmål: 

1. Hvad skal jeg tale om? (emnevalg og 

stofindsamling) 

2. Hvorfor holder jeg denne tale? (formål) 

3. Hvem skal jeg tale til? (målgruppe) 

4. Hvor skal jeg tale? (tid/sted) 

5. Hvordan skal jeg gøre det? (disposition 

og fremførelse) 

1. Emnevalg og stofindsamling 

Hvis du frit kan vælge, hvad du vil tale om, 

handler det først og fremmest om at finde 

frem til noget, som interesserer dig. Din

egen interesse for emnet vil automatisk 

smitte af på din tale og gøre den mere levende. 

Hvis emnet for din tale er bestemt på 

forhånd, må du finde ud af, hvad du synes 

er mest interessant at tale om ved netop 

dette emne. 

Derefter skal du indsamle det materiale, 

du har brug for. Dine tilhørere er sikkert 

interesserede i, hvad dit syn på emnet er. 

Men de vil også have facts. Nogle ideer og 

synspunkter kræver derfor nærmere undersøgelse, 

fx læsning af bøger og blade 

om emnet. Måske kender du en, der kunne 

være interessant at interviewe om emnet. 

Mange talere gør også brug af små anekdoter 

og citater, når de taler. Det kan gøre 

præsentationen af dit stof mere levende. 

Brugbare citater og anekdoter kan du altså 

også lede efter i denne fase. 

Skriv alle dine ideer på små huskekort. 

Dem skal du bruge senere, når du skal udarbejde 

en disposition for din mundtlige 

fremstilling. 

I denne fase handler det om at træffe 

nogle valg med hensyn til, hvad du vil tale 

om - og ikke tale om. Svaret på dette vil 

selvfølgelig også afhænge af, hvad formålet 

med din mundtlige fremstilling er, og 

hvem du skal tale til. 

2. Formål 

Hvis der er tale om en præsentation af noget, 

er formålet måske at oplyse dine tilhørere 

om det emne, du præsenterer dem 

for. I det tilfælde er det vigtigt, at du lægger 

vægt på at få så mange informationer 

som muligt med i din tale. 

Måske er formålet blot at underholde tilhørerne. 

Så er det vigtigere at overveje, 

hvordan du gør din mundtlige fremstilling 

interessant eller sjov og knap så vigtigt 

med informationerne. 

Måske vil du gerne overbevise tilhørerne 

om dine synspunkter - få dem til at hand- 

le, tænke eller føle på en bestemt måde. Så 

må du gøre meget ud af at overveje, hvordan 

du bedst får dine synspunkter frem, så 

andre kan se fornuften i dem. 

Ofte har den mundtlige fremstilling flere 

formål. Den kan sagtens være rig på informationer, 

underholdende og overtalende 

samtidig. Det vigtigste er, at du har et klart 

formål med din mundtlige fremstilling. 

Hvis det ikke er klart for dig selv, bliver det 

næppe klart for dine tilhørere. 

3. Målgruppe 

I en talesituation indgår en taler og en eller 

flere tilhørere. Som taler er du afsender 

af et budskab, som tilhørerne er modtagere 

af. Tilhørerne repræsenterer altså den 

målgruppe, som du skal rette din mundtlige 

fremstilling imod. 

Hvis man som taler til en forsamling 

kunne ønske tre ting, kunne det være, at 

tilhørerne skulle: høre efter, forstå og blive 

påvirket. 

Hvis du vil have tilhørerne til at høre efter, 

skal det, du taler om, have værdi for 

netop dem. Der er ikke meget mening i at 

tale til en gruppe vegetarer om, hvordan 

man steger en bøf. 

Skal tilhørerne forstå, hvad du taler om, 

må du også tilpasse sproget, så det passer 

til målgruppen. Taler du om biler til nogen, 

der ikke ved så meget om emnet, bør du 

nok forklare ord som karburator og servostyring 

nærmere. 

Du kan aldrig være sikker på, at dine ord 

påvirker tilhørerne. Men du kan være sikker 

på, at de ikke gør det, hvis din målgruppe 

finder emnet uinteressant. Eller hvis de 

ikke forstår, hvad du taler om. 

Senere i dette kapitel kan du læse om, 

hvordan du kan forsøge at påvirke dine tilhørere. 

4. Tid og sted 

Den situation, du er i, når du skal tale, har 

45 

workshop

46 

også betydning for din mundtlige fremstilling. 

Du skal tage højde for tidspunktet, talen 

holdes på. Er det om morgenen eller 

om aftenen? I anledning af julen eller foråret? 

Også stedet har betydning. Er det i klasseværelset 

eller på rådhuset? 

5. Disposition og fremførelse 

Når du gør dig overvejelser om emnet, 

målgruppen, tidspunktet og stedet, vil du 

opdage, at nogle ideer passer bedre end 

andre. Derfor skal du sortere i stoffet. Når 

du har udvalgt et passende antal tanker, 

synspunkter og informationer, skrives de 

ned på huskekort (hvis du ikke har gjort 

det i forvejen). 

Herefter skal du beslutte, i hvilken rækkefølge 

du vil fremføre dine ideer, synspunkter 

og informationer. Læg huskekortene 

i den ønskede rækkefølge. Kortene 

gør det nemt at tilføje eller fjerne ideer, 

indtil du har fundet frem til den helt rigtige 

disposition. 

Under arbejdet med dispositionen kan 

du stille dig selv disse spørgsmål: 

a) Passer ideen/synspunktet/informationen 

til formålet? 

b) Præsenteres ideerne/synspunkterne/ 

informationerne i en logisk rækkefølge? 

c) Er der overflødige overlapninger? 

d) Ved jeg nok om det udvalgte stof til at 

kunne besvare spørgsmål? 

e) Hvad vil være særlig godt at indlede 

og afslutte med? 

At lave en disposition for den mundtlige 

fremstilling er et vigtigt punkt, der ikke 

bør springes over. Dispositionen hjælper 

bl.a. med til at afgrænse emnet. Den hjælper 

dig også med at holde kursen, når du 

taler, så det ikke løber løbsk. 

Den klassiske mundtlige fremstilling består 

af tre dele: en indledning, en hoveddel 

og en afslutning. 

workshop 

Indledningen skal præsentere dit emne 

eller problemstilling og informere tilhørerne 

om, hvad de kan forvente at høre dig tale 

om. Indledningen har også det vigtige 

formål at vinde tilhørernes opmærksomhed, 

interesse og velvilje. 

Det vigtigste er, at du ikke kommer med 

for mange overflødige oplysninger i indledningen. 

Fat dig i korthed. Ellers mister 

du tilhørernes interesse. Hvis indledningen 

indeholder overraskende og nye informationer, 

er det en god måde at fange tilhørerne 

på. Men vent med at uddybe informationerne 

til senere. På den måde kommer 

indledningen til at virke som en appetitvækker 

for resten af din mundtlige 

fremstilling. Indledningen må selvfølgelig 

heller ikke være så kort, at tilhørerne ikke 

forstår meningen. Så vækkes deres irritation, 

og de vil være negativt indstillet over 

for det, der følger. 

I hoveddelen præsenterer du resten af dine 

tanker, synspunkter og informationer. 

Hvad og hvor meget hoveddelen indeholder, 

vil selvfølgelig afhænge meget af, 

hvad formålet med din mundtlige fremstilling 

er. Ved en projektfremlæggelse vil 

hoveddelen sikkert fylde meget og være 

rig på informationer. I andre talesituationer 

gælder det måske om at være så kortfattet 

og præcis som muligt. 

Afslutningen skal indeholde en opsamling 

og en konklusion. Her bør taleren igen 

fatte sig i korthed. Dog ikke så kort, at det 

kommer bag på dine tilhørere, at du er færdig. 

Det skal fremgå klart af det, du siger, 

at du er i gang med at afslutte din mundtlige 

fremstilling. Det vil skærpe tilhørernes 

opmærksomhed. Derfor er det også en 

god ide at gentage sine hovedsynspunkter 

i afslutningsdelen. På den måde har du en 

sidste chance for at formidle budskabet til 

dine tilhørere. Husk at takke dine tilhørere 

for opmærksomheden.

Appelformer 

Den politiske tale er en vigtig del af vores 

demokrati. Gennem disse taler har man 

mulighed for at fremføre sit syn på det 

samfund, vi lever i. Ofte vil den politiske 

tale være bygget op efter denne klassiske 

form: 

• Præsentation af problemstilling. 

• Fremførelse af egne synspunkter. 

• Belysning og tilbagevisning af modpartens 

synspunkter. 

• Gentagelse af egne hovedsynspunkter. 

Den politiske tales formål er at fremstille 

et eller flere synspunkter på en sådan måde, 

at de appellerer til tilhøreren. Det man 

siger, skal med andre ord overbevise tilhøreren 

om, at man har ret i sine synspunkter. 

Det er ikke ligegyldigt, hvordan man 

henvender sig til folk, hvis man gerne vil 

overbevise dem. Der findes tre klassiske 

måder at henvende sig på. De kaldes for 

appelformer: 

Logos: Her tales til tilhørernes fornuft 

og forstand. Taleren holder sig til 

sagen og beviser sine synspunkter 

gennem logiske forklaringer. 

Etos: Her tales til tilhørernes følelser. 

Taleren forsøger at vinde tilhørernes velvilje 

og berolige dem ved at virke oprigtig 

og troværdig. Man taler om, at nogle personer 

har meget etos, dvs. virker meget troværdige. 

Patos: Her tales også til tilhørernes følelser. 

Formålet er dog ikke at berolige, men 

at vække følelser som vrede, glæde eller 

ophidselse. 

I de fleste taler gøres brug af en eller flere 

appelformer. Hvis man vil overbevise 

nogen om noget, er det nemlig ikke altid 

nok at tale til deres fornuft. Hvis du vil fange 

tilhørernes opmærksomhed, er det lige 

så vigtigt at fremstå som en troværdig person 

og have evnen til at sætte sine tilhøreres 

følelser i kog. 

47 

workshop

48 

Nogle talere vælger bevidst at overdrive 

eller fordreje tingene. Og som mennesker 

bliver vi let revet med af vores følelser. En 

tale, der har stor vægt på følelsesappellen, 

kræver derfor en opmærksom tilhører, der 

ikke tror på hvad som helst. 

Argumentationskneb 

At tale for sin sag kaldes også at argumentere. 

Der findes en række argumentationskneb, 

som bruges flittigt, når politikerne 

holder taler. De mest brugte er: 

Autoritetsargument: Her fremhæves fx 

en person, som tilhørerne har respekt for: 

„Politiet er ligesom jeg meget bekymret 

over denne udvikling...“ 

Lykkeargument: Her lover taleren sine 

tilhørere bedre forhold: „Jeg vil sørge for, at 

alle unge får bedre...“ 

Trusselsargument: Her truer taleren sine 

tilhørere: „Hvis ikke denne lovgivning laves 

om, ser det sort ud for...“ 

Mængdeargument: Her henviser man fx 

til noget, som er fælles for mange mennesker: 

„Et flertal af befolkningen mener...“ 

workshop 

Manuskript 

Du bør afsætte god tid til at øve dig på det, 

du skal tale om. Alt for ofte står den, der taler, 

med hovedet begravet i sine noter. Det 

er ikke en særlig effektiv måde at få tilhørernes 

opmærksomhed på. Den ideelle 

fremførelse er den, hvor taleren kan klare 

sig uden skriftlige hjælpemidler. 

Den mest almindelige er den, hvor taleren 

støtter sig til et manuskript. Et manuskript 

kan enten være skrevet i sin fulde 

længde eller i stikordsform. Det vigtigste 

er, at det er overskueligt. Det er en god ide 

at understrege vigtige ord i manuskriptet. 

Du kan også skrive indledningen og afslutningen 

ned i sin fulde længde. Det giver ro 

både før og under den mundtlige fremstilling 

at vide, hvordan man skal starte og 

slutte. Sørg for at placere dit manuskript i 

læsehøjde. 

Visuelle hjælpemidler 

Som menneske lærer vi meget af de informationer, 

vi modtager gennem øjet. Det 

kan være vigtigt at tage højde for, når man 

skal formidle noget mundtligt.

At inddrage visuelle hjælpemidler som 

fx overheads, dias, film og plancher kan 

styrke den mundtlige fremstilling. En god 

illustration kan forklare noget, der ellers 

ville være tidskrævende og indviklet at 

gengive med ord. Brugen af visuelle hjælpemidler 

kan vække tilhørernes interesse 

og virke som et pusterum i talestrømmen. 

Både du og tilhørerne får mulighed for at 

samle tankerne, inden du går videre til nyt 

stof. 

Der bør dog altid være et velovervejet 

formål med at bruge visuelle hjælpemidler. 

Et klassisk eksempel er taleren, der læser 

op af sine mange overheads eller sætter 

sine tilhørere til at se lange ligegyldige videoklip. 

De visuelle hjælpemidler skal supplere 

den mundtlige fremstilling - ikke erstatte 

den. 

Kropssprog og stemmeføring 

Du kan tale nok så godt for din sag, men 

hvis ikke kroppen (gestikken), ansigtet (mimikken) 

og stemmen følger med, kan det 

blive svært at få budskabet igennem. Når 

du taler, kan du bruge kroppen og ansigtet 

til at understrege betydningen af ordene. 

Hvis du vil virke overbevisende, når du 

taler, skal du først og fremmest turde se dine 

tilhørere i øjnene. Nogle talere gør meget 

for at undgå at se på deres tilhørere. 

Det får tilhørerne til at føle sig ladt i stikken, 

og de vil hurtigt miste interessen for 

det, der bliver sagt. 

Brug din ansigtsmimik flittigt. Et stivnet 

ansigtsudtryk har samme effekt som øjne, 

der søger væk. Du skal også tænke over 

kropsholdningen. En rank person med 

front mod tilhørerne virker mere overbevisende 

og åben end den taler, der står med 

korslagte arme og falder sammen. 

Du bør også tænke over, hvordan du bruger 

dine hænder, når du taler. Du vil fremstå 

som nervøs og usikker, hvis du ikke kan 

holde hænderne i ro. Men lad være med at 

løse problemet ved at stikke hænderne i 

lommen. Det vil få dig til at virke uengageret 

og ligeglad. Sørg i stedet for at placere 

hænderne i en rolig udgangsposition - fx 

på en stoleryg eller på kanten af talerstolen. 

49 

workshop

50 

Der er ikke noget forkert i at tale til folks følelser, så længe det ikke misbruges. Der er desværre 

mange eksempler på misbrug af denne appelform. Adolf Hitler (1889-1945) og Martin Luther King 

(1929-68) var store retorikere. Adolf Hitler brugte retorikken til at forføre et helt folk. Martin Luther 

King forsøgte gennem retorikken at frigøre folk - de farvede i USA. 

Brug gerne hænderne til at understrege 

budskaberne med. En knyttet hånd kan fx 

bruges til at vise vrede, og en løftet pegefinger 

kan understrege en advarsel. Men 

overdriv aldrig ved at bruge den samme 

bevægelse for ofte. Det vil få dig til at 

fremstå som en, der spiller skuespil, og det 

vil ødelægge din troværdighed. 

Måden, du taler på, har også stor betydning. 

Sørg for at hæve og sænke stemmen 

engang imellem. En lille kunstpause er også 

en god måde at skærpe tilhørernes opmærksomhed 

på. 

Mange talere gør brug af retoriske 

spørgsmål i deres mundtlige fremstilling. 

Taleren forventer ikke et svar på en sætning, 

der indledes med spørgsmålet: „Hvor 

længe skal vi finde os i at...“. Alligevel vil 

det fange tilhørernes opmærksomhed, fordi 

man er vant til at lytte efter, når nogen 

stiller et spørgsmål. 

Det gælder om at appellere til så mange 

af tilhørernes sanser som muligt. Det gøres 

bedst, hvis du inddrager alle de „instrumenter“, 

du har at spille på. 

workshop 

Spørgerunde 

Mange mundtlige fremstillinger slutter 

med en spørgerunde. Her har tilhørerne 

mulighed for at stille uddybende spørgsmål, 

hvilket mange talere ser frem til med 

rædsel. Spørgerunden har dog mange fordele. 

Den er nemlig din mulighed for at få 

en dialog i gang med tilhørerne. Spørgsmålene 

giver dig mulighed for at se, hvordan 

din mundtlige fremstilling har påvirket 

tilhørerne. 

At der stilles spørgsmål, er et positivt 

tegn. Det fortæller dig indirekte, at de har 

lyttet til dig med interesse. Det betyder ikke 

noget, at du ikke kan svare på alle 

spørgsmål. Du kan ligesom dem ikke vide 

alt. 

Vær høflig og åben, når der stilles 

spørgsmål, og svar så godt, du formår. 

Husk, at et demokrati ikke trives gennem 

envejskommunikation, men gennem diskussion 

og dialog mellem mennesker.

!!!!!! 

• Begynd altid dine forberedelser med at stille dig selv de 

fem indledende spørgsmål. (Se side 44) 

• Overvej, hvilke appelformer og argumentationskneb, du 

kan bruge til at få dit budskab igennem. 

• Brug gerne visuelle hjælpemidler - men kun, hvor det supplerer 

det talte. 

• Vær opmærksom på dit kropssprog og din ansigtsmimik, 

når du taler. 

• Brug stemmen som virkemiddel. 

• Vær positivt indstillet over for spørgsmål og kommentarer. 

Huskeliste 

Projektforslag til mundtlig 

fremstilling 

IDanmark har vi en række politiske 

partier. De har hver deres opfattelse 

af, hvad der er bedst for vores samfund. 

I dette projekt skal du se nærmere på, 

hvad de forskellige partier mener om bestemte 

politiske spørgsmål. Du kan vælge 

en af opgaverne nedenfor, men det kan også 

være, at du har et helt andet politisk 

spørgsmål på hjerte. 

Når du har fundet frem til, hvilket politisk 

spørgsmål du vil tage udgangspunkt i, skal 

du se nærmere på, hvad de forskellige partier 

mener om spørgsmålet. Det kan du finde 

ud af ved at læse om partierne på deres 

hjemmeside. Man kan også søge informationer 

i bogen „Håndbog i dansk politik“. 

Dernæst skal du finde ud af, hvilken 

holdning der bedst passer til det, du selv 

mener om sagen. Dette parti skal du repræsentere 

i opgaven. 

Forbered nu en politisk tale om spørgsmålet, 

hvor du erklærer dig for eller imod. 

Argumenter for, hvorfor netop dine (og dit 

partis) synspunkter er de rigtige. Brug metodeworkshoppen 

om mundtlig fremstilling 

som hjælp til at forberede talen. 

Talen fremføres i klassen. Når din politiske 

tale er færdig, skal klassen stemme for 

eller imod dit synspunkt. 

Projektforslag med udgangspunkt 

i emnet: Det politiske system 

• Skal klassekvotienterne i danske skoler 

sættes op? 

• Skal bestråling af madvarer være tilladt? 

• Skal der være brugerbetaling på danske 

biblioteker? 

• Skal den fri abort afskaffes? 

• Skal der bygges flere ungdomsboliger? 

• Skal hash frigives? 

• Skal monarkiet afskaffes? 

• Skal der indføres indslusningsløn for unge? 

• Skal afgifterne på cigaretter og spiritus 

sættes ned? 

51 

workshop

Kursusdel4 

4 

Politiske 

MÅL og 

MIDLER

Et spil om magt 

mon ikke mange af os af og til tænker 

på, hvor dejligt det ville være, 

hvis vi vandt en million. Måske 

fantaserer vi endda om, hvordan vi ville 

bruge pengene. Nogle ville bruge alle pengene 

på ting, de altid har ønsket sig, men 

aldrig har haft råd til. Andre ville i stedet 

sætte pengene i banken. Desværre må de 

fleste nøjes med at drømme og i stedet 

bruge en stor del af livet på at gå på arbejde 

og tjene penge til mad, tøj og et sted at 

bo. 

Dine forældre sørger for, at du har et sted 

at bo og får mad hver dag. Måske får du 

lommepenge eller har et fritidsjob, så du 

har dine egne penge. Så ved du også, at 

hvis du bruger alle pengene med det samme, 

kan det være svært at klare resten af 

måneden. 

Sådan er det også i samfundet. Pengene 

skal slå til, for ellers ser det ikke godt ud 

for Danmark. Og ligesom du ikke kan købe 

alt, hvad du ønsker dig, er der også grænser 

for, hvor mange penge, vi kan bruge i samfundet. 

Derfor gør både politikere og økonomer 

sig mange tanker om, hvordan pengene 

skal bruges. De diskuterer fx, hvor høj skatten 

skal være, og hvor mange penge der 

skal bruges på uddannelse. Samfundets 

økonomi hænger sammen, og en ændring 

ét sted i samfundet kan få stor betydning 

for den samlede økonomi. 

• Hvad betyder penge for dig? 

• Hvordan bruger du dine penge? 

Det økonomiske kredsløb 

Man kan få et overblik over, hvordan sam- 

fundets økonomi hænger sammen, ved at 

se på det økonomiske kredsløb. Man bruger 

ordet kredsløb, fordi der er bevægelser både 

den ene og den anden vej fra de forskellige 

enheder. Der foregår altså en vekselvirkning. 

Der findes mange forskellige figurer af 

det økonomiske kredsløb, men de viser 

faktisk alle det samme, nemlig hvordan de 

enkelte enheder i økonomien påvirker hinanden 

og er afhængige af hinanden. 

Husholdninger 

I alle husholdninger er der en form for indtægt. 

Hvis man er ansat i en privat eller offentlig 

virksomhed, får man løn. Lønnen er 

den betaling, man får for at sælge sin arbejdskraft. 

Selv om man ikke arbejder, har 

man alligevel en indtægt, fx får de arbejdsløse 

dagpenge. Nogle borgere modtager 

overførselsindkomster, fx kontanthjælp, 

SU, børnecheck og boligsikring fra staten 

eller kommunen. Husholdningerne skal til 

gengæld betale skat til både stat og kommune. 

De penge, der er tilbage i husholdningerne, 

bliver brugt på mad, tøj og andre varer, 

privat forbrug, som købes i virksomhederne. 

Hvis husholdningerne har penge tilovers, 

kan de spare op i pengeinstitutterne. 

Skylder husholdningerne penge i banken, 

skal de betale renter. 

Når en familie tager på ferie i udlandet, 

får det betydning for det økonomiske 

kredsløb. De penge, som husholdningerne 

bruger på ferien, går nemlig ind i det økonomiske 

kredsløb i det land, hvor ferien 

holdes. Det betyder, at udlandet får glæde 

af pengene. 

53

54 

VARER 

FORBRUGSUDGIFTER 

PRODUKTION HUSHOLDNINGERNE 

OVERSKUD OG LØN 

ARBEJDSKRAFT OG KAPITAL 

Virksomhederne 

Virksomhederne lever af at producere varer, 

som sælges til husholdninger, stat og 

kommuner. Mange virksomheder sælger 

også varer til udlandet. Det kaldes eksport. 

Virksomhederne får således indtægter fra 

husholdninger i både Danmark og udlandet. 

Derudover kan staten og kommunerne 

give virksomhederne tilskud, og pengeinstitutterne 

kan investere penge i virksomhederne. 

Ligesom husholdningerne skal 

virksomhederne betale skatter og afgifter 

til staten og kommunerne, bl.a. gennem 

forskellige miljøafgifter. Det kan også 

være, at virksomhederne har udgifter til 

pengeinstitutterne, fordi de betaler af på 

lån. 

Måske kræver virksomhedernes produktion 

nogle bestemte reservedele, som ikke 

kan fås i Danmark. Så må virksomhederne 

købe delene i udlandet. Det kaldes import. 

Pengeinstitutterne 

Pengeinstitutterne låner penge ud til hus- 

DET SIMPLE KREDSLØB 

VAREKREDSLØBET 

PENGEKREDSLØBET 

Husholdningerne og produktionsenhederne 

danner et kredsløb ved gensidigt at udveksle 

"varer" og "penge". "Varer" kan i denne model 

være både produkter og arbejdskraft, mens 

"penge" dækker både udgifter, lønninger og 

overskud. 

holdninger og virksomheder og tjener derved 

penge i form af renter. Til gengæld har 

de udgifter til renter på opsparinger fra 

husholdninger og virksomheder. 

Staten, regionerne og kommunerne 

Staten, regionerne og kommunerne kaldes 

det offentlige. Det offentlige får indtægter 

gennem de skatter og afgifter, som husholdningerne 

og virksomhederne betaler. 

Det offentlige har lønudgifter til de offentligt 

ansatte i husholdningerne. Desuden 

sørger stat, regioner og kommuner for 

overførselsindkomster og mange gratisydelser 

til husholdningerne, fx skoler og 

hospitaler. Det offentlige har også udgifter 

på varer, som købes hos virksomhederne. 

Udlandet 

Udlandet har stor betydning for det økonomiske 

kredsløb, fordi Danmark har en åben 

økonomi. Det betyder, at virksomhederne 

både importerer og eksporterer varer. Virksomhederne 

har indtægter på de varer, 

som de eksporterer til udlandet. Desuden

UDLANDET 

EKSPORT IMPORT 

TIL INVESTERING 

PRODUKTION 

PENGE- 

INSTITUTTER 

VARER 

FORBRUGSUDGIFTER 

INDTÆGT 

OVERSKUD OG LØN 

ARBEJDSKRAFT OG KAPITAL 

kommer der penge fra udlandet til Danmark, 

når udenlandske turister holder ferie 

her i landet. Til gengæld koster det Danmark 

penge, når vi skal importere varer. 

Forskellen mellem import og eksport 

kaldes for betalingsbalancen. Når vi sælger 

mere til udlandet, end vi køber, kommer 

der overskud på betalingsbalancen. 

I et kredsløb hænger tingene sammen. 

Sådan er det også i det økonomiske kredsløb. 

Derfor kan ændringer et sted i kredsløbet 

påvirke hele økonomien. Hvis virksomhederne 

fx sætter lønningerne op, får 

de ansatte i husholdningerne flere penge. 

TIL OPSPARING 

SKATTER OG AFGIFTER 

LØN OG SOCIALE YDELSER 

DET ÅBNE KREDSLØB 

Denne figur deler samfundet op 

i fem enheder: husholdninger, 

virksomheder, pengeinstitutter, 

det offentlige og udlandet. Man 

kan se indtægter og udgifter fra 

de fem forskellige enheder. Pilene 

viser, hvordan pengene vandrer 

mellem dem. 

OFFENTLIGE TJENESTEYDELSER 

HUSHOLDNINGERNE DET OFFENTLIGE 

ARBEJDS- 

KRAFT 

ARBEJDSKRAFT 

Så skal husholdningerne selvfølgelig også 

betale mere i skat. På den måde får det offentlige 

flere penge til skoler, hospitaler 

osv. Samtidig har husholdningerne fået 

flere penge til at købe varer for, dvs. forbruget 

vokser. Derfor skal virksomhederne 

producere mere. Måske ansætter de nogle 

flere medarbejdere. Det mindsker antallet 

af arbejdsløse. Husholdningerne begynder 

måske også at spare flere penge sammen i 

banken, og det har betydning for pengeinstitutterne. 

Der sker altså en masse gode ting, når 

virksomhederne sætter lønningerne i vej- 

55

56 

ret. Men højere løn har også nogle negative 

virkninger på økonomien. 

Når husholdningerne får flere penge til 

forbrug, vil de begynde at købe flere dyre 

ting, fx biler og computere. Den slags varer 

producerer de danske virksomheder ikke 

selv, så dem må de købe i udlandet. Så stiger 

importen. Hvis eksporten ikke følger 

med, kommer der underskud på betalingsbalancen. 

Og det er ikke godt for den danske 

økonomi. 

Der sker også noget andet, når lønningerne 

stiger. Så bliver det dyrere for virksomhederne 

at producere varerne, fordi 

medarbejderne skal have mere i løn. Det 

betyder, at danske varer bliver dyrere end 

varer produceret i udlandet. Man siger, at 

konkurrenceevnen forringes. 

Det er altså svært, for ikke at sige umuligt, 

at ændre på noget i det økonomiske 

kredsløb, uden at det har både negative og 

positive konsekvenser. Derfor må man 

nøje overveje, hvilke ændringer, man mener, 

er de vigtigste. Man må altså finde ud 

af, hvilke økonomiske mål man har for 

samfundet. 

Den frie handel mellem alverdens lande betyder, 

at hvert land producerer de varer, det er 

bedst til. Der er en såkaldt international arbejdsdeling. 

Danmark er bl.a. kendt for produkter 

kendetegnet ved kvalitet og flot design. 

• Hvordan indgår du i det økonomiske 

kredsløb? 

• Hvad ville det betyde for samfundsøkonomien, 

hvis vi afskaffede alle skatter? Er 

det en god ide? 

• Hvordan kan man få folk til at spare penge 

sammen i stedet for at købe dyre importerede 

varer? 

Politiske mål 

Når man sætter sig nogle mål, træffer man 

samtidig nogle valg. Man kan nemlig ikke 

nå alle mål. Derfor må man finde ud af, 

hvilke mål der er de vigtigste. 

Forestil dig, at du selv kunne bestemme, 

hvordan samfundet skulle indrettes. Så ville 

du sikkert have mest lyst til at løse de 

problemer, der berørte netop dig. Den arbejdsløse 

ville skynde sig at skaffe en masse 

arbejdspladser. Og den, der ventede på 

en operation, ville afkorte ventelisterne på 

hospitalerne. 

Politikerne i Folketinget og regeringen 

har naturligvis også ønsker og mål. Men 

det er ikke deres opgave at se på egne personlige 

interesser, når der føres politik. Politikerne 

skal forsøge at gennemføre en politik, 

der er i hele samfundets interesse. 

Der er stor forskel på de politiske partier. 

Alligevel kan de fleste politikere blive enige 

om en række politiske mål: 

1) Fuld beskæftigelse. 

2) Overskud på betalingsbalancen. 

3) Lav inflation og stabile priser. 

4) Økonomisk vækst. 

5) Hensyn til miljøet. 

6) Ligevægt i statens budget. 

7) En rimelig fordeling af goderne. 

1. Fuld beskæftigelse 

Det er dyrt for samfundet ikke at udnytte 

den arbejdskraft, som er til rådighed. De 

arbejdsløse skal have udbetalt dagpenge 

eller kontanthjælp. Er man væk fra ar-

ejdsmarkedet i længere tid, er det svært 

at komme tilbage. Det kræver måske omskoling, 

og det koster samfundet mange 

penge. 

Men fuld beskæftigelse kan betyde, at 

man kommer til at mangle arbejdskraft. Så 

stiger lønningerne. Husholdningerne får 

flere penge, som de kan bruge på forbrugsgoder, 

der især importeres fra udlandet. Det 

betyder underskud på betalingsbalancen. 

2. Overskud på betalingsbalancen 

Overskud på betalingsbalancen betyder, at 

Danmark sælger mere i udlandet, end vi 

køber. Er der derimod underskud på betalingsbalancen, 

kommer Danmark til at 

mangle penge. Så må vi låne i udlandet, og 

det er dyrt i renter. Renterne skal betales 

tilbage, og på den måde bliver Danmark 

økonomisk afhængig af udlandet. 

Men for at få overskud på betalingsbalancen 

skal man føre en stram økonomisk 

politik. Dvs. man skal sørge for, at lønningerne 

ikke stiger. Så har folk ikke råd til at 

købe de importerede varer fra udlandet. De 

fleste danskere vil gerne have råd til forbrugsgoder. 

Derfor synes kun få, at en 

stram økonomisk politik er positiv, selv om 

det kan være nødvendigt i en periode. 

3. Lav inflation og stabile priser 

Lav inflation vil sige, at lønninger og priser 

ikke stiger hurtigere end i andre lande. Lav 

inflation betyder stabile priser, dvs. at priserne 

stiger langsomt. 

Men man kan kun have lav inflation, 

hvis man fører en stram økonomisk politik. 

4. Økonomisk vækst 

Jo mere vi producerer i Danmark, jo mere 

vækst. Hvis produktionen stiger, kommer 

flere i arbejde. Det er positivt for beskæftigelsen. 

Men vækst er ikke kun positivt. En stor 

vækst kan få negative konsekvenser for 

miljøet. 

5. Hensyn til miljøet 

Naturens ressourcer er ikke uendelige. 

Hvis der også skal være en ren klode til vores 

efterkommere, må vi tage hensyn til 

miljøet, når vi producerer varer. 

Men, jo skrappere miljøkrav, jo dyrere 

bliver produktionen. Varerne bliver dyrere 

og dermed sværere at sælge til udlandet. 

Og det er dårligt for eksporten. 

6. Ligevægt i statens budget 

De penge, der skal bruges i den offentlige 

sektor, kommer fra skatter, moms og afgifter. 

Har den offentlige sektor mange opgaver, 

er skatten høj. Sådan er det i Danmark. 

Kun få kan lide at betale meget i skat. 

Men, hvis den offentlige sektor ikke fik 

penge ind gennem skatterne, skulle pengene 

findes et andet sted. Det kunne fx betyde, 

at man måtte indføre brugerbetaling. 

Så skulle man betale hver gang, man brugte 

de offentlige serviceydelser: skoler, biblioteker, 

hospitaler, veje, politi osv. 

7. En rimelig fordeling af goderne 

Danmark er en velfærdsstat. Dvs. at samfundet 

tager sig af de svageste. I Grundlovens 

§75 står der, at man har ret til at blive 

forsørget af det offentlige, hvis man ikke er 

i stand til at forsørge sig selv. Princippet 

for den danske velfærdsstat er, at man skal 

yde og nyde efter evne. 

Men, hvad er en rimelig fordeling af goderne? 

Der er politisk uenighed om, hvor 

langt man skal gå for at hjælpe de svage i 

samfundet. Nogle politiske partier vil gøre 

meget, andre partier lidt. 

Selv om politikerne er enige om målene, 

kan de være meget uenige om, hvad der er 

vigtigst. Politik handler nemlig om, hvordan 

man fordeler ressourcerne. Derfor er 

det et spørgsmål om at prioritere, for det er 

57

58 

umuligt at nå alle målene. Denne prioritering, 

og de midler, man bruger til at nå målene, 

er det, der adskiller de politiske partier. 

• Hvilke politiske mål er de vigtigste efter 

din mening? 

• Er det et personligt ansvar eller statens 

ansvar at sørge for arbejde? 

• Hvad er, efter din mening, en rimelig fordeling 

af samfundets goder? 

• Hvor ville det være en god ide at indføre 

brugerbetaling? 

Ideologier 

De politiske partiers prioritering af de økonomiske 

mål og de midler, som partierne 

vil bruge for at nå målene, fortæller, hvilken 

ideologi de enkelte partier har. En ideologi 

er en række sammenhængende holdninger 

til, hvordan samfundet skal indrettes. 

En ideologi er derfor kernen i de politiske 

partiers synspunkter (se også side 33). 

Der findes flere forskellige ideologier, 

men man taler mest om de tre klassiske 

hovedideologier: liberalisme, konservatisme 

og socialisme. 

John Locke 

(1632-1704) 

- liberalismens fader. 

Liberalisme 

Liberalismen har sine 

rødder i England. Her 

opstod der omkring 

år 1700 nye tanker 

om, hvordan man 

skulle indrette samfundet. 

Samfundet 

var på det tidspunkt 

meget skævt. Få 

mennesker havde 

magt og penge, mens 

de fleste næsten intet ejede. 

En mand ved navn John Locke begyndte 

at tale om frihed og lighed. Han sagde 

bl.a., at alle mennesker er frie og lige, og 

derfor skal de have ret til fx at eje jord. 

John Locke mente, at mennesket af natur 

er fornuftigt og stærkt og derfor i stand til 

at klare sig selv.

Mange var enige med John Locke. De 

sagde, at samfundets økonomi ville udvikle 

sig bedst, hvis alle havde mulighed for at 

bestemme over deres eget liv. Staten skulle 

blande sig mindst muligt. 

Ideologien blev kaldt for liberalisme (liber 

betyder „fri“), og vi kender den også i 

dag. Denne ideologi ligger til grund for de 

liberale eller borgerlige, politiske partier. 

Partiet Venstre kalder sig Danmarks liberale 

parti. 

• John Locke mente, at mennesket er skabt 

fornuftigt og stærkt og kan klare sig selv. 

Hvad mener du? 

Edmund Burke 

(1729-97) - den første 

repræsentant for 

konservatismen. 

Konservatisme 

Konservatisme kommer 

af det latinske 

ord conservare, som 

betyder „at bevare“. 

Og det var netop det, 

englænderen Edmund 

Burke ville, da 

han begyndte at tale 

om konservatisme i 

slutningen af 1700tallet. 

I det meste af Euro- 

pa bredte de liberalistiske ideer med frihed 

og lighed sig. Edmund Burke brød sig ikke 

om de nye ideer. Han ville bevare det gamle 

samfund, som havde fungeret i århundreder. 

Mange godsejere og adelige var enige 

med Edmund Burke, for de ønskede at bevare 

deres penge og magtposition i samfundet. 

Samfundet havde brug for autoriteter, 

mente de. Det kunne fx være Gud, 

kongen, præsten i kirken eller familiens 

overhoved. For tilhængere af konservatismen 

var det vigtigt, at samfundet ikke udviklede 

sig for hurtigt. Man skulle ikke 

ændre på noget, men vente på, at samfundet 

udviklede sig i sit eget tempo. 

Vi kender også konservatismen i dag. 

Den ligger til grund for mange af Det Konservative 

Folkepartis politiske holdninger, 

men samtidig er partiet i dag også et liberalt 

parti. 

• Hvilke autoriteter har samfundet brug 

for? 

• På hvilken måde kan et samfund udvikle 

sig for hurtigt? 

Karl Marx (1818-83) 

har sammen med 

Friedrich Engels 

(1820-95) skabt 

socialismens ideer. 

Socialisme 

Socialismen opstod i 

midten af 1800-tallet 

som en reaktion på 

den liberale ideologi, 

der på det tidspunkt 

var meget udbredt i 

Europa. 

Tilhængere af socialismen 

mente, at 

liberalismen ikke 

havde gjort noget 

godt for samfundet. 

Der var grund- 

læggende noget galt med samfundets opbygning. 

Et lille mindretal ejede det hele, 

både fabrikker og jord. De ansatte en masse 

mennesker til at arbejde for sig til en lav 

løn, så virksomhedsejerne kunne tjene 

penge på arbejdernes arbejdskraft. 

En af socialismens kendteste tænkere, 

tyskeren Karl Marx, mente, at arbejderne 

var mere værd end deres løn. Arbejderne 

blev ifølge Marx fastholdt i deres fattigdom. 

Den situation ville føre til en krise, 

hvor arbejderne på et tidspunkt ville gøre 

oprør og få magten i samfundet. Marx 

mente, at arbejderne i fællesskab skulle eje 

jorden og fabrikkerne. 

Socialismen ligger til grund for det politiske 

system, som man i mange år havde i 

det gamle Sovjetunionen og Østeuropa. 

Socialismen kender vi også fra de sociali- 

59

60 

stiske partier i Folketinget. Både Socialdemokratiet, 

Socialistisk Folkeparti (SF) og 

Enhedslisten har rødder i den socialistiske 

ideologi. 

• Hvad er vigtigst - frihed eller lighed? 

Politiske midler 

Ideologierne fortæller os, hvor forskelligt 

de politiske partier ser på samfundet. Ideologierne 

fortæller også, hvordan de forskellige 

partier vil have, at økonomien skal se 

ud. Ved at se på partiernes økonomiske politik, 

kan man altså sige noget om deres 

ideologi. 

Markedsøkonomi 

I et samfund med markedsøkonomi styres 

samfundet af markedets frie kræfter. Populært 

sagt er det alles kamp mod alle. De 

stærke vinder, og de svage risikerer at bukke 

under. I et sådant samfund findes der 

ingen offentlig sektor. Alt ejes af private 

personer. Staten blander sig mindst muligt 

i økonomien. 

I et markedsøkonomisk samfund skal 

man forestille sig samfundsøkonomien 

som en markedsplads, hvor alle har en vare 

at tilbyde. Når du kigger på figuren med 

det økonomiske kredsløb (se side 55), er 

„varerne“ vekselvirkningerne mellem de 

økonomiske enheder. Ordet „varer“ dækker 

altså over både rigtige varer samt løn, 

arbejdskraft og serviceydelser fra det offentlige 

osv. 

„Varernes“ pris bestemmes af antallet af 

„varer“ på markedet - det såkaldte udbud - 

og af hvor mange der ønsker at købe „varen“ 

- det man kalder efterspørgsel. Hvis 

„varen“ ikke kan sælges til den fastsatte 

pris, må prisen sættes ned. Andre „varer“, 

som er mere efterspurgte, sættes op i pris, 

hvis folk er villige til at betale. 

Der findes intet samfund med markeds- 

økonomi i den „rendyrkede“ form. Det 

nærmeste, man kommer et sådant samfund, 

er USA og Japan. Her er den offentlige 

sektor lille. Man skal betale for de fleste 

serviceydelser, fx skal man sørge for at have 

en forsikring, der dækker sygdomsbehandling 

og selv betale sin uddannelse. 

Markedsøkonomi bygger på ideologien 

liberalisme. I liberalismen er frihed og lighed 

vigtig. Sådan er det også i et markedsøkonomisk 

samfund. Faktisk er friheden 

vigtigere end ligheden. Det betyder, at der 

bliver stor forskel på rig og fattig. Folk med 

mange penge har råd til de dyre „varer“. 

Og fordi „varer“ i det økonomiske kredsløb 

ikke bare er tv og biler, men også uddannelse 

og sygdomsbehandling, kan fordelingen 

af samfundets ressourcer meget 

hurtigt blive skæv. 

• Hvilke ulemper er der ved et samfund 

med stor forskel på rig og fattig? 

Planøkonomi 

I et samfund med planøkonomi bestemmer 

staten alt. Den ejer virksomhederne og bestemmer, 

hvad der skal produceres. Staten 

bestemmer også, hvad varerne skal koste. 

Den styrer altså al produktion, og derfor er 

der ingen konkurrence på markedet. 

Staten tager sig af alle opgaver. Den garanterer, 

at alle har arbejde, bolig og mad. 

På den måde kan alle borgerne i samfundet 

være trygge. 

Men det har vist sig, at de planøkonomiske 

samfund også har mange ulemper. Når 

staten skal styre og kontrollere alt, er der 

ikke meget plads til den enkelte borger. 

Det økonomiske system „stivner“, fordi 

staten fratager borgerne lysten til at foretage 

sig noget på egen hånd. 

Det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa 

havde gennem mange år planøkonomi. Det 

fungerede ikke særlig effektivt. Staten blev

opfattet som en magtfaktor, som almindelige 

mennesker ikke havde nogen indflydelse 

på. Systemet var heller ikke i stand 

til at give folk samme levestandard som i 

Vesten, og det fik mange til at protestere. 

Planøkonomien har vist sig ikke at fungere 

i praksis. De tidligere planøkonomiske 

samfund er brudt sammen og har i dag 

indført markedsøkonomi. 

Planøkonomien bygger på den socialistiske 

ideologi. I et planøkonomisk samfund 

prioriterer man lighed højere end frihed. 

Staten skal sørge for, at så mange som mu- 

ligt får de grundlæggende behov dækket. 

Dette er vigtigere end det enkelte menneskes 

frihed til at vælge selv. 

• Hvad menes der med, at det økonomiske 

system „stivner“ i et planøkonomisk samfund? 

Blandingsøkonomi 

Som sagt findes der ingen lande, som styres 

udelukkende markedsøkonomisk. Det 

skyldes, at der i alle samfund er opgaver, 

Politiske mærkesager 

Planøkonomi hænger sammen med socialisme. Den socialistiske ideologi kaldes ”venstreorienteret”. 

Markedsøkonomi hænger sammen med liberalisme. Den liberalistiske ideoligi kaldes 

”højreorienteret”. 

De to politiske yderpunkter har hver deres mærkesager, som kan stilles op over for hinanden: 

VENSTRE HØJRE 

Socialisme (planøkonomi) Liberalisme (markedsøkonomi) 

”Lighed er vigtigere end frihed” ”Frihed er vigtigere end lighed” 

• ophævelse af privat ejendomsret • privat ejendomsret 

• alle skal dele samfundets ressourcer • man skal have mulighed for at 

(alle skal have lige meget) blive rig. Nogle bliver rige og andre fattige. 

• der lægges vægt på den offentlige sektor • der lægges vægt på den private sektor 

(privatisering) 

• gratisprincip for offentlige ydelser • betalingsprincip for offentlige ydelser 

(brugerbetaling) 

• staten skal være regulerende • staten skal blande sig så lidt som muligt 

(offentlig planlægning) (privat initiativ) 

• socialt boligbyggeri (lejeboliger) • ejerboliger 

• kollektiv trafik • privatbilisme 

• så meget som muligt i løn til de ansatte • så stort overskud i virksomhederne som muligt 

• prioritet: fuld beskæftigelse • prioritet: lave skatter 

Det er naturligvis firkantet fremstillet, men det illustrerer yderfløjene i dansk politik. I mellem 

de to yderfløje, kan man placere socialliberalismen med blandingsøkonomien, der forsøger at 

kombinere fordelene og undgå ulemperne ved henholdsvis plan- og markedsøkonomi. 

61

62 

som det offentlige er nødt til at påtage sig 

ansvaret for. Der er også grænser for, hvor 

stor fattigdom et samfund vil acceptere. 

Det ville være en god ide med et økonomisk 

system, som har markedsøkonomiens 

fordele, men ikke dens ulemper, samt 

de positive ting fra planøkonomien, men 

ikke de negative. På den måde får man 

statsstyring samtidig med, at man bevarer 

det private initiativ. Denne økonomiske 

struktur hedder blandingsøkonomi og findes 

bl.a. i Danmark. 

Holdningen bag blandingsøkonomi er 

den, at man forsøger at opnå en balance 

mellem det, staten bestemmer, og det, som 

den enkelte borger bestemmer. I et samfund 

med blandingsøkonomi ønsker man 

at sikre de svage i samfundet samtidig 

med, at der er mulighed for, at den enkelte 

borger selv kan vælge. 

Ved hjælp af lovgivning på forskellige 

områder sørger staten for, at der er en vis 

styring af økonomien. Gennem skatteopkrævning 

omfordeler staten borgernes 

indtægter. På den måde kan man undgå 

store økonomiske skel i befolkningen. 

Blandingsøkonomi bygger på tanker fra 

både den socialistiske- og den liberalistiske 

ideologi. Det kaldes socialliberalisme. 

• Hvilke opgaver klarer private firmaer 

bedre end det offentlige? 

• Hvad er bedst - folkeskoler eller privatskoler, 

og hvorfor? 

Danmark - en velfærdsstat 

I Danmark forsøger vi at skabe et samfund, 

hvor alle er frie og lige. Vi har en stor 

offentlig sektor, som sørger for tryghed for 

borgerne. Vi lægger vægt på, at samfundet 

har et ansvar over for de svage, så ingen lades 

i stikken. Staten træder til, hvis man 

bliver syg, mister sit arbejde eller af en anden 

grund har brug for økonomisk hjælp. 

Et sådant samfund kaldes en velfærdsstat. 

I en velfærdsstat har staten mange udgifter, 

og borgerne betaler en høj skat. Faktisk 

er Danmark et af de lande i verden 

med den højeste indkomstskat. Skatten 

går til de mange velfærdsgoder, som alle 

har mulighed for at få del i. 

Sådan har det ikke altid været. Selv om 

der i grundlovsændringen i 1953 (se side 23, 

§75) blev formuleret tanker om velfærd for 

alle, tog det mange år, før velfærdsstaten 

blev en realitet. 

Den danske velfærdsstat blev opbygget i 

1950’erne og udbygget i 1960’erne og 

1970’erne. Der blev bygget nye skoler, vuggestuer, 

børnehaver og hospitaler. Der blev 

vedtaget love om pension, barselsorlov og 

økonomisk hjælp til samfundets svageste. 

Tilsammen betød det en højere velfærd for 

borgerne. 

Men den danske velfærd er blevet dyr - 

dyrere end politikerne regnede med, da de 

vedtog lovene. Udviklingen af velfærdsstaten 

havde gode muligheder i 1960’erne, da 

der var økonomisk vækst i Danmark. Men 

fra starten af 1970’erne blev den økonomiske 

vækst svagere. Man begyndte at diskutere, 

hvordan man skulle blive ved med at 

få råd til velfærden. Nogle mente, at velfærdsstaten 

var gået for vidt. I stedet for at 

koncentrere sig om samfundets svageste 

blev der brugt en masse penge på overførselsindkomster 

til mennesker, der godt 

kunne klare sig selv uden økonomisk 

hjælp fra det offentlige. 

I dag diskuterer man også, om der er råd 

til velfærdsstaten. Både politikere og borgere 

må derfor tage stilling til, hvordan 

fremtidens velfærdssamfund skal se ud. 

• Hvem skal tage sig af de svage i samfundet? 

• Hvordan synes du, at fremtidens 

velfærdsstat skal se ud?


Informationssøgning 

Det er umuligt at skrive en bog, der 

indeholder alle de informationer, 

som et menneske har brug for. 

For det første er der forskel på, hvad vi 

hver især opfatter som relevant viden. Selv 

om to mennesker arbejder med nøjagtig 

samme problemstilling, vil de kunne løse 

den på to vidt forskellige måder. De informationer, 

du skal bruge til at løse en opgave, 

er ikke nødvendigvis de samme, som de informationer 

en anden person har brug for. 

For det andet er det, der er brugbar information 

i dag, måske forældet i morgen. 

Verden er i konstant forandring. Vi gør hele 

tiden nye opdagelser, som giver os ny viden. 

Begivenheder fra fjerne afkroge af 

verden leveres som nyheder til os i samme 

øjeblik, de finder sted. Mængden af tilgængelige 

informationer vokser i et tempo, der 

kan give de fleste åndenød. 

Det er ikke nok at vide noget om, hvordan 

verden ser ud lige nu og her. Den verden, vi 

er en del af, er et produkt af vores historie. 

Vi må altså lære at søge informationer fra 

fortiden for at forstå nutiden. Men vi skal 

også være i stand til opsøge og forstå nye 

informationer, så vi kan udvikle os. 

Eksisterende/selvproduceret 

materiale 

Når du skal undersøge noget om et emne 

eller en problemstilling, kan du søge oplysninger 

mange steder. Du kan fx gå på biblioteket 

og finde oplysninger i bøger og 

aviser. Du kan også søge informationer på 

Internettet. På den måde vil du få en viden, 

som andre har fundet ud af eller skre- 

63 

4 

vet om. Det kaldes for sekundære kilder. 

Nogle gange kan det være en god ide 

selv at undersøge tingene nærmere for at 

få svar på sine spørgsmål. Det kan du for 

eksempel gøre ved at lave et interview eller 

en spørgeskemaundersøgelse. På den 

måde får du en viden, som er helt din egen. 

Det kaldes primære kilder. 

Når man arbejder med et projekt, er det 

ikke ualmindeligt, at man både gør brug af 

sekundære og primære kilder, dvs. at man 

både bruger eksisterende materiale og selvproduceret 

materiale. 

Til hver materialetype knytter sig forskellige 

indsamlingsmetoder. Hvordan du 

kan indsamle primære kilder, kan du læse 

mere om andre steder i denne bog. I denne 

metodeworkshop skal du lære, hvordan du 

kan søge information gennem sekundære 

kilder. 

Hvilke informationer er 

nødvendige? 

Mængden af materialer, man kan inddrage 

i sit arbejde, er næsten ubegrænset. I 

dag findes så meget tilgængelig viden, at 

man let kan ende med uoverskueligt mange 

informationer. Derfor må du nøje overveje, 

hvilke informationer du har brug for, 

allerede inden du begynder din informationssøgning. 

De fleste opgaver starter med, at man laver 

en foreløbig problemformulering eller 

en nærmere beskrivelse af sit emne. Så har 

man et foreløbigt udgangspunkt. Med den 

i hånden kan man nu stille sig selv disse 

spørgsmål: 

workshop

64 

• Hvad ved jeg om mit emne? (forhåndsviden) 

• Hvad tror jeg, at jeg ved om mit emne? 

(hypoteser) 

• Hvad vil jeg gerne vide om mit emne? 

(interesser) 

Når disse spørgsmål er overvejet, har du 

en ide om, hvilke informationer det vil 

være relevant at finde frem til. Men du har 

også en ide om, hvilke informationer du ikke 

har brug for. 

Informationssøgning er en proces 

Det meste af det materiale, du skal bruge i 

dit arbejde, vil du normalt finde i den indledende 

fase. Men det er vigtigt at være 

opmærksom på, at informationssøgning 

foregår gennem hele opgaveforløbet. Som 

arbejdet skrider frem, vil du måske opdage, 

at du mangler nogle informationer. 

Måske støder du tilfældigt på noget brugbart 

materiale undervejs. Informationssøgningen 

inddeler sig derfor i faser: 

Foreløbig 


Bearbejdet 


Bearbejdet 


osv... 

Informationssøgning på 

biblioteker 

Mange begynder informationssøgningen 

på biblioteket. Her kan en bibliotekar hjælpe 

dig med at finde frem til materiale med 

informationer om dit emne eller din problemstilling. 

Men du kan også selv forsøge 

at finde frem til egnet materiale. 

workshop 

søgning/læsning 



Søgning efter decimalklassesystemet 

I Danmark har alle bibliotekerne opstillet 

deres bøger efter et specielt system. Skønlitteratur 

er opstillet alfabetisk efter forfatter, 

mens faglitteratur er opstillet efter decimalklassesystemet.Decimalklassesystemet 

sørger for, at hver bog har en bestemt 

plads, alt efter hvilket emne den omhandler. 

Bibliotekernes faglitteratur er 

inddelt i følgende hovedgrupper: 

00-07: Bøger med almindeligt og blandet 

indhold 

(fx leksika, tidsskrifter) 

10-19: Filosofi, psykologi, videnskab, 

forskning 

20-29: Religion 

30-39: Samfundsvidenskab, pædagogik, 

folkeliv 

40-49: Geografi og rejser 

50-59: Naturvidenskab og matematik 

60-69: Praktiske fag 

70-79: Kunst, teater, film, musik, spil, 

idræt 

80-89: Litteratur, sprog 

90-99: Historie 

Der er flere måder at søge på. Den tilfældige 

søgen vil sjældent føre meget med sig. I 

stedet er det en god ide at sætte sig ordentligt 

ind i bibliotekets søgemetoder. 

På biblioteket er opstillet en række computere. 

Via dem kan du søge på bibliotekets 

database. Hvis du allerede kender forfatteren 

eller titlen på bogen, kan du søge 

på disse informationer. 

Du kan også orientere dig mere bredt 

om, hvad der findes om emnet. Det gøres 

ved at indtaste et eller flere søgeord på 

computeren. Computeren vil herefter foreslå 

dig forskellige bøger. Bøgerne kan du 

selv finde på bibliotekets hylder ved at følge 

bøgernes decimalklassenumre. Når du 

søger via databasen, får du ofte et meget

stort antal forslag til litteratur. Hvis det 

sker, må du gøre din søgning mere præcis 

ved at ændre i dine søgeord. Du kan også 

gå ind og læse nærmere om bogen på 

computeren, hvis titlen lyder interessant. 

Her kan du i øvrigt også se, om bogen er 

hjemme. Det kan alt sammen spare tid. 

Det er også en god ide at slå op under 

stikord i bogen „Register til emnekatalog“. 

Her vil du også kunne finde frem til relevante 

decimalklassenumre i forhold til dit 

emne. 

Materialetyper 

På biblioteket findes mange slags materialer, 

som du kan søge dine informationer i, 

bl.a.: 

Oversigtsværker (fx leksika, håndbøger): 

Er velegnet til inspiration i starten af forløbet. 

Kan være en hjælp til at afgrænse 

emnet og rummer mange konkrete facts. 

Lærebøger: Grundbøger giver som regel 

en god indføring i et emne i et letforståeligt 

sprog. Præsenterer kort de vigtigste begreber 

og teorier på området. 

Debatbøger: Kan bruges til afklaring af 

grundlæggende problemstillinger inden 

for emnet. Præsenterer dig for forskellige 

holdninger og synspunkter. 

Aviser og tidsskrifter: Rummer artikler 

med aktuel debat/viden på området. Her 

kan man få indblik i den aktuelle samfundsdebat 

og få kendskab til forskellige 

holdninger til relevante samfundsproblemer. 

Love: Regler, bekendtgørelser og offentlige 

bestemmelser kan også findes på biblioteket 

og rummer mange facts. 

Tv- og radiobånd: Kan bruges som inspiration 

og evt. inddrages i uddrag ved en 

fremlæggelse. Søg også i kataloget fra Center 

for Undervisningsmidler eller Pædagogisk 

Central. 

Lad være med at tage mange bøger med 

hjem, fordi emnet nævnes i overskriften. 

Flere af bøgerne kan du nøjes med at skimme. 

Se på indholdsfortegnelsen og bagsidens 

resume. Læs nogle enkelte afsnit for 

at finde ud af, om bogen overhovedet er interessant 

eller relevant for din opgave. Bagest 

i de fleste bøger findes en kildehenvisning 

eller litteraturliste, der fortæller dig, 

hvilke materialer bogens forfatter er inspireret 

af. Her kan du lede efter ideer til relevant 

materiale. Søgning via bøgernes kildehenvisninger 

kan på kort tid vise dig vej 

til mange relevante materialer. 

Vær opmærksom på, at alle informationer 

i bøgerne ikke nødvendigvis er sande 

eller brugbare, blot fordi de er skrevet ned 

på papir. Overvej derfor altid forfatternes 

formål med teksten og dens troværdighed, 

før du bruger den i dit arbejde. Du skal 

med andre ord være kritisk over for de kilder, 

du henter informationer fra. 

Informationssøgning på 

Internettet 

En anden mulighed er at søge informationer 

på Internettet. Internettet er et spindelvæv 

af brugbare og ligegyldige informationer, 

og man farer let vild. De fleste 

starter deres informationssøgning på Internettet 

med at surfe tilfældigt rundt 

mellem den kolossale mængde af informationer. 

Ofte uden noget særlig godt resultat. 

For det kræver faktisk god forberedelse 

at begive sig ud på Internettet. Med den 

rette forberedelse rummer Internettet dog 

mange interessante og ikke mindst dugfriske 

informationer. 

Forberedelsen bør starte off-line med udgangspunkt 

i følgende spørgsmål: 

1. Hvad vil jeg gerne vide? Hvad leder jeg 

efter? 

2. Hvilke søgeord kan jeg bruge? 

3. Hvordan kan søgeordene kombineres? 

4. Hvad hedder (og hvordan staves) disse 

søgeord på engelsk/dansk? 

65 

workshop

66 

5. Har jeg kendskab til relevante webadresser 

- eller mulighed for at finde 

frem til dem, inden jeg går på Nettet? 

Selv om Internettet giver dig mulighed 

for at bevæge dig rundt på hele jordkloden, 

tager det alligevel tid at søge informationer 

på Internettet. Søgerobotterne er heller 

ikke altid lige præcise, hvilket kan resultere 

i uoverskuelige lister over relevante 

adresser på Internettet. 

Når du har fundet frem til noget brugbart 

materiale, kan du vælge at printe det 

ud. Det tager tid at printe de mange informationer 

ud. Gem i stedet informationerne 

på en diskette. Så kan du altid printe 

dem ud senere, hvis informationerne viser 

sig at være brugbare. 

Vær kritisk! 

Alle mennesker med adgang til Internettet 

har mulighed for at anbringe informationer 

her. Internettet er altså et meget demokratisk 

medie, hvor ytringsfriheden for 

alvor kommer til sin ret. Men den lette adgang 

til at anbringe informationer på Internettet 

medfører desværre, at Nettet 

rummer mange overfladiske og ligegyldige 

informationer. 

Internettets søgerobotter skelner ikke 

specialistviden og officielle dokumenter 

fra enkeltpersoners tåbeligheder og fikse 

ideer. De skelner ikke mellem, hvad der er 

væsentligt eller uvæsentligt, lovligt eller 

ulovligt. Det overlades til den enkelte bruger. 

Det kan være meget svært at skelne 

skidt fra kanel. Du må derfor konstant 

være kritisk over for informationer på Internettet. 

Evnen til at vurdere kvalitet og 

troværdighed er et uundværligt våben på 

Internettets åbne slagmark. 

Notater og kildehenvisninger 

Når du har fundet frem til noget relevant 

materiale (kilder), skal du i gang med at 

workshop 

læse nærmere og vælge ud. Du behøver ikke 

altid at læse en kilde fra start til slut. Se 

på overskrifterne og forsøg at vælge relevante 

afsnit ud på forhånd. 

Du bør fra starten af dit arbejde med det 

indsamlede materiale gøre notater. Notaterne 

kan gøres efter følgende notatteknik: 

1. Noter, hvem der er forfatter til kilden 

(bogen/teksten). Giv kilden et nummer. 

2. Læs et eller flere afsnit af kilden igennem. 

3. Hvis det læste er relevant for opgaven, 

så skriv et kort referat med dine egne 

ord. Henvis eventuelt til kildenummer 

og sidetal. Så kan du finde tilbage til 

materialet senere hen. 

4. Brug vigtige nøgleord som overskrifter 

til referaterne. 

Hvis man er flere om opgaven, kan man 

eventuelt dele materialerne imellem sig i 

starten. Nøgleordsreferaterne gør det nemt 

for de øvrige i gruppen at sætte sig ind i, 

hvad du har læst. Måske viser en bog sig at 

være særlig relevant. Den kan alle i gruppen 

så læse. 

Notaterne giver et godt overblik over alle 

de indsamlede materialer. Gode notater er 

også brugbare i den fase, hvor informationer 

skal sammenfattes til et endeligt produkt. 

Ligesom du selv må være kritisk over for 

de informationer, du modtager, skal du også 

give din modtager denne mulighed. 

Derfor er det vigtigt, at du laver henvisninger 

til dine kilder. Dette gælder specielt 

ved fremstillingen af skriftlige rapporter. 

Husk, at informationer blot er oplysninger. 

De får først mulighed for at blive til viden, 

når du vurderer, at de er troværdige og 

brugbare i forhold til dit arbejde. 

I dette projekt skal du arbejde med at søge 

informationer.

!!!!!! 

• Før du går i gang, skal du nøje overveje, hvilke materialer/informationer 

du har brug for. 

• Sæt dig grundigt ind i relevante søgemetoder, så sparer du meget tid. 

• Begræns dit materialevalg, så det bliver overskueligt at arbejde med. 

• Vurder kvaliteten og troværdigheden af alle dine materialer. 

• Tag noter, så du får et overblik over materialet og kan finde tilbage til 

vigtige informationer. 

Huskeliste 


informationssøgning 

først skal du vælge et af de emner, 

som er foreslået på denne side. Alle 

de foreslåede emner er valgt, så 

de passer til kapitlet om politiske mål og 

midler. Hvis du selv har et forslag til et emne, 

der passer inden for kapitlets rammer, 

kan du vælge at arbejde ud fra det i stedet. 

Når du har valgt et emne, skal du søge 

informationer om emnet. Du skal finde 

frem til så mange forskellige materialetyper 

som muligt. Men ikke mere end ét materialeforslag 

inden for hver kategori. 

Skriv kildehenvisninger til alle dine materialer. 

Brug skemaet som inspiration til 

opstilling. 

Når du har fundet frem til dit materiale, 

kan du vælge enten at lave et kort referat 

af et af materialerne eller en problemformulering, 

der passer til emnet. 

Emneforslag med udgangspunkt i 

emnet: Politiske mål og midler 

• Privatforbrug 

• Velfærdsstatens historie 

• Vandmiljø eller naturfredning 

• Brugerbetaling 

• Grønne afgifter 

• Arbejdsløshed 

• Politiske ideologier 

Materialetype Forfatter Titel Udgiv.år/forlag Stikord 

Oversigtsværk Ib Garodkin Håndbog i dansk politik 1999/Rosinante Politiske partier og deres synspunkter 

Lærebog 

Debatbog 

Artikel 

Lovmateriale 

o.lign 

Tv/radioklip 

Hjemmesider 

Andet 

67 

workshop

Kursusdel 

KRIMI 

§og 

retsvæsen 

NALITET

Lovens lange arm 

Alle samfund har nogle love for, 

hvordan man skal opføre sig. Men 

det er ikke alle borgere i samfundet, 

der overholder lovene. 

Lovene er til for at skabe tryghed i et 

samfund, hvor mange forskellige mennesker 

skal kunne leve sammen side om side. 

Når borgerne i et samfund ikke overholder 

de love, som er vedtaget, har samfundet 

altså et problem. Alle samfund kender til 

dette problem og forsøger at løse det på 

forskellige måder. 

• Hvordan ville et samfund uden love se 

ud? 

• Hvorfor findes der kriminalitet? 

• Hvad kan samfundet gøre for at forebygge 

kriminalitet? 

• Hvad skal der bruges flest ressourcer på: 

at forebygge kriminalitet eller at bygge 

fængsler? 

Kriminalitet og kultur 

Når man foretager sig noget, der ifølge loven 

er uønsket i samfundet, kaldes det for 

en lovovertrædelse. Er denne lovovertrædelse 

ikke så alvorlig, er der tale om en forseelse. 

Nogle lovovertrædelser er så alvorlige, at 

vi kalder det for kriminalitet. Begrebet kriminalitet 

kommer af det latinske ord crimen, 

som betyder „forbrydelse“. 

Men hvad er kriminelt? Svaret på dette 

spørgsmål har ændret sig meget gennem 

historien. I dag er opfattelsen af kriminalitet 

stadig meget forskellig fra samfund til 

samfund. 

I middelalderen blev tyveri anset for en 

alvorligere forbrydelse end mord. Hvis 

man stjal en anden mands ejendom, kunne 

man risikere at blive hængt. Dræbte 

man derimod en anden person, kunne 

man oftest slippe med en bøde. 

Når man vil vide noget om, hvordan 

man så på forbrydelse og straf i gamle dage, 

kan man kigge i de gamle lovbøger. I 

Jyske Lov fra 1241 lyder det fx således: 

„Aftaler en mand rette bøder for manddrab, 

der skal han bøde tre gange atten 

mark penge...Har tyven stjålet ting til en 

værdi af en halv mark eller mere, der kan 

ombudsmanden hænge ham uden dom.“ 

I dag ser vi meget alvorligt på det at 

dræbe et andet menneske. I nogle lande 

bliver denne forbrydelse endda straffet 

med døden. Til sammenligning skal man 

ofte være blevet grebet i at stjæle flere 

gange, før man bliver straffet. I hvert fald i 

Danmark. I nogle lande anses det at stjæle 

stadig for en alvorlig forbrydelse, som 

straffes meget hårdt. 

At en handling opfattes som kriminel og 

strafbar er altså et udtryk for, at man i et 

samfund på et eller andet tidspunkt, ud fra 

det ene eller det andet synspunkt, har anset 

denne handling for uønskværdig. 

• Hvilke grunde kan der være til, at kriminalitet 

er accepteret i nogle grupper? 

• Hvad mener du om dødsstraf? 

Straffeloven og særlove 

Det fremgår af den borgerlige straffelov og 

af særlovgivningen, hvad der er strafbart. 

Straffelovens paragraffer fortæller os bl.a., 

at drab, tyveri, bedrageri, voldtægt, overfald 

og spionage er strafbare handlinger. 

69

70 

Derudover findes en række særlove, som 

bl.a. handler om miljø, færdsel og skat. 

Bliver man grebet i at overtræde disse love 

bliver man straffet af samfundet. Dermed 

håber man at forhindre, at den straffede 

skal overtræde loven igen. Det kalder 

man for lovens individualpræventive virkning. 

Men at overtræde straffeloven er ikke 

nødvendigvis ensbetydende med, at man 

bliver straffet. Det er jo ikke sikkert, at det 

bliver opdaget. 

Alligevel har straffeloven en vigtig betydning. 

Blot truslen om straf afholder 

mange fra at begå ulovligheder. Det kalder 

man for lovens generalpræventive virkning. 

Uanset hvor mange gange Egon Olsen, hjernen 

i Olsenbanden, kom bag tremmer for sine forbrydelser, 

havde han altid en ny plan i samme 

sekund, han igen var ude. Fængselsstraffen 

gjorde ikke Egon Olsen til en lovlydig borger. I 

virkelighedens verden er det desværre også 

almindeligt, at de samme personer fængsles 

igen og igen. Omkring 80% af de indsatte i 

danske fængsler er gengangere. 

• Hvilke former for kriminalitet er efter din 

mening de værste? 

Borgernes rolle 

Hvis en borger i et samfund er vidne til eller 

offer for en lovovertrædelse, har 

han/hun i teorien pligt til at anmelde det. 

Nogle anmeldelser er en betingelse for 

at få udbetalt erstatning fra et forsikringsselskab. 

Her har de færreste betænkeligheder 

med at gå til politiet. En grov forbrydelse 

vil ofte provokere til anmeldelse. Men 

andre gange vælger offeret eller vidnet ikke 

at foretage en anmeldelse. Det kan der 

være mange årsager til. Måske kender 

man gerningsmanden personligt, eller 

måske er man bange for følgerne af en anmeldelse. 

Derfor har man brug for mennesker, der 

kan holde øje med, at samfundets borgere 

overholder lovene. 

• Hvad ville du gøre, hvis du var vidne til en 

kriminel handling? 

• Handler du forskelligt alt efter, om det er 

en af dine venner eller en fremmed, der 

begår kriminaliteten? 

• Politiet har ikke ressourcer til at tage sig 

af alle kriminelle handlinger. Kunne man 

uddelegere nogle af politiets opgaver? 

Hvilke og hvordan? 

Politiets opgaver 

Politiet er ansat af staten til at holde øje 

med, at vi overholder de love, som gælder 

for vores land. Når der sker forbrydelser, er 

det politiets opgave at indsamle oplysninger 

om, hvad der er sket, så forbrydelsen 

kan blive opklaret. 

Der er forskel på, hvor mange ressourcer 

et samfund vælger at bruge på at registrere 

og opklare borgernes lovovertrædelser.

Politiet kan ikke overkomme at skrive rapport 

om alt eller undersøge alt. Derfor vælger 

politiet nogle gange at se igennem 

fingre med mindre forseelser og måske 

blot nøjes med en formaning på stedet. 

Nogle lovovertrædelser bruger politiet 

mange ressourcer på at opklare. Det er de 

lovovertrædelser, som samfundet opfatter 

som en særlig trussel mod borgernes tryghed. 

Ikke alle mennesker er lige tilfredse med 

den måde, hvorpå politiet udfører deres arbejde. 

Nogle mener, at politiet har for meget 

magt. For at undgå at politiet misbruger 

magten over for den enkelte borger, 

har man delt magten på flere hænder: Politiet 

anmelder forbrydelserne, men bestemmer 

ikke, hvilken straf forbryderen skal 

have. Det er domstolenes opgave. Det er 

derimod politiets opgave at fremskaffe de 

nødvendige beviser, hvis du mistænkes for 

en lovovertrædelse. Selv har du ikke pligt 

til at udtale dig. I Grundlovens §71 (se side 

22) kan du læse mere om dine rettigheder 

som anholdt. 

Pågriber politiet dig i en mindre forseelse, 

som fx at køre uden lys på cyklen, slipper 

du med at skulle betale en bøde. Bliver 

du derimod taget i at begå indbrud eller 

drab, er der tale om en straffesag, og så 

skal politiet bringe sagen for en domstol. 

• Hvilke opgaver skal politiet bruge flest 

ressourcer på? 

• Hvordan kan politiet misbruge sin magt? 

• Hvilke gode eller dårlige oplevelser har 

du haft med politiet? 

Domstolene 

Når en sag bringes for en domstol, er det 

domstolens opgave at tage stilling til, om 

politiet har ret i deres mistanke. Hvis det 

er tilfældet, er det domstolen, der bestem- 

mer og idømmer straffen. Disse sager kaldes 

for straffesager. 

Hvis to eller flere borgere er blevet uenige 

i en sag og ikke selv kan finde ud af, 

hvem der har ret, kan de vælge at bringe 

sagen for en domstol. Så skal domstolen 

afgøre, hvem der har ret. Det kan også 

være, at en borger mener, at han er blevet 

forkert behandlet af myndighederne. En 

sådan sag kan også bringes for en domstol. 

Sager, der vedrører uoverensstemmelser 

mellem borgerne indbyrdes eller mellem 

borgerne og myndighederne, kalder man 

for civile retssager. 

Domstolene skal også holde øje med, at 

Folketinget ikke vedtager love, der strider 

mod Grundloven. Domstolene er uafhængige, 

dvs. at hverken Folketinget eller regeringen 

må give ordrer til domstolene. På 

den måde kan den enkelte borger bliver 

retfærdigt behandlet og føle sig tryg i forhold 

til den øvrige statsmagt. 

Hvis Folketinget er uenig i de afgørelser, 

som domstolene træffer, må lovene altså 

laves om, for domstolenes afgørelser kan 

der ikke rokkes ved. 

• Hvem skal, efter din mening, bestemme, 

hvad der er lovligt og ulovligt? 

• Hvilke former for straf kunne være alternativer 

til de straffe, vi har i dag? 

Retssikkerhed 

Det er vigtigt, at den enkelte borger har tillid 

til, at domstolene gør deres arbejde ordentligt. 

Derfor findes der en række regler, 

som sikrer, at den enkelte borger får en retfærdig 

behandling. Som før nævnt er man 

uskyldig, indtil andet er bevist, og Folketinget 

kan ikke blande sig i domstolenes 

afgørelser. 

Derudover tilgodeser man borgernes 

retssikkerhed ved at dele domstolene i tre 

instanser: 

71

72 

1) Byretten: Mindre straffesager og 

civile retssager begynder 

her. 

2) Landsretten: Større straffesager begynder 

her. 

3) Højesteret: Landets øverste retsinstans, 

hvor kun rigsretssager 

begynder (sager 

hvor Folketinget anklager 

en minister). 

Er man utilfreds med domstolens afgørelse 

af ens sag, kan man appellere dommen. 

Så vil sagen blive bragt for en højere 

domstol. Alle har ret til at få deres sag 

prøvet ved to retsinstanser. 

Bringes en straffesag for retten, dømmes 

den ikke kun af dommere med juridisk uddannelse. 

For at sikre, at der er overensstemmelse 

mellem den almindelige befolknings 

opfattelse af, hvor alvorlig en 

forbrydelse er, og domstolenes afgørelse, 

deltager lægdommere i retssagerne. 

En lægdommer er en „almindelig, pæn 

borger“, som er udpeget blandt befolkningen. 

Man kan ikke nægte at stille op som 

lægdommer, hvis man bliver udpeget. 

Er man udpeget som lægdommer, fungerer 

man enten som nævning eller domsmand. 

Mens domsmændene deltager ved 

mindre sager i by- og landsret, bruges 

nævningene ved sager i Landsretten, hvor 

lovovertrædelsen kan give mindst fire års 

fængsel. 

• Hvad er retfærdighed? 

• Har du tillid til vores retssystem? 

Hvorfor? Hvorfor ikke? 

Pressens og mediernes rolle 

Forbrydelser er godt forsidestof. Derfor følger 

pressen ofte flittigt med i alvorlige 

straffesager. Det har de rig mulighed for. 

De fleste retssager er nemlig offentlige. Det 

er med til at øge muligheden for at kontrol- 

H Ø J E S T E R E T 

Sager afgjort i Landsretten kan 

appelleres til Højesteret. 

L A N D S R E T 

Sager afgjort i Byretten kan 

appelleres til Landsretten, men som 

regel ikke til Højesteret. 

B Y R E T 

lere, at retssagerne går rigtigt for sig. 

På den ene side er det godt, at vi har mulighed 

for at følge med i retssagerne gennem 

medierne. Men på den anden side betyder 

det også, at pressen kommer til at 

spille en stor rolle med hensyn til, hvilke 

slags sager, der optager os. På den måde er 

medierne med til at sætte dagsordenen for 

debatten om samfundets problemer med 

kriminalitet. 

Alle borgere har ret til at overvære retssagerne. 

Kun i meget få tilfælde føres retssagerne 

for lukkede døre. Fra amerikanske 

film i tv kan man nemt få den opfattelse, 

at en retssag er lige så spændende at overvære, 

som den sidste nye film i biografen.

På film spiller forsvarere og anklagere 

rollen som helte, der nærmest opklarer forbrydelsen 

under retssagen. Men retssalens 

hverdag er knap så glamourøs. Her er anklagerens 

og forsvarerens rolle at sørge for, 

at der ikke sker fejltagelser i de enkelte sager. 

• Hvilke former for kriminalitet, synes du, 

medierne er mest optaget af? 

• Hvordan kan medierne påvirke samfundets 

holdning til de kriminelle? 

Frihedsberøvelse 

Når man i retten er blevet dømt for at overtræde 

straffeloven, er det domstolens opgave 

at udmåle en passende strafferamme. 

I dag er den mest almindelige form for 

straf frihedsberøvelse. Ved at fængsle den 

dømte fratages denne sin mulighed for frit 

at kunne bevæge sig rundt i samfundet. 

Hverdagen i en almindelig dansk retssal har 

ikke meget til fælles med de glamourøse billeder, 

vi ofte ser i amerikanske film og tv-serier. 

Her ser du et billede fra en domsafsigelse ved 

retten i Thisted. Dommeren ses i midten til højre. 

Nogle former for frihedsberøvelse er kortvarige 

og kaldes for hæfte. Men har man 

begået en alvorlig lovovertrædelse, kan der 

blive tale om fængsling i op til 16 år. Har 

Kun få gange i danmarkshistorien har en minister været for en rigsret. Når det en sjælden gang 

sker, får det stor mediebevågenhed. I 1995 blev tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen stillet 

for rigsretten i den såkaldte Tamilsag. 

73

74 

man begået særlig grov kriminalitet, og 

anses man for at være til fare for andres 

liv, kan man blive idømt forvaring. Det betyder 

fængsling på ubestemt tid - en straf 

der sjældent benyttes. 

Man kan idømmes betinget eller ubetinget 

straf. Får man en betinget dom, skal 

dommen ikke afsones, medmindre man 

begår ny kriminalitet inden for en fastsat 

årrække. 

En ubetinget dom betyder derimod, at 

dommen skal afsones med det samme. 

I begge tilfælde er det en alvorlig sag at 

blive dømt skyldig i en straffesag. Det noteres 

nemlig på ens straffeattest, og det 

kan få betydning for ens muligheder senere 

i livet. Fx kræver mange arbejdsgivere, 

at man kan fremvise en „ren“ straffeattest, 

før de vil ansætte en. 

Det debatteres meget, om frihedsberøvelse 

er en effektiv form for straf. Selvfølgelig 

holder det forbryderen væk fra gaden, 

så længe han er spærret inde. Men 

hvordan sikrer man sig, at forbryderen ikke 

begår ny kriminalitet, når dommen er 

afsonet? 

For nogle er det så stor en forskrækkelse 

at komme i fængsel, at de aldrig begår kriminalitet 

igen. Det er desværre meget almindeligt, 

at de samme personer fængsles 

igen og igen. Faktisk er ca. 80% af de indsatte 

i landets fængsler gengangere. Ud fra 

denne målestok nytter frihedsberøvelse ikke 

meget. 

Nogle mener, at fængsling er med til at 

mindske kriminaliteten i vores samfund. 

Andre mener det modsatte. De siger, at 

man først lærer at blive rigtig kriminel i 

fængslet. I stedet for foretrækker de andre 

former for straf fx samfundstjeneste, hvor 

den kriminelle dømmes til at udføre ulønnet 

samfundsnyttigt arbejde. 

• Nogle mener, at de kriminelle skulle sættes 

ud på en øde ø. Hvad mener du? 

• Hvilke fordele og ulemper kan der være 

ved samfundstjeneste? 

• Hvad er den værste straf, man kan idømme 

en kriminel? 

• Hvad kan være årsagen til, at de samme 

personer straffes igen og igen? 

De kriminelle 

Det er ikke svært at beskrive, hvad en kriminel 

handling er. Men det er vanskeligt 

at forklare, hvad der kendetegner „en kriminel 

person.“ 

Spørgsmålet om, hvorfor nogle har sværere 

end andre ved at følge de fastsatte love, 

har optaget mange forskere gennem tiden. 

„Nogle personer er forudbestemte til at 

blive kriminelle. Det gælder bl.a. for personer 

med lav vigende pande og et fremspringende 

ansigtsparti.“ 

Formodentlig sidder du og ryster på hovedet, 

når du læser dette. Men sådan mente 

den italienske læge Cesare Lombroso 

(1835-1909) faktisk, at man kunne kende en 

forbryder. Han sagde, at kriminalitet var 

biologisk bestemt. Ved at måle formen og 

størrelsen på et menneskes kranium kunne 

man afgøre, om denne person havde 

kriminelle anlæg. 

Senere fandt forskere ud af, at denne teori 

ikke har hold i virkeligheden. Det endelige 

svar på, hvorfor nogle begår kriminalitet, 

er endnu ikke fundet. Der har dog 

været mange forskellige bud. 

Under nazismen forsøgte man i Tyskland 

at nedbringe kriminaliteten ved at 

kastrere de kriminelle, så de ikke kunne 

formere sig. Også her troede man, at det at 

være kriminel var biologisk bestemt. 

Andre forskere mente, at miljøet, dvs. ens 

opvækst og bopæl, var afgørende for, om 

man blev kriminel eller ej, ligesom krimi-

Eksempler på Lombrosos forbrydertyper. Ifølge 

Lombroso havde forbrydere en lav, vigende 

pande og derfor en lille hjerne. Ansigtspartiet 

var fremspringende, og kæberne var kraftige og 

grove. Venstrehåndethed og store udstående 

ører var også tegn på kriminalitet. 

nalitet kunne forklares psykologisk ved at 

se nærmere på de kriminelles barndom. 

Når man forsker i kriminologi, kigger 

man også på de tendenser, der gør sig gældende 

for det enkelte samfund. I Danmark 

viser tendensen, at langt flere mænd end 

kvinder begår kriminalitet. Der begås mere 

kriminalitet af unge under 25 år, men 

ved den virkelig grove kriminalitet er flest 

gerningsmænd over 25 år. Over halvdelen 

af de lovovertrædelser, der registreres, begås 

af personer, der højst har gået ni år i 

skole, og kriminaliteten er generelt langt 

større i storbyerne end på landet. 

Men skal disse tendenser forklares ud 

fra biologien, miljøet eller psykologien? 

Diskussionen om, hvorvidt det er biologi, 

miljø, psykologi eller måske helt andre faktorer, 

der har betydning, fortsætter. I dag 

kender vi stadig ikke svaret på spørgsmålet 

om, hvorfor nogle bliver kriminelle, 

mens andre lever et helt liv uden at overtræde 

loven. Måske er vi i virkeligheden alle 

kriminelle, nogle er bare mere kriminelle 

end andre. 

• Hvornår er man kriminel, og hvornår har 

man „bare“ begået kriminalitet? 

• Hvorfor er der langt flere unge mænd 

end kvinder, der begår kriminalitet? 

• Hvad mener du om talemåden „én gang 

kriminel - altid kriminel“? 

• Hvad mener du om, at nogle arbejdsgivere 

kræver en ren straffeattest af deres 

medarbejdere? 

Unge og kriminalitet 

Statistikkernes tal tyder på, at unge mennesker 

begår mere kriminalitet end voksne. 

Betyder det så også, at unge er mere 

kriminelle end voksne? Eller er tendensen 

blot et udtryk for, at den slags lovovertrædelser 

unge begår, er mere synlige end de 

voksnes? 

75

76 

Måske har du snuppet en pose slik på 

tankstationen eller stjålet en T-shirt fra en 

gadekasse. Hvis du ikke selv har prøvet det, 

er der måske nogle i din klasse, der har. 

Mange unge begår småkriminalitet, og 

tit handler kriminaliteten mere om at vise 

sine venner, at man tør, frem for at få fat i 

en bestemt vare. Andre unge begår kriminalitet 

for spændingens skyld, måske som 

en løsning på kedsomhed. 

Unges kriminalitet er meget synlig i 

samfundet, fordi den ofte meldes til politiet 

og registreres. Hvis voksne fx stjæler fra 

deres arbejdsplads, bliver det kun i sjældne 

tilfælde opdaget og meldt til politiet. Til 

gengæld er det kun en meget lille del af de 

unge, der begår „opvisningskriminalitet“, 

som fortsætter med at begå kriminalitet. 

Mange ting bestemmer, om man ender 

som kriminel, men en væsentlig faktor er 

det samfund, vi lever i. Det moderne samfund 

byder på mange muligheder for os 

mennesker, og måske især for unge. Men 

det er også et samfund, som stiller mange 

krav. 

Som ung skal man fx leve op til folks forventninger 

om selv at kunne vælge, hvordan 

ens liv skal forme sig. Langt de fleste 

unge kan sagtens leve op til disse krav og 

er i stand til at bruge de mange muligheder. 

Men en del unge bliver tabere i samfundet, 

når de sammenligner sig med 

samfundets forventninger og med de unge, 

som har succes. Nogle af disse tabte unge 

ender af og til som kriminelle. 

Mange af disse unge føler sig anderledes, 

og ofte har denne følelse fulgt dem hele 

livet. Nogle af dem kommer fra familier, 

hvor der hverken har været økonomisk eller 

socialt overskud til at tage sig af dem. 

For mange af disse unge er den negative 

udvikling fortsat i skolen, hvor de har oplevet 

nye nederlag. De dårlige erfaringer har 

betydet, at deres selvopfattelse er meget 

negativ. 

En stor del af disse unge føler, at de står 

helt alene. Derfor søger de sammen med 

andre unge, der har det på samme måde. I 

sådanne grupper oplever de unge det fællesskab 

og sammenhold, som de har savnet. 

Måske er det i gruppen accepteret at 

være kriminel. Man er noget i de andres 

øjne, når man fx begår indbrud, stjæler en 

bil eller begår vold mod en person, der har 

behandlet en fra gruppen uretfærdigt. 

Hvis gruppens fællesskab bygger på kriminalitet, 

så kan man ikke være med i gruppen, 

hvis man ikke vil begå kriminalitet. 

• Hvilke grunde kan der være til, at vi har 

en kriminel lavalder på 15 år? Skal den 

ændres? 

• Hvad skal samfundet gøre ved kriminelle 

under 15 år? 

Kriminalitet - dit eller samfundets 

ansvar? 

Det er umuligt at skabe et samfund helt 

uden kriminalitet. Men det er vigtigt, at 

man undersøger, hvorfor nogle borgere begår 

kriminalitet. Denne viden er væsentlig, 

når vi overvejer, hvad vi i samfundet kan 

gøre for at forebygge kriminalitet. Samfundet 

har altså en del af ansvaret, når det 

handler om at skabe rammer, der kan 

mindske kriminaliteten. 

En stor del af ansvaret er dog også dit 

eget. Du er selv med til at bestemme, hvordan 

dit liv skal se ud ved at træffe de rigtige 

valg. Et af disse valg er forhåbentlig, at 

du ikke ønsker et liv bag tremmer som kriminel. 

• Hvis skyld er det, hvis du bliver kriminel? 

• Hvad kan man gøre for at undgå at blive 

kriminel? 

• Hvordan kan man hjælpe en ven, som har 

begået kriminalitet?


Statistik 

Måske synes du, at tal kun hører 

hjemme i matematikkens verden. 

Men tal er faktisk også en vigtig 

del af samfundsfag. 

Forestil dig, at du læser en avisartikel om 

ungdomskriminalitet. Måske skriver avisen, 

at det er et stigende samfundsproblem. 

Det kan enhver jo komme og sige. 

For at virke mere overbevisende er det derfor 

ikke ualmindeligt, at journalisten, der 

skriver artiklen, vil bruge nogle officielle 

tal til at underbygge sine synspunkter og 

påstande. Det kan fx være en undersøgelse 

med tal, der viser, at der gennem de sidste 

10 år har været en stigning i ungdomskriminaliteten. 

De tal, man bruger til at vise nogle generelle 

tendenser i samfundet, kaldes for statistik. 

Ordet statistik betyder derfor også 

„Statens tilstand“ - en tilstand, der beskrives 

med tal. Statistik er indsamlede informationer, 

der bearbejdes og præsenteres 

med tal sat ind i tabeller eller diagrammer. 

Statistik opfattes af mange som svært og 

måske lidt kedeligt. Men statistik behøver 

ikke at være vanskeligt eller tørt. Er man 

først optaget af et vigtigt samfundsspørgsmål, 

bliver statistikkerne automatisk interessante, 

ja nærmest uundværlige. De er 

nemlig et vigtigt led i din søgen efter svar 

på de problemstillinger, der kendetegner 

vores samfund. 

Når du beskæftiger dig med samfundsfag, 

har du altså brug for at vide noget om 

statistik. Derfor skal du i denne meto- 

deworkshop lære noget om, hvordan du 

læser statistikkernes mange tal, hvor du 

finder statistikkerne, og hvad du kan bruge 

dem til. 

Fra data til statistik 

Statistik består ikke af en række tilfældige 

tal. Tallene er indsamlet gennem fx spørgeskemaer, 

interviews og observationer. 

De tal, man finder frem til gennem de forskellige 

undersøgelser, kaldes for data. 

Når man foretager en statistisk undersøgelse, 

kommer man ofte frem til en stor 

mængde data. For at kunne læse noget ud 

af datamængden er det nødvendigt at bearbejde 

tallene. Det gøres ud fra forskellige 

matematiske beregninger og ved at stille 

tallene op i tabeller eller præsentere dem 

via diagrammer. 

Når data bearbejdes statistisk, kommer 

man frem til en række tal, der kan bruges 

til at: 

• Skabe overblik. 

• Vise en udvikling. 

• Vise en ændring. 

• Sammenligne forskellige samfundsforhold. 

Ved at bruge matematikken kan man 

altså omforme data, så nogle bestemte fordelinger 

eller vækstforløb i vores samfund 

bliver tydelige. På den måde kan man bruge 

statistikkerne til at fortælle noget om 

samfundets udvikling eller nuværende tilstand. 

Måske kan man endda bruge statistikken 

til at sige lidt om fremtiden. 

77 

workshop

78 

Hvor finder man statistikkerne? 

Indsamlingen af tallene foretages af statistiske 

bureauer, som indsamler, bearbejder 

og offentliggør resultaterne af deres undersøgelser. 

På den måde kan andre hente 

informationer i dem. 

Danmarks Statistik er et eksempel på en 

sådan institution, som sørger for, at der 

findes statistiske beskrivelser af det danske 

samfunds struktur og udvikling. 

I bogen „Vejviser i statistikken“ finder du 

en oversigt over Danmarks samlede statistiske 

undersøgelser. Ved at slå op i stikordsregisteret 

vil du hurtigt kunne finde 

frem til en relevant statistik i forhold til 

den problemstilling, du arbejder med. 

Tabeller 

En meget overskuelig måde at præsentere 

en række tal på er at indsætte dem i en tabel. 

Derfor vil du ofte støde på tabeller, når 

du beskæftiger dig med statistik. 

Tabeller kan konstrueres på mange forskellige 

måder, men nogle generelle træk 

går igen og er nødvendige at kende, hvis 

man skal kunne få noget ud af at læse tabellen: 

Eksempler på statistiske værker 

Statistisk Tiårsoversigt: Indeholder for en 

periode på ca. 10 år en lang række vigtige 

statistiske informationer om danske og, på 

de sidste sider, udenlandske samfundsforhold. 

Bagerst i bogen er de vigtigste begreber 

forklaret. Alle tabellerne ligger i øvrigt 

også på den medfølgende cd-rom. 

Statistisk Årbog: Indeholder på næsten alle 

områder mere detaljerede informationer 

end Statistisk Tiårsoversigt, men som regel 

kun for kortere perioder. Her er ca. 500 sider 

dansk statistik samt en international oversigt 

på omkring 50 (grønne) sider. 

workshop 

En tabel er bygget op af følgende elementer: 

• Overskrifter: Fortæller, hvad tabellen 

indeholder oplysninger om. 

• Hovedspalte: Betegner det, der skal 

læses vandret, samt hvilke data der er 

tale om. 

• Forspalte: Betegner det, der skal læses 

lodret, samt hvilke data der er tale om. 

• Tabellegemet: Er den kasse, som rummer 

det statistiske materiale, organiseret 

i vandrette og lodrette rækker. 

• Anmærkninger/fodnoter: Fortæller noget 

om, hvordan tallene er gjort op og 

om eventuelle undtagelser. 

• Kilde: Oplyser, hvor tabellen kommer 

fra. 

At læse en tabel 

Det er vigtigt, at du læser en tabel grundigt. 

Forsøg at læse tabellen så systematisk 

som muligt. Her kan det være en god ide at 

stille dig selv følgende spørgsmål: 

1) Hvordan er tabellen konstrueret? Skal 

den læses lodret eller vandret? 

2) Hvem eller hvad omfatter tabellen? 

3) Er der tale om et årstal eller en årræk- 

Statistisk Månedsoversigt: Indeholder de 

vigtigste tal fra statistiske hovedområder 

for de seneste 25 måneder. Her får man hurtigst 

og nemmest en bred aktuel viden. Indeholder 

også et internationalt afsnit. 

Statistiske Efterretninger: Indeholder statistikker 

opdelt i 14 emnegrupper, bl.a. social 

sikring, retsvæsen, arbejdsmarkedet og miljø. 

Også her kan du finde mere specifikke 

og aktuelle informationer.

Tabeloverskrift 

Evt. overskrift Evt. overskrift 

Forspalte Hovedspalte 

En tabels bestanddele. 

Data 

ke? Tager statistikken udgangspunkt i 

de nyeste tal? 

4) Hvordan er spredningen i tallene i forhold 

til et gennemsnit? Hvilke tal ligger 

væsentligt over eller under gennemsnittet? 

5) Bruger tabellen relative tal (fx procenter) 

eller absolutte tal (tal der ikke er 

omregnet)? 

6) Hvad står der i anmærkningerne/fodnoterne? 

7) Hvor kommer tabellen fra (kilde)? 

8) Er tabellen pålidelig? Har den til formål 

at informere - eller at påvirke? 

9) Hvad kan jeg læse ud fra tabellen? 

Når du har læst tabellen, er det en god 

ide at lave en kort sammenfatning af tabellens 

indhold. Skriv de ting ned, som efter 

din mening er det centrale i tabellen og 

de ting, som du mener at kunne konkludere 

ud fra tabellen. 

Vurder, om den kan bruges til at underbygge 

eller forklare den problemstilling, 

du arbejder med. Det kan også være, at du 

får en ide til en problemstilling ved at læse 

en tabel. 

Beslutter du dig for, at tabellen kan bruges, 

skal du være opmærksom på, om det 

er nødvendigt at inddrage hele tabellen el- 

ler kun dele af den. Overvej også, om tallene 

eventuelt skal bearbejdes, så de kan 

præsenteres i et diagram. 

Diagrammer 

De fleste tabeller indeholder en hel del tal. 

Derfor tager det også lidt tid at danne sig 

et overblik over en tabel. Det er derfor ikke 

ualmindeligt, at man møder statistik, som 

er bearbejdet og sat ind i et mere forenklet 

diagram. Et diagram er en grafisk fremstilling 

af den statistiske undersøgelses tal. 

En tabel kan vise enkelte tal så nøjagtigt, 

som man ønsker det. Men hvis en stor 

nøjagtighed ikke er nødvendig, kan et diagram 

være et godt alternativ eller måske et 

supplement til tabellen. I diagrammet erstattes 

det enkelte tal med fx et punkt på 

en kurve, en søjle eller et cirkeludsnit. 

Tallene sættes ind i et diagram for at få 

forskelle, ligheder og tendenser til at træde 

tydeligere frem. Derfor præsenteres vi ofte 

for diagrammer, når vi læser aviser eller 

ser tv. 

Ligesom tabellen er et diagram forsynet 

med overskrift, oplysninger om måleenhed, 

anmærkninger og kilde. Når du læser 

et diagram, kan du bruge nogle af de samme 

spørgsmål, som du stiller til en tabel. 

79 

workshop

80 

Der er forskellige typer diagrammer. De 

mest almindelige er: 

Cirkeldiagram 

34,6% 

11,5% 

30,8% 

23,1% 

= A =B =C =D 

Cirkeldiagram: Her inddeles en cirkel i 

vinkeludsnit. Vinklernes gradtal angiver 

forskellige størrelser af totalmængden. 

Ved udarbejdelsen af et cirkeldiagram tager 

man fx nogle udvalgte tal fra en tabel. 

Tallene lægges sammen og omregnes til 

grader, og resultatet tegnes ind i et cirkeldiagram. 

Y - A K S E 

40 

30 

20 

10 

Søjlediagram 

Søjle- eller pindediagram: Her vises tabellens 

tal grafisk med en søjle i form af et 

rektangel eller en streg. Med et søjle- eller 

pindediagram kan man sammenligne 

størrelsesforholdet mellem udvalgte tal. 

Kurve- eller linjediagram: Her tegnes der 

en kurve i et retvinklet koordinatsystem. 

workshop 

= A =B 

0 

1960 1970 1980 1990 2000 

X - A K S E 

En udvikling i ungdomskriminaliteten 

over tid kan illustreres ved at afsætte tiden 

ud ad den vandrette akse (x-aksen) og antallet 

af anholdte unge op ad den lodrette 

akse (y-akse). Så kan man hurtigt få et 

overblik over udviklingen, og om der er tale 

om en faldende eller stigende tendens. 

Y - A K S E 

20 

15 

10 

5 

Kurvediagram 

= A =B 

0 

1996 1997 1998 1999 2000 

X - A K S E 

Punktdiagram: Her indsættes tallene fra to 

dataserier som punkter i et koordinatsystem 

for at vise sammenfald (samvariation) 

eller spredning i tallene. Tendensen viser 

man ved at lave en såkaldt regressionslinje 

ved hjælp af en særlig matematisk 

formel. 

Y - A K S E 

20 

15 

10 

5 

Punktdiagram 

0 

0 1 2 3 4 5 

X - A K S E 

Årsagsforklaringer og statistik 

Når du læser en statistik, får du en række

oplysninger om faktiske forhold i vores 

samfund. Men mere fortæller statistikken 

dig heller ikke. Du får noget at vide om, 

hvordan tingene ser ud, men ikke hvorfor 

det forholder sig sådan, eller hvilken betydning 

det har for vores samfund. 

Måske finder du frem til en statistik, 

som viser, at et stadig større antal indsatte 

i de danske fængsler afsoner voldsdomme. 

Men ud fra tabellen eller diagrammet, som 

du har fundet denne oplysning i, kan du 

ikke læse årsagen til denne stigning. 

Hvis statistikken skal blive et relevant 

redskab i dit arbejde med samfundsmæssige 

problemstillinger, er det altså nødvendigt, 

at du forholder dig spørgende til de 

oplysninger, du kan hente i statistikkerne. 

Når du har fundet frem til de væsentlige 

informationer i statistikken, skal du finde 

en årsagsforklaring. Her kan det være en 

god ide at sammenligne statistikken med 

andre statistikker eller med informationer 

fra helt andre typer kilder. 

Måske viser det sig ved nærmere undersøgelse, 

at regeringen har indført strengere 

straffe i forhold til voldskriminalitet. 

Det kan være med til at forklare stigningen. 

Måske er der samtidig en alvorlig stigning 

i arbejdsløsheden - det kunne også 

være en del af forklaringen. 

Der findes altså nogle faste tal, der kan 

beskrive, hvordan tingene ser ud - ligesom 

der findes et hav af mulige forklaringer, 

man kan hægte på tallene. 

Når du bruger statistikkerne, er det er op 

til dig at finde frem til de årsagsforklaringer, 

som du mener, er mest sandsynlige. 

Man kan aldrig være sikker på, at man har 

fundet frem til den helt rigtige forklaring. 

Men det er ikke desto mindre vigtigt at 

forsøge at finde frem til mulige forklaringer. 

Først når vi stiller spørgsmål til tingenes 

sammenhæng, kan vi bruge dem til at 

forstå samfundet omkring os. 

Misbrug af statistik 

Argumentation med tal er meget populært. 

Både medier, forskere og politikere 

bruger flittigt tal fra statistikkens verden, 

når de skal fremlægge synspunkter. 

Hvor tit hører man ikke bemærkninger 

som: „Ifølge flere undersøgelser viser det 

sig...“,„Over 50% af befolkningen mener at...“ 

På denne måde bruges statistikken som 

en slags bevis på, at et udsagn også er 

sandt. Og det virker - for tal er meget overbevisende. 

Men kan vi overhovedet stole 

på statistikken? Svaret er desværre, at statistik, 

som alt andet, kan misbruges. 

Når en statistik læses, er det derfor vigtigt 

at være opmærksom på kilden. Hvem 

har lavet undersøgelsen? Kan de, der har 

lavet statistikken, eller som bruger andres 

statistik i deres argumentation, have et bestemt 

formål med at vise netop de tal? 

Vær også opmærksom på, hvordan de er 

kommet frem til tallene. Hvor stor en del 

af samfundet som helhed er inddraget i 

undersøgelsen? Hvad sammenligner de 

tallene med? 

Når Danmarks Statistik offentliggør tal, 

har de gjort meget ud af at leve op til kravene 

for god statistik. Men selv om tallene 

kan være nok så rigtige, har vi alligevel ingen 

sikkerhed for, at de statistikker, vi bliver 

præsenteret for, fortæller hele sandheden. 

„Tal er taknemmelige,“ siger en kendt talemåde. 

Nogle mener endda, at man kan 

læse, hvad man vil ud af statistikker, bare 

man ved, hvad man leder efter. Statistikkernes 

tal bliver nemlig fortolket meget forskelligt 

alt efter, hvem der bruger dem. Hvad vi 

læser ud af statistikken kommer jo an på, 

hvilke forklaringer der knyttes til tallene, og 

i hvilken sammenhæng vi læser den. 

En af de mest udbredte måder at misbruge 

statistik på er at sammenstille to eller 

flere tal, der hver især er korrekte, men 

hvor sammenligningen er misvisende: 

81 

workshop

82 

Y - A K S E 

330 

325 

320 

310 

305 

Kraftig vækst? 

X - A K S E 

Antallet af kriminelle andengenerationsindvandrere 

ser mere voldsomt ud, hvis 

det sættes i forhold til antallet af danskere, 

end hvis det sættes i forhold til kriminelle 

danskere med samme uddannelsesniveau 

og sociale baggrund. 

På den måde har den sammenligning, 

man bruger, altså betydning for, om man i 

dette tilfælde konkluderer, at andengenerationsindvandrere 

er mere eller mindre 

kriminelle end danskere. 

Diagrammer er gode til at give et hurtigt 

overblik. Ulempen er, at de nemt kan bruges 

til at give et forkert - måske endog bevidst 

manipuleret - indtryk. 

Man kan påvirke indtrykket af en kurves 

stigning ved at forlænge y-aksen eller afkorte 

x-aksen. På den måde bliver en flad 

kurve stejl at se på. Omvendt kan man også 

konstruere kurven, så en voldsom stigning 

kommer til at fremstå som mere flad. 

Konklusionen må derfor være, at overbevisende 

eller ej, så skal du møde tal fra statistikkens 

verden med forbehold og kritisk 

sans. Særligt når tal bruges i en argumentation. 

workshop 

Y - A K S E 

400 

I dette eksempel får man indtrykket af to meget forskellige 

udviklingstendenser, men tallene er de samme. 

300 

200 

100 

0 

Beskeden vækst? 

X - A K S E 

Dine egne undersøgelser 

og beregninger 

Når du skal bruge en allerede eksisterende 

statistik i dit arbejde, vil du ofte i første 

omgang finde frem til en tabel. Nogle gange 

kan det være fristende at lave et flot og 

mere enkelt diagram over tabellen. Men 

overvej altid, om det kan gøre tabellen 

nemmere at overskue, eller om man kan 

læse noget andet ud af diagrammet, end 

man kan af tabellen. Hvis ikke, kan den 

tid, det tager at lave diagrammet, sikkert 

bruges mere fornuftigt. 

At lave sit eget statistiske materiale er 

meget tidskrævende. Overvejer du derfor 

at lave statistiske undersøgelser, så undersøg 

først, om der måske ikke allerede findes 

en statistik, der fortæller det samme 

som det, du vil undersøge. 

Man kan dog lære meget af at lave sin 

egen statistik. Hvis du vælger dette som en 

del af dit arbejde, er det meget vigtigt, at 

du sætter dig grundigt ind i de regler, der 

gælder for indsamling, bearbejdelse og 

præsentation af statistik. 

Andre steder i denne bog kan du læse 

om, hvordan man indsamler forskellige

data. Du kan hente hjælp i matematikbøger 

til at foretage de nødvendige beregninger 

af dine data og til konstruktionen 

af tabeller og diagrammer. Det kan være 

en god ide at bruge computerens regneark. 

Et regneark kan spare dig for mange tidskrævende 

beregninger og er en god hjælp, 

når du skal konstruere diagrammer. 

Hvad enten du vælger at bruge andres 

statistikker eller at lave dine egne, skal du 

altid være opmærksom på, at statistikken 

blot er én af mange måder, hvorpå vi kan 

beskrive vores samfund. Derfor får den 

først vægt og betydning, når du stiller 

spørgsmål til tallene og sammenligner 

dem med virkeligheden omkring dig. 

Hver dag er aviserne fulde af fængende 

overskrifter. Mange af dem handler 

om kriminalitet, for det bekymrer 

mange mennesker. 

I dette projekt skal du „gå bag om overskriften“. 

Du skal med andre ord vælge én af 

nedenstående overskrifter og finde ud af, 

om den er sand eller falsk. Find en statistik, 

der kan bevise eller modbevise overskriftens 

indhold. Lav en planche, hvor du sætter de 

fundne statistikker op. Hvis du har fundet 

frem til tabeller, kan du evt. afbilde dem i 

diagrammer. 

Hvis overskriften viser sig at være usand, 

skal du ændre den, så den passer til statistikken. 

Forsøg også, om du kan finde frem til 

nogle årsagsforklaringer på, hvorfor tallene i 

statistikken ser ud, som de gør. 

83 

!!!!!! 

Huskeliste 

• Sæt tid af til at finde frem til den relevante 

statistik. 

• Læs tabeller og diagrammer grundigt 

igennem. Bliv ved, til du forstår dem. 

• Overvej, hvilke konklusioner du kan drage 

på baggrund af statistikken. 

• Stil spørgsmål til, hvorfor tallene ser ud, 

som de gør. 

• Inddrag kun statistikker i dit arbejde, 

hvis de er med til at udbygge/underbygge 

den problemstilling, du arbejder 

med. 

• Overvej nøje, om det er nødvendigt at 

lave dine egne undersøgelser, eller om 

du lige så godt kan bruge andres. 

• Vær kritisk over for de tal, du møder, og 

den sammenhæng, de er sat ind i. 

Projektforslag til statistik 

Overskrifter 

• Flere og flere anmelder voldtægt! 

• Særlig stor voldsrisiko for unge mænd 

under 25 år! 

• Stort fald i samfundstjenestedomme 

ved tyveri! 

• Voldsom stigning i antallet af narkosager! 

• Flere kvinder end mænd kører spirituskørsel! 

• Ecstasy og Fantacy 

- et stigende samfundsproblem! 

• Fald i antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser! 

• De fleste voldsofre kender gerningsmanden 

i forvejen! 

• Danmarks politistyrke bliver mindre og 

mindre! 

• Antallet af kriminelle kvinder er faldende! 

workshop

Kursusdel6 

6 

GRUPPER 

og identitet

Dig og mig og vi to 

Mennesket er et socialt væsen. Lige 

fra sin oprindelse har mennesket 

søgt sammen i større eller mindre 

grupper. Formålet har været at løse grundlæggende 

opgaver som at skaffe føde, bolig 

og tøj. Gruppen skulle også sikre slægtens 

overlevelse og videreførelse. Gruppens opgaver 

har ændret sig i takt med samfundets 

udvikling. 

I det moderne samfund er det blevet lettere 

at klare mange grundlæggende opgaver 

alene. Alligevel har vi stadig behov for 

at søge sammen i grupper. I løbet af en 

ganske almindelig dag indgår du selv i 

mange forskellige grupper. 

• Hvad menes der med sætningen „mennesket 

er et socialt væsen“? 

• Hvorfor er det vigtigt for mennesker at 

tilhøre en gruppe? 

• Hvad bruger vi gruppen til? 

Primære og sekundære grupper 

En gruppe består af flere personer, der er i 

kontakt med hinanden. I nogle grupper er 

der meget kontakt, og i andre grupper fylder 

kontakten ikke så meget. Man kan inddele 

grupper i primære grupper og sekundære 

grupper. 

Primære grupper består af personer tæt 

knyttet til hinanden. I en primær gruppe 

tilbringer man meget tid sammen og 

påvirker derfor hinanden meget. Et typisk 

eksempel på en primær gruppe er familien 

eller en fasttømret vennegruppe. 

Sekundære grupper er ofte store, og der 

behøver ikke at være så tæt kontakt mellem 

medlemmerne. Eksempler herpå er en 

skoleklasse og et fodboldhold. 

Du kan sikkert komme i tanke om en 

række både primære og sekundære grupper, 

som du selv er en del af. 

• Hvor mange større eller mindre grupper 

tilhører du? 

• Hvilke grupper er vigtigst for dig at være 

med i? 

Normer 

I de grupper, man tilhører, findes visse regler, 

som skal overholdes. Bryder man disse 

regler, risikerer man at blive udelukket af 

gruppen - og det kan være ubehageligt. 

Derfor gør vi meget for at overholde gruppens 

regler. 

Reglerne kaldes også for normer. 

De fortæller, hvordan vi skal opføre os, og 

danner grundlag for, hvad vi gør, siger og 

mener. 

• Hvorfor opstår der normer i grupper? 

• Hvilke normer i din familie er anderledes 

end i andre familier? 

• Find eksempler på menneskelig adfærd, 

som du finder unormal. Hvorfor finder du 

den unormal? Tror du, at andre har samme 

opfattelse som dig? 

Roller 

Der gælder forskellige normer alt efter, 

hvor vi er, og hvem vi er sammen med. 

Når du er til familiemiddag, er du måske 

den pæne og velopdragne søn eller datter. 

Måske tager du endda noget tøj på, som du 

ved, din farmor gerne vil se dig i. Men når 

du er til fest med vennerne, handler det ikke 

om at være pæn og velopdragen. Sam- 

85

86 

men med vennerne er du sikkert en helt 

anden end til familiefesten. 

Du indgår i mange forskellige grupper, 

hvor der ofte gælder forskellige normer. 

Derfor kan du ikke opføre dig på samme 

måde hele tiden. Du må altså spille en rolle, 

der passer til situationen. 

En rolle er de samlede krav og forventninger, 

der stilles til ens person. I løbet af 

en ganske almindelig dag har du måske både 

rollen som morgensur teenager, den forstående 

ven og den ansvarsfulde babysitter. 

Det er måske ikke så svært at skifte rolle, 

da der er noget af dig selv i alle rollerne. 

Alligevel kan det somme tider være vanskeligt 

at finde ud af, hvem man selv er, og 

hvilken rolle man skal spille. Især hvis omgivelsernes 

forventninger er uklare. 

• Giv eksempler på, hvordan din væremåde 

forandrer sig, når du er i forskellige roller. 

• Hvad sker der, hvis man ikke vil spille en 

rolle, men kun „være sig selv“? 

Identitet 

Selv om du spiller mange forskellig roller, 

vil du altid være den samme indeni. Og 

selv om du indgår i grupper med folk, der 

ligner dig meget, vil der altid kun være én 

som dig. Det, som kendetegner dig og afgrænser 

dig fra alle andre, kaldes for din 

identitet. 

Din identitet hænger sammen med, 

hvordan du opfatter dig selv, og hvem du 

selv synes, du er. Identiteten dannes ud fra 

mange forskellige ting: 

• hvilket tøj du går i 

• hvem dine venner er 

• hvordan du omgås andre mennesker 

• hvad du er god til 

• hvilken familie du kommer fra 

• hvilket miljø du er opvokset i 

• hvilke drømme du har. 

En stor del af ens liv handler om at træf- 

fe valg. For at træffe de valg, der er rigtige 

for en selv, er det vigtigt at finde ud af, 

hvem man er. Dine valg og handlinger er 

selvfølgelig påvirket af andre mennesker. 

Men det er altid vigtigt, at man forsøger at 

finde frem til sin egen personlige holdning 

til livets spørgsmål og de valg, man stilles 

overfor. 

• Hvad kendetegner netop dig? 

• Hvordan har de grupper, du er med i, indflydelse 

på, hvordan du opfatter dig selv? 

Holdninger 

Dine holdninger til forskellige emner og 

andre personer har du fået gennem 

påvirkning fra omgivelserne. Du påvirkes 

af dine oplevelser og de grupper, som du 

tilbringer meget tid sammen med. I gruppen 

opstår ofte en fælles holdning til omverdenen. 

Hvis man i din familie har den holdning, 

at man ikke bøvser ved middagsbordet, vil 

I sikkert ikke bryde jer om en gæst, der 

bøvser efter middagen. Jeres holdning til 

gæsten vil måske være, at han er dårligt 

opdraget eller ulækker. Men gæsten er 

måske opdraget til netop at bøvse som et 

udtryk for, at maden smager godt. Måske 

er gæsten så uheldig, at han ikke bliver inviteret 

hjem til jer igen. Han har brudt en 

af normerne i jeres gruppe, og derfor bliver 

han lukket ude. 

• Hvem har påvirket dine holdninger? 

• Kan man lade være med at have en holdning 

til et emne? 

Fordomme 

En særlig form for holdninger er fordomme. 

En fordom er en negativ og overdreven 

opfattelse af bestemte personer eller emner.

Fordommene kan være dannet ud fra en 

negativ oplevelse, du har haft. Det kan 

være, at du en gang er blevet overfuset af 

en buschauffør, fordi du havde krøllet dit 

klippekort. Efter denne oplevelse har du 

dannet dig den holdning, eller fordom, at 

alle buschauffører er sure. Har man én 

gang været ude for en negativ hændelse, 

forventer man måske en gentagelse af 

denne oplevelse. 

En fordom kan også være et produkt af 

holdninger i den gruppe, du hører til. 

Måske hører du til en vennegruppe, der synes, 

at folk fra en speciel landsdel er mindre 

begavede. Derfor vil du automatisk 

drage den konklusion, at en person er dum, 

blot fordi han/hun kommer fra denne 

landsdel. 

Når grupper med meget forskellige holdninger 

og normer mødes, kan der let opstå 

uenigheder. En sådan gruppekonflikt kan 

være svær at løse, med mindre medlemmerne 

i begge grupper er villige til at acceptere 

hinandens forskelligheder. 

Jo mere fremmedartet en anden gruppe 

er, og jo mindre kendskab vi har til den, jo 

større er sandsynligheden for, at man danner 

fordomme over for gruppen. Fordommene 

gør det svært at se, at tingene godt 

kan være anderledes, end man tror. 

Fordomme bygger ofte på uvidenhed. 

Derfor kan man godt ændre på en fordom - 

fx ved at forsøge at forstå de emner eller 

personer, man har en fordom overfor. Men 

for at ændre på en fordom skal man først 

og fremmest kunne se, at man har den. 

• Hvilke grupper i samfundet har du fordomme 

over for? 

• Hvordan er disse fordomme opstået, og 

hænger de sammen med virkeligheden? 

Gruppepres 

Du kender måske denne situation: 

I din klasse skal der vælges fire elever til 

et festudvalg. Du er normalt altid med i 

den slags aktiviteter på skolen, men denne 

gang har du ikke lyst. Dine klassekammerater 

og din lærer forventer, at du vil melde 

dig, men du rækker ikke hånden op. Klassekammeraterne 

undrer sig og spørger, 

hvorfor du ikke vil deltage. De ser meget 

uforstående ud og presser på for, at du skal 

melde dig. Måske ender det med, at du 

melder dig, selv om du ikke har lyst. 

I gruppen har man forventninger til de 

enkelte medlemmer. Hvis man ikke lever 

op til disse forventninger, risikerer man at 

blive udelukket af gruppen. For at få gruppens 

medlemmer til at leve op til de stillede 

forventninger, presser de øvrige medlemmer 

en til at opføre sig, som de gerne 

vil have. Dette kaldes gruppepres. 

Det er ikke sikkert, at gruppemedlemmerne 

ved, at de presser. Ofte er det en 

ubevidst handling. Fordi man ikke vil udelukkes 

af gruppen, gør man alt, hvad man 

kan, for at leve op til de andre gruppemedlemmers 

forventninger. Det kan medføre, 

at man opfører sig på en måde, som man 

egentlig ikke har lyst til. 

Man kan selvfølgelig vælge at forlade 

gruppen i stedet for at lade sig presse til at 

opføre sig på en bestemt måde. Men 

måske er man så knyttet til gruppen, at det 

er meget svært at gå. Det kunne eksempelvis 

være tilfældet med familiegruppen. 

• Hvordan kan en gruppe påvirke en person 

i negativ eller positiv retning? 

• Hvad sker der med mennesker, som bliver 

holdt uden for en gruppe? 

Familien før 

Alle mennesker er et produkt af en familie. 

Familien defineres som den gruppe mennesker, 

der er knyttet sammen gennem 

slægtskab eller ægteskab/samliv. 

87

88 

Indtil 1950’erne boede mange mennesker 

i Danmark sammen i storfamilier, dvs. 

en familie bestående af flere generationer: 

bedsteforældre, forældre og børn. 

Alle familiemedlemmer havde deres opgaver 

og var gensidigt afhængige af hinanden. 

Familierne fik som regel mange 

børn, der var en vigtig del af familien. De 

skulle nemlig gøre deres del af arbejdet, så 

familien kunne overleve. De skulle også 

forsørge forældrene, når de blev syge eller 

gamle. Som familie blev man tæt sammen 

hele livet, og skilsmisser forekom uhyre 

sjældent. 

Familien nu 

Det er ikke længere nødvendigt for os at leve 

i storfamilier. Forældre tjener nok til at 

forsørge deres børn, og familiemedlemmer 

har mulighed for at komme på hospitalet 

eller på plejehjem, hvis de ikke længere 

kan klare sig selv. 

I dag lever mange familier som kernefamilier, 

der består af forældre og deres børn. 

Bedsteforældrene bor oftest et andet sted, 

og børnene flytter hjemmefra, når de kan 

klare sig selv. Hvis familien ikke fungerer, 

bliver den opløst. Det er ikke ualmindeligt, 

at mange ægteskaber i dag ender med en 

skilsmisse. En enlig forælder kan godt forsørge 

sine børn selv, og det er ikke længere 

socialt uacceptabelt at blive skilt. 

Du synes måske ikke, at du tilbringer 

meget tid sammen med din familie. Men 

som primærgruppe har den alligevel haft 

stor indflydelse på din personlighed. 

Dine forældre har, fra du var helt lille, 

været med til at lære dig, hvordan du skal 

opføre dig i forhold til andre mennesker. 

De opdrager dig ud fra, hvad der efter deres 

mening er rigtigt og forkert. 

Når du møder dine omgivelser, tager du 

helt ubevidst stilling til en masse ting og 

træffer en række valg - afhængig af din opdragelse. 

Du er et produkt af dine forældre, 

som er et produkt af deres forældre. Derfor 

er det godt at kende sin familiebaggrund, 

når man vil finde ud af, hvem man selv er, 

og hvilket liv man ønsker at leve.

• Hvilke problemer kan du have med dine 

forældre? 

• Tror du, at dine bedsteforældre havde de 

samme problemer med deres forældre? 

Livskvalitet 

De ønsker, du har for dit liv, dannes ud fra 

din holdning til, hvad der er et godt liv. Alle 

mennesker har en forskellig opfattelse af, 

hvad der giver livet kvalitet. Livskvalitet 

handler først og fremmest om, at man er 

glad for og tilfreds med det liv, man lever. 

For nogle er livskvalitet forbundet med at 

tjene mange penge. For andre er frihed det 

vigtigste. 

Ethvert menneske har forskellige behov, 

som er vigtige at få dækket. Den amerikanske 

psykolog Abraham Maslow (1908- 

70) har tydeliggjort alle disse behov i en 

pyramidemodel. 

• Hvilke behov er vigtigst for dig at få tilfredsstillet? 

• Hvilke former for livskvalitet bliver vi præsenteret 

for i reklamerne? 

Selvrealiseringsbehov: 

kreativ 

udfoldelse, 

opfyldelse af drømme, 

nye udfordringer. 

Prestigebehov: anseelse, respekt, 

status. 

Sociale behov: accept, tilhørsforhold, kærlighed. 

Trygheds- og sikkerhedsbehov: fast arbejde, 

god økonomi, stabilt familieliv. 

Fysiologiske behov: mad, varme, søvn. 

Levevilkår 

Du har ikke indflydelse på alt det, der former 

dit liv og danner dine behov. Rammerne, 

som du ikke selv har direkte indflydelse 

på, kaldes for levevilkår. 

Dine levevilkår er de begrænsninger og 

muligheder, som omgivelserne skaber. Det 

kan fx være boligforholdene eller dine forældres 

økonomi. 

Det kan være svært at ændre på sine levevilkår. 

Men når man bliver voksen, har 

man større mulighed for at træffe valg og 

ændre sit liv, så tingene bliver anderledes. 

Du er altså selv med til at vælge, hvordan 

du vil leve dit liv. 

• Hvordan har levevilkårene gennem tiden 

ændret sig i Danmark? 

• På hvilken måde er levevilkårene i Danmark 

anderledes end i andre lande? 

Livsstil 

Måden, vi vælger at leve vores liv på, fortæller 

noget om vores livsstil. Din livsstil er 

et produkt af dit hidtidige liv og af dine 

drømme for fremtiden. Alle mennesker 

Nederst i pyramiden kan man se de grundlæggende 

behov, som er livsnødvendige for alle mennesker. 

Efterhånden som man bevæger sig op i pyrami- 

den, bestemmes behovene i højere grad af ens 

levevilkår og ens opfattelse af livskvalitet. 

Alligevel er det behov, som er vigtige at 

få dækket. De grundlæggende behov 

skal dækkes først, inden de øverste 

behov i pyramiden opfyldes. 

Ikke alle synes, at alle behovene 

er lige vigtige. Det kommer 

an på, hvem man er 

som person. De rammer, 

der er for dit liv, er også 

med til at bestemme, 

hvilke behov du 

kan få opfyldt. 

89

90 

har således deres helt egen livsstil. Alligevel 

kan man dele folk ind i grupper, efter 

hvad der er generelt for deres livsstil. 

Når reklamebureauerne skal markedsføre 

et bestemt produkt, har de brug for at 

vide, hvordan folk lever. På den måde kan 

de bedre udforme reklamerne, så de rammer 

målgruppen. Inddelingen i forskellige 

målgrupper bygger på reklamebureauernes 

viden om forbrugernes livsstil. 

Et eksempel på en målgruppe, som reklamebranchen 

tit henvender sig til, er de 

unge. 

• Hvad kendetegner din livsstil? 

• Beskriv den livsstil du drømmer om. Er 

den realistisk? 

Unge som gruppe 

Som udgangspunkt har man i en gruppe 

noget tilfælles. For unge som gruppe er det 

mest iøjnefaldende fællestræk selvfølgelig 

alderen. Men andre ting gør også, at man 

kan se på unge som en samlet gruppe. De 

unges livsstil ændrer sig hele tiden. De 

ting, som var typisk for en ung for halvtreds 

år siden, gælder ikke i dag. 

Det var først efter Anden Verdenskrig, at 

man overhovedet begyndte at se på unge 

mennesker som en gruppe. I løbet af 

1950’erne blev økonomien forbedret. Det 

betød, at barndommen blev forlænget. 

Man blev boende længere tid hjemme hos 

sine forældre, hvor man kunne blive forsørget. 

Hele familien, også de unge, fik flere 

penge til at købe for. 

Hurtigt fik forretningsfolk øje på de unge 

som en ny forbrugergruppe. De blev 

kaldt for teenagere. Man begyndte at producere 

varer, som var specielt henvendt til 

denne gruppe. Især musik- og tøjbutikkerne 

satsede på de unge forbrugere. 

I 1960’erne kunne man for alvor tale om, 

at ungdommen havde sin helt egen livsstil. 

Ungdommen blev masseforbrugere af 

grammofoner, plader, modetøj og andre 

livsstilsprodukter. 

Som en reaktion på det store forbrug opstod 

efterhånden en slags antimode 

blandt ungdommen. Mange unge mente, 

at vi i Vesten kun tænkte på penge og var 

ligeglade med, hvad der skete ude i verden. 

De unge begyndte at gå i lappet og gammelt 

tøj. På den måde kunne de vise, at de 

tilhørte en gruppe med andre livsværdier 

end dem, samfundet som helhed stod for. 

Lige meget om man vælger at følge moden, 

eller om man bevidst vælger ikke at 

følge den, sender man altså nogle signaler. 

Signalerne bruger vi til at fortælle folk, 

hvem vi er, og hvad vi står for. 

I dag siger nogle, at moden tillader alt. 

Andre siger, at vi er blevet individualister. 

Med det mener de, at vi er mere optaget af 

os selv end af at tilhøre en gruppe. Det er 

dog ikke helt rigtigt. Unge mennesker 

grupperer sig stadig og sender også signaler 

til omverdenen gennem deres tøj. Det 

lever reklamefolkene godt af. Er man fitness-typen, 

findes der tøj til det. Er man 

technofreak, findes der tøj til det, osv. 

Selv om unge opdeler sig i mindre grupper, 

taler man alligevel om unge som en 

samlet gruppe. Unge udgør nemlig som 

helhed en samfundsgruppe, og det optager 

medierne meget, hvordan unge fungerer i 

samfundet. Det er nemlig dig som ung, der 

skal føre samfundet videre til næste generation. 

Dine ønsker for livet og dine valg 

fortæller noget om, hvordan fremtiden 

kommer til at se ud. 

• Hvad er vigtigst - dig eller gruppen? 

• Er der forskel på at være ung forskellige 

steder i Danmark?

6 


Gruppearbejde 

Når man skal løse en arbejdsopgave, 

kan man vælge at arbejde alene eller 

sammen med andre. På mange 

arbejdspladser og skoler er det blevet en 

naturlig ting at løse arbejdsopgaver i grupper 

frem for alene. 

Men det er ikke altid helt let at være flere 

om at løse en opgave sammen. Ofte får 

man sat sin evne til at samarbejde på en 

hård prøve. Når et samarbejde fungerer 

godt, er det dog en meget inspirerende måde 

at løse en opgave på. 

Du vil komme ud for mange situationer i 

dit liv, hvor du får brug for evnen til at 

kunne samarbejde. Derfor er det vigtigt, at 

du forsøger at blive god til at arbejde sammen 

med andre mennesker. 

Arbejdsgruppen 

Hvis man vælger at løse en opgave i fællesskab 

med andre, kan man danne en arbejdsgruppe. 

En arbejdsgruppe er ikke det samme 

som en kammeratskabsgruppe. I kammeratskabsgruppen 

er fællesskabet og sammenholdet 

i fokus. Arbejdsgruppen har 

derimod en konkret opgave, der skal udføres 

og løses. Det gøres gennem gruppearbejde. 

I denne workshop skal du lære, 

hvordan man kan få gruppearbejdet til at 

fungere. 

Individuelt arbejde 

eller gruppearbejde? 

Man kan diskutere, om det er bedst at ar- 

bejde alene eller i grupper. Nogle opgaver 

egner sig bedst til at blive løst ved egen 

hjælp. Andre opgaver løses bedst i fællesskab 

med andre. Når man arbejder ud fra 

en problemstilling eller med et større projekt, 

kan det være en god ide at være flere 

om at løse opgaven. 

De, der bedst kan lide at arbejde alene, 

vil sikkert sige, at det er meget nemmere. 

Når man arbejder alene, skal man nemlig 

ikke bruge tid på at organisere arbejdet i 

gruppen eller på at diskutere sit arbejde 

med de andre. 

Men de, der foretrækker gruppearbejde, 

vil måske netop mene, at diskussionen i en 

gruppe er det allervigtigste. Og måske er 

der noget om snakken. 

I en arbejdsgruppe kan der være mange 

forskellige holdninger og ideer til, hvordan 

arbejdet skal gribes an, og hvordan opgaven 

skal løses. De mange holdninger og 

ideer diskuteres i gruppen. Det kan virke 

både inspirerende og motiverende for 

gruppens arbejde. 

Arbejder man alene, ser man tingene fra 

en bestemt vinkel. I en arbejdsgruppe får 

man set tingene fra mange vinkler. Derfor 

er det ikke ualmindeligt, at gruppearbejdet 

fører til en mere kreativ løsning af opgaven. 

Når man skal løse en opgave, kan man 

komme til et punkt, hvor man går i stå. Her 

kan de andre i gruppen give det nødvendige 

skub til at komme videre. Man har nemlig 

ikke bare ansvar for sit eget arbejde, 

91 

workshop

92 

men for at gruppen som helhed får løst opgaven. 

Det gør det lidt sværere bare at give 

op. 

Gruppedannelse 

Selve gruppedannelsen giver let problemer. 

Derfor er mange optaget af det og 

måske også lidt bange for det. Det kan 

godt give et sug i maven, når man skal 

være med til at danne grupper. Tanker 

som: „Bare jeg nu kommer i en god gruppe“, 

kan under gruppedannelsen overskygge 

alt andet. 

Nogle bliver så usikre, at de skynder sig 

at finde sammen i grupper. Også selv om 

de endnu ikke ved, hvad de har lyst til at 

arbejde med. De andre overlades til at fin- 

workshop 

de sammen i „restgrupper“. Denne løsning 

viser sig tit at være dårlig for alle parter. 

Derfor er det vigtigt, at man i fællesskab 

beslutter, hvordan gruppedannelsen skal 

foregå. 

Der findes mange forskellige måder at 

danne grupper på. De mest almindelige er: 

Tilfældig gruppering 

Princip: Grupperne sammensættes tilfældigt. 

Metode: Grupperne sammensættes fx 

ved en lodtrækning. Man kan eventuelt på 

forhånd sørge for, at der kommer lige mange 

drenge og piger i grupperne. Eller man 

kan dele folk op i større grupper efter interesseområder 

- før lodtrækningen. Det

kaldes en vægtet lodtrækning. Når grupperne 

er dannet, finder hver gruppe frem 

til et fælles mål. 

Fordele: Ingen behøver at være bange for 

ikke at komme i en gruppe. Man kan få 

mulighed for at arbejde sammen med nogen, 

man ikke før havde tænkt på at arbejde 

sammen med. Det kan give en sund udfordring 

og blive en positiv overraskelse. 

Ulemper: Man risikerer let, at nogle grupper 

får en uheldig sammensætning. Man 

vil måske så forskellige ting, at det er 

svært at finde frem til et fælles mål. 

Social gruppering 

Princip: Grupperne sammensættes efter, 

hvem der er venner med hinanden. 

Metode: Deltagerne finder sammen med 

dem, de ellers kan lide at være sammen 

med. Bagefter finder hver gruppe frem til 

en fælles målsætning. 

Fordele: Man kan være sikker på at få det 

hyggeligt i gruppen. Man ved på forhånd, 

at man kan lide hinanden, og man kender 

hinanden godt. Mange diskussioner og 

konflikter undgås. 

Ulemper: Der bliver let dannet restgrupper. 

Derfor vil gruppedannelsen være 

præget af usikkerhed. I gruppen kommer 

man let til at bruge for meget tid på udenomssnak. 

At man er venner i fritiden, behøver 

ikke at betyde, at man også fungerer 

som arbejdsgruppe. Man oplever de samme 

ting og kender hinanden så godt, at arbejdet 

nemt bliver fattigt på ideer og diskussioner. 

Interessegruppering 

Princip: Grupperne sammensættes efter, 

hvem der interesserer sig for det samme. 

Metode: Ved en fælles brainstorm udveksler 

man ideer. På den måde finder 

man frem til, hvem der har lyst til at arbejde 

med det samme. Herefter sætter man 

sig i foreløbige grupper og forsøger at dis- 

kutere sig frem til et fælles mål. En gruppe 

dannes først, når et antal personer har fundet 

frem til et fælles mål. 

Fordele: Der er bedre tid til at finde ud af, 

hvad man gerne vil arbejde med. Før grupperne 

dannes, har man mulighed for at 

finde ud af, om man kan blive enige om et 

fælles mål. Det er et godt udgangspunkt at 

arbejde med noget, man interesserer sig 

for. Det er inspirerende at arbejde sammen 

med nogle, der deler ens interesse. 

Ulemper: Man kan være så engageret i 

emnet, at det er svært at se det fra andres 

synsvinkel. 

Det kan være en god ide at diskutere sig 

frem til en form for kombination af de forskellige 

gruppedannelsesformer. Det vigtigste 

er, at man er enige om, hvordan 

gruppedannelsen skal foregå. Gruppedannelsen 

bliver nemmere og rarere for alle, 

når man har et fælles udgangspunkt. Det 

er en god ide at beslutte, at ingen grupper 

er lukkede, før alle har fundet en gruppe. 

Gruppestørrelse 

Der findes ingen ideel gruppestørrelse. En 

stor gruppe har mange hoveder at trække 

på og kan derfor overkomme mere. Men jo 

flere man er om arbejdet, jo sværere kan 

det være at få overblik over, hvem der laver 

hvad. Det kan gå ud over helheden. 

Det er mest almindeligt, at en arbejdsgruppe 

består af 3-5 personer. Men pararbejde 

er også populært. Nogle mener dog, 

at to personer er for få til at danne en ordentlig 

arbejdsgruppe. Det vigtigste er, at 

man ikke er flere i en gruppe, end at man 

kan løse opgaven i fællesskab. 

Uanset, hvor mange medlemmer der er i 

en arbejdsgruppe, må ingen blive gjort 

overflødig. Det kan desværre ske i både 

små og store grupper. 

Samarbejdsaftale 

Når gruppen er dannet, kan man undgå 

93 

workshop

94 

Eksempel på en samarbejdsaftale 

1. Alle skal deltage aktivt i gruppearbejdet. 

2. Alle skal yde deres bedste. 

3. Vi skal respektere hinandens holdninger. 

4. Vi skal kunne sige vores mening. 

5. Vi skal være gode til at lytte til hinanden. 

6. Vi skal lave de opgaver, vi lover hinanden at lave. 

7. Vi skal vide, hvad alle laver i gruppen. 

8. Vi skal støtte hinanden. 

9. Hvis der bliver konflikter, skal vi turde tale om det og finde en løsning. 

10. Vi skal møde til den aftalte tid. 

Forventninger: Opgaven skal være god, men der skal også være tid til at komme hin- 

anden ved. Det vigtigste er, at vi er gode til at arbejde sammen. Det er også vigtigt, at 

vi løser opgaven på en kreativ måde. 

Gruppemedlemmernes underskrifter: 

....................................................................................................................................................... 

....................................................................................................................................................... 

..................................................................................................................................................... 

mange problemer ved at lave en samarbejdsaftale. 

Mange grupper kommer dårligt fra start. 

Årsagen er ofte, at man ikke har snakket 

om forventningerne til arbejdet og til hinanden. 

Diskuter derfor følgende punkter i 

gruppen, før I går i gang: 

• Hvad forventer vi af gruppen? 

• Hvor vigtigt er det faglige? 

• Hvor vigtigt er det sociale? 

• Hvor meget tid vil vi bruge på hjemmearbejde? 

• Hvor meget tid vil vi bruge på opgaven 

i forhold til fx fritidsinteresser? 

• Hvordan vil vi konkret organisere arbejdet 

i gruppen? 

workshop 

• Hvad er accepteret og ikke accepteret 

adfærd i gruppen? 

Det er en god ide at finde frem til, hvad 

gruppen synes er vigtigt. Så undgår man 

mange misforståelser eller skuffede forventninger 

undervejs i arbejdet. Et godt 

udgangspunkt kan være at skrive alle beslutninger 

ned i samarbejdsaftalen. 

Kommunikation i gruppen 

Det er selvfølgelig vigtigt, at man kan finde 

ud af at tale sammen i gruppen. I arbejdsgruppen 

bruger man meget tid på at 

fortælle om sine ideer og meninger. Mange 

diskussioner kan virke frustrerende.

Måske føler man ikke, at der bliver lyttet 

ordentligt til det, man siger. Måske virker 

det, som om der bliver diskuteret flere forskellige 

ting samtidig. Derfor er det en god 

ide at aftale, hvad man diskuterer. På den 

måde undgår man, at gruppens medlemmer 

bare snakker løs i øst og vest. 

Man skal selvfølgelig også sørge for, at 

alle gruppens medlemmer får mulighed 

for at komme på banen. Engang imellem 

er det derfor en god ide at tage en talerunde, 

hvor alle får mulighed for kort at sige, 

hvad de mener om det, man diskuterer. 

Alle gruppemedlemmer har pligt til at 

lytte aktivt til hinanden. Der skal være 

plads til, at man kan tale færdigt. Som lytter 

skal man forsøge at stille interesserede 

spørgsmål til det, der bliver sagt. 

Diskussionen behøver ikke at resultere i, 

at man får overbevist de andre i gruppen 

om, at man har ret. Det vigtigste er, at man 

kommer frem til nogle beslutninger, som 

alle i gruppen kan forholde sig til. 

Det er altid en god ide at skrive de ting 

ned, man diskuterer og beslutter. Ellers 

kan det være svært at huske fra gang til 

gang, hvad man diskuterede og blev enige 

om. 

Konflikter i gruppen 

Mange opfatter konflikter som noget meget 

negativt. I gruppearbejdet skal konflikter 

dog ikke altid opfattes som noget 

dårligt. Det er naturligt, at konflikter opstår, 

når man arbejder tæt sammen med 

andre mennesker. 

En konflikt skaber først alvorlige problemer, 

når den ikke tages op til diskussion i 

gruppen. 

Mange konflikter opstår i gruppearbejdets 

første fase. Her skal man vænne sig til 

at arbejde sammen og finde frem til gruppens 

fælles mål. Det skaber let frustrationer. 

Nogle konflikter handler om, hvordan 

man har det med hinanden. Der kan også 

være tale om, at man har svært ved at tale 

sammen. Måske er man ikke enige om, 

hvordan opgaven skal løses. Konflikter kan 

også opstå, hvis nogen i gruppen føler, at 

de laver det hele, mens andre bare „sløver 

den af“. Omvendt kan det være, at den 

dovne synes, de andre bestemmer det hele. 

Konfliktløsning i grupper 

For at kunne løse en gruppekonflikt må 

gruppen først være enig om, at der er en 

konflikt. Herefter skal alle have lyst til at 

forsøge at løse konflikten. Når man skal 

løse en gruppekonflikt, kan følgende model 

bruges: 

Konfliktløsningsmodel 

1. Gruppens medlemmer fortæller hver 

især, hvordan de har oplevet/oplever 

konflikten. 

2. Hvert medlem fortæller, hvad 

hans/hendes rolle var/er i forhold til 

konflikten. 

3. Hvert medlem fortæller, hvordan 

han/hun kan bidrage til at løse konflikten. 

4. Et fælles løsningsforslag formuleres og 

skrives ned. 

Det er vigtigt, at man ikke udpeger syndebukke, 

men ser konflikten som gruppens 

fælles problem. Nogle gange kan tingene 

dog gå så meget i hårdknude, at en gruppe 

ikke selv kan løse konflikten. Så kan det 

være en god ide at lade en person udefra 

deltage i konfliktløsningen. 

De grupper, som er modige nok til at kaste 

sig ud i en konkret løsning af en gruppekonflikt, 

vil nå langt. En fælles konfliktløsning 

vil betyde, at gruppen bliver stærkere. 

95 

workshop

96 

!!!!!! 

• Sørg for at være enige om principperne for gruppedannelsen. 

• Sørg for at komme til at arbejde med noget, du interesserer dig for. 

• Gør det til en vane at lytte til andre. 

• Du skal turde sige din mening. 

• Du behøver ikke altid at få din vilje. 

• Du skal ikke være bange for at tage konflikter op til diskussion. 

• Du skal acceptere, at ikke alle er ens. 

• Du skal overholde den samarbejdsaftale, I har lavet i gruppen. 

Huskeliste 


til gruppearbejde 

En arbejdsgruppe er sammensat af 

forskellige mennesker. Men selv 

om vi er forskellige, har vi alligevel 

altid noget tilfælles. Det man har tilfælles, 

kendetegner gruppen. 

For at lave dette projekt skal I først opdele 

klassen i arbejdsgrupper. Hver arbejdsgruppe 

skal udarbejde en præsentation af 

sig selv som gruppe. 

Gruppen skal finde frem til, hvad der 

kendetegner den som gruppe. Det kan 

være, at alle i gruppen dyrker den samme 

sport eller kommer fra de samme familieforhold. 

Måske har I samme holdning til 

nogle helt bestemte emner. Måske er der 

ting, ingen af jer kan lide. 

For at finde frem til de ting, som I har 

tilfælles, må I bruge god tid på at tale sammen 

i gruppen. Det er derfor vigtigt, at I 

gør jer umage med at lytte til hinanden. 

I kan bruge spørgsmålene nedenfor som 

workshop 

inspiration til jeres samtale. Men husk, at I 

selv bestemmer, hvad der er interessant at 

fremhæve ved netop jeres gruppe. I bestemmer 

også selv, hvordan I bedst præsenterer 

jeres gruppe. 

Spørgsmål med udgangspunkt i 

emnet: Grupper og identitet 

• Hvilke primærgrupper er I en del af? 

• Hvilke sekundærgrupper er I en del af? 

• Gælder der de samme normer i de grupper, 

I er en del af? 

• Hvilke roller spiller I i løbet af en almindelig 

uge? 

• Er der emner, som I har samme holdning 

til? 

• Hvilken holdning har I til spørgsmålet: 

Hvad er et godt liv? 

• Har I samme levevilkår? Hvilke? 

• Er der noget i jeres gruppe, som gør jer til 

typiske unge?

§Kursusdel 

ARBEJD 

S 

markedet

98 

Hvis arbejde er sundt - så 

giv det til de syge! 

Idin familie har de voksne deres 

plads på arbejdsmarkedet. Måske 

ejer de en virksomhed. Det kan også 

være, at de er lønmodtagere på en arbejdsplads 

eller står til rådighed for arbejdsmarkedet 

som arbejdsløse. 

Du kender sikkert nogle voksne, der er 

pensioneret. Disse mennesker står ikke til 

rådighed for arbejdsmarkedet, fordi de ikke 

længere kan arbejde enten pga. alder eller 

sygdom. De studerende står heller ikke 

til rådighed for arbejdsmarkedet, men det 

gør de, når de er færdige med deres uddannelse. 

Meget af det, du lærer i skolen, handler 

om at gøre dig parat til at indgå som en del 

af arbejdsmarkedet. Udover at få forskellige 

faglige kvalifikationer har du mulighed 

for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet 

fx ved praktikophold i virksomheder 

og gennem erhvervsvejledning. 

Hvad der bliver betragtet som arbejde afhænger 

af den tid og den kultur, vi lever i. 

Vores opfattelse af, hvad der er arbejde, 

ændres hele tiden. Fx var det før i tiden familiens 

ansvar at passe børn og gamle 

hjemme. Men i dag tager samfundet sig af 

disse opgaver. Det at tage sig af familiens 

svageste bliver betragtet som et arbejde, 

nogle får løn for at udføre. På det arbejdsmarked, 

som vi kender i dag, får man løn 

for det arbejde, man udfører, ved at sælge 

sin arbejdskraft. For pengene kan man 

købe de ting, man har brug for. 

De fleste af os er opdraget til at mene, at 

det er vigtigt at have et arbejde. Derfor kan 

det være meget svært at miste sit arbejde 

eller at være i den situation, at man ikke 

kan finde et job. Mange kommer til at føle 

sig udenfor. I samfundet er man noget, fordi 

man arbejder. Man har status i kraft af 

sit job. Mister man arbejdet, mister man 

også sin status, og derfor er det at være arbejdsløs 

for mange mennesker ensbetydende 

med at føle sig mindre værd. 

• Hvad forbinder du med ordet „arbejde“? 

• Hvordan forbereder skolen dig til arbejdsmarkedet? 

• Hvordan hænger arbejde og status efter 

din mening sammen? 

• Hvorfor er det svært at være arbejdsløs? 

Arbejde og fritid 

Normalt forbinder vi arbejde med noget, 

som man skal lave, og som man bliver betalt 

for. I fritiden, derimod, bestemmer 

man selv, hvad man vil foretage sig. Det er 

meget forskelligt, hvordan vi vælger at 

bruge vores fritid og hvor vigtigt, vi synes, 

at vores arbejde er. Faktisk kan man inddele 

befolkningen i grupper efter, hvordan de 

opfatter deres arbejde og fritid. 

Livsformer 

Lønmodtagerlivsformen 

Nogle mennesker har den holdning, at 

man kun går på arbejde for at tjene penge. 

Arbejde er noget, man påtager sig, mens 

fritiden er det tidspunkt, hvor man foretager 

sig det, man har lyst til. På den måde 

bliver arbejdet et middel, mens fritiden er 

et mål. 

Arbejdet kan være af forskellig karakter.

Det kan være et rent rutinejob, eller 

det kan være et spændende 

job, hvor lønmodtageren anvender sine 

kvalifikationer bredt. Men mennesker 

med lønmodtagerlivsformen 

skelner skarpt mellem arbejde og 

fritid. Det er i fritiden, de har oplevelser, 

som giver dem indhold i tilværelsen. 

Den selvstændige livsform 

For denne gruppe gælder det, at de ofte 

er selvstændig erhvervsdrivende. 

Man har sin egen virksomhed, hvor man 

selv kan bestemme, hvordan man løser de 

forskellige arbejdsopgaver - eller et andet 

meget selvstændigt job. Ofte 

har man en lang arbejdsdag, men 

det giver tilfredshed at føle, at man 

er sin egen herre. Derfor gør mennesker 

i denne gruppe ikke deres arbejdsdag 

op i timer. De skelner ikke 

mellem arbejde og fritid. Det, der gør livet 

værd at leve for denne gruppe, er følelsen 

af frihed og uafhængighed. 

Den karrierebundne livsform 

Mennesker med denne livsform ser arbejdet 

som det vigtigste i deres liv. Deres job 

er deres hobby, og fritiden bruges på enten 

at blive dygtigere til jobbet, fx ved kurser 

og videreuddannelse, eller på at lade op 

til en ny arbejdsdag. Fordi man har et 

stort engagement i sit arbejde, har 

man ofte et kreativt og udfordrende 

job. I den karrierebundne livsform 

skelner man ikke mellem arbejde og 

fritid. 

Man kan selvfølgelig ikke bare inddele 

mennesker i tre grupper. Nogle vil 

høre til i flere grupper, mens andre 

99

100 

vil falde helt udenfor. Man kan også skifte 

livsform flere gange alt efter, hvordan ens 

livsvilkår i øvrigt er på det pågældende 

tidspunkt. 

De fleste mennesker er mest tilfredse, 

hvis de får lov til at have den livsform, der 

passer lige netop til dem. Men arbejdsmarkedet 

forandrer sig konstant, og derfor stilles 

der hele tiden nye krav til arbejdskraften. 

Fordi udviklingen går så hurtigt, har 

virksomhederne brug for medarbejdere, 

der er parate til at omstille sig til nye arbejdsopgaver 

og samtidig er 100% engagerede 

i deres arbejde. 

Mange undersøgelser peger på, at jo 

større indflydelse, man har på sit arbejde, 

jo mere tilfreds er man på sin arbejdsplads. 

I det hele taget ser det ud til, at interessen 

for arbejdet stiger, hvis man selv 

er med til at planlægge, hvordan de forskellige 

arbejdsopgaver skal udføres. 

Men det er ikke kun dem, der skal udføre 

arbejdet, som gerne vil have gode arbejdsbetingelser. 

Også de, der skal have arbejdet 

udført, har en interesse i, at deres ansatte 

er tilfredse. På den måde får de mest ud af 

de ansattes arbejdskraft. 

• Hvordan kan et arbejde styrke ens selvværd? 

• Hvordan bruger du din fritid? 

• Hvad er din holdning til det at gå i skole? 

• Hvorfor er der ikke særlig mange unge, 

som har lyst til at blive selvstændig erhvervsdrivende? 

• Skal man have mere i løn, hvis man vælger 

at bruge sin fritid på videreuddannelse? 

Hvorfor/hvorfor ikke? 

• Hvad er gode arbejdsforhold? 

Virksomhederne 

på arbejdsmarkedet 

Arbejdet udføres på virksomhederne. En 

virksomhed er en stor eller lille arbejds- 

OFFENTLIG eller PRIVAT 

VIRKSOMHED 

PRODUKTION 

AFSÆTNING 

VARER 

eller 

TJENESTEYDELSER 

fx undervisning 

sygepleje 

TILBUD 

eller SALG 

Private virksomheder producerer varer, som afsættes 

ved salg til kunderne. De offentlige virksomheder 

producerer tjenesteydelser, som tilbydes 

borgerne. Borgerne betaler for ydelserne 

via skatten 

plads, hvor de ansatte og måske også ejeren 

af virksomheden arbejder. 

Der findes både private- og offentlige 

virksomheder. De private virksomheder 

ejes af en eller flere personer. De offentlige 

virksomheder ejes af alle landets borgere. 

Gennem skatten betaler vi til de offentlige 

virksomheder, fx folkeskoler og hospitaler. 

Nogle offentlige virksomheder tjener penge 

ved brugerbetaling, fx betaler vi, når vi 

bruger de offentlige transportmidler. De 

offentlige virksomheder styres af staten, 

amterne eller kommunerne. 

Både offentlige- og private virksomheder 

har en produktion. Det kan være varer (fx 

mad, tøj og maskiner) eller det, man kalder

tjenesteydelser (fx undervisning, pleje af 

syge og pasning af børn). 

Produkterne afsættes til de interesserede 

købere. Når man afsætter en vare, sælger 

eller tilbyder man den. 

Supermarkederne køber varer, som de 

sælger til deres kunder. For pengene, de 

tjener, kan de købe nye varer eller bygge 

nye supermarkeder samt lønne de ansatte. 

Skolen giver sine elever undervisning. 

Undervisningen, som er skolens produkt, 

betales af penge fra skatten, som bl.a bruges 

til lærernes lønninger og nye bøger. 

Hvis en virksomhed ikke kan afsætte sine 

produkter, må den enten lukke eller 

ændre produktionen. Det gælder også for 

de offentlige virksomheder, fx skoler. Hvis 

elevtallet i en kommune falder, kan det betyde, 

at kommunen vælger at lukke en eller 

flere skoler i området. 

• Hvad mener du om dette udsagn:„Privat 

ansatte arbejder mere for deres løn end 

offentligt ansatte“? 

Arbejdsmarkedets organisering 

Arbejdsmarkedet er organiseret i grupper 

af arbejdsgivere og grupper af lønmodtagere. 

Arbejdsgivernes mål er at sikre, at 

virksomhederne får så stort et overskud 

som muligt. Lønmodtagernes mål er at få 

så meget i løn for deres arbejdskraft som 

muligt. Selv om målene således er forskellige, 

er der i Danmark tradition for, at de to 

grupper indbyrdes udformer de aftaler, der 

gælder på arbejdsmarkedet. Dette kaldes 

overenskomstforhandlinger. 

Som lønmodtager har man ifølge Grundloven 

organisationsfrihed. Det betyder, at 

man har ret, men ikke pligt, til at være 

medlem af en fagforening. Det er mange 

lønmodtagere i Danmark. 

Fagforeningerne er organisationer, som 

varetager lønmodtagernes interesser på de 

forskellige arbejdspladser. Fagforeningerne 

er sammensluttet i forskellige fagforbund. 

Det største hedder LO, Landsorganisationen 

i Danmark. 

Arbejdsgiverne kan på samme måde 

være medlem af en arbejdsgiverforening, 

som tager sig af deres interesser. Den 

største af dem er DA, Dansk Arbejdsgiverforening. 

De første fagforeninger blev dannet for 

mere end 100 år siden. Dengang havde lønmodtagerne 

meget dårlige arbejdsforhold. 

De arbejdede mange timer. Arbejdet var 

meget hårdt og lønnen dårlig. Derfor følte 

mange sig udnyttet af arbejdsgiverne, men 

som enkeltperson var det umuligt at gøre 

noget ved de dårlige forhold på arbejdspladsen. 

Hvis en enkelt lønmodtager stillede 

krav, blev han bare fyret. 

Derfor fandt lønmodtagerne ud af at holde 

sammen og organisere sig i fagforeninger. 

Hvis mange stillede krav til arbejdsgiverne, 

var der større mulighed for at få forbedret 

arbejdsforholdene. 

Lønmodtagernes våben var at strejke. 

Hvis de nægtede at arbejde, mistede arbejdsgiverne 

penge, fordi virksomheden 

gik i stå. 

Modsat var arbejdsgivernes våben at 

lukke virksomhederne, så lønmodtagerne 

ikke kunne komme på arbejde, og derfor 

heller ikke kunne få deres løn. Dette kaldes 

lockout. 

De to gruppers forskellige interesser er 

baggrunden for det overenskomstsystem, 

som man begyndte at opbygge dengang, 

og som vi stadig har på arbejdsmarkedet. 

• Synes du, man skal være medlem af 

en fagforening? Hvorfor eller hvorfor 

ikke? 

• Hvilke fordele og ulemper har det for arbejdsgiveren, 

at hans arbejdskraft er organiseret 

i en fagforening? 

101

102 

Strejken - engelsk maleri fra 1886. 

Strejken blev i 1800-tallet udviklet 

som arbejderklassens foretrukne 

kampform. Denne risikable fremgangsmåde 

blev i starten mødt med 

vold og fængslinger fra statsmagtens 

side, men efterhånden blev strejken 

anerkendt som lovligt kampmiddel. 

Når der i dag er storkonflikt i Danmark, 

er vores største bekymring, om 

vi nu kan nå at hamstre gær, mælk og 

benzin, inden „samfundet går i stå“. 

Arbejdsmarkedets Grundlov 

Den første aftale mellem arbejdsgiverne 

og lønmodtagerne blev indgået i 1899, og 

denne aftale gælder stadig. Aftalen hedder 

Hovedaftalen, men man kalder den også 

for Arbejdsmarkedets Grundlov, fordi den 

indeholder væsentlige rettigheder for både 

lønmodtagere og arbejdsgivere. 

Det vigtigste punkt i Hovedaftalen er, at 

de to grupper anerkender hinandens ret til 

at organisere sig. Både lønmodtagere og 

arbejdsgivere har altså lov til at være medlem 

af et forbund. Samtidig skal lønmodtagerne 

anerkende arbejdsgivernes ret til at 

lede virksomhederne. 

I Hovedaftalen står der også, at både lønmodtagerne 

og arbejdgiverne skal overholde 

de overenskomster, som de bliver enige 

om. En overenskomst er en række regler og 

bestemmelser, der handler om arbejdsgivernes 

og lønmodtagernes rettigheder. I 

overenskomsten er der bestemmelser for 

bl.a løn, arbejdstid og ferie. Overenskomsterne 

forhandles ca. hvert andet år. 

Men der findes også andre aftaler end 

dem i overenskomsten. Disse aftaler træffes 

på den enkelte virksomhed mellem arbejdsgiverne 

og lønmodtagerne. Det kaldes 

lokalaftaler. 

Lønmodtagerne kan vælge en tillidsrepræsentant, 

som har til opgave at forhandle 

de lokale aftaler om løn- og arbejdsvilkår 

for lønmodtagerne på virksomheden. 

Tillidsrepræsentanten skal også sørge 

for, at der er et godt samarbejde mellem 

lønmodtagerne og arbejdsgiverne, og holde 

øje med, at begge parter overholder 

overenskomsten. 

Det er en udsat post at være tillidsrepræsentant, 

fordi man let kommer i klemme 

mellem de to gruppers forskellige interesser. 

Derfor sikrer reglerne, at det er 

meget vanskeligt at fyre tillidsrepræsentanten.

marts februar januar 

De enkelte forbund/karteller og modstående 

arbejdsgiverorganisationer indleder forhandlinger. 

DA LO 

DA og LO holdes 

orienteret og 

koordinerer. 

FORLØBET I DE CENTRALE OVERENSKOMSTFORHANDLINGER 

FORLIG 

Forslaget sendes til urafstemning. 

Vedtages Forkastes 

Kravene præsenteres og uddybes. 

Konflikt 

eller forhandling 

starter forfra. 

Konflikt stoppes af 

regeringsindgreb. 

Forhandlingerne starter. 

Evt. udvalg nedsættes. 

SAMMENBRUD 

Forhandlingerne fortsætter 

i forligsmandens regi. 

Mæglingsforslag 

Urafstemning 

Vedtages Forkastes 

NYE OVERENSKOMSTER/AFTALER TRÆDER I KRAFT 

Konflikt 


starter 

forfra. 

Konflikt 

stoppes af 

regeringsindgreb. 

Mægling 

afvises 

Konflikt 


starter 

forfra. 

Konflikt 

stoppes af 

regeringsindgreb 

Organisationerne spiller en vigtig rolle på arbejdsmarkedet. De er af afgørende betydning både ved 

indgåelse af overenskomster og ved løsningen af konflikter. 

103

104 

• Hvem arbejder for, at dine rettigheder på 

skolen overholdes? 

• Hvad ville være vigtigst for dig på en arbejdsplads: 

At få højere løn eller flere fridage? 

Hvorfor? 

Arbejdsmiljø 

På arbejdsmarkedet gælder der også en 

række andre regler end dem, der er med i 

overenskomsten. Fx findes der en lov om 

arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø omhandler de 

fysiske og psykiske påvirkninger, som man 

er udsat for på sin arbejdsplads. 

Den første danske lov, som handlede om 

arbejdsmiljø, blev vedtaget i 1873. På det 

tidspunkt var der mange farlige arbejdspladser, 

og der skete mange ulykker. Det 

var også almindeligt, at børn arbejdede, 

men da man indførte loven for arbejdsmiljø, 

kom det til at betyde, at børn skulle have 

en bestemt alder, før de måtte stå ved 

farlige maskiner. 

Antallet af love om arbejdsmiljøet voksede 

med tiden, fordi flere og flere fik arbejde 

i industrien. I dag er Arbejdsmiljøloven 

en omfattende lov, der skal sikre et sikkert 

og sundt arbejdsmiljø. 

Virksomhedernes ledelse har ansvaret 

for, at loven bliver fulgt. Hvis der fx er mere 

støj på en virksomhed, end Arbejdsmiljøloven 

tillader, skal virksomheden gøre 

noget ved det. Hvis støjproblemerne ikke 

bliver løst, kan virksomheden få en bøde. 

Arbejdsmiljøloven er lavet for at beskytte 

de ansatte. Det er nemlig i samfundets 

interesse, at folk har et godt og sundt arbejdsmiljø. 

Folk, der skal behandles - eller 

ikke kan arbejde pga. arbejdsskader - kan 

nemlig koste samfundet mange penge. 

• Hvad er et godt arbejdsmiljø? 

• Hvordan er arbejdsmiljøet på din skole? 

• Loven siger, at børn og unge under 13 år 

ikke må arbejde. Hvor gammel synes du, 

at man skal være for at have et arbejde? 

Arbejde og uddannelse 

Ikke alle er så heldige at have et arbejde. 

Den gruppe, som af den ene eller anden 

grund ikke er i arbejde, kaldes for arbejdsløse. 

Arbejdsløshed kan forklares som et udtryk 

for, at udbuddet af arbejdskraft er 

større end efterspørgslen. Det betyder 

altså, at der ikke er nok arbejde til dem, der 

kan og vil arbejde. 

Der er mange årsager til arbejdsløshed. 

Det kan være, at der generelt i samfundet 

er stor arbejdsløshed i en bestemt periode 

pga. dårlige økonomiske tider. Så rammer 

arbejdsløsheden meget bredt og inden for 

mange forskellige fagområder. 

Eller man bor måske i et område i Danmark, 

hvor der er mangel på arbejdspladser. 

Måske er man uddannet inden for et 

område, hvor der ikke er lige meget at lave 

hele året. Dette gælder fx for ansatte i 

turisterhverv og byggeri. 

Nogle har taget en uddannelse inden for 

et område, hvor der ikke er så mange jobmuligheder. 

Men når man ser på statistikker 

over arbejdsløshed, vil man alligevel 

opdage en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau 

og arbejdsløshed: Jo lavere 

uddannelse, jo større risiko for ledighed. 

Hvis man vil undgå arbejdsløshed, kunne 

rådet altså være: Tag en uddannelse. 

Selv om det ikke er en garanti for at være 

sikret et arbejde i fremtiden, viser undersøgelser, 

at folk med uddannelse går ledige 

i kortere tid end folk, der ikke har nogen. 

Men hvilken uddannelse skal man vælge? 

Nogle siger, at man skal sigte efter en

uddannelse, som ikke er for „snæver“. For 

som arbejdsmarkedet ser ud i dag, er der 

en tendens til, at man skal være klar til 

skifte arbejde flere gange i sit liv. Så er 

man bedre tjent med en uddannelse, som 

har rustet en til mange forskellige typer 

arbejde. 

Andre siger lige det modsatte. De mener, 

at det er bedst at specialisere sig inden for 

et bestemt fagområde. 

Ingen kan med sikkerhed forudsige, hvilke 

uddannelser der vil give beskæftigelse i 

fremtiden. Alligevel forsøger samfundet at 

få unge til at vælge bestemte uddannelser, 

hvor der er behov for arbejdskraft. Det kan 

man fx gøre ved at hæve eller sænke antallet 

af studie- og lærepladser inden for bestemte 

fagområder. 

• Hvem har efter din mening ansvaret for, 

at der er arbejde nok til alle? 

• Antallet af studie- og lærepladser kan 

sættes op eller ned, så det passer med 

samfundets behov. Hvad synes du om 

denne politik? 

• Skal alle kunne vælge den uddannelse, de 

har lyst til? Hvilke konsekvenser ville det 

have for arbejdsmarkedet? 

• Hvad er en „god uddannelse“? 

Fremtidens arbejdsmarked 

Ligesom det er svært at vide, hvilke uddannelser 

der garanterer beskæftigelse i fremtiden, 

er det heller ikke let at sige, hvilke 

kvalifikationer der vil være efterspurgte 

fremover. 

Tendensen på arbejdsmarkedet har 

været faldende beskæftigelse inden for 

den egentlige vareproduktion og stigende 

behov for arbejdskraft, der behersker informationsteknologien. 

Det er nemlig nødvendigt 

at omstille arbejdsmarkedet i takt 

med den teknologiske udvikling, hvis Danmark 

skal klare sig godt i den internationale 

konkurrence. 

Samtidig bliver det også nødvendigt at 

opbryde de snævre faggrænser, vi har 

været vant til, så medarbejderne hurtigt 

kan omstille sig, når der opstår nye behov i 

virksomheden. Bredere uddannelser giver 

arbejdskraften større fleksibilitet og omstillingsevne. 

Sammen med effektivitet og 

evnen til at tage initiativ er det formodentlig 

disse kvalifikationer, som vil blive efterspurgt 

på fremtidens arbejdsmarked. 

• Hvordan ser dit drømmejob ud? 

• Hvordan vil du kvalificere dig til netop 

dette job? 

Din fremtid på arbejdsmarkedet 

Hvis du har et fritidsjob, er du allerede en 

aktiv del af arbejdsmarkedet. Men det er 

ikke sikkert, at det er det job, du ønsker at 

have i fremtiden. Hvis du ikke allerede nu 

har prøvet at være på arbejdsmarkedet, varer 

det sikkert ikke længe, før du skal til at 

overveje, hvilket job du kunne tænke dig i 

fremtiden. Du må også undersøge, hvilken 

uddannelse der er nødvendig for at kvalificere 

dig til ønskejobbet. 

Det er ikke altid lige let at vælge mellem 

de mange typer uddannelser og jobs. Nogle 

kigger mest på, hvad der er populært at 

blive, eller hvilket job der giver en høj løn. 

Andre er meget opmærksomme på, hvilke 

job der er gode muligheder for at få i fremtiden. 

Men at jobbet er populært eller giver 

en god løn, er jo ikke ensbetydende med, at 

det er det rigtige job for dig. 

Derfor er det nok en bedre ide at finde 

frem til en uddannelse og et job, der passer 

til dig og den person, som du nu engang er. 

• Hvordan passer du til det job, som du gerne 

vil have i fremtiden? 

• Hvordan tror du, at dit liv ser ud om fem 

år? 

105

106 


Virksomhedsbesøg 

og observation 

Skolen er en vigtig del af vores samfund. 

Her bliver fremtidens arbejdskraft 

uddannet. Derfor lærer 

du i skolen mange forskellige ting, som 

alle har det tilfælles, at de skal forberede 

dig på livet efter skolen. Du lærer grundlæggende 

ting som at skrive og regne. Men 

du lærer også noget om, hvordan man 

samarbejder og løser problemstillinger. 

Disse discipliner får du brug for, uanset 

hvilket job du vælger. 

Måske er du endnu ikke helt sikker på, 

hvad du kunne tænke dig at arbejde med i 

fremtiden. Derfor er det vigtigt at interessere 

sig for de mange valgmuligheder. Det 

kan man gøre ved at høre familie og venner 

fortælle om deres arbejde. Man kan også 

følge med i medierne. Men allerbedst er 

det nok at opleve tingene på egen hånd. På 

den måde får du en meget bedre fornemmelse 

af, hvilket job der kunne være noget 

for dig. 

Måske arbejder du med et projekt, hvor 

du har brug for at vide noget om, hvordan 

en bestemt type arbejdsplads fungerer. 

Det kan være svært at læse sig til i en bog. 

Også her er det en god ide at opleve arbejdspladsen 

tæt på. 

For at forstå, hvordan en arbejdsplads 

fungerer, eller hvad et bestemt arbejde går 

ud på, må du vide noget om, hvad du skal 

undersøge. Derfor skal du i denne metodeworkshop 

lære, hvordan man tilrettelægger 

og udfører et virksomhedsbesøg. 

workshop 

Virksomhedsbesøget 

Et virksomhedsbesøg er et besøg af kortere 

eller længere varighed på en udvalgt arbejdsplads. 

Det er en spændende mulighed 

for at gå på opdagelse i en ny verden. Under 

selve virksomhedsbesøget skal du bruge 

tid på at samle oplysninger, viden, indtryk, 

ideer og erfaringer. 

Virksomheden, der er vært for dig, vil 

sikkert gøre meget for, at du skal få noget 

ud af besøget. Men om dit besøg på virksomheden 

bliver udbytterigt afhænger 

nok allermest af dig selv og din egen forberedelse. 

Virksomhedsbesøgets formål 

Virksomhedsbesøg kan tilrettelægges på 

mange forskellige måder og med meget 

forskelligt indhold. Derfor er formålet med 

besøget det første, du må gøre dig klart. 

Formålet afgør, hvad du skal koncentrere 

dig om under besøget, og hvilke forberedelser 

der er nødvendige inden. 

Er besøget en del af en praktik, er det 

måske en særlig jobfunktion, du er interesseret 

i at vide mere om. Går besøget ud på 

at lære mere om, hvordan en virksomhed 

fungerer som helhed, må du planlægge besøget, 

så du får indblik i mest muligt af 

virksomhedens opbygning, produktion og 

arbejdsforhold. 

Hvis besøget er led i et projektarbejde 

om arbejdsmiljø, særlige produktionsforhold 

eller den teknologiske udvikling, må 

du opstille nogle problemstillinger og

spørgsmål, som besøget på virksomheden 

kan hjælpe dig til at belyse nærmere. 

Hvilken virksomhed skal jeg 

vælge? 

Både store og små virksomheder er egnede 

til besøg. De temaer, du kan komme til at 

arbejde med, vil være forskellige alt efter, 

hvilken type virksomhed du vælger. Formålet 

med dit besøg er altså også afgørende 

for dit valg af virksomhed. 

Når du skal finde frem til en passende 

virksomhed, kan du stille dig selv følgende 

spørgsmål: 

• Hvad vil jeg gerne undersøge/vide noget 

om? 

• Hvilken type virksomhed giver mig 

mulighed for at undersøge min problemstilling 

nærmere? 

• Hvilke forventninger har jeg til den 

virksomhed, jeg skal besøge? 

Kontakt til virksomheden 

Når du har nedskrevet formålet med dit 

besøg, hvilke problemstillinger og temaer 

du vil arbejde med, og hvilken type virksomhed 

du kunne være interesseret i at 

besøge, skal du kontakte virksomheden. 

Det er ikke altid lige let at få lavet en aftale 

om et virksomhedsbesøg, så det kan 

være en god ide at hente hjælp til denne 

opgave. 

Både din skolevejleder og din lærer har 

sikkert nogle ideer om virksomheder og 

måske allerede nogle kontakter, som du 

kan gøre brug af. Måske kender du nogen, 

som arbejder på en virksomhed, du gerne 

vi besøge. De kan sikkert også hjælpe dig 

med at få en aftale i orden. 

Når en aftale om et virksomhedsbesøg 

skal laves, kan du vælge at henvende dig 

skriftligt, telefonisk eller personligt. 

Skriftlig henvendelse 

Fordelen ved at skrive er, at du er sikker på 

at få alle spørgsmål med i brevet. Det kan 

også være nemmere at formulere sig 

skriftligt end mundtligt. Til gengæld kan 

det tage lidt tid at få aftalen i stand, hvis al 

kommunikation foregår skriftligt. 

107 

workshop

108 

Telefonisk henvendelse 

Fordelen er, at du hurtigt kan få svar på, 

om besøget kan lade sig gøre. Til gengæld 

kan det måske være svært at formulere sine 

spørgsmål i telefonen og huske at stille 

dem alle. Her er det en god hjælp at have 

forberedt en spørgeliste inden opringningen. 

Personlig henvendelse 

Fordelen ved at henvende sig personligt er, 

at du på forhånd kan se virksomheden lidt 

an. At henvende sig personligt afspejler 

både initiativ og interesse. Det kan være 

med til at skabe en positiv stemning fra 

starten. Man kan dog ikke være sikker på, 

at den person, man skal lave aftalen med, 

er til stede, hvis man møder uanmeldt op. 

Hvordan du vælger at henvende dig til 

virksomheden, handler nok mest om dit 

temperament, altså hvilken form for henvendelse 

du føler dig bedst tilpas ved. 

Uanset hvordan du henvender dig, skal 

følgende punkter fremgå tydeligt: 

1) Dit navn og din skole. 

2) Dit formål med besøget. 

3) Hvad du ønsker at undersøge, og hvilke 

problemstillinger du arbejder med. 

4) Klare aftaler om tid og sted for et 

eventuelt besøg - eller ny kontakt. 

5) Tak for ulejligheden og farvel. 

Som et vigtigt led i dine forberedelser er 

det en god ide at finde ud af så meget som 

muligt om virksomheden inden besøget. 

Når du henvender dig for at lave en aftale 

om et besøg, bør du derfor ved samme lejlighed 

bede om at få tilsendt relevant materiale 

om virksomheden og dens produkter. 

Nogle virksomheder har gæsteundervisere, 

der tager ud på skolen og fortæller 

om virksomheden. Det kunne også være 

en ide som led i dine forberedelser til virksomhedsbesøget. 

workshop 

Den målrettede forberedelse 

Når aftalen om virksomhedsbesøget er i 

hus, kan du begynde at forberede dig mere 

målrettet til besøget. I denne fase kan du fx: 

• Læse materiale, der beskriver virksomhedens 

historiske udvikling. 

• Læse materiale, der belyser virksomhedens 

opbygning, fx den produktionsmæssige, 

økonomiske og arbejdsmæssige 

side. 

• Læse materiale, der beskriver virksomheden 

i forhold til det omgivende samfund. 

• Lære begreber, der bruges til at beskrive 

en virksomheds produktionsproces, arbejdsproces, 

ledelsesforhold osv. 

• Opstille spørgsmål der sikrer, at du får 

svar på din problemstilling. 

• Øve dig i spørgeteknik og notatteknik, 

så du får alle oplysninger med. 

Sådan indsamles oplysningerne 

Når man er på et virksomhedsbesøg, kan 

man indsamle oplysninger på flere måder. 

1) Det du selv kan se og registrere. Fx ved 

en rundvisning eller ved selv at gå på 

opdagelse i virksomheden. 

2) Det du kan få at vide af andre. Fx gennem 

samtaler eller interviews. 

3) Det du kan læse dig til. Fx ved at få adgang 

til regnskabstal eller personaleblade. 

Observation 

De fleste virksomhedsbesøg rummer en 

stor grad af observation. Observationsmetoden 

indebærer, at man er opmærksom 

og bruger øjne og ører til at registrere de 

ting, man oplever. Man ser på det, som folk 

gør, i stedet for det de kan fortælle, at de 

gør. Når man ikke observerer mennesker, 

men ting, betragter man den genstand, 

man undersøger i stedet for fx at læse om 

den i en bog. 

Når man observerer mennesker, skelner

man ofte mellem skjult og åben observation 

samt deltagende og ikke-deltagende observation. 

De fleste menneskers handlinger bliver 

påvirket af, at nogen iagttager dem åbenlyst. 

Ved skjult observation ved de, man observerer, 

ikke, at de bliver observeret. På 

den måde kan man undgå at påvirke dem, 

man iagttager, til at handle anderledes, 

end de ellers ville have gjort. Moralsk kan 

man dog diskutere, om det er i orden at observere 

folk uden deres vidende. 

Som gæst på en virksomhed er det mest 

relevant, at du bruger den åbne observation, 

hvor folk ved, at de bliver observeret. 

Hvis du blot ser på, er der tale om en ikke-deltagende 

observation. Men er du en 

del af det, du observerer, er der tale om en 

deltagende observation. Det sidstnævnte 

kan fx være tilfældet, hvis du er praktikant 

på en virksomhed. 

Der er stor forskel på, hvad man lægger 

mærke til, når man observerer en gruppe 

mennesker. Derfor er det godt at være flere 

om at foretage de samme observationer. 

Bagefter kan man sammenligne det observerede 

og således få et mere nuanceret billede 

af virkeligheden. 

Registreringsskemaer 

Det er oplagt at vælge observation som et 

led i dine undersøgelser, når du besøger en 

virksomhed. Det er vigtigt, at du registrerer 

så meget som muligt af det, du ser og 

hører. Som en hjælp til dette kan du udarbejde 

skemaer, hvor du noterer dine observationer. 

Hvad observationsskemaet indeholder, 

afhænger selvfølgelig af, hvilke områder 

du ønsker at koncentrere dig om. I kassen 

til højre kan du se eksempler på områder, 

det kan være interessant at undersøge 

nærmere, når du besøger en virksomhed. Er 

du en del af en gruppe, kan I eventuelt vælge 

at koncentrere jer om hver jeres område: 

1. Fysiske rammer 

Fx bygningernes arealer, funktion og placering. 

Tegn evt. en grundplan af virksomheden. 

2. Produktionsproces 

Følg virksomhedens produkt fra start til 

slut, fra råstof til færdigt produkt. Tegn et 

diagram over produktionsprocessen. 

3. Arbejdsfunktioner/Arbejdsstyrke 

Fx hvem laver hvad? Hvad foregår manuelt, 

mekanisk, automatisk? Hvor mange 

ansatte? Mænd/kvinder. Faglærte/ufaglærte. 

4. Fysisk arbejdsmiljø 

Fx støj, kemisk påvirkning, udluftning, ordensregler, 

arbejdsulykker, belastning. 

5. Arbejdsforhold 

Fx lønninger, arbejdstid, personalepleje, 

kvalifikationskrav, fagforening, firmaånd, 

efteruddannelse. Forholdet mellem arbejdsgiver 

og lønmodtager. 

6. Økonomiske/markedsmæssige forhold 

Fx vækst og omsætning. Størrelse og 

markedsandel. Konkurrenceforhold. Eksport/hjemmemarked. 

7. Ydre påvirkninger 

Fx miljølove, arbejdsmarkedslove, internationale 

forhold/udvikling. 

Sæt god tid af til at lave et godt registreringsskema. 

Tænk på, hvilke oplysninger 

du har brug for, så skemaet kommer til at 

afspejle dette. 

Et godt registreringsskema vil gøre dit 

besøg langt mere udbytterigt, end hvis du 

blot går tilfældigt rundt og ser dig omkring. 

109 

workshop

110 

Supplerende oplysninger 

Du vil sikkert opleve, at du ikke kan få svar 

på alle spørgsmål, blot ved at observere 

forholdene på virksomheden eller følge en 

rundvisning. Derfor kan det være nødvendigt 

at supplere med andre metoder til at 

skaffe viden. Under virksomhedsbesøget 

vil du muligvis kunne få materiale med relevante 

oplysninger. Men det er også en 

god ide at tale med nogle af virksomhedens 

ansatte. 

Samtaler og interviews 

Når du taler med de ansatte, kan du bruge 

følgende hovedprincipper. 

1) Tal med de ansatte, som sagen direkte 

vedrører. Hvis du fx vil vide noget om 

arbejdsmiljøet, skal du tale med sikkerhedsrepræsentanten. 

Vil du vide noget 

om virksomhedens arbejdsforhold, så 

tal med tillidsrepræsentanten. Vil du 

vide noget om, hvordan en maskine 

fungerer, så spørg arbejderen ved maskinen. 

2) Stil konkrete spørgsmål. Når du vil vide 

noget om arbejdsmiljøet, så spørg 

om ting som fx sygedage, tilskade- 

workshop 

komne, udskiftning i arbejdstyrken - i 

stedet for bare at spørge om, hvordan 

folk trives på virksomheden. Hvis du 

vil vide noget om arbejdsforhold, så 

spørg om lønnen og arbejdstiden i stedet 

for bare at spørge, om det er et 

godt sted at arbejde. 

Det kan være svært at nå det hele på et 

enkelt besøg. Så kan flere besøg være 

løsningen. Ved det første besøg foretager 

du dine registreringer. Ved næste besøg 

kan du så få svar på de spørgsmål, du 

mangler. Måske er der opstået nye spørgsmål 

i forhold til de registreringer, du har 

foretaget. 

Vil du være sikker på at få svar på nogle 

helt bestemte spørgsmål, er en spørgeliste 

eller et egentligt interview en god metode. 

Hvordan du forbereder og udfører et interview, 

kan du læse om i metodeworkshop 8. 

Takt og tone 

Når du er på virksomhedsbesøg, er du 

gæst. Et virksomhedsbesøg koster både tid 

og penge for virksomheden. Derfor må du 

gøre meget ud af at forberede dig grundigt 

før besøget, og du bør gengælde virksom-

hedens gæstfrihed ved at være opmærksom, 

aktiv og interesseret under hele besøget. 

Normalt er virksomhedens ansatte indstillet 

på, at du foretager observationer af 

deres arbejde og af forholdene på virksomheden. 

De er sikkert også villige til at besvare 

dine spørgsmål. Men det er ikke sikkert, 

at du kan komme til at se nærmere på 

alt i virksomheden eller få svar på alle 

spørgsmål. Det må du acceptere med et 

smil og evt. finde på en anden løsning. 

Hvis du under virksomhedsbesøget har 

planlagt at gøre brug af fx kamera eller 

båndoptager, er det vigtigt, at du spørger 

om lov, før du tager disse ting i brug. Ikke 

alle bryder sig om at blive filmet eller optaget 

på bånd. 

Når besøget er afsluttet, vil det være en 

fin gestus at sende et kort takkebrev til 

virksomheden. I brevet kan du fortælle lidt 

om, hvad du fik ud af besøget og måske også 

lidt om, hvordan du vil formidle dine 

undersøgelser. Du kan eventuelt sende 

dem et eksempel på dit arbejde, fx tegninger, 

billeder, sider fra en dagbog eller en 

rapport. 

Efterbehandling 

af virksomhedsbesøget 

I efterbehandlingen af virksomhedsbesøget 

skal du sammenfatte dine oplevelser, 

observationer og samtaler til et produkt, 

der kan formidle din indsigt i virksomheden 

videre til andre. 

Måske vælger du at lave et foredrag for 

klassen, hvor du inddrager plancher og 

tegninger. Det kan også være, at du vælger 

at lave en rapport. En anden måde at formidle 

det, man har oplevet i virksomheden 

på, kan være at lave et rollespil, hvor du/I 

spiller nogle af de situationer, som er typiske 

for virksomheden. 

Uanset hvordan du vælger at formidle 

din viden om virksomheden på, er det en 

111 

god ide også at gøre dig nogle mere konkrete 

overvejelser om besøget. 

• Hvilken form for uddannelse kan føre 

til et job i den virksomhed, du har besøgt? 

• Ville du have lyst til at arbejde på en 

virksomhed som den, du besøgte? 

Hvorfor? Hvorfor ikke? 

• Har dit eget besøg eller måske andres 

besøg givet dig nye ideer til, hvad du 

kunne tænke dig at arbejde med i 

fremtiden? 

På den måde giver virksomhedsbesøget 

dig det første indblik i, hvordan en virksomhed 

organiserer en produktion, og 

hvordan en arbejdsplads fungerer. Du 

skulle også gerne være blevet klogere på 

nogle af de problemstillinger, som arbejdsmarkedet 

rummer. 

Forhåbentlig bliver virksomhedsbesøget 

også et skridt på vejen i de overvejelser, du 

bør gøre dig med hensyn til, hvordan dit 

fremtidige arbejde skal se ud. 

!!!!!! 

Huskeliste 

• Gør dig fra begyndelsen klart, hvad formålet 

med virksomhedsbesøget er. 

• Glem ikke, at en god forberedelse er 

nøgleordet til et vellykket besøg. 

• Få hjælp til at finde frem til en passende 

virksomhed. 

• Overvej nøje, hvordan du vil kontakte 

virksomheden. 

• Beslut, hvilke metoder du vil gøre brug 

af for at indsamle dine oplysninger. 

• Sæt god tid af til at lave registreringsskemaer. 

• Lav en liste over de spørgsmål, du gerne 

vil have besvaret i løbet af besøget. 

• Husk de regler, der gælder for „takt og 

tone“ på virksomhedsbesøget. 

workshop

112 


til virksomhedsbesøg 

Projekt 1 

IDanmark findes der mere end 

2.000 forskellige erhverv. For at få 

overblik over de mange erhverv, er 

det nødvendigt at ordne arbejdsmarkedet 

efter et system, fx efter hvilke jobfunktioner 

der findes i erhvervene. Her er nogle 

eksempler: 

a) Industriel produktion: bager, maskinarbejder, 

slagteriarbejder. 

b) Servicepræget arbejde: postbud, frisør, 

tjener, læge. 

c) Kontorarbejde m.m.: edb-programmør, 

sekretær, piccoline. 

d) Skovbrug, landbrug, fiskeri og gartneri: 

anlægsgartner, landmand, fisker, 

skovarbejder. 

Planlæg et besøg på en dansk virksomhed. 

Forsøg at dele grupperne ud på så 

mange forskellige erhverv som muligt. På 

den måde kan I få noget at vide om mange 

typer jobs. Gennemfør et virksomhedsbesøg 

med det formål at give en præsentation 

for resten af klassen af det erhverv, I har 

valgt. 

Projekt 2 

Du kan også vælge at arbejde ud fra 

en problemstilling. Udarbejd en 

problemformulering og planlæg et 

virksomhedsbesøg således, at du får svar 

på problemformuleringens spørgsmål. Du 

kan eventuelt lade dig inspirere af nogle af 

nedenstående forslag. 

workshop 

• Mange pædagoger klager over støjgener 

og rygproblemer. Undersøg det fysiske 

arbejdsmiljø på en udvalgt børneinstitution. 

• På nogle arbejdspladser er kønsfordelingen 

meget skæv. Tag udgangspunkt 

i en virksomhed, der repræsenterer et 

typisk mande- eller kvindeerhverv. Undersøg, 

hvad det betyder for nogle af de 

ansatte at være en del af en minoritetsgruppe 

på en arbejdsplads. 

• På nogle arbejdspladser har de ansatte 

stor indflydelse på beslutningerne. Besøg 

en virksomhed og undersøg, hvorfor 

ledelsen har valgt at inddrage de 

ansatte i beslutningerne. Hvilken betydning 

har det for de ansatte at være 

med til at tage beslutningerne? 

• Vælg en arbejdsplads inden for den industrielle 

produktion. Undersøg, hvilke 

livsformer der er repræsenteret hos de 

ansatte. Hvilken holdning mener ledelsen, 

at de ansatte skal have til deres arbejde? 

Hænger denne holdning sammen 

med virkeligheden på virksomheden? 

• I mange virksomheder gør man brug af 

computere som en del af produktionsanlægget. 

Besøg en virksomhed og undersøg, 

hvilke positive og negative konsekvenser 

dette har for både produktionen 

og de ansatte. 

§

8 

KULTUR 

113 

Kursusdel8 

113 113

114 

Kultur er vaner 

Verden er fuld af forskelle. Vi indretter 

vores samfund forskelligt 

rundt omkring i verden. Vi taler 

forskellige sprog, har en forskellig opfattelse 

af, hvad der er rigtigt og forkert. Vi har 

forskellig humor, forskellige madvaner og 

forskellig musiksmag. Alt dette hænger 

selvfølgelig sammen med vores individuelle 

smag, men det har også noget at gøre 

med den kultur, som vi er en del af. 

Ordet „kultur“ kommer af det latinske 

ord cultura, som betyder „at dyrke“. Man 

kan kultivere et landskab, dvs. dyrke det. 

Men når vi i dag taler om kultur som begreb, 

forbinder vi ordet med noget helt andet, 

fx musik, film, kunst, litteratur og teater. 

I Danmark har vi en kulturminister, 

som tager sig af netop disse områder. Sport 

hører også under Kulturministeriet. 

• Hvilke forskelle lægger du mest mærke til 

hos mennesker med en anden kultur end 

din egen? 

• Nogle mennesker mener, at der findes en 

finkultur. Begrebet dækker for det meste 

bestemte bøger, film eller musik, som efter 

disse menneskers mening er bedre og 

finere end andet. Hvad mener du? 

• På hvilken måde er sport en del af et 

lands kultur? 

Kultur - et fællesskab 

Men kultur er andet og mere end musik og 

teater. Kultur er måden, vi lever på - en 

fælles livsform. Folk med den samme kultur 

har samme sprog og nogenlunde samme 

opfattelse af værdier og normer. Man 

kan sige, at kultur er summen af et samfunds 

vaner, værdier, normer og adfærd. 

Det er meget almindeligt, at man opfat- 

ter sin egen kultur som den eneste rigtige, 

for det er den, man er vant til. Vi bruger 

den som udgangspunkt, når vi møder andre 

kulturer. Det er der heller ikke noget 

forkert i. Man skal bare huske, at mennesker 

fra andre kulturer har det på præcis 

samme måde. 

Der er ting, som er fælles for alle mennesker, 

fx evnen til at registrere omverdenen 

og evnen til at kommunikere med andre. 

Alle mennesker har også evnen til at føle 

glæde eller sorg. Men det er vores kultur, 

der er bestemmende for, hvordan vi tolker 

de indtryk, vi får, og hvordan vi udtrykker 

vores følelser. Selvfølgelig spiller det enkelte 

menneskes helt unikke personlighed 

også en vigtig rolle, men kulturen påvirker 

os mere, end vi umiddelbart tænker på. 

• Hvor stor en betydning har din kulturelle 

baggrund for det liv, du lever? 

• Forestil dig, at du skulle flytte til Japan, 

Pakistan eller Australien. På hvilke områder 

ville du være nødt til at ændre din tilværelse? 

Hvad ville du ikke acceptere at 

lave om på? 

Kulturforskelle 

Folk med samme kultur opfører sig ens på 

en lang række områder. Det har du måske 

lagt mærke til, når du har været i udlandet. 

Måske har du også oplevet, at danskere bliver 

opfattet på en bestemt måde i andre 

lande. 

Man er tilbøjelig til at knytte bestemte 

egenskaber til bestemte befolkningsgrupper, 

fx „sorte er gode til at spille basketball“, 

„italienere er hidsige“, „danskere er 

fordrukne“ osv. Man bryder sig ikke om, at

Personlighed 

- er helt 

individuelt 

Kultur - er fælles inden 

for bestemte grupper 

Den menneskelige natur 

- er fælles for alle mennesker 

Kultur er ikke noget nedarvet, som ligger i vores 

gener, men noget tillært, som er afhængig af 

det miljø, man er opvokset i. 

det går ud over ens egen kultur, for man 

ved godt, at det er en alt for forenklet opfattelse. 

Den respekt og forståelse, man gerne vil 

have, at andre viser over for ens egen kultur, 

må man også være parat til at vise 

over for andres. 

Der findes ikke begreber, der dækker en 

hel befolkningsgruppe. Alligevel har man 

meget tilfælles, når man vokser op i den 

samme kultur. For at forstå, hvorfor man 

er, som man er, og tænker som man gør, 

må man vide lidt om, hvilken kultur man 

er en del af. 

• Findes der kulturer, du ikke kan acceptere? 

Hvis ja, hvorfor? 

• Hvordan vil en udlænding mon beskrive 

en typisk dansker? 

Dansk kultur 

Mange danskere har den opfattelse, at 

dansk kultur er meget gammel. Det er faktisk 

ikke rigtigt. Mange områder, der tidligere 

hørte med til det danske rige, hører i 

dag til Norge, Sverige eller Tyskland. Og 

flere danske konger kunne ikke tale dansk. 

De talte fransk eller tysk. 

Den nationale bevidsthed, som vi kender 

den i dag, opstod i 1800-tallet, hvor borgerne 

i det meste af Europa fik større og større 

politisk indflydelse. I Danmark fik vi 

Grundloven i 1849 (se Kursusdel 2: Grundloven). 

• Hvad opfatter du som typisk dansk? 

• Hvilke kulturer, mener du, ligner den danske 

- og på hvilken måde? 

• Hvilke kulturer er meget anderledes end 

den danske? Hvordan kommer forskellene 

til udtryk? 

Det danske demokrati 

Grundloven bygger på en demokratisk 

samfundsopfattelse. For mange danskere 

er demokratiet en meget vigtig del af den 

danske kultur. Vores styreform er opbygget 

demokratisk, og vi anser de borgerrettigheder, 

vi kender fra Grundloven, som en 

menneskeret. I Grundloven står der endvidere, 

at det er et fælles ansvar at tage sig af 

de svageste. Det er også en fælles dansk 

værdi. 

Grundloven sikrer, at vi har foreningsfrihed. 

Det er en rettighed, som vi gør meget 

brug af i Danmark. Faktisk er Danmark det 

land i verden, som har flest foreninger. 

Begrebet andelsbevægelse er også noget, 

vi forbinder med dansk kultur. Andelsbevægelserne 

opstod på landet i slutningen 

af 1800-tallet i protest mod, at storkøbmænd 

og fabrikanter scorede fortjenesten 

ved fremstillingen af landbrugsprodukter. 

De små landbrug sluttede sig derfor 

sammen i foreninger, som i fællesskab 

ejede mejerier, slagterier og brugsforenin- 

115

116 

ger. Andelsbevægelsen bygger på det princip, 

at medlemmerne får demokratisk indflydelse 

på virksomhedernes drift og del i 

overskuddet. 

• Hvilken rolle spiller demokratiet i forhold 

til din opfattelse af dansk kultur? 

• Hvilke krav er rimelige at stille til en udlænding, 

der ønsker at slå sig ned i Danmark? 

Højskolerne 

Samtidig med andelsbevægelsens udbredelse 

blev der rundt omkring i landet 

grundlagt utallige højskoler. Her kunne 

unge mennesker fra landet tilbringe nogle 

måneder for at lære om den danske kultur. 

Højskoletanken forbinder man med 

præsten N.F.S. Grundtvig. Han mente, at 

man som menneske skulle kende sin kulturelle 

baggrund for at forstå, hvem man 

selv var. Ifølge Grundtvig er kendskab til 

landets historie en meget vigtig del af 

dansk kultur. Derfor sang man fædrelandssange 

og hørte foredrag om helte fra 

Danmarkshistorien. 

På højskolerne kunne man mødes om 

fælles værdier, og sammenholdet styrkede 

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) 

de unge mennesker i deres opfattelse af at 

være en del af et demokratisk samfund. 

• Hvis du skulle skrive en ny dansk nationalsang, 

hvad skulle den så handle om? 

• Er det vigtigt, at skolen lærer eleverne om 

den danske kultur? Hvorfor/hvorfor ikke? 

• Hvordan kan man undervise i kultur? 

Nationale symboler 

Mange af de sange, man sang på højskolerne, 

synger vi også i dag, fx nationalsangen 

„Der er et yndigt land“. Den synges ved 

specielle lejligheder, fx ved landskampe eller 

når danske sportsfolk vinder medaljer. 

Vi flager med det danske flag „Dannebrog“, 

når medlemmer af kongehuset har 

fødselsdag, på helligdage og på dage, der 

markerer en begivenhed i Danmarkshistorien, 

fx grundlovsdag eller 5. maj. 

Ved sportsbegivenheder ryger flaget til 

tops, hvis de danske deltagere har fået en 

god placering. De danske tilhængere er ofte 

klædt i rød-hvide farver for at vise deres 

nationale tilhørsforhold. 

Men flaget bruges også ved mange andre 

mere private lejligheder. Mange har fx 

en flagstang i haven og papirflag i lagkagen 

til fødselsdagen. På det punkt er den 

danske kultur helt speciel. Kun i Danmark 

og i de andre nordiske lande er det almindeligt, 

at borgerne bruger flaget som privat 

symbol. I langt de fleste lande forbinder 

man derimod nationalflaget med staten 

og magt. Og den slags symboler kunne 

man aldrig drømme om at hænge på juletræet, 

sådan som mange danskere gør. 

• Danmark er medlem af EU, som har sit 

eget flag. Kunne du forestille dig, at dette 

flag skulle erstatte det danske flag? 

• Hvor dansk skal man være for at spille på 

et dansk landshold?

Sprogets betydning 

Sproget er det middel, som vi mennesker 

kommunikerer med. Men sproget er ikke 

en neutral størrelse, som kun har til formål 

at formidle oplysninger. Sproget indeholder 

mange koder, som fortæller os noget 

om den kultur, det er knyttet til. Eskimoerne 

har fx en række forskellige betegnelser 

for sne, fordi netop sneen spiller en vigtig 

rolle i deres kultur. 

Vores sprog har en stor indvirkning på 

måden at tænke og opfatte tingene på. 

Derfor er det nødvendigt at lære et lands 

Hvad vil det egentlig sige at være dansk? 

Billederne her viser nogle forskellige nationale 

symboler. Nogle er gamle, mens andre er 

af nyere dato. Nationale symboler er, ligesom 

et fælles sprog, med til at give en følelse af 

fællesskab og tryghed. 

sprog, hvis man vil tæt på landets kultur. 

Gennem sproget kan man udtrykke skjulte 

holdninger. I Danmark bruger vi fx sarkasme 

og ironi. 

Hvis man ikke kender et sprogs koder, 

kan man let blive misforstået og dermed 

komme galt af sted. Det kan være, man 

kommer til at sige noget pinligt eller misforstår 

en vittighed. 

Et fælles sprog giver en følelse af fællesskab 

og tryghed, og ofte lukker sprogfællesskabet 

dem ude, der ikke kender sproget. 

Sprog og kultur hænger altså sammen. 

117

118 

Derfor forskes der i sprogenes oprindelse 

og forskelligheder. Det danske sprog har 

rødder, som går langt tilbage. Vi har stadig 

ord med tilknytning til oldnordisk, som 

man talte i Danmark i vikingetiden. Det er 

ord som fx „ild“ og „jord“. Langt størstedelen 

af ordene i det danske sprog er dog 

kommet til meget senere fra bl.a. tysk, latin, 

græsk og fransk. 

I dag kommer den største sprogpåvirkning 

fra England og USA. Mange af de nye 

ord, fx dem der beskriver vores elektroniske 

medier, klinger ikke særlig dansk. Nogle 

danskere bryder sig ikke om denne udvikling. 

De mener, at vi skal værne om det 

danske sprogs egenart ved at oversætte de 

engelske udtryk til nye danske ord. Sådan 

gør man faktisk i Island, hvor alle udenlandske 

ord skal erstattes med et ord på islandsk. 

Fx oversættes det engelske „boarding 

pass“ til „ombordstigingskart“. 

Selvfølgelig er det vigtigt, at de gamle 

danske udtryk ikke går tabt, fordi de kan 

fortælle meget om vores kulturelle baggrund. 

Men sproget lever kun, når det bliver 

brugt. Nye ord og begreber kommer til 

fra udlandet og bliver optaget i det danske 

sprog, netop fordi vi har brug for dem, 

mens andre ord forsvinder. Sådan udvikler 

et sprog sig hele tiden. 

• Begrebet „hygge“ findes i de skandinaviske 

sprog, men ikke i fx de sydeuropæiske. 

Forestil dig, at du skal forklare begrebet 

for en udlænding. Hvad vil du sige? 

• Hvad mener du om den skrappe sprogpolitik, 

som man fører i Island? 

• Nævn nogle udenlandske ord, du bruger i 

dit daglige sprog? Kan de erstattes af 

danske? 

Religion 

Mange danskere kommer kun i kirke få 

gange om året. Men det betyder ikke, at religion 

ikke spiller en rolle i vores kultur. Al- 

le kulturer, også den danske, er præget af 

den dominerende religion i samfundet. I 

Danmark er størstedelen af befolkningen 

medlem af den danske folkekirke, som 

bygger på den protestantiske fortolkning 

af kristendommen. I teorien er næsten alle 

danskere altså protestanter. 

I den protestantiske kristendom lægges 

der vægt på den enkeltes forhold til Gud. I 

det hele taget fokuserer kristendommen 

på individet frem for gruppen. Denne interesse 

for individet er gennemgående i 

den danske kultur, fx i børneopdragelsen. 

Langt de fleste danske forældre lægger stor 

vægt på at opdrage deres børn til selvstændige 

individer, der kan tage ansvar for deres 

eget liv. 

Denne individualistiske opfattelse af individet 

står i modsætning til den kollektivistiske 

opfattelse af individet. Sidstnævnte 

finder vi i den næststørste religion i 

Danmark, islam. I den muslimske kultur er 

man langt mere kollektivt orienteret. Her 

er familien meget vigtig, og man opfatter 

sig selv som en del af gruppen. Familien 

hjælper og beskytter sine medlemmer, 

men kræver til gengæld, at det enkelte familiemedlem 

indordner sig. 

Er man barn i en muslimsk familie, bliver 

man opdraget til, at man kun er en lille 

del af det, der er væsentligt, nemlig fællesskabet. 

Verden uden for familien opfattes 

som mindre vigtig. Derfor er det heller ikke 

særlig almindeligt at deltage i foreningsarbejde 

og i det politiske liv. 

• Hvorfor går så mange danskere i kirke juleaften, 

mens kirkerne står tomme resten 

af året? 

• I 1970’erne blev mange gift på rådhuset. I 

dag vælger flere og flere at blive gift i kirke. 

Hvad kan denne udvikling skyldes? 

• Hvilken betydning har religion for den 

måde, du lever dit liv på?

Kulturelle forandringer 

Kultur er ikke statisk, men ændrer sig i 

takt med samfundsudviklingen. En del af 

det, der kendetegner et lands kultur, er historisk 

betinget. Det kan være sprog, religion 

og nationale symboler. Måske forestiller 

man sig, at man ikke kan ændre noget, 

fordi „sådan har det altid været“. Men det 

er ikke rigtigt. Før Danmark blev protestantisk, 

var det katolsk, og før demokratiet 

var der enevælde. 

Hvis et land oplever store ændringer i 

form af anden styreform eller ændrede 

magtforhold, vil kulturen blive påvirket og 

forandre sig. Udviklingen af ny viden og 

teknologi kan også være med til at ændre 

samfundet så radikalt, at kulturen forandres. 

Før i tiden skete denne forandring 

ganske langsomt. I dag er det anderledes. 

Man kan sige, at „verden er blevet mindre“. 

Afstandene mellem verdens lande er 

stadig geografisk store. Men fordi det er 

blevet nemmere, billigere og hurtigere at 

bevæge sig fra et sted i verden til et andet, 

opfatter vi afstandene som mindre. 

Samtidig er Internettet og satellit-tv på 

mange måder med til at skabe en tværkulturel 

ungdomskultur. Unges smag i musik, 

tøj og mad bliver på mange måder ens kloden 

over. Det betyder dog ikke, at de forskellige 

kulturer er ved at miste deres 

egenart. Faktisk er der et stigende behov 

for at hævde sit eget kulturelle særpræg. 

Det er baggrunden for mange krige og uroligheder 

rundt omkring i verden. 

• Man siger, at verden bliver mindre. Men 

samtidig sættes der mere fokus på de forskellige 

kulturer. Hvordan hænger de to 

ting sammen? 

• Vil det påvirke den danske kultur, at Danmark 

og Sverige er forbundet med en 

bro? 

• På hvilken måde kommer Internettet til 

at præge den danske kultur? 

Indvandring og udvandring 

Ind- og udvandring er også med til at 

påvirke et lands kultur. Selv om indvandring 

historisk set ikke er et nyt fænomen 

i Danmark, er der i de senere år blevet fokuseret 

meget på emnet. 

Danmark har altid modtaget mennesker 

fra andre lande, ligesom danskere er rejst 

til udlandet for at skabe sig en ny tilværelse. 

Størstedelen af de indvandrere, der gennem 

tiden har slået sig ned i Danmark, er 

kommet fra andre dele af Europa. Mange 

af dem har lignet den danske befolkning, 

og er derfor hurtigt blevet integreret, dvs. 

blevet en del af den danske kultur. 

Danmark har dog aldrig haft en særlig 

stor ind- og udvandring. Derfor har danskerne 

altid været et meget homogent, dvs. 

ensartet, folk. Dette ændrede sig i løbet af 

1960’erne. I denne periode var der en meget 

positiv udvikling i den danske samfundsøkonomi, 

og derfor var arbejdsløsheden 

lille. Industrien manglede arbejdskraft, 

og det blev nødvendigt at importere 

folk, der kunne arbejde i Danmark. Ved at 

tilbyde arbejds- og opholdstilladelse forsøgte 

man at tiltrække arbejdskraft fra andre 

lande. 

Langt de fleste udenlandske arbejdere 

kom fra det tidligere Jugoslavien, Marokko, 

Pakistan og Tyrkiet. De blev ansat til at udføre 

rutinearbejde, der ikke nødvendigvis 

krævede, at de lærte det danske sprog. De 

blev kaldt „gæstearbejdere“ eller „fremmedarbejdere“. 

Betegnelserne viser, at 

man i det danske samfund regnede med, 

at de udenlandske arbejdere senere ville 

vende tilbage til deres hjemland. 

Langt de fleste udenlandske arbejdere 

blev i Danmark, og deres børn kom til at 

vokse op og gå i skole her i landet. Det er 

klart, at jo længere tid en familie bor i 

Danmark, jo mindre tilknytning bliver der 

til det land, familien oprindeligt kommer 

fra. 

119

120 

Mennesker, der bor i Danmark, men er 

født i et andet land, kalder vi i dag for indvandrere. 

Deres børn kaldes andengenerationsindvandrere. 

Man hører også af og til 

begrebet nydanskere. Denne betegnelse er 

en erkendelse af, at der er tale om mennesker, 

som ønsker at blive en del af det danske 

samfund. 

• Hvis man i dag skulle importere arbejdskraft 

fra andre lande, hvilke lande skulle 

det så være fra? - og hvorfor? 

• Tror du, at Danmark ville blive oversvømmet 

af mennesker fra andre lande, hvis 

der var åbent for fri indvandring? Hvor 

ville indvandrerne komme fra og hvorfor? 

• Udvandringen fra Danmark er ganske lille. 

Hvorfor mon det? 

Racisme 

Troen på, at bestemte racer er andre racer 

overlegne, kaldes for racisme. Er man racist, 

mener man, at en persons evner, intelligens 

og karaktertræk udelukkende afhænger 

af ens etniske baggrund. Man kan 

sige, at racisme er en overdreven og forenklet 

forestilling om, at mennesker med 

en bestemt kultur er mindre værd end en 

selv. 

Racister synes, at deres egen kultur, normer 

og værdier er bedre end andres. Derfor 

mener de, at det er i orden at genere og ydmyge 

andre etniske grupper. 

Racisme har gennem tiden skabt samfund, 

hvor bestemte befolkningsgrupper 

systematisk er blevet nægtet stemmeret, 

uddannelse og arbejde. Det har man fx set 

med den sorte del af befolkningen i USA, 

med palæstinenserne i Israel og i Sydafrika 

under apartheidsystemet. I de værst tænkelige 

tilfælde bliver folk slået ihjel udelukkende 

på grund af deres etniske baggrund. 

Der kan ikke gives enkle svar på, hvordan 

og hvorfor racisme opstår. Mange faktorer 

bestemmer, om racisme udvikler sig i 

et land. Det kan fx være landets økonomiske 

situation, boligforhold eller arbejdsløshedsprocenten. 

Generelt kan man sige, at racisme ofte 

kommer til udtryk i den del af befolkningen, 

der selv føler sig undertrykt. Derfor 

har man behov for at føle sig hævet over 

en anden gruppe mennesker, som, man 

mener, er mindre værd end en selv. 

• Hvilken rolle spiller medierne i forhold til 

racisme? 

• Hvordan kan man forebygge racisme? 

• I Danmark har vi ytringsfrihed. Det betyder, 

at borgerne frit og ustraffet kan give 

deres meninger til kende. Dog er der undtagelser. 

Fx kan man blive straffet, hvis 

man offentligt udtaler sig negativt om 

etniske eller religiøse mindretal. Hvad 

mener du om denne lovgivning? 

Kulturforståelse 

Det er desværre ikke realistisk at forestille 

sig, at racisme kan afskaffes. Men det er ikke 

det samme som at sige, at vi skal acceptere, 

at den findes. Racisme trives bedst i 

utryghed og uvidenhed. Man kan derfor 

have den holdning, at racisme bedst undgås, 

hvis vi forsøger at være åbne over for 

nye indtryk i mødet med andre kulturer. 

Mange danskere har rejst meget. Danmark 

er faktisk blandt de lande i verden, 

der har det højeste procentvise antal 

turistrejser til udlandet. Betyder det så, at 

danskere er mere åbne over for nye kulturelle 

indtryk end andre befolkningsgrupper? 

Ikke nødvendigvis. Det anderledes og 

fremmedartede er interessant og spændende, 

når man møder det på ferierejsen. 

Men én ting er at opleve en fremmed kultur 

som et spændende ferieindslag, noget

andet er for alvor at acceptere den som ligeværdig 

med ens egen kultur. 

Det kan også være, at den opfattelse, 

man har af en bestemt kultur, kun bygger 

på ganske få oplevelser eller historier, som 

man har hørt fra andre. I sådanne tilfælde 

kommer man nemt til at generalisere og 

sige, at „sådan er alle nordmænd, svenskere, 

tyrkere osv.“ 

Sådanne stereotype opfattelser finder 

man i alle kulturer, for som menneske har 

man brug for at ordne den kaotiske omverden. 

I stedet for at skulle tage stilling til 

mange forskellige personer med lige så 

mange forskellige holdninger og karaktertræk 

kan det være fristende at generalisere. 

Det gør det nemmere for os at holde 

styr på mange forskellige indtryk. 

Stereotyper er ofte en lille del af virkeligheden, 

der overdrives og generaliseres. 

Derfor kan de ikke bruges, hvis man ønsker 

at give et præcist og nuanceret billede 

af en bestemt kultur. 

• Hvilke stereotype opfattelser af bestemte 

befolkningsgrupper kender du til? Hvor 

kender du dem fra? 

Den flerkulturelle verden 

At forstå og acceptere en anden kultur end 

ens egen kan være svært. Måske ville det 

være nemmere, hvis alle Jordens milliarder 

af mennesker gjorde tingene på nøjagtig 

samme måde, havde samme sprog, samme 

religion osv. Men det ville blive temmeligt 

ensformigt og kedeligt i længden. 

At noget er nemt, er jo ikke ensbetydende 

med, at det er godt. Vi får mange impulser 

fra andre kulturer, der på længere sigt 

påvirker vores egen måde at gøre tingene 

på. Tænk bare på den varme pizza, du bestilte 

hos italieneren sidste weekend. Du 

måtte nok have taget til takke med en pølsemad, 

hvis alle på Jorden havde været 

Indvandring, udvandring og kulturudveksling 

er ikke et nyt fænomen. De første indvandrere 

kom til det, vi i dag kalder Danmark, for mere 

end 10.000 år siden. Det var disse indvandrere, 

der siden blev kaldt danskere. 

som os danskere. Og juletræet, som vi i dag 

opfatter som en uundværlig del af julefesten, 

ja, det var faktisk tyskernes ide. 

Mødet med fremmede kulturer har en 

vigtig funktion. Det får os nemlig til at 

tænke. Både over hvad vi sætter særlig pris 

på i vores egen kultur og gerne vil bevare. 

Men også på, hvad vi måske kan gøre bedre 

eller anderledes. 

• Nævn nogle ting, vi har fået fra andre 

kulturer. 

• Hvilke fordele og ulemper er der ved at 

gifte sig med et menneske med en anden 

nationalitet end ens egen? 

121

122 

Forestil dig, at du arbejder med temaet 

ungdomskultur. I avisen ser 

du en artikel, der handler om autonome. 

Artiklen vækker din interesse, og du 

beslutter dig for at arbejde videre med dette 

emne. 

I en bog på biblioteket og på en af Internettets 

hjemmesider finder du baggrundsviden 

om emnet. Materialet rummer både 

nogle historiske facts og en diskussion af 

forskellige problemstillinger på området. 

Mens du læser, bliver du mere og mere 

nysgerrig, og nye spørgsmål dukker op. 

Derfor beslutter du dig for at kontakte nogle 

eksperter på området. Måske kan de svare 

på dine spørgsmål. Du vil også gerne tale 

med en af de autonome. Du vil med andre 

ord lave et interview. 

Et interview er en samtale, hvor en person 

udspørger en anden person. Det kan fx 

dreje sig om den udspurgtes viden eller 

holdning til en bestemt sag. 

Interviewet er altså et værktøj til at skaffe 

sig viden. Men interviewet rummer også 

en oplevelse, som er svær at få på andre 

måder. Gennem interviewet har du mulighed 

for at komme i direkte dialog med de 

mennesker, som sagen berører. 

I denne metodeworkshop skal du lære, 

hvordan du forbereder og udfører et interview. 

Indledende overvejelser 

Interviewet er en metode blandt mange 

andre. Inden du beslutter dig for lave et interview, 

skal du være sikker på, at metoden 

også egner sig til at få svar på det, du 

workshop 

8 


Interview 

gerne vil undersøge. Du bør stille dig selv 

følgende spørgsmål: 

• Hvad er det, jeg gerne vil have svar på? 

• Hvem kan give mig svar på dette? 

• Passer interviewmetoden til mit formål, 

eller kan jeg finde frem til de samme 

oplysninger ved fx at læse i en bog? 

Valg af interviewform 

Der findes mange forskellige former for interviews. 

Dit valg af interviewform afhænger 

af, hvilken slags oplysninger du ønsker 

at indhente. Hvis du gerne vil finde ud af 

mere om en bestemt person, skal du lave et 

portrætinterview. 

Men i arbejdet med samfundsfag er det 

ofte et emne eller en problemstiiling, der 

er centrum for samtalen. Hvis dette er 

tilfældet, skal du nok vælge en af de nedenstående 

interviewformer: 

Ekspertinterview: Personen, du interviewer, 

deltager som ekspert på området. 

Denne interviewform er særlig velegnet til 

at skaffe sig aktuel og saglig viden. Den 

egner sig også til at fremskaffe konkrete 

løsningsforslag til en problemstilling. 

Holdningsinterview: Tager udgangspunkt 

i at belyse en persons holdning til et 

emne eller en problemstilling. Egner sig 

godt til personer med en meget markant 

holdning til en sag. Og bliver særlig interessant, 

hvis du også interviewer en fra den 

modsatte lejr. 

Voxpopinterview: Vox pop betyder „folkets 

stemme“. Her samler du en række 

tilfældige personers udtalelser om en sag.

På den måde kan du forsøge at give et bredere 

billede af den folkelige mening om 

sagen, end hvis du kun havde talt med én 

person. Til gengæld kommer man ikke i 

dybden med de stillede spørgsmål. 

Kontakt til interviewpersoner 

Du skal sørge for at få en aftale i stand 

med den eller de personer, du ønsker at interviewe. 

Det skal helst være nøglepersoner 

som fx vigtige beslutningstagere eller 

folk med en stor viden inden for et bestemt 

område. Det kan være en person, der 

i medierne har givet udtryk for en bestemt 

holdning til sagen. Eller personer som repræsenterer 

en særlig livsstil eller kultur. 

Du kan med stor sandsynlighed finde en 

person, der ville være relevant at interviewe, 

ved at kontakte: organisationer, foreninger, 

politiske partier, fagforeninger, 

religiøse sammenslutninger, virksomheder 

og ældre/ungdomsklubber. 

Når interviewet skal aftales, handler det 

først og fremmest om at skabe positiv kontakt 

og enighed om betingelserne for interviewet. 

Når du ønsker at aftale et interview, skal 

du oplyse: 

1) Hvem du er, og hvor du kommer fra. 

2) Hvad du gerne vil interviewe personen 

om. 

3) Hvorfor du vil interviewe netop 

ham/hende. 

4) Hvor lang tid du forventer, at interviewet 

tager (helst ikke mere end V-1 

time) 

5) Hvad du skal bruge oplysningerne i interviewet 

til. 

6) Om det er i orden, at du optager interviewet 

på bånd. 

7) Tak, på gensyn og farvel. 

Tilbyd at møde op på personens arbejdsplads 

for at lave interviewet og hav et par 

forslag til mødetidspunkter klar. Vær dog 

forberedt på, at både sted og tidspunkt for 

interviewet reelt bestemmes af interviewpersonen. 

Der er ikke noget i vejen for at foretage 

et telefoninterview. Men det er bedst, hvis 

du har mulighed for at mødes personligt 

med den, du skal interviewe. Både miljøet, 

interviewet foregår i, og din interviewpersons 

reaktioner på dine spørgsmål, rummer 

mange interessante oplysninger. Det 

kan være svært at få disse indtryk via telefonen. 

Interviewets struktur 

Når du har fundet frem til formålet med 

dit interview og afgjort, hvilken type interview 

du ønsker at lave, skal du overveje interviewets 

struktur. Her skelner man mellem: 

Struktureret interview: Alle spørgsmålene 

er forberedt hjemmefra. Rækkefølgen af 

spørgsmålene er også bestemt på forhånd. 

Løst interview: Spørgsmålene er ikke forberedt 

på forhånd. I stedet stilles der 

spørgsmål, efterhånden som de opstår naturligt 

i samtalen. 

Hvis du har besluttet dig for alle spørgsmålene 

i forvejen og har en helt speciel 

rækkefølge, du vil stille dem i, kommer interviewet 

let til at minde om et forhør. Du 

får måske nok svar på dine spørgsmål, 

men heller ikke meget mere. Til gengæld 

er det nemt at bevare kontrollen i et struktureret 

interview. 

Du kan også vælge ikke at forberede nogen 

spørgsmål på forhånd. Men så kan du 

let komme til at lave et interview, hvor du 

ikke får nok at vide om det, du er interesseret 

i. Til gengæld får du måske øjnene op 

for nye sider af emnet, som du ellers ikke 

havde overvejet at spørge om. 

Det mest hensigtsmæssige er nok at finde 

frem til en mellemting mellem et løst 

og et struktureret interview. Det er nemlig 

svært at få et helt struktureret eller et helt 

løst interview til at fungere i praksis. 

123 

workshop

124 

Vær opmærksom på, at hvis du skal sammenligne 

flere personers udtalelser om en 

bestemt sag, er det nemmest, hvis de har 

svaret på nogenlunde samme spørgsmål. 

Det gælder fx for voxpopinterviewet. 

Forberedelse af interviewet 

Inden selve interviewet skal du forberede 

dig grundigt. I modsat fald bliver interviewet 

hurtigt til en sludder for en sladder. 

• Sæt dig ind i det faglige stof, så du ved, 

hvad din interviewperson taler om. Du 

kan kun stille relevante spørgsmål og 

indgå i en dialog, hvis du ved noget om 

emnet i forvejen. 

• Forsøg at orientere dig lidt om, hvilken 

person du skal tale med. 

• Forbered en spørgeliste, som du kan 

støtte dig til under interviewet. Skriv 

de spørgsmål ned, du gerne vil have 

svar på. Skriv stikord til områder, du 

gerne vil ind på under interviewet. 

• Send eventuelt din spørgeliste til interviewpersonen 

i forvejen. Det giver ham 

eller hende mulighed for at forberede 

sig til interviewet. Det giver også personen 

tid til eventuelt at finde relevant 

materiale frem til dig, som du kan tage 

med hjem efter interviewet. 

Typer af spørgsmål 

I interviewteknik skelner man særligt mellem 

to typer spørgsmål: 

Lukkede spørgsmål: Spørgsmål der typisk 

besvares med ja eller nej. Fx „Synes du, at 

dansk er et svært sprog at lære?“ 

Åbne spørgsmål: Spørgsmål der giver 

mange svarmuligheder. Indledes for det 

meste med et hv-ord. Fx „Hvordan er det at 

skulle lære at tale et helt nyt sprog?“ 

De to spørgsmål kunne begge optræde i 

et interview med en indvandrer i Danmark. 

Spørgsmålene handler om det samme, 

men giver to forskellige svar. 

Hvis man kun bruger lukkede spørgsmål 

workshop 

i et interview, vil man ikke få særlig meget 

at vide. Et åbent spørgsmål giver derimod 

interviewpersonen større mulighed for et 

fyldigt og brugbart svar. Stiller du et lukket 

spørgsmål, er det en god ide at følge det op 

med endnu et spørgsmål, fx „Kan du give 

nogle eksempler?“ Denne sætning kan du i 

øvrigt få brug for flere gange i dit interview, 

når du vil have din interviewperson 

til at uddybe et svar nærmere. 

Det gælder for alle dine spørgsmål, at de 

skal være korte og ikke til at misforstå. Stil 

kun ét spørgsmål ad gangen. Gentag dit 

spørgsmål med andre ord, hvis interviewpersonens 

svar tyder på, at spørgsmålet 

ikke er forstået. Lad være med at stille 

spørgsmål, der lægger op til abstrakte og 

svævende svar eller ganske enkelt er umulige 

at besvare, fx „Hvad er meningen med 

livet?“ 

Undgå at stille spørgsmål om noget, du 

lige så godt kan læse dig til, eller som du 

kender svaret på i forvejen. 

Pas i øvrigt på med ledende spørgsmål, 

som fx „Synes du ikke også, at...“. Et interview 

går ikke ud på at få bekræftet dine 

egne holdninger. Det handler om at få stillet 

spørgsmål, der får interviewpersonen 

til at fortælle, hvad han/hun ved og mener. 

Du skal også være lidt forsigtig med kritiske 

spørgsmål. Det betyder dog ikke, at 

du ikke må forholde dig kritisk til det, du 

arbejder med. Du skal bare være opmærksom 

på, at ting kan siges på flere måder. 

Spørgsmål til kulturministeren: 

1) „Hvorfor bruger I så mange penge på 

at støtte dødkedelig, klassisk musik?“ 

2) „Hvorfor bruger I ikke flere penge på 

at støtte unge popmusikere?“ 

Spørgsmålene er begge kritiske og tager 

udgangspunkt i emnet „Unges musikkultur“. 

Men spørgsmålene vil sikkert ikke 

blive modtaget lige positivt. En positiv 

stemning under interviewet er afgørende 

for, om det bliver vellykket. Stemningen af-

hænger blandt andet af, hvordan du formulerer 

dine spørgsmål. 

Din fremtoning 

under interviewet 

Din personlige fremtoning kan også være 

med til at påvirke interviewet i enten positiv 

eller negativ retning. Hvis du åbner interviewet 

med et gab, kan du godt lægge 

blokken i tasken og gå hjem. 

Du skal med andre ord overholde almindelige 

regler for god opførsel. Sørg for, at 

din påklædning og din væremåde ikke 

provokerer eller distraherer interviewpersonen. 

Glem ikke, at din interviewperson har 

sat tid af til at tale med dig. Vis dit engagement 

ved at møde velforberedt og til den 

aftalte tid. 

Lyt aktivt til det, personen fortæller. At 

lytte opmærksomt til, hvad din interviewperson 

rent faktisk fortæller, er den 

vigtigste opgave, man har som interviewer 

- og den sværeste. Du kan ikke lytte koncentreret, 

hvis du sidder og er ved at falde i 

søvn eller ikke aner, hvad du skal spørge 

om. 

Din rolle under interviewet 

I et interview er rollerne fordelt mellem 

den, der spørger (intervieweren), og den 

der bliver spurgt (interviewpersonen). Du 

har ansvaret for at styre samtalen ved at 

stille spørgsmål. 

Begynd interviewet med en introduktion, 

hvor du kort repeterer formålet med interviewet. 

Læg ud med nogle korte og 

uproblematiske spørgsmål, så begge parter 

får mulighed for at tale sige varme. De 

første spørgsmål kan i princippet handle 

om meget andet end emnet. De behøver 

ikke at være en direkte del af interviewet. 

Fortsæt herefter med de spørgsmål, du 

har planlagt hjemmefra. Få interviewpersonen 

til at uddybe eller gentage svarene, 

hvis du finder det nødvendigt. Lyt opmærksomt, 

spørg interesseret og pas på ikke 

at afbryde. Vær ikke bange for eventuelle 

pauser i samtalen. De vil ofte blot få interviewpersonen 

til at fortsætte samtalen 

ved at uddybe sit svar. 

Svarene bliver også bedre, hvis du tør give 

interviewpersonen tid til at tænke lidt 

over spørgsmålet. Kig på din spørgeliste, 

når et emne er udtømt, eller når du ønsker 

at styre samtalen ind på et andet område. 

Afslut interviewet på en høflig måde. Fx: 

„Det har været spændende at høre dig fortælle 

om...Er der ellers noget, vi mangler at 

snakke om...?“ Det er et tegn til din interviewperson 

om, at interviewet er ved at 

være forbi. Spørgsmålet giver også interviewpersonen 

mulighed for at nævne vigtige 

ting, som han/hun synes, du har overset. 

Kontroller oplysninger om tal og navne 

en ekstra gang. Bed om lov til at vende 

tilbage, hvis du bliver i tvivl om noget i dine 

notater eller mangler nogle oplysninger. 

Husk at takke for ulejligheden. 

Hvis samtalen kører af sporet 

Det kan ske, at en person, der bliver interviewet, 

begynder at tale om noget, der ligger 

langt væk fra emnet. Normalt afbryder 

man ikke lige med det samme i en sådan 

situation. Men på et tidspunkt er det vigtigt, 

at du genvinder styringen af interviewet. 

Vent på, at der kommer en lille 

pause, og afbryd så høfligt ved fx at sige: 

„Det lyder interessant, men før jeg glemmer 

det, hvordan...?“ - og så følger et af dine 

spørgsmål fra spørgelisten. 

Det kan også ske, at interviewpersonen 

er mere interesseret i at diskutere med dig 

end i at fortælle. Så skal du være på vagt. 

Lad dig aldrig provokere til at diskutere eller 

til at besvare interviewpersonens 

modspørgsmål. Med et lille smil på læben 

kan du fx sige: 

„Det er et godt spørgsmål, men jeg synes, 

125 

workshop

126 

det er mere interessant at høre, hvad du 

mener om...“ - og så følger et spørgsmål, 

der kan lede samtalen tilbage på sporet. 

Bevar kontrollen over samtalen. Glem ikke, 

at du skal styre samtalen, og ikke omvendt. 

Selvfølgelig skal du aktivere din interviewperson 

til at fortælle en masse. 

Men du må også være parat til at afkorte 

dennes svar, hvis samtalen tager en anden 

drejning, end du har planlagt eller er indstillet 

på. Det er trods alt dit interview. 

Registrering af svarene 

Under interviewet skal du tage notater. 

Sørg for at få de vigtigste fakta og udsagn 

skrevet ned. Efter interviewet skal notaterne 

renskrives med det samme. Så vil din 

hukommelse kunne hjælpe dig til at fylde 

workshop 

de huller ud, der måtte være i notaterne. 

Det er en stor hjælp, hvis du har mulighed 

for også at optage interviewet på 

bånd. Spørg altid først, om det er i orden, at 

du bruger en båndoptager. De fleste vil sikkert 

svare ja. Men nogle mennesker føler 

sig ikke trygge ved situationen. Det kan 

hæmme samtalen og dreje interviewet i 

en negativ retning. Hvis du fornemmer, at 

dette er tilfældet, er det en bedre ide at 

slukke for båndoptageren. 

Undgå baggrundsstøj. Sørg for at sidde et 

sted, hvor I ikke bliver forstyrret af folk, der 

kommer og går eller fører samtaler i baggrunden. 

Vær også opmærksom på den 

støj, du selv laver, når du roder med dine 

papirer eller trommer med kuglepennen 

på bordet. Lav altid et lydtjek, før inter-

viewet går rigtigt i gang, og hold øje med 

tælleren, så du ikke kommer hjem med et 

tomt bånd. 

Det er en god ide at være flere om interviewet. 

På den måde kan man lave en arbejdsfordeling, 

hvor én har ansvaret for at 

stille spørgsmålene, mens en anden registrerer 

svarene. Det er vigtigt, at du gør dig 

umage med at få registreret det, der bliver 

sagt. De færreste mennesker bryder sig om 

at blive fejlciteret. Er du i tvivl, skal du enten 

kontakte interviewpersonen igen eller 

undlade at bruge udsagnet. Lad under alle 

omstændigheder være med at gætte dig 

frem. 

Resultat og udbytte 

Interviewets resultat afhænger af dit for- 

arbejde og din evne til at stille relevante og 

uddybende spørgsmål. 

Husk, at de svar, du finder frem til gennem 

interviewmetoden, kun umiddelbart 

gælder for de personer eller den gruppe 

mennesker, der har været genstand for din 

undersøgelse. Men selv om det kan være 

svært at sige noget generelt ud fra et enkelt 

interview, kan du alligevel bruge et 

godt interview til meget. 

Når du sammenholder interviewet med 

din øvrige viden på området, er det et 

glimrende supplement til dit arbejde. Du 

vil helt sikkert også få svar, der vil overraske 

dig - svar som du nok aldrig havde fundet 

frem til i en bog. 

127 

workshop

128 

Projektforslag til interview§ 

!!!!!! 

Huskeliste 

• Overvej om metoden passer til dit formål. 

• Beslut dig for, hvilken type interview du vil lave. 

• Vær informerende og fleksibel, når du laver aftaler om interviews. 

• Forbered dig grundigt før interviewet. 

• Lav en spørgeliste, som du kan støtte dig til under interviewet. 

• Stil korte og præcise spørgsmål. Stil åbne spørgsmål. Stil uddybende spørgsmål. 

• Lyt med interesse til den, du interviewer. 

• Sørg for at skabe en positiv stemning under interviewet. Vær bevidst om din fremtoning. 

• Du bør styre interviewet. 

• Husk papir, blyant og båndoptager. Vær fortrolig med teknikken, inden du går i gang. 

• Undgå at fejlcitere din interviewperson. 

Nu skal du selv prøve at lave et interview. 

Du kan vælge at lave et 

enkeltstående interview - eller to 

eller flere interviews, som kan sammenlignes. 

Husk at vælge en interviewform. Det 

er en god ide at være flere om et interview. 


i emnet: Kultur 

• Hvad vil det sige at være dansker? Interview 

en person, som efter din mening repræsenterer 

noget typisk dansk. 

• Hvordan er det at være fremmed i Danmark? 

Interview en eller flere indvandrere. 

• Er der forskel på, hvad musik betyder for 

unge og gamle? Interview en yngre person 

og en fra den ældre generation. 

• Hvad betyder religion for mennesker? Er 

der forskel alt efter, hvilken religion man 

tilhører? Interview fx en præst fra folkekirken 

eller en person, der repræsenterer 

en anden religion end kristendommen. 

• Hvad gøres der i skolen for at styrke elevernes 

kulturelle forståelse? Interview fx 

workshop 

en skoleinspektør, en lærer eller en politiker. 

• Hvad gøres der i din kommune for at 

støtte kulturen? Interview en lokal politiker, 

der er medlem af kommunens kulturudvalg, 

eller en anden person, der er 

aktiv på kulturområdet. 

• Hvorfor er sport en vigtig del af vores 

kultur? Interview fx en formand for en 

lokal sportsforening eller en aktiv sportsudøver. 

• Hvor meget gør din lokalavis ud af kulturstoffet? 

Interview en af journalisterne 

på redaktionen. 

• Hvordan har det danske sprog forandret 

sig inden for de sidste 50 år? Interview fx 

en person, der var ung for 50 år siden, en 

sprogforsker eller en dansklærer. 

• Hvilke kulturelle tilbud er populære i din 

kommune? Interview fx en bibliotekar. 

• Hvilken betydning har de ansattes kulturelle 

baggrund på en arbejdsplads? Interview 

fx en arbejdsgiver eller en tillidsmand.

Kursusdel9 

9Danmark og 

VERDEN

130 

Danmark - et sted i verden 

Hver eneste dag informeres vi om 

begivenheder, der foregår uden for 

Danmarks grænser. Når vi tænder 

for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes 

vi med nyheder fra den store verden: 

naturkatastrofer i Sydamerika, sammenbrud 

på det østasiatiske finansmarked, 

politiske beslutninger i Frankrig og 

Rusland. 

Vi registrerer disse begivenheder, men 

tror måske ikke, at de kommer os ved. „Her 

går det jo meget godt,“ tænker vi og 

lægger trygt avisen fra os. Men så enkelt er 

det ikke. Alt, hvad der sker i verden, kommer 

faktisk til at påvirke vores hverdag i 

Danmark på en eller anden måde. 

En naturkatastrofe i Sydamerika kan fx 

betyde, at kaffehøsten slår fejl i de syda- 

merikanske lande. Udover at få katastrofale 

følger for kaffebønderne kan en mislykket 

kaffehøst betyde, at priserne på kaffe i 

Danmark stiger. Økonomisk sammenbrud 

på det østasiatiske finansmarked kan betyde, 

at danske arbejdspladser nedlægges 

på de virksomheder, der producerer eksportvarer 

til østasiatiske lande. Og de politiske 

beslutninger i Frankrig og Rusland 

får betydning for, hvilke emner der sættes 

på den politiske dagsorden i Danmark. 

Internationale forhold er altså en vigtig 

del af vores hverdag i Danmark. Som et lille 

land har vi altid været vant til at samarbejde 

med andre lande. Igennem hele vores 

historie har Europa, og især de øvrige 

nordiske lande, været med til at påvirke 

vores kultur og politiske tænkning. 

Den fattige bonde tørrer kaffebønner på jorden. For ham og familien er det en katastrofe og et 

spørgsmål om liv eller død, hvis høsten slår fejl. I Danmark vil nyheden om den fejlslagne høst 

handle om, at nu stiger kaffepriserne i Danmark pga. kaffemangel. Når den danske kornhøst slår 

fejl pga. tørke, får det til gengæld stor pressedækning, fordi det nære er interessant. Men den dårlige 

høst er ikke nødvendigvis en økonomisk katastrofe for dansk landbrug - og slet ikke et spørgsmål 

om liv eller død.

Samarbejdet mellem de nordiske lande 

eksisterer stadig i Nordisk Råd, som mødes 

for at diskutere de nordiske interesser. 

Men siden Danmark i 1972 blev medlem af 

EF (i dag EU) har det europæiske samarbejde 

fået større og større betydning. 

• Hvilke verdensbegivenheder lægger du 

mest mærke til? 

• Gør det en forskel i din interesse, om tingene 

foregår i eller uden for Europa? 

• Hvorfor har samarbejdet i Nordisk Råd 

mindre betydning end samarbejdet i EU? 

EU’s historie 

Baggrunden for at danne EU var, at Frankrig 

og Tyskland ofte havde været i krig 

med hinanden, senest i Anden Verdenskrig. 

Det ønskede man at undgå fremover, 

og derfor blev der indgået en række aftaler 

om et fælles marked. Ved at afskaffe told 

og andre afgifter på de varer, som landene 

handlede med indbyrdes, gjorde man landene 

til handelspartnere. Det tætte samarbejde 

skulle forhindre krige i fremtiden. 

De lande, som indledte et samarbejde, var 

Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg 

og Italien. Disse lande blev også 

kaldt De 6. 

• Hvilke lande er medlem af EU i dag? 

Det europæiske fællesmarked 

I 1952 begyndte De 6 et samarbejde om 

kul-, stål- og jernproduktionen. Samarbejdet 

blev kaldt for Kul- og Stålunionen. Meget 

hurtigt blev De 6 enige om, at det fælles 

marked skulle gælde for alle varer. Dette 

førte til, at landene i 1957 underskrev 

Rom-traktaten. Aftalen indeholdt flere 

langsigtede mål for det fælles samarbejde 

og medførte, at man i 1958 dannede EF (Det 

Europæiske Fællesmarked). 

EU’s historie i årstal 

1952: Kul- og Stålunionen dannes af De 

Seks: Frankrig, Vesttyskland, Holland, 

Belgien, Luxembourg og Italien. 

1957: Rom-traktaten underskrives. Kul- 

og Stålunionen bliver til EF (Det 

Europæiske Fællesmarked). 

1973: Danmark, Storbritannien og Irland 

bliver medlemmer af EF. 

1981: Grækenland bliver medlem 

1986: Spanien og Portugal bliver medlemmer. 

1986: Vejledende folkeafstemning i Danmark 

om tiltrædelsen af EF-pakken. 

Afstemningen bliver et ”ja”. 

1992: Folkeafstemning i Danmark om 

Maastricht-traktaten. Det bliver et 

”nej”. 

1993: Folkeafstemning i Danmark om 

Edinburgh-aftalen. Det bliver et ”ja”. 

1995: Sverige, Finland og Østrig bliver medlemmer. 

1998: Folkeafstemning om Amsterdamtraktaten. 

Det bliver et ”ja”. 

2003: Nice-traktaten. Skulle gøre EU klar til 

den store udvidelse. 

2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen, 

Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, 

Tjekkiet og Ungarn bliver medlemmer. 

2004: Seneste afstemning til Europaparlamentet. 

Der er valg hvert 5. år. 

2007: Bulgarien og Rumænien bliver medlemmer. 

131

132 

I juni 1992 sagde Socialistisk Folkeparti (SF) og 

et lille flertal nej til Maastricht-traktaten, der 

skulle udvide det europæiske samarbejde. Et år 

senere kunne SF stemme ja til en ny traktat, 

hvor Danmark af de andre medlemsstater i EU 

fik lov til at stå uden for en del af samarbejdet, 

bl.a. forsvarspolitikken og samarbejdet der 

skulle gennemføre en fælles valuta. 

Selv om kun seks lande var med i samarbejdet 

fra starten, havde EF stor betydning 

for den europæiske handel. Derfor ville andre 

europæiske lande også gerne være 

med, bl.a. Irland og Storbritannien. På det 

tidspunkt var Storbritannien Danmarks 

vigtigste eksportland. Derfor var Danmark 

også interesseret i at søge om optagelse i 

EF, og i 1973 blev de tre lande medlemmer. 

• Mange lande vil gerne være medlemmer 

af EU, men ikke alle kan accepteres. Hvad 

mener du om det? 

• Hvad vil det sige at være europæer? 

EF bliver til EU 

I løbet af 1980’erne blev samarbejdet i EF 

tættere, og flere europæiske lande søgte 

om optagelse og blev medlemmer. I 1991 

blev medlemslandene enige om, at samarbejdet 

skulle ændres. Rom-traktaten skulle 

afløses af en ny traktat. Med den nye traktat, 

Maastricht-traktaten, blev EF til EU 

(Den Europæiske Union). 

Det nye navn skulle afspejle den forandring, 

som samarbejdet havde gennemgået. 

Før havde samarbejdet været koncentreret 

om handel inden for et fælles marked. 

Nu blev formålet at skabe en egentlig 

union mellem landene. I praksis betød det 

et tæt samarbejde om lovgivning på flere 

og flere områder. 

Maastricht-traktaten kom til folkeafstemning 

i Danmark i juni 1992 og blev 

forkastet med et ganske lille flertal. Dette 

kom bag på mange danske politikere, fordi 

et flertal af dem ønskede, at Danmark 

skulle tilslutte sig traktaten. Forskellen på 

ja- og nejstemmer var dog så lille, at politikerne 

gik i gang med at forhandle en ny 

aftale. Den blev kaldt Edinburgh-aftalen og 

gik ud på, at Danmark tilsluttede sig Maastricht-traktaten, 

men med fire forbehold, 

dvs. at Danmark skulle stå uden for samarbejdet 

på bestemte områder. Det drejede 

sig om: 

• fælles mønt 

• fælles forsvar 

• fælles retssamarbejde 

• unionsborgerskab. 

Edinburgh-aftalen blev vedtaget ved en 

folkeafstemning i maj 1993, og hermed var 

Danmarks medlemskab af EU en realitet.

Kommissionen 

25 kommissærer 

Kommissionens formand 

vælges i fællesskab af de 

25 medlemslande. 

Hvert land indstiller sammen 

med kommissionsformanden 

sin(e) 

kommissærer. 

Europaparlamentet 

godkender Kommissionen 

som en helhed. 

Fremsætter forslag 

Domstolen 

25 dommere – en fra hvert 

medlemsland 

Dømmer brud på Traktaten 

Den seneste traktatændring er vedtagelsen 

af Nice-traktaten, der trådte i kraft i 

2003. 

• Hvorfor hedder det mon Rom-traktaten, 

Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen? 

• På hvilke områder, mener du, at det er en 

god ide at arbejde tættere sammen i EU? 

På hvilke områder er det ikke en god ide? 

INSTITUTIONERNES ROLLE I EU 

Det Europæiske Råd 

Mindst 4 årlige EU-topmøder 

for de 25 stats- og 

regeringschefer samt 

udenrigsministrene 

Ministerrådet 

Kaldes også Rådet 

Sammensat af fagministrene 

fra de 

25 medlemslande 

– fx miljøministrene, 

når EU’s miljøpolitik skal 

fastlægges 

Beslutter 

Revisionen 

Kontrollerer den økonomiske 

forvaltning i EU 

Europaparlamentet 

732 medlemmer 

Valgt ved direkte valg 

i de 25 medlemslande 

hvert 5. år 

Høres eller har 

medbestemmelse 

Kan også afsætte 

Kommissionen 

I Danmark er statsmagten delt mellem tre: Folketinget, regeringen og domstolene. I EU er magten 

også delt mellem forskellige institutioner, men ikke på samme måde. 

EU’s opbygning 

EU består af en række institutioner, som 

tager sig af de forskellige politiske opgaver. 

Den politiske magt i EU er delt ligesom 

i det politiske system i Danmark. Nogle af 

de politiske institutioner i EU kan sammenlignes 

med de danske. 

Kommissionen har samme funktion som 

regeringen har i Danmark, mens Ministerrådet 

fungerer som en slags folketing. Andre 

institutioner i EU, fx Parlamentet, kender 

vi ikke fra det politiske system i Danmark. 

133

134 

Kommissionen 

EU styres ligesom Danmark af en regering. 

I EU kaldes regeringen for Kommissionen. 

Den består af 25 kommissærer, 1 fra hvert 

land. 

Kommissærerne er udpeget af regeringen 

i deres hjemland for en periode på fem 

år. Men selv om en kommissær repræsenterer 

et medlemsland, er kommissærens 

opgave at varetage samtlige EU-landes interesser. 

I det daglige fungerer Kommissionen 

som en regering. Hver kommissær er en 

slags minister inden for et bestemt fagområde. 

Kommissionen er den eneste institution 

i EU, der kan tage initiativ til at stille lovforslag. 

De skal forelægges Ministerrådet. 

VIDSTE DU … 

Du har ret til at klage til EU-kommissionen, 

hvis du mener, at EU-retten er blevet overtrådt. 

Det er gratis at klage. Du kan godt 

skrive din klage på dansk og få svar på 

dansk. Det går dog hurtigere, hvis du vælger 

at klage på fransk eller engelsk, for så 

går der ikke tid med oversættelsen. 

I Kommissionen er der ansat omkring 

20.000 embedsmænd. Mange af dem arbejder 

med at oversætte alle officielle papirer 

til de mange sprog, som bruges i EU 

– også dansk. 

For at blive det, skal lovforslagene være 

støttet af et flertal af Kommissionens medlemmer. 

Derfor handler kommissærernes 

arbejde især om at diskutere de forskellige 

lovforslag. 

Kommissionen udarbejder også EU’s 

budget i samarbejde med Parlamentet. 

Desuden skal den holde øje med, at EUlandene 

overholder EU’s regler og love. Gør 

de ikke det, er det Kommissionens opgave 

at indbringe sagen for Domstolen. 

Ministerrådet 

Ministerrådet er EU’s besluttende organ. På 

mange måder har dette råd samme funktion 

som Folketinget i Danmark. Ministerrådet 

vedtager nemlig lovene i EU. 

Alle danske ministre er automatisk medlemmer 

af Ministerrådet. Det samme gælder 

for de øvrige EU-landes ministre. Ministrene 

fungerer som fagmedlemmer. Når 

der skal vedtages en lov om fiskeri i Ministerrådet, 

mødes medlemslandenes fiskeriministre. 

Er der tale om en lov om børnearbejde, 

mødes landenes arbejdsministre 

osv. 

Formandsposten i Ministerrådet går på 

omgang mellem de forskellige medlemslande. 

Hvert land har formandsposten et 

halvt år ad gangen. 

Mindst fire gange årligt mødes alle EUlandenes 

regeringschefer til såkaldte topmøder 

i Ministerrådet. Det kaldes Det 

Europæiske Råd. Det er en slags overbygning 

af Ministerrådet, fordi de overordnede 

beslutninger for samarbejdet i EU træffes 

her.

Parlamentet 

Parlamentet er en EU-institution, som vi 

ikke kan sammenligne med noget tilsvarende 

i det danske politiske system. Parlamentets 

medlemmer fungerer først og 

fremmest som rådgivere ved udarbejdelsen 

af lovforslag. 

Inden Kommissionen fremlægger et 

lovforslag for Ministerrådet, skal det til 

høring i Parlamentet. Det er dog Kommissionens 

og Ministerrådets egen afgørelse, 

om de vil rette sig efter rådene 

eller ej. 

Parlamentet har også en kontrolfunktion. 

Det skal holde øje med Kommissionen 

og Ministerrådet. Faktisk kan Parlamentet 

afsætte den samlede Kommission - ikke 

den enkelte kommissær - og Parlamentet 

kan indbringe Ministerrådet for Domstolen. 

Parlamentets medlemmer vælges af 

borgerne i de forskellige medlemslande. 

Parlamentet har 732 medlemmer. Heraf er 

14 valgt i Danmark. Parlamentsmedlemmerne 

sidder fordelt efter deres politiske 

tilhørsforhold, fx sidder alle medlemslandenes 

socialdemokrater samlet og arbejder 

for deres fælles politiske interesser i 

EU. 

Domstolen 

Domstolen består af en dommer fra hvert 

medlemsland. Domstolens opgave er at 

dømme i sager, der hører ind under EUlovgivningen. 

Den skal også fortolke de 

juridiske bestemmelser i de forskellige 

traktater. Hvis EU-domstolen dømmer et 

land for at have overtrådt EU’s lovgivning, 

kan domstolen idømme landet en bøde. 

EU-lovgivningen gælder for alle medlemslandene. 

Et EU-land kan ikke vedtage love, 

der er i strid med EU-lovgivningen. 

Hvis det sker, kan sagen bringes for Domstolen. 

• I Danmark er magten tredelt. Hvordan 

ser det ud i EU? 

• Foruden kommissærerne er der ansat ca. 

20.000 i Kommissionen. Over halvdelen 

af disse arbejder med at oversætte officielle 

papirer til de forskellige europæiske 

sprog. Nogle taler om, at man i stedet for 

skulle vælge ét sprog som arbejdssprog. 

Hvad mener du om det? Hvilket sprog 

skulle det i så fald være? 

• Formandsposten i Ministerrådet skifter 

mellem medlemslandene hvert halve år. 

Hvilke fordele kan der være ved at have 

formandsskabet? 

• Ligesom ved et folketingsvalg kan alle 

over 18 år stille op som kandidat til en 

plads i Parlamentet. Hvilken uddannelse/ 

baggrund, synes du, at et medlem af Parlamentet 

skal have? 

• Hvilke problemer kan det give, at Danmark 

har pligt til at følge EU’s lovgivning. 

EU’s rolle nu og i fremtiden 

Samarbejdet i EU har udviklet sig til at blive 

mere og mere omfattende og forpligtende. 

Det, der startede som en handelsaftale, 

har udviklet sig til at være et politisk 

og økonomisk samarbejde, der på mange 

måder griber ind i EU-borgernes hverdag. 

Alligevel opfatter mange det politiske beslutningsorgan 

i EU som noget fjernt og 

uvedkommende. Det er måske derfor, 

stemmeprocenten til EU-parlamentsvalg 

er meget lavere end ved valg til de nationale 

parlamenter. 

Forholdene i EU debatteres jævnligt i 

medlemslandene, og der er mange forskellige 

meninger om, hvordan det europæiske 

samarbejde skal udvikle sig i fremtiden. 

I Danmark mener nogle, at det europæiske 

samarbejde er blevet for vidtgående. 

De ser helst, at Danmark melder sig ud af 

EU. EU-modstanderne mener bl.a, at der 

135

136 

Søjle 1: 

Overnationalt 

samarbejde 

(EU udformer lovene. De 

skal gælde i alle EU-lande) 

Den første søjle indeholder 

det traditionelle 

EU-samarbejde. Det drejer 

sig om økonomi, miljø, 

arbejdsmarked, handelspolitik, 

landbrug og fiskeri. 

mangler demokrati i EU. De siger, at der ikke 

er den nødvendige debat mellem borgerne 

og beslutningstagerne. Med tiden vil 

dette betyde, at borgerne mister interessen 

for de politiske beslutninger. Dermed får 

EU endnu mere magt. 

Et andet synspunkt er, at det tætte europæiske 

samarbejde skal fortsætte: Jo flere 

man er sammen, jo stærkere står man. 

Samarbejdet i EU binder medlemslandene 

tæt sammen og forhindrer derfor krige 

mellem landene. 

Men der er generel enighed om, at mange 

problemer, fx miljøspørgsmål, kun kan 

løses mellem flere lande. (se kursusdel 10: 

Miljøpolitik) 

EU’S 

3 SØJLER 

Søjle 2: 

Mellemstatsligt 

samarbejde 

(Medlemslandene forsøger 

at finde fælles løsninger, 

men udformer selv lovene) 

I anden søjle findes samarbejdet 

om fælles udenrigs- 

og sikkerhedspolitik. 

Beslutninger, der træffes 

her, skal godkendes af de 

enkelte medlemslandes 

regeringer. 

Søjle 3: 

Mellemstatsligt 

samarbejde 

(Medlemslandene forsøger 

at finde fælles løsninger, 

men udformer selv lovene) 

I den tredje søjle findes 

samarbejdet på det retslige 

og politimæssige områder. 

Det kan fx være grænsekontrol, 

asyl for politiske 

flygtninge eller narkotikabekæmpelse. 

EU-samarbejdet begyndte som et handelssamarbejde, der med tiden er blevet udvidet til et samarbejde 

om rets-, miljø-, udenrigs- og arbejdsmarkedspolitik. Emnerne er fordelt på 3 søjler, der hver 

især forpligter medlemslandene. 

• Hvilken betydning har det, at valgdeltagelsen 

ved EU-parlamentsvalg er lav? 

• Hvad kan man gøre for at få flere danskere 

til at interessere sig for EU-politik? 

• Hvilke politiske partier er for eller imod 

Danmarks medlemskab af EU? 

• Er du selv for eller imod EU? Begrund dit 

svar. 

Internationale organisationer 

Danmark er også medlem af en række andre 

fællesskaber. De kaldes for internationale 

organisationer. Organisationerne er 

opbygget forskelligt og tager sig af meget 

forskellige problemer i verden. 

Nogle af organisationerne kalder man

for Non Governmental Organizations 

(NGO). De er startet som nationale interesseorganisationer, 

der senere har udviklet 

sig til at være internationale organisationer. 

Mange af disse NGO’er er efterhånden 

blevet så store, at de har fået politisk indflydelse. 

Organisationerne kæmper ofte for 

bedre forhold for verdensbefolkningen eller 

hensyn til miljøet, fx Amnesty International 

og Greenpeace. 

Der findes også organisationer, som er 

startet af politikere fra flere lande. Disse 

organisationer arbejder for det meste for 

nogle mål, der er i landenes fælles interesse, 

fx fred i verden eller stabil økonomisk 

udvikling. Et eksempel på en sådan organisation 

er FN. 

• Hvem skal, efter din mening, bestemme 

normerne for samarbejdet i verden? 

FN 

Mange af de internationale organisationer 

er dannet efter Anden Verdenskrigs afslutning 

i 1945. Krigen, som havde krævet ca. 

30 mio. ofre, overbeviste mange politikere 

om, at man måtte gøre noget for at sikre 

verdensfreden fremover. Det blev udgangspunktet 

for dannelsen af FN, De Forenede 

Nationer. 

Da FN blev stiftet, forestillede politikerne 

sig, at organisationen skulle være verdens 

fredsvogter. FN skulle sørge for, at 

verdens lande ikke førte krig. FN skulle 

nemlig få landenes politikere til at finde 

fredelige løsninger på konflikter. På den 

måde havde FN en fredsbevarende opgave. 

FN har sin egen hær med frivillige soldater 

fra medlemslandene. Disse soldater 

kan udsendes til områder med konflikter, 

hvor deres opgave er at opretholde freden. 

Næsten alle verdens lande er medlemmer 

af FN. De har alle underskrevet aftalerne 

om at styrke verdensfreden. Alligevel 

er det ikke lykkedes for organisationen at 

leve op til sit formål, for siden 1945 har der 

været krige og konflikter mange steder i 

verden. 

I de senere år har FN’s rolle derfor ændret 

sig. I stedet for at have en fredsbevarende 

rolle, har FN i flere tilfælde grebet direkte 

ind i en konflikt med det formål at tvinge 

parterne til fred. Det har betydet, at FNsoldaterne, 

der før skulle vogte freden, nu 

kan komme i kamp, fordi de skal gribe ind 

mellem kæmpende lande eller befolkningsgrupper. 

Man kan diskutere, om denne udvikling 

af FN’s rolle er et skridt i den rigtige retning. 

For kan man skabe fred med våben? 

• Hvilke konflikter er FN for øjeblikket involveret 

i? 

• Hvad mener du om, at danske FN-soldater 

kan risikere at omkomme i en krig, 

som Danmark ikke er direkte involveret i? 

Menneskerettighederne 

Udover at bevare og skabe fred i verden 

har FN en anden stor opgave. Organisationen 

skal kontrollere, om menneskerettighederne 

overholdes. 

Meget hurtigt efter FN’s oprettelse blev 

medlemslandene enige om, at det var nødvendigt 

at vedtage aftaler om rettigheder, 

der skulle beskytte verdens befolkning. 

Dette førte til FN’s Menneskerettighedserklæring 

og blev vedtaget af FN i 1948. 

Erklæringen indeholdt en række bestemmelser, 

som skulle sikre verdens borgere. 

Formålet med erklæringen var at give alle 

mulighed for at leve i tryghed uden at blive 

udsat for overgreb. 

Men medlemslandene var ikke forpligtet 

til at overholde aftalen. Derfor var det nødvendigt 

at samle bestemmelserne i en konvention. 

En konvention er nemlig stærkere 

137

138 

end en erklæring, fordi den binder et land 

til at overholde en aftale. 

Det tog lang tid for FN at skabe en konvention, 

som landene kunne blive enige 

om. Medlemslandene havde nemlig meget 

forskellige meninger om, hvad menneskerettigheder 

egentlig var. Nogle mente, at 

retten til mad og husly var vigtigere end 

ytrings- og religionsfrihed. Andre mente lige 

det modsatte. Derfor besluttede man at 

opdele rettighederne i to konventioner: 

1) Sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder 

(fx retten til mad, tøj, lægehjælp 

og undervisning). 

2) Borgerlige og politiske rettigheder (fx 

ytringsfrihed, politisk frihed og religionsfrihed). 

De to konventioner blev underskrevet af 

35 lande i 1976, heriblandt Danmark. I dag 

er konventionerne underskrevet af mange 

flere lande. 

I Danmark tænker vi især på de politiske 

og borgerlige rettigheder, når vi taler om 

menneskerettigheder. Måske fordi de sociale, 

økonomiske og kulturelle rettigheder 

er noget, vi tager for givet i et rigt land 

som Danmark. Men i andre lande, hvor fattigdommen 

er stor, er det sandsynligvis 

anderledes. Her har befolkningen først og 

fremmest behov for mad og lægehjælp, før 

de begynder at gøre sig tanker om politisk 

frihed. Derfor er det vigtigt, at FN arbejder 

på at sikre begge konventioner. 

Menneskerettigheder er en alvorlig sag, 

som har stor betydning for mange. FN holder 

kontrol med, at rettighederne bliver 

Sikkerhedsrådet har hovedansvaret for fred og sikkerhed i verden og træffer bl.a. beslutningerne 

om at udsende fredsbevarende styrker. Rådet består af 15 medlemslande. Frankrig, Kina, Rusland, 

Storbritannien og USA sidder altid i rådet, mens de andre pladser går på skift mellem de øvrige 

medlemslande. Hvis blot et af de faste medlemmer nedlægger veto, kan Sikkerhedsrådet ikke træffe 

en beslutning. USA betaler 25% af FN’s budget, hvilket betyder, at USA får stor indflydelse på, 

hvad FN kan og skal foretage sig. Desværre har USA igennem flere år nægtet at betale hele sit kontingent. 

Der betyder, at FN mangler penge og derfor ikke kan udføre alle sine opgaver.

overholdt. Det er også FN’s opgave at tage 

sig af klager fra enkeltpersoner eller befolkningsgrupper, 

der bliver krænket. Alligevel 

overtrædes menneskerettighederne 

desværre hele tiden. 

• Hvilke rettigheder, synes du, at alle mennesker 

bør have? 

• Overholder Danmark menneskerettighederne? 

Magtforhold i verden 

Det har stor betydning for et land at være 

selvstændigt og være i stand til at handle 

frit. Det gælder både for små og store lande, 

men handlefriheden er ikke lige stor 

for alle. 

Da Tyskland gik over Danmarks grænse 

den 9. april 1940, var der tale om en stormagts 

besættelse af en småstat. En stormagt 

er et land, som bestemmer meget i 

verden, mens en småstat er et land, der ikke 

spiller den store rolle på verdensplan. 

Stormagterne kan ofte handle imod småstaternes 

ønsker, fordi de har mere magt i 

kraft af deres størrelse. 

Magt kan defineres som det at kunne få 

andre til at handle på en måde, som de ikke 

ønsker. Magt kan have forskellige former, 

fx er der tale om fysisk magt, hvis en 

person benytter sig af vold eller trusler om 

vold. I denne sammenhæng har magt en 

meget negativ klang. 

Men magt kan også skyldes, at personen 

har høj status og vækker beundring hos 

andre. Så er der tale om ikke-fysisk magt. 

Sådan er det også med landene i verden. 

Nogle lande kan få andre til at handle på 

en bestemt måde ved at bruge fysisk eller 

ikke-fysisk magt. 

Der kan være mange forskellige grunde 

til, at et land vælger at bruge magt over for 

et andet land, men ofte handler det om, at 

landene er uenige om et bestemt problem. 

For det meste løses konflikter ved, at landene 

forhandler sig frem til en fredelig 

løsning, som begge parter kan acceptere. 

Men nogle gange udvikler uenigheden sig, 

så det ene land bruger fysisk magt for at få 

sin vilje. 

• Hvordan behandles krigs- og konfliktstof 

i medierne? 

• Hvilke lande optræder som stormagter? 

Fred i verden 

Når et land griber til våben, er det alvorligt, 

fordi krig betyder ødelæggelser og tab 

af menneskeliv. Derfor er krig ikke en god 

måde at løse indbyrdes uenigheder på. Forestillingen 

om en verden uden krige er en 

smuk tanke. Men mange mener også, at 

denne forestilling er meget urealistisk, fordi 

der stadig er krig og ufred så mange steder 

i verden. 

Vores vigtigste våben i kampen for fred i 

verden er ansvar, samarbejde og forståelse. 

Alle lande må tage ansvar for verdens problemer 

og forsøge at løse dem i fællesskab. 

På længere sigt vil dette arbejde forhåbentlig 

medføre, at vi får en større forståelse 

for hinanden og vores forskellige 

ønsker og drømme for fremtiden. 

Én drøm er alle verdens borgere dog fælles 

om, nemlig drømmen om fred i verden. 

Spørgsmålet er så blot, om du vil være med 

til at tage din del af ansvaret, eller om du 

vil være den, der slukker for fjernsynet og 

tænker: „Verden - hvad kommer den mig 

ved?“ 

• Som medlem af FN spiller Danmark en 

vigtig rolle, når konflikter rundt omkring 

i verden skal løses. Hvorfor kan vi ikke bare 

være ligeglade og passe os selv? 

• Hvad kan det enkelte menneske gøre for 

at være med til at skabe fred i verden? 

139

140 


Rapportskrivning 

Når man arbejder med et emne eller 

en problemstilling, bruger man en 

del tid på at finde oplysninger i 

kilder og lave forskellige undersøgelser. 

Det indsamlede stof skal herefter bearbejdes 

og sammenfattes til et produkt. Produktet 

er den måde, du vælger at formidle 

dit stof til andre på. 

Der findes mange former for produkter, 

fx maleri, drama, video eller foredrag. Mulighederne 

er næsten ubegrænsede, og de 

er i princippet lige værdifulde. Det vigtigste 

er, at den måde, du vælger at udtrykke 

dig på, også passer til det, du har arbejdet 

med. 

I samfundsfag et det ikke ualmindeligt, 

at arbejdet munder ud i en rapport. En rapport 

er en skriftlig sammenfatning, vurdering 

og kommentering af alt det materiale, 

der er udarbejdet i løbet af en projektperiode. 

Der findes ikke en endegyldig måde at 

udforme en rapport på. Men der er en række 

teknikker og værktøjer til rådighed, som 

kan hjælpe dig frem til et fornuftigt resultat. 

I denne metodeworkshop skal du lære 

noget om, hvordan du strukturerer en 

sådan rapport, og hvad du skal være særlig 

opmærksom på, hvis du vælger rapporten 

som udtryksform. 


At udarbejde en rapport kræver en del forarbejde. 

Før du går i gang, er det vigtigt, at 

du stiller dig selv følgende spørgsmål: 

• Hvad vil jeg med min rapport?: Formålet 

workshop 

9 

• Hvem skriver jeg til?: Målgruppen 

• Hvilke materiale vil jeg bygge min rapport 

på?: Kilder 

• Hvor lang tid har jeg til at udarbejde 

rapporten?: Arbejdsplan 

Svarene på disse spørgsmål giver dig en 

ide om, hvordan din rapport skal se ud, og 

hvad den skal indeholde. 

Formål 

Der kan være mange formål med at udarbejde 

en rapport. Ofte er formålet at arbejde 

med en problemstilling. Formålet kan 

også være at demonstrere en forståelse af 

noget stof, I har gennemgået i undervisningen. 

Hvis du ikke arbejder ud fra en problemstilling, 

men blot et emne, kan formålet 

være at informere andre om dette emne. 

Måske har du forud for rapporten udarbejdet 

egne undersøgelser. Så kan formålet 

være at præsentere undersøgelsesresultaterne. 

Målgruppe 

Alle rapporter har det tilfælles, at de udgør 

en form for kommunikation. Du skriver for 

at kommunikere noget til en læser. Men 

kommunikationen kan kun fungere, hvis 

du har en forestilling om, hvem du skriver 

til. 

I skolen vil det ofte være en lærer eller 

dine klassekammerater, du skriver til. Din 

viden om målgruppen skal du bruge, når 

du vælger indholdet og sproget i din rapport. 

Hvad ved mine læsere allerede? Hvad 

ved de ikke? Hvad vil interessere dem? 

Hvilket sprog passer til målgruppen?

Kilder 

At udforme en rapport er et led i en længere 

arbejdsproces. Faktisk ligger en stor del 

af arbejdet i den fase, hvor du indsamler 

materiale til rapporten. Du skal derfor gøre 

dig klart på et tidligt tidspunkt, hvilke kilder 

du vil anvende i rapporten. Hvilke materialer 

vil jeg bygge min rapport på? Skal 

jeg lave undersøgelser selv? 

Det tager både tid at læse bøger og lave 

egne undersøgelser. Så svaret på, hvilke 

kilder du vil anvende i din rapport, fortæller 

dig også lidt om, hvordan din arbejdsplan 

bør se ud. 

Arbejdsplan 

Det er vigtigt, at du planlægger arbejdet. 

Det er nemlig ærgerligt at måtte aflevere 

et halvfærdigt produkt på grund af dårlig 

planlægning. Det gælder om at planlægge 

inden for realistiske rammer. Hvor lang tid 

vil jeg afsætte til at få ideer, samle oplysninger 

og lave undersøgelser? Hvor lang 

tid vil jeg bruge på at skrive selve rapporten? 

Hvor lang tid vil jeg bruge på at redigere 

opgaven, skrive den ind og sætte den 

flot op? 

Undervejs bør du straks redigere i arbejdsplanen, 

hvis du overskrider de tidsfrister, 

du har sat dig. 

1 

Forside 

2 

Indholdsfortegnelse 

3 

Indledning 

4 

Hoveddel 

Rapportens struktur 

Indholdet skal stilles op i en logisk rækkefølge, 

så rapporten bliver forståelig og 

overskuelig. En traditionel liste over rapportens 

struktur ser sådan ud: 

1) Forside 

2) Indholdsfortegnelse 

3) Indledning 

4) Hoveddel 

5) Konklusion 

6) Litteraturliste 

7) Bilag 

1. Forside 

Forsiden er læserens første indtryk af rapporten. 

Den må godt se indbydende ud, så 

læseren får lyst til at se nærmere på det, du 

har skrevet i rapporten. Men husk, at en 

flot forside aldrig kan kompensere for et 

tyndt indhold. Lad være med at bruge så 

meget tid på at lave en flot forside, at du 

ikke har tid nok til at arbejde grundigt 

med rapportens indhold. 

En forside skal ikke kun være blikfang, 

men også være informativ. 

En forside bør bestå af: 

• Titel: Skal være kort og fortælle noget 

om, hvad rapporten omhandler. 

• Illustration: Skal underbygge rapportens 

titel. 

• Forfattere: Navne på dem, der har lavet 

rapporten. 

Konklusion 

6 

Litteraturliste 

Bilag 

141 

workshop

142 

• Praktiske oplysninger: Fag, årstal, skolens 

navn. 

2. Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelsen er rapportens disposition. 

Den skal vise rækkefølgen af rapportens 

indhold, og på hvilken side man 

kan finde det ønskede afsnit. Indholdsfortegnelsens 

formål er, at man som læser 

hurtigt kan skaffe sig et overblik over rapportens 

indhold. 

3. Indledning 

Indledningen er læserens baggrund for at 

læse din rapport. 

Her skal du give en række oplysninger til 

orientering for din læser, inden han læser 

videre. 

Indledningen bør rumme følgende 

punkter: 

• Introduktion: Lidt om det emne eller 

den problemstilling, du arbejder med, 

og hvorfor du har valgt at arbejde med 

netop det. 

• Problemformulering: Din problemstilling 

formuleret som et eller flere 

spørgsmål (se side 11, hvis du er i tvivl 

om dette punkt). 

• Metode: Noget om, hvilke arbejdsmetoder 

du har brugt i arbejdet med emnet 

eller problemstillingen, og hvorfor du 

har valgt netop disse metoder. 

4. Hoveddel 

Denne del af rapporten bør fylde mest. Her 

skal du bearbejde alt dit indsamlede stof 

til en sammenhængende tekst. For at gøre 

rapporten mere læsevenlig bør du opdele 

dette afsnit i flere kapitler. 

Du kan arbejde på flere niveauer i rapportens 

hoveddel. 

• Niveau 1: Redegørelse/beskrivelse. 

En præsentation af stoffet (fx litteratur 

du har læst, en gældende lov, der er relevant 

for rapporten, eller nogle under- 

workshop 

søgelsesresultater du eller andre har 

fundet frem til). Dette niveau præsenterer 

ikke egne holdninger, men eventuelt 

andres. 

• Niveau 2: Forklaring/sammenligning. 

Forklaringer på, hvorfor tingene hænger 

sammen, som de gør. Hvilken sammenhæng 

indgår stoffet i? Sammenligning 

af stoffet, ligheder og forskelle. 

• Niveau 3: Vurdering/diskussion. 

Vurdering og diskussion af fx forskellige 

synspunkter. Ideer til forskellige 

løsninger af problemstillingen. Vurdering 

af konsekvenserne af disse løsninger. 

Normalt vil det være nødvendigt for forståelsen 

af rapporten, at du beskriver dit 

stofområde nærmere. Men hvis rapporten 

kun bevæger sig på det beskrivende niveau, 

kan den nemt blive lidt kedelig. Forsøg 

derfor at inddrage de øvrige niveauer 

ved også at finde frem til mulige forklaringer 

på tingenes sammenhæng. 

Diskuter også forskellige løsningsmodeller. 

På den måde tager du stilling til det, du 

arbejder med. Det bliver på længere sigt 

mere interessant for både dig selv og dine 

læsere. 

5. Konklusion 

Konklusionen er rapportens vigtigste kapitel. 

Den er dit svar på opgaven. At det er et 

vigtigt kapitel, er ikke ensbetydende med, 

at det er langt. Faktisk er en konklusion ofte 

forholdsvis kort. Der må nemlig ikke 

præsenteres nyt stof i konklusionen. 

Konklusionen er en slags sammenfatning 

af rapporten. Her præsenterer du de 

vigtigste pointer, resultater og delkonklusioner, 

som du er kommet frem til i rapportens 

hoveddel. 

I konklusionen er det også vigtigt, at du 

tager personlig stilling til det emne eller 

den problemstilling, du har arbejdet med. 

Hvis man ikke arbejder ud fra en pro-

lemstilling, kan det være svært at skrive 

en konklusion. Men du bør alligevel altid 

skrive en afslutning på en rapport. 

6. Litteraturliste 

Rapporten skal indeholde en liste over de 

materialer, du har anvendt i arbejdet med 

rapporten. Litteraturlisten skal dokumentere, 

hvor du har fundet de oplysninger, 

som du drager dine konklusioner ud fra. 

Den kan fx omfatte bøger, tidsskrifter, artikler 

og av-materialer. 

Litteraturlisten skrives i alfabetisk rækkefølge 

ordnet efter forfatternes efternavn. 

Den skal indeholde de oplysninger, andre 

har brug for, hvis de vil finde det materiale, 

du har anvendt i rapporten. 

Vigtige oplysninger i litteraturlisten: 

• Forfatter 

• Titel 

• Forlag 

• Udgivelsesår 

7. Bilag 

Materiale, der ikke er direkte tilgængeligt 

for din læser, eller som er for omfattende 

at skrive ind i rapporten, kan vedlægges 

som bilag. Bilagene skal nummereres, og 

du bør henvise til dem i teksten. 

Eksempler på bilag kan være: 

• Pjecer 

• Interviews 

• Eksempel på spørgeskema 

Hvis rapporten laves som gruppearbejde, 

kan man også vedlægge et bilag med overskriften 

„Gruppens arbejdsproces“. Det er 

særlig vigtigt i projekter, hvor denne del 

indgår i bedømmelsen. I et sådant bilag 

bør det også noteres, hvem der er hovedansvarlig 

for hvilke afsnit i rapporten. 

At skrive er en proces 

Din viden og det materiale, du har udarbejdet 

under projektforløbet, skal gennem 

en skriveproces blive til en rapport. 

Reglen siger, at jo tidligere du kommer i 

gang med at skrive, desto nemmere bliver 

det at udarbejde rapporten. Det bliver let 

et uoverskueligt projekt at få skrevet rapporten, 

hvis du ikke løbende under hele 

projektfasen har gjort skrivningen til en 

naturlig del af dit arbejde. 

De færreste er i stand til at starte fra en 

ende af, når de skriver. Begynd med at skrive 

der, hvor du har nogle ideer. I starten 

skal du ikke tænke så meget på flotte formuleringer. 

Her handler det mest om at få 

nogle tanker og ideer ned på papir. 

Skriv notater! 

I en notatmappe skal du have papirer, der 

hver især er forsynet med en arbejdsoverskrift. 

Arbejdsoverskrifterne skal være områder, 

som du regner med at komme ind på 

i rapporten. 

Når du læser noget interessant eller får 

en ide, så skriv dem ned på det arbejdspapir, 

som ideen passer til. Eller lav et nyt arbejdspapir, 

hvis du får en ide til en ny arbejdsoverskrift. 

Notaterne på arbejdspapirerne kan fastholde, 

hvad der er væsentligt i de materialer, 

du arbejder med. 

Når du tager notater fra bøger, er det en 

god ide også at notere, hvor du har fundet 

notaterne. Så kan du altid vende tilbage til 

den oprindelige kilde, hvis du har brug for 

at få uddybet noget. 

Når du bruger notatteknikken til at indsamle 

stof til din rapport, vil du opdage, at 

der efterhånden tegner sig et mønster. 

Nogle arbejdspapirer vil være fulde af ideer 

og tanker, mens andre papirer vil blive 

ved med at være tomme. Så må du overveje, 

om det betyder, at du skal finde frem til 

nogle informationer inden for det område. 

Men det kan også betyde, at det slet ikke 

skal med i rapporten. 

Når du har arbejdspapirer nok, lægger du 

dem ud på et bord og placerer dem i en 

143 

workshop

144 

rækkefølge, der er logisk. Opstil en disposition 

for opgavens indhold og tag hul på at 

skrive den endelige rapport. 

Skriveblokeringer 

Det er ikke ualmindeligt, at man kommer 

til et punkt i rapportskrivningen, hvor 

man har svært ved at komme videre. 

Spørg dig selv: 

• Skal min disposition laves om? 

• Ved jeg nok om det, jeg skriver om? 

• Hvad er det, jeg gerne vil sige, med det 

jeg skriver? 

• Er der andet, jeg kan arbejde med i rapporten 

i stedet for at skrive lige nu? 

• Hvem kan hjælpe mig med at komme 

videre? 

Ofte er skrivekvaler et tegn på, at der er 

noget galt tidligere i processen. Så må du 

bruge kapitlet her som tjekliste for, om du 

har gjort dig alle de nødvendige overvejelser 

og forberedelser, før du gik i gang med 

at udforme den endelige rapport. Det er altid 

godt at snakke med andre om rapportens 

indhold. Det kan give dig et skub til at 

komme videre med at skrive. 

Redigering af rapporten 

Når udkastet til rapporten ligger klar, skal 

du i gang med at redigere i materialet, så 

rapporten kan tage sin endelige form. Er 

der tale om gruppearbejde, hvor forskellige 

personer har bidraget til rapporten, er denne 

fase ekstra vigtig. 

I redigeringsfasen skal du tjekke: 

• Indhold 

• Sprog 

• Layout 

Rapportens indhold 

Når indholdet gennemgås, skal du stille 

dig selv følgende spørgsmål: 

1) Fremgår det tydeligt, hvad rapporten 

handler om? 

2) Er der en rød tråd i opgaven? 

workshop 

3) Er materialet og mine undersøgelser 

præsenteret ordentligt? 

4) Er mine forklaringer, diskussioner og 

vurderinger velargumenterede og veldokumenterede? 

5) Giver konklusionen svar på problemstillingen? 

Hvis nej, har jeg så husket 

at forklare hvorfor? 

Pas på med unødvendigt fyld! En lang 

rapport er ikke det samme som en god rapport. 

Rapporten skal have den længde, som 

er nødvendig for at forklare din læser det, 

de behøver at vide. 

Rapportens sprog 

Du skal også være opmærksom på sprogbrugen 

i rapporten. Sæt dig i læserens 

sted, når du skriver. Tænk hele tiden over, 

om det, du skriver, er logisk og til at forstå 

for andre end dig selv. 

Udover at være forståeligt skal dit sprog 

også være korrekt. Ret stavefejl og forkert 

brug af fx fagudtryk. 

Pas på! 

Her er en liste over nogle af de ting, du 

skal passe på, når du skriver. 

Lange sætninger: Sæt punktummer! 

Slang: Blæret, langt ude. 

Gentagelser/ligegyldigheder: Stram dit 

sprog op ved at fjerne ord eller sætninger, 

der siger det samme eller slet ingenting. 

Fremmedord: Brug dem kun, hvis det er 

nødvendigt. Aldrig for at imponere din 

læser. 

Klichéer: Banale og slidte udtryk. 

Værdiladede ord: Fx ord som latterlig og 

fantastisk. 

Jeg eller vi: Husk at skrive vi hele vejen 

gennem rapporten, hvis der er tale om 

gruppearbejde.

Rapportens layout 

Som noget af det sidste skal rapporten have 

et pænt og indbydende layout. Det går i 

princippet ud på at sætte opgaven grafisk 

op, så den fremstår mest læsevenligt. 

SKRIFTTYPER 

OVERSKRIFT 

Der findes ingen faste regler for, hvordan 

en rapports layout skal se ud, men her er 

nogle råd: 

Sidetal: Placeres i midten eller til højre 

på siderne. 

17 

SIDETAL 

BOKS 

145 

MELLEMRUBRIK 

BILLEDTEKST 

workshop

146 

Skrifttyper/skriftstørrelse: Vælg én skrift. 

Ellers virker det grimt, rodet og forvirrende 

for læseren. Skriv i ca. 12 pkt. for tekst og 

14-16 pkt. for overskrifter. 

Fremhævelse af teksten: Fremhæv kun 

teksten, hvor det er virkelig nødvendigt. 

Fremhæv ord ved at kursivere dem og undgå 

understregninger af ord i teksten. Fremhæv 

aldrig ord i en tekst ved at skrive det 

med en større skrift. Det svarer til, at du 

råber ad din læser. Det samme gør sig i 

øvrigt gældende for brugen af udråbstegn! 

Overskrifter: Korte og præcise. Skal kunne 

bruges af læseren til opslag i rapporten. 

Der skal være mere luft før en overskrift 

end efter, så man kan se, hvilket tekstafsnit 

den hører til. 

Citater: Citater er en ordret gengivelse af 

noget talt eller skrevet. De kan inddrages i 

begrænset omfang i rapporten som en 

slags dokumentation. Citater skal markeres 

i teksten med „anførselstegn“. Du kan 

eventuelt fremhæve citatet yderligere ved 

at kursivere det eller ved at lave et indryk i 

teksten. Hvis du citerer en navngivet person, 

så skriv altid personens fulde navn. 

Tabeller, figurer og billeder: Skaber varia- 

Huskeliste 

workshop 

tion og overblik, hvis de bruges rigtigt. Placér 

dem så tæt som muligt på det tekststykke, 

som de refererer til. Overdriv ikke 

brugen af dem. Lav altid tilhørende overskrifter 

og forklaringer. 

Der bør sættes god tid af til at lægge sidste 

hånd på rapporten. Dette arbejde tager 

ofte længere tid, end man umiddelbart forventer. 

Men lad heller ikke layoutfasen 

sluge for meget af din tid. Beslut dig fra 

starten for, hvilken skrifttype, skriftstørrelse 

osv. du vil bruge. Så vil den endelige redigeringsfase 

hovedsageligt handle om at 

få rapporten til at fremstå, som en samlet 

helhed. 

Din personlige stil 

Selv om der således findes grundregler for, 

hvordan man strukturerer en rapport, skal 

du være opmærksom på, at en rapport altid 

er et individuelt produkt. Din personlighed 

må gerne skinne igennem, både hvad 

angår indhold, sprog og layout. Men du 

skal holde dig inden for rammerne for, 

hvad der er sagligt og læsevenligt, hvis din 

læsers interesse for rapporten skal fastholdes. 

!!!!!! 

• Overvej, om rapporten er det produkt, der bedst formidler dit budskab. 

• Gør dig klart, hvad dit formål med at lave rapporten er. 

• Gør dig klart, hvem du skriver til, og afpas indholdet og sproget i forhold til dette. 

• Beslut dig for, hvilke kilder/undersøgelser din rapport skal bygge på. 

• Lav en arbejdsplan for udformningen af rapporten. Brug tiden fornuftigt. 

• Skriv ned. Lav arbejdspapirer, tag notater. 

• Få alle punkter på strukturlisten med. 

• Forsøg at arbejde på flere niveauer i rapportens hoveddel. 

• Tjek indhold, sprog og layout, når du skal færdigredigere rapporten. 

• Lad din personlighed skinne igennem.


til rapportskrivning 

Idette projekt skal du udforme din 

egen rapport. Find selv på et underemne 

eller en problemstilling 

eller vælg et af nedenstående forslag. 

Husk, at det er nemmere at arbejde på flere 

niveauer (se side 142), når du arbejder ud 

fra en god problemformulering. 


i emnet: Danmark og verden 

• Beskriv en international organisation (fx 

Nato, Red Barnet, Amnesty International, 

Nordisk Råd). Hvad er organisationens 

formål? Hvordan arbejder den? Hvordan 

finansieres arbejdet osv.? 

• Udnyttelse af børns arbejdskraft (børnearbejde) 

foregår i mange af verdens lande. 

Redegør for problemet og diskuter, 

hvordan man i EU kan være med til at 

løse det. Hvad er din egen holdning til 

problemstillingen? 

• Hvorfor er nogle danskere imod EU? Hvilke 

partier er modstandere af EU? Hvilke 

argumenter bruger de? Hvordan forsøger 

tilhængerne af EU at påvirke modstanderne? 

• Den Europæiske Union bygger på tanken 

om et stadig tættere samarbejde. Hvilke 

historiske og nutidige argumenter kan 

underbygge denne tanke? 

• Nogle samfundsproblemer løser vi bedst 

alene. Andre bør løses i fællesskab med 

andre lande. Hvad mener du om dette? 

Hvad mener andre? 

• Hvordan påvirker den internationale udvikling 

vores hverdag i Danmark? Find 

eksempler og diskuter konsekvenserne. 

• Sammenlign Danmark med et uland. 

Hvilke forskelle og ligheder er der? Diskuter 

eventuelt også, om vi fortsat bør give 

økonomisk støtte til verdens fattigste 

lande. Skal vi hellere sætte skatten ned 

eller bruge pengene til de svageste i vores 

eget samfund? 

• Find oplysninger i fx avisen om en aktuel 

international konflikt. Hvad er årsagen til 

konflikten? Hvilke parter optræder i konflikten? 

Hvad kan der gøres for at løse 

den? 

147 

workshop

Kursusdel 

10 

10 

MILJØ 

politik

Miljøbevidst - NATURligvis 

Der tales om miljøet som aldrig før. 

Det er der også god grund til. Tiderne, 

hvor man brugte løs af naturens 

ressourcer uden at tænke på de 

fremtidige konsekvenser, er nemlig forbi. 

Menneskets eksistensgrundlag afhænger 

af naturen. Hver dag indånder vi luften, 

drikker vandet og bruger jorden til at 

dyrke vores afgrøder. Alt dette stiller Jorden 

gratis til vores rådighed. Men det betyder 

ikke, at vi ikke behøver at tænke på, 

hvordan vi bruger Jordens ressourcer. De er 

nemlig ikke uudtømmelige, og naturen 

kan ikke holde til alt. Hvis vi vil overleve 

som art på Jorden, er vi nødt til at være bevidste 

om, hvordan vi behandler miljøet 

omkring os. 

Det bliver vi tit mindet om. Huller i ozonlaget, 

klimaændringer, iltsvind i fjorde, syreregn 

og nedsat frugtbarhed hos menneskerne 

er naturens måde at advare os om, 

at noget er galt. Og efterhånden ser det ud 

til, at vi er begyndt at tage advarslerne alvorligt. 

I hvert fald er der aldrig blevet taget 

så mange politiske initiativer på miljøområdet 

som i dag. 

• Hvilke miljøspørgsmål optager dig mest? 

Hvorfor? 

Natursyn 

Vores natursyn er den måde, vi opfatter 

naturen omkring os på. Menneskets natursyn 

har ændret sig meget gennem tiden. 

Tilbage i 1700-tallet var det romantiske 

natursyn fremherskende. Idealet var den 

vilde og uberørte natur, som havde et mystisk 

og overnaturligt præg over sig. Opfat- 

telsen af naturen som noget mystisk kan 

man stadig genfinde hos oprindelige folkeslag, 

fx hos indianerstammer i den sydamerikanske 

regnskov. Indianerne betragter 

andre arter som skabninger på lige fod 

med mennesket. 

Den industrielle revolution i begyndelsen 

af 1800-tallet fik stor betydning for vores 

måde at opfatte naturen på. Maskinerne 

gjorde os bedre til at udnytte naturens 

mange ressourcer. Naturen blev noget, 

som mennesket kunne kontrollere og udnytte 

til egen fordel. Nu var det fremherskende 

natursyn nyttepræget - et natursyn 

som stadig er generelt for den vestlige verden. 

I dag taler man også om et økologisk natursyn. 

Her tages udgangspunkt i en bekymring 

over den måde, hvorpå mennesket 

gennem de sidste mange årtier har 

misbrugt naturen. Økologerne mener, at 

vores anvendelse af naturens ressourcer 

skal tage hensyn til naturens eget biologiske 

kredsløb. 

Nogle mener, at det er forkert, at mennesket 

føler sig hævet over naturen. De hævder, 

at naturen bør have rettigheder på lige 

fod med menneskerne. 

De fleste af de natursyn, vi møder i dag, 

har dog det tilfælles, at de sætter mennesket 

over naturen. Naturen er noget, som 

mennesker bruger af. Vi opfatter altså os 

selv som forvaltere af naturen og dens ressourcer. 

• Hvad forbinder du med ordet natur? 

• Hvad kan vi mennesker bruge naturen 

til? 

149

150 

Danmark får et miljøministerium 

Den måde, vi forvalter naturen på, hænger 

sammen med vores natursyn. Forvaltningen 

sker gennem et samfunds miljøpolitik. 

Ligesom vores natursyn har også miljøpolitikken 

ændret sig meget gennem tiden. 

I Danmark kom der for alvor gang i miljødebatten 

i slutningen af 1960’erne. Indtil 

da bekymrede miljøudviklingen ikke 

særlig mange mennesker. Men efterhånden, 

som den industrielle udvikling for alvor 

slog igennem, begyndte de første tegn 

på forureningsproblemer at vise sig. Den 

voldsomme udvikling inden for industrien 

betød en stadig mere omfattende udnyttelse 

af naturens ressourcer. Med dette 

fulgte bl.a. giftige kemiske stoffer og olieforurening 

på strandene. 

Det tog tid at overbevise folk om situationens 

alvor. Men efterhånden blev det tydeligt, 

at vores udnyttelse af naturen og 

den store mængde affald kunne få alvorlige 

konsekvenser for fremtidens generationer. 

Især græsrodsbevægelserne var med deres 

mange kampagner og aktioner med til 

at sætte gang i den folkelige debat om miljøproblemerne. 

Miljødebatten førte til, at 

der i 1971 blev oprettet et forureningsministerium, 

som skulle beskæftige sig med 

miljøpolitik. Ministeriet ændrede i 1973 

navn til Miljøministeriet. 

Miljødebatten fik et ekstra skub, da de 

arabiske lande af politiske årsager i 1973 

firdoblede priserne på olie. Indtil da havde 

udgifterne til energi ikke optaget mange. 

Men oliekrisen medførte, at det ikke kun 

var forureningsproblemer, der blev diskuteret. 

Med ét blev spørgsmålet om Danmarks 

energiforbrug også aktuelt. 

Således kom miljøet for alvor på den politiske 

dagsorden. Politikerne skulle stå i 

spidsen for en fornuftig miljøstrategi, der 

kunne vende udviklingen og mindske de 

problemer, vi som samfund stod overfor. 

• Hvor højt, synes du, politikerne skal prioritere 

miljøspørgsmål? 

• Kunne du forestille dig at være medlem 

af en græsrodsbevægelse, der kæmper for 

miljøet. Hvorfor? - hvorfor ikke? 

Miljøstrategier 

Historisk kan man opdele den danske miljøindsats 

i forskellige faser: 

Fortyndingsfasen 

I starten af 1970’erne mente man, at det 

var tilstrækkeligt at fjerne det synlige affald 

i naturen. Desuden forsøgte man at 

fortynde forureningen ved at bygge højere 

skorstene og længere kloakrør. 

Oprydningsfasen 

I oprydningsfasen forsøgte man at løse 

miljøproblemerne ved at flytte dem længere 

væk. Det var ikke holdbart i længden. 

Derfor begyndte man at koncentrere sig 

om at fjerne den værste forurening ved 

hjælp af forskellige former for rensningsanlæg. 

Den forebyggende fase 

Det er dog ikke alle forurenende stoffer, 

der lader sig fjerne ved rensningsprocesser. 

Oprydningsfasen gjorde heller ikke 

rigtig noget ved bjergene af affald, som var 

skyld i mange af miljøproblemerne. 

Det tager kortere tid at ødelægge end at 

genopbygge. Derfor bør en langsigtet miljøpolitik 

ikke kun koncentrere sig om at 

fjerne problemerne. Man bør også forsøge 

at undgå, at de opstår. 

Hensynet til miljøet diskuteres verden 

over. Der findes dog mange forskellige 

holdninger til, hvordan vi bedst sikrer 

fremtidens generationer.

• Hvordan kan vi forebygge miljøproblemer? 

Giv eksempler. 

• Hvilke områder inden for miljøet ville du 

arbejde for, hvis du var miljøminister? 

Befolkningseksplosion 

og forbrugsboom 

Jordens ressourcer skal fordeles på mange 

hænder. Dertil kommer, at befolkningstilvæksten 

på verdensplan er så voldsom, at 

man taler om en befolkningseksplosion. I 

dag er vi ca. 6 mia. mennesker om at dele 

Jordens ressourcer. Hvert år vokser verdensbefolkningen 

med ca. 92 mio. Det svarer 

til indbyggertallet i Tyskland. Hvis befolkningstilvæksten 

fortsætter i det tempo, 

vil der om 500 år kun være V m2 pr. person. 

Det er tal, der skræmmer. 

Befolkningstilvæksten er særlig stor i ulandene. 

Det er der flere grunde til. I fattige 

lande har familierne brug for børnene 

som arbejdskraft for at overleve. Manglen 

på et socialt sikkerhedsnet betyder også, at 

børnene er forældrenes eneste mulighed 

for at blive forsørget, når de engang bliver 

gamle. Skulle en familie i et uland ønske at 

få færre børn, kan selve det at skaffe prævention 

være et problem både økonomisk 

og praktisk. 

I nogle lande har man forsøgt at bringe 

fødselstallet ned ved at indføre en streng 

børnebegrænsningspolitik. Et eksempel på 

det er Kina, hvor det nærmest er kriminelt 

at få mere end ét barn. Andre steder har 

man forsøgt sig med store oplysningskampagner 

om prævention for at styre udviklingen. 

„De rige har mange glæder, og de fattige 

har mange børn.“ Sådan lyder en gammel 

talemåde. Selv om kun 15% af Jordens befolkning 

bor i ilandene, forbruger befolkningen 

i denne del af verden 45% af Jordens 

ressourcer. 

Mens millioner af mennesker dør af sult 

hver eneste dag, dør vi i Vesten af overflodssygdomme 

som fx blodpropper og 

lungekræft. 

Faktisk ville ingen behøve at sulte, hvis 

vi delte ressourcerne lige mellem verdens 

lande. For at dette kan ske, må vi i den 

vestlige verden sætte vores forbrug kraftigt 

ned. Men det vil medføre en forringelse 

af vores nuværende levestandard. Og 

det er kun få mennesker villige til at ofre. 

I takt med befolkningstilvæksten og vores 

voksende forbrug stiger presset på naturen. 

For at skaffe mad og materielle goder 

nok udnyttes naturen mere og mere. 

Denne udvikling er ikke holdbar i længden. 

Det ved de fleste af os godt. Men i 

spørgsmålet om, hvem der skal ændre adfærd, 

er vi ikke enige. 

På den ene side mener ilandene, at ulandene 

skal gøre mere for at begrænse befolkningstilvæksten, 

så vi ikke bliver for 

mange om at dele Jordens ressourcer. Ulandene 

mener derimod, at ilandene bør 

skære ned på deres overforbrug og dele ud 

af goderne, så der er nok til alle. 

I virkeligheden skal der arbejdes på begge 

områder, for én ting er sikkert: Hvis vi 

vil vende udviklingen, må verdens lande 

blive bedre til at samarbejde om problemerne. 

• Bør antallet af børn i en familie være en 

privatsag. Hvorfor? Hvorfor ikke? 

• Bør de rige lande nedsætte deres forbrug? 

Er du villig til det? 

• Hvilke fordele og ulemper har det, hvis de 

fattige lande opnår samme levestandard 

som i Vesten? 

Den globale miljøindsats 

Den stigende indsats på miljøområdet har 

betydet, at vi har fået bugt med mange af 

de synlige forureningsproblemer. Udviklingen 

af ny teknologi har givet os mere 

151

152 

Nedbrydning af ozonlaget 

Tropeskovdød 

Forsuring 

miljøvenlige metoder til at udvinde og udnytte 

naturens ressourcer. Det har også 

nedsat vores forbrug en smule. Alligevel er 

der stadig nok at tage fat på. 

Nogle af problemerne kan vi løse lokalt 

og regionalt, mens andre kræver en mere 

global indsats. Vi kan mindske forureningen 

af grundvandet ved at kræve, at landmændene 

bruger mindre kunstgødning. Vi 

kan nedsætte energiforbruget ved at ind- 

GLOBALT PLAN 

REGIONALT PLAN 

NATIONALT PLAN 

Grundvandsforurening 

Affaldsproblemer 

Havforurening 

Udryddelse af dyre- og plantearter 

Luftforurening 

Klimaændringer 

Miljøproblemer kender ikke til landegrænser. Derfor kan mange af dem kun løses, hvis flere lande 

arbejder sammen og yder en fælles indsats. 

føre højere afgifter på benzin og el. Men de 

fleste miljøproblemer lader sig ikke afgrænse 

til et enkelt land eller område. Derfor 

bliver virkningen kun rigtig stor, hvis 

indsatsen for et bedre miljø foregår på 

tværs af landegrænser. 

Bæredygtig udvikling 

Et af de første omfattende tiltag til en mere 

global miljøindsats skete, da en FN-kom-

mission i 1987 udsendte Brundtland-rapporten. 

Rapporten skulle kortlægge det 

globale miljøs tilstand. Der blev bl.a. lagt 

vægt på begrebet bæredygtig udvikling. 

Bæredygtighed bygger på tanken om, at 

vi som mennesker skal have et forbrug, der 

tilfredsstiller vores behov uden at forhindre 

fremtidens generationer i at få deres 

behov dækket. 

Brundtland-rapporten, som blev opkaldt 

efter Norges daværende statsminister Gro 

Harlem Brundtland, viste, at kursen måtte 

lægges om i hele verden, hvis en bæredygtig 

udvikling skulle realiseres. 

Forbruget skulle nedsættes. Enten ved en 

sænkning af levestandarden eller ved at 

finde frem til nye og mere miljøvenlige 

måder at gøre tingene på. 

Tankerne i rapporten har den dag i dag 

stor betydning for udviklingen i den internationale 

miljøpolitik. 

Rapportens slogan sagde, at man skulle 

„tænke globalt og handle lokalt“. Kritikere 

af den internationale miljøindsats har senere 

lavet sloganet om til „at tænke globalt 

og handle verbalt“. De mener, at den reelle 

indsats for miljøet alt for tit drukner i flotte 

ord og hensigtserklæringer. 

Rio-topmødet 

I 1992 mødtes topledere fra 181 lande i Brasilien 

for at diskutere klodens tilstand. Det 

var første gang, så mange både rige og fattige 

lande var samlet for at gøre noget ved 

miljøet. Det var dog svært at blive enige 

om, hvor man skulle tage fat. Mødet resulterede 

dog i vedtagelsen af en slags miljøgrundlov. 

Den skulle bl.a. sikre bevarelsen 

af verdens arter. En underskrift på aftalen 

forpligter landene til at samarbejde 

på miljøområdet. 

Men virkeligheden viser, at der kan være 

langt fra løfter på papir til reel handling. 

Alle vil gerne have et bedre miljø, men de 

vil samtidig helst have, at nogle andre skal 

betale regningen. Hvis vi for alvor skal 

presses til at holde vores ord, bør det internationale 

samarbejdes forpligtelser altså 

håndhæves ved lov. Men der findes ikke en 

international lovgivning, så det er ikke 

muligt i praksis. 

10 BUD OM MILJØET 

1. Spar på energien. 

2. Sig nej til freon i spraydåser. 

3. Styrk den kollektive trafik. Køb en cykel. 

4. Undgå overflødig emballage. 

5. Undgå skadelige stoffer. Ingen giftsprøjtning i haven. 

6. Køb sunde varer. 

7. Sortér dit affald. 

8. Stil krav til skole, arbejdsplads og kommune. 

9. Deltag i debatten. Diskuter og skriv læserbreve. 

10. Støt miljøorganisationerne. ! 

I en bog fra Verdensnaturfonden foreslås disse 10 bud, som vi bør følge for at få et 

bedre miljø og passe på Jordens ressourcer. 

153

154 

Aldrig har vi i Danmark haft så stort 

et udvalg af forskellige fødevarer. Og 

aldrig har vi haft så mange madvareskandaler 

og så megen debat om 

fødevarernes kvalitet. Der findes 

mange stoffer i vores fødevarer, 

som er meget vanskelige at undgå. 

Fx indeholder alle fisk stoffet 

dioxin, der i store mængder 

er meget giftigt. 

(Tegning af Jørn Willumsen, 

bragt i Politiken 

første gang d. 14-12-99.) 

• Hvilke grunde kan der være til, at verdens 

lande har svært ved at samarbejde om 

miljøproblemerne? 

• Vores behov stiger i takt med, at vores levestandard 

forbedres. Hvad betyder det 

for tanken om en bæredygtig udvikling? 

• Hvad tror du, der menes med, at man skal 

tænke globalt og handle lokalt? 

Giv eksempler. 

EU og miljøet 

Inden for EU ved man godt, at det kan 

være nødvendigt at fastholde landene på 

deres forpligtelser. Derfor håndhæves miljøsamarbejdet 

mellem EU-landene af EUdomstolen. 

Den udsteder store bøder til 

medlemslande, som ikke overholder de 

vedtagne miljøregler. Et så effektivt miljøsamarbejde 

findes ikke andre steder i verden. 

Det lyder jo alt sammen meget godt. Alligevel 

er det ikke ualmindeligt at høre EUsamarbejdet 

omtalt som en hæmsko for 

den danske miljøindsats. På nogle områder 

ønsker Danmark nemlig strengere miljøregler 

end dem, der gælder i EU. 

For at tilgodese de forskellige EU-landes 

ønsker, er EU’s miljøregler fastsat ud fra 

nogle minimumskrav. En særlig miljøgaranti 

gør det derudover muligt for de enkelte 

lande at indføre skrappere miljøkrav 

end dem, EU har vedtaget. Men det kan let 

komme i konflikt med kravet om varernes 

fri bevægelighed. 

I sidste ende afgør EU-domstolen, om de 

enkelte landes særregler skal forbydes. Det 

bliver de, hvis de kan opfattes som en 

skjult handelshindring. 

Det måtte Danmark bl.a. sande, da EU 

vedtog et såkaldt madsminkedirektiv. Det 

betyder, at fødevareproduktionen i dag må 

anvende nogle tilsætningsstoffer, der tidligere 

var ulovlige i Danmark. I praksis har 

vi altså ikke særlig stor mulighed for at 

vedtage vores egne miljøregler. Alligevel 

må det på længere sigt være bedre, at vi 

forsøger at løse problemerne i fællesskab. 

Danmark kan så i stedet påvirke EU’s mil-

jøpolitik ved at fremsætte sine ønsker og 

krav inden for samarbejdet. 

Ikke alle danskere mener, at miljøkravene 

skal skærpes. Det er måske en fordel for 

miljøet, men det kan også forringe vores 

konkurrenceevne på det internationale 

marked. På den måde bliver indsatsen over 

for miljøet også til et spørgsmål om penge. 

• I EU-samarbejdet er miljøspørgsmål noget, 

som især de rigeste lande lægger 

vægt på. Hvorfor er det sådan? 

• Hvilke fordele og ulemper kan der være 

ved at løse problemerne på miljøområdet 

i fællesskab? 

Øko-nomi og øko-logi 

Vi skal passe på miljøet! Det er de fleste 

enige om. Men det koster penge, og hvem 

skal betale regningen? Ifølge dansk lov er 

det den, der forurener, som skal betale. 

Men reelt er det ikke så enkelt. Landbruget 

og industrien kan kun dække deres udgifter 

til forureningsbekæmpelse ved at gøre 

deres varer dyrere. På den måde kommer 

forbrugeren til at betale regningen. 

Når man omlægger til økologisk eller 

mere miljøvenlig produktion, bliver de varer, 

man producerer, ofte dyrere. Alligevel 

har flere og flere virksomheder inden for 

landbrug og industri i de seneste år taget 

dette skridt. Er det tegn på, at danske virksomheder 

er blevet mere miljøbevidste? 

Både ja og nej. Generelt ser det ud til, at 

vi er blevet mere opmærksomme på, hvordan 

vi som mennesker påvirker miljøet. 

Men også økonomisk bliver det stadig mere 

rentabelt at tage højde for miljøet i sin 

produktion. Bl.a. fordi den danske forbruger, 

i højere grad end tidligere, efterspørger 

miljøvenlige produkter og er villig til 

at betale en højere pris. 

At der bl.a. skal være udsigt til en økonomisk 

fortjeneste, for at virksomhederne vil 

tænke mere miljøvenligt, er der ikke noget 

galt i. Man kan ikke forvente, at en virksomhed 

er interesseret i miljøvenlig produktion, 

hvis varerne ikke kan sælges, eller 

produktionsomkostningerne ikke bliver 

dækket. 

• Hvorfor er det ikke nok at tale til folks 

samvittighed, når det gælder miljøspørgsmål? 

Grønne afgifter og miljøforbud 

Engang mente man, at man kunne skabe 

et bedre miljø alene på baggrund af folks 

gode vilje. Men der skete ikke rigtig noget. 

Industriens forurening blev ikke mindre, 

og folk brugte fortsat løs af både vand og 

el. 

De fleste danskere kan sikkert på stående 

fod nævne en række områder, hvor de 

kunne opføre sig mere miljøvenligt, uden 

at det ville betyde en forringelse af deres 

levestandard. Men det er ikke automatisk 

ensbetydende med, at de ændrer adfærd. 

Derfor bruger politikerne også andre metoder 

end oplysning i forsøg på at øge befolkningens 

miljøbevidsthed. Det kan de 

bl.a. gøre ved: 

Forbud, kontrol, straf: Her forbydes en bestemt 

måde at handle på. Bliver forbudet 

ikke overholdt, kan det medføre en straf, fx 

i form af en bøde. Generelt er der en tendens 

til, at disse bøder bliver større. I dag 

kan en alvorlig overtrædelse af miljøloven 

medføre frihedsstraf. Men hvordan kan 

man sikre sig, at forbudene ikke bliver 

overtrådt? Det er muligt at kontrollere, om 

en virksomhed tilslutter sig et rensningsanlæg. 

Derimod vil det være svært at kontrollere, 

om folk sorterer deres affald. 

Miljøafgifter: Man kan fx vælge at indføre 

særlige afgifter og skatter. Når noget 

bliver dyrere, har forbruget det med at falde. 

I hvert fald på nogle produkter. Forbru- 

155

156 

get af luksusvarer som fx cigaretter og spiritus 

har vist sig ikke at blive påvirket af 

afgifter. Højere benzinpriser ser heller ikke 

ud til at mindske privatbilismen. Alligevel 

har staten de sidste år indført flere og flere 

grønne afgifter, der skal gøre det dyrt ikke 

at tage hensyn til miljøet. 

Nogle mener, at vi i stedet skal indføre 

ressource- og forureningskvoter. En virksomhed, 

der ikke opbruger sin kvote, skal 

have lov at sælge kvoten til andre virksomheder. 

Danmark har fået ros for sine grønne afgifter 

af det internationalt anerkendte 

„World Watch Institute“. Organisationen 

holder øje med miljøets tilstand. Der er ingen 

tvivl om, at penge er et stærkt politisk 

styringsredskab, men er det stærkt nok? 

Selv om landene erkender eller accepterer, 

at vi skal tage hensyn til miljøet, kan det 

være svært at få det til at hænge sammen 

med ønsket om fortsat økonomisk vækst. 

• Der tales meget om, at vi skal spare på 

vandet. Det kan man prøve at få folk til 

ved hjælp af fx: 

Oplysningskampagner om vandforbrug 

Skrappere regler for, hvad man må bruge 

vandet til. 

Højere afgifter, der gør vandet dyrere. 

Hvad tror du er den mest effektive metode? 

• Hvad kan man gøre for at spare på vandet 

i en almindelig husholdning? 

• Tænker du over dit vandforbrug, og forsøger 

du at begrænse det? Hvorfor/hvorfor 

ikke? 

• Hvad synes du om ideen med forureningskvoter? 

• I 1997 blev vægtafgiften på biler erstattet 

af en miljøafgift. Jo længere bilen kører 

på literen, jo lavere er afgiften. Tror du, at 

afgiften kan påvirke folks valg af bil? 

Grænser for vækst 

De fleste forbinder økonomisk vækst med 

noget positivt. Det betyder nemlig en forøgelse 

af vores levestandard, også selv om 

Danmark allerede er et af verdens rigeste 

lande. 

Medaljen har dog sin bagside. Alle lande 

arbejder nemlig flittigt på at forøge deres 

vækst. Men væksten kan ikke fortsætte i 

det uendelige. Hvis alle folk skulle leve, 

som man gør i USA i dag, ville Jordens olieressourcer 

være opbrugt inden for 4-8 år. 

Spørgsmålet er, om det overhovedet er 

muligt at stoppe fokuseringen på økonomisk 

vækst. Det er nemlig helt almindeligt 

- og for miljøet uheldigt - at vi i vores kultur 

forsøger at opfylde mange af vores behov 

ved hjælp af materielle goder. 

• Dansk landbrug er blandt verdens mest 

effektive. Nævn fordele og ulemper ved 

dette. 

• Forklar denne sætning: „Danmarks krav 

til levestandarden sætter grænser for miljøindsatsen.“ 

Det personlige forbrug 

Det er nemt at skælde ud på industriens og 

landbrugets forurening. Den er nemlig ofte 

til at få øje på. Men faktisk er den miljøbelastning, 

vi selv skaber som privatpersoner, 

lige så alvorlig. 

Se dig omkring derhjemme. Hvor mange 

ting bruger el? Du har sikkert ikke lige meget 

brug for det hele. Alligevel er tingene 

svære at slippe, fordi mange af dem er med 

til at gøre din hverdag behageligere og lettere. 

Hvordan står det til med dit papirforbrug? 

Bruger du begge sider af papiret i dit 

kladdehæfte? Hver dansker bruger i gennemsnit 

230 kg papir om året, så spørgsmålet 

er ikke helt ligegyldigt. I dag indsamles 

meget papir til genbrug, men hvad 

med det affald, vi ikke kan genbruge?

En tur på McDonalds er hurtig og nem. 

Når du har spist, kan du i en håndevending 

tømme bakken i skraldespanden. Så er det 

ude af verden - eller er det? Når du smider 

noget ud, ender det jo bare et andet sted. 

Vi danskere producerer tilsammen over 

10 mio. tons affald om året. Det affald, der 

ikke kan genanvendes eller nedbrydes af 

naturen, skaber problemer. Vi leverer så 

meget affald til vores lossepladser og specialdepoter, 

at vi snart må se os om efter 

nye steder at deponere problemet. 

Det er ikke altid til at gennemskue, hvad 

der er miljørigtig adfærd. Samtidig har vi 

efterhånden vænnet os til en livsstil, der 

bygger på et stort forbrug af ressourcer. 

For at kunne kalde os miljøbevidste må 

vi være bevidste om, hvilke konsekvenser 

vores handlinger har for miljøet. Måske er 

det svært at opføre sig 100% miljøbevidst 

døgnet rundt. Men hvis alle i fremtiden 

tænker lidt mere over, hvordan de kan bidrage 

til at spare på ressourcerne og forurene 

mindre, vil vi kunne nå langt. 

• Hvilken sammenhæng er der mellem vores 

forbrug og den tid, vi lever i? 

• Kunne du forestille dig at skrue ned for 

dit forbrug? Hvad ville du i så fald give 

afkald på eller gøre anderledes? 

Den grønne forbruger 

At der er en positiv udvikling i befolkningens 

miljøbevidsthed, kan man bl.a. se ved 

det stigende antal grønne forbrugere. 

Mange vælger bevidst at gå efter miljøvenlige 

produkter, når de køber ind. Og 

de betaler også gerne lidt ekstra for disse 

produkter. Supermarkedets hylder bugner 

af varer, der hævder at være skånsomme 

mod miljøet eller fremstillet ved økologisk 

produktion. Det kan dog til tider være 

svært for forbrugeren at gennemskue, om 

produktet reelt lever op til kravene for et 

miljøvenligt produkt. For at hjælpe forbrugeren 

er produkterne mærket med forskellige 

miljømærker. Men det kan være en 

jungle at finde rundt i. 

Den grønne forbruger er også en slags 

politisk forbruger. De valg, man træffer i 

supermarkedet, har nemlig betydning 

langt ud over hjemmets grænser. Ved fx at 

købe økologisk eller ved at vælge varer 

indpakket i miljøvenlig emballage, sender 

man et budskab til producenterne. 

Samtidig er det et vigtigt signal til politikerne. 

De holder nemlig øje med udviklingen 

i forbruget. 

• Hvad forbinder du med det at have en 

grøn livsstil? 

• Den politiske forbruger bruger sine penge 

på en måde, som han synes er moralsk 

rigtig. Hvad er moralsk rigtigt at købe efter 

din mening? Hvad bør man holde sig 

fra? 

Den usikre fremtid 

Men er det nok at bestræbe sig på at handle 

miljøbevidst? Kan vi blive ved med at 

klare miljøproblemerne? Ingen kender svarene. 

Nogle gange synes verdens miljøproblemer 

så store og uoverskuelige, at det 

næsten kan virke handlingslammende. 

Men det nytter ikke, at vi giver op. Ethvert 

menneske har pligt til at spørge sig selv: 

„Hvordan kan jeg være med til at påvirke 

udviklingen og sikre kommende generationers 

fremtid på Jorden?“ 

• Er du miljøbevidst? Hvorfor? Hvorfor 

ikke? 

• Hvad kan være med til at gøre folk mere 

miljøbevidste? 

• Hvilke miljøproblemer vil vi være optaget 

af om 50 år? 

157

158 

10 


Kampagneplanlægning 

Der er mange ting, vi som samfundsborgere 

kan gøre bedre. Vi 

kan fx blive bedre til at passe på 

miljøet. Det er de fleste mennesker nok 

klar over. Vi ved godt, at hvis vi bliver bedre 

til at spare på vandet eller genbruger i 

stedet for at smide ud, så er vi med til at 

passe bedre på den natur, som vores fælles 

fremtid er betinget af. 

Men vi ved også godt, at der kan være 

langt fra ord til handling. Mange af de 

workshop 

ting, vi gør, er nemlig blevet en vane, og 

vaner, måske specielt de dårlige, er svære 

at lave om på. 

Informationskampagner 

Før vi kan begynde at ændre adfærd, må vi 

vide, hvad det helt præcist er, vi kan gøre 

bedre. Derfor bruger bl.a. staten mange 

penge på at oplyse borgerne om, hvordan 

de ved at ændre adfærd kan passe bedre 

på sig selv og samfundet. Disse oplysnin-

ger møder vi fx i statens informationskampagner. 

Ordet kampagne betyder også et agitationsfremstød. 

At agitere betyder „at forsøge 

at overbevise andre om et bestemt synspunkt 

eller adfærd“. 

Kampagner gør ligesom reklamerne 

brug af fængende ord, der skal påvirke os 

til at handle på en bestemt måde. Men i 

modsætning til reklamerne bliver de ikke 

lavet med økonomisk profit som hovedmål. 

Alligevel spiller økonomien en rolle. 

Hvis vi passer bedre på vores helbred, falder 

hospitalsudgifterne. Hvis vi lader være 

med at smide affald på gaden, skal kommunerne 

ikke betale nogen for at samle 

det op igen. Det sparer statskassen penge 

og er dermed godt for samfundsøkonomien. 

De store kampagner, som du møder i din 

hverdag, koster mange ressourcer. Men en 

kampagne behøver ikke at være landsdækkende 

og koste formuer for at have en virkning. 

Alle kan forsøge at gøre en forskel 

ved at „slå et slag for en god sag.“ Måske 

kan du ved fx at lave en kampagne om 

genbrugspapir få æren for, at der næste 

år bliver fældet bare lidt færre træer på 

kloden. 


noget om, hvordan du selv planlægger en 

kampagne. 


En kampagne er en metode til at formidle 

et budskab til en målgruppe. Når du vil 

bruge kampagnen som udtryksform, må 

du altså have noget på hjerte, som du gerne 

vil overbevise en bestemt gruppe mennesker 

om. Du må også vide noget om, 

hvordan du kan overbevise dem. 

Når du planlægger kampagnen, skal du 

først og fremmest gøre dig overvejelser 

om: 

• Budskab - det du vil fortælle. 

• Målgruppe - dem du vil fortælle det til. 

• Medie - måden du vil fortælle det på. 

Kampagnens budskab 

Forestil dig en ganske almindelig dag. På 

stationen ser du en plakat fra Sundhedsstyrelsen. 

Den giver dig ti gode grunde til 

at holde op med at ryge. I toget står der 

„Spar på energien“ på et papskilt. Senere 

på biblioteket kigger du i en folder fra Røde 

Kors. Den fortæller dig, hvordan du kan 

være med til at støtte ofre for naturkatastrofer 

ved at melde dig som frivillig til en 

indsamling. Hjemme igen tænder du for 

fjernsynet. Tv’s OBS-program handler bl.a. 

om at få unge til at melde sig som FN-soldater. 

Og inden du går i seng, bliver du på 

bagsiden af avisen mindet om, at du skal 

huske at spare på vandet. 

På en almindelig dag møder du altså 

mange former for kampagner. De er måske 

forskellige, men de har alle til formål at 

formidle et budskab. 

Budskabet er indholdet af det, du vil formidle. 

Enhver kampagnes budskab tager 

udgangspunkt i et grundtema (fx miljø). 

Men for at budskabet skal være overskueligt, 

vælges et undertema inden for det 

valgte grundtema (fx økologiske fødevarer). 

Når du planlægger din kampagne, 

skal du altså først vælge et grundtema og 

herefter et undertema. 

Budskabet er det, du gerne vil fortælle, 

altså dit formål med at lave kampagnen. 

Det er en god hjælp at formulere dit budskab 

med ord. Når du har fundet frem til 

undertemaet, skal du forsøge at afslutte 

denne sætning: 

„Jeg vil gerne have min målgruppe til at 

forstå, at...“ 

Kampagnens målgruppe 

Din målgruppe er de mennesker, som budskabet 

henvender sig til. Det er meget vig- 

159 

workshop

160 

tigt, at du gør dig klart, hvem målgruppen 

er. Ellers risikerer du, at budskabet ikke 

kommer videre end til den plakat, du har 

skrevet det på. 

Hvis du skal lave en kampagne med trafiksikkerhed 

som grundtema, og din målgruppe 

er en 1. klasse, så nytter det ikke at 

fokusere på motorvejens fartgrænser. Det 

er en bedre ide at vælge cyklen som undertema. 

Eller måske skal du fokusere på en 

helt anden målgruppe. 

Vil du undgå, at dit budskab bliver betragtet 

som ligegyldigt eller banalt, skal 

det altså passe til målgruppen. Enhver 

målgruppe har forskellige erfaringer og interesser. 

Din målgruppe skal føle, at du taler 

til netop dem. Det kan du kun, hvis du 

gør dig nogle forestillinger om, hvilken viden 

og hvilket forhold målgruppen har til 

det undertema, du arbejder med. Du må 

også vide noget om, hvad der generelt interesserer 

dem for at finde ud af, hvordan 

du vækker deres interesse for budskabet. 

Kampagnens medie 

Både budskab og målgruppe spiller en vigtig 

rolle, når du skal vælge, hvilket medie 

du vil bruge til kampagnen. Mediet er det 

hjælpemiddel, du bruger til at videregive 

budskabet. 

Der findes et hav af medier: løbesedler, 

plakater, pjecer, foldere, udstilling, artikler, 

foredrag, teater, lyddias, video... 

Du kan vælge at gøre brug af ét bestemt 

medie, eller forsøge at få budskabet igennem 

ved at lade flere medier supplere hinanden. 

Når mediet vælges, skal du i øvrigt 

også være opmærksom på, hvad der er 

praktisk muligt i forhold til: 

• Materialer 

• Økonomi 

• Tid 

• Teknisk kunnen 

Det er vigtigt, at du vælger netop det medie, 

som egner sig bedst til at få budskabet 

workshop 

ud til målgruppen. Sætningen „jeg vil gerne 

lave en video om...“, er et dårligt udgangspunkt. 

Den fortæller nemlig, at selve 

det at lave en video er i fokus - og ikke 

kampagnen. 

Her følger et par korte kommentarer til 

nogle af de nævnte medier. Får du brug for 

en mere uddybende vejledning om et af 

medierne, må du på biblioteket efter håndbøger 

om emnet. 

Løbesedler og plakater 

Her er kun plads til meget korte budskaber. 

Men en fængende overskrift kan have 

lige så stor effekt som gode argumenter og 

konkrete eksempler. En god illustration 

kan også være med til at fange opmærksomheden. 

Plakaterne kan sættes op mange steder, 

og løbesedler kan deles personligt ud fx 

ved indgangen til et supermarked. Folk 

skal opdage netop din plakat mellem mange 

andre plakater. De skal også helst stikke 

løbesedlen i lommen i stedet for at smide 

den diskret på næste gadehjørne. Derfor 

skal dit budskab fange deres opmærksomhed 

i det sekund, deres blik rammer din 

plakat eller løbeseddel. 

Foldere og pjecer 

Foldere eller pjecer giver dig mulighed for 

at knytte mere tekst til budskabet. Folderen 

består normalt af en foldet A4 side, 

mens pjecen kan være på flere sider. 

Dit mål er selvfølgelig at få folk til at 

læse indholdet. Men de gør det først, når 

du har skabt nysgerrighed. Derfor er det 

også vigtigt at forsyne foldere og pjecer 

med fængende overskrifter eller gode illustrationer. 

Som tommelfingerregel må teksten 

helst ikke fylde mere end halvdelen af 

pladsen. 

Foldere og pjecer kan deles ud. De kan 

også placeres, hvor der kommer mange

mennesker. Husk dog først at spørge, om 

det er i orden. 

Udstilling 

Du kan også vælge at lave en udstilling. 

Ofte er der tale om en kombination af billede 

og tekst, der præsenteres på fx plancher. 

En planche er et stort stykke pap, der formidler 

budskabet i form af billeder, tekster 

og tegninger. Det er vigtigt, at planchen er 

overskuelig. Hele planchens indhold (fx 

overskrift, tekst, tabel, billede) skal kunne 

ses med ét blik. 

Fremstil hellere flere plancher, der kan 

hænge ved siden af hinanden, fremfor at 

mase alle informationerne sammen på én. 

Du kan også finde genstande frem, der 

passer til temaet. Det kan gøre udstillingen 

mere spændende. En udstilling giver 

god mulighed for at vise temaet fra flere 

vinkler. 

Udstillingen sættes op, hvor din målgruppe 

kommer, fx på skolen, i sportshallen 

eller på biblioteket. Også her må du huske 

at spørge om tilladelse først. 

Avisen 

Dette medie kan bruges på mange måder. 

Du kan selv lave en avis med en blanding 

af artikler, interviews og personlige kommentarer. 

Du kan også skrive en artikel til 

skolebladet. Måske kan du sætte et kampagneoplæg 

i skolebladet fx i form af en 

tegning forsynet med en overskrift, der tilsammen 

formidler budskabet. Eller måske 

er du så heldig, at lokalbladet vil sætte noget 

af dit materiale i deres avis. 

Foredrag og teater 

Den levende fortælling er også en effektiv 

formidlingsform. Når du holder et foredrag, 

har du mulighed for at få mange informationer 

og argumenter på banen. Du 

kan også komme i dialog med målgruppen. 

Ved et teaterstykke er der tale om et herog-nu 

medie, der både kan underholde, 

skabe debat og påvirke. 

Begge medier kræver, at du får fat i din 

målgruppe et stykke tid inden, så de møder 

op til arrangementet. Hvis du ønsker at 

komme i kontakt med mange mennesker, 

kan det være en god ide at få foredraget eller 

teaterstykket annonceret fx i lokalradioen 

eller lokalavisen. 

Lyddias/video 

Både lyddias og video er en kombination 

af lyd og billeder. Medierne har en teknik, 

som du må kende, før du går i gang med 

arbejdet. Ellers bliver resultatet let dårligt. 

Teknikken kan du læse om i forskellige 

håndbøger. Eller få hjælp af dem, der behersker 

teknikken. 

Du skal afgøre, om du vil lægge mest 

vægt på informations- og debatsiden, eller 

om du vil lade oplevelsen være i fokus. Arbejdet 

med disse medier er meget tidskrævende. 

Derfor skal du lave en fornuftig 

arbejdsplan. 

Kampagnens virkemidler 

I informationskampagner kan man bruge 

nogle af de samme virkemidler, som reklamerne 

gør. Formålet med en kampagne er 

dog først og fremmest at informere. Her 

handler det ikke som i reklamerne om at 

overtale modtagerne til at købe en bestemt 

vare, de måske slet ikke har brug for. 

Din kampagne skal bygge på saglighed 

og ærlighed. Men at være informativ, saglig 

og ærlig behøver ikke at være kedeligt. 

Her kommer din fantasi ind i billedet. 

Giv din kampagne et godt slogan. Et slogan 

er en fængende sætning, som er let at 

huske. Som fx her i et slogan fra Energistyrelsen: 

„Sammen, vender vi strømmen.“ 

„Ti fornuftige grunde til at spise økologisk.“ 

Denne overskrift fanger ikke så let 

161 

workshop

162 

målgruppens opmærksomhed. Når du skal 

finde på fængende overskrifter til kampagnematerialet, 

skal du helst appellere 

lidt til modtagernes fantasi. Ved et lille 

ordspil og simpel grafik kan sætningen 

ovenfor komme til at se således ud: „Ti fornuftige 

grunde til at spise økologisk“. 

Det handler om at bruge sproget bevidst. 

Prøv dig frem med rim, positivt ladede ord 

eller med spørgsmål direkte til modtagerne. 

Men pas på, at dit budskab ikke bliver 

viklet ind i så mange ordpil, at det ikke er 

til at få øje på. 

Kampagnebudskaberne står i kø for at få 

vores opmærksomhed. Dagligt udsættes vi 

workshop 

for mere end 1.000 reklamebudskaber. Det 

er langt mere, end vi kan nå at opfatte. 

Faktisk er vi kun et kvart sekund om at afgøre, 

om vi vil skænke de budskaber, vi 

møder, vores opmærksomhed. 

Det kan være svært at sætte fingeren på, 

hvad der præcis kan stimulere vores interesse 

for et budskab. Der er ingen tvivl om, 

at et godt blikfang er af afgørende betydning. 

Du kan også prøve at appellere til din 

målgruppe ved at tale til deres: 

• Følelser 

• Humoristiske sans 

• Pengepung

At tale til folks følelser er et lidt billigt 

kneb. Men det virker. Det behøver du blot 

at se en enkelt reklameblok i tv for at opdage. 

Men de budskaber, vi husker bedst, 

er nok dem, der får os til at trække på smilebåndet. 

Humoren er et uvurderligt våben 

i kampen om modtagerens interesse. 

I kampagner, som har til formål at ændre 

folks adfærd, kan det være effektfuldt at 

tale til pengepungen. Muligheden for at 

spare en krone eller to kan de fleste forstå. 

Sidst men ikke mindst skal din kampagne 

bygge på god argumentation. Uden den 

er det svært at få målgruppen til at ændre 

adfærd. På side 48 kan du læse nærmere 

om forskellige argumentationskneb. 

Det kan være hård hjernegymnastik at 

finde frem til den rigtige måde at servere 

budskabet på. Mens du venter på, at den 

helt rigtige ide pludselig dukker op - det 

har ideer det heldigvis med at gøre - kan 

du jo bruge tiden til at hente lidt inspiration 

fra omverdenen. Se på, hvordan andre 

før dig har udformet kampagnemateriale, 

og hvilke virkemidler de har gjort brug af. 

AIDA - modellen 

Denne model hører egentlig hjemme i reklameindustriens 

univers. Men den kan alligevel 

godt bruges. Med modellen kan du 

tjekke, om din kampagne opfylder de krav, 

der er nødvendige, hvis den skal have nogen 

virkning. 

Betegnelsen AIDA er sammensat af fire 

engelske ord: 

A ttention - opmærksomhed 

I nterest - interesse 

D esire - ønske 

A ction - handling 

Din kampagne skal være udformet, så 

den vækker målgruppens opmærksomhed. 

Dernæst skal den få målgruppen til at fatte 

interesse for budskabet. Modtagerne 

skal få et ønske om at følge dit budskab og 

handle efter det. 

Det kan være svært at vide med sikkerhed, 

om din kampagne lever op til AIDAmodellens 

krav. Men modellen er en god 

rettesnor for, hvilken virkning kampagnen 

skal have på din målgruppe. 

Kampagnens virkning 

Selv om du har brugt tid på at lave et flot 

produkt, der opfylder de mange krav til en 

god kampagne, kan du ikke være sikker på, 

at den virker på alle i målgruppen. 

Det er faktisk meget svært at få folk til at 

åbne øjnene og ændre adfærd. Alligevel vil 

dit arbejde aldrig være spildt, for hvis du 

bare har fået én til at tænke nærmere over 

dit budskab, har du gjort en forskel. Det 

kan godt være, at din kampagne blot er en 

dråbe i et stort badekar, men hvis alle før 

eller siden bidrager med hver deres dråbe, 

skal det nok blive fyldt en dag. 

163 

!!!!!! 

Huskeliste 

• Overvej, hvad du vil fortælle (budskab). 

• Hvem vil du fortælle det til? (målgruppe). 

• Hvordan vil du fortælle det? (medie). 

• Sørg for, at der er sammenhæng mellem 

de tre ovenstående punkter. 

• Overvej, hvad der er praktisk muligt. 

• Du må gerne gøre brug af flere medier. 

• Lav en saglig og ærlig kampagne. 

• Brug fantasi og humor til at sælge budskabet. 

• Forvent ikke mirakler af din målgruppe, 

men tænk på, at du gør en forskel! 

workshop

164 

Projektforslag til kampagneplanlægning 

Du skal planlægge en kampagne. 

Du kan vælge at lave en fælles 

kampagne sammen med resten af 

din klasse. Så kan I forsøge at formidle det 

samme budskab gennem så mange medier 

som muligt. Du kan også lave din helt egen 

§ 

kampagne. Det vigtigste er, at der er en logisk 

sammenhæng mellem budskab, målgruppe 

og det valgte medie. 

Brug kasserne nedenfor som inspiration, 

eller find selv på et udgangspunktet for 

kampagnen. 

Projektforslag med udgangspunkt i emnet: Miljøpolitik 

Grundtema 

Målgrupper 

Luftforurening 

Børn 

Energibesparelse 

Unge 

Drivhuseffekten 

Forældre med børn 

Vandbesparelse 

Ældre 

Ressourcespild 

Bilister 

Forurening 

Forbrugere 

Økologi 

Producenter 

Et grønnere miljø 

Dyrevelfærd 

Arternes bevarelse 

Medie 

Udstilling 

Avis 

Undertema 

Folder 

Lad bilen stå - tag cyklen i stedet 

Pjece 

Bilerne ud af byen 

Løbeseddel 

Sluk lyset 

Plakat 

Køb energibesparende hvidevarer 

Lyddias 

Smid eltandbørsten ud 

Video 

Køb miljørigtige kosmetikprodukter 

Teater 

Pas på regnskoven 

Foredrag 

Tag brusebad i stedet for karbad 

Genbrug i stedet for at smide ud 

Sortér dit affald 

Køb grønne madvarer 

Køb æg fra fritgående høns 

Red pandaen 

workshop

Kursusdel 

11 

11 

MEDIER

166 

Medierne er over os! 

USA den 30. oktober 1938: Næsten 

1 million amerikanske radiolyttere 

bliver grebet af panik. De har 

netop hørt en frygtelig nyhed i radioen: 

„USA er blevet invaderet af marsmænd, og 

de fremmede skabninger har overtaget 

magten på Jorden.“ 

Mange steder flygter folk fra hus og 

hjem af frygt for det, de netop har hørt i radioen. 

Først senere finder de paniske radiolyttere 

ud af, at radioens budskaber er fiktion. 

Det er et radioteaterstykke baseret på 

science fiction-romanen „Klodernes 

Kamp“ af H.G. Wells. 

Dette eksempel på mediernes magt virker 

måske en smule latterligt i dag. Alligevel 

giver det et godt billede af, hvor stor 

indflydelse medierne kan have i nogle situationer. 

Ordet medier betyder „mellemled“. De 

led, som skal kædes sammen, er afsenderen 

og modtageren af et budskab. Når du 

fx sender din familie en hilsen fra ferierejsen, 

er du afsenderen af et budskab, mens 

KOMMUNIKATIONSMODEL 

afsender budskab modtager 

din familie er modtageren. Postkortet, som 

du skriver din hilsen på, er mediet. 

Medierne kan have mange udformninger. 

Men det, de fleste tænker på, når de 

hører ordet, er aviser, tv, radio og computere. 

Disse medier henvender sig til et meget 

stort publikum - til massen. Derfor kalder 

man dem også nogen gange for massemedier. 

• Hvilke medier benytter du dig af hver 

dag? 

• Hvilken rolle spiller medier i din hverdag? 

Verden rundt på 1 sekund 

I dagligdagen omgiver vi os med medier 

på en måde, som ville have været helt 

utænkelig for ganske få år siden. Vi får de 

fleste af vores informationer fra medierne. 

Vi underholdes af medierne, og vi kommunikerer 

med hinanden gennem medierne. 

Sker der en begivenhed tæt på eller langt 

borte, spredes den lynhurtigt til resten af 

Effekt: 

påvirker adfærd 

supplerer viden 

underholder 

Der findes forskellige teorier om, hvor stor en effekt medierne har på den enkelte modtager. 

I følge kanyleteorien "sprøjtes" budskabet ubearbejdet ind hos modtageren, uden at denne tager 

selvstændig stilling. En anden teori er receptionsteorien, som tildeler modtageren en aktiv rolle i 

fortolkningen af budskabet.

Flere radiostationer har igennem årene med held bragt meget realistiske radiohørespil, der ligesom 

Klodernes Kamp har skabt panik. Værst gik det til i 1949 i Ecuador, da radioen bragte et stykke baseret 

på Klodernes Kamp. Titusinder af rædselsslagne mennesker løb ud på gaderne og flygtede for 

at redde livet eller forsvare sig mod gasangreb fra marsboerne. Udsendelsen var så realistisk, at politiet 

hastede ud til de steder, hvor marsboerne skulle være landet. Da det blev afsløret, at udsendelsen 

blot var et teaterstykke, angreb en rasende menneskemængde radiostationen og satte ild til 

bygningen. 15 mennesker omkom, deriblandt stykkets idemand. 

167

168 

verden via medierne. Ved hjælp af satellitter 

kan vi på tv følge begivenheder kloden 

rundt, og med Internettet kan vi kommunikere 

med mennesker i hele verden. Medierne 

forbinder verdens lande og befolkninger. 

Det skaber et internationalt netværk, 

som med et populært udtryk kaldes 

„den globale landsby“. Begivenheder på 

den anden side af kloden virker næsten lige 

så nærværende som det, der foregår lige 

uden for vores vindue. Det kommer alt 

sammen direkte ind i vores stuer gennem 

medierne. 

• Hvilke medier, synes du, er de vigtigste at 

have adgang til? 

• Hvilke forskelle kan der være på menneskers 

behov for et verdensomspændende 

medienetværk? 

Dagens nyheder 

Denne uendelige strøm af nyheder kan vir- 

DER SKER NOGET 

Begivenheden bliver opfanget af medierne og bliver til en nyhed 

Medierne bearbejder nyheden og udsender den 

Vi får adgang til et medie, som bringer nyheden 

Vi opfatter, hvad nyheden drejer sig om 

ke overvældende. Umiddelbart er det 

svært at skelne mellem væsentligt og 

uvæsentligt stof. Men faktisk har medierne 

allerede sorteret i nyhederne, når vi får 

dem serveret. 

Tv får, ligesom aviser og radio, oplysninger 

om dagens nyheder fra forskellige nyhedsbureauer. 

Men der er ikke plads til at 

få alle nyhederne med i de daglige nyhedsudsendelser. 

Kun ca. 1% af nyhederne kommer 

gennem nåleøjet og med i en udsendelse. 

Men hvad har betydning for, hvilke 

nyheder der bliver udvalgt? 

De væsentlige nyheder oplyser befolkningen 

om, hvad der sker i samfundet og i 

verden omkring os. Men nyhedsudsendelserne 

konkurrerer indbyrdes om seerne. 

Derfor må de hele tiden overveje, hvilke 

nyheder der bedst sælger varen. Og det er 

ingen hemmelighed, at en sensationspræget 

nyhed er god til at skabe opmærksomhed. 

Nyheder bliver ikke bare udvalgt, men 

Hver eneste dag skal nyhedsjournalisterne producere et bestemt antal nyheder for at 

fylde avisens sider eller nyhedsudsendelsens sendetid. Journalisterne arbejder under 

et stort tidspres, og derfor er produktionen meget nøje tilrettelagt. 

Før udsendelsen 

Efter udsendelsen

Pressefotos viser ikke altid sandheden, men kan manipulere med virkeligheden. Mange fotos er 

arrangerede, så de formidler lige præcis det budskab, som fotografen ønsker. Her er en pressefotograf 

ved at instruere palæstinensiske børn foran kameraet. 

også bearbejdet, før de optræder i medierne. 

Journalisterne afgør, fra hvilken vinkel 

nyheden skal ses, og hvor meget den skal 

fylde i udsendelsen. Selv om vi følger med 

i både tv, radio og aviser, er der altså alligevel 

dele af virkeligheden, som vi aldrig, eller 

kun ganske sjældent, hører om. 

• Hvad er en væsentlig nyhed? 

• Hvilke nyheder får aldrig eller kun sjældent 

plads i medierne? 

• Synes du, at nogle nyheder fylder for meget 

i medierne? 

Medier og demokrati 

Medierne spiller en væsentlig rolle i det 

politiske liv. Nogle kalder ligefrem medierne 

for „den fjerde statsmagt“. Medierne 

har med deres udvælgelse af nyheder stor 

indflydelse på, hvad der diskuteres i befolkningen. 

Emnerne i den aktuelle debat 

ender ofte på den politiske dagsorden. 

Som borgere i et demokratisk samfund 

kan vi holde øje med de tre magtinstanser, 

fx ved at overvære debatten i Folketinget 

fra tilhørerpladserne. Men langt de fleste 

vælger i stedet at orientere sig om de politiske 

beslutninger via medierne. Derfor er 

det vigtigt, at medierne lever op til deres 

rolle som dem, der er kritiske over for 

magtinstanserne. På den måde er medierne 

med til at kontrollere, at magten ikke 

misbruges. 

• Mener du, at medierne lever op til navnet 

„den fjerde statsmagt“? 

• Kender du eksempler på, at medierne har 

været med til at ændre politiske beslutninger? 

Medierne og politik 

I de senere år har der været en tendens til, 

at medierne især har interesseret sig for de 

politiske skandaler og sensationer. Medier- 

169

170 

ne er hele tiden afhængige af at kunne 

sælge deres nyheder. Derfor bliver mange 

af de sager, som præsenteres, personfikserede 

og overfladiske. Fx fokuseres der i dag 

mere på, hvad bestemte fremtrædende politikere 

udtaler om en bestemt sag end på, 

hvad det politiske parti rent faktisk står 

for. Det gælder om at fastholde modtagerens 

opmærksomhed. Derfor går man sjældent 

i dybden. 

Medierne har ikke alene skylden for denne 

udvikling. Også politikerne er meget bevidste 

om, hvordan de bruger medierne. 

Nogle politikere er meget dygtige til at 

bringe sig selv i søgelyset på en måde, så 

omverdenen får et bestemt indtryk af dem 

som personer. Man siger, at disse politikere 

har medietække. De ses ofte i tv. Men det 

betyder ikke nødvendigvis, at de er de dygtigste 

politikere. 

Nogle kritikere mener, at denne udvikling 

er en fare for demokratiet. De siger, at 

borgerne kommer til at fokusere mere på 

de politiske personer frem for deres budskaber. 

Det kan betyde, at vælgerne ikke 

stemmer så meget efter, hvilken politik der 

præsenteres, men mere efter den måde, 

budskabet fremstår på i medierne. 

Andre mener, at mediernes fremtrædende 

rolle i vores samfund har en positiv indflydelse 

på demokratiet. Når alle borgere 

har mulighed for at få information om den 

politiske situation, er politikerne nødt til at 

bruge mange kræfter på at forklare deres 

politiske budskaber til vælgerne. På den 

måde bliver vælgerne bedre rustet til at 

beslutte, hvilke politiske partier, der repræsenterer 

netop deres holdning. 

Men det er jo ikke kun medierne og politikerne, 

der afgør, hvordan politik optræder 

i medierne. Medierne fanger vores interesse, 

så vi - mediebrugerne - tænder for 

tv og køber avisen. Så man kan sige, at vi 

får de nyheder, vi selv beder om. 

• Hvilke politiske sager er mest spændende 

at høre om i medierne og hvorfor? 

• Har vi som borgere krav på at kende til 

politikernes privatliv og fortid? 

Danmarks aviser 

I Danmark har vi en fri og uafhængig presse. 

Det betyder, at aviserne ikke er underlagt 

samfundets magthavere. Aviserne 

kan skrive om det, de mener er væsentligt, 

uden indblanding fra statsmagten. Som 

borgere kan vi også selv tage aktivt del i 

debatten ved fx at skrive læserbreve til aviserne. 

Der er blevet udgivet aviser i Danmark 

siden begyndelsen af 1600-tallet. Den ældste 

danske avis er Berlingske Tidende, som 

blev grundlagt af trykkeren E.H. Berling i 

1749. I løbet af de følgende hundrede år 

kom flere aviser til. 

I slutningen af 1800-tallet var den danske 

avisproduktion på sit højeste. I de fleste 

større byer blev der udgivet op til fire 

forskellige aviser med hver deres tydelige 

politiske tilhørsforhold. Det skete samtidig 

med, at de ældste politiske partier blev 

dannet (se Kursusdel 3: Det politiske system). 

De politiske partier havde brug for et offentligt 

forum, hvor der kunne debatteres. 

Det kunne ske i aviser, som fremførte netop 

deres politiske synspunkter: Socialdemokratiet 

havde avisen „Socialdemokraten“, 

De Konservative „Stifttidende“, De Radikale 

havde „Folkebladet“ og Venstre 

„Amtsavisen“ eller „Tidende“. 

Aviser - information eller underholdning? 

I dag er der få landsdækkende dagblade 

tilbage. De har mindre tilknytning til bestemte 

politiske partier end tidligere. Man 

kan dog fortsat spore bestemte politiske

holdninger. Fx i den vinkel journalisterne 

vælger at lægge på deres historier. 

De landsdækkende dagblade har et bredt 

stofområde og dækker læsernes behov for 

nyheder, debat og underholdning. Med et 

andet ord kaldes disse aviser for omnibusaviser 

- aviser for alle. 

Andre aviser lægger mere vægt på underholdning 

og sensationsprægede nyheder. 

Disse såkaldte formiddagsaviser er trykt i 

tabloidformat, som er et mindre format 

end omnibusavisernes. Derfor kaldes de også 

for tabloidaviser. Det er ofte disse avisers 

overskrifter, som fanger øjet i det flimrende 

mediebillede. De er nemlig både sprogligt 

pågående og grafisk iøjnefaldende. 

Af og til afventer tabloidaviserne ikke de 

sensationelle begivenheder, men skaber 

dem i stedet selv. Det kan ske ved, at en ta- 

bloidavis i en periode skriver meget om et 

bestemt debatområde fx en befolkningsgruppe 

eller en myndighed. 

Ofte er disse aviskampagner på kant 

med det, der kaldes god presseskik. For selv 

om vi i Danmark har ytringsfrihed, er den 

ikke ubegrænset. Ytringsfriheden er givet 

under ansvar. Det betyder, at man ikke må 

sige eller skive noget, der er i strid med den 

danske lovgivning (se Kursusdel 2: Grundloven). 

• Læser du avis? Hvorfor/hvorfor ikke? 

• Hvilke stofområder vil du helst læse om i 

avisen? 

• Er der emner, som aviserne ikke bør skrive 

om? 

Fem forsider fra samme dag, 27-3-2000. Avisernes forsider 

fortæller om de forskellige avisers genrer. Omnibusaviserne 

har nationale og internationale politiske emner 

på forsiden, mens tabloidavisen Ekstra Bladet har 

valgt en tragisk ulykke som forsidehistorie. 

171

172 

Radioen 

Aviserne var det første væsentlige nyhedsmedie. 

Men efterhånden fik aviserne konkurrence. 

Radioen, som blev udviklet i 

1920’erne, afløste efterhånden aviserne 

som den vigtigste nyhedskilde. Radioteknikken 

gjorde, at nyhederne kunne komme 

hurtigt frem. Til gengæld var den ikke i 

stand til at bringe så mange nyheder som 

aviserne. 

Radioens programmer var landsdækkende. 

Derfor blev Danmark bundet sammen i 

et fællesskab skabt af det første elektroniske 

massemedie. 

For mange mennesker er radioen fortsat 

en meget væsentlig del af hverdagen. Men 

vores radiovaner har ændret sig markant. I 

dag er der kun få, som sætter sig ned og 

lytter opmærksomt til et radioprogram. I 

stedet hører vi radio samtidig med, at vi 

foretager os andre ting. Så er radioen bag- 

grundstøj, og vi kan skrue op og høre bedre 

efter, hvis noget fanger vores interesse. 

• Radioen er ofte blevet kaldt for et meget 

troværdigt medie. Hvad mener du om 

dette synspunkt? 

• Hvilken del af befolkningen, tror du, 

hører mest radio? 

Zapper-kulturen 

Sådan er der også mange, der bruger tv: Vi 

tænder og tjekker de forskellige kanalers 

tilbud. Måske stopper vi ved noget, der interesserer 

os. Måske lader vi tv køre, mens 

vi går i gang med andre aktiviteter. Et øjeblik 

senere vender vi tilbage og skifter til 

en anden kanal. 

Når vi zapper mellem de forskellige kanaler, 

ser vi sjældent udsendelserne fra 

start til slut. Det kan medføre, at vi opfat-

Fremtidens medier vil formodentlig blive skræddersyet til brugernes 

behov. Der vil blive mulighed for selv at sammensætte sit tv-program, 

og man vil i højere grad end i dag indgå i en aktiv og medskabende 

dialog med medierne. 

Billederne viser nogle situationer fra „D-Dag“, der havde premiere 

på 7 danske tv-kanaler den 1. januar 2000. 

Det enestående tv-projekt var udtænkt af de fire danske instruktører: Lars Von Trier, Kristian 

Levring, Thomas Vinterberg og Søren Kragh-Jacobsen. De fire instruktører havde hver deres skuespiller 

og filmhold til rådighed, som de under hele indspilningen var i kontakt med via lyd og billede. 

Optagelserne foregik nytårsnat, og næste dag kunne seerne se de uredigerede optagelser på 7 

kanaler. 

Som seer kunne man vælge at følge de fire skuespillere, en på hver kanal. Seerne kunne også vælge 

de to kanaler, hvor man kunne se instruktørerne i kontrolrummet, hvorfra de instruerede deres 

skuespillere. På den sidste tv-kanal kunne man få et overblik over de forskellige forløb ved at følge 

alle fire skuespillere på samme tid. 

Som tv-seer var man aktiv og medbestemmende, for ideen bag „D-Dagsprojektet“ var, at seerne 

selv skulle „klippe“ deres egen film sammen ved at zappe rundt mellem de forskellige kanaler. 

ter det, vi ser, som en masse små dele uden 

sammenhæng. Nogle medieforskere mener, 

at det har negativ indflydelse på vores 

liv, hvis vi udelukkende ser tv på den måde. 

De siger, at vi mister evnen til at kunne 

se vores egen virkelighed som en sammenhæng, 

fordi vi automatisk overfører tvzapperiet 

til den virkelige verden. 

Andre forskere siger, at zapper-kulturen 

er et udtryk for, at vi er blevet kritiske og 

bevidste mediebrugere. Når vi ikke ser et 

helt program, er det, fordi vi vælger at bruge 

tiden på det, der virkelig har vores interesse. 

Nogle tv-virksomheder i udlandet ser 

zapper-kulturen som et udtryk for, at seerne 

vil have anderledes tv. Virksomhederne 

tilbyder derfor kunderne, at de kun betaler 

for de programmer, de vil se. På den måde 

bestemmer seerne, hvad de vil se hvornår. 

Systemet, som er meget udbredt i USA, kaldes 

for pay-per-view. Mange mener, at vi 

173

174 

vil komme til at se meget mere til denne 

form for tv, fordi den passer godt til den 

travle hverdag, som mange mennesker 

har. 

• Hvilke programmer vil du helst se i tv? 

• Hvad mener du om systemet pay-perview? 

Danmarks tv-historie 

Danmarks tv-historie begyndte i 1951, da 

Danmarks Radio (DR) udsendte en forsøgsudsendelse. 

På det tidspunkt havde kun 

ganske få et fjernsyn. Antallet voksede dog 

eksplosivt i løbet af de følgende år. 

Frem til midt i 1980’erne kunne danske 

tv-seere kun se én landsdækkende kanal, 

nemlig DR. Men i 1988 skete der en ændring. 

TV2 og en række lokalstationer fik 

sendetilladelse. 

• Hvilken forskel er der på DR’s og TV2’s 

programmer? 

Public service eller reklame-tv? 

Dette var bare en begyndelse. I dag er udbuddet 

af både danske og udenlandske tvkanaler 

omfattende. Men DR og TV2 har 

stadig en særstatus. De er såkaldte public 

service kanaler. Det betyder, at de er forpligtet 

til at sende programmer, der er aktuelle, 

alsidige og oplysende. 

Vi opfatter det som en del af vores demokratiske 

samfund at have adgang til den 

slags programmer. Men vi har pligt til at 

betale for dem. Det sker via licensen, som 

er en lovpligtig afgift pålagt alle husstande 

med radio og/eller tv. 

Derudover får TV2 indtægter fra firmaer, 

som reklamerer på kanalen. På DR er der af 

og til programmer, som er sponsoreret, dvs. 

støttet af private firmaer. Firmaet skal så 

have sit navn og logo på skærmen. Det giver 

reklame til firmaet og penge til DR. 

Selv om DR og TV2 tjener penge på at vi- 

se reklamer, har reklamerne ikke direkte 

indflydelse på programmernes indhold. De 

kommercielle tv-kanaler er derimod udelukkende 

finansieret af reklameindtægter. 

Derfor er de meget afhængige af, hvor meget 

reklameplads de kan sælge. 

Reklamerne betaler altså en del af tvprogrammerne. 

Til gengæld er tv-kanalernes 

eksistens afhængig af, om de kan sælge 

reklamer. Virksomhederne ønsker at reklamere 

der, hvor der er flest seere. Jo flere 

seere, jo mere reklameplads kan tv-kanalen 

derfor sælge. Det betyder, at tv-kanalerne 

er nødt til at spekulere i programmer 

med høje seertal. På den måde får reklamerne 

alligevel indflydelse på, hvilke programmer 

en tv-kanal sender. 

• Hvad er din holdning til reklamer i fjernsynet? 

• Kan man måle, hvor godt et program er, 

ved at se, om programmet har høje seertal? 

Internettet 

Internettet blev udviklet af det amerikanske 

militær i 1960’erne. Militæret ønskede 

et kommunikationsnetværk, der ikke kunne 

ødelægges af atombombeangreb. Hvis 

dele af Nettet gik i stykker, skulle resten 

kunne fungere alligevel. 

Med udviklingen af brugervenlige computerprogrammer, 

som kan betjenes af de 

fleste, har Internettet næsten ubegrænsede 

muligheder. Ved hjælp af en computer 

og et modem kan man døgnet rundt søge 

alverdens informationer, købe ind eller 

kommunikere med mennesker over hele 

verden. 

Internettet er det største og mindst kontrollerede 

medie, der findes. Ingen ved 

med sikkerhed, hvor meget der egentlig 

findes på Nettet. Det styres ikke af bestemte 

personer eller firmaer, og ingen myndig-

heder har indflydelse på, hvad der lægges 

ud på dette verdensomspændende computernetværk. 

Internettet skelner ikke mellem enkeltpersoners 

private hjemmesider og offentlige 

institutioners informerende hjemmesider. 

Alt præsenteres side om side. 

Internettet 

- et demokratisk medie? 

På Internettet er det endnu ikke muligt at 

censurere. Borgere i lande med statskontrollerede 

medier har altså med Internettet 

mulighed for at fortælle resten af verden 

om deres synspunkter. Og på Internettet 

kan de søge alle oplysninger, uden staten 

kan blande sig. 

Men for at kunne søge informationer på 

Internettet skal man beherske computeren 

som redskab. Man skal også kunne sortere 

i de mange informationer. Der findes nemlig 

både uvæsentlige og direkte forkerte 

oplysninger på Internettet. Derfor siger 

mange kritikere af Internettet, at mediet er 

med til at skabe store forskelle i befolkningen. 

• Hvordan bruger du Internettet? 

• Synes du, at der bør være kontrol med de 

oplysninger, der lægges på Internettet? 

Hvorfor/hvorfor ikke? 

A- eller B-holdet 

Det, at kunne bruge computere, er blevet 

en så nødvendig del af hverdagen, at de, 

der ikke er i stand til at benytte teknologien, 

bliver hægtet af udviklingen. Man taler 

ligefrem om en deling af befolkningen i et 

teknologisk A- og B-hold. 

A-holdet er dem, der bruger mediet aktivt 

i deres hverdag. Den del af befolkningen, 

der ikke - eller kun i ringe grad - kender 

til brugen af computere, er på B-holdet. 

Hvis Internettet er med til at skabe en 

sådan opdeling, er det ikke et medie, der 

udvikler demokratiet. Borgere på det 

såkaldte B-hold vil nemlig have færre muligheder 

for at få indflydelse end A-holdet. 

Derfor må man i samfundet gøre alt for at 

undgå en sådan udvikling, fx ved at give 

alle borgere mulighed for at lære at anvende 

den nye teknologi. 

• Er du på det teknologiske A-hold eller Bhold? 

• Hvad kan man gøre, så alle kommer med 

på det teknologiske A-hold? 

Medierne i fremtiden 

Der er altså ingen tvivl om, at medierne i 

høj grad er med til at forme vores liv. Det 

vil de også gøre i fremtiden. Medierne vil 

forandre samfundet med ændringer på en 

række områder, som vi endnu ikke kan forestille 

os. Det er derfor meget sandsynligt, 

at noget, som vi i dag opfatter som en selvfølge, 

om få år ikke længere eksisterer. 

Det er også muligt, at medierne skaber 

muligheder, som vi endnu ikke kender til. 

For med medieudviklingen er der som med 

al anden udvikling noget, der tabes og vindes 

hen ad vejen. Men vi skal som mediebrugere 

ikke bare være passive tilskuere til 

udviklingen. I stedet skal vi påvirke medierne. 

På den ene side skal vi holde os orienteret 

om mediernes mange muligheder, så vi 

er i stand til at bruge dem. På den anden 

side er det vigtigt, at vi ikke lader os styre 

af de samme medier. Det undgår vi ved at 

have et kritisk forhold til de medier, der 

omgiver os. 

• Hvordan er man en kritisk mediebruger? 

175

176 

Ethvert samfund er under konstant 

udvikling. Nogle gange er der tale 

om en stille udvikling, som vi kun 

på længere sigt kan få øje på. Andre gange 

går udviklingen så hurtigt, at det kan være 

svært at følge med. 

En af de ting, der har haft stor betydning 

for vores samfund de seneste år, er udviklingen 

inden for den digitale teknik. Computeren 

har for alvor holdt sit indtog i de 

danske hjem. Det er dog ikke helt nemt at 

være med på beatet. Næppe har man købt 

en splinterny af slagsen, før en endnu hurtigere 

og mere avanceret model introduceres 

på markedet. 

Computerens adgang til Internettet 

rummer utrolige muligheder inden for 

kommunikation. På få sekunder kan vi 

sende og modtage post fra de fjerneste afkroge 

af verden. På Internettet kan man 

også lægge en præsentation af sig selv eller 

af et emne, man beskæftiger sig med. I 

princippet giver Internettet alle mennesker 

mulighed for at offentliggøre deres 

budskaber til resten af verden. 

De fleste har indset, at den hurtige udvikling 

inden for den digitale teknik stiller 

nye krav til borgerne. En udvikling vi som 

samfund ikke kan ignorere. 

At læse, skrive og regne kalder man for 

kulturteknikker. Det er de færdigheder, 

man som borger skal beherske for at kunne 

begå sig i samfundet. Fremover vil det 

at kunne bruge en computer og Internettet 

også blive en kulturteknik. Nogle vil mene, 

at det allerede er sket. 

workshop 

11 

Multimedier 

Flere metodeworkshops i denne bog omhandler 

metoder til formidling af budskaber 

og viden. At formilde sit budskab og 

sin viden via multimedier bliver stadig mere 

almindeligt. 

Begrebet multimedier bruges, når flere 

medier optræder samtidig fx tekst, billeder 

og lyd. Det er der ikke noget nyt i. Både en 

operaforestilling og en spillefilm gør brug 

af flere forskellige medier og er dermed eksempler 

på multimedieproduktioner. I 

modsætning hertil står avisen, som kun 

gør brug af det trykte medie. 

Computerteknikken har for alvor givet 

ordet nyt indhold. Den har bl.a. gjort det 

meget lettere at kombinere forskellige medier 

i et enkelt produkt. 


lidt om, hvad en multimediepræsentation i 

form af en hjemmeside kan indeholde, 

samt hvordan du kan forberede produktionen 

af din egen hjemmeside. 


Multimediepræsentation 

Hjemmesiden 

Internettet rummer millionvis af websteder, 

som du kan besøge via din computer. 

Mange firmaer, institutioner og privatpersoner 

har lagt en hjemmeside ud på Nettet, 

hvor de præsenterer sig selv. En hjemmeside 

gør brug af flere medier på en gang 

og kan derfor betegnes som en multimediepræsentation. 

Når du skal udarbejde en hjemmeside, 

foregår det i flere faser: 

• Formulering af ide og formål.

• Planlægning og forberedelse af indhold. 

• Indsamling og bearbejdning af informationer. 

• Fremstilling og afprøvning af siderne 

på egen computerskærm (lokalt). 

• Offentliggørelse på Nettet (globalt). 

En hjemmeside kan fremstilles på en almindelig 

computer ved hjælp af forskellige 

programmer. Det er faktisk ikke særlig 

vanskeligt at producere en hjemmeside. 

Det kræver blot, at du kender lidt til Windows, 

kan bruge en mus og skrive i et 

tekstbehandlingsprogram som fx Word. 

Hvor avanceret den færdige hjemmeside 

skal være, må du selv afgøre. Det afhænger 

af, hvor meget tid og lyst du har til at sætte 

dig ind i, hvordan man ud over teksten også 

tilføjer fx lyd og billeder til hjemmesiden. 

Multimediecomputeren 

Når du skal udarbejde et multimedieprodukt, 

har det tekniske udstyr stor betydning 

for, hvad du har mulighed for at fremstille. 

Jo større og mere avanceret dit multimedieprodukt 

skal være, desto flere krav 

stiller det til selve computerudstyret. 

Udgangspunktet for produktionen af et 

multimedieprodukt er en computer, som 

kan gengive lyde og billeder i bevægelse og 

er tilsluttet Internettet. Mulighederne udvides 

ved at tilslutte eksterne apparater 

som fx farveprinter, scanner, digitalt kamera, 

stereoanlæg og videoudstyr. 

Det er også vigtigt, at computeren er udstyret 

med en stor hukommelse, så der er 

plads til de programmer, som skal bruges 

under produktionen af hjemmesiden. 

Værktøjsprogrammer 

Skal man bygge et hus, må man have 

værktøjskassen frem. Når man vil bygge 

en hjemmeside op, skal man have fat i et 

eller flere værktøjsprogrammer. Det er 

elektroniske redigeringsprogrammer, som 

du kan bruge, når du skal bearbejde fx 

tekst, lyd og billeder på computeren. 

Nogle programmer er designet specielt 

til produktionen af en hjemmeside. De er 

nemme at bruge, fordi de er udstyret med 

et hjælpeprogram, der guider dig gennem 

hele arbejdet. Eksempler på sådanne programmer 

er „Publisher“ og „Front Page“. 

De gør det næsten lige så nemt at fremstille 

en hjemmeside som at lave et dokument 

i et tekstbehandlingsprogram. 


Før selve produktionen af din hjemmeside 

kan gå i gang, må du gøre dig de nødvendige 

overvejelser og forberedelser. 

1) Kig først på andres hjemmesider og 

find eksempler på, hvad du synes er 

godt eller dårligt. Det vil give dig nogle 

ideer til, hvordan din egen hjemmeside 

skal se ud. 

2) Formål: Det multimedieprodukt, du 

producerer, skal passe til dit formål. 

Du må altså overveje, hvilke informationer, 

du vil præsentere omverdenen 

for. Hvorfor er netop disse informationer 

vigtige? 

3) Målgruppe: Modtagerne af det budskab, 

du sender gennem multimedieproduktet, 

er din målgruppe. Hvis de 

skal interessere sig for produktet, må 

du overveje, hvordan du vil præsentere 

informationerne, så de fanger modtagernes 

opmærksomhed. 

4) Sværhedsgrad: Fra starten af din produktion 

må du gøre dig klart, hvor 

avanceret hjemmesiden skal være. Det 

har nemlig betydning for, hvilke programmer 

du får brug for. Du skal også 

sætte dig godt ind i, hvordan værktøjsprogrammerne 

fungerer, inden du 

går i gang med selve produktionen. I 

modsat fald drukner dine store ambitioner 

i tekniske vanskeligheder, in- 

177 

workshop

178 

den arbejdet overhovedet er kommet i 

gang. 

Det er ærgerligt at sidde med ideer om 

billeder, videoklip og hyperlinks blot for at 

erkende, at det program, man arbejder 

med, ikke egner sig til dette arbejde. 

Før produktionen af multimedieproduktet 

går i gang, kan det være en god ide at 

arrangere et teknisk kursus, hvor en, der 

kender til programmet i forvejen, giver dig 

nogle ideer og viser, hvad der kan lade sig 

gøre. Du kan også lære meget ved at eksperimentere 

og lege med programmerne på 

egen hånd. 

Stil dig selv følgende spørgsmål, når du 

overvejer, hvilken sværhedsgrad du vil arbejde 

ud fra: 

• Hvordan ønsker jeg, at mit produkt skal 

se ud? 

• Hvad kan lade sig gøre i forhold til: tid, 

udstyr, programmer og teknisk kunnen? 

Tidsplan 

At lave et multimedieprodukt kræver ikke 

bare god forberedelse, men også at der er 

sat god tid af til selve produktionen. Jo mere 

avanceret dit produkt skal være, jo 

større chance er der for, at du løber ind i 

tekniske problemer. Sådanne problemer 

kan godt være tidskrævende. Til gengæld 

er det en personlig sejr, når man får løst 

dem, og når det, man ikke troede var muligt, 

til sidst ligger på Nettet. 

Din tidsplan må derfor ikke være for 

stram. Der skal være plads til at løse problemerne, 

efterhånden som de opstår. Du 

bør dog stadig have en overordnet plan for, 

hvornår hvilke dele af produktionen forventes 

færdig. 

Gruppearbejde 

Da der er tale om en tidskrævende produktion, 

er det en god ide at dele arbejdet ud 

på flere hænder. Måske står nogle for at 

workshop 

skrive teksterne, mens andre finder de relevante 

billeder frem eller laver lydoptagelser. 

Hvis et gruppearbejde omkring en multimedieproduktion 

skal fungere, må arbejdet 

forberedes ekstra godt. Det er vigtigt, at 

alle ved, hvem der laver hvad. Til gengæld 

kan man opnå et flot resultat, når alle 

lægger deres evner og kræfter sammen i 

én produktion. 

Det er en god ide at udnævne en eller flere 

produktionsansvarlige. Fx en, der har 

overblik over multimedieteknikken og kan 

sørge for, at alle bidragene til produktionen 

samles i et endeligt produkt. 

For at kunne holde en rød tråd i produktionen 

er det vigtigt at lave faste aftaler 

om følgende: 

• Hvor og hvordan gemmer vi vores delproduktioner? 

(fx filnavne/dokumentmapper) 

• Hvornår og hvor tit mødes hele gruppen 

og diskuterer det foreløbige arbejde? 

(skrives ind i tidsplanen) 

• Hvilke fælles aftaler skal der være for 

fx farve og skrifttype? (design) 

Særlig det sidste punkt er vigtigt, hvis 

det endelige produkt skal fremstå som en 

helhed. 

Det endelige produkt kan indeholde både 

tekst, billeder og lyd. 

Hjemmesidens tekst 

Funktion: Skriftsproget har stadig stor 

værdi som kommunikationsmiddel. Det 

kan ofte stå alene og signalerer et entydigt 

budskab i modsætning til fx et billede, der 

kan tolkes på flere måder. Det er i hjemmesidens 

tekst, at modtageren umiddelbart 

kan læse dit budskab. 

Layout: Det er sværere at læse en tekst på 

en computerskærm end i en bog. Man bliver 

let forvirret, hvis teksten strækker sig 

over flere sider, eller træt i øjnene af at kigge 

på skærmen. Derfor er det vigtigt, at

hjemmesidens tekster er korte og informative. 

Desuden skal teksten være opdelt i 

mange afsnit og skrives med en læsevenlig 

skrift. 

Der findes mange skrifttyper at vælge 

mellem. En flot overskrift kan være fin 

som blikfang. Men skiftes der for meget 

mellem forskellige skrifttyper- og størrelser 

på hjemmesiden, bliver det hurtigt en 

gang ulæseligt rod, du får produceret. 

Teknik: Det er nemt at fremstille tekst til 

en hjemmeside. Den kan skrives direkte i 

multimedieprogrammet eller overføres fra 

et almindeligt tekstbehandlingsprogram, 

hvis man gemmer den som en HTML-fil. 

Hjemmesidens billeder 

Funktion: Billeder udgør en væsentlig del 

af den daglige information omkring os. De 

fungerer godt som blikfang. Du kan lade 

din hjemmeside indeholde både faste billeder 

(fx fotografier) og levende billeder (fx 

videoklip). Billederne bliver særlig relevante, 

hvis de knytter sig direkte til hjemmesidens 

tekst. 

Layout: For mange billeder virker på 

samme måde som for meget tekst. Så også 

her skal du begrænse dig. Desuden fylder 

billeder meget i computerens hukommelse. 

Det kan betyde, at det tager længere tid 

for billederne end for teksten at komme 

frem på skærmen, når man klikker sig ind 

på din hjemmeside. Det kan være irriterende 

at vente på. Særlig hvis billedet ikke 

har nogen reel funktion. 

En simpel metode til at løse dette problem 

er at vælge få, men gode billeder og 

gøre dem mindre. Billederne fylder også 

mindre i computerens hukommelse, hvis 

man reducerer antallet af farver på dem. 

Mange pynter deres hjemmesider med 

cliparts eller animationer. Cliparts er små 

stregtegninger af alverdens motiver. De 

ligger ofte på computeren i forvejen og 

kan nemt tilføjes til hjemmesiden. De kan 

både fungere som pynt eller som links til 

andre sider. Animationer er faste billeder, 

der kan bevæge sig, fx ved at glide hen 

over skærmen. Også her gælder det om at 

begrænse sig. 

Teknik: Til arbejdet med billeder kan det 

være en god ide at anvende et billedbehandlingsprogram. 

Her kan du ændre billedets 

farver, lysintensitet, format eller 

indhold. Det kaldes også for billedmanipulation. 

Du kan vælge at bruge billeder, der allerede 

er produceret. Dem kan du eventuelt 

hente på Internettet, i selve multimedieprogrammet, 

fra din scrapbog eller fra en 

cd-rom. Faste billeder kan bl.a. overføres til 

computeren via en scanner. Scanneren virker 

stort set på samme måde som en kopimaskine. 

Du kan også fremstille dine egne faste 

billeder til hjemmesiden med et digitalkamera. 

Det er både billigere, nemmere og 

hurtigere at benytte sig af digitalkameraets 

muligheder frem for et almindeligt kamera. 

Levende billeder stiller store krav til 

computerens hastighed og lagerkapacitet - 

og til dine tekniske evner. Også her kan du 

vælge selv at producere eller bruge andres 

færdige produkter. Brug højst ét kort videoklip 

pr. side og sæt god tid af til redigering 

af produktet. 

Hjemmesidens lyd 

Funktion: Lydelementet kan også være en 

del af din hjemmeside. Hvilken funktion 

det har, afhænger af formålet. Måske bruges 

den til at præsentere et stykke af din 

yndlingsmusik, eller måske skal den bare 

angive, at der skiftes side. 

Layout: Da lyd ikke kan ses, kan der næppe 

stilles krav til, hvordan det skal fremstå 

på din hjemmeside. Men ligesom med alt 

andet er det vigtigt ikke at overdrive lydelementet, 

så budskabet drukner. 

179 

workshop

180 

Teknik: Arbejdet med lyd kræver, at der 

er installeret et lydkort i computeren. Du 

kan både arbejde med lyd, du selv optager 

(wav-filer) eller lyde, der allerede eksisterer 

i fx multimedieprogrammer eller på cdrom 

(fx MIDI-filer). 

Det er ikke sikkert, at den lydoptagelse, 

du har brug for, findes i forvejen. Så må du 

ud med båndoptager og mikrofon. Via et 

passende værktøjsprogram og eventuelt et 

stereoanlæg kan du overføre lydoptagelsen 

til computeren. 

Lineær struktur eller non-lineær 

struktur 

Din hjemmeside skal opbygges efter en bestemt 

struktur. Du kan vælge mellem en lineær 

struktur eller en non-lineær struktur. 

Den simpleste struktur på en hjemmeside 

er den lineære. Her vises en side ad gangen 

i en på forhånd fastlagt rækkefølge - 

ligesom hvis man læser en bog eller ser et 

teaterstykke. Her begynder man ved første 

kapitel eller første akt og bevæger sig som 

læser eller tilskuer i et lineært forløb fra 

start til slut. 

Men computerens digitale teknik rummer 

en helt anden mulighed end den lineære. 

Mange hjemmesider er ordnet efter et 

non-lineært system. Her er hjemmesidens 

tekst skrevet som en hypertekst. 

En sådan tekst rummer ord, figurer og 

billeder, som aktiveres, når man trykker på 

dem. Det kalder man for hyperlinks. Modtageren 

er altså selv aktiv ved at trykke sig 

rundt mellem de informationer, du har 

lagt på siderne. Det giver mulighed for selv 

at bestemme i hvilken rækkefølge, man vil 

kigge på siderne. 

Før hjemmesiden lægges på Internettet 

Før det endelige produkt placeres på Nettet, 

er det vigtigt, at det tjekkes grundigt 

igennem. Her kan det være en god ide at se 

workshop 

produktet igennem med kritiske øjne og 

stille sig selv disse spørgsmål: 

• Fungerer startsiden som blikfang? 

• Fremstår produktet som en helhed? 

• Er hjemmesiden enkel og overskueligt 

opbygget, så brugeren let kan orientere 

sig? 

• Er der sammenhæng mellem de forskellige 

dele? (tekst, billeder og lyd) 

• Indeholder hjemmesiden de praktiske 

oplysninger, som brugeren har brug 

for? 

• Er sproget og indholdet tilpasset målgruppen? 

Det er en god ide og ganske ufarligt at 

lægge en e-mail adresse ud på Nettet. På 

den måde kan man få respons på hjemmesiden 

og måske få relevante kontakter. 

Men man bør aldrig lægge en personlig 

postadresse eller et telefonnummer på 

Nettet. Det kan også være en god ide at 

indlægge hyperlinks til andre hjemmesider, 

som du synes, din modtager bør se 

nærmere på. 

Opdatering af hjemmesiden 

Når en hjemmeside placeres på Nettet, bør 

man overveje, hvordan den skal vedligeholdes 

- eller rettere sagt opdateres. 

Der ligger alt for mange ligegyldige 

hjemmesider med forældede informationer 

og fylder på Nettet. Er man en gruppe, 

kan man eventuelt vælge en person, som 

jævnligt sørger for at opdatere hjemmesiden. 

Når siden ikke længere tjener sit formål, 

bør den fjernes fra Nettet. 

Din fremtid er digital 

Der er utallige muligheder for at gøre brug 

af computeren i en multimedieproduktion. 

Derfor er det ikke muligt at gå ned i alle de 

tekniske detaljer, som en multimedieproduktion 

kan indeholde. Dem må du selv 

sætte dig nærmere ind i, hvis du ikke allerede 

kender til dem. Til gengæld er tiden,

du bruger på dette, givet godt ud. 

Når du øver dig i at udnytte computerens 

mange muligheder, lærer du noget om, hvordan 

de nye medier fungerer. Det er vigtig 

lærdom, som du ikke kan undvære i fremtidens 

samfund. Der er nemlig ingen tvivl om, 

at dit liv fremover vil blive præget af den hastige 

udvikling, der er inden for digital teknologi. 

Er du ikke allerede på Nettet - så skynd dig 

derud. Bland dig i debatten, brug de mange 

informationer og spred dine budskaber. 

!!!!!! 

Huskeliste 

• Formuler først, hvad formålet med din hjemmeside er. 

• Beslut, hvad den skal indeholde, hvordan den skal se ud, og hvem din målgruppe er. 

• Sørg for, at dine ideer om indhold og design kan lade sig gøre praktisk og teknisk. 

• Sæt dig ind i de værktøjsprogrammer og teknikker, du får brug for, inden du går i gang 

med selve produktionen. 

• Lav en god planlægning, der trin for trin gennemgår produktionen fra start til slut. 

• Tag højde for, at der kan opstå tidskrævende tekniske problemer undervejs. 

• Sørg for, at det endelige produkt fremstår som en helhed. Hellere enkelt end rodet. 

• Tjek hjemmesidens endelige indhold, design og funktioner, inden den lægges ud på Nettet. 

• Opdater hjemmesiden jævnligt og fjern den, når den mister sin funktion. 


multimediepræsentation 

Lav en hjemmeside, der præsenterer 

din klasse på hjemmesiden. Overvej, 

hvordan I bedst udnytter hinandens 

og skolens ressourcer. Sørg for en 

god planlægning, der tager højde for, at I er 

mange om at udforme et fælles produkt. 

Brug evt. nogle af forslagene fra denne side 

til at fastlægge multimediepræsentationens 

indhold. I har sikkert også selv ideer 

til, hvad der skal være på jeres hjemmeside. 


i emnet: Medier 

• Præsentation af hver enkelt elev. 

• Præsentation af skolen. 

• Præsentation af jeres kommune. 

• Præsentation af jeres forskellige 

fremtidsønsker. 

• Ideer til gode praktiksteder - praktikreferater. 

• Min/vores holdning til... (vælg aktuelle og 

for jeres målgruppe vedkommende emner) 

181 

workshop

§§§§§§§§§§ 

§§§§§§§§§§ 

§§§§§§§§§§ 

§§§§§§§§§§ 

§§§§§§§§§§

§§§§§§§§§ § 

§§§§§§§§§ 

§§§§§§§§§ 

§§§§§§§§§ 

§§§§§§§§§ § 

REGISTER 

183 

workshop

184 

register 

A 

A-hold 175 

afgift 155, 156 

afsætning 100 

AIDA-modellen 163 

Amsterdam-traktaten 132 

andelsbevægelse 115 

Anden Verdenskrig 90, 131, 137 

appelform 47 

arbejdsgiver 101 

arbejdsgiverforening 101 

arbejdskraft 98 

arbejdsløshed 98, 104, 119 

arbejdsmiljø 104 

arbejdsskade 104 

argumentationskneb 48 

avis 170 

b 

B-hold 175 

befolkningseksplosion 151 

behov 89 

betalingsbalance 55 

betinget dom 74 

billedmanipulation 179 

blandingsøkonomi 61, 62 

Borgerrepræsentation 39 

brainstorm 12 

Brasilien 153 

Brundtland, Gro Harlem 153 

budskab 159 

Burke, Edmund 59 

bæredygtighed 152, 153 

c 

censur 24 

Christiansborg 34 

civil retssag 71 

d 

DA, Dansk Arbejdsgiverforening 101 

Dannebrog 116 

decimalklassesystem 64 

demokrati 18, 115, 136, 169, 175 

domstol 22,71 

Domstolen 135 

dømmende 19 

E 

Edinburgh-aftalen 132 

EF, se EU 

efterspørgsel 104 

ejendomsret 22 

eksport 55 

ekspropriation 23 

enevælde 17, 24 

England 58, 59, 118, 138 

Enhedslisten 60 

enquete 26 

Estrup, J.B.S. 21 

etos 47 

EU, Den Europæiske Union 22, 116, 131, 

154 

Europæiske Råd, Det 134

F 

fagforening 101 

familie 87 

fejlkilde 29 

fleksibilitet 105 

FN, De Forenede Nationer 137, 152 

folkeafstemning 21 

folkestyre 17 

Folketinget 19, 21, 34 

forbehold 132 

forbruger 90, 156 

forbrugergruppe 90 

fordom 86 

foreningsfrihed 24, 115 

forfatning 20 

forforståelse 26, 28 

forholdstalsmetoden 37 

forsamlingsfrihed 25 

forsørgelsesret 23 

forurening 150 

forureningskvote 156 

forvaring 74 

Frankrig 17, 42, 131 

Frederik d. 7. 18, 19 

Frederik d. 9. 22 

fredsbevarende 137 

frihed 22, 58 

fængsling 22, 73 

Færøerne 32, 38 

G 

generalpræventiv virkning 70 

Grundloven 17, 20, 22, 62, 71, 101,115 

grundlovsforhør 22 

grundlovsændring 21 

Grundtvig, N.F.S. 116 

gruppe 85 

gruppearbejde 91 

gruppedannelse 92, 96 

gruppedisciplin 35 

gruppekonflikt 95 

gruppemøde 34 

gruppepres 87 

grøn afgift 156 

Grønland 22, 32, 38 

h 

Hitler, Adolf 50 

hjemmeside 176 

holdning 86 

homogen 119 

Hovedaftalen 102 

hæfte 73 

højskole 116 

i 

identitet 86 

ideologi 32,33,58 

import 55 

individualisme 118 

individualpræventiv virkning 70 

indvandrer 119 

inflation 57 

integration 119 

interesseorganisation 39 

Internet 63, 65, 119, 168, 174 

interview 122 

J 

Japan 60 

k 

kampagneplanlægning 158 

kanyleteorien 166 

karrierebundne livsform 99 

kendelse 22 

kernefamilie 88 

kernevælger 42 

185

186 

kilde 26, 66, 141 

kildekritik 66 

Kina 138 

King, Martin Luther 50 

Klodernes Kamp 166, 167 

kollektivisme 118 

Kommissionen 133 

kommunalbestyrelse 39 

kommune 39, 40 

konflikt 95 

konfliktløsningsmodel 95 

konklusion 142 

konkurrenceevne 56 

konservatisme 59 

Konservative Folkeparti, Det 32,59 

konvention 137 

kredsmandat 37 

kropssprog 49 

Kul- og Stålunionen 131 

kulturforståelse 120 

kulturteknik 176 

kvalifikation 99, 105 

l 

Landstinget 19, 21 

levestandard 61 

levevilkår 89 

liberalisme 58, 59 

licens 174 

livsform 98 

livskvalitet 89 

livsstil 89 

LO, Landsorganisationen i Danmark 101 

lobbyisme 41 

Locke, John 58 

lockout 101 

logos 47 

lokalaftale 102 

Lombroso, Cesare 74, 75 

lovgivning 19, 34 

lægdommer 72 

lønmodtager 98, 101 

m 

madsminkedirektiv 154 

magtanvendelse 139 

magtens tre-deling 19 

mandat 36, 37 

manipulation 81, 169 

marginalvælger 42 

markedsøkonomi 60 

Marx, Karl 59 

Maslow, Abraham 89 

massemedie 166 

medietække 170 

menneskerettighed 137 

miljø 74, 136, 149 

miljøforbud 155 

miljøgaranti 154 

miljøstrategi 150 

mindmap 12 

Ministerrådet 134 

Montesquieu, Charles 19 

multimedie 176 

Maastricht-traktaten 131, 132 

n 

naturkatastrofe 130 

natursyn 149 

nazisme 74 

NGO, Non Governmental Organization 137 

Nordisk Råd 131 

norm 85 

nydansker 120 

o 

observation 108 

offentlige, det 54, 101 

opdatering 180 

opvisningskriminalitet 76 

ordfører 35 

overenskomst 101, 102

overenskomstforhandling 101, 103 

overflodssygdom 151 

p 

Palme, Oluf 32 

parlamentarisme 21 

Parlamentet 135 

partistemme 37 

patos 47 

personfiksering 43 

personlig stemme 37 

planøkonomi 60 

pligt 21, 22 

politi 22, 25, 70 

politisk mål 56 

presseskik 171 

problemformulering 11, 14, 26, 28, 64 

produktion 100 

public service 174 

r 

racisme 120 

Radikale Venstre, Det 32 

rapportskrivning 140 

receptionsteorien 166 

regeringsdannelse 38 

region 39-40, 54 

religion 118 

repræsentativt demokrati 32 

respondent 26 

retorik 44, 50 

retskendelse 22 

retssikkerhed 71 

rettighed 20, 22, 71, 102, 138 

revolution 18 

Rigsdagen 19 

Rio-topmødet 153 

rolle 85 

Rom-traktaten 131 

s 

sagsorientering 43 

samarbejdsaftale 94 

samfundstjeneste 74 

selvstændig 99 

signal 42, 90 

Sikkerhedsrådet 138 

skilsmisse 88 

skjult handelshindring 154 

slogan 161 

småstat 139 

Socialdemokratiet 32, 43, 60 

socialisme 59 

Socialistisk Folkeparti 60, 131 

socialliberalisme 62 

Sovjetunionen 59 

sponsor 174 

spærregrænsen 38 

spørgeskemaundersøgelse 26 

spørgsmålstyper 26 

stat 40 

statistik 77 

statsminister 20, 21, 36 

stemmeret 18, 38 

stemmeseddel 35 

stereotyp 121 

stikprøveundersøgelse 28 

storfamilie 88 

stormagt 139 

straffeattest 74 

straffelov 69 

straffesag 71 

strejke 101 

symbol, nationalt 116, 117 

særlovgivning 69 

T 

tabellæsning 78 

teenager 90 

tillidsrepræsentant 102 

tillægsmandat 37 

187

188 

tjenesteydelse 100 

trykkefrihed 24 

tv 168, 174 

Tyskland 59, 74, 131 

u 

ubetinget dom 74 

udvalgsmøde 35 

udøvende 19 

undervisningspligt 23 

ungdomskriminalitet 75 

ungdomskultur 90 

USA 39, 60, 72, 118, 120, 138, 156, 173, 174 

v 

valgkamp 36 

valgkreds 36 

vare 60, 100 

velfærdsstat 62 

Venstre 32,59 

virksomhed 100 

virksomhedsbesøg 106 

vækst 62 

vælgerforening 41 

værktøjsprogram 177 

værnepligt 25 

y 

ytringsfrihed 24, 171 

z 

zapper-kultur 172 

ø 

økologi 42, 149, 155 

økonomisk kredsløb 53 

Østeuropa 59 

å 

årsagsforklaring 80

Projekt Samfundsfag - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Projekt Samfundsfag - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?