F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

danskforfatterforening.dk

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 5·2010

Fiktion fra virkelighedens verden

Forfattere tweeter også

DEBAT Slå et slag for skrivekurser


leder

Andedam og ørneflugt

D

et kan kræve sin kvinde at holde øje med Lars Bukdahls sidste udfald,

hvem der bliver ny direktør i KODA, hvornår Per Stig Møller egentlig

svarer på vores invitation, hvilken forfatter der blev smidt ud af hvilket

forlag og ikke mindst holde øje med ind- og udmeldelserne og være henholdsvis

tilfreds og bitter. Så hvorfor smække snuden uden for landets grænser?

Har vi ikke nok her?

Fordi det er udefra, vi plejer at blive klogere. Vis mig en forfatter der ikke

hiver sin inspiration og horisont hjem fra det store udland. Derfor skal vi også

tænke internationalt som forening, og vi skal byde ind med det, vi har, når vi

kan se vores snit til det.

Formanden for Internationalt Udvalg i Forfatterforeningen, Sally Altschuler,

har det med at rejse rundt i Asien og plædere for børnelitteraturens

dannende mirakler. Det kommer der mange personlige relationer ud af. Han

har netop gennemlæst et manuskript af en nepalesisk børnebogsforfatter,

hvori hovedpersonen oplever, at mor forsvinder. Sally spiller hård redaktør

(for det har han lovet) og mener ikke, forfatteren gør nok ud af det universelle

traume, men forfatteren er ikke enig, for sådan er verden bare ikke i Nepal.

Sally bliver tvunget til at forstå, at han ikke lige kan bruge Freud i Nepal - og

hvis han ikke kan det, hvad betyder det så for hans forestilling om det at være

menneske, hvis sådan et traume alligevel ikke er universelt? Sally er blevet

klogere.

Slut august var næstformand Ellen Boen i Reykjavik til Nordisk Kulturforum.

På nordisk plan har vi en klar fornemmelse af, at ”sammen er vi

stærke”. Vi kender alle til at leve forfatterens paralleltilværelse i forhold til

andre grupper på arbejdsmarkedet, mens magthaverne gerne og ofte bryster

sig af os som nationale skønånder, mens de samtidig er tilbøjelige til at overlade

ansvaret for kunstens trivsel og vækst til simpel udbud og efterspørgsel.

Herfra kom Ellen hjem med gode historier, fikse nye måder at lobbye på og

ikke mindst brugbare netværk. Ellen er også blevet klogere.

Her i begyndelsen af september står skønlitterære Trine Andersen på en

scene i Istanbul og fremlægger en Best Practice Case til årets store WALTIC

møde (Writers’ and Literary Translators’ International Congress). Forfattere

fra over 30 lande skal diskutere oversættelse, ytringsfrihed og rettigheder.

Trine skal fortælle om sit afrikanske forlag, som hun måtte realisere efter en

researchrejse til det plagede kontinent. I Afrika er der stor mangel på forlag.

Forfatterne må til Europa eller USA for at få udgivet deres manuskripter,

og her udgiver man kun bøger, der beskriver Det Ægte Afrika. Der er ikke

mange Sci-fi romaner fra Afrika, vel? Trine gør det ikke for at redde Afrika,

det er der så mange andre, der forsøger. Hun gør det for sig selv og satser på

at slippe af med en skrivekrise. Måske også Trine bliver klogere end før, hun

smed snuden uden for andedammen.

Tre meget forskellige eksempler på internationalt arbejde, der flytter

perspektivet op over os selv og giver os den luft under vingerne, som ikke kun

kvalificerer den enkelte, men os alle.

2 FORFATTEREN·5·2010

Lotte Garbers, formand

indhold

Siden sidst

Peter Alsted om de

digitale mediers mange

muligheder

5 skarpe til Duna Ghali

Cindy Lynn Brown om

krydsfeltet mellem fiktion

og virkelighed

Pegasusnotatet

af forlægger

Johnny Andersen,

forlaget Republik

Debat

Debat

Debutanten

Jacob Halvas Bjerre

Kalender og legater

Ny kursussekretær

Mai Misfeldt

Nye medlemmer

René Rasmussens reol

3

4

7

8

11

12

14

15

16

18

19

20

Forsiden er skabt af

illustrator/billedkunstner

Josefine Blom,

født 1973, har en BA i

design med hovedfag i

illustration fra Massey

University, New Zealand.

Hun er selvstændig

med firmaet Define Art,

lever af at illustrere

og arbejder også som

billedkunstner.

Se mere på

www.define-art.dk


“ Der er sgu

ingen kernelæsere

af Peter Poulsen,

der ejer en ebogslæser,

og til overflod

handler den

nye bog om at

være bagud og til

en side i forhold

til den fræsende

samtid …

Lars Bukdahl

i Weekendavisen 6. august.

(’Forfatteren’ er overbevist om, at

Lars Bukdahl tager fejl, og at der

findes Peter Poulsen-fans, som også

er i besiddelse af en ebogslæser.

Derfor: Send et digitalt foto af en

digtsamling af Peter Poulsen sammen

med en ebogslæser. Forfatteren

kvitterer for det første foto med

en digtsamling efter eget valg og

bringer billedet i næste nummer.)

“ Jeg

skriver

ikke for

at skrive.

Jeg

skriver

for at

forstå de

ting, der

griber

mig.

Trisse Gejl citerede Albert Dam,

da hun modtog Albert Dams

Mindelegat.

Lykkeligt

desperat

Mette Thomsen modtog i juni et legat

fra Harald Kidde og Peder Jensen Kjærgaards

fond og holdt ved overrækkelsen

følgende tale om, hvad det vil sige at være

forfatter

Det var sidste sommer, jeg afholdt skriveværksted

for børn og unge, og jeg måtte

tage mig i det for ikke at sige til de unge

forfatterspirer: Flygt! Flygt, mens I kan.

Ikke fordi det ikke rummer en stor og

nogle gange nærmest eksplosiv glæde at

være forfatter. Men det er en besynderlig

gesjæft. Lidt som at være hemmelig agent

og X Factor-deltager på samme tid. Og

selvfølgelig uden ferier.

HeLLe viBeke JeNSeN Jeg har både oplevet at være så skrækslagen,

at jeg ikke kunne skrive, selv om

jeg ville. Og så fattig at jeg blev en lille smule sindssyg af det.

Og jeg har været lykkeligt desperat, når jeg er løbet over med

ideer, som der aldrig, aldrig vil være nok tid til at forløse ...

Det er også at sætte sig til computeren og lade sine antenner

gå ud og sno sig ind i først den ene person, så den næste, landskab

over landskab, skove, byer og det sprøde mørke for enden,

hvor en kakofoni af menneskers stemmer sætter ind, som om

nogen har tændt for verdens-radioen ...

Det er også her, man overtræder loven om overvågning

og begår majestætsfornærmelse! Det er at være lige åben for

knagen i træværk som i univers.

Og det er et underligt krypteringsarbejde – hvor tingene fortættes

og pakkes ind, omskrives og kodes i tekstarbejdet – for

at historien ligesom en hemmelig besked kan nå frem til det

læsende hoved, hvor den med lidt held folder sig ud igen som

en papirblomst i vand. Det er den bombetomt, man vågner op

til omtrent hvert tredje år.

Man har lagt krop og liv til endnu en bogproces

Når tvangen til at skrive har flået mig op på langs

Bælget alle ordene ud af mig

Og efterladt mig som den tomme skal

Man dukker op fra sine lange rejser ind i skriften, fortumlet

og uden pensionsopsparing. Så står man dér med sin bunke af

nussede papirer og holder den ud mod verden, mens man føler

sig lidt som Rutger Hauer i ’Blade Runner’: ”If only you could

see what I’ve seen ...”

Og man kan indimellem frygte, at de historier, man har at

byde på, kun har relevans for overdrevet. Men ikke i dag.

FORFATTEREN

siden sidst

Forfatteren har fået

nyt design. Bladet skal

fortsat bringe stof fra og

om forfatternes verden,

formidle medlemmernes

holdninger og orientere

om aktiviteter.

Tanken bag det nye

design er at optimere

formidlingen af stoffet

og tænde læselysten.

Håber, I tager godt

imod det. -AB.

“Når en anmeldelse

af en bog,

jeg har oversat, ikke

nævner oversættelsen,

bliver jeg som

regel glad og lettet –

for det betyder

(måske), at oversættelsen

har været så

usynlig, at anmelderen

helt har glemt

mig.

Pia Juul

på Litteratursiden.dk 17. juni

Et hus

for

poesi

Søndag 29. august

2010 åbnede Poesiens

Hus med digtoplæsninger

og andet

godt. Begivenheden

fandt sted efter

deadline, men adressen

er Gothersgade

89, og du kan blive

ven med Poesiens

Hus på Facebook for

at få information om

kommende arrangementer.

FORFATTEREN·5·2010 3


artikel

De digitale mediers

mangfoldige

Forfattere skal kaste al frygt over bord og bruge løs af de digitale medier

for at komme i kontakt med læserne.

Her kommer en række råd til, hvordan man gør

Når et nyt medie

ser dagens lys,

møder det ofte

den form for

kritik, der følger

med opfindelsen

af enhver ny teknologi:

Kritik, der

udspringer af angsten for det nye som

trussel mod det bestående. Med fare for

at understrege det indlysende, så er det

vigtigere at se på de digitale mediers

potentiale i stedet for at afskrive dem

som en trussel.

Denne artikel er ment som inspiration

til de forfattere, der gerne vil bruge

digitale medier, men måske ikke helt

ved, hvordan de skal komme videre eller

overhovedet komme i gang. Især når

det gælder det sociale aspekt er mulighederne

mange, for er det ikke enhver

forfatters drøm at nå ud til et - sit - publikum?

At netop afsøge grænserne for,

hvor stort dette kan være, og hvor langt

det rækker?

Digital markedsføring

Hvem kender ikke fornemmelsen af, at

ens forlag ikke gør nok for at promovere

en? Ikke bruger nok tid og kræfter på

at få oplæsninger, debatter og foredrag

i hus? Med de digitale medier kan du

selv gøre noget. For forlaget er det ofte et

spørgsmål om penge; for dig et spørgsmål,

om du vil investere tid på at sætte

dig ind i de forskellige medier.

Her kommer derfor nogle eksempler

på, hvilke medier du kan bruge, og

hvordan du kan bruge dem i forbindelse

med dit næste bogprojekt. De er gratis,

4 FORFATTEREN·5·2010

Peter Alsted (S) er født i 1977. Har arbejdet i den

danske filmbranche, er bachelor i engelsk og kommunikation

fra CBS, uddannet på forfatterskolen for

Børnelitteratur og snart cand.mag i medievidenskab

fra københavns Universitet. Debuterede i 2007 med

romanen ’Sorte Scener’.

og de er tilgængelige for alle. Der er

mange gode grunde til at bruge medierne,

og den væsentligste er nok, at dine

læsere og dit publikum allerede bruger

dem i fortsat større og større grad til

flere og flere forskellige ting. Find dine

læsere der, hvor de allerede bevæger

sig og gør opmærksom på dig selv. Hvis

altså dit forfatterskab handler om at nå

et publikum. Så er der ingen grund til at

sidde og vente på, at de ud af ingenting

tilfældigvis finder dig.

Forfatterens digitale værktøjskasse

I mit første eksempel befinder du dig

stadig i skrivefasen. Her kan Google

Docs være et rigtigt brugbart værktøj.

For det første kan du gemme dine

dokumenter i en database (Googles)

og er derfor ikke afhængig af din egen

computer. På den måde kan du skrive

på dine dokumenter fra en hvilken som

helst computer eller mobiltelefon fra

et hvilket som helst sted, dog forudsat,

at du er koblet på Internettet. Lad os

sige, at din computer gik i stykker, blev

stjålet, eller at du simpelthen glemte

opladeren. Du kvæles ikke i sure opstød,

men kan fortsætte med den gode smag i

munden eftersom det, du skriver, stadig

gemmes ét sted, men nu er tilgængeligt

via mange forskellige medier.

For det andet kan du invitere andre

til at være medforfattere eller redaktører

undervejs. Det registreres, hvem

der ændrer hvad og hvornår, og man

kan give de forskellige medforfattere og

-redaktører forskellige grader af rettigheder

til at redigere i dokumentet. Lad

os sige, at jeg var i gang med at skrive

denne artikel og havde fire andre til at

læse den igennem undervejs og komme

med ændringsforslag. Deres kommentarer

ville så samle sig i samme

dokument, hvilket ville spare mig for

at sende et word dokument til flere

forskellige email-adresser for bagefter

at læse dem igennem hver for sig og derefter

rette til i mit endelige dokument

af flere omgange. Det eneste, Google

Docs kræver, er, at man har en Google-

konto. Denne er gratis at oprette, og der

medfølger en mailkonto, kalender og

mange andre funktioner samlet under

et og samme tag.

Kom ud til dine læsere

I mit næste eksempel er udgivelsen af

din bog måske lige om hjørnet, eller

også er den allerede lanceret, og du

kunne godt tænke dig at puste lidt til

promoveringen. Her kommer de sociale

medier i spil.


muligheder

Udviklingen af medierne har

generelt betydet, at et socialt element

vinder frem på nettet, hvor brugerne

bliver medskabere af det indhold, de

selv søger. Sociale medier er kort fortalt

tjenester, hvor man har mulighed for at

danne og indgå i fællesskaber på nettet,

og hvor man via en brugerprofil fx kan

kommunikere med andre, dele billeder

og videoer eller gøre opmærksom på

begivenheder og artikler.

Sociale medier tæller blandt andre

Facebook, Twitter, Myspace og LinkedIn.

Det er gratis at oprette en profil på fx

Facebook, og her kan du netværke med

dine venner, som kan variere fra familie

og nære bekendtskaber til perifere,

professionelle kontakter eller læsere alt

efter, hvordan du vælger at bruge din

profil. I din statuslinje kan du gøre opmærksom

på en kommende oplæsning

eller linke til anmeldelser, og denne

opdatering ser dine venner i nyhedsstrømmen

på deres egne profiler.

Du kan også oprette en begivenhed,

dvs. indbydelse til en fysisk begivenhed

som en fest eller reception, og invitere

dine venner fra Facebook eller via mail

til dem, der enten ikke har en Facebookprofil,

eller som endnu ikke er del af dit

netværk. På den måde får du hurtigt

og let gjort opmærksom på, hvor og

hvornår et arrangement finder sted. Om

folk så vælger at møde op er et andet

spørgsmål, som ikke nødvendigvis har

noget med Facebook at gøre.

Derudover kan du oprette en decideret

fanside til fx dig selv eller din bog,

hvor du kan samle nyheder, begiven-

artikel

hedsoversigt, generel information om

fx værket eller dig selv, lægge billeder

eller videooptagelser ud og oprette

diskussionsfora, hvor læserne kan stille

spørgsmål, debattere eller dele tanker

om bogen. Hvis du får succes med at få

dine læsere til også at blive medlemmer

af din fanside, har du et stærkt værktøj

til at kommunikere med dem. Via det

sociale element kan de så kommunikere

med hinanden på kryds og tværs og selv

invitere nye medlemmer.

Del din dagbog

En profil på Facebook kan altså bruges

til at dele tanker og informere om sine

aktiviteter som forfatter. På samme

måde kan du også skrive en blog, der

som nok bekendt er en hjemmeside,

hvorfra man skriver kortere eller længere

tekster, med de seneste indlæg øverst.

Denne blog kan læserne så abonnere og

kommentere på - gratis. Du kan blandt

andet oprette en gratis blog på blogger.

com.

Derudover kan Twitter være et glimrende

værktøj til at gøre opmærksom på

sine aktiviteter. Twitter er en blanding

mellem Facebook og en blog, hvor man

skriver små beskeder i en form for statuslinje.

Ens indlæg er dog begrænset til

140 tegn, inklusive mellemrum og links.

Hvis pladsen er for knap til et link til en

anmeldelse eller til dit nyeste blogindlæg,

så kan du via http://bit.ly/ forkorte

linket, så det optager færre tegn. Det

kan dog kun forkortes til 20 tegn, hvorved

du har 120 tegn tilbage at arbejde

med. Men mon ikke det går?

Det er vigtigt på de sociale medier


FORFATTEREN·5·2010 5


artikel

som Facebook, på bloggen og på Twitter

at have henholdsvis ”venner”, ”abonnenter”

og ”followers”. Alle disse får

automatisk besked om dine aktiviteter

og indlæg, og den bedste måde at få

mængden til at vokse er ved at bruge

medierne aktivt.

Tal til vennerne

Det er en god ide at følge nogle af de

andre forfattere, journalister eller

debattører, der er relevante for dig og

dit forfatterskab. På Twitter vil dem, du

vælger at følge, som regel også vælge at

følge dig, og på den måde kan du udvide

dit netværk. Som krøllen på halen kan

du synkronisere Twitter med din blog

og med Facebook eller andre sociale

medier, så dine tweets (beskeder på

Twitter) fremkommer på fx din Facebook-profil.

Når alle dine sociale medier

er synkroniserede, arbejder de på den

måde sammen om at formidle alt det,

du har på hjerte: Oplæsningsarrangementer,

links til anmeldelser, gratis

smagsprøver på din hjemmeside eller

opdateringer af samme.

Levende billeder

Derudover kan det også være en god ide

at bruge YouTube. Du kan uploade videoer

af et foredrag eller af en oplæsning

- offentlige eller lavet kun til brug på

Forfatterne og de sociale medier

Atwood tweeter

Man er aldrig for gammel til at tweete: Den canadiske forfatter

Margaret Atwood er 70 år gammel og har en profil på Twitter.

Hun har en Twitter feed på sin hjemmeside og bruger både

Twitter til statusrapporter som ”nu skal jeg ned efter økologisk

kaffe” og til at bede sine 33.000 followers om råd. Hun har

fået hjælp af en netværksekspert: Der er blevet udvalgt fire

personer, som så har inviteret flere, som så …

www.margaretatwood.ca

Gretchen Rubin: Advokat, blogger og bestseller

Hun har skrevet biografier og en parodi på en selvhjælpsbog.

Og da hun var ved at skrive sin fjerde bog, ’The Happiness Project’,

startede hun en blog, der blev synkroniseret med hjemmesiden

samt hendes Twitter- og Facebook-profiler. Bloggen

blev publiceret på bl.a. ’Huffington Post’, (toneangivende

amerikansk netavis) og Rubin har nu over 30.000 læsere af

bloggen. ’The Happiness Project’ indtog i januar en plads på

New York Times’ bestseller-liste.

www.happiness-project.com

6 FORFATTEREN·5·2010

YouTube. Hvorfor ikke få en til at filme

dit arrangement? Et digitalkamera med

indbygget videooptager er ikke en dyr

sag, eller måske kan biblioteket eller

den skole, hvor du skal optræde, hjælpe?

De vil sikkert selv elske at have klippet

liggende på deres hjemmeside.

Når du har dit videoklip, kan du

derefter klippe det til i et af de gratis

redigeringsprogrammer, som for det

meste følger med en computer. Hvis du

føler dig usikker på, hvordan programmet

skal bruges, er der hjælp at hente:

Bare spørg Google eller YouTube, hvor

du kan finde instruktionsvideoer med

udførlig vejledning i alt.

Men uanset, om man bruger få eller

flere sociale medier samtidig, er det vigtigt,

at man vedligeholder og opdaterer

dem. Hvis ikke der sker noget på fx en

blog eller fanside, glemmer læserne dig,

for kampen om brugernes opmærksomhed

er intens og konkurrencen stor.

Opdatér din bog

I mit sidste eksempel er din bog allerede

udkommet, og du går og ærgrer dig

over, at du ikke fik noget bestemt med,

som du først senere blev opmærksom

på. Måske er du faglitterær forfatter, der

skriver om et brandvarmt emne som

ebøger, hvor den hastige udvikling gør,

at enhver sætning nærmest er forældet,

inden punktummet nås. Med de digitale

medier kan du opdatere den trykte bog

med stof, der måske ikke er egnet til det

lukkede format, en analog version er.

Det digitale giver jo netop mulighed for,

at man også kan lave en digital version

med opdateringer som nye kapitler,

notater og kildereferencer eller tilføje

opdateringer eller bonusmateriale i en

ebogsudgave.

Men du kan også være en skønlitterær

forfatter, der vil tilføre noget ekstra

i en verden uden for papiret og indbindingen;

måske baggrundsinformation

om nogle af karaktererne, et efterskrift

eller lignende. Disse er blot eksempler

på, hvilke muligheder de digitale

medier kan åbne op for. Der er ingen

grund til at afvise nye medier, blot fordi

de udfordrer bogen eller traditionelle

måder at læse på. ·

SE MERE – LINKS

www.docs.google.com

www.facebook.com

www.twitter.com

www.bit.ly

www.tinyurl.com

(gør det samme som bit.ly)

www.blogger.com

www.youtube.com

www.ning.com

www.linkedin.com

Forfattere og de levende billeder

På Khaled Hosseinis hjemmeside er der videoer, hvor han diskuterer

emner som ’Becoming a Writer’, ’Conditions in Afghanistan’

og ’Using Real People and Events’. Videoerne er også på

YouTube og på forlaget Penguins hjemmeside. Andre bruger

YouTube til bogtrailere. Fx har Laurie Halse Anderson i sin blog

billeder og videoer (kaldet vlogging).

www.khaledhosseini.com/hosseini-bookgroupdiscussion.html

www.madwomanintheforest.com/blog

Digitalt bonusmateriale

Forfatteren Ian M. Banks har i forbindelse med udgivelsen

af ’Transition’ i juli i samarbejde med TradeMobile lavet en

applikation til iPhone, som man via en stregkode i den trykte

roman kan downloade gratis. Applikationen er lavet til forlaget

Little, Brown Book Group. Applikationen indeholder ekstramateriale

som ekstra eksklusive kapitler, karakterernes biografier,

forfatterens kommentarer og notater samt idéen bag romanen.

Derudover skal applikationen opdateres jævnligt, så læserne

får en strøm af nyheder og ekstramateriale til denne og fremtidige

titler.

www.iain-banks.net


FoTo FANAN iMAD

interview

5skarpe…

til eksilirakeren,

oversætteren og forfatteren Duna Ghali

Duna Ghali er irakisk-dansk forfatter og oversætter,

født i Basra, irak og bosat i Danmark siden

1992. Duna Ghali har på dansk udgivet kortprosasamlingen

’Sene opdagelser små sejre’ (2004,

Samlerens forlag) og digtsamlingen ’en have med

duft af mand’ (2006, Samlerens forlag). Duna

Ghali har oversat både H.C. Andersens eventyr og

udvalgte digte af Peter Laugesen (1988-2007) og

har udgivet flere bøger på arabisk.

Hvordan har det været at komme i gang med at udtrykke dig

på et nyt sprog?

Det er stadig svært, men jeg bliver ved. Jeg kan stadig ikke helt uden

hjælp. Den polsk-danske forfatter Janina Katz, hvis forfatterskab jeg

holder af, sagde ved et møde for forfattere med anden etnisk baggrund

hos Dansk Forfatterforening, at det tog hende mere end 20 år at skrive

selvstændigt på dansk. Personligt kom jeg til Danmark som ”voksen”,

jeg var 28 år gammel, og jeg tænker derfor først på arabisk, når jeg vil

skrive en sætning på dansk. Det er en meget hård proces sammenlignet

med en forfatter med anden etnisk baggrund, der er kommet til Danmark

som barn, eller i en meget ung alder. Det danske sprog er mere direkte og

kontant, synes jeg, og tingene skal siges og beskrives på en anden, mere

bestemt, måde, ellers virker det enten forkert, lyder mærkeligt, eller får en

fremmed tone.

Hvad er den største udfordring for dig i at skrive her?

Det er bestemt sproget. Min passion for at lege med ordene bliver til tider

næsten smertefuld. Jeg bevæger mig i flere verdener, derfor føler jeg, at det

nogle gange er svært at få det hele med. Jeg skrifter konstant mellem prosa-,

digt- og romangenren, i et forsøg på at udtrykke mig mest fuldendt.

Ville du skrive anderledes, hvis du var forfatter i dit fødeland?

Det ved jeg ikke rigtig. Min far var i oppositionen og flygtede fra Irak, derfor

måtte jeg, mens jeg endnu boede i landet, holde lav profil så meget som muligt.

Under diktatoren Saddams Husseins regime var man enten med, og fik lov til at

skrive, eller ikke. Der var nogle enkelte, der kunne overvinde censuren og skrev

meget fine tekster med stærke symboler mellem linjerne. Tabuerne i den irakiske

litteratur lige nu afhænger meget af, hvem der for tiden har magten i Irak.

Føler du, at du kan udtrykke dig, som du vil, som forfatter i Danmark?

Lægger du bånd på dig selv? Eller gør andre?

Jeg føler, at skrivning giver en form for immunitet, og for mig er det at skrive også

et forsøg på at føle denne her frihed, at finde den og nyde den. I virkeligheden tror

jeg, at vi ikke er så fri i skrivningen, som vi selv tror, vi er, jeg tror, der er en grad

af selvcensur hos alle forfattere. Opdragelsen spiller en stor rolle i forhold til hvilke

tabuer, vi opererer med, og hvilken magt der er stærkest i os, om det er staten og

religionen eller samfundet og dens sociale overvågning. Men jeg kan ikke selv se det,

hvis jeg skriver anderledes i dag sammenlignet med i går. Det er ubevidst, tror jeg. For

mig er det at skrive også en kreativ proces, det handler ikke kun om at skrive frit. Det

er balancen mellem at være kreativ og være uden bånd, der ikke er lige nem.

Vi taler meget om ytringsfrihed her – men er vi gode nok til at lytte til det,

der bliver sagt?

Der er ikke tid nok til at lytte. Vi vil hellere have et resumé, en kort og enkel forklaring, interessen

er ofte uægte. I stedet for at uddybe nyheden og fordybe os i den, nøjes vi med

at læse manchetterne, domineret af medierne, som råber på majoritetens vegne, nuancerne

er meget begrænsede. Jeg føler ikke rigtig, at jeg kan råbe her, men med skrivningen

kan man komme til orde eller blive hørt, selv om man hvisker. -AB

FORFATTEREN·5·2010 7


artikel

Fiktionens indre logik måtte

ikke blive forstyrret af dagbogsblade.

Eller omvendt. Sådan

forklarer Katrine Marie Guldager sit

genrevalg i sin bog ’Lysgrænsen’ fra

2007. De sidste ti år har der været en

stigende tendens til, at forfattere bruger

traumatiske oplevelser fra deres eget

liv som stof til en delvis fiktiv og delvis

sand fortælling. Det er den genre, der

hedder autofiktion. Begrebet blev introduceret

allerede i 1977 af den franske

forfatter Serge Doubrovsky og defineret

som ”fiktionssættelse af privatlivet”.

Det er, som om vi her i Danmark

ikke rigtig har taget begrebet autofiktion

– eller selvfiktion i fordansket udgave

– til os, men heller ikke er blevet enige

om at kalde fænomenet noget andet.

Autofiktion kan noget andet end selvbiografi

og noget andet end ren fiktion.

Dens projekt er at forene to forskellige

idealer, et sandhedsideal og et skønhedsideal.

Denne fusion af to idealer åbner

muligheder, men også faldgruber for

litteraturen.

En slags fortrolighed

Forud for den autofiktionelle genres

popularitet var en lang periode med

postmoderne værker, hvor jeg’et er

fraværende, hvor det enkelte menneske

8 FORFATTEREN·5·2010

Flere og flere forfattere bevæger sig i krydsfeltet

mellem fakta og fiktion. Især bruger en voksende

gruppe forfattere stof fra privatsfæren i fortællinger,

som udvisker grænserne mellem virkeligt og opdigtet

Autofiktion,

er et lille ubetydeligt fragment i en stor,

forvirrende verden uden faste holdepunkter,

og hvor leg med sprog og formeksperimenter

i høj grad dominerede

litteraturen. Roland Barthes hævdede

ligefrem, at forfatteren var død. Men

enhver tendens udløser en modtendens,

og autofiktionen afspejler en trang til at

genetablere et stærkt og tydeligt jeg, der

fylder teksten ud.

Enhver bog indeholder en kontrakt

mellem forfatter og læser. Læseren

accepterer de præmisser og det univers,

der præsenteres i bogen. I den

autofiktionelle genre stiller kontrakten

skærpede krav til læseren. Læseren

Cindy Lynn Brown er født i 1973 og mag. art. Arbejder

som oversætter, underviser og foredragsholder. Stifter

af odense Forfatterskole og arrangør af odense Lyrikfestival.

Seneste udgivelse digtsamlingen ’korrektur’,

2009, Forlaget Spring.

må ikke bare læne sig tilbage, men skal

være forfatterens fortrolige, acceptere

det, der foregår i bogen og være villig til

at træde ind i forfatterens privatsfære.

Der er tale om et slags pseudovenskab,

hvor forfatteren har behov for læserens

opmærksomhed, selv om de to aldrig

mødes i virkeligheden. Til gengæld får

læseren så noget autentisk – sandheden

– der gør, at bogen er mere ægte og

relevant end en almindelig fiktiv roman.

Samtidig får læseren ikke bare et

vidnesbyrd om virkelige begivenheder,

men en æstetisk bearbejdet, iscenesat

og konstrueret sandhed.

Ligesom i reality-tv er det et selektivt,

subjektivt og iscenesat indblik i virkelige

menneskers privatliv, der tilbydes.

Men i modsætning til tv, hvor redaktører

og producere har lavet manuskriptet

og udvalgt, hvad vi får at se, er det her

hovedpersonen selv, der har kontrollen

og magten over det færdige produkt –

bogen.

Sandhed vs. skønhed

Det kan være problematisk at ville

fortælle sandheden og samtidig levere et

æstetisk, bearbejdet produkt, og mange

autofiktionelle værker kommer til at

indeholde indbyggede modsætninger

og selvmodsigende oplysninger på den


hvorfor nu det?

baggrund. Nogle forfattere forsøger at

imødegå dette dilemma. For eksempel

skriver Kristian Ditlev Jensen i indledningen

til sin beretning om de pædofile

overgreb, han gennem barndommen

blev udsat for, ’Det bliver sagt’, 2001,

at bogen er tænkt ”etisk snarere end

æstetisk. Det er meningen, at bogen

skal være sand, snarere end smuk”. Der

står ingen genrebetegnelse på omslaget,

mens der for eksempel på Knud

Romers ’Den som blinker er bange for

døden’ 2006 står ”roman” og på Guldagers

’Lysgrænsen’ står ”en psykoanalyse”.

Morten Sabroe kalder på omslaget

’Sidste tog’ 1996 for en ”roman”, men i

efterfølgeren ’Du som er i himlen’ fra

2007 omtaler han ’Sidste tog’ som ”min

selvbiografi”.

I adskillige værker, der omhandler

pædofile eller incestuøse overgreb,

formulerer fortælleren selv undervejs,

at en dag vil de fortælle sandheden om

dette, fordi det er vigtigt, at nogen tør

fortælle den. Det forekommer i Kristian

Ditlev Jensen og Odile Poulsens bøger

og også i franske forfatteres som Christine

Angot, Brigitte Lozerec’h, og Othilie

Bailly, der alle beskriver en barndom

med incest. Samtidig giver den autofiktionelle

form forfatteren mulighed for at

arbejde bevidst med formen og det æste-

tiske udtryk. Når Guldager skriver ”At

Annes lig godt et år senere ville blive

fragtet hjem fra Nicaragua i et militærfly,

havde vi naturligvis ingen jordisk

chance for at vide” er det en måde at

opbygge suspense. Læseren oplever

gysende et narrativt begær efter at vide,

hvad der skal ske.

Forfattere som Christel Wiinblad

og Lone Hørslev arbejder ekstremt

sprogbevidst og billedligt med deres

autofiktionelle emner, henholdsvis

selvmord og skilsmisse, på en måde så

sproget i sig selv tilføjer merbetydning

til de faktuelle begivenheder. En forfatter

som norske Karl Ove Knausgård er

derimod blevet kritiseret for at være for

sløset rent sprogligt og bruge for mange

klicheer i sit omfangsrige værk ’Min

kamp’, der ikke som typisk autofiktion

omhandler en livskrise, men fortæller

om hele forfatterens liv fra barndom til

nutid, og måske derfor er mere beslægtet

med traditionel erindring, selv om

han alligevel foretrækker den kunstneriske

frihed, betegnelsen ”roman” giver.

Fortællerstemmer

De autofiktionelle forfattere har en

tendens til at skifte mellem første og

tredjepersonsfortællere. Sabroe skriver

primært ”jeg”, men bruger også i pas-

artikel

sager ”man” og også ”drengen”. Odile

Poulsen bruger i ’Hustler’ fra 2000 også

primært en jeg-fortæller, men da hun

springer fra nutidsplanet til en incestuøs

beskrivelse fra barndommen, står der

pludselig ”hun” i stedet. Camille Laurens

skifter konsekvent i ’I disse arme’,

2000, mellem ”jeg” og ”hun” i hvert

andet kapitel og udtaler i et interview:

”Det er et spil, der gør det ene lag i

fortællingen mere direkte. De kapitler,

der har en jeg-fortæller, er tættest på

forfatteren. Hun-personen er mere

fiktionaliseret og romanagtig. Der er

distance, og hun er løsrevet fra forfatteren.

Barnet og den unge pige er jo ikke

den samme person som den voksne. De

var hende, men er det ikke længere. Ligesom

når man tager et foto. Det er dig

på billedet og så alligevel ikke, det er en

repræsentation af én, du var engang og

ikke rigtig dig. Det er løsrevet. Disse to

planer kan så blande sig og vikle sig ind

i hinanden, for de er alligevel uadskillelige.”

Skår i troværdigheden

Graden af distance til det fortalte kan

justeres undervejs ved brug af forskellige

fortællerstemmer og også ved at

udelade bestemte ting eller fremhæve

andre som særligt vigtige. En af fald-

FORFATTEREN·4·2010 FORFATTEREN·5·2010 9


artikel

gruberne her er, at fortælleren

kan komme til at fremstå som

upålidelig og dermed underminere

hele bogens præmis.

Læseren kan sagtens acceptere,

når Guldager lader

en parallel handling foregå i

Dantes ’Inferno’, eller når Sabroe

bruger en gennemgående

figur, han kalder ”paintballmanden

med insektbrillerne”

som viser sig i forbindelse med

sygdom og dødsangst, for det

er tydeligt, at disse ting bruges

symbolsk og metaforisk og

ikke skal tages for pålydende.

Vi kan også acceptere, at

Sabroe hævder, at Barack Obama aldrig

kan blive præsident i USA. Det rokker

ikke ved fortællerens troværdighed,

for det var Sabroes faktiske vurdering,

mens han skrev. Der, hvor det kan blive

problematisk, er, når fortælleren fremlægger

sin egen fortolkning af andre

menneskers opførsel, som om den er

sandheden.

Lad os tage endnu et eksempel fra

Sabroes ’Du som er i himlen’. Fortælleren

citerer sin mor for udsagnet ”din far

ville altid”, og ud fra det opbygger han

en anekdote om, at moderen gemmer

sig i køkkenet eller badeværelset om

natten, indtil hun ved faderen sover, for

at undgå seksuelle tilnærmelser. Han

konkluderer, at moderen er aseksuel

og frigid, hvilket passer til billedet af,

at han selv har følt sig afvist af hende.

Imidlertid kan han ikke vide, hvad der

foregår hverken i hendes hoved eller i

soveværelset mellem forældrene. Denne

anekdote fortælles i alt seks gange i

næsten enslydende ordvalg gennem

bogen. Gentagelsen er et greb, der giver

den særlig vægt og er med til at etablere

Navneforvirring

Ofte kommer debatten til at handle om, hvad det

egentlig er, når det hverken er fakta eller fiktion. Hvis

vi som i udlandet havde et begreb for det, kunne vi

måske starte et andet sted:

•Autofiktion/selvfiktion: Fiktionssættelse af privatlivet

– neutralt, balance mellem autenticitet og æstetik.

•Misery memoir: Oftest negativt ladet, beskriver

genren som patetisk.

•Livsfortælling: Her er det æstetiske nedtonet – som

et uddrag af en selvbiografi.

10 FORFATTEREN·5·2010

et fasttømret billede af moderen. Langt

senere i bogen afsløres det imidlertid,

at moderen var faderens elskerinde

i otte år, hvor de begge var gift med

andre, inden de blev gift med hinanden.

Denne oplysning synes at underminere

fortællerens beskrivelse af moderen

som sexforskrækket og frigid, men idet

den kun nævnes én gang og først langt

inde i forløbet, hvor billedet af moderen

allerede er etableret, får den ikke

samme vægt og kommer til at stå som et

tomrum i teksten, hvor potentialet ligger

til en modfortælling om moderens

seksualitet.

Fortællerens prioritering demonstrerer

den magt, han har over teksten. Hvis

det var en af forældrene, der fortalte

om deres fælles seksualliv, ville historien

have udformet sig anderledes. Her

overskrider jeg-fortælleren sin fokalisering

og redegør for, hvad moderen og

faderen foretager sig, tænker og føler i

nattens løb for at overbevise læseren om

sin empati og gøre de øvrige karakterer

nuancerede, idet deres motivation forklares.

I ren fiktion er der ikke nødvendigvis

noget problematisk i en fortæller,

der skifter fokalisering undervejs. Men i

den autofiktionelle genre underminerer

denne form for fabulering eller spekulation

sandhedsidealet. Det fremstår som

sandhed, men er det ikke alligevel.

Problemer og gevinster

Det kan være en svær balancegang at

skrive autofiktion, men hvis man er

opmærksom på farerne og omhyggelig

med at opbygge sin fortæller, er det

samtidig en berigende og interessant

genre. At vælge det allermest smertelige

og traumatiske fra sit eget privatliv som

emne, gør, at der virkelig er noget på

spil for forfatteren. Og når en forfatter

Udpluk af autofiktionelle bøger

virkelig brænder for sit emne, smitter

det af på det litterære værk og giver det

en betydning. Læseren kan mærke, hvor

nødvendigt det var, at det blev skrevet.

Forfatteren skriver ikke for sjov, men

har virkelig noget på hjerte.

Det, at autofiktionelle bøger handler

om virkelige og ofte nulevende mennesker,

gør naturligvis, at mange forfattere

bruger en vis forsigtig selvcensur for

at beskytte sig selv og de mennesker,

der indgår i handlingen. De ændrer og

udelader visse ting. Og det kan være

fornuftigt, for hvis vi for eksempel ser

på Knud Romer, kalder han nok sin bog

’Den der blinker er bange for døden’

en roman, men udtalte alligevel i flere

interviews efter udgivelsen, at den var

sandheden om, hvordan han og hans

tyske mor blev udstødt fra samfundet og

mobbet. Dette udløste protester fra adskillige

tidligere klassekammerater, der

fremviste billeder og breve m.m., der

beviste, at de havde været gode venner

og Romer en populær dreng i klassen.

Risikoen er således, at forfatteren

kommer til at såre mennesker, der føler

sig (fejlagtigt) udstillet, og i ekstreme

tilfælde kunne det føre til juridiske

problemer. På den anden side har debatten

omkring Romers bog måske været

medvirkende til at øge nysgerrigheden

og dermed salgstallene, og så er det jo i

sidste instans op til den enkelte forfatter,

om hun eller han kan stå inde for

den historie, der fortælles, og hvordan

balancen skal være mellem fakta og

fiktion. Der må være etiske overvejelser

og en vis grad af selvcensur, men det afgørende

bliver derefter, om den autofiktionelle

bog fungerer som god litteratur,

der på en medrivende måde og med et

godt sprog fortæller en tankevækkende

historie. ·

Suzanne Brøgger: ’Creme Fraiche’, Margurite Duras: ’Elskeren’, Annie

Ernaux: ’Pladsen’, Katrine Marie Guldager: ’Lysgrænsen’, Lone Hørslev: ’Jeg

ved ikke om den slags tanker er normale’, Kristian Ditlev Jensen: ’Det bliver

sagt’, Morten Kirkskov: ’Kapgang’, Karl Ove Knausgård: ’Min kamp’, Camille

Laurens: ’I disse arme’, Brigitte Lozerec’h: ’Vikaren’, Catherine Millet: ’Catherine

M’s seksuelle liv’, Amélie Nothomb: ’Tokyo min elskede’, Georges Perec:

’W eller erindringen om en barndom’, Odile Poulsen: ’Hustler’, Knud Romer:

’Den som blinker er bange for døden’, Morten Sabroe: ’Sidste tog’, ’Du som

er i himlen’, Christel Wiinblad: ’Min lillebror’.


BAGGRUNDSFoTo HeLLe viBeke JeNSeN

Pegasusnotatet er et udefrakommende blik på litteraturen og dens vilkår

dEn GodE hiSToRiE

ER God i AllE MEdiER

Forlæggeren Johnny Andersen er frustreret over forfatternes,

forlagenes og boghandlernes manglende mod til at formidle den

gode historie i elektronisk form

E

fter et lille års

tid i bogbranchen

fristes jeg

til at påstå, at litteratur

er en alt for alvorlig sag

at overlade til boghandlere

og forlæggere. Da

jeg startede, troede jeg

lidt naivt, at den gode

historie var det vigtigste,

og at forlaget – og

også mediet – var helt

underordnet. Og netop

mediet står over for en

voldsom forandring i de

kommende år. Ebogen er

i voldsom fremgang i det

meste af verden – i Indien

er der reklamer på tv for

nye digitale bøger. I USA

melder Amazon.com, at

deres salg af ebøger nu

overstiger salget af papirbøger.

Men i Danmark

er det stadig svært at få

øje på de elektroniske

bøger.

Hvis et stort forlag

sammen med en eller

flere boghandlerkæder/

internetboghandlere

lancerede en ebogslæser

i en stor kampagne, så er

jeg sikker på, at bogkøberne

også ville tage det

nye medie til sig. Men i

dag er det fortsat svært

som forbruger at orientere

sig på det meget

lille ebogsmarked, vi har i

Danmark.

Lad mig give et eksempel

på, hvordan det

også vil være til gavn

for forfatterne at blive

digitaliseret. En forfatter

udgav i 2008 en bog på

et større dansk forlag.

Bogen fik meget gode

anmeldelser og de læsere,

den fik, var meget

glade for bogen. Desværre

skete der det, som ofte

sker med ukendte forfattere:

Boghandlerne tog

ikke bogen hjem i nævneværdigt

omfang. Alligevel

lykkedes det hen ad

vejen at få førsteoplaget

solgt, og bogen kan her

to år efter udgivelsen

ikke købes længere.

Her kunne ebogen

komme nye læsere (og

forfatteren) til undsætning.

For et beløb på

under ét tusind danske

kroner kan bogen

konverteres til en ebog,

som herefter ville kunne

sælges uden yderligere

produktionsomkostninger

– oven i købet til en

billigere udsalgspris end

papirudgaven.

Min opfordring til

forfattere i den situation

er, at de skal presse deres

forlag til at udgive tidligere

titler som ebøger

– og hvis de ikke vil, så

prøv at få den gamle sats

fri fra forlaget og alliér jer

med nogen, som kan få

jeres ebøger på markedet.

Det er let, billigt og

nemt og en fantastisk

mulighed for at give en

bog evigt liv.

Udfordringen for forlag

og boghandlere bliver

at håndtere det nye medie.

For forlagene burde

det være ligetil – om

det er digitalt eller pap

og papir er i princippet

ligegyldigt, det handler

om at få historierne ud til

læserne. Det er selvfølgelig

oplagt, at en stor

del af denne handel vil

foregå over internettet,

men boghandlerne kunne

også tage udfordringen

op ved at tilbyde inspiration

og anbefale nye

bøger, ligegyldigt hvilket

medie kunden foretrækker.

I New York, Berlin

og London dukker der

i disse år en ny type

boghandlere op. De er

drevet af personer med

stor kærlighed til bøger.

De sælger historier, de

selv kan lide, og deres

entusiasme smitter af på

kunderne, som vender

tilbage for inspirationens

og oplevelsens skyld. Og

her på Vesterbro ser vi

også tendensen – nye,

små boglader dukker

op, og de har kaffe på

mening & debat

kanden og masser af inspiration

til nye læseoplevelser.

Jeg er fuld af optimisme

på den gode histories

vegne og ser de digitale

medier som en udvidelse

af forfatterens muligheder

for at nå nye læsere.

Og så glæder jeg mig

til, at danskerne endelig

får mulighed for at dele

indernes og resten af

verdens nye læsemuligheder.·

Johnny Andersen er tidligere

filmproducer og startede i 2009

forlaget Republik, som satser

på skæve, eksperimenterende

og velskrevne romaner – og en

enkelt debatbog indimellem.

Republik udgav i november

sidste år Lena Sundströms

’verdens lykkeligste folk”, der

blev december måneds mest

medieomtalte bogudgivelse –

uden at det gav boghandlerne

lyst til at tage bogen hjem.

www.republik.dk

FORFATTEREN·5·2010 11


FoTo LiSBeTH THoRLACiUS

mening & debat

Åbent brev til Lotte Garbers

– og alle os andre

Der eksisterer et aktivt og mangfoldigt vækstlag, som er med

til at undervise, inspirere og uddanne de kommende forfattere, men

indsatsen bliver sjældent anerkendt, mener Anne Marie Tètevide

Anne Marie

Têtevide er født i

1947, cand. mag.,

forfatter og

oversætter.

Sidste udgivelse er romanen

’Sottrupgade 9’, Gyldendal, 2003.

Kære Lotte.

Da du blev formand, var jeg til

stede, og jeg har med stor fornøjelse

bemærket dit arbejde

siden. Især sætter jeg pris på

din evne til skarp, humoristisk

kommentar, i Forfatteren og

i aviser og ugeblade. Jeg ser

dig formulere og føre foreningens

sager ved enhver

lejlighed, uden surhed, og jeg

tror, det er sådan, man synliggør

sig og opnår respekt, der

også batter i forhandlingssituationer.

Imidlertid vil jeg gøre dig

opmærksom på ét forhold:

Jeg har nu to gange set dig

anføre, at ”vi trænger til

forfatteruddannelse, og der

eksisterer kun to en halv uddannelser:

Forfatterskolens,

den ny børnebogsforfatterskole

og så den, der er i færd

med at blive skabt i Jylland”.

Det er hverken korrekt eller

retfærdigt!

Der var i 1980’erne i

Danmark mennesker, der

begyndte at lave skrivekurser.

Underviserne måtte i de første

år kæmpe bravt med Boruminspirerede

udsagn som

”talent kan ikke læres” og ”nu

mening & debat

12 FORFATTEREN·5·2010

tror alle, at de kan udkomme

på Gyldendal efter at have siddet

to timer tirsdag aften på

en folkeskole” og lignende underkendende

bemærkninger.

Selv i Forfatterforeningen har

jeg hørt sådanne udtalelser.

Siden er yderligere skrivekurser/skoler

skudt op,

og skrivekurser organiseres

af aftenskoler, daghøjskoler,

højskoler og folkeuniversitetet.

En søgning på nettet giver en

oversigt fra 2007, der indeholder

en tre sider lang liste over

tilbuddene bare i København.

Enhver, der har syslet med

skriveundervisning, manuskripthjælp

og lign., ved, at

talent ikke kan læres, men der

er dog en udbredt konsensus

om, at der i forfatterjobbet

ud over talentet ligger et

håndværk, som kan øves og

finpudses hele livet. Et typisk

forløb for mange yngre forfattere

har været, at de er gået

fra et daghøjskolekursus til

Forfatterskolen og derfra til

en debut, evt. med en tidligere

skrivelærer eller en medkursist

som sparringspartner undervejs.

Af flere grunde nævner

forfattere sjældent, at der har

HeLLe viBeke JeNSeN

været stadier på skrivningens

vej til udgivelse. Man har

kæmpet hårdt og længe for

at nå frem til en udgivelse på

et anerkendt forlag, man er

ikke til sinds at dele æren med

nogen. Det er ”ikke fint” at

have fået sparring, ros og ris.

Skrivekurserne har ikke status.

Og det i et land, hvor vi roser

os af en lang tradition for

folkeoplysende virksomhed?!

De fleste kursister har aldrig

“ Offentligheden

stiller sig tilfreds med

X Factor-præsentationen

af forfatteren som

slidende ener uden en

eneste Remee.

Og forlagenes markedsføringsfolk

ved det og

efterlever det.

haft ambitioner om at blive

forfattere, men ser kurset som

en forbedring af deres evne

til at deltage i det moderne

informationssamfund, hvor

ethvert job kræver evne til

formulering. Og der findes

altså en del forfattere, der er

nået frem til en karriere takket

være professionel, statsstøttet,

folkeoplysende undervisningsvirksomhed,

som ikke har

kostet dem mere end et indmeldelsesgebyr.

Det er da en

glad nyhed, skulle jeg mene!

Offentligheden kender

ikke meget til dette. Den

mediebårne opfattelse af

forfatterjobbet går sjældent

på den håndværksmæssige

del eller på læsning af andres

bøger som forudsætning eller

vigtigheden af en evne til at

formulere sig og have noget

på hjerte. Offentligheden stiller

sig tilfreds med X Factorpræsentationen

af forfatteren

som slidende ener uden en

eneste Remee. Og forlagenes

markedsføringsfolk ved det og

efterlever det.

Jeg synes ikke, at vi/du

skal medvirke til den usynliggørelse

og underkendelse,

dels af dygtige nuværende og

forhenværende undervisere på

græsrods-skrivekurserne, dels

af hårdt og grundigt arbejde

som forudsætning for succes.

Det gør ingen andre kunstarter.

Du har med rette brugt

dette sidste som argument for

oprettelsen af forfatterskoler.

Jeg har i nordiske skrivelærersammenhænge

oplevet en

ganske anden holdning til

græsrodsniveauet og synes, at

også det danske græsrodsniveau

burde roses og anerkendes,

både af dig som formand

for den forening, der både

rummer de undervisende og

de underviste, og af foreningens

medlemmer.

Selv er jeg – både som forfatter

og som skrivelærer – en

mindre fisk, men meget stolt

over at have set og støttet

yngre talenter og meget glad

for de kurser i forskelligt regi,

som jeg har deltaget i.

Indsend gerne debatindlæg på max 4.000 anslag inkl. mellemrum. Indlæg skal forsynes med foto og mini-cv.

FORFATTEREN kan ikke love, at alt bliver bragt, og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.


Illustrator:

Giv ikke afkald på dine digitale rettigheder!

Hvad går det ud på?

Digitale rettigheder handler

om din ret til at tjene penge

på dine illustrationer, når de

udkommer i de nye medier.

Nogle af dem findes allerede

i dag (Internettet) andre er

på trapperne (ebøger og

interaktive billedbøger), og

mange har vi ikke set endnu.

Fordi medierne er så nye,

kan det være fristende for et

forlag at snuppe hele fortjenesten,

mens du spises af med

nul og nix. Meldinger fra flere

medlemmer peger desværre

i retning af en stigende tendens,

hvor forlaget ønsker, at

illustratoren frasiger sig sine

digitale rettigheder.

Da Hollywood

stod i flammer

Måske kan du huske, at filmbranchen

for et par år siden

stod på den anden ende,

da manusforfatterne gik i

storstrejke. Balladen gik ud på,

at filmselskaberne ønskede

at have alle rettigheder til at

udgive gamle og kommende

film i elektroniske medier,

uden at manusforfatteren

skulle have en eneste dollar i

royalty. Samme model er på

tegnebrættet til os.

Det kommer vel ikke

til at ramme mig?

Forestil dig et øjeblik, at du er

musiker tilbage i 1984, og du

får tilbudt en række fede lppladekontrakter,

men kun på

den betingelse, at du afgiver

din ret til at få royalties på

fremtidige medier. Du skriver

måske under i den tro, at lp’en

varer evigt, uden at vide, at

du en dag vil blive ruineret

af cd’er og mp3-formatet.

Hvis der er en overvejende

sandsynlighed for, at digitale

medier kommer til at blive en

større del af vores indtægtsgrundlag

fremover, skal vi så

frivilligt sige nej tak til retmæssig

løn for vores arbejde?

Hvad kan jeg gøre?

Vi kender det alle sammen: Vi

sidder spændt og glæder os

til at komme i gang med en

ny illustrationsopgave, men

sommerfuglene i maven bliver

hurtigt til regnorme, når vi skal

tage stilling til kontrakten. Under

læsningen lægger du måske

mærke til uldne begreber

som ”elektroniske netværk” eller

”fremtidige medier”, og det

er her, du skal være vaks. Der

er et par umiddelbare ting, du

kan gøre:

For det første skal du vente

med at skrive under.

For det andet kan du bede

forlaget om at tage den del ud

af kontrakten. (Oftest gør de

det uden brok.)

For det tredje: Hvis du

mening & debat

Flere og flere forlag har fået øjnene op for fidusen i at lægge dine bøger ud på nettet,

så fx børn og unge kan læse dem via biblioteker, skoler, portaler osv. – oftest uden at du får noget for det.

Måske har du allerede, uden at vide det eller med tøvende samtykke, skrevet under på en sådan aftale.

Fremtiden byder på mange flere digitale medier, vil du også gå glip af pengene dér?

Lars Munck, født 1976, illustrator og

storyboardtegner. Uddannet fra Designskolen

i kolding. Har udgivet billedbøger

i Danmark og Sverige og tegnet

storyboards til danske og amerikanske

film. Storyboarddagbogen ’Flugten til

Hollywood’ blev bragt i Politiken.

Formand for illustratorgruppen i Dansk

Forfatterforening

iLLUSTRATioN LARS MUNCk

er i tvivl, kan du altid sende

kontrakten forbi foreningens

jurist, Nanna Hummelmose.

Hvis forlaget slet ikke er villige

til at forhandle lige præcis

dine digitale rettigheder, anbefaler

vi i Illustratorgruppen,

at du ikke skriver under. Hvis

vi er vågne, snarrådige og

modige, kan det lykkes os at

styre uden om de værste grusomheder

uden at blive plyndret.

Medlemmernes opbakning

giver Illustratorgruppen vind i

sejlene, når vi til efteråret skal

udstikke fremtidens kurs.

FORFATTEREN·4·2010 FORFATTEREN·5·2010 13


mening & debat

F

orskellen mellem

voksen- og børnebøger

er blevet visket

ud ved et skrivebord i Oslo – i

hvert fald i forhold til Nordisk

Råd – uden at det hidtil er blevet

bemærket af ret mange.

I et brev af 4. marts

2010 skriver Det Kongelige

Kulturdepartement i

Oslo til de norske børne- og

ungdomsbogsforfattere, at

de nordiske kulturministre

ikke er særligt interesserede

i at oprette en særlig nordisk

børn- og ungdomspris, fordi

”Nordisk råds litteraturpris i

utgangspunktet ikke er spesifisert

for voksenlitteratur

og således ikke ekskluderer

barnelitteratur”.

Forenklet sagt: Står der

bare litteratur eller skønlitteratur

i statutterne for priser,

legater og lign., kunne man

videreføre beslutningen fra

14 FORFATTEREN·5·2010

De nordiske kulturministre ligestiller nu voksen- og

børnelitteratur i forhold til Nordisk Råds Litteraturpris. Det kan

betyde nyvurdering af begrebet litteratur

andre steder, bl.a. i Statens Kunstfond

Nordisk Råds Litteraturpris

– nu også til børnelitteratur

Erik Christiansen, født 1945, er

forlagsuddannet i københavn og

oxford. eksportchef ved DR og islandsk

stats-tv i næsten 30 år. Forfatter til

flere voksen- og børnebøger, aktiv

i BU-styrelsen og redaktør af BU’s

nyhedsbrev.

de nordiske ministre og ikke

på forhånd bevidst eller ubevidst

udelukke børnelitteratur

– tilsvarende naturligvis

ikke udelukke voksenlitteratur,

hvis ellers traditionelle

børnelitteraturlegater ikke

udtrykkeligt skal gå til børnelitteratur.

Bare for børn ...

I dag får dansk børnelitteratur

en forsvindende lille

andel af støttekronerne til litteratur.

Blandt de årligt over

100 modtagere af litteraturarbejdslegater

fra Statens

Kunstfond er der fx færre

børne- og ungdomsbogsforfattere,

end der var retfærdige

ved Sodomas og Gomorras

undergang, nemlig

øjensynlig ingen eller ganske

få, ifølge BU-medlemmernes

rapportering til BU-styrelsen

i 2009 og 2010.

Årsagen skal nok findes i

historien: Børnelitteraturen

var ikke regnet for noget

ved vedtagelsen af Statens

Kunstfond i 1964, litteratur

var dengang voksenlitteratur.

Det skadede endda ikke,

hvis teksterne var stærkt

elitære og oplagene små.

Næsten samtidig kom

imidlertid en rummelig

bibliotekslov, der få år efter

gav det store gennembrud

for børnelitteraturen – som i

kvalitet, variation og udfor-

DET DANSKE INSTITUT I ROM

Ophold og stipendier forår 2011

Forskere, videnskabsfolk og kunstnere kan søge studieophold

på Det Danske Institut i Rom i forår 2011 (1. febr. - 31 juli 2011).

Der vil desuden fra Dronning Ingrids Romerske Fond være et

beløb til rådighed til uddeling af stipendier i forbindelse med

ophold. Formålet med stipendierne er at gøre det muligt for

forskere inden for alle grene af videnskaben og kunstnere inden

for alle kunstarter (billedkunst, design, arkitektur, musik,

litteratur etc.) at gennemføre videnskabelige eller

kunstneriske studier i Rom.

dring stadig kører godt, bl.a.

med en tredjedel af biblioteksudlånene.

Til gavn for alle

Børnelitteraturen er nøglen

til læsning. Læser man ikke

som barn, læser man slet

ikke som voksen.

Læseinteressen blandt

børn og unge er desværre dalende.

Dét er en udfordring

for forfatterne af børne- og

ungdomslitteratur og for de

legater, som støtter litteratur.

Derfor ville det gavne al

litteratur, hvis børnelitteraturen

fik en velfortjent håndsrækning

og fx blev bedre

repræsenteret på listen over

modtagere af legater fra

Statens Kunstfond næste

år. Hvad der var god latin i

litteraturen i 1964, behøver

nødvendigvis ikke være det i

2010 snart 50 år efter. ·

Information og ansøgningsskema (skal anvendes) på instituttets

hjemmeside www.acdan.it

Ansøgningen stiles til Bestyrelsen for Det Danske Institut i Rom

og indsendes pr. e-mail til: ansoegning@acdan.it

Accademia di Danimarca, Via Omero, 18. I-00197 Roma, Italien

Tlf.: 0039-06 32 65 931 - Fax 0039-06 32 22 717

Modtagelse kan verificeres ved en opringning til instituttet.

Frist: 20. september 2010


debutanten

I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger,

der følger med den første bog. Jacob Halvas Bjerre er BA i

historie og ved at færdiggøre sin magisterkonferens i historie

på Københavns Universitet. Hans debutbog, ’Holocaust’, er en

undervisningsbog rettet mod gymnasiernes historieundervisning

og udkom på forlaget Frydenlund i juni 2010 som en del af

en serie, der hedder ’Historie i det 20. århundrede’

Af Anna Bridgwater

Forsidens billedmosaik viser fra top til bund forløbet

i jødernes fornedrelse og forfølgelse i 1930’ernes og

-40’ernes Tyskland.

Hvorfor kastede du dig over

emnet Holocaust?

Jeg har beskæftiget mig meget

med emnet i løbet af mit studie. Jeg var

på et studieophold i Halifax i Canada,

og der fulgte jeg et kursus i ’Representation

and Memories of Holocaust’,

om hvordan forskellige lande erindrer

Holocaust. Jeg blev fascineret af de

menneskeskæbner, der blev fanget i det

kaos, den nazistiske forfølgelsespolitik

skabte, og i den gradvise udgrænsning,

hvor almindelige mennesker efterhånden

blev til en uønsket gruppe, som

man skubbede ud af samfundet. Det

virker, som om man i samtiden ikke

rigtig lagde mærke til det. Men det er

også spændende at beskæftige sig med

gerningsmændene.

Hvad er din ambition med bogen

’Holocaust’?

At den bliver brugt i gymnasierne.

Min vinkel var, at det skulle være en

bog, der kunne bruges af nogen, der

ikke vidste noget om Holocaust. Hvis

man googler ordet ’Holocaust’, får

man hurtigt en masse sider skrevet

af Holocaust-benægtere. Benægtelse

vinder frem, så jeg synes, det er nødvendigt

at formidle viden om Holocaust

til yngre mennesker. Nogle vil måske

kritisere mig for billedvalget, for der er

meget barske billeder med i bogen. Men

jeg synes ikke, man skal lægge fingrene

imellem.

Hvad var det vanskeligste

i skriveprocessen?

At overskue materialet. Der er skrevet

så meget om alle områder af Holocaust,

så det er et meget stort område at danne

sig et overblik over og derefter udvælge

dele af. Bogen er tænkt som en introduktion,

så man efterfølgende kan gå

videre med et særligt emne, hvis man

vil.

interview

Tror du, du kommer til at skrive

flere bøger?

Det vil jeg gerne. Jeg kunne godt tænke

mig at udgive det emne, jeg skriver

magisterkonferens om, nemlig om det

danske udenrigsministerium kendte til

jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig.

Det tror jeg ikke, at de gjorde,

men man havde samarbejdspolitik og

en række diplomater, som indsendte

lovtekster mv. fra de forskellige lande

til Udenrigsministeriet. Derfor var man

orienteret om jødelovene rundt omkring

i Europa.

Hvordan ser din fremtidige

stillingsbeskrivelse ud?

Jeg vil gerne både forske og formidle.

Og de to ting går fint hånd i hånd. ·

“ Jeg blev fascineret af

de menneskeskæbner,

der blev fanget i det kaos,

den nazistiske forfølgelsespolitik

skabte, og i den

gradvise udgrænsning,

hvor almindelige mennesker

efterhånden blev til en

uønsket gruppe, som man

skubbede ud af samfundet

FORFATTEREN·5·2010 15


legater

LEGATER

Ophold

på Klitgården

ANSØGNINGSFRIST

15. september

Kunstnerbolig ved Skagen

– bo i Chr. X’s sommerresidens

Klitgården i to uger

med tre daglige måltider for

100 kroner om dagen.

Se mere på www.dansk-kunstnerraad.dk

og www.klitgaarden.dk.

Støtte til

nordiske

bu-oversættelser

ANSØGNINGSFRIST

1. oktober

Nordisk Råd har afsat penge

til oversættelse af BU-litteratur

mellem de nordiske

lande. Støtten skal søges af

forlaget i oprindelige udgivelsesland,

i Danmark hos

www.kunst.dk

Kulturkontakt

Nord

Det fælles nordiske center

for kultursamarbejde støtter

på en række områder.

Der er tale om støtte til

nordiske projekter. Der kan

ikke indsendes ansøgninger

løbende, men inden for en

periode på nogle uger for

hver ansøgningsrunde.

Der er tre forskellige ansøgningsrunder

inden for

mobilitetsprogrammet:

Rejselegater søges mellem

6. oktober og 3. november.

Støtte til kortvarige netværksprojekter

søges

mellem 1. september og 13.

oktober.

Støtte til længere netværksprojekter

søges mellem 15.

september og 13. oktober.

Der er også to ansøgningsrunder

i Kunst- og kulturprogrammet:

16 FORFATTEREN·5·2010

Støtte til kompetenceudvikling

søges mellem 18. august

og 15. september.

Støtte til produktionsrettede

aktiviteter søges mellem 18.

august og 15. september.

Se detaljer om de forskellige former

for støtte på www.kulturkontaktnord.org

Biblioteks-

afgiftspuljen

ANSØGNINGSFRIST

1. oktober

Alle forfattere, oversættere

og illustratorer, som er

tilmeldt bibliotekspengene,

også dem, der er under

bagatelgrænsen, kan søge

om tilskud fra Biblioteksafgiftspuljen,

også kaldet 10.

mio. kroners-puljen.

Hent ansøgningsskemaet på

www.kunst.dk > litteratur > søg

tilskud.

Oversætter-

puljen

ANSØGNINGSFRIST

1. oktober

Tilskud til oversætterhonorar

for forlag. Puljen kan

søges af danske forlag, der

ønsker at udgive et værk

i dansk oversættelse, og

af udenlandske forlag, der

ønsker at udgive et værk

oversat fra dansk. Puljen har

til formål at fremme dansk

litteratur i udlandet og oversat

litteratur i Danmark. Der

gives støtte til skønlitteratur

(prosa, lyrik og dramatik),

faglitteratur af almenkulturel

interesse (herunder essayistik

og biografier), tegneserier

og børnelitteratur.

Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud

Rejsestipendier

for oversættere

ANSØGNINGSFRIST

1. oktober 2010

Rejsestipendier kan søges af

professionelle oversættere

til og fra dansk, dvs. oversættere,

som har minimum

ét oversat værk udgivet

eller opført inden for den

genre, hvortil der aktuelt

søges støtte. Formålet med

ordningen er at kunne støtte

oversættere i forbindelse

med rejser til konkrete

formål og til længerevarende

rejser med henblik på

sproglig og kulturel efteruddannelse.

Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud

Residency-

ophold i udlandet

ANSØGNINGSFRIST

15. oktober

Statens Kunstråd giver

støtte til danske kunstneres

og kunstformidleres ophold

på udenlandske residencies.

Danske professionelle

kunstnere, kunstnergrupper

og kunstformidlere, der har

opnået deltagelse på et

professionelt residency-program

i udlandet, kan søge.

Se mere om kravene på www.kunst.

dk/statenskunstraad/soegtilskud

Forfatter-

centrum

ANSØGNINGSFRIST

1. oktober og 1. november til

arrangementer i november

og december

Støtte til forfatterhonorar

ved oplæsningsarrangementer

i september og oktober.

Puljen kan søges af alle, der

arrangerer oplæsningsarrangementer

i Danmark med

forfattere, der har et solidt

forfatterskab bag sig.

Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud

Puljen for

fremmed-

sprogede

forfattere

ANSØGNINGSFRIST

1. oktober

Puljen kan søges af fremmedsprogede

skønlitterære

forfattere, der har øvet en

særlig indsats for dansk

kultur.

Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud

De generelle

midler

– litteratur

ANSØGNINGSFRIST

1. oktober

Der gives legater, produktionsstøtte

og projektstøtte,

men ikke arbejdslegater. Der

gives støtte til forfatteres

rejser og til arrangementer,

udstillinger, udgivelser, seminarer,

live-arrangementer

og rejser mv., der specifikt

formidler dansk litteratur, og

i særlige tilfælde arbejdslegater

til oversættere i

forbindelse med klassikeroversættelser.

Se mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud


september oktober november 2010

september

2. Rød sofa kl. 17

– se hjemmesiden for program

14. DOF Stambordsmøde

på Café Diamanten kl. 20

15. Bestyrelsesmøde kl. 12

20. Seniorgruppen kl. 15

22. Kursus kl. 18-21

”Den naturlige historie”

andre arrangementer

Den 10. internationale

litteratur-

festival i Berlin

Fra 15. til 25. september 2010

afholdes litteraturfestival i

Berlin. Besøgende vil kunne

opleve mere end 250 forfattere

og kunstnere ved oplæsninger,

diskussioner, koncerter,

slam, litterære filmatiseringer

af samtidslitteratur og meget

mere. I løbet af festivalen

vil man blandt mange andre

kunne opleve Yann Martel og

Sofi Oksanen.

Se mere www.literaturfestival.com

En aften med

Gunnar Ekelöf

Torsdag 30. september

kl. 19.30, Strandgade 6

Dansk-Svensk Forfatterselskab

står bag en aften om den

svenske digter, Gunnar Ekelöf

(1907-1968) ved mag.art. Neal

Ashley Conrad. Der bliver fokus

på Ekelöf og hans digtning

og hans indflydelse på andre.

Neal Ashley Conrad tiltrådte i

2009 en ph.d.-forskerstilling på

Lunds Universitet om Gunnar

Ekelöf, og har medvirket til

udarbejdelsen af Claus Bohms

film ’Ekelöfs blik - Blikke på

Ekelöf’, en dobbelt-dvd med

booklet, udgivet af Magic Hour

Films og Forlaget Multivers.

Gratis entre.

oktober

2. S-debutantarrangement kl. 15

5. Seniorgruppen kl. 15

7. Rød sofa kl. 17

– se hjemmesiden for program

12. DOF Stambordsmøde på

Café Diamanten kl. 20

14. Kursus kl. 19-22

”Sproglig korrekthed”

21. Rød sofa kl. 17

– se hjemmesiden for program

27. Bestyrelsesmøde kl. 12

Bogmessen

i Göteborg

Bok- och Biblioteksmässan

2010 holdes 23.-26. sept. med

forlagsstande og en lang række

seminarer, www.bok-bibliotek.

se. Specialpris 400 SEK inkl.

moms for DFF-medlemmer ved

bestilling inden 15. sept. på

www2.bok-bibliotek.se/webshop_SFF

Trekantsområdets

litteraturfestival

3.-10. oktober, afholdes litteraturfestival

i Trekantsområdet i

et samarbejde mellem bibliotekerne

i Trekantområdet og

Trekantområdet Danmark. Der

er forfattere fra ind- og udland,

oplæsninger, foredrag og mere.

Se programmet på www.litteraturfestival.dk.

Der er oplysninger om, hvordan

du melder dig til, under omtalen af de

forskellige arrangementer.

Den Blå Sofa

Jyllands Forfattere står bag

Den Blå Sofa, som er en omrejsende

sofa, der bringer forfattere

og deres fortællinger ud til

læserne på alle mulige adresser

i det jyske. Samtidig er Den Blå

Sofa også navnet på en række

forfattersamtaler, som optages

af Mediehuset i Århus. De samtaler,

der foreløbig er realiseret,

kan ses på www.jyllandsforfattere.dk

ved at klikke ind på

Den Blå Sofa. Desuden sendes

udsendelserne i ugen efter optagelsen

på ITV Østjylland og

ITV Midtvestjylland. I september

er emnerne Rom og renæssancen

i Italien og Frankrig,

når Jan Flemming Scheel og

Morten Leth Jacobsen sætter

sig i sofaen den 13. september.

28. september handeler det om

ydre og indre rejser når Linda

Lassen og Kirsten Ahlburg

tager plads i sofaen.

Se mere påwww.jyllandsforfattere.dk.

Her kan du også bestille et besøg af

sofaen.

International

oversætterdag

Torsdag 30. september

kl. 15-22,

LiteraturHaus, Møllegade 7

Dansk Oversætterforbund

(DOF) markerer den internationale

oversætterdag torsdag

30. september med aktiviteter

for både DOF-medlemmer og

andre. Paneldebat kl. 17 om

Shakespeare-oversættelser.

Panelet består af Niels Brunse,

formand for Det danske Shakespeare

Selskab, Søs Haugaard,

teaterinstruktør Line Krogh,

og teaterredaktør Jakob Steen

Olsen. Ordstyrer er professor

Erik A. Nielsen, medforfatter

til bogen ’Hvem ejer Shakespeare?’

Kl. 20-22 vises dokumentarfilmen

’Die Frau mit den 5

Elefanten’ om Swetlana Geiers

oversættelse af Dostojevskijs

fra foreningen

Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København

K.Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens

hjemmeside.

november

4. Rød sofa kl. 17

– se hjemmesiden for program

6. Kvindegruppen

17. Seniorgruppen kl. 15

18. Rød sofa kl. 17

– se hjemmesiden for program

20.- 21. Kursus kl.10-16

”Illustrerede digte”

24. Bestyrelsesmøde kl. 15

27. S- gruppen holder julefrokost

fem store romaner til tysk

(engelske undertekster). Der er

mulighed for spisning i caféen.

Gratis adgang for medlemmer

af Dansk Forfatterforening.

Vietnamesisk

forfatterbesøg

Fredag 1. oktober,

Strandgade 6

Internationalt Udvalg er værter

for et besøg fra Vietnam, når

syv vietnamesiske forfattere og

illustratorer besøger os fra 23.

september til 3. oktober som et

led i det femårige projekt om

børnelitteratur, som afsluttes i

november 2010. I forbindelse

med besøget arrangerer IU en

workshop, hvor der også deltager

forfattere og illustratorer

fra andre skandinaviske lande.

Som afslutning på workshoppen

arrangerer vi en medlemsaften

fredag 1. oktober. Her

vil I kunne møde vore vietnamesiske

kolleger og få noget

at vide om, hvad de synes er

vigtigt i børnelitteraturen, spise

vietnamesisk mad for et meget

rimeligt beløb og høre noget

om, hvad IU laver på den anden

side af jordkloden.

Alle er meget velkomne.

Tidspunkt og flere oplysninger meddeles

på www.danskforfatterforening.

dk. Tilmelding: www.danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk

FORFATTEREN·5·2010 17


fra foreningen

KURSER

Ny kursussekretær

Den 1. august fik Forfatterforeningen ny kursus-

sekretær. Navnet er Mai Misfeldt, og hun glæder

sig til at berige Forfatterforeningens medlemmer

med udfordrende, perspektivrige og inspirerende

kurser.

Som ny kursussekretær, hvilket

kursusindhold drømmer du om at

sætte på programmet?

Jeg ser rigtig meget frem til at starte mit

nye job som kursussekretær. Jeg har

meget respekt for det kursusarbejde,

foreningen allerede har bygget op. Jeg

drømmer om at få mange forskellige

vinkler på litteratur og skrivning frem,

og meget gerne sådan, at et kursus kan

give deltagerne helt nye måder at tænke

litteratur på. Et kursus skal ikke være en

behagelig bekræftelse, men en tankevækkende

udfordring, som man efterfølgende

kan arbejde videre med. Jeg tænker også,

at man kunne gå lidt på tværs af faggrænserne

og lukke op for fx filosofi og oplæg

af mere tværæstetisk karakter. Jeg gør

mig naturligvis tanker om, hvordan man

kan kvalificere kurserne endnu mere,

hvilke oplægsholdere der kunne være

spændende at invitere, og hvilke temaer

der kunne være relevante, men det er for

tidligt for mig endnu at konkretisere det.

Det er en helt ny verden for mig, og derfor

er min indgang at holde ører og øjne

godt åbne og få en fornemmelse af stedet

og ikke mindst af medlemmernes behov

og efterspørgsler, før jeg farer frem med

store planer.

Kan du nævne et fantastisk kursus,

du selv har været på – og hvorfor det

var fantastisk?

Sandt at sige har jeg ikke været på mange

kurser, da jeg har arbejdet som selvstændig

og dermed selv har skullet finansiere

alting. Men jeg har naturligvis deltaget

18 FORFATTEREN·5·2010

på en del seminarer og konferencer i

ind- og udland. Og jeg har gang på gang

erfaret, hvor meget det handler om at få

oplægsholdere, der forstår at formidle. Et

mundtligt oplæg er ikke det samme som

et skriftligt. For mig har det ikke altid

været de ”store kanoner”, der har været

mest givende.

Hvad bliver den største udfordring

for dig?

Min største udfordring bliver nok, at

det vil tage mig tid at finde ud af, hvor

medlemmernes behov ligger. Med min

baggrund som anmelder er det naturligvis

også udfordrende at være ”på den

anden side”, men jeg tror på, at jeg kan

bruge min viden derfra i mit kommende

arbejde. Lige nu er den basale udfordring

helt lavpraktisk at få overblik over Excelarkene

og de mange lister og systemer. …

Heldigvis er jeg kommet til et bord, som

er efterladt i helt fantastisk orden, hvad

jeg er Irene Pedersen meget taknemmelig

for.

Hvad glæder du dig mest til at kaste

dig over?

Jeg glæder mig meget til at være med på

det første kursus og ikke mindst til sammen

med kursusudvalget at planlægge

de kommende. Jeg glæder mig også til at

få en ugentlig dag på en rar og levende

arbejdsplads i et historisk hus. -AB

Mai Misfeldt er født i 1965 og cand.mag. i dansk

og kunsthistorie fra københavns Universitet 1994.

Litteratur- og kunstanmelder ved information 1994-

96, fra 1996 ved Berlingske Tidende (i de senere år

udelukkende litteratur). Løbende artikler af formidlende

eller kritisk karakter i forskellige medier samt

foredrag. Forfatter til mange katalogtekster om

danske billedkunstnere. Arrangør af udstillinger for

Carl Nielsen Legatet for billedhuggere siden 2002.

Tilknyttet Forfatterskolen ved Center for Børnelitteratur

fra 2010. Medlem af bestyrelsen i AiCA (danske

kunstkritikernes forening) fra 2003-2010, medlem

af bestyrelsen for Danske Litteraturkritikeres Lav fra

2001, siden 2006 oldermand for foreningen. Medlem

af PeN.

Find detaljer om tidligere annoncerede

kurser på www.danskforfatterforening.dk


nye medlemmer

Claus Holm Thomsen F

vissenbjergvej 13

5230 odense M

Tlf.: 24429949

ct@hovedvaerkstedet.dk

Seneste værk: “Støtte til omsorgssvigtede

børn”, kroghs Forlag

2006

Ole Tornbjerg S

Funkevej 28

3400 Hillerød

Tlf.: 20922643

ole@chilifilm.dk

Seneste værk: “Skrig under vand”,

Politikens forlag 2010

Jeanette Øbro Gerlow S, K

Funkevej 28

3400 Hillerød

Tlf.: 23611281

jeanette.obro@gmail.com

Seneste værk: “Skrig under vand”,

Politikens forlag 2010

Klaus Skot-Hansen F

Østrigsgade 49

2300 københavn S

Tlf.: 32972917

Seneste værk: ”Faldskærmschef

fra Børglum kloster”, Syddansk

Universitetsforlag 2007

Dorte-Maria Kræmmer Møller

BU, ill.

Sorgenfrigade 9, st. tv., 2200

københavn N

Tlf.: 60683569

post@dorte-maria.dk

www.dorte-maria.dk

Seneste illustrerede værk: ”Nu,

næsten og kærligheden”, Ronald-

Risvig 2008

Malene Kirkegaard Nielsen S

Dyrhaugesvej 4

4220 korsør

Tlf.: 29903262

plot@malenekirkegaard.dk

www.plotcoach.dk

Seneste værk: ”Liva fanger en

jaguar”, Rosinante & Co 2010

Jørgen Dissing Nørgaard L

Paludan Müllers vej 8, 3. th.

1815 Frederiksberg

jorgennorgaard@gmail.com

Seneste værk: ”Præst Pissemand”,

Jorinde & Joringel 2010

Agnete Friis S

Seneste værk: ”et stille umærkeligt

drab”, Peoples Press 2010

Kaj Ørnfeldt Clausen F

Jens Bornøsvej 8

2970 Hørsholm

Tlf.: 45760824

k.ornfeldt@mail.dk

Seneste værk: “Dansk industriledelse”,

Handelshøjskolens Forlag

2010

Ulla Holtegaard F

Breine-åsen 16

3250 Gilleleje

Tlf.: 38190016

ullaholtegaard@gmail.com

Seneste værk: “Antonin Artaud.

en stor og sjælden inspirator – og

hans direkte efterfølgere”, Drama

2008

Rasmus Svarre Hansen F

Forchammersvej 21, st.tv.

1920 Frederiksberg C

Tlf.: 29728103

rasmussvarre@hotmail.com

www.rasmussvarre.blogspot.com

Seneste værk: “Magtens kartografi:

Foucault og Bourdieau”,

Unge Pædagoger 2009

Kristina Abu-Khader Aamand F

Lange eng 60

2620 Albertslund

Tlf.: 31126489

kaa@mindlift.net

www.nymoedom.dk

Seneste udgivelse: “Mødom på

mode”, Gyldendal 2007

Pernille Mühlbach BU, Ill.

krutbodens väg 41

271 93 Ystad

Sverige

Tlf.: +45 31310802

pernille@designattack.dk

www.designattack.dk

Seneste illustrede værk: “Ach so

2B Schülerbuch”, Alinea 2009

Bente Møller Sørensen DOF

Møllevangen 25, 2. tv.

3460 Birkerød

Tlf.: 45081079073

bms@mail.dk

Seneste oversatte værk: Craig Russell:

”Til evig tid”, Hovedland 2010

Hanne Sindbæk F

Landskronagade 9A

2100 københavn Ø

Tlf.: 40842694

hanne@sindbaek.com

www.sindbaek.com

Seneste udgivelse: “Tyren, Bjørnen

og Banken”, Gads Forlag 2009

Lasse Hjorth Madsen S

ingolfs Allé 11

2300 københavn S

Tlf.: 61676664

lassehjorthmadsen@gmail.com

www.pr-roman.dk

Seneste udgivelse: ”PR”, Borgens

Forlag 2009

Julie Top-Nørgaard DOF

Cedergangen 23

2300 københavn S

Tlf.: 61692944

julie@herecomestrouble.dk

Seneste oversatte værk: Candace

Bushnell: “Carries dagbog – bind

1”, Lindhardt og Ringhof 2010

Mette-Marie Davidsen F

Søndre Gangsti 4

4690 Haslev

Tlf.: 20145037

mmd@commensense.dk

Seneste værk: ”Pengekuren”,

Pretty ink 2008

knud Erik Andersen F

Nøvlingvej 96

9260 Gistrup

Tlf.:23349809

knaebb@gmail.com

Seneste værk: “Unge på kant med

loven”, Borgen 2004

Birgita Bonde Hansen DOF

Utterslevvej 17F, 6. th.

2400 københavn Nv

Tlf.:31546321

birgita.hansen@live.dk

Seneste oversatte værk: “CUT –

filmen knækker”, Høst og Søn 2010

Poul Joachim Stender F

Bogoevej 1

4060 kirke Saaby

Tlf.: 40624482

PJS@km.dk

Seneste værk: “Med Gud i

sengen”, Unitas 2010

Qaali Schmidt-Sørensen F

Østerbro 63

4700 Præstø

Tlf.: 21798415

khaalisdk@yahoo.dk

www.qaali.dk

Seneste værk: “På taget af dommedag”,

CDR-Forlag 2008

FORFATTEREN

Forfatteren

iSSN 0105-0753

Nr.5-2010, 69. årgang

Udgives af Dansk Forfatterforening

Ansvarshavende: Lotte Garbers

Redaktør: Anna Bridgwater

Brigadevej 42, 2300 københavn S

Tlf. 21430811

anna@bridgwater.dk

Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater, Anna

Grue (S), karen Marie Sokkelund (DoF), ellen Boen (DoF

Supp), egon Clausen (F), erik Christiansen (BU), Niels Henningsen

(BU), Bodil Molich (ill.), Hanne Brandt (BU-supp),

erik Trigger (L), René Rasmussen (L), Merlin P. Mann (BU),

Sara Strand (web-redaktør)

Grafisk design: salomet grafik

Forsideillustration: Josefine Blom

Tryk: Pe-offset

indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens

meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.

eftertryk af illustrationer ikke tilladt.

Deadline til dette nummer var 11. august.

Udgivelsesdato 3. september.

Materiale til næste nummer, som udkommer 8. oktober,

skal være redaktionen i hænde senest 15. september.

Forfatteren udkommer otte gange om året.

Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening,

pris kr. 425.

DeADLiNeS

06 Udgivelse 8. oktober 2010

Deadline 20. september 2010

07 Udgivelse 12. november 2010

Deadline 20. oktober 2010

08 Udgivelse 17. december

Deadline 24. november 2010

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, stuen, 1401 københavn k

Telefon: 32955100

Fax: 32540115

Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk

www.danskforfatterforening.dk

Formand: Lotte Garbers

Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale.

formand@danskforfatterforening.dk

29272213

Advokat: Nanna Hummelmose

nh@danskforfatterforening.dk

kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15

Juridisk konsulent: Tomas Horneman

th@danskforfatterforening.dk

kontortid: ons 10-12 og 13-15

Bogholderi: knud Finnerup

bogholderi@danskforfatterforening.dk

Medlemsadministration m.m.:

Nena Wiinstedt, emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes

kommunikationskonsulent og webredaktør:

Sara Strand

ss@danskforfatterforening.dk

kursussekretær:

Mai Misfeldt

Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15

kursus@danskforfatterforening.dk

fra foreningen

Bestyrelsen

Lotte Garbers (fmd.), ellen

Boen (næstfmd.), Flemming

Madsen Poulsen (kasserer),

Sally Altschuler, egon Clausen,

Lise Bostrup, Lise Bidstrup, Aino

Roscher, Camilla Stockmar, Jo

Hermann og karsten Bjarnholt.

Suppleanter: Narcisa vucina og

ole Strandgaard

Gruppernes styrelser

S-gruppen

Jo Hermann (fmd.), jh@

artigeorddk, 28553895. Sanne

Udsen, Jakob vedelsby, Camilla

Stockmarr, Cecilie Rosdahl, Henriette

Rostrup, Anne Hjælmsø.

Suppleant: inge-Helene Fly

BU-gruppen (børne og ungdomslitteratur)

Lise Bidstrup (fmd.),

lisebidstrup@stofanet.dk, kåre

Bluitgen, erik Christiansen,

Henrik Nilaus, Birde Poulsen,

Merlin P. Mann, Bodil Molich, Annette

Herzog, Niels Henningsen.

Suppleanter: Brian Christensen,

Anette ellegård.

L-gruppen (lyrik)

karsten Bjarnholt (fmd.),

kbjarnholt@vip.cybercity.dk,

Cindy Lynn Brown (næstfmd.),

erik Trigger, Lonni krause, ole

Bundgaard. Suppleanter: Bo

Lille, Brian Pedersen Ørnbøl,

Narcisa vucina, Pia valentin

Lorentzen, René Rasmussen.

F-gruppen (faglitteratur)

www.faglitteratur.dk

ehon Clausen (fmd.) 39680002,

Niels Holm Svendsen (næstfmd.)

42424146, Frank egholm

Andersen (sekr.), Birgit knudsen

(kasserer), Lise Bostrup,

Flemming Madsen Poulsen,

kaare Øster. Suppleanter: Asger

Trier engberg, Søren Marquard

Frederiksen

DoF (Dansk oversætterforbund)

www.d-o-f.dk

ellen Boen (fmd.) 33118781,

Boen@webspeed.dk, kim

Lembek (næstfmd.), kirsten

vesterager (kasserer), Morten

visby, Jesper kistorp, Jon

Høyer, karen Mohr Sokkelund.

Suppleanter: Louise Ardenfeldt

Ravnild, Marie kopp

illustratorgruppen (sektion i

BU-gruppen)

Lars Munck (fmd),

www.illustratorgruppen.dk

kvindelige forfattere i DF

Birte kont, 35358611, birtekont@

mail.tele.dk

Seniorgruppen i DFF

Hanne Bistrup (fmd.), 29807711

hanne@bistrup.net, Henning

kirk (næstfmd), 44485380,

kirk@dadlnet.dk

Haiku-gruppen

Hanne Hansen, 35389531,

h.hanne@webspeed.dk

FORFATTEREN·5·2010 19


eolens bedste

I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening

de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres

René Rasmussen (L) er lic.phil. i litteraturvidenskab,

lektor i dansk litteratur på københavns Universitet og

bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse – et videnskabsteoretisk

perspektiv’ (2010) og ’Lettet’ (digte, 2009).

Der er tre milepæle, der står som

umiskendelige på lyrikkens vej.

Den første er Dylans sange, der

ikke kun gør sig som musik, men

rummer nogle af de mest spændende og

udfordrende tekster, der kan tænkes. Hans

særlige psykedeliske, episke og surrealistiske

verden udgør en særlig associationsbaggrund

for en række store digtere

i vores tid. De er samtidig brudstykker

af det ungdomsoprør, der løb ud i sandet,

brydetag med en amerikansk kultur, der på

nogle områder er løbet af sporet, som når

Gud beder Abraham om at ofre sin søn på

Highway 61, eller billeder på de katastrofer,

som bl.a. atombomben åbnede for. ”Der vil

falde en hård regn”, som en oversættelse

af en af Dylans berømte titler kunne se ud.

Men hans lyrik er også sproglige lege, overraskelser

eller chok, som når han siger, at

tiden er et jetfly, der bevæger sig for hurtigt,

eller at vi en dag vil banke på himlens dør.

Den tyske filosof og litteraturforsker

Th. W. Adorno hævdede dog, at denne dør

var definitivt lukket, og at der ikke kunne

skrives lyrik efter Auschwitz. Heldigvis

modsagde den store digter Poul Celan ham,

bl.a. med sit berømte digt: ’Dødsfuga’. Dette

digt står som en særlig mindesten over de

jøder, der blev brændt i nazistiske gaskamre,

som vel nok er den mest gruopvækkende

forbrydelse, der har ramt vestlige lande

nogensinde. Det er et digt, hvor de døde

påkaldes med billedet af asken – de døde er

ikke tunge, fordi de kun er aske – og hvor

20 FORFATTEREN·5·2010

gruen slås an med de gentagne ord: ”Døden

er en mester fra Tyskland”. Den lyriske

kraft fremgår også af den gentagne metafor

”sort mælk”. Når dette digt først er kommet

ind under huden, forbliver det der.

Jeg ved ikke, om Lars Skinnebachs digte

vil bevare samme plads blandt milepælene

som Dylan og Celan, men lige nu står de

der. Skinnebach er i øvrigt også inspireret

af Celans digte, og ligesom de to andre

digtere formår han at skrive i et sprog, der

gang på gang overrasker. Fortrolige vendinger

drejes en omgang, så de mister deres

fortrolighed, det ’jeg’, som taler i digtene,

viser sig nogle gange at være en mand, andre

gange en kvinde, og den politiske tråd

gløder i hans digte. De udgør desuden et alternativt

univers i forhold til de herskende

politiske opfattelser. Alt dette er den kraft,

der driver læsningen frem.

Disse tre digtere bør ingen have til

gode, men er nogen, som vi bør genlæse

og genhøre. Kun på den måde kan vi høre

det lyriske sprog, der blæser stærkt og flot i

vinden.·

More magazines by this user
Similar magazines