PowerPoint-indlæg af

sbi.dk

PowerPoint-indlæg af

SANDBJERG SEMINAR, IDEER OG DRØMMEBILLEDER

TROELS TROELSEN

Jeg er bror til Anders Troelsen

Vi har været forkælede børn der allerede dengang fik lov at

lave det vi selv syntes var sjovt. Vi fik prøvet mange interesser

af. Anders flest tror jeg.


Som nyuddannet arkitekt startede jeg hos Henning Larsens

Tegnestue (læs legestue) Jeg oplevede det som at fortsætte

arkitektskolen, nu med løn


Henning manglede forbindelser, der kunne skaffe opgaver, så

vi deltog i alle de konkurrencer vi kunne støve op, og jeg elskede

det. Vi eksperimenterede og vandt sjældent.

240

240


Indimellem bekymrede det mig lidt, at jeg ikke lærte andet.

Nu er der gået over 40 spændende år og jeg har stadig ikke lært

meget andet.


Det er 40 år hvor verden og arkitektfaget har ændret sig radikalt.

Det mærkes på arkitekturens praksis.

Tempoet er skruet op. Jeg kunne nå at ryge tre langsomme

piber tobak, mens jeg tænkte og skitserede. Nu sidder man

klæbet til en computerskærm eller haster fra aftale til aftale.


Plancher til projekterne var klippe klistre af blyants- eller tushtegninger

samt skitser og skrivemasinetekst der blev til fotostater

eller zinktryk. Akvareller blev brugt, når der skulle sælges.


Arbejdsmodeller i pap og finere modeller i træ, som vi fotograferede

og afprøvede i lyset, var vigtige.

244


Nu hvor alt foregår på computer, er modellerne blevet endnu

mere centrale.

Men både skitsen og modellen er efterhånden presset af de

nye computerværktøjer. Perfekte Illustrator-diagrammer erstatter

skitser og modellen infiltreres af pap og plastic skåret på

laser-cutter og modeldele fremstillet på 3D printer.

Modelfotos fortrænges af renderinger af 3D-modeller.

Selv om jeg stadig skitserer i hånden og selv bygger små arbejdsmodeller

bruger jeg også i 3D programmer, der er et

252

fascinerende værktøj, der ligner modellen hvor man skaber og

manipulerer formerne på skærmen idet man frit bevæger sig

rundt om og inden i figurerne.

Ulempen er at 3D programmer og naturalistiske renderinger giver

en stærk kontrol, som jeg tror stækker fantasien både hos

afsender og modtager.

Kontrollen undergraver drivkraften, der er drømmen om at

skabe noget der er større end os selv, uden helt at vide hvordan,

det skal kunne lade sig gøre.


Nu ønsker bygherrerne at se, hvad man får og forventer at

blive underholdt.

Det ses undertiden på arkitekturen, der let får en aura af bygget

rendering eller animation

Jeg mener arkitekturen skabes af alle sansningens elementer,

og at kroppens mellemkomst er afgørende for frembringelserne.

I fremstillingen af tegningen eller modellen mimer hånden

selve husets fremstilling.

Formidlingen af ideerne til bygherren ser jeg ikke som en adskilt

disciplin.

Det er de ideer, der hører til det særlige projekt der skal forklares.

Jeg mener, formidlingen vokser ud af skabelsesprocessen og

her får sproget betydning.


Foyer performance. Wide stairs used as audience seating

FOYERS

The foyers comprise the big, vertical space facing the Spuiplein.

The separate boxes envelop the different auditoriums making it

possible to organise separate arrangements without them disturbing

each other. Still, there will be transparency and views

between the boxes.

As a contrast to the large foyers, smaller rooms, indents and

alcoves provide a sense of intimacy in the building.

Lange tekster på en planche bliver sjældent læst, så jeg bruger

hellere en lidt tegneserieagtig beskrivelse hvor billeder, diagrammer

og skitser ledsages af korte tekstblokke

For mig har udviklingen af ideerne bag projekterne handlet om

indhold før formen.

På et tidspunkt har jeg interesseret mig for hvordan ideer opstod

og transformeredes fra projekt til projekt.

Når man skal prøve at finde en rød tråd og strukturere ideerne

bliver ordene uundværlige.

Jeg udformede en slags katalog, hvor temaer blev kædet sammen

indbyrdes og sammen med karakteristiske projekter.

Det handlede mere om hvordan ideernes blev til end om at

analysere færdige resultater.

Jeg tænkte, det kunne bruges som et værktøj for mig selv og

måske også for andre?


I det følgende vil jeg gennemgå nogle af temaerne og afslutte

med friske eksempler på uafgjorte konkurrenceprojekter.


HISTORIEN

MONUMENT - IKON

SYMBOL - GRAFISK TEGN

FIGUR - BAGGRUND

SYSTEM - BRUD

OSTEN OG HULLERNE

PLATEAU - PODIE

STUEPLANEN SOM RELIEF

DET STORE INDRE RUM

STRUKTURALISME

HUSET SOM BY

HUSET I HUSET

KOBLING - KNUDEPUNKT

PROMENADEN-SNITTET

SAMSPIL UDE - INDE

UDERUMMET -BÆRENDE ELEMENT

TRANSPARENS - LAGDELING

HUSET SOM LYSARMATUR

DEN FEMTE FACADE

8


En klassisk modernisme var

udgangspunktet, men der var

en tendens til det afklarede,

afgrænsede ”værk”.

Det var et naturligt udgangspunkt

med f.eks. en offentlig

bygning der skulle være symbol

eller orienteringspunkt.

Inspirationsbillede: En flisbrænder

ved et amerikansk

savværk.

MONUMENT / IKON


Eksempler:

Stavanger Koncerthus står som en ø i vigen overfor den gamle midtby.

18


Snit viser salene stablet ovenpå hinanden.


Plan viser koncertsalen som en kerne inden i den spiralformede foyer.


Nyt skuespilhus på Kongens Nytorv:

Foyeren er formet som et glastårn,

der står henover gaden i dialog med

”Stærekassen”


Patentkontor i Haag er formet som en lodret skive med enkeltkontorer

som celler i bikage. Det bliver et landmark ved motorvejen.


Riga koncerthus. Et vældigt billboard i floden overfor midtbyen.


Inspirationsbillede fra Fellini´s Satyricon og snitskitse i koncertsalen.


Domicil i Tbilisi. En mega-struktur der står i en slugt.


Würth koncert og kongrescenter i Sydtyskland fremstår som et

vulkankrater på en bakketop.


Koncerthus i Nicosia. Et stykke Cypriotisk landskab er trukket

op af undergrunden så underjordiske grotter blotlægges.


Moesgård Museum: et skrånende landskabsplateau bliver

stedets landmark.


Operahus i Dubai: en skrånende, perforeret og udhulet monolit

i lagunen.


PLATEAUET-PODIET

Et stort, udendørs, socialt mødested,

en urban campus.

Det store plan bringer komplekset af

bygninger sammen som ét, monumentalt,

arkitektonisk værk.


Inspirationsbilleder: Kinesiske rismarker med klipper og

Chandigarh modelfoto.


Eksempler:

Universitetet i Stockholm. Plateauet samler de forskellige bygninger

til en monumental, bymæssig campus.


Kirke i Torslanda ved Göteborg.

Enkeltfunktionernes

symbolske kegler samles af

plateauet.


Snitmodel med funktionssammenhængen under plateauet


Moesgård Museum. Et skrånende plateau bliver stedets attraktion

og danner tag over museets forskellige funktioner.


Kig fra museets indre til terrassen nedfældet i taget.


Inspirationsbillede: Romerbyen

Timgad.

STRUKTURALISME

Den overdækkede by som modrene ramme

om menneskers liv.


Eksempler:

Udenrigsministerium på Frederiksholmen: En by med gammelt

og nyt under glas.


Snitmodel af bygningen.


Operahus i Göteborg: En terrasseret bjergby under glas med

salene som huler.


Modelfoto der viser stueplanets modellering.


Steinberg Galleria Emmanuele i Milano og Candelis, Josic,

Woods: Freie Universität, Berlin


Eksempler:

Trondheim Universitet: Universitetet som indendørs by med

glasoverdækkede gader.


Modelfoto af gade.


Skitse af gadekryds og udsnit af bystruktur


Universitet i Reykjavik: Senere, radial variant.


Patentkontor Haag: Vertikal bystruktur i dialog med omgivende by.


Facadebillede.


Rike området, Tbilisi: Bystruktur samlet af skrånende tagflader.


HUSET SOM BY

Husets indre formes som byrum. Store byggeprogrammer

får derved et indre, samlende element.

Inspirationsbillede: Katharina Klosteret på Sinai.


Eksempler:

Ministry of Foreign Affairs, Riyadh: En monumentalbygning får

araberbyens souker og patioer som indre struktur.


Gadebillede med lysåbninger i taget.


Handelshøjskolen på Frederiksberg: Indre gader med lysspalte

i taget og ottekantede torve danner skolens indre orientering.


Frederiksberg Gymnasium: Skolemiljøet er formet som en

landsby med stræder og gårdhaver over aula og gymnastiksal.


Fagkole i Stavanger: Skolen er formet som indendørs by med

forskellige håndværkerkvarterer omkring landsbytorvet.


Snit i skolen, der som en stor kasseform svæver over det skrånende

terræn.


Aalborg Musikhus og arkitektskole: En serie af bånd formet

som musikalske svingninger overdækker en by for arkitektur

og musik.


Modelfoto fra fjorden.


Modelfoto af taglandskab.


Billede af indgang.


Moesgård Museum. Udstillingerne under den skrå taghave er

formet som en terrasseret by.


Universitet i Reykjavik. Det indre gadesystem af cirkler og radialer

udgår fra centralt torv.


Diplomatskole i Riyadh. Et slør af stål og natursten skaber

skygge for en indre oaseby.


Rike området, Tbilisi. Gader og torve under et prismatisk taglandskab.


Domicil i Tbilisi. Vertikal by med udendørs torverum.


Modelfoto med floden der løber gennem husets base.


Dramacenter i Sundsvall. Taget er formet som et delta og overdækker

en teaterby af scener og auditorier.


Modelfoto af byen under taget.


Inspirationsbillede: Kirke i Etiopien

HUSET I HUSET

Bygningsanlæggets centrale funktion artikuleres

som samlingspunkt.


Eksempler:

Tilbygning til Glyptoteket. Tilbygningen spiller sammen med

den eksisterende, monumentale arkitektur som et fritstående

skrin i den indre gård.


Musikhus i København. Den store koncertsal står som et kultobjekt

i en indre gård.


Helsinge Teater. Salen står som en muret blok i en stor trælade.


Aalborg musikhus. Musiksalene står som selvstændige bygningselementer

under de foldede skaller.


Auditorium ved Frederiksberg Slot. Et indre hi-tech skrin forvandler

den flotte, gamle ridehal til auditorium.


Auditorium til Danmarks Designskole. Auditoriet står som et

stort, stofbeklædt designobjekt i den smukke gård.


Modelfoto af auditoriet.


Huset ligner en snittegning med en ”promenade architecturale”

gennem huset.

PROMENADEN - SNITTET

Inspirationsbillede: Romersk ruin.


Eksempler:

Operahus i Göteborg. En opstigning via terrasser under det

skrånende glastag foldes ind i salenes balkoner.


Modelbillede uden tag.


Riga koncerthus. Promenaden på tangen fortsætter op gennem

huset til den svævende koncertsal.


Operahus Dubai. Fra ankomsten under vandniveau skabes et

forløb op til operasalens balkoner og til husets taghaver.


Inspirationsbillede: Sarkhej bassinet i Ahmedabad.

UDERUMMET - BÆRENDE ELEMENT

Rummet mellem husene er det primære,

arkitektoniske element.


Eksempler:

Museum Würth, Sydtyskland. Museumspladsen, indfattet i bygningen

iscenesætter udsigten over middelalderbyen.


Würth koncert og kongrescenter i Sydtyskland. Vulkankrateret

samler centrets funktioner og iscenesætter udsigten over det

storslåede landskab.


Modelbillede fra krateret.


Nyt skuespilhus på Kongens Nytorv. Tordenskjoldsgade kronet

af Stærekassen og det nye foyertårn bliver en ny dynamisk

teaterplads.


Snitmodel af foyertårnet.


Roskilde Universitetscenter. Nye samlende landskabsrum dannes

af de L-formede nybygninger sammen med den eksisterende

bebyggelse.


KUA, Amager. Den centrale vandflade med øer og broer bliver

det nye universitets hjerte.


Moesgård museum. Den skrå tagflade med den nedfældede

plads bliver det nye museums identitet.


Domicil i Tbilisi. Etagehaver og pladser bliver mega-strukturens byrum.


HUSET SOM LYSARMATUR

Dagslyset iscenesætter arkitekturen.


Inspirationsbilleder: Lysstråler i fabrikshal, lys i woodburner,

hus i Pompei.


Århus kapelkremarorium. Lyset i ovenlysspalten

symboliserer sværdet der skiller liv og død.

Eksempler:

Randers kirke. Strejflyset iscenesætter loftet som bunden af et

skib.


Ministry of Foreign Affairs, Riyadh.

Små huller I taget dramatiserer det

lodrette sollys.


Handelshøjskolen på Frederiksberg. Lysspalten fra øst til vest

skaber gennem dagen en dramatisk variation af lyset i gaden.


Diplomatskole i Riyadh. Sløret af stål og natursten over oasehaven

filtrerer det stærke sollys.


Kirke i Torslanda ved Göteborg. Drejelige spjæld i keglerne

regulerer dagslysindfaldet.


Operahus Dubai. Slidser og perforeringer iscenesætter dagslyset

i det skyggefulde indre.


Perspektiv af foyerindsejlingen.


Viborg Rådhus. Tagets foldninger

kaster sammen med

balkonforkanterne dagslyset

dybt ned i atriet.

Koncerthus Reykjavik: Facadens

”kvasi brikker” af coated

glas skaber magisk lys i foyeren.


DEN FEMTE FACADE

Husets ansigt mod himlen er hovedfacaden.


Inspirationsbilleder: Have-ø ved Amber Palace, Rajastan.

Kina hulebyer, taghave VPRO TV-station.


Eksempler:

Fagkole i Stavanger. Et indre rampeforløb fører op til taghaven

med udsigt over fjord og fjelde.


Rike området, Tbilisi. Det krystallinske

taglandskab bliver

den nye bydels identitet.


Koncerthus i Nicosia. Tagets terrasserede landskab bliver kulturcentrets

symbolske hovedfacade.


Ideskitser


Snitmodel.

70


Moesgård museum. Den skrånende taghave bliver husets hovedfacade.


KOBLING - HÆNGSEL

MONUMENT - IKON

OSTEN OG HULLERNE

TRANSPARENS - LAGDELING

HUSET I HUSET

DET STORE INDRE RUM

HUSET SOM LYSARMATUR

SYSTEM - BRUD

Temaerne er forskellige og alligevel beslægtede. De kan udvikles,

slås sammen og omdefineres. Diagrammet er forsøg på et

overblik.

STRUKTURALISME

HUSET SOM BY

FIGUR - BAGGRUND

SYMBOL - GRAFISK TEGN

SAMSPIL UDE - INDE

UDERUMMET -

BÆRENDE ELEMENT

DEN FEMTE FACADE

PLATEAU - PODIE

STUEPLANEN SOM RELIEF


TRYLLEESKEN NASJONALMUSEET PÅ VESTBANEN

OSLO

I den åbne internationale konkurrence om Oslo nationalmuseum

fik vi en tredjeplads efter en anden runde med 6 deltagere.

Den endelige afgørelse af hvilket projekt der skal udføres sker i

en ekstra fase med det norske Statsbygg og i Haag konkurrencen

konkurrerer vi med 20 hollandske og internationale firmaer

om at komme med i en slutrunde med tre deltagere.

Det nye museum skal samle forskellige kunstarter: maleri,

skulptur, design og kunsthåndværk.

Hovedtrækket er en stor canyon der udgør museets cirkulation

og samtidig skaber en symbiose mellem museum og omgivelser.


Museet ligger centralt i Oslo ved Pipervika, hvor det indgår i

en treenighed med Rådhuset og fæstningen Akershus.


Opstigningen til et udsigtspunkt højt over omgivelserne mimer

norsk bjergnatur.


Canyonen rummer pausearealer med udsigt og udstillinger der

tåler dagslys.


Oplevelsen af Rådhusplads og museum bliver en arkitektonisk enhed.


Facaden får dybde som en canyon i et fjeldmassiv.


Den lyse canyon sammenbinder de mange, forskellige udstillinger.


Canyonen giver kontakt med den omgivende by, der ses fra

forskellig vinkel og højde.

Museets store ”canyon” og utsikten over de storslåtte omgivelsene smelter sammen

11


Fra canyonen udgår uafhængige bevægelser gennem udstillingerne.


I den mindre skala skabes sammen med de eksisterende stationsbygninger

en lille by i byen.


Museumsbyen bliver introduktion til Aker Brygge.


Det skapes dialog mellom museet og Rådhuset

Kunsttårnet danner væg i Rådhuspladsen.

17


THE CITY SCENE

HAAG´

Projektet erstatter det gamle danseteater af Koolhaas med et

kæmpekompleks af nye sale for koncerter, dans, opera, drama,

skoler for musik og dans samt offentlige kulturinstitutioner.

Den ny bygning betyder en mangedobling af bebyggelsesgraden.

Huset vender front mod byens hovedstrøg.

1


Der skabes dialog med den fine Nieuwe Kerk.


+ =

Ideen er at forme huset som et ”dukkehus” der viser sine aktiviteter

mod forpladsen med en Mondrian inspireret facade.

Niew De Stijl


site plan 1:1000

RABBIJN MAARSSENPLEIN KERKTUIN

NIEUWE KERK

SPUIPLEIN

En plads på tværs af hovedstrøget sammenbinder kirken og

kulturcenteret.

SPUI

stadhuis

A

MAIN

ENTRANCE

TURFMARKT

LOADING ENTRANCE

A

WIJNHAVEN-

KWARTIER

SCHEDELDOEKSHAVEN

5


6

Kirke og musikhus spiller sammen hen over byens hovedstrøg.


Bygningens eksponerede sale spiller skalamæssigt sammen

med kirken, medens den mere massive bagkrop relaterer sig

til den bagvedliggende kommercielle bebyggelse.


Salene er indfattet i foyer-æsker, der indbyrdes er forbundne

med et storslået forløb af trapper og terrasser.

9


Facaden viser samspil med omgivelser i lille og stor skala.


Fra forpladsen udgår et forløb af trapper op gennem huset.


section AA 1:200

foyer

control

room

foyer

2. balcony

1. balcony

2. balcony

1. balcony

ndt - studios

dance/opera auditorium

stalls

cafè

concert auditorium

stalls

technical area

Salene er stablet over hinanden med publikumsfoyerer vendt

mod byens hovedstrøg.

ndt

ndt

orchestra pit

platform

stage

shops

parking -01

parking -02

kc

choir

kc

ndt

ndt

ndt

foyer

ro

conference

room

back stage

15


Inspiration: Scene-skitse af Alexandra Exter.


28

Trapper fra indgangen fører publikum op i musikhuset.


PS. De to konkurrencer blev afgjort med Kleihues som vinder

af Oslo museet og Zaha Hadid som vinder af Haag projektet.

Tegnestuen

Tegnestuen har ca. 125 medarbejdere heraf ca. 100 arkitekter.

Vi har kontorer i Island, Riyadh og Syrien. Størstedelen af omsætningen

er i udenlandske opgaver.

Vi mærker globaliseringen i mødet med fremmede kulturer

med helt andre værdier og samtidig i en stadig skarpere priskonkurrence.

Bygherrerne er oftere investorer, der prioriterer

en gnidningsfri afvikling af projekter med et diffust program,

mens en intens proces med brugerne bliver sjældnere.

Filmanimationer har vi lavet til adskillige projekter. 3D modeller

er blevet en naturlig del af skitseringen, men en 3D model som

bygherren selv kan bevæge sig rundt i har vi kun prøver et par

gange, hvor det ikke forekom at være særligt inspirerende for

bygherren.

Ny teknologi muliggør 3D demonstrationer hvor genstanden

opleves frit svævende i rummet og man kan forestille sig animationer

hvor man gennem særlige briller oplever en ny bygning

idet man bevæger sig rundt på selve stedet for projektet.

En anden ting er at teknologierne påvirker arkitekturen, idet

de nye programmer understøtter komplekse, organiske former

der lader sig printe i modelskala og efterhånden også i større

skala, f.eks. computerstyret fræsning som støbeforme.

Udviklingen af teknologier i formidling og byggemetoder er i

hastig udvikling, samtidig med at der administrativt tænkes i

hurtige, effektive processer.

Udviklingen forekommer mere uforudsigelig end nogensinde.

Bevæger vi os mod en formorienteret underholdning i arkitekturen

eller mod rationel minimalisme?

Jeg ser opgavernes unikke indhold, der er svært håndgribelige

forhold i tid og sted, som den inspiration, der skaber det uforudsigelige.

Her ser jeg mine historiske temaer er dynamiske størrelser, der

skal udvikles sammen med opgaverne.

More magazines by this user
Similar magazines