PowerPoint-indlæg af
SANDBJERG SEMINAR, IDEER OG DRØMMEBILLEDER
TROELS TROELSEN
Jeg er bror til Anders Troelsen
Vi har været forkælede børn der allerede dengang fik lov at
lave det vi selv syntes var sjovt. Vi fik prøvet mange interesser
af. Anders flest tror jeg.
Som nyuddannet arkitekt startede jeg hos Henning Larsens
Tegnestue (læs legestue) Jeg oplevede det som at fortsætte
arkitektskolen, nu med løn
Henning manglede forbindelser, der kunne skaffe opgaver, så
vi deltog i alle de konkurrencer vi kunne støve op, og jeg elskede
det. Vi eksperimenterede og vandt sjældent.
240
240
Indimellem bekymrede det mig lidt, at jeg ikke lærte andet.
Nu er der gået over 40 spændende år og jeg har stadig ikke lært
meget andet.
Det er 40 år hvor verden og arkitektfaget har ændret sig radikalt.
Det mærkes på arkitekturens praksis.
Tempoet er skruet op. Jeg kunne nå at ryge tre langsomme
piber tobak, mens jeg tænkte og skitserede. Nu sidder man
klæbet til en computerskærm eller haster fra aftale til aftale.
Plancher til projekterne var klippe klistre af blyants- eller tushtegninger
samt skitser og skrivemasinetekst der blev til fotostater
eller zinktryk. Akvareller blev brugt, når der skulle sælges.
Arbejdsmodeller i pap og finere modeller i træ, som vi fotograferede
og afprøvede i lyset, var vigtige.
244
Nu hvor alt foregår på computer, er modellerne blevet endnu
mere centrale.
Men både skitsen og modellen er efterhånden presset af de
nye computerværktøjer. Perfekte Illustrator-diagrammer erstatter
skitser og modellen infiltreres af pap og plastic skåret på
laser-cutter og modeldele fremstillet på 3D printer.
Modelfotos fortrænges af renderinger af 3D-modeller.
Selv om jeg stadig skitserer i hånden og selv bygger små arbejdsmodeller
bruger jeg også i 3D programmer, der er et
252
fascinerende værktøj, der ligner modellen hvor man skaber og
manipulerer formerne på skærmen idet man frit bevæger sig
rundt om og inden i figurerne.
Ulempen er at 3D programmer og naturalistiske renderinger giver
en stærk kontrol, som jeg tror stækker fantasien både hos
afsender og modtager.
Kontrollen undergraver drivkraften, der er drømmen om at
skabe noget der er større end os selv, uden helt at vide hvordan,
det skal kunne lade sig gøre.
Nu ønsker bygherrerne at se, hvad man får og forventer at
blive underholdt.
Det ses undertiden på arkitekturen, der let får en aura af bygget
rendering eller animation
Jeg mener arkitekturen skabes af alle sansningens elementer,
og at kroppens mellemkomst er afgørende for frembringelserne.
I fremstillingen af tegningen eller modellen mimer hånden
selve husets fremstilling.
Formidlingen af ideerne til bygherren ser jeg ikke som en adskilt
disciplin.
Det er de ideer, der hører til det særlige projekt der skal forklares.
Jeg mener, formidlingen vokser ud af skabelsesprocessen og
her får sproget betydning.
Foyer performance. Wide stairs used as audience seating
FOYERS
The foyers comprise the big, vertical space facing the Spuiplein.
The separate boxes envelop the different auditoriums making it
possible to organise separate arrangements without them disturbing
each other. Still, there will be transparency and views
between the boxes.
As a contrast to the large foyers, smaller rooms, indents and
alcoves provide a sense of intimacy in the building.
Lange tekster på en planche bliver sjældent læst, så jeg bruger
hellere en lidt tegneserieagtig beskrivelse hvor billeder, diagrammer
og skitser ledsages af korte tekstblokke
For mig har udviklingen af ideerne bag projekterne handlet om
indhold før formen.
På et tidspunkt har jeg interesseret mig for hvordan ideer opstod
og transformeredes fra projekt til projekt.
Når man skal prøve at finde en rød tråd og strukturere ideerne
bliver ordene uundværlige.
Jeg udformede en slags katalog, hvor temaer blev kædet sammen
indbyrdes og sammen med karakteristiske projekter.
Det handlede mere om hvordan ideernes blev til end om at
analysere færdige resultater.
Jeg tænkte, det kunne bruges som et værktøj for mig selv og
måske også for andre?
I det følgende vil jeg gennemgå nogle af temaerne og afslutte
med friske eksempler på uafgjorte konkurrenceprojekter.
HISTORIEN
MONUMENT - IKON
SYMBOL - GRAFISK TEGN
FIGUR - BAGGRUND
SYSTEM - BRUD
OSTEN OG HULLERNE
PLATEAU - PODIE
STUEPLANEN SOM RELIEF
DET STORE INDRE RUM
STRUKTURALISME
HUSET SOM BY
HUSET I HUSET
KOBLING - KNUDEPUNKT
PROMENADEN-SNITTET
SAMSPIL UDE - INDE
UDERUMMET -BÆRENDE ELEMENT
TRANSPARENS - LAGDELING
HUSET SOM LYSARMATUR
DEN FEMTE FACADE
8
En klassisk modernisme var
udgangspunktet, men der var
en tendens til det afklarede,
afgrænsede ”værk”.
Det var et naturligt udgangspunkt
med f.eks. en offentlig
bygning der skulle være symbol
eller orienteringspunkt.
Inspirationsbillede: En flisbrænder
ved et amerikansk
savværk.
MONUMENT / IKON
Eksempler:
Stavanger Koncerthus står som en ø i vigen overfor den gamle midtby.
18
Snit viser salene stablet ovenpå hinanden.
Plan viser koncertsalen som en kerne inden i den spiralformede foyer.
Nyt skuespilhus på Kongens Nytorv:
Foyeren er formet som et glastårn,
der står henover gaden i dialog med
”Stærekassen”
Patentkontor i Haag er formet som en lodret skive med enkeltkontorer
som celler i bikage. Det bliver et landmark ved motorvejen.
Riga koncerthus. Et vældigt billboard i floden overfor midtbyen.
Inspirationsbillede fra Fellini´s Satyricon og snitskitse i koncertsalen.
Domicil i Tbilisi. En mega-struktur der står i en slugt.
Würth koncert og kongrescenter i Sydtyskland fremstår som et
vulkankrater på en bakketop.
Koncerthus i Nicosia. Et stykke Cypriotisk landskab er trukket
op af undergrunden så underjordiske grotter blotlægges.
Moesgård Museum: et skrånende landskabsplateau bliver
stedets landmark.
Operahus i Dubai: en skrånende, perforeret og udhulet monolit
i lagunen.
PLATEAUET-PODIET
Et stort, udendørs, socialt mødested,
en urban campus.
Det store plan bringer komplekset af
bygninger sammen som ét, monumentalt,
arkitektonisk værk.
Inspirationsbilleder: Kinesiske rismarker med klipper og
Chandigarh modelfoto.
Eksempler:
Universitetet i Stockholm. Plateauet samler de forskellige bygninger
til en monumental, bymæssig campus.
Kirke i Torslanda ved Göteborg.
Enkeltfunktionernes
symbolske kegler samles af
plateauet.
Snitmodel med funktionssammenhængen under plateauet
Moesgård Museum. Et skrånende plateau bliver stedets attraktion
og danner tag over museets forskellige funktioner.
Kig fra museets indre til terrassen nedfældet i taget.
Inspirationsbillede: Romerbyen
Timgad.
STRUKTURALISME
Den overdækkede by som modrene ramme
om menneskers liv.
Eksempler:
Udenrigsministerium på Frederiksholmen: En by med gammelt
og nyt under glas.
Snitmodel af bygningen.
Operahus i Göteborg: En terrasseret bjergby under glas med
salene som huler.
Modelfoto der viser stueplanets modellering.
Steinberg Galleria Emmanuele i Milano og Candelis, Josic,
Woods: Freie Universität, Berlin
Eksempler:
Trondheim Universitet: Universitetet som indendørs by med
glasoverdækkede gader.
Modelfoto af gade.
Skitse af gadekryds og udsnit af bystruktur
Universitet i Reykjavik: Senere, radial variant.
Patentkontor Haag: Vertikal bystruktur i dialog med omgivende by.
Facadebillede.
Rike området, Tbilisi: Bystruktur samlet af skrånende tagflader.
HUSET SOM BY
Husets indre formes som byrum. Store byggeprogrammer
får derved et indre, samlende element.
Inspirationsbillede: Katharina Klosteret på Sinai.
Eksempler:
Ministry of Foreign Affairs, Riyadh: En monumentalbygning får
araberbyens souker og patioer som indre struktur.
Gadebillede med lysåbninger i taget.
Handelshøjskolen på Frederiksberg: Indre gader med lysspalte
i taget og ottekantede torve danner skolens indre orientering.
Frederiksberg Gymnasium: Skolemiljøet er formet som en
landsby med stræder og gårdhaver over aula og gymnastiksal.
Fagkole i Stavanger: Skolen er formet som indendørs by med
forskellige håndværkerkvarterer omkring landsbytorvet.
Snit i skolen, der som en stor kasseform svæver over det skrånende
terræn.
Aalborg Musikhus og arkitektskole: En serie af bånd formet
som musikalske svingninger overdækker en by for arkitektur
og musik.
Modelfoto fra fjorden.
Modelfoto af taglandskab.
Billede af indgang.
Moesgård Museum. Udstillingerne under den skrå taghave er
formet som en terrasseret by.
Universitet i Reykjavik. Det indre gadesystem af cirkler og radialer
udgår fra centralt torv.
Diplomatskole i Riyadh. Et slør af stål og natursten skaber
skygge for en indre oaseby.
Rike området, Tbilisi. Gader og torve under et prismatisk taglandskab.
Domicil i Tbilisi. Vertikal by med udendørs torverum.
Modelfoto med floden der løber gennem husets base.
Dramacenter i Sundsvall. Taget er formet som et delta og overdækker
en teaterby af scener og auditorier.
Modelfoto af byen under taget.
Inspirationsbillede: Kirke i Etiopien
HUSET I HUSET
Bygningsanlæggets centrale funktion artikuleres
som samlingspunkt.
Eksempler:
Tilbygning til Glyptoteket. Tilbygningen spiller sammen med
den eksisterende, monumentale arkitektur som et fritstående
skrin i den indre gård.
Musikhus i København. Den store koncertsal står som et kultobjekt
i en indre gård.
Helsinge Teater. Salen står som en muret blok i en stor trælade.
Aalborg musikhus. Musiksalene står som selvstændige bygningselementer
under de foldede skaller.
Auditorium ved Frederiksberg Slot. Et indre hi-tech skrin forvandler
den flotte, gamle ridehal til auditorium.
Auditorium til Danmarks Designskole. Auditoriet står som et
stort, stofbeklædt designobjekt i den smukke gård.
Modelfoto af auditoriet.
Huset ligner en snittegning med en ”promenade architecturale”
gennem huset.
PROMENADEN - SNITTET
Inspirationsbillede: Romersk ruin.
Eksempler:
Operahus i Göteborg. En opstigning via terrasser under det
skrånende glastag foldes ind i salenes balkoner.
Modelbillede uden tag.
Riga koncerthus. Promenaden på tangen fortsætter op gennem
huset til den svævende koncertsal.
Operahus Dubai. Fra ankomsten under vandniveau skabes et
forløb op til operasalens balkoner og til husets taghaver.
Inspirationsbillede: Sarkhej bassinet i Ahmedabad.
UDERUMMET - BÆRENDE ELEMENT
Rummet mellem husene er det primære,
arkitektoniske element.
Eksempler:
Museum Würth, Sydtyskland. Museumspladsen, indfattet i bygningen
iscenesætter udsigten over middelalderbyen.
Würth koncert og kongrescenter i Sydtyskland. Vulkankrateret
samler centrets funktioner og iscenesætter udsigten over det
storslåede landskab.
Modelbillede fra krateret.
Nyt skuespilhus på Kongens Nytorv. Tordenskjoldsgade kronet
af Stærekassen og det nye foyertårn bliver en ny dynamisk
teaterplads.
Snitmodel af foyertårnet.
Roskilde Universitetscenter. Nye samlende landskabsrum dannes
af de L-formede nybygninger sammen med den eksisterende
bebyggelse.
KUA, Amager. Den centrale vandflade med øer og broer bliver
det nye universitets hjerte.
Moesgård museum. Den skrå tagflade med den nedfældede
plads bliver det nye museums identitet.
Domicil i Tbilisi. Etagehaver og pladser bliver mega-strukturens byrum.
HUSET SOM LYSARMATUR
Dagslyset iscenesætter arkitekturen.
Inspirationsbilleder: Lysstråler i fabrikshal, lys i woodburner,
hus i Pompei.
Århus kapelkremarorium. Lyset i ovenlysspalten
symboliserer sværdet der skiller liv og død.
Eksempler:
Randers kirke. Strejflyset iscenesætter loftet som bunden af et
skib.
Ministry of Foreign Affairs, Riyadh.
Små huller I taget dramatiserer det
lodrette sollys.
Handelshøjskolen på Frederiksberg. Lysspalten fra øst til vest
skaber gennem dagen en dramatisk variation af lyset i gaden.
Diplomatskole i Riyadh. Sløret af stål og natursten over oasehaven
filtrerer det stærke sollys.
Kirke i Torslanda ved Göteborg. Drejelige spjæld i keglerne
regulerer dagslysindfaldet.
Operahus Dubai. Slidser og perforeringer iscenesætter dagslyset
i det skyggefulde indre.
Perspektiv af foyerindsejlingen.
Viborg Rådhus. Tagets foldninger
kaster sammen med
balkonforkanterne dagslyset
dybt ned i atriet.
Koncerthus Reykjavik: Facadens
”kvasi brikker” af coated
glas skaber magisk lys i foyeren.
DEN FEMTE FACADE
Husets ansigt mod himlen er hovedfacaden.
Inspirationsbilleder: Have-ø ved Amber Palace, Rajastan.
Kina hulebyer, taghave VPRO TV-station.
Eksempler:
Fagkole i Stavanger. Et indre rampeforløb fører op til taghaven
med udsigt over fjord og fjelde.
Rike området, Tbilisi. Det krystallinske
taglandskab bliver
den nye bydels identitet.
Koncerthus i Nicosia. Tagets terrasserede landskab bliver kulturcentrets
symbolske hovedfacade.
Ideskitser
Snitmodel.
70
Moesgård museum. Den skrånende taghave bliver husets hovedfacade.
KOBLING - HÆNGSEL
MONUMENT - IKON
OSTEN OG HULLERNE
TRANSPARENS - LAGDELING
HUSET I HUSET
DET STORE INDRE RUM
HUSET SOM LYSARMATUR
SYSTEM - BRUD
Temaerne er forskellige og alligevel beslægtede. De kan udvikles,
slås sammen og omdefineres. Diagrammet er forsøg på et
overblik.
STRUKTURALISME
HUSET SOM BY
FIGUR - BAGGRUND
SYMBOL - GRAFISK TEGN
SAMSPIL UDE - INDE
UDERUMMET -
BÆRENDE ELEMENT
DEN FEMTE FACADE
PLATEAU - PODIE
STUEPLANEN SOM RELIEF
TRYLLEESKEN NASJONALMUSEET PÅ VESTBANEN
OSLO
I den åbne internationale konkurrence om Oslo nationalmuseum
fik vi en tredjeplads efter en anden runde med 6 deltagere.
Den endelige afgørelse af hvilket projekt der skal udføres sker i
en ekstra fase med det norske Statsbygg og i Haag konkurrencen
konkurrerer vi med 20 hollandske og internationale firmaer
om at komme med i en slutrunde med tre deltagere.
Det nye museum skal samle forskellige kunstarter: maleri,
skulptur, design og kunsthåndværk.
Hovedtrækket er en stor canyon der udgør museets cirkulation
og samtidig skaber en symbiose mellem museum og omgivelser.
Museet ligger centralt i Oslo ved Pipervika, hvor det indgår i
en treenighed med Rådhuset og fæstningen Akershus.
Opstigningen til et udsigtspunkt højt over omgivelserne mimer
norsk bjergnatur.
Canyonen rummer pausearealer med udsigt og udstillinger der
tåler dagslys.
Oplevelsen af Rådhusplads og museum bliver en arkitektonisk enhed.
Facaden får dybde som en canyon i et fjeldmassiv.
Den lyse canyon sammenbinder de mange, forskellige udstillinger.
Canyonen giver kontakt med den omgivende by, der ses fra
forskellig vinkel og højde.
Museets store ”canyon” og utsikten over de storslåtte omgivelsene smelter sammen
11
Fra canyonen udgår uafhængige bevægelser gennem udstillingerne.
I den mindre skala skabes sammen med de eksisterende stationsbygninger
en lille by i byen.
Museumsbyen bliver introduktion til Aker Brygge.
Det skapes dialog mellom museet og Rådhuset
Kunsttårnet danner væg i Rådhuspladsen.
17
THE CITY SCENE
HAAG´
Projektet erstatter det gamle danseteater af Koolhaas med et
kæmpekompleks af nye sale for koncerter, dans, opera, drama,
skoler for musik og dans samt offentlige kulturinstitutioner.
Den ny bygning betyder en mangedobling af bebyggelsesgraden.
Huset vender front mod byens hovedstrøg.
1
Der skabes dialog med den fine Nieuwe Kerk.
+ =
Ideen er at forme huset som et ”dukkehus” der viser sine aktiviteter
mod forpladsen med en Mondrian inspireret facade.
Niew De Stijl
site plan 1:1000
RABBIJN MAARSSENPLEIN KERKTUIN
NIEUWE KERK
SPUIPLEIN
En plads på tværs af hovedstrøget sammenbinder kirken og
kulturcenteret.
SPUI
stadhuis
A
MAIN
ENTRANCE
TURFMARKT
LOADING ENTRANCE
A
WIJNHAVEN-
KWARTIER
SCHEDELDOEKSHAVEN
5
6
Kirke og musikhus spiller sammen hen over byens hovedstrøg.
Bygningens eksponerede sale spiller skalamæssigt sammen
med kirken, medens den mere massive bagkrop relaterer sig
til den bagvedliggende kommercielle bebyggelse.
Salene er indfattet i foyer-æsker, der indbyrdes er forbundne
med et storslået forløb af trapper og terrasser.
9
Facaden viser samspil med omgivelser i lille og stor skala.
Fra forpladsen udgår et forløb af trapper op gennem huset.
section AA 1:200
foyer
control
room
foyer
2. balcony
1. balcony
2. balcony
1. balcony
ndt - studios
dance/opera auditorium
stalls
cafè
concert auditorium
stalls
technical area
Salene er stablet over hinanden med publikumsfoyerer vendt
mod byens hovedstrøg.
ndt
ndt
orchestra pit
platform
stage
shops
parking -01
parking -02
kc
choir
kc
ndt
ndt
ndt
foyer
ro
conference
room
back stage
15
Inspiration: Scene-skitse af Alexandra Exter.
28
Trapper fra indgangen fører publikum op i musikhuset.
PS. De to konkurrencer blev afgjort med Kleihues som vinder
af Oslo museet og Zaha Hadid som vinder af Haag projektet.
Tegnestuen
Tegnestuen har ca. 125 medarbejdere heraf ca. 100 arkitekter.
Vi har kontorer i Island, Riyadh og Syrien. Størstedelen af omsætningen
er i udenlandske opgaver.
Vi mærker globaliseringen i mødet med fremmede kulturer
med helt andre værdier og samtidig i en stadig skarpere priskonkurrence.
Bygherrerne er oftere investorer, der prioriterer
en gnidningsfri afvikling af projekter med et diffust program,
mens en intens proces med brugerne bliver sjældnere.
Filmanimationer har vi lavet til adskillige projekter. 3D modeller
er blevet en naturlig del af skitseringen, men en 3D model som
bygherren selv kan bevæge sig rundt i har vi kun prøver et par
gange, hvor det ikke forekom at være særligt inspirerende for
bygherren.
Ny teknologi muliggør 3D demonstrationer hvor genstanden
opleves frit svævende i rummet og man kan forestille sig animationer
hvor man gennem særlige briller oplever en ny bygning
idet man bevæger sig rundt på selve stedet for projektet.
En anden ting er at teknologierne påvirker arkitekturen, idet
de nye programmer understøtter komplekse, organiske former
der lader sig printe i modelskala og efterhånden også i større
skala, f.eks. computerstyret fræsning som støbeforme.
Udviklingen af teknologier i formidling og byggemetoder er i
hastig udvikling, samtidig med at der administrativt tænkes i
hurtige, effektive processer.
Udviklingen forekommer mere uforudsigelig end nogensinde.
Bevæger vi os mod en formorienteret underholdning i arkitekturen
eller mod rationel minimalisme?
Jeg ser opgavernes unikke indhold, der er svært håndgribelige
forhold i tid og sted, som den inspiration, der skaber det uforudsigelige.
Her ser jeg mine historiske temaer er dynamiske størrelser, der
skal udvikles sammen med opgaverne.
![[pdf] forprojekt om håndhygiejne i dagpleje - Statens ...](https://img.yumpu.com/26032461/1/184x260/pdf-forprojekt-om-haandhygiejne-i-dagpleje-statens-.jpg?quality=85)
![[pdf] SLIP FORTÆLLINGEN LØS](https://img.yumpu.com/18486872/1/185x260/pdf-slip-fortaellingen-ls.jpg?quality=85)
Change language