Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___
Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___
Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Afsnittet om <strong>Kompleksiteten</strong> i <strong>stavning</strong> består af undersøgelsen af de tre tilgange til<br />
staveundervisningen, som nævnt ovenfor, samt en begrundelse for udarbejdelse og anvendelse<br />
af en dansk terminologi for de tre tilgange. Arbejdet med undersøgelsen ledte til en bevidsthed<br />
om, at nogle af de centrale begreber inden for stavetilegnelsesområdet fremstår uklart, hvorfor<br />
der i afsnittet om Kvalificering af begreber fokuseres på en kvalificering af begreberne spelling<br />
sense og teachable moments. I forbindelse med dette arbejde gennemførte vi to dages observationer<br />
i fire folkeskoleklasser. Disse observationer behandles ligeledes i afsnittet. Tredje hovedafsnit<br />
Konsekvenser for staveundervisningen fungerer som oplæg til den mundtlige eksamen, hvor<br />
formålet bliver at diskuterer de to foregående hovedafsnits resultater med henblik på, hvilke<br />
konsekvenser disse resultater får for lærerne i deres staveundervisning.<br />
I opgavens Afrundende afsnit vurderes den anvendte metode, og der samles op på opgavens<br />
undringsspørgsmål og foreløbige konklusioner.<br />
(MB og DM)<br />
2.1 Litteratursøgningsproces<br />
Udgangspunktet for litteratursøgningsprocessen var en søgning på dansk forskning, hvilket,<br />
som skrevet i indledningen, viste sig at give et for snævert teoretisk grundlag, hvorfor vi<br />
udvidede søgningerne til også at inkludere angelsaksisk forskning. Dansk har som engelsk en<br />
dyb ortografi, og begge er alfabetiske ortografier. Det er derfor hensigtsmæssigt at anvende<br />
angelsaksisk forskning og evt. foretage en overføring af angelsaksiske forskningsresultater til<br />
danske forhold. De andre nordiske sprog er mere lydrette og har ikke en dyb ortografi; det er<br />
derfor problematisk ukritisk at sammenligne med fx norsk forskning. Dertil kommer, at der<br />
indenfor angelsaksisk forskning har været en interesse i <strong>stavning</strong> tilbage til slut 1800 tallet, hvor<br />
der blev stillet spørgsmålstegn ved den traditionelle staveundervisning. Denne forskning blev<br />
indledt af J.M. Rice i 1897 med publikationen ”The Futility of the Spelling Grind”<br />
(staveundervisningens formålsløse trummerum). I Danmark er den tidligste forskning i <strong>stavning</strong><br />
foretaget af den danske ordforsker Aksel Noesgaard i 1945, men denne forskning har ikke<br />
været interesseret i, hvordan der bedst undervises i <strong>stavning</strong>, men har derimod haft sit fokus på<br />
fejltyper. Et fokus som også sidenhen har været omdrejningspunktet i dansk forskning. Claus<br />
Detlef og Preben Kihl følger hver især i 1980’erne samme tråd, og den seneste ph.d. afhandling<br />
Spelling Problemse in Danish af lektor, ph.d. Holger Juul er ligeledes orienteret mod fejl og<br />
4