Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___

detvirtuellegalleri.dk

Anslag 2 Kompleksiteten i stavning ___

Kompleksiteten i stavning

3. Stavning som fænomen

Dansk stavning beskrives oftest som værende kompliceret. Dansk har en dyb ortografi, dvs. en

stor afstand mellem lyd og skrift, og derfor bliver tilegnelsen af stavefærdigheder ofte en lang

og besværlig proces. Stavning er, at kunne koble det talte sprog til retskrivningssystemets

bogstaver, hvilket vil sige en beherskelse af sprogets struktur og rytme, og en tilegnelse af

sprogsamfundets retstavningsnormer (Juul, 2004: 10). Stavning er en bevægelse fra kendt til

ukendt, modsat læsning som er en bevægelse fra det ukendte til det kendte via en kontekst. Et

eksempel: Når et barn skal stave til ordet hest, så foregår bevægelsen fra kendt til ukendt, da

barnet kender ordet og kan sige det, men endnu ikke ved hvordan det staves og dermed går

mod det ukendte i forsøget – overvejelsen i forhold til stavemåden vil typisk gå på om hest

staves med e eller æ. Omvendt når eleven støder på ordet hest i en skreven tekst. Her kender

eleven ikke på forhånd det ord, der skal afkodes, men konteksten vil hjælpe, eksempelvis læses:

Sif rider i fuld fart på sin hest, og allerede når eleven læser ordet rider, vil han ud fra konteksten

kunne associere til hest.

Dansk er en alfabetisk ortografi, hvor der ikke er standard for, hvordan hver enkelt lyd skal

repræsenteres, derimod er standardiseringen på ordniveau. Juul problematiserer med følgende

eksempler forskellen på fonemniveau og ordniveau: Man kan ikke lytte sig til, at der i kolossal er

to s’er, mens der i karrusel kun er et s. Desuden er det også ordspecifikt at kysse staves med y,

mens rimordet bøsse staves med ø (Juul, 2004: 10). Den dominerende lydskrift Dania 3 rummer

80 fonetiske tegn overfor skriftsprogets 29 tegn, lydmetoden til at lære stavning er derfor

vanskelig. Til fx bogstavet a hører flere forskellige lyde, som udtales forskelligt i forskellige

omgivelser af andre bogstaver. Dertil vanskeliggøres stavning også af stød, intonation, tryk,

emfase og lydhøjde, som oftest ikke er direkte repræsenteret i skriftbilledet (Kihl, 1988: 27).

3

Lydskrift udarbejdet i 1890 af Otto Jespersen. Der er sket en forenkling og ajourføring siden 1890, men Dania er

stadig dominerende i værker om dansk udtale

(http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fonologi/Dania_-_SDE)

6

More magazines by this user
Similar magazines