Strategier - Dalumskolen - Odense Kommune

dalumskolen.odense.dk

Strategier - Dalumskolen - Odense Kommune

Børn– og Ungeforvaltningen

Strategier

Beskrivelse af strategier på børn– og ungeområdet


Nærmere beskrivelse af de enkelte

strategier, herunder tids– og

handleplaner samt løbende status,

kan findes på

www.odense.dk.

Forord

Med dette hæfte ønsker vi at orientere alle medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer

i Børn- og Ungeforvaltningen om det overordnede formål med arbejdet i

forvaltningen, værdigrundlaget samt strategier i 2004/05.

Sigtet med hæftet er at påpege vigtigheden af, at vi gennem fælles indsats, samarbejde

og udvikling opnår de bedste resultater til gavn for børn og unge i

Odense Kommune.

Med vedtagelsen af Børn- og Ungepolitikken har vi fået et overordnet formål og

nogle grundlæggende værdier, som kæder hele børn- og ungeområdet sammen.

Hensigten med hæftet er at give medarbejdere og bestyrelser indsigt i hvad

Børn- og Ungeudvalget prioriterer for at opnå målene i Børn– og Ungepolitikken.

Samtidig er det vores håb, at hæftet medvirker til at gøre afstanden mellem de

7000 medarbejdere i Børn- og ungeforvaltningen lidt mindre.

December 2004

2

Søren Thorsager

Rådmand

Peter Steen Jensen

Adm. direktør


Indhold

Formål og værdigrundlag................................................................................ 4

Hvordan politikken udmøntes....................................................................... 6

Fælles

Børn, bevægelse og mad .................................................................................. 7

Tværfagligt samarbejde ................................................................................... 8

Rummelighed i pasningstilbudene ............................................................... 9

Rummelighed i skolerne ...............................................................................10

Rummelighed i fritidsområdet.....................................................................11

Budgetmodeller...............................................................................................12

Pasningsområdet

Ny ledelsesstruktur.........................................................................................13

Pædagogiske læreplaner................................................................................14

Udvidet åbningstid og fleksibel pasning ....................................................15

Skoleområdet

Evaluering ........................................................................................................16

Moderniseringsplaner....................................................................................17

Naturfag............................................................................................................18

Skoleledelse......................................................................................................19

Medieområdet..................................................................................................20

Sammenhæng i skole og fritidsliv...............................................................21

Fritidsområdet

Odense som oplevelsesby ..............................................................................22

Lokaler til fritidsaktiviteter ..........................................................................23

Omstrukturering i aftenklubberne .............................................................24

Emnebaserede klubtilbud .............................................................................25

Udvikling af eliteidrætten .............................................................................26

Service

Anbringelsesgrundlag ....................................................................................27

Forebyggende foranstaltninger....................................................................28

Familierådslagning som metode..................................................................29

Kvalitet i anbringelsen...................................................................................30

3


Børn og ungepolitikken kan findes

på www.odense.dk.

Formål og værdigrundlag

Formål

Formålet med arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er at sikre børn og unge i

Odense Kommune gode opvækstvilkår, herunder sikre at børn og unge udvikler

erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder

og en baggrund for at tage stilling og handle.

Værdigrundlag

Værdigrundlaget for Odense Kommunes børn- og ungepolitik og Børn- og Ungeforvaltningen

er den danske kulturtradition, det danske samfunds værdier og

respekt for andre kulturer.

Arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er baseret på:

4

• udvikling af børns selvværd og identitetsfølelse

• medbestemmelse og medansvar

• respekt for det enkelte barns særpræg og behov

• udfordringer og selvvirksomhed

• tryghed, omsorg og sund livsstil

• ligestilling

• forpligtende fællesskaber og børns evne til at indgå i sociale sammenhænge

• forældres ansvar for at være primærpersoner i deres børns liv

• respekt og forståelse for familiens baggrund og livsform

• at alle børn og unge, uanset kulturel baggrund, har samme pligter

og rettigheder.

Barnets tarv er afgørende, hvis der opstår interessemodsætninger og konflikter

om forhold vedrørende børn og unge.

Mål

Der er helhed og sammenhæng i børns og unges hverdag

Det betyder at:

• børn og unge har medindflydelse på anliggender, der vedrører deres

egen situation

• børn, unge og forældre oplever helhed og sammenhæng i indsatserne

ved overgangene (dagpleje - daginstitution, daginstitution - skole,

skole - fritid, skole - ungdomsuddannelse)

• børn og unge oplever respekt og samarbejde mellem vigtige personer

i deres liv, herunder deres forældre og medarbejdere

• det enkelte barns og den enkelte unges forudsætninger er udgangspunktet

for arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen. Der er særlig

opmærksomhed på at støtte børn og unge med særlige behov.


Forældrene inddrages

Det betyder at:

• forældrene er ligeværdige samarbejdspartnere og mødes med

åbenhed, synlighed og ærlighed

• forældre støttes i at se og udnytte egne ressourcer i forældrerollen

• barnets almene trivsel og udvikling drøftes med forældrene

• forældre og medarbejdere drøfter og beskriver gensidige forventninger

til samarbejdet

• forældre og medarbejdere drøfter og udvikler samarbejdsformerne

• medarbejdere lægger speciel vægt på at udvikle samarbejdet

med familier med problemer med henblik på forebyggelse og

tidlige indsatser.

Forventninger til forældrene

Det forventes af forældre, at de vedkender sig deres hovedansvar for deres

børns opdragelse, udvikling og trivsel.

Det betyder at:

• forældre er aktive samarbejdspartnere omkring deres børns udvikling

og trivsel

• forældre bakker op om og deltager i institutionernes arrangementer,

møder m.v.

• forældre støtter børns deltagelse i institutioners ture og lejrskoler,

mv.

Forventninger til medarbejdere

Børn og unge møder medarbejdere der er tilstede både som mennesker og

som professionelle.

Det betyder at:

• medarbejderne medvirker til at stimulere børnenes udviklingspotentialer

• medarbejderne medvirker til at skabe varige relationer mellem

børn og mellem børn og voksne

• medarbejderne samarbejder på tværs af faggrupper og indsatser

• medarbejderne er opmærksomme og handler, når de møder

børn som har brug for støtte

• medarbejderne medvirker til at forebygge problemer ved hjælp

af støtte, rådgivning og tidlig indsats

5

• medarbejderne er engagerede i deres arbejdsplads - i såvel faglig

som social.


Hvordan politikken udmøntes

Børn- og Ungepolitikken skal opfattes som en model for, hvordan det politiske

system - Børn- og Ungeudvalget - styrer “virksomheden”.

Arbejdet med konkretisering af politikken for de enkelte områder tager udgangspunkt

i Formål og værdigrundlag for børn- og unge området.

Formål og værdigrundlag fortæller borgerne og medarbejderne om grundlaget

for den kommunale virksomhed på børn- og ungeområdet.

Formål og værdigrundlag konkretiseres i delmål og delpolitikker for de enkelte

områder.

Delpolitikker danner grundlag for den årlige revision af strategier for målopfyldelsen

(hvordan vi når målene). Strategierne vil til stadighed indgå i de politiske

drøftelser og vil derfor med jævne mellemrum blive ændret alt efter, hvad der

særligt er behov for at sætte fokus på. Strategierne udtrykkes blandt andet i

budgetter (ressourceforbrug) og overordnede indsatsområder (temaer).

Strategier udmøntes i praksis i institutioner, skoler, m.v. via ledelsessystemet

eller gennem en virksomhedsplan. Lokale målsætninger udformes i samarbejde

med brugerne - børn, unge og forældre - med udgangspunkt i deres behov.

6

Formål,

værdigrundlag

Delpolitikker

og delmål

Strategier

Praksis


Børn, bevægelse og mad

Der er i Odense som i resten af Danmark (og mange andre steder i verden)

stigende sundhedsproblemer som primært skyldes overvægt. Groft sagt bliver

mange af os overvægtige, fordi vi generelt spiser for fedt og bevæger os

for lidt.

For at tage hånd om problemstillingen har Børn- og Ungeudvalget besluttet,

at vi i Odense skal sætte fokus på børn og unges sundhed i et 3-årigt forløb,

hvor der planlægges en række tiltag både centralt og decentralt. Tiltagene vil

primært handle om mad, måltider og bevægelse. Sundhed anses fortsat som

værende primært forældrenes ansvar, men det er samtidig væsentligt, at vi i

kommunen påtager os et medansvar for børn og unges sundhed i de arenaer,

hvor børnene er til daglig.

Børn– og Ungeudvalget har besluttet at der skal udarbejdes en delpolitik til

Børn- og Ungepolitikken, hvor målsætninger for sundhedsområdet beskrives.

Denne ”sundhedspolitik” forventes vedtaget primo 2005.

Der planlægges herudover følgende tiltag:

• der udarbejdes elektronisk idékatalog, hvor pasningstilbud, skoler,

ungdomsskoler og klubber kan hente inspiration til, hvordan

der kan arbejdes med sundhed

• sundhedskampagne for børn og unge i Odense, som skal løbe fra

efteråret 2005

• initiativer i forhold til at sikre mere sund cafeteriemad.

På lokalt plan planlægges det, at der skal arbejdes med følgende tiltag:

• opfølgning på sundhedspolitikken; pasningstilbud, skoler, ungdomsskoler

og klubber vil i løbet af 2005/06 blive bedt om at

forholde sig til sundhedspolitikken og beskrive stedets holdning

til mad, måltid og bevægelse. Beskrivelsen skal efterfølgende

indeholdes i det materiale som forældrene modtager, når børnene

starter på stedet

• i 2005 og 2006 vil der være puljer, som kan søges til initiativer,

der understøtter sundhedstiltag

• forsøg med idrætsbørnehaver

• oplysning i sundhedsplejen om sundhed

• udvikling af legepladser

• deltagere i projektet Børn, mad og bevægelse fra Korup Skole og

Stige Skole vil tilbyde at afholde inspirationsoplæg.

Der arbejdes ligeledes med at iværksætte projekter for følgende målgrupper:

• tosprogede børn

• inaktive børn

• overvægtige børn.

7

Fællesstrategier

Børn og unge motiveres til sunde

kostvaner.

Børn og unge motiveres til at

indgå i fysiske aktiviteter.


Fællesstrategier

Forebygge problemer ved hjælp af

støtte, rådgivning og tidlig indsats

Arbejde på tværs af faggrænser

med udgangspunkt i barnets/

familiens behov.

Være opmærksom og handle, når

du møder børn og unge, som

midlertidig eller vedvarende har

behov for særlig støtte.

Børn– og Ungepolitikken

Tværfagligt samarbejde

I alle skoledistrikter er der etableret tværfagligt sammensatte teams der yder

konsultativ bistand til daginstitutioner, dagpleje, folkeskoler, privatskoler, ungdomsskoler,

klubber m.v.

Formålet med den konsultative bistand er, at understøtte udviklingen af større

rummelighed i normalsystemet ved tværfaglig vejledning og rådgivning, således

at begyndende dårlig trivsel hos et barn løses i samspil mellem det pædagogiske

personales viden om barnet og den konsultative vejledning og rådgivning.

Det tværfaglige konsulentteam består af: sundhedsplejerske, psykolog og socialrådgiver/familierådgiver,

men kan udvides med støttepædagog og talehørepædagog

afstemt efter lokale behov.

Der afholdes som minimum 4 møder om året i forhold til dagplejen, 1 time pr.

måned i forhold til daginstitutionerne i hvert skoledistrikt og 1 time om måneden

i forhold til skolerne i et skoledistrikt. Ungdomsklubber og § 19 klubber får

tilbudt konsulentbistand 4 gange om året.

Handlingsvejledning

Med det formål at sætte fokus på, hvem der gør hvad i forbindelse med omsorgssvigtede

børn og børn med særlige behov i normalsystemet, er bogen

"Handlingsvejledning ved omsorgssvigt" blevet indkøbt til samtlige skoler, daginstitutioner,

dagplejecentre, klubber, ungdomsskoler m.v.

Som supplement til bogen er der udarbejdet en "Vejledning til institutioner,

skoler, klubber m.v." med det formål at nærmere beskrive de handlingsveje der

er gældende i Odense Kommune.

Bogen beskriver:

8

• hvordan fagfolk hurtigt kan danne sig et overblik over opgavefordelingen

i forbindelse med støtte til omsorgssvigtede børn og børn

med særlige behov

• idéer til handling

• hvordan man systematisk tilrettelægger de indledende trin med

henblik på at iværksætte støtte.


Rummelighed i pasningstilbuddene

Der arbejdes forsat på at videreudvikle rummeligheden i daginstitutioner og

dagpleje således at flere børn med særlige behov kan forblive i eget nærmiljø.

På pasningsområdet er der igangsat fire indsatser:

Tværgående samarbejde mellem service- og institutionsafdelingen

Institutions- og serviceafdelingen samarbejder om at understøtte og koordinere

indsatserne i normal- og specialsystemet, således at almen og specialpædagogikken

kan understøtte hinanden.

Metodeudviklingsprojekt i Børnehaven Bethania

Målet er at udvikle institutionen til at kunne integrere børn med særlige behov

for social og eller specialpædagogisk indsats i et udviklende fællesskab.

Derudover at udvikle det tværfaglige samarbejde med henblik på at udvikle

pædagogiske metoder.

Rummelighedsindsats i daginstitutionen Blangstedgård

Rummelighedsprojekt Rosengaard er et samarbejde mellem BC Blangstedgaard,

Rosengaardsskolen og Områdekontor Rosengaard omkring en samlet

indsats for børn i alderen 0-9 år. Projektet blev permanent i 2002. Evalueringsrapporten

pegede på et behov for en øget indsats i forhold til forældresamarbejdet.

Derfor blev der etableret et KID-projekt om udvidet forældresamarbejde fra

juli 2003 til juli 2004. Projektet har resulteret i, at pædagogernes handlekompetence

i forældresamarbejdet er øget såvel på det personlige som på

det fælles plan. Konkret har forældrene fået en tydelig støtte til deres forældrerolle.

Struktureret udvikling af daginstitutions tilbuddene i Vollsmose

Behovet for en særlig indsats overfor småbørn og deres familier i daginstitutionsregi

med forebyggelse som udgangspunkt har medført følgende indsatser:

• Nednormering af børnetallet med 55 børn fordelt på 8 institutioner

• Institutionerne skal arbejde ud fra den pædagogiske ramme

STROF - der sætter fokus på Struktur, Tid til tale, Ritualer, Organiseret

leg, Forældresamarbejde

• Koordinerende og evaluerende konsulentbistand.

9

Der er igangsat initiativer som forældrepraktikker, mødrecafé og forældreuddannelse.

Der er udarbejdet handleplaner, i samarbejde med forældrene,

på alle sårbare børn. Der er etableret lederforum for lederne i Vollsmose

med henblik på erfaringsudveksling, evaluering, dokumentation.

Fællesstrategier

Børn med særlige behov og deres

familier støttes med henblik på,

at barnet kan forblive i det almene

pasningstilbud. Det beror på

en vurdering af det enkelte barns

særlige behov, handicap m.v., om

barnet skal tilbydes en særlig

foranstaltning.

Børnene skal mødes med en helhedsforståelse,

hvorfor der skal

arbejdes med såvel barnets som

familiens ressourcer og vanskeligheder

og handles derudfra. Der

etableres et tværfagligt samarbejde

omkring de børn, hvor det

skønnes betydningsfuldt i forhold

til deres fortsatte trivsel i institutionen.

Børn- og Ungepolitikken


Fællesstrategier

Folkeskolerne i Odense Kommune

har et rummeligt, fagligt udfordrende,

fleksibelt og kreativt udviklingsmiljø.

Skolen sikrer en variation at tilgange

til at opnå uddannelses- og

udviklingsmålene, bl.a. gennem

differentierede faglige tilbud og

tværfaglige aktiviteter og projektarbejder.

Hertil kan holddannelse

bruges som et pædagogisk redskab.

Den pædagogiske rummelighed

øges, så de elever, der kan profitere

af at fortsætte i det almene

skoletilbud, fortsætter deres skolegang

her.

Børn- og Ungepolitikken

Rummelighed i skolerne

Der arbejdes med en 3-årig strategiplan for skole- og kompetenceudvikling i

den rummelige folkeskole i Odense Kommune.

Den målsætning, som kompetenceudviklingen skal understøtte, er at fremme

og understøtte den rummelige skole, så eleverne så vidt muligt får mulighed for

at modtage et undervisningstilbud tæt på hjem og nærmiljø. Målet er ikke en

fuldstændig afskaffelse af segregering. Nogle elever vil stadig have behov for

undervisning i særlige tilbud.

Målsætningen er, at udskillelse af elever fra almen undervisning til forskellige

former for specialundervisning på kort sigt nedsættes og stabiliseres og på længere

sigt viser en faldende tendens.

Målsætningen opfyldes blandt andet ved, at en del af midlerne, der i dag anvendes

til den vidtgående specialundervisning, i de følgende år anvendes til at kvalificere

og forbedre rammerne for den kommunale specialundervisning og undervisning

af elever med særlige behov i den almene undervisning.

Der sættes fokus på videreudvikling af:

10

• AKT-området (adfærd, kontakt og trivsel)

• Forum for specialpædagogik

• Rummelighed i undervisningen og skolefritidsordningen.

På AKT-området er følgende initieret:

• et netværk for specialundervisning ved skoleafdelingen/PPR

• et efteruddannelsesforløb for "skolens interne AKT-vejleder"

• ændring af den pædagogiske praksis overfor elever med AKTproblematikker.

I dette skoleår er følgende iværksat:

• kursus til personale i observationsklasser

• netværk for skolernes specialcentre

• pilotprojekt vedr. IT i specialundervisningen, Odense - kaldet ITisO

• skolebaserede modeller for arbejdet med individuelle undervisningsplaner

• implementering af IT i skolestarten.

Følgende initiativer forberedes:

• udvikling af skoleprofiler

• udvikling af Forum for Specialpædagogik

• udvikling af videnscentre inden for AKT-området, børn med generelle

indlæringsvanskeligheder, læse-, staveområdet

• kompetencetænkningen og arbejdet med børns læringsstile

• reorganisering af OBS-klassestrukturen i kommunen

• økonomiske incitamenter til øget rummelighed.


Rummelighed på fritidsområdet

Arbejdet med at gøre fritidsområdet rummeligt skal sikre, at alle børn og

unge, også dem med særlige behov, får et fritidstilbud.

Der arbejdes derfor målrettet med at opkvalificere fritidsområdet og samarbejdspartnere

med henblik på, at så mange børn og unge som muligt får et

aktivt fritidsliv. Herunder samarbejdes der med forældrene i forhold til deres

opbakning omkring deres børn og unges fritidsliv.

Et led i dette arbejde er at videreudvikle det tværfaglige samarbejde, der er

mellem skole, distriktskontor, forældre og øvrige instanser. F.eks. omkring

støtteordninger for de børn og unge, der har brug for hjælp eller opbakning

for at forblive i et fritidstilbud eller blive tilmeldt et tilbud.

For at støtte og udvide rummeligheden i de fritidstilbud der er til børn og

unge ydes der støtte til aktiviteter og nye initiativer til gavn for foreningsløse

børn og unge samt grupper, det er vanskeligt at rumme i eksisterende

fritids- og undervisningstilbud.

Klubberne og ungdomsskolerne i Odense er allerede opmærksomme på, at

også udsatte unge får et fritidstilbud og får dækket deres behov. De samarbejder

med bl.a. foreninger og boligforeninger om fælles indsatser overfor

gruppen af børn og unge, som ikke benytter sig af eksisterende fritidstilbud.

11

Fællesstrategier

Fritidstilbudene tilrettelægges i

videst muligt omfang med henblik

på at kunne rumme alle børn

og unge.

Børn og unge med særlige behov

skal gennem fritidstilbudene,

skolen, distriktskontorene m.v.

sikres den fornødne støtte og opbakning,

således at barnet, den

unge og familien oplever sammenhæng

og kontinuitet i de tilbud,

der gives.

Der tages altid udgangspunkt i

det enkelte barns/den unges behov,

evner og forudsætninger.

Børn- og Ungepolitikken


Fællesstrategier

Budgetmodeller

Byrådet besluttede i foråret 2003 at ændre bevillingsniveauet fra budgetområdeniveau

til udvalgsniveau. I forbindelse hermed skal der udarbejdes nye budgetfordelingsmodeller.

Budgetfordelingsmodellerne skal fordele udvalgets samlede budgetramme til de

enkelte budgetområder (Fællesadministration, Dagpleje og daginstitutioner,

Skoler, Fritid, Service og Tandplejen) og fra budgetområderne til de enkelte institutioner

og aktiviteter.

Overordnet skal de nye modeller sikre realistiske budgetter ifht. det vedtagne

serviceniveau samt give sikkerhed for overholdelse af den samlede ramme på

børn- og ungeområdet.

De nye budgetfordelingsmodeller skal som udgangspunkt understøtte følgende

overordnede formål:

12

• Overholde den samlede budgetramme på Børn- og ungeområdet

• Styrke mål- og rammestyring på det decentrale niveau med udgangspunkt

i bl.a. børn- og ungepolitikken

• Gennemsigtighed og mulighed for omprioritering af ressourcer og

indsatser indenfor det samlede børn- og ungeområde

• Fleksibilitet ift. samarbejde om konkrete indsatser på tværs af budgetområder

og institutionstyper, herunder hvor brugerne kan udøve

frit valg

• Styrke sammenhængen mellem budgetniveauet på delopgaver og

det politisk besluttede serviceniveau

• Forberede muligheder for budgetopfølgning og ledelsesinformation

vedrørende sammenhæng mellem aktivitets-/serviceniveau og økonomisk

forbrug på delopgaver

• Adfærdsregulerende incitamenter til rummelighed ifht. børn med

særlige behov.

Budgetfordelingsmodellerne skal færdiggøres, så de træder i kraft fra budgetåret

2006 - dog vil budgetfordelingsmodellen på skoleområdet træde i kraft fra

skoleåret 2005/06.


Ny ledelsesstruktur

I forbindelse med vedtagelse af budget 2004, besluttede Odense Byråd, at der

skal arbejdes på en ny ledelsesstruktur, der kan sikre, at pasningstilbuddene

i lokalområderne bliver samlet under én fælles ledelse.

Hensigten med at udvikle en ny ledelsesstruktur er at øge den pædagogiske

kvalitet og udnytte ressourcerne bedre med udgangspunkt i forældre og

børns behov, samt skabe grundlag for en mere målrettet indsats i forhold til

børn med særlige behov.

Den nye ledelsesstruktur bygger på en grundmodel

Der skal ansættes en områdeleder, til ca. 4 - 6 institutioner, der sammen med

et antal daglige ledere skal udgøre institutionsenhedens ledelse.

Til hvert område skal der være en brugerbestyrelse.

Det er en forudsætning, at den nye ledelsesstruktur stadigt sikrer fokus på

de nære og tætte relationer til børn og forældre.

Ledelsen af områdeinstitutionen

Områdelederen er den strategiske og administrative leder med overordnet

ansvar for økonomi og personale.

Daglig leder skal i høj grad fokusere på institutionens kerneydelse: børn,

pædagogik og forældresamarbejde.

Udviklingsprojekter

Der planlægges også en række udviklingsprojekter vedrørende fælles ledelse

mellem et områdes daginstitutioner og dagpleje, daginstitutioner og skole

og mellem daginstitutioner, skole og klubvirksomhed.

Iværksat 2004

Der er nedsat arbejdsgrupper på tværs af faglige organisationer, ansatte i

institutioner og embedsmænd der har til opgave at drøfte kompetenceforhold,

pædagogisk ledelse og medarbejderindflydelsen i den nye struktur.

De selvejende institutioner skal i efteråret 2004 tage stilling til om de ønsker

at tiltræde en ændret driftsoverenskomst med henblik på medvirken i den

nye ledelsesstruktur eller om de ønsker at blive kommunale.

For 2005 forventes:

• at der i begyndelsen af år 2005 vil foregå forhandlinger med de

faglige organisationer og Odense Kommune om pædagogiske,

administrative og økonomiske vilkår for personale og ledelse i

områdeinstitutionen.

• at der i løbet af 2005 vil blive ansat områdeledere og der skal 13

iværksættes uddannelsesforløb for disse.

• at der i forår 2005 afholdes møder med de involverede parter

med henblik på afklaring og en drøftelse af det videre forløb i

processen vedrørende de 3 udviklingsmodeller ud over Grundmodellen

Pasningsområdet

Kommunens pasningstilbud skal

være præget af pædagogisk kvalitet,

effektivitet og brugervenlighed.

Det er et mål, at pasningstilbuddet

er mangfoldigt og kan

tilgodese børns forskellige behov.

Det enkelte dagtilbuds mål, strategier

og konkrete handleplaner

udformes i samarbejde med forældrene

og tager udgangspunkt i

lokalområdernes behov og ønsker.

Børn- og Ungepolitikken


Pasningsområdet

Børnene får mulighed for alene

og i grupper - med og uden voksenstøtte

- at lege og lære ved at

opleve, udforske og erfare.

Der arbejdes med aktiviteter, der

udvikler børnenes sociale og almene

færdigheder, deres medbestemmelse

og medansvar, deres

forståelse for kulturelle værdier

og samspillet med naturen.

De ældste børn forberedes på

overgangen til skolen og de krav

og udfordringer, de mødes med

der.

Børn- og Ungepolitikken

Pædagogiske læreplaner

Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes. Det pædagogiske

personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er

medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt

ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed

for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring.

Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på

alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå

sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages højde for børns

forskellige forudsætninger.

Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan.

Planen skal behandle følgende seks temaer:

Sprog

14

Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af

tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation.

Sociale kompetencer

Etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for

andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier.

Personlige kompetencer

Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation

og vedholdenhed.

Naturen og naturfænomener

Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning

og kende kategorier som vægt, form og antal..

Kulturelle udtryksformer

Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse

og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v.

Krop og bevægelse

Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske

bevægelser, kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske

muligheder.


Udvidet åbningstid og fleksibel pasning

Fleksibel pasning

For at leve op til forældrenes ønske om mere fleksibilitet i daginstitutionernes

pasningstilbud gennemfører Odense kommune i perioden 1. august 2004

til 31. december 2005 forsøg med fleksibel pasning i 4 udvalgte daginstitutioner

.

I institutionerne Børneborgen, Tranehøjen, Åhaven og Det engelske Pakhus

tilbydes forældrene fra 1. august og 1½ år frem muligheden for at tilmelde

deres børn til pasningsmoduler på 25 og 35 timer (til en reduceret forældrebetaling)

og 50 timer (til 'normal' forældrebetaling).

Formålet med forsøget er at undersøge, hvad indførelsen af en fleksible pasningsordning

betyder for børnenes mødeadfærd. Forsøget skal besvare

spørgsmålet: Vil indførelsen af fleksibel pasning betyde en ændring for,

hvornår og hvor længe børnene opholder sig i institutionen?

Udvidet åbningstid

Ligeledes for at leve op til forældrenes ønske om mere fleksibilitet har der

fra d. 1. august 2004 været mulighed for få passet sit barn indtil kl. 20.00 i 3

udvalgte institutioner i Odense.

Dette forsøg skal afdække det reelle behov for åbningstider, der rækker længere

end til klokken 17.00, som er det typiske seneste tidspunkt i lokalområderne.

Derfor er der i de 3 institutioner Børneborgen, Østre og Klostergården

mulighed at få passet deres barn passet indtil kl. 20.00.

Forsøget skal i første omgang løbe i 3 år. Viser det sig, at der et reelt behov

for den udvidede åbningstid, er der mulighed for, at ordningen gøres permanent.

15

Pasningsområdet

Det er et mål at pasningstilbuddet

et mangfoldigt og tilgodeser

børns forskellige behov.


Skoleområdet

Eleverne lærer at reflektere, vælge

og agere

Eleverne oplever løbende evaluering

af personlige mål og konstruktiv

feedback i processen.

Evalueringen kvalificeres gennem

synlighed, hvor der bl.a. kan bruges

logbøger og portfolio

I forhold til elever med særlige

behov er der særlig fokus på at

identificere den enkeltes læringsstile,

ressourcer og potentialer og

nyttiggøre disse optimalt.

Børn- og Ungepolitikken

Evaluering

Evaluering har altid været en vigtig aktivitet i folkeskolen, og fra flere sider

fremhæves evalueringen som sagens kerne, og som det der bliver vigtigt, hvis

kravet om øget faglighed og ønsket om større rummelighed skal spille sammen

og ikke blive hinandens modsætninger i folkeskolen.

Der skal i langt højere grad holdes øje med, om den enkelte elev når målene,

hvilket betyder, at evalueringerne skal strammes gevaldigt op, og de skal skriftliggøres.

Evaluering er centralt placeret i Børn- og Ungepolitikken.

Formålet med et øget fokus på evaluering er, at:

16

• styrke evalueringskulturen på skolerne

• skolernes evalueringskultur fastlægges og beskrives

• evalueringerne styrker fagligheden og øger rummeligheden.

Derfor har skoleafdelingen iværksat forskellige initiativer for at understøtte

denne udvikling:

• skoleafdelingen er tovholder for udarbejdelse af et inspirationshæfte

om evaluering

• den elektroniske logbog er indkøbt til alle skoler, og der holdes

inspirationseftermiddage for pædagogiske it-vejledere

• udviklingskonference for lærere og ledere og evaluering i december

2004

• 5 skoler deltager i udvikling af ny prøve i naturfag, mange skoler

deltager i udvikling af ny prøve i dansk

• evaluering er tema for udviklingsarbejde.

En del af disse initiativer vil fortsætte i næste skoleår, og der vil blive igangsat

nye for at støtte den fortsatte udvikling af området.


Moderniseringsplaner

Alle skolers fysiske indretning gennemgås, og der indrettes som minimum

gruppelokaler, lærerarbejdspladser samt pædagogisk servicecenter.

Pr. 1. januar 2004 er moderniseringen af 11 skoler afsluttet eller påbegyndt.

Det forventes, at alle skoler vil være moderniserede inden for de anførte 3

områder i løbet af en 10- årig periode.

Den samlede moderniseringsplan er anslået til ca. 300 mio. kr., og der afsættes

ca. 30 mio. kr. årligt i anlægsbudgettet.

I skoleåret 2005/2006 påbegyndes moderniseringen af Korup Skole, som dermed

også afslutter sin udbygning af heldagsafdelingen til 60 elever.

Endvidere lovliggøres alle skolers fysiklokaler for et samlet beløb på 4,1

mill.kr. - som konsekvens heraf justeres tidsplanen for moderniseringen.

17

Skoleområdet

Eleverne oplever skolen som en

god ramme om deres læring

Eleverne har et godt læringsmiljø

i egnede fysiske, psykiske, etiske

og æstetiske rammer.

Folkeskolerne i Odense Kommune

har et rummeligt, fagligt udfordrende,

fleksibelt og kreativt udviklingsmiljø.

Børn- og Ungepolitikken


Skoleområdet

Eleverne har plads til at undersøge,

efterprøve og opbygge deres

egen viden. Dette understøttes af

et pædagogisk servicecenter, hvor

eleverne anvender en mangfoldighed

af undervisningsmidler. Desuden

oplever eleverne forskellige

læringsrum, som museer, naturen

og lignende.

Eleverne tilegner sig en solid basisviden

og basale færdigheder.

Børn- og Ungepolitikken

Naturfag

Internationale sammenligninger på naturfagsområdet viser, at danske elever

klarer sig gennemsnitligt dårligere end de lande, vi normalt sammenligner os

med. Undersøgelserne viser ligeledes, at i Danmark scorer drenge markant højere

pointtal end pigerne i testene.

Nationale undersøgelser har synliggjort væsentlige problemer i forhold til undervisningen

i naturfagene i de ældste klasser.

Undersøgelserne peger ensstemmende på manglende faglige kompetencer hos

en stor del af lærerne og på, at undervisningen af forskellige årsager primært

tilrettelægges i klasseværelset og ikke med muligheden for oplevelser og undersøgende

arbejde uden for skolen. Det er i modstrid med fagenes formål og dermed

en hindring for at arbejde med fagenes trinmål.

Bl.a. på baggrund af ovenstående undersøgelser ønsker Odense Kommune over

en længere periode at sætte fokus på naturfagene i de odenseanske skoler. Det

overordnede mål er, at styrke drenge og pigers viden og indsigt på naturfagsområdet.

Der rettes fokus på:

De overordnede rammer for undervisningen/organisering af undervisningen

18

• Naturfagenes faglige profil skal sikres i de ældste klasser, herunder

øget fokus på implementering af “fælles mål” og fokus på naturfagene

i samarbejde.

• Faget Natur og Teknik skal sikres en jævnbyrdig lokal prioritering

samt en styrket faglig profil, herunder øget fokus på implementering

af “fælles mål”, synliggørelse lokalt af progressionen i det faglige

stof og udvikling og styrkelse af de naturvidenskabelige arbejdsmetoder.

Indhold, rammer og materialer

• Der skal udvikles læringsmiljøer der engagerer eleverne i at observere

naturvidenskabelige fænomener, udføre eksperimenter og anvende

deres viden til problemløsning i virkelighedsnære situationer.

Der skal ske evaluering heraf.

• Der skal foregå udvikling og anvendelse af laborative og eksperimenterende

materialer.

Der skal skabes bedre overgange mellem førskole, grundskole og ungdomsuddannelserne

• For at sikre en progression fra førskolen til grundskolen og videre

til ungdomsuddannelserne, vil det være hensigtsmæssigt med etablering

af forskellige faglige netværk. Netværkene kan have repræsentanter

fra førskole-, skole- og ungdomsuddannelsesområdet.

• I indeværende skoleår deltager en del lærere i naturfagskurser, der

er udviklingsarbejder i naturfag på 4 skoler, og 5 skoler deltager i

udvikling af ny naturfagsprøve i samarbejde med Undervisningsministeriet

og Amtscentret.

Strategiplan for de kommende år er under udarbejdelse.


Skoleledelse

Skoleafdelingen har iværksat en proces med henblik på at give skoleledelsen

større mulighed for at leve op til de stigende krav, der er til ledelsen af en

skole i dag. Grundlaget for en ny ledelsesstruktur og et kompetenceudviklingsprogram

er udarbejdet og igangsat.

Ledelsesstrukturen skal tilpasses den enkelte skoles størrelse og fysiske opbygning.

Som en grundstruktur anbefales 1 skoleleder, 1 afdelingsleder for

det teknisk-administrative område (sekretariatsleder) og 2 afdelingsledere

for det pædagogiske område (den ene med ansvar for undervisning og den

anden med ansvar for fritidspædagogikken). Skolelederen udgør sammen

med de tre afdelingsledere skolens ledelsesteam.

Skolerne fastsætter selv tidspunktet for omorganiseringen og kompetenceudviklingen,

men ved stillingsledighed overvejes skolens ledelsesstruktur

sammen med skolebestyrelsen og skoleafdelingen med henblik på at sikre

en effektiv ledelse.

I skoleåret 2004 - 05 er følgende igangsat

• Et pilotprojekt, hvor kompetencegabet i ledelsesteamet afdækkes.

Der udarbejdes kompetenceprofiler hos lederne, og der

etableres netværksbaserede studiegrupper. Der deltager 7 skoler.

• Forløb med skolelederne med fokus på de nødvendige ledelsesmæssige

forandringer, der ligger i forlængelse af de skolepolitiske

mål. Udviklingsforløbet er designet til at understøtte forandringsprocesser.

I de kommende år

• Fortsættelse af projekt med afdækning af kompetencegab og

udarbejdelse af kompetenceprofiler m.m.

• Etablering af kurser og projektforløb afdækket ved pilotprojektet

herunder bl.a. værktøjskurser.

• Fortsat understøtning af ledernes varetagelse af implementeringen

af børn- og ungepolitikken.

• Etablering og udvikling af ledelsesteam på skolerne.

19

Skoleområdet

Skolen er anerkendt og respekteret

af forældre, samarbejdspartnere

og øvrige interessenter som

en skole, der er åben i forhold til

det øvrige samfund. Skolen indgår

konstruktivt og dynamisk i

relevante netværk og samarbejdsrelationer.

Der er åbenhed og

gennemsigtighed omkring skolernes

værdier, mål og handleplaner.

Børn- og Ungepolitikken


Skoleområdet

Gennem hele skoleforløbet inddrages

IT i skoledagens aktiviteter,

så eleverne udnytter teknologien

alderssvarende og optimalt.

Medieområdet

Strategiplanen for medieområdet for Odense Kommunes folkeskoler er tænkt

som en støtte til udviklingen af skolernes læringsmiljø.

De fleste af folkeskolelærerne har i skoleårene 2000, 2001 og 2002 erhvervet det

pædagogiske it-kørekort. Til undervisningsformål råder skolerne over 1973

computere, alle med adgang til Internettet - det svarer til en pc for hver 9,3 elever

i gennemsnit for alle skoler.

Informationsteknologien skal ikke overflødiggøre hverken lærerne, fællesskabet

eller den sociale dimension i undervisningen. Den skal tværtimod bidrage

til at realisere en række skolepolitiske og pædagogiske visioner.

Udviklingen indenfor medier og undervisningen viser imidlertid, at der stadig

er nye mål, der skal opfyldes. It skal i endnu højere grad end i dag integreres i

alle fag på alle trin og alle niveauer, hvor det er naturligt. It og medier skal være

et fremherskende pædagogiske værktøj i den danske folkeskole, i lighed med

de øvrige kulturteknikker, og eleverne skal bruge computeren som et personligt

redskab.

Medier skal integreres i alle fag og anvendes pædagogisk i undervisningen som

et motiverende og nødvendigt middel.

For at sikre, at elevernes kompetencer følger med udviklingen, arbejdes der hen

imod:

• at styrke lærernes faglighed, så de er i stand til at veksle mellem

undervisning i, med og gennem it/medier

• at fra 2008 er samtlige skolers skolebiblioteker udviklet at kunne

fungere som skolens pædagogiske servicecenter

• at projektet "skolen i biografen" implementeres og støttes centralt

for at styrke elevernes mediekompetencer

• at rummelighed gennem undervisningsdifferentiering fremmes bl.

a. ved anvendelse af it

• at de enkelte folkeskoler i Odense Kommune tilslutter sig et nyudviklet

koncept under UNI-C, kaldet ”Junior pc-kørekort”

• at der indføres videndelingssystemer på alle folkeskoler

• en fastholdelse af nuværende standard samt fortsat udvikling kræver,

at hardware og software løbende udskiftes og opdateres, så fagenes

fælles mål og målene for elevens alsidige personlige udvikling

kan opfyldes og tilgodeses.

I de kommende år er følgende under forberedelse:

• der indkøbes computere, så computer-elev-kvotienten er 1:6 i år

2007 - der opnås maximalt statsligt tilskud til køb af pc'er

• skolerne opprioriterer uddannelse af den pædagogiske it- og medievejleder

• serverdriften centraliseres, og overgang fra NT til XP effektueres

20



centralisering af skolebibliotekernes databaser etableres

skolen i biografen implementeres

• bredbåndsforbindelsen udnyttes pædagogisk, bl.a. ved tilbud til

skolerne af DR Interaktiv Læring, DRIL (streaming af film direkte til

den enkelte elev)

• potentialet i skolens intranet udnyttes, så elever og forældre inddrages

i anvendelsen.


Sammenhæng i skole og fritidsliv

I de kommende år arbejdes der fortsat på at udvide undervisningstiden for

elever på 0. - 3. klassetrin. Intentionerne er at skabe større sammenhæng

mellem undervisningen og skolefritidsordningen, ligesom samarbejdet med

og kendskabet til de frivillige organisationer styrkes.

I skoleåret 2005/06 iværksættes forsøg på et antal skoler med udvidet undervisningstid.

Børn- og Ungeudvalget tager stilling til de konkrete projekter i

foråret 2005 forud for skoleårets planlægning.

Forsøgene omfatter klassetrinene børnehaveklasse til og med 3. klassetrin.

Indholdet kan variere skole for skole, idet indholdet i de ekstra ugentlige

undervisningstimer skal beskrives. Som udgangspunkt er det alene skolepædagogerne,

der forestår denne del af undervisningen, hvorfor der primært

kan indgå fag som

• natur/teknik

• idræt/bevægelse/svømning

• hjemkundskab/sund kost

• lektiehjælp.

Idræts- og spejderforeninger kan inddrages som supplement til ovenstående,

eller i skolefritidsordningens tilbud.

Forsøgene iværksættes med tilskud fra "den centrale pulje" som Børn- og Ungeudvalget

disponerer over.

Med den udvidede undervisningstid er der en tilsvarende indskrænkning af

åbningstiden i skolefritidsordningen.

21

Skoleområdet

Aktiviteter i undervisnings- og

fritidsdelen tilrettelægges med

udgangspunkt i den enkelte elevs

forudsætninger

Skolen medvirker til, at eleverne

indgår i et aktivt og udviklende

fritidsliv

De første skoleår opfattes som

centrale for børnenes videre skoleforløb.

Der lægges vægt på, at

indskolingen bliver tryg og nærværende

for barnet

Børnene rustes gennem oplevelser

og aktiviteter i SFO til en fritid

med aktivitet og fællesskab

Børn- og Ungepolitikken


Fritidsområdet

Initiativer skal profilere Odense

inden for teater og musikoplevelser,

kulturfestivals og idræt samt

anvende de kendte brands som

H.C. Andersen og Carl Nielsen.

Kulturstrategien

Odense som oplevelsesby

Arbejdet med at gøre Fyn og Odense kendt som arrangements- og oplevelsesby

skal medvirke til at skabe events og arrangementer, der kan tiltrække mange

deltagere, publikummer og turister til området. Det kan f.eks. dreje sig om nationale

og internationale idrætsbegivenheder i Odense og på Fyn, som kan afholdes

gennem samarbejde med forbund og foreninger.

En af samarbejdspartnerne er Sport Event Fyn, der er sammensat af interessenter

fra amt, kommuner, erhvervs-, turisme- samt idrætsverdenen. Der arbejdes

løbende på at tiltrække arrangementer i Sport Event Fyn regi.

En stor del af arbejdet med at gøre Odense kendt som et sted, hvor der kan afholdes

store arrangementer, består bl.a. i at behandle ansøgninger og yde tilskud

til forskellige initiativer.

Derudover foregår der et stort arbejde sammen med relevante interessenter fra

organisationer og erhvervsliv med at afdække, hvilke muligheder Odense har

for at tilbyde sig som værtsby for større begivenheder.

I 2004 blev der bl.a. ydet tilskud til afvikling af Fjordens Dag, H.C. Andersen Marathon,

Post Danmark Rundt, Fyen Rundt og DM i Folkedans.

For 2005 er der bevilliget tilskud til DM i Landevejscykling, EM i Vandpolo for

Masters og Eventløb i Vollsmose.

22


Lokaler til fritidsaktiviteter

Det er afgørende for foreningernes, klubbernes og ungdomsskolernes eksistens

og fortsatte udvikling, at gode faciliteter er til stede i form af tidssvarende

lokaler, der er egnede til aktiviteter.

Indenfor fritidsområdet er det derfor en målsætning at få etableret nye lokaler

og løbende udbygge og renovere de eksisterende, så de er tidssvarende og

velegnede for bl.a. fritids- og ungdomsklubber og foreninger.

Fritids- og ungdomsklubberne er for de 10-18 årige. Gruppen af de 10-18 årige

vil frem til 2014 stige med 14 pct. Klubberne har i forhold til deres aktuelle

medlemstal ikke alle steder tilstrækkelige fysiske rammer til klubvirksomhed.

Der foretages løbende mindre lokaleforbedringer i det omfang de kan finansieres

indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Foreningerne har ofte selv mulighed for en væsentlig medfinansiering, men

der er behov for kommunal støtte f.eks. gennem anlægsbevillinger som enkelte

steder har muliggjort ombygning eller udvidelse.

23

Fritidsområdet

Der anvises ledige, offentlige lokaler

til godkendte foreninger, og

disse udbygges, forbedres og vedligeholdes

løbende.

Børn- og Ungepolitikken


Fritidsområdet

Klubben skal være en aktiv del af

lokalområdets tilbud til børn og

unge. Klubben skal i tilrettelæggelsen

af sin indsats være en aktiv

samarbejdspartner i lokalområdet.

Børn og unge skal knyttes til deres

nærmiljø i fritiden.

Klubberne er i tilrettelæggelsen af

deres aktiviteter og indsatser

opsøgende med særlig opmærksomhed

på (grupper af) udsatte

børn og unge.

Klubben arbejder opsøgende som

en del af sin indsats.

Børn- og Ungepolitikken

Omstrukturering i aftenklubberne

Mange unge 14-18 årige deltager i fritidsaktiviteter eller går i klub om aftenen

og er i øvrigt velfungerende. Men der er også en gruppe af unge, som befinder

sig i periferien af eller udenfor kammeratskabsgruppen, og som ikke eller kun

lidt anvender kommunens fritidstilbud.

Den gruppe af unge skal også have mulighed for fællesskab og voksenkontakt.

Det kan de bl.a. få gennem klubbernes opsøgende arbejde.

Omstruktureringen i efteråret 2003 på aftenklubområdet frigjorde midler til at

lave opsøgende indsatser i forhold til udsatte unge, der vækker bekymring hos

voksne.

Der er gode erfaringer i Odense med opsøgende arbejde, hvor lokale klubmedarbejdere

opsøger de unge i nærområdet, hvor de færdes – i byens gader, skoler,

haller osv. De erfaringer og informationer, som arbejdet giver de opsøgende

medarbejdere, bruges til løbende at justere og udvikle klubtilbudene til de unge.

Afhængigt af de lokalemæssige forhold arbejdes der f.eks. med udvikling og

etablering af ungdomsmiljøer.

Med henblik på at optimere og justere den opsøgende indsats udarbejdes en

midtvejsstatus inden udgangen af 2004 samt en evalueringsrapport over indsatsen

i efteråret 2005.

De 22 klubmedarbejdere, der arbejder opsøgende 4 – 37 timer pr. uge, opkvalificeres

løbende til opgaven gennem kurser og informationsmøder.

Der er i efteråret 2004 udarbejdet en informationsfolder til brug for klubmedarbejderne

og samarbejdspartnerne om det opsøgende arbejde, klubberne i Odense

laver.

24


Emnebaserede klubtilbud

De unge og deres behov forandrer og udvikler sig konstant. Der skal løbende

ske en udvikling af fritidstilbudene, hvis målgruppen skal fastholdes.

Der arbejdes derfor målrettet på at udvikle nye fritidstilbud til børn og unge

samt på at etablere nye samarbejdsformer mellem ungdomsskole, klub, SFO,

forening osv.

Der vil i starten af 2005 blive igangsat et målrettet udviklingsarbejde med

fokus på emnebaserede fritidstilbud for de 10-18 årige. Men for at undersøge

mulighederne for at udvide målgruppen vil der blive samarbejdet med andre

afdelinger i Børn- og Ungeforvaltningen.

Emnebaserede fritidstilbud kunne være tilbud, hvor hovedvægten f.eks. er

lagt på idræt eller udeaktiviteter.

Der er etableret 3 nedenstående forsøgsprojekter:

Rising Ungdomsskole samarbejder med bokseklubben Olympia og vægtløfterklubben

KONO om at tiltrække og fastholde især unge drenge fra lokalområderne.

Klub Ragnarok i Vollsmose samarbejder med boldklubben B1909 omkring et

værested, som er fysisk placeret i B1909´s lokaler og som har til formål at

introducere børn og unge til sportsverdenen.

Rydså Ungdomsskole samarbejder med KFUM´s boldklub med samme formål.

25

Fritidsområdet

Børn og unge inddrages aktivt i

hvad der foregår i fritidstilbudene

og bevidstgøres om deres ansvar

for fritidstilbudenes aktiviteter

og fysiske tilstand.

I klubben gives mulighed for et

aktivt og udviklende fritidsliv i

sammenhæng med øvrige klub-

og fritidstilbud såsom idræt, musik,

spejder, ungdomsskole m.v.

Børn og unge sikres relevante

klubtilbud/aktiviteter i forhold til

deres alder og individuelle behov.

Børn- og Ungepolitikken


Fritidsområdet

Langsigtet, bæredygtig udvikling

af eliteidrætten skal fremmes - på

en social og samfundsmæssig

forsvarlig måde.

Gennem viden, dialog og organisatorisk

arbejde i eliteidrætsforeninger

skal skabes optimale

rammer, udviklingsmuligheder

og livsbetingelser for eliteidrætsudøvere

primært i Odense og på

Fyn.

Børn- og Ungepolitikken

Udvikling af eliteidrætten

Eliteidrætspolitikkens formål er bl.a. at styrke og udvikle eliteidrætten gennem

støtte og etablering af særligt samarbejde med idrætsforeninger i Odense, som

kan udvikle deres idræt til højeste nationale og internationale niveau.

Der er indgået samarbejdsaftale med Team Danmark og Fyns Amt omkring udviklingen

af Odense som kraftcenterby for eliteidrætten. Gennem et tæt samarbejde

med forskellige interessenter på området såsom idrætsforeningerne,

Team Danmark, Fyns Amt, idrættens organisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner

m.v. arbejdes der således for at udvikle Odense og hele den fynske

region på eliteidrætsområdet.

Borgerne i Odense og på Fyn kan herigennem sikres muligheder for attraktive

idrætskulturelle oplevelser.

Eliteidrætsudvalget har fra 2004 vedtaget et nyt støttekoncept, som har den organisatoriske

udvikling i klubberne som det helt centrale element. Eliteidrætsklubberne

skal støttes i udviklingen af det organisatoriske arbejde for dermed

at øge deres muligheder for at kunne imødegå de krav, der stilles til arbejde

med idræt på absolut højeste plan.

Der skal desuden i de kommende år arbejdes med områder som fleksible uddannelses-

og vejledningsmuligheder for udøvere, talent-, leder- og trænerudvikling,

tværgående projekter, styrkelse af relationerne til erhvervslivet m.v.

Der arbejdes desuden hen imod en ændret sammensætning af Odense Kommunes

Eliteidrætsudvalg således, at eliteidrætslokomotiverne bliver direkte repræsenteret

i udvalget.

Eliteidrætssekretariatet har i 2004 - i samarbejde med bl.a. DBU - igangsat forløb

med organisationsudvikling i 5 af lokomotivklubberne. Disse afsluttes i 2005,

hvor lignede forløb for de øvrige lokomotivklubber skal gennemføres.

Eliteidrætssekretariatet iværksætter udover organisatorisk udvikling, direkte

rådgivning og økonomisk støtte i foreningerne, desuden løbende forskellige

tværgående aktiviteter for ledere, trænere og aktive i eliteidrætslokomotiverne.

Der er f.eks. fælles grundtræningsprojekt i sommerperioden, temamøder, seminarer

m.v. Der har f.eks. i grundtræningsprojektet i 2004 deltaget 80 eliteidrætsudøvere

og 13 instruktører.

26


Anbringelsesgrundlag

Formålet med at udarbejde et fælles grundlag for anbringelser er, at sikre at

værdierne fra Børn- og Ungepolitikken udføres i alle dele af organisationen,

hvor helhedssyn og forebyggende foranstaltninger etableret tæt på barnets

oprindelige dagligdag, er i højsæde. Et andet formål er at nedbringe udgifterne

på anbringelsesområdet.

I forlængelse af besparelserne på anbringelsesområdet blev der udarbejdet

og implementeret et fælles arbejdsredskab, som skulle give et ensartet

grundlag for hvornår børn kan /bør anbringes.

Anbringelsesgrundlaget beskriver :

• hvilke børn, der som udgangspunkt tilbydes forebyggende foranstaltninger

fremfor anbringelse

• hvilke børn der kan anbringes

• hvilken form for anbringelse der kan tilbydes, herunder rammer

for anbringelsens varighed og ophør

• hvad der forventes af anbringelsesforløbet.

I 2003 blev der opnået den besparelse, som det politiske udvalg havde besluttet

for 2003. I 2004 arbejdes der fortsat på at fastholde principperne i anbringelsesgrundlaget.

Endvidere er der skærpet fokus på, at der etableres alternative indsatser, der

kan forebygge anbringelser udenfor hjemmet og at børn og unge udelukkes

fra et almindeligt børneliv og fællesskab i lokalområderne.

Fokus søges fastholdt via løbende arbejdsmøder, hvor ideer og erfaringer

udveksles mellem ledere og fagspecialister på tværs af distrikterne. De forpligtes

på at viderebringe ny viden og erfaringer til øvrige medarbejdere.

Alternativer til anbringelse er endvidere et fast punkt på kvartalsmøder for

børn og unge-sagsbehandlere i hele byen.

Til forebyggelse af anbringelser, er der etableret Familiehuse i hver af de 4

distrikter

En strategi i forhold til at mindske anbringelser af de 16-18 årige er, at potentielle

anbringelsessager i forhold til de 16-18 årige vurderes i visitationsudvalget

for ungeindsatser med det formål, at se om formålet med anbringelsen

i stedet kan opfyldes med forebyggende foranstaltninger.

Etablering af alternative indsatser vil oftest ske med udgangspunkt i familiehusene,

specialinstitutionerne og Projektafsnittet (ungeindsatserne) - og i et

samarbejde mellem daginstitutioner, skoler, klubber/fritid, distriktskontor

m.v.

27

Serviceområdet


Service

Børn med særlige behov og deres

familier støttes med henblik på,

at barnet kan forblive i det almene

pasningstilbud. Det beror på

en vurdering af det enkelte barns

særlige behov, handicap m.v., om

barnet skal tilbydes en særlig

foranstaltning.

Børnene skal mødes med en helhedsforståelse,

hvorfor der skal

arbejdes med såvel barnets som

familiens ressourser og vanskeligheder.

Der etableres tværfagligt

samarbejde omkring de børn,

hvor det skønnes betydningsfuldt

i forhold til deres fortsatte trivsel

i institutionen.

Børn- og Ungepolitikken

Forebyggende foranstaltninger

Der er etableret 4 familiehuse i Serviceafdelingen/Børn og Ungeforvaltningen.

Familiehusene henvender sig til børn/unge i alderen 0-14 år og deres familier

med særlig behov for støtte. Familiehusene er beliggende i de 4 distrikter og

hedder Familiehuset i Tarup, Dalum, Rosengård og Øst.

I Distrikt Øst er de bydækkende specialinstitutioner Samlepunkt og Egehuset

oprettet. Specialinstitutionerne tilbyder intensive og langvarige behandlingsindsatser

overfor børn i alderen 0-14 år og deres familier med væsentligt behov for

særlig støtte.

Formålet med at oprette familiehusene og specialinstitutionerne er et ønske om

at sikre en tidlig og forebyggende indsats, som er koordineret i alle led, således

at anbringelse udenfor hjemmet forebygges. Det er ligeledes hensigten at sikre

at børn og deres familier med særlige behov får tilbudt en tidlig, koordineret

indsats med henblik på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst

og familiernes levevilkår, herunder at medvirke til at styrke forældre i at udvikle

egne ressourcer til at drage omsorg for deres børn.

Den tidlige indsats overfor grupper af gravide, unge mødre og familier med

børn i alderen 0-3 år som befinder sig i risiko for ikke at magte forældrerollen

er opprioriteret.

Indsatserne i familiehusene og specialinstitutionerne tilrettelægges og gennemføres

i et samarbejde mellem distriktskontorene, daginstitutioner, skoler, klubber/fritid.

Indsatserne ydes med udgangspunkt i det enkelte barn/families behov

med fokus på inddragelse af barnet og familien samt familiens private og professionelle

netværk.

28


Familierådslagning som metode

I arbejdet med børn og familier som har væsentligt behov for særlig støtte,

vil man ved at indføre familierådslagning som et nyt arbejdsredskab forsøge,

at inddrage familien, barnet/den unge, således at familien selv tager ansvaret

for barnets/familiens fortsatte trivsel og at familiens ressourcer udnyttes

med henblik på at barnet kan forblive i hjemmet og i barnets nærmiljø.

Formålet med indførelse af familierådslagning som metode på alle distriktskontorer,

i Handicapafsnittet og Specialafsnittet er at demokratisere børne/

familiearbejdet, idet familiens/barnets synspunkter har stor vægt ved planlægning

og valg af foranstaltninger. Familierådslagningen skal sikre:

• at der sættes fokus på barnet

• at familiens ressourser og kompetencer anerkendes og inddrages

• at den udvidede familie får mulighed for at påtage sig et øget

ansvar og at den udvidede families ressourcer tilgodeses og anvendes

• at der findes løsninger der er holdbare på længere sigt, da familien

er inddraget i afklarings- og beslutningsprocesserne

• at samarbejdet mellem familie og forvaltning forbedres.

Oplæringen af medarbejderne således de fagligt og praktisk kan gennemføre

familierådslagning er tilrettelagt således, at der gennemføres uddannelsesforløb

for socialrådgivere der arbejder med børn og unge på samtlige 4 distriktskontorer.

Derudover har der været afholdt fælles informationsmøder

for medarbejderne i Serviceafdelingen (ledere, socialrådgivere, psykologer,

sundhedsplejersker, støttekoordinatorer).

29

Service

Børn og unge har medindflydelse

på anliggender, der vedr. deres

egen situation.

Forældre er ligeværdige samarbejdspartnere

og mødes med

åbenhed,synlighed og ærlighed.

Forældrene støttes til at se og

udnytte egne ressourcer i forældrerollen.

Det forventes af forældrene, at de

vedkender sig deres hovedansvar

for deres børns opdragelse, udvikling

og trivsel.

Børn- og Ungepolitikken


Service

Kvalitet i anbringelsen

I forbindelse med anbringelsesreformens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2006 er

det besluttet at der skal udarbejdes kvalitetsstandarder på sagsbehandling og på

anbringelsesområdet.

Kvalitetsstandarder skal anvendes som styringsværktøj til at sikre overensstemmelse

mellem lovgivningen, de politisk fastlagte mål, den faktiske myndighedsudøvelse

og den praktiske opgaveudførelse.

Kvalitetsstandarderne skal således omfatte både information og målsætninger

vedrørende sagsbehandling og udførelse af foranstaltninger.

I Børn- og Ungeforvaltningen/Odense Kommune er det besluttet at udarbejde

kvalitetsstandarder og arbejde med såvel effektmåling og evaluering på følgende

områder:

30

• Anbringelsesområdet

• Sagsbehandlingen

• Familiehusområdet:

• Familieorienteret råd og vejledning (SL §5)

• Forebyggende foranstaltninger (SL §40.2.1 - 3).

Udarbejdelse af kvalitetsstandarder, effektmålings- og evalueringsmetoder vil

blive igangsat med henblik på at implementere metoderne i forbindelse med

anbringelsesreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2006.


Elektronisk kopi findes på www.odense.dk

Tryk: one2one, Odense

Opsætning og grafisk tilrettelæggelse: Børn– og Ungeforvaltningen, Odense Kommune

Forsidefoto: Niels Nyholm

Modelfotos: Niels Nyholm m.fl.

31

More magazines by this user
Similar magazines