Meddelelser 2008 - Ole Rømers Venner

tanker, som man han sammenfatte i begrebet hermetisk nyplatonisme. Begge ville
skaffe sig viden om det magiske, dvs. de kræfter, der virkede bag den synlige virke-
lighed, og målet var i begge tilfælde at påvirke tingene. Chrjstianson indvender, at
"Tycho havde imidlertid udviklet regler og norrner for forskning og teoridannelse,
som var aldeles forskellig fra heksekunstens". Ja, bevar mig vel! t wngt ved jeg
ikke, hvad "heksekunsten" er for noget. Det lyder som et meget antikveret begreb fra
dengang nogle mente, at der var tale om en særtig og organiseret religion, sådan som
det fremstilles iden berygtede Malleus Maleficarurn, Hekseharnmeren, fra t486. Det
er der forhåbentlig ingen, der tror mere.E At der er en kæmpemæssig forskel på det
intellektuelle niveau mellem Tychos metoder og tankeverden og den almene befolk-
nings ændrer intet ved, at man på begge niveauer havde ukuelige forestillinger om, at
mennesket havde muligheder for at trænge ind i naturens hemmeligheder, at menne-
sket har en fri vilje, der kan bruges til i 6n eller anden grad at forstå og påvirke
kræfteme bag den synlige virkelighed. Disse synspunkter hos Tycho nævner Chri-
stianson på fineste vis, bl.a. på s. 60 f og64. Forestillingen om den frie vilje og men-
neskets muligheder ved fomuftens hjælp havde Tycho og hans meningsfæller til
fælles med filipisterne, hvortil Frederik 2.hø*e.
Når dette er vigtigt er det, fordi det står i skarp modsætning til de
ortodokse
lutheraneres virkelighedsforståelse. For dem havde mennesket ikke en fri vilje, og
Guds forudbestemmelse af alle mennesker til frelse eller fortabelse var et kæme-
punkt. Christiansons fremstilling af Luthers lære (s. 62) er i ekstrem grad en modeme
modificering, som forbigår alt det, en nutidig kristen så nødig vil vide af hos Luther.
Man bør læse det skrift, som Luther selv satte højest af alle sine skrift er, Om den
trælbundne vilje, der handler om det centrale i den historiske lutherdom: at menne-
sket ikke har en fri vilje, at kun "de udvalgte" frelses, og at kampen imod Djævelen
og hans håndlangere på Jorden er den kristnes første pligt. Det er Gud, der kalder
den enkelte til at tro og til at blive frelst, eller til ikke at tro og gå fortabt. Mennesket
t Om trclddom og den nutidige oplåttelse af den som en side af befolkningens almene
forestillinger, sc især : Jens Clhr. V. Johansen : Da Djævelen var utle, I g9l .-Merete Birkelund:
Troldkvinden og heneles anVagere, 1983. Karsren Sejr Jensen: Trolddom i Danmark /j6p-/Jgg
I 988.
73