Vigtigt at sikre - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

Officerernes Fagblad | 04 | Maj 2012

Vigtigt at sikre

medlemmets rettigheder

Læs om tre officerers erfaringer som pensionister

TEMA: Reportager og interviews om Afrika

F-35

LIGHTNING II

Leder

ADVANCED TECHNOLOGY

FOR DENMARK’S FUTURE

f35.com

It represents the height of technology. But its purpose is very down to earth. Security for the

nation and people of Denmark. And the safety of its fi ghting forces. An aircraft so advanced

it sets new global standards for multi-mission capability and interoperability. F-35 Lightning II.

More than a fighter jet. A platform for partnership to keep Denmark safe and secure for

decades to come.

THE F-35 LIGHTNING II TEAM

NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY

LOCKHEED MARTIN

DENMARK

Officerernes Fagblad

Leder nr. 04/2012 • 3

Hvor er respekten for forsvarets ansatte?

Temaer i medierne som skandalesager, rod

i økonomien, manglende tillid til forsvaret,

officerskorpsets selvforståelse o.s.v. er emner,

som ifølge nogle eksperter tilsyneladende

legitimerer ændringer i forsvarets organisering,

en ny procedure ved ansættelse

af forsvarschef og lignende. Desuden kan

befolkningen læse, at der er for mange officerer,

at Livgarden skal flyttes fra Høvelte

til Vordingborg, at tjenestemandsansættelsen

skal afskaffes, og at officersuddannelsen skal omlægges.

Disse små brikker i et meget stort puslespil skabes af

pressen eller bliver lækket til pressen, som med fryd udbasunerer

dem til de udsatte læsere. Uanset hvad, skaber det

usikkerhed og frustrationer hos de ansatte i forsvaret.

Forsvaret har gennem årene løbende udviklet et samarbejde

mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne, jf. dels

samarbejdsaftalen, dels den danske arbejdsmarkedsmodel.

Gennem årene har forsvaret vist stor åbenhed, og indimellem

har vi endog modtaget orienteringer, som skulle holdes

i en lukket kreds af hensyn til emnets følsomhed. Stor var

overraskelsen i positiv forstand, da daværende forsvarsminister

Søren Gade inviterede de faglige organisationer til at

deltage i en følgegruppe under ledelse af tidligere forsvarsminister

Hans Hækkerup, som skulle følge arbejdet i den

nedsatte Forsvarskommission. En følgegruppe, der fik adgang

til de materialer, som blev behandlet i selve arbejdsgruppen.

Det var en tillidserklæring.

Stor er derfor skuffelsen over den proces, der nu skal

føre frem til et nyt forlig. Allerede i det eksisterende forlig

fremgår, at der skal gennemføres en række analyser. Konsulentfirmaet

McKinsey har allerede gennemført en række

analyser i forhold til økonomistyring, lagerstyring, indkøb og

værkstedsområdet og muligvis andet. HOD har erfaret, at

der i foråret 2011 blev udarbejdet i nærheden af 10 kommissorier

til en række analysearbejder, der skulle kigge på forskellige

forhold i relation til personaleområdet. De faglige

organisationer har ikke kunnet få indsigt i disse kommissorier.

Det har både forsvarsministeren og finansministeren

afvist. Man kan kun gætte på årsagen til dette hemmelighedskræmmeri.

I denne sag kan HOD ikke pege fingre ad den militære

ledelse. Mange års erfaring har lært mig, at forsvarschefen

hellere end gerne vil inddrage de faglige organisationer. For-

Nr. 04-2012, 21. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 33 15 02 33.

Fax: +45 33 14 46 26.

www.hod.dk

app.hod.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden

1. juli ‘07 – 30. juni ‘08

Redaktion:

• Henning Lahrmann, Djfb.

Mobil: +45 40 53 18 10

Privat tlf.: +45 33 31 04 41

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h.)

Mobil: +45 51 22 60 88

Privat tlf.: +45 45 86 60 14

E-mail: bent@hod.dk

Grafisk design: Woer+Gregorius

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder

Annoncer:

Kontaktansvarlig:

Montevideo Media Group,

Bredgade 19 C,

1260 København K.

Telefon: 33 21 46 00

Telefax: 33 21 46 01

e-mail: cha@vdn.dk

Annoncechef: Casper Aistrup

svarschefen ved udmærket, at han ikke den ene dag kan forlange,

at en af hans ansatte skal sætte sit liv på spil under

en international operation, og den anden dag nægte medarbejderen

indsigt i de overvejelser, man gør sig omkring samme

medarbejders arbejdsplads. Loyalitet går begge veje!

Nogen – og det må blive et ubestemt „nogen“ – uden for

det militære forsvar har ikke samme betænkeligheder eller

respekt for de ansatte og deres meninger. Er det forsvarsministeren

eller finansministeren? Eller mere sandsynligt: Det

civile embedsmandsværk i et af de to departementer? Sporene

fra tilsvarende analysearbejder i politiet og Beredskabsstyrelsen

peger på „regnedrengene“ i Finansministeriet.

Den gamle regering ønskede tilsyneladende ikke at leve

op til den danske arbejdsmarkedsmodel om to parters

gensidige interesse i at udvikle deres arbejdsplads eller

samarbejdsaftalens ordlyd om at inddrage medarbejderne.

Vi har fået en ny regering, der vil åbenhed og dialog. Men

minsandten om ikke jeg bare må konstatere, at vi fortsat er

blevet holdt hen med snak. Desværre kan jeg ikke med sikkerhed

vurdere, om det er de nye ministre, der hurtigt har

tillært sig samme holdninger som deres borgerlige forgængere,

eller om det er embedsmandsapparatet, der kværner

ufortrødent videre – uanset regering.

Lad mig så sige det i klart sprog til forsvarsministeren og

de forsvarspolitiske ordførere. Nok er nok! På vegne af officerskorpset

– og jeg tror, at i denne sag står hovedparten

af alle ansatte bag mit beskedne krav: Stop hemmelighedskræmmeriet.

Vi ved udmærket, hvem der i den sidste ende

træffer beslutninger om vor arbejdsplads. Det gør I. Vis

os den respekt, at I hører på vores synspunkter. Vi vil ikke

vente på et færdigt oplæg, men bare forholde os til foreliggende

analyser. Vi vil ikke acceptere, at I gemmer materialet

væk under dække af, at det er forligsforberedende arbejde.

Jeg kan til gengæld garantere, at medarbejderne, de

faglige organisationer og andre borgere og eksperter med

interesse for forsvaret nok skal bidrage til at kvalificere det

oplæg, der bliver lagt til grund for den politiske beslutning,

I træffer. Jeg kan også garantere, at vi som sædvanlig efterfølgende

loyalt og konstruktivt vil bidrage til implementeringen

af et nyt forlig.

Med venlig hilsen

Bent Fabricius

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 9.450

1/2 side: kr. 5.850

1/4 side: kr. 3.500

1/8 side: kr. 2.350

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

Abonnement: 828,- kr. pr. år.

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke,

Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er

en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer,

som lever op til skrappe miljøkrav.

Deadline for indlæg og annoncer:

Blad 5/12: 21. maj 2012

Som udkommer: 11. juni 2012

Blad 6/12: 18. juni 2012

Som udkommer: 9. juli 2012

Blad 7/12: 13. august 2012

Som udkommer: 3. september

Dette blad er afleveret til postekspedition

den 2. april.

HOD yder ikke økonomisk støtte til

politiske partier eller partipolitiske

formål.

4 • nr. 04/2012 Vores HOD

Den første simulation blev gennemført hos FSU på Flyvestation

Skalstrup med hele det nuværende sygepasserhold og fem

basislæger. Fra sædvanligvis velunderrettet kilde oplyses det,

at patienten overlevede! Foto: Forsvarets Sundhedstjeneste.

Soldaten er en dukke

Som han ligger dér i kampuniform, kan han fejle hvad

som helst eller være kvæstet hvor som helst. Som det

opleves i f.eks. Afghanistan. Det må være ham en trøst,

at han er i gode hænder. Kvalificeret personel gør deres

bedste. I hvert fald så længe der er sat strøm til, og øvelsen,

læringen, er i gang.

Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) har gennem længere

tid haft fire dukker i soldaterstørrelse at uddanne sig

på. De to er nu blevet gjort mere menneskelige, efter at

de har fået indopereret et norsk styresystem til brug ved

medicinsk simulation. Dukkerne kan snakke med kursisterne,

der behandler dem, og besvare spørgsmål. Det er

en instruktør gemt bag et énvejsspejl, som agerer patient

og gennem sine input med mikrofon og computer markerer

patientens øjeblikkelige tilstand. Et computerprogram

styrer patientens vitale funktioner; åndedrag, puls og

blodtryk. Næsten alle tænkelige scenarier kan gennemspilles,

øves og videofilmes. Læringen ved simulation

foregår gennem debriefingen, hvor der analyseres styrker

og svagheder i holdets patientbehandling. Hvordan klarede

patienten sig. Er han død eller levende efter behandlingen?

Simulationstræning på denne måde er ny i forsvaret, som

har indgået et samarbejde med Dansk Institut for Medicinsk

Simulation. DIMS har hjulpet med at uddanne instruktører

i forsvaret, så de kan anvende simulation som

læringsredskab.

-lon

Redningsmærker

Eskadrille 722’s nye EH101 Merlin er i den grad kommet i

fokus og optræder, omend i baggrunden, så dog markant på

to nye frimærker fra Post Danmark. Motiverne er redningsaktioner

– til lands og til vands.

Prisen er 6 og 11 kroner stykket, men så får man også sceneriet

fra to dramatiske redningsaktioner oven i handelen.

Der var frimærkepremiere på hjemmebasen hos Helicopter

Wing Karup, hvor 200 gæster fik fortalt træk fra redningstjenestens

glorværdige historie. Desuden mulighed for at

købe en helt speciel slags førstedagskuvert frankeret med

de to frimærker stemplet med et særligt stempel, inden de

Debatforum

om din arbejdsplads

Ny hjemmeside opfordrer til debat om fremtidens forsvar

Nu er der mulighed for at tale direkte til nogle af de politikere

og eksperter, der ofte udtaler sig til medierne, samt

at føre mere faglige diskussioner med kolleger fra eget og

andre værn eller myndigheder. Det kan man gøre via hjemmesiden

fremtidensforsvar.dk, som Det Krigsvidenskabelige

Selskab etablerede for et par måneder siden. Her har alle

mulighed for at deltage i debatten om forsvarets fremtid.

„I en tid, hvor forsvaret igen står over for store ændringer

i både økonomi og struktur, vil spørgsmålene om forsvarets

fremtid sandsynligvis komme til at fylde en del i medierne.

Nu har du mulighed for at deltage i debatten om, hvordan

din arbejdsplads skal se ud i fremtiden“, skriver FKO‘s

„Nyhedsbrev for forsvaret“, # 01, marts 2012. Formålet med

hjemmesiden er, at forsvarets medarbejdere, eksperter, politikere

og borgere uformelt kan læse om og debattere forsvarets

fremtid.

Hjemmesiden er nem at navigere rundt på. Der er en blog

og artikler fra eksperter og politikere. Under rubrikken „Det

mener politikerne!“ skriver:

- Bjarne Laustsen, forsvarsordfører (S) om „Fremtidens

danske forsvar“,

- Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) om „Fremtidens

forsvar – nødvendigheden af konstant udvikling“,

- Holger K. Nielsen, forsvarsordfører (SF) om „En fremtid

for forsvaret“,

- Lene Espersen, forsvarsordfører (K) om „Dansk forsvars

udfordring frem mod år 2020“ og

- Marie Krarup, forsvarsordfører (DF) om „Forsvaret i 2020“.

Man behøver ikke være medlem af Det Krigsvidenskabelige

Selskab (DKVS) for at deltage i debatten på hjemmesiden.

Det er dog en betingelse, at man opretter sig som bruger,

og at man bliver godkendt som bruger, før man kan deltage

i debatten. Som bruger har du mulighed for at fremstå

anonym, men du skal identificere dig overfor DKVS. Ifølge

betingelserne accepterer du som bruger at have ansvaret

for alle handlinger på sitet, som foretages i dit brugernavn.

DKVS forbeholder sig retten til at stoppe din brugeradgang

på ethvert tidspunkt og med enhver begrundelse. Gå ind på

DKVS‘s hjemmeside: http://fremtidensforsvar.dk

Glade frimærkeentusiaster. Helicopter Wing

Karups chef, oberst Steen Ulrich, med de

to nye frimærker i overstørrelse flankeret af

frimærkechef Lene Reipuert og stabschef i

FTK, brigadegeneral Steen Hartov.

Foto: Helicopterwingen.

blev postet til Flyvestation Aalborg til videreforsendelse –

naturligvis med en Merlin som brevbringer!

Post Danmarks frimærkechef, Lene Reipuert, fortalte om

det nordiske samarbejde med temaet Norden ved Havet, der

er baggrunden for frimærkerne, som for de to nye mærkers

vedkommende er tilsat masser af dramatik og dynamik.

-lon

Af redaktør Henning Lahrmann


Slædehundens nye „kollega“

Her kunne godt have stået x-antal hundespand med et tilsvarende

antal slæder hægtet på. Men det var ikke lige det,

øvelsen gik ud på i omegnen af Forsvarets Vagt Mestersvig

i Østgrønland, hvor to canadiske rangere, en jægersoldat

og tidligere og nuværende Sirius-patruljemedlemmer var på

Arktisk Træning. Det er fællesnævneren for samarbejdet,

der på længere sigt kan resultere i oprettelse af en arktisk

indsatsstyrke.

Derimod fik de danske deltagere lært at køre snescooter i

en hvid verden. Det er canadierne ferme til. Slædehundene

fik lov at holde fri hjemme imens, og det var også lidt problematisk.

Der var ingen til at give lyd, når og hvis en bjørn

skulle finde på at hilse på. Faktisk blev der lokaliseret døgngamle

bjørnespor blot hundrede meter fra lejren – samt en

bamse med to unger under kørslen!

Den ene canadier, Inuit Allen Pogotak, vidste bedre. At

bjørne ikke kommer helt tæt på, når så mange mennesker

er samlet. For en sikkerheds skyld blev der dog sat snubletråd

og alarmminer omkring teltlejren. Både for at skræmme

og advare om natlige isbjørnebesøg.

En tak fra det danske samfund

Psykisk sårede veteraner bliver ligestillet med de fysisk sårede

- Medaljen til psykisk sårede veteraner er ikke noget, man

siger tillykke med. Tildelingen af medaljen er derimod en

måde fra det danske samfunds side at sige tak på – dels for

den store indsats, veteranen har ydet, dels for det store offer,

veteranen har bragt. Derfor er det helt på sin plads, at

fysisk og psykisk sårede veteraner nu ligestilles, siger chefen

for Veterancentret, Jette Ammar Kristoffersen.

Psykisk sårede veteraner får nu tilbudt „Forsvarets Medalje

for Sårede i Tjeneste „. En medalje, der tidligere kun

er blevet tildelt fysisk sårede veteraner. Ændringen er sket

som led i udmøntningen af regeringens veteranpolitik. Et

af de konkrete initiativer i politikken er, at fysisk og psykisk

sårede skal ligestilles.

For at komme i betragtning til en medalje skal Arbejdsskadestyrelsen

have fastsat en méngrad for den skade, der

Nye lokalafdelingsformænd

LKA 7 - Jægerkorpset: Kaptajn Flemming Brøndum

LKA 11 - Holstebro: Kaptajn Jesper Toft Nielsen

LKA 24 - Auditørfuldmægtige: Auditørfuldmægtig

Jesper Frost Rasmussen

LKA 51 - FKO: Major Lars Lind Knudsen

LKA 55 - Kadetter, SOS: Kadet Varni Asbjørn Hansen

LKA 69 - Hjemmeværnsskolen: Kaptajn Karsten

Kærhøj Nørgaard

IOM 86 - HQ ARRC: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen

Vores HOD nr. 04/2012 • 5

Udbyttet betegnes som kanongodt. Snescooterkonceptet

indeholder gode potentialer, som der kan udvikles på. Men

afløse slædehundene kan de altså ikke. - Det bliver hurtigt

en teoretisk diskussion, siger sagsbehandler i Grønlands

Kommando, instruktør og leder af kurset, oversergent Morten

Gormsen. Det er en klar fordel at køre med hundene,

og sådan vil det nok fortsætte mange år endnu.

-lon

er sket under udsendelsen. Hvis du stadig har afgørelsen

fra Arbejdsskadestyrelsen, bedes du sende den sammen

med indstillingen. Så kan Forsvarets Personeltjeneste hurtigere

finde sagen og komme videre med indstillingen.

Forsvarets Personeltjeneste sender navnene på de indstillede

til Forsvarskommandoen, som vil kontakte de enkelte

med nærmere information om, hvorvidt de får medalje tildelt,

og hvordan tildelingen af medaljen foregår.

De veteraner, som allerede nu har fået tilbudt medaljen,

har alle fået anerkendt deres psykiske skader som følge af

udsendelsen som arbejdsskader ved Arbejdsskadestyrelsen.

I den kommende tid vil flere veteraner med psykiske skader

få tilbudt medaljen.

De første medaljer til de psykisk sårede vil blive overrakt

ved en parade på Kastellet i København den 30. april 2012.

Udstationering i Midtjylland

Hus til leje i Holstebro. Huset er på 150 kvm med 3 børneværelser

og det udlejes for en periode fra 1/7 2012 og til 1/7

2014.

Huset er velisoleret og med solcelleanlæg til dækning af

strømforbruget i husstanden.

Leje pr.måned kr.6.500,- excl- forbrug af varme og vand.

El includeret, skal kun betale for merforbrug.

Depositum 2 måneders leje.

Henvendelse: Mob 40811799

Af Laurits Holdt, freelancejournalist

6 • nr. 04/2012 Afrika

Et nyt kursus skal forberede danske officerer,

der skal udsendes til Afrika. Indtil nu

har mange manglet den nødvendige viden om

forholdene

I takt med, at danske enheder i Afghanistan træk-

kes hjem, øger forsvaret sit fokus på landene i Østafrika,

hvilket man kan læse mere om på side 8. Det betyder ikke

Uddannelse mod k

mindst, at flere danske officerer skal til landene i regionen.

Det er almindelig anerkendt, at det kan medføre et kulturchok

at flytte til et land, hvor for eksempel kultur og omgangsformer

er væsentligt anderledes end det, man er vant

til hjemmefra. Det er et område, som forsvaret hidtil ikke

har beskæftiget sig meget med. Og det er der sådan set

ikke noget mærkeligt i, mener major og M.A. i Afrikastudier

Henrik Laugesen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi.

Han og kollegaen, adjunkt og ph.d. Thomas Mandrup

står bag et nyt kursus, der skal forberede officerer til udsendelse

i Afrika.

Det er stadig relativt nyt, at danske officerer udstationeres

i Afrika uden for FN-systemet. Derfor har der fra Forsvarskommandoens

synspunkt ikke været behov for et sådant

kursus før nu. I løbet af de næste år vil der være danske of-

ficerer i Kenya, Sydsudan og Rwanda. De vil skulle arbejde

sammen med lokale militærfolk og vil have meget få eller

slet ingen danske kolleger i deres daglige arbejde. Erfaringer

fra firmaer, organisationer og forsvaret selv viser, at

kulturchokket kan få meget negative konsekvenser for den

udsendte og familien. Det kan for eksempel vise sig i form

at stress og depression.

Manglende viden

Kurset er blevet til på baggrund af erfaringer fra tidligere

udsendelser. I slutningen af 1990’erne finansierede den danske

regering Southern African Development Community Regional

Peacekeeping Training Centre, (SADC RPTC) i Zimbabwes

hovedstad, Harare. Ifølge Thomas Mandrup vidste

mange af de danske officerer, der kom derned, simpelthen

ikke nok om forholdene og om, hvordan de skulle samarbejde

med deres afrikanske kolleger. Det skal være slut.

„Tanken er, at de folk, som fremover skal være involveret

i kapacitetsopbygning og det, Danmark ellers laver

i Afrika, skal have en grundlæggende forhåndsviden om

det, de kommer ned til. Vi giver dem en introduktion til de

grundlæggende temaer, og de kommer til at opleve Afrika

på egen krop“, siger Thomas Mandrup.

ulturchok

„Min ambition er at skabe et tværfagligt kursus, hvor deltagerne

får præsenteret et udpluk af temaer, som for eksempel

etnicitet og menneskerettigheder. Når de så kommer til Afrika

og møder disse temaer i deres hverdag, vil de forhåbentlig

være bevidste om, at tingene nok ikke er så simple, som de

umiddelbart fremstår. For eksempel vil de forhåbentlig kunne

huske, at der er noget problematisk ved stammebegrebet, og

at det afrikanske menneskerettighedscharter ikke er det samme

som det europæiske. Og så kan de gå tilbage og tjekke

detaljerne. Det er det, vi kan nå med et kursus på to uger. De

skal sættes i stand til at stille de rigtige spørgsmål på de rigtige

tidspunkter“, forklarer Thomas Mandrup.

Fra den anden side af bordet supplerer officeren:

„For officerer gælder det om at have nogle værktøjer.

Hvis man ikke har været i Afrika og ikke har noget særligt

kendskab til det, så drejer det sig om at få nogle værktøjer

til at forstå og løse de opgaver, man bliver sat til. Forsvarskommandoens

ambition er at få nogle officerer, der i højere

grad er i stand til at sætte sig ind i de afrikanske ønsker

og behov i stedet for at komme og docere noget. Hvis en

deltager kan kigge tilbage på kurset og tænke, at „her var

nogle ting, der sparede mig for at begå nogle dumheder“,

så er meget nået“, siger Henrik Laugesen.

FAKTA

afrika

nr. 04/2012 • 7

Kursets første uge foregår i Danmark, sandsynligvis i

København, fra den 13. til den 17. august. Den anden uge

foregår i Kenya, henholdsvis Nairobi og Kisumu, fra den

19. til den 25. august.

Der er plads til 25 deltagere.

Uge 1 koster kr. 7.000, og uge 2 koster kr. 18.000. Prisen

inkluderer fuld forplejning, overnatning, flybilletter og

andre transportomkostninger.

Tilmelding og spørgsmål henvendes til kursussekretær

Sascha Hedberg på telefon 39 15 12 27 og e-mail stk-05@

fak.dk

Tilmelding skal ske senest den 16. maj 2012.

Kursets indhold

Kurset består af to moduler af hver en uges varighed. Det

første modul foregår i Danmark og det andet modul i Kenya.

Der vil være en vis mængde læsning på kurset, men ikke

mere, end at man kan nå det om aftenen, når dagens aktiviteter

er overstået. Der er heller ikke noget krav om at

skulle læse noget som forberedelse til kurset.

„Vi har ingen skjulte ønsker om at udvikle akademiske

træk hos deltagerne“, som Henrik Laugesen udtrykker det.

Det første modul skal give et overordnet billede af afrikansk

politik, økonomi og sikkerhedsarkitektur i et internationalt

perspektiv. Det står en række forskere og eksperter fra både

Danmark og udlandet for.

Det andet modul foregår dels i Kenyas hovedstad, Nairobi,

og dels i Kisumu, der ligger ved bredden af Victoria-søen

i den østlige del af landet. Her er der „no white faces“, som

Thomas Mandrup udtrykker det. Med det mener han, at det

er meningen, at deltagerne på denne del af kurset kun vil

møde afrikanske undervisere og oplægsholdere fra lokale

universiteter.

„Vi er med i baggrunden, men det er kenyanske akademikere,

der står for kurset. Deltagerne skal vænnes til at arbejde

sammen med afrikanere og få tingene serveret fra et

afrikansk perspektiv. Derfor skal det ikke være hvide europæiske

eller amerikanske forskere, der arbejder med Afrika,

som står og fortæller dem om, hvordan Afrika hænger sammen.

Det skal komme fra hestens egen mund, om jeg så

må sige“, siger Thomas Mandrup.

Undervisningen vil i høj grad komme til at handle om

Kenya og kenyanske forhold, men der bliver også plads til

oplæg om Sydsudan og Rwanda, hvor flere danske officerer

i de kommende år vil blive udsendt til.

Udover det rent faglige indhold er der også indlagt kulturelle

indslag og en guidet tur i Kisumu. Men ren underholdning

er det dog ikke. Bagtanken er, at deltagerne skal få en

idé om, hvad det er for en kulturel ramme, de træder ind i,

når de skal arbejde i Kenya eller et andet afrikansk land.

En vigtig del at kursets anden uge er besøg på en militærforlægning

og på en politistation, så deltagerne på nærmeste

hold kan se, hvordan tingene foregår der, og under

hvilke forhold deres måske kommende kolleger lever og ar-

fortsættes /////

Af Kim Vibe Michelsen

8 • nr. 04/2012

Afrika

bejder. Det er nok ikke for meget at sige, at forholdene ofte

ligger langt under dansk standard. Med den indsigt skulle

det gerne være lidt nemmere for danske officerer at acceptere,

at tingene kan gå meget langsomt og ikke helt som

planlagt, når man arbejder i Afrika, håber de to kursusarrangører.

Åbent for alle

Som udgangspunkt er kurset henvendt til ansatte i det

danske og de andre nordiske landes forsvar. Både dem,

der skal være udsendt i tre år, og dem, der blot skal ned og

køre et to-måneders kursus. Men ifølge Thomas Mandrup

er kurset principielt åbent for alle. Han har også allerede

fornemmet en vis interesse fra blandt andet NGO’er, der

sender folk til Afrika, og private virksomheder i sikkerhedsbranchen.

I det hele taget mener han, at kurset vil være

interessant for mange forskellige typer virksomheder og

Dansk vokseværk i Afrika

Samtidig med, at forsvaret drosler ned i

Afghanistan, forøges den militære indsats i

Afrika. Her handler det dog ikke om indsættelse

af kampgrupper i nutidens konflikter,

men derimod om at forebygge fremtidens og

om at hjælpe afrikanerne til at løse problemerne

selv

Uden for er novembersolen ved at gå på hæld over

det grumsede sammenløb af den blå og den hvide Nil.

Panoramavinduerne holder lugten ude – den umiskende-

lige dunst af brændt trækul, der blander sig med bilosen

fra Khartoums bedagede bilpark. Gennem dem kan man se

over på præsidentpaladset, hvor den britiske guvernør Gordon

for 130 år siden blev spiddet af muslimske oprørere, og

over slagmarken ved Omdurman, hvor Lord Kitcheners teknologisk

overlegne tropper slagtede dem for det.

Inde i den futuristiske, stjerneformede og lettere misligholdte

bygning, der udgør det sudanesiske forsvarsakademi,

sidder Henrik Vedel og Nicolai Stahlfest Møller i brune

kunstlædersofaer med de bærbare computere i skødet og

evaluerer dagen, mens de venter på transport tilbage til hotellet.

Vi er på øvelse AMANI 2011 i Khartoum, Sudan. Her

træner hovedkvarteret for den multinationale østafrikanske

standby force (EASFCOM) sin designerede stab til at

arbejde sammen i et fremtidigt missionsområde. Henrik,

der er oberst og seniormilitærrådgiver, er godt tilfreds. Han

har i løbet af dagen kigget på øvelsesledelsen, der kommer

fra styrkens faste stab, der til daglig har til huse i Nairobi i

Kenya, hvor Henrik og Nicolai også bor.

organisationer, for der findes ikke noget tilsvarende kursus i

Danmark eller Norden.

Kursets to moduler kan tages enkeltvis. Helt uproblematisk

er det at nøjes med den første uge i Danmark og springe

turen til Kenya over, for her kræves der ingen særlige forkundskaber.

Vil man derimod springe den første uge over og

nøjes med turen til Kenya, skal man kunne bevise, at man

har en god viden om Afrika. Og nej, det er ikke nok at have

været på safari eller på chartertur i Gambia, slår de to fast

med smil på læberne. Det skal være relevante fag fra for

eksempel Center for Afrikastudier eller Forsvarsakademiets

stabskursus. Går man med den slags tanker, er det vigtigt

at få blåstemplet sin Afrika-viden af kursusarrangørerne.

„Men meningen er, at det skal være fleksibelt. Der er ingen

grund til, at folk skal sidde og trækkes gennem noget, de

har været igennem før. Det er spild af alles tid“, understreger

Thomas Mandrup. |||||

Multinationalitet er den største udfordring

Et væsentligt formål med øvelsen har været at få afrikanerne

selv til at planlægge og udføre en relativt kompliceret

stabsøvelse med scenarium, indspil og logistisk støtte, så

de med tiden kan blive fuldstændig selvkørende. Det har

stort set virket, og det er blevet langt bedre end på en lignende

øvelse for to år siden i Djibouti, mener Henrik.

Nicolai, der er oberstløjtnant og militærrådgiver, har haft

en lidt mentalt lang dag. Han har set på øvelsesdeltagerne,

den designerede stab, der som den faste stab kommer

fra ikke mindre end 15 vidt forskellige østafrikanske stater,

hvoraf adskillige har et anspændt forhold til hinanden. De

valgte alle sammen at lade operationscentret stå ubemandet

i to timer for alle at gå til frokost samtidig – midt i

krigen. „Så der var plads til forbedring“, som han så diplomatisk

udtrykte det. Styrken skal dog først være operativ i

2015, så der er heldigvis tid.

En af de helt store udfordringer i forbindelse med det nuværende

engagement med de østafrikanske lande har ifølge

Henrik Vedel været multinationalitet. Landene bag EASF-

COM er et mikrokosmos af hele kontinentet med en uskøn

blanding af spæde demokratier og rene diktaturstater.

Afrikanerne har ikke beskæftiget sig med multinationalitet

i stor stil før, og mange af landene i samarbejdet har

sikkerhedsmæssige problemer indbyrdes, der giver dem

incitament til at være tilbageholdende med at dele informationer

og til at hemmeligholde ting for hinanden. De savner

også en generel forståelse af, at man i et sådant samarbejde

er nødt til at hugge en hæl og klippe en tå, hvis tingene

skal kunne glide i praksis.

Danske officerer til Rwanda

Hjemme i forsvarsstaben i afdelingen for internationalt sik-

kerhedssamarbejde sætter kommandørkaptajn Felix Ebbestad

sin højre pegefinger på et for en søofficerer uvant sted

på verdenskortet, nemlig på Rwanda tusinder af kilometer

fra havet centralt på det afrikanske kontinent.

Ifølge Felix og hans chef, generalmajor Kurt Mosgaard,

der selv har været rådgiver i Zimbabwe i adskillige år, skal

der flere Henrik’er og Nicolai’er til Afrika i de kommende år.

Lige nu er der kun de to, men allerede næste år kan tallet

være så højt som otte. Og det er både officerer og andet

personel fra alle tre værn, der er brug for.

Skal kunne indsættes i konflikt- og katastrofeområder

Om det er på grund af udfordringerne med multinationalitet,

at Den Afrikanske Union har besluttet at oprette tre nye

nationale østafrikanske reaktionsenheder af mindre brigadestørrelse

i henholdsvis Kenya, Rwanda og Uganda, melder

historien ikke noget om, men Danmark skal måske allerede

i år sende op til fem nye militærrådgivere til Rwanda for at

hjælpe med at træne og opbygge den rwandiske enhed på

omkring 2.000 mand. Enheden er som EASFCOM bygget

op omkring et hovedkvarter med både et militært og et civilt

komponent og skal med tiden kunne indsættes i både konflikt-

og katastrofeområder.

Mere oppetid til Kenyas flåde

Derudover har Danmark sat gang i et projekt, hvor danske

søofficerer med base i Mombasa skal hjælpe til med at forbedre

evnerne til pirateribekæmpelse og farvandsovervågning

hos den kenyanske flåde. I takt med, at antipirateriindsatsen

nordpå er begyndt at virke, er piraterne i stigende

grad begyndt at søge mod kenyanske farvande. Det har bevirket,

at Mombasa i dag er en risikofyldt havn at ankre op i,

hvilket har skadet Kenyas turistindustri betydeligt.

Afrika

nr. 04/2012 • 9

Kenya er et af de eneste lande i regionen, der råder over

flådeenheder, men på grund af manglende uddannelse og

teknologi er deres effektivitet langt fra på vestligt niveau.

Det kan det danske projekt til dels råde bod på. Eksempelvis

skal en kenyansk korvet i dag have serviceret motoren i

Spanien, og hvis det kan foregå lokalt i stedet for, øger det

skibets oppetid på havet med adskillige måneder årligt. Det

kan klares med indkøb af en prøvebænk og et videreuddannelseskursus

af kenyanske teknikofficerer.

Kenyas flåde og reaktionsenheden i Rwanda er sammen

med støtten til EASFCOM absolut kerneprojekterne i

den nære fremtids militære kapacitetsopbygning i Afrika.

En ekstra stilling ved EASFCOM i Nairobi og en rådgiver i

henholdsvis Djibouti og Addis Abeba i Etiopien er dog også

på ønskelisten i forsvarsstabens afdeling for internationalt

sikkerhedssamarbejde. Udover de permanente rådgiverstillinger

vil støtten også omfatte lokale kurser, der i nogle

tilfælde vil kræve specialister hjemmefra som eksempelvis

CIMIC-kurser, så flere danske officerer vil formentlig i fremtiden

komme til Afrika i kortere perioder, når engagementet

vokser.

Pengene til det hele kommer ikke direkte fra forsvarsbudgettet,

men derimod fra freds- og stabiliseringsfonden, der

er en samlet pose penge, der deles mellem Forsvars- og

Udenrigsministeriet til civile og militære projekter, der kan

styrke fred og sikkerhed i verden. En fond, der vel at mærke

er blevet styrket væsentligt under den nuværende regering.

Hård ulandsbistand eller blød sikkerhedspolitik

Ifølge generalmajor Kurt Mosgaard skal den militære kapacitetsopbygningsindsats

ses som en del af et større hele.

Pengene fra fonden går også til opbygning af fængsler til

pirater i Somalia og andre civile sikkerhedsprojekter. Samtænkning

er kodeordet, og hele Danmarks indsats i Afrika,

hvad enten det handler om god regeringsførelse, forbedringer

af uddannelsessystem og sundhedssektor eller opbygning

af fredsbevarende styrker, fører mod samme mål. Et

sikrere, rigere og mere stabilt Afrika. Man kan altså tale om

en sikkerhedspolitisk dimension af ulandsbistanden eller

vælge at se ulandsbistanden som en civil dimension i sikkerhedspolitikken.

Og bevæger man sig op i fugleperspektiv, skal man måske

se indsatsen i en international ramme. For den danske

militære rådgivning er kun en lille del af den samlede

vestlige militære kapacitetsopbygning på kontinentet. Som

i alle andre militære forhold er det USA, der med det 2.000

mand store AFRICOM i Stuttgart har førertrøjen på sammen

med de tidligere europæiske kolonimagter.

Briterne og amerikanerne skal også være med til at træne

den kommende reaktionsenhed i Rwanda. Det er blandt andet

derfor, at der stadig er usikkerhed om det antal rådgivere,

Danmark skal stille. De aftaler er ikke på plads endnu.

Amerikanerne træner også den kenyanske flåde i bordingoperationer,

og briterne, franskmændene, tyskerne, hollænderne

og de nordiske lande samarbejder tæt om EASFCOM.

Så det er ikke kun dansk forsvar, der har vokseværk i Afrika.

|||||

Af journalist Ingrid Pedersen

Foto: Privat og Ingrid Pedersen

10 • nr. 04/2012 Min arbejdsuge

Dansk officer blandt

kvægtyve og

børnesoldater

Sydsudan er Poul Thomsens første møde med

Afrika. Her i verdens nyeste land er FN med

til at sikre freden mellem 38 stammer, mægle

mellem dem, når der bliver stjålet kvæg og

dræbt mennesker, og hjælpe flygtende børnesoldater

i sikkerhed – samt uddanne landets

egen hær

Mandag

Ugen starter som sædvanlig med et stabsmøde, hvor vi

alle bliver opdateret om, hvad der er sket inden for vores

ansvarsområder.

Vi er meget opmærksomme på stammesammenstød.

Især efter konflikten i Jonglei-regionen, hvor flere tusinde

mennesker blev dræbt – også kvinder og børn. Det skete i

forbindelse med kvægtyverier. Normalt dræber man hyrden

for at stjæle kvæget.

Her til morgen får vi besked om, at der har været et sammenstød

mellem stammer i et område, der hedder Three

State Area. Jeg er faktisk ikke klar over, hvem der har kontaktet

os – det skal tit holdes fortroligt, da det kan medføre

repressalier. Oplysningerne kan komme fra vore egne soldater,

NGO’er, privatpersoner, lokale myndigheder eller andre

FN-organisationer.

I dette tilfælde er der oplysninger om, at både kvinder og

børn er blevet slået ihjel med macheter, og vi begynder at

sammensætte et team, der skal ud og undersøge situationen.

Teamet består af forskellige faggrupper fra FN, og vi – den

militære del – er bare drivraketten, der skal sørge for at få

teamet derud med en helikopter, sørge for deres sikkerhed,

være med til at observere og efterfølgende skrive rapporter.

Vi skal afdække, hvad der er sket, og facilitere mæglingsmøder

mellem stammerne og lokale myndigheder. Kvægtyverier

er en 1.000 år gammel tradition her, og vi ved ikke,

om det i dette tilfælde er politisk motiveret. Den ene af de

to grupper har valgt at lade sig afvæbne, den anden ikke.

Det tager et par dage, før vi har det rigtige team sat sammen

og fået allokeret en helikopter. Missionen har i alt 24

MI 8 og én MI 26-helikopter. Det er nogle gamle russiske

arbejdsheste med tilhørende russiske piloter. Stort set alt

materiel og mandskab transporteres rundt med helikopter.

I hele landet er der kun 10 kilometer asfalteret vej, jordvejene

er utroligt hullede, ujævne, mudrede og afstandene så

store, at transport med lastbiler er håbløs i regntiden.

En anden udfordring, når man skal sammensætte et team

af bl.a. civile til sådan en opgave, er, at nogle af de civile

eksperter i FN-organisationerne ikke vil overnatte ude ’i terrænet’

under åben himmel, selv om vi har både telte og

myggenet til rådighed.

Tre gange om ugen løber jeg sammen med nogle andre

officerer en tur på 4,4 kilometer. Det gjorde jeg også her til

aften. Det er bakket og støvet, 42 graders varme, og det er

svært at få vejret på grund af støvet.

Tirsdag

Jeg startede med at læse rapporterne, som vi får på e-mail

hver dag, fra de tre stater, jeg har ansvaret for. Det er de tre

sydlige stater – Western, Southern og Eastern Equatoria.

Der er tit problemer i WA, hvor der er en masse hjemvendte

flygtninge. Staten grænser op til DRC, Den Demokratiske

Republik Congo, og FN-kollegerne i WE møder en del børn

og unge, der er stukket af fra LRA, Lord’s Resistance Army –

Joseph Konys berygtede milits bestående af børnesoldater.

I dag får vi en rapport om et par piger, der er stukket af fra

LRA og de grusomheder, de bliver udsat for og tvunget til.

Disse to er blevet samlet op af UNPOL, FN-politistyrken,

som sørger for, at de kommer til FN’s Child Protection Unit,

hvor andre vil tage sig af dem. Disse børn er selvsagt ofte

meget traumatiserede.

Det er sådanne problemer – foruden sult, fattigdom og

manglende skolegang –, befolkningen kæmper med. Så kan

man jo godt forstå, at der ikke altid er overskud til at rydde

affald væk fra vejkanten og den slags.

Senere hjælper jeg min engelske chef, Chris, med at

finde folk, der kan ledsage en nødhjælpskonvoj, der skal til

byen Malakal. Det er også en af vores opgaver, og transport

er besværlig – her i staterne Jonglei og Upper Nile er der

nærmest ingen infrastruktur. Det er vores opgave at beskytte

nødhjælpsarbejderne fra World Food Program. Det kan

godt være svært, for der er eksempler på, at chaufførerne

bare giver op og stikker af.

På tirsdage har vi altid møde om indhentningsplanen, hvor

efterretningsofficererne fremlægger de oplysninger, de har fra

de forskellige ansvarsområder. Det er som sagt et kæmpestort

land, så det er svært at overvåge alle dele af landet.

Der er planer om, at UNMISS får nogle droner, som kan

hjælpe med indsamling af informationer – det vil være en

stor hjælp, også fordi der tit er praktiske problemer med at

finde steder, helikopterne kan lande.

Da vi havde spist – vi spiser ofte i et lokalt guesthouse i

stedet for selv at lave mad, dels fordi det er hyggeligere og

maden bedre, dels fordi det er godt at komme ud blandt

lokalbefolkningen. Her er vi jo populære. Lokalbefolkningen

er taknemmelig, fordi den føler, at FN har hjulpet landet til

uafhængighed. På den måde er det her jo helt anderledes

end at være i Afghanistan.

Om aftenen er jeg nede for at løfte lidt jern sammen med

Henrik i vores temmelig spartanske træningsrum. Men det

har airconditioning.

Onsdag

Jeg skulle med fly til Yambio, der er hovedbyen i WE. Vi

skulle bl.a. mødes med den civile FN-chef i området, Senior

Military Liason Officer, og nogle af Sydsudans lokale

embedsmænd. FN skal også stimulere og støtte opbyg-

ning af staten, demokratiske institutioner, retsvæsen og

den slags. Samtidig afholdt Military Liasion Officers (MLO)

i Yambio et kursus for officerer i SPLA, Sudanese People’s

Liberation Army. FN faciliterede undervisning i menneskerettigheder,

demokratiske principper, good governance og

den slags – militæret skal forstå, at det skal være underlagt

demokratisk kontrol. Efter 25 år som krigere i vildmarken er

det en brat overgang for SPLA at skulle være en institution

i staten. Der er snak om, at en officer for nylig har skudt en

mand, der nægtede at give ham smøger …

Det er eksperter fra FN’s forskellige organisationer, der

underviser, men vi overværer en del af undervisningen.

Torsdag

I dag kørte vi ned til landsbyen Sakura ved grænsen til DRC

for at besøge ugandiske styrker, der er indsat mod LRA i

African Union-regi. De patruljerer grænseovergangen og

prøver sammen med FN-missionen i Den Demokratiske

Republik Congo, MONUSCO, at bekæmpe LRA. Der er

flere unge afrikanere, der er sluppet væk fra LRA, og som er

flygtet ind i Sydsudan. Vores Senior MLO, Thomas, der er

tysker, koordinerer arbejdet med at bekæmpe LRA.

Det er et vigtigt arbejde og spændende at være på stedet

og se, hvordan det foregår. På længere sigt er det jo noget,

landets militær selv skal tage sig af.

Fredag

Som sædvanlig starter dagen med at gennemlæse de

forskellige rapporter fra de ti stater og være klar til Force

Major Poul Thomsen: Født 24.juni 1973 i

Tjele. Er gift med Birgit og har to døtre på 11

og 13 år.

Verdens nyeste land

Min arbejdsuge

nr. 04/2012 • 11

Commanders briefing klokken 8.00. I løbet af dagen har

vi forskellige møder, hvor vi beslutter, hvilke operationer

og opgaver vi skal tage fat på i den kommende uge. Sidst

på eftermiddagen mødes hele J3 Operations for at aftale,

hvem der skal arbejde i weekenden. Vi er jo altid på vagt,

hvis der sker noget, men vi aftaler, hvem der tager sig af de

rutinemæssige opgaver. Da det er begyndelsen på weekenden,

slutter vi af med en øl eller sodavand, hvilket kan være

tiltrængt efter flere lange og varme arbejdsdage, der først

slutter langt ud på aftenen.

Om aftenen er vi inviteret til indvielse af australiernes

nye hus. Det fejres med grill klokken 19.30, og en canadisk

major, der hedder Henry, tryller. Han er en fantastisk dygtig

og underholdende tryllekunstner, så det er sjovt. Han er så

god og overbevisende, at nogle lokale børn, han havde tryllet

for, troede han er troldmand, så de har bedt ham om at

trylle deres onde ånder væk. Vi kører hjem ved 23-tiden. Vi

skal jo være hjemme inden udgangsforbuddet træder i kraft

klokken 0100 og ophæves klokken 0500 i hovedstaden Juba.

Lørdag

Om aftenen er vi inviteret til grill i The US-residence, et hus

for alle amerikanske ansatte. Det er hyggeligt, men også

vigtigt, for man får en masse insider viden om, hvordan

man får tingene til at ske. Netværk er en vigtig del af det

hernede, og den slags socialt liv er vigtigt. Her er jo hverken

biografer, museer eller andet, man kan bruge fritiden på.

Weekenden går i øvrigt med at vaske tøj, være en tur

inde omkring kontoret og løbe lidt og dyrke styrketræning. |||||

Major Poul Thomsen er én af 12 danskere i FN’s fredsbevarende mission, UN-

MISS, i verdens nyeste land, Sydsudan, der blev selvstændigt i august 2011 efter

mange års borgerkrig. Landet har en befolkning på ca. 9 millioner mennesker og

er på 644.329 km2 – 15 gange så stort som Danmark.

UNMISS er endnu ikke fuldt udbygget, men den skal op på ca. 7.000 FN-soldater.

Militær Uddannelse

1996-99 Hærens Officersskole

2005-06 Hærens Officersskole,

Videreuddannelse I

2012-14 (Planlagt) Forsvarsakademiet,

Operations- og

Føringsuddannelse og

Stabskursus

Militær karriere:

1997 Løjtnant

1999 Premierløjtnant

2006 Kaptajn

2009 Major (+)

2012 Major (+)

Tjenesteforløb:

1999-04 Gardehusarregimentet,

delingsfører, næstkommanderende

2004-05 Operationsofficer G3 Multinational

Division Center

South, Irak

2006-07 Næstkommanderende

Hesteskadronen, Gardehusarregimentet

2007-09 Kompagnichef Mekaniseret

Infanterikompagni

2009 Kompagnichef Mekaniseret

Infanterikompagni,

Afghanistan

2009-12 Stabsofficer, Forsvarskommandoen

2012 Stabsofficer, J3 Operations

Force HQ, Sydsudan

Af Leif O. Nørgaard, DJ

Foto: HOK & Peter J. Sindrup/Gardehusarregimentet

12 • nr. 04/2012 Brigaden og grøn krig

Grøn krig efter røde reglementer

Brigaden uddanner hjemmehæren til kommende opgaver – efter Afghanistan

De går i samme klasse, de to tømrerlærlinge, som

fulgtes ad til Forsvarets Dag på Antvorskov Kaserne.

Begge har trukket så tårnhøjt et nummer, at de godt kan

fortsætte med at høvle og banke søm i uden at bekymre sig

for, hvad forsvaret finder på.

Benny vil se, hvordan arbejdsmarkedet arter sig. Er der

arbejde at få efter svendebrevet, så tager han det. Ellers

trækker militæret.

Mikkel derimod har allerede lavet sin ansøgning om at

måtte komme i trøjen. Og det skal være hos kamptropperne,

siger han.

Begge er imponeret over de muligheder, forsvaret tilbyder,

såfremt de vil den vej rundt.

Inde ved siden af i Centerbygningen på den sjællandske

kaserne øver 2. Brigade på fremtidens engagement uden

for landets grænser.

Ifølge planen bliver Afghanistan fortid efter 2014 med

hensyn til dansk militært engagement i større stil og i hvert

fald i det omfang, vi kender i dag. Og hvad så? Hvorhen

næste gang? Man er begyndt at øve på det i hjemmehæren,

hvor man ellers i mange år har haft nok at gøre med

mere eller mindre at improvisere i kampen mod en helt

ukonventionel fjende. Det er langt fra givet, at den næste

modstander er af samme støbning.

Krig ud ad landevejen

Hjemmehæren øver – igen – efter principper fra før de store

udsendelser. I sin uddannelse af soldater til ny krig/væbnet

konflikt har 2. Brigade derfor fundet gamle drejebøger frem

– fra den gang en fjende var i uniform, og bevæbningen

både kunne være artilleri og kampvogne foruden de håndvåben,

soldaterne slæbte rundt på.

Dengang man vidste så nogenlunde, hvor man havde

ham, og hvem han var – fjenden.

Missionerne de sidste 10-15 år på Balkan, i Irak og Afghanistan

har stillet helt andre krav til danske soldater. Nu er tiden

inde til at kigge bagud og give agt på læren fra dengang.

Back to basics, som øvelsens tilrettelægger, major Mikkel

Ipsen siger. Ren 2. Verdenskrig. - I dag øver vi et regulært

kampscenarium, hvor vi forsvarer landegrænserne mod en

angribende enhed – ligesom i gamle dage. Det er vores

opfattelse, at det er noget af den basale viden, som alle officerer

skal kunne.

Grøn krig efter et rødt reglement, som det også defineres

Under øvelsen troppede chefen for Danske Division, generalmajor

Peter Kühnel, op for at observere – her i selskab med oberst H.C.

Mathiesen fra 2. Brigade.

i tale og på tryk. Det betyder øvelse i krig så at sige lige ud

ad landevejen – efter en forudselig plan og ordre.

Nr. 1 i kamp

- En symmetrisk situation, betegner chefen for 2. Brigade

på Antvorskov Kaserne, oberst H.C. Mathiesen øvelsesscenariet,

han selv står som leder af og deltager i. I modsætning

til den asymmetriske situation, hvor fjenden, som i

Afghanistan, er mere usynlig, end han er synlig, skjuler sig

blandt civile landsmænd, som han ikke et splitsekund viger

tilbage for at bruge som gidsel eller skjold.

H.C. Mathiesen peger på vigtigheden af at fastholde det,

der er lært de sidste 15-20 år, hvor „vi har haft ansvar for et

stykke land i et andet land, så vi næste gang, vi får samme

opgave, kan klare den“. Nu går vi fra at være en indsat hær til

at være en hær klar til indsats. Derfor tager vi hul på de forsømte

aktiviteter, der ikke har været tid, kræfter og ressourcer

til i de år, vi har været hårdt belastet af Irak og Afghanistan.

Men hvorfor fokusere på noget så gammeldags som kampoperationer?

- Fordi, siger obersten, det er kernen i det, en hær skal

kunne gøre. Kan man ikke kampen, kan man heller ikke sta-

Øvelse i „gamle dage“, inden kampuniformen antog sandfarve, og

fodtøjet blev til ørkenstøvler.

Brigaden og grøn krig nr. 04/2012 • 13

biliseringen. Forestil dig en hærenhed, der bliver deployeret

til en stabiliseringsopgave, men som ikke er i stand til at

kæmpe og dermed virke afskrækkende på de parter, der er i

konfliktområdet. Så virker det negativt. Hvis man udfordres

og kommer til kort, så er det bedre at blive hjemme. Kernekompetencen

for hæren er – uanset at opgaven er stabilisering

– kamp. Og i kampen skal man helst blive nummer 1!

Stærk kombination

30-40 officerer er med i papirøvelsen Lonely Result. De er

primært fra GHR`s 1., 2. og 3. Bataljon – samt fra samarbejdende

regimenter. Computersimulationer og planlægning

fortsættes /////

14 • nr. 04/2012 Brigaden og grøn krig

foregår indendørs, hvorefter man næste dag er i terrænet

og konstaterer, om teorien kan omsættes i praksis. Den

måde at øve på kan nås to gange i et forløb fra mandag til

torsdag – naturligvis med to forskellige krigsspil. Sidenhen

gennemspilles scenariet endnu engang – men nu i Taktisk

Træner i Oksbøl.

Og så er et setup ude i øvelsesterrænet med 1.100 mand

af huse med tilhørende militært isenkram i alle afskygninger

også allerede gennemført to gange – med henblik på

tiden og missioner, der kommer, når der ikke længere er

danske kampsoldater i Afghanistan.

På et stort kort over Sydsjælland er den aktuelle stilling

plottet ind. Her er vi – her er fjenden, sådan lidt firkantet

udtrykt.

Gamle officerer ville nikke genkendende. De kender opstillingen.

Mange har i øvrigt forladt forsvaret i årene, der

Det store puslespil

Uddannelsen til hæren skal tilgodese såvel INTOPS

som „hjemmefront“

Det forsvarsforlig, vi har nu, er et ikke færdigt pus-

lespil, hvor der mangler rigtig mange brikker, men hvor

man så nogenlunde kan se strukturen. Det siger oberst

H.C. Mathiesen, chef for 2. Brigade med ansvaret for uddannelse

af bl.a. de styrker, hæren sender ud.

- Brigaderne er den operative lim, der bliver hældt ud over

puslespillet. Hvor der mangler brikker, sørger vi for, at tingene

bliver forankret, så der ikke ligger løse brikker. Det er,

siger obersten, et fornuftigt billede af den opgave, vi har.

For der er rigtig mange ting, hvor man kan sige, at tingene

ikke helt hænger sammen.

H.C. Mathiesen peger på tjenestegrencentrenes forskellige

muligheder for støtte i uddannelsesbilledet. - Det er en støtte,

der nogle gange er modsatrettet deres egenproduktion.

Så vi har et billede af en produktion, der ikke kun er målret-

er gået, siden man holdt disse øvelser. Faldet for aldersgrænsen.

Yngre officerer har måske ikke oplevet en tilsvarende

„krigssituation“. Om der er gået know how tabt i den

mellemliggende periode?

Oberst H.C. Mathiesen: - Jeg synes ikke, den naturlige

afgang fra officerskorpset på nogen måde begrænser os.

Det er en styrke, at den unge del af officerskorpset har

erfaringerne fra kamphandlingerne i Irak og Afghanistan

og kender måden, man gennemfører stabiliseringsaktiviteter

på som panserinfanterideling. Det kan tænkes ind i

den måde, vi i virkeligheden laver vores øvelse på. Man

kan sige, at den gammeldags tænkning justeres af kamppladsens

erfaring. Vi får hele stabiliseringserfaringen parret

med den tænkning, der er omkring kampsituationer, og det

er det, hæren skal kunne mestre, for at det ||||| skal give mening.

Det er en rigtig stærk kombination.

Oberst H.C. Mathiesen: - Det er en styrke, at

den unge del af officerskorpset har erfaringerne

fra kamphandlingerne i Irak og Afghanistan.

tet INTOPS, men også i særdeleshed rettet mod hjemmehæren,

hvor vi hele tiden sørger for at koordinere med tjenestegrencentret,

regimenter, bataljoner og så videre for at

få hele det billede til at hænge sammen. Vi er så langt nu,

at i alle identificerede huller er der hældt lim. Vi har fået et

billede bygget op. |||||

Vigtige basale

færdigheder

Et reduceret ambitionsniveau efter Afghanistan har

bevirket, at begrebet Hjemmehæren har vundet indpas.

Stabschef i 2. Brigade, oberstløjtnant C.E. Nielsen forkla-

rer: - Der sker automatisk det, at der kommer mere fokus

på forberedelserne på at skabe grundlag for kommende

missioner. Det er militært håndværk fra enkeltmand helt op

på bataljonsniveau – med henblik på at kunne gennemføre

INTOPS, uanset hvor det måtte være. Du kan ikke gennemføre

INTOPS, med mindre du er i stand til at gennemføre

de normale soldatermæssige færdigheder – angribe,

forsvare eget eller andet område. Med det som ballast kan

du godt gå ud og lave checkpoints og CIMIC-opgaver eller

forskellige andre opgaver. Men brænder det på, skal du

2. Brigades opgaver er som følge af Forsvarsforlig

2010-2014 i løbet af sidste år tilpasset den nye hærstruktur

og det nye uddannelsesforløb.

Brigadens primære opgaver er at uddanne Stående Reaktionsstyrke

(SRS) ved kamptropperne, uddanne dele af Hærens

Reaktionsstyrkeenheder (HRU) primært ved Gardehusarregimentet

(Opklaringsbataljonen) samt forestå Hærens

Basisuddannelse (HBU) ved kamptropperne.

Desuden at forestå 1. og 2. uddannelsesperiode i det nye

uddannelsesforløb.

1. uddannelsesperiode omfatter akklimatisering og reintegration

af senest hjemkomne kampgruppe fra Afghanistan

samt støtte til uddannelse til næste rotation (for nuværende

til Afghanistan). Desuden påbegyndes enkeltmands-, funktions-

og føringsuddannelse.

2. uddannelsesperiode omfatter for fremtiden al generisk

enkeltmands,-, funktions-, enheds-, førings- samt samvirke-

u.s

overskudslager

alt i militÆrudstyr og beklÆdning

bukser, handkser,

lygter, knive, tasker,

huer, jakker, regntØj,

undertØj, rygsÆkke,

kogegrej, kompas, ure,

bÆlter og meget mere....

husk militÆr-id nÅr du besØger

butikken og fÅ 10% rabat!

besØg os i butikken

eller pÅ vores web-shop

Århusgade 25

2100 kØbenhavn Ø

tlf - 35 38 12 00

www.usol.dk

Brigaden og grøn krig

Tilpasset ny hærstruktur

Kongelig hofleverendør

nr. 04/2012 • 15

Stabschef, oberstløjtnant C.E. Nielsen: - Brænder

det på, skal du kunne agere. Derfor er det

vigtigt at mestre de basale færdigheder.

kunne agere. Derfor er det vigtigt at mestre de basale færdigheder.

Det er vores opgave, at det er tilfældet, inden vi

afleverer vore bataljoner til 1. Brigade. |||||

Chefen for I. GHR, oberstløjtnant J. Christensen,

forklarer sin plan til brigadechefen.

uddannelse af Stående Reaktionsstyrkes (SRS) kampbataljoner

i hæren.

En væsentlig opgave er også at opbygge og vedligeholde

brigadestabens egne kompetencer på beredskab som føringskapacitet

på troppeenhedsniveau. |||||

Danske og udenlandske

Ordensbaand

Miniatureordner

medaljer

sløjfer . rosetter

Peder Skrams gade 3 . 1054 København K

Tel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: mwm@mwmorch.dk

www.ordensbaand.dk


16 • nr. 04/2012

Repræsentantskabsmøde

Bent Fabricius Jan C. Wolff Niels Bonde Jensen Niels Henrik

Tønning

Peter Vestergaard

Hovedbestyrelsens

gennemsnitsalder er faldet

HOD gennemførte repræsentantskabsmøde og formandsseminar på tre dage i Faaborg

HOD‘s formand, kommandør Bent Fabricius, blev

genvalgt på det ordinære repræsentantskabsmøde i Fa-

aborg. Det gjorde også kommandørkaptajn Peter Vesterga-

ard og kolonnechef Niels Bonde Jensen som værnsformænd

for hhv. HOD/søværnet og HOD/Beredskabsstyrelsen.

De nyvalgte værnsformænd er oberstløjtnant Niels Henrik

Tønning, HOD/hæren, major Jan C. Wolff, HOD/flyvevåbnet

og oberstløjtnant Tonni Schumann, HOD/hjemmeværnet.

Der blev valgt seks nye medlemmer af hovedbestyrelsen.

Der betyder, at gennemsnitsalderen i hovedbestyrelsen er

sænket markant.

Udover valgene og formandens beretning blev der fremlagt

regnskaber for årene 2010 og 2011 samt budgetforslag

for de kommende to år. Endvidere drøftede repræsentantskabet

en række ændringer til administrative regler, herunder

et sæt standardvedtægter for lokalafdelingerne.

42 års erfaring fra HB-arbejdet afgik

I sin afslutning sagde formanden tak til fem afgående HBmedlemmer.

Det var bestyrelsesmedlemmerne Helle O.

Rasmussen og Ivar H. Dall samt de tre værnsformænd Poul

Erik Roed (hæren), Erik B.M. Andersen (hjemmeværnet) og

Bjarne Terkelsen (flyvevåbnet). Hertil kom, at Thomas P.

Petersen, som ikke deltog i mødet, også udtrådte af HB.

- I har alle hver især bidraget til en velfungerende hovedbestyrelse,

hvor der har været højt til loftet og et samarbejde

præget af engagement, respekt for hinandens holdninger

samt et godt humør. Uanset hvorledes jeg vender og drejer

ændringerne i HB, er det en kraftig åreladning. Den eneste

kvinde, tre værnsformænd, Thomas samt 50 pct. af revisorerne,

sagde Bent Fabricius.

I har i sandhed ydet jeres bidrag til HOD‘s udvikling. Et

bidrag, I kan være stolte af. De ældste af jer har været med

til indførelsen af NyLøn, som var et stort skridt for HOD.

Siden har der frem til og med OK 2008 været en række

Tonni Schumann

lønmæssige aftaler som f.eks. kvalifikationstillægsaftalen,

der har skabt en fleksibilitet i løndannelsen, og som den daværende

finansminister ønskede udbredt til flere personalegrupper.

I kan gå med højt løftet hoved. I har gjort en forskel, som

medlemmerne, repræsentantskabet, hovedbestyrelsen og

jeg er taknemmelige for, sagde formanden.

En samlet liste over valgene til hovedbestyrelsen kan ses

på hjemmesiden.

Flere dages formandsseminar

Efter det ordinære repræsentantskabsmøde den 17. april

overgik man til det flere dage lange formandsseminar med

indlæg fra bl.a. Forsvarskommandoen, Forsvarets Personeltjeneste,

arbejdsmarkedsforsker, professor Henning Jørgensen

fra Aalborg Universitet samt værnsvise møder.

Formandsseminaret sluttede med en orientering og drøftelse

om valg af tillidsrepræsentanter i lokalafdelingsregi.

De forskellige indlæg på formandsseminaret kan læses på

hjemmesiden.

Professor Henning Jørgensens indlæg vil blive nærmere

omtalt i næste nummer af Danske Officerer. Med udgangspunkt

i en stor undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter i

FTF talte han om den alternative mulighed at gå fra at være

en faglig organisation til en serviceorganisation.

Henning Jørgensens mente „nej“: Service er kun del af en

bredere strategi. Medlemmerne er ikke „kunder „ i butikken.

Han fremhævede, at fagforeningen må:

- sikre den enkeltes rettigheder

- skærme mod vilkårligheder

- give information af strategisk betydning

- skabe forståelse for virket og interesser

- være lydhør

- skabe identitet. |||||


Formandens beretning

Den danske models fallit

Forsvaret gennemfører analysearbejde uden om personalet

I sin mundtlige beretning til repræsentantskabet

henviste formanden, Bent Fabricius, til den danske ar-

bejdsmarkedsmodel, som grundlæggende bygger på den

antagelse, at arbejdsmarkedets parter – arbejdsgiverne og

arbejdstagerne – har en fælles interesse i, at et firma er velfungerende.

Han sigtede her til, at der siden foråret 2011 har

pågået et intensivt analysearbejde omkring forsvaret.

- HOD har en anelse om arbejdets indhold, men der har

ikke fra ledelsens side været nogen lyst til at delagtiggøre de

ansatte i arbejdet. Ikke engang hvilke områder, der analyseres,

må vi vide noget om, udover hvad vi kan læse i forligsteksterne.

Således gav forsvarschefen, forsvarsministeren

og finansministeren afslag på aktindsigt i kommissorierne til

en række analysearbejder vedrørende forsvarets personale,

fortalte formanden, som over for de 100 delegerede på det ordinære

repræsentantskabsmøde i Faaborg måtte konstatere,

at forsvarets ledelse ikke ønsker at holde de ansatte orienteret

om, hvad der foregår af relevans for dem.

HOD fastholder aftalernes ordlyd

Den skriftlige beretning, som var udsendt til repræsentanterne,

beskæftigede sig bl.a. med TR-området, aftalemæssige

forhold, overenskomst 2011 og lønudvikling, ændringer

i den pligtige afgangsalder, aftalebrud, samarbejde, juridisk

bistand, ansættelsesforhold, arbejdsskader, Nordisk Officers

Alliance, veteranområdet samt IT og kommunikation.

I sin indledning skrev formanden, at beretningsperioden

har været præget af den lavkonjunktur, der tynger som et

åg på samfundet. HOD’s arbejde har derfor i vid udstrækning,

bortset fra veteranpolitikken, været af bevarende karakter

frem for fornyende.

I sin supplerende mundtlige beretning pegede formanden

på, at lavkonjunkturens effekt på arbejdsløsheden har

påvirket fastholdelsesproblemerne i forsvaret, idet den uforudsete

afgang har været ganske minimal i denne beretningsperiode.

Det har desværre haft den effekt, at fokus på

fastholdelsestiltag er forsvundet, og efter HOD’s opfattelse

vil forsvaret havne i præcis samme situation som tidligere,

når højkonjunkturen atter indfinder sig.

- Denne situation har naturligt nok også influeret på arbejdsgiverens

holdning til aftaleområdet, hvor det i beretningsperioden

har været umuligt at opnå aftaleforbedringer,

Professor Henning Jørgensen

nr. 04/2012 • 17

såfremt dette har medført en meromkostning. Uagtet et

gensidigt positivt forhandlingsklima må HOD konstatere,

at aftaler ikke i beretningsperioden kan ændres eller nye

indgås overhovedet, såfremt det påfører forsvaret meromkostninger.

Hertil strækker arbejdsgiverens forhandlingsvilje

sig ikke. Det har resulteret i en del eksempler på kreativ

forvaltningspraksis, hvorfor HOD i stigende grad har måttet

allokere ressourcer til at kontrollere, at indgåede aftaler efterleves

fuldt og helt. HOD har gennem årene haft en pragmatisk

tilgang til aftalerne og således accepteret afvigelser

herfra, såfremt arbejdsgiverne har haft behov herfor, og det

ikke har været til ugunst for medlemmerne. Denne pragmatisme

har hidtil bygget på den forudsætning, at der var to

ligeværdige parter, som løbende indgik aftaler og justerede

aftaler til begges parters tilfredshed – noget for noget. Forsvarets

Personeltjeneste har ikke i denne beretningsperiode

udvist fleksibilitet, hvorfor HOD nødtvungent må indtage

samme holdning. HOD fastholder nu aftalernes ordlyd og

overvejer ved samtlige konstaterede overtrædelser, hvilke

arbejdsretlige initiativer der skal gennemføres. Senest har

en konkret sag om aftalebrud i relation til kontraktansatte

officerer påført forsvaret en bod på 75.000, oplyste Bent Fabricius

i sin mundtlige beretning. |||||

Af Mette Søgaard-Andersen, Cand.scient.pol., fuldmægtig

18 • nr. 04/2012 „Tvunget til hykleri“

Forsvarets øverste militære ledelse

Forsvarets øverste militære ledelse er ikke

„rådden „ og består ikke af beregnende, skurkagtige

og spin-elskende karrieregeneraler.

Det danske forsvar ledes af engagerede og

reflekterende mennesker, der dog oplever at

stå over for modsatrettede forventninger og

krav, som udfordrer dem i deres ledelsesvirke

og betyder, at de for at imødekomme ét hensyn

må nedprioritere et andet – f.eks. troværdigheden

indadtil i forsvaret

I efteråret 2011 gennemførte jeg en omfattende em-

pirisk undersøgelse bestående af interview med 12 af de

allerøverst placerede militære ledere i det danske forsvar

samt interview med en række videnspersoner på området,

herunder både forskere og fagforeningsformænd for de tre

største faglige organisationer for militært ansatte. På baggrund

af denne undersøgelse er det min tese, at forsvarets

øverste militære ledelse udsættes for modsatrettede krav

og forventninger og derfor tvinges til at optræde hyklerisk.

Utroværdige chefer og generaler?

Debatten om forsvarets øverste ledelse har efterhånden

stået på i en del måneder. Startskuddet lød for alvor, da

en nytiltrådt forsvarsminister Nick Hækkerup (S) bebudede

en modernisering af forsvarets øverste ledelse. Et arbejde

med at se på mulighederne for at flytte hele eller dele af

den øverste militære ledelse, Forsvarskommandoen, ind i

departementet blev igangsat og er fortsat undervejs. Debatten

har også omhandlet enkeltsager om højtstående

officerers handlinger samt ikke mindst spørgsmålet om,

hvorvidt der hersker en „rådden ledelseskultur „ i forsvarets

øverste ledelse. Der har også været sat fokus på besættelsen

af stillingen som forsvarschef og nogle af de militære

topchefers manglende lyst til at søge denne ellers så højt

profilerede stilling. Senest er der rejst en kritik af forsvarets

ledelse fra forsvarets egne rækker. 53 navngivne officerer,

herunder både premierløjtnanter og kaptajner, udtrykker frustration

over manglende opbakning fra forsvarets ledelse.

En kritik, der dækker over opfattelsen af, at de øverste chefer

ikke udviser loyalitet og tiltro til deres egne chefer og

derfor fremstår utroværdige.

Der er et aktuelt behov for at nuancere debatten. Jeg vil

forsøge at gøre det ved at sætte fokus på de bagvedliggende

forklaringer på ledelsens troværdighedsproblemer og udfordringer

med at håndtere modsatrettede krav og forventninger.

Forsvaret – blot endnu en styrelse?

Igennem mine samtaler med de øverste chefer i forsvaret

har jeg fået indblik i, hvordan forsvarets øverste ledelse

opfatter og håndterer de til tider modsatrettede krav og forventninger,

som de møder fra omgivelserne.

Forsvarets øverste ledelse står over for høje krav til organisationens

formåen. Skarpe militære operationer, oplevelsen

af utilstrækkelige ressourcer, øgede detaljeringskrav

til økonomistyringen, stor politisk bevågenhed, sårede og

døde danske soldater, civile tab i krigshandlinger og opfattelsen

af manglende legitimitet i offentligheden er nogle

af de udfordringer, som forsvarets øverste ledelse står over

for i dag. Konfliktende hensyn gør det svært at opretholde

troværdighed internt og eksternt. F.eks. kan det at bakke

chefer utvetydigt op i pressen skabe tvivl hos politikere og

offentlighed om, hvorvidt man i forsvarets ledelse tager sagen

alvorligt nok, og om man efterlever demokratiske værdier

og accepterer, at man også, selvom man løser særlige

opgaver, er underlagt samme krav om offentlig indsigt.

Der er en udbredt frustration blandt cheferne i forhold til

de krav og den kritik, som de oplever fra deres omgivelser.

Frustrationen vedrører især mediernes negative vinkling af

forskellige sager og en forsimplet fremstilling af komplekse

problemstillinger. Dertil kommer frustration over et til tider

højt politisk ambitionsniveau, der efter sigende ikke er afstemt

med de ressourcer, som forsvaret har til rådighed.

Frustrationen hos cheferne betyder langtfra, at de ikke

finder behov for, at forsvaret følger med tiden, herunder

f.eks. at der løbende gennemføres forbedringer af den interne

styring og af den eksterne kommunikation. Tværtimod

er der i den øverste ledelse i forsvaret en generel opfattelse

af, at der er behov for at have fokus på at udvikle et relevant,

anvendeligt og effektivt forsvar.

Det, man bør huske, er, at forsvarets øverste chefer ikke,

i modsætning til mange andre offentlige chefer, er opdraget

som embedsmænd, men som soldater og førere. Alligevel

skal de virke under de samme rammevilkår og leve op til

de samme forventninger som enhver anden styrelsesdirektør,

afdelingschef o. lign. Samtidig er forsvaret en atypisk

offentlig organisation med en unik opgaveportefølje, der adskiller

sig markant fra andre offentlige organisationers. Det

betyder dog ikke, at man ikke kan eller bør stille de samme

krav til forsvaret som til andre offentlige organisationer.

Det politiserede forsvar anno 2012

Flere af cheferne udtrykker i min undersøgelse, at de som

en del af forsvarets øverste ledelse skal være loyale i forhold

til det politiske niveau. Denne loyalitet kan skabe troværdighedsproblemer

indadtil i organisationen. Cheferne

oplever, at forsvarets ansatte mener, at de ikke evner at

„sige fra „ i forhold til det politiske niveau – eksempelvis i

forhold til nye ressourcekrævende opgaver. Forsvarets øver-

Mette Søgaard-Andersen er uddannet cand.scient.pol. fra

Københavns Universitet og afleverede speciale i august 2011.

Hun arbejder i dag som fuldmægtig i centraladministrationen.

Sideløbende arbejder hun som civil instruktør i det israelske kampsystem

Krav-Maga. Mette Søgaard-Andersen er tidligere kvinde

på værnepligtslignende vilkår ved Telegrafregimentet i Fredericia

og blev det første kvindelige medlem af Værnepligtsrådet i 2005,

hvor hun sad på hærposten.

„Tvunget til hykleri“ nr. 04/2012 • 19

– mellem krig, krav og kritik

ste ledelse står altså i et dobbeltsidet loyalitetsforhold og

kan derfor også blive tvunget til at nedprioritere loyaliteten

over for organisationen for at kunne optræde loyalt og samarbejdsvilligt

i forhold til det politiske niveau.

Forsvaret er afhængigt af, at det bliver anvendt og er

synligt, således at offentligheden kan se, at de ressourcer,

som forsvaret tildeles, har et håndgribeligt output. Ledelsen

skal gå balancegang mellem at sige fra i forhold til politiske

ambitioner, der ikke kan indfries inden for den eksisterende

økonomiske ramme, og samtidig fremstå som et anvendeligt

politisk instrument, hvortil der fortsat bør tilføres

ressourcer. Flere af cheferne er af den opfattelse, at den

væsentligste barriere for at træffe rationelle beslutninger er

politikeres indblanding i militærfaglige spørgsmål. De ser

en stor udfordring i at fastholde fokus på de faglige argumenter

på et område, der i stigende grad politiseres.

Hykleri skader troværdighed indadtil

Når forsvarets øverste ledere må veje hensynet til det politiske

niveau eller den offentlige opinion højere end hensynet

til værdier og holdninger internt i forsvaret, så skader det

selvsagt ledelsens troværdighed i organisationen. De senere

Specialeafhandling og interviewundersøgelse

I efteråret 2011 afleverede Mette Søgaard-Andersen

sin specialeafhandling på Institut for Statskundskab

ved Københavns Universitet. Afhandlingen bærer

titlen „Forsvarets øverste militære ledelse – mellem

krig, krav og kritik „. Bag afhandlingen ligger en

omfattende empirisk undersøgelse, hovedsageligt

bestående af interviews af hver én times varighed

med 12 af de allerøverst placerede militære ledere

i det danske forsvar fordelt på henholdsvis niveau

1- og niveau 2-myndigheder i organisationen. Dertil

kom interviews med en række videnspersoner på

området, herunder både forskere og fagforeningsformænd

for de tre største organisationer, der organiserer

militært ansatte.

Temaerne i afhandlingen kredser hovedsageligt

om legitimitet og troværdighed, relationen til det

politiske niveau, værdier og økonomistyring.

års kritik i offentligheden og fra politisk side kan betyde, at

man har mere fokus på at undgå dårlig omtale i medierne

og kritik end at sikre troværdighed indadtil i organisationen.

Man kæmper altså hårdt på de ydre linjer og har derfor

mindre fokus på de indre linjer.

Det danske forsvar og dets øverste ledelse vil utvivlsomt

gå en tid i møde med organisationsændringer som følge af

besparelser. Samtidig udvikles det danske engagement i internationale

missioner med væsentlig hast, og det tyder på,

at det politiske ambitionsniveau omkring forsvarets anvendelse

vil forblive højt.

Den overordnede konklusion er, at forsvarets øverste

ledelse er nødsaget til at optræde hyklerisk for at kunne

tilfredsstille sine opdragsgivere og de øvrige omgivelsers

krav og forventninger. Ledelsens hykleri influerer negativt

på dens troværdighed indadtil i organisationen og undergraver

derved også de særlige værdier, der gør forsvaret i

stand til at løse nogle helt særegne opgaver, der kræver et

stærkt fællesskab, loyalitet – og ikke mindst oplevelsen af

opbakning fra organisationens øverste ledelse. De 53 officerers

opråb til forsvarets øverste ledelse er en illustration af

denne problemstilling.

|||||

Af journalist Alice Binns

Foto: Peter Eilertsen

20 • nr. 04/2012 Officerer på pension

De havde en plan

Her er beretningen om kommandørkaptajnen, der gik i lære som advokat

- Jeg ser arbejdet som en af de få måder, der er til at

holde sig i live på, og for mig var det mentalt for tidligt

at gå på pension som 60-årig. Men jeg kan f…. godt forstå,

at pensionsalderen for officerer er 60. Som skibschef oplevede

jeg nogle gange at skulle være på broen i 24 timer,

og det kan du ikke, når du bliver ældre. Derfor er den alder

rigtig.

Det er godt 22 år siden, kommandørkaptajn Per Tørslev

blev pensioneret fra forsvaret, men tankerne om, hvad han

efterfølgende skulle tage sig til, opstod allerede, da han var

i begyndelsen af 40’erne.

Anstødsstenen var den socialdemokratiske forsvarsminister

Kjeld Olesens ytringer om, at der skulle spares penge

ved at sende officerer på førtidspension. De blev fulgt op

med et familieråd i det Tørslev’ske hjem, hvor hustruen,

Puk, og de to teenagesønner gav deres velsignelse til, at

familiefaderen i de næste fem års tid ville bruge de fleste

aftener og weekender på at læse jura.

- Det, man endte med at spare, var imidlertid et X-antal

løjtnantlønninger, og samtidig blev jeg udnævnt til kommandørkaptajn

et par år før planlagt. Det betød en god

lønstigning, cirka 25 procent, og så droppede jeg planerne

om at begynde at læse. Men det satte tanker i gang om

pensioneringen, trods alt.

Disse tanker blev omsat til handling, da Per Tørslev godt

et årti senere startede på Københavns Universitet. Samtidig

med, at han om dagen passede sit arbejde som chef for den

centrale planlægningssektion i Søværnets Materielkommando

(SMK), gennemførte han studierne om aftenen. Han

husker tiden som hæsblæsende og samtidig interessant,

fordi det var i den tid, hvor udflytningen fra Holmen blev

planlagt.

Brugte det, han havde lært

Kun én kollega i SMK, troede han, kendte til Per Tørslevs

gang på universitetet, og det var chefen for søværnets officersudstikning,

som blev bedt om, eller snarere fik ordre på,

at glemme alt om forflyttelse.

- Du rører mig ikke, før jeg er færdig med eksamen, sagde

jeg. Nej, nej, det er en aftale. Og han holdt aftalen. Men

dagen efter, at jeg var færdig, blev jeg kaldt ind til admiralen,

der ønskede tillykke, smiler Per Tørslev, der i højere

grad end først antaget gjorde brug af sine juridiske færdigheder

hos SMK og siden i personelforvaltningen i Vedbæk,

hvor han kom til få måneder senere.

- De to verdener havde i princippet ikke noget med hinanden

at gøre, og alligevel befrugtede de hinanden. Især i

personelforvaltningen brugte jeg det, jeg havde lært. Ikke

alene, hvad jeg havde læst mig til, men også metoderne,

så det var meget gunstigt.

Før man kan få bestalling som advokat, skal kandidater

gennemgå tre års uddannelse som fuldmægtig plus nogle

kurser, og dengang som nu var der overflod af arbejdskraft.

Ventetiden for nyslåede kandidater var i gennemsnit et år.

Det tog dog ikke modet fra den snart pensionerede søofficer.

Han skrev ansøgninger og lod et ord falde, hvor han

kom frem. Indsatsen bar frugt. En advokat i Lyngby havde

brug for én, der kunne tage fra, og han så alder og modenhed

som kompetencer. Advokaten tillagde det desuden betydning,

at hvis han grundet tidernes ugunst blev nødt til at

dreje nøglen om, så kunne hans nye fuldmægtig overleve

på sin tjenestemandspension.

Fra chef til yngste mand

- For lige at sætte det i relief gik jeg fra at være sektionschef

med 16 sagsbehandlere til at være yngste mand på et advokatkontor.

Det var et spring på mere end én måde at komme

fra et strengt militært system med stabsorganisationer og -rutiner

ud i en fri tilværelse. Sådan da. Den blev først rigtig fri,

da jeg fik min bestalling, for så var der kun én, der bestemte,

og det var mig, opsummerer Per Tørslev og fortsætter:

- Det gik godt i tre år, men da jeg fik min bestalling,

skulle vi forhandle ny aftale, og så sagde han: „Per, der er

ingen, der vil have dig, du er jo over 60 år „. Så blev jeg sgu

vred. Samme aften ringede jeg til en anden advokat, og

næste dag kunne jeg meddele arbejdsgiveren, at det, han

havde sagt aftenen før, ikke passede. Der var en anden advokat

i Lyngby, som gerne ville have mig.

I dag har 82-årige advokat Tørslev praksis i Holte, og

spørger man om, hvornår han for alvor går på pension,

kommer svaret prompte:

- Når jeg styrter. Nogle gange har jeg da tænkt, at nu kan

det være nok, men så siger min kone og mine sønner „du

bli’r „, og det gør jeg så.

Arbejdsdagene er måske ikke så lange mere. Til gengæld

bruger han mere tid bag skrivebordet i privaten. Indtil sidste

år procederede han også i retten, men erkender nu, at det

med alderen er blevet lidt vanskeligere at være konstant

oppe på dupperne under seks-syv timer lange retsmøder.

Nå ja, så er han for resten også censor på Søværnets Officersskole

til skibsførereksamen i fagene søret og aftaleret.

På den måde forener han også sine to uddannelser.

Med et så intenst arbejdsliv er der vel næppe tid til fritidsinteresser?

Jo, opera, som han deler med sin hustru.

Sammen har de rejst Europa tynd for at høre Wagner og de

andre favoritter, og sammen med en tredje udgør parret på

16. år bestyrelsen i en privat operaklub.

Interessen for opera og ikke mindst den store tyske komponist

Richard Wagner kom ham til gode, da han var adjudant

for kong Frederik IX.

Det er vigtigt at have en plan for, hvordan ens liv skal forme

sig efter de 60 år, siger konsulent i Ældre Sagen, Poul Dahl

Hede. Danske Officerer har talt med ham og med tre officerer,

der havde forberedt deres pensionisttilværelse.

Læs interviews side 20-24

- De fleste aftener på Fredensborg, når vi var færdige med

middagen, sad vagthavende major og jourhavende adjudant

sammen med kongen og hørte musik. Når kongen

blev træt, sagde han „nu går jeg til køjs „, og så fik vi en

flaske whisky og kunne passe os selv. En fantastisk mand,

der kunne sin Wagner forfra og bagfra. Pragtfuld og rar, rar i

ordets bogstaveligste forstand.

Lige så positivt omtaler Per Tørslev samtlige andre funktioner,

han har haft som officer, og sin tilværelse sidenhen.

Får man endelig gravet lidt knaster frem om lymfekræften,

kemoterapien og rygoperationen, vil han hellere lovprise det

fantastiske danske hospitalssystem, der har behandlet ham,

end tale om sygdom. Den samme beskedenhed gør sig

gældende, når man udtrykker beundring for hans karrieremæssige

præstationer:

- Jeg har været svineheldig, og blev jeg spurgt, ville jeg gøre

det hele én gang til. |||||

Som omtalt i Danske Officerer nr. 10/2011 arrange-

rer Forsvarets Personeltjeneste (FPT) otte gange om

året et tredages internat-seminar for personel, der står for

at skulle pensioneres. Det er et tilbud til alle fastansatte i

forsvaret og deres ægtefæller, og netop mandens/konens

deltagelse er af stor vigtighed, mener socialrådgiver i Ældre

Sagen, Poul Dahl Hede.

Han har igennem mange år holdt foredrag om blandt andet

overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse, herunder

ved FPT’s seniorseminarer. Efter hans mening vil det være

meningsløst, hvis ikke ægtefællen også deltager, for det er

utrolig vigtigt, at man er fælles om at tage de beslutninger,

der nu en gang skal tages i forbindelse med pensionering.

I mange tilfælde skal man til at være gift på fuld tid, og

det kan være et kunststykke i sig selv. Derfor er det vigtigt,

at man forinden har talt igennem, om den mere fælles fritid

skal gå op i børnebørn, rejser og golf, om huset skal sælges,

fordi det er blevet for stort eller for dyrt o.s.v.

- Det handler i høj grad om at dele viden, og har man

endnu ikke lært det, skal man først og fremmest lære at

tale med hinanden, er Poul Dahl Hedes udtrykkelige råd.

Hvis de tre officerer, som medvirker i denne artikel, er repræsentative

for standen, så er officerer generelt gode til at

Officerer på pension

nr. 04/2012 • 21

Tal sammen og læg en plan

Overgangen fra et aktivt arbejdsliv til pensionering er forbundet med mange tanker

og følelser. Det handler om i god tid at få sat dem i system og definere, hvad

man vil bagefter

Pens. kommandørkaptajn og advokat

Per Tørslev: - Hvis man kan arbejde, skal man

gøre det. Selv er han som 82-årig et lysende

eksempel på, at arbejde er en fremragende kur.

tale med deres ægtefæller. Det ligger lige som også i den

omskiftelige tilværelse, de fører. Når en officer nærmer sig

pensionsalderen, er det sjældent første gang, parret skal

drøfte fremtidige boligforhold og den slags store spørgsmål.

Derimod er det første gang for enhver, der nærmer sig pensionsalderen,

at de skal stille sig selv spørgsmålet „hvad skal

der nu ske? „ Det er imidlertid et meget vigtigt spørgsmål.

- Jeg tror, der er en sammenhæng imellem, hvor prominent

et job, du har været i, og hvordan din videre skæbne

bliver. Jo mere prominent, desto sværere. Tabet af position,

indflydelse og kolleger er enormt stort. Derfor er det vigtigt

at gøre noget, siger Poul Dahl Hede og tilføjer, at han arbejder

ud fra teser om, at hvis du ikke gør noget, så er du

ikke noget, og hvis du ikke er noget, er der ingen, som gider

høre på dig, og så ender du med at ringe til natlægen.

En karriere efter forsvaret

Ofte har Poul Dahl Hede mødt kursister i forsvaret, hvor

han har tænkt: Hold da op, skal de virkelig pensioneres? De

virker så unge og er slet ikke parate til at opgive arbejdet.

Vel vidende, at de ikke kan vælge at forsætte i forsvaret,

råder han til, at de siger til sig selv: „Det var så det job,

hvad vil jeg nu arbejde med?“

fortsættes /////


- Der er ingen, som forhindrer dig i at have en karriere efter

forsvaret. Det kan du selv tilrettelægge. Men hvad vil du?

Hvad interesserer dig?

Poul Dahl Hede, der netop er fyldt 60 år, stillede sig selv

de spørgsmål for et lille års tid siden. Efter mange år med

lederansvar ville han, som han udtrykker det, sidde bag rattet

af sit eget liv og selv bestemme, hvor han skulle hen.

Ældre Sagen var positivt indstillet, og en blodprop i december

sidste år bevirkede en fremrykning, så han nu udelukkende

koncentrerer sig om foredrag og kurser. Men sygdommen

fik ham for alvor til at definere fremtiden:

- Jeg kunne godt forestille mig, at jeg vil arbejde, til jeg

bliver 65 eller 70 år. Men jeg vil arbejde mindre, og hvorfor

skulle mit arbejdsliv ikke aftrappes gradvist? Hvorfor skal

det være frit fald? Det er jo sådan en konstruktion, man

har i forsvaret. Hvorfor kan man ikke få lov til at fase gradvist

ud? Det med at slutte fra den ene dag i en høj stilling

og den næste dag sidde hjemme og kigge ud af vinduet er

usundt, understreger Poul Dahl Hede.

Han anerkender, at han som ansat i en privat organisation

har det privilegium selv at kunne bestemme, og på

spørgsmålet, om det i en tid med arbejdsløshed ikke er lige

kækt nok at råde folk til at finde ny beskæftigelse uden for

forsvaret, siger han:

- Jo, men det er, fordi forudsætningen er, at det skal være

lønnet arbejde. Hvis man har et forsørgelsesgrundlag i form

af pension, er det ikke penge, der nødvendigvis tvinger én til

at knokle videre. Og hvis man vil tage et arbejde med løn,

er det måske ikke så vigtigt, at man får en meget høj løn.

Kort sagt: Uanset hvilke ønsker, du har for din tilværelse

som pensionist, så drøft dem med din ægtefælle og læg

Ville sejle sin egen sø

Alt var timet og tilrettelagt, da major Stig Førsting forlod

arbejdsmarkedet som 62-årig

Gymnastik om tirsdagen. Fitness og svømning torsdag

og søndag. Onsdag underviser i edb i Ishøj kommunes

ældrecenter. Bestyrelsesarbejdet i grundejerforeningen

og i Friluftsrådet er mere ad hoc og har ikke fast plads i den

tætpakkede kalender, lige som biografklubben med 10-11

film om året for 100 kr. og hvervet som instruktør i sejlklubben

er sæsonbetonet. Ikke at forglemme bestyrelsesposten

i Danske Tursejlere og datteren i Jylland, der lige har nydt

godt af sin fars hårdværksmæssige håndelag til istandsættelse

af boligen.

Selv om det kun er fem år siden, den tidligere major i flyvevåbnet

forlod sin stilling som forhandler i HOD‘s sekretariat

for at blive pensionist, har vi lidt travlt, da vi en solrig,

men bidende kold formiddag møder Stig Førsting i Ishøj

havn. Han er ved at gøre sin og hustruen Lailas seks tons

sejlbåd af mærket „Sun Odyssey 35“ klar til at komme i

vandet for sommeren.

Arbejdet med „LAST „, som båden er døbt, sammensat

af de to første bogstaver i ejernes fornavne, er dog ikke

- Det handler rigtig meget om at formulere,

hvad man gerne vil bagefter, siger socialrådgiver

Poul Dahl Hede.

en plan i fællesskab. Det vil give ro på det væld af følelser,

som overgangen til en ny livsfase uvilkårligt frembringer.

Måske går alt ikke efter planen. Det gjorde det heller

ikke for Olsen-Bandens Egon. Men planlægning holdt ham

gående under de utallige afsoninger og gjorde overgangen

fra fængsel til frihed meget lettere. Han vidste præcis, hvad

han skulle – uden i øvrigt at drage sammenligning mellem

fængsel og forsvaret. |||||

grunden til travlheden, men derimod at han om eftermiddagen

skal hjælpe en pensionistven med at installere hans

nyindkøbte harddisk. Og – skal det vise sig – listen over Stig

Førstings gøremål igennem de seneste fem år og planer for

bare den nærmeste fremtid er ufattelig lang.

Heldigvis er Stig meget velformuleret, lige som han var

det, da han var arbejdsgiverforhandler i Forsvarskommandoen

og siden som HOD-ansat var med til at kæmpe for

den pensionsordning, som officerer har i dag. En ordning,

han ikke er bleg for at kalde „den bedste i Danmark „. For

hans vedkommende gav den ham mulighed for igennem

de sidste to år som medarbejder i et civilt foretagende med

både løn og fuld tjenestemandspension at spare op til, at

han og Laila som pensionister kan gøre stort set, hvad de

har lyst til.

Det indbefatter et krydstogt jorden rundt på 100 dage,

som påbegyndes i Italien 6. januar til næste år. Her skal

Laila og Stig for første gang prøve, hvad det vil sige at

overlade roret til andre og lade sig varte op iført pænt tøj og

slips. Helt anderledes, end når de selv sejler havene tynde

med shorts og et par t-shirts som eneste garderobe.

Vise ord fra Kierkegaard

Laila og Stig Førsting havde længe talt om, hvornår tiden

var inde til at realisere alle de drømme, de som arbejdstagere

ikke havde tid til, da de 30. april 2007 begge holdt afskedsreception

på deres respektive arbejdspladser.

- Det var ingen let beslutning, for jeg havde det sjovt

i HOD. Samtidig er det også min holdning, at man skal

stoppe, mens det er sjovt. Det økonomiske fundament var i

orden, men kunne jeg nu klare al den fritid?

Det sidste skub fik den læselystne major af gode, gamle

Søren Kierkegaard (1813-1855):

- Jeg havde lige læst et citat, hvor han siger: „At turde er

at miste fodfæstet for et øjeblik, ikke at turde er at miste

sig selv „. Det fik mig til at tage springet.

HOD tog (heldigvis) ikke imod opsigelsen med kyshånd,

men forsøgte at lokke med et tilbud om reduceret arbejdstid.

Stig Førsting havde imidlertid taget højde for, at den

situation kunne få ham til at vakle i beslutningen:

- Da jeg sagde op, havde jeg helt bevidst lagt faste planer

for det næste halve år. Tre dage efter min fratrædelse skulle

jeg sejle tre uger i Tyrkiet, derefter hjem og sejle i min egen

båd, inden vi skulle tilbage til Tyrkiet, hvor vi har part i en

dele-båd. Som bestyrelsesformand for havnen her havde jeg

også planlagt en del arbejde, så jeg kunne simpelthen ikke

ændre beslutning.

Til alt held er også Laila glad for at sejle, men parret dyrker

også interesser hver for sig, så der er noget at fortælle

hinanden om. Hun er bidt af en gal løber og tilbagelægger

tre gange om ugen 10 km i al slags vejr.

- Der er sejlture, jeg ikke kan få min kone med på, hvis

ikke hun kan komme i land for at løbe. Da vi var i Caribien

første gang, ringede vækkeuret klokken seks, og så sejlede

jeg hende ind i gummibåden og hentede hende igen, fortæller

Stig og ridser lige op, hvad tiden blandt meget andet

også er gået med siden hans pensionering:

Fik lært at lave mad

- Første gang, jeg begyndte at tænke på, at jeg skulle

pensioneres, var, da jeg blev oberstløjtnant i 1967. Dengang

blev majorer smidt ud som 52-årige, mens oberstløjtnanter

kunne blive, til de fyldte 60. Alene at få otte år

forærende er jo pragtfuldt.

De otte år tilbragte Jens Peter Elmgreen som chef for Forsvarets

Datatjeneste. Det kunne være blevet til 10 år, for på

det tidspunkt var aldersgrænsen for oberster 62. Imidlertid

fik han ikke den ekstra stjerne, og det blev held i uheld:

- En dag blev jeg kaldt op til stabschefen, generalløjt-

Officerer på pension nr. 04/2012 • 23

Sygdom kom på tværs af de planer, Jens Peter Elmgreen og hans hustru,

Sonja, havde lagt for et aktivt otium. Men også den situation fik den

ukuelige oberstløjtnant vendt til noget positivt

- At sejle er at leve, men havnelivet er den

anden del af det. Man kommer i snak med

en masse mennesker af alle mulige nationaliteter,

siger pens. major i flyvevåbnet Stig

Førsting.

- Med „LAST „ har vi ud over de danske farvande været i

både Norge, højt oppe i Sverige og i Tyskland. Vi har part

i en båd, „Naveren af Århus „, og med den har vi sejlet i

Trinidad og op langs Venezuela, Columbia til Hollandske

Antiller, Bonaire, Aruba og San Blas. Derfra op til Panamakanalen,

igennem den og ud til Galapagos, hvor vi var i 14

dage. Herfra fortsatte turen over Stillehavet 3000 sømil –

eller 22 dage uden landkending – til Fransk Polynesien og

videre til Tahiti, hvor vi efter syv måneder på vandet fløj

hjem til Danmark.

Okay, hvis nogen nu sidder og tænker „Stig, din idiot, du

havde mulighed for og energi til at fortsætte i et spændende

og vellønnet job, hvorfor forlod du det? „, bedes de

række hånden op. |||||

nant G.K. Kristensen, der meddelte, at han havde fundet

et oberstnummer til mig. Hvor gammel er du i grunden,

spurgte han, og da jeg svarede 57 år, sagde han „jeg anede

ikke, at du var så gammel, du er jo ikke gråhåret „. Så jeg

blev sendt af sted igen uden oberststjerne. Det kunne han

nu godt have sparet mig for.

- Det viste sig sidenhen som et sandt lykketræf, at jeg

ikke blev oberst, for så havde jeg ikke fået det pragtfulde direktørjob.

Forinden havde jeg skrevet en masse ansøgninger

og fået lige så mange uartige afslag tilbage med begrun-


delsen, at jeg var for gammel. Jeg blev faktisk ked af det og

tænkte, at så måtte jeg indstille mig på en pensionisttilværelse.

Det blev ved tanken, for pludselig ringede Kreditforeningen

Danmark’s daværende edb-chef, Per Helle, og spurgte

Jens Peter Elmgreen, om han var interesseret i at blive direktør

i det nystartede Dansk Backup Center.

- Det ville jeg da gerne, og det gik sgu meget godt. Personalet

bestod af én sekretær, og vi har det stadig skægt

og skriver festsange sammen.

Med henvisning til den 87-årige hærofficers sprogblomster,

hvoraf de fleste af pladshensyn er bortredigeret, kører

emnet lidt af sporet med spørgsmålet: - Var du datidens

svar på oberst Møller?

- Nej, han er endnu frækkere. Jeg kender Lars udmærket,

jeg gik på kornetskole i Sønderborg med hans far, R. R.

Møller, i vinteren 45/46, og jeg har sagt til ham, du bliver

sgu aldrig general med det sprog, du taler.

Tilbage på karrieresporet fortæller Jens Peter Elmgreen

om næsten 10 vidunderlige år med sekretæren som eneste

personale.

- Der er jo det, man nok har med sig som officer, at hvis

hun blev syg, var der ingen til at vaske gulvet, men så kunne

jeg jo gøre det selv.

Ikke for fin til at være bydreng

Det var Jens Peter Elmgreens eget valg at træde af som 69årig,

og han var selv med til at finde sin afløser. Nu skulle

de planer, han havde lagt med sit livs Sonja, føres ud i livet.

- Vi havde planlagt, at vi skulle til Grønland og Island, og

hvert år ville vi besøge en ny ø i Grækenland. Af en eller

anden grund blev jeg medlem af Rytterofficersforeningen

og var med til at arrangere rejser til blandt andet London,

Skotland og Skt. Petersborg. Det var mægtig skægt.

Der blev også mere tid til løb i Dyrehaven, som ligger lige

ved siden af villaen i Hjortekær. Han nåede at gennemføre

15 Eremitageløb, inden bentøjet stod af. – Til gengæld kan

jeg stadig gå langt og har jo tiden til det.

Ulykkeligvis blev Sonja syg og måtte gennemgå en større

hjerteoperation. Det satte en stopper for rejserne. Hun var

svækket i de sidste 10 år af sit liv og overlod under kyndig

instruktion de fleste huslige gøremål til sin mand.

- Så fik jeg lært at lave mad, og det er virkelig kommet

mig til gode, efter at jeg er blevet alene.

Jens Peter Elmgreen lægger ikke skjul på, at han savner

sin kone hver eneste dag. Men han er ikke ensom og gør

selv en stor indsats for ikke at blive det. Han har ofte gæster

til middage, der giver baghjul til Michelin-kokke. Hver

torsdag lægger han bil til indkøbsture sammen med en dårligt

gående nabo efter at have pløjet supermarkedernes tilbudsaviser

igennem. Før en anden nabo kom på plejehjem,

Musik fylder meget i Jens Peter Elmgreens

aktive pensionisttilværelse. Han er en

strålende pianist og medlem af Militærmusikforeningen,

som arrangerer koncerter på

Kastellet onsdage i sommerhalvåret.

hvor han nu besøger hende jævnligt, kørte han byærinder

for hende, og det fik engang Netto-damen til at spørge, om

han ikke var blevet for gammel til at være bydreng.

Datteren i Gråsten ringer hver morgen klokken 7.30 og

sønnen hver aften. Et barnebarn i Australien ringer ofte,

også mens vi er der. Ellers mailer de sammen. Han er på

computeren dagligt.

Ligeledes gør den aldrende hærmand meget for at holde

sig klar i hovedet. Han er begavet med et stort sprogtalent

og vedligeholder dette ved at dække underteksterne på

fjernsynet over, når han ser tyske og engelske film.

Den første tirsdag i hver måned er afsat til frokost på Kastellet.

Der mødes han med 15 andre officerer, der har gjort

tjeneste ved Danske Livregiment i Høvelte. Her udveksles

gode råd om dette og hint: - Jeg har sagt til dem: Lær for

helvede at lave mad og find ud af, hvordan vaskemaskinen

fungerer. De gamle soldaterhistorier kommer på banen for

Gud ved hvilken gang, og der bliver grinet meget.

Et eller rettere mange gode grin er nemlig uundgåeligt for

enhver, der befinder sig i Jens Peter Elmgreens selskab. Det

muntre gemyt fangede dronning Margrethe også, da han

var i audiens for at takke for ridderkorset:

- Hvor i alverden har De Deres gode humør fra, spurgte

Majestæten, hvortil jeg svarede: Det er egentlig også mærkeligt,

for jeg er edb-chef.

Hurtig i replikken er den festlige hærofficer med det positive

livssyn stadig. Og fræk – på den charmerende facon.

Det forklarer også hans øgenavn blandt kammeraterne,

„Hudi“, opkaldt efter det frække blad „Hudibras“. |||||

Af major Henrik Tams Gildberg, næstkommanderende i 1. Panserinfanteribataljon

ved Gardehusarregimentet

Major Henrik Tams Gildberg var i årene 2009-2011 leder

af Faggruppe Ledelse på Hærens Officersskole, og før

det gennemførte han Operations- og Føringsuddannel-

sen og Stabskursus ved FAK i 2004-2006. Han har

tillige en master i organisationspsykologi fra Roskilde

Universitet 2010. I dag er han næstkommanderende i

1. Panserinfanteribataljon ved Gardehusarregimentet.

Ledelse og robusthedstræning nr. 04/2012 • 25

Hvorfor ledelse ikke er konkret

– eller hvordan det bløde ofte er det hårde!

Hvorfor ledelse ikke er konkret – eller hvordan det bløde ofte er det hårde!

Jeg oplever ofte, at ledere har svært ved at tale om

ledelse. Min pointe med denne artikel er, at det for en

stor dels vedkommende ofte skyldes, at de ikke er i besiddelse

af sproglige begreber for, hvad ledelse egentlig er. De

har med andre ord ikke ord og teori for, hvad deres udfordringer

som ledere er. De kan derfor heller ikke kommunikere

på et fælles sprog og har ikke mulighed for at kunne

diskutere løsninger med hinanden. Derfor bliver ledelse ofte

noget ikke-konkret.

Sprog og fælles begreber er forudsætningen for at kunne

kommunikere effektivt sammen, og ledelse handler efter

min mening rigtig meget om at skabe opgaveløsninger ved

hjælp af hinanden. Uden kommunikation og en teoretisk

forståelse for begrebet ledelse er det derfor svært at være

praktisk og konkret som leder i dagens Danmark.

Ledelse betegnes ofte som noget ’blødt’, men jeg vil

hævde, at det i virkeligheden forholder sig anderledes. God,

moderne dansk ledelse er ’hård’! Det, som managementlitteraturen

betegner som de bløde sider af ledelse, nemlig

samarbejde, personaleudvikling, motivation m.m., er nemlig

efter min opfattelse ofte det hårde at skulle håndtere som

kompetent leder. Det er det, fordi det handler om at have et

tilpas følelsesmæssigt engagement i forhold til medarbejderne

og ikke mindst en god portion psykologisk selvindsigt.

Selverkendelse og –indsigt er ofte psykologisk ubehageligt,

og derfor viger mange ledere udenom, idet de hånligt betegner

det som ’blødt’. At sådanne nedladende bemærkninger

blot er udtryk for ubevidste psykologiske forsvarsmekanismer

for at beskytte sig selv, kan de ofte ikke selv se!

Det er hårdt at skulle forholde sig til sine egne ledelsesmæssige

kompetencer. Talrige undersøgelser viser nemlig

med al tydelighed, at det er de sociale og relationelle

kompetencer, som er udslagsgivende for medarbejdernes

følgeskab og dermed også bestemmende for lederens succés

som leder. Det er hårdt at skulle forholde sig til sig selv

– men nødvendigt. ’Kend dig selv’ er stadig en forudsætning

for godt lederskab!

På Hærens Officersskole uddannes hvert år ca. 100 nye

unge officerer til premierløjtnanter, og ca. 60 erfarne premierløjtnanter,

langt de fleste med international erfaring fra

enten Ex-Jugoslavien, Irak og/eller Afghanistan, gennemgår

en 11 måneders videreuddannelse som erfarne ledere og

udnævnes til kaptajner. Undervisningen i faget ledelse er en

væsentlig bidragyder i dannelsen af en kompetent officer,

fortsættes /////

26 • nr. 04/2012

Ledelse og robusthedstræning

der har styrke, evne, vilje og mod (officersprofilens værdier)

til at ville lede andre mennesker.

Fælles sprog og begreber

Min oplevelse som først taktiklærer på den videregående

officersuddannelse og senere faggruppeleder på Hærens

Officersskole er, at mange kadetter og elever ofte bliver udfordret

eller direkte provokeret af at skulle arbejde med ledelse.

De har svært ved at acceptere, at ledelse ikke er konkret,

og at der ikke findes en klar opskrift på det at udøve

god og balanceret ledelse. Mange vil gerne kunne vælge én

rigtig handlemulighed, et værktøj, og så derefter gennemføre

den bedste plan. Men sådan fungerer ledelse bare ikke,

for der findes ikke enkle løsninger eller simple værktøjer –

hverken i forsvaret eller andetsteds for den sags skyld.

Der findes ikke et vidunderværktøj, for mennesker er ikke

ens, ledere er forskellige, og opgaverne er også mangeartede,

og det er derfor helt afgørende, at man som leder

kan forholde sig åbent til kompleksiteten af opgaven og

det at skulle arbejde med mennesker – og altid være parat

til at arbejde med sig selv. Det kræver, at man ved, hvad

man taler om – og derfor må man nødvendigvis have fælles

sprog og begreber. Det er bl.a. det, som faget ledelse forsøger

at give officererne på Hærens Officersskole.

Lad mig forsøge at forklare min forståelse af ledelsesopgaven,

således at den kan blive lidt mere konkret. Forsvarets

ledelsesmæssige doktrin, ledelsesgrundlaget, sætter

hovedopgaven i centrum. Hovedopgaven er lederens og

organisationens eksistensberettigelse og kan f.eks. være en

tjenesteydelse, undervisning eller for den sags skyld ethvert

andet produkt.

Produktionen eller arbejdet med hovedopgaven kan betragtes

som et system, der kræver, at man tilfører noget, for

at der skal komme noget ud som et resultat på den anden

side. Det er lederens opgave at styre de menneskelige processer

inde i (produktions)systemet, såvel som koordinationen

med ressourcerne udenfor. Det er således centralt, at

lederen har et såvel indad- som udadrettet fokus på opgaven.

Det indadrettede og det udadrettede

Det er tydeligt, bl.a. fra det aktuelle mediebillede, at der i

dag hersker en udbredt opfattelse af, at de nuværende vilkår

for ledelse er under forandring på grund af de økonomiske

vanskeligheder i Vesten. Efter en lang periode med en

stadig større tilvænning til højere materielle levestandarder,

stigende huspriser og gode finansieringsmuligheder, lav arbejdsløshed

og gunstige muligheder for jobskift har organisationer

og virksomheder, og dermed også lederne, haft udfordringer

med at tiltrække og fastholde medarbejdere, men

har samtidig været begunstiget af høj indtjeningsevne, som

igen har givet lederne i organisationer en vis handlefrihed.

Hvor udvikling og fornyelse tidligere har været i fokus,

kæmper mange organisationer og virksomheder nu for at

opnå en vis form for stabilitet. I dag er der tillige ofte mange

ansøgere til få stillinger. Ledelse foregår således også i

spændingsfeltet mellem fortsat udvikling og forsøg på at

opnå en vis stabilitet.

God ledelse handler i min optik om at være i balance, i en

form for ligevægt mellem på den ene side at være indadrettet

mod medarbejdere og interne processer (intern integration)

og på den anden side være udadrettet mod innovation

og resultater (ekstern tilpasning). Ledelse drejer sig således

om at bevare fokus på opgaven i krydspresset mellem udvikling

og drift og mellem det indadrettede og det udadrettede.

Det er naturligvis en svær balancegang og kræver dialog

– og at kunne tale det samme sprog er en forudsætning

for at kunne få øje på løsninger.

I forsvarets nuværende situation nytter det f.eks. ikke,

at officererne bare tilpasser sig og fokuserer på de udefra

kommende faktorer. Hæren skal i fremtiden med færre

støttefunktioner præstere mindst lige så meget som i dag.

Det er en såvel operativ som økonomisk realitet og en del

af arbejdsvilkårene – og i øvrigt ikke forskellig fra vilkår i så

mange andre organisationer.

Personlig selvindsigt

Men til forskel fra civile organisationer er hæren en del af

en krigsførende organisation, og som officerer og ledere bliver

vi derfor nødt til at præstere det ypperste – ofte under

betydelig risiko -, hvis vi skal lykkes. Vi er nødt til, udover

et fælles sprog for ledelse, at have psykologisk indsigt for

at kende vores mandskab, ligesom det er absolut nødvendigt

at have den personlige selvindsigt og psykiske styrke,

der giver personlig autoritet. Vi er med andre ord nødt til at

kende os selv, vores stærke og svage sider, for at kunne udøve

effektivt lederskab.

Empatisk lederskab

Kendskab til og accept af én selv er det, der giver dén følelsesmæssige

uafhængighed, som er nødvendig, når vanskelige

beslutninger skal træffes. Den giver overskud til ikke altid

at skulle have accept udefra, før beslutningerne træffes.

Derfor har vi behov for at beherske den form for lederskab,

som er nødvendig, nemlig følelsesmæssigt intelligent og

empatisk lederskab. Bortset fra risikoen for det ultimative

offer er præmisserne for lederskab i hæren imidlertid ikke

så forskellige fra vilkårene for civile ledere. Alle ledere må

nødvendigvis have et sprog for deres indre og ydre ledelsesudfordringer.

At have mental robusthed

Man kan spørge, om dagens ledere magter at håndtere

deres egne følelser på en måde, som skaber genklang og

troværdighed hos deres medarbejdere, og som gør dem i

stand til at lede under vilkår, som fremprovokerer angst og

frygt – hvad enten det er tab af job eller truslen fra Taleban,

der er det altoverskyggende onde. Kun ved at være i balance,

have følelsesmæssig selvindsigt, det rette fokus og en

mental robusthed kan ledere udvikle indfølingsevne over for

de medarbejdere, som de har ansvaret for.

Effektive ledere skal kunne være i nuet uden at lade sig

påvirke følelsesmæssigt af tanker om fortiden eller frem-

Ledelse og robusthedstræning

nr. 04/2012 • 27

tiden. Kun derved forstår de betydningen af, hvad de siger

og gør, og kun dermed formår de at kunne levere nogle vilkår,

som for alvor sætter medarbejdernes potentialer i spil

til gavn for opgaveløsningen. Ledere skal kort sagt kunne

skabe og vedligeholde god kommunikation imellem organisationens

medlemmer. Det er det, der gør dem i stand til

at udvikle og vedligeholde det kompetente lederskab, som

de udøver gennem deres medarbejdere. Ledere må derfor

besidde en nødvendig indsigt i både de bevidste og ubevidste

følelser, forstået på den måde, at man som leder ikke

må lade sig overvælde af egne følelser, da det vil få alvorlige

konsekvenser for ens lederskab. Den følelsesmæssige

formåen opnås bl.a. ved at arbejde med egen selvindsigt.

Dette har Hærens Officersskole gjort ved gennem de sidste

to år at uddanne erfarne lærere i mindfulness gennem

programmet Mind Efficiency Training®, ligesom Hærens

Officersskole også andre steder udvikler og arbejder med

forskellige former for robusthedstræning.

God ledelse handler således i min optik rigtig meget om

to ting: kommunikation og selvindsigt. Ledelsesopgaven er

kompleks og ændrer sig ustandseligt, mennesker er forskellige,

og derfor er ledelse ikke nemt og ejheller noget, som

klares med et ’værktøj. Men hvis man ikke har de kommunikative

færdigheder, så bliver det først rigtig svært at være

konkret i sit lederskab. Derfor er det bløde ofte det hårde,

når vi taler om god ledelse – såvel i forsvaret som i de øvrige

dele af samfundet. |||||

Budgetanalyse i Beredskabsstyrelsen

I efteråret blev der indgået en politisk aftale om redningsberedskabet,

der bl.a. havde som forudsætning, at

der skal gennemføres en analyse af det samlede redningsberedskab.

Formålet med analysen, som omfatter både det

kommunale og statslige beredskab, er at se på, hvordan

redningsberedskabet i Danmark også i fremtiden kan fungere

så effektivt som muligt.

Analysen, der især er en budgetanalyse, skal danne

grundlag for en ny politisk aftale om redningsberedskabet,

som Beredskabsstyelsen håber bliver flerårig. Det er konsulentfirmaet

Deloitte, der har fået opgaven.

Direktøren, Henning Thiesen, oplyser over for medarbejderne,

at direktionen har stærk fokus på arbejdet og har

derfor prioriteret dette på flere måder. Beredskabsstyrelsen

vil blive repræsenteret i styregruppen for arbejdet, der ledes

af Forsvarsministeriet, og hvor Finansministeriet og KL også

er repræsenteret. De samme aktører vil endvidere indgå i

en projektgruppe, der varetager det daglige arbejde, herunder

den løbende kontakt til konsulenterne.

- Det er vigtigt, at vi er åbne over for nye ideer bl.a. i forhold

til samarbejdet mellem kommunerne og staten. Generelt

kan det altid være gavnligt med andre øjne på ens

arbejde og rammerne herfor. Jeg ser derfor analysen som en

spændende udfordring, der forhåbentlig kan bidrage til, at

vi også fremover vil kunne løse vores opgaver effektivt og

med en høj kvalitet, slutter direktøren. |||||

28 • nr. 03/2012 faglige noter

WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS.

MARITIME READINESS IS ONE OF THEM.

Denmark’s commitment to national and

global maritime security demands the most

reliable multi-role helicopter. One that’s

operationally proven at sea and around

the world. With advanced mission systems

for complete situational awareness. That

employs network-enabled data links for

information sharing and instant decision

making among allies. A helicopter that’s

in full production, globally supported and

whose costs are based on fact.

MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now. www.mh-60.com

Generalen er moderigtig

Officerens Frikvarter

Er du over de fyrre, kan du sikkert huske, hvordan Sir Elton Johns store

hårproblemer igennem flere år var tæt på at være forsidestof på selv

danske medier. Havde den gode sanger kunnet væbne sig med tålmodighed

i stedet for at bruge formuer på transplantationer, havde

problemet løst sig selv. Det har jo i et godt stykke tid ikke bare været

OK, men ligefrem moderne at have en hårfri top eller i hvert fald en hårlængde,

der kun kan måles i millimeter. Faktisk er den minimale frisure blevet et symbol på maskulinitet

hjulpet godt på vej af en uendelig lang række kendte og „rigtige „ mænd; tænk bare på Bruce

Willis og chefen for HOK, generalmajor Agner Rokos (billedet). Derfor kan det ikke komme bag på nogen,

at der blandt danske soldater og officerer også er en overrepræsentation af personer, som kan få enhver

herrefrisør til at overveje et karriereskift. I tidens løb har skiftende hår- og skægstile været repræsenteret

blandt kæmpende mænd. Vi bringer her nogle få eksempler.

Glatnakker

Tyske officerer under 2. Verdenskrig

havde en meget

genkendelig frisure. Håret i

nakken og over ørerne blev

barberet helt ned. På toppen

af hovedet fik håret lov til at

vokse sig langt for herefter at

blive fedtet godt ind i creme

og redt meget stramt tilbage.

Overskæg med tvang

Fra slutningen af det nittende

århundrede og indtil 1916 var

det forbudt for engelske soldater

at barbere sig over læberne.

Lieutenant-General Sir

Nevil Macready ophævede

forbuddet den 6. oktober og

barberede straks sit eget overskæg af.

Crew Cut

Det karakteristiske Crew Cut

med det korte hår på toppen

af hovedet og det ultrakorte

hår i nakken og på siderne

har været en foretrukken

frisure blandt amerikanske

soldater siden 2. Verdenskrig.

Men det var roerne fra

universitetet Yale, der introducerede

frisuren allerede i

1890’erne.

Pisk i nakken

Chonmage var en japansk

traditionel frisure og et statussymbol,

som blandt andet

kendes fra samuraierne.

Her er issen barberet, og

det resterende hår, som var

langt, blev olieret og bundet

i en lille hestehale. Frisuren

havde den praktiske fordel, at

hjelmen sad godt fast på hovedet.

nr. 04/2012 • 29

Masser af skæg

I det nittende århundrede

blev der eksperimentet med

et utal at skægge stilarter

blandt både officerer og soldater.

Fra store bakkenbarter

og overskæg med lange

snoede spidser til gedebukkeskæg

og mange andre

påfund. De store skæg forsvandt

i sidste århundrede

og blev erstattet af mindre

overskæg. Kun hos ubådskaptajner og andre „søfolk „ var

det acceptabelt med tætte fuldskæg.

Langt hår

Bortset fra i 1970’erne har

langt hår været et no-go i

militæret, og mange unge

mænd har måttet lade lokkerne

falde, når de skulle i

trøjen. For ridderne i middelalderen

var det en anden sag.

Her var langt hår ganske enkelt et tegn på styrke og sundhed.

Nogle steder var barbering af alt hår ligefrem en del af

en straf eller degradering.

30 • nr. 04/2012 Fagligt nyt

HOD’s mobilsite

HOD‘s mobilsite, som kan læses på bl.a. smartphones og

tablets (iPad), har fået ny webadresse. Mobilsitet er skiftet

fra app.hod.dk til m.hod.dk

Har du oprettet bogmærker m.v., så husk at ændre til den

nye adresse.

Udnævnelser

Brug QR-koden til at komme direkte til

HOD‘s mobilsite.

Liselotte Rask Bøtker er pr. 1. april 2012 udnævnt til sektionschef

ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland.

Morten Helge Hansen er pr. 1. april 2012 udnævnt til kolonnechef

(souschef i Nukleart Beredskab).

Flemming Schøller Nielsen er pr. 1. april 2012 udnævnt til

kolonnechef (souschef i Internationalt Beredskab).

Kaptajn Palle Stüker Nielsen er pr. 1. februar 2012 udnævnt

til major.

Kaptajnløjtnant Lars Møller er pr. 1. april 2012 udnævnt til

orlogskaptajn.

Kaptajnløjtnant Ole Lyngsaae Rasmussen er pr. 1. marts

2012 udnævnt til orlogskaptajn.

Løjtnant Bo Bose Bojsen er pr. 30. marts 2012 udnævnt til

premierløjtnant (flyvevåbnet).

Får du nok ud af HOD’s

medlemsaftale?

Mere end hver tredje offi cer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring.

På medlemmernes vegne har HOD

forhandlet sig til fordelagtige vilkår

for en lang række af forsikringer.

De handler om gode dækninger,

lave priser og ikke mindst adgang til Tryg

Gruppeforsikrings specialister og rådgivere.

Få hjælp til dine

it-‐udfordringer nu!

Erfaren konsulent fra Nordsjælland

tilbyder hjælp med dine it-‐udfordringer.

Har du behov for hjælp med noget af nedenstående:

eller omvendt)

Telefon 3145 2112

Mange medlemmer har allerede taget imod tilbuddet.

Hvis du også føler dig fristet, så gå ind

på hod.dk under Forsikringer og læs mere.

Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på

70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen.

400.-‐

Af MJ-R, Ba.psych. Per Bach, Frederiksberg

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under

navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for

organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 3.

Debat

CH/HOK mødtes

med de unge officerer

- I har min fulde opbakning, understregede chefen for Hærens Operative

Kommando, generalmajor Agner Rokos, under den drøftelse, han

havde indbudt hærens officerer til

Det første møde med deltagelse af 200 officerer fandt sted

den 11. april i Frederiksberg Slots gamle ridehus, der nu er

auditorium på Hærens Officersskole. Hærens officerer var

mødt talstærkt frem, og debatten gik allerede blandt de

fremmødte, inden mødet kom i gang. Næste dag blev der

gennemført et tilsvarende arrangement, hvor chefen for

Hærens Operative Kommando samlede hærens officerer i

Jylland.

Baggrunden for møderne var et indlæg i forrige nummer

af Danske Officerer: „Er du mand nok til at være chef? „

De medunderskrivende officerer var således de primært

inviterede, men alle officerer med lyst og mulighed for at

deltage, var opfordret til at møde op. Omkring 200 officerer

mødte frem, heraf mange af de 53 underskrivere af debatindlægget.

Under det to timer lange møde blev såvel artiklens

indhold som andre emner diskuteret åbenhjertigt.

- Jeg er rigtig glad for, at så mange er mødt op og tager

del i debatten; sådan skal det være i en moderne virksomhed,

sagde generalmajor Agner Rokos og fortsatte:

- Jeg ønsker en dialog, hvor jeg kan få uddybet mine kollegers

synspunkter, men også ansigt til ansigt redegøre for

mine egne.

nr. 04/2012 • 31

Hvordan behandlede politiet

sine medarbejdere?

Artiklen „Er du mand nok til at være chef? „ i blad 3/12

underskrevet af 53 unge officerer gav mig association til en

samtale med en politimand tilbage i 80’erne. Jeg var ansat i

Militærpsykologisk Tjeneste og underviste i kamppsykologi

på politiets lederuddannelse.

Politiinspektøren, som var kursusleder, spurgte mig om,

hvordan forsvaret tog sig af medarbejdere, der i tjenesten

havde været udsat for ekstrem stress.

Han havde gennemgået en række personalemapper for

politifolk, der i tjenesten havde skudt og dræbt eller havde

beordret en anden politimand til at skyde med drab til følge.

Denne gruppe politifolk havde generelt haft et efterfølgende

karriereforløb med sygdom og tidlig pensionering.

Den almindelige procedure var, at den lokale politimester

efter drabet fritog politimanden fra tjeneste, og at det blev

sagt til pressen.

Kaptajn Rune Friis Christensen er af sine medunderskrivende

kolleger udpeget som talsmand. Efter at have deltaget

i dialogen, havde han denne bemærkning til HOK‘s hjemmeside:

- Vi sigtede ikke specifikt på chefen for Hærens Operative

Kommando, men vi er glade for, at han har valgt at indbyde

os og åbne dialogen.

- Jeg ser dette som en positiv start, og nu afventer vi,

hvordan det omsættes i handlinger, tilføjer kaptajnen.

Formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark,

Bent Fabricius, var også til stede og udtaler:

- Det var et glimrende møde. Jeg oplevede, at de unge officerer

var imponerende saglige og argumenterede godt for

deres synspunkter.

- Det glæder mig, at chefen for Hærens Operative Kommando

klart gav udtryk for, at han forstod de unge officerers

synspunkter og i mange tilfælde var enig i dem, tilføjede

Bent Fabricius.

Politiinspektøren havde den opfattelse, at politimanden

skulle forblive i tjeneste, så han kunne tale med sine kolleger

og derved få støtte til restitueringen. Politimanden

havde mindst af alt brug for at være alene. Jeg bekræftede,

at efter en ekstrem tjenstlig belastning er især kollegerne i

det professionelle netværk afgørende.

På den baggrund kan vi i dag overveje, hvordan restitueringen

vil forløbe for det personel, forsvaret sender hjem fra

et missionsområde.

FORSIDEN

06

2.Brigade uddanner hjemmehæren til kommende opgaver

– efter Afghanistan. Der bliver øvet – igen – efter

principper fra før de store udsendelser. I sin uddannelse

af soldater til ny krig/væbnet konflikt har Brigaden

derfor fundet gamle drejebøger frem – fra den gang en

fjende var i uniform, og bevæbningen både kunne være

artilleri og kampvogne foruden de håndvåben, soldaterne

slæbte rundt på. Læs reportagen side 12.

Foto: HOK.

I har i sandhed ydet jeres bidrag til HOD‘s udvikling. Et

bidrag, I kan være stolte af. De ældste af jer har været

med til indførelsen af NyLøn, som var et stort skridt for

HOD. Siden har der frem til og med OK 2008 været en

række lønmæssige aftaler som f.eks. kvalifikationstillægsaftalen,

sagde HOD‘s formand til de seks afgående

HB-medlemmer. Læs side 16 og 17.

Foto: Peter Eilertsen.

Major og M.A. i Afrikastudier Henrik Laugesen og adjunkt

og ph.d. Thomas Mandrup står bag et nyt kursus,

der skal forberede officerer til udsendelse i Afrika. Her

ses de med kursussekretær Sascha Hedberg i midten.

Det er almindelig anerkendt, at det kan medføre et kulturchok

at flytte til et land, hvor for eksempel kultur og

omgangsformer er væsentligt anderledes end det, man

er vant til hjemmefra. Det er et område, som forsvaret

hidtil ikke har beskæftiget sig meget med. Og det er

der sådan set ikke noget mærkeligt i, mener man på

Forsvarsakademiets Institut for Strategi. Læs temaet om

Afrika på side 6-9.

Foto: Peter Eilertsen

12

17

Et af de mere livlige og spændende indlæg på HOD‘s formandsseminar i Faaborg den 18.

april blev leveret af arbejdsmarkedsforskeren, professor Henning Jørgensen fra Aalborg

Universitet .

I tilslutning til formandsseminarets drøftelser om ændringer i tillidsrepræsentantsystemet

i HOD, talte Henning Jørgensen om TR og arbejdsmiljø.

Med udgangspunkt i en stor undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter i FTF orienterede

han om de muligheder et TR-system kan give en faglig organisation. Han luftede

også den alternative mulighed at gå fra at være en faglig organisation til en decideret

serviceorganisation. Henning Jørgensens advarede mod at gå den vej: Service er kun en

del af en bredere strategi. Medlemmerne er ikke „kunder „ i butikken. Han fremhævede,

at det er vigtigt, at fagforeningen sikrer det enkelte medlems rettigheder.

Professor Henning Jørgensens indlæg vil blive nærmere omtalt i næste nummer af

Danske Officerer.

Foto: Peter Eilertsen.

MASKINEL MAGASINPOST

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

MASKINEL MAGASINPOST

ID. NR.: 42280

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst HOD’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

Mail: hod@hod.dk

Vigtigt at sikre - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?