Vigtigt at sikre - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

Officerernes Fagblad | 04 | Maj 2012 

Vigtigt at sikre 

medlemmets rettigheder 

Læs om tre officerers erfaringer som pensionister 

TEMA: Reportager og interviews om Afrika

F-35 

LIGHTNING II 

Leder 

ADVANCED TECHNOLOGY 

FOR DENMARK’S FUTURE 

f35.com 

It represents the height of technology. But its purpose is very down to earth. Security for the 

nation and people of Denmark. And the safety of its fi ghting forces. An aircraft so advanced 

it sets new global standards for multi-mission capability and interoperability. F-35 Lightning II. 

More than a fighter jet. A platform for partnership to keep Denmark safe and secure for 

decades to come. 

THE F-35 LIGHTNING II TEAM 

NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY 

LOCKHEED MARTIN 

DENMARK

Officerernes Fagblad 

Leder nr. 04/2012 • 3 

Hvor er respekten for forsvarets ansatte? 

Temaer i medierne som skandalesager, rod 

i økonomien, manglende tillid til forsvaret, 

officerskorpsets selvforståelse o.s.v. er emner, 

som ifølge nogle eksperter tilsyneladende 

legitimerer ændringer i forsvarets organisering, 

en ny procedure ved ansættelse 

af forsvarschef og lignende. Desuden kan 

befolkningen læse, at der er for mange officerer, 

at Livgarden skal flyttes fra Høvelte 

til Vordingborg, at tjenestemandsansættelsen 

skal afskaffes, og at officersuddannelsen skal omlægges. 

Disse små brikker i et meget stort puslespil skabes af 

pressen eller bliver lækket til pressen, som med fryd udbasunerer 

dem til de udsatte læsere. Uanset hvad, skaber det 

usikkerhed og frustrationer hos de ansatte i forsvaret. 

Forsvaret har gennem årene løbende udviklet et samarbejde 

mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne, jf. dels 

samarbejdsaftalen, dels den danske arbejdsmarkedsmodel. 

Gennem årene har forsvaret vist stor åbenhed, og indimellem 

har vi endog modtaget orienteringer, som skulle holdes 

i en lukket kreds af hensyn til emnets følsomhed. Stor var 

overraskelsen i positiv forstand, da daværende forsvarsminister 

Søren Gade inviterede de faglige organisationer til at 

deltage i en følgegruppe under ledelse af tidligere forsvarsminister 

Hans Hækkerup, som skulle følge arbejdet i den 

nedsatte Forsvarskommission. En følgegruppe, der fik adgang 

til de materialer, som blev behandlet i selve arbejdsgruppen. 

Det var en tillidserklæring. 

Stor er derfor skuffelsen over den proces, der nu skal 

føre frem til et nyt forlig. Allerede i det eksisterende forlig 

fremgår, at der skal gennemføres en række analyser. Konsulentfirmaet 

McKinsey har allerede gennemført en række 

analyser i forhold til økonomistyring, lagerstyring, indkøb og 

værkstedsområdet og muligvis andet. HOD har erfaret, at 

der i foråret 2011 blev udarbejdet i nærheden af 10 kommissorier 

til en række analysearbejder, der skulle kigge på forskellige 

forhold i relation til personaleområdet. De faglige 

organisationer har ikke kunnet få indsigt i disse kommissorier. 

Det har både forsvarsministeren og finansministeren 

afvist. Man kan kun gætte på årsagen til dette hemmelighedskræmmeri. 

I denne sag kan HOD ikke pege fingre ad den militære 

ledelse. Mange års erfaring har lært mig, at forsvarschefen 

hellere end gerne vil inddrage de faglige organisationer. For- 

Nr. 04-2012, 21. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: +45 33 14 46 26. 

www.hod.dk 

app.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden 

1. juli ‘07 – 30. juni ‘08 

Redaktion: 

• Henning Lahrmann, Djfb. 

Mobil: +45 40 53 18 10 

Privat tlf.: +45 33 31 04 41 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h.) 

Mobil: +45 51 22 60 88 

Privat tlf.: +45 45 86 60 14 

E-mail: bent@hod.dk 

Grafisk design: Woer+Gregorius 

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder 

Annoncer: 

Kontaktansvarlig: 

Montevideo Media Group, 

Bredgade 19 C, 

1260 København K. 

Telefon: 33 21 46 00 

Telefax: 33 21 46 01 

e-mail: cha@vdn.dk 

Annoncechef: Casper Aistrup 

svarschefen ved udmærket, at han ikke den ene dag kan forlange, 

at en af hans ansatte skal sætte sit liv på spil under 

en international operation, og den anden dag nægte medarbejderen 

indsigt i de overvejelser, man gør sig omkring samme 

medarbejders arbejdsplads. Loyalitet går begge veje! 

Nogen – og det må blive et ubestemt „nogen“ – uden for 

det militære forsvar har ikke samme betænkeligheder eller 

respekt for de ansatte og deres meninger. Er det forsvarsministeren 

eller finansministeren? Eller mere sandsynligt: Det 

civile embedsmandsværk i et af de to departementer? Sporene 

fra tilsvarende analysearbejder i politiet og Beredskabsstyrelsen 

peger på „regnedrengene“ i Finansministeriet. 

Den gamle regering ønskede tilsyneladende ikke at leve 

op til den danske arbejdsmarkedsmodel om to parters 

gensidige interesse i at udvikle deres arbejdsplads eller 

samarbejdsaftalens ordlyd om at inddrage medarbejderne. 

Vi har fået en ny regering, der vil åbenhed og dialog. Men 

minsandten om ikke jeg bare må konstatere, at vi fortsat er 

blevet holdt hen med snak. Desværre kan jeg ikke med sikkerhed 

vurdere, om det er de nye ministre, der hurtigt har 

tillært sig samme holdninger som deres borgerlige forgængere, 

eller om det er embedsmandsapparatet, der kværner 

ufortrødent videre – uanset regering. 

Lad mig så sige det i klart sprog til forsvarsministeren og 

de forsvarspolitiske ordførere. Nok er nok! På vegne af officerskorpset 

– og jeg tror, at i denne sag står hovedparten 

af alle ansatte bag mit beskedne krav: Stop hemmelighedskræmmeriet. 

Vi ved udmærket, hvem der i den sidste ende 

træffer beslutninger om vor arbejdsplads. Det gør I. Vis 

os den respekt, at I hører på vores synspunkter. Vi vil ikke 

vente på et færdigt oplæg, men bare forholde os til foreliggende 

analyser. Vi vil ikke acceptere, at I gemmer materialet 

væk under dække af, at det er forligsforberedende arbejde. 

Jeg kan til gengæld garantere, at medarbejderne, de 

faglige organisationer og andre borgere og eksperter med 

interesse for forsvaret nok skal bidrage til at kvalificere det 

oplæg, der bliver lagt til grund for den politiske beslutning, 

I træffer. Jeg kan også garantere, at vi som sædvanlig efterfølgende 

loyalt og konstruktivt vil bidrage til implementeringen 

af et nyt forlig. 

Med venlig hilsen 

Bent Fabricius 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 9.450 

1/2 side: kr. 5.850 

1/4 side: kr. 3.500 

1/8 side: kr. 2.350 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

Abonnement: 828,- kr. pr. år. 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, 

Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er 

en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, 

som lever op til skrappe miljøkrav. 

Deadline for indlæg og annoncer: 

Blad 5/12: 21. maj 2012 

Som udkommer: 11. juni 2012 

Blad 6/12: 18. juni 2012 

Som udkommer: 9. juli 2012 

Blad 7/12: 13. august 2012 

Som udkommer: 3. september 

Dette blad er afleveret til postekspedition 

den 2. april. 

HOD yder ikke økonomisk støtte til 

politiske partier eller partipolitiske 

formål.

4 • nr. 04/2012 Vores HOD 

Den første simulation blev gennemført hos FSU på Flyvestation 

Skalstrup med hele det nuværende sygepasserhold og fem 

basislæger. Fra sædvanligvis velunderrettet kilde oplyses det, 

at patienten overlevede! Foto: Forsvarets Sundhedstjeneste. 

Soldaten er en dukke 

Som han ligger dér i kampuniform, kan han fejle hvad 

som helst eller være kvæstet hvor som helst. Som det 

opleves i f.eks. Afghanistan. Det må være ham en trøst, 

at han er i gode hænder. Kvalificeret personel gør deres 

bedste. I hvert fald så længe der er sat strøm til, og øvelsen, 

læringen, er i gang. 

Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) har gennem længere 

tid haft fire dukker i soldaterstørrelse at uddanne sig 

på. De to er nu blevet gjort mere menneskelige, efter at 

de har fået indopereret et norsk styresystem til brug ved 

medicinsk simulation. Dukkerne kan snakke med kursisterne, 

der behandler dem, og besvare spørgsmål. Det er 

en instruktør gemt bag et énvejsspejl, som agerer patient 

og gennem sine input med mikrofon og computer markerer 

patientens øjeblikkelige tilstand. Et computerprogram 

styrer patientens vitale funktioner; åndedrag, puls og 

blodtryk. Næsten alle tænkelige scenarier kan gennemspilles, 

øves og videofilmes. Læringen ved simulation 

foregår gennem debriefingen, hvor der analyseres styrker 

og svagheder i holdets patientbehandling. Hvordan klarede 

patienten sig. Er han død eller levende efter behandlingen? 

Simulationstræning på denne måde er ny i forsvaret, som 

har indgået et samarbejde med Dansk Institut for Medicinsk 

Simulation. DIMS har hjulpet med at uddanne instruktører 

i forsvaret, så de kan anvende simulation som 

læringsredskab. 

-lon 

Redningsmærker 

Eskadrille 722’s nye EH101 Merlin er i den grad kommet i 

fokus og optræder, omend i baggrunden, så dog markant på 

to nye frimærker fra Post Danmark. Motiverne er redningsaktioner 

– til lands og til vands. 

Prisen er 6 og 11 kroner stykket, men så får man også sceneriet 

fra to dramatiske redningsaktioner oven i handelen. 

Der var frimærkepremiere på hjemmebasen hos Helicopter 

Wing Karup, hvor 200 gæster fik fortalt træk fra redningstjenestens 

glorværdige historie. Desuden mulighed for at 

købe en helt speciel slags førstedagskuvert frankeret med 

de to frimærker stemplet med et særligt stempel, inden de 

Debatforum 

om din arbejdsplads 

Ny hjemmeside opfordrer til debat om fremtidens forsvar 

Nu er der mulighed for at tale direkte til nogle af de politikere 

og eksperter, der ofte udtaler sig til medierne, samt 

at føre mere faglige diskussioner med kolleger fra eget og 

andre værn eller myndigheder. Det kan man gøre via hjemmesiden 

fremtidensforsvar.dk, som Det Krigsvidenskabelige 

Selskab etablerede for et par måneder siden. Her har alle 

mulighed for at deltage i debatten om forsvarets fremtid. 

„I en tid, hvor forsvaret igen står over for store ændringer 

i både økonomi og struktur, vil spørgsmålene om forsvarets 

fremtid sandsynligvis komme til at fylde en del i medierne. 

Nu har du mulighed for at deltage i debatten om, hvordan 

din arbejdsplads skal se ud i fremtiden“, skriver FKO‘s 

„Nyhedsbrev for forsvaret“, # 01, marts 2012. Formålet med 

hjemmesiden er, at forsvarets medarbejdere, eksperter, politikere 

og borgere uformelt kan læse om og debattere forsvarets 

fremtid. 

Hjemmesiden er nem at navigere rundt på. Der er en blog 

og artikler fra eksperter og politikere. Under rubrikken „Det 

mener politikerne!“ skriver: 

- Bjarne Laustsen, forsvarsordfører (S) om „Fremtidens 

danske forsvar“, 

- Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) om „Fremtidens 

forsvar – nødvendigheden af konstant udvikling“, 

- Holger K. Nielsen, forsvarsordfører (SF) om „En fremtid 

for forsvaret“, 

- Lene Espersen, forsvarsordfører (K) om „Dansk forsvars 

udfordring frem mod år 2020“ og 

- Marie Krarup, forsvarsordfører (DF) om „Forsvaret i 2020“. 

Man behøver ikke være medlem af Det Krigsvidenskabelige 

Selskab (DKVS) for at deltage i debatten på hjemmesiden. 

Det er dog en betingelse, at man opretter sig som bruger, 

og at man bliver godkendt som bruger, før man kan deltage 

i debatten. Som bruger har du mulighed for at fremstå 

anonym, men du skal identificere dig overfor DKVS. Ifølge 

betingelserne accepterer du som bruger at have ansvaret 

for alle handlinger på sitet, som foretages i dit brugernavn. 

DKVS forbeholder sig retten til at stoppe din brugeradgang 

på ethvert tidspunkt og med enhver begrundelse. Gå ind på 

DKVS‘s hjemmeside: http://fremtidensforsvar.dk 

Glade frimærkeentusiaster. Helicopter Wing 

Karups chef, oberst Steen Ulrich, med de 

to nye frimærker i overstørrelse flankeret af 

frimærkechef Lene Reipuert og stabschef i 

FTK, brigadegeneral Steen Hartov. 

Foto: Helicopterwingen. 

blev postet til Flyvestation Aalborg til videreforsendelse – 

naturligvis med en Merlin som brevbringer! 

Post Danmarks frimærkechef, Lene Reipuert, fortalte om 

det nordiske samarbejde med temaet Norden ved Havet, der 

er baggrunden for frimærkerne, som for de to nye mærkers 

vedkommende er tilsat masser af dramatik og dynamik. 

-lon 

Af redaktør Henning Lahrmann

Af redaktør Henning Lahrmann 

Slædehundens nye „kollega“ 

Her kunne godt have stået x-antal hundespand med et tilsvarende 

antal slæder hægtet på. Men det var ikke lige det, 

øvelsen gik ud på i omegnen af Forsvarets Vagt Mestersvig 

i Østgrønland, hvor to canadiske rangere, en jægersoldat 

og tidligere og nuværende Sirius-patruljemedlemmer var på 

Arktisk Træning. Det er fællesnævneren for samarbejdet, 

der på længere sigt kan resultere i oprettelse af en arktisk 

indsatsstyrke. 

Derimod fik de danske deltagere lært at køre snescooter i 

en hvid verden. Det er canadierne ferme til. Slædehundene 

fik lov at holde fri hjemme imens, og det var også lidt problematisk. 

Der var ingen til at give lyd, når og hvis en bjørn 

skulle finde på at hilse på. Faktisk blev der lokaliseret døgngamle 

bjørnespor blot hundrede meter fra lejren – samt en 

bamse med to unger under kørslen! 

Den ene canadier, Inuit Allen Pogotak, vidste bedre. At 

bjørne ikke kommer helt tæt på, når så mange mennesker 

er samlet. For en sikkerheds skyld blev der dog sat snubletråd 

og alarmminer omkring teltlejren. Både for at skræmme 

og advare om natlige isbjørnebesøg. 

En tak fra det danske samfund 

Psykisk sårede veteraner bliver ligestillet med de fysisk sårede 

- Medaljen til psykisk sårede veteraner er ikke noget, man 

siger tillykke med. Tildelingen af medaljen er derimod en 

måde fra det danske samfunds side at sige tak på – dels for 

den store indsats, veteranen har ydet, dels for det store offer, 

veteranen har bragt. Derfor er det helt på sin plads, at 

fysisk og psykisk sårede veteraner nu ligestilles, siger chefen 

for Veterancentret, Jette Ammar Kristoffersen. 

Psykisk sårede veteraner får nu tilbudt „Forsvarets Medalje 

for Sårede i Tjeneste „. En medalje, der tidligere kun 

er blevet tildelt fysisk sårede veteraner. Ændringen er sket 

som led i udmøntningen af regeringens veteranpolitik. Et 

af de konkrete initiativer i politikken er, at fysisk og psykisk 

sårede skal ligestilles. 

For at komme i betragtning til en medalje skal Arbejdsskadestyrelsen 

have fastsat en méngrad for den skade, der 

Nye lokalafdelingsformænd 

LKA 7 - Jægerkorpset: Kaptajn Flemming Brøndum 

LKA 11 - Holstebro: Kaptajn Jesper Toft Nielsen 

LKA 24 - Auditørfuldmægtige: Auditørfuldmægtig 

Jesper Frost Rasmussen 

LKA 51 - FKO: Major Lars Lind Knudsen 

LKA 55 - Kadetter, SOS: Kadet Varni Asbjørn Hansen 

LKA 69 - Hjemmeværnsskolen: Kaptajn Karsten 

Kærhøj Nørgaard 

IOM 86 - HQ ARRC: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen 

Vores HOD nr. 04/2012 • 5 

Udbyttet betegnes som kanongodt. Snescooterkonceptet 

indeholder gode potentialer, som der kan udvikles på. Men 

afløse slædehundene kan de altså ikke. - Det bliver hurtigt 

en teoretisk diskussion, siger sagsbehandler i Grønlands 

Kommando, instruktør og leder af kurset, oversergent Morten 

Gormsen. Det er en klar fordel at køre med hundene, 

og sådan vil det nok fortsætte mange år endnu. 

-lon 

er sket under udsendelsen. Hvis du stadig har afgørelsen 

fra Arbejdsskadestyrelsen, bedes du sende den sammen 

med indstillingen. Så kan Forsvarets Personeltjeneste hurtigere 

finde sagen og komme videre med indstillingen. 

Forsvarets Personeltjeneste sender navnene på de indstillede 

til Forsvarskommandoen, som vil kontakte de enkelte 

med nærmere information om, hvorvidt de får medalje tildelt, 

og hvordan tildelingen af medaljen foregår. 

De veteraner, som allerede nu har fået tilbudt medaljen, 

har alle fået anerkendt deres psykiske skader som følge af 

udsendelsen som arbejdsskader ved Arbejdsskadestyrelsen. 

I den kommende tid vil flere veteraner med psykiske skader 

få tilbudt medaljen. 

De første medaljer til de psykisk sårede vil blive overrakt 

ved en parade på Kastellet i København den 30. april 2012. 

Udstationering i Midtjylland 

Hus til leje i Holstebro. Huset er på 150 kvm med 3 børneværelser 

og det udlejes for en periode fra 1/7 2012 og til 1/7 

2014. 

Huset er velisoleret og med solcelleanlæg til dækning af 

strømforbruget i husstanden. 

Leje pr.måned kr.6.500,- excl- forbrug af varme og vand. 

El includeret, skal kun betale for merforbrug. 

Depositum 2 måneders leje. 

Henvendelse: Mob 40811799

Af Laurits Holdt, freelancejournalist 

6 • nr. 04/2012 Afrika 

Et nyt kursus skal forberede danske officerer, 

der skal udsendes til Afrika. Indtil nu 

har mange manglet den nødvendige viden om 

forholdene 

I takt med, at danske enheder i Afghanistan træk- 

kes hjem, øger forsvaret sit fokus på landene i Østafrika, 

hvilket man kan læse mere om på side 8. Det betyder ikke 

Uddannelse mod k 

mindst, at flere danske officerer skal til landene i regionen. 

Det er almindelig anerkendt, at det kan medføre et kulturchok 

at flytte til et land, hvor for eksempel kultur og omgangsformer 

er væsentligt anderledes end det, man er vant 

til hjemmefra. Det er et område, som forsvaret hidtil ikke 

har beskæftiget sig meget med. Og det er der sådan set 

ikke noget mærkeligt i, mener major og M.A. i Afrikastudier 

Henrik Laugesen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi. 

Han og kollegaen, adjunkt og ph.d. Thomas Mandrup 

står bag et nyt kursus, der skal forberede officerer til udsendelse 

i Afrika. 

Det er stadig relativt nyt, at danske officerer udstationeres 

i Afrika uden for FN-systemet. Derfor har der fra Forsvarskommandoens 

synspunkt ikke været behov for et sådant 

kursus før nu. I løbet af de næste år vil der være danske of- 

ficerer i Kenya, Sydsudan og Rwanda. De vil skulle arbejde 

sammen med lokale militærfolk og vil have meget få eller 

slet ingen danske kolleger i deres daglige arbejde. Erfaringer 

fra firmaer, organisationer og forsvaret selv viser, at 

kulturchokket kan få meget negative konsekvenser for den 

udsendte og familien. Det kan for eksempel vise sig i form 

at stress og depression. 

Manglende viden 

Kurset er blevet til på baggrund af erfaringer fra tidligere 

udsendelser. I slutningen af 1990’erne finansierede den danske 

regering Southern African Development Community Regional 

Peacekeeping Training Centre, (SADC RPTC) i Zimbabwes 

hovedstad, Harare. Ifølge Thomas Mandrup vidste 

mange af de danske officerer, der kom derned, simpelthen 

ikke nok om forholdene og om, hvordan de skulle samarbejde 

med deres afrikanske kolleger. Det skal være slut. 

„Tanken er, at de folk, som fremover skal være involveret 

i kapacitetsopbygning og det, Danmark ellers laver 

i Afrika, skal have en grundlæggende forhåndsviden om 

det, de kommer ned til. Vi giver dem en introduktion til de 

grundlæggende temaer, og de kommer til at opleve Afrika 

på egen krop“, siger Thomas Mandrup.

ulturchok 

„Min ambition er at skabe et tværfagligt kursus, hvor deltagerne 

får præsenteret et udpluk af temaer, som for eksempel 

etnicitet og menneskerettigheder. Når de så kommer til Afrika 

og møder disse temaer i deres hverdag, vil de forhåbentlig 

være bevidste om, at tingene nok ikke er så simple, som de 

umiddelbart fremstår. For eksempel vil de forhåbentlig kunne 

huske, at der er noget problematisk ved stammebegrebet, og 

at det afrikanske menneskerettighedscharter ikke er det samme 

som det europæiske. Og så kan de gå tilbage og tjekke 

detaljerne. Det er det, vi kan nå med et kursus på to uger. De 

skal sættes i stand til at stille de rigtige spørgsmål på de rigtige 

tidspunkter“, forklarer Thomas Mandrup. 

Fra den anden side af bordet supplerer officeren: 

„For officerer gælder det om at have nogle værktøjer. 

Hvis man ikke har været i Afrika og ikke har noget særligt 

kendskab til det, så drejer det sig om at få nogle værktøjer 

til at forstå og løse de opgaver, man bliver sat til. Forsvarskommandoens 

ambition er at få nogle officerer, der i højere 

grad er i stand til at sætte sig ind i de afrikanske ønsker 

og behov i stedet for at komme og docere noget. Hvis en 

deltager kan kigge tilbage på kurset og tænke, at „her var 

nogle ting, der sparede mig for at begå nogle dumheder“, 

så er meget nået“, siger Henrik Laugesen. 

FAKTA 

afrika 

nr. 04/2012 • 7 

Kursets første uge foregår i Danmark, sandsynligvis i 

København, fra den 13. til den 17. august. Den anden uge 

foregår i Kenya, henholdsvis Nairobi og Kisumu, fra den 

19. til den 25. august. 

Der er plads til 25 deltagere. 

Uge 1 koster kr. 7.000, og uge 2 koster kr. 18.000. Prisen 

inkluderer fuld forplejning, overnatning, flybilletter og 

andre transportomkostninger. 

Tilmelding og spørgsmål henvendes til kursussekretær 

Sascha Hedberg på telefon 39 15 12 27 og e-mail stk-05@ 

fak.dk 

Tilmelding skal ske senest den 16. maj 2012. 

Kursets indhold 

Kurset består af to moduler af hver en uges varighed. Det 

første modul foregår i Danmark og det andet modul i Kenya. 

Der vil være en vis mængde læsning på kurset, men ikke 

mere, end at man kan nå det om aftenen, når dagens aktiviteter 

er overstået. Der er heller ikke noget krav om at 

skulle læse noget som forberedelse til kurset. 

„Vi har ingen skjulte ønsker om at udvikle akademiske 

træk hos deltagerne“, som Henrik Laugesen udtrykker det. 

Det første modul skal give et overordnet billede af afrikansk 

politik, økonomi og sikkerhedsarkitektur i et internationalt 

perspektiv. Det står en række forskere og eksperter fra både 

Danmark og udlandet for. 

Det andet modul foregår dels i Kenyas hovedstad, Nairobi, 

og dels i Kisumu, der ligger ved bredden af Victoria-søen 

i den østlige del af landet. Her er der „no white faces“, som 

Thomas Mandrup udtrykker det. Med det mener han, at det 

er meningen, at deltagerne på denne del af kurset kun vil 

møde afrikanske undervisere og oplægsholdere fra lokale 

universiteter. 

„Vi er med i baggrunden, men det er kenyanske akademikere, 

der står for kurset. Deltagerne skal vænnes til at arbejde 

sammen med afrikanere og få tingene serveret fra et 

afrikansk perspektiv. Derfor skal det ikke være hvide europæiske 

eller amerikanske forskere, der arbejder med Afrika, 

som står og fortæller dem om, hvordan Afrika hænger sammen. 

Det skal komme fra hestens egen mund, om jeg så 

må sige“, siger Thomas Mandrup. 

Undervisningen vil i høj grad komme til at handle om 

Kenya og kenyanske forhold, men der bliver også plads til 

oplæg om Sydsudan og Rwanda, hvor flere danske officerer 

i de kommende år vil blive udsendt til. 

Udover det rent faglige indhold er der også indlagt kulturelle 

indslag og en guidet tur i Kisumu. Men ren underholdning 

er det dog ikke. Bagtanken er, at deltagerne skal få en 

idé om, hvad det er for en kulturel ramme, de træder ind i, 

når de skal arbejde i Kenya eller et andet afrikansk land. 

En vigtig del at kursets anden uge er besøg på en militærforlægning 

og på en politistation, så deltagerne på nærmeste 

hold kan se, hvordan tingene foregår der, og under 

hvilke forhold deres måske kommende kolleger lever og ar- 

fortsættes /////

Af Kim Vibe Michelsen 

8 • nr. 04/2012 

Afrika 

bejder. Det er nok ikke for meget at sige, at forholdene ofte 

ligger langt under dansk standard. Med den indsigt skulle 

det gerne være lidt nemmere for danske officerer at acceptere, 

at tingene kan gå meget langsomt og ikke helt som 

planlagt, når man arbejder i Afrika, håber de to kursusarrangører. 

Åbent for alle 

Som udgangspunkt er kurset henvendt til ansatte i det 

danske og de andre nordiske landes forsvar. Både dem, 

der skal være udsendt i tre år, og dem, der blot skal ned og 

køre et to-måneders kursus. Men ifølge Thomas Mandrup 

er kurset principielt åbent for alle. Han har også allerede 

fornemmet en vis interesse fra blandt andet NGO’er, der 

sender folk til Afrika, og private virksomheder i sikkerhedsbranchen. 

I det hele taget mener han, at kurset vil være 

interessant for mange forskellige typer virksomheder og 

Dansk vokseværk i Afrika 

Samtidig med, at forsvaret drosler ned i 

Afghanistan, forøges den militære indsats i 

Afrika. Her handler det dog ikke om indsættelse 

af kampgrupper i nutidens konflikter, 

men derimod om at forebygge fremtidens og 

om at hjælpe afrikanerne til at løse problemerne 

selv 

Uden for er novembersolen ved at gå på hæld over 

det grumsede sammenløb af den blå og den hvide Nil. 

Panoramavinduerne holder lugten ude – den umiskende- 

lige dunst af brændt trækul, der blander sig med bilosen 

fra Khartoums bedagede bilpark. Gennem dem kan man se 

over på præsidentpaladset, hvor den britiske guvernør Gordon 

for 130 år siden blev spiddet af muslimske oprørere, og 

over slagmarken ved Omdurman, hvor Lord Kitcheners teknologisk 

overlegne tropper slagtede dem for det. 

Inde i den futuristiske, stjerneformede og lettere misligholdte 

bygning, der udgør det sudanesiske forsvarsakademi, 

sidder Henrik Vedel og Nicolai Stahlfest Møller i brune 

kunstlædersofaer med de bærbare computere i skødet og 

evaluerer dagen, mens de venter på transport tilbage til hotellet. 

Vi er på øvelse AMANI 2011 i Khartoum, Sudan. Her 

træner hovedkvarteret for den multinationale østafrikanske 

standby force (EASFCOM) sin designerede stab til at 

arbejde sammen i et fremtidigt missionsområde. Henrik, 

der er oberst og seniormilitærrådgiver, er godt tilfreds. Han 

har i løbet af dagen kigget på øvelsesledelsen, der kommer 

fra styrkens faste stab, der til daglig har til huse i Nairobi i 

Kenya, hvor Henrik og Nicolai også bor. 

organisationer, for der findes ikke noget tilsvarende kursus i 

Danmark eller Norden. 

Kursets to moduler kan tages enkeltvis. Helt uproblematisk 

er det at nøjes med den første uge i Danmark og springe 

turen til Kenya over, for her kræves der ingen særlige forkundskaber. 

Vil man derimod springe den første uge over og 

nøjes med turen til Kenya, skal man kunne bevise, at man 

har en god viden om Afrika. Og nej, det er ikke nok at have 

været på safari eller på chartertur i Gambia, slår de to fast 

med smil på læberne. Det skal være relevante fag fra for 

eksempel Center for Afrikastudier eller Forsvarsakademiets 

stabskursus. Går man med den slags tanker, er det vigtigt 

at få blåstemplet sin Afrika-viden af kursusarrangørerne. 

„Men meningen er, at det skal være fleksibelt. Der er ingen 

grund til, at folk skal sidde og trækkes gennem noget, de 

har været igennem før. Det er spild af alles tid“, understreger 

Thomas Mandrup. ||||| 

Multinationalitet er den største udfordring 

Et væsentligt formål med øvelsen har været at få afrikanerne 

selv til at planlægge og udføre en relativt kompliceret 

stabsøvelse med scenarium, indspil og logistisk støtte, så 

de med tiden kan blive fuldstændig selvkørende. Det har 

stort set virket, og det er blevet langt bedre end på en lignende 

øvelse for to år siden i Djibouti, mener Henrik. 

Nicolai, der er oberstløjtnant og militærrådgiver, har haft 

en lidt mentalt lang dag. Han har set på øvelsesdeltagerne, 

den designerede stab, der som den faste stab kommer 

fra ikke mindre end 15 vidt forskellige østafrikanske stater, 

hvoraf adskillige har et anspændt forhold til hinanden. De 

valgte alle sammen at lade operationscentret stå ubemandet 

i to timer for alle at gå til frokost samtidig – midt i 

krigen. „Så der var plads til forbedring“, som han så diplomatisk 

udtrykte det. Styrken skal dog først være operativ i 

2015, så der er heldigvis tid. 

En af de helt store udfordringer i forbindelse med det nuværende 

engagement med de østafrikanske lande har ifølge 

Henrik Vedel været multinationalitet. Landene bag EASF- 

COM er et mikrokosmos af hele kontinentet med en uskøn 

blanding af spæde demokratier og rene diktaturstater. 

Afrikanerne har ikke beskæftiget sig med multinationalitet 

i stor stil før, og mange af landene i samarbejdet har 

sikkerhedsmæssige problemer indbyrdes, der giver dem 

incitament til at være tilbageholdende med at dele informationer 

og til at hemmeligholde ting for hinanden. De savner 

også en generel forståelse af, at man i et sådant samarbejde 

er nødt til at hugge en hæl og klippe en tå, hvis tingene 

skal kunne glide i praksis. 

Danske officerer til Rwanda 

Hjemme i forsvarsstaben i afdelingen for internationalt sik-

kerhedssamarbejde sætter kommandørkaptajn Felix Ebbestad 

sin højre pegefinger på et for en søofficerer uvant sted 

på verdenskortet, nemlig på Rwanda tusinder af kilometer 

fra havet centralt på det afrikanske kontinent. 

Ifølge Felix og hans chef, generalmajor Kurt Mosgaard, 

der selv har været rådgiver i Zimbabwe i adskillige år, skal 

der flere Henrik’er og Nicolai’er til Afrika i de kommende år. 

Lige nu er der kun de to, men allerede næste år kan tallet 

være så højt som otte. Og det er både officerer og andet 

personel fra alle tre værn, der er brug for. 

Skal kunne indsættes i konflikt- og katastrofeområder 

Om det er på grund af udfordringerne med multinationalitet, 

at Den Afrikanske Union har besluttet at oprette tre nye 

nationale østafrikanske reaktionsenheder af mindre brigadestørrelse 

i henholdsvis Kenya, Rwanda og Uganda, melder 

historien ikke noget om, men Danmark skal måske allerede 

i år sende op til fem nye militærrådgivere til Rwanda for at 

hjælpe med at træne og opbygge den rwandiske enhed på 

omkring 2.000 mand. Enheden er som EASFCOM bygget 

op omkring et hovedkvarter med både et militært og et civilt 

komponent og skal med tiden kunne indsættes i både konflikt- 

og katastrofeområder. 

Mere oppetid til Kenyas flåde 

Derudover har Danmark sat gang i et projekt, hvor danske 

søofficerer med base i Mombasa skal hjælpe til med at forbedre 

evnerne til pirateribekæmpelse og farvandsovervågning 

hos den kenyanske flåde. I takt med, at antipirateriindsatsen 

nordpå er begyndt at virke, er piraterne i stigende 

grad begyndt at søge mod kenyanske farvande. Det har bevirket, 

at Mombasa i dag er en risikofyldt havn at ankre op i, 

hvilket har skadet Kenyas turistindustri betydeligt. 

Afrika 

nr. 04/2012 • 9 

Kenya er et af de eneste lande i regionen, der råder over 

flådeenheder, men på grund af manglende uddannelse og 

teknologi er deres effektivitet langt fra på vestligt niveau. 

Det kan det danske projekt til dels råde bod på. Eksempelvis 

skal en kenyansk korvet i dag have serviceret motoren i 

Spanien, og hvis det kan foregå lokalt i stedet for, øger det 

skibets oppetid på havet med adskillige måneder årligt. Det 

kan klares med indkøb af en prøvebænk og et videreuddannelseskursus 

af kenyanske teknikofficerer. 

Kenyas flåde og reaktionsenheden i Rwanda er sammen 

med støtten til EASFCOM absolut kerneprojekterne i 

den nære fremtids militære kapacitetsopbygning i Afrika. 

En ekstra stilling ved EASFCOM i Nairobi og en rådgiver i 

henholdsvis Djibouti og Addis Abeba i Etiopien er dog også 

på ønskelisten i forsvarsstabens afdeling for internationalt 

sikkerhedssamarbejde. Udover de permanente rådgiverstillinger 

vil støtten også omfatte lokale kurser, der i nogle 

tilfælde vil kræve specialister hjemmefra som eksempelvis 

CIMIC-kurser, så flere danske officerer vil formentlig i fremtiden 

komme til Afrika i kortere perioder, når engagementet 

vokser. 

Pengene til det hele kommer ikke direkte fra forsvarsbudgettet, 

men derimod fra freds- og stabiliseringsfonden, der 

er en samlet pose penge, der deles mellem Forsvars- og 

Udenrigsministeriet til civile og militære projekter, der kan 

styrke fred og sikkerhed i verden. En fond, der vel at mærke 

er blevet styrket væsentligt under den nuværende regering. 

Hård ulandsbistand eller blød sikkerhedspolitik 

Ifølge generalmajor Kurt Mosgaard skal den militære kapacitetsopbygningsindsats 

ses som en del af et større hele. 

Pengene fra fonden går også til opbygning af fængsler til 

pirater i Somalia og andre civile sikkerhedsprojekter. Samtænkning 

er kodeordet, og hele Danmarks indsats i Afrika, 

hvad enten det handler om god regeringsførelse, forbedringer 

af uddannelsessystem og sundhedssektor eller opbygning 

af fredsbevarende styrker, fører mod samme mål. Et 

sikrere, rigere og mere stabilt Afrika. Man kan altså tale om 

en sikkerhedspolitisk dimension af ulandsbistanden eller 

vælge at se ulandsbistanden som en civil dimension i sikkerhedspolitikken. 

Og bevæger man sig op i fugleperspektiv, skal man måske 

se indsatsen i en international ramme. For den danske 

militære rådgivning er kun en lille del af den samlede 

vestlige militære kapacitetsopbygning på kontinentet. Som 

i alle andre militære forhold er det USA, der med det 2.000 

mand store AFRICOM i Stuttgart har førertrøjen på sammen 

med de tidligere europæiske kolonimagter. 

Briterne og amerikanerne skal også være med til at træne 

den kommende reaktionsenhed i Rwanda. Det er blandt andet 

derfor, at der stadig er usikkerhed om det antal rådgivere, 

Danmark skal stille. De aftaler er ikke på plads endnu. 

Amerikanerne træner også den kenyanske flåde i bordingoperationer, 

og briterne, franskmændene, tyskerne, hollænderne 

og de nordiske lande samarbejder tæt om EASFCOM. 

Så det er ikke kun dansk forsvar, der har vokseværk i Afrika. 

|||||

Af journalist Ingrid Pedersen 

Foto: Privat og Ingrid Pedersen 

10 • nr. 04/2012 Min arbejdsuge 

Dansk officer blandt 

kvægtyve og 

børnesoldater 

Sydsudan er Poul Thomsens første møde med 

Afrika. Her i verdens nyeste land er FN med 

til at sikre freden mellem 38 stammer, mægle 

mellem dem, når der bliver stjålet kvæg og 

dræbt mennesker, og hjælpe flygtende børnesoldater 

i sikkerhed – samt uddanne landets 

egen hær 

Mandag 

Ugen starter som sædvanlig med et stabsmøde, hvor vi 

alle bliver opdateret om, hvad der er sket inden for vores 

ansvarsområder. 

Vi er meget opmærksomme på stammesammenstød. 

Især efter konflikten i Jonglei-regionen, hvor flere tusinde 

mennesker blev dræbt – også kvinder og børn. Det skete i 

forbindelse med kvægtyverier. Normalt dræber man hyrden 

for at stjæle kvæget. 

Her til morgen får vi besked om, at der har været et sammenstød 

mellem stammer i et område, der hedder Three 

State Area. Jeg er faktisk ikke klar over, hvem der har kontaktet 

os – det skal tit holdes fortroligt, da det kan medføre 

repressalier. Oplysningerne kan komme fra vore egne soldater, 

NGO’er, privatpersoner, lokale myndigheder eller andre 

FN-organisationer. 

I dette tilfælde er der oplysninger om, at både kvinder og 

børn er blevet slået ihjel med macheter, og vi begynder at 

sammensætte et team, der skal ud og undersøge situationen. 

Teamet består af forskellige faggrupper fra FN, og vi – den 

militære del – er bare drivraketten, der skal sørge for at få 

teamet derud med en helikopter, sørge for deres sikkerhed, 

være med til at observere og efterfølgende skrive rapporter. 

Vi skal afdække, hvad der er sket, og facilitere mæglingsmøder 

mellem stammerne og lokale myndigheder. Kvægtyverier 

er en 1.000 år gammel tradition her, og vi ved ikke, 

om det i dette tilfælde er politisk motiveret. Den ene af de 

to grupper har valgt at lade sig afvæbne, den anden ikke. 

Det tager et par dage, før vi har det rigtige team sat sammen 

og fået allokeret en helikopter. Missionen har i alt 24 

MI 8 og én MI 26-helikopter. Det er nogle gamle russiske 

arbejdsheste med tilhørende russiske piloter. Stort set alt 

materiel og mandskab transporteres rundt med helikopter. 

I hele landet er der kun 10 kilometer asfalteret vej, jordvejene 

er utroligt hullede, ujævne, mudrede og afstandene så 

store, at transport med lastbiler er håbløs i regntiden. 

En anden udfordring, når man skal sammensætte et team 

af bl.a. civile til sådan en opgave, er, at nogle af de civile 

eksperter i FN-organisationerne ikke vil overnatte ude ’i terrænet’ 

under åben himmel, selv om vi har både telte og 

myggenet til rådighed. 

Tre gange om ugen løber jeg sammen med nogle andre 

officerer en tur på 4,4 kilometer. Det gjorde jeg også her til 

aften. Det er bakket og støvet, 42 graders varme, og det er 

svært at få vejret på grund af støvet. 

Tirsdag 

Jeg startede med at læse rapporterne, som vi får på e-mail 

hver dag, fra de tre stater, jeg har ansvaret for. Det er de tre 

sydlige stater – Western, Southern og Eastern Equatoria. 

Der er tit problemer i WA, hvor der er en masse hjemvendte 

flygtninge. Staten grænser op til DRC, Den Demokratiske 

Republik Congo, og FN-kollegerne i WE møder en del børn 

og unge, der er stukket af fra LRA, Lord’s Resistance Army – 

Joseph Konys berygtede milits bestående af børnesoldater. 

I dag får vi en rapport om et par piger, der er stukket af fra 

LRA og de grusomheder, de bliver udsat for og tvunget til. 

Disse to er blevet samlet op af UNPOL, FN-politistyrken, 

som sørger for, at de kommer til FN’s Child Protection Unit, 

hvor andre vil tage sig af dem. Disse børn er selvsagt ofte 

meget traumatiserede. 

Det er sådanne problemer – foruden sult, fattigdom og 

manglende skolegang –, befolkningen kæmper med. Så kan 

man jo godt forstå, at der ikke altid er overskud til at rydde 

affald væk fra vejkanten og den slags. 

Senere hjælper jeg min engelske chef, Chris, med at 

finde folk, der kan ledsage en nødhjælpskonvoj, der skal til 

byen Malakal. Det er også en af vores opgaver, og transport 

er besværlig – her i staterne Jonglei og Upper Nile er der 

nærmest ingen infrastruktur. Det er vores opgave at beskytte 

nødhjælpsarbejderne fra World Food Program. Det kan 

godt være svært, for der er eksempler på, at chaufførerne 

bare giver op og stikker af. 

På tirsdage har vi altid møde om indhentningsplanen, hvor 

efterretningsofficererne fremlægger de oplysninger, de har fra 

de forskellige ansvarsområder. Det er som sagt et kæmpestort 

land, så det er svært at overvåge alle dele af landet. 

Der er planer om, at UNMISS får nogle droner, som kan 

hjælpe med indsamling af informationer – det vil være en 

stor hjælp, også fordi der tit er praktiske problemer med at 

finde steder, helikopterne kan lande. 

Da vi havde spist – vi spiser ofte i et lokalt guesthouse i 

stedet for selv at lave mad, dels fordi det er hyggeligere og 

maden bedre, dels fordi det er godt at komme ud blandt 

lokalbefolkningen. Her er vi jo populære. Lokalbefolkningen 

er taknemmelig, fordi den føler, at FN har hjulpet landet til 

uafhængighed. På den måde er det her jo helt anderledes 

end at være i Afghanistan. 

Om aftenen er jeg nede for at løfte lidt jern sammen med 

Henrik i vores temmelig spartanske træningsrum. Men det 

har airconditioning. 

Onsdag 

Jeg skulle med fly til Yambio, der er hovedbyen i WE. Vi 

skulle bl.a. mødes med den civile FN-chef i området, Senior 

Military Liason Officer, og nogle af Sydsudans lokale 

embedsmænd. FN skal også stimulere og støtte opbyg-

ning af staten, demokratiske institutioner, retsvæsen og 

den slags. Samtidig afholdt Military Liasion Officers (MLO) 

i Yambio et kursus for officerer i SPLA, Sudanese People’s 

Liberation Army. FN faciliterede undervisning i menneskerettigheder, 

demokratiske principper, good governance og 

den slags – militæret skal forstå, at det skal være underlagt 

demokratisk kontrol. Efter 25 år som krigere i vildmarken er 

det en brat overgang for SPLA at skulle være en institution 

i staten. Der er snak om, at en officer for nylig har skudt en 

mand, der nægtede at give ham smøger … 

Det er eksperter fra FN’s forskellige organisationer, der 

underviser, men vi overværer en del af undervisningen. 

Torsdag 

I dag kørte vi ned til landsbyen Sakura ved grænsen til DRC 

for at besøge ugandiske styrker, der er indsat mod LRA i 

African Union-regi. De patruljerer grænseovergangen og 

prøver sammen med FN-missionen i Den Demokratiske 

Republik Congo, MONUSCO, at bekæmpe LRA. Der er 

flere unge afrikanere, der er sluppet væk fra LRA, og som er 

flygtet ind i Sydsudan. Vores Senior MLO, Thomas, der er 

tysker, koordinerer arbejdet med at bekæmpe LRA. 

Det er et vigtigt arbejde og spændende at være på stedet 

og se, hvordan det foregår. På længere sigt er det jo noget, 

landets militær selv skal tage sig af. 

Fredag 

Som sædvanlig starter dagen med at gennemlæse de 

forskellige rapporter fra de ti stater og være klar til Force 

Major Poul Thomsen: Født 24.juni 1973 i 

Tjele. Er gift med Birgit og har to døtre på 11 

og 13 år. 

Verdens nyeste land 

Min arbejdsuge 

nr. 04/2012 • 11 

Commanders briefing klokken 8.00. I løbet af dagen har 

vi forskellige møder, hvor vi beslutter, hvilke operationer 

og opgaver vi skal tage fat på i den kommende uge. Sidst 

på eftermiddagen mødes hele J3 Operations for at aftale, 

hvem der skal arbejde i weekenden. Vi er jo altid på vagt, 

hvis der sker noget, men vi aftaler, hvem der tager sig af de 

rutinemæssige opgaver. Da det er begyndelsen på weekenden, 

slutter vi af med en øl eller sodavand, hvilket kan være 

tiltrængt efter flere lange og varme arbejdsdage, der først 

slutter langt ud på aftenen. 

Om aftenen er vi inviteret til indvielse af australiernes 

nye hus. Det fejres med grill klokken 19.30, og en canadisk 

major, der hedder Henry, tryller. Han er en fantastisk dygtig 

og underholdende tryllekunstner, så det er sjovt. Han er så 

god og overbevisende, at nogle lokale børn, han havde tryllet 

for, troede han er troldmand, så de har bedt ham om at 

trylle deres onde ånder væk. Vi kører hjem ved 23-tiden. Vi 

skal jo være hjemme inden udgangsforbuddet træder i kraft 

klokken 0100 og ophæves klokken 0500 i hovedstaden Juba. 

Lørdag 

Om aftenen er vi inviteret til grill i The US-residence, et hus 

for alle amerikanske ansatte. Det er hyggeligt, men også 

vigtigt, for man får en masse insider viden om, hvordan 

man får tingene til at ske. Netværk er en vigtig del af det 

hernede, og den slags socialt liv er vigtigt. Her er jo hverken 

biografer, museer eller andet, man kan bruge fritiden på. 

Weekenden går i øvrigt med at vaske tøj, være en tur 

inde omkring kontoret og løbe lidt og dyrke styrketræning. ||||| 

Major Poul Thomsen er én af 12 danskere i FN’s fredsbevarende mission, UN- 

MISS, i verdens nyeste land, Sydsudan, der blev selvstændigt i august 2011 efter 

mange års borgerkrig. Landet har en befolkning på ca. 9 millioner mennesker og 

er på 644.329 km2 – 15 gange så stort som Danmark. 

UNMISS er endnu ikke fuldt udbygget, men den skal op på ca. 7.000 FN-soldater. 

Militær Uddannelse 

1996-99 Hærens Officersskole 

2005-06 Hærens Officersskole, 

Videreuddannelse I 

2012-14 (Planlagt) Forsvarsakademiet, 

Operations- og 

Føringsuddannelse og 

Stabskursus 

Militær karriere: 

1997 Løjtnant 

1999 Premierløjtnant 

2006 Kaptajn 

2009 Major (+) 

2012 Major (+) 

Tjenesteforløb: 

1999-04 Gardehusarregimentet, 

delingsfører, næstkommanderende 

2004-05 Operationsofficer G3 Multinational 

Division Center 

South, Irak 

2006-07 Næstkommanderende 

Hesteskadronen, Gardehusarregimentet 

2007-09 Kompagnichef Mekaniseret 

Infanterikompagni 

2009 Kompagnichef Mekaniseret 

Infanterikompagni, 

Afghanistan 

2009-12 Stabsofficer, Forsvarskommandoen 

2012 Stabsofficer, J3 Operations 

Force HQ, Sydsudan

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: HOK & Peter J. Sindrup/Gardehusarregimentet 

12 • nr. 04/2012 Brigaden og grøn krig 

Grøn krig efter røde reglementer 

Brigaden uddanner hjemmehæren til kommende opgaver – efter Afghanistan 

De går i samme klasse, de to tømrerlærlinge, som 

fulgtes ad til Forsvarets Dag på Antvorskov Kaserne. 

Begge har trukket så tårnhøjt et nummer, at de godt kan 

fortsætte med at høvle og banke søm i uden at bekymre sig 

for, hvad forsvaret finder på. 

Benny vil se, hvordan arbejdsmarkedet arter sig. Er der 

arbejde at få efter svendebrevet, så tager han det. Ellers 

trækker militæret. 

Mikkel derimod har allerede lavet sin ansøgning om at 

måtte komme i trøjen. Og det skal være hos kamptropperne, 

siger han. 

Begge er imponeret over de muligheder, forsvaret tilbyder, 

såfremt de vil den vej rundt. 

Inde ved siden af i Centerbygningen på den sjællandske 

kaserne øver 2. Brigade på fremtidens engagement uden 

for landets grænser. 

Ifølge planen bliver Afghanistan fortid efter 2014 med 

hensyn til dansk militært engagement i større stil og i hvert 

fald i det omfang, vi kender i dag. Og hvad så? Hvorhen 

næste gang? Man er begyndt at øve på det i hjemmehæren, 

hvor man ellers i mange år har haft nok at gøre med 

mere eller mindre at improvisere i kampen mod en helt 

ukonventionel fjende. Det er langt fra givet, at den næste 

modstander er af samme støbning. 

Krig ud ad landevejen 

Hjemmehæren øver – igen – efter principper fra før de store 

udsendelser. I sin uddannelse af soldater til ny krig/væbnet 

konflikt har 2. Brigade derfor fundet gamle drejebøger frem 

– fra den gang en fjende var i uniform, og bevæbningen 

både kunne være artilleri og kampvogne foruden de håndvåben, 

soldaterne slæbte rundt på. 

Dengang man vidste så nogenlunde, hvor man havde 

ham, og hvem han var – fjenden. 

Missionerne de sidste 10-15 år på Balkan, i Irak og Afghanistan 

har stillet helt andre krav til danske soldater. Nu er tiden 

inde til at kigge bagud og give agt på læren fra dengang. 

Back to basics, som øvelsens tilrettelægger, major Mikkel 

Ipsen siger. Ren 2. Verdenskrig. - I dag øver vi et regulært 

kampscenarium, hvor vi forsvarer landegrænserne mod en 

angribende enhed – ligesom i gamle dage. Det er vores 

opfattelse, at det er noget af den basale viden, som alle officerer 

skal kunne. 

Grøn krig efter et rødt reglement, som det også defineres

Under øvelsen troppede chefen for Danske Division, generalmajor 

Peter Kühnel, op for at observere – her i selskab med oberst H.C. 

Mathiesen fra 2. Brigade. 

i tale og på tryk. Det betyder øvelse i krig så at sige lige ud 

ad landevejen – efter en forudselig plan og ordre. 

Nr. 1 i kamp 

- En symmetrisk situation, betegner chefen for 2. Brigade 

på Antvorskov Kaserne, oberst H.C. Mathiesen øvelsesscenariet, 

han selv står som leder af og deltager i. I modsætning 

til den asymmetriske situation, hvor fjenden, som i 

Afghanistan, er mere usynlig, end han er synlig, skjuler sig 

blandt civile landsmænd, som han ikke et splitsekund viger 

tilbage for at bruge som gidsel eller skjold. 

H.C. Mathiesen peger på vigtigheden af at fastholde det, 

der er lært de sidste 15-20 år, hvor „vi har haft ansvar for et 

stykke land i et andet land, så vi næste gang, vi får samme 

opgave, kan klare den“. Nu går vi fra at være en indsat hær til 

at være en hær klar til indsats. Derfor tager vi hul på de forsømte 

aktiviteter, der ikke har været tid, kræfter og ressourcer 

til i de år, vi har været hårdt belastet af Irak og Afghanistan. 

Men hvorfor fokusere på noget så gammeldags som kampoperationer? 

- Fordi, siger obersten, det er kernen i det, en hær skal 

kunne gøre. Kan man ikke kampen, kan man heller ikke sta- 

Øvelse i „gamle dage“, inden kampuniformen antog sandfarve, og 

fodtøjet blev til ørkenstøvler. 

Brigaden og grøn krig nr. 04/2012 • 13 

biliseringen. Forestil dig en hærenhed, der bliver deployeret 

til en stabiliseringsopgave, men som ikke er i stand til at 

kæmpe og dermed virke afskrækkende på de parter, der er i 

konfliktområdet. Så virker det negativt. Hvis man udfordres 

og kommer til kort, så er det bedre at blive hjemme. Kernekompetencen 

for hæren er – uanset at opgaven er stabilisering 

– kamp. Og i kampen skal man helst blive nummer 1! 

Stærk kombination 

30-40 officerer er med i papirøvelsen Lonely Result. De er 

primært fra GHR`s 1., 2. og 3. Bataljon – samt fra samarbejdende 

regimenter. Computersimulationer og planlægning 

fortsættes /////

14 • nr. 04/2012 Brigaden og grøn krig 

foregår indendørs, hvorefter man næste dag er i terrænet 

og konstaterer, om teorien kan omsættes i praksis. Den 

måde at øve på kan nås to gange i et forløb fra mandag til 

torsdag – naturligvis med to forskellige krigsspil. Sidenhen 

gennemspilles scenariet endnu engang – men nu i Taktisk 

Træner i Oksbøl. 

Og så er et setup ude i øvelsesterrænet med 1.100 mand 

af huse med tilhørende militært isenkram i alle afskygninger 

også allerede gennemført to gange – med henblik på 

tiden og missioner, der kommer, når der ikke længere er 

danske kampsoldater i Afghanistan. 

På et stort kort over Sydsjælland er den aktuelle stilling 

plottet ind. Her er vi – her er fjenden, sådan lidt firkantet 

udtrykt. 

Gamle officerer ville nikke genkendende. De kender opstillingen. 

Mange har i øvrigt forladt forsvaret i årene, der 

Det store puslespil 

Uddannelsen til hæren skal tilgodese såvel INTOPS 

som „hjemmefront“ 

Det forsvarsforlig, vi har nu, er et ikke færdigt pus- 

lespil, hvor der mangler rigtig mange brikker, men hvor 

man så nogenlunde kan se strukturen. Det siger oberst 

H.C. Mathiesen, chef for 2. Brigade med ansvaret for uddannelse 

af bl.a. de styrker, hæren sender ud. 

- Brigaderne er den operative lim, der bliver hældt ud over 

puslespillet. Hvor der mangler brikker, sørger vi for, at tingene 

bliver forankret, så der ikke ligger løse brikker. Det er, 

siger obersten, et fornuftigt billede af den opgave, vi har. 

For der er rigtig mange ting, hvor man kan sige, at tingene 

ikke helt hænger sammen. 

H.C. Mathiesen peger på tjenestegrencentrenes forskellige 

muligheder for støtte i uddannelsesbilledet. - Det er en støtte, 

der nogle gange er modsatrettet deres egenproduktion. 

Så vi har et billede af en produktion, der ikke kun er målret- 

er gået, siden man holdt disse øvelser. Faldet for aldersgrænsen. 

Yngre officerer har måske ikke oplevet en tilsvarende 

„krigssituation“. Om der er gået know how tabt i den 

mellemliggende periode? 

Oberst H.C. Mathiesen: - Jeg synes ikke, den naturlige 

afgang fra officerskorpset på nogen måde begrænser os. 

Det er en styrke, at den unge del af officerskorpset har 

erfaringerne fra kamphandlingerne i Irak og Afghanistan 

og kender måden, man gennemfører stabiliseringsaktiviteter 

på som panserinfanterideling. Det kan tænkes ind i 

den måde, vi i virkeligheden laver vores øvelse på. Man 

kan sige, at den gammeldags tænkning justeres af kamppladsens 

erfaring. Vi får hele stabiliseringserfaringen parret 

med den tænkning, der er omkring kampsituationer, og det 

er det, hæren skal kunne mestre, for at det ||||| skal give mening. 

Det er en rigtig stærk kombination. 

Oberst H.C. Mathiesen: - Det er en styrke, at 

den unge del af officerskorpset har erfaringerne 

fra kamphandlingerne i Irak og Afghanistan. 

tet INTOPS, men også i særdeleshed rettet mod hjemmehæren, 

hvor vi hele tiden sørger for at koordinere med tjenestegrencentret, 

regimenter, bataljoner og så videre for at 

få hele det billede til at hænge sammen. Vi er så langt nu, 

at i alle identificerede huller er der hældt lim. Vi har fået et 

billede bygget op. |||||

Vigtige basale 

færdigheder 

Et reduceret ambitionsniveau efter Afghanistan har 

bevirket, at begrebet Hjemmehæren har vundet indpas. 

Stabschef i 2. Brigade, oberstløjtnant C.E. Nielsen forkla- 

rer: - Der sker automatisk det, at der kommer mere fokus 

på forberedelserne på at skabe grundlag for kommende 

missioner. Det er militært håndværk fra enkeltmand helt op 

på bataljonsniveau – med henblik på at kunne gennemføre 

INTOPS, uanset hvor det måtte være. Du kan ikke gennemføre 

INTOPS, med mindre du er i stand til at gennemføre 

de normale soldatermæssige færdigheder – angribe, 

forsvare eget eller andet område. Med det som ballast kan 

du godt gå ud og lave checkpoints og CIMIC-opgaver eller 

forskellige andre opgaver. Men brænder det på, skal du 

2. Brigades opgaver er som følge af Forsvarsforlig 

2010-2014 i løbet af sidste år tilpasset den nye hærstruktur 

og det nye uddannelsesforløb. 

Brigadens primære opgaver er at uddanne Stående Reaktionsstyrke 

(SRS) ved kamptropperne, uddanne dele af Hærens 

Reaktionsstyrkeenheder (HRU) primært ved Gardehusarregimentet 

(Opklaringsbataljonen) samt forestå Hærens 

Basisuddannelse (HBU) ved kamptropperne. 

Desuden at forestå 1. og 2. uddannelsesperiode i det nye 

uddannelsesforløb. 

1. uddannelsesperiode omfatter akklimatisering og reintegration 

af senest hjemkomne kampgruppe fra Afghanistan 

samt støtte til uddannelse til næste rotation (for nuværende 

til Afghanistan). Desuden påbegyndes enkeltmands-, funktions- 

og føringsuddannelse. 

2. uddannelsesperiode omfatter for fremtiden al generisk 

enkeltmands,-, funktions-, enheds-, førings- samt samvirke- 

u.s 

overskudslager 

alt i militÆrudstyr og beklÆdning 

bukser, handkser, 

lygter, knive, tasker, 

huer, jakker, regntØj, 

undertØj, rygsÆkke, 

kogegrej, kompas, ure, 

bÆlter og meget mere.... 

husk militÆr-id nÅr du besØger 

butikken og fÅ 10% rabat! 

besØg os i butikken 

eller pÅ vores web-shop 

Århusgade 25 

2100 kØbenhavn Ø 

tlf - 35 38 12 00 

www.usol.dk 

Brigaden og grøn krig 

Tilpasset ny hærstruktur 

Kongelig hofleverendør 

nr. 04/2012 • 15 

Stabschef, oberstløjtnant C.E. Nielsen: - Brænder 

det på, skal du kunne agere. Derfor er det 

vigtigt at mestre de basale færdigheder. 

kunne agere. Derfor er det vigtigt at mestre de basale færdigheder. 

Det er vores opgave, at det er tilfældet, inden vi 

afleverer vore bataljoner til 1. Brigade. ||||| 

Chefen for I. GHR, oberstløjtnant J. Christensen, 

forklarer sin plan til brigadechefen. 

uddannelse af Stående Reaktionsstyrkes (SRS) kampbataljoner 

i hæren. 

En væsentlig opgave er også at opbygge og vedligeholde 

brigadestabens egne kompetencer på beredskab som føringskapacitet 

på troppeenhedsniveau. ||||| 

Danske og udenlandske 

Ordensbaand 

Miniatureordner 

medaljer 

sløjfer . rosetter 

Peder Skrams gade 3 . 1054 København K 

Tel. & fax: 33 12 82 53 

e-mail: mwm@mwmorch.dk 

www.ordensbaand.dk


16 • nr. 04/2012 

Repræsentantskabsmøde 

Bent Fabricius Jan C. Wolff Niels Bonde Jensen Niels Henrik 

Tønning 

Peter Vestergaard 

Hovedbestyrelsens 

gennemsnitsalder er faldet 

HOD gennemførte repræsentantskabsmøde og formandsseminar på tre dage i Faaborg 

HOD‘s formand, kommandør Bent Fabricius, blev 

genvalgt på det ordinære repræsentantskabsmøde i Fa- 

aborg. Det gjorde også kommandørkaptajn Peter Vesterga- 

ard og kolonnechef Niels Bonde Jensen som værnsformænd 

for hhv. HOD/søværnet og HOD/Beredskabsstyrelsen. 

De nyvalgte værnsformænd er oberstløjtnant Niels Henrik 

Tønning, HOD/hæren, major Jan C. Wolff, HOD/flyvevåbnet 

og oberstløjtnant Tonni Schumann, HOD/hjemmeværnet. 

Der blev valgt seks nye medlemmer af hovedbestyrelsen. 

Der betyder, at gennemsnitsalderen i hovedbestyrelsen er 

sænket markant. 

Udover valgene og formandens beretning blev der fremlagt 

regnskaber for årene 2010 og 2011 samt budgetforslag 

for de kommende to år. Endvidere drøftede repræsentantskabet 

en række ændringer til administrative regler, herunder 

et sæt standardvedtægter for lokalafdelingerne. 

42 års erfaring fra HB-arbejdet afgik 

I sin afslutning sagde formanden tak til fem afgående HBmedlemmer. 

Det var bestyrelsesmedlemmerne Helle O. 

Rasmussen og Ivar H. Dall samt de tre værnsformænd Poul 

Erik Roed (hæren), Erik B.M. Andersen (hjemmeværnet) og 

Bjarne Terkelsen (flyvevåbnet). Hertil kom, at Thomas P. 

Petersen, som ikke deltog i mødet, også udtrådte af HB. 

- I har alle hver især bidraget til en velfungerende hovedbestyrelse, 

hvor der har været højt til loftet og et samarbejde 

præget af engagement, respekt for hinandens holdninger 

samt et godt humør. Uanset hvorledes jeg vender og drejer 

ændringerne i HB, er det en kraftig åreladning. Den eneste 

kvinde, tre værnsformænd, Thomas samt 50 pct. af revisorerne, 

sagde Bent Fabricius. 

I har i sandhed ydet jeres bidrag til HOD‘s udvikling. Et 

bidrag, I kan være stolte af. De ældste af jer har været med 

til indførelsen af NyLøn, som var et stort skridt for HOD. 

Siden har der frem til og med OK 2008 været en række 

Tonni Schumann 

lønmæssige aftaler som f.eks. kvalifikationstillægsaftalen, 

der har skabt en fleksibilitet i løndannelsen, og som den daværende 

finansminister ønskede udbredt til flere personalegrupper. 

I kan gå med højt løftet hoved. I har gjort en forskel, som 

medlemmerne, repræsentantskabet, hovedbestyrelsen og 

jeg er taknemmelige for, sagde formanden. 

En samlet liste over valgene til hovedbestyrelsen kan ses 

på hjemmesiden. 

Flere dages formandsseminar 

Efter det ordinære repræsentantskabsmøde den 17. april 

overgik man til det flere dage lange formandsseminar med 

indlæg fra bl.a. Forsvarskommandoen, Forsvarets Personeltjeneste, 

arbejdsmarkedsforsker, professor Henning Jørgensen 

fra Aalborg Universitet samt værnsvise møder. 

Formandsseminaret sluttede med en orientering og drøftelse 

om valg af tillidsrepræsentanter i lokalafdelingsregi. 

De forskellige indlæg på formandsseminaret kan læses på 

hjemmesiden. 

Professor Henning Jørgensens indlæg vil blive nærmere 

omtalt i næste nummer af Danske Officerer. Med udgangspunkt 

i en stor undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter i 

FTF talte han om den alternative mulighed at gå fra at være 

en faglig organisation til en serviceorganisation. 

Henning Jørgensens mente „nej“: Service er kun del af en 

bredere strategi. Medlemmerne er ikke „kunder „ i butikken. 

Han fremhævede, at fagforeningen må: 

- sikre den enkeltes rettigheder 

- skærme mod vilkårligheder 

- give information af strategisk betydning 

- skabe forståelse for virket og interesser 

- være lydhør 

- skabe identitet. |||||


Formandens beretning 

Den danske models fallit 

Forsvaret gennemfører analysearbejde uden om personalet 

I sin mundtlige beretning til repræsentantskabet 

henviste formanden, Bent Fabricius, til den danske ar- 

bejdsmarkedsmodel, som grundlæggende bygger på den 

antagelse, at arbejdsmarkedets parter – arbejdsgiverne og 

arbejdstagerne – har en fælles interesse i, at et firma er velfungerende. 

Han sigtede her til, at der siden foråret 2011 har 

pågået et intensivt analysearbejde omkring forsvaret. 

- HOD har en anelse om arbejdets indhold, men der har 

ikke fra ledelsens side været nogen lyst til at delagtiggøre de 

ansatte i arbejdet. Ikke engang hvilke områder, der analyseres, 

må vi vide noget om, udover hvad vi kan læse i forligsteksterne. 

Således gav forsvarschefen, forsvarsministeren 

og finansministeren afslag på aktindsigt i kommissorierne til 

en række analysearbejder vedrørende forsvarets personale, 

fortalte formanden, som over for de 100 delegerede på det ordinære 

repræsentantskabsmøde i Faaborg måtte konstatere, 

at forsvarets ledelse ikke ønsker at holde de ansatte orienteret 

om, hvad der foregår af relevans for dem. 

HOD fastholder aftalernes ordlyd 

Den skriftlige beretning, som var udsendt til repræsentanterne, 

beskæftigede sig bl.a. med TR-området, aftalemæssige 

forhold, overenskomst 2011 og lønudvikling, ændringer 

i den pligtige afgangsalder, aftalebrud, samarbejde, juridisk 

bistand, ansættelsesforhold, arbejdsskader, Nordisk Officers 

Alliance, veteranområdet samt IT og kommunikation. 

I sin indledning skrev formanden, at beretningsperioden 

har været præget af den lavkonjunktur, der tynger som et 

åg på samfundet. HOD’s arbejde har derfor i vid udstrækning, 

bortset fra veteranpolitikken, været af bevarende karakter 

frem for fornyende. 

I sin supplerende mundtlige beretning pegede formanden 

på, at lavkonjunkturens effekt på arbejdsløsheden har 

påvirket fastholdelsesproblemerne i forsvaret, idet den uforudsete 

afgang har været ganske minimal i denne beretningsperiode. 

Det har desværre haft den effekt, at fokus på 

fastholdelsestiltag er forsvundet, og efter HOD’s opfattelse 

vil forsvaret havne i præcis samme situation som tidligere, 

når højkonjunkturen atter indfinder sig. 

- Denne situation har naturligt nok også influeret på arbejdsgiverens 

holdning til aftaleområdet, hvor det i beretningsperioden 

har været umuligt at opnå aftaleforbedringer, 

Professor Henning Jørgensen 

nr. 04/2012 • 17 

såfremt dette har medført en meromkostning. Uagtet et 

gensidigt positivt forhandlingsklima må HOD konstatere, 

at aftaler ikke i beretningsperioden kan ændres eller nye 

indgås overhovedet, såfremt det påfører forsvaret meromkostninger. 

Hertil strækker arbejdsgiverens forhandlingsvilje 

sig ikke. Det har resulteret i en del eksempler på kreativ 

forvaltningspraksis, hvorfor HOD i stigende grad har måttet 

allokere ressourcer til at kontrollere, at indgåede aftaler efterleves 

fuldt og helt. HOD har gennem årene haft en pragmatisk 

tilgang til aftalerne og således accepteret afvigelser 

herfra, såfremt arbejdsgiverne har haft behov herfor, og det 

ikke har været til ugunst for medlemmerne. Denne pragmatisme 

har hidtil bygget på den forudsætning, at der var to 

ligeværdige parter, som løbende indgik aftaler og justerede 

aftaler til begges parters tilfredshed – noget for noget. Forsvarets 

Personeltjeneste har ikke i denne beretningsperiode 

udvist fleksibilitet, hvorfor HOD nødtvungent må indtage 

samme holdning. HOD fastholder nu aftalernes ordlyd og 

overvejer ved samtlige konstaterede overtrædelser, hvilke 

arbejdsretlige initiativer der skal gennemføres. Senest har 

en konkret sag om aftalebrud i relation til kontraktansatte 

officerer påført forsvaret en bod på 75.000, oplyste Bent Fabricius 

i sin mundtlige beretning. |||||

Af Mette Søgaard-Andersen, Cand.scient.pol., fuldmægtig 

18 • nr. 04/2012 „Tvunget til hykleri“ 

Forsvarets øverste militære ledelse 

Forsvarets øverste militære ledelse er ikke 

„rådden „ og består ikke af beregnende, skurkagtige 

og spin-elskende karrieregeneraler. 

Det danske forsvar ledes af engagerede og 

reflekterende mennesker, der dog oplever at 

stå over for modsatrettede forventninger og 

krav, som udfordrer dem i deres ledelsesvirke 

og betyder, at de for at imødekomme ét hensyn 

må nedprioritere et andet – f.eks. troværdigheden 

indadtil i forsvaret 

I efteråret 2011 gennemførte jeg en omfattende em- 

pirisk undersøgelse bestående af interview med 12 af de 

allerøverst placerede militære ledere i det danske forsvar 

samt interview med en række videnspersoner på området, 

herunder både forskere og fagforeningsformænd for de tre 

største faglige organisationer for militært ansatte. På baggrund 

af denne undersøgelse er det min tese, at forsvarets 

øverste militære ledelse udsættes for modsatrettede krav 

og forventninger og derfor tvinges til at optræde hyklerisk. 

Utroværdige chefer og generaler? 

Debatten om forsvarets øverste ledelse har efterhånden 

stået på i en del måneder. Startskuddet lød for alvor, da 

en nytiltrådt forsvarsminister Nick Hækkerup (S) bebudede 

en modernisering af forsvarets øverste ledelse. Et arbejde 

med at se på mulighederne for at flytte hele eller dele af 

den øverste militære ledelse, Forsvarskommandoen, ind i 

departementet blev igangsat og er fortsat undervejs. Debatten 

har også omhandlet enkeltsager om højtstående 

officerers handlinger samt ikke mindst spørgsmålet om, 

hvorvidt der hersker en „rådden ledelseskultur „ i forsvarets 

øverste ledelse. Der har også været sat fokus på besættelsen 

af stillingen som forsvarschef og nogle af de militære 

topchefers manglende lyst til at søge denne ellers så højt 

profilerede stilling. Senest er der rejst en kritik af forsvarets 

ledelse fra forsvarets egne rækker. 53 navngivne officerer, 

herunder både premierløjtnanter og kaptajner, udtrykker frustration 

over manglende opbakning fra forsvarets ledelse. 

En kritik, der dækker over opfattelsen af, at de øverste chefer 

ikke udviser loyalitet og tiltro til deres egne chefer og 

derfor fremstår utroværdige. 

Der er et aktuelt behov for at nuancere debatten. Jeg vil 

forsøge at gøre det ved at sætte fokus på de bagvedliggende 

forklaringer på ledelsens troværdighedsproblemer og udfordringer 

med at håndtere modsatrettede krav og forventninger. 

Forsvaret – blot endnu en styrelse? 

Igennem mine samtaler med de øverste chefer i forsvaret 

har jeg fået indblik i, hvordan forsvarets øverste ledelse 

opfatter og håndterer de til tider modsatrettede krav og forventninger, 

som de møder fra omgivelserne. 

Forsvarets øverste ledelse står over for høje krav til organisationens 

formåen. Skarpe militære operationer, oplevelsen 

af utilstrækkelige ressourcer, øgede detaljeringskrav 

til økonomistyringen, stor politisk bevågenhed, sårede og 

døde danske soldater, civile tab i krigshandlinger og opfattelsen 

af manglende legitimitet i offentligheden er nogle 

af de udfordringer, som forsvarets øverste ledelse står over 

for i dag. Konfliktende hensyn gør det svært at opretholde 

troværdighed internt og eksternt. F.eks. kan det at bakke 

chefer utvetydigt op i pressen skabe tvivl hos politikere og 

offentlighed om, hvorvidt man i forsvarets ledelse tager sagen 

alvorligt nok, og om man efterlever demokratiske værdier 

og accepterer, at man også, selvom man løser særlige 

opgaver, er underlagt samme krav om offentlig indsigt. 

Der er en udbredt frustration blandt cheferne i forhold til 

de krav og den kritik, som de oplever fra deres omgivelser. 

Frustrationen vedrører især mediernes negative vinkling af 

forskellige sager og en forsimplet fremstilling af komplekse 

problemstillinger. Dertil kommer frustration over et til tider 

højt politisk ambitionsniveau, der efter sigende ikke er afstemt 

med de ressourcer, som forsvaret har til rådighed. 

Frustrationen hos cheferne betyder langtfra, at de ikke 

finder behov for, at forsvaret følger med tiden, herunder 

f.eks. at der løbende gennemføres forbedringer af den interne 

styring og af den eksterne kommunikation. Tværtimod 

er der i den øverste ledelse i forsvaret en generel opfattelse 

af, at der er behov for at have fokus på at udvikle et relevant, 

anvendeligt og effektivt forsvar. 

Det, man bør huske, er, at forsvarets øverste chefer ikke, 

i modsætning til mange andre offentlige chefer, er opdraget 

som embedsmænd, men som soldater og førere. Alligevel 

skal de virke under de samme rammevilkår og leve op til 

de samme forventninger som enhver anden styrelsesdirektør, 

afdelingschef o. lign. Samtidig er forsvaret en atypisk 

offentlig organisation med en unik opgaveportefølje, der adskiller 

sig markant fra andre offentlige organisationers. Det 

betyder dog ikke, at man ikke kan eller bør stille de samme 

krav til forsvaret som til andre offentlige organisationer. 

Det politiserede forsvar anno 2012 

Flere af cheferne udtrykker i min undersøgelse, at de som 

en del af forsvarets øverste ledelse skal være loyale i forhold 

til det politiske niveau. Denne loyalitet kan skabe troværdighedsproblemer 

indadtil i organisationen. Cheferne 

oplever, at forsvarets ansatte mener, at de ikke evner at 

„sige fra „ i forhold til det politiske niveau – eksempelvis i 

forhold til nye ressourcekrævende opgaver. Forsvarets øver-

Mette Søgaard-Andersen er uddannet cand.scient.pol. fra 

Københavns Universitet og afleverede speciale i august 2011. 

Hun arbejder i dag som fuldmægtig i centraladministrationen. 

Sideløbende arbejder hun som civil instruktør i det israelske kampsystem 

Krav-Maga. Mette Søgaard-Andersen er tidligere kvinde 

på værnepligtslignende vilkår ved Telegrafregimentet i Fredericia 

og blev det første kvindelige medlem af Værnepligtsrådet i 2005, 

hvor hun sad på hærposten. 

„Tvunget til hykleri“ nr. 04/2012 • 19 

– mellem krig, krav og kritik 

ste ledelse står altså i et dobbeltsidet loyalitetsforhold og 

kan derfor også blive tvunget til at nedprioritere loyaliteten 

over for organisationen for at kunne optræde loyalt og samarbejdsvilligt 

i forhold til det politiske niveau. 

Forsvaret er afhængigt af, at det bliver anvendt og er 

synligt, således at offentligheden kan se, at de ressourcer, 

som forsvaret tildeles, har et håndgribeligt output. Ledelsen 

skal gå balancegang mellem at sige fra i forhold til politiske 

ambitioner, der ikke kan indfries inden for den eksisterende 

økonomiske ramme, og samtidig fremstå som et anvendeligt 

politisk instrument, hvortil der fortsat bør tilføres 

ressourcer. Flere af cheferne er af den opfattelse, at den 

væsentligste barriere for at træffe rationelle beslutninger er 

politikeres indblanding i militærfaglige spørgsmål. De ser 

en stor udfordring i at fastholde fokus på de faglige argumenter 

på et område, der i stigende grad politiseres. 

Hykleri skader troværdighed indadtil 

Når forsvarets øverste ledere må veje hensynet til det politiske 

niveau eller den offentlige opinion højere end hensynet 

til værdier og holdninger internt i forsvaret, så skader det 

selvsagt ledelsens troværdighed i organisationen. De senere 

Specialeafhandling og interviewundersøgelse 

I efteråret 2011 afleverede Mette Søgaard-Andersen 

sin specialeafhandling på Institut for Statskundskab 

ved Københavns Universitet. Afhandlingen bærer 

titlen „Forsvarets øverste militære ledelse – mellem 

krig, krav og kritik „. Bag afhandlingen ligger en 

omfattende empirisk undersøgelse, hovedsageligt 

bestående af interviews af hver én times varighed 

med 12 af de allerøverst placerede militære ledere 

i det danske forsvar fordelt på henholdsvis niveau 

1- og niveau 2-myndigheder i organisationen. Dertil 

kom interviews med en række videnspersoner på 

området, herunder både forskere og fagforeningsformænd 

for de tre største organisationer, der organiserer 

militært ansatte. 

Temaerne i afhandlingen kredser hovedsageligt 

om legitimitet og troværdighed, relationen til det 

politiske niveau, værdier og økonomistyring. 

års kritik i offentligheden og fra politisk side kan betyde, at 

man har mere fokus på at undgå dårlig omtale i medierne 

og kritik end at sikre troværdighed indadtil i organisationen. 

Man kæmper altså hårdt på de ydre linjer og har derfor 

mindre fokus på de indre linjer. 

Det danske forsvar og dets øverste ledelse vil utvivlsomt 

gå en tid i møde med organisationsændringer som følge af 

besparelser. Samtidig udvikles det danske engagement i internationale 

missioner med væsentlig hast, og det tyder på, 

at det politiske ambitionsniveau omkring forsvarets anvendelse 

vil forblive højt. 

Den overordnede konklusion er, at forsvarets øverste 

ledelse er nødsaget til at optræde hyklerisk for at kunne 

tilfredsstille sine opdragsgivere og de øvrige omgivelsers 

krav og forventninger. Ledelsens hykleri influerer negativt 

på dens troværdighed indadtil i organisationen og undergraver 

derved også de særlige værdier, der gør forsvaret i 

stand til at løse nogle helt særegne opgaver, der kræver et 

stærkt fællesskab, loyalitet – og ikke mindst oplevelsen af 

opbakning fra organisationens øverste ledelse. De 53 officerers 

opråb til forsvarets øverste ledelse er en illustration af 

denne problemstilling. 

|||||

Af journalist Alice Binns 

Foto: Peter Eilertsen 

20 • nr. 04/2012 Officerer på pension 

De havde en plan 

Her er beretningen om kommandørkaptajnen, der gik i lære som advokat 

- Jeg ser arbejdet som en af de få måder, der er til at 

holde sig i live på, og for mig var det mentalt for tidligt 

at gå på pension som 60-årig. Men jeg kan f…. godt forstå, 

at pensionsalderen for officerer er 60. Som skibschef oplevede 

jeg nogle gange at skulle være på broen i 24 timer, 

og det kan du ikke, når du bliver ældre. Derfor er den alder 

rigtig. 

Det er godt 22 år siden, kommandørkaptajn Per Tørslev 

blev pensioneret fra forsvaret, men tankerne om, hvad han 

efterfølgende skulle tage sig til, opstod allerede, da han var 

i begyndelsen af 40’erne. 

Anstødsstenen var den socialdemokratiske forsvarsminister 

Kjeld Olesens ytringer om, at der skulle spares penge 

ved at sende officerer på førtidspension. De blev fulgt op 

med et familieråd i det Tørslev’ske hjem, hvor hustruen, 

Puk, og de to teenagesønner gav deres velsignelse til, at 

familiefaderen i de næste fem års tid ville bruge de fleste 

aftener og weekender på at læse jura. 

- Det, man endte med at spare, var imidlertid et X-antal 

løjtnantlønninger, og samtidig blev jeg udnævnt til kommandørkaptajn 

et par år før planlagt. Det betød en god 

lønstigning, cirka 25 procent, og så droppede jeg planerne 

om at begynde at læse. Men det satte tanker i gang om 

pensioneringen, trods alt. 

Disse tanker blev omsat til handling, da Per Tørslev godt 

et årti senere startede på Københavns Universitet. Samtidig 

med, at han om dagen passede sit arbejde som chef for den 

centrale planlægningssektion i Søværnets Materielkommando 

(SMK), gennemførte han studierne om aftenen. Han 

husker tiden som hæsblæsende og samtidig interessant, 

fordi det var i den tid, hvor udflytningen fra Holmen blev 

planlagt. 

Brugte det, han havde lært 

Kun én kollega i SMK, troede han, kendte til Per Tørslevs 

gang på universitetet, og det var chefen for søværnets officersudstikning, 

som blev bedt om, eller snarere fik ordre på, 

at glemme alt om forflyttelse. 

- Du rører mig ikke, før jeg er færdig med eksamen, sagde 

jeg. Nej, nej, det er en aftale. Og han holdt aftalen. Men 

dagen efter, at jeg var færdig, blev jeg kaldt ind til admiralen, 

der ønskede tillykke, smiler Per Tørslev, der i højere 

grad end først antaget gjorde brug af sine juridiske færdigheder 

hos SMK og siden i personelforvaltningen i Vedbæk, 

hvor han kom til få måneder senere. 

- De to verdener havde i princippet ikke noget med hinanden 

at gøre, og alligevel befrugtede de hinanden. Især i 

personelforvaltningen brugte jeg det, jeg havde lært. Ikke 

alene, hvad jeg havde læst mig til, men også metoderne, 

så det var meget gunstigt. 

Før man kan få bestalling som advokat, skal kandidater 

gennemgå tre års uddannelse som fuldmægtig plus nogle 

kurser, og dengang som nu var der overflod af arbejdskraft. 

Ventetiden for nyslåede kandidater var i gennemsnit et år. 

Det tog dog ikke modet fra den snart pensionerede søofficer. 

Han skrev ansøgninger og lod et ord falde, hvor han 

kom frem. Indsatsen bar frugt. En advokat i Lyngby havde 

brug for én, der kunne tage fra, og han så alder og modenhed 

som kompetencer. Advokaten tillagde det desuden betydning, 

at hvis han grundet tidernes ugunst blev nødt til at 

dreje nøglen om, så kunne hans nye fuldmægtig overleve 

på sin tjenestemandspension. 

Fra chef til yngste mand 

- For lige at sætte det i relief gik jeg fra at være sektionschef 

med 16 sagsbehandlere til at være yngste mand på et advokatkontor. 

Det var et spring på mere end én måde at komme 

fra et strengt militært system med stabsorganisationer og -rutiner 

ud i en fri tilværelse. Sådan da. Den blev først rigtig fri, 

da jeg fik min bestalling, for så var der kun én, der bestemte, 

og det var mig, opsummerer Per Tørslev og fortsætter: 

- Det gik godt i tre år, men da jeg fik min bestalling, 

skulle vi forhandle ny aftale, og så sagde han: „Per, der er 

ingen, der vil have dig, du er jo over 60 år „. Så blev jeg sgu 

vred. Samme aften ringede jeg til en anden advokat, og 

næste dag kunne jeg meddele arbejdsgiveren, at det, han 

havde sagt aftenen før, ikke passede. Der var en anden advokat 

i Lyngby, som gerne ville have mig. 

I dag har 82-årige advokat Tørslev praksis i Holte, og 

spørger man om, hvornår han for alvor går på pension, 

kommer svaret prompte: 

- Når jeg styrter. Nogle gange har jeg da tænkt, at nu kan 

det være nok, men så siger min kone og mine sønner „du 

bli’r „, og det gør jeg så. 

Arbejdsdagene er måske ikke så lange mere. Til gengæld 

bruger han mere tid bag skrivebordet i privaten. Indtil sidste 

år procederede han også i retten, men erkender nu, at det 

med alderen er blevet lidt vanskeligere at være konstant 

oppe på dupperne under seks-syv timer lange retsmøder. 

Nå ja, så er han for resten også censor på Søværnets Officersskole 

til skibsførereksamen i fagene søret og aftaleret. 

På den måde forener han også sine to uddannelser. 

Med et så intenst arbejdsliv er der vel næppe tid til fritidsinteresser? 

Jo, opera, som han deler med sin hustru. 

Sammen har de rejst Europa tynd for at høre Wagner og de 

andre favoritter, og sammen med en tredje udgør parret på 

16. år bestyrelsen i en privat operaklub. 

Interessen for opera og ikke mindst den store tyske komponist 

Richard Wagner kom ham til gode, da han var adjudant 

for kong Frederik IX.

Det er vigtigt at have en plan for, hvordan ens liv skal forme 

sig efter de 60 år, siger konsulent i Ældre Sagen, Poul Dahl 

Hede. Danske Officerer har talt med ham og med tre officerer, 

der havde forberedt deres pensionisttilværelse. 

Læs interviews side 20-24 

- De fleste aftener på Fredensborg, når vi var færdige med 

middagen, sad vagthavende major og jourhavende adjudant 

sammen med kongen og hørte musik. Når kongen 

blev træt, sagde han „nu går jeg til køjs „, og så fik vi en 

flaske whisky og kunne passe os selv. En fantastisk mand, 

der kunne sin Wagner forfra og bagfra. Pragtfuld og rar, rar i 

ordets bogstaveligste forstand. 

Lige så positivt omtaler Per Tørslev samtlige andre funktioner, 

han har haft som officer, og sin tilværelse sidenhen. 

Får man endelig gravet lidt knaster frem om lymfekræften, 

kemoterapien og rygoperationen, vil han hellere lovprise det 

fantastiske danske hospitalssystem, der har behandlet ham, 

end tale om sygdom. Den samme beskedenhed gør sig 

gældende, når man udtrykker beundring for hans karrieremæssige 

præstationer: 

- Jeg har været svineheldig, og blev jeg spurgt, ville jeg gøre 

det hele én gang til. ||||| 

Som omtalt i Danske Officerer nr. 10/2011 arrange- 

rer Forsvarets Personeltjeneste (FPT) otte gange om 

året et tredages internat-seminar for personel, der står for 

at skulle pensioneres. Det er et tilbud til alle fastansatte i 

forsvaret og deres ægtefæller, og netop mandens/konens 

deltagelse er af stor vigtighed, mener socialrådgiver i Ældre 

Sagen, Poul Dahl Hede. 

Han har igennem mange år holdt foredrag om blandt andet 

overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse, herunder 

ved FPT’s seniorseminarer. Efter hans mening vil det være 

meningsløst, hvis ikke ægtefællen også deltager, for det er 

utrolig vigtigt, at man er fælles om at tage de beslutninger, 

der nu en gang skal tages i forbindelse med pensionering. 

I mange tilfælde skal man til at være gift på fuld tid, og 

det kan være et kunststykke i sig selv. Derfor er det vigtigt, 

at man forinden har talt igennem, om den mere fælles fritid 

skal gå op i børnebørn, rejser og golf, om huset skal sælges, 

fordi det er blevet for stort eller for dyrt o.s.v. 

- Det handler i høj grad om at dele viden, og har man 

endnu ikke lært det, skal man først og fremmest lære at 

tale med hinanden, er Poul Dahl Hedes udtrykkelige råd. 

Hvis de tre officerer, som medvirker i denne artikel, er repræsentative 

for standen, så er officerer generelt gode til at 

Officerer på pension 

nr. 04/2012 • 21 

Tal sammen og læg en plan 

Overgangen fra et aktivt arbejdsliv til pensionering er forbundet med mange tanker 

og følelser. Det handler om i god tid at få sat dem i system og definere, hvad 

man vil bagefter 

Pens. kommandørkaptajn og advokat 

Per Tørslev: - Hvis man kan arbejde, skal man 

gøre det. Selv er han som 82-årig et lysende 

eksempel på, at arbejde er en fremragende kur. 

tale med deres ægtefæller. Det ligger lige som også i den 

omskiftelige tilværelse, de fører. Når en officer nærmer sig 

pensionsalderen, er det sjældent første gang, parret skal 

drøfte fremtidige boligforhold og den slags store spørgsmål. 

Derimod er det første gang for enhver, der nærmer sig pensionsalderen, 

at de skal stille sig selv spørgsmålet „hvad skal 

der nu ske? „ Det er imidlertid et meget vigtigt spørgsmål. 

- Jeg tror, der er en sammenhæng imellem, hvor prominent 

et job, du har været i, og hvordan din videre skæbne 

bliver. Jo mere prominent, desto sværere. Tabet af position, 

indflydelse og kolleger er enormt stort. Derfor er det vigtigt 

at gøre noget, siger Poul Dahl Hede og tilføjer, at han arbejder 

ud fra teser om, at hvis du ikke gør noget, så er du 

ikke noget, og hvis du ikke er noget, er der ingen, som gider 

høre på dig, og så ender du med at ringe til natlægen. 

En karriere efter forsvaret 

Ofte har Poul Dahl Hede mødt kursister i forsvaret, hvor 

han har tænkt: Hold da op, skal de virkelig pensioneres? De 

virker så unge og er slet ikke parate til at opgive arbejdet. 

Vel vidende, at de ikke kan vælge at forsætte i forsvaret, 

råder han til, at de siger til sig selv: „Det var så det job, 

hvad vil jeg nu arbejde med?“ 

fortsættes /////


- Der er ingen, som forhindrer dig i at have en karriere efter 

forsvaret. Det kan du selv tilrettelægge. Men hvad vil du? 

Hvad interesserer dig? 

Poul Dahl Hede, der netop er fyldt 60 år, stillede sig selv 

de spørgsmål for et lille års tid siden. Efter mange år med 

lederansvar ville han, som han udtrykker det, sidde bag rattet 

af sit eget liv og selv bestemme, hvor han skulle hen. 

Ældre Sagen var positivt indstillet, og en blodprop i december 

sidste år bevirkede en fremrykning, så han nu udelukkende 

koncentrerer sig om foredrag og kurser. Men sygdommen 

fik ham for alvor til at definere fremtiden: 

- Jeg kunne godt forestille mig, at jeg vil arbejde, til jeg 

bliver 65 eller 70 år. Men jeg vil arbejde mindre, og hvorfor 

skulle mit arbejdsliv ikke aftrappes gradvist? Hvorfor skal 

det være frit fald? Det er jo sådan en konstruktion, man 

har i forsvaret. Hvorfor kan man ikke få lov til at fase gradvist 

ud? Det med at slutte fra den ene dag i en høj stilling 

og den næste dag sidde hjemme og kigge ud af vinduet er 

usundt, understreger Poul Dahl Hede. 

Han anerkender, at han som ansat i en privat organisation 

har det privilegium selv at kunne bestemme, og på 

spørgsmålet, om det i en tid med arbejdsløshed ikke er lige 

kækt nok at råde folk til at finde ny beskæftigelse uden for 

forsvaret, siger han: 

- Jo, men det er, fordi forudsætningen er, at det skal være 

lønnet arbejde. Hvis man har et forsørgelsesgrundlag i form 

af pension, er det ikke penge, der nødvendigvis tvinger én til 

at knokle videre. Og hvis man vil tage et arbejde med løn, 

er det måske ikke så vigtigt, at man får en meget høj løn. 

Kort sagt: Uanset hvilke ønsker, du har for din tilværelse 

som pensionist, så drøft dem med din ægtefælle og læg 

Ville sejle sin egen sø 

Alt var timet og tilrettelagt, da major Stig Førsting forlod 

arbejdsmarkedet som 62-årig 

Gymnastik om tirsdagen. Fitness og svømning torsdag 

og søndag. Onsdag underviser i edb i Ishøj kommunes 

ældrecenter. Bestyrelsesarbejdet i grundejerforeningen 

og i Friluftsrådet er mere ad hoc og har ikke fast plads i den 

tætpakkede kalender, lige som biografklubben med 10-11 

film om året for 100 kr. og hvervet som instruktør i sejlklubben 

er sæsonbetonet. Ikke at forglemme bestyrelsesposten 

i Danske Tursejlere og datteren i Jylland, der lige har nydt 

godt af sin fars hårdværksmæssige håndelag til istandsættelse 

af boligen. 

Selv om det kun er fem år siden, den tidligere major i flyvevåbnet 

forlod sin stilling som forhandler i HOD‘s sekretariat 

for at blive pensionist, har vi lidt travlt, da vi en solrig, 

men bidende kold formiddag møder Stig Førsting i Ishøj 

havn. Han er ved at gøre sin og hustruen Lailas seks tons 

sejlbåd af mærket „Sun Odyssey 35“ klar til at komme i 

vandet for sommeren. 

Arbejdet med „LAST „, som båden er døbt, sammensat 

af de to første bogstaver i ejernes fornavne, er dog ikke 

- Det handler rigtig meget om at formulere, 

hvad man gerne vil bagefter, siger socialrådgiver 

Poul Dahl Hede. 

en plan i fællesskab. Det vil give ro på det væld af følelser, 

som overgangen til en ny livsfase uvilkårligt frembringer. 

Måske går alt ikke efter planen. Det gjorde det heller 

ikke for Olsen-Bandens Egon. Men planlægning holdt ham 

gående under de utallige afsoninger og gjorde overgangen 

fra fængsel til frihed meget lettere. Han vidste præcis, hvad 

han skulle – uden i øvrigt at drage sammenligning mellem 

fængsel og forsvaret. ||||| 

grunden til travlheden, men derimod at han om eftermiddagen 

skal hjælpe en pensionistven med at installere hans 

nyindkøbte harddisk. Og – skal det vise sig – listen over Stig 

Førstings gøremål igennem de seneste fem år og planer for 

bare den nærmeste fremtid er ufattelig lang. 

Heldigvis er Stig meget velformuleret, lige som han var 

det, da han var arbejdsgiverforhandler i Forsvarskommandoen 

og siden som HOD-ansat var med til at kæmpe for 

den pensionsordning, som officerer har i dag. En ordning, 

han ikke er bleg for at kalde „den bedste i Danmark „. For 

hans vedkommende gav den ham mulighed for igennem 

de sidste to år som medarbejder i et civilt foretagende med 

både løn og fuld tjenestemandspension at spare op til, at 

han og Laila som pensionister kan gøre stort set, hvad de 

har lyst til. 

Det indbefatter et krydstogt jorden rundt på 100 dage, 

som påbegyndes i Italien 6. januar til næste år. Her skal 

Laila og Stig for første gang prøve, hvad det vil sige at 

overlade roret til andre og lade sig varte op iført pænt tøj og

slips. Helt anderledes, end når de selv sejler havene tynde 

med shorts og et par t-shirts som eneste garderobe. 

Vise ord fra Kierkegaard 

Laila og Stig Førsting havde længe talt om, hvornår tiden 

var inde til at realisere alle de drømme, de som arbejdstagere 

ikke havde tid til, da de 30. april 2007 begge holdt afskedsreception 

på deres respektive arbejdspladser. 

- Det var ingen let beslutning, for jeg havde det sjovt 

i HOD. Samtidig er det også min holdning, at man skal 

stoppe, mens det er sjovt. Det økonomiske fundament var i 

orden, men kunne jeg nu klare al den fritid? 

Det sidste skub fik den læselystne major af gode, gamle 

Søren Kierkegaard (1813-1855): 

- Jeg havde lige læst et citat, hvor han siger: „At turde er 

at miste fodfæstet for et øjeblik, ikke at turde er at miste 

sig selv „. Det fik mig til at tage springet. 

HOD tog (heldigvis) ikke imod opsigelsen med kyshånd, 

men forsøgte at lokke med et tilbud om reduceret arbejdstid. 

Stig Førsting havde imidlertid taget højde for, at den 

situation kunne få ham til at vakle i beslutningen: 

- Da jeg sagde op, havde jeg helt bevidst lagt faste planer 

for det næste halve år. Tre dage efter min fratrædelse skulle 

jeg sejle tre uger i Tyrkiet, derefter hjem og sejle i min egen 

båd, inden vi skulle tilbage til Tyrkiet, hvor vi har part i en 

dele-båd. Som bestyrelsesformand for havnen her havde jeg 

også planlagt en del arbejde, så jeg kunne simpelthen ikke 

ændre beslutning. 

Til alt held er også Laila glad for at sejle, men parret dyrker 

også interesser hver for sig, så der er noget at fortælle 

hinanden om. Hun er bidt af en gal løber og tilbagelægger 

tre gange om ugen 10 km i al slags vejr. 

- Der er sejlture, jeg ikke kan få min kone med på, hvis 

ikke hun kan komme i land for at løbe. Da vi var i Caribien 

første gang, ringede vækkeuret klokken seks, og så sejlede 

jeg hende ind i gummibåden og hentede hende igen, fortæller 

Stig og ridser lige op, hvad tiden blandt meget andet 

også er gået med siden hans pensionering: 

Fik lært at lave mad 

- Første gang, jeg begyndte at tænke på, at jeg skulle 

pensioneres, var, da jeg blev oberstløjtnant i 1967. Dengang 

blev majorer smidt ud som 52-årige, mens oberstløjtnanter 

kunne blive, til de fyldte 60. Alene at få otte år 

forærende er jo pragtfuldt. 

De otte år tilbragte Jens Peter Elmgreen som chef for Forsvarets 

Datatjeneste. Det kunne være blevet til 10 år, for på 

det tidspunkt var aldersgrænsen for oberster 62. Imidlertid 

fik han ikke den ekstra stjerne, og det blev held i uheld: 

- En dag blev jeg kaldt op til stabschefen, generalløjt- 

Officerer på pension nr. 04/2012 • 23 

Sygdom kom på tværs af de planer, Jens Peter Elmgreen og hans hustru, 

Sonja, havde lagt for et aktivt otium. Men også den situation fik den 

ukuelige oberstløjtnant vendt til noget positivt 

- At sejle er at leve, men havnelivet er den 

anden del af det. Man kommer i snak med 

en masse mennesker af alle mulige nationaliteter, 

siger pens. major i flyvevåbnet Stig 

Førsting. 

- Med „LAST „ har vi ud over de danske farvande været i 

både Norge, højt oppe i Sverige og i Tyskland. Vi har part 

i en båd, „Naveren af Århus „, og med den har vi sejlet i 

Trinidad og op langs Venezuela, Columbia til Hollandske 

Antiller, Bonaire, Aruba og San Blas. Derfra op til Panamakanalen, 

igennem den og ud til Galapagos, hvor vi var i 14 

dage. Herfra fortsatte turen over Stillehavet 3000 sømil – 

eller 22 dage uden landkending – til Fransk Polynesien og 

videre til Tahiti, hvor vi efter syv måneder på vandet fløj 

hjem til Danmark. 

Okay, hvis nogen nu sidder og tænker „Stig, din idiot, du 

havde mulighed for og energi til at fortsætte i et spændende 

og vellønnet job, hvorfor forlod du det? „, bedes de 

række hånden op. ||||| 

nant G.K. Kristensen, der meddelte, at han havde fundet 

et oberstnummer til mig. Hvor gammel er du i grunden, 

spurgte han, og da jeg svarede 57 år, sagde han „jeg anede 

ikke, at du var så gammel, du er jo ikke gråhåret „. Så jeg 

blev sendt af sted igen uden oberststjerne. Det kunne han 

nu godt have sparet mig for. 

- Det viste sig sidenhen som et sandt lykketræf, at jeg 

ikke blev oberst, for så havde jeg ikke fået det pragtfulde direktørjob. 

Forinden havde jeg skrevet en masse ansøgninger 

og fået lige så mange uartige afslag tilbage med begrun-


delsen, at jeg var for gammel. Jeg blev faktisk ked af det og 

tænkte, at så måtte jeg indstille mig på en pensionisttilværelse. 

Det blev ved tanken, for pludselig ringede Kreditforeningen 

Danmark’s daværende edb-chef, Per Helle, og spurgte 

Jens Peter Elmgreen, om han var interesseret i at blive direktør 

i det nystartede Dansk Backup Center. 

- Det ville jeg da gerne, og det gik sgu meget godt. Personalet 

bestod af én sekretær, og vi har det stadig skægt 

og skriver festsange sammen. 

Med henvisning til den 87-årige hærofficers sprogblomster, 

hvoraf de fleste af pladshensyn er bortredigeret, kører 

emnet lidt af sporet med spørgsmålet: - Var du datidens 

svar på oberst Møller? 

- Nej, han er endnu frækkere. Jeg kender Lars udmærket, 

jeg gik på kornetskole i Sønderborg med hans far, R. R. 

Møller, i vinteren 45/46, og jeg har sagt til ham, du bliver 

sgu aldrig general med det sprog, du taler. 

Tilbage på karrieresporet fortæller Jens Peter Elmgreen 

om næsten 10 vidunderlige år med sekretæren som eneste 

personale. 

- Der er jo det, man nok har med sig som officer, at hvis 

hun blev syg, var der ingen til at vaske gulvet, men så kunne 

jeg jo gøre det selv. 

Ikke for fin til at være bydreng 

Det var Jens Peter Elmgreens eget valg at træde af som 69årig, 

og han var selv med til at finde sin afløser. Nu skulle 

de planer, han havde lagt med sit livs Sonja, føres ud i livet. 

- Vi havde planlagt, at vi skulle til Grønland og Island, og 

hvert år ville vi besøge en ny ø i Grækenland. Af en eller 

anden grund blev jeg medlem af Rytterofficersforeningen 

og var med til at arrangere rejser til blandt andet London, 

Skotland og Skt. Petersborg. Det var mægtig skægt. 

Der blev også mere tid til løb i Dyrehaven, som ligger lige 

ved siden af villaen i Hjortekær. Han nåede at gennemføre 

15 Eremitageløb, inden bentøjet stod af. – Til gengæld kan 

jeg stadig gå langt og har jo tiden til det. 

Ulykkeligvis blev Sonja syg og måtte gennemgå en større 

hjerteoperation. Det satte en stopper for rejserne. Hun var 

svækket i de sidste 10 år af sit liv og overlod under kyndig 

instruktion de fleste huslige gøremål til sin mand. 

- Så fik jeg lært at lave mad, og det er virkelig kommet 

mig til gode, efter at jeg er blevet alene. 

Jens Peter Elmgreen lægger ikke skjul på, at han savner 

sin kone hver eneste dag. Men han er ikke ensom og gør 

selv en stor indsats for ikke at blive det. Han har ofte gæster 

til middage, der giver baghjul til Michelin-kokke. Hver 

torsdag lægger han bil til indkøbsture sammen med en dårligt 

gående nabo efter at have pløjet supermarkedernes tilbudsaviser 

igennem. Før en anden nabo kom på plejehjem, 

Musik fylder meget i Jens Peter Elmgreens 

aktive pensionisttilværelse. Han er en 

strålende pianist og medlem af Militærmusikforeningen, 

som arrangerer koncerter på 

Kastellet onsdage i sommerhalvåret. 

hvor han nu besøger hende jævnligt, kørte han byærinder 

for hende, og det fik engang Netto-damen til at spørge, om 

han ikke var blevet for gammel til at være bydreng. 

Datteren i Gråsten ringer hver morgen klokken 7.30 og 

sønnen hver aften. Et barnebarn i Australien ringer ofte, 

også mens vi er der. Ellers mailer de sammen. Han er på 

computeren dagligt. 

Ligeledes gør den aldrende hærmand meget for at holde 

sig klar i hovedet. Han er begavet med et stort sprogtalent 

og vedligeholder dette ved at dække underteksterne på 

fjernsynet over, når han ser tyske og engelske film. 

Den første tirsdag i hver måned er afsat til frokost på Kastellet. 

Der mødes han med 15 andre officerer, der har gjort 

tjeneste ved Danske Livregiment i Høvelte. Her udveksles 

gode råd om dette og hint: - Jeg har sagt til dem: Lær for 

helvede at lave mad og find ud af, hvordan vaskemaskinen 

fungerer. De gamle soldaterhistorier kommer på banen for 

Gud ved hvilken gang, og der bliver grinet meget. 

Et eller rettere mange gode grin er nemlig uundgåeligt for 

enhver, der befinder sig i Jens Peter Elmgreens selskab. Det 

muntre gemyt fangede dronning Margrethe også, da han 

var i audiens for at takke for ridderkorset: 

- Hvor i alverden har De Deres gode humør fra, spurgte 

Majestæten, hvortil jeg svarede: Det er egentlig også mærkeligt, 

for jeg er edb-chef. 

Hurtig i replikken er den festlige hærofficer med det positive 

livssyn stadig. Og fræk – på den charmerende facon. 

Det forklarer også hans øgenavn blandt kammeraterne, 

„Hudi“, opkaldt efter det frække blad „Hudibras“. |||||

Af major Henrik Tams Gildberg, næstkommanderende i 1. Panserinfanteribataljon 

ved Gardehusarregimentet 

Major Henrik Tams Gildberg var i årene 2009-2011 leder 

af Faggruppe Ledelse på Hærens Officersskole, og før 

det gennemførte han Operations- og Føringsuddannel- 

sen og Stabskursus ved FAK i 2004-2006. Han har 

tillige en master i organisationspsykologi fra Roskilde 

Universitet 2010. I dag er han næstkommanderende i 

1. Panserinfanteribataljon ved Gardehusarregimentet. 

Ledelse og robusthedstræning nr. 04/2012 • 25 

Hvorfor ledelse ikke er konkret 

– eller hvordan det bløde ofte er det hårde! 

Hvorfor ledelse ikke er konkret – eller hvordan det bløde ofte er det hårde! 

Jeg oplever ofte, at ledere har svært ved at tale om 

ledelse. Min pointe med denne artikel er, at det for en 

stor dels vedkommende ofte skyldes, at de ikke er i besiddelse 

af sproglige begreber for, hvad ledelse egentlig er. De 

har med andre ord ikke ord og teori for, hvad deres udfordringer 

som ledere er. De kan derfor heller ikke kommunikere 

på et fælles sprog og har ikke mulighed for at kunne 

diskutere løsninger med hinanden. Derfor bliver ledelse ofte 

noget ikke-konkret. 

Sprog og fælles begreber er forudsætningen for at kunne 

kommunikere effektivt sammen, og ledelse handler efter 

min mening rigtig meget om at skabe opgaveløsninger ved 

hjælp af hinanden. Uden kommunikation og en teoretisk 

forståelse for begrebet ledelse er det derfor svært at være 

praktisk og konkret som leder i dagens Danmark. 

Ledelse betegnes ofte som noget ’blødt’, men jeg vil 

hævde, at det i virkeligheden forholder sig anderledes. God, 

moderne dansk ledelse er ’hård’! Det, som managementlitteraturen 

betegner som de bløde sider af ledelse, nemlig 

samarbejde, personaleudvikling, motivation m.m., er nemlig 

efter min opfattelse ofte det hårde at skulle håndtere som 

kompetent leder. Det er det, fordi det handler om at have et 

tilpas følelsesmæssigt engagement i forhold til medarbejderne 

og ikke mindst en god portion psykologisk selvindsigt. 

Selverkendelse og –indsigt er ofte psykologisk ubehageligt, 

og derfor viger mange ledere udenom, idet de hånligt betegner 

det som ’blødt’. At sådanne nedladende bemærkninger 

blot er udtryk for ubevidste psykologiske forsvarsmekanismer 

for at beskytte sig selv, kan de ofte ikke selv se! 

Det er hårdt at skulle forholde sig til sine egne ledelsesmæssige 

kompetencer. Talrige undersøgelser viser nemlig 

med al tydelighed, at det er de sociale og relationelle 

kompetencer, som er udslagsgivende for medarbejdernes 

følgeskab og dermed også bestemmende for lederens succés 

som leder. Det er hårdt at skulle forholde sig til sig selv 

– men nødvendigt. ’Kend dig selv’ er stadig en forudsætning 

for godt lederskab! 

På Hærens Officersskole uddannes hvert år ca. 100 nye 

unge officerer til premierløjtnanter, og ca. 60 erfarne premierløjtnanter, 

langt de fleste med international erfaring fra 

enten Ex-Jugoslavien, Irak og/eller Afghanistan, gennemgår 

en 11 måneders videreuddannelse som erfarne ledere og 

udnævnes til kaptajner. Undervisningen i faget ledelse er en 

væsentlig bidragyder i dannelsen af en kompetent officer, 

fortsættes /////

26 • nr. 04/2012 

Ledelse og robusthedstræning 

der har styrke, evne, vilje og mod (officersprofilens værdier) 

til at ville lede andre mennesker. 

Fælles sprog og begreber 

Min oplevelse som først taktiklærer på den videregående 

officersuddannelse og senere faggruppeleder på Hærens 

Officersskole er, at mange kadetter og elever ofte bliver udfordret 

eller direkte provokeret af at skulle arbejde med ledelse. 

De har svært ved at acceptere, at ledelse ikke er konkret, 

og at der ikke findes en klar opskrift på det at udøve 

god og balanceret ledelse. Mange vil gerne kunne vælge én 

rigtig handlemulighed, et værktøj, og så derefter gennemføre 

den bedste plan. Men sådan fungerer ledelse bare ikke, 

for der findes ikke enkle løsninger eller simple værktøjer – 

hverken i forsvaret eller andetsteds for den sags skyld. 

Der findes ikke et vidunderværktøj, for mennesker er ikke 

ens, ledere er forskellige, og opgaverne er også mangeartede, 

og det er derfor helt afgørende, at man som leder 

kan forholde sig åbent til kompleksiteten af opgaven og 

det at skulle arbejde med mennesker – og altid være parat 

til at arbejde med sig selv. Det kræver, at man ved, hvad 

man taler om – og derfor må man nødvendigvis have fælles 

sprog og begreber. Det er bl.a. det, som faget ledelse forsøger 

at give officererne på Hærens Officersskole. 

Lad mig forsøge at forklare min forståelse af ledelsesopgaven, 

således at den kan blive lidt mere konkret. Forsvarets 

ledelsesmæssige doktrin, ledelsesgrundlaget, sætter 

hovedopgaven i centrum. Hovedopgaven er lederens og 

organisationens eksistensberettigelse og kan f.eks. være en 

tjenesteydelse, undervisning eller for den sags skyld ethvert 

andet produkt. 

Produktionen eller arbejdet med hovedopgaven kan betragtes 

som et system, der kræver, at man tilfører noget, for 

at der skal komme noget ud som et resultat på den anden 

side. Det er lederens opgave at styre de menneskelige processer 

inde i (produktions)systemet, såvel som koordinationen 

med ressourcerne udenfor. Det er således centralt, at 

lederen har et såvel indad- som udadrettet fokus på opgaven. 

Det indadrettede og det udadrettede 

Det er tydeligt, bl.a. fra det aktuelle mediebillede, at der i 

dag hersker en udbredt opfattelse af, at de nuværende vilkår 

for ledelse er under forandring på grund af de økonomiske 

vanskeligheder i Vesten. Efter en lang periode med en 

stadig større tilvænning til højere materielle levestandarder, 

stigende huspriser og gode finansieringsmuligheder, lav arbejdsløshed 

og gunstige muligheder for jobskift har organisationer 

og virksomheder, og dermed også lederne, haft udfordringer 

med at tiltrække og fastholde medarbejdere, men 

har samtidig været begunstiget af høj indtjeningsevne, som 

igen har givet lederne i organisationer en vis handlefrihed. 

Hvor udvikling og fornyelse tidligere har været i fokus, 

kæmper mange organisationer og virksomheder nu for at 

opnå en vis form for stabilitet. I dag er der tillige ofte mange 

ansøgere til få stillinger. Ledelse foregår således også i 

spændingsfeltet mellem fortsat udvikling og forsøg på at 

opnå en vis stabilitet. 

God ledelse handler i min optik om at være i balance, i en 

form for ligevægt mellem på den ene side at være indadrettet 

mod medarbejdere og interne processer (intern integration) 

og på den anden side være udadrettet mod innovation 

og resultater (ekstern tilpasning). Ledelse drejer sig således 

om at bevare fokus på opgaven i krydspresset mellem udvikling 

og drift og mellem det indadrettede og det udadrettede. 

Det er naturligvis en svær balancegang og kræver dialog 

– og at kunne tale det samme sprog er en forudsætning 

for at kunne få øje på løsninger. 

I forsvarets nuværende situation nytter det f.eks. ikke, 

at officererne bare tilpasser sig og fokuserer på de udefra 

kommende faktorer. Hæren skal i fremtiden med færre 

støttefunktioner præstere mindst lige så meget som i dag. 

Det er en såvel operativ som økonomisk realitet og en del 

af arbejdsvilkårene – og i øvrigt ikke forskellig fra vilkår i så 

mange andre organisationer. 

Personlig selvindsigt 

Men til forskel fra civile organisationer er hæren en del af 

en krigsførende organisation, og som officerer og ledere bliver 

vi derfor nødt til at præstere det ypperste – ofte under 

betydelig risiko -, hvis vi skal lykkes. Vi er nødt til, udover 

et fælles sprog for ledelse, at have psykologisk indsigt for 

at kende vores mandskab, ligesom det er absolut nødvendigt 

at have den personlige selvindsigt og psykiske styrke, 

der giver personlig autoritet. Vi er med andre ord nødt til at

kende os selv, vores stærke og svage sider, for at kunne udøve 

effektivt lederskab. 

Empatisk lederskab 

Kendskab til og accept af én selv er det, der giver dén følelsesmæssige 

uafhængighed, som er nødvendig, når vanskelige 

beslutninger skal træffes. Den giver overskud til ikke altid 

at skulle have accept udefra, før beslutningerne træffes. 

Derfor har vi behov for at beherske den form for lederskab, 

som er nødvendig, nemlig følelsesmæssigt intelligent og 

empatisk lederskab. Bortset fra risikoen for det ultimative 

offer er præmisserne for lederskab i hæren imidlertid ikke 

så forskellige fra vilkårene for civile ledere. Alle ledere må 

nødvendigvis have et sprog for deres indre og ydre ledelsesudfordringer. 

At have mental robusthed 

Man kan spørge, om dagens ledere magter at håndtere 

deres egne følelser på en måde, som skaber genklang og 

troværdighed hos deres medarbejdere, og som gør dem i 

stand til at lede under vilkår, som fremprovokerer angst og 

frygt – hvad enten det er tab af job eller truslen fra Taleban, 

der er det altoverskyggende onde. Kun ved at være i balance, 

have følelsesmæssig selvindsigt, det rette fokus og en 

mental robusthed kan ledere udvikle indfølingsevne over for 

de medarbejdere, som de har ansvaret for. 

Effektive ledere skal kunne være i nuet uden at lade sig 

påvirke følelsesmæssigt af tanker om fortiden eller frem- 

Ledelse og robusthedstræning 

nr. 04/2012 • 27 

tiden. Kun derved forstår de betydningen af, hvad de siger 

og gør, og kun dermed formår de at kunne levere nogle vilkår, 

som for alvor sætter medarbejdernes potentialer i spil 

til gavn for opgaveløsningen. Ledere skal kort sagt kunne 

skabe og vedligeholde god kommunikation imellem organisationens 

medlemmer. Det er det, der gør dem i stand til 

at udvikle og vedligeholde det kompetente lederskab, som 

de udøver gennem deres medarbejdere. Ledere må derfor 

besidde en nødvendig indsigt i både de bevidste og ubevidste 

følelser, forstået på den måde, at man som leder ikke 

må lade sig overvælde af egne følelser, da det vil få alvorlige 

konsekvenser for ens lederskab. Den følelsesmæssige 

formåen opnås bl.a. ved at arbejde med egen selvindsigt. 

Dette har Hærens Officersskole gjort ved gennem de sidste 

to år at uddanne erfarne lærere i mindfulness gennem 

programmet Mind Efficiency Training®, ligesom Hærens 

Officersskole også andre steder udvikler og arbejder med 

forskellige former for robusthedstræning. 

God ledelse handler således i min optik rigtig meget om 

to ting: kommunikation og selvindsigt. Ledelsesopgaven er 

kompleks og ændrer sig ustandseligt, mennesker er forskellige, 

og derfor er ledelse ikke nemt og ejheller noget, som 

klares med et ’værktøj. Men hvis man ikke har de kommunikative 

færdigheder, så bliver det først rigtig svært at være 

konkret i sit lederskab. Derfor er det bløde ofte det hårde, 

når vi taler om god ledelse – såvel i forsvaret som i de øvrige 

dele af samfundet. ||||| 

Budgetanalyse i Beredskabsstyrelsen 

I efteråret blev der indgået en politisk aftale om redningsberedskabet, 

der bl.a. havde som forudsætning, at 

der skal gennemføres en analyse af det samlede redningsberedskab. 

Formålet med analysen, som omfatter både det 

kommunale og statslige beredskab, er at se på, hvordan 

redningsberedskabet i Danmark også i fremtiden kan fungere 

så effektivt som muligt. 

Analysen, der især er en budgetanalyse, skal danne 

grundlag for en ny politisk aftale om redningsberedskabet, 

som Beredskabsstyelsen håber bliver flerårig. Det er konsulentfirmaet 

Deloitte, der har fået opgaven. 

Direktøren, Henning Thiesen, oplyser over for medarbejderne, 

at direktionen har stærk fokus på arbejdet og har 

derfor prioriteret dette på flere måder. Beredskabsstyrelsen 

vil blive repræsenteret i styregruppen for arbejdet, der ledes 

af Forsvarsministeriet, og hvor Finansministeriet og KL også 

er repræsenteret. De samme aktører vil endvidere indgå i 

en projektgruppe, der varetager det daglige arbejde, herunder 

den løbende kontakt til konsulenterne. 

- Det er vigtigt, at vi er åbne over for nye ideer bl.a. i forhold 

til samarbejdet mellem kommunerne og staten. Generelt 

kan det altid være gavnligt med andre øjne på ens 

arbejde og rammerne herfor. Jeg ser derfor analysen som en 

spændende udfordring, der forhåbentlig kan bidrage til, at 

vi også fremover vil kunne løse vores opgaver effektivt og 

med en høj kvalitet, slutter direktøren. |||||

28 • nr. 03/2012 faglige noter 

WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS. 

MARITIME READINESS IS ONE OF THEM. 

Denmark’s commitment to national and 

global maritime security demands the most 

reliable multi-role helicopter. One that’s 

operationally proven at sea and around 

the world. With advanced mission systems 

for complete situational awareness. That 

employs network-enabled data links for 

information sharing and instant decision 

making among allies. A helicopter that’s 

in full production, globally supported and 

whose costs are based on fact. 

MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now. www.mh-60.com

Generalen er moderigtig 

Officerens Frikvarter 

Er du over de fyrre, kan du sikkert huske, hvordan Sir Elton Johns store 

hårproblemer igennem flere år var tæt på at være forsidestof på selv 

danske medier. Havde den gode sanger kunnet væbne sig med tålmodighed 

i stedet for at bruge formuer på transplantationer, havde 

problemet løst sig selv. Det har jo i et godt stykke tid ikke bare været 

OK, men ligefrem moderne at have en hårfri top eller i hvert fald en hårlængde, 

der kun kan måles i millimeter. Faktisk er den minimale frisure blevet et symbol på maskulinitet 

hjulpet godt på vej af en uendelig lang række kendte og „rigtige „ mænd; tænk bare på Bruce 

Willis og chefen for HOK, generalmajor Agner Rokos (billedet). Derfor kan det ikke komme bag på nogen, 

at der blandt danske soldater og officerer også er en overrepræsentation af personer, som kan få enhver 

herrefrisør til at overveje et karriereskift. I tidens løb har skiftende hår- og skægstile været repræsenteret 

blandt kæmpende mænd. Vi bringer her nogle få eksempler. 

Glatnakker 

Tyske officerer under 2. Verdenskrig 

havde en meget 

genkendelig frisure. Håret i 

nakken og over ørerne blev 

barberet helt ned. På toppen 

af hovedet fik håret lov til at 

vokse sig langt for herefter at 

blive fedtet godt ind i creme 

og redt meget stramt tilbage. 

Overskæg med tvang 

Fra slutningen af det nittende 

århundrede og indtil 1916 var 

det forbudt for engelske soldater 

at barbere sig over læberne. 

Lieutenant-General Sir 

Nevil Macready ophævede 

forbuddet den 6. oktober og 

barberede straks sit eget overskæg af. 

Crew Cut 

Det karakteristiske Crew Cut 

med det korte hår på toppen 

af hovedet og det ultrakorte 

hår i nakken og på siderne 

har været en foretrukken 

frisure blandt amerikanske 

soldater siden 2. Verdenskrig. 

Men det var roerne fra 

universitetet Yale, der introducerede 

frisuren allerede i 

1890’erne. 

Pisk i nakken 

Chonmage var en japansk 

traditionel frisure og et statussymbol, 

som blandt andet 

kendes fra samuraierne. 

Her er issen barberet, og 

det resterende hår, som var 

langt, blev olieret og bundet 

i en lille hestehale. Frisuren 

havde den praktiske fordel, at 

hjelmen sad godt fast på hovedet. 

nr. 04/2012 • 29 

Masser af skæg 

I det nittende århundrede 

blev der eksperimentet med 

et utal at skægge stilarter 

blandt både officerer og soldater. 

Fra store bakkenbarter 

og overskæg med lange 

snoede spidser til gedebukkeskæg 

og mange andre 

påfund. De store skæg forsvandt 

i sidste århundrede 

og blev erstattet af mindre 

overskæg. Kun hos ubådskaptajner og andre „søfolk „ var 

det acceptabelt med tætte fuldskæg. 

Langt hår 

Bortset fra i 1970’erne har 

langt hår været et no-go i 

militæret, og mange unge 

mænd har måttet lade lokkerne 

falde, når de skulle i 

trøjen. For ridderne i middelalderen 

var det en anden sag. 

Her var langt hår ganske enkelt et tegn på styrke og sundhed. 

Nogle steder var barbering af alt hår ligefrem en del af 

en straf eller degradering.

30 • nr. 04/2012 Fagligt nyt 

HOD’s mobilsite 

HOD‘s mobilsite, som kan læses på bl.a. smartphones og 

tablets (iPad), har fået ny webadresse. Mobilsitet er skiftet 

fra app.hod.dk til m.hod.dk 

Har du oprettet bogmærker m.v., så husk at ændre til den 

nye adresse. 

Udnævnelser 

Brug QR-koden til at komme direkte til 

HOD‘s mobilsite. 

Liselotte Rask Bøtker er pr. 1. april 2012 udnævnt til sektionschef 

ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland. 

Morten Helge Hansen er pr. 1. april 2012 udnævnt til kolonnechef 

(souschef i Nukleart Beredskab). 

Flemming Schøller Nielsen er pr. 1. april 2012 udnævnt til 

kolonnechef (souschef i Internationalt Beredskab). 

Kaptajn Palle Stüker Nielsen er pr. 1. februar 2012 udnævnt 

til major. 

Kaptajnløjtnant Lars Møller er pr. 1. april 2012 udnævnt til 

orlogskaptajn. 

Kaptajnløjtnant Ole Lyngsaae Rasmussen er pr. 1. marts 

2012 udnævnt til orlogskaptajn. 

Løjtnant Bo Bose Bojsen er pr. 30. marts 2012 udnævnt til 

premierløjtnant (flyvevåbnet). 

Får du nok ud af HOD’s 

medlemsaftale? 

Mere end hver tredje offi cer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring. 

På medlemmernes vegne har HOD 

forhandlet sig til fordelagtige vilkår 

for en lang række af forsikringer. 

De handler om gode dækninger, 

lave priser og ikke mindst adgang til Tryg 

Gruppeforsikrings specialister og rådgivere. 

Få hjælp til dine 

it-‐udfordringer nu! 

Erfaren konsulent fra Nordsjælland 

tilbyder hjælp med dine it-‐udfordringer. 

Har du behov for hjælp med noget af nedenstående: 

 

 

 

eller omvendt) 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Telefon 3145 2112 

 

 

Mange medlemmer har allerede taget imod tilbuddet. 

Hvis du også føler dig fristet, så gå ind 

på hod.dk under Forsikringer og læs mere. 

Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på 

70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen. 

 

 

400.-‐

Af MJ-R, Ba.psych. Per Bach, Frederiksberg 

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under 

navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for 

organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 3. 

Debat 

CH/HOK mødtes 

med de unge officerer 

- I har min fulde opbakning, understregede chefen for Hærens Operative 

Kommando, generalmajor Agner Rokos, under den drøftelse, han 

havde indbudt hærens officerer til 

Det første møde med deltagelse af 200 officerer fandt sted 

den 11. april i Frederiksberg Slots gamle ridehus, der nu er 

auditorium på Hærens Officersskole. Hærens officerer var 

mødt talstærkt frem, og debatten gik allerede blandt de 

fremmødte, inden mødet kom i gang. Næste dag blev der 

gennemført et tilsvarende arrangement, hvor chefen for 

Hærens Operative Kommando samlede hærens officerer i 

Jylland. 

Baggrunden for møderne var et indlæg i forrige nummer 

af Danske Officerer: „Er du mand nok til at være chef? „ 

De medunderskrivende officerer var således de primært 

inviterede, men alle officerer med lyst og mulighed for at 

deltage, var opfordret til at møde op. Omkring 200 officerer 

mødte frem, heraf mange af de 53 underskrivere af debatindlægget. 

Under det to timer lange møde blev såvel artiklens 

indhold som andre emner diskuteret åbenhjertigt. 

- Jeg er rigtig glad for, at så mange er mødt op og tager 

del i debatten; sådan skal det være i en moderne virksomhed, 

sagde generalmajor Agner Rokos og fortsatte: 

- Jeg ønsker en dialog, hvor jeg kan få uddybet mine kollegers 

synspunkter, men også ansigt til ansigt redegøre for 

mine egne. 

nr. 04/2012 • 31 

Hvordan behandlede politiet 

sine medarbejdere? 

Artiklen „Er du mand nok til at være chef? „ i blad 3/12 

underskrevet af 53 unge officerer gav mig association til en 

samtale med en politimand tilbage i 80’erne. Jeg var ansat i 

Militærpsykologisk Tjeneste og underviste i kamppsykologi 

på politiets lederuddannelse. 

Politiinspektøren, som var kursusleder, spurgte mig om, 

hvordan forsvaret tog sig af medarbejdere, der i tjenesten 

havde været udsat for ekstrem stress. 

Han havde gennemgået en række personalemapper for 

politifolk, der i tjenesten havde skudt og dræbt eller havde 

beordret en anden politimand til at skyde med drab til følge. 

Denne gruppe politifolk havde generelt haft et efterfølgende 

karriereforløb med sygdom og tidlig pensionering. 

Den almindelige procedure var, at den lokale politimester 

efter drabet fritog politimanden fra tjeneste, og at det blev 

sagt til pressen. 

Kaptajn Rune Friis Christensen er af sine medunderskrivende 

kolleger udpeget som talsmand. Efter at have deltaget 

i dialogen, havde han denne bemærkning til HOK‘s hjemmeside: 

- Vi sigtede ikke specifikt på chefen for Hærens Operative 

Kommando, men vi er glade for, at han har valgt at indbyde 

os og åbne dialogen. 

- Jeg ser dette som en positiv start, og nu afventer vi, 

hvordan det omsættes i handlinger, tilføjer kaptajnen. 

Formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, 

Bent Fabricius, var også til stede og udtaler: 

- Det var et glimrende møde. Jeg oplevede, at de unge officerer 

var imponerende saglige og argumenterede godt for 

deres synspunkter. 

- Det glæder mig, at chefen for Hærens Operative Kommando 

klart gav udtryk for, at han forstod de unge officerers 

synspunkter og i mange tilfælde var enig i dem, tilføjede 

Bent Fabricius. 

Politiinspektøren havde den opfattelse, at politimanden 

skulle forblive i tjeneste, så han kunne tale med sine kolleger 

og derved få støtte til restitueringen. Politimanden 

havde mindst af alt brug for at være alene. Jeg bekræftede, 

at efter en ekstrem tjenstlig belastning er især kollegerne i 

det professionelle netværk afgørende. 

På den baggrund kan vi i dag overveje, hvordan restitueringen 

vil forløbe for det personel, forsvaret sender hjem fra 

et missionsområde.

FORSIDEN 

06 

2.Brigade uddanner hjemmehæren til kommende opgaver 

– efter Afghanistan. Der bliver øvet – igen – efter 

principper fra før de store udsendelser. I sin uddannelse 

af soldater til ny krig/væbnet konflikt har Brigaden 

derfor fundet gamle drejebøger frem – fra den gang en 

fjende var i uniform, og bevæbningen både kunne være 

artilleri og kampvogne foruden de håndvåben, soldaterne 

slæbte rundt på. Læs reportagen side 12. 

Foto: HOK. 

I har i sandhed ydet jeres bidrag til HOD‘s udvikling. Et 

bidrag, I kan være stolte af. De ældste af jer har været 

med til indførelsen af NyLøn, som var et stort skridt for 

HOD. Siden har der frem til og med OK 2008 været en 

række lønmæssige aftaler som f.eks. kvalifikationstillægsaftalen, 

sagde HOD‘s formand til de seks afgående 

HB-medlemmer. Læs side 16 og 17. 

Foto: Peter Eilertsen. 

Major og M.A. i Afrikastudier Henrik Laugesen og adjunkt 

og ph.d. Thomas Mandrup står bag et nyt kursus, 

der skal forberede officerer til udsendelse i Afrika. Her 

ses de med kursussekretær Sascha Hedberg i midten. 

Det er almindelig anerkendt, at det kan medføre et kulturchok 

at flytte til et land, hvor for eksempel kultur og 

omgangsformer er væsentligt anderledes end det, man 

er vant til hjemmefra. Det er et område, som forsvaret 

hidtil ikke har beskæftiget sig meget med. Og det er 

der sådan set ikke noget mærkeligt i, mener man på 

Forsvarsakademiets Institut for Strategi. Læs temaet om 

Afrika på side 6-9. 

Foto: Peter Eilertsen 

12 

17 

Et af de mere livlige og spændende indlæg på HOD‘s formandsseminar i Faaborg den 18. 

april blev leveret af arbejdsmarkedsforskeren, professor Henning Jørgensen fra Aalborg 

Universitet . 

I tilslutning til formandsseminarets drøftelser om ændringer i tillidsrepræsentantsystemet 

i HOD, talte Henning Jørgensen om TR og arbejdsmiljø. 

Med udgangspunkt i en stor undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter i FTF orienterede 

han om de muligheder et TR-system kan give en faglig organisation. Han luftede 

også den alternative mulighed at gå fra at være en faglig organisation til en decideret 

serviceorganisation. Henning Jørgensens advarede mod at gå den vej: Service er kun en 

del af en bredere strategi. Medlemmerne er ikke „kunder „ i butikken. Han fremhævede, 

at det er vigtigt, at fagforeningen sikrer det enkelte medlems rettigheder. 

Professor Henning Jørgensens indlæg vil blive nærmere omtalt i næste nummer af 

Danske Officerer. 

Foto: Peter Eilertsen. 

MASKINEL MAGASINPOST 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

MASKINEL MAGASINPOST 

ID. NR.: 42280 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst HOD’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø 

Mail: hod@hod.dk

Vigtigt at sikre - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?