Miljøgodkendelse af pelsdyrfarmen Grønborgvej 16, 9493 Saltum

MILJØGODKENDELSE
Minkfarmen, Grønborgvej 16,
9700 Brønderslev
Godkendelsesdato / offentliggørelse: 26. oktober 2012
1

Registreringsblad
Titel § 11 godkendelse
Dato: 26. oktober 2012
Virksomhedens navn: Grønsværens Mink
CVR nr.: 19713091
Matr. Nr.. og Ejerlav: 19, Alstrup By, Alstrup
Adresse: Grønborgvej 16, 9700 Brønderslev
Virksomheds ejer: Kenneth Sørensen Langagergaard
Ansøger: Kenneth Sørensen Langagergaard
Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune
Udarbejdet af: Ellen Marie Larsen
Kontrolleret af: Mariane Eduardsen
Ikke teknisk resumé
Kenneth Sørensen Langagergaard har ansøgt om miljøgodkendelse (§ 11) af bedriften
”Grønsværens Mink” på adressen Grønborgvej 16, 9700 Brønderslev matr. nr. 19, Alstrup
By, Alstrup, m.fl.
Ejendommen ligger ca. 1 km syd for V. Hjermitslev i Jammerbugt Kommune.
Produktionen i ansøgningen er en udvidelse af minkproduktionen på adressen Grønborgvej
16, 9700 Brønderslev. Udvidelsen er planlagt til at ske over en årrække, således at der
i første omgang udvises fra 1.400 til 2.200 årstæver og senere til 3.000 årstæver. Udvidelsen
i etape 1 gennemføres i en ny to-rækket hal, der placeres øst for de eksisterende haller
og 4 nye to-rækket haller, der placeres vest for den eksisterende lukkede hal. Etape 2
udføres i 4 nye to-rækket haller, der ligeledes placeres vest for den eksisterende farm.
På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune
hermed miljøgodkendelse efter § 11 til drift af ovennævnte landbrugsejendom på
de vilkår der er beskrevet i denne miljøgodkendelse. Godkendelsen er meddelt i
medfør af Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr. 1486
af 4. december 2009).
2

Indholdsfortegnelse:
Ikke teknisk resumé ........................................................................................................... 2
Forord ................................................................................................................................. 5
Sagens bilag ................................................................................................................................. 5
Sagsforløb ..................................................................................................................................... 5
Andre tilladelser .......................................................................................................................... 5
Offentliggørelse ........................................................................................................................... 5
Lovgrundlag ................................................................................................................................. 5
Meddelelse om godkendelse ................................................................................................... 5
Offentlighed ........................................................................................................................ 7
Klagevejledning ................................................................................................................. 7
Generelle Forhold .............................................................................................................. 9
Drift og indretning ...................................................................................................................... 9
Information og ændringer på virksomheden ......................................................................... 9
Gyldighed .................................................................................................................................... 9
Retsbeskyttelse ......................................................................................................................... 9
Revurdering ................................................................................................................................ 9
Ophør .......................................................................................................................................... 9
Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold ................................................. 10
Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold ........................................................ 10
Husdyrholdet, staldanlæg og drift.................................................................................. 10
Anlæg ................................................................................................................................ 10
Fodring ...................................................................................................................................... 10
Energi og vandforbrug ............................................................................................................ 10
Spildevand herunder regnvand ............................................................................................. 10
Affald ......................................................................................................................................... 10
Råvarer og hjælpestoffer ........................................................................................................ 10
Driftsforstyrrelser eller uheld .................................................................................................. 10
Gødningsproduktion og -håndtering ............................................................................. 11
Flydende husdyrgødning ........................................................................................................ 11
Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg ............................................................. 11
Lugt ............................................................................................................................................ 11
Transport................................................................................................................................... 11
Støj fra anlægget og maskiner .............................................................................................. 11
Skadedyr ................................................................................................................................... 12
Egenkontrol og dokumentation ...................................................................................... 12
Beskrivelse og vurdering af det ansøgte ....................................................................... 13
Generelle forhold ..................................................................................................................... 13
Indretning og drift..................................................................................................................... 14
Ophør af husdyrbruget ........................................................................................................... 15
Dyrehold og husdyrgødning .................................................................................................. 16
Transporter ............................................................................................................................... 16
Lugt, lys og støv....................................................................................................................... 17
Affald ......................................................................................................................................... 18
Støj............................................................................................................................................. 19
Skadedyr ................................................................................................................................... 19
Spildevand ................................................................................................................................ 20
3

Vurdering i forhold til natur ............................................................................................ 20
Uheld og driftsforstyrrelser ............................................................................................ 22
BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. ............................................. 23
Alternativer og 0-alternativet .......................................................................................... 27
Jammerbugt Kommunes samlede vurdering ................................................................ 27
Bilag 1: Lokalisering ........................................................................................................ 28
Bilag 2: Oversigtskort over placering af ejendommens bygninger. ............................ 29
Bilag 3: Ejendom og natur. ............................................................................................. 30
4

Forord
Kenneth Sørensen Langagergaard har
den 30. august 2012 ansøgt om miljøgodkendelse
til udvidelse på minkfarmen
beliggende på adressen Grønborgvej 16,
9700 Brønderslev.
Der ansøges om tilladelse til at etablere
et dyrehold på 88,24 DE i mink.
Da det ansøgte husdyrhold overstiger 25
dyreenheder, er udvidelsen omfattet af
reglerne for miljøgodkendelse.
Det ansøgte dyrehold består af 3000
årstæver i mink.
Der opføres en ny to-rækket hal, øst for
de eksisterende haller og 8 nye to-rækket
haller vest for det eksisterende.
Sagens bilag
Følgende bilag er indgået i behandling af
sagen:
Ansøgningsmateriale af den 30. august
2012.
Supplerende materiale af den 4. oktober
2012.
Supplerende materiale af den 24. oktober
2012.
Sagsforløb
Jammerbugt Kommune har den 30. august
2012 modtaget en ansøgning via det
elektroniske ansøgningssystem.
Ansøgnings nr. 44080.
Andre tilladelser
Eventuelle andre nødvendige tilladelser,
herunder byggetilladelse, er ikke omfattet
af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og
ændring af eksisterende stalde kræver en
særskilt byggetilladelse.
Byggeriet kan igangsættes, når denne
afgørelse er modtaget og eventuelle øvrige
nødvendige tilladelser til byggeriet er
indhentet. Byggeriet sker dog for egen
risiko, hvis Natur- og Miljøklagenævnet
senere skulle omgøre kommunens afgørelse.
Offentliggørelse
Jammerbugt Kommunes afgørelse vil
blive offentliggjort på kommunens hjemmeside,
samt facebook. Til orientering vil
den også blive annonceret i Lokalavisen
Sydvest Vendsyssel.
Lovgrundlag
Ansøgningen er behandlet og godkendelsen
er udarbejdet i henhold til Lov om
miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug
(lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december
2009)
Meddelelse om godkendelse
På grundlag af de i sagen foreliggende
oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune
hermed miljøgodkendelse til udvidelse
og drift af ovennævnte landbrugsejendom
med mere end 25 DE på følgende
vilkår. Godkendelsen er meddelt i
medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v.
af husdyrbrug § 11 (lovbekendtgørelse nr.
1486 af 4. december 2009).
Virksomheden må ikke udvides eller ændres
bygningsmæssigt eller driftsmæssigt
på en sådan måde, at det indebærer forøget
forurening, før udvidelse eller ændringen
er godkendt af Jammerbugt
Kommune.
Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden
er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens
§§ 41 og 42. Her kan tilsynsmyndigheden
påbyde afhjælpende foranstaltninger,
såfremt virksomhedens drift
medfører væsentlig mere forurening, herunder
affaldsfrembringelse, end nødvendigt
ved anvendelse af den til enhver tid
værende mindst forurenende teknologi
eller bedst mulige rensning. Kan ulemperne
ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndig-
5

heden nedlægge forbud mod drift af virksomheden
eller aktiviteten.
6

Offentlighed
Udkast til miljøgodkendelse blev den 17. september 2012 udsendt til høring hos ansøger
selv, ansøgers konsulent, naboer og skønnede parter. Der var frist til afgivelse af bemærkninger
på 3 uger frem til og med den 12. oktober 2012.
Der indkom følgende bemærkninger til ansøgningen og udkastet til miljøgodkendelse:
• Ansøger ønsker, at ændre projektet så der opføres to-rækkede haller i stedet for
lukkede 8-rækkede haller. Kommunen vurderer, at denne ændring kan gennemføres
uden ny nabohøring, da to-rækkede haller vil være mindre synlige i landskabet
end lukkede 8-rækkede haller.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Klageberettigede er enhver, der har individuel, væsentlige interesse i sagens udfald, samt
de i miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100 nævnte klageberettigede organisationer mv. i det
omfang, de er klageberettigede i den konkrete sag.
En eventuel klage bedes sendt til Jammerbugt Kommune, så vidt muligt elektronisk på
raadhus@jammerbugt.dk. Klagen skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter afgørelsen
er meddelt, hvilket vil sige den 23. november 2012 inden kontortidens ophør.
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales
et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet.
Opkrævning af gebyret sendes fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget
klagen fra Jammerbugt Kommune. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen
af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for
den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen
kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.
Gebyret tilbagebetales, hvis
1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller
fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.
Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af
frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle
sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke.
7

Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 101 indbringes for domstolene
indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden
6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger.
Med venlig hilsen
Ellen Marie Larsen
Team miljø,
Jammerbugt kommune
Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til:
• Kenneth Sørensen Langagergaard
• Landbonord, att.: Mikael K. Pedersen – e-mail: mpe@landbonord.dk.
• Marie Rønn Damsgaard og Michael Dahl Hejlesen, Grønborgvej 19, 9700 Brønderslev
• SVEBA Aps, Kirkevej 22A, 9492 Blokhus (ejer af Grønborgvej 31)
• Inge Rita K. og Torben Hav, Grønborgvej 31, 9700 Brønderslev
• Edel Johansen, Kystvejen 85, 9490 Pandrup (ejer af Grønborgvej 32)
• Anne og Dennis Damsgaard Rømer, Grønborgvej 34, 9700 Brønderslev
Kopi af denne afgørelse er sendt til :
Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 84:
• Kenneth Sørensen Langagergaard
• Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø – via e-mail: aal@nst.dk
• Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg– via e-mail:
nord@sst.dk.
Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 85:
• Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V – e-mail: mail@dkfisk.dk.
• Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård – e-mail:
nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk.
• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V e-mail: ae@aeraadet.dk.
Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 86 – lokale foreninger:
• DN Jammerbugt– e-mail: jammerbugt@dn.dk
• Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev – e-mail:
per.sonne@mail.tele.dk
Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 87 – landsdækkende foreninger:
• Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N – e-mail: husdyr@ecocouncil.dk
• Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø – e-mail: dnjammerbugtsager@dn.dk
• Danmarks Sportsfiskerforbund – e-mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk.
• Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V – email: natur@dof.dk
Andre
• LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, att. Mikael K. Pedersen – e-mail:
mpe@landbonord.dk.
8

Generelle Forhold
Drift og indretning
1. Virksomheden skal placeres, indrettes
og drives i overensstemmelse
med de oplysninger, der fremgår
af den vedlagte miljøteknisk
beskrivelse og med de ændringer
der fremgår af godkendelsens vilkår.
Information og ændringer på virksomheden
2. Ændringer i ejerforhold (eller hvem
der har ansvar for driften) skal
meddelelses til kommunen.
3. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige
ændringer, der er
relevante i forhold til godkendelsen,
skal anmeldes til kommunen
inden gennemførelsen. Kommunen
vurderer om de aktuelle planer
for ændring / udvidelse kan ske inden
for rammerne af denne godkendelse.
4. De vilkår der vedrører driften, skal
være kendt af de ansatte, der er
beskæftiget med den pågældende
del af driften
Gyldighed
5. Hvis det godkendte produktionsomfang
ikke er opnået senest 26.
oktober 2017 (5 år), bortfalder dog
den del, der ikke er udnyttet. D.v.s.
at miljøgodkendelsen reduceres til
det opnåede niveau.
Retsbeskyttelse
Med denne miljøgodkendelse følger 8 års
retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber
i 2020. Vilkårene kan dog til enhver
tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug § 40 stk.
2.
Revurdering
Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf.
§ 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og
godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt
og mindst hvert 10 år, tages op
til revurdering. Den første regelmæssige
vurdering skal dog foretages, når der er
forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage
den første revurdering i 2020.
Ophør
6. Ophører driften af det erhvervsmæssige
dyrehold (dvs. < 3 DE)
skal dette meddeles til Jammerbugt
Kommune.
7. Ved ophør af bedriften, skal ejer
foretage oprydning i et sådant omfang,
at forureningsfare undgås
9

Husdyrbrugets beliggenhed
og planmæssige forhold
Placering i landskabet og bygningsmæssige
forhold
8. De 9 to-rækkede minkhaller opføres
med samme dimensioner
og i samme stil som de eksisterende
to-rækkede haller.
Husdyrholdet, staldanlæg
og drift
9. Ejendommen har tilladelse til et
dyrehold på 3000 årstæver i
mink og 5 heste under 300 kg
svarende til 89,30 DE
Anlæg
Fodring
10. Proteinindholdet i fodret må
gennemsnitligt højst være 31 %
af OE i uge 30-47.
11. Minkene skal have halm ad libitum.
Energi og vandforbrug
12. Drikkevands installationer skal
kontrolleres for at undgå unødigt
spild.
Spildevand herunder regnvand
13. Al vask af traktorer, maskiner,
inventar og redskaber skal foregå
på støbt, tæt plads med bortledning
af spildevandet til gyllebeholder.
Udbringning skal ske
jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens
regler for udbringning af
husdyrgødning/spildevand.
Affald
14. Affald skal håndteres efter den
til enhver tid gældende bekendtgørelse
om affald og i
henhold til kommunens affaldsregulativer.
15. Anlægget skal være tilmeldt den
kommunale ordning, for afhentning
af dagrenovation og indsamlingsordning
for ”farligt affald”
(Miljøbil Erhverv) og ”særligt
affald” (kanyler og medicinrester)
16. Affald skal opbevares og bortskaffes
efter kommunens regulativer.
Dette betyder bl.a. at alt
farligt affald skal sorteres i separate
beholdere og at aflevering
til rette modtager skal kunne
dokumenteres overfor kommunen.
Råvarer og hjælpestoffer
17. Tankpistol må ikke kunne fastlåses
under påfyldning.
Driftsforstyrrelser eller uheld
18. Der skal forefindes en opdateret
beredskabsplan på husdyrbruget,
som fortæller, hvornår og
hvordan der skal reageres ved
uheld, der kan medføre konsekvenser
for det eksterne miljø.
Planen skal være tilgængelig og
synlig for ejendommens ansatte
og andre, der arbejder på bedriften
19. ”Nærved uheld” skal noteres, og
der skal uarbejdes procedure
med henblik på at forebygge situationen
fremover. Driftspersonalet
skal gøres bekendt med
proceduren.
10

Gødningsproduktion og -
håndtering
Flydende husdyrgødning
20. Gyllerenderne skal være mindst
36 cm brede i de 9 nye haller og
mindst 35 cm brede i de øvrige
haller.
21. Der skal foretages udmugning
to gange om ugen i samtlige
haller.
22. Ejendommen afsætter husdyrgødning
til biogasanlæg eller til
arealer miljøgodkendt efter husdyrloven.
Der skal afsættes 13.798 kg N
og 2.799 kg P svarende til
88,24 DE.
23. På ejendommen skal der altid
forefindes en underskrevet overførelsesaftale
om gyllen, eller
kvittering for gylle, som er sendt
til biogasanlæg.
24. Monteres der en stationær
pumpe på beholderen skal der
sættes en låsemekanisme på
pumpens startrelæ, således den
kun kan startes af bedriftens
personale. Startrelæ skal opsættes
ved beholder så det
straks opdages hvis pumpen
startes ved en fejl. Hvis der ikke
opsættes en stationær pumpe /
hvis den stationære pumpe fjernes,
kan der ses bort fra dette
vilkår.
25. Gyllebeholderen skal gennemgå
en autoriseret beholderkontrol
hvert 10.år
26. Hvis en gyllebeholder tages ud
af drift, skal den rengøres. Såfremt
gyllebeholderen afmeldes
beholderkontrol, skal den gøres
uanvendelig inden førstkommende
1. januar.
Forurening og gener fra
husdyrbrugets anlæg
Lugt
27. Driften af husdyrbruget må ikke
give anledning til unødige lugtgener
for naboer.
28. Såfremt der efter kommunens
vurdering opstår væsentlige
lugtgener, der vurderes at være
væsentligt større end der kan
forventes ifølge grundlaget for
miljøvurderingen, kan kommunen
meddele påbud om, at der
skal indgives og gennemføres
projekt for afhjælpende foranstaltninger.
Transport
29. Transport af flydende husdyrgødning
til bioforgasning foregår
med lastbil.
Støj fra anlægget og maskiner
30. Driften må ikke give anledning til
væsentlige støjgener udenfor
ejendommens areal. Hvis der
efter kommunens vurdering opstår
støjgener, der vurderes at
være væsentligt større, end der
kan forventes ifølge grundlaget
for miljøvurderingen, kan kommunen
meddele påbud om, at
der skal indgives og gennemføres
projekt for afhjælpende foranstaltninger.
Ved vurdering af
støjgeneres væsentlighed tages
udgangspunkt i Miljøstyrelsens
vejledende støjgrænser.
31. Ejendommens bidrag til støjbelastningen
i omgivelserne må
ikke overstige følgende værdier,
målt ved nabobeboelser eller
deres opholdsarealer: Støjbidraget
(bortset fra maksimalværdien)
måles som det ækvivalente,
konstante, korrigerede
11

lydtryksniveau i dB(A) (re. 20
µPa). Tallene i parenteserne
angiver referencetiden inden for
den pågældende periode.
Tidsrum Grænse
dB(A)
Mandag – fredag
kl. 07.00 – 18.00 55
Lørdag kl. 07.00 –
14.00
Mandag – fredag
kl. 18.00 – 22.00 45
Lørdag kl. 14.00 –
22.00
Søn- og helligdage
kl. 07.00 – 22.00
Alle dage kl. 22.00 40
– 07.00
Skadedyr
32. Der skal på landbruget foretages
en effektiv fluebekæmpelse
i overensstemmelse med retningslinjerne
fra Statens Skadedyrslaboratorium.
33. Opbevaring af foder skal ske på
en sådan måde, at der ikke op-
står risiko for tilhold af skadedyr
(rotter m.v.).
34. Der skal føres driftsjournal, for
hvornår der er foretaget fluebekæmpelse
og hvilke midler der
er anvendt.
Egenkontrol og dokumentation
35. Til dokumentation for, at vilkår
vedrørende besætningens produktionsniveauer
er overholdt
skal opbevares: kvitteringer for
afsatte dyr og skind.
36. Til dokumentation for, at vilkår
vedrørende fodringen er overholdt
skal der opbevares foderanalyser
/ faktura for indkøbt foder.
37. Den ovennævnte dokumentation
skal have en sådan form, at
den tydeligt kan vise, at vilkårene
i godkendelsen er overholdt
– uanset driftsmæssig sammenhæng
med andre produktionsanlæg.
12

Beskrivelse og vurdering af det ansøgte
- miljøteknisk beskrivelse og vurdering
Generelle forhold
Beskrivelse
Jammerbugt Kommune har den 30. august 2012 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse
af endnu en udvidelse af dyreholdet på minkfarmen på Grønborgvej 16. Minkfarmen
har første gang d. 20. maj 2008 fået tilladelse efter husdyrlovens § 10.
Når der nu skal udarbejdes en § 11 godkendelse skal der laves en samlet godkendelse af
hele farmen der drives under samme CVR-nr.
Der ansøges ved at kopiere den tidligere ansøgning, fastholde den oprindelige nudriftssituation
og tilpasse ansøgt drift i forhold til den ønskede udvidelse. Dette skyldes, at det i
lovens § 26 stk. 2 er præciseret, at miljøvurderingen skal foretages på baggrund af alle
ændringer og udvidelser siden 1. januar 2007, dog højst over en 8-årig periode.
Ved den første udvidelse i 2008 er produktionen udvidet fra 800 årstæver til 1400 årstæver,
med denne nye godkendelse udvides produktionen til 3000 årstæver, svarende til
88,24 DE.
Nærmeste naboejendomme Grønborgvej 32 og Grønborgvej 34 ligger begge ca. 120 m
sydøst for minkfarmen. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1.
Anlægget ligger i "jordbrugsområde" i henhold til Jammerbugt Kommunes helhedsplan
2009.
Bygninger ligger på lavbundsarealer, men ikke på arealer der er udpeget til vådområder.
Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde
kulturmiljøer.
Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier
samt kirke- og skovbyggelinier.
Afstandskrav i henhold til § 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og § 3 i pelsdyrbekendtgørelsen
er overholdt
Afstandsforhold fra staldbygning /
gyllebeholdere
Afstand Afstandskrav husdyrloven
Fælles vandindvindingsanlæg > 500 meter > 50meter
Enkelt vandindvindingsanlæg > 1000 meter >25 meter
Sø/vandløb > 50 meter > 15 meter
Offentlig vej, privat fællesvej > 40 meter >15 meter
Levnedsmiddelvirksomhed > 1000 meter > 25 meter
Naboskel 5 meter > 5 meter
Nabobeboelse 120 meter >100 meter
Beboelse på samme ejendom 30 meter > 15 meter

Vurdering
Jammerbugt Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en
driftsmæssig enhed.
Det ansøgte byggeri opføres på ejendommen matr.nr. 19 m.fl. Alstrup By, Alstrup beliggende
Grønborgvej 16, 9700 Brønderslev. Byggeriet omfatter en udvidelse af en eksisterende
minkproduktion med 9 nye 2-rækket åben minkhal. De nye minkhaller opføres øst
og vest for eksisterende minkhaller og i samme stil som de eksisterende 2-rækket haller.
Ejendommen er omfattet af følgende udpegninger i Helhedsplan 09:
- Uforstyrret landskab.
- Kirkebyggelinje til Alstrup Kirke
Byggeriet vurderes at være i overensstemmelse med Helhedsplan 09.
Begrundelsen herfor er, at
- retningslinjen om større uforstyrret landskaber skal beskytte mod større anlæg som
veje, jernbaner, større el-ledninger, sommerhusområder mv.,
Det vurderes, at være en begrænset del af det nye byggeri, som placeres inden for kirkebyggelinjen.
Det ansøgte byggeri vurderes ikke at påvirke den visuelle opfattelse af kirken
i nævneværdig grad.
Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold
til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig
stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn.
Indretning og drift
Beskrivelse
Udvidelsen er planlagt til at ske over en årrække, således at der i første omgang udvises
fra 1.400 til 2.200 årstæver og senere til 3.000 årstæver. Udvidelsen i etape 1 gennemføres
i en ny 2-rækket hal, der placeres øst for de eksisterende haller og i 4 nye 2-rækket
haller, der placeres vest for den eksisterende lukkede hal. Etape 2 udføres i 4 nye 2rækket
haller, der ligeledes placeres vest for den eksisterende farm.
Når udvidelsen er gennemført vil farmen bestå af 19 stk. 2-rækkede haller og 1 stk. 8rækket
hal, se bilag 2.
Der er naturlig ventilation på hele farmen.
Foder
Minkenes foder opbevares i en silo ved indkørslen til farmen. Fodret leveres fra fodercentral.
Proteinindholdet er 31 % af OE i uge 30-47. Minkfoder leveres i vækstsæsonen fra
sidst i april til midt i november dagligt. I den resterende del af året leveres foderet 3 gange
om ugen. Mængden pr. gang afhænger af behov/sæson.
Vandforbrug
Forbruget af drikkevand og vaskevand til drift stiger til 3.000 m 3 efter udvidelse af dyreholdet.
Drikkevandsinstallationer kontrollers jævnligt for at undgå unødigt spild.
14

Energiforbrug
FORBRUG AF RÅVARER, ENERGI OG VAND (tons,m 3 ,kg,l)
Resurse Nudrift Ansøgt Opbevaring
(f.eks. tanktype, bygning og indretning)
Dieselolie til
traktorer m.v. 3.800 l 3.800 l I maskinhus i 1330 l tank
Benzin 50 l 100 l I maskinhus
Smøreolie 200 l 200 l I maskinhus
Foder 305 t 650 t I fodersilo
Rengøring
Elforbrug til lys
20 l 40 l Depot i aflåst rum
opvarmning 13.000 30.000
m.m.
Drikkevand og
vaskevand
kWh kWh
(drift) 1.400 m 3 3.000 m 3
100 mini- 200 mini-
Halm bigbig Maskinhus/lade
Savsmuld 1,5 t 3 t 25-kg´s sække
Energibesparende foranstaltninger
Der er naturlig ventilation i på hele farmen og dermed ikke energiforbrug til dette. Belysningen
begrænser sig til et par lamper ved indkørslen og fodersiloen. Der er sensor på
lamperne. Der anvendes energisparepærer. Energiforbruget er efter udvidelse anslået til
30.000 kWh.
Olietanke
På ejendommen er der en overjordisk plastik dieselolietank på 1330 liter. Dieselolietanken
er placeret indendørs i maskinhuset
Forbruget af diesel er anslået til 3.800 liter efter udvidelse af dyreholdet.
Stalde
Minkhaller, vaskeplads og gyllebeholder etableres i henhold til landbrugets byggeblade og
BAT-byggeblade (bedst tilgængelige teknik).
Vurdering
Jammerbugt kommune vurderer, at ejendommens staldinventar og drift med de stillede
vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning.
Ophør af husdyrbruget
Beskrivelse
Ved virksomhedens eventuelle ophør, vil haller blive rengjort og gyllerender tømte. Hvis
bygningerne skal anvendes til andet formål vil inventar og tekniske anlæg blive fjernet, og
bygningerne tilpasset det nye formål. Hvis bygningerne ikke skal anvendes efter ophør, vil
stalde og opbevaringsanlæg blive taget ud af drift i henhold til reglerne beskrevet om 10
års beholderkontrol.
15

Vurdering
Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften
for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand.
Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3
DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune.
Dyrehold og husdyrgødning
Beskrivelse
Dyrehold
Dyreholdet på ”Grønsværens mink” ønskes udvidet fra en produktion på 41,18 DE til 88,24
DE. Desuden er der 5 små heste under 300 kg på ejendommen.
Dyretype
Nudrift
Stk.
Nudrift
DE
Ansøgt
stk.
Ansøgt
DE
Årstæver mink 1.400 41,18 3.000 88,24
Heste under 300 kg 5 1,06 5 1,06
I alt 42,24 89,30
Husdyrgødning
Udvidelse af dyreholdet medfører en forøget produktion af husdyrgødning. Der produceres
således årligt 1640 tons gylle inkl. drikkevandsspild.
Gyllen opbevares i ejendommens gyllebeholder. Gyllen fra produktion afsættes løbende til
bioforgasning. Transporten foregår med lastbil. Der afsættes gylle fra 88,24 DE.
Opført-årstal
Sidst kontrolleret - dato
(10 års beholderkontrol)
Volumen- tons
Gyllebeholder Grønborgvej
16
2006 710
I alt 710
Gyllebeholderen på Grønborgvej 16 har dykket indløb og telt-overdækning,
Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt 710 tons.
Vurdering
Dyrehold
De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1 , som var gældende
på godkendelsestidspunktet.
Transporter
Beskrivelse
Ejendommens beliggenhed bevirker, at hovedparten af ejendommens transporter sker ad
offentlig vej. Den interne transport på ejendommen er indrettet, så den giver minimum ge-
1 Bek. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (bek. nr. 764 af 28. juni 2012)
16

ne for naboer. Transporterne er jævnt fordelt over hele året, dog med lidt flere i hvalpe- og
pelsningssæsonen.
Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften af Grønsvæ-
rens mink
TRANSPORT TIL OG FRA EJENDOMMEN
Antal/mængde pr år Kapacitet pr transport Antal transporter pr år
Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt
Døde/aflivede dyr 8400 stk. 18.000 stk. 2500 2500 4 8
Indkøbt foder 305 t 650 t 15 t 15 t 270 270
Gylle 812 t 1640 t 25 t 30 t 32 60
Dieselolie 3800 l 3800 l 1000 l 1000 l 4 4
Halm fra mark 100 stk. 200 stk.
Vurdering
Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold.
For at mindske gener fra transport henstilles det, at transport foregår indenfor normal arbejdstid.
Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal
søges begrænset.
I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, således omgivelserne påvirkes
mindst muligt.
Det ansøgte vil betyde en forøgelse af antallet af transporter til og fra ejendommen. Forøgelsen
af antallet af transporter er efter kommunens opfattelse ikke af et omfang, som vil
indebære væsentlige forøgede gener for omkringboende.
Lugt, lys og støv
Beskrivelse
Lugt
Der findes ikke tilstrækkeligt dokumenterede lugtmålinger, som kan belyse lugtemissionen
fra minkfarme. Reguleringen af pelsdyrfarme i forhold til lugt afhænger kun afom de afstandskrav,
der er angivet i pelsdyrbekendtgørelsen er overholdt. Afstandene skal beregnes
fra det punkt på de nye anlæg, der afgiver lugt, der ligger nærmest det relevante område.
Nærmeste nabo, Grønborgvej 32 og Grønborgvej 34 er at betragte som enkeltboliger. Afstanden
til nærmeste nabo fra nærmeste minkhal er ca. 120 meter. Pelsdyrbekendtgørelsens
afstandskrav til nabobeboelse er 100 m, dette er overholdt.
Lys
Belysningen begrænser sig til et par lamper ved indkørslen og fodersiloen. Der er sensor
på lamperne. Der anvendes energisparepære, og lamperne er på ingen måde generende
for omboende eller forbipasserende.
17

Støv
Der er ikke støvkilder, der kan give væsentlige støvgener for omgivelserne i forbindelse
med driften af ejendommen. Håndtering af halm, foregår internt på bedriften.
Vurdering
Lugt
Det er ud fra de lovpligtige afstandskrav vurderet, at minkfarmen i fremtiden drives sådan,
at hensynet til naboer tilgodeses mht. eventuelle lugtgener. Det vurderes derfor, at ejendommens
lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for en minkfarm af den størrelse. Dog
fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for omkringboende, eller såfremt
Jammerbugt Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage en
undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af lugtemissionen, således at
lugten udenfor ejendommen reduceres.
Lys
Det vurderes, at belysning ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for
omkringboende.
Støv
Med hensyn til støvgener fra farmen forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog
henvises der til begrebet ”godt landmandskab”, for at begrænse støvgener skal al transport
til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften
planlægges, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt.
Affald
Alm. affald og farligt affald
Affaldstyperne og håndteringen heraf er oplistet i nedenstående skema:
AFFALD
Affaldstype Opbevaring Bortskaffelse
Dagrenovation Ved stuehus Kommunal ordning
Døde dyr Fryser i værksted DAKA
Klinisk risikoaffald Kanyleboks i minkhal Genbrugsplads
Spildolie Maskinhus Kommunal ordning/værksted
Jern/metal Ved maskinhus Produkthandler
Døde dyr
Døde mink opbevares i en fryser i værkstedet inden afhentning af DAKA. Pelsning foregår
hos 3. mand (Dalsgaards Pelseri i Hjallerup) og der afhentes derfor et begrænset antal
døde dyr fra ejendommen. Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler om døde dyr i bekendtgørelse
nr. 558 af 1. juni 2011. Forventet antal døde dyr fremgår af transportskema på side
17.
Fast affald
Ved maskinhuset er opstillet en container fra Marius Pedersen. Fast affald samles i containeren,
som tømmes efter behov.
18

Klinisk risikoaffald
Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler afleveres til den kommunale
genbrugsplads. Opbevares i den gamle 8-rækket minkhal.
Vurdering
Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Det er BAT, at registrere affaldsproduktionen
og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktionen
kan minimeres.
Støj
Beskrivelse
Støjkilder på ejendommen begrænser sig til levering af foder, gyllepumper, og håndtering/fodring
af mink. Fodervognen kører dagligt på farmen, fra november til først i maj fodres
1 gang om dagen i ca. 1 time. Maj til november fodres 2 gange om dagen i ca. 2 timer,
hvis farmen er fyldt op vil det tage ca. 4 timer. Transporter til og fra ejendommen vil i nogen
grad være sæsonbestemt. Ansøger har ingen indflydelse på hvornår fodret leveres.
Gyllepumpen er nedgravet og larmer minimalt.
Støjkilder
Type Driftsperiode Tiltag til begrænsning af støj Placering
Fodervogn 1 eller 2 gange om
dagen
Gyllepumper 1 dagligt Er nedgravet
Vurdering
Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende.
Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i forbindelse
med meddelelse af denne godkendelse.
Skadedyr
Beskrivelse
Skadedyr bekæmpes generelt i henhold til Statens Skadedyrsbekæmpelse samt kommunens
anvisninger. Lopper ved mink bekæmpes med dimilin, bio, pulvex og lign. midler.
Der spredes kalk under burene. Desuden anvendes smøremiddel (pt. Alficron) på stolper
til bekæmpelse af voksne fluer. Af hensyn til resistens skiftes der mellem de forskellige
midler. Bekæmpelse foretages i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums ”Retningsliner
for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme.
Der er fast aftale med firma vedr. bekæmpelse af rotter. Kommunens anvisninger følges.
Desuden er der 10 katte på ejendommen.
Vurdering
I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise
m.v.), som straks skal afhjælpes. samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvorfor
der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er til-
19

fredsstillende. Der skal gøres opmærksom på at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium
opdateres 1 gang årligt.
Spildevand
Beskrivelse
Tagvand fra minkhallerne ledes til grøft mod syd. Der er toilet i frokoststuen (gamle stuehus),
der ledes til septiktank i gårdspladsen. Tanken tømmes årligt af Jammerbugt forsyning
A/S. Ved fodersiloen findes en tank til opsamling af vaskevand. Denne tank tømmes
efter behov. Vaskevandet blandes i gyllen.
SPILDEVAND
Spildevandstype
Årlig mængde ca. m 3 Opsamling / bortskaffelse
Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt
Sanitært spildevand (drift) 70 m 3 70 m 3 septitank septitank
Vaskevand - foder 30 m 3 30 m 3 gylletank gylletank
Tagvand fra minkhaller 1.200 m 3 2.000 m 3 grøft grøft
Vurdering
Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maskiner og
inventar. Ifølge pelsdyrbekendtgørelsen skal vask af foderrekvisitter ske på en vaskeplads
med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det håndteres sammen
med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løsning.
Risici
Spild af kemikalier og udslip af gylle
Minimering af risiko for uheld beskrives under egenkontrol. Ved pumpning af gylle er der
altid overvågning. Der henvises i øvrigt til afsnit om management og egenkontrol, samt
beredskabsplan, som findes på ejendommen.
Vurdering i forhold til natur
Ammoniakpåvirkning fra stald og lager
Ifølge ansøgningsmaterialet medfører den samlede udvidelse af produktionen, at ammoniakemissionen
fra stalde og gylletanke forøges fra 1341,09 til 3897,65 kg N/år – svarende
til en meremission på 2556,56 kg N/år.
Ammoniakpåvirkning af naturarealer
I omegnen af ejendommen ligger flere naturarealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens §
3 som potentiel set kan blive påvirket af ammoniakfordampning fra ejendommens lager og
staldbygninger. Kommunen har foretaget en beregning af ammoniak- depositionen på et af
disse arealer:
20

1. Et moseareal på 0,7 ha ca. 600 m sydsydvest for ejendommen (stalde) og ca. 115 m
sydsydvest for den sydligst beliggende gylletank (naturareal 1 jf. kortbilag)
Naturareal Deposition naturarealer
Betegnelse jf.
kortbilag 3
Baggrundsbelastning
Jammerbugt
Ejendommens
bidrag
Ejendommens
bidrag
Samlet deposition
Merdeposition
(nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift)
kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år
1 ( mose)* 11,8 0,2 0,6 12,4 0,4
Beregnet vha. ansøgningssystemet. kilde baggrrundsbelastning: Atmosfærisk deposition 2009, NOVANA,
Faglig rapport DMU nr. 801 (2010). * Oplandstype: ringe vegetation, Naturtype: blandet natur med middelhøj
bevoksning, Kildehøjde 3 m.
Beskrivelse af naturarealer, tålegrænser, mm
Mosearealet blev besigtiget den 6. september 2012. Beskrivelserne bygger desuden på
luftfototolkninger og andet tilgængeligt materiale.
Mosen ligger isoleret mellem intensivt dyrkede marker og er delvist drænet af omkransede
drængrøfter. Vegetationen i mosen domineres af gråpil samt høje næringskrævende
græsser og urter, herunder tagrør, rørgræs, bredbladet dunhammer, ager tidsel, stor
nælde, mose-bunke, almindelig mjødurt, eng-rævehale, gederams, almindelig hundegræs,
bidende ranunkel og gul fladbælg.
Ud fra det forhold at mosen mestendels er ret tør, samt det forhold at vegetationen
domineres af almindeligt forekomne og næringskrævende plantearter, vurderes
nuaturkvaliteten af mosen til at være moderat til ringe.
Næringsrige moser har generelt en tålegrænse i intervallet 15-25 kg N/ha/år. På baggrund
af den nuværende vegetations udprægede dominans af næringskrævende arter, vurderes
det at de pågældende naturarealer har en tålegrænse der ligger i den øvre ende af det
nævnte interval, dvs. 20-25 kg N/ha/år.
På baggrund af mosens moderate til ringe naturkvalitet og det forhold at tålegrænsen for
naturarealerne ikke overstiges med en samlet deposition på 12,4 kg N/ha/år, vurderer
kommunen at der ikke vil ske en tilstandsændring af § 3 naturarealerne ved udvidelse af
minkproduktionen, og at naturarealet ikke falder i kategorien ”særlige tilfælde”, hvor husdyrloven
giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau.
Relation til Natura 2000
Nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 1,85 km vest for ejendommen. Det drejer sig om
Natura 2000-område nr. 216 Saltum Bjerge bestående af Habitatområde 248. Den øgede
ammoniakfordampning medfører ikke en beregningsmæssig påviselig merdeposition på
naturtyper indenfor dette Natura 2000-område.
Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant, at beregne bidrag til luftbåren
N-belastning i det nævnte Natura 2000-områder. Bedriftens andel af den luftbårne
21

N-belastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal og øget
ammoniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget Ndeposition.
På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakemission som følge af
udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer
eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000
områder.
Udbringningsarealer
Der er ingen udbringningsarealer tilknyttet ansøgningen, da al husdyrgødningen afsættes
til biogasproduktion.
Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning
Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt
beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur
2000-område) eller udenfor.
En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested,
fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen.
På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets
bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes
umiddelbart, at der i nærområdet af den pågældende ejendom kan være forekommende:
• Markfirben
• Spidssnudet frø
• Stor vandsalamander
• Strandtudse
• Sydflagermus
Jammerbugt Kommune vurderer at ændring og udvidelse af dyreholdet på ejendommen
ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller,
vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og
krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested
for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse
med udvidelsen af ejendommen, der kan være til skade for bilag IV-arter.
Uheld og driftsforstyrrelser
Beskrivelse
I forbindelse med at der er søgt om miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen, er der
udarbejdet en beredskabsplan. Udarbejdelse af beredskabsplan giver mulighed for at
gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning
og drift, således at risikoen minimeres.
Planen tager stilling til de områder, hvor der er risiko for, at der kan ske uheld eller driftsforstyrrelser,
samt oplyser hvad der skal ske, hvis uheldet er ude.
22

Vurdering
En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor
sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpningen
skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af benzin og
diesel.
Udover at være BAT, så er det Jammerbugt Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan
vil være en stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn
til små hændelser som f.eks. oliespild og store uheld som f.eks. brand, hærværk og lignende.
Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året, og den skal være
kendt af gårdens ansatte m.fl., der har sin daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne
få adgang til planen skal den være let tilgængelig og synlig.
Det vurderes, at ejendommen har søgt at sikre sig mod uheld og driftsforstyrrelser ved at
udarbejde og indsende beredskabsplan.
BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag.
Management
Ansøger har redegjort for:
• Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der gennemgår bedriften med ejer og
medarbejdere efter behov.
• Besætningen gennemgås sammen med dyrlæge mindst 4 gange om året og ellers
efter behov.
• I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi og indkøbt foder. Affald
bortskaffes efter gældende kommunale regulativer.
• Rengøring i og omkring bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen
for luft og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold.
• Fodersammensætning og fodringsstrategi evalueres og tilpasses løbende, således
at nyeste viden anvendes.
• Gyllebeholderne bliver kontrolleret hvert 10. år af autoriseret kontrollant.
• Der føres medicinjournal over medicinforbruget
• Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for
det omgivende miljø begrænses mest muligt.
Vurdering
I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi-
og ressourceforbrug samt forbrug, have en procedurer for at sikre ren- og vedligeholdelse
af bygninger og inventar og at have en nødfremgangsmåde ved evt. uheld.
Jammerbugt Kommune finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet.
23

Foder
Ansøger har redegjort for:
Foderstrategi på ejendommen
Der anvendes fuldfoder fra Fodercentralen Limfjord. Foderplanen varierer hen over året
som følge af minkens produktionscyklus. Det fremgår af foderleverandørens produktionsplan,
at der planlægges et proteinindhold på max. 31% af omsættelig energi i uge 30-47.
Det er den periode, der er fokus på i Pelsdyrbekendtgørelsens vejledning. Der tages løbende
analyser af foderets næringsstofindhold og fodercentralen er tilknyttet den frivillige
foderkontrol gennem Dansk Pelsdyrfoder. Fodercentralen udarbejder sine foderplaner på
basis af forskning indenfor området og med konsulentbistand fra pelsdyrrådgivningen ved
Kopenhagen Fur.
Kvælstofudnyttelsen hos mink er generelt meget lav. Dette skyldes primært at den traditionelle
fodersammensætning (med høj grad af affaldsprodukter fra fiske- og slagteindustrien)
giver anledning til et højt proteinindhold. I forbindelse med ændringen af omregningsfaktorer
for mink-DE fra 30 til 34 tæver pr. DE (juli 2010) blev der indgået en politisk aftale
om at pelsdyrerhvervet skal foretage en indsats i forhold til at reducere proteinindholdet i
minkfoderet. Erhvervet har således forpligtet sig til at reducere proteinindholdet – og dermed
N-udskillelsen – med 15% inden 2015. Pelsdyrbranchen har vurderet, at denne indsats
desuden vil reducere ammoniaktabet med 16,5% og udskillelsen af fosfor med
10,5%. Det bemærkes at disse forventede reduktioner i N- og P-tabet ikke indgår i denne
miljøvurdering
På minkfarme i Danmark – og dermed også på minkfarmen på Grønborgvej 16 – anvendes
fasefodring, idet foderets indhold af næringsstoffer tilpasses dyrenes produktionscyklus
hen over året.
Der anvendes individuel fodring på farmen, der tager hensyn til dyrenes individuelle behov
og sikrer, at der ikke sker overforbrug af foder. Endvidere muliggør det udvælgelse af fodereffektive
dyr til fortsat avl.
Vurdering
Ifølge BREFdokumentet (2003) er det - med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse -
BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at
optimere foderet på baggrund af fordøjelige/ disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet
aminosyrer. Derudover nævnes det, at visse fodertilsætninger, herunder enzymer,
kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fosforudskillelse
BAT at anvende fasefodring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater
og/eller fytase. BREF-dokumentet forholder sig imidlertid ikke til minkproduktion og de
specielle forudsætninger der gælder for denne produktionstype, men til svine- og fjerkræproduktion.
Anbefalingerne i BREF-dokumentet kan derfor ikke overføres direkte til minkproduktion.
Jammerbugt Kommune finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet.
24

Staldindretning
Ansøger har redegjort for:
Staldindretning mink
Den aktuelle ansøgning hører under § 11 i miljøgodkendelsesordningen, hvor Skov- og
Naturstyrelsen i Notat fra 27. august 2007 henviser til, at der "kan centreres om de staldsystemer
og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-blade". Der findes ingen BATblade
for staldsystemer til mink, hvorfor udgangspunktet for beskrivelse af BAT i den aktuelle
ansøgning tager udgangspunkt i MKN-130-00208, hvor det slås fast at BAT for mink
er udmugning 2 gange om ugen (ligeledes en § 11 produktion). Desuden er der truffet en
principiel afgørelser der siger at BAT er 1,65kg ammoniak/årstæve fordampning i den eksisterende
farm, mens BAT på nye dele af farmen er 1,32 kg ammoniak/årstæve for 2rækkede
åben haller og 1,3 kg ammoniak/årstæve i andre haller
På ejendommen anvendes følgende staldsystem: Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold
31% af OE uge 30-47, gødningsrende på 36 cm, halm ad libitum, og tømning 2 gange om
ugen.
Herved er belastningen 1,17 kg ammoniak-N pr. årstæve i de lukkede haller og 1,32 kg i
de åbne, hvormed BAT kravet opfyldes. Desuden har ansøger frivilligt valgt at overdække
gylletanken.
Tømning af render kan foretages dels manuelt og dels automatisk. Manuel tømning er relativt
arbejdskrævende og kan vanskeligt praktiseres hyppigere end 2 gange ugentligt
(Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og
miljøeffektivitet. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 25.marts
2010). Det vurderes således, at daglig tømning af gødningsrender kræver automatisk udmugningsanlæg.
Den væsentligste omkostning ved etablering af automatisk udmugning er
selve enheden, dvs. den farmcat eller det wiretræk der skal køre i renden. Èn enhed
(f.eks. en farmcat) kan som udgangspunkt dække én rende. Afgørende for omkostningerne
ved etablering af automatisk udmugning er derfor hvor lange renderne er og dermed
hvor stor kapaciteten pr enhed er (udtrykt som meter render, antal bure eller antal tæver
pr. enhed).
I forbindelse med arbejdet med Fødevareministeriets tilskudsordning til projekter vedrørende
investeringer i nye grønne processer og teknologier på primære jordbrugsbedrifter
har Aarhus Universitet udarbejdet en oversigt over driftsøkonomi og miljøeffektivitet for en
række miljøteknologier (Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug
- driftsøkonomi og miljøeffektivitet. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet, 25.marts 2010) - se tabel. De økonomiske betragtninger i oversigten tager udgangspunkt
i Miljøstyrelsens udredningsarbejde vedrørende miljøteknologier i landbruget
(arbejdet med teknologibeskrivelser og standardemissioner).
Tabellen herunder viser skøn over omkostning og miljøeffektivitet ved anvendelse af automatisk
tømning af gødningsrender på minkfarme (75-250 DE). Beregningerne er baseret
på 30 tæver/DE.
25

Omkostningseffektivitet, kr
pr kg sparet N
Årlige omkostninger i alt
incl. sparet N. Kr/DE/år
Årlige omkostninger i alt.
kr/tæve/år
Farmcat
Wiretræk
113-114 123-124
1021-1029 1109-1116
Ca. 34 Ca. 37
Jævnfør tabellen overstiger omkostningen pr. kg reduceret N 100 kr. Alene af den grund
vurderes automatisk udmugning ikke som værende BAT på minkfarmen. De årlige omkostninger
pr. årstæve var i 2005 på 1.035 kr/årstæve. Der er ikke nyere officielle tal på
området, men det vurderes at tallet fra 2005 kan anvendes. Hvis de samlede BATomkostninger
maksimalt bør udgøre 1-2% af produktionsomkostningerne, kan der maksimalt
anvendes 10-21 kr/årstæve til BAT. Jævnfør tabel 2 er de årlige omkostninger ved
automatisk udmugning 34-37 kr/tæver. På den baggrund er det ikke aktuelt at stille vilkår
om automatisk, daglig udmugning på minkfarmen med udgangspunkt i kravet om BAT.
Vurdering
Sammenholdes ansøgers valg og fravalg af staldteknik, med BREF-dokumentet, vejledninger
fra miljøstyrelsen og udmeldingerne fra Natur- og Miljøklagenævnet vurderes det, at
det ansøgte projekt lever op til BAT. Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger
til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig
teknik er truffet.
Forbrug af vand og energi
Ansøger har redegjort for:
Vandforbrug
Drikkevandsinstallationerne kalibreres jævnligt efter behov med henblik på at undgå spild.
Vandforbrug registreres og lækager identificeres og repareres. Vandforsyningen i farmen
er med forelco termorør, hvilket minimerer behovet for opvarmning af vandet i vinterhalvåret.
Energiforbrug
Der er naturlig ventilation i hele farmen. Der er installeret energibesparende belysning (udvendig/indvendig)
For at kunne følge strømforbruget på farmen er der opsat en bi-måler.
Vurdering
Med henblik på at reducere energiforbruget er det i henhold til BREF BAT at anvende naturlig
ventilation. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Med henblik på reduktion
af vandforbruget er det ifølge BREF BAT, at rengøre stald og inventar med højtryksrenser
efter hver produktionscyklus, at foretage regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæg
for at undgå spild, at registrere vandforbrug samt at finde og reparere evt.
lækager. Vedrørende anvendelse af drikkevandssystemer (vandnipler i trug eller kop),
vandtrug og bidenipler noteres det i BREF, at der er såvel fordele som ulemper ved alle
systemer, samt at der ikke var tilstrækkelig data til at nå en BAT-konklusion.
Jammerbugt Kommune finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet.
26

Opbevaring/behandling
Ansøger har redegjort for:
Opbevaring af gødning.
Gyllen opbevares i ejendommens gylletank på 710 m 3 , som har teltoverdækning. Tanken
overholder Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til pumpen etc. Der udføres 10 årsbeholderkontrol
af godkendt firma.
Redegørelse for anvendelse af BAT
Jf. BREF er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske,
termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbeskyttede.
Beholderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse
– normalt 1 gang årligt. Der omrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af beholderen.
Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt
flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende.
Vurdering
Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet.
Alternativer og 0-alternativet
Alternativet til det ansøgte projekt vil være opkøb af en eksisterende farm og evt. deltidsarbejde,
hvis der ikke udvides.
0-alternativet. I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen.
Med stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres
stadigt mere for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt at produktionen
løbende skal udvides. Derudover er der bedre muligheder for at tiltrække og fastholde
udefra kommende arbejdskraft med en større produktion i nye og arbejdsvenlige produktionsanlæg.
Jammerbugt Kommunes samlede vurdering
Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at husdyrbruget
i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er
uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.
27

Bilag 1: Lokalisering
28

Bilag 2: Oversigtskort over placering af ejendommens bygninger.
29

Bilag 3: Ejendom og natur.
30