"Vejen til Gældssanering" (2001) - Jørgen Juel Hansen

Vejen til gældssanering
- undgå faldgruber
1

Jørgen Juel Hansen
Vejen til gældssanering
- undgå faldgruber
JJH Forlag
2001
3

Vejen til gældssanering – undgå faldgruber
1. udgave 1. oplag 2001
Copyright 2001 by JJH Forlag
Omslag: Anette Heshe Nielsen
Repro og tryk: Olesen Offset, Viborg
ISBN 87-988196-0-7
Alle rettigheder forbeholdes.
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller
mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf
er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt
ifølge dansk lov om ophavsret.
JJH Forlag
Hørsholm Kongevej 5 2970 Hørsholm
Telefon 45 76 99 50 Fax 45 76 99 51
e-mail-adresse jjhforlag@os.dk
4

Indholdsfortegnelse
Forord................................................................................................................................7
Indledning..........................................................................................................................9
Normalforløb i en gældssaneringssag...............................................................................13
Top 13 listen ....................................................................................................................16
1. Alder (ansøgerens)..................................................................................................17
2. Anparter..................................................................................................................22
3. Arv .........................................................................................................................26
4. Beskæftigelsesforhold.............................................................................................28
5. Bil...........................................................................................................................38
6. Boligforhold .........................................................................................................43
7. Bopæl ...................................................................................................................52
8. Gældens afdrag, alder, art, pådragelse, størrelse .....................................................55
9. Kaution og gæld sammen med andre .....................................................................61
10. Lønindeholdelse......................................................................................................65
11. Pantsikret gæld (husgæld, udlæg) ...........................................................................68
12. Pensionsopsparing (livsforsikringer m.v.) ..............................................................71
13. Registrering (RIK, Statstidende) ............................................................................76
14. Retshjælp ..............................................................................................................82
15. Rådighedsbeløb .....................................................................................................84
16. Skatter m.v. ............................................................................................................87
17. Skemaudfyldelse (ansøgningsskema m/eksempel) ..................................................97
18. Strafbare forhold, svig...........................................................................................112
19. Ægtefælle, samlevende .......................................................................................117
20. Økonomisk uansvarlighed ...................................................................................123
Bilag
1. Ansøgningsskema om gældssanering med bilag ...................................................125
2. Uddrag af konkursloven (Gældssanering) .............................................................140
3. Adresser på retskredse ..........................................................................................152
4. Forkortelser og svære ord .....................................................................................154
5. Litteratur ..............................................................................................................156
6. Nyttige adresser ...................................................................................................157
7. Lignelsen om den gældsbundne tjener ..................................................................158
8. Hvad siger retten? ................................................................................................159
9. Gældssanering 1984 – 2000 .................................................................................214
10. Procent gældssanering i retskredse 1995 – 2000....................................................215
5
Side

Forord
Denne bog er tilegnet mennesker med bundløs gæld, der ønsker sig ”en ny start på tilværelsen”.
Du kan være ramt af:
Tvangsauktion
Skilsmisse
Stort tab på debitorer
Dårlig økonomisk vejledning
m.v.
Det er mit håb, at du med denne bog i hånden vil få det lettere og undgå alle de faldgruber, der er på
området, når du søger gældssanering.
Min indfaldsvinkel til denne bog er, at jeg som revisor i 22 år har medvirket til stiltiende kreditorordninger
samt gældssaneringssager.
Jeg har gennemlæst alt væsentlig stof på området, deltaget i kurser om gældssanering og sidst, men
ikke mindst selv fået gældssanering.
Min elskede samlever Hanne kan jeg ikke takke nok for hendes hjælp med denne bog. Hanne har
mange nætter måtte undvære mit selskab og været henvist til vor kat Zeus’. Når vi fik lidt for meget
”gæld” på hjernen, sagde vi følgende remse: ”Snip snap snude, nu er gælden ude” – og så grinede vi
og tog fat på ny.
En stor tak skal også rettes til dommer Lilian Hindborg, advokat Peter Bøgelund og især retsassessor
Hans Engberg, som har givet mig megen konstruktiv og positiv kritik i gennemgangen af bogen.
Også tak til grafiker Anette Heshe Nielsen for idé og illustration af bogens forside.
Hvis du har spørgsmål til din sag eller bogen, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Hørsholm, d. 20. april 2001
JJH Forlag
Hørsholm Kongevej 5, 2970 Hørsholm,
Telefon 45 76 99 50, Fax 45 76 99 51
E-mail-adresse: jjhforlag@os.dk
7

Indledning
En gældssanering kan ændre dit liv, så du føler dig som et nyt og frit menneske med håb om en ny
start på livet. Må denne bog hjælpe dig med dette.
Det kan tænkes, at en person, hvis økonomi bliver saneret, kommer til at tjene godt og efterfølgende
får en lille formue.
Men det må også være hensigten med en gældssanering at få en person væk fra det sociale system
og fogedretterne og over til at kunne svare enhver sit til gavn for vort samfund.
Denne bog henvender sig til ”almindelige mennesker”. Den kendsgerning, at den gældsplagede person
ikke kan få retshjælp før indledning af en gældssanering, gør denne bog ekstra nødvendig. Der
findes meget få § tegn og henvisninger m.v. De behandlede emner er opstillet alfabetisk. Studiegæld
er ikke behandlet særskilt. Bogen beskriver især den gældsplagede persons problemer, før
skifteretten evt. indleder gældssanering og udpeger en medhjælper (normalt en advokat), som herefter
vejleder om sagens videre forløb. Sidst i bogen findes en oversigt over mine kilder, og som det
ses, har jeg gennemlæst det meste, der findes om emnet. For at underbygge mine påstande i bogen
vil jeg citere andre personer, som har stor erfaring på området:
Højesteretssagfører Peter Bøgelund, mangeårig skifteretsmedhjælper ved Sø- og Handelsrettens
Skifteretsafdeling i København har udtalt:
"Det må konstateres, at det ikke er muligt entydigt at drage en klar linie af den righoldige praksis,
der findes på området. Efterhånden som årene er gået, har problemerne tårnet sig op, i stedet for at
udviklingen, som man måske skulle have troet, var gået i retning af, at der nu efter 11 år kunne opstilles
enkle og klare regler for opnåelse af gældssanering.”
"Det siger sig selv, at med de mange forskellige sagsbehandlere, der er landet over, og med den
vaklende praksis Landsretterne har, og den manglende indbringelse af sager for Højesteret, er der
stor forskel på, hvorledes sagerne bliver bedømt landet over.”
"I virkeligheden egner Gældssaneringsinstituttet sig slet ikke til den form for domstolspraksis, som
loven lægger op til. Området burde i højere grad være reguleret ved bekendtgørelser, så skifteretterne
vidste, hvad de havde at holde sig til."
Advokat Peter Bøgelund kan få min underskrift til ovennævnte.
Lad mig anføre et positivt citat fra kontorchef, lic. jur. H.H.H. Andrup, Ribe:
"Det er positivt forkert at afskære en falleret håndværker fra gældssanering med den begrundelse,
at han fortsat udøver virksomhed i det samme fag, som svend eller selvstændig i et andet selskab.
Under hidtil retstilstand har sådanne erhvervsdrivende måtte klare sig med fup og fiduser: arbejde
for ægtefællen, for selskaber med hustruen og en "puddelhund" i bestyrelsen og lignede. Med
gældssaneringsbestemmelserne - i eller uden for konkurs - kan man nu få disse luskede tiltag ud af
historien. Det ville i sig selv være en væsentlig "sanering" af erhvervslivet."
Disse positive betragtninger blev sagt i 1986; men som bogen fortæller, er år 2000 desværre ikke
som Andrup beskrev.
Mine bemærkninger er følgende:
Som beskrevet i materialet fra Danmarks Statistisk er det ikke ligegyldigt, hvor man bor i Danmark
for at få gældssanering. Vil du søge gældssanering, er det måske en god ide at flytte til Fåborg for
en tid, da 8 ud af 10 får gældssanering her, men flyt ikke til Åbenrå, for her får kun 1 ud af 10
gældssanering.
Det kan man ikke være bekendt.
9

Siden september 2000, da jeg fremlagde min analyse af talmaterialet fra Danmarks Statistik og
Domstolsstyrelsen, har mit materiale været præsenteret i pressen, herunder Ekstra Bladet, Fyns
Stiftstidende, Penge & Privatøkonomi. Sidst har DR Pengemagasinet 21/2 – 2001 sendt en udsendelse
om gældssanering baseret på mit idegrundlag. Desværre var udsendelsen ikke særlig oplysende,
og flere fejl forekom. Derfor vil jeg gerne fremsætte følgende kommentarer:
Da landsdommer Lars Lindencrone Petersen besøgte Pengemagasinet onsdag
den 21. februar 2001, hvor gældssanering var på programmet
Dommer Lars Lindencrone Petersen, som var leder af Sø- og Handelsretten fra 1994-98 og nu er
landsdommer i Østre Landsret, fik lov til sidst i programmet ubestridt at lægge parforholdet for had.
Man må sige, det var noget af et kunststykke.
Dommer Lars Lindencrone Petersen mente, at hvis en Joakim von And flytter sammen med en
gældsplaget person, skal Joakim von And totalforsørge personen, så den gældsplagedes indtægter
100% kan gå til hans sultende kreditorer. Normalt i 5 år.
Det er ikke første gang, dommer Lars Lindencrone Petersens stenalderagtige betragtninger kommer
i fokus.
Det er i modstrid med de forslag, der fremsættes i redegørelsen af 31. maj 1999 fra Dommerfuldmægtigforeningen
og Advokatrådet.
Spørgsmålet er, hvor justitsminister Frank Jensen står i denne sag.
Dommer Lars Lindencrone Petersen har den 23/6-1999 i Erhvervsbladet bl.a. udtalt:
”Konkurslovens regler om gældssanering fra 1984 er klare på det punkt. Synspunktet er, at hvis en
overgældsat person ønsker at blive fri for sin gæld, kan han ikke på dette punkt påberåbe sig beskyttelsesregler,
der i øvrigt gælder. Praksis er, at hvis en overgældsat person ønsker den begunstigelse
fra samfundets side, som en gældssanering er, må man finde sig i at blive ringere stillet.”
Må jeg venligst spørge dommer Lars Lindencrone Petersen:
Skal ægtefæller eller samlevere, som ikke har pådraget sig gældsforpligtigelsen og ikke kendt noget
til den, også lide under dette?
Han svarede selv, da han blev interviewet i Pengemagasinet: ” Ja det skal de”.
Men som omtalt er dommer Lars Lindencrone Petersen i modstrid med de forslag, der fremsættes i
redegørelsen af 31. maj 1999 fra Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatrådet:
”Kun den gældsplagede persons egen indtægt og formue skal regnes med til betaling af gælden.
Børnecheck, voksne børns indtægt samt ægtefællens eller samleverens indkomst skal ikke gå til at
betale gælden.”
Men hvad mener justitsminister Frank Jensen? Han har til Berlingske Tidende den 14/6-1999 i en
artikel ”Hjælp er på vej til skyldnere” udtalt:
”Justitsministeriet har ikke været inddraget i arbejdet med at kikke på reglerne. Derfor vil jeg nu
gennemgå rapporten, og så afgøre, om den giver anledning til at ændre på loven”
10

Vi har efterfølgende kun hørt om sagen, at Justitsministeriet i september 2000 har etableret et konkursråd
(FM nr. 8 2000 side 111). Med udgangspunkt i omtalte rapport vil man fokusere på at forenkle
og effektivisere behandlingen af gældssaneringssager, herunder disse reglers samspil med
anden lovgivning, bl.a. skatte- og sociallovgivningen.
Men hvornår sker der noget, som kan hjælpe gældsplagede familier?
Må jeg venligst spørge justitsminister Frank Jensen, om han deler dommer Lars Lindencrone Petersens
synspunkter eller Dommerfuldmægtigforeningens og Advokatrådets forslag.
Dommer Lars Lindencrone Petersen nåede også i udsendelsen at fortælle os, at det har vist sig fra
praksis, at en undergrænse for gældseftergivelse for pensionister og førtidspensionister er ca.
100.000 kr. Det er nu ikke helt rigtigt
Når vi taler om førtidspensionist, enke-, folke- eller invalidepensionist, viser kendelse nr. Ø
900/1993 at:
En førtidspensionist med en gæld på 58.000 fik bortsaneret gælden. Indtægt 4.793 kr. udgift 1.925
kr. rådighedsbeløb 2.868 kr.
Denne kendelse og flere positive kendelser er refereret i Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i
praksis” (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) s. 29 -30.
Dommer Lilian Hindborg er efter min opfattelse en af de største kapaciteter på området og er en af
de mest citerede i gældssaneringssager. Hun skriver nederst på side 29 i sin bog følgende:
”En gæld på under 50.000 kr. er efter praksis ikke tilstrækkelig for at anse den økonomiske betingelse
for opfyldt, idet landsretterne i disse tilfælde som begrundelse for afgørelsen alene
henviser til gældens størrelse. Efter min opfattelse kan man godt overveje at gå under de 50.000 kr.,
når det drejer sig om folk, der alene har deres folkepension eller andre med tilsvarende helt beskedne
indtægter, der ikke er udsigt til at kunne forøges.”
Så det er ikke korrekt, at grænsen er 100.000 kr.
”Vi mangler Højesteret på banen og politikerne i arbejdstøjet?”
Vi må heller ikke glemme landsdommer Lars Lindencrone Petersens baggrund, nemlig som leder
af Sø- og Handelsretten fra 1994-98.
Nedenstående opstilling viser, at Sø- og Handelsretten fra 1995-99 var strengere end andre storbyer.:
Procent gældssaneringer i større retskredse 1995 - 1999(+ Fåborg og Åbenrå, bedst/dårligst)
Placering Placering Placering
By Begæringer Kendelser Gældssanering % 1995-99 1995-98 1995-97
København 5610 1190 21,21 3 5 4
Århus 1899 910 47,92 51 58 64
Ålborg 1429 575 40,24 39 31 31
Odense 1431 604 42,21 43 38 43
Roskilde 1250 432 34,56 25 25 25
Herning 594 235 39,56 37 44 46
Esbjerg 597 215 36,01 27 32 41
Fåborg 200 158 79,00 74 73 73
Åbenrå 180 24 13,33 1 1 1
I ALT 13190 4343 32,93
11

Så vidt jeg kan se, finder der en magtkamp sted mellem konservative og liberale synspunkter på
ovennævnte område.
Dommerfuldmægtigforeningens og Advokatrådets forslag på den liberale fløj og landsdommer
Lars Lindencrone Petersen på den stokkonservative.
Pudsigt nok var det mig, der startede hele bopælsproblematikken. Jeg glemmer ikke retsassessor
Hans Engbergs og advokat Peter Bøgelunds bemærkninger, da de i september sidste år så statistikken:
”Det var satans!”
Jeg har netop modtaget tallene fra år 2000, og blot for at bevise, at det må være et helvede at søge
gældssanering i Storkøbenhavn i stedet for i resten er landet, ses det, at ca. 20 % får gældssanering
i Storkøbenhavn, mens resten af landet siger ca. 40%.
Det er hamrende uretfærdigt!
Gældssaneringsstatisk
inddelt på retskredse
Retskreds Beg. GS Kendelser
år 2000 år 2000 % GS 1999 1999 % GS 1.998 1998 % GS 1.997 1997 % GS
af beg. Beg. GS Kendelser
12
af beg. Beg. GS Kendelser
af beg. Beg. GS Kendelser
Sø- og Handelsretten 977 181 18,5 981 230 23,5 1.050 259 24,7 1.233 186 15,1
Resten af landet 4553 1469 32,3 4137 1583 38,3 4816 1929 40,1 5179 2056 39,7
Gældssaneringsstatisk
inddelt på retskredse
Retskreds Beg. GS Kendelser
1999/95 1999/95 % GS 2000/95 2000/95 % GS
af beg. Beg. GS Kendelser
af beg.
Sø- og Handelsretten 5.610 1190 21,2 6.587 1371 20,8
Resten af landet 26251 10784 41,1 30.804 12253 39,8
af beg.

Et normalforløb i en gældssaneringssag
trin 1-7: normalt
trin 8-10: unormalt
Trin 1: Din ansøgning om gældssanering.
Du ringer eller henvender dig til skifteretten for at få et ansøgningsskema. Du finder adresse og
telefonnummer på skifteretten – dvs. den retskreds, hvori du bor (se bilag 3).
Du udfylder ansøgningsskemaet. Du finder eksempler på udfyldelsen i Kapitel 17 og et tomt ansøgningsskema
i bilag 1. Hvis du er i tvivl, sæt et ? eller spørg skifteretten.
Dit ansøgningsskema sendes eller afleveres til skifteretten sammen med kopi af din og evt. ægtefælle/reg.
partner/samlevers:
forskudsopgørelse for de sidste 2 år
årsopgørelser fra skattevæsenet for de sidste 3 år
dokumentation for indtægten for de sidste 3 måneder
Hvis du mangler dine forskudsopgørelser eller årsopgørelser, kan du ringe til din kommune, og du
vil straks få tilsendt disse.
Du skal besvare alle spørgsmålene i ansøgningsskemaet så ærligt du kan. Det er meget vigtigt, idet
du i værste fald nægtes gældssanering. Senere, når du har fået gældssanering, og det viser sig, at du
har fortiet vigtige oplysninger, kan din sag genoptages - måske kan din gældssanering blive slettet.
Husk alle oplysninger, idet skifteretten ellers kan afvise din ansøgning.
Hvis du får gældssanering, vil den dag, hvor skifteretten modtager din ansøgning, blive kaldt fristdag.
Det betyder, at der ikke kan gøres udlæg eller arrest i dine aktiver, dog kun den gæld, som er
omfattet af gældssanering. Pantfordringer i det omfang pantet strækker til, er ikke omfattet.
Fristdagen gælder også for omstødelse, d.v.s. mærkelige dispositioner foretaget f.eks. 3 måneder før
fristdagen. Dog skal fordringen være omfattet af gældssaneringskendelsen. Lønindeholdelse kan
foretages indtil gældssaneringskendelsen.
Trin 2: Dit 1. møde i skifteretten.
Efter ca. 2-3 uger indkalder skifteretten dig til møde, hvor du skal møde personligt. Måske bliver du
bedt om at medbringe yderligere dokumentation til mødet.
Der er kun dig, evt. din advokat eller rådgiver og en dommerfuldmægtig (retsassessor) til stede.
Udebliver du uden ”lovlig grund”, kan dette medføre, at skifteretten nægter dig at indlede gældssanering.
Under mødet vil skifteretten anmode dig om at give yderligere oplysninger om dig og din husstands
økonomiske forhold.
Mødet kan tage fra ca. 1-3 timer, måske mere, afhængigt af, hvor kompliceret sagen er. Hvis skifteretten
godtager din ansøgning, forklarer dommerfuldmægtigen dig det videre forløb.
Det bliver også gjort klart for dig, at der kun er indledt gældssanering for dig. Du kan ikke allerede
være sikker på gældssanering, da det under sagen kan vise sig, at du alligevel ikke opfylder betingelserne
for gældssanering.
Skifteretten udpeger én af skifterettens medhjælpere (en advokat) til at ordne det praktiske arbejde
med kontakt til kreditorer. Du skal sammen med medhjælperen udarbejde et budget og en oversigt
over det du ejer, og det du skylder.
13

Straks efter gældssaneringssagens indledning indrykker skifteretten via dens medhjælper en bekendtgørelse
i Statstidende med opfordring til enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren,
til at anmelde deres krav inden 4 uger efter bekendtgørelsen.
Skifteretten kan bestemme, at bekendtgørelsen desuden skal indrykkes i et almindeligt læst blad,
når særlige forhold taler derfor (næsten aldrig).
Du vil også blive registreret hos RKI Kredit Information A/S, at der er indledt gældssanering for
dig. Registreringen kan stå i 5 år. Se kapitel 13. Registrering. (Se også, hvordan du bliver slettet
efter din gældssanering).
Trin 3: Dit 1. møde med skifterettens medhjælper.
Du vil få brev fra skifterettens medhjælper om at aftale et møde.
Du skal sammen med medhjælperen gennemgå og evt. rette det du ejer, og det du skylder væk. Det
er vigtigt for dig at være ærlig overfor medhjælperen. Et godt råd til dig er, at det er medhjælperen,
som juridisk ved, om din gæld er forældet eller skal bestrides. Hvis du er i tvivl, så lad være at bestride
en gældspost. Det koster tid og kræfter.
Du skal også sammen med medhjælperen komme med et forslag til, hvor meget du kan betale pr.
måned, og derfor må et ”holdbart” budget udarbejdes. Sammen med medhjælperen udarbejdes et
budget, som omfatter de nødvendige faste omkostninger samt et beskedent, realistisk rådighedsbeløb
til husholdning, tøj m.v. Se kapitel 15. Rådighedsbeløb.
Ifølge loven skal socialforvaltningen spørges, om de har oplysninger, som kan have betydning for
din sag.
Når medhjælperen har modtaget alle relevante oplysninger, udarbejder han en status og en redegørelse,
samt hjælper dig med dit forslag til gældssanering, som sendes til skifteretten.
Trin 4: Dit forslag til din gældssanering.
Når skifteretten har modtaget dit forslag, vurderer skifteretten på ny, om du kan få gældssanering. I
givet fald indkaldes du og dine kreditorer til et møde i skifteretten.
Inden skifteretten tager stilling til begæringen, skal den have indhentet er erklæring fra det sociale
udvalg i din hjemstedskommune vedrørende hele din sociale situation.
Med et varsel på mindst 2 uger indkaldes du og samtlige kendte kreditorer og indehavere af særlig
sikrede krav til møde til behandling af dit forslag. Når forholdene taler derfor, indkaldes desuden
en repræsentant fra det sociale udvalg til mødet. Indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på
anden betryggende måde og vedlægges dit forslag samt medhjælperens status og redegørelse.
Også kreditorer ifølge betingede fordringer, f. eks. kautionister skal indkaldes.
Indkaldelsen bekendtgøres med samme varsel i Statstidende med oplysning om, hvor de nævnte
bilag ligger til eftersyn .
Indkaldelsen skal indeholde oplysning om følgerne af udeblivelse fra mødet.
Udeblivelse medfører alene, at den pågældende kreditor - herunder også en kautionist - ikke får
indflydelse på skifterettens afgørelse.
Trin 5: Dit 2. møde med skifteretten og dit 1. møde med dine kreditorer.
Du skal komme til mødet med dine kreditorer, og du får brev fra din medhjælper. Udebliver du fra
mødet uden lovligt forfald, anses begæringen om gældssanering for bortfaldet.
Du skal svare på det, du bliver spurgt om. Kreditorerne kan fremsætte deres mening, men det er
ikke kreditorerne, der bestemmer, om du kan få gældssanering. Det bestemmer skifteretten.
På mødet gennemgår skifteretten dit forslag og de tilvejebragte oplysninger. Skifteretten opfordrer
de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at fremkomme med andre
oplysninger af betydning for sagen.
Du bør have lejlighed til at ændre dit forslag, såfremt der ikke er rimelig udsigt til, at det kan tages
til følge.
Skifteretten kan ikke ændre forslaget eller tage det delvis til følge uden din accept.
14

Trin 6: Din gældssanering.
14 dage efter at skifteretten har truffet afgørelse i din sag, er den som udgangspunkt slut. Dog får de
kreditorer, der ikke er mødt til ovennævnte møde, fristen forlænget til afgørelsen offentliggøres i
Statstidende.
Det er dog en betingelse, at ingen af kreditorerne har klaget over skifterettens afgørelse til landsretten.
Statskassen betaler normalt alle advokatomkostninger. I særlige tilfælde kan du dog komme til at
betale, f. eks. hvis du har givet skifteretten urigtige oplysninger.
Såvel kendte som ukendte kreditorer kan påkære skifterettens afgørelse senere.
Gældssaneringssagen anses for afsluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse vedrørende
gældssanering eller sagens afvisning er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens kendelse
er afsagt, eller når din begæring er tilbagekaldt eller bortfaldet, eller når konkurs er indtrådt.
Vær opmærksom på, at uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer.
Tages skyldnerens forslag helt eller delvist til følge, bekendtgør skifteretten straks sagens udfald i
Statstidende.
Genpart af bekendtgørelsen bør samtidig sendes til samtlige kendte fordringshavere.
Trin 7: Efter din gældssanering.
Du er et frit menneske. Du må nu godt vinde i Lotto og få din gevinst udbetalt til dig selv.
Din sag kan genoptages, hvis du har skjult væsentlige oplysninger eller talt usandt (skal være væsentligt).
Men der skal meget til, viser kendelserne.
Hvis dine forhold forværres meget, kan du få genoptaget din sag. Hvis det er tilfældet, skal du henvende
dig til skifteretten.
At holde op med at betale er det værste, du kan gøre. Fogeden står igen og banker på din dør.
Trin 8: Din ansøgning om gældssanering afvises.
Det kan ske, at din ansøgning om gældssanering afvises enten uden et møde i skifteretten, under
mødet eller efter mødet.
Inden afvisning besluttes, bør du have lejlighed til at modificere dit forslag. Det skal bemærkes, at
skifteretten ikke er afskåret fra at afsige en gældssaneringskendelse, som tager dit forslag delvist til
følge, forudsat du kan tiltræde kendelsen.
Denne kendelse kan du appellere (kære), men du har kun 14 dage. Det koster 400 kr., og i skifteretten
kan du finde en liste over advokater, der yder retshjælp. Du har store chancer for fri proces, men
spørg din advokat. Se også kapitel 14. Retshjælp.
Endnu engang spørg skifteretten, hvorfor den nægter dig gældssanering, og hvad du kan gøre for at
fremme din sag. Få rettet årsagen og søg igen.
Trin 9: Dit forslag til gældssanering afvises.
Du kan appellere skifterettens kendelse, hvis den afviser dit forslag. Din medhjælper vil normalt
give dig en verbal generel kærevejledning. Men normalt ikke mere, da han ikke kun er ”din mand”.
Så søg derfor advokathjælp. Men husk, du har kun 14 dage.
Trin 10: Dit forslag til gældssanering afvises af landsretten.
Du kan få procesbevillingsnævnets tilladelse til at appellere landsrettens kendelse til Højesteret,
hvis din sag vedrører spørgsmål af principiel karakter. Men her har du også kun 14 dage, undtagelsesvis
inden 6 måneder efter landsrettens afgørelse.
15

1. Vær ærlig overfor skifteretten
Top 13 listen
2. Hvis du får nej til gældssanering i skifteretten, spørg om årsagen. Få årsagen
væk og søg igen
3. Vent med at flytte sammen med nogen til efter gældssanering - men du må
ikke have planlagt det
4. Hvis I er gift eller samlevende, kan en skilsmisse desværre være en mulighed
for at få gældssanering
5. Pas på restskat og B-skat, der ikke indgår i gældssaneringen
6. Hav eller få et afklaret og afsluttet forhold på dit gældssammenbrud
7. Få en stabil indtjening og bolig
8. Prøv så godt du kan at udarbejde dit eget budget, så du står bedre rustet i skifteretten
9. Dine anparter skal sælges og skattebyrden konstateres. Hvis usælgelige, se
Kapitel 2. Anparter
10. Er du syg, få en lægeerklæring før dit møde med skifteretten
11. Hvis skifteretten mener, at din bolig er for dyr, henvises du til kendelse
No. 73 Ø 1722/96
12. Hvis du har bil, forbered dig på oplysninger om offentlige transportmuligheder
og transporttid til arbejdspladsen
13. Hvis din retskreds er umulig, flyt til en anden retskreds
16

1. Alder (ansøgerens)
Generelt
Din alder bør ikke have indflydelse på din mulighed for at få gældssanering; men hvis du både er
yngre og måske endda har din fulde erhvervsevne, da vil det være sværere at bevise og godtgøre at:
du ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til, at kunne opfylde dine gældsforpligtelser.
Nærmer du dig, eller har du nået pensionsalderen, kan du næppe forvente et væsentligt bedre indtægtsforhold.
Derfor kan dit aktuelle budget normalt lægges til grund for vurderingen af, om din gældsforpligtelse
er håbløs.
Som ung må du kunne dokumentere på trods af ubegrænsede erhvervsmuligheder, at du ikke har
mulighed for at opfylde dine gældsforpligtelser.
Nedenstående kendelser viser dog, at 26 år og 39 år ikke er til hinder for at opnå en gældssanering.
Din alder kombineret med sygdom har også indflydelse på gældssanering samt gældens størrelse.
Derfor vedlæg altid dine lægeerklæringer, det kan gøre forskellen mellem gældssanering eller ej.
Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering nr. 957 samt loven
Alle
Det påhviler skyldneren at godtgøre, at den økonomiske betingelse er opfyldt. Kravet om godtgørelse
pålægger skyldneren en aktiv oplysningspligt og indebærer, at der må stilles forholdsvis strenge
bevismæssige krav.
Spørgsmålet om, hvorvidt en skyldner bør kunne opnå gældssanering, angår derimod skyldnerens
fremtidige mulighed for personligt at betale sin gæld fuldt ud og forudsætter således en vurdering af
skyldnerens fremtidige økonomiske formåen set i lyset af hans alder, beskæftigelse, uddannelse,
familiemæssige og øvrige forhold.
Er skyldneren endnu erhvervsaktiv, må der på grund af misbrugsrisikoen som regel stilles strengere
krav. I almindelighed må det kræves, at gældssanering vil fremme skyldnerens reelle muligheder
for og genskabe hans motivation til at forbedre sin økonomiske situation. Må det antages, at gældssanering
ikke vil have denne effekt i det konkrete tilfælde, vil en erhvervsaktiv skyldner som regel
ikke have nogen anerkendelsesværdig interesse i gældssanering.
Også i tilfælde, hvor den håbløse insolvenstilstand i hovedsagen skyldes, at skyldneren vedblivende
hæfter for gæld i henhold til pantehæftelser, der er blevet slettet som helt eller delvis udækkede på
tvangsauktion over skyldnerens faste ejendom, kan den nugældende retstilstand undertiden føre til
resultater, som virker urimelige, således i særlig grad, når tvangsauktionen er forårsaget af økonomiske
forhold, som skyldneren er uden indflydelse på.
Også selvom skyldneren (og hans familie) ikke har været udsat for de belastninger, som uundgåeligt
er forbundet med konkurs eller tvangsauktion, finder udvalget, at en rigoristisk fastholden af håbløst
forgældede skyldneres hæftelse efter omstændighederne kan føre til urimelige resultater. Af de
faktorer, som spiller en væsentlig rolle herved, fremhæves navnlig, at en håbløs insolvenstilstand på
grund af dens varighed kan udgøre en lige så stor belastning for skyldneren og hans familie som en
konkurs eller tvangsauktion.
17

Erhvervsaktiv
Når skyldneren har lønnet beskæftigelse eller definitivt har forladt arbejdsmarkedet, vil der som
regel næppe være nævneværdig bevismæssig tvivl.
I tilfælde, hvor en skyldner, som tidligere har haft lønnet beskæftigelse, p.t. er arbejdsløs og i givet
fald må forventes på ny at blive ansat som lønmodtager, må det i almindelighed lægges til grund, at
han i bedste fald kan opnå beskæftigelse, der i lønmæssig henseende svarer til den tidligere beskæftigelse.
I de tilfælde, hvor en yngre tidligere erhvervsdrivende (endnu) ikke har fået anden beskæftigelse,
hans nye beskæftigelse må anses for midlertidig, eller han har startet en ny virksomhed, vil skyldneren
formentlig kun være i stand til at godtgøre, at den første betingelse i (§ 1) er opfyldt, når gælden
er helt eksorbitant stor.
Under den nuværende retstilstand kan der foreligge tilfælde, hvor det forekommer klart urimeligt, at
en skyldner vedblivende skal hæfte for gæld, som det er åbenbart, han aldrig vil blive i stand til at
betale. Dette kan efter omstændighederne være tilfældet, når den håbløse insolvens skyldes, at en
tidligere erhvervsdrivende skyldner efter en konkurs fortsat hæfter for betydelig forretningsmæssig
gæld, som er helt ude af proportion med hans indtjeningsmuligheder. Navnlig når skyldnerens
konkurs i det væsentlige skyldes dårlige konjunkturer, kan gældsforpligtelsernes fortsatte beståen
virke urimelig. Dette må også ses i lyset af, at skyldneren ikke uden videre ville have hæftet for
forretningsmæssig gæld, hvis han (i tide) havde valgt at drive sin virksomhed i selskabsform. Selskabets
konkurs og den hermed forbundne opløsning af selskabet ville indebære, at fordringshavere,
som ikke opnåede dækning under konkursen, herefter ikke ville have nogen skyldner at rette deres
krav mod.
Ej erhvervsaktiv
Når skyldneren ikke (længere) er eller kan forventes at blive erhvervsaktiv, kan der dog i almindelighed
ikke stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger.
Er skyldneren enke-, folke- eller førtidspensionist vil betænkelighederne ved gældssanering
som regel være forsvindende, og skyldnerens interesse i at slippe for retsforfølgning vil i
almindelighed udgøre en anerkendelsesværdig interesse i gældssanering, navnlig når skyldneren har
pådraget sig gælden, mens han endnu var erhvervsaktiv.
Gældsnedsættelse/afdragstid
Det afgørende må være, at skyldnerens usikrede gæld nedsættes til en størrelsesorden, der svarer til
størrelsen af den "løse" gæld, som i almindelighed påhviler personer, der i alders-, familie-, uddannelses-
og beskæftigelsesmæssig henseende er stillet som skyldneren.
Mere direkte vil regnestykket se sådan ud:
Indtægt – anerkendte faste udgifter – rådighedsbeløb
= betalingsevnen x 60 måneder (normalt)
Procenten, som skyldneren skal betale, regnes ud fra denne formel.
Betænkningsudvalget anser det ikke for muligt at opstille nogen skarp regel herom, men finder dog,
at der i almindelighed bør tages udgangspunkt i, at skyldnerens gæld skal nedsættes så meget, at han
vil være i stand til at betale den resterende del af den usikrede gæld i løbet af 5 år.
Det må imidlertid understreges, at det som nævnt er afgørende, at der sker en normalisering af
skyldnerens gæld, og at det derfor afhænger af skyldnerens alders-, familie-, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige
forhold, om der bør gås ud fra en længere eller kortere periode end de 5 år,
som følger af det opstillede, almindelige udgangspunkt.
Prognosen må angå spørgsmålet om, hvorvidt skyldneren under hensyn til gældens størrelse og
hans alders-, beskæftigelses, uddannelses- og familiemæssige samt øvrige forhold har nogen som
helst udsigt til at blive i stand til at betale sin gæld.
18

Hvad siger retten?
Nedenstående oversigt på kendelser med ung alder samt korte kendelsesreferater kommenteres under
konklusion. Du kan se kendelserne i bilag 8 og finde den, der kommer nærmest på din sag:
Nr År K. Nr Ret Kendelse Alder Gæld i alt Gæld størst Art/årsag Dom RådighedAntal Job i dag
15 1998 1679 v V 1679/1998 31_30 1,4 mill. Anpart ja 7.000 2_2 Overkonstabel
3 1998 1549 h U.1998.1549H 55 1,7 mill Konkurs ja 2 Overgangsydelse/arb. løs
22 1997 9 v U.1997.9V 47 410.500 381.789 Studiegæld ja 1 HK-området(cand.mag.)
71 1996 2236 ø Ø 2236/1996 32_26 1,1 mill. Konkurs/tvangsauk. ja 7.643 2_1 Ekspedient/pædagogstud.
77 1996 460 ø U.1996.460 29_29 607.276 607.276 Tvangsauktion nej 5.247 2 Arb. Løs/fast arbejde
87 1990 1042 ø Ø 1042/1990 26_? 461.000 Næten alt Tvangsauktion ja 2_1 Karetmager/damefrisør
36 1990 2504 v V 2504/1990 28 285.000 160.000 Tvangsauktion ja 1_1 Ufaglært
38 1989 166 v U.1989.166V 31 325.000 325.000 Tvangsauktion ja 1_1 Arbejdsløs ville ikke søge
88 1987 590 ø Ø 590/1987 39 407.000 407.000 Skyldig skat/moms m.v.ja 4.300 1_2 Langvargt arbejdløs
6 1987 681 h U.1987.681H 37 245.000 204.116 Studielån nej 1.945 2_4 Arb.løs/lærer
46 1986 207 v U.1986.207V 39 406.649 232.156 Konkurs ja 2.360 1 Fisker i lejet kutter
95 1985 982/2 ø Ø 982/2/1985 56_53 645.000
Konkurs ja 2_2 Arbejdsløs/H uden løn
93 1985 1112 ø U.1985.1112Ø 51_? 1,3 mill 800.000 A-skatter ja/nej 2_2 Erhvervsdrivende/?
94 1985 983 ø U.1985.983Ø 45 900.000 . 646.421 Konkurs ja/nej 1 Bistand i 3år (1000 mdr.)
47 1985 2471 v V 2471/1985 27_29 550.000
Konkurs ja 2.800 2_2 Ufaglært/arbejdsløs
48 1985 1703 v V 1703/1985 35_32 3,1 mill Tvangsauktion ja 1.933 2_2 Landmand/apotekass.
49 1985 1492 v V 1492/1985 44_? 2 mill Konkurs nej 2_3 Arbejdsløs i 3 år/?
7 1985 912 h U.1985.912H 36 256.000 196.000 Bankgæld/konkurs ja 1.946 2_2 Murer/fast arbejde
Positivt:
No. 3 U.1998.1549H Højesteret gav en 55-årig, som tidligere var gået konkurs og som i dag lever
af overgangsydelse, og hvis hustru modtog arbejdsunderstøttelse, gældssanering og medhold i, at
hans selvpension ikke skulle indgå i hans gældssanering.
No. 7 U.1985.912H Højesteret gav en 36-årig lønmodtager (murer, tidligere erhvervsdrivende gift
med 32-årig forretningsmedhjælper, 2 børn og med gæld på kr. 256.000) medhold i, at hans gæld
var håbløs.
No. 15 V 1679/1998 Vestre Landsret godkendte gældssanering for M, (en 31-årig, overkonstabel,
og H, en 30-årig) trods anpartseventyr og afdragsperiode på 5 år og ikke kærendes forslag på 7 år.
No. 22 U.1997.9V Vestre Landsret godkendte gældssanering for en 47-årig cand.mag., som aldrig
havde brugt sin uddannelse, sædvanlig afdragsperiode på 5 år.
No. 71 Ø 2236/1996 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssanering
for M, en 32-årig ekspedient, tidligere erhvervsdrivende, samlevende med K, en 26-årig pædagogstuderende,
1 barn, gæld 1,1 mill. trods skattegæld m.v. Gældssaneringen blev opnået med bortfald
af al gæld.
No. 36 2504/1990Ø Vestre Landsret mente, at en 28-årig ufaglært med fast arbejde kunne få
gældssanering med gæld på 285.000 kr., som hidrørte bl.a. fra en tvangsauktion.
No. 87 1042/1990Ø Østre Landsret godkendte gældssanering til en 26-årig gift mand med en
tvangsauktionsgæld på 461.000 kr. og med en dividende på 34,50%.
19

No. 38 U.1989.166V Vestre Landsret mente 31/10-88 modsat skifteretten 12/09-88, at der var
muligheder for gældssanering og pålagde skifteretten at indlede gældssanering for en 31-årig arbejdsløs
mand, som boede alene med 4-årig søn. Hans gæld på ca. 325.000 kr. stammer væsentlig
fra driften af en landbrugsejendom i 1977-78.
No. 88 Ø 590/1987 Østre Landsret gav en 39-årig tidligere selvstændig, nu langvarigt arbejdsløs,
medhold i, at en gæld på kr. 407.000 kunne bortfalde fuldstændigt.
No. 46 U.1986.207V Vestre Landsret godkendte, at en 39-årig fisker med lejet kutter (tidligere
egen kutter) med gæld på 406.648 kr. ikke var henvist til tvangsakkord, men fik gældssanering.
No. 47 V 2471/1985 Vestre Landsret godkendte, at et ægtepar på 27 og 29 år fik bortsaneret en
konkursgæld på 550.000 kr.
No. 48 V 1703/1985 Vestre Landsret fulgte Skifterettens kendelse om gældssanering med fuldstændigt
bortfald af gælden. Ægtefællerne M, 35 år, og H, 32 år, havde i fællesskab ejet en landbrugsejendom,
solgt på tvangsauktion i februar 1984. Hustruen havde nu arbejde som assistent og
manden ved et landbrug, hvortil der var knyttet fribolig.
No. 93 U.1985.1112Ø Østre Landsret gav en 51-årig erhvervsdrivende med lav erhvervsindkomst
medhold med en gæld på 1,3 mill. kr. til offentlige kasser. Gælden hidrørte fra tidligere erhvervsindkomst.
No. 94 U.1985.983Ø Østre Landsret mente, at en 45-årig arbejdsløs mand, tidligere erhvervsdrivende,
kun kunne få en erhvervsgæld på 900.000 kr. nedskrevet til 60.000 kr.
No. 95 U.1985. 982/2Ø Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssanering
for et arbejdsløst ægtepar på M 56 år og H 53 år. M’s erhvervsgæld 385.000 kr. H’s gæld
260.000 kr. kun få måneder gammel.
Negativt:
No. 6 U.1987.681H Højesteret nægtede 37-årig gift mand med 4 børn, uden fast arbejde med afbrudt
læreruddannelse gældssanering pga. alder og gældens størrelse, som var studielån 204.116 kr.
og resten uddannelseslån, børnepenge, el-restance samt tilbagebetalingskrav for boligsikring.
No. 77 U.1996.460Ø Østre Landsret nægtede et færøsk par på 29 år gældssanering pga. rimelig
nettoindkomst og ikke usædvanlig gæld efter færøske forhold samt deres unge alder og fulde erhvervsevne.
Fagfolk mener, at det er en streng dom. Og måske spiller kaution og tinglyst skadesløsbrev
også ind.
No. 49 V 1492/1985 Vestre Landsret fulgte Skifterettes kendelse om nægtelse af gældssanering
med fuldstændigt bortfald af gælden. Skyldneren, 44 år, gift, 3 børn og arbejdsløs siden 1983, hvor
selvstændig virksomhed, oprindelig i interessentskabsform, siden i et anpartsselskab, ophørte.
Kærendes alder og tidligere beskæftigelse samt det relativt korte tidsrum, der er gået, siden kærende
sidst drev selvstændig virksomhed, blev vurderet til at være af en sådan usikkerhed om kærendes
fremtidige erhvervsmuligheder, at der ikke for tiden er grundlag for at indlede gældssaneringssag
20

Top 8 listen
Konklusion
1. Find kendelser, som kan sammenlignes med din sag
2. Find det rette tidspunkt at søge gældssanering på. Se 3-4
3. Dine forhold, som udløste dit økonomiske sammenbrud, skal være afklarede, således at der kan
skabes klarhed over dine gældsforpligtelser, og at du kan opgøre dine kreditorer på en rimelig
sikker måde. Hvis denne klarhed er tilvejebragt, fortæller No. 95 U.1985.982/2Ø, at indledning
til gældssanering kan lykkes blot med en 2 måneders lukket forretning.
4. Du har stabiliseret dine økonomiske forhold, herunder din bolig. Forbigående arbejdsløshed,
uddannelse, midlertidig bolig m.v. er ikke god latin hos skifteretten.
5. Du står stærkere i skifteretten, hvis du har et stabilt budget at fremvise.
6. Hvis du får nej i skifteretten til din gældssanering, er det absolut en mulighed at anke til landsretten
og senere evt. til Højesteret, såfremt du kan få procesbevillingsnævnets tilladelse. Kravet
vil være, at din sag er af principiel karakter.
7. Vær opmærksom på, at skifteretten stiller strenge bevismæssige krav til dig samt konkrete nyttevirkninger
for dig.
8. Du kan måske tilbyde som sidste alternativ en længere afdragsordning for at få en gældssanering
igennem. Det er dog i praksis rimeligt uafklaret, om du kan ”købe dig fri” af omstændigheder,
der ellers ville tale mod din gældssanering.
Som omtalt angiver Betænkning om gældssanering ingen alder; men det påhviler dig at godtgøre
din håbløse gæld, og der stilles forholdsvis strenge bevismæssige krav.
Men kendelserne fortæller, at en alder på 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 36, 39 år ikke var en hindring
for gældssanering.
Du skal være opmærksom på kendelserne No. 3 U.1998.1549H og No. 7 U.1985.912H fra Højesteret.
Så lad Højesteret komme på banen. Du kan få procesbevillingsnævnets tilladelse. Kravet vil
være, at din sag er af principiel karakter.
Såfremt du har haft lønnet beskæftigelse og p.t. er arbejdsløs, må det i almindelighed lægges til
grund, at du i bedste fald opnår beskæftigelse som tidligere.
Hvis du er yngre, tidligere erhvervsdrivende og endnu ikke har fået anden beskæftigelse, må du
formentlig vente, til din situation er afklaret.
Gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger; hvis du ikke længere forventes at
være erhvervsaktiv, stilles der ikke særlige strenge krav om nyttevirkninger. Er du enke-, folke-
eller invalidepensionist vil betænkelighederne ved gældssanering som regel være forsvindende, og
din interesse i at slippe for retsforfølgning vil i almindelighed udgøre en anerkendelsesværdig interesse
i gældssanering, navnlig når du har pådraget dig gælden, mens du endnu var erhvervsaktiv.
Er du erhvervsaktiv, må der på grund af misbrugsrisikoen som regel stilles strengere krav. Almindeligvis
må der kræves, at gældssanering fremmer dine reelle muligheder for at genskabe din motivation
til at forbedre din økonomiske situation. Ikke alene skal du have mod på at ”starte på en frisk”,
men også interesse i, at du får en realistisk mulighed for at opfylde dine fremtidige forpligtigelser.
Hvis oplysninger om dine forhold vidner om uansvarlighed i økonomiske anliggender, er din bevisbyrde
større.
21

2. Anparter (Skibsanparter)
Generelt
Ejer du skibsanparter (evt. i større omfang) risikerer du at blive stemplet som spekulant eller for at
have handlet økonomisk uansvarligt, hvilket kan udelukke gældssanering.
Skifteretten kan måske godt forstå, at du ikke har været i stand til at gennemskue de økonomiske
risici ved anpartsprojektet, og at du kanske har købt anparterne efter rådgivning fra banker, revisorer,
advokater m.v. Men hvis du har brugt den sparede skat til unødvendigt ekstra forbrug, har du et
problem. Er pengene gået til almindeligt forbrug pga. sygdom, arbejdsløshed eller nedbringelse af
anden gæld (ikke kautionsgæld), kan Skifteretten se mildere på din gældssanering.
Ejer du skibsanparter, bør du før en gældssaneringssag foretage en økonomisk analyse over henholdsvis
salg af anparten eller fortsat ejerskab.
Et salg, evt. ved betaling til køberen, kan give en efterfølgende skattegæld, som ikke er omfattet af
gældssaneringen, og som vil forringe dit budget til skade for dine kreditorer.
Skifteretten ser ikke med milde øjne på skattegæld opstået p.g.a. skibsanparter.
Det kan tænkes, at anparten er usælgelig, og at du skal betale en evt. køber et betydeligt beløb for at
aftage anparten, hvilket du, der er håbløst forgældet, ikke er i stand til, og du befinder dig i en helt
håbløs situation. Din gældssanering kan være udelukket for tiden. Se konklusion.
Rederikommanditselskabet kan p.g.a. misligholdelse af kontraktmæssig forpligtelse (ved at du f.
eks. ikke betaler likviditetstilskud) tvangsindløse din anpart og udregne en annulleringspris som
skattemæssigt sidestilles med et salgsprovenu, såfremt du ikke har anlagt civilretlig sag mod selskabet.
Dette bør du undersøge, før du søger gældssanering.
I øvrigt er skifteretten ofte utilfreds over at det netop er det pengeinstitut m.v., som måske har lokket
dig en i anpartseventyret, som stiller sig på bagbenene, når din gældssanering skal gennemføres.
Husk det.
Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering nr. 957:
I de tilfælde, hvor der efter det ovenfor anførte må tages hensyn til skyldnerens mulighed for at rejse
beløb gennem realisation af aktiver, vil det ofte være usikkert, hvorvidt skyldneren kan opnå
gældssanering. Først når realisation har fundet sted, vil skifteretten som regel have et tilstrækkeligt
sikkert grundlag for at afgøre, i hvilket omfang skyldneren opfylder den økonomiske betingelse.
” Kendelse om gældssanering bør i alle tilfælde være udelukket, indtil et eventuelt realisationsspørgsmål
har fundet sted. Dette gælder, uanset at realisationsspørgsmålet i det konkrete tilfælde
måtte være uden nævneværdig betydning for afgørelsen af, i hvilket omfang de økonomiske betingelser
er opfyldt, f.eks. fordi provenuet ved en fremtidig realisation kan anslås med en ret høj grad
af sikkerhed.
Kendelser viser dog, at du godt kan få gældssanering, hvis du har få anparter”.
22

Loven:
Hvordan skattevæsenet beregner avancen ved afståelse af anparter beskrives kort:
Eksempel på avanceopgørelse:
Kommanditisten sælger ultimo år 2 sin anpart for 15.000 kr. kontant. Hans anpart i den i kommanditselskabets
regnskab opgjorte kapitalkonto andrager 10.000 kr.
Anparten er anskaffet i år 1 for 100.000 kr. (hæftelse 50.000 kr.). Anparten i afskrivningsberettigede
aktiver udgør ligeledes 100.000 kr.
Kommanditistens fradrag for driftsunderskud og afskrivninger forudsættes at have været som
følger:
År 1: Kroner
Fradrag:
Anpart i driftsunderskud 2.000
Saldoafskrivning 30.000
Fradrag 32.000
Saldoværdikonto:
Anpart i anskaffelsessum 100.000
Afskrivning, 30 pct. (30.000)
Saldoværdi 70.000
Fradragskonto:
Hæftelse 50.000
Fratrukket driftsunderskud (2.000)
Fratrukket afskrivning (30.000)
Saldoværdi 18.000
År 2:
Fradrag:
Anpart i driftsunderskud 11.000
Fradragskonto:
Saldo primo: 18.000
Fratrukket driftsunderskud (11.000)
Saldo herefter: 7.000
Herefter opgøres avancen som forskellen mellem salgssummen og saldoværdien ved årets begyndelse, jf.
begyndelse, jf. AL § 13 og AL §6.
Salgssummen for anparten i afskrivningsberettigede aktiver findes således:
Kontant salgspris 15.000
Anpart i kapitalkonto (10.000)
Salgspris overstiger anpart i kapitalkonto med (merværdi) 5.000
Anpart i bogført værdi afskrivningsberettigede aktiver 100.000
Salgssum for anpart i afskrivningsberettigede aktiver 105.000
Skattemæssig avance bliver herefter:
Salgssum 105.000
Saldoværdi se år 1 (70.000)
Avance 35.000
23

Overdragelse af en anpart kan ske på alle tidspunkter i kommanditselskabets regnskabsperiode.
I sådanne tilfælde kan køberen ved sin indkomstopgørelse ikke medregne andel i driftsresultat forud
for overtagelsesdagen. Dette beløb skal derimod medregnes ved sælgerens indkomstopgørelse.
Er det i forbindelse med handelen bestemt, at køberen overtager det omhandlede driftsresultat, skal
dette indgå ved opgørelsen af overdragelsesprisen.
Der henvises til nedenstående kendelser i bilag 8:
Hvad siger retten?
No. År K. No. Ret Kendelse
9 1999 1476 v V 1476/1999
15 1998 1679 v V 1679/1998
17 1998 979 v U.1998.979V
67 1997 2000 ø Ø 2000/1997
74 1996 1577 ø Ø 1577/1996
78 1996 70 ø Ø 0070/1996
89 1987 213/2 ø U.1987.213/2Ø
Hindborgs bog ”Gældssanering i praksis” har på side 47-52 flere kendelser om anparter. Essensen
af disse kendelser er:
Årsag til kendelse om gældssanering:
Solgt anpart og skattemæssige konsekvenser kendt
Lille anpartsbeløb
Godt overblik over anpartsværdi og skattebyrde
Årsag til nægtelse:
Ejer stadig anparter
Kan ikke sælge anparterne
Skattetænkning
Skattebyrden er ikke konstateret
For kort tid fra anpartseventyret
24

Top 4 listen
Konklusion
1. Sælg dine anparter, især hvis de udgør et større beløb (Se salgsadresser sidst i afsnittet)
2. Få din skattebyrde ved salget konstateret
3. Ved mindre anpartsbeløb, prøv at få gældssanering
4. Hvis skifteretten nægter dig gældssanering, kan du anke sagen. Måske skulle Højesteret på banen,
såfremt du kan få procesbevillingsnævnets tilladelse. Kravet vil være, at din sag er af principiel
karakter
Skifteretten ser med alvorlige øjne på anparter, og du kan ikke forvente gældssanering før ca. 7 år
efter anpartseventyret.
Normalt skal du se at komme af med dine anparter straks og få klarlagt de skattemæssige konsekvenser
ved salget af anparterne, så din situation er afklaret.
Hvis du beholder anparten (lille), kan henvises til landsretten, som stadfæstede skifterettens kendelse
om gældssanering trods skattevæsenets påstand om, at skattebyrden på 20.000 kr. ikke skulle
bedømmes, hvilket derefter ville umuliggøre gældssanering. Salget af anparterne ville kun indbringe
12.000,- kr.. Anparterne var ikke medtaget i gældssaneringsforslaget.
Salget vil i bedste fald give et beløb, der kan komme kreditorerne til gode, men oftest udløser salget
det følgende år en skattegæld, som ikke er omfattet af gældssanering og derved kan umuliggøre din
gældssanering.
Derfor bør din gældssaneringssag først startes på det tidspunkt, hvor skattebyrdernes genvundne
afskrivninger er udløst, således at denne omfattes af din gældssanering (dvs. året efter du har solgt
anparterne, idet skatten først fremkommer der). Anparter solgt i år 1999 ses på årsopgørelsen maj
eller august år 2000 og er normalt i 3 rater 1/9 – 1/10 – 1/11 2000 og måske ca. kr. 14.000 indregnet
i næste års skat (Forskudsskat 2001). Så vær varsom, således at gælden indgår i din gældssaneringssag.
”Brugte” anparter kan du handle gennem:
DAI anparter Høegh Guldbergsgade 3, 8700 Horsens
telefon 76282828 fax 78282800 hjemmeside www.dai-as.dk
Difko Administration A/S, Nyhavn 31G 1051 Kbh K
telefon 33691414 fax 33691417 hjemmeside www.difko.dk
I visse dagblade, bl.a. Jyllandsposten offentliggøres de aktuelle handelspriser for ”brugte” anparter.
Hvis der skal optages nye låneforpligtelser for at bibeholde anparter, nægter landsretten gældssanering.
Er anparten usælgelig, er gældssanering udelukket for tiden, idet du befinder dig i en håbløs situation.
Men du kan prøve at henvende dig til kommanditselskabet og forklare dem din håbløse situation.
Måske vil de modtage anparterne, og den gæld, du skylder dem, kan de gøre gældende ved en
gældssanering.
25

3. Arv
Generelt
Hvis du i de nærmeste år har udsigt til arv, skal der tages hensyn hertil. Skifteretten kan bede dig
oplyse om dine forældres alder og antallet af søskende.
Skifteretten kan rent undtagelsesvis indkalde dine forældre for at forklare deres økonomiske forhold,
herunder deres selvangivelser. Men hvis du efter bedste evne forklarer, at du ikke har udsigt
til arv inden for de nærmeste år, må dette lægges til grund. Mig bekendt findes der ingen kendelser
på dette område. I Ø 519.88 bad Østre Landsret om at se bort fra oplysningerne om skyldnerens
fars selvangivelse, som en kreditor (offentlig myndighed) var i besiddelse af.
Flere fagfolk mener, at en anmodning om oplysninger om forældrenes forhold, som måtte komme
fra en kreditor, bør fra Skifterettens medhjælper eller Skifteretten selv alt andet lige give en ”irettesættelse”.
Dit manglende kendskab til dine forældres økonomiske og testamentariske forhold bør ikke hindre
gældssanering, og bevisbyrden bør være skifterettens.
Hvis du giver afkald på arv, hvilket i sig selv taler mod gældssanering, senere end 2 år før fristdagen,
kan afkaldet på arven omstødes, såfremt du ikke kan godtgøre, du var solvent på afkaldstidspunktet.
Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering No. 957:
Har skyldneren udsigt til arv, herunder nærliggende muligheder for arveforskud taler dette imod
gældssanering.
Gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger og bør f.eks. ikke kunne bruges
alene med det formål at sikre, at skyldneren selv eller hans arvinger skal nyde kommende arv i fred
for skyldnerens kreditorer.
§ 240 retsplejeloven: Skifteretten kan indkalde enhver til at afgive forklaring efter retsplejelovens
regler om vidner.
Det skal dog bemærkes, at offentlige kreditorer og pengeinstitutter er bundet af tavshedspligt.
Sidder en af forældrene i uskiftet bo, har barnet krav på at se fællesboopgørelsen. Nægter du dette,
forringer det din mulighed for gældssanering.
Arvekrav skal kun medtages, når arvelader er død, og kun nettoarven d. v. s. efter betaling af boafgift.
Sidder den gældsplagede person selv i uskiftet bo, er det er det den samlede bomasse, som indgår i
gældssaneringssagen.
Flere fagfolk mener:
Der bør ikke indhentes oplysninger, som ikke kan videregives til den gældsplagede person
Forældrene bør heller ikke pålægges at afgive forklaring herom i skifteretten.
Kendelser støtter disse argumenter, og mig bekendt findes der ikke én kendelse, hvor forældrene
har fået et påkrav. Heller ikke i en kendelse fra Østre Landsret fra 1988.
Er arveafkald givet, da den gældsplagede person var insolvent (mere gæld end aktiver), taler det
for nægtelse af gældssanering, især ved større beløb. Og det er den gældsplagede person, der bør
dokumentere beløbets størrelse samt solvent.
Se dog No. 43 U.1987.579V nedenfor
26

Der henvises til nedenstående kendelser i bilag 8:
Top 4 listen
1. Vær ærlig omkring din eventuelle arv
Hvad siger retten?
No. År K. No. Ret Kendelse
72 1996 2123 ø Ø 2123/1996
41 1987 1158 v V 1158/1987
42 1987 579 v U.1987.579V
43 1987 578 v U.1987.578v
Konklusion
2. Normalt kan man ikke vide, om der arves. Og slet ikke hvornår og hvor meget
3. Hvis du fortæller skifteretten så godt du kan, om din eventuelle arv, må skifteretten tage dine
ord for gode varer
4. Hvis skifteretten er aggressiv, vil det være en god ide, at du søger advokat
Men hvis det efterfølgende viser sig, at du har talt mod bedre vidende, vil din gældssanering blive
ophævet.
Hvis du har udsigt til arv, men bobehandlingen ikke er afsluttet, må du give oplysning om nettoarven
d. v. s. arv – arveafgift og andel i boomkostninger. Et rimeligt skøn bør ikke hindre gældssanering.
Landsretten har nægtet gældssanering, fordi forældrene døde under kæresagen, og der ikke i sagen
forelå oplysninger om skyldneren eventuelt ville modtage arv.
Et arveafkald før 1/7-84 vil ofte blive respekteret, men også efter 1/7-84 vil du kunne få gældssanering,
hvis det må antages, at du ikke havde kendskab til arvens størrelse og ikke havde kendskab til
en snarlig arv (sygdom).
27

4. Beskæftigelsesforhold
(arbejdsløs, lønmodtager, overførselsindkomst,
pensionist, selvstændig og sygdom)
Generelt
Alle ovennævnte grupper kan få gældssanering, som kendelserne nedenfor viser.
Det er vigtigt, at dit økonomiske sammenbrud er konstateret og afklaret.
Og det er af stor betydning for din gældssanering, at du har et stabilt beskæftigelsesforhold.
Har du tidligere haft lønnet beskæftigelse, men er arbejdsløs p.t., må det i almindelighed lægges til
grund, at du i bedste fald kan opnå beskæftigelse, der i lønmæssig henseende svarer til den tidligere
beskæftigelse.
Er du en yngre tidligere erhvervsdrivende, som endnu ikke har fået anden beskæftigelse, er du måske
i stand til at godtgøre, at den første betingelse:
”Skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt
har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser”
er opfyldt, når gælden er helt eksorbitant stor.
Hvis du ikke er erhvervsaktiv og ikke kan forvente at blive dette, kan der dog i almindelighed ikke
stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger.
Er du enke-, folke- eller invalidepensionist vil betænkelighederne ved gældssanering som regel være
forsvindende.
Hvad siger loven?
Erhvervsaktive/ ikke erhvervsaktive
§ 197. Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, såfremt:
1) skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt
har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og
2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i
gældssanering, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt
skyldnerens forhold under gældssaneringssagen. Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke
tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgivning.
Stk. 3. Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for så vidt angår skyldnere, som er fysiske personer.
§ 198. Kendelse om gældssanering kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I
forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling
af den del af gælden, som fortsat skal bestå.
28

Betænkningen om gældssanering nr. 957:
Gældssaneringstanken sigter ikke mod at afværge skyldnerens økonomiske sammenbrud, men at
gøre det muligt at mildne følgerne af allerede indtrådte økonomiske sammenbrud for fysiske personer,
det kan være tidligere erhvervsdrivende eller lønmodtagere, som ellers måtte se en fremtid i
møde som håbløst forgældede med deraf følgende skadevirkninger.
Når skyldneren har lønnet beskæftigelse eller definitivt har forladt arbejdsmarkedet, vil der som
regel næppe være nævneværdig bevismæssig tvivl.
I tilfælde, hvor en skyldner, som tidligere har haft lønnet beskæftigelse, p.t. er arbejdsløs og i givet
fald må forventes på ny at blive ansat som lønmodtager, må det i almindelighed lægges til grund, at
han i bedste fald kan opnå beskæftigelse, der i lønmæssig henseende svarer til den tidligere beskæftigelse.
I de tilfælde, hvor en yngre tidligere erhvervsdrivende (endnu) ikke har fået anden beskæftigelse,
må anses for midlertidig arbejdsløs, eller han har startet en ny virksomhed, vil skyldneren formentlig
kun være i stand til at godtgøre, at den første betingelse
Skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til
at kunne opfylde sine gældsforpligtelser er opfyldt, når gælden er helt eksorbitant stor.
Foreligger der utilbørligt forhold af mere systematisk art, må gældssanering som altovervejende
hovedregel anses for udelukket, således f.eks. i tilfælde, hvor skyldneren gennem særlige arrangementer
har forstået at indrette sig således, at han og hans husstand har kunnet opretholde en i forhold
til gælden urimelig høj levestandard, men samtidig har vist sig at være immun over for retsforfølgning.
Når skyldneren ikke (længere) er eller kan forventes at blive erhvervsaktiv, kan der dog i almindelighed
ikke stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger.
Er skyldneren enke-, folke- eller invalidepensionist vil betænkelighederne ved gældssanering
som regel være forsvindende, og skyldnerens interesse i at slippe for retsforfølgning vil i
almindelighed udgøre en anerkendelsesværdig interesse i gældssanering, navnlig når skyldneren har
pådraget sig gælden, mens han endnu var erhvervsaktiv, jfr. Toldvæsenets nuværende eftergivelsespraksis.
Samme forhold vil som regel gøre sig gældende i tilfælde, hvor skyldneren f.eks. sidder i
uskiftet bo og herved eller som arving i et gældsvedgåelsesbo har overtaget uventet stor gæld, eller
hvor skyldnerens gæld i hovedsagen består af aktualiserede kautionsforpligtelser for et familiemedlems
gæld, etc.
Er skyldneren endnu erhvervsaktiv, må der på grund af misbrugsrisikoen som regel stilles strengere
krav. I almindelighed må det kræves, at gældssanering vil fremme skyldnerens reelle muligheder
for at genskabe hans motivation til at forbedre sin økonomiske situation. Må det antages, at gældssanering
ikke vil have denne effekt i det konkrete tilfælde, vil en erhvervsaktiv skyldner som regel
ikke have nogen anerkendelsesværdig interesse i gældssanering.
De konkrete nyttevirkninger, som i almindelighed bør være forbundet med gældssanering, kan ikke
alene bestå i, at skyldneren får mod på at ”starte på en frisk”, men også i, at skyldneren får en realistisk
mulighed for at afvikle den realistiske del af gælden og for at opfylde fremtidige forpligtelser,
herunder eventuelle underholdsforpligtelser.
Må det antages, at skyldneren ikke vil være i stand til eller ikke er motiveret til at udnytte de muligheder,
gældssaneringsinstituttet kan tilbyde, f.eks. fordi oplysningerne om skyldnerens forhold vidner
om uansvarlighed i økonomiske anliggender, og han således må forventes igen at befinde sig i
en håbløs situation i løbet af kort tid, må gældssanering i almindelighed anses for udelukket.
29

Selvstændige erhvervsdrivende vil blive opdelt i:
Hvad siger retten?
1. Gælden opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver, eller han er ansat i
ægtefælles/samlevers virksomhed (samme branche)
2. Den gældsplagede person ansat i et selskab ejet af familien, som driver virksomhed i samme
branche
3. Gælden ikke opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver
1. Gælden opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver, eller han er
ansat i ægtefælles/samlevers virksomhed (samme branche)
Hvis din gæld eller en væsentlig del er opstået fra en virksomhed, du forsat driver, nægter landsretterne
dig gældssanering.
Årsagen er, at du har mulighed for at opnå en tvangsakkord, og selv om der ikke er mulighed for
dette, nægter landsretterne dig gældssanering. Se No. 51 U.1985.784V nedenfor.
Hvis du er ansat i din ægtefælles/samlevers virksomhed i samme branche, som din gæld stammer
fra, taler vi om kreditorly. Her taler betænkningen klart:
”Foreligger der utilbørligt forhold af mere systematisk art, må gældssanering som altovervejende
hovedregel anses for udelukket, således f.eks. i tilfælde, hvor skyldneren gennem særlige arrangementer
har forstået at indrette sig således, at han og hans husstand har kunnet opretholde en i forhold
til gælden urimelig høj levestandard, men samtidig har vist sig at være immun over for retsforfølgning.”
Landsretterne vil oftest nægte dig gældssanering. Men kan du bevise, at der ikke findes et kreditorly.
Kan dine regnskaber f.eks. vise, at driftsresultatet viser en stabil indtjening, som ikke muliggør
et kreditorly, har du en chance.
Kan du få alle dine kreditorer til at tiltræde gældssaneringsforslaget, har du en chance. Se No. 44
U.1986.672V, og modsat No. 50 U.1985.787V.
Nedenstående kendelser viser, hvor svært det er. I øvrigt henvises til Lilian Hindborgs bog s. 111 –
120, hvor mange flere kendelser findes.
No. År K No. R Kendelse
39 1987 2414 v V2414/1987
91 1986 505 ø ø505/1986
44 1986 672 v U.1986/672v
50 1985 787 v U.1985.787v
51 1985 784 v U.1985.784v
30

2. Den gældsplagede person ansat i et selskab ejet af familien, som driver virksomhed i samme
branche
Er du ansat i et selskab ejet af din familie, stiller skifteretten større krav til, at dit ansættelsesforhold
er normalt. Og det er dig, som skal bevise dette.
No. År K No. R Kendelse
13 1998 1952 v v1952/1998
64 1998 524 ø U.1998.524ø
85 1991 230 ø ø230/1991
40 1987 1368 v v1368/1987
45 1986 399 v u:1986.399v
46 1986 207 v U.1986.207V
3. Gælden ikke opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver
No. År K No. R Kendelse
Ikke - Erhvervsdrivende vil blive opdelt i:
1. Lønmodtager
2. Arbejdsløse
3. Kontanthjælpsmodtager
4. Førtidspensionist
40 1987 1368 v v1368/1987
46 1986 207 v U.1986.207V
93 1985 1112 ø U.1985.1112Ø
5. Enke-, folke- eller invalidepensionist/overgangsydelse
6. Syg
31

1. Lønmodtager
Se Kapitel 1. alder (ansøgerens)
No. År K No. R Kendelse
7 1985 912 h U.1985.912H
52 2000 269/1 ø U.2000.269/1Ø
60 1998 2205 ø Ø 2205/1998
22 1997 9 v U.1997.9V
73 1996 1722 ø Ø 1722/1996
71 1996 2236 ø Ø 2236/1996
26 1996 17 v U.1996.17V
No. År K No. R Kendelse
84 1992 542 ø U.1992.542Ø
87 1990 1042 ø Ø 1042/1990
36 1990 2504 v V 2504/1990
35 1990 2603 v V 2603/1990
48 1985 1703 v V 1703/1985
47 1985 2471 v V 2471/1985
Positivt:
No. 71 Ø 2236/1996 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssanering
for M, en 32-årig ekspedient tidligere erhvervsdrivende, samlevende med K, en 26-årig pædagogstuderende,
1 barn, gæld 1,1 mill. trods skattegæld m.v. Gældssaneringen blev opnået med bortfald
af al gæld.
No. 48 V 1703/1985 Vestre Landsret fulgte Skifterettens kendelse om gældssanering med fuldstændigt
bortfald af gælden. Ægtefællerne M, 35 år, og H, 32 år, havde i fællesskab ejet en landbrugsejendom,
solgt på tvangsauktion i februar 1984. Hustruen havde nu arbejde som assistent og
manden ved et landbrug, hvortil der var knyttet fribolig.
32

2. Arbejdsløs
Se nedenstående kendelser i bilag 8
Se Kapitel 1. alder (ansøgerens)
3. Kontanthjælpsmodtager
Se nedenstående kendelser i bilag 8
4. Førtidspensionist
Se nedenstående kendelser i bilag 8
No. År K No. R Kendelse
56 2000 1457 ø U.2000.1457Ø
83 1992 2349 ø Ø 2349/1992
86 1991 101 ø Ø 101/1991
38 1989 166 v U.1989.166V
88 1987 590 ø U.1987.590/1Ø
95 1985 982/2 ø U.1985.982/2Ø
94 1985 983 ø U.1985.983Ø
49 1985 1492 v V 1492/1985
No. År K No. R Kendelse
62 1998 1245 ø U.1998/1245Ø
43 1987 578 v U.1987/578V
No. År K No. R Kendelse
2 1998 45/2 h U.1998.45/2H
3 1998 1549 h U1998.1549H
57 2000 1456 ø U.2000.1456Ø
69 1997 647 ø U.1997/647Ø
70 1996 70 ø Ø 70/1996
33

Positivt:
Når vi taler om førtidspensionist, viser kendelse No. Ø 900/1993 at:
En førtidspensionist med en gæld på 58.000 fik bortsaneret gælden. Indtægt 4.793 kr. udgift 1.925
kr. rådighedsbeløb 2.868 kr.
5. Enke-, folke- eller invalidepensionist/overgangsydelse
Se under Kapitel 1. alder (ansøgerens)
Positivt:
Nr. 3 U.1998.1549H Højesteret gav en 55-årig, som tidligere var gået konkurs, og som i dag lever
af overgangsydelse, og hvis hustru modtog arbejdsunderstøttelse, gældssanering og medhold i, at
hans selvpension ikke skulle indgå i hans gældssanering.
6. Syg
Se nedenstående kendelser i bilag 8
No. År K No. R Kendelse
3 1998 1549 h U1998.1549H
55 2000 2111 ø U.2000.1456Ø
20 1997 1101 v U.1101.1997
29 1995 97 v V 97/1995
34 1991 60 v V 60/1991
90 1987 412 ø Ø 412/1987
Konklusion
Er du ansat i et selskab ejet af din familie, stiller skifteretten større krav til, at dit ansættelsesforhold
er normalt. Og det er dig, som skal bevise dette.
Selvstændige erhvervsdrivende vil blive opdelt i:
Gælden opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver, eller han er ansat i
ægtefælles/samlevers virksomhed (samme branche)
Dine muligheder for at få gældssanering er begrænsede. Det forudsætter:
1. at alle dine kreditorer er med på ideen No. 5 U.1985.787V
2. at du kan bevise, at der ikke findes et kreditorly
3. at dine regnskaber f.eks. viser en stabil indtjening, som ikke muliggør et kreditorly.
34

Den gældsplagede person ansat i et selskab ejet af familien, som driver virksomhed i samme
branche
Din muligheder for at få gældssanering er her bedre f.eks.:
Hvis hustruen ejer et anpartsselskab, som driver virksomhed i en anden branche end den, hvor
din gæld er opstået fra
Når det kan lægges til grund, at der ikke ses foretaget dispositioner, hvorved dine kreditorer er
blevet unddraget fyldestgørelse
Din datter viderefører dit fallerede firma i et anpartsselskab med ringe indtjening, hvor du og din
hustru er direktør og bestyrelsesmedlem
Du er syg, og at din eneste alternative indtægtsmulighed vil være invalidepension
En lægeerklæring samt din tidligere virksomhed er ophørt ved din konkurs, og overskuddet ved
driften af anpartsselskabet har været og også fremover - bl.a. på grund af kærende M's sygdom -
må forventes at blive af beskeden størrelse
Din største kreditor har tilsluttet sig dit forslag til gældssanering
Du har overholdt dine gældsforpligtelser blandt andet overfor det offentlige
Du ikke længere driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fiskeri fra egen kutter, men alene
fiskeri fra lejet kutter (må også gælde andre erhverv), og at du ikke kan antages at have nogen
mulighed for at få en tvangsakkord
Gælden ikke opstået fra virksomhed, som den gældsplagede person stadig driver
Du vil kunne hente nyttige oplysninger fra ovennævnte 2 sidste områder.
Men dine muligheder for at få gældssanering er her væsentlig bedre f.eks.:
Hvis du er ansat i et af hustruen ejet anpartsselskab, der driver virksomhed i en anden branche
end den, hvorfra gælden stammer
Hvis der ikke i hustruens virksomhed ses at være foretaget dispositioner, hvorved dine kreditorer
er blevet unddraget fyldestgørelse
Hvis din forskudsregistrering er i orden, og hvis ikke, at du straks ville få det ændret
Hvis du nu driver en mindre detailforretning, hvis indtægter må antages at ville være så små
sammenholdt med gældens størrelse, at det er klart, at skyldneren ikke er i stand til og ingen udsigt
har til at betale tidligere stiftet gæld
Hvis du løbende berigtiger dine nye forpligtelser i din nye virksomhed og ikke oparbejder nye
restancer af samme art som tidligere
Hvis resultatet af din nye virksomheds drift er stabil
Ikke-erhvervsdrivende vil blive opdelt i:
Lønmodtager
Det er vigtigt for din gældssanering., at dit økonomiske sammenbrud er konstateret og afklaret helt,
og at du har et stabilt beskæftigelsesforhold.
Når du er lønmodtager, er det lettere at få gældssanering end det er for selvstændige erhvervsdrivende.
Vær opmærksom på:
Skifteretten vurderer, om dit og din ægtefælle/samlevers indtægtsforhold kan forbedres væsentligt i
en overskuelig fremtid
Du og din ægtefælle/samlevers alder ( se alder)
Din ægtefælle/samlever skal udnytte sin erhvervsevne fuldt ud samt arbejde på fuld tid. I hvert fald
mere end 25 timer om ugen, selv om din familie til gengæld havde lavere leveomkostninger, bl.a.
ingen udgifter til pasning af en 10-årig datter. Østre Landsret mente, at det var en forudsætning for
gældssanering, at ægtefællen udnyttede sin erhvervsevne fuldt ud.
Se også No. 35 V 2663/1990, No. 71 Ø 2236/1996, No. 48 V 1703/1985
35

Arbejdsløs
Har du tidligere haft lønnet beskæftigelse, men er arbejdsløs p.t., må det i almindelighed lægges til
grund, at du i bedste fald kan opnå beskæftigelse, der i lønmæssig henseende svarer til den tidligere
beskæftigelse.
Jeg har tit hørt, at arbejdsløse ikke kan få gældssanering, men det passer ikke. Hvis du ser på kendelserne
er det bevis nok:
Positivt:
No. 56 U.2000.1457Ø Østre Landsret gav 9/3-00 skifteretten 25/1-00 gældssanering til 56-årig S,
arbejdsløs under uddannelse til datamatiker, der havde været arbejdsløs siden 1992.
No. 83 Ø 2349/1992 Vestre Landsret mente 6/01-93 modsat skifteretten , at der var muligheder
for gældssanering til ægtefæller på henholdsvis 44 år (hustru) og 50 år (mand). Manden var arbejdsløs,
og hustruen havde ikke arbejdet i længere tid p. g. a. helbredsproblemer. Hendes læge frarådede
beskæftigelse uden for hjemmet. De levede af understøttelse og supplerende bistandshjælp.
No. 38 U.1989.166V Vestre Landsret mente 31/10-88 modsat skifteretten 12/09-88, at der var
muligheder for gældssanering og pålagde skifteretten at indlede gældssanering for en 31-årig mand,
som boede alene med 4-årig søn.
No. 88 U.1987.590Ø Østre Landsret gav en 39-årig tidligere selvstændig, nu langvarigt arbejdsløs,
medhold i, at en gæld på kr. 407.000 kunne bortfalde fuldstændigt.
No. 44 V 2471/1985 Vestre Landsret godkendte, at et ægtepar på 27 og 29 år, begge arbejdsløse,
fik bortsaneret en konkursgæld på 550.000 kr. (se alder).
No. 94 U. 1985.983Ø Østre Landsret mente, at en 45-årig arbejdsløs mand, tidligere erhvervsdrivende,
kun kunne få en erhvervsgæld på 900.000 kr. nedskrevet til 60.000 kr. (se alder)
No. 95 U.1985. 982/2Ø Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssanering
for et arbejdsløst ægtepar på M 56 år og H 53 år. M’s erhvervsgæld 385.000 kr. H’s gæld
260.000 kr. kun få måneder gammel.
Negativt:
Nr. 49 V 1492/1985 Vestre Landsret fulgte Skifterettens kendelse om nægtelse af gældssanering
med fuldstændigt bortfald af gælden. Skyldneren, 44 år, gift, 3 børn og arbejdsløs siden 1983, hvor
selvstændig virksomhed, oprindelig i interessentskabsform, siden i et anpartsselskab, ophørte.
Kærendes alder og tidligere beskæftigelse samt det relativt korte tidsrum, der var gået siden kærende
sidst drev selvstændig virksomhed, skønnedes at være af en sådan usikkerhed om kærendes
fremtidige erhvervsmuligheder, at der ikke for tiden er grundlag for at indlede gældssaneringssag.
Kontanthjælpsmodtager
Jeg har tit hørt, at kontanthjælpsmodtagere ikke kan få gældssanering, men det passer ikke. Hvis du
ser på kendelserne er det bevis nok.
Se også arbejdsløs.
No. 62 U.1998/1245Ø Østre Landsret mente 18/05-98 modsat skifteretten 14/04-98, at der var
muligheder for gældssanering og pålagde skifteretten at indlede gældssanering.
Førtidspensionist
Hvis du ikke er erhvervsaktiv og ikke kan forvente at blive dette, kan der dog i almindelighed ikke
stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger.
Er du enke-, folke- eller invalidepensionist, vil betænkelighederne ved gældssanering som regel
være forsvindende.
36

No. 69 U.1997.647Ø Østre Landsret mente 7/02-97 modsat skifteretten 11/10-96, at førtidsbeløbet
865,- kr. pr. måned skattefrit skulle medtages i gældssaneringsbudgettet. Han skulle under gældssanering
betale dividende til kreditorerne.
No. 2 U.1998.45/2H Højesteret mente 17/11-97 det modsatte af No. 69 U.1997.647Ø.
”Det tiltrædes endvidere, at et invaliditetstillæg, der ydes til dækning af skyldnerens særlige behov,
kan udelades ved beregningen af dividenden.”
Invaliditetstillægget var på 1.860 kr.
Så hold dit invaliditetstillæg uden for de indtægter, du opgiver i ansøgningsskemaet.
I øvrigt kan en lille gæld bortsaneres. Ø 900/1993 viser at en førtidspensionist med en gæld på
58.000 fik bortsaneret gælden. Indtægt 9.300 kr. udgift 1.925 kr. rådighedsbeløb 2.868 kr.
Flere positive kendelser er refereret i Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i praksis” side 29 og 30.
Dommer Lilian Hindborg som efter min opfattelse en af de største kapaciteter på området, er en af
de mest citerede i gældssaneringssager. Hun skriver nederst på side 29 i sin bog følgende:
” En gæld på under 50.000 kr. er efter praksis ikke tilstrækkelig for at anse den økonomiske betingelse
for opfyldt, idet landsretterne i disse tilfælde som begrundelse for afgørelsen alene henviser til
gældens størrelse. Efter min opfattelse kan man godt overveje at gå under de 50.000 kr., når det
drejer sig om folk, der alene har deres folkepension eller andre med tilsvarende helt beskedne indtægter,
der ikke er udsigt til at kunne forøges.”
Enke-, folke- eller invalidepensionist/overgangsydelse
Hvis du ikke er erhvervsaktiv og ikke kan forvente at blive dette, kan der dog i almindelighed ikke
stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger.
Er din enke-, folke- eller invalidepensionist vil betænkelighederne ved gældssanering som regel
være forsvindende.
Positivt:
Nr. 3 U.1998.1549H Højesteret gav en 55-årig, som tidligere var gået konkurs og som i dag lever
af overgangsydelse, og hvis hustru modtog arbejdsunderstøttelse, gældssanering og medhold i, at
hans selvpension ikke skulle indgå i hans gældssanering.
Lilian Hindborg mener personligt at man kunne overveje, at undergrænsen på 50.000 kr. sættes
yderligere ned.
Syg
Hvis du ikke er erhvervsaktiv og ikke kan forvente at blive dette, kan der dog i almindelighed ikke
stilles særligt strenge krav om, at gældssanering skal være forbundet med konkrete nyttevirkninger.
Nr. 20 U.1101.1997 Vestre Landsret godkendte 28/05-97 skifterettens kendelse 24/7-97 om ikke
at ophæve gældssaneringskendelsen over en mand, der havde en cancerlidelse, selv om det viste sig,
at manden havde haft væsentlig højere indtægter end forudsat.
Nr. 29 V 0097.1995 Vestre Landsret godkendte 25/01-95 skifterettens kendelse om gældssanering
til en 42-årig journalist. Men da han ikke mente fortsat at kunne oppebære skifterettens skønnede
årsindkomst på 240.000 kr., som tog sit udgangspunkt i hans indtjening før 1991, og før han
var kommet alvorligt til skade, fandtes hans fremtidige indtægtsforhold ikke på nuværende tidspunkt
sandsynliggjort med den fornødne sikkerhed.
Nr. 90 Ø 412/1987 Østre Landsret mente 22/01-88 modsat skifteretten, at der kunne indledes
gældssanering for syg mand med tragisk baggrund, for at han kunne opnå en menneskelig acceptabel
tilværelse.
37

5. Bil
Generelt
Når det skal vurderes, om skyldneren ikke har udsigt til at betale gælden, må der tages hensyn til
rimelige udgifter til bolig, nødvendig bil, andre rimelige faste udgifter, leveomkostninger og underholdsforpligtelser.
Du skal overbevise Skifteretten om, at din bil er absolut nødvendig for, at du kan fastholde din indtjening
på arbejdsmarkedet. Hvis du kan det, har du mulighed for at medtage et beløb til senere udskiftning
af bilen.
Hvis skifteretten nægter din gældssanering, kan du anke til landsretten og senere Højesteret. Fagfolk
mener Højesteret skal på banen.
Det er altså dig, der skal overbevise Skifteretten om dit behov for bilen, og i den forbindelse kan
retten udbede sig data på bilen, herunder bilens alder, mærke, købspris, købsår, antal kørte kilometer
m.v. Og vær forberedt på, at Skifteretten spørger dig om muligheden for at benytte offentlige
transportmidler til din arbejdsplads.
Det vil være en god ide for dig til dit møde i skifteretten, at du udregner dine benzinudgifter til arbejdspladsen.
Du kan gøre det på denne måde:
Antal km pr. dag x antal arbejdsdage x liter benzinpris
Antal km pr. liter
2 x 50 km x 20 dage x 8 kr. = 1.333 pr. mdr.
12 km/l
Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering nr. 957:
Det må fastslås, om og i hvilket omfang skyldneren har mulighed for at rejse nævneværdige beløb
gennem realisation eller belåning af aktiver, som ikke er omfattet af retsplejelovens trangsbeneficium,
eller for gennem realisation af sådanne aktiver at nedbringe sine faste udgifter (f.eks. til en bil
uden friværdi) uden samtidig at forringe sine indtjeningsmuligheder.
Betænkningen medtager ikke biludgifter til rimelige leveomkostninger for den gældsplagede person,
så her medtages kun, hvad der er normal praksis på området, som desværre er meget svingende.
Men udgangspunktet er, at biludgifterne er rimelige, og at bilen er nødvendig til transport mellem
hjem og arbejdsplads. Tiden med offentlige transportmuligheder kan være så lille, at skifteretten
mener, du skal bruge den mulighed. Der er kendelser, hvor tiden var i alt 2 timer med offentlige
transportmidler, hvor Vestre Landsret mente, at transportmulighederne var OK.
At bilen virkelig skal medføre en forøget indtægt, viser en kendelse fra Vestre Landsret i 1999,
hvor en buschauffør lejlighedsvise brug af privatbil i forbindelse med sit tillidsmandsjob ikke kunne
lægges til grund. Det gav ikke flere kroner i kassen.
Et andet behov for en bil kunne være invaliditet, men også her er det dig, der må overbevise skifteretten
om nødvendigheden bl.a. ved lægeerklæringer m.v.
38

Hvad siger retten?
Nedenstående tabel viser i de to første opstillinger kendelser hvor landsretten har givet den gældsplagede
person lov til bil.
Biludgifterne sat i forhold til indkomsten ligger på 11-24%.
Sidste opstilling er med afslag, og her ligger procenterne på 26-65%
Oversigt over kendelser vedrørende bil godkendt
Kendelser U.1985.912H V3070/98 V3032/98 V1708/98 V1699/98
Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %
Indtægt efter skat 12.375 100,0 24.957 100,0 20.010 100,0 24.906 100,0 19.082 100,0
Indtægt 2 efter skat 0,0 9.502 38,1 11.807 59,0 11.294 45,3 8.406 44,1
Udgifter
Boligudgifter i alt 5.300 42,8 7.242
Biludgifter i alt 2.350 19,0 3.425
Andre udgifter 2.779 22,5 5.607
Udgifter i alt 10.429 84,3 16.274
Til kreditorerne 0,0 2.683
Rådighedsbeløb 1.946 15,7 6.000
Antal personer V 2
2
Antal personer Børn 2
2
29,0 7.738
13,7 2.038
22,5 5.607
65,2 13.514
10,8 1.500
24,0 4.996
2
1
39
38,7 -
10,2 3.224
28,0 12.674
67,5 15.898
7,5 800
25,0 8.208
2
3
0,0 5.402
12,9 2.158
50,9 3.558
63,8 11.118
3,2 900
33,0 7.064
2
2
Oversigt over kendelser vedrørende bil godkendt
Kendelser V1968/96 Ø247/95 V118/95 V728/94 Fm 1994.69
Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %
Indtægt efter skat 8.500 100,0 20.356 100,0 9.259 100,0 19.606 100,0 20.000 100,0
Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Udgifter
Boligudgifter i alt - 0,0 6.917 34,0 - 0,0 - 0,0 -
Biludgifter i alt 1.673 13,5 4.285 21,1 - 0,0 1.500 7,7 4.600
Andre udgifter 3.077 24,9 981 4,8 5.863 63,3 11.140 56,8 6.800
Udgifter i alt 4.750 38,4 12.183 59,8 5.863 63,3 12.640 64,5 11.400
Til kreditorerne 1.100 8,9 3.000 14,7 ? ? 3.315 16,9 1.600
Rådighedsbeløb 2.650 21,4 5.173 25,4 3.396 36,7 5.151 26,3 7.000
Antal personer V 1
2
1
2
2
Antal personer Børn 1
1
Arv, overskydenskat -
115.616
20.000
-
130.000
Arv engangsbet. Oversk. Skat
Oversigt over kendelser vedrørende bil ej godkendt
Kendelser V1708/98 V78/98 V66/98 V1195/96 Fm1994.70
Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %
Indtægt efter skat 24.906
Indtægt 2 efter skat 11.294
28,3
11,3
18,6
58,3
4,7
37,0
0,0
24,1
35,6
59,7
8,4
36,7
100,0 22.871 100,0 18.185 100,0 12.543 100,0 19.000 100,0
91,3 0,0 0,0 0,0 0,0
Udgifter
Boligudgifter i alt - 0,0 - 0,0 - 0,0 - 0,0 4.800
Biludgifter i alt 3.224 26,1 5.824 28,6 6.000 64,8 3.498 17,8 5.500
Andre udgifter 12.674 102,4 0,0 6.500 70,2 ? ? 2.700
Udgifter i alt 15.898 128,5 ? ? 12.500 135,0 ? ? 13.000
Til kreditorerne 800 6,5 ? ? - 0,0 ? ? 3.000
Rådighedsbeløb 8.208 66,3 ? ? 5.685 61,4 ? ? 3.000
Antal personer V 2
2
2
1
2
Antal personer Børn 3
1
25,2
28,8
14,1
68,1
15,7
15,7

Det skal bemærkes til de ovennævnte kendelser i skemaet Ø247/95 (se nr. 81) og FM 1994.69 har
henholdsvis 21,1% og 24,1% biludgifter af indkomsten. Det kan synes ret højt til en gældssanering,
og derfor kommenteres de kort.
FM 199.79 Retsassessor Jens Carl Jørgensen har i en interessant artikel (også på andre områder)
beskrevet denne kendelse. Skifterettens kendelse om gældssanering blev af en kreditor anket til
Østre Landsret, da denne mente, at biludgifterne skulle nedbringes væsentligt. Østre Landsret fulgte
skifterettens kendelse:
”Det tiltrædes, at betingelserne for gældssanering skønnes at være opfyldt for begge skyldnere. På
baggrund af det oplyste om husstandens størrelse samt om de månedlige indtægter og udgifter findes
de fremsatte gældssaneringsforslag at stå i et rimeligt forhold til husstandens økonomiske forhold.”
Følgende kendelser angående bilen kan ses i bilag 8:
Top 5 listen
No. År K No. R Kendelse No. År K No. R Kendelse
7 1985 912 h U.1985.912H 35 1990 2603 v V 2603/1990
25 1996 1286 v U.1996.1286V 46 1986 207 v U.1986.207V
75 1996 976 ø U.1996.976Ø 48 1985 1703 v V 1703/1985
80 1995 247 ø Ø 247/1995
82 1994 840 ø Ø 840/1994
Konklusion
1. Hav alle dine argumenter klar for hvor nødvendig bilen er for din indtjening (arbejdsplads m.v.)
2. Undersøg de offentlige transportmuligheder til dit arbejde, så du står rustet i skifteretten
3. Udregn dit benzinforbrug (se formel først i afsnittet)
4. Læs kendelserne, der ligner din situation
5. Hvis skifteretten nægter dig gældssanering, kan du anke helt til Højesteret - den mangler, at
komme på banen!
Som omtalt er der stor forskel på kendelserne fra Vestre Landsret og Østre Landsret. Du må havde
flere og større overbevisningsargumenter ved Østre Landsret.
I øvrigt er der ikke mange kendelser fra Østre Landsret. Fagfolk vurderer, at Storkøbenhavn har et
veludbygget transportnet, som ikke kendes i provinsen.
Da jeg ved, at Sø- og Handelsretten er strengere end andre skifteretter, vil det være en ide, at du
anker din sag, såfremt du føler dig urimeligt behandlet.
40

Årsager til kendelse om gældssanering
En firmaordning, der som led i ansættelsesforholdet betaler et beløb til arbejdsgiveren og medtager
1500 kr. pr. måned i sit budget, er OK.
Optagelsen af et firmalån på 50.000 kr. til køb af bil er ikke en økonomisk disposition, som taler
imod en gældssanering, når arbejds-, bolig- og transportmæssige situationer tages i betragtning.
Der er ved vurderingen lagt vægt på, at udgifterne til vedligeholdelse af de 2 biler opvejes af det
særdeles lave rådighedsbeløb.
En kreditor fik ikke ret i, at et månedlig bilafdrag på kr. 800 skulle tilkomme kreditorerne, når lånet
var indfriet.
Ægtefællen findes at have et sådant behov for en bil, at udgiften hertil kan medtages i budgettet.
Herefter, og da biludgifterne ikke overstiger, hvad der efter en samlet vurdering er rimeligt, er husstandens
biludgift ikke til hinder for gældssanering.
Mandens bil vurderet til 40.000 kr., pantsat for ca. 26.000 kr. og månedlige biludgifter på kr. 2.000
kr. blev ikke accepteret. Bilen ikke nødvendig for manden eller dennes samlever.
Årsager til kendelse om gældssanering eller ikke
Den omstændighed, at ægtefællen under gældssaneringssagen har optaget et betydeligt lån i forbindelse
med udskiftningen af bil, taler imod en gældssanering, men hindrer ikke i sig selv, at der kan
afsiges kendelse om gældssanering. Dette må bero på en konkret vurdering af husstandens budget
og øvrige forhold. Ved denne vurdering skal der bl.a. indgå, at der i budgettet er afsat 800 kr. om
måneden til reparationer m.v. af personbilerne.
Landsretten udtalte: ”Det lægges til grund, at bilen er nødvendig i forbindelse med M's arbejde.
Rimelige biludgifter kan derfor medtages i budgettet. I den forbindelse bemærkes, at landsretten
ikke ved det oplyste, herunder om størrelsen af benzinudgiften, finder grundlag for at tillægge bopælens
placering i forhold til arbejdsstederne betydning til skade for M og K”.
Herefter og under hensyn til, at billånet forventes indfriet pr. 31. december år 2000 og derefter ikke
belaster budgettet, og til M og K's økonomiske forhold i øvrigt findes udgifterne til billån, bilforsikring,
vægtafgift og benzin ikke at overstige det rimelige. Der er derimod ikke grundlag for at afsætte
et beløb i budgettet til vedligeholdelse af bilen.
Det beror på en konkret vurdering, om friværdien i en bil, der er nødvendig for en gældssaneringssøgende,
bør frigøres til fordel for kreditorerne som betingelse for gældssanering. l denne vurdering
indgår blandt andet størrelsen af friværdien i forhold til M og K's situation, og hvilken betydning
realisation af friværdien vil have for forslaget. Det fremgår ikke, at der er tilvejebragt en vurdering
af bilens handelsværdi. En sådan vurdering bør indhentes, forinden der tages stilling til, om en
eventuel friværdi bør frigøres for fordel for kreditorerne. (Der var tale om en bil af mærket Toyota
Carina, årgang 1992.)
Efter en samlet vurdering af M og K's økonomiske og personlige forhold er der ikke grundlag for at
anse størrelsen af deres faste udgifter eller det forudsatte rådighedsbeløb for at være til hinder for
gældssanering, og sagen hjemvistes særligt med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om bilens
eventuelle friværdi og med henblik på at give M og K mulighed for at fremsatte et nyt forslag
til gældssanering.
Årsag til nægtelse
Udgifter til bil er medtaget med for store beløb. Der lægges herved især vægt på, at bilen ikke er
nødvendig for ægtefælles skolegang, at mandens helbredsforhold eller familiens forhold i øvrigt ej
heller kan begrunde så store biludgifter (4.044 kr. om måneden).
Familiens samlede kørselsbehov må nærmere analyseres.
Biludgifterne 4.645 kr. om måneden eller 29% af bruttoindkomst stod ikke i rimeligt forhold til
budgettet for VVS-installatør, som var nød til at lægge bil til ifølge ansættelseskontrakten.
Erhvervelsen af bil var for dyr. Pris 230.000 kr.
41

Leasingafgift til bil var for høj. Udregnet efter en pris på 170.000 kr. Biludgifter 5.824 kr. om måneden
eller 28,6% af indkomsten. En kreditor (pengeinstitut) fremkom med et avisudklip, hvoraf det
fremgik, at man kunne lease også større biler til en lavere pris.
Begge biler var nødvendige for at sikre husstandens indtjening, men det månedlige afdrag på mandens
bil 3.000 kr., som stopper om 48 måneder, skulle tilfalde kreditorerne det sidste år af afdragsperioden.
Endvidere er der navnlig lagt vægt på, at der i husstandens budget er afsat et beløb på 300
kr. til vedligeholdelse af bilerne, at mandens bil af nyere dato (1994), hvorfor det ikke er godtgjort,
at det vil være nødvendigt at udskifte den, når restgælden i bilen bliver indfriet.
Udgifter til bilreparation på 900 kr. om måneden til samlevers bil oversteg, hvad der normalt kunne
accepteres under gældssanering. Derfor større beløb til kreditorerne.
Bil er ikke nødvendig for at opretholde husstandens indtægter. Under hensyn hertil finder landsretten,
uanset de personlige og sociale forhold (lægeerklæring), at i hvert fald en del af biludgifterne,
som ifølge forslaget indtil udgangen af 2000 udgør i alt 1.972 kr. om måneden, bør afholdes af rådighedsbeløbet.
Selv om der efter lægeerklæring var angivet et konkret behov for bil, fandt Østre Landsret, at det
aktiv, der indeholdes i bilen (Ford Fiesta årgang 1991) skulle inddrages til fordel for kreditorerne.
Udgifterne til ægtefælles bil oversteg indtægterne ved den erhvervsvirksomhed, der var begrundelsen
for anskaffelsen. Bilen må sælges før gældssanering.
Bilen blev kun anvendt til privat befordring. Udgifterne kunne ikke indgå, selv om udgifterne til
offentlige befordringsmidler var større.
42

6. Boligforhold
Generelt
Din boligudgift, leje eller terminsydelse skal være rimelig, for at du kan få gældssanering. Hvis du
ejer en bolig tages udgangspunkt i nettohuslejen, d. v. s. skattefordelen er indregnet i huslejen. Denne
husleje vil blive sammenlignet med, hvad du og din familie ville kunne få af lejeboliger.
Det er også meget tænkeligt, at din ejerbolig vil blive vurderet af en sagkyndig betalt af skifteretten
for at undersøge, om der er en friværdi, som skal komme kreditorerne til gode. Men normalt er din
eller din families ejendom overbehæftet, og pantefordringer indgår ikke i en gældssaneringskendelse,
så længe pantet strækker til. Meget kompliceret, som jeg omtaler under pantsikrede fordringer.
Såfremt du eller din ægtefælle/samlever ejer en bolig, kan det derfor være en god ide, at du før du
søger gældssanering, får ejendommen vurderet, så du nogenlunde ved størrelsen af en friværdi, som
skal komme dine kreditorer til gode.
Og det kan være, at Skifteretten forlanger en låneomlægning før en gældssanering. Under konklusion
vil du få hjælp om dette punkt.
Skifteretten kan i visse tilfælde acceptere en ret høj boligudgift p.g.a. sociale årsager (skolesøgende
børn, børnehave m.v.) samt økonomiske årsager, f.eks. at du vil få mange omkostninger til flytning
eller stort tab ved afhændelse af din bolig samt ekstraordinære omkostninger til indskud i ny lejlighed.
Hvor høj din månedlige boligudgift må være, kan ikke siges. Men under ”Hvad siger retten”, kan du
se kendelser på accept og ikke accept af gældssanering. Boligudgiften er sat i forhold til indtjeningen.
Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering nr. 957:
I første række må det fastslås, hvor stor en del af skyldnerens aktuelle indtægt der bliver til overs,
når hans rimelige udgifter til bolig, rimelige leveomkostninger (mad, tøj, el, varme m.v.) og til opfyldelse
af (andre) underholdsforpligtelser er betalt. Ved opgørelsen heraf må der ligesom ved administrationen
af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 5o9
”§ 509. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse
af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand. Stk. 2. Udlæg
kan ikke foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til skyldnerens eller
hans husstands erhverv eller uddannelse.
Stk. 3. Skyldneren kan ikke gyldigt give samtykke til udlæg i de i stk. 1 og 2 nævnte aktiver.”
tages hensyn til ikke alene skyldnerens egne forhold, men hele husstandens. Det drejer sig om at
fastslå, i hvilket omfang det er nødvendigt, at skyldneren bidrager til husstandens rimelige leveomkostninger.
Det bør også tages i betragtning, om skyldneren har mulighed for at nedbringe boligudgiften ved at
flytte til en anden bolig, som imødekommer husstandens rimelige behov, se herved bemærkningerne
til (§ 18, stk. 3).
Dette sikres ved (§ 18, stk. 3), som tillige kan være af betydning, når der er spørgsmål om, at skyldneren
nedbringer sin boligudgift, idet det sociale udvalg i givet fald bør fremkomme med oplysnin-
43

ger om skyldnerens muligheder for at flytte til en anden bolig, som imødekommer husstandens rimelige
behov.
Herudover bør underretningen, når skyldneren ikke tidligere har været i forbindelse med det sociale
udvalg, som regel føre til, at skyldneren tilbydes vejledning og rådgivning efter bistandslovens kapitel
7.
Vurderingen af, hvilken betydning der skal tillægges skyldnerens formue, ligger herved på linie
med den, der foretages ved afgørelsen af, om der skal ydes forbigående hjælp efter bistandslovens
kapitel 9, jfr. lovens § 39, hvorefter der herved undtagelsesvis kan ses bort fra besiddelsen af en
mindre formue, som bør bevares af hensyn til boligmæssige forhold eller den pågældendes erhvervs-
og uddannelsesmuligheder.
De anførte retningslinier finder også anvendelse, når skyldneren ejer fast ejendom. Det er således
ikke nogen nødvendig forudsætning for gældssanering, at skyldneren realiserer en fast ejendom, der
tjener som bolig for skyldneren og hans husstand. Tværtimod vil gældssanering efter omstændighederne
kunne sikre, at skyldneren får mulighed for at beholde ejendommen.
Er skyldnerens boligudgift urimeligt høj, må gældssanering dog i almindelighed forudsætte, at
skyldneren for at nedbringe sin fremtidige boligudgift realiserer ejendommen, og at et eventuelt
provenu anvendes til fordel for fordringshaverne. Under alle omstændigheder må kræves, at skyldneren
udnytter en eventuel friværdi i ejendommen til fordel for fordringshaverne.
Panthavernes stilling ved gældssanering se under pantsikret gæld.
Hvad siger retten?
Du bør læse afsnittet om ægtefælle, samlevende for gode råd.
Nedenstående tabel viser boligudgifter m.v. set i forhold indtægten for godkendt og ikke godkendt
gældssanering. De fleste kendelser kommer fra Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i praksis”
side 147-153.
44

Oversigt over kendelser vedrørende boligudgifter godkendt
Kendelser V3090/98 Ø2772/98 V2075/98 V1699/98 v42/98
Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %
Indtægt efter skat 9.771
100,0 20.651
100,0 25.000
Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0 12.000
Heraf kørseltillæg 4.400
Udgifter
Boligleje 3.000
30,7 2.728
Terminsydelse 0,0 0,0 6.873
45
100,0 19.082
48,0 8.406
17,6
100,0 17.300
100,0
44,1 0,0
13,2 0,0 0,0 0,0
27,5 3.852
20,2 4.772
Boliglån 0,0 0,0 0,0 0,0 1.500
Husforsikring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Ejendomsskat/vand 280
Varme 1.000
Boligudgifter i alt 4.280
Biludgifter i alt -
Andre udgifter 2.561
Udgifter i alt 6.841
Til kreditorerne 300
Rådighedsbeløb/kredit. 2.630
Antal personer V 1
2,9 0,0 314
10,2 0,0 1.430
43,8 2.728
0,0 -
26,2 6.482
70,0 9.210
3,1 3.741
26,9 7.700
Antal personer Børn 2
Gæld M 710.645
2
377.792
Gæld H 274.064
Gæld i alt 710.645
651.856
13,2 8.617
0,0 -
31,4 10.383
44,6 19.000
1,3 350
5,7 1.200
34,5 5.402
0,0 2.624
41,5 3.092
76,0 11.118
18,1 ? ? 900
37,3 6.000
2
3.000.000
3.000.000
Nettohusleje 5.763
24,0 7.064
2
2
1.384.814
1.384.814
1,8 1.235
27,6
8,7
7,1
6,3 0,0
28,3 7.507
13,8 2.038
16,2 1.637
58,3 11.182
4,7 -
37,0 6.118
2
4.942.602
3.443.144
8.385.746
Arv/familie 7 år lånomlæg. 20 år 78.000
Kapitalpension
I alt -
Oversigt over kendelser vedrørende boligudgifter godkendt
-
Kendelser Ø1456/97 Ø1722/96 V1468/96 Ø344/96 V1753/95
-
78.000
Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %
Indtægt efter skat 20.816
100,0 13.480
100,0 24.157
100,0 17.288
100,0 21.150
Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Udgifter
Boligleje/pant skat 1.741
Terminsydelse 4.703
Boliglån 1.200
Husforsikring 309
Ejendomsskat 440
Varme 2.237
Boligudgifter i alt 10.630
Biludgifter i alt -
Andre udgifter 2.953
Udgifter i alt 13.583
Til kreditorerne 2.100
Rådighedsbeløb/kredit. 5.133
Antal personer V 2
8,4 5.203
22,6 0,0 6.140
43,4
11,8
9,5
64,6
0,0
35,4
100,0
38,6 0,0 0,0 0,0
25,4 2.800
16,2 8.350
5,8 0,0 0,0 0,0 0,0
1,5 0,0 0,0 150
2,1 0,0 619
10,7 0,0 1.083
51,1 5.203
0,0 -
14,2 3.540
65,3 8.743
38,6 7.842
0,0 -
26,3 6.322
64,9 14.164
10,1 ? ? 4.993
24,7 4.737
35,1 5.000
Antal personer Børn 2
Gæld M 870.000
1
900.000
2
1.258.000
Gæld H 607.000
Gæld i alt 870.000
Til kreditorene
900.000
1.865.000
Kapitalpension 24.000
I alt -
-
24.000
2,6 395
39,5
0,9 0,0
2,3 0,0
4,5 0,0 0,0
32,5 3.345
0,0 2.150
26,2 4.678
58,6 10.173
20,7 2.200
20,7 4.915
2
2
477.261
477.261
-
19,3 8.350
12,4 -
27,1 3.924
58,8 12.274
12,7 ? ?
28,4 8.876
-
2
2
39,5
0,0
18,6
58,0
42,0

Oversigt over kendelser vedrørende boligudgifter godkendt
Kendelser Ø247/95 Ø877/94
Indkomst efter skat Kroner % Kroner %
Indtægt efter skat 20.356
100,0 15.944
100,0
Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0
Udgifter
Boligleje/pant skat 6.917
34,0 0,0
Terminsydelse 0,0 7.350
46,1
Boliglån 0,0 0,0
Husforsikring 0,0 0,0
Ejendomsskat 0,0 0,0
Varme 0,0 0,0
Boligudgifter i alt 6.917
Biludgifter i alt 4.285
Andre udgifter 981
Udgifter i alt 12.183
Til kreditorerne 3.000
Rådighedsbeløb/kredit. 5.173
Antal personer V 2
34,0 7.350
21,1 -
4,8 1.818
59,8 9.168
14,7 300
25,4 6.476
Antal personer Børn 2
Gæld M 2.330.000
Gæld H 265.000
Gæld i alt 2.595.000
Andet 115.616
Kapitalpension
I alt 115.616
2
2.300.000
2.300.000
Oversigt over kendelser vedrørende boligudgifter ej godkendt
-
Kendelser Ø2453/98 Ø1954/98 Ø742/98 V624/98 V610/98
46,1
46
0,0
11,4
57,5
1,9
40,6
Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %
Indtægt efter skat 9.079
100,0 8.769
100,0 10.000
100,0 28.409
Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0 0,0 35.225
Udgifter
Boligleje 4.718
52,0 5.420
61,8 5.930
Terminsydelse 0,0 0,0 0,0 8.238
100,0 16.712
-
-
100,0
124,0 0,0
59,3 0,0 0,0
29,0 5.300
Boliglån 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Husforsikring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Ejendomsskat 0,0 0,0 0,0 509
Varme 0,0 0,0 0,0 849
Boligudgifter i alt 4.718
Biludgifter i alt -
Andre udgifter 2.282
Udgifter i alt 7.000
52,0 5.420
0,0 -
25,1 915
77,1 6.335
61,8 5.930
0,0 -
10,4 1.470
72,2 7.400
59,3 9.596
0,0 -
14,7 6.601
74,0 16.197
Til kreditorerne ? ? ? ? ? ? 5.000
Rådighedsbeløb/kredit. 2.079
22,9 2.434
Antal personer V 1
27,8 2.600
Antal personer Børn 1
Gæld M 1.800.000
Gæld H
Gæld i alt -
1.800.000
1
500.000
500.000
26,0 7.212
Andet 7.500
Kapitalpension 34.604
I alt -
-
-
-
2
42.104
31,7
1,8 0,0
3,0 930
33,8 6.230
0,0 1.790
23,2 3.960
57,0 11.980
17,6 484
25,4 4.248
2
2
752.300
752.300
-
5,6
37,3
10,7
23,7
71,7
2,9
25,4

Oversigt over kendelser vedrørende boligudgifter ej godkendt
Kendelser V217/98 V2522/97 V1587/97 Ø2161/96 V1689/96
Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %
Indtægt efter skat 27.582
100,0 22.000
100,0 12.404
47
100,0 19.000
100,0 24.929
Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Udgifter
Boligleje 0,0 0,0 4.250
Terminsydelse 6.045
Boliglån 3.715
21,9 8.492
38,6 0,0 3.562
13,5 0,0 0,0 2.000
100,0
34,3 0,0 0,0
18,7 6.300
25,3
10,5 0,0
Husforsikring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Ejendomsskat 600
Varme 990
Boligudgifter i alt 11.350
Biludgifter i alt -
Andre udgifter 5.716
Udgifter i alt 17.066
Til kreditorerne 1.395
Rådighedsbeløb/kredit. 9.121
Antal personer V 2
Antal personer Børn 5
Gæld M 998.283
Gæld H
Gæld i alt 998.283
Til kreditorene
2,2 470
3,6 1.000
41,2 9.962
0,0 4.965
20,7 4.073
61,9 19.000
2,1 0,0 0,0 600
4,5 1.000 8,1 2.609 13,7 2.000
45,3 5.250
22,6 -
18,5 3.869
86,4 9.119
42,3 8.171
0,0 -
31,2 2.629
73,5 10.800
43,0 8.900
0,0 -
13,8 6.858
56,8 15.758
5,1 ? ? ? ? ? ? 2.170
33,1 3.000
2
2.000.000
2.000.000
13,6 3.285
-
1
26,5 8.200
2
1.080.000
1.080.000
43,2 7.001
2
2
5.000.000
5.000.000
Andet 3.000
Kapitalpension 212.000
I alt -
Oversigt over kendelser vedrørende boligudgifter ej godkendt
-
Kendelser Ø351/96 Ø1209/95 V640/95 V2328/94 Ø840/94
-
-
215.000
Indkomst efter skat Kroner % Kroner % Kroner % Kroner % Kroner %
Indtægt efter skat 13.900
100,0 16.669
100,0 18.029
100,0 29.807
100,0 19.544
Indtægt 2 efter skat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Udgifter
Boligleje 6.000
43,2 6.900
41,4 4.800
Terminsydelse 0,0 0,0 0,0 9.414
26,6 0,0 6.650
2,4
8,0
35,7
0,0
27,5
63,2
8,7
28,1
100,0
34,0
31,6 0,0
Boliglån/golfhytte 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Husforsikring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Ejendomsskat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Varme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Boligudgifter i alt 6.000
Biludgifter i alt -
Andre udgifter 2.841
Udgifter i alt 8.841
43,2 6.900
0,0 -
20,4 3.183
63,6 10.083
Til kreditorerne ? ? 1.500
Rådighedsbeløb/kredit. 5.059
Antal personer V 2
36,4 5.086
41,4 4.800
0,0 -
19,1 8.207
60,5 13.007
9,0 222
30,5 4.800
Antal personer Børn 2
Gæld M 4.200.000
Gæld H 2.900.000
Gæld i alt -
2
7.100.000
2
558.613
558.613
26,6 9.414
0,0 -
45,5 11.739
72,1 21.153
31,6 6.650
0,0 3.200
39,4 2.205
71,0 12.055
1,2 ? ? 689
26,6 8.654
2
3
1.000.000
300.000
1.300.000
29,0 6.800
2
2
2.304.000
2.304.000
34,0
16,4
11,3
61,7
3,5
34,8

De specielle kendelser fra skemaet på de forgående sider, se også bilag 8:
Positivt
No. 11 V 3090/98 Vestre Landsret udtalelse: ”Det kan ikke lægges til grund, at M kunne skaffe
sig en rimelig bolig til en lavere pris, og idet det under hensyn til det nu fremsatte forslag må lægges
til grund, at M fuldt ud har kompenseret kreditorerne for, at han har truffet beslutning om at blive i
det nærmiljø, han altid har færdedes i, findes forslaget rimeligt.”
No. 59 Ø 2772/98 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne opnås gældssanering. På
kreditormødet oplyste den gældsplagede person, at familien kunne få en 4 værelsers lejlighed, men
den kostede 1.800 mere pr. måned. Han ville tage merudgiften over rådighedsbeløbet eller ved en
ekstra forlængelse på 2 år af afviklingsperioden. Indskuddet ville de få som gave fra familien. Familien
kunne flytte fra deres lejlighed uden udgifter.
Skifterettens begrundelse for nægtelse af gældssanering:
”risikoen for at M og K vil stifte ny gæld i forbindelse med den påtænkte fraflytning af den nuværende
bolig”.
Østre Landsrets begrundelse for gældssanering var:
”Efter en samlet vurdering findes den skete stigning ikke at udelukke M og K fra at opnå gældssanering.”
No. 12 V 2075/98 K ejede et hus, ejendomsværdi 1.050.000 kr. Restgæld ca. 1.040.000 kr. K har
boet i huset siden 1989, og huset er på ca. 130 kvm.
Skifteretten nægtede gældssanering p.g.a. husstandens samlede boligudgifter på 8.617 kr.
M oplyste for Vestre Landsret, at nettoboligudgifterne var 5.763 kr. pr. måned. Vestre Landsrets
begrundelse for at ændre skifterettens kendelse og give gældssanering var:
” Det oplyste om størrelsen af boligudgiften bevirker ikke, at det på forhånd kan udelukkes, at der
kan afsiges kendelse om gældssanering.”
No. 68 Ø1456/97 skifterettens medhjælper udtalte:
”Selv om ejendommen i dag muligvis kunne realiseres med et større provenu, vil dette skulle anvendes
til at indfri gælden til sparekassen og kommunen, som har foretaget uomstødeligt udlæg i
ejendommen. Et salg af ejendommen vil derfor ikke udløse provenu til gavn for de gældssaneringssøgendes
usikrede kreditorer. Boligen kan ikke anses for luksuspræget. En flytning med henblik på
at opnå lavere boligudgifter kan ikke anses formålstjenligt, idet det vil påføre M og K yderligere
gæld.”
Østre Landsret fulgte skifteretten:
”At M og K i deres forslag i øvrigt har moderat faste udgifter og forbeholder sig et rådighedsbeløb,
der er relativt lille.”
No. 73 Ø1722/96 skifteretten nægtede gældssanering p.g.a. bl.a. høje månedlige boligudgifter.
K’s begrundelse for at anke sagen til Østre Landsret :
” Jeg kan ikke finde en billig bolig, da jeg ikke har de rette forbindelser, som det kræver. Den gamle
boligmasse på Østerbro bebos jo af landets politikere, andre med højere uddannelse og forbindelserne
i orden og andre rige folk, der i forvejen sidder godt og lunt i det. Skifteforvalteren sidder der
for at lede efter noget, der kan diskvalificere gældsplagede ansøger. Næsten ingen passer ned i deres
små kasser.”
K’s lejlighed var på 52 kvm, og det økonomiske pres truede med at vælte hende, så hun ikke var i
stand til at passe sit job.
Østre Landsrets kommentarer:
”Oplysningerne om K’s økonomiske og personlige forhold gør, at der bør indledes gældssanering”
Du kan se, at det hjælper, at du fortæller, hvor svært det er at sidde i bundløs gæld.
48

No. 80 Ø 247/95 Lilian Hindborg har i ”Gældssanering i praksis” s. 149 øverst kommenteret kendelsen.
Tilbud til kreditorerne var 3.000 kr. i 12 måneder samt en arv på 115.616 kr. De rimelige
høje biludgifter kr. 4285 kr. pr. mdr. 21,1% var begrundet med:
”M lider af angstanfald, og det har stor indflydelse på ham at bo i nærhed af skov og strand. Bilen er
nødvendig af hensyn til M’s sygdom, idet han, når han får sine angstanfald, kan anvende bilen for at
få hjælp. Bilens værdi ca. 60.000 kr. restgæld 87.900 kr.
Østre Landsrets kendelse for gældssanering:
”Der må anses for lidet sandsynlig, at en nægtelse af gældssanering vil medføre et gunstigere resultat
for kreditorerne, samt at en realisation af bilen alene vil medføre yderligere gæld.”
No. 81 Ø 877/94 Østre Landsrets udtalelse: ”Boligudgiften skønnes ikke at stå i misforhold til M’s
økonomiske forhold”.
Negativt:
No. 18 V 624/98 Tilbuddet til kreditorerne var 5.000 kr. pr. måned samt en kapitalpension på
34.604 kr. og et opsparet beløb på 7.500 kr.
Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse: ” Efter det oplyste om størrelsen af husstandens udgifter
til bolig.”
No. 19 V610/98 Vestre Landsrets årsag til nægtelse af gældssanering: Da K’s udgifter til bil og
bolig sammenholdt med de øvrige faste udgifter ikke findes rimelige i forhold til den tilbudte dividende,
nægtes gældssanering.”
No. 23 V1689/96 Tilbud til kreditorerne 2.170 kr. månedlig samt 212.000 kr. fra pensionsopsparinger
og overskydende skat 3.000 kr.
Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse:
”Under henvisning til oplysningerne om familiens bolig findes den at belaste familiens økonomi
med så stort et beløb, så at gældssanering allerede af denne grund er udelukket. At K får en del af
sin løn udbetalt som huslejetilskud, da hun udøver sit arbejde på familiens bolig, kan ikke føre til
andet resultat.”
No. 28 V 640/95 Vestre Landsret nægtede modsat skifteretten gældssanering med følgende begrundelse:
”en samlet vurdering af K’s budget, herunder betydelige udgifter til bolig, hvorved K bør tilbyde
kreditorerne et større beløb.”
No. 82 Ø 840/94 Vestre Landsret nægtede modsat skifteretten gældssanering med følgende begrundelse:
”Efter budgettet har M’s husstand ikke ubetydelige indtægter, medens bolig- og transportudgifterne
samlet andrager et betydeligt beløb. Under hensyn til at ejerboligen er anskaffet på et tidspunkt,
hvor en gældssaneringssag måtte påregnes, findes gældssanering på denne baggrund at måtte forudsætte,
at der afses væsentligt større beløb til kreditorerne end sket.”
No. År K No. R Kendelse
7 1985 912 h U.1985.912H
25 1996 1286 v U.1996.1286V
85 1991 230 ø Ø 230/1991
35 1990 2603 v V 2603/1990
48 1985 1703 v V 1703/1985
49

Top 6 listen
Konklusion
1. Få en varig bolig til en rimelig husleje, før du søger gældssanering
2. Undersøg før skifteretten og dine kreditorer alternativ bolig, så du kan svare for dig.
3. Hvis du og din familie har ejerbolig, skal du altid regne ud, hvad din nettoboligudgift er d.v.s.
efter skattefordel, så du står rustet overfor skifteretten ved dit første møde. Se No. 12 V 2075/98
4. Prøv at gennemgå kendelserne på området og find den, der ligger nærmest dig som udgangspunkt
5. Se No. 73 Ø 1722/96 om, hvordan du kan lægge din sag frem
6. Hvis skifteretten nægter dig gældssanering, er det på tide, at Højesteret kommer med nogle afgørelser
Positive kendelser, lejerbolig
Der kan ikke lægges til grund, at den gældsplagede person kunne skaffe sig en rimelig bolig til en
lavere husleje.
Kompenserer kreditorerne for at blive i et nærmiljø.
Se No. 73 Ø 1722/96 om, hvordan du kan lægge din sag frem.
Indforstået med, at beløbet til kreditorerne ikke forringes som følge af hans boligudgift.
At dæmpe angstanfald ved at bo nær skov og strand.
Positive kendelser, ejerbolig
Værdi af andelsbolig 23.000 kr. ok.
Sammenhold mellem boligudgift og beløb til kreditorerne afgørende.
Nettoboligudgiften 5.763 kr. oplyst til Vestre Landsret afgørende. Bruttoboligudgift 8.617 kr.
Måske usælgelig andelsbolig købt for 170.000 kr. ikke inddraget i gældssanering.
Negative kendelser, lejerbolig
Størrelsen af huslejeudgifterne ikke rimelige.
Boligudgiften sammenholdt med husstandsindkomsten for stor.
Høj boligudgift hindrer rimeligt afdrag til kreditorerne.
Negative kendelser, ejerbolig
Boligudgiften sammenholdt med husstandsindkomsten for stor.
Høj boligudgift hindrer rimeligt afdrag til kreditorerne.
Andelsboligen ønskes ikke afhændet. Værdi 183.000 – 208.000 kr.
Men du må ikke glemme at kendelserne angående dine boligudgifter ofte er som Bob Dylans “The
answer my friend is blowin’ in the wind.”
Ser du på nedenstående afgørelser, vil du sikkert give mig ret.
50

Oversigt over boligudgifter opdelt på antal personer
Godkendte boligudgifter Ej godkendte boligudgifter Forskel
Kendelse Antal Bolig kr. lej./hus Kendelse Antal Bolig kr. lej./hus God/Ejgod
V3090/98 1 4280 lej Ø2453/98 1 4178 lej -102
Ø1722/96 1 5203 lej V1587/97 1 5250 lej 47
Ø1954/98 1 5420 lej
Ø742/98 1+1 5930 lej
Ø247/95 2 6917 lej Ø351/96 2 6000 lej -917
Ø1209/95 2 6900 lej
v42/98 2 7507 hus Ø2161/96 2 8171 hus 664
V2075/98 2 8617/5763 hus V624/98 2 9596 hus -979
Ø1456/97 2 10630 hus V2522/97 2 9962 hus -668
Ø2772/98 2+2 2728 lej V640/95 2+2 4800 lej 2072
Ø344/96 2+2 3345 hus V610/98 2+2 6230 hus 2885
V1699/98 2+2 5402 hus Ø840/94 2+2 6650 lej
Ø877/94 2+2 7350 hus V1689/96 2+2 8900 hus 1550
V1468/96 2+2 7842 hus
V1753/95 2+2 8350 hus
V2328/94 2+3 9414 hus
V217/98 2+5 11350 hus
51

7. Bopæl
Generelt
I forbindelse med at journalist John Mynderup Ekstra Bladet interviewede mig 2. oktober 2000 angående
bopæl udarbejdede jeg nedenstående baggrundsmateriale samt bilag 9 og 10:
Flyt din adresse og få gældssanering ?
Bopæl afgør gældsanering
Vil du søge gældssanering, er det måske en god ide at flytte til Fåborg for en tid, da 8 ud af 10 får
gældssanering her, men flyt ikke til Aabenraa, for her får kun 1 ud af 10 gældssanering.
Det må være meget provokerende for den gældsplagede person bosat i Aabenraa at se, at han hellere
skulle bo i Fåborg. Jeg har en udtalelse fra Fåborg Kommune, at de ofte kan se en lidt for hyppig
til- og fraflytning fra kommunen.
Tallene kommer fra Danmarks Statistik over en 5-årig periode 1995-99, som jeg har bearbejdet i
bilag 10.
Som det fremgår i skemaet i bilag 10 ”Procent gældssanering i retskredse 1995-1999” er der meget
store forskelle på, hvor mange der får gældssanering i de 74 retskredse. Sagt på en anden måde kan
den gældsplagede person se, hvor der er ”bedst at bo” i landet for at få gældssanering.
Artikler/udtalelser 1994/95
Er retssikkerheden truet?
Når ca. 6.000 hvert år søger gældssanering, som det ses i bilag 9 ”Gældssaneringer i 1984 –1999”
Når bopælen ifølge statistikken i bilag 10 er meget afgørende for en gældssanering
Når fagfolk i 1994 og 1995 har udtalt som anført ovenover
Når de samme retskredse i de sidste 3 - 4 – 5 år ikke har ændret rækkefølge væsentligt f.eks. Aabenraa
nummer sjok i alle årene og Fåborg bedst eller næstbedst for gældsplagede danskere
Så er spørgsmålet er derfor yderst relevant:
Er retssikkerheden truet?
Statistik større byer
Sø- og Handelsretten, som alle gældsplagede personer i Stor-København skal henvende sig til, behandler
ca. 1.000 gældssaneringer om året. I 1999 behandledes 981 sager eller 19,1%, knap en femtedel
af alle gældssaneringer i Danmark og ligger i statistikken 3. værst for en gældsansøger.
Nedenstående tabel viser også et stort udsving mellem de større byer, samt den bedste og dårligste
(mindste tal):
Omkring hver anden får gældssanering i Århus; men kun hver femte i Stor-København. Oversigten
over de bedste og de værste retskredse (de lave tal) viser f.eks., at København ligger stabilt værst
for en gældsplaget person set over en 3-4 og 5-årig periode. Det må give stof til eftertanke.
52

Procent gældssaneringer i større retskredse 1995 - 1999(+ Fåborg og Åbenrå, bedst/dårligst)
Placering Placering Placering
By Begæringer Kendelser Gældssanering % 1995-99 1995-98 1995-97
København 5610 1190 21,21 3 5 4
Århus 1899 910 47,92 51 58 64
Ålborg 1429 575 40,24 39 31 31
Odense 1431 604 42,21 43 38 43
Roskilde 1250 432 34,56 25 25 25
Herning 594 235 39,56 37 44 46
Esbjerg 597 215 36,01 27 32 41
Fåborg 200 158 79,00 74 73 73
Åbenrå 180 24 13,33 1 1 1
I ALT 13190 4343 32,93
Konklusion
Det mest skræmmende er, at en redegørelse fra Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatrådet fra
31. maj 1999 ikke behandler ovennævnte urimeligheder.
Denne rapport har ligget på justitsminister Frank Jensens kontor i ca. 1½ år. Der er mange andre
gode forslag fra redegørelsen; men bopælsproblematikken mangler.
Justitsminister Frank Jensen har dog september 2000 udfærdiget kommissoriet for et konkursråd.
Formanden er retspræsident Jens Feilberg, Sø- og Handelsretten.
Måtte Konkursrådet også medtage dette forslag, som advokat Peter Bøgelund allerede i sin artikel
fra 1995 fremkom med: ”I virkeligheden egner gældssaneringsinstituttet sig slet ikke til den form
for domstolspraksis, som loven lægger op til. Området burde i højere grad være reguleret ved bekendtgørelser,
så skifteretterne vidste, hvad de have at holde sig til.”
Det kunne være en ide at få gode råd til denne problematik fra erfarne dommere, retsassessorer og
dommerfuldmægtige på området, så der opnås en mere ensartet domsafsigelse for de enkelte retskredse.
Når man kan finde eksempler på, at Østre og Vestre Landsret har forskellige holdninger, og der
endda også er eksempler på forskellige holdninger inden for den enkelte landsret, og meget få sager
bliver indbragt til Højesteret, så justitsminister Frank Jensen må komme med et forslag til forbedring
til den gældsplagede person.
I forbindelse med at journalist John Mynderup Ekstra Bladet interviewede mig 2. oktober 2000,
blev retsassessor Gitte Nymand Nielsen fra Aabenraa Ret også interviewet og udtalte bl.a.:
” Vi har så få sager om året, at det alene kan åbne for store udsving i procenterne. Det er derimod
min opfattelse, at vi i Aabenraa er meget service-orienteret og hjælpsomme, når folk ringer for at
spørge os, hvordan de kommer ud af en håbløs økonomisk situation.”
En sidste bemærkning til retsassessor Gitte Nymand Nielsen fra Aabenraa Ret.
53

Det kan godt være, men nedenstående tal fra Aabenraa viser en anden virkelighed:
Tekst 1999 1998 1997 1996 1995 1999-1995
Begæringer 50 26 26 30 48 180
Kendelser 3 12 0 2 7 24
Godkendt 6% 46% 0% 7% 15% 13%
Aabenraa Ret har kun 2 kendelser om gældssanering i år 2000 nemlig 16/3-2000 og 30/11-2000.
54

8. Gældens afdrag, alder, art,
pådragelse og størrelse
(almindelig gæld, forbrugsgæld, forældet gæld,
pantsikret gæld, konkursgæld, offentlig gæld)
Generelt
Gældens afdrag, alder, art, pådragelse og størrelse er meget væsentlig og afgørende for din gældssanering.
Såfremt du har økonomisk mulighed for at afdrage på din gæld, er det vigtigt du har gjort dette samt
ikke forfordeler nogle af dine kreditorer, det være sig højest råbende eller familiemedlemmer. Dog
er du ikke udelukket for en gældssanering. Hvis du betaler dine kreditorer rimelige afdrag, ser skifteretten
mildere på din gældssaneringsansøgning. Men hvis du prøver at leve i ”kreditorly” eller
har et privat overforbrug, er det et negativt tegn til skifteretten.
Jo ældre din gæld er, des større er dine chancer for gældssanering. En længere håbløs insolventstilstand
er også et positivt tegn. Er gælden opstået p. g. a. konkurs eller tvangsauktion men du i dag
lever et helt andet liv, er det er positivt for skifteretten.
Du kan også få en tidligere skæringsdato end gældssaneringssagens indledning. Bl.a. navnlig når dit
økonomiske sammenbrud skyldes den ældre del af gælden, og hvor der er en sådan forskel mellem
arten og/ eller omstændighederne ved pådragelsen af henholdsvis den ældre og den nyere del af
gælden, at en forskelsbehandling er rimelig.
F. eks. hvis du er en tidligere erhvervsdrivende, hvis gældsproblemer klart skyldes gammel forretningsmæssig
gæld, og hvor det ofte ville være urimeligt, om en kendelse om gældssanering i lige
høj grad skulle ramme den ældre betydelige forretningsmæssige gæld og privat gæld af nyere dato.
Eller du er stillet over for en tvangsauktion eller erstatningskrav.
Arten og omstændighederne ved din gælds pådragelse kan også være afgørende.
Stammer gælden fra tvangsauktion, virksomhedsophør og senere konkurs eller skilsmisse, ser skifteretten
mere positivt på din ansøgning. Men stammer din gæld fra strafbare forhold, uansvarlige
økonomiske transaktioner og letsindighed, skal der gå en årrække før gældssanering.
Har du offentlig gæld og oparbejdet gælden over en længere periode, måske endda systematisk levet
på din gæld til det offentlige, er det et meget negativ tegn. Så prøv at undgå offentlig gæld.
Har du stiftet forbrugsgæld og fortsætter det i længere tid, er det meget svært for dig at få gældssanering.
Størrelsen af din gæld kan også være af betydning. Lilian Hindborg mener, at pensionister og ikke
erhvervsaktive med beskedne indtægter vil størrelsen af gælden for at få gældssanering være ca.
100.000 kroner, måske lidt under, men mener personligt, at hvis du kun har folkepensionen kunne
grænsen være 50.000 kroner.
Du kan også henvise til Ø 900/1993 og til andre kendelser i Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i
praksis” side 29–30.
Hvis du er erhvervsaktiv med almindelige indtægts- og udgiftsforhold, og din familie består af 4
personer, vil grænsen være ca. 250.000 kroner nettogæld for, at din økonomiske betingelse for
gældssanering er opfyldt.
Men det kan ikke siges tydeligt nok, at din og din evt. ægtefælles/samlevers alder, uddannelse samt
antal børn vil blive sammenholdt med gældens størrelse.
Pantefordringer bl.a. gæld i dit hus omfattes ikke af gældssanering, hvis pantet strækker til. Resten
er en personlig fordring og omfattes af din gældssanering.
Dette er meget kompliceret. Lad din medhjælper vejlede dig, hvis der indledes gældssanering. Men
se også Kapitel 11. Pantsikret gæld og en løsning.
55

Forældede fordringer vil jeg senere komme ind på under gældens art. Ved starten på din gældssanering
skal du blot angive, at der måske er et krav. Derfor skal jeg anbefale dig at overlade forældede
fordringer til skifteretten, og så vidt muligt acceptere dine kreditorers krav, idet der i værste fald kan
komme en retssag, som vil udskyde din gældssanering.
Skifteretten vil undersøge om kravene er forældede. Hvis den skønner, at der ikke bliver penge til
dine kreditorer, har det ikke den store interesse. Såfremt der er forældelse, og din gæld derfor bliver
mindre, da kan skifteretten nægte dig gældssanering p.g.a. din gæld ikke er stor nok.
Om der er et krav og en egentlig prøvelse af, om kravet er forældet, kan ikke ske under gældssaneringssagen.
Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering nr. 957 samt loven
Gældens afdrag, alder, art(almindelig, forbrugsgæld, konkursgæld) pådragelse, størrelsen
Ved anvendelsen af § 197 stk 1, nr 2, skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i
gældssanering, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt
skyldnerens forhold under gældssaneringssagen. Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke
tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgivning.
Efter udvalgets opfattelse er gældens alder således i sig selv en faktor, som kan tale for gældssanering,
- jo ældre gælden er, og jo længere den håbløse insolvenstilstand har varet, des mindre er betænkelighederne
ved gældssanering. Navnlig på grund af vanskelighederne ved at fastslå, hvornår
insolvenstilstanden blev håbløs, og for at undgå de konkret urimelige resultater, som let kan blive
følgen af en skarp regel, kan der ikke sættes nogen bestemt tidsgrænse.
Består størstedelen af gældsmassen af fordringer, som ikke har opnået dækning under konkurs, kan
der ofte stilles forholdsvis mindre krav til gældens alder end ellers. Dette gælder ikke alene ved
gældssanering i konkurs, jfr. (§ 38), men også i andre tilfælde, hvor der i de særligt betryggende
konkursformer er foretaget en gennemgang af skyldnerens økonomiske forhold.
Det anførte om gældens alder må ses i nær sammenhæng med spørgsmålet om betydningen af
skyldnerens forhold i forbindelse med gældens pådragelse. Har skyldneren f.eks. uden at kunne
angive en rimelig begrundelse herfor stiftet gæld så kort tid før begæringens indgivelse, at det ligner
spekulation, vil det som regel være betænkeligt at imødekomme skyldnerens begæring, medmindre
der foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at en kendelse om gældssanering begrænses til
den ældre del af gælden, og bemærkningerne hertil. Det samme må gælde, når skyldneren har pådraget
sig en ikke ubetydelig del af gælden ved svigagtigt forhold eller på anden utilbørlig måde.
Herved må man dog være opmærksom på, at det tidligere nævnte om mulighederne for at begrænse
gældssanering til at angå den ældre del af gælden efter omstændighederne kan fjerne betænkelighederne
ved gældssanering, når skyldnerens utilbørlige forhold kun har relation til den nye del af gælden,
og der består den fornødne klare forskel mellem de nye og de gamle gældsposter. Foreligger
der utilbørligt forhold af mere systematisk art, må gældssanering som altovervejende hovedregel
anses for udelukket, således f.eks. i tilfælde, hvor skyldneren gennem særlige arrangementer har
forstået at indrette sig således, at han og hans husstand har kunnet opretholde en i forhold til gælden
urimelig høj levestandard, men samtidig har vist sig at være immun over for retsforfølgning. Sammenhold
herved bemærkningerne ovenfor under 1) om betydningen af husstandens forhold i relation
til den økonomiske betingelse.
Gældssanering foretages som udgangspunkt i form af ligelig nedsættelse, eventuelt bortfald af den
del af skyldnerens personlige gæld, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning. Efter omstændighederne
kan en tilsvarende lettelse af skyldnerens samlede gældsbyrde ske ved nedsættelse
eller bortfald af den del af gælden, som er stiftet inden en tidligere skæringsdato, således at gæld
stiftet efter denne dato ikke berøres af gældssaneringskendelsen.
56

Gældssanering i form af bortfald af al gæld stiftet inden gældssaneringens indledning kan navnlig
komme på tale, når skyldneren er en uformuende folke-, invalide- eller enkepensionist, som efter en
erhvervsvirksomheds ophør hæfter for forretningsmæssig gæld, og hvis eneste indtægt er pensionen.
I andre tilfælde vil det som oftest være udelukket at lade al gæld falde bort. Derimod vil det i almindelighed
være ubetænkeligt, om den gamle del af gælden falder bort, når en forskelsbehandling
af den gamle og den nye del af gælden er rimeligt begrundet, og der i henhold til en tidligere skæringsdato
end gældssaneringssagens indledning.
Muligheden for i andre tilfælde vil det som oftest være udelukket at lade al gæld falde bort. Derimod
vil det i almindelighed være ubetænkeligt, om den gamle del af gælden falder bort, når en
forskelsbehandling af den gamle og den nye del af gælden er rimeligt begrundet, og der i henhold til
en tidligere skæringsdato end gældssaneringssagens indledning.
At fastsætte en tidligere skæringsdato end gældssaneringssagens indledning tager sigte på tilfælde,
hvor skyldnerens håbløse insolvenstilstand i alt væsentligt må tilskrives den ældre del af gælden, og
hvor der er en sådan forskel mellem arten og/ eller omstændighederne ved pådragelsen af henholdsvis
den ældre og den nyere del af gælden, at en forskelsbehandling er rimelig. Dette vil navnlig
kunne forekomme, når skyldneren er en tidligere erhvervsdrivende, hvis gældsproblemer klart skyldes
gammel forretningsmæssig gæld, og hvor det ofte ville være urimeligt, om en kendelse om
gældssanering i lige høj grad skulle ramme den ældre betydelige forretningsmæssige gæld og privat
gæld af nyere dato. Samme forhold vil også kunne gøre sig gældende, når den samlede gældsmasse
dels består af et eller enkelte ældre krav af ganske betydelig størrelse, f.eks. et erstatningskrav, konfiskationskrav,
etc., dels af en flerhed af nyere "normale" gældsposter, som hver for sig er af beskeden
størrelse.
I skattemæssig henseende vil en gældssaneringskendelse tjene som tilstrækkeligt bevis for uerholdeligheden
af den nedskrevne del af gælden og således konstatere et eventuelt skattemæssigt fradragsberettiget
tab.
Ved skifterettens afgørelse skal skifteretten særligt tage hensyn til skyldnerens og hans husstands
sociale situation og til mulighederne for at afvikle den ikke bortfaldende del af gælden.
Undlader skyldneren at medvirke ved sagens oplysning, herunder ved fremskaffelse af kreditorfortegnelse
og oversigt over boets aktiver og skyldnerens muligheder for at afvikle gælden, bliver begæringen
om gældssanering ved kendelse at afvise fra skifteretten.
Gældens art (forældet gæld)
Dette område er alt for kompliceret for dig. Så jeg kan anbefale dig, at skifteretten hjælper dig på
dette område.
Dog skal jeg oplyse dig om, at hvis der efter din gældssaneringskendelse kommer nye krav, som du
ikke havde regnet med, kan du få din gældssaneringssag genoptaget for at få ændret afviklingsvilkårene,
men med samme dividende. I sjældne tilfælde kan du få en helt ny gældssanering.
Men har du fået gældssanering, og et realkreditinstituttet lang tid efter en tvangsauktion (evt. 19 år)
kommer med et krav, som du har glemt alt om, også i forbindelse med din gældssanering. Du har
måske aldrig har fået opgjort et krav efter tvangsauktionen fra dit realkreditinstituttet. Da vil jeg
anbefale dig følgende:
1. Læs Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i Praksis” side 199
2. Hvis din klage til realkreditinstituttet er afvist henvend dig til Realkreditankenævnet. Det koster
kun 100 kr., evt. 0 kr., hvis klagen afvises, eller du får medhold. Du skal blot udfylde nedenstående
skema:
57

KLAGEFORMULAR
REALKREDITANKENÆVNET
Inden De klager til Realkreditankenævnet, skal De have klaget til realkreditinstituttet, og instituttet skal have
afvist Deres klage.
Formularen bedes udfyldt med blokbogstaver eller på maskine.
_______________________________________________________________________________________
Klagerens navn Tlf.nr., arbejde Tlf.nr., privat
_______________________________________________________________________________________
Klagerens bopæl
_______________________________________________________________________________________
Den omhandlede ejendoms adresse
_______________________________________________________________________________________
Den omhandlede ejendoms matr.nr. Ejerlav
_______________________________________________________________________________________
Det indklagede instituts navn
_______________________________________________________________________________________
Eventuelt ejendomsnummer eller pantnummer i instituttet
VEND!
NYBROGADE 12, parterre-1203 KØBENHAVN K-TLF. 33 12 82 00-FAX 33 12 36 01-GIRO NR. 81-1937
TELEFONTID: 10 - 14
58

Hvori består klagen? (Kort beskrivelse af sagsforløb vedlagt eventuelle bilag - kan eventuelt fortsættes
på løse ark.)
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
Undertegnede erklærer sig herved indforstået med, at realkreditinstituttet uanset tavshedspligt kan
afgive oplysninger til Ankenævnet til brug for sagens behandling.
_____________________________, den 2000
____________________________________________
(underskrift)
Klageformularen bedes sendt til Realkreditankenævnet, og klagegebyr på 100 kr. bedes vedlagt ved
fremsendelse af klagen. Gebyret modtager De retur, hvis klagen afvises, eller De før medhold i denne.
I vedlagte klagevejledning kan De læse mere om klagesagsbehandlingen ved Realkreditankenævnet.
Hvis det er dit pengeinstitut, som du har problemer med, er fremgangsmåden næsten den samme. Adressen
er:
Pengeinstitutankenævnet
Østerbrogade 62, 4.sal
2100 København Ø
Tlf. 35 43 63 33 Fax 35 43 71 04
Jeg ved, at de arbejder tæt sammen med Realkreditankenævnet.
Desværre retter realkreditinstitutterne og pengeinstitutterne sig ikke altid efter disse afgørelser, men dog
ofte. Så forsøg alligevel. Se 12. Pension.
Gældens art (pantsikret gæld)
Se under Kapitel 11. Pantsikret gæld
Gældens art (offentlig gæld)
Se under Kapitel 16. Skatter
59

Hvad siger retten?
No. År K No. R Kendelse No. År K No. R Kendelse
6 1987 681 h U.1987.681h 14 1998 1708 v V 1708/1998
55 2000 2111 ø ø2111/2000 85 1991 230 ø Ø 230/1991
52 2000 269 ø u.2000.269/1ø 34 1991 60 v V 60/1991
63 1998 1076 ø u.1998.1076ø 9 1990 2603 v V 2603/1990
59 1998 2772 ø Ø 2772/1998 48 1985 1703 v V 1703/1985
Konklusion
Angående gældens art og størrelse henvises til generelt.
Det vil se pænere ud, når du søger gældssanering, såfremt du ikke forfordeler dine kreditorer, men
ikke udelukke gældssanering for dig.
Du anbefales dog at betale din skattegæld, såfremt den er forfalden, idet skattemyndighederne ofte
møder op til ”kreditormødet” og kan være meget besværlige at danse med.
Såfremt du har strafbar gæld, skal du også se at få den betalt. Det tæller positivt i skifteretten.
Lad skifteretten afgøre om din gæld er forældet eller skal bestrides, idet det ikke er så afgørende for
dig, hvis du har et ”lille budget”.
Hvad du skal betale til dine kreditorer, afgøres af dit budget og ikke af gældens størrelse. Så lad
dine kreditorer slås om kagen.
Der findes afgørelser om nægtelse af gældssanering p.g.a. forældede eller bestridte fordringer. Jo
større gælden er, jo større chance for gældssanering.
Og igen:
Om der er et krav, og en egentlig prøvelse af, om kravet er forældet, kan ikke ske under gældssaneringssagen.
60

9. Kaution og gæld sammen med andre
Kaution kan opdeles som følger:
1. Du har kautioneret for andre
2. Andre har kautioneret for dig
Generelt
Du har kautioneret for andre:
Din kautionsforpligtelse starter fra det tidspunkt, du påtager dig forpligtelsen, altså ved din underskrift.
Hvis du har kautioneret, og denne kautionsforpligtigelse ikke er blevet aktuel, talte det tidligere ikke
så meget, når du søgte gældssanering, men med en ny afgørelse fra Højesteret No. 1
U.2000/2216H er dette ændret.
Din eller dine kautionister skal indkaldes sammen med dine kreditorer til ”kreditormødet” d. v. s.
efter at skifteretten under dit første møde har besluttet at indlede gældssanering.
Hæfter du sammen med andre kautionister, kan jeres kreditorer gå direkte til dine medkautionister.
Kreditorerne kræver ofte straks dine medkautionister, når du søger gældssanering. Men du kan altid
tilbagekalde din gældssaneringssag, hvis du vil undgå dette.
Hvis din kautionsforpligtigelse først senere efter din gældssanering bliver aktuel, skal du ikke miste
modet. Kendelser viser, at du såfremt din økonomi bliver væsentlig forringet, skal indgive en ny
gældssaneringsansøgning. Det er kun den nedsatte gæld, du skal betale, f. eks. gæld 100.000 kr. –
95 % nedsættelse = 5 % = 5.000 kr.
Hvis du har kautioneret for familien m.v. og måske uforskyldt har pådraget dig en uoverskuelig
kautionsforpligtelse, taler dette for din gældssanering.
Men husk, at hvis du før gældssaneringssagen indledes, har pådraget dig en kautionsforpligtelse og
denne først gøres gældende på et senere tidspunkt, vil kravet være omfattet af gældssaneringskendelsen.
Men du skal også være opmærksom på, at dine medkautionister ifølge fagfolk kan anke en kendelse
fra skifteretten.
Andre har kautioneret for dig:
Vi taler her om uvisse krav. Kravet vil, hvis du får gældssanering, blive medtaget i beregningen, og
der deponeres dividende på spærret konto. Hvis ham du har kautioneret for betaler sin gæld, frigives
beløbet til de andre kreditorer i gældssanering som ekstra dividende. Hvis ham du har kautioneret
for ikke betaler, frigives det deponerede beløb til kreditor.
Kautionen aktualiseres, når du søger gældssanering. Så du må advare ”din gamle far”. Det kan være,
du må lade være at søge gældssanering for at bevare freden i familien.
Det er dit valg. Et ubehagelig valg.
61

Hvad siger loven?
Kautionsforpligtelsen stiftes på det tidspunkt, hvor forpligtelsen påtages.
Også kreditorer ifølge betingede fordringer, f eks kautionister, skal indkaldes. Udeblivelse medfører
alene, at den pågældende kreditor - herunder også en kautionist - ikke får indflydelse på skifterettens
afgørelse.
Såvel kendte som ukendte kreditorer kan påkære skifterettens afgørelse inden for tidsfristen.
Betænkningen om gældssanering No. 957:
Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og
andre, som hæfter tillige med skyldneren.
Lån til anpartsselskaber med en eller få stiftere betinges ofte af, at denne/disse påtager sig kaution
for selskabets gæld.
Kendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til.
Panthaverne bindes derimod af kendelsen, for så vidt angår den del af deres personlige fordring
mod skyldneren, som ikke til sin tid måtte blive dækket af pantet.
Ved kendelse om gældssanering bortfalder gaveløfter, krav på renter af de af kendelsen omfattede
fordringer for tiden efter indledning af gældssaneringssag og krav på konventionalbod i det omfang,
boden ikke er erstatning for lidt tab.
I øvrigt skal fordringshaverne behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling.
Fordringer, der er bestridt, behandles foreløbig, som om de ikke var bestridt.
Uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer.
Loven
§ 207. Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages
i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder
dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering.
Stk. 2. Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse
eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som efter § 221 vil tabe sin retsvirkning
ved kendelse om gældssanering. Ved udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder. Betales udlagte fordringer,
forbliver det indkomne beløb i fogedrettens besiddelse.
§ 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere
samme virkning som et retsforlig.
Heraf følger, at skyldneren kun hæfter for de ved gældssaneringen evt nedsatte fordringer, men i
dette omfang er der ved ordningens godkendelse skabt grundlag for udlægs foretagelse, idet dette
følger af, at kendelsen har virkning som retsforlig, jf rpl § 478, stk 1, nr 2.
Kendelsen kan anfægtes ved appel, jf § 248, stk 2, jf også § 229 om ophævelse af gældssaneringen.
Den hindrer heller ikke konkurs efter alm regler. Ved gældssaneringen bortfalder også krav på renter
af de af ordningen omfattede fordringer for tiden efter gældssaneringens indledning, men der
påløber morarenter ved betaling af afdrag senere end fastsat ved gældssaneringen, GS bet 161.
Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig.
Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199,
stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som
over for kautionister og andre, der hæfter for gælden.
Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister
og andre, som hæfter tillige med skyldneren.
62

§ 229. Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten:
1) hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold,
eller
2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge gældssaneringskendelsen.
Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkaldes skyldneren og fordringshaverne
til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en
repræsentant for kommunen til mødet.
Det skal være utvivlsomt, at kautionisten er god for beløbet. Således vil en bankgaranti normalt
være tilstrækkelig, hvorimod skyldneren i andre tilfælde på begæring må tilvejebringe nærmere
oplysning om kautionistens formueforhold. Ved bedømmelsen af kaution for uforfalden gæld må
det tages i betragtning, at kautionistens forhold kan undergå ændringer i tiden, indtil kautionsforpligtelsen
bliver aktuel. U 1979 513 H (bankgaranti).
Stk. 3. Ophæves en kendelse om gældssanering, bortfalder en for denne af tredjemand stillet
sikkerhed eller kaution, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne
omstændigheder forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine
pligter som anført i stk. 1, nr. 2.
§ 80. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for skyldnerens gæld blevet frigivet som
følge af en betaling eller retsforfølgning, der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter
reglerne i §§ 75 og 76, jf. § 78, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte eller burde kende de omstændigheder,
som begrunder krav om omstødelse. Boet kan da forlange, at tredjemand på ny stiller
et frigivet pant som sikkerhed, hvis dette er muligt.
§ 67. Betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan fordres omstødt,
hvis betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med
beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen ikke under
hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.
Stk. 2. Er sådan betaling sket til fordel for skyldnerens nærstående, kan den fordres omstødt,
hvis den er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken
var eller ved betalingen blev insolvent.
Er tredjemand en af skyldnerens nærstående kautionist i god tro, må man kunne gå ud fra, at han har
fornødent kendskab til forholdene, og krav kan derfor efter stk 2 rejses, uden at der tages hensyn til
de subjektive forhold.
§ 74. Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning,
eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse,
eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved
dispositionen blev insolvent og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og
de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.
Kreditorbegunstigelser er den vigtigste af de dispositionstyper, § 74 omfatter. En kreditorbegunstigelse
foreligger, hvor en fordringshaver, hvis krav ellers skulle have været dækket som et konkurskrav,
er blevet fyldestgjort, eller hvor et sådant krav er blevet sikret ved pant eller anden sikkerhed
stillet af skyldneren. Også betaling af forfalden gæld kan tænkes omstødt, men kravet om utilbørlighed
indeholder dog et vist forbehold. Bestemmelsen vil kunne anvendes over for en kautionist,
der helt eller delvis er blevet frigjort ved betaling fra skyldneren.
63

Hvad siger retten?
No. År K No. R Kendelse
1 2000 2216 h u.2000.2216h
77 1996 460 ø U. 1996.460Ø
24 1996 1422 v v1422/1996
30 1995 77 v u.1995.77v
32 1994 126 v u.1994.126v
85 1991 230 ø Ø 230/1991
Konklusion
Vær opmærksom på, at dine medkautionister ikke får gældssanering, men at du stadig hæfter over
for dine kautionister.
Ofte vil din bank eller andre kreditorer, bede dine kreditorer betale ved kasse et.
Men dine kautionister vil normalt få en fair behandling,. Hvis det er din familie, kan du senere, når
du er færdig med at betale din gældssaneringssag, måske betale til dem.
Du kan også klage til Pengeinstitutankenævnet, som er beskrevet under gæld. Flere sager har vist, at
kautionisterne ikke er korrekt informeret og derfor ikke hæfter.
Angående Højesterets kendelse No. 1 U.2000.2216H, er der en hel ny praksis, men hvis du er i den
vægtklasse, vil advokathjælp være at anbefale.
64

10. Lønindeholdelse
Generelt
Lønindeholdelse betyder, at skattevæsenet lovmæssigt kan forlange af din arbejdsgiver, at der bliver
trukket op til 20 % af din nettoløn til betaling af diverse offentlig gæld.
Vidste du, at mange gældssaneringskendelser lyder på næsten samme afdragsbeløb som lønindeholdelsesbeløbet.
På den måde får du en ordning med alle dine kreditorer og bliver ”en fri mand”.
Lønindeholdelse kan fortsætte efter indledning af gældssanering indtil din kendelse om gældssanering
og kan derfor ikke omstødes. Højesteret har allerede 14/8-87 afsagt dom om dette. D.v.s. skattevæsenet
får fordele frem for de øvrige kreditorer.
Hvis du har en ”frivillig ordning” med skattevæsenet, vil denne ligeledes normalt forsætte til din
kendelse om gældssanering.
Så længe lønindeholdelse ikke kan omstødes, vil skifteretten normalt acceptere ”frivillige indbetalinger”
til Told- og Skattestyrelsen. Hvis din arbejdsgiver opfatter lønindeholdelse som fyringsgrundlag,
er ideen med gældssanering gået fløjten.
Hvis dette er tilfældet, bør du fortælle skifteretten om årsagen, så misforståelser ikke opstår.
I en sag fra 1995, hvor skifteretten prøvede at stoppe de frivillige ordninger, og kommunen efterfølgende
gav arbejdsgiveren meddelelse om lønindeholdelse, pålagde Told- og Skattestyrelsen kommunen
at ophæve lønindeholdelsen og indbetale eventuelt modtagne beløb til skifteretten .
Angående restskat og restanceskat indeholdt i forskudsopgørelsen se under Kapitel 16. Skatter.
Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering nr. 957:
Efter gældende ret står lønindeholdelse kun til rådighed ved tvangsfuldbyrdelse af krav på underholdsbidrag,
personlige skatter og visse andre offentligretlige krav.
(§ 14, stk. 1) udelukker arrest og udlæg for fordringer, som vil kunne omfattes af, dvs. nedsættes
eller bortfalde ved, kendelse om gældssanering, jfr. (§§ 3-4). Udlæg og arrest er således ikke udelukket
for fordringer stiftet efter gældssaneringssagens indledning eller for pantsikrede fordringer,
jfr. (§ 3, stk. 2) med bemærkninger. (§ 14, stk. 1) omfatter derimod alle fordringer stiftet inden indledning
af gældssaneringssag. 14, stk. 1) udelukker individualforfølgning i form af arrest og udlæg,
herunder udlæg for fordringer med udpantningsret. Bestemmelsen udelukker derimod ikke lønindeholdelse
i overensstemmelse med almindelige regler.
(§ 14, stk. 2) er en konsekvens af udkastets (§ 26), hvorefter de omstødelsesregler, der gælder ved
konkurs og tvangsakkord, også finder anvendelse ved gældssanering. Dette indebærer bl.a., at udlæg
foretaget senere end 3 måneder (efter omstændighederne 2 år).
Loven
Konkurslovens § 207: ”Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller
udlæg ikke foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt
pant. Dette gælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering.”
Derimod kan skyldnerens bo tages under konkursbehandling, ligesom der kan ske lønindeholdelse
efter alm. regler. En sådan lønindeholdelse er ikke omstødelig.
Højesteret har ved kendelse, jf. No. 5 UfR 1987.755/2, fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om
lønindeholdelse under behandlingen af en gældssaneringssag ikke kunne omstødes efter KL. §§ 72
og 74, da lønindeholdelse ikke er omfattet af disse regler.
65

Højesterets kendelse betyder, at lønindeholdelse begæret inden gældssaneringssagens indledning
kan fortsættes, ligesom der kan iværksættes indeholdelse efter sagens indledning. Den anmeldte
restance skal reduceres med de beløb, som inddrives ved lønindeholdelse.
Efter gældssaneringskendelsens afsigelse, kan der kun foretages lønindeholdelse for krav, som ikke
er omfattet af kendelsen og for forfaldne, men ikke betalte afdrag i følge kendelsen.
Konkurslovens § 72. Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan fordres omstødt medmindre
gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen, eller betaling var nødvendig for at afværge tab,
eller den, til fordel for hvem betaling skete, hverken vidste eller burde vide, at betalingsstandsning
var indtrådt, eller at begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering var indgivet.
Stk 2. Andre dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre dispositionen
var nødvendig af hensyn til bevarelse af skyldnerens virksomhed, rimelig varetagelse af
fordringshavernes fælles interesser eller erhvervelse af dagliglivets fornødenheder. Omstødelse kan
dog ikke ske over for den, som med føje antog, at dispositionen var nødvendig som anført, eller som
hverken vidste eller burde vide, at betalingsstandsning var indtrådt, eller at begæring om konkurs,
akkordforhandling eller gældssanering var indgivet.
Stk 3. Har et af skifteretten beskikket tilsyn godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstødelse
kun ske, hvis tilsynet åbenbart har overskredet sine beføjelser.
Bestemmelsen angår betaling af gæld og andre dispositioner foretaget efter fristdagen - dvs. under
betalingsstandsning. Lønindeholdelse er ikke omfattet af § 72 (eller af andre omstødelsesregler).
Kildeskattelovens § 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt
den indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der påhviler den pågældende, kan vedkommende
skattemyndighed træffe afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning,
provision eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne
renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af
løn mv. Skattemyndighedens afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister,
jf. § 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling
fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse,
jf. § 2, nr 3, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag
udredes direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal
der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse
kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der hidrører
fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk 1, 1.
pkt.
Er en indkomst, hvori der er begæret indeholdelse efter kildeskattelovens § 73, ikke A-indkomst
(men f eks løn til privat hushjælp), kan der uanset, at der ikke er indeholdt A-skat, højst indeholdes
med 20 pct. af bruttolønnen.
Skattevæsenets krav opstået ved lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73, er privilegeret på
samme måde som lønkrav.
Det antages, at lønindeholdelse kan finde sted, selv om den ansatte ikke var skattepligtig i Danmark
af den udbetalte løn.
Ved L 1996 1203 er det bestemt, at indeholdelse skal ske med en procentdel af nettolønnen, hvilket
må ses på baggrund af, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister ikke kunne administrere pålæg om
lønindeholdelse med faste beløb.
Ved L 1991 391 er indeholdelsesprocenten ændret fra 15 til 20. I § 73, stk 3, er der indsat en ny
bestemmelse, der skal sikre, at man ved pålæg til en arbejdsgiver eller lignende om lønindeholdelse
respekterer trangsbeneficiet.
I forbindelse med lønindeholdelse i henhold til § 73 skal det lønindeholdte beløb være afregnet, før
godskrivning for lønmodtagerægtefællen kan finde sted.
Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen. Indeholdelsen kan højst udgøre 20 pct. af
lønudbetalingen efter fradrag af den efter §§ 46 og 49 indeholdte skat.
66

Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens
underhold. Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde
have sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.
Stk 4. Reglerne i stk 1-3 finder, for så vidt ikke særlige hensyn efter skattemyndighedens skøn taler
derimod, tilsvarende anvendelse med hensyn til ventepenge, pensioner og lignende understøttelser,
der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser.
Praksis:
Lønindeholdelse er ikke betinget af, at der forgæves har været søgt udlæg. Tilsvarende er det ikke
nogen hindring for lønindeholdelse, at skatteyderen eller de indeholdelsespligtige, der ikke har indbetalt
A-skat m.v., er erklæret konkurs, eller der er anmeldt betalingsstandsning, åbnet tvangsakkordforhandlinger
eller er indledt gældssanering.
Indeholdelse kan ske i ethvert krav på løn m.v., der endnu ikke er udbetalt på det tidspunkt, hvor
arbejdsgiveren pålægges indeholdelsespligt. Denne omfatter tillige enhver forskudsvis udbetaling,
jf. kildeskattelovens § 73, stk. 1, 2. pkt.
Lønindeholdelsen kan højst udgøre 20 pct. af lønudbetalingen.
Efter praksis skal denne bestemmelse fortolkes i overensstemmelse med trangsbeneficiet i retsplejelovens
§ 509. Herefter skal der overlades det nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og
beskeden levefod.
Udover lønninger m.v. kan der efter skattemyndighedernes skøn også foretages indeholdelse i ventepenge,
pensioner eller andre lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser,
andre offentlige kasser eller private kasser. Tilsvarende gælder A-indkomst for partsfiskeri samt
lønninger til statslige og kommunale tjenestemænd uanset afvigende bestemmelser i den øvrige
lovgivning.
Enhver, der har hjemting her i landet, kan pålægges at foretage indeholdelse i de ovennævnte udbetalinger
uanset, om der i øvrigt ikke er indeholdelsespligt, f.eks. hvis der er tale om løn til en i udlandet
bosiddende person for arbejde udført i udlandet.
Pålæg om indeholdelse efter kildeskattelovens § 73 skal meddeles skriftligt.
Hvad siger retten?
No. År K. No. R Kendelse
5 1987 755/2 h u.1987.755/2h
52 2000 269/1 ø U.2000.269/1Ø
31 1994 378v v u.1994.378v
37 1990 402 v u.1990.402v
Konklusion
Du skal være opmærksom på, at beløbet på lønindeholdelse ofte er det samme, som du skal betale
alle dine kreditorer. Det er igen dit budget, som afgør, hvad du skal betale dine kreditorer. For en
gældsplaget person vil det ofte være et lille beløb, du skal betale dine kreditorer.
Så få din gældssanering startet, så skattevæsenet ikke alene får afdrag.
Vær opmærksom på, at hvis du har en frivillig ordning med skattevæsenet, bør skifteretten lade
ordningen fortsætte. Check dette ved dit første møde med skifteretten, så denne evt. misforståelse
bliver rettet.
67

11. Pantsikret gæld (husgæld, udlæg)
Generelt
Du skal være opmærksom på, at panterettigheder i din ejendom kan give dig særlige problemer.
Det skal straks slås fast, at afhændelse af din ejendom, der tjener til bolig for dig, ikke er nogen
nødvendig betingelse for gældssanering.
En sanering vil tværtimod efter omstændighederne kunne sikre, at du får mulighed for at beholde
ejendommen.
Det kræver dog, at din boligudgift er normal. Er din boligudgift urimeligt høj, vil skifteretten bede
dig nedbringe din boligudgift. Et eventuelt provenu kommer dine kreditorer til gode.
Når du er gældsplaget, er det ikke unormalt, at din ejendom er overbehæftet. Derfor kan du ikke
sælge din ejendom i fri handel, medmindre dine pantkreditorer (usikkert pant) giver dig de nødvendige
panteretsafkald. . Der skal ofte forhandles med dine panthavere, og det er en advokats arbejde.
Det skal være din advokat - skifterettens medhjælper er ikke din advokat, men skifterettens. Der
kan dog beskikkes en advokat efter KL § 219, men første når gældssanering er indledt.
Mange skifteretter kræver, at panthaveraftaler er på plads, inden gældssaneringssagen indledes. Det
er selv ifølge fagfolk en meget restriktiv holdning. Henvis til det, hvis skifteretten er på tværs.
Læs i konklusionen en ikke autoriseret løsning på dette problem.
Det kan dog ikke skjules, at hvis du ejer en overbehæftet fast ejendom, som du bor i, har du store
problemer.
En pantsat ejendom frembyder så store spørgsmål ved behandlingen af en gældssaneringssag, så jeg
vil anbefale dig før indsendelsen af gældssaneringsansøgningen at rådføre dig med en advokat.
Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering No. 957:
Også i tilfælde, hvor den håbløse insolvenstilstand i hovedsagen skyldes, at skyldneren vedblivende
hæfter for gæld i henhold til pantehæftelser, der er blevet slettet som helt eller delvis udækkede på
tvangsauktion over skyldnerens faste ejendom, kan den gældende retstilstand undertiden føre til
resultater, som virker urimelige, således i særlig grad, når tvangsauktionen er forårsaget af økonomiske
forhold, som skyldneren er uden indflydelse på.
Også selvom skyldneren (og hans familie) ikke har været udsat for de belastninger, som uundgåeligt
er forbundet med konkurs eller tvangsauktion, finder udvalget, at en rigoristisk fastholden af håbløst
forgældede skyldneres hæftelse efter omstændighederne kan føre til urimelige resultater. Af de
faktorer, som spiller en væsentlig rolle herved, fremhæves navnlig, at en håbløs insolvenstilstand på
grund af dens varighed kan udgøre en lige så stor belastning for skyldneren og hans familie som en
konkurs eller tvangsauktion.
Under alle omstændigheder må kræves, at skyldneren udnytter en eventuel friværdi i ejendommen
til fordel for fordringshaverne.
68

Loven
§ 199. Kendelsen om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens
indledning, jf
§ 206. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen kun skal omfatte
fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt.
Stk 2. Kendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker
til. Panthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring
mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet.
§ 207. Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages
i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder
dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering.
§ 210. Skifteretten opregner skyldnerens aktiver og passiver og udarbejder en oversigt over skyldnerens
status. Statusoversigten skal indeholde:
1) En angivelse af skyldnerens aktiver med oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang aktiverne
er behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret.
2) Hver enkelt fordringshavers navn og adresse samt de enkelte fordringers størrelse og alder,
eventuelle fortrinsstilling eller eventuelle bortfald i medfør af § 200, stk 1. Fordringer, som
skyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom.
Angivelsen af aktiver og passiver bør indeholde oplysning om evt friværdi i pantsatte ejendele. Alm
indbo kan vurderes uden specifikation. Bemærkninger bør findes ikke blot om fortrinsberettigede
krav, jf § 210, stk 1, nr 2, men også om modregningsmuligheder. Der sker ikke nogen nærmere prøvelse
af de enkelte fordringer, men det må undersøges, om fordringerne er udtryk for en reel gæld.
Skifteretten kan som led i fastlæggelsen af vilkår for en gældssanering tage stilling til, om et krav
skal behandles som pantesikret. Skifteretten kan dog ikke tvinge en panthaver at aflyse sit pant.
Men ”tving” ham til at være medtager i sammentællingen af simpel gæld og at tåle, at der deponeres
dividende.
Kendelsen må angive, hvilken del af skyldnerens gæld der omfattes af ordningen, herunder relationen
til en evt. særlig fastsat skæringsdag, jf § 199, stk 1, GS betænkningen 159, men skifterettens
afgørelse er ikke en bindende afgørelse om, hvilke fordringer der omfattes af gældssaneringen, evt.
tvistigheder herom må afgøres ved alm. retssag, GS bet 159.
§ 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere
samme virkning som et retsforlig.
Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig.
Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199,
stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som
over for kautionister og andre, der hæfter for gælden.
Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister
og andre, som hæfter tillige med skyldneren.
69

Hvad siger retten?
No. År K. No. R Kendelse
33 1993 216 v u.1993.216v
Konklusion
Først den ikke-autoriserede løsning på dette problem.
En skifteret har løst problemet på følgende måde, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt:
Når din gældssaneringssag indledes, udpeges medhjælper og en ejendomsmægler til vurderingen og
evt. forslag til omprioritering. Når vurdering foreligger, indhentes panthaveafkald hos de pant- og
udlægsshavere, der ikke har dækning. Marginalpanthavere deler deres fordring i en sikret og usikret
del. Den sikrede del omlægges til lån med sædvanlige vilkår, 5 – 10 år afvikling efter aftale. Den
usikre del får dividende som andre usikrede kreditorer. Sådanne aftaler kan anvendes, men ikke
hver gang. Man kan ikke tvinge panthaverne (som i Norge). Er det større, anerkendte kreditorer,
lykkes det som regel. Fortæl din skifteret det.
Er overbehæftelsen ikke alt for udpræget, og boligudgiften derfor ikke langt fra det rimelige, vil det
vel i praksis jævnligt blive foretrukket at acceptere den skævdeling til fordel for de reelt usikrede
pantefordringer, der ligger i, at de fulde terminsydelser – som jo svarer til boligudgifterne – afsættes
på de pantesikrede fordringer i skyldnerens budget, eventuelt i kombination med en vis reduktion af
rådighedsbeløbet.
En sådan løsning forudsætter dog selvsagt, at de kreditorer, der omfattes af gældssaneringen, er
underrettet herom. Den er principielt i strid med almindelige principper for insolvensbehandling, og
der må derfor trækkes ret snævre grænser for dens anvendelsesområde. En voldsommere overbehæftelse
kan ikke løses på denne måde.
Her må efter de gældende regler tilvejebringes et panteretsafkald, og sker det ikke, må gældssaneringen
opgives – i hvert fald indtil ejendommen er afhændet. En sådan afhændelse må på grund af
panthaverens indstilling jo ske gennem tvangsauktion med formentlig yderligere tab for såvel
skyldneren som pantekreditorerne til følge.
En reelt usikret panthavers modstand vil således kunne afskære skyldneren fra en i øvrigt velbegrundet
gældssanering, hvilket tillige må antages at bevirke, at skyldnerens øvrige kreditorer end
ikke opnår den beskedne fyldestgørelse, som en samlet ordning af skyldnerens økonomi kunne have
givet dem. Få en advokat (evt. gennem retshjælp) til at se på den pantsikrede gæld i din ejendom,
før du indsender din ansøgning. Oplys om der er friværdi i din ejendom og husk at nævne dom No.
33 U.1993.216V for ham, hvis du har ægtefælle/reg. partner/samlever. Behovet for en adgang til at
gennemtvinge en vurdering af pantet med den virkning, at panthaverne gribes af gældssaneringen
for den del af deres fordring mod skyldneren, som overstiger vurderingen (eventuelt med et vist
tillæg), er derfor påtrængende, når det pantsatte aktiv netop er skyldnerens bolig.
Få dit hus vurderet med henblik på, at du skal blive boede i det.
Vis opstilling til en advokat. Du kan ofte få retshjælp til dette.
Hvis din advokat er god, kan han sikkert hjælpe dig med dine pantekreditorer, og evt. få dit hus
vurderet med henblik på en gældssanering. Betænkningen lægger netop vægt på, at du kan blive
boende i dit hus.
Hvis både du og din kone ejer huset, så læs No. 33 U.1993.216V og fortæl om kendelsen til din
advokat.
70

12. Pensionsopsparing (livsforsikringer m.v.)
Generelt
Dette område er et af de mest kaotiske, som det ses af kendelserne.
Din alderdomsopsparing kan blive inddraget i din gældssanering ved en gældssanering. Såfremt du
har din pensionsopsparing i et pengeinstitut, som du har gæld til, kan dette forlange modregning og
derigennem blive tilgodeset frem for andre kreditorer. Derfor er det vigtigt for dig at flytte din pensionsopsparing
til et pengeinstitut eller forsikringsselskab, som du ikke skylder noget, før du søger
gældssanering. Der er fagfolk, som mener, at her skal skifteretten føre ”lav profil”.
Såfremt skifteretten forlanger, at din pensionsopsparing (som kan ophæves i utide) skal tilgå dine
kreditorer, kan det ikke siges tydeligt nok, at det er dig, som bestemmer dette, og du kan altid trække
din gældssaneringsbegæring tilbage.
Pensionsordninger kan være indekskontrakter – privattegnende rate- eller kapitalforsikringer – selvpensioneringskonti.
Det kan også være kapitalpensioner enten private eller oprettet som led i et nuværende
eller tidligere ansættelsesforhold, frivillige eller tvungne samt livsforsikringer.
Da jeg går ud fra, at du kender netop den ordning, som du har brugt, vil jeg ikke nærmere redegøre
for de enkelte ordninger. Men under ”Hvad siger loven” kan du fra starten læse, hvad lovgivningen
lægger vægt på, og de enkelte ordninger vil fremgå af kendelserne. Såfremt det er kollektive ordninger,
kan du bede om oplysninger hos din fagforening.
En lille sand historie fra Lilian Hindborgs bog ”Gældsanering i praksis” på side 95 kan anskueliggøre
dette. Det drejer sig om en gældssaneringssag, som Lilian Hindborg selv behandlede. Den
gældsplagede person var indforstået med, at hendes betydelige pensionsopsparing tilfaldt hendes
kreditorer. Hendes pengeinstitut ville modregne, hvis pensionen blev hævet. Med andre ord ville
pengeinstituttet have fortrinsret, men det ønskede ansøgeren ikke. Gældssaneringen blev tilbagekaldt,
og hun overførte sin opsparing til et andet pengeinstitut.
Derefter indgav hun en ny begæring om gældssanering. Hun ombestemte sig, hævede pensionen og
tilbagekaldte endnu engang sin begæring om gældssanering.
Om det var et klogt træk, skal jeg lade være usagt. Set over en længere årrække var det måske ikke
den rette løsning. Med det var hende og kun hende, som bestemte.
Da en ophævelse kræver, at 60% af tilbagekøbsværdien tilgår skattevæsenet (selv om slutskatten
kunne være mindre), vil der næsten aldrig komme overskydende skat, som kan tilgå kreditorerne
med de i dag lovbestemte modregningsregler, som skattevæsenet har til rådighed.
Har du en forsikring, som indgår som et normalt led i dit ansættelsesforhold eller har gjort det i tidligere
ansættelsesforhold, vil denne forsikring normalt kunne holdes ude af din gældssaneringssag.
Men hvis din ordning er usædvanlig under hensyn til dine forhold, vil tilbagekøbsværdien ved livsforsikring
og beløb, som kommer til udbetaling ved din ophævelse af særlige opsparingsordninger
(kapitalpension, etableringskonti m.v.) normalt komme dine kreditorer til gode. Enten 100% eller
delvis.
Kommer beløb i henhold til en livsforsikring eller en anden opsparingsordning til ordinær, eventuelt
løbende udbetaling i en overskuelig fremtid, f.eks. når du når en vis alder, vil de normalt i alle tilfælde
tages i betragtning som fremtidig indtægt.
Modregningsforhold vil blive omtalt i sidst i ”Hvad siger retten?”
71

Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering nr. 957:
Da såvel skyldnerens evne som hans vilje til at få afklaret sine økonomiske forhold bør indgå i afgørelsen
af, om han skal kunne opnå gældssanering, bør visse aktiver, som er fritaget fra (individuel)
retsforfølgning, efter omstændighederne også tages i betragtning.
Således f.eks. tilbagekøbsværdien ved livsforsikring og beløb, som kommer til udbetaling ved
skyldnerens ophævelse af særlige opsparingsordninger (kapitalpension, etableringskonti m.v.). Dette
gælder dog kun, når en sådan ordning er usædvanlig under hensyn til skyldnerens forhold. Der
må således ses bort fra de nævnte beløb, når ordningen indgår som et normalt led i skyldnerens ansættelsesforhold.
Det samme gælder beløb i henhold til (tidligere) erhvervsdrivendes sædvanlige
opsparings- eller pensioneringsordninger.
Kommer beløb i henhold til en livsforsikring eller en anden opsparingsordning til ordinær, eventuelt
løbende udbetaling i en overskuelig fremtid, f.eks. når skyldneren når en vis alder, bør de i alle tilfælde
tages i betragtning som fremtidig indtægt.
Loven
Konkurslovens § 47. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for
retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt.
Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Stk 2. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk 1.
Som følge af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet, må modregning
i krav på pension i almindelighed anses for afskåret.
§ 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme
virkning som et retsforlig.
Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig. Kendelsen
befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199, stk.
1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som over
for kautionister og andre, der hæfter for gælden.
Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister
og andre, som hæfter tillige med skyldneren.
Heraf følger, at skyldneren kun hæfter for de ved gældssaneringen evt nedsatte fordringer, men i
dette omfang er der ved ordningens godkendelse skabt grundlag for udlægs foretagelse, idet dette
følger af, at kendelsen har virkning som retsforlig, jf rpl § 478, stk 1, nr 2.
Kendelsen kan anfægtes ved appel, jf § 248, stk 2, jf også § 229 om ophævelse af gældssaneringen.
Den hindrer heller ikke konkurs efter alm. regler. Ved gældssaneringen bortfalder også krav på renter
af de af ordningen omfattede fordringer for tiden efter gældssaneringens indledning, men der
påløber morarenter ved betaling af afdrag senere end fastsat ved gældssaneringen, GS bet 161.
Hvad siger retten?
Omstående oversigt over gældssaneringskendelser på pensionsområdet viser svingende kurs. Flere
fagfolk har tidligere beskrevet, hvor lidt harmoni der er mellem dommene. Jens Paulsen ”Insolvens
ret 2. udgave” side 499 - 500 og Mogens Munch ”Konkursloven 8. udgave” side 801 kommenterer
U.1988.400 og No. 84 U.1992.542Ø p.g.a. forskellige kendelser.
Hvis vi ser på de seneste kendelser, holder deres argumenter ikke.
Retterne ser bort fra de nævnte beløb, når ordningen indgår som et normalt led i skyldnerens ansættelsesforhold.
Dog sagde No. 16 U.1998.1582V , at skyldneren under hensyn til tilbagekøbsværdien på 190.000
kr. skulle give en vis andel, men skulle ikke stilles ringere end de, der har sædvanlige pensionsopsparinger.
Jeg har talt med Randers Skifteret for at undersøge udregningsbeløbet, men desværre har
72

skyldneren tilbagekaldt sin gældssanering december 1998. Der findes kendelser på 143.700 kr. –
90.000 kr. – 50.000 kr., som kunne accepteres, som det ses i oversigten.
Angående indekskontrakter skulle disse ikke medtages i gældssanering U.1988.446Ø, men senere
kendelser går den modsatte vej. Dog er der en frisk kendelse V 1674/2000. Vestre Landsret mente:
”Den ankede (fra skyldneren) kendelse om gældssanering ophæves og sagen hjemvises til fornyet
behandling i skifteretten med henblik på at skyldneren får lejlighed til at tilbyde kreditorerne et beløb
til kompensation for indbetalinger på indekskontrakter, der er erlagt efter gældens opståen i perioden
op til og efter skyldnerens økonomiske sammenbrud.”
Da jeg var meget interesseret i det tidsmæssige d.v.s., hvor lang tid skyldneren skulle betale, ringede
jeg til Thisted Ret, samt til skyldnerens advokat. Skyldneren mente 8 år, Told- og Skattestyrelsen
samt skifteretten 13 år. Sagen skal snart afgøres i Vestre Landsret. Desværre er der kommet andre
momenter ind i sagen, men Vestre Landsret har ændret retspraksis.
No. År K. No. R Kendelse No. År K. No. R Kendelse
2 1998 45/2 h U.1998.45/2H 23 1996 1689 v V 1689/1996
3 1998 1549 h U.1998.1549H 96 1994 23 23/1994
4 1998 1545 h u.1998.1545h 97 1993 583 583/1993
8 2000 568 v v568/2000 84 1992 542 ø u.1992.542ø
58 2000 438 ø ø438/2000 98 1990 213 213/1990
16 1998 1582 v u.1998.1582v 45 1986 399 v U.1986.399V
2 1998 1689 v V 1689/1996 46 1986 207 v U:1986.207V
73

Oversigt over gældssaneringskendelser på pensionsområdet. Tidsopdelt
Præmie Udb.år Tid Alder Gæld Medtages ? Landsret
Kendelse Art Størrelse Tilbagekøb brutto År Skifteret Højesteret
V 1748/2000 Erhvervsevne 6.791
81.492 død Nej Ja
V 1674/2000 Indeks 2.910 68.111 30.000 15 år 6,1 mill. Nej Delvis
V 568/2000 Kapitalpension 165.793 66.317
20 år 47
Nej Nej
V 568/2000 Selvpension 11.420
20 år 47
Nej Nej
Ø 438/2000 Kapitalpension/Selvp. 57
Nej Nej
U.1998.1549H Selvpension 91.879
55 1,7 mill. Nej Nej
U.1998.1545H Kapitalpension 503.000 201.200
60
Delvis Ja
U.1998.1598V Erhvervsevne 3.502
30 250.000 Nej Ja
U.1998.1582V Firmapension Tvang 480.310 190.000
51 3,6 mill. Ja Delvis
U.1998.776Ø Indeks 75.394 27.600 15 år 61
Ja Ja
U.1998.496V Indeks 94.763 57.000
15 år 62
Ja Ja
U.1998.115V Firmapension Tvang 125.000 50.000
54 850.000 Nej Nej
U.1996.823V Selvpension 52.000
58
Nej Nej
U.1996.357Ø Firmapension Tvang 320.000
39
Nej Nej
U.1996.357Ø Kapitalpension 34.000
39
Nej Nej
U.1995.721/1Ø Firmapension 90.000
Nej Nej
U.1995.409/V Kapitalpension 29.000
Nej Ja
U.1992.542Ø Firmapension 480.000 143.700
45 1,3mill. Nej Nej
U.1988.446Ø Indeks 108.500 31.200
68 820.000 Nej Nej
U.1988.446Ø Indeks hustru 80.500
61
Nej Nej
U.1988.400V Firmapension 413.245 184.222
55 578.000 Nej Ja
V 2595/1998 Rateforsikring 24.651 10.851
49 573.960 Nej Nej
V 2595/1998 Livrente 26.845 -
Nej Nej
V 2003/1998 Kapitalpension 14.522
30
Nej Nej
Ø 230/1998 Indeks 75.394 24.623 15 år 61 753.575 Ja Ja
V 3035/1997 Selvpension 83.836 (Se U.1998.1549H) 55
Nej Nej
V 2231/1997 Firmapension 125.000 50.000
53 853.803 Nej Nej
V 184/1997 Pension 410.000 225.000
? 2,1 mill. Ja 40% Ja
V 405/96 Selvpension 48.325
57 58.200 Nej Nej
Ø 1236/1995 Rateforsikring 106.925
41 1,8 mill. Nej Nej
Ø 916/1995 Indeks 34.000
57 2,1 mil. Nej Nej
Oversigt over gældssaneringskendelser på pensionsområdet. Artsopdelt
Præmie Udb.år Tid Alder Gæld Medtages ? Landsret
Kendelse Art Størrelse Tilbagekøb brutto År Skifteret Højesteret
V 1748/2000 Erhvervsevne 6.791
81.492 død Nej Ja
U.1998.1598V Erhvervsevne 3.502
30 250.000 Nej Ja
V 2231/1997 Firmapension 125.000 50.000
53 853.803 Nej Nej
U.1995.721/1Ø Firmapension 90.000
Nej Nej
U.1992.542Ø Firmapension 480.000 143.700
45 1,3mill. Nej Nej
U.1988.400V Firmapension 413.245 184.222
55 578.000 Nej Ja
U.1998.1582V Firmapension Tvang 480.310 190.000
51 3,6 mill. Ja Delvis
U.1998.115V Firmapension Tvang 125.000 50.000
54 850.000 Nej Nej
U.1996.357Ø Firmapension Tvang 320.000
39
Nej Nej
V 1674/2000 Indeks 2.910 68.111 30.000 15 år 6,1 mill. Nej Delvis
U.1998.776Ø Indeks 75.394 27.600 15 år 61
Ja Ja
U.1998.496V Indeks 94.763 57.000
15 år 62
Ja Ja
Ø 230/1998 Indeks 75.394 24.623 15 år 61 753.575 Ja Ja
Ø 916/1995 Indeks 34.000
57 2,1 mil. Nej Nej
U.1988.446Ø Indeks 108.500 31.200
68 820.000 Nej Nej
U.1988.446Ø Indeks hustru 80.500
61
Nej Nej
V 2003/1998 Kapitalpension 14.522
30
Nej Nej
V 568/2000 Kapitalpension 165.793 66.317
20 år 47
Nej Nej
Ø 438/2000 Kapitalpension/Selvp. 57
Nej Nej
U.1998.1545H Kapitalpension 503.000 201.200
60
Delvis Ja
U.1996.357Ø Kapitalpension 34.000
39
Nej Nej
U.1995.409/V Kapitalpension 29.000
Nej Ja
V 2595/1998 Livrente 26.845 -
Nej Nej
V 184/1997 Pension 410.000 225.000
? 2,1 mill. Ja 40% Ja
V 2595/1998 Rateforsikring 24.651 10.851
49 573.960 Nej Nej
Ø 1236/1995 Rateforsikring 106.925
41 1,8 mill. Nej Nej
V 568/2000 Selvpension 11.420
20 år 47
Nej Nej
U.1998.1549H Selvpension 91.879
55 1,7 mill. Nej Nej
V 3035/1997 Selvpension 83.836 (Se U.1998.1549H) 55
Nej Nej
U.1996.823V Selvpension 52.000
58
Nej Nej
V 405/96 Selvpension 48.325
57 58.200 Nej Nej
74

Der er et moralsk uholdbar præmis, at private pensioner skal stilles ringere, selv om betænkningen
siger:
Der må således ses bort fra de nævnte beløb, når ordningen indgår som et normalt led i skyldnerens
ansættelsesforhold. Det samme gælder beløb i henhold til (tidligere) erhvervsdrivendes sædvanlige
opsparings- eller pensioneringsordninger.
Kendelser viser, at retterne ikke følger betænkningens ånd. Det må du desværre i øjeblikket leve
med. Kun små beløb ca. 25.000 kr. skal ikke medtages i en gældssanering. Dog har Hindborg refereret
en kendelse Ø 1236/1995. K ejede en rateforsikring . Tilbagekøbsværdi 106.925 kr. Forsikringen
var tegnet i 1970, og der var ikke foretaget indbetalinger i en længere årrække. Forsikringen
kom til udbetaling i 2013.
Selvpension medtages normalt aldrig i en gældssanering.
Erhvervsudygtighedsbeløb skal indgå i budgettet i forbindelse med gældssanering. V 1748/2000 og
U.1998.1598V viser dette.
Nedenstående findes en gennemgang af relevante kendelser:
Modregning
Pengeinstitutankenævnet har sendt mig nogle omkring modregning. Nedenstående vil du se, hvad
der kommer dig ved. Jeg har udeladt kommentarer, når det drejer sig om pengeinstitutternes kamp
omkring den gældsplagede person pensionsmidler.
Følgende kendelser er medtaget:
No. 98 213/1990, 215/1990, 389/1990, 31/1991, 233/1992, 506/1992, No. 97 583/1993, No. 96
23/1994, 410/1994, 504/1994, 676/1994, 416/1995, 440/1995, 333/1996
Af ovennævnte kendelser fra Pengeankenævnet er 389//1990, No. 96 23/1994, 440/1995. Kendelser,
hvor den gældsplagede person kommer i klemme.
Konklusion
Det er dig selv, som afgør om dine pensionsmidler skal med i gældssaneringen. Skifteretten kan
kræve dette, men du kan så tilbagekalde din ansøgning.
På kendelserne kan du se, at afgørelserne er mildt talt meget forskellige. Så sælg din pension så dyrt
som muligt.
De sidste kendelser omkring kapitalforsikring trækker i din retning. Så giv ikke op.
Husk No. 16 U.1998.1582V Randers og No. 84 U.1992.542Ø.
Se på ovenstående ”Oversigt over gældssaneringskendelser op pensionsområdet” for at se den, der
kommer nærmest dig.
75

13. Registrering (RIK, Statstidende)
Generelt
Du kan ikke undgå at komme i Statstidende, hvis din ansøgning bevirker at skifteretten vil indlede
gældssanering for dig. Hvis du ikke allerede er i ”Ribers” vil du komme det. Som første punkt under
”Hvad siger loven” kan du se, hvordan RKI Kredit Information behandler din gældssanering.
Først i ”Konklusion” vil jeg komme med et forslag til, hvordan du hurtigere kommer ud af ”Ribers”.
I øvrigt henvises til mit bilag ” Et normalt forløb i en gældssaneringssag”, hvoraf det fremgår, at
dine kreditorer eller offentligheden først får besked. når skifteretten indleder din gældssanering.
Du kan komme i Statstidende i værste fald 4 gange:
1) Når din gældssanering indledes (Proklama)
2) Når dine kreditorer indkaldes til ”kreditormødet”
3) Når du får gældssanering (kendelsen) – hvis den nægtes, får kun kreditorerne besked
4) Når din gældssanering eventuelt ophæves undtagelsesvis
Nedenfor ses, hvordan Statstidende viser ovennævnte i rækkefølge:
Statstidende - Gældssaneringer - Proklama
Kundgørelsesdato Resumé
18.05.2000
Vis meddelelsesnummer: Sxxxxxxx-x
Dato for indledning af gældssanering
09.05.2000
Skyldner xxxxx xxxxx xxxxxxx
xxxxxxxxxxxxx xxx
xxxx xxxxxxxxx
Skyldners firma
Statstidende den 18.05.2000 Gældssaneringer – Proklama
Meddelelsesnr. Sxxxxxxx-x
Enhver, der har fordring eller andet krav mod nedennævnte skyldner,
for hvem der er indledt gældssaneringssag, opfordres herved til anmelde deres
krav til skifterettens medhjælper inden nedenstående frist
Dato for indledning af gældssanering
09.05.2000
Skyldner
xxxx xxxxxx xxxxxxx
xxxxxxxxxxxx x x
xxxx xxxxxxx
Skyldners firma
Anmeldelsesfrist og -sted
Anmeldelse skal ske inden 4 uger fra denne bekendtgørelse til
Advokat xx xxxxxxxxx xxxxxxxx
Xxxxxxxxx x xxxx xxxxxx
Telefon xxxxxxxx
Journalnr. xx-xxxxx
Skifteret xxxx
Sagsnr. xxxx/xxxx
Andet
Statstidende - Gældssaneringer - Indkaldelse til møde
Kundgørelsesdato Resumé
20.06.2000 Vis meddelelsesnummer: Sxxxxxxxx-xx
Skyldner
xxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxx, xx.
76

xxxx xxxxxxx
Dato og tidspunkt for afholdelse af møde
08.08.2000 xx:xx
Statstidende den 20.06.2000 Gældssaneringer - Indkaldelse til møde
Meddelelsesnr. Sxxxxxxxx-xxx
I nedenstående gældssaneringssag indkaldes herved fordringshaverne til møde i skifteretten til behandling af skyldnerens forslag til gældssanering.
Skyldnerens forslag med bilag ligger til eftersyn i skifteretten. Udeblivelse medfører alene, at fordringshaverne afskæres fra at øve indflydelse på
skifterettens afgørelse om gældssanering
Skyldner
xxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxx xx xx.
xxxx xxxxxxx
Dato, tid og sted for afholdelse af møde
08.08.2000 xx:xx
Skifteretten i xxxxxxxx
xxxxxxxxxx x
xxxx xxxxxxxx
Skifteret
xxxxxxxx
Sagsnr. xxx + xxx/xxxxx
Andet
Statstidende - Gældssaneringer - Kendelse
Kundgørelsesdato Resumé
13.07.2000 Vis meddelelsesnummer: Sxxxxxxxx-xxx
Skyldner
xxxxx xxxxx xxxxxx
xxxxxxx xx -x
xxxx xxxxxxxxxxx
Dato for kendelse
05.07.2000
Statstidende den 13.07.2000
Gældssaneringer - Kendelse
Meddelelsesnr. Sxxxxxxxx-xxx
Gældssanering vedrører gæld stiftet før skæringsdato.
Skyldner
xxxxxx xxxxx xxxxx
xxxxxxx xx -x
xxxx xxxxxxxxxx
Kendelse
Dato: 05.07.2000
Skæringsdato: xx.xx.xxxx
Kendelsens vilkår
Gælden nedskrives til en dividende på xx,xxxx%, svarende til kr. xx.xxx.
Skifteret
xxxxxxxxx (afd.xxxxxxxxxxx)
Sagsnr. xx/xx
Andet
Statstidende - Gældssaneringer - Andre meddelelser
Kundgørelsesdato Resumé
15.08.2000 Vis meddelelsesnummer: Sxxxxxxxx-xx
Skyldner
xxxxxx xx xxxxxxxxxx, xxxx xxxx xxxxxxx
begge xxxxxxxxxxxxxx xx
xxxx xxxxxxxxxxx
Meddelelse
Retten i xxxxxxxxxx har den xx.xx.xxx ophævet de tid-
ligere den xx.xx.xxxx afsagte kendelser om gældssanering.
Statstidende den 15.08.2000 Gældssaneringer - Andre meddelelser
Meddelelsesnr. Sxxxxxxxx-xx
Skyldner
xxxxxx xx xxxxxxxx, xxxxxxx xxxxxx
begge xxxxxxxxxxxxxx xxx
xxxx xxxxxxxxxx
Meddelelse
Retten i xxxxxxxxxx har den xx.xx.xxxx ophævet de tidligere den xx.xx.xxxx afsagte kendelser om gældssanering.
Skifteret
xxxxxxxxxx
Andet
77

Alle kan i øvrigt via Internet www.statstidende.dk se dette
I meget få tilfælde kan skifteretten gøre brug af lokale dagblade.
Hvad siger loven?
Jeg har flere gange talt med ”Ribers”, og fået lov til at medtage deres brev til mig. De har også godkendt
mit forslag til dig under ”Konklusion”.
JJH Forlag
Hørsholm Kongevej 5
2970 Hørsholm
Att.: Jørgen Juel Hansen
Gældssanering
KREDIT INFORMATION
78
Silkeborg, den 30. november 2000
RKI Kredit Information A/S registrerer de indledte gældssaneringer, når disse offentliggøres i Statstidende.
Registreringen med indledt gældssanering kan stå i vores register i op til 5 år.
Når det bekendtgøres i Statstidende, at der er afsagt kendelse om gældssanering, sletter vi registreringen
med indledt gældssanering, fordi vi ikke må videregive oplysning om endeligt godkendt
gældssanering.
Bliver gældssaneringen tilbagekaldt, markeres registreringen som tilbagekaldt og slettes 1 år efter,
at gældssaneringen er tilbagekaldt.
Bliver gældssaneringen nægtet, markeres registreringen som nægtet og slettes 1 år efter, at gældssaneringen
er nægtet.
Det er dog sjældent, at det bekendtgøres i Statstidende, når en indledt gældssanering nægtes eller
tilbagekaldes.
Vi opfordrer derfor debitor eller advokaten til at sende os dokumentation for, at gældssaneringen er
blevet nægtet eller tilbagekaldt.

Registreringer, der er indberettet af RKIs kunder:
Mange debitorer, der får gældssanering, er allerede registreret i vores system efter indberetning fra
vores kunder.
Lyder gældssaneringskendelsen på, at gælden nedskrives og afdrages over en periode, må vores
kunder opretholde de registreringer, der er indberettet før gældssaneringen blev godkendt, indtil den
nedskrevne gæld er betalt, dog maksimalt i 5. år fra oprettelsestidspunktet.
Lyder kendelsen derimod på, at al gæld bortfalder, har vores kunder pligt til at afmelde den registrering,
de har indberettet, - naturligvis forudsat, at gælden er stiftet før den i gældssaneringskendelsen
fastsatte dato. Vi sletter selvfølgelig selv de kundeindberetninger, som vi kan finde under de givne
oplysninger.
Da vi ikke må registrere CPR-numre, kan debitor være registreret på tidligere adresser, uden at vi
har mulighed for at vide, om den registrerede er samme person som den, der har fået gældssanering.
RKI Kredit Information A/S (NIG A/S) - Glarmestervej 2 - Postboks 259 - 8600 Silkeborg
Telefon 87 23 53 50 - Telefax 86 80 67 13 - CVR-nr. 63 67 09 28
www.rki.dk - rki@?rki.dk
KREDIT INFORMAIION
Hvis debitor har haft andre adresser inden for de sidste 5 år, og vi ikke er gjort opmærksom på dette,
kan der derfor være registreringer, som vi ikke umiddelbart kan slette.
Når skifteretten har afsagt kendelse om gældssanering, må RKIs kunder ikke indberette skyldneren,
med mindre gældssaneringen misligholdes.
Hvis RKIs kunder indberetter fordi skyldneren har misligholdt gældssaneringen, må RKI kun videregive
denne registrering, hvis vores kunde har erhvervet dokumentation for kravet efter det tidspunkt,
hvor gældssaneringen er blevet godkendt, samtidig med, at det skyldige beløb på indberetningstidspunktet
skal være på mere end 1.000,- kr.
Registreringer, RKI har foretaget fra Statstidende:
Hvis debitor er registreret på sin nuværende adresse med annonceret tvangsauktion fra Statstidende,
bliver denne registrering markeret som betalt pr. den dato, hvor gældssaneringskendelsen blev afsagt,
og derefter slettet efter 6 måneder.
Er debitor registreret på sin nuværende adresse med konkurs, markeres denne registrering også som
betalt men slettes 2 år efter den dato, hvor gældssaneringskendelsen blev afsagt.
Der gælder de samme regler for sletning af registreringer med annonceret tvangsauktion og konkurs,
hvad enten gældssaneringen lyder på, at al gæld bortfalder eller, at gælden nedskrives og afdrages.
Desuden gør det samme forhold sig gældende, at hvis debitor har haft andre adresser inden for de
sidste 5 år - og vi ikke er gjort bekendt hermed - kan vi ikke finde registreringerne, da vi ikke må
registrere CPR-numre.
79

Dette er i store træk reglerne omkring gældssanering og slettefrister i forbindelse hermed. Det understreges
i den forbindelse, at der naturligvis kan forekomme undtagelser.
Reglerne er forelagt og godkendt af Datatilsynet.
RKI Kredit Information A/S er i lighed med alle andre kreditoplysningsbureauer underlagt persondataloven.
Persondataloven administreres af Datatilsynet, Christians Brygge 28 4., 1559 København V, telefon
33 14 38 44.
Vi håber, at beskrivelsen af reglerne er fyldestgørende - ellers er De naturligvis velkommen til at
kontakte RKIs DebitorService på telefon 86 80 06 33.
Med venlig hilsen
Anne Katrine Nielsen
DebitorService
E-mail: deb@rki.dk
RKI Kredit Information A/S
RKI Kredit Information A/S (NIG A/S) - Glarmestervej 2 - Postboks 259 - 8600 Silkeborg
Telefon 87 23 53 50 - Telefax 86 80 67 13 - CVR-nr. 63 67 09 28
www.rki.dk - rki@rki.dk
Skifteretten indkalder skyldneren til et møde, der så vidt muligt afholdes inden 7 dage efter begæringens
modtagelse. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet og om, at
skyldneren skal møde personligt, samt om virkningen af, at skyldneren udebliver fra mødet. I indkaldelsen
opfordres skyldneren til at medbringe papirer til dokumentation eller belysning af de i (§
9, stk. 1 og 2) nævnte forhold.
Straks efter gældssaneringssagens indledning indrykker skifteretten en bekendtgørelse i Statstidende
med opfordring til enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, til at anmelde deres
krav inden 4 uger efter bekendtgørelsen. Når særlige grunde taler derfor, kan skifteretten fastsætte
en længere frist, dog højst 8 uger. Skifteretten kan bestemme, at bekendtgørelsen desuden skal indrykkes
i et almindeligt læst blad, når særlige forhold taler derfor.
Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen bør straks sendes til alle fordringshavere, som er eller bliver
skifteretten bekendt.
Når skifteretten har modtaget skyldnerens forslag, indkalder den med et varsel på mindst 2 uger
skyldneren og samtlige kendte fordringshavere og indehavere af særlig sikrede krav til møde til
behandling af skyldnerens forslag. Når forholdene taler derfor, indkaldes til mødet desuden en repræsentant
for det sociale udvalg. Indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på anden betryggende
måde og vedlægges skyldnerens forslag samt de i (§ 18) nævnte oplysninger.
Stk. 2. Indkaldelsen bekendtgøres med samme varsel i Statstidende med oplysning om, hvor de i
stk. 1 nævnte bilag ligger til eftersyn .
Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om følgerne af udeblivelse fra mødet.
80

På mødet gennemgår skifteretten skyldnerens forslag og de tilvejebragte oplysninger. Skifteretten
opfordrer de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette at fremkomme med
andre oplysninger af betydning for sagen. Stk. 2. Skyldneren skal besvare spørgsmål fra skifteretten
og fordringshaverne.
Stk. 3. Udebliver skyldneren fra mødet uden lovligt forfald, anses begæringen om gældssanering for
bortfaldet.
Gældssaneringssagen anses for sluttet, når fristen for kære (14 dage) af skifterettens afgørelse vedrørende
gældssanering eller sagens afvisning er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens
kendelse er afsagt, eller når skyldnerens begæring er tilbagekaldt eller bortfaldet, eller når konkurs
er indtrådt.
Stk. 2. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, bekendtgør skifteretten straks sagens
udfald i Statstidende. Genpart af bekendtgørelsen bør samtidig sendes til samtlige kendte fordringshavere.
Hvad siger retten?
No. År K. No. R Kendelse
10 1999 484 v u.1999.484v
Konklusion
Ovennævnte sag gør, at mit forslag til dig for at undgå fortsat registrering i ”Ribers” efter gældssanering
er højaktuelt. Det er selvfølgelig ikke rart for dig eller din evt. nye samlever, som du er flyttet
ind hos, også får ”Ribers” med i købet. Så her er løsningen:
Hvis du har fået gældssanering og i 5 år skal betale dine kreditorer 500,- kr. om måneden, kan du
kort efter din gældssanering henvende dig til dine kreditorer, hvoraf nogle tidligere har sendt dig til
”Ribers” og betale de 5 års afdrag (nedsat gæld). Lad os sige, du skal betale 500,- kr. om måneden.
Det giver 500,- kr. x 60 mdr. =30.000,- kr. Måske kan din familie eller din nye samlever låne dig
pengene. Når du har betalt skal dine kreditorer meddele ”Ribers” dette, og ”Ribbers” er lovgivningsmæssigt
forpligtiget til at slette dig i deres kartotek. Og gør det også.
Med det er dine kreditorer, som skal henvende sig til ”Ribers”, så derfor check dette. Det er dog
min erfaring, at der ikke er noget problem.
Den gældsplagede person i Aalborg-sagen No. 10 U.1999.484V kunne have undgået en lang retssag,
som han i øvrig tabte, ved at betale Unibanks gæld d.v.s. den nedskrevne gæld på 36,84% og
blive slettet hos ”Ribers”, såfremt han eller familien havde beløbet eller kunne låne det. Men selvfølgelig
må man overholde resten af afdragene til de andre kreditorer.
Lyder din gældssaneringskendelse derimod på, at al gæld bortfalder, har RKI pligt til at afmelde
den registrering, de har indberettet - naturligvis forudsat, at gælden er stiftet før den i gældssaneringskendelsen
fastsatte dato. Check det hos RKI, om du er afmeldt.
Vær opmærksom på, at det er sjældent, at det bekendtgøres i Statstidende, når en indledt gældssanering
nægtes eller tilbagekaldes. Selv om RKI opfordrer debitor eller advokaten til at sende dokumentation
for, at gældssaneringen er blevet nægtet eller tilbagekaldt, sker det ikke altid. RKI skal
slette dig 1 år efter.
81

14. Retshjælp
Gældsplagede personer nægtes retshjælp.
Retshjælp mangler
En person, som søger gældssanering, skal ikke forvente retshjælp, selv om det må være åbenbart for
enhver, at netop her må hjælp være på sin plads. Men nej. ”Bekendtgørelse 1998-12-14 nr. 888
(Retshjælpens område og omfang) § 6, stk.3, nr. 3 siger: ”Retshjælp kan ikke gives til sager om
gældssanering”.
Skifteretten skal efter retsplejelovens § 14, stk. 3:
”Vejlede om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssanering”.
Bestemmelsen angiver ikke udtømmende skifteretternes vejledningspligt, og der henvises til konkursloven
§ 204, som slet ikke omtaler formularudfyldelsen samt faldgruber, som den gældsplagede
person står overfor, før begæringen fremsendes til skifteretten.
Fagfolk på området udtrykker ofte harme over, at den gældsplagede person ikke har ret til denne
hjælp.
Ny ide fra Sø- og Handelsretten
Sø- og Handelsretten er dog begyndt sammen med fremsendelsen af den nye ansøgning om gældssanering
at fremsende nedenstående ”reklame”.
Københavnske Advokaters Retshjælp
Kringelgangen
(Gråbrødre
Torv 17 i Gården)…………….............. 33 1313 29
Her koster et godt
råd ikke noget
Københavnske
Advokaters
Retshjælp
Advokatvagten giver Dem
GRATIS
Juridisk første hjælp
Personlig henvendelse tir og tor 17 - 19
82

Så de, der bor i Stor-København, kan nu få retshjælp, tænke jeg. Men hvad med resten af landet?
Et lille fremskridt er da noget, mente jeg. Men nej. Ved min opringning til ”Københavnske Advokaters
Retshjælp” fik jeg at vide, at de ikke yder gældsplagede personer hjælp med udfyldelse af
skemaet. Dog kunne de hjælpe med et enkelt spørgsmål eller 2. Men jeg kunne da henvende mig til
en af de advokater, som hjalp skifteretten, hvis en gældssanering blev indledt.
Jeg ved fra kurser om gældssanering, at disse advokater tager mellem kr. 1.500,- og kr. 2.000,- for
dette. Det kan den gældsplagede person ikke betale.
Jeg kalder ovennævnte hjælp fra Sø- og Handelsretten falsk reklame.
Skemaudfyldelse svær
At udfylde skemaet er ikke nemt, udtaler fagfolk. Den gældsplagede person skal tænke sig godt om,
når skemaet skal udfyldes. Dertil er der misvisende information i den nye ”Vejledning om gældssanering”
på 2 sider, der medfølger ”Ansøgning om gældssanering” på 6 sider. Og for at det ikke skal
være løgn, fremsendes derudover 4 sider information.
Det var måske en ide, at fagfolk gennemgik materialet.
Men den gældsplagede person må også tænke på andre emner før fremsendelsen, såsom restskat,
kaution, arv, ægtefælle eller samboende og pantsikret gæld m.v..
Og der er stadig ikke retshjælp at hente.
De ca. 5500 gældsplagede personer, der årligt søger gældssanering, må selv punge ud, hvis de vil
have hjælp.
Kan vi være dette bekendt?
Forslag til den gældsplagede person
Med den herskende lov på området er mit råd til den gældsplagede person:
Gå til skifteretten og henvis til retsplejelovens § 14, stk.3 og bliv ved, indtil dine spørgsmål er besvaret
ordentligt.!
Denne håbløse situation for den gældsplagede person må der efter min mening gøres noget ved.
Derfor har jeg følgende forslag:
Giv den gældsplagede person adgang til advokatbeskikkelse FØR sagens opstart .
Måske giver loven om fri proces allerede mulighed for det? Bekendtgørelse 1998-12-18 nr. 867
nævner i § 1.
”§ 1. Efter retsplejelovens § 330 kan der efter ansøgning meddeles en person fri proces, såfremt:
1) han skønnes at have rimelig grund til at føre proces, og
2) han ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet med
sagen.”
Og fordelene ville bl.a. være, at:
Det vil være nemmere for skifteretten og billigere for samfundet, at behandle den gældsplagede
persons ansøgningsskema, når en advokat har vejledt den gældsplagede person.
Den gældsplagede person har nu også en advokat, som hjælper ham og kun ham, før mødet med
skifteretten.
Skifterettens medhjælper, som normalt er advokat, er skifterettens mand og varetager ikke den
gældsplagede persons interesser alene.
Derfor vil den gældsplagede person være lidt mindre hjælpeløs.
83

15. Rådighedsbeløb
Generelt
Indtægter efter skat, udgifter og rådighedsbeløb for forskellige grupper pr. år/mdr. København 1/1-2001
Tekst Løn Løn Løn som Højeste Kontanthjælp Kontanthjælp
Dagpenge Dagpenge Forsørger Ikke forsørger
Løn/Dagpenge/K. Hjælp 200.000
Skat (53.458)
AM-bidrag (16.000)
SP-bidrag (2.000)
Tilbage efter skat pr. år 128.542
Tilbage efter skat pr. mdr. 10.712
Husleje incl. varme (5.000)
Faglige kontingenter (1.100)
Telefon /Licens/El/Forsikring (750)
Rådighedsbeløb (3.000)
Rest pr. måned 862
( ) angiver - beløb
185.000
(47.848)
(14.800)
(1.850)
120.502
10.042
(5.000)
(1.100)
(750)
(3.000)
192
84
152.880
(36.361)
(12.230)
(1.529)
102.760
8.563
(5.000)
(1.100)
(750)
(3.000)
(1.287)
152.880
(41.768)
111.112
9.259
(5.000)
(1.100)
(750)
(3.000)
(591)
122.940
(35.189)
87.751
7.313
(5.000)
(750)
(3.000)
(1.437)
92.532
(23.239)
69.293
5.774
(5.000)
(750)
(3.000)
(2.976)
Forudsætning: Enlig med bopæl i København. Ægtefælle, børn, huslejetilskud samt andre offentlige
ydelser ikke medtaget. Satser pr. 1/01-2001 anvendt.
Husleje inkl. varme er baseret på kendelser under boligforhold (Ø 1722/96 dog 5.203 kr.).
Faglige kontingenter, telefon, licens, el og forsikring efter mit skøn.
Rådighedsbeløb er baseret på skifteretternes svar til Lilian Hindborg. Kan ses i ”Gældssanering i
Praksis” side 239-248. 62 skifteretter af 72 forespurgte tilbagesendte spørgeskemaet. Perioden var
marts 1998.
Tallene må stå et øjeblik. Kan det være rigtigt? Er det dagens Danmark? Det er meget svært at leve
med ovennævnte forhold.
Lilian Hindborgs spørgeskema viser skifteretternes meget forskellige og uens vurdering af rådighedsbeløb
og udgifter, som den gældsplagede person kan medtage. Jeg vil dog prøve at angive ca.
beløb:
Rådighedsbeløb: Enlig Par 1. barn 2. barn øvrige børn
Kroner 3000-3200 4500-5800 1000-1500 800-1200 800-1000
Angående udgifterne henvises til kapitel 17. Skemaudfyldelse.
I øvrigt er der lige offentliggjort en rapport om, hvad det koster at forsørge børn. Beløbene er ca.
3.500. D.v.s. meget højere end 1.000-1.500 kr. pr. barn.

Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering nr. 957:
Formel nedskrivning af urealistisk gæld påfører ikke fordringshaverne noget reelt tab. I de fleste
tilfælde er ikke al skyldnerens gæld håbløs, for så vidt som en overbebyrdet skyldner ofte har realistisk
mulighed for over en periode at fyldestgøre en vis del af gælden. Skyldnerens motivation må
imidlertid i almindelighed antages at være ret beskeden, når han har udsigt til, at han alligevel vil
befinde sig i en håbløs økonomisk situation. Den enkelte fordringshaver savner jævnligt de oplysninger
om skyldnerens forhold, som er nødvendige for at fastslå, i hvilket omfang denne er håbløst
forgældet, og er desuden selvsagt interesseret i, at skyldnerens begrænsede betalingsevne anvendes
til indfrielse af netop hans fordring. Der er herved lagt op til en hård konkurrence mellem fordringshaverne
om at formå skyldneren til så vidt muligt at opfylde de respektive krav. Efter udvalgets
opfattelse taler fordringshavernes interesse i at opnå bedre og mere ligelig fyldestgørelse for, at
der indføres regler, som muliggør, dels at der sker en betryggende konstatering af, hvorvidt skyldnerens
samlede gæld reelt er håbløs, dels at skyldnerens betaling af den realistiske del af gælden
sættes i system.
Væsentlige samfundshensyn taler i samme retning. Udover almindelige resocialiseringshensyn
gælder dette således hensynet til så vidt muligt at undgå at belaste de sociale budgetter med udgifter,
hvis afholdelse skyldes eksistensen af håbløse gældsbyrder og de dermed forbundne skadevirkninger.
Det må herved fremhæves, at det i almindelighed må anses for en samfundsmæssigt set
uacceptabel løsning at afhjælpe de problemer, der gør sig gældende for overbebyrdede skyldnere,
ved at berigtige håbløs gæld som en social udgift, som om det offentlige kautionerede for gælden.
Afgørelsen af, om skyldnerens økonomiske situation under hensyn til hans fremtidige betalingsevne
må anses for håbløs, må derimod træffes ud fra en prognose, som uvægerligt er forbundet med en
vis usikkerhed, for så vidt som det aldrig kan anses for ganske udelukket, at der af uforudselige årsager
sker en forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Lige så lidt som den blotte teoretiske
mulighed herfor kan antages at spille ind ved fordringshaveres beslutning om eftergivelse af uerholdelige
fordringer, endsige ved deres vurdering af en skyldners kreditværdighed, bør den imidlertid
tillægges nogen betydning for den prognose, skifteretten skal opstille til brug for afgørelsen af,
om skyldneren opfylder den økonomiske betingelse for gældssanering.
Prognosen må angå spørgsmålet om, hvorvidt skyldneren under hensyn til gældens størrelse og
hans alders-, beskæftigelses-, uddannelses- og familiemæssige samt øvrige forhold har nogen som
helst udsigt til at blive i stand til at betale sin gæld.
Som et modstykke til henstanden må skyldneren forpligte sig til at opfylde en afdragsordning.
Ordningen bør gå ud på, at skyldneren i henstandsperioden på forud fastsatte tidspunkter skal indbetale
et forud fastsat beløb til fordeling i lige forhold blandt de fordringshavere, som er omfattet af
afdragsordningen, jfr. nærmere straks i det følgende. Af hensyn til skyldnerens mulighed for at
opfylde ordningen er det vigtigt, at de enkelte afdrags størrelse og forfaldstid nøje afpasses skyldnerens
betalingsevne, og at det sikres, at skyldneren og hans husstand kan opretholde en "beskeden
levefod", jfr. retsplejelovens § 5o9.
Som anført i bemærkningerne til (§ 32) finder udvalget ikke, at proklama i anledning af gældssanering
som foreslået i gældssaneringsrapporten bør være præklusivt, således at undladt anmeldelse i
sig selv medfører, at fordringen bringes til ophør. Efter udkastet er uanmeldte og i øvrigt ukendte
krav stillet hverken ringere eller bedre end de øvrige krav. Fremkomsten af krav, der er omfattet af
kendelsen, men som det ikke har været muligt at tage i betragtning ved henstands- og afdragsbestemmelsernes
nærmere udformning, vil efter omstændighederne kunne gøre det umuligt for skyldneren
at o-fylde sine forpligtelser efter kendelsen. Udkastets (§ 35) giver imidlertid mulighed for,
at der bl.a. i tilfælde af denne art foretages en justering af gældssaneringskendelsens henstands- og
afdragsbestemmelser. Se nærmere bemærkningerne til (§ 35).
Afgørelsen af, om den økonomiske betingelse er opfyldt, må bygge på oplysninger om skyldnerens
aktuelle indtægter, hans aktuelle muligheder for på anden måde at rejse penge og en prognose angående
hans fremtidige indtægtsmuligheder.
85

I første række må det fastslås, hvor stor en del af skyldnerens aktuelle indtægt der bliver tilovers,
når hans rimelige udgifter til bolig, rimelige leveomkostninger (mad, tøj, el, varme m.v.) og til opfyldelse
af (andre) underholdsforpligtelser er betalt. Ved opgørelsen heraf må der ligesom ved administrationen
af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 5o9 tages hensyn til ikke alene skyldnerens
egne forhold, men hele husstandens Det drejer sig om at fastslå, i hvilket omfang det er nødvendigt,
at skyldneren bidrager til husstandens rimelige leve - omkostninger.
Forslaget udarbejdes på grundlag af og skal ledsages af en fortegnelse over skyldnerens og hans
husstands forventede indtægter og udgifter, herunder almindelige leveomkostninger (mad, tøj, el,
varme m.v.) bolig og transportudgifter samt udgifter til opfyldelse af eventuelle andre underholdsforpligtelser.
Specifikation af enkelte mindre udgiftsposter er ikke nødvendig. Det vil formentlig
være mest praktisk, om fortegnelsen så vidt muligt opstilles ved udfyldning af et fortrykt skema i
stil med det nedenfor som bilag 5 gengivne budgetskema.
Hvad siger retten?
No. År K. No. R Kendelse No. År K. No. R Kendelse
52 2000 269/1 ø u.2000.269/1ø 69 1997 647 ø U.1997.647Ø
53 2000 2928 ø ø.2928/2000 76 1996 660 ø ø660/96
68 1997 1456 ø Ø 1456/1997 31 1994 378 v U.1994.378V
Konklusion
Du befinder dig i en gråzone, og det kan være en kamp med skifteretten at få dit rådighedsbeløb
som du ønsker.
86

16. Skatter m.v.
Generelt
Det drejer sig om så komplicerede størrelser som B-skat, forskudsopgørelse, lønindeholdelse, morarenter,
overskydende skat, rentefradrag, restskat, skattegæld, skattekort, subsidiære hæftelser (ægtefællehæftelse),
underskudsfremførsel, og her er de fleste stået af. Men da dette område er meget
vigtigt for dig, og som det efterfølgende kan vise sig at være afgørende for, om du får gældssanering,
må jeg prøve at gøre svært stof let for dig. Se også kapitel 2 anparter.
Såfremt du kun har offentlig gæld, måske nogle enkelte kreditorer, kan du få eftergivet din skattegæld.
Oplysningerne er næsten de samme. Under konklusion vil jeg komme ind på fordele og
ulemper. Men du kan altid henvende dig til skifteretten, uanset om du kun har skattegæld. Skifteretten
kan ikke af denne grund nægte dig indledning af gældssanering.
Det skal straks siges, at skifteretten bør vejlede dig på dette område, men virkeligheden er af og til
en anden.
Der findes kendelser i landsretterne, som støtter den gældsplagede person i, at den nutidige skattegæld
er renter fra tidligere år.
Det viser sig, at opdelingen af skattegæld i ”ren skat” og morarenter er meget vigtig for dig, inden
du søger gældssanering, idet alle skifteretter ikke er opmærksomme på dette problem.
Så ring til dit skattekontor og få en tidsopdelt gældsopgørelse opdelt i skat og renter. De plejer at
være meget hjælpsomme.
Da det er skifterettens ”pligt” at hjælpe dig, vil jeg kun komme ind på væsentlige for dig, før dit
møde med skifteretten.
B-skat, forskudsopgørelse, skattekort
For at du kan lægge dit budget, må din forskudsopgørelse være i orden. Så hvis du har væsentlige
ændringer, kan det ikke siges tydelig nok:
Få ændret din forskudsopgørelse straks
Det koster kun en tur på skattekontoret medbringende sidste lønseddel samt dokumentation for de
ændringer, du vil have foretaget. Du får selv overblik over din indtjening efter skat, og skifteretten
skal alligevel have oplysningerne for at kunne lægge et budget.
Lønindeholdelse henvises til kapitel 10.
87

Morarenter
Som omtalt er opdelingen af skattegæld i ”ren skat” og morarenter meget vigtig for dig, inden du
søger gældssanering, idet ikke alle skifteretter er opmærksomme på dette problem.
Nedenstående vises det, hvor du ser ”Renter af for sent betalt skat:
Specifikation af forskudsskat mv.
Indregnet restskat fra indkomståret 1997 xxxxxxxxx
Pålignet B-skat xxxxxxxxx
Restskat xxxxxxx
Skatteopgørelse, fordeling af restskat
Til indregning i forskudsskatten for indkomståret 2001 xxxxxxxx
Procenttillæg 7,0 % af xxxxxxxx xxxxxxx
Rente af for sent betalt skat xxxxxxx xxxxxx
Til indbetaling xxxxxxxx
Procenttillæg 7,0 % af xxxxxxxx xxxxxxx
Afrunding xxxx
Restskat for 1999 inkl. procenttillæg xxxxxxxx
Skatteberegningen er foretaget på grundlag af oplysningerne på forsiden,
Der kan senere ske ændringer, og De vil så modtage en ny årsopgørelse.
Hvor vigtigt det er, ser du under kendelserne No. 66 Ø 2170/1997, hvor morarenterne ændrede kendelsen
til gældssanering.
Overskydende skat
Da skifteretten desværre ikke har pligt til at rette henvendelse til de lokale ligningsmyndigheder for
at få oplysninger om forventet overskydende skat pr. 31. december, kan der opstå problemer, idet
den overskydende skat normalt skal tilgå dine kreditorer. Pas på ikke at fortie oplysninger, idet det
stiller dig i et meget dårlig lys.
Nogle skifteretter får dit samtykke til transport til dine kreditorer, og medhjælperen får pengene
udbetalt til fordeling som ekstra dividende til dine kreditorer.
Rentefradrag
Dette er en så kompliceret sag, så lad skifteretten tage sig af dette. Normalt, hvis der indledes
gældssanering, vil skifteretten henvende sig til de lokale skattemyndigheder, som er pålagt at beregne
evt. rentefradrag, og selv for dem er det svært.
Et forslag til ændring af dette tidsrøvende fænomen er da også på vej på vej.
Restskatter
Her skal du virkelig passe på. Er restskatter/restancer med i gældssanering eller ej ?.
Kildeskattelovens § 61:
Restskat indregnes for et enkelt år i forskudsskatten, ikke for det følgende år, men for det næstfølgende
år.
Den indregnede restskat kan maksimalt udgøre 10.000 kr. med pristalsregulering, hvilket for 2000
udgør 14.231 kr.
Se nedenstående forskudsopgørelse for år 2000
88

2000
Sådan er forskudsskatten beregnet på grundlag af oplysningerne på forsiden
Saldo
Bundskat 7,00% af (xxxxxxxxxxxxxx) xxxxxxxxxx
Amtsskat 11,60% af (xxxxxxxxxxxxxxx) xxxxxxxxxx
Kommuneskat 17,00% af (xxxxxxxxxxxxxxx) xxxxxxxxxx
Kirkeskat 0,5% af (xxxxxxxxxxxxxxx) xxxxxxxxxx
Modregnet skatteværdi af personfradrag xxxxxxxxx
Fradrag for negativ kapitalindkomst xxxxxxxxx
Indregnet restskat for 1998 14.231,00 xxxxxxxxxx
Deres samlede forskudsskat er beregnet til xxxxxxxxxx
Med en udvidelse af kildeskatteloven er der nu også mulighed for at indregne restancer, det vil sige
restskatter fra tidligere end 2 år forud, i forskudsskatten.
Dine restskatter er omfattet af en gældssaneringskendelse, idet restskatter stiftes ved udgangen af et
kalenderår, og med en indledningsdag i 2001 vil en indregnet restskat i dette år være opstået med
udgangen af 1999, og med indledningsdag i 2000 eller senere vil denne restskat være omfattet af
gældssaneringskendelse.
Da skifteretten desværre ikke har pligt til at rette henvendelse til de lokale ligningsmyndigheder for
at få oplysninger om forventet restskat skat pr. 31. december, kan der opstå problemer.
Spørg selv dine lokale myndigheder, om der vil fremkomme restskat i det år du indgiver og får indledt
din gældssanering, idet denne restskat ikke er omfattet af gældssanering. Vent derfor med at
indgive og indlede din gældssanering til først i det nye år.
Dine restskatter fra tidligere år er omfattet af din gældssanering. D.v.s. at hvis du får indledt gældssanering
i 2001, er alle restskatter før 2001 omfattet af gældssanering.
Endnu engang:
Sørg for, at din forskudsopgørelse for 2001 er korrekt.
Skattegæld
Gennem lønindeholdelse har skattemyndighederne en fortrinsstilling frem for andre kreditorer. Ofte
ses kendelser på, at den gældsplagede person over en 5-årig periode kan få en gældssanering omfattende
alle kreditorer med et beløb svarende til hans lønindeholdelse.
Skifteretten ser ikke med milde øjne på skattegæld, især når den systematisk er oparbejdet over en
årrække. Man har jo levet på andre skatteyderes penge. Så et godt råd må være: prøv at få din skat
nedbragt. Det vil hjælpe din gældssaneringssag.
Subsidiære hæftelser (ægtefællehæftelse)
Din ægtefælle hæfter for din skattegæld i henhold til kildeskattelovens § 72, stk.2.
Får du gældssanering, bortfalder den subsidiære hæftelse for ægtefællen se U.1987.176V
Hvis både du og din ægtefælle får gældssanering, kan skattemyndighederne hos jer begge anmelde
såvel din som din hustrus restance. Derved opnår skattemyndighederne dividende hos jer begge.
Underskudsfremførsel
Har du været eller er du erhvervsdrivende, har du haft større indtægter p.g.a. skattemæssigt underskud
og har du ikke prøvet på at betale din gæld, ser skifteretten meget strengt på dette. Flere kendelser
viser dette. Men kan du dokumentere, at det trods disse forøgede indtægter ikke har været
muligt at afdrage din gæld, har du en chance. Det kan være arbejdsløshed, skilsmisse, flytning og
tvangsauktion. Dette viser forskellige kendelser.
89

Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering nr. 957:
Efter gældende ret står lønindeholdelse kun til rådighed ved tvangsfuldbyrdelse af krav på underholdsbidrag,
personlige skatter og visse andre offentligretlige krav.
De beløb, der indkom ved løntræk i forbindelse med gældssanering, måtte fordeles i lige forhold
mellem alle fordringshavere, som deltager i afviklingsordningen.
På denne baggrund og under hensyn til det ovenfor anførte om skifterettens rolle i forbindelse med
gældssanering mener udvalget ikke, at der bør indføres en særregel, som muliggør etablering af
løntrækordninger i forbindelse med gældssanering.
Udvalget lægger herved også vægt på, at løntræk ville være uden praktisk betydning i alle de tilfælde,
hvor skyldneren ikke er lønmodtager.
Endvidere bemærkes, at udvalget ikke anser regler om løntræk for nødvendige for at undgå, at de
foreslåede regler om gældssanering kommer til at medføre en forrykkelse af tvangsfuldbyrdelsesreglernes
aktuelle afbalancering af skyldner- og fordringshaverinteresser.
Situationen ville være en anden, om regler om gældssanering blev suppleret med en udvidelse af
trangsbeneficiet i retsplejelovens § 5o9, jfr. således gældssaneringsrapportens s. 21. Spørgsmålet
herom er imidlertid ikke aktuelt for udvalget. Udvalgets udkast sigter mod at tilgodese såvel skyldner
som fordringshaverinteresser.
Loven
B-skat, forskudsopgørelse, lønindeholdelse, overskydende skat, rentefradrag, restskat, skattegæld,
skattekort, subsidiære hæftelser (ægtefællehæftelse), rentefradrag
Kildeskattelovens § 61:
Underskudsfremførsel
B-skat
B-skat, restskat og særlig indkomstskat stiftes ved indkomstårets udløb, det vil sige normalt 31.
december, uanset hvornår skatten opgøres eller pålignes, jf. Højesterets dom af 31. maj 1985, UfR
1985, 619 H, og Højesterets dom af 27. oktober 1987. Disse skatter skal således anmeldes, hvis
stiftelsestidspunktet (indkomstårets udløb) er indtruffet før gældssaneringssagens skæringsdag, jf.
pkt. 1.3. Såfremt den skattepligtige anvender forskudt indkomstår, stiftes skattekravet ved udløbet
af det forskudte indkomstår, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992.
B-skatter vedrørende det kalenderår, hvori gældssaneringssagen indledes, omfattes ikke af gældssaneringskendelsen
og skal derfor ikke anmeldes, uanset om de er forfaldne eller uforfaldne.
Endvidere skal der tages forbehold om, at der ikke kan ske udbetaling af overskydende skat, der
modsvares af det ved gældssaneringskendelsen bortfaldne beløb. Det bemærkes i denne forbindelse,
at det er B-skattetilsvaret og ikke den reelt betalte B-skat, der indgår i årsopgørelsen.
Overskydende skat
Told- og skatteregionerne og kommunerne bør i øvrigt være opmærksomme på den gældssaneringssøgendes
skatteforhold, herunder om forskudsregistreringen er korrekt. Hvis dette ikke er tilfældet,
bør den ændres. Hvis det kan forventes, at der opstår aktiver eller passiver i form af overskydende
skatter eller restskatter, bør der ligeledes gøres opmærksom på dette forhold.
Der kan endvidere foretages modregning, såfremt både hovedkrav og modkrav er stiftet inden fristdagen.
Det gælder også i overskydende skat, der først fremkommer efter kendelsens afsigelse, men
som hidrører fra indkomstår, der ligger før fristdagen.
90

2.7.5.1. Udbetaling af overskydende skat m.v.
Der kan ikke ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det ved gældssaneringskendelsen
bortfaldne beløb, jf. pkt. 2.1.1.
Opnår en skattepligtig krav på overskydende skat under gældssaneringssagen, skal der foretages
modregning efter de sædvanlige regler, jf. pkt. 2.7.5. Hvis der herefter er yderligere beløb til ubetaling,
skal skifteretten orienteres om dette yderligere beløbs størrelse, således at beløbet kan medregnes
i husstandens budget og tages i betragtning ved dividendeberegningen, jf. UfR 1987 s. 742 Ø.
Beløbet udbetales til den skattepligtige med modregningsforbehold som nævnt i SD-cirkulære
1984-7, pkt. 2.
Har kommunen/regionen anmeldt krav i gældssaneringssagen, og der opstår overskydende skat,
stiftet efter fristdagen, skal denne ikke udbetales til den skattepligtige, før kendelse om gældssanering
er afsagt og kærefristen udløbet. Der skal overfor skifteretten gøres opmærksom på den overskydende
skat.
Rentefradrag
Der skal også tages højde for, i hvilket omfang en rentefradragsret, som skyldneren har været afskåret
fra at gøre brug af på grund af reglen i ligningslovens § 5, stk. 7, genopstår som følge af betaling
af afdrag i henhold til gældssaneringskendelsen.
E.L.2.6 Rentemæssige konsekvenser af gældsreduktion mv.
Krav, der i øvrigt er omfattet af en akkord eller gældssanering, opgøres inklusive renter pr. datoen
for akkordforhandlingernes åbning, henholdsvis gældssaneringssagens indledning, og fyldestgøres
ved udlodning for hver gældspost for sig med akkordens/gældssaneringens dividende.
For aftaler og kendelser om gældseftergivelse, der er indgået inden den 16. juni 1995, anses delvis
betaling til fuld indfrielse af en gæld, der består af hovedstol og renter, for forlods at dække renter,
jf. afsnit A.E.1.1.2. Når kreditor og skyldneren har modstående interesser, er det kreditor, der har
bestemmelsesretten for så vidt angår beløbets anvendelse.
Den omtalte praksis følges således, medmindre parterne har aftalt eller kreditor har tilkendegivet
anden anvendelse af den delvise betaling.
LL § 5, stk. 8 begrænser fradragsretten for renter omfattet af låneforhold, hvori skyldneren opnår
gældseftergivelse for aftaler indgået efter den 15. juni 1995. Bestemmelsen vedrører også singulær
gældseftergivelse.
Hvis en skattepligtig får en nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet
på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med
en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen og
den samlede gæld før nedsættelsen.
Det følger af LL § 5, stk. 8, 2. pkt., at skatteyderen kan opretholde fradrag for forfaldne ikke betalte
renter, selvom om nedsættelsen har bevirket, at rentedelen efter nedsættelsen er mindre end det allerede
foretagne fradrag. Hvis gælden i ovenstående eksempel blev nedsat med 75 pct., ville det således
ikke medføre regulering af den tidligere skatteansættelse.
Eksempel
År 1 Gæld 300.000 kr.
Renter 50.000 kr.
Ved indkomstopgørelsen for år 1 fratrækkes årets påløbne renter på 50.000 kr.
År 2 Gæld 350.000 kr.
Renter 50.000 kr.
Den samlede gæld er på 400.000 kr., hvoraf 100.000 kr. er påløbne renter. Gælden nedsættes med
75 pct. dvs. til 100.000 kr. Skatteyderen vil efter nedsættelsen være berettiget til et fradrag på
91

25.000 kr. dvs. 25 pct. af den oprindelige rentedel på 100.000 kr. Der kan som i eksemplet ovenfor
ikke foretages fradrag, da dette blev foretaget i år 1.
Selvom rentedelen efter gældseftergivelsen er mindre end det i år 1 foretagne fradrag på 50.000 kr.,
skal der ikke ske genoptagelse, da den samlede nedsatte gæld på 100.000 kr. stadig overstiger det
allerede foretagne fradrag. Dog kan skatteyderen ikke opretholde fradrag som måtte overstige den
samlede nedsatte gæld. Her vil der være grundlag for at ændre skatteansættelsen.
Parternes frie adgang til at træffe bestemmelse om fordeling af indbetalinger, der foretages efter
gældsnedsættelsen, på henholdsvis hovedstol og rentedel er ikke ændret.
Fradragstidspunktet for renter efter nedsættelsen afgøres efter de almindelige regler herom jf. LL §
5, stk. 1. og stk. 7. Har skatteyderen - før gældsnedsættelsen - foretaget fradrag for forfaldne men
ubetalte renter, er der efter nedsættelsen tale om en restancesituation, hvorefter fradragsretten afgøres
efter LL § 5, stk. 7. Gældsnedsættelsen konstituerer således ikke et nyt låneforhold.
92

Aftalt senere gældseftergivelse
Hvis der fx i forbindelse med en gældsafviklingsaftale aftales en senere gældseftergivelse, vil gælden
normalt blive betragtet som eftergivet på aftaletidspunktet uanset, at eftergivelsen er betinget af
overholdelse af en afdragsaftale.
Der vil således ikke være fradrag for renter, der er påløbet den del af gælden, der herved er eftergivet.
Se TfS-1997-863 (BF) hvor der blev indgået en aftale om eftergivelse af gælden efter 62 mdr.
betinget af betaling af renter på gælden i perioden. Ligningsrådet fandt, at renter ikke kunne fratrækkes,
fordi de blev anset som afdrag på hovedstolen.
* 99NYT Det er dog en betingelse for bortfald af rentefradragsretten, at der er indgået en egentlig
aftale om gældseftergivelse. En betinget hensigtserklæring fra kreditors side er ikke tilstrækkelig se
TfS-1999-372.
Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har
foretaget fradrag for, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan
rummes i gælden i den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fradrag,
den skattepligtige er berettiget til, se afsnit A.E.1.1.3.
Restskat
Restskatter, der er indregnet i forskudsskatter, og som ikke er betalt på det tidspunkt gældssaneringssagen
indledes, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste pkt., skal anmeldes sammen med andre
fordringer, KL § 216, stk. 2, se Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 11. januar 1993.
Restskatter, der er indregnet i forskudsskatter, og som er betalt ved gældssaneringssagens indledning,
skal ikke anmeldes. Betalingen af disse skatter, der anses for en rettidig betaling af en løbende
forpligtelse, er som følge heraf ikke omstødelig efter reglerne i KL § 72 og 74.
Skattevæsenet anser i praksis indbetalingerne for forlods at dække restanceskat først. D.v.s. De første
måneders betalt skat anset, at dække din restanceskat.
Indregnede restskatter, der betales under gældssaneringssagen som forskudsskat, skal med fradrag
af en eventuel dividende i henhold til kendelsen udbetales og medregnes i den gældssaneringssøgendes
budget. Skifteretten skal orienteres om beløbets størrelse.
Told- og skatteregionerne og kommunerne bør i øvrigt være opmærksomme på den gældssaneringssøgendes
skatteforhold, herunder om forskudsregistreringen er korrekt. Hvis dette ikke er tilfældet,
bør den ændres. Hvis det kan forventes, at der opstår aktiver eller passiver i form af overskydende
skatter eller restskatter, bør der ligeledes gøres opmærksom på dette forhold.
Skattegæld
Se kendelserne i bilag 8.
Subsidiære hæftelser (ægtefællehæftelse)
Adgangen til subsidiær udlæg efter bestemmelsen er betinget af, at udlæg forgæves har været forsøgt
hos den skattepligtige selv, og at ægtefællerne er samlevende på udlægstidspunktet. Efter praksis
må det derudover kræves, at ægtefællerne har været samlevende de år, de skyldige skatter vedrører.
I Ø 573/1996 blev et udlæg i en hustrus ejendom for hendes ægtefælles skattegæld opretholdt til
trods for mandens efterfølgende gældssanering.
I V 592/1996 blev det statueret, at den subsidiære udpantningsret i et tilfælde, hvori fraskilte ægtefæller
giftede sig igen, kun kunne gøres gældende for krav, der vedrørte det indkomstår, hvori det
nye ægteskab var indgået, samt senere år. Den subsidiære udpantningsret gælder ikke for skatter
vedrørende indkomstår, der ligger forud for ægteskabets indgåelse.
For det indkomstår, hvori ægteskabet blev indgået, gælder reglen også for den del af skatten, der
relaterer til tiden før ægteskabets indgåelse.
Efter at manden i et ægteskab var gået konkurs, opnåede hans hustru tvangsakkord. Skattemyndighederne
lod herefter foretage udlæg hos hustruen i medfør af § 72, stk 2, for mandens skatterestancer.
Da skattemyndighederne på tidspunktet for åbningen af akkordforhandlingerne kunne have
93

gjort deres krav, der kunne opgøres på dette tidspunkt, gældende mod hustruen, fandtes kravet i
U.1985.216 at være omfattet af konkurslovens § 190, således at der alene tilkom skattemyndighederne
dividende af kravet.
Kontantbistand iht. bistandsloven kunne ikke i medfør af § 72, stk 2, gøres gældende over for den
anden ægtefælle, uanset at bistandslovens § 27 henviser til reglerne om inddrivelse af personlige
skatter, jf. U.1985. 522H.
Underskudsfremførsel
§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede
fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres
efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb,
hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst,
der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med
virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges,
og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1. og 2. pkt.,
nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.
Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet
anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter
reglerne i stk. 1 vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne
driver den pågældende virksomhed.
For personer, der har et uudnyttet fradragsberettiget underskud, indebærer en gældssanering, at den
skattepligtiges underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår nedsættes med det beløb,
hvormed gælden er nedsat, jf. personskattelovens § 13 a.
Hvis skyldneren i det pågældende indkomstår eksempelvis har et skattemæssigt underskud på
500.000 kr. og et uudnyttet skattemæssigt underskud fra tidligere år på 1.500.000 kr. vil en gældseftergivelse
på 1.800.000 indebære, at skyldneren alene kan fremføre et underskud på 200.000 kr. til
de efterfølgende år.
Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori gældssanering afsiges og
for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår nedsættes, nedsættes underskud for tidligere
år før underskud for senere år.
Hvad siger retten?
No. År K. No. R Kendelse No. År K. No. R Kendelse
64 1998 524 ø U.1998.524Ø 79 1995 395 ø U.1995.395Ø
17 1998 979 v U.1998.979V 31 1994 378 v U.1994.378V
66 1997 2170 ø ø2170/1997 86 1991 101 ø Ø 101/1991
67 1997 2000 ø ø2000/1997 35 1990 2603 v v2603/1990
21 1997 625 v u.1997.625v 37 1990 402 v U.1990.402V
71 1996 2236 ø Ø 2236/1996 93 1985 1112 ø U.1985.1112Ø
25 1996 1286 v U.1996.1286V 51 1985 784 v U.1985.524Ø
75 1996 976 ø U.1996.976Ø
94

Konklusion
Det er et meget broget billede, der tegner sig ved gennemgang af ovennævnte kendelser. Der findes
kendelser, hvor skattevæsenet ikke gør indsigelser om gældssanering se V 19/1998, og kendelser på
det modsatte se nærmere No. 63 i bilag 8
Men der tegner sig et billede af, hvor vigtigt det er for dig at få din gæld til skattevæsenet opgjort i
ren skat og morarenter opdelt pr. år. Dette kan afgøre om du får gældssanering. Så bed skattevæsenet
om denne opgørelse. Det kan være, og det er sket, at skifteretten har glemt det.
Der er dog lidt positivt for dig. Efterfølgende kan du se nogle kendelser, som fortæller os, at alt håb
ikke er ude.
95

Oversigt over gældssaneringskendelser for skatter m.v. tidsopdelt tus. Kroner
G.S.=gældssanering K=kendelser S=skifteret L=landsret H=højesteretÅr fra K K AlderBeløb Handl.
Kendelse R=restskat S=Skattegæld G.S. SL/H År År
U.1997.625V R 1995 22000 p.g.a. tvangsa., al gæld uden renter kunne betales på 10 år 2 nej ja 44 1995
U.1996.1286V Underskudsf. brugt til familiekaut. 1983 210000 + T&S, bilkøb, huskøb 13 nej ja 1983
U.1996.1267Ø Udlæg KL §72,stk.. 2 før indled.af G.S. hos ægtefællen bortfaldt ikke 10 1986
U.1996.976Ø S mest morarenter, trods mgl.selvangiv. og køb af bil 5000 i datters navn 6_5 nej ja 90/91
U.1996.17V Underskudsfr. u/kreditorbet., ikke efter 1989 stiftet ny gæld (indledt G.S.) 10 nej 1500 1986
U.1995.395Ø Ældre S m.v. p.g.a. virksomhed, samt hustrus fortsatte gældsstiftelse 5 nej ja 56 1990
U.1994.378V Skattem virkninger af G.S. mgl, lønindeh.hos ægtefællen i fremtiden ja ja
U.1990.402V Subs. Ægtefæ. KL §72, stk. 2, gav anmeldelses ret ved begge ægtefæller
U.1987.742/2 Overs. skat 50000 forudsætningen for G.S., skyldneren viste om beløbet ja ja
U.1987.590/1ØMomsgæld 100000, rest S, bidragsgæld og anden off. gæld , 75% døv nej ja 40 400
U.1985.1112Ø A-skat 800000 børnebidrag 125000, drev detailforretning 7 nej ja 51 1300 1978
V 3256/1998 r 97 106000 ½ fra tidligere år samt morarenter, off. gæld 182000 nej ja 310
V 3031/1998 Restskat 33325 p.g.a. anpartssalg, lån til tandoperation rest 10000 6_1 nej ja 48 300 92/97
V 2916/1998 S 118915, moms 38949, 1994/96 år.skøn, R 1996/97 3-5000, 1998 0 8_2 nej ja 260 90/96
Ø 3709/1998 S 76% af al gæld, restskatterne for 1996 og 1997 skyldes morarenter nej nej 36
Ø 2898/1998 S 675000, moms 230.000, spekulationspræg. investeringer og er revisor 13_1 nej nej 44 1.600 85/96
Ø 1882/1998 Børnebidragsrestance 51803, betydelig børnebidragsrestance 1992/97 nej nej 1.200
Ø 1601/1998 Børnebidragsrestance 1986/94 og 1995, ikke betalt licens i 1995 nej nej
V 698/1998 Rentef. ved dividendebet. med engangsbeløb ændret men 15000 for G.S. ?nej/janej/ja 30
V 2939/1997 S 485000, R 4043 1994, 5092 1995, +morar., overs. skat 11.173 1996 nej ja 530 s. 94
V 19/1998 R 1997 40000 med skattevæsenet ok, andre kreditorer havde indsigelser 1 nej nej 40
V 2210/1997 Restskatter 185000 for 1995 15000 og i 1996 13000 2 nej nej 57 450
V 217/1997 R 1996 p.g.a.forkert forskudsr., arbejdsløs, modt. bistandshjælp i 1996 1 nej nej 1100
Ø 2170/1997 R 1995 (10000 renter 6500 fra 1993 13500 hustrus off. gæld) 1 mill. 11_2nej ja 86/95
V 2148/1997 Bidragsg.43000, S fra 1992, boligsik.20000, tillægs. 5000 1996 1/3 i alt 5_1 nej ja 300 92/96
Ø 2000/1997 S dels ved anpartssalg, ½ af gælden p.g.a. tvangsauktion = 0,6 mill. 6_2 nej ja 56 1.200 91/95
V 1794/1997 R systematisk opar., M's off. gæld 367000 K's off.gæld 165000 (ikke ny) 16 nej ja 190 1981
Ø 3495/1996 Restskat 1995 30000 p.g.a. forkert forskudsregistrering bevidst nej nej 54
Ø 2783/1996 Restskat 1994/95 20000, gæld boligsikring, fritidhjem, studielån 100000 nej nej 41 200
V 1887/1996 Restskat 1995 39243 p.g.a. forkert forskudsregistrering 1 nej nej 900
Ø 879/1996 R 1992 96000 og i 1993 28000, skønsm. Ansæt.1992/94, S 300000 nej nej 1.000
V 722/1996 S p.g.a. forkert forskudsreg. 22000 i 1995, gældens alder ikke hindring 1nej ja
Ø 70/1996 S ½ ved anpartssalg, menneskelige og sociale hensyn ikke nok for tiden 10 nej nej 55 64680'erne
Ø 1657/1995 A-skat mlg.Afr. 428000, bøde do. 30000, moms 235000, T&s sagde ok 4 nej ja 49 3.900 1991
Ø 2676/1993 S 60000 p.g.a. forkert forskudsregistrering rentefradrag 154000 i 1992 1 nej nej 1992
V 2637/1993 S p.g.a. restaurationsvirk. 1987/89, personligeforhold, få andre kreditorer 6_4 nej ja
Ø 1677/1993 Bidragsg.1990 20000, S gæld1992 17000, 1991 38000, 1990 7000 3_1 nej ja 90/1992
V 2128/1993 S 833000 på kort tid ved ikke at betale A-skat, dårlig regnskabsføring nej nej 48 1.300
Ø 1/1991 Skattekort ikke ændret p.g.a. ingen penge at leve for nej nej
V 106/1991 Skattem. underskud ikke brugt til afdrag på gæld, (ikke opfyldt for tiden) 8 ja nej 6.200 1983
Ø 30/1991 Børneb.1987/90 57000 S 1984 228000, lav løn hos hustru, underskudsfr. 7_1 nej nej 40 2000 84-90
V 2603/1990 S 80000 mest morarenter og B-skatterestancer, lån ombygning ejendom 5 nej ja 1.200 1985
Ø 345/1986 Skattegæld 250000, moms 46000, kreditfoening 90000 10_2 nej nej 39 388 76/84
V 2072/1985 S og moms oparb. over en læng.årrække + momsunddr.139075 i 1985 ja nej
96

17. Skemaudfyldelse
Generelt
Nedenstående vises eksempel på udfyldelse af ”Ansøgning om gældssanering”.
Det er dine nuværende indtægter og udgifter, du skal sætte ind i skemaet, og hvis du ikke kan finde
dine indtægter eller udgifter, skal disse sættes ind under ”Andet”.
Lige efter ansøgningsskemaet kommer en vejledning med punkthenvisning.
Du anbefales at have dit ansøgningsskema ved siden af.
ANSØGNING OM GÆLDSSANERING
Sådan gør De:
Ansøgningen sendes eller afleveres til skifteretten, hvor De bor - i hovedstadsområdet til Sø- og
Handelsretten. Ansøgningen skal vedlægges kopi af årsopgørelser fra skattevæsenet for de sidste 3
år, kopi af forskudsopgørelsen for de sidste 2 år og dokumentation for indtægter for de sidste 3 måneder
(f.eks. kopi af lønsedler, pensionsudbetaling m.v.). De samme dokumenter skal sendes med
for Deres ægtefælle/reg.partner/samlever.
I. Personlige oplysninger:
Fulde navn xxxxx Stilling xxxxx
Cpr.nr. xxxxx Telefon xxxxx
Adresse xxxxxxxxxxxxxxx
Post nr. og by xxxxxxxxxxxxxxx
II. Oplysninger om Dem og Deres familie:
[x] Gift / reg. partner / samlevende [ ] Enlig
Ægtefælle / reg. partner / samlever
Navn xxxxx Stilling xxxxxxx
97

Børn
De skal oplyse om børn der bor i hjemmet, og børn, som De og Deres ægtefælle/reg. partner samlever
betaler bidrag til.
Navn Fødselsdag og år
Adresse
Navn Fødselsdag og år
Adresse
Navn Fødselsdag og år
Adresse
Navn Fødselsdag og år
Adresse
Navn Fødselsdag og år
Adresse
Navn Fødselsdag og år
Adresse
III. Uddannelse og erhverv
1. Uddannelse xxxxxxxxx
2. Erhverv
[x] Lønmodtager
[ ] Arbejdsløs
[ ] Pensionist
[ ] Selvstændig erhvervsdrivende
Virksomhedens navn og adresse
[ ] Andet, hvilket?
IV. lndtægter og udgifter
Både Deres egne og ægtefælles/reg. partners/samlevers indtægter og udgifter.
Alle indtægter og udgifter skal omregnes til månedligt gennemsnit.
98

A. Indtægter
99
Egne Ægtefælle/
reg.partner/
samlever
1: Indtægter efter skat. (løn, understøttelse,
pension, bistandshjælp, kørselstilskud) 8.191 6.450
2. Andre indtægter:
a. Børnebidrag og børnetilskud 0 0
b. Boligstøtte 0 0
c. Andet (herunder andre sociale
ydelser, renter, provision og lignende 0 0
I alt 0 0
Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/
samlevers indtægter i alt 8.191 6.450
B. Udgifter.
1. Bolig:
a. Husleje/terminsudgifter 2.870 2.870
b. Ejendomsskat 0 0
c. Ejendomsforsikring 0 0
d. Varme 0 0
e. El, gas og vand 170 170
2. Faglige kontingenter 468 468
3. Telefon 100 100
4. Licens for radio og TV 60 60
5. Børnepasning 0 0
6. Bidragsforpligtigelser til børn og/eller ægtefælle 0 0
7. Transport til og fra arbejde (ikke biludgifter) 420 420
8. Bil og andet motorkøretøj:
a. Renter og afdrag 0 0

100
Egne Ægtefælle/
reg.partner/
samlever
Vægtafgift 0 0
c. Bilforsikring 0 0
d. Benzin 0 0
9. Andre forsikringer. Hvilke? 0 0
10. Lægeordineret medicin eller behandling 0 0
11. Afbetalings- og lejekontrakter 0 0
12. Andet. Hvad? 0 0
I alt 4.258 4.058
Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/
samlevers udgifter i alt 4.258 4.058
C.
Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/
samlevers indtægter - udgifter i alt 3.933 2.392
D.
Hjemmeboendes børns egne indtægter
(efter skat) 0 0
V. Aktiver og passiver
A. Aktiver (hvad De ejer)
1. Kontante penge og indestående
i pengeinstitutter m.m. 0 0
2. Værdipapirer, herunder obligationer,
aktier eller lignende (kursværdi) 0 0
3. Boligindskud 0 0
4. Boligandel 0 0
5. Fast ejendom 0 0
Salgsværdi 0 0
- pantegæld i ejendommen 0 0

101
Egne Ægtefælle/
reg.partner/
samlever
Friværdi 0 0
6. Bil eller andet motorkøretøj 0 0
Salgsværdi 0 0
- pantegæld i bilen 0 0
Friværdi 0 0
Forsikringskontrakter, indekskontrakter
og kapitalpensioner 0 0
Andre aktiver. Hvilke? 0 0
I alt 0 0
B. Passiver
Kreditors navn og adresse. Stiftelsesår
Told & Skatteregion, xxxxxxxxxxx 20/5-82 560.000
Bank nr. 1, xxxxxxxx, xxxxxxx - 391.000 391.000
Bank nr. 2, xxxxxx,xxxxx - 246.000 52.000
Bank nr. 3 - 453.000 121.500
Lønmodtagernes Garantifond - 25.000
Boligselskab, xxxxxxxx,xxxxxx 1992 15.000 19.000
Kreditor nr. 1 20/5-82 8.500 8.500
Kreditor nr. 2 - 26.500 26.500
Kreditor nr. 3 7.500 7.500
Kreditor nr. 4 8.000 8.000
Kreditor nr. 5 - 153.600 161.400
I alt 1.869.100 820.400

VI. Tidligere eller igangværende sager ved skifteretten
Har der været eller bliver der behandlet sager vedrørende Dem om
[x] Konkurs
[ ] Tvangsakkord
[ ] Betalingsstandsning
[ ] Gældssanering
Ved hvilken ret? xxxxxx Hvornår xxxxxx
Jeg bekræfter under strafansvar,
at oplysningerne er rigtige
at jeg har oplyst om alle indtægter, og
at jeg har oplyst om alt, hvad jeg ejer og skylder.
Dato xxxxxx Underskrift xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxx
Eksemplet stammer fra et ægtepar, som fik gældssanering i 1993. Medhjælperen tilrettede budgettet
til kun abonnement for telefon, og naturligvis udgik lønindeholdelsen. Rådighedsbeløbet var 5.000
pr. måned, og i 5 år måtte manden betale 1.750 kr. og hustruen 500 kr. pr. mdr.
Efter ca. 2½ år blev restbeløbet betalt, og 1 uge efter blev de slettet hos RKI ”Ribers”.
Vejledningen til ansøgning om gældssanering
Husk, det er de månedlige indtægter og udgifter, du skal opgive. Hav regnemaskinen klar.
I Personlige oplysninger:
Dit fulde navn, adresse, stilling og cpr. nr. udfyldes. Såfremt du eventuelt driver forretning, skal du
oplyse navnet, og hvorfra denne erhvervsvirksomhed drives.
Du kan ikke angive din adresse som en post-boks adresse.
II Oplysninger om Dem og Deres familie:
Din ægteskabelige status skal oplyses ved afkrydsning i en af flere rubrikker.
[x] Gift / reg. partner / samlevende [ ] Enlig
Ægtefælle / reg. partner / samlever
Ægtefællen/samleverens fulde navn, adresse, cpr. nr. og stilling skal oplyses.
Hvis ægtefælle / reg. partner / samlever ikke i dag lever sammen, d.v.s. ikke længere er en del af din
husstand, udfyldes rubrikken ikke. Men kun 1 dag under samme tag efter din datounderskrift, skal
din ægtefælle / reg. partner / samlever oplyses.
Husk ingen fælles økonomi med ægtefælle / reg. partner / samlever hvis I ikke har samme adresse.
102

Dine eller jeres børn under 18 år skal ligeledes oplysning. Navne, adresser, stilling og cpr. nr.
Oplysninger om børn skal medtages oplyses, både for børn under og over 18 år, som bor hos dig, og
for børn, der ikke bor hos dig, men som du skal betale bidrag til.
Også partnerens adoptivbørn og plejebørn skal der gives oplyses om.
Alle børn belaster husstandens budget. Dit eller jeres barn er lige så dyrt at forsørge som et plejebarn.
Af barnets alder kan udregnes, hvor længe husstanden vil kunne forvente at modtage børnefamilieydelse
, evt. særlige børnetilskud, børnebidrag og lignende.
III. Uddannelse og erhverv
Din uddannelse skal oplyses så det kan vurderes, hvorvidt det er muligt for dig senere at få ansættelse,
der forbedrer dine indtægtsforhold i et sådant omfang, at du forventes at være i stand til at
betale din gæld, eller i hvert fald væsentligt mere heraf end det efter dine nuværende økonomiske
forhold er muligt.
Du skal oplyse om du er:
[ ] Lønmodtager [ ] Arbejdsløs [ ] Pensionist [ ] Selvstændig erhvervsdrivende
Virksomhedens navn og adresse
[ ] Andet, hvilket?
Det er kun dig, der skal give disse oplysninger.
IV. lndtægter og udgifter
Dit budget over husstandens faste nuværende månedlige indtægter og udgifter skal give et overblik
over:
Om der er tale om beskedne leveomkostninger
Og størrelsen af det beløb, der efter betaling af faste udgifter er til overs til mad, tøj og lignende
fornødent
Dit budget er meget afgørende, idet det viser, om du kan opfylde den økonomiske betingelse for at
opnå din gældssanering.
Igen er det de faktisk gældende indtægter og udgifter, der skal oplyses, d.v.s. aktuelle på tidspunktet,
hvor du indgiver dit ansøgningsskema.
Både dine egne og ægtefælles/reg. partners/samlevers indtægter og udgifter.
A. Indtægter
1: Indtægter efter skat. (løn, understøttelse, pension, bistandshjælp, kørselstilskud)
Lønindtægt skal anføres som nettoløn, d.v.s. den løn, der rent faktisk kommer til udbetaling. Dette
vil normalt være efter indeholdelse af kildeskat og bidrag til ATP og AUD, eventuel lønindeholdelse,
forsikrings- og pensionsbidrag, kontingent til fagforening m.v., som indbetales af arbejdsgiveren
for dig.
Lønnen inkluderer din reelle løn, uanset hvorledes denne i øvrigt er sammensat. Enhver form for
tillæg, der er sædvanlige i det pågældende ansættelsesforhold, skal du derfor medtage, f.eks. faretillæg,
natpenge, overarbejdspenge, søn- og helligdagspenge, tillæg for forskudt arbejdstid m.v.
Dine medsendte lønsedler fortæller sammen med den seneste årsopgørelse, om sådanne tillæg til en
grundløn er normale.
103

Kørselsgodtgørelse skal du ikke medtage her som del af lønnen, men idet det er en (skattefri) kompensation
for de udgifter, du har ved at benytte din egen bil i ansættelsesforholdet, herunder benzinforbrug
og værdiforringelse af bilen skal du medtage udgiften under bil se senere.
Eftersom de seneste lønsedler medsendes ansøgningen, vil skifteretten normalt nærmere undersøge,
hvorledes lønnen er sammensat.
Er din løn uregelmæssig, f.eks. som følge af akkordarbejde, provisionsaflønning, sæsonarbejde eller
lignende, skal du angive månedsindtægten, d.v.s. med en tolvtedel af den samlede løn for det seneste
år (de sidste tolv måneder inden ansøgningens indsendelse).
Er du selvstændig erhvervsdrivende, må den månedlige indtægt anføres som en tolvtedel af det seneste
opgjorte regnskabsmæssige årsoverskud, dog kan du oplyse om større ændringer af din virksomhedsoverskud.
Har du tilknyttet fordele til din løn, f.eks. fri kost og logi, fribolig, fri telefon, fri bil eller lignende,
skal disse ikke medtages men oplyses. Da der ikke er plads i skemaet, kan du skrive det i et almindelig
brev. Sådanne fordele er ikke en kontant forøgelse af din indtægt, men vil vise sig under dine
udgifter i form af reducerede udgiftsposter.
Har du og din arbejdsgiver tegnet en privat pensionsordning, hvor det er aftalt, at præmien rent
praktisk indbetales af arbejdsgiveren, skal du medtage denne udgift under ”9. Andre forsikringer”.
Det samme gælder for andre frivillige og generelt ikke sædvanlige træk i lønnen før udbetaling.
Hvis du ikke kan finde rubrikken, må du føre den under punkt ”12. Andet”.
Understøttelse, pension, bistandshjælp og erhvervsudygtigheds beløb skal du også medtage her.
2. Andre indtægter:
a. Børnebidrag og børnetilskud
Det giver sig selv. Husk det er pr. måned.
b. Boligstøtte
Vær opmærksom på og check, at din aktuelle boligstøtte er korrekt, før du skriver beløbet. Få det
rettet, hvis det er forkert. Det giver et godt indtryk på skifteretten.
c. Andet (herunder andre sociale ydelser, renter, provision og lignende)
Alle dine indtægter skal oplyses.
Det kan være kapitalafkast, renter og udbytter, lejeindtægt, forpagtningsindtægt og lignende. Børns
betaling for kost og logi. Lad være med at ”skjule” noget. Det giver et meget uheldig indtryk.
Invaliditetserstatning skal oplyses. Men skal normalt ikke indgå i gældssanering.
Plejetillæg skal oplyses, men efter min mening ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af dividendens
størrelse, da tillægget antages at medgå til formålet.
Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/ samlevers indtægter i alt
Du sammentæller ovennævnte beløb.
B. Udgifter.
Du skal opgive alle dine faste månedlige udgifter med de faktiske beløb enten hos dig eller din ægtefælle/reg.
partner/ samlever. Den, der står på regningen, skal medtage beløbet. Eks. Er du lejer,
skal du have hele lejeudgiften. Er den anden lejer, skal pågældende have hele udgiften. Kun hvis I
begge står på lejekontrakten, skal der deles.
Du skal ikke foretage en kritisk vurdering af udgiftsposterne, og du må ikke foretage en reducering
af enkelte udgiftsposter.
Dit udgiftsbudget skal vise et retvisende (sandt) billede af dine økonomiske forhold.
En ”nedsættelse” af udgifterne skal først finde sted, efter skifteretten har indledt din gældssanering.
Så er det medhjælperen og dig, som arbejder sammen på dette.
104

Du skal medtage alle dine faste kendte udgifter, der er nødvendige til opretholdelsen af husstandens
beskedne livsførelse.
Udgifter, der ikke tillades medtaget her, f.eks. fordi de ikke er strengt nødvendige, er du ikke afskåret
fra at afholde, men det skal ske over rådighedsbeløbet.
Straks efter vejledningen vil jeg give dig råd om, hvad skifteretten normal godtager.
Skifteretten vil normalt ikke kikke på de enkelte udgiftsposter, men betragte budgettet som en helhed.
1. Bolig:
Du skal først læse Kapitel 6. Boligforhold
Har du eller din ægtefælle/reg. partner/samlever fast/egen ejendom, er det vigtigt, at du oplyser jeres
skattefradrag d.v.s. renter på huset og ejendomsværdiskat. Tallene finder du på din årsopgørelse
eller forskudsopgørelse. Renterne under ”Renteudgifter, gæld til realkreditinstituttet” og ”Renteudg.
Pengeinstitut, pantebreve i depot”. Ejendomsværdiskat findes på bag på din årsopgørelse eller forskudsopgørelse.
(Som sidste punkt) Husk at dividere tallet med 12 for at få de månedlige tal.
Hvis jeres ejendomsudgifter er store, og det kan ske både for din lejlighed og dit hus, kan det være
en god ide for en periode at udleje et værelse, hvis der er plads. Det vil hjælpe jer i skifteretten.
Da det desværre sjældent er skifteretten, der skal vurdere ejendommen, anbefales det, såfremt det
er din ejendom (din ægtefælles/reg. partners/samlevers ejendom skal ikke medtages), at få din ejendom
vurderet, fordi skifteretten normalt vil stille dig disse spørgsmål:
Punkterne er taget fra Lilian Hindborgs bog ”Gældssanering i Praksis” side 146-147
1. Er der nogen friværdi i ejendommen?
(Besvarelsen bør gives ud fra den aktuelle belåning. Ser det ud som om, ydelsen kan blive mindre
ved en omprioritering, bør denne mulighed nævnes)
2. Såfremt svaret er bekræftende, hvilke muligheder er der for belåning af friværdien?
3. Hvad koster det at sidde i huset?
(Der skal tages højde for skattefordelen, og udregningen bør fremgå af besvarelsen)
4. Er der specielle forhold vedrørende ejendommen, der bør tages i betragtning?
(nødvendige vedligeholdelsesudgifter, usædvanlige store varmeudgifter på grund af dårlig isolering
m.m.)
5. Eventuel handicapindretning?
6. Er der tale om et større enfamiliehus, må det da antages, at indtægten kan forøges ved at udleje
et værelse?
7. Må det antages, at huslejen ikke overstiger, hvad der er gældende for et almindeligt parcelhus i
kvarteret?
8. Hvad ville en lejlighed i samme kvarter koste?
(Der bør tages hensyn til husstandens størrelse)
9. Er der mulighed for at leje en bolig i kvarteret?
Du må fortælle ejendomsformidleren, at vurderingen sker med henblik på en gældssanering.
Er din ejendom overbehæftet, så en betaling af samtlige derved sikrede kreditorer overstiger en rimelig
boligudgift, og vil de usikrede kreditorer ikke give dig panteretsafkald, kan det være, at du
skal igennem en tvangsauktion, før du søger gældssanering. Det drejer sig om, at du får en normal
boligudgift.
Prøv at tale med en advokat om dine muligheder.
105

a. Husleje/terminsudgifter
Husleje: Din månedlige husleje uden varmeudgifter skal bruges.
Har du optaget lån til finansiering af depositum i lejemål eller indskud i forbindelse med erhvervelse
af andelsbolig, skal du opgive dem i punkt ”12. Andet”.
Har du lån til beboerindskud i henhold til lov om individuel boligstøtte, må det antages at have pantelignende
sikkerhed. Det vil dog næppe påvirke dit budget, da det først forfalder ved lejemålets
ophør, og den del af lånet, der ikke dækkes efter der er sket udbetaling fra boligselskabet, omfattes
herefter af gældssaneringen
Terminsudgifter: Du skal opgive dine månedlige terminsudgifter, og det er dine bruttoydelser (husk
rentefradrag se ovenfor).
Vi taler om hus eller ejerlejlighed, og hvad enten ejendommen ejes af dig eller din ægtefælle/reg.
partner/samlever.
Du kan eventuelt oplyse skifteretten om, hvornår de enkelte pantebreve vil være færdigbetalt. Hvis
det er for meget, kan du sende kopi af pantebrevet eller årsopgørelserne fra kreditorerne.
Hvis du er andelshaver, ejer en andelsboligforening ejendommen. Har du finansieret dit indskud
ved at optaget et banklån, og dette ikke omfattes af gældssaneringen, vil ydelserne hertil være en del
af boligudgifterne sammen med de egentlige boligydelser til foreningen. Hvis du er i tvivl, send
lånedokumenterne med ind.
Har du et boliglån til finansiering af den kontante udbetaling normalt sikret ved ejerpantebrev, skal
det medtages som en boligudgift.
b. Ejendomsskat
Her skal du oplyse ejendommens skatter og afgifter, herunder vand- og vandafledningsafgift, renovation
og skorstensfejning. Du behøves ikke at specificere enkeltposter. Beløbet tager du fra ”Skatter
og afgifter m.m. af fast ejendom”. Husk at dividere med 12.
Har du ejerlejlighed skal der oplyse størrelsen af bidraget til fællesudgifter.
c. Ejendomsforsikring
Ejendommens forsikringspræmie, kontingent til grundejerforening, udgift til eventuelt privat vandværk
og lignende ejendomsrelaterede udgifter skal anføres.
d. Varme
Er denne udgiftspost ekstraordinært stor, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis skyldnerens bolig er
elopvarmet, bør der redegøres nærmere herfor under det indledende skiftemøde.
Hvis elforbruget er usædvanligt højt, bør dette nærmere begrundes. Er der elvarme, og udgifterne til
ejendommens opvarmning ikke er særskilt medtaget under boligudgifterne, bør dette anføres, idet
det har betydning for vurderingen af de samlede boligudgifter. Hvis elforbruget i væsentlig grad
belastes af særligt strømforbrugende effekter, der ikke er nødvendige til opretholdelse af en sædvanlig
husførelse, bør alene en skønsmæssig anslået del af eludgifterne medtages som en fast udgift,
medens den øvrige del af eludgifterne – ud fra et prioriteringssynspunkt – må tages fra rådighedsbeløbet.
En praktisk løsning kunne være, at medtage den faktiske udgifte og i stedet foretage en reduktion
af rådighedsbeløbet. Resultatet er imidlertid det samme.
e. El, gas og vand
Er din udgifter til el, gas og vand ekstraordinær stor, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis din bolig
er elopvarmet, kan du redegøre nærmere herfor under dit 1. møde med skifteretten.
2. Faglige kontingenter
Du skal opgive dine faglige kontingenter her, medmindre de fratrækkes automatisk ved lønudbetaling
og således rent praktisk indbetales af arbejdsgiveren. Hvis dette er tilfældet, vil de jo være fratrukket
i ”Indtægter efter skat” og derfor allerede medtaget en gang.
106

3. Telefon
Her oplyser du din gennemsnitlige månedsudgift til dit telefonselskab, også dine udgifter til evt.
telefax og anden benyttelse af telenettet, f.eks. til transmission af elektronisk data. Overstiger udgiften
det normale, skal du være forberedt på en nærmere redegørelse for udgiftens størrelse og årsagen
hertil.
Nogle skifteretter stiller krav om, at alene den faste abonnementspris kan medtages, medens samtaleudgifterne
må tages fra rådighedsbeløbet. Dette synes ikke rimeligt. Hvis der er tale om sædvanlige
samtaleudgifter, bør den fulde telefonudgift kunne medtages. Sådanne samtaleudgifter vil næppe
heller have nogen afgørende indflydelse på budgettet.
I givet fald skulle også den forbrugsbestemte del af el- og varmeudgiften tages fra rådighedsbeløbet,
hvilket synes klart meningsløst.
4. Licens for radio og TV
Her er det din licens til Danmarks Radio og andre udgifter til modtagelse af radio- og fjernsynsprogrammer,
du skal medtage, såsom f.eks. udgift til antenneforening, betaling for modtagelse af satellit-tv
og kodede kanaler m.v. Du må være forberedt på, at kun den almindelig licens dækkes. Resten
over rådighedsbeløbet.
5. Børnepasning
Du kan medtage udgifter til dagpleje, vuggestue og børnehave, også selv om en af forældrene er
hjemmegående.
Har du udgifter til privatskole, rideskole og lignende må disse normalt må tages ud af dit rådighedsbeløb.
Dine udgifter til deltagelse i fritidsaktiviteter, herunder medlemskab af foreninger, må ligeledes
tages fra dit rådighedsbeløb.
6. Bidragsforpligtigelser til børn og/eller ægtefælle
Har du fastsatte bidrag til børn og (tidligere) ægtefælle skal opgive dette med oplysning om, hvornår
de enkelte bidragsforpligtelser ophører.
Aftalt bidrag kan medtages. Hvis de er åbenbart højere end normalt, skal du nærmere begrunde dette.
Du kan muligvis medtage dine bidrag til børns undervisning eller uddannelse indtil det 24 år. Især
hvis du kan tænkes, at blive pålagt et sådant bidrag. Jeg mener, du skal prøve og evt. anke en for dig
negativ kendelse.
7. Transport til og fra arbejde (ikke biludgifter)
Dine transportudgifter til og fra arbejde kan du medtage, men også anden transport kan efter omstændighederne
godkendes. Det kan dreje sig om transport til uddannelsessted, navnlig hvis uddannelsen
er erhvervsrettet eller et led i et ansættelsesforhold. Yder din arbejdsgiver godtgørelse hertil,
vil dette fremgå af indtægtsopgørelsen. Så kan du selvfølgelig ikke medtage denne.
Din transport i forbindelse med din samværsret kan du normalt også medtage.
8. Bil og andet motorkøretøj:
Det er dig, der skal godtgøre, at der er behov for bilen.
Dine udgifter til bil acceptere, hvis beløbet er rimeligt, og bilen er nødvendig til transport til og fra
arbejdspladsen, eller der er lignende anerkendelsesværdigt behov for den.
Hvis først skifteretten har anerkendt, at det er nødvendigt for dig at beholde bilen, må de nødvendige
og rimelige udgifter hertil også accepteres i budgettet.
Har du en ældre bil, kan der blive tale om at medtage et beløb i budgettet til nødvendig udskiftning
af bilen.
Ovennævnte synspunkter skal du forsvare i skifteretten.
107

Du skal opgive de faste biludgifter, d.v.s. renter og afdrag på billån eller leje/leasingafgift, vægtafgift,
forsikringer og benzin, og efter min mening og nogle fagfolks, bør de nødvendige og rimelige
udgifter til reparations- og vedligeholdelsesudgifter også accepteres. Retsstillingen kan måske bedst
beskrives sådan:
”Efter et konkret skøn kan gives mulighed for at medtage disse udgifter.”
Du skal finde uf af, om din bilfinanciering har sikkerhed i form af løsørepantebrev eller købekontakt
med ejendomsforbehold. Hvis du ikke ved det kan du ringe til bilbogen:
Telefon 86 12 91 45 og have din registreringsattest klar.
Hvis ikke, vil den være omfattet af gældssaneringen og medtages under gæld.
De faste biludgifter skal også anføres, hvis bilen ejes af din ægtefælle/reg. partner/samlever.
Er både du og din ægtefælle/reg. partner/samlever udearbejdende, kan det være nødvendigt/ acceptabelt,
at husstanden har to biler.
a. Renter og afdrag
Du skal anføre, hvornår bilgælden forventes færdigbetalt, da dette har betydning for vurderingen i
forbindelse med din gældssanering.
Er din bilgæld færdigbetalt inden for 5 år, kan der blive tale om, at månedlige afdrag fra dette tidspunkt
skal forhøjes.
Dine udgifter til bilens drift og finansiering skal være rimelige.
Hvis dine udgifter kan reduceres væsentligt ved skift til en billigere bil, kan skifteretten betinge sig
dette for gældssanering.
Men også her:
”Efter et konkret skøn kan gives mulighed for genanskaffelse af en gammel bil.”
b. Vægtafgift
Her medtager du din vægtafgift.
c .Bilforsikring
Her medtager du din bilforsikring. Dog kan du ikke regne med at medtage kasko på en gammel
bil,(for dyr).
d. Benzin
Du kan medtage dine benzinudgifter under samme kriterier som transportudgifter, d.v.s. til den
nødvendige månedlige transport til arbejde m.v. , når offentlige transportmidler ikke kan benyttes,
eller når bilen er nødvendig i erhvervet.
Er du gangbesværet, kan du også medtage benzinudgifter.
Ellers må dine benzinudgifter normalt tages fra rådighedsbeløbet.
Hvis skifteretten anerkender din bil, må der i øvrigt fra starten kunne medtages et rimeligt beløb til
løbende service og vedligeholdelse af bilen. Det er min mening, men måske må du køre en ankesag.
(se Kapitel 5. Bil)
9. Andre forsikringer
Dine andre forsikringspræmier kan f.eks. være famile-, børne-, ulykkes-, ansvars-, hunde-, livs-, og
pensionsforsikringer. Hus- og bilforsikringer har du allerede medtaget.
Betales din præmie til en livs- eller pensionsforsikring rent praktisk af arbejdsgiveren, således at
præmien er fratrukket i lønudbetalingen, må du tage udgiften ud. D.v.s. din løn bliver større, og
præmien skal da medtages her. Det er mere sammenligneligt.
Dine normale forsikringer, såsom f.eks. husstandsforsikring (indbo og ansvar), ulykkesforsikring og
hundeforsikring samt abonnement i sygesikringen Danmark og Falck tillades medtaget, da disse
relativt beskedne udgifter er ganske sædvanlige og velbegrundede.
108

Du må være forberedt på, at skifteretten vil stille spørgsmål om betalinger på livs- og pensionsforsikringer
kan accepteres som en nødvendig fast udgift. ( se Kapitel 12. pensionsopsparing)
Det afhænger af mange ting så læs kapitlet, før du sender din ansøgning.
10. Lægeordineret medicin eller behandling
11. Afbetalings- og lejekontrakter
Ydelser på gæld, der ikke omfattes af gældssaneringen, skal medtages.
Det skal afklares, om långiver har uomstødelig sikkerhed i form af pant eller lignende. Ved ydelser
på afbetalingskontrakter bør næppe foretages en vurdering af, hvorvidt det købte måtte være omfattet
af trangsbeneficiet, jfr. kreditaftalelovens § 36, stk. 2 (tidligere kreditkøbelovens § 24 for køb
indgået før den 1. januar 1991
12. Andet.
Her anføres de af husstandens faste udgifter, der ikke er opregnet i de forudgående specificerede
punkter.
Disse enkeltposter kan du godt beholde, såfremt det beløb, der bliver tilbage til dit rådighedsbeløb
efter afholdelse af de nødvendige faste udgifter, er rimeligt beskedent.
I alt
Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/ samlevers udgifter i alt
C. Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/samlevers indtægter - udgifter i alt
D. Hjemmeboendes børns egne indtægter (efter skat)
V. Aktiver og passiver
A. Aktiver (hvad De ejer)
Det er alene dine aktiver og passiver, der skal anføres, i modsætning til budgettet, der omfatter hele
husstandens indtægts- og udgiftsforhold.
Hvis skifteretten mener noget andet, skal du venligst bede om at få dokumenteret det lovmæssige
grundlag (Det findes ikke).
Alle dine aktiver skal medtages til den aktuelle realisationsværdi, idet det kun er interessant at vide,
hvilke beløb der kan realiseres her og nu.
I praksis vil alle aktiver kunne vurderes til 0 kr., og det er også det de fleste advokater gør, med
mindre der er specielle værdier.
Det kan ikke kræves af dig, at du skal engagere en ejendomsmægler i forbindelse med din ansøgning.
Du kan skønne, hvad din ejendoms forventede salgsværdi må være. Men jeg vil anbefale dig at opgive
den seneste offentlige vurdering, eller få den vurderet, som jeg omtalte under ”bolig”.
Den anslåede værdi af din bil kan normalt let fremskaffes.
Du kender bilens mærke, type, årgang og kilometerstand, og kan ringe til en forhandler af det pågældende
mærke og bede om et bud, eller selv slå op i D.A.F.`s brugtbilkatalog.
Hvis det er en gammel bil, kan du skrive mærket og værdiansætte den til 0 kr.
Værdipapirer opføres efter den senest kendte kurs.
Øvrige aktiver angives efter dit bedste skøn.
Du kan af skifteretten blive bedt om at realisere dine aktiver.
109

I praksis er dine aktiver som fast ejendom samt motorkøretøjer, pensionsopsparinger og lignende,
der er af størst interesse.
Igen ”Det er alene dine aktiver og passiver, der skal anføres, i modsætning til budgettet, der omfatter
hele husstandens indtægts- og udgiftsforhold.”
Det andet kan kun inddrages, såfremt der er tale om kreditorly-lignende arrangementer, eller når
udgifterne på ægtefælles/reg. partners/ samlevers aktiver er for store.
1. Kontante penge og indestående i pengeinstitutter m.m.
Hvis normalt opgiv 0 kr.
2. Værdipapirer, herunder obligationer, aktier eller lignende (kursværdi)
Det drejer sig om bl.a. forsikringskontrakter, indekskontrakter, kapitalpensionskonti, etableringskonti,
investeringskonti og øvrige opsparingsformer, vil det sædvanligvis være tilstrækkeligt at angive
indeståendet, idet din medhjælper under gældssaneringssagen vil undersøge tilbagekøbsværdi.
3. Boligindskud
4. Boligandele
5. Fast ejendom
Såfremt du har friværdi i ejendommen, skal den udnyttes til fordel for kreditorerne.
Se i øvrigt ovenfor og under punkt 1. Bolig og punkt 6. Boligforhold.
Endnu engang fremgår det af betænkningen, at skyldneren naturligvis kun kan undgå at afhænde
fast ejendom, der tjener til familiens bolig, hvorimod sommerhuse og andre ejendomme skal afhændes,
således at dine kreditorer kan få del i et eventuelt provenu.
Det afgørende i betænkningen for, hvor stor en boligudgift der accepteres er, at den ikke må være
urimelig høj. Ved denne vurdering er det uden betydning, om der er tale om terminsydelser på parcelhuset/ejerlejligheden
eller almindelig husleje.
Salgsværdi
Jeg vil anbefale dig at opgive den seneste offentlige vurdering. Eller som ovenfor anført.
Pantegæld i ejendommen
Din pantegæld omfatter al på ejendommen tinglyst pantegæld, såvel aftalt pant som retspant (udlæg),
uanset om pantet måtte befinde sig inden for ejendommens salgsværdi.
Du kan ved en telefonsamtale til tinglysningskontoret få oplyst hæftelserne på din ejendom. (Kun
om formiddagen)
Din gæld opgives så vidt muligt i nøjagtige beløb på tidspunktet for din ansøgnings udfyldelse.
Har du ikke fuldt overblik over gældens størrelse, må du efter bedste evne angive skønsmæssige
beløb. Det afgørende er at opgøre gælden, så skifteretten får et billede af omfanget af din samlede
gældsforpligtelser.
Du skal opgive kreditors navn og adresse samt et cirka beløb for gældens størrelse. Du behøver ikke
at opgøre gælden med renter til en dato.
Friværdi
De to tal trækkes fra hinanden.
110

6. Bil eller andet motorkøretøj
Salgsværdi
- pantegæld i bilen
Friværdi
Se ovenfor og skriv beløbene ind
7. Forsikringskontrakter, indekskontrakter og kapitalpensioner
Se ovenfor eller punkt 12. Pensionsopsparing.
Andre aktiver.
I alt
B. Passiver
Kreditors navn og adresse. Stiftelsesår
Se mit eksempel:
I alt
VI. Tidligere eller igangværende sager ved skifteretten
Har der været eller bliver der behandlet sager vedrørende Dem om
[ ] Konkurs
[ ] Tvangsakkord
[ ] Betalingsstandsning
[ ] Gældssanering
Ved hvilken ret? Hvornår
Sæt kryds, sted og tid
Jeg bekræfter under strafansvar,
at oplysningerne er rigtige
at jeg har oplyst om alle indtægter, og
at jeg har oplyst om alt, hvad jeg ejer og skylder.
Dato Underskrift
111

18. Strafbare forhold, svig
Generelt
Hvis du har begået et strafbart forhold, er det tiden og grovheden, der afgør, om du kan få gældssanering.
Men der findes også kendelser, som tager hensyn til gældens størrelse, d. v. s. jo mindre en del af
den samlede gæld det strafbare forhold omfatter, jo bedre er dine chancer for gældssanering. Alle
fagfolk er dog ikke enige i, at landsretterne skal tage gældens størrelse i betragtning.
Praksis viser, at ca. 8 år fra det strafbare forhold giver gældssanering. Underslæb begået af en advokat
dog over 10 år. Men jeg henviser til mine oversigter under ”Hvad siger retten”.
Bødekrav stiftet ved den strafbare handling og eventuel forvandlingsstraf skal, hvis du opnår en
gældssanering, tilsvarende nedsættes.
Har du afsonet frihedsstraffen og betalt en del af den stiftede gæld, herunder afsonet forvandlingsstraffen,
taler det for din gældssanering.
Strafbare forhold, der ikke har betydning for din gældssanering, har normalt ikke indflydelse på din
gældssanering.
Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering No. 957 og loven:
Der findes også lempelsesregler, som udelukkende tager sigte på at undgå urimelige resultater ved
tvangsfuldbyrdelse af gyldigt stiftede fordringer, altså på det stadium, hvor en fordring får konkret
økonomisk aktualitet for skyldneren. Justitsministeriets cirkulære nr. 113 af 26. juni 1975 om behandlingen
af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v. Efter cirkulærets § 9 bør
eftergivelse eller nedsættelse af bøder og konfiskationer i almindelighed finde sted, "såfremt politiet
finder det åbenbart, at beløbet ikke kan inddrives, jfr. straffelovens .§ 52, stk. 3, og den pågældendes
livsforhold er af en sådan karakter, at det kan påregnes, at han uden egen skyld vil være ude af
stand til inden en rimelig tid helt eller delvis at betale beløbet. Der bør dog ikke meddeles eftergivelse
eller nedsættelse i sager, hvor hensynet til retshåndhævelsens effektivitet taler herimod, f.eks.
i tilfælde, hvor den pågældende gentagne gange har gjort sig skyldig i overtrædelser af samme karakter,
samt ved overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om motorkørsel i spirituspåvirket
tilstand".
Bestemmelsen angår bøde- og konfiskationsbeløb, som ikke overstiger 10.000 kr. Overstiger beløbet
10.000 kr. forelægges sagen justitsministeriet, jfr. cirkulærets § 10.
Herved har det navnlig betydning, at det formentlig kun gennem fleksible lovregler er muligt at
undgå, at "professionelle" skyldnere udnytter gældssaneringsinstituttet i strid med dets formål, og at
det næppe uden støtte i praktiske erfaringer med gældssanering er muligt at forudse samtlige misbrugsmuligheder.
Det samme må gælde, når skyldneren har pådraget sig en ikke ubetydelig del af gælden ved svigagtigt
forhold eller på anden utilbørlig måde.
Lignende forhold gør sig gældende, når en del af skyldnerens gæld er stiftet ved kriminel adfærd.
Når det pågældende beløb er fastsat ud fra strafferetlige principper, i.e. bøder, krav på værdikonfiskation,
skattetillæg m.v., taler strafferetlige præventionshensyn mod gældssanering.
De resocialiseringshensyn, som indgår i gældssaneringstanken taler imidlertid afgørende imod, at
skyldneren skulle være afskåret fra gældssanering i alle tilfælde, hvor sådanne krav indgår i.
gældsmassen. Se herved straffelovens § 52, stk. 3, smhl. med justitsministeriets cirkulære nr. 113
af 26. juni 1975 afsnit II om eftergivelse af og henstand med bøder og konfiskationer og nærmere
herom ovenfor 6.4.2. Præventionshensynets vægt afhænger af de(t) kriminelle forholds grovhed.
Endvidere må tidsfaktoren tillægges væsentlig betydning også for vægten af de strafferetlige præ-
112

ventionshensyn, jfr. bemærkningerne ovenfor om betydningen af gældens alder; jfr. også straffelovens
kapitel 11 om strafferetlig forældelse. For at kriminelt pådraget gæld skal kunne udelukke en i
øvrigt velbegrundet gældssanering, må der i almindelighed foreligge kriminalitet af en vis grovere
beskaffenhed og ikke blot en forseelse af overvejende ordensmæssig karakter. Ej heller bør den
manglende betaling af en bøde, konfiskationsbeløb m.v. i sig selv kunne udelukke gældssanering,
når der er forløbet en vis tid fra kravets stiftelse. Tidsfaktorens betydning afhænger navnlig af kriminalitetens
grovhed. Nogen skarp tidsgrænse kan derfor ikke opstilles. Spørgsmålet om en
gældssaneringskendelses betydning for strafferetlige krav er reguleret i (§ 4), jfr. nærmere bemærkningerne
nedenfor. Det anførte om strafferetlige kravs betydning for skifterettens afgørelse efter (§
1) bør efter udvalgets opfattelse finde tilsvarende anvendelse på erstatningskrav stiftet ved forsætligt,
hensynsløst eller lignende groft uforsvarligt forhold fra skyldnerens side. I disse tilfælde kan
endvidere hensynet til skadelidte tale for, at gældssanering nægtes ud fra en etisk betragtning. Udover
det nævnte om forholdets grovhed og tidsfaktoren må der herved lægges vægt på, om og i
hvilket omfang skadelidte har opnået eller har mulighed for at opnå dækning fra anden side, f.eks. i
henhold til en forsikring, den sociale lovgivning, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
etc. Tilkommer erstatningskravet en juridisk person (det offentlige, et selskab, etc.) bør etiske
hensyn som regel ikke tillægges selvstændig betydning, og i det omfang et forsikringsselskab, det
offentlige m.v. er indtrådt eller kan indtræde i skadelidtes krav mod skyldneren, kan det formentlig
kun helt undtagelsesvis komme på tale at udelukke gældssanering ud fra en etisk betragtning.
Gældssanering kan imidlertid også i disse tilfælde være udelukket på grund af præventive hensyn,
jfr. herom nærmere ovenfor. ”Det taler imod eftergivelse, såfremt gælden er pådraget ved strafbare
forhold, eller eksempelvis såfremt gælden er oparbejdet systematisk og gennem en længere årrække.
Ved eftergivelse af bøder skal der således foretages en vurdering af det strafbare forholds beskaffenhed
i forhold til sagens øvrige omstændigheder. ”Gældens karakter og omstændighederne
ved dens pådragelse: Efter GS bet er ingen former for gæld udelukket fra at blive omfattet af en
gældssanering, men er gælden stiftet ved strafbare forhold, spekulation eller på grund af uansvarlige
forhold hos skyldneren, bør muligheden for udnyttelse af gældssaneringsinstituttet afvejes mod resocialiseringshensynet.
Hvad siger retten?
113

Oversigt over gældssaneringskendelser for strafbare forhold/svig. Tidsopdelt. Tus. Kroner
År fraKend. Kend. Alder Dom Handling Doms-
Kendelse Art G.S. Skift. L/H År Gæld tid Dom Gæld
U.2000/2528Ø Manddrab, psykriatrisk beh. 1 nej ja 1.700
1999 31
U.2000/1456Ø Underslæb firma, erstatning bil, brugstyveri 19_10 nej ja 44 1.022 4/8 mdr. 1981/90 350
U.1987.688/2H Bordeldrift 7 ja nej/nej 50 605 8 mdr. 1990 80
U.1986.828/2Ø ? Prøveløsladt 1/6-1986 7_6 ja ja 1.347 1979/80
Ø 2817/2000 Momssvig Registreret/uregistreret firma 1 ja nej 66 554
1999 99
Ø 2405/2000 Vold mod politimand, fartbøde 3 nej nej 51 1997 17
V 2116/2000 Røverier 4 væbnede (syg, resocial.) 7 ja ja 34 2.280 3,6 år 1993
Ø 2111/2000 Straffesag, psykisk syg nej ja
Ø 2111/2000 Straffesag, psykisk syg, delgæld fra straffesag nej ja sagsomk.
V 1021/2000 Momsloven overtrådt mgl. Angivelser 1990/95 5 nej nej 10 mdr. 1995 1.425
Ø 690/2000 Bistandshjælp + løn 1993/95 (samfundstjeneste) ja nej
V 536/2000 ? 7 ja ja 14 dag 1993 130
Ø 3050/1999 Bedrageri, dokumentfalsk 10_8 ja ja 2.235 8,1 mdr. 1990/92
Ø 2531/1999 Dagpenge + løn 1989/1991 5 nej nej 1994 159
V 1731/1999 Indsmugling af cigaretter nej nej 56 18
V 1166/1999 Bogføringsloven, skyldnersvig m.v. 2 nej ja 3 mdr. 1997 3
Ø 1060/1999 Straffesag 7_6 nej nej 1992/93 1.300
V 1036/1999 Dagpengesnyd ugerne 6-11/1997 2 ja ja 1997 13
Ø 419/1999 Skyldnersvig 100 timers samfundstjeneste 6_5 nej nej 1.500 1993/94
V 2653/1998 Tyveri - bedrageri 1 nej nej 50 600
1997 12
Ø 2039/1998 Indsmuldning hash også 1990/92 17_15 nej nej 300 3 +3år 1981/83 90
V 1991/1998 Skyldnersvig 6_5 nej nej 38 10.000 9 mdr. 1992/93
V 655/1998 Handel med (skægpantebreve) 12 ja ja 66 6 mdr. 1986
Ø 1384/1997 Bankrøveri 2 6 nej nej 50 28
1991 93
Ø 1398/1997 Bedrageri sparekasse 17 kunder samfundstj. 4 nej nej 36 1993 153
Ø 1253/1997 Vold begået 5 nej nej 200
1992 96
Ø 1000/1997 A-skat ikke rettidigt indbetalt/rapp. 594.046 8_5 nej nej 1.826 1989/92 50
Ø 3175/1996 Ulovlig tvang straffelovens §217 150 timers S 2 nej nej 1994
Ø 1324/1996 Skyldnersvig 3_2 ja ja 32 1.043 1993/94 3
Ø 535/1996 Bedrageri 6_2 nej nej 182 1990/94 18
Ø 23/1996 Underslæb mod virksomhed 9_8 nej nej 2.000 2 år 1987/88 1.000
Ø 3477/1995 ? 7 nej nej 950
1988 425
V 3034/1995 Moms/told/skatteloven overtrådt 5 nej nej 3 mdr. 1991 165
V 1648/1995 Iværksætterydelse snyd 4 ja ja 587 3 mdr. 1990/91 53
Ø 1331/1995 Dagpenge uberettiget april 1987/sept.1988 6 ja ja 3.614 6 mdr. 1989 107
V 2396/1994 Moms- toldovertrædelse + skyldnersvig 2 nej nej 2.600
1992 60
V 1712/1994 Moms- skattesvindel 5 nej nej 46 8 mdr. 1989 676
V 525/1994 Toldbøde 2 nej nej 65 4.100
1992 80
V 559/1993 Dagpenge snyd 7 ja ja 1986/88 175
V 1505/1992 Ildspåsæt. Ejendom, ambulant psykiatrisk beh. 1 ja ja 26 1.290
1991 1.170
Ø 1315/1991 Underslæb bl.a., ville starte eget firma nej nej 15 mdr. 1983/90
V 1053/1992 Dagpenge snyd 2 ja ja 69 1.300
1990 130
V 842/1991 Færselsuheld, spirituspåvirket 4 nej nej 190
1987 75
V 435/1991 Momsloven overtrådt mgl. Angivelser 10 nej ja 48 837
1981 96
Ø 261/1991 Dagpenge snyd 5 ja ja 621
1986 86
V 1708/1990 Indsmugling af cigaretter 20 ja ja 1.100 1,3 år 1970 771
Ø 141/1990 Offentlig gæld snyd 9 nej nej 3.042 40 dage 1978/81 2.002
V 764/1986 Skyldnersvig, solgt svin for 90.000 kr. 1 nej ja 1.000 4 mdr. 1985 30
V 2072/1985 Momsunddragelse ½ ja nej 1985 139
114

Oversigt over gældssaneringskendelser for strafbare forhold/svig. Artsopdelt.tus. Kroner
År fra Kend. Kend. Alder DomHandling Doms-
Kendelse Art G.S. Skift. L/H År Gæld tid Dom Gæld
V 536/2000 ? 7 ja ja 14 dag 1993 130
Ø 3477/1995 ? 7 nej nej 950 1988 425
U.1986.828/2Ø? Prøveløsladt 1/6-1986 7_6 ja ja 1.347 1979/80
Ø 1000/1997 A-skat ikke rettidigt indbetalt/rapp. 594.046 8_5 nej nej 1.826 1989/92 50
Ø 1384/1997 Bankrøveri 2 6 nej nej 50 28 1991 93
Ø 535/1996 Bedrageri 6_2 nej nej 182 1990/94 18
Ø 1398/1997 Bedrageri sparekasse 17 kunder samfundstj. 4 nej nej 36 1993 153
Ø 3050/1999 Bedrageri, dokumentfalsk 10_8 ja ja 2.235 8,1 mdr. 1990/92
Ø 690/2000 Bistandshjælp + løn 1993/95 (samfundstjeneste) ja nej
V 1166/1999 Bogføringsloven, skyldnersvig m.v. 2 nej ja 3 mdr. 1997 3
U.1987.688/2HBordeldrift 7 ja nej/nej 50 605 8 mdr. 1990 80
Ø 2531/1999 Dagpenge + løn 1989/1991 5 nej nej 1994 159
V 1053/1992 Dagpenge snyd 2 ja ja 69 1.300 1990 130
Ø 261/1991 Dagpenge snyd 5 ja ja 621 1986 86
V 559/1993 Dagpenge snyd 7 ja ja 1986/88 175
V 1036/1999 Dagpenge snyd ugerne 6-11/1997 2 ja ja 1997 13
Ø 1331/1995 Dagpenge uberettiget april 1987/sept.1988 6 ja ja 3.614 6 mdr. 1989 107
V 842/1991 Færselsuheld, spirituspåvirket 4 nej nej 190 1987 75
V 655/1998 Handel med (skægpantebreve) 12 ja ja 66 6 mdr. 1986
V 1505/1992 Ildspåsæt. Ejendom, ambulant psykiatrisk beh. 1 ja ja 26 1.290 1991 1.170
Ø 2039/1998 Indsmuglning hash også 1990/92 17_8 nej nej 300 3 +3år 1981/83 90
V 1708/1990 Indsmugling af cigaretter 20 ja ja 1.100 1,3 år 1970 771
V 1731/1999 Indsmugling af cigaretter nej nej 56 18
V 1648/1995 Iværksætterydelse snyd 4 ja ja 587 3 mdr. 1990/91 53
U.2000/2528ØManddrab, psykriatrisk beh. 1 nej ja 1.700 1999 31
V 1712/1994 Moms- skattesvindel 5 nej nej 46 8 mdr. 1989 676
V 2396/1994 Moms- toldovertrædelse + skyldnersvig 2 nej nej 2.600 1992 60
V 3034/1995 Moms/told/skatteloven overtrådt 5 nej nej 3 mdr. 1991 165
V 435/1991 Momsloven overtrådt mgl. Angivelser 10 nej ja 48 837 1981 96
V 1021/2000 Momsloven overtrådt mgl. Angivelser 1990/95 5 nej nej 10 mdr. 1995 1.425
Ø 2817/2000 Momssvig Registreret/uregistreret firma 1 ja nej 66 554 1999 99
V 2072/1985 Momsunddragelse ½ ja nej 1985 139
Ø 141/1990 Offentlig gæld snyd 9 nej nej 3.042 40 dage 1978/81 2.002
V 2116/2000 Røverier 4 væbnede (syg, resocial.) 7 ja ja 34 2.280 3,6 år 1993
Ø 1324/1996 Skyldnersvig 3_2 ja ja 32 1.043 1993/94 3
V 1991/1998 Skyldnersvig 6_5 nej nej 38 10000 9 mdr. 1992/93
Ø 419/1999 Skyldnersvig 100 timers samfundstjeneste 6_5 nej nej 1.500 1993/94
V 764/1986 Skyldnersvig, solgt svin for 90.000 kr. 1 nej ja 1.000 4 mdr. 1985 30
Ø 2111/2000 Straffesag, psykisk syg, delgæld fra straffesag nej ja sagsomk.
Ø 1060/1999 Straffesag 7_6 nej nej 1992/93 1.300
V 525/1994 Toldbøde 2 nej nej 65 4.100 1992 80
V 2653/1998 Tyveri - bedrageri 1 nej nej 50 600 1997 12
Ø 3175/1996 Ulovlig tvang straffelovens §217 150 timers S 2 nej nej 1994
Ø 1315/1991 Underslæb bl.a., ville starte egen firma 8_1 nej nej 15 mdr. 1983/90
U.2000/1456ØUnderslæb firma, erstatning bil, brugstyveri 19_10 nej ja 44 1.022 4/8 mdr. 1981/90 350
Ø 23/1996 Underslæb mod virksomhed 9_8 nej nej 2.000 2 år 1987/88 1.000
Ø 1253/1997 Vold begået 5 nej nej 200 1992 96
Ø 2405/2000 Vold mod politimand, fartbøde 3 nej nej 51 1997 17
No. År K. No. R Kendelse
54 2000 2528 ø u.2000.2528ø
57 2000 1456 ø u.2000.1456ø
55 2000 2111 ø Ø 2111/2000
115

Den artsopdelte oversigt over strafbare forhold viser et broget resultat, men jeg skal prøve at se en
trend.
Bedrageri, dokumentfalsk og bankrøveri
Retterne ser streng på ovennævnte, men Ø 3050/1999 giver håb. Dog først efter 8-10 år.
Dagpengesnyd
Retterne ser forholdsvis mildt på dette snyd. Se dog Ø 2531/1999.
Indsmugling af cigaretter/hash
Skifteretten ser meget strengt på dette fænomen, se dog V 1708/1990, hvor den ulovlige handlingen
var foretaget 20 år før ansøgning om gældssanering.
Ildspåsættelse, manddrab, røveri sammenholdt med sygdom
Åbenbart ser retterne mildt på dette. Se No. 54 U.2000.2528Ø, V 2116/2000, No. 55 Ø 2111/2000,
V 1505/1992.
Moms/skattesvindel
Retterne ser meget strengt på dette område. Se dog V 435/1991.
Skyldnersvig, Underslæb
Retterne gør det næsten umuligt at få gældssanering. Se dog No. 57 U.2000.1456Ø, V 2116/2000,
Ø 1324/1996.
Vold
Retterne ser endda meget strengt på dette.
Konklusion
Du skal så hurtig som muligt betale din gæld på strafbart forhold, fordi skifteretten ser med strenge
øjne på dette forhold.
Hvis du stadig har gæld på strafbart forhold, må du fremskaffe alle nødvendige oplysninger og undersøge
om du gennem politiet kan få eftergivet gælden.
116

19. Ægtefælle, samlevende
Sidst jeg var på kursus hos Lilian Hindborg udtalte hun, da vi kom til gennemgang af ægtefælle og
samlevere følgende:
”Så er der ikke mere at komme efter.”
Og jeg kun give Lilian Hindborg ret. Alt håb er ude for ægtefæller og samlevere, især når indkomsten
for disse grupper er væsentlig højere. Dette viser nedenstående grundmateriale, som jeg udarbejdede
i forbindelse med, at journalist John Mynderup Ekstra Bladet interviewede mig 2. oktober
2000 angående gældssanering.
Jeg har valgt kun at omtale denne dom på dette område, men henviser til Ø 306/1992 som omtales i
Fm nr. 8 1993 side 130, idet et andet argument fra den gældsplagede persons advokat heller ikke
ændrede Østre Landsrets kendelse:
”Ved vurdering af, om betingelserne for gældssanering er opfyldt, indgår husstandens samlede økonomiske
forhold. Henset til det om husstandens indtægter og udgifter samt gældens karakter oplyste,
tiltræder landsretten, at gældssanering er nægtet”
Advokatens argument var ellers:
”At samleverens økonomi ikke bør have indflydelse på afgørelsen. Der er særråden og særhæften,
og der er ikke forsørgerpligt i samlivsforhold. Endvidere har justitsministeriet i et svar til Folketingets
retsudvalg den 1. december 1983 anført, at formålet med oplysning af skyldnerens husstandsindkomst
i gældssaneringssager er ” at give skifteretten grundlag for at tage stilling til, i hvilket
omfang det er nødvendigt at bidrage til husstandens rimelige leveomkostninger.”
Men som det ses, hjalp argumentet ikke.
Mit råd til den gældsplagede person er:
Flyt ikke sammen nogen, før du har fået gældssanering.
Flyt fra din kæreste eller hustru
Når en dommer i Sø- og Handelsretten kan anbefale dette, så kan jeg vel også give dette råd. Men
hvad med bolig og børn m.v.?
Er det virkelig Danmark vi lever i?
Før dommen No. 2 U.1998.45/2H, kan jeg henvise til U.1994.204V, hvor H efter indgivelse af begæring
om gældssanering var flyttet sammen med en mand, der netop havde startet selvstændig
virksomhed. Men jeg ville satse på det sikre, vent med flytteriet til efter gældssanering.
Højesteretsdom lægger gældsplagedes ægtefæller eller samlevere
for had
Dommen Nr. 2 U.1998.45/2H
Med dommen No. 23 U.1998.45/2H har Højesteret fældet en meget hård dom over ægtefælle og
samlever til den gældsplagede person, som efter min mening tilsidesætter retsvirknings-loven §1 ,
§2 og §25.
Derfor har den gældsplagede person fra Fåborg en god sag ved Menneskeretsdomstolen i Strassburg,
hvis den tanke skulle komme på bane.
Højesteretsdommen fortæller følgende:
117

Når den gældsplagede person søger gældssanering, skal ægtefælle eller samlever hjælpe med hele
sin indtægt, og hvis det er muligt betale hele husstandens udgifter, således den gældsplagedes indkomst
100 % kan gå til hans kreditorer. Blot 1 dags bofællesskab er nok.
Højesteret genindfører totalforsørgerpligt ad bagdøren. At ægtefællen eller samleveren ikke har
været med til gældsstiftelsen, betyder åbenbart intet.
Dette må også gælde, såfremt børn har indtægter.
Er gældsfængslet genindført i Danmark, justitsminister Frank Jensen?
Dommen underminerer lovgivningen
Men Højesteret tilsidesætter retsvirkningslovens §2-3 og §25 for ægtefæller og den almindelige
personret for samlevere. Også retsplejelovens §509 sætter Højesteret ud af kraft.
Om økonomi ægtefæller imellem
”§ 2. Det påhviler mand og hustru gennem pengeydelse, gennem virksomhed i hjemmet eller på
anden måde, at bidrage, hver efter sin evne, til at skaffe familien det underhold, som efter ægtefællernes
livsvilkår må anses for passende. Til underholdet henregnes, hvad der udkræves til husholdningen
og børnenes opdragelse såvel som til fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov.”
”§ 3. Kan udgifterne til en ægtefælles særlige behov og udgifterne ved de hverv, som han efter
skik og brug og ægtefællernes forhold har at varetage for familiens underhold, ikke dækkes af det
bidrag, han selv skal yde ifølge § 2, er den anden ægtefælle pligtig at overlade ham de fornødne
pengemidler i passende beløb ad gangen. Dette gælder dog ikke, hvis en anden ordning er påkrævet,
fordi ægtefællen har vist sig uskikket til at forvalte penge, eller fordi andre særlige grunde foreligger.”
Om gældsansvaret
”§ 25. Enhver af ægtefællerne hæfter med den del af fællesboet, hvorover han råder, og med sit
særeje for de ham påhvilende forpligtelser, hvad enten de er opstået før eller under ægteskabet.”
For andre husstandsmedlemmer gælder den almindelige personret.
Retsplejelovens § 509:
”§ 509. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse
af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.”
Handlingsforløbet
Sagen drejede sig om en 52-årig på mellemste førtidspension, som levede papirløst sammen med
en lærer. Gælden var opstået, før samlivet blev påbegyndt, og der var ingen børn. Læreren tjente 3
gange så meget som den gældsplagede person. Skifteretten i Fåborg indrømmede den 52-årige
førtidspensionist gældssanering på nedenstående betingelser. Dette giver en dividende på 32,76%.
Tryg-Baltica Forsikring, som i øvrigt var den eneste på kreditormødet (skattemyndighederne havde
godkendt det tilbudte), ankede skifterettens kendelse til Landsretten, da selskabet mente, at det tilbudte
beløb (kr. 3.000 pr. måned) var for lille og fik medhold. Den 52-årige fik lov til at spørge
Højesteret, som mente, at samleveren måtte spæde til husstanden, såfremt den gældsplagede person
kunne få gældssanering.
118

Skematisk kunne budgettet opstilles således:
Samlet opstilling Ansøgers opstilling
Pr. mdr. Pr. mdr.
Ansøgers lønindtægt (pension) 4.872
Samlevers lønindkomst 14.534
Samlet husstandsindkomst 19.406
Anerkendte faste udgifter 8.804
Til rest 10.602 10.602
Tilbud dividende 3.000
Rådighedsbeløb 7.602 -5.000
Ansøgers lønindtægt (pension) -4.872
Underskud ansøger 730
Normalt accepteres i en husstand med to voksne et rådighedsbeløb på ca. kr. 5.000,-.
Højesterets regnestykke hænger således kun sammen med et rådighedsbeløb på mindst 5.730 kr. (i
1997-priser)
Der kan laves følgende yderligere talopstilling til illustration af sagens hovedproblem:
Pr. mdr.
Ansøgers pension 4.872
Tilbudte dividende til kreditorerne 3.000
Rest 1.872
Landsretten lagde uden særlig begrundelse vægt på ”husstandens samlede indtægter” og nægtede
godkendelse af forslaget.
Højesteret stadfæstede Landsrettens kendelse med følgende begrundelse:
”Højesteret tiltræder, at det som udgangspunkt, er husstandens samlede indtægter og udgifter, som
skal lægges til grund ved afgørelse af, hvilken dividende som skal lægges til grund og tilbydes kreditorerne”.
”Der er ikke i øvrigt forhold ved A’s eller hans husstands situation, som tilsiger en forhøjelse af det
beløb, der efter de praksisbestemte retningslinjer skal overlades en husstand på to voksne personer
til løbende udgifter i henstandsperioden. Det bemærkes herved, at det månedlige afdrag, A vil skulle
betale til kreditorerne ved anvendelse af disse retningslinjer, ikke kan antages at ville overstige
hans indkomst ekskl. invaliditetstillæg.”
Højesteret lagde ikke vægt på, at den gældsplagede persons samlever tjente 3 gange mere end ham,
og at den gældsplagede person etablerede sin gæld før samlivets start.
Men Højesteret antager, at samlever skal betale til den gældsplagede persons kreditorer.
Hvad mener Højesteret med ”kan antages”?
Har Højesteret måske tænkt sig, at samlever, som ikke har stiftet gælden, og i øvrigt ikke kendte
den gældsplagede person, da gælden blev stiftet, også skulle betale den gældsplagede persons kreditorer,
samt i øvrigt efter Højesterets mening totalforsørge den gældsplagede person?
Det lyder helt absurd.
119

Er det virkelig dagens Danmark?
Dommerfuldmægtige og advokater siger nej i deres redegørelse. Men hvad siger justitsminister
Frank Jensen?
På nær Retsvirkningslovens § 11. om ægteskab:
”Under samlivet er hver af ægtefællerne i forhold til tredjemand berettiget til på begges ansvar at
indgå sådanne retshandler til fyldestgørelse af den daglige husholdnings eller børnenes fornødenheder,
som sædvanlig foretages i dette øjemed. Samme ret har hustruen med hensyn til sædvanlige
retshandler til fyldestgørelse af sit særlige behov. De her nævnte retshandler anses for indgåede på
begge ægtefællers ansvar, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne.”
findes kun et andet sted i lovgivningen, hvor ægtefæller hæfter for hinanden. Kildeskatteloven §72
stk. 2: ”er udlæg forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører
den med ham samlevende ægtefælle”
Adgangen til subsidiær udlæg efter bestemmelsen er betinget af, at udlæg forgæves har været forsøgt
hos den skattepligtige selv, og at ægtefællerne er samlevende på udlægstidspunktet. Efter praksis
må det derudover kræves, at ægtefællerne har været samlevende de år, de skyldige skatter vedrører.
Her tales der om ægtefælle og ikke samlever, som ikke hæfter for samboens personlige skatter.
Så Højesterets kendelse betyder, at det eneste sted i lovgivningen, hvor samlever må betale af på
medlevers pådragende gæld, er i gælds-saneringssager. Også selv om samlever ikke har været med
til at stifte gælden.
Had for parforhold
Så ovennævnte kendelse
Lyder det som oldtiden? Den skaber had for den gældsplagede og dennes familie.
Hvad er det, der gør, at Højesteret mener at kunne tilsidesætte anden lovgivning, og gør det umuligt
for den gældsplagede person at etablere sig i parforhold, samt bomber ligestillingsreglerne tilbage
til stenalderen?
Højesteret henviser bl.a. til Betænkning om Gældssaneringen nr. 957 side 90, 122 f. og 131. Det vil
for være omfattende at gennemgå og analysere dette; men jeg kan henvise til 2 artikler i Fuldmægtigen
nr. 4 og nr. 9 begge i 1999 af retsassessor Hans Engberg. Her gennemgår Hans Engberg
ovennævnte problematik. Han er på samme linie som jeg, men har et problem omkring retsplejelovens
§ 509 og side 122 i betænkningen, idet teksten kan fortolkes på forskellige måder. Det ser ud,
som om Højesteret har vendt §509 ”på hovedet”.
Kardinalspørgsmålet er:
Kan man det?
Teksten i Betænkningen på side 122 er følgende:
” I første række må det fastslås, hvor stor en del af skyldnerens aktuelle indtægt der bliver tilovers,
når hans rimelige udgifter til bolig, rimelige leveomkostninger (mad, tøj, el, varme m.v.) og til opfyldelse
af (andre) underholdsforpligtelser er betalt.
Ved opgørelsen heraf må der ligesom ved administrationen af trangsbeneficiet i retsplejelovens §
509 tages hensyn til ikke alene skyldnerens egne forhold, men til hele husstandens.
Det drejer sig om at fastslå, i hvilket omfang det er nødvendigt, at skyldneren bidrager til husstandens
rimelige leveomkostninger.”
Den sidste sætning kan misforstås.
Derfor har jeg telefonisk talt med landsretssagfører Kay Lynæs, som var med i det udvalg, som udarbejdede
Betænkning om Gældssanering nr. 957 om ovennævnte tekst. Kay Lynæs fortalte mig, at
der ikke var de store overvejelser om ovennævnte tekst, og spørgsmålet om at tilsidesætte retsplejelovens
§509 blev ikke drøftet i udvalget. Landsretssagfører Kay Lynæs havde fulgt skriveriet omkring
Højesterets dom U. 1998.45/2H og udtalte, at det var tanken, at ægtefælle eller samlever skulle
hjælpe lidt til.
120

Hvis det er rigtigt, at det var tanken, at ægtefælle eller samlever skulle ”hjælpe lidt til”, må man
spørge udvalget
Hvor står det i betænkningen?
Kan en sagkyndig arbejdsgruppe gjort sig en så generel og upræcis tanke?
Det var netop Skifteretten i Fåborgs kendelse, idet den 52-årige ikke kunne leve for kr. 1.872,- som
var forslaget; men samleveren måtte ”spæde en hel del til” for at de kunne leve; men Højesteret
ville have hele den gældsplagede persons indtægt skulle tilgå kreditorerne, så den gældsplagede
person skulle totalforsøges af samleveren.
Men man kan ikke vende §509 om. Det mener flere fagfolk, som jeg har talt med.
Min konklusion af dommen
Hvis den gældsplagede persons samlevers indkomst væsentlig skyldes husstandens betalingsevne,
skal denne komme ansøgers kreditorer til gode
Kreditorerne bliver bedre stillet end den gældsplagede person
Gældshæftelsen stiftet af den gældsplagede person før ægteskab eller samlevers bofællesskab,
hæfter hele husstanden for. Bare 1 dag, og hammeren falder
Genskaber indbyrdes økonomisk afhængighed, og individets integritet krænkes
Ægtefælles og samlevers totalforsørgelse af familien gennemhuller retsvirkningslovens §2 og
§3-5 og tilsidesætter retsplejelovens §509
den gældsplagede person lever på ægtefællens eller samleverens nåde
Ved skilsmisse og død og derved ophør af bofællesskab er den gældsplagede persons fremtid
uoverskuelig
Fagkundskaben er uenige i sagen.
Dommer Lars Lindencrone Petersen, som var leder af Sø- og Handelsretten fra 1994-98 og nu konstitueret
dommer i Østre Landsret, har den 23/6-1999 har i Erhvervsbladet bl.a. udtalt:
”Konkurslovens regler om gældssanering fra 1984 er klare på det punkt. Synspunktet er, at hvis en
overgældsat person ønsker at blive fri for sin gæld, kan han ikke på dette punkt påberåbe sig beskyttelsesregler,
der i øvrigt gælder. Praksis er, at hvis en overgældsat person ønsker den begunstigelse
fra samfundets side, som en gældssanering er, må man finde sig i at blive ringere stillet.”
Må jeg venligst spørge dommer Lars Lindencrone Petersen: Skal ægtefælle eller samlever, som ikke
har pådraget sig gældsforpligtigelsen også lide under dette?
Retsassessor Hans Engbergs artikler (nævnt tidligere) tilbageviser Lars Lindencrones påstande og
har også klargjort, at betænkningen om gældssanering nr. 957 ikke er klar på dette område som Lars
Lindencrone Petersen mener.
Berlingske Tidende har den 14/6-1999 en artikel ”Hjælp er på vej til skyldnere”.
Justitsminister Frank Jensen udtalte dengang:
121

”Justitsministeriet har ikke været inddraget i arbejdet med at kikke på reglerne. Derfor vil jeg nu
gennemgå rapporten, og så afgøre, om den giver anledning til at ændre på loven”
Erhvervsbladet har bragt flere artikler om emnet bl.a. om en vognmand, der havde lukket sit firma
med gæld. Manden blev ifølge avisen anbefalet af dommeren i Sø- og Handelsretten at flytte fra sin
kæreste, da hendes indtægt ellers ville indgå i gælds-saneringssagen. Manden fulgte dommerens råd
og fik efterfølgende gældssanering. I samme avis den 3/8-1999 fortælles det, at ovennævnte forslag
af 29. april 1999 er sendt til høring hos Dommerforeningen og retspræsidenterne, og høringsfristen
er 1. oktober 1999.
Vi har efterfølgende kun hørt om sagen, at Justitsministeriet i september 2000 har etableret et konkursråd
(Fm nr. 8 2000 side 111). Og med udgangspunkt i omtalte rapport vil man fokusere på at
forenkle og effektivisere behandlingen af gældssaneringssager, herunder disse reglers samspil med
anden lovgivning, bl.a. skatte- og sociallovgivningen.
Men hvornår sker der noget, som kan hjælpe gældsplagede familier?
Forslag til forbedring
Redegørelsen fra Dommerfuldmægtigforeningen og Advokatrådet har mange gode forslag, bl.a.:
”Kun den gældsplagede persons egen indtægt og formue skal regnes med til betaling af gælden.
Børnecheck, voksne børns indtægt samt ægtefællens eller samleverens indkomst skal ikke gå til
at betale gælden.”
Men de mange taleksempler på opgørelsen af betalingsevnen er meget besværlig efter min opfattelse.
Mit forslag omkring den gældsplagede persons udgifter vil som udgangspunkt anvende aktuelle
ydelser for kontanthjælp, hvor det kan lade sig gøre, dog med en vis forhøjelse som en slags gulerod.
Så vil skifteretten heller ikke behøve at skønne i hvert enkelt tilfælde.
En gennemgang af dommer Lilian Hindborgs spørgeskema til 72 skifteretter i 1998, hvoraf 62 besvarede
spørgeskemaet, viser hvor forskelligt skifteretterne vurderede rådigheds-beløbet, og hvilke
poster de mener, der bør indeholdes i beløbet.
Vindere og tabere efter Højesteretsdom
Skattevæsenet er den store vinder. De sagde ja til Fåborgs Skifterets kendelse med en dividende på
32,76%, men får nu 100% på langt sigt (skattetræk i lønnen), fordi Tryg-Baltica kærede kendelsen
til Landsretten.
Taberen er Tryg-Baltica, som var den eneste, der deltog i kreditormødet. Selskabet, som mente
32,76% var for lidt, får nu kr. 0. Man må håbe, at Tryg-Baltica har lært lidt.
Men den helt store taber er den 56-årige førtidspensionist, som har opgivet at få gældssanering.
Jeg har talt med den 56-årige førtidspensionist, og han vil ikke flytte for at få gælds-sanering, som
en dommer foreslog vognmanden (se ovenfor). Det ville ikke være rigtigt, mener den gældsplagede
person .
Der findes stadig etik og moral i dagens Danmark.
Ved en flytning ville samfundet måtte give tilskud til den 56-årige førtidspensionist, bl.a. boligtilskud
m.v. Men jeg vil ikke ligge samfundet til last, udtaler han.
Hvad synes De justitsminister Frank Jensen?
Og kan de politiske partiers ordførere leve med dette?
Alfred Høj Stausholm og hans samlever, som dommen No. 2 U 1998.45/2H er gået udover, har jeg
efterfølgende lært at kende. Desværre har han dårlig hjerte, men er ved godt mod, og som han siger:
”Lad os nu se, hvad Konkursrådet finder på, men hvis rådet ikke kommer med noget positivt er
Menneskeretsdomstolen absolut en mulighed for os.”
Vi er mange der med længsel venter på nyt fra Konkursrådet.
122

20. Økonomisk uansvarlighed
Generelt
Har du stiftet gæld uden en åbenbar grund, netop før du søger om gældssanering, ligner det spekulation,
og skifteretten ser strengt derpå.
Se i øvrigt anparter.
Hvis du ved gældsstiftelsen har handlet letsindigt eller økonomisk uansvarligt, kan skifteretten heller
ikke acceptere det. Hvis du i forvejen var ude af stand til at klare dine forpligtelser, taler det
imod gældssanering.
Det drejer sig både om privat overforbrug og investeringer som skattegæld.
Har du ændret dine forhold og endog radikalt til det bedre, taler det for din gældssanering.
Se kendelserne.
Hvad siger loven?
Betænkningen om gældssanering No. 957:
Må det antages, at skyldneren ikke vil være i stand til eller ikke er motiveret til at udnytte de muligheder,
gældssaneringsinstituttet kan tilbyde, f.eks. fordi oplysninger om skyldnerens forhold vidner
om uansvarlighed i økonomiske anliggender, og han således må forventes igen at befinde sig i en
håbløs økonomisk situation i løbet af kortere tid, må gældssanering i almindelighed anses for udelukket.
Hvad siger retten?
Når du kikker på nedenstående oversigt, som siger NEJ, NEJ og atter NEJ, så må du tænke, at nu er
alt håb ude. Det kan også se sådan ud.
Men efter oversigten har jeg medtaget de gode kendelser, og måske kan du bruge nogle af dem.
Dog starter jeg med en nej-kendelse:
No. År K. No. R Kendelse No. År K. No. R Kendelse
61 1998 2106 ø ø2106/1998 26 1996 17 v u.1996.17v
14 1998 1708 v v1708/1998 79 1995 395 ø u.1995.395ø
2 1998 45/2 h U.1998.45/2H 37 1990 402 v U.1990.402V
75 1996 976 ø u.1996.976ø 88 1987 590/1 ø u.1987.590/1ø
123

Oversigt over gældssaneringskendelser for økonomisk uansvarlighed. Tidsopdelt.
År fraKend. Kend. Alder Handling Kr.
Kendelse Art G.S. Skift. L/H År Gæld Dom tus.
U.1998/1076Ø Selvangivelser 1985/96 ikke indgivet 13_2 nej nej 1,9 mill. 1985/96
U.1996/976Ø Oparb. skattegæld 1986/94, gl. selvangivelser 1990/91 5 ja ja 1991
U.1996.17V Underskudsfr.1978/89, kreditorerne ja, ingen ny gæld 6½ nej ja 1,4 mill. 1989
U.1995.395Ø Ældre restancer, skat, moms, børneb.+nyt køb på kort 12_10 nej ja 56/41 1983/85
U.1987.688/2H Bedrageri/andet strafbart forhold (bordeldrift) 7 janej/nej 50 604.968 1990 80
U.1987.590/1Ø Oparb. Momsg.104.000, restskat,børnebidrag, boligsikr. 8_2 nej ja 40 407.000 1979/85
U.1986.828/2 Strafbart forhold ? 7 1,3 mill. 1979/80
Ø 2106/1998 Tvangsauktioner 15_8 ja ja 2,4 mill. 1983/90
V 1708/1998 Vognmandsforretning, massiv gældsstiftelse på 1 år nej ja 2,2 mill.
V 976/1998 Byggeprojekt trods en betydelig gæld nej nej 1.1 mill. 375
Ø 529/1997 Overbelåning af ejendom, var vidende 3 nej nej 6 mill. 1994 411
V 1588/1996 Gældsstiftelse fortsat trods virksomhedsgæld nej nej 50 1,6 mill. 100
Ø 1789/1996 Bistandshjælpstop, derfor psykofarmaka, gældsstiftelse nej nej
Ø 1515/1996 Brugt formue uden forklaring ult.1992 31 mill. er brugt nej nej 1992
Ø 3374/1995 Påbegyndt golfanlæg, pådrog ydereligere gæld nej nej 3,9 mill 1992
Ø 3267/1994 Gældsstif. køb af ejerlejlighed trods stor gæld og sygdom nej nej 1989
V 2640/1994 Gældstiftelse til møbler og familie i udlandet nej nej
V 2205/1994 Aktietransak.½mill pension til kreditorer, gældsstop 1992 nej nej 10 mill.
Ø 2133/1994 Gældsstift. efterfølgende trods søgt gældssanering i 1987 nej nej
V 1621/1994 Gældsstiftelse fortsættes kuationsforpligtelse nej nej 29 1mill. 1984
Ø 1573/1994 Meddebitor trods økonomi stram, betydelig gæld nej nej 400.000
Ø 1270/1994 Gældsstif.efter uddan., købt bil, computer + skattegæld nej nej 44 486.000
416
Ø 1139/1994 Samlevers umådeh.forbrug og køb på K's kreditkort nej nej 1993
Ø 1081/1994 Kontokort 4 stk. brugt til gældssætning nej nej 700.000
25
V 439/1994 Pivatforbrug stort, bilkøb, skattegæld, (spilleproblemer) nej nej 1 mill.
Ø 1680/1993 Ejendomsinvestering pantebreve valuta spekulation nej nej 4,5 mill.
Ø 104/1992 Ejendomskøb 2 stk. på kort tid 5_2 nej nej 1985/90
V 1042/1991 Samlever havde tilegnet sig betro.midler ikke overforbrug 2 ja ja 25 300.000 1989
V 698/1991 Opstart tandlægepraksis 2 stk. trods afhændet 1 stk. nej nej 3,5 mill.
V 2607/1990 Gældssætning i 1988 140.000, trods klarhed 5 nej ja 33 730.110 1986/87
V 636/637/1990Købsdispositioner af diverse aktiver uansvarligt nej nej 38 1,7 mill.
Ø 320/1990 Aktiekøb trods uden uddannelse nej nej
Ø 156/1990 Konkurs ApS i 1982,1984, herefter personlig konkurs nej nej 4,5 mll. 1979/82
Ø 96/1986 Spekulation ved krokøb/salg? Ingen tankevirsomhed? 3_1 nej ja 46 ½ mill. 1983/85
Konklusion
Det er min mening og også fagfolks, at betænkningen skal vise det er en fremadrettet vurdering af,
om du er egnet til gældssanering. Ovennævnte kendelser er nok nærmest udtryk for en bagudrettet
holdning med henblik på at undgå spekulation.
Vi mangler Højesteret på banen. Så prøv det.
Det ses på kendelserne, at der må gå et vist antal år, inden du kan få gældssanering.
Gæld til det offentlige ser skifteretten midler på ind andre forme for økonomisk uansvarlighed. Se
U.1998/976Ø, No. 79 U.1995.395Ø og No. 88 U.1987.590/1Ø.
Også tvangsauktion ser skifteretten midler på. Se Ø 2106/1998.
124

Bilag 1:
Ansøgningsskema om gældssanering med bilag
ANSØGNING OM GÆLDSSANERING (side 1-6)
Sådan gør De:
Ansøgningen sendes eller afleveres til skifteretten, hvor De bor - i hovedstadsområdet til Sø- og
Handelsretten. Ansøgningen skal vedlægges kopi af årsopgørelser fra skattevæsenet for de sidste 3
år, kopi af forskudsopgørelsen for de sidste 2 år og dokumentation for indtægter for de sidste 3 måneder
(f.eks. kopi af lønsedler, pensionsudbetaling m.v.). De samme dokumenter skal sendes med
for Deres ægtefælle/reg.partner/samlever.
I. Personlige oplysninger:
Fulde navn Stilling
Cpr.nr. Telefon
Adresse
Post nr. og by
II. Oplysninger om Dem og Deres familie:
[ ] Gift / reg. partner / samlevende [ ] Enlig
Ægtefælle / reg. partner / samlever
Navn Stilling
125

Børn
De skal oplyse om børn der bor i hjemmet, og børn, som De og Deres ægtefælle/reg. partner
samlever betaler bidrag til.
Navn Fødselsdag og år
Adresse
Navn Fødselsdag og år
Adresse
Navn Fødselsdag og år
Adresse
Navn Fødselsdag og år
Adresse
Navn Fødselsdag og år
Adresse
Navn Fødselsdag og år
Adresse
III. Uddannelse og erhverv
1. Uddannelse
2. Erhverv
[ ] Lønmodtager
[ ] Arbejdsløs
[ ] Pensionist
[ ] Selvstændig erhvervsdrivende
Virksomhedens navn og adresse
[ ] Andet, hvilket?
IV. lndtægter og udgifter
Både Deres egne og ægtefælles/reg. partners/samlevers indtægter og udgifter.
Alle indtægter og udgifter skal omregnes til månedligt gennemsnit.
126

A. Indtægter Egne Ægtefælle/
reg.partner/
samlever
1: Indtægter efter skat. (løn, understøttelse,
pension, bistandshjælp, kørselstilskud)
2. Andre indtægter:
a. Børnebidrag og børnetilskud
b. Boligstøtte
c. Andet (herunder andre sociale ydelser,
renter, provision og lignende
I alt
Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/
samlevers indtægter i alt
B. Udgifter Egne Ægtefælle/
reg.partner/
samlever
1. Bolig:
a. Husleje/terminsudgifter
b. Ejendomsskat
c. Ejendomsforsikring
d. Varme
e. El, gas og vand
2. Faglige kontingenter
3. Telefon
4. Licens for radio og TV
5. Børnepasning
6. Bidragsforpligtigelser til
børn og/eller ægtefælle
7. Transport til og fra arbejde
(ikke biludgifter)
127

8. Bil og andet motorkøretøj:
a. Renter og afdrag
b. Vægtafgift
c. Bilforsikring
d. Benzin
9. Andre forsikringer, Hvilke?
10. Lægeordineret medicin eller behandling
11. Afbetalings- og lejekontrakter
12. Andet. Hvad?
I alt
Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/
samlevers udgifter i alt
C.
Deres og Deres ægtefælles/reg. partners/
samlevers indtægter - udgifter i alt
D.
Hjemmeboendes børns egne indtægter
(efter skat)
V. Aktiver og passiver
A. Aktiver (hvad De ejer)
1. Kontante penge og indestående
i pengeinstitutter m.m.
2. Værdipapirer, herunder obligationer,
aktier eller lignende (kursværdi)
3. Boligindskud
4. Boligandele
5. Fast ejendom
128
Egne Ægtefælle/
reg.partner/
samlever

Salgsværdi
- pantegæld i ejendommen
Friværdi
6. Bil eller andet motorkøretøj
Salgsværdi
- pantegæld i bilen
Friværdi
Forsikringskontrakter, indekskontrakter
og kapitalpensioner
Andre aktiver.
Hvilke?
I alt
B. Passiver
Kreditors navn og adresse. Stiftelsesår
I alt
129
Egne Ægtefælle/
reg.partner/
samlever

VI. Tidligere eller igangværende sager ved skifteretten
Har der været eller bliver der behandlet sager vedrørende Dem om
[ ] Konkurs
[ ] Tvangsakkord
[ ] Betalingsstandsning
[ ] Gældssanering
Ved hvilken ret? Hvornår
Jeg bekræfter under strafansvar,
at oplysningerne er rigtige
at jeg har oplyst om alle indtægter, og
at jeg har oplyst om alt, hvad jeg ejer og skylder.
Dato Underskrift
130

Gældssaneringsblanket
Vejledning om gældssanering
Betingelserne:
De kan få gældssanering, hvis De ikke er i stand til og ikke inden for de nærmeste år har udsigt
til at kunne betale Deres gæld, og forholdene i øvrigt taler for en gældssanering.
Hver ansøger vurderes individuelt. Det er væsentligt, at Deres og husstandens indtægts- og boligforhold
er stabile. Selv om gælden er håbløs, kan der være forhold, der taler imod en gældssanering.
Kun personer kan få gældssanering - ikke selskaber. Gæld med pant i f.eks. hus eller bil kan ikke
gældssaneres.
Ansøgning om gældssanering er gratis.
Sådan udfyldes ansøgningsskemaet
Udfyld ansøgningsskemaet omhyggeligt. Hvis der mangler væsentlige oplysninger, kan sagen blive
afvist allerede af den grund.
Indtægter
Alle indtægter og/eller offentlige ydelser skal oplyses. Hvis indkomsten er svingende i løbet af året,
må De forsøge at beregne en
gennemsnitlig månedlig indkomst.
Udgifter
Vær opmærksom på, at udgifterne skal angives beregnet pr. måned. Kvartals-, halv- og helårsregninger
skal altså deles op i
månedlige beløb.
Aktiver
Aktiver er, hvad De og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever ejer. Værdien af det, De ejer i fællesskab,
skal deles. Deres andel
skrives i kolonnen med Deres aktiver; Deres ægtefælles/reg. partners/samlevers andel i den anden
kolonne. Aktiverne skal tages
med til den værdi, de efter Deres mening kan sælges for. Pantegæld i hus og bil tages med under
punkt 4 og 5, hvis De stadig ejer
disse aktiver. Hvis ejendom eller bil er solgt, tages eventuel restgæld med under passiver.
Passiver
Passiver er, hvad De og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever skylder. Al gæld skal tages med under
rubrikken passiver, bortset
fra den pantegæld, der er med under aktivernes punkt 4 og 5. De skal også huske kontogæld, kassekredit
eller lignende i banken, afbetalingskontrakter eller anden gæld, som De betaler af på. Hvis
gælden er fælles med Deres ægtefælle/reg. partner/samlever,
skal den med det fulde beløb hos begge.
131

Bilag
Sammen med ansøgningen skal De sende eller aflevere:
Kopi af årsopgørelser for de seneste 3 år og forskudsopgørelser for de sidste 2 år
både for Dem og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever. Kopi fås hos skattevæsenet.
Kopi af selvangivelser for de seneste 3 år, hvis De eller Deres ægtefælle/reg. partner/samlever
har været regnskabspligtig.
Dokumentation for indtægten de seneste 3 måneder både for Dem og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever.
Det kan f.eks. være kopi af lønsedler, pensionsmeddelelser eller lignende.
Fremgangsmåden
Når De har udfyldt ansøgningsskemaet, skal De sende eller aflevere det sammen med bilagene til
skifteretten i den retskreds,
hvor De bor. Hvis der mangler bilag eller væsentlige oplysninger, kan skifteretten afvise at behandle
sagen.
I de fleste tilfælde indkaldes der til et møde i skifteretten, hvor De skal møde personligt. På mødet
bliver De stillet en række
spørgsmål om Deres forhold og om gælden (hvor stammer gælden fra?, hvor gammel er gælden?
osv.). Skifteretten vil på
mødet kun tage stilling til, om der skal indledes gældssaneringssag.
Hvis der indledes gældssaneringssag, antager skifteretten som regel en advokat, som skal behandle
sagen. Advokaten er
skifterettens medhjælper. Omkostningerne til medhjælperen og sagens andre udgifter betales næsten
altid af statskassen.
De skal samarbejde med medhjælperen og give de oplysninger, som medhjælperen beder om.
Kreditorerne bliver opfordret til at anmelde deres krav til medhjælperen. Opfordringen bliver annonceret
i Atuagagdliutit/Grønlands-
posten og Statstidende og sendt til hver enkelt kreditor. Medhjælperen skriver en redegørelse om
Deres forhold og hjælper Dem med
at lave budget og forslag til gældssanering.
Hvis medhjælperen bliver opmærksom på forhold, som bevirker, at der ikke kan gives gældssanering,
vil skifteretten på et møde tage
stilling til, om sagen skal fortsætte.
Når forslaget til gældssanering er udarbejdet, holdes et nyt møde i skifteretten, hvor kreditorerne
også er indkaldt. De skal komme til
mødet, og De får ligesom kreditorerne mulighed for at fremføre Deres synspunkter. Herefter afgør
skifteretten, om Deres gæld skal
saneres.
Hvis skifteretten afviser Deres ansøgning om gældssanering, nægter at indlede gældssanering eller
senere afsiger kendelse om, at gældssaneringssagen ikke skal gennemføres, har De mulighed for at
klage til Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K.
132

Gældssanering
Hvad er gældssanering?
Hvem kan søge?
Hvad koster det?
Hvordan søger jeg?
Hvor søger jeg?
Hvad sker der?
Vejledning om gældssanering
Gældssaneringsblanket
Hvor finder jeg reglerne?
Hvad er gældssanering?
Gældssanering betyder, at din gæld bliver mindre eller bortfalder. Bliver din gæld mindre, kan du få
udsættelse med betaling og få
lov til at betale månedlige afdrag på den resterende gæld.
En gældssanering omfatter som udgangspunkt al din gæld. Den gæld, som er sikret ved pant eller
ejendomsforbehold, er ikke omfattet.
Hvis du har gæld, som nogen har kautioneret for, er det kun din gæld, der er omfattet. Kautionisterne
skal derfor betale den del af
gælden, som du bliver fritaget for.
Hvem kan søge?
Gældssanering kan søges af personer, men ikke af selskaber, foreninger og lignende.
Gældssanering afhænger af en bedømmelse af netop dine forhold. Det er derfor vanskeligt på forhånd
at sige, hvilke betingelser
der skal være opfyldte. Der er f.eks. ingen regler om, at du skal have en bestemt alder, eller at din
indtægt eller gæld skal være af
en bestemt størrelse. Nogle kan få gældssanering, selv om de kun skylder 100.000 kr., og andre kan
ikke få gældssanering, selv
om de skylder 3 mill. kr.
Hvad koster det?
Det er gratis at søge.
Skifteretten kan bestemme, at du skal stille sikkerhed for omkostninger, hvis der indledes en gældssaneringssag.
Det sker dog sjældent.
133

Hvordan søger jeg?
Du skal udfylde et særligt skema. Du kan i retten få hjælp til at udfylde skemaet. Det vil være en
god idé at ringe i forvejen og få aftalt
en tid. Du skal vedlægge forskellige bilag.
Hvor søger jeg?
Du skal søge om gældssanering i den retskreds, hvor du bor. Hvis du bor i Storkøbenhavn, skal du
søge om gældssanering i Sø- og
Handelsretten i København.
Det er skifteretten, der behandler din ansøgning.
Hvad sker der?
Skifteretten undersøger først, om din ansøgning er udfyldt korrekt, og om alle bilag er med. Hvis
der mangler noget, kan du blive bedt
om at sende det eller tage det med til et møde i skifteretten.
Skifteretten indkalder dig derefter til et møde, hvor ansøgningen bliver behandlet. Det er vigtigt, at
du møder op! Ellers kan
skifteretten afvise ansøgningen. Skifteretten tager derefter stilling til, om der skal indlades en
gældssaneringssag.
Hvis der indledes en gældssaneringssag, vejleder skifteretten dig om, hvad der videre skal ske. Skifteretten
kan antage en advokat
som medhjælper. Det er medhjælperen, der i praksis udfører alt arbejdet med din sag. Skifteretten
betaler for medhjælperens arbejde.
Din ansøgning kan blive afvist, uden at du bliver indkaldt til et møde i skifteretten. Det sker, hvis
retten straks kan se på din ansøgning,
at du ikke kan få gældssanering.
Hvor finder jeg reglerne?
Reglerne om gældssanering findes i gældssaneringsloven.
Du kan finde reglerne i Retsinformation.
Gældssaneringsblanket
Hvis du klikker herunder, kan du downloade Gældssaneringsblanketten som pdf-fil.
Download som pdf-fil
134

Vejledning om gældssanering
Betingelserne:
De kan få gældssanering, hvis De ikke er i stand til og ikke inden for de nærmeste år har udsigt
til at kunne betale Deres gæld, og forholdene i øvrigt taler for en gældssanering.
Hver ansøger vurderes individuelt. Det er væsentligt, at Deres og husstandens indtægts- og boligforhold
er stabile. Selv om gælden er håbløs, kan der være forhold, der taler imod en gældssanering.
Kun personer kan få gældssanering - ikke selskaber. Gæld med pant i f.eks. hus eller bil kan ikke
gældssaneres.
Ansøgning om gældssanering er gratis.
Sådan udfyldes ansøgningsskemaet
Udfyld ansøgningsskemaet omhyggeligt. Hvis der mangler væsentlige oplysninger, kan sagen blive
afvist allerede af den grund.
Indtægter
Alle indtægter og/eller offentlige ydelser skal oplyses. Hvis indkomsten er svingende i løbet af året,
må De forsøge at beregne en
gennemsnitlig månedlig indkomst.
Udgifter
Vær opmærksom på, at udgifterne skal angives beregnet pr. måned. Kvartals-, halv- og helårsregninger
skal altså deles op i månedlige
beløb.
Aktiver
Aktiver er, hvad De og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever ejer. Værdien af det, De ejer i fællesskab,
skal deles. Deres andel
skrives i kolonnen med Deres aktiver; Deres ægtefælles/reg. partners/samlevers andel i den anden
kolonne. Aktiverne skal tages med
til den værdi, de efter Deres mening kan sælges for. Pantegæld i hus og bil tages med under punkt 4
og 5, hvis De stadig ejer disse
aktiver. Hvis ejendom eller bil er solgt, tages eventuel restgæld med under passiver.
Passiver
Passiver er, hvad De og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever skylder. Al gæld skal tages med under
rubrikken passiver, bortset fra
den pantegæld, der er med under aktivernes punkt 4 og 5. De skal også huske kontogæld, kassekredit
eller lignende i banken, afbetalingskontrakter eller anden gæld, som De betaler af på. Hvis gælden
er fælles med Deres ægtefælle/reg. partner/samlever, skal
den med med det fulde beløb hos begge.
135

Bilag
Sammen med ansøgningen skal De sende eller aflevere:
Kopi af årsopgørelser for de seneste 3 år og forskudsopgørelser for de sidste 2 år både for Dem
og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever. Kopi fås hos skattevæsenet.
Kopi af selvangivelser for de seneste 3 år, hvis De eller Deres ægtefælle/reg. partner/samlever
har været regnskabspligtig.
Dokumentation for indtægten de seneste 3 måneder både for Dem og Deres ægtefælle/reg. partner/samlever.
Det kan f.eks. være kopi af lønsedler, pensionsmeddelelser eller lignende.
Fremgangsmåden
Når De har udfyldt ansøgningsskemaet, skal De sende eller aflevere det sammen med bilagene til
skifteretten i den retskreds, hvor
De bor. Hvis der mangler bilag eller væsentlige oplysninger, kan skifteretten afvise at behandle
sagen.
I de fleste tilfælde indkaldes der til et møde i skifteretten, hvor De skal møde personligt. På mødet
bliver De stillet en række spørgsmål
om Deres forhold og om gælden (hvor stammer gælden fra?, hvor gammel er gælden? osv.). Skifteretten
vil på mødet kun tage stilling
til, om der skal indledes gældssaneringssag.
Hvis der indledes gældssaneringssag, antager skifteretten som regel en advokat, som skal behandle
sagen. Advokaten er skifterettens medhjælper. Omkostningerne til medhjælperen og sagens andre
udgifter betales næsten altid af statskassen. De skal samarbejde med medhjælperen og give de oplysninger,
som medhjælperen beder om.
Kreditorerne bliver opfordret til at anmelde deres krav til medhjælperen. Opfordringen bliver annonceret
i Atuagagdliutit/Grønlands-
posten og Statstidende og sendt til hver enkelt kreditor. Medhjælperen skriver en redegørelse om
Deres forhold og hjælper Dem med
at lave budget og forslag til gældssanering.
Hvis medhjælperen bliver opmærksom på forhold, som bevirker, at der ikke kan gives gældssanering,
vil skifteretten på et møde tage
stilling til, om sagen skal fortsætte.
Når forslaget til gældssanering er udarbejdet, holdes et nyt møde i skifteretten, hvor kreditorerne
også er indkaldt. De skal komme til
mødet, og De får ligesom kreditorerne mulighed for at fremføre Deres synspunkter. Herefter afgør
skifteretten, om Deres gæld skal
saneres.
Hvis skifteretten afviser Deres ansøgning om gældssanering, nægter at indlede gældssanering eller
senere afsiger kendelse om, at gældssaneringssagen ikke skal gennemføres, har De mulighed for at
klage til landsretten.
136

OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL, DER KAN BLIVE STILLET l SKIFTERETTEN Side 1
De behøver ikke at sende eller aflevere skemaet sammen med ansøgningen, men det vil lette skifterettens
arbejde, hvis De gør det.
1. Hvor og hvornår stammer gælden fra?
2. Hvornår har De senest stiftet gæld?
3. Betaler De, eller har De betalt af på gælden? Hvis ja, hvornår?
4. Hvornår og af hvem er De senest blevet afkrævet afdrag?
5. Trækker det offentlige i Deres løn for gammel gæld?
6. Er der kaution for nogen del af gælden? I hvad og for hvor meget?
7. Er der pant eller udlæg for nogen del af gælden? I hvad og for hvor meget?
8. Har De deltaget i selskaber som aktionær, anpartshaver, bestyrelsesmedlem eller
direktør?
9. Hvad er årsagen til, at De søger gældssanering?
137

OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL, DER KAN BLIVE STILLET l SKIFTERETTEN Side 2
10. Hvis De har bil:
Er bilen nødvendig i forbindelse med Deres arbejde?
Er bilen nødvendig af andre grunde?
Hvis der er pant i bilen:
Hvornår er gælden betalt færdig?
Har De inden for de sidste 5 år betalt af på kautionssikret gæld eller betalt gæld til familie
og venner?
13. Har De udsigt til arv? Har De givet arveafkald?
14. Har De inden for de sidste 5 år ophævet pensionsopsparing, livsforsikring og lignende?
138

Vejledning vedrørende skifterettens afgørelse om afvisning af begæring af gældssanering.
Skifteretten har besluttet at afvise Deres begæring om gældssanering medfør af konkurslovens §
202, stk. 3.
Skifteretten har efter de foreliggende oplysninger skønnet, at der ikke er rimelig udsigt til, at der
kan afsiges kendelse om gældssanering.
Såfremt denne afgørelse giver anledning til spørgsmål, kan De rette telefonisk henvendelse til den
medarbejder i skifteretten, der har behandlet sagen. Henvendelse kan ske på hverdage mellem kl. 9
og 15 på tlf. 33 47 92 22.
Skifterettens afgørelse kan påkæres til Østre Landsret.
Kære sker ved til- Sø- og Handelsretten at indgive kæreskrift stilet Østre Landsret. Kæreskriftet bør
indeholde en nærmere begrundelse for, hvorfor De ønsker afgørelsen ændret, samt hvilke omstændigheder,
De mener, bør tages i betragtning.
Skifteretten videresender sagen, herunder sagens bilag, til Østre Landsret.
Kære skal ske senest 2 uger efter, at De har fået skifterettens afgørelse.
Ved indgivelse af kæreskrift betales kr. 400,00 pr. sag i afgift.
De fremsendte bilag returneres, såfremt afgørelsen ikke kæres, efter kærnefristens udløb.
KÆREVEJLEDNING
Skifterettens afgørelse kan kæres til østre Landsret inden 14 dage fra det tidspunktet, hvor De har
fået afgørelsen.
Det sker ved at skrive et kæreskrift.
Kæreskriftet sendes til eller afleveres hos Sø- og Handelsretten, Hammerensgade 4, 1267 København
K, sammen med en afgift på kr. 400,00 pr. sag. Åbningstiden er fra kl. 9.00 - 15.00.
Kæreskriftet skal indeholde Deres påstand og de grunde, hvorpå kæren støttes, jf. retsplejelovens §
393, stk. 2.
Giver landsretten Dem medhold, får De kæreafgiften tilbagebetalt.
Vejledning vedrørende skifterettens afgørelse om afvisning af begæring af gældssanering.
139

Bilag 2
Uddrag af konkursloven
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Ved fristdagen forstås i denne lov
1) den dag, da skifteretten modtog anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkordforhandling,
gældssanering eller konkurs,
2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter reglerne om insolvente boer, jf. §§
69-72 i lov om skifte af dødsboer,
3) dagen for beslutningen om likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten
inden tre måneder efter denne beslutning modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring
om akkordforhandling eller konkurs, eller det tidligste af de nævnte tidspunkter.
Stk. 2. Ophører en betalingsstandsning, regnes dagen for anmeldelsen dog for fristdag, hvis skifteretten
inden tre uger efter ophøret modtager begæring om akkordforhandling, gældssanering eller
konkurs.
Stk. 3. Selv om en begæring om akkordforhandling ikke fører til stadfæstelse af tvangsakkord,
regnes dagen for begæringens modtagelse dog for fristdag, hvis begæring om gældssanering eller
konkurs modtages inden tre uger efter, at begæringen om akkordforhandling blev tilbagekaldt eller
forkastet eller akkordforhandling ophørte.
Stk. 4. Selv om en begæring om gældssanering ikke fører til kendelse om gældssanering, regnes
dagen for begæringens modtagelse dog for fristdag, hvis begæring om konkurs eller akkordforhandling
modtages inden tre uger efter, at begæringen blev tilbagekaldt eller gældssanering blev nægtet.
Stk. 5. Tilbagekaldes eller afslås en konkursbegæring, bevarer denne dog sin virkning, for så vidt
angår fastsættelsen af fristdagen, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget
modtager ny begæring om konkurs eller begæring om akkordforhandling eller gældssanering eller
anmeldelse om betalingsstandsning.
§ 2. Ved nærstående forstås i denne lov
1) ægtefæller, slægtninge i op- og nedstigende linjer, søskende, de nævnte personers ægtefæller og
andre personer, der har stået hinanden særlig nær,
2) et selskab og en person, såfremt personen eller dennes nærstående direkte eller indirekte ejer en
væsentlig del af selskabets kapital,
3) to selskaber, såfremt det ene eller dettes nærstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del
af det andet selskabs kapital, eller såfremt en væsentlig del af begge selskabers kapital direkte eller
indirekte ejes af samme person eller selskab
eller af indbyrdes nærstående personer eller selskaber,
4) andre personer, selskaber eller organisationer, som har tilsvarende interessefællesskab som under
nr. 2 eller 3 angivet.
§ 3. Anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om konkurs, akkordforhandling eller
gældssanering indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed
udøves.
Stk. 2. Udøver skyldneren ikke erhvervsmæssig virksomhed her i riget, indgives anmeldelsen
eller begæringen til skifteretten i den retskreds, hvor han har sit hjemting.
Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling ved en skifteret, indgives begæring
om ny konkurs dog til denne skifteret.
§ 4. I de områder, der er henlagt under Københavns Byret og retterne i Frederiksberg birk, Gentofte,
Lyngby, Gladsaxe, Ballerup, Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndbyerne, Tåstrup, Tårnby og
140

Hørsholm, indgives de i § 3 nævnte anmeldelser og begæringer til Sø- og Handelsretten i København,
jf. dog § 3, stk. 3.
§ 5. En anmeldelse eller begæring, som ikke er indgivet til den rette skifteret, henvises om muligt
til denne, forsynet med påtegning om dagen for modtagelsen.
Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø- og Handelsretten i København kan
henvise en anmeldelse, en begæring eller et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret
inden for den pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt,
at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske henvisning af begæring fra
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende
virksomheder.
§ 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørelser af udenlandske domstole
og myndigheder vedrørende konkurs, tvangsakkord og anden lignende insolvensbehandling skal
have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, såfremt de har sådanne virkninger i den
stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig
med landets retsorden.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser en fremmed
stats lovgivning kommer til anvendelse ved bestemmelsen af retsvirkningerne af konkurs, tvangsakkord
og anden lignende insolvensbehandling, for så vidt anvendelsen ikke ville være åbenbart
uforenelig med landets retsorden.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter et bostyre i tilfælde af konkurs,
tvangsakkord eller lignende insolvensbehandling, som efter stk. 1 har virkning her i riget, skal kunne
udøve samme beføjelser, som tilkommer det efter lovgivningen i den stat, hvor bostyret er udpeget.
§ 7. Anmeldelse om betalingsstandsning og begæring om konkurs, akkordforhandling eller
gældssanering indgives skriftligt og skal så vidt muligt angive skyldnerens fulde navn, personnummer
og bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt
hvorfra hans erhvervsvirksomhed drives. Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, skal registreringsnummeret
så vidt muligt angives. Dokumenter, der påberåbes, vedlægges.
Stk. 2. Skifteretten påfører anmeldelsen eller begæringen datoen for dens modtagelse.
§ 8. Skifteretten kan meddele den, som indgiver anmeldelse eller begæring som omtalt i § 7, en
kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, til at fremskaffe manglende oplysninger eller til at
udsende påbudte meddelelser.
§ 9. Anmeldelse om betalingsstandsning og begæring om konkurs, akkordforhandling eller
gældssanering offentliggøres ikke.
Stk. 2. Enhver, der har retlig interesse deri, kan hos skifteretten få oplysning om, hvorvidt og
hvornår en skyldner har indgivet anmeldelse eller begæring som nævnt i stk. 1, og hvem der er beskikket
som tilsyn for den pågældende.
Stk. 3. Har en anmeldelse eller begæring som nævnt i stk. 1 været fremlagt i et offentligt retsmøde,
kan enhver, der har retlig interesse deri, forlange udskrift af retsbøgerne og de fremlagte dokumenter,
der beror hos retten, efter reglerne i retsplejelovens § 41.
§ 16 e. Betalingsstandsningen ophører endvidere, hvis:
1) skyldneren tilbagekalder anmeldelsen,
2) forhandling om tvangsakkord åbnes,
3) gældssaneringssag indledes,
4) konkursdekret afsiges, eller
5) tre måneder fra fristdagen er forløbet.
141

Kapitel 8
Omstødelse
§ 64. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt.
Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres omstødt,
medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent.
For gaver til skyldnerens nærstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år
før fristdagen.
Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaver og understøttelser, som ikke
stod i misforhold til skyldnerens kår.
§ 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald på arv, som er tilfaldet
ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet
har modtaget arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget.
Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før fristdagen, kan fordres omstødt,
medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved afkaldet blev insolvent.
§ 66. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen til fordel for nærstående i løn, andet
arbejdsvederlag eller pension betalt beløb, som åbenbart overstiger, hvad der under hensyn til det
udførte arbejde, virksomhedens indtægter og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt, kan
betalingen fordres omstødt, for så vidt angår det overskydende beløb.
Stk. 2. Samme regel gælder om beløb, som er oppebåret tidligere, men senere end to år før fristdagen,
medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved udbetalingen blev insolvent.
§ 67. Betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan fordres omstødt,
hvis betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med
beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen ikke under
hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.
Stk. 2. Er sådan betaling sket til fordel for skyldnerens nærstående, kan den fordres omstødt, hvis
den er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var
eller ved betalingen blev insolvent.
§ 68. Har skyldneren betalt veksel eller check, kan omstødelse ikke ske over for den, som ikke
kunne nægte at modtage betalingen uden at miste veksel- eller checkret mod andre, medmindre det
er godtgjort, at dækning ikke kunne være opnået hos disse. Derimod skal den, som ville have båret
det endelige tab, hvis betalingen ikke var sket, udrede beløbet, såfremt de betingelser er opfyldt,
som ville have været gældende for omstødelsen, hvis betalingen var sket til ham som fordringshaver.
§ 69. Bestemmelserne om omstødelse af betaling finder tilsvarende anvendelse på modregning,
hvis modregning efter reglerne i § 42 ikke kunne være sket efter konkursdekretets afsigelse. Omstødelse
kan dog altid ske, hvis fordringen på skyldneren er erhvervet fra tredjemand ved overdragelse
eller retsforfølgning og erhververen da indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent.
§ 70. Panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse,
eller som ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse, kan
fordres omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før fristdagen.
Stk. 2. Er pantet stillet til fordel for en af skyldnerens nærstående, kan omstødelse ske, hvis sikringsakten
under de i stk. 1 angivne omstændigheder er foretaget senere end to år før fristdagen,
medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved pantsætningen blev insolvent.
§ 71. Udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere end tre måneder før fristdagen, har ingen
retsvirkning over for boet. Dette gælder, selv om retten er overdraget til tredjemand.
Stk. 2. Samme regel gælder om udlæg, som på begæring af en af skyldnerens nærstående er foretaget
senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved
retsforfølgningen blev insolvent.
Stk. 3. Ved udlæg for underholdsbidrag til ægtefælle, barn eller besvangret kvinde finder reglerne
i stk. 1 og 2 dog kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede begunstiges utilbørligt.
§ 72. Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan fordres omstødt, medmindre gæld er dækket
efter reglerne om konkursordenen, eller betaling var nødvendig for at afværge tab, eller den, til for-
142

del for hvem betaling skete, hverken vidste eller burde vide, at betalingsstandsning var indtrådt,
eller at begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering var indgivet.
Stk. 2. Andre dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre
dispositionen var nødvendig af hensyn til bevarelse af skyldnerens virksomhed, rimelig varetagelse
af fordringshavernes fælles interesser eller erhvervelse af dagliglivets fornødenheder. Omstødelse
kan dog ikke ske over for den, som med føje antog, at dispositionen var nødvendig som anført, eller
som hverken vidste eller burde vide, at betalingsstandsning var indtrådt, eller at begæring om konkurs,
akkordforhandling eller gældssanering var indgivet.
Stk. 3. Har et af skifteretten beskikket tilsyn godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstødelse
kun ske, hvis tilsynet åbenbart har overskredet sine beføjelser.
§ 73. Er omstødelse betinget af, at dispositionen eller udlægget er sket inden for et bestemt tidsrum,
anses betingelsen for opfyldt, hvis tinglysning eller anden sikringsakt, som er nødvendig for at
opnå beskyttelse mod retsforfølgning, er foretaget inden for tidsrummet.
§ 74. Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning,
eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse,
eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved
dispositionen blev insolvent og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og
de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.
§ 75. Omstødes en disposition eller en retsforfølgning efter §§ 64-71, skal den begunstigede fralægge
sig den berigelse, han har vundet, dog ikke ud over boets tab. Har den begunstigede modtaget
kontante penge, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkes kravet mod den begunstigede
ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt.
Stk. 2. Udbytte, som oppebæres, efter at omstødelsessag er anlagt, skal tilsvares.
§ 76. Sker omstødelse efter § 72 eller § 74, skal den begunstigede svare erstatning efter almindelige
regler.
§ 77. Hvis nogen af parterne forlanger det, skal hver tilbagelevere det modtagne, for så vidt det
er i behold og tilbagelevering kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker
ved betaling fra en af siderne.
§ 78. I særlige tilfælde kan kravet mod den begunstigede nedsættes eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen
af kravet ville være urimeligt byrdefuld og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
§ 79. Har modtageren overdraget det modtagne til tredjemand, har boet krav mod tredjemand
efter reglerne i §§ 75-78, hvis denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder
krav på omstødelse.
Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har boet, selv om han var i god tro, krav
imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. §§ 77 og 78.
§ 80. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for skyldnerens gæld blevet frigivet som
følge af en betaling eller retsforfølgning, der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter
reglerne i §§ 75 og 76, jf. § 78, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte eller burde kende de omstændigheder,
som begrunder krav om omstødelse. Boet kan da forlange, at tredjemand på ny stiller
et frigivet pant som sikkerhed, hvis dette er muligt.
Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har boet, selv om han var i god tro, krav
imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. § 78.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 udelukker ikke omstødelse i forhold til tredjemand efter reglerne
i §§ 67, stk. 2, 70, stk. 2, 72 og 74.
§ 81. Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret
er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages
at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.
Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist anvendes ikke på indsigelser mod anmeldte fordringer eller andre
krav, der fremsættes mod boet.
§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109, opfordre enhver, der har en fordring
eller andet krav mod skyldneren, til inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator. I bekendtgørelsen
kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående
143

forhandling om tvangsakkord, likvidation, anmeldt betalingsstandsning, indledt gældssanering eller
anden gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse.
§ 182. Kan et afdrag på en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af
en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig
konto i bank eller sparekasse.
Stk. 2. Beløbet tilbagebetales skyldneren, hvis det ved endelig dom bliver fastslået, at beløbet
ikke skyldes, hvis sag om berettigelsen af kravet ikke er anlagt inden en af skifteretten fastsat frist,
eller hvis det viser sig, at en betingelse ikke vil blive opfyldt, hvorom skifteretten kan give attest.
§ 186. Senest på det møde, hvori akkorden vedtages, kan enhver stemmeberettiget fordringshaver
stille forslag om anlæg af omstødelsessag. Vedtages sagsanlæg, og er der efter skifterettens skøn
tilstrækkelig sikkerhed for betaling af sagsomkostninger, kan skifteretten beskikke en advokat til at
føre sagen. Skifteretten bestemmer, om advokaten skal være berettiget til at hæve sagen, indgå forlig
eller anke en dom, eller om disse spørgsmål skal forelægges et kreditormøde. Advokatens honorar
fastsættes af den ret, for hvilken omstødelsessagen indbringes.
Afsnit IV
Gældssanering
Kapitel 25
Gældssaneringens betingelser og indhold
§ 197. Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, såfremt:
1) skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har
til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og
2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i
gældssanering, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt
skyldnerens forhold under gældssaneringssagen. Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke
tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgivning.
Stk. 3. Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for så vidt angår skyldnere, som er fysiske
personer.
§ 198. Kendelse om gældssanering kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I
forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling
af den del af gælden, som fortsat skal bestå.
§ 199. Kendelse om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens
indledning, jf. § 206. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen kun
skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt.
Stk. 2. Kendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet
strækker til. Panthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige
fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet.
§ 200. Ved kendelse om gældssanering bortfalder gaveløfter, krav på renter af de af kendelsen
omfattede fordringer for tiden efter indledning af gældssaneringssag og krav på konventionalbod i
det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab.
Stk. 2. De øvrige i § 98 nævnte krav har ved gældssanering samme stilling som de almindelige
fordringer.
Stk. 3. I øvrigt skal fordringshaverne behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig
behandling.
§ 201. Bestemmelserne i kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse på gældssanering. I stedet for
konkursdekretets afsigelse træder gældssaneringssagens indledning, jf. § 206.
Kapitel 26
Behandling af begæringer om gældssanering
§ 202. Begæring om gældssanering skal ledsages af en opgørelse over skyldnerens aktiver og
passiver, en fortegnelse over fordringshaverne, oplysning om skyldnerens og den øvrige husstands
indkomst samt øvrige oplysninger af betydning for skifterettens afgørelse om, hvorvidt gældssane-
144

ingsag skal indledes. Begæringen skal ledsages af skyldnerens erklæring på tro og love om rigtigheden
af de afgivne oplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad skyldneren
ejer og skylder.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal ledsage en
begæring, og kan bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket.
Stk. 3. Skifteretten afviser en begæring, der ikke opfylder kravene i stk. 1 eller i regler, der er
fastsat i medfør af stk. 2. Det samme gælder, når der efter de foreliggende oplysninger ikke er rimelig
udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. En begæring, der afvises efter 1. eller 2.
pkt., anses ikke for modtaget.
§ 203. Skifteretten kan bestemme, at skyldneren skal stille passende sikkerhed for omkostningerne
ved gældssaneringssagens behandling.
§ 204. Skifteretten indkalder snarest muligt skyldneren til et møde. Under mødet afkræver skifteretten
skyldneren nærmere oplysninger om skyldnerens og skyldnerens husstands forhold samt andre
oplysninger af betydning for afgørelsen af, om gældssaneringssag skal indledes.
Stk. 2. Medmindre skifteretten under mødet træffer afgørelse om, at gældssaneringssag ikke skal
indledes, jf. § 205, vejleder den skyldneren om betydningen af gældssanering og om fremgangsmåden
ved sagens videre behandling.
Stk. 3. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet og om, at skyldneren skal
møde personlig, samt om virkningen af, at skyldneren udebliver fra mødet, jf. § 205, stk. 1, nr. 2. I
indkaldelsen opfordres skyldneren til at medbringe dokumenter m.v. til belysning af de i § 202, stk.
1 og 2, nævnte forhold.
§ 205. Skifteretten nægter at indlede gældssaneringssag, hvis:
1) Der på det foreliggende grundlag ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.
2) Skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i § 204 nævnte møde.
3) Skyldneren ikke stiller sikkerhed for omkostningerne, jf. § 203.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse.
Kapitel 27
Behandling af sager om gældssanering
§ 206. Gældssaneringssagen anses for indledt ved skifterettens afgørelse herom.
§ 207. Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke
foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette
gælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering.
Stk. 2. Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse
eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som efter § 221 vil tabe sin retsvirkning
ved kendelse om gældssanering. Ved udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2-4, tilsvarende
anvendelse. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder. Betales udlagte fordringer,
forbliver det indkomne beløb i fogedrettens besiddelse.
§ 208. Straks efter gældssaneringssagens indledning indrykker skifteretten en bekendtgørelse i
Statstidende med opfordring til enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, til at anmelde
deres krav til skifteretten inden 4 uger efter bekendtgørelsen. Når særlige grunde taler derfor,
kan skifteretten fastsætte en længere frist, dog højst 8 uger. Når særlige forhold taler derfor, kan
skifteretten bestemme, at bekendtgørelsen desuden skal indrykkes i et almindelig læst blad.
Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen sendes straks til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten
bekendt.
§ 209. Fordringer, der bestrides af skyldneren, behandles foreløbig, som om de ikke var bestridt.
Stk. 2. Bestrides en fordring af skyldneren, skal dette meddeles fordringshaveren ved anbefalet
brev eller på anden betryggende måde.
§ 210. Skifteretten opregner skyldnerens aktiver og passiver og udarbejder en oversigt over
skyldnerens status. Statusoversigten skal indeholde:
1) En angivelse af skyldnerens aktiver med oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang aktiverne er
behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret.
145

2) Hver enkelt fordringshavers navn og adresse samt de enkelte fordringers størrelse og alder, eventuelle
fortrinsstilling eller eventuelle bortfald i medfør af § 200, stk. 1. Fordringer, som skyldneren
bestrider, opføres med bemærkning herom.
Stk. 2. Skifteretten udarbejder endvidere en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens
økonomiske situation og anfører, hvorvidt der foreligger dispositioner eller retsskridt, som bør søges
omstødt.
Stk. 3. Skifteretten anmoder kommunen om at fremkomme med oplysninger om skyldnerens
sociale forhold af betydning for sagen, herunder om kommunens muligheder for gennem rådgivning
at bistå skyldneren under afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå i tilfælde af gældssanering.
Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte oplysninger m.v. skal foreligge snarest muligt efter udløbet af den i §
208, stk. 1, nævnte frist.
§ 211. Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger, der må anses for nødvendige
for gældssaneringssagen.
§ 212. Skifteretten nægter gældssanering:
1) hvis der på grundlag af de tilvejebragte oplysninger ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges
kendelse om gældssanering,
2) hvis skyldneren ikke loyalt medvirker ved sagens oplysning, eller
3) hvis skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i § 214 nævnte møde.
Stk. 2. Afgørelse om at nægte gældssanering efter stk. 1, nr. 1-2, kan træffes på ethvert trin af
sagens behandling. Skyldneren skal have lejlighed til at udtale sig, inden gældssanering nægtes efter
stk. 1, nr. 1 eller 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse.
§ 213. Efter at de i § 210 nævnte oplysninger m.v. er tilvejebragt, opfordrer skifteretten skyldneren
til inden en af skifteretten fastsat frist at fremkomme med forslag til gældens sanering, herunder
til indholdet af en eventuel ordning til afvikling af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Forslaget
skal ledsages af en opgørelse af skyldnerens og den øvrige husstands indtægter og udgifter.
§ 214. Når skifteretten har modtaget skyldnerens forslag, indkalder den med et varsel på mindst
2 uger skyldneren og samtlige kendte fordringshavere og indehavere af særligt sikrede krav til et
møde til behandling af skyldnerens forslag. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes
desuden en repræsentant for kommunen til mødet. Indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på
anden betryggende måde og vedlægges skyldnerens forslag samt de i § 210 nævnte oplysninger.
Stk. 2. Indkaldelsen bekendtgøres med samme varsel i Statstidende med oplysning om, hvor de i
stk. 1 nævnte bilag ligger til eftersyn.
Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om følgerne af udeblivelse fra mødet.
§ 215. På mødet gennemgår skifteretten skyldnerens forslag og de tilvejebragte oplysninger.
Skifteretten opfordrer de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at
fremkomme med andre oplysninger af betydning for sagen.
Stk. 2. Skyldneren skal besvare spørgsmål fra skifteretten og fordringshaverne.
§ 216. En kendelse, der helt eller delvis tager skyldnerens forslag til følge, skal angive, hvilken
del af skyldnerens gæld der berøres af kendelsen, med angivelse af den procent, hvortil fordringerne
nedsættes.
Stk. 2. Uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer.
Stk. 3. Træffes der bestemmelse om, at skyldneren skal have henstand med betalingen af den del
af gælden, som fortsat skal bestå, skal kendelsen angive henstandsperiodens længde samt størrelsen
af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i henstandsperioden.
Stk. 4. Endvidere skal kendelsen indeholde bestemmelse om, hvordan der skal forholdes med
omtvistede og betingede fordringer. Bestemmelsen i § 182 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, vejleder skifteretten skyldneren om
dennes retsstilling og om tilrettelæggelsen af skyldnerens betaling af afdrag i henstandsperioden.
§ 217. Åbnes der forhandling om tvangsakkord for skyldneren, udsættes behandlingen af sagen
om gældssanering.
146

Stk. 2. Stadfæstes akkordforslaget, bortfalder gældssaneringssagen.
§ 218. Gældssaneringssagen anses for sluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse om
afvisning af begæring, jf. § 202, stk. 3, eller om nægtelse af at indlede gældssaneringssag, jf. § 205,
eller vedrørende gældssanering, jf. §§ 212 og 216, er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens
kendelse er afsagt, eller når skyldnerens begæring er tilbagekaldt, eller når gældssaneringssagen
er bortfaldet, jf. § 217, stk. 2.
Stk. 2. Nægtes gældssanering, eller tilbagekaldes skyldnerens begæring, og er der sket bekendtgørelse
efter § 208, skal skifteretten inden en uge efter sagens slutning give meddelelse herom til
samtlige kendte fordringshavere.
Stk. 3. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, bekendtgør skifteretten straks sagens
udfald i Statstidende. Genpart af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige kendte fordringshavere.
§ 219. Skifteretten kan antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at udføre de i §§ 208,
209, stk. 2, 210, 213-214, 216, stk. 5, og 218, stk. 2-3, nævnte forretninger.
Stk. 2. Skifteretten kan når som helst under gældssaneringssagen beskikke en advokat for skyldneren,
hvis der er særligt behov for advokatbistand og skyldneren opfylder den i retsplejelovens §
330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 220. I det omfang skifteretten ikke har krævet sikkerhed efter § 203, afholdes omkostningerne
ved gældssaneringssagens behandling af statskassen. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten
i forbindelse med sagens slutning bestemme, at omkostningerne skal erstattes af skyldneren.
Kapitel 28
Gældssaneringens virkninger
§ 221. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, anvendes reglerne om omstødelse i §§
64-80.
Stk. 2. Dækning af en fordring, som ikke ville have været berørt af gældssaneringskendelsen, kan
ikke omstødes.
§ 222. Krav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne ved søgsmål, medmindre skifteretten
bestemmer andet.
Stk. 2. En sikkerhedsret, der omfattes af reglen i § 71, bortfalder, så snart gældssaneringskendelsen
er endelig.
§ 223. Senest på det i § 215 nævnte møde kan enhver fordringshaver, der omfattes af gældssaneringskendelsen,
stille forslag om anlæg af omstødelsessag. §§ 174, 175 og 186, stk. 1, 2.-4. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Træffes der ikke bestemmelse om sagsanlæg, kan enhver fordringshaver selv anlægge
sag, såfremt fordringshaveren giver meddelelse herom senest på det i § 215 nævnte møde.
Stk. 3. Omstødelsessag skal anlægges senest fire uger efter gældssaneringskendelsens afsigelse.
§ 224. Dømmes der til omstødelse, bestemmes det i dommen, at det idømte skal erlægges til
skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og udlodder resten til de af gældssaneringskendelsen
omfattede fordringshavere.
§ 225. Reglerne om sikringsakters betydning for adgangen til retsforfølgning finder tilsvarende
anvendelse på gældssanering.
§ 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere
samme virkning som et retsforlig.
Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig.
Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199,
stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som
over for kautionister og andre, der hæfter for gælden.
Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister
og andre, som hæfter § 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de
pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig.
147

Stk. 2. Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig.
Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199,
stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som
over for kautionister og andre, der hæfter for gælden.
Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister
og andre, som hæfter tillige med skyldneren. tillige med skyldneren.
§ 227. Enhver overenskomst, hvorefter der af skyldneren eller af tredjemand indrømmes nogen
fordringshaver større fordele end hjemlet ved gældssaneringskendelsen, er ugyldig.
§ 228. Når ganske særlige hensyn til skyldneren taler derfor, kan skifteretten på begæring genoptage
gældssaneringssagen med henblik på ændring af gældssaneringskendelsens henstands- og afdragsbestemmelser.
Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse om ændring af gældssaneringskendelsens henstands-
og afdragsbestemmelser, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten.
Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til
mødet.
§ 229. Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten:
1) hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold,
eller
2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge gældssaneringskendelsen.
Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkaldes skyldneren og fordringshaverne
til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en
repræsentant for kommunen til mødet.
Stk. 3. Ophæves en kendelse om gældssanering, bortfalder en for denne af tredjemand stillet sikkerhed
eller kaution, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne
omstændigheder forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine
pligter som anført i stk. 1, nr. 2.
§ 230. Tages skyldnerens bo under konkursbehandling efter, at der er afsagt kendelse om gældssanering,
har de af gældssaneringskendelsen omfattede fordringshavere krav på udlæg i forhold til
fordringernes beløb uden hensyn til den skete nedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger. Udlægget
i konkursboet i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter
gældssaneringskendelsen tilkommer de pågældende fordringshavere, medmindre kendelsen er bortfaldet
efter § 229.
Kapitel 29
Gældssanering i konkurs
§ 231. Reglerne i dette kapitel anvendes:
1) Hvis skyldnerens bo, efter at der er indgivet begæring om gældssanering, tages under konkursbehandling.
2) Hvis en skyldner, hvis bo er taget under konkursbehandling, indgiver begæring om gældssanering
inden skifterettens indkaldelse til afsluttende skiftesamling.
Stk. 2. Skifteretten kan anvende reglerne i dette kapitel, selv om begæring om gældssanering fra
en skyldner, hvis bo er under konkursbehandling, indgives senere end nævnt i stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Er et konkursbo sluttet med regnskab og udlodning, jf. §§ 151-152, og indgiver skyldneren
begæring om gældssanering, kan skifteretten bestemme, at gældssaneringssag alene skal indledes
for så vidt angår de fordringer, som er nævnt i § 233. I så fald finder reglerne i §§ 234-235 og
237 tilsvarende anvendelse.
§ 232. Kendelse om gældssanering i konkurs kan tidligst afsiges i forbindelse med boets slutning
efter § 143 eller i forbindelse med skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning, jf.
§ 151.
Stk. 2. I øvrigt træffer skifteretten bestemmelse om, i hvilket omfang gældssaneringssagens behandling
skal afvente boets slutning.
148

§ 233. Kendelse om gældssanering i konkurs omfatter fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets
afsigelse, jf. dog § 30. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen
kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt.
§ 234. Skifteretten tilvejebringer de yderligere oplysninger, som anses for nødvendige for en
stillingtagen til begæringen om gældssanering, og som ikke er eller bliver tilvejebragt i forbindelse
med behandlingen af konkursboet.
§ 235. Skifteretten kan overlade de i § 219, stk. 1, nævnte forretninger til konkursboets kurator
eller skifterettens medhjælper.
§ 236. § 203 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Omkostningerne ved behandlingen af en sag om gældssanering i konkurs afholdes af
konkursboet, jf. § 93, nr. 2. Sluttes boet efter § 143, stk. 1, finder § 220, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten i forbindelse med gældssaneringssagens
slutning bestemme, at omkostningerne helt eller delvis skal afholdes af skyldneren.
§ 237. I øvrigt finder ved behandlingen af sager om gældssanering i konkurs reglerne i kapitel
25-28 anvendelse med de af forholdets natur følgende ændringer.
Afsnit V
Fælles regler
Kapitel 30
Særlige bestemmelser
§ 238. Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, sagkyndig
bistand, forretningskyndig medhjælp, revisor, tilsyn, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis
han er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af
hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende
spørgsmål.
Stk. 2. Har skyldneren drevet erhvervsvirksomhed, eller er skyldneren et selskab, en forening
eller anden organisation, må revisor, tillidsmand eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i
stk. 1 nævnte måder være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator, skifterettens
medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens eller organisationens kasserer eller bogholder.
Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse hos aftager og må ikke medvirke
ved afhændelse af boets aktiver, medmindre vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene
har foretaget vurdering til brug for bortsalg på offentlig auktion.
Stk. 4. De i stk. 1 nævnte personer, nærstående til disse personer eller ansatte i disse personers
virksomheder må ikke erhverve nogen del af boets aktiver.
§ 239. Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, skifterettens medhjælper og tilsyn efter en
konkret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende. Fastsættelsen af
vederlaget skal ske under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne
ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.
Stk. 2. Skifteretten fastsætter endvidere vederlag til tillidsmænd og retsvidner under hensyn til
arbejdets omfang og boets beskaffenhed.
Stk. 3. Skifteretten kan efter indstilling fra kurator tillægge kreditorudvalgets medlemmer vederlag.
Stk. 4. Vederlagene afholdes af boet.
§ 240. Skifteretten kan indkalde enhver til at afgive forklaring efter retsplejelovens regler om
vidner.
§ 241. Forældelse af en fordring afbrydes også i forhold til skyldneren personlig ved indgivelse
af en på fordringen støttet konkursbegæring, ved anmeldelse i et konkursbo eller tvangsakkordbo
samt ved vedtagelse af tvangsakkord, såfremt fordringen må anses for anerkendt i akkorden. Det
samme gælder ved anmeldelse i anledning af indledt gældssaneringssag, og når fordringen under
indledt gældssaneringssag må anses for anerkendt af skyldneren.
Stk. 2. Efter anerkendelse i konkursbo løber ny forældelsesfrist først fra boets slutning.
149

Kapitel 31
Skifterettens behandling af tvister
§ 242. Skifteretten prøver betingelserne for iværksættelse af foranstaltninger, som ved denne lov
er henlagt til skifteretterne, og afgør tvist om boernes behandling eller om fordringer og krav, der
rettes mod et konkursbo, samt efter parternes vedtagelse tvist om krav, der gøres gældende af konkursboet.
Stk. 2. Selvstændig dom for boets modfordringer kan ikke gives, medmindre modparten samtykker
deri.
§ 242 a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige
domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende.
Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskyde kravet til afgørelse ved de
almindelige domstole.
§ 243. Behandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de
ændringer, som følger af forholdets natur.
§ 244. Den, som gør krav gældende mod konkursboet, kan indstævne skyldneren for skifteretten
for at få dom over ham sammen med boet.
Stk. 2. Må inddragelsen af skyldneren i sagen antages at ville forhale boets afslutning, kan skifteretten
afslå inddragelse.
§ 245. Skifteretten kan beskikke en advokat for en part, når det skønnes nødvendigt, at han har
advokatbistand, og han opfylder den økonomiske betingelse i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2.
Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde,
hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 246. Afgørelse angående anmeldte fordringer og krav eller deres fortrinsret træffes ved dom.
§ 247. Andre afgørelser end de i § 246 nævnte træffer skifteretten ved kendelse eller beslutning.
Stk. 2. Skifteretten kan herved pålægge sagsomkostninger, hvis tvistens omfang og det med sagen
forbundne arbejde gør det rimeligt. Retsplejelovens regler om sagsomkostninger finder da tilsvarende
anvendelse. Hvis ikke andet bestemmes, er fuldbyrdelsesfristen 14 dage.
Stk. 3. Skifterettens beslutninger om fastsættelse af vederlag og andre omkostninger kan fuldbyrdes
efter almindelige regler.
§ 248. Skifterettens domme, stadfæstelsen af regnskabet og den sluttede konkursbehandling kan
ankes til landsretten. De under behandlingen afsagte kendelser og trufne beslutninger kan kun med
landsrettens tilladelse inddrages under anken.
Stk. 2. Skifterettens kendelser og beslutninger kan med de i § 249 fastsatte undtagelser kæres til
landsretten.
Stk. 3. Om kære mod dommes bestemmelser om processuelle straffe og om sagsomkostninger
gælder reglen i retsplejelovens § 391, stk. 1.
§ 249. Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122, § 175, stk.
1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 175, stk. 2, § 177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1,
jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 2, kan ikke indbringes
for højere ret.
Stk. 2. Skifterettens afgørelse efter § 16 d kan kun kæres af skyldneren.
§ 250. Ankefristen er fire uger, som regnes fra domsafsigelsen, jf. retsplejelovens § 219, stk. 3,
eller fra skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab eller udlodning.
Stk. 2. Landsretten kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter konkursbehandlingens
slutning. Retsplejelovens § 372, stk. 2, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 251. Kærefristen er to uger.
Stk. 2. Tilladelse til kære efter kærefristens udløb kan i indtil seks måneder gives efter reglen i §
250, stk. 2.
§ 252. Fra Sø- og Handelsrettens skifteafdeling sker anke og kære til Østre Landsret i overensstemmelse
med reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Om appel mod bestemmelser om processuelle straffe og sagsomkostninger i domme fra
Sø- og Handelsrettens skifteafdeling gælder reglerne i retsplejelovens § 369, stk. 2, og § 391, stk. 1.
150

§ 253. Ankestævning forkyndes såvel for den ankendes modpart som for kurator eller, hvor ingen
kurator er beskikket, for skifteretten eller skifterettens medhjælper.
§ 254. Procesbevillingsnævnet kan tillade, at landsrettens afgørelse indbringes for Højesteret.
Retsplejelovens § 371, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, samt § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 255. Anke og kære sker i øvrigt efter retsplejelovens regler herom med de ændringer, som følger
af forholdets natur.
I lov nr. 387 af 10. juni 1987 (Gældssanering med specielt henblik på studiegæld) fastsættes i § 2,
stk. 1, at den ændring, som angår konkurslovens § 197, træder i kraft den 1. juli 1987. I § 2, stk. 2,
fastsættes, at hvis begæring om gældssanering er indgivet til skifteretten inden lovens ikrafttræden,
anvendes de hidtil gældende regler.
Bekendtgørelse om indgivelse af begæring om gældssanering
I medfør af § 202, stk. 2, i konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 4. februar 1997, fastsættes:
§ 1. Begæring om gældssanering skal indgives på en særlig blanket, der kan rekvireres ved henvendelse
til skifteretten.
Stk. 2. Begæringen skal indeholde oplysninger om samtlige de forhold, der fremgår af blanketten.
Stk. 3. Med begæringen skal vedlægges de dokumenter, der er nævnt i blanketten.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2000.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 324 af 15. juni 1984 om indgivelse af begæring om
gældssanering.
Justitsministeriet, den 16. februar 2000
Frank Jensen
151

Ret
nr.
Bilag 3
Adresser på skifteretter
Navn Adresse Tlf.nr. Fax
39 Assens Toftevej 31, 5610 Assens 64 71 10 20 64 71 55 20
56 Brædstrup Warthoesvej 2, 8740 Brædstrup 76 58 13 33 75 75 35 11
82 Brønderslev Banegårdspladsen 4, 1. Sal, 9700 Brønderslev 98 82 03 88 98 82 55 89
49 Esbjerg Rolfsgade 94-96, 6700 Esbjerg 79 13 66 77 75 13 05 05
74 Fjerritslev Sandagervej 49, 9690 Fjerritslev 98 21 33 11 98 21 10 12
54 Fredericia Vendersgade 30D, 7000 Fredericia 76 20 11 99 75 92 72 01
2 Frederiksberg Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg 38 14 54 40 38 14 54 98
80 Frederikshavn Dommergården, Nytorv 19-25, 9900 Frederikshavn 96 20 01 50 98 42 08 59
17 Frederikssund Torvet 5, 3600 Frederikssund 47 31 51 00 47 31 26 56
38 Fåborg Østerbrogade 48, 5600 Fåborg 62 61 12 59 62 61 12 11
66 Grenaa Domhuset, Nytorv 9, 8500 Grenaa 87 58 14 00 87 58 14 01
51 Grindsted Tinghusgade 2-4, 7200 Grindsted 76 72 16 72 76 72 16 96
44 Gråsten Kongevej 85, 6300 Gråsten 74 65 10 21 74 65 33 04
41 Haderslev Gammelting 1-2, 6100 Haderslev 73 52 38 00 74 52 16 35
16 Helsinge Vestergade 2, 3200 Helsinge 48 79 40 44 48 79 47 18
13 Helsingør Sct. Annæ Gade 5A, 3000 Helsingør 49 25 81 00 49 21 46 86
57 Herning Nygade 1-3, 7400 Herning 97 22 22 00 97 22 27 82
15 Hillerød Civil: Kannikegade 1, 3400 Hillerød 48 20 04 00 48 20 04 31
81 Hjørring Krim: Jernbanegade 12, 1. sal, 9800 Hjørring 98 92 56 77 98 92 46 13
78 Hobro Adelgade 73, 9500 Hobro 98 52 32 22 98 51 05 77
21 Holbæk Civil: Sofievej 4, 4300 Holbæk 59 43 42 11 59 43 04 09
60 Holstebro Skivevej 2, 7500 Holstebro 97 42 33 88 97 42 06 99
48 Holsted Vestergade 9, 6670 Holsted 75 39 23 88 75 39 30 88
55 Horsens Rådhustorvet 1, 8700 Horsens 76 25 45 00 76 25 45 70
22 Kalundborg Volden 18, 4400 Kalundborg 59 51 27 90 59 56 17 90
70 Kjellerup Østergade 28, 8620 Kjellerup 86 88 15 11 86 88 33 24
53 Kolding Domhusgade 24, 6000 Kolding 75 52 28 00 75 52 44 08
24 Korsør Kirkepladsen 14, 4220 Korsør 58 36 09 99 58 36 09 98
X Stor København Sø- og Handelsretten, Hammerensgade 4, 1267 Kbh. 33 47 92 22 33 91 36 46
19 Køge Jernbanegade 7, 4600 Køge 56 65 10 68 56 65 64 96
62 Lemvig Østerbrogade 35B, 7620 Lemvig 97 82 14 77 97 82 28 73
68 Mariager Klosterstien 12, 9550 Mariager 98 54 10 22 98 54 21 88
31 Maribo Østergade 2, 4930 Maribo 54 78 18 33 54 78 15 72
40 Middelfart Algade 6, 5500 Middelfart 64 41 00 57 64 41 87 57
32 Nakskov Vejlegade 35, 4900 Nakskov 54 92 12 00 54 92 63 72
75 Nibe Grønnegade 29, 9240 Nibe 98 35 11 99 98 35 32 04
35 Nyborg Nørregade 1, 5800 Nyborg 65 31 00 18 65 30 38 20
30 Nyk. Falster Skolegade 24, 4800 Nyk. Falster 54 85 02 22 54 85 39 45
72 Nyk. Mors Jernbanevej 5, 7900 Nyk. Mors 96 70 20 00
20 Nyk. Sj. Jernbanevej 7, 4500 Nyk. S. 59 91 09 50 59 91 00 65
28 Næstved Skifte: Akseltorv 2B, 2. 4700 Næstved 55 78 63 00 55 73 56 60
152

Ret
nr.
Navn Adresse Tlf.nr. Fax
34 Odense Domhuset, Albanigade 28, 5000 C. 66 11 47 12 66 12 97 12
67 Randers Sandgade 12, 8900 Randers 86 43 70 00 86 43 67 77
47 Ribe Sankt Nicolaj Gade 15, 6760 Ribe 75 42 10 55 75 42 21 03
58 Ringkøbing Kongevejen 10, 6950 Ringkøbing 97 32 14 11 97 32 34 11
26 Ringsted Bøllingsvej 8, 4100 Ringsted 57 61 22 66 57 61 22 16
18 Roskilde Helligkorsvej 7, 4000 Roskilde 46 36 50 00 46 36 88 26
37 Rudkøbing Brogade 3, 5900 Rudkøbing 62 51 10 77 62 51 21 77
42 Rødding Søndre Tingvej 4A, 6630 Rødding 74 84 13 32 74 84 11 78
33 Rønne Damgade 4A, 3700 Rønne 56 95 01 45 56 95 02 45
65 Silkeborg Domhuset, Torvet 2A, 8600 Silkeborg 86 82 38 22 86 81 17 85
64 Skanderborg Adelgade 15-19, 8660 Skanderborg 87 93 13 44 86 52 01 56
71 Skive Nordbanevej 15, 7800 Skive 97 52 25 00 97 52 66 57
59 Skjern Bredgade 34, 1.sal, 6900 Skjern 96 80 22 00 97 35 15 29
23 Slagelse Krim: Bjergbygade 3, 4200 Slagelse 58 52 77 22 58 52 89 59
25 Sorø Hauchsvej 4, 4180 Sorø 57 83 00 20 57 83 40 81
27 St. Heddinge Østergade 3, 4660 St. Heddinge 56 50 20 73 56 50 29 28
61 Struer Søndergade 4, 7600 Struer 97 85 08 88 97 85 08 25
36 Svendborg Tinghusgade 43, 5700 Svendborg 62 21 52 22 62 21 51 22
79 Sæby Barbras Allé 2A, 9300 Sæby 96 89 88 00 98 46 75 20
45 Sønderborg Domhuset, Kongevej 41, 6400 Sønderborg 73 42 41 21 73 42 41 23
77 Terndrup Hadsundvej 7, 9575 Terndrup 98 33 53 00 98 33 60 61
73 Thisted Skovgade 30, 7700 Thisted 97 92 36 22 97 92 36 73
46 Tønder Nørregade 31, 6270 Tønder 74 72 22 05 74 72 59 30
50 Varde Frisvadvej 3, 6800 Varde 75 22 03 99 75 22 30 70
52 Vejle Vedelsgade 1, 7100 Vejle 76 40 55 55 76 40 55 65
69 Viborg Sct. Mathias Gade 19, 8800 Viborg 87 25 62 00
29 Vordingborg Kirketorvet 16, 4760 Vordingborg 55 36 17 00 55 36 17 10
43 Åbenrå Snareved 10, 6200 Åbenrå 74 62 22 72 74 63 10 94
76 Ålborg Badehusvej 17, 9000 Ålborg 96 30 70 00 96 30 70 07
63 Århus Skifteretten: Kannikegade 12, 8000 C. 86 12 20 77 86 12 57 22
X Storkøbenhavn er: Ballerup, Brøndbyerne, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, Hørsholm,
København, Lyngby, Rødovre, Tårnby, Tåstrup
153

Bilag 4a
Forkortelser og svære ord
Adv ...................................................................Advokaten (tidsskriftet)
bet .....................................................................betænkning
bk......................................................................bekendtgørelse
fm......................................................................Fuldmægtigen (tidsskriftet)
gs.......................................................................gældssanering
h ........................................................................Højesteret
KL.....................................................................Konkursloven
KSL...................................................................Kildeskatteloven
Rpl ....................................................................Petsplejeloven
RVL ..................................................................Retsvirkningsloven
TfS ....................................................................Tidsskrift for Skatteret
U .......................................................................Ugeskrift for Retsvæsen
v ........................................................................Vestre Landsret
ø ........................................................................Østre Landsret
154

Bilag 4b
Svære ord
Dividende: Den forholdsmæssige andel, som en kreditor får udbetalt af det beløb, budgettet
fortæller, når de godkendte udgifter og rådighedsbeløbet er fratrukket
indtægterne
Eksorbitant: Enorm
Hjemvisning: En overordnet rets beslutning om, at en sag, der med urette er afvist af underinstansen,
skal følge den overordnede rets afgørelse
Højesteret: Oprettet 14/2 1661. Indtil 1849 førte kongen formelt forsædet. Anke- og
kæremålsudvalg, Højesteret er et udvalg bestående af (normalt) tre Højesteretsmedlemmer,
der forbereder domsforhandlingerne og kan f.eks. afvise
anken og som afgør kæremål.
Indkære: Den tabende part indkærede (ankede) kendelsen for landsretten
Insolvens: Manglende evne til at fyldestgøre sine kreditorer. D.v.s. at man ikke kan
antages at være i stand til at dække forpligtelserne, efterhånden som de forfalder
Kaution: Et løfte, hvorved en person over for en anden påtager sig en personlig forpligtigelse
til sikkerhed for tredjemands forhold, herunder for at hans debitor
vil opfylde sin forpligtelse
Kære: Den appelform, hvorunder kendelser og andre beslutninger indbringes for
højere ret. Behandlingen er simplere end ved anke, og afgørelsen træffes oftest
på rent skriftligt grundlag. Jeg har dog brugt ordret anke og kære med
samme betydning
Procesbevillinger: Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til at appellere en landsretskendelse
til Højesteret. Nævnet består af 5 medlemmer, 3 dommere, en advokat
og en universitetslærer i retsvidenskab
Prognose: Forudsigelse af en udvikling
Påkrav: Underrettens kendelse kan påkæres (appelleres) til landsretten
Påkære: Se kære
Rigoristisk: Streng, ubøjelig
155

Bilag 5
Litteratur
Betænkning nr. 957/1982 om gældssanering
Bolander, Jane : Skat ved gældseftergivelse, 1999
Drews Jensen, Gert : Gældssanering. 2. udgave, 1998
Eyben, Bo von & Eva Smith : Kreditorforfølgning, 1991
Hindborg, Lilian : Gældssanering i praksis. 2. udgave, 1999
Lyhne, Henrik & Erik Werlauff : Skyldnerens gældssaneringsforslag, 1986
Munch, Mogens : Konkursloven med kommentarer. 8. udgave, 1997
Paulsen, Jens : Insolvensret. 2. udgave, 1995
Rasmussen, Niels : Håndbog for skyldnere, 1999
156

Pengeinstitutankenævnet
Østerbrogade 62, 4.sal
2100 København Ø
Tlf. 35 43 63 33
Fax 35 43 71 04
Realkreditankenævnet.
Nybrogade 12, parterre
1203 København K
Tlf. 33 12 82 00
Fax 33 12 36 01
RKI Kredit Information A/S (NIG A/S)
Glarmestervej 2 - Postboks 259 - 8600 Silkeborg
Bilag 6
Nyttige adresser
Telefon 87 23 53 50 - Telefax 86 80 67 13 - CVR-nr. 63 67 09 28
www.rki.dk - rki@rki.dk
Københavnske Advokaters Retshjælp
Kringelgangen (Gråbrødre Torv 17 i Gården)
Telefon 33 13 13 29
157

Bilag 7
Matthæusevangeliet kapitel 18, 21-23
LIGNELSEN OM DEN GÆLDBUNDNE TJENER
Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han
forsynder sig imod mig? Op til syv gange? Jesus svarede ham: ”Jeg siger dig, ikke op til syv gange,
men op til syvoghalvfjerds gange.”
Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på
regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at
betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges
og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal
jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav
ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede
denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig
ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik
hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så,
hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var
sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du
bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede
mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han
skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver
sin broder. «
Niels Højlund har prædiket over denne lignelse, og bl.a. sagt:
at syvoghalvfjerds gange skal forstås som uendelig mange gange
at det skader ikke at være ydmyg
158

Bilag 8 A
Hvad siger retten?
Hvad siger retten?
Oversigt over kendelser
Nr. År Ken.
Nr
Ret Kendelse Afsnit
1 2000 2216 h u.2000.2216h 9. Kaution og gæld sammen med andre
2 1998 45/2 h u.1998.45/2.h 4.Beskæftig. 12.Pensionsops. 19.Ægtefælle
3 1998 1549 h u.1998.1549h 4. Beskæftigelsesforhold
4 1998 1545 h u.1998.1545h 12. Pensionsopsparing
5 1987 755/2 h u.1987.755/2h 10. Lønindeholdelse
6 1987 681 h U.1987.681H 1. Alder 8. Gældens.
7 1985 912 h U.1985.912H 1.Alder 4.Beskæft. 5.Bil 6.Bolig 8.Gældens.
8 2000 568 v v568/2000 12. Pensionsopsparing
9 1999 1476 v V 1476/1999 2. Anparter
10 1999 484 v u.1999.484v 13. Registrring (RIK, Statstidende)
11 1998 3090 v v3090/1998 6. Bolig
12 1998 2075 v v2075/1998 6. Bolig
13 1998 1952 v v1952/1998 4. Beskæftigelsesforhold
14 1998 1708 v v1708/1998 5. Bil 8. Gældens. 20. Øko. uansvarlighed
15 1998 1679 v V 1679/1998 1. Alder 2. Anparter 4. Beskæftigelsesf.
16 1998 1582 v u.1998.1582v 12. Pensionsopsparing
17 1998 979 v U.1998.979V 2. Anparter 16. Skatter
18 1998 624 v v624/1998 6. Bolig
19 1998 610 v v610/1998 5. Bil 6. Bolig
20 1997 1101 v u.1101.1997v 4. Beskæftigelsesforhold
21 1997 625 v u.1997.625v 8. Gældens. 16. Skatter
22 1997 9 v U.1997.9V 1. Alder 4. Beskæftigelseseforhold
23 1996 1689 v v1689/1996 6. Bolig 12. Pensionsopsparing
24 1996 1422 v v1422/1996 9. Kaution 16. Skatter
25 1996 1286 v u.1996.1286v 5. Bil 6. bolig 9. Kaution 16. Skatter
26 1996 17 v u.1996.17v 4.Beskæftig. 16.Skatter 20.Øko. Uansvarlig.
27 1995 2446 v v2446/1995 6. Bolig
28 1995 640 v v640/1995 6. Bolig
29 1995 97 v v97.1995 4. Beskæftigelsesforhold
30 1995 77 v u.1995.77v 9. Kaution
31 1994 378 v u.1994.378v 10. Lønindehold. 15. Rådighedsb. 16. Skatter
32 1994 126 v u.1994.126v 9. Kaution
33 1993 216 v u.1993.216v 11. Pantsikret gæld 19. Ægtefælle, samlever
34 1991 60 v v60/1991 4. Beskæftigelsesforhold 8. Gældens.
35 1990 2603 v v2603/1990 4.Beskæ. 5.Bil 6.Bolig 8.Gældens. 16.Skatter
36 1990 2504 v V 2504/1990 1. Alder 4. Beskæftigelsef. 8. Gældens
37 1990 402 v u.1990.402v 10.Lønindeholdelse 16.Skatter 19. Ægtefælle
38 1989 166 v U.1989.166V 1.Alder 4.Beskæftigels. 10.Lønindeholdelse
39 1987 2414 v V2414/1987 4. Beskæftigelsesforhold
40 1987 1368 v v1368/1987 4. Beskæftigelsesforhold
41 1987 1158 v V 1158/1987 3. Arv 4. Beskæftigelsesf. 8. Gældens.
42 1987 579 v U.1987.579V 3. Arv
43 1987 578 v U.1987.578v 3. Arv 4. Beskæftigelsesforhold
44 1986 672 v U.1986/672v 4. Beskæftigelsesforhold 8. Gældens.
159

Hvad siger retten?
Oversigt over kendelser
Nr. År Ken.
Nr
Ret Kendelse Afsnit
45 1986 399 v u:1986.399v 4.Beskæftigelsesforh. 12.Pensionsopsparing
46 1986 207 v U.1986.207V 1. Alder 4. Beskæftigels. 12.Pensionsops.
47 1985 2471 v V 2471/1985 1. Alder 4. Beskæftigelseseforhold
48 1985 1703 v V 1703/1985 1.Alder 4.Beskæft. 5.Bil 6.Boilg 12.Pension
49 1985 1492 v V 1492/1985 1. Alder 4. Beskæftigelseseforhold
50 1985 787 v U.1985.787v 4. Beskæftigelseseforhold
51 1985 784 v U.1985.784v 4. Beskæftigelsesforhold 16. Skatter
52 2000 269/1 ø u.2000.269/1ø 4.Beskæf. 8.Gældens. 10.Lønind. 15.Rådigh.
53 2000 2928 ø ø.2928/2000 15. Rådighedsbeløb
54 2000 2528 ø u.2000.2528ø 18. Strafbartforhold, svig
55 2000 2111 ø ø2111/2000 4.Beskæft. 8.Gældens. 18.Strafbare forhold
56 2000 1457 ø u.2000.1457ø 4. Beskæftigelsesforhold
57 2000 1456 ø u.2000.1456ø 4.Beskæftig. 8.Gældens. 18.Strafbar forhold
58 2000 438 ø ø438/2000 12. Pensionsopsparing
59 1998 2772 ø ø2772/98 4.Beskæftigels. 6.Bolig 18.Strafbar forhold
60 1998 2205 ø ø2205/1998 4. Beskæftigelseseforhold 19. Ægtefælle
61 1998 2106 ø ø2106/1998 8. Gældens. 20. Økonomisk uansvarlighed
62 1998 1245 ø u.1998.1245ø 4. Beskæftigelsesforhold
63 1998 1076 ø u.1998.1076ø 8. Gældens. 16. Skatter m.v.
64 1998 524 ø U.1998.524ø 4. Beskæftigelsesforhold
65 1998 353 ø u.1998.353ø 6. Bolig
66 1997 2170 ø ø2170/1997 16. Skatter m.v.
67 1997 2000 ø ø2000/1997 2. Anparter 16. Skatter m.v.
68 1997 1456 ø ø1456/1997 6. Bolig 15. Rådighedsbeløb
69 1997 647 ø u.1997.647ø 4.Beskæftig. 15.Rådighesb. 17.Skemaudf.
70 1997 586 ø ø586/1997 6. Bolig
71 1996 2236 ø Ø 2236/1996 1.Alder 4.Beskæ 8.Gæld 15.Rådig 16.Skatter
72 1996 2123 ø Ø 2123/1996 3. Arv
73 1996 1722 ø ø1722/96 4. Beskæftigelsesforhold 6. Bolig
74 1996 1577 ø Ø 1577/1996 2. Anparter 4. Beskæftigelsesforhold
75 1996 976 ø u.1996.976ø 5.Bil 16.Skatter 20.Økonomisk uansvarlighed
76 1996 660 ø ø660/1996 15. Rådighedsbeløb
77 1996 460 ø U.1996.460 1.Alder 4.Beskæftigelseseforhold 9.Kaution
78 1996 70 ø Ø 0070/1996 2. Anparter 4. Beskæftigelseseforhold
79 1995 395 ø u.1995.395ø 8.Gæld 16.Skatter 19.Ægtef. 20.Øko.Uansvar
80 1995 247 ø ø247/1995 5. Bil 6. Bolig
81 1994 877 ø ø877/1994 6. Bolig
82 1994 840 ø ø840/1994 5. Bil 6. Bolig
83 1992 2349 ø ø2349/1992 4. Beskæftigelsesforhold
84 1992 542 ø u.1992.542ø 4.Beskæftigelsesforh. 12.Pensionsopsparing
85 1991 230 ø ø230/1991 4. Beskæftigelsesforhold 6. Bolig 9. Kaution
86 1991 101 ø ø101/1991 4. Beskæftigelsesforhold 16. Skatter m.v.
87 1990 1042 ø Ø 1042/1990 1. Alder 4. Beskæftigelsesf. 8. Gældens.
88 1987 590/1 ø u.1987.590/1ø 1.Alder 4.Beskæf. 16.Skatter 20.Øko.uansv.
89 1987 213/2 ø U.1987.213/2Ø 2. Anparter
90 1987 412 ø ø412/1987 4. Beskæftigelsesforhold
91 1986 505 ø ø505/1986 4. Beskæftigelsesforhold
92 1985 982/2 ø Ø 982/2/1985 Se No. 95
93 1985 1112 ø U.1985.1112Ø 1.Alder 4.Beskæftig. 8.Gældens 16.Skatter
94 1985 983 ø U.1985.983Ø 1. Alder 4. Beskæftigelsesforhold
95 1985 982 ø u.1985.982/2ø 1.Alder 8.Gældens. 4.Beskæftigelsesforhold
96 1994 23 23/1994 12. Pensionsopsparing
97 1993 583 583/1993 12. Pensionsopsparing
98 1990 213 213/1990 12. Pensionsopsparing
160

Bilag 8 B
Hvad siger retten?
No. 1
U.2000.2216H Højesteret 15/08-00 mente modsat skifteretten og Østre Landsret, at en kautionsforpligtelse
på 1½ mill. ikke var til hinder for gældssanering.
B havde pådraget sin personlig kautionsforpligtigelse i forbindelse med erhvervsudøvelse, og da S
ikke ønskede at gøre tabskautionen gældende, kunne denne ikke opgøres.
Skifterettens kendelse:
” Da S’s krav ikke er aktuelt på nuværende tidspunkt, finder skifteretten ikke at kunne medtage
dette i en gældssanering. Såfremt der indledes gældssanering uden S’s krav, ville man ikke kunne
lægge et 5-årigt budget for ansøgeren, da kautionsforpligtelsen kunne blive aktuel i løbet af perioden.
Skifteretten finder herefter, at der ikke er tilstrækkelig klarhed over ansøgerens gæld”
Østre Landsret fulgte skifteretten.
Højesterets kendelse:
” Det følger af konkurslovens § 216, stk. 4, at krav, der ikke er aktuelle på tidspunktet for indledningen
af gældssanering, kan medtages i gældssanering. Højesteret finder, at henvisningen i § 216,
stk. 4 til § 182 må forstås som en henvisning alene til § 182, stk. 1. Der kan herefter – som anført af
B – afdragsperioden afsættes dividende af kautionsforpligtelsen over for , således at denne opsparede
dividende udloddes til de øvrige kreditorer, såfremt S’s fordring ikke aktualiseres inden udløbet
af afdragsperioden. Kautionsforpligtelsen overfor S hindrer derfor ikke, at der indledes gældssanering.”
No. 2
U.1998.45/2H Højesteret 17/9-97 fulgte Vestre Landsrets 17/03-97 kendelse og mente modsat
Skifteretten 28/1-97, at der skulle nægtes gældssanering til A, hvis gæld var opgjort til ca. 590.000
kr.,
Kendelse afsagt af Skifteretten i Faaborg den 28. januar 1997.
Skifteretten indrømmede A, hvis gæld var opgjort til ca. 590.000 kr., gældssanering på vilkår, at
han gennem 5 år skulle betale et månedligt beløb på 3.228 kr. til kreditorerne. Tryg-Baltica Forsikring
ankede kendelsen med henvisning til, at der burde fastsættes en højere dividende, idet det afsatte
rådighedsbeløb var for stort. A modtog førtidspension og levede sammen med B, der var lærer.
A's månedlige nettoindkomst ekskl. et invaliditetstillæg, som kunne holdes ude ved beregningen af
dividenden, udgjorde 4.871 kr. B's månedlige nettoindkomst var 14.535 kr., og husstandens faste
udgifter var 8.804 kr. månedligt, således at husstandens rådighedsbeløb før betaling af afdrag til
kreditorerne var 10.602 kr. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse om ophævelse af gældssaneringskendelsen
og hjemvisning af sagen til skifteretten, idet det bl.a. bemærkedes, at det ved fastsættelsen
af dividendens størrelse som udgangspunkt er husstandens samlede indtægter og udgifter,
der skal lægges til grund, og at anvendelse af de praksisbestemte retningslinier for rådighedsbeløbets
størrelse ikke kunne antages at ville indebære, at A's månedlige afdrag til kreditorerne ville
overstige hans indkomst ekskl. Invaliditetstillæg.
Kendelse afsagt af Skifteretten i Faaborg den 28. januar 1997.
”Som sagen er oplyst og forelagt findes betingelserne for gældssanering at være opfyldt.
161

Efter almindelige formueretlige og personretlige principper, herunder navnlig hensynet fysiske personers
stilling som selvstændige retssubjekter, skal dividenden i mangel af udtrykkelig hjemmel for
det modsatte ikke fastsættes efter hele husstandens betalingsevne, men alene efter skyldnerens.
I vurderingen af skyldnerens betalingsevne indgår imidlertid oplysninger om hele husstandens forhold,
og der skal selv om parterne ikke er gift tages hensyn til hele husstandens forsørgelse, der
bl.a. kan ske ved, at et husstandsmedlem stiller bolig og andre nødvendige goder til rådighed. Forsørgelsen
er gensidig, og der skal derfor tages hensyn til både ansøgerens mulighed for forsørgelse
af husstanden og husstandens mulighed for forsørgelse af ansøgeren.
Hensynet til den gensidige forsørgelse og hensynet til husstandens medlemmers selvstændige stilling
peger ikke altid i samme retning, og der kan ikke altid tages den fulde konsekvens af nogen af
disse hensyn. Hvis andre i husstanden har indtægter, der overstiger de nødvendige faste udgifter og
rådighedsbeløbet, kan ansøgerens betalingsevne således ikke opgøres til hele dennes indtægt og slet
ikke med tillæg af husstandens ”overskydende” indkomst, men der skal omvendt heller ikke bortses
fra, at husstandens samlede indtægt og dermed ansøgerens mulighed for forsørgelse muliggør en
dividendebetaling, som ikke ville være mulig, hvis man på den ene eller anden måde forsøgte at
beregne ansøgerens forholdsmæssige andel af et normalt niveau for faste udgifter og rådighedsbeløb.
Husstandens indkomst er opgjort til 21.266 kr. Heraf udgør 1.860 kr. et invalideringstillæg, der må
anses for begrundet i skyldnerens særlige behov, og som derfor må anses for at være af en sådan
personlig karakter, at det ikke skal indgå i budgettet og derfor kan holdes uden for rådighedsbeløbet.
Den husstandsindtægt, der skal indgå i budgettet, udgør herefter 19.406 kr., og skyldnerens andel
deraf udgør 4.872 kr. svarende til ca. 25 %.
Der er tilbudt en dividende på 3.000 kr. pr. måned, hvilket efterlader 1.872 kr. til skyldnerens andel
af de faste udgifter og af rådighedsbeløbet.
Under disse omstændigheder finder skifteretten efter en konkret afvejning af de ovenfor i generel
form beskrevne modsatrettede hensyn, at der ikke er grundlag for krav om yderligere dividende ”
Kendelse afsagt af Østre Landsrets:
”Efter det oplyste om husstandens samlede indkomst og henset til, at der ikke er forsørgelsespligter
over for børn, findes det beløb, der vil være til rådighed, når der skal bortses fra invaliditetstillægget,
efter den af skifteretten foretagne gældssanering at være for højt efter gældende praksis.
Sagen vil herefter være at hjemvise.”
Højesterets kendelse:
”I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Faaborg den 28. januar 1997 og af Østre
Landsret den 17. marts 1997. Landsrettens kendelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt
for Højesteret af kærende, A, med påstand om, at skifterettens kendelse stadfæstes.
A er født i 1945 og lever i fast samlivsforhold med lærer B. Der er ingen børn i husstanden. Han har
mellemste førtidspension, og hans samlede gæld er opgjort til ca. 590.000 kr. pr. 28. maj 1996. Af
det månedsbudget, der ligger til grund for gældssaneringsforslaget, fremgår, at hans samlede indkomst
er 6.731 kr. Heraf udgør 1.860 kr. et invaliditetstillæg. B's nettoindkomst udgør 14.535 kr.,
og husstandens samlede udgifter er 8.804 kr. Gældssaneringsforslaget lyder på månedlige afdrag a
3.000 kr., forhøjet med et beløb, der svarer til den skattemæssige besparelse, der følger af rentefradrag
ved tilbagebetaling af gælden. Den herved fremkomne dividende er opgjort til 32,7565 %.
Det blev lagt til grund af skifteretten som i øvrigt ubestridt at invaliditetstillægget på 1.860 kr. er
til dækning af A's personlige behov og derfor ikke skal medinddrages ved beregning af dividenden.
Fratrukket invaliditetstillægget udgør husstandens rådighedsbeløb 7.602 kr. efter betaling af et månedligt
afdrag på 3.000 kr.
A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hans gæld stammer fra tiden før hans samliv med
B, at hendes indkomst er ca. 3 gange større end hans (excl. invaliditetstillægget), at parret som samlevere
ikke har nogen gensidig forsørgelsespligt, og at en nedsættelse af rådighedsbeløbet til om-
162

kring 6.000 kr. ville indebære, at så godt som hele hans indkomst ville gå til kreditorerne. I gældssaneringsforslaget
er der taget hensyn til, at der er tale om en atypisk situation, hvor de sædvanlige
parametre for fastsættelse af dividendens størrelse ville give et urimeligt resultat.”
Tryg-Baltica Forsikring har ikke udtalt sig under kæremålet.
Østre Landsrets 4. afdeling har henholdt sig til kendelsen.
Højesterets bemærkninger.
”Højesteret tiltræder, at det som udgangspunkt er husstandens samlede indtægter og udgifter, der
skal lægges til grund ved afgørelsen af, hvor stor en dividende der kan tilbydes kreditorerne i forbindelse
med en gældssanering. Det tiltrædes endvidere, at et invaliditetstillæg, der ydes til dækning
af skyldnerens særlige behov, kan udelades ved beregningen af dividenden.
Der er ikke i øvrigt forhold ved A's eller hans husstands situation, som tilsiger en forhøjelse af det
beløb, der efter de praksisbestemte retningslinjer skal overlades en husstand på to voksne personer
til løbende udgifter i henstandsperioden. Det bemærkes herved, at det månedlige afdrag, A vil skulle
betale til kreditorerne ved anvendelse af disse retningslinjer, ikke kan antages at ville overstige
hans indkomst ekskl. invaliditetstillæg.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.
Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse stadfæstes.”
No. 3
U.1998.1549H fortæller, at selvpensioneringskonto ikke skal inddrages i gældssanering.
Skifterettens kendelse 28. november 1997.
”Henset til afgørelsen refereret i UFR1996.823 finder skifteretten ikke, at det i denne sag som betingelse
for, at A kan opnå gældssanering, kan forlanges, at den på dennes selvpensioneringskonto
indestående kapital skal indgå i gældssaneringen, og kreditorerne tage dividende heraf. Skifteretten
finder det endvidere berettiget, at der ved beregningen af gældssaneringsforslaget for denne skyldner
er bortset fra afkastet af kapitalen på selvpensioneringskontoen fra skyldneren fylder 60 år den
— — — 2002 og til afdragsperiodens afslutning.
I øvrigt har skyldnerne godtgjort, at de henset til deres indtægtsmuligheder, alder og erhvervsevne
ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at betale gælden. Omstændighederne
ved gældens pådragelse taler for en gældssanering. Da gældssaneringsforslaget findes rimeligt
i forhold til skyldnernes budget, taget det derfor til følge.
Vestre Landsrets kendelse 28. januar 1998.
”Af de grunde, som anført af skifteretten, og da det af kærende anførte ikke kan føre til et andet
resultat”
Højesterets kendelse 19. august 1998.
I tidligere instanser er afsagt kendelse af skifteretten i Frederikshavn den 28. november 1997 og af
Vestre Landsrets afdeling K den 28. januar 1998.
Landsrettens kendelse er indbragt for Højesteret af BG Bank A/S med påstand om, at sagen hjemvises
til fornyet behandling ved skifteretten, således at A's selvpensioneringskonto — — — på
91.879 kr. pr. 31. december 1997 inddrages i gældssaneringen.
Indkærede, A, er ikke fremkommet med bemærkninger.
Vestre Landsret har henholdt sig til kendelsen.
Det fremgår af sagen, at A fylder 60 år den — — — 2002, og at han ifølge skifterettens kendelse
skal betale det sidste månedlige afdrag den 1. december 2002.
BG Bank A/S har gjort gældende, at A kan få beløbet på kontoen udbetalt, når han fylder 60 år, jf.
bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti, og
at dette således kan ske, inden gældssaneringen er afsluttet. Kapitalpensioner og selvpensione-
163

ingskonti bør ikke behandles forskelligt, da det ikke har støtte i betænkning 957/1982 om gældssanering.
A's konto er ikke oprettet som led i en erhvervsdrivendes sædvanlige pensionsordning.
Højesterets bemærkninger.
I Betænkning nr. 957/1982 om gældssanering, s. 123 f, hedder det bl.a.:
”Da såvel skyldnerens evne som hans vilje til at få klaret sine økonomiske forhold bør indgå i afgørelsen
af, om han skal kunne opnå gældssanering, bør visse aktiver, som er fritaget fra (individuel)
retsforfølgning, efter omstændighederne også tages i betragtning. Således f.eks. tilbagekøbsværdien
ved livsforsikring og beløb, som kommer til udbetaling ved skyldnerens ophævelse af særlige opsparingsordninger
(kapitalpension, etableringskonti m.v.). Dette gælder dog kun, når en sådan ordning
er usædvanlig under hensyn til skyldnerens forhold. Der må således ses bort fra de nævnte
beløb, når ordningen indgår som et normalt led i skyldnerens ansættelsesforhold. Det samme gælder
beløb i henhold til (tidligere) erhvervsdrivendes sædvanlige opsparings- eller pensioneringsordninger.
Kommer beløb i henhold til en livsforsikring eller en anden opsparingsordning til ordinær, eventuelt
løbende udbetaling i en overskuelig fremtid, f.eks. når skyldneren når en vis alder, bør de i alle tilfælde
tages i betragtning som fremtidig indtægt.”
En selvpensioneringskonto - på hvilken der højst kan indskydes 3.000 kr. årligt og i alt højst 40.000
kr. - har udelukkende alderdomsforsørgelse til formål, og indeståendet kan normalt ikke hæves, før
kontohaveren er fyldt 60 år, jf. §§ 7, 9 og 10 i bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986. En
sådan konto vil normalt ikke kunne anses for usædvanlig. Når yderligere henses til A's alder og
økonomiske forhold i øvrigt, tiltræder Højesteret, at selvpensioneringskontoen ikke skal indgå i
gældssaneringen. Højesteret stadfæster derfor kendelsen.
No. 4
U.1998.1545H mente at kapitalpension skal inddrages under gældssanering
Ægtefællerne A og B, der begge var fyldt 60 år og var førtidspensionerede fra stillinger som folkeskolelærere,
var indehavere af i alt 3 kapitalpensionskonti med et samlet indestående på ca.
503.000 kr. Under hensyn til størrelsen af kontiene, til at disse nu ville kunne udbetales til A og B
og til oplysningerne om disses økonomiske forhold efter deres pensionering skulle de fulde kapitalpensionsbeløb
indgå i en gældssanering
Skifterettens kendelse 1. juli 1997:
”Af de grunde, der er anført i skifterettens kendelse af 22. april 1997, og efter indholdet af det nu
stillede forslag bestemmes:
”Den A påhvilende gæld pr. 19. februar 1996 nedsættes til en dividende på 9,77%.
Den B påhvilende gæld pr. 19. december 1996 nedsættes til en dividende på 11,2%.
Dividenderne betales ved, at skyldnerne i 5 år, første gang den førstkommende første i en måned
efter at kendelsen måtte blive endelig, til et pengeinstitut indbetaler henholdsvis 2.456,35 kr. pr.
måned og 2.466,37 kr. pr. måned. Dividende til kreditorerne betales en gang årligt, første gang året
efter første indbetaling.
Med hensyn til dividende til Sparekassen Faaborg A/S forholdes som anført i medhjælpers cirkulæreskrivelse
af 4. marts 1997, bilag 51.”
Skifteretten bemærkede, at der ud over ovennævnte dividende foreligger særskilte betingede betalingstilsagn
over for gældssaneringskreditorerne. Disse er almindelige formueretlige løfter og er
teknisk set ikke indeholdt i kendelsen, men taget i betragtning i vurderingen af, om kendelse om
gældssanering bør afsiges eller ej.
164

Østre Landsrets kendelse 1. oktober 1997:
De indkærede har i processkrifterne principalt påstået stadfæstelse, og subsidiært påstået sagen
hjemvist til fortsat behandling ved skifteretten i Faaborg med henblik på, at de indkærede kan fremsætte
forslag om gældssanering, hvor kapitalpensionerne ikke udeholdes.
”Efter det oplyste om størrelsen af de i sagen omhandlede kapitalpensionskonti og om, at disse nu
vil kunne udbetales til de indkærede, findes det fulde beløb med fradrag af statsafgift at burde indgå
i gældssaneringsforslaget.
Sagen vil herefter i overensstemmelse med kærendes påstand og de indkæredes subsidiære påstand
være at hjemvise til fornyet behandling ved skifteretten i Faaborg.”
Højesterets kendelse 19. august 1998.
I tidligere instanser er afsagt kendelse af skifteretten i Faaborg den 1. juli 1997 og af Østre Landsrets
4. afdeling den 1. oktober 1997.
Landsrettens kendelse er indbragt for Højesteret af A og B, der principalt har påstået skifterettens
kendelse stadfæstet, subsidiært hjemvisning til skifteretten med henblik på, at yderligere dele af
nettoværdien af de pensionskonti, sagen handler om, inddrages under et forslag til gældssanering.
Indkærede, Sparekassen Faaborg A/S, har påstået landsrettens hjemvisningskendelse stadfæstet.
Østre Landsret har henholdt sig til kendelsen.
Det fremgår af sagen, at A er indehaver af 2 kapitalpensionskonti på henholdsvis 33.803 kr. pr. 5.
maj 1997 og 266.329 kr. pr. 24. marts 1997. B har en kapitalpensionskonto på 292.708 kr. pr. 13.
januar 1997. Begge er fyldt 60 år og er førtidspensioneret fra stillinger som folkeskolelærere. De
kan få udbetalt kapitalpensionerne med fradrag af 40 % statsafgift. Kapitalpensionerne blev efter
det oplyste oprettet i 1982 som et led i skyldnernes ansættelsesforhold, og indtil 1985 blev der af
Faaborg Kommune indbetalt 2,5 % af lønningerne, der udgjorde 150-200.000 kr. årligt. Herefter
indbetalte skyldnerne selv hver 2.000 kr. månedligt frem til primo 1993. Ifølge de betingede betalingstilsagn
skal skyldnerne ud over den dividende, der fremgår af kendelsen om gældssanering,
betale halvdelen af de nettobeløb, som kommer til udbetaling til hver af dem fra kapitalpensionskontiene.
De har en årlig tjenestemandspension på brutto godt 153.000 kr. og 135.000 kr. og vil
efter fradrag af faste udgifter og opfyldelse af betalingstilsagnet have et rådighedsbeløb på i alt ca.
5.500 kr. månedlig.
A og B har til støtte for deres påstande gjort gældende, at indbetalingerne på kapitalpensionerne,
der skete på et tidspunkt, da de ikke kunne forudse deres insolvens, ikke har stået i væsentligt misforhold
til deres indkomster på opsparingstidspunktet. Man bør ikke sondre mellem opsparing i privat
regi og i ansættelsesforhold, idet private kapitalpensionsordninger er blevet væsentligt mere
udbredte, ikke mindst blandt grupper, der i forvejen er sikret pension. Der bør heller ikke lægges
vægt på udbetalingens aktualitet og beløbenes størrelse. Indbetalingerne blev påbegyndt i et ansættelsesforhold
og skete hovedsageligt, før de erhvervsmæssige risici opstod i 1991-1993. Der må
tages forsørgelsesmæssige hensyn, idet det er meningsløst, at en kreditorbeskyttelse af en loyalt
foretaget opsparing ophører, når man mest har behov for den, nemlig når tidspunktet for den ordinære
udbetaling indtræder. Kreditorerne udsættes ikke for noget tab, da opsparinger også efter udbetalingen
er kreditorbeskyttet, jf. princippet i lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse civilretlige
forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter.
Sparekassen Faaborg A/S har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indbetalingerne primært
ikke er sket i et ansættelsesforhold, og at opsparingsordningerne ikke er sædvanlige, da begge
skyldnere var folkeskolelærere og således oppebærer betydelige tjenestemandspensioner. Ordinær
udbetaling af alle opsparingskonti kan ske nu, og da pensionerne har henstået mere end 3 måneder
efter det fyldte 60. år for begge skyldnere, er det hverken i strid med retsplejelovens § 512, stk. 3,
eller forsørgelsesmæssige hensyn at inddrage pensionerne. Det bestrides, at frigivne pensionsopsparinger
er kreditorbeskyttet, idet der ikke er klar lovhjemmel herfor. Det vil være stødende, såfremt
skyldnerne skal kunne anvende en ikke-inddraget halvdel af deres pensioner, mens kreditorerne
må vente i 5 år på at få en dividende på ca. 10 %.
165

Højesterets bemærkninger.
”Af de grunde, der er anført af landsretten, og når henses til oplysningerne om A og B's økonomiske
forhold efter deres pensionering, tiltræder Højesteret, at de fulde kapitalpensionsbeløb - efter fradrag
af statsafgift - bør indgå i gældssaneringsforslaget. Højesteret stadfæster derfor kendelsen.”
No. 5
U.1987.755/2H Højesteret 14/8-97 mente modsat Østre Landsret 26/11-86, at der ikke er hjemmel
til omstødelse af lønindeholdelse efter konkurslovens §§ 72 og 74.
Kreditorerne i gældssaneringssagen havde nedlagt påstand om, at sagsøgte, Statsskattedirektoratet,
tilpligtes at betale 13.421,70 kr., med procesrente fra sagens anlæg den 25. september 1985.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Det påståede beløb har sagsøgte modtaget ved lønindeholdelse hos skyldneren, medens gældssaneringssagen
verserede ved Sø- og Handelsrettens skifteafdeling.
Efter at der den 28. august 1984 blev indledt gældssaneringssag, anmeldte Direktoratet for Københavns
Skatte- og Registerforvaltning ved skrivelse af 8. november 1984 krav på restskat for 1982
med 19.251 kr. Det er i anmeldelsesskrivelsen anført, at der for skatterestancen foretoges lønindeholdelse
i skyldnerens løn i henhold til kildeskattelovens § 73 med 15% månedlig.
Den 29. august 1985 blev der afsagt kendelse om gældssanering, hvorefter den af skyldnerens inden
den 28. august 1984 stiftede gæld blev nedsat til 68%. Under gældssaneringssagens behandling
havde den gældsplagede person indbetalt 2.000 kr. månedligt til skifterettens medhjælper.
Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning oplyste på skiftesamlingen, at skatterestancen
den 29. august 1985 udgjorde 5.829,30 kr. Det under gældssaneringssagens behandling indeholdte
beløb, 13.241,70 kr., afviste skattevæsenet at indbetale til fordeling blandt kreditorerne,
hvorimod man krævede fuld dividende af det resterende beløb.
Herefter blev det på skiftesamlingen besluttet at anlægge sag mod Statsskattedirektoratet med henblik
på omstødelse af den foretagne lønindeholdelse.
Sagsøgerne har til støtte for deres påstand nærmere anført, at konkurslovens almindelige omstødelsesregler
i medfør af konkurslovens § 221 finder anvendelse under gældssanering. Sagsøgte var
bekendt med, at gældssaneringssag var blevet indledt, og lønindeholdelsen kan derfor omstødes
efter konkurslovens § 72, stk. 1, da den må sidestilles med betaling af gæld, eller i hvert tilfælde
sidestilles med andre dispositioner som anført i § 72, stk. 2. Da sagsøgte på utilbørlig måde er blevet
begunstiget på de øvrige kreditorers bekostning kan omstødelse tillige ske efter konkurslovens §
74. Det er i denne forbindelse uden betydning, at det antages, at indledning af gældssaneringssag
ikke udelukker lønindeholdelse, da der ikke ved indledning af gældssaneringssag er skabt sikkerhed
for, at gældssaneringssagen gennemføres. Lønindeholdelse er et egent retsinstitut, der anvendes ved
inddrivelse af visse krav fra det offentliges side. Der er alene tale om en »processuel lettelse«, og
der er intet holdepunkt for, at krav, som kan inddrives ved lønindeholdelse, tillægges en fortrinsstilling
til skade for de øvrige kreditorer. Den ligestilling af kreditorerne, der er forudsat ved gældssanering,
vil herved på afgørende måde blive gjort illusorisk. De sagsøgte må derfor i medfør af konkurslovens
§ 75 tilbagebetale det indeholdte beløb til fordeling mellem samtlige kreditorer.
Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand nærmere anført, at lønindeholdelsen er lovligt foretaget
med hjemmel i kildeskattelovens § 73, idet lønindeholdelse ikke er udelukket under behandlingen
af en gældssaneringssag, jfr. konkurslovens § 207, stk. 1. Lønindeholdelse kan ikke sidestilles
med betaling eller andre dispositioner efter konkurslovens § 72, der forudsætter skyldnerens
aktive medvirken. Den omstændighed, at gældssaneringen omfatter gæld stiftet før gældssaneringssagens
indledning, kan ikke bevirke, at fordringshavere, når gældssaneringskendelse afsiges, skal
fralægge sig den fyldestgørelse, som i mellemtiden lovligt er opnået. Lønindeholdelse kan ikke
sidestilles med arrest eller udlæg. Konkurslovens § 207, stk. 1, omfatter derfor ikke lønindeholdelse,
der må betragtes som en slags uomstødeligt pant. Omstødelse kan heller ikke ske efter konkurs-
166

lovens § 74, der ikke antages at omfatte retsforfølgning, herunder lønindeholdelse, der er iværksat
uden skyldnerens medvirken.
Østre Landsret udtale:
”Ved gældssanering nedskrives skyldnerens gæld, således at en del af skyldnerens indtægter fra
gældssaneringssagens åbning i en kortere årrække anvendes til ligelig betaling af kreditorernes nedskrevne
fordringer. Skyldnerens indtægter under gældssaneringssagens behandling indgår således i
beregningen af det samlede beløb, der kan fordeles mellem kreditorerne.
Det må herefter lægges til grund, at det beløb, der efter begæring løbende er tilbageholdt ved udbetalingen
af skyldnerens løn, ville være blevet fordelt mellem kreditorerne, såfremt der ikke var sket
lønindeholdelse.
Lønindeholdelsen findes på denne baggrund at burde omstødes i medfør af konkurslovens § 72, stk.
2, da ingen af de i denne bestemmelse anførte undtagelser kan finde anvendelse. Det bemærkes herved,
at også reale grunde taler herfor, da skattekrav, som ikke længere er privilegerede, ellers under
omstændigheder som de her foreliggende på denne måde ville opnå en fordelagtig materiel retsstilling
svarende til privilegerede fordringer.
Herefter tages sagsøgernes påstand til følge.”
Højesterets kendelse:
”Lønindeholdelse kan ikke anses for omfattet af omstødelsesreglerne i konkursloven af 1977 §§ 72
og 74, og forarbejderne til bestemmelserne om gældssanering i lov nr. 187 af 9. maj 1984 giver
ikke grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord.
Højesteret tager derfor appellantens frifindelsespåstand til følge.”
Appellanten, Statsskattedirektoratet, frifindes.
No. 6
U.1987.681H Højesteret 29/6-87 og Østre Landsret 10/12-86 ændrede Skifterettens kendelse 3/4-
86, der havde indledt gældssaneringssag for en 37-årig gift mand med 4 børn, hvoraf 2 var mindreårige
og hjemmeboende, en 17-årig søn på højskole og et myndigt barn. Manden var uden fast arbejde
og havde i 1983 afbrudt sin læreruddannelse. Hustruen havde fast arbejde som lærer. Husstandens
budget var:
Kr. pr. mdr. %
Nettoindtægt 13.900 100
Boligudgift eget hus 8.500 61
Biludgift 1.500 11
Andre poster 1.955 11.955 14
Rådighedsbeløb 1.945 14
Gælden var 245.000 kr., hvoraf 204.116 kr. var studielån med renter, og 40.794 kr. var gæld til Fåborg
kommune, hvoraf 25.784 kr. var uddannelseslån.
Der var ingen aktiver, der kunne indgå i gældssaneringen.
31/7-86 afsagde skifteretten kendelse om gældssanering, hvoraf al gæld stiftet før 20/3-86 bortfalder.
Kongeriget Danmarks Hypotekbank & Finansforvaltning ankede kendelsen til Vestre Landsret pga.
de økonomiske betingelser ikke var til stede.
167

Vestre Landsret nægtede gældssanering pga. skyldnerens alder og gældens størrelse. Skyldneren
havde udsigt til at betale sine kreditorer.
Højesteret gav Vestre Landsret ret og stadfæstede kendelsen.
No. 7
U.1985.912H Højesteret 6/9-85 ændrede Skifteretten 31/01-85 og Vestre Landsrets 13/03-85 kendelse
og gav en 36-årig murer B, gift med 2 børn medhold i at B ikke var i stand til og ingen udsigt
havde til at kunne opfylde sine gældsforpligtigelser. Sammen med sin hustru havde de følgende
budget:
Kr. pr. mdr. %
Nettoindtægt 12.375 100
Boligudgift 5.300 43
Biludgift 2.350 19
Restskat B 1.000 8
Andre poster 1.779 10.429 14
Rådighedsbeløb 1.946 16
Ægtefællens ejendom var et gammel hus på ca. 170 m 2 vurderet til 280.000 kr. kontant ¼-1984, og
ægtefællen ejede den 10 år gamle bil, som var nødvendig p.g.a. dårlige busforbindelser til arbejdspladsen.
B’s eneste aktiv var en selvpensioneringskonto kr. 1.200. B’s gæld udgjorde ca. 256.000 kr., hvoraf
ca. 196.000 kr. var bankgæld fra ophørt selvstændig virksomhed, ca. 41.000 kr. var skattegæld og
resten en enkelt kreditor.
Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse lagde vægt på, at M kun var 36 år, at M og H begge
havde arbejde, og at ægtefællerne tilsammen havde en ganske pæn nettoindtægt. Derfor en større
gæld, mente Vestre Landsret.
Højesterets kendelse:
Da de for Højesteret foreliggende oplysninger om skyldnerens forhold og omstændigheder ikke
giver grundlag for at afgøre om betingelserne efter nr. 2 var opfyldt:
”Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i gældssanering,
gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt
skyldnerens forhold under gældssaneringssagen”.
hjemvises sagen til fornyet behandling ved skifteretten i Grenå.
Ved henvendelse til Grenå Skifteret er det oplyst mig, at sagen blev tilbagekaldt 20/11-85 af
skyldneren.
Men væsentligt er, at Højesteret gav en 36-årig murer medhold i, at han med en gæld på 256.000
kr. med ovennævnte budget ikke var i stand til og ingen udsigt havde til at kunne opfylde sine
gældsforpligtigelser i 1985 priser.
No. 8
V. 568/2000 Kapitalpension ikke inddraget unde gældssanering.
Af sagen fremgik bl.a. at der i september 1999 var, gik indledt gældssanering for S, der var 47. år. S
havde drevet selvstændig virksomhed fra 1980 til 1997, da han på grund af sygdom måtte ophøre
168

med sin virksomhed. S standsede sine betalinger i 1998, og hans virksomhed blev senere solgt på
tvangsauktion. S havde i slutningen af 1980 tegnet en kapitalpension i en bank og en selvpensioneringskonto
i en anden bank.
Hjørring Skifterets retsbog den 14. februar 2000:
Oplyste medhjælper følgende:
”For så vidt angik kapitalpensionen var denne holdt uden for, da seneste praksis på området talte for
dette. Der henvistes til afgørelserne U 96.115 V, U 98.1545 H og U 98.1549 H. Skyldner havde
ikke indbetalt på kapitalpensionen efter dec. 1995. Inden da betalte han 3000 kr. pr. år.
Med hensyn til kapitalpensionen argumenterede (bank) mod, at den holdes uden for gældssaneringen.
Skyldner ønskede at holde sin kapitalpension uden for gældssaneringen.”
Skifterettens kendelse 28. februar 2000:
”Uanset at der er tale om en privattegnet ordning som skyldner har tegnet som selvstændig - - -,
findes skyldners kapitalpension at måtte sidestilles med en kapitalpension oprettet som ”et normalt
led i skyldnerens ansættelsesforhold”. Under hensyn til skyldners økonomiske forhold kan ordningen
ikke anses for usædvanlig. Skyldner har ikke indbetalt på ordningen, efter han kom i økonomiske
vanskeligheder. Herefter og under hensyn til, at skyldner ikke har andre pensionsordninger end
en selvpensioneringskonto på ca. 11.000,
bestemmes:
Skyldners kapitalpension på ca. 157.000 kr. (med en tilbagekøbsværdi på ca. 66.000 kr.) holdes
uden for gældssaneringen.”
A/S Jyske Bank påkærede kendelsen, og i kæreskriftet hedder det bl.a.:
” Ansøgers pensionsopsparinger er en selvpension med indestående på 11.420 kr. samt en kapitalpension
og et kapitalpensionsdepot med samlet indestående pr. 31. december 1999 på 165.793,25
kr.
Kapitalpension og kapitalpensionsdepot vil ved udbetaling nu frigøre 66.317,30 kr. efter skat og
betyde en væsentlig forhøjelse af ansøgers forsalg til gældssanering.
Jyske Bank kan ikke se særlige omstændigheder, der kan begrunde ad det almindelige udgangspunkt,
at opsparinger må realiseres ved udlodning af provenue som betingelse for at der kan afsiges
kendelse om gældssanering, fraviges.
Ansøgers kapitalpension kan frigøres til ethvert tidspunkt.
Ansøgers kapitalpension er, en privat, opsparing udenfor et nu bestående ansættelsesforhold og også
udenfor et ansættelsesforhold under opsparingen og at ”sidestille” den med en kapitalpension i et
ansættelsesforhold er uden mening,
ansøgers kapitalpension er opsparet på det tidspunkt, hvor hans virksomhed havde stadig større vanskeligheder
og hvor hans gæld opstod og
ansøgers kapitalpension er af betydelig størrelse og vil påvirke hans tilbud om dividende til kreditorerne
afgørende.
Vi har henledt skifterettens opmærksomhed
på det almindelige udgangspunkt, som det blandt så mange afgørelser er gengivet i U 1998.776
ØLK i en sag om opsparing på indekskontrakter,
på Lilian Hindborgs Gældssanering i praksis, 2. udgave, side 90, afsnit 3.2.4. og ikke mindst
på Højesterets kendelse U 98.1545, hvor ansøgers gældssanering blev betinget af, at hans kapitalpensionen
indgik i denne med sit fulde beløb, uanset en lang række argumenter for delvist at friholde
pensionen var ført frem.
Jyske Bank kan som nævnt ikke se grunde overhovedet til, at det almindelige udgangspunkt skal
fraviges i denne sag og ingen grunde til, at Højesterets kendelse af 19. august 1998, gengivet i U
169

98.1545, ikke følges, hvorfor vi skal anmode om at sagen tilbagesendes Skifteretten i Hjørring til
udarbejdelse af et nyt forslag, som medtager ansøgers kapitalpension.”
Skifteretten havde ved fremsendelsen henholdt sig til afgørelsen.
Vestre Landsrets kendelse:
Af de grunde, der er anført af skifteretten, bestemmes:
Den påkærede kendelse stadfæstes.
No. 9
V 1476/1999 Vestre Landsret ændrede 24/09-99 Skifterettens kendelse, da det ikke kunne udelukkes,
at der kunne afsiges kendelse om gældssanering af en skyldner født i 1941 med en samlet gæld
på 1,6 mil. kr., heraf anpartsgæld knap 600.000 kr. Gælden var opstået i 1992 efter arbejdsløshed
og forgæves søgt arbejde. Dertil kom en tvangsauktion i 1993, idet ejendommen p.g.a. mangler ikke
kunne sælges, hvorved det ikke var muligt at betale til de nødlidende anpartsprojekter.
No. 10
U.1999.484V
Bestemmelsen i lov om private registre § 12, stk. 3, 2. pkt., omfatter alene forbud mod videregivelse
af oplysninger om endeligt godkendt gældssanering.
Spørgsmålet er om, et kreditoplysningsbureau er berettiget til at videregive oplysninger om tidligere
lovligt registrerede fordringer, der efterfølgende omfattes af en gældssaneringskendelse, hvor
skyldnerens gæld nedsættes, men ikke bortfalder.
Sagsøgeren, S, har under domsforhandlingen nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Registertilsynet,
tilpligtes at anerkende at have været forpligtet til at meddele RKI Kredit Information A/S
pålæg om at ophøre med at videregive oplysninger i summarisk form om en fordring indberettet af
Unibank A/S, Aalborg afd. den 24. marts 1993, idet denne fordring er omfattet af gældssaneringskendelse
af 6. december 1993 fra Skifteretten i Aalborg vedrørende sagsøgeren (Unibank).
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Den 24. marts 1993 fik sagsøgeren meddelelse om, at han samme dag var blevet registreret i RKI
Kredit Information A/S efter anmodning fra Unibank A/S, Aalborg afd. Han fik samtidig oplyst, at
registreringen ville stå hos RKI Kredit Information A/S indtil den 18. januar 1998, medmindre han
betalte, hvad han skyldte.
Den — — — maj 1994 afsagde skifteretten i Aalborg kendelse om gældssanering for sagsøgeren.
Sagsøgerens usikrede gæld stiftet inden den 6. december 1993 nedsattes til 36,8474%, som skulle
betales over en 5-årig periode med 2.000 kr. pr. måned, første gang den 1. juni 1994, sidste gang
den 1. december 1994, og med 3.500 kr. pr. måned, første gang den 1. januar 1995 og sidste gang
den 1. maj 1999.
Ved skrivelse af 29. juli 1996 rettede sagsøgerens advokat henvendelse til Unibank A/S, Aalborg
afd. og anmodede om, at Unibank meddelte RKI Kredit Information A/S, at registreringen af sagsøgeren
skulle slettes.
Ved skrivelse af 1. august 1996 meddelte Unibank, at banken ikke var indstillet på at slette registreringen.
Unibank vedlagde kopi af skrivelse fra RKI Kredit Information A/S af 30. juli 1996, hvoraf
fremgik, at registreringen kunne opretholdes indtil gælden var betalt, dog højest i fem år.
Den 6. december 1996 rettede sagsøgerens advokat henvendelse til Registertilsynet med anmodning
om, at Registertilsynet gav et pålæg om tilbagekaldelse af registreringer vedrørende sagsøgeren,
som var foretaget hos RKI Kredit Information A/S forud for den 6. december 1993.
Registertilsynet meddelte ved skrivelse af 7. marts 1997, at tilsynet ikke fandt anledning til at udtale
kritik af RKI Kredit Information A/S's fortsatte opretholdelse af registreringen af sagsøgeren og
videregivelse af oplysninger herom. I skrivelsen hedder det bl.a.:
170

”I forarbejderne til § 12, stk. 3, 2. pkt., er det anført, at oplysninger om endelige retsafgørelser,
hvorved en skyldners forslag om gældssanering er taget helt eller delvist til følge, ikke må videregives
som summariske kreditoplysninger, idet en endelig gældssanering ikke i sig selv bør kunne føre
til, at den skyldner, hvis økonomiske forhold nu er saneret, optages på kreditoplysningsbureauernes
”sortlister”.
Registertilsynet har i sin hidtidige praksis givet udtryk for, at § 12, stk. 3, 2. pkt., ikke kan antages
at være til hinder for, at RKI fortsat videregiver oplysninger om tidligere lovligt registrerede fordringer,
der efterfølgende omfattes af en gældssaneringskendelse, når gælden nedsættes til en vis
procentdel, idet tilsynet er af den opfattelse, at bestemmelsen alene forbyder videregivelse af oplysninger
om selve den endelige gældssanering.
Registrering og videregivelse af oplysninger om fordringer, der lovligt er registreret før den afsagte
kendelse om endeligt godkendt gældssanering vil således kunne opretholdes, også efter at kendelsen
er afsagt. Dog skal oplysningerne slettes efter de af Registertilsynet afstukne retningslinier for sletning
som følge af efterfølgende betaling m.v. . . .”
Det fremgår af en påtegning på en kontoudskrift af 11. december 1997 fra Sparekassen Nordjylland
A/S, at indbetalinger og udlodninger fra sagsøgeren i henhold til kendelsen om gældssanering indtil
dato er overholdt til tiden.
Af en skrivelse af 21. september 1998 til Kammeradvokaten fra RKI Kredit Information A/S fremgår,
at registreringen af sagsøgeren nu er slettet.
Sagsøgeren har forklaret, at han som følge af registreringen ikke kunne købe større ting, idet han
var afskåret fra at optage almindelige forbrugslån. Selv da han skulle oprette et mobiltelefonnummer,
blev han afkrævet et depositum. Der var også problemer med at købe et fjernsyn, selv om han
tilbød at betale 50% af prisen kontant og afdrage resten over tre måneder. Han oplevede i det hele
taget, at registreringen medførte store personlige og økonomiske omkostninger. Hans økonomi var
meget stram, og han var ikke i stand til at afdrage mere end de aftalte 3.500 kr. pr. måned i henhold
til kendelsen om gældssanering.
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand blandt andet anført, at et kreditoplysningsbureau efter lov
om private registre, § 9, stk. 1, kun må registrere og videregive oplysninger, som efter deres art er af
betydning for bedømmelsen af en skyldners økonomiske soliditet og kreditværdighed. Baggrunden
for at tillade sådan videregivelse er, at en skyldner over for en eller flere kreditorer har vist manglende
betalingsevne. En gældssaneringskendelse bevirker, at skyldnerens gæld nedskrives til et beløb,
som skyldneren har evne til at betale.
Grundlaget for den oprindelige registrering er herefter ikke længere tilstede. En gældssaneringskendelse
bør således medføre, at registrering foretaget forud for gældssaneringssagens indledning slettes.
Dette støttes af bestemmelsen i lovens § 12, stk. 3, 2. punktum, hvoraf fremgår, at oplysninger
om endelig godkendt gældssanering ikke må videregives. Af bemærkningerne til § 12, stk. 3, i forslag
nr. L 32 til lov om ændring af lov om private registre m.v. fremgår bl.a., at oplysninger om
gældssanering, der fremgår af Statstidende, efter Registertilsynets og Justitsministeriets opfattelse er
af en sådan betydning for vurderingen af den pågældendes betalingsevne, at denne oplysning bør
kunne medtages ved videregivelse af summariske oplysninger, uanset at det oprindelige gældsforhold
er helt eller delvis ophørt ved gældssaneringen. Bemærkningerne i dette lovforslag relaterer sig
til den praksis, der var før lovændringen i 1987. Ifølge denne praksis kunne kreditoplysningsbureauer
videregive meddelelser om gældssanering, også selv om vedkommende, der havde opnået
gældssanering, ikke tidligere havde stået opført i et bureau. Det fremgår imidlertid af udvalgsbetænkningen
til lovforslaget, Folketingstidende 1986-87, Tillæg B, spalte 2460, at oplysninger om
endelige retsafgørelser, hvorved en skyldners forslag om gældssanering er taget helt eller delvis til
følge, ikke må videregives som summariske kreditoplysninger, idet en endelig gældssanering ikke i
sig selv bør kunne føre til, at den skyldner, hvis økonomiske forhold nu er saneret, optages på kreditoplysningsbureauernes
»sortlister«. Denne bemærkning førte til, at lovens § 12, stk. 3, blev tilføjet
yderligere et punktum, hvorefter oplysninger om endeligt godkendt gældssanering ikke må videregives.
Sagsøgtes fortolkning af den nye bestemmelse, hvorefter en gældssaneringskendelse ikke
171

udelukker, at et kreditoplysningsbureau fortsat videregiver oplysninger om tidligere lovligt registrerede
fordringer, har ikke tilstrækkelig støtte i lovens ordlyd eller i forarbejderne til denne.
Sagsøgte anerkender efter sin praksis, at tidligere foretagne registreringer skal slettes, hvis det nedskrevne
beløb betales fuldt ud straks efter en gældssaneringskendelses afsigelse, eller hvis skyldnerens
gæld nedskrives til 0, og der er ingen reel eller logisk begrundelse for denne forskelsbehandling
i forhold til en skyldner, som afdrager på den nedskrevne gæld.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand om frifindelse gjort gældende, at lov om private registre, § 12,
stk. 3, 2. punktum, efter sin ordlyd og efter forarbejderne alene fastsætter en begrænsning for kreditoplysningsbureauers
ret til at videregive oplysning om en endeligt godkendt gældssanering.
Spørgsmålet om kreditoplysningsbureauers ret til at videregive oplysning om fordringer, der omfattes
af en gældssanering, skal afgøres på grundlag af de almindelige regler i lov om private registre,
§ 9, stk. 1, og § 13, og disse bestemmelser indeholder ikke hjemmel til at pålægge RKI Kredit Information
A/S at ophøre med at videregive oplysning om tidligere registrerede fordringer. Sagsøgtes
afgørelse af 7. marts 1997 er i overensstemmelse med sagsøgtes faste praksis gennem otte til ti
år, hvorefter der ikke gives pålæg om at ophøre med at videregive oplysning om lovligt registrerede
fordringer alene fordi, der er sket nedskrivning og/eller opnået en betalingsordning med kreditor,
frivilligt eller tvangsmæssigt, men først når den registrerede fordring er bortfaldet, eller registreringen
er forældet. Oplysning om tidligere misligholdelse af fordringer er af betydning for bedømmelsen
af en skyldners kreditværdighed, selv om skyldneren opnår gældssanering eller anden betalingsordning,
jf. lov om private registre § 9, stk. 1. Reale grunde taler for at sidestille lovligt registrerede
og ikke betalte fordringer, der omfattes af en senere gældssanering, med lovligt registrerede
fordringer, der omfattes af et senere frivilligt forlig, retsforlig eller tvangsakkord. En kendelse om
gældssanering har da også samme virkning som et retsforlig, jf. konkurslovens § 226, stk. 1.
Det kriterium, der ligger til grund for registrering og videregivelse af oplysninger i lov om private
registre, § 9, er et funktionelt kriterium. Det vigtige er, om oplysningen er relevant. Den omstændighed,
at en person opnår endelig gældssanering, er en negativ faktor ved bedømmelsen af den
pågældendes kreditværdighed.
Gældssaneringen i sig selv medfører ikke, at registrerede fordringer ikke længere er af betydning
for kreditværdigheden. Debitor opnår ved gældssanering ikke en sådan nedbringning af gælden, at
der er plads i den pågældendes økonomi til at stifte ny gæld. Tværtimod følger det af reglerne om
gældssanering, at det af hensyn til skyldnerens mulighed for at opfylde ordningen er vigtigt, at de
enkelte afdrags størrelse og forfaldstid nøje afpasses skyldnerens betalingsevne, og at det sikres, at
skyldneren og hans husstand kan opretholde en beskeden levefod, jf. retsplejelovens § 509. Sagsøgeren
har da også forklaret, at han ikke har været i stand til at betale yderligere afdrag på gælden i
perioden. Det er derfor velbegrundet, at registreringer foretaget før gældssaneringskendelsen, ikke
slettes, hvorved bemærkes, at registreringen hos kreditoplysningsbureauet kun indeholder oplysninger
om navn, adresse, fødselsdato, registreringsdato og oplysning om, hvem der har registreret den
pågældende, og ikke oplysninger om, hvilket beløb, der er registeret.
Landsretten udtaler:
”Bestemmelsen i lov om private registre, § 12, stk. 3, 2. punktum, omfatter efter sin ordlyd og efter
forarbejderne til bestemmelsen alene forbud mod videregivelse af oplysninger om endeligt godkendt
gældssanering.
Da der ikke i øvrigt i lov om private registre er hjemmel for sagsøgte til at meddele RKI Kredit Information
A/S et pålæg, som angivet af sagsøgeren, frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstand.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Registertilsynet, frifindes. — —”
No. 11
V 3090/1998 Vestre Landsret udtalelse: ”Det kan ikke lægges til grund, at M kunne skaffe sig en
rimelig bolig til en lavere pris, og idet det under hensyn til det nu fremsatte forslag må lægges til
172

grund, at M fuldt ud har kompenseret kreditorerne for, at han har truffet beslutning om at blive i
det nærmiljø, han altid har færdedes i, findes forslaget rimeligt.”
No. 12
V 2075/1998 K ejede et hus, ejendomsværdi 1.050.000 kr. Restgæld ca. 1.040.000 kr. K har boet i
huset siden 1989, og huset er på ca. 130 kvm.
Skifteretten nægtede gældssanering p.g.a. husstandens samlede boligudgifter på 8.617 kr.
M oplyste for Vestre Landsret, at nettoboligudgifterne var 5.763 kr. pr. måned. Vestre Landsrets
begrundelse for at ændre skifterettens kendelse og give gældssanering var:
” Det oplyste om størrelsen af boligudgiften bevirker ikke, at det på forhånd kan udelukkes, at der
kan afsiges kendelse om gældssanering.”
No. 13
V 1952/1998 Vestre Landsret ophævede 7/9-98 skifterettens kendelse 2/7-98 om gældssanering,
da den gældsplagede persons gartnerivirksomhed efter betalingsstandsning 1/7-66 reelt havde videreført
den af ham udøvede virksomhed i et af den gældsplagede persons fader ejet anpartsselskab.
No. 14
V 1708/1998 Skifteretten nægtede gældssanering for M p.g.a. massiv gældsstiftelse indenfor 1 år,
men Vestre Landsret ændrede kendelsen og gav M gældssanering p.g.a. følgende:
”Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at nægte M gældssanering med henvisning til omstændighederne
ved gældens opståen”
Gælden 2.1 mill. stammende hovedsaglig fra en vognmandsvirksomhed. Medinteressenten snød M
og bogføringen, som medejeren stod for, var langt bag ud. Se også under bil.
No. 15
V 1679/1998 Vestre Landsret fulgte i 1998 Skifterettens kendelse om gældssanering til M, 31 år,
overkonstabel, H 30 år med 2 børn. M’s gæld 633.000 kr. H’s gæld 604.000 kr. Gælden var opstået
især ved anpartsinvesteringer fra 1990/1991. Anparterne var afhændet, og ingen skat fra genvundne
afskrivninger. Deres budget var:
Kr. pr. mdr. %
Indtægter 21.797 100
Udgifter 11.631 53
Tilbud kreditorer 3.166 15
Rådighedsbeløb 7.000 32
Yderligere fik kreditorerne skatteværdien.
En kreditor påkærede kendelsen bl.a. under henvisning til skyldnerens unge alder, forbrugsgæld,
ville en forlængelse af afdragsperioden til 7 år med uændret månedlig ydelse være velbegrundet.
Vestre Landsret mente, at efter det oplyste, herunder gældens karakter, tiltrædes en afdragsperiode
på 5 år.
No. 16
U.1998.1582V Vestre Landsret mente pensionsopsparing skulle indgå delvist i gældssanering.
Af sagen fremgik bl.a., at Skifteretten i Randers i november 1997 havde indledt gældssanering for
S. S var 51 år, og hans aktiver bestod af almindeligt indbo og 2 kapitalpensioner. Den ene pensionsordning
var oprettet i slutningen af 1970'erne som led i S's tidligere ansættelse som skorstensfejer
og var oprettet som kollektiv pension for alle skorstensfejere, og S var pligtigt medlem af pensi-
173

onskassen. S havde, efter at han var ophørt som skorstensfejer, siden 1987 intet betalt på ordningen.
Pr. 31. december 1997 udgjorde kapitalpensionen 480.310 kr., og ved en ophævelse i utide skulle
der betales 60%. Nettobeløbet opgjordes derfor til 190.000 kr. Under henvisning til, at ordningen
var tvungen for S i hans tidligere ansættelse, påstod S ordningen holdt uden for gældssaneringen.
Den anden kapitalpension var oprettet af S i 1990 og androg ca. 50.000 kr. brutto, og S var indforstået
med ophævelse af pensionsordningen, og at nettoprovenuet - ca. 20.000 kr. - udbetaltes til
kreditorerne som led i gældssaneringen. S's samlede passiver udgjorde 3.643.411,89 kr. I gældssaneringsforslaget
foreslog S 95,53 % af gælden saneret, således at der skulle betales en dividende på
4,47 % svarende til 162.945 kr., der skulle betales over 5 år.
Under et møde i skifteretten påstod en kreditor begge kapitalpensioner ophævet, således at begge
kom kreditorerne til gode.
Randers Skifterets kendelse 19. juni 1998.
”Skifteretten lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at den omtvistede pensionsordning
indgik som et normalt led i skyldnerens ansættelsesforhold, og at skyldneren ikke har indbetalt på
ordningen de seneste ca. 15 år.”
Det fremgår af gældssaneringsredegørelsen, at saldoen på kapitalpensionen er ca. 480.310,00 kr.,
og at nettotilbagekøbsværdien ved ophævelse i utide er godt 190.000 kr.
Skyldnerens gæld er opgjort til 3.643.411,89 kr.
For at der kan afsiges kendelse om gældssanering, må det som udgangspunkt forlanges, at opsparinger,
herunder kapitalpensioner, realiseres, og at provenuet udloddes til kreditorerne. Skifteretten
finder ikke, at der i nærværende sag er grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Da skyldnerens
forslag herefter ikke findes rimeligt
bestemmes:
Gældssaneringen nægtes for S.”
Kendelsen blev af advokat Torsten Viborg Pedersen, Randers, påkæret på vegne S med påstand om
ophævelse og hjemvisning til fortsat behandling ved skifteretten ”med bemærkning om, at kærendes
kollektive firmapension i PFA Pension ikke kan kræves ophævet som vilkår for afsigelse af gældssaneringskendelse
for S”.
Det hedder i kæreskriftet bl.a.:
”Den af Skifteretten i Randers afsagte kendelse ophæves og sagen hjemvises til fortsat behandling
ved skifteretten med bemærkning om, at kærendes kollektive firmapension i PFA Pension ikke kan
kræves ophævet som vilkår for afsigelse af gældssaneringskendelse for kærende.
Firmapensionen består dels af en del med løbende udbetalinger og en del, der er kapitalpension.
Pensionens ordinære begyndelsestidspunkt er 2011. Kærende har mulighed for, med et vist nedslag
at påbegynde pensionsudbetalingen fra det 60. år. Kærende har ikke indbetalt på pensionen siden
1987.”
Kærende gør gældende, at den omhandlede pensionsordning ikke skal kræves ophævet i forbindelse
med gældssaneringen.
Det beror på en konkret vurdering, om denne pensionsordning kan kræves ophævet. Efter forarbejderne
(bet. 957:1982 s. 123 f) kan beløb i henhold til (tidligere) erhvervsdrivendes sædvanlige opsparings-
eller pensionsordninger som udgangspunkt ikke kræves ophævet. Kommer sådanne beløb
imidlertid til udbetaling indenfor en overskuelig fremtid, bør de imidlertid tages i betragtning som
en fremtidig indtægt. De afgørende momenter er med andre ord, om ordningen er sædvanlig på oprettelsestidspunktet,
og hvor lang tid der er til det ordinære udbetalingstidspunkt. Hertil kommer en
række støttemomenter, såsom om skyldneren har indbetalt ordningen helt frem til gældssaneringen,
og skyldnerens helbreds- og øvrige pensionsforhold.
Med nogen usikkerhed kan praksis siges at følge forarbejderne til bestemmelsen i KL § 197.
Den noget vidtgående kendelse refereret i U 95.409 V må anses for unuanceret. Det må antages at
følge af U 92.542 og U 96.357 samt U 98.115, at såfremt ordningen er oprettet på sædvanlig vis,
indbetalingerne ikke overstiger det sædvanlige, og skyldnerens pensionsalder ikke ligger indenfor
174

den nærmeste fremtid (formentlig 2-4 år), og der ikke i øvrigt er konkrete holdepunkter for at ordningen
skal inddrages i gældssaneringen, kan denne kræves udeholdt. Er skyldnerens pension nært
forestående, må det antages, jfr. U 96.823 (skyldner 58 år), at der må tages hensyn til skyldnerens
mulige fremtidige indtægt herved.
Under hensyn hertil, og til at S har oprettet ordningen på sædvanlig måde som led i en kollektiv
ordning, at sidste indbetaling på ordningen har fundet sted i 1987, at den anden kapitalpension, han
har, ophæves og udloddes i forbindelse med gældssaneringen, til kærendes alder (51 år) og til at
hans pension ikke er hverken umiddelbart eller middelbart forestående, findes det ikke rimeligt at
kræve udlodning af den omhandlede pension som led i gældssaneringen.”
Skifteretten havde ved fremsendelsen henholdt sig til kendelsen.
I et supplerende kæreskrift nedlagde S herefter en subsidiær påstand om hjemvisning til udarbejdelse
af forslag til gældssanering med vilkår om udlodning af kærendes kollektive firmapension til
kreditorerne.
Vestre Landsrets kendelse 10. august 1998
”Under hensyn til, at pensionsopsparingen har en tilbagekøbsværdi på godt 190.000 kr., tiltrædes
det, at der ikke ved gældssaneringen kan bortses herfra. Kærendes principale påstand kan derfor
ikke tages til følge. Kærende bør imidlertid ikke stilles ringere end skyldnere, der har sædvanlige
pensionsopsparinger af mindre størrelse. Sagen hjemvises derfor til fortsat behandling ved skifteretten
med henblik på, at kærende kan tilbyde kreditorerne en større dividende end sket til delvis
kompensation for tilbagekøbsværdien.”
Jeg har efterfølgende spurgt Randers skifteretten om sagen. Desværre har skyldneren tilbagekaldt
hans begæring december 1998. Så vi får ikke at vide, hvilket beløb der ville blive tilbudt
kreditorerne.
Under konklusion skal jeg redegøre for denne strenge dom.
No. 17
U.1998.979V Vestre Landsret ændrede 30/3-98 Skifterettens kendelse af 19/2-98, da det ikke kunne
udelukkes, at der kunne afsiges kendelse om gældssanering. Manden havde købt 6 skibsanparter
i 1980 og afhændet dem i 1993, hvilket forårsagede en gæld på 44.276 kr. en særlig indkomstskat
på 109.599 kr. og herudover en restskat på 29.000 kr., som skyldes indregning af restskatter samt
tilskrivning af morarenter fra tidligere år.
Manden skyldte også bistandshjælp kr. 4.000 og bankgæld 185.000 kr. opstået ved tvangssalg af
sommerhus i 1986 samt lån til forbrug. Gæld i alt 375.000 kr. og eneste aktiv en bil årgang 1984.
Manden havde ikke siden 1986 stiftet ny, væsentlig gæld.
Skifteretten nægtede gældssanering p.g.a. oparbejdede restskatter og betydelig gæld ved salg af
anparterne.
Vestre Landsrets begrundelse for at indlede gældssanering var:
”Af kærendes samlede gæld på ca. 375.000 kr. vedrører ca. 153.000 kr. særlig indkomstskat og
gæld til Difko Administration A/S opstået som følge af kærendes investering i skibsanparter. Denne
gæld er opstået i 1993, hvor skibsanparterne blev solgt, og den øvrige begrænsede gæld til Sydals
Kommune vedrører hovedsagelig restskatter, der er opstået i perioden 1993-1995 som følge af
indregning af restskatter og tilskrivning af morarenter fra tidligere indkomstår. Kærende har ikke
herudover siden 1986 stiftet ny gæld af væsentligt omfang.
Under disse omstændigheder finder landsretten, at det ikke på det foreliggende grundlag kan udelukkes,
at der vil kunne afsiges kendelse om gældssanering. Landsretten ophæver derfor kendelsen
og hjemviser sagen til fortsat behandling ved skifteretten.”
175

No. 18
V 624/1998 Tilbuddet til kreditorerne var 5.000 kr. pr. måned samt en kapitalpension på 34.604 kr.
og et opsparet beløb på 7.500 kr.
Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse: ” Efter det oplyste om størrelsen af husstandens udgifter
til bolig.”
No. 19
V 610/1998 Vestre Landsrets årsag til nægtelse af gældssanering: ”Da K’s udgifter til bil og bolig
sammenholdt med de øvrige faste udgifter ikke findes rimelige i forhold til den tilbudte dividende,
nægtes gældssanering.”
No. 20
U.1997.1101V Vestre Landsret godkendte 28/05-97 skifterettens kendelse 24/7-97 om ikke at
ophæve gældssaneringskendelsen over en mand, der havde en cancerlidelse, selv om det viste sig, at
manden havde haft væsentlig højere indtægter end forudsat.
Manden havde i 1991 fået gældssanering og havde i forbindelse hermed anslået sin årlige indkomst
som ansat i et rengøringsfirma til 130.000 kr. I 1996 meddelte en kreditor Jyske Bank, at i 1994
have konstateret, at mandens indkomst i 1992 havde andraget 225.871 kr. Jyske Bank anmodede nu
om, at gældssaneringskendelsen blev ophævet i medfør af konkurslovens
§ 229, stk. 1, nr. 1. Hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig
i svigagtigt forhold
Skifterets kendelse:
Uanset at det efterfølgende har kunnet konstateres, at manden har haft væsentlig højere indtægter,
end det forudsattes, da gældssaneringskendelsen blev afsagt, finder skifteretten det ikke godtgjort,
at manden under sagens behandling bevidst har fortiet sin erhvervsevne med deraf følgende indtægtsmuligheder
eller på anden måde har optrådt svigagtigt. Da manden endvidere har overholdt de
fastsatte afviklingsbestemmelser, findes der ikke grundlag for at ophæve den afsagte kendelse efter
konkurslovens § 229.
Kendelsen blev anket af Jyske Bank, men Vestre Landsrets fulgte skifterettens kendelse.
No. 21
U.1997.625V
Gældssanering, selv om gælden uden forrentning kunne betales på godt 10 år.
Af sagen fremgik, at kærende, der er født i 1952 og beskæftiget som ergoterapeut med en årsløn på
229.465 kr., havde ansøgt om gældssanering. Hendes gæld var opgjort til 458.425 kr.
Hun havde bl.a. forklaret, at hun ved afslutningen af sin uddannelse for ca. 6 1/2 år siden havde
været alene med 3 børn. Hun havde modtaget bistandshjælp efter bistandslovens § 42, således at
halvdelen af ydelsen var uddannelsesstøtte, mens resten var tilbagebetalingspligtig bistandshjælp.
Studiegælden havde da udgjort 170.000 kr., men hun havde nu afdraget størstedelen af denne gæld,
så hun alene nu skyldte Århus Kommune ca. 27.000 kr. Da hun efter endt uddannelse havde fået en
fast stilling, havde hun i 1989 for en købesum på 240.000 kr. købt et ældre hus, som hun havde moderniseret
for i alt 260.000 kr., der var blevet tilvejebragt ved optagelse af lån. Bl.a. fordi varmebesparelsen
ved moderniseringen ikke var blevet så stor som forudsat, havde hun imidlertid ikke råd
til at blive boende i huset, som hun gennem 2 år forgæves havde søgt solgt gennem mægler, hvorpå
det i 1995 var blevet solgt på tvangsauktion. Den helt overvejende del af gælden var opstået som
følge af tvangsauktionen. I 1995 havde hun pådraget sig en restskat på 18.939 kr., fordi forskudsregistreringen
havde vist sig ukorrekt.
176

Efter det forslag til gældssanering, der var udarbejdet af skifterettens medhjælper, skulle fordringer
mod kærende opstået før 13. maj 1996 nedsættes til 46,6816%.
Sønderborg Skifterets kendelse 4. februar 1997:
”Under henvisning til skyldners alder og indtægtsforhold sammenholdt med gældens størrelse findes
det ikke godtgjort, at skyldner ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til
at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.
Ved afgørelsen lægger skifteretten ligeledes vægt på, at skyldner i 1995 har oparbejdet en restskat
på 18.939 kr. på grund af ukorrekt forskudsregistrering. Herefter findes betingelserne for afsigelse
af gældssaneringskendelse, jfr. konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 1, ikke at være opfyldt, hvorefter
bestemmes:
Skyldner S's begæring om gældssanering nægtes fremme.”
Denne kendelse blev af kærende påkæret til landsretten bl.a. med henvisning til, at også restskatten
fra 1995 var en direkte følge af tvangsauktionen, idet kærende på grund af tvangsauktionen ikke
havde fået det rentefradrag, der var forudsat i forskudsregistreringen.
Vestre Landsrets kendelse:
”Efter det oplyste om omstændighederne omkring kærendes pådragelse af restskat for 1995, og idet
det lægges til grund, at der er tale om et enkeltstående tilfælde, findes dette forhold ikke at tale afgørende
imod, at kærende gældssaneres.
Henset til gældens størrelse, kærendes alder og indtægtsforhold, der ikke kan påregnes væsentligt
forbedret i en overskuelig fremtid, og til, at kærende kun under forudsætning af rentefrihed inden
for en godt 10-årig periode vil være i stand til at betale sin gæld, findes det godtgjort, at kærende er
ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtelser inden for de nærmeste år, jf. konkurslovens § 197,
stk. 1, nr. 1. Landsretten hjemviser derfor sagen til skifteretten til fortsat behandling.
Thi bestemmes:
Den påkærede kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved skifteretten i Sønderborg.”
No. 22
U.1997.9V Vestre Landsret 2/10-96 fulgte Skifterettens 14/8-96 kendelse om, at en 47-årig
cand.mag. i 1988, der aldrig havde brugt sin uddannelse, men arbejdet på HK-området, kunne få
gældssanering over en sædvanlig afdragsperiode på 5 år.
Navnlig Hypotekbanken, som havde 93% af skyldnerens samlede gæld, protesterede, idet der som
udgangspunkt skal tages hensyn til, at studiegæld sædvanligvis vil kunne påregnes afdraget i en
periode på op til 15 år fra studiets ophør, hvilke var 3 år mere afdrag = 8 år. Skifteretten og Vestre
Landsret mente, at skyldneren ikke havde opnået erhvervsmæssigt udbytte af den i 1988 afsluttede
uddannelse, hvortil studielånene var optaget og ikke kan anses at have udsigt hertil, så derfor afdragsperiode
på 5 år.
No. 23
V 1689/1996 Tilbud til kreditorerne 2.170 kr. månedlig samt 212.000 kr. fra pensionsopsparinger
og overskydende skat 3.000 kr.
Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse:
”Under henvisning til oplysningerne om familiens bolig findes den at belaste familiens økonomi
med så stort et beløb, så at gældssanering allerede af denne grund er udelukket. At K får en del af
sin løn udbetalt som huslejetilskud, da hun udøver sit arbejde på familiens bolig, kan ikke føre til
andet resultat.”
177

No. 24
V 1422/1996 Vestre Landsret 31/7-96 mente modsat skifteretten at kautionsforpligtelse og skattegæld
ikke var til hinder for gældssanering.
Ud af en samlet gæld på godt 1,1 mill. kr. vedrørte knap 1.050.000 kr. en kautionsforpligtelse fra
1988 (forhøjet i 1991) vedrørende søns lån til pilotuddannelse. Herudover var der oparbejdet restskatter
på i alt knap 55.000 kr. som følge af, at skyldneren (en 55-årig kvinde) i årene 1989-94 uberettiget
havde fradraget underholdsbidrag til sin fraskilte ægtefælle. Desuden bankgæld på 27.000
kr. vedrørende billån fra 1989 og forbrugslån fra 1994.
Skifteretten nægtede gældssanering for tiden under henvisning til baggrunden for stiftelsen af skattegælden.
Herudover henvistes til, at påtagelsen af kautionsforpligtelsen, som skyldneren ikke på
noget tidspunkt havde haft mulighed for at indfri, ikke burde føre til, at mindre kreditorer, hvis krav
skyldneren ellers ville have kunnet betale, blev bortsaneret.
Skyldneren gjorde over for landsretten gældende, at hun og ægtefællen med deres daværende indkomstforhold
ville have kunne indfri kautionsforpligtelsen over en periode på 10 år.
Landsretten fandt, at oplysningerne om skattegælden og kautionsforholdet ikke var til hinder for
gældssanering og hjemviste sagen.
No. 25
U.1996.1286V
Skifteretten skal udtale:
”Det fremgår, at skyldneren har foretaget underskudsfremførsel med en skattemæssig værdi af
402.000 kr., hvoraf der er betalt 210.000 kr. til familiekautionister. Den resterende del, 192.000 kr.,
er anvendt til betaling af Told og Skat med ca. 50.000 kr., til køb af en bil med ca. 120.000 kr. samt
til udbetaling på et hus ca. 25.000 kr.
Det bør bemærkes, at udgiften til udbetaling på huset svarer til en normal indskudsbetaling for en
familie på 5 i en lejebolig.
Samtidig er udgiften til køb af en bil accepteret, idet det fremlagte budget ikke belastes med udgifter
til bilfinansiering.
Skyldneren har godtgjort, at skattebesparelsen ved underskudsfremførslen ikke er anvendt til et
overforbrug for familien.
Når dette sammenholdes med, at der er forløbet 13 år siden betalingen til familiekautionisterne
fandt sted, finder skifteretten ikke, at underskudsfremførslen er til hinder for afsigelse af kendelse
om gældssanering på de i forslaget tilbudte vilkår”
Vestre Landsret fulgte skifterettens kendelse.
No. 26
U.1996.17V Underskudsfremførsel i 1987-89 uden betaling til kreditorerne ikke længere til hinder
for gældssanering.
Af sagen fremgik, at skifteretten i Herning ved kendelse af 22. maj 1989 have nægtet at indlede
gældssaneringssag for kærende, og at kærende nu ved begæring modtaget i skifteretten den 28. april
1994 på ny havde anmodet om gældssanering.
Kærende havde i skifteretten forklaret bl.a., at hans gæld, der udgjorde ca. 1,5 mio. kr., hidrørte fra
en landbrugsejendom, som var blevet solgt på tvangsauktion i 1986. Det var over for skifteretten
oplyst, at en del af de krav, der havde foreligget ved indgivelsen af den tidligere ansøgning om
gældssanering, nu var forældet, og at Hypotekbanken havde anbefalet kærende at søge gældssanering.
For at undgå lønindeholdelse havde kærende i 1990 betalt ca. 37.000 kr. til toldvæsenet til fuld
og endelig afgørelse. Kærende havde påregnet at kunne tilbyde kreditorerne en dividende på 1.000-
1.500 kr. månedlig i 5 år.
Skifteretten havde herefter besluttet at indlede gældssaneringssag for kærende.
178

Herning Skifterets kendelse 15. august 1995:
”Skifteretten finder det godtgjort, at skyldneren er ude af stand til og ingen udsigt har til at betale
sin gæld. Han har under sagen oplyst, at han i årene 1987 til 1989 sammen med sin hustru fremførte
skattemæssige underskud med i alt kr. 481.984. Skyldneren har i skifteretten forklaret, at den forøgede
nettoindtægt som følge af underskudsfremførslen blev anvendt til finansiering af et alkoholmisbrug,
til betaling af en bøde for spirituskørsel og til generhvervelse af kørekort. Herudover blev
50.000 kr. betalt til Told og Skat til fuld og endelig afgørelse af et mellemværende på knap 140.000
kr. Pengene til betaling af Told og Skat blev fremskaffet ved optagelse af policelån i Codan, for
hvilket lån Codan fik sikkerhed i skyldnerens livsforsikring i samme selskab, således at dette lån
ikke omfattes af gældssaneringen. Lånet tilbagebetales med 856 kr. pr. måned. Skyldneren har nu
foreslået den gæld, der omfattes af en gældssanering, saneret ned til 7,12%.
Skifteretten finder, at dette arrangement reelt indebærer en væsentlig begunstigelse af Told og Skat
på de øvrige kreditorers bekostning. Skifteretten finder herefter ikke, at skyldnerens forhold og omstændighederne
i øvrigt findes at tale for gældssanering.”
Vestre Landsrets kendelse:
”Det fremgår af den af skifteretten i Herning den 30. maj 1989 afsagte kendelse, hvorved skifteretten
nægtede at indlede gældssaneringssag for kærende, at dennes husstand oppebar en årlig nettohusstandsindkomst
på ca. 238.000 kr. Det anføres herom i kendelsen, at det kan konstateres, at
skyldneren i en periode på 2 1/4 år sammen med hustruen har oppebåret en usædvanlig stor nettohusstandsindkomst
som følge af det fremførte underskud uden at der er blevet betalt noget til kreditorerne.
Det må lægges til grund, at disse i stedet er anvendt til forbrug samt anskaffelse af aktiver i hustruens
navn. Denne anskaffelse giver i øvrigt fortsat skyldneren mulighed for opsparing i hustruens
navn uden om sine kreditorer.
Skyldneren har endvidere udtrykt manglende vilje til at betale i forhold til den meget betydelige
nettoindkomst, som husstanden oppebærer. Sådan som skyldneren har arrangeret sig ses han iøvrigt
ikke at have andet økonomisk incitament til at søge gældssanering end risikoen for lønindeholdelse
fra toldvæsenets side.
Endelig skal det bemærkes, at skyldnerens ansøgning om gældssanering blev modtaget i skifteretten
mindre end en måned efter, at skyldneren havde opbrugt sit skattemæssige underskud.”
Ingen af de nu i alt 4 kreditorer, der omfattes af gældssaneringsforslaget i den omhandlede kæresag,
herunder Hypotekbanken med en fordring på 1.030.404 kr. af en samlet gæld, opgjort til i alt
1.390.054 kr., har protesteret mod, at der nu afsiges kendelse om gældssanering.
Landsretten udtaler:
”Uanset belastende oplysninger om kærendes underskudsfremførsel, der fandt sted i perioden 1987-
1989, og som ikke afstedkom betaling af afdrag til de nævnte fire kreditorer, findes der ikke fuldt
tilstrækkeligt grundlag for fortsat at tillægge disse omstændigheder afgørende betydning ved den
bedømmelse, der nu skal foretages af hans aktuelle forhold - ca. 6½ år efter den af kærende tidligere
indgivne begæring om gældssanering. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at kærende ikke har
stiftet ny gæld eller unddraget kreditorerne aktiver i tiden efter afsigelsen af kendelsen i 1989, og at
ingen af de tilbageværende kreditorer længere modsætter sig kærendes begæring om, at der nu afsiges
kendelse om gældssanering.
Som følge af det anførte ophæves skifterettens kendelse, og sagen hjemvises til fortsat behandling
ved skifteretten.”
No. 27
V 2446/1995 Kan terminsydelserne nedbringes, bør dette ske, det være sig egen såvel som ægtefællens
bolig. Dette kan ske ved omprioritering, således at en besparelse opnås, og et højere beløb kan
tilbydes til kreditorerne.
179

No. 28
V 640/1995 Vestre Landsret nægtede modsat skifteretten gældssanering med følgende begrundelse:
”en samlet vurdering af K’s budget, herunder betydelige udgifter til bolig, hvorved K bør tilbyde
kreditorerne et større beløb.”
No. 29
V 97.1995 Vestre Landsret godkendte 25/01-95 skifterettens kendelse om gældssanering til en 42årig
journalist. Men da han ikke mente fortsat at kunne oppebære skifterettens skønnede årsindkomst
på 240.000 kr., som tog sit udgangspunkt i hans indtjening før 1991, og før han var kommet
alvorligt til skade, fandtes han fremtidige indtægtsforhold ikke på nuværende tidspunkt sandsynliggjort
med den fornødne sikkerhed.
Den 42-årige journalist havde siden 1976 arbejdet freelance og havde før ulykken i 1991 en årsindtægt
på ikke under 500.000 kr., i 1992 424.414 kr., i 1993 288.662 kr. og fra 1/1 – 31/8-94 152.466
kr.
Skifteretten udtalte:
Den omstændighed at han ikke havde nogen fast indtægt, var ikke i sig selv til hinder for gældssanering,
navnlig ikke i tilfælde, hvor det økonomiske sammenbrud skyldes sygdom.
No. 30
U.1995.77V Vestre Landsret 27/10-94 gav som skifteretten 5/3-90 gældssanering til S, men
pengeinstituts krav mod kautionister K1 og K2 var ikke tabt efter § 41, 2. pkt. i lov om pengeinstitutter.
En skyldner S's gæld til et pengeinstitut P var ikke blevet indfriet til forfaldstid den 31. maj 1987,
og P havde ikke inden udløbet af 6 månedersfristen i § 41, men først i juli 1988 underrettet to selvskyldnerkautionister
K1 og K2 om misligholdelsen. I marts 1990 havde S ved gældssanering fået
sin gæld nedsat til ca. 8%, og P havde derefter krævet sit tilgodehavende på ca. 219.000 kr. betalt af
K1 og K2. Det blev lagt til grund, at S's formue allerede fra udgangen af 1987 havde været negativ,
og at hans indkomstforhold i det væsentlige havde været uændrede fra 1987 til gældssaneringen.
Der var herefter ikke grundlag for at antage, at kautionisternes mulighed for at gennemføre et regreskrav
mod S ville have været bedre, selv om P rettidigt havde givet meddelelse om misligholdelsen,
og de blev derfor dømt til betaling af det krævede beløb.
Vestre Landsrets kendelse:
”For landsretten har appellanten, Sparekassen Kronjylland, principalt gentaget sin påstand i første
instans.
Subsidiært har appellanten nedlagt påstand om betaling af et mindre beløb efter landsrettens skøn.
De indstævnte, K1 og K2, har påstået dommen stadfæstet.”
Landsretten udtaler:
”Det er ubestridt, at appellanten ikke som foreskrevet i lov om pengeinstitutter § 41 inden 6 måneder
har underrettet de indstævnte om, at gælden ikke var blevet indfriet til forfaldstid den 31. maj
1987.
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at appellantens brev af 28. januar 1988 ikke
kan anses for at være kommet frem til de indstævnte.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at tidspunktet for skyldnerens indfrielse af gælden
blev udsat til den 31. maj 1987, efter at en tidligere betalingsfrist ikke var blevet overholdt. Det
lægges endvidere til grund, at skyldnerens formue allerede fra udgangen af 1987 var negativ, og at
hans indkomstforhold i det væsentlige var uændrede fra 1987 og indtil kendelsen om gældssanering.
180

Der er på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at de indstævntes mulighed for at gennemføre
et regreskrav mod skyldneren ville have været bedre, selv om appellanten som foreskrevet i § 41
i lov om pengeinstitutter havde givet meddelelse om skyldnerens misligholdelse inden 6 måneder.
Da de indstævntes kaution ifølge gældsbrevet af 10. februar 1984 er sket for debitors opfyldelse af
samtlige forpligtelser ifølge gældsbrevet, og da der ikke er grundlag for at anse kautionsforpligtelserne
for bortfaldet på grund af passivitet fra appellantens side, tager landsretten appellantens principale
påstand til følge.
Da appellanten har undladt at iagttage § 41 i lov om pengeinstitutter, ophæver landsretten efter omstændighederne
sagens omkostninger for begge retter.”
No. 31
U.1994.378V Vestre Landsret 28/2-94 mente som skifteretten at gældssaneringsforslaget kunne
godkendes selv om en Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kunne påpege, at
der ved opgørelsen af skyldnerens forventede nettoindtægter ikke var taget hensyn til bl.a. nogle
skattemæssige virkninger af gældssaneringen og dividendebetalingen.
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning havde til støtte for sin påstand nærmere
anført, at skyldnerens nettoindkomst var meget svingende, og det i forslaget anførte tal er udtryk for
den forventede indtægt for de følgende 5 år. Ægtefællens gæld vil ikke bortfalde ved indkæredes
gældssanering, hvorfor der fortsat vil ske lønindeholdelse for ægtefællens dagplejerestancer. Det er
ikke kutyme at afholde sådanne udgifter af rådighedsbeløbet, der skal anvendes til husholdning,
beklædning, fritidsaktiviteter og lignende. Ægtefællerne har på grund af det økonomiske sammenbrud
ikke tidligere kunnet genoptage betalingen af diverse forpligtelser.
Vestre Landsret mente imidlertid ikke, at en regulering for så vidt angår disse forhold gav grundlag
for en så væsentlig forhøjelse af dividenden, at der var tilstrækkelig anledning til at tilsidesætte det
skøn, der er udøvet ved den skete godkendelse af dividende til kreditorerne. Det er tillige indgået i
bedømmelsen, at der også fremtidigt vil kunne ske lønindeholdelse hos ægtefællen.
Herefter og i øvrigt ved en samlet vurdering af indkæredes nuværende og forventede fremtidige
indtægter og udgifter findes gældssaneringsforslaget at stå i rimeligt forhold til indkæredes økonomiske
formåen.
No. 32
U.1994.126V Vestre Landsret 24/11-93 gav som fogedretten gældssanering til H og M, og K’s
kautionsforpligtelse tilsidesat i medfør af aftalelovens § 36.
K havde som kautionist hæftet for ca. 73.000 kr. af den gæld, som hans datter og svigersøn H og M
havde til Sparekassen S. I forbindelse med en omlægning af nogle af de lån, der af S var ydet H og
M, til ét lån på 300.000 kr. havde K nu påtaget sig kaution for dette beløb. Både H, M og K havde
angivelig ikke været klar over, at låneomlægningen ikke havde omfattet et billån og en kassekredit.
Da H og M senere indgav begæring om gældssanering, blev K under en udlægsforretning afkrævet
betaling i henhold til kautionserklæringen. - Da lånet på 300.000 kr. alene var anvendt til indfrielse
af eksisterende lån, og da S ikke havde bevist, at K var blevet vejledet om, at hans risiko som kautionist
var væsentligt forøget, når billånet og kassekreditten ikke var indeholdt i det nye lån, fandtes
det urimeligt at gøre kautionsforpligtelsen gældende, og den blev derfor tilsidesat i medfør af aftalelovens
§ 36
181

Fogedrettens kendelse:
”Henset til at det til H og M ydede lån på kr. 300.000 skulle anvendes til at dække allerede eksisterende
lån hos rekvirenten, og at rekvirentens risiko derfor ikke blev forøget i videre omfang, og
henset til at fogedretten efter det fremkomne må lægge til grund, at rekvirenten aktivt medvirkede
til, at få rekvisitus til at kautionere for lånet, finder fogedretten, at rekvirenten har haft pligt til i væsentlig
omfang på loyal vis at vejlede rekvisitus om forhold, som kunne gøre kautionsforpligtelsen
aktuel.
Fogedretten må lægge til grund, at rekvirenten havde medvirket til at udarbejde et budgetskema for
H og M, og at rekvirenten derfor var utvivlsom bekendt med, at der ikke var mulighed for yderligere
- eller forøgede udgifter.
På den baggrund finder fogedretten, at rekvirenten burde have vejledt rekvisitus udtrykkeligt om, at
risikoen for, at kautionsforpligtelsen blev aktuel, ville blive væsentligt forøget, dersom billånet og
kassekreditten ikke blev fuldt ud indfriet ved salg af bilen og varelageret.
Da det ikke efter det fremkomne kan lægges til grund, at rekvirenten har givet rekvisitus en fyldestgørende
og loyal vejledning herom, finder fogedretten, at det vil være urimeligt at gøre kautionsforpligtelsen
gældende, og den tilsidesættes derfor i medfør af aftalelovens § 36.”
Vestre Landsret 24. november 1993:
- - - For landsretten har kærende, Sparekassen Kronjylland, gentaget sin påstand for fogedretten, om
at fogedforretningen fremmes, principalt for 330.903,14 kr., subsidiært for et mindre beløb.
Indkærede, K, har påstået kendelsen stadfæstet.
Kæremålet har været mundtligt forhandlet.
B har supplerende forklaret, at: ”Hun gennemgik budgettet sammen med skyldnerne. - - -. Der blev
den 29. juni 1990 trukket 31.812,41 kr. på erhvervskreditten vedrørende ubetalte regninger. Dette
beløb blev bevilget som et overtræk, et ”max. 2”. Debet på erhvervskreditten, ca. 90.000 kr., skulle
betales over det nye lån. Det nye træk på 31.812,41 kr. skulle dækkes ind ved salg af varelager.
Restgælden på billånet var på ca. 70.000 kr., og det blev aftalt, at bilen skulle sælges. Rekvirenten
havde pant i bilen, der blev solgt i februar 1991. Provenuet blev 36.000 kr. Hun spurgte skyldnerne,
om der kunne komme kaution på det nye lån. Det ville skyldnerne undersøge, og senere kom kautionisterne
og skrev under. De kom hver for sig. Hun fortalte indkærede, at det nye lån var en sammenlægning
af alle lånene på nær billånet og erhvervskreditten. - - -. Budgettet lå fremme, men
indkærede var ikke interesseret i at se det. Hun kan ikke huske, hvornår man begyndte at trække
vedrørende billånet. Ydelsen var på 2.200 kr. månedlig. I slutningen af 1990, da varelageret ikke
var solgt, lavede hun en aftale med H om et træk på 1.000 kr. pr. måned vedrørende overtrækket på
erhvervskreditten. Indkærede var ikke kunde i sparekassen. Hun havde konstateret, at han havde en
ejendom, og at der ikke var megen gæld i den. Indkærede kautionerede den 14. april 1989 for et lån
på 64.000 kr., der skulle afvikles med 2.320 kr. hvert kvartal. Hun ved ikke, om der blev afdraget på
lånet. Det er rigtigt, at lånet pr. 29. juni 1990 blev opgjort til ca. 73.000 kr.
Indkærede har supplerende forklaret, at han i 1990 i indkomst alene havde sin folkepension. Hans
datter og hendes svigerfar blev ved med at presse ham for at kautionere. B sagde til ham, at hele den
gamle gæld var samlet under det nye lån. Det var først, da han af sparekassen blev rykket i henhold
til kautionen, at han fandt ud af, at alle lånene ikke var blevet samlet under det nye lån.
H har supplerende forklaret, at - - -. deres økonomi i forsommeren 1990 var dårlig. I sommeren
1990 holdt de op med at betale til sparekassen, og det meddelte hun til B. De fik gennem deres svigerforældre
at vide, at sparekassen ville tale med dem. Al deres gæld skulle samles, og sparekassen
stillede som betingelse, at de kom med to kautionister. Der var ikke tale om, at sparekassen afskrev
nogen del af gælden. Hun fik klart den opfattelse, at det var alle lånene, der skulle samles under det
nye lån, herunder også billånet og kassekreditten. Sparekassen fortsatte med at trække vedrørende
billånet og kassekreditten, henholdsvis 2.280 kr. og 1.000 kr. pr. måned. Hun protesterede herimod
over for B, der sagde til dem, om de havde overvejet at få gældssanering.”
Vestre Landsret udtaler:
182

Af de grunde, der er anført af fogedretten, tiltræder landsretten, at kautionsforpligtelsen er tilsidesat
som sket. Landsretten finder ikke under dette kæremål grundlag for at tage kærendes subsidiære
påstand, der først er fremsat under kæremålet, og som refererer sig til en tidligere kautionsaftale, til
følge på det foreliggende grundlag, hvorfor den påkærede kendelse stadfæstes.
No. 33
U.1993.216V Vestre Landsret 11/12-92 mente som skifteretten 7/9-92, at konkurslovens § 199,
stk. 2:
”Kendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til.
Panthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring
mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet.”
Omfatter alene tilfælde, hvor pantet tilhører skyldneren.
Af sagen fremgik det, at der ved skifteretten var indledt gældssaneringssag for H. Denne havde oplyst
bl.a., at M's faste ejendom, der anvendtes som bolig for familien, ved seneste vurdering var
vurderet til 520.000 kr., og at pantegælden til kreditforeningen ved udgangen af 1991 udgjorde
595.000 kr. Ægtefællerne havde en gæld til banken B på i alt ca. 162.000 kr., der var sikret ved bl.a.
et ejerpantebrev i M's ejendom. For skifteretten havde B gjort gældende, at det omtalte lån burde
udgå ved beregningen af den dividende, der skulle betales til H's kreditorer. Det var i den forbindelse
oplyst af B, at lånet oprindelig bestod af 3 lån, hvoraf de to mindste ville blive færdigafviklet
under den foreslåede gældssaneringsperiode.
Skifterettens kendelse:
”Det findes fortsat godtgjort, at andrageren opfylder betingelserne for gældssanering. Efter de foreliggende
oplysninger om ejendomsværdi, belåning og ejendommens beliggenhed i et mindre bysamfund
må det antages, at det lån hos Unibank, for hvilke begge ægtefæller hæfter ikke har reel
sikkerhed i andragerens ægtefælles ejendom, hvorfor en undladelse af at medtage fordringen i opgørelsen
af andragerens gæld og beregning af dividende reelt vil betyde, at ægtefællen bliver enehæftende
for lånet, til skade for ham ved en eventuel senere opgørelse af ægtefællernes formueforhold
indenfor lånets løbetid. Der findes herefter ikke at kunne bortses fra det pågældende lån ved beregningen
af dividende til andragerens kreditorer. Det bemærkes i den forbindelse, at andragerens kreditorer
er tilgodeset for den dividende, der tilfalder de to lån, der færdigafdrages i gældssaneringsperioden,
derved at gældssaneringsperioden er fastsat til 3 måneder længere end efter sædvanlig
praksis.”
Denne kendelse blev anket af B med påstand om, at begæringen om gældssanering blev nægtet
fremme, og sagen hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten med henblik på fastsættelse af en
væsentlig højere dividende. I den forbindelse henviste kærende til, at virkningen af at holde ægtefællernes
fælles lån hos B uden for gældssaneringsforslaget ville være en væsentlig forøgelse af
dividenden til de øvrige kreditorer.
B anførte bl.a.:
”Vedrørende sikkerhederne - ejerpantebrev i fast ejendom og løsøreejerpantebrev i et stk. automobil
- skal bemærkes, at det ikke er afgørende, om der er reel sikkerhed i det pantsatte. Pantekreditor kan
selv afgøre, om han vil anse sit krav dækket af pantet, jfr. Konkurslovens § 158, der ligeledes finder
anvendelse i gældssanering, jfr. § 199, stk. 2.
Det afgørende må være, at pantekreditor selv må afgøre, om sikkerheden skal realiseres, og i givet
fald, hvornår realisationen skal ske. Der henvises i øvrigt til Lilian Hindborg: Gældssanering i praksis,
side 111.”
183

Vestre Landsrets kendelse:
”Bestemmelsen i konkurslovens § 199, stk. 2, om, at gældssaneringskendelsen ikke omfatter pantefordringer
i det omfang, pantet strækker til, findes i overensstemmelse med princippet i konkurslovens
§ 52, jfr. §§ 47-51, om kreditorernes anmeldelsesret i konkursboer, alene at angå de tilfælde,
hvor pantet tilhører skyldneren.
Som følge heraf vil det kunne tiltrædes, at der ved beregning af nedsættelsesprocenten tillige er
taget hensyn til indkæredes gæld til kærende, som kærende har pant for i ægtefællens ejendom.”
No. 34
V 60/1991 Vestre Landsret mente 19/12-90 modsat skifteretten , at der kunne indledes gældssanering
for 39-årig syg mand, der levede på bistandshjælp.
De personlige og helbredsmæssige oplysninger havde betydning for vurdering af, om omstændighederne
ved gældsstiftelsen skulle afskære ham fra gældssanering.
Han havde på et tidspunkt, hvor han modtog bistandshjælp, og hvor hans samlede gæld androg ca.
800.000 kr., købt en fabriksny bil til 133.000 kr. på kredit.
Han havde endvidere pådraget sig mindre gældsforpligtelser ved strafbare forhold (bedrageri og
misbrug af dankort).
Da han mindre end ½ år efter købet af bilen, søgte gældssanering, nægtede skifteretten at indlede
gældssanering under henvisning til bilkøbet.
Skyldneren søgte førtidspension, og en lægeerklæring fra speciallæge ved et psykiatrisk hospital
forelå.
Under hensyn til speciallægeerklæringen, uanset omstændighederne ved stiftelsen af dele af gælden
begrundede Vestre Landsret, at der kunne indledes gældssanering.
No. 35
V 2603/1990 Omstændighederne ved gældens pådragelse ikke til hinder for gældssanering.
En skyldner, der indtil 1985 var selvstændig murermester, havde en gæld på ca. 1.175 mill. kr., der
hovedsagelig stammede fra den selvstændige erhvervsvirksomhed 0,5 mill. kr. samt fra køb og ombygning
af skyldnerens faste ejendom i 1985. Endvidere var der restskatter på ca. 80.000 kr. for
årene 1987-89.
l årene indtil 1985 havde skyldneren ikke indgivet selvangivelser. Gælden til skattevæsenet for
denne periode var ca. 194.000 kr. l årene efter 1985 havde skyldneren indgivet selvangivelser, men
havde ikke selv foretaget forskudsregistrering.
Den faste ejendom gik på tvangsauktion i 1988, men skyldnerens ægtefælle købte den for 400.000
kr. Ægtefællen havde endvidere købt en bil i 1988, hvorefter bilbudgettet var ca. 3.500 kr. pr. måned.
Skifteretten nægtede gældssanering under hensyn til omstændighederne i forbindelse med gældens
pådragelse til skattevæsenet og lånet til ombygning af ejendommen, idet skyldneren allerede da var
håbløst forgældet.
Landsretten lagde til grund, at størstedelen af skattegælden på ca. 80.000 kr. for årene efter 1985
hidrørte fra skyldnerens selvstændige virksomhed og var B-skatterestancer og morarenter. Henset
hertil og til anskaffelsesprisen for den faste ejendom, de nuværende udgifter hertil samt at udgifterne
til bil alene blev medregnet med 2.000 kr. pr. måned i gældssaneringsbudgettet fandt landsretten
184

ikke, at der herved eller i skyldnerens forhold i øvrigt var omstændigheder, der talte imod gældssanering.
Sagen blev herefter hjemvist til fortsat behandling.
No. 36
V 2504/1990 Vestre Landsret 14/1-91 mente modsat skifterettens kendelse, at der kunne indledes
gældssanering for en 28-årig skyldner, der var ufaglært og havde arbejde med en ret beskeden indtægt.
Han havde en gæld på ca. 285.000 kr., hvoraf ca. 160.000 var fra en tvangsauktion over hans
tidligere bolig.
Han havde 2 små børn, hvoraf det ene boede hos ham. Han var ikke gift eller samlevende.
Skifteretten nægtede ham indledning af gældssanering p. g. a. hans alder, gældens størrelse og
hans fremtidige indtægtsmuligheder.
Efter en samlet vurdering af hans økonomiske forhold samt gældens størrelse mente Vestre Landsret,
at det ikke kunne udelukkes, at der kunne afsiges kendelse om gældssanering.
No. 37
U.1990.402V Den subsidiære ægtefællehæftelse efter kildeskattelovens § 72, stk. 2, anvendelig i
forbindelse med gældssanering for begge ægtefæller.
V.L.D. 9. februar 1990 i sag 1-B. 1051/1988
Ved at give sagsøgte adgang til anvendelse af kildeskattelovens § 72, stk. 2, under en gældssaneringssag
for den ikke-skattepligtige ægtefælle opnår sagsøgte at blive fyldestgjort gennem dennes
fremtidige indtægter, og det uanset at ægtefællen ikke ejer udlægsegnede aktiver, som bestemmelsen
i kildeskattelovens § 72, stk. 2, forudsætter. Derved kommer fyldestgørelsen i realiteten til at
foregå gennem lønindeholdelse hos den ikke-skattepligtige ægtefælle, hvilket der ikke er hjemmel
til i kildeskatteloven.
Sagsøgerne har ikke villet bestride, at skifterettens indledning af gældssanering for den skattepligtige
ægtefælle kan sidestilles med det i kildeskattelovens § 72, stk. 2, nævnte forgæves udlæg hos
denne ægtefælle, eller at den ikke-skattepligtige ægtefælles subsidiære hæftelse efter § 72, stk. 2,
kan sidestilles med en simpel kaution i relation til konkurslovens § 226, stk. 3. Sagsøgerne vil heller
ikke gøre gældende, at der kan drages nogen slutning fra dommen i U.1987.176 V til nærværende
sag.
No. 38
U.1989.166V Vestre Landsret mente 31/10-88 modsat skifteretten 12/09-88, at der var muligheder
for gældssanering og pålagde skifteretten at indlede gældssanering for en 31-årig mand, som boede
alene med 4-årig søn. Hans gæld på ca. 325.000 kr. stammede hovedsagelig fra driften af en landbrugsejendom
i 1977-78, der blev solgt på tvangsauktion, og fra banklån optaget senere op til 1987
til dels til forbrug. Han ejede ingen aktiver. Han ønskede ikke at søge arbejde før efter gældssanering,
idet hans indtægt da ville blive formindsket gennem lønindeholdelse.
Han modtog arbejdsløshedsunderstøttelse med 5.490 kr. pr. måned efter kildeskat, samt 2.980 kr.
pr. måned i børnebidrag, børnetilskud og boligstøtte. Hans samlede udgifter pr. måned var oplyst til
4.869 kr.
Skifteretten afslog at indlede gældssaneringssag for ham, idet skifteretten på baggrund af, at han
efter gennemførelse af en påtænkt uddannelse som inseminør forventede en årsindkomst på ca.
200.000 kr., ikke fandt gælden værende håbløs. S har i forbindelse med den nu indgivne ansøgning
om gældssanering oplyst, at han på grund af manglende mulighed for økonomisk støtte til at gennemføre
uddannelsen til inseminør har opgivet denne. Han har herefter mulighed for indtægt som
ufaglært.
185

Han har erklæret, at han på grund af skattevæsenets mulighed for lønindeholdelse samt bortfald af
boligstøtte og friplads i børnehaven for sønnen ikke ønsker at få et arbejde før efter en gennemført
gældssanering, idet hans rådighedsbeløb ellers vil blive formindsket. Skifteretten finder, at skyldnerens
angivne bevidste undladelse af aktivt at søge arbejde og at opnå en øget indtægt er udtryk for
en manglende vilje til efter evne at fyldestgøre fordringshaverne. Herefter findes der ikke at være
rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering .
Den 31-årige enlig fader udtalte til Vestre Landsret:
”Det er ikke helt rigtigt, når skifteretten påstår, at jeg ikke ønsker at få et arbejde før efter en gennemført
gældssanering. Jeg har imidlertid fremkommet med nogle sonderinger angående min økonomiske
situation i tilfælde af lønindeholdelse. Allerede i min nuværende situation får jeg i dagpenge
udbetalt ca. 300 kr. mindre, end hvis jeg gik på bistandshjælp. Hvis det offentlige så begynder
lønindeholdelse, vil mit rådighedsbeløb blive så lille, at jeg måske kan føle mig presset ud af
arbejdsmarkedet. Jeg frygter, at jeg kan blive henvist til at leve af bistandshjælp resten af livet. Hvis
jeg fik et job til 85 kr./tim., (hvilket forekommer mig urealistisk), ville den maximalt tilladte lønindeholdelse
svare ca. til renterne af den offentlige gæld. Den samlede gæld ville derfor stadig stige,
selv om mit leveniveau ville være under en bistandsklients. Jeg føler, at min søn har krav på at vokse
op i et hjem, der ikke er alt for graverende økonomisk uformående i forhold til hans kammeraters.
Jeg kan tilføje, at det på trods at mit lave rådighedsbeløb, i mellemtiden er lykkedes at bringe
en mindre gældspost ud af verden, (Jyske Bank med knap 9000 kr.). Alligevel er min samlede gæld
steget p.g.a. rentetilskrivning til de øvrige gældsposter. Den uoverskuelige gæld er en stor psykisk
belastning, og jeg har efterhånden været økonomisk invalideret i 10 år. Jeg mener derfor, ikke
mindst af hensyn til min søns sociale vilkår, at det vil være rimeligt, at jeg får gennemført en
gældssanering.”
En socialrådgiver fra Hadsund kommunes social- og sundhedsforvaltning, siges det:
”S er eneforsørger for Tommy på 4 år. Han har i lange perioder levet af bistandshjælp.
Det er mit indtryk, at det har været svært for S at fastholde et arbejde i en længere periode, bl.a. på
grund af, at der altid relativt hurtigt er sket løntilbageholdelse samt diverse indkaldelser til fogedretter.
Der er dels det, at S er ked af, at samtlige arbejdsgivere oplyses om, at han er en dårlig betaler,
og dels det, at han normalt ikke tjener så meget, at han kan leve af det, der er tilbage efter løntilbageholdelsen
(under bistandsniveau). Ligeledes er der så håbløsheden i, at gælden selv ved løntilbageholdelse,
hvor han har mindre til rådighed, end hvad han vil kunne have haft på bistandshjælp,
stiger og stiger.
Jeg må desværre oplyse, at jeg tror, det bliver utrolig svært for S fremover at klare sig såvel økonomisk
som psykisk som eneforsørger med fast tilknytning til arbejdsmarkedet med den nuværende
gæld”.
Skifterettens begrundelse for nægtelse af gældssanering:
”Det er skifterettens opfattelse, at en del af skyldnerens gæld hidrører fra en kortere drift af en landbrugsejendom,
hvorimod ca. 1/3 af gælden er oparbejdet ved forbrugslån i flere pengeinstitutter.
Skyldneren har i en periode ikke ønsket at søge arbejde af hensyn til Hadsund kommunes skattetræk
og har således alene haft bistandshjælp/understøttelse at leve af.
Først nu har han oplyst, at hans fremtidsudsigter er at gennemføre en uddannelse som inseminør,
hvilket vil indbringe en årsindkomst på ca. 200.000 kr.
På baggrund heraf synes gælden, henset blandt andet til andragerens alder, ikke at være håbløs.
Når endvidere henses til gældens karakter - moms og skattegæld, samt forbrugsgæld - synes udsigten
til ændrede indkomstforhold efter skifterettens vurdering at tale mod, at en gældssaneringssag
med rimelighed kan gennemføres, jfr. princippet i konkurslovens § 212.”
186

Landsretten udtalte:
Under hensyn til gældens størrelse og efter de øvrige oplysninger om mandens forhold - herunder
om de virkninger for hans indtægtsforhold det vil få, hvis han på nuværende tidspunkt får lønarbejde
- findes betingelsen i konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 1, for at nægte indledning af gældssaneringssag
ikke at have været opfyldt.
Mandens påstand om indledning af gældssaneringssag tages derfor til følge.
No. 39
V 2414/1987 Vestre Landsret ophævede 3/12-87 skifterettens kendelse om gældssanering, da hustruen
efter tvangsauktionen overtog landbrugsejendommen, som dog reelt fortsat drives af manden.
Derved er bl.a. toldvæsenet, som klager over skifterettens kendelse, afskåret fra at søge sig fyldestgjort
i den formue, som måtte blive oparbejdet i hustruens navn.
No. 40
V 1368/1987 Vestre Landsret mente 7/8-87 modsat skifteretten, at den gældsplagede person kunne
få gældssanering. At han var ansat i et af hustruen ejet anpartsselskab, som driver virksomhed i en
anden branche end den, hvor gælden er opstået fra, er ikke i sig selv til hinder for, at der indledes
gældssanering. Dertil må lægges, at der ikke ses foretaget dispositioner, hvorved den gældsplagede
persons kreditorer er blevet unddraget fyldestgørelse. Gældens størrelse samt alder taler for en
gældssanering, mente Vestre Landsret.
No. 41
V 1158/1987 Vestre Landsret mente modsat Skifteretten, at der kunne indledes gældssanering til
en 52-årig kvindelig kontorassistent. Hun havde en gæld på 250.000 kr. og var enearving til forældre
på 76 og 72 år, som ejede en ejendom med friværdi på ca. 530.000 kr. Dette var den eneste oplysning
om forældrene, og både den 52-årige samt advokaten kunne ikke skaffe yderligere oplysninger
om forældrenes alder og sociale status.
Skifterettens medhjælper oplyste, at faderen var født i 1911 og moderen i 1915. Folkepension eneste
indtægt.
Vestre Landsret udtalte: ”Det af kærende anførte kan ikke begrunde nægtelse af gældssanering.”
No. 42
U.1987.579V Vestre Landsret mente modsat 17/03-87 Skifterettens kendelse 7/1-87, at der kunne
indledes gældssanering på trods af arveafkald.
Sagen drejede sig om mand født i 1939, gift, med 2 hjemmeboende børn på 20 og 18 år. Mandens
stilling var ingeniør og hustruen sekretær på deltid. Månedlige indtægter i 1985 21.944 kr. Mandens
aktiver var opgjort til 339.354 kr., hvoraf hovedparten var pantsat, og de samlede passiver
2.340.481 kr.
Gælden var opstået fra et anpartsselskab (som blev erklæret konkurs 2/2-81) drevet sammen med en
anden person. Manden havde kautioneret for selskabets forpligtelser. Virksomheden var tidligere
drevet i et interessentskab.
Manden havde 29/5-81 meddelt arveafkald over for sin mor, der sad i uskiftet bo med manden og 3
andre børn.
Skifteretten indkaldte manden, som bekræftede oplysningerne og oplyste, at han var villig til at tilbagekalde
arveafkaldet.
Da manden mente, at arven efter det uskiftede bo var ca. 1. mill., nægtede skifteretten ham gældssanering.
187

Mandens kæreskrift til Vestre Landsret indeholdt bl.a.:
1. Arven var kun ¼ ca. 200.000 kr.
2. Moderen var pensionist og bruger af sin formue
3. Ikke oplyst, om der er oprettet testamente og derfor evt. tvangsarv
4. Moderen kunne give gaver i levende live
5. Uvist, om der overhovedet knytter sig en økonomisk værdi til arveafkaldet
6. Advokat rådede til arveafkald, og dette er normalt ved konkurs
7. Har erklæret sig villig til at tilbagekalde det givne arveafkald
8. Moderen 73 år og ved godt helbred
Skifteretten havde anført:
1. Moderens tilbud om annullering af arveafkald ikke nok
2. Moderens høje alder
3. Moderen var ikke indstillet på at yde et arveforskud
Vestre Landsret mente:
Den omstændighed, at manden i forbindelse med sit økonomiske sammenbrud i 1981, har givet
afkald på arv til fordel for sine børn, kan under hensyn til gældens størrelse sammenholdt med
størrelsen af den forventede arv, ikke medføre, at betingelserne i konkurslovens § 197, stk. 1, nr.
2 (”Skyldnerens forhold og omstændigheder i øvrigt taler herfor”) , ikke er opfyldt.
No. 43
U.1987.578V Vestre Landsret fulgte 16/03-87 Skifterettens kendelse 11/12-86 om gældssanering
til en kvinde født 1931, som levede af bistandshjælp og blev skilt i 1974-75. Hendes gæld blev opgjort
til 867.869 kr. opstået fra landbrugsejendom 1967-1985 samt bistandsgæld 17.018 kr. Al gælden
bortfaldt.
Hun er legal arving efter sin morbror, der er 83 år og har en gård. Hun er eneste barn tilbage, men
mente ikke, hun skulle arve ham. Det havde morbroren engang fortalt hende.
Skifterettens medhjælper havde spurgt morbrorens advokat, om han ville bekræfte kvindes forklaring,
men advokaten ville ikke gå nærmere ind i sagen. Derfor kendes morbroderens formue ikke.
Den ankede nedlagde påstand om, at gældssanering nægtes eller alene nedsattes til en mindre del af
den fulde gæld p.g.a. kvinden var eneste legale arving efter sin 83-årige morbroder.
Vestre Landsrets 2 dommere ud af 3 fandt ikke, at den eneste legale arving havde en sådan udsigt
til arv, at gældssanering var udelukket. Skifterettens kendelse blev efter stemmeflertal stadfæstet.
No. 44
U.1986/672V Vestre Landsret gav 3/4-86 modsat skifteretten 7/11-85 gældssanering til en mand
G, som var gift. De havde 3 børn. Gælden på 2.4 mill. kr. var opstået p.g.a. 2 landbrugsejendomme
tilhørende G var bortsolgt på tvangsauktion. G’s hustru H erhvervede den ene ejendom, som G i dag
drev.
Af sagen fremgik, at der var indledt gældssaneringssag for G, der havde ejet 2 landbrugsejendomme,
som i 1981 var blevet solgt på tvangsauktion. Efter auktionerne havde G's hustru tilbagekøbt
den ene af ejendommene og overtaget et af G forpagtet areal på ca. 70 tdr. land. Senere havde hun
købt yderligere en mindre landbrugsejendom og forpagtet endnu 40 tdr. land. De to landbrugsejendomme
på ialt ca. 100 tdr. land og de forpagtede arealer blev nu drevet med pænt overskud i hustruens
navn. G arbejdede udelukkende på ejendommene som medhjælpende ægtefælle, medens hans
ægtefælle havde 2 timers dagligt udearbejde. G's aktiver udgjorde 3.000 kr., og passiverne, som
hidrørte fra perioden før tvangsauktionerne, 2.399.858 kr., hvoraf 1.810.292 kr. skyldtes til Sparekassen
SDS, 157.245 kr. til toldvæsenet, 120.177 kr. til DLR, 127.536 til Kongeriget Danmarks
188

Hypotekbank og 184.606 kr. til en privat kreditor. Ægtefællernes månedlige indtægt var anslået til
8.528 kr. og udgifterne til 6.624 kr.
G's forslag til gældssanering gik ud på, at han over en periode på 5 år betalte ialt 60.000 kr. til kreditorerne,
men dette beløb blev under sagens behandling i skifteretten forhøjet til 80.000 kr. Herefter
kunne Sparekassen SDS tiltræde forslaget. De øvrige kreditorer havde ikke givet møde, men
tilkendegivet over for skifterettens medhjælper, at de ikke havde indvendinger mod gældssanering.
Kongeriget Danmarks Hypotekbank havde dog skriftligt over for skifteretten taget afstand fra forslaget
og udbedt sig yderligere regnskabs- og budgetmateriale.
Skifterettens begrundelse for nægtelse af gældssanering:
”Det lægges til grund, at den af skyldnerens hustru efter tvangsauktionen overtagne landbrugsejendom
reelt fortsat drives af skyldneren. Samtidig er skyldnerens kreditorer afskåret fra at søge sig
fyldestgjort i den formue, som måtte blive oparbejdet i hustruens navn. Under disse omstændigheder
finder skifteretten ikke, at skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for gældssanering,
jfr. konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 2, jfr. stk. 2.”
Vestre Landsrets begrundelse for gældssanering:
For landsretten har kærende påstået begæringen om gældssanering taget til følge, således at der til
kreditorerne udbetales 80.000 kr. - hvilket svarer til 3,33% af gælden - over en femårig periode.
Ved kæremålets fremsendelse har skifteretten med henvisning til afgørelsen i U.1985.787 henholdt
sig til den påkærede kendelse. - -
Efter at yderligere materiale efter henstilling fra landsretten har været forelagt Hypotekbanken,
har denne i en skrivelse af 7. februar 1986 bl.a. udtalt:
Det fremgår af det nu foreliggende materiale, at der ikke i de nærmeste 5 år i den samlede økonomi
kan påregnes overskud eller disponible beløb til betaling af en løbende dividendeordning vedrørende
mandens gæld, udover det allerede foreslåede. Hypotekbanken har ved telefonisk henvendelse
den 16. januar 1986 til konsulent Bendt Ejnar Nielsen indhentet yderligere oplysning til budgettet
og sagen iøvrigt, herunder vedrørende eventuel egenkapital og om det forventede driftsøkonomiske
resultat for 1985, der ikke forventes at overstige det opnåede i 1984. På baggrund af det foreliggende
samt de yderligere indgåede oplysninger til sagen er det derfor efter hypotekbankens skøn ikke
sandsynligt, at der kan oparbejdes en formue ved positiv konsolidering i landbrugsdriften og dermed
i hustruens navn.
”Det må konstateres, at der er en meget snæver balance i ejendommens økonomi til trods for et højt
budgetteret effektivitets- og produktivitetsniveau. Den snævre balance skyldes især en høj gældsbelastning
på ejendommen.
Efter en samlet bedømmelse finder hypotekbanken, at man kan tage de modtagne oplysninger til
efterretning og herefter godkende, at gældssaneringen gennemføres med den tilbudte dividende på
kr. 80.000.”
”Det lægges til grund, at de af kærendes hustru efter tvangsauktion over kærendes ejendomme erhvervede
ejendomme drives og fortsat agtes drevet af kærende. Selv om dette efter retspraksis taler
mod, at der indrømmes kærende gældssanering, findes der ikke at kunne bortses fra, at samtlige
kreditorer nu er indforstået med det af kærende fremsatte forslag. Under disse omstændigheder findes
betingelserne i konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 1, jfr. stk. 2, at være opfyldt. Herefter, og idet
det ved de foreliggende oplysninger er godtgjort, at kærende ikke er i stand til og ingen udsigt har
til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jfr. konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 1, bør kærendes
anmodning om gældssanering tages til følge, således at der over en periode på 5 år betales i alt
80.000 kr. med lige store månedlige afdrag. Sagen hjemvises derfor til skifteretten til fortsat behandling
på dette grundlag.”
189

No. 45
U.1986/399V Vestre Landsret gav 15/1-86 modsat skifteretten 13/11-85 gældssanering til ægtepar,
hvis datter videreførte falleret firma i et anpartsselskab med ringe indtjening, hvor de nu var direktør
og bestyrelsesmedlem. Deres bopæl var ejet af selskabet. Ægteparret 50-årige M uddannet elektriker
og 47-årige H handelsuddannet havde drevet et I/S omfattende autoophug og genopbygning
af biler fra 1966 – 1983, hvor interessentselskabet blev erklæret konkurs, hvorved en gæld på ca.
477.000 kr. opstod. Aktiverne var indekskontrakter værdi ca. 40.000 kr. skulle ikke realiseres.
Husstandens samlede månedlige indtægter efter fradrag af kildeskat var 7.106,40 kr. + værdi af fribolig;
de faste månedlige udgifter, inkl. udgifter til mad og tøj, var opgjort til 5.785,- kr.
Ægteparret foreslog gælden nedskrevet til 16,33679%, hvorefter den bestående gæld afdrages med
1.300,- kr. pr. måned over 5 år.
Skifterettens begrundelse til nægtelse var:
Da de gældssaneringssøgende må anses for reelt at drive erhvervsvirksomhed i et anpartsselskab,
hvor deres ældste datter har alle anparter, og hvor de gældssaneringssøgende er henholdsvis direktør
og bestyrelsesmedlem, findes der ikke efter den foreliggende retspraksis at kunne afsiges kendelse
om gældssanering.
Ægteparret anførte overfor Vestre Landsret bl.a.:
At M er syg, og at hans eneste alternative indtægtsmulighed vil være invalidepension.
I en lægeerklæring udfærdiget af en læge den 6. december 1985 hedder det vedrørende kærende M:
”På given foranledning skal det hermed attesteres, at ovennævnte p. g. a. sygdom kun er i stand til
at varetage et job på halv tid. Der er grund til at antage, at denne tilstand er at betragte som værende
af blivende art.”
Vestre Landsrets begrundelse for gældssanering var:
”Efter det oplyste om de kærendes indtægts- og beskæftigelsesforhold findes det godtgjort, at gælden
er af en sådan størrelse, at de kærende ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne betale
den.
Det forhold, at de kærende er ansat i og deltager i ledelsen af det anpartsselskab, der viderefører den
af de kærende tidligere i interessentskabsform drevne virksomhed, og hvis anparter indehaves af de
kærendes datter, findes under de foreliggende omstændigheder ikke at være til hinder for, at der kan
afsiges kendelse om gældssanering. Der er herved lagt vægt på, at den tidligere virksomhed er ophørt
ved de kærendes konkurs, og at overskuddet ved driften af anpartsselskabet har været og også
fremover - bl.a. på grund af kærende M's sygdom - må forventes at blive af beskeden størrelse.
Herefter, og idet der efter det foreliggende heller ikke er andre forhold, som bevirker, at der ikke
kan afsiges kendelse om gældssanering, tages de kærendes påstand om ophævelse af skifterettens
kendelse til følge, således at sagen hjemvises til fortsat behandling ved skifteretten med henblik på
fastsættelse af vilkårene for gældssanering.”
No. 46
U.1986.207V Vestre Landsret 30/10-85 fulgte Skifterettens 29/7-85 kendelse om, at en 39-årig
fisker, der i dag fiskede fra en lejet kutter, med en gæld på 406.648,87 kr. kunne få gældssanering
på skyldnerens forslag 500 kr. pr. måned i 5 år.
Den 39-årige fisker var skilt og havde 1 barn på 10 år. Hans indtægt var efter kildeskat 6.000 kr. pr.
måned, og hans udgifter 3.640 kr. Ingen aktiver.
190

Gælden på 406.648 kr. var bl. a. til Egnsbank Nord 232.156 kr. og Direktoratet for Toldvæsenet
62.277 kr.
Egnsbank Nord tiltrådte skyldnerens forslag, men Toldvæsenet påkærede Skifterettens kendelse
med den begrundelse, at skyldneren var selvstændig erhvervsdrivende, drev fiskeri fra lejet kutter
og derfor måtte søge tvangsakkord med kreditorerne. Toldvæsenet henviste ligeledes til skyldnerens
alder, indkomstforhold og størrelsen af gælden.
Skifterettens kendelse for gældssanering:
”Når der henses til, at langt den største kreditor har tilsluttet sig skyldnerens forslag til gældssanering,
og da skyldneren efter det oplyste har overholdt sine gældsforpligtelser blandt andet overfor
det offentlige, siden skyldneren har drevet fiskeri fra den lejede fiskekutter, og da skyldneren endvidere
må antages at have tilbudt det maksimale af, hvad han økonomisk kunne magte, findes
skyldnerens gældssaneringsforslag at burde tages til følge.”
Vestre Landsrets udtalelse var krystalklar:
”Da skyldneren ikke længere driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fiskeri fra egen fiskekutter,
men alene fiskeri fra lejet kutter, og da der efter det oplyste ikke kan antages at være nogen mulighed
for, at han ville kunne få en tvangsakkord, tiltrædes det, at skyldneren ikke er udelukket fra
at få gældssanering. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført i kendelsen stadfæstes Skifterettens
kendelse.”
No. 47
V 2471/1985 Vestre Landsret 17/1-86 fulgte Skifterettens 18/11-85, kendelse at et ægtepar på 27
og 29 år med 2 børn på 1 og 3 år blev bortsaneret en konkursgæld på ca. 550.000 kr. Gælden
stammede fra et bageri, der i 1982 ophørte ved konkurs. Begge havde arbejde som ufaglærte ved
gældsaneringenssagens start og havde 2.800,- kr. til overs til mad, tøj og børnepasning, når rimelige
faste udgifter var betalt. Pga. børnepasningsproblemer opgav hustruen sit arbejde under sagen.
En bagermester ankede kendelsen p.g.a. ung alder, overskuelig gældsstørrelse samt at hustru var
uden arbejde. Skifteretten har på skyldnernes vegne udtalt, at Skifterettens afgørelse om fuldstændig
bortfald af konkursgælden var baseret på, at begge havde arbejde.
Vestre Landsrets begrundelse for bortfald af gælden er:
”Henset til den samlede gælds størrelse og skyldnernes indtægtsforhold, som - uanset skyldnernes
muligheder for at opnå anden beskæftigelse – ikke kan forventes at blive væsentlig forbedret i en
overskuelig fremtid, tiltrædes det, at skyldnerne ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne
opfylde de gældsforpligtigelser, der omfattes af deres begæring om gældssanering. Herefter og idet
den erhvervsvirksomhed, ved hvilken skyldnerne har pådraget sig gælden, er ophørt ved konkurs i
1982, samt da skyldnernes alder ikke i sig selv findes at udelukke gældssanering med fuldstændigt
bortfald af den før den 18. august 1982 stiftede gæld, stadfæster landsretten den påkærede kendelse.”
No. 48
V 1703/1985 Vestre Landsret fulgte Skifterettens kendelse om gældssanering med fuldstændig
bortfald af gælden. Ægtefællerne M, 35 år, og H, 32 år, havde i fællesskab ejet en landbrugsejendom,
solgt på tvangsauktion i februar 1984. Hustruen havde nu arbejde som assistent og manden
ved et landbrug, hvortil der var knyttet fribolig. Ægtefællerne havde to mindre børn og ventede ét.
Gælden var opgjort til 3,1 million kr.. Ægtefællernes månedlige nettoindkomster var opgjort til.
10.900 kr. og det disponible beløb efter betaling af faste udgifter, herunder 4.385 kr. til bilhold, til
1.900 kr. Bilen, der var købt i december 1984, blev anvendt af hustruen til kørsel til og fra arbejde
og dagpleje. Bilen forventedes betalt omkring årsskiftet 1986/87, hvorefter udgifterne til renter og
afdrag, 2.500 kr. om måneden ville bortfalde. Ægtefællerne betalte årligt 1.800 kr. på to indexkontrakter,
hvor der nu var opsparet 12.700 kr. og 21.000 kr.
191

Ved skifterettens kendelse, som landsretten tilsluttede sig, blev ægtefællernes forslag om fuldstændigt
bortfald af gælden taget til følge med følgende bemærkninger:
”Under hensyn til gældens størrelse og opståen sammenholdt med de gældssaneringssøgendes beskedne
indkomster, der alene levner familien plads til et minimalt forbrug, findes de gældssaneringssøgendes
saneringsforslag at burde tages til efterretning uanset at udgifterne til nødvendig bil
forekommer vel store. Under hensyn til gældens størrelse kræves indexkontrakterne ikke realiseret.”
Fuldmægtigen skrev følgende:
”Afgørelsen forekommer ret vidtgående, jfr. bemærkningerne i gældssaneringsbetænkningen s. 134,
men landsretten har tidligere antydet bortfald i videre omfang; jfr. Hindborg i Juristen 1975 s. 366
og de dér refererede afgørelser, jfr. også Jens Anker Andersen i Fuldmægtigen 1986 s. 1 ff.”
No. 49
V 1492/1985 Vestre Landsrets fulgte Skifterettens kendelse om nægtelse af gældssanering med
fuldstændig bortfald af gælden. Skyldneren, 44 år, gift, 3 børn og arbejdsløs siden 1983, hvor selvstændig
virksomhed, oprindelig i interessentskabsform, siden i et anpartsselskab, ophørte. Gælden
var opgjort til knapt 2 mill. kr., og han var uden mulighed for at afdrage nogen del af gælden.
Landsretten stadfæstede skifterettens afgørelse om ikke at indlede gældssaneringssag, idet det udtales:
”Efter det oplyste om gældens størrelse sammenholdt med kærendes og ægtefællens indtægtsforhold
tiltrædes det, at gælden er af en sådan størrelse, at kærende ikke er i stand til og ingen udsigt
har til at kunne betale den, jfr. konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 1.
du ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser.
Selve det forhold, at kærende ikke vil være i stand til at afdrage nogen del af gælden, findes ikke i
sig selv at kunne begrunde, at gældssaneringssag nægtes indledt. Derimod findes der under hensyn
til kærendes alder og tidligere beskæftigelse samt til det relativt korte tidsrum, der er gået, siden
kærende sidst drev selvstændig virksomhed, at være en sådan usikkerhed om kærendes fremtidige
erhvervsmuligheder, at der ikke fortiden er grundlag for at indlede gældssaneringssag, jfr.
konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 1, jfr. § 197, stk. 1, nr. 2, jfr. stk. 2”
No. 50
U.1985.787V Vestre Landsret nægtede 18/4-85 som skifteretten 15/3-85 gældssanering, da skyldneren
ved ægtefællens overtagelse af landbrug fortsat ansås at drive virksomhed.
Efter at 2 landbrugsejendomme tilhørende gårdejer G i 1980 var bortsolgt ved tvangsauktioner, erhvervede
G's hustru H den ene af ejendommene, som fortsat blev drevet i hendes navn, medens G
fik arbejde som sælger for et frøfirma med en årlig nettoindtægt på ca. 160.000 kr. G, der var 49 år,
begærede nu indledning af gældssaneringssag omfattende hans restgæld efter tvangsauktionerne. -
Det måtte lægges til grund, at H's landbrugsejendom reelt fortsat blev drevet af G, hvis kreditorer
samtidig var afskåret fra at søge sig fyldestgjort i den formue, som måtte blive oparbejdet i H's
navn. Allerede som følge heraf fandtes betingelsen i konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 2, jfr. stk. 2,
for gældssanering ikke opfyldt, og G's begæring blev derfor ikke taget til følge.
Skifterettens begrundelse for at nægte gældssanering
Efter det oplyste om ægtefællens overtagelse af skyldnerens erhvervsvirksomhed samt om, at
skyldneren, ved siden af bidrag til den almindelige husholdning, bidrager til denne erhvervsvirksomhed
med ca. kr. 60.000,00 årligt, finder skifteretten ikke, at der er rimelig udsigt til, at der kan
afsiges kendelse om gældssanering.
192

Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse af gældssanering
Det må efter det foreliggende, herunder de fremlagte skattemæssige opgørelser, lægges til grund, at
den af kærendes hustru efter tvangsauktionen overtagne landbrugsejendom reelt fortsat drives af
kærende. Samtidig er kærendes kreditorer afskåret fra at søge sig fyldestgjort i den formue, som
måtte blive oparbejdet i hustruens navn. Allerede som følge af disse omstændigheder findes den i
konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 2, jfr. stk. 2, indeholdte betingelse for gældssanering ikke at være
opfyldt.
No. 51
U.1985.784V Vestre Landsret ophævede 18/4-85 skifterettens kendelse 8/3-85 om gældssanering
til en 50-årig autoriseret skorstensfejermester S.
S havde angiveligt på grund af et nu overstået alkoholmisbrug oparbejdet en betydelig gæld til skattevæsenet
og toldvæsenet. Ifølge en status pr. 31. december 1984 udgjorde aktiverne 117.122 kr. og
passiverne 846.059 kr., hvoraf 756.826 kr. var omfattet af S's forslag til gældssanering. Da gælden
var stiftet i forbindelse med S's virksomhed som skorstensfejermester, som S fortsat drev, kunne
betingelserne for gældssanering ikke anses for opfyldt, idet spørgsmålet om sikring af virksomhedens
fortsatte drift gennem nedsættelse af gælden måtte afgøres efter reglerne om tvangsakkord
eller i henhold til aftale med kreditorerne. Skifterettens kendelse om gældssanering blev derfor ophævet
og gældssanering nægtet.
Skifterettens begrundelse for gældssanering
Efter det oplyste om skyldnerens indkomst, der på baggrund af de foreliggende regnskaber for tidligere
år må antages at have stabiliseret sig på et niveau, der kun levner mulighed for et beskedent
privatforbrug, findes det bevist, at han ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne opfylde sine
gældsforpligtelser.
Efter baggrunden for gældens opståen sammenholdt med, at skyldneren siden han påbegyndte behandling
har overholdt sine forpligtelser, findes skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt
endvidere at tale for, at der afsiges kendelse om gældssanering.
Det bemærkes i den forbindelse, at det efter sagens særlige omstændigheder ikke findes at tale herimod,
at gælden er stiftet i forbindelse med skyldnerens nuværende virksomhed, og at han er i besiddelse
af aktiver, som må anses nødvendige for virksomhedens fortsatte drift, og som modsvares
af gæld, der ikke omfattes af gældssaneringssagen.
Skifteretten har ved fremsendelsen til Vestre Landsret blandt andet anført:
”Skyldneren har ikke efter den 1. juli 1982 stiftet ny gæld. Han har rettidigt betalt de krav, der er
opstået som følge af virksomhedens fortsatte drift, og har i det hele overholdt de opstillede budgetter.
Skyldnerens indkomst har siden juli 1982 været af den størrelsesorden, der er anført i begæringen.
Den er husstandens eneste indkomst og levner alene mulighed for et beskedent privatforbrug, i
1984 på ca. 52.000 kr. Ved at opnå en langsommere afvikling af kontraktgælden på varebilerne er
skyldneren blevet i stand til at afdrage en del af den gæld, der er omfattet af gældssaneringen. De
tilgodehavender, der er anført som aktiv i begæringen, er løbende betaling for udført skorstensfejning,
og modsvares af en forretningsmæssig gæld, som ikke er omfattet af gældssaneringen, og som
for den største dels vedkommende er til skattevæsenet og toldvæsenet. Varebilerne må anses for
overbehæftede.”
Skifteretten skal fastholde det i kendelsen anførte med følgende supplerende bemærkninger:
”Kammeradvokaten anfører i sit kæreskrift, at skyldneren må være henvist til at søge tvangsakkord.
Muligheden for at anvende konkurslovens regler om tvangsakkord er i den foreliggende situation
ikke tilstede som følge af sammensætningen af skyldnerens kreditormasse, jvf. konkurslovens §
176. Gennemførelse af tvangsakkord ville kræve tiltrædelse af alle kreditorer, hvilket i den foreliggende
situation ikke er muligt”.
193

Vestre Landsrets begrundelse for nægtelse af gældssanering
Det fremgår af sagens oplysninger, at gælden er stiftet i forbindelse med skyldnerens virksomhed
som skorstensfejermester, og at skyldneren fortsat driver denne virksomhed. Under disse omstændigheder
kan betingelserne for gældssanering - uanset det af skifteretten og indkærede anførte - ikke
anses for opfyldt, idet spørgsmålet om sikring af virksomhedens fortsatte drift gennem nedsættelse
af gælden må afgøres efter reglerne om tvangsakkord eller i henhold til aftale med kreditorerne.
No. 52
U.2000.269/1Ø Østre Landsret 21/10-99 mente modsat skifteretten 17/8-99, at gældssaneringssag
kunne ikke nægtes indledt, fordi skyldners budget ikke gav plads til afdragsvis betaling.
Skyldner har fremlagt lønsedler for februar, marts, april og juni 1999. Det fremgår heraf, at skyldner
har en indkomst efter skat, men før lønindeholdelse på 15% og fradrag for husleje, på henholdsvis
8.676 kr., 9.309 kr., 10.856 kr. og 8.985 kr., hvilket giver en gennemsnitlig månedsindkomst
på 9.456 kr. Skyldners budget viser, at der er udgifter på i alt 7.393 kr. pr. måned. Skyldners
gennemsnitlige budgetoverskud udgør herefter 2.063 kr. pr. måned.
Skyldner har oplyst, at huslejen ikke vil blive nedsat, hvorfor huslejen fortsat vil udgøre 3000 om
måneden. Skyldners arbejdsgiver har oplyst, at skyldner i indeværende indkomstår vil få et overarbejde
på ca. 20.000 kr.
Sø- og Handelsrettens kendelse af 17. august 1999:
”Det findes godtgjort, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har
til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.
Skifteretten lægger til grund, at skyldners gennemsnitlige budgetoverskud pr. måned vil udgøre
2.063 kr.
Idet der ikke er plads i budgettet til en afdragsvis betaling af gælden, findes der ikke at være rimelig
udsigt til, at der vil kunne afsiges kendelse om gældssanering.
Den omstændighed, at skyldner forventer i indeværende år at tjene ca. 20.000 kr. ved overarbejde,
kan ikke føre til andet resultat. Gældssaneringssag nægtes indledt for S.”
Østre Landsrets kendelse:
”Da det forhold, at der ikke i budgettet er plads til en afdragsvis betaling, ikke i sig selv kan begrunde,
at gældssanering nægtes indledt, hjemvises sagen til fornyet behandling, hvorfor bestemmes:
Den påkærede kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling.”
No. 53
Ø 2928/2000 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at nedenstående rådighedsbeløb var for
højt til 2 voksne og 2 børn:
Kr. pr. mdr.
18 måneder med 8.353,-
12 måneder med 8.990,-
07 måneder med 9.072,-
35 måneder med 9.687,-
I alt 6 år. De sidste 35 måneder var afdraget til kreditorerne 3.000,- pr. måned. En kreditor ankede
skifterettens kendelse om gældssanering og Østre Landsret fulgte ham.
Ifølge skifteretternes normal skøn er rådighedsbeløbet 7.000 – 7.900 kr.
194

No. 54
U. 2000.2528Ø Østre Landsret mente modsat skifteretten, at K ikke var udelukket for en gældssanering.
K som havde en gæld på 1,7 mill. fra 1990’erne, blev ved dom 17. september for forsøg på manddrab
dømt til psykiatrisk behandling på hospitalet for sindslidende. Erstatningsnævnet bestemte den
5. april 2000, at offeret får udbetalt 31.074 kr. i erstatning, og det blev indstillet, at der blev gjort
regres mod K. K har anerkendt kravet.
Skifterettens kendelse:
”Den nyligt afsagte straffedom, og de deraf følgende krav.”
Østre Landsret kendelse:
”Uanset at en del af gælden er pådraget i forbindelse med strafbart forhold, findes det under
hensyn til K’s særlige personlige forhold efter det foreliggende ikke på forhånd er udelukket, at
der vil kunne afsiges kendelse om gældssanering.”
No. 55
Ø 2111/2000 Østre Landsret ændrede skifterettens kendelse om nægtelse af gældssanering p.g.a.,
at en del af gælden hidrørte fra en straffesag, hvor skyldneren var idømt en behandlingsdom samt
tilpligtet at betale sagsomkostninger og erstatning til offeret. Skyldneren var psykisk syg.
Østre Landsret udtalte:
”at det p.g.a. skyldnerens særlige personlige forhold ikke på forhånd kunne udelukkes, at der kunne
afsiges kendelse om gældssanering.”
No. 56
U.2000.1457Ø Østre Landsret gav 9/3-00 skifteretten 25/1-00 gældssanering til 56-årig S, arbejdsløs
under uddannelse til datamatiker, der havde været arbejdsløs siden 1992.
Af sagen fremgik, at skyldneren i tilslutning til sin anmodning om gældssanering oplyste, at han i
en årrække havde været ansat som trafikkontrollør i SAS. I 1991 opsagde han denne stilling, idet
han havde fået ansættelse i udlandet. Denne ansættelse ophørte efter 9 måneder, og han har siden
været arbejdsløs. Han er påbegyndt en datamatikeruddannelse under revalideringen og forventer at
være færdiguddannet om ca. 4 år. Han anser det for udelukket, at han nogensinde vil kunne få ansættelse
som datamatiker, idet han vil være 60 år, når han er færdiguddannet. Han bor til leje hos
nogle tidligere kolleger, hvor han siden 1992 har lejet 2 værelser.
Skifterettens begrundelse for gældssanering
”Efter det foreliggende findes skyldneren at have godtgjort, at han ikke er i stand til og inden for de
nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. I den forbindelse har man
tillagt det vægt, at der vil forløbe mindst 3 år, før skyldneren vil være færdiguddannet som datamatiker,
og at det må anses for meget tvivlsomt, om skyldneren da vil komme i fuldtidsarbejde, hvorved
hans indtægtsforhold vil blive forbedret i forhold til den nuværende revalideringsydelse, da han
vil være fyldt 60 år og har været arbejdsløs i mange år og skal konkurrere om de ledige stillinger på
lige fod med unge, nyuddannede datamatikere.
Skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler endvidere for, at der meddeles ham gældssanering.
I den forbindelse er der bl.a. andet lagt vægt på skyldnerens lave faste udgifter, der har
muliggjort en efter hans indtægtsforhold relativ høj dividende til kreditorerne.”
Østre Landsret fulgte kendelsen i henhold til de anførte grunde.
195

No. 57
U.2000.1456Ø Østre Landsret ændrede skifteretten kendelse om nægtelse af gældssanering, da en
betydelig del af skyldneren S's gæld var stiftet i forbindelse med strafbart forhold, og da den øvrige
gæld var opstået ved økonomisk uansvarlighed.
Østre Landsret fandt, henset til karakteren af den kriminalitet S havde begået, at den herved opståede
gæld, der var henholdsvis 19 og 10 år gammel, ikke burde være til hinder for gældssanering. Da
det endvidere var mere end 10 år siden, at S startede selvstændig virksomhed, fandtes den i forbindelse
hermed opståede gæld heller ikke at kunne begrunde en nægtelse.
Nakskov Skifterets kendelse 24. januar 2000:
Ved begæring modtaget den 26. november 1998 i skifteretten i Nakskov har andrageren søgt gældssanering.
Det er under sagen oplyst, at han er fraskilt, bor alene og er barnløs.
Han har siden den 18. juni 1998 oppebåret førtidspension. Andrageren bebor en lejebolig på 38 m².
Når udgifterne trækkes fra indtægterne resterer der således 5.039,29 kr.
Gælden er i statusopgørelsen opgjort til i alt 1.022.803,00 kr. fordelt på 11 kreditorer.
Den største gældspost, til Viborg Autoelektro I/S på 269.689,81 kr., er opstået ved, at andrageren
i 1981 begik underslæb mod virksomheden, hvor han var ansat som bogholder. Han blev idømt
en dom af fængsel i 1 år, hvilken straf senere blev nedsat til 8 måneder, og som er afsonet.
Gælden til Den Danske Bank på 230.600,27 er efter det oplyste opstået som følge af, at andrageren
og hans daværende samlever optog lån på 100.000,00 kr. til køb af en bil samt køb af møbler og
overtræk på en Dankortkonto.
Gælden til DAI Fordringer I/S på 91.877,54 kr. er opstået, idet det pågældende selskab havde et
pantebrev i en ejerlejlighed beliggende — — —, 1. sal, th., København SV. Andrageren og hans
daværende samlever købte lejligheden til brug for beboelse, i forbindelse med at de startede et rengøringsselskab.
Rengøringsselskabet lukkede imidlertid efter 3-4 måneder, idet rengøringsaftalerne
blev opsagt som følge af, at andragerens samlever begik kriminalitet mod en kunde.
Da parret således mistede indtægt fra rengøringsselskabet, havde de ikke råd til at bo i ejerlejligheden,
hvorfor denne først blev udlejet og senere solgt. Pantebrevet til DAI Fordringer I/S opnåede
ikke dækning ved det senere salg.
Gælden til BG Bank, Høje Tåstrup, på 90.211,54 kr. skyldes ligeledes hovedsagelig køb af ejerlejlighed,
dog skyldes ca. 10.000,00 kr. for overtræk på en forbrugskonto.
Gælden til Nakskov Kommune på 90.059,71 kr. skyldes dels restskat, dels tilbagebetalingspligtig
bistandshjælp. Skattegælden er hovedsagelig opstået ved, at andrageren brækkede et ben i 1992.
Han ændrede ikke sit skattekort i den forbindelse, hvorved han opnåede kørselsfradrag under hele
sygeperioden. Ud over året 1992 har der været mindre restskatter i flere år.
Gælden til Nordan A/S på 80.548,04 kr. er erstatningen for en bil, som blev ødelagt i forbindelse
med et brugstyveri begået af andrageren i 1990. Han modtog en dom på fængsel i 4 måneder for
brugstyveriet, hvilken dom er afsonet.
Gælden til Told- og Skatteregion Maribo på 73.155,00 kr. er opstået ved, at andrageren og hans
samlever ikke indbetalte moms eller A-skat i forbindelse med driften af rengøringsselskabet.
Gælden til Unibank på 61.504,32 kr. opstod, da andrageren og hans samlever lånte 40.000,00 kr. til
køb af anparter i 3 restaurationsvirksomheder. Andrageren har oplyst, at anpartsselskaberne imidlertid
aldrig blev stiftet.
Endelig er der gældsposter på henholdsvis 25.564,05 kr., 7.736,50 kr. og 1.856,26 kr.
Andrageren har oplyst, at han bortset fra gælden til Nakskov Kommune ikke har stiftet gæld de seneste
10 år, og at han ikke har begået kriminalitet inden for samme periode.
Andrageren har stillet forslag om, at den ham påhvilende usikrede gæld stiftet før den 10. december
1998 nedsættes til 13,5030%, der udloddes over 5 år ved lige store årlige udlodninger hver den 1.
januar, første gang den 1. januar 2001 og sidste gang 1. januar 2005.
Det tilbudte beløb er i overensstemmelse med andragerens budget, når 3.000,00 kr. sættes af til andragerens
rådighedsbeløb. I forslaget er indregnet den skattemæssige værdi af rentefradraget.
196

Den Danske Bank har ved skrivelse af 10. januar 2000 udtalt, at den principielt protesterer mod den
nævnte gældssanering henset til den del af gælden, som skyldes kriminelle handlinger.
Retten udtaler:
”På baggrund af sagens oplysninger findes det godtgjort, at andrageren ikke er i stand til og ikke
inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.
Det findes endvidere godtgjort, at andragerens sociale situation er afklaret og må forventes at være
stabil for de kommende år.
Uanset at langt hovedparten af gælden er pådraget for mere end 10 år siden, og at det er oplyst, at
andrageren ikke har begået kriminalitet i samme periode, finder retten dog, at en betydelig del af
andragerens gæld er stiftet i forbindelse med strafbart forhold, og at den øvrige del af gælden er
opstået ved økonomisk uansvarlighed i forbindelse med opstart af et rengøringsselskab, hvorfor
omstændighederne ikke taler for gældssanering, som også Den Danske Bank har påpeget.
Herefter findes betingelserne for at afsige en kendelse om gældssanering ikke at være opfyldt.”
S påkærede kendelsen med påstand om at anmodningen om gældssanering blev fremmet.
Østre Landsrets kendelse:
”Henset til karakteren af den kriminalitet, kærende har begået, finder landsretten ikke, at den
herved opståede gæld, der er henholdsvis 19 og 10 år gammel, bør være til hinder for, at der afsiges
kendelse om gældssanering. Da det efter de foreliggende oplysninger må lægges til grund, at
det endvidere er mere end 10 år siden, at kærende sammen med sin daværende samlever startede
selvstændig rengøringsvirksomhed, findes den i forbindelse hermed opståede gæld heller ikke at
kunne begrunde, at kærende nægtes gældssanering, hvorfor
bestemmes:
Den påkærede kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved skifteretten i
Nakskov.”
No. 58
Ø 438/2000 Kapital- og selvpensioneringsordninger for 57-årig indgik ikke i gældssanering.
Kapital- og selvpensioner kunne udbetales, når skyldneren fyldte 60 år i 2003. Indbetalingerne blev
foretaget som led i en sædvanlig ordning, medens skyldneren ikke havde økonomiske problemer
Begge ordninger havde alderdomsforsørgelsesformål. De indgik derfor efter størrelsen og henset til
skyldnerens alder og økonomiske forhold ikke i en gældssanering.
Vordingborg Skifterets kendelse 17. januar 2000:
”Efter det oplyste om gældens størrelse sammenholdt med skyldnerens erhvervsevne finder skifteretten
det godtgjort at skyldneren ikke er i stand til inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne
opfylde sine, gældsforpligtelser. Omstændighederne ved gældens pådragelse og skyldner forhold i
øvrigt taler for en gældssanering, og da skyldners gældssaneringsforslag findes rimeligt, tages dette
i medfør af konkurslovens § 197 til følge som nedenfor bestemt.
BG Bank har fremsat krav om, at provenuet af skyldnerens kapitalpensions- og selvpensioneringsordninger
skål indgå i dividendetilbudet, idet disse pensionsordninger kan udbetales, når skyldneren
fylder 60 år i 2003. Hertil bemærkes, at indbetalingerne på de pågældende ordninger efter det oplyste
er foretaget på et tidspunkt, hvor skyldneren ikke havde økonomiske problemer og som led i en
sædvanlig opsparings- og pensionsordning. Begge ordninger har alderdomsforsørgelse til formål,
og bør derfor efter disses størrelse og henset til skyldnerens alder og økonomiske forhold i øvrigt
ikke indgå i gældssaneringen, uanset at kapitalen med fradrag af skat vil kunne udbetales, når
skyldneren fylder 60 år. Det bemærkes i den forbindelse, at skyldneren efter det oplyste ikke har
planer om at gøre brug af pensionsordningerne, for han forlader arbejdsmarkedet, og at dette ikke
forventes at ske i betalingsperioden.”
197

Østre Landsrets kendelse:
”Af de grunde, der er anført af skifteretten vedrørende kapitalpensions- og selvpensioneringskontiene
tiltrædes det, at beløbene ikke skal indgå i gældssanering
Med disse bemærkninger stadfæstes kendelsen.”
No. 59
Ø 2772/1998 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne opnås gældssanering. På kreditormødet
oplyste den gældsplagede person, at familien kunne få en 4 værelsers lejlighed, men
den kostede 1.800 mere pr. måned. Han ville tage merudgiften over rådighedsbeløbet eller ved en
ekstra forlængelse på 2 år af afviklingsperioden. Indskuddet ville de få som gave fra familien. Familien
kunne flytte fra deres lejlighed uden udgifter.
Skifterettens begrundelse for nægtelse af gældssanering:
” risikoen for at M og K vil stifte ny gæld i forbindelse med den påtænkte fraflytning af den nuværende
bolig”.
Østre Landsrets begrundelse for gældssanering var:
”Efter en samlet vurdering findes den skete stigning ikke at udelukke M og K fra at opnå gældssanering.”
No. 60
Ø 2205/1998 Østre Landsret ophævede 7/08-98 skifterettens kendelse om gældssanering på grund
af hustrus uudnyttede erhvervsevne. Hustruen arbejdede 25 timer om ugen, men skifteretten lagde
afgørende vægt på, at familien til gengæld havde lavere leveomkostninger bl.a. ingen udgifter til
pasning af en 10-årig datter. Østre Landsret mente, at det var en forudsætning for gældssanering, at
ægtefællen udnyttede sin erhvervsevne fuldt ud.
No. 61
I Ø 2106/1998 Østre Landsret og skifteretten gav gældssanering. Sagen drejede sig om 2 tvangsauktioner
i 1983 og 1990. Gælden 2,4 mill. var 15 og 8 år gammel.
No. 62
U.1998/1245Ø Østre Landsret mente 18/05-98 modsat skifteretten 14/04-98, at der var muligheder
for gældssanering og pålagde skifteretten at indlede gældssanering.
Af sagen fremgik, at den 55-årige M, der var født i Pakistan, og som siden 1972 havde boet i Danmark,
i 1997 fik bevilget førtidspension. M søgte nu om gældssanering. M havde en gæld på ca.
900.000 kr., der i det væsentlige hidrørte fra en tvangsauktion i 1993 og fra en taxavirksomhed, som
M på grund af sygdom havde måttet opgive. M's ægtefælle H var 43 år og ligeledes født i Pakistan.
H var flyttet til Danmark i 1979. Der var fire børn i ægteskabet. H var analfabet, beherskede ikke
dansk og havde ikke på noget tidspunkt været i kontakt med det danske arbejdsmarked. H fik i 1995
bevilget kontanthjælp betinget af, at hun gik på et aktiveringskursus. H deltog for tiden i et syprojekt,
og en ugedag var reserveret til danskundervisning.
Skifterettens begrundelse for ikke at indlede gældssanering var:
Det findes godtgjort, at M ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne
opfylde sine gældsforpligtelser.
Under hensyn til, at M's ægtefælle modtager kontanthjælp, og at hendes erhvervsforhold derfor er
uafklarede, findes der ikke rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.
Østre Landsrets begrundelse for at indlede gældssanering var:
”Ægtefællernes indtægtsforhold er så afklarede, at de ikke kan føre til, at gældssaneringssag af denne
grund nægtes indledt.”
198

No. 63
U.1998.1076Ø Østre Landsret 14/4-98 nægtede som skifteretten 16/1-98 gældssanering, da den
samlede skattegæld ved gældssaneringens indledning var godt 1,9 mio. kr. Skatten var ansat
skønsmæssigt, da der ikke var indgivet selvangivelse vedrørende 1985-96.
Skifterettens årsag til nægtelse:
”Den samlede skattegæld til det offentlige var ved gældssaneringens indledning godt 1,9 mio. kr.
Det fremgår også, at Slagelse Kommunes krav angår restskatter og B-skatter for årene 1985 frem til
1996, og der er for hvert år tale om betydelige poster.
Gælden til Told og Skat vedrører en kortere periode, nemlig årene 1988 til 1992, således at gældsstiftelsen
her, når bortses fra rentetilskrivningen, ophører i 1992.
Den betydelige gældsstiftelse til det offentlige, der er fortsat helt frem til 1996, taler tungtvejende
imod, at gælden nu så kort tid efter kan saneres. Skifteretten er opmærksom på, at skattegælden er
ansat ud fra et skøn, idet der ikke er indgivet selvangivelse, men der kan ikke under en gældssaneringssag
ske en prøvelse af kravene, og ansvaret for den manglende angivelse kan ikke tilskrives
kreditor.
Skattegæld er et udtryk for, at skatteyder har haft et overforbrug, og uanset om dette overforbrug
reelt er blevet inddraget i driften af en virksomhed, således at det ikke føles, som om der har været
højt rådighedsbeløb for skatteyderen, kan offentlig gæld af den foreliggende størrelse og alder ikke
saneres, hvorfor bestemmes:
Den fremsatte begæring om gældssanering kan ikke nyde fremme.”
Slagelse Kommune havde ellers meddelt følgende:
Slagelse Kommune har tilsluttet sig ansøgerens henstilling til, at der gives gældssanering, idet man
har givet udtryk for, at hensynet til ansøgerens fremtidige mulighed for at starte et nyt liv er af
tungtvejende betydning. Slagelse Kommune har imidlertid gjort indsigelse imod det udarbejdede
budget, idet det er gjort gældende, at der er sat for meget af i rådighedsbeløb, når henses til, at ansøgeren
skal bo hos sine forældre, ligesom der er gjort indsigelse imod, at indtægten ikke er sat i
forhold til en fremtidig mulig højere indtjening, da kreditor er af den opfattelse, at skyldneren vil
være i stand til snarligt at opnå en sådan højere indtægt.
Østre Landsret :
”Efter arten og alderen af en væsentlig del af gælden nægtes gældssanering.”
No. 64
U.1998.524Ø Østre Landsret nægtede 5/12-97 som skifteretten 30/10-97 gældssanering til en tømrer,
som var gået konkurs 30/1-95 med sin tømrervirksomhed. Hustruen stiftede et anpartsselskab,
og manden blev ansatte som tømrer. Hustruen stod for det regnskabsmæssige og var ansat den ½
dag i et andet firma.
Denne konstruktion samt stor moms- og skattegæld de sidste år før konkursen var begrundelsen for
nægtelse af gældssanering.
No. 65
U.1998.353Ø Skifteret bevilgede den 8. oktober 1997 S gældssanering således, at gæld stiftet inden
den 11. juni 1997, herunder et beboerindskudslån på 8.700 kr. bortfaldt i henhold til lov om individuel
boligstøtte §§ 56 og 57.
Østre Landsret mente modsat skifteretten, at efter karakteren af lånet, der ved lejeforholdets ophør
skulle udbetales til kommunen efter fradrag af eventuelle modregningsberettigede krav, jf. § 61, stk.
3, i lov om individuel boligstøtte, fandtes lånet, efter en analogi af konkurslovens § 199, stk. 2, ikke
omfattet af gældssaneringen i det omfang, den pantelignende sikkerhed strakte til. Beboerindskudslånet
omfattedes derfor ikke af gældssaneringen.
199

No. 66
Ø 2170/1997 Nyere restskatter, der primært skyldtes rentetilskrivning af gammel gæld, var ikke
tilstrækkeligt til at nægte indledning af gældssaneringssag.
En tidligere selvstændig vognmand, der nu var ansat som buschauffør, søgte sammen med sin hustru
gældssanering. Skyldneren havde restskatter for årene 1986 til 1995.
Restskatten for 1995 udgjorde knapt 30.000 kr., hvoraf de knapt 10.000 kr. udgjorde morarenter,
mens cirka 6.500 kr. var indregnet restskat for 1 993. Skyldneren forklarede i skifteretten, at den
øvrige restskat for 1995 skyldtes, at han havde været forskudsregistreret med sin hustrus personfradrag,
men at hustruens overskydende skat var blevet modregnet i hendes offentlige restancer.
Skifteretten nægtede at indlede gældssaneringssag for skyldneren og dennes ægtefælle med den
begrundelse, at skyldneren havde betydelig nyere skattegæld.
Landsretten hjemviste sagen, idet man fandt, at forøgelsen af restskatterne for de senere år primært
skyldtes rentetilskrivning, hvorfor det ikke fandtes udelukket, at der kunne afsiges kendelse
om gældssanering.
No. 67
Ø 2000/1997 Østre Landsret mente modsat skifteretten at en 56-årig skyldner, som havde en
gæld på ca. 1,2 mill. kr. skulle have gældssanering. Over ½ delen stammede fra en tvangsauktion
for en del år tilbage, samt ældre forbrugsgæld og ca. 100.000 kr. var nyere skattegæld fra 1991 og
1995. En del af skattegælden var opstået p.g.a. afhændelse af anparter. Skifterettens begrundelse for
nægtelse af gældssanering var den nyere skattegæld, og denne stammede fra anpartsafhændelsen.
Østre Landsret 8/8-1997 fandt, at der i hvert fald burde indledes gældssaneringssag for skyldneren.
Landsretten indledte selv gældssaneringssagen for skyldnere. Meget unormalt.
No. 68
Ø1456/1997 skifterettens medhjælper udtalte:
”Selv om ejendommen i dag muligvis kunne realiseres med et større provenu, vil dette skulle anvendes
til at indfri gælden til sparekassen og kommunen, som har foretaget uomstødeligt udlæg i
ejendommen. Et salg af ejendommen vil derfor ikke udløse provenu til gavn for de gældssaneringssøgendes
usikrede kreditorer. Boligen kan ikke anses for luksuspræget. En flytning med henblik på
at opnå lavere boligudgifter kan ikke anses formålstjenligt, idet det vil påføre M og K yderligere
gæld.”
Østre Landsret fulgte skifteretten:
”At M og K i deres forslag i øvrigt har moderat faste udgifter og forbeholder sig et rådighedsbeløb,
der er relativt lille.”
No. 69
U.1997.647Ø Østre Landsret mente 7/02-97 modsat skifteretten 11/10-96, at førtidsbeløbet 865,-
kr. pr. måned skattefrit skulle medtages i gældssaneringsbudgettet. Han skulle under gældssanering
betale dividende til kreditorerne.
Det fremgår af sagen, at skyldneren, der er 41 år gammel, er tilkendt forhøjet almindelig førtidspension
siden 1. april 1995. Han samlever med sin fraskilte ægtefælle, der arbejder som overassistent,
og deres 2 børn født i henholdsvis 1982 og 1988. Skyldneren har psykiske problemer i form af
angstneuroser. Gælden udgør i alt 269.160,54 kr., hvoraf i alt ca. 239.000 kr. skyldes til kærende.
Hovedparten af gælden hidrører fra skyldnerens selvstændige virksomhed, som han drev fra 1982–
1987.
I forbindelse med gældssaneringssagen er der udarbejdet følgende budget for skyldnerens husstand:
Indtægter:
200

Alm. forhøjet førtidspension 5.466,00
Førtidsbeløb (skattefrit) 965,00
Hustruen 17.345,00
Børnefamilieydelse x 2 1.183,00
Børnebidrag x 2 1.446,00
I ALT Indtægter 26.405,00
Udgifter:
Skat (ansøgeren) 1.280,00
Skat + arbejdsmarkedsbidrag
(hustru)
6.844,00
Husleje incl. varme 4.334,00
Fagligt kontingent (hustru) 229,00
Forsikringer 86,00
El 350,00
Telefon 100,00
Licens 134,00
Bil:
vægtafgift 188,00
forsikring 202,00
benzin 500,00 890,00
Bikuben indtil 17/9-2000 1.000,00
Handelsfinans A/S til 31/4
1998
650,00
Finax 486,00
Skolefritidsordning 1.145,00 17.528,00
Indtægter – udgifter 8.877,00
– skattefrit førtidsbeløb 965,00
Indtægter – udgifter til mad,
tøj etc. for 2 voksne og 2
børn.«
201
7.912,00
Skattestyrelsen ved Told- og skatteregion Hvidovre og Brøndby Kommune ankede Sø- og Handelsrettens
Skifterets kendelse af 11. oktober 1996 – – –, hvorved bestemtes, at G’s gæld, stiftet inden
den 5. december 1996, bortsaneres.
Skattestyrelsen 1997 gjorde gældende, at skyldneren under gældssaneringssagen bør afdrage et beløb
til kreditorerne. Til støtte herfor har kærende blandt andet anført, at det skattefrie førtidsbeløb
på 965 kr. skal medregnes som en indtægt i budgettet. Der er herved særlig henvist til, at beløbet
tildeles alene ud fra et alderskriterium, og derfor ikke kan sammenlignes med invaliditetsbeløb og
erhvervsudygtighedsbeløb. Der skal endvidere i budgettet tages højde for, at udgifterne til skolefritidsordning
reduceres, og at samleverskens afdrag på gæld bortfalder inden for 5 år. Endelig skal
samleverskens nettolønstigning medregnes i budgettet.
Såfremt kærendes synspunkter følges, vil husstanden have et rådighedsbeløb på 8.713 kr. Beløbet
vil pr. 1. juli 1998 stige til 9.991 kr. og pr. 17. september 2000 til 10.991 kr.
Den 41-årigs advokat har bl.a. anført, at der bør tages hensyn til skyldnerens belastende sygdom
samt til, at de meget dårlige økonomiske forhold også har påvirket skyldnerens samleverske, der nu
har søgt lægehjælp. Der foreligger fast praksis for, at førtidsbeløb holdes uden for budgettet. Belø-

et, der er skattefrit, er udmålt under hensyntagen til skyldnerens helbredsmæssige situation. Til
gengæld for de fremtidige budgetforbedringer agter samleversken at benytte sin ret til at indmelde
sig i en a-kasse, hvilken udgift brutto udgør 700 kr. pr. måned. Budgetforbedringerne er i øvrigt
bagatelagtige, når de fordeles over en 60 måneders periode. Når budgettet ajourføres pr. 1. januar
1997 og samleverskens nettomerindtægt og nettoudgift til a-kasse indregnes, udgør husstandens
rådighedsbeløb 7.516 kr. pr. måned.
Landsrettens bemærkninger:
Forskellen på forhøjet almindelig førtidspension og almindelig førtidspension er alene førtidsbeløbet,
som er skattefrit og uafhængigt af indtægt. Førtidsbeløbet bevares til overgangen til alderspension.
Henset til, at førtidsbeløbet ud fra lovbestemmelserne og forarbejderne hertil ydes efter et alderskriterium
og ikke som kompensation for særlige behov, findes beløbet ikke at kunne undtages fra hovedreglen
om, at alle skyldnerens indtægter skal medtages i gældssaneringsbudgettet. Herefter, og
da skyldnerens husstands udgifter vil blive reduceret væsentligt i de kommende år, findes skyldneren
at burde betale en dividende til kreditorerne, hvorfor bestemmes:
Sø- og Handelsrettens skifterets skal på ny behandle sagen.
No. 70
Ø 586/1997 Østre Landsrets begrundelse for at nægte gældssanering til en person, som ejede en
andelsbolig til en værdi på 71.000 kr.:
”Da K ejer et aktiv af en ikke ubetydelig værdi, tiltrædes det, at der nægtes gældssanering på det
foreliggende grundlag.”
No. 71
Ø 2236/1996 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssanering for
M, en 32-årig ekspedient, samlevende med K, en 26-årig pædagogstuderende, 1 barn. Gælden ca.
1,1 mill. kr., som skyldes en lukket videobutik i 1987 samt gæld fra en ejerlejlighed solgt på
tvangsauktion (skilsmisse) og skattegæld i forbindelse med forkerte forskudsregistreringer. Skattegælden
var ultimo 1992 287.000 kroner. Efterfølgende mellemværende med skattevæsenet:
Personlig indkomst Restskat Overskydende skat
1993 177.782 285
1994 158.694 5.209 (restskat fra 1992)
1995 174.251 1.805
Indtægterne var 12.643 kr. (heraf M’s 8.809 kr.) udgifter ca. 5.000 kr.
Skifterettens begrundelse for nægtelse:
”Gælden til det offentlige er ophobet over en længere årrække, ligesom M har optaget lån til anskaffelse
af bolig kort før ophør af selvstændig virksomhed på et tidspunkt, hvor M måtte påregne at
hæfte for betydelige beløb vedrørende driften af videoforretningen”.
202

Østre Landsrets begrundelse for at ændre Skifterettens kendelse var:
”Efter grundlag for gældens oprindelse, tidspunktet for dens stiftelse, gældens betydelige størrelse
findes betingelserne for at indlede gældssaneringssag opfyldt.”
Gældssaneringen blev opnået med bortfald af al gæld.
No. 72
Ø 2123/1996 Østre Landsret fulgte Skifterettens kendelse om gældssanering til en mand, som
kunne forvente en arv fra sin moder på 88 år, der svarer til realkreditinstituttets krav (eneste kreditor).
Skifterettens afgørelse ”der er ikke holdepunkt for at antage, at M kan forvente at modtage arv inden
for kort tid, hvorefter gælden nedskrives til 6,59%”
Manden indhentede lægeerklæring for landsretten. Moderens helbred var OK.
Landsrettens begrundelse for at følge Skifterettens kendelse om gældssanering var:
”Skyldnerens oplysning om moderens helbred er bekræftet ved den fremlagte lægeerklæring. Der er
herefter, som sagen er forelagt ikke grundlag for at ophæve skifterettens kendelse og hjemvise sagen”
No. 73
Ø1722/1996 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at de høje månedlige boligudgifter ikke var
til hindring for gældssanering..
K’s begrundelse for at anke sagen til Østre Landsret :
” Jeg kan ikke finde en billig bolig, da jeg ikke har de rette forbindelser, som det kræver. Den gamle
boligmasse på Østerbro bebos jo af landets politikere, andre med højere uddannelse og forbindelserne
i orden og andre rige folk, der i forvejen sidder godt og lunt i det. Skifteforvalteren sidder der
for at lede efter noget, der kan diskvalificere gældsplagede ansøger. Næsten ingen passer ned i deres
små kasser.”
K’s lejlighed var på 52 kvm, og det økonomiske pres truede med at vælte hende, så hun ikke var i
stand til at passe sit job.
Østre Landsrets kommentarer:
”Oplysningerne om K’s økonomiske og personlige forhold gør, at der bør indledes gældssanering”
Du kan se, at det hjælper, at du fortæller hvor svært det er at sidde i bundløs gæld.
No. 74
Ø 1577/1996 Østre Landsret fulgte 28/06-96 Skifterettens kendelse om at nægte indledning af
gældssanering for en førtidspensionist, idet manden fortsat var indehaver af anpartsbeviser, og
yderligere gæld derfor kunne påtænkes. Samlet gæld var 6.3 mil. kr., som opstod p.g.a. udlejningsvirksomhed
og hermed manglende redegørelser til Told og Skat og derfor skønsmæssige ansættelser
samt fra investeringer i anparter. Manden havde forsøgt at komme af med anparterne uden
held.
No. 75
U.1996.976Ø Østre Landsret fulgte 2/2-96 Skifterettens kendelse om gældssanering trods manglende
selvangivelser.
Af sagen fremgik, at skattevæsenet protesterede imod gældssanering, idet selvangivelse for 1990 og
1991 ikke var indsendt. Skyldnerne bemærkede, at firmaet gik konkurs i 1991, og de ikke havde
haft penge til revisor. De fraskrev sig muligheden for at kræve skatteansættelserne ændret, hvis der
203

gives endelig gældssanering. Han købte i december 1995 en ældre lastbil for 5.000 kr. Den står i en
datters navn. Den bruges til privatkørsel.
Roskilde Skifterets kendelse af 2. februar 1996:
”Retten finder ikke, at de manglende selvangivelser kan tillægges betydning, da dette er for ældre
år, og da de manglende selvangivelser ikke kan bebrejdes skyldnerne. Da betingelserne for gældssanering
i øvrigt findes at være til stede, og da budgettet kan godkendes, bestemmes: Der gives
gældssanering.”
Østre Landsrets kendelse:
Kærende (Told- og Skattestyrelsen) har principalt nedlagt påstand om, at der nægtes de indkærede
gældssanering. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved
skifteretten. Kærende har til støtte for sin principale påstand blandt andet anført, at de indkærede,
der ikke har indleveret selvangivelser for indkomstårene 1990 og 1991, i perioden fra 1986 til 1994
systematisk har oparbejdet gæld til det offentlige i form af restskatter og forbrugsrenteafgift.
De indkærede har blandt andet anført, at de efter konkursen i 1991 ikke kunne betale en revisor for
at udarbejde selvangivelser. Deres indkomst blev derfor skønsmæssigt ansat til en højere indtægt,
end faktisk var tilfældet. De har i skifteretten givet afkald på at kræve skatteansættelserne ændret.
Kendelse:
”Skattegælden udgør efter det oplyste for året 1992 og senere hovedsagelig morarenter. Landsretten
finder, at skyldnernes nuværende økonomiske forhold sammenholdt med den tilbudte dividende nu
ikke taler afgørende imod gældssanering. Herfor og da det tiltrædes, at de manglende selvangivelser
ikke bør føre til, at gældssanering nægtes.
bestemmes:
Den påkærede afgørelse stadfæstes.
No. 76
Ø 660/1996 Østre Landsret 17/4-96 nægtede som skifteretten gældssanering til en skyldner, der
boede alene. Skyldneren ville havde forhøjet rådighedsbeløbet med 600 kr. til dækning af hans udgifter
i forbindelse med hans samvær med sine 2 børn hver anden uge fra torsdag til søndag aften.
Det månedlige budgettet var indtægter 14.478 kr. – faste udgifter 9.353 kr. - et rådighedsbeløb på
3.000 kr. = et overskud på 2.125 kr.
Da skyldneren ikke ville godkende skifterettens rådighedsbeløb 3.000,-, blev gældssanering ikke
accepteret
No. 77
U.1996.460 Østre Landsret 20/12-95 ophævede Skifterettens 31/8-95 kendelse om gældssanering
for et færøsk par begge 29 år. H havde arbejde, medens M, der var uden uddannelse, havde været
arbejdsløs i 3 år. Gælden var 607.276 kr., som skyldes et tab fra en tvangsauktion i 1994 på deres
parcelhus købt i 1991/92 for 850.000 kr.
De levede sammen i en kælderlejlighed på 30 kvm. hos hustruens forældre. Deres budget var:
Kr. pr. mdr.
Indtægter 13.097
Udgifter 7.850
Rådighedsbeløb 5.247
204

Ingen aktiver bortset fra en VW Polo 1986 anslået til 5.000 kr.
P/f Fossbankin Ltd. under konkurs protesterede, idet banken havde tinglyst skadesløsbrev i hustruens
fars ejendom, stort kr. 215.000 og da faren ikke havde kautioneret for ansøgernes gæld bortfalder
den for skadesløsbrevet underliggende fordring. Banken ser en risiko for at miste panteretten i
ejendommen, såfremt gældssanering bevilges.
Østre Landsrets fandt, af de af bankens anførte grunde ikke betingelserne for gældssanering opfyldt.
Disse var efter færøske forhold en rimelig nettoindkomst, ikke usædvanlig gæld, samt ung
alder og fuld erhvervsevne gjorde uafklarede indtægtsforhold.
Fagfolk mener, at det er en streng kendelse.
No. 78
Ø 70/1996 Østre Landsret fulgte 02/02-96 Skifterettens kendelse 29/12-95 om at nægte gældssanering
for en 55-årig førtidspensionist. Gæld i alt 645.739 kr., heraf ½ delen fra genvundne afskrivninger
på skibsanparter købt i 1980’erne og efterfølgende solgt.
Østre Landsret, mente at der for tiden ikke kunne meddeles gældssanering, da en betydelig del af
gælden stammede fra investeringer i skibsanparter.(Gældens alder ikke gammel nok)
No. 79
U.1995.395Ø Østre Landsret mente modsat skifteretten, at gældssanering kunne indledes for ældre
virksomhedsgæld, uanset hustrus fortsatte gældsstiftelse.
Skyldneren forklarede behørigt formanet, at han er 56 år gammel, og at han er ansat som chauffør
på fuldtid. Indtil 1983 var han ansat som revisor i et revisionsfirma. Den 2. januar 1983 startede han
eget firma, hvilket firma blev lukket den 31. januar 1984. Han blev derefter på ny ansat som revisor.
Han var ansat indtil 1989, hvor han på ny startede eget firma. Dette blev lukket i 1990, idet det ikke
kunne løbe rundt. I forbindelse med opstart af sidstnævnte firma havde han købt en kundekreds. Det
viste sig imidlertid, at der desværre var tale om kunder, der ikke kunne betale deres regninger. Købet
af kundekredsen kostede kr. 70.000,-, hvoraf han har betalt 50% kontant. Resten skulle afdrages,
men han har meddelt sælgeren, at han ikke vil betale yderligere. Efter at sidstnævnte firma blev
lukket, var han på bistandshjælp i ca. 1 år. Han blev derefter med virkning fra 29. november 1992
ansat som chauffør. Ægtefællen er 41 år gammel og har igennem længere tid haft det samme arbejde.
Der er i husstanden 2 børn på henholdsvis 15 og 6 år.
Husstandens indtægter og udgifter blev gennemgået. Det blev i forbindelse hermed oplyst, at han
bliver aflønnet med 50% af, hvad der køres ind. Der er ingen fast grundløn. Den i skemaet anførte
indtægt er beregnet som et rimeligt gennemsnit. Ud over de nævnte indtægter udbetales der tillige
børneydelse på ca. kr. 3.000,- pr. kvartal. Han har derudover tillige indtægt i form af ekstraarbejde
for et revisionsfirma for ca. kr. 12.000,- brutto om året. Arbejdsgiveren er dog ved at blive erklæret
konkurs, hvorfor han formentlig ikke kan bevare indtægten. Familien bor i et lejet rækkehus på 100
m² med 4 værelser. Han er ikke bekendt med, hvorvidt der er betalt boligindskud.
Husstanden har følgende passiver:
1. City 2 konto.
Gælden hidrører fra køb af tøj m.v. Der købes stadigvæk på kontoen. Den ene konto er en ophørende
julekonto, hvilken de anvendte forrige år, hvor de ikke havde råd til at købe julegaver. Alene
ægtefællen hæfter og der afdrages på gælden.
2. Finax Finans-service.
Gælden vedrører køb af gulvtæpper til rækkehuset, hvilke tæpper blev købt i juli/august 1994, samt
afholdelse af konfirmationsfest den 3. september 1994. Alene ægtefællen hæfter og der afdrages på
gælden.
205

3. Danmax Finansieringsservice A/S
Gælden vedrører køb af stereoanlæg for ca. 2 år siden. Der var tale om en fødselsdagsgave til ham.
Alene ægtefællen hæfter og der afdrages på gælden.
4. Ballerup Kommune
Gælden vedrører dels bistandshjælp ydet omkring 1990, som tilskud til betaling af leje, dels restskatter
tilbage til 1983/1984 og dels bidrag til øvrige børn. Han er far til i alt 7 børn, hvoraf A og B
bor hjemme. Restancerne er opstået løbende. Han er først begyndt at betale inden for det sidste års
tid.
5. Bikuben.
Gælden vedrører drift af eget firma i 1983-1985. Han købte dengang et firma for kr. 500.000,-.
6. Told- og Skatteregion Hillerød.
Gælden vedrører drift af eget firma 1983-1985.
7. Den Danske Bank A/S.
Gælden vedrører drift af eget firma i 1989-1990. Der er kautioneret af ægtefællen. Der afdrages på
gælden.
Skifteretten vejledte om reglerne for gældssanering.
Skifterettens kendelse:
”Det findes godtgjort, at skyldneren ikke er i stand til - og inden for de nærmeste år ingen udsigt har
til - at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.
Når imidlertid henses til, at skyldneren har oparbejdet betydelige restancer vedrørende skat og
moms samt børnebidrag, og disse må antages at være opstået i perioder, hvor skyldneren må have
haft midler til rådighed, samt til forhold, at der fortsat sker gældsstiftelse ved køb på konto o.s.v.,
findes der ikke at være en rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.”
Østre Landsrets kendelse:
Sø- og Handelsrettens skifterets kendelse af 2. januar 1995 - - - er kæret af skyldneren med påstand
om, at begæringen om gældssanering fremmes.
Kærendes advokat har til støtte for påstanden bl.a. henvist til,
”at der alene søges gældssanering for kærende, ikke for kærendes ægtefælle.
Det skal endvidere bemærkes, at kærende ikke selv har påtaget sig gæld i de sidste mange år, og
at ægtefællerne har fuldstændigt særeje.”
”Det tiltrædes, at kærende ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne
opfylde sine gældsforpligtelser. Henset til, at en væsentlig del af gælden er stiftet for flere år
siden i forbindelse med drift af selvstændig virksomhed, findes hustruens fortsatte gældsstiftelse
sammenholdt med, at der efter familiens budget kan tilbydes et ikke ubetydeligt beløb til kreditorerne,
ikke at udelukke, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.”
No. 80
Ø 247/1995 Lilian Hindborg har i ”Gældssanering i praksis” s. 149 øverst kommenteret kendelsen.
Tilbud til kreditorerne var 3.000 kr. i 12 måneder samt en arv på 115.616 kr. De rimelige høje biludgifter
kr. 4285 kr. pr. mdr. 21,1% var begrundet med:
”M lider af angstanfald, og det har stor indflydelse på ham at bo i nærhed af skov og strand. Bilen
er nødvendig af hensyn til M’s sygdom, idet han, når han får sine angstanfald, kan anvende bilen for
at få hjælp. Bilens værdi ca. 60.000 kr. restgæld 87.900 kr.
206

Østre Landsrets kendelse for gældssanering:
”Der må anses for lidet sandsynlig, at en nægtelse af gældssanering vil medføre et gunstigere resultat
for kreditorerne, samt at en realisation af bilen alene vil medføre yderligere gæld.”
No. 81
Ø 877/1994 Østre Landsrets udtalelse: ”Boligudgiften skønnes ikke at stå i misforhold til M’s
økonomiske forhold”.
No. 82
Ø 840/1994 Vestre Landsret nægtede modsat skifteretten gældssanering med følgende begrundelse:
”Efter budgettet har M’s husstand ikke ubetydelige indtægter, medens bolig- og transportudgifterne
samlet andrager et betydeligt beløb. Under hensyn til at ejerboligen er anskaffet på et tidspunkt,
hvor en gældssaneringssag måtte påregnes, findes gældssanering på denne baggrund at måtte
forudsætte, at der afses væsentligt større beløb til kreditorerne end sket.”
No. 83
Ø 2349/1992 Vestre Landsret mente 6/01-93 modsat skifteretten, at der var muligheder for gældssanering
til ægtefæller på henholdsvis 44 år hustru og 50 år mand. Manden var arbejdsløs, og hustruen
havde ikke arbejdet i længere tid p. g. a. helbredsproblemer. Hendes læge frarådede beskæftigelse
uden for hjemmet. De levede af understøttelse og supplerende bistandshjælp. Hustruen modtog
ikke pension og havde aldrig søgt om pension. Hustruen havde en gæld på ca. 1,5 mil. kr., som
hun foreslog bortsaneret i sin helhed.
Årsagen til skifterettens nægtelse af gældssanering var, at det var af afgørende betydning for vurderingen
af hendes betalingsmuligheder, at hustruens muligheder for helbredsbetinget førtidspension
blev afklaret.
Vestre Landsret mente, at de økonomiske betingelser skulle vurderes uden hensyntagen til hustruens
eventuelle mulighed for pension.
No. 84
U.1992.542Ø Østre Landsret mente som skifteretten at kapitalpension ikke skulle indgå i gældssanering
Af skifterettens kendelse om gældssanering fremgik, at H var 45 år, samt at hun gennem længere tid
havde været deltidsansat laborant og forventede fortsat ansættelse. H havde en kapitalpension med
en tilbagekøbsværdi på ca. kr. 480.000. Til udbetaling ville med fradrag af 70% afgift komme kr.
143.700. Kapitalpensionen kom til udbetaling i år 2006. Kapitalpensionen var tegnet som led i en
pensionsaftale med arbejdsgiveren. Policen var klausuleret således, at der ikke kunne disponeres
over forsikringen.
I kendelsen anføres bl.a.:
”Når henses til, at H's kapitalpension blev oprettet i 1969 som et normalt og sædvanligt led i skyldnerens
ansættelse og til, at pensionen først udbetales ved skyldnerens fyldte 60. år, finder skifteretten
ikke, at det er en nødvendig forudsætning for, at H's gæld saneres, at kapitalpensionen medregnes
med tilbagekøbsværdien.”
Østre Landsrets kendelse 7. februar 1992.
Ved den påkærede kendelse (sks. 1056/91)bestemte skifteretten, at den H påhvilende gæld, stiftet
inden den 27. juni 1991 nedsættes til 3,2731790%, der afdrages over en 5-årig periode.
Kærende har nedlagt påstand om, at den H med arbejdsgiveren den 1. december 1971 oprettede
kapitalpension med Statsanstalten, nu Danica, - - - medtages i gældssaneringen, således at dividenden
bliver tilsvarende større.
207

Kærende har nedlagt subsidiær påstand om, at det af H erlagte eget pensionsbidrag på 4% af lønnen
inddrages under gældssaneringen.
Kærende har til støtte for den principale påstand henvist til kendelse i U.1988.400 V ”hvor en kapitalpension,
stor netto kr. 184.222,-, der kom til udbetaling efter 11 år, blev inddraget under gældssaneringen,
selv i relation til gældsposter på 577.000,-. I nærværende sag er der tale om 15 år, og
når henses til tilbagekøbsbeløbets størrelse nemlig kr. 143.700,-, samt størrelsen af gældsposterne
nemlig kr. 1.283.154,-, vil det være stødende, såfremt beløbet ikke medgår til dækning af skyldnerens
kreditorer i øvrigt.
Policen indeholder bestemmelser om, at da forsikringen er et led i en pensionsordning med arbejdsgiveren,
kan den forsikrede ikke råde over forsikringen, så længe skyldneren er ansat hos arbejdsgiveren.
Det bemærkes, at en sådan bestemmelse har hjemmel i de tidligere regler i pensionsbeskatningsloven,
men efter ændringen pr. 1. januar 1987, er der ikke længere hjemmel til at indsætte
bestemmelse om unddragelse af dispositionsretten for den forsikrede.
Det forhold, at skyldneren ikke kan råde over policen, så længe ansættelsesforholdet består, kan
ikke bevirke, at forsikringen ikke inddrages under gældssaneringen.
Såfremt der i forbindelse med skyldnerens eventuelle skilsmisse var truffet bestemmelse om en deling
af forsikringen med ægtefællen, måtte arbejdsgiveren tåle dette, hvorfor arbejdsgiveren også
må tåle, at forsikringen anvendes til dækning af skyldnerens kreditorer. Det vil i givet fald virke
stødende og ganske i strid med principperne i konkurslovens regler, at en enkelt person kan bestemme,
om et forsikringsbeløb skal anvendes til dette eller hint.
Endvidere kan anføres til støtte for den principale påstand, at såfremt skyldneren, efter at gældssaneringen
er blevet en realitet, herefter fratræder sin stilling hos arbejdsgiveren, og denne giver tilladelse
til ophævelse for så vidt angår arbejdsgiverens indbetaling, vil skyldneren kunne råde over
tilbagekøbsværdien, uden at denne vil komme kreditorerne til gode, og uden at kreditorerne har
mulighed for individuelt at forfølge dette aktiv, da kreditorernes gæld jo netop er blevet saneret.
Til støtte for den subsidiære påstand kan anføres, at i hvert fald den del af pensionsbidraget, som
hidrører fra skyldneren selv, nemlig 4 %, må inddrages i gældssaneringen, således at kreditorerne
får en berettiget andel i nettoværdien af dette bidrag.”«
Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til det i kendelsen anførte.
Landsretten skal udtale:
”Pensionsordningen er oprettet som et normalt led i indkæredes bestående ansættelsesforhold.
Størrelsen af pensionsbidragene kan ikke anses for usædvanlige under hensyn til hendes forhold.
Indeståendet på pensionskontoen kan alene udbetales, når indkærede fylder 60 år eller i forbindelse
med ansættelsesforholdets ophør. Herefter og henset til, at pensionsordningen har eksisteret siden
1971, tiltræder landsretten, at der ikke stilles krav om, at pensionsordningen ophæves, og at tilbagekøbsværdien
udloddes til kreditorerne i forbindelse med en kendelse om gældssanering. Der findes
endvidere ikke grundlag for at tage kærendes subsidiære påstand til følge.”
No. 85
Ø 230/1991 Østre Landsret nægtede 26/8-91 som skifteretten 11/06-91 gældssanering til en 40årig
mand, som boede gratis hos sine forældre efter separation. Arbejdede nu i sin tidligere ægtefælles
firma, der solgte alarmsystemer. Hans løn var 6.000,- kr. brutto pr. måned. Den gældsplagede
person havde drevet et vagtfirma fra 1981 til 1984, hvor han omdannede firmaet til et selskab, der i
1989 blev opløst af skifteretten, som værende uden midler. Gælden 2 mil. kr. bestod af tvangsauktion,
kaution, børnebidrag ca. 57.000 kr., skattegæld 228.000 kr. fra 1984. Han betalte ikke skat i dag
p. g. a. fremført underskud. Skifteretten fandt, at en vis dividende til kreditorerne måtte kræves. Den
gældsplagede persons bolig-, skatte- og arbejdsforhold umuliggjorde udarbejdelsen af et budget.
Det, og at han havde taget arbejde i sin ekshustrus selskab til usædvanlig lav løn, hvorved han afskar
sig fra at nedbringe sin gæld, gjorde at skifteretten og Østre Landsret nægtede gældssanering.
208

No. 86
Ø 101/1991 Østre Landsret nægtede 16/4-91 som skifteretten gældssanering til en 44-årig arbejdsløs
uddannet fotograf. Fra 1972-90 drev han selvstændigt fotoatelier, hvorved han pådrog sig en
gæld på kr. 888.506. Da han søgte gældssanering, havde han kun været arbejdsløs i 5 måneder, og
understøttelsen blev p. g a. underskudsfremførsel ikke beskattet.
Årsagen til nægtelsen var hans unge alder og arbejdsløshedens korte varighed.
No. 87
Ø 1042/1990 Østre Landsret 13/5-92 fulgte Skifterettens kendelse om gældssanering med en dividende
på 34,498% for en 26-årig mand karetmager hos DSB, gift med en damefrisør, et barn. Gælden
461.000 kr. var i det væsentligste opstået ved salg af en fast ejendom på tvangsauktion 4 måneder
før indledningen. Skyldneren ejede den faste ejendom i sameje med en anden, som afgik ved
døden, og hvis bo var uden midler.
En kreditor påkærede kendelsen bl.a. under henvisning til skyldnerens unge alder.
Østre Landsret henviste til omstændighederne ved gældens stiftelse og den betydelige dividende,
som skyldneren tilbød.
No. 88
U.1987.590/1 Gældssanering for 40-årig, der ikke kunne betale noget til kreditorerne, ikke udelukket
uanset gældens karakter.
Roskilde Herredsrets kendelse af 29. oktober 1986:
”Skifteretten finder ikke at gældssanering vil blive givet, når henses til at skyldneren, der er 39 år,
ikke kan betale noget til kreditorerne, hvorfor bestemmes:
Begæring om indledning af gældssaneringssag for S tages ikke til følge”.
Østre Landsrets kendelse af 26. februar 1987:
”Til støtte for påstanden har kærende anført, at han uanset sin alder ingen udsigt har til at kunne
afdrage på gælden - endsige indfri den - inden for de næste 5 år. Kærende har gennem 4 år været og
er stadig arbejdsløs. På grund af manglende uddannelse vil han formentlig være ude af stand til at
opnå ”en varig tilknytning til arbejdsmarkedet”. Hertil kommer, at kærende er alene med to mindreårige
børn, og at han har et alvorligt handicap, der består i, at han er 75 % døv.
Det fremgår af sagen, at kærende, der nu er 40 år, kun har indtægter i form af bistandshjælp, børnetilskud
og boligsikring, der tilsammen andrager ca. 7.600 kr. månedlig. Hans udgift til husleje
andrager 3.340 kr. månedlig. Udgifter til »tøj og kost« har kærende anslået til 3.300 kr. månedlig.
Den samlede gæld udgør godt 407.000 kr. Heraf skyldes ca. 104.000 kr. til toldvæsenet i form af
moms hidrørende fra driften af dels en grøntforretning dels en mindre vognmandsvirksomhed. Den
resterende gæld ca. 303.000 kr. udgøres af skyldig skat for årene 1979-1985, børnebidrag og for
meget udbetalt boligsikring samt en daginstitutionsrestance. Kærende ejer ingen aktiver af økonomisk
værdi.
”Uanset gældens karakter finder landsretten ikke på forhånd at kunne udelukke, at kærende, der er
langvarigt arbejdsløs og alene oppebærer offentlige ydelser, som kun rækker til det nødtørftigste
underhold for ham og de to mindreårige børn, og hvis udsigter til at opnå beskæftigelse må antages
at være overordentlig ringe, vil kunne opnå gældssanering med fuldstændigt bortfald af gælden.
Som følge heraf ophæves den påkærede kendelse, og sagen hjemvises til skifteretten med henblik
på, at gældssaneringssag indledes.”
No. 89
U.1987.213/2Ø Østre Landsret fulgte 18/11-86 Skifterettens kendelse om, at en 44-årige slagter,
som gik konkurs i 1980 med en gæld på 2,2 mil. kr. og ejede en Difko anpart på 50.000 kr., kunne
få gældssanering mod, at gælden blev nedskrevet til 2,25% og afdraget over 5 år. Skattevæsenet
209

havde krævet anparterne solgt. Det ville indbringe 12.000 kr., udløse en skattebyrde på 20.000 kr.
og udelukke afskrivningsmuligheder for 22.000 kr. til 1991. Da en skattebyrde på 20.000 kr. ville
udelukke gældssanering, og et salg af anparten ville medføre et mindre provenu til kreditorerne på
11.000 kr. samt anparten var af mindre økonomisk værdi, fulgte Østre Landsretten stadsfæstede
Skifterettens gældssaneringskendelse.
No. 90
Ø 412/1987 Østre Landsret mente 22/01-88 modsat skifteretten, at der kunne indledes gældssanering
for syg mand med tragisk baggrund for at han kunne opnå en menneskelig acceptabel tilværelse.
Yderligere mente Østre Landsret:
den gældsplagede person har i sit brev nærmere redegjort for nogle dybt tragiske og for ham følelsesmæssigt
stærkt belastende forhold i hans nærmeste familie, og har derigennem søgt at forklare
baggrunden for den gældsstiftelse, han er kommet ud i, og som for umiddelbar betragtning må forekomme
temmelig meningsløs.
Således som sagen foreligger oplyst for landsretten, må der lægges til grund, at han gennem en årrække
har været vidne til så tragiske omstændigheder, at det har været lammende for ethvert initiativ.
De bag indførelsen af lovgivningen om gældssanering liggende hensyn findes herefter med afgørende
vægt at tale for, at han nu opnår den støtte, en gældssanering vil betyde for hans muligheder
for at opnå så tålelige kår, at han får mulighed for at skaffe sig en menneskeligt acceptabel tilværelse.
No. 91
Ø 505/1986 Østre Landsret mente modsat skifteretten, at en 30-årig mand, arbejdsløs siden midten
af 1982, der efter indledningen af gældssanering havde påbegyndt lignende selvstændig virksomhed
uden ansatte, som han indstillede i 1981, ikke var til hindring for gældssanering.
Østre Landsret udtalte: ”Den omstændighed, at skyldneren nu driver en virksomhed af samme
karakter som tidligere, men i mindre omfang findes ikke til hinder for gældssanering”. (Som dog
af andre grunde nægtedes).
No. 92
Ø 982/2/1985 Se No. 95
No. 93
U.1985.1112Ø Østre Landsret 28/8-85 ændrede Skifterettens 13/3-85 kendelse til, at skyldnerens
stiftede gæld inden 1/8-84 skulle bortfalde, til at skyldneren skulle berigtige sine forpligtigelser i
den i dag drevne erhvervsvirksomhed, således at der ikke blev oparbejdet nye restancer af samme
art som tidligere. Det var oplyst, at skyldneren ikke havde lade sig forskudsregistrere, men straks
ville gøre dette samt indsætte 12.000 kr. i en bank til betaling af moms og skat.
Skyldneren var 51 år, gift med to børn og havde en gæld på ca. 1,3 mil kr. heraf 800.000 kr. indeholdte,
men ikke afregnede A-skatter vedrørende 1970 - 1972, ca. 40.000 kr. personlige skatterestancer
vedrørende 1971 - 1984, ca. 125.000 kr. børnebidragsrestancer og ca. 380.000 kr. momsrestancer.
Skifterettens kendelse blev af Statsskattedirektoratet og Direktoratet for Toldvæsenet anket med
påstand om, at betingelserne for gældssanering ikke var opfyldt, subsidiært at gældssanering ikke
bør ske med fuldstædig bortfald af gælden.
210

Skifterettens begrundelse for gældssanering:
Størrelsen af skyldnerens gæld, hans alder og fremtidige erhvervsmuligheder findes at godtgøre, at
han ingen udsigt har til at kunne betale sin gæld.
Skyldneren findes ikke at have pådraget sig gælden på en måde, som udelukker gældssanering, ligesom
den omstændighed, at han som eneste beskæftigelsesmulighed har åbnet selvstændig forretning
med beskedne indtjeningsmuligheder ikke findes at tale imod gældssanering.
Der findes at måtte give skyldneren medhold i, at familiens samlede husholdningsbudget ikke åbner
mulighed for at afdrage nogen del af gælden.
Skifterettens begrundelse for gældssanering til Vestre Landsret
”Den af skifteretten antagne medhjælper i gældssaneringsboet har på skyldnerens vegne indgivet
processkriftet og heri påstået stadfæstelse. Han har oplyst, at skyldnerens selvangivelser for årene
1972 til 1983 viser årlige skattepligtige indkomster svingende fra 45.868 kr. til 58.737 kr. Skyldneren
har derfor ikke haft mulighed for at afdrage på den gamle gæld.
Skyldneren har i skifteretten den 13. marts 1985 oplyst, at han ikke var opmærksom på, at han skulle
lade sig forskudsregistrere, men nu straks ville gøre det, samt at han har indsat 12.000 kr. i en
bank til betaling af moms og skat for perioden efter 1. september 1984.”
Det skal tilføjes, at overskuddet i den nye osteforretning for perioden 4/9-31/12-1984 var opgjort til
ca. 33.000 kr. Ægtefællen havde en månedlig indtægt efter skat på 3.000 kr.
Landsretten skal udtale:
”Den omstændighed, at skyldneren nu driver en mindre detailforretning, findes ikke i sig selv at
være til hinder for gældssanering vedrørende tidligere stiftet gæld, såfremt forretningens indtægter
må antages at ville være så små sammenholdt med gældens størrelse, at det er klart, at skyldneren
ikke er i stand til og ingen udsigt har til at betale gælden.
Arten af den omhandlede gæld findes heller ikke at udelukke enhver mulighed for gældssanering,
om end der på grundlag af konkurslovens § 197, stk. 1, nr. 2, jfr. stk. 2, kan være anledning til tilbageholdenhed
med gældssanering vedrørende bidragsrestancer og restancer med indbetaling af
indeholdte A-skatter.
Under hensyn til det oplyste om skyldnerens indkomstforhold siden 1972 findes den omstændighed,
at han kun i ringe omfang har betalt afdrag på sine restancer ikke at burde være til hinder for gældssanering.
Derimod må det være en forudsætning for at meddele gældssanering til skyldneren, der tidligere har
drevet erhvervsvirksomhed og nu atter gør det, at han løbende berigtiger sine nye forpligtelser og
ikke oparbejder nye restancer af samme art som de tidligere.
Som sagen er forelagt landsretten, findes der ikke at kunne tages stilling til, hvorvidt sidstnævnte
forudsætning fuldt ud er opfyldt. Da resultatet af skyldnerens drift af osteforretningen endvidere
kun er oplyst for en periode af 4 måneder fra 1. september til 31. december 1984, findes der heller
ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der er et sådant misforhold mellem på den ene side
skyldnerens og dennes ægtefælles indkomstforhold og på den anden side gældens størrelse, at
skyldneren vil kunne opnå gældssanering, uagtet han er selvstændig erhvervsdrivende, eller for at
vurdere, hvorvidt skyldneren vil være i stand til at afdrage en del af gælden.
Herefter findes den afsagte kendelse om gældssanering at burde ophæves, og sagen at burde hjemvises
til fornyet behandling ved skifteretten til afgørelse af, hvorvidt der er grundlag for at meddele
skyldneren gældssanering og i bekræftende fald på hvilke vilkår.
No. 94
U.1985.983Ø Østre Landsret 19/6-85 ændrede Skifterettens 9/4-85 kendelse til, at en 45-årig
mand med en gæld på ca. 900.000 kr., som stort set var pådraget ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
kunne nedsætte gælden til 60.000 kr. og ikke 24.000 kr. afdraget over 5 år. De tilstedeværende
kreditorer på kreditormødet 28/2-85 havde protesteret pga. to ubekendte faktorer. Hvornår får
211

skyldneren arbejde og til hvilken løn? Skyldneren oplyste, at lønnen var fastsat skønsmæssigt efter,
hvad han kunne forvente i fremtiden.
Østre Landsret fulgte Skifterettens kendelse, dog skulle skyldneren betale kr. 1.000 kr. pr. måned
og ikke 400 kr. pr. måned.
No. 95
U.1985.982/2Ø Østre Landsret mente 19/06-85 modsat skifteretten 06/05-85, at der fandtes ikke
grundlag for at nægte indledning af gældssanering for et ægtepar, M og H, der havde drevet selvstændig
virksomhed og hovedsagelig i forbindelse dermed havde pådraget sig en gæld på ca.
600.000 kr.
Sagen var, at M, der var 56 år og i ca. 30 år havde drevet virksomhed som glarmester, i 1981 gik
konkurs med en gæld på ca. 385.000 kr., hovedsagelig hidrørende fra forretningen. H, der var 53 år,
havde drevet forretningen videre i et ApS, som lukkede i februar 1985 med en gæld på ca. 260.000
kr., i det væsentlige fra ApS'et. Ægtefællerne var arbejdsløse, og H var uden indtægter.
Skifterettens begrundelse for ikke at indlede gældssanering var:
Når henses til det af kurator i indberetningen og i regnskabet i M's nu afsluttede konkursbo anførte
og til nogle kreditorers gentagne værgen ved at tiltræde en tvangsakkord samt i nogen grad gældens
alder finder skifteretten ikke, at betingelserne for at indlede gældssaneringssag for M er opfyldt.
For så vidt angår H findes allerede det forhold, at gælden er af nyere dato og vedrører en af skyldneren
indtil 1. marts d.å. drevet forretning, at burde medføre, at betingelserne for at indlede gældssaneringssag
ikke er opfyldt.
Skifteretten har i begge tilfælde ikke kunnet se bort fra det forhold, at ægtefællerne er nærtstående,
hvilket efter skifterettens opfattelse i gældssaneringssager må bevirke, at også skyldnerens ægtefælles
forhold må tillægges en vis vægt ved bedømmelsen af, om gældssaneringssag kan indledes.
Østre Landsrets begrundelse for at der skulle indledes gældssanering var:
Under hensyn til de kærendes alder og økonomiske forhold, herunder størrelsen af de kærendes
gæld, findes det ikke på forhånd at kunne afvises, at betingelserne i konkurslovens § 197, stk. 1, nr.
1 og 2, er opfyldt. Der findes derfor ikke grundlag for at nægte indledning af gældssaneringssag i
medfør af konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 1.
No. 96
23/1994 Sparrekassen Nordjylland havde opsagt og modregnet pensionskonti i utide, indekskontrakterne
31.127 kr. og kapitalpension 650,78 kr. Skyldnerens gæld var 637.000 kr. til Sparrekassen
Nordjylland.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at indklagede ikke kunne påregne at få adgang til at foretage modregning
i klagernes indekskontrakter og kapitalpensionskonto i forbindelse med den påtænkte gældssanering,
heller ikke i tilfælde af, at der som betingelse for gældssanering måtte blive stillet krav om
ordningernes ophævelse, jf. herved Ankenævnets kendelser nr. 389/1990 af 5. december 1990 og nr.
31/1991 af 6. maj 1991.
Klagernes begæring om gældssanering blev først indgivet den 21. december 1993, hvorefter gældssaneringssag
blev indledt den 10. maj 1994, og det må lægges til grund, at klagerne på mødet i september
1993 alene orienterede indklagede om, at de overvejede at indgive begæring om gældssanering.
På denne baggrund og efter det i øvrigt foreliggende findes det ikke godtgjort, at indklagede
den 24. september 1993 var berettiget til at opsige klagernes engagement til øjeblikkelig indfrielse.
Det må derfor lægges til grund, at indklagedes fordring mod klagerne ikke var forfalden, da modregningerne
blev foretaget i oktober 1993, og modregningerne var allerede af denne grund uberettigede.
212

Klagernes påstand om, at indklagede skal udbetale de ved ophævelsen af indekskontrakterne og
kapitalpensionen fremkomne nettoprovenuer på henholdsvis 31.127 kr. og 650,78 kr. tages herefter
til følge, idet beløbene findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.
Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til, om beløbene er til fri rådighed for
klagerne, eller om de skal indgå i gældssaneringsboet til fordeling mellem dettes kreditorer. Som
følge heraf findes beløbene foreløbig at burde udbetales til skifterettens medhjælper i forbindelse
med gældssaneringssagen.
Som følge heraf
bestemmes:
Indklagede bør anerkende, at de den 18. og 21. oktober 1993 foretagne modregninger i de nettoprovenuer,
der fremkom ved ophævelsen at klagernes indekskontrakter og kapitalpensionskonto, var
uberettigede, og indklagede bør inden 4 uger til skifterettens medhjælper i forbindelse med klagernes
gældssaneringssag, advokatfirmaet J. J. Borregaard og Niels Pedersen, Nibe, udbetale beløbene,
henholdsvis 31.127 kr. og 650,78 kr., med tillæg af rente efter renteloven fra modregningstidspunkterne.
Det hører med til sagen, at dette var en af de kendelser, pengeinstituttet ikke ville følge.
No. 97
583/1993 Pengeinstituttets tilgodehavende var 110.215 kr. og havde modregnet selvpensioneringskonto
7.057,24 kr. og frigørelseskonto 2.509,35 kr.
Pengeankenævnet kendelses:
Landsretten stadfæstede den 19. maj 1993 skifterettens kendelse om gældssanering af 22. marts
1993. Den ved gældssanering foretagne nedskrivning af klagerens gæld til indklagede har derfor
virkning fra 22. marts 1993, og på dette tidspunkt havde indklagede ikke foretaget modregning.
Gældssaneringskendelsen indebar, at indklagede efter 22. marts 1993 ikke havde noget forfaldent
krav på klageren før i. februar 1994. Modregningsbetingelserne var herefter hverken opfyldt den 2.
august eller den 28. september 1993. Som følge heraf bør indklagede tilbageføre modregningen og
udbetale klageren kontienes nettoindestående, dog eventuelt med fradrag for det afdrag, som klageren
ifølge gældssaneringskendelsens indhold skulle betale pr. i. februar 1994, i det omfang dette
ikke måtte være betalt.
Med hensyn til klagerens øvrige påstand finder Ankenævnet ikke, at der er tilstrækkelig grund til at
imødekomme denne. Det bemærkes, at indklagede under sagens behandling har fremlagt kopi af
bogføringsjournal pr. opgørelsesdatoerne for kontiene, og af disse fremgår rentetilskrivninger og
opgørelsesbeløb.
Som følge heraf bestemmes:
Indklagede bør inden fire uger tilbageføre modregningen af 28. september 1993 med eventuelt fradrag
for afdrag, som ifølge gældssaneringskendelsen skulle være betalt pr. 1. februar 1994, i det
omfang dette ikke måtte være blevet betalt.
No. 98
213/1990 Pengeinstituttets tilgodehavende var 415.000 kr. og havde modregnet selvpensioneringskonto
15.740,15 kr. p.g.a. dokumentation for varig uarbejdsdygtighed (invalidepension) var
kontoen undergivet kontohavers fri rådighed, og derfor var pengeinstituttet berettiget til modregning.
den gældsplagede person havde ellers under gældssaneringssagen fået oplyst, at man ikke kan gøre
udlæg i selvpensioneringskonto.
Men det kunne man godt.
213

Bilag 9
Gældssanering 1984 - 2000
214

Bilag 10
Procent gældssanering i retskredse 1995 - 2000
215