Vartov den 29 - Grundtvig

til at inspirere beslutningstagere i en tid, hvor politikerne henter tankegods ikke mindst fra den
angelsaksiske verden, men for så vidt alle steder fra. En tid hvor prioriteten i for stort omfang, er at
forbedre resultater og forøge effektiviteten gennem kontrolforanstaltninger. En tid som i mindre
grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling i forhold til fællesskabet. En tid hvor mange
test er med til at øge fokus på de hårde færdigheder. Det svækker muligheden for at fokusere på den
vigtige del af skolens opgave, der handler om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse gennem undervisning og samvær. Og i sær, når det drejer sig om de unge skal skolen vise
veje væk fra en passiv tilværelse som forbrugere, der venter på det næste servicetilbud, til i stedet
selv at tage stilling og til at involvere sig i foreningsliv, politik eller noget helt tredje.
Jeg har lyst til at runde dette afsnit af med at sige: Det frie skolevalg – altså retten til at vælge en
idébåren fri skole eller retten til at vælge en alternativ folkeskole – er hjerteblod i et grundtvigsk
frihedssyn. Men det har ind i mellem sine omkostninger, der er en refleksion værd. Det er
problematisk, hvis det frie skolevalg er med til at udvikle A og B-skoler. A-skolen med
de mange overskudsforældre og B-skolen, hvis hovedpart af forældre er marginaliseret – meget
firkantet sagt. Det er på ingen måde et landsdækkende problem, men det ses bl.a. her i København
Opsummering:
GrF bør i de kommende år meget mere konkret end hidtil forholde sig til Folkeskolens formål,
dets vilkår og medvirken til at skabe sammenhængskraft i samfundet.
En rummelige folkekirke
På samme måde er frihedssynet noget helt afgørende i den grundtvigske kirkepolitik. Vi skal fortsat
være med til at sikre en rummelig Folkekirke. Det gælder således gode muligheder for de kirkelige
mindretal, herunder fri- og valgmenighederne, men også mere generelt bør der være plads til
forskellighed. Det gælder teologiske opfattelser, gudstjenesteformer og aktivitetsformer.
Jeg hilser med tilfredshed, at kirkeministeren i kommende folketingssamling agter at ændre i loven
om præsters ansættelse i folkekirken, som udvider muligheden for at tage hensyn til teologisk
retningsbestemte mindretal i pastoratet, så hensynet også kan inddrages ved ansættelse af
overenskomstansatte sognepræster.
Konkret betyder det, at ministeren kan give et kirkeligt mindretal - eksempelvis et Indre missionsk
eller et grundtvigsk - en overenskomstansat præst, som er i overensstemmelse med mindretallets
teologi.
På samme måde er der grund til at komplimentere kirkeministeren for sin måde at håndtere det
vanskelige spørgsmål om kirkelig vielse af homoseksuelle. GrF har været med til at igangsætte og
kvalificere samtalen, så både folkelige og teologiske synspunkter blev hørt.
Ministeren sikrede sig ved nedsættelsen udvalget vedr. Folkekirken og registreret partnerskab en
bred udvalgssammensætning, der kunne tilgodese mindretalssynspunkter. Hun insisterede på, at der
skulle afsættes tid til en folkelig samtale og lang høringsfrist. Nu må tiden vise, hvad vore politikere
finder frem til, men for mig er der ingen tvivl om, at den demokratiske proces er med til at fastholde
en rummelig folkekirke.
På vore konstruktive, tilbagevendende møder med de øvrige kirkelige organisationer fremgår det
tydeligt, at specielt Indre Mission og Luthersk Mission er bekymret for en manglende
mindretalsbeskyttelse. Det kom også til udtryk, da Helge Baden Nielsen og jeg i januar var inviteret
af Indre Missions bestyrelse til at redegøre for vores kirkepolitik. Det er naturligvis blevet
aktualiseret af spørgsmålet om vielse af homoseksuelle par.