Bent Ramskov - Danmarks Skatteadvokater

danmarksskatteadvokater.dk

Bent Ramskov - Danmarks Skatteadvokater

AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING

1 FORMÅL OG BAGGRUND

1.1 Skattereformaftalen

Den 22. juni 2012 indgik den nuværende regering – Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti – en aftale med Venstre og det Konservative Folkeparti om at gennemføre en skattereform.

Skattereformaftalen indeholder en række forskellige lempelser og stramninger. Et af områderne,

der berøres, er beskatning af aktionærlån. I skattereformaftalen anføres der herom følgende:

”Der indføres beskatning ved optagelse af ulovlige aktionærlån, idet aktionærlånene dermed skattemæssigt

sidestilles med løn eller udbytte.”

Der er ikke nogen tvivl om, at man i det oprindelige sigte ville ramme ulovlige aktionærlån.

1.2 Den materielle baggrund for lovtiltaget

Dato

J.nr.

Sekr.

Advokat

Dir. tlf.

E-mail

Det pågældende aftalepunkt blev udmøntet i lovforslag L 199 af 14. august 2012. Under de almindelige

bemærkninger i punkt 3.1 er der anført følgende herom:

”Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån

som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATs complianceundersøgelser

og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anvendes til finansiering

af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det

ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede

ved optagelse af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne

hævning, der reelt er løn eller udbytte til lån.”

Selv om lovforslaget forudsætter et indgreb mod ulovlige aktionærlån, er det ikke det, der blev vedtaget.

Formålet er som anført at sikre, at personer ikke ved låntagning kan trække midler ud af et selskab,

uden at det udløser skat.

DAHL HERNING ADVOKATAKTIESELSKAB

Kaj Munks Vej 4 | DK-7400 Herning | Tlf. +45 88 91 92 00 | Fax +45 88 91 92 01 | www.dahllaw.dk | CVR 16 87 73 95

13. maj 2013

2274823-BR-USK/usk-d

Ulla S. Kristensen

Bent Ramskov

88 91 92 55

usk@dahllaw.dk


1.3 Lovforslagets behandling

O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

2 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

Efter at der blev indgået en aftale om skattereformen den 22. juni 2012 blev der den 3. juli 2012 udsendt

udkast til lovregulering herom. Høringsfristen var fastsat til den 30. juli 2012. På baggrund af de indkomne

høringssvar blev der fremsat lovforslag den 14. august 2012. Lovforslaget ændrede en del i forhold til

det oprindelige forslag til en ny bestemmelse i LL § 16 E.

Der blev afgivet betænkning 6. september 2012, hvor bestemmelsen endnu engang blev omskrevet. Bestemmelsen

blev vedtaget 13. september 2012 og er efterfølgende kundgjort ved lov nr. 926 af 18. september

2012.

1.4 Disposition

I det følgende behandles den nye bestemmelses rammer. I pkt. 1.5 angives kort ordlyden for den nye bestemmelse

i LL § 16 E.

Herefter behandles i afsnit 2 beskatning af långiveren, og i afsnit 3 hvem låntageren er, og hvilke kvalitetskrav,

der opstilles til denne. Den materielle beskatning behandles i afsnit 4. I afsnit 5 gennemgås dispositioner

omfattet af bestemmelsen. I afsnit 6 gennemgås de tre undtagelser til beskatningen. I afsnit 7

behandles mulighederne for reparation ved omgørelse m.v. I afsnit 8 behandles kravene til indeholdelsespligt,

og i afsnit 9 beskatningen af begrænsede skattepligtige låntagere. I afsnit 10 behandles dobbeltbeskatningsproblematikken,

og i afsnit 11 forholdet til ulovlige aktionærlån. Der afsluttes med et afsnit

12 omkring ikrafttræden.

1.5 LL § 16 E’s ordlyd

Som nævnt blev loven vedtaget som lov nr. 926 af 18. september 2012, og den nye LL § 16 E indeholder

to stykker og har følgende ordlyd.

»§ 16 E. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende

selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles

lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at

der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån,

der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter

eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke

ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«

2 LÅNGIVEREN

Overordnet sondres der imellem danske selskaber og udenlandske selskaber, jf. afsnit 2.1 og 2.2.


2.1 Danske selskaber

O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

3 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

LL § 16 E, stk. 1, 1. pkt., angiver, at selskaber m.v. omfattet m.v. af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, er omfattet

af den pågældende bestemmelse. Dvs. der er tale om følgende danske selskaber:

• Aktieselskaber

• Anpartsselskaber

• Andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og

som fordeler overskuddet i forhold til deltagerne i selskabets indskudte kapital.

• Selskaber omfattet af SEL § 2 C

• Selskaber omfattet af § 3 ved lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (SMBA), som ikke er

omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, 3 A eller 4 (anlægsvirskomhed)

I relation til afgrænsningsvanskeligheder vurderes det alene, at det er de sidste to ”bullets”, der kan

medføre visse udfordringer. Danske aktie- og anpartsselskaber volder derimod ikke problemer.

2.2 Udenlandske selskaber

Efter LL § 16 E, stk. 1, 1. pkt., er tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet også omfattet af

beskatningsrammen. I forarbejderne 1 er der kort anført følgende:

”Bestemmelsen omfatter også lån, der er ydet af udenlandske selskaber, som må anses for at svare til

de selskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.”

Forarbejderne opstiller ikke særlige kvalitetskrav til de pågældende selskaber. Hverken loven eller forarbejderne

henviser til, at der skal være tale om et selskab i en medlemsstat, jf. f.eks. artikel 3 i direktiv

2009/133/EF. Begrebet er imidlertid velkendt andre steder i skattelovgivningen, jf. f.eks. ABL § 36, stk.

1, 1. pkt. Selskabet, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber blev i den bestemmelse indsat

ved lov nr. 975 af 17. december 1997. I forarbejderne hertil 2 lægges der særlig vægt på følgende forhold:

”Der skal være tale om et erhvervsdrivende selskab med en fast indskudskapital, i hvilke ingen af deltagerne

hæfter personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af

deltagerne indskudte kapital og selskabets øvrige formue, og som er undergivet en retlig regulering.

Dog kan der også lægges vægt på andre momenter”.

Det må antages, at denne afgrænsning tilsvarende finder anvendelse i relation til LL § 16 E, og at de med

kursiv fremhævede elementer skal være de kendetegn, som selskaberne skal opfylde for at være et tilsvarende

selskab.

1 Lovforslag L 199, bemærkningerne til § 1, nr. 2.

2 FT 1997-98, 1. samling, tillæg A, side 816.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

4 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

Under alle omstændigheder er udenlandske selskaber omfattet af bestemmelsen. Inden for EU betyder

det i hvert fald, at de aktie- og anpartsskabslignende selskabstyper, der er i de andre EU-lande, omfattes

af bestemmelsen.

Formuleringen om udenlandske selskaber betyder også, at der i udlandet kan foreligge selskaber, som på

den ene side er selvstændige skattesubjekter og på den anden side ikke svarer til et dansk A/S eller ApS

med den konsekvens, at lån herfra ikke udløser skat.

3 LÅNTAGER OG KRAV HERTIL

I de oprindelige tiltag, herunder udkast til lovforslag, der var i høring, opererer man med, at det både

var fysiske personer og selskaber, der kunne være omfattet af bestemmelsen. Dette blev ændret undervejs

og er endt med, at alene fysiske personer med en nærmere forbindelse er omfattet.

3.1 Fysiske personer

Ordlyden af bestemmelsen angiver ”en fysisk person”. Begrebet er ikke koblet op på, at man skal være

skattepligtig efter KSL § 1 eller lignende. Ud fra den benyttede ordlyd må det derfor betyde, at det alene

er levende fysiske personer, der er omfattet. Et dødsbo kan ikke være omfattet af den pågældende bestemmelse.

Da begrebet ikke er koblet op på kildeskattelovens skattepligtsregler, betyder det også, at såvel fysiske

personer i Danmark som i udlandet er omfattet. Med andre ord kan man være fuldt skattepligtig til Danmark

og bliv beskattet i Danmark af en aktionærlån, men man kan også være begrænset skattepligtig til

Danmark ved at være en fysisk person boende i udlandet, der optager et aktionærlån i et dansk selskab,

jf. nærmere herom i afsnit 9.

Henvisningen til ”en fysisk person” medfører også, at alle juridiske personer, herunder selskaber, er uden

for bestemmelsen.

Optages der lån fra et A/S eller ApS til en kapitalejer, der er et I/S, K/S eller P/S, der hver især er skattemæssigt

transparente, kan dette medføre, at udlånet er omfattet af bestemmelsen. Hvis de bagvedliggende

ejere af I/S’erne, K/S’erne eller P/S’erne opfylder kontrolkravet og er fysiske personer, vil udlånet

være omfattet.

3.2 Kontrolkravet

Kontrolkravet er i lovens ordlyd udmøntet ved en formulering om, at der ”mellem långiver og låntager er

en forbindelse omfattet af § 2”. LL § 2 er fra 1998 og vedrører de såkaldte kontrollerede transaktioner.

Henvisningen til LL § 2 går på, hvilke krav der er til kontrol for, at der foreligger en kontrolleret transaktion.

Navnlig LL § 2, stk. 2 og 3, angiver rammerne herfor.


3.2.1 Mere end 50 % af kapital eller stemmer

O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

5 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

I LL § 2, stk. 2, 1. pkt., er det angivet, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed

over stemmerettigheder, således der indirekte eller direkte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller

rådes over mere end 50 % af stemmerne.

Der opereres her dels med kapital og dels med stemmer. Er blot et af kriterierne opfyldt, foreligger der

den nødvendige kontrol.

I relation til kapitalen er der et ejerkrav, altså krav om, at det er de personer, der har ejendomsretten,

man skal måle det i forhold til. I relation til stemmerne er det et rådighedsbegreb – modsætningsvis betyder

det her, at man ikke nødvendigvis behøver at eje stemmerne.

Konstateringen af, om man ejer eller råder over mere end 50 % af kapitalen eller stemmerne, burde

egentlig være problemløs. Udfordringerne bliver større, når man skal vurdere, hvilke personer man skal

medregne ejerskabet fra.

3.2.2 Medregnede aktionærer

Ved bedømmelsen af, om man har den tilstrækkelige indflydelse på selskabet medregnes aktier og stemmerettigheder,

som indehaves af følgende:

• Koncernforbundne selskaber, hvorved forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere

har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse, jf. LL § 2, stk. 3.

• Personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. LL § 16 H, stk. 6. I LL § 16 h, stk. 6, er det i 3.

pkt. uddybet til at være ”den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn

og børnebørn og disse ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med ægte slægtskabsforhold.”

• En fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,

nærtstående m.v. eller af fonde eller trust stiftet af disse.

• Ejerandel og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren

har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, f.eks. gennem en I/Saftale.

• Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af KSL § 1 eller et dødsbo

omfattet af DBSL § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller

trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af

disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtsskabsforhold.

Det pågældende kontrolbegreb er ganske omfattende og vil ikke på dette sted blive afgrænset yderligere.

Henvisningen i 2. og 5. ”bullet” til den pågældende personkreds medfører, at udlån til en eneaktionærs

søn eller ægtefælle vil være omfattet af bestemmelsen. Omvendt vil et udlån til f.eks. en eneakti-


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

6 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

onærs søskende ikke være omfattet af den skatteretlige bestemmelse, men det kan let være ulovligt sel-

skabsretligt efter SL § 210. Hver situation må altså vurderes konkret.

4 BESKATNINGEN

I afsnit 4.1 vil den overordnede beskatningsramme indledningsvis blive behandlet. Ved beskatning må

man overordnet sondre imellem selskaber, jf. afsnit 4.2 og aktionæren, jf. afsnit 4.3. I afsnit 4.4 behandles

mulighederne for at vælge mellem beskatningsformerne.

4.1 Civilret kontra skatteret

Som nævnt i afsnit 1 har der været mange formuleringsforsøg om LL § 16 E, inden den endelige formulering

blev fundet. De første formuleringer var sådan, at beskatningen var koblet op på, om det pågældende

lån var ulovligt selskabsretligt eller ej. Dette ændrede sig, sådan at skatteretten blev fuldstændig løsrevet

fra den civilretlige regulering. Blot der foreligger et aktionærlån, der opfylder betingelserne i afsnit

3, vil det udløse skat.

Den regulering, der derfor er indsat ved LL § 16 E har ingen indflydelse på den civilretlige regulering. Der

vil fortsat være tale om et udlån selskabsretligt, regnskabsmæssigt, konkursretligt m.v. Det blotte udlån

udløser altså skatten.

I bemærkningerne 3 havde man indført følgende:

”Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige

relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Ud over,

at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke får fradrag for lånet, ligesom

eventuelle renteindtægter vil blive beskattepligtigt tilskud hos selskabet.

Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en

tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren.

Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.”

Senere i bemærkningerne 4 er der anført følgende:

”Lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, anses som nævnt ikke for et lån i

skattemæssig forstand.”

3 Lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til § 1, nr. 2, side 27, 2. sp.

4 Lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til § 1, nr. 2 til LL § 16 E, stk. 2.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

7 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

Overordnet set er der derfor ikke nogen tvivl om, at et aktionærlån omfattet af LL § 16 medfører nogen

skatteretlige konsekvenser efter LL § 16 E, henholdsvis aktionær og selskab, jf. nærmere afsnit 4.2 og

4.3, mens lånet civilretligt m.v. fortsat er et lån, der skal tilbagebetales.

Er der derfor f.eks. optaget et lån på 100.000 kr. og udgør marginalskatten 50 %, vil den blotte låneoptagelse

på lånetidspunktet udløse en skat på 50 % af 100.000 kr. eller 50.000 kr. Afregner selskabet denne

skat på 50.000 kr., er der foretaget yderligere udlån, idet skatten er privat for aktionæren. Det samlede

udlån er da på 150.000 kr. Enten skal de 150.000 kr. tilbagebetales til selskabet, eller også skal der foretages

en udbytteudlodning eller lønkørsel, der dækker nettobeløb på 150.000 kr. Lønmæssigt kræver det

altså en løn på 300.000 kr. for at fjerne de skattemæssige følgevirkninger og fjerne lånet på 150.000 kr.

4.2 Selskabet

Selskabets beskatningsforhold er reguleret i LL § 16 E, stk. 2. Der er tale om en specialregulering. Det

følger af LL § 16 E, stk. 2, at der ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes

det tilbagebetalte beløb ikke ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst. Formålet med formuleringen

er ifølge forarbejderne 5 at undgå dobbeltbeskatning. Henvisningen til at der ikke sker nogen beskatning

af tilbagebetalingen må forstås sådan, at i det omfang at et udlånt beløb behandles som løn

med fradragsvirkning i selskabet, vil en tilbagebetaling af det udlånte beløb altså ikke elimimere det fradrag,

som selskabet har fået på baggrund af, at det er blevet behandlet som løn. LL § 16 E, stk. 2, vedrører

alene det skatteretlige fradrag. Selskabsretligt og regnskabsmæssigt er der fortsat tale om et lån.

Hvorvidt den pågældende formulering nu også sikrer, at der ikke sker dobbeltbeskatning er derimod meget

tvivlsomt. Dobbeltbeskatningen indtræder jo ved, at

• Lånet skal tilbagebetales, altså alle 100 %.

• Lånet udløser skat hos aktionæren, op til 51,7 % + arbejdsmarkedsbidrag, uanset at er der sket

tilbagebetaling.

I de høringssvar, der er blevet afgivet, er dette blevet påpeget gentagne gange, jf. bl.a. L 199, bilag 2,

side 20. Skatteministerens svar herpå er, at dobbeltbeskatning kan undgås ved at undlade at optage lån i

selskabet. Aktionæren er således selv herre over konsekvenserne. På trods af kritikken mod denne dobbeltbeskatning

har man fra Folketinges side fundet det tilstrækkeligt at have formuleringen i LL § 16 E,

stk. 2.

4.3 Låntager

Låntager kan have forskellig karakter. Låntager kan være ansat, låntager kan være aktionær, eller låntager

kan være hverken ansat eller aktionær. I det følgende behandles beskatningen i de tre situationer.

5 Jf. lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til § 1, nr. 2.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

8 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

Uanset hvilken af situationerne, der er tale om, angiver bestemmelsen, at lånet behandles ”efter skattelovgivningens

almindelige regler om hævning uden tilbagebetalingspligt”. Skattemæssigt sker der beskatning.

Civilretligt er det fortsat et lån, der skal tilbagebetales.

4.3.1 Ansatte

I et omfang man er ansat, beskattes beløbet som en hævning uden tilbagebetalingspligt, altså blot som

yderligere løn. Løn beskattes som personlig indkomst, altså op til marginalskatteprocenten på 51,7 %

samt arbejdsmarkedsbidrag. Modstykket til de ansatte er naturligvis, at selskabet har fradrag for det pågældende

beløb. I forarbejderne 6 er der anført følgende:

”Da aktionæren er ansat i selskabet, vil selskabet have fradrag for beløbet som en lønudgift, dvs. en

driftsomkostning, hvis der er tale om vederlag for personligt arbejde, og det samlede vederlag inkl. lån

kan rummes inden for en rimelig aflønning til aktionæren for det udførte arbejde.”

4.3.2 Aktionærer

Det forudsættes her, at man alene er aktionær og ikke er ansat. Beskatningen hos låntager vil da ske som

en udbytteudlodning, altså som aktieindkomst med en skatteprocent på 27/42 %. Selskabet vil ikke have

fradragsret for det pågældende beløb.

4.3.3 Ikke-aktionærer, der er ansat

Denne kategori kan komme på tale i det omfang at der er tale om nærtstående, der optager et lån i et

selskab, hvor den tilstrækkelige nærtstående hed er i forhold til den kontrollerede aktionær. I denne situation

sker beskatningen som et tilskud. Dette er direkte forudsat i forarbejderne 7 , almindelige bemærkninger,

punkt 3.1.2.2. Beløbet vil da blive beskattet som personlig indkomst hos modtageren uden

arbejdsmarkedsbidrag, da der må være tale om en ”gave”. Der kan i denne situation ske dobbeltbeskatning,

jf. nærmere i afsnit 10.

4.4 Valg mellem beskatningsformer

Personer kan let både være ansatte og aktionærer. Dette giver anledning til at overveje, hvorvidt man

kan vælge imellem de pågældende beskatningsformer. Skatteministeren har været undvigende i sine svar

på dette, man har blot henholdt sig til, at den praksis, der i dag er i sager omkring maskeret udbytte kontra

løn, også finder anvendelse på aktionærlån fremadrettet.

I forarbejderne 8 er der om beskatningsformen anført følgende.

6 Jf. lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til § 1, nr. 2.

7 jf. lovforslag L 199 af 14. august 2012.

8 Jf. lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til § 1, nr. 2.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

9 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

”En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæren

er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der

dog i stedet ske beskatning som løn.”

5 DISPOSITIONER OMFATTET AF BESTEMMELSEN

Lovens ordlyd opererer med tre begreber, nemlig ”yder lån”, ”sikkerhedsstillelser”, og ”midler, der stilles

til rådighed”. De pågældende begreber svarer til de begreber, der kendes i selskabslovens § 210 og

må antages at skulle forstås i overensstemmelse hermed. I det følgende vil de tre former dog bliver behandlet

nærmere.

Oprindeligt var det alene lån, der var omfattet, men i forbindelse med afgivelse af betænkning kom ”stille

midler til rådighed og sikkerhedsstillelser” også med.

5.1 Lån

Låneforhold vedrører direkte pengeoverførsler fra selskabet til låntager. Et låneforhold kan herudover

opstå ved, at man erhverver en fordring mod en kontrollerende fysisk person. Som det vil fremgår af behandlingen

nedenfor i afsnit 12 træder loven i kraft fra lovens fremsættelsesdato. Det har været diskuteret,

i hvilket omfang at rentetilskrivninger betragtes som yderligere lån. Skatteministeren har i bilag 16,

side 2, anført at der ikke vil være tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales

på sædvanlige vilkår. Modsætningsvis betyder det også, at sker der blot rentetilskrivninger, uden

der sker betalinger, vil dette være at betragte som et yderligere lån.

5.2 Stille midler til rådighed

Dette begreb er et selskabsretligt velkendt begreb. Begrebet selvstændige praktiske og teoretisk betydning

i forhold til sikkerhedsstillelser og lån er dog af begrænset størrelse. I forbindelse med indførelsens

af LL § 16 E er begrebet ikke selvstændigt blevet problematiseret, men blot medtaget, fordi den selskabsretligt

er medtaget i selskabslovens § 210, stk. 1.

Den store udfordring ved at stille midler til rådighed er, at der naturligvis ikke er nogen egentlig pengestrøm

ud til privaten. Det forhold, at midlerne blot stilles til rådighed, udløser beskatningen. I det omfang

et selskab f.eks. indgår i en ”cash-pool-finansiering” med en fysisk person, der har kontrol, kan dette

medføre potentiel beskatning ud fra synspunktet ”stillet midler til rådighed”.

5.3 Sikkerhedsstillelse

Sikkerhedsstillelse kan fremtræde på mange måder, f.eks. ved pantsætning eller ved kaution eller på anden

måde. Dette begreb er i en række ministersvar blevet behandlet yderligere.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

10 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

De spørgsmål, der har været rejst, er, hvorvidt beskatningen af en sikkerhedsstillelse skal ske ude fra

kautionen eller garantiens pålydende beløb eller det alene er det, der rent faktisk er risiko for. Skatteministeren

har i bilag 11, side 3, bilag 14, side 5, og bilag 16, side 3, samt bilag 21, side 6 og 7, angivet,

at det er den nominelle, som der beskattes.

Som nævnt skal begrebet sikkerhedsstillelse forstås bredt. Primært vil det være juridisk bindende aftaler,

der er omfattet, men det er ikke begrænset hertil. En hensigtserklæring fra selskabet om at garantere

for hovedaktionærens gæld, må naturligvis reelt anses for at være en bindende sikkerhedsstillelse med

beskatning til følge, jf. også L 199, bilag 14, 3.

6 MODIFIKATIONER TIL BESKATNINGEN

LL § 16, E, stk. 1, opererer med tre undtagelser til beskatningen.

6.1 Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

Den første undtagelse er lån ” der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition”.

Ifølge forarbejderne 9 , kan det være lån ”der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med

selskabet på sædvanlige kreditvilkår”. Ifølge L 199, bilag 14, side 6, er formuleringen inspireret af selskabslovens

§ 212 og praksis vedrørende denne bestemmelse vil være vejledende. Ifølge forarbejderne til

selskabslovens § 212 10 er der anført følgende:

”Disse sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har som hovedregel været kendetegnet ved, at almindelige

dispositioner er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Der må foretages en konkret vurdering

af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen. En klar

indikation for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner

med uafhængige parter. Begrebet ”sædvanlige forretningsmæssige dispositioner” er et fleksibelt og dynamisk

begreb, der vil kunne ændre sig over tid. Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig.

Dette krav gælder også for vilkårene i transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse

m.v. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres

med over for tredjemand.”

Den pågældende beskrivelse i forarbejderne til selskabslovens § 212 er utvivlsomt træffende. I relation til

sædvanlige forretningsmæssige dispositioner foreligger der nu også den første afgørelse, jf. SKM 2013.113

SR. Der var her tale om en hovedaktionær, der var ejer af et selskab, som drev handel for finansieringsforvaltningen

af fast ejendom og dermed beslægtet virksomhed og bl.a. havde som aktivitet at udleje en

række ejendomme. Selskabet havde nyopført en beboelsesejendom, som nu ønskes overdraget til hovedaktionæren.

I den forbindelse ønskede man at finansiere 20 % af overdragelsessummen med et sælgerpantebrev

på almindelige markedsmæssige vilkår. Spørgsmålet var, om denne sælgerpantebrevsfinansie-

9 jf. lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til § 1, nr. 2.

10 Jf. lovforslag L 170, 2008/2009, bemærkningerne til § 212.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

11 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

ring var en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette fandt Skatterådet ikke. Skatterådet anførte

følgende:

”Af forarbejderne til lov nr. 470 af 12. juni 2009, der indsatte selskabsloven § 212 er anført, at undtagelsen

vedrørende sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er baseret på forarbejderne til det generelle

låneforbud, som blev indført i 1982, og at sædvanlige forretningsmæssige dispositioner som hovedregel

er kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige

parter.

Af bemærkningerne til ligningsloven § 16 E, stk. 1 fremgår bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt til at undgå

beskatning, at lånet sker på markedsvilkår.

For at lån mellem selskab og hovedaktionær ikke skal blive omfattet af ligningsloven § 16E, er det derfor

en forudsætning, at udlånet er udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet.

Dvs. en transaktion som selskabet løbende også har med uafhængige parter og på tilsvarende vilkår. Som

eksempel på dette fremgår af forarbejderne; lån, der opstår i forbindelse med aktionærens almindelige

samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Efter det oplyste er selskabet ejer af en række erhvervsejendomme samt den omhandlede nyopførte beboelsesejendom,

som er opført med henblik på udleje eller videresalg. Der udstedes endvidere et pantebrev

i forbindelse med salg af beboelsesejendommen til hovedaktionæren.

Da selskabet efter det oplyste, ikke sædvanligvis opfører og sælger beboelsesejendomme og i den forbindelse

yder lån ved salget eller i øvrigt yder lån til køb af fast ejendom, er det SKATs opfattelse, at

der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.”

Den praksis, som afgørelsen vedrører selskabsretligt, har været gengivet i en længere årrække som udtryk

for at kunne etableres uden at være ulovlig. I 11 Selskabsloven med kommentarer er der anført følgende:

”Køber en kapitalejer eller et ledelsesmedlem en fast ejendom, der tilhører selskabet, kan det sælgerpantebrev

indgå i handlen, såfremt dette er afsluttet på normale vilkår med hensyn til kontant udbetaling,

pantebrevsforrentning, afdrag og opsigelsesvilkår m.v. Det er således efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

opfattelse også en forudsætning, at køber har optaget maksimalt lån i en kreditforening. Der

kan således ikke udstedes ejerpantebrev til berigtigelse af hele købesummen.”

Det pågældende citat har været gengivet i en årrække i kommentarerne til aktie- og anpartsselskabsloven,

altså før selskabsloven. Gengivelsen i kommentarerne kan tages til indtægt for, at det er et eksempel

på en sædvanlig forretningsmæssig disposition, men dette er dog ikke fuldstændig entydig.

Den pågældende afgørelse er blevet kritiseret af John Bygholm 12 som ikke værende korrekt. Der argumenteres

her for, at den praksis, som der refereres til netop er udtryk for en sædvanlig forretningsmæs-

11 Lars Bunch og Ida Rosenberg: ”Selskabsloven med kommentarer”, 1. udg., 2010, side 606, 2. sp.

12 SR-Skat 2013.2, side 77-83 under overskriften ”Skatterådet på afveje i afgørelse om aktionærlån”.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

12 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

sig disposition selskabsretligt og derfor også er undtaget fra aktionærlånsbeskatningsreglerne skatteret-

ligt.

Heroverfor kan man anlægge det synspunkt, at den praksis, der er refereret i kommentarerne til selskabsloven

og tidligere aktie- og anpartsselskabsloven er et selvstændigt eksempel på en situation, som

ikke er omfattet af aktionærlånsreglerne, men ikke nødvendigvis et eksempel på, at det er en sædvanlig

forretningsmæssig disposition. Skatterådets afgørelse må i hvert fald være udtryk for denne opfattelse.

Når dette er sagt, taler meget imidlertid for, at det pågældende eksempel er et eksempel på en sædvanlig

forretningsmæssig disposition, og at Skatterådets afgørelse i SKM 2013.113 SR er en unødig streng fortolkning

af især den selskabsretlige dimension. På dette punkt bør der nemlig være symmetri imellem

den selskabsretlige og skatteretlige rubricering af forholdene.

I forbindelse med behandlingen af L 199 har der også været rejst spørgsmål ved, hvordan en transaktion

omfattet af selskabslovens §§ 33 og 34 reguleres indbetalingsformen, hvor man kan nøjes med at indbetale

en del af kapitalen, mens resten finansieres på en mellemregningskonto. I bilag 13, side 2, anfører

skatteministeren, at denne situation om udstedelse af aktier, hvor aktiekapitalen kun er delvist indbetalt,

ikke er omfattet af reglerne om beskatning af aktionærlån, hvis den konkrete aktieudstedelse i øvrigt

sker på sædvanlige vilkår. Med andre ord vil en sådan transaktion blive rubriceret som en sædvanlig

forretningsmæssig disposition, givetvis forudsat at armslængdevilkårene for dispositionen i øvrigt er opfyldt.

6.2 Banker

I LL § 16 E, stk. 1, 2. pkt., er dispositioner, som ”sædvanlige lån fra pengeinstitutter” også undtaget. Den

pågældende formulering giver næppe den helt store mening i dag.

For det første skal der foreligge kontrol mellem den fysiske person og pengeinstituttet – dette foreligger

ikke i dansk ret. For det andet skal der foreligge lån fra et pengeinstitut. I bilag 11, side 4, har skatteministeren

anført herom, at der ikke findes at være grundlag for at undtage alle lån fra selskaber, der har

hoved- eller biformål at foretage udlån og finansiering. Lånet fra realkreditinstitutter, der finansieres

ved salg af obligationer må anses for at være led i en forretningsmæssig disposition. Bestemmelsen skal

derfor læses sådan, at det kun er pengeinstitutter m.v., der er omfattet af undtagelsen.

For det tredje skal lånet være ”sædvanligt”.

Hvad ordet ”sædvanlig” referer til, er imidlertid uvist. Umiddelbart forudsætter det, at der kan foreligge

usædvanlige lån fra et pengeinstitut, og dette er vel næppe tilfældet?!

6.3 Lovlig selvfinansiering

Den sidste undtagelse til beskatningen er ”lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk.

2”. Denne henvisning kom ind i forbindelse med afgivelse af betænkningen den 6. september 2012. Muligheden

for lovlig selvfinansiering i selskabsloven havde til formål at lette erhvervslivets muligheder for


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

13 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

et generationsskifte af en virksomhed, der drives i selskabsform. Hvis dette blev undergivet beskatning,

vil det være begrænsende. Dette har ikke været hensigten.

Henvisningen til selskabslovens § 206, stk. 2, forudsætter også, at alle betingelser heri skal opfyldes. I

selskabslovens § 206, stk. 2, er der henvist til stk. 3, og §§ 207-209. Dette betyder, at man skal udarbejde

følgende tiltag for at gennemføre en transaktion som lovlig selvfinansiering.

• Der skal foretages en kreditvurdering af den kreds, der modtager selskabets økonomiske bistand,

jf. selskabslovens § 206, stk. 3.

• Generalforsamlingen skal godkende dispositionen, jf. selskabslovens § 207.

• Det centrale ledelsesorgan skal lave en skriftlig redegørelse til brug for generalforsamlingsbeslutningen,

jf. selskabslovens § 207, stk. 1.

• Den pågældende redegørelse skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens

§ 207, stk. 3.

• Selvfinansiering må ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selvskabets økonomiske

stilling, jf. selskabslovens § 208, stk. 1.

• Da selvfinansiering kun må udgøre et beløb, der kan anvendes til udlodning af udbytte, jf. selskabslovens

§ 180, stk. 2, jf. § 208, 1. pkt.

• Ydelsen af økonomisk bistand skal ske på sædvanlige markedsmæssige vilkår, jf. selskabslovens §

209.

Er disse civilretlige betingelser i selskabsloven ikke opfyldt, vil undtagelsen ikke være opfyldt, og selvfinansieringen

vil udløse beskatning.

7 REPARATION

Under hensyntagen til den ret voldsomme beskatning, som der kan gennemføres, er der ingen tvivl om, at

praksis omkring reparation af transaktionen vil komme til at fylde meget fremadrettet. Reparation kan

principielt ske på tre måder, nemlig ved rettelse af åbenlyse fejl, efterfølgende lønkørsel eller en decideret

anmodning om omgørelse.

7.1 Fejl

I forbindelse med L 199’s behandling er der blevet forespurgt til mulighederne for at korrigere åbenlyse

fejldispositioner. Principielt er der ikke selskabsretligt mulighed for dette – der vil være tale om ulovlige

aktionærlån, men på trods af dette synes der alligevel skatteretligt at være plads hertil. I L 199, bilag 2,

side 19, anfører skatteministeren følgende:

”Hvis en disposition er ugyldig, uvirksom eller beror på en fejlekspedition, skal der ikke søges om omgørelse.

En fejlagtig udbetaling kan skattemæssigt annulleres uden brug af omgørelsesmuligheden i skatteforvaltningsloven.”

I bilag 11, side 6, er der anført følgende.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

14 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

”Formålet med beskatning af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte

i form af lån. Dette formål ville i vidt omfang forspildes, hvis beskatningen uden videre kan ophæves

ved tilbagebetaling, f.eks. i tilfælde af, at SKAT forhøjer aktionærens indkomst med lånet. Hvis lånet er

opstået ved en fejldisposition, eller hvis betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29

er opfyldt, kan beskatningen efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet.”

I bilag 14, side 4, er der anført følgende:

”Hvis lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl, eller hvis betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens

§ 29 er opfyldt, kan beskatning efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af

lånet.”

Endelig er der i bilag 21, side 8, anført:

”Adgangen til at rette fejl eller søge omgørelse følger af de almindelige regler herom. Hvis lånet er opstået

ved en ren fejlekspedition, kan fejlet rettes uden at søge omgørelse efter skatteforvaltningslovens

§ 29. Hvis der ikke tale om ren fejlekspedition, er adgangen til omgørelse afhængig af, om betingelserne

i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt.”

De forskellige høringssvar forudsætter utvivlsomt, at man kan rette rene fejlekspeditioner samt ugyldige

aftaler. Hvad et præciser område kommer til at blive for såkaldte rene fejlekspeditioner er imidlertid

uvist.

Det kunne være åbenlyse fejl, hvor man kommer til at sætte beløbet ind på forkerte konti, f.eks. et pengeinstituts

håndtering af et beløb.

De elementer, der sandsynligvis vil komme til at få ind i en vurdering af, om der er tale om en fejlekspedition

må være for det første, hvad baggrunden for dispositionen er, for det andet hvor stort et beløb,

der er tale om, og for det tredje hvor hurtigt man reagerer i forhold til dispositionens gennemførelse. Er

der tale om en fejldisposition i millionklassen, kræver det utvivlsomt hurtig reaktion, mens en mindre

fejlekspedition, f.eks. i banken, givetvis uden de store problemer kan repareres.

7.2 Efterfølgende løn

Sædvanligvis aflønnes ansatte med månedsløn. I det omfang der derfor laves transaktioner i løbet af en

måned, og hvor man ved månedens udgang konstaterer, at en ansat, der også er aktionær, har trukket

”rigeligt ud”, kan man rejse spørgsmål ved, hvorvidt man principielt blot kan hæve lønnen for den pågældende

måned og i den forbindelse undgå dobbeltbeskatning hos aktionæren. Besvarelse af dette

spørgsmål beror efter min vurdering på, om den pågældende transaktion reelt skulle have medført en

anmærkning i regnskabet om supplerende oplysninger om ulovligt aktionærlån eller ej. Hvis man må lægge

til grund, at dette ikke er tilfældet, fordi det ikke er et ulovligt aktionærlån selskabsretligt, må man

også kunne ”fjerne udlånet” ved at lave det som en lønkørsel.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

Det pågældende område kan givetvis næppe udstrækkes til mere end inden for en måned.

15 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

Konstaterer man derfor først forholdet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for et indkomstår er der

ingen tvivl om, at beløbet ikke kan fjernes ved en lønkørsel. Beløbet er et aktionærlån, der undergives

beskatning, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det afgørende er altså, hvad der er foretaget på dispositionstidspunktet. Hvis der på dispositionstidspunktet

er tale om lån, er den omfattet af beskatningsreglen, er der tale løn, vil det blot blive beskattet

som løn. Lån, der ikke er aftalt noget om på dispositionstidspunktet, vil altså blive omfattet af LL § 16 E

og den deraf følgende beskatning.

I et høringssvar 13 foreligger der imidlertid et bidrag, der giver anledning til bemærkninger.

”Kan det bekræftes, at det ikke har yderligere skattemæssige konsekvenser, hvis en af selskabet privat

udgift i første omgang bogføres på en mellemregningskonto og først efterfølgende udgiftsføres som løn?

Spørgsmålet skal ses i lyset af, at omposteringen til løn ofte først vil ske i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Hvis det lægges til grund, at det i eksemplet nævnte udgift på 24.578 kr., betales i august 2012 og først

omposteres til løn i januar 2013, men med virkning for regnskabsåret 2012, vil hovedaktionæren være

skattepligtig af beløbet i 2012, ligesom selskabet har skattemæssige fradrag for den yderligere lønudgift

i 2012.

Selskabet vil således skulle lønangive (indberette) beløbet for hovedaktionæren, men ville ellers ikke

skulle foretage yderligere, idet selskabet dog hæfter for den ikke indeholdte kildeskat, jf. ovnefor.

Kommentar Forudsat at betingelserne for at behandle beløbet som løn i øvrigt er opfyldt, kan det bekræftes,

at der vil være tale om en fradragsberettiget lønudgift allerede på det tidspunkt, hvor selskabet

betaler aktionærens private udgifter og bogfører beløbet som en gæld til selskabet. Det har ikke

yderligere skattemæssige konsekvenser, at selskabet efterfølgende formelt set bogfører beløbet som

løn. Selskabet vil være indeholdelsespligtigt og hæfte for A-skat efter de almindelige regler herom.”

Det pågældende udsagn fra skatteministeren må skulle forstås sådan, at er det aftaleretlige grundlag på

plads på det tidspunkt, hvor dispositionen foretages, f.eks. fordi man i en direktøraftale har aftalt, at

selskabet afholder direktørens private udgifter til børnepasning, madindkøb eller lignende, vil disse private

udlæg først kunne opgøres senere, men skal i det hele behandles som løn, både skatteretligt og selskabsretligt.

I så fald vil dispositionen slet ikke være omfattet af LL § 16 E, men alene skulle beskattes

efter de almindelige regler herom.

13 L 199, bilag 16, side 2 og 3


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

16 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

Der er imidlertid ikke grundlag for at udstrække det pågældende svar til, at man generelt ved en efterfølgende

disposition kan lave en ny aftale om, at det udbetalte beløb, som f.eks. er udbetalt for 6 måneder

siden, nu kvalificeres som løn. Er det juridiske grundlag ikke på plads på udbetalingstidspunktet, vil

lånet skulle behandles selskabsretligt som et lån og skatteretligt være omfattet af LL § 16 E. Afgørende

er altså formgrundlag og status i forhold til udbetalingstidspunktet.

7.3 Omgørelse

7.3.1 SFL § 29

Forarbejderne forudsætter utvivlsomt, at en måde at reparerer en disposition på er omgørelse. Omgørelse

skal ske med afsæt i SFL § 29. SFL § 29 angiver, at omgørelse er muligt, hvis en privatretlig disposition

ønskes ændret, og hvor følgende betingelser er opfyldt:

• Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare de udskudte

skatter.

• Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

• Dispositionen skal være lagt klart frem for myndighederne.

• De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning,

skal være enkelt og overskuelig, og

• Alle, der skatteretligt vil blive berørte af en tilladelse om omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Umiddelbart synes betingelse nr. 1, 4 og 5 alle at være opfyldte. Problemområderne bliver givetvis den

anden og tredje ”bullet”.

I relation til at tingene skal være lagt frem, vil denne betingelse givetvis også være opfyldt i en række situationer.

Foreligger der et ulovligt aktionærlån, skal der jo i regnskabet afgives supplerende oplysninger

herom, forudsat at der foreligger revisionspligt, og i den situation har man i hvert fald sagt, at der er et

problem. Det reelle problem kredser sig derfor givetvis om nr. 1. I forarbejderne er der forskellige bemærkninger

herom.

7.3.2 Forarbejdernes behandling af omgørelsesmuligheder

I bemærkningerne til L 199, § 1, nr. 2, er der anført følgende:

”Der vil efter omstændighederne være adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. De

skattemæssige virkninger af at optage et aktionærlån må som udgangspunkt forventes at være forudsat

på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar almindelig kendt lovregel herom. Der skal dog altid foretages

en konkret vurdering af, om betingelsen for omgørelse er opfyldt.”

Det pågældende udsagn indikerer, at bullet nr. 2 næppe er opfyldt på noget tidspunkt. I bilag 21, side 8,

er der som supplement hertil anført følgende:


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

17 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

”Hvis det må antages, at aktionæren i den konkrete situation ikke var vidende om de skattemæssige

konsekvenser ved at optage lånet, vil der være mulighed for omgørelse. I den vurdering vil indgå, hvorledes

lånet er opstået.”

Ifølge udsagnet fra forarbejderne indikerer en del, at det er meget vanskeligt at få tilladelse til omgørelse.

Udsagnet i bilag 12, side 8, indikerer derimod, at man måske mere skal se på baggrunden for låneoptagelsen

frem for det konkrete kendskab til retsreglerne. Hvis sidstnævnte er udtryk for den måde, som

tingene bliver praktiseret på, bliver praksis givetvis til at leve med. Det er dog ikke oplagt, at det er

sort/hvidt, jf. en bemærkning i bilag 2, side 25 om tilsvarende problemstilling. Der er her anført følgende:

”I så fald vil udgangspunktet være, at betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt, men en konkret vurdering

kan dog føre til andet resultat.

Det bliver spændende at iagttage praksis på det pågældende område, herunder hvor hård en praksis SKAT

vil anlægge i disse ikke uvæsentlige sager.

8 INDEHOLDELSE AF KILDESKAT

Alt afhængig af hvordan transaktionen rent faktisk beskattes, dvs. som løn, udbytte eller tilskud, vil der i

de to førstnævnte situationer kunne være en pligt til at skulle indeholde en kildeskat fra det udbetalende

selskab. I flere omgange er dette bekræftet, jf. f.eks. L 199, bilag 16, side 2, hvor skatteministeren

angiver, at den manglende indeholdelse af foreløbig skat skal praktiseres på samme måde som ved tilsvarende

manglende indeholdelse af a-skat eller udbytteskat, altså med andre ord de helt almindelige regler

finder anvendelse. Det samme følger af bilag 21, side 8.

I det følgende sættes der fokus på de udfordringer, som dette medfører.

8.1 Løn

Behandles det pågældende beløb som løn, skal der indeholdes a-skat inden for de i kildeskatteloven angivne

frister. Dette betyder, at selskabet skal lønangive det pågældende beløb over for den fysiske person,

men vil ellers ikke skulle foretage sig yderligere.

Selskabet vil som arbejdsgivere være indeholdelsespligtig og vil hæfte for a-skatten efter de almindelige

regler.

8.2 Udbytte

På tilsvarende måde som ved løn vil en manglende indeholdelse af kildeskat skulle behandles efter de

almindelige regler. Selskabet skal således angive, at der er udloddet udbytte til den pågældende fysiske

person og vil naturligvis hæfte for beløbet som sådan.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

18 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

Selskabets rubricering af beløbet er som udgangspunkt styrende for, hvordan det skal behandles. Hvis sel-

skabet oprindeligt indberetter det som en udlodning, beskattes det som en udlodning, medmindre lånet

burde have været behandlet som en lønudgift. I så fald vil man kunne ændre på det efterfølgende, jf.

bl.a. bilag 7, side 2.

8.3 Følgekonsekvenser af manglende indeholdelse

Den manglende indeholdelse af kildeskat udløser flere konsekvenser.

For det første er det potentielt straffebelagt, idet indeholderen kan få en bøde, jf. skattekontrollovens §

14, stk. 5 og 6, om de nye niveauer for manglende indberetning herom. Ved manglende indeholdelse af

kildeskatten er altså i sig selv strafbar med en ikke uvæsentlig bøderisiko til følge.

For det andet vil denne bøderisiko og potentielle hæftelse for skatten medføre, at man i regnskaber, der

er undergivet revisionspligt skal afgive supplerende oplysninger, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk.

2. Herudover skal det pågældende aktionærlån eventuelt omtales, hvis det i øvrigt er et ulovligt aktionærlån.

Endelig kan der være en tredje mangel, nemlig at selskabet ikke har indberettet den pågældende løn.

Den manglende indberetning er i sig selv bødebelagt efter skattekontrollovens regler og skal derfor også

medtages som en supplerende oplysning i regnskabet.

Samtlige tre forhold er altså straffebelagt og kan udløse en potentiel bøde.

8.4 Skat af den manglende skat

I det omfang et beløb er udlånt fra selskab til en fysisk person og der ikke er sket indeholdelse af kildeskatten,

og skatten ej heller er afregnet, vil selskabet som långiver/lønudbetaler, udbytteudloddende

selskab, hæfte for den manglende afregnede skat. På det praktiske plan kan man her forstille sig flere

forskellige scenarier.

For det første kan man forestille sig det eksempel, at selskabet blot hæfter i en eller anden given periode,

men at den fysiske person selv afregner skatten. Spørgsmålet er i den relation, om den potentielle

hæftelse, som kan betragtes som en sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning efter LL § 16 E.

Den anden vinkel, der kan anlægges, er, om det forhold, at selskabet rent faktisk afregner den pågældende

skat på vegne af den fysiske person, ikke er at betragte som en nyt lån med yderligere beskatning

til følge.

I bilag 16, side 2, er der spurgt om følgende:


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

19 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

”Kan et bekræftes, at det regreskrav, som selskabet erhverver mod hovedaktionæren, når og hvis SKAT

gør hæftelsen gældende over for selskabet, udgør et nyt aktionærlån og derfor bliver omfattet af den

foreslåede § 16 E?

Kommetarer

Idet aktionærens gæld til selskabet er afhængig af, hvorledes opkrævning af den ikke-indeholdte skat

gennemføres, er udgangspunktet, at der i det nævnte tilfælde ikke vil være tale om et nyt skattepligtigt

aktionærlån.”

Svaret giver ikke umiddelbart mening i situation 2, hvor selskabet rent faktisk betaler skatten for aktionæren,

vil der opstå en mellem regning mellem aktionær og selskab. Ud fra en ordlydsfortolkning må

dette skulle behandles som et nyt lån efter LL § 16 E. I det omfang det er situation 1, der berøres, hvor

man blot har den potentielle hæftelse, kan det tiltrædes, at dette ikke medfører beskatning. Hæftelsen

er jo en refleksvirkning af rubriceringen af beløbet. Det bemærkes i den forbindelse, at formuleringen i

bilag 16, side 2, alene angiver, at det er ”udgangspunktet”, at der ikke vil være tale om et nyt lån.

Hvis selskabet har betalt den private skat, og denne skat ikke i kontinuitet heraf afregnes, vil der efter

min vurdering foreligge et nyt lån med den konsekvens, at det udløser beskatning efter LL § 16 E. Hvor

lang tid/frist, der indrømmes for at udligne det pågældende lån, kan ikke angives præcist.

9 BEGRÆNSET SKATTEPLIGT HOS LÅNTAGER

LL § 16 E omfatter både danske og udenlandske selskaber samt både danske og udenlandske aktionærer. I

det omfang der er tale om et dansk selskab, der låner et beløb ud til en udenlandsk aktionær, kan der

indtræde begrænset skattepligt.

9.1 Løn

Begrænset skattepligt af løn kan indtræde, hvis kriterierne i KSL § 2, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Erhverves

der indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet for en virksomhed,

der har hjemsted i Danmark, vil der indtræde begrænset skattepligt til Danmark, med den konsekvens,

at det udbetalende selskab skal indeholde kildeskat til Danmark. Afgørende for pligten til at indeholde

kildeskat beror naturligvis på, at rammen i KSL § 2, stk. 1, nr. 1, nu også engang er opfyldt. Såvel

arbejdet skal være udført i Danmark som for en dansk arbejdsgiver.

9.2 Udbytte

Fysiske personer er begrænset skattepligtige af udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 eller 2, eller afståelsessummer

omfattet af LL § 16 B, stk. 1, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 6. Udgangspunktet er derfor også, at der

i relation til ikke-ansatte kapitalejere indtræder begrænset skattepligt af udbytte, når der er tale om fysiske

personer. Man må derfor forvente, at man i relation til grænseoverskridende forhold givetvis vil forsøge

at rubricere det som maskeret udbytte frem for løn, da Danmark herved i større udstrækning end

ved løn vil kunne få en automatisk beskatningsret af det udbetalte beløb.


9.3 Øvrige transaktioner - tilskud

O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

20 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

Er den udenlandske person hverken ansat eller aktionær i det pågældende selskab, men skal vedkommende

alligevel undergives beskatning, er der ikke i dansk ret hjemmel til at statuere begrænset skattepligt

af den pågældende person. En sådan tilskudssituation vil altså ikke udløse skat i Danmark og vil ej

heller udløse fradrag i selskabet.

10 DOBBELTBESKATNING – ER DET RELEVANT VED AKTIONÆRLÅN?

I bemærkningerne 14 er der anført følgende:

”En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående – f.eks. ægtefælle

– til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til Ligningslovens

§ 2, også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende

ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan

person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse.

I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionærerne af udbytte eller løn. Mellem

ægtefæller vil der ikke skulle ske yderligere beskatning, men i andre tilfælde vil det afhængigt af relationen

mellem parterne kunne forekomme, at også låntager bliver skattepligtig, som hvis låntageren

havde modtaget et beløb uden tilbagebetalingspligt fra selskabet.”

Det pågældende citat indikerer umiddelbart, at sker dobbeltbeskatning ved lån til nærtstående. Foretages

der f.eks. et udlån til et barn, vil udlånet altså først blive beskattet hos den af forældrene, der har

kontrol over selskabet og derpå som en gaveoverførsel til det pågældende barn. I forbindelse med lovforslagets

behandling er der spurgt ind til det pågældende punkt, jf. L 199, bilag 11, side 4 og 5. Der er

her spurgt til følgende situation:

”Det er uklart, hvad der vil ske, hvis ægtefællen i eksemplet ejer én aktie i det långivende selskab. Forslaget

synes at indebære, at ægtefællen (med én aktie), som modtager lånet selv bliver udbyttebeskattet

af lånet, men bliver ægtefællen med den bestemmende indflydelse fortsat (også) beskattet, og vil

resultatet blive et andet, hvis der er tale om en nærtstående uden for ægteskab (eksempelvis mellem

en far og dennes datter)? Da bemærkningerne indeholder det nævnte eksempel, bør retsstillingen i de

nævnte relationer tydeliggøres.

Kommentarer

Beskatningen af aktionærlån skal ske efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden

tilbagebetalingspligt. Dvs., at beskatningen skal ske på samme måde, som hvis den pågældende person

havde modtaget et tilsvarende kontantbeløb fra selskabet.”

De anførte bemærkninger er udtryk for, at praksis om beskatning af maskeret udlodning vil være vejledende.

Der kan derfor ikke gives en udtømmende beskrivelse af retsstillingen, da der i sager om maskeret

udlodning indgår en konkret vurdering af alle omstændigheder i sagen. Der er fra domspraksis eksempler

på beskatning af såkaldt skævdeling af en udlodning, hvis udlodningen ikke er sket i samme for-

14 Lovforslag L 99 af 14. august 2012, bemærkningerne til § 1, nr. 2.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

21 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

hold, som aktionærerne ejer kapitalandele i selskabet. I så fald beskattes alle aktionærer, der må anses

for at have medvirket til dispositionen, af en forholdsmæssig andel af udlodningen, og den efterfølgende

skævdeling skal endvidere anses for at være videregivet som gave m.v. til de endelige modtagere.

Denne praksis kan alt efter omstændighederne også være relevant i forbindelse med aktionærlån.”

Såvel bidraget i forarbejderne som i det pågældende høringssvar er tilpas diffuse til, at det er vanskeligt

at konkludere noget entydigt. Navnlig eksemplet i forarbejderne synes at forudsætte, at udgangspunktet

rent faktisk nok er dobbeltbeskatning, altså løn eller udbyttebeskatning hos den, der er aktionær i selskabet,

og eventuelt beskatning ved overførsel fra den ene fysiske person til den anden, og muligvis

manglende fradrag i det udbetalende selskab.

Det betyder f.eks., at følgende situation kan give følgende skattemæssige konsekvenser. Et selskab, der

er ejet i ejerforholdet 51/49, hvor 51 %’s-aktionærens datter foretager et lån kan medføre beskatning af

51 % af lånet hos faren, 49 % af lånet hos medaktionæren og en yderligere beskatning hos datteren med

gaveafgiftsbelæggelse af overførslen fra faren til datteren, mens det vil udløse personlig indkomst af den

overførsel, der sker fra medaktionæren til datteren.

Hvem, der rent faktisk bliver beskattet, må altså haves for øje i de forskellige transaktioner.

11 FORHOLDET TIL ULOVLIGE AKTIONÆRLÅN

Beskatningen efter LL § 16 E går ikke alene på ulovlige aktionærlån, men på aktionærlån i bred forstand.

I det følgende sættes der fokus på en række problemområder, hvor aktionærlånene er ulovlige.

11.1 Beskatning af ulovlige aktionærlån

Der er næppe tvivl om, at kerneområdet for LL § 16 E er beskatningen af ulovlige aktionærlån, altså fysiske

personer, der har kontrol over et selskab, der optager lån i det pågældende selskab.

Modsat vil en række lovlige aktionærlån også blive beskattet. Dette centrerer sig navnlig om lån i udenlandske

selskaber. En række lande, herunder en række EU-lande, tillader nemlig at fysiske personer, der

er aktionærer i selskabet optager lån. Forudsat at betingelserne er opfyldt, vil de efter den nye bestemmelse

blive undergivet beskatning.

11.2 Supplerende oplysning

Foreligger der et ulovligt aktionærlån, er der potentielt risiko for strafansvar for selskabet. Endvidere

skal det pågældende lån forrentes med en særlig rente, jf. selskabslovens § 215. Risikoen for strafansvar

medfører, at man i selskaber, der undergivet revisionspligt, skal afgive en supplerende oplysning i regnskabet.

Dette følger af erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. I danske selskaber vil det derfor være relativt

simpelt at udsøge ulovlige aktionærlån med henblik på en nærmere kontrol af, om der også nu er

grundlag for beskatning.


O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx

Side

J.nr.

Dok. ID

22 af 22

2274823-BR-USK/usk-d

artikel om aktionærlån og

beskatning

På ny er situationen anderledes i forhold til udenlandske selskaber. SKAT vil ikke her være i besiddelse af

et grundlag for at kunne konstatere, om der foreligger et lån i selskabet, der eventuelt skal undergives

beskatning.

11.3 Hvilke ulovlige lån beskattes ikke?

Selskabslovens § 210 angiver, hvilke lån, der er ulovlige. I §§ 211-214 er der en række undtagelser.

Aktionærlån foreligger ved udlån til aktionærer uanset ejerandel og ved udlån til ledelse m.v. LL § 16 E

er formuleret på sådan måde, at den positivt angiver, hvem der beskattes. Alle andre låneforhold undergives

ikke beskatning. Er der derfor tale om et lån til en minoritetsaktionær eller lån til ledelsesmedlemmer,

vil det ikke have noget med LL § 16 E at gøre. Derimod er det ulovlige lån med de følgevirkninger,

som det nu engang måtte give.

12 IKRAFTTRÆDEN

Den nye bestemmelse i LL § 16 E er kundgjort i lov nr. 926 af 18. september 2012. Ifølge lovens § 5, stk.

5, har bestemmelsen virkning for lån, der ydes, for sikkerheder der stilles, og for midler der stilles til rådighed

fra og med 14. august 2012.

Ifølge lovens hovedregel i § 5, stk. 1, træder loven i kraft 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3. Virkningstidspunktet

for LL § 16 E er i stk. 5, og ikke i stk. 2 og 3.

Der kan derfor rejses spørgsmål ved, om det først er fra og med indkomståret 2013, at beskatningen kan

gennemføres, eller om det allerede kan ske fra 2012.

Betragtes forarbejderne på dette punkt nærmere, er det ikke oplagt, hvad man mener. I bemærkningerne

til bestemmelsen 15 er det anført, at reglerne skal have virkning fra og med fremsættelsesdatoen. I

modsat fald vil der være en betydelig risiko for, at der optages lån, blot for at undgå den nye beskatningsregel.

Der er derfor næppe nogen tvivl om, at den nye bestemmelse har virkning fra og med lån m.v., der ydes

fra den 14. august og frem. Det betyder også, at bestemmelsen har virkning fra indkomståret 2012, men

kun for dispositioner, der ligger fra og med 14. august 2012 og fremad.

I relation til rentetilskrivninger, der foretages på gamle aktionærlån, betyder det også, at en manglende

betaling af disse medfører, at der er tale om nyt ydet aktionærlån med beskatning til følge for så vidt

angår rentedelen. Betales de fremtidige renter derimod, vil det gamle aktionærlån ikke blive undergivet

beskatning.

Bent Ramskov

15 Jf. L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til § 5, stk. 4-6.

More magazines by this user
Similar magazines